Videnskabelige Meddelelser
den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn
for
Aaret 1905.
Udgivne af Selskabets Bestyre!se.
Med 7 Tavler, 1 Kort og 2 Figurer i Texten,
Sjette Aartis syvende Aargang. vol 67
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri.
1905.
Mo. Bat.GaåarGu…
icc3
af denn Aargang er besørget af Dr, Th. Mortensen
me SAN E n ii; H nj
Indhold.
Side
Oversigt over de videnskabelige Møder i den Naturhistoriske Forening
i Vinterhalvaaret 1904—05, samt over de af Foreningen i Som-
méren 1905: foretagne Exrcursionér sie se badede V;
B. Sæmundsson: Zoologiske Meddelelser fra Island. VII—IX....… i:
Ad. S. Jensen: Studier over nordiske Mollusker. II. Tellina (Macoma).
lort: Fabaiur ert BEES KR REN SAG 21.
Knud Andersen: Metideliee > om Færøernes Fugle. 6te Række .... 53.
Søren Jensen: Faunistisk Fortegnelse over de danske Ferskvands-
Copepoder. Udgivne efter skrig s Død af Dr. Fr. Meinert og
Dr. C. Wes: ED UT DE RAR
E. Lehn Schiøler: Om den grønlandske Stokand, Anas boscas spilo-
gaster,: (Hertil Tab SV RE RE SE 184.
Ad. S. Feer: Tillæg til Studier over nordiske Mollusker. IL Tel-
lina (Macoma I serne udsyn Enden RAR BEER REE NER. 149
E:
V. 4. Poulsen: Støtterødderne hos Rhizophora (med 2 Figurer i
extern) (Hertil Tab Vyk HL SEES BORE SEN 153
H. Winge: Fuglene ved de danske Fyr i 1904. ?22de rel ge men gr
ok danske Fuel: OMG TT BD SSL SIDSE SED SE SA i.
Ad. ». Jensen: Hije file 1 SKaOrSk 0 0 bob urner tr 2%
E. Lehn Schiøler: Om den grønlandske Stokand. Tilføjelse........ 239.
Th. Mortensen: Some new Bpecies of Echinoidea...:.............- 241.
Roar Christensen: Dvergmaagen (Larus minutus) som Ynglefugl paa
Klægbanken i Ringkjøbing Fjord. (Hertil Tab. VI—VII)…...… 245
Forklaring af Tavlerne.
Tab. I, Forskellige "Tellina-Arter (se S. 52).
Tab. II—IV, Grønlandske og danske, Stokænder, Anas boscas.
ab. V. … Snit af Støtterødder af Rhizophora. (Se S. 165.)
Tab. VI VIL Fotografier fra Klægbanken i Ringkjøbing Fjord... Dvergmaage.
' minutus), Splitterner (Sterna cantiaca) og Hætte-
maager (Larus ridibundus).
Tab. II—IV er bekostede af Hr. Lehn Schiøler og Tab. VI—VII af
Hr. Viceinspektor H. Winge. Redaktionen skal her paa Foreningens Vegne
udtale € en n hjærtelig Tak for den smukke Gave.
Rattelee.
I Dr. V. 4. Poulsen's Afhandling om Støtterødderne hos munken.
S. 155; Lin. 12 f. 0., efter ,Hadrom- (el. Xylem-) strænge" indskydes: ,sva-
rende til en enkelt Hadromstraale-i en sædvanlig ek
Oversigt
over
de videnskabelige Møder
1
den naturhistoriske Forening
i Vinterhalvaaret 1904—05, samt over de. af Foreningen
i Sommeren 1905 foretagne Excursioner.
Den re orkrds dels 1904. Mag.-sc.-V. Nordmann gav Meddelelse om
us fra det marine Diluvium ved rd md testis
Eilsder af nogle Psolus-Arter. (Se: Medd. fra D
» logisk Forening Nr. 10. 1904.) Mag. sc. W. haar Prof.
Ji og Prof. Osc. Bloch gjorde åsthil nogle Bemærkninger.
Derefter gav Mag. sc. W. Lundbeck Meddelelse om nogle Svampe-
former, hvortil Stud. mag. Brinkmann gjorde nogle Bemærkninger.
Den SAR MET ember. . Prof. V. A. Poulsen gav Meddelelse om Støtte-
gav Stud. mag. E. Nørregaard Meddelelse om Dolomitforekomsten
ved Faxe, med Fremvisning af- mikroskopiske herr af Do-
lomit ete. (Se: Medd. fra Dansk Geol. Foren. Nr. 1904.
Prof. Jungersen fremsatte en Bemærkning dertil.
Den 25de November. Prof. Jungersen holdt Foredrag om Forplantning
"… ved polyembryonale Æg (paa Grundlag af P. Marchal's Under-
” søgelser over Udviklingen hos Encyrtus fuscicollis og Polygonotus
minutus). Mag. sc. R. H. Stamm og Prof. V. 4. Poulsen knyt-
tede nogle Bemærkninger hertil. Derefter gav Inspektor G. M.
- Levinsen Meddelelse om nogle ejendommelige Odcieformer hos
Bryozoer (Abysidium parasiticum).
Den Øde December. Prof. N. V. Ussing meddelte nogle Iagttagelser
over de vulkanske Lag ved Hobro og Mors. Derefter gav Cand.
(&), fanget d. 25. IX. 1904 fra »Thor: udfor Thyborøn, paa ca.
7—11 Fv, Vand; samt Raja sten Ltk. (se nærv. Aarg. 8.227).
NE
Den 20de Januar 1905. Dr. Th. Mortensen meddelte en zoogeografisk
udie over Brissopsis lyrifera. Derefter gav Dr. K. J.V. Steen-
strup Meddelelse om Forsøg paa at faa et Begreb om Forholdet
mellem de daglige Lysmængder. (Se: Fysisk Tidsskrift III 2.,;
I den derpaa følgende Diskussion deltog: Mag. sc. Porsild, Foto-
graf Riise, Prof. Jungersen, Cand. Krarup og Stud. Brinkmann
Den 3dje freder ar. Cand. mag. Ad. $. Jensen holdt Foredrag om
pi'en og Guden Set, hvortil Prof. Vald. Schmidt gjorde nogle
Bem ærkninger, og gav derefter Meddelelse om Udbredelsen af
Tellina torelli-Leret. Derefter holdt Statsgeolog A. Jessen Fore-
drag om et Fund fra ældre Stenalder i Tapes-Lag ved Brabrand
Sø. I den derpaa følgende Diskussion deltog Mag. Hartiz, Assist.
Sarauw og Cand. Krarup.
Den 17de Februar. Inspektor Levinsen gav Meddelelse om BEDE
af Oåciet hos Flustra, hvortil Stud. Brinkmann og Dr. Mort
men: nogle Bemærkninger. Derefter gav Cand. Ad. S. Skin
Meddelelse om Yoldia-Ler paa Island (se: Overs. Kgl. D. Vidensk.
Selsk. Forhandl. 1904. Nr. 6, S. 382—396). Mag.sc. R. H. Stamm
foreviste derpaa nogle levende Bacillus Rossii.
Den 3dje Marts. Dr. K. J. V. Steenstrup: Kan den øvre Tanggrænse
benyttes til Bestemmelse af Forandringer i Vandstanden? (med
Lysbilleder). (Se: Medd. om Grønland XXXIIL)
Den 3lte Marts. Mag. sc. N. Hartz holdt Foredrag om Danmarks ter-
tiære Flora; (med Lysbilleder). I Diskussionen deltog Stud. mag.
Nørregaard, Inspektør Ostenfeld, Assist. Sarauw og Dr. Kolderup-
osenvinge. '
Den l4de April: Stud. mag. Brinkmann holdt Foredrag om nogle
ocøle Turbellariers Anatomi, hvortil Dr. Wesenberg-Lund
knyttede en Bemærkning. Derefter gav Dr. Wesenberg-Lund Med-
delelse fra Excursionsudvalget og Dr. Mortensen Meddelelse om
Planen for en Haandbog i den danske Fauna.
Den 5te Maj. Stud. mag. Brinkmann holdt Foredrag om biologiske Iagt-
tagelser over nogle Turbellarier. Derefter indledede Prof. War-
ming en nes om Foranstaltninger til videre Naturfredning
her i Lan
Den 18de April holdt Natiirhietorisk, Botanisk og Dansk geologisk SE
ening Fællesmøde med Foredrag af Professor Dr. H. Conwen
(Danzig) om ,Schutz der naturlichen Landschaft, ihrer me
und Tierwelt, besonders in den skandinavischen Låndern" (med
Lysbilleder).
VII
Den 7de Maj. Excursion til Dyrehaven. Emne: Udtørrende Dammes
Dyreliv. Leder: Dr. Wesenberg-Lund, med Assistance af Dr. A.C.
Johansen, Mag. sc. BR. H. Stamm og Stud. mag. Brinkmann.
Ekscursionen, hvori c. 30 Medlemmer deltog, havde til Formaal dels
at vise det Dyreliv, der ved Foraarstid findes i vore lave, senere påa Som-
meren udtørrede Damme, dels at give en END må om de Livsforhold,
hvorunder denne interessante Fauna fin
Der paavistes Branchipus Grubii, Kiki brachyura og Lepidurus
productus (for den sidste var Findestedet nyt). amme, hvis Bund var
dækket med henraadnende Løv, saas talløse Ostracoder (Cypris fuscata og
pubera) krybende om. I andre Damme Diaptomus castor, Cyclops-Arter
og enkelte Daphnier irer arms kr mucronata, Simocephalus vetulus 0. a.).
Endvidere iagttoges en Del Insektlarver, særlig Culex og Corethra, og
Forskellen i deres Åandodritsprodseser fremhævedes. Talrige Pisnatior,
es
under et lille Mikroskop. I Kirsten Pils Kildedam fandtes Rhynchelmis.
Ekscursionens Slutning søgte Wesenberg-Lund i et lille Billede at
samle, hvad man havde set. Det fremhævedes, at meget af hele den nu iagt-
tagne Fauna, naar Vandet tørrede ud, laa begravet i Dyndet for en stor Del
som Æg (Hvileæg); at Faunaen i de Damme, der havde lidt Vand hele Aaret,
skiftede til de forskellige Aarstider, at visse Former f. Eks. Diaptomus castor
saa at sige fandtes i alle Damme, medens andre f. Eks. Phyllopoderne kun
fandtes i ganske enkelte. Endvidere fremdroges som Fællestræk for alle
disse Damme de i Døgnets Løb overmaade skiftende Temperaturer og de
paa Grund af henfaldende Hjortegødning store Mængder af organiske Stoffer,
som fandtes opløste i. Vandet og bidrog til at farve dette. Dammene afveg
fra hverandre væsentlig i Henseende til Bundens Beskaffenhed (Ler, Græs,
henraadnende Blade). Forskellighederne i Faunaen turde rimeligvis delvis
henføres til denne Faktor. C. W.-L.
Den 27de Maj. Ornithologisk Excursion til ele
lunden—Dyrehaven). Leder: Viceinspektor Wi
Opgaven var at se og høre Fugle i Kjøbenhavns nærmeste Omegn.
16 af Foreningens Medlemmer deltog i Udflugten. Vejen lagdes fra Hellerup
gjennem Kildeskoven, langs Gjentofte Sø, forbi Bernstorf Skov til Jægers-
vakte nogle af vore bedste Sangere, som Gulbug, Munk, Havesanger, Løv-
sanger; særlig Tak skyldes en Nattergal og en Sangdrossel, der længe sad
syngende, medens hele Selskabet saa paa dem i kort Afstand, ligeledes de
Grønne Løvsangere, der i Ermelunden ustandselig ,raslede med Pengene",
medens Gjøgen kukkede, og Rødkjælk, Nattergal, Solsort, Gjerdesmutte,
Munk, Havesanger, Gulbug, Løvsanger, Skovpiber, Bogfinke. Gulspurv og
flere andre sang tæt ved. Ved Gjentofte Sø hørtes vener og Rørsanger:
VIII
Drosselrørsangeren, der havde sunget her et Par Dage forud, vilde: ikke
lade sig høre. I Søen svømmede Store Lappedykkere og Blishøns, begge
Arter med Dununger; Stokænder fløj op fra Rørskoven; to Pår vilde Knop-
svaner havde Rede mellem Rørene. Knopsvanen har fra gammel Tid haft
Yngleplads her; Knogler af den ere fundne i Tørvemosén ved Søens Bred
sammen med Knogler af Stokand, Graagaas, Skarv, Bæver, Raadyr, Kron-
dyr og flere Husdyr, der vistnok væsenlig skrivé sig fra Jernalderen. Det
var et Savn ikke at gjense. Rørhøgen, der for en Del Aar tilbage altid om
Sommeren var at se her svævende over.Rørskoven og Engene eller legende
i Luften; den var en af vore Seværdigheder; den har hos os Nordvest-
"Grændsen for sin Udbredelse; N ES 0 og Englændere, der gjæstede os,
vare glade over at se en prægtig Fugl, som de ikke kunde se hjemme;
nu er den borte; paa Trods af ak Fornuft har man sat Præmie paa dens
Udryddelse, og man har kun alt for godt naaet sin Hensigt. Paa lignende
Maade er det gaaet vor stolte. historiske Fugl Ravnen; for en 30 Aar tilbage
var den ikke sjelden i Egnen; nu har den i en Aarrække ikke været at se.
Ved Ordrup Mose var der Lejlighed til minde om den smukke Skovdals
Historie; her var i sin Tid en Vig fra Øresund, hvor Alk, Sule, Graasæl
og en fremmed Stormfulg, en Oestrelata-Art, have efterladt deres Knogler;
senere har her været Indsø og Mose, og som Minde om denne Tid gjemmer
Tørven Knogler af Stokand, Troldand, Graagaas, Urfugl, Tjur, Trane,
Skarv, ml, Ulv, re Vildsvin, Raadyr, Krondyr og mange Husdyr;
nu er Mosen tørlagt, og Huse begynde at rejse sig over den gamle
Fjord. — så isvkindte Oldtids- Gravhøj ved Hvidegaard tæt udenfor
Ermelundens Nordkant blev besø Ed En lignende Gravhøj, der nu er sløjfet,
har ligget paa den samme Mark, og her var den Grav, der gjemte Dan-
marks ældste Naturforsker, Tall: fra Hvidegaard, en Haruspex fra
"Bronzealderen. Højt over Hvidegaard, kommende fra den store Kaa-Lund
Dyrehaven, "avk REGNE der i Bronzealderen har tjent de are den bar
deres Sjæle b H.W.
Den 20—22de Juli. Entomologisk Excursion til Tisvilde. Ledere:
r. Wesenberg-Lund og Cand. jur. J. C. Nielsen, med Assistance
af Ingeniør Engelhart.
se: Formaal var at vise Tisvildehegns Insektliv, ganske
særlig dens Gravebier og Gravehvepse, og give Deltagerne en Forestilling
om disse Hymenopterers Redebygning og Biologi. Deltagerne — 15 i alt —
samledes Fersk Skolelærerens Hus i Tisvilde By. I et af Skolens Udhuse
byggede en Del Hymenopterer særlig Anthophora parietina, Od
parietum og adskillige andre Former samt disses Snyltere Chrysis, Coelioxys
o. a.. Efter at Eksemplarer af Dyrene vare indfangne, nedbrødes større
Stykker af Væggen og toges ind i Skoven, hvor Redebygningen særlig hos
.Anthophora og Odynerus blev gennemgaaet. Derpaa. vistes Myreløverne,
af en Vespa udgravedes og en kort Redegørelse for Redebygningen gaves.
Særlig fremhæves. det, at Deltagerne havde Lejlighed til at se, at der i
IX
hver af Krukkerne hos Bombus lagdes mere end et — ofte 5—6 Æg.
Senere man atter ind i Skoven for at se paa Cerceris' Byggepladser;
paa Tilbagevejen til Hotellet fandtes paa en af Skovvejene den sjældne
Myre: Camponotus ligniperda i stor Mængde. Om Eftermiddagen frem-
vistes paa Hotellet dels en Del Litteratur vedrørende de fundne Former
dels en Del Hymenopter-Reder, laante fra Zoologisk Museum, samt en lille
Samling af Tisvilde-Insekter, særlig Aarevingede. Derpaa gik man ned til
Helenegrav, hvor Pilehegnene vare angrebne af Liparis salicis, og hvor
den interessante Sommerfuglelarve Gaffelhalen: Cerura vinula fandtes.
Den 2lde toges om Morgenen med Vogn til Stængehuset for at bese
Lokaliteten, hvor Bembex byggede. I Sandet fandtes talrige Kokoner, men
desværre intet levende Dyr; Cand. jur. J. C. Nielsen meddeler, at den
synes derfor at være forsvundet herfra; det eneste Sted, hvor Arten her i
Landet med Sikkerhed vides at bygge nu, er ved Rønne. Ved Stængehuset
forlodes Vognene; det havde nu været Meningen paa Vejen tilbage til
Tisvilde Leje at studere Sandvejenes rige Liv af Gravehvepse, særlig Cer-
ceris, Psammophila, Ammophila, Pompilider samt af Gravebier, særlig
Megachile, Anthidium, Halictus o.a. Kort efter at vi havde forladt Stænge-
huset, faldt det imidlertid i med Regnbyger, og Resten af Dagen skyllede
vingede dermed var ophørt, og da slet Vejr var forndset, gjordes Eks-
cursionen hjemad forstikokøkks Yngelplejen og Galledannelsen hos Sa-
perda populnea blev gennemgaaet; en fare DE ejlighed gaves til at se
det ret Uekyielige Angreb af Tortriæx resinana paa Fyr. Bladviklere
(Rhynchiies) saas i Virksomhed; Grene med Gnav og Angreb af Cimbex,
Sesia 0. a. fremvistes. Det havde i Tilfælde af slet Vejr været Meningen
at følge Vejen over Djævlebakkerne, hvor i Forvejen en Mængde forst-
zovlogisk interessante Fund var markerede, men da Vejret til Slut blev
ganske umuligt, og Deltagerne alle var mer eller mindre gennemblødte,
maatte ogsaa denne Plan opgives; man søgte da ad nærmeste Vej Hotellet.
22de om Formiddagen gik Rejsen over Helsinge tilbage til København
C. W.-L.
Den 17de September. Excursion til Folehave Skov, Sandbjerg—Øster-
skov og Rudeskov. Emne: Bøgeskovens Humusformer.. Leder:
Kammerherre, Overførster, Dr. P. E. Miller. med Assistance af
Dr. Fr. Weis
aa Excursionen, hvori c. 40 Medlemmer deltog, gaves Lejlighed til
eg paavise Typer for de i vore Bøgeskove almindeligt forekommende Hu-
musformer.
Typisk Muld fstidtes i.,Deputatvangen” i Folehave Skov under en
sluttet Bevoksning af ca. 80aarig Bøg med spredt Eg, Ask og Løn paa en
Jordbund af sandet Ler. Efter Fjernelsen af det paa denne Aarstid tynde
Lag af løst liggende Blade o.l. viste den mørke Muld med stort Humus-
indhold en ujevn, storgrynet Overflade, dannet af Hobe af de store Lum-
plets Plads et kendeligt Stykke foran Fedtfinnen, medens den paa
Litkens skematiske Tegning er lige under denne. Den stemmer
for saa vidt bedre overens med Goode og Beans Beskrivelse af
den!), men fjerner sig fra denne m. H. t. Hovedets Form og
Øjnenes Størrelse. Men om dette Forhold med den posterolaterale
Lysplets Stilling varierer eller ej, kan jeg naturligvis ikke afgøre;
dertil maa større Materiale til Sammenligning. De infracaudale
Lysskæl ere 4.
Enkelte af dens Dimensioner ere noget afvigende fra dem
hos et 77mm langt Eksemplar fra Middelhavet, som Litken angiver
— Maal paa (loc. cit.), hvad følgende Sammenstilling viser:
| Vestmannø-Ekspl. — — Middelhavs-Ekspl.
Totalltuede 2. skure AN 100 mm 77 mm
Bepomets Højde 880.520 22 — 16 —
Hovedet LØD. 1.7: 23 — 21 —
Øjets Tværmaal ............ gs "EDR
i Mundspaltens Længde........ 13 — 13 —
Hovedets og Mundspaltens Længde saa vel som Øjets Tværmaal
ere saaledes relativt betydelig større hos Middelhavs-Eksemplaret,
og denne Forskel er endnu større hos Litkens mindre (57mm
lange) Eksemplar, m. a. O. Hovedet er relativt større hos mindre
(yngre) Individer.
Ifølge Luitken?) er den ,,en af Middelhavets karakteristiske
Arter, som dog kendes andet Steds fra Atlanterhavet og fra det
stille Hav". De nærmeste Steder ved Island, hvor den ellers er
funden, er 57? 31' n. Br., 397 36' v. L. (S. O. for Grønlands Sydspids) og
59937 N. Br., 15936' v. L. (c. 40 Mil Syd for Island) (Eksempla-
rernes Størrelse er dog kun 55—65mm) og saa maaske Norges
Vestkyst”).
iy' Goode ånd Bean: Ostanic lehthyology. 1895. 8.72. Atlas Fig. 80.
Under Navnet Myctophum punctatu
2?) Loc. cit. og je Bidrag : nordisk feibregnd VII. Vid. Meddel.
207.
fra nat. Fore 1891.
3) Collett: NØ Fiske. 1875. S. 154.
2. Palinurichthys pereiformis. (Mitchill).
Denne interessante Fisk blev mig tilsendt i Januar i Fjor, 1903,
I af en Fisker ved Navn Eirikur Torfason, i Fiskerbygden Leira ved
Faksebugtens Sydkyst, ca. 1 Mil N. for Handelsstedet Keflavik.
Bemeldte Fisker havde fundet den dreven paa Land den 29. De-
cember 1902 efter en ret haard Blæst af Nord. Fisken var næsten
ubeskadiget, maa derfor være kommen levende ind i Faksebugten
og er rimeligvis først bleven slaaet ihjel, da Søen kastede den op
paa Land. ;
Hr. Museumsassistent Ad. S. Jensen gjorde mig den Tjeneste
at bestemme Fisken og tilstillede mig velvilligst Oplysninger om
den, som jeg ikke kunde faa heroppe.
Den hører til Carangidernes (eller Centrolophidernes) Familie
og er udelukkende en nordamerikansk Fisk, som har hjemme ved
de forenede Staters Østkyst, fra Cape Hatteras til Maine. Den er
temmelig almindelig Nord paa, især omkring Cape Cod"). Den
benævnes af Amerikanerne ,,Rudder-fish", ,,Log-fish",- ,,Barrel-
fish" m. m.
Disse Navne har den faaet paa Grund af sine ejendommelige
Livsvaner, om hvilke Brown Goode siger: ,,The habits of this fish
are peculiar in the extreme. They are almost always found in the
vicinity of floating barrels and spars, sometimes inside of. the
barrels; hence the fishermen often call them ,,Barrel-fish", though
" the most usual name is ,,Rudder-fish". They are occasionally taken
in lobster-pots. When cruising in Fish Commission yacht ,,Mollie”,
off Noman's Land, July 13, 1875, we observed numerous speci-
mens swimming under floating spars and planks. Sometimes as
many as from fifty to seventy-five were observed under a single
spar, a cloud of shadowy black forms being plainly visible from
the deck. We went out to them in a row-boat and succeeded in
taking thirteen of them in the course of the day. After the first
7) Jordan and Evermann: Fishes of North America. 1896—98. S.
963—964. :
I
=
thrusts of the dipnet they grew shy and sought refuge under the
boat, under which they would sink far below our reach. A lull
of a few moments would bring them back to the log under which
they had clustered until disturbed again. When the boat was
rowed away they followed in a close-swimming school, until we
gained full speed, when they suddenly turned, as if by one im-
pulse, and swam back to the log or spar. Once they followed us
about two hundred yards from the spar, and then leaving us re-
treated to their old shelter, reaching it some time before we could
turn the boat and row back to it. I had before this supposed
them. to be quite unusual, but on that one day we must have
seen, at the lowest computation, two hundred or two hundred and
fifty. They doubtless have been given the name of Rudder-fish by
the sailors who have seen them swimming about the sterns of
becalmed vessels.” — , Their stomachs were found to contain am-
phipod. érustaceans, hydroids, and young squids"; ,,Their colours
undergo considerable change from time to time, possibly at the
will of the fish". ,,... attains the length of ten or twelve inches,
and is excellent eating"!),
Længden af det islandske Eksemplar er 30.57.
Det er dog ikke første Gang, at den har vist sig ved Evropas
Kyster. Den er nemlig funden en Gang før, udenfor Penzance i
Cornwall, hvor et Eksemplar blev taget af en Trawler d. 9. Ok-
tober 1874 under følgende ret . ejendommelige Omstændigheder:
»The single British example was captured off Penzance, about six
miles from shore, on October 9th, 1874, by the crew of a
trawler, It was found alive in a wooden case, of which the bottom
and sides were perfect but- one board out of the three which had
originally formed its top was absent. Although the fish was said to
have been found in a good state of health, its proportions would seem
to indicate its being thin, and perhaps somewhat starved . . -
When captured it was 142/4 inches in length"?). |
1) Brown Goode: American Fishes. 1888. S. 293—95.
?) Fr.Day: The Fishes ofGreatBritain and Irland. 1880—84. Vol.I. 8.131.
EET SEERE RE EET EEN ES ES EET ED Te mr ERE] FE TEST YET
HEELS Edge d sn re NE SEE. Sebees
Jeg skrev til: Manden, som fandt Fisken. Han havde ikke
lagt Mærke til Drivtømmer eller andre af den Slags Genstande drevne
ind sammen med Fisken. Den var ganske velnæret. Dens .Mave-
indhold har jeg ikke undersøgt.
3. Mugil chelo- Cuvier.
Af denne Fisk blev 2 Eksemplarer fangede i et Forellegarn
indenfor Skærene ved Gaarden Gamlahraun, lidt østen for Handels-
stedet Eyrarbakki (Ørebak) i September i Fjor. De blev først
sendte til Hr. Faktor P. Nielsen, som foreløbig lod dem opbevare
i et Frysehus, indtil de af ham blev forærede til vor naturhistoriske
Samling.
Disse to Eksemplarer, som begge vare i uskadt Tilstand,
undtagen at en Mængde Skæl var faldet af, ere af Middelstørrelse,
henholdsvis 40 og 36% lange. Ifølge Lilljeborg skal denne Fisk
kunne opnaa en Størrelse af over 2 Fod.
Dens Udbredelse strækker sig fra de canariske Øer og Middel-
havet langs Evropas Vestkyst til Storbritannien og Skandinavien,
og ifølge en mundtlig Meddelelse fra Dr. Joh. Schmidt blev den
af ham i Fjor funden ved Færøerne.
. DAS
Nogle ornithologiske Iagttagelser og Bemærkninger.
Uagtet jeg ikke har givet mig specielt af med at studere
den islandske Fuglefauna, har jeg dog i de sidste 10 Aar dels
haft Lejlighed til selv at gøre spredte Iagttagelser i den Retning,
baade i Omegnen af Reykjavik, som dog ikke er særlig rig paa
Fugle, og påa Rejser, som jeg har gjort til forskellige Egne af
Landet om Sommeren, dels af mine gode Venner, Dhrr. Distriktslæge
Th. Jonsson påa Vestmannøerne, Faktor P. Nielsen i Eyrar-
bakki og Provst Arni Jonsson til Skutustadir ved Myvatn, faaet
flere Oplysninger og Meddelelser om sjældne Fugle, som de have
6
iagttaget eller erhvervet for vor Samling. Alle disse Mænd ere
øvede og paalidelige Iagttagere, som have gjort: Studiet af vort
Lands Fauna mange Tjenester.
Endskønt disse Ingttagelser ikke ere særlig vidtrækkende, saa
indeholde de dog saa meget nyt, at jeg synes, det har sin Be-
rettigelse at offentliggøre dem. |
1. Turdus iliacus L. Vindrossel.
Dens første -Ankomst til Reykjavik, hvor den ofte ses flokkevis
i Haverne, falder ifølge mine Iagttagelser i Tidsrummet fra 20.
Marts. til 10. April. Om Efteraaret har jeg senest set den d. 7.
og d. 12. December, men kun enkeltvis.
2. Turdus merula L. Solsort.
I vor Samling findes en Han, skudt i Reykjavik d. 15. De-
cember 1894. Jeg har faaet et Eksemplar, ligeledes en Han,
skudt i Bygden Hraun paa Reykjaneshalvøen d. 25. November 1899.
Læge Th. Jonsson, Vestmannøerne, skriver til mig d. 27. November
1902: ,,Sæpe hic videtur; unum ante paucos dies in scopulo seden-
tem vidi.” — BotanikerenSt.Stefansson paa Mødruvellir siger!) :
»Solsort (7. merula) fik jeg her et Efteraar fra [Gaarden] Sydri-
bakki her ved Fjorden [o: Øfjord]." Desuden skriver han til mig
(2. Dec. 1903): ,,Om Solsorteni har jeg faaet Efterretninger og
modtaget Eksemplarer aarlig om Efteraaret i de sidste 3—4 Aar.”
3. Turdus pilaris L. -Sjagger.
Af denne paa Island sjældne Fugl har Samlingen modtaget et
meget smukt Eksemplar fra Hr. Konsul J. Havsteen, Oddeyri.
Det blev skudt i Øfjorden i Efteraaret 1900. Før kendes kun tre
Tilfælde, hvor den er set her?).
1) Bladet ,Nordurland”" II. Nr. 4.
?) Grøndal: Ornis, Tome XI. 1901. S. 452.
4. Troglodytes parvulus Koch. Gærdesmutte.
Gærdesmutten kan ganske vist ikke betegnes som en hyppig
Fugl paa Island, men den er dog ingenlunde saa sjælden som
Slater vil give den ud for!). I min Ungdom saa jeg den ret
hyppig i Grindavik, hvor den særlig holdt til mellem de store
Stenblokke i de vældige Strandvolde, som Brændingen har kastet
op der paa de fleste Steder langs Kysten. Efter den strænge
Vinter i 1380—81 saa jeg aldrig noget til den. Hvorvidt den er helt
forsvunden der, kan jeg ikke sige, thi jeg har aldrig haft længere
Ophold i den Egn, siden jeg flyttede derfra i 1883. Jeg har
aldrig set den, naar jeg (næsten aarlig) har været der paa korte
Besøg i senere Aar. Folk have ikke lagt meget Mærke til den.
Den er jo heller ikke særlig iøjnefaldende. — I Reykjavik har jeg
set den en enkelt Gang for nogle Aar siden, i en Brink ved
»Batteriet". Desuden skal den før have været ret hyppig i
Skrænten Vest for Indsøen. Den ses endnu af og til i Reykjavik,
og paa den lige overfor beliggende Ø, Engey, skal den være hyppig,
især i Skrænterne paa Øens nordvestlige Ende. En Dreng der fra
Øen bragte mig et Eksemplar d. 9. November 1902.
I Sommeren 1901 saa jeg en i et Fjeldskred i Talknafjorden ;
det var helt nede ved Søen, et kort ;Stykke Vej indenfor Su-
dureyri. Folk der paa Stedet fortalte mig, at den var ret hyppig
"der. Hr. St. Steffansson siger i ,,Nordurland" (1. cit.): ,,Gærde-
smutten saa jeg flere Steder i Krattene paa Nordvestlandet 1893,
særlig paa Bardastrønd.”
Under mit Ophold ved Thingvallasøen i Sommeren 1902 havde
jeg god Lejlighed til at iagttage den. Allerede den Aften jeg
ankom til Thingvalla Præstegaard (d. 14. Juli) hørte jeg i Nær-
heden af Gaarden en munter Fuglesang, som jeg ikke rigtig kendte;
men det varede ikke længe, inden jeg fik selve Sangeren at se.
… Jeg opdagede saa efterhaanden, at der fandtes mange af dem i de
Lavaspalter (især Kattargjå) som danne Fortsættelse af de berømte
1) Manual of the birds of Iceland. 1901. S. 10—11.
Løgbergsgjår, tværs igennem Præstegaardens ,,Tun", og nede i
disse utilgængelige Kløfter havde de deres Reder. Jeg kunde
tydelig høre Ungerne pippe dernede. Saa. forlod jeg Thingvalla og
tog igen Station der d. 6, Avgust. Da jeg nu saa efter mine
Gærdesmutter, vare [Ungerne allerede krøbne ud og deltog med For-
ældrene i disses ivrige Jagt paa Myg og andre Smaainsekter i Huller
og paa Afsatser i Spalternes Vægge. Fuglene vare saa tamme og
" tillidsfulde, at jeg kunde "saa længe jeg vilde sidde og betragte
deres Færd i kun 3—4 Alens Afstand. - Heldigvis yngle de her
paa et Sted, hvor de kunne. være i Fred for alle Forfølgelser, hvis
Præsten paa Thingvalla vil holde en beskyttende Haand over dem,
paa dette af Turister saa. stærk besøgte Sted. — Forøvrigt blev
det mig fortalt, at Gærdesmutten skal være paa mange Steder i de
kratbevoksede Lavamarker Øst for Thingvalla.
Ved at hente Oplysninger her i Byen hos Folk fra forskellige
Kanter af Landet, har jeg faaet at vide, at den ses ikke saa
sjælden, især paa Sydlandet. og langs Bredebugtens nordlige Side,
men ogsaa paa. Nord- .og. Østlandet.
5. Ampelis garrula L. Silkehale.
Af denne -smukke Fugl, som er ny for vor Fauna, saa jeg et
Eksemplar i Landfoged Thorsteinsons Have her i Byen, d. 14.
Oktober 1903. Landfogedens Søn, Hr. Prokurator H. Thorstein-
"son, havde alt .set den der nogle Dage i Forvejen og gjort mig
opmærksom paa den. Jeg kom der ind i Haven tidlig den nævnte
Dag, og det varede. ikke længe, inden Fuglen viste sig, ivrig
beskæftiget med at afsøge Rønnetræerne for endnu hængende
Frugter. Den var ikke sky, og jeg kunde efter Lyst betragte den.
Men det lykkedes ikke at faa fat i den, og den. forsvandt faa
Dage efter.
Men saa den 5. November modtog jeg et Eksemplar fra Hr.
Læge Th. Jonsson, Vestmannøerne. Det var blevet taget der
levende fra en Kat, som havde fanget det d. 18. Oktober. Ifølge
8
en Medddlelse fra Lægen mente man at have set flere Eksemplarer
af samme Fugl i de paafølgende Dage. Selv saa han dem. ikke.
Det indsendte Eksemplar er nu blevet opstillet i Samlingen.
6. ? Fringilla coelebs L. Bogfinke.
I Vinteren 1901—02 blev Haverne i Reykjavik besøgte af en
. Fugl, som, saavidt jeg kan skønne, var en Bogfinke, og som altsaa
er ny for Faunaen. Allerede i November havde jeg fra Tid til
anden lagt Mærke til Fuglesang, som jeg ikke kendte, men som
jeg dog ikke skænkede nogen nærmere Opmærksomhed, da jeg
nærmest antog, at den stammede fra en Kanariefugl (af en mig
ubekendt Race), som sang for aabent Vindue i et eller andet Hus
i Nærheden. Men kort før Jul fortalte Hr. Prokurator H. Thor-
steinson mig, at han i sin Faders Have havde set nogle ,,frem-
mede" Fugle. Jeg fik nu ogsaa snart disse Fugle at se og fik
ogsaa at vide, at hin Sang stammede fra dem. Det lykkedes ikke
at faa fat i nogen af dem, trods flere Forsøg. Jeg fik dem dog
at se paa ganske nært Hold og kunde betragte dem nøje i Kikkert
Men da jeg aldrig har set en Bogfinke i Vinterdragt, undtagen
afbildet, saa er jeg ikke ganske sikker paa Identiteten.
Jeg saa dem fra Tid til anden til efter Paaske (eller midt i
April), som oftest 2—3 sammen, flest ca. 10. Da forsvandt de
samtidig med at Vejret begyndte at blive mildere. Vinteren havde
ellers været temmelig stræng.
Næste Vinter (1902) saa jeg Fuglen igen, men kun et
enkelt Individ. Det var d. 14. December. Saa meddelte Hr. Faktor
P. Nielsen mig i et Brev i Fjor, at han i Vinteren 1902 havde
faaet en Bogfinke der paa Egnen (ved Eyrarbakki). Senere talte
jeg med Hr. Nielsen om Fuglen, som han ikke tvivlede paa at have
bestemt rigtig (Skindet er endnu ikke inkommet til Samlingen).
Netop dette omtrent samtidige Fund af Fuglen paa den Kant
styrker mig i den Formodning, at det er den samme Art.
10
7. Upupa epops L. Hærfugl.
Af denne Fugl, som ogsaa er ny for Island, har Samlingen
faaet ét Eksemplar!). Det blev skudt i Nærheden af Gaarden
Geiteyjarstrånd ved Myvatn d. 18. September 1901. Det blev derpaa
erhvervet for Samlingen af Hr. Provst A. Jonsson. Dette er det
eneste kendte Tilfælde, hvor den har vist sig paa Island. Ifølge
Sysselmand Miller?) skal den være set to Gange paa Færøerne.
8. Sturnus vulgaris L. Stær.
I 1396 blev et Eksemplar fanget levende i Havnefjord, og
1898 fik Samlingen et andet fra Laxamyri ved Skjalfandibugten?).
I December i Ejor, 1903, blev endnu et skudt her i Byen. Faktor
Nielsen meddeler mig i et Brev af 12. December 1903: ,,To Flokke
Stære å 4 Stykker har været her i September og Oktober.” Hr.
St. Stefansson oplyser (l, cit.): ,,Stær har jeg faaet to Gange i
Løbet af disse Aar [: 1890—19007. Den ene blev skudt paa
Oddeyri af Konsul Havsteen.” Paa Vestmannøerne skal den,
ifølge Læge Th. Jonsson, være ret hyppig.
9. Corvus frugilegus L. Raage.
2 Eksemplarer blev skudte i Olafsfjord (en Bifjord til Øfjorden)
tidlig i Marts 1900, og forærede til Samlingerne her af Hr. Konsul
J. Havsteen, Oddeyri. Ifølge Hr. St. Stefansson (l. cit.) blev
den skudt flere Steder paa Nord- og Østlandet i Vinteren 1900—01.
Han benævner den ,,blåkråka", 9: Blaakrage, og i et Brev til mig
»Færeyjahrafn", 09: Færøravn.
Hr. G.G. Bårdarson paa Kollafjardarnes (Nordvestlandet), en
ung Mand med udprægede Naturforskeranlæg, har meddelt mig, at.
1) Allerede kortelig omtalt af mig i Skyrsla hins islenzka nåtturufrædis-
félags. 1 21.
2) Knud Andersen: Sysselmand Millers haandskrevne Optegnelser om
Færøernes Fugle. Vidensk. Medd. fra den nat. Foren. i Kjøbenhavn.
1901. S. 241.
3) Skyrsla hins isl. nåtturufrædisfél., 18396—97. S. 5.
3:
Raagen er bleven skudt to Gange der i de senere Aar. Den ene
af disse fik vor Samling i 1897. — I min Ungdom fik Grindavik
næsten aarlig Besøg af Fugle, som af Befolkningen blev kaldte
for ,,Færeyjahrafn", De vare ofte i større Flokke, en enkelt Gang,
hvis jeg ikke husker fejl, en 20—30 Stykker. De plejede at vise
sig ud paa Efteraaret (Nov.—Dec.) og opholdt sig ofte i en
længere Tid. Var Kulden stræng og vedholdende, omkom ofte
flere af dem.
Disse Besøg gentage sig ogsaa i senere Aar baade i Grin-
davik og andre Egne paa Sydlandet, f. Eks. Vestmannøerne, hvor
de havde været meget talrige i 1880 (Th. Jonsson)
At .det er overvejende eller maaske udelukkende denne Art.
og ikke C. corone L., tvivler jeg ikke paa. Jeg fremhæver dette,
fordi Faber i sin ,,Prodromus" antager ,,Færeyjahrafn" for at
være C. corone ,,nach der Beschreibung" (selv saa han den ikke
og bemærker senere"), at det maaske er C. frugilegus), og fordi
Grøndal”) kalder C. corone for ,,Færeyjahrafn", men intet
islandsk Navn har for C. frugilegus?). Det er vistnok hovedsagelig,
om ikke udelukkende, Corvus frugilegus, som paa Island benævnes
»færeyjahrafn", ,,blåkråka" og ,,blåhrafn". Jeg er derfor af samme
Mening som Faber (l. cit.) og for saa vidt enig med Rev. Slater,
som han ,,should have imagined this name [o: Færeyjahrafn] more
applicable to C. frugilegus" (Manual, S. 23). Derimod har jeg aldrig
hørt C. frugilegus blive kaldt for ,,kråka« alene, som Slater gør
det (op. cit. S. 24). Det sidste Navn maa forbeholdes Kragen (C.
cornix), som ogsaa kendes paa Island.
1) Ornithol. Notic. S. 13. (Cit. efter Kjærbølling (C. Collin)).
2) Islenzkt fuglatal. Skyrsla hins isl. nåttårufrædisfél., 1894—95, S. 35,
og Zur Avifauna Islands. Ornis, Tome XI. 1901. S. 452.
3) I skyrsla hins isl. nåttårufrædisfél., 1897—98, S. 10, kalder han dog
C. frugilegus for ,Færeyjahrafn", — Digteren og Naturforskeren Jonas
Hallgrimsson siger i sit Yfirlit yfir fuglana å Islandi, Fjolnir, Pen
S, 65: ,Færeyjabrafn (Corvus corone)... skåldadur fyrir ofan n
(2: nøgen ovenfor Næbbet); altsaa er ogsaa hans ,Færeyjabrafnt —
C. frugilegus.
12
C-corone: har jeg aldrig set, og alle de Skind (ialt. 4), som haves
her i Samlingerne, ere tydelig nok C. frugilegus. - Jeg tvivler paa,
om: C. corone virkelig forekommer paa Island. Det trænger. i
det mindste til Undersøgelse.
10. Corvus monedula L. Allike.
Af den har Samlingen. faaet et smukt Skind fra Konsul J.
Havsteen, Oddeyri. Fuglen blev fanget levende paa Gaarden Sto-
ratunga i Bårdardalen paa Nordlandet i April 1901. Før kendes
der. kun et Eksemplar fra :Island., skudt. af. Faktor P. Nielsen
ved Eyrarbakki !),
11. Ceryle alcyon L.
Blandt de forskellige fremmede Fugle, som fra Tid til anden
finde deres Vej til Island, vil det sikkert vække størst Forundring
at træffe denne store amerikanske Isfugl. Den blev skudt paa
Vestmannøerne (Heimaey) sent i September 1901, som jeg allerede
kortelig har meddelt ?), og blev foræret til vor Samling af Hr.
Læge Th. Jonsson. Den vår bleven iagttagen der nogle Dage,
inden den blev skudt, men. kur det ene Eksemplar.
Da jeg ikke havde dén nødvendige Literatur «til Bestemmelsen
af Arten, blev Skindet, som forresten var i ret daarlig Tilstand,
sendt til Hr. Viceinspector H. Winge, som ikke blot -velvilligst
foretog" Bestemmelsen, men ogsaa lod Skindet opstille %), saa at
denne for Islands Fauna nye og ellers i Evropa saa sjældne Fugl
nu er en Pryd for vor Samling.
I et Brev til mig giver Hr. Winge følgende Oplysninger om
Fuglen: ,,Det er en Art, der er hjemmehørende i Nord-Amerika
og kun et Par Gange før har vist sig i Evropa. I 1845 ere to
skudte i Irland, den ene i Oktober, den anden i November; den
nyeste Efterretning om dem findes i Ussher & Warren, The Birds
1) Grøndal: Fuglatal. S. 35. Ornis, Tome XI, 1901. S. 452.
2) "Skyrsla hins islenzka nåttårufrædisfel., 1902—03. 5. 21.
3) Arbejdet blev, trods Vanskelighederne ved det, smukt udført af Hr.
Conservator Scheel.
EU ERE ERE TE ES NT
13
of Ireland, 1900, p. 400. "Man har tænkt sig Muligheden af, at
disse to kunde være undslupne fra Fangenskab; men der er sikkert
ingen Grund til at tro derpaa; de viste ingen Tegn paa at have
været i Bur; Arten holdes vist saa godt som aldrig fangen.
Heller ikke Fuglen fra Vestmannøerne viser mindste Spor af at
have været i Bur; Fjer og Fødder ere i fuldstændig frisk og
uskadt Stand.”
Dette Eksemplar, som ifølge Winge er en yngre Han, er det
eneste, som er blevet bemærket i Island.
12. Falco tinnunculus L. Taarnfalk.
Denne Fugl har jeg ganske vist ikke set selv, men Faktor P.
-" Nielsen skrev til mig d. 12. December i Fjor: ,,Af fremmede Fugle
har jeg for nylig erhvervet en ,,Taarnfalk".”" . Jeg har siden talt
med Hr. Nielsen om denne Fugl, hvis Skind han vil forære til
vor Samling. Da han uden Forbehold kalder den for Taarnfalk,
har jeg ingen Grund til at tvivle om Bestemmelsens' Rigtighed.
Den er for saa vidt ny for Faunaen, som dette er første Gang,
at den er set med Sikkerhed. Men Grøndal bemærker i sit
»Fuglatal'", at (nu afdøde) Læge Kjerulf har fortalt ham, at han. en
Gang [et Sted paa Østlandet] havde set en Falk, som han antog
for at være en Taarnfalk (F. tinnunculus). Kjerulf interesserede
sig meget for Fugle og har skrevet om islandske Fugle i Bladet
sskald" (IE Aårg., 8,989
13. Scolopax rusticula L. Skovsneppe.
I et Brev af 10. Oktober 1901 meddelte Hr. Inspector Winge
mig, at Hr. Conservator Scheel havde vist ham en Skovsneppe,
som han blandt. nogle andre Fugle havde faaet til Udstopning fra
Island. Senere, i Oktober 1903, oplyser Hr. Winge, at disse
Fugle vare sendte ned af Hr. St. Stefansson paa Mødru-
vellir. Da jeg havde faaet dette at vide, skrev jeg til Hr. St.
Stefansson, som dog ikke kunde give mig nærmere Oplysninger,
end at Sneppen var. bleven skudt i Øfjorden, saa vidt han huskede,
14
i 18981). Men saa den 10. December i Fjor overrasker Hr. Konsul
Zimsen her i Byen mig med et nydeligt Eksemplar af denne Fugl.
Han havde købt det af en Mand fra Bygden Biskupstungur påa
Sydlandet. Manden havde fundet den død i Nærheden af sin
Gaard (dens Navn fik jeg ikke at vide) en af de første Dage i
nævnte Maaned. Den var ganske ubeskadiget.
Den ses af og til paa Færøerne ?), men er ny for Islands Fauna.
14. Scolopax gallinago L. Horsegøg.
Jeg saa én i Nærheden af de varme Kilder ved Reykjavik d.
21. Marts 1897. En anden blev set i Gaderne i Byen i Januar 1903.
15. Tringa canutus L. Islandsk Ryle.
En større Flok blev set paa den lille Ø Effersey ved Reykjavik
ved Nytaarstid 1902. Jeg fik én af dem at se.
16. Totanus calidris L. Rødben.
Tiden for dens første Ankomst har, ifølge mine Iagttagelser,
i de sidste 10 Aar været fra d. 8. til 19. April... Desuden har
jeg iagttaget den her i Byen i Januar og d. 24. November 1902.
2. Januar 1903 fandt jeg en halvdød og stærkt afmagret i Stranden
og saa en d. 28. Oktober s. Å.
17. Machetes pugnax L. Brushane.
Ifølge en Oplysning af Hr. Stud. theol. L. Thorarensen fløj
en Brushane forbi Gaarden Stérholt ved Bredebugten i November
1892. Den fløj saa nær ved, at Hr.Thorarensen, som interesserer
sig meget for Fugle, kunde tydelig se dens Krave. . Den satte sig
ned en kort Tid, ikke langt fra Gaarden, og fløj saa videre. Faber
omtaler en Hun, som blev skudt ved Reykjavik i September 18202).
Andre Oplysninger haves ikke om den.
1) Grunden til, at han ikke kunde give bedre Besked, var den, at Skole-
bygningen brændte ned i 1902, hvorved desværre saa mange af hans
Optegnelser, som saa SE andre Ting, blev Ildens Bytte.
?) Knud Andersen: Op. cit. S. 229
3) Prodromus der isl. »hurbrde 1822. S. 30.
se DEER EEN RE TEE ETT
15
18. Charadrius pluvialis L. Hjejle.
Ifølge mine Iagttagelser har Tiden for dens første Ankomst i
Reykjavik i de sidste 10 Aar varieret fra d. 7. til d. 20. April.
Om Efteraaret har jeg aldrig set den senere end i 1903; da var
den i store Flokke paa Græsmarkerne omkring Byen d. 22. Oktober.
19. Vanellus cristatus Meyer. Vibe.
Den besøger som bekendt Sydvestlandet om Efteraaret og for-
bliver ofte til langt ud paa Vinteren. Som oftest ere de faatallige
og spredte. I Grindavik, kan jeg huske, viste sig en eller et Par
af dem, med nogle Aars Mellemrum. Paa Vestmannøerne ses den
af og til, ligesaadan langs hele Sydkysten fra Skaftafellssyssel.
Sent om Efteraaret 1902 lod de til at være særlig talrige. Da
saa man mange i Grindavik, nogle paa Akranes og i Nærheden af
Reykjavik (12. Dec.). Jeg modtog én fra Havnefjord og en anden
fra Keflavik i Januar i Fjor, 1903; i Fjor Vinter opholdt en sig i
længere Tid paa Gaarden Kolsholt i Bygden Fléi paa Sydlandet,
og endelig fik jeg én fra Bygden Hraun Syd for Havnefjord ved
Nytaarstid i Vinter.
Men den viser sig heller ikke saa sjælden paa andre Kanter
af Landet. Samlingen har faaet én fra Hr. Konsul Havsteen paa
Oddeyri skudt i Thelamørk i Øfjord i Marts 1901. Hr. St. Ste-
fansson bemærker i ,,Nordurland"” (1. cit.): ,,Viber saa man flere af
paa Nordlandet i Efteraaret 1900 og langt ud paa Vinteren", og i
et Brev til mig af 2, December 1903 siger han: ,,Af Viber har
ikke saa faa vist sig her i September og Oktober i de sidste
Aar." Paa Fljétsdalshérad (Østlandet) havde man set én i 1897,
blev det fortalt mig der paa Egnen.
20. Strepsilas interpres L. Stenvender.
Slater kan ikke begribe (Manual S. 86), at Grøndal betegner
den som ,, rimeligvis overvintrende". Men at den overvintrer, er
dog faktisk. I de 10 sidste Aar har den hver eneste Vinter været
hyppig ved Stranden i Reykjavik og Omegn, næsten lige saa hyppig
16
som Strandrylen (Tringa maritima); jeg har set den i Januar og
Februar og hele Vinteren 1399—1900.
21. Gallinula chloropus L. Rørhøne.
Ifølge en Meddelelse fra Læge Th. Jonsson saas sidste Efteraar
paa Vestmannøerne to Eksemplarer af denne paa Island saa sjældne
Fugl, og den skal være bleven bemærket der enkelte Gange før.
I Samlingen haves kun 2: Eksemplarer, det ene fra Laxamfyri påa
Nordlandet, det andet uvist hvorfra.
22, Rallus aquaticus L. Vandrikse.
Af den har Samlingen faaet to Eksemplarer fra Læge Th.
Jonsson. De blev begge fundne påa Vestmannøerne, den. ene død
kort efter Nytaar 1902, den anden levende d. 25. November i Fjor.
Den er ellers sjælden der paa Øerne.
23. Ardea cinera L. Hejre.
Det forholder sig med Hejren omtrent som med Viben, den er
ret hyppig Gæst paa Sydvestlandet om Efteraaret, men ses dog af
og til paa andre Kanter af Landet. I Grindavik saa jeg den
næsten aarlig ud paa Efteraaret, ja helt ind i Februar. En Gang
kan jeg huske en Flok paa 9 Stykker. De plejede at have Natte-
kvarter ved en Vandpyt i Bunden af en Lavakedel i Nærheden af
mit Hjem. Om Dagen vare de paa Fangst nede i Stranden. Paa
Vestmannøerne ses den hyppig (T. Jonsson). Hr.St.Stefansson
meddeler i ,,Nordurland” (1. cit.), at han saa en i Bygden Eyjafjoll
paa Sydlandet d. 23. Juli 1894. Den 20. September 1897 saa jeg
to Hejrer flyve forbi Handelsstedet Akranes, og 2. Oktober s. A. såa
jeg igen to (de samme?) flyve over Reykjavik. I Samlingen
haves to, begge skudte ved Laugarnes (i Nærheden af Reykjavik),
den ene d. 25. Oktober, den anden i December samme Aar. Mu-
ligvis er det igen de samme to: Ifølge Oplysninger fra Hr. Stud.
mag. M.Thordarson skal én have opholdt sig et helt Aar, 1896-—97,
ved en lille Indsø (Urridakotstjorn) i Nærheden af Havnefjord.
SETE eee r=
12
24. Larus marinus L. Svartbag.
Som allerede omtalt af Eggert Olavsen!) yngler Svartbagen
påa Øen Sandey i Thingvallasøen. I Sommeren 1902 opholdt jeg
mig, som før bemærket, en Måaneds Tid ved og påa denne Sø og
besøgte Øen fire Gange. Denne, som er beliggende midt i Søen,
omtrent en halv Mil fra nærmeste Bred, er et gammelt Krater,
som hæver sig c. 300 Fod op fra Søens Overflade, med store Dybder
(20—30 Fv.) rundt om. Den bestaar udvendig af Slagger og andet
løst vulkansk Materiale og er tildels bevokset med Græs og Mare-
halm. I en lille Dal paa dens nordlige Side findes der en
lille Indsø. ;
Ifølge Oplysninger fra Folk, som bo ved Søen, begynder
Svartbagen at komme til Øen tidlig i Marts; men først i Begyn-
delsen af Maj begynder Æglægningen. Den faar dog ikke Lov til
at ruge i Fred, thi den plyndres 2—3 Gange, og først ved St.
Hans Tid krybe Ungerne ud. Naar de ere blevne flyvefærdige
henimod Slutningen af Avgust, forlader Fuglen Øen for det meste.
Jeg var første Gang derude d. 16. Juli. Da vare Ungerne
endnu halv-dunklædte, men begyndte at spasere om. Da vi nærmede
os, søgte flere af dem ud paa Søen, og svømmede meget energisk
et godt Stykke ud. Andre vare derimod såa tamme, at man uden
Vanskelighed kunde tage dem med Hænderne. Jeg havde ventet,
at de gamle vilde overfalde os og forsvare Ungerne, især da vi
vare ubevæbnede, men det faldt dem slet ikke ind. De (jeg antager
at de vare c. 400 Par) fløj kun op, kredsede højt oppe over Øen, saa
længe vi vare der, og underholdt os med en Koncert saa vældig, at
Folk kunde tydelig høre det i Land. Saadan teede de sig hver
Gang, vi vare derude. Den sidste Gang, vi vare der, den 4. Avgust,
vare Ungerne næsten fuldvoksne og fjerklædte, og de fleste af dem
svømmede bort ved vor Ankomst.
Rederne, som ere lavede af Græsstraa og gamle visne Mare-
halmsblade, ere kredsrunde og flade og c. 20 j Tværmaal. De
1) Reise igiennem Island. Sorø 1772. S. 872.
Vidensk, Meddel. fra den naturh, Foren. 1905. 2
18
anbringes paa aabne græsbevoksede Steder paa Skraaningerne, eller
imellem Marehalmstoppene.
Jeg saa de gamle Fugle meget sjælden paa Søen, og lagde
aldrig Mærke til, at de hentede Føde i den (der er dog Mængder
af Smaaforeller i den, som hyppig komme op til Overfladen og
snappe efter Fluer, naar det er stille Vejr). Derimod plejede de,
Morgen og Aften, især om Aftenen, at flyve parvis bort, enten Syd
paa til Sydkysten, omkring Ølfusaaens Munding, eller Vest paa,
til Hvalfjorden, for at hente Føde. Det er Afstande paa henholdsvis
4—5 og 3—4 Mil. Saa kom de parvis tilbage igen. Man klagede
ikke over, at den angreb Spædelammene i Søens Nærhed, noget den
ellers er tilbøjelig til paa andre Kanter.
25. Larus eburneus Phipps. Ismaage.
Et Eksemplar blev skudt d. 5. Januar i Fjor paa Gaarden
Reykholt i Borgarfjordsyssel. Den havde opholdt sig nogle Dage i
Forvejen i Nærheden af denne og andre Gaarde der paa Egnen.
Den blev erhvervet for Samlingen. — Den 2. December i Fjor saa
man en Fugl omkring Gaarden Kaldadarnes ved Ølfusaaen, som
efter en nøjagtig Beskrivelse at dømme synes at have været et
ungt Eksemplar af Ismaagen.
26. Anser torquatus Frisch. Knortegaas.
Den viser sig en Gang imellem paa Reykjaneshalvøen. Saa-
ledes saa jeg hos Hr. Amtmand J. Havsteen her i Byen et Par,
som var blevet skudt i Nærheden af Gaarden Hvaleyri ved Havne-
fjord, sent i November 1900. — I Fjor fik en Handlende her i
Byen 12 Stykker tilsendte fra Bygden Myrar ved Borgarfjorden,
hvor de vare skudte omkring Midten af November.
27. Fuligula cristata Leach. Troldand.
Provst Å. Jonsson, Skutustadir, meddelte mig forleden Sommer,
at han i Præstegaardens Nærhed (ved Myvatn) havde faaet et
Eksemplar, en Han, af denne paa Island saa sjældne And, d. 15.
ig
Juni. Den er før kun funden én Gang, nemlig 1895 af Dr. Riem-
schneider, ogsaa ved Myvatn!). Jeg har endnu ikke set Skindet
af Anden fra i Fjor, men da Provsten baade har set Dr. Riem-
schneiders Eksemplar og kender meget godt til alle de forskellige
Ænder ved Myvatn, tvivler jeg ikke paa, at han bar bestemt den
rigtig. Han fik ogsaa hos mig at se Kjærbøllings Afbildning
af den og forsikrede, at den stemmede.
28. Somateria spectabilis L. Pragtederfugl.
Den 30. December i Vinter saa jeg en enkelt Han af denne
Fugl paa Søen i Nærheden af Stranden i Reykjavik. Den blev
skudt. Ellers ses den meget sjælden paa Sydvestlandet.
1) Grøndal: Ornis, Tom. XI. 1901. S.456.
4.—7.—1904.
Na re obo ma rd 0 oo E. søgt,
(lots kor seg
BO Eg
få ke lle ut male søg
ke sg
i
|
Studier over nordiske Mollusker.
Af
Adolf Severin Jensen.
II. Tellina (Macoma).
Hertil Tab. I”).
(Meddelt i Mødet den 4de December 1903).
For nogen Tid siden tog jeg fat paa at ordne og bestemme
en fra Vendsyssels Yoldia-Ler hidrørende Samling fossile Mollusker,
som Iap. Steenstrup havde bragt tilveje dels ved egne, dels
ved andres Indsamlinger. Jeg stødte da paa en Del Skaller af de
to Tellinaer, som Steenstrup for godt tyve Aar tilbage opstillede, i
F. Johnstrup's bekendte Afhandling: Om de geologiske Forhold
i den nordlige Del af Vendsyssel, under Navnene: 7'ellina crassula
Desh. (forma: T. Torelli Stp.) og Tellina moesta Desh. (forma:
T. Loveni Stp.), sideordnede med de to velkendte Arter: T. calcaria
Chemn. (7. proxima Brown) og T. balthica L. (T. solidula Pult.);
i Steenstrup's Samling vare de, med hans egen Haandskrift, paa
Etiketterne betegnede som: 7'ellina Torelli og Tellina Loveni; disse
Navne ere senere forsvundne fra Literaturen. Det gik da op for
mig, at de af Steenstrup med de foreløbige Navne betegnede
Former virkelig repræsentere særdeles karakteristiske Arter, for-
1) es Tavle — tilligemed andre, endnu upublicerede Tavler, hvis
ormaal er SY tjene til Oplysning om Mollusk-Faunaen i
Foensek Yoldia-Ler — er udført paa irere af Iapetus
” Steenstrup's Legat.
22
skellige baade fra T'. calcaria og T. balthica"). Og dette Indtryk
fæstnede sig, da jeg ved Prof. N. V. Ussing's Velvilje fik Lejlig-
hed til at gennemgaa Tellinaerne i den Mineralogisk Museum til-
hørende Samling Fossilier fra Vendsyssels Ishavsler, ligesom efter
en nylig foretagen Revision af det Materiale, der tilhører ,,Danmarks
geologiske Undersøgelse" og redebon stilledes til min Raadighed af
Statsgeolog A. Jessen.
Efterat jeg var naaet til den rette Erkendelse af de af Iap.
Steenstrup udpegede Former, fremstillede den Opgave sig dels
at fastslaa, hvilke Navne de skulle bære, dels at udfinde, hvor de
leve nu om Stunder, Begge Spørgsmaal have beredt mig store
Vanskeligheder at løse, og naar jeg omsider har kunnet naa til ret
tilfredsstillende Resultater, saa skyldes det den Imødekommenhed,
hvormed Prof. W. H. Dall (Smithsonian Institution i Washington)
og Mr. E. Å. Smith (British Museum i London) have tilstillet mig
Sammenlignings-Materiale fra og Oplysninger om Tellinaer i de
dem underlagte Samlinger. En overordenlig værdifuld Støtte har
ogsaa Prof. Hj. Théel i Stockholm ydet mig ved at give mig
Adgang til åt studere Tellinaerne i Riks-Museets prægtige Samlinger
fra arktiske Have; først herved naaede jeg en saadan Indsigt i de
eftersøgte Arters nutidige Udbredelse, at jeg kunde afslutte denne
lille Undersøgelse; det voldte Prof. Théel meget Besvær og Spild
af Tid at efterkomme alle mine Ønsker i Retning af Materiale og
Oplysninger om dette, og jeg skylder ham megen Tak baade for
hans utrættelige Imødekommenhed og for den levende Interesse og
Forstaaelse, han viste min Undersøgelse.
1) Som det fremgaar af Note 4 p. 80 i Prof. Brågger's Bog: Om de
senglaciale og postglaciale nivåforandringer i Kristianiafeltet (1900—
01), maa jeg tidligere, da blot et mere end sparsomt Materiale var
Mrhannden, have sej en eee F amens ; nemlig den samme, som af
og Bløddyr", at T. Loveni
og F;- Torsk kun SS SSR ERE T. calcaria og T.
balthica. Jeg beklager meget Fremkomsten af denne forhastede Notits
og erklærer herved dens Indhold for ganske fejlagtigt.
23
For at give denne Meddelelse et passende Omfang, vil jeg
omtale, mere eller mindre udførligt, samtlige grønlandske og arktisk-
evropæiske Tellinaer, hvilke nu kunne fastslaas at være følgende:
Tellina balthica L., T. calcaria Chemn., T'. Torelli lap. Steenstrup,
T. moesta Desh. og T. Loveni lap. Steenstrup. Og det er saa
langt fra overflødigt at behandle den hele lille Gruppe, som en
kritisk Revision tværtimod viser, at. det staar meget daarligt til
med vor Viden ikke blot om saadanne hidtil lidet paaagtede Former
som Tellina Torelli, T. Loveni og T. moesta, men endog om saa
»velkendte" Arter som T'. balthica og T. calcaria, baade om deres
systematiske Begrænsning og, som Følge deraf, ogsaa om deres
geografiske Udbredelse.
Men inden jeg gaar over til den specielle Undersøgelse, vil
jeg forudskikke nogle Bemærkninger om de to Tellinaer, fra hvilke
vi tog vort Udgangspunkt. Der er nemlig knyttet en ganske
særlig jordhistorisk Interesse til disse Former, for hvilke det er
mig en Glæde at kunne bevare de af Iap. Steenstrup fore-
slaaede Navne: Torelli og Loveni, givne til Ære for hine svenske
Naturforskere, hvis Navne ere udødelig indskrevne i Glacialforsk-
ningens Historie,
. Fra talrige marine Aflejringer, stødende op til det nordlige
Atlanterhav, er i Tidernes Løb fremdraget den lille Musling Yoldia
arctica Gray, der nu om Stunder har sit Hjem i det nordlige Ishav. Slige
Aflejringer sammenfattes under Navnet ,,Yoldia-Ler" og under-
afdeles kun, for saa vidt som stratigrafiske Forhold gøre det nød-
vendigt (,,ældre" og ,,yngre" eller øvre Yoldia-Ler). I Vendsyssels
yngre (senglaciale) Yoldia-Ler optræde nu Tellina Torelli og T.
Loveni sammen med Yo/dia arctica, og navnlig den første baade saa
hyppig og i saa stort et Antal, at den karakteriserer Vendsyssels
yngre Yoldia-Ler lige saa vel som Foldia arctica. Da jeg for et
Par Aar siden passerede Christiania, benyttede jeg Lejligheden til
at bese de der opbevarede Mollusker fra norske Forekomster af
Yoldia-Ler; disse smukke Samlinger bleve mig velvillig foreviste af
Amanuensis P. A. Øyen, men hverken 7. Torelli eller T. Loveni
24
fandtes i det rige Materiale, der ligger til Grund for Behandlingen
af det norské Yoldia-Ler i nysnævnte Værk af W. C. Brøgger;
i dette grundige Arbejde omtales da ogsaa kun Tellina calcaria
Chemn. som funden.
Det er altsaa klart, at de Aflejringer i det sydlige Norge,
som man kalder ,,yngre" Yoldia-Ler, ikke kunne sidestilles med de
ligedan benævnede i Vendsyssel, thi der bestaar en faunistisk
Uoverensstemmelse imellem dem. Iøvrigt skal jeg ikke ved denne
Lejlighed komme ind paa det Spørgsmaal, som saa rejser sig, nemlig
i hvilken Relation de to Dannelser da kunne antages at staa til
hinanden, men kun paapege Modsætningen.
At der udenfor vort Lands Grænser er Aflejringer, hvis
Mollusk-Fauna svarer til den i Vendsyssel fundne, fik jeg oplyst
under et Besøg i Stockholm, hvor Prof. Tårnebohm gav mig Til-
ladelse til at gennemse de i den geologiske Undersøgelses Museum
opbevarede Mollusker fra kvartære Aflejringer. Bistaaet af d'Hrr.
E. Erdmann og H. Munthe opnaaede jeg at faa det hele
Materiale at se, og det lykkedes mig at finde den ene af de
eftersøgte Tellinaer, nemlig T. Torelli, omend kun i et eneste
Eksemplar. Det var i 1887 optaget, sammen med YFoldia arctica,
med Mudret fra Bunden af Varbergs Havn paa 16 til 18 Fods Dybde
og fremfundet af 0. Torell. Ved Varberg ligger altsaa et Led i
Istidens Aflejringer, som svarer til Yoldia-Leret i Vendsyssel.
Foruden at være en Ledefossil af høj Rang, som karakte-
riserende visse Aflejringer fra Istiden, giver 7'ellina Torelli os tillige
vigtige Oplysninger om Temperaturforholdene i det Hav,
som dengang dækkede Vendsyssel. Som jeg i det efterfølgende
skal gøre Rede for, lever 7. Torelli (og T. Loveni) os nu ikke
nærmere end i Kara Havet og ved Spitsbergen, saa langt er den
trængt tilbage af senere Tiders mildere Klima. Da vi nu om
Stunder i Kara Havet og ved Spitsbergen træffe 7. Torelli (og T.
Loveni) uforandret, d. v. s. af ganske det samme Udseende som i
Vendsyssels Yoldia-Ler, maa vi være berettigede til deraf at drage
den Slutning, at denne Dyreform i det daværende senglaciale Hav
i
i
i
25
har fundet lignende Vilkaar som dem, hvorunder den nu trives ved
Spitsbergen og i Kara Havet, altsaa udpræget højarktiske,
Ved den Dybde, hvori 7. 7'orelli lever ved Spitsbergen og i Kara
Havet (ca. 20—30 Fv.), naar Havvandet næppe nogensinde en
Varmegrad af mere end + 295 C. og er mange Steder nede paa
negative Temperaturer, selv i Aarets varmeste Maaneder. Saaledes
have efter al Sandsynlighed Forholdene stillet sig i Vendsyssels
senglaciale Yoldia-Hav.
At faa dette slaaet fast har sin store Betydning, siden der i
nyeste Tid er bleven rokket ved den absolute Tillid, man hidtil havde
næret til Yoldia arctica som angivende meget lave Temperaturer
for Dannelsen af det Ler, hvori dens Skaller findes. Af denne lille
Musling tog man især Varsel, idet man gik ud fra, at den kun kan
leve paa en Bund med en Temperatur af — 2? til 0? C., højst —+ 1? C
man støttede sig i saa Henseende til O. Torell's Angivelser i
hans berømte ,,Undersåkningar åfver istiden" !), Omend denne
Theori i det hele og store endnu har sin Gyldighed, saa gives der
dog Undtagelser. Prof. N. Knipowitsch har nemlig i flere Af-
handlinger”) fremhævet, at Yoldia arctica kan trives udmærket
ved en betydelig højere Temperatur; han fandt den levende i stor
Mængde i Bugten ved Dolgoja Guba paa Øen Solowetzkij (Hvide
Havet), hvor Vandets Varmegrad ved Bunden var 376 C. allerede i
den første Halvdel af Juli; den trivedes her Side om Side med
Cyprina islandica, der er en udpræget boreal Form?).
Inden vi gaa over til at omtale de enkelte Arter, maa vi
først i al Korthed gøre Rede for, hvorledes vi skelne dem fra
1) Ofvers. af K. Sv. Vetensk.-Akad. Førhandl., 1887, No.
?) N. Knipowitsch: Eine zoologische Excursion im kel
Theile des Weissen Meeres im Sommer 1895 (Ann. Musée zool. de
T'Acad. Imp. d. sciences de St.-Pétersbourg, 1896, p. 304); Zur Kennt-
niss der geologischen Klimate (Verhandl. K. Russ. Mineralog. Gesell-
schaft, Bd. 40, 1903, p. 287).
3) Ad. S. Jensen: Studier over nordiske Mollusker. I.
islandica. (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn. 1902, p. 33).
26
hverandre. Og det er saa meget mere nødvendigt at udpege nogle
paalidelige Karakterer, som megen Kofusion kunde være undgaaet,
hvis Forfatterne havde gjort grundige Forstudier, inden de gav
sig til at bestemme det dem betroede Materiale.
De foreliggende Arter, der alle tilhøre Underslægten Macoma
Leach, kunne deles i to Grupper efter Kappebugtens Forløb:
Hos Tellina (Macoma) balthica L. stiger Kappebugtens forreste
Ende straks ned til Kappelinien, saa at der langs Ventralsiden ikke |
findes nogen særlig Begrænsning for Kappebugten, men denne
falder sammen med Kappelinien (se Tab. I, Fig. 1a, b).
Hos Tellina (Macoma) calcaria Chemn. (Fig. 2 a, b), T. Torelli
Steenstr. (Fig. 3 a, b, f, g), T. moesta Desh. (Fig. 4 e,f) og T. Loveni
Steenstr. (Fig. 5 a, b, g, h) derimod bøjer Kappebugtens forreste Ende
om og løber et godt Stykke bagud, inden den forener sig med
Kappelinien, saa at Kappebugtens Begrænsning kun påa en kortere
Strækning (undertiden slet ikke) falder sammen med Kappelinien.
Årterne af den sidste Gruppe kunne atter skelnes fra hver-
andre paa følgende Maade:
A. Kappebugten paa venstre Skal betydelig længere end paa den
højre og naar meget nær til forreste Lukkemuskels Indtryk
Be Fab E Fi2. 28); D; SK DE 2).
a. Skallen oval-triangulær, dens Bagende lidt tilspidset-
afstumpet (Fig. 2) T. calcaria Ch.
b. Skallen skæv oval-triangulær, dens Bagende kort og brat
afstumpet (Fig. 3) T. Torelli Steenstr.
bd
Kappebugten paa venstre Skal ikke meget længere end paa
den højre og stanser i temmelig stor Afstand fra den forreste
Lukkemuskels Indtryk (se Tab. I, Fig. 4 e, f; 5 a, b, g, h).
a. Skallen mere eller mindre sammentrykt, Ydersiden delvis
— fint radiærstribet (Fig. 4) T. moesta Desh.
b. Skallen temmelig buget, Ydersiden uden radiære Striber
(Fig. 5) T. Loveni Steenstr.
27
Tellina (Macoma) balthica L.
Venus fragilis Fabricius (non Linné)"); Tellina groenlandica (Beck)
Lyell; Tellina tenera Mørch (non Leach); Tellina (Psammobia) fusca Say;
Tellina Fabricii Hanley; Tellina solidula Pulteney.
Efter den almindelig herskende Opfattelse er Tellina balthica
en circumpolar Art, med nordlig Udbredelse til Island, Spitsbergen,
Kara Havet, Sibiriens Ishav, Berings Havet, Grinnell Land og
Grønland.
Det viser sig dog at være Umagen værd at gaa de fore-
liggende Angivelser kritisk efter.
Fra Island skulde der ifig. Posselt (Consp. Faunæ Groenl.,
Brachiopoda et Mollusca, 1898, p. 83) være kommen Eksemplarer
til Københavns Museum, men dette er urigtigt. Og jeg tør med
Sikkerhed paastaa, at 7'. balthica ikke findes ved denne Ø, thi den
mangler fuldstændig i de store Indsamlinger, foretagne i de senere
Aar, ligesom i en længere Aarrække d'Hrr. Zoologer, der have
gæstet Island med Krydseren ,,Diana", og min Ven B. Sæmunds-
son (Reykjavik) paa min Anmodning have søgt efter den, paa for-
skellige Steder af den islandske Kyst, men forgæves. — Jeg kan
samtidig oplyse, at ved Færøerne, hvorfra jeg har faaet samlet et
betydeligt Materiale af Mollusker, og hvor jeg personlig har haft
Lejlighed til at lede efter 7". balthica, mangler den ligeledes.
Om Forekomsten af 7. balthica ved Spitsbergen foreligger en
ældre Angivelse af S. P. Woodward (Manual of the Mollusca,
1851, p..357 og. Ann. Mag. Nat, Hist. (2), XVI, 1855,.p. 466),
og den gaar igen hos Mørch (Catal. des Moll. du Spitzberg, p. 22;
Ann. Soc. Malacol. .de Belgique, IV, 1869) og hos Posselt (1. c.).
1) Jeg benytter Lejligheden til at rette en grov Fejl, som har indsneget
sig i Literaturen. Ved kritikløst at henføre Fabricius' eng:
fragilist til ,Gastrana fragilist (Linn.) har V. Bertin tillagt denn
middelhavsk-britiske Art Udbredelse til Grønland! (Revision des Tell
nidés; Nouv. Arch. du Mus. d'hist. nat. 2 sér., mem. I, p. 358). A.
Locard har ogsaa nylig gjort sig skyldig i den samme Korset
(Faune malacol. des sables quaternaires de 1ekkng. 3 ar Pr, p. 12
Bull. de la Soc. des sci. nat. de Béziers, XXII, 1899
28
Men denne Angivelse er fremkommen derved, at Woodward fejlagtig
har tydet Leach's ,,Macoma tenera" i Sir John Ross' ,, Voyage
of Discovery" (ed. 2, 1819, App. p. 175) som værende 7". balthica,
medens den, ifig. Hanley (in Sowerby, Thesaur. Conch., vol. I,
p. 313), i Virkeligheden er et Synonym for 7'. calcaria Chemn.
(I. proxima Brown). — Dernæst have nylig H. Friele og J. Grieg
paany indført 7. balthica i Spitsbergens Fauna, idet de meddele,
at Nordhavs Ekspeditionen tog den ved Spitsbergens Vestkyst, paa
125 Fy. Vand (St. 357) (Den norske Nordh.-Exped., Zoologi, Mol-
lusca III, 1901, p. 37). Efter en Undersøgelse af de paagældende
Eksemplarer, hvilke Dr. Appellåf velvillig har laant mig, maa jeg
imidlertid erklære dem for unge 7'. calcaria Chemn. — Og jeg tør
sikkert paastaa, at T. balthica ikke lever ved Spitsbergen, thi der
findes intet Spor af den i de uhyre Samlinger, ikke mindst af
littorale Bløddyr, som svenske Naturforskere have hjemført fra
denne Øgruppe. ;
I Kara Havet skulde de svenske Ekspeditioner 1875 og 1876
have taget 7. balthica to Steder, nemlig i Gubin Vigen, 5—15 Fv.
(1876, N:o. 42) og paa 75740' N.B. 78940' Ø.L., 26 Fv. (1875,
N:o. 171), ifig. W. Leche (Ofvers. åfver de af Svenska Exped. till
Novaja Semlja och Jenissej insaml. Hafs-Mollusker; K. Sv. Vet.-Akad.
Handl. Bd. 16, No. 2, 1878, pag. 12). De paagældende Eksem-
plarer opbevares i Stockholms Riks-Museum, hvor jeg har under-
søgt dem. Ingen af dem er 7". balthica. De 5 Ekspl. fra N:o. 171
maa, bestemte paa rette Maade, henføres til: Te/lina Loveni Steen-
strup, 1 Ekspl.; 7'ellina Torelli Steenstr., 1 Ekspl. ; Venus (Liocyma)
Fluctuosa Gould, 1 Ekspl.; Thracia truncata Turt., 2 Ekspl. —Og
Eksemplarerne fra N:o. 42 fordele sig ligelig imellem Te//ina
calcaria Chemn. og Tellina Loveni Steenstr. — I intet andet Arbejde
over Kara Havets Mollusker er — mig bekendt — 7'. balthica
nævnet, og den maa følgelig slettes af Fauna-Listen.
Fra Sibiriens Ishavskyst anføres 7”. balthica kun som tagen en
Gang, nemlig i en enkelt Skal af Vega-Ekspeditionen (N:0. 1036)
udenfor Pitlekaj, 12 Fv., ifig. W. Leche (Ofvers. åfver de af Vega-
29
Exped. insaml. Hafsmollusker, Lamellibranchiata; Vega-Exped. Vetensk.
Iakttag. Bd. III, 1883, p. 440). I dette Tilfælde er L.'s Bestem-
melse rigtig; den foreliggende Valvel er imidlertid af et meget
gammelt (fossilt) Udseende og beviser intet med Hensyn til Artens
Forekomst her. Jeg har i Stockholms Museum gennemset alle de
Tellinaer, som Vega-Ekspeditionen tog i sine ret talrige, for en
stor Del paa grundt Vand udførte Skrabninger langs Sibiriens
Nordkyst, men kun den enkelte, fossilt udseende Skal er fundet.
Denne Kendsgerning synes mig at tyde ganske bestemt i Retning
af, at T. balthica ikke mere lever i Sibiriens Ishav. Den
nævnte Skal stammer sandsynligvis fra et Lag, afsat under andre
Klimatforhold end de nuværende. Andensteds i disse Egne er
nemlig T', -balthica fundet fossil. F. Schmidt fandt den ved
Jenissej's Udløb, i Nærheden af Korga Floden (Wissensch. Resultate
der Mammuth-Exped., p. 66; Mém. de 1'Acad. Imp. d. Sci. St.-Pé-
tersbourg, VII Sér., T. XVIII, 1872); den svenske Eksped. 1876
fik den ligeledes fossil ved Jenissej Mundingen, imellem Kap Gostinoj
og Korepovskoj, ifig. Leche (1. c.), hvis Bestemmelse jeg her kan
godkende. Jeg skal i denne Sammenhæng fremhæve, at baade den
nævnte russiske og svenske Eksped. i denne Egn ogsaa have taget
andre fossile Mollusker, hvis nuværende Grænse ligger meget længere
mod Vest, f. Eks. Cyprina islandica L., Zirphæa crispata L. og
Buccinum undatum L.; ingen af disse Arter gaar nu om Stunder
ind i Kara Havet.
Spørge vi da, hvor langt 7e/lina balthica nu til Dags breder
sig ved Evropa, kan der svares, at den i hvert Fald naar til Hvide
Havet, thi derfra har jeg selv set Eksemplarer, samlede af N.
Knipowitsch, der da ogsaa anfører T'. balthica fra dette Havs
øvre, varme" Area (Eine zool. Excursion im nordwestl. Theile des
Weissen Meeres im Sommer 1895, p. 32; Ann. Mus. zool. de
''Acad. Imp. d. Sci. St.-Pétersbourg, 1896). Om den naar til Nowaja
Semlja's Vestkyst, maa henstaa uafgjort; de Tellinaer, jeg har set
derfra, og som ifig. W. Leche (1. c. 1878) skulde være T. balthica,
32
kyst til Georgia, ifig. W. H. Dall (Synopsis of the family Tellinidæ
and of the North American Species; Proc. U. S. Nat. Mus., vol.
XXIII, 1900, p. 298).
Stille Havet. Berings Strædet danner vistnok Nordgrænsen for
T. balthica's Udbredelse paa denne Del af vor Klode. Udenfor
dette Stræde er der foretaget Indsamlinger af Mollusker ved Point
" Barrow (Nordsiden af Alaska), men den nævnes ikke blandt Mol-
luskerne herfra (Report of the Internat. Polar Expedition to Point
Barrow, 1885; Rep. on the Mollusks, by W. H. Dall); ejheller er
den — mig bekendt — tagen af nogen Ekspedition, der har
besøgt Arkipelet i Ishavet N. f. Amerika. Derimod lever den i
Berings Strædet, paa dettes Østside ved Port Clarence, hvorfra jeg
har set en Del Eksemplarer, tagne af Vega-Ekspeditionen!). — I
Berings Havet er T. balthica almindelig; mod Syd naar den til det
nordlige Japan og til Monterey i "Californien, ifig. W. H. Dall
(1. c. 1900, p. 308).
Saa langt fra at være en circumpolar Art, som hidtil antaget,
bebor Tellina (Macoma) balthica L. tværtimod tre vel adskilte Om-
raader, nemlig:
1) Evropa fra Middelhavet og Madeira til det Hvide Hav;
2) Nord-Amerika's Østside fra Georgia til det sydvestlige Grøn-
land ;
3) Stille Havet fra Californien (Monterey) og det koriltige Japan
til Berings Strædet.
1) Disse Eksemplarer ere af W. Leche (1. c. 1883, p. 440) bestemte som
T. calcaria (T. lata), skønt han ledsager dem med følgende biologiske
Bemærkning, der straks burde lede Tanken hen paa T'. balthica:
rÅnmickningevkedt år, att AN små ex. blifvit tagna vid Port Clarence til-
djur (Succinea, Limnaea, Pisidium)" ;
nu er det bekendt miok, at T. balthica i den indre Østersø trives ud-
, hvor Havvandet er stærkt opspædet med ferskt Vand, i Sel-
skab med Ferskvandsmollusker som f. Eks. Limnæa, og at det ogsaa
er T, balthica, der ved Port Clarence træffes under lignende Forhold,
det viser et Blik paa Kappebugtens Forløb.
33
Tellina Ågepnep gs calcaria Chemnitz.
Tellina lata Gmelin; Macoma tenera Leach; Tellina sabulosa
Spengler; T. proxima mak mars T. sordida Couthouy.
Angaaende Tellina calcaria har jeg ved denne Lejlighed ikke
stort at tilføje ud over, hvad der bliver paavist andre Steder i denne
Afhandling, nemlig at under dens Navn skjule sig hos Forfatterne
over højarktiske Molluskfaunaer tre andre distinkte Former, nemlig
T. Torelli, T. Loveni og T. moesta.
Ved at gennemgaa et meget betydeligt Materiale har jeg
kunnet overbevise mig om, at 7'. calcaria mod Nord er almindelig
udbredt til Vest-Grønland, Øst-Grønland (endnu ved 737216” N. B.),
Spitsbergen (til over 80? N. B.), Kara Havet og Sibiriens Ishav.
Endvidere anføres den fra Arkipelet N. f. Amerika.
Dens Sydgrænse ligger i Stille Havet ved det okotske Hav,
nordlige Japan, Aleuterne og Oregon, i Øst-Amerika ved Boston
Bay og Long Island Sound (iflg. W. H. Dall Il. c. 1900). I Evropa
ligger dens Sydgrænse ved det sydlige Island, Færøerne og Øster-
søen (Bornholm) ").
— Hos Geologer er der en Tilbøjelighed til at anse det for et
Vidnesbyrd om, at et Jordlag er afsat under udpræget højarktiske
Klimatforhold, naar 7'. calcaria optræder i særlig store Individer.
Denne Betragtning er næppe helt rigtig. Saa vidt min Erfaring
rækker, viser 7'. calcaria tværtimod en Tendens til at tage af i
Størrelse i højarktiske Have.
1) Ved Evropa er den dog kun almindelig i de nordligste Dele (til og
Bundefjorden ved Christiania, hvor Dr. Johan Hjort nylig har
fundet den, dog kun i en lille Form; W. C. Brågger har utvivlsomt
Ret, naar han anser 7. calcaria paa den sidste Lokalitet for en
Reliktform fra Istiden (1. c. p. 40), og som saadan kan man vel ogsaa
opfatte den hele Bestand af I. calcaria i danske Farvande, hvilket
allerede er antydet af C. G. Joh. Petersen (Om de skalbærende
Molluskers Udbredningsforhold i de danske Have indenfor
1888, p. 47).
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1905. 3
34
Tellina rå Macoma) Torelli lap. Steenstrup.
Tellina crassula Mørch (non Deshayes) , in Rupert Jones, Arctic
Manual, 1875, p. 131 & Rink's Dan. Greenland, 1877, p. 440. — Tellina
solidula Leche (partim), K. Sv. Vet.-Akad. Handl. Bd. 16, No. 2, 1878,
p. 12. — Tellina lata Leche (partim), ibid. p. 13. — Tellina crassula,
forma: T. Torelli Steenstrup, in Johnstrup, Om de geologiske Forhold i
den nordlige Del af Vendsyssel (Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Univer-
rug Liller 1882, p. 8. — Tellina Torelli lap. Steenstrup in schedulis
— Tellina me Jessen, Danmarks geol. Undersøgelse,
T CR Nr. åg 1899, p. 192 e
Skallen temmelig lille, noget buget, af en skæv oval-triangulær
Form, Forenden forlænget, afrundet, Bagenden kort, brat afskaaren
fremefter eller lodret, Ventralranden buet, bagtil noget opstigende,
den antero- og postero-dorsale Rand begge nedstigende, særlig
stærkt den sidste, saa at Dorsalranden danner en udpræget, lidt
stump eller næsten ret Vinkel, hvis Top udgøres af den frem-
staaende Umbo; denne er stillet noget bagved Midten. Skallerne
ret solide, med en gullighvid eller grønliggul, svagt glinsende
Periostracum og fine Vækstlinier. Ligamentet fremragende, Laas-
randen smal, Tænderne forholdsvis store og kraftige. Indersiden
hvid, Kappebugten betydelig længere paa venstre end påa højre
Skal. "Længde 13,5 Mm., Højde 10,25 Mm., Brede 6,1 Mm. (Maksi-
mallængde 20,5 Mm.).
; Udbredelse. Vest- og Øst-Grønland, Spitsbergen, Kara-Havet ;
ca. 20—40 Ev.
— Fossil. »Yngre" Yoldia-Ler i Vendsyssel (Danmark); Yoldia-
Ler under Varberg Havn (sydvestlige Sverig).
Bemærkninger til Synonymwien.
Af den ovenfor beskrevne Årt henlaa i zool. Museums grønlandske
Samling et Eksemplar, der af Mørch var bestemt som Tellina crassula
Deshayes og nævnet som saadan i hans seneste Lister over Grønlands
Mollusk-Fauna. En Tid lang troede jeg, at eres var rigtig,
thi Eksemplaret frembyder virkelig megen Lighed med Tellina crassula,
saaledes som denne Form er afbildet hos Lov. sne hrnen 1), For en Sikker-
heds Skyld bad jeg dog Mr. E. A. Smith ved British Museum, hvor
1) Reeve: Conchol. Icon. XVII, 1870, Tellina Pl. 54, sp. 319.
EET EET EET TEE EN
ER NE
35
Deshayes' Original-Eksemplar opbevares, om Skitser af begge Skallers
Inderside (Reeve afbilder kun det indre af højre Skal); de ønskede Teg-
ninger bleve mig velvillig tilstillede, og af dem fremgaar da, at hos
T. crassula Desh. er Kappebugten kort paa begge Skaller og
stanser i omtrent lige stor Afstand fra den forreste Lukke-
muskels Indtryk.
Det omtalte Eksemplar fra Grønland, med hvilket en af Tellinaerne
i Vendsyssels Yoldia-Ler er identisk, er altsaa artsforskelligt fra T', crassula
Desh.; herom har jeg overbevist mig ved Sammenligning med de omtalte
Tegninger, og til samme Resultat var E. A. Smith kommen ved at
sammenligne nogle af mig sendte Skaller fra vort Yoldia-Ler med Deshayes'
Original-Eksemplar. Ejheller har jeg formaaet at identificere Formen fra
Grønland og Yoldia-Leret med nogen anden hidtil beskrevet Art, og følgelig
maa der tillægges den et nyt Navn. Dette, mener jeg, kunde passende
blive Tellina Torelli Iap. Steenstrup, hvilket Navn Steenstrup havde
skrevet paa Etiketterne til sine fossile Eksemplarer fra Vendsyssel, og som
kommer igen i Johnstrup's Afhandling (1. c.), omend som ,Tellina
erassula Desh. (forma: T. Torelli Stp.)".
For ganske nylig er det lykkedes mig at inddrage ogsaa Kara Havet
og Spitsbergen blandt de Omraader, som Arten bebor nu om Stunder.
Fra førstnævnte Hav var den af Leche forvekslet dels med T. calcaria
Chemn., dels med T. balthica L.
Tellina Torelli ligger, hvad Størrelsen angaar, omtrent imellem
T. moesta Desh. og T. Loveni Steenstr.; det største nulevende
Eksemplar, jeg har set, er 17,25 Mm. langt, det største fossile (fra
Vendsyssel) 20,5 Mm. langt. Det er en ejendommelig Art, der
straks giver sig tilkende ved den skæve Form, i øvrigt varierende
en Del, snart ret kort og høj, nærmende sig til det triangulære,
snart forholdsvis langstrakt, nærmende sig til det ovale; samt ved,
at den antero- og postero-dorsale Rand med hinanden danne en
udpræget, lidt stump eller næsten ret Vinkel, hvis Top udgøres af
den fremstaaende Umbo. Den korte, brat afskaarne Bagende samt
de forholdsvis kraftige Laastænder ere ogsaa karakteristiske. Det
Felt, der ligger bagved en Linie fra Umbo ned til det postero-
ventrale Hjørne, skraaner stærkt indefter... Kappebugtens . Udstræk-
ning minder om den hos T'e/lina calcaria Chemn.: paa højre Skal
er Kappebugten lav og kort (Fig. 3 a, f), paa venstre Skal- betydelig
højere og længere, naar meget nær henimod forreste Lukkemuskels
Indtryk. (Fig. 3 b. g). ; ;
ryg
36
Maal af nogle Tellina Torelli Steenstr.
I. Recente Eksemplarer fra Spitsbergen.
Længde") Højde”) Brede Lokalitet
a 13,5 Mm. 10,25 Mm. 6,1 Mm. Belsund
b 10,25 — 82 — 4 — Whales Point
ce 10,25 — 8… — 41 — . Hinlopen Strait
d 9,25 — 74 — 3,75 — Lomme Bay
(> 8 — 66 — 3,3 — Whales Point
f 8. — 65 — 3,25 — — —
II. Fossile Eksemplarer fra Vendsyssel.
Længde Højde Brede Lokalitet
2. 16 Mm. 13 Mm. 6,5 Mm. S. f. Krage
b. 15 — 12. — Barkholt
Cc. 14,25 — 11,5 — Gjødgaarde
d. 14,25 — 1 — Stabæk
e 13 — 10,5 — N. f. Grøntved
£. 12,5 — 10 — 4,75 — S. f. Krage
g. 8,5: — Nørre Togholt
Bb 0 == 8 — Sindal
L 95 — 7,75 — —
k. 9 — 7,5 — : S. V. f. Korsholt
E 8,25 — 7 — Korsholt
Udbredelse i Nutiden.
Vest-Grønland. Herfra henligge i Københavns zool. Museum
2 Eksemplarer, begge med Rester af Bløddelene, det ene (13 Mm.
langt) nedsendt 1841 af den bekendte Ornitholog og Samler C.
Holbøll, det andet (10,25 Mm. langt) ligeledes nedsendt for lang
Tid siden af Direktør Olrik; begge Eksemplarer maa være tagne
påa Grønlands Vestkyst, uden at den nærmere Lokalitet længere
kan oplyses. Endvidere fandt jeg i Stockholms Museum en enkelt
Skal (11 Mm. lang), tagen af O. Torell ved Godhavn, i en Dybde
af 70 Fv. og paa Lerbund.
Øst-Grønland. Ved Griper-Road paa Sydsiden af Sabine Ø
(74930' N. B. 19?45' V.L.) fik Søren Jensen, Amdrup-Hartz-
Ekspeditionens Zoolog, to tomme men sammenhørende Skaller ved
1) Længde — Linien fra det postero-dorsale Hjørne til Midten af For-
randen.
Højde — en Linie vinkelret paa Længden, fra Umbo til Ventralranden.
ile see AD Dee ae
37
Skrabning imellem Skibets Ankerplads (Dybde ca. 10 Fv.) og Land.
Dette Ekspl. er usædvanlig sammentrykt, som det vil fremgaa af
Maalene: Længde 17,25 Mm.; Højde 13,25 Mm.; Brede 5,75 Mm.
Spitsbergen. Af svenske Ekspeditioner er den tagen følgende
Steder:
Favne Bund Ekspl. Mm. Samler
SO sker 77937'N.B. 3. 35-11 Malmgren (1864).
Whales Point 20-30 Ler 1 10,25 — —
— —… —. 80-40. Fint Ler 7 4,578 — —
Belt SE RES 150 — 1(dødt) 13,5 Torell (1858).
Shoal Point, 809 9'
NER EER DM 2 30 Ler 1 54 …… Malmgren (1861).
Hilcoa Strait, 809
NB. 15 ØL 30 Sten 1 10,25 —
Treurenberg Bay .. 14-21 Ler 2 3,2-4 25 — —
Lomme Bay... 25-40 StenetLer 4 5-9,25 — (1868).
Kara-Havet. Under Nordenskidld's Ekspedition 1875 tog
Théel og Stuxberg 7%. Torelli følgende Steder:
6850 NB. 38" ØR. FE Sand 2(højre) Skall. Ejner Mm.
75940" — 78240" — 26 — Sandbl.Ler . 1 Ekspl. Mm.
Disse Eksemplarer vare allerede bestemte af W. Leche (1. c.
1878), omend som T. balihica (solidula) og T. calcaria (lata).
Fortidig Udbredelse.
I det nordlige Jyllands (Vendsyssels) yngre (senglaciale) Yoldia-
Ler optræder 7'ellina Torelli meget almindelig, som det fremgaar af
Tabellerne over Mollusk-Faunaen hos A. Jessen (1. c. p. 176—187),
der benævner Arten Tellina crassula Desh.
Ser man samme Forf.'s Tabeller over Mollusk-Faunaen i det
ældre Yoldia-Ler efter (p. 38—45), finder man kun anført T. Torelli
(,,T, crassula") fra to Lokaliteter, nemlig Haven og Sæbygaards
Vandmølle (p. 45), og de ere begge mærkede med %, hvilket betyder,
at de ere optagne efter Johnstrup. Da nu Johnstrup, efter hvad
Jessen meddeler (p. 37), faktisk har henregnet adskillige senglaciale
Lokaliteter til det ældre Yoldia-Ler, var det jo tænkeligt, at en Fejl-
tagelse havde fundet Sted ogsaa for de nævnte to Lokaliteter. Selv
38
har jeg ikke set noget til 7. Torelli i de Prøver af ældre Yoldia-Ler,
som jeg har gennemgaaet. — Men selv om 7. Torelli saaledes hidtil
ikke (med Sikkerhed) er paavist i det ældre Yoldia-Ler, har man dog
endnu ikke Lov til deraf at slutte, at den helt skulde mangle og
en faunistisk Forskel dermed være paavist imellem det ældre og det
yngre Yoldia-Ler; thi man maa tage i Betragtning, at der til Be-
dømmelse af Mollusk-Faunaens Sammensætning foreligger et langt
rigere og bedre bevaret Materiale fra det yngre end fra det ældre
Yoldia-Ler. Denne Sag fortjener dog at paaagtes ved fremtidige
Undersøgelser.
Dernæst forekommer, som omtalt p. 24, T. Torelli i det sydvest-
lige Sverig, nemlig i Yoldia-Ler paa Bunden af Varberg Havn.
Tellina (Macoma) moesta Deshayes.
Fig. 4 a—f.
Tellina moesta Deshayes, Proc. Zool. Soc. Lond., 1854, p. 361. —
Tellina sabulosa var. an sp. n.? Mørch, in Rink's Grønland, 1857, p. 90.
— Tellina moesta Reeve, Conchol. Icon. XVII, 1870, Tellina pl. 52, sp.
307; Mørch, in Rupert Jones, Arctic Manual, 1875, p. 131; idem, in Rink's
Dan. Greenland, 1877, p. 440; Collin, Dijmphna-Togtets zo00l.-bot. Udbytte,
1886, p. 443. — Tellina lata Leche (partim), K. Sv. Vet.-Akad. Handl.
Bd. 16, N:0.2, 1878, p. 13 & Vega-Exped. Vetensk. Iakttag., Bd. IM, 1883,
p. 439. — Tellina lutea Krause, Arch. f. Naturgesch. 1885, p. 37. —
Macoma calcaria var. subovalis Posoelt, Medd. om Grønland, XIX, 1895,
p. 74 (partim), Tav. I, Fig. 15—16; idem, ibid. XXII, 1898, p. 87
(partim). — Macoma krausei Dall, Proc. U.S. Nat. Mie, XXIII, 1900,
p. 322, PL IV, Fig 8.
Skallen middelstor, mere eller mindre sammentrykt, oval, med
Forenden forlænget og afrundet, Bagenden kort, fra Umbo skraa-
nende bueformig ned mod Ventralranden, der er svagt konvex
ligesom Dorsalranden foran Umbo. Umbonerne meget lave, liggende
ved Skallens bageste Trediedel. Skallerne temmelig tynde, med
en grønlig- eller hvidliggul Periostracum, noget glinsende, med fine
concentriske Striber og med nogle overordenlig fine radiære Linier.
Ligamentet noget; fremragende, Laasranden smal, Tænderne smaa,
Kappebugten kort paa begge Skaller. Længde 24 Mm., Højde
15,75 Mm., Brede 7,75 Mm. (Maksimallængde 34,5 Mm.).
39
Udbredelse. Circumpolar: Vest- og Øst-Grønland, Spitsbergen,
Nowaja Semlja, Kara Havet, Sibiriens Ishav, Tschuktschernes Halvø,
Alaska, Baffin Land; 3—150 Fv.
Bemærkninger til Synonymien.
Allerede i 1857 var det gaaet op for Mørch, at nærværende Form,
hvoraf han havde Eksemplarer fra Grønland, afveg saa meget fra Tellina
calcaria Chemn. (, T. sabulosa Spgl.”), at det kunde være Tvivl underkastet,
om den ikke snarere burde udskilles som en Art for sig; i sine Lister fra
1875 og 1877 anser han den saa for identisk med Tellina moesta, opstillet
af Deshayes l.c. 1854 for en Art fra , Northern Ocean", idet M. dog sam-
tidig tilføjer: ,Perhaps only a variety of T. calcarea, influenced by fresh
water".
I Beretningen om Dijmphna-Togtets zool.-bot. Udbytte skriver J.
Collin, at han ikke kan tiltræde den Anskuelse, at Macoma moesta
Desh. er artsforskellig fra M. calcearia Chemn.; alligevel opfører C. nogle
Eksemplarer fra Kara Havet under Navnet M. moesta Desh. og paapeger
nogle Karakterer, hvorved de adskille sig fra M. calcaria Chemn.; en
enkelt af disse Karakterer, nemlig Kappebugtens Udstrækning, er rigtig
angivet og er virkelig et it de Sir siver Kendemærker for T. moesta,
hvor Valget staar imellem den og T. calca
Sidenhen er — mig bekendt — T. flbislå Desh. kun nævnet af W.
H. Dall (1. c. 1900, p. 299), der formoder, at den er identisk med Macoma
inflata Stimpson; denne Gisning er urigtig.
H. J. Posselt saa i nærværende Art, hvoraf han havde faaet Eks-
emplarer fra ,Den dånske østgrønlandske Ekspedition 1892, kun en ved
en paafaldende forlænget Skalform udmærket Varietet af T. calcaria Chemn.,
som han kaldte var. subovalis. Det kunde synes underligt, at Posselt ikke
var bleven var denne Varietets fuldkomne Overensstemmelse med Mørch's
»T. moesta:; da jeg blandt Iap. Steenstrup's Efterladenskaber fandt
Mørch's T. andet, gik femarskængen op for mig: Steenstrup havde
udtaget samtlige T. moesta af den grønlandske Samling for at sammen-
ligne dem med Tellinaer fra Vanniyddl Yoldia-Ler, og Posselt havde
saaledes slet ikke set dem. Iøvrigt skjule sig under Posselt's T. calcaria
Ch. var. subovalis ogsaa nogle Eksemplarer af T. Loveni Steenstr.
Uagtet en Sammenligning med Figuren hos Reeve ikke syntes at
NE, nogen Tvivl om, at Formen fra Grønland er identisk med 7. moesta
esh., henvendte jeg mig dog for Sikkerheds Skyld til Bestyreren af
BEN Museums Mollusk-Samling, Mr. E. A. Smith, der erklærede, at
han efter anstillet Sammenligning imellem vore grønlandske Eksemplarer
… moesta Desh., nemlig af begge Skaller sete fra Indersiden, og
Kappebugten viste samme Forløb som paa vore grønlandske Eksemplarer.
40
Da jeg havde en Formodning om, at Macoma krausei, opstillet af
W. H. Dall saa sent som 1900, faldt sammen med vore grønlandske T.
moesta Desh., bad jeg Prof. Dall om Tilladelse til at faa den at se; jeg
fik beredvillig sendt nogle Eksemplarer fra Alaska, og min Formodning
blev til Vished. At det er den samme Art, som A. Krause har omtalt
fra den asiatiske Side af Berings Havet under det fejle Navn ,Tellina
lutea Gray", er paavist af Dall (1. c
Endelig RE jeg i Stoelkholns Riks-Museum en Mængde Eksem-
plarer af T. moesta fra Baffin Land, Øst-Grønland, Spitsbergen, Nowaja
Semlja, Kara en og Sibiriens Ishav; samtlige Eksemplarer fra de tre
sidstnævnte Omraader vare af W. Le hø sammenblandede med 7". calcaria
Chemn. (TI'. lata Gmel.).
Fremhæves bør til Slut, at den Art, der i Vendsyssels Yoldia-Ler
gaar under Navnet ,Tellina moesta", ki er identisk med 7". moesta
Desh.; sé i øvrigt nærmere under T. Lao
Fra Tellina (Macoma) calcaria Chemn., hvem T. (M.) moesta
Desh. kommer nærmest i Henseende til Størrelse — den opnaar
en Længde af 34,5 Mm. — skelnes den ved Kappebugtens Udstræk-
ning: hos 7%. moesta er Kappebugten kort, ikke alene paa højre
Skal, men ogsaa paa den venstre, og paa begge Skaller stanser
Kappebugten omtrent i lige stor Afstand fra den forreste Lukke-
muskels Indtryk (Tab. I, Fig. 4 e, f); hos T. calcaria derimod er
Kappebugten forholdsvis lang paa venstre Skal og naar her nær
hen til forreste Lukkemuskels Indtryk, meget nærmere end paa den
højre Skal (Tab. I, Fig. 2a, b). Dernæst er Skallens Form forskellig,
hos T'. calcaria oval-triangulær, hos T. moesta oval; hos den sidst-
nævnte Art er Bagenden krummet, i Almindelighed kort, under-
tiden kan dog Bagenden være lidt forlænget, saa at Umbonerne
ligge ved Slutningen af Skallens bageste to Femtedele (se Fig. 4 &
b og c paa Tab. I), omtrent som hos T. calcaria, men hos denne
Art skraaner den postéro-dorsale Rand mere retlinet nedefter, hvor-
ved Bagenden viser sig lidt tilspidset, med truncat Bagrand. Da
T. calcaria imidlertid ogsaa kan variere en Del i Henseende til Formen
og — omend forholdsvis sjeldent — blive 7. moesta ret lig, bør
man være opmærksom paa endnu en Forskel imellem de to Arter:
Periostracum er hos T. calcaria overalt lagt i fine Rynker imellem
eller paa skraa af de concentriske Tilvækststriber, hvorimod Perio-
41
stracum hos 7'. moesta er meget mere glat tiltrykt paa Skallens
midterste Felt, men her til Gengæld viser et Antal omend over-
ordenlig fine, saa dog under Lupe let synlige radiære Striber,
hvilke ganske savnes hos 7'. calcaria; navnlig gøre disse radiære
Linier sig gældende, naar man lader Lyset spille i den glinsende
Periostracum.
Maal af nogle 7ellina moesta Deshayes.
Længde Højde Brede Lokalitet
2. 3845 Mm. 22 Mm. 10,5 Mm. Sibiriens Ishav
b. 2975 — 20,25 — 98 — — —
« 28,75 — 19,5 — 7,25 — — En
d. 275 — 18,5 — 7 — Kara Hav
e. 27 — 19,25 — 6,5..— Sibiriens Ishav
£ 265 — 18,25 — 8,4 — Spitsbergen
mr: ÆT S 15,75 — 175 — —
h. 23 — 15 — 6,75 — Sibiriens Ishav
KE 22,75 — 15,25 — 6 — Kara Hav
k. 225 — 145 — 7. — Spitsbergen
1. 21,75 — 145 — 6,25 — Kara Hav
m. 21,5 — 14,75 — 64 — Spitsbergen
Ea 15 — 5) — Sibiriens Ishav
(SEERE | OBE 13,5 — 6 — Grøn
P- 20 — 13. — 65 — " Spitsbergen
q- 19 — 12 — 5,75 — —
Udbredelse.
Vest-Grønland. Herfra henligge i Københavns zool. Museum
ca. 35 Eksemplarer, samlede af C. Holbøll, men uden nærmere
Angivelse af Lokalitet; det største Ekspl. maaler 19,5 Mm. i Længde.
I Stockholms Museum har jeg set et Eksemplar, 15 Mm. langt,
taget af O. Torell ved Umanak (70940' N. B.), i en Dybde af 25
Fv. og paa Lerbund. — W. H. Dall anfører den, under Navnet
Macoma krausei n.sp. (1. c. 1900, p. 322), fra ne, hvor-
ved sandsynligvis maa forstaas Vest-Grønland.
Øst-Grønland. Ryder's og Amdrup-Hartz's Ekspeditioner
(1891—92 & 1900) tog den følgende Steder, i indtil 22,5 Mm.
lange Ekspl.:
Cap: Daltot … sed: 7—H Fy. 1 Ekspl.
= ca. 55
Hokls Havn 5050 8 Ekspl.
Hurry Inlet.....…. 10 Fv. VER
Nabme ØB 0 3—5 - 11/2 -
Nathorst-Ekspeditionen 1899 tog den følgende Steder, i
indtil 21,5 Mm. lange Ekspl.:
Scoresby Sund, Fame Øerne 21/2-4 Fv. Slam 3 Ekspl.
— — ca.5 - Slam ie
— — 12-13 - Ler 4 -
C. Stewart. 7-91/, - Slam og Sten 2…-
i 2 Frank Joseplr's seen . Ca. 1!/2-5 - Sandet Dynd ss
15-19 - Lerm.StenogGrus 2 -
BE Lille Poridutnin bg s= 91/2-11 - Slam og Sand rT:-
Langs Øst-Grønland er den altsaa paavist paa Strækningen
fra C. Dalton (69? 24"/' N.B.) til Syd. for Lille Pendulum Ø
(749 35'.N. B.).
Spitsbergen. Her er den tagen saa tidligt som 1838 af
H. Krøyer under hans Eksped. med Korvetten la Recherche, thi
jeg genkender 7'. moesta i et Par Ekspl.!) (long. max. 22,5 Mm.)
fra Belsund, 15 Fv. Dernæst har den N. Nordhavs-Eksped. taget
den i Advent Bay, 20—40 Fv.; thi imellem en Del Tellinaer, af
Friele og Grieg bestemte som T. calcaria Chemn. (Den Norske
Nordhavs-Exped., Zool., Mollusca III, 1901, p. 37), fandt jeg 4 Ekspl.
af T. moesta (long. max. 18 Mm.).
At T. moesta er uhyre almindelig ved Spitsbergen og i
Hyppighed dersteds næppe staar meget tilbage for T. calcaria,
erfarede jeg ved at gennemgaa Samlingerne i Stockholms Riks-
Museum, hvor den var repræsenteret fra følgende Lokaliteter, i ca.
et Tusinde, indtil 26,5 Mm. lange Eksemplarer:
Favne Bund Ekspl. Samler
ages UØNB. 2 Malmgren (1864)
78937 N.B.199Ø.L. 4-7 Fint Ler 21 — Fer
— 5-10 — ca. 125 SIR Es
Whales Pont 20-30 Ler ca, 150 — BE:
1) Sandsynligvis er det dem, som Mørch kalder ,M. calcarea Chem.
var.” i sm: Catal d. Moll. du Spitzberg, p. 22; Ann. Soc. Malacol.
de Belgique, T. IV, 1869.
Favne Bund Ekspl Samler
Storfjord, Whales Point. ..…. 20-40 Fint Ler ca. 140 Malmgren (1864)
Så RR NET 20-100 Tr 2 — —
ZR BE Er fo) hs 30-40 — ca. 150 — —
— lle SI GER 30 — 4 — —
SE STEENS DE 50 Fint rødligt Ler 1 — (1861)
ERE 2 SEA REEE 20-40 Sten og Ler 1 — (1864)
mp TE; GES SPARRE SE or EE 10-2 — 4
Be RE SN SOE SRRERK! Le 12 Torell
rank sa ERE EN 150 Fint Ler 25 —=
Recherche Bay; 3. sohrg, zs 16-21 Ler, Sand 4 Nathorst (1898)
og Smaasten É
ENA SREE HØJE ES 21 do. do. 3 — —
udenfor
Re inder BORG. MADE 42 Fint Ler 2 — —
Recherche ly nær Fox
RRS IREN 43 Sten 5
en Skanse Bar uuL 15 Ler 1 Nomlenskisld (1872-73)
vent Bat 55 Fint Ler 2 Tor!
— 5 FOA Sisse 30-50 2 bek: Røg
ar een Harbor... 30-50 — 4 (1868
møs BANGE rn NS 30-40 Ler og Sten i — —
Alnsterdanm 3 1 — (1861)
Smoorobburg RS SL ;— 80-40 — 3 — (1868)
Bar REE 10 Sand 1 Nordenskidld (1872-73)
i BE RRDDREE 13 øRRNE ES ER REE 14-21 Ler i Malmgren
; udenfor
—… Hecla men RR RD en 14 — 8 … Nordenskidld (1872-73)
Ek Shoal Po 2 0, 20-30 — 1 Malmgren (1861)
onen aA DER 30 = algki; ms NERE
Hundr.
Hinlopen Strait, 80? NB.
SE ERA 30 Sten 2 — —
Wahlenbergs Bay ......... 50 … Fint rødligt Ler i — —
Lomme Bay 1. DR 25-40 Sten og Ler 8 — (1868)
Det er næsten ubegribeligt, at ikke en eneste evropæisk For-
fatter hidtil har opfattet denne Art (den dølger sig naturligvis
under deres ,,T'ellina calcaria Chemn.''). Den eneste Antydning af,
at T. moesta forekommer ved Spitsbergen, finder man hos W. H.
Dall, der under Udbredelsen af sin ,,Te/lina krausei mn. sp.” (jfr.
p. 40) har: Spitsbergen (1. ce. 1900, p. 322); Eksemplarer af den
ere i sin Tid komne med Jeffreys' Samling til Washington.
46
skaaren eller svagt krummet, Dorsalranden fortil meget svagt konvex,
bagtil lidt nedstigende, næsten retlinet eller ubetydelig buet,
Umbonerne temmelig smaa, noget fremragende, liggende nær ved
Skallens bageste Trediedel. Skallerne temmelig tynde, med en
hvidliggul, undertiden lidt grønlig, svagt glinsende Periostracum,
”- med fine, tætstillede, skarpe Vækstlinier. Ligamentet temmelig
stort, noget fremragende, Laasranden smal, Tænderne smaa, men
distinkte, Indersiden hvid, Kappebugten kort, paa venstre Skal lidt
længere end paa højre. Længde 12,5 Mm., Højde 8,9 Mm.,
Tykkelse 5,2 Mm. (Maksimallængde 15,5 Mm.).
Udbredelse. Vest-.og Øst-Grønland, Spitsbergen, Kara Havet;
3—150 Fv. [? østlige Nord-Amerika, 38—206 Fv.].
Fossil. ,,Yngre" Yoldia-Ler i Vendsyssel (Danmark). [? pleistocene
Aflejringer i det østlige Canada].
Bemærkninger til Synonymien.
Tiltrods for den lange Synonymi-Liste foreligger der hidtil kun meget
sparsomme Oplysninger om Tellina inflata Stimpson (M. S.) Dawson;
oprindelig er den opstillet som et nomen nudum for en Tellina, funden
i Murray af Sir J. W. Dawson; sidenhen. angives den at være
funden andre Steder ved det østlige Canada af J. F. Whiteaves samt
ved Vest-Grønland af J. G. Jeffreys, og dog eksisterer der til Dato ingen
Beskrivelse af den, kun en Figur hos Verrill & Bush (1. c.). Da jeg
havde en Formodning om, at en fra Øst-Grønland. af danske Ekspeditioner
hjembragt buget Tellina, hvilken jeg atter havde identificeret med en fossil
Tellina i Vendsyssels Yoldia-Ler, var den samme Art som T. inflata
Jeffreys", taget i Davis Strædet af Jeffreys (Valorous-Ekspeditionen
1875), og ved Sammenligning med de østgrønlandske og de glaciale Skaller
viste det sig at være identisk med disse. Men om Jeffreys' ,T. inflata"
atter er identisk med de SIEVESERENER: Forfatteres T. inflata Dawson, kan
jeg ingen selvstændig Mening have 0
For Benævnelsen af Tellinaen fra det danske Yoldia-Ler kommer
dette Spørgsmaal imidlertid ikke til at spille nogen Rolle. Thi under
SE cen af den omfangsrige Tellina-Literatur blev jeg opmærksom
t Chemnitz allerede i 1782 har benyttet Navnet Tellina inflata
midlet rafrirne VI, p: 91, Tab. 9, Fig. 76) for en hel anden Art,
der lever ved China, Java, Celeber og i: det Røde Hav"). Da Årtsnavnet
1) Jfr. Romer, Monogr. Tellina up Chemnitz, Syst. Conehyliencab.
negre, p- 52 og E. v. Mar : Bemerk. zu Romer's Monographie
d. Gatt. Tellina (Maiakozool. sund 21. Bd., 1873, p. 166).
ERR Er NER
ETERN EET ER TE Te TE ET IE TT
47
inflata selvfølgelig ikke kan anvendes to Gange indenfor samme Slægt
( ke, om den ene Årt overføres til Macoma, da denne i det højeste
kan gælde for en Underslægt af Tellina), maa T'. inflata (Stimpson) Daw-
son, som det yngre, vige for T. inflata Chemnitz
r altsaa klart, at man maa tillægge Tellina'en fra Vendsyssels
Yoldia-Ler (og fra Øst-Grønland) et andet Artsnavn end inflata, og det
kunde passende blive Tellina Loveni lap. Steenstrup, thi dette Navn havde
Steenstrup skrevet paa Etiketterne til de fossile Eksemplarer fra Vend-
syssel, og det gaar igen i Johnstrup's Afhandling (l. c.), omend som
»Tellina moesta Desh. (forma: T. Loveni Stp.)"; at T. moesta Desh. er
en Art for sig, har jeg allerede omtalt (p. 40). Det faar saa blive de
amerikanske Forfatteres Sag at afgøre, om ,T'. inflata (Stimpson) Dawson"
fra det østlige Nord-Amerika er identisk med T. Loveni Steenstr. eller ej.
vigtigt Bidrag til Kundskaben om T. Loveni's nutidige Udbredelse
fandt jeg nylig i Stockholms Riks-Museum, hvor Arten var repræsenteret
ikke alene fra Øst-Grønland, men tillige fra Spitsbergen og Kara Havet.
Fra sidstnævnte Omraade havde Eksemplarerne allerede en Gang været i
Hænderne paa en Zoolog, nemlig W. Leche, af hvem de imidlertid vare
førte saa fatikollige Steder ben som til Tellina solidula (balthica), T. lata
(calcaria) og Thracia Mmyopsis (truncata).
Fra 7'. moesta Desh. skiller nærværende Art sig især ved
følgende Karakterer: Skallen er mere buget, Bagenden som oftest
truncat, Formen derfor mere kantet; Ydersiden viser intet Spor til
de for T. moesta karakteristiske radiære Linier. Desuden bliver
den ikke nær saa stor som hin; det største recente Eksemplar, jeg
har set, er 14,5 Mm. langt, det største fossile (fra Vendsyssel)
15,5 Mm. — Fra 7'. Torelli Steenstr. skiller den sig ved, at den
postero-dorsale Rand skraaner mindre stejlt ned, saa at den ind-
vendige Dorsalrand danner en flad Bue, samt ved, at Kappebugten
påa venste Skal naar mindre nær hen til forreste Lukkemuskels
Indtryk.
Maal af nogle T'ellina Loveni Steenstr.
I. Recente serdryhet elgelger fra Spitsbergen.
Længde Højde”) rede Lokalite
å 14,25 Mm. 9,75 Mm. A Mm. Lomme Bay
b 125 — 89 — 52 — —
c 125 — 825 — 4,75 — Storfjord
d 12 — 8,25 — 5,2 — Castréns Ø
e 11,25 — 7,75 — 4,25 — " Lomme Bay
1) Højden er maalt fra Umbo ned til Ventralranden, vinkelret paa Længden.
48
Længde Højde Brede Lokalitet
f. 11,25 Mm. 7,4 Mm. 425Mm. Storfjord
g. 11,25 — 7,75 — 4,25 — Castréns Ø
KE 11 — 75 — 425 — Storfjord
II. Fossile Eksemplarer fra Vendsyssel,
Længde Højde Lokalitet
a. 14,5 Mm. 9,75 Mm. ÅAsaaby
b. 141 — 10 — Heden
ce: 13,5 — 91 — N. Togholt
d. 3. — 9) — Sind
e. 125 — 9) — Asaaby
£ 11,75 — 81 — N. Togholt
g. 11;25 — 8,25 — Åsaaby
h. I — 7,75 — Fjemhede
Udbredelse i Nutiden.
Vest-Grønland. Den engelske Valorous-Ekspedition 1875 tog
Tellina Loveni i Davis-Strædet, paa 66759' N.B. 559 27' V. L.
(udfor Holstensborg), hvor Dybden var 60 Fy. og Bunden Sand med
Skaller (jfr. Jeffreys 1. c., s.n. T. inflata). Som allerede nævnet
(p. 46), har jeg selv set et af Jeffreys' Eksemplarer og kan
indestaa for, at det er 7. Loveni.
Øst-Grønland. Af Ryder's og Amdrup-Hartz's Ekspedi-
tioner (1891—92 og 1900) blev den tagen følgende Steder:
Turner Sund... MR 3 kv. 20 Ekspl.
e BA Cs RL 1 —
Scoresby Sund....... 10-16 — 1 —
Horty: fall 1252. o— Ler 2 —
nn er kd 7-0 — 1 — (dødt)
SR GE SS SDLGER 50 — SSand og Ler 1 —
S Of Sabne 2 10 — 4 —
Det største af disse Ekspl. er 14,5 Mm. langt.
Nathorst-Ekspeditionen 1899 tog den følgende Steder i indtil
14 Mm. lange Ekspl.:
Scoresby Sund, Fame Øerne 12-13 Fy. Ler 2 Ekspl.
729 43' N.B. 26938' V. L... 187/,-32…- Slam i —
K. Franz Josephb's Fjord... 15-19 - Ler,Stenog Grus 1 —
Clavering Ø ...…. 13-21 - Slam og Smaasten 6 —
49
Langs Øst-Grønland er 7. Loveni altsaa paavist paa Strækningen
fra Turner Sund (69944" N.B.) til S. 0. for Sabine Ø (74925' N. B.),
i Dybder af 3—110 Ev.
Spitsbergen. Af svenske Ekspeditioner er den tagen følgende
Steder:
Favne Bund Ekspl. Samler
re sngd 78937" N. B.
gade er er gø 4-7 Fint Ler å Malmgren (1864)
Hr CARL ag 5-10 — 28 — —
storjord, aid N,B 7 — —
ERE 150 — 1 Torell
789 377— 780 47' N.B 1
109127—9958' Ø.L.. 96 Ler 1 Nordenskidld (1872-73)
im za Le SÅ RER NE 25-40 Sten og Grus 2 Malmgren (1868)
Castréns Øer ...…. 30-40 Sten og Sand 14 — —
Lomme: Bay ….. …... 25-40 Sten og Ler 3 — re
IE RT DE de 30-35 — 12 — —
Lovens Bør 0 36 — 10 — ==
bebr ssren PEN 50-60 — i — (1861)
ike ASK 60-70 Ler 1 — —
Ved Spitsbergen er 7”. Loveni altsaa en almindelig forekommende
Art, truffen baade paa Syd-, Vest-, Nord- og Østsiden; mod Nord er
den paavist helt op til 80?/3? N. B. (Parrys Ø).
Det største Ekspl. er 14,25 Mm. langt.
Kara Havet. Under Nordenskidld's Ekspeditioner 1875,
1876 og 1878 tog Stuxberg og Théel den følgende Steder:
Matotschkin schar ved
Gubi Vigeh 1 4404; 5-15 Fy. Ler 1 Ekspl.
p
7295' N.B. 66910'Ø.L. 85 — Es 1 — (usædv. tykskallet)
25285 SØIEBØE ccm 1217 20; ir, (andel Lors I for .
BES A0 2 FROM re (10596. = fx
Det største Individ er 14,25 Mm. langt.
Disse Eksemplarer vare af W. Leche bestemte som: Thracia
myopsis (Beck) Møll. (= T. truncata Turt.) N:o. 170 (1. c. 1878)!),
1) Det er dette Eksemplar, om hvilket Leche skriver: ,Ett-ex. (N:o. 170),
hvilket år 5!/2 mm. långt och 4 mm. hågt, har den bakre kanten ej
tvårt afskuren, som de typiska, utan bågformigt saven och den
Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren. 1905.
50
Tellina solidula Pult. (= T. balthica L.) N:o. 171 (partim)?) og
N:o. 42 (partim)?) (1. c. 1878) og T. lata Gmel. (=— T. calcaria
Chemn.) N:o. 11 (partim)”) (1. c. 1883).
føØstlige Canada. J. F. Whiteaves (l. €.) anfører ,,Macoma
inflata Verrill & Bush" fra Murray Bay i Mundingen af St. Lawrence
Floden og fra følgende Lokaliteter i St. Lawrence Bugten, ved
Halvøen N. f. Baie des Chaleurs: Grande Gréve, Gaspé Bay; udfor
Cap des Rosiers, 38 og 125 Fv.; udfor Percé, 60 Ev.
Forenede Staters Østkyst. Verrillog Bush mene (1. c.) at
kunne identificere en Macoma, tagen 6 Steder (4073'—47?240' N.B.)
i 57—206 Favnes Dybde, med M. inflata (Stimpson) Dawson.]
Om de amerikanske Forff.'s ,,Tellina (Macoma) inflata Dawson"
(non Chemnitz) er identisk med Tel/ina (Macoma) Loveni Steenstrup,
tør jeg ikke afgøre, da jeg ikke kender den af Selvsyn (jfr. p. 4£6—47).
Derimod har jeg ved egne Undersøgelser kunnet godtgøre, at
Tellina (Macoma) Loveni lap. Steenstrup lever ved Vest- og Øst-
"Grønland, ved Spitsbergen og i Kara Havet.
dorsale kanten skjuter något lingre fram ån den ventrale". Leche
har altsaa været opmærksom paa, at dette Individ i Henseende til
Konturen afveg fra Thracia myopsis; hvis han tillige havde undersøgt
Laasens Bygning, vilde han nok have opdaget, at det var en Tellina.
Leche har i det hele taget i sine Mollusk-Arbejder oftere undladt
at underkaste de ham foreliggende Lamellibranchier hin nødvendige
Forundersøgelse og derved forsyndet sig slemt. For blot at blive
staaende ved hans ,Thracia myopsis", da skjuler sig under N:o. 169
og N:o. 171 en Art af den ved en højst ejendommelig Bygning af
Laasen ERE Slægt Periploma; Forekomsten af denne Slægt i
vet er saa meget mere interessant, som den hidtil var ukendt
fra et saa % haler htlsk Vand; det er ikke den vestevropæiske P, prætenuis
Hm: men en Årt, der staar nærmere ved den amerikanske P. fragilis
Totten.
7). Dette N:o. omfatter, foruden T. Loveni, saa heterogene Bestanddele som
Tellina Torelli Steenstr. (1 Ekspl.), Thracia truncata. Turt. (2 Ekspl.)
og Venus (Liocyma) fluctuosa Gould (1 Ekspl.), Sele] ingen Tellina
balthica.
3) Dette Na. omfatter tillige Tellina calcaria Chemn., derimod ingen
T. balthica.
:) Dette N:o. omfatter tillige Tellina moesta Desh. (5"/» Ekspl.), T. calearia
Chemn. (1 Ekspl.) og Venus (Liocyma) fluctuosa Gould (1 Ekspl.).
klikket sanse use Aben sr en et se ere hele
ENERET NE KORTENE,
7 : gage se en EN
i
j
|
|
51
Fortidig Udbredelse.
I det nordlige Jyllands (Vendsyssels) yngre eller senglaciale
Yoldia-Ler optræder Tellina Loveni baade meget mindre hyppig og i
langt ringere Antal end T. Torelli, og den kan ikke, som denne,
regnes blandt de Mollusker, der i kvantitativ Henseende karakterisere
det yngre Yoldia-Ler. Jfr. i øvrigt Tabellerne over Mollusk-Faunaen
hos A. Jessen (l. c. p, 176—187), der kalder Arten Tellina
moesta Desh.
I Jyllands ældre Yoldia-Ler er den hidtil ikke funden, hverken
af Johnstrup, Jessen eller Forf.
[I det østlige Canada, i ,,pleistocene" Aflejringer ved Riviére
du Loup og Montreal, findes, iflg. Whiteaves (1. c.), Tellina
inflata Dawson, men om den er identisk med 7”. Loveni, tør jeg ikke
afgøre (jfr. p. 46—47).]
2.—8.,—04.
ea
Forklaring til Tab. I.
Fig. 1a, b. Tellina balthica L. (var. groenlandica Beck); set indenfra.
Fig. 2a, b. T. calcaria Chemn.; set indenfra.
Fig.3a, b, c, d, e. T. Torelli Iap. Steenstr., = recent Eksemplar fra
Spitsbergen; set indenfra, udenfra og 0
Fig. 3f, g, h, i. T. Torelli lap. Steenstr., et fossilt Eksemplar fra Vend-
syssels senglaciale Yoldia-Ler; set indenfra og uden
Fig. 4a, b, c. T. moesta Desh., 3 Eksemplarer (fra Øct- Grov, Sibiriens
Ishav og Kara Havet) for at vise Variationen i Skallens Form;
set udenfra.
Fig. 4d. T. moesta Desh. Det i Fig. 4 b afbildede Eksemplar (fra Sibiriens
Ishav) set ovenfra.
Fig. 46, f. T. moesta Desh. Et Eksemplar (fra Vest-Grønland) set
indenfra.
Fig. 5a, b, c, d, e. T. Loveni Iap. Steenstr., & recent Eksemplar fra Øst-
Grønland; set indenfra, udenfra og 0!
Fig.5f. T. Loveni Iap. Steenstr., et recent Skove (fra Spitsbergen)
af en noget anden Form (udbredt fortil); set udenfra.
Fig.5g, h. T. Loveni lap. Steenstr., et fossilt Eksemplar fra Vendsyssels
— senglaciale Yoldia Ler; set indenfra. ;
Alle Figurer i naturlig Størrelse.
Meddelelser om Færøernes Fugle.
te Række.
Efter skriftlige Oplysninger
fra P. F. Petersen, Nolsø, og S. Niclassen, Myggenæs.
Ved
Knud Andersen.
Aarsberetningen er skreven paa Grundlag af Peter Ferdinand
Petersen's Iagttagelser paa Nolsø (8de Aar) og Samuel Niclassen's
paa Myggenæs (3dje Aar). Niclassen's Optegnelser blev givne mig
til Gennemsyn af Viceinspektor Winge. — Meddelelserne er de
udførligste, der hidtil er nedsendte. Fra begge Øer tilsammen
foreligger over 4000 Iagttagelser.
Fuglene påa Nolse og Myggenæs i 1902.
Januar var kold, med indtil 107/2? Frost; Vinden overvejende
nordlig, vestlig og sydvestlig; Sne faldt i Dagene 10de til 13de,
25de til 26de og 28de til 29de. — Hvad der viste sig, af og til
i Maanedens Løb, paa Myggenæs af Vandrixe, Vibe, Vindrossel,
Sjagger og Solsort (Rallus agvaticus, Vanellus cristatus, Turdus
iliacus, T. pilaris, T. merula) var, rimeligvis, Fugle indvandrede i
1901 paa selve Øen eller Naboøerne. Det samme gælder Pibeand
og Gulspurv (Anas penelops, Emberiza citrinella) paa Nolsø. Talrigere
og mere stadig tilstede, efter den store Indvandring i Begyndelsen
af November 1901, var, paa begge Øer, Bogfinker (Fringilla coelebs);
de saas paa Nolsø til Slutningen af Januar, paa Myggenæs til
54
(1902.) ;
sidste Uge af Februar, tildels meget medtagne af Sult. Ogsaa
Skærpiberen (Anthus obscurus), en af Færøernes Standfugle, syntes
at lide haardt under Kulde og Mangel paa Føde; sidst i Maaneden
søgte en Del Ly i Husene paa Nolsø, hen i Februar var den usæd-
vanlig faatallig paa Myggenæs. — 12te Januar, med Nordenvind
og efter flere Dages Snefald, viste Enkelt Bekkasin (Limnocryptes
gallinula) sig, i ganske ringe Tal, paa Nolsø; den synes at være
forbleven paa Øen i det mindste et Par Uger. Samme Dag saas
mindre Flokke af Snespurve (Emberiza nivalis) paa Nolsø, Dagen
efter paa Myggenæs, hvor de ikke havde vist sig siden Begyndelsen
af November. 22de forsvandt de sidste Rider (Larus tridactylus)
fra Nolsø's Kyster.
De første fire Dage af Februar var milde, med ringe eller
ingen Vind; de følgende ni bragte stærk Frost og megen Sne, med
Vind mellem N.V. og N.Ø.; Resten af Maaneden var ret mild med
overvejende sydlig og sydøstlig Vind, — 3dje, og derefter enkelte
Gange senere i Maanedens Løb, var Søkongen (Mergulus alle) at
se i Nærheden af Myggenæs; fra Havet om Nolsø, hvor den havde
indfundet sig i Slutningen af 1901, var den forsvunden allerede før
Midten af Januar. 4de kom Rødstrubet Lom og Islom (Colymbus
septentrionalis, C. glacialis) som Gæster nær Myggenæs; de synes
kun sjelden at vise sig der ved Øen. I det kolde Tidsrum, i hvilket
Frosten ofte var usædvanlig streng og Jorden dækket af et næsten
daglig voxende Snelag, sporedes kun ringe Bevægelse i Fugle-
verdenen; Snespurv kom, som saa ofte under slige Forhold, ind til
Bygden paa Myggenæs; enkelte Sjaggere, Solsorte og en Del Bog-
finker holdt endnu ud, paa samme Ø; Iagttagelser fra et noget
senere Tidspunkt tyder paa, at, mod Sædvane, ogsaa enkelte Ryler
og Hjejler (Tringa alpina, Charadrius pluvialis) trods det ublide
Vejr overvintrede paa Myggenæs. 13de indfandt Stormmaage
(Larus canus) sig ved Nolsø, hvor den ikke. havde været set siden
Begyndelsen af November. 14de viste den mørke Form af Havhest
(Fulmarus glacialis var.) sig ved Myggenæs; den var ganske paa-
faldende talrig omkring Øen i den nærmest følgende Tid, saas
5) De dy VE 3 ter sl ART TRE RENS SEK Sag FS FEET SEES SE RL SSER
55
(1902.)
ogsaa nu og da i Marts, April og Maj; ogsaa N. f. Færøerne iagt-
toges den i samme Tidsrum. Graamaagerne (Larus glaucus), der
siden Slutningen af Oktober var sete regelmæssig, ikke sjelden
talrig, ved Nolsø, forlod, for største Delen, Havet omkring Øen den
15de; enkelte saas endnu til sent i Marts; ved Myggenæs viste de
sig i hele Vinteren kun en enkelt Gang. 19%de kom de første Rider
ind til Kysten af Myggenæs, den følgende Dag saas store Flokke;
atter den følgende Dag sad de første i Bjærgene paa Øen; regel-
mæssig saas de dog ikke i Bjærgene før lidt hen i Marts; ved
Nolsø, hvor denne Maage ikke yngler, indfandt den sig først efter
Midten af Marts. Ligeledes 19%de såd Sulerne (Sula bassana) første
Gang paa ,,Drengene" ved Myggenæs; enkelte var af og til i
Vinterens Løb sete paa Havet omkring Øen. Efter 20de synes Is-
lommerne, i Hovedsagen, at have trukket sig tilbage fra Havet
omkring Nolsø; de havde i det hele vist sig meget sparsomt; nogle
faa saas, som saa ofte før, i Marts, April, Maj, Juni og Jwli.
27de (usædvanlig tidlig) trak ,,Vildgæs" (Anser sp.) mod Ø. over
Myggenæs. :
Ret mildt Vejr med overvejende østlig eller sydøstlig Vind
vedvarede til efter Midten af Marts; 19%de (eller Natten før) faldt
Sne i Fjældene paa Myggenæs; fra 20de til Maanedens Slutning
var det næsten uafbrudt Frost med betydeligt Snefald og Vind
mellem N. Ø. og S. Ø. — 2den, næsten nøjagtig påa samme Tid
Som i 1901 (og 1903) viste enkelte Hættemaager (Larus ridi-
bundus) sig ved Myggenæs; den yngler rimeligvis paa en af Nabo-
øerne. Samme Dag saas Havørn (Haliagtus albicilla), nu en meget
sjelden Gæst paa Færøerne, flyvende ved Kysten af Myggenæs; to
Fugle af denne Art synes at have opholdt sig paa Færøerne en Del
af Vinteren; en Maaned senere saas den ene påa Nolsø. å4de, og
atter 14de, trak Vildgæs over Myggenæs; om det har været Graa-
8æs (Anser cinereus) turde være tvivlsomt; deres Træk over Fær-
øerne falder vist i Reglen senere. 6te, i stille Vejr, saas Hejre
(Årdea cinerea) flyvende mod N. over Havet N. f. Myggenæs. 7de,
Sde og Yde var Vinden Ø. og S.Ø.; den bragte Gæster til Øerne:
56
(1902.)
8de kom Solsort, i ringe Tal, til Nolsø, Dagen efter saas den paa
Myggenæs; ligeledes 8de viste enkelte Viber sig paa Myggenæs,
maaske Efternølere af Vintergæsterne, men vist snarere en lille ny
Indvandring, som Følge af Østenvinden; 9de kom store Flokke af
Snespurv til Myggenæs. Samme Dag saas Vandrefalk (Falco
peregrinus) paa Øen; med Sikkerhed er den kun sjelden iagttagen
paa Færøerne. 10de kom de første Engpibere (Anthus pratensis)
til Myggenæs, talrigere 14de; som Reglen synes at være, saas den
først langt senere paa Nolsø. Atter 1lte og 12te var Vinden S.Ø.:
12te fandt en lille Indvandring af Raage (Corvus frugilegus) Sted
paa Nolsø; de saas kun denne Dag paa Øen og synes ikke at have
bredt sig til Myggenæs. Der er neppe Tvivl om, at de Sortstrubede
Bynkefugle (Praticola rubicola), der saas paa Myggenæs l4de og
følgende Dage, ogsaa var komne til Færøerne med Sydøstvinden
lite eller 12te. 14de havde enkelte Strandskader (Haematopus
ostreologus) indfundet sig paa Myggenæs (allerede i Slutningen af
Februar havde en enkelt vist sig); paa Nolsø saas de først et Par
Uger senere, og talrig tilstede paa begge Øer var de ikke før ind
i April. — Som alt nævnt var Vinden fra 20de til Maanedens
Slutning langt overvejende N. Ø. eller S. Ø., med Frost og Sne.
20de kom Skovsneppe (Scol/opax rusticula) som Gæst til Myggenæs;
ogsaa Jagtfalk (Falco gyrfalco) gæstede Øen den 20de, et Par
Dage senere Nolsø. Havlit (Pagonetta glacialis) begyndte fra 22de
at vise sig ved Nolsø, ved hvis Kyster den nu jevnlig saas til hen-
imod Slutningen af April. 23de bragte den vedholdende N. Ø.-Vind
en Del Raager og store Flokke af Snespurve til Myggenæs. —
22de saas Hvidvinget Maage (Larus leucopterus) for sidste Gang
ved Nolsø's Kyster. 25de sad de første Lomvier (Uria troile) i
Bjærgene paa Myggenæs; paa Havet omkring Øen var de, som
sædvanlig, sete langt tidligere. 28de kom enkelte Sildemaager
(Larus fuscus) til Nolsø; i Begyndelsen af April fandt Hoved-
indvandringen Sted.
Til 26de April var nordøstlige, østlige og sydøstlige Vinde
langt de overvejende, Vejret i det hele mildt (vexlende mellem
57
(1902.)
— 1? og + 10/22), uden Snefald; Maanedens sidste Dage havde
koldere Vejr med Vind mellem N. og V. — 2den saas Bogfinker
og Gulspurv paa Myggenæs; de var rimeligvis komne til Færøerne
med Sydøstvind en af de sidste Dage i Marts; Bogfinke blev påa
Øen til henimod Slutningen af April, Gulspurv synes hurtig at være
forsvunden. 3dje, med Østenvind, havde Lærke (Alauda arvensis)
indfundet sig, i ringe Tal, paa Nolsø. Yde og de nærmest følgende
Dage var adskillige Alliker (Corvus monedula) at se paa Myggenæs;
Indvandringen paa Færøerne har sandsynligvis fundet Sted nogle
Dage før. 1lte, med østlig Vind, kom de første Hjejler til Mygge-
næs; 15de, med Vind omkring S.Ø., til Nolsø; om det har været
en Indvandring af Ynglefugle eller af fremmede Gæster, er usikkert;
i sidste Retning kunde det tyde, at 1lte ogsaa bragte Vindrossel
til Myggenæs. 12te, med S.S.Ø.-Vind vandrede ikke faa Raager
og enkelte Solsorte ind paa Myggenæs; det var tredje Gang, Raage
gæstede Færøerne i dette Foraar; den blev paa Myggenæs, i ufor-
andret Tal, et Par Dage; Solsort lod sig kun se en enkelt Gang.
Den vedholdende sydøstlige Vind bragte atter den 14de en Ind-
strømning af fremmede Fugle: fra Nolsø meldes om Gransanger
og Rødkelk (Phyllopseustes rufus, Erithacus rubecula), fra Myggenæs
om Ringdrossel (7urdus torgvatus), fra begge Øer om Stenpikker
(Saxicola oenanthe); kun Rødkelk synes at være forbleven paa
Nolsø nogle faa Dage; omtrent påa samme Tid (maaske et Par
Dage senere) viste Jernspurv (ÅAccentor modularis) sig paa Mygge-
næs; mindst to gæstede Øen, rimeligvis førte dertil af sydøstlig
Vind; ogsaa paa Shetland viste sig 14de Rødkelk i Mængde og faa
Dage senere Jernspurv. 16de fløj de første Lunder (Fratercula
arctica) ved Bjærgene paa Myggenæs, Dagen efter saas de i Mængde
Paa Havet, atter den følgende Dag viste de første sig ved Nolsø.
Ligeledes 16de, efter flere Dages vedholdende Vind mellem S. Ø.
og S., viste Lille Spove (Numenius phaeopus) sig i ganske ringe
Tal paa Nolsø, adskillig tidligere end noget af de foregaaende Aar,
for hvilke der foreligger regelmæssige Iagttagelser; det har sikkert
været fremmede Gæster. 18de bragte Søndenvind Vibe og, som
58
(1902.)
sjelden Gæst, Munk (Sylvia åtricapilla) til Nolsø; denne sidste saas
paa Øen i henved en Uge. 20de, stadig med Søndenvind, indfandt
sig paa Nolsø Landsvale og Hvid Vipstjert (Hirundo rustica,
Motacilla alba); paa Myggenæs saas Vindrossel i Flok. 21de, med
S. Ø.-Vind, gæstede Vandrefalk atter Myggenæs; paa Nolsø fandt en
ny lille Indvandring af Rødkelk Sted. 22de, med og efter S. Ø.-
Vind, indfandt enkelte Rødstjerte (Ruticilla phoenicura) sig paa
Nolsø, eneste Gang i Aarets Løb; samtidig viste Stenpikker sig i
forøget Tal, vel ogsaa som Følge af ufrivillig Indvandring. 24de,
efter vedholdende S. Ø.-Vind, saas paa Myggenæs Selning (Calidris
arenaria), Rødben (Totanus calidris), Lille Spove og Sjagger; Dagen
efter var Sjagger tilstede i Flok paa Nolsø, faa Dage senere ogsaa
Rødben; paa Myggenæs saas Rødben kun en ganske kort Tid, paa
Nolsø derimod mærkelig længe, jevnlig til Midten af Juni, maaske
fordi bortdragne Fugle nu og da afløstes af ny indvandrende. 25de,
med Østenvind, kom Vibe og Solsort til Nolsø; Vibe synes at have
bredt sig vestpaa: 29%de saas den paa Myggenæs. Samme Dag, og
den følgende, var Graagaas paa Vandring paa og over Myggenæs;
28de i betydeligt Tal over Nølsø. 26de saas de første Kjover
(Lestris parasitica) ved Myggenæs, maaske noget sent iagttagne.
27de, i stille Vejr (men efter Østenvind paa Nolsø den foregaaende
Dag), havde Rødkelk og Kvæker (Fringilla montifringilla) indfundet
sig paa Myggenæs; det er første Gang, Kvækeren nævnes fra denne
Ø; begge saas kun i ringe Tal og denne éne Dag. 28de kom
Pibeand ind til Østsiden af Nolsø. 30te, til. Slutningen af Maj,
var Krikand (Anas crecca) nu og da at se ved samme Ø; den
synes temmelig regelmæssig hvert Aar at gæste Øen paa denne Tid.
Maj holdt sit Indtog, en Uge langt, med Nordenvind, Sne- og
Haglbyger; den følgende Uge var Vinden' oftest mellem S., Ø. eller
N. Ø., Regn og Slud var Reglen, Nattefrost ligeledes; i Maanedens
sidste Halvdel var Vinden højst vexlende, Vejret stadig ublidt, endnu
29%de faldt Sne. — Iste synes Hovedindvandringen af Stenpikker
at have fundet Sted paa Nolsø; hvad der hidtil havde vist sig var
vel snarest, for største Delen i' alt Fald, ufrivillige Indvandrere.
59
(1902.)
3dje, og atter 8de, viste Toppet Skallesluger (Mergus serrator) sig
ved Myggenæs, hvor den synes at være en sjelden Gæst. 4de
havde Ringdue (Columba palumbus) indfundet sig, i ganske ringe
Tal, påa Myggenæs; den holdt trods Vejret ud til Maanedens
Slutning. åte kom enkelte Graasiskener (Cannabina linaria) paa
Gennemvandring til samme Ø. 6te viste Lille Spove sig faatallig
påa Myggenæs, 7de paa Nolsø, 8de i noget større Tal paa begge
Øer, 10de i Mængde; der er neppe Tvivl om, at dette betegner
Indvandringen af de paa Øerne ynglende Fugle. 8de, med Sønden-
vind, kom Gulspurv som Gæst til Nolsø; paa Myggenæs viste sig
en af de Fugle, der efter Beskrivelsen at dømme vel er Ibis
(Plegadis falcinellus); lignende Beretninger kendes fra Nolsø 13de
Maj 1899, altsaa paa det allernærmeste fra samme Tid af Aaret,
og fra Myggenæs 28de November 1900; hvad der gør Tydningen
noget tvivlsom er, at det ikke ret vel forstaas, hvorledes Ibis
saa forholdsvis hyppig, tre Gange i fire Aar, kommer til Færøerne;
det vilde være heldigt, om en af disse Fugle en Gang blev ned-
sendt. låde, efter flere Dages nordlig Vind, var Lille Kjove
(Lestris longicauda) i betydeligt Tal paa Vandrested ved Mygge-
næs, eneste Gang i Aaret. 16de saas de første Ryler påa Nolsø,
påa Myggenæs endda først et Par Uger senere. 17de havde enkelte
Storspover (Numenius argvatus) indfundet sig paa Nolsø, hvor de
derefter saas nu og da, i vexlende Tal, til midt i Juni; paa
Myggenæs havde de været stadig at se fra August 1901 til 1lte
Maj 1902; denne Fugls Optræden paa Færøerne er i det hele meget
lunefuld; meget ofte overvintrer adskillige, ikke sjelden tilbringer
en Del Sommeren der, ingen vides nogensinde at have ynglet paa
Øerne. Ligeledes 17de kom Bjærgand (Fuligula marila) paa Vandre-
sted ved Myggenæs. Ikke før 20de viste Præstekrave (Aegialitis
hiaticula) sig paa Nolsø; det synes at: være Reglen, .…at Ryle og
Præstekrave kommer saa sent til Færøerne; paa Myggenæs skal
Præstekrave hidtil ikke være set om Foraaret. 20de kom ogsaa; de
første Havterner (Sterna macrura) til Nolsø, 22de kom de træk-
kende i Mængde, smaaflokkevis, østfra til Øen, 23de var de alminde-
60
(1902,)
lige; S. f. Myggenæs var de første vel 'sete allerede 16de, men
Indvandringen til Øen fandt dog Sted til samme Tid som påa Nolsø.
Ligeledes 20de kom Odinshane (Phalaropus hyperboreus) til Mygge-
næs, 26de til Nolsø, faa Dage senere saas den usædvanlig talrig
ved denne Ø. 27de saas Stenvender (Strepsilas interpres) i lille
Flok paa Myggenæs, hvor den ikke plejer at vise sig om Foraaret;
først 3lte blev den iagttagen paa Nolsø.
Det usædvanlig barske Vejr vedvarede til langt ind i Juni; i
Maanedens tre første Uger var Vinde omkring Ø. og N. Ø. aldeles
overvejende, Nattefrost ikke sjelden; 23de brød Sommeren igennem,
Maanedens sidste Uge havde mildere Vejr med Vind mellem V.
og S. — Trækket over Havet mellem de britiske Øer og Norge
var vel i Hovedsagen forbi, Nætterne desuden korte og lyse, og de
paafaldende stadige østlige Vinde bragte derfor ikke særlig mange
ny Gæster til Øerne. å3dje, med sydlig Vind og efter østlig Vind
den foregaaende Dag, lod Pomeransfug] (Eudromias morinellus) sig
se paa Vestsiden af Myggenæsholm, første Gang paa Færøerne.
Samme Dag viste Landsvale sig paa Myggenæs; 22de, med S. Ø.-
Vind, i lidt større Tal. 6te, efter Østenvind, kom til Nolsø Rød-
vitte (Limosa aegocephala), i ringe Tal; den synes at have bredt
sig vestpaa: 8de saas den paa Myggenæs. Ligeledes 6te gæstede
Bysvale (Hirundo urbica) Myggenæs. — Hele Juni, og endnu mere
Juli, var ualmindelig tør; i Juni var Nedbøren kun ”/s af den
sædvanlige, i Juli ikke engang !/3; Regnmangel i Forening med
Kulde tvang Præstekrave, Stenvender og Lille Spove paa Nolsø til
at udvandre fra den tørre, vintergule Hauge til Marken og Stranden;
Havternerne, der i Slutningen af Maj var tilstede i Mængde, for-
svandt hen i Juni næsten helt fra Nolsø; de har vel søgt mindre
ugæstmilde Ynglesteder paa Naboøerne. — Hornet Lappedykker
(Podicipes cornutus) og Rødstrubet Lom viste sig begge ved Nolsø
sent i Juni; det var første Gang i ,,historisk" Tid, Lappedykkeren
lod sig se ved Øen i en Sommermaaned; Rødstrubet Lom havde
gjort sig bemærket ogsaa de sidste Dage i Maj, var desuden jevnlig
set ved Øen i Juli det foregaaende Aar; det kunde maaske alt tyde
61
(1902.)
påa, at begge Fugle yngler enten paa selve Nolsø eller ganske
nær. Paa Myggenæs synes Skrofen (Puffinus anglorum) at have
ruget eller forsøgt derpaa; der foreligger Iagttagelser, der gør det
ret sandsynligt, at ogsaa Odinshane og (maaske) Stokand (Anas
boscas) ynglede paa Øen i 1902.
4åde Juli skal Hejre være set over Havet S. f. Myggenæs, vel
en omstrejfende yngre Fugl. 13de viste Bysvale sig atter. paa
Øen, med og efter N.Ø.-Vind. — Midt i Juni 1901 saas Lærke
paa den sydlige Del af Nolsø, under Forhold der kunde tyde paa,
at den ynglede; påa samme Sted saas den midt i Juli 1902; denne
lille Koloni, maaske kun bestaaende af et eneste Par, er (saa vidt
vides) den nordligste paa Færøerne og altsaa den nordligste i
Atlanterhavet. I Aarsberetningen for 1901 (p. 331) er en Iagt-
tagelse af Sortgraa Ryle (Tringa maritimå) tydet i den Retning,
at denne Fugl ,,yngler hist og her i Udmarken paa selve Myggenæs
eller paa Naboøen"; der foreligger nu Sikkerhed for, at den ruger
påa Øen; at den saas i ikke ubetydeligt Tal i Myggenæsholm i Juli
1902, kunde vel være Tegn paa, at den ogsaa yngler dér. —
Efteraars-Vandringerne indlededes, som sædvanlig, af Lomvien: efter
25de var Tallet svundet stærkt ind paa Nolsø; enkelte saas endnu
lidt hen i August; paa Myggenæs, hvor de tilsvarende Bevægelser
(som venteligt er) i Reglen spores noget senere, forlod de fleste
Bjærgene ved Midten August. :
August var i det hele køligere end sædvanlig; Maanedens
første Halvdel havde i Reglen nordøstlig, nordlig eller østlig Vind;
i de sidste to Uger var Vinden som oftest sydvestlig eller sydlig.
— 2den var Tallet af Rider ved Nolsø paafaldende forøget; den
følgende Dag trak de i Massevis, Flok efter Flok, over Øen mod
Øst; begge Dage havde taaget Vejr og nordøstlig Vind. 6te kom
de første Præstekraver paa Vandrested paa Myggenæs; de saas kun
Sparsomt og flygtig dette Efteraar: paa Nolsø l4de, paa Myggenæs
atter 25de. Yde indfandt Stenvender sig paa Myggenæs, sex Dage
Senere paa Nolsø; Gennemvandringen fortsattes paa Nolsø til. Slut-
ningen af August, paa Myggenæs til sent i September. 12te kom
62
(1902,)
Sortgraa Ryle til Myggenæs, hvor den nu jevnlig saas, i vexlende
Tal, til Aarets Slutning. 13de viste Odinshane sig paa Myggenæs,
et Par Uger senere paa Nolsø. Til 13de saas Strandskaderne i
sædvanligt Tal paa Nolsø, l4de færre, 22de (foreløbig) de sidste;
paa Myggenæs havde de allerede Ste samlet sig i større og mindre
Flokke, men syntes at dvæle betydelig længere: først henimod
Midten af September tog Tallet kendelig af, svandt derefter hurtig
ind, til de sidste saas i Begyndelsen af Oktober. 14de, efter ved-
holdende S. Ø.-Vind, viste Rosenstær (Pastor roseus) sig påa
Myggenæs, den første Iagttagelse paa denne Ø. Ligeledes l4de
kom Hejre som Gæst til samme Ø. 15de var Islandsk Ryle
(Tringa canutus) paa Gennemvandring paa Nolsø, et Par Uger
senere paa Myggenæs, atter i Begyndelsen af September paa Nolsø.
" 16de indfandt sig paa Myggenæs Sortgraa Skrofe (Puffinus griseus);
det var de første af en betydelig Vandreskare, der lidt senere ogsaa
viste sig ved Skotland; ved Myggenæs saas de fra nu af ret ofte
til ind i Oktober, ved Nolsø saa sent som Yde Oktober. Ligeledes
1l6de var Ryle paa Vandrested paa Myggenæs, hvor den jevnlig
saas, i ringe Tal, til 3dje September. 21de, med nordlig Vind og
efter S. V.-Vind den foregaaende Dag, viste Gøg (Cuculus canorus)
sig paa Nolsø. Ved samme Tid forlod de fleste Rider Bjærgene
paa Myggenæs; ved Øens Kyster saas de endnu, om end i ringere
Tal, de følgende Maaneder. 22de saas Lunderne sidste Gang ved
Ynglestederne paa Nolsø; en halv Snes Dage senere var Tallet
kendelig formindsket ved Bjærgene paa Myggenæs; enkelte blev ved
denne Ø, som saa ofte før, til sent i September. 24de, og atter
3lte, kom Engpiber paa Vandrested paa Nolsø; paa Myggenæs saas
den jevnthen i samme Tal til 19de September, derefter færre, til
midt i Oktober. 25de, og et Par følgende Dage, var enkelte Hvide
Vipstjerte paa Gennemvandring paa Nolsø; paa Myggenæs, hvor
denne Fugl regelmæssig yngler, var den jevnlig at se i uforandret
ringe Tal til 8de September, ganske enkelte endnu en Uge senere.
Samme Dag, 25de, skal Vandrixe være set ved Bygden paa Mygge-
næs. 27de kom Selning, eneste Gang i Efteraaret, paa Gennem-
63
(1902.)
vandring paa Myggenæs. 29de, med N.Ø.-Vind, var Hejre atter at
se paa samme Ø. 30te viste Lille Kobbersneppe (Limosa lappo-
nica) sig paa Nolsø; der kendes kun faa sikre Iagttagelser af denne
Fugl påa Færøerne. 3lte (vist ogsaa et Par Dage før, og i saa
Fald med N. Ø.-Vind) saas Tinksmed (TFotanus glareola) ved
Myggenæs Strand, første Gang paa Øen; påa Færøerne i det hele
vides den kun set een Gang før, næsten nøjagtig paa samme Tid
"af Aaret.
De første sex Dage af bet ke havde overvejende sydøstlig
Vind; iøvrigt var Vinden skiftende, Vejret mildt, uden Frost. —
2den saas de sidste Kjover ved Myggenæs. 4de kom Torshane
(Phalaropus fulicarius) til samme Ø, den første Iagttagelse paa
Færøerne. 1lte, med N.V.-Vind men efter Søndenvind den fore-
gaaende Dag, saas enkelte Mose-Hornugler (Otus brachyotus) i Ud-
marken paa Myggenæs; et Par Dage senere saas de baade i Holmen
og ved Bygden, hvad der vel kunde være Tegn påa, at Indvan-
dringen ikke har været ganske ubetydelig. 13de saas de sidste
. Havterner paa Myggenæs; fra Nolsø, hvor de, som nævnt, kun
Fuglede meget faatallig i 1902, forsvandt de helt 16de. 1åde, i
taaget Vejr med S. Ø.-Vind, indfandt sig paa Myggenæs Laplands-
verling (Emberiza lapponica); det er første Gang, den nævnes fra
Færøerne. Allerede i Maanedens Begyndelse var Tallet af Sten-
pikkere paa Nolsø svundet kendelig ind, efter 16de saas ingen mere;
påa Myggenæs var de. tilstede i sædvanligt Tal til 24de, enkelte
endnu de to følgende Dage; hvad der saas, paa denne Ø, i Oktober,
har vel snarest været enten Gæster fra Norge, drevne ind paa Fær-
øerne af N. Ø.-Vind, eller gennemvandrende Fugle af den N.og N.V.
for Færøerne ynglende store Race (Saæicola oenanthe leucorrhoa).
l6de, med og efter Vind omkring Ø., viste sig paa Myggenæs
Løvsanger (Phyllopseustes trochilus), eneste Gang i Aarets Løb.
1%de blev enkelte Havesangere (Sylvia hortensis) sete paa Mygge-
næs; maaske var de komne til Færøerne nogle Dage før, sammen
med Løvsanger; 25de, med sydlig eller sydvestlig Vind, viste Have-
sanger sig atter paa Myggenæs (Dagen efter paa Orkney). 24de
64
(1902.) ;
var adskillige Sildemaager paa Vandring mod S., langs Kysten af
Nolsø. 25de, sent om Aftenen, trak Lille Spove i Mængde mod S.
over Nolsø, enkelte atter 26de; fra Øen selv var de fleste for-
svundne kort efter Midten af August, de sidste 13de September;
paa Myggenæs fandt de tilsvarende Bevægelser først Sted paa et
senere Tidspunkt: til kort før Midten af September saas Lille Spove
i sædvanligt Tal, i de følgende Par Uger færre, enkelte, vel mest
gennemvandrende Fugle, nu og da til 1lte Oktober. 25de var :
Graagaas, i ganske ringe Tal, paa Træk mod Ø. over Myggenæs,
eneste Gang i Efteraaret. Samme Dag viste de første Snespurve
sig paa Myggenæs, to Dage senere paa Nolsø.
Oktober var mild, uden Snefald; Vinden var 1ste—2den,
7de—Yde og 12te—17de mest mellem S. Ø. og N.Ø., iøvrigt over-
vejende mellem V. og S. — Iste begyndte Mellemkjove (Lestris
pomatorhina) at vise sig ved Nolsø's Kyster, en Uges Tid senere
var den tilstede i usædvanlig Mængde; fra Myggenæs foreligger
ingen Iagttagelse af denne Fugl. 2den, efter vedholdende S. Ø.-
Vind, kom Landsvale atter til Myggenæs; samme Dag Hejre, i paa-
faldende Tal. 3dje viste de første Graamaager sig ved Nolsø,
regelmæssig dog først henimod Maanedens Slutning; ved Myggenæs
saas de, som sædvanlig, kun faa Gange. 4de kom Vandrixe atter
til Myggenæs; den lod sig nu jevnlig se paa Øen til hen i De-
cember. Snespurv, der jo allerede havde vist sig i ringe Tal i
Slutningen af September, indfandt sig i store Flokke paa Myggenæs
7de Oktober, vist med N.Ø.-Vind. 8de, med og efter N. Ø.-Vind,
viste Hjejler sig i Flok paa Nolsø; de synes kun at have opholdt
sig paa Øen denne og følgende Dag, maaske kun oppebiende Vind-
skiftet (10de bragte N.-Vind). Yde havde næsten alle Suler forladt
Myggenæsholm; 20de var kun een tilbage, i den følgende Tid saas
kun nu og da en enkelt ved Øens Kyster. 10de, efter S. Ø.-Vind,
indfandt Havesanger sig atter paa Myggenæs. 13de kom Hvid-
vinget Maage, eneste Gang i Efteraaret, til samme Ø; ogsaa ved
Nolsø saas den kun en enkelt Gang, 25de. Den vedholdende S. Ø.-
og N.Ø.-Vind i Tidsrummet 12te—17de bragte af fremmede Gæster
65
(1902.)
til Færøerne: Rødkelk, paa Myggenæs 17de, og Sortstrubet Bynke-
fugl, paa samme Ø 18de; begge saas kun en enkelt Dag. 18de
forlod de sidste Sildemaager Nolsø's Kyster. Ligeledes 18de ind-
fandt Islom sig, første Gang i Efteraaret, ved Nolsø; regelmæssig
saas den dog ikke ved Øen før henimod Slutningen af November.
2lde, efter Søndenvind, kom Vindrossel, i ringe Tal, til Nolsø; paa
Myggenæs viste sig enkelte Sjaggere, Samme Dag var de første
Stormmaager paa Vandrested ved Nolsø; paa Myggenæs synes en
Indvandring eller Gennemvandring af Horsegøg (Gallinago scolopacina)
at have fundet Sted. 23de saas de første Vindrosler paa Myggenæs,
24de flere; det kan have været Fugle fra Indvandringen paa Nolsø
2lde, men betegner langt snarere Ankomsten af Islands-Trækket ;
de saas nu regelmæssig paa Øen til Foraaret 1903. 27de (Vind-
retningen den foregaaende Dag og Nat er uoplyst) var Gransanger
kommen til Myggenæs, den første Iagttagelse paa denne Ø; omtrent
samtidig viste en enkelt, eller faa, Skovsnepper sig paa Øen.
"Riderne, der den 23de havde indfundet sig i usædvanlig Mængde
ved Nolsø, samlede sig 3lte i Tusindvis langs hele Vestkysten, fra
Øens Nordspids til dens Sydspids; endnu de to følgende Dage var
de tilstede i Mængde, derefter kun i sædvanligt Tal.
November havde usædvanlig mildt Vejr, end ikke om Natten
Frost; fra 5te var Vinden saa godt som uafbrudt S. Ø., S. eller .Ø.
— 2den saas Hvidbroget Ravn (Corvus corax var. leucophaeus) ved
Bjærgene paa Myggenæs; den er nu, synes det, en Sjeldenhed paa
Færøerne. Ved Nolsø viste sig, ligeledes 2den, Havlit, omtrent
ved samme Tid som de foregaaende fem Aar. — dte til 7de blæste
en heftig Storm fra S. Ø., 6te og 7de var Vejret desuden taaget,
8de drejede Vinden til S.; disse Dage bragte en Indstrømning af
fremmede Fugle saa umaadelig, at den vel neppe har sit Sidestykke
i de Aar, for hvilke der foreligger regelmæssige Iagttagelser: Ste
kom til Nolsø Bogfinke og Graasisken; 6te Skovsneppe, Munk (paa-
faldende sent), Gransanger, Vindrossel, Sjagger, Solsort, Rødkelk,
Snespurv og (sandsynligvis) atter Graasisken; 7de Ryle og (rimeligvis)
atter Vindrossel; 3de Vibe, Horsegøg og Lærke; bundt af disse
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren.
66
(1902.)
Fugle var Skovsneppe (,,flere end nogensinde før"), Vindrossel,
Sjagger (i Masse over hele Øen, ,jeg har ingensinde set saa store
Flokke af Sjagger") og Solsort (i Mængde); alle blev enten kun en
enkelt eller ganske faa Dage paa Øen; til Myggenæs naaede paa-
faldende faa af disse Fugle, rimeligvis kun Skovsneppe (8de),
Sjagger (7de og 8de), Solsort (10de) og Snespurv (8de); derimod
viste sig paa Øen en Fugl, der ikke bemærkedes paa Nolsø: Gøg
(8de, paafaldende sent); at en saa broget og talrig Sværm kan
blæse ind paa Færøerne, er et Vidnesbyrd om, hvilken vrimlende
Masse af Fugle, der i visse Nætter trækker over Havet mellem
Norge og Skotland; saa vist som det vel kun er en ganske ringe
Del af Trækskarerne, der forulykker paa disse Øer, og en endnu
mindre Del, der ,,0ptegnes". — Øde, efter Søndenvind, kom enkelte
Raager til Myggenæs. 12te, stadig med Søndenvind, fandt en ny
Indstrømning Sted; til Nolsø kom Sjagger i Mængde og ikke faa
Solsorte, til Myggenæs Sjagger i stor Flok, enkelte Solsorte og en
Del Graasiskener; fra Nolsø forsvandt disse Fugle hurtig, påa
Myggenæs saas Graasisken til ind i December, medens Sjagger
synes at være forbleven til langt ind i det følgende Aar. Efter
flere Dages vedholdende Søndenvind bragte 17de ny Gæster: paa
Nolsø viste sig enkelte Gulspurve, paa Myggenæs enkelte Skov-
snepper (de den 8de indvandrede saas kun denne Dag) og en Del
Bogfinker; kun Skovsneppe blev til henimod Maanedens Slutning.
2lde, efter mange Dages Søndenvind, kom Vibe, i ringe Tal, til
Nolsø. 23de, efter vedholdende Søndenvind, saas Allike flyvende
mod S. over Nolsø Bygd. 26de, med og efter S. Ø.-Vind, viste
Kvæker sig paa Nolsø, første Gang i Efteraaret. 30te, efter ved-
holdende S. Ø.-Vind, kom enkelte Sorte Rødstjerte (Ruticilla titys)
til Myggenæs, den første Iagttagelse paa Færøerne; de saas paa
Øen til henimod Midten af Januar.
Med overvejende sydøstlig, sydlig eller sydvestlig Vind var
December mild; selv om Natten var det ikke under — 2?; 15de
faldt Sne i Fjældene påa Myggenæs; naar Vinden drejede noget
mere hen imod N., faldt der Sne ogsaa i de lavere liggende Dele
i
i
]
|
É
|
SEE EEEREESEREEE SEES EET TE TEE EN te LYSE DEERE EET ETERN
67
(1902.)
af Øerne, saaledes 18de og enkelte Gange senere påa Myggenæs,
25de paa Nolsø. — 2den, med S. Ø.-Vind, kom enkelte Sjaggere
og Solsorte atter til Nolsø. 3dje, stadig med S. Ø.-Vind, indfandt
enkelte Vindrosler sig paa samme Ø. 4de, med Søndenvind, synes
Enkelt Bekkasin at have vist sig paa Myggenæs. bte, med S. Ø.-
Vind, saas enkelte Rødben paa Nolsø; kun een Gang før (Februar
1900) var denne Fugl iagttagen paa Øen om Vinteren. Samme
Dag indfandt Vibe sig paa Myggenæs; den saas fra nu af paa Øen
ret. talrig, indtil tolv sammen, til Maanedens Midte; paa Nolsø viste ”
den sig omtrent samtidig, i ganske ringe Tal. 6te lod enkelte
Vandrixer sig se paa Nolsø, maaske kun omstrejfende Fugle, af dem
der overvintrer paa Færøerne. 7de, efter flere Dages Søndenvind,
saas Rødkelk paa Myggenæs, hvor ingen var bemærket i de sidste
syv Uger; paa Shetland fandt en Indvandring Sted omtrent samtidig
(8de, siges det). 8de viste de første Søkonger sig i Nolsøfjord,
dog kun i ganske ringe Tal; påa Myggenæs, hvor Vinden var S. S.V.,
blev Ringdrossel set. 10de, efter S. S. V.-Vind, indfandt Stor Torn-
skade (Lanius excubitor) sig paa Myggenæs; kun een Gang før var
den set paa Færøerne. 1l4de om Em. fra Kl. 4 til henåd 9 rasede
en ,,orkanagtig" Storm fra S.S. Ø., efterhaanden drejende til S.V.;
den bragte ingen ny Fugle til Øerne. 21lde og 22de, efter vestlig
Vind, lod enkelte ,,brune Falke", vel snarest Falco gyrfalco typicus,
sig se paa Nolsø. 25de, i Nordenvind og Snefog, saas Vindrossel
Paa Nolsø, vel en omstrejfende Fugl; i Juledagene synes det at
have sneet overalt paa Færøerne, særlig stærkt paa Norderøerne.
28de og 29%de viste adskillige Pibeænder sig ved Nolsø. 29de,
med N. Ø.-Vind, indvandrede Sjagger atter, i ret betydeligt Tal,
Paa Nolsø. — Ogsaa i Vinteren 1902—03 overvintrede enkelte
Ryler paa Myggenæs; de saas nu og da i December og Januar.
Islandske og grønlandske Fugle. Hvad der meddeles her, er
kun at betragte som et Forsøg. Et sikkert Grundlag for vor
Kundskab om islandske Fugles Træk, for saa vidt det berører Fær-
p 5%
68
(1902.)
øerne, naas kun langsomt og vanskelig, saa længe vi svæver i fuld-
kommen Uvidenhed om, hvad der foregaar paa Norderøerne.
Pagonetta glacialis. En Del af de paa Island ynglende Hav-
litter forlader sikkert: Øen om Efteraaret. Meddelelserne fra Nolsø
for de sidste otte Aar viser, at de indfinder sig ved Færøerne som
oftest i Midten eller Slutningen af Oktober, meget sjelden i Slut-
ningen af September, jevnlig ikke før Begyndelsen af November.
En Del bliver ved Øerne Vinteren over, i Reglen til Midten eller
Slutningen af April. Kun een Gang er de sete i Maj (1897) og
een Gang i Juli (1896).
Anser cinereus. Den trækker, efter de hidtidige Iagttagelser,
over Øerne i sidste Halvdel af April, ofte til ind i Maj, og atter
(men mere uregelmæssig og ikke hvert Aar) fra Midten af Oktober
til ind i November. Hvad der saas paa Myggenæs og Nolsø i April
1902, var sikkert Fugle af denne Art. Meddelelser fra Vaagø
vilde være ønskelige; Trækket foregaar vist fortrinsvis over denne
Ø, hvor Fuglen jo i ældre Tid havde sine Ynglepladser.
Colymbus glacialis. Kommer til Færøerne i sidste Halvdel af
Oktober eller; hen i November. De fleste forlader Øerne i Slut-
ningen af Februar og i Marts. Enkelte oversomre; hvert Aar ses
de ved Nolsø, om end kun faatallig, i en eller flere af Sommer-
maanederne. — Ved Myggenæs skal den sjelden vise sig. — (De,
der maatte have Lejlighed til ofte at iagttage Islommer paa Fær-
øerne, burde vogte paa, om ikke C. adamsi nu og da kommer til
Øerne, nordøstfra.)
Rallus agvaticus. 1 det mindste en Del af de fra Island
kommende Vandrixer overvintrer paa Færøerne. Hyppigst, og
tidligst, nævnes de fra Myggenæs, mindre hyppig og til mere
ubestemt Tid fra Nolsø, vel Vidnesbyrd om, at de følger den
korteste Vej fra Island og fortrinsvis gæster de vestlige Øer.
Strepsilas interpres. Hvad der ses paa Færøerne er langt
overvejende østgrønlandske og islandske Fugle (dog yngler den vist
hist og her paa Øerne; Hr. S. E. Miller har mundtlig meddelt mig,
at dens Rede en Gang er funden paa Norddalur, Strømø). Paa
69
(1902.)
j Foraarstræk ses den som oftest fra Midten af Maj til hen i Juni,
undertiden noget tidligere, sjelden dog allerede i sidste Halvdel af
April. Om Efteraaret indfinder den sig regelmæssig midt i August
og ses til hen i September; undertiden kommer den ikke før Sep-
tember og bliver til hen i Oktober. Kun een Gang er den set om
Vinteren (Dec. 1895). Den er en langt paalideligere og
| stadigere Efteraarsgæst end Foraarsgæst; der er Aar,
i i hvilke den ikke ses paa Trækket nordefter. Paa Myggenæs vides
i den kun set een Gang om Foraaret (27de Maj 1902).
Totanus calidris. Kommer næsten regelmæssig, om end oftest
ganske faatallig, til Øerne 28de April til noget hen i Maj. Paa
Efteraars-Iagttagelserne af denne Fugl kan foreløbig neppe grundes
nogen Slutning. Et og andet Par yngler vist paa Færøerne.
Tringa canutus. ,,Islandsk' Ryle kommer paa Gennemvandring
næsten regelmæssig hvert Aar i sidste Halvdel af August eller i
første Halvdel af September, saaledes ogsaa i 1902. Den er paa
Vej fra Grønland. Den er ingensinde set paa Øerne om
Foraaret. »
Calidris arenaria. Naar Selningen overhovedet viser sig paa
Færøerne — den ses ingenlunde hvert Efteraar, og altid, synes
det, i ringe Tal — er det nærmest paa samme Tid som Islandsk
Ryle, maaske oftest lidt tidligere. Det stemmer jo med, at den
kommer omtrent fra de samme Egne. Kun to Gange (Juni 1899
og April 1902) er den set om Foraaret.
Phalaropus hyperboreus. Ret regelmæssig indfinder Odins-
hanen sig henimod Slutningen af Maj og ind i Juni, undertiden
ogsaa sent i Juni; det er Fugle paa Vej til henholdsvis Island og
Østgrønland. Hvad der saas paa Myggenæs i Juli 1902 var sikkert
Yuglefugle. I sidste Halvdel af August viser den sig paa Til-
bagevejen, dog ikke hvert Aar. Nu og da synes enkelte at over-
vintre paa Færøerne (Dec. 1897).
- fulicarius.. Den skal kun yngle sparsomt paa
Island. Kun to Gange er den set i Nærheden af og paa Færøerne:
Maj 1900 og i Begyndelsen af September 1902. Den første Fugl
70
(1902,)
beviser intet, da intet nærmere vides om de Forhold, hvorunder den
blev truffen. Hellér ikke den anden beviser, at Islands-Trækket
gaar over Færøerne; efter Vinden at dømme kan den være kommen
nordøstfra, muligvis fra Spitsbergen.
Larus leucopterus. Det er ikke helt sikkert, hvor de Hvid-
vingede Maager hører hjemme, der aarlig, men ikke særlig talrig,
viser sig ved Færøerne; det er mest unge og yngre Fugle; rimelig-
vis kommer de fra Østgrønland og Jan Mayen. Som det var at
vente (siden de jo selv i Grønland nærmest er Standfugle), er deres
Ankomst temmelig ubestemt; ofte kommer de i Oktober, under-
tiden ikke før November eller December, meget sjelden allerede i
September; de sidste ses sent i Januar, i Februar, af og til (som
i 1902) endnu i Marts.
Larus glaucus. Langt regelmæssigere og talrigere er Graa-
maagen. Den kommer i den første Uge af Oktober (2den, 3dje, 4de
eller 5te), undertiden senere, undertiden lidt før. De. fleste bliver
ved Færøerne Vinteren igennem, til sent i Februar, en Del til sent
i Marts; enkelte ses af og til i April, sjelden i Maj. Den er,
synes det, meget stadigere og talrigere ved Nolsø end ved Mygge-
næs. — Det er hovedsagelig Fugle fra Island og Østgrønland.
Lestris pomatorhina. Viser Mellemkjoven sig ved Færøerne,
er det mest i Oktober. Dog er den, i tidligere Aar, ogsaa set i
April, Maj og August. Indvandringen i Oktober 1902 er den
største, der kendes for de Aar, for hvilke der foreligger regel-
mæssige Iagttagelser. Det har været grønlandske Fugle, men deres
Vandringer gaar (som ventelig) ikke regelmæssig over Færøerne.
Mergulus alle. Næsten ganske regelmæssig - kommer Søkongen
til Færøerne (Nolsø) i December, nu og da i November, og for-
svinder atter i Løbet af Januar eller Begyndelsen af Februar. Der
kendes Indvandringer af uhyre Masser (Januar 1900). Da den
Stamme, der yngler paa Grimsey neppe er videre talrig (og vist
for en stor Del overvintrer ved selve Island), maa Fuglene vel
delvis komme ogsaa andensteds fra, fra Grønland unmkn, og fra
Jan Mayen.
73
(1902.)
Turdus iliacus. Vindroslerne kom til Myggenæs 15de Oktober
1901 og saas paa Øen ret stadig, dog kun faatallig, til 23de Januar
1902; derefter ingen før 11lte—20de April; dette sidste, i hvert
Fald Iagttagelsen fra 20de April, kan betegne Gennemvandringen
til Island. I Efteraaret indfandt de sig til sædvanlig Tid, 23de
Oktober, og blev paa Øen, talrig, til Foraaret 1903. Det synes
altsaa, som om de var forsvundne 11 Uger af Vinteren 1901—02;
det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at de har forladt Fær-
øerne; Sne og Frost kan have tvunget dem til at udvandre til
andre Steder paa Øerne, hvor Vejret var blidere eller Føden
rigeligere og lettere tilgængelig. Der er vist i det hele størst
Sandsynlighed for, at de islandske Vindrosler, i det mindste de
fleste, som Regel overvintrer paa Færøerne. — At de mest besøger
de vestlige Øer, synes bekræftet ogsaa ved dette Aars Iagttagelser.
Hvad der saas paa Nolsø, var enten skandinaviske Gæster eller
enkelte omstrejfende Fugle.
— Det er kun lidt, der her er oplyst om Trækket af islandske
Fugle over Færøerne. — Hvor kan det være, at de færøske Fyr
intet eller saa godt som intet melder om dette Træk? Hvor er det
store aarlige For- og Efteraarstræk af Præstekrave, Hjejle, Ryle,
Lille Spove og Havterne? De er jo nogle af de almindeligste Fugle
"paa Island, de fleste ynglende i uhyre Tal, og alle kun Sommer-
gæster. Flere af de ovenfor nævnte Fugle, og andre der ikke er
nævnte (Engpiber, Hvid Vipstjert, Stenpikker, Snespurv 0. s. v.),
kunde man, hvis Trækket gaar over Færøerne, vente at se baade
langt regelmæssigere og talrigere paa disse Øer. Visse (grønlandske)
Fugle, der mere eller. mindre regelmæssig viser sig paa Gennem-
vandring paa Færøerne om Efteraaret, er hidtil aldrig (Islandsk
Ryle) eller kun sjelden. (Selning) iagttagne om Foraaret. Skønt det,
der kan uddrages af Iagttagelser fra et østligt og et vestligt Punkt
af Færøerne, maa være mangelfuldt, fristes man dog allerede nu til
at spørge, om der ikke ogsaa gives andre Veje for islandske
Trækfugle. Der kunde tænkes en nordvestlig —sydøstlig, fra Island
Over Havet V. f. Færøerne til Vestsiden af Skotland; og en omtrent
72
(1902.)
vest —østlig, fra Island over Havet N. f. Færøerne til Norge. I
sidste Tilfælde vil Fuglene let af Nordenvind kastes ind paa Fær-
øerne (Snespurv kommer meget ofte, maaske endog oftest, til Øerne
med Nordenvind). Det er vist overhovedet en Fejltagelse, at Fugle,
der trækker over Havet, særlig skulde ynde en Vej, der byder dem
»Mellemstationer"; de har ingen Brug for dem; Trækket fra Nord-
vest-Europa til Skotland berører kun under særlige Forhold (åd. v. s.
Sidevind eller Modvind) Færøerne, neppe nok som Regel Shetland;
Fuglene tager simpelt hen den korteste Vej.
De skandinaviske Gæster. 1 Marts— April og Oktober—No-
vember var nordøstlige, østlige, sydøstlige og sydlige Vinde usæd-
vanlig vedholdende; ingensinde har deres Virkning påa Fugletrækket
over Havet mellem de britiske Øer og Norge givet sig stærkere
Udtryk; i Arttal og i Mængde overgik Indvandringen af skandi-
naviske (nordvest- og nordeuropæiske) Gæster langt, hvad der var
kendt fra noget af de foregaaende Aar. Mindst 44 Gange i Aarets
Løb blev Fugle, der var paa Vej til eller fra Norge, drevne ind
paa Færøerne: — 8de Marts (Ø.-Vind) Vibe og Solsort; 9de Marts
(Ø.) Gulspurv (og Vandrefalk); 12te Marts (S. Ø.) Raage og Sort-
strubet Bynkefugl; 20de Marts (N. Ø.) Skovsneppe; 23de Marts
(N. Ø.) Raage og Snespurv; Slutningen af Marts (S. Ø.) Bogfinke og
Gulspurv; 3dje April (Ø.) Lærke; en af Dagene før Yde April (Ø.)
Allike; 12te April (S. S.Ø.) Raage og Solsort; 14de April (S.Ø.-8.)
Gransanger, Ringdrossel, Stenpikker, Rødkelk og, omtrent påa samme
Tid, Jernspurv; 16de April (S. Ø.-8.) Lille Spove; 18de April (8.)
Vibe og Munk; 20de April (S.) Landsvale og Hvid Vipstjert; 21de
April. (S. Ø.) Rødkelk og Vandrefalk; 22de April (S. Ø.) Rødstjert
(og Stenpikker); 24de April (S. Ø.) Sjagger; 25de April (Ø.) Vibe
og Solsort; 8de Maj (S.) Gulspurv; 3dje Juni (S. efter 8. Ø. og Ø.)
Pomeransfugl; 6te Juni (efter Ø.) Bysvale; — lite September
(efter S.) Mose-Hornugle; 16de September (N.N. Ø. efter S. Ø.) Løv-
sanger og, omtrent ved samme Tid, Havesanger; 2den Oktober (S. Ø.)
Hejre og Landsvale; 8de Oktober (N. Ø.) Hjejle; 10de Oktober
73
(1902.)
(efter S. Ø.) Havesanger; 17de Oktober (N. Ø.) Rødkelk; 18de ØOk-
tober (S. efter N. Ø.) Sortstrubet Bynkefugl; 21de Oktober (efter S.)
Vindrossel og Sjagger; 27de Oktober (Vind ?) Gransanger og, om-
trent ved samme Tid, Skovsneppe; Ste November (S. Ø.) Bogfinke
og Graasisken; 6te November (S. Ø.) Skovsneppe, Munk, Gransanger,
Vindrossel, Sjagger, Solsort, Rødkelk og Snespurv; 7de November
(S. Ø.) Ryle; 8de November (S.) Vibe, Horsegøg, Gøg og Lærke;
9de November (efter S.) Raage; 12te November (S. efter S. Ø.)
Sjagger, Solsort og Graasisken; 17de November (S.) Skovsneppe,
Bogfinke og Gulspurv; 21de November (S.) Vibe; 23de November
(S.) Allike; 26de November (S. Ø.) Kvæker; 2den December (S.Ø.)
Sjagger og Solsort; 3dje.December (S. Ø.) Vindrossel; 5te December
(S. Ø.) Vibe og Rødben; 7de December (efter S.) Rødkelk; 29%de
December (N. Ø.) Sjagger. — For dette ene Aar ser Listen
altsaa saaledes ud (med ” er de Arter mærkede, der ikke findes i
Listen i foregaaende Aarsberetning p. 337):
Vanellus cristatus
” Charadrius pluvialis
" Eudromias morinellus
= Numenius phaeopus
" Totanus calidris
" Tringa alpina
" Gallinago scolopacina
Scolopax rusticula
" Årdea cinerea
£ Falco peregrinus
Otus brachyotus
" Cuculus canorus
Corvus monedula
£ Hirundo urbica
Alauda arvensis
= ÅAccentor modularis
Sylvia atricapilla
E — hortensis
Phyllopseustes trochilus
rufus
= Motacilla alba
Turdus iliacus
— . pilaris
— Ktorgvatus
merula
= Saæicola oenanthe
= Praticola rubicola")
Ruticilla phoenicura
7) Det er ikke overset, at Praticola rubicola er (saa vidt kendt) kun en
sjelden Gæst i Norge; den viste sig imidlertid paa Færøerne baade
74
(1902.)
Erithacus rubecula £ Qannabina linaria
Fringilla coelebs Emberiza citrinella
— montifringilla — nivalis.
Blandt Aarets skandinaviske Gæster kan sikkert nævnes endnu
en lille Række Fuglearter, om end det ikke af de meddelte Oplys-
ninger om Vindretningen klart fremgaar, at de virkelig var paa Vej
over Havet mellem Skotland og Norge. Det bør dog vel erindres,
at forskellige tilfældige Omstændigheder overmaade let kan tilsløre
det rette Forhold: Fuglene kan strande andensteds paa Færøerne
end netop paa Nolsø eller (hvad der vel i det hele turde være
sjeldnere) Myggenæs og først senere strejfe til disse Øer og komme
indenfor Iagttagernes Omraade; eller de kan havne paa saadanne
Punkter af Nolsø (eller Myggenæs), hvor Mennesker sjelden færdes;
eller de kan komme i saa ringe Tal, at de, trods al Opmærksomhed
fra Iagttagernes Side, for en Tid overses. Hertil bør, sandsynligvis,
i 1902 regnes i det mindste disse:
Limosa lapponica = Columba palumbus
£ Totanus glareola Lanius excubitor.
= Limnocryptes gallinula
At Emberiza lapponica, midt i September, kom til Færøerne
med S. Ø.-Vind, kunde tyde paa, at den var paa Vej fra Norge,
snarere end fra Østgrønland.
— Det vil ses, hvilken uhyre Overvægt de skandi-
naviske Gæster har over de islandske. Færøerne er ingen
»Bro" for islandske Trækfugle; paa en saa kort og smal Bro vilde
Trængslen til bestemte Tider af Aaret, i saa Fald, være ganske
anderledes mærkbar; en anden (og selvfølgelig) Sag er, at Fugle,
der er paa Vej til eller fra Island, mere eller mindre regelmæssig
viser sig paa Færøerne. De er heller ingen Bro for skandinaviske
Foraar (mindst tre) og Efteraar (mindst een) og begge Gange efter
= Ø.- eller N. Ø.-Vind; to af Fuglene nedsendtes. Den eneste Gang
den hidtil var set paa ”Arsgsnee (Nov. tisk kom den ogsaa til Øen
med nordøstlig Vind.
75
(1902.)
Trækfugle; men deres Beliggenhed er saaledes, at, under visse
hyppig indtrædende Forhold, en Del af den brede Fuglestrøm over
Nordsøen fejes ind paa Færøerne og bringer Bud om, hvad der
efter langt større Maalestok foregaar over Havet Ø. f. Øerne. —
1. Anas crecca L. Krikand. Krikkont.
Nolsø. April: 30te en, Nolsøfjord"). Maj: 1ste to, Østsiden. 28de
to, over Ejdet.
Myggenæs. Oktober: Yde flere, paa Havet omkring Øen.
2, Anas penelops L. Pibeand.
Nolsø. Januar: 12te en, Nolsøvig. April: 28de to, ved Stranden
påa Østsiden. December: 28de to, over Ejdet. 29%de otte,
ved Vigen.
3. Anas boscas L. Stokand. Villdunna.
Nolsø. Januar: 12te fire, Vigen. 16de en, paa Marken. 30te en,
"ved Stranden. Februar: Zden en, paa Marken. 8de to, ved
Stranden. Øde, 1lte, 12te en, Vigen. 13de tre, Vigen.
1l5de en, sammesteds. Marts: 4de fem, ved Borin.
Myggenæs. Juni: 1lte en, påa en Dam i Haugen. November:
Øde to skal være sete i Haugen. 12te to, paa en Dam i
Haugen. December: bte en Hun, i Haugen. 7de en Hun, i
Haugen.
4. Fuligula marila (L.). Bjærgand.
Myggenæs. Maj: 17de to Hanner i Vinterdragt, i Nærheden af
Stranden om Em.
5. Pagonetta glacialis (L.). Havlit. Ogvella.
Nolsø, Maris: 22de to, Vigen. April: 11te—12te to, Østsiden.
låde en, Østsiden. 21de og 23de tre, sammesteds. November:
2den en, Vigen. " Øde to, Vigen,
Myggenæs. Oktober: Yde flere, over Havet omkring Øen.
EEN eee ene
") Forklaringen af Stednavne paa æn ved Nolsø melsndogern kan søges
i Vidensk. Meddel. 1902, p. 338, A:
76
(1902,)
6. Clangula glaucion (L.). Hvinand.
Myggenæs. Oktober: Øde en, paa Havet omkring Øen.
Arten var hidtil ikke kendt fra Myggenæs.
7. Somateria mollissima (L.). Ederfugl. Æda.
Nolsø. Saas jevnlig paa Vigen i Januar, Februar og Marts; særlig
talrig 25de Januar. Derefter i Maj, talrigst den 25de. Atter,
nu og da, i September, Oktober og December; .3dje December
drev en Han paa Land halvdød (2den og 3dje: Vind S. Ø.).
Myggenæs. Saas hele Aaret ved Land og paa Havet omkring Øen;
Tallet var noget vexlende, men, som det syntes, ikke afhængigt
af Aarstiden. — 12te August: smaa Dununger, om Morgenen
to, om Aftenen fem, inde paa en Gjov paa Øens Sydside.
26de August: enkelte med Unger ved Land.
dg ad. hiem. Nolsø. 3 Dec. 1902. Vinge 259. Hale 93. Tars 51,5 Mm.
8. Mergus serrator L. Toppet Skallesluger. Toppont.
Nolsø. September: 25de tre, Vigen. Oktober: 8de en, sammesteds.
December: 15de en fandtes halvdød i en Dam ved Bygden,
formodentlig slaaet ned af den usædvanlig heftige Storm
-(l4de: Vind S., senere S. V., Storm).
Myggenæs. Maj: 3dje en, ved Land S. f. Øen. 8de en, ved Lan-
dingsstedet.
Det er første Gang, Arten nævnes fra Myggenæs.
9. Anser cinereus Meyer (og Anser sp.). . .Graagaas (og
andre graa Gæs). Grågås.
Nolsø. April: 28de atten ,,Gæs" over Ejdet.
Myggenæs. Februar: 27de fire ,,Vildgæs" fløj om Morgenen over
Øen mod Ø., for højt oppe til at Arten kunde skelnes. Maris:
4de sex ,,Graagæs" fløj over Øens vestlige Del. låde fire
»Vildgæs" over Bygden mod Ø. Kl. 6—7 Em. April: 25de
fem ,,Graagæs" i Holmen om Em. 26de fem ,,Graagæs" over
Øen mod Ø. Kl. 7—8 Em. September: 25de en ,,Gaas" over
Øen højt oppe mod Ø.
79
(1902.)
[Lagopus mutus rupestris (Gm.). Fjældrype.
Myggenæs. Oktober: 17de en, brun og hvid, skal være set i
Haugen om Morgenen.
Siden Fjældrypen i 1890 blev indført fra Grønland til Strømø,
er den, foruden paa denne Ø, bleven iagttaget paa Norderøerne,
Østerø, Nolsø (een, 20de Juni 1898), Sandø og Suderø; det synes
at være første Gang, den er set paa Myggenæs.]
10. Podicipes cornutus (Gm.). Hornet Lappedykker.
Nolsø. Maj: 2lde en, paa Havet omtrent en dansk Mil Ø. f. Øen.
Juni: 21lde en, Vigen.
11. Colymbus septentrionalis L. Rødhalset Lom. Lémur.
Nolsø. Maj: 28de og 29de en, Vigen. Juni: 21lde en, sammesteds.
Myggenæs. Februar: 4de en, inde ved Land N. f. Holmen. 28de
en fløj over Havet N. f. Øen.
Hidtil var Arten ikke nævnt fra Myggenæs.
12. Colymbus glacialis L. Islom. Havgås.
Nolsø. Nogle faa Gange ved Øen mellem 2den og 8de Januar og
mellem 15de og 20de Februar, stadig kun enkeltvis. — Der-
efter: Marts: 15de to, Vestsiden. April: 23de en, over
Ejdet. Maj: 14de—15de en, Østsiden. 22de to, Vestsiden.
Juni: b5te en, over Ejdet. 10de—23de snart en, snart to,
Vigen. Juli: 16de tre, Vigen. — Efteraars-Ankomst: Oktober:
18de en, Vigen. Næste Iagttagelse: 25de November: en; fra
da af jevnlig ved Øen, enkeltvis, to eller tre sammen, til
Aarets Slutning.
Myggenæs. Februar: 4de en, paa Havet nær Land S. f. Holmen.
Første Gang for Myggenæs.
13. Procellaria pelagica L. Stormsvale. Drunnhviti.
Myggenæs. Juni: 30te mindst tre Par fandtes ynglende i Væggen
af et Hus i Holmen.
78
(1902.) : |
14. Puffinus anglorum (Temm.). Skrofe. Skråpur.
Myggenæs. Juni: 13de. ,,Nogle Mænd, der var i Bjærgene paa
Sydsiden af Øen (å mittuni), vil have hørt en Skrofe inde i en
Hule; Arten har ellers i flere Aar været uddød som Ynglefugl
paa Myggenæs.'""
15. Puffinus griseus (Gm.). Sortgraa Skrofe.
Nolsø. Oktober: Yde en, Ø. f. Øen.
Myggenæs. August: 16de en, over Havet N. f. Øen (Jacobsen —
Løve). September: 18de en, S. V. f. Holmen, ”/4 Mil fra Lanå
(Samme). Oktober: 2den en, over Havet S. f. Øen (Samme).
5te to, over Myggenæsfjord. 7de en, over Havet S. f. Øen.
Arten er ny for Myggenæs!).
16. Fulmarus glacialis (L.). Mallemuk. Havhestur.
Nolsø. Fra 23de Februar i Mængde ved Land. For Oktober, No-
vember og December foreligger ingen Iagttagelser af denne
Fugl.
Myggenæs. I Januar og første Halvdel af Februar saas den, i
større eller mindre Tal, ved Bjærgene og over Havet omkring
Øen; 17de Februar sad den første Gang i Bjærgene. — 21de
August var flere Unger flyvefærdige. Endnu 3lte August laa
enkelte Unger paa Reden. — Fra 1ste September saas ingen
Havhest mere i Bjærgene; adskillige opholdt sig endnu ved
Øen til 26de September. I næsten en Maaned var den derefter
borte fra Landet, men saas nu og da over Havet omkring Øen.
20de Oktober sad den atter i Mængde i net; i vexlende
Tal til Aarets Slutning.
ly De omkring Myggenæs iagttagne Skrofer beskrives som ,mørke, næsten
sorte, i alle Maader lignende en Havhest, men dog noget spinklere".
Der kan ikke godt tvivles om, at de var P. griséus. T
Sikkerhed iagttagen ved Nolsø; den viste sig soskilisele hyppig fra
Slutningen af August til langt hen i Oktober ved skotsk Kyst (Wm.
Eagle Clarke og William Evans, Ann. Scott. Nat. Hist., Jan. 1903).
i
GE
fy
Så Å
Sd
(1902.)
Mørk Form.
Nolsø. September: 29de to mørkfarvede, en ung Han og en gammel
Hun, Ø. f. Nolsø.
Myggenæs: Februar: 14de en mørk, skudt S. f. Øen. 17de to
mørke, ved Nordsiden af Øen. 19%de en mørk, sammesteds.
20de en mørk, Sydsiden. 23de en usædvanlig mørk, Nord-
siden. 24de tre mørke, Nordsiden. 28de to mørke, N. f. Øen.
Marts: 10de en mørk, N. f. Øen. April: 25de en mørk,
Vestsiden. 28de en mørkegraa, N. f. Øen. Maj: 30te en
mørk, N. f. Øen. Oktober: 18de en mørk, skudt S. f. Øen.
N. f., Færøerne. Marts: mellem 23de og 29de en meget mørk,
skudt paa Havet.
d ad. N. f. Færøerne. yen, 1902. neg 330. Hale 176. Tars 57 Mm.
305.
d jun. Ø. f. Nolsø. 29 Sept. 1902, 129. — 53,5—
Q ad. Ø.f. Nolsø. 29 GE 1902. — ore SR 129. — 53 —
Hvid Afændring.
Myggenæs. August: nogle Dage før den 5te vil man have set en
hvid Havhest ved den vestlige Ende af Holmen; ,,intet Spor
af graa Farve paa Ryggens. Fjer; ogsaa Næbet var hvidt.”
17. Rallus aqvaticus L. Vandrixe. Jardarkona.
Nolsø. Februar: 13de en, ved Stranden (12te: Vind N.; 13de: V.,
Sne). December: 6te to, i Haugen paa den sydlige Del af
Øen (2den—5te: S.Ø.; 6te: S.).
Myggenæs. Januar: 1l4de en skal være set ved Baadehusene (13de:
N., stiv, Sne; 14de: omløbende). Februar: 1lte en funden
død paa Marken kort fra Bygden (N.N. V., frisk, Frost, Sne).
August: 25de en skal være set i Bygden om Morgenen (S. S.
V. og V. S.V., frisk). Oktober: 4de en, paa Marken (paa
Nolsø: S.V.) November: 10de en, ved Bygden (N. N. V.,
frisk). 20de og 25de en, ved Bygden (19d8e—20de: SS. Ø.,
stiv; 24de—25de: S. Ø., frisk). December: 8de en, ved
Bygden (S.S. V., svag).
80
(1902.)
18. Vanellus cristatus Meyer. Vibe. Vipa.
Nolsø.. April: 18de en Han, paa Marken (Vind S.). 25de en, påa
Marken (Ø.). November: 8de en, paa den nordlige Del af Øen
(6te—7de: S. Ø., Storm, Taage; 8de: S., klart). December:
6te en, paa Marken (2den—5dte: S. Ø.; 6te: S.).
Myggenæs. Januar: lå4de en, paa Marken (V., frisk; jvf. December
1901). Februar: 23de en, paa Marken (S. Ø., svag, Taage).
Marts: 8de en i Haugen om Morgenen, lidt senere en paa
Marken (Ø., frisk). April: 29de en, i Haugen (V.S.V.; jvf.
Nolsø, 25de April). November: 2lde to, paa Marken (19de—
20de:.S.S. Ø., stiv; 21lde: .S. Ø., stiv). 22de to, i Haugen
(S. S. Ø., stiv). 28de en, paa Marken (27de—28de: S. Ø.,
frisk til stiv). December: 5te en, i Haugen (4de—5te: S.,
haard, Regn, Dis). 8de fem paa Marken om Morgenen, lidt
senere tre i Haugen (7de: stille; 8de: S.S. V., svag, Taage).
9de mindst tolv, i Haugen (S.S. V., frisk, Sol). I Smaaflokke
(indtil tolv sammen) eller enkeltvis til 16de December.
G ad. Nolsø. 18 April 1902. Vinge 216. Hale 104. Tars 47,5 Mm.
19. Charadrius pluvialis L. Hjejle. Légv.
Nolsø. De første saas 15de April (13de—15de: Vind S.). — Paa
Vandrested om Efteraaret: Oktober: 8de og Yde en Flok,
Øens nordlige Del (7de—8de: N.Ø.; Yde: S. Ø.).
Myggenæs. Februar: 24de en skal være hørt flere Gange i Nær-
heden af Bygden. April: 1lte fire, paa Marken om Morgenen
[paa Vaagø, i Sandavågi, saas en enkelt 6te April]. — Efter-
aars-Iagttagelser: September: 3dje nogle faa, vist unge Fugle,
i Haugen. 25de to, over Marken. Oktober: 30te en Flok, i
Haugen.
20. Eudromias morinellus (L.). Pomeransfugl.
Myggenæs. Juni: 3dje. ,,Mænd, der var paa Fiskeri, saa nogle
"Fugle, der sad ved Vestsiden af Holmen nede ved Søen, og
som ingen af dem syntes at have set før; Størrelse omtrent
som Stenvender; Farven foroven graalig, forneden brun, sort
81
(1902.)
og hvid; spidst men ikke langt Næb, omtrent som hos Hjejle;
Fuglenes Form mindede om Hjejle, men de var mindre"
(lste: S. Ø., svag; Zden: S.Ø. og Ø., svag; 3dje: S., svag).
Arten er ny for Færøerne. — Den yngler i Norge og Skotland.
21. Aegialitis hiaticula (L.). Præstekrave. Svarthålsa.
Nolsø. Maj: 20de to, paa Marken (de første). Saas i Juni, til lidt
ind i Juli, noget oftere end sædvanlig ved Stranden og paa
Marken, ,, antagelig fordi Haugen er som udtørret af Mangel
påa Regn.” — Efteraar: August: 14de to, ved Stranden.
Myggenæs. ,,Er aldrig funden ynglende paa Øen; er heller ikke,
saa vidt mig bekendt, set her om Sommeren.'' — Eneste. Iagt-
tagelser: August: 6te to, paa en Dam i. Haugen om Em.
25de to, ved en Dam i Haugen.
22. Strepsilas interpres (L.). Stenvender. Tjaldursgrælingur.
Nolsø. Maj: 3lte en Flok, Vigen. Indtil 18de Juni oftere end
sædvanlig ved Stranden og paa Marken (jvf. Præstekrave).
Derefter ingen før: August: 1l5de og 16de fire, ved Stranden.
30te to. 3lte en.
Myggenæs. Maj: 27de fire, i Haugen om Em.; ,,det er første
Gang, jeg har set Stenvender om Foraaret paa Myggenæs."
August: Øde to fløj over Øen mod N. om Em. 17de to, i
Holmen om Em. 26de—28de en, ved Stranden. 3lte enkelte,
ved Stranden. September: 7de—3de nogle, ved Stranden.
låde en. 21de og 23de to.
& ad. Nolsø. 16 Juni 1902. Vinge 156. Hale 67. Tars 26 Mm.
Nedsendt til Zoologisk Museum: Dele af en Stenvender; rs død
i Myggenæsholm, Sommeren 1902").
23. Haematopus ostreologus L. Strandskade. Tjaldur.
Nolsø. Marts: 27de en, ved Vigen. 28de nogle. April: 3dje
mindre Flokke. — Efteraars-Vandringer: August: 13de nogle,
i agre smlen Winge har givet mig Meddelelse om, hvad der i Aarets
Løb nedsendtes fra Færøerne til Zoologisk Museum
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1905.
82 i
(1902 ) i
i Haugen. l14de sex, ved Stranden. 21lde ni, påa Marken.
22de sex, ved Stranden. Derefter ingen før: Oktober: 18de
en, ved Stranden (sidste).
Myggenæs. Februar: 27de en, paa Marken om Morgenen (26de —
27de: Vind S. Ø.). Næste Iagttagelser: Marts: 14de enkelte,
ved Stranden. 17de en. 23%de nogle. I store Flokke saas
den ikke før %de April [mellem 2den og 8de April havde den
indfundet sig i Mængde paa Vaagø, ,langt flere end paa
Myggenæs"]. — 15de Maj fandtes de første Æg i Haugen.
Øde Juni enkelte Reder med Æg i Holmen. 12té Juni Unger
i Haugen. — Fra 5te August i større og mindre Flokke.
13de September var Tallet svundet en Del ind; det aftog
hurtig i den følgende Tid; 25de og 26de var kun enkelte
tilbage. Oktober: Iste yderst faatallig, kun nu og da en
enkelt at se. 3dje en ung Fugl, paa Marken om Morgenen;
»løvrigt synes Strandskaden helt at have forladt Øen.”
24. Numenius phaeopus (L.). Lille Spove. Spågvi.
Nolsø. April: 16de en, paa Marken (14de—16de: Vind S. Ø.-S.).
Næste: Maj: 7de to. 8de en Flok. Yde nogle. 10de mange. Ol
— I Juni oftere og talrigere paa Marken end sædvanlig (jvf. Å
Præstekrave og Stenvender). — Efteraars-Vandringer : August: i
13de nogle, i Haugen. 17de nogle, paa Marken. 22de en,
ved Stranden. 23de en, paa Marken. 25de—27de enkelte,
påa Marken. September: 3dje tre, paa Marken. 25de mange
trak mod S. Kl. 10 Aften. 26de enkelte trak højt oppe
mod $S.
Myggenæs. April: 24de og 25de en, titi i Dali om Em. (2lde—
24de: S.Ø.). Maj: 6te enkelte, ved Bygden. 7de en. 8de
nogle. En Forøgelse af Tallet i den følgende Tid var ikke at
spore. l1åde saas, fra Baad lidt V. f. Myggenæs, en flyvende
fra N. (sic) ind mod Øen (Jacobsen — Løve). — 13de September
var Tallet svundet en Del ind; det synes derefter at have
holdt sig paa samme Højde til 26de. Oktober: Iste yderst
83
(1902.)
faatallig, kun nu og da en enkelt at se. 2den en, paa Marken.
llte en fløj. over Bygden om Aftenen.
25. Numenius arqvatus (L.). Storspove. Tangspågvi.
Nolsø. Maj: 17de to, ved Stranden. 3lte en lille Flok S. f.
Bygden. Juni: l4de en, ved Borin.
rr I ringe Tal, ved Bygden, paa Marken og i Haugen,
fra Aarets Begyndelse (rettere fra 26de August 1901) til 11te
Maj. — 10de August viste den sig atter og saas derefter
stadig, men i ringe Tal, til 9de Oktober. — Oktober: 18de
fire, over Marken. 30te enkelte, langs Kysten. November:
léde enkelte, ved Bygden. December: 26de en, over Bygden
om Morgenen.
26. Limosa lapponica (L.). Lille Kobbersneppe.
Nolsø. August: 30te en, paa Marken (29de: stille Vejr; 30te: N.).
27. Limosa aegocephala (Bechst.). Rødvitte.
Nolsø. Juni: 6te og 7de en, paa Marken (Ste: Vind Ø.; 6te: N.).
Myggenæs. Juni: 8de en fløj over Bygden mellem en Del Strand-
skader Kl. 8—9 Fm. Øde en, i Holmen (8de—9de: N.Ø.,
frisk).
Arten er ny for Myggenæs.
28. Totanus glareola (Gm.). Tinksmed.
Myggenæs. August: 3lte en, ved Stranden; ,,for et Par Dage siden
skal en saadan Fugl være set af andre ved Stranden" (27de —
28de: Vind S., frisk; 29de: N. Ø., frisk; 30te: ? 31te: Na
frisk). Iagttoges ogsaa iste September”).
Årten: er ny for Myggenæs. Hidtil kendtes kun een sikker
Iagttagelse fra Færøerne (Nolsø, 27de Aug. 1895)
ål lste Soybilk bib blev en Totanus Flere: skudt paa Orkney Anoleret
Rg p. 391; Ann. Scott. Nat. Hist., Apr. 1905
6"
84
(1902.)
29. Totanus calidris (L.). Rødben. Stelkur.
Nolsø. April: 28de fire, ved Stranden paa Østsiden (27de: stille;
28de: N. V.). Maj: Iste en (N.). 8de fem, ved Stranden
(S.).. 9%de to, paa Marken; enkeltvis eller. to sammen, ved
Stranden, til 26de. Juni: 15de en, ved Stranden (12te—1åde:
N. Ø.).. Decémber: 5te to, ved Stranden. (2den—5te: S. Ø.).
Myggenæs. April: 24de to, ved Stranden om Em. (21de—24de:
S. Ø.); enkeltvis eller to sammen ogsaa de nærmest følgende
Dage; sidste Gang 28de.
" d ad, aest. Nolsø. 18 Maj 1902. Vinge 161. Hale 69. Tars 52 Mm.
30. Tringa maritima Brinn. Sortgraa Ryle. Grågrælingur!).
Nolsø. Januar: 26de fire, ved Stranden (25de: N. Ø., Sne: 26de:
N., Sne). 28de fem. Maj: 17de fire i Sommerdragt (16de:
N:: 1/de: stille). 31te. en,
Myggenæs. Januar: l14de flere, ved Stranden (13de: N., Sne; 14de:
skiftende). Februar: 13de enkelte, ved Stranden -(N. be Na
Sne). . Marts: 10de .en. (Yde: .S.Ø.; ;10de: N.N. V:). 13de i
sex, i Haugen (12te: S. Ø.; 13de: skiftende). April: 25de to; ME
ved Stranden, (24de: S. Ø.; 25de: skiftende). Maj: 14de nogle, :
over Havet V. f. Øen (N.N.V.). 19%de tre, ved Stranden (N.).
— ,Skønt jeg ikke selv har fundet dens Rede her paa Øen,
kan jeg med fuld Sikkerhed henføre den til de regelmæssig
ynglende Fugle.” 8de og 13de Juli saas flere ved Stranden
i Holmen; ,jeg har aldrig paa denne Tid af Aaret set saa
mange Fugle af denne Art.” — August: 12te og 13de nogle,
i Haugen og ved Bygden. :2lde en, ved Stranden. 27de—
lste September enkelte, ved Stranden. 7de—8de nogle. 13de
Flokke, ved Stranden i” Holmen. —25de—26de nogle, ved
Stranden. Oktober: 22de en. 24de nogle. November: 8de
og 27de enkelte. December: 7de og 30te enkelte.
1) Paa Myggenæs kaldes Tringa maritima i Sommerdragt fjallmurra;
samme Fugl i Vinterdragt grælingur eller grågrælingur. For Tringa
alpina har de fleste der paa Øen ingen særlig Benævnelse. (Niclassen.)
85
(1902.)
31. Tringa. canutus L. Islandsk Ryle. Grælingur.
Nolsø. August: 15de sex, ved Stranden (13de—1åde: Vind Ø.).
September; 5te en (Ø.).
Myggenæs. August: 29%de en, ved Stranden (N. Ø,).
32. Tringa alpina L. Ryle. Fjallmurra.
Nolsø. Maj: 16de tre, ved Stranden (Vind N.); de første. Juni:
6te nogle, ved Stranden (Ste: Ø.; 6te: N.). 7de henved tredive,
påa Marken (N.Ø.). 8de nogle.. 13de en (12te—13de: N.Ø.).
November: 7de en ung Fugl, ved Stranden (5te—7de: S. Ø.,
Storm).
Myggenæs. Februar: 17de en, i Haugen !/g Mil fra Bygden ved
en lille Kilde; ,to skal have opholdt sig paa dette Sted siden
-…… December ifjor; Drenge havde bygget et lille Hus til dem, hvilket
de dog ikke synes at have benyttet; det er første Gang, Rylen
er set paa Myggenæs om Vinteren"; saas til 1lte Marts.
Maj: 30te enkelte, i Haugen (skiftende Vind). .Juni:. 2den,
lite og 12te tre, ved en Dam i Haugen (2den: S.Ø. og Ø.;
llte: Ø; 12te: N. Ø.). 18de omtrent tolv, sammesteds (skif-
tende Vind). 27de en fløj over Bygden om Morgenen (skif-
tende Vind). Juli: 4de en, i Haugen. August: 16de to i
Haugen, enkelte ved Stranden (N.). Saas jevnlig, i ringe Tal,
til 3dje September. December: 3dje en, i Haugen (2den—
3dje: S. Ø.). ,,Af andre skal enkelte Ryler være sete i Haugen
ogsaa denne Vinter.”
J'jun. hiem. Nolsø. 7 Nov. 1902. Næb 33. Vinge 114. Hale 51. Tars 26 Mm.
33. Calidris arenaria (L.). Selning.
Myggenæs. April: 24de tre, ved Stranden om Em. August: 27de
en, ved Stranden.
Arten er ny for Myggenæs.
86
(1902.)
34. Phalaropus hyperboreus (L.). Odinshane. Hålsareydi ;
polladunna.
Nolsø. Maj: 26de en, Vigen (25de: Vind N.V.; 26de: V.). 29%de
halvtres i Flok, udenfor Vigen (N.). 31te i Mængde ved Øen.
August: 29de en (stille Vejr; paa Myggenæs: N. Ø.).
Myggenæs. Maj: 20de nogle, paa Havet S. V. f. Holmen; de første
(19de—20de: N.). 30te flere, sammesteds (Jacobsen — Løve)
(29de: N., Snebyger; 30te: skiftende). Juni: ilte nogle, paa
Havet S. f. Holmen (Ø.). Juli: 4de en, ved en Dam i Haugen;
saas ret ofte til 17de. August: 13de en, i Haugen BØD:
d' ad. Nolsø. 29 Maj 1902. Vinge 107. Hale 50. "Tars 20,5 Mm.
G ad. Nols 20 Mg 100 1 SR age RR RER 22 3 —
Sad Nelse. SE MAR 1002 ROR SSR SETE 20,5 —
Yad. Ndléb. 29 Møj FRE ør YE TR søgen
35. Phalaropus fulicarius (L.). Torshane.
Myggenæs. September: 4de—7de en ung Fugl i Vinterdragt, ved
Stranden (3dje: Vind. Morgen Ø.. Em. N. Ø., stiv, Taage; 4de:
N., stiv).
Årten er ny for Færøerne. (Paa »Banken", 10 Mil S. V. f.
Færøerne, blev en skudt i Maj 1900.) — Den yngler i Grønland,
paa Island og Spitsbergen. Paa Vandring, om Efteraaret, er den
jevnlig set i Norge, sjelden paa Shetland, nu og da i Skotland.
36. Limnocryptes gallinula (L.). Enkelt Bekkasin.
Nolsø. Januar: 12te en Han, paa Marken (llte: Vind V.; 12te:
N., Sne). 26de en, i en Aa ved Bygden (25de: N. Ø., Sne;
26de: N., Sne). Efteraar: en Hun fanget udfor Térshavn
(R. Miller).
Myggenæs. December: 4de. ,,En Fugl lidt mindre. end Horsegøg
og lysere af Farve, med længere Næb, er i Dag set paa
Marken" (3dje: S. Ø.; 4de: S.).
då ad. Nolsø. 12 Jan. 1902. Vinge 110. rn Frem.
2 ad. Udfor Torshavn. Efteraar 1902. — 103.
87
(1902,)
37. Gallinago scolopacina Bonap. Horsegøg. Myrisnipa.
Nolsø. Januar og Februar nogle faa, mu og da, ved Bygden, paå
Marken og i Haugen. — Foraar og Sommer: enkelte Gange,
påa Marken. — Paa Vandrested om Efteraaret: November:
8de en, paa Øens nordlige Del (5te—7de: N. Ø., Storm; 8de: S.).
17de en, paa Marken (15de—17de: S.).
Myggenæs: ,,Mænd, der ofte gaar i Haugen, har sagt mig, at der
hele Vinteren igennem er set Horsegøge paa Borgardal"; i
Haugen og ved Bygden saas enkelte nu og da i Januar. —
27de April: enkelte, i Haugen. Derefter ret regelmæssig og'
ofte, men i ringe Tal, til 20de Juli. — August: 16de en,
ved Stranden. Enkelte til Aarets Slutning. Udpræget Be-
vægelse sporedes kun en enkelt Dag: 2lde. Oktober, da den
viste sig i Mængde i Haugen (17de: N.Ø.; 18de: S.; 20de—
sider SN VE
2 vix ad. Nolsø.. 29 Jan. 1902. Næb 68. Vinge 136,5. Hale 54. Tars 34,5 Mm.
gad. Nolsø. 27 Jan. 1902. — 72. — 131. 54. — 33,5 —
Ad. Nolsø. 17 Nov.1902,: — 75. — 129, " — 57. — 34 —
38. Scolopax rusticula L. Skovsneppe.
Nolsø. November: 6te tre, paa Øens nordlige Del (5te—6te: S.Ø.,
Storm); saas,til 12te; ,,Skovsnepper har i disse Dage vist
sig. overalt paa Nolsø, talrigere end jeg mindes nogensinde før
at have set,”
Myggenæs. Marts: 20de en, uti i Dali, lidt senere i Haugen (N.Ø
stiv). 22de en, i Haugen (N. Ø.).. Oktober: (29de) en, paa
Kalvedal for nogle Dage siden. November: 8de enkelte, paa
Marken og i Haugen (7de: S. Ø., stiv; 8de: S., frisk). 17de
en skal være set i Nærheden af Bygden om Morgenen (S.).
Saas ofte, i Haugen, paa Marken og ved Bygden, til 8de
December.
2 ad. Nolsø. 6 Nov. 1902,. Næb.71. ig Hale 83. Tars 36 Mm.
2 ad. Nolsø. 6 Nov. 1902, — 78,5. — 81. — 37,5—
Nedsendt til 100 OR Museum: Vinger g i jun., BYREERN, 19 Nov.
902,
ft:
88
(1902,)
39. Larus ridibundus L. Hættemaage. Fransaterna.
Myggenæs. Marts: den en ved Stranden om Em.; lidt senere en
ung Fugl nær Land S. f. Øen (lste: Vind Ø., frisk; 2den:
S: Ø., stiv). Oktober: Zden en ung Fugl, over Havet S. f.
Øen (Jacobsen —Løve) (1ste—2den: S. Ø.).: 14de flere skal
være sete flyvende højt over Bygden om Morgenen (Vindret-
ning ikke oplyst).
40. Larus canus Briinn. Stormmaage.
Nolsø. Februar: 13de en, Vigen. Marts: 12te en, Vigen. Oktober:
2lde en, sammesteds; saas ofte, stadig kun en enkelt Fugl,
til 16de December.
41. Larus fuscus L. Sildemaage. Likka.
Nolsø. De første (to gamle Fugle) saas 28de Marts; flere 2den
April. — Stådig ved Øen Sommeren igennem, særlig talrig
(halvtres til hundrede) fra 30te Juli til 20de August, søgende
Føde i Fiskeaffald. — Sidste Iagttagelser: September: 13de—
22de var kun enkelte at se. 24de en Flok paa femten gamle
og unge langs Vestsiden i sydlig Retning. 26de—28de
enkelte, Vigen. Oktober: 4de otte, Vigen. Ste en. 10de ti.
llte—18de faa.
Myggenæs. April: 25de to, ved Stranden; de første. 26de nogle,
over Havet S. og S. V. f. Holmen (Jacobsen —Løve). Maj:
6te enkelte, ved Kysten. — Stadig, ved Kysten, paa Marken
og over Bygden, til 13de August.
42. Larus argentatus Brinn. Sølvmaage. Måsi.
Nolsø. Saas ofte, men ikke særlig talrig, ved Øen fra Aarets Be-
gyndelse til 28de Marts. — Derefter enkelte Gange i Maj
og Juni. — åde Oktober begyndte den atter at vise sig. Fra
23de Oktober regelmæssig, men faatallig.
Myggenæs. Almindelig paa og ved Øen hele Aaret rundt. — Yde
Juni: en Rede med Æg paa Holmens højeste Punkt (undir
Kletti). 21de Juni: Dununger.
89
(1902.)
43." Larus marinus L. Svartbag. Bakur.
Nolsø. I Januar, Februar, Marts, indtil 16de April saas den ofte,
undertiden ret talrig, ved Øen. I Maj færre. — I Juni og
August kun enkelte Gange. — Fra 20de September til Aarets
Slutning ofte, omtrent i samme Tal som Sølvmaagen.
Myggenæs. Enkelte saas over Havet og ved Kysten i Februar,
Marts og April, indtil 8de Maj. — Fra 30te Maj til 10de Juli
ret ofte, men faatallig, over Markerne og ved Ynglepladserne
i Haugen. — 18de Juni fandtes Unger, der havde begyndt
at kaste Dunene. — Atter fra 4de Juli til 18de Oktober, nu
og da, ved Kysten og over Havet.
44. Larus leucopterus Faber. Hvidvinget Maage. Valmåsi.
Nolsø. Januar: 4de en, Vigen. Februar: Ilste to, Vestsiden.
Marts: 5te en gammel og en ung Fugl, Vestsiden. 22de en,
Østsiden. Oktober: 25de en ung Hun, Vigen.
Myggenæs. Februar: 16de en, ved Stranden. Oktober: 13de nogle,
ved Stranden.
2 jun. Nolsø. 25 Okt. 1902. Vinge 376. Hale 166. Tars 51 Mm.
45. Larus glaucus Brinn. Graamaage. Valmåsi.
Nolsø. Ved Øen fra Aarets Begyndelse til 15de Februar, særlig
talrig 7de, 19%de, 25de og 26de Januar. Marts: 22de en,
Østsiden. 28de to, Østsiden. — Efteraars-Ankomst: Oktober:
3dje, 7de og 8de en. Fra 27de Oktober regelmæssig til Aarets
Slutning, særlig talrig 22de og 24de December.
Myggenæs. Februar: l4de en, skudt S. f. Øen. September: 26de
to, ved Kysten. Oktober: 13de nogle, ved Kysten.
46. Larus tridactylus L. Ride. Rita.
Nolsø. Regelmæssig, men meget faatallig, ved Øen til 22de Januar.
Atter, talrigere, fra 19de Marts. — Den saas ved Nolsø til
Aarets Slutning. Ikke sjelden var Tallet paafaldende forøget:
2den August fløj den i Mængde over Ejdet; 3dje August i
Massevis, Flok efter Flok, over Ejdet, holdende østlig Retning.
90
(1902.)
23de—30te Oktober i Mængde, Vigen. 3lte i Tusindvis, fra
Borin langs hele Vestsiden nordefter. 1ste og 2den November
i Masse ved Vestsiden, ,,flere end vi ser om Sommeren her.”
) Tde December i Mængde, Vestsiden.
Myggenæs. Fra Aarets Begyndelse til 18de Februar: ingen paa
Øen eller umiddelbart ved Kysten; paa Havet, 7/2 til 2/4 Mil
fra Land, saas den nu og da, dog ikke. talrig. 18de "Februar
fløj flere, 20de store Flokke inde ved Land S. f. Øen. 21de
sad de første i Bjærgene paa Sydsiden, medens endnu store
Flokke holdt til paa Havet i Nærheden; fra Ste Marts sad
den regelmæssig i Bjærgene. — 8de Maj saas den i Færd
med at samle Stof til Redebygning. Yde Juni fandtes Æg i
flere Reder i Holmen. 27de Juni havde mange af Riderne
Unger. Øde Juli fandtes Unger, der havde kastet en Del af
Dunene. 22de Juli saas flyvefærdige Unger. 12te August var
de fleste Unger flyvefærdige. Endnu 3lte August var enkelte
Unger paa Reden. — 2lde August havde de fleste Rider for-
ladt Bjærgene. De saas fra nu af mindre talrig ved Kysten,
derimod ofte i Mængde paa Havet, i kortere eller længere 3
Afstand fra Land. Efter 19%de November foreligger ingen
Iagttagelse af denne Maage.
47... Sterna macrura Naum. Hayterne. Terna.
Nolsø. Maj: 20de en Flok over Ejdet. 22de mange kom trækkende
i smaa Flokke østfra. 23de mange, Vigen. — Saas Sømmeren
igennem langt ssparsommere end sædvanlig; ,,Haugen er nemlig
udtørret af Kulde og Mangel paa Regn; Ternerne, der i den
første Tid var i Mængde ved Nolsø, er for største Delen for-
svundne". — Sidste Iagttagelser: August: 27de nogle. 29de
faa. 31lte—7de September: mogle. 13de to. 14de fem.
1tde 0. :
Myggenæs. Maj: 16de de første blev sete fra Baad S. f. Øen.
22de nogle, over Bygden; ved Ynglepladserne i Holmen er de
ogsaa séte. — Det første Æg (i Holmen) fandtes Yde Juni.
91
(1902.)
De første Ungér (i Holmen) 8de Juli. — Regelmæssig paa
og ved Øen til 7de September. 13de enkelte, ved Kysten i
Holmen; ,,inde paa Øen er den ikke set i flere Dage."
48. Lestris parasitica auctorum. Kjove. Kjågvi.
Nolsø. Juni: 17de—28de en, Vigen. Juli: 25de en, Borin. August:
3dje en, over Ejdet. mod Ø.
Myggenæs. De første saas, S. og S. V. f. Holmen, 26de April. —
Enkelte fra 30te Maj. til 5te August i Haugen; ,,den. yngler
regelmæssig paa Øen, i yderst ringe Tal." — Ved Kysten
enkelte, nu og da, til 2den September.
49. Lestris longicauda (Vieill.). Lille Kjove. Kjågvi.
Myggenæs. Maj: l4de. ,,En-Kjove med en eller to usædvanlig
lange, tynde og i Spidsen lidt bredere") Fjer i Halen saas,
fra Baad, V. f. Øen (Jacobsen—Løve). En anden Mand fortalte
mig, at han i Dag har set en Flok paa 30—40 af samme
Slags Kjove, ogsaa V. f. Øen" (13de: Vind N., frisk; 14de:
N.N. V., svag).
Årten var hidtil ikke nævnt fra Myggenæs.
50. Lestris pomatorhina Temm. Mellemkjove. Kjågvi.
Nolsø.. Oktober: 1ste en, ved Borin (stille Vejr, Taage).. Yde en,
Borin (N. Ø.). Yde i Mængde, Ø. f. Øen (8de: N.Ø.; 9%de:
S. Ø.). 10de i Mængde, S. f. Øen. ,,I Løbet af to Dage har
jeg modtaget otte Mellemkjover fra Fiskerbaade; to af dem
var helt brune, gamle Fugle; det er første Gang, jeg har haft
slige ensfarvet brune, gamle. Fugle" ”). ;
1) Dette passer jo ikke paa L. longicauda; men Angivelsen kan let
tænkes at bero paa et Fejlsyn. Den øvrige Del af Beskrivelsen, Tiden
og den samtidige Iagttagelse fra anden Side af en større Flok
det for mig utvivlsomt, at det har været Lille Kjove.
. 7) »Naar Lestris pomatorhina trækker her forbi om Foraaret, har alle
Fuglene hele Halefjer; naar den viser sig om Efteraaret, har kun
ke enkelte i større Flokke de midterste Halefjer ubeskadigede ; de
er som oftest afbrudte eller i hvert Fald forpjuskede, som om
92
(1902.)
Q juv. Nolsø.… 9 Okt. 1902. Vinge 340. Hale”) 139. Tars 56 Mm.
Jun. Nolsb. 9 Okt. 1902 BAR TAB. li Es
Ad. Nolsø. 10 Okt. 1902. — 347. — 143. — 58 —
co ad. Nolsø.. 10 Okt. 1902. . —. 350 —. 151. — 58. —
i ad. Nolsø. 9 Okt. 1902, — 351. — 148 (235). — 51,5—
ad. Nolsø. 10 Okt. 1902. — 355... — 157 (254). — 583 —
oa (mørk). Nolsø. 10 Okt. 1902. — 355. — 151. — 545—
51. Lestris catarrhactes (L.). Storkjove. Skugvur.
Nolsø. Juni: 1lte en, ved Borin.
Myggenæs. Februar: å4de en, over Havet N. f. Holmen. April:
26de to, over Havet S. V. f. Holmen (A. Jensen). August:
12te en, S. V. f. Holmen (Jacobsen— Løve).
52. Cepphus grylle (L.). Tejste. Teisti.
Nolsø. Saas enkelte Gange i Januar, Juni, Juli, September og
November, i Nolsøfjord og ved Øens Østside.
Myggenæs. I Januar og Februar saas den næsten udelukkende
paa Havet, et Stykke borte fra Øen. 2Zden Marts viste en
Del, i Vinter-, Sommer- eller Overgangsdragt, sig ved selve
Landet. — Jevnlig ved Landet Sommeren og Efteraaret igennem,
sidste Gang 3dje Oktober. Senere i Oktober paa Havet S. f.
var ligegyldig med at holde dem i Stand. Af de 8 Mellemkjover, der
blev bragte mig nu i Oktober, havde kun 2 lange Halefjer, hos den
ene af dem var endda kun een af disse Styrefjer i Behold. Min første
Tanke var, at den manglende Del af disse Fjer kunde være bortskudt,
ha
talte jeg med Folkene, der bragte mig Fuglene, og fik min Erfaring
bekræftet, at næsten ingen eller kun meget faa i store Flokke om
Efteraaret har de lange Fjer i Halen hele. Men hvoraf kommer det,
at Fjerene ser ud som overskaarne af et skarpt Redskab? Mon Fuglen
selv afbider en Del af dem?" (Petersen.) Paa 5 af de nedsendte 7
Fugle er den yderste Del af de midterste Styrefjer afbrudt. P.'s For-
odning er ingenlunde usandsynlig; naar om Efteraaret disse lange
vindskæve Fjer er stærkt forrevne og forpjuskede, kan de vel tænkes
at volde Fuglen saa megen Besvær, at.den foretrækker at afbide det
Stykke, der rækker udenfor de øvrige Styrefjer.
1) Maalet er af næstmidterste og, i ( ), midterste Styrerpar.
ka" bu sg BE nens all dy en I ev NU ER Seele ea
;
É:
sa
;
93
(1902.
Øen. Fra November og December foreligger ingen Iagttagelser
af denne Fugl.
53. Uria troile (L.). Lomvi. Lomvigi.
Nolsø. Vinter-Iagttagelser: Januar: 20de og 23de nogle, Nolsø-
fjord. — Fra 26de April mere regelmæssig ved Øen. —
Sidste Iagttagelser: Juli: 25de. nogle Flokke, ved Borin. 26de
enkelte, Nolsøfjord. August: 2den enkelte, sammesteds. 7de
en ung Fugl, Vigen. Yde en, Nolsøfjord. Oktober: 7de en,
Borin. 23de en Han, Vigen. 3lte to, Vigen. November:
liste nogle, Vigen. 24de to.
Myggenæs. I. Februar og største Delen af. Marts saas den kun
paa Havet, et Stykke borte. fra ; Øen. 25de Marts sad de
første i Bjærgene. — 16de August havde de fleste. forladt
Bjærgene. For Resten af Aaret foreligger kun to Iagttagelser:
Oktober: Zden enkelte i Vinterdragt, paa Havet omkring Øen.
18de flere, paa Havet S. f. Øen.
cd ad. hiem. Nolsø. 23 Okt. 1902. Vinge 199. Hale 53. Tars 38,5 Mm.
54. Mergulus alle (L.). Søkonge. Fulkobbi.
Nolsø. Januar: Ååde og 7de i Mængde, Vigen. 8de nogle, Vest-
siden. Yde og 10de mange, Vigen. December: 8de en,
Nolsøfjord.
Myggenæs. Februar: 3dje flere, i Nærheden af Land. åde flere,
paa Havet 1/2 Mil fra Land. 28de enkelte, paa Havet 3/4 Mil
fra Land.
55. Alca torda L. Alk. Ålka.
Nolsø. Ingen Iagttagelser foreligger.
Myggenæs. I Februar og Marts saas den kun paa Havet 1/2 eller
3/4 Mil fra Øen. 17de April viste nogle sig i Nærheden af
Land, men lige til Slutningen af Maj saas den oftere og i
større Tal paa Havet. omkring Øen end ved Bjærgene. — Æg
fandtes 14de Juni. — Ved Bjærgene saas de sidste 13de Juli (sic).
94
(1902.) ;
For Resten af. Aaret foreligger kun een. Iagttagelse: Oktober:
18de nogle, paa Havet S. f. Øen.
56. Fratercula arctica (L.). Lunde. Lundi.")
Nolsø. Ingen Vinter-Iagttagelser. — Ankomst: April: 18de de første
ved Land. 20de nogle. 23de i Mængde. — Den blev ved Landet;
i Mængde, til 22de August. — November: 24de tre, "Vigen.
Myggenæs. "Allerede 2den April viste nogle sig paa Havet S. f.
Øen. 16de om Aftenen fløj flere ved Bjærgene, den første
Iagttagelse ved' selve Landet. 17de var den at se i stor
Mængde paa Havet, flere fløj ved Bjærgene, nogle sad i Holmen.
Hulerne inde paa selve Øen tog den først i Besiddelse den
25de. — 16de Maj fandtes de første Æg. 29de Maj havde
de fleste Æg. 19%de Juni fandtes første Gang Unge i Hulen.
l4de August var Lundepiser at se paa Havet. 8de September
saas flyvefærdige Unger i Elven. — 3lte August var Tallet
af Lunder ved Bjærgene en Del formindsket. 4de September
var kun faa tilbage. 25de saas de sidste.
Farve-Æmdringer.
Myggenæs. Juli: 4de en, fanget med Flejestang, havde en næsten
rent hvid Ring om Halsen; Undernæbet næsten helt gult;
Fødderne gulrøde; Kløerne lyse. August: 6te en ung Fugl,
" der var fløjet paa Nigvunes (Øens Østpunkt) "havde lyst brun
Ryg; et lysebrunt Baand om Halsen; Siderne af Hovedet rent
hvide. Samme Dag blev en Lunde af lignende Farve set i
Bjærgene paa Vestsiden af Holmen.
57. ? Plegadis falcinellus (L.). Tvis.
Myggenæs. Maj: 8de. ,,En Fugl, der er set i Dag, blev mig be-
skreven saaledes: Størrelse som Stor Regnspove; langt Næb
1) Navnet åarpisa (jvf. Vidensk. Meddel. 1902, p. 350, R har ise
flere Gange hørt som Betegnelse for Podicipes cornutus. Ordet,
denne Betydning, stammer vist fra Fjordene i Sundelaget. Jeg mg
med Sikkerhed sige, at det her paa Egnen ikke bruges som Betegnelse
; for. Lundepisen.” (Petersen.)
95
(1902.)
(om lige eller buet, vides ikke); Benene meget lange, i Flugten
strakte lige bagud og rækkende langt ud over Halen; af
Farve syntes Fuglen at være brun" (2den—7de:- Vind N.;
ådes… S:).
58. Ardea cinerea L. Hejre. Hegri.
Myggenæs. Marts: 6te en fløj mod N. over Havet. N. f. Øen om
Em.. (Ste: S. V., svag; 6te: stille Vejr). Juli: 4de en skal
være set flyvende over Havet mod S., S. for Øen (S. V., frisk).
August: l4de en, over Marken mod V. Kl. 7 Em. (13de—
l4de: S. Ø., svag). 29de to, over den vestlige Del af Øen
om Em. (N.Ø., frisk, taaget). Oktober: den to, langs Kysten
mod V. om Morgenen; fem, langs Kysten mod Ø. om Em.
(lste: S. Ø., frisk, Taage; Zden: S..Ø., svag, Sol). 3dje to,
i Holmen om Morgenen (næsten stille).
59. Phalacrocorax graculus (L.). Topskarv. Skarvur.
Nolsø. Set ved Øen i Januar, Februar, April, Oktober, November
og December, enkeltvis eller indtil tyve sammen, i Nolsøvig
og Nolsøfjord.
Myggenæs. Saas, i ringe Tal, ved Kysten og over Havet omkring
Øen i alle Aarets Maaneder undtagen Januar, November og
December. — 17de Juni fandtes flyvefærdige Unger påa
Sydkysten.
60. Phalacrocorax carbo (L.). Skarv. Hiplingur.
Nolsø. Enkeltvis eller højst to sammen ved Øen i Februar, Maris,
September, November og December,
Myggenæs. Ingen.
61. Sula bassana (L.). Sule. Sula.
Hole: Vinter-Iagttagelser: Januar: 29de. en, Vestsiden. 3lte en,
Vigen. — Iøvrigt kun set ved Øen enkelte Gange i Februar
(20de) og April.
Myggenæs. Januar: 11lte en, inde ved Land S. f. Øen. Februar:
(1902.)
96
3dje og 4de saas, fra Baad, flere over Havet S. V. og N. f.
Holmen. I de følgende Par Uger nu og da en enkelt eller
faa S. og N. f. Øen. 19de sad de første paa Drengene; 24de
adskillige i Holmen. — 27de Marts saas Suler i Færd med
at rive Græs til Redebygning. 30te April: enkelte Steder i
Holmen havde omtrent Fjerdeparten Æg, andre Steder var
Æggene færre. Øde Juni var Æg ,,i alle de Reder i Holmen,
jeg kunde se." Ilte Juni fandtes den første Unge i Holmen.
lste September saas flyvefærdige Unger paa Søen. — Natten
mellem 29de og 30te April var Mænd i Holmen for at tage
»hvitusula"; Udbyttet blev 310 Stkr., ,,hvilket maa betragtes
som godt; kun een Gang tidligere er man kommen over dette
Tal, efter hvad nulevende Folk paa Øen kan erindre; den
Gang fik man 320." 30te August toges 170 gråsulur paa
Drengene. Natten mellem 12te og 13de September 325 grå-
sulur i Holmen. — Øde Oktober saas kun tre Suler siddende
i Holmen; 20de en enkelt. . 22de fløj nogle langs Kysten
N. f. Øen. I November og December nu og da en enkelt
ved Øen.
62. Falco aesalon Tunst. Dværgfalk. Smiril.
Nolsø. Set nu og da, enkeltvis eller. (17de Oktober) to sammen,
i Marts, August, September, Oktober og November.
Myggenæs. Nogle Gange i Januar, Februar, Marts, April, Maj
og September, enkeltvis eller (25de April) to sammen.
63. Falco peregrinus Gm. Vandrefalk. " Falkur.
Myggenæs. Marts: Øde en ,,Lærkefalk" (Fuglen beskrives udførlig
af N.; det har uden Tvivl været en Vandrefalk), uti i Dali
Kl. 10—11 Fm. (8de: Ø., frisk; de: S.Ø., frisk). April:
2lde en Falk, over Øen mod V. om Morgenen; ',,den var
brunlig af Farve, noget større end en smiril; saa snart den
kom i Nærheden af Fuglebjærgene, skyndte Riderne sig at
forlade disse og fløj ud paa Havet, til Falken var borte”
97
(1902.)
(Jacobsen —Løve) (20de: S.S. Ø., stiv, Taage, Regn; 2lde:
S. Ø., svag, Sol).
Arten er ny for Myggenæs.
64. Falco gyrfalco L. Jagtfalk. Falkur.
Nolsø. Marts: 22de en ,,F. gyrfalco", ved Bygden. Sammesteds
"… 98de, 29de Marts og 4de April. December: 2Zlde en ,,brun
Falk", ved Bygden; ,,om det var en Vandrefalk eller Jagtfalk,
"tør jeg ikke afgøre; den: syntes i Størrelse som en Lestris
parasitica." 22de to ,,brune Falke", ved Bygden; ,,den ene
slog ned mellem Husene efter en Gaas, men flygtede hurtig,
da Folk kom i Nærheden.”
Myggenæs. Marts: 20de en lysegraa Falk, over Bygden, paa Jagt
efter en Due.
65. Haliaétus albicilla (L.). Havørn. Orn. ,
Nolsø. April: Zden en, over Bygden. ,,I Vinter har to Ørne op-
holdt sig paa Færøerne; de har, efter hvad der siges, strejfet
over de fleste af Øerne; en Dag (som nævnt) besøgte den
største af dem os her paa Nolsø; jeg antager, det var en
Havørn.”" ;
Myggenæs. Marts: Zden. ,,En Fugl fløj mod S. langs Kysten S.
f. Øen Kl. 3—4 Em.; af Størrelse som en Gaas; sorte Vinger,
lyst Hoved og Hals; Vingerne usædvanlig store og brede;
Halsen meget lang og strakt lige ud; Halen syntes mørk, men
lys ved Roden.”
Arten er ny for Myggenæs.
66. Otus brachyotus (Forst.). Mose-Hornugle. Kattugla.
Myggenæs. September: 1lte to Ugler skal være sete i en Dal V.
f. Bygden; den ene af dem sad inde i et ubeboet Hus; Stør-
relse omtrent som en smiril (udførligere Beskrivelse meddeltes
af N:) (10de: S., frisk; 11te: N. V., svag). 13de en, i Holmen
om Fm.; Størrelse omtrent som en smiril (ogsaa her udførligere
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening. 1905. vi
98
1902.)
Beskrivelse); ,,jegZkunde komme Fuglen ganske nær"; senere
paa Dagen blev en Ugle af samme Art set ved Baadehusene.
Arten var hidtil ikke nævnt fra Myggenæs.
67. Columba livia Bonn. Klippedue. Blådugva.
Nolsø. Jyf. Aarsberetningen for 1901.
Myggenæs. Set hele Aaret, uden paafaldende Forandringer i Tallet.
68. Columba palumbus L. Ringdue. Månansduigva!).
Myggenæs. Maj: 4de en, uti i Lamba (2den—4de: Vind N.). ilte
en, uti i Dali (N.). 30te en skal være set i Nærheden af
Bygden (29de: N., frisk, Snebyger; 30te: skiftende).
69. Cuculus canorus L. Gøg.
Nolsø. August: 21lde en, over Bygden (20de: Vind S. V,; 21de N.).
Myggenæs. November: 8de en (rødbrun), i Haugen (7de: S. Ø.,
stiv, Regn; 8de: S.; frisk). Yde en, paa Marken om Em.
70. Corvus monedula L. Allike. Hjaltlandskråka.
Nolsø. November: 23de en, over Bygden i sydlig Retning (19%de
—23de: Vind S.).
Myggenæs. April: Øde nogle, paa Marken om Morgenen (8de: ?
9de: V. og N.). 1lte, 12te, 14de flere, paa Marken (10de:
N.; 11te: N. Ø.-Ø.).
71. Corvus frugilegus L. Raage. Hjaltlandskråka.
Nolsø. Marts: 12te en, paa Marken (1lte—12te: Vind S. Ø.).
Myggenæs. Marts: 23de to, paa Marken om Em. (22de—23de:
N. Ø., svag). April: 12te og 14de flere, paa Marken (ilte:
N: Ø.-Ø., frisk; 12te: 8,8. Ø., frisk). November: Øde en,
1) Månansdigva, enten ,Maanedue" (månans bestemt Form i Genitiv
— af måni) med Hentydning til de halvmaaneformede hvide Pletter paa
Halsen, eller ,Maanedsdue" (månads bliver paa Færøsk, ved Bortfald
af d-Lyden, til månans og månas) med Hentydning til Fuglens kort-
varige Ophold paa Øerne. (Efter Oplysning fra Dr. phil. J. Jakobsen.)
Den første Forklaring turde være den sandsynligste. I Niclassen's .
Meddelelser bruges stadig dette Ord; andenstedsfra kender jeg det ikke.
99
(1902.)
paa Marken (8de: S., frisk; øde: N.V.-V., frisk). 16de en,
paa Marken (S. og V., frisk, stærkt diset).
72. Corvus cornix L. Krage. Kråka.
Nolsø. Jvf. Aarsberetningen for 1901.
Myggenæs. Ses næsten daglig, og talrig, hele Aaret. — September:
8de en usædvanlig stor Flok (nogle Ravne imellem), over
Marken om Em. (7de—8de: S. V., stiv til frisk, Taage).
de færre.
73. Corvus corax L. Ravn. Ravnur.
Nolsø. Februar: 2lde tretten, over Bygden, trækkende i sydlig
Retning (Vind S.).
Myggenæs. Ses jevnlig, Aaret rundt; oftest enkeltvis eller faa sammen;
nu og da ti til tolv; særlige Anledninger (Hvalkød ved
Stranden, 0. 1.) kan øge Tallet til henved tredive. — 22de
Maj saas flyvefærdige Unger; ,,andre vil have set flyvende
Unger for omtrent otte Dage siden". — Yde September Kl.
1—2 Em. saas ved Vestsiden af Øen først tre, derefter hurtig
flere, ialt mindst ti, alle kommende østfra, flyvende højt oppe.
Hvitravnur.
Myggenæs. November: Zden en, ved Bjærgene paa Nordsiden om
Morgenen; kun Vingerne var hvide.
74. Lanius excubitor L. Stor Tornskade…
Myggenæs. December: 10de. ,,En Fugl er set (af andre) ved et
Gerde paa Marken; lidt mindre end en 6dinshani; blaa; lang
Hale; meget sky" (9de: S.S. V., svag, taaget; 10de: S. V.,
frisk; skyet).
Arten er ny for Myggenæs. — Kun een Gang før er den
truffen paa Færøerne (Nolsø, 17de Febr. 1900).
75. Hirundo urbica L. Bysvale. Svala.
Myggenæs. Juni: 6te en, ved Bjærgene paa Sydsiden om Fm.
(Jacobsen—Løve) (Ste: Ø., frisk, Bygevejr; 6te: skiftende
ig
100
(1902.)
- Vind, frisk, Sol). Juli: 13de en, i Holmen om Em. (12te:
N. Ø., frisk; 13de: skiftende, mest N. Ø., svag).
76. Hirundo rustica L. Landsvale. Svala.
Nolsø. April: 20de en Hun, ved Bygden (18de—20de: S.).
Myggenæs. Juni: 3dje en, ved Bygden om Fm. (2deu: S.Ø. og Ø.,
svag; 3dje: S., svag). 2lde en, nær Stranden om Morgenen
(20de: Ø.S. Ø., svag, Regn og Graavejr; 2lde: Ø., svag, af
og til Sol). 22de om Morgenen to, om Aftenen fre, ved
Bjærgene (S. Ø.). 23de mindst fire, nær Bjærgene (S.Ø.ogS.).
Oktober: 2den en, ved Skolen om Morgenen (lste: S. Ø., frisk,
Taage; 2den: S. Ø., svag, Sol).
Q ad. Nolsø. 20 April 1902. Vinge 122. Hale 94. Tars 11 Mm.
77. Alauda arvensis L. Lærke. Lerkur.
Nolsø. April: 3dje to Hanner, paa Marken (2den: S.; 3dje: Ø.)
4de en. Juli: 16de en, paa Borin (jvf. 19de Juni 1901).
November: 8de en, paa Øens nordlige Del (6te—7de: S. Ø.,
Storm, Taage; 8de: S.).
d' ad. Nolsø. 3 April 1902. Vinge 108. Hale 72. Tars 26,5 Mm.
G ad. Nolsø. 3 April 1902. — 113. — 745. — 255 —
78. Pastor roseus (L.). Rosenstær.
Myggenæs. August: låde en, paa Marken om Em., iblandt en Del
Strandskader; blev skudt (A. Jensen) (13de—14de: S. Ø.,
svag).
Arten er ny for Myggenæs.
Nedsendt til Zoologisk Museum.
79. Sturnus vulgaris faeroénsis Feilden. Stær. Stari.
Nolsø. Marts: 9de omtrent hundrede i Flok, paa et Hustag. (Jvf.
iøvrigt Aarsberetningen for 1901.)
Myggenæs. I store Flokke til 25de Apri/. — Yde Juni fandtes
Unger i Holmen; Reden i Væggen af et gammelt Hus. 16de
Juni saas: flyvefærdige Unger. — Atter i store Flokke fra
2den September.
101
(1902.)
80. Troglodytes parvulus borealis Fischer. Gerdesmutte.
' Musabrodir.
Myggenæs. Set i alle Aarets Maaneder (undtagen Juli), men kun i
ringe Tal; oftest uti i Dali, nu og da paa Kirkegaarden, ved
Baadehusene og (udenfor Yngletiden) ved Bygden. ,,Ved Bygden
og i Nærheden af den er Gerdesmutten vistnok nu udryddet
(af Katte) som ynglende; almindelig skal den være i en Dal
noget fra Bygden og visse andre Steder paa Øen.”
81. Accentor modularis-(L.). Jernspurv.
Myggenæs. April: 23de ,,en Jernspurv blev bragt død til mig af
Andreas Jensen; i de sidste otte Dage skal en Fugl af denne
Art nu og da være set ved Bygden." 24de en, ved et Hus
nær Stranden. 26de en skal være set ved Bjærgene.
Hermed er Arten sikkert paavist for Myggenæs. Den Tvivl,
hvormed den er omtalt i tidligere Aarsberetningew (1900 og 1901),
bør bortfalde. — Andensteds fra Færøerne kendes den ikke.
Nedsendt til Zoologisk Museum: 1 ad., Myggenæs, 23 April 1902.
82. Sylvia atricapilla (L.). Munk.
Nolsø. April: 18de—23de en, ved Husene, i Haven og paa Marken
(17de: S. V.; 18de: S.). November: 6te to, ved Bygden (Ste
—6te: S.Ø., Storm). 7de en Hun, nordlige Del af Øen
(S. Ø., Storm).
[g] jun. Nolsø. 6 Nov. 1902. Vinge 725. Hale 61. Tars 22 Mm.
Q ad. Nolsø. 7 Nov. 1902. 74. 66... — 21,5 —
83. Sylvia hortensis Bechst. Havesanger.
Myggenæs. September: 19de to Havesangere, paa Kirkegaarden hele
Dagen (16de—17de: Vind N. N. Ø., stiv; 18de: N., frisk;
19de: skiftende, frisk). 25de") en, paa Kirkegaarden om Em.
(24de: skiftende, frisk, Taage, Regn; 25de: S. og S. V., frisk,
Fm. Regn og Taage). Oktober: 10de en skal (efter Beskri-
1) 26de September saas Havesanger paa Orkney (,0ne sent in flesh” ;
Ann. Scott. Nat. Hist., Apr. 1903).
102
(1902.)
velsen, jeg har faaet) være set paa Kirkegaarden om Em.
(9de: S. Ø., svag; 10de: N. N. V. og N., svag).
Arten er ny for Myggenæs (jvf. dog Aarsberetningen for 1901,
under Sylvia nisoria). — Der forelaa hidtil kun to sikre Iagt-
tagelser fra Færøerne (4de og te Sept. 1884, Tverå (Suderø) og
Torshavn; Wm. Eagle Clarke, Zoologist 1885, p. 33). — Den
yngler i Norge og Skotland og skal enkelte Gange have vist sig
påa Shetland.
84. Phyllopseustes trochilus (L.). Løvsanger.
Myggenæs. September: 16de en, ved Bygden: ,,meget udmattet;
den blev bragt mig af Jens P. Hansen" (15de: S.Ø., frisk,
taaget; 1l6de: N.N, Ø., stiv, Bygevejr).
Nedsendt til Zoologisk Museum.
85. Phyllopseustes rufus (Bechst.). Gransanger.
Nolsø. April: 14de to Hanner, ved Bygden (13de: S.Ø.: 14de:
S. Ø.-S.). November: 6te en, ved Bygden (5te—6te: S. Ø.,
Storm). 7de en, Øens nordlige Del (S. Ø., Storm).
Myggenæs. Oktober: 27de en, paa Kirkegaarden; ,,lignede en Løv-
sanger; dog, syntes jeg, var den noget mørkere paa Over-
siden; jeg saa den kun ganske flygtig" (26de: Vind? 27de:
N.V. op V.).
Arten er ny for Myggenæs.
Ad. Nolsø. 7 Nov. 1902. Vinge 59,5. Hale 53. Tars 19 Mm.
d ad. Nolsø. 14 Apr. 1902. 63. 5. — 205 —
d' ad. Nolsø. 14 Apr. 1902. — 63. — 8, — 205 —
86. Anthus pratensis (L.). Engpiber, Gråtitlingur.
Nolsø. Første Iagttagelser: April: 25de tre, paa Marken (24de:
S. Ø.; 25de: Ø.). 28de nogle, ved Bygden. — Paa Vandre-
sted om Efteraaret: August: 24de tre, paa Marken. 3lte en.
Myggenæs. Ankomst: Marts: 10de nogle, titi i Dali om Morgenen
(Yde: S. Ø, frisk; 10de: N. N.V. frisk). 13de enkelte, ved
Bjærgene. 14de flere, uti i Dali. — 25de Apri/ Kl. 3—4 Em.
103
(1902,)
fløj en Flok paa mindst tolv mod Ø. over Øens vestlige Del
(skiftende Vind, svag). 12te Maj om Fm. var den tilstede i
usædvanlig Mængde paa Marken; om Em. kun enkeltvis (N.,
frisk). — Sidste Iagttagelser: September: 19de var endnu
enkelte at se. 23de en. 26de enkelte. Oktober: 2den nogle
(lste: 3. Ø., frisk, Taage; den: S. Ø., svag). 3dje—l4de
enkelte.
87. Anthus obscurus (Lath.). Skærpiber. Gråtitlingur.
Nolsø. Januar: 28de ,, enkelte dør af Kulde og Mangel paa Føde;
nogle flyver ind i Husene for at søge Ly."
Myggenæs. Set daglig, oftest ret talrig, Aaret rundt. I Februar
»meget faatallig, og det navnlig siden det sidste Snevejr; i de
senere Dage har jeg kun set en enkelt nu og da; idag (24de)
ingen.” — 3dje Oktober om Morgenen saas den i usædvanlig
Mængde, ,,tildels flyvende højt oppe, men ikke i nogen bestemt
Retning."
& ad. Nolsø. 25 Okt. 1902. Vinge 93. Hale 72. Tars 25 Mm.
dg ad. Nolsø. 25 Okt. 1902. — 95. — 7 — 24 —
Sad. Nalsø, 20. QK61008- 5,0] AE een 24 —
ål Nolsø: 16 Okt. 1902. == 965 — RB 245 —
88. Motacilla alba L. Hvid Vipstjert. Erla.
Nolsø. April: 20de enkelte, ved Bygden (18de—20de: S.). 28de
to. Maj: 6te, 9de, 18de en. (Ingen Iagttagelser før:) August:
25de to (22de—25de: S.). 26de—27de en. i
Myggenæs. April: 26de nogle, ved Bygden om Morgenen (stille
Vejr). — Saas derefter jevnlig, ikke særlig talrig, Sommeren
igennem, indtil 8de September. Øde enkelte. 15de og 16de en.
Q ad. Nolsø. 20 April 1902. Vinge 86. Hale 91. Tars 22,5 Mm.
89. Turdus iliacus L. Vindrossel. Odinshani.
Nolsø. Februar: 15de en, ved Bygden (l4de: S.; 15de: S. VV)
Marts: 1lte en, ved Bygden (3-): Oktober: Zlde to, ved
Husene (20de: S.; 2lde: S. V.). November: 6te nogle, Øens
nordlige Del (5te—6te: S. Ø., Storm). 7de flere (S. Ø., Storm).
104
(1902.)
8de i Aftagende. 12te nogle. December: -3dje og 4de en,
påa Marken (2den—3dje: S. Ø.). 25de em (N., Sne).
Myggenæs. Januar: 23de nogle, iti i Dali. April: 11te en, nær
Skolen (10de: N., svag; 1lte: N. Ø.-Ø., frisk). 12te en (S.
S.=Ø., frisk). 20de en Flok, ved Bygden om Aftenen (19de:
S, Ø., frisk; 20de: S.S.Ø., stiv, Taage). Oktober: 23de to,
uti i Dali om Em. (22de:.S., frisk; 23de: S. S. V. og S. V.,
frisk). 24de flere, i Haugen (V.og N. V., frisk). Saas derefter
jevnlig, i Haugen og paa Marken, til Aarets Slutning; særlig
talrig 12te December. (Nogen Virkning af Indvandringen paa
Nolsø i November sporedes ikke paa Myggenæs.)
29 jun. Nolsø. 4 Dec. 1902. Vinge 110,5. Tars 28,5 Mm.
90. Turdus pilaris L. Sjagger. Odinshani.
Nolsø. April: 25de en Flok, paa Marken (24de: S. Ø.; 25de: Ø.).
November: 6te i Masse, spredte over det nordlige Nolsø; ,jeg
har ingensinde set saa store Flokke af Sjagger som denne Gang"
(5te—6te: S. Ø., Storm). 7de flere; ,,paa det sydlige Nolsø
skal det forholde sig paa lignende Maade med Mængden af
disse Fugle" (S. Ø., Storm). 8de en mindre Flok, nordlige
Nolsø (S.). 12te i Mængde, nordlige Nolsø (1lte: S.Ø.; 12te:
S,). December: 2den en, paa Marken (S. Ø.). 3dje en (S. Ø.).
29de omtrent tyve i Flok,. paa Marken (28de: Ø.; 29%de:
NØ)
Myggenæs. Januar: 23de to, uti i Dali (V.; jvf. Dec... 1901).
Februar: Øde en, paa Marken (N.,' Frost, Sne). April: 24de
en, ved Stranden (22de—24de: S.Ø., stiv til frisk). 25de og
26de en, uti i Dali. Oktober: 21de en, i Haugen (20de: S.
S. V., frisk (paa Nolsø: S.); Zlde: S. S. V. og V., frisk).
November: 7de en, paa Marken (S. Ø., stiv). 8de enkelte, paa
Marken (8.). 12te en stor Flok, i Haugen (1lte: S. Ø., frisk,
Regn; 12te: S., frisk). I vexlende Tal til Aarets Slutning.
da ad. Nolsø. 6 Nov. 1902. Vinge 141. Hale 105. Tars 325 Mm.
3. åd. Nolsø.. 6 Nov, 1902. 0 BL HK — Bås —
105
(1902,)
91. Turdus torqvatus L. Ringdrossel.
Myggenæs. April: 14de en, ved et Stengerde paa Marken (13de:
S. Ø.; 14de: S. Ø.-S., stiv). December: 8de en, paa Marken
om Em. (7de: stille; 8de: S.S. V., svag, Taage).
92. Turdus merula L. Solsort. Rékur; stelkur.
Nolsø. Maris: 8de og Yde en, ved Bygden (7de—8de: Ø.). April:
25de en paa Marken (Ø.). November: 6te mange, nordlige
Nolsø (Ste og 6te: S.Ø., Storm). 7de flere; ogsaa paa det
sydlige Nolsø er Solsort set i Mængde (S. Ø., Storm). 3de
enkelte, nordlige Nolsø (S.). 12te nogle, nordlige Nolsø (lite:
S.Ø.; 12te: S.). December: 2den og 3dje to, paa Marken
(2den—3dje: S. Ø.).
Myggenæs. Januar og Februar, indtil 21de, saas een (eller ganske
faa) uti i Dali, ved Bjærgene paa Sydsiden og ved Baade-
husene. Marts: 7de en fandtes død i Haugen. Yde en, uti i
Dali (8de: Ø., frisk; 9de: S. Ø., frisk). April: 12te en, nær
Bygden (1lte: N. Ø.-Ø., frisk; 12te: S.S.Ø., frisk). November:
10de en, paa Marken om Em. (9de—10de: N.N. V.; jvf. fore-
gaaende Indvandring paa Nolsø). 12te enkelte, i Haugen
(lite: S. Ø., frisk, Regn; 12te: S., frisk). I ringe Tal til
Aarets Slutning. '
& jun. Nolsø. 6 Nov. 1902. Vinge 130. Hale 111. Tars 34 Mm.
& ad Nolbd/-6 Nov. TOO 31 880 SE MARE PSR 2
g jun. Nolsø- 6: Nov 19092, —. 194. 0 20 5 129, fe 88
Q jun. Nolsø. 6 Nov. 1902. 180. 116... — 34 —
Nobel til Zoologisk Mllbåln ; en id, faldet død i Haugen påa
Myggenæs (Poul Abrahamsen), 7 Marts 1
93. Saxicola oenanthe (L.). Stenpikker. Steinstélpa.
Nolsø. April: 14de to, ved Bygden (13de: S.Ø.; 14de: S. Ø.-S.).
22de en lille Flok (8. Ø.). 23de nogle (S.). Maj: 1ste mange
(N.). — To Par ynglede i Bygden. — Sidste Iagttagelser:
August: 10de mange. 16de nogle. 23de enkelte. 24de nogle;
til 3lte. September: bte enkelte (Ø.). 6te nogle (& VV):
14de—16de fire (13de: N.; 14de: S. V.).
(1902.)
106
Myggenæs. April: 1l4de en Han, paa Marken om Fm. (13de:
S. Ø.; 1l4de: S. Ø.-8., stiv). 2lde en, tti i Dali (S..9.). 22de
to, Han og Hun, ved Skolen (S. Ø.). 24de flere, ved Bjærgene
og paa Marken (S. Ø.). — Uden mærkelig Forandring i Tallet
til 24de September. 25de—26de enkelte, ved Bygden og paa
Marken. Oktober: 8de to, i Bjærgene paa Sydsiden (7de—
8de: paa Nolsø N, Ø.).
94. Praticola rubicola (L.). Sortstrubet Bynkefugl.
Myggenæs. Maris: låde to, ved Bygden og ved Gerder paa Marken
(1lte—12te: S. Ø., frisk til stiv; 13de—14de: skiftende).
15de fandtes en Hun død ved Bygden (A. Jensen). 18de to,
ved Bygden; den ene (Han) fandtes død. Oktober: 18de
en, i Bjærgene paa Sydsiden; ,,den sang saa smukt" (J. 2.
Joensen) (16de—17de: N.Ø., stiv til frisk; 18de: S., frisk).
Hermed er Arten med Sikkerhed paavist for Myggenæs. — Den
Tvivl, hvormed den omtaltes i Aarsberetningen for 1900, bør bortfalde.
Nedsendt til Zoologisk Museum: en 9, Myggenæs Bygd, 15 Marts 1902;
; en g' ad., Myggenæs, 18 Marts 1902.
95. Ruticilla phoenicura (L.). Rødstjert.
Nolsø. April: 22de to, paa Marken (21de—22de: S. Ø.).
96. Ruticilla titys (Scop.). Sort Rødstjert.
Myggenæs. November: 30te en (mørk graa), ved Bygden og paa
Marken (27de—30te: S. Ø., frisk til stiv; 30te: stærkt diset).
December: Zden og 3dje en (sort), ved Bygden (2den—3dje:
S. Ø., stiv). 7de en (mørk graa), ved Bygden. 10de enkelte
(lysere og mørkere), i Bygden. Enkelte til Aarets Slutning
(til 12te Januar 1903).
Arten er ny for Færøerne"). — I Norge er den truffen nogle
Den er nævnt for Færøerne, uden Forbehold, af Feilden (Zoologist
1872, p. 3215), men med re E Sveklmånd Miiller's Haands
der var Feilden's Kilde, bemærker M. selv, at han ikke vil afgøre, då
åen af ham ikgttagte Fugt vår El bhkcenisik eller RB. titys (jvf. mit
Uddrag af hans Haandskrift i Vidensk. Meddel. 1901, p. 249). Efter
Tiden at dømme (12te Maj 1870) er der langt overvejende Sandsynlig-
hed for førstnævnte.
107
(1902.)
faa Gange. Paa Shetland synes den at være ukendt. I Skotland
er den en sjelden Gæst. Den nærmeste Ynglesteder er Danmark
og Vest-Tyskland.
Nedsendt til Zoologisk Museum: en 2, Myggenæs Bygd, 26 Dec. 1902,
97. Erithacus rubecula (L.). Rødkelk.
Nolsø. April: l4åde—18de nogle, ved Bygden (13de: S.Ø.; 14de:
S. Ø.-S.). 21de—22de en (20de: S.; 21lde: S. Ø.). November:
6te og 7de en, nordlige Nolsø (6te—7de: S. Ø., Storm,
Taage).
Myggenæs. April: 27de en, i Bygden (26de—27de: stille; 26de:
paa Nolsø Ø.). Oktober: 17de en, ved Baadehusene (16de—
17de: N. Ø., stiv til frisk). December: 7de en, i Haugen (A.
Jensen) (6te: S., haard, stærkt diset; 7de: stille).
d' ad. Nolsø. 6 Nov. 1902. Vinge 71. Hale 59. Tars 24,5 Mm.
Q ad. Nolsø. 7 Nov. 1902. 65,5 55. — 23. —
98. Fringilla coelebs L. Bogfinke.
Nolsø. En Del, ved Bygden og paa Marken, fra Aarets Begyndelse
til 28de Januar. November: 5te en, påa Marken (S. Ø.,
Storm).
Myggenæs. En Del, ved Bygden, fra Aarets Begyndelse til 23de
Februar; i Februar fandtes ,,ikke faa døde, udmagrede, eller
dræbte af Katte." April: Zden nogle, ved Bygden om Mor-
genen (29de Marts: paa Nolsø S.Ø.; Iste April: paa Nolsø
N.; 2den: paa Nolsø S.). [3dje saas enkelte i Sårvågi,
Vaagø.] De saas paa Myggenæs til 29de April. November:
17de nogle, ved Bygden og paa Marken (16de: S. og V., frisk;
17de: S., frisk); til 21de.
Cd ad. Nolsø. 26 Jan. 1902. lg 88,5. Hale 67,5. Tars 18 Mm.
Q ad. Nolsø. 26 Jan. 1902. 81. — 598 —. 18 —
99. Fringilla montifringilla L. Kvæker.
Nolsø. Wovember: 26de en Hun, ved Husene (25de—26de: S. Ø.).
December: 8åe en Flok, over Nolsøfjord vestefter (S.).
108
(1902.)
Myggenæs. April: 27de en (21de —24de: S. Ø.; 25de: skiftende;
26de—27de: stille).
Arten er ny for Myggenæs.
2 ad. Nolsø. 26 Nov. 1902. Vinge 87. Hale 63. Tars 19 Mn:
100. Cannabina linaria (L.). Graasisken.
Nolsø. November: bte to, ved Bygden (S. Ø., Storm). 6te fem,
nordlige Del (S. Ø., Storm, Taage). 8de to (S.). 17de fem (S.).
Myggenæs. Maj: 5te en skal være set ved -et Gerde påa Marken
(4de: N.; 5te: ?). November: 12te mindst tre, i en Dal nær
Bygden (1lte: S. Ø., frisk, Regn; 12te: S., frisk). 13de en
"Flok paa mindst tyve, i Haugen; tre, paa Borgardal. 16de
nogle, ved Bygden; Flokke paa omtrent fyrre, paa Øens Vest-
side. Jevnlig sete til 5te December.
Arten er ny for Myggenæs.
g ad. Nolsø. 17 Nov. 1902. Næb 91). Åbne Hale 62. Tars 15 Mm.
2 ad. Nolsø. 6 Nov. 1902. — 76 — ig — Byg = 5 —=
Nedsendt Re ERR Museum: en g (typ.), Myggenæs, Nov. 1902;
»Vinge 74 Mm )
101. Emberiza citrinella L. Gulspuv.
Nolsø. Januar: 12te en, paa Marken (1lte: V.; 12te: N., Sne;
jvf. Dec. 1901). Maj: 8de en, ved Husene (7de: -N.;…8de:
(S.). November: 17de en, paa Marken (12te—17de: S.).
Myggenæs. April: Zden en, ved Bygden (29de Marts: paa Nolsø
S. Ø.; Iste April: paa Nolsø N.; 2den: paa Nolsø S.).
Arten er ny for Myggenæs.
g jun. Nolsø. 17 Nov. 1902. Vinge 85. Hale 73. Tars.19 Mm.
1) Maalet af Næbet er fra Forranden af Næseborene. — Mindst een af de
fra Nolsø sendte Graasiskener viser i hvert Fald Tilnærmelse til C.
linaria holboelli. Jeg savner i Øjeblikket godt Stof til Sammenlig-
ning. (2 C. linaria typica I fra Danmark har Næblængden 7,5 og
7,75 Mm., Vingelængden 75,5 og 72 Mm.; 2 typiske Q (Færøer og
Danmark): Næb 7 og 8 Mm., Vinge 74 og 71 Mm.; 1 dansk C. Il.
holbodli I: Næb 9,5, Vinge 76,5 Mm.; mere har ikke foreligget. SR
Om den nylig (Febr. 1904) af Hantzsch beskrevne C. linaria i
kan der ikke være Tale; de nedsendte Fugle var sikkert Gæster fra
Skandinavien.)
EH ENE FO ET EEN FIE
109
(1902.)
102. Emberiza lapponica (L.). Laplandsverling.
Myggenæs. September: 15de en, i Nærheden af Bygden (S. Ø
frisk, taaget); ,jeg har set Arten før her paa Øen.” 183de
en skal være set ved Baadehusene (A. Jensen).
Arten er ny for Færøerne. — Den yngler paa Grønlands Vest-
og Østkyst og i Norge. Til Island og Jan Mayen synes den kun at
komme som Gæst. Paa Shetland og i Skotland ses den sjelden.
Nedsendt til Zoologisk Museum: en (vist 9), Myggenæs, Efteraar 1902.
103. Emberiza nivalis 1. Snespurv. Snjåfuglur.
Nolsø. Januar: 12te mindre Flokke, paa Marken (N., Sne); til
28de. Marts: 28de enkelte, paa Marken (N.); til 29de.
September: 27de en (S. Ø.). November: 6te to (5te—6te:
S. Ø., Storm). 8de en (7de: S. Ø., Storm, Taage; 8de: S.).
Myggenæs. Januar: 13de og l4de enkelte, paa Marken (13de: N.,
stiv, Sne). 24de enkelte, over Bygden (S. Ø., frisk). Februar:
6te nogle, ved Bygden (N. og N.V., stiv, Sne). 28de en, ved
Bjærgene (S. Ø., frisk). Marts: i1ste en, paa Marken (Ø.,
frisk). Yde store Flokke, paa Marken (S. Ø., frisk); til 10de.
23de store Flokke (N. Ø., svag, klar Frost); 28de var kun
enkelte at se. April: 1lte flere, ved Bjærgene (N. Ø.-Ø.).
19de en, i Haugen (S. Ø.). Maj: 30te nogle (mindst otte), i
Haugen nær Øens højeste Punkt. September: 25de enkelte,
nær Bjærgene (S. og S. V.). Oktober: 7de en stor Flok, Øens
vestlige Del (paa Nolsø: N.Ø.). 14de eu stor Flok, i Haugen
(Vind ?). 25de en Mængde, højt oppe i. Haugen; ingen ved
Bygden (S.). November: 8de flere, paa Marken og i Haugen
(7de: N. Ø., stiv; 8de: S., frisk). Saas derefter jevnlig, men
ikke talrig, til henimod Aarets Slutning.
— Tallet paa Nolsø's Fugle-Arter (jvf. Vidensk. Meddel. 1902,
p. 362) er herefter uforandret 134. For Myggenæs”) (ibid., Pp-
362—64) er det steget fra 89 til 114.
1) Af Listen over væ Fugle bør udgaa: Motacilla alba lugubris.
Efter hvad senere er oplyst, er dens (lejlighedsvise) Forekomst der paa
Øen kun ,formodet", ikke bevist.
110
(1902.)
Fra andre Øer.
Cygnus musicus Bechst. Sangsvane. Svanur.
En blev skudt paa Toftavatn, Østerø, 10de Januar 1902.
(Petersen.)
Loxia curvirostra L. (typica). Korsnæb.
Et Skind, mærket ,,1 Sårvågi, Vaagø, Vinter 1901—2"%, ned-
sendtes ved Niclassen til Zoologisk Museum.
30.—9.—1904.
Faunistisk Fortegnelse
over de danske Ferskvands-Copepoder.
Af
Mag. sc. Søren Jensen.
Udgivet efter hans Død af Dr. Fr. Meinert og Dr. C. Wesenberg-Lund.
Undertegnede Udgivere af Mag. sc. S. Jensens Manuskript til
de danske Ferskvands-Copepoder har efter nøjere Overvejelse fundet,
at kun Arbejdets faunistiske Del egnede sig til Udgivelse. Mons. inde-
holder iøvrigt en vistnok omhyggelig Redegørelse for den ældre danske
Litteratur over Ferskvands-Copepoderne særlig over 0. F. Millers
Arbejder, samt en Del biologiske Bemærkninger over Copepodernes
Opholdssted, Udbredning, Forplantningsforhold, Evnen til at taale
Udtørring, deres Optræden til forskellige Aarstider, samt deres
Spredningsmaader. Skønt denne Del af Arbejdet vel indeholder en
Del interessante Bemærkninger, gør det dog i sin Helhed et saa
ufærdigt Indtryk, at vi ikke har kunnet paatage os Ansvaret for
dets Publikation.
Med det i dette Tidsskrifts forrige Bind trykte Arbejde:
Biologiske og systematiske Undersøgelser over Ferskvands-Ostracoder
er mu os bekendt alle Mag. sc. S. Jensens efterladte Arbejder
bragte i Trykken. Udgiverne.
Næsten alle de i Fortegnelsen anførte Arter er samlede af
Forf., kun en enkelt stammer fra Museet, hvis Materiale jeg ogsaa
har haft Lejlighed til at gennemgaa; over Halvdelen af dem fandtes
112
ikke mellem Museets Materiale. Man kan vente, at Fortegnelsen
vil blive forøget med nogle faa Arter; især er der en Form, som
savnes, nemlig Heterocope, men endnu er det ikke lykkedes mig at
finde den trods ivrige Eftersøgninger, og da den findes saavel i
Sverrig og Norge som i Pléner-Søen, skulde mån vente ogsaa at
træffe den her!).
Fam. Centropagidæ.
I. Gen.: Diaptomus Westwood.
1. Diaptomus castor Jurine.
1820. Jurine. Hist. des Monocles. p: 50. Tab. 4—6.
Lilljeborg. De Crust. ex. ord. p. 134 Tab. XII 10; XII 1—10; XIV
1—4. (blandet).
Schmeil: Deutschl. freil. Sissw. Cop. III, p.35; Tab. I, IV 8,9
Dioptomus castor er en overordentlig smuk Art. Den findes
almindelig udbredt over hele Landet og forekommer i Pytter, ved
Bredden af Søer og Damme, altid hvor der er stærk græsbevokset
Bund. I de varme Foraarsdage kan man træffe den i uhyre ,
Mængder; ligeledes optræder den om Efteraaret, naar de udtørrede
Steder atter oversvømmes. Hen paa Sommeren (i Juli og August)
vil man kun finde en ganske enkelt i de Damme, ved hvis Bred
den om Foraaret forekommer i saa store Mængder. Den er, lige-
som iøvrigt alle Diaptomus-Arterne, ømtaalelig overfor ugunstige
Forhold. Hvis man f. Eks. bringer den hjem, vil den ofte dø
undervejs, medens derimod Cyc/ops i samme Glas lever.
2. Diaptomus superbus Schmeil.
1895. Schmeil: Neue Spaltfusskr. d. Fauna d. Prov. Sachsen p, 126 og 127.
Deutsch]. freil. Sissw. Cop. II, p. 44; Tab. VI 7—
Jeg har aldrig selv taget denne vor største Ferskvands-Copepode.
Den er funden af L. rn for mange Aar siden paa Lammefælled
1) Det tilføjes her, at Hilbosope saliens (Lilljb.) i Juni 1904 blev fundet
af mig i en ganske lille Dam i Skiernaadalen ud for Borris. Da jeg
ikke var sikker paa, om jeg havde H. saliens (Lilljb.) eller H. borealis
bør É AE mig, anmodede jeg Hr. Prof. G. O. Sars, om han vilde
bestemme Arten for mig. Han har foretaget Beatelsndleol. hvorfor
jeg fbbed bringer ham min bedste Tak. C. W.-L.
113
(ved Kbhvn.) "//4 1864; siden i Antal af W. Sørensen og H.J.
Hansen i en Dam ved Frederiksdal &/5 1880, og skal forekomme
under lignende Forhold som foregaaende.
Den er iøvrigt hidtil kun taget i Tyskland.
3. Diaptomus coeruleus Fischer.
1853. Cyclopsina coerulea Fischer: Beitr. z. Kenntn. Forts. p. 75; Tab.
II 1—3 og 18—
Schmeil: Deutsctil. freil. Siissw. Cop. III p. 59; Tab. II 1—10.
D. coeruleus er et Eksempel paa Arter, der har en meget
begrænset Forekomst; jeg har kun taget den ved Nykøbing F. i
Juni 98. Maaske er den ført derop fra Tyskland, hvor den findes
flere Steder.
4. Diaptomus gracilis Sars.
1863. Sars: Oversigt af indenl. Ferskvandscop. p. 218.
Schmeil: Deutschl. freil. Såssw. Cop. III p. 67; Tab. III 7—16.
D. gracilis er vor almindeligste Søform og udgør en væsentlig
Bestanddel af Planktonet. Den findes udbredt over hele Landet i
alle de større Søer, kun i Sorø Sø har jeg ikke truffet den; man
finder den hele Aaret igennem, men i forskelligt Antal.
Stillingen, D. g. indtager, er karakteristisk for hele Slægten.
Antennerne er spærrede næsten vinkelret ud fra Kroppen, lidt bag-
udrettede, Kroppen staar skraa og Bugen vender opad. Svømme-
benene er rettede fremefter, undtagen sidste Par, som hos Hunnen
tjener til at holde Æggesækken ind til Kroppen. Ved at slaa
Svømmebenene tilbage foretager den raske Sæt opefter og glider
saa langsomt videre gennem Vandet. Dens lange Antenner tjener
den. som en Slags Faldskærm og bevirker, at den, naar den iøvrigt
forholder sig rolig, kun synker meget langsomt nedad; 'D. castor,
der har korte Antenner, synker meget hurtigere. Engang imellem
giver den et lille Sæt for at nappe et eller andet lille Væsen, f. Eks.
et Hjuldyr. Man kan faa den til at bevæge sig paa Bunden af en
flad Skaal, naar der ikke er for meget Vand i den, og den gør det
ligeledes ved Hjælp af Svømmebenene, som den slaar mod Bunden.
8
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1905.
114
D. gracilis. gør. det dog kun undtagelsesvis;. derimod ser man ofte
D.….castor gaa omkring ovenpaa. Mudderet og tage Diatomeer og
andet. Hannen er meget hurtigere i Vendingen end Hunnen, og;
man ser den ofte foretage en: elegant. Bevægelse bagever, saa den
kommer til at slaa en Saltomortale.
5. Diaptomus graciloides Lilljeb.
1888. Lilljeborg: Desceript. de deux espéces nouvelles de Diapt..p. 156.
Schmeil: Deutschl. freil. Siissw. Cop. II p. 72; Tab. III 1—6.
Den er som "den. foregaaende en Søform, men ikke nær såa
udpræget som denne; kun. i Sorø Sø har jeg fundet den over hele
Søen. Mergelgrave, Tørvegrave 0. s. v. er ellers de Steder, den
særlig ynder. Ligeledes kan man i større Søer træffe den. nærmere
inde ved Land").
II. Gen.: Eurytemora Giesbrecht.
6. Eurytemora lacinulata Pischer:
1853. Cyeclopsinalacinulata Fischer: Beitr. z, Kenntn. Fortz..p:.86; Tab. Il
mene me yt Q Lilljeborg: De crust. ex ord. p. 177; Tab. XX 2—9.
Sehmeil: Deutschl. freil. Sussw. Cop. pi 109; Tåb. HE; Tab. XIE
1—8.
Arten forekommer stadig i Nærheden af salt Vand. eller, Brak-
vand. Her ved København træffer man. den i de. gamle V.oldgrave ;
inde i Bot. Haves Park har jeg taget den. i stor Mængde i. Juli,
den, lever her sammen med Diapt. graciloides, Cyclops oithonoides:
og Cyclops Leuckarti. og udgør sammen. med: dem: Copepodefaunaen:
i Dammens centrale Partier. løsrigt vil man. ogsaa. kunne. træffe
ly Jeg har i mine Studier over de danske Søers Plankton ikke kunnet
ge Si J. i den Fremstilling, han giver af Forekomsten af D. gracilis'
iloides. 1. Sommeren 1901. viste jeg, ham. mit Materiale: af
kemi og fortalte ham de Resultater , jeg var kommet ul I
skulde vi have gaaet alt Materialet igennem sammen; da rev Døden
ham bort. Med Hensyn til de: Resultater, hvortil jeg: er' kommen,
henvises til mit Arbejdes. Spee. Del, p.. 194—200. C. W.-L,
115
den i Pytter ved Stranden. Bevægelsen hos deérine og de øvrige
Eurytemora-Arter er forskellig fra den, der er beskreven hos fore-
gaaende Slægt. Antennerne er rettede langt mere tilbage og Stil-
lingen, den indtager, er."næsten vandret; Bugen vender nedad.
Ste Benpars Udvikling hos Hunnew måaå sættés i Forbindelse med
denne Stilling. Man kan forstaa, at hvis ikke Ste Benpar var ind-
rettet til at holde Æggesækken ind til Hunnens Bagkrop, vilde den
hænge nedad og hindre Bevægelsen betydelig. Hunnens 5te Benpar
er paa Indersiden af næstsidste Led udstyret med en Torn indefter,
som hjælper til ved den Funktion, det har at udføre.
Man træffer ofte Hunnen gaaende med indtil 10 Spermatophorer
heftede til Bagkroppen.
Det er en meget munter Copepode, som ogsaa de andre be-
slægtede, og man ser den ofte vende flotte Saltomortaler, baade
forlæns og baglæns.
7. Eurytemora affinis Poppe.
1853. Temora veloæ & Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 177, Tab. XIX 9—10;
Tab XX 1;
1880. Temora affinis Poppe: Uber eine noue Art d. Calaniden-Gattung
Temora p. 55; Tab. TIL.
Schmeil: Denieobl. freil.. Sissw. Cop. HI p. 114; Tab. VIII 11 og
XI 1—11.
Jeg har fundet den i Randers Fjord i stor Mængde i Juni 98
og i Thingsted Aa (Nykøbing F.), ligeledes i Øresund og udfor
Hellebæk. Hunnen. er meget karakteristisk ved sine store vinge-
formede Baghjørner paa sidste Forkropssegment. Den kan foretage
ganske kraftige Spring i Vandet og formaar at holde sig op imod,
ja endog gaa imod en betydelig Strøm. i
É: 3
8. Eurytemora lacustris Poppe.
1887. Temorella lacustris Poppe: Beschreib. einiger neuer Entom. åus d.
nordd. Seen pi: 278; Tab: XV 10—13;
Schmeil: Deutschl.. freil. ud; Fer HI vp. 2; Tab. VIII 10; X
118; Xf 72 18 og SUS
Jeg har kun fundet den et eneste Sted her i Landet,
nemlig i Gudenaa ved Silkeborg Juni 1898 og sg kun i
116
ganske faa Eksemplarer. Den skal kun opholde sig i rent
fersk Vand. :
Fam. Cyclopidæ.
I. Gen.: Cyclops 0. F. Miller.
9. Cyclops strenuus Fischer.
1851. Fischer: Beitr. z. Kenntn. d. Cop. p. 419; Tab. IX 12—21.
Cyclops quadricornis Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 150—158
(blandet).
C. scutifer, abyssorum, lacustris. Sars: Oversigt af indenl. Fersk-
vandscop. p. 23 i
Schmeil: Deutsehl. freil. Siissw. Cop. I p. 39; Tab. II 12—15.
DE — — chtrag p. 148
Den forekommer overalt og kan tages i stor Mængde, særlig
hen paa Foraaret, men varierer meget efter de forskellige Lokali-
teter, den findes paa. Schmeil kommer i sit ,Nachtrag" med
følgende Bemærkninger om den: ,,C. strenuus repråsentiert
eigentlich eine ganze Gruppe sehr nahestehender Formen, die
artlich aber unmåglich von einander getrenni werden konnen, weil
alle durch zahlreiche Ubergånge mit einander verbunden sind".
De Eksemplarer, man tager i Damme eller Grøfter med Ler-
bund, er ofte ganske rødligt farvede!) paa Grund af en Mængde
røde Fedt- eller Oliedraaber, som findes i Dyret.
Bevægelsen er som hos mange af de følgende Former noget
ujævn og stødvis; snart hefter den sig fast til Vandplanter, snart
svømmer den frit omkring, altid med Bugen nedefter. Men iøvrigt
holder den Svømmebenene fremefter paa samme Maade som Diap-
tomus og Eurytemora; ved at slaa dem tilbage svømmer den frem-
efter i korte Sæt. Det rudimentære Benpar tjener ikke til Støtte
for de to Æggesække. Antennerne bruges ikke blot som Balance-
redskab, men hjælper ogsaa med til at bevæge Dyret fremad.
Hannerne minder ikke saa lidt i Bevægelsesmanerer om Cantho-
camptus, de bugter ogsaa Bagkroppen til Siderne, naar de løber
1) Cfr. W.-L. Studier over' danske Søers Plankton. Spec. Del ps 201.
Hr
fremefter, f. Eks. opad Siderne i et Akvarium, og farer derfra løs
paa Hunnerne.
10. Cyclops insignis Claus.
1857. on Weitere FHERE TER p. 209; Tab. XI 8—13.
Sars rsigt af indenl. Ferskvandscop. p. 247.
Schrheil: Deutsechl. freil. Sissw. Cop. I p. 51; Tab. II 16—19 og
Tab. VIII 15.
Sars angiver, at denne Art findes under Isen i det tidlige
Foraar; selv har jeg kun taget den en Gang, nemlig i Begyndelsen
af April i en græsbevokset Pyt ved Sejlflod (Aalborg). Den staar,
som tidligere nævnt, meget nær den foregaaende Art; men C. strenuus
har 17-leddede Antenner, og denne har kun 14-leddede.
11. Cyclops Leuckarti Claus.
1857. Claus: hane Gen. Cyclops p. 35; Tab. I 4; II 13, 14.
aT8S: ersigt af indenl. Ferskvandscop. p. 239.
ie Deutschl. freil. Siissw. Cop. p. 57; Tab. II 1—8.
C. Leuckarti er overmaade almindelig som Planktonform i
vore Søer, Mergelgrave og Moser, og kan som de fleste Cyclops-
Arter findes hele Aaret igennem. Undertiden træffes den ogsaa i
mindre Pytter.
12. Cyclops oithonoides Sars.
1863. Sars: Oversigt af indenl. Ferskvandscop. p.2
Schmeil: Deutschl. freil. Sissw. Cop. I p. rig Rg IV 6—11.7
Forekommer sammen med og ligesaa hyppigt som den fore-
gaaende i alle vore Søer og større Vandsamlinger!). Den har i
sine Manerer at bevæge sig paa en vis Lighed med Diaptomus;
den indtager ganske den samme hvilende Stilling med Antennerne
spærrede ud til Siden; men Bugen vender nedad.
13. Cyclops Dybowskii Lande.
1890. Lande: Materyjaly do fauny 0. s. v. (efter Schmeil) p. 59; Tab. XVII
Some Deutschl. freil. Sissw. Cop. I p. 72; Tab. IV 1—5.
Den staar i mange Henseender den foregaaende nær, men Rec.
seminis er noget forskelligt bygget; der kan næppe være Tvivl om,
1) Cfr, W.-L. Studier over de danske Søers Plankton. Spec. Del p. 190.
118
at det er det forskellige Opholdssted, der til en Begyndelse. har
været Aarsag i Forskellen. Nu maa de dog siges at være faste
Årter hver for sig.
Jeg har i Juni og Juli 1898 fundet den almindelig i en lille
Dam ved Frederiksdal, der ganske var overfyldt af Andemad. En
enkelt Gang har jeg ogsaa taget den ved Bredden af. Lyngby Sø,
men kun et Eksemplar. Ellers har jeg ikke truffet den her i
Landet.
Hidtil kun kendt fra Tyskland og Polen.
14. Cyclops bicuspidatus Claus.
1857. Claus: Das Gen. Cyclops p. 209; Tab. X1.6—7.
C. pulchellus Sars: Oversigt af indenl. Ferskvandscop. p. 246.
Schmeil: Deutschl. freil. Sissw. Cop. I p. 75; Tab, II 1—3.
Arten er let kendelig paa en Mængde smaa Gruber, der
(,i Reglen", Schmeil) findes i Kitinen over hele Rygsiden af
Legemet.
Jeg har taget den ved Søllerød Sø (Bredden), i Virum Mose
og ved Sejlflod (Aalborg) om Foraaret, saa den synes at være
udbredt, selv om den ikke er almindelig her i Landet. Alle de
Eksemplarer, jeg har, er typiske; jeg har ingen” fundet af de
mange Varieteter, der er beskrevne fra Tyskland.
15. Cyeløps vernalis. Fischer.
1853. Fischer: Beitr. z. Kenntn. d. Cop. p. 90; Tab. II 1—5.
C. lucidulus Sars: Oversigt af indenl. Ferskvandscop. p. 245.
Schmeil: Deutschl. freil. Sissw. Cop. I p. 88; Tab. II 4—7.
Af denne Art har jeg fundet eet Eksempl. i en lille Pyt ved
Gentofte "/5 1897, senere nogle Stkr. i en Pyt med græsbevokset
Bund i Sejlflod ”/6 1898; den maa derfor antages at være udbredt
over en stor Del af Landet.
16. Cyclops viridis Jurine.
1820. Monoculus quadricornis var. viridis Jurine: Hist. des Mon. p. 46;
C. viridis & gigas Sars: Overs. af indenl. Ferskvandscop. p. 244.
Schmeil: Deutschl. freil. Sissw. Cop. I p. 97; Tab. VIII 12—14. .
ro
Den findes overalt; om Foraaret har jeg taget Eksemplarer af
den, som var meget store og kraftige (C. gigas 'Sars), men iøvrigt
ikke forskellige fra de andre. ;
Efter min Opfattelse er det det næstsidste Udviklingsstadium
af denne, der af Heller og Schmeil (p. 101). opføres som en
særlig Art, C. Clausii. Man træffer den ikke alene i Pytter; den
gaar ogsaa et Stykke ud i Søerne; findes her nede ved Bunden,
men er i saa Fald mælkehvid, ;
17. Cyclops bicolor Sars.
1863. Sars: Oversigt af de indenl. Ferskvandscop. p. 255.
Schmeil: Deutschl. freil. Sissw. Cop. p. 118; Tab. VI 6—13.
Kun nogle faa Eksemplarer -»har jeg fundet af denne lille Art,
men paa forskellige Steder: Lyngby Mose, Virum Mose (Juni), i
Lindenborg Aa (Jylland) .d. 7/7 1897.
Den synes at holde sig til Bunden; de Eksemplarer, jeg tog,
levede idet mindste der; ingen af dem var farvede med andre
Farver end den sædvanlige mælkehvide, som man træffer hos de
Cyclops-Arter, der er Bundformer.
18. Cyclops fuscus Jurine.
1820. ng quadricornis fuscus Jurine: Hist. de Mon. p. 47;
Tab. II 2.
Cyclops signatus Sars: Oversigt af de indenl. Ferskvandseop. p
Schmeil: Deutsehl. Fre Sissw. Cop. I p. 123; Tab, I ib: fres
IV 16:
En smukt farvet og let kendelig Art, der er almindelig i klart
Vand ved Søbreddder og lignende Steder, hvor blot Vandet er stille
Muligvis er det den Art, der afbildes af Lange; om det er den
følgende, man finder afbildet af O.F. Miller, er jeg ikke i Stand
til at afgøre; paa Millers Tegning Tab. XVIII 2 gengives
Benene rettede fremefter »: i den Stilling, man ser den holde dem,
naar den svømmer. Paa Spirituseksemplarer er de altid rettede
120
19. Cyclops albidus Jurine.
1820. REDE dene elg albidus Jurine: Hist. des Mon. p. 44;
Tab. II
Cyclops llena & annulicornis Sars: Oversigt af indenl. Fersk-
våndscop. p. 242.
Schmeil: Deutschl. freil. Stissw. Cop. I p. 128; Tab. I 8—14 b;
b. IV 15.
C. albidus forekommer sammen med foregaaende, men under-
tiden i større Antal. Hunnen er let kendelig fra alle de andre
Cyclops-Arter ved den Maade, den holder Æggesækkene paa, om-
trent vinkelret ud til Siderne; iøvrigt staar den den foregaaende
Art temmelig nær, og Schmeil har (p. 132) endog fundet Bastarder
mellem dem.
20. Cyclops serrulatus Fischer.
1851. C. serrulatus Fischer: Beitr. z. Kenntn. d. Cop. p. 423; Tab. X 22,
12
23 2
Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 158; Tab. XV, 12.
Sars: Oversigt af indenl. Ferskvandscop. p. 254.
Sechmeil: Deutschl. freil. Sissw. Cop. I p. 141; Tab. V 6—12.
Vor almindeligste Ferskvands-Cyclops; træffes overalt, saavel i
Pytter, Grøfter og Damme som ved Bredden af Søer. Individer,
man træffer paa Lerbund, er ofte rødfarvede. Arten er meget
varierende.
21. Cyclops macrurus Sars.
1863. Sars: Oversigt af indenl. Ferskvandscop. p
Schmeil: Deutsehl. freil. Sissw. Cop. p. rn pE 3 V 15—17.
Træffes hyppigt overalt ved Bredden af Søer. Den staar den
foregaaende overmaade nær, endog i Henseende til Bygningen af
Rec. seminis.
22. Cyclops fimbriatus Fischer.
1853. Fischer: Beitr. z. Kenntn. d. Cop. Fortz. p. 94; Tab. III 19—28, 30.
Cyclops crassicornis Sars: Oversigt af indenl. Ferskvandscop. p. 256.
Sechmeil: Deutsehl. freil Sissw. Cop. p. 161; Tab. VII 8—13.
Jeg har fundet den baade i Jylland, paa Lolland og Sjælland.
Den opholder sig bestandig nede ved Bunden og er ogsaa ganske
hvidfarvet.
I Furesøen har jeg fundet den paa 35 M. Dybde. Den minder
noget om Canthocamptus i hele sin Maade at bevæge sig paa,
ogsaa deri, at Hannen hænger sig fast i Hunnens Bagkrop og
bliver slæbt omkring af Hunnen.
23. Cyclops phaleratus Koch.
1838. Koch: Deutschl. Crust. Arachn. u. Myriop. Heft. 21. No. 9.
C. canthocarpoides Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 208.
C. phaleratus Sars: Oversigt af indenl. Ferskvandseop. p. 255.
Schmeil: Deutschl. freil. Stissw. Cop. 1 p. 170; Tab. VIII 1—11.
En af de smukkest farvede af vore Cyclops-Arter; den er
stærkt blaalig. Findes ved Bredden af Søer og Mosehuller. I dens
mærkelige Maade at bevæge sig paa minder den en Del om
Canthocamptus.
Fam. Harpacticidæ.
I. Gen. Canthocamptus.
24. Canthocamptus staphylinus Jurine.
1820. Monocolus staphylinus Jurine: Hist. des Mon. p. 74; Tab. XVIL
Canthocamptus minutus Lilljeborg: De Crust. ex ord. p. 145; Tab.
XIV 7—12.
Schmeil: Deutschl. freil. Sissw. Cop. II p. 17; Tab. I og Tab. III
C. staphylinus er som de øvrige Harpacticider en Bundform
og træffes overalt, særlig i Smaadamme, Grøfter og ved Bredderne
af Søer; ofte er den rødlig farvet (Oliedraaber), men i Reglen
mælkehvid eller svagt blaalig.. Dens Bevægelser er hurtige, den
kryber afsted henad Bunden med slangeagtige Vridninger af Kroppen
og kan hurtig vende sig omkring; ligeledes kryber den op ad
Glassets Sider, naar man har den i Fangenskab. Hvis man har
mange sammen i ét Glas, samler de sig i den Side, der vender
bort fra Lyset (negativt heliotropiske). Det modsatte er Tilfældet
hos Diaptomus og Cyclops (positivt heliotropiske). Foruden at krybe
kan den ogsaa svømme; men den har ikke Benene rettede frem-
efter, som Tilfældet er med de foregaaende, og den svømmer, naar
den skal et længere Stykke frem, i spiralformede Snoninger, saa-
122
ledes at den stadig selv drejer sig rundt; men det er dog forholds-
vis korte Strækninger, den tilbagelægger paa den Maade. Det Sted,
den synes bedst om, er Bunden; her kryber den raskt om mellem
Plantedelene, idet den snart putter sig med i Mudderet, snart
kravler ovenpaa. Naar den løber op ad Akvariets Sider, ser man
den pludselig stoppe, maaske for at spise noget, den har fanget,
og den gør ofte en rask Bøjning til Siderne, formodentlig. for at
fange et eller andet lille Væsen. ;
Schmeil (p. 13) har nævnt, at 5te Benpar hos Hunnen hjælper
til at støtte og beskytte Æggene; det er ogsåa nødvendigt, da
” Æggene ellers let vilde blive puffede af under Dyrets Bevægelser
paa Bunden.
Let kendelig paa, at sidste Abdominalled har en tapformet
Udvækst paa de bageste Hjørner.
25. Canthocamptus minutus Claus (nec O. F. Miller).
1863. Claus: Freileb. Cop. p. 122; Tab. XII 1—3 og Tab. XIII 1.
Schmeil: Deutschl. freil. Sissw. Cop. II p. 31; Tab, II 1—14.
Jeg har fundet den baade ved Sorø, Maribo og flere Steder i
Jylland; den synes at have en vid Udbredelse her i Landet, selv
om den ingenlunde er almindelig. I Lindenborg Aa har jeg taget
de fleste Eksemplarer.
Kendes let paa de ejendommelige kløftede Torne paa Anal-
dækket.
26. Canthocamptus crassus Sars.
1863. Sars: Oversigt af indenl. Ferskvandscop. p. 232.
Sehmeil:. Deutsehl. freil. Sissw. Cop. p. 37; Tab. IV 1—13.
De Eksémplarer, jeg har fundet af denne Art, er alle smukt
blaaligt farvede. Schmeil siger p. 48 ,,Die Farbe ist. ein
smutziges Grau". Hunnen er overordentlig karakteristisk ved
sine stærkt udvidede Halegrifler. Baade i Furesøen (paa indtil
33 M. Dybde) og i Sorø Sø har jeg fundet den; ligeledes ved
Bredden af Maribo Sø og i Skanderborg Sø; den er iøvrigt ikke
almindelig.
EEN ERE EN ERE
123
27. Canthocamptus nørthumbricus Brady.
1880. Brady: A monograph. vol. II p. 57; Tab. XLV 1—14.
Schmeil: Deutsch. freil. Sissw. Cop. II p. 48; Tab. II 15—22, III
12—15.
Jeg har kun taget den en eneste Gang i en lille Vandpyt med
rent Vand ved Sejlflod &/4 1898; den hører til de sjældneste Arter.
28. Canthocamptus trispinosus Brady.
1880. Brady: A monograph. vol. II p. 55; Tab. XLV 15—22,
Schmeil: Deutschl. freil. Siissw. Cop. II p. 53; Tab. III 1—11.
Jeg har truffet den over hele Landet; omkring Frederiksdal
er .den meget almindelig, f. Eks. i Virum Mose, Lyngby Sø og
Huul Sø; derimod forekommer den ikke i Furesøen.
29. Canthocamptus pygmæus Sars.
1863. Sars: Oversigt af indenl. Ferskvandscop. p. 230.
Schmeil: Deutsehl. freil. Stissw. Cop. H p. 61; Tab. V 1—5.
Jeg har kun fundet 2 Par af denne lille Art sammesteds som
Canthoc. northumbricus i Sejlflod &/4 1898.
30. Canthocamptus Zschokkei Schmeil.
1893. Schmeil: Copep. des Rhåtikon-Gebirges p. 31—36; Tab. IIL
Deutschl. freil. Siissw. Cop. 12 p. 70; Tab. IV 14—18; V
16—20; VI 17-22. ;
Nogle faa Stkr. fra Laven St. ligeoverfor Himmelbjærget i et
Kildevæld 19/7 1898... Schmeil har ogsaa fundet den i et Kilde-
væld; den er hidtil kun kendt fra Gåttingen og Rhåtikon-Bjærgene.
II. Gen. Nitocra Boeck.
31. Nitocra hibernica Brady.
1880. Canthocamptus hibérnicus Brady: A monograph. vol. II p. 52; Tab.
LVI 1—12.
Schmeil: Deutschl. freil. Sissw. Cop. H p. 78; Tab. VI 1—16.
Funden i en Mose ved Skanderborg /27 1898.
124
III. Gen. Ectinosoma Boeck.
32, Ectinosoma Edwardsii Richard.
1890. Richard: Descript. d. Bradya Edwardsii Copépode aveugle nouveau.
Schmeil: Deutschl. freil. Cop. II p. 92; Tab. VIII. 1—21.
Jeg har kun taget et eneste Eksemplar i Randers Fjord
(Ferskvand), men det er jo tilstrækkeligt til at vise, at vi ogsaa
maa regne den med til vor Ferskvands-Fauna.
BY
(Forf. gør iøvrigt opmærksom paa, at han endnu har taget to
Former af Camthocamptinæ, som han ikke har kunnet bestemme;
den ene, der stammer fra Sejlflod (April 98) ved Lindenborg Aa,
mener han er Schmeils Wolterstoffia nærstaaende. Den anden er
taget i Randers Fjord Juli 98.)
Litteraturfortegnelse.
(Der er af Mag. S. Jensens Litteraturfortegnelse kun medtaget de Arbejder,
der fandtes citerede i det her publicerede Afsnit).
Brady, G. S.: A revision of the British species of Freshwater Cyclopidæ
and Calanidæ. Nat. Hist. Trans. Northumberland and Durham and
Newcastle. Vol. VI Pars 1. 1891.
— ÅAÅ monograph of the free and setni-parasitie Copepoda of the British
Islands. 3 vol. Ray Society 1878—80.
Claus, og Das Genus Cyclops E seine einheimischen Arten. Archiv f.
Naturges. Jabrg. XXIII. 1 Bd. p. 1. 1857.
— Weitere Mittheilungen iber die einheimisehen Cyclopiden. ibid. p. 205.
1857.
— Die freilebenden Copepoden mit besonderer Bericksichtigung der
Fauna Deutschlands, der Nordsee und des Mittelmeeres. Leipzig
Fischer, S.: Beitråge zur Kenntniss der in der Umgegend von St. Peters-
burg sich findenden Cyclopiden. Bull. de la soc. imp. des Natura-
listes de Moseou. T. XXIV. p. 409. 1851.
— Fortsetzung. ibid. T. XXVI. p. 74. 1853
Jurine, L.: Histoire des Monocles qui se tronvent aux environs de Généve.
Généve et Paris 1820.
Koch, C. L.: Deutschlands Crustaceen, Myriopoden und Arachniden. Heft
21—35. Regensburg 1835—1841.
125
Lande, Ad.: Materyjaly do fauny skorupiakow deri; Krålestwa
Polskiego I. Rodzina Cyklopy: Pamiet Fizyj T. X. Warschau
1890.
Lange, Joh. Chr.: Lære om de naturlige Vande. København 1756.
Lilljeborg, W.: De Crustaceis ex ordinibus tribus: Cladocera, Ostracoda
et Copepoda in Scania occurrentibus. Lund 1853
— Description de deux espåéces nouvelles de Diaptomus du nord de
PEurope. Bull. de la soc. zool. de vore T. XL ps 156. 1888,
Miiller, 0. F.: Fauna Friederichsdalina. 4.
Efterretning om ubekendte =mrnkr i vore ferske Vande. København.
Kritisk Journal 1770.
— Zoologiæ danicæ prodromus. 17
— Entomostraca seu Insecta testacea, quæ in aquis Daniæ et Norvegiæ
reperit. 1785.
Poppe, S. A.: Ueber eine neue Art der Calaniden Gattung Temora Baird.
Abhandl. d. Naturw. Ver. zu Bremen. Bd. VII. p. 55. 1881.
— Beschreibung einiger neuen Entomostraceen aus norddeutschen Seen.
Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. 45. p. 278. i
Richard, "É Description du Bradya Edwardsi. Farre aveugle. Mém.
de la Soc. Zool. de France. T. III. p. 214
Sars, G. br Oversigt af de indenlandske LEJEREN Forhandl.
i Vidensk. Selskabet i Christiania. p. 212. 1863.
Schmeil, 0.: Copepoden des vggge: nn der Abhandl. des Naturf.
Ge elise: Bale: Bd: XX pr
Bibliotheca zoologica.
Heft 11. 1892; Heft 15. 1893; Heft 21. 1896. Nachtrag Heft 21.
1898.
Neue Spaltfusskrebse der Fauna der Provinz Sachsen. Zeitschr. fir
Naturwissensch. Halle. Bd. 68. p. 126. 1895
18.—11.—1904.
dt
Sul
VE 4=3'ter H
(GA
f
io!
ag 3 |
Danske Hunner. i ge He iz éz 2. bat i Alder. |
HEE Fri mi Ele å kl bg p |
Fer | SEE) IR 88 |
Se ZR
Saltholm, a. 4/3 1904 | 266 |6T "55 4 la | st | 1175 7 Mår. " | vatarvet.
Am 10/; 1904 63 56 4 45 53 nap 2 Mdr. Ungedragt
Halen. Wøldike vist Juli — 62 5/50 14 39;5 1 495 1 — lin 14 Mdr. | uafarvet
Ejers lev Røn, Limfjorden 18/, 1901 | 260 ,5 | 50,5 | 4 4 bl | min 'st 15 Mdr. do.
Tømmerby Vejle, Thy a. 78/8 19083 | 260 52,5 |4 495 | £ al mindst 14'/2 Md
— a 1908 | — 46,5 | 43,51 50 — mindst 14'/, Mdr vafarvet, blonder
Omme Fyr 151,0 1904 | 259 | 56,5 43 138,5 | + — ca. 16 Mdr. ver
Fan b. 39/10 1904 | 259 ) 5/45 14251! 55,5 ca. 17 Mdr. 0.
— ec. 39/19 1204 | 258 Å 5149 |4 55,5 | 1142 g 17 Mår. må
— d. 2%;0 1904 | 258 ) ;5 | 46,5 | 48,5 | 58,5 1 7 Mdr. do:
Ulfsborg 121,4 1904 | 256 3,5 E ÉE 49,5 | 1014 vist: ca. 29 Mdr. do.
anø 25/,' 1904 || 255 45 143. | 545 | 104 aa 4 Mdr. do,
Thisted Omegn 22/4 1903 | 254 | 3,5 | 4 42 | 50 1 hun; 5 Mdr do.
em ; 5/,2 1903 | 254 ) : 4, Ul 10 ca. 6 Mdr. do.
Tømmerby Vøjle, Thy a. 78/8. 1904 || 254 1/58 44,5 |4 É 1032 ca, 15 Mdr do.
"Pis 190 | — É ),5 | 4 4 i 1051 15 Mår Udfarvet, Vingerne endnuikkeheltudvoxede.
Ringkjøbing "Omegn 9/10 sek 253 [4445 | 4 É: 1024 ca. 4 Mdr
Thisted Omegn "[y 1904 | 251 5 | 4 48,5 | 4 — ca. 7 Mdr. do.
St. MaglebyStrandlæg(Amager) hr mn 249 ,å 43,5 |4 58,5 | 1011 ca. 14 Mdr Udfarvet, Dragten meget slidt.
me: 248 | 54 Er 4 | : 33 mindst 8 Mdr farvet.
Fan a ss rÆ 248 |60,5 "55 146 | 42 ) 932 | vist ca: 29 Mdr i
Thisted Omegn 183/, 19 246 |59 5 (45 144,5 | 55 106 ca. 7 Mdr. do.
Saltholm b. %/r 1904 | 244 |555 152%: | 43,5 | 40 Å 1140 ca. 19 Mdr. 0
Nordsjælland 20, 1904 | 242 152 49,543 |40 | 51,5 | 990 das då HO. MER RER, SE, SEN SOE SSR
Løgstør 30/, 1904 || 240 158. 51,5 |44 1,5| 495" -887,5 ca. 7 Mdr.
Hyllinge 30/,, 1904 || 237 153. 146. 13951405 | 47,5 998 ca. 5 Mdr.
Danske Hanner.
Fan 1!/g 1904
Hillerød Omegn i
Holsten, Wøldike vist Maj —
lady Omegn
Slum bod
N Varolj ma jand
T igen d Omeg 13/, 1904 || 274
ø Rende Fyrskib 26/11-1894 || 272
Nykjøbing, Hessen b. 2/, 1904 127
Vordingborg 81,0 1903 |271
aen mile 33/,.1904 |271
12/1, 1904 (271
Thisted O b. ?/7 1904 |271
Ringkjøbing Omegn 7111 1900 |269,5
Thisted Om "| 1904 "269
Fanø b. 29/9 1904 || 269
Kalvebodern 19/, -1862 | 268
Tømmerby Vejle 78/, 1903 |268
Esbjerg Omegn 13/,9 1904 | 268
n b. 16/19-1904 | 268
Thisted Omegn c. -8/g 1904 267
rs Må Vejle ce. -'7/g 1904 || 267
Fan a. 15/19-1904 11267
SkarraBe, Mors b. :30/, 1908 || 265
Præstø Omegn b. 3/10 1904 |265
| 30/, 1904 |263
Thisted Omegn b. - $/g 1904 |268
== En 13/10 1904 || 263
Ikast Omegn 20/, 1904 |262
Hund-Sø, Mo 24/,.1898 || 260
Skarre-Sø, Mors a. 79/, 1908 1.260—
Nykjøbing, Sjælland
282
30/, 1901 1 281,5
11/31904 bade
19/9 1904 || 282 5
64
57,5
61,5
63,5
61
64,5
62
61
60
62
61,5
61
6
59
6
R
BO
58,5 | 49
58,5 | 47
55. | 45,5
56. | 48
59,5 | 49
57 148
59,5/51
57,547
58 147,5
57 … 46
60 149
659 | 49
58,5 | 50
58 | 49
57 | 48,5
55 146
57,5 | 48
56,5 | 48
53 | 44
55 1 455
59 150
53,5 |46
58 | 51
57 | 48
55 | 46
57 147
57,5:| 47
52,5 | 46
55 147
59 147
57,5 | 47
56 .|46
53,5 | 44,5
b52 | 48,5
| |
1151
1260
| 1168
ca. 16 Mdr.
ca. 16 Mdr
mindst ca. 8 Mdr.
mindst ca. 12 Mdr.
ca. å
vist ca. 29 Mdr.
mee ca. 14 Mdr.
Mdr.
vist: ca Rd 13 Mar.
SME så 6 Mdr,
ca. 8 Mdr
mindst ca. 5 "Mdr.
ca. 16 Mdr
ca. 6 Mdr
21/
ca. 21/2 Mdr.
mindst ca. 6 Mdr.
ca. 4 Mdr.
vist ca. 29 Mdr.
mindst ca. 9 Mdr.
ca, 3! år.
vist ca. 40 Mdr.
mine ca. 12 Mdr,
—8119 M
dr.
| ca 7 Mar.
Pan ses rr
i fældning fra iste Ds Eng til 2den
Pr: smren gt.
ig
Slidt Pragtdr:
I Fældning fr lacså ragt til iste Pragtdragt.
fre Falmnipg fra 2Zden Sommerdragt til 3dje
ragt.
Men pen
Pragtdragt.
do.
Sommerdragt.
I Fældning fra Ungedragt til Pragtdragt.
(i Felding fra 2den Sommerdragt til ådje
Pragtdragt.
Pragtdragt
Ren Ungedragt.
Pragtdragt
I Fældning fra Ungedragt til Pragtdragt.
Ungedragt, enkelte Pragtdragtsfjer.
I Fældning fra Banker, til Pragtdragt.
Ungedragt, ide Fjer af iste Pragtdragt,
Pragtdragt.
(er agtdragt, paa en kar faa længde-
stribede Fjer af den e Fugls Dragt.
ragt næsten SEA
despe agt.
E Eøldnjsg fra 3dje Sommerdragt til 4de
dragt.
står Pragtdra
ngedragt, anke Fjer af iste Pragtdragt,
ink agt; paa Bugen kar længde-
stribede Fjer af Ungedra
GST
SET
134
De gennemsnitlige Maal tage sig, sammenstillede, saaledes ud:
Vinge Mellemtaa Ydertaa Indertaa Tarse Næb
14 grønl. Hanner... 293,3 62,5 58,4 48,6 46,5 52,3
39 danske — ... 271,5 60,9 56,6 47,5 445 55,5
8 grønl. Hunner... 275 60,6 55,6 47,1 45,83 50
26 danske — ... 2581!) 57,3 58 444 421 518
Den gennemsnitlige Vægt af 26 danske Hanner er 1182 gr.,
af 18 Hunner 1037 gr.
Største og mindste Maal:
: 56
Seek ( st. 306 65,5 61 51 49
sneen serne HEE 60 56 su
st "240 645 61 51 47. 61
daer | i
egg Så 56 52 43 39 52
Er ets 8 59 49 åg > 5Ls
LH Å . , ,
sr: om 56 52 dre Ga: 5
ne. | st. 266 61 56,5 49 æ Esks
ne en 51 ss 88 475
De grønlandske Stokænder have altsaa en gennemsnitlig Ca.
2 Cm. længere Vinge; ogsaa Tæer og Tarse ere lidt større
end hos danske, medens derimod Næbbet er længere hos danske
end hos grønlandske. — At den danske Han er større end sin
Hun er jo en bekendt Sag, og ovenstaaende Maal bekræfte det
ogsaa; men det er netop (paa det nærmeste) denne samme Forskel
i Størrelse, som viser sig mellem grønlandske og danske Stokænder
i det Hele taget, saa man kan altsaa med samme Ret sige, at
grønlandske Stokænder, Hanner og Hunner, gennemsnitlig ere
større end danske, Hanner og Hunner. ?
Næbbet derimod er, som sagt, kortere hos de grønlandske ;
stor er Forskellen ganske vist ikke, men den træder dog ret tyde-
lig frem, naar man kaster et Blik paa Gennemsnitsmaalene for
danske Hanner og grønlandske Hunner; thi hvor Maalene her ellers
omtrent falde sammen, skille de sig netop for Næblængdens Ved-
kommende mest: 5,5 Mm. Altsaa de grønlandske Stokænder have
et saavel absolut som forholdsvis kortere Næb.
”) Kun 24 Vinger maalte.
135
At nu imidlertid. enkelte danske Fugle naa op til (og over) det
laveste grønlandske Maal, tør ikke undre; særlig kraftige (og det
modsatte) Individer ville altid findes blandt et større Antal.
Maaske vilde dette endda ikke fremtræde saa tydeligt, hvis det
havde været muligt at begrænse Sammenligningen til udelukkende
indfødte, danske, Individer; ikke faa af de maalte danske Fugle, skudte i
Vintermaanederne ere vist af nordlig Oprindelse, og heri kunde
maaske ogsaa ligge en Forklaring af deres betydeligere Størrelse
(se iøvrigt herom i det følg. Afsnit om Farve).
De to fra China foreliggende Stokænder svare, hvad Maalene
angaa, nærmest til danske, medens Hannen fra Vancouver er saa
stor, at man vel snarest vilde henføre den til den grønlandske Race,
naar ikke ogsaa dens Næb var saa langt — 60 Mm. —; at bygge
noget paa et saa ringe Materiale er imidlertid ifølge Sagens Natur
ikke vel muligt.
Fjerdragtens Farve.
Ved følgende korte Beskrivelse af de enkelte grønlandske
Skind er den danske Stokands Udseende forudsat bekendt, og
(væsentlig) kun saadanne Punkter ere fremhævede, hvori Afvigelser
herfra findes.
Hanner.
I Zool. Musenm foreligger, som nævnt, 7 voxne Hanner i
Pragtdragt.
1... Ritenbenk Dec. 1890. Fencker. 1 fuldt udviklet Pragt-
dragt; mange tydelige sorte Pletter og Tværbaand vise sig paa
Forhalsens brune Fjer; det brune Parti løber fra begge Sider
skraat ned i en Spids, og dets Grænse mod Brystets (og Bugens)
vatrede Parti danner altsaa ikke, saaledes som oftest hos typiske
Stokænder, en nogenlunde, lige Linie, men en ret spids Vinkel. Paa
Bryst, Bug og Kropsider synes Vatringen meget grov og Bølge-
linierne meget mørke. Et stort Dyr (jfr. Maal) og i det Hele af
et mørkt Udseende. Vel udpræget grønlandsk.
136
2. Ogsaa fra Fenckers Samling; uden Oplysning om Dato og
Lokalitet. Gennemgaaende noget lysere end' foregaaende, Vatringen
ikke: saa grov og mørk, og det brune Parti ikke saa oversaaet med
sorte Plétter, disse dog iøjnefaldende nok. Rygsiden mere graalig
end' sædvanligt hos danske; det brune Parti: ret: lige afgrænset,
mere som det ses hos danske Eksemplarer.
3. Jakobshavn; Dato ikke nævnt. Lige saa lys som (2)
paa Undersiden; Rygsiden graalig; Vatringen paa: Kroppens Sider
dog noget grovere end sædvanligt hos danske Stokænder. Mørke
Pletter og tildels Tværbaand ere tilstede i det brune Felt; og paa
Grænsen mellem dette og Brystets graa Fjer ere de mørke Bølge-
linier paa disse brede og Mellemrummene mellem Linierne større.
Denne Bølgetegning med brede Mellemrum strækker sig et; Stykke
ned ad Brystet, bliver efterhaanden mindre tydelig og taber sig
næsten helt paa Bugen. Brystskjoldet ret lige afgrænset.
4. Ivigtut; uden Dato. Rygsiden som hos en dansk Stokand.
Det brune Parti med talrige. Pletter og Tværbaand. Grænsen mellem
dette og Brystets graa Del er ikke vel udpræget, idet Fjer, der
ere halvt brune, halvt hvidgraa findes op i det brune Felt, og
sorte Pletter og ,,bred" Bølgetegning findes et godt Stykke ned paa
Brystet. Det er denne Fugl, som ses paa Tavle I Nr. 1; vel er
den ikke ganske saa… grønlandsk" som (1) fra Fenckers Samling;
men da denne er opstillet, kunde den ikke godt fotograferes til
Sammenstilling med de øvrige Exemplarer.
5. Ivigtut 5/12 1890. Helms. Som en sædvanlig dansk Stok-
and; dog ere Kroppens Sidefjer lidt grovere i Vatringen, og paa de
nederste brune Fjer ses sorte Pletter i ringe Antal. Begge Dele.
kunne dog optræde paa lignende Maade hos danske Eksemplarer. Den
er med andre Ord meget lidt grønlandsk i Udseende og er derfor
valgt til Afbildning som Nr. 3' paa. Tavle I. Hvad Maalene angaar,
svarer den derimod godt til de gennemsnitlige grønlandske.
6. Vestgrønland; Helms; uden Dato. Af Udseende som en
typisk Stokand; Bølgelinierne som hos denne; men i' det brune
Parti viser sig ved nøjere Eftersyn (naar Fjerene løftes lidt, stryges
137
imod) en Del sorte Pletter og tildels Tværbaand. Ret pari lige
Afgrænsning mod Brystets graa Parti.
7. Tasiusak, Angmagsalik, ?/6 1899. Kroppens Sidefjer grovt
bølgede, hele Undersiden ret mørk. I det brune Parti findes: —
ikke meget tydeligt, men Skindet er desværre beskadiget. paa dette
Sted — nogle tildels ret store sorte Pletter.
Dernæst følge de 5 voxne og 2 yngre Hanner fra egen
Samling.
8. Sukkertoppen 18/6 1903. Udpræget grønlandsk; det brune
Parti spidst nedløbende og med tydelige sorte Pletter; Tværstriber
kunne ikke ses paa de brune Fjer, uden at man løfter dem; men
gøres dette, ses paa mange Fjer tydelige brede sorte Baand;. Bryst
og Bug mørkt vatrede og Kroppens Sidefjer med grov. Bølgetegning.
Afbildet som Nr. 2 paa Tavle I.
9. Sukkertoppen Juni 1902. Ganske som foregaaende.
10. Sukkertoppen 5/8 1903. a. Som foregaaende; Bugen
lidt lysere.
11. Sukkertoppen 5/6 1903. b. Det brune Parti løber langt
og tilspidset ned paa Brystet; Pletterne ere lidt mindre end hos
foregaaende, Tværlinier synlige paa de nederste Fjer.
12. Sukkertoppen 15/4 1903. En ikke helt udfarvet yngre
Han, formodentlig af et sent Kuld, thi paa Bugen ses mange og
påa Byggen nogle Fjer af Ungedragten; ogsaa i Halen ses enkelte
»unge" Fjer. Næsten alle de brune Fjer paa Brystet have tydelige,
nogle af dem 3—4, brede sorte Tværbaand, og en Del Pletter
findes ogsaa. Kropsidernes Vatring grov.
Unge Hanner.
13. Sukkertoppen &/11 1903. En ung Fugl, formodentlig ca.
4 Mdr. gl. (se Skema over Maal), hvis Ungedragt paa Brystet og
Bugen er stærkt iblandet brune og vatrede Fjer; førstnævnte vise
tydelige sorte Pletter, sidstnævnte grov Vatring; paa Hovedet ses
en enkelt grøn Fjer. Hvad der er tilbage af Ungedragten, er langt
graaligere end hos en dansk Stokand i tilsvarende Alder.
138
14. Sukkertoppen ??”/g 1903. I ren Ungedragt; kun ved at
løfte: Kroppens Sidefjer lykkes det at opdage nogle frembrydende
vatrede Fjer. I Sammenligning med en dansk Ælling i tilsvarende
Alder (8 ?8/g 03, Tømmerby Vejle, er valgt) forekommer den grøn-
landske Fugl langt mere graa i Farven; saaledes er det uplettede
Hage- og Strubeparti hvidgraat med svagt gulligt Anstrøg, hos den
danske Fugl lyst gulbrunt; Længdepletterne paa Brystet og Bugen
staa paa hvidgraa Bund, med svagt graagult Anstrøg paa For-
brystet, medens Bundfarven hos den danske Fugl er gulbrun med
mørkere, varmere brunligt Anstrøg paa Brystet. Paa Ryggen er
den grønlandske Fugl matsort med hvidgraa Fjerkanter, den danske
sortbrun med lysebrune Fjerkanter. Paa samme Maade med
Kroppens Sidefjer, Halefjerene 0. s. v.; man kunde fristes til at
kalde den grønlandske Fugl mere farveløs, den er mere ,,graat i
graat."
Af det foregaaende fremgaar altsaa, at de grønlandske
Hanner i Pragtdragt gennemgaaende ret tydelig adskille sig fra
de danske ved
1 at være gennemgaaende mere graalige paa Ryggen,
2 at være mørkere paa Undersiden.
3 at have en grovere Vatring paa Kropsiderne,
4 at have sorte Pletter og Tværbaand paa det brune Brystparti,
der tillige viser Tilbøjelighed til at løbe ned i en Spids.
Hvad Punkt 1 angaar, da er det Baghalsens og Skuldrenes
Fjer, der vise Forskellen. Baghalsens Fjer ere hos en typisk
Stokand øverst oppe mod den hvide Ring graalige med oliven-
brunligt Anstrøg, men gaa længere nede over i helt olivenbrunt;
lidt utydelig vatret er jo dette Fjerparti, der som en bred Bugt
skærer sig ind mellem de store graavatrede Skulderfjer. Disse ere,
som bekendt, vatrede hovedsagelig paa graa Grund, men ned mod
Vingens Spejl har Vatringen brun, undertiden varm kastanjebrun
Grund. De bageste store atlaskgraa Armsvingfjer ere jo ogsaa paa
139
deres Yderfaner, hvormed de danne Grænse for Spejlet op mod
Ryggen, mørkt olivenbrunlige. — Paa alle disse Punkter er den grøn-
landske Stokand graa; Baghalsens Fjer ere næsten rent olivengraa,
Skulderfjerenes Grundfarve udelukkende graa, og paa de atlaskgraa
Fjers Yderfaner er kun en bleg olivengraa Farve tilstede. Dette gælder,
næsten uden Undtagelse, for alle de foreliggende Skind; Hannen fra
Ivigtut %/12 1890 nærmer sig mest til danske. At denne graa Farve-
tone ikke er afhængig af Fældningen — man kunde tænke paa Afslid-
ning eller Blegning af Fjerene — fremgaar af, at det her sagte
ses at gælde for Fugle fra baade Foraars- og Vintermaaneder.
Bugen hos de grønlandske Fugle gør et mørkere Indtryk; det
er ikke let at sige, om Fjerenes Bundfarve er mere graa, eller
Bølgelinierne ere sortere; vel udpræget er denne Forskel overhovedet
ikke, thi mellem de foreliggende danske Skind findes lysere og
mørkere Dyr; men for et øvet Øje er det dog i Regelen nok
muligt at se Forskel. Bedst viser vel Forskellen sig paa Brystet
lige under det brune Parti, hvor de graa Fjer stundom kun have
3, 4 ret brede sortgraa Bølgelinier (se Fig. 1 Tavle I); men muligen
er dette særegent for unge Fugle, der første Gang anlægge den
vatrede Dragt.
Meget lidt fast er ogsaa den under Punkt 3 nævnte Forskel,
de grovt vatrede Kropsider; de foreliggende Skind vise Overgange
nok fra grønlandsk til dansk Bølgetegning; men i sin reneste Ud-
vikling er den grønlandske Vatring tydelig grovere, 9: Bundfarven
mørkere og hver enkelt Bølgelinie sortere og bredere, end den
danske. Det bør i denne Sammenhæng ogsaa erindres, at ikke faa
af de foreliggende Fugle fra danske Farvande rimelig nok ere
udrugede betydelig højere mod Nord; sammenligner man imidlertid
en, sandsynligvis, indfødt dansk Han (Hund-Sø, Mors, ?/5 1898)
med en ,god" grønlandsk (Sukkertoppen "Ø/e 03, Fig. 2 Tavle 1)
ér Forskellen aldeles tydelig.
Hvad endelig Punkt 4 angaar, de sorte Pletter og Tværbaand
i det brune Brystskjold, skal i denne Sammenhæng først nævnes,
id
2
140
at. selve denne-brune Farve ikke er ens hos danske og grønlandske
Fugle, og dette gælder for dem alle. De danske Fugle ere mørkere,
dybere brune, de grønlandske mere rødbrune; vilde man anvende
en Sammenligning, kunde man sige, at de danskes Brystskjold
nærmest ligner mørk, de grønlandskes lys Mahogni; dette viser sig
ikke mindst tydeligt, naar Hannen fra Hund-Sø ?/5 1898 sammen-
lignes med Hannen fra Sukkertoppen "8/6. 1903. Hos. begge er
Dragten slidt, og vilde, inden længe, være bleven. ombyttet med
Sommerdragten; men den danske Fugls Brystskjold er stadig dybt
mørkebrunt, den grønlandskes rødbrunt.
Pletterne og Tværbaandene i dette Parti ere af noget for-
skelligt Udseende; hos nogle Fugle ser Pletten ud som Resten af
en Længdestribe paa Fjeren, draabeformet, hos andre er Pletten
halvmaaneformet, og endelig ser den undertiden ud. som Rest af en
Tværlinie, der ikke er trukken over Fjeren i dennes hele Bredde.
Flere Pletter kunne findes paa den samme Fjer; de ere da i Regelen
størst ved Fjerens nederste Kant og ses højere. oppe som mere
eller mindre utydelige sorte Partier. paa begge Sider af Midter-
ribben. Tværbaand forekomme ogsaa hyppig, undertiden 3, 4 paa
samme Fjer, og baade Baand og Pletter kunne optræde hos det
samme. Individ.
Smaa rundagtige Pletter og tildels, men sjældnere, smalle
sorte Tværbaand kunne ogsaa ses hos Stokænder fra. vore Farvande,
og det findes hos ikke faa af de foreliggende, om end i langt ringere
Udstrækning end hos grønlandske; men hos t. Eks. Hannen fra
Hund-Sø ”"/5 1898 og Hannerne fra Brunsbiitttel og Holsten i
Zoologisk Museum") findes ikke mindste Spor dertil, og maaske er
man her noget udsat for at anse for blivende Tegning, hvad der
kun er en Omfarvning i Fjeren, afhængig af Fældningen. Saadan
Farveforandring i Fjeren finder utvivlsomt, uvist dog hvorledes,
Sted i vid Udstrækning hos Svømmeænderne; men for de grøn-
landske Fugles Vedkommende kunne Pletterne sikkert ikke føres til-
1) Nævnte her fordi de utvivlsomt ere skudte i Maj eller Juni Md.
Ea SENGE ST SE DE DASE ES
SAR SENE ER RA ENE ERR RETTE FRE STER JET RNNR,
|
|
E
141
bage til saadan Aarsag; de ses jo hos Fugle fra December saavel
som Juni"). Flest Stokænder med Pletter ses, efter den Erfaring jeg
hidtil har gjort, her i Landet i November, December Maaned, og som
før sagt, det er maaske Gæster hos os fra nordligere Egne. — Vel
udpræget i denne Retning 'er saaledes, foruden den afbildede Fugl
Thisted Omegn 73/3 1904, Tavle I Fig. 4, Hannen i Zoologisk
Museum fra Læsø Rende Fyrskib ?%/11 1894; den er i Efteraars-
dragt med åne graa Fjerrande paa de brune Fjer og tydelige smaa
sorte Pletter paa den nederste Tredjedel af Brystskjoldet, der ogsaa
løber lidt spidst ned paa Brystet; Vatringen nærmer sig noget til
grønlandsk; men i Størrelse er Fuglen ganske dansk.
En Stokand med saa tydelig Pletning, at den kunde staa ved
Siden af en nogenlunde udpræget grønlandsk, har jeg aldrig set
blandt de mange Hundreder, som jeg i Løbet af de sidste to, "tre
Aar har gennemset i københavnske Vildtkældere og andetsteds.
Hannen fra China i Zoologisk Museum er ganske som en dansk,
medens Vancouver-Fuglen i Udseende nærmest kan sammenlignes
med Hannen fra Læsø Rende Fyrskib; den har ikke faa tydelige
Plettér i det brune Brystskjold, og stor er den jo. (Jfr. Maal.)
Hvad der gælder om den unge grønlandske Han i Sammenlig-
ning med den danske, er i 'alt væsentligt allerede foran anført.
Noget sikkert om Næb- og Benfarve kan ikke siges, da kun
tørrede Skind have foreligget fra Grønland.
Hunner.
Som nævnt findes i Zoologisk Museum 4 Hunner, to voxne
og to yngre; sidstnævnte ere behandledede senere under Afsnittet
unge Hunner. |
1. Grønland, uden Dato og Lokalitet. Det er en udfarvet
Hun med stærkt plettet Underside; en underlig blegbrun Farve har
den og staar i den Henseende paa Overgangen til danske, med
hvilke den dog aldrig kunde forvexles. (Fig. 3 Tavle II og III).
- 1) Bemærk ogsaa Tillæg pag. 147.
142
2. Grønland, uden Dato og Lokalitet. En voxen Hun, mørk,
men dog med noget brunligt Anstrøg.
I egen Samling.
3. Sukkertoppen Novbr. 1901. En udfarvet Fugl, der rime-
ligvis har ynglet den foregaaende Sommer; den er i det hele meget
graalig, mørkgråabrun paa Brystet. Saavel her som for Bugens
Vedkommende gælder det, at Fjerene ere hovedsagelig mørke med
hvidgraa Kanter, ikke, som hos danske Fugle, lysebrune, med
mørk Længdepletning. Ryggen er mørk, sortgraa med hvidgraa
Fjerkanter; paa Hovedet staa Pletterne paa hvidgraa Grund, og det
uplettede Parti paa Hage og Strube er ligeledes graahvidt med
svagt gulligt Anstrøg. Fuglen er ikke helt færdig med sin Efter-
aarsfældning, paa Ryggen ses endnu en Del gamle Fjer med afslidte
Kanter; sine Svingfjer har den aabenbart for kort Tid siden fornyet.
Fig. 1. Tavle IL .og IL ;
4. Sukkertoppen Septbr. 1902. Som foregaaende en udfarvet
Hun; den er mindre stærkt plettet paa Bryst og Bug og ser derfor
lysere ud. For Ryggens Vedkommende er ikke stor Forskel at
opdage, blot at der ikke hos dette Individ ses slidte Fjer. (Fig. 2
Tavle. II ;og 10):
5. Sukkertoppen 7/7 1903. En udfarvet Hun i afslidt Dragt;
den er ganske som foregaaende, lys graalig, Pletningen paa Under-
siden maaske lidt mere fremtrædende, paa Grund af Fjerkanternes
Afslidning.
Unge Hunner.
I Zoologisk Museum.
6. Arsuk ?>%9 1893. Helms. Vel ca. 3: Mdr. gl. Hun. Paa
Hoved og Hals er den voxne Fugls Fjerdragt tildels anlagt; ellers
er den hovedsagelig i Ungedragt med brudte Halefjersspidser.
Noget mere graalig end danske Ællinger i samme Alder.
7. Jakobshavn, Dato ikke nævnet. En ung Hun ifærd med
at faa de voxne Hunners Dragt; Halen ungdommmelig. Brunlig,
dog noget blegere end almindelige danske Ællinger.
se sa SE ONES FEE
143
I egen Samling.
8. Sukkertoppen ??/s 1903... En formodentlig ca. 3 Mdr.
gammel Hun i ren Ungedragt. Den ligner, hvad Tegningen angaar,
en dansk Fugl, men er i Farve langt mere graa end denne.
I Zool. Museum findes endelig en næppe flyvefærdig Ælling,
ganske lignende en dansk Fugl i samme Alder, og en Fugl fra
Fenckers Samling mrkt. 9; den er ret brun i Farvetone og minder
saaledes ogsaa om en dansk Stokand; Vingerne ere i Fældning, eller
rettere Svingfjerene ere kun udvoxede til deres halve Længde. Mest
ligner Fuglen en ,,afslaaet”” Hun, altsaa voxen; men maaske er det
dog en Ælling. Om Lokalitet og Dato findes ingen Oplysninger.
De grønlandske Hunner ere altsaa gennemgaaende i Farve
graa, ikke, som danske, brune, eller med andre Ord: de ere
graasorte, hvor danske Fugle ere sortebrune, og hvidgraa, hvor
disse ere lysebrune. Selv naar en grønlandsk Fugl, som f. Ex.
den som Fig. 3 Tavle II og III afbildede Hun, er brunlig, er den
dog let at skjelne fra danske ved sin blegere Farvetone; over-
hovedet er det hos Hunnerne, at Forskellen mellem danske og
grønlandske Stokænder tydeligst kommer frem; Helhedsindtrykket
er her mest forskelligt: Danske Hunner kunne jo være mere eller
mindre stærktplettede paa Undersiden, og de samme Typer maa
man være forberedt paa at genfinde blandt grønlandske; paa Tavle
II og III findes to omtrent normale danske Hunner: Fig. 4 Hyllinge
30/10 04, en ung Fugl der for første Gang bærer voxen Dragt,
jævnplettet, og Fig. 5 Fanø 3%/10 04 b, en Hun, der har ynglet,
vist kun én Gang, svagtplettet.
Hunnen fra China ligner ganske en dansk Stokand.
Den grønlandske Stokand har hidtil ikke i Literaturen været
holdt ude fra den typiske Anas boscas L.; det har været nærværende
lille Arbejdes Opgave at vise, at den i Regelen nogenlunde let kan
144
skelnes fra Artens danske Form, med hvilken den "dog synes for-
bunden ved Overgangsformer, som ret isoleret levende Standfugl
dog maaske i ringere Grad, 'end Tilfældet er med saa mange «andre
»Subspecies". Men som saadan maa den opfattes. Dog skal-det ind-
rømmes, åt uærværende Undersøgelse, blandt andre Brøst, lider af
den væsentlige kun at omfatte en Sammenligning mellem danske
og grønlandske Fugle; det maa være forbeholdt senere Forskninger
at afgøre, hvorledes det forholder sig med andre nordlig levende
Stokænder, f. Eks. islandske, nordskandinaviske, arktisk amerikanske
0. s. v. — De Maal, som Baird, Brewer and Ridgway anføre i
Water Birds of North America" Vol. I for amerikanske Stokænder,
synes nærmest at svare til grønlandske, og der siges da ogsaa pag.
493 om den eneste europæiske Han, der har foreligget til Sammen-
ligning, at den adskiller sig fra nordamerikanske ved sin betydelig
ringere Størrelse; det nævnes ogsaa, at Spejlet er smallere, og at de
hvide Baand for og bag samme ikke ere saa brede som hos ameri-
kanske. Det er ikke ganske klårt, hvorledes Spejlet er maalt;
men man kan nok i al Almindelighed sige, at de grønlandske Stok-
ænder have et noget større Spejl end danske; de hvide Baand for
og bag kunne variere betydelig i Bredde, saavel hos danske "som
grønlandske; oftest tage de sig noget bredere ud hos sidstnævnte.
»There is no difference, however, in color", føjes der til. To
evropæiske Hunner omtales, og Maalene gives; de synes ogsaa
lidt mindre end amerikanske, men i Farve adskille de sig kun
ved at have de hvide Baand om Spejlet — navnlig det bageste
— smallere. Grønlandske Hunner have i Regelen tydelige Baand
baade for og bag Spejlet; men det samme gælder om danske; 'Slid
og Alder kan vel have ikke ringe Indflydelse paa dette Omraade;
der tænkes for Slidåets Vedkommende navnlig paa det bageste
Baand; og hvad Alderen angaar, bør det erindres, at den unge
Fugls, Ællingens, Vinge bringes med over i første udfarvede Dragt.
Paa Forslag af Hr. H. Winge har jeg, efter de for Hannerne
i Prågtdragt "karakteristiske sorte Pletter paa Brystet, kaldet den
nye Race Anas boscas spilogaster, og Diagnosen bliver kortelig:
|
n
j
|
å
ag
5
145
Anas boscas spilogaster. —Qvam forma typica major, rostro
paulo breviore. Mas habitu nuptiali dorso pallidiore, pectore nigro
notato. Femina et avis junior colore cinereo.
De Egenskaber, der udmærke Racen spilogaster, ere af en
saadan Natur, at deres Tilstedeværelse tildels forekommer ret for-
klarlig. Som før sagt, lever den jo som Standfugl ret isoleret og
tillige under Paavirkning af de samme særegne Forhold, der have
givet "saa mange andre arktiske Former deres Præg. Det ligger
da nær at søge Forklaringen af dens Udseende i en Samvirken af
disse to Omstændigheder, dels Isolationen, der har muliggjort Bi-
beholdelsen af oprindeligere Egenskaber, og dels de arktiske Egnes
Evne til at afblege Farver og paa anden Maade paavirke deres
Beboere.
Noget afbleget") er jo den grønlandske Stokand bleven, som vi
have set, og Pletterne i Hannens brune Brystskjold maa vist rettest
opfattes som Levninger af et oprindeligere Udseende; de minde jo
om lignende Pletter hos Hunnen (ogsaa hos andre Svømmeænders
Hunner) og bidrage. navnlig hvor de optræde sammen med Tvær-
pletter, til at give Pragtdragten et ,,ufærdigt” Udseende. Desuden
genfindes denne Pletning jo hos flere andre nærstaaende Årter:
A. poecilorhyncha, Querquedula discors, versicolor, Nettion crecca 0.5. V.
Selve Pragtdragten hos Andrikken er vel nok en forholdsvis
ny Erhvervelse; den Omstændighed, at der en Gang aarlig vendes
tilbage til et mere ,,Hun-ligt" Udseende, kunde maaske tyde derpaa,
og i den brune Sommerdragt, Eclipsedragten som Englænderne
kalde den, genfinder man jo ogsaa, foruden det plettede Udseende
i det Hele, disse Striber paa Hovedet (gennem Øjnene), som
regnes for et af de Tegn, der pege tilbage paa Forfædrene blandt
Krybdyr og Padder.
1) Der tænkes dels paa Hannernes blegere Ryg og mindre kraftige brune -
" Brystfarve, dels paa Hunnernes mere hvidgraa Grundfarve.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1905. 10
146.
Ere altsaa Hunnens og den brune Sommerdragts Tegninger de
oprindelige, maa vel Pletterne i Pragtdragten, Rester af hine,
kunne tages som Borgen for Racens større Oprindelighed; forskel-
lige Forhold i selve Fældningsprocessen, der ikke her skulle berøres-
nærmere, synes ogsaa at bestyrke denne Gisning.
Den betydeligere Størrelse synes ikke saa let at forstaa; op-
rindelig er vist denne Egenskab ikke.
Kampen or Tilværelsen har vist mangen Gang været haard
nok om Vinteren; det gælder at kunne flytte sig, naar Isen
kommer, altid at være paa Vingerne for at søge de aabne Steder;
Sammenhængen med de længere Vinger og større Fødder er da
maaske simpelthen den, at Brugen har udviklet dem.
Efter at have omtalt det underlige i, at Stokanden, skønt ikke
dykkende, er istand til at udholde Vinteren i Grønland, skriver H.
Winge netop, Grønlands Fugle pag. 45: ,,Et Fortrin fremfor de
fleste andre Arter af Slægten har den i sin Størrelse og Styrke",
og det er da interessant at se, at det just er i Størrelse, at den
har maattet lægge lidt paa for at kunne gennemføre Kunststykket.
At Næbbet ikke er fulgt med i den almindelige Udvikling
(eller er tilbagedannet), kommer maaske af Ernæringens Art; den
er vel oftest grovere. Snegle, Muslinger og lign. skal det jo være,
den æder Vinteren igennem, og som H. Winge skriver l. c. ,,den
maa vel kunne finde dem drivende med Tang paa Overfladen af det
dybe Vand i saa stor Mængde, at den omtrent kan skovle dem op.”
Med andre Ord, det er Næring, som let nok kan gribes og sluges;.
den »Snadrer" vist mindre.
Jeg bringer til Slut d'Hrr. Professor H. Jungersen og Vice-
inspektor H. Winge min hjærteligste Tak for Tilladelse til at be-
nytte Zool. Museums Stof af grønlandske Skind og for venlig
Bistand med Raad og Daad under Udarbejdelsen af nærværende
lille Afhandling.
Hanner. gå z iz Hg | 2 ba" | Alder.
DER dy | 33 Ty | FARS
FÉ - | ' | K=| | 8 Sz |
| | | ln
Holsteinsborg 29/19 03 | 286 61,5 59 48 | 45,5 | 55,5 | 4 Mdr. FEES tygge Rester af Ungedragt. Halen
w a: 71/2 04 | 286 | 595156 | 47 | 48 | 54 | mindst 7/3 Mdr. | Pra egtdragt.
æg b; !7/; 04 | 802 | 68 (61 149,5) 50” | 54 =| do. |
a 13/04 | 297. |66 (6171 50,5 | 50;5|55 | — 11 Mdr. ng: ERR De ES
Ser 3/04 || 305 465 | 62 151 | 50 2 | mindst 11 Mdr. | Pragtdragt
—— 11/1, 04 | 294 +62 |58 |48 | 48 5,5 | mindst 11/2 Mdr. | do.
— 1%/, 04 |" 308 |63 160 151 1475! 55 0. LE de
— 1/7 04 61 | 585148 47 | 51 mindst 12 Mdr. do.
Ikamiut, Christianshaab ”'/, 02 | 302 1.67 | 64 52 | 49 | 51,5 |
Gennemsnit af sons Ig 297 1:68 | 59,9 | 49,4 48,4 | 58,7 |
aalte 14 ad 293,8 | 62,5 | 58,4 | 48,6 | 46,5 | 52,3
Endeligt Gennem af 28g.… || 295,2 | 62,8 | 628 | 59,2 | 49 47,5 | 53 |
Hunner.
! | |
Holsteinsborg 18/47 08 || 265 | 56 | 52,5 44 145 | 47,5 | 31/, Mdr. | Ren Ungedragt.
kd SR 17/1, 04 6 |58- | 555) 47 1.455 | 51,5" mindst 7//» "Mdr. | Udfarvet,
= i. 1", 04 | 266 1.59 156. | 50 45 "50 mindst 11 Mdr. | 40
— b. Ye 04 | 277 | 58 | 55 | 47,51 445148 do. LEde
— "3/04 || 274% -' 58 157 | 47 1 46 50,5 mindst 12 Mdr. do
Gennemsnit af 5 gene 5 2. 269,6 | 57,8 | 55.2 | rdl 452 | 495
idl, maalte 89. | 275 | 60,6 | 55,6 47,1 | 45,8 0 E
Endeligt Gonnkamlt. af 139. | 2728| 59 | 55,4 | 47, ; 45,8 | 498 |
LYT
"148
Efter Nedskrivningen af foranstaaende har jeg tilfældig faaet
yderligere 14 grønlandske Stokænder i Hænde: 8 Hanner og 5
Hunner fra Holsteinsborg og 1 Han fra Ikamiut i Christianshaabs
Distrikt; de findes nu alle i min Samling.
De bekræfte i et og alt det allerede sagte; til nærmere
Underretning ere Maalene givne paa foranstaaende Skema.
Det er altsaa højst ubetydelige Ændringer, som det ny til-
komne Materiale formaar at frembringe i Maalene; for Hannernes
Vedkommende gaa de lidt op, rigtignok ogsaa for Næbbets Ved-
kommende 0,7 Mm., for Hunnernes en lille Smule ned, men
begge Dele i saa ringe Grad, at det ingen Rolle spiller overfør
Sammenligningen med de danske Fugle.
Hvad Fjerdragten angaar, gælder det, at de alle uden Und-
tagelse ere vel udprægede spilogaster — saavel Hanner som Hunner.
De to Hanner fra Februar Maaned vise lige saa tydelig Pletning
paa Brystskjoldet, som alle de øvrige, og hos dem alle er der en
større eller mindre Tilbøjelighed til spidst nedløbende Brystskjold.
Af Hunnerne ere 1 i Ungedragt, 3 af jævnt- og 1 af stærkt-
plettet Type; alle er de meget graalige.
Tavle II—IV.
Grønlandske og danske Stokænder, Anas boscas.
Fotografier.
I. g. 1—3 spilogaster Grønland. 4,5 typica Danmark.
III. 2. 1—3 spilogaster Grønland: 4,5 typica Danmark.
IV. 9. Rygside af samme Fugle som paa Tavle III.
3.—8,=1905.
Tillæg til
Studier over nordiske Mollusker.
IN. Telltina (HMacoma).
Af
Adolf Severin Jensen.
Under et senere Besøg paa ,,Sveriges Geologiska Undersåk-
ning"s Byrå henledte Statsgeologen E. Erdmann min Opmærk-
somhed paa nogle Samlinger, som man båvde glemt at vise mig
forrige Gang, da de havde staaet hen i et særskilt Rum siden
0. Torell's Død. De viste sig at indeholde Jordprøver og Fossi-
lier fra kvartære Aflejringer og frembød saa meget af Interesse,
at en Tilføjelse til min i indeværende Aargang af videnskabelige
Meddelelser (S. 21)" offenliggjorte Afhandling om Tellina var
ønskelig; med Direktør, Prof. A. E. Tårnebohm's velvillige Til-
ladelse meddeler jeg den her.
Glacial Mergel fra Varø i Træsløf Sogn, Syd for
Varberg; Sven Tors Mergelgrav.
Sehmalensee leg. (1888).
Il en Prøve af denne Mergel fandt jeg Tellina Torelli Steenstr.
Molluskfaunaen i øvrigt ret rig, bestaaende af
Foldia (Portlandia) arctica Gray (fra spæde Unger op til en Længde
af 21,5 Mm.)
Mer — lenticula Møll.
= mm frigida Torell
Modiolaria lævigata Gray
150
Tellina calcaria Chemn.
Saæzicava arctica L. :
Natica (Lunatia) grænlandica (Beck) Møll.
Bela nobilis Møll.
Cylichna alba Brown
- scalpta Reeve
Utriculus pertenuis Migh.
GlacialtLerfra Hofgården, ca. 2 MilØst for Varberg
Schmalensee leg. (1891).
Ogsaa herfra fandt jeg Skaller af voksne
Tellina Torelli Steenstr. (Long. 11,5—14,5 Mm.)
samt følgende andre Mollusker
Yoldia (Portlandia) arctica Gray (indtil en Længde af 20 Mm.)
Tellina calcaria Chemn.
Natica (Lunatia) grænlandica (Beck) Møll.
Neptunea despecta L.!")
Buccinum terræ novæ (Beck). Mørch
Bela nobilis Møll.
Glacial Mergel fra Teglværket ved Moss, Norge
Sehmalensee leg. (1888).
Herfra fandt jeg en enkelt, 12,5 Mm. lang Skal af Tellina
Torelli Steenstr. sammen med talrige, indtil 20 Mm. lange Yoldia
(Portlandia) arctica Gray.
Det fremgåar heraf, at den højarktiske Fauna, om hvilken
Tellina Torelli er saa overbevisende et Vidnesbyrd (jfr. S. 24£—25),
1) "anno til var. denselirata Brøgger (Neptunea denselirata
rogger, Om de senglaciale og postglaciale nivåforandringer i Kri-
i ikkstalkdlet 1900—01, p. 46), svarende til Fig. 4 paa Tab. IV i Prof.
Brogger's Værk.
151
har haft en videre Udbredelse, end det tidligere kunde påapeges;
foruden -i Vendsyssels senglaciale Yoldia-Ler havde jeg kun fundet
den i Yoldia-Ler, opmudret fra Bunden af Varberg Havn, men nu
er Tellina Torelli altsaa paavist at forekomme ogsaa andre Steder
i Halland, baade Øst og Syd for Varberg, samt at findes ovenfor
Rigsgrænsen mod Norge, nemlig ved Moss. Fra det mellemliggende
Bohuslån er 7ellina Torelli endnu ikke kendt, men under et Besøg
i Gøteborgs Museum, hvor Intendenten Dr. L. A. Jågerskidld
gav mig Lejlighed til at bese de fossile Mollusker fra Kvartær-
tiden, fandt jeg den 7. Torelli ledsagende Tellina Loveni Steenstr.
fra en Lokalitet i Bohuslån, nemlig Nedre Kårr (3,7 Km. SO. f.
Tossene Kirke, 17 Km. N. f. Lysekil (Olbers leg.).
Man kan altsaa nu sige, at det senglaciale Yoldia-Havs høj-
arktiske Fauna, som vi finde saa udpræget udviklet i Vendsyssel, i
alt Fald har været ;udbredt over Hallands, Bohuslåns og den syd-
østlige Kristianiafjords nuværende Kyst; i Nord og Syd betegne
Moss og Varø de hidtil kendte Grænser.
Jeg benytter Lejligheden til. at gøre endnu et Par smaa
Tilføjelser.
Prof. G. de Geer ved Stockholms Hågskola viste mig nylig
den Venlighed at gennemgaa for mig sine højst interessante Sam-
linger, deriblandt en Række Kvartærfossilier fra Canada. Imellem
dem fandtes ,,Macoma inflatia" fra ,,post-pliocene" Lag ved Mile-
End Quarries i Montreal, og den viste sig at være Tellina Loveni
Steenstr. Hermed maa altsaa det Spørgsmaal, jeg tidligere havde
maattet lade staa hen, nemlig om den i det østlige Canada fossilt
fundne ,,7'ellina inflata Dawson" (non Chemnitz) er identisk med
Tellina Loveni Steenstr., besvares bekræftende. Prof. de Geer
ansaa de paagældende Lag for senglaciale, og hermed kan ogsaa
godt stemme, at i Prøven fandtes endnu en for vort senglaciale
Yoldia-Ler karakteristisk Fossil, nemlig CyZichna scalpta Reeve.
152
Den nutidige Udbredelse af Tellina Loveni Steenstr. havde
jeg paavist var Kara Havet, Spitsbergen, nordlige Øst - Grønland
og Davis Strædet. Hertil kan jeg nu føje Baffin-Land, thi i
Jægermester E. Nilson's Samling, opbevaret påa Riks-Museum
i Stockholm, fandt jeg Tellina Loveni fra følgende Lokaliteter:
7298' N.B. 74920'V.L, 16—42"/, Fv. Haard Dyndbund 1 Ekspl. (10,5 Mm.)
72938 — 77210' —… 13—18!/, - kan 2 ( m.)
30.—1.—1905.
|
|
|
|
|
Støtterødderne hos Rhrzophora.
Af
V. A. Poulsen.
[Hertil Tab. V.]
(Meddelt i Mødet d. 11. Nov. 1904 samt i Botanisk Forening d. 27. Febr. 1904.)
De ejendommelige Støtterødder, som udmærke Arterne af den
til visse tropiske Kysters halofile Vegetation knyttede Planteslægt
Rhizophora, have altid vakt de rejsendes Opmærksomhed og hyppig
været Genstand for Studium. Mangrovens egenartede Udseende [smig.
Fig. 1] er allerede tydelig beskrevet i Oldtiden. Alexander den stores
Admiral Nearchos havde undersøgt den i den persiske Havbugt, og
omend hans derom handlende Stentavler, som have været opbevarede
i Babylon, ere gaaede tabt, har Theophrast dog forinden faaet dem
afskrevne, og vi ere i Stand til at konstatere, hvilke Mangrove-
træer Nearchos har set, og at netop Rhizophora'en med sine
mærkelige Rødder allerede for saa lang Tid siden har tildraget sig
hans Opmærksomhed !). Men det er naturligvis først i vore Dage,
at et nåjere Kendskab til dette interessante Plantesamfund har
kunnet vindes og da atter særlig, efterat den moderne biologiske
Forskning har kastet sin Interesse paa de Maader og Veje, ad
"hvilke Planterne have tilpasset sig til Klimater og Voxesteder. Især
ved Warnings/) Schimpers?), Karstens!) og Goebels?)
1) Bretzl: Botan. Forschungen des Alexanderzuges. 1903.
2) Tropische Fragmente, I; (i. Englers Jahrb., Bd. IV, 1885; p. 519).
3) Indomalayische Strandflora, Jena 1891.
-"… ”) Mangrove-Vegetation im Malayischen Archipel [Bibliotheca botanica,
Heft 22: 18911.
5) Pflanizenbiologische Sehilderungen, I, 1889; pag. 113.
154
Studier, hvortil flere andre Forskeres, ogsaa danskes, Arbejder slutte
sig, have vi lært Mangrovens Sammensætning, dens Træers Skud-
følge og anatomiske Struktur, Blomster, Kimdannelse, Spiring m. m.
ret nåje at kende. Hvad RBhizophoras Støtterødders anatomiske
Forhold angaar, kan det bemærkes, at den store, polyarke Central-
cylinder, allerede fårend Tykkelsevæxten begynder,. altsaa i sit
primære Stadium, opnaar en betydelig Styrke ved Uddannelsen af
mægtige Sejbastbelægninger paa Hadrompartiernes Inderside; saavel
Fig. 1. Rhizophora mucronata Lam.
Mangrove ved Pasoeroean paa Java. Efter Fotografi af Hj. Jensen.
i Barken, der ved en tydelig Endodermis, en Caspary'sk Skede, er
adskilt fra den ikke meget udprægede Pericykel, som i det indenfor
Hadrom- og Sejbastmasserne liggende, marvlignende Parenkym
findes, som bekendt, talrige, ejendommelige, forvedede Trichoblaster,
der vel ogsaa forøge Vævets Styrke, og endelig kan det frem-
hæves, at alt Grundvævet er sammensat af paafaldende småå
Celler, der næsten alle indeholde store Masser af Phlobaphener og
Garvesyre, og mange ere udstyrede med Krystalstjærner. Det er i
Særdeleshed Rodbarken, som hyppig har været Genstand for
155
anatomisk Undersøgelse, saa vel hos R. Mangle L. som hos
R. mucronata Y) Lam.; Centralcylinderens Bygning har interesseret
Anatomerne mindre; den er bleven studeret af Warming; senere
Mangroveforskere, saasom Schimper, Karsten, Goebel have
holdt sig hertil, skånt Warming kun har undersøgt BR. Mangle;. de
tvende indiske Arter synes egentlig slet ikke at være undersøgte i
denne Retning, eller man har fundet dem såa overénsstemmende
med den amerikanske, at man ikke har offentliggjort noget derom.
Ifølge Warming er Støtterodens primære Bygning, hvad Central-
cylinderen angaar, i Hovedsagen normal, dog med enkelte Varianter;
saaledes forekommer der oftest flere [o: 2 å 3] indenfor Endodermen
liggende Hadrom- (el. Xylem-) strænge; leptomlignende, af lang-
strakte Elementer uden Siplader dannede Vævstrænge iagttages
udenfor dem, og endelig kunne ,,Xylemstrængene” være dobbelte i
radial Retning, hvorhos ogsaa det indre Xylem har sit udadtil
lejrede ,,weichbaståhnliche" Væv. Om Hadromkarrenes eller, som
de kaldes, Tracheidernes Anlægsfølge anføres intet særligt; de
betegnes alle som ,,Spiraltracheider".
Da Studier over Røddernes Anatomi i lange Tider have be-
skæftiget mig, ønskede jeg ved Selvsyn at lære Rhizophoraens åt
kende; jeg havde under mit Ophold i Indien for ti Aar siden
imidlertid ikke selv indsamlet Materiale, væsenligst fordi jeg ved
en flygtig Undersøgelse i Buitenzorg af Materiale fra Tandjong
Priok ikke havde set rettere, end at Bygningen var som af
Warming elleve Aar tidligere beskrevet. Men ved Studiet af
Rhiz. Mangle-Rødder, som jeg med stor Velvillighed fik overladt af
Dr. F. Børgesen, der selv havde indsamlet dem i Vestindien, har
jeg, idet jeg ogsaa har fulgt Centralcylinderens Udviklingshistorie,
senere faaet en anden Opfattelse af disse mærkelige Organers
Bygning, og har man hidtil maattet anse dem for noget afvigende
i Struktur, forekommer det mig nu, efter at jeg nåje har studeret
1) Cfr. Karsten, 1. c., pag. 46. — Solereder: Systematische Anatomie der
Dicotyledonen; 1899, p. 387.
156
deres Histologi, at de ere langt interessantere og ganske ander-
lédes afvigende fra sædvanlig Rodbygning,: saa at une
Skildring kan søge sin Berettigelse heri.
Mit Materiale har bestaaet af den ovennævnte Rziz. Manglé;
Rh. mucronata Lam., som Cand. mag. Hjalmar Jensen har haft
den store Godhed at indsamle og spritlægge til mig paa Java, samt
Rh. conjugata L., som jeg skylder Museet i Lund, til hvilket Hr.
cand. Hjalmar Møller havde samlet under sit Ophold i Singa-
pore. Samtlige Herrer beder jeg herved modtage min Tak.
De spritlagte Støtterødder blive som saa meget andet tropisk
Materiale mørkebrune; da de, som allerede ovenfor nævnt, ere
meget smaacellede, kræves der temmelig tynde Snit, og selv paa
saadanne er det ofte vanskeligt at skelne Vævelementerne tydelig
fra hverandre. Jeg har derfor altid til Kontrol og ved Udførelsen
af Tegningerne først ved Hjælp af Klornatron fjernet alle de for-
styrrende Phlobaphener; de omhyggelig i Vand udvaskede Snit
behandledes derefter videre, dels med Safranin (og Indlægning i
Kanadabalsam), dels med Methylgrånt (og Indlægning i Glycerin);
herved opnaas temmelig holdbare, farvede Snit, i hvilke de forvedede
Elementer fremtræde med stor Tydelighed; for øvrigt foretoges til
Kontrol de sædvanlige, saakaldte Ligninprøver [Saltsyre-Floroglucin-
prøven, Måules Reaktion 0. å.], ligesom disse ogsaa bragtes i An-
vendelse overfor ikke i Klornatron blegede Snit.
Allerede i en Afstand af et Par Millimetre frå Rodspidsen
anlægges Ledningsstrængene hos Rh. mucronata og Mangle; såa
ungt Materiale har ikke foreligget af Rx. conjugata, og den efter-
følgende Skildring gælder derfor foreløbig kun hine to Arter.
Tværsnit gennem denne meget unge Del af Roden viser, at
Endodermen endnu ikke er anlagt, [det sker først adskillig senere,]
men af der er dannet en Kreds af 30—40 Prokambium- eller
Desmogenstrænge af kredsrundt Tværsnit og bestaaende. af meget
langstrakte, men meget snævre Elementer, der slutte tæt sammen
uden Intercellularum. (De ere adskilte ved Grundvæv af adskillig
stårre Parenkymceller, hvis Indhold paa dette Stadium allerede har
157
antaget den brunlige Farve i Spiritussen, hvorved Prokambium-
strængene, der ikke indeholde Phlobaphener, paa Tværsnittet træde
tydelig frem som klare, meget smaamaskede, kredsrunde Pletter; i
Vævet udenfor dem (i Barken) saa vel som indenfor (i ,,Marven")
er der dels allerede udviklet talrige Idioblaster, dels ere saadanne
i'Færd med at danne sig.
I disse Prokambiumstrænge uddannes nu fem forskellige Slags
Elementer: Yderst Sirør, inderst Kar og Hadromparenkym, desuden
Kambium og Sejbast; [se Tab. V, Fig. 1, som skematisk viser den
udvoxne Rod i primært Stadium]. Heraf anlægges de tvende først-
nævnte først; Sejbasten træder først op paa et senere Stadium,
ved den primære Udviklings Afslutning; hos R4. Mangle har jeg
fundet dette at være Tilfældet i en Afstand fra Rodspidsen af ca.
14 Ctm. Samtidig hermed bliver Endodermen, der, som Warming
har vist, udgår en tyndvægget, Caspary'sk Skede med Forkorkning
af et bredt, med Sudanopløsning eller Methylgrånt let paaviseligt
Bælte paa Radialvæggen, synlig. Leptomet, hvis Siplader paa
Længdesnit ere meget tydelige, medens de paa Tværsnittene ere
saare vanskelige at iagttage, danner [efr. Tab. V, figg. 2 (af Rå.
mucronata) og 5 (af R. Mangle), I] paa Tværsnit afrundede, ofte
"noget tangentialstrakte Vævgrupper af snævre Elementer; Protolep-
tomets Sirør viser tydelig den af franske Histologer saakaldte
»différenciation nacrée" 1). Ikke sjældent findes to Leptomgrupper
udviklede [Fig. 3 (af Bh. Mangle)]. Hadromet udvikles påa samme
Tid indenfor Leptomet i den ydre Halvdel af Prokambiumstrængen.
De først dannede Kar, Vasalprimanerne, som Strasburger kalder
dem, eller Protohadromet, for at bruge en Haberlandtsk Betegnelse,
ere meget snævre Skruekar [Figg. 2, 3, 4 og 5, xl]; de senere
dannede, Metahadromet [samme Figg., m], udpræges imidlertid ikke
i Ucentripetal. Retning, saaledes som ellers i Rødder, men som
") Lesage: Sur la Aiilemeintion du liber dans la racine; tigeren
CXII, 1891, p. 144.] — Léger: Origines et transforma ig. det Fl6
ments libériens [Mém. de la soc. Linn. de Normandie, t. un 18961. —
"Le tissu criblé. Diss., Paris, BENE; 1899, p. 17 ff.
oftest i alle Retninger, ikke sjældent (se hosstaaende Fotografi) i
tydelige Radialrækker, ofte noget uordentlig, sjældnere (og især hos
Eh. Mangle) væsenlig i centrifugal Retning, altsaa ligesom i en
Stængels Karstræng; man finder Repræsentanter for alle tre Ud-
viklingsmaader paa et og samme Tværsnit, og følger man paa
(Ad
Eu ie MERE isen
Fig. 2. Parti af et Fotografi af et Tvær-
snit af Rhizophoras Mangles Støtterod
visende en kollateral Karstræng; det
primære Hadrom er helt udviklet, men
Endodermen og Sejbasten er ikke ud-
præget endnu. Man ser Protohadrom-
elementerne i Midten, Metahadromet dan-
ner ret tydelige Straaler ud derfra. Den
øverste Del af Figuren vender udad imod
Korken. ['.:?]
Prokambiumstrængens ydre Halvdel,
Snitserier een og samme
Forholdet
ofte at være forskelligt i
forskellig Afstand fra Rod-
Samtidig med, at
Karstræng, ses
spidsen.
Metahadromet uddannes i
Skikkelse af Skruekar' med
tætliggende, lave Vindinger
og
Struktur
fæstnes,. udvikles der ved
af Fortykningstraaden ,
Rodens primære
enkelte Tangentialdelinger
et lille, men tydeligt Kam-
bium lige indenfor hver af
Leptomstrængene (Figg. 2-5,
k]; det træder dog foreløbig
ikke i Virksomhed, og navnlig
udvikler det ikke noget af
de ydre Metahadromkar. Af
leptomagtige Elementer i
Hadromet har jeg intet kunnet
finde. |
Medens Rodens Lednings-
væv saaledes udpræges i
har den indre Del af den
stadig holdt sig i tyndvægget og plasmafyldt Tilstand; men den
omdannes nu til den fra tidligere Undersøgere bekendte, over-
ordenlig stærkt fortykkede og forvedede Sejbast, der som en i
Tværsnit kredsrund eller noget halvmaaneformet Stræng udgår et
overmaade kraftigt Styrkevæv [cfr. Fig. 1, s].
159
Det ovenfor omtalte Leptom er ikke det eneste, som udvikles
i Roden; karakteristiske for Rødder ere jo netop de imellem det
primære Hadroms Kargrupper liggende Sivævsstrænge: saadanne
forekommer ogsaa her [Fig. 1, p]. De ligge, som Warming rigtig
bemærker, temmelig langt fra Endodermen; han angiver, at der
ofte er flere af dem imellem Hadromstrængene; det har ikke været
Tilfældet hos mit Materiale, hverken hos RX%. Mangle eller mucro-
nata. Iøvrigt har jeg intet at bemærke om dem.
Ville vi nu kaste et Blik paa den nys skildrede Rodstruktur,
kunne vi ikke undgaa at bemærke flere fra det sædvanlige meget
afvigende Ejendommeligheder. For det første finde vi, hvad der
saa vidt mig bekendt ikke er kendt hos nogen anden Rod, aabne,
kollaterale Karstrænge i Stedet for de ellers almindelige Hadrom-
straaler, og dersom de interfasciculære Leptomstrænge ikke forekom,
vilde vi have en Stængels Struktur for os. For det andet er
Hadromet i disse Karstrænge ordnet og udviklet paa en Maade, der
hidtil ikke er funden hos nogen angiosperm Plante, hverken i Rod
eller i Stængel, og som leder Tanken hen paa Planterigets fjærne
Fortid eller paa Nutidens faa Descendenter fra hine" Perioders
Væxter, fra hvilke Rhizophoraceerne dog ere systematisk vidt
adskilte. I vore nulevende Blomsterplanters Stængler og Rødder
finde vi, som det er bekendt fra. enhver Lærebog, at Hadromet
[naturligvis se vi bort fra koncentriske Strænges] enten er endarch
[o: Protohadromet inderst, Metahadromets Udvikling centrifugal)|,
som almindeligt i Stængelen, eller exarch [o: Protohadromet
yderst, Metahadromets Udvikling centripetal], som det ses i
Roden; [ganske vist have italienske Forskere i den nyere
Tid!) for Monocotyledonernes Vedkommende paavist Rodens Kars
centrifugale Anlæg, men deres egenlige Uddannelse, Forvedning
og Skulpturudvikling, åltsaa det, der går dem til tracheale
Elementer, foregaar dog centripetalt.] Kun i Karskræagene i
Jy: Cfri Pirotta: Ricerche ed osservazioni intorno alla origine ed alla
differenziazione degli elementi vascolari primari nelle. radice delle
” "Monocotyledoni- [i Annali di Botanica, vol. I, 1903— 04, p. 8]: ;
160
Cycadeernes Blade samt i Ginkgo's Kimblade har man fundet en
anden Udvikling af Hadromet, nemlig den mesarche, karakteriseret
ved Protohadromkarrenes centrale Stilling og Metahadromets Udvik-
ling saavel i centrifugal som centripetal Retning. For Cykade-
karstrængenes Vedkommende er dette velbekendt og omtalt i enhver
anatomisk Lærebog (meget godt afbildet f. Ex. hos de Bary!), og
Fænomenet er af Interesse, fordi det utvivlsomt er nedarvet fra
Fortidsvæxter. Betegnelsen mesarch er ikke benyttet af de nyere
Lære- og Haandbogsforfattere, saasom van Tieghem, Haber-
landt, Eichler (i Engler & Prantls Haandbog), men desto mere
af engelske og amerikanske Anatomer og Palæontologer i nyere Tid.
Selve Fænomenet er opdaget 1861 af Mettenius?), men han
har ikke givet noget terminologisk Udtryk derfor; Russow om-
taler Forholdet igen i 18723) (eller egl. 1871) samt i sit fortrin-
lige Skrift") fra 1875; en udmærket Fremstilling haves, som ovenfor
nævnt, hos de Bary i 1877, og hans Afbildning er senere ofte
reproduceret; mere uklar forekommer Bertrand>) (1880) mig at
være [hans Skrift er for øvrigt ikke let forstaaeligt], men man
sammenligne dog hans Fig. 59, Tab. V. "Allerede i:18799) ser
Renault den Art Karstrænge hos Planter fra Kultiden, men
opfatter det ikke som senere i 1881, hvor han”) betegner Cycadé-
karstrængen som ,,diploxyl”; dette Udtryk gaar nu, senere igen
især i den franske, palæontologiske Litteratur, i hvilken Renault
jo indtager en meget fremskudt Plads3); hos Bertrand &
1) Vergl. Anatomie, pag. 349, Fig. 158; efr. Engler & Prantl: Natirl.
Pflanzenfam., II, 1, pag. 13, Fig. 4.
2) Abhandl. d. kgl. Såchs. Ges. d. Wiss., Bd, VII (math,-naturw. Cl. Vol. 5).
3) Vergl. Untersuchungen der Leitbiindel-Kryptogamen (i Mém. de 1'Acad.
" imp. des sciences de St. Pétersb., VIIe sér., tome XIX, gen sled
4) Betrachtungen iber das Leitbindel- und Grandgsr ebe,
5) Théorie du faisceau (Bulletin scientif. du département du me] Æ- sér.
me année, No. 2, 3 og 4).
$) Structure comp. de quelques tiges de la flore carbonifére (i: Nouvelles
Archives du Muséum, 2iéme gér,, t. II, p. 277; tab. 14, figg. 5 og 6).
7) Cours de bot. fossile, 1 année; pag. 37, cfr. p. 117 og pl. 16, fig. 9
(Poroxylon-Stammens Ledningsstræng).
8) I et Arbejde af Vetters (Die Blattstiele d. Cycadeen, Inaug.-Diss.,
161
Renault!) finde vi saaledes i 1886 Udtrykket ,,faisceaux diploxylé"
[og i Compt. rend. for 24. Maj samme Aar]; i 1887 dannede
Solms-Laubach?) Udtrykket ,,mesarch” egentlig mere en passant,
thi han anvender det ikke en Gang i sin egen Lærebog, men fra
det Aar forekommer det hyppigere og hyppigere, især i palæontologiske
Forfatteres Arbejder. Strasburger?) bruger det dog endnu ikke,
men i 1895 adopteres Betegnelsen, saa vidt jeg kan sé, for første
Gang af Williamson & Scott?) i deres store Arbejde om
Lyginodendron og Heterangium. 1 1897 træffe vi Betegnelsen
igen anvendt om det samme Forhold, som da opdagedes i Kim-
bladet af Salisburya af Worsdellb); vil man specielt fæste Opmærk-
somheden paa Kulplanternes mesarche Hadroms Udvikling i centri-
petal og -fugal Retning, er Udtrykket diploxyl ikke ilde; men i
Ginkgo's Kimblad er ,,Diploxyliteten" ikke saa stærkt udpræget, saa
at ,mesarch" her bliver heldigere. I denne samme Afhandling
foreslaas Udtrykket ,,endarch" [som vi have anvendt ovenfor] for
første Gang; det er dannet af Scott, som ogsaa i sin Lærebog %)
fra 1900 anvender mesarch, endarch og exarch, uden at man egenlig
her han se, hvem disse Udtryk skyldes. Angaaende Forfattere,
som efter dette Tidspunkt have beskæftiget sig med den mesarche
Leipzig, 1884) er det derfor meget paafaldende, at han ikke nævnes,
lige saa lidt som det nævnte Udtryk synes Forfatteren bekendt. Han
beskriver i det hele taget Hadromet ganske urigtig, ja synes end
ikke at kende de Barys Haandbog. Det kan for øvrigt i Parenthes
bemærkes, at heller ikke Wettstein (Handbuch d. syst. Botanik, II,
1 Theil, 1903, p. 121), der dog er af allernyeste Datum, synes at kende
in terminologiske Betegnelser, som anvendes om disse Emner; det,
n anfører om Cykadékarstrængene, er i og for sig rigtigt, men ikke
mani, hvilket er saa meget mere forunderligt, som Bennettit-
aceerne i den Henseende ere korrekt beskrevne ;
1) Archives Bot. du SE de la France, p. 237.
2) Einleitung in die Phytopalaeontologie, p. 263.
ml; 5 Te den Bau u. ÆBen Verrichtungen der Leitungsbåhnen, 1891:
" i. Phildé Transaet. Roy. Soc., vol. 186, 1895 B, p. 703.
5) Transact. of the Linn. soc., 2d ser., vol. V, p. 301; (fr. især pl. 28,
fig. 3, som har megen Lighed med Rhizophora).
$) Studies im fossil Botany, p. 137, Anm.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening. 1905. 11
162
Struktur og anvendt Betegnelsen, kunne nævnes Scott!), Wors-
dell?), Jeffrey?) [cfr. især hans Fotografi 43, Tab. VI af
Lyginodendron (= Lyginopteris Potonié [Lehrbuch d. Pflanzen-
palaeontologie, 18997)]; i 1903 har Enrico”) givet os Cycadé-
Hadromets Udviklingshistorie, og endelig kan nævnes Matte's%)
Undersøgelser fra 1904 [cfr. dog Worsdell's -Bemærkninger
hertil?)] samt Lyon's”) Arbejde over Ginkgo fra samme Åar.
Det er ikke alene hos Cycadeer, Ginkgoaceer og uddøde Kryptogamer
[Bennettitaceer, Cordaitaceer], vi finde mesarche Hadrompartier ;
ogsaa nulevende Karkryptogamer besidde saadanne, saasom Osmunda
cinnamomea. [cfr. Jeffrey, 1. c., p. 124 og Tab. 3, Fig. 23,
Faull8), derimod ikke O. regalis (cfr. Strassburger?),
Zenetti!?)] og Bladkarstrængen hos Isoétes [oprindelig set af
Russow (Vergl. Untersuch., Tab. XI, Fig. 27), senere "undersøgt
af Kruch")),
Denne ejendommelige Hs at altsaa de første ig
snævreste) Kar anlægges i Midten af Prokambiet, ;medens: Meta-
hadromets Uddannelse skrider ud derfra til alle Sider, er det jo
1) Anat. characters em by the peduncle of Cycadaceae (Ann. of
Bot., 1897, vol. XI, p. 399; cfr. hermed fig. 106 (af Stangeria) i gi
Bog, p- 316). Fremdeles: FSR i British Associations Report, 1
p. 945,. (Poroxylon og Cordait
?) The vascular structure of DR SER of the Cycadaceae (i Ann.
of Bot., XII, 1898; p. 203); cfr. hertil Stopes i Flora 1904, p. 485,
mt Worsdell: Berichtigung i Flora 1905, p. 381.
») jan and development of the stem in the Pteridophyt. and Gym-
nosperms (Philos. Transact., vol. 195 B., p. 136; 1903).
4) Sviluppo del fascie vascol. d. foglie d. Cye. [Ann. di botan., vol. I, p. 109].
5) Recherches sur Tappareil libéro-ligneux des Cycadées. Diss. Caen, 1904.
6) The new Phytologist, vol. VIII, 1904, p. 247.
7) The embryogeny of Ginkgo G ae Bot. Studies, vol. HI, 1904;
pag. 284, og fig. 59].
8) Anatomy of the Omsndkes [Botan. Gazette, vol: 32, 1901; pag. 388,
samt tab. XVI, figg. 5 og 17]. Fænomenet er her set, men ikke
udtrykkeligbe nævnt.
?) Bau und Verrichtungen der Jens are, Jena, 1891, p: 448.,
10) Botanische Zeitung, Originalarb.,
11) Istologia ed istogenia del fascie jane delle fogtie di Isoétes; É
Malpighia, vol. IV, 1890—81; p. 69, og især tab. I, fig. 2].
|
163
netop, vi finde hos de to ovenfor behandlede Rhizophora-Arter ;
angaaende den tredje, Ra. conjugata L., kunne vi fatte os i Kort-
hed, da den:i den Henseende ganske ligner de to andre; der ér i
dens Rodparenkym, som er noget mere storcellet, men i øvrigt er
udstyret med ganske de samme sejbastagtige Trichoblaster, ikke
saa mange Phlobaphener, og Vævet er noget løsere med flere og
storre Intercellulærrum: Korklaget, hvormed Barken er beklædt, er
mægtigere og Stencellegrupperne noget stårre. Især er denne Arts
Rødder let kendelige ved -deres meget tydelige Endoderm,: af hvis
(paa Tværsnit)' rektangulære eller kvadratiske Celler mange have
noget fortykkede Vægge (svage O-Skeder), medens de mellem-
liggende ere de sædvanlige, tyndvæggede med (især paa Snit, der
ere klarede med Klornatron og Glycerin). fremtrædende, forkorkede
Radialvægge. Paa de Støtterødder, som håve staaet til- min
Raadighed, var det udadvendende Metahadrom langt stærkere ud-
viklet end det øvrige, et Forhold, som kun sjældnere findes hos de
to andre, ovenfor beskrevne Arter; ofte syntes det mig, som om
Udviklingen kunde være endarch; i hvert Tilfælde kan det. indre
Metahadrom være indskrænket til eet å to Kar... Medens Kar-
strængene hos' Ra. Mangle og mucronata som. oftest eller dog
meget hyppig have to Leptompartier, er eet saadant Regelen hos
R. conjugata; imellem " Karstrængene. findes ligesom hos de to
andre Arter kun een Leptomstræng, men den kan være temme-
lig tyk.
Naar Tykkelsevæxten begynder, sættes hos alle tre Arter det
Kambium, som befinder sig i Karstrængene, først i Arbejde, men
slutter sig meget snart til det: lidt senere indenfor det interfascicu-
lære Leptom. opstaaende Dannelsesvæv. Sejbastudviklingen har
samtidig grebet noget mere om sig, og hos Rh. Mangle og
mucronata indesluttes til sidst det primære Hadrom saa meget i
dette Væv, at det paa Tværsnit bliver vanskelig iagttageligt. For
øvrigt udformer Tykkelsevæxten sig paa den af Warming skildrede
Maade; og den skal derfor ikke nærmere forfølges her; der dannes
ingen Pericykelkork.
mm
164
Det vil have sin Interesse at undersøge Kimrodens Anatomi;
Warming!) skriver om den: ,,In der kleinen Radicula scheint
keine wesentliche Ånderung im Bau statt zu haben"; dette maa
betyde: i Sammenligning med den hypocotyle Stængels Bygning
denne har jeg forøvrigt funden ganske, som af Warming skildret.
Kimroden er utvivlsomt ganske funktionsløs; den er overordentlig
lille; paa de tre Kimplanter af R. Mangle, som have staaet til
min Raadighed, har jeg ikke kunnet anslaa dens Længde til mere
end 2, håjst 3 Mm. Den afviger i sin Anatomi baade fra Støtte-
rødderne og fra Hypokotylet og er meget lig en normal Rod;
Hadrom og Leptom afvexle med hinanden, men hint er indskrænket
til to å tre Kar, ja endog til et eneste. En Endoderm er ikke til
Stede, og det kan forekomme, at der mellem to Hadrompartier
(om ,,Straaler” som i en almindelig Rod kan her ikke godt tales)
findes to Leptompartier, men saa mange, som vi træffe i Hypokotylet
mellem to af dets (kollaterale, aabne og endarche) Karstrænge,
hvor jeg har set indtil elleve, fandtes ikke paa mit Materiale.
Endnu fortjener et sidste Spørgsmaal, som kunde paatrænge
sig, et Par Ord. Vi kende indtil Dato ingen anden Rod med en
Bygning som den, vi ovenfor saa fandtes hos Støtteroden. Man
kunde med rette spårge, om denne da virkelig er en Rod; herpaa
mener jeg at maatte svare ja, ti den har endogen Oprindelse og
er forsynet med en Rodhætte, men iblandt de afvigende Rod-
strukturer er Støtterodens unægtelig meget mærkelig. Tiden vil nu
vise, om vi paa andre Steder, muligvis blandt Rhizophora'ens
Slægtninge Myrtiflorerne, skulde træffe den mesarche Hadromudvik-
ling; foreløbig kendes den, som ovenfor udviklet, aldeles ikke hos
Angiospermerne.
Universitetets botaniske Laboratorium, Marts 1905.
1) 1. €., pag. 545.
Figurforklaring til Tab. V.
Figurerne ere med Undtagelse af Fig. 1, som er rent skematisk, teg-
nede med Abbes camera clara efter Zeiss Ocal. E:Ooh: DD
Fig. 1. Et lille Stykke af en Støtterods Tværsnit af Biol Mmue
nata Lam. Skematisk for at vise Lednings- og Styrkevævets Tape:
grafi. end. — Endoderm; s —= Sejbaststrængene Sae Hadrom-
strængenes Inderside; h == Hadrom; k = Kambium; I —= det til
Hadromstrængene knyttede Leptom; pp — det Een Ree Leptom.
Roden er i AE SS primært Stadium; Tværsnittet er taget ca.
11 cm. fra Rodspidse
Figg. 2 og 4. Skrnner ar E kollaterale Karstrænge fra Støtteroden va
Rhizophora mu Lam. i primært Stadium. I Fig. 4
Fadroperhsk RE AR indtegnet.
Figg. 3 og 5: Som rysænvend men af Rhiz. Mangle L. Karstrængen
i Fig. 3 har to Leptompart
I de fire sidste Figurer betyder:
det primære Hadroms ,metaxylem" ; f,mesarche" Primærhadrom.
&æ — Protohadromkar lone sjymennnsled de udgår tilsammen det
sb — Sejbastceller (,,Idioblasterne'').
I Rummet indeni den buede Linie, som begrænser Karstrængen
indadtil i Figg. 3, 4 og 5, udvikles de mægtige Styrkevævsstrænge, som i
Fig. 1 betegnes ved s.
554 on
jk be:
åg: aars
AL bg
É;
) Srmb: EA
f Åge;
i LØ
arti
Fuglene ved de danske Fyr i 1904.
22de Aarsberetning om danske Fugle.
Ved
Herluf Winge.
Med et Kort.
I 1904 indsendtes fra 32 af de danske Fyr til Zoologisk
Museum 620 Fugle af 56 Arter faldne om Natten i Træktiden. I
det hele var der faldet langt over 700 Fugle.
De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Blaavands Huk, J.
C. Ryder, Fyrmester (Sendinger fra 15 Nætter);. Vyl Fyrskib,
N. Kromann, Fører (fra 15 Nætter); Horns Rev Fyrskib, J.
Jensen, Fører (23); Lodbjerg, F. Frich, Fyrmester (13); Hanst-
holm, H. Roed, Fyrmester (6); Rubjerg Knude, J.H.S.Deichmann,
Fyrmester (1); Skagen, M. G. Poulsen, Fyrmester (3); Nordre
Røn, P. A. Larsen, Fyrmester (2); Læsø Trindel Fyrskib, J.
Vestbo, Fører (10); Læsø. Rende. Fyrskib, S. Severinsen,
Fører (13);:- Kobbergrund Fyrskib,… C. Knudsen, Fører (11);
Anholt Knob Fyrskib, J. C. Jeppesen,: Fører (29); Anholt, J.
P. Nielsen, Fyrmester (1); 'Schultz's Grund Fyrskib, P. Larsen,
Fører (9); Hjelm, H. J. Henningsen, Fyrmester. (11); Stetter-
hage, E. Østerberg, Fyrmester (1); Thunø, C. Kjeldsen,
Fyrpasser (1); Sejrø, A. M. Dam, Fyrmester (2); Vestborg, P. F.
Køhler, Fyrmester (1); Nakkehoved, W. Schultz, Fyrmester
(1); Drogden Fyrskib, L. Lauritzen, Fører (5); Stevns, L.
Wedén, Fyrmester (6); Romsø, F. Andersen,. Assistent (1);
Sprogø, L. Buch, Tilsynsførende (5); Helholm, D. Holst, Til-
(1904.)
synsførende (1); Omø, S. U. Hansen, Fyrmester (1); Hov, H.V.
0. Westermann, Åssistent (2); Tranekjær, H. C. Thislund,
Fyrmester (1);
Hammershus, E. Wielandt, Fyrmester (1); Dueodde Nordfyr,
W. Lund, Fyrmester (1); Gjedser Rev Fyrskib, H. Gommesen,
Fører (18).
De Fugle, der indkom, vare:
I
168
Skjoldnæs, gik i Baadene og
roede ud paa Søens dy hu e Parti.
Her blev først "minus thermiske Forhold gennemgaaet og med et
modificeret Negretti-Zambras Vendethermometer blev en Lenspege smede
fra Bund til Overflade taget. En meget tydelig Thermoklin paavistes
dennes Forskydning i Aarets Løb og Aarsagerne til dens RESEN orntalie.
Det fremhævedes, at Haldsø af alle danske Søer var den, somst
fulgte Kagningernl i Lufttp. Vandets Gennemsigtighed SENDE med
den Forelske Skive; et Par Bemærkninger om Søvandets Farve fremsattes,
men Tiden var da udløben. Middagen indtoges Kl. 41/2.. Om Eftermiddagen
oretoges en mindre Excursion til den fremspringende Halvø i Haldsø.
I et af Tilløbene til Søen paavistes en Del Insekter: Calopteryx, Simulium,
endvidere Ancylus 0. a.
om Morgenen gik Deltagerne alle i Baadene. I Læ ig Skoven
gaves en almindelig Oversigt over Ferskvandets Plankton. Deli
un n vi:
— diatomeer, der i i April — Maj danner Hovedbestanden af Søens Plankton,
X
endvidere at Bundaflejringerne blev grovere ind imod Land, og at alle
Molluskskaller manglede totalt i Prøven fra dybt Vand. Bagri ebet Skal-
bælte Under Roningen hjem æn Vegetationsbælterne, og
deres ringe Udbredning i Haldsø fremhæve
m FEftermiddagen gik Turen til Hades nordvestlige Del. Der paa-
her en hel Del af de Dyreformer, der karakteriserer vore større Søers
Leone (Hydropsyche, Neritina, Planarier, SS Ra, er 0. a.), rank:
fandtes Fredericella, Paludicella, Plumatella - Arter I Afløbet fra
Haldsø iagttoges Simulier, Aner. store Plader af alba 0. å.
Deltagerne havde Lejlighed til at iagttage det rindende Vands strakt-
leddede Vegetation, sinn s Blomstring under Vand med Luftblærer
i Blomsterne etc. I et udtørret Parti af ea) udgravedes dernæst Partier
af en nylig funden lan Diatomejordaflejrin
Hr. Jægermester Krabbe til Hald med Fre gjorde Foreningen den
Ære at deltage i Excursionen og det derpaa følgende Aftensmaaltid.
n l0de Morgen gav Dr. Krogh, dér havde medtaget sit Apparat til
lllgperlest af Vandets Kulsyre, en Meddelelse om Kulsyrespændingen i
Søernes Overflade og den Vexelvirkning med Atmosfæren, hvorpaa Kalk-
aflejring beror. Forholdene i Hald Sø syntes efter de faa foretagne Be-
+ i
e kni a
Maaden, hvorpaa de piber Kalkaflejringer i Søen ved Organismernes
Hjælp speed; da saadanne Aflejringer næsten ganske manglede i det
Terrain, hvori man færdedes
Efter Indbydelse fra Fr Jægermester Krabbe og Frue samledes Del-
tagerne Kl. 81/» Morgen til The paa Hald Herregaard. Fra 91/>—12 havde
enhver Lov til at foretage, hvad han ønskede. Tiden benyttedes til et Be-
søg i Hald Egeskov, hvor man under Hr. Cand. ren gå C. me Ledelse
besaa et stort Angreb af 7% stabilis
View., hvilken sidste Arts" Lartbr næsten alle var pop med Regiklk
made) Man havde ogsaa her Lejlighed til at lære den sjældne Bladruller
ttelabus curculionides og dens Biologi at kende. Her mdrs: end-
vre to Cicader, Larver af Macropsis lanio L. og en Deltocephalus (vist-
nok breviceps Kb.), der forekom i stort Antal, med Udvæster, dej indeholdt
ektoparasitiske Snyltehvepselarver af Dryinus-Gruppen
Efter Frokosten kørtes med Vogne til Viboljesernes; hvor man straks
gik i Baadene. Der var ved Omtalen af Haldsø særlig fremhævet, hvor-
mede sig de alpine Søers Natur. Viborgsøerne omtaltes nu so
" paa almindelige danske lave Søer mE> bots rene, mann med høj
Sommertemperatur, overmaade ringe Gennemsigtighed og uhyre Plankton-
kvantiteter særlig af blaagrønne pers Søen var dækket af Vandblomst,
og Vandblomstfænomenet blev nærmere omtalt. Bundprøver optoges, 08
et rigt Materiale af Molluskskaller toges paa 2—3 Meter Van!
"Fra Kl 5—6 besaas Domkirken, hvorpaa Deltagerne samledes paa Latin-
SEEDEDE ASE TALER 0
ERE ERE NEED løg
XI
skolen, hvor der ved Adjunkt Mortensen's Bistand og Velvilje var opstillet
8 Mikroskoper, under hvilke Bundprøver, Leptodora hyalina, Plankton-
prøver etc. var fremlagt.
havde været Meningen paa Basis af indfanget Materiale at omtale
Planktonets 'Femporalvariationer, fremsætte en Del Bemærkninger, som dels
var glemte, dels Tiden ikke havde tilladt at medtage samt endelig i et
lille afsluttende Foredrag at samle Billedet af, hvad man paa egn engen
havde set. Det var dog nu ikke muligt Fm før Rens Afgan
holde alle Deltagerne samlede, og Planen maatte opgives. — En Del :
Deltagerne vendte tilbage til Bækkelund og raads morr Dig en Udflugt
til Karupaa.
Hr. Fisker Chr. Lybæk havde efter Anmodning deltaget i alle Ex-
cursionerne; hans store Kendskab til Søerne kom paa mange Maader Sel-
skabet til Nytte. Som en Erkendtlighed for, hvad Foreningen kom til at
skylde ham, sendtes ham, foruden en Del Fotografier fra Hr. Fotograf Rrise,
Troels serDeg Dagligt Liv i Norden, en Bog, som han havde hørt om
og ønske
Blaa bør ikke sluttes uden en Tak til Hr. Jægermester Krabbe
til Hald og Frue for al udvist Imødekommenhed og Gæstfrihed under Op-
holdet. C. W.-L
Den 9de September. Excursion til Lyngby, Furesø og Hareskov.
mne: Vid Land- og Ferskvandsbløddyr. Leder: Mag. sc
R. H. Stam
Fra Lyngby begav Deltagerne — ialt 23 — sig til Frederiksdal, idet
nl lagdes ad Prinsessestien langs med Lyngby Mose. Her
kratagtige Vegetation langs Stien de to Arter Havesnegle (Helix
an hen og hortensis), en enkelt Voldsnegl (Helix pomatia), den haarede
Helix hispida, ping (Limax agrestis) samt den almindelige Rav-
snegl (Sueccinea putris); i Mosens sumpede Bred Sbeleke pumila; størst
Udbytte gav dag gum Søen og de mure ler sr og Grøfter i
Mosen, hvor Topsnegl (Limnæa stagnalis), Øresnegl (L. auricularia),
L. palustris, fem forskellige Arter af Skivesnegle, vig venstresnoede Physa
fontinalis, den albueskælagtige Acroloxus (Ancylus) lacustris, de to Arter
af Bithinia samt den store Bønnemusling (Sphærium corneum) var til
Stede i rigelig Mængde. Nær Frederiksdal i Fæstningskanalen Kndha
endelig saavel Dam- som Malermuslinger.
Paa Vejen fra Frederiksdal til Furesøens Bred gjordes et kort Ophold
ved de smaa Afvandingsgrøfter paa Engen ved Hjortholm; disse, som delvis
Peregra samt den lille Musling Pisidium obtusale. Et Par smaa, men
ejendommelige Snegle (Planorbis nautileus og nitidus, Valvata macro-
stoma) fremkom dernæst ved Undersøgelsen af den Mosestrækning, som
har dannet sig i Ly af Sivkanten paa Søens sydøstlige bider Her frem-
viste Dr. Wesenberg-Lund en meget karakteristisk Bundprøve, tagen faa
Dage i Forvejen paa c. 5 M.s Dybde; den bestod næsten ulokkonde af
XII
Skaller af Valvata antiqva. Iøvrigt var desværre den Dag intet Udbytte
at vente paa Søens aabne Bredder, da Vandet ved Paalandsstorm var oprørt
og grumset; af Dammuslingen (Anodonta cygnea) og Malermuslingerne
(Unio tumidus og pictorum) maatte man derfor nøjes med de døde Skaller,
som i suger fandtes paa Bredden indenfor Tagrørbræmmen nær Hare-
skov; toges ogsaa et Par for saadanne Steder mee Land-
svagt " Hiv nitidus, Pupa antivertigo og Succinea elegans).
paa dette Sted findes indenfor Sivene moseagtige Partier; i Øjeblikket var var
ganske vist alt Vand forsvundet herfra, men om det rige Bløddyrliv kort
i Forvejen vidnede tilstrækkeligt saavel talrige tomme Skaller af den store
Skivesnegl (og enkelte Stykker af den venstresnoede, spidse Aplexa hyp-
norum) som navnlig de mange Vaarfluerør, der næsten udelukkende vare
byggede af smaa Snegle, især Valvata cristata og Bithinia ventricosa.
I god Sammenhæng med Stedets til Tider meget fugtige Beskaffenhed stod
endelig Forekomsten af vor mindste Lungesnegl Carychium minimum.
Fra selve Søen maa endelig nævnes den saa karakteristiske Neritina fluvia-
tilis, der sammen med sine Æggekapsler er at finde saa at sige paa hver
Sten es a lavt Va ==.
f Landsnegle optræder i de nær Furesø liggende Dele af Hareskov
en hel Række SEE REE: Former; paa Træstammerne findes saaledes
ikke mindre end fire Arter af den venstresnoede, højspirede Slægt Clausilia,
fremdeles den ligeledes forlængede, men højresnoede Ena obscura, endelig
den fladtrykte Helix lapicida med sin skarpt afsatte Mundingsrand. Blandt
Skovbundens Beboere bør nævnes den flade Helix rotundatus, som navnlig
er almindelig i Træstubbe, den store nøgne, plettede Limax maximus,
der ligeledes ofte skjuler sig paa lignende Steder, samt forskellige smaa
Former (Helix nitidula, alliaria, fulva 0.s.v.): blandt disse vakte natur-
ligvis H. alliaria særlig Opmærksomhed paa Grund af sin stærkt løg-
lugtende Slim.
Endnu besøgtes i Bøndernes Hegn et Par Smaadamme, som dog ikke
gav noget videre nyt, hvorefter man med Damphbaaden vendte tilbage til
Lyngby. ; R:H-8
Den Schibbyeske Præmie.
Præmien for Aaret 1905 tildeltes Museumsinspektør, Mag. sc. C. H.
Ostenfeld for Afhandlingerne: ,Zur Kenntnis der Apogamie in der Gattung
Hieracium" og ,Weitere Hel trige zur Kenntniss der Fruchtentwickelung
bei der Gattung Hieracinm
Præmien for Aaret 1906 tideltes Dr. 4. €. Johansen (300 Kr.) for Af-
handlingerne: ,Om den fossile snyd Molluskfauna i Danmark og dens
Relationer til Forandringer i Klimaet. I. Land- og Ferskvandsmollusk-
faunaen" og ,Om Temperaturen i Dadiikk og det sydlige Sverig i den sen-
glaciale Tid"; samt Cand. mag. É. Nørregaard (200 Kr.) for Afhandlingerne:
»Dolomitforekomsten ved Faxe" og ,Om saakaldt Arragonit og Straalkis
fra danske Aflejringer",
Studier over Danmarks rhabdocøle og acøle
Turbellarier.
Af
August Brinkmann.
Forord.
Det foreliggende Arbejde er fremkommet som Besvarelse af
et Prisspørgsmaal, fremsat af Københavns Universitet (Decbr. 1902);
man ønskede en Redegørelse for vore rhabdocøle -og acøle Turbel-
lariers Anatomi, Systematik, Biologi og Udbredelse.
Undersøgelsen blev prisbelønnet og publiceres her i omtrent
. samme Skikkelse, som den havde, da den blev indleveret til Be-
dømmelse (Novbr. 1904); Ændringerne ere ganske overvejende. af
rent redaktionel Natur.
Saavidt. muligt har jeg taget Hensyn til de forskellige Sider
af Spørgsmaalet, som skulde belyses; det kunde ikke -desto mindre
maaske synes, at den faunistiske Side er stedmoderligt behandlet.
Det viste sig imidlertid hurtigt, at to Aar var en altfor ringe Tid
til at gennemføre en systematisk Undersøgelse af alle Landets
Egne, da een enkelt Exkursion til en Pyt, Dam eller Sø langtfra
giver alt, hvad man kan finde, men at endogsaa et større Antal
Årter kunne undgaa Opmærksomheden. Hertil kommer endvidere,
at Studier over Dyrenes Biologi nødvendiggøre talrige Exkursioner
til samme Lokalitet. Jeg har imidlertid søgt at studere saa for-
skelligartede Lokaliteter som vel muligt, og Resultatet — 56 rhab-
docøle og acøle Turbellarier — vidner tilstrækkeligt om, at vi
næppe kunne vente nogen større senere Forøgelse af Faunaen.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1906. 1
2
Da Danmark ikke danner noget fra Nabolandene i dyregeografisk
Henseende afsondret Omraade, saa kunde man ikke vente, at en
Undersøgelse, foretaget efter Brauns i Livland, Dorners i Øst-
preussen, Attems” paa Helgoland, Zadharias' i Holsten og Lu-
thers i Finland, skulde bringe nye Former; dette har heller ikke
været Tilfældet, de ere alle tidligere beskrevne, om end for manges
Vedkommende meget ufuldstændigt.
Jeg skal her omtale nogle enkelte Forhold vedrørende Ar-
bejdets Plan. ;
Synonymlisterne gøre ikke Fordring paa at være fuldstændige,
de ere kun førte tilbage til Graffs Monografi (1882), og det af
en dobbelt Grund; dels vilde de fylde ganske urimeligt, dels er
Synonymien yderst tvivlsom for en Mængde af de Arter, der om-
tales i ældre Arbejder. Synonymien for de danske Arter vil man
finde behandlet i et særligt Kapitel.
Former, som ere nye for vor Fauna, ere betegnede med en
Stjærne. Datoerne, der findes anførte ved Findestederne, betegne,
naar intet andet angives, den første Excursion, paa hvilke Arten er
fundet. Dersom en Art er almindelig, findes kun et Udvalg af
Findesteder opførte. Endelig ere alle citerede Figurer skrevne med
"lille f. (fig.), medens mine egne ere betegnede med F. (Fig.).
Tavlerne ere delvis bekostede af Japetus Steenstrups Legat.
Til Slut vilde jeg gærne benytte dette Sted til at sige Dr.
Wesenberg-Lund Tak for den Beredvillighed, hvormed han i de
sidste Somre har stillet en Arbejdsplads til min Raadighed i den
ferskvandsbiologiske Station ved Furesøen; det kan ikke stærkt nok
fremhæves, hvor stor Betydning denne Station har for enhver Un-
søger af vor Ferskvandsfaunas Biologi.
København i April 1905.
August Brinkmann.
EET TE REE ERE TT NES ES RET SN TY f
NOS SR REESE OS ER 2 ENS
EEN NE Eg STAN RE ES SEE SENEST SNE LESS)
1773.
1776.
1788.
1820.
Literaturfortegnelse.
Miiller, O. Fr.: «Vermium terrestrium et fluviatilium 0. s. v.…. Vol.
primi pars altera, Havniae et Lipsiae.
Miller, O.Fr.: -Zoologiae danicae firddromas …… 4" Havniae.
.221—223 og p. 282.
Miller, O. Fr.: ALS danica». Udgaven 1788—1806. 4. Vol.;
heri se vare ÅAbildg Å
Fabricius, O.: «Forts kk af nye zoologiske Bidrag VI». Nogle
lidet Fr R og tildels nye Fladorme (Planariae). Kgl. d. vidensk.
Selsk. Skrifter. 1820 (udkom 1827).
Digés, A.: «Recher! TROR sur F'organisation et les mæurs des Pla-
nariées». Ann. des Sec. naturelles. 1. sér. Tom. XV. Paris.
Digés, A,: Apergu de quelques observations nouvelles sur les Pla-
naires at plusieurs genres voisin", ibidem ér, Tom. XXl.
” Ehrenberg, Chi Gi in ch og Bird berg: »Symbolae
physicae«. Animalia evertebrata exclusis insectis recensuit Dr. C.
G&G Ehrenberg. Serie 1 (citeret e
Dugés, A.: «Description d'un nouveau Bodpllyte; voisin des Both-
riocéphales (Catenula Lemnae)». An. des. Sc. nat. 1. sér. Tom. XXVI.
. Ehrenberg, Chr. G.: «Zusåtze zur Erkenntniss grosser organischer
Ausbildung in den kleinsten thierischen Organismen». Abh. d. kgl.
Akad. d. Wissensch. zu Berlin. 1885 (udkom 1837).
Ørsted, A.S.: «Forsøg til en ny Classifikation af Planarierne (Pla-
nariea: Diigås) grundet paa SE SNE ENDE TE Undersøgelser».
Krøyers Naturh. Tidskr. Tom
Ørsted, A.S.: «Entwurf einer systematischen Eintheilnng und
speciellen Beschreibung der Plattwirmer auf mikroskopische Unter-
. Havniae.
Ørsted, A.S.: »Fortegnelse over Dyr samlede i Christianiafjord
ved Drøback fra 21,—24, Juli 1844». Krøyers Naturh. Tidskr. Tom I
(1844—45). |
Kålliker, A.: «Lineola, Chloraima, Polycystis, neue Wurmgat-
tungen und neue Arten von Nemertes+. Verh. d. schweizerischen
naturf. Gesellsch. 29. Versammlung zu Chur. 1844 (udg. 1845) (cit.
efter Graff). :
Schmidt, O.: -Die rhabdocoelen Strudelwiirmer des siissen Was-
sers». Jena. ; '
"Leydy, I: «Contributions to helminthology». Proceed. Acad. Philad.
"Vol. V. p. 349.
1+
1861.
1870.
1873.
1873.
1874.
1875.
1875.
1878.
1878.
1879.
4
. Busch, W.: «Beobachtungen iieber Anatomie und Entwicklung
einiger BEER Seethiere».
Berlin.
. Schultze, M.: «Beitråge zur Naturgeschichte der Turbellarien».
Bror
. Schmidt, O.: «Neue Rhabdocølen aus dem nordischen und dem
adriatischen Meere». Sitzber. d. mathem.-naturw. Classe der K. K.
Akad. d. Wissensch. zu Wien. Bd. IX.
. Schmidt, O.: «Die rhabdocålen Strudelwirmer aus den Um
mge-
bungen von Krakau». Denkschr- d. mathem.-naturv. Classe d. Akad.
d. Wissensch. zu Wien. B. XV, ;
Schmidt, 0.: «Untersuchungen iber Turbellarien von Corfu und
Cephalonia, nebst Nachtragen zu friiheren Arbeiten». Zeitschr. f.
wiss. Z0ool. Bd. XI.
Diesing, K. M.: «Revision der Turbellarien, Rhabdocålen». Sitzber.
d. Akad. d. Wiss. zu Wien. B. XLV
Claparéde, Ed.: «Recherches anatomiques sur les Annélides,
Turbellariés, Opalines et Gregarines observés dans les Hebrides».
Memoires de la Societé de Phys. et d'hist. nat. de Genéve. Tom. XVI
(cit. efter Graff).
Mecznikow, E.: «Zur Naturgeschichte der Rhabdocoelen». Arch.
f. Naturgesch, 31. Jahrg. Bd. 1.
Ulianin, W.: Russisk Titel (Die Turbellarien der Bucht von Se-
bastopol). Ber. d. Vereins d. Freunde d. Naturw. zu Moskau. he
af Leucart i «Bericht iber die Fortschr. i. d. Bfalaners d.n
Thiere». Arch. f. Naturgesch. 37. Jabrg. Bd. II. 1871.
Beneden, Ed.van: «Étude zoologique et anatomique du genre
Maoroetomnm, et description de deux espéces nouvelles». Bull. Akad.
roy. de Belgique. 2. sér. Tom. XXX.
Hallez, P.: "Observations sur le Prostomum lineare Oe». Arch.
Zool. exp. Vol. 12. Paris
Schneider, A.: «Unt Abe bRA gen iber Plathelminthen». 14. Jah-
resber. d. OBerhede. Ges. f. Natur- u. Heilkunde. Gieszen 1873. (Re-
ferat efter Graff 1882, Bresslau 1903 og Luther 1904.)
MIntosh, W.C.: «On be invertebrate marine Fauna and Fisches
of St. Andrews». Ann. and Mag. of nat. hist. 4. sér. Vol. XIV.
De Mann, I.G.: menes der tot dusverre in de zoete Wateren
van Europa waargenomen Turbellaria». 1. Del. Tijdschrift d. Nederl.
dierk. Vereen.
De Mann, I.G.: «Geocentrophora spyrocephala mn. Bos per,
eene landbevonende Rhabdocoele». 2. Del, ibidem.
Jensen, O.: «Turbellaria ad litora Sorel occidentalis". Bergen.
Meresehkowsky, K. S.: «Ueber einige neue Turbellarien des
weissen Meeres». Arch. f. Naturgesch. 45. Jahrgang. Vol. I
Hallez, P.: «Contributions å Vhistoire naturelle des mberbellsisk
Lille. Travaux de VInst. zool. de Lille et de la St. mar. de Wime-
reux. Vol. Il
1890.
. Båhmig
. Levinsen, G.M.R.: «Bidrag til Kundskab om Grønlands Turbel-
lariefauna». Vidensk. Medd. f. d. naturh. Foren. i Kbhvn.
i heden EN .: «Vorlatifiger Bericht tiber die sakserne der
i sche
Brunnen von Prag, nebst Bemerkungen uber einige einheim
Arten». Stbiber: d. kgl. båhmischen Ges. d. Wiss. Jabhrg. 1879 fed.
Pra
g 1880). :
. Graff, L. von: «Monographie der Turbellarien». I. Rhabdocålida.
Leipzig.
Vejdovsky, F.: «Thierische Organismen der Brunnenwåsser
pg rags».
Diiplessis-Gouret, G.: «Rhabdocéles de la faune profonde du
Lac Léman.» Arch. de Zool. exp. et gén. 2. sér. Vol.
. Braun, M.: «Die rhabdocéliden sn nen Tiflandie. Arch. f. d.
Naturh. Liv-, Ehst- n. Kurlands. Ser. 2.
Sillimann, W.A.,: «Beobachtungen Riu die Siisswasserturbella-
rien Nordamerikas». Zeitschr. f. wiss. Zool. Vol. X
. Zacharias, O.: «Das Wassergefåssystem bei Miarobtoms lineare».
Zool. Anz. Vol. VIII.
g, L.: «Untersuchungen iiber rhabdocåle Turbellarien. I.
Das Genus Graffilla». Zeitschr. f. wiss. Zool.
Vol. XL
. Delage, Y.: «EÉtides histologique sur les Piatisires magen
ig.
coeles Acoeles». Arch. de Zool. exp. et gén. 2. sér. Tom
. Zacharias, O.: «Ergebnisse einer zoologischen esse in das
perron] ler und Riesengebirge». Zeitsehr. f. wiss. Zool. Vol. XLIIL
Jaw wsky, A.: «Vorlaiifige Ergebnisse als Beitrag zur Kennt-
niss der nbilomis von Mesostoma personatum. O. Sch.». Zool. Anz.
NOE X.
Sekera, E.: «Ergebnisse meiner Studien an Derostoma typhlops=-.
Zool. ke
. Landsberg, B.: tede pre ryrneengg Microstomiden-. Programm
d. kgl. Gymnasium zu Allen
Rywosch: «Ueber die nblakenelkekelidles und den Bau der
Geschlechtsorgane der Microstomiden». Zool. Anz. Vol. X.
. Zacharias, O.: «Zur Kenntniss der pelagischen und littoralen
XLV.
Fauna norddeutscher Seen». Zeitschr. f. wiss. Zool. Vol
Sekera, E.; «Beitråige zur Kenntniss der Siisswasserturbellarien >».
Sitzber. d. Båhm Ges. d. Wiss. Prag.
Bohmig, L.: »Mitiusto toma papillosum». Zool. Anz. Vol. XII.
Vogt u. Yung: «Lehrbuch der praktischen vergl. Anatomie». Vol. I.
. Wagner, Fr. von: Zur Kenntniss der as feekednkde Fort-
pflanzung von Microstoma». Vorl. Mitth. Zool. Anz. Vol. XIL
. Lippitsch: «Beitråge zur Anatomie von Derostoma unipuncetatum ».
Zeitschr. f. wiss. Zool. Vol. XLIX. >
Wagner, Fr. von: «Zur Kenntniss der ungesehlechtlichen
Fortplanzung von Microstoma-. Zool. Jabrb. Abth. f. Anat. u-.
Ok Vol TV:
Bohmig, L.: «Untersuchungen iiber rhabdocole Turbellarien.
1890.
1891.
6
II. Plagiostomina und Cylindrostomina». Zeitschr. f. wiss. Zool.
Vol. LI.
Hallez, P.: «Catalogue des Turbellariés (Rhabdocoelides, Triclades
et Polyelades) du Nord de la France et de la Cote Boulonnaise».
Rev. biol. du Nord de la France. Vol. II.
Graff, L.v.: «Die Organisation der Turbellaria Acoela». Leipzig.
1891—92. BASKASIKE Q.: «Thier- und Pflanzenleben des Siisswassers».
-1892.
1892.
Mark, L.E.; -Polychoerus caudatus nov. gen., nov. spec.» . Festschr.
zum 70. Geburtstage R. Leuckarts. Leipzig.
Voigt, W.: «Das Wassergefåssystem von Mesostoma trunculum».
Zool. Anz. Vol. XV
« Ott, Hr xAÅ skid of Stenostoma leucops», ibidem
. Sekera, E.: «Einige emtknnge en iber das Waasergellasystem
der ilbedstoniden« ibi
. Gamble, F.W onani, to a knowledge of British Marine
SR
Tu rbellørig«. ie Journal. Vol. XXXIV. N
. Gamble, F.W.: «The Turbellaria of Plymouth Sound and the
Neigbourhood. Jour. of mar. biol. Assoc. Plymouth. Vol.
on I. p.
Fahaian. O0.: «Die Turbellarien der Vægebung von Basel»,
Keller, J.: «Die ungeschløchtliche Fortplanzung der Siisswasser-
turbellarien». Jenaische Zeitschr. f. Naturw. Vol. .
. Hallez, P.: Anden Udg. af Katalogen 1890
Giard, A.: -Contribufions a la faune du Pas de Calais et de la
anche». Compt. rendus de la Soc. de Biol. 10. sér. Vol. I.
. Vejdowsky, F.: «Zur Mr drenge Anatomie der Turbellarien».
Vo!
I og Il. Zeitschr. f. wiss. Zool.
Wesenberg-Lund, e. «Biologiske Undersøgelser over Fersk-
vandsorganismer». NL Medd. f. naturh. Foren. i Kbh
Woodworth, W.: «Report on the Turb bella” SE by the
Mischigan state fish Commission during Summers of 1893—94».
Bullet. of the Mus. of comp. Zool. at Harward College. Vol. XXIX.
Apstein, C.: »Das Siisswasserplankton».
Båhmig, L.: «Turbellarien Ostafrika's», i »Die Thierwelt Ost-
afrika's» IV. Lief. II u. III.
. Woodworth, W.: «On some Turbellaria from Illinois». Bullet. of
the Mus. of comp. Zool. at Harward College. Vol. XXIX.
. Fuhrmann. O.: «Nouveaux Rhabdocøelides marins de la Baie de
ir
Concarneau-. Arch. d'Anatomie mier, Tom.
. Attems, C.: «Beitrag zur Kenntniss der rhabdocoelen agnes
Helgulsuds…. Wiss. Meeresunters. herausg. v. d. Kom, zur Unters.
d. d. Meere». Kiel. Neue Folge. II. Bd. Hefte I
Duplessis-Gouret, G.: «Turbellariés des cantons de Vaud et
Genéve». Rev. Suisse de Z0ool. Tom. V
Volz, W.: «Ueber neue Turbellarien aus der Schweiz». Vorl. Mitth.
Zool. Anz. Vol. XXII.
Bresslau, E.: «Zur Entwicklungsgeschichte der Rhabdocålen».
Vorl. Mitth., ibidem. Vol. XXII.
Lampert: «Das Leben der Binnengewåsse
. Gamble, F, W,: «Fauna and Flora of mt Harbour Ireland».
Vol. 5.
Proc. of "ag R. Irish Acad.
Fuhrmann, O.: «Note sur les Turbellariés des environs de Genéve.
Rev. rene må Zool. Tom. VII.
. Lee-Mayer: «Grundzi ge der mikroskopischen Technik». 2. Ud.
. Volz, W.: «Contribution å V'étude de la faune turbellarienne de la
Suisse». Rev. Suisse de Zool. Tom. IX
. Dorner, G.: «Darstellung der Turbellarienfauna der Binnengewåsser
ser ren ser Schriften d. phys. åkonom. Gesellsch. Jahrg. XLII.
Graff, L, v.: «Vorlaufige Mittheilungen ueber Rhabdocoeliden».
I. «Die Gescliløchtsvorhålltnisde von Gyrator hermaphroditus».
Zool. Anz. Vol, XX
II. «Die Acélen von Flens Orotava, Bergen und Alexandrowsk».
ibidem.
Graff, L, v.: «Die Turbellarien als Parasiten und Wirte». Festsehr.
d. k. k. Karl-Franzens-Universitåt in Graz fir das Jahr 1902.
Graz
. Sekera, E.: «Erneute Untersuchungen ueber die Gechlechtsver-
bålltnisse der Stenostomiden». Vorl. Mitth. Zool. Anz. Vol. XXVI.
Sekera. E.: +Einige rn rs zur Lebensweise von Vortex helluo
(viridis. M. Sch.)», ibid
Zykoff, W.: «Ergånzungen zur Erkenntniss der Organisation von
Mesostoma Nasonoffii Graff». Bull. des Natur. de Moscon. 1903.
Bresslau, E: «Die Sommer- und Wintereier der Rhabdocålen
des sissen Wassers, und ihre biologische Bedeutung». Verh. d. d.
zool. Gesellsch. 13. Jahresvers.
……. Luther, A.: «Die Eumesostominen». I—II. Zeitschr. f. wiss, Zool.
LXXVII. Bd.
Wesenberg-Lund, C.: «Studier over de danske Søers Plankton».
Graff, L. v.: «Marine Turbellarien Orotavas und der Kisten Eu-
ropas». I. Einleitung u. Acoela. Zeitschr. f. wiss. Zool. LXXVIII Bd.
Undersøgelsesmethoder.
Det ligger i Sagens Natur, at jeg, hvor der som ved denne
Undersøgelse var Tale om at gennemgaa et stort Antal Arter og
Individer i et stærkt begrænset Tidsrum, ikke kunde indlade mig
paa en mangesidig Teknik, selv om der kunde være Omraader nok,
hvor en Forbedring af de almindelig benyttede Methoder vilde
være af Betydning, men maatte indskrænke mig til Fremgangs-
maader, som gave et brugeligt Resultat uden for mange mislykkede
Præparater, samt vare saaledes beskafne, at de tillode en Sammen-
ligning med tidligere Autorers Angivelser.
Den almindelig fulgte Fremgangsmaade var følgende:
Dyrene undersøgtes først og fremmest levende; dette gav dog
ikke i alle Tilfælde tilstrækkeligt til Bestemmelse; thi dels vare
nogle Former stærkt pigmenterede, dels skjulte Zoochloreller hos
andre (Castrada) saa meget af Organerne, at en Artsbestemmelse
blev i høj Grad usikker.
I det første Tilfælde hjalp jeg mig ved Fremstilling af Total-
præparater med at fjærne Pigmentet ved Hjælp af Klor, fremstillet
ved at lade Saltsyre indvirke paa klorsurt Kali og derefter tilsætte
Alkohol"). Efter at være fixerede under Dækglas, som Braun (1885)
anbefaler det, anbragtes Dyreue i den klorholdige Alkohol (den
maa fremstilles lige før Brugen) og udsattes for Sollyset; i de
fleste Tilfælde var Afpigmenteringen fuldendt paa 15—30 Minutter,
kun en enkelt Form (Bothromesostoma personatum) modstod denne
Behandling og lod sig overhovedet ikke afpigmentere, uden at
Vævene lede saa meget i Tingibilitet, at de bleve ganske ubruge-
lige. I dette som i det andet Tilfælde, hvor Zoochlorellerne traadte
1) Lee-Mayer: «Grundziige der Mikroskopischen Technik.» 2. Udg. 1901.
p. 289. .
RØN EET ER SNE, UNR ESSEN EU, ne, En,
FERNSG 3 ER: ES HEN Eee KEE DE Le skt: z:
Ilam fb ODS das Sisters SS ESS ETS LØRDS SS SSSTERSERE SE KEE REGERER SEN FÆSTE NNE NEN ERR
ES TESTE see RESEN SENE
SS
ELSE EEN ak le FE SENGE Sr Barents mn Er NT SAR
På PET HE SER, or
Sa MASSE SEA SE KF alaun
Be er TE
g
hindrende i Vejen, var der ingen anden Udvej end at lægge Dy-
rene i Serier i forskellige Retninger, en Methode, der ligeledes
maatte anvendes overalt, hvor man vilde studere den finere anato-
miske Bygning.
Fixationen foretoges almindeligvis i en varm, concentreret
Sublimatopløsning eller i Flemmings Vædske, derefter førtes
Dyrene over i 30—40 0 Alkohol (for Flemmings Vædskes Ved-
kommende efter en Udvanding) og bragtes gennem stærkere Alkohol
til 90 9/0, hvori de opbevaredes.
Orienteringen af de større Former inden Mikrotomeringen lod
sig udføre uden særlig Vanskelighed; men af de smaa Former
kunde jeg i Begyndelsen kun fremstille Tværsnit, da Dyrene i det
ydre saa ganske manglede Holdepunkter for en Orientering, navnlig
naar den skal foregaa saa hurtigt som efter en Paraffinindsmelt-
ning; efter nogen Tids Prøven lykkedes det mig dog at finde en
Maade, hvorpaa denne Vanskelighed saa nogenlunde lader sig over-
vinde; jeg meddeler den her, da Orienteringen øjensynlig ogsaa
volder andre stor Vanskelighed!).
De Dyr, som skulle skæres, hældes ud i en Skaal med Al-
kohol, ved Hjælp af en Loupe eller under Præparationsmikroskopet
iagttager man nu, paa hvilken Side Dyrene lægge sig, naar de
naa Skaalens Bund; med en Pipette sættes derefter Alkoholen i
Bevægelse, og Dyrene faa atter Lov til at synke til Bunds; har
man nu blot et tilstrækkeligt Antal Individer, saa vil det vise sig,
at nogle altid falde paa Bugen, andre altid paa Ryggen eller
Siderne, ganske efter den Form, de have faaet under Fixeringen.
Er et Individ saaledes blevet bestemt, kan det overføres i Paraffin,
og kun undtagelsesvis slaar det da ikke til, at det lægger sig påa
samme Maade som i Alkoholen, det er da let at orientere med
Paraffinblokkens Underside som Orienteringsbasis. Methoden har
tillige den Fordel, at man undgaaer den for Dyrene tit skæbnesvangre
Orientering med varme Naale i Paraffinen. Serierne farvedes som
1) Saaledes meddeler Dr. Alex. Luther mig, at han til Tider har
skaaret 50—60 Individer, før han fik Serier i en brugbar Retning.
10
Regel med Hæmallun (P. Mayer), Karmallun, Orange G. og Eosin,
til Anvendelse kom af og til Bleu de Lyon, Thionin og Mu-
cikarmin, til Objekter fra Flemmings Vædske brugtes Safranin
(Babes).
Til Slut skal jeg kun tilføje, at jeg har forsøgt Farvninger af
Nervesystemet, saavel med Methylenblaat som med Guldchlorid-
Cyankalium efter Delages (1886), stadig med negativt Resultat;
det er navnlig den stærke Slimafsondring, der forhindrer Farv-
ningen med Methylenblaat, idet Dyrene straks udskille en Slim-
kappe om sig, der ikke gennemtrænges af Farven, før Dyret er
dødt og flyder hen.
Den danske Turbellarieliteratur.
Jeg har ment det forsvarligt at udelade en historisk Oversigt
over den samlede Turbellarieliteratur, da en saadan gentagne Gange
er forsøgt, og da vi besidde en saa fortræffelig Bearbejdelse
deraf, som den Graff har leveret i sin Monografi (1832). Det
samme gælder en fuldstændig Literaturfortegnelse, da en saadan
findes i flere senere Arbejder; jeg nøjes derfor med at notere de
Afhandlinger, jeg selv har benyttet.
Hvad derimod den danske Turbellarieliteratur angaar, såa var
en Revision ganske nødvendig; thi Graffs Tydninger af de deri
beskrevne Arter vare paa mange Punkter misvisende og mere end
tvivlsomme, takket være den Fylde af nye Slægter og Arter, der
fra forskellige Steder i Europa ere beskrevne siden 1882, navnlig
da mine Undersøgelser her i Landet vise, at Flertallet af dem
ogsaa tilhøre vor Fauna. I denne Revision har jeg kun behandlet
Rhabdocøler og Acøler!) og er i Sigtningen af Materialet gaaet
noget videre end Graff, idet jeg har strøget de Arter af vor
Fauna, som ikke med nogenlunde Sikkerhed ere identificerede i
1) Alloiocølerne ville senere blive bearbejdede, og en Revision af de her-
e Arter til den Tid finde Sted.
11
Aarenes Løb, i Stedet for som den nævnte Autor at opføre dem
med Spørgsmaalstegn, då disse stadige Gengangere besværliggøre
Studiet i høj Grad og medvirke til at give et ganske urigtigt Bil-
lede af vor Fauna. Maaske vil man synes, jeg er gaaet for vidt i
min Reduktion; nogen Nytte vil den dog altid gøre, da den viser,
hvad der med Sikkerhed kan identificeres af vore tidligere hjemlige
Fund.
I. Det første!) og største Arbejde, vi besidde i dansk Tur-
bellarieliteratur, er Otho Frederik Millers i ,,Zoologia
danica"?), der udmærker sig ved ganske fortrinlige Habitus-
figurer, ledsagede af klare, omend noget korte Diagnoser.
Jeg kan ikke genkende saa mange Arter deri som Graff
(1882); Grunden dertil har jeg allerede berørt, det er de senere
tilkomne Arter. I Vol. I findes hverken Rhabdocøler eller Acøler,
Vol. II, p. 31—32 heller ikke. Vol. II, p. 35—38 findes Planaria
viridis, der sammen med Planaria viridata (Vol. III. p. 38) af G.
henføres til Arten Mesostoma viridatum (nu Typhloplana viridata.
Luther 1904); dette er ganske uden Værdi, da de ligesaa godt
kunne henregnes til en af de mange Castrada-Arter, der i Farve
og ydre Habitus (saa vidt;denne angives af Miller) ikke kunne
; skelnes fra Typhloplana viridata.
. I Vol. III findes de fleste genkendelige Arter; jeg kan her
slutte mig til Graffs Tydning af: Planariad linearis =— Microstoma
lineare. Planaria grossa == Mesostoma productum. Planaria
rostrata — Mesostoma rostratum (nu Rhynchvmesostoma rostratum,
Luther 1904). Planaria tetragona (fig. 1—4) = Mesostoma tetra-
gonum. Planaria tetragona (fig. 5) = Mesostoma Ehrenbergii.
Planaria radiata = Castrada radiata (nu Strongylostoma radiatum,
Luther 1904). Planaria lingua == Mesostoma lingua.
1) Jeg forbigaar her de to første Arbejder « Vermium terrestrium» 1773,
og +Zoologia danicae prodromus» 1776, da de deri beskrevne Rhab-
docøler, der have Interesse for os som genkendelige, komme igen 1
«Zoologia danica».
2) Til Grund for denne Revision er lagt 4. Bd.s Udgaven 1788—1806.
12
De øvrige Bestemmelser (jeg seer stadig bort fra Alloiocølerne)
ere mere tvivlsomme; saaledes kan Planaria helluo være baade
Vortex helluo (syn.: viridis), og Vortex penicillus, om end jeg an-
tager, det første er rigtigt, da V. penicillus er langt den sjældneste
Art af de to.
Planaria grisea og fulva ere af G. opstillede som en særlig
Art, Mesostoma griseum, men kunne f. Eks. lige saa godt være
Castrada armata. Planaria truncata kan, efter Farven paa Fi-
guren at dømme, umuligt være Vortex truncatus, men muligvis
Vortex helluo”").
I Vol. IV, p.25, giver Abildgaard den første Beskrivelse
af Convoluta convoluta under Navnet Planaria convoluta.
II. OthoFabricius: Fortsættelse af nye zoologiske
Bidrag". (IV. Nogle lidet bekendte og tildels nye Fladorme.)
Allerede den første Art, Planaria gulo, som nævnes i dette
Arbejde, er tydet ganske misvisende, naar den af Ørsted (1844)
sættes lig Vortex truncatus. Tydningen er fulgt af Graff, hvilket
er forstaaeligt, da Forf. næppe behersker vort Sprog, paa hvilket
Fabricius Arbejde er skrevet. Ørsted maa imidlertid have læst
Fabricius daarligt; thi Vortex truncatus er mørkebrun, ja til Tider
endog sort?), og Fabricius skriver om sin Planaria gulo (p. 16):
»Dens Størrelse og Udseende er for det blotte Øje kun som en
liden, bevægelig, hvidagtig Streg, men det bevæbnede Øje seer
et langstrakt, nedtrykt eller meget fladbuglet, gennemsigtigt”)
Legeme 0.8. v.”
Allerede dette skulde være tilstrækkeligt, men ogsaa Figuren
(Tab. I, Lit. A, 1 og 2) viser et Dyr, der baade i Habitus og Gen-
nemsigtighed staar Vortex truncatus fjærnt; en Vorticide er det,
men det er ogsaa alt, hvad man kan sige! (Senere vil man yderligere
1) Planaria marmorosa omtales ligeledes her. Luthers gere nale,
lig Tetracelis marmorosa veg jeg ikke nærmere omtale, da
ikke findes mere i vor Faun
?) Se Schmidt 1848. ve i lg: IL)
3) Udhævelserne skyldes
HE MT GONE DS sat CIS JS SEE SÅ SEAN SE
13
se, at vi slet ikke har Arten hos os, men derimod den overordentlig
lignende Castrella serotina).
4de Art. Planaria virens henføres af G. til Mesostoma viri-
datum, men maa bortfalde af samme Grunde som Pl. viridata
(Miller).
dte Art. Planaria grisescens er ifølge Ørsted (1844) lig
Strongylostoma assimile, og er af Graff ført videre til Arten
Mesostoma fusiforme (Ehrenbg.). Dersom Farven er graa, som
Teksten siger, og ikke grøn, som Figuren viser, har Fabricius
rimeligvis haft /Mesostoma productum for sig; herfor taler navnlig
Tegningen af Forenden (Tab. I. Lit. E.), med den karakteristiske
Figur, Stavvejene danne (Sammenlign hermed Braun 1885. Taf. IL
fig. 20); en af de chlorophylholdige Eumesostominer kan det til
Trods for Figurens grønne Farve næppe være, da disse alle ere
øjenløse, og Pl. grisescens har to tydelige, sortpigmenterede Øjne.
låde Art. Planaria nigricans er hos Graff opstillet som
særlig Art under Vorticiderne; rimeligvis har Forf. atter her fulgt
Ørsted (1844. p. 66). Mere nærliggende forekommer det mig at
tyde Dyret som Bothromesostoma personatum, dels fordi Figur
(Tab. IL Lit. 0.) og Beskrivelse passe ganske godt paa den nævnte
Form, dels fordi denne er den eneste Ferskvandsrhabdocøl, som har
den angivne Farve, og som tillige er stor nok, til at Fabricius
kunde skrive, at Figuren ,viser den noget forstørret", naar man
sammenligner denne Angivelse af Forstørrelsesgraden med andre
for sikkert genkendelige Arter i Arbejdet.
låde Art. Planaria heteroclita findes ikke opført i Graffs
Synonymfortegnelse, rimeligvis er den bleven antaget for at være
et Infusor eller lignende, blot ikke en rhabdocøl Turbellarie. Et
opmærksomt Øje vil dog snart opdage, at det er en Rhabdocøl og
utvivlsomt identisk med Catenula lemnae Dig. (syn.: Stenostoma
lemnae. Graff), det er især iøjnefaldende, naar man sammenligner
det levende Dyr med Figuren (Tab. IL. Lit. P.); c ,,den lyse
Plet" er Otolithen; d ,,Længdestriben" er Protonephridiet. Til
14
Sammenligning kan endvidere Zacharias' Figur (1891. p. 263)
anbefales, Ligheden er, overbevisende.
Beskrivelsen giver ogsaa Støttepunkter; Fabricius gør op-
mærksom paa, at Legemet er trindt, og han skriver endvidere:
»tæt bag Forenden sees, dog med Møje, en liden Bugt paa bægge
Sider" (pag. 28). Jeg tager næppe fejl, naar jeg heri seer de For-
dybninger, der ere fundne af Spengel og ifølge Graff (1882
p. 255, ,,briefliche Mitth.”) af denne tydede som Fimregruber.
Ogsaa Forekomsten ,,i fersk Vand mellem Andemaden" og Stør-
relsen ,for det blotte Øje usynlig" stemmer med, hvad man ved
om Catenula lemnae; alle disse Grunde gøre det derfor forsvarligt
at ændre Dyrets Navn til Catenula heteroclita. Tøvrigt er dette
Årtsnavn at foretrække for ,,/emnae", da Dyret ogsaa findes påa
anden Lokalitet end den, Digés Artsnavn antyder.
20de Art. Planaria bistrigata = Mesostoma bistrigatum (Dies.)
Graff. Jeg skal bemærke, at det ikke er lykkedes mig at finde
nogen Form, med hvilken denne med Sikkerhed kan identificeres ;
sandsynligst forekommer det mig, at Dyret i Virkeligheden er brunt,
og at de lyse Striber fremkomme ved, at Blommestokkene skinne
igennem og danne Adskillelsen mellem de mørke, der af Graff
efter Figuren (Tab. III. Lit. U) tydes som en median og to laterale
Striber. I saa Fald er Dyrets Plads vel nærmest mellem Vortici-
derne, hvor Blommestokkene ofte skinne igennem. Nærmere kommer
man næppe med Bestemmelsen.
2lde Art. Planaria maculata er opstillet som Arten Mesostoma
griseum. Graff; den holder næppe som Art, men maa efter Figur
og Text at dømme henføres til een af vore Castrada-Arter.
Som sikkert genkendelige maa altsaa følgende betragtes:
Planaria grisescens — Mesostoma productum.
— … appendiculata —— Macrostoma hystriæx.
== tillgarig — Microstoma lineare.
— heteroclita — Catenula heteroclita.
— nigricans — Bothromesostoma personatum.
== brodel — Macrorhynchus croceus.
RE ED ENA L SUD SEER SR REE NYNNE FRERYNGE USS RSEN GE STENE
j
2
É
SEE RENS ENES SEES SEES, DE EREES
15
i De endnu uomtalte Tydninger, som findes hos Graff, ere
i saa tvivlsomme, at de ere udeladte her.
II. A.S. Ørsted). ,,Entwurf einer systematischen Ein-
theilung und speciellen Beschreibung der Plattwiirmer". Kbhvn.
1844,
I dette Arbejde, der stadig vil danne Grænsen mellem den
gamle og nyere Tid i Turbellarieforskningens Historie, findes de
fleste genkendelige Arter; jeg opfører dem her i Rækkefølge med
de Bemærkninger, jeg kan ønske at knytte til hver enkelt.
Prostoma lineare =— Gyrator notops.
Prostoma crøceum
ya Rk ' — Macrorhynchus croceus.
Vortex littoralis kan ikke henføres til nogen kendt Art;
Graffs Tydning af Dyret som en Provortex eller en Plagiostoma
viser ret, hvor uigenkendelig Arten er.
Vortex capitata er af G. henført til Slægten Dinophilus er
altsaa ingen Turbellarie.
Vortex coeca. Aldeles ubestemmelig. Er af G. henført til
Årten Schultzia pellucida.
Derostoma unipunctatum = Derostoma unipunctatum.
Derostoma gibbum. Ubestemmelig.
Derostoma coecum. Kan muligvis være Derostoma typhlops,
er i alle Tilfælde en Derostomide.
Mesostoma Ehrenbergii — Mesostoma Ehrenbergii.
Mesostoma rostratum — Rhynchomesostoma rostratum.
. Strongylostoma radiatum. Er sikkert lig Bredformen?) af
denne Art, hvad der fremgaar af Udtrykket ,,fuscescente" i Be-
skrivelsen. |
Strongylostoma assimile. Tydes af Graff som Mesostoma
Fusiforme (Ehrenbg.); nærmere ligger det, hvad Forf. ogsaa antyder,
) Jeg nøjes med at omtale dette Arbejde og forbigaaer den første,
J
mindre udarbejdede Meddelelse i Krøyers naturh. Tidskr. 4. Bd.
efte.
H
7) Se under denne Art.
16
at Dyret er en ung eller degenereret BRrynchomesostoma rostratum.
Kontrol lader sig desværre ikke udøve, da Lokaliteten, en Dam
i den gamle botaniske Have her i Byen, jo forlængst er for-
svunden.
Typhloplana variabilis. Henføres almindeligvis til Typhloplana
viridis; da Ørsted imidlertid, efter Beskrivelsen at dømme, her-
under har indbefattet alt, hvad han saa af grønne, øjenløse Rhabdo-
cøler, er Sammenligningen ganske misvisende.
Typhloplana marina. Ubestemmelig.
Macrostoma hystrix — Macrostoma hystriæ.
— appendiculatum — — — ?
Microstoma lineare - — Microstoma lineare.
Microstoma leucops. Graff gør opmærksom paa, at Dyret
nærmest er uigenkendeligt, men" muligvis er lig Stenostoma leucops;
dette er i alt Fald umuligt; thi Sten. Zeucops mangler ganske Øje-
pigment, og Ørsted skriver (1844. p. 74): ,,Das Auge hat bei
dieser Art eine ganz eigentiimliche Beschaffenheit. Es hat nåhm-
lich innerhalb des Pigments einen flachen durcehsichtigen
Kårper, mit zwei Reihen Punkte oder Vertiefungen (vielleicht eine
Linse?)."
Convoluta paradoxa —= Convoluta convoluta.
Samle vi nu de genkendelige Former, saa viser det sig, at
der fra vor Fauna indtil nu sikkert er kendt 16 Arter. For Over-
sigtens Skyld har jeg i hosstaaende Tabel sammenstillet dem med
de i Øjeblikket benyttede Navne. Med Undtagelse af Tetracelis
marmorosa ere de alle genfundne.
rungvoundwun 9u078s04T
sdo90u 409046 £)
8023904) SNYDUf 440.490 TY
un;nu0os4adnw0)8083m044y og
97119049724 1MU27D)
%1.4shy 94078040 PT
1804040 821299.472 T,
"nbun 0W0)8083pT
90104409 97710040)
007794 %X29404
wngvipv.e 9%W0780)K 60.49
ub.toquavy DW078083 PT
wmuobn.ta] DW018083PT
Wn9n47804 DW4078082M00U 427
wnjonpord DW0780823P JT
94021) DW078041 PT
mn see. 24D9UN 9098047
2m.40/f10gns 20 Wn39049 PUSSISAT
ERE REE RE
Ca pay 00.4
ks be RR 0 re 0 Åen
si 0 OR SSR 0 RNA OrR RE RE NR 0 0 arne RE na
wngvipvt W07807h6u0.4gS'
nbsaqudwyT DW018083PT
sk SÅ E 5 Re SER 1 TE ANN RER RR RD
de e KR 0 REN 0 UND RR AAR RR 0 0 KER RS E SE
FASER, 2904) VI4DUD)T
"" 8UD04bIU D14DUDIT
"7 99100497 PLADUDIT
kosgjnogpseede y-Bhojg
do onde Sk SE RE 0 000 NORS
re He se DE REN e tir Så SET fe JE GR BR KDE SE TE MO]
SS NNE tr HE SNERRE]
"17 8U0089824b6 DIADUDIT
"11" SvADb NA VIDUDIT
En RTE, VE ME
HR SAR 0 KER nr 00 RT
(A "Gf) wnuobnsgo) vivvuv)g
"(AT—I by) wnuobv.sgo) vmmuvIg
UN
"Pog3s1Ø 8 V
Suro TIT
MOTIUA "4 "O
5 SS ERE SCANNE:
i
:
:
i
18
Økologiske og Chorologiske Iagttagelser.
I. Ferskvandsformernes Fremkomst, Udbredelse og Fordeling.
Et Gennemsyn af den store, paa faunistiske og anatomiske
Enkeltheder saa rige Turbellarielitteratur viser, at der hersker en
følelig Mangel paa biologiske Iagttagelser, og at Forfatterne påa
de Omraader, hvor saadanne foreligge, langtfra altid ere enige.
Dette gælder .endog saa fundamental en Ting som Spørgsmaalet
om Tidspunktet for Dyrenes Hovedoptræden.
Schmidt (1848), Graff (1882) og Braun (1885)!) angive
Foraarsmaanederne som Hovedsæson; især Braun er bestemt i
sine Angivelser, han skriver (1885. p.6): ,,Die ginstigste Zeit
fir Rhabdocoeliden ist der Maj (a. St.), mit Anfang Juni sind viele
Arten gar nicht mehr aufzufinden, selbst wenn die Fundorte noch
genigend Wasser enthalten.”
Fuhrmann (1894), Dorner (1902) og” Luther (1904)
finde derimod Faunaen rigest i Juli og August. Fuhrmann an-
giver (p. 217): ,,Entgegen den Beobachtungen von Braun (1885)
und Zacharias (1892), nach welchen die Hauptentfaltung der
Turbellarien in der Fråhling fållt, fand ich, dasz sich die gråsste Zahl
von Arten in den meisten Teichen erst in den Monaten Juli und
August zeigte.” Dorner opstiller for at vise det samme en Liste
over, hvormange Arter han har fundet i hver Maaned, hvori an-
gives for April 12, Maj 24, Juli 30, August 37; og endelig
skriver Luther, hvis Undersøgelser ere prægede af den store
Nøjagtighed, hvormed de ere gjorte, i Overensstemmelse med de
"andre: ,,Den gråszten Reichtum an Arten wie an Individuen fand
auch ich in Uebereinstimmung mit den Befunden von Fuhrmann
1) Volz (1901) slutter sig til Braun, idet han skriver: «De Vavis des
naturalistes, qui s'occeupent des Turbellariés, c'est au printemps que
le maximum de développement de ces vers est atteint.» Tilslutningen
hviler imidlertid ikke paa Iagttagelse; thi lidt længere fremme skriver
Forf., at hans Undersøgelser kun ere foretagne i Juni og Juli; af
denne Grund har jeg nøjedes med at bringe hans Angivelse i en Note.
19
und Dorner in der wårmsten Jahreszeit Juli und August (meine
Angaben beziehen sich auf Sidfinland)." Da nu Iagttagelsesfejl
synes at være udelukkede, maatte der være en naturlig Forklaring
paa Uoverensstemmelsen; jeg mener, efter mine egne Iagttagelser,
supplerede med de nævnte Forfatteres Artslister og Findesteder, at
kunne give en saadan, som, hvor simpel den end forekommer,
saavidt mig bekendt, ingen ”Turbellarieforsker har haft aabent
Øje for.
Forklaringen er simpelthen den, at der findes to
forskellige Faunaer, en Pyt- og en Søfauna.
Pytfaunaen træffes især i Smaapytter, Sumpe og
.Ooversvømmede Steder, der tørre hen i Sommerens Løb,
men kan ogsaa optræde (paa en noget senere Tid af
Aaret) i den inderste Del af de konstante Vandmassers
littorale Bælte, der, naar det ligger nogenlunde be-
skyttet, ganske antager Sumpens Karakter.
Søfaunaen foretrækker klart, stillestaaende eller
svagt rindende Vand med rig Vegetation, træffes
altsaa særlig ved Bredden af vore Søer, samt i Kær,
Moser og Damme!).
; Til Begrundelse af min Tydning skal jeg give en kort Frem-
stilling af de to Faunaer; kort, da jeg efter kun to Aars Under-
søgelse endnu ikke kan være fuldt klar over de mange forskellige
biologiske Faktorer, der betinge Dyrenes Eksistens; et Tidsrum
som det nævnte er til en saadan Undersøgelse saa kort, at man
næppe naar meget længere end til at stille sig Spørgsmaalene,
endsige faa dem besvarede.
—… Pytfaunaen findes næsten overalt, hvor Sne eller Regnvand
om Foraaret samles til blot saa store Ophobninger, at det ikke
1) Som hørende til Søfaunaen maa endvidere regnes Udflytterne fra det
littorale Bælte, der lidt efter lidt have tilpasset sig til Opholdet i
Dybet; de danne dog ikke nogen særlig Gruppe, da Di Plessis har
paavist en jævn Udvandring af saa godt som alle Søformer; dog bør
det fremhæves, at Pytfaunaen, selv om den til Tider kan træffes ved
Bredden af Søerne, dog aldrig er taget paa dybere Vand.
Søk
20
fordamper i Løbet af omtrent en Maaned, netop Tiden, der er nød-
vendig for en Pytform til Udvikling og Æglægning; ofte er det
ganske forbausende lidt Vand der skal til; jeg har taget Turbel-
larier paa Steder, hvor der næppe var 50 Liter Vand, og hvor
man ikke opdagede det, før man stod midt deri og med det føl-
gende Skridt paa den anden Side.
Faunaens Karakter er noget forskellig efter Pyttens Beskaf-
fenhed; idet nogle Former ynde lavt Vand, liggende i Skyggen,
fyldt med macererende Løv (Catenula heteroclita; Opistoma pal-
lidum), andre derimod foretrække Pytter med rig Vegetation, lig-
gende i Solen. Paa den sidstnævnte Lokalitet spille endvidere
Bundforholdene en Rolle, idet Derostoma-Arterne træffes paa og i
blød Bund, medens en fast Græsbund er Yndlingsopholdssted for
mange Eumesostominer.
Jeg skal fremdrage en lille Række Eksempler paa saadanne
Pytter og indtørrende Smaadamme.
1. Paa Eremitageplænen. (Om Foraaret ret anselig, med indtil
3/4 Alen Vand, Bunden dækket af Græs fra foregaaende Sommer;
paa sine Steder Løv; rigt Plante- og Dyre-Plankton.)
Rhynchomesostoma rostratum. Gyrator notops.
Mesostoma Cracii. Opistoma pallidum.
Vortex penicillus.
2. Paa Eremitageplænen. (Pytten lille, men forholdsvis dyb
(c. 2 Al. Vand), den ligger i Skygge og er om Foraaret
særlig kold, ved Randen fyldt med Blade, i Midten Vegetation;
meget sparsomt Plankton.) i
Rhynchomesostoma rostratum. Mesostoma lingua var. cyathus.
Mesostoma Cracii. Gyrator notops.
Mesostoma nigrirostrum. Derostoma unipunctatum.
3. Paa Eremitageplænen. (Oversvømmelse, ganske fyldt med Blade,
ca. 50 Al. fjærnet fra 2; mere i Sol, lavt Vand.)
Vortex ruber. Derostoma balticum.
Re ren SE NENS Ear Bed,
|
i
;
|
N
a
=
i
;
Er
fi. be SKEEL DE Nod SE » FANE? 5:
FEET ET PER Ser SEN REE re
SKS TAS rs fo ADELER RE es ENE ES SEES
21
4. Paa Eremitageplænen. (Pytten ganske lille, Græsbund og
lidt Løv.)
Castrada segne. . Gyrator notops.
Mesostoma Cracii. Vortex ruber.
Mesostoma nigrirostrum. Vortex truncatus?!).
5. Oversvømmelse i Enghaven ved Valsølille Sø (Skjoldenæsholm).
(Græs i Bunden, c. 6 Tommer Vand, ligger frit og aabent,
rigt Plankton.)
Rhynchomesostoma rostratum. Castrada viridis.
Mesostoma Cracii. Vortex helluo.
Mesostoma rhyncotum. Derostoma balticum.
Gyrator notops.
6. Frederiksdal (Slotsskoven). (Pyt, ganske i Skygge, kun faa
O Al., fyldt med Løv.)
Catenula heteroclita. Gyrator notops.
Vortex. quadrioculatus.
7. Pyt ved Hundevadssøen (Skjoldenæsholm.) (C. 5 O Al. fyldt
med Løv, ganske i Skygge.)
Opistoma pallidum.
Forhaabentlig er der gennem disse Eksempler givet et Billede
af Lokaliteternes Art og deres Fauna; for Oversigtens Skyld skal
jeg sammenstille alt, hvad jeg har fundet af Pytformer herhjemme:
Catenula heteroclita. Opistoma pallidum.
Rhynchomesostoma rostratum. Gyrator notops.
Castrada segne. Vortex penicillus.
Castrada viridis? Vortex ruber.
Mesostoma Cracii. Vortex helluo.
Mesostoma nigrirostrum. Vortex quadrioculatus.
Mesostoma rhyncotum. Derostoma unipunctatum.
Mesostoma lingua var. cyathus. Derostoma. balticum”).
!) Individerne vare ganske unge, me Kønsorganer og lode sig
derfor ikke bestemme med Sikker! i
?”) Helt skarpt kan selvfølgelig MURER mellem de to Faunaer ikke drages,
22
Uden Tvivl skyldes det for en stor Del Vandets Varmegrad,
at Pytfaunaen optræder tidligere end Søfaunaen; Pytterne opvarmes
hurtigere om Foraaret, derved paaskyndes saavel Rhabdocølernes
som Planktonets Udvikling; det sidste er da ogsaå en absolut
Livsbetingelse for Dyrene, der hente deres Næring saa godt som
udelukkende: herfra; Varmen paaskynder ifølge Schultze (1851)
Kønsorganernes Udvikling, og rigelig Næring efter Schneider
(1873), som det jo var at vente, Væksten; nogle enkelte Data fra
min Journal vise bedst, hvor hurtigt denne gaar for sig.
1903. Eremitagen.
Excursion 5— 2. (Pytten saa godt som isfri, Bunden dog paa
enkelte Steder frossen.) Mesostoma Cracii. 1, c. 1,57" langt
Individ.
Excursion 12—2. (Pytten ganske optøet, Vandets Temperatur
5? Celsius.) Mesostoma Cracii. 14 Individer, Kønsorganer
anlagte, men ikke funktionsdygtige.
Excursion 22—2. Mesostoma Cracii. Kønsmodne Individer
med Hvileæg.
Samme Dam. 1903.
Excursion 5—2. Ingen Vorticider.
Excursion 12— 2. Vortex penicillus i Mængde. Ikke kønsmoden.
Excursion 20—2., Vortex penicillus med Æg.
da de biologiske Faktorer, som betinge dem, til Tider kunne være
blandede. Som Æksempel behøver j jeg kun at nævne Søbredder, der
jævnt gaa over i Sumpe, som tørre ind i Sommerens Løb, naar Vandet
svinder. Endvidere udvidskes den noget af enkelte Arter, der snart
kunne forekomme i Pytterne, snart i Dam og Sø, og som synes at
trives lige godt bægge Steder. Nogle af dem har jeg aldrig fundet
i Pytter og har derfor regnet dem til vor Søfauna, medens de, hvor
de ere trufne ogsaa i Pytter, maa henregnes til en særlig, blandet
Gruppe. Fund af denne Art ere dog on sjældne, jeg skal nævne
Brauns (1885).og Sekeras (1903) af Macrostoma hystriæ, Steno-
stoma leucops og unicolor. Som Fre paa en saadan Form i
vor egen Fauna kan nævnes Gyrator notops.
Foruden de opregnede Former maa sikkert endvidere en hel Del af
de her i Europa fundne Arter, navnlig Prorynchider og Mesostomider
" (M. cromobactrum og platycephalum) henregnes til Pytfaunaen
ON
wii hs
:
3
i
LE
3)
SA
å
E
i
ad
É
23
Endnu hurtigere gik Udviklingen for sig i Foraaret 1904!).
Excursion 2—4. Mesostoma Cracii. Lige udklækkede Individer.
1,7—2mm,
Excursion 13—4. Mesostoma Cracii. Kønsmoden med Æg.
Som man ser: 11—17 Dage fra den første Fremkomst til
fuldstændig Kønsmodenhed.
Pytformerne have alle den fælles Ejendommelighed, at de ikke
producere Subitanæg?); dette bliver forstaaeligt, naar man
erindrer, at Pytterne almindeligvis kun findes i saa kort Tid, at
der, til Trods for Dyrenes hurtige Udvikling og store Formerings-
evne, vilde være den største Fare for Artens Eksistens, dersom
en Udtørring indtraf, medens den gik med Subitanæg, der ikke
taale en Katastrofe af denne Art;. Rhabdocøler, der have bægge
Ægformer, kunne derfor kun ganske undtagelsesvis eksistere i en
Pyt mere end et enkelt Aar, nemlig naar Pyttens Udtørring først
finder Sted, efter at Subitanæggene ere udviklede og Hvileæggene
dannede.
En saadan Indvandring af Søformer til Pytter har jeg iagt-
taget to Gange, den ene Gang (i 1899) var det Mesostoma Ehren-
bergii, som fandtes i en Pyt paa Eremitagen; den var der i ikke
ringe Antal, men forsvandt sporløst, da Pytten uheldigvis tørrede
ud, netop medens Dyrene gik med Subitanæg. Det andet Til-
fælde ligner fuldstændig det nævnte, kun var Arten Mesostoma
productum 2).
Pytfaunaen er som lige berørt ikke fuldt ud begrænset til
Pytterne, idet Former som Gyrator notops og Mesostoma lingua
var. cyathus kunne findes i et til Tider endog ret stort Antal i
Damme og Søer, hvor de da, hvad Tiden for deres Fremkomst
1) Foraaret 1904 kom senere end i 1903, men var til Gengæld varmere.
2) Jeg bruger efter Luther (1904) Betegnelsen Subitan- og Hvileæg
fremfor Sommer- og Vinteræg, da de sidstnævnte Navne ere vild-
ledende. Dannelserne har nemlig intet med Sommer og Vinter
at gøre.
3) Herhen maa sikkert regnes Sekeras Fund (1903) af Strongylostoma
radiata i en
24
angaar, følge Søfaunaen; at man ikke oftere finder dem i Søerne,
end Tilfældet er, antager jeg, beror paa den kortere Levetid!), "de
have erhvervet ved Tilpasningen til Pytlivet, da denne kræver en
hurtigere og intensere Opvarmning af Vandet, end der bydes dem
i Søerne, forat de skulle naa til den fulde Størrelse og Forplant-
ningsevne.
Søfaunaen optræder dels i Søer, dels i Damme, Kær og
Moser, med andre Ord paa Steder, hvor Vandet normalt ikke tørrer
bort i Sommerens Løb.
Nogle Fortegnelser over Arterne paa de forskellige Lokaliteter
give bedst et Begreb om Faunaens Udseende.
1. Søndersø med Lillesø. Rig Bredvegetation, især Hydrocharis,
Stratiotes, Elodea og Juncus.
Macrostoma hystriæ. Bothromesostoma personatum.
Stenostoma leucops. Bothromesostoma Essenii.
Microstoma lineare. Bothromesostoma lineata.
Microstoma caudatum. Gyrator notops.
Typhloplana viridis. Vortex helluo.
Castrada Hofmanni. Vortex seædentatus.
Strongylostoma radiata?). Castrella serotina.
Mesostoma tetragonum. Derostoma typhlops.
Mesostoma Ehrenbergii.
2. Årresø. Damme ved Bredden, kommunicerende med Søen. Vege-
tation især Nuphar, Nymphæa, Hydrocharis, Stratiotes og Alger.
Macrostoma. hystriæ. Mesostoma tetragonum.
Microstoma caudatum. Mesostoma productum.
Ehynchomesostoma rostratum?). Mesostoma lingua.
Castrada armata. Bothromesostoma personatum.
Castrada viridis. Bothromesøstoma Essenii.
Mesostoma Ehrenbergii, Gyrator notops.
1) Søfaunaens Arter leve betydeligt længere.
”y Baade Sø- og Bredform.
2?) Faa og smaa Individer.
E: 25
3. Furesø. Vegetationen paa de undersøgte Steder: Juncus, Phrag-
mites, Nuphar, Myriophyllum, Potamogeton, Chara, Utricularia,
Hydrocharis, Alger 0. m. a.
REE UD] RER rer
EK FEER
z Macrostoma hystriæ. Mesostoma lingua.
å Microstoma lineare. Mesostoma lingua var. lacustris.
Microstoma caudatum. nov. var.
É Microstoma giganteum. Bothromesostoma personatum.
Ø Stenostoma leucops. Bothromesostoma Essenii.
É Prorhynchus stagnalis. Olisthanella Nassonoffii.
i Castrada viridis. Gyrator notops.
i Castrada armata. Vortex seædentatus.
i Castrada Hofmanni. Castrella serotina.
HA Strongylostoma radiata.!). Vortex pictus.
E Mesostoma Ehrenbergii. Automolos morgiensis?),
Mesostoma tetragonum. Plagiostoma lemani?”).
4. Lyngby Sø. Vegetationen især Nymphæa, Stratiotes og
Alger.
Microstoma lineare. Bothromesostoma personatum.
. Strongylostoma radiata. Bothromesostoma Essenii.
i Castrada Hofmanni. Gyrator notops.
Castrada armata. Vortex sexdentatus?
Mesostoma Ehrenbergii. Castrella serotina.
Mosostoma lingua.
5. Slaaen Sø (ved Himmelbjærget). Vegetationen især . Potamo-
geton, Nymphæa og Alger.
Stenostoma leucops. Bothromesostoma personatum.
Macrostoma hystriæ. Bothromesostoma Essenii.
Castrada Hofmanni. Castrella serotina.
Mesostoma lingua.
1) Baade Sø- og heler
7) Jeg nævner disse Alloiocøler for at fuldstændiggøre Listen.
26
6. Juul Sø. Vegetationen omtrent som 4.
Stenostoma unicolor. Bothromesostoma personatum.
Castrada Hofmanni. Bothromesostoma Essenii..
Mesostoma lingua. Castrella serotina.
7. Dam i Bøndernes Hegn.
Microstoma lineare. Strongylostoma radiata.
Stenostoma leucops. Vortex sexdentatus.
Castrada neocomiensis. Castrella serotina.
8. Virum Mose. Vegetation: Potamogeton og Nymphæa.
Microstoma lineare. Mesostoma productum.
Castrada neocomiensis. Vortex sexdentatus.
Strongylostoma radiata. Castrella serotina.
Mesostoma Ehrenbergii.
9. Valsølille Sø.
Castrada viridis. Gyrator notops.
Strongylostoma radiata. Castrella serotina.
Bothromesostoma Essentii.
10. Teglgaardssø ved Hillerød.
Castrada armata. —… Mesostoma Ehrenbergii.
Castrada neocomiensis. Bothromesostoma. personatum.
Strongylostoma radiata. Gyrator notops.
Mesostoma lingua. Castrella serotina.
Af disse Artslister fremgaar, at vi dels have Slægter, som
optræde i Pytterne, dels ganske andre som Macrostoma, Micro-
stoma, Stenostoma, Bothromesostoma, Typhloplana og Strongylo-
stoma; Søfaunaen er altsaa mere righoldig; dette gælder ikke alene
Årts-, men ogsaa Individantallet, hvilket staar i Forbindelse med,
at mange af Arterne foruden Hvileæg danne Subitanæg; der
kommer nemlig af disse Subitanæg Yngel, som er forplantningsdygtig
allerede samme Sommer 1).
1) Se nærmere i Kapitlet «Subitan- og Hvileæg».
27
Søfaunaen optræder meget senere end Pytfaunaen; Skylden
herfor maa utvivlsomt gives Temperaturforskellen i Foraarsmaane-
derne, da Dyrenes og Næringens Vækst er afhængig heraf.
Et smukt Bevis paa denne Antagelse gives os af Sphagnum-
tæppernes Fauna. i
I Sphagnumtæpperne paa flere af vore Moser findes en hel
Række Rhabdocøler; de komme altid tidligere frem om Foraaret
end de samme Arter paa andre Lokaliteter; Grunden til denne
Uoverensstemmelse var mig en lang Tid uklar, og Forholdet syntes
at stride mod min Antagelse, at Søfaunaen konstant skulde optræde
senere end Pytfaunaen. Tilfældig læste jeg Lamberths Bog
»Das Leben der Binnengewåsser" (1899) og stødte paa en mærkelig
Iagttagelse af Kerner, som var refereret heri (pag. 503); den
nævnte Forsker har iagttaget en forbausende Temperaturforskel
paa Vandet i Skyggen og Vandet i. Overfladen af de solbeskinnede
Sphagnumtæpper, han maalte 13? C. paa førstnævnte og 31? C. paa
sidstnævnte Sted. I Foraaret 1904 prøvede jeg disse Tal, fandt
ganske vist ikke saa stor en Differents, men maalte dog en Aprildag
ved Bøllemose 10? C. i Skyggen, 22—23P C. i et Sphagnumtæppe;
samtidig fandtes deri Stenostoma leucops i livlig Deling, Vortex
Pictus; Castrella serotina og Typhloplana viridata, alle kønsmodne ;
jeg havde paa dette Tidspunkt af Aaret endnu ingen af de nævnte
Arter fra andre Lokaliteter. Tilfældet viser klart, at kun Mangel
paa Varme hindrer Søformerne i at udvikle sig lige saa. tidlig
som Pytfaunaen.
Arternes Udbredelse er ikke saa jævn som i Pytterne, mange
Arter synes kun at kunne trives under ganske bestemte For-
hold. I mindre Damme, hvor Vegetationen aldeles fylder Vandet,
ere de nogenlunde blandede mellem hinanden; derimod træder de
enkelte Formers Isolering skarpere frem i Søerne; jeg skal vise
dette ved at beskrive en Lokalitet, som jeg har haft Lejlighed til
at undersøge atter og atter, nemlig Bugten mellem ,, Hjortholm"
og det ferskvandsbiologiske Laboratorium ved Furesøen.
Inderst inde gaar Bugten over i Eng; dens Bund er mudret
28
og gennemvævet med Planterødder fra de Tuer, som ligge jævnt
spredte deri. Vegetationen er rig, blandt andet findes Utricularia,
Hydrocharis, Lemna og Alger; paa dette Sted træffes Største-
delen af de Former, jeg har nævnt i min Furesøliste (pag. 25).
Udenfor dette Bælte, kun adskilt derfra ved en Bræmme af op-
skyllede Rør, findes påa noget dybere Vand (2—3 Fod) store Op-
hobninger af Sivblade og Løv fra den nærliggende Skov; Vegeta-
tionen er sparsom, hist og her en enkelt Nuphar og lidt My-
riophyllum. 1 denne raadnende Bladmasse, hvorfra der stadig
stiger Luftblærer op, findes Olisthanella Nassonoffii i Mængde
samt Gyrator notops. i
Længere ude endnu mellem Sivrødder og Myriophyllum påa
ren Sandbund træffer man Mesostoma lingua var. lacustris. i
umaadeligt Antal, undertiden i Selskab med en Alloicøl, Plagiostoma
lemani; de to Former følge Vegetationen til dens yderste Grænse,
men derfra til ud paa meget dybt Vand har jeg ikke fundet een
eneste Turbellarie!). Paa Bankerne ude i Søen -ere de at finde
igen, det lille Samfund, som findes her, dannes af Strongylo-
stoma radiata (Søformen), Microstoma giganteum og to Alloicøler
Automolos morgiensis og Plagiostoma lemani.
Som lige berørt bekræftes min Adskillelse af de to Faunaer
paa det skønneste af Literaturen; thi det viser sig, at Sehmidt
og Braun for en stor Del have undersøgt Arter hørende til Pyt-
faunaen, medens Søfaunaens Former have fundet Bearbejdere i
Luther, Fuhrmann, Volz og Dorner.
Brauns Årtsliste (1885) viser 42 Rhabdocøler, for 23 af
disse er Lokalitetsangivelsen Grav og Sump, hvilket vel tildels
falder sammen med min Betegnelse Pyt, da jeg har udelukket to
tvivlsomme Tilfælde;- Forekomsttiden angives at være fra Snesmelt-
ningen (Marts) til Juni (incl.); for de øvrige 19 er Lokaliteten
Dam, Bæk eller Sø; Forekomsttiden Juni til September.
1) Den interessante Udvandring af Breddens Arter til dybere Vand, som
Di Plessis har iagttaget i Genfersøen, findes altsaa ikke.
29
Fuhrmanns Angivelser ere, hvad Fremkomsttiden for de
enkelte Arter angaar, desværre saa mangelfulde, at en Opstilling
som den, jeg har foretaget af Brauns Arter, ikke lader sig gen-
nemføre, jeg skal kun fremhæve, at af de 23 Former hos Braun,
der ifølge min Theori ere Pytformer, findes kun fem hos Fuhr-
mann, alle med Lokalitetsangivelsen Sump, de øvrige 29 ere
tagne i konstante Vandmasser.
" Dorner er ikke omhyggeligere end Fuhrmann med Frem-
komstdata, hvad der er saa meget mere beklageligt, som Forfatteren,
ved at give en Liste over Artsantallet i. hver Maaned, søger at
vise, at Hovedsæsonen falder i Juli, August og September; det
kunde nemlig se ud, som om denne Forfatters Resultater vare
ganske stridende mod mine; thi han angiver at have undersøgt
saavel Pytter og Damme som Søer.
Nærmere beset viser denne Liste dog ikke meget; thi man
faar aldeles intet at vide om, hvormange Excursioner Forfatteren
har foretaget i hver Maaned, hvilket dog maa hænge nøje sammen
med det Artsantal, han har fundet. Hertil kommer endvidere, at
Dorner, som det fremgaaer af Indledningen til hans Bog, ikke
tidligere har beskæftiget sig med Indsamling af Turbellarier; det er
da ikke saa utænkeligt, at Artsantallet i Foraarsmaanederne kan
have været væsentlig større end opgivet; thi det er en velkendt
Sag, at der hører en ret betydelig Øvelse til at faa alt med, naar
de Organismer, man samler, ere saa smaa og skrøbelige.
Luthers Fremstilling og Tilslutning til Dorner giver ogsaa
et, ganske vist negativt Bevis for min Teoris Rigtighed; Gen-
nemsyn af hans Artslister viser nemlig, at han, med Undtagelse af
Mesostoma Cracii, mangler alle Pytformer af denne Slægt.
De rhabdocøle Turbellariers Modstandsevne overfor ydre Paa-
virkninger er overordentlig stor, saåledes er deres Regenerations-
evne velkendt og benyttet til talrige experimentelle Undersøgelser.
Mindre kendt er deres Evne til at overleve større Temperatur-
svingninger, Iagttagelser, gjorte ude i Naturen foreligge ialtfald
ikke, hvad der ikke kan undre, da der skal særlig stærke og
30
pludselige Vejrforandringer til at give Resultater; et enkelt saadant
heldigt Tilfælde indtraf under mine Studier af Rhabdocølernes
Biologi; jeg skal derfor ikke undlade at meddele, hvad det viste x
Som tidligere meddelt tog jeg allerede Februar 1903 Individer
af Mesostoma Cracii og Vortex penicillus i en Pyt paa Eremitage-
sletten; fortsatte Excursioner viste, hvorledes de først fremkomne
Individer bleve kønsmodne og lidt efter lidt begyndte at producere
Hvileæg, medens senere fremkomne Dyr endnu ikke vare fuldt ud-
viklede. I April (19.-20:) slog det milde Vejr pludselig om, og
der faldt et mægtigt Snelag, hvorved Pytten forvandledes til en
fuldstændig Grød af Sne og Vand; allerede den følgende Dag indtraadte
der stærk Tø, og da Vejene paa Fjerdedagen atter bleve frem-
kommelige, undersøgte jeg igen Pytten; der fandtes da af
Mesostoma Cracii absolut ingen kønsmodne Individer,
medens de yngre, endnu ikke kønsmodne Dyr, havde
overlevet Katastrofen. Af Vortex penicillus fandt jeg kun to
kønsmodne Eksemplarer, men en Mængde ikke kønsmodne. i
Noget Forsøg paa en Forklaring af de dybere liggende ÅAar-
sager til Fænomenet skal jeg ikke prøve, men kun antyde, at der,
naar det kønsmodne, ægførende Dyr gaar til Grunde, dog bliver
Æg med levedygtige Kim tilbage, medens en ligesaa stor Sensi-
bilitet overfor Afkøling hos de unge Individer under ugunstige
Forhold som de nævnte vilde føre til Artens Forsvinden fra Lo-.
kaliteten. j
Inden jeg slutter dette Kapitel, skal jeg ikke undlade at gøre
1) I de senere Aar har der ogsaa herhjemme løftet sig Stemmer mod
det Studium af Organismernes Biologi i Laboratorieskaale og Akva-
rier, som sad i Højsædet i det henrundne Aarhundredes sidste Del,
navnlig naar det ikke var eller kunde være ledsaget af Kontrolstudier
ude i Naturen. Dette gælder i høj Grad Rhabdocølerne, de blive
næsten øjeblikkelig pathologiske i deres Biologi og snart tillige i hele
Legemets Bygning, da de hurtigt angribes af Snyltere, som i kor
Tid gøre en Ende paa deres Liv. Et kendt pathologisk Fænomen er
for Eksempel den pludselige Optræden af Vindæg hos Opistoma pal-
DE EGER EET:
31
opmærksom paa, at mine Undersøgelser naturligvis i høj Grad
trænge til at kompletteres, idet de egentlig kun have vist een af
de Faktorer, der betinge Dyrenes Trivsel paa de forskellige Loka-
liteter, nemlig Vandets højere eller lavere Varmegrad; ganske vist
mener jeg, at det er den principale Faktor, men utvivlsomt spiller
f. Eks. Vandets Ilt- og Kulsyreholdighed (de zoochlorelfyldte Former!),
dets Indhold af Forraadnelsesprodukter 0. l. en ikke ringe Rolle.
Det maa være en senere Undersøgelse forbeholdt at belyse disse
Sider af Sagen; navnlig maa jeg her anbefale Turbellarierne til
Fysiologernes Bevaagenhed, deres fine Reageren paa ydre Faktorer,
især af kemisk Art, gøre dem sikkert skikkede til Hjælpere ved
Løsningen af mangt et Problem i vore ferske Vandes Biologi.
Il Subitan- og Hvileæg. (Sommer- og Vinteræg.)
Hos en Del Eumesostominer, især Former, der høre til Meso-
stomidernes Gruppe, findes en dobbelt Ægform; dels smaa, blomme-
fattige og tyndskallede Subitanæg, dels større, blommerige og tyk-
skallede Hvileæg. Forekomsten af de to Ægformer staar i nær
Sammenhæng med de to Faunaer, jeg har beskrevet i det fore-
gaaende Kapitel, idet de smaa, tyndskallede Subitanæg ere at be-
tragte som en Tilpasningsejendommelighed, der er særegen for visse
af Søfaunaens Arter. De spredte og stærkt varierende Iagttagelser,
der ere gjorte herover navnlig af Schneider (1873), Hallez
(1879) og Fuhrmann (1894), ere samlede og omtalte i Bres-
slaus, nylig udkomne Arbejde ,,Die Sommer- und Wintereier der
Rhabdocølen des siiszenWassers und ihre biologische Bedeutung” (1903),
til hvilket jeg derfor henviser!) og nøjes med at referere Forfatterens
1) Et enkelt Arbejde maa jeg dog omtale, dels da det er dansk, dels
ikke kendt af Bresslau, nemlig Wesenberg-Lund: «Biologiske
Undersøgelser over Fendere se (1895). Blandt flere gode
Iagttagelser rummer dette nogle mindre rigtige om rhabdocøle Tur-
bellarier. W, L. mener, at de fleste rhabdocøle Turbellarier over-
vintre krybende paa Vandplanternes Grene, kun enkelte, Mesostoma
Ehrenbergii, Mesostoma lingua, Mesostoma tetragonum og pro-
ductum, danne en Undtagelse må at producere Hvileæg. Hvileæg
skulde ifølge Forfatteren kun være efterviste hos disse fire—fem?
32
vigtige Resultater for derpaa at knytte de Bemærkninger dertil,
som mine Undersøgelser have foranlediget.
"Bresslau har navnlig undersøgt Bothromesostoma personatum,
Mesostoma productum, lingua og Ehrenbergii. Resultatet er ned-
lagt i følgende Resumé (1903, p. 136): ,,Aus den im vorstehenden
mitgetheilten Beobachtungen ergibt sich mit Sicherheit, das zwischen
den Sommer- und Wintereiern der Mesostomiden keinerlei prinzi-
pielle sondern nur relative Unterschiede bestehen, die dadurch
bedingt sind, das der Beginn der ersten Eibildung in immer ju-
gendlichere Stadien zurickverlegt wurde, in denen die Organe des
weiblichen Geschlechtsapparates, vor allem die Dotterståcke und die
Uteri, die zur Erzeugung der typischen Eier — der Wintereier —
notwendige Reife noch nicht erlangt haben und daher Bildungen
hervorbringen die mit weniger Dottermaterial und swåcherer Schale
ausgeristet, eben als Sommereier sich darstellen,”
En af de undersøgte Arters Livsløb former sig derfor som
angivet i Skemaet (p. 130):
Arter. Wesenberg-Lund mener endvidere heri at se en Bekræf-
telse paa sin Theori om, at særlige Overvintringsorganer skulde ud-
dannes hos Overfladeformer, medens de ere en Sjældenhed hos Bund-
formerne; thi han finder det karakteristisk for de nævnte Arter, at
de ere «Overfladeformer og noget nær pelagiske» (p- 145); og naar
Dyrene «da seer man tydelig nok Tilpasningen til det
pelagiske Liv; deres store Gennemsigtighed, den stærke Overfladefor-
størrelse ere Beviser herfor» (p. 145). Kærnen i denne Fremstilling hviler
paa en Misforstaaelse; hos Graff (1882), til hvem Forfatteren henviser,
staar der nemlig intet om, at de nævnte Former udmærke sig fremfor
de andre ved at have Hvileæg; tværtimod fremgaar det ganske tydeligt
af G.s Monografi, at Hvileægget (Vinterægget) er den normale Æg-
type og Subitanægget Tilpasningsfænomenet. Det bliver da ogsaa
ganske overflødigt at søge den dybere Aarsag til Forekomsten af
Hvileæg hos de nævnte Former. Hvorledes W. L. kan beskrive Me-
sostoma lingua og Mesostoma productum som særlig gennemsigtige,
og hvorledes der hos de to Former er truffet Anstalter til en Over-
adeforstørrelse, er mig uforstaaeligt: Arterne ere henholdsvis brune
og graasorte, hverken affladede som Mesostoma Ehrenbergii eller for-
synede med Længdeflige som Mesostoma tetragonum, men runde !
Tværsnit.
-
i
|
p
i
Wintereier
|
Wintertiere
ør
me
Sommertiere
So
| Jag Sr tdel tlf |
Wintere Wintereier
(nach nr aber auch nach Selbtsbefruchtung). …
Grænsen mellem Subitan- og Hvileægdannelsen er ikke altid
lige skarp, ja man finder endog den jævneste Overgang fra den
almindelige Rhabdocøl-Forplantningsvis (Hvileæg) til de højst for-
skellige Subitan- og. Hvileæg hos Mesostoma Ehrenbergii; saaledes
dannes der hos Bothromesostoma personatum flere Kuld Subitanæg,
der, eftersom Blommestok og Uterus stadig udvikles, blive større
og større og mere tykskallede, saa at Overgangen til Hvileæggene,
der danne Slut paa Ægproduktionen, er omtrent umærkelig; de
forskellige: Ægformer kunne samtidig træffes i samme Uterus.
Skarpere adskilte og uden Mellemformer skal de to Kuld være hos
de øvrige Arter, skarpest hos Mesostoma Ehrenbergii.
Subitanæggenes biologiske Betydning er efter Bressla u (p. 137)
følgende: ,,Sie stellen besondere Anpassungsbildungen dar, die dazu
dienen der Art, nach Eintreten der giinstigen Jahreszeit eine måg-
lichst rasche und måglichst grosze Ausbreitung zu geben"; dette er
utvivlsomt rigtigt; mindre overbevisende er en følgende Passus:
»Anderseits erscheint es wiederum leicht verståndlich, dasz die aus
den Sommereiern ausgeschlipften Jungen selbst noch nicht die erst
durch besondere Anpassung erworbene Fåhigkeit .besitzen, Sommer-
eier zu erzeugen, sondern ihrerseits nunmerh zu dem normalen
Fortplanzungstypus zurickkehren, der urspringlich — vor dem
Auftreten der Sommereibildung — bei allen Mesostomiden bestand,
d.h. dasz sie erst nach vollem Eintritt der Geschlechtsreife und
nach normaler Weise voraufgegangener Wechselbegattung die fir
die Familie typischen hartschaligen Eier, also Wintereier, erzeugen" ;
thi det forekommer mig, at den af en Art erhvervede Evne til at
danne Subitanæg ligesaavel maa nedarves til Sommerdyrene, som
til disses Afkom; en basen hvert Foraar af Hvileæg-Genera-
"Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1906. 3
34
tionen er dog for usandsynlig. I Hovedpunktet stemme Bresslaus
og mine Iagttagelser overens; der er kun et Par Bemærkninger,
som jeg ikke skal undlade at gøre.
Den ene er mindre væsentlig. Hos mange Individer af Me-
sostoma productum fandt jeg halvt og helt udviklede Subitanæg,
sammen med Hvileæg i Uterus; Skellet mellem de to Kuld er hos
denne Art altsaa ikke saa skarpt som B. antager.
Den anden er af større Betydning og er rettet mod Bres-
slaus Opfattelse af Befrugtningsmodus.
Jeg har undersøgt Mesostoma lingua var. lacustrisY") og Me-
sostoma Ehrenbergii. særlig indgaaende paa dette Punkt, og er
kommet til det Resultat, at Bresslaus Regel — Subitanæggenes
Udvikling udelukkende efter Selvbefrugtning — absolut ikke gælder
for den første og kun tildels for den anden Art.
Jeg fulgte Dyrene fra Dag til Dag stadig paa friskt Mate-
riale. Da Undersøgelsen paabegyndtes (9$.—6.—03), var Subitan-
ægdannelsen endnu ikke begyndt; man kunde nu følge Kønsorga-
nernes Udvikling, og 11.—6. saa jeg de første Subitanæg.
Kønsorganerne vare da fuldt udviklede og den følgende Dag
fandtes Individer i Parring. Befrugtningen af Subitanæggene fore-
gaar hos den nævnte Art altsaa utvivlsomt efter en Parring.
Under Drægtigheden copulere Dyrene, og der samles saaledes
Sperma til Befrugtning af det følgende Kuld, som dannes, saasnart
Sommerdyrene have forladt Moderen.
25.—6.—03. optraadte de første Individer med Hvileæg, det
første Kulds Udvikling varede altsaa kun cirka to Uger.
Mesostoma Ehrenbergii følger som Regel Bresslaus Skema,
jeg har dog haft Eksempler paa copulationsdygtige Individer, hvor
Subitanægdannelsen først lige var begyndt.
Endelig skal jeg kun bemærke, at jeg maa stille mig skeptisk
1) Mesostoma lingua var. lacustris valgtes til Undersøgelse, da jeg
kunde erholde Dyret i ubegrændset Mængde og derfor kunde faa Lej
lighed til at undersøge saa mange Individer, at tilfældige Anormali-
teter kunde elimineres.
MARINE Bin sen "STE > ME SØGES AES ES ME Sne Rd
R
i
É
É
i
i
å
i
|
;
i
|
bh
==)
É
"å
fe
35
til Bresslaus Meddelelse om, at isolerede Sommerdyr alligevel
producere Hvileæg, til Trods for at en Befrugtning ved copulation
er udelukket; jeg antager nemlig, at Forfatteren mener udviklings-
dygtige Æg. Det er jo dog et gammelkendt Fænomen (Schultze
1851, pag. 32), som jeg ogsaa selv har iagttaget, at isolerede Dyr
(f. Eks. Opistoma pallidum) producere Æg, som, det viser Klæk-
ningsforsøg, imidlertid ikke ere udviklingsdygtige, altsaa kun en
pathologisk Dannelse. Vil man søge efter den dybere Aarsag til
Subitanæggenes Forekomst, saa troer jeg, man griber rigtigt, naar
Vandtemperaturen sættes som primus motor; man maa erindre, at
Damme og Søer om Foraaret opvarmes langsomt, dette hæmmer
Kønsorganernes Udvikling, og Artens Bestræbelser forat hindre
en Uddøen har da fremkaldt den provisoriske Ægform. Antager
man denne simple, ukomplicerede Faktor som Aarsag, saa faar man
tillige den skønneste Forklaring, man kan ønske sig, paa at Som-
merdyrene ikke producere Subitanæg; den højere Temperatur frem-
skynder simpelthen Kønsorganernes Vækst, og Æggene blive da
normale Hvileæg; det maa nemlig erindres, at Forskellen egentlig
kun er større Blommeindhold og tykkere Skal. Man behøver saa
ikke at gribe til. saa komplicerede Forklaringer som Bresslau
(p. 137) (citeret Pag. 33).
III. Saltvandsformernes vertikale Udbredelse.
Det første og eneste Arbejde, der behandler de rhabdocøle
Turbellariers Udbredelse i danske Farvande, er Ørsteds grundlæg-
gende Bog ,,De Regionibus marinis" (18443). Heri omtales
forskellige Arter"), alle hørende til det inderste Kystbælte ,,.Begio
Trochoideorum", der strækker sig fra Bredden til en Dybde af
7—8 Favne?”) (Orgyias).
7) Som genkendelige kunne nævnes Macrorhynchus croceus og Con-
vol: wvoluta, samt nogle Alloicøler, der dog falde like dette
Arbejdes mn
”) Den græske Maalbetegnelse «Orgyia» er noget mindre end en Favn,
nemlig ca. 60 Tommer. Strængt taget er Selje ” Ørsted altsaa
35—40 Fod.
"3%
36
Den senere Literatur rummer kun faa, spredte og tildels ube-
stemte Angivelser; saaledes skriver Jensen (1878) om Arterne
og deres Udbredelse: ,,I Tangen i Fjæren kan man jævnlig drage
saadanne op for hvert Kast. Paa større Dybder findes igen andre
ukendte Former" 1).
Hos Graff (1882), der forsøger en Sammenstilling af alt,
hvad der paa den Tid vidstes om Rhabdocølernes Økologi og Cho-
rologi, angives, at de forekomme fra ganske lavt Vand indtil flere
Meters Dybde.
De eneste bestemte Meddelelser stamme fra Englands Kyst;
Gamble (1893a) har her fundet Dyrene udbredte i bestemte
Zoner; der er fire, strækkende sig fra Flodmærket til 20 Favnes
Dybde?).
I disse ere de rhabdocøle og acøle Turbellarier fordelte saa-
ledes, at Convoluta convoluta fandtes i den første; Byrsophleps
Graffii, Provortex balticus, Aphanostoma diversicolor og Macro-
rhynchus Någeli i den anden; Convoluta flavibaecillum, Aecrorhyn-
chus caledonicus og Hyporhynchus armatus i den tredje; og endelig
Promesostoma solea og rubrobaccillus i den fjerde.
Om Inddelingen skriver Forf. dog (p. 32): ,,This sketch of the
Zones must be regarded as purely tentation" og ,,I was led to
attempt such a elassification from the striking absence of Acøla
and most Rhabdocøla below the Laminarian zone". Den sidste
Sætning er, synes det mig, noget uforstaaelig; hvorledes kan
1") Om de «andre ukendte Former», som findes paa dybt Vand, faar man
rasen intet at vide; thi bverålv i Arbejdet angives som Findesteder
«si Fjæren» eller «i nogle faa Fods Dybd
ml; Trods anvendt Umag er Gambles fyrig af de enkelte Zoner
forblevet mig uforstaaelig ; FE citerer den derfor ordret her:
«First Zone. This zone is usually uncovered for one to two days
during neap-tides»
«Second or Mid- Tidal Zone. This zone daily. covered by
the tid
«Third Zone. Exposed during spring-tides» ?
«Fourth Zone. . Dephts up to 20 fathoms».
DE RT SEN ES ET sen sen
SFI DEERE ens 7
<= SEE RØRER SES
37
Mangelen af Dyrene nedenfor Laminariazonen give Anledning til at
klassificere dem i og ovenfor denne?
Da jeg denne Sommer fik Lejlighed - til at anstille Under-
søgelser paa større Dybde i vore Farvande, laa det naturligvis
nær navnlig at søge efter Jensens ,,ukendte Former" og at un-
derkaste Gambles Zoneinddeling en nærmere Prøvelse.
Det første var særdeles hurtigt besørget; thi overalt viste det
sig, at der i Dybet ikke fandtes andre Arter end de, vi kende fra
lavere Vand.
Den anden Del af Undersøgelsen fastslog dels, at man hos os
finder Rhabdocøler ogsaa betydeligt nedenfor Ørsteds ,,Regio-
Trochoidéorum", dels at en Zoneinddeling som Gambles slet ikke
lader sig overføre paa vore Forhold.
Grunden hertil maa antageligvis søges i den omtrentlige Mangel
paa Ebbe og Flod i Kattegat; da Tidevandet her altsaa ikke kan
foraarsage Dannelse af Bælter, i hvilke Dyrene skulde have større
eller mindre Modstandskraft mod Opvarmning og Udtørring forat
kunne eksistere; det er derfor ganske forstaaeligt, at vi finde
Arterne omtrent jævnt blandede (i alt Fald paa mindre Dybder).
Dybdekurven for de forskellige Arter er ikke ganske den
samme, den synes at følge de forskellige Bælter af Algevegeta-
tion. Hele Spørgsmaalet lykkedes det mig ikke at klare; jeg
maa derfor nøjes med at meddele de Resultater, som lode sig
fastslaa ved min Undersøgelse.
Convoluta convoluta følger Zosterabæltet, i hvilket den
hos os kommer stærkest til Udvikling, baade i Størrelse og In-
dividantal, til dettes nederste Grændse; jeg har saaledes taget Dyret
paa den nordøstlige Side af Læssø i 3—4,5 Favnes Dybde i stort .
Antal, altsaa langt dybere end Gambles første og anden Zone
kunne strække sig;. bemærkelsesværdigt var dels Dyrenes stærkt
rødlige Farve, dels den Sjældenhed, hvormed de hvide Tværbaand,
der som Regel findes hos alle større Kystindivider, optraadte.
Længere nede fandtes Convoluta, convoluta ikke, men derimod
andre Former; i Afskylning af Fucus og Laminaria fra Trindelen
38
(7—8 Favne) fandtes: Alaurina alba og Macrorhynchus helgo-
landicus, bægge Arter paa samme Udviklingstrin som samtidig
ved Kysten. Endnu dybere, paa Rødalger og enkeltstaaende
Laminaria hyperborea (Fladen, 12—14 Favne), fandt jeg Macro-
rhynchus croceus, Macrorhynchus helgolandicus, Convoluta flavi-
baccillum og Promesostoma marmoratum;' Acølerne forekomme altsaa
paa dybere Vand hos os end ved Englands Kyst, hvor den ,,tredje
Zone" ,,marks the lower limit of the Acæla" (Gamble 1893a, p. 32).
Macrorhynchus croceus havde i denne Dybde mistet sin stærke
safrangule Farve, og var kun let rødlig, til Tider endog ganske
farveløs. Promestoma marmoratum, der ved vore Kyster optræder
upigmenteret, var i Dybet forsynet med et sortebrunt, grenet, sub-
cutant Pigment.
Paa endnu dybere Vand (20—22 Favne), hvor Vegetationen
mangler, fandtes en Aloicøl ( Vorticeros. sp.), men ingen rhab-
docøle eller acøle Turbellarier.
39
Ordo Turbellaria.
Subordo Rhabdocoelida. Graff 1882.
»Tarmløse eller med en simpel, til Tider lappet
Tarm forsynede Turbellarier. Testiklerne enten mas-
sive eller follikulære, sammensatte af talrige smaa
Blærer; de hunlige Kønskirtler altid massive. Smaa
Former med oftest cylindriske, sjældnere affladede,
langstrakte Legemer."
A. Tribus Acoela. Ulianin 1870.
»Turbellarier uden Tarmrør, med et fordøjende
Syncytium, der hverken topografisk eller histologisk
er skarpt afgrændset fra Mesenchymet. Pharynx
mangler eller er til Stede som en simpel Hudindsænk-
ning (Pharynx simplex). Hjærnen sender tre til seks
Par rundt om Hovedaksen fordelte Længdenerve-
stammer bagud og bærer en Otolith. Hermaphroditer
med een eller to Kønsaabninger!)."
I. Familie. Proporidae. Graff 1891.
Acøler med een Kønsaabning, uden eller med
Bursa seminalis, med Ovarier.
1. Genus. Otocelis. Diesing 1862.
»Proporider med Bursa seminalis. Den omtrent i
Bugens Midte anbragte Mund fører ind i et kort Pha-
rynx. Legemet langstrakt, næsten cylindrisk."
1) Jeg har her, som overalt i min Omtale af Acølerne fulgt Graffs
nyeste Diagnose (Graff 1904), kun med enkelte Forbehold ; saaledes
har jeg bibeholdt Betegnelsen Otolith fremfor den nyindførte «Sta-
tocyst» og benævner Acølerne «Tribus+ ikke «Subelassis»; det sidste
især fordi det vilde foraarsage Ændringer paa andre Steder i mit
Arbejde.
40
1%. Otocelis rubropunctata. O. Schmidt 1852.
Graff 1882, 1891 og 1904. FÆRD 1893.
Habitusfigur: Graff 1904. Tab. XIII. fig.8 og 11.
Dyrene maalte gennemgaaende ikke over 17 =; i Form og
Farve stemme de ganske overens med Graffs Beskrivelser (1882.
p: 217 £ 1904. pp: 27).
Epitheliet er bygget som hos Convoluta flavibaccillum, men er,
som Graff ogsaa har set (1891. p. 57), rigere paa Kærner og
bestaar af mindre Celler. . Interstitielle Celler saa jeg kun i et
enkelt Tilfælde, de maa sikkert betragtes som ganske temporære
Indvandrere ").
Paa det levende Dyr kunde jeg iagttage de to Størrelser af
»Stave", Graff omtaler, bægge Sorter ere ,,adenale Rhamniter" ”),
paa Snit ere de ikke til at eftervise. Derimod fandt jeg paa Snit-
præparater nogle andre Legemer, siddende i Dyrets Forende om-
kring Frontalorganets Udmundingssted. " Da det var umuligt at
eftervise nogen Struktur eller Kærne i dem, er det næppe Celler,
men Rhamniter, ganske vist af et Udseende, der afviger ikke lidt
fra den almindelige Type. Det er slanke, lysbrydende Legemer,
tilspidsede i den basale Ende og med en knopformet Opsvulmning
paa den distale, der almindeligvis rager ud. over Epitheliets Over-
flade og er forsynet med to eller tre haarfine Børster ganske lig-
nende Sansehaar (Tab. I. Fig. 9).
Til Trods for at det altsaa næppe er Sanseceller, fungere de
dog sikkert som en Art Sanseorganer; herfor taler dels Sædet i
Forenden, dels at de basale Ender strække sig helt ned til Hjærnens
Forside.
Parenchymets Bygning var overensstemmende med Graffs
ly Se herom p. 45.
7) Luther (1904. p. 10) skelner mellem «dermale Rhabditer» d. v. 5-
Stave som opstaa i Epitheliet, og «adenale Rhabditer og Rhamniter» :
Stave, der opstaa i Mesenchymet i særlige Dannelsesceller
Jeg har overalt fulgt denne Inddeling, da den giver et rodt Skelne-
mærke mellem de forskellige Dannelser.
41
Fremstilling (1891. p. 20). Indlejret deri fandt jeg hos flere In-
divider nogle ejendommelige Legemer, der utvivlsomt ere de samme,
Graff i sin Tid beskrev som ,,die Drisen von Convoluta paradoxa"
(1882. p. 60), og hvis parasitære Natur han kom under Vejr
med, da han senere ogsaa fandt dem hos Convoluta flavibaccillum
89.010)
Jeg kan fuldt ud tiltræde denne Formodning og gaa et Skridt
videre ved at bestemme dem som Sporozoer; videre er jeg ikke
kommet, da jeg manglede det tilstrækkelige Antal Udviklingssta-
dier til en Artsbestemmelse. Paa Tavle I, Figur 7, vil man finde
nogle afbildede, de vise, hvorledes Parasiten først findes i Epi-
theliet og senere under sin Vækst kommer ind i Parenchymet.
Nervesystemet er fuldt ud rigtigt beskrevet af Graff (1891.
p. 34); fra Forbindelsesstykkerne mellem den øvre og nedre Com-
missur lykkedes det mig at paavise det Par lateråle Nerver, hvis
Tilstedeværelse den nævnte Forfatter formodede (Tab. I. Fig. 8).
Øjnene ere diffuse Indlejringer af Pigment i Epitheliet, de skulle
(jævnfør Artsnavnet!) danne to røde Pletter, lateralt paa Dyrets
Forende; hos mine Individer var. det altid kaffebrunt, og For-
delingen ikke jævn over hele Øjepletten, men saadan, at der kunde
skelnes tre smalle, tværstillede Baand, af hvilke det midterste var
mørkest.
De hunlige Kønsorganer kendes godt gennem Graffs Under-
søgelser (1891. p. 57 og 1904. p.28); hos nogle Individer vare
de modne Æg saa store, at de fuldstændig udfyldte Kroppen,
Saa at Parenchymet næsten helt fortrængtes.
De hanlige Kønsorganers Bygning og Topografi er derimod
mindre godt fremstillet. Penis"), der ligger inde i en Penissæk, er
ikke ægformet, men betydelig længere end bred, altsaa nærmest
pølseformet; den er fæstet til Penissækkens bagerste, ventrale
Kant, løber herfra (jeg beskriver den stadig i indkrænget Tilstand)
FRERERER
1) I Arbejdet 1904 er Fremstillingen fra 1891 noget ændret, men kommer
dog ikke helt op til de faktiske Forhold.
42
op mod Rygsiden, bøjer til venstre og nedad (Tab. I. Fig.1—6); et Bil-
lede som Graffs Længdesnit (1891. Tab. 9. fig. 5) kan altsaa nor-
malt aldrig forekomme, men kun opstaa ved en af de Forskydninger,
Fikseringen af og til kan frembringe (muligvis har G. — det lader
i alt Fald Skildringen af Forholdet i det nye Arbejde (1904) for-
mode — betragtet de normale Forhold som Forskydninger i Smag
med de, han beskriver for Bursa seminalis og Vagina; denne Mu-
lighed udelukkes imidlertid af den Konstans, hvormed det af mig
beskrevne Leje forefindes).
I Penissækken munde Kornsekretets Kirtler og Testiklerne,
den fungerer altsaa paa samme Tid som Vesicula seminalis og
granulorum.
Testiklerne munde bagtil uden særligt Vas deferens ind i Pe-
nissækken, man kan se Spermatozorer i alle Dannelsesstadier helt
ned til Indmundingsstedet.
De accessoriske Kirtler omgive Atrium genitale og indmunde,
hvor dette gaar over i Vagina; paa Snit kan man ofte se Sekretet
ligge i Atriums øvre Del, det bestaar af usædvanlig store Granula,
der ere svagt eosinophile (Tab. I. Fig. 4,5 og 10). Cellerne, de
stamme fra, indeholde ofte kun et enkelt Granulum ad Gangen,
og jeg kan ikke værge mig mod den Tanke, at Graff i sin Be-
skrivelse og Figur (1891. p. 58. Tab. 9. fig. 3 og 4) har taget
Vacuole med Granula for Kærne; han skriver nemlig, at Kirtlerne
»Sich — durch die Gråsze ihren stark granulirten Plasmaleibes
und ihre ein Kernkårperchen einschliesenden groszen, hellen,
ovalen Kerne kennzeichnen"'; thi det store Granulum, større end
Kærnen, kan han ikke have undgaaet at se, og det mangler
ganske i Figuren.
Otocelis rubropunctata blev, indtil Gamble (1893) efterviste
den ved Englands Kyst, antaget for at være en ren Middelhavs-
form; det har nu vist sig, at dens Udbredelse er betydelig større,
idet det dels er lykkedes Graff (1904) at paavise den ved Se-
wastopol, dels mig at finde den i ret stort Antal ved Frederikshavn
43
(Juli— August 1903), hvor den lever, krybende omkring paa La-
minarier i ringe Dybde, især paa Eksemplarer, der ere stærkt
bevoksede med Hydroider, Bryozoer og Alger. Dyret er ne-
gativt heliotrop.
II. Familie. Æphanostomidae. Graff 1891,
»Acøler med to Kønsaabninger, den hunlige foran
den hanlige; med Bursa seminalis; med Ovarier eller
med Germarier og Vitellarier.”
2. Genus. Aphanostoma. Ørsted 1845.
ȁphanostomider med Ovarier og med en Bursa
seminalis, der mangler et chitinøst Mundstykke; Le-
gemet cylindrisk eller plan-konvekst.
2", Aphanostoma diversicolor. Ørsted 1845.
Graff 1882, 1891 og 1904. Gamble 1893.
Habitusfigur: Jensen 1878. Tab. I. fig.12.
Et Par Eksemplarer mellem Zostera. Holbæk Fjord. Juli 1903.
3. Genus. Convoluta. Ørsted 1844.
»AÅphanostomider med Ovarier og et chitinøst
Bursamundstykke; Legemet oftest affladet, tit med
konvolutagtigt ombøjede Siderande.”
Bestemmelsestabel.
A) Med Zoozantheller (symbiotiske? Alger) Convoluta convoluta.
B) Zoozantheller mangle Convoluta flavibacillum.
3. Convoluta convoluta. Abildgaard 1788.
Ørsted 1844. Graff 1882, 1891 og 1904. Gamble 1893 og 1900.
Fuhrmann 1897.
Habitusfigur: Jensen 1878. Tab.II. fig. 1.
og Graff 1882, Tab. II. fig. 12.
De største Individer vare c. 477,
Til Graffs Beskrivelse har jeg intet at føje, udover hvad jeg
allerede har sagt om ,,die Drisen bei Convoluta" (se under Ot.
44
rubrvpunctata); Hudkirtlerne ere byggede som hos Convoluta flavi-
baccillum, hvor de ville blive omtalte.
Giftorganerne udsondre et Sekret, formet som runde, lysbry-
dende Kugler, der saa godt som ikke tage mod Farvestoffer.
Convoluta convoluta findes overalt i Zosteravegetationen ved
vore Kyster; jeg har taget Dyret ved Frederikshavn (Juli— August);
Middelfart (Juli); Nibe (Juli); Øresund (Juni, unge Individer);
Hellebæk (Juli); Østsiden af Læssø (Juli). I Juli Maaned ere In-
dividerne gennemgaaende hanlig kønsmodne, først i August ind-
træder Ovariets Modning og Æglægningen.
4",. Convoluta flavibaccillum. Jensen 1878.
Tab. I. Fig. 11—21 samt Tekstfig.1 0
g 2.
Graff 1882, 1891 og 1904. Gamble 1893. HR kbda nå 1897.
Habitusfigur: Jensen 1878. Tab. II. fi
Siden Graffs Beskrivelse af Dyret i Monografien (1882) og
nøgle enkelte Bemærkninger i de fornyede Bearbejdelser af Acø-
lerne (1891, 1904), hvori Tilstedeværelsen af et Frontalorgan og
et Nervesystem fremhæves, findes, saa vidt jeg har kunnet se!),
ingen anden, indgaaende Undersøgelse; vor Kendskab til Dyrets
Bygning er derfor langtfra saa god som ønskeligt, det laa derfor
nær at studere det med særlig Omhu, da. jeg var saa heldig at
erholde det i rigeligt Antal.
Den ydre Habitus er udmærket fremstillet navnlig af Jensen
(1878), og den kompletteres af en Figur hos Graff (1882. Tab. III.
fig. 3), der viser Dyret i fikseret Tilstand. Den gengivne Form er
dog næppe den almindelige; thi de to Randflige traadte kun tydeligt
frem hos et yderst ringe Antal af de Individer, jeg undersøgte, og
da udelukkende hos unge Dyr; senere, naar de hunlige Kønsorganer
vare fuldt udviklede, og Individerne ofte stærkt fyldte med Æg,
var det ganske umuligt, endog paa Snit, at eftervise dem (se Tab. I.
Fig. 11—15).
Bruger man en mindre hurtigt virkende Fikseringsvædske end
') Attems (1893) og Fuhrmann (1897) nævne ned ng dets Fore-
komst henholdsvis ved Englands og Frankrigs Kyste
45
varm Sublimat, hvis Virkninger det er, Graff har studeret, f. Eks.
Flemmings Vædske, saa krummer Dyret sig sammen, saa at Bug-
siden indhvælves, og der dannes en krukkeformet Fordybning paa
Mundens Plads, dette opnaas ved Sammentrækning dels af Rand-
musklen, dels af de kraftige dorsoventrale Muskelbundter, der ere
fæstede omkring Pharynx; Stillingen har Interesse ved at være
den samme, som indtages, naar et Bytte skal fortæres, eller ved
Parringen, hvor Penis krænges frem af Kontraktionerne, i dette
Tilfælde kombinerede med en Sammentrækning af Bagendens Ring-
muskulatur (Tekstfig. 1 og 2).
Undersøgelsen af Epitheliet var forholdsvis let, da det hos
Convoluta flavibaccillum maar den for et "Acølepithel ganske anse-
lige Tykkelse af 0,0085r7m. Udseendet er ganske afhængigt af
Fikseringsvædsken.
Bruger man varm Sublimat, kan man af og til faa Billeder
som det, Graff har tegnet som Type paa et Acølepithel (1891.
Taf. I. fig. 13). Dette er dog langtfra Tilfældet hver Gang; thi
ofte mangle de basale Hulrum, der træde saa stærkt frem i
Graffs Figur; Epitheliet sidder da glat paa Underlaget, uden
Spor af basale Udløbere.
Fikserer man i Flemmings Vædske, har det altid det sidst-
nævnte Udseende; det er maaske derfor et stort Spørgsmaal, hvor-
vidt Hulrummene ere andet end Skrumpningsfænomener, der for-
trinsvis indtræde, naar Cellerne ere i en ganske bestemt fysiologisk
Tilstand. Herfor taler navnlig, at der synes at være en Sammen-
hæng mellem de ,,interstitielle Cellers Optræden og Hulrummene;
thi mangle de sidste i et Præparat, saa ere de nævnte Celler
meget sjældne, rimeligvis maa disse, der ifølge Graff (1891. p. 5)
kunne variere stærkt i Antal, være at opfatte som Parenchym-
celler, der ,,als Tråger der Nåhrstoffe in das Integument gelangt
sind"; det er da forstaaeligt, at Epitheliets bedre eller daar-
ligere Ernæringstilstand kan bevirke et forskelligt Billede ved
Fiksationen.
Epithelkærnerne ligge spredte, til Tider basalt, i andre Tilfæde
46
nærmere Overfladen; de ere afrundede og farves ofte kraftigt.
Cuticula manglér hos denne Form som hos andre Acøler; den
dobbelte Søm, man ser, viser sig ved stærk Forstørrelse at være
dannet af de farvede Ciliefodstykker og Bulbi (Tab. I. Fig. 21).
Hudmuskelsækken er, til Trods for at Dyret hører til de
træge Former, der aldrig svømme frit omkring, usædvanlig stærkt
udviklet; foruden et Ring- og Længdemuskellag findes der en
kraftig Randmuskel. Dannelser som denne ere kendte hos Con-
voluta sordida, hvor Graff har beskrevet den, liggende lateralt i
Dyret som to Forstærkninger af Længdemuskulaturen (1891. p.
6—7).
Hos Convoluta flavibaccillum ere de to forenede for- og bagtil,
saa at de danne en kraftig Muskelring, liggende lidt under Dyrets
horisontale Midtplan; fortil ligger den presset tæt op ad Hjærnen og har
sandsynligvis foranlediget Graffs Bemærkning (1891. p. 60) om,
at Hjærnen hos denne Art træder særlig skarpt frem i Totalpræ-
parater. Bagtil ender den kort bag den hanlige Kønsaabning (se
Tab. I. Fig. 11—15 og 20); ved sin Kontraktion fremkalder den
de to Randflige hos unge Dyr. ;
De eencellede Hudkirtler ere mægtigt udviklede, stærkest i
Forenden, hvor de, som Graff har set, danne et tydeligt Frontal-
organ, udmundende dorsalt for Ringmusklen (Tab. I. Fig. 20),
mindre stærkt, men dog stadig i stort Antal, findes de paa Ryg-
og Bugside.
Hos Convoluta convoluta, hvis Overensstemmelse i denne
Henseende med Convoluta flavibaccillum jeg maa fremhæve, have
Hudkirtlerne faaet en Tydning (Graff 1891. p.7), der er saa
afvigende fra de virkelige Forhold, at en Genfremstilling heraf
nødvendiggøres; det viser sig nemlig, at de i Virkelig-
heden udgøre baade Hudkirtlerne og det ,Blasiges
Gewebe des peripherischen Parenchym", som G. be-
Skriver (189 16. Tab VEL fig 1 og 2)
” Disse ,,Hudkirtler" svare saa nogenlunde til Kirtelhalsene
47
og enkelte saa godt som udtømte Kirtler, der ere sammenskrum-
pede og ligge tæt under Hudmuskelsækken.
I Publikationen 1891 skriver G. adskilligt om dem, som
jeg ikke skal forbigaa uden nærmere Omtale, inden jeg gaar over
til Beskrivelsen af Kirtlerne, som de findes i mine Præparater.
Pag. 7 fremhæves den store Forskel i deres Udseende, som
forskellige Fikseringsvædsker kunne foraarsage, idet de fleste bruge-
lige Fikseringsmidler!) kunne bevirke en Udstødelse af Sekretet,
saa at man faar Billeder, ,,wo nur wenige Driisen oder kleine Reste
derselben erhalten geblieben sind, im iiebrigen aber deren Stellen
durch birn — oder flaschenformige Hohlraime vertreten sind, —
die ,,Pseudoglandes" Delages?)." Flemmings Vædske og efter-
følgende Hæmatoxylintinktion skulde derimod give ganske andre
Billeder, idet ,,Die grossen Hohlraime in diesen Præparaten voll-
ståndig fehlen, und håchstens die kleinen Spalten zwischen den
Epithelzellen sind, als durch die conservierenden Reagentien be-
wirkte Kontinuitåtstrennung wahrzunehmen.”"
Dette er urigtigt. Forskellen er kun tilsyneladende
og er ikke fremkaldt af Fiksationen, men af Farv-
ningen; det citerede viser nemlig, at Graff ikke har benyttet
slimfarvende Midler.
Anvender man nemlig ikke disse, saa ser man efter Subli-
matbehandling ganske rigtigt Delages ,,Pseudoglandes"; men
farver man med Mucikarmin, fyldes de ,,tomme" Hulrum altid
med en stærktfarvet Substans; Celleindholdet er altsaa ikke udstødt,
men kun usynligt, fordi det har samme Brydningscoefficient som
Kanadabalsam, naar det ufarvet indesluttes heri 2).
Om den anden Del af Kirtlerne, som Graff opfatter som
7) Hermed maa sikkert menes Sublimatblandinger.
7) Delages 1886.
”) Graffs Methode at fremstille Celleindholdet paa: Flemmings
Vædske — Hæmatoxylin: skyldes, at Hæmatoxylinen efter den nævnte
Fikseringsvædske farver aldeles diffust, i Stedet for at være et rent
Kærnefarvestof, og desværre, hvad der gør Freomgangsmaaden ganske
ubrugelig, farver fuldstændig uberegneligt.
48
Parenchym, skriver han (1891. p. 17): ,,Die dem Integumente
anliegende Art des Parenchymgewebes, das peripherische Parenchym,
ist (dagegen) identisch mit dem Gewebe, welches ganz ausschliesslich
die Ausfillungsmasse. des Vorder- und Hinterende des Kårpers
bildet. Es besteht dieses letztere aus gråszeren und kleineren
Blasen, erfillt von einem homogenen?) Inhalte, und so dicht gedrångt,
dass sie keinen Zwischenraum frei lassen. "Ihre Randpartie er-
scheint verdichtet, so dasz da, wo die Blasen an einander stossen,
deren dichtere peripherische Substantz den Eindruck eines Netz-
werkes hervorbringt, dessen Mascheénraime von einer homogenen
Flissigkeit ausgefillt sind. Dasz diese Vorstellung aber nicht der
Wirchlichkeit entspricht, sieht man an den Schnitten aus der .Kår-
permitte. Auch kann man aus der Lage der rundlichen oder ovalen
Kerne, die zwar meistens der Randzone an oder eingelagert,… sehr
oft aber auch mehr in die Mitte derselben hereingerickt sind, er-
kennen, dasz man es hier mit einem eigenthimlichen Bindegewebe
zu thun hat, welches in seinem Baue die gråsste Aehnlichkeit mit
dem von Båhmig (1885) bei Graffilla muricicola beschriebenen
aufweist," I det følgende vil man se, at hvert af ,,Hulrummene"
svarer til et Kirtellegeme.
Ved Behandling med Hæmallun-Mucikarmin træder Kirtlerne
tydeligt frem; de lade sig adskille i to skarpt afgrænsede Former
(Tab. I. Fig. 21); man ser dels store, uregelmæssigt formede
Celler, der ved en kort, men bred Hals staa i Forbindelse med
Overfladen; Kærnen ligger ofte perifert. De afsondre en yderst
fintkornet Substans, der farves af Mucikarmin og, omend svagt,
saa dog tydeligt metachromatisk af Toluidinblaat (Tab. I. Fig. 21hk I).
Dels findes der Kirtelceller af en gennemgaaende slankere Habitus,
hvor Udførselsgangen oftest er smal, de ere hovedsagentlig ordnede
i Længderækker, hvad der dog ikke altid er lige tydeligt, da de
kunne være .noget forskudte af de andre Kirtelcellers brede
") Forf. har p. 16 gjort opmærksom paa, at han beskriver Præparater,
fikserede i Chrom. m-Osmiumsyre.
49
Mundinger. Deres Indhold er forskelligt efter Cellens Sekretions-
phase; i Begyndelsen af denne er det grovkornet og farves stærkt
af Slimfarvemidler; senere, naar Sekretionen er i Gang, forsvinde
de enkelte Korn, og Indholdet er da en grov blæret, strukturløs
Masse, der giver stærk Mucinreaktion (Tab. I. Fig. 21 hk II aog b).
Pharynx er som hos Convoluta convoluta (Graff 1891.
p. 14), kun ikke slet saa kraftigt; det fører ind i Parenchymet,
der i Bygning slutter sig til Convoluta convoluta's (uaturligvis
med Undtagelse af den nylignævnte periphere Del); det synes
maaske noget kompaktere og indeholder flere aktive Phagocyter;
det sidste rimeligvis dog kun som en Følge af den gode Ernæ-
ringstilstand, hvori mine Individer vare.
Ogsaa Nervesystemet slutter sig .i Bygning nær til den nævnte
Form; man ser tydeligt det forreste ventrale Plexus, der gennem
de to Commissurer staa i Forbindelse med den egentlige Hjærne;
der dannes herved en ringformet Aabning, gennem hvilken Frontal-
organets Kirtler strække sig.
Selve Hjærnen kan afvige ved af og til at vise en Gennem-
brydning i det tynde Loft over Otolithen; en saadan Perforation
kan altsaa findes hos Acøler, hvad Graff (1891. p. 30) bestemt
benægter (Tab.I. Fig. 18 og 20).
Set ovenfra har Hjærnen nærmest Timeglasform ; fra det ind-
snørede Parti udspringe de korte, kraftige Nerver, hvori Otolithen
ligger indesluttet; til Tider er den presset saa. stærkt op mod
Hjærnens Underflade, at det paa Fladesnit ganske ser ud, som laa
den i denne.
Fra Hjærnen og det forreste Plexus udgaar der Nerver
som hos Convoluta convoluta; det lykkedes mig dog ikke at
paavise det midterste ventrale Par, der skulde danne Svælg-
ringen.
Otolithkapslen er svagt nyreformet, med den indbugtede Side
vendende opad; i den øvre Del af Kapslen kan altid eftervises to
Celler med ovale Kærner. Selve Otolithen er dannet af en enkelt
4 REE
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1906.
50
Celle, paa hvis ventrale Side der er ophængt et ovalt, lysbrydende
Legeme — Otolithstenen (Tab. 1. Fig. 17).
De fleste Individer, jeg fandt, vare hunligt kønsmodne. Ova-
rierne indeholdt store Mængder af Æg, der kunde iagttages i alle
Udviklingsfaser, de yngste liggende ventralt og fortil (Tab. I. Fig. 12),
de ældre længere bagtil og mere dorsalt; de helt modne Æg fyldte
fuldstændig Dyrets midterste Trediedel (Tab. I. Fig. 13). Afgræns-
ningen ud mod Parenchymet er yderst fin og kan som Regel kun
iagttages henimod det Parti, hvor de ældste Æg findes.
Bursa seminalis er bygget ganske som hos Convoluta convo-
luta (Graff 1891. p. 47), kun ere Mundstykkets Celler længere
og slankere. ;
De follikulære Testikler, der ligge spredte overalt i For-
kroppen, sende Sperma bagud gennem de to Sædledere, hvis for-
reste Parti det ikke lykkedes mig at eftervise; først den bageste
Del, hvor de svulme op til to ,,falske Sædblærer" (se Graff 1882.
p. 162), der forenes, idet de træde ind i Penisskeden, træder tyde-
ligt frem i Præparaterne (Tab. I. Fig. 14).
Kornsekretet dannes her som hos Convoluta sordida (Gra ff
1891. p. 62). Graffs Billeder, der stamme fra sublimatfixerede
Præparater, vise Sekretet opløst i en uordnet Masse, ganske som det
ses her hos denne Art efter samme Behandlingsmaade (Tab.I. Fig. 15).
Flemmingfikserede Præparater give derimod et andet, sikkert
rigtigere Billede. Sekretet er samlet i aflange Klumper, der ligge
i Dyrets Længderetning under og omkring Basis af Penis; de inde-
holde ganske fine Granula, som farves noget forskelligt, nogle
stærkt, andre saa godt som ikke; rimeligvis er det et Tegn paa
Cyano- og Erythrophili (Tekstfig. 1).
Penis er af den almindelige Acøltype, altsaa som Graff har
beskrevet den hos Convoluta sordida (1891. p. 61); indvendig (Be-
tegnelsen gælder Penis i indkrænget Tilstand) er den udklædt med
et Kirtelepithel, der er noget højere end Atriumepitheliet; Kær-
nerne ere smaa, de ligge basalt og farves stærkt. Protoplasmet er
fyldt med runde, eosinophile Granula (Tab. I. Fig. 19).
51
Naar Penis er erigeret (se Tekstfig. 1), ser man, hvorledes
Overfladen bestaar af smaa, kuppelformede Ophøjninger, svarende
hver til den distale Ende af en Kirtelcelle.
I Atrium masculinum udmunder endnu et Organ, som synes
at være særegent for Convoluta flavibaccillum; det er overset. af
tidligere Undersøgere. Fra højre Side i Atrium fører en kort,
stærkt muskuløs Gang, med et ganske smalt Lumen, ind i en
kugleformet Beholder, som er forsynet med en kraftig Muskulatur;
Epithel synes at mangle; muligvis afstødes det som Bursa copulatrix"
Epithel hos mange Eumesostominer (L uther 1904. p. 108).
Fig. É
Fig. 1 og 2, C. flavibaccillum. Længdesnit. Penis erigeret (1.); Penis
indkrænget (2.). hj, Hjærne. bs, Bursa seminalis. p, Penis. ks, Kornsekret.
ep, Epithel. ag, Atrium genitale. ps, Penissæk. hk, Hudkirtler.
I Organet udmunde særlige Kirtler, som ved hele deres Ud-
Seende afvige fra Atriumkirtlerne; de have en lille Kærne og inde-
holde almindeligvis een eller flere Vacuoler, der træde skarpt frem
mod det stærktfarvede Plasma. Organets Funktion lykkedes det
mig ikke at blive klar over, imidlertid maa det vel betragtes som
Reservoir for Sekreter, der komme til Anvendelse ved Parringen
(Tab. I. Fig. 14 og 16 (x)).
Convoluta flavibaccillum er et trægt Dyr, der træffes mellem
AF
52
'Lamiuariarødder og anden tæt sammenfiltret Vegetation. Trods sin
Langsomhed er det en graadig Røver, jeg har set det bemægtige
sig unge Mysider og Krabbelarver.
Frederikshavn Juli— August 1903, Juli 1904. Fladen Juli 1904.
4. Genus. Amphichoerus. Graff 1902.
»Aphanostomider med Ovarier og med to eller
flere") kitinøse Bursamundstykker. Legemet dorsoven-
tralt comprimeret, Siderandene kunne ikke indfoldes.”
5%, Amphichoerus virescens. Ørsted 1845.
Graff 1882, 1891, mg og 1904. Mark 1892.
Habitusfigur: Je n 1848. Labsdztig. 4,
2 Individer ved Ka libere August 1903.
B. Tribus Rhabdocoela. Graff 1882.
»Tarmrør og Parenchym adskilte; for det meste
findes en rummelig Krophule, i hvilken den regel-
mæssigt formede Tarm er ophængt ved Hjælp af et
sparsomt udviklet Mesenchym. Kønsorganerne herm-
aphroditiske. Testiklerne almindeligvis som to kom-
pakte Kirtler; de hunlige Kønskirtler udviklede som
Ovarier, Kim-Blommestokke eller adskilte Kim- og
Blommestokke. Pharynx altid til Stede, meget for-
skelligt bygget. De fleste Former mangle Otolith?).
II. Familie. Macrostomidae. Ed. v. Beneden 1870.
»Rhabdocøler med to Kønsaåabninger, den hunlige
foran den hanlige. Med Ovarier, men uden hunlige
Hjælpeapparater?). Med Pharynx simplex.
!) «TO eller flere» i NE til Slægten Polychoerus, der har tal-
rige Bursamundstykke:
7?) Diagnosen er Graffs gren p. 235) med mindre Ændringer, nødven-
…diggjorte ved de senere Undersøgelser.
3% Hunlige "Hjælpeapparater kalder Graff Dannelser som Bursa copu-
latrix og Receptaculum seminis.
538
5. Genus. Macrostoma. Ed. v. Beneden 1870.
»Macrostomider uden Otolith; med dobbelt Ova-
rium og kompakte Testikler. Munden ventral, bag
Hjærnen.'
Bestemmelsestabel :
Å. Penis krummet i et Plan.... Macrostoma hystriæ.
DD. POniS. spiralnkoet 65.140. Macrostoma viride.
6. Macrostoma hystrix. Ørsted 1844.
Graff 1882. flere nEs 1885. Braun 1885. Fuhrmann 1894 og 1900.
Vejdovsky 1895. Volz 1901. Dorner 1902
Habitusfigur: Graff 1882. "Tab. TV. fig. 1:
Almindelig udbredt overalt i Søer og Damme fra Slutningen
af Maj til September.
Furesø 10—6—03; 31—5—04. … Søndersø 17—5—04;
1 604.
Damme ved Vinderød 23—5—04. Slaaen Sø 2—7—04.
7", Macrostoma viride. Ed. v. Beneden 1870,
Graff 1882. Braun 1885. Zacharias 1891. Fuhrmann 1894.
Habitusfigur: Ed. v. Beneden 1870.
Yderst sjælden her i Landet.
Arresø Maj 1904. Fuglesangssø Maj 1904.
IV. Familie. Stenostomida. O. Schmidt 1848.
»Rhabdocøler med kønnet og ukønnet Forplant-
ning, med Pharynx simplex og kun eet Protonephri-
dium, der ligger dorsalt. De hanlige Kønsorganer
ligge i Pharyngealregionen."
6. Genus. Catenula. Digés 1832.
»Stenostomider med Otolith, men uden Fimre-
gruber og Øjne; Nervesystemet et simpelt Hjærne-
ganglion. Protonephridiet uden Forgrening, udmun-
dende dorsalt bagtil.”
54
8. Catenula heteroclita. Fabricius 1820.
(syn.) Catenula lemnae: Diges 1832. Stenostoma lemnae: Graff 1882.
Sekera 1888 og 1903. Zacharias 1891. Keller 1894. Di Plessis 1397.
Fuhrmann 1900.
Habitusfigur: Zacharias 1891. p. 263.
Kæderne opnaaede 1,57" Længde.
Om Grunden til Artsnavnets Forandring se Pag. 13.
Jeg kan desværre intet nærmere angive om denne Arts ana-
tomiske Bygning, om hvilken der kun vides særdeles lidt; thi jeg
fandt kun Dyret paa en enkelt Excursion og har senere søgt det
forgæves.
Jeg fandt det i en lille Sump ved Frederiksdal Slot, hvor det
lever mellem raadnende Bøgeløv; dets væsentligste Næring var et
stort Infusor (Spirostomum). 26. Marts 1903.
7. Genus. Stenostoma. 0. Schmidt 1848.
»Med Fimregruber og Øjne (,schisselførmige Or-
gane"), men uden Otolith. Med en veludviklet Hjærne.
Protonephridiet med Forgreninger i Hovedet; ud-
munder ventralt bagtil.”
Bestemmelsestabel :
A. Hovedlappen afsat ved en tydelig Indsnøring Stenostoma unicolor.
B. Hovedlappen gaar jævnt over i Kroppen — Stenostoma leucops.
Stenostoma unicolor. O. Schmidt 1848.
Graff 1882, Vejdovsky 1882. Braun 1885. Landsberg 1887.
Zacharias 1891. Di Plessis 1897. Dorner 1902.
Habitusfigur: Vejdovsky 1882. Tab. V. fig. 1.
Enkelte Eksemplarer fra Juul Sø og fra en Dam paa Marken
ved Laven. Juli 1904.
10". Stenostoma leucops. 0. Schmidt 1848.
Graff 1882. Vejdovsky 1882. Braun 1885. Landsberg 1887.
Zacharias 1891. Ott. 1892. Fuhrmann 1894 og 1900. Keller 1894.
Di Plessis 1897. Dorner 1902.
Habitusfigur: 0. Schmidt 1848. Tab. NVE fie 18
Almindelig udbredt i vore Damme og Søer. Maj— August 03,
04 (om Dyrets tidligere Fremkomst i Sphagnumtæpperne se Pag. 27).
55
5. Familie. Mtcrostomidae. Sekera 1888.
»Rhabdocøler. med kønnet og ukønnet Forplant-
ning, med Ovarier, uden hunlige Hjælpeapparater,
med to laterale Protonephridier.”
KE KOS
8. Genus. Microstoma (ex parte Ørsted 1844).
] »Microstomider med kompakte Testikler; Legemet
! regelmæssigt besat med Fimrehaar; med Fimregruber
og en pråeosoephageal Tarmblindsæk. .Ferskvands-
former"
i 11. Microstoma lineare. Ørsted 1844.
i: Graff 1882. Sillimann 1885. Braun 1885. Zacharias 1885.
Landsberg 1887. Rywosch 1887. Sekera 1888, Boåhmig 1888.
Wagner 1889 og 1890. Fuhrmann 1894. Keller 1894.
Woodworth 1896. Volz 1901. Dorner 1902.
De uhyre mange Bearbejdelser lade intet tilbage for mig at
tilføje. Arten er almindelig hos os; blandt andet har jeg den fra
Furesø 10—6—03; 30—5—04. Dam i Bøndernes Hegn 11—6—03.
Lyngby Sø 19—6—03. Dam ved Virum Mose 13—6—03. Søn-
dersø "75—7 —03; 10—6—04. "Esrom Sø 16—8—04.
12=, Microstoma caudatum. Leydy 1851.
Graff 1882.
Årten er muligvis kun en Varietet af MMicrostoma lineare; jeg
har ikke kunnet undersøge den nærmere, da Materialet paa de for-
skellige Lokaliteter var yderst sparsomt.
Furesø 11—6—03. Søndersø 5—7—03. Arresø 22—5—04.
BEER SEENDE SEES ges ener ny ti EAN FS Salten SE BASER SEERE DEERE
13". Microstoma giganteum. Hallez 1879.
Wagner 1889 og 1890. Keller 1894. Volz 1901. Dorner 1902.
2 Individer paa .,Store Banke" i Furesø 13—6—03.
9. Genus. Alaurina. Busch 1851.
»Microstomider med hermaphroditiske Kønsorganer,
med een kompakt Testikel. Forenden omdannet til en
Snabel, der hos en enkelt (eller nogle?) Arter ikke er
fimrende, men særlig modificeret. Havformer."
56
Bestemmelsestabel :
A. Snablen fimrende,. Bagenden nøgen...... AÅlaurina alba.
B. Snablen mangler Fimrehaar, Bagenden for-
synet med et Børstebundt 11340204 94045 ÅAÅlaurina. composita.
14". Alaurina alba. Attems 1897.
Tab. II. Fig. 1—14, samt Tekstfig. 3 og
Habitusfigur: komi Tab. 11. fig.3 og 6, samt åetie Arbejde
EL Fl uk
Til Attems korte Beskrivelse, der lige muliggør en Genken-
delse, har jeg en Række Tilføjelser og Ændringer af én saadan
Beskaffenhed, at de nødvendiggøre en fuldstændig . Gennemgang af
Dyrets Anatomi.
Saavel Enkeltindivider som Kæder iagttoges. Paa den Tid,
hvor jeg erhvervede mit Materiale (Juli, August 1904) vare En-
keltindividerne de almindeligste; Kæderne bestode næsten altid af
to Zooider, kun en enkelt Gang fandt jeg tre og fire, sandsynligvis
kun, fordi Leddenes Adskillelse var noget forsinket.
Enkeltindividerne maalte 1,6=m= Kæderne 2,3—2,517,
Legemets Form er rigtig afbildet af Attems… Kroppen er
slank, jævnt afrundet bagtil og fortil forsynet med den for Slægten
AÅlaurina karakteristiske Snabel; den er her kortere og gaar
jævnere over i Kroppen end hos Slægtens øvrige Arter.
Farven er almindeligvis hvid, som det ogsaa fremgaar af Arts-
navnet; paa en enkelt Lokalitet traf jeg dog udelukkende pigmen-
terede Individer, .der havde en smudsiggraa Farve, foraarsaget
af et fintkornet, sort Pigment, der var jævnt fordelt under Over-
fladens Epithel.
Epitheliet er temmelig lavt, det maaler i Tværsnit 3—42.
Cellerne ere polygonale, smaa, og forsynede med ret store, runde
eller affladede Kærner. Protoplasmet er fint granuleret og mangler,
fraset det alt omtalte Pigment, som lejlighedsvis kan forekomme,
enhver Indlejring af dermale Rhabditer. Fimrebeklædning findes
Overalt, ogsaa. paa Snablen, der ifølge Attems skulde være
nøgen.
57
Hudmuskelsækken er yderst svagt udviklet, men kan dog
med nogenlunde Sikkerhed adskilles i et Ring- og et Længde-
muskellag.
Der findes to Arter af adenale Stave, bægge stammende fra
Kirtler, der ligge i Parenchymet; den. ene Sort er Rhamniter,
smækkre c. 0,0257m lange Dannelser, de stamme fra talrige Kirtler,
der ligge over og bag Hjærnen; herfra fører en mægtig Stavvej
ud i Dyrets Snabel, der udmunder paa Undersiden af Snablens for-
reste Del.
Den anden Sort ere korte, rhabditformede, 0,0087m= lange Le-
gemer; de ere svagt krummede og ligge overalt under Epitheliet i
Bundter paa 8—10 placerede inde i de respektive Dannelsesceller ;
ofte kan man se, hvorledes de skyde sig op gennem Epitheliet
(Tavle II. Fig. 2 og 8).
Foruden de nævnte Stave findes endnu nogle Legemer, hvis
Oprindelse er mig noget tvivlsom; de ere sete af Attems, der
beskriver dem som Papiller og paa Tavle Il. fig. 4 (1897) giver
et ganske forfejlet Billede af dem. Han skriver (p. 221): ,,Nahe
derselben (Snabelspidsen) steht ein ein- oder mehrfacher Krantz von
cylindrischer Papillen", og lidt senere: ,,Das Hinterende hat be-
sonders zahlreiche ebensolcher cylindrischer Papillen, wåhrend sie
auf dem iiebrigen Kårper zerstreuter vertheilt und mehr abge-
plattet sind.” — Fordelingen er omtrent som citeret, kun ere de
aldrig ordnede i nogen Krans paa Forenden, men sidde uregel-
mæssigt strøede over dens Flade.
Hvad disse Dannelser ere, lader sig ikke med Sikkerhed sige,
kun er det afgjort galt at kalde dem Papiller, da det slet ikke,
som Attems Figur lader formode, er epitheliale Ophøjninger, men
Legemer, der strække sig fra Mesenchymet op gennem Overfladen.
Som Fig. 4 og 5, Tavle II viser, bestaa de af et øvre, kølleformet
Parti, der hos det levende Dyr er ganske hyalint og fyldt med
lysbrydende Korn; fikserede farves disse Korn stærkt cyanophilt.
Fra den øvre Del, der enten sidder helt udenfor Epitheliet eller
lidt indsænket i dettes Overflade, gaar der en Stilk, som taber sig
58
mellem Mesenchymets Celler, uden at det lykkedes mig at se, hvor
og hvorledes den ender.
Som deres Oprindelse, saaledes er deres Funktion mig uklar;
dog tror jeg, at jeg ikke tager meget fejl, naar jeg tilskriver dem
samme Rolle som Klæbecellerne i Bagenden hos for Eksempel Mi-
crostoma lineare; Dyrene kunne nemlig hæfte sig saa fast til
Underlaget med Bagenden, at en Pipette ikke kan suge dem bort,
og virkelige Klæbeceller findes ikke i Epitheliet.
Mesenchymet er fyldt med en Masse Dannelsesceller, af samme
Beskaffenhed som de ,,Stammcellen", Wagner (1890) og Keller
(1894) have beskrevet hos Microstoma og Stenostoma; de spille
samme vigtige Rolle ved Nydannelsen af Organer i de unge Kæde-
individer, som hos de to nævnte Slægter; jeg skal senere komme
tilbage hertil.
Protonephridierne har jeg ikke kunnet følge i hele deres Ud-
strækning, da Kanalerne ere overordentlig fine (paa Snit lade de sig
aldeles ikke eftervise). Jeg har set de to Hovedstammer, een i
hver Side af Dyret, de synes at nærme sig til hinanden bagtil;
deres eventuelle Forenings- og Udmundingssted har jeg ikke kunnet
faa Øje paa 1).
Hjærnen er hverken set eller afbildet af Attems. Den bestaar
af et stort Dobbeltganglie, der ligger tverstillet i Dyret, lige over
Pharynx. Fortil er det jævnt bredt overalt; foroven har det en
svag Indbugtning, der er Leje for den præosophageale Tarmgren;
bagtil er Indbugtningen stærkere, saa at der opstaar en tydelig
højre og venstre Knude, hvis Bagside er beklædt med talrige
Ganglieceller (Tab. II. Fig. ly
1) Hovedkanalerne ere saa fine, at de, dersom Attems fig. 2 blot til-
nærmelsesvis er rigtig i sine Dimensioner, slet ikke ere sete af denne
Forfatter; hele Afbildningen forekommer mi saa snarere at
vise en ganske anden Ting, med hvilken Dimensionerne ere i bedste
Overensstemmelse, nemlig Nervesystemets to svære, laterale Nerver;
disse omtales nemlig slet ikke hos Attems og ere saa tydelige, at
man daarligt undgaar at faa Øje paa dem.
59
Fra hver Knude udspringer en svær, lateral Nervestamme,
der lige bag sit Udspring afgiver een eller maaske flere fine
Grene til Epitheliet (Øjennerven!) og løber videre gennem Dyret
for bagtil at nærme sig stærkt til den anden Nerve; muligvis ana-
stomoserer de her (Tab. II. Fig. 1. Se ogsaa Tekstfig. 3).
Andre Nerver har jeg ikke kunnet eftervise; en Svælgring,
som hos Microstoma, mangler. Det skildrede gælder Nervesystemet
hos Solitærindivider .eller det enkelte, helt færdigdannede Zooid.
Nervernes Betydning ved Dan- i
nelsen af Hjærnen hos nye Kæde-
individer skal jeg senere omtale (se
pag. 69). I sin Beskrivelse angiver
Attems, at A/aurina alba mangler
Øjne, i Modsætning til AZaurina com-
posita; dette er imidlertid ikke rigtigt;
vort Dyr besidder Øjne af samme
Beskaffenhed som Microstoma lineare,
altsaa Steder i Epitheliet, der ere mod-
tagelige for Lysindtryk. Paa Eksem-
plarerne fra Middelfart vare de over-
Fig. 3.
A. alba. Øverst en Hjærne af
2 i i det forreste Zooid; forneden en
ordentlig tydelige, da de vare pig- Hjærne i Dannelse. hj, Hjærne.
menterede; de ligge lateralt, ved 7/4, SEREE In, lateral
Snablens Rod, i Højde med Hjærnens Re Re Rens
Bagside. Pigmentet kan ligge saa tæt, at Epithelcellerne ganske
fyldes deraf; det opløses ikke i Alkohol (Tab. II. Fig. 10). Paa
Individer fra de andre Lokaliteter vare Øjnene ikke synlige, først
paa Snit kunde deres Tilstedeværelse konstateres, dels ved Spor
af Pigment, dels ved Eftervisning af den tilførende Nerve.
Fimregrubernes Eksistens er mig noget mere tvivlsom; thi
vel har jeg fundet svage Indsænkninger i Epitheliet, paa de Steder
. hvor de ifølge Attems skulde være, men kun i eet eneste Præ-
Pårat; saa skarpt afgrænsede som Attems tegner dem, og som
de findes f. Eks. hos Stenostomiderne, ere de i alt Fald ikke.
60
Mundaabningen er afrundet, men noget varierende i Form;
den fører ind i et Pharynx simplex, saaledes som vi finde det hos
andre Microstomider; det er udklædt af et Epithel, i hvilket det
ikke er lykkedes mig at eftervise Kærner (tydeligt findes disse
derimod i Kædeindividernes Pharyngealanlæg [Tab. II. Fig. 127);
Overfladen er beklædt med kraftige Fimrehaar. Muskulaturen er
sandsynligvis den samme som i Hudmuskelsækken; jeg har dog
ikke kunnet skille de to Lag ud fra hinanden.
Til Pharyngealapparatet hører endvidere to Arter Kirtler,
Slim- og Spytkirtler; de første ligge lejrede omkring Pharynx og
sende lange Udførselsgange ind mellem Epitheliets Celler; Sekretet
farves stærkt cyanophilt. Som Spytkirtler opfatter jeg de: uregel-
mæssige Kirtelhobe, der ligge omkring Pharynxhalsen; Indholdet
er erythrophilt; det er mere grovkornet end Slimsekretet (Tab. Il.
Fig. 2).
Da der ikke findes noget særligt Oesophagus, kommer man fra
Pharynx direkte ind i Tarmen, der er udstyret med en præoeso-
phageal Forlængelse, som strækker sig forud i Dyret og naar lidt
udover Hjærnens forreste Kant (Tab. II. Fig. 6). Tarmen er bygget
som hos Microstoma; den er adskilt fra Mesenchymet af en
fn, men tydelig Tunica propria; Muskulatur synes derimod at
mangle.
Hos det fuldt kønsmodne Dyr findes der to Kønsaabninger, den
hunlige foran den hanlige (Se Tekstfig. 4), til Tider ser man dog
kun den første, da den hanlige udelukkende synes at være til
Stede, maar Copulationen kan finde Sted; den hunlige holder sig
derimod, saalænge Ægproduktionen varer.
Køusaabningerne føre ind hver i sit Atrium genitale, de ere
i Form og Bygning ganske ens, danne et cylindrisk Rør, med et
lidt mere udvidet Parti foroven; de ere udklædte med et fimrende
Epithel og forsynede med en Muscularis, der danner en direkte
Fortsættelse af Hudmuskelsækken.
Ovariet er ganske enkelt bygget; almindeligvis indeholder det
tre Ægeeller, af hvilke dog kun een kommer til Udvikling, medens
61
…… de to andre opbruges som Ernæringsmateriale. Først benyttes Pro-
toplasmet senere Kærnerne; man ser derfor ofte de to Kærner ligge
ude mod Æggets Periferi. Indi-
viderne kunne indeholde to, ja
endog tre saadanne Æg paa een
Gang, i saa Tilfælde er det
bageste. altid det stærkest ud-
viklede.. Ægget er omgivet af
en ganske tynd, kitinagtig Mem-
bran; dets Diameter er i Maxi-
mum 0,17", og det fylder da
Dyret saaledes, at Tarmen pres-
ses fuldstændig sammen (Tab. IL. Fig. 4.
Fig. 11). A. ba: Bagenden af et Solitærdyr.
Helt ude i Bagenden findes 2. Æg. ag, Atrium genitale. ta, Tarm.
de hanlige Kønsorganer. Sperma p, Fe SO, SE BERe
dannes i en enkelt kompakt Testikel, der ligger i Højde med
Atrium masculinums Udførselsgang og dorsalt for denne; man kan
her iagttage Spermatocyter og Spermatider i ethvert Stadium lige
til det færdige Spermatozo; dette er linieformet med et noget for-
tykket Hoved og en fin, piskeformet Hale (Tab. I Fig. 7 og 8).
Fra Testiklens Underside fører et kort Vas deferens over i den
spinkelt byggede Sædblære, hvor Sperma ophobes i den øvre Ende, -
medens Kornsekretet ligger ordnet rosetformet i pølseagtige Klumper
ved Overgangen til Penis. Sædblærens Væg dannes af en indre
homogen Membran og en ydre Ringmuskulatur (Tab. II. Fig. 9).
Penis er omtrent rigtigt afbildet af Attems; hos mine In-
divider var den stærkere krummet og noget mindre skarpt afsat
fra Sædblæren; den løber bagud i Dyret, bøjer atter fremad og
strækker sin forreste Ende ud i Atrium masculinum (Tab. II, Fig. 8,
13 og 14)!).
1) Den ukønnede Forplantning vil blive omtalt sammen med den. føl-
gende Form.
62
Alaurina alba er i Modsætning til vor anden, hjemlige Art
et trægt Dyr, der bevæger sig yderst langsomt mellem de Bryo-
zoer, Hydroider og Diatomeer, som sidde paa dens Yndlings-
opholdssted, de store Laminariér.
Ved Hjælp af sine Klæbeorganer kan den holde sig fast, saa
at endog kraftig Strøm ikke river den med sig, og kan derfor
findes paa ret udsatte Steder, f. Eks. Middelfart Havnemole. Yder-
mere har jeg taget den ved Frederikshavn paa ,,Busse Rev" (ca. 1 Fv.
Vand) og i Kattegat paa Trindelen (7—8 Fvy.), stadig dog i ringe
Antal. Juli— August.
15". Alaurina composita. Mecznikow 1865.
Tab. II. Fig: 15—28 samt Tekstfig. 5—7.
f 1882.
Habitusfigur: Tekstfig. 5.
Arten er beskrevet og afbildet af Mecznikow, der 1865
fandt det i enkelte Eksemplarer paa Helgoland; den har vist sig at
være en ganske almindelig Planktonform, til Trods for at den
mangler i Publikationerne fra de systematiske Planktonundersøgelser,
som snart i en Aarrække ere drevne i vore egne og tilgrænsede
Farvande, men er, om ikke først genfundet"), saa dog først gen-
kendt i 1903, da jeg erholdt den i stor Mængde, til Tider endog
saa talrigt, at den var den dominerende Art i Zooplanktonet.
Som ægte Microstomide forekommer A/aurina composita baade
solitær og i Kæder; hyppigst er dog det sidste Tilfældet.
Af 100 Individer vare:
2 Solitærindivider.
17 Kæder paa 2 Individer.
b. 4 AL
3
De - 4 0 —
18 4 35 ==
14 — my gl 1, sn
å — Bog
9 — k Rk oe
0 — - 9. —
1 — — 10. —
1) Se herom nærmere Anmærkningerne Pag. 66 og 71.
&
DEDE SEES ED SE EET E ER JE FUREDE FE EUS SER PRE ESS EP SERER SETT ERE ERE SES BENN I STERDSS
SON rn Ad E BESES E SE ses FAE ms SS SNEDE
(22 ET fase SÅ ans:
EEN SNUSE Fr ege et FN
63
Det fremgaar af disse Tal, at Delingen i 2—4—8 er den
fremherskende; men man ser dog tydelig, at de bestemte Formler,
Graff mente at kunne opstille for Delingen hos Familien Micro-
stomidae (1882. p. 276 ff.), og som ifølge Wagner (1889) og
Keller (1894) have vist sig ikke at holde Stik for Slægterne
Microstoma og Stenostoma, heller ikke
gælde for Slægten A/aurina; de ydre
Faktorer fremskynde eller forhale altfor
ofte Paratomien !).
Kædernes største Længde var 2,57m,
altsaa noget mere end Mecznikow an-
giver (1,57); Solitærdyrene, der blive
længere end Zooiderne, vare omkring
Open,
Kroppens Farve er almindeligvis
svagt gullig, paa Snablen derimod stærkt
grøngul, omtrent som en halvmoden Ci-
tron; men den varierer iøvrigt ikke saa
lidt, idet Snablens Farve — navnlig hos
Solitærdyr — kan strække sig over det
meste af Kroppen.
I hele sin ydre Habitus (se Tekst-
figur 5) minder Dyret ikke lidet om '
Microstoma lineare, men kendes dog let Fig. 5.
paa den ejendommelige Snabel, der ogsaa
træder tydelig frem paa konserverede
Individer, da den ikke er kontraktil i
Samme Grad som f. Eks. hos RAyncomesostoma rostratum, men kun kan
forkortes noget ved Sammentrækning af Hudmuskelsækkens Længde-
muskulatur.
AÅ. composita
Kæde paa fire Zooider, set
fra Rygsi
1) Jeg benytter de samme Termini for Processerne ved Delingen som
Keller og Wagner; kalder altsaa Enkeltindividerne «Solitærdyr»,
Kædeindividerne «Zooider»; Dannelsen af Hjærne, Pharynx o.s.v. i
Zooiderne «Regeneration»; hele Delingen med dens Regneration for
"Paratomi-. ;
64
Øjnenes Form varierer stærkt, de kunne være nyreformede
som hos visse Vorticider eller ganske diffuse som hos Derostoma
unipunctatum. Farven skyldes epitheliale Ophobninger af sort Pig-
ment; paa Snit kunne de eftervises (Tab. II. Fig. 17), og man ser
tillige, at Hjærnen paa dette Sted lægger sig tæt op til Epitheliet
(Tab: 1 Pig. 28).
Kroppen er overalt beklædt med et lavt Epithel, med tydelige,
af og til polymorphe Kærner. Naar Snablen undtages, er det
overalt beklædt med Fimrehaar, der have samme Højde som
Epitheliet.
Paa Snablen undergaar Epithelcellerne en ganske ejendommelig
Modifikation. Omtrent i Højde med Hjærnens Forside forsvinder
Fimrehaarsbeklædningen, og Cellerne blive ganske lave. I og paa
disse Celler ser man nu en Mængde Legemer af en meget ejen-
dommelig Beskaffenhed; hos det levende Dyr danne de smaa, knap-
formede Ophøjninger, der ere stærkt lysbrydende. Det maa være
disse Dannelser, Mecznikow har beskrevet som Papiller; Forfat-
terens Figur (1865. Taf. IV. fig. 6) er dog noget misvisende; thi
de danne ikke de skraa Tværbaand som afbildet, men sidde spredte
ganske uden Orden paa liele Snablens Overflade (se Tekstfig. 5)-
Fiksationen ændrer deres Form; ved Behandling med Flemmings
Vædske blive de kølleformede; overfor Sublimat ere de endnu mindre
modstandsdygtige; Formen ændres ganske, men Strukturen træder
tydeligt frem (Tab. II. Fig. 15 og 18). 1 heldige Tilfælde faar
man at se, hvorledes de ere fyldte med en Mængde uhyre fine
Stave (Tab. II. Fig. 15), hvilket støtter Formodningen om, at det
er en særlig ejendommelig Form for Rhabditer, der vel ere para-
lelle Dannelser til dem, jeg beskrev fra Bagenden hos Alaurina alba.
Funktionen er imidlertid næppe den samme; thi Klæbeorganer hos
en ren Planktonform vilde være ganske unyttige; har man imid-
lertid blot en eneste Gang set, hvorledes Snablen ved den mindste
Berøring trækker sig sammen, saa vil man sikkert slutte sig til
min Opfattelse af dem som »Føleredskaber", som en Art Mellemled
mellem Hjærnen og den ydre Paavirkuing.
65
I Snablens Spids munder de adenale Rhamniter, de stamme
fra Celler, som ligge lejrede om Hjærnen; en mindre Sort findes
spredt rundt i Kroppen under Hudmuskelsækken; det er. disse,
Mecznikow har afbildet og beskrevet som follikulære Testikler
(1865. Tab. IV. fig. 6).
Den nævnte Omdannelse af det normale Kropepithel kan let
følges i alle Stadier, maar man undersøger de Steder i Kæden, hvor
en Deling begyndes og fuldendes; man ser her, hvorledes enkelte
Celler pludselig dele sig stærkt, derved blive lavere og faa mindre
Kærner, miste Fimrehaarsbeklædningen, og endelig forsynes med
Føleredskaber (Tab. II. Fig. 20, 21 og 18).
Yderst i Dyrets Bagende har Mecznikow set ét langt Haar
(Taf. IV. fig. 6), nærmere Eftersyn viser. dog, at det bestaar af et
helt Bundt lange, fine Haar, der convergere mod Spidsen, og som
først ved Tryk vige fra hinanden (Tab. II. Fig. 22 og Tekstfig. 5);
de: .ere kun lidet resistente; thi ved Behandling med Sublimat
krølle de fuldstændig sammen og lade sig ikke eftervise paa Snit.
Hudmuskelsækken er beskreven som et enkelt Lag fine Ring-
muskeltraade ; foruden disse, som ligge pressede tæt op til en
yderst fin, kun paa enkelte Steder tydelig Basalmembran, findes et
kraftigt System af Længdemuskler (Tab. II. Fig. 18); de ligge ikke
isolerede i enkelte fine Traade som Ringmusklerne, men i flade
Baand, med Mellemrum omtrent som det dobbelte af Baandets
Bredde (Tab. II. Fig. 28). Saavel Ring- som Længdemuskulatur er
stærkest udviklet i Snablen, der derved bliver yderst kontraktil;
Individer, fikserede i langsomt virkende Fiksationsmidler, vise tydelig,
hvorledes den kan forkortes, saa at Epitheliet trykkes sammen og
bliver betydelig højere.
Mundaabningen ligger ventralt, kort bag Snablens Basis, den
er almindeligvis uregelmæssigt foldet, omend Ringformen er den
fremherskende; den fører ind i et Pharynx simplex, bygget som
hos Slægten Microstoma"); jeg kunde, i Modsætning til hvad der
7”) Mecznikows flere Gange omtalte Figur viser et Pharynx rosulatus;
dette maa imidlertid sikkert skyldes, at Pharynx den Gang næsten
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1906. 5
66
var Tilfældet hos A/aurina alba, eftervise Kærner deri overalt i
Epitheliet; ligeledes traadte Basalmembranen tydeligt frem.
Pharynx er forsynet baade med Slim-- og Spytkirtler; det er
rimeligvis disse, Mereschkowsky har beskrevet som mee
Ganglieceller hos A/auretta viridirostrum!).
Oesophagus mangler. Den praeosophageale Tarmgren er stær-
kere udviklet end hos A/aurina alba, paa Midten indsnævres den,
saa at der dannes en tværstillet Fure, hvori Hjærnen ligger ind-
lejret (sammenlign Tab. II. Fig. 16 med Fig. 6).
Tarmepitheliets Højde kan være yderst forskellig, saa at det
til Tider ganske fylder Lumen, til Tider (især i det bagerste Zooid)
er saa lavt, at det næppe kan iagttages; det er ofte fyldt med
grove, kugleformede Konkrementer samt Oljedraaber, der sværtés
stærkt af Osmium (Tab. II. Fig. 27. Epitheliet kan ogsaa have et
Udseende som paa Tab. II. Fig. 3).
Mesenchymet bestaar som hos Alaurina alba af Dannelses-
celler (Stammzellen) og fine, grenede Bindevævselementer.
Nervesystemet er kraftigt udviklet. Hjærnen dannes af et
tværstillet Dobbeltganglion med en svag median Indsnøring. Paa
Undersiden og paa de to Opsvulmninger, som findes lateralt for
den praeosophageale Tarmgren, er Gangliecellebeklædningen særlig
stærk (Tab. II. Fig. 28). Ventralt udspringe de laterale Nerver;
paa Stedet, hvor de bøje vinkelret af for at fortsættes ned gennem
Kroppens Sider, ere de pressede tæt op til Hudmuskelsækken, som
allerede nævnt, netop paa det Sted, hvor Pigmentøjnene sidde
Tab. 11. Fig. 23). Heller ikke hos AZaurina composita findes nogen
altid tegnedes ens hos As naar man undtager de meget
afvigende Former, som det antager hos Opistoma, Vorticider og
Derostomeer.
") Jeg maa her bemærke, at Alauretta viridirostrum (Mereschkowsky);»
Alaurina Claparedii (Graff) og Alaurina prolifera (Busch) uden Tvivl
maa betragtes som Synonymer til Alaurina composita; Forskellig-
hederne lade sig nemlig meget let forklare som Fejl, dels stammende
fra de forældede Undersøgelsesmethoder, dels fra at Under
"have haft yderlig faa Individer til Behan dling.
EEN EEN RR eg NT
67
Svælgring; derimod saa jeg i Forenden: flere fine Nervebundter,
deres Udspringssted lod sig imidlertid ikke fastslaa.
Protonephridierne ere sandsynligvis sete af Mecznikow,
dersom denne da ikke som Attems har afbildet de laterale Nerver
i Stedet; Dimensionerne kunde nok tyde derpaa.
Alaurina composita kommer i Kønsorganernes Bygning Alau-
rina alba meget nær; fuld Klarhed over deres Topografi har jeg
ikke faaet, da et beklagelsesværdigt Uheld berøvede mig mit Ma-
teriale paa to Serier nær, Usikkerheden angaar Kønsaabningernes
Antal; jeg finder hos de to Individer kun en enkelt, men da
Æggene ikke ere helt udviklede, er der en Mulighed for, at den
hunlige endnu ikke er kommet til Udvikling.
Ovariet er bygget som
hos AZlaurina alba; der
findes det samme Anlæg af
tre Celler, hvoraf kun en
kommer til Udvikling
(Tab. II. Fig. 24 og 25.)
Der findes en enkelt Fig. 6.
kompakt Testikel; i de to 4. composita. Hanlige Kønsorganer. I set
re USS SE SS
påa Serier,. var Sperma
udtømt i Sædblæren. Testiklens Form og Leje ses tydeligt paa
" Tekstfig. 6; den har en sadelformet Fordybning, i hvilken Penis
ligger. Et enkelt Vas deferens munder i Sædblæren påa den ven-
trale Side. Sædblæren er stærkt muskuløs, indvendig er den ud-
klædt med et fladt Epithel. Perifert ligger Sperma, mere centralt
og nærmere ved Penisroden Kornsekretet; det er ikke ordnet i
Klumper som hos A/aurina alba, men danner en samlet, kornet
Masse. ;
Penis har Form, som Mecznikow beskriver (se ogsaa
Tekstfig. 6). Kønsorganerne udvikles ofte i hele Kæden paa en
Gang, de hanlige dog altid saa meget tidligere, at Spermaproduk-
tionen er ophørt, naar Æggene ere modne til Befrugtning; jeg har
5
68
fundet: en Kæde paa endog 8 Zooider, hvor hver 'havde sit Sæt
Kønsorganer udviklet").
A.composita. Kæde paa fire Zooider
(Skema afRegenerationen). sn, Sna-
Hjærner. 1—4 angive
Dannelsernes Alder.
Alaurinernes kønsløse
Forplantning.
Jeg har, for at undgaa Gen-
tagelser, foretrukket at behandle
begge Arter" under et, da de
fuldstændig - stemme overens og
i mit Materiale complettere hin-
anden.
Delingen indledes ved Dan-
nelse af et Dobbeltseptum mellem
Tarm og Integument; ved dets
Sammentrækning nærmes Tarm og
Integument til hinanden, og der
" opstaar derved en Ringfure, gen-
nem hvilken Delingsplanet gaar
(Tekstfig. 7). Delingsplanet ligger
altid i Zooidets anden Tredjedel,
sjældent foran Midten.
Bag Ringfuren begynder nu
Organregenerationen. Først dannes
Hjærnen, derpaa Pharynx og Øjue,
medens Snabelepitheliets. Dannelse
løber jævnsides med alle de andre
Regenerationer. Er Regenerationen
fuldendt, hegynder 'hos A/au-
rina alba Moderdyret almindeligvis
") I Mecznikows Figur, der forestiller en Kæde paa fire Zooider,
findes i det tredje Zooid afbildet et dobbelt Sæt Kønsorganer: Grå
frænder; rent bortset fra det næsten utrolige i, at et saadant Sæt
Kønsorganer skulde blive liggende ganske i normalt Leje i Forhold
til hinanden, medens det undergik en Fordøjelse, forekommer det mig
FREE 1 AV RERRER ent | re MERETE FRR
69
at indsnøres i Delingsplanet, og ofte indtræder Dissektionen, inden
en ny Deling af Zooiderne er tydelig; Tarmen opretholdes gennem
Kæden som Helhed og lukkes først, efter at Dissektionen er fuld-
byrdet.
Hos Alaurina composita udskydes Dissektionen betydeligt læn-
gere, saa at man, som omtalt, kan finde Kæder med indtil 10 Zooider.
Indtræder den endelig, saa foregaar den altid paa det ældste Ind-
snøringssted.
Regenerationen indledes altsaa med Dannelsen åf en Hjærne.
Til en Begyndelse opstaar der en Kommisur mellem de laterale
Nerver; den ligger ventralt for Tarmen som hos Microstoma,
Udenpaa denne Kommissur aflejres der paa hver Side Cellehobe,
stammende fra Mesenchymets Dannelsesceller; de . modificeres til
Ganglieceller, og herved opstaar det dobbelte Ganglion, hvoraf
Hjærnen bestaar (Tab. II. Fig. 26). Den udprægede Indsnøring af
Ganglierne, som finder Sted hos Stenostoma (Keller 1894), mangler
omtrent fuldstændig hos Alaurina.
Er Hjærnen dannet, begynder Anlægget af Pharynx; det
bestaar i, at Dannelsesceller lægge sig sammen i en Klump ven-
tralt for. Tarmen; i Cellehoben opstaar der et Hulrum. Dannelsen
vokser hurtigt, og Lumen forbindes med Overfladen ved en epi-
thelial Indsænkning, samtidig finder et Gennembrud mod Tarmen
Sted (Tab. II. Fig. 12). Pharynx vokser sig større, Muskulaturen
anlægges, og hos A/daurina alba forsvinder hvert Spor af Kærner i
Epitheliet.
Samtidig dannes Øjnene, de vise sig først som enkelte Pig-
mentkorn i Epitheliet, og Ophobningen vokser, indtil den normale
Øjestørrelse er naaet.
Af Dannelsesceller foran Hjærnen opstaa Rhamnitkirtler samt
de pharyngeale Slim- og Spytkirtler. :
Denne korte Skitse af Regenerationen giver, foruden Tilstede-
dog sandsynligere at antage at Mecznikow har overset en Delings-
fure i det tredje Zooid, saa at Figuren i Virkeligheden kommer til at
forestille en Kæde paa 5 Zooider, hvert med sit Sæt Kønsorganer.
70
værelsen af en praeosophageal Tarmblindsæk og en kompakt
Testikel; " et yderligere Bevis' for Al/aurina's: nære Slægtskab
med Microstoma; Septumdannelsen, det ventrale Hjærneanlæg,
Pharynx Dannelse, — alt opstaaet af Mesenchymets Celler — Pig-
mentøjnenes epitheliale Oprindelse, det hele viser den nøjeste
Overensstemmelse med, hvad Wagner (1890) fandt hos Slægten
Microstoma, og er ganske forskelligt fra, hvad vi ifølge Keller
(1894) finder hos Stenostomiderne, hvor Hjærneanlægget er dorsalt,
Pharynx og Øjnenes Dannelse ogsaa afvigende. Graffs Opfattelse
af Slægternes indbyrdes Forhold, der udtrykkes i følgende Linier:
»Die mit Otholithen und folliculæren Hoden versehenen Ur-Micro-
stomiden spalteten sich in zwei Ståmme, deren einer die beiden
Genera Stenostoma und Microstoma abzweigte, wogegen der andere . . .
dem Genus A/aurina den Ursprung gab (1882. p. 247)", maa derfor
ganske ændres; thi skulde man, hvad der endog paa dette Tids-
punkt (hvor vi kun kende yderst lidt til Slægten Catenula's ana-
tomiske Bygning) vilde være overilet, danne Slægternes Stamtræ,
Saa maatte Afspaltningen i to Grupper i alt Fald have bragt Mi-
cerostoma og Alaurina sammen, medens den anden Gruppe maatte
repræsenteres af Slægten Stenostoma og muligvis Catenula.
Alaurina composita er som nævnt en ægte Planktonorganisme,
jeg har taget den i Overfladeplanktonet ved Frederikshavn Juli,
August 1903—1904. Ved Musæumsinspektør Ostenfelds Vel-
vilje blev det mig yderligere muligt åt undersøge to Serier
Planktonprøver, tagne med 14 Dages Mellemrum fra ,,Horns Rev"-
og »Skågens Rev"-Fyrskibe 1); Undersøgelsen har jeg fremstillet i
hosstaaende Skema.
") Til Trods for disse Planktonprøvers (for Turbellarier) daarlige Kon-
servering (Spiritus), der havde affarvet og til Dels deformeret Kæ-
derne, lade disse sig dog meget vel genkende; da de, saa vidt mig
bekendt, ikke nævnes i nogen Planktonliste, ere de rimeligvis opfat-
tede som Polychætlarver, med hvilke de ganske overfladisk have en
vis Lighed.
|
»
Å
E
|
gg
ASS PELSEN, ae eg Er > ya MRS GE ØE RAR kønne SERRA ERE, JE SBN ERE ER
En le era 3 ris re BE REER ONDE vaks NG FURER SE NSA ISTED Skr dens Set E NURENSEDNABRELEEE Sel RE REE EA HEDEN ESS vz 5
SELE SEER KL Sas FE FEE
Alaurina composita 1903.
; : | åk
Dato ten Juni | sm) 15, Juni | 2. Juli |16.Juli| 3. Aug. [17.Aug. NØBEs
Horns Rev 0 +++! + —+ — 0 0 0
SkagensRevi 0 0 0 ++ (++ +I + 0
Da Prøverne paa begge Stationer ere tagne under indgaaende
Strøm, ser man tydelig af Listen, hvorledes Dyret kommer ind i
vore Farvande, i Juni—Juli ved Horns Rev, i Juli— August ved
Skagen, det lever altsaa ikke her til Stadighed, men hører til den
Gruppe Varmtvandsformer, der hvert Aar paa denne Tid føres op
langs Jyllands Kyst og derefter ind i Kattegat”).
VI. Familie. Prorhynchida. Diesing 1862.
»Rhabdocøler med adskilte Kønsaabninger, den
hunlige ventral, den hanlige kombineret med Munden.
Hermaphroditer med simpelt Ovarium og uden hun-
lige Hjælpeorganer.”
Eneste Slægt.
10. Genus. Prorhynchus. Max Schultze 1851.
»Prorhynchider med Fimregruber; Munden i For-
enden; der findes et kitinøst Kopulationsapparat. Le-
gemet traadformet.”
BEDE am rn an I] eee RRS KDE ER,
" Efter det samlede Arbejdes Afslutning ser jeg, at Å. E. Verrill i sit
Årbejde «Marine Nemerteans of New England» (Trans. of the Con-
necticut Acad. Vol. VIII) beskriver en Dinophilus simplex sp. nov.
(pag. 458); Bygningen er ganske afvigende, fra hvad man øre i
kender til den nævnte Slægt, og Forfatteren har sikkert gjort vel i
utvivlsomt er det Alaurina composita — altsaa hverken nogen Dino-
Philus eller Nemertin. i
72
16”. Prorhynchus stagnalis. Max Schultze 1851.
Graff 1882. Zacharias 1883. Sillimann 1884. Braun 1885.
Kennel 1892. Fuhrmann 1894. Vejdovsky 1895. Vols 1901:
D 902.
Habitusfigur: Schultze 1851. Tab. VI. fig. 1.
Efter lang Tids Søgen lykkedes det mig at erholde et enkelt
Individ i Furesø inde ved Land mellem Planterester og Mudder.
Juni 19041).
VII. Familie. Mesostomida. Dig. 1830.
»Rhabdocøler med een eller to Kønsaabninger, med
Kim-Blommestok eller adskilt Kim- og Blommestok;
oftest med hunlige Hjælpeapparater, og oftest kom-
pakte, parrede Testikler; med et ventralt Pharynx
rosulatus."
ÅA. Underfamilie. Prømesostomina. Graff 1882.
»Mesostomider med een Kønsaabning, to Kim-
stokke og to Blommestokke, men uden hunligeHjælpe-
apparater; med smaa, runde Testikler.”
11. Genus. Promesostoma. Graff 1882.
»Med samme Karakterer som Underfamilien."
17". Promesostoma marmoratum. Schultze 1851.
Graff 1882. Gamble 1893, 1900. Fuhrmann 1897. Attems 1897.
Habitusfigur: Graff 1882. Tab. VIII. fie: l
Dyret forekommer sparsomt ved vore Kyster. Som Attems
(1897. p. 222) fandt jeg det uden reticulært Pigment, naar det
forekom paa lavt Vand. Dybere . nede (Fladen 14 Fv.) var det
" mærkværdigvis pigmenteret.
Holbæk: Juli 1903. Frederikshavn - August 1903, Juli 1904.
Fladen: Juli 1904,
Prorhynchus spyrocephalus, de Mann 1875, findes ogsaa ved Fre-
deriksdal; jeg SE. den dog kun i en Note, da jeg kun har set
eet, stærkt læderet Individ.
73
B. Underfamilie. Proxenetina. Graff 1882.
»Mesostomider med een Kønsaabning, to Kim-
Blommestokke; en stor Bursa seminalis, der ofte
bærer Kitinvedhæng paa den blindeEnde, smaa, for det
meste runde Testikler og et kompliceret Kopulations-
organ."
12. Genus. Proxenetes. Jensen 1878.
»Med samme Karakterer som Underfamilien.”
18". Proæenetes ran eg Jensen 1878.
Habitusfigur: AK TYGE pr. LL 112 75 62 14
Ganske faa Individer, stemmende overens med Graffs Be-
skrivelse.
Holbæk: Juli 1903. Middelfart: Juli 1904.
C. Underfamilie. Eumesostomina. Graff 1882.
»Mesostomider med een Kønsaabning, een Kimstok,
to Blommestokke; Bursa copulatrix og Receptaculum
seminis; for det meste langstrakte Testikler. Under-
familien omfatter alle det ferske Vands Mesosto-
mider"),
eee een mmm ør:
7) Sommeren 1904 laa Størstedelen af Manuskriptet om denne Under-
familie færdigt. I Juni kom saa Luthers Arbejde over Eumesosto-
Ininerne, og en Gennemlæsning viste, at en stor Del af vore Iagtta-
gelser vare overensstemmende; hvad Systematiken angik, var jeg ikke
gaaet slet saa vidt, som den nævnte Forfatter, idet j mis øren bibeholdt
Slægterne Mesocastrada og Diplopenis, iøvrigt n t paa Grund
af utilstrækkeligt Materiale til Bedømmelse af mg systematiske
Værdi
nelsen «Tribus» deri til «Gruppe», da jeg saa vidt muligt har fulgt
Graffs Inddeling ( mg tg denne benytter Ordet Tribus som Be-
tegnelse for de tre nderafdelinger af Underordenen Rhabdo-
coelida. For at ning råb inmsin har jeg strøget alt, hvad der i mine
Undersøgelser faldt sammen med Luthers og henvist til dennes Bog.
74
Gruppe I. .Olisthanellida. Luther. 1904.
»Ekskretionsorganet har to Stammer, der munde
adskilte paa Legemets Overflade; Kønsaabningen i
Kroppens bageste Tredjedel."
13. Genus. Olisthanella. Voigt 1892.
19”. Olisthanella Nasonoffi. Graff 1882.
Nasonoff 18762. mer 1882? Zykoff 19037).
Habitusfigur: Zykoff 1903. Tab. VI. fig. 2.
Som med Slægten A/aurina indenfor Microstomiderne, gaar
det med Olisthanella indenfor Eumesostominerne; vor Viden om den
er overmaade fattig paa Iagttagelser, der tillade en Sammenligning
med Underfamiliens øvrige Slægter; dette træder særlig grelt frem,
efter at Luthers fortræffelige komparativ-anatomiske Arbejde er
fremkommet. Jeg benytter derfor Lejligheden til i Beskrivelsens
Gang at sammenholde denne Art med de andre Eumesostominer.
Dyrene opnaa en Størrelse af indtil 25%=. j Ydre ligne de
ganske Olisthanella splendida (Graff. Mesostoma splendidum), med
hvilken Form de ogsaa have mange Træk i indre Bygning fælles;
de to Former staa overhovedet hinanden saa nær, at kun Graffs
bestemte Angivelse om Bursa seminalis?) Bygning: ,,An ihrem
blinden Ende trågt sie 10 kleinere runde Nebenblasen, jede mit
einem sehr deutlichen Stiel an der Bursawandung angeheftet" (1882.
påg. 309), samt Forekomsten af en utvivlsom Bursa copulatrix, der
siges at mangle hos Olisthanella splendida, berettiger Afgræns-
ningen som særlig Art.
1) Zykoffs Arbejde er kommet mig saa sent i Hænde, at jeg ikke har
kunnet lade det komme i Betragtning; jeg har dog, til Trods for en
vis Tvivl om, hvorvidt det er rigtigt, at Krkett identificerer det af
ham beskrevne Dyr med Olisthanella Nasonoffii (Mi a Nasonoffii.
Graff), ændret Navnet paa min Art herhen; thi Idenditeten af hans
og mine Individer (jeg havde NSSS dum som nova species) er
utvivlsom. Iøvrigt undlader jeg en nøjere Kritik af Z.s Arbejde,, der
paa mange Omraader (til Trods for at det nærmest fremtræder som
en Notits) er urigtigt, og henviser til min egen Beskrivelse.
7) Svarer til Receptaculum seminis hos Olisthanella Nasonoffii.
75
Epitheliet er et 0,011== højt Pladeepithel, for og bagtil lidt
højere end paa den øvrige Del af Dyret. Overalt under Ciliefod-
stykkerne, der sidde saa tæt, at jeg først troede paa Tilstede-
værelsen af en Kutikula, findes ganske fine, 2—3 2 lange, dermale
Rhabditer; . saadanne ere ikke tidligere efterviste hos Slægten
Olisthanella, med mindre da Dorners Angivelse om to Zoner i
Epitheliet hos Ovisthanella exigua, som tarves forskelligt, . skyldes
Forekomsten af disse smaa Legemer.
Cellernes Protoplasma er yderst fint granuleret og fyldt med
større og mindre Vacuoler, der ved nærmere Eftersyn vise sig at
være af en noget forskellig Oprindelse. Tab. III, Fig. 4 viser et
Billede af Vacuolerne, tegnet efter et Hæmallun-Mucikarminfarvet
Præparat; man ser her, hvorledes de større (1.) ere fyldte med
mucinholdige Stoffer og maa betragtes som Udførselsveje for Hud-
kirtler, der her ere ret store og ligge pressede tæt op til Hud-
muskelsækken. De mindre Vacuoler (2.) ere fyldte med en yderst
fintkornet Substans, der tydeligt lader sig adskille fra de størres
blærede Indhold; de ere rimeligvis at betragte som Danuelser,
ganske svarende til dem, Båhmig (1885. p. 9) har beskrevet hos
visse Alloiocøler og, sikkert rigtigt, tydet som det synlige Tegn
Påa en epithelial ekskretorisk Virksomhed; lignende lykkedes det
Luther at eftervise hos Bothromesostoma . Essenii og Mesostoma
Ehrenbergii (1904. p. 12).
Kærnerne i Epitheliet ere for det meste afrundede, til Tider
dog ogsaa mere polymorphe. Luther (1904. p. 7) antager, at
den lappede Kærneform er den typiske for Eumesostomin-Epitheliet,
&anske vist med det Forbehold, at de suart kunne være svagt
lappede, snart amøbe- eller rosetformede. En saadan fast Norm for
Kærneform kan imidlertid ikke gives, navnlig naar man erindrer,
at Epithelcellerne kunne secernere; thi i saadanne Tilfælde er det
at betragte som fastslaaet, at Kærnen da spiller en væsentlig Rolle
ved Sekretionsprocessen, og at dens varierende Form kun er at |
opfatte som Resultatet af dens Virksomhed og som saadan variabel
til enhver Tid.
76
Adenale Stave ere kun svagt udviklede hos vor Art; de ere
forholdsvis korte og stamme fra Celler, der fortrinsvis ligge lejrede
under og bag Hjærnen. Hovedmængden samler sig i to Baner
(Stavveje), der løbe forud i Dyret uden at krydses eller danne
Figurer, som f. Eks. de, Graff har beskrevet hos Ovlisthanella
trunculum.
Under Epitheliet findes en tynd, men tydelig Basalmembran.
Hudmuskelsækken bestaar af et ydre Ring- og et indre Længde-
muskellag; Skraamuskler mangle.
Pharynx er et typisk Pharynx rosulatus; det stemmer i alle
Enkeltheder overens med, hvad der er fundet hos de andre Eume-
sostominer; saaledes er den ydre Pharyngealtaske udklædt med et
Epithel, forsynet med korte, stive Cilier; Kærnerne ere forskudte
paa ganske lignende Vis, som Luther viste det hos Mesostoma
Ehrenbergii (1904. pag. 44) (Tab. III. Fig. 7).
Gennem det korte, ogsaa her kærneførende Oesophagus kommer
man ind i Tarmen, der ikke afviger fra andre Eumesostominers.
Nervesystemet bestaar af et tværstillet Gangliepar, svagt ind-
snøret paa Midten; det er overalt rigeligt forsynet med Ganglie-
celler. Det forreste Parti af hver Hjærnehalvdel er trukket ud i
en Spids, paa Enden af hvis Overside Øjnene sidde; disse ere
skarpt afgrænsede, fyldte med et grovkornet, brunt Pigment og
forsynet med en Linse (Tab. III. Fig.1). De to Hjærnelapper,
hvorpaa Øjnene sidde, ere adskilte ved Stavvejene, der bagfra løbe
langs Hjærnens Overside for derefter at trænge ned mellem Lap-
perne og munde paa Forendens Underside (Tab. IIL Fig. 1 og 5).
Denne er rigeligt forsynet med Nerver; det var mig dog ikke
muligt at afgøre med Sikkerhed, fra hvor mange Nervestammer de
komme, sandsynligvis er det kun fra et enkelt Par, der ved Roden
spaltes hver i to, hvorefter Opløsningen i ganske fine Nervebundter
finder Sted; de nævnte Nerver udspringe fra Hjærnens'dorsale Side
påa Overgangen mellem den centrale Gangliehob og den forreste
Hjærnelap. . |
Fra Hjærnens Sider udspringer der et Par laterale Nerver;
FAG
ganske som Luther skildrer det hos Mesostoma lingua (1904.
pag. 67); bagud, ventralt gaar ligeledes et Nervepar, der dog ikke
kommunicerer bag Pharynx. Jeg skal ikke gaa nærmere ind paa
Hjærnens Bygning, men kun bemærke, at der ikke findes mere
end en enkelt indre Kommissur.
Ekskretionsorganets to laterale Hovedstammer munde adskilte
hver gennem sin Aabning, liggende i samme Højde lidt bag Mund-
aabningen.
Mesenchymet bestaar af store, stærkt grenede Celler (Tab. III.
Fig. 2), i hvis Masker man ser et fintkornet Nedslag, stammende
fra Perivisceralvæsken. I. det levende Dyr er denne Væske svagt
orangegul; Farven er ganske diffus og øjensynlig ikke bundet til
særlige Korn. Kønsaabningen ligger nærmere ved Bagenden end
ved Pharynx; den fører ind i et rummeligt Atrium genitale, der er
udklædt med et kærneholdigt, fimrende Epithel, samt. forsynet med
Ring- og Længdemuskulatur, som gaar direkte over i Hudmuskel-
sækken. I Atrium munde de forskellige Køvsorganer, alle paa
Forsiden.
Testiklerne ere ugrenede, svagt kølleformede Legemer; de ligge
dorsalt for Blommestokkene og strække sig fremad i Dyret omtrent
til Hjærnens Forside. Uden nogen særlig afsat Grænse fortsættes
de bagtil hver i sit Vas deferens, der, lige før Indmundingen i
Sædblæren, forenes til en kort Ductus seminalis (Tab. JTE. Fig, 12J.
Spermatozoerne ere lange, traadformede Legemer (Tab. III. Fig. 8);
de mangle Fimretraade. I Vandet svulmer det forreste Parti
op, ganske som Fuhrmann (1894. Tab. X. fig.27) saa det hos
Bothromesostoma personatum, og Luther (1904. Tab. V. fig. 1),
hos Bothromesostoma Essenii og andre Arter; det er derfor rimeligt,
at de ejendommelige Spermatozoer, Graff iagttog hos den nær-
Staaende Form Olisthanella splendida, ere deformerede paa samme
Vis, og at man normalt vil finde dem traadformede.
Penis afviger i alt væsentligt ikke fra andre Eumesostominers.
Yderst finder man to Spiralmuskellag, med tydelige Kærner; paa
den nedre Del erstattes de af Ringmuskulatur. Indvendig udklædes
78
Lumen overalt af et kærneholdigt, epithelialt Plasma, der fortykkes
stærkt i den distale Ende (Tab. III. Fig. 12); Ductus ejaculatorius
er kitinøs; foroven er Røret forsynet med en bred Krave og bøjer
forneden ud til Siden, saa at det danner omtrent en ret Vinkel
med den øvre Del.
Sperma og Kornsekret ligge adskilte i Penis, det første øverst,
det andet nederst, uden at der dog er dannet noget særligt
Vesicula seminalis og granulorum. Kornsekretets Kirtler munde i
Penis samme Sted som Ductus seminalis (Tåb: TIE Fig. 12); dg
indeholde, i Modsætning til hvad Luther kunde eftervise hos
forskellige andre Grupper af Eumesostominer, kun erythrophilt Sekret,
medens ethvert Spor af cyanophilt mangler. Kirtlerne ere store,
deres Kærne har et tydeligt Kærnelegeme samt Vacuoler, der inde-
holde Sekretet; de ligge i Dyrets Bagende og sende herfra lange,
fine Udførselsgange frem til Penis.
I den nyere Literatur forekommer af og til Angivelser om,
at Former, der tilhøre denne Slægt, og som tidligere ere beskrevne
med Bursa seminalis, have baade Bursa copulatrix og Receptaculum
seminis; det vil næppe være andet end et Tidsspørgsmaal, at de
to Organer blive efterviste hos alle Olisthanellider, da de Arter"),
for hvilke en Bursa seminalis stadig fastholdes, kun ere kendte fra
ældre Undersøgelser.
Hos Olisthanella Nasonoffii findes der en ret stor og resistent
Bursa Copulatrix (Tab. III. Fig. 6), den er pæreformet, forsynet
med en Stilk og indvendig udklædt med en stærkt lysbrydende
Membram, der dog ikke er nogen Kutikulardannelse; thi hos unge
Dyr ligger den som Basalmembran for et tydeligt Ephithel, der
udklæder Bursakaviteten; dette afstødes senere, og Membranen
bliver da tilbage, ganske som Luther (1904) beskriver det hos
Typhloplaniderne. Membransubstansen maa være ret blød; thi det
vilde ellers være umuligt for den, snart dobbelte, snart tredobbelte
7) Med Undtagelse af Diners Olisthanella exigua (Mesostoma exigua)
[se dog om denne Pag. 81].
ES ERENE ENES e ER FR
19
Muskelspinkter, der omgiver Bursastilken, åt sammenpresse denne og
saaledes opfylde sin Funktion.
I de øvrige hunlige Kønsorganers Topografi viser Olisthanella
Nasonoffii et utvivlsomt Slægtskab med Slægten " Strongylostoma,
idet Receptaculum seminis optræder adskilt fra Ovidukten og gennem
en kort Stilk sammen med denne munder i Ductus communis; det
er formet som en stor, kuglerund Beholder, hvis Vægge hos unge
Individer bestaar af et tykt Epithel. Hertil slutter sig endvidere
et vekslende Antal Smaablærer, der ligge i Receptakelvæggen; de
kunne enten staa direkte i Forbindelse med det centrale Hulrum
eller indbyrdes kommunicere; Forholdet minder altsaa ikke saa lidt
om, hvad Graff (1882) skrev om ,,Bursa seminalis" hos
Olisthanella splendida, men afviger dels ved Smaablærernes ulige
Størrelse, dels ved deres stærkt vekslende Antal og Kommunikations-
modus med Receptaklet !).
Variationen i Størrelse og Antal, samt deres fuldstændige
Manglen hos unge Individer, gjorde det sandsynligt, at man stod
for provisoriske Dannelser, der fremkom og stod i Forbindelse med
den indtrædende Kønsmodenhed og Forplantning; jeg var dog ikke
ganske klar over deres Betydning, før jeg fandt lignende Forhold
hos Macrorhynchus Någeli (se under denne Art), og Luther be-
skrev analoge Tilfælde hos flere Eumestominer.
Blærerne opstaa ved, at Receptaklets øvre Parti
angribes af Spermatozoerne, der udnytte Cellerne
som Næring; man ser saa godt som altid, hvorledes der som
Centrum for Spermakuglerne i Blærerne findes et protoplasmatisk
Legeme, hvori der en sjælden Gang endog lod sig eftervise Kærne-
rester; det er altsaa ikke Kornsekret, men Epithelrester fra
") Til Tider kunne de ganske mangle hos unge Dyr, der i saa Tilfælde
kun kunne skelnes fra Olisthanella trunculum paa, at alle Køns-
organer munde paa Atriums Forside, medens Bursa copulatrix hos
den nævnte Form ifølge Sehmidt (1858. Tab. III. fig. 8) munder paa
iden. :
80
Receptaklets Væg), Denne Hulrummenes Opstaaen kan følges i
alle Phaser, lige fra Spermatozoernes Indtrængen i Epitheliet
(Tab. III. Fig. 3, 6, 9 og 11).
Kimstokkens Beliggenhed er altid konstant dorsalt i Midtlinien,
mellem Testiklerne (Tab. III. Fig. 3 og 12). I Højde med disses
Udførselsgange bøjer den skarpt nedad for gennem en ganske kort
Hals at aabne sig i Ductus communis. Halsen er at betragte som
homolog med Ovidukten i Luthersk Forstand, hos Mesostomiderne
altsaa med: Stykket mellem Kimstokken og Receptaculum seminis ;
den er udklædt med et fladt Epithel, der mangler de ejendomme-
lige Strukturforhold, som ere karakteristiske for Mesostomiderne (se
Luther 1904. p. 116. ff.); dette staar utvivlsomt i Forbindelse
med de mærkelige Bygningsforhold, jeg har omtalt for Recepta-
culum seminis. De høje Basalmembraner, der hos Mesostomiderne
skal forhindre en altfor rask Fremtrængen af Sperma mod Kim-
stokken under dets Ophold i Ovidukten ere her overflødige, da Re-
ceptakelvæggen har overtaget Ernæringen af dem.
Ductus communis er et forholdsvis langt, muskuløst Rør, for-
synet med et Epithel, den er Indmundingssted for Receptakel og
Ovidukt, samt for Blommestokke og forskellige Kirtler (Tab, IU.
Fig. 6:og 12).
Blommestokkene ere ugrenede, de ligge lateralt og munde
gennem adskilte Blommegange. Kirtlerne ere dels en stor Gruppe
Skalkirtler (Tab. III. Fig. 12), dels en, som det synes i Udvikling
meget varierende, stor, encellet Kirtel, hvis Betydning er mig
ubekendt (Tab. III. Fig. 11).
Uterus anlægges som en til en Begyndelse massiv Fortykning
af Atriums ene Side, bøjer senere bagud, udhules og rummer då
et enkelt Æg, der er 0,15mm langt, ovalt og forsynet med en tyk,
brun, kitinøs Skal uden Laag.
Sammenfatte vi nu, hvad der kendes om Slægten Olisthanella,
Se vi, vat Luther gjorde Ret i at betragte den som den
") Ovenfor omtalte jeg, hvorledes Kornsekretet udelukkende bestod af
erythrophile Korn; Kærnen er cyanophil.
EEN ESS EET ERE ES TEEN ET REE EET Er
KEE ES Tr
81
oprindeligste indenfor Eumesostominerne; derimod ere de hunlige
Hjælpeapparaters Forhold et noget andet, end han formoder, naar
han (1904. p. 197) skriver: ,,Es ist nicht unwahrscheinlich, dass
wir die bei den Typhloplanida und den Mesostomida mit Ausnahme
der Gattung 7Typhloplana wohl allgemein verbreitete Bursa Copu-
latrix als Homologon der Bursa seminalis der Olisthanelliden zu
betrachten haben, denn das Receptaculum seminis der prosoporen
Eumesostominen geht nicht aus der Bursa seminalis hervor, sondern
ist nur ein speciell differentierter Theil des Oviducts", da man af
min Beskrivelse vil se, at begge Organer findes og utvivlsomt
ere homologe med Dannelserne af samme Navn hos de af Luther
nævnte Slægter; Receptaklet er kun spaltet fra Ovidukten i Stedet
for at ligge i dennes Forlængelse"). Slægtskabet med Strongylo-
stoma er utvivlsomt, og Luthers Stamtavle derfor rigtig.
Olisthanella Nasonoffii lever i ret stort Antal mellem raad-
nende Blade i Bugten ved Furesøens biologiske Station.
11. Juni 1903. 31. Maj 1904.
Gruppe II. Typhloplanida. Luther 1904.
»Eumesostominer med Ekskretionsbæger eller Pro-
tonephridier, som aabne sig i Atrium genitale. Te-
stiklerne, der ligge ventralt for Blommestokkene, ere
simpelt sækformede. Uteri udspringe, naar de findes,
båaa Atriums Forside. Adenale Stave kun i Stav-
vejene."
1) Naar Luther støtter den citerede Formodning paa Dorners Tavle I.
fig. 4, under Forudsætning af, at Forfatteren hos Olisthanella eæigua a med
«78» har betegnet et Organ, der svarer til andre Autorers Bursa semin
saa er dette næppe heller sandsynligt; meget snarere maa det antages, at
det svarer til Bursa copulatrix hos Olisthanella Nasonoffii; dette Organ
udvikles nemlig altid forholdsvis tidligt, og Dorner fremhæver, at
han kun har haft unge, endnu ikke ægproducerende Dyr til Under-
søgelse. Det bliver herved ogsaa forklarligt, at Receptaculum seminis
ikke blev fundet, da dette Organ først bliver til at se med nogen-
lunde Sikkerhed, naar dets Lumen er udspilet af Sperma.
Vidensk. Meddel. fra den natur. Foren. 1906. 6
82
14. Genus. Strongylostoma. Ørsted 1844.
»Typhloplanider med Ekskretionsbæger. Atrium
copulatorium mangler. Receptaculum seminis er en
selvstændig Blære, forsynet med en af Ringmuskler
omgivet Stilk.. Dermale Stave findes.”
20. Strongylostoma radiatum. Miller 1774.
Tab. II. Fig. 14—16;
Graff 1882. Braun 1885. Zacharias 1893. Fuhrmann 1894.
Hallez 1894. Apstein 1896. Dorner 1902. Wesenberg-Lund 1904.
Luther 1904.
Habitusfigur: Brann 1885. Tab.Il. fig.11og 13; Luther 1904.
Tab. IX. fig. 22.
Arten forekommer i to forskellige Varieteter, en pigmenteret
og en upigmenteret. De betragtes med Rette som hørende. sammen,
da de kun ere forskellige ved, at den ene besidder et fint, brunt
Pigment, som den anden mangler.
Det er lykkedes mig at finde begge Former, ofte endog i
samme Sø, kun opholde de sig paa forskellige Steder, den brune
Varietet ved Kysten, hvor Plantevæksten er kraftig, den upigmen-
terede udenfor det littorale Bælte. Wesenberg-Lunds og Za-
charias Angivelser om, at Dyret (der kan her kun være Tale
om Søformen) skulde være en Planktonorganisme, maa dog tages
med noget Forbehold; thi hvor jeg fandt det, svømmede det lige
over Bunden livligt om mellem Charavegetationen, som kan træffes
påa ret dybt Vand. I Furesø findes det saaledes paa Bankerne,
der ligge i 4—5 Meters Dybde midt i Søen.
Jeg har kun faa Tilføjelser til Luthers Beskrivelse, som jeg
i alt væsentligt kan bekræfte.
De smaa, dermale Rhabditer findes ikke alene paa Kroppen,
men helt ud paa Hovedlappen: kun yderst ude, hvor Rhamniterne
udmunde, mangle de. De farves stærkt af Hæmallun (Tab. III.
Fig 155% ;
Foruden Forendens cyanophile Hudkirtler, og de, som Luther
83
iagttog omkring Kønsaabningen, findes til Tider store Mængder op-
hobede i Dyrets Bagende.
Atrium genitales Bygning og mærkværdige Funktion som
Uterus kan jeg bekræfte; Epitheliet i den øvre Del kunde til Tider
aldeles ikke eftervises (Tab. III. Fig. 16).
Receptaculum seminis munder i Ductus communis, lige hvor
denne gaar over i Ovidukten, det er forsynet med Længde- og
Ringmuskulatur (Tab. III. Fig. 14).
Den successive Hermafroditisme, som Luther saa interessant
har beskrevet (1904. pag. 156), findes skarpest udpræget hos den
upigmenterede Form; den hanlige Kønsmodenhed optraadte (Tallene
gælde Iagttagelser i Furesø) i 1903 omkring Begyndelsen af Juni
(10—6), den hunlige i Juli (6—7). I 1904 vare Tiderne hen-
holdsvis 8—6 og 17—6; endnu 6—9—04 vedvarede Æglægningen;
Grunden til Uoverensstemmelsen de to Aar maa vel nærmest søges
i Temperaturforskelligheder.
Dyret er meget hurtigt svømmende. Jeg har fundet det i Furesø;
Valsølille Sø: 17—7—03; Søndersø: 5—7—03") (alle tre Steder
bægge Varieteter); Esromsø: 16—8—04 (Søformen); Teglgaardssø
ved Hillerød: 1—7—03; Lyngby Sø: 19—6—03; Dam i Bøn-
dernes Hegn 20—6—03 (de tre sidste Lokaliteter kun Bred-
formen).
15. Genus. Rhynchomesostoma. Luther 1904.
»Typhloplanider med Udmundingssteder for Pro-
tonephridierne i den underste Del at Atrium geni-
tale; med kikkertagtig indskydelig Forende, med
Atrium copulatorium, parret Uterus og Recepta-
Culum seminis indesluttet i Ovidukten. Dermale Stave
findes.”
7) Fandtes endnu ikke 21—5—03.
84
21. Rhynchomesostoma rostratum. Miller 1774.
Tab. Fig. 13.
Graff 1882. Di Plessis 1884. Braun 1885. Zacharias 1386.
Sekera 1892. Fuhrmann 1894. Volz 1901. Dorner 1902.
Habitusfigur: Ser 1844, Tab. II. ge 26; Graff 1882.
Bb. VI fig.8 og
Ganske mod Brauns og Dorners Antagelse ") forekommer
Ehynchomesostoma rostratum i stor Mængde her i Landet. Stør-
relsen varierer en Del; det synes dog, "som om Individerne kunne
sondres i to Størrelsesvarieteter: en påa 4—5rm der kun sjældent
træffes, men da i Antal, og en paa 2,5—3mm som er den alminde-
ligste.
De ejendommelige Epithelforhold ere beskrevne af Luther;
et enkelt Punkt skal jeg dog omtale lidt nærmere, da vor Opfat-
telse deraf ikke ganske er den samme.
Kropepitheliet er overalt fyldt med store Vacuoler (Tab ILL.
Fig. 13); i disse saa Luther ganske enkelte afrundede, eosinophile
Legemer, der rigtigt opfattedes som Rhabditer (1904. pag. 159).
Lidt længere fremme nævner. han de tre Sorter Stave, som ifølge
Graff (1882) findes i Dyret, og bemærker, at han har genfundet
"de to, men ,,den dritten Typus habe ich nicht wiederfinden konnen;
mit den oben beschriebenen Rhabditen stimmt weder Form noch
Gråsze ueberein", Min Undersøgelse har imidlertid vist mig, at
den ,, tredje Sort" maa være af en noget anden kemisk Beskaf-
fenhed, idet den deformeres eller delvig opløses af Sublimat og
Alkohol, og at det netop er denne, der efterlader sig de sørgelige
Rester i Kropepitheliets Vacuoler (Tab. III. Fig. 13). Det er der-
male Rhabditer, der dannes af Epitheliets Celler, og som normalt
ikke udstødes, men fylde Epitheliets Vacuoler og her rimeligvis
fungerer som en Art Hudstøttevæv.
Som allerede nævnt er Dyret en udpræget Pytform; det er
1) Dorner skriver nemlig: «Dieses hiibsches Tierchen …. fand ich nur
zweimal ... so dass ich die Beobachtung Brauns nur bestitigen kann,
das diese Art i Je weiter nach Norden, desto seltener wird.» Endvidere
har Lei (1879) taget den i Grønland.
85
trægt og kravler almindeligvis rundt mellem Blade og Græs paa
Bunden.
Til Tider kan Mesenchymet være ganske opfyldt med Krystal-
loider, der fremskynde Dyrets Død.
Tegldammen ved Skjoldenæsholm 11—4—03; 26—4—04
(Udelukkende den store Varietet).
Enghave ved Skjoldenæsholm 12—4—03; 28—4—04.
Eremitagen (forskellige Pytter) 03 indtil Snefaldet; 14—5—04.
Oversvømmelse ved Søndersø 7—5—04.
Vinderød 23—5—04.
16. Genus. Typhloplana. Hempr. u. Ehrenbg. 1831.
»Typhloplanider uden Øjne, med Ekskretions-
bæger, to (eller een?) Uteri; uden Atrium copulato-
rium og Bursa copulatrix. Receptaculum seminis
indesluttet i Ovidukten. Uden dermale Stave."
Typhloplana viridata. Abildgaard 1789?
Graff 1882 (Mes. viridatum). Braun 1885 (Mes . viridatum;. Sillimann
1885 (Mes. viviparum). Fuhrmann 1894 (Mes. viridatum og minimum).
Woodworth 1896 (Mes. viridatum). Volz 1898 (Mes. viridatum og
Minimum) Dorner 1902 (Mes. viridatum og minimum). Luther 1904
(Typhl. viridata og minima).
Habitusfigur: Luther 1904. Tab.IX. fig.21.
Synonymien indenfor denne Art er noget af det ubestemme-
ligste indenfor Rhabdocølernes Systematik, idet enhver blind, grøn
Ferskvands-Eumesostomin, som omtales før Graff, ja endog før
Fuhrmann og Volz, uden videre er henført til denne Art.
Som jeg allerede i Kapitlet om den danske Turbellarielitteratur
har berørt, er dette selvfølgelig ganske værdiløst, da mangen en
Art af Slægten Castrada") kan skjule sig i saadanne ældre Be-
skrivelser, ja det vides endog med Bestemthed, at noget saadant
var Tilfældet hos Braun; thi han skriver: ,,Leider håbe ich diese
Art (Mes. viridatum)... wenig untersucht, was darin sein Grund
7) Siden 1885 have vi lært mindst 12 blinde, grønne, udvendig saa godt
som ens udseende Eumesostominer at kende, alle her fra Europa.
86
hat, dasz ich das Vorkommen meherer grinen und blinden Meso-
stomeen bei Dorpat zu spåt erkannte" (1885. pag. 58).
Typhloplana viridata kan først betragtes som fastslaaet Art
(eller, som jeg mener, Del af en Art) efter Fuhrmanns ÅAr-
bejde 1894, hvor den er tilstrækkelig sigtet fra Bunken af grønne,
blinde Rhabdocøler, til at en sikker Genkendelse er mulig. Af
Bunken. har Fuhrmann udskilt endnu en ,,Art" og beskrevet
… den under Navnet Mesostoma minimum (nu Typhloplana minima,
Luther); ,,Arten" er senere-genfundet af Dorner og Luther.
Den sidstnævnte Autor er dog saa forsigtig at slutte sin Beskri-
velse med følgende Bemærkning: ,,Es scheint mir nicht ganz aus-
geschlossen zu sein, das die beiden in Rede stehenden Formen
(T. viridata og minima) einer einzigen Spezies angehåren" (1904
pag. 174).
Ser man nu lidt paa de Forskelligheder, der ere bestemmende
for Artsadskillelsen, saa er de ifølge Luther") følgende:
I. Typhloplana minima. | II. Typhloplana viridata.
Længde: 0,7—]mm Længde: 1rm eller lidt mere.
Blommestokkene smaa. Blommestokkene store.
Enkelt Uterus? Dobbelte Uteri.
Testiklerne ligge lige bag Pharynx. Testiklerne ligge paa begge Sider
j ad Par.
Forskellighederne ere, som man vil se, ikke store og bestaa
i Forhold, der alle kunne variere, og som, da Luther af den
første Form kun har haft Individer med Subitanæg, af den sidste
kun-med Hvileæg, netop variere, ganske som det ses paa Sam-
menstillingen, naar. Typhloplana minima" opfattes som Foraarsform
og Typhloplana viridata dels som Generationen, der kommer af
Subitanæggene, dels som de ældre Foraarsdyr med Hvileæg.
Eksempelvis henviser jeg tilBresslau (1903), der tydeligt godtgør,
1) Jeg hår vålgt Luthers Fremstilling, dels fordi den er den nyeste,
dels: fordi den bedst stemmer overens med mine egne elser.
EET ESSENS SEERE ERR eN ET TT
87
at Blommestokkene ere smaa, naar Individerne gaa med Subitanæg,
men vokse stærkt, naar Hvileægdannelsen skal til at begynde.
Testiklernes forskellige Leje betyder ligeledes kun en Vækst af
deres forreste Parti.
Hvad Dyrenes Bygning angaar, kan jeg henvise til Luther
(1904).
Søndersø 21—5—03; Septbr. 03. Bøllemose 19—3—03.
17. Genus. Castrada. O. Schmidt 1861.
»Typhloplanider med Ekskretionsbæger; parret
Uterus; Atrium copulatorium; og med Receptaculum
seminis indesluttet (sjældent stilket) i Ovidukten.”
Tilvejebringelsen af Orden i denne Slægt, og Opstillingen af
Kriterier, der naturligt begrænse den, skyldes fremfor alt Luther
gennem hans Eumesostomin-Monografi. Hans Fremstilling af de
Årter, jeg har haft til Undersøgelse, er af en saadan. Beskaffenhed,
at jeg kun har ubetydelige Tilføjelser at gøre -om de fem af de
syv fundne. Undtagelserne dannes, som man senere vil se, af
Castrada armata og viridis.
For at lette Brugen af Bestemmelsestabellen skal jeg her
nævne, at Luther ved et ,,Atrium copulatorium" forstaar et dor-
salt Parti af Atrium genitale, i hvilket Penis og- Bursa copulatrix
udmunde, og som ved særlige Ringmuskler kan aflukkes fra Atriums
nedre Del. Ofte kommer hertil en fra det nedre Parti "afvigende
histologisk Bygning. :
Det kunde synes mærkværdigt, at jeg i Kapitlet om Under-
søgelsesmethoder "har omtalt Nødvendigheden af at lægge Indivi-
derne, der høre til denne Slægt, i Serier for at opnaa en sikker
Bestemmelse, og i min Bestemmelsestabel dog har benyttet Arts-
kendetegn, som med lidt Øvelse kunne ses paa komprimerede In-
divider. Grunden dertil er naturligvis den, at det Udvalg af
Slægtens Arter, vi have her: til Lands, er saaledes beskaffent, at
Fejltagelser ikke kunne indtræffe, med mindre da senere Under
søgere skulde finde nogle af de manglende Former. At jeg maatte
88
benytte Snitmethoden ligger deri, at jeg ikke paa Forhaand kunde
vide, hvilke Arter vi havde herhjemme.
Bestemmelsestabel ").
Freie ove en TS KE NMN Castrada perspicua.
ll. Længde under 2mm
A. Med to store, krogformede Hager i
Atrium copulatorium.
a) Hagerne formede som et Pape-
near 0 ERR SURE ME ERR: Castrada armata.
b) Hagerne længere end høje og med
en uregelmæssig Tandbesætning. Castrada neocomiensis.
. Uden krogformede Hager i Atrium
copulatorium.
a) Uden Zoochloreller
ØB) Med Zoochloreller.
aa) Atrium copulatorium simpelt. Castrada Hofmanni.
bb) Atrium copulatorium med
større eller mindre, blindsæk-
formede Udbugtninger foruden
Bursa copulatrix.
aa) Med een Blindsæk..... Castrada viridis.
BR) Med to Blindsække.... Castrada intermedia.
[s=
REE ERE Castrada segne.
23", Castrada segne. Fuhrmann (Mes. segne) 1894.
Luther 1904.
Habitusfigur: Fuhrmann. Tab. X. fig 15.
De ikke faa Individer, jeg fandt i en Pyt paa Eremitagen,
stemmer fuldstændig overens med Luthers Beskrivelse. Maj 1904.
24". Castrada neocomiensis. Volz 1898, 1901.
Luther :
Habitusfigur: Volz. Tab, IL fig. 10.
Hos denne Art er det lykkedes mig at se Spermatophorer,
ganske som Luther har beskrevet; de laa hos mine Individer
) Kan kun benyttes til Bestemmelse af kønsmodne Individer; unge Dyr
lade sig overhovedet ikke med Sikkerhed bestemme til Art.
89
ikke altid i Bursa copulatrix, men til Tider i Atrium copulatorium,
med Aabningen 0p mod Bursamundingen. Sphinktererne, som kunne
lukke Atrium copulatorium, veksle ofte i Antal fra een til fire.
Iøvrigt har jeg intet at bemærke til Luthers Beskrivelse, udover
at Dyret kan indeholde indtil 15 Æg.
Virum Mose 28—6—03; 6—6—04.
25% jputsen Hofmanni. Braun 1885.
ner 1902. Luther 1904.
Helmer Braun 1885,. Tab.lV, fig. &
Jeg henviser til Luthers Beskrivelse.
Furesø 10—6—03; 6—6—04. Søndersø 10—6—04. Slaaensø
12—7—04. Juul Sø 11—7—04.
26". Castrada armata. Fuhrmann (Mes. armatum) 1894.
Tab. III. Fig. 17—18.
Dorner 1902 (Mes. cycloposthe). Luther 1904.
Habitusfigur: Dorner 1902, Tab.I. fig. 5.
Luthers Inddragelse af Mesostoma cycloposthe under denne
Årt kan jeg fuldtud tiltræde, da de Forskelligheder af Betydning,
som Dorner opregner, kunne findes hos de fleste unge Individer
af Castrada armata.
I Epitheliet er det lykkedes mig at paavise dermale Rhabditer,
jeg har derfor i Slægtsdiagnosen strøget L.s sidste Sætning ,,0hne
dermale Ståbschen". Denne var iøvrigt allerede urigtig ifølge
Luthers egne Undersøgelser; thi ,,Pigmentstavene" hos Castrada
segne (1904. pag. 177) ere ikke andet end dermale Rhabditer af
en lignende Beskaffenhed som ,,den tredje Sort" hos Rhynchome-
sostoma rostratum (se Pag. 84). Hos Castrada armata opløses de
ikke af Alkohol; de farves altid af Hæmallun med en svagt blaa
Tone. Undertiden tage dog enkelte Spidser eller endog hele Stave
stærkt mod Farven og fremtræde mørke paa den lysere Bund;
dette beror sikkert kun paa, at Rhabditen er gennemskaaret af
Mikrotomkniven (Tab. III. Fig. 18).
Foruden de cyanophile ,,Kopfårisen", Luther beskriver, findes
90
saadanne spredte rundt i Kroppen, især omkring Mund- og Køns-
aabning.
1902. pag. 25 skriver Dorner: » Das Gehirn erinnert in seinem
Bau sehr an die von Diplopenis intermedius (Volz), indem auch
hier die abgehenden Nervenstrånge einen Ring bilden, welchen von
den Rhabditenstraszen ") passiert werden." Dette er urigtigt; Rham-
niterne ligge ganske vist pressede op mod Hjærnens Underside,
men nogen Gennembrydning af Nerverøddernes Gangliebelægning
finder ikke Sted.
Fra Hjærnen kunde jeg forfølge tre Nervepar, et ventralt, der
løber bagud og danner en Kommisur bag Pharynx, et dorsalt,
der strækker sig forud og straks opløses i fine Bundter, og et
lateralt, hvor jeg dog kun saa Udspringet uden at kunne følge det
videre Forløb.
Den nedre Del af Atrium genitale er delt i to Partier, et
"øvre med stærkt affladet Epithel, afgrænset mod Atrium copulato-
rium ved en Muskelsphinkter (i dette Afsnit munde Uteri og Ductus
communis), samt et nedre med et højt, til Tider stærkt blæret
Epithel; det er afgrænset mod det øvre af en tynd, i Midten per-
foreret Membran (Tab. IIL. Fig. 17). De øvrige Bygningsforhold
passe ganske med Luthers Beskrivelse.
Castrada armata findes ikke sjældent i vore Søer og Damme.
Ganske dominerende var den i Carlssø ved Hillerød 1—7—03.
Endvidere har jeg Dyret fra Kildesøen i Dyrehaven 13—5—04.
Arresø '25—5—04. Furesø 30—5-—04.
"1 ed ir lnge viridis. Volz 1898, 1901.
Dorner 1902. Luther
HabiU GE: Volz 1901. Tab. X. fig..4.
Individerne have en Maximallængde af 1m==. de staa altsaa
mellem Volz' og Luthers i Størrelse.
Jeg har kun. faa Bemærkninger at gøre til de tidligere
1) Nu altsaa Rhåmnitenstraszen.
91
Beskrivelser. Hjærnen udsender tre Nervepar, et dorsalt til Forenden,
et lateralt og et ventralt til Kroppen.
Testiklerne ere kølleformede, den opsvulmede Ende strækker
sig helt frem til Hjærnens Bagside.
Hos flere af de undersøgte Individer vare, som Volz og
Luther berette, saavel den egentlige Bursa copulatrix, som den
store Divertikel paa Atrium copulatorium fyldte med Sperma og
Kornsekret. Hvorledes Forholdet skal forklares, kan jeg ikke af-
gøre, men det forekommer mig, at Mangelen paa Sperma i Atrium-
divertiklen, nåar Dyret er levende, kunde tyde paa, at Fikseringen
er Skyld i Forekomsten, enten nu Sperma bliver ejaculeret fra
Penis eller træder over i Divertiklen ved Kontraktion af Bursas
Ringmuskulatur. |
Castrada viridis har baade Subitan- og Hvileæg; de første
saa jeg (paa samme Lokalitet) 2—6—04, de sidste 30 —6—04.
Dyrets Forekomst i en Oversvømmelse ved Skjoldenæsholm 26—4—04
maa sikkert betragtes som et af de anormale Tilfælde, hvor en
Søform findes et enkelt Aar i en Pyt. Jeg har det desuden fra
forskellige Damme ved Frederiksdal 604; 7—6—04:
28". Castrada intermedia. Vo0lz (Diplopenis intermedia) 1898.
Tab, HL Fié. 19
Nols ISU Father 1004
Idet jeg ganske slutter mig til Luthers Beskrivelse, skal jeg
kun gøre opmærksom paa, hvorledes de enkelte Celler i Ductus
communis og Receptaculum seminis træde usædvanlig skarpt frem
(Tab. III. Fig. 19).
Kildesø i Dyrehaven Maj 03; 04.
29", Castrada perspicua. Fuhrmann (Mes. perspicuum) 1894.
Habitusfigur: Fuhrmann. Tab. X. fig. 13.
Udover at konstatere,. at. Fuhrmanns Mesostoma perspicuum
er en Castrada-Art, kan jeg i Øjeblikket desværre intet nyt bringe
om denne Form, da den eneste Serie, jeg ejer (det andet af mine
to Individer blev studeret levende), desværre er ret ubrugelig.
92
de haarde Ægskaller havde nemlig under Skæringen' flænget Dyret
ganske.
Dam ved Arresø 1—6—03.
Gruppe III. Mesostomida. Luther 1904.
»Eumesostominer medEkskretionsbæger; med Køns-
aabningen liggende foran den bagerste Tredjedel.
Testiklerne ligge dorsalt for Blommestokkene. Atrium
copulatorium mangler. Uteri dobbelte, udspringende
lateralt. Adenale Stave ogsaa udenfor Stavvejene,
samt rigeligt udviklede dermale Rhabditer.”
18. Genus. Mesostoma. Ørsted 1844.
»Mesostomider uden ventral Hudblindsæk og uden
særlig Bursa copulatrix og Ductus communis forbin-
dende Gang.
Bestemmelsesliste.
Alle Arter have to Øjne.
A. Kroppen firkantet i Tværsnit. ;
a) Kanterne danne fire finneagtige La-
MENS aeg sg Mesostoma tetragonum.
b) Kanterne træde kun frem naar Dyrene,
kontraheres (f. Eks. ved Fiksation).
a) Penis kitinøs, i Spidsen glat.
EL) Store Former ss OD. Mesostoma Cracii.
al Sme Forme Mesostoma rhyncotum.
BR) Penis kitinøs, den ydre Rand
forsynet med fine Spidser. For"
enden fungerer som Følesnabel,
der, naar Dyret er levende, stadig
er i livlig "Bevægelse. ....…... Mesostoma nigrirostrum.
B. Kroppen rund eller affladet.
Mesostoma Ehrenbergii.
93
b,) Kroppen rund og langstrakt.
&,) Med papilløse Blommestokke;
Bugsiden mørkt pigmenteret... Mesostoma productum.
B1) Med follikulære Blommestokke.. Mesostoma lingua med
Varieteterne cyathus og
lacustris.
30. Mesostoma productum. O. Schmidt 1848.
Graff 1882. Braun 1885. Hallez 1890; 1894. Fuhrmann 1894.
Wesenberg-Lund? 1895. Di Plessis 1897. Breslau 1899; 1903.
Dorner 1902. Luther 1904.
Habitusfigur: Braun 1885. Tab. Il. fig.20.
De forefundne Individer stemme i Størrelse, Form og Farve
godt overens med de tidligere Beskrivelser.
Iøvrigt skal jeg kun bemærke, at Testiklerne ere totalt
sammenvoksede og ligge som et Baand dorsalt i Midtlinien. Hos
en Del Individer var Hvileæggene allerede dannede, medens Ungerne
fra Subitanæggene endnu opholdt sig i Uterus.
Arten forekommer ret sporadisk, men da i stort Antal.
Årresø 1—6—03; 23—5—04. Dam ved Virum 20—6—03.
31. Mesostoma lingua. Abildgaard i Zool. danica.
(Planaria lingua).
Tab. IV. Fig. 1—4,
Schmidt 1848 (Mes. lingua). Schmidt 1858 (Mes. cyathus). Graff
1882 (Mes. lingua og cyathus). Di Plessis 1884 (Mes. lingua). Braun
1885 (Mes. lingua). Vogt og Yung 1888 (Mes lingua). Sekera 1888
(Mes. lingua var. cyathus). Hallez 1890 (Mes. lingua). Fuhrmann 1894
(Mes. lingua). Wesenberg-Lund 1895 (Mes. lingua). Dorner 1902
(Mes. lingua og cyathus). Luther 1904 (Mes. lingua)).
Habitusfigur: Schmidt 1848. Tab.IL fig. 6 var. cyathus.
Dorner 1902. Tab.I. fig. 2.
Ovenstaaende Synonymliste viser bedre end en lang historisk
Fremstilling, hvorledes man atter og atter har gjort Forsøg paa at
udskille to Arter indenfor MMesostoma lingua, og hvorledes Enighed
endnu ikke kan siges at være opnaaet; Grunden er naturligvis, at
Dyret varierer en Del, saa at snart den ene, snart den anden
Varietet har forligget; ganske vist skulde man efter Dorners
94
Fremstilling tro, at der var samlet Kriterier nok til en sikker
Artsadskillelse, men senere Undersøgelser (Luthers og min egen)
vise, at de slet ikke holde Stik, ja det forekommer endog ret ube-
gribeligt, at de kunne være opstillede").
Medens altsaa en Artsadskillelse ikke lader sig gennemføre,
saa synes der dog at være flere faste Varieteter, som jeg skal for-
søge at præcisere nærmere.
Den normale Form (Mes. lingua. 0. Schmidt 1848) stemmer
omtrent fuldstændig overens med Luthers Beskrivelse; kun fandt
jeg Oviduktens Celler lavere end L. (1904. Tab. V. fig. 33), saa at
Aigget kan passere igennem uden at skulle presse Lamellerne til
Side (Tab. IV. Fig. 1). Rhamniterne munde ikke i Dyrets Spids,
men lade en ganske kort Kegle fri.
Mes. lingua f. typica findes ofte i Damme og Søer, f. Eks.
Dam ved Arresø 21—5—03; 23—5—04. Furesø 16—6—03;
30—5—04, Lyngby Sø 19—6—03; 9—6—04. Teglgaardssø
1—7—03.
Mes. lingua var. cyathus adskiller sig fra den normale Form
nåvnlig ved sin relativt ringe Størrelse (medens /Mes. lingua f. typ-
bliver 5—8mm, fandt jeg aldrig denne Varietet længere end 3—4 77).
Desuden kan man paavise en stærkere Udvikling af de cyanophile
Kirtler paa Forendens Underside…
Dyret lever i Pytter og synes kun ganske undtagelsesvis at
danne Subitanæg. Paa Tavle IV, Fig. 2, 3 og 4 har jeg givet
Figurer til Belysning af Ekskretionsbægerets Beliggenhed og Epi-
theliets Udseende.
Mes. lingua var. nov. lacustris er, saa vidt det kan ses. af
tidligere Beskrivelser, ikke set før?); den lever udelukkende paa
!) Dorner (1902) angiver som Kendetegn, hvorpaa Mesostoma lingua
kan s dre Arter, der udvendig ligne den, altsaa
navnlig Mes. Cracii og «Mes. cyathus», følgende: 1) Mangel paa
«Pigmentstave- (dermale Rhabditer). 2) Mangel paa tangential Krop-
muskulatur og indre Længdemuskler i Pharynx. Det har vist sig, at
Dyret har alle tre Dele.
7). Muligvis er den dog set af Di Plessis (1884).
95
Sandbund med Vegetation, ofte paa forholdsvis stor Dybde. Aarsagen
til de Karakterer, hvori den adskiller sig fra den normale Form,
maa rimeligvis søges i Opholdsstedet; Karaktererne ere navnlig det
stærkt hyaline Udseende, samt den uhyre Produktion af Subitanæg,
hvad der resulterer i en Masseoptræden, som aldrig blot tilnær-
melsesvis naas af de to andre Former.
Furesø Juni, Juli 03. Maj, Juni, Juli 04.
32. Mesostoma Ehrenbergii. Miller. Zool. danica
(24. fetr. Tab. CVI. fig. 5)
Graff 1882. Vogt og Yung 1888. Kennel 1889. Hallez 1890.
Fuhrmann 1894. Woodworth 1896; 1897 Breslau 1899; 1903.
Dorner 1902. Luther 1904.:
Habitusfigur: Schmidt 1848. Tab. IV. fig.9.
Woodworth:1897. fig. 6
Indtil Vogt og Yungs Undersøgelse (1888) vare de forskel-
lige Undersøgere enige i alt Fald om Hovedtrækkene i Dyrets
Bygning, saaledes som den er skildret af Graff 1882,
De to Forfatteres Bearbejdelse gav imidlertid det yderst over-
raskende Resultat, at Dyret slet ikke var nogen Mesostomide, men
meget snarere maatte henregnes til Slægten Castrada. Senere
Undersøgere nøjes med enten at referere dette eller blot udtale at
»Årten paany har vundet i Interesse" uden iøvrigt at se nærmere
påa Forholdene, selv om de, som for Eksempel Fuhrmann, vare
i Besiddelse af Materiale, saa at det lod sig gøre.
Først i det: allerede saa ofte nævnte Lutherske Arbejde
blev den fornyede Gennemgang .fuldbyrdet og gav Resultater, der
lod Schmidts (1858) og Graffs Beskrivelser komme til deres
Ret og afgørende viste, hvor løs og fejlagtig Vogts og Yungs
Bearbejdelse var.
Før Luthers Arbejde kom, havde jeg anvendt en hel Del
Tid paa samme Undersøgelse, og kan i fuldeste Maal slutte mig
til hans Resultater. ;
Mes. Ehrenbergii forekommer jævnt udbredt her i Landet, om
end Individantallet overalt er sparsomt.. Furesø: 10—6—03;
96
4—6—04.. Søndersø 5—7—03. Arresø 31.—5—03. Virum Mose
26—6—03. Teglgaardssø- 1—7—03.
33". Mesostoma Cracii. 0. Schmidt 1858.
Graff 1882, Braun 1885. Båhmig 1890. Dorner 1902.
Luther 1904.
Habitusfigur: Braun 1885. Tab.l. fig. 5.
Det er først Brauns indgaaende Beskrivelse, der har givet
denne Art fuld Borgerret; Luther har yderligere undersøgt den,
og vort Kendskab til Dyret er derfor saa god, at jeg kun har en
enkelt Tilføjelse at at gøre.
Braun skriver (1889.
på. AE): 7 Sd
beiden Uteri, von denen
Schmidt angiebt, dass
sie gekammert sein; es
ist mir nicht måglich
irgend etwas specifiches
an den nur nach hin-
R FognsEn ten sich erstreckenden
le i ile; Fruchthålter zu finden,
es. Cracii. Uterus. ep, Riu dBusriite) ) É å
I og II, Kamre i Ute: s0 dasz ich nicht weilsz
was der genannte Autor
hier gesehen hat.” Schmidt har aabenbart set Forhold som det,
jeg har afbildet -i Tekstfigur 8. Der er virkelig, om ikke, som S.
tegner det, en fuldstændig Kamring (1858. Tab. II. fig. 4), saa dog
en skarp Adskillelse i flere Hulrum, som opstaa ved en stærk
Indsnøring af Uterinvæggen, der tillige er særlig fortykket paa
de indsnævrede Steder. Ejendommelig er her Kærnernes Form,
samt at de ligge med den ene Ende trængt saa langt ud mod
Overfladen, at det ganske ser ud, som om de perforerede denne.
Mes. Cracii bliver her til Lands 13—14mm altsaa omtrent
som Krakauerformen (Schmidt).
Forekomst: Eremitagen i forskellige Smaapytter 5—2—03
2—4—04. Enghave ved Skjoldenæsholm 11—4—03.
7
oy
34",. Mesostoma nigrirostrum. Braun 1885.
Tab. IV, Fig: 5—14 samt Textfig. 9—10:
Habitusfigur: Braun Tab. I. fig. 3.
Denne og den. følgende Art ere tidligere kun fundne af Braun,
til hvis iøvrigt gode, men. korte Beskrivelser jeg har en Række
Tilføjelser.og Rettelser.af en-saadan Beskaffenhed, at en fuldstændig
Genfremstilling af Dyrenes Bygning. vil være den bedste Form,
hvorunder de. kunne gives.
Mes. nigrirostrum. bliver næppe saa stor hos os som i Livland;
4,5—5r" var. den almindelige Størrelse. Farven er smudsiggraa
og skyldes foruden subcutant Pigment tillige de store mørktfarvede
Konkrementer, som findes overalt i Tarmens Epithel, naar Dyret er
i god Ernæringstilstand; lader man det sulte, bliver Farven lysere,
og samtidig forsvinder Konkrementerne.
Formen er nærmest som .hos ældre Individer af Mes. Cracii,
altsaa i Tværsnit svagt firkantet, dette ses dog ikke paa levende
Dyr, men træder først frem efter Fixationen.
Mes. nigrirostrum er forsynet med en retraktil Snabel, der dog
ikke kan sammenlignes med den komplicerede Dannelse af samme
Navn hos Probosciderne"),. Jeg har. ikke kunnet undersøge den i
"udstrakt Tilstand og kan. derfor intet sige om, "hvorvidt den i
Tværsnit har den korslignende Form, som-Braun beskriver (1885.
Pag. 53. Tab. II. fig. 14.0g 15).. Hvorledes B. for Resten har
kunnet undersøge Snablen udstrakt, er mig en Gaade; thi Dyret
holder den ikke et Øjeblik i Ro,. men. bevæger den stadig ud og
ind; paa den indkrængede Snabel passer hans Beskrivelse i alt
Fald ikke; thi selv om Formen varierer noget efter Fikseringen,
er Tværsnittet foroven dog altid langstrakt, og længere nede bredes
Lumen ud til Siden, saa at der, som Textfigur 9 (I) viser, . bliver
Plads for den yderste, svagt afrundede Ende.
7) I Modsætning til Luther, der sætter skarpt Skel mellem de retraktile
Forender, som de forskonmn hos f. Eks. Mes. lingua og ,,Snablen" hos
Rhynchomes. rostratum, maa jeg fremhæve, at denne sidste kun er at
betragte som højeste Led i Udviklingen af Forenden fra Mes. Cracii
og lingua over Mes. rhyncotum og nigrirostrum til den nævnte Form.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening. 1906, rå
98
Medens den retraktile Forende hos Mes. lingua, Rhynchomes.
rostratum og andre trækkes ind, saa at den kommer til at ligge i
Dyrets Midtakse, ligger den hos Mes. nigrirostrum skævt, saa-
ledes at den yderste Snabelspids, naar den er udstrakt, kommer til
at sidde paa Forkroppens Overkant. (Tekstfig. 9. II.) Luthers
Antagelse, at den skulde være højt differentieret i Bygning (1904.
pag. 85), kan jeg ikke bekræfte; Forskellen fra den simple, retrak-
tile Forende hos Mes. Cracii og lingua bestaar kun i Størrelse og
Leje; Epitheliet er udover Manglen påa dermale Rhabditer ikke
forskelligt fra Kropepitheliet. I Spidsen
z [2 …… munde to svagt udviklede Stavveje, der
p føre ret tynde Rhammiter.
Hele Legemets Overflade, Snablen
æ =x medindbefattet, fimrer. Epitheliet er højt
paa Oversiden, mere affladet paa Under-
siden; Kærnerne ere runde eller svagt
I, udbugtede, de have et stort Kærne-
; legeme.
Fornyelsen af Epitheliet sker ved
Deling af Cellerne (Tab. IV. Fig. 14);
118,9 »Ersatzzellen", som Luther mente at
Mes. nigrirostrum. Snit gen- ; i
tek Pless LHodemal kunne eftervise hos flere krænger
snit (1og2, Tværsnit i for- (1904. pag. 17), mangle. Distalt i Epi-
skellig Højde). II. Sagittalsnit. theliet ligger indlejret en Mængde smaa
Figuren viser Snablens Form d ' +
og Led: ermale Rhabditer, som ere be
Cyanophile; desuden kan man af og til
træffe en Mængde Vacuoler, indeholdende større og mindre, kugle-
formede Konkrementer, der til Tider kunne ses liggende mellem
Fimrehaarene, udstødte af Epitheliet; det er utvivlsomt Ekskretions-
produkter, ganske som Boåhmig (1885. Tab. II. fig. 9) har beskrevet
det hos forskellige Alloiocåler.
Hudmuskelsækken bestaaer af Ring- og Længdemuskulatur, i
Snablen forstærkes især den sidste og har her rimeligvis givet
Anledning til Brauns Beskrivelse af endnu et Lag indre Ring-
og Skraamuskler paa dette Sted.
go
Kropmuskulaturen dannes væsentlig af stærke, tangentiale
Muskler, der foraarsage den firkantede Form, Dyret antager i
fikseret Tilstand; endvidere maa nævnes de kraftige Snabelretrak-
torer, der udgaa fra dennes Spids og straaleformet strække sig ud
til Hudmuskelsækken, hvor deres forgrenede Ender fæstes omtrent
påa Grænsen mellem Dyrets forreste og anden Tredjedel; sammen
med den forstærkede Længdemuskulatur i Hudmuskelsækken for-
aarsage de den kraftige Kontraktion af Snablen; dennes Udskydning
bevirkes derimod ved Kontraktion af den samlede Hudmuskulatur.
Mesenchymet er rigt forgrenet og fyldt med et Pigment af
ganske fine, brune Korn, der især ligge ophobede omkring Køns-
organer, Pharynx og Hjærne, samt lige under Hudmuskelsækken.
Pharynx udmærker sig ved sit tykke indre Epithel, med
rigelig Kærneforsyning (Tab. IV. Fig. 12), samt ved at Kærnerne,
som høre til Pharyngealtaskens ydre Væg, ere overordentlig store.
Oesophagus er kærneførende og munder i en Tarm, der er bygget
ganske som hos andre Mesostomider.
Protonephridierne munde i Ekskretionsbægeret; de to Indmun-
dingsstammer ere kraftigt udviklede, tykvæggede og forsynede med
tydelige Kærner; lige ved Indmundingsstedet kan man se en svag
Ringmuskulatur (Tab. IV. Fig. 7).
Nervesystemet dannes af et kraftigt Dobbeltganglie, tydeligt
indsnøret paa Midten; dets Leje er nærmest ventralt, og den
midterste Del almindeligvis noget indpresset af Snablens Retrak-
torer, som sende et Bundt lige over dette Sted. Nerverne ere
vanskelige at eftervise, jeg saa kun et enkelt Par, der løb bagud
i Kroppen, og, som Braun har set, anastomoserede bag Pharynx,
Samt to Par forudgaaende, som hurtigt grenedes til fine Bundter.
Øjnene ere brunt pigmenterede, de have en tydelig Linse og
ligge hver paa Indersiden af de to Hjærneopsvulmninger, som danne
Basis for de forudgaaende Nervestammer.
Atrium genitale ligger lige bag Mundaabningen og munder i
en fælles Grube med denne (Tekstfig. 10); det er udklædt med
et fimrende Epithel.
i.
100
'Testiklerne ere formede som to brede, dorsaltliggende Baand,
der fortil: næsten altid ere sammensmeltede, saa at det hele faar:
| Hesteskoform"). Bagenderne ligge omtrent lateralt i Dyret, Lejet
bliver altsaa jævnt skraanende mod Dyrets Bagende. Hver Testikel
afsender et Vas deferens til Penis, hvor de munde paa den øverste
Runding.
Penis er bygget ganske som hos /Mes. tetragonum, kun er den
ikke krummet. — Muskulaturen bestaar af et ydre Længdemuskellag,
Mes. migrirostrum; Skema af "sheer ph, Pharynx. ut, Uterus.
ag, Atrium genitale. dc, Duetus. communis. p, Penis, be, Bursa copu-
| latrix. 0, Kimstok.
derpaa følger ydre og indre Spiralmuskulatur og inderst Ring-
muskler. Den nederste Del er udelukkende Ringmuskulatur (Tab. IV.
Fig. 5,/8,.9 og 10). . Ductus ejaculatorius er imdvendig udklædt
med et tykvægget Kitinrør, der opadtil i Penis udvides noget,
medens det forneden ender i en Række ganske korte, yderst fine
Spidser. Tværsnit viser, at Røret er ovalt med en Forstærknings-
liste paa hver Side (Tab. IV. Fig. 8). Det epitheliale Plasma, som
1) Altsaa ganske som Luther fandt det hos Mes. Cracii (1904. Tekst-
fig. 9. pag. 87). i
EN
$
101
omgiver Røret og” udklæder hele Peniscaviteten,” har Kærner især
paa Overgangsstedet fra Penis” tyndere det til tykkere Parti; mod
Ringmuskulaturen danner det forneden en tydelig, lysbrydendé
Basalmembran (Tab. IV. Fig: 5).
Tæt ved Indmundingsstedet for Vasa deferentia' træder: ogsaa
Kornsekretet ind i Penis, det” indeholder saavel erythrophile som
cyanophile Granula.
Bursa copulatrix er en. tyndvægget, kaalkund Blære, der ved
en lang, tynd Stilk staar i Forbindelse med Atrium genitale; ifølge
Braun skulde den. være udklædt med. et tykt »Chitin Schicht".
Ganske vist findes der noget, som kunde tydes saaledes; nærmere
Eftersyn viser imidlertid, at det er en Basalmembran for et tidligere
Epithel, der afstødes, naar Kønsmodenheden indtræder, ganske .som
hos visse andre Eumesostominer (Luther 1904. p.:108);. dette
Epithel føres, tør jeg temmelig sikkert paastaa, ikke ud i Atrium,
men op i Bursa, hvor det da tjener til Ernæring for Sperma.
Stilken er forsynet med en meget kraftig Ringmuskulatur.
Kimstokken er kort; den munder omtrent altid under en ret
Vinkel i den lange Ovidukt, af hvilken altid større eller mindre
Dele ere fyldte.med Sperma, ganske som Luther beskrev det hos
Mes. lingua.' (1904. p. 120) (Tab. IV. Fig. 6.) Receptaculum
seminis er kun lille, og det er saa godt som umuligt at. se, hvor
det gaar over i Ductus communis, da enhver Opsvulmning mangler.
Ductus communis udklædes af et fimrende Epithel, den er
meget lang og omgives af saavel Ring- som Længdemuskler, der
lade sig eftervise helt op paa Receptaklet og Ovidukten.
I Ductus communis munde endvidere de follikulære Blomme-
stokke, som fylde en -stor Del af Dyret; de enkelte Follikler for-
bindes ved fine Gange, hvor man kan eftervise Kærner i Væggen
(Tab. IV. Fig. 11). Endelig er den Indmundingssted. for en stor
Gruppe 'Skalkirtler, der ligge jævnt fordelt bag hele. dens nedre
Del (Tab. IV. Fig. 13). Uteri munde lateralt i Atrium, de: løbe
bagud i Dyret og kunne indeholde indtil: 6 DN rødbrune
Æg, Subitanæg mangle.
102
Brauns Angivelser om Opholdsstedet ,,zwischen macerierenden
Blåttern in Timpeln mit moorigem Grunde" passe ogsaa paa vore
hjemlige Lokaliteter. Dyrene ere yderst træge, kun henimod Aften
bevæge de sig livligere og krybe omkring (jeg har aldrig set dem
svømme), stadig følende for sig med Snablen.
Jeg fandt dem (som Braun) i Selskab med /Mes. Cracii og
Derostoma unipunctatum.
Eremitagen 3—3—03 ; 11—5—04. Pyt ved Furesø 30—5—04.
35", Mesostoma rhyncotum. Braun 1885.
Tab. IV. Fig.15—16, samt Tekstfig. 11—12,
Habitusfigur: Braun Tab. I. fig. 6.
Længde (2—3mm) og Farve som hos de livlandske Individer.
Kroppen firkantet med ganske lave Længdelister, der fremkaldes
ved Tangentialmuskulaturens Kontraktion.
Forenden er omdannet
l til en. Snabel, hvis ana-
É tomiske Bygning er som
—) hos Mes. nigrirostrum,
men, som Tværsnittene
re TE ; vise, har en anden Form
Mes. rhyncotum; Tværsnit gennem Forenden. og ligger i Dyrets Midt-
"HERE bR0 Babies dej, akse (Tekstfig. 11.)
Epithel og Stavveje ere som hos den nævnte Form, det samme gælder
Hudmuskelsækken, medens Tangentialmuskulaturen er noget kraftigere.
Protonephridier og Pharynx, Oesophagus og Tarm afvige ikke
fra den almindelige Bygning hos Mesostomiderne.
Hjærnen er smallere end hos Mes. nigrirostrum, herved komme
ogsaa Øjnene til at ligge hinanden nærmere; de ere mørktpigmen-
terede og forsynede med en Linse.
Jeg kunde eftervise tre Nervepar, et forudgaaende svagt 08
to, der strakte sig bagud, af hvilke igen det ventrale Par var
kraftigst. Bag Pharynx dannede det den sædvanlige Kommissur.
Atrium genitale aabner sig en i fælles Grube med Munden;
det er lille og udklædt med kubisk, fimrende Epithel. Heri munde
103
nu de forskellige Kønsorganer (se Tekstfig. 12), paa hvilke jeg i
særlig Grad har henvendt min Opmærksomhed, da de til Dels ere
mistydede af Braun,
saavidt da Forfatte-
rens Tekst og Figu-
rer lade sig anvende
til en Identificering
af, hvad han har set.
Testiklerne ligge som
to brede Baand i
Dyret, de anastomo-
sere ikke paa noget
Sted. —… Lidt foran
Midten udspringe
Vasa deferentia, af
Fig. 12.
hvilke det højre som Mes. rhyncotum; Skema af Kønsapparatet.
sædvanlig er det rs, Receptaculum reminis. div, Divertikel.
iøvrigt se Fig. 10.
længste; Braun an-
giver det modsatte og maa aabenbart have været uheldig med
Orienteringen af Serien, saa at der er indtruffet en Forveksling af
højre og venstre; det samme gælder Penis, Braun fandt den i
højre, den ligger i venstre Side af Dyret.
Som Skemaet viser, er den bagtil stærkt opsvulmet og afviger
derfor betydeligt i Form fra Penis hos /Mes. nigrirostrum. Muskula-
turen er til Stede i de samme Lag, som hos den nævnte Form,
men er svagere udviklet. Kitinrøret, som indvendig udklæder
Ductus ejaculatorius, er tyndt og svagt bøjet, det ender foroven i
en bred Krave, er forneden glat og mangler Forstærkningslister.
Sperma træder gennem en kort Gang, opstaaet ved Sammen-
smeltning af Vasa deferentia, ind i Penis paa dens øverste Runding.
Tæt herved træder ogsaa Kornsekretet!) ind, det fylder den forreste,
1) Kornsekretet kan som sædvanlig skilles i fine erythrophile og grove
cyanophile Korn; det fortjener dog at bemærkes, at i et enkelt Præparat
var det groftkornede Sekret farvet erythrophilt, uden at nogen Over-
farvning eller anden synlig Aarsag var til Stede.
104
Sperma den bageste, -opsvulmede! Del. : Mellem - Ophobningerne
findes en Membran af epithelialt: Plasma,” der dog ikke danner et
fuldstændigt Skillerum, men er perforeret i Midten.
Det vanskeligste Spørgsmaal ved Studiet af Kønsorganerne var
at vinde Sikkerhed for, hvad Braun har kaldt Bursa copulatrix,
hvad ,x Organ", — Forfatterens Figurer fremstille nemlig kun
»X Organet", og endvidere staar Beskrivelsen, hvis Figurerne ere
rigtige, i Strid med, hvad jeg har kunnet se. Man kommer sikkert
Sandheden nærmest ved at tyde Brauns ,x Organ" (if. Figuren)
som Bursa copulatrix (Tab. IV. Fig. 15), da denne Blære hos mine
Individer altid var fyldt med Sperma og Kornsekret "og iøvrigt
ganske har safnme Bygning som det nævnte Organ "hos andre
Eumesostominer; den er stilket, indvendig udklædt af en lysbrydende
Membran (Basalmembran?) og udvendig forsynet med en særdeles
kraftig Ringmuskulatur. ;
Hvad Braun opfatter som Bursa copulatrix, maa uden Tvivl
være den lille kortstilkede Divertikel fra Atrium, eller, om man vil;
fra Ductus communis' nederste Ende (Tab. IV. Fig: 16 og Tekst-
fig. 12 div.); dens Bygning "stemmer mærkværdigvis ikke med B's.
Beskrivelse af Bursa copulatrix, men med den af »x Organet.”"
Jeg har set enkelte Spermatozoer, men intet Kornsekret deri.
Ductus communis er lang, i den munder Kirtler, ganske som
Braun har meddelt (1885. pag. 48); den gaar over i et lille
Receptaculum 'seminis, der er tydeligt afsat fra Ovidukten, hvis
Bygning er som hos de andre Mésostomider.
Kimstokken ligger mellem Penis og Bursa copulatrix, den er
kort og staar under. en ret Vinkel i Forbindelse med Ovidukten.
De to follikulære Blommestokke munde paa Ductus” Forside gennem
en enkelt Gang, dannet ved Forening af de to Blommegange-.
Arten har kun eet eller to Æg ad Gangen, de ere kuglerunde
og overordentlig tykskallede uden »Wabenartige Vertiefungen"
(Braun pag. 48). Mes. rhyncotum er ofte fyldt med Parasiter;
foruden. Krystalloider fandt jeg til Tider smaa, runde Cyster, inde-
holdende et Utal af. smaa enets: som vare i mini Bevægelse;
fol ig EU Heer hak SER
105
det ;hele… gjorde "Indtryk af. at være Gregarmcyster. … Endvidere
fandtes i Tarmen- et amøbeagtigt Væsen, som ikke: kunde leve frit,
men. døde, saasnart 'det blev" isoleret.
Brauns.og mit: Findested er. gånske af samme Natur, lige-
ledes kan jeg tiltræde hans "Betegnelse "af Dyret "som langsomt og
lyssky. Jeg fandt det i Enghaven ved Skjoldenæsholm 11—4—03.
36… Mesostoma tetragonum. O.Fr. Miller (Fasciola tetragona) 1774.
Braun 1885. Dorner 1902. Luther 1904.
Habitusfigur: Braun 1885, Tab. 1. fig. 1.
Jeg hår intet at føje til Luthers Beskrivelse.
Dyret forekommer almindeligt i Søer og Damme.
Søndersø 21 —5—03;' 10—6—04. " Arresø 31 —5—03
23—5—04. Furesø 10—6—03; 2—6—04.
19. Genus. Bothromesostoma. Braun 1885.
»Mesostomider med ventral Hudblindsæk og en
særlig Gang, der forbinder Bursa copulatrix og Ductus
communis." ;
37. Bothromesostoma.personatum. 0. Schmidt 1848.
Tekstfig. 13—14, |
Graff 1882 (Mes. personatum). Braun 1885. Jaworowski 1886
Fuhrmann 1894. Breslau 1899; 1903. Dorner 1902. Luther 1904.
Habitusfigur: Graff 1882... Tab. IV fig. 20%
Jeg har kun faa Bemærkninger at knytte til Brauns,
Fuhrmanns og. Luthers tidligere Beskrivelser. Hvad Dyrets
Anatomi angaaer, saa maa jeg stille mig tvivlende overfor den
sidstnævnte Forfatter, naar han (1904. pag. 13) antager, at det
epitheliale Pigment er en Art Ekskretionsprodukt — især da Anta-
gelsen støttes ved, at man finder enkelte af Kornene liggende paa
Epitheliets Overflade; jeg har ganske vist selv set det i mine
Præparater, men altid kun, hvor Snitretningen var vinkelret paa
Epitheliet; 'det forekommer mig derfor riméligere, at det er
Mikrotomkniven, som har ført Kornene med sig, som det ofte sker
f. Eks, med Blommekorn og Kornsekretgranula.
106
Den ventrale Hudblindsæk beskrives af Braun og Fuhrmann
som Y-formet, og Fuhrmann støtter herpaa en Hypothese om,
at den skulde være homolog med Lugtegruberne hos Stenosto-
miderne; ja, Forfatteren angiver endog at have set en særlig Nerve
fra Hjærnen til Hudblindsækken; Dorner bekræfter denne Med-
delelse.
Antagelsen er imidlertid ikke saa sikker, som man skulde tro;
Luther kunde trods indgaaende Undersøgelser ingen Lighed finde
med Stenostomidernes Sansegruber, da han hverken kunde eftervise
Sanseceller deri eller en tilførende Nerve; snarere mener han, at
Blindsækken er en Kirteludførselsgang, og han paaviser en Mængde
eencellede Kirtler lejrede omkring den.
Denne sidste Opfattelse maa jeg fuldstændig slutte mig til;
Kirtlerne ere til Stede og Nerven mangler; hertil, kommer at
Blindsækken kan have flere end to Grene, saa at Y-formen ikke er
konstant og derved mister sin Betydning -som Bevis for Dannelsens
oprindelige Dobbelthed.
Min væsentligste Indvending mod de tidligere Undersøgelser
gælder Fuhrmanns Fremstilling af Parringen. Om denne skriver
han (1894. pag. 255) ,,Die Thiere liegen dabei in stumpfen Winkel
gekreutzt tieber einander'....%, Stillingen skulde altsaa omtrent
være som hos Opistoma pallidum (Tekstfigur 21), saafremt da,
hvad for Resten ikke fremgaar af den citerede Sætning, Vinklen
regnes mellem Dyrenes Forender. Er dette Tilfældet, er Iagt-
tagelsen urigtig; i alle de Parringer, jeg saa (ca. 40), laa Dyrene,
som Tekstfigurerne 13 og 14 vise, enten krydsede, saa at For-
enderne dannede en spids Vinkel, eller, naar Parringen foregik lige
under Vandoverfladen, med Forkroppene vandret og Bagkroppene
lodret med Bugfladerne mod hinanden.
Parringen foregaar om Natten eller i kunstigt Mørke, men
kan ofte fremkaldes hurtigt og i fuldt Dagslys, naar Individer fra
to forskellige Lokaliteter sættes i samme Skaal; den foretages før
den første Subitanægdannelse, under denne og efter dens Afslut-
ning gentagne Gange; jeg har saaledes iagttaget den hos Individer,
RES EEN REE ERE re HEE ST SENSE CET 1 ENE ET
107
der vare isolerede to og to, indtil 8 Gange i 2 Uger, og utvivlsomt
er Tallet for lavt, da jeg jo ikke hele Tiden kunde være ved
Skaalene. ” Den begyndte saa godt som altid, naar Skumringen
faldt paa. :
Snit gennem Individer, fikserede in copula, vise, at Fuhr-
manns Beskrivelse af Atriums Udkrængning er rigtig. Penis
indføres imidlertid ikke i det andet Individ, men den Del af
Atrium, hvori den munder, ligger presset tæt op til Aabningen for
det andet Dyrs Bursa copulatrix, og Sperma flyder jævnt over
deri, naar det er ejaculeret i Atrium genitale. Fuhrmanns Tekst
og Figur (1894. Tab. X. fig. 26) sige da heller ikke noget, der
Fig. 15 og 14.
Bothromes. personatum i Parring.
kan retfærdiggøre Luthers Bemærkning (1904. pag. 114): ,,es
gelang Fuhrmann (1894. p. 255. Taf. X fig. 26) Exemplare von
Bothr. personatum in copula zu fixieren und an Schnitten nach-
zuweisen, dasz der Penis jedes: Exemplar in der Bursa des anderen
zu finden war"; tværtimod viser Fuhrmanns Figur ganske tydeligt
Penis liggende i sit eget Atrium genitale.
Bothromesostoma personatum hører til vore almindeligste Sø-
former, den findes i de fleste af vore vegetationsrige Søer og
Damme. Jeg har den blandt andet fra Furesø 10—6—03; 11—5
—04 (nylig udklækkede Individer). Søndersø 21—5—03; 10—6
—04. Arresø 1—6—03; 23—5—04. Hulsø 11—6—03. Lyngby
Sø 9—6—03. Teglgaardssøs 1—7—03. Juul Sø 11—7—04
Slaaen Sø 12—7—04.
108
38", . Bothromesostoma Essenii. Braun 1885.
Zacharias 1887. Dorner 1902. Luther 1904.
Habitusfigur: Luther Tab. IX. fig. 23 og 24.
Dyret varierer stærkt i Farve, ganske efter Opholdsstedet; der
fremkommer derved konstante lokale Varieteter.. Optræder det paa
Aakandeblade og Potamogeton, er Farven mælkehvid, mellem tæt
. Vegetation . (Krebseklo, Frøbid og Andemad) mere gullig, ja til
Tider mørkt okkerfarvet, omtrent som Undersiden af Botår. perso-
natum. Ogsaa Formen varierer betydeligt, saa at man kan finde
Former, der ligne Botr. lineata meget; jeg opfører dog den. sidste
som Art, da Materialet af typiske Individer ikke var stort nok til
en nøjagtig Gennemgang.
Hvad jeg har sagt om Hudblindsækken hos Botår. personatum,
sælder ogsaa her, den kan ligeledes have flere end to Forgreninger.
Parringen foregaar ganske som hos den foregaaende Art.
Søndersø 21—5—03; 10—6—04, Arresø 2—6—04; 23—5
—04. Lyngby Sø 19—6—03; 30—6—04. Carlssø 1—7—03.
Valsølille Sø 17—7—03. Furesø 1—7—04. Juul Sø 22—7—04.
Slaaen Sø 12—7—04,
39", Bothromesostoma lineata.. Braun 1885.
(Varietet af Bothr. Essenii?)
Habitusfigur: Braun Tab. III. fig. 21.
Enkelte Individer i' Furesø. ved Fiskebæk 7-—6—04.
VIII. Familie. Proboscida. J.V. Carus 1863.
»Rhabdocøler med en Følesnabel, med een, to
eller tre Kønsaabninger, adskilte Kim og Blomme-
stokke; med Bursa seminalis og altid kompakte Te-
stikler. Pharynx almindeligvis et Pharynx rosulatus-.
Kopulationsorganet ofte et meget kompliceret Kitin-
apparat."1)
1) I Graffs Fanmnndsov som jeg har fulgt, var det nødvendigt at
foretage et Par Ændringer, dels hvad Kønsaabningernes Antal angaar,
hvor ede (1908) selv paaviste tre hos Gyrator notops; dels er der
ha nerne SEK ALLEL ES es å
EEN EEN EET ERE ES REE EEN EN
SE ENERET Er ET LENE East ” KAN NENERSS SEEST FREDE d
É er mee
109
a) Underfamilie. Pseudorhynchina. Graff 1882,
»Den til Snabel omdannede Forende mangler
Fimrehaar, Snabelskede og Muskeltap. Som Retrak-
torer tjene talrige korte Muskelbundter. " Pharynx
rosulatus. Een Kønsaabning; to Kimstokke; Blomme-
stokken netformet; dobbelte, runde Testikler.”
20. Genus. Pseudorhynchus. Graff 1882.
»Med samme Kendetegn som Underfamilien.”
40". Pseudorhynchus bifidus. Mc. Intosh 1874.
ab. I. Fig. 22—24. Tab. II. Fig. 29—31.
Graff 1882. Gamble 1898. Giard 1894. Attems 1897.
Habitusfigur: Jensen 1878. Tab. IV. fig. 10 og 11.
De tidligere Angivelser om, at denne Art træffes sammen i
stort Antal, kan jeg ikke bekræfte for vor hjemlige Fauna. Jeg
fandt kun Dyret een Gang i to Eksemplarer; de vare imidlertid
lette at henføre til denne Art, tiltrods for at de paa flere Punkter
afvege fra tidligere Beskrivelser, da Penis er saa karakteristisk og
afvigende fra alle andres Formers.
Mine Individer vare ca. 17= lange og ganske farveløse;
Kroppens Form er, som Jensen (1878. pag. 51) beskriver den.
Epitheliets mærkværdige Bygning er ikke tidligere undersøgt;
det har en ikke ringe Lighed med det, jeg har omtalt under
Rhyncomes. rostratum.
Som Figurerne (Tab. I. Fig. 22,23 og 24) vise, er Bygningen
ikke den samme overalt paa Kroppen; fælles er et basalt, kornet
Protoplasma. med en stor afrundet Kærne; distalt findes i hver
Celle et Hulrum, der varierer i Størrelse, og som indeholder store
Mængder af Rhamniter; dermale Rhabditer mangle nemlig overalt
i Kroppens Epithel og findes kun paa Snablen. Fimrehaarsbeklæd-
ningen er varierende; Bugsiden er rigelig forsynet dermed, op
udslettet en Sætning saalydende: «die Continuitåt des Darmes wird
mit Eintritt der Geschlechtsreife unterbrochen»; thi dette er langtfra
altid Tilfældet.
110
mod Siderne blive de lavere og ere yderst vanskelige at se paa
Rygsiden.
De nyeste Angivelser om Stavene stamme fra Attems (1897).
Forf. skriver derom: ,,Ich sah drei Hauptformen von Rhabditen:
1. Ganz kleine, kurze. 2, Mittellange, dicke und 3. sehr lange und
dinne, nadelfårmige. Die ganz kleinen und die langen sind von
ziemlich konstanter Gråsze, die mittleren variieren ziemlich; sie
bilden die Hauptmasse aller Rhabditen und bedecken dicht den
ganzen Kårper." Tidligere har Jensen (1878. pag. 51) beskrevet
noget lignende; ingen af Stederne findes imidlertid nærmere Angi-
velser om, hvorledes Stavene ere ordnede i Kroppens Epithel.
Første og anden Hovedform ere adenale Dannelser; de mindste
sidde i Bugfladens Epithel (Tab. I. Fig. 24); de andre, som efter
Attems variere, kunne adskilles i to konstante Former: en
mindre, som fylder Ryggens Epithel (Tab. I. Fig. 23), og en større
som udelukkende ligger i to brede, laterale Baand, der strække sig
fra Pharynx bagud (Tab. 1. Fig. 22).
Den tredje Hovedform er, tror jeg, misforstaaet; jeg har i
alle Tilfælde kun kunnet finde naaleformede, tynde, men korte
Stave siddende i Snabelepitheliet; det er utvivlsomt dermale Dan-
nelser som de runde Korn i Snabelepitheliet hos Rhynchomes.
rostratum.
Det er disse forskellige Stavdannelser, der foraarsage Størrelses-
forskellen i de distale Hulrum i Epitheliets Celler.
Der findes en tynd, stærkt eyanophil Basalmembran.
Hudmuskelsækken dannes af et ydre Ring- og et indre Længde-
muskellag; det sidste er stærkest udviklet paa Bugsiden, hvor man
ser de enkelte Muskelbundter staa ud fra Kropvæggen som høje
Lameller (Tab. II. Fig. 31).
Da Muskeltappen mangler, er Snablens Muskulatur kun repræ-
senteret ved Retraktorer, der i 8 Bundter radiært straale ud fra
Forenden til Hudmuskelsækken, hvor de ere fæstede.
Hjærnen er især paa Bagsiden rigeligt forsynet med Ganglie-
celler. Nervernes Antal og Forløb kan jeg ikke meddele meget
111
om, da jeg kun disponerede over Tværsnitserier. Det eneste, som
med Sikkerhed kunde ses, var et enkelt, ventralt, bagudløbende
Nervepar (Tab. II. Fig. 30), der saa vidt jeg kunde afgøre, anasto-
moserede bag Pharynx.
Af Jensens Tekst og Figur (Tab. IV. fig. 12) fremgaar det,
at Hjærnen og Pharynx skulle ligge ret langt fjærnede fra hin-
anden; paa mine Individer laa de hinanden saa nær, at et og
samme Tværsnit viser baade Hjærnens Bagside og Pharynz” For-
side (Tab. II. Fig. 30); noget kan naturligvis nok være bevirket af
Kontraktionen ved Fixeringen, men dog næppe alt; Pharynx kommer
i alle Tilfælde til at ligge i Legemets forreste Tredjedel og ikke i
anden; Bygningen er den, vi finde hos Eumesostominerne.
Kønsaabningen ligger lige bag Munden, den fører ind i et lille
Atrium, udklædt med et fimrende Epithel. j
Testiklerne ere overmaade korte (de kunne eftervises paa 6
Tværsnit å 7,57, ere altsaa ca. 0,047), de ere lejrede paa begge
Sider af Pharynx og sende de lange, traadfine Spermatozoer ind i
Sædblæren gennem to korte Vasa deferentia; herfra passere de
videre gennem en Ductus seminalis ind i den basale Del af Penis,
hvor ogsaa Kornsekretets Kirtler munde.
Penis ligger ikke paa tværs i Dyret, saaledes som det be-
skrives af Graff, men, hvad der ogsaa er rimeligere, lodret over
Kønsaabningen"). Dens basale, øvre Del er dannet af en kraftig
Skraamuskulatur og et indvendigt, epithelialt Plasma; forneden gaar
den over i en Ductus ejaculatorius, der beskrives som et kitinøst
Kopulationsorgan: ,,Es stellt eine gegen die freie Spitze verschmåhlerte
Chitinråhre dar, an deren Aussenwand eine verstårkte Leiste in
Spiralwindungen herablaiift.” (Graff pag. 317). . Spirallisten fandt
G. enten besat med Torne eller glat; hos mine Individer var altid
det sidste Tilfældet.
Ett aser Høle Bursa seminalis' Leje paa tværs i Dyret, selv
om den ligger lodret. Grunden til Uoverensstemmelsen maa utvivl-
somt søges i, at Forf. kun har studeret Kønsapparatets Topografi paa
sammenpressede Individer og har undladt Studiet af Serier, der straks
vilde have vist Fejltagelsen.
112
Et Blik paa min Figur 29 (Tab. II.) viser denne mærkelige
Form og klargør, at det ,,chitinøse Copulationsorgan", som man
efter de tidligere Undersøgere kun kan tænke sig nøgent (Graff
Tab. IX. fig. 4 og 5), i Virkeligheden er den indre kitinøse? Ud-
klædning af Ductus ejaculatorius, der udvendig er forsynet med en
Spiralmuskulatur, liggende mellem Spirallistens Vindinger, og yderst
beklædt med et tyndt, kærneførende Låg.
Forskellen fra Eumesostominerne i Penis Bygning er altsaa i
Virkeligheden kun den, at Sædblæren") i Stedet for at ligge'inde-
sluttet i Penisbulbus, ligger fjærnet noget fra denne. Det er da |
ogsaa kun Forekomsten af dobbelte Kimstokke og Bursa seminalis,
som hindrer mig i at henføre Dyret til en ganske anden Familie,
nemlig til Mesostomiderne og stille det i Nærheden af Slægten
Rhynchomesostoma, med . hvilken Overenstemmelsen i Snablens og
Epitheliets Bygning er saa paafaldende; jeg har undladt det, da
mit Materiale var saa lille, at "det ikke gav mig Lejlighed til at
studere Bursa seminalis nærmere ?). (J eg kan kun meddele, at den
indvendig er udklædt af en lysbrydende, kitinagtig: Membran).
Kimstokkene ligge lateralt, bagved Testes; de forenes og
munde direkte i Atrium, med mindre man da vil regne den korte
Atriumdivertikel, hvori de munde, for at være en Ductus communis.
Som sagt, Dyrets Stilling i Systemet er tvivlsom, og det er
naturligvis til Dels en Smagssag, om man, som Graff vil stille det
som Begyndelsen af Probosciderne eller, som Levinsen (1879),
ved Slutningen af Eumesostominerne; en Overgangsform mellem de
to Grupper er det i alle Tilfælde. Jeg kan derfor til Slut kun
fremhæve det ønskelige i en nærmere. Undersøgelse.
Frederikshavn,- påa: Laminarier 19:—7—04.
Se en
") Muligvis vil en nærmere Undersøgelse vise, at Sædblæren kun.er en
Opsvulmning af Vasa deferentia efter deres Sammiensmeltning, homolog
med de falske «Sædblærer» hos f. Eks. flere Macrorhynchus-Arter
…1) De dobbelte Kimstokke ere nemlig ret beset. ikke nogen væsentlig
Hindring for en Forandring af Dyrets systematiske Plads; thi selv
hos een og samme Art (Gyrator notops. Graff 1903) har man set
Antallet variere, saa at Saltvandsindividerne ofte havde dobbelte,
Ferskvandsindividerne altid enkelte.
EET ENE ET NE
113
b) Underfamilie. Acrorhynchina. Graff 1882.
»Snablen i Forenden forsynet med en påa Krop-
spidsen udmundende Snabelskede; med Muskeltap og
fire lange Retraktorer. Phårynx rosulatus. Blomme-
stokken netformet."
21. Genus.. Acrorhynchus. Graff 1882.
»Åcrorhynchiner med een Kønsaabning; to Kim-
stokke og parrede, lange Testikler. Sædblære og Sekret-
reservoir adskilte, men omsluttede af en fælles Penis-
muskulatur; Kopulationsorganet passeres af begge
hanlige Sekreter.
41". Acrorhynchus caledonicus. Claparéde 1862.
Tab. IV. Fig. 18—19.
Graff 1882. Gamble 1893. Fuhrmann 1897. Attems 1897.
Habitusfigur: Jensen 1878. Tab. IV. fig. 18
Siden Graffs Beskrivelse foreligger der kun. faunistiske Med-
delelser om Arten; jeg har kun lidet at tilføje.
Længden er sjældent over 2mm, De Stave, Graff har set i
Epitheliet, ere dermale Rhabditer; de mangle paa Snablen og et
Stykke af Forenden (Tab. IV. Fig. 18).
Saavel Graff som Gamble angive, at der findes en Nerve-
ring, som omslutter Snabelroden; en saadan har jeg aldrig set.
Kønsorganerne ere i alt væsentligt rigtigt beskrevne; Penis-
muskulaturen er yderst indviklet, men kan dog adskilles i tre Lag,
et indre Længde-, et kraftigt mellemste Ring- og et ydre svagt
Længdemuskellag (Tab. IV. Fig. 19). De fine Spidser, hvormed den
indvendige Side af Penis er udklædt, sidde ikke frit, men paa en
ganske tynd Membran.
Bursa seminalis er ikke set tidligere; den sidder med en stor
Aabning paa Atriums Forside, er indvendig udklædt med et Epithel,
udvendig med en kraftig Muscularis; i et' enkelt Tilfælde (paa et
levende Individ) fandt jeg Sperma deri, ellers var den tom
(Tab. IV Fig. 19). Acrorh. caledonicus findes ikke sjældent ved
Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1906. 8
114
vore .Kyster; jeg har” taget Dyret ved Frederikshavn 9—8—03;
19—7—04. Middelfart 5—7—04.
22. Genus. Macrorhynchus. Graff 1882.
: »Acrorhynchiner med een
Kønsaabning; to Kimstokke og
langstrakte, parrede Testikler.
Sædblære og Sekretreservoir
fuldstændig adskilte, det sidstes
Udførselsgang med. et særligt
Kitinrør",
Til Trods for at. Slægten Macro-
rhynchus hører til de bedst kendte,
ere mange Spørgsmaal i disse Dyrs
Anatomi. endnu uløste, for ikke at tale
om deres Biologi, der er fuldstændig
ukendt; hele Slægten trænger egentlig
Fig. 15. til en fornyet Bearbejdelse. Jeg har
Bestemmelsesskema over de af Mangel paa tilstrækkeligt Materiale
danske Arter gte
Macrorhynchus.. Figu
vise røres en; ie men maa mwøjes med at meddele de
mundstykker. I, M. Naegelii. Rettelser og Ændringer, jeg har kunnet
fastslaa og undlade en sammenlignende
Fremstilling.
=
ikke kunnet gennemføre en saadan,
donicus (x Giftkirtlens Stilet).
I. Typici. (Macrorhynchus-Arter uden Giftstilet.)
42". Macrorhynchus Någelii. Kølliker 1845.
. IV. Fig.22 samt Tekstfig. 15—16.
Graff 1882. Gamble 1893; 1900. Fuhrmann 1897.
Habitusfigur: Graff. Tab. X. fig. 1.
Jeg kan slutte mig til Graffs Beskrivelse af Snabel, Integu-
ment, Hjærne og Tarm, kun med den lille Ændring, at de yderst
fine, dermale Stave ikke naa helt ud til Snablens Ombøjningssted,
men som hos Acr. caledonicus og de to følgende Arter hører op
noget bagved dette (se Fig. 18. Tab. IV. af "Acer. caledonicus-) )
115
Hermed er imidlertid Overensstemmelsen til Ende; Køns-
organernes Topografi og Bygning") er ikke "lidet afvigende fra
Graffs Beskrivelse, og Aarsagen maa her, som Tilfældet var med
Pseudorh. bifidus, søges i et utilstrækkeligt Studium af Serier By;
Jeg har, ved at benytte saadanne, vundet et fyldigere Billede
saavel af anatomiske Enkeltheder som samlede topografiske Forhold.
Tekstfigur 16 og
Fabs v IV: Fig. 22
skulle vise dette.
Kønsaabningen lig-
ger et Stykke bag
Munden; den fører
ind i et Atrium
genitale, hvis nedre
Parti er rørformet.
Fremad i Dyret ud-
gaar herfra en Diver-
; … M. Någelii. Skema c Fr; hav ea ag, Atrium
tikel, der efter sit genitale. bs, stokke
Leje og sin Kirtel- 7, Penis. kl. Ko miafharren
forsyning maa. tydes ut, Uterus. (Pilen angiver Rataidgen mod Farens)
som Uterus, selv om jeg ikke fandt noget Æg deri.
I samme Højde, men paa Bagsiden, munde Kimstokkene
gennem en fælles Ovidukt.
Atrium udvides og strækker sig fremad i en Bue; det er
udklædt med en lysbrydende Membran og forsynet, i alt Fald fra
Ombøjningsstedet, hvor Bursa seminalis indmunder, med ' saavel
Længde- som Ringmuskulatur. . Væggen findes, som det allerede
bemærkes af Graff, almindeligvis saa stærkt foldet, at et klart
Indblik i Bygningsforholdene i høj Grad besværliggøres.
") Kun Kitinmundstykket paa Sekretreservoiret (Tekstfig. 15 I.) stemmer
fuldt ud med Graffs og borger for mine Individers Artsidenditet med
de Graffske.
”) Tænker man sig Skemaet paa Tekstfigur 16 presset sammen, som det
bliver, naar man arbejder med komprimerede Individer, vil man
omtrent faa det Billede, Graff giver paa Tavle X. fig. 6. (1882).
gt:
116
En kort Gang sætter Bursa seminalis i Forbindelse med
Atrium; "Organets Bygning er ikke tidligere beskrevet, eller i alt
Fald ikke tidligere forstaaet. Graff indskrænker sig til at omtale
dets Form og beskriver to laterale ,,Øren' paa det; deres Betyd-
ning er, siger han, rimeligvis at fungere som en Art Receptaculum
seminis, og til Støtte for denne Antagelse fremhæves, at ,,Ørene"
(der sidde som et Par Smaablærer paa Bursavæggen) ere tomme,
naar Bursacaviteten er fyldt med Sperma, og omvendt (1882.
" pag. 147). De to Øren har jeg ikke fundet særligt udprægede ;
Snit gennem Bursa (Tab. IV. Fig. 22) vise derimod, at der, foruden
et centralt Hulrum, som direkte staar i Forbindelse med Atrium,
findes et vekslende Antal større og mindre Blærer i Bursavæggen,
enten indbyrdes i Forbindelse eller kommunicerende med den cen-
trale Cavitet. De ere fyldte med Sperma og ere utvivlsomt at
opfatte som Dannnelser svarende til de, jeg har beskrevet fra
Receptaculum seminis hos Odistå. Nassonoffii; funktionelt set maa derfor
Bursa seminalis betragtes som et Receptaculum seminis hos vor Form,
medens den nedre Del af Atrium funktionerer som Bursa copulatrix.
Penis er rigtigt beskrevet af Graff; kun har han ikke lagt
Mærke til dens ejendommelige Leje i Dyret; den ligger nemlig lige
omvendt af, hvad der er Regel, altsaa med den basale Del nærmest
Bugsiden (Tab. IV. Fig. 22 og Tekstfig. 16). Hvorledes hele dette
komplicerede Apparat virker, er stadig et dunkelt Spørgsmaal, som
kun et heldigt Tilfælde, nemlig Fiksering af Individer in copula,
kan løse. i
M. Någelii er almindelig hos os; jeg har den fra Frederiks-
havn Juli—August 03; 04. Middelfart Juli 04.
43. Macrorhynchus croceus. 0. Fabricius 1820.
Tab. IV. Fig. 20—21, samt Tekstfig. 15 og 17.
Graff 1882. Gamble 1893; 1900.
Habitusfigur: Fabricius Tab. IIL Lit. X. 2.
Jeg fik kun Lejlighed til at undersøge ganske faa kønsmodne
Individer og disponerer kun over to Serier af saadanne; jeg har
derfor maattet lade flere interessante Punkter i denne Arts Anatomi
hvile foreløbig.
EEN TE ROERE
217
Pharynx udmærker sig ved at være forsynet med en usæd-
vanlig kraftig ydre Ringmuskulatur (Tab. IV. Fig. 21).
Kønsaabningen, der er forsynet med en Muskelsphinkter, fører
ind i et Atrium, der er bygget som hos M. Någelii, men blot
ikke bøjer fremad mod Pharynx (Tab. IV. Fig. 20 og Tekstfigur 17.)
Paa Forsiden munder Uterus, rigelig forsynet med Muskulatur
og Kirtler. Om Penis Bygning kan jeg intet sige, udover hvad
der allerede kendes gennem Graffs Skildring. Hvad Kimstokke,
Bursa seminalis og Blommestokke angaar, give de to Individer,
' Fig. 17.
M. croceus; Skema af Kønsapparatet. rm, Ringmuskel. od, Ovidukt.
, Ductus communis. p, Penis. ut, Uterus. 0, Kimstok.
(Dyrets Forende maa tænkes tilvenste for Figuren.)
jeg har lagt i Serie, interessante Oplysninger. Kimstokkene munde"
i en fælles Ovidukt, der gennem en lang Ductus communis staar i
Forbindelse med Atrium og munder til Siden for Penis. Ovidukten
" er tykvægget og var fyldt med Spermatozoer, som (i Smaaklumper)
fandtes overalt i dens Væg, helt op til Kimstokkene (Tab. IV.
Fig. 20).
Hvorvidt der findes en Bursa seminalis, maa jeg lade staa
hen; muligvis er den kun uddannet en kort Tid og svinder, naar
Sperma gennem Ductus communis er udtømt i Ovidukten; thi i
Modsætning til, hvad der var Tilfældet hos M. Någelii, og, som vi
Senere skulle se, er Tilfældet hos Gyrator notops, er det ikke
118
Bursa seminalis, men Ovidukten, der funktionerer ved Opbevaringen
af Spermatozoerne i Æglægningsperioden.
M. croceus har jeg fundet ved Middelfart 7—6—04 (endnu
ikke kønsmoden); endvidere ved Frederikshavn 18—7—04 og paa
Fladen (12—14 Fv.) Juli 04; de to sidste Steder kønsmodne. Til
Slut skal jeg kun nævne, at baade Ørsted og Fabricius have
taget den i' Øresund.
II. Venenosi. (Macrorhynchus-Arter forsynede med en Giftstilet.)
44", Macrorhynchus helgolandicus. Mecznikow 1865.
Tekstfig. 15.
ff 1882. Gamble 1893; 1900.
Habitusfigur: Jensen 1878. Tab. IV. fig. 1.
Materialet var kun tilstrækkeligt til at fastslaa Artens Fore-
komst hos os.
Frederikshavn Juli 03; 04... Holbæk Fjord 22—7—03.
Trindelen Juli 04.
23. Genus. Gyrator. Ehrenberg 1837.
»Åcrorhynchiner med tre Kønsaabninger: een ven-
tral; caudalt for denne, yderst i Bagenden, en hanlig
og dorsalt en Munding for Bursa seminalis, der
gennem en Kanal kommunicerer med Ovidukten. Sæd-
blære og Sekretreservoir fuldstændig adskilte, det
sidste forsynet med et Kitinrør.”
45. Gyrator notops.' Digés 1828.
Tab.l. Fig, 25—27;
(syn: G. hermaphroditus).
Graff 1882, 19092. Bille rn 1884. Braun 1885. Hallez 1890.
Fuhrmånn 1894, 1900. Båhmig 1896. Volz 1901. mis 1902.
Habitusfigur: Hallez 1873.
Efter Hallez' (1873) og Graffs (1882) indgaaende Under-
søgelser af Dyret, findes det kun opført i senere Forfatteres Arts-
lister uden nogen som. helst Tilføjelse; det virkede derfor ret over-
raskende, at Graff (1902) kunde give en Nyfremstilling af Køns-
SE NE FREESES S M ES 4
z19
apparatet, der paa flere Punkter afveg fra den gamle, knæsatte
Opfattelse af dets Bygning, som atter og atter var bleven
»bekræftet".
Ifølge Graffs Meddelelse har Gyrator notops tre Køns-
aabninger, en hanlig og to hunlige, af hvilke den ene er dorsal,
den anden ventral; den. første fører ind til Bursa seminalis og
funktionerer under Kopulationen, den anden, egentlige hunlige
Kønsaabning er Udførselsvej for Æggene. Bursa seminalis staar i
Forbindelse med Ovidukten gennem en Kanal, saa at Sperma kan
træde i Forbindelse med Æggene.
Jeg kan fuldtud bekræfte denne Nyfremstilling af Kønsappa-
ratet og ser mig desuden i Stand til at gengive et heldigt Snit
fra en Sagittalserie, paa hvilket man 'ser alle tre Kønsaabninger
(Tab. I. Fig. 26).
Bursa seminalis var hos de mange Individer, jeg undersøgte,
aldrig stærkt fyldt med Sperma; af Hallez' Figur og Beskrivelse
fremgaar det imidlertid, at den i. Bygning viser ganske de samme
Forhold, som jeg har beskrevet hos Macrorhynchus Någelii.
Hallez skriver derom: ,,[l (Bursa seminalis) est placé contre
Vorifice génitale femelle et parait. formé par une substance granu-
leuse renferment dans son interieur des Vacuoles en nombre
variable, non seulement suivant les individus, mais aussi dans un
méme exemplaire å plusieurs jours -d'intervalle. Ces Vacuoles
renferment presque toujours un amas plus ou moins considérable de
Spermatozoides" (1873. p. 579. Tab. XXII. fig. 3 (r s.)), altsaa
ganske som hos Macrorhynchus Någelii!). Endvidere har har den
Samme Forfatter iagttaget, hvorledes Sperma svandt, efterhaanden
som Ægproduktionen fandt Sted.
Fra Bursa seminalis trænge Spermåtozoerne op mod Kimstokken
gennem Kanalen, derpaa ind mellem dens Væg og Kimene, hvor
man finder dem liggende omtrent helt op i Organets øverste Parti
(Tab. 1. fig: 25):
1) Ogsaa Oscar Schmidt (1848. Tab. l. fig. 1 (x)) har set lignende Forhold,
der dog ikke ere opfattede rigtigt.
120
Hos alle de Individer, jeg har fundet med Æg, havde den
korte Skalstilk, hvorved Ægget fæstes til Blade og Grenstumper
med en klar, lysbrydende og klæbrig Draabe, en ganske anden
Form end den, Graff tegner (1882. Tab. 10 fig. 19); der udgaar
fra dens nedre Ende en flad, tilbagebøjet Krave, over hvis hele
Flade Klæbesubstansen er udbredt (Tab. I. Fig. 27). Endvidere kan
jeg bemærke, at den terminale Hage, som ifølge Graff ofte findes
paa Stiletskedens nedre Parti, altid manglede; dette og Ægformen
gør det sandsynligt, at vi have med to meget nærbeslægtede Arter
at gøre; jeg har ikke skilt dem ud fra hinanden, da der jo er en
Mulighed for, at Graff har overset Skalstilkens Bygning.
Gyrator notops hører til de almindeligste Arter her i Landet;
den findes omtrent overalt, hvor jeg i Ferskvand søgte efter
Turbellarier.
Hundevadssø 11—4—03. = Tegldammen ved Skjoldenæsholm
12—4—03. Eremitagepytter Maj: 03; 04. 'Bøllemose 5—5—03.
Søndersø 21—5—03; 10—6—04. Arresø 31—5—03; 22—5—04.
Furesø 11—6—03; 30—5—04. Dam ved Højen 30—7—03.
IX. Famile. Vorticidae. Graff 1882.
»Rhabdocøler med een Kønsaabning; med Kim-
Blommestokke eller adskilte Kim- og Blommestokke;
med hunlige Hjælpeappårater, stadig simpel Uterus
og kompakte, parrede Testikler. Mundaabningen
ventral og i Regelen -nær ved Forenden; Pharynx
doliiformis. Det kitinøse Kopulationsorgan meget
forskelligt bygget.”
24. Genus. Vortex. Ehrenberg 1831.
»Euvorticiner med een Kimstok og to derfra ad-
skilte, ugrenede Blommestokke. Testiklerne oftest
langstrakte. Pharynx doliiformis og Munden i den
forreste Tredjedel af Kroppen. Sædblæren hos de fleste
;
i.
2
|
É
i
Av
|
R
å
am
É
121
Arter indesluttet i Penis, og Kopulationsorganet
passeres da af de hanlige Kønsprodåkter.”
Diagnosen er saa
nær op til Graffs, som
senere = Undersøgelser
tillade det; hos V. ruber
har jeg nemlig fundet ED
ganske korte, runde Te-
c
stikler, og endvidere
. har Sillimann (1885)
Fig. 18.
a Blommestokke af Vorticider.
(1895) paavist, at Sæd- a, V. penicillus. b, V. helluo. c, V. ruber.
blære og Kopulations- :
samt Vejdovsky
organ henholdsvis hos V. pinguis og quadrioculatus kunne være
adskilte.
Derimod har jeg atter strøget Fuhrmanns Indskud af Ordet
»Oftest" foran ,,ugrenede Blomme-
stokke", Forfatteren mente, at det
nødvendiggjordes ved den Form,
Blomsterstokkene have hos V.
ruber (1894. p. 258); imidlertid
vise Graffs Tegninger og Be-
skrivelse af det nævnte Organ
hos V. helluo (1882. p. 353.
Tab, XT hg: STS Ha
sin Diagnose opfatter de Udvi-
delser, der findes paa Blomme-
stokken, som Papiller; og som
Tekstfigur 18 viser, er Organets
Form hos V. ruder kun mere
Fig. 19.
å Figurer påPerråpgsorgmnetsenegere
udpræget papilløs end hos V. vVortieider. 1, V. pictus. 2, V.
helluo og penicillus; de ere 3,V. penicilber: 4, V.ruber. 5, V.seæ-
Ø dentatus. (V. renee
let paa sk Bras del DEDE og er
grenede. upigmenteret).
122
46. Vortex helluo. O. Fr. Miller. (Zoologia danica).
Tab. V. Fig.5—11 samt Tekstfig. 18 og 19.
(syn: V. viridis. .
Graff 1882. Hallez 1890. Fuhrmann 1894. Volz 1901. Dorner 1902.
Sekera 1903.
Habitusfigur: Schultze 1851. Tab. III. fig. 4 og Graff 1882.
T Hel
Dyret opnaaer den anselige Længde af 3—31/9mm,
Graffs udførlige Beskrivelse kan jeg, naar Kønsorganerne
undtages"), ganske slutte mig til.
Penis er, navnlig hvad Muskulaturen angaar, meget ufuld-
stændig beskrevet; jeg skal forsøge det her, saa meget mere som
Mukelordningen synes at være den samme hos en Række Vorticider
(V. penicillus; V. truncatus? og V. pictus). Vasa deferentia munde
ikke, som G. antager, hver paa sin Side af Sædblæren, men begge
paa den ventrale Side gennem samme Aabning (Tab. V. Fig. 9).
Paa samme Sted og diametralt modsat munde Kornsekretkirtlerne,
der danne to mægtige Bundter paa den ene Side af Penis
(Tab. V. Fig. 9).
Tab. V. Fig. 6—11 give en Række Tværsnitbilleder af Penis;
ved at følge dem i den angivne Orden ser man, hvorledes Musku-
laturen er ordnet. Yderst om hele Organet findes et tyndt Lag,
bestaaende dels af Ring-, dels af Skraamuskler; Laget danner det
øverste Parti af Peniscavitetens Loft. Forneden udspringer der
Bundter, som forlænges ned i Kopulationsorganets Grene og ved
deres Kontraktion foraarsage den. vifteformede Spredning, som i
Graff finder Sted, naar Organet : erigeres; jøvrigt kan man ogsaa
iagttage den, naar et Individ pilles itu.
Fig. 7 er et Tværsnit gennem Sædblærens øverste Del; man
ser her og paa de følgende Figurer, hvorledes der indlejres et Lag
kraftig Længdemuskulatur under det ydre, tynde Lag; til en Be-
gyndelse (Fig. 7—9) findes det kun paa Sædblærens ene Side,
1) sk maa straks bemærke, at Undtagelsen ikke gælder det kitinøse
ulationsorgans Form, der stemte ganske overens med Graffs
Figurer.
123
først under Indmundingsstederne for Kornsekret og Sperma danner
den et sammenhængende Lag omkring denne. Hele Laget har
altsaa nærmest Form som en Tøffel, i hvilken Sædblæren sidder.
De hunlige Kønsorganer ere byggede efter Typen V. gquadri-
oculatus (se Vejdovsky 1895 p. 139 fig. C); de ligne dog Opistoma
endnu mere end denne, idet Blommestokkene munde nærmere ved
Receptaklet.
Receptaculum seminis munder gennem en. kort Hals i Ductus
communis; Halsen er besat med kortstilkede, runde Kirtler ganske
som hos Opistoma (Tab. V. Fig. 5). Kimstokken og Skalkirtlerne
munde i samme Højde som Receptaklet, det samme gælder Blomme-
stokkenes fælles Indmundingskanal. Variationer, som de Graff
(1882, p. 353). angiver, saa jeg ikke; Indmundingerne laa konstant
påa samme Sted.
Vortex helluo træffes spredt hos os i lave Pytter eller ved
Søbredder med Pyttens Karakter.
Søndersø 21 —5—03. Enghave ved Skjoldenæsholm Hhrt—03;
25—4—04.
47". Vortex pictus. 0. Schmidt 1848.
Tekstfig. 19.
Graff 1882. Hallez 1890. Fuhrmann 1894. adlød 1902.
Habitusfigur: Schmidt 1848. Tab.I. fig.
Enkelte Individer ved Furesøens Bred. 4—6—03.
48", Vortex penicillus. Braun 1885.
Tab. IV. Fig. 17 samt Tekstfig. 19.
19041).
Arten staar Vortex helluo meget nær; den adskiller sig dog
fra denne foruden ved Kopulationsorganets Form (se Bestemmelses-
skemaet) ved en total Mangel paa Stave i Epitheliet. Andre
Skelnemærker findes egentlig ikke; Kønsorganerne ere nemlig
byggede som hos den nævnte Art. Ductus communis er forsynet
med store Bundter Skalkirtler, og Receptaklets Hals bærer smaa,
my Note pag. 51. Arten benævnes fejlagtig penicillatus.
124
afrundede Kirtler ganske som hos V. helluo. Ductus communis
kan ved en særlig Ringmuskel aflukkes fra Atrium (Tab. IV Fig. 17),
.Om denne Arts biologiske Forhold se pag. 22 og 30.
Dyret findes i flere lave Damme paa Eremitagen. 12—2—03;
13—4—04,
49". Vortex quadrioculatus. Vejdovsky 1895.
Habitusfigur: Vejdovsky 1895. Tab. VI. fig. 51.
Faa Individer i en Skovpyt ved Frederiksdal 19—3—03.
50”, Vortex ruber. Fuhrmann 1894.
Tab. V. Fig. 1—4 samt Tekstfig. 18 og 19.
I Form og Størrelse stemme de her fundne individer med
Fuhrmanns Beskrivelse; det samme gælder Blommestokkenes og
Kopulationsorganets Form (Tekstfig. 18 og 19).
Disse Forhold, som ere fuldt ud tilstrækkelige til at identifi-
cere Arten, ere imidlertid omtrent alt, hvad Forfatteren har givet
i sin korte Beskrivelse; jeg kan supplere den paa en Række
Punkter.
Epitheliet mangler Stave; det er uforstaaeligt, hvad Fuhr-
mann her har set. F, skriver endvidere om Epitheliet (1894.
p. 271) ,,Die Epithelzellen sind polygonal mit 0,008m=m grosze Kerne
nebst dem in der Regel eine helle Blase liegt, deren Inhalt
coaguliert.” Noget saadant ses ganske vist af og til og da navnlig
paa Fladesnit; den klare Blæres Beliggenhed er imidlertid aldeles
ikke konstant ved en Kærne, men kan ligge overalt i Cellen.
Dens Betydning er rimeligvis, hvad Fuhrmann formoder,
excretorisk.
Under Epitheliet ligger en tydelig strukturløs Basalmembran;
indenfor denne findes Hudmuskelsækken, der mangler Ring-
muskulatur; den bestaar af Længdemuskelbundter, som ere kraftigst
Paa Rygsiden, svagere og smallere paa Bugen (Tab. V. Fig. 1 og 3).
Diagonalmuskulatur mangler.
Perivisceralvædsken er farvet, men ikke med ,ein helles
ziegelroth" som hos de Fuhrmanske Individer; den er nærmest
125
gulrød og kan variere, saa at man paa samme Lokalitet kan finde
stærktfarvede og ganske ufarvede Individer. De fine Oljedraaber,
hvortil Farven er bundet, stamme utvivlsomt fra Dyrets Hoved-
næring (en Copepod-Art), og Artsnavnet er derfor uheldigt valgt.
Nervesystemet er omtrent rigtigt beskrevet af Fuhrmann,
jeg skal kun tilføje, at der findes to og ikke eet Par Nerver, som
strække sig forud; takket være Perivisceralvædskens Farve, ses de
tydeligt paa levende Individer i Sideleje.
Ekskretionsorganernes Aabninger ligge lateralt kun kort foran
Kønsaabningen; til Tider har jeg kunnet iagttage kugleformede
Opsvulmninger, hvor de aabne sig ud mod Overfladen; de udtømte
ved et Tryk paa Dækglasset et Sekret, bestaaende af en klar
Vædske med fine, lysbrydende Korn.
Kønsaabningen fører ind i et Atrium, som strækker sig fremad
i Dyret; paa Undersiden munder Penis. Kornsekret og Sperma ere
kun ufuldstændig adskilte og passere Kopulationsorganet. Korn-
sekretet dannes i Kirtler, der ligge ovenpaa Testiklerne og med
lange Udførselsgange munde i Sædblæren; her ligger det ordnet
som lange Klumper i den nedre Del af Penis.
Sperma modtages gennem to korte Vasa deferentia fra Testik-
lerne, hvis Form og Leje er ganske usædvanlig indenfor Vorti-
ciderne; de ere nemlig korte, hasselnødformede Legemer og ligge
ventralt, saa langt tilbage i Dyret, at deres Forside omtrent er i
Højde med Sædblærens øverste Del (Tab. V. Fig. 4).
Kimstokken ligger dorsalt. Gennem en lang Ductus communis
(Fuhrmanns ,,Ovidukt") munder den i Atrium. Paa Siden af
Ductus insereres Receptaculum seminis, der her er ganske tyud-
vægget og, naar det er tomt, sammenfaldent; rimeligvis er dette
Grunden til, at det er overset af Fuhrmann. Mellem Indmun-
dingsstedet for Kimstokken og det for Receptaklet findes talrige
Kirtler; naar deres Indhold er modnet, farves det stærkt cyanophilt,
det er kornet, men flyder ude i Ductus communis sammen til en
homogen Masse, der danner Skal om Ægget paa dets Vej fra Kim-
stokken til Uterus (Tab. V. Fig. 2); sammesteds befrugtes det og
126
forsynes med Blommemateriale fra de store, papilløse Blomme-
stokke.
Bursa copulatrix er en simpel Atriumudkrængning; den var
aldrig stærkt muskuløs som hos Fuhrmanns Individer.
Vortex ruber har jeg fundet i to Pytter paa Eremitagen,
stadig dog i ringe Autal. Dyret svømmer hurtigt omkring over
Bunden og reagerer mærkværdigvis hverken positivt eller negativt
overfor Lys.
Eremitagen 2—5—03; 17—5—04.
51”, Vortex seædentatus. Graff 1882.
Tekstfig. 19.
Fuhrmann 1894; 1900. Dorner 1902.
Enkelte Individer fra Furesø 18—6—03 og fra en Dam i
Bøndernes Hegn 10—6—03.
25. Genus. Castrella. Fuhrmann 1900).
»Euvorticiner med Kopulationsorganet i en Sæk
ved Siden af Sædblæren.”
52%, Castrella serotina. Dorner 1902.
Jeg har længe været i Tvivl om, hvorvidt de smaa, brune,
firøjede Rhabdocøler, som ret ofte forekomme, burde henføres til
denne Art eller til Vortex truncatus. Studiet vanskeliggøres dels
ved Individernes: ringe Størrelse, dels ved det mørke, subcutane
Pigment, hvormed de ere fyldte. Først efter Studiet af Snitserier
og en Mængde Totalpræparater er jeg kommet til den Overbevis=
ning, at Dyrene ere identiske med Dorners Castrella: serotina,
selv om det ikke lykkedes mig at se Adskillelsen mellem Kopula-
tionsorgan og Sædblære.
7) Jeg har desværre ikke kunnet, forskaffe mig Fuhrmanns citerede
Årbejde og ved derfor intet om, hvilke Arter Slægten indeholder.
Efter Diagnosen at dømme skulde vel Vortex pinguis Sillimann
"… og Vortex quadrioculatus høre herhen.
i
mt 13 hem aDnelsrge
127
Identificeringen hviler navnlig paa Kopulationsorganets Form,
paa Testiklernes Form og Leje samt paa den uden Undtagelse
stadige Forekomst af fire Øjne, forbundne to og to ved en
Pigmentbro.
Jeg maa med det samme gøre opmærksom paa det ejendomme»
lige i, at en saa udbredt Form som Vorteæx truncatus fuldstændig
mangler i vor Fauna; dette støtter yderligere min (pag. 12) Paavis-
ning af det fejlagtige ved at henføre Fabricius” Planaria gulo
til denne Art. Castrella serotina er meget almindelig; jeg har
Dyret bl. a: fra. Furesø 10—6—03;. 2—6—04,… Lyngby Sø
19—6—03. Teglgaardssø 1—7—03. Juul Sø Juli 04.
26. Genus. Opistoma.: 0. Schmidt 1848.
»Euvorticiner med een Kimstok og to fra denne
adskilte Blommestokke, der ere langstrakte og massive.
Med langstrakte Testikler. Pharynx rørformet for-
længet og rettet bagud.”
53%, Opistoma pallidum. Schmidt 1848.
Tab. V. Fig. 12—19 samt Tekstfig. 20 og 21.
(syn: O. Schultzeanum).
882. Vejdovsky 1895. Dorner 1902.
Habitusfigur: Vejdovsky 1895. Tab. IV. fig. 1.
Det er især Vejdovskys indgaaende Bearbejdelse, vi kunne
takke" for vort Kendskab til denne saa sporadisk optrædende og
sjældne Form. — Beskrivelsen er imidlertid ikke ganske fyldest-
Sørende, fordi den overvejende Del deraf er udført efter levende
Dyr, medens Studiet af fikserede Individer paa Snitserier ganske
er skudt i Baggrunden. De ikke faa Tilføjelser, jeg har at gøre,
ere da ogsaa fortrinsvis vundne ved en mere alsidig Behandlings-
maade.
Farven er som paa Schultzes (1851) og Dorners Individer
gullig, ikke hvid, som Vejdovsky angiver.
Kroppens Epithel er lavt, det er dannet af store, uregel-
mæssigt polygonale Celler, hvis Protoplasma er fint granuleret og
128
fyldt med Vacuoler af varierende Størrelse. Interessante ere de
store Kærner, der ikke blot ere uregelmæssigt lappede, men til
Tider endog grenede; Kromatinet ligger spredt som fine Korn, og
i det centrale Parti findes desuden eet eller to Kærnelegemer
(Tab Vi Fig: 44Y;
Vejdovsky beskriver (pag. 97) nogle ejendommelige Celler,
der ligge foran og omkring Hjærnen, og sætter dem, idet han
giver dem Navnet ,,Phagocyter", i Forbindelse med Ekskretions-
organet, der netop her deler sig i en Mængde fine Grene. Jeg
tror, man gør rettere i at homologisere dem med de eencellede
Slimkirtler, der "saa udpræget findes hos visse Eumesostominer
(Luther 1904 pag. 23, Bothromesostoma), da deres Udseende
nærmest peger i denne Retning") (Tab. 5. Fig. 16).
Mundaabningen fører ind i Pharyngealtasken, hvis Epithel til
Tider kan tage sig ganske mærkværdigt ud (Tab. V. Fig. 15).
Uden at gaa nærmere ind derpaa, hvilket mit Materiale ikke til-
lader mig, skal jeg kun lige antyde Muligheden af, at de Legemer,
der i Figuren ere betegnede med S$, kunne være eencellede Snyltere ;
herfor taler navnlig den uordende Gruppering og det stærkt
varierende Antal.
Kønsorganerne have paa enkelte Punkter faaet en rigtigere
Tydning i Schultzes gamle end i Vejdovskys nye Fremstil-
ling; navnlig gælder det Penis' og Receptaculum seminis' (Sperma-
theca. Vejd.) Bygning og Funktion. Medens jeg, hvad de øvrige
Kønsorganer angaaer, kan tiltræde Vejdovskys Beskrivelse, måå
jeg derfor nærmere omtale de nævnte Organer, hvis Funktion jeg
ved et heldigt Træf, nemlig Iagttagelse af Kopulationen, fik et
væsentligt Indblik i.
Penis beskriver Vejdovsky som en Penissæk, hvori Kopula-
tionsorganet og Sædblæren ligge indesluttede. Kopulationsorganet
1) Vejdovsky skriver, at Celleindholdet bestaar af' fine Klumper 02
Korn; hos mine Individer fandt jeg altid en traadet, sammenklumpet
Substans. Desværre har jeg glemt at prøve, hvorvidt den gav Mucin-
129
begynder fortil med et snabelagtigt Hoved, der bestaar af talrige,
lange, letkrummede Stave; den følgende Del er besat med Mod-
hager og- danner et slynget Rør, der bliver snævrere og snævrere
for til Slut gennem en klar, gennemsigtig Kanal at munde i Sæd-
blæren. Omkring Penisskedens kitinøse Mundstykke ligger en
Ringcelle med tydelig Kærne, dens Funktion er rimeligvis at
tjene "til Udskilning af den nævnte Kitindannelse. Forf. saa ikke
Penis erigeret i en saadan Form, som Schultze (1851.)
beskriver.
Det fremgaar af dette Uddrag, at Vejdovsky ikke har haft
nogen klar Opfattelse af Organets Bygning og Funktion; jeg skal
i det følgende søge at fremstille denne, saaledes som jeg mener,
Forholdene ere.
Penissækken maa opfattes som homolog med Penisvæggen hos
Eumesostominerne; i den ligger Ductus ejaculatorius indkrænget
med den bageste Ende fæstnet til Penissækkens kitinøse Mund-
stykke. Penisvæggen dannes af et dobbelt Lag Spiralmuskulatur
med tydelige Kærner. Indvendig er Caviteten udklædt med et
kærneførende, epithelialt Plasma, der ved en Membran deler den i
to Dele: en bageste, der danner Sædblæren, og et forreste væske-
fyldt Parti, hvori Ductus ejaculatorius er indkrænget (Tab. V.
Fig. 18). i
"Ductus falder i to Afsnit, som Vejdovsky rigtigt angiver,
dels et kitinøst Rør, der indvendig (Betegnelsen gælder Røret i
indkrænget Tilstand) er -besat med Modhager, dels af en fin Kanal,
Som forbinder den kitinøse Del med Sædblæren; Overgangsstedet
mellem de to Partier danner i erigeret Tilstand Penisspidsen.
Ved Erektionen, der kun kan foregaa ved en almindelig
Sammentrækning af Penissækkens Muskulatur, da Protraktorer
mangle, antager Ductus ejaculatorius netop den Form, som
Schultze fandt hos et dødt Individ; inde i det kitinøse Rør ligger
nu den , klare gennemsigtige Kanal". Retraktionen viser, at den
indeholder Muskelelementer. Det viser sig endvidere, at ,,Stavene"
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1905. 9
130
som Schultze og Schmidt!) anbragte ved. Basis, ere de optiske
Tværsnit af Kitinmundstykket (Textfigur: 20 og Tab. V. Fig. .19)”).
; Fig. 20.
Erigeret Penis af
O. pallidum.
Vejdovskys. Bearbejdelse af .Kønsorganernes
Anatomi indledes med et Referat af Schultzes
Iagttagelser; i Slutningen heraf skriver For-
. fatteren: ,,Befremdend sind. nachfolgende Beob-
achtungen Schultzes. Unmittelbar nach der
Begattung .ist. das Receptaculum seminis dicht
mit Spermatozoen gefillt, nach einigen Tagen
ist es aber. wieder leer und einzelne Sperma-
partien liegen wie incystiert entweder in dem
Raume, wo die Dotterståcke einminden, oder
ausserhalb desselben. Diese Angaben Schultzes
kann ich nicht beståtigen, vielmehr stimme ich
mit Graff iberein, dass die erwåhnten Sperma-
ballen- durch Dehiscenz der Hoden zu Stande
kommen kånnen ....”
I Modsætning hertil maa jeg -bekræfte
Schultzes Iagttagelser, og yderligere ser jeg
mig i Stand til at meddele, hvorledes Sperma kommer fra Recep-
taklet ud i dettes Omgivelser; mine Bemærkninger herom måa
imidlertid indledes med en kort Beskrivelse af Receptaklets
Bygning.
Receptaculum seminis er fæstet til Ductus communis ved en
kort Hals, der indvendig er udklædt med Epithel og forsynet med
1) Schmidts Figur (1848. Tab. V. fig. 143) forestiller en kun halvt
EN ren i
?) Hermed bortfalder den vigtigste Indvending, Vejdovsky har at gøre,
mod at O. pallidum Schmidt og O. pallidum Schultze skulde
være identiske. De andre Forskelligheder ere mere flydende; thi baade
Legemets Form "og Blommestokkenes Længde er her som hos alle
Rhabdocøler noget varierende, og Schmidts Angivelse om, aft
Spermatozoerne ere knudeformet fortykkede paa Midten, maa utvivl-
somt henregnes til een af de mange Deformiteter, som kunne optræde,
naar de komme i Berøring med Vand.
131
en sart Ringmuskulatur (Tab. V. Fig. 12). I den munde. korte,
runde Kirtler, ganske som Vejdovsky angiver (1895. Tab. V.
fig. 33: drs). ;
Receptaklet er hos unge Dyr en Hulkugle, udklædt med
en lysbrydende Membran, der, naar Kønsmodenheden indtræder,
løsnes fra Væggen og ligger sammenkrøllet i Caviteten (Tab. V.
Fig. 12). Hele Overfladen er besat med lange, eencellede Kirtler,
fyldte med store, runde Granula (Tab. V. Fig. 13).
" Ved Kopulationen trænge Spermatozoerne ind i Receptaklet,
og lidt efter lidt ser man, hvorledes enkelte Sædfim skille sig ud
fra den centrale, roterende Masse og trænge ind i Kirtelcellerne ;
de lægge sig her eet eller flere om hvert enkelt Granulum (Tab, V;
Fig. 12 og 17), og i Løbet af 24 Timer kan man se Receptaklet
tømt for Sperma; funktionelt er Organet altsaa snarere en Bursa
copulatrix, medens Kirtelcellerne kunne betragtes som Opbevarings-
stedet for Spermatozoerne.
Tid til anden smelte de enkelte Sædklumper sammen til større
Kugler; det er aabenbart disse, Schultze har set. Desværre kan
jeg intet meddele om, ad hvilken Vej de atter komme ind i Ductus
communis, nåar de her haves Behov til Befrugtning af Æggene;
da imidlertid Stedet, hvor Blommestokkene indmunde, er særlig
tyndvægget, og da Schultze netop saa Spermaklumperne ligge
Ophobede her, taler Sandsynligheden for, at de gennemtrænge Ductus”
Væg paa dette Sted.
Det beskrevne yderst mærkelige Forhold minder i biologisk
Henseende ganske om, hvad Luther fandt hos Mesostoma lingua
og Bothromesostoma personatum, jeg selv hos Mesostoma rhyncotum,
Mesostoma nigrirostrum, Olisthanella Nasonoffii, Macrorhynchus
"Någeli og croceus og endelig paaviste Sandsynligheden af hos Gyrator
notops; det synes altsaa efterhaanden at skulle vise sig, at der
hos Rhabdocølerne paa forskellig Viser truffet særlige
Foranstaltninger til Ernæring af Sperma under dets
" Ophold i Dyrene mellem Parring og Befrugtning; Korn-
sekretet, som man tidligere tilskrev en saadan Rolle som Ernærings-
ag
132
faktor, maa altsaa tjene til andre Formaal, foreløbig imidlertid
ganske ukendt hvilke. ;
Til Slut skal jeg gaa over til at omtale Parringen; Vej-
dovsky fortæller, at han
har iagttaget den, men
meddeler iøvrigt intet
nærmere derom.
Den foregaar i Skum-
ringen eller om Natten.
Til en Begyndelse forlade
de yderst lyssky Dyr
Dyndet og Bladresterne,
hvori de ellers holde sig
skjulte, og svømme rundt
under Vandets Overflade;
de lægge sig derpaa om-
vendt for hinanden, og
Penis indføres gensidig.
Paa Grund af Dyrenes
Leje og Fimrehaarsbe-
klædningens Bevægelse
opstaar der en Rotation,
som vedvarer under hele
Parringen ; det var denne,
som gjorde mig opmærk-
som paa de kopulerende
Fig. 21.
O.pallidum; Individer i Parring. ph, Pharynxz. Individer.
ut, Uterus. rs, Receptaculum seminis. P; Penis. Jeg iagttog to Par,
ksk, Kornsekretkirtler. vd, Vas deferens. (Kim- ienE DÅ stue
stok og Blommestok ere ikke indtegnede i AR ess—008
kemaet.)
blev isoleret og fixeret in
situ i kogende Sublimat,
Madoss det andet iagttoges levende. De fixerede Individer lagdes
D Serie, og Studiet af denne gav følgende Resultat: Under Kopula-
Honen krænges Atrium genitale ud, saa at Penis og Ductus com-
133
munis' Munding komme til at ligge paa Overfladen. Derpaa krænges
Ductus ejaculatorius ind i det modsatte Individs Ductus communis,
indtil dens øverste Ende befinder sig, hvor Receptaculum seminis
indmunder. Ductus communis beholder sin Form, og Penis bøjes
derefter, saa at den altsaa først krummes bagud og derpaa med
den yderste Spids peger til Siden"). De stærke Torne, hvormed
dens Yderside er beklædt, trænge ind i Ductus' Væg og fastholde
Dyrene i samme indbyrdes Leje (Tekstfig. 21 og Tab. V. Fig. 19).
Er Parringen tilendebragt (den varede i det ene Tilfælde, jeg
undersøgte i ca. ”/> Time, men var begyndt, da jeg observerede den)
indkrænges Penis atter, begyndende fra Spidsen, ved Hjælp af
Musklerne i den klare Kanal, hvori Kitinpartiet gaar over; herved
løses Modhagerne ud af Ductus communis' Væg, og Individerne
skilles.
Jeg har til Tider set baade 5 og 6 Æg i Uterus. Hos unge
Dyr, som isoleres, inden en Parring har fundet Sted, dannes der
alligevel Æg, udvendig ganske normale at se til; Udklæknings-
forsøg vise imidlertid, at de ere at betragte som ,,Vindæg", der
ere ude af Stand til. en Udvikling. Lignende Iagttagelser findes
hos Schultze (1851. pag. 32).
Opistoma pallidum har jeg taget to Steder, dels i stort Antal
i en Pyt ved Hundevadsøen 11—4—03, dels i en Pyt paa
Eremitagen 13—4—04. Endvidere har Dr. R. S$. Bergh meddelt
mig, at han har taget en Rhabdocøl, rimeligvis identisk med denne,
i en Pyt ved Søllerød; senere Undersøgelser paa Stedet viste des-
værre, at den var forsvundet derfra.
27. Genus. Derostoma. Ørsted 1844.
»Euvorticiner med een Kimstok, med netformet
Blommestok, langstrakte Testikler, Pharynx doliiformis
(sjældent variabilis eller plicatus) og Munden i
') I Tekstfig. 21 er Receptaklet tegnet, saa at Penisspidsen yderligere
bøjer fremad, dette beror paa, at en plastisk Gengivelse var umulig i
saa simpelt et Rids.
134
Kroppens forreste Tredjedel; Kønsaabningen ligé bag
Munden."
Bestemmelsestabel. i
A. Penis bevæbnet med Kitintorne. Derostoma typhlops.
B. Penis ubevæbnet.
a. Dyret altid fyldt med Zoochlo-
reller, Øjne med skarp Kontur Derostoma balticum.
b. Oftest uden Zoochloreller ,
Øjnene altid diffuse....... Derostoma unipunctatum.
54", Derostoma balticum. Braun 1885.
Tab. V. Fig. 20—21.
Habitusfigur: Braun 1885. Tab. 1. fig. 8.
Arten, som er opstillet og beskrevet af Braun, er, saa vidt
jeg kan se, ikke senere genfunden. Dens Berettigelse som god Art
er bleven draget i Tvivl af Vejdovsky (1895. p. 124), der i
den og Derostoma megalops (Braun) kun ser forskellige Udvik-
lingstrin af Derostoma unipunctatum (Ørsted). Arten er imidlertid
sikker nok, omend de Kriterier, hvorpaa Braun opstillede den,
maa opgives. ig
Først og fremmest gælder dette de »handformige Drisen"
(B: pag: 101); de ere: en Del af Blommestokken og findes ifig.
Forfatteren paa Dyrets Rygside. Saadanne forekomme imidlertid
ogsaa hos Derostoma unipunctatum og iflg. Dorner (1902. pag. 45)
hos Derostoma typhlops (Vejd.), ere altsaa kun at betragte som
Tilfælde af en særlig stærk Blommestokudvikling.
Endvidere beskriver Braun en Bursa seminalis og Kimstok,
der munde tæt ved Siden af hinanden i Uterus"); dette vilde i alle
Tilfælde være en udpræget Artsforskel fra alle kendte Derostomider,
dersom en nærmere Undersøgelse ikke viste, at der findes en Kim-
stok og et Receptaculum seminis (Brauns Bursa seminalis), som
1) Uterus (Braun) er lig Atrium superius hos de af Vejdovsky be-
skrevne Årter.
135
gennem en tydelig fælles Gang — en Ductus communis — munde
i Atrium superius.
Endelig fremhæves Penis' usædvanlige Længde (pag. 102), der
dog heller.ikke skiller Arten fra Derostoma unipunetatum re under
denne. Art):
Artsforskellen kan imidlertid fastholdes med en anden Be-
grundelse, hvilende paa konstante Forskelligheder i Øjnenes Form,
Kønsorganernes indbyrdes Leje og Æggets Størrelse.
Øjnene ere altid skarpt konturerede og sorte i Modsætning
til de smudsigrøde, ifølge Dorners (1902. pag. 43) og mine
Undersøgelser, altid diffuse Øjne hos Derostoma unipunctatum.
Forskellighederne i Kønsorganernes Beliggenhed træder stærkest
frem, naar Atrium superius er udspilet af Ægget. Snitserier vise da,
at Penis hos Deérostoma unipunctatum ligger over det smalle Parti
mellem Atrium og Pharynx. Bag ved den, altsaa endnu højere oppe,
munder Ductus communis, som løber bagud i Dyret, endende i
Receptaklet, der ligger lige under Tarmen (Tab. V. Fig. 23).
Derostoma balticum viser under samme Forhold (Tab. V. Fig. 20)
noget ganske andet, idet Penis ligger ventralt og munder paa
Atrium superius' Underside; Ductus communis munder midt paa
Forsiden (Fig. 21 æ.) og bøjer herfra ned i Dyret mellem Pharynx
og Atriums Væg. Disse Forskelligheder ere naturligvis Udtryk for
en Lejringsdifferens, ogsaa naar Atrium er tomt, selv om denne
vanskelig lader sig iagttage paa dette Tidspunkt; det eneste,
man ser, er Atrium inferius' forskellige Form; hos Derostoma
unipunctatum ligger dets Længdeakse parallel med Bugen, medens
den hos Derostoma balticum danner en Vinkel med den påa om-
trent 45? (sammenlign. Tab. V. Fig. 20, 22 og 23).
Endelig er Ægget hos vor Art 0,294m j Diameter, hos Dero-
stoma unipunctatum 0,477m 1),
y Dette er egentlig det eneste, som skulde gøre Identiteten af mine og
Brauns Individer usikker, denne angiver nemlig Ægstørrelsen til
henholdsvis 0,408mm og 0,251mm, hvilket er ganske modsat mine Iagt-
tagelser; imidlertid bliver dette jo altid et Punkt af mindre Betyd-
136
Derostoma balticum er altid fyldt med Zoochloreller, der give
den en dyb, saftiggrøn Farve. Det er en Foraarsform, som findes
i ganske lave Pytter.
Enghave ved Valsølille Sø 18—4—03; 30—4—04.
Eremitagen (forskellige Pytter) 19——3—03; 28—4—04.
55. Derostoma unipunctatum, Ørsted 1844.
ab. V. Fig, 22—23,
Graff 1882. Braun 1885. Lippitsch 1889, Hallez 1890.
Fuhrmann 1894; 1900. Vejdovsky 1895. Di Plessis 1897.
orner 1902,
Habitusfigur: Sehmidt 1848. Tab. II. fig. 5.
Farven er almindeligvis hvid med brunlig gennemskinnende
Tarm; til Tider forekomme dog ogsaa Individer med Zoochloreller,
der da kunne give dem et grønligt Skær (men aldrig saa kraftig
en Farve som hos Derostoma balticum). Om Forskellen mellem
denne og Derostoma balticum se under sidstnævnte.
Penis kan variere i Længde, den kan som Figuren (Tab. V.
Fig. 22) viser, blive saa lang, at den fylder hele Atrium superius.
"Yderst er den beklædt med et dobbelt Lag Skraamuskler, indvendig
forsynet med et kraftigt epithelialt Plasma.
Derostoma unipunctatum forekommer ret almindelig i Pytter
med blød Bund, Størrelsen varierer noget, mine største Individer
vare ca, 5vm
Eremitagen. 22—2—03. 13—4—04.
56", Derostoma typhlops. Vejdovsky 1879.
Graff 1882. Sekera 1886. Vejdovsky 1895. Dorner 1902.
Et enkelt Individ fra Søndersø. Juni 03.
ning, da FApAlPlete ofte kan variere, selv indenfor den enkelte Arts
Individe:
ESSENSEN REE EEN EET EET EEN EET TE ETT TE" gå
137
Tavleforklaring.
Erklårung der Abbildungen.
Almengyldige Figurbetegnelser.
(Fiir alle Figuren giiltigen Bezeichnungen.)
ac, Atrium copulatorium.
pithel.
ae, Atriume
ag, ÅAtrium genitale
at, Atrium in 8
ak, Atriumkirtler, (Atriumdriisen.)
aks, Atriumkirtlernes Sekret. (Sekret
driisen.)
a8, Atrium superius.
b, Ciliebulbi. (Bulbi der Cilien.)
be, Bursa copulatrix.
bl, Blommestok. (Dotterstock.)
blf, Blommestokfollikel. an sg
blg, Blommegang. (Dottergang.)
bm, Basalmembra
så Baren stub
fr, Frontalorgan.
fs, vaserne (»falsche Samen-
blas
fst, Ciliefodatykker. (Cilienwurzeln.)
9, Ganglieceller. (Ganglienzellen.)
gr, Granulum
hk, Hulrum. HA SRRSN
, Hjærne. (Gehirn.
hja, Hjærneanlæg. (Gehirnanlage.)
hk, Hudkirtler. (Hautdrisen.)
hks, Hudkirtelsekret. (Hautdrisen-
sekret.
hm, Hudmuskelsæk. (Hautmuskel-
schlau
ilm, indre Længdemuskulatur. (innere
Långsmuskeln.)
SE £ 32 DI Tx RR | (in neres
it; Kiti
ch, Kitinmembran.
de, Ductus commu
de, Ductus &sdulstor
Ea Divertike ml
i He se
nali
dsp, ARE dring SA RERReRET EN
; ks.
vm, Dorsoventralmuskulatur
E
epl, epithelialt Plasma. (Epitheliales
las l,
' ma.)
eæb, Ekskretionsbæger. (Exkretions-
Pharyngealepithel.)
irm, indre Ringmuskulatur. (innere
Ringmuskeln.)
ispm, indre Spiralmuskulatur. (innere
rnsekre
ksk, Kornsekretkirtler. (Kornsekret-
driisen.).
Linse.
lam, Lameller. (Lamellen.)
Im, Længdemuskulatur.
muskeln.)
Imr, lateral Muskelring. (lateraler
Muskelrin
8.)
In, laterale Nerver. (laterale Nerven.).
138
m, Mund. sb, Sædblære. (Samenblase.)
mk, Muskelkærne. Brno) sde, Stavdannelsesceller. (Ståbchen-
msph, Muskelsphinct bildungsz :
mu, Muskulatur. sk, Skalkirtel. (Schalendriise.)
n, Nerve. (Nerv.) sik, Slimkirtel. (Schleimdrise.)
næo, Næringsobjekt. (Nahrungs- |sm, Snabel. (Riissel.)
Orper.) snr,Snabelretraktor. (Risselretraktor.)
0, Kimstok. (Keim smb, Smaablærer. (Nebenblasen.)
0ep, omdannet BORNE akse $p, Sperma.
Epithel.) spi, Spiralmuskulatur.
od, Ovidukt. spk, Spytkirtler (Speicheldriisen.)
ot, Otolith. stz, Dannelsesceller. (Bildungszellen
otn, Otolithnerve. (Otolithennerv.) (Stammzellen.))
p, Penis. sv, Stavvej." ideas sat)
på, Parenchym. : Testikel
ph, Pharynx. a, Tarm. (Da
pha, inn drer nee (Pharyngeal- SK Tangentialmuskulatur.
Ute
"huls rr ER MER v, Vacuole
RE RER vag, Vagina
pigm, Pigmen vd, Vas deferens
m, Pl bA uklar
eal T
(praeoesophågealer Darmast.)
ps, Penissæk. ilrmentirk
skulatur.
gel Vesicula seminalis
m, ydre Muskulatur. (åuszere Mus-
kulatur.)
gg? Bork Pharyngealepithel.
es Pharyngealepithel.)
(åus-
radm, Radiærm yrm, mu Ringmuskulatur. (åuszere
vd, Rhabdit. Ringmuskeln.)
rhm, Rhamnit. yspm, ydre Spiralmuskulatur. (åus-
rm, Ringmuskulatur. uskeln.)
rs, Receptaculum seminis. ylm, ydre Længdemuskulatur. (åus-
rshk, Receptakelhalskirtler. nd zere Långsmuskeln.)
takelhalsdriisen.) meg
rsk, Receptakelkirtler. (Receptakel- | ø, i de (Au
driisen,) : øn, Øjenerve. ls
8, Stilet. øp, Øjepigment. bi ldee abe
Tab. I. Tab. I.
Fig.1-10. Otocelisrubropunctata. | Fig. 1-10. Otocelis rubropunctataå-
Fig. 1-6. Fladesnit gennem Atrium Fig. 1-6. Flåchenschnitte durch das
;…… genitale, Vagiua, Penismed Penis- Atriumgenitale, Vagina, Penis mit
MED RER
FJER) 53:
139
sæk og Bursa seminalis. (Række-
Fer er fra Bug til mkns Su- |
blimat; Karmallun. 335.
Fig. 1. Viser Overgangen fra Atrium
til Penissækken.
Fig.2. Atrium og Penissæk med den
tilhæftede Basis af Penis.
Fig.3. Atrium og Penissæk med Penis.
Fig. 4. Atrium med Sekretgranula fra
deaccessoriske Kirtler samt Penis-
sækken med Tværsnit af Penis og
med Sperma.
Fig 5.0 det; ll Atrinm
dem Penissacke und Bursa semi-
; nalis. (Reihenfolge ventrodorsal).
Sublimat;Karmalaun. Vergr. 335.
Fig. 1. Stellt den Uebergang vom
Atrium zum Penissack dar.
Fig. 2. Atrium und Penissack mit der
angehefteten Basis des Penis
Fig. 3. Atrium und Penissack mit
dem Penis.
Fig. 4. Atrium mit Sekretgranula aus
den accessorischen Driisen nebst
dem Penissack mit Querschnitt
durch den Penis und mit Sperma,
og Vagina, tillige senere Eg
stedet for de accessoriske Kirtl
øverst Bursa seminalis. Penis
ligger mmet til venstre og
nedad i Penissækken.
Fig.6. Vagina og Bursa seminalis.
Fig. 7. Parasitære Protozoer i forskel-
lige Stadier (x, liggende i Epithe-
liet; a, b og c fra Parenchymet.)
Sublimat; Karmallun. 885.F,
Fig. 8. Horisontalt Snit gennem Fron-
-… talorgan og Hjærne med Otolith-
Otolith.
335
- -
nerver og ublimat;
Karmallun.
Fig. 9. Horisontalt Snit gennem ml
enden. Figuren viser Sansesta
(y), Frontalorgan og Se crelk
Fedtdraaber (z.) Flemmings!
Vædske; ;Bafranin. 700. P.
Fig. 5. Die Uebergangstelle zwischen
dem Atrium und der Vagina,
zugleich die Einmiindungsstelle
der accessorischen Driisen; zu-
oberst Bursa seminalis. DerPenis
liegt links und sr unten im
Penissacke gekrimm
Fig. 6. Vagina und Bursa seminalis.
Fig. 7. Parasitåre Protozoen in ver-
schiedenen Stadien (x, im Epithel
liegend; a, b und c aus dem
Parenchym.) Sublimat; Karm-
un. Vergr. 835.
Fig. 8. Horizontalschnitt durch das
Frontalorgan und das Gehirn mit
Otolithennerven und Otolith. Su-
blimat; Karmalaun. Vergr. 335.
Horizontalschnitt durch das
Vorderende. Die Figur zeigt Sin-
nenståbchen Wiz. Frontalorgan
und osmierte Fetttropfen . (2).
sekret Papen) Sa-
franin. V 00.
Fig. 9.
140
Fig. 10. Accessoriske Kirtler. Subli-
mat; Hæmallun — Eosin. 700. F.
Fig. 11-21. Convoluta flavi-
baccillum.
Fig. 11-15. Fem paa hinanden føl-
gende Tværsnit. Sublimat; Hæm-
allun — Orange. 75.F
Fiz. 11 ea gennem Forenden
med Hjærn
Fig. 12. Tværsnit gennem Mund-
regionen og Ovariernes Forende.
Fig. 13. Tværsnit gennem den Ene
Del af Ovarierne (Æggene ere
skrumpede lidt ved osrdnsa)
Fig. 14, Tværsnit gennem Atrium
genitale med Kirtelorganet (x)
og de ,falske Sædblærer.«
Fig. 15. Tværsnit gennem Penissækken
med Penis; ; Ringmusklens bageste
Ombejning og Hudkirtlerne.
Fig. 16. Detail af Fig. 14. Kirtel-
organet. (se pag. 51.) 335. F,
Fig. 17. Otolith. ks Kapsel, 2: Otolith-
celle med 3 ithstenen.) Su-
blimat; rets 700. F.
Fig. 18. Hjærne og Otolithnerver med
Otolith. Sublimat; Karmallun.
Fig. 19. Penisepithel, Længdesnit.
Sublimat; Hæmallun — Orange.
335. F.
Fig. 10. Accessorische Driisen. Subli-
mat; Håmalaun — Eosin. Vergr.
700.
Fig. 11-21. Convoluta flavi-
baccillum
Fig. 11-15, Finf aufeinander folgende
Querschnitte. Sublimat; Hæm-
laun — Orange. Vergr. 75.
Fig. 11. Querschnitt durch das Vor-
derende mit dem Gehirn.
Fig. 12. nale durch die Mund-
und das Vorderende der
okligil
Fig. ved armen durch den Hinter-
r Ovarien (Die Eier sind
os rn Fixation ein wenig
geschrumpft
Fig. 14. Querschnitt durch das Atrium
genitale mit dem Drisenorgan (%)
und den ,falschen Samenblasenf
Fig. 15. Querschnitt durch den Penis-
sack mit dem Penis; die hinter-
ste Umbiegung des BER
und die Hautdrusen
Fig. 16. Detail der Fig. 14. Das
Driisenorgan. (siehe pag. 51.)
Fig. 17. Otolith. (1: Kapsel, 2: Die
Otolithenzelle mit 3: dem Otoli-
thensteine.) Sublimat;
alaun. Vergr. 700
Fig. 18. Gehirn und Otolithennerven |
mi i Sublimat;
kanals Vergr. 335.
Fig. 19. NER Er, Långsschnitt.
Sublim Himalaun
— Orange.
smeg
141
Fig. 20. re gennem For-
nin — Bleu de Lyon. 2
Fig. 21. Hudkirtler (hkl; hk II a og
b se pag. 48.) Sublimat; Hæm-
un — Mucikarmin. 700. F.
Fig. 22-24. Pseudorhynchus
bifidus.
Epithelceller. Sublimat ; Hæmallun —
Eosin. 700.F.,
Fig. 22, Laterale Epithelceller.
Fig. 23. Dorsale —
Fig. 24. Ventrale —
Fig. 25-27. Gyrator notops.
Fig. 25. Snit gennem Sædblære, Kim-
stok (med indlejrede Sperma-
tozoer) og Forbindelsesgangen (x)
mellem Bursa seminalis og Ovi-
mat; Karmallun.
Fig. 26. Sagittalsnit gennem de tre
Kønsaabninger. Sublimat; Karm-
allun. 275 F
Fig. 27. Optisk Tværsnit gennem den
basale Del af Ægskallen. SET
Kraven paa Skalstilken.) 335.
Tab. II.
Fig. 1-14. Alaurina alba.
Fig. 1. Kæde paa to Zooider; man ser
Nervesystem , Tarm, Øjne og
Fig. 20. Långsschnitt durch das Vor-
derende; zeigt das Frontalorgan,
das Gehirn (mit Perforation iber
ry) Otolith!) und Querschnitt
ch das vordere Umbiegen
ad Ringmuskels. Flemmings
Flissigkeit; Safranin — Bleu de
Lyon. Vergr. 245
Fig. 21. ser ebege (hk I; hk Ia
und bs pag. 48). Sublimat;
rynke — keg EL TER Vergr.
700
Fig. 22-24. Pseudorhynchus
bifidus.
Epithelzellen. Sublimat; Håmalaun
osin. Vergr. 700
Fig. 22. Laterale Epithelzellen.
Fig. 23, Dorsale —
Fig. 24. Ventrale —
Fig. 25-27. Gyrator notops.
Fig. 25. Sechnitt durch die re rpernj
blase, den Keimstock (mit ein-
gelagerten Sane und
meer Er] (x)zwischen
de: emin und dem
ibn "Sublimt; fdrned snig
Vergr.
Fig. 26. Sagittalschnitt durch die drei
Geschlechtsåffnungen. Sublimat;
malaun. Vergr. 275
Fig. 27. Optischer Querschnitt durch
den basalen Teil der Eischale.
(Kr, Der Kragen des Schalen-
stieles.) Vergr. 335.
Tab. II.
Fig. 1-14. Alaurina alba.
Fig. 1. Kette aus zwei Zooiden be-
stehend; man sieht das Nerven-
142
Hefteorganer (x). (Omridset efter
en levende Kæde; det øvrige ind-
tegnet paa fri Haand efter flere
Præparater.)
Fig.2. Tværsnit i Højde med Pharynx.
Sublimat; Karmallun. 335. F,
Fig.3. Tarmtværsnit af et udhungret
Individ. (Sammenlignes med Fig.
27, der viser Tarmen hos et godt
ernæret Eksemplar af Al. com-
posita.) Sublimat; Karmallun.
500. F.
Fig.4 og 5. Klæbeorganer (x) fra et
Snit og et KAREN Subli-
mat, Hæmallun. 500. F.
Fig. 6. Sagittalt Snit gennem Hjærne,
pråeoesophageal . Tarmblindsæk
og en Del af Pharynx. Sublimat;
Karmall
|. .
Fig. 7,8'og 9. Tre paa hinanden føl-
gende Snit gennem de hanlige
Kønsorganer.. Sublimat; Hæm-
allumn — Orange. 600.F
Fig. 7. Testikel og øvre Del af Atrium
genitale J.
Fig. 8. Atrium genitale & med en Del
af Penis. Endvidere Testiklens
nedre Parti med frie Sperma-
tozoer.
… Fig. 9. Snit gennem den krumme Del
: af Penis og Sædblære.
system, den Darm, die Augen und
die Haftorgane (x) (Der Umrisz
nach einer lebendigen Kette; das
tibrige aus freier Hand nach meh-
reren Priparaten eingezeichnet.)
Fig. 2, Querschnitt in der Håhe des
Pharynx. Sublimat; Karmalaun.
Vergr. 335
es 3, Ser durch den Darm
eines wohlernåhrten Individuums
(Al. composita) darstellt, zu ver-
gleichen). Sublimat; Karmalaun.
Vergr. 500.
Fig. 4 u. 5. Haftorgane (x) aus einem
Sehstete und einem - Totalprå-
parate. Sublimat; Håmalaun.
Fig. 6. "Sagittalsehnitt durch das
des Pharynx. Sublimat; Karm-
alaun. Vergr. 75.
Fig. 7, 8 u. 9. Drei aufeinander fol-
mat; Håmalaun — Orange. Vergr.
Fig. 7. Hoden und der obere Teil
des Atrium genitale d.
Fig. 8. Atrium genitale G mit einem
Teil des Penis. Ferner der
untere Teil des Hoden mit freien
Spermatozoen.
Fig. 9. Schnitt durch den gekrimm-
ten Teil des Penis und die
Samenblase.
143
Fig. 10. Snit gennem Fangerne, Fig. 10. Schnitt durch das Epithel
llu
pigment. Sublimat; Karma
Fig. 11. Tværsnit gennem Ovarial-
KE Sublimat; Håmallun
Erythrosin. 335. F.
Fie: 19, Pharyngealanlæg i i et Zooid.
Sublimat; Karmallun. 500. F,
Fig. 13 og 14. Penis af to Individer.
600. F.
Fig. 15-28. Alaurina composita.
Fig. 15. Følelegemer fra Snablen.
Sublimat; Hæmallun — Orange.
1400. F.
Fig. 16. Sagittalsnit, som viser Pha-
"nx, Tarm, Nervesystem og Epi-
thel. Sublimat; Karmallun —
Bleu de Lyon. 275. F.
Fig. 17. Epithel med keg vaner:
Sublimat; Karmallun. 700.
Fig. 18. Sagittalsnit gennem et De-
lin
Sublimat; Hæmallun —
700. F.
Fig, 19. Snit anse Sædblærens Væg.
Sublimat; Hæmallun — Orangé.
700. F.
Fig. 20 og 21. Stadier af Kropepithe-
liets OmdannelsetilSnabelepithel.
" Sublimat; Karmallun — Orange. |
700. F. i
Fig. 22. Bagende af et noget sammen- "|
presset, levende Individ. 1, Haar-
dusken i Bagenden. 335. F,
mit Augenpigment. Sublimat;
Karmalaun. Vergr. 600.
Fig.11. Querschnitt durch die Ovarial-
region. Sublimat; Håmalaun —
Erythrosin. Vergr. 385.
Fig. 12. Pharyngealanlage in einem
Zooid. Sublimat; Karmalaun.
Vergr. 500
Fig. 13 u. 14. Penis zweier Individuen.
Vergr. 600.
Fig. 15-28. Alaurina composita.
Fig. 15. Tastkérperchen aus dem
Riissel: Sublimat; Håmalaun —
Orange. Vergr. c. 1400.
Fig. 16. Sagittalschnitt, den Pharynx,
den Darm, das Nervensystem und
das Epithel darstellend. Subli-
mat; Karmalaun — Bleu de Lyon.
Vergr. 275.
Fig. 17. Epithel mit Augenpigment.
Sublimat; Karmalaun. Vergr. 700.
Fig. 18. Sagittalschnitt durch eine
re Epithel und tie Gehirn-
anl; Sublimat; Håmalaun —
Cealakk Vergr. 700.
Fig. 19. Schnitt durch die Wand der
Samenblase: Sublimat; Håmalaun
Orange. Vel
Fig. 20 u. 21. Stadien der Umbildung
des Kårperepithels in msg
thel. Sublimat; Karmalaun
Orange. Vergr. 700.
Fig. 22. Hinterende eines etwas zu-
des Hinterendes. Vergr. 335.
144
Fig. 23. Tværsnit gennem Hjærne og
af
Sublimat; Hæmallun — Orang
395. F.
Fig. 24. Tværsnit gennem Ovarial-
regionen. Sublimat; Hæmallun
— Oran 3835. F
Fig. 25. Sidste Zooid i en kønsmoden
Kæde. (Totalpræparat set fra
Siden.) 75. F,
Fig. 26. Hjærnens Regeneration i et
Zooid. (Halvskematisk.) 245. F.,
Fig. 27. Tværsnit af Tarm fyldt
med ens fiesepsrd prag Sublimat;
Karmallun. 0.F.
Fig.28. Fladepræparat af Hudmuskel-
sækken. Hæmallun. 550. F.
Fig. 29-31. Pseudorhynchus
bifi
dus.
Fig. 29. Høre og Sædblære (Detail
af Fig. 31.) 500. F.
Fig. 30. Tværsnit indeholdende Hjær-
nen med et fraførende Nervepar,
Pharynx og Stavdannelsesceller.
Sublimat; Hæmatosylin — Eosin.
245. F,
Fig. 31. Tværsnit, som viser Testik-
lernes og de øvrige hanlige Køns-
organers Leje i ener Subli-
mat; Hæmatoxy Eosin
45. F,
Tab. III.
Fig. 1-12. Olisthanella Nasonoffi.
Fig. 1. Tværsnit gennem Forenden ;
ser Øjne og Starvejs.
arter 23. 5 RESEN durch das Gehirn
e Augen (Die Figur ist
aus spa aufeinander folgenden
Schnitten kombiniert). Sublimat;
Himalaun — Orange. Vergr. 38
Fig.24. Querschnitt durch die Ova-
rialregion. Sublimat; Håmalaun
— Orange. Vergr.
Fig. 25. Das hinterste Zooid einer
geschlechtsreifen Kette. (Seiten-
ansicht. Totalpriparat.) Vergr. 75.
Fig. 26. Die Regeneration des Gehirns
in einem Zaoid: (Halbschema-
tisch.) Vergr. 245.
Fig. == Querschnitt durch den Darm,
ahrungskårpern gefiillt. Su-
dy Karmalaun. Vergr. 500.
Fig. 28. Hautmuskelschlauch (Flå-
chenpriparat). Håmalaun. Vergrt.
550,
Fig. 29-21. Pseudorhynchus
bifidus
Fig. 99, Penis und S: hl:
der Figur 31).
Fig. 30. Rperesbnltt, das Gehirn mit
enthaltend.
åmatoxylin — Eosin. Vergr. 245.
Pe darstellt.
xylin — Eosin. Vergr. 245.
Tab.
b. III.
|Fig. 1-12. Olisthanella nye :
Fig. Querschnitt
Vorderende; man is Augen
1
Sublimat; Hæmallun — Eosin.
8835.F
Fig. 2. Tværsnit gennem Hjærnen;
Figuren viser tillige Bindevævet.
Sublimat; Hæmallun — Eosin
275.F
Fig. 3. Tværsnit gennem Pharynx,
Testes, Kimstok, Receptaculum
seminis og Bidioksektokle Su-
blimat; Hæmallun — Orange.
275.F
Fig. 4. Epitheltværsnit. (1; Udførsels-
l-
.).…" Sublimat; Hæmallun
— Mucikarmin. 500. F.
Fig. 5. Sagittalsnit gennem Hjærne
og Stavvej. Sublimat; Hæmallun
— Eosin. 335. F.
Fig. 6. Et lidt skraat Sagittalsnit, 'der
Mig 7: rebel, Detail
af Fig.3. 500. F.
Fig. 8. Spermatozo. (fri Haand.)
Fig. 9. Del af Receptakelvæggen.
Man ser de begyndende Smaa-
blærer med deres Spermaindhold.
Sublimat; Hæmallun — Orange.
700. F.
Fig. 10. Viser Samm en mel-
lem Kimstokken og Receptaklet.
Sublimat; Hæmallun — Eosin.
335.F
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren.
45
und Ståbchenstraszen. Sublimat;
Håmalaun — Eosin. Vergr. 335.
Fig. 2. ERE: durch das Gehirn.
aun — Eosin. Vergr. 275
Fig. 3 Pomp durch Pharynx,
n, Keimstock, Receptaculum
seminis und Dotterståcke. Subli-
mat; Håmalaun — Orange. Vergr.
275.
Fig. 4. Querschnitt durch das Epithel.
blimat; — Muci
Vergr. 500.
Fig. 5. Sagittalschnitt dureh das
Gehirn me die Ståbchenstrasze.
Eosin
Sublimat; .Håmalaun —
Verg. 335,
Fig. 6 Sagittalsshetiti etwas schråg
communis und dasAtrium genitale
alaun — Eosin. VI
Fig. 7. Das Pharyngealepithel. Detail
der Fig. 3. Vergr. 500.
Fig. 8. Spermatozo. (freier Hand.)
Fig. 9. Teil der Wandung des Recep-
ul
tac seminis (Man sieht die
entstehenden Blåschen mit ihrem
Spermainhalt). Satin Håm-
alaun — Orange. Vergr. 700.
Fig. 10. Stellt den Zusammenhang des
Keimstockes mit dem Recepta-
culum dar. Sublimat; Håmalaun
— Eosin
1906. i.
146
Fig. 11. Del af et Totalpræparat. Re-
i: jf
ærer. K, den store,
pag. 80 omtalte, eencellede Kirtel.
Sublimat; Karmallun. 385. F.
Fig. 12. Tværsnit indeholdende Vasa
deferentia's Indmunding i Penis
denne og Ductus communis med
Oviduktens Munding. Sublimat;
Hæmallun — Eosin. 335. F.
Fig. 13. Rhynchomesostoma
rostratum
Kropepithel. Sublimat; Karmallun.
700. F.
Fig. 14-16. Strongylostomå
radiatum
Fig. 14. Arium genitale med indmun-
dende Ductus communis og Bursa
copulatrix. Sublimat; Hæmallun
range. 335. F,
Fig.15. Sagittalsnit ornat im
jr aige Hæmallun — Orange.
275.
Fig. 16. Sagittalsnit gennem Penis
og Atrium genitale. Individet Q
kønsmodent med Æg. Sublimat ;
" Hæmallun — Orange. 275. F.
Fig. 17-18. Castrada armata.
Fig. 17. Sagittalsnit gennem Penis og
Atrium. Sublimat; Hæmallun
Orange. 500.F
"Fig. 18. Epithel. Sublimat; Hæmallun
Orange. 700.F.
Fig. 11. Teil eines Totalpråparates.
Das Receptaculum seminis enthålt
viele Blåschen. K, die grosze,
pag.80 erwiåhnte einzellige Driise.
Sublimat; Karmalaun. Vergr.
335
Fig. 12. Querschnitt, die Einmiindung
der Vasa deferentia in den Penis,
diesen und Ductus communis mit
der Einmindung des Ovidukts
zeigend. Sublimat; Håmalaun —
Eosin. Vergr. 335.
Fig. 13. Rhynchomesostomåa
rostratum
Kårperepithel. Sublimat; Karmalaun.
Vergr. 700.
Fig. 14-16. Strongylostoma
radiatum
Fig. 14. Atrium genitale mit ein-
miindendem Ductus communis
und Bursa copulatrix. Sublimat;
Håmalaun — Orange. Vergr. 336.
Fig. 15. Sagittalschnitt durch das Vor-
derende. Sublimat; Håmalaun —
Orange. Vergr. 275
Fig. 16. Sagittalschnitt durch Penis
und Atrium genitale (Das Indi-
viduum Q sener mme mit Ei).
Sublimat; Håmalaun
Vergr. 275.
Fig. 17-18. Castrada armata.
Fig. 17. Sagittalschnitt durch Penis
und Atrium. Sublimat; Håmalaun
— Orange. Vergr. 500.
Fig. 18. Epithel. Sublimat; Håmalaun
— Orange. Vergr. 700.
147
Fig. 19. Castrada intermedia. | Fig. 19. Castrada intermedia.
”Tværsnit af Ductus communis. Subli- Se an durch den Ductus com-
mat; Hæmallun — Orange. 700. munis. Sublimat; Håmalaun —
Orange. Vergr. 700.
Tab. IV. | Tab. IV.
Fig. I. Mesostoma lingua. Fig. I. Mesostoma lingua.
Kimstok med Ovidukt og Recepta- | Keimstock mit Ovidukt und Recep-
culum seminis. (Et Æg har løsnet taculum seminis. (Ein Ei hat sich
sig og passerer Ovidukten.) Su- | losgetrennt und påssiert den
blimat; Karmallun. 200. F. | "hjgnuyd orne Karmalaun.
Fig. ey Jnnrnerey lingua | Fig. 2-4. Mesostoma lingua
cyathus | var. cyathus.
Fig, AM sik og Sagittalsnit, der "Fig. 2 u. 3. Quer- und Sagittalschnitt,
vise Ekskretionsbægeret og Pro= den Exkretionsbecher und die Ein-
tonephridiernes Indmunding. Su- | mindung der Protonephridien
blimat; Hæmallun — Orange. | darstellend. Sublimat; Håmalaun
75. F, | range. Vergr. 75.
Fig. 4. Epithel med dermale og adenal Fig. 4. Epithel mit dermalen und ade-
Stave. Sublimat; Hæmallun — nalen Ståbchen. Sublimat; Håm-
Orange. 700.F. alaun — Orange. Vergr. 700.
Fig. 5-14. smiryeser ryg nigri- Fig. 5-14. Mesostoma nigri-
rum. | rostrum.
Fig. 5. Penis, bnelg Sublimat; Fig.5. Penis, Långsschnitt. Sublimat;
Hæmallun — Orange. 200. F. Håmalaun — Orange. Vergr.200.
Fig. 6. Kimstok og Ovidukt med Re- | Fig. 6. Keimstock und Ovidukt mit
Cceptaculum seminis. Stblimat;| Receptaculnm seminis. Sublimat;
— Orange. 200. F. Håmalaun — Orange. Verg. 200.
Fig: = Ekskretionskanal lige ved m= Fig. 7. Exkretionskanal gerade an der
undin et kretions- Einmiindung in den Exkretions-
MD Sublimat; Side — becher. Sublimat; Håmalaun —
Orange. 500. F. Orange. Vergr. 500.
Fig. 8-10. Tre Tværsnit af Penis: | Fig. 8-10. Drei Querschnitte durch
Fig. 8 gennem den nederste Del, den Penis: Fig. 8 durch den
Fig.9 gennem Midten og Fig. 10| untersten Teil, Fig. 9 durch
tangerende den øverste Runding. die Mitte und Fig. 10 die obere
Sublimat; Hæmallun — Eosin. Kuppe SN sdRNE Sublimat ;
335, F. | Håmalaun — Eosin. 335. F.
10"
" 148
Fig. 11. Blommestoksfollikler me
deres Indmunding i Blom
gangen. Sublimat; Heller —
range. 335.
Fig. 12, Tværsnit af Pharynx. (Fi-
guren viser det indre Pharyngeal-
epithel). Sublimat; Hæmallun —
Orange. 335. F.
Fig. 13, Ductus communis med Skal-
kirtler. Sublimat: Hæmallun —
Eosin. 245. F.
Fig. 14. Epithel. (Kernedeling og Eks-
kretionskonkrementer). Sublimat;
mallun — Eosin. 70
Fig.15-16. Mesostomarhyncotum.
Fig. 15. Tværsnit indeholdende Bursa
copulatri ublimat; Hæmallun
— Orsuge. 5.F
Fig. 16. Tværsnit indeholdende Fepig,
Receptaculum seminis og Atrium
stjikhutte (Brauns ,x Crzine).
Bursa copulatrix indtegnet hent
teret. Anas Hæmallun
Orange. 75. F.
Fig. 17. Vortex penicillus.
Tværsnit gennem Atrium genitale og
Ductus communis. Sublimat
Hæmallun. 275, F.
Fig. 18-19. Acrorhynchus cale-
onicus.
Fig, 18. Sagittalsni itgennem Forenden,
visende dennes Epithel 0 og dermale
Stave. Sublimat; mener
Orange. 335, F.
oe 19. . Bagittalsnit gennem Penis,
itale og Bursa semi-
1| Fig. 11. Dotterstockfollikeln mit ihrer
Einmiindung in den Dottergang.
Sublimat; Håmalaun — Orange.
Vergr. 335,
Fig. 12. Querschnitt durch den Pha-
un — Orange. Vergr.
Fig. 13. Ductus communis mit Schalen-
drisen. Sublimat; Håmalaun —
Eosin. Vergr. 245
Fig. 14. Epithel. (Kernteilung und
Exkretionskonkremente). Subli-
mat; Håmalaun — Eosin. Vergr.
00
Fig.15-16. Mesostoma rhyncotum.
Fig. 15. "Quersehnitt mit Bursa copu-
latrix. Sublimat; Håmalaun —
Orange. Vergr. 75
Fig. 16. Querschnitt mit Penis, Recep-
taculum seminis und dem Atrium-
rene (Brauns ,X Organ").
Bursa copulatrix ist durch eine
Fibiltuune angedeutet. Subli-
mat; Håmalaun Orange.
Vergr. 75.
Fig. 17. Vortex penicillus.
Querschnitt Bygot Atrium genitale
und scommunis. Sublimat;
"vaonals Vergr. 275.
Fig. 18-19. Acrorhynchus cale-
donicus.
Fig. 18. Sagittalschnitt durch das
Vorderende, das Epithel und die
(5 en Ståbchen = desselben
zeigend. Sublimat; Håmatoxsylin
— Orange. Vergr. 335.
Fig. 19. Sagittalschnitt durch Penis,
Atrium genitale und Bursa semi-
nalis. (Der punktierte Teil der
149
Figuren ses i de følgende Snit
og viser Lejet af Vesicula semi-
nalis og granulorum). Sublimat;
Hæmatoxylin — Eosin. 245. F.
Fig. == Irisesere
|
|
Fig. 20. Første gennem Penis, |
Atrium genitale, Uterus og Kim-
stokke. Sublimat; Hæmatosxsylin
range. 200. F.
Fig. 21. Længdesnit af Pharynz.
Sublimat; Hæmatoxylin — Eosin.
200. F.
Fig. 22: Macrorhynchus Naegelk:
blimat; Hæmatoxylin — Orange.
200. F.
Tab. V.
Fig. 1-4. Vortex ruber.
Fig. 1. Epithel. Sublimat; Hæmallun
— Orange. 500.F
Fig.2. Tværsnit; viser Atrium geni-
tale og Ductus communis med
Skalkirtler (i Ductus Indre ser
man Skalkirtlernes egen: Su-
BE Hæmallun Eosin.
5. F.
Fig. 3. Fladesnit gennem Hudmuskel-
sækken og Basalmembranen.
Sublimat; Hæmallun. F
Fig. 4. Tværsnit af Penis og gen
Sublimat; Hæmallun
00. F,
Fig. 5-Il. Vortex helluo.
Fig. 5. Snit gennem Kimstok, Re-
ceptaculum seminis og Ductus
|
Figur wird in den folgenden
Schnitten gesehen und zeigt die
Lage der inner seminalis und
granulorum). mat; Håm-
atoxylin — Eosin. Vergr. 245
Fig. jen Snes
us.
Fig. 20. Sannes durch Penis,
Atriu
atoxylin — Orange. ere 200.
Fig. 21. Långsschnitt durch den Pha-
rynx.. Sublimat; Håmatoxylin
— Eosin. Vergr. 200.
Fig. 22. Macrorhynchus Naegelii.
Sublimat;Håmatoxylin — Orange.
Vergr. 200.
Tab. V.
Fig. 1-4. Vortex ruber.
Fig. 1. ke ger Sublimat; Håmalaun
500.
range. Vergr.
Fig. 2. Querschni itt, Atrium und
mit Schalen-
| alaun — mera
|
Fig. 3. Flåchenschnitt durch den
Hautmuskelsehlauch und die
Basalmenbran. Sublimat; Håm-
alaun. Vergr. 335.
al aeg 4. Querschnitt durch den Penis
und die Hoden. Sublimat; Håm-
alaun — Eosin. . 200.
Vergr.
Fig. 5-Il. Vortex helluo.
Fig. 5. Schnitt durch Keimstock, Re-
ceptaculum seminis und Ductus
150
communis. Sublimat; Karmallun.
200. F
Fig. 6-11. Tværsnit gennem Penis fra
Basis mod Spidsen. Sublimat;
Karmallun. 200. F.
Fig.12-19. Opistoma pallidum.
Fig. 12. Snit gennem ren
seminis, Ductus communis 0
fra et Individ, der var kr in
copula (Granula i Receptakel-
kirtlerne omspundne af Sperma-
. Sublimat; Hæmallun —
e. 335.F
Fig. 13. To af Receptaklets Kirtler
med Sekretgranula, endnu ikke
fyldte méd Sperma, Sublimat;
Hæmallun — Orange. 500. F.
Fig. 14. eee Sublimat;Hæm-
allun — Orange. 700. F.
Fig. 15. Tværsnit af Mundaabningens
Epithel (S, se pag. 128). Sublimat;
allun — Orange.
Fig. 16. »Phagocyter" (se pag. sen
Sublimat; Hæmallun — Oran
700. F.
Fig. 17. Detail af Fig. 12. 500. F.
Fig. 18. Længdesnit gennem Penis i
indkrænget Tilstand. Sublimat;
Eosin. 245.F
Fig. 19. Snit gennem Penis og Ductus |
communis fra to Individer i Par-
: Sublimat; Hæmallun —
335. F.
communis. Sublimat; Karmalaun.
Vergr. 200.
Fig. 6-11. Querschnitte durch den
Penis aus der Basis gegen die
Spitze. Sublimat; Karmalaun.
Vergr. 200
Fig.12-19. Opistoma pallidum.
Fig. 12. Schnitt durch Receptaculum
seminis, Ductus co
Driisen des Rec. von Spermato-
zoen sumsponnen). = Sublimat;
Håmalaun — Orange. Vergr. 335.
Fig, 13. Zwei Driisen des Recepta-
culum mit Sekretgranula, noch
nicht mit Sperma gefillt. Subli-
mat; Håmalaun — Orange. Vergr.
500.
Fig. 14. Epithelzellen. Sublimat;
Håimalaun — Orange. Vergr. 700.
Fig. 15. Querschnitt durch das Epithel
Orange. Vergr. 400.
Fig. 16. ,Phagocyten" (siehe pag. 128.)
Sublimat; Håmalau Orange.
Vergr. 700
Fig. 17. Detailfigur der Fig. 12.
Vergr. 500.
Fig. 18. Långsschnitt durch den Penis
in eingestiilptem Zustande. Subli-
mat; Håmalaun — Eosin. Vergr
245,
Fig. 19. Schnitt durch Penis me
uctus communis aus
copulierenden Individuen. krat
— Orange. Vergr.
t;
151
Fig. 20-21. Derostoma balticum.
culum seminis). Sublimat; Hæm-
allun — Eosin.
Fig.21. Detail fra det efter Fig. 20
"følgende Snit, visende Recepta-
culum seminis. (Ogsaa her erInd-
mundingstedet betegnet med x.)
245. FP.
Fig. 22-23. Derostoma unipunc-
tatum
Fig. 22. Sagittalsnit gennem Atrium
og Penis (Atrium uden ÆG).
Sublimat; Håmallun — Orange.
335. F.
Fig. 23. Sagittalsnit af hele Dyret;
ig. viser Atriums og Køns-
organernes Leje. (Ægget, som
fandtes i Åtrium superius, er ude-
ladt). Sublimat; mallun
Orange
Fig. 20-21, Derostoma balticum.
Fig, 20. Sagittalschnitt durch Pharynx,
Atrium genitale und Ei. (x ist die
Einmiindungsstelle des Rec. sem.).
Snblimat; Håmalaun — Eosin.
Vergr. 200
Fig. 21. Detail eines Fig.20 folgenden
Schnittes, das Receptaculum se-
minis darstellend. (Auch hier ist
die Einmindungsstelle mit x be-
zeichnet.) Vergr. 245.
Fig. 22-23. Derostoma unipunc-
tatum.
Fig. 22. irere! durch Atrium
und Penis (Atrium ohne Ei).
rr Håmalaun — Orange.
Vergr. 335.
Fig. 23.. Sagittalschnitt durch das
ganze Tier; die Figur zeigt die
Lage des Atrium und der Ge-
schlechtsorgane. (Das Ei, das im
Atrium superius gefunden wurde,
ist fortgelassen). Sublimat; Håm-
alaun — Orange. Vergr. 40.
Erklårung der Textfiguren.
(Ueber die Buchstabenangaben siehe pag. 1 27 5)
Fig. 1-2 (pag. isme
Conv. flavibacillum. Långsschnitte.
2, Penis eingestiilpt.
1, Penis hervor-
ges
- 8 (pag. SD) fag alba. Zuoberst Gehimn des vordersten Zooides, unten
ein sich bildendes Gehirn
- 4 (pag.61):
Al. alba. Das Ellateredk eines Solitårtiere
(Sj
G=)
R
E
AS
MH
i
Si
br
:
lund
så
BE
(=
É3
=>
ef
3
i
seite ges
ssshon
6 (pag. bude Al. coNAposita. Minnliche Geschlechtsorgane. I, von der
. IL, vom Bauche gesehen.
-]
S
og HR md
E 8&
hg
ik:
; hj;y—hj,
14 belelkknsk sål Alter der Bildungen.
composita. Kette von 4 STER (Schema der Re-
und
fertiggebildete
und Solide: Gehirne.
152
Fig. 8 (pag. 96). Mes. Cracii. Uterus. I und II Kåmmerchen des Uterus
- 9 (pag. 98). Mes. nigrirostrum. Schnitte durch das Vorderende. dr
Horizontalschnitt (1 und 2 Querschnitte in verschiedener Håhe).
II, Sagittalschnitt. Die Figur zeigt die Form und die Lage des
Riissels.
10 (pag. 100). Mes. nigrirostrum. Schema des Geschlechtsapparates.
11 (pag. 102). Mes. rhyncotum. een durch das Vorderende.
1—IH zeigen die Lage des Riis
12 (pag. 103). Mes. rhyncotum. Barn des Geschlechtsapparates.
13-14 (pag. 107). Bothromes. personatum in copula.
15 (pag. 114). Bestimmungsschema der dånischen Macrorhynchus-
Arten. Die Figuren zeigen die Kitinmundsticke des Sekret-
reservoirs. I. M. Nåegelii. I. M. croceus. UI. M. caledonicus.
x. Das Sekret der Giftdriise).
16 (re. Sl M. Nåegelii. Schema des Geschlechtsapparates. É
rindrisen (Der Pfeil gibt die Richtung gegen das Vorder
ns an).
17 (pag. 117). M. croceus. Schema des Geschlechtsapparates. (Das
Nnrmeggs des Tieres musz linkerseits der Figur gedacht
erden
18 de: 121.) ere verschiedener Vorticiden. a, V. penicillus.
DS 3 b
19 (pag. 121). rr? das Kopiilitionsdieni dånischer Vorticiden
darstellend. 1, V. pictus. 2, V. helluo. 3, V. penicillus. 4, V. ruber.
5, V. séædentatus.
20 (pag. 130). O. pallidum. Hervorgestiilpter Penis.
21 (pag. 132). O. pallidum. Individuen in copula (Keimstock und
Dotterstock sind um gråszere Klarheit willen fortgelassen).
Errata.
Pag. 33. Selbtsbefruchtung læs: rheriiel sener ry
Pag. 42, L. 14. Sperma! seerne læs: Spermatozoe
. 65. Anm, 2) læg:
Pag. 98. (Tekstfig. 9. in iik: (Tekstfig. 9. II).
Tab. I Fig. 18. dn læs: otn.
ab. I Fig. 22, 25, 24. rhd læs: rhm.
de.
Tab. V Fig. 18. msph læs: Matrixcelle.
Auszug.
Die vorliegende Untersuchung behandelt die dånische Fauna
der acdlen und rhabdocålen Turbellarien; im ganzen werden 56
Årten erwåhnt, von welchen die mit ” bezeichneten in der dånischen
Fauna neu sind.
Die Arbeit zerfållt in drei Abschnitte: einen die frihere
dånische Turbellarienlitteratur behandelnden, einen biologisch-
faunistischen und einen systematisch-anatomischen. Im folgenden
findet man einen Auszug, der, was die biologischen Untersuchungen
betrifft, besonders ausfibhrlich ist; der systematisch-anatomische Teil
aber ist, da die deutsche Erklårung der Tafeln hoffentlich das Ver-
ståndnis etwas erleichtern wird, der Kirze wegen in den Auszug
nicht mit aufgenommen !").
I. Die dånische Turbellarienlitteratur.
Eine Revision ergab sich als durchaus notwendig, denn die
Erklårungen Graffs der darin behandelten Arten (und somit auch
das von der dånischen Fauna gegebene Bild) sind, wegen der vielen
neuen Formen, die seit 1882 beschrieben sind, bei weitem nicht
zeitgemåsz.
Pag. 17 findet sich eine Zusammenstellung der Formen, die
ich in den Arbeiten 0. F. Millers, O. Fabricius' und A. S
Ørsteds mit Sicherheit wiedererkannt zu haben glaube. Åls besonders
bemerkenswert hebe ich nur hervor, dasz Catenula lemnae. Dig.
ohne Zweifel schon von Fabricius (1820) gesehen und von ibm
als Planaria heteroclita beschrieben ist; der Name musz also in
Catenula heteroclita veråndert werden; ferner kann Planaria gulo.
") Um den Gebrauch der Arbeit zu erleichtern, bemerke ich, dasz alle
citierten Figuren mit f (fig.), die meinigen aber mit F (Fig.) bezeichnet
sind. Die Daten, die an den Fundorten hinzigefigt sind, bezeiehnen,
Wo nicht Foran: angegeben ist, die erste Exkursion eines jeden Jahres,
auf welcher die Art gefunden wurde.
154
Fabr. nicht mit Vortex truncatus synonymisch sein, da das Tier
vom erwåhnten Forscher als weisz beschrieben ist. (siehe Pag. 12).
Mit Ausnahme der 7'etracelis marmorosa sind alle in der
Zusammenstellung genannten Formen wiedergefunden.
II. Oecologische und chorologische Beobachtungen.
1) Die Erscheinung, Verbreitung und Verteilung
der Siszwasserformen.
Wenn man die umfangreiche Turbellarienlitteratur durchliest,
ist es. auffållig, dasz die Forscher in der fundamentalen Frage uber
den Zeitpunkt des Hauptauftretens der Siiszwasserrhabdocålen gar
nicht zusammenstimmen. Man findet hier zwei einander scharf
gegeniiber stehende Ansichten: Schmidt (1848), Graff (1882),
Braun (1885) und Zacharias (1892) stimmen darin iberein,
dasz sie die frihen Frihlingsmonate als Hauptsaison hervorheben,
wåhrend Fuhrmann (1894), Dorner (1902) und Luther (1904)
behaupten, dasz man in den Monaten des Hochsommers die meisten
Arten findet. Da die Frage von so vielen Forschern untersucht
ist, muszte man annehmen, dasz Beobachtungsfehler ausgeschlossen
seien, und dass die Nichtibereinstimmung eine natirliche Ursache
haben misse. Ich glaube, dasz meine Beobachtungen, durch die
Årtsverzeichnisse und Fundortsangaben der erwåhnten Forscher
ergånzt zu einem Aufschlusz fiihren, den, wie einfach er auch ist,
meines Wissens noch niemand gewahr geworden ist.
Die Erklårung ist ganz einfach: Es gibt zwei verschiedene
Faunen, eine Pfitzen- und eine Seefaun a.
Die Pfitzenfauna trifft man namentlich in kleinen Pfitzen,
Tiimpeln und Uberschwemmungen, die im Sommer versiegen; sie
kann aber auch (etwas spåter im Jahre) im innersten Teile der
litoralen Zone der konstanten Wasserbecken auftreten, die, wenn
sie nur einigermaszen geschiitzt liegt, ganz. den Charakter des
Timpels annimmt. j
Die Seefauna zieht klares, stagnierendes oder sachte flies-
zendes Wasser mit reicher Vegetation vor, findet sich also namentlich
am Ufer unserer Seen, sowie auch in Mooren und Teichen. Zur
Seefauna miissen auch die Formen gerechnet werden"), die sich
dem Leben in tiefem Wasser angepasst haben.
1) ren; scharf låszt sich naturlich die Grenze zwischen der See- und
Pfitzenfauna nicht ziehen, da die biologischen Faktoren, von
5 ngg AS ERBE DE NES SE m IDETE age NSSS SSD SDS ELERS FLE SS EAN GOES URE ESKE LE sg de ad dn are
rr gå gu Set nere te AGERER
RE SE RE er EST TE EL EDR en
SEE RESEN Låg
155
Die Pfitzenfåuna findet sich namentlich an Orten, wo dås
Schnee- oder Regenwasser sich im Frihling nur in so groszen
Mengen sammelt, dasz es im Laufe ungefåhr eines Monates nicht
verdampft; dies ist nåmlich die Zeit, die einer Pfitzenform zur
Entwickelung und zum Eierlegen notwendig ist. Pag. 20—21 habe
ich 7 Lokalitåten nebst ihrer Fauna, angefiihrt, um dadurch ein
Bild der Pfitzenfauna zu geben. Pag. 21 unten ist alles, was ich
hier zu Lande von Pfitzenformen gefunden habe, zusammengestellt.
Die wichtigste Ursache, dasz die Pfitzenfauna im Frihling friher
als die Seefauna auftritt, ist sicherlich darin zu suchen, dasz
das seichtere Wasser der Pfitzen schneller als das Wasser der
Seen erwårmt wird; diese Erwårmung beførdert nåmlich die Ent-
wickelung der Tiere, die z. B. fir Mes. Cracii mur 11—17 Tage
dauert.
Die Pfitzenformen haben alle die gemeinschaftliche Eigen-
timlichkkeit, dasz sie keine Subitaneier. produzieren; dieses låszt sich
verstehen, wenn man erinnert, dasz die Pfitzen gewåhnlich nur so
kurze Zeit existieren, dasz trotz der schnellen Entwickelung der
Tiere die gråszte Gefahr fir die Existenz vorhanden wåre, wenn
ein Versiegen eintråfe, wåhrend sie mit Subitaneiern, die eine
sølche Katastrophe nicht vertragen kånnen, gingen. Wahrscheinlich
auch deshalb sind die Rhabdocålen, welche sowohl Subitan- als.
auch Dauereier tragen, nur ganz ausnahmsweise in Pfitzen zu
finden; man findet sie dann und wann (in der Zeit von 5 Jahren
habe ich nur zwei Fålle beobachtet), aber nur in einem einzelnen
Sommer; das Versiegen trifft nåmlich gewdhnlich ein, bevor die
Bildung der Dauereier angefangen hat.
Wie ich eben erwåhnt habe, kann man dann und wann Pfitzen-
formen in unseren Teichen und Seen finden, wo sie dann, was die
Zeit ihrer Entstehung betrifft, den Arten der Seefauna folgen; der
Umstand, dasz man sie hier nur so selten findet, hångt wahrschein-
lich mit der kirzeren Lebenszeit zusammen, die sie sich durch
das en RE an das Pfitzenleben erworben haben; sie erfordern
welchen sie bedingt sind, zuweilen vermischt sein kånnen, z. B. an
den Seeufern, die allmåhlich in Tiimpel fun. die im Laufe des
Sommers, Wenn das Wasser schwindet, versiegen. Ferner wird sie
durch einzelne Formen, die iiberall in siszem Wasser gleich gut zu
gedeihen mamserde ein wenig ausgewischt. In Dånemark - dies
z BB Gyrator
156
nåmlich eine schnellere und intensivere Erwårmung des Wassers,
als ihnen in den Seen gegeben werden kann, um die volle Gråsze
und Fortpflanzungsfåhigkeit zu erreichen.
Die Seefauna kommt iberall in unseren konstanten Wasser-
becken vor. Pag. 24—26 sind 10 Lokalitåten mit ihrer Fauna
" angefihrt, um ihr Aussehen zu beleuchten. Es geht aus diesen
Artsverzeichnissen hervor, dasz die Seefauna an Gattungen und
Årten reicher ist, als die Fauna der Pfitzen; dasselbe betrifft auch
die Zahl der Individuen, und dies steht wieder damit in Verbindung,
dasz viele Arten auszer Dauereiern auch Subitaneier produzieren,
deren Brut schon in demselben Sommer fortpflanzungsfåhig ist.
Die spåtere Erscheinung der Seefauna beruht ohne Zweifel
blosz auf der langsameren Erwårmung des Wassers in den Seen;
dies beweist in schåner Weise die Fauna der Sphagnumpolster.
In den groszen, von Wasser durchtrånkten Sphagnumpolstern,
die in vielen dånischen Mooren vorkommen, trifft man eine ganze
Reihe von Rhabdocålen; sie erscheinen immer im Friihling friher
als dieselben Arten aus anderen Lokalitåten. Wenn man die
Temperatur des Wassers inner- und auszerhalb der Sphagnumpolster
untersucht, zeigt sich, dasz sie an ersterem Orte viel håher ist als
an letzterem”).
In der ,,Bdllemose", in der Umgebung Kopenhagens, beobachtete
ich z. B. einen Tag im April beziehungsweise 239 C. und 10? C.;
gleichzeitig wurden im Wasser mit der hohen Temperatur Sten.
leucops in lebhafter Teilung, Vortex pictus, Castrella serotina und
Typhloplana viridata alle geschlechtsreif gefunden, wåhrend sie
in anderen Lokalitåten noch nicht zu finden waren. Das angefihrte
Beispiel zeigt deutlich, dasz nur Mangel an Wårme die Seefauna
hindert, sich eben so frih wie die Arten der Pfiitzenfauna zu
entwickeln.
Wie erwåhnt, wird die Unterscheidung der zwei Faunen durch
die Litteratur durchaus beståtigt; es zeigt sich nåmlich, dasz
Sehmidt und Braun gråsztenteils die Pfitzenfauna untersucht
haben, wåhrend die Arten der Seefauna an Fuhrmann, Volz,
Dorner und Luther ihre Bearbeiter gefunden haben.
Das Artsverzeichnis Brauns enthålt zum Beispiel 42 Rhab-
docdlen; fir 23 derselben ist die Lokalitåtsangabe Graben und
1) Dies wurde zuerst von Kerner beobachtet. (Lampert 1899. ref.)
ie
: ;
;
É
|
.
157
Timpel, die Zeit der Erscheinung Mårz—Juni; die ibrigen 19
kommen in Teichen, Båchen und Seen im Juni—September vor.
Die Angaben Fuhrmanns sind, was die Daten der Erschei-
nung betrifft, so mangelhaft, dasz eine Aufstellung, wie ich sie von
den Arten Brauns unternommen habe, nicht durchzufihren ist;
es zeigt sich jedoch, dasz Fuhrmann nur 5 von den 23 Pfitzen-
formen Brauns gefunden hat; die ibrigen 29 Arten in seiner
Arbeit stammen aus konstanten Wasserbecken.
Es ist ganz besonders zu bedauern, dasz es auch bei Dorner
an Angaben der Erscheinung der einzelnen Arten fehlt. Dieser
Forscher hat nåmlich ein Schema mit Angabe, wie viele Arten er
in jedem Monate gefunden hat, aufgestellt, und infolgedessen liegt
das Maximum im Juli— August; zugleich teilt D. mit, dasz alle
verschiedenen Lokalitåten untersucht sind. Es scheint nun vielleicht,
als ob diese Angaben meine Theorie ganz vernichten, aber genau
besehen trågt das Schema nichts zur Beleuchtung der vorliegenden
Frage bei; man erfåhrt nåmlich nicht, wie viele Exkursionen der
Verfasser in jedem Monate unternommen hat, und die Anzahl der
Exkursionen bestimmt doch ohne Zweifel die Artszahl. Die Arten
Dorners gehåren jedenfalls gråsztenteils zu den Seeformen.
Der Anschlusz Luthers an Fuhrmann und Dorner liefert
auch einen freilich nur negativen Beweis der Richtigkeit meiner
Theorie; es zeigt sich nåmlich, dasz es ihm, Mes. Cracii. aus-
Senommen, an allen den Pfuitzenformen, die zu den Mesostomiden
gehåren, fehlt.
Auszer der Frage iber die Erscheinung der Arten kommen
noch einzelne Bemerkungen iber die Verbreitung derselben vor;
Wåhrend sie in Pfiitzen und Teichen mit reicher Vegetation ungefåhr
gleichmåszig verteilt sind, sieht man in gråszeren Seen oft eine
schårfere Abgrenzung (siehe nåher Pag. 27); die gleichmåszige
" Auswanderung der Arten der Litoralzone, welche Du Plessis in
den Seen der Schweiz nachgewiesen hat, liesz sich bei uns nicht
nachweisen.
Als Schlusz des Kapitels wird eine einzelne Beobachtung in
Betreff der Fåhigkeit der Pfiitzenformen, den Temperaturschwankungen
"Zu widerstehen, mitgeteilt; es stellte sich heraus, dasz geschlechts-
reife Individuen mit Dauereiern bei weitem gegen Abkihlung nicht
80 widerstandsfåhig sind als junge, noch nicht geschlechtsreife
Individuen derselben Art.
158
2) Subitan- und Dauereier.
Das Vorkommen der zwei Eierformen steht mit den zwei
Faunen, die ich eben erwåihnt habe, in enger Verbindung, da die
Subitaneier als eine Folge der fir gewisse Arten der Seefaunå
charakteristischen Anpassungseigentiimlichkeit zu betrachten sind.
Die eingehenden Untersuchungen, die Bresslau vor kurzem vor-
gelegt hat, findet man Pag. 32 referiert. Ich habe ein påar
Bemerkungen hinzuzufigen.
Die Regel Bresslaus — die Entwickelung der Subitaneier
nur nach Selbstbefruchtung — gilt nicht, was die Mes. lingua var.
lacustris betrifft, die ich in dieser Beziehung genau untersucht
habe; die Paarung fiel nåmlich fir eine grosze Zahl von Individuen
mit dem Anfang der Subitaneierbildung zusammen.
Wåhrend die Tiere, die den Dauereijern entstammen, erst
Subitan- dann Dauereier bilden, produzieren die Sommertiere, die
sich aus den Subitaneiern entwickeln, keine solchen, aber, wenn sie
. Geschlechtsreife erlangt haben, sogleich Dauereier. Die Erklårung
Bresslaus ist Pag. 83 citiert: ,,Anderseits erscheint es u. s. w.";
vor; hålt man aber die Temperatur des Seewassers fir den ent-
scheidenden Faktor, wird die Erklårung viel einfacher. Die håhere
emperatur, die im Sommer vorkommt, wenn die Subitaneier ent-
wickelt sind, befårdert ganz einfach das Wachstum der Geschlechts-
organe, und die Eier werden dann normale Dauereier; man musz
sich ja erinnern, dasz der Unterschied eigentlich nur in gråszerem
Dotterinhalt und dickerer Schale besteht.
3) Die vertikale Verbreitung der Salzwasserformen.
Von der bahnbrechenden Arbeit Ørsteds (,,De regionibus
marinis" 1844) musz man bis zum Jahr 1883 vorruicken, um
genaue Angaben iber die vertikale Verbreitung der rhabdocdlen
Turbellarien zu finden; in diesem Jahre erschien die Untersuchung
Gambles iber die Verhåltnisse am englischen Meeresufer. Der
Verfasser liefert hier eine Zoneneinteilung, im wesentlichen von den
159
Gezeiten abhångig (siehe Pag. 36. Anm. 2). Diese Zoneneinteilung
låszt sich aber bei uns gar nicht anwenden, da Ebbe und Flut
bei uns nur eine ganz unbedeutende Rolle spielen und keine Zonen-
einteilung veranlassen kånnen, in welchen eine gråszere Widerstands-
fåhigkeit gegen Erwårmung und Austrocknung als Existenzbedingung
erfordert werden miszte; deshalb sind die Arten, jedenfalls in
geringeren Tiefen, ziemlich gleichmåszig verteilt; nur die Tiefen-
kurve ihrer Verbreitung ist etwas verschieden.
Ich hebe hier nur ein paar einzelne Beispiele hervor: Conv.
convoluta folgt der Zosterazone, in welcher sie, sowohl was Gråsze
als was Individuenzahl betrifft, am stårksten zur Entwickelung
kommt, bis an die unterste Grenze derselben (3—4,5 Faden). In
tieferem Wasser (7—8 Faden) wurden gefunden: AZ. alba und
Macr. helgolandicus, und endlich (12—14 Faden) Conv. JFlavibacillum
und Promes. marmoratum. Noch tiefer (20—22 Faden), wo die
Vegetation aufgehårt hat, fand ich eine Vorticeros sp., aber weder
rhabdocdle noch acåle Turbellarien.
30.—8.—05.
ER ES EEN SEE Te MARET
Sciaphila nana Bl.
Et Bidrag til Støvvejens Udvikling hos Triuridaceerne.
[Hertil Tab. VI.]
Af
V. A. Poulsen.
(Meddelt i Mødet i bot. Foren. d. 7de Maj 1904.)
En af de Opgaver, jeg havde "sat. mig under mit Studieophold
i Buitenzorg påa Java i Vinteren 1894—95, var Indsamling af
Studiemateriale af og om muligt blomsterbiologiske Iagttagelser . af
klorofylløse Muldjordssaprofyter; . ogsaa. udyiklingshistoriske. Studier
vilde over flere af disse, der næsten slet ikke ere undersøgte i saa
Henseende, være ønskelige, saa meget mere som vi, trods -tidligere
Forskeres, f. Ex. Johows!), Beccaris?), Uless) og mine. egne")
Arbejder, endnu savne Oplysning. om mange vigtige Punkter i disse
Saa interessante Væxters Naturhistorie. Ved de større, systematiske,
monografiske Behandlinger af Beccari (1. c.) og K. Schumann”)
have vi nu faaet en god Oversigt over og Beskrivelser af de hidtil
kendte Arter af Familien Triuridaceae, hvis morfologiske og
anatomiske Forhold nu ere ganske godt kendte; dens Ægudvikling,
Støvdannelse,. Kimsæk- og Kimudvikling ere imidlertid ukendte, og
en SEE ØR
sod Se chlorophyllfreien Humuspflanzen ect. [Pringsheims Jahrb., XX;
ag. 475
2) Maleskg Be. III, £ 1889.
") Beridlibb 4: deutschen bot. Ges., Bd. 18, 1900; pag. 254: [Triuris
cenoidesl.
my!
" Vidensk. Medd. fra den nat. Foren., 1886, pag. 162. Botanisk Tidsskr.,
Bd. XVII, 1890; 93.
%) Flora Brasiliensis, Vol. III, pars 3, 1894.
Vidensk. Meddel. fra den natur. Foren. 1906. 11
162
af Blomstens Ontogeni foreligger der kun en Undersøgelse af Han-
blomstens Udvikling hos Triuris af Baillon!), der mærkelig nok
ikke angiver hvilken Art, han har undersøgt; det kan tilføjes, at
denne Udviklingshistorie ikke frembød noget som helst mærkeligt.
I efterfølgende Linjer skal jeg forelægge mine Undersøgelser over
Støvvejens Udvikling og Morfologi hos en anden Triuridacé samt
knytte nogle Bemærkninger om dens Blomsterbiologi dertil.
Den af mig undersøgte Triuridacé har jeg bestemt til Sciaphila
nana Bl.; det er den samme Plante, som Janse?) har omtalt
under Navn af Sec. tenella; hans saa vel som mit Materiale er
indsamlet af mig paa et Par Exkursjoner til Voxesteder i Buiten-
zorgs Omegn, særlig i Kampong Tjomas, hvor Arten voxede i Muld-
jord under et tæt Dække af nedfaldne Bambusa-Blade: Landsbyens
palmedækkede Hytter vare omgivne af en hel Lund af kæmpestore
Bambusaceer med enkelte Duriantræer imellem, og Jordbunden
mellem Husene og Bambusagrupperne frembragte Tacca palmata,
Caladier, Pothomorphe subpeltata 0. a.%) Sciaphilaӎn danner ved sin
Lidenhed og saare skjulte Tilværelse en stærk Modsætning til de
nævnte, store Urter, og kun den ledsagende, meget skarpsynede
Malajs Kendskab til Planter og Voxestederne skylder jeg, at jeg
kunde skaffe mig saa rigeligt Materiale.
Artens Anatomi skal jeg her ikke komme ind paa; den afviger
ikke fra den Skildring, jeg tidligere har givet af Sc. caudata fra
Brasilien, kun at Sc. nana er langt spinklere.
Hanblomsternes og Støvdragernes Udvikling frembyder ikke
nævneværdige Ejendommeligheder og vil blive forbigaaet her; der-
imod har Bygningen og Udviklingen af Hunblomstens apokarpe
Støvvej vist sig saa ejendommelig, at en mee ikke synes mig
overflødig.
5) Bulletin mensuel de Soc. Linnéene de Paris, No. 132; 1892, p. 1049.
?) Les endophytes radicaux de quelques løites Javanaises [Annales du
jardin de Buitenzorg, Vol. XIV, 18961.
.) Cfr. Massarts Skildring af Vagetitionan i Buitenzorg og nærmes'
Omegn: Un botaniste en Malaisie (Bull. de la soc. Roy. de bot. år
Belgique, t. XXXIV, 1895; p- 151).
;
,
.
163
Blomsterne ere samlede i Spidsen af de svagt grenede eller
ugrenede,. med skælformede Lavblade sparsomt besatte, glatte,
trinde, blege Stængler i centripetale Stande bestaaende øverst af
3—5 Hanblomster, underneden hvilke et lignende eller lidt ringere
Antal Hunblomster, som i aaben Tilstand ere tre å fire Millimetre
i Diameter, befinde sig.
I de yngste af mig undersøgte Hunblomster var Perigonet
forlængst færdig dannet, medens Blomsteraxens lavt kuppelformede
Spids endnu ikke var dækket af Karpelanlæg; rudimentære Støv-
dragere har jeg ikke fundet. Frugtbladene anlægges ligesom hos
Ranunculus og Myosurus i Skruelinie, medens Perigonbladene
danne to tretallige, alternerende Kranse. Ved Delinger i Periblem-
lagene skydes Karpelanlægets Spids frem, ganske som vi se det
andre Steder, og det antager snart Form af en tyk, buttet Ske-
spids, idet det krummer sig noget opad og udhules; Ventraldelen
skyder sig frem lidt senere; den repræsenterer den af tyske
Organogenetikere saakaldte ,,Saal", og Længdesnittet gennem dette
Udviklingstrin frembyder (Tab. VI Fig. 11) en vis Lighed med
Anlæget af en med sit Støtteblad noget sammenvoxen Axelknop.
Den videre Udvikling forløber nu paa den Maade, at Frugtbladets
Dorsalspids (a i Fig. 11) båjer sig mere og mere ind over Saalen,
hvis øverste Del lidt efter lidt bliver til Æganlæget; i Stedet for
at voxe lige ud eller op,- krummer Spidsen sig tværtimod nedad og
voxer ned tæt langs Ryggen af det efterhaanden sig mere og mere
udviklende Æg (Figg. 13, 15, 16, 17, 18). Naar Dorsalspidsen
(a i de nævnte Figurer) har naaet næsten helt ned til Æganlæggets
Basis, begynde Saalens Epidermisceller at voxe noget ud, saa at
der dannes et lidet, papilløst. hælformet Fremspring (6 i Figg. 12,
13, 16, 18); naar Frugtbladsspidsen har naaet dette, stanser dens
Væxt, men den voxer ikke sammen med Saalen; der vedbliver at
være, selv i den helt udviklede Støvvej, en snæver Aabning ind i
Frugtknudehulheden, og meget ofte blive de Celler, der indramme
denne Munding, temmelig papilløse, saa at de uvilkaarlig kunne
minde om et basalt, noget rudimentært Støvfang (Figg. 2 a, b og 6);
ir
164
saavel optiske Længdesnit af udvoxne Støvveje, der vare klarede
i Klornatron, som Mikrotomsnit gennem Medianplanen vise altid ved
nåjagtigt Eftersyn denne aabne, om end meget snævre Kanal ind i
Frugtknudehulheden (Figg. 3, 4 og 5 samt 7 og 8 (af Triuris)),
der i dette Stadium komplet: udfyldes af Ægget. Den helt udviklede
Støvvej bærer jo, som bekendt og tidt beskrevet, en ,,Griffel", der
hos denne Art er laterål,| medens den hos flere andre er stærkt
gynobasisk.. Den er her stærkt papilløs, d. v. s., den udgår (i det
mindste tilsyneladende) et relativt stort Støvfang næsten lige til sin
. Grund (Figg. 1,'2-og 10). Den frembyder ikke nogen Griffel-
kanal og er lige saa lidt i Besiddelse af noget ledende Cellevæv,
ligesom det ogsaa kan anføres, at der heller ikke i Frugtknude-
hulheden findes papilløst Overfladevæv, der kunde tjene til at lede
Pollenrørene ned til Ægmunden. Denne ,,Griffel" er, som det
fremgaar af den nys skildrede Udviklingshistorie, ikke dannet af
Frugtbladets organiske Spids, i det mindste ikke saaledes, som vi se
Griffeldannelsen foregaa hos'de fleste. angiosperme Planter." Den
opstaar som en Nydanuelse, en emergensagtig Tap, paa Frugtbladets
dorsale- Yderside: lidt ovenfor Karpellets egentlige Spids; påa et
Stadium, som fremstillet i Længdesnit i Fig. 13 [der set forfra er
afbildet i Fig. 14], er ,,Griffelen" 'endmu ikke anlagt, medens
Ægget allerede; har anlagt sim Kimsæk. Fig. 16 og endnu mere
Fig. 15 viser Griffelanlæggets Begyndelse ;. Frugtbladspidsen antager
en ejendommelig, affladet Form, og medens nu den egenlige Spids
voxer: nedad mod Saalen, udarbejdes. (cfr. Figg. 17 og 18) Griffelen
stedse mere som en i Begyndelsen ganske horizontal, senere mere
og mere opadrettet, trind Tap; et Længdesnit af en saadan, noget
ældre end i Fig. 17 ses i sd 19. Lidt senere anlægges den meget
spinkle, kun af faa Skr 4 =2 u
]
, mediane Ledningsstræng,
som kun naar op i Håjde med Æggets Chalazaregion. Den endelige Form
af den hele Støvvej ses i Længdesnit i Fig. 2, hvor det tillige kan
iagttages, at Griffelens Epidermis hos denne" Sciaphila-Art omsider
voxer ud til talrige Papiller [efr. ogsaa Fig. 10]. Et Par Gange
har jeg mellem 'de mange af mig undersøgte Støvveje truffet en
165
saadan, som ikke besad ,,Griffelen" ; alle de andre i Blomsten vare
udstyrede dermed, og vedkommende Støvvejs Æg var ogsaa saa vidt
udviklet, at ,,Griffelen" burde have været der. Dette forekommer
mig at være et Tegn paa dens appendikulære Natur.
Den nys skildrede ,,Griffel"-Udvikling er, som ovenfor bemærket,
afvigende i det mindste fra den sædvanlig forekommende. Hvad
enten vi særlig betragte den eenbladede, eenrummede, eenæggede
[den monokarpellære, uniovulate] Støvvej eller den flerbladede, vil
det for den almindelige morfologiske Opfattelse, saaledes som den
kommer til Orde i de sædvanlig anvendte Haand- og Lærebøger,
være den øverste, smallere Del af Frugtbladet, der danner Griflen;
i alle unge Grifler er der en, ganske vist ofte kun snæver, Griffel-
kanal, som udgåres af Rummet mellem de sammenbåøjede eller
Sammenvoxende Frugtbladflader, og Cellevævet her uddannes til det
ledende Cellevæv, der kan være mere eller mindre løst, men dog
altid rigt paa Intercellularrum, som ere mere eller mindre luft-
eller slimfyldte, Støvfanget defineres som bekendt som den (i
Regelen papilløse eller haarede, ofte slimede) støvopfangende Spids
eller Flade af Griffelen (hvor en saadan er tilstede; ellers af Frugt-
knudens øverste Del); Linné siger"): ,,Stigma est apéx Germinis
roridus"; Goebel?) skriver: ,,Beim monomeren Fruchtknoten bildet
der obere samenlose Theil des Fruchtknotens den Griffel, dessen
Ende als Nårbe ausgebildet ist"; fremdeles: ,,Beim polymeren
Fruchtknoten kommt der Griffel durch Verlångerung des oberen,
nicht mit. Samenknospen versehenen” Theiles . des . Fruchtknoten-
bechers zu-Stande"'; et andet Sted 8) siger han (nemlig om Owzalis)
»Die -Narben. werden gebildet durch den oberen, nach innen .ein-
gebogenen Theil jedes Fruchtblattes". Behrens?) siger: ,,Der
Fe
) uallenepke botaniea, ed. IL, 1763,
Vergl. Entwiskolangsgerchichfo der ADS [Schenks Handb.,
Bi DE | i.
3) Die in hallen Bliithen und die Anpassungstheorien [Biolog. Central-
blatt, Bd. 24; 1904, pag. 745].
1) Unters. iber den anat. Bau d. Griffels u. d. Narbe [Dissertation,
Gottingen, 1875, p. 8].
166
einfachste Fall der Griffelbildung findet sich bei monomeren Frucht-
knoten, wo der Griffel gebildet wird aus der iber den Loculartheil
des Carpells verlångerten, an den Råndern involuten oder zusammen-
gewachsenen Spitze des Fruchtblattes, dergestalt, dass in seinem
imneren Raume entweder eine hohle Rinne oder eine vollståndig
geschlossene Råhre (Canal) gebildet wird. (Ranunculaceen)". Sachs!)
siger: ,,Obgleich der Stylus aus dem Scheitel des jungen Carpells
entsteht"; Engler?) skriver: ,,Der oberste,. die Spitze des Frb.
einnehmende, mit kleinen, papillenformigen Zellen besetzte, håufig
eine siisze oder klebrige Fliissigkeit aussondernde Teil ist die Narbe
(Stigma), der darunter befindliche, fadenfårmige der Griffel (Stylus);"
det vil føre for vidt at anføre flere Citater; det anførte viser den
almindelige Opfattelse af Griffelens morfologiske Natur: den er en
Frugtbladspids.
Denne Opfattelse gåres ogsaa gældende i alle ældre Lære- og
Haandbøger lige fra St. Hilaires Morphologie végétale (1841,
p. 519) til senere Tiders, saasom Duchartres, Grays,
Reinkes 0. a.
I Misdannelsestilfælde se vi ligeledes, at Griffel og Støvfang
udgåre Spidsen af det omdannede Frugtblad [efr.. Delphinium-
antholyser hos CramerZ)]; men dette fremgaar ogsaa med største
Tydelighed af en Mængde forskellige, udviklingshistoriske Skildringer,
saa vel af apocarpe som af syn- og paracarpe Støvveje. Et meget
rigt: Udvalg af Figurer fremfører saaledes Payer?) for os [cfr.
tab. 61, figg. 14, 16, 17, 19 (Ficus Carica); figg. 30—36
(Cannabis); tab. 90, figg. 7, 8, 10, 13 (CAloranthus); tab. 100,
figg. 10—18 (Geum); tab. 103, figg. 23, 45—48 (Poterium);
"tab. 52, figg. 27, 28, 30, 32, 34 (Epimedium) 0. m. a.]; Bornet?),
som har undersøgt Phucagrostis [tab. 9, figg. 8, 11, 15, 201,
7) Die natirl. Pfianzenfamilien, Bd. II, Abth. 1; p- 156:
" ) Bildungsabweichungen, I; 1864; f. ex. tab. X, figg. 8 og 9.
") Organogénie de la fleur, 1857.
5) Annales des sc. nat., Viéme série, vol. I; 1864.
167
Schmitz"), som har studeret Piperaceerne [tab. II, figg. 9 og 10
(af Peperomia)], Hieronymus?) [cfr. hans tab. IV, fig. 38 (af
Brizula) og 43 (Alepyrum)], Magnus?) [Najas, tab. II, figg. 3—61,
Rendle") [Najas, tab. 39, figg. 1—4], Campbell [Najas og
Zanichellia &), cfr. tab. II, figg. 37 og 40, tab. IV., figg. 96, 99,
103 sammenholdte med tab. V, fig. 104; Lilaea&), tab. I, fig. 4,
tab. II, fig. 25], Baillon”) [Nelumbo, tab. III, figg. 83—161,
Strasburger&) [Ceratophyllum, tab. IX, figg. 4, 6, 7, 15 31,
Buchenau?) [A/isma og Butomus, cfr. tab. IX, figg. 6, 8 og 1071,
— hos alle disse Forfattere og flere til vil man finde, at Griffelen
dannes, som nævnt. Man kunde hertil fåje Payers Figurer af
Ranunculus [tab. 57, figg. 10—15], som ere gengivne hos
Luerssen!%), dersom disse vare rigtige; men her komme vi til
et for vore sammenlignende Studier over Sciaphila meget vigtigt
og interessant Punkt: der findes andre Forfattere, der have under-
søgt Ranunculus (og andre af samme Famlilie), og som gengive
Frugtknudeudviklingen noget anderledes, omtrent som jeg ovenfor
har skildret Sciaphila. [Jeg har selv undersøgt Ranunculus
lanuginosus og trachycarpus og fundet de nedenstaaende Forfatteres
Angivelser korrekte; Payers Figurer kan jeg ikke godkende].
Her maa for det første Goebel!") omtales; det fremgaar af hans
Figur, at han rigtig har iagttaget Udviklingen hos Ranunculus,
se
Hansteins botan. Abhandl., Bd. II, 1872.
7) Beitr. zur Kenntniss de Centrolepidaceen [Abhdl. d. naturf. Ges. zu
Halle, Bd. XII, 18731.
3) Beitr. zur Kenntniss der Gattung Najas, Berlin 1870.
:) Transactions of the Linn. Soc., 2 Ser., vol. V, 1899. i
5) Morphol. Study of Najas and Zanichellia [Proceed. of the California
Acad. science, 34 ser,, Vol. I, 1897].
$) Development of the flower and embryo of Lilaea sub. [Ann. of Bot.,
vol. 12, 1898 (Griffelkanalen er her tydelig paa yngre Stadier; senere
oblitererer den ganske)].
7) Adansonia,-: vol. ;
S) Pringsheims Jahrb., Bd. 37, 1902.
?) Flora, 1857; p:-241.
79) Medicin.-pharm. Botanik, Bd. II, p. 167
11) Schenks Handbuch, Bd. III, 1, pag. 310, fig. 66, 4.
168
men han har blot ikke bemærket og omtaler som Følge heraf heller
ikke den ejendommelige Griffeldannelse. Arthur Meyer!) kan
dernæst anføres; han har givet Ranunculus-Støvvejens Ontogenese
i sin store, farmakognostiske Lærebog, hvor man ganske vist ikke
skulde finde paa at søge sligt, og af hvilken Grund hans Frem-
stilling synes at være undgaaet senere Forskereg Opmærksomhed ;
herved har han baade opdaget, at Griffelen er en Nydannelse, som
ikke udgøres af Frugtbladets Spids, samt at der hos Ranunculus,
ligesom vi saa hos Sciaphila, bliver en lille Aabning tilbage mellem
Karpelspidsen og Saalen; denne Aabning kalder han ,,Fachmiindung",
og han finder en ganske lignende hos Malva og Foeniculum. Paa
udviklede Støvveje er denne »Fachmiindung'" "aldeles sammenklemt
og næsten ikke til at opdage. Som den tredje Forfatter, der hos
Ranunculaceer har iagttaget det Samme, som jeg hos Sciaphila,
maa, nævnes Lonay?); han kender ikke A. Meyers Studier, men
kommer ved sine egne Undersøgelser ganske uafhængig af ham til
det samme Resultat; han har særlig studeret Ovariets' Udvikling
hos. Ranunculus -arvensis og Thalietrum Flavum. [efr. Tab. I, figg.
log 2; tab. II, fig. 17; forøvrigt se hans. tab. Vi sfig-07 13; dab AVL
fig. 235; tab. XVII, fg. 264]; den lille, sammenklemte ,,Fach-
miindung" betegner han med den Baillonske Benævnelse ,,Akropyle",
et: Udtryk?), som. ikke synes kendt i den nyere Morfologi, men
og: Passiflora; hos" Arter af denne sidste Slægt er Akropylen ofte
Papilløs som et Støvfang, ja han har endog set Pollenkorn afsatte der,
Som spirede; ,,ayant un jour vu un pied de Passiflora eoerulea tout
fru;
at Pollen ur lø: sommat HR qvalke )Sbt lb NLP entrdln its dda lb.
TI paråit que cette Ppratique est connue'de longtemps des jardiniers ..."
169
som jeg her vil anvende om den homologe Aabning hos
Sciaphila og Triuris, En saadan sammenklemt Akropyle kendes
nu ogsaa enkelte andre Steder. Udviklingen af Frugtbladet hos
Malva, Althaea 0. a. Malvaceer med lignende Frugt er ogsaa
studeret af A. Meyer!); han finder, at Æggene anlægges af-
vexlende med Griflerne, idet Karpelmedianerne ligge imellem
disse; disse Midtpartier, altsaa de egentlige Frugtbladsspidser, voxe
»iiber die Samenknospénanlagen hiniber, so dass nur kleine
Kanålchen oberhalb der Samenknospenanlagen erhalten bleiben.”
" Hvorvidt dette nu er rigtigt, maa fornyede Undersøgelser afgåre;
Sehaeffer?) finder, at de ovenover Saalen (hvorfra Ægget dannes)
sig sammensluttende Frugtbladrande danne Griflen, men mellem
disse Randes nedre Del og Saalen selv bliver der en lille Pore;
den er ikke opfattet som »Fachmiindung" eller Akropyle; men
findes rigtig afbildet paa hans tab. IV, fig. 4 a; hverken Baillons
eller Meyers Arbejder ere ham bekendte. Endelig kan det bemærkes,
[cfr. hans tab. 3, figg. 7, 12 og 13]. Dette mærkelige Forhold for-
tjener fornyet Undersøgelse; PE nævnes i Baillons Histoire ma muEni
vol. VIII (1886), p. 471, Anm., samt i Slægtsdiagnosen (,,Germ
apice perforatum circaque tdr plus minus dite eler an men
omtales ikke hos Engler & Prantl; hos Thury (Organogénie florale
des Passifl., i Bull. de 'THerbier Bolusar vol. 5, 1897, pag. 501) afbildes
og nævnes Hullet foroven i den endnu unge Frugtknude, men om
nogen persisterende bes tales ikke, og Forf. kender aabenbart
ikke ven Arbejde [cfr. hans fig. 10d paa tab. XX]. I Botan.
Centralblatt, XXI, gg pag. 191, findes et kort Referat af Baillons
"meg: i gt. Petersburg; heri omtales Plantago Coronopus som
havende en meget aaben ,,Griffelkanal'; dette nævner Baillon end ikke
i sit citerede Arbejde, og Referatet af Passiflora-Undersøgelserne er
sikkert galt, ti her tales:om en aaben Griffelkanal (der er tre Grifler),
men Akropylen nævnes ikke, ligesaa lidt som- det aber, Støvfang.
Baillons Arbejde synes i. det hele taget at være temmelig upaaagtet;
PaulKnuth o.a., der have beskæftiget sig med De rede
hos Passionsblomsterne, omtale det heller ikke. Lige saa ubemærket
er Forholdet forblevet for Polygonaceernes Vedkommende; det nævnes
ingen Steder i. Beskrivelserne, til trods for at det er lykkedes Baillon
at danne Rheum-Bastarder ved akropylær Krydsbestøvning efter bort-
Opererede Grifler! i
1). Wiss. Drogenkunde, II, pag. 246 f.
ny Flora, 1890, p. 63.
170
at vi muligvis hos Triglochin finde en lignende Griffeldannelse som
hos Sciaphila at dåmme efter Figurer hos Hill!),. samt hos Cyno-
crambe, over hvis mærkelige Blomsterudvikling vi have et lille
Studie af Balicka-Iwanowska?), hvis Figurer dog ere for småa
og ufuldstændige og ikke give de histologiske Détails.
I den udviklede Blomst af Sciaphila nana er Griffelen en
(som det fremgaar af figg. 1, 2 og 10) noget sidestillet, relativt
tyk, cylindrisk Dannelse, hvis Epidermis i sin stårste Udstrækning
voxer ud til klare Papiller; disse ere, som alle Støvvejens Celler,
fyldte med Plasma og temmelig store Cellekærner. Et ledende
Cellevæv findes ikke lige saa lidt som Intercellularrum. [cfr. fig. 97,
og det følger af ovenstaaende Udviklingshistorie, at en Griffelkanal
heller ikke forekommer. Ledende Cellevæv samt den løse Sammen-
hæng af Cellerne i Støvfangets Flade. ere imidlertid karakteristiske
Ejendommeligheder for virkelige Grifler; Griffelkanal kan derimod
mangle, om den end vel næsten altid findes i det mindste antydnings-
vis i Anlægget. Mine egne Studier over mange Grifler have vist
mig det ledende Cellevæv overalt, og dets Tilstedeværelse er ogsaa
fastslaaet ved Reinkes3), Capus's?), Dalmers?), Behrens's?)
0. a. Undersøgelser, bl. a. Albaneses”) for ikke at nævne ad-
skillige ældre Forfattere. Hvorvidt Støvfangets Papiller ere klæbrige
paa den levende Sciaphila-Blomst, kan jeg ikke med Bestemthed
angive; men da jeg i sin Tid indsamlede disse spæde Planter fore-
kom det mig netop, at »Støvfangene" vare tårre. Der er dernæst
paafaldende, at der aldrig fandtes Støvkorn fasthæftede til Papillerne ;
") Structure and development of Trigl. marit., [Annals of Botany, Vol. 14,
1900; tab. VII, især fig. 2
?) Zur mg dn des Thelygonuin Cynocrambe [Flora 1897, pag. 364;
især fig. 8, 6, 8, 10],
” Gattinger Nachrichten, 1874, p. 467.
") Anatomie du tissu conducteur [Ann. des sc. nat., VIiéme sér., Vol. VII;
18791.
") Jenaische Zeitschr. mi Naturwiss., Bd. XIV, 1880.
£) Griffel u, Narbe, 1.
7) Endotropismus d. Flleike bei-Sibbaldia procumbens [Sitzungs"
berichte d. Wi iener-Akad., Bd. CXIII, Abth. 1; 1904, p. 653).
EY I
"jeg har i den Henseende undersøgt et meget stort Antal Blomster
i de Stadier, hvor en Bestøvning maatte finde Sted, og om end
hist og her et enkelt Pollenkorn var at finde i Vinklerne mellem
Papillerne, låa de dog ganske løse, saa at de let faldt af, og ingen-
sinde har jeg set dem spire. Hos talrige andre Planter er det
netop et Tegn paa, at Støvet har spiret, at det ved det ind-
trængende Støvrør er fasthæftet til den stigmatøse Overflade. Jeg
kan her passende minde om, at Forholdet er et ganske lignende
hos Taraxacum, om hvilken vi i gennem Raunkiærs!) smukke
Undersøgelser vide, at den er parthenogenetisk; jeg har netop for
at prøve, om Støvkornene hos denne Plante aldrig spirede, for et
Par Aar siden undersøgt en to- trehundrede fra forskellige Voxe-
steder stammende Kurve med Hensyn til Støvkornenes Fasthængen
ved Støvfangene, men aldrig nogensinde fundet Støvrørsdannelse,
selv om Griffelgrenene vare nok saa overpudrede; derimod kan man
ikke tage én Griffelgren af f. Ex. Crocus, Malva, Althaea, Agro-
stemma, Datura 0. a. uden med Lethed at kunne konstatere
Pollenets Fastsidden paa Grund af Støvrørsdannelsen. Det er
dernæst værd at betragte ,,Griffel"-Dannelsen hos andre Sciaphila-
Arter; S. crinita Becc. og Andajensis Becc. have meget lange,
tynde Grifler uden Spor af Papiller?”); de samme glatte Grifler
finde vi hos S. caudata V. A. P.Z) og hos Triuris hyalina og
brevistilis Schumann-). Her kunne Støvkornene næppe hænge
påa, saa meget mere, som de er glatte og uden Oliedraaber ud-
vendig. Hos &. major Becc. og sumatrana Becc.%) samt hos
" Soridium Spruceanum?) ere de stærkt gynobasiske Grifler særdeles
korte, såa korte, at de endog ikké rage op over Frugtknuderne og
saaledes aldeles ikke frembyde sig for Støvet. Dette kunde nu
1) Kimdannelse uden Befrugtning hos Mælkebøtte (Taraxacum) [Botanisk
Tidsskrift, Bd. 25; 1903, p. 109].
?) Malesia,
7) Vidensk. Meddel. fra naturh. Forening,
:) Flora Rehkds: 1. e., tab. 117, figg. m og UI.
Res
Le ma 116, tø L
172
tænkes at falde ned imellem Støvvejene og for Sc.. nanas og
lignende Arters Vedkommende at spire paa Akropylen; der er hertil
kun at sige, at jeg aldrig har truffet. Støvkornene dernede, og
Akropylerne. ere ogsaa ganske skjulte, eftersom Frugtknuderne i
fuldt udviklet Tilstand ikke lade noget Rum imellem sig. Jeg maa
saaledes efter alt det foregaaende formode, at Sciaphila nana og i
det mindste nogle andre Triuridaceer ikke blive bestøvede.
Om Blomstens Biologi er hidtil lidet eller intet oplyst"),
og det var med nogen Spænding, at jeg paa et Par Exkursgsjoner
til den her omhandlede Sciaphila-Arts Voxested søgte at erfare
noget om Bestøvningen. Om end muligvis. flere af de fodhåje. eller
højere Arter kunne tænkes at være anemofile, kan dette ikke gælde
vor Art. Den. voxer gruppevis eller i spredte Exemplarer aldeles
dækket af nedfaldent Bambusaløv; man maa rage dette tilside og
sé. nåje efter. for. overhovedet at finde denne spinkle, rødviolette
Saprofyt, og under det dækkende Løv gaar der mæppe nogen Vind.
Jeg har aldrig truffet Dyr paa eller i Blomsterne, ikke engang
Spor efter .Snegle, og Blomsterne holde sig kun saare kort Tid.
Støvets "Overførelse ved fremmed Agens… turde være. mere end
tvivlsomt; derimod kunde det. af sig selv. falde ned paa. Støv-
vejene, Blomsterne kunde . være geitonogame, men herimod taler
atter den ovenfor fremhævede Pollenmangel paa Støvfangene.
Angaaende. Triuridaceernes. Ægbygning vide vi ikke meget;
. Selv. har jeg. tidligere givet nogle Bidrag [l. c.], og Schumann,
(der dog muligvis udelukkende støtter sig paa mine Iagttagelser)
skriver”): ,,micropyle extera et infera a stilo aversa”, ,integumentum
solitarium strato cellulario unico vel gemino hoc vestit", samt
»Cellulae nuclei ovuli summae elongatae hoc organum efficiunt quod
in Monocotyledoneis solum Germanice nomen ,,Fadenapparat"
salutatur". … Hertil maa jeg dog bemærke, dels at jeg ikke har
angivet noget om et ,,Fadenapparat«, dels, at et saadant ogsaa er
Paavist udenfor Monokotyledonernes Afdeling, og endelig, at Ægget,
le
" Knuth: Haudhesh de Bliithenbiol., Vol. TI. 1 49
in SN 2. '.
?) Flora Bras., 1 c. . sk
173
hvis Bygning og Udvikling jeg har kunnet studere bedre påa
Sciaphila nana end tidligere, har en lidt anden Bygning, end
" Schumann angiver. Som det med stor Tydelighed fremgaar allerede
af mine Figurer 1 og 2, er Ægget omvendt, men udstyret med to
Hinder; den ydre er saa kort, at Inderhinden bliver ene om at
danne Mikropylen, som i det helt udviklede Æg er saa fast sammen-
klemt, at dens Beliggenhed som oftest kun med Vanskelighed kan
fastslaas. Følger man Figurerne 12, 13, 20, 22 og 21,” vil man
let sé Udviklingsgangen; den er ganske normal. - Om Synergider,
Antipoder, Kærneforhold, Kromosometal 0. lign. kan jeg ikke udtale
mig; jeg har ikke haft tilstrækkelig gode Præparater hertil; men
af Figur 28 fremgaar det, og jeg har haft mange lignende Billeder
for mig, at Kimen udvikles normalt af Ægcellen. Da jeg aldrig i
saadanne Æg eller i lidt yngre Stadier har fundet Spor af Pollen-
rør, da jeg ikke engang har truffet spirende Pollen paa ,,Støv-
fanget", som ovenfor bemærket, og endelig, da ,,Griflen"' synes at
mangle ledende Cellevæv, formoder jeg, at denne i saa mange
andre Henseender reducerede Saprofyt danner Kim uden
Befrugtning.
Frugtspredningen omtales af Beccari [Malesia, IE ked" 2
et meget interessant Kapitel; han mener, at il veicolo "delle
Corrente aeree”, som kan virke hos Planter, der leve paa aåabne
Steder, paa Bjergene og som Epifyter, ikke kan komme i Betragt-
ning her, hvor det gælder saadanne, ,,che vivono sul suolo di una
umida e densa boscaglia"; her antager han, at'Regnormene spille
Hovedrollen; om Bestøvningen har han heller ingen Iagttagelser.
Efterat jeg var bleven opmærksom paa Støvvejens ejéndomme-
lige Udvikling hos Sciaphila, har jeg efterset mine gamle Præparater
af Triuris major og fundet, at der her ligeledes er en Akropyle
tilstede [Figg. 7 og 8]; den ligger meget langt nede, ofte umiddel-
bart ved Blomsterbunden. En fornyét Undersøgelse af denne inter-
essante Slægt paa vel opbevaret Materiale vil være i håj Grad
ønskelig; - dens Hun-Blomster frembyde foruden de mærkelige,
anatomiske - Forhold i Blomsterbunden med dens System af (Slim ?-)
174
Gange, et i udviklingshistorisk Henseende vistnok enestaaende For-
hold, som ikke tidligere er omtalt, nemlig Frugtbladenes (Støv-
vejenes) i det mindste tilsyneladende basipetale Anlæg: de yngste
findes lige indenfor Perigonet. Jeg besidder intet mere Materiale
til Studium. Om Ægget har jeg tidligere!) anført, at det kun har
een Hinde; Schumann siger det samme i sin Monografi; efterat
det nu er vist, at Sciaphila nana har to Æghinder, bør ogsaa
dette Punkt genoptages til Undersøgelse; det kan dog bemærkes,
at Antallet af Æghinder ikke behøver at være konstant i en
Familie, hvad man ser f. Ex. hos Ranunculaceae.
Det stedse svævende Spørgsmaal om Triuridaceernes Slægtskab
er ved ovenstaaende, udviklingshistoriske Bidrag mulig bragt sin
Løsning noget nærmere; vi kende for Tiden ingen anden apokarp
Plantefamilie end Ranunculaceerne med Akropyledannelse og sekundært
dannet Griffel; den med Ranunklerne utvivlsomt mest beslægtede
Familie er sikkert Alismaceerne, og med disse tvende naturlige
Familier vilde jeg anse Triuridaceerne for nærmest i Slægt; saa-
ledes forekommer Blomsten af Limnophyton [,,flores inferiores
hermaphroditi (interdum abortu feminei?). superiores masculif ;
»Stylus ex angulo interno infra apicem ortus, brevis"; ,,0vulum
basilare, apotropum,....'] obtusifolium (L.) Miq. fra tropisk Africa,
Forindien og Ceylon at have Lighedspunkter ?), Støvvejens Udvikling
hos Alisma er undersøgt af Buchenau?) og Payer"); den
skildres som vi ogsaa have henpeget paa ovenfor, overensstemmende
af begge Forskere; Griffelen dannes af. Frugtbladets smallere Spids,
hvis Rande lægge sig sammen 5), altsaa ganske paa normal Vis,
1) Botan. Tidsskr., 17de Bd., 1890; pag. 303.
”) Alismataceae i Englers Das Pflanzenreich, regni vegetab. conspectus,
Bd. IV, Heft 16, p. 22; fig. ren
Ry Flora 1857, p 241,
sy Organogénie de la fleur, 1857.
”) Forfatteren anfører rigtignok, at Griffelen er en ,,sekundær Vegetations-
punktsdannelse" nan der Spitze des Carpellarblattes", men han føjer
til »ligesom hos Sølaneer og Serophularincer, saa at han, hvad der
ogsaa tilstrækkelig tydelig fremgaar af hans Figurer paa Tab.
"Virkeligheden aldeles ikke opfatter det, som Forholdet er hos
Ranunculus.
175
og dette er, hvis Iagttagelsen er rigtig, en ganske væsenlig
Forskel fra BRanunculus; at det imidlertid ikke er alle eenæggede
Ranunculacéstøvveje, der under Udviklingen. lukker sig saaledes,
som Å. Meyer og Lonay skildrer det for den sidstnævnte Slægts
Vedkommende, have egne Undersøgelser over Myosurus belært mig
om; denne Slægt danner sin Griffel, saaledes som Goebel!) og
Schåfer?”) skildre det hos Ailanthus, og som Payer?) og
Warming?) angive for: G'eums Vedkommende.
Hvorledes Udviklingen af Støvvej og Æg forløber hos andre
Sciaphila-Arter, maa fremtidige Studier vise; det vil for Kimsæk-
kærnedelingernes og for Reduktionsdelingernes Vedkommende være
ef Vigtighed, at Indsamlerne strax paa Stedet sårge for, at
Materialet fixeres i passende Vædske; får et saadant Studiemateriale
bringes til Veje, faa vi intet af Vigtighed at vide om disse
interessante Planter.
1) Organographie bø rr Jena 1898—1901, p 737.
”Y Flora, Bd. 78:
Å Oigatiegnie % igå fler, 1857.
") De Vovule (Ann. des sc. nat., 6iéme gsér., t. V, p. 1821.
Universitetets botaniske Laboratorium, Juni 1905.
Explanation of tab. VI.
All figures were drawn with Abbe's camera clara and a microscope
of Zeiss and afterwards reduced; they represent the structure and deve-
lopment of the m monocarpellary ovary and ovulum of Sciaphila nana Bl.,
with mangen of ag. 7 and 8, which are from Triuris er VAR
» 2: "Another pistil in -longitudinal section; the ,,acropyle" is rather
prominent and papillated. [Obj. A; ocul. 2].
3: Median section of "smed (Ob. D sf en ie
4,5,6,7 and 8: Si
of Tri Puris major V. A.P. (å ag Obi. DD. byt 7 & 8: rn
D, ocul. compens. 4
176
ovary and base of ,,stylus” in median, longitudinal
klerk ner Spd MR ag tissue is to re nd. [Obj. DD, ocul 1].
, 10: 3 some a Obi 5 sner rr of stigma, but without
llengr:
TT Ve SE) young Ari jn mellan longitudinal section; the ovulum
has just been formed; the a s of the carpel is growing forward to
overwhelm it. [Obj. DD,
»… 12: The same, in SensewEdE sir ilkze [Obj. DD, ocul. 11.
» … 13: The same, a littl ; the ovulum is beginning to bend, the
Sn rogneggthere ll is now distinct, the somewhat projeeting lower
edge of the ,,acropyle' is being formed, but no ,,stylus", the
morphological sig of the carpel bending over the dorsal surface of
: the ovulum. [Obj. DD, ocul. 11.
”— 14: Young pi til, front view; the nn, eg is not yet closed, and
no , stylus" is formed [Obj. DD cul. 1].
15: Median, longitudinal såctlon. i; a young pistil being am in å
little more advanced stage than fig. 18; the stylu us" and integu-
orme
» 116: Median, longitudinal section of a young si
phol pex is gro wnwards to meet: the Bens lower
ed f »acropyle"; the , stylus" is just growing ou
mothercell of the embryosac is very distinct
: Median, longitudinal section Så a young pistil, being conside-
rably older than fig. 16; the ,,acropyle" is nos yet closed, the
»Stylus” is a distinct, horizontal” SND, and the ked integuments
of the ovule are being forme
[Figg. 15, 16 & 17: Obj. DD, ocul. i.
»… 18: Similar section of kr ed Young pistil in the same stage of
fees [Obj. DD, ocul. 1).
19: Axial section of a ve g, nearly finished ,,stylus””, the stigmatic
Papils of which are not yet formed. [Obj. DD, ocul. compens. 4]:
z
20: Young ovule, median section; two integuments are formed.
[Obj. DD, ocul. compen. 41. i
»… 21: Ripened ovulum, median section. The te free only
of the inner r åntøgument, is totally closed. [Obj. cul. 1].
»… 22: Median section of -an ”ovule -a- little srnvå ed gt 20 in the
cavity of le en [Obj. DD; En com 41.
»… 23: Threecelled embryo in fn upper end ØÉN vi embryosac: … [Obj.
apochrom. 3mm, ogul. compen s. 4).
In all figures the letters indicate:
"a: morphological end of the carpel. i:
Er mr base of carpel [,,Sohle" of the german botanists] forming the
er lip of ,,aeropyle", i
-
-
ment
0: ren or mouth of the. ovarial cavity, called: ,,acropyle” -by the
botanists
Purpura lapillus L.
i hævede Lag paa Nordkysten af Island.
Af
Gudmundur G. Bårdarson.
(Forelagt i Mødet d. 16. Marts 1906 ved Ad. S. Jensen.)
Vestkysten af Hunafléi vidner, som saa mange andre Dele af
Islands Kyst, tydeligt om en højere Havstand i den postglaciale
Tid"); Klipper slidte af Brændingen og marine Terrasser findes
der indtil en betydelig Højde over Havet, og i hævede Lag af Grus
og Sand kan man mange Steder finde Molluskskaller i Mængde,
ligeledes Knogler af Hvaler, Sæler, Fugle og Fiske, og Drivtømmer
forekommer massevis under Grønsværet i nogen Højde 0. H.
Nogle foregaaende Aar' har Forf. havt Lejlighed til at under-
Søge marine Aflejringer ved Hunafléis SV.-Side, d. v. s. paa Kyst-
strækningen fra Steingrimsfjårdur til Hrutafjordur. Da det i for-
skellige Højder 0. H. indsamlede Materiale endnu ikke er gennemset
af Specialister, kan der for Tiden ikke offentliggøres Noget om
disse Undersøgelser i deres Helhed.
Jeg vil dog ikke opsætte at meddele nogle Oplysninger om
den interessante Forekomstmaade af Purpura (Polytropa) lapillus
L. i de omtalte Egnes hævede, postglaciale Lag. Allerede i Aarene
1894—95, da jeg først begyndte at samle baade gamle og nye
Skaller her ved Kysten, fandt jeg Purpura lapillus massevis
"I hævede Lag i Nærheden af mit forhenværende Hjem
re LEE ae
2) Bh: Thoroddsen: Postglaciale marine punge, Kyntjetrudber og
Strandlinjer i Island. Geograf. Tidsskrift XI, 1
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 19096. 12
178
Kollafjardarnes; samtidig lagde jeg ogsaa Mærke til,
at denne Art slet ikke forekom blandt de levende
Årter paa Stranden!). Men dette begyndte at interessere
mig endnu mere, da jeg i Aaret 1897 fik Lejlighed til at under-
søge Stranden ved fsafjårdur, Reykjavik, Stykkishélmur og flere
Steder paa Islands Vestkyst, og forvissede mig om, hvilken frem-
ragende Rolle Purpura lapillus spiller i Litoralfaunaen paa disse
Steder. Fra den Tid af har jeg ved mine Indsamlinger skænket
Purpura lapillus en særlig Opmærksomhed.
Jeg skal nu i det følgende nævne nogle Findesteder for Purpura
lapillus her ved Hiinafléi, hvor jeg selv har taget den, og i Korthed
skildre Lejringsforholdene.
Ved Sydkysten af Steingrimsfjårdur har jeg taget P. lapillus
paa følgende Steder: nær Gaarden Vidalså 1—2 M. 0. H. tæt ved
Stranden, og ved Gaardene Kirkjubél c. 2 M. 0. H. og 50—60 M.
fra Havstokken, og Småhamrar 1—2 M. 0. H.; alle Steder fore-
kommer den i betydelig Mængde indlejret i temmelig fint Grus
og Sand.
Hævede Lag, rige paa velbevarede Havskaller og desuden på2
Dyreknogler og Drivtømmer optage et betydeligt Areal påa begge
Sider af Kollafjårdur. En ca. 1//> Km. lang og 80—400 M.
bred, lav, næsten flad Kyststrimmel (Tin, Grundir) strækker sig på
Vestsiden af Fjorden, fra Gaarden Kollafjardarnes indtil Nord for den
lille Hvalså, der falder ud i Mundingen "af Fjorden. S. for Hvalså
strækker den lave Ørfirisey sig ud i Fjorden; for nogle Aarhundreder
tilbage har den (som Navnet antyder) været en Ø, men er nu
bleven til en Halvø ved, at Havet og Hvalsaaen har fyldt med
Sand og Grus det smalle Sund, der skilte den fra Fastlandet.
Højden af Ørfirisey, Grundir og Tin er fra 1—5 M. 0. H., og
disse Strækninger bestaar for største Delen af Sand og Rullesten-
!) Før den Tid nævner Th. Thoroddsen nogle faa Arter Havskaller,
deriblandt Purpura lapillus, som han har såt i de hævede Lag ved
ollafjardarnes, men han bemærker samtidig, at det er de selv-
samme Årter, som endnu leve ved Kysten (TS: Sy
MEE, RE EEN NVE SY NS ERDE SØRGET SF
FERM SE REE ERE SS ESSEN NE
EET ET SE VE ENN ER
SM)
1 : 8000 (1 Mm.
Rullesten og Sand
Purpura lapillus.
Tørv med Drivtømmer.
SER
SER
mm
En ed
Fer.
ans NEN
—
—
) É — esse
eee ga
Skallagene ved Kollafjardarnes.
Kort over
180
Paa Ørfirisey findes Skallerne ophobede i en saadan Mængde
under Grønsværet, at de paa flere Steder sikkert udgør 1/3 af
Jordbunden. Blandt disse Skaller er, næst Mytilus edulis, Purpura
lapillus den almindeligste; dog forekommer den ikke i Jord-
bunden nærmest Stranden og heller ikke i den græs-
bevoksede Landtange, der forbinder Øen med Fast-
landet. Omtrent midt paa Øen, i c. 2 M.s Højde 0. H. (I påa
Kortskitsen) har jeg fundet følgende Arter: Mytilus edulis L.,
Purpura (Polytropa) lapillus L., Saxicava arctica L., Litørina
obtusata L., Litorina rudis Maton, . Lacuna divaricata Fabr.,
Buccinum undatum L., Åstarte borealis Chemn., /Macoma calcaria
Chemn., Cyprina islandica L., Natica Sp., Trophon sp., Tectura sp.
Endvidere Fugleknogler og Tænder af Søulv (Anarrhichas).
Skaller og Skalstumper findes ogsaa mange Steder under Grøn-
sværet paa de saakaldte Grundir. P. lapillus har jeg bl. a. fundet
der, ved Gullsteinar tæt ved Stranden, c. 1 M. 0. H. og flere Steder
omkring den lille Gullsteinavik i forskellig Afstand fra Kysten.
S, for Gullsteinar é. 150 M. fra Havet er der en Mosestræk-
ning (Bugamyri), hvor der over Sand findes et "/5—1 M. tykt Lag
Tørv, hvori en betydelig Mængde gammelt Drivtømmer findes ind-
lejret"). Under Tørvelaget har jeg fundet Periostraceum af Modiola,
men Skallens Kalkbestanddele var totalt forsvundne.
I Hjemmemarken (Tun) har man ved Pløjning stødt paa Driv-
tømmer i Lag af Tørv, og Skaller indlejrede i Sand og Grus, der-
iblandt P. dapillus paa flere Steder. I en Grøft i Udkanten af
Tunet (I paa Kortskitsen) har Th. Thoroddsen fundet følgende
Arter i 4 (ikke 10) M. Højde 0. H., c. 150 M. fra Stranden (I. €-
S. 9 Særtr.): Buccinum undatum L., Litorina grænlandica, Purpura
" dapillus L., Litorina obtusata L., Modiola umbilicata Pennant,
Tectura testudinalis Mill.
Op fra den ovenfor beskrevne lave Kyststrimmel hæver sig en
… 1) Der har man for nogle Aar siden opgravet Træstammer, 4—6 M.
11 Tange, c.2 M. i Omfang, der var saa friske, at de kunde benyttes
181
Terrasse (Bugabørd), der løber omtrent parallelt med Kyststrimlen,
fra hvilken en 16—20- M. høj, stejl Skrænt fører op til Terrasse-
fladen. I denne højere Terrasses Sand har jeg nogle Steder fundet
Fugleknogler, men kun paa et Sted har jég stødt påa velbevarede
Havskaller i omtr. 17 M. Højde 0. H. (III paa Kortskitsen S. 179).
Paa det omtalte Sted er der et lille græsbevokset Parti bestaaende
af lerblandet Humus i en Tykkelse af omtrent !/2 M. oven paa
Sandet, rimeligvis en sidste Rest, som Vinden har levnet af det
Jordsmon, der før har dækket det meste af Terrassefladen. Paa
Undergrænsen af dette Humuslag var det, at Skallerne fandtes:
Purpura lapillus i nogle ret velbevarede Eksemplarer, Modiola
modiolus L. den stærkest repræsenterede Art, Mya truncata L.,
Åstarte borealis Chemn., Sazicava arctica L., Buccinum undatum
L., Lacuna sp., "Tectura sp., endvidere Pigge og Skalfragmenter
af Søpindsvin, Knogler af Sæler, Fugle og Fiske (deriblandt af
Søulve i Mængde).
Det omtalte Findested ligger i en langt større Højde over
Havet end alle andre Lokaliteter her i Nærheden, hvor jeg har
fundet Havskaller.
Ude i Mundingen af Kollafjørdur er der en lille Edderfugle-
holm, tilhørende Gaarden Kollafjardarnes, hvor P. lapillus er funden
i en Højde af omtr. 2 M. 0. H.
Ved Gaarden Broddanes paa den anden Side af Fjorden har
man ved Pløjning i Tunet faaet P. /apillus i Mængde op af Jorden
2—4 M. 0. H. Paa en Ø (Broddanesey) nær Gaarden skraber Sø-
Papegøjen den ogsaa massevis op af Jorden, naar den om For.
aaret graver sine dybe Rugegange. Der har jeg taget P. lapillus
C. 3 M. 0. H.
Her vil jeg indskyde en interessant Meddelelse fra Bonden
Påa Broddanes, Hr. Sigurdur Magnusson, en paalidelig Mand.
For "nogle Aar siden lod han grave en Brønd tæt ved Husene;
Brønden. var 4 M. dyb, Husene staa 9 M. 0. H.. Først blev der
8ravet omtr. 1//2 M. i fint Sand med forskellige Skalfragmenter;
derunder kom der et omtr: 20 Cm. tykt Tørvelag, der hvilede paa
182
en lignende Tykkelse af Ler og haard Sandsten; derunder var der
Sand og rullet Grus. — Det vilde være interessant at faa dette
Sy dvestkysten
ER
Hunab ugten
KS
nærmere undersøgt, idet man maaske her har Beviser for baade
negativ og positiv Forskydning af Strandlinjen.
Paa Vestsiden af Bitrufjårdur har jeg taget P. lapillus i
menn
183
Nærheden af Skridnesenni 2 M. 0. H. Ved Hrutafjårdur har jeg
fundet P. lapillus paa Vestkysten ved Gaardene Kolbeinså og
Borgir c. 2 M. 0. H. Ved Bær forekommer denne Snegl ogsaa
i Mængde paa en lille Ø nær Kysten 1—2 M. 0. H. og paa en
lille Halvø; det sidstnævnte Sted tog jeg den med andre Havskaller
2 M. 0. H., 25 og 80 M. fra Havstokken; endvidere 3 M. 0. H;
og 140 M. fra Kysten. Ved Kerseiri længere S. paa har jeg lige-
ledes taget den 2 M. 0. H., 100 og 200 M. fra Havstokken.
Som det fremgaar af ovenstaaende, er altsaa Purpura lapillus
L. meget hyppig i hævede Lag her ved Kysten og forekommer i
forskellige Højder fra 1—17 M. o. H.; denne Snegl har saaledes
under et vist Afsnit af den postglaciale Tid levet i Mængde her
ved Kysten. Jeg har ivrig eftersøgt P. lapillus paa Nutidens Strand
og foretaget talrige Skrabninger efter den i Kystens Nærhed; men
endnu aldrig er det lykkedes mig at finde et levende Eksemplar af
denne Snegl. Jeg maa derfor anse det for sikkert, at P. lapillus
ikke i Nutiden lever her ved Kysten. -« Hermed stemmer
det, at Adjunkt Bjarni Sæmundsson, som i de sidste Aar har
" berejst Islands Nordkyst mod Øst til Skjålfandibugten og paa flere
Steder undersøgt Kystfaunaen, efter hvad han velvilligst har med-
delt mig, ingensteds paa denne Kyststrækning har fundet en levende
Purpura lapillus. Ifølge Dr. A. C. Johan'sen findes den heller
ikke ved Østkysten"). Men om den forekommer i hævede Lag ved
Østkysten og Nordkysten andre Steder end her ved Hunafléi, er
endnu ikke oplyst.
I Nutiden lever Purpura lapillus ved Islands Syd- og Vest-
kyst, hvor den er meget hyppig helt op til fsafjardardjip; Grænsen
for dens Udbredelse paa den Kant falder rimeligvis i Nærheden af
Kap Nord (Horn). Jeg slutter dette baade af mine egne Iagt-
fagelser paa Vestkysten og af velvillige Meddelelser fra Adjunkt
") A.C. Johansen: Om Aflejringen af Molluskernes Skaller i Indsøer
og i Havet. V. M. N. F. 1901.
184
B. Sæmundsson, som selv har iagttaget Purpura ved Vestman-
øerne og flere andre Steder paa Islands Sydkyst.
Som bekendt er Havets Temperatur betydelig lavere ved Islands
Nordøstkyst, hvor Polarstrømmen og Drivisen har en saa stor Ind-
flydelse paa Klimaet, end ved Sydvestkysten, hvor Golfstrømmen
virker ind. Faunaen, især ved Kysten og paa grundt Vand, er
præget af denne Forskel. Det har saaledes vist sig ved nyere
Undersøgelser, at mange Arter, som findes i Stranden ved Sydvestkysten,
enten mangle helt ved Nordøstkysten eller først træffes paa dybere
Vand. Saaledes nævner Adjunkt B.Sæmundsson i sin Afhandling
om de islandske Hydroider, hvor han berører dette Emne, 20 Hydroid-
arter, der er fundne i Stranden ved Syd- og Vestkysten, men som
han forgæves har eftersøgt i Stranden paa de modsatte Kyster").
At P. lapillus mangler ved NØ.-Island, selv om den er hyppig
paa SV.-Kysten, er derfor kun et af mange Eksempler, der vise
den betydelige Forskel paa Faunaen ved de nævnte Kyststrækninger,
og har uden Tvivl sin Aarsag i Havets Temperaturforskel.
Den nærmestliggende Forklaring af det ovenfor beskrevne
Forhold, at Purpura lapillus findes i hævede Lag paa Kyster, hvor
den i "Nutiden mangler, bliver altsaa den, at Havets Tem-
peratur, da disse Lag afsattes, over disse Strækninger
har været højére end nu, i det mindste saa høj som den
nu er ved Islands Syd- og Vestkyst, og under det
Afsnit af den postglaciale Tid, Talen er om, maa
Landet have hævet sig i det mindste c. 16 M., da Purpura
lapillus er fundet fra 1—17 M. 0. H.
Formodentlig har man her at gøre med det samme post-
glaciåle varmere ' Tidsrum, som mån i de senere Aar har faaet
Vidnesbyrd om i Nord-Europa (og Grønland)?), Danmarks Tapes-Tid.
1),B.Sæmundsson: "je til Kundskaben om de islandske Hydroider.
V. M. N. F. 1902,
"?y Adolf S. Jensen: ert over RE SR Mollusker, IL. V.M. N.F.
4002, $ - 39—42.
185
Nærmere skal jeg ikke her komme ind paa dette Emne, da
min Samling, som bemærket, endnu ikke er bleven gennemset af
Specialister, og mine Undersøgelser er saa begrænsede. Men en
nøjagtig Undersøgelse af Islands postglaciale marine Aflejringer
vilde rimeligvis have betydelig Interesse for Spørgsmaalet om de
Klimaforandringer, Talen er om.
16.—3.—1906.
NR ken Dar km ml BR nej ere sø.
Stereo Sirhan ge
gg, Syden
møre kng Sy8 pik n i
BR
SE
Fuglene ved de danske Fyr i 1905.
23de Aarsberetning om danske Fugle.
Ved
Herluf Winge.
Med et Kort.
I 1905 indsendtes fra 37 af de danske Fyr til Zoologisk
Museum 983 Fugle af 62 Arter faldne om Natten i Træktiden. I
det hele var der faldet langt over 1300 Fugle.
De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Skallingen, E. V. F.C.
Schønfeldt Fyrmester (Sendinger fra 2 Nætter); Blaavands Huk,
J.C.Ryder Fyrmester (fra 2 Nætter); Vyl Fyrskib, N. J. Kromann
og J.S. Jensen Førere (23); Horns Rev Fyrskib, J. Jensen
Fører (25); Lodbjerg, F. Frich Fyrmester (8); Hanstholm,
H. Roed Fyrmester (3); Rubjerg Knude, J. H. S. Deichmann
Fyrmester (1); Hirtshals, H. Hinrichsen Fyrmester (1); Skagen,
M. G. Poulsen Fyrmester (12); Skagens Rev Fyrskib, P. C.
Grumsen Fører (1); Nordre Røn, P. A. Larsen Fyrmester (8);
Læsø Trindel Fyrskib, J. Vestbo Fører (19); Læsø Rende
Fyrskib, S. Severinsen Fører (17); Kobbergrund Fyrskib, C.
Knudsen Fører (17); Anholt Knob Fyrskib, J. C. Jeppesen
Fører (17); Anholt, J.P. Nielsen Fyrmester (3); Schultz”s Grund
Fyrskib, P. Larsen Fører (28); Fornæs, A. Kruse Fyrmester
(2); Hjelm, H. J. Henningsen Fyrmester (10); Thunø, C.Kjeld-
sen Fyrpasser (1); Sejrø, A. M. Dam Fyrmester (6); Nakke-
hoved, W.Schultz Fyrmester (3); Lappegrund Fyrskib, H. Juul
Fører (1); Drogden Fyrskib, L. Lauritsen og N.J. Kromann
(1905.)
188
Førere (8); Stevns, L. Wedén Fyrmester (6); Romsø, F.Anderser
Assistent (1); Sprogø, L. Buch Tilsynsførende (19); Omø, S.U.
Hansen Fyrmester (7); Vejrø, P. W. Sørensen Fyrmester (1);
Hov, H.V.0. Westermann Assistent (1); Kjels Nor, J. C. Ryder
Fyrmester (3); Skjoldnæs, A. Lorentzen Fyrmester (12); Ham-
meren, E. Wielandt Fyrmester (5); Dueodde Nordfyr, W. Lund
Fyrmester (1);
(3); Gjedser,
H. Gommesen
De Fugle,
.
sonarer
Dueodde Sydfyr, C. P. Fjerdingstad Fyrmester
Cbr. Lindgaard Fyrmester (3); Gjedser Rev,
og N.J. Kromann, Førere (17).
der indkom, vare:
Anas crecca 2. (3 faldt.)
Anas penelops 2. (6 faldt.)
Anas boscas 4.
Clangula glaucion 1.
Oedemia nigra 2.
Anser torgvatus 1.
Procellaria leucorrhoa 1.
Rallus aqgvaticus 7.
Gallinula chloropus 1.
Vanellus cristatus 3.
Charadrius sqvatarola 1.
Charadrius pluvialis 1.
Hæmatopus ostreologus 1.
Numenius argvatus 2.
Åctitis hypoleuca 2.
Totanus glareola 2.
Tringa alpina 5.
Limnocryptés gallinula 10. (14 faldt.)
Gallinago scolopacina 3.
(1905.)
Ro
Qt
==
co
189
Columba palumbus 2.
Cypselus apus 3.
Iynx torgvilla 2.
Corvus frugilegus 5.
Lanius collyrio 1.
Alauda arvensis 337. (Mindst 479 faldt.)
Sturnus vulgaris 103. (Mindst 127 faldt.)
Troglodytes parvulus 1.
Accentor modularis 1.
Sylvia cinerea 4.
Sylvia atricapilla 5.
Sylvia hortensis 9.
Hypolais icterina 1.
.… Åcrocephalus phragmitis 2.
Phyllopseustes trochilus 19.
Phyllopseustes rufus 1.
Regulus cristatus 15.
Anthus pratensis 16.
Anthus obscurus 6.
Anthus arboreus 9.
Motacilla flava 2.
Motacilla alba 1.
Turdus iliacus 27.
Turdus. musicus 120. (Mindst 234 faldt.)
Turdus pilaris 56. (58 faldt.)
Turdus torqvatus 3. (4 faldt.)
Turdus merula 24.
Saæzicola oenanthe 21.
Ruticilla phoenicura 23.
Erithacus rubecula 76. (77 faldt.)
Luscinia philomela 1.
Muscicapa atricapilla 5.
Fringilla coelebs 5.
Fringilla montifringilla 4.
190
(1905.)
SS
Kg
Ligurinus chloris 1.
60. Emberiza schoeniclus 6.
a 0
ke me
Emberiza citrinella 1.
Emberiza nivalis 8.
Af de faldne Arter var der ingen, der ikke var falden i
Løbet af de foregaaende 19 Aar.
Anatomiske Kjønsbestemmelser ere iaar udførte i større Mængde
end tidligere, ogsaa i de Tilfælde, hvor Kjønnet viser sig i Ydre; de
skyldes saa godt som alle Hr.E.Lehn Schiøler's Velvilje.
2den Januar var Kvækeren (Fringilla montifringilla) paa Van-
dring ved Kjøbenhavn”); adskillige vare: komne hertil i Løbet af
Efteraaret; nu, efter et Par Dages ret skarp Frost, forstærkedes.
Indvandringen: en stor Flok, sikkert paa adskillige hundrede, kom
flyvende over Stranden fra Nord om Morgenen og lejrede sig i
Træerne i Charlottelund. Vinteren igennem var den talrig; de
sidste i Foraaret bleve sete 22de April.
Vinteren var mild, og Foraars-Vandringen gik uhindret for sig.
8de Februar var første Lærke (A/auda arvensis) at se. Ilte
vare nogle paa Vandring; blandt andet kom en større Flok flyvende
ind fra Øresnnd mod V. Kl. 2,10, kort før en Snebyge. Af egenlig
Vandring blev ellers næsten intet set i Foraaret. 21de Marts blev
den set vandrende sidste Gang, en enkelt.
12te Februar var Irisken (Cannabina linota) første Gang at
iagttage, men viste sig derefter ikke førend Ste og Øde Marts,
hvorefter den var stadig.
18de Februar var her den første Stær (Sturnus vulgaris). Tallet
forøgedes hurtig; men Indvandringen maa dog have vedvaret længe ;
30te Marts syntes paa én Gang mange at være komne.
12te Marts bleve Vibe og Rørspurv (Vanellus cristatus, Em-
beriza schoeniclus) sete første Gang, begge ved Ynglesteder. Samme
=) De efterfølgende Meddelelser om Fugle ved Kjøbenhavn ere efter mine
191
(1905.)
Dag trak 6 Viber mod Ø. om Morgenen, senere 2 mod S.Ø.
29de Marts igjen 2 Viber S. Ø., og 30te Marts Aften Kl. 11,7 i
stjerneklart, stille Vejr, hørtes Viber skrigende over Sundet, flyvende
Øst. En Rørspurv var paa Vandrested 2lde Marts.
l5de Marts trak en større Flok Raager (Corvus frugilegus)
sammen med flere Alliker (Corvus monedula) mod Ø. Kl. 2.
17de Marts var Fuglekongen (Regulus cristatus) paa Vandrested.
Nogle havde overvintret her som ellers.
19de Marts blev første Engpiber (Anthus pratensis) set, og
9 Bogfinker (Fringilla coelebs) i Flok trak mod N. om Morgenen.
Mange Bogfinker havde overvintret som ellers.
26de Marts var Sangdroslen (7urdus musicus) første Gang
tilstede, syngende.
28de Marts blev første Hvide Vipstjert (Motacilla alba) set.
29de Marts om Aftenen mellem Kl. 9,5 og 10,53, i stille Vejr "
med først overtrukken, senere stjerneklar Himmel, hørtes ,,Gyv-
fugle", vist Sortænder (Oedemia nigra). trækkende; Flok efter Flok
kom op i Vest inde over Land og fløj mod Øst ud over Sundet.:
(28de Marts. havde Architekt Hagerup hørt dem i Mængde over
Kolding Kl. 9,35—9,53 sammen med Knortegjæs; nogle havde han
hørt 17de og 22de.) Samme Aften hørtes Strandskader (Hæmato-
Pus ostreologus) flyvende Ø. iflokkevis Kl. 9,12 og 10,28. 30te Marts
sent om Aftenen i stille, stjerneklart Vejr hørtes igjen Gyvfugle flyvende
ud over Sundet, ligeledes Ste, 23de, 26de og 29de April, 8de og
9de Maj, men i mindre Mængde. (Hagerup hørte dem over Kolding
3lte Marts, 28de og 30te April og 31te Maj.) 30te Marts vare
Ogsaa Strandskader igjen at høre Kl. 10,55 Aften. (Over Kolding
hørte Hagerup Strandskader 28de April.)
30te Marts om Aftenen Kl. 10,42 hørtes fløjtende Storspover
(Numenius arqvatus) flyvende mod Øst over Sundet. (Over Kolding
hørte Hagerup Storspover om Natten 27de April, nogle faa, og
lste Maj Kl. 11,40, en Flok.)
2den April vare adskillige Vindrosler (Turdus iliacus) paa
Vandrested; blandt andet var at se en Flok paa 17 flyvende
192
(1905.)
mod V., mén derefter vendende og forsvindende må ø. Kl. 8,80
Morgen. Øde April vare igjen flere paa Vandrested.
9de April var en Skovsneppe (Sco/opax rusticula) paa Vandre-
sted.
20de April var en Flok Stenpikkere (Saæzicola oenanthe) paa
Vandrested.
2lde April blev en Spurvehøg (Accipiter nisus) set vandrende
N. ude over Sundet Kl. 2,50.
23de April trak en enkelt Musevaage (Buteo vulgaris) mod
N::K1: 9750 Fm
26de jon blev Lille Præstekrave Henne + minor) for første
Gang set, ved et Ynglested.
27de April var her de første Digesvaler og Forstuesvaler
(Hirundo riparia, H. rustica), af Digesvaler en større Flok, af
Forstuesvaler 5 sammen, Først mod Slutningen af Maj var Forstue-
svalen almindelig.
28de April vare enkelte Gransangere (Phyllopseustes rufus) paa
” Vandrested.
30te April kom Gjerdesanger, Løvsanger, Gul. Vipstjert og
Bynkefugl (Sylvia curruca, Phyllopseustes trochilus, Motacilla Pava,
Praticola rubetra). Løvsangeren var jevnlig at se paa Vandrested
indtil 21de Maj. ;
liste Maj var her Rødstjert og Broget Fluesnapper (Ruticilla
phoenicura, Muscicapa atricapilla), og om Aftenen Kl. 8,50, i stille,
skyet Vejr, hørtes Mudderkliren (Actitis hypoleuca) flyvende over
Sundet. Rødstjerten var at se paa Vandrested indtil 24de Maj,
Broget Fluesnapper indtil 22de. Mudderklire indtil 25de.
2den Maj var her første Skovpiber (Anthus arboreus).
3dje Maj kom Sivsanger og Nattergal (Acrocephalus phragmitis,
Luscinia philomela). 7de Maj var Nattergalen paa Vandrested.
ide Maj kom Grøn Løvsanger (Phyllopseustes sibilatriz),
7de Maj Rørsanger og Graa Fluesnapper (Acrocephalus arundina-
ceus, Muscicapa grisola),
8de Maj Munk (Sylvia atricapilla),
193
41905.)
9de Maj Tornsanger (Sylvia cinerea). Samme Dag blev Rød-
kjælken (Erithacus rubecula) for sidste Gang set paa Vandrested ;
enkelte havde overvintret; paa Gjennemrejse havde her været særlig
mange i April, især mod Maanedens Slutning.
10de Maj bleve de første Bysvaler (Hirundo urbica) sete, 2
sammen. Kun yderst faa indfandt sig.
12te Maj kom Gulbug (Hypolais icterina),
låde Maj Havesanger (Sylvia hortensis),
léde Maj Mursvale og Tornskade (Cypselus apus, Lanius
collyrio). Kun en enkelt Mursvale blev set denne Dag, 20de igjen
en enkelt, 22de nogle faa, ligeledes i den følgende Tid; først. 29de
syntes den at være tilstede i større Tal.
23de Maj blev første Lærkefalk (Falco subbuteo) set, flyvende
N.N. V. over Stranden Kl. 3,40, og en Hvepsevaage (Pernis apivorus)
tråk mod N,. Kl. 6,50 Em. 24de trak 2 Hvepsevaager N. Kl. 6,50 Em. ;
28de ligeledes 4 Kl. 7,5 Em. og 1 Kl. 7,23.
24de Maj hørtes Drosselrørsangeren (Acrocephalus turdinus)
første Gang, ved et Ynglested. É
24de Juni om Eftermiddagen hørtes Storspoven fløjtende over
Sundet. Yde Juli fløj 2 mod V. højt tilvejrs Kl. 8,55 Fm. 27de Juli
om Aftenen Kl. 10,20, i stille, klart Vejr, hørtes den over
Sundet. 2den August fløj 13 i Flok over Stranden mod S. Kl. 7,42
Aften. 5te August fløj 6 i Flok fra Sundet ind over Land mod
S. V. Kl. 8,30 Em. 6te fløj 9 i Flok mod S. V. Kl. 7,40 Fm.
7de Juli var Mudderkliren paa Vandrested, ligeledes jevnlig i
den følgende Tid indtil 26de August. Vandrende over Sundet sent
om Aftenen hørtes den: 27de Juli Kl. 9,45 og 10,20; 9de August
Kl. 9,5 og 10,10 i stille Vejr med diset Maaneskin; 10de Kl. 8,40;
låde Kl. 10, i stille-Vejr med Maaneskin; 7de September Kl. 7,35,
i stille Vejr med overtrukken Himmel og diset Luft.
Øde Juli sent om Aftenen hørtes Rylen (Tringa alpina) over
Sundet, ligeledes 15de.
16de Juli Aften Kl. 9,30, med overtrukken Himmel, hørtes
Præstekraven (Ægialitis hiaticula) flyvende over Sundet.
Vidensk.
Meddel. fra den naturh. Foren. 1906. 13
194
(1905.)
22de Juli hørtes Lille Spove (Wumenius phæopus) over Sundet
Kl. 4,10. Em.
3dje og 4de August var Nattergalen paa Vandrested.
dte August Kl. 10,5 Aften, i stille, stjerneklart Vejr, hørtes
Gyvfugle over Sundet, sikkert flyvende NG 15de August mellem
Kl. 10 og 10,30 Aften. hørtes de flere Gange over Sundet, vist
flyvende S.; ogsaa andre Dykænder hørtes, med forskjellige Stemmer,
men alle med hvinende Vingeslag.
7de August iagttoges sidste Sivsanger,
8de August sidste Gulbug,
12te August sidste Tornsanger,
, 13de August sidste Tornskade.
25de August blev sidste Mursvale set. Inden Midten af
August var Hovedmængden borte; nogle vare sete endnu den 19de.
28de August vare Sangdrossel og Broget Fluesnapper paa Vandre-
sted. Sangdroslen viste sig derefter ikke førend 29%de September,
men var siden ret jevnlig at se indtil 18de Oktober. Den Brogede
Fluesnapper viste sig kun nogle faa Gange indtil 6te September.
29%de August blev sidste Havesanger set.
2den September kom Rødstjerten paa Vandrested og var der-
efter ret stadig at se indtil 21de, igjen 30te September, 2den,
7de, 12te og 14de Oktober.
3dje September kom Løvsangeren paa Vandrested; den sidste
blev set Yde. .
5te September trak en Engpiber S. V. Kl. 7,15 Fm.; ingen var
at se igjen vandrende førend 19de, da enkelte om Morgenen fløj
S. V.; ligeledes 27de; flere vandrede i Begyndelsen af Oktober;
den sidste blev set 24de Oktober. :
7de September blev sidste Graa Fluesnapper set,
Øde September sidste Lærkefalk.
12te September Aften Kl. 9,35 i stille Vejr med klart Maane-
Skin, hørtes en Lærke flyvende over Sundet. 19de, 27de og
28de September om Morgenen vare enkelte paa Vandring, ligeledes
nogle faa Gange i Løbet af Oktober, 2den og 23de November.
195
(1905.)
1låde September kom Fuglekonge og Rødkjælk paa Vandrested.
Fuglekongen var derefter meget stadig og almindelig at se Sep-
tember igjennem, ligeledes det meste af Oktober; nogle overvintrede.
Rødkjælken viste sig ikke igjen førend 22de September, men var
derefter stadig, især talrig i Begyndelsen af Oktober; enkelte over-
vintrede.
l4åde September blev sidste Bysvale set, og Sisken (Chryso-
mitris spinus) kom påa Vandrested for derefter at vise sig meget
stadig og almindelig Efteraaret igjennem ; flere bleve her for Vinteren.
17de September blev sidste Gjerdesanger set, og en Musevaage
vandrede fra Sundet mod V. ind over Land Kl. 2,55.
18de September blev Digesvalen set sidste Gang,
22de September ligeledes Gul Vipstjert.
27de September var første Gjerdesmutte (Troglodytes parvulus)
påa Vandrested, og den var derefter ret stadig Efteraar og Vinter.
30te September vare Munk og Vindrossel paa Vandrested,
Munken igjen Iste, 2den og 7de Oktober, Vindroslen l6de og
28de Oktober.
8de Oktober trak enkelte Krager (Corvus cornix) over Sundet
mod V., ligeledes 16de og 19de. i
9de Oktober var Kvækeren paa Vandrested, ligeledes 18de,
10de Oktober ligeledes Rørspurv og
12te Oktober Jernspurv (Accentor modularis).
låde Oktober var sidste Hvide Vipstjert at se; indtil dte Ok-
tober havde den været stadig.
léde Oktober om Morgenen kom en større Flok Raager fra
Sundet ind over Land mod S. V.
17de Oktober om Morgenen trak flere Smaaflokke Svensker
(Ligqurinus chloris) over Strandbredden mod S.; en Flok kom flyvende
fra N. hen over min Have og videre mod S.; men nogle Svensker,
der sad i Havens Træer, lokkede saa stærkt, at de fik Flokken til
at vende tilbage og ligeledes sætte sig i Træerne; et Øjeblik efter
brød alle op og fortsatte Vejen mod S. 19de Oktober vandrede
igjen en Flok S., ligeledes 1ste November.
15+
31965
(1905.)
13de Oktober om Morgenen fløj adskillige Flokke Bogfinker
S., og Dompap (Pyrrhula vulgaris) viste sig paa Vandrested.
24de Oktober vandrede igjen enkelte Bogfinker.
20de Oktober bleve de sidste Forstuesvaler sete, to unge
Fugle. Arten havde indtil da været ret stadig at se, men i af-
tagende Tal. 30te September om Aftenen, mellem Kl. 5 og 5Y2
omtrent, fløj efterhaanden en Mængde mod S. i spredte Flokke,
dels over Stranden, dels inde over. Land. ;
30te Oktober blev den sidste Stær set, og Sjaggeren (Turdus
pilaris) var paa Vandrested. Indtil 25de Oktober havde Stæren
været at se stadig, men i aftagende Mængde.
8de November om Morgenen fløj en lille Flok Bomlærker
(Emberiza miliaria) langs Stranden mod S.
3dje December kom Graasisken (Cannabina linaria) påå
" Vandrested. ;
| 24de December blev sidste Irisk set. Den havde ellers ikke
været at se siden 17de November og 3lte Oktober.
Fortegnelse over de Fugle der ere indsendte fra Fyrene
som faldne om Natten.
(Hver Nat dateret som den følgende Dag.)
l. Anas crecca. Krikand.
September: 8de Hirtshals 1 (2 faldt)”).
Oktober: 30te Skagen 1.
2. Anas penelops. Pibeand.
September: 26de Kobbergrund 1 (5 faldt).
: Oktober: 9de Fornæs 1.
") Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger,
… naar det er et andet end Tallet paa de indsendte. Skovsneppe, Lærke
: E Stær opføres ogsaa efter his sure: Opgivelser, selv om intet
er indsendt, dog kun i ().
197
(1905.)
æ
Anas boscas. Stokand
Marts: 29%de Skagen 1 9.
Oktober: 22de Kjels Nor 19. 26de Kobbergrund 1 J'.
December: 2den Dueodde Nordfyr 1. gg.
Clangula glaucion. Hvinand.
Oktober: 30te Skagen 1.
. "Oedemia nigra. Sortand.
September: 9de Skagen 1.
Oktober: 5te Skagen 1 9.
Anser torqvatus. Knortegaas.
Marts: 3lte Læsø Rende 1. i ; ;
Procellaria leucorrhoa. Stor Stormsvale.
December: 24de Læsø Rende 1.
Fe
2
(er)
eg
£o
Rallus agvaticus. Vandrixe.
Marts: 29%de Sejrø 1. 31lte Stevns 1.
April: Ste Skjoldnæs 1.
September: 28de. Horns Rev 19.. 30te Skagen 1.
Oktober: 30te Sejrø 1. i
November: 6te Lodbjerg 1.
o
.
Gallinula chloropus. Rørbøne.
September: 2den Gjedser Rev 1.
-
e
Vanellus Ccristatus. Vibe.
Marts: 5te Horns Rev 1. 30te Skagen 1.
September: 27de Sejrø 1 2.
Charadrius sqvatarola. Strandhjejle.
August: 2den Sejrø 1.
"12. Charadrius pluvialis. Hjejle.
Oktober: 30te Rubjerg Knude 1.
.. Hæmatopus ostreologus. Strandskade.
August: 27de Hanstholm 1.
.…. Numenius arqvatus. Storspove.
Marts: 29de: Anholt Knob 1
August: 4de Lodbjerg 1.
==
Fm
ren
[5]
jen
H-
198
(1905.)
15. Actitis hypoleuca. Mudderklire.
Juli: 26de Nakkehoved 1.
September: 4de Stevns E2
-
ed
Totanus glareola. Tinksmed.
Maj: 2den Schultz's Grund 1. 4de Læsø Rende 1.
Tringa alpina. Ryle. '
Marts: 7de Blaavands Huk 2 (3,9). 29%de Lodbjerg 1.
30te Sejrø 2 (deraf Sy
18. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin.
September: 26de Skagen 1, Schultz's Grund 1. 27de
Læsø Rende 1 dg, Sejrø 19. 29de Anholt 1 (5 faldt), Sprogø 1.
Oktober: 5te Kobbergrund 2 (3,9). Y%de Nordre Røn 1.
27de Læsø Rende 1 gg.
em
==]
19. Gallinago scolopacina. Horsegjøg.
Marts: 29de Lodbjerg 1.
Oktober : 30te Rubjerg Knude 1, Sejrø 1.
Scolopax rusticula. Skovsneppe.
April: 5te Læsø Trindel 1.
November: 7de Skjoldnæs 1.
Larus argentatus. Havmaage.
Marts: 7de Blaavands Huk 1 jun.
22. Alca torda. Alk.
December: 7de Skagen 1.
23. Phalacrocorax carbo. Skarv.
December: 3lte Skagens Rev 1.
Falco tinnunculus. Taarnfalk.
Januar: 30te Thunø 1 g.
25. Columba palumbus. Ringdue.
Februar: 6te Omø 17.
November: 4de Skjoldnæs 1.
Cypselus apus. Mursvale.
August: 10de Hanstholm 1. 19de Dueodde Sydfyr 1 jun.
27de Skallingen 1 jun.
2
mg:
2
lag
Bo
ne
S
199
(1905.)
27. Iynx torqvilla. Vendehals.
April: 29de Hjelm 1 g'.
Maj: Iste Vyl 1 dg.
28. Corvus frugilegus. Raage.
Marts: 2Zden Horns Rev 1 dg. 6te Blaavands Huk 2,
Horns Rev 1. ?de Blaavands Huk 1.
29. Lanius collyrio. Tornskade.
September: 28de Skjoldnæs 1 jun.
30. Alauda arvensis. Lærke.
Januar: (4de Læsø Rende 1). 28de Vyl 2 g'.
Februar: Ste Vyl 8 &, Horns Rev 22 (19 3, 3 2). 6te
Vyl 2 g, Schultz's Grund 2 3, Gjedser Rev 15 &. 7de Horns Rev
lg, Sprogø 3 &. 8de-Schultz's Grund 3 g. Yde (Læsø Rende 3),
Anholt Knob 2 g', Gjedser 13, Gjedser Rev 1 g. 10de Drogden
5g, Stevns 18 (17 g, 19), Gjedser Rev 13. 13de Hjelm 1 J'.
15de Schultz's Grund 1 g, (Dueodde Sydfyr 1). 17de Drogden 1...
2lde Nakkehoved 1 gg. 25de Schultz's Grund 4 g. 26de Horns
Rev 1 2, Anholt Knob 1. Schultz's Grund 1 gg. 27de Sprogø
2 (3,2), (Skjoldnæs 1). 28de Vyl 29, Schultz's Grund 2 (J', 2).
Marts: 1ste Læsø Trindel 2 2, Kobbergrund 1, Anholt
Knob 4 (3 3, 1 2), Sejrø 3 (2 &, 1 9). 2den Lodbjerg 1 d,
Kobbergrund 3 (sammen med den fra Iste 34,19.) 3dje Hjelm 1.
.åte Horns Rev 2 g, Sprogø 19. 6te Blaavands Huk 29, Vyl 29.
Tde Blaavands Huk 29, Schultz's Grund 3 (18, 22). 8de Vyl
8 2, Horns Rev 13 (1 g, 12 2), Schultz's Grund 1 2. 9de Vyl
52, Horns Rev 39, (Læsø Rende 1), Kobbergrund 1 9, Sprogø 3
(1 d, 2 2), Gjedser Rev 7 (4 g, 39). Ilte Sprogø 19. 13de
Læsø Trindel 1 2, Kobbergrund 3 9, Anholt Knob 1 d&, Schultz's
Grund 1 g, Drogden 1 9, Sprogø 19. 15de Kobbergrund 2 9,
. Anholt Knob 4 (14,39), Schultz's Grund 2 (dg, 2). 16de Anholt
Knob 1, Schultz's Grund 2 3. 17de Læsø Trindel 2. 22de
Sprogø 1.9. 28de Gjedser Rev 14. 29de Anholt 1 9, Schultz's
Grund 4 (19,39). 30te Læsø Trindel 2 (8,2), Schultz's Grund
49, Sejrø 19. 3lte Nordre Røn 19, Læsø Rende 2 9, Hjelm
200
(1905.)
1 9, (Vestborg 1), Lappegrund. 19, Drogden 1 9, Stevns 1 9,
Sprogø 5 2, (Skjoldnæs 1). |
April: (2den Egense 1.) 3dje Læsø Rende 19. Sprogø
19. 12te Gjedser Rev 7 9. 26de Sprøgø 19. 29%de Schultz's.
brun 1.2,
Maj: 12te Hov 1 &'.
September: 27de Læsø Rende 13. 28de Vyl 2 9, Horns
Rev 19, Læsø Trindel 1 29, Anholt Knob 1 9. 29de Anholt 1,
(Sejrø 30), Sprogø 19, Omø 19.
Oktober: 8de Kobbergrund 1 g. Yde Læsø Rende 3 (2 3,
1 2), Fornæs 1 9 (omtrent 50 faldt). 10de Anholt Knob 1 92.
23de Vyl 1 g', Horns Rev 4 (13, 39). 24de Hjelm 15'. 30te
Hammeren.5 (3 g, 2 2). 31lte Lodbjerg 3 $ (19 faldt), Kobber-
grund 1 dg, Drogden 1 dg, Omø 5 (49,19), Kjels Nor 1, Gjedser
Rev 10 (6 3, 49).
November: iste Drogden 129. "2den Vyl 1 gg, Gjedser
Rev 2 ($, 9). 3dje Skallingen 2 4 (5 faldt), Vyl 16 (115, 529;
42 faldt), Horns Rev 14 (113, 38); Omø 4 (15, 3 2), Kjels:
Nor 1. 4de Schultz's Grund 2 (3, 9), (Vestborg 1), Skjoldnæs 1
(4 faldt). 5te Horns Rev 5 (4,19), Skagen 1 g, Læsø Trindel
1 dg (2 faldt), Læsø Rende 1 g, Kobbergrund 1, Anholt Knob 19,
Gjedser Rev 1 9. ;8de Læsø Trindel 1 3', Kobbergrund 1 2, Sehultz's
Grund 1 &. 9de Vyl 1 dg:
"Af Fortegnelsen, sammenholdt med den fra ifjor, fremgaar det
klart nok, at Hannerne gjennemgaaende øre de første til at komme
og de: sidste til at vandre bort.
31. Sturnus vulgaris. Stær.
Februar: åte Horns Rev 29, '6te Skjoldnæs 1 (2 faldt).
Tåe Horns Rev 13. 10de Lodbjerg 19." 17de Horns Rev 1 d-
26de Vyl I 3, Horns Rev 1 g'.
Marts: (2den Vestborg 1.) S5te'Horns Rev 2 (&, 2). éte
Vyl 3 d,. Horns Rev 19, Lodbjerg 2 (3,9). 7de Blaavands Huk
sø 8de "Horns: Rev 8 2F2F, 6 2% 9%de Horns Rev 1 d. lite
oSehultz's Grund 2 J.. 12te Hjelm 1. 13de Læsø Trindel I dåd
Fan
201
(1905.)
l4de Horns Rev 1. (18de Læsø Trindel 1.) 19de- Horns Rev
lg. 20de Horns Rev 19. 27de Vyl 6 (2, 42), Horns Rev 7
(3 dg, 42). 28de Schultz's Grund 3 9, Gjedser Rev 2 9. 29de
Lodbjerg 2 29, Nordre Røn 13', Læsø Rende 2 (3, 2), Anholt
Knob 2 9, Anholt 1 (11 faldt), Schultz's Grund 19, Hjelm 3,
(Skjoldnæs 1). 30te Læsø Trindel 1 g, Hjelm 1, Sejrø 1 gg,
(Vestborg 3), Gjedser 1 g'. 3lte Anholt Knob 1 9, Omø 3 (23, 12),
(Hammeren 1).
April: 4de Schultz's Grund 1 9. 5te Læsø Trindel 1 9.
6te Hjelm 2, Nakkehoved 1 9. 12te Schultz's Grund 1. 14de
Stevns 1g'. 15de Horns Rev 19.
Maj: 3dje Læsø Trindel 19.
September: 29de Anholt 1 (4 faldt).
Oktober: 2lde Læsø Rende 129. 22de Kjels Nor 6. 24de
Horns Rev 2 (3, 9). 30te Læsø Trindel 19. 3lte Vyl 19,
Gjedser Rev 2 (g', 9).
November: 1ste Horns Rev 1 9, Gjedser Rev 2 3. 3dje
Vyl 2 (3,9; 5 faldt), Horns Rev 2 (J, 9): g
32. Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte.
September: 28de Kobbergrund 1.
." Accentor modularis. Jernspurv.
November: 9de Kobbergrund 1.
. Sylvia cinerea. Tornsanger.
September: 4de Stevns 19. te Hanstholm 2 2. 28de
DSE RER
35. Sylvia atricapilla. Munk.
September: Yde Gjedser Rev 19. 27de Gjedser Rev 1 d'.
28de Horns Rev 19. 29de Anholt 2 J.
36. Sylvia hortensis. Havesanger.
September: 4de Stevns 19. 8de Gjedser Rev 1 g. 28de
Vyl 2 9. Horns 'Rev 2 (&, 9), Læsø Frindel 19. 29de Anholt
2 (3,2).
37. Hypolais icterina. Gulbug.
September: 5te Hanstholm 1.
0
(gV)
co
pre
202
(1905.)
co
æ
Acrocephalus phragmitis. Sivsanger.
Maj: 2den Skjoldnæs 1. 12te Skjoldnæs 1.
.… Phyllopseustes trochilus. Løvsanger.
Maj: Iste Vyl 19. 7de Horns Rev 1. 12te Sprogø 3 3,
-Skjoldnæs 1. 24de Anholt Knob 19.
September: I1ste Fornæs 19. 8de Gjedser Rev 1 3. 28de
Wyl 12, Læsø Trindel 1, Læsø Rende 1, Kobbergrund 1 9,
»Gjedser Rev 1. 29%de Anholt 4.
Oktober: 3dje Hammeren 1.
40. Phyllopseustes rufus. Gransanger.
September: 28de Vyl 19.
41. Regulus cristatus. Fuglekonge.
Marts: 28de Gjedser Rev 2 (g', 2).
: September: 22de Læsø Trindel 1 3'. 26de Hammeren 1 d.
28de Læsø Trindel 2 $, Kobbergrund 13. 29de Anholt 1 d,
Romsø 19. |
| Oktober: Øde Læsø Rende 13. 22de Nordre Røn 1 2.
"8lte Drogden 1 d', Gjedser Rev 29.
November: Ste Anholt Knob 19.
42. Anthus pratensis. Engpiber. .
September: 27de Schultz's Grund 1 då, Gjedser Rev 7
"(deraf 5 &, 19). 28de Vyl 1 3, Kobbergrund 1 g, Gjedser Rev
49. 30te Vyl 13.
Oktober: Iste Vyl 17.
43. Anthus obscurus. Skjærpiber.
Marts: 3lte Nordre Røn 1.
September: 28de Horns Rev 19, Læsø Trindel 1. 29de
"Læsø Trindel 1, Anholt 1. 30te bg
44. Anthus arboreus. Skovpiber.
September: 8de Gjedser Rev 2 (3, 9). 28de Vyl 1 9,
»læsø Rende 1 9, Kobbergrund 1 3.” 29de Læsø Rende 1 d,
-Anholt 3 (déraf 1 3, 19).
45. Motacilla flava. Gul Vipstjert.
September: 4de Stevns 1 jun. 29de. Anholt 1.
(83)
wo
203
:(1903.)
46. Motacilla alba. Hvid Vipstjert.
September: 26de Hammeren 1 jun.
47. Turdus iliacus. Vindrossel.
Marts: 28de Gjedser Rev 1 9. 29%de Læsø Trindel 1 J,
Anhokt 1. 3lte Anholt Knob 1, Drogden 19.
April: 5te Skjoldnæs 1. l14de Stevns 1 gg. 15de Horns,
Rev 1 2. '
September: 29%de Schultz's Grund 2 (I, 2).
Oktober: Øde Nordre Røn 1 &. 30te Rubjerg Knude 1 d'.
Hammeren 19. 3lte Kjels Nor 5. ;
November: 3dje Horns Rev 22, Kjels Nor 1. 4de Schultz's
(Grund 2 g. 5te Horns Rev 1 9, Skagen 1 &, Anholt Knob 1 9.
Sde Vw ig.
48. Turdus musicus. Sangdrossel.
Marts: 28de Schultz's Grund 2 gg. 29de Lodbjerg 1 9,
Schultz's Grund 1. 30te Schultz's- Grund 19, Sejrø 19. 3lte
Nordre Røn 1 gg, Anholt Knob 1.
April: 6te Nakkehoved 1. 12te Anholt Knob 2,
Anholt 4 g' (91 faldt), Schultz's Grund 27 (19 g,82), Sprogø 1 d'.
13de Horns Rev 3 (13,22), Omø 19. lå4de Stevns 5 (1g,4 9),
Vejrø 2 (3,9). 15de Vyl 23. 16de Vyl 2 4, Sprogø 2 dg. 18de
Sprogø 1g'. 28de Anholt Knob 1 9, Schultz's Grund 19, Hjelm 2.
2%de Læsø Rende 3 g, Anholt Knob 1 9, Schultz's Grund 1,
Hjelm 16. 30te Lodbjerg 1 9.
September: 27de Dueodde Sydfyr 1 g'. 28de Horns Rev 5
(& 3, 2 9), Kobbergrund 1 9, Schultz's Grund 1. 29de Vyl 4
(13,39), Læsø Rende 19, Anholt 1 (28 faldt), Sprogø 9 (2 I, 7 2),
Omø 1J', Gjedser 2 g. 30te Vyl 13. Skagen 19, Skjoldnæs 1.
Oktober: 1ste Sprogø 2 (3,2). 9de Læsø Rende 1.
November: 5te Gjedser Rev 19.
49. Turdus pilaris. Sjagger.
Januar: 6te Skjoldnæs 1.
Februar: 9de Sprogø 19, Gjedser 1-29.
204
(1905.)
April: 28de Horns Rev 6 (43, 29) Schultz's. Grund 19.
29de Læsø Rende 1 2, Kobbergrund 13, Anholt Knob 2 (3: 2;
Sehultz's Grund 5 (deraf 3 3, 129), Hjelm 2.
Maj: 2den Schultz's Grund 1. 12te Sprogø 19.
Oktober: 30te Nordre Røn 2 (3, 2), Læsø Rende 1 dg,
Anholt Knob 3 (2 g', 192). 3lte Vyl 2 (g', 9), Horns Rev 7
(22,59).
November: iste Horns Rev 13. 3dje Vyl 17 (2 faldt),
Horns Rev 3 (2 4,12), Skagen 2 (3, 2), Læsø Rende 1 9, Schultz's
Grund 1 g. 4de Schultz's Grund 1 2, Skjoldnæs 1. 5te Horns Rev
lg, Nordre Røn 19, Læsø Trindel 19 (2 faldt). 6te Lodbjerg 1,
Gjedser Rev 19. Øde Kobbergrund 13. 24de Skagen 1 J'.
50. Turdus torqvatus… Ringdrossel.
April: 12te Anholt 1 g' (2 faldt). 29de Schultz's Grund 1 d.
September: 30te Stevns 19. .
Turdus merula. Solsort.
Februar: 15de Horns Rev 1 vet.
Marts: Øde Vyl 19. 15de Anholt Knob 1 & vet. ”27de
Vyl 4 (1 g' vet., 1 g jun., 2' 9), Horns Rev 29. 28de Schultz's
Grund 19. 29de Nordre Røn 1 2, Læsø Rendé 1 $ jun., Anholt 2
(g' jun., 9), Schultz's Grund 29. 30te Sejrø 19.
Oktober: 18de Læsø Rende 1 R:
November: 1ste Hammeren 12 jun. 3dje Læsø Trindel
19. 5te Horns Rev 19, Læsø Rende 1 2. 6te Lodbjerg 1 d' jun.
Sde Schultz's Grund 13 jun.
52. Saxicola oenanthe.. Stenpikker.
Marts: 3lte Omø 19.
April: 12te Anholt 1 d', Schultz's Grund 19, Gjedser Rev
3 ro 1l5de Horns Rev 1 3. 26de Skjoldnæs 1. 29de
Kobbergrund 19, Schultz's Grund 2 Y.
Maj: Iste Vyl 3 (27, 19).
September: dte Hanstholm 19. 7de Læsø Trindel 1 &.
8de Gjedser Rev 2 (g, 9). 28de Vyl 1 & (Vingen 104 Millim-
Ha): Læsø Rende 19. 29de Anholt 19.
E-s)
men
205
(1905.)
53. Ruticilla phoenicura. Rødstjert.
Maj: Iste Vyl 1 g. 12te Sprogø 2 (J, 2), Skjoldnæs 1.
September: iste Fornæs. 1 åg. åde Stevns 1 9, 8de
" Gjedser Rev 3 (2 g, 1 9). Yde Gjedser Rev 1 g. 27de Nordre
Røn 19, Gjedser Rev 19. 28de Horns Rev 19, Læsø Trindel 1 g,
Kobbergrund 1. 29%de Anholt 8 (33,582).
54. Erithacus rubecula. Rødkjælk.
Marts: 29de Schultz's Grund 1 &. 30te Gjedser 1 J.
3lte Drogden 1, Omø 1 &. :
April: 4de Skjoldnæs 14. 12te Omø 1, Gjedser Rev 3
(2, 1 9). 15de Læsø Trindel 1 g, 28de Kobbergrund 1 J,
Schultz's Grund 3 dg, Hjelm 1 g. 29%de Læsø Trindel 1 g, Læsø
Rende 4 g, Kobbergrund 19, Schultz's Grund 3 (deraf 2 2), Hjelm
29. 30te Læsø Trindel 1 &, Læsø. Rende 2 J'.
Maj: 1ste Anholt Knob 1. 2Zden Skjoldnæs 1.
September: 28de Horus Rev. 1 g, Læsø Trindel 19, Læsø
Rende 3 (deraf 1 g, 19), Kobbergrund 4 (1 &, 32), Skjoldnæs 2,
Gjedser Rev 1 3. 29%de Anholt 11 (3 &, 8 2).
Oktober: 1ste Drogden 19. 7de Drogden 1 9, Hammeren 1.
8de Kobbergrund 1 g. Yde Læsø Rende 19. 3lte Gjedser Rev 4
æg : |
November: 2den Gjedser Rev 1. 4de Schultz's Grund 3
(23,19). Ste Nordre Røn 1 &, Læsø Trindel 1 (2 faldt), Læsø
Rende 19, Kobbergrund 2 (3,2), Anholt Knob 2 g', Gjedser Rev
13. 9%de-Vyl.12.
55. Luscinia philomela. Nattergal.
Maj: 7de Schultz's Grund 1. |
56. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper.
April: 29de Stevns 1.
Maj: 12te Skjoldnæs 3 (18,2?)
September: 7de Gjedser Rev 1 d'.
57. Fringilla coelebs. Bogfinke.
Marts: 15de Schultz's Grund 1. 20de Horns Rev 1 g'.
28de Schultz's Grund 19. 30te Læsø Trindel 18. 3lte Omøl d'.
É 206
(1905.)
58. Fringilla montifringilla. Kvæker.
September: 29de Anholt 2 2.
Oktober: 1ste Nordre Røn 15. 6te Vyl 19.
59. Ligurinus chloris. Svenske.
December: 8de Vyl 1 gg.
60. Emberiza schoeniclus. Rørspurv.
April: 4de Sprogø 19.
September: 27de Nordre Røn 1. 29de Anholt 2 9.
Oktober: 8de Læsø Trindel 19. Yde Dueodde Sydfyr 1%.
61. Emberiza citrinella. Gulspurv.
Maj: l1ste Kobbergrund 1.
62. Emberiza nivalis. Snespurv.
Februar: 26de Sprogø 1.
Oktober: 26de Kobbergrund 1 9. 30te Rubjerg Knude 1 2.
November: Ste Kobbergrund 19. 8de Læsø Trindel 2.
(3, 2). 9de Læsø Rende 1 al
December: 24de Læsø Rende 1 7.
Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene:
(Hver Nat dateret som den følgende Dag.)
3dje Januar. i
" Bovbjerg. S. V., Regntykning; flere Stære ved Fyret om Natten.
4åde Januar.
Læsø Rende. N.V., overtrukket; enkelte Lærker ved Fyret;.
1 faldt (ikke indsendt).
(Alauda arvensis)") 1.
Sdte Januar.
Skagen. Stille, overtrukket: enkelte Drosler og flere Sne-
Spurve ved Fyret.
W) Med systematisk Navn. opføres de Fugle, der ere indsendte til Museet.
…… Naar kun Prøver ere sendte, er Tallet paa de faldne vedføjet efter
Fyrmestrenes. Oplysninger (se Anm. 'S. 196).
207
1905.)
6te Januar.
Skjoldnæs. S.S.V.; en Sjagger faldt.
Turdus pilaris 1.
Ilte Januar.
Læsø Trindel. V.S. V., rebet Merssejlskuling, Regn og Sne;
enkelte Fugle om Fyret.
25de Januar.
Læsø Rende. S.V., Taage; en Flok Lærker en kort Tid ved
Fyret. :
26de Januar.
Læsø Trindel. $.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte
Fugle om Fyret. ;
28de Januar.
Vyl. V., Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Lærker faldt.
Alauda arvensis 2.
30te Januar. :
Thunø. N. V., trerebet Merssejlskuling, taaget; en Taarn-
falk faldt.
Falco tinnunculus 1.
5te Februar.
Vyl. V., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Lærker ved
Fyret; 8 faldt. Horns Rev. V. N. V., ,laber Bramsejlskuling,
overtrukket; omtrent 200 Smaafugle ved Fyret; 22 Lærker og
2 Stære faldt.
Alauda arvensis. Vyl 8. Horns Rev 22.
Sturnus vulgaris. Horns Rev 2.
6te Februar. ; '
Vyl. V. S. V., Merssejlskuling, skyet; en Flok Lærker ved
Fyret; 2 faldt. Bovbjerg. S. V., Merssejlskuling, overtrukket,
diset; nogle Stære ved Fyret. Læsø Rende. Vestlig Vind, Taage;
enkelte Smaafugle ved Fyret; et Par Lærker faldt i: Vandet.
Schultz's Grund. V.S. V., Merssejlskuling, fin Regn; 2 Lærker
faldt. Omø. En Ringdue stødte mod Fyret og faldt. Skjoldnæs.
V.; 2 Stære faldt. Gjedser Rev. 15 Lærker faldt.
208
(1905.)
Columba palumbus. Omø 1..
Alauda arvensis. Vyl2. Schultz's Grund 2. Gjedser Rev 15.
Sturnus vulgaris. Skjoldnæs 1; 2 faldt.
7de Februar.
Horns Rev. V.N.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en
Del Smaafugle ved Fyret; en Lærke og en Stær faldt. Sprogø.
Vestlig Vind, diset; 3 Lærker fandtes døde ved Fyrets Fod.
Alauda arvensis. Horns Rev 1. Sprogø 3.
Sturnus vulgaris. Horns Rev 1.
8de Februar.
Schultzs Grund. V., laber Bramsejlskuling, Taage; 3 Lærker
faldt.
Alauda arvensis 3.
9de Februar.
Læsø Rende. Vestlig Vind, skyet; flere Lærker ved Fyret;
3 faldt (ikke indsendte). Anholt Knob. V., Bramsejlskuling,. over-
trukket; enkelte Fugle ved Fyret; 2 iLærker faldt. Sprogø.
Vestlig Vind, diset; en "Sjagger faldt. Gjedser. V.S. V., Tykning;
en Lærke og en Sjagger faldt. Gjedser Rev. En Lærke faldt.
Alauda arvensis. (Læsø Rende 3.) Anholt Knob 2. Gjedser 1.
Gjedser Rev 1.
Turdus pilaris. Sprogø 1. Gjedser in
10de Februar.
Lodbjerg. SS. V., Merssejlskuling, overtrukket, diset; omtrent
20 Stære ved Ruderne; 1 faldt. Drogden. S.V., Merssejlskuling,
diset; mange Lærker ved Fyret; 5 faldt; 3 andre faldt desuden,
men kom sig igjen. Stevns. V.S. VV... Bramsejlskuling, overtrukket,
diset; 18 Lærker faldt. Gjedser Rev. 1 Lærke faldt.
Alauda arvensis. Drogden 5. Stevns 18. Gjedser Rev 1:
Sturnus vulgaris. Lodbjerg 1.
13de Februar.
Hjelm. N.N. V., esiparig; skyet; en Lærke faldt.
Alauda arvensis 1.
209
41905.)
låde Februar.
Horns Rev. N.N. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket ;
nogle Smaafugle ved Fyret; en Solsort faldt. Schultz'”s Grund.
S. V., laber Bramsejlskuling, Taage; en Lærke faldt. Dueodde
Sydfyr. N., laber Kuling, Taage; flere Lærker om Fyret ved
Midnat; 1 faldt.
Alauda arvensis. Schultz's Grund 1. (Dueodde Sydfyr 1.)
Turdus merula. Horns Rev 1.
" 16de Februar. AXE
Horns Rev. V., laber Bramsejlskuling, Dis; en Del Fugle ved
Fyret hen ad Morgen, blandt dem Lærker og Stære.
17de Februar. '
Vyl. S. V., Merssejlskuling, overtrukket, Taage; enkelte Stære
og Lærker ved Fyret. Horns Rev. V., Merssejlskuling, Regn;
en Del Fugle om Fyret; en Stær faldt. Bovbjerg. S. V., torebet
Merssejlskuling, Taage fra Kl. 5 til Dag; store Flokke af Viber i
Fyrets Nærhed og omtrent 100 Stære ved Ruderne. Drogden.
V.S. V., Bramsejlskuling, Taage; en Lærke faldt.
Ålauda arvensis. Drogden 1.
Sturnus vulgaris. Horns Rev 1.
2lde Februar. |
Nakkehoved. S.Ø., laber Kuling, diset; en Lærke faldt.
AÅlauda arvensis 1.
24de Februar.
Hanstholm. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Stær ved
Ruderne ved Midnat.
25de Februar,
Anholt. S.S$. V., Bramsejlskuling, diset; en Del Lærker og Stære
ved Ruderne. Schultz”s Grund. S.S. V., Bramsejlskuling, diset;
4 Lærker faldt. '
Ålauda arvensis. Schultz's Grund 4.
26de Februar. ;
Vyl. S. S. V., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Lærker
og Stære ved Fyret; en Stær faldt. Horns Rev. S.V., Merssejls-
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1906. 14
210
(1905.)
kuling, overtrukket, Regn; nogle Smaafugle og nogle Viber ved
Fyret; en Lærke og en Stær faldt. Hanstholm. S., Bramsejls-
kuling, Regndis; en Flok Viber ved Fyret fra Kl. 5 til 6; 1 faldt
(ikke indsendt). Anholt Knob. S.S.V., Bramsejlskuling, Taage;
kun faa Fugle ved Fyret; en Lærke faldt. Schultz's Grund. S.S. Ø.,
Merssejlskuling, diset; en Lærke faldt. Sejrø. S., Bramsejlskuling,
Taage; en Lærke paa Ruderne. Sprogø. Sydlig Vind, diset; en
Snespurv faldt.
Alauda arvensis. Horns Rev 1. Anholt Knob 1. Sthultz's
Grund 1.
Sturnus vulgaris. Vyl 1. Horns Rev 1.
Emberiza nivalis. Sprogø 1.
27de Februar. .
Sprogø. Sydlig Vind, diset; 2 Lærker faldt. Skjoldnæs.
S.S. Ø.; en Lærke faldt.
Alauda arvensis. Sprogø 2. (Skjoldnæs 1.)
28de Februar.
Vyl. S.S. V., Merssejlskuling, skyet; enkelte Lærker ved
Fyret; 2 faldt. Hanstholm. S. Ø., Bramsejlskuling, Regn og
Sne; enkelte Viber, Stære og Lærker ved Fyret fra Kl. 5 til Dag.
Anholt Knob. S. Ø., Merssejlskuling, Taage, Dis; nogle Lærker
påa og ved Skibet; 1 faldt i Vandet; de andre forsvandt op ad
Dagen. Schultz's Grund. S. 8. Ø.… laber Bramsejlskuling, Regn;
2 Lærker faldt.
Alauda arvensis. Vyl 2. Schultz's Grund 2.
lste Marts. ;
Hanstholm. Stille, overtrukket; nogle Sjaggere og Stære
kredsede om Fyret fra Kl. 10 til 12. Læsø Trindel. Ø.S.Ø-,
Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Lærker om Fyret; 2 faldt paa
Dækket, flere i Vandet. Læsø Rende. 8. Ø., Snetykning; flere
Lærker ved Fyret; enkelte faldt i Vandet. Kobbergrund. S. Ø-,
"Taber Kuling, Sne og Regn; mange Lærker om Fyret; 1 faldt.
"Anholt Knob. S.S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Sne;
EET ERE EET EET TE SEES SET STE SEES FEAT
EL Es EDEL SE FEE ES SEE ESS SLE NE SEES SMEDEN SE
N
É
;
ER
5
211
(1905.)
en Del Lærker ved Skibet; 4 faldt paa Dækket, andre i Vandet.
Sejrø. S., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 3 Lærker faldt.
AÅlauda arvensis. Læsø Trindel 2. Kobbergrund 1. Anholt
Knob 4. Sejrø 3.
2den Marts.
Horns Rev. S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en
Del Smaafugle om Fyret, ligeledes omtrent 50 Raager, der hen ad
Morgen satte sig i Rigningen; 1 Raage faldt. Lodbjerg. Ø.N.Ø.,
laber Kuling, skyet, diset; en Lærke faldt. Skagen. N.N. Ø.,
laber Bramsejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Ruderne.
Læsø Trindel. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte
Fugle om Fyret. Kobbergrund. V., laber Kuling, overtrukket,
Snebyger; mange Lærker ved Fyret; 3 faldt. Sejrø. N.Ø., Bram-
sejlskuling, Taage; en Stær paa Ruderne. Vestborg. Østlig Vind,
Dis; en Stær faldt.
Corvus frugilegus. Horns Rev l. ;
ÅAlauda arvensis. Lodbjerg 1. Kobbergrund 3.
(Sturnus vulgaris. Vestborg 1.)
3dje Marts.
Hjelm. N.Ø., laber Bramsejlskuling, diset; en Lærke faldt.
Hammeren. Store Flokke Drosler ved Fyret.
ÅAlauda arvensis. Hjelm 1.
5te Marts.
Vyl. SS. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte
Lærker ved Fyret. Horns Rev. S. V., laber Bramsejlskuling,
overtrukket; en Del Smaafugle kredsede om Fyret; en Vibe, 2
Lærker, 2 Stære faldt; hen ad Morgen kom omtrent 25 Raager
og satte sig i Rigningen; senere fløj de Øst. Bovbjerg. S. KN.
laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Stære ved Ruderne.
Hanstholm. S$S. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; nogle
Stære ved Ruderne fra Kl. 10 til 12. Kobbergrund. En Flok
Viber fløj forbi Fyret om Natten. Sprogø. Vestlig Vind skyet ;
en Lærke faldt.
Vanellus eristatus. Horns Rev 1.
212
(1905.)
Ålauda arvensis. Horns Rev 2. Sprogø 1.
Sturnus vulgaris. Horns Rev 2.
6te Marts.
Blaavands Huk. S., Bramsejlskuling, diset, Sne; % Raager og
2 Lærker faldt. Vyl. S.S. V., Merssejlskuling, overtrukket; en stor
Flok Raager og enkelte Lærker og Stære ved Fyret; 2 Lærker,
8 Stære faldt. Horns Rev. S.S8. V., Bramsejlskuling, Regn; en
Del Fugle ved Fyret; en Raage og en Stær faldt paa Dækket,
andre i Vandet. Bovbjerg. S.S.Ø., Bramsejlskuling, Snetykning ;
en stor Mængde Raager ved Fyret hele Natten. Lodbjerg. $S. Ø.,
laber Kuling, Sne; 2 Stære faldt. Skagen. V.S. V., laber Kuling,
overtrukket; enkelte Stære ved Fyret.
Corvus frugilegus. Blaavands Huk 2. Horns Rev 1.
Ålauda arvensis. Blaavands Huk 2. Ny. 2:
Sturnus vulgaris. Vyl 3. Horns Rev 1. Lodbjerg 2.
Yde Marts.
Blaavands Huk. Vestlig Bramsejlskuling, Taage; 9 Fugle
faldt; Viben hørtes; store Flokke Raager fløj forvildede omkring.
Bovbjerg. V., laber Bramsejlskuling, Taage, Regn; mange Stære
ved Fyret hele Natten. Schultz's Grund. 8. S. Ø., Bramsejls-
kuling, Snetykning; 3 Lærker faldt.
Tringa alpina. Blaavands Huk 2.
Larus argentatus. Blaavands Huk 1.
Corvus frugilegus.. Blaavands Huk 1.
Alauda arvensis. Blaavands Huk 2. Schultz's Grund 3.
Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 3.
8de Marts.
Vyl. 8., laber Kuling, overtrukket, Regntykning; mange
Lærker om Fyret; 8 faldt paa Dækket, mange i Vandet. Horns
Rev. $., laber Kuling, Taage; en Mængde Fugle ved Fyret,
deriblandt Raager, Viber, Stære, Lærker; 13 Lærker, 8 Stære
faldt. Anholt. S., Merssejlskuling, Sne; en Del Lærker og Stære
ved Ruderne. Schultz's Grund. $.8.Ø., Bramsejlskuling, over-
"trukket; en Lærke faldt.
213
(1905.) |
.Alauda arvensis. Vyl 8. Horns Rev 13. Schultz's Grund 1.
Sturnus vulgaris. Horns Rev 8.
9de Marts.
Vyl. V.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; mange
Smaafugle om Fyret; 6 faldt. Horns Rev. S. V., Bramsejlskuling,
overtrukket, Regn; en Del Lærker og Stære ved Fyret; 4 faldt.
Læsø Trindel. S. 8. V., Bramsejlskuling overtrukket; enkelte
Fugle om Fyret. Læsø Rende. S. 8. V., skyet; enkelte Lærker
ved Fyret; 1 faldt. Kobbergrund. S., laber Bramsejlskuling,
overtrukket; nogle Stære og Lærker af og til ved Fyret; en Lærke
faldt. Anholt Knob. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en
Stær hvilede ved Fyret, fløj bort ved Dag. Sprogø. S.V., Taage;
3 Lærker faldt. Skjoldnæs. S. V.; en. Del Stære flagrede om
Fyret. Gjedser Rev. 7 Lærker faldt.
Alauda arvensis. Vyl 5. Horns Rev 3. (Læsø Rende 1.)
" Kobbergrund 1. Sprogø 3. Gjedser Rev 7.
Sturnus vulgaris. Horns Rev 1.
Turdus merula. Vyl 1.
Ilte Marts.
Hanstholm. V.S.V., laber Kuling, overtrukket; nogle Stære,
Drosler og Viber om Fyret fra Kl. 12 til 4. Schultz's Grund.
S. S. V., Merssejlskuling, Regn; 2 Stære faldt. Sprogø. S. V.,
Taage; en Lærke faldt.
Alauda arvensis. Sprogø 1.
Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 2.
12te Marts.
Hanstholm. S.S.V., rebet Merssejlskuling, skyet; en Solsort
faldt (ikke indsendt). Hjelm. V. S. V., rebet Merssejlskuling,
overtrukket, diset; en Stær faldt.
Sturnus vulgaris. Hjelm 1.
13de Marts.
Læsø Trindel. $., laber Bramsejlskuling, skyet og over-
trukket; enkelte Fugle om Fyret; 2 faldt. Kobbergrund. S.,
laber Bramsejlskuling, Regnbyger; 3 Lærker faldt. Anholt Knob.
214
(1905.)
S. V., laber Bramsejlskuling, skyet; Fugle ved Fyret; en Lærke
faldt. Schultz”s Grund. Sydlig' Bramsejlskuling, Regn; en Lærke
faldt. Drogden. S.S.V., Bramsejlskuling, stærk Regn; en Lærke
faldt. Sprogø. S., regndiset; en Lærke faldt.
Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Kobbergrund 3, Anholt
Knob 1. Schultz's Grund 1. Drogden 1. Sprogø 1.
Sturnus vulgaris. Læsø Trindel 1.
l4de Marts.
Horns Rev. 8., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle
ved Fyret; en Stær faldt. Hanstholm. S., laber Bramsejlskuling,
diset; en stor Flok Viber, enkelte Hjejler, Stære og Solsorter ved
Fyret fra Kl. 4 til Dag; en Vibe faldt (ikke indsendt). Hammeren.
S. V., Bramsejlskuling, diset; en Lærke, en Stær og en Drossel
paa Ruderne.
Sturnus vulgaris.… Horns Rev 1.
Ilåde Marts.
… Læsø Rende. Syålig Vind, overtrukket; flere Lærker, Viber
og Stære ved Fyret. Kobbergrund. S.S8.V., laber Bramsejlskuling,
overtrukket, Taage; 2 Lærker faldt. Anholt Knob. S.V., laber
Bramsejlskuling, Taage og Regn; nogle Fugle ved Fyret; 5 faldt.
Schultz's Grund. Syådlig Merssejlskuling, Regn; 3 Fugle faldt.
Romsø. Flere Stære og Lærker ved Ruderne.
Alauda arvensis. Kobbergrund 2. Anholt Knob 4. Schultz's
Grund 2. '
Turdus merula. Anholt Knob 1.
Fringilla coelebs. Schultz's Grund 1.
16de Marts.
Anholt Knob. S.Ø., enrebet Mersejlskuling, Regn; en Lærke '
faldt. Schultz's Grund. Ø. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; FRR
2 Lærker faldt. De
Alauda arvensis. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 2.
17de Marts.
Læsø Trindel. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Flok
"Fugle om Fyret; 2 Lærker faldt. Kobbergrund. Mange Stære
215
(1905.)
og Lærker ved Fyret. Hammeren. $. Ø., Bramsejlskuling, diset;
| en Stær ved Ruderne.
| Alauda arvensis. Læsø Trindel. 2.
18de Marts.
Læsø Trindel. $. Ø., Bramsejlskuling, Snetykning; en Stær
faldt, ellers ingen Fugle sete. Sejrø. S., Bramsejlskuling, Taage ;
15 Stære paa Ruderne.
19%de Marts.
Horns Rev. S.8$.Ø., laber Bramsejlskuling, Regn og Taage
en Stær. faldt.
Sturnus vulgaris 1.
20de Marts;
Horns Rev. Stille, ovértrukket; en Del -Stære og Bogfinker
ved Fyret; 2 faldt; flere opholdt sig paa Skibet hele Formiddagen.
: Sturnus vulgaris 1.
| (Sturnus vulgaris. Læsø Trindel 1.)
|
|
|
|
" Fringilla coelebs 1.
22de Marts.
Sprogø. S.S.Ø., diset; en Lærke faldt.
Alauda arvensis 1.
27de Marts. :
Vyl. S. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; mange
Stære ved Fyret; 10 Fugle faldt. Horns Rev. S. 8. Ø., Bram-
sejlskuling, overtrukket, Regn; en Del Fugle ved Fyret; 8 faldt.
Sturnus vulgaris. Vyl 6. Horns Rev 7.
Turdus merula. Vyl 4. Horns Rev 2.
28de Marts.
Schultz's Grund. S. S. V., Merssejlskuling, Regn; 7 Fugle
faldt. Gjedser Rev. 6 Fugle faldt.
Alauda arvensis. Gjedser Rev 1.
Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 3. Gjedser Rev 2.
Regulus cristatus. Gjedser Rev 2.
Turdus iliacus. Gjedser Rev 1.
Turdus musicus. Schultz's Grund 2.
216
(1905.)
Turdus merula. Schultz's Grund 1.
Fringilla coelebs. Schultz's Grund 1.
29de Marts. .
Lodbjerg. S. V., rebet Merssejlskuling, overtrukket, diset;
enkelte stærke Regnbyger; mange forskjellige Fugle ved Ruderne ;
5 faldt. Hanstholm. S., Bramsejlskuling, Regndis; nogle Regn-
spover, Viber, Solsorter og andre Drosler om Fyret fra Kl. 4 til
Dag; en Vibe og to Solsorter faldt (ikke indsendte). Skagen.
S. S. V., rebet Merssejlskuling, skyet, diset; enkelte Solsorter ved
Fyret; en Stokand faldt. Nordre Røn. S., rebet Merssejlskuling,
Regnbyger; en Del Drosler og Stære om Fyret; 2 faldt. Læsø
Trindel. $., rebet Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om
Fyret; en Vindrossel faldt. Læsø Rende. Sydlig Vind, over-
trukket; mange Fugle af forskjellige Slags ved Fyret hele Natten ;
3 faldt paa Dækket, mange i Vandet. Anholt Knob. S. $. NG
enrebet Merssejlskuling, overtrukket, Regnbyger; en Del Fugle ved
Fyret; 3 faldt. Anholt. 8. SNG Merssejlskuling, overtrukket,
Regn; en usædvanlig Mængde Stære og andre Fugle om Fyret; en
Ugle og en Skovsneppe. ved Ruderne, fløj igjen bort; 15 Fugle
faldt. Schultz's Grund. 8. V. »… Merssejlskuling, overtrukket ;
9 Fugle faldt. Hjelm. S., torebet Merssejlskuling, Regntykning;
3 Stære faldt. Sejrø. V.S.V., torebet Merssejlskuling, diset; en
Vandrixe faldt. Skjoldnæs. S.,; en Del Drosler flagrede paa
Ruderne; en Stær faldt.
Anas boscas. Skagen 1.
Rallus aqvaticus. Sejrø 1.
Numenius arqvatus. Anholt Knob 1.
Tringa alpina. Lodbjerg 1.
Gallinago scolopacina. Lodbjerg 1.
Alauda arvensis. Anholt 1. Schultz's Grund 4.
Sturnus vulgaris. Lodbjerg 2. Nordre Røn 1. Læsø Rende 2.
Anholt Knob 2. Anholt 1; 11 faldt. Schultz's Grund 1. Hjelm 3.
(Skjoldnæs 1.)
" Turdus iliacus. Læsø Trindel 1. Anholt 1.
217
(1905.)
Turdus musicus. Lodbjerg 1. Schultz's Grund 1.
Turdus merula, Nordre Røn 1. Læsø Rende 1. Anholt 2.
Schultz's Grund 2.
Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1.
30te Marts.
Lodbjerg. S. V., Bramsejlskuling; mange Stære ved Ruderne.
Skagen. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; enkelte Solsorter,
en Lærke og en Fuglekonge ved Ruderne; en Vibe faldt. Læsø
Trindel. S. V., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om
Fyret; 4 faldt. Schultzs Grund. V. S. V., Bramsejlskuling,
Regnbyger; 5 Fugle faldt. Hjelm. En Stær faldt. Sejrø. V.S.V.,
Merssejlskuling, Tykning; en Del Fugle paa Ruderne; 6 faldt.
Vestborg. S.V., Tykning; 3 Stære faldt. Gjedser. S. V., over-
trukket; 2 Fugle faldt.
Vanellus cristatus. Skagen 1.
Tringa alpina. Sejrø 2.
ÅAlauda arvensis. Læsø Trindel 2. Schultz's Grund 4. Sejrø 1.
Sturnus vulgaris. Læsø Trindel 1. Hjelm 1. Sejrø 1. (Vest-
borg 3.) Gjedser 1.
Turdus musicus. Schultz's Grund 1. Sejrø 1.
Turdus merula. Sejrø 1.
Erithacus rubecula. Gjedser 1.
Fringilla coelebs. Læsø Trindel 1.
3lte Marts.
Nordre Røn. V., Bramsejlskuling, skyet; 3 Fugle faldt.
Læsø Rende. Vestlig Vind, Regnbyger; en Knortegaas og 2
Lærker faldt. Anholt Knob. V. N. V., Bramsejlskuling, over-
trukket; nogle Fugle ved Fyret; 3 faldt. Hjelm. V. N. V.,
Bramsejlskuling, Tykning; en Lærke faldt. Vestborg. V., Taage;
en Lærke og en Solsort faldt (ikke indsendte). Lappegrund. V.,
" Bramsejlskuling, skyet; flere Smaafugle om Fyret; en Lærke faldt.
Drogden. Vestlig laber Bramsejlskuling, Tykning; 3 Fugle faldt.
Stevns. V.N.V., laber Kuling, Taage; en Vandrixe og en Lærke
faldt mellem Kl. 12 og 3 Fm. Sprogø. S.V., diset; 5 Lærker
218
(1905.)
faldt. Omø. S. V., laber Kuling, stærkt diset; 5 Fugle faldt.
Skjoldnæs. V.S.V., Bramsejlskuling; en Lærke faldt. Hammeren.
Vestlig Merssejlskuling, Taage; en Stær faldt.
Anser torgvatus. Læsø Rende 1.
Rallus aqvaticus. Stevns 1.
Alauda arvensis. Nordre Røn 1. Læsø Rende 2. Hjelm 1.
(Vestborg 1.) Lappegrund 1. Drogden 1. Stevns 1. Sprogø 5.
(Skjoldnæs 1.)
Sturnus vulgaris. Anholt Knob 1. Omø 3. (Hammeren 1.)
Anthus obscurus. Nordre Røn 1.
Turdus iliacus. Anholt Knob 1. Drogden 1.
Turdus musicus. Nordre Røn 1. Anholt Knob 1.
Saxicola oenanthe. Omø 1.
Erithacus rubecula. Drogden 1. Omø 1.
2den April.
Egense. Sydlig Vind, ustadigt; en Lærke fandtes død.
(Alauda arvensis 1.)
3dje April.
Læsø Rende. Ø.S.Ø., Snetykning; en Lærke faldt. Sprogø.
Vestlig Vind, klart; en Lærke faldt.
Alauda arvensis. Læsø Rende 1. Sprogø 1.
åde April.
Læsø Rende. 8.8. V., Snetykning; en Drossel faldt (ikke
indsendt). Schultz's Grund. 8. V., rebet Merssejlskuling, graat;
en Stær faldt. Sprogø. S. V., Tegndiset; en Rørspurv faldt.
Skjoldnæs. En Rødkjælk faldt.
Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1.
Erithacus rubecula. Skjoldnæs 1.
Emberiza schoeniclus. Sprogø 1.
5te April.
2 LSD TIEAØEE " SUVs ju føbet Merssejlskuling, overtrukket,
Regn; nogle Fugle om Fyret; en Skovsneppe og en Stær faldt paa
Dækket; flere andre Fugle faldt i Vandet. Skjoldnæs. V.; en
Vandrixe og en Vindrossel faldt.
219
(1905.)
Rallus aqvaticus. Skjoldnæs 1.
Scolopax rusticula. Læsø Trindel 1.
Sturnus vulgaris. Læsø Trindel 1.
Turdus iliacus. Skjoldnæs 1.
6te April.
Hjelm. N.N. Ø., Bramsejlskuling, byget; 2 Stære faldt.
Nakkehoved. N.N.V. til Ø.N.Ø., om Morgenen med Snebyger;
2 Fugle faldt. j
Sturnus vulgaris. Hjelm 2. Nakkehoved 1.
Turdus musicus. Nakkehoved 1.
12te April.
Anholt Knob. Ø., trerebet Merssejlskuling med Sne hele
Natten; mellem Kl. 2 og 3 kom nogle Drosler ved Fyret; 2 af
dem faldt. Anholt. Ø., enrebet Merssejlskuling, Sne og Regn;
mange Drosler ved Ruderne; 94 Fugle faldt. Schultz's Grund.
Ø. S. Ø., Merssejlskuling, Regn; 29 Fugle faldt. Sprogø. S. Ø.,
regndiset; en Sangdrossel faldt. Omø. En Rødkjælk faldt.
Gjedser Rev. 13 Fugle faldt.
Alauda arvensis. Gjedser Rev 7.
Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1.
Turdus musicus. Anholt Knob 2. Anholt 4; 91 faldt.
Schultz's Grund 27. Sprogø 1.
Turdus torqvatus. Anholt 1; 2 faldt.
Saæicola oenanthe. Anholt 1. Schultz's Grund 1. Gjedser
Rev 3.
Erithacus rubecula. Omø 1. Gjedser Rev 3.
13de April.
Horns Rev. S.8.Ø., Merssejlskuling, overtrukket; nogle faa
Smaafugle om Fyret; 3 Sangdrosler faldt. Omø. En Sangdrossel
faldt. Møen. Omspillende Vind, tyk Luft; Smaafugle om Fyret
i større Mængde.
Turdus musicus. Horns Rev 3. Omø 1.
1l4de April.
Vyl. S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket; forskjellige Fugle om
220
(1905.)
Fyret. Stevns. Ø., Bramsejlskuling, diset, overtrukket; 7 Fugle
" faldt. Vejrø. 2 Sangdrosler faldt (vist denne Nat).
Sturnus vulgaris. Stevns 1.
Turdus iliacus. Stevns 1.
Turdus musicus. Stevns 5. Vejrø 2.
15de April.
Vi ør ssøs Merssejlskuling, overtrukket; en Del Smaa-
fugle om Fyret; 2 Sangdrosler faldt. Horns Rev. Ø.S.Ø.,
enrebet Merssejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle om Fyret;
3 Fugle faldt. Læsø Trindel. S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; en
Rødkjælk fandtes om Morgenen død paa Dækket.
Sturnus vulgaris. Horns Rev w
Turdus iliacus. Horns Rev 1.
Turdus musicus. NE
Saæzicola oenanthe.. Horns Rev E
Erithacus rubecula. Læsø Trindel k
l6de April.
Vyl. S.Ø., Merssejlskuling, skyet ; forskjellige Fugle om Fyret;
2 Sangdrosler faldt. Sprogø. 8. Ø., klart; 2 Sangdrosler faldt.
Turdus musicus. Vyl 2. Sprogø 2.
18de April.
Sprogø. Ø., skyet; en Sangdrossel faldt.
Turdus musicus 1.
24de April. ;
Hanstholm. V., Merssejlskuling, Regndis; nogle Regnspover
flagrede om Fyret fra Kl. 10,80 1.12
—25de' April. j
Skagen. SV. til V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn;
enkelte Smaafugle ved Fyret. Læsø Trindel. S. V., Bramsejls-
kuling, Regnbyger; flere Fugle om Fyret, | Anholk VBV
" enrebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Del Drosler og
andre Smaafugle ved Ruderne.
221
(1905)
2bde April.
Sprogø. V., byget; en Lærke faldt. —Skjoldnæs. N. V.;
en Stenpikker faldt.
ÅAlauda arvensis. Sprogø 1.
Saæxicola oenanthe. Skjoldnæs 1.
23de April.
Horns Rev. S$S.V., Bramsejlskuling, Regn; omtrent 50 Fugle
ved Fyret; 6 Sjaggere faldt. Hanstholm. S. Ø., Merssejlskuling,
Regn; nogle Spover og Drosler om Fyret fra Kl. 12 til Dag.
Kobbergrund. S.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; nogle
Smaafugle ved Fyret; en Rødkjælk faldt.. Anholt Knob. S$S.,
enrebet Merssejlskuling, Regn; Fugle ved Fyret; en Sangdrossel
faldt. Schultzs Grund. . 5 Fugle faldt. Fornæs. S$., Bramsejls-
kuling, overtrukket; mange. Drosler ved Ruderne; 1 faldt (ikke
indsendt). Hjelm. S., Merssejlskuling, Taage, Regn; 3 Fugle
faldt. "Skjoldnæs. S.S.V.; en Rødkjælk faldt (ikke indsendt).
Turdus musicus. Anholt Knob.1. Schultz's Grund 1. Hjelm 2.
Turdus pilaris. Horns Rev 6. Schultz's Grund 1.
Erithacus rubecula. — Kobbergrund 1. — Schultz's Grund 3.
Hjelm 1.
29de April.
Hanstholm. S$.S$S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte
Sjaggere, Ringdrosler og Rødkjælke flagrede om Fyret fra Kl. 12
til 2; en Rødkjælk faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel. 8. V.,
Bramsejlskuling, Regnbyger; mange Fugle om Fyret; en Rødkjælk
faldt. Læsø Rende. S. S. V., Regnbyger; omtrent 30 Smaafugle
ved Fyret; 8 faldt. Kobbergrund. Sydlig Bramsejlskuling, skyet,
Regnbyger; forskjellige Smaafugle om Fyret paa Efternatten; 3 faldt.
Anholt Knob. S.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; Fugle ved
Fyret; 3 faldt. Schultz”s Grund. 13 Fugle faldt. Hjelm. S$8.,
Bramsejlskuling, Tykning; 21 Fugle faldt. Stevns. S. Ø.,.Bram-
Sejlskuling, overtrukket, diset; en Broget Fluesnapper faldt. Ham-
meren. Sydlig frisk Kuling, diset; en Hornugle og et Par
Smaafugle paa Ruderne; Uglen greb en af de smaa Fugle i sin
222
(1905.)
ene Klo og holdt fast paa sit Bytte, alt medens den selv flagrede
op og ned ad Ruderne; af og til fløj den ogsaa bort og kom saa
tilbage dundrende mod Ruderne; men Byttet slap den ikke.
Iynæ torgvilla. Hjelm 1.
Ålauda arvensis. Schultz's Grund 1.
Turdus musicus. Læsø Rende 3. Anholt Knob 1. Schultz's
Grund 1. Hjelm 16.
Turdus pilaris. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. Anholt
Knob 2. Schultz's Grund 5. Hjelm 2.
Turdus torqvatus. Schultz's Grund 1. '
Saæzicola oenanthe. Kobbergrund 1. Schultz's Grund 2.
Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 4. Kobber-
grund 1. Schultz's Grund 3. Hjelm 2.
Muscicapa atricapilla. Stevns i,
30te April.
Lodbjerg. 8.5. V. Bramsejlskuling, skyet, diset; en Sang-
drossel faldt paa Morgenvagten. Skagen. S. V. til S., Merssejls-
kuling, Regn og Dis; en lille Fugl ved Ruderne. Læsø Trindel.
S. S. V., Bramsejlskuling, Regnbyger; enkelte Fugle om Fyret; en
Rødkjælk faldt. Læsø Rende. S.S. Ø., Regn; omtrent 12 Smaa-
fugle ved Fyret; 2 Rødkjælke faldt,
Turdus musicus. Lodbjerg 1.
Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 2.
lste Maj.
Vyl. S., Bramsejlskuling, overtrukket; forskjellige Fugle om
Fyret; 6 faldt. Lodbjerg. Sydlig Bramsejlskuling; mange for-
Skjellige Fugle ved Ruderne. Hanstholm. $.Ø., Bramsejlskuling,
Regn; en Del Smaafugle ved Ruderne fra Kl. 2 til Dag. Kobber-
grund. S.S. V., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte smaa Fugle
ved Fyret; en Gulspurv faldt. Anholt Knob. S.S. Ø., Bramsejls-
kuling, overtrukket, Regn; Fugle ved Fyret; en Rødkjælk faldt.
Iyna torqvillla. Vyl 1.
Phyllopseustes trochilus: Vyl 1.
Sazxicola øenanthe. Nyl: 8.
223
(1905.)
Ruticilla phoenicura. NyL
Erithacus rubecula. Anholt Kuob 1.
Emberiza citrinella. Kobbergrund 1.
2den Maj.
Schultz”s Grund. 8. S. V., Bramsejlskuling, skyet; 2 Fugle
faldt. Skjoldnæs. S.S.Ø.; 2 Fugle faldt.
Totanus glareola. Schultz's Grund 1.
Acrocephalus phragmitis.. Skjoldnæs 1.
Turdus pilaris. Schultz's Grund 1.
Erithacus rubecula. Skjoldnæs 1.
3dje Maj.
Læsø Trindel. S., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle
om Fyret; en Stær faldt.
Sturnus vulgaris 1.
åde Maj.
Skagen. V.N. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset;
flere Smaafugle ved Ruderne. Læsø Trindel. S.S. V., laber Kuling,
Regntykning; mange Fugle om Fyret. Læsø Rende. S.V., Regn;
enkelte Fugle ved Fyret; en Tinksmed faldt.
Totanus glareola. Læsø Rende 1.
7de Maj.
Horns Rev. N., laber Bramsejlskuling, skyet; en Løvsanger
faldt; nogle Smaafugle omkring paa Dækket om Morgenen. Skagen.
Ø.N. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; flere Smaafugle ved Fyret.
Schultz's Grund. Vestlig Merssejlskuling, Taage ; en Nattergal faldt.
Phyllopseustes trochilus. Horns Rev 1. :
Luscinia philomela. Schultz's Grund 1.
Sde Maj.
Vestborg. N.V., Taage; 2 Smaafugle faldt (ikke indsendte).
12te Maj.
Sprogø. V.N. V., Taage; 6 Fugle faldt. Hov. V. til N.
Merssejlskuling, overtrukket, diset; en Lærke faldt. Skjoldnæs.
V. N. V., Bramsejlskuling; en Mængde Smaafugle flagrede om
Fyret; 6 fandtes døde.
224
(1905.)
Alauda arvensis. Hov 1.
Phyllopseustes trochilus. Sprogø 3. Skjoldnæs 1.
Acrocephalus phragmitis. Skjoldnæs 1.
Turdus pilaris. Sprogø 1.
Ruticilla phoenicura, Sprogø 2. Skjoldnæs 1.
Muscicapa atricapilla. Skjoldnæs 3.
låde Maj.
Hammeren. 8. V., Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaafugle
paa Ruderne.
2lde Maj.
Læsø Rende. Ø.S.Ø., Regn; enkelte Fugle ved Fyret.
24de Maj.
Anholt Knob. V., Merssejlskuling, Regnbyger; en Løvsanger
fandtes død paa Dækket.
Phyllopseustes trochilus 1.
26de Juli.
Nakkehoved. S. V., frisk Kuling, 'stærke Regnbyger; en
Mudderklire faldt.
Åctitis hypoleuca 1.
2den August.
Sejrø. N.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regndis; en Strand-
hjejle faldt.
Charadrius sqvatarola 1.
4de August.
Lodbjerg. S. Ø., Bramsejlskuling, regnfuldt Vejr; en Regn-
spove stødte flere Gange mod Ruderne, men faldt ikke; en Del
Smaafugle om Fyret; en død Storspove fandtes i Haven ved Fyret
den 6te, vistnok falden denne Nat. Hanstholm. Ø., laber Kuling,
overtrukket, Regnbyger; en Del Regnspover fløj om Fyret fra
ELI Gi 2
Numenius aben Lodbjerg 1,
5te August.
Lodbjerg. S.8.Ø., laber Bransejlskuling; en Del Regnspover
… om Fyret.
(1905.)
10de August.
Hanstholm. .Ø., laber Kuling, overtrukket, Regnbyger; nogle
Regnspover, Terner og .Smaafugle kredsede om Fyret; en Mursvale
faldt; en Mængde Natsværmere ved Ruderne.
Cypselus apus 1.
19%de August.
Dueodde Sydfyr. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; en Mur-
svale laa død paa Omgangen ved Daggry.
Cypselus apus 1.
26de August.
Skagen. N. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Smaa-
fugle om Fyret.
27de August.
Skallingen. S.S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Mursvale
fanget paa Ruderne i udmattet Tilstand. Hanstholm. Ø., Bram-
sejlskuling, overtrukket; nogle Strandskader om. Fyret; 1 faldt.
Læsø Trindel. Ø.S.Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket; enkelte
Smaafugle om Fyret. Vestborg. S. Ø:, Storm og Regn; en lille
Fugl faldt (ikke indsendt).
Hæmatopus ostreologus.… Hanstholm 1.
Cypselus apus. Skallingen 1.
29de August.
Horns Rev... Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; omtrent
10 Smaafugle ved Fyret: en Del af Natten. Omø. S.Ø.,. Bram-
sejlskuling, Regntykning; en Del Smaafugle om Fyret.
. lste. September.
Fornæs. Flere Smaafugle. ved Ruderne; 2 faldt.
Phyllopseustes trochilus: 1.
Ruticilla phoenicura 1.
2den September.
Hammeren. N.V., Merssejlskuling, Regn; mange Rødstjerter
og andre ved Ruderne. Gjedser Rev. V. N. V., rebet: Merssejls-
kuling, Regnbyger; en Rørhøne faldt.
Gallinula chloropus. Gjedser Rev 1.
Vidensk. Meddel. fra den naturh, Forening. 1906. 15
226
(1905.)
4de September.
Hanstholm. V.N. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket;
nogle Smaafugle om Fyret fra Kl.10til 12; 1 faldt (ikke indsendt).
Stevns. V.N.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regnbyger;
5 Fugle faldt.
Actitis hypoleuca. Stevns 1.
Sylvia cinerea. Stevns 1.
Sylvia hortensis. Stevns 1.
Motacilla flava. Stevns 1.
Ruticilla phoenicura. Stevns 1.
5te September.
Hanstholm. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; nogle
Smaafugle om Fyret Kl. 12 til 4; 4 faldt.
Sylvia cinerea 2.
Hypolais icterina 1.
Saæicola oenanthe 1.
6te September.
Læsø Trindel. S$. V., Bramsejlskuling, overtrukket; flere
Fugle om Fyret. Læsø Rende. S.S.V., skyet; enkelte Smaafugle
ved Fyret. Hammeren. $. V., Bramsejlskuling, Taage; mange
Smaafugle paa Ruderne. ;
7de September.
Læsø Trindel. 8., Bramsejlskuling, Regn; flere Fugle om
Fyret; en Stenpikker faldt. Anholt Knob. Sydlig Bramsejlskuling,
overtrukket, Taage; en Del Smaafugle om Fyret. Vestborg. S. V.,
Dis; 2 Smaafugle faldt (ikke indsendte). Gjedser Rev. S. V., laber
Kuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret; en Broget Fluesnapper faldt.
oenanthe. Læsø Trindel 1.
Muscicapa atricapilla. Gjedser Rev 1.
8de September.
Hirishals. V. 8. V.; Merssejlskuling; 2 Stokænder faldt.
Gjedser Rev. V.S. V., Merssejlskuling, byget; mange Fugle om
Fyret; 9 faldt.
Anas crecca. Hirtshals 1; 2 faldt.
227
(1905.)
Sylvia hortensis. Gjedser Rev 1.
Phyllopseustes trochilus. Gjedser Rev 1.
Anthus arboreus. Gjedser Rev 2.
Sawicola oenanthe. Gjedser Rev 2.
Ruticilla phoenicura. Gjedser Rev 3.
%de September.
Skagen. Regndis; en Sortand faldt. Gjedser Rev. 8. NG
Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret; 2 faldt.
Oedemia nigra. Skagen 1.
Sylvia atricapilla.… Gjedser Rev 1.
Ruticilla phoenicura. Gjedser Rev 1.
15de September.
Hammeren. Stille, overtrukket; en Fuglekonge paa Ruderne.
17de September.
Hammeren. N.N.Ø., Bramsejlskuling, klart; en Fuglekonge
paa Ruderne.
22de September.
Læsø Trindel. Ø. N. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; flere
Fugle om Fyret; en Fuglekonge faldt.
Regulus cristatus 1.
2dde September.
Hammeren. S. Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Rødstjert paa
Ruderne.
25de September.
Hammeren. Østlig Merssejlskuling, Regn og Taage; mange
Stære og Drosler paa Ruderne.
26de September.
Skagen. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Enkelt Bekkasin
faldt. Kobbergrund. Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn;
en større Flok Pibeænder fløj mod Fyret; 5 faldt paa Dækket,
andre i Vandet. Schultz's Grund. S.V., Bramsejlskuling, Regn;
en Enkelt Bekkasin faldt. Hammeren. Sydlig laber Kuling,
diset; 10 Fuglekonger og et Par andre Smaafugle ved Fyret; 2
Fugle faldt.
15"
228
(1905.)
Anas penelops. Kobbergrund 1; 5 faldt.
Limnocryptes gallinula. Skagen 1. "Schultz's Grund 1.
Regulus cristatus.. Hammeren 1.
Motacilla alba. Hammeren 1.
27de September.
Nordre Røn. 2 Fugle faldt. Læsø Trindel.' S. S. Ø.,
Bramsejlskuling, "Regn;. enkelte Fugle om; Fyret. Læsø Rende.
S. 8. Ø., Regnbyger;' 2' Fugle "faldt. Schultz's Grund. | Ø. S. Ø.,
Bramsejlskuling, Taage; en Engpiber faldt. Sejrø. S.V., Bram-
sejlskuling, Taage; 2. Fugle faldt. Drogden." Østlig laber Kuling,
diset; om Aftenen en Del Fugle om Fyret; nogle faldt i Vandet.
Dueodde Sydfyr. Stille, diset; flere Smaafugle ved Ruderne fra
Midnat til Dag; en: Sangdrossel faldt. Gjedser Rev. S:, Bram-
sejlskuling, diset; enkelte Fugle om Fyret; 9 faldt.
Vanellus cristatus.… Sejrø 1.
Limnvcryptes gallinula. Læsø Rende 1. Sejrø 1.
Alauda arvensis. Læsø Rende 1.
Sylvia atricapilla.… Gjedser Rev 1.
Anthus pratensis. Schultz's Grund 1. | Gjedser Rev 7.
Turdus musicus. Dueodde Sydfyr 1.
BRuticilla phoenicura. Nordre Røn 1. Gjedser Rev 1.
Emberiza: schoeniclus.' Nordre Røn 1.
28de September.
Vyl. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Mængde Smaafugle
sværmede om Fyret; 10. faldt; en Del' opholdt sig" paa Dækket om
Morgenen. Horns Rev. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn;
omtrent 50 Fugle i Rigningen om Natten; 13 faldt. Skagen. Ø.….
Bramsejlskuling, overtrukket; mange Fuglekonger' og andre Smaa-
: fugle ved Fyret og i Plantningerne i Nærheden. Læsø Trindel.
G. "till ss laber Bramsejlskuling,' overtrukket; Fugle i' Hundredevis
om Fyret; mange fåldt'i Vandet, 43 paa' Dækket (9 indsendte).
"Læsø Rende. "S.S.Ø., skyet; flére Smaafugle ved Fyret; 6 faldt.
Kobbergrund. Østlig laber Bramséjlskuling, overtrukket; en Mængde
"forskjellige Fugle ved Fyret; 11 faldt. Anholt Knob. :Ø.8. Ø.,
229
(1905.) ;
Bramsejlskuling, diset; en Del: Smaafugle om Fyret; en Lærke
faldt. — Schultzs Grund. Østlig rebet Merssejlskuling, skyet;' en
Sangdrossel. faldt.. Fornæs. Ø., rebet Merssejlskuling, skyet;
enkelte Drosler -ved "Fyret; 2: faldt (ikke indsendte). Skjoldnæs.
Ø., rebet; Merssejlskuling; 3 Fugle faldt. "Gjedser Rev. Ø.;… Mers-
sejlskuling, Regn; enkelte Fugle om Fyret; 6 faldt;
Rallus. agvaticus. . Horns. Rev: 1.
Lanius collyrio.… Skjoldnæs 1.
ÅAlauda "arvensis. Vyl 2. . Horns Rey 1. - Læsø Trindel: 1;
Anholt Knob 1.
Troglodytes parvulus. " Kobbergrund 1.
Sylvia cinerea. Vyl 1.
Sylvia atricapilla.…. Horns Rev 1. Å
Sylvia hortensis. —Vyl:2.-. Horns Rev 2.… Læsø. Trindel 1.
Phyllopseustes trochilus. | Vyl 1.…… Læsø Trindel. 1... Læsø
Rende 1. "Kobbergrund 1. Gjedser Rev: 1.
Phyllopseustes rufus. Vyl 1.
Regulus cristatus. Læsø Trindel 2. ; Kobbergrund. 1.
Anthus pratensis. Vyl; 1. Kobbergrund 1. ..Gjedser Rev 4.
Anthus obscurus.… Horns Rev 1. Læsø Trindel 1.
Anthus arboreus. Vyl 1. «Læsø Rende 1.. Kobbergrund 1.
Turdus musicus. Horns Rev '5.'…Kobbergrund .1.… Sehultz's
Grund 1. 3:
Saæicola oenanthe: Vyl:1.… Læsø Rende 1.
Ruticilla phoenicura. Horns Rev 1. Læsø Trindel 1. ; Kobber-
grund 1.
Erithacus rubecula. Horns Rev 1. Læsø Trindel 1.0 Læsø
Rende 3. Kobbergrund 4. Skjoldnæs 2. .Gjedser Rev 1:
29de September.
Vyl. Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaafugle ved Fyret;
4 Sangdrosler faldt. Hanstholm. V., Bramsejlskuling, overtrukket ;
nøgle Drosler og andre Smaafugle ved Fyret Kl. 9 til 10/2. Læsø
Trindel. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om Fyret;
en Skjærpiber faldt: Læsø. Rende. Vestlig "Vind, overtrukket;
230
(1905.) ;
mange Fugle ved Fyret; 2 faldt paa Dækket, flere i Vandet.
Anholt. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; mange Smaafugle ved
Ruderne; 78 Fugle faldt. Hesselø. Østlig Merssejlskuling, over-
trukket; 3 Drosler faldt (ikke indsendte). Schultz's Grund. N.V.
Bramsejlskuling, Regn; 2 Vindrosler faldt. Sejrø. Ø., Merssejls-
kuling, Regndis; en Del Lærker og Rødkjælke paa Ruderne; 30
Lærker faldt. Romsø. Ø. N. Ø., laber Kuling, Regn; en Fugle-
konge faldt. Sprogø. Ø. S. Ø., Regntykning; 11 Fugle faldt.
Omø. Ø., Merssejlskuling, Regn; 2 Fugle faldt. Gjedser. S.,
Regntykning; en Del mindre Fugle kredsede om Fyret; 2 Sang-
drosler faldt. Gjedser Rev. Stille, Regn; Flokke af Smaafugle
om Fyret; en Del faldt i Vandet.
Limnocryptes gallinula. Anholt 1; 5 faldt. Sprogø 1.
Alauda arvensis. Anholt 1. (Sejrø 30.). Sprogø 1. Omø 1.
Sturnus vulgaris. Anholt 1; 4 faldt.
Sylvia atricapilla.. Anholt 2.
Sylvia hortensis. Anholt 2.
Phyllopseustes trochilus. Anholt 4.
Regulus cristatus.. Anholt 1. Romsø 1.
Anthus obscurus. Læsø Trindel- 1. Anholt 1.
Anthus arboreus. Læsø Rende 1. Anholt 3.
Motacilla flava. Anholt 1.
Turdus iliacus. Schultz's Grund 2.
Turdus musicus. Vyl 4. Læsø Rende 1. Anholt 1; 28 faldt.
Sprogø 9. Omø 1. Gjedser 2.
Saæicola oenanthe. Anholt 1.
Ruticilla phoenicura. Anholt 8.
Erithacus rubecula. Anholt 11.
Fringilla montifringilla. Anholt 2.
Emberiza schoeniclus.. Anholt 2.
30te September.
Vyl. N.N. V., laber - Bramsejlskuling, overtrukket; nogle
Smaafugle ved Fyret; 3 faldt. Skagen. Flere Drosler og andre
Fugle om Fyret; 2 faldt. Anholt Knob. V.N. V., Merssejlskuling.
231
(1905.) :
overtrukket; nogle Smaafugle om Fyret. Hesselø. - Vestlig Mers-
sejlskuling, Regndis; 6 Drosler faldt (ikke indsendte). Stevns.
V. 8. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Ringdrossel faldt.
Skjoldnæs. V., Bramsejlskuling; en Sangdrossel faldt.
Rallus aqvaticus. Skagen 1.
Anthus pratensis. Vyl 1.
Anthus obscurus. Vyl 1.
Turdus musicus. Vyl 1. Skagen 1. Skjoldnæs 1.
Turdus torgvatus. Stevns 1.
lste Oktober.
Vyl. N.N. V., torebet Merssejlskuling, Regnbyger; enkelte
Smaafugle ved Fyret; en Engpiber faldt. Nordre Røn. N.N.Ø.,
rebet Merssejlskuling, Regnbyger; en Del Smaafugle om Fyret; en
Kvæker faldt. Fornæs. V., Merssejlskuling, byget; enkelte Smaa-
fugle ved Ruderne. Drogden. N.V., Merssejlskuling, Regnbyger ;
mange Fugle kredsede om Fyret; flere faldt i Vandet, en Rødkjælk
påa Dækket. Sprogø. V. N. V., skyet; 2 Sangdrosler faldt.
Hammeren. N. V., Bramsejlskuling, Regn; 9 Fuglekonger og
flere andre Fugle paa Ruderne.
Anthus pratensis. Vyl 1.
Turdus musicus. Sprogø 2.
Erithacus rubecula. Drogden 1.
Fringilla montifringilla. Nordre Røn 1.
2den Oktober.
Skjoldnæs. V., Merssejlskuling; en Drossel faldt (ikke ind-
sendt). :
3dje Oktober.
Hammeren. S.V., Bramsejlskuling, Regubyger; 2 Fuglekonger
påa Ruderne; en Løvsanger faldt.
Phyllopseustes trochilus 1.
4de .Oktober.
Anholt Knob. N.N.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; Smaa-
fugle ved Fyret.
(1905.)
5te Oktober.
Skagen. V.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte
Drosler ved Fyret; en Sortand faldt. Kobbergrund. V., Bram-
sejlskuling, overtrukket; nogle faa Fugle ved Fyret; 2 Enkelte
Bekkasiner faldt. Hammeren. Sydlig trerebet Merssejlskuling,
Regn; et Par Smaafugle paa Ruderne.
Oedemia nigra. Skagen 1.
Limnocryptes gallinula. Kobbergrund 2.
6te Oktober.
Vyl. N.N. V., Bramsejlskuling, Regnbyger; enkelte Smaafugle
ved Fyret; en Kvæker faldt. A/buen. N. V., Merssejlskuling, diset;
en Fugl faldt. (ikke indsendt).
Fringilla. montifringilla. Vyl. 1.
7de Oktober.
Læsø Trindel. N.N. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte
Fugle om Fyret. … Drogden. N.N. Ø., Merssejlskuling, Regn;
enkelte Fugle ved Fyret; en Rødkjælk faldt. Hammeren... Mange
Fugle paa Ruderne; en Rødkjælk faldt.
. Erithacus rubecula. Drogden 1. Hammeren 1.
8de Oktober.
Læsø Trindel. N. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, . Regn;
enkelte Fugle ved Fyret; en Rørspurv faldt. Kobbergrund. N.N. Ø.,
Bramsejlskuling, skyet og overtrukket; en Del Smaafugle ved Fyret;
2 faldt. Hammeren. N.Ø., Merssejlskuling, skyet; en Fuglekonge
og en Stær paa Ruderne. Gjedser Rev. N …… Merssejlskuling,
overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret.
Alauda arvensis. Kobbergrund 1.
Erithacus rubecula. Kobbergrund 1.
Emberiza schoéniclus. Læsø Trindel 1.
9de Oktober.
Nordre Røn. V., Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaafugle
om Fyret; 2 faldt. Læsø Rende. Vestlig Vind, Regn; omtrent
100' Fugle, mest Lærker, ved Fyret; 6 Fugle faldt. Fornæs.
V.S. V., laber Kuling, Regn; fra Midnat til Kl. 5 kredsede mange
233
(1905.)
Lærker om Fyret; en Pibeand og omtrent 50 Lærker faldt. Due-
odde Sydfyr. N.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; fra Kl. 2
til Daggry en Del Smaafugle ved Ruderne; en Rørspurv faldt.
Anas penelops. Fornæs 1.
Limnocryptes gallinula. Nordre Røn 1.
Alauda arvensis. Læsø Rende 3. Fornæs 1; omtrent 50 faldt.
Regulus cristatus. Læsø Rende 1.
Turdus iliacus. Nordre Røn 1.
Turdus musicus. Læsø Rende 1.
Erithacus rubecula. Læsø Rende 1.
Emberiza schoeniclus. Dueodde Sydfyr 1.
10de Oktober.
Anholt Knob. Nordlig låber Bramsejlskuling, klar Luft; en
Lærke sad og hvilede paa Dækket, fandtes senere død. Hesselø.
Sydlig flov Kuling, Regndis; 7 Drosler faldt (ikke indsendte).
Alauda arvensis. Anholt Knob 1.
l4de Oktober.
Hanstholm. N., laåaber Kuling, Regndis; nogle Bogfinker ved
Ruderne ved Midnat.
18Sde Oktober.
Læsø Rende. N:Ø., Regn; enkelte Fugle ved Fyret; en
Solsort faldt.
Turdus merula 1.
2lde Oktober.
Læsø Rende. N. Ø., Regnbyger; enkelte Fugle ved Fyret;
en Stær faldt. ]
Sturnus vulgaris 1.
" 22de Oktober. :
Nordre Røn. 'S.Ø., Merssejlskuling, skyet; Smaafugle om
Fyret; en Fuglekonge faldt. Kjels Nor. S. Ø., rebet Merssejls-
kuling, Regn; 7 Fugle faldt.
Anas boseas. Kjels Nor 1.
Sturnus vulgaris. "'Kjels Nor 6.
Regulus cristatus.. Nordre Røn 1.
234
(1905.)
23de Oktober.
Vyl. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle ved
Fyret; en Lærke faldt. Horns Rev. Ø., Bramsejlskuling, over-
trukket; enkelte Lærker ved Fyret; 4 faldt. Hammeren. $3.Ø.,
Regn- og Snebyger; en stor Mængde Stære og omtrent 100 Rød-
kjælke og Fuglekonger og en Kvæker ved Fyret.
ÅAÅlauda arvensis. Vyl 1.: Horns Rev 4.
24de Oktober.
Horns Rev. N. Ø., Bramsejlskuling, Regnbyger; enkelte Fugle
af og til ved Fyret; 2 Stære faldt. Lodbjerg. N.Ø.; Smaafugle
ved Ruderne. Hjelm. N., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en
Lærke faldt. Hammeren. Omløbende laber Kuling, Regn- og
Snebyger; en stor Del Rødkjælke, Fuglekonger, Stære og andre paa
Ruderne.
AÅlauda arvensis. Hjelm 1.
Sturnus vulgaris. Horns Rev 2.
25de Oktober.
Lodbjerg. N.Ø., Bramsejlskuling; en Solsort og 5 Stære ved
Ruderne. É
26de Oktober.
Kobbergrund. N., laber Kuling, klart; en Stokand og en
Snespurv faldt.
Anas boscas 1.
Emberiza nivalis 1.
27de Oktober.
Læsø Rende. S.V., Regn, en Enkelt Bekkasin faldt.
Limnocryptes gallinula 1.
29de Oktober.
Horns Rev. S.V., laber Kuling, overtrukket; enkelte Smaa-
fugle ved Fyret.
30te Oktober.
Vyl. S. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Mængde
Fugle sværmede om Fyret. Rubjerg Knude. S.Ø., Bramsejls-
kuling, Regndis; 4 Fugle faldt; flere Sølsorter og andre Smaafugle
235
(1905.)
vare at se. Hirtshals. 8. Ø., laber Bramsejlskuling; 2 Graaænder
faldt (ikke indsendte). Skagen. 5. Ø. til S., Merssejlskuling,
overtrukket, Regn; flere Stære og Drosler fløj om Fyret; en
Krikand og en Hvinand faldt. Nordre Røn. S.Ø., Bramsejlskuling,
overtrukket; Smaafugle om Fyret; 2 Sjaggere faldt. Læsø Trindel.
S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Fugle om Fyret;
nogle faldt i Vandet; en Stær faldt paa Dækket. Læsø Rende.
Sydlig Vind, Regn; omtrent 20 Fugle ved Fyret; en Sjagger faldt
paa Dækket, andre i Vandet. Anholt Knob. S.S$.Ø., Merssejls-
kuling, diset; nogle Fugle ved Fyret; 3 Sjaggere faldt. Anholt.
S. S, Ø., Merssejlskuling, diset; mange Drosler ved Ruderne. Sejrø.
S.Ø., Bramsejlskuling, Regntykning; en Del Lærker paa Ruderne;
en Vandrixe og en Horsegjøg faldt. Hammeren. S.$. Ø., laber
Bramsejlskuling, Regn; en Mængde Lærker, omtrent 50 Rødkjælke
og Fuglekonger og 5 Stære paa Ruderne; 5 Lærker og en Vin-
drossel faldt.
Anas crecca. Skagen 1.
Clangula glaucion. Skagen 1.
Rallus- agvaticus. Sejrø 1.
Charadrius pluvialis. Rubjerg Knude 1.
Gallinago scolopacina. Rubjerg Knude 1. Sejrø 1.
" Alauda arvensis. Hammeren 5.
Sturnus vulgaris. Læsø Trindel 1.
Turdus iliacus. Rubjerg Knude 1. Hammeren 1.
Turdus pilaris. Nordre Røn 2. Læsø Rende 1. Anholt
Knob 3.
Emberiza nivalis. Rubjerg Knude 1.
3lte Oktober.
Vyl. S.S.V., Merssejlskuling, overtrukket; en Mængde Fugle
sværmede om Fyret; enkelte sad paa Dækket om Morgenen; en
"Stær og 2 Sjaggere faldt. Horns Rev. 8. V., Merssejlskuling,
overtrukket, Regn; enkelte Fugle ved Fyret; 7 Sjaggere faldt.
Lodbjerg. S. Ø., Bramsejlskuling, Regndis; 19 Lærker faldt.
Kobbergrund. S.V., laber Bramsejlskuling, Regn; en Lærke faldt.
236
(1905.)
Drogden. Omløbende Vind mellem Ø.S.Ø. og S.V., laber Bram-
sejlskuling, Regndis; en Del: Fugle ved Fyret; 2 faldt. - Omø.
S. V.," Bramsejlskuling, Regntykning; 6 Fugle faldt. Kjels Nor.
S. Ø., Merssejlskuling, Regndis;'6 Fugle faldt. Hammeren. 83.8. Ø.,
Bramsejlskuling, diset; et Par" Smaafugle paa Ruderne. « 'Gjedser
Rev. S., laber Bramsejlskuling, Regn; 18 Fugle faldt.
Alauda arvensis. Lodbjerg 3; 19. faldt. "Kobbergrund 1.
Drogden 1. - Omø 5. Kjels Nor 1. 'Gjedser Rev:-10.
Sturnus vulgaris. Vyl 1. " Gjedser Rev 2.
Regulus cristatus… Drogden 1. Gjedser Rev 2.
Turdus iliacus.. Kjels Nor 5.
Turdus pilaris... Vyl 2. Horns Rev 7.
Erithacus rubecula. Gjedser Rev 4.
Fringilla coelebs. Omø 1.
lste November.
Horns Rev. S. V., enrebet Merssejlskuling , Regnbyger ;
enkelte Fugle ved Fyret; 2 faldt. Lodbjerg. Sydlig Merssejls-
kuling; en Stær ved Ruderne. ' Drogden. Syålig laber Kuling,
diset; flere Fugle ved Fyret; en Lærke faldt. Hammeren. 8.8. V.,
enrebet Merssejlskuling, diset;'en Solsort faldt. Gjedser Rev. S.,
Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret; 2 Stære faldt.
Ålauda arvensis. Drogden 1.
Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. Gjedser Rev 2.
Turdus pilaris:… Horns Rev 1.
Turdus merula. - Hammeren 1.
2den November.
Vyl. S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle om
Fyret; en Lærke faldt. Læsø Trindel. 8.8. Ø:, laber Bramsejls-
kuling, overtrukket ; enkelte Fugle om Fyret. 'Gjedser Rev. 'S. Ø.,
Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret; 3 faldt.
Alauda arvensis. Vyl 1. Gjedser Rev 2.
Erithacus rubecula. Anden: Rev 1.
3dje November.
bre mi Østlig seine) diset, Régn;ven Del
237
(1905.)
Smaafugle om Fyret; 5 Lærker faldt. Vyl. 8. Ø. og Ø., Mers-
sejlskuling, overtrukket, Regn; Fugle i Tusindvis, mest Lærker,
sværmede om Fyret; mange sad paa Dækket og i Rigningen om
Morgenen; 49 faldt. Horns Rev. Ø:S. Ø., enrebet Merssejlskuling,
Regn; mange Smaafugle om Fyret Natten over; 21: faldt. Lodbjerg.
Østlig Merssejlskuling; Smaafugle ved Ruderne. Skagen. Ø.,
Merssejlskuling, overtrukket;'2 Sjaggere faldt. Læsø Trindel. Ø.,
Merssejlskuling, overtrukket; en Solsørt faldt. — Læsø Rende. En
Sjagger faldt. Schultz's Grund. … S. 3. Ø., Bramsejlskuling, 'Taage
og Regutykning; en Sjagger faldt. Omø. Ø., Merssejlskuling,
Regndis; 4 Lærker faldt. Kjels Nor. Ø.N.Ø., torebet Merssejls-
kuling, Regn; 2 Fugle faldt.
Alauda arvensis. Skallingen 2;/5' faldt. …Vyl 16;42 faldt.
Horns Rev 14. Omø4.… Kjels Nor 1:
Sturnus vulgaris. Vyl.2; 5"faldt)… Horns: Rev: 2.
Turdus iliacus. " Horns Rev 2. Kjels Nor 1.
Turdus pilaris. Vyl 1; 2 faldt. Horns Rev 3. Skagen 2.
Læsø Rende 1. Schultz's Grund 1.
Turdus merula. " Læsø Trindel 1.
4de November.
Schultz's Grund. S.S.Ø:, Bramsejlskuling, Taage; 8 Fugle
faldt. Vestborg. S., tyk Luft; en Lærke faldt. Skjoldnæs.
S. 8, 'Ø:,” Merssejlskuling; 6 Fugle faldt.
Columba palumbus. — Skjoldnæs 1.
Alauda arvensis. Schultz's Grund 2. (Vestborg 1:) Skjoldnæs 1;
4 faldt.
Turdus iliacus.' Schultz's Grund 2.
Turdus pilaris. Schultz's Grund 1. Skjoldnæs 1.
Erithacus rubecula. Schultz's Grund 3:
5te November.
Horns Rev. Ø.S.Ø., torebet Merssejlskuling, graat; 8 Fugle
faldt; ikke andre sete. Lodbjerg. Østlig Merssejlskuling; en Del
Lærker ved 'Ruderne. Hanstholm. Ø., Bramsejlskuling, Taage;
en Flok Sjaggere og enkelte andre: Drosler ved Ruderne. Skagen.
238
(1905.)
Ø. N. Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket; 2 Fugle faldt.
Nordre Røn. S. Ø., laber Kuling, diset; Smaafugle om Fyret;
2 faldt. Læsø Trindel. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange
Fugle om Fyret; 6 faldt. Læsø Rende. S.Ø., overtrukket; mange
Fugle ved Fyret; 3 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Kobbergrund.
S., laber Kuling, overtrukket; flere Smaafugle ved Fyret; 4 faldt.
Anholt Knob. S. Ø., Bramsejlskuling, diset; en Del Fugle ved
Fyret; 5 faldt. Gjedser Rev. 8. 8. Ø., Merssejlskuling, skyet,
Dis; enkelte Fugle ved Fyret; 3 faldt.
Alauda arvensis. Horns Rev 5. Skagen 1. Læsø Trindel 1;
2 faldt. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. Anholt Knob 1.
Gjedser Rev 1.
Regulus cristatus. Anholt Knob 1.
Turdus iliacus. Horns Rev 1. Skagen 1. Anholt Knob 1.
Turdus musicus. Gjedser Rev 1.
Turdus pilaris. Horns Rev 1. Nordre Røn 1. Læsø Trindel 1;
2 faldt.
Turdus merula. Horns Rev 1. Læsø Rende 1.
Erithacus rubecula. Nordre Røn 1. Læsø Trindel 1; 2 faldt.
Læsø Rende 1. Kobbergrund 2. Anholt Knob 2. Gjedser Rev 1.
Emberiza nivalis. Kobbergrund 1.
6te November.
Lodbjerg. Østlig Storm, diset; 3 Fugle faldt. Gjedser Rev.
Ø. S. Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om
Fyret; en Sjagger faldt paa Dækket, nogle i Vandet.
Rallus agvaticus. Lodbjerg 1.
Turdus pilaris. Lodbjerg 1. Gjedser Rev 1.
Turdus merula. Lodbjerg 1.
7de November.
Skjoldnæs. S. V., Merssejlskuling; en Skovsneppe faldt.
Scolopax rusticula 1.
8de November.
Læsø Trindel. S., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte
Fugle ved Fyret; 3 faldt. Kobbergrund. 8. S. Ø., laber Kuling,
FE RE SEE” UR See ERE er SS MA SS EEN HSA SE SEES KEDE SES
ÅSE mer] ps 0
TREE EET
Pa 2 DERSOM Et mr SE DERES su SD SS EEN MESTRE
239
(1905,)
overtrukket, diset; en Lærke faldt. Schultz's Grund. Ø.S.Ø.,
laber Kuling, Taage; 2 Fugle faldt.
Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Kobbergrund 1. Schultz's
Grund 1.
Turdus merula. Schultz's Grund 1.
Emberiza nivalis.: Læsø Trindel 2.
9de November.
Vyl. Ø., laber Bramsejlskuling, graat; en Mængde Lærker,
Rødkjælke og flere forskjellige Smaafugle sværmede om Fyret;
3 Fugle faldt; en Del sad paa Dækket om Morgenen; op ad
Formiddagen fløj de bort i sydlig Retning. Hanstholm. S., laber
Kuling, Taage; enkelte Sjaggere, Solsorter, Rødkjælke og andre om
Fyret fra Kl. 4 til Dag. Læsø Trindel. Stille, Taage; flere
Fugle om Fyret. Læsø Rende. Østlig Vind, overtrukket; mange
Fugle ved Fyret; en Snespurv faldt. Kobbergrund. Stille, over-
trukket; flere forskjellige Fugle ved Fyret; 2 faldt.
Alauda arvensis. Vyl 1.
Åccentor modularis. Kobbergrund 1.
Turdus iliacus. Vyl 1.
Turdus pilaris.. Kobbergrund 1.
Erithacus rubecula. Vyl 1.
Emberiza nivalis. Læsø Rende 1.
lite November.
Hesselø. S.Ø., Bramsejlskuling, Regndis, Taage; 19 Drosler
faldt (ikke indsendte).
24de November.
Hanstholm. V., laber Kuling, Taage; enkelte Sjaggere og
nogle andre Smaafugle flagrede om Fyret fra Kl. 10 til 12.
Skagen. S$S.V. til V., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn;
en Sjagger faldt. Drogden. V., Bramsejlskuling, Taage; flere
Smaafugle ved Fyret.
Turdus pilaris. Skagen 1.
240
(1905.)
2den December.
Dueodde Nordfyr. S. Va Bramsejlskuling, skyet, diset; en
Stokand faldt.
Anas boscas 1.
4de December.
Vyl. S., Bramsejlskuling, overtrukket; en. Del Smaafugle ved
Fyret om Morgenen; en Søsvale sad paa Dækket og fløj bort efter
at være hjulpen op i Luften.
7Tdåe December.
Skagen. S. SS. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en
Alk faldt.
Alca torda 1.
— 8de December.
Vyl. S.S. V., Merssejlskuling, skyet; en Svenske fandtes død
paa Dækket om Morgenen.
Ligurinus chloris 1.
23de December.
Drogden. N. V., laber Kuling, Taage: en Del Fugle ved
Fyret; en fløj imod og faldt overbord.
24de December.
Læsø Rende. V.S. V., overtrukket; en Stor Stormsvale og
en Snespurv faldt. Hammeren. V.N. V., Bramsejlskuling, over-
trukket; en Gulspurv faldt (ikke indsendt).
Proccellaria leucorrhoa. Læsø Rende 1.
Emberiza nivalis.. Læsø Rende 1.
25de December.
Gjedser Rev. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte
Fugle om Fyret.
3lte December.
Skagens. Rev... N. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; en Skarv
blev fanget paa Skibets Lønning. først "paa. Natten.
Phalacrocorax carbo 1.
241
(1905.)
Forskjellige Iagttagelser fra Fyrene.
Skallingen. 26de August 10 Landsvaler kredsende om
Fyret fra Kl. 6 Em. til Solnedgang. — E. Schønfeldt.
Vyl Fyrskib. 26de Februar Viben kommen. August: 9de en
Flok Regnspoyer fløj S. V. om Eftermiddagen. 12te en Terne-
Unge fløj rundt om Skibet ved Solnedgang og satte sig tilsidst til
Hvile ombord. 28de en Bekkasin en Tid lang rundt Skibet, satte
sig tilsidst. 30te en Svale og en Høg satte sig til Hvile.
September: 12te en Høg hvilede ombord. 20de en Del Rød-
stjerter opholdt sig paa Skibet. 21de en Mængde Smaafugle fløj
V.; nogle opholdt sig ombord. 25de nogle Smaafugle paa Skibet
hen ad Aften. Oktober: 4de nogle Smaafugle paa Skibet mod
Åften. 12te en Rødkjælk paa Dækket om Formiddagen. 21de en
Del Smaafugle satte sig til Hvile paa Skibet. 30te November en
Gulspurv paa Skibet. 7de December 2 Gulspurve paa Dækket. —
H. Sønnichsen, N.J. Kromann, J. S. Jensen.
Horns Rev Fyrskib. 7de Marts omtrent 10 Viber i Flok Ø.
om Eftermiddagen, store Flokke Raager ligeledes Ø. — Jul. S.
Jensen.
Bovbjerg. 17de Februar hørtes Lærken synge. 7de: Marts
20 Svaner flyvende S. .10de Marts flere Viber omkring paa
Markerne. 14de April en Stork flyvende S. Ø. 23de April 8 Krager
flyvende N. V.; 35 Graagjæs trækkende N. om Formiddagen, igjen
en Flok paa 15 ved Solnedgang. 30te Oktober 3 Svaner mod S.
I Fyrbetjentenes Haver ynglede sidste Sommer omtrent 20 Par
"Rødirisker. Viber findes stadig i større Flokke paa Egnen. —
C. Rude. |
Thyborøn Fyrskib. 17de Februar Knortegjæs trækkende fra
N. 22de Februar de første Stære og Lærker. 8de Marts 2 Flokke
Viber og en Del Lærker kommende fra S. V. 29%de Marts 2 Flokke
Ænder og Gjæs ind i Kanalen. 2den April 2 Flokke Ænder fra
N. ind i Kanalen; 3dje April ligeledes. 29de April en stor Flok
Ænder og Gjæs ind i Kanalen. Yde Maj store Flokke Gjæs ind i
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening. 1906. 16
242
(1905,)
Kanalen mod N.V. 2den, 3dje og 8de September Vildgjæs fra N.,
lste og 2den "December ligeledes. — J. Nielsen.
Lodbjerg. 2 Solsorter overvintrede. 8de Februar hørtes
Lærken. 23de Februar Viben set. 15de Maj hørtes Gjøgen. —
F; Frich
Hanstholm. Af en Del Raager, der sad paa Fyrets Havemur
6te Marts om Morgenen, bleve fire skudte og indsendte til Museet;
en Flok havde vist sig ved Fyret om Natten. Ste September
fandtes en Stor Flagspet (Dendrocopus major) dræbt, vist skudt, i
Fyrets Nærhed; den indsendtes til Museet. — H. Roed.
Højen. 20de Februar en Flok Stære paa Tagene. 3dje Marts
store Flokke Ænder flyvende Ø. 13de Marts store Flokke Krager
flyvende Ø. I December vare mange Ederfugle og andre Ænder
ved Kysten. — M. Jørgensen. ;
Skagen. Februar: 18de Lærken hørtes første Gang. 19de
kom Stæren til Kasserne. 26de Viben set første Gang paa Heden.
10de Marts en stor Flok Krager paa Heden. 30te September en
Flok Strandskader' fløj forbi Fyret mod S. Kl. 81/2 Aften. —
M. G&G. Poulsen.
Skagens Rev Fyrskib. Januar: 7de store Flokke Gjæs og
Ederfugle S. V. 27de store Flokke Ederfugle fra N. Ø. til S.
Februar: 14de en Vibe ved Skibet Kl. 8 Fm. 15de flere Flokke
Lærker N.Ø. Marts: 10de store Flokke Ænder fra 'S. til N. Ø.
23de store Flokke Gjæs fra S.V. til N. 24de store Flokke Ænder
fra S, til N. N. Ø.. 29de ligeledes N. Ø. 9de April en Flok
Lærker og enkelte Stære fløj ved Middagstid mod N. N. Ø. 10de
Maj flere Flokke Lærker om Formiddagen N. Ø. 24de, 25de og
26de Juli flere Terner fiskende om Skibet. August: 24de 8
Svaler fløj rundt Skibet i Mørkningen. 30te en Skarv fløj ved
Aften omtrent en Time omkring Skibet og satte sig derefter påå
Vandet. 22de September 7 Skarver om Formiddagen N.Ø., 3 om
Eftermiddagen S.V. Oktober: 2den 30, 7 og 9 Krager fløj om
Formiddagen V. S. V. Ilte 14 Krager S$. V.: 19%de November en
Flok Smaafugle i Mørkningen S. V. — P. H. Pedersen.
243
(1905,) ;
Nordre Røn. 8de Januar Stæren set. Februar: 20de
. Strandskade og Præstekrave komne, 25de Gravanden ligeledes.
13de, l4de og låde Marts stort Træk af Krager N. Ø., 15de 9
Svaner N. Ø. 3lte Marts Rødben kommen. April: 16de 45
Skarver N. Ø. 20de 8 Skarver N. Ø. 24dée 29 Skarver N. Ø.
26de Splitterne og Havterne komne, 1ste Maj. Stenvender ligeledes.
Gravand, Skallesluger, Tejste, Strandskade, Rødben, Stenvender,
Splitterne, Havterne og 'Skjærpiber yngle paa Rønnerne; i Slut-
ningen af August trak alle de nævnte Fugle bort. 16de September
en Del Knortegjæs ved Rønnerne. Oktober: 5te, 6te,.7de og
8&de store Flokke Krager S. V. 22de en Svane S. I de tre sidste
Maaneder af Aaret har der opholdt sig en ualmindelig stor Mængde
Skarver ved Rønnerne; af Ederfugle var der kun ganske faa. —
P.Larsen.
Læsø Trindel Fyrskib. 5te Januar 3 Svaner S. V. Februar:
17de en lille Flok Lærker S. V. 19de flere smaa Flokke Lærker
S. V. 28de 2 Krager Ø., 5 Svaner N. Marts: Iste en" Flok
Krager S.V.. 2den 7 Krager N.Ø. 9de 10 Krager S.V." Ilte
10 Svaner og nogle Krager N. Ø. 14de i de sidste Dage er der
jevnlig fløjet Flokke af Krager N.Ø. 15de en Vibe S. V. 27de
en stor Flok Krager N. Ø. 28de flere Flokke Krager og en Flok
Ederfugle N. Ø. "April: 3dje 15 Svaner N. 26de enkelte Svaler
om Skibet. September: 11te enkelte Skarver N. — 12te flere
Flokke Ederfugle S. 1lte og 12te Oktober flere Flokke Krager
S. V. Iste November en Svane kom fra N. Ø. og laa ved Skibet
hele Dagen. December: liste, 4de og 27de flere Flokke Eder-
fugle S. 28de 3 Svaner-N. — J. Vestbo.
Læsø Rende Fyrskib. 26de Januar 3 Svaner påa Vandet i
Skibets Nærhed; store Flokke Gjæs mod N. 7de Februar omtrent
10 Svaner Ø. iste Oktober store Flokke Krager V. — SS. Seve-
rinsen. :
Egense. —28de Januar Lærken hørt og set paa Marken.
Februar: 10de Stæren viste sig i Haven. 13de Sommermaagen
viste sig paa Landgrunden; stadig Flokke af Gjæs og Ederfugle.
10"
244
(1905.)
Marts: 10de 9 Viber paa Engen. 16de 3 Svaner N. 17de en
Flok Stormmaager i Farvandet, 29de 4 Storke trækkende N.
April: 19de en Stork påa Marken. 24de en Skade i Haven.
Maj: 1ste den Sorte Stork set. 2den Svalen set. September:
2den Storke i Flokke dragende S. V. 11te en enkelt Stork flyvende
fra Gaard til Gaard. 13de en Vandhøne dykkende i Farvandet,
27de flere Vandhøns. 18de Oktober 24 Svaner kommende fra V.
fløj hen over Fyret mod N.Ø. — A. Grove-Stephensen.
Udbyhøj. Intet Fuglefald. — A. Nielsen.
Kobbergrund Fyrskib. 12te Marts flere Krager flyvende Ø.
2den November en Flok Krager V. — C. Knudsen.
Anholt Knob Fyrskib. 12te til 16de Marts mindre Flokke
Krager ofte dragende Ø. — J.C. J eppesen.
Hesselø. 11 Graagjæs opholdt sig paa Øen flere Dage først
i December. — E. Sonne.
Spotsbjerg. Intet Fuglefald. — P. Christensen.
Schultz's Grund Fyrskib. 15de Januar flere Flokke Alke Ø.;
Skarver og Ederfugle sees næsten hver Dag i større og mindre
Flokke flyvende S. 26de -Februar en Vibe paa Skibet i nogen Tid,
fløj bort mod N. I Marts stadig større Flokke Ænder og Gjæs
om Skibet. 23de April omtrent 30 Gjæs mod Ø. 19%de Maj kom
en Brevdue, med en Seddel vedheftet det ene Ben, og satte sig
paa Skibet; 23de Maj fløj den mod Jylland. 18de Juni kom
ligeledes en Due og satte sig paa Mastetoppen, hvor den blev til
næste Dag, da den fløj S. I Efteraaret af og til nogle Skarver .
og enkelte Ænder i forskjellige Retninger. — P. Larsen.
Fornæs. 20de April 2 Hejrer flyvende i nordlig Retning.
30te April de første Svaler, en Flok paa omtrent 50, flyvende
langs: Stranden. Gravanden, der stadig har ynglet her omkring»
er tagen meget af, da Fiskerne med deres Motorjoller jage den,
længe førend Ungerne ere flyvefærdige. 13de November 10 Svaner
S.V. — A. Kruse.
Æbeltoft Vig. Intet Fuglefald. — H. P. Mønsted.
EET ES TE TEEN NT
245
(1905.)
Sletterhage. 14de Februar Stæren set første Gang, 3dje Marts
Viben, 8de Maj Svalen. — E. Østerberg.
Sejrø. 1 Marts opholdt sig en Mængde Ederfugle og andre
Ænder i Farvandet. Gravanden ruger i Nærheden af Fyret. 27de
September flere .Flokke Gjæs mod V. 28de September en. Del
Skarver og Ederfugle paa Nordvest-Revet. 24de December 2 .Knorte-
gjæs, 2 Skarver, en Del Ederfugle og sorte Ænder paa Revet. —
AM: Dam ;
Vestborg. 15de Februar Stæren set første Gang. 4de Marts
første Gravand set. — P. F. Køhler.
Lappegrund Fyrskib. Januar: 2den 2 Svaner S., 7 Eder-
fugle S. V. Fra 4de til 11te daglig smaa Flokke Ederfugle, andre
Ænder og Gjæs S.V. og S. Ø. Fra 16de til Maanedens Slutning
daglig mindre Flokke Ederfugle, andre Ænder og Tejster V. og
S. V.” Februar: 3dje 5 Svaner S: 7de 6 Svaner S. V. &de
7 Ederfugle N. V., 15 N. Ø. 24de 6 Svaner S. Marts: 4de
7 Ederfugle V. 11te 15 sorte Gjæs Ø. 15de omtr. 30 Ederfugle
S.V. 22de omtr. 20 Ederfugle S. 30te flere store Flokke Eder-
fugle og andre Ænder S. April: 15de omtr. 30 Ederfugle S.
16de, 17de og 18de jevnlig mindre Flokke Ederfugle S. Ø. og
S. V. 19de fra Morgen til Middag et ualmindelig stort Fugletræk :
Ederfugle i Flokke paa 200—300 N. Ø. og S. Ø. 20de om
Morgenen flere Flokke Ederfugle, paa 15—40, i forskjellig Retning.
August: 6te 4 Flokke sorte Ænder, hver paa omtr. 100, mod
N. .7de omtr. 150 sorte Ænder N. 30te September omtr. 25
- Ederfugle N. Oktober: 6te omtr. 20 Ederfugle N. V. &de
omtr. 30 Ederfugle N. V. 14de flere Flokke Ederfugle og andre
Ænder S. 16de omtr. 15 Ederfugle og 20. andre Ænder S. 17de
flere Flokke Ænder S. .18dé 15 Ederfugle S.:Ø. 19de omtr.
20 Ederfugle SV. 20de omtr. 25 Ænder S. 22de flere Flokke
Ænder S. V. - 24de omtr. 35 Ederfugle .N. Ø. 26de stort "Træk
af Makrelfugle, i Flokke paa. 5—50, om Formiddagen. mod S.;
25 Ederfugle N. 28de hele Dagen Træk af Alke mod S. enkeltvis
og i Flokke paa indtil 30. 29de 21 Ederfugle N. 30te flere
246
(1905.)
Flokke Ænder N. November: 3dje omtr. 25 Ederfugle N. 5te
en større Flok Ederfugle N. Ø. 7de- omtr. 30 Ederfugle. S. Ø.
&8de omtr. 40 Ederfugle N. 1lte flere Flokke Ænder S. 12te en
Flok Ederfagle N. Ø., flére Flokke Ænder S. 19de 2 Svaner N.
25de omtr. 30 Ederfugle N. 30te 3 Svaner S. Ø., omtr. 30 Eder-
fugle S.. I December næsten daglig mindre Flokke Ederfugle og
andre Ænder i forskjellig Retning, mest V. — H. Juul.
Kronborg. Intet Fuglefald. — H. Reinwald.
Middelgrund. Ligeledes. — A.G. Saxtorph.
Trekroner. Ligeledes. — H. E. Andresen.
Nordre Røn. Ligeledes. — J. F. Hansen.
Drogden Fyrskib. Januar: 3dje store Flokke Ænder N. Ø.
6ie 5 Svaner S, V. 18de flere Flokke Ænder S.Ø. 19de mange
Maager.. 21de 6 Svaner.N. Ø. 22de 11-Svaner N.Ø. Februar:
8&de hørtes "Lærken synge. 20de 6 Svaner S. .26de 15 Knorte-
gjæs N. Ø.. 28de 25. Svaner Ø… Marts: 10de 5 Viber S. Øs
22de en Graa Vipstjert en kort Tid ved Skibet, fløj Ø. 12te April
en Fuglekonge hele Dagen. paa. Skibet, fløj om… Aftenen i Land.
I Foraaret mærkedes meget lidt til Fugletræk; derimod var der
flere. Ænder at se end sædvanlig. 19de November fløj . mange
Svaner Ø. — L. Thomsen.
:» Refsnæs. Fra: 20de Marts til 24de April Træk af; Ederfugle;
en Del opholder sig stadig paa Revet. 6 Gravænder ruge i. Nær-
heden af Fyret, ligeledes 4 Skalleslugere.. Nogle Skovduer" yngle
irden lille Skov. ved. Fyret: —.P. CuJensen.
Romsø. " Fra Nytaar til Midten af Februar trak" hver Dag
større og mindre Flokke Ederfugle N. og S., ofte laa mange i
Søen. "Januar: .16de;8-Svaner N. V. 27de 11 Graagjæs Ø-
Februar: 7de 16 Kragér N. Ø. :17de 4 -Graagjæs S. 0: 18de
kom Viben paa" Ynglested. 20de trak Krager åf og til.i mindre
FlokkeØ. N.Ø.' 22de 16. Svaner N.V. 27de''8 Graagjæs Ø-N. Ø:
Martsu 3dje og Ste "mange! Krager Ø.N.Ø. 8de såaes Stæren
første Gang, 10de kom den i stor Mængde. | 21de mange Krager
247
(1905.)
og Alliker N.Ø.. 26de flere Flokke Ederfugle N. April: Iste
til 8de af og til Krager og Musevaager Ø.N.Ø., og Markmaagen
kom paa Yngleplads i stort Tal. 28de kom de første Svaler; men
de forsvandt Dagen efter, og ingen viste sig før 23de Maj, da der
kom 30, der bleve ved Fyret og rugede; de sidste rejste bort i
Oktober. Maj: 3dje 4 Graagjæs Ø. 17de omtrent 50 Ederfugle N.
Fra Slutningen af Maj til midt i September opholdt sig omtr. 100
Ederfugle ved Kysten, ofte siddende paa Stenene i Strandbredden.
25de Juli rejste Markmaagen med sin Yngel. Mellem Buskene
paa Marken ved Fyret rugede Gravand og Skallesluger, ved Strand-
bredden flere Strandskader og mange Maager. 26de August 23
Graagjæs V. September: 10de 18 Ederfugle S. 18de rejste
Gravanden bort. Oktober: 4de 25 Graagjæs V. 7de mange
Krager V. 8de, 9de og 18de Krager V. 22de 19 Graagjæs N. V.
November: 10de Krager V. 16de 12 Graagjæs S. V. I November
og December daglig Ederfugle og Havlitter trækkende N. og S. —
F. Andersen.
Halskov og Korsør. Intet Fuglefald. — C. P Henningsen.
Sprogø. Hele Efteraaret og Vinteren opholdt Ederfugle sig i
Tusindvis paa Revene, stærkt jagede af Skytter fra Korsør, der
gjennemsnitlig nédlagde omtrent 50 Stkr. daglig, " medens talrige
skamskudte Fugle opholdt sig paa Stranden, indtil de døde af Sult
eller bleve et Bytte for Kragerne eller nedskudte. — Forskjellige
andre Ænder opholdt sig ligeledes ved Øens Kyster som ;Lysænder,
Sortænder, Havlitter, Skalleslugere og andre; i Moserne fandtes
Graaanden. — A. V. Hansen. |
Knudshoved. Intet Fuglefald. — C. H. S. Løwe.
Slipshavn. Ligeledes. — E. Jørgensen.
Helholm. 15de Februar set Stæren, 22de Februar Strand-
skade og Vibe. Fugle som ruge ved Fyret ere: Gravand, Graaand,
Skrækken, Strandskade, Strandmaage, und Vandhøne, Viben og
Kyderken. — D. Holst.
Omø. i15de Januar blev Lærken set første Gang, 26de
ligeledes: Stæren. 17de Februar kom Strandskaden, 20de Viben.
248
(1905.)
2den Maj blev Svalen set første Gang. En Del Viber opholdt sig
her endnu sidst i December. Ederfugle og andre Dykænder syntes
kun at være faatallige i Efteraaret. — S. U. Hansen.
Taars. Intet Fuglefald. — J. Hansen.
Æbelø. I Oktober var der i Hundredevis af Ederfugle paa
Revet, i November ligeledes baade Ederfugle, Havlitter og forskjellige
andre Dykænder. I December blev Ederfuglenes Tal betydelig
mindre. — J. Z. Nielsen.
Strib. 18de Februar blev Stæren set. 20de September trak
mange store Flokke Graagjæs S., 23de ligeledes flere Flokke og
3dje Oktober mange. — A. H. Andersen.
Baagø. Intet Fuglefald. — N. Hansen.
Assens. Ligeledes. — N. Lund.
Skjoldnæs. 14de Februar Viben set. Yde Marts en Flok
Viber paa flere hundrede trak forbi Fyret. 28de April en Flok
Storke trækkende i Retning af Fyn. 28de Oktober om Formiddagen
i Regnvejr sad to Svaler påa et aabentstaaende Vindue; efter en
Times Ophold fløj de bort. — A. Lorentzen.
Hammeren. 10de Marts 22 Svaner trak N. 30te August
en stor Flok Gjæs S., 1ste Oktober ligeledes. 22de. Oktober iÉ
Gjæs mod S. V. Om Fyret voxer en Mængde Ener, hvori mange
Drosler om Vinteren have Tilhold, og af hvis Bær de synes at leve;
om Aftenen den 30te December 1904, inden den orkanagtige Storm
med Stormflod pludselig udbrød, Kl. 9 Aften, flagrede Droslerne
om Fyret og paa Ruderne, skjønt Vejret var sigtbart og. stille. —
E. Wielandt.
Dueodde Sydfyr. 1 August havde usædvanlig mange Maager
Ophold paa Stranden. ste September en stor Flok Knortegjæs
hele Dagen nær Fyret; ved Aften trak de alle mod V.; fire
Hejrer have i nogen Tid opholdt sig i Klitterne ved Fyret. 18de
September store Flokke Gjæs trækkende S. Den sidste Halvdel
af Oktober har der paa Stranden opholdt sig en Mængde Snespurve.
7de December en Flok Skarver S. 17de December en Flok Svaner
249
(1905.)
kredsende over Fyret og derefter trækkende S. CC. P. Fjer-
dingstad.
Harbølle. Intet Fuglefald. — A.J. Olsen.
Usædvanlige Tildragelser i 1905 og fra enkelte tidligere Aar.
Procellaria leucorrhoa.
En Stor Stormsvale blev skudt paa Øster Vedsted Indvindings-
land S. V. for Ribe 25de November, meddeler Hr. M. Claussen.
Fulmarus glacialis.
En Stormfugl laa raadden paa Stranden ved Søndervig, N. V.
for Ringkjøbing, midt i Juli 1896, meddeler Mag. sc. V. Nord-
mann; Hovedskallen har han skjænket til Zoologisk Museum.
Oedicnemus crepitans.
En Triel blev skudt paa Lollands sydvestlige Dige en af de
første Dage i Januar, meddeler Tandlæge Ch. Gad, Nakskov; den
havnede i Zoologisk Museum.
Ved Landsbyen Højen S. for Vejle blev igjen en Triel skudt
lø9de April, meddele Konservator E. W. Jacobsen, Fredericia,
og Cand. pharm. A. H. Faber, Vejle. Kroppen skjænkede Hr.
Jacobsen til Museet.
Larus minutus.
Om Dvergmaagens Ynglen paa Klægbanken i Ringkjøbing
Fjord i 1905 se Roar Christensen, Vidensk. Medd. for 1905,
S. 245—250, pl. VI—VII. i
Fratercula arctica.
En Lunde blev skudt i Graadyb N. for Fanø 10de August,
meddeler Hr. M. Claussen.
Phalacrocorax graculus.
En Topskarv, ung, skudt ved Frøstrup ved Thisted 7de Ok-
tober 1904, er som udstoppet kommen til Museet.
AÅrdea comata.
En Tophejre, udstoppet, modtog Museet som Gave fra Distrikts-
250
(1905.)
læge Dr. Rambusch. Den var skudt ved Nissum Fjord i Ok-
tober 1885, dengang kjøbt af Tandlæge Duus, Holstebro, der lod
den udstoppe og senere skjænkede den til Dr. Rambusch.
Falco gyrfalco typ.
En ung Jagtfalk, af den typiske Race, skudt ved Fredericia
sidst i September, har Konserv. Scheel skjænket Museet.
Aqvila nævia.
En Skrigørn skudt ved Bøtø paa Falster i September blev, i
indtørret Tilstand, skjænket Museet af Hr. E. Lehn Schiøler,
der havde faaet den fra Plantør Andersen.
Milvus migrans.
En Sort Glente skudt ved Bøtø 25de April 1901 er som
udstoppet havnet i Museet ved Bistand fra Hr. E. Lehn Schiøler.
(I forrige Aarsberetning er nævnet en Sort Glente set over
»Nørreskov paa Falster"; der skulde være skrevet: Nørreskov ved
Furesø N. V. for Kjøbenhavn.)
Circus cineraceus.
En Han og en Hun af Enghøgen, skudte ved Kjærgaard ved
Oxbøl V. for Varde 2den og bte August, gav Konserv. Scheel
til Museet.
Upupa epops.
En Hærfugl, Hun, blev skudt i Kongeskov V. for Storehedinge
l5de April, meddeler Dr. H. Arctander.
Ruticilla titys.
I Nykjøbing paa Falster er den Sorte Rødstjert nu aarlig
ynglende og ret almindelig, byggende Rede påa meget forskjellige
Steder, snart i Skure, snart under Broer og i Murhuller, særlig
paa Sukkerfabrikkens Omraade, meddeler Statsbaneassistent R. Jul.
Olsen og Hr. C. A. Rasmussen.
En gammel Han blev skudt paa Taget af Hammer Rise-
gaard ved Lov S. Ø. for Næstved 29de Marts; meddeler Apotheker
" Baagøe.
251
(1905.)
Fra Færøerne.
Nolsø Fyr. 27de August 2 Søsvaler mod Ruderne, faldt.
6te September flere Søsvaler mod Ruderne, ingen faldne. 28de
September omtr. 70 Hjejler i Flok nær Fyret; 30te ligeledes
omtr. 30. Iste, 2den og 15de Oktober flere store Flokke Hjejler
i Nærheden af Fyret, omtr. 100 i hver Flok. — V. Larsen.
31.—5.—05.
i"
M. 1906.
FV:
Leipeig.
iht hb ba en
BL EEG EET EH
UDDELE EGEN
unke,
ith-Anst.vE.AFi
EET ETT EERTEE
UDTR SEE...
funmugi LULU
HEE LH IEL tE
”&
i
i
$5%8 eg
sed 4)
æ Å
Bonleve ce
deg
to
=
2
=
=>
Rv
Lith Anst vE.AFurike Leipzig.
EN; —
BE Ry) Nana
Søn SS
Sagn SE
i:
BÆS SES
Fab:
Lith Anst v.E.A Funke Leipzig.
SE FSV: M. 1906.
(CÅSRÅD E
.
X
A
| ” NY ; = ae, k é 5= Å ; ng g e i « al
j 2 ES 1 E Å AR DÅ N ig Y
ARON e E WENRER - BeAN HESS OE
PP "ø LESS ENE? af É SAN & SENSE og
dl SEN r--ag ; zzz SER ed tid > - NY san
æ SØ EDGE SD Hil ll" SS i So Ser Gær
. CC UD) HAM SR = sg CE SDR
ANG SIN 7 DØV væ
00;
CEGERP EN
SNF vs. M- 1906.
ON
BR
OLIE]
(Br
AMS
NS
nl
æde,
N. EV.M. 1906:
vr5 37
r
i
| |
DANMARK |
e Fyr, Fyrskib.
r 1 !
Ve re egt |
Videnskabelige Meddelelser
fra
den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn
for
Aaret 1907.
Udgivne af Selskabets Bestyrelse.
Med 2 Tavler, 1 Kort og 19 Figurer i Texten.
Sjette Aartis niende Åargang.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri,
1907.
Hredetå
Redaktionen af denne Aargang er besørget af
Dr. Th.
Indhold.
KS
Oversigt over de ERE Møder i den Naturhistoriske Forening
i Vinterhalvaaret 1906—07, samt over de af sorneneee i Som-
meren 1907 DE HERFOR. RE GRAND Ve
Meddelelse om den Schibbye'ske Præmie XII.
Aug. Brinkmann: Om Planaria alpina's Forekomst i Danmark.
RE FEE re rr
Severin Christensen: Om den jydske Vestkysts Molluskfauna og om
tre for Vor Fauna ye Moe
B. Sæmundsson : Zoologiske Meddelelser fra Island. (X—XI). (Hertil
FAD EN FS EN ER FEER REE EN BE REE REE E
H. Winge: Fuglene må de TABER Fyr i 1906. 24de Aarsberetning
om danske Frøle, (Med T Kor) si SS SN RG 41.
Adam G. Bøving: Om Paussiderne og Larven til Paussus Kanne-
gieteri Wasm. With and English Summary. 5 Figurer i Texten.
RD a EM UR Så ED RbES ER DE HE EAR SE SR EN Re BE SE 109.
Esben Peter Om pl 8. A TI.
larver i putte; With an English Summary. 5 fra i Texten 137.
Hans Kjær: Et Bidrag til eee om den forsvundne Skov i
Veudkysesl 8 Fioirer i Torben. 0: 149.
NUL ENRE AT YGER AS
FS 3
me de
iOÆDE
r
ER
rå
x
STREET SAGE
SS FEE 3) fg EN AE ERE SE
: "Forklaring af T avle (ud K KRSTEPSEN
ul
NR 2, brag sehr
edanfon BARER So
PRAGS SEN NAS
Apt
re
bore S
FesuRN
Oversigt
over
de videnskabelige Møder
| i
den naturhistoriske Forening
i Vinterhalvaaret 1906—07, samt over de af Foreningen
i Sommeren 1907 afholdte Excursioner.
Den 26de Oktober 1906. Mag. sc. N. Hartz holdt Foredrag om
Danske Brunkul. - I Anledning af Foredraget spurgte Prof.
Warming, om det efter Nutidens geologiske Anskuelser var
udelukket, at sammenskvllede Masser af Plantedele (,,Driv-
tømmerdannelse''), som f. Ex. ved Missisippi, kunde give Anled-
ning til Kuldannelse. Foredragsholderen troede ikke, at man
nogetsteds havde fundet Kul, der var dannet af Drivtømmer.
Den øde November. Prosektor A. Brinkmann holdt Foredrag om en
for vor Fauna ny Istidsrelikt (Planaria alpina; se Afhandlingen
i dette Bind). I den livlige Diskussion, som Foredraget frem-
kaldte, deltog Dr. 4. C. Johansen, Statsgeolog Milthers og
Professor Warming 0. fl: a. Særlig Dr. A. C. Johansen ansaa
det for tvivlsomt, om man turde drage saa vidt gaaende Slut-
ninger af Planaria ålpina's Forekomst, som Foredragsholderen
havde gjort.
Derefter gav Professor N. V. Ussing en Meddelse om Høje-
rup Kirke og Faren for dens Nedstyrtning. Meddelelsen frem-
kaldte en Diskussion mellem Statsgeolog Milthers og Foredrags-
holderen om forskellige Stevns Klint vedrørende Spørgsmaal.
Den 23. November. Fru Mag. sc. Sofie Rostrup gav Meddelelser om
Diptér-Angreb m.m. paa vore Landbrugsplanter, med Forevis-
ninger. Professor Jungersen, beck- og Dr.
Lund fremkom med nogle Bier krikiget i Tilslutning til Fore-
draget.
Den 7de December. Cand. == A. Otterstrøm holdt Foredrag om
Forsøg med Opdrætning af Ørredyngel i kvetiindbt ved Born-
holm. (Se Dansk uke KE. 19. beg 26. Nov. 1906). I den
livlige Diskussion, der AE gEDE dette Foredrag, deltog Dr.
4. C. Johansen, Dr. TX. Moriesieh, Cand. Ad. Jensen og Dr.
Wesenberg-Lund.
VI
Derefter gav Dr. Wesenberg-Lund Meddelelse om Fersk-
vandsbryozoer i Grønland. (Medd. om Grønland, Bd. 34. 1907. p. 63.)
I Anledning heraf meddelte Mag. N. Hartz, at han i 1890 havde
fundet Characeen Nitella i Massevis i Nordgrønland; Cand. Ad.
Jensen mente, at det var den samme Characé, han havde fundet
i Mængde netop i den Sø ved Jacobshavn, hvor Bryozoerne
(Paludicella og Fredericella) var fundne af ham
Den 18de Januar 1907. Efter en Mindetale over afdøde Prof.
Rostrup af Prof. Jungersen gav Dr. Th. Mortensen Meddelelse
om Ingolf-Expeditionens Irregulære Echinider, med Forevisning.
Prof. Jungersen og Cand. mag. Ad. Jensen rettede nogle lem
maal til Foredragsholderen om Urechinus og om de to Pou
lesia-Arter, P. Jeffreysi og P. Wandeli. Disse to Arter
tidligere blevne sammenblandede, hvorved det fejlagtige Resultat
fremkom, at P. Jeffreysi skulde være udbredt over baade den
kolde og varme Zone af det nordlige Atlanterhav, medens i
Virkeligheden P. Jeffreysi kun kendes fra den kolde Zone; til-
med er den den eneste Echinide, som forekommer der. ce
The Danish Ingolf-Expedition. Vol. IV. 2. Echinoidea. Part. II
1907).
|
|
É
i
|
Den Iste Februar. Mag. sc. V. Nordmann gav Meddelelse om Rens-
-dyrlevninger fra Skovtiden i Danmark, med Bemærkninger om
fossile Rensdyrs Udbredelse i Europa. Prof. Jungersen gjorde
en Bemærkning om Rensdyrfundet ved Bølling Sø. Det drejede
sig her kun om en Tak, funden opmudret af en vandfyldt
Mergelgrav udenfor den egenlige Bølling Sø. Noget sikkert om
denne Taks Lejringsforhold kan ikke siges.
Den låde Februar. Prosektor Aug. Brinkmann demonstrerede Mikro-
Mikrofotografisk Apparat, talrige Mikrofotografier og saadanne
forstørrede som Forelæsningstavler forevistes. I den derefter føl-
gende Diskussion, der særlig drejede sig om forskellige Repro-
duktions-Methoder, deltog Prof. Jungersen, Fotograf Riise, Prof.
Warming og Prof. V. A. Poulse
Date Koldt De 4 0. Johansen Foredrag om Rødspættens
Vandringer i Farvandene omkring Danmark. (Se Medd. fra Komm.
i for Havundersøgelser. Bd. II. No. 5. 1907).
Den l4de Marts. Prof. Kr. Rørdam holdt Foredrag om Planters Evne
i ml ak Splage Luftens Kvælstof. (Se Ugeskrift el Lagune 1907).
og Professorerne
ly Forsintrilg Fr. Weis, A. Christensen og ON Petersen.
Den 12te. April. Dr. Th. Mortensen meddelte Biologiske Skildringer
og r fra Dansk. Vestindien. (Med Lysbilleder.
Excursioner.
Den 26. Maj. Excursion til Gribskov; Emne: Barkbiller 0. a., væsentlig
Entomologi. Ledere: Dr. C. Wesenberg-Lund og Cand. jur.
T. C. Nielsen.
gav W-L. en kort Oversigt over Grundtrækkene i Barkbillernes Biologi
og forstlige Betydning. Excursionen faldt paa det Tidspunkt, da Typo-
grafens Paaflyvning af Stammerne var begyndt eller maaske nærmest af-
sluttet. Paa talrige af Boremel rødpudrede Stammer paavistes friske Bore-
huller; endvidere Gangsystemer kun bestaaende af Modergangene, belagte
med Æg i Nicher paa Siderne. Disse Gangsystemer fra i Aar sammen-
holdtes med dem fra forrige og tidligere Aar. — Man fik paa Excursionen
endvidere Lejlighed til at se Clerus formicarius, Puppelejerne af Rhagium
indagator, Larver af Cetonia og Clytra 4-punctata i Myretuer 0. a.
Fra Stenholtsvang gik man ned til Nøddeboholt, hvor W-L. havde
ment at kunne vise en Del af de større Søers litorale Insekter. Disse
var ikke kommet frem endnu. Man saa meget store Stimer af spæd Rød-
skalleyngel trække langs Bredden.
erpaa gik man op til Nøddebokro og kørte saa med Vogne til
eg hvor man efter et kort Ophold tog med Toget tilbage til Køben-
vn. å
Den 3die—5te Juni. Excursion til Ringkøbing Fjord. Ledere:
Distriktslæge S$. Rambusch og Dr. Th. Mortensen.
I Excursionen deltog 11; der havde meldt sig 18, men en Del lod
sig afskrække af Vejret, der netop den 1. og 2. Juni var meget uheldigt,
Medens det i selve Excursions-Dagene var ret gunstigt.
Deltagerne samledes i Ringkøbing Søndag d. 2., hvorfra man, efter et
indledende Foredrag over Fjordens Historie af Dr. B., om Eftermiddagen
foretog en mindre Excursion langs Fjordbredden, Syd for Byen. Man fik
her Lejlighed til at iagttage, at Kystfaunaen havde ren Ferskvands-
aårakter, dog med Undtagelse af Mysis vulgaris, der stod i Sværme hist
og her, som levende Vidnesbyrd om Fjordens oprindelige marine Karakter.
ngs Bredden laa opskyllet en tyk Bræmme af Hude af Mygge-Pupper
É Chironomus). Stenene var overklædte af en tyk, fløjelsagtig, brunlig
Skørpe, der. udelukkende bestod af Diatomeer. Under Diatomé-Skorpen
fandtes altid et tykt Lag Dynd, saa det synes, at disse Organismer her
NI
virker som Dyndsamlere. I de stejle Kystskrænter byggede Digesvaler i
stort Antal. De af Hartz i Rambusch's Bog om Ringkøbing Fjord om-
talte Partier af Zostera i Klinterne besaas.
Mandag d. 3. Juli Kl. 8 sejlede Dekugarna fra Ringkøbing med Vand-
bygningsvæsnets lille Damper ,,Ternen”, som ved Autoriteternes Velvillie
var stillet til vor Disposition under Boble, til Klægbanken, til de
store Fuglekolonier. Den herlige Fugleø er stadig undergiven Forandrin-
ger med Hensyn til sine Beboere. Tidligere var Sandterne (Sterna
anglica) meget almindelig; den rugede der vist næppe i 1907. Tidligere
var der et Par Kolonier af Splitterne (St. cantiaca), hver
Stk., nu er der kun én Koloni paa godt 500 Stk. Tidligere var der
mange Andereder ned langs hele Øens Vestside; nu er de egenlig ret faa-
tallige, og andre end Stokanden (Anas boscas) og toppet Skallesluger
(Mergus serrator) findes næppe, hvorimod Blishøne (Fulica atra) og
Lappedykker ( Podiceps nigricollis og P. cristatus) er ret almindelige, den
første langs Vestkysten af Øen, de sidste i Rørbuske ved dens Sydspids.
Ternen (Sterna hirundo) er og har altid været almindelig der; men Øen
beherskes ganske af Hættemaagen (Larus ridibundus), der optræder i
vældige Masser overalt, mod Nord og mod Syd. Saa talrig er den, at
den virkelig er ved at blive en Landeplage for omboende Landmænd, hvis
maagen (Larus minutus), som blander sig med den og ruger i dens
Kolonier. Dværgmaagen er ny for Klægbanken, idet den egenlig først er bleven
Rugefugl siden Aar 1900. — Der findes paa Klægbanken enkelte Par af
Rørvagtelen (Porzana maruetta) og Sivsangeren (Acrocephalus phrag-
mitis), en Del Rødben (Totanus calidris), Ryler (Tringa alpina) og
Rørspurv (Emberiza schoeniclus), samt Lærker. Hverken Rørhøgen
(Circus æruginosus) eller nl ( ere leucorodia) saas eller
fandtes rugende i 1907; den første ruger her jævnlig, den sidste en
sjælden Gang, saaledes i 1902. — på var lige i den Tid, da Ungerne
udklækkedes; mange Steder laa de endnu vaade ved Siden at Æggeskallerne,
andre var saa vidt, at de kunde løbe af Reden og skjule sig i Græsset.
Der toges mange Fotografier af steen ME af de skrigende Maageflokke,
som stadig kredsede om Fredsforstyrre
Da Vandet omkring kikke er … meget lavt, tte man vade
et langt Stykke frem og tilbage, og man havde derved gun Lejlighed til
at gøre — ofte mindre behageligt — Bekondtaksb med ,,Baskehullernef
fra Svanernes Vinterophold i Fjorden.
Derefter sejledes til Skjernaaens Munding, me man gik i Land for
at se paa Fuglelivet i de store Engstrækninger omkring Aaen. Ryler,
mudring og i det opmudrede Materiale fandtes Masser af Skaller af
Fjordens tidligere, nu uddøde, Molluskfauna: Cardium, Mya, Littorina,
Østers etc.
EEN SEE,
IX
"Paa Vejen tilbage til Ringkøbing foretoges Skrabninger i Skjernaadybet;
der fandtes kun Chironomus-Larver og døde Skaller af Fortidens rige
EF Molluskfauna. Endvidere foretoges Maaling af Vandets Saltholdighed
FE (med Aræometer); den viste sig at være ganske minimal. Plankton toges
påa samme Sted og undersøgtes nærmere ved Hjemkomsten til Ring-
købing; det viste sig at bestaa udelukkende af Ferskvands-Organismer,
med en enkelt Undtagelse: den marine Dafnie Podon.
Tirsdag d. 4. Juni sejledes fra Ringkøbing Kl. 8. Der foretoges straks
FH bkrahlirjrer paa forskellige Steder for at paavise saa fyldig som muligt
EF baade de paa Fjordbunden liggende Rester af den tidligere Fauna (Østers,
Ø Mya, Buccinum etc.) og den nuværende Fauna. Særlig Interesse vakte
den smukke Brakvandspolyp, Cordylophora lacustris, som fandtes i ret
stor Mængde, omend den paa denne Aarstid langtfra er saa stærkt ud-
viklet som længere hen paa Sommeren. — Derefter sejledes til Nyminde-
strømmen, hvor man gik i Land ved Haurvig og hesaa den storslaaede
Havrending, hvorom Dr. R. gav indgaaende Oplysninger paa Stedet. Her
ved Haurvig ventede nogle Fiskere paa Selskabet for at lade os overvære
oe ueeen af nogle Bundgarn. Blandt det — zoologisk set — rige
Udbytte, bemærkedes særlig Helten (Corregonus). I Garnet haug en
Mængde smaa Vandmænd (Thaumantias), et slaaende Tegn paa, at Van-
det her maatte være lalgt sg rn oppe i Fjorden, hvilket ogsaa be-
kræftedes ved Maaling med Aræometret.
Herfra sejledes til Neidspådien MM Tipperne, hvor man gik i Land for
at se paa aen efter man først havde beset den PERED Strandvold,
Som findes — Ledsagede af Klydernes og Rødvitternes ængstelige
Skrig, af "rr udfordrende Fløjt og Rylernes Kvidren fan ne Sel-
skabet over de flade Engstrækninger med de utallige Fuglereder (man
lagde særlig Mærke til en Del Reder, hvis Underlag bestod af Gaase-
Excrementer!) til den nordvestlige Pynt af Tipperue, ,,Anholt” og den
udenfor liggende lille Holm, Fuglepold, som det med nogen Anstrængelse
lykkedes at vade ud til. Fuglepold er vel næppe en Td. Land stor,
Vanskelig tilgængelig og vanskelig at gaa paa, da den er næsten skjult af
Fuglereder. Øen beherskes af Splitterner, der har optaget en Del Dværg-
Mmaager, Terner og Klyder i deres fornemme Selskab. Ogsaa enkelte Hætte-
Maager og Rødben rugede der. Naar alle de mange Fugle stod som én
Sky over vore Hoveder, var det et pragtfuldt Skue og slet ikke saa
uharmonisk en Toneblanding, som man skulde tro.
Efter Tilbagekomsten fra denne vidunderlige Spadseretur sejlede man
ned ad Nymindestrømmen — hvor der undervejs aflagdes Besøg i Sand-
Ren tøiggs — til Nymindegab, hvor der spistes Middag. Efter Middagen
foretoges en Udflugt til selve Nymindegabet, hvor Dr. RB. paa Stedet
meddelte indgaaende (yhjestenr om Løbets Historie, dets Vandringer og
den fysiske Begrundelse af disse
id
Mvetodketrodineri tagne Plankton, der viste sig at bestaa næsten ude-
8 Rende af marine Organismer (Chætoceras, Ceratium tripos, Echinoderm-
x
plankton frå selve Fjorden. — emne kørte derefter til Tipperne, hvor
Dr. R. gav indgaaende ERNE ger om de mærkelige Enges Historie og
Dannelsesmaade. Efter at have ideel Corophium spiste man Frokost
paa SR Mjøl'", vote pragtfuld blomstrende Gyvel. - Medens Vognene
kørte i Forvejen, spadserede man saa et langt Stykke over Engene, hvor
ulig Klyderne vakte Selskabets Begejstring. Efter at man var staaet
paa Vognene igen, fik man Lejlighed til fra ganske nært Hold at iagttage
Brushøns paa deres Skoggerpladser. Morsomt var det at se, hvordan
Kokkene bestræbte sig for at præstere deres ne i Retning af Mod og
daarende Elegance, naar en eller flere Høner var komne paa Besøg paa
Skoggerpladsen, og hvor Hønerne lod labs — Herfra kørtes saa
over Værnsande til Anerbjerge, hvis Historie Dr. RB. meddelte, ve til
Nørre Nebel, hvor den overordentlig seityllede Tur sluttedes m l
skabets hjerteligste Tak til Dr. Rambusch. S. R. é Th.
Den mg September. Excursion til Tjustrup-Sø og Sorø-Sø. Hoved-
mne: Vore Søers Kalk- og Brunjærnstens-Aflejringer. Leder:
De C. Wesenberg-Lund.
I Excursionen deltog 18 Medlemmer.
Excursionen sluttede sig nær til og kunde nærmest betragtes som en
Fortsættelse af den større limnologiske Excursion til Jylland forrige Aar.
Man tog med Vogne til Tjustrupsø, besaa den smukke Udsigt paa Bak-
kerne. ovenfor Søen og spiste derpaa Frokost i Skovløberhuset W-L.
af blaagrønne Alger frembragte Inkrustationsskorper paa Stenene samt
disse Skorpers Dyreliv. Man gik derpaa i Motorbaaden og saa paa Kalk-
skorperne paa Potamogeton lucens og andre Fanerogamer. Efter at der
var taget en Bundprøve op fra et af Søens dybeste Steder og Søbundens
lyse Farve paavist, styredes ind til de Steder, hvor W-L. for ca. 10 Aar
siden fandt de ret betydelige Aflejringer af Brunjærnsten. Med Skraber
optoges store Mængder af Molluskskaller væsentlig Unio, Anodonta og
Paludina, mer eller mindre omdannede til Sømalm. Derpaa tog man som
Voltidjelsdstar med Motorbaaden ca. %/4 Time opad Susaaen, såa langt
yo Brnsge:
den korte Tid, der var tilbage, inden Toget gik, gav W.-L. en Oversigt
over denne mærkelige Alges Morfologi og Biologi. Alle Horsdsladieme
i Udviklingen paavistes og forklaredes.
Kl. 5/2 tog Hovedmassen af Deltagerne tilbage til København. BE
Rektor Hoff havde godhedsfaldt stillet Akademiets Baade til Foreningens
Disposition og Hr. Adjunkt, cand. mag. Simonsen havde paa keskelg
Vis bistaaet ved den praktiske Ordning af Excursionen. udrrs
ESSEN URE SENT Es
XI
Søndag d. 1. Decbr. Excursion til Lellinge Aa og den derved liggende
Fiskerianstalt. Leder: Fiskerikonsulent, Mag. sc. Chr. Løfting.
1 20.
1 Køge kørte Deltagerne straks ud til Lellinge Fiskeri-
anstalt, idet den oprindelig planlagte Fodvandring gennem ,,Gammel
Køgegaards"' Park og langs Aaløbet blev opgivet paa Grund af, FR der var
falden en Del Sne. Undervejs havde man Lejlighed til at se nogle stævnede
Landevejs-Poplør, i hvis Top der vokser store Birketræer — tilsyneladende
ganske sammenvoksede med Poplerne. Lellinge Fiskerianstalt, som Del-
tagerne, efter at have spist den medbragte Frokost, fik Lejlighed til
nærmere at bese, er i Hovedsagen baseret paa Klækning af Ørredrogn
og Opdrætning af Yngelen til de saakaldte ,,Portionsfisk" 9: Ørreder af
UNa—1/s Pd. pr. Stk. Til Fiskeriet hører der derfor foruden et Klækkehus
tillige en Del kunstig anlagte Damme.
Dammene forsynes med Vand fra en fælles ,,Fødekanal', men hver
Dam har sit eget Ind- og Udløb, saa at man efter Behag og uafhængig
af gg andre kan fylde eller tømme den.
Ind- og Udløbene er mi med ged ro kl til at forhindre
Fiskene i at undvige. Endskøndt der laa Is paa Dammene lod Fiskeriets
Ejer, Hr. Hans Hansen, dog en af dem msn ke nærmere at vise, hvor-
ledes dette gaar for sig. Deltagerne havde her se BR gsen rl Re
se levende Expl. af Regnbueørred (Salmo irideus), Karpe (Cypri
carpio), ultr Ske Strandkarpe (Leuciscus idus) samt Skr dek eee
(Lota vulga
Dernæst KÆN Fiskeriejer Hans Hansen nogle gydefærdige Ørreder,
for at rn, hvorledes den kunstige Befrugtning af Ørredrognen ud-
føres i gm
Det ge. den saakaldte , tørre Metode”, idet Rognen og Mælken
blev nn over et tørt Fad og blandedes inden Vandet blev tilsat.
Dette er iøvrigt nu den almindeligste Fremgangsmaade, da det har vist
sig, at Befrugtningen langt lettere og tiere slaar fejl, naar man anvender
den ,,vaade Metode", ved hvilken Rognen og Mælken stryges ned i en
Beholder med Vand.
De anvendte Ørreder var alle ,,Havørreder", den migratoriske Form
af Ørreden (Salmo trutta); for at kunne paavise Forskellen mellem Ørred
og Laks (Salmo salar) i Yngledragt, var en moden Hanlaks skaffet til
Veje fra Frijsenvold Laksegaard ved Gudenaaen. Da der herfra tillige var
sendt et Par (g og 2) Helt (Coregonus lavaretus) benyttede Lederen
Lejligheden til ogsaa at fremvise denne paa Sjælland mere Laksefisk
for Deltagerne
Som Rognen besidder paa de forskellige Udviklingstrin.
lige, at medens Rognen i denne og forøvrigt i de fleste andre Anstalter
ligger frit i det gennem ,,Trugene"” strømmende Vand, har man i de
Sidste Aar enkelte Steder forsøgt at komme Forholdene i Naturen noget
XII
nærmere, idet man har nedlagt Rognen i Kasser med Grus og Smaasten,
saa at den kommer til at ligge nedgravet paa lignende Maade som paa
de naturlige goer i Vandløbene. Det har vist sig, at man påa
denne Maade opnaar at faa en særlig kraftig og velnæret SKER i det
denne under hele Grin saalænge den tærer paa Blommesækken
ligger rolig i Gruset, beskyttet mod Lys og andre Forstyrrelser, for hvilke
den er udsat ved den almindelige kunstige Klækning
E: Fiskerianstalten begav man sig til Fods Isis Lellinge Aa til
r Vognene ventede. Undervejs iagttoges flere af
bes ar pend i Aaen, let kendelige paa de hvide, nylig oprodede
ten; desværre saa man ingen Ørreder paa Leg, hvilket man i og for sig
heller ikke kunde øre Derimod lykkedes det ved at undersøge en af
fra Deltagerne mune ig have afsluttet Excursionen med Middag paa Hotellet
tog hjem med Tog! Chr.…L.
Den Sehibbyeske Præmie.
Præmien for Aaret 1906 tildeltes Mag. sc. R. H. Stamm med 200 Kr.
for Afhandlingen: ,,0m Musklernes se gren. til det ydre Skelet hos
Arthropoderne"' (Vidensk. Selsk. Skr. 7 R. I. Bd.), og Cand. mag. C. With
med 300 Kr. for Afhandlingen: srildnkere The Danish Expedition to
Siam 1899—1900. Zoological Results ITIL. (Vidensk. Selsk. Skr. 7. R. III. Bd.).
å
då
A
sg TS REALE
SBS SA AGERE SE re he ne:
HNG saab So Are ARK ars
BER SS Ul sa KE er
Om Planaria alpina's Forekomst i Danmark.
Af
Brin nn,
Prosector anatomiae ved den kgl. Veterinair- og Landbohøjskole i København.
Mentem de Triclader, som kendes fra fersk Vand her i Europa,
er Planaria alpina Dana") sikkert den Art, hvis Biologi er blevet
mest indgaaende undersøgt. Siden Kennel 1889 i sit Arbejde
»Untersuchungen an neuen Turbellarien"?”) fremkom med de første
nøjagtige Oplysninger om Dyret og fremsatte sin Theori om, at det,
påa det Sted, hvor han fandt det (Alandskilden ved Wirzburg),
maatte opfattes som en utvivlsom Istidsrelikt, er der opstaaet en
hel Literatur om denne interessante Ferskvandstriclades Biologi og
Udbredelse.
Ganske særlig maa her fremhæves Voigts?) omhyggelige,
1) Mélanges de philosophie et de mathématique de la Société Royale de
Turin 1762—1765. Turin 1766.
?) Zool. Jahrb. V. Abth. f. Anat. 1889.
3) a) ,,Planaria gonocephala als Eindringling in das Verbreitungsgebiet
von Planaria alpina und Polycelis cornuta”. Zool. Jabrb. Abth.
f. System. VIII. 1895.
b) «Die Einwanderung der Planariden in unsere Gebirgsbåche». Verh.
Nat. Verein d. preuss. Rheinlande. Bd. 53.
c) «Die Ursachen des Aussterbens von Planaria alpina in Hunds-
riickgebirge und von Polycelis cornuta in Taunus». Verh. Nat.
Verein d. preuss. Rheinlande. Bd. 58. 1901.
d) «Ueberreste der Eiszeitfanna im mittelrheinischen Gebirgsbåchen».
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1907. 1
2
mangeaarige Undersøgelser, som paa det fortræffeligste kompletteres
af et nylig fremkommet Arbejde fra Thienemanns Haand").
Vort Kendskab til Planaria alpina er i Øjeblikket følgende:
Dyret lever saa godt som udelukkende i rindende Vand, det findes
udbredt i et stort Antal alpine Vandløb i Schweitz og Jurabjærgene,
paa mange Steder i de mellemtyske Bjærge og er desuden påavist
i Frankrig, Belgien, Italien, Båhmen, Skotland og Norge samt for
ganske nylig paa Riigen.
Artens ringe Modstandsdygtighed overfor Indtørring, Ægkaps-
lernes runde Form og glatte Overflade samt det, at de aflægges
løst mellem Grus og "Sand under Stené, hvor Dyrene føre deres
skjulte Tilværelse, gør det paa Forhaand usandsynligt, at dets Ud-
bredelse over Europa har kunnet ske ad indirekte Vej — 'f. Eks.
ved andre - Dyrs Hjælp —, og det har da ogsaa vist sig, at der
mellem det store Antal Observationer af Dyret, som foreligge, ikke
er een eneste, hvor dets Forekomst ikke kan forklares ved aktiv
Vandring; det er denne Ejendommelighed, som gør Planaria alpina
til et uvurderligt Objekt for zoogeografiske. Undersøgelser.
Det er endvidere. paavist, at Pl. alpina reagerer overordentlig
stærkt overfor Forhøjelser i Vandets Maksimal- og Gennemsnits-
temperatur; ogsaa naar de daglige Temperatursvingninger bliver
for store, kan dette føre til Artens Uddøen paa Lokaliteten.
Kort sammenfattet maa følgende — delvis efter Thienemann
citerede — biologiske Artsejendommeligheder betragtes som. fast-
slaaede.
Planaria alpina er en stenotherm Koldtvandsform; den
er udbredt overalt i Alperne og Jurabjærgene og findes sporadisk
paa Steder, hvor det rindende Vands Temperatur er nogenlunde
konstant og ikke overskrider omkring 15 Grader Celsius.
Dyret forplanter sig i de højalpine Vandløb hele Aaret ad
kønnet Vej; i de mellemtyske Bjærge og paa Rigen finder dette
1) «Planaria alpina auf Rigen und die Eiszeit». X. Jahresbericht d
geogr, Gesellseh. Greifswald. 1906.
3
kun Sted om Vinteren eller i det tidlige Foraar og da. kun i ringe
Grad. Den øvrige Del af Aaret foregaar Formeringen ad ukønnet Vej.
Disse Egenskaber tilsammen karakteriserer Dyret som en utvivl-
som Reminiscens fra Yoldia- og den første Del af Ancylustidens
Fauna paa Steder, hvor et varmere Klima nu til Dags har umulig-
gjort dets almindelige Udbredelse i rindende Vand, og hvor det kun
findes i Tilflugtssteder, hvor Vandet har en fra Omgivelserne af-
vigende, lavere Temperatur.
Planaria alpinas Udbredelse over Europa kan skitseres paa
følgende Maade").
I præglacial Tid. levede Arten rimeligvis jævnt udbredt over
Europa; da den store Nedisning indtraf, blev den efterhaanden
trængt tilbage af Isen og levede under Istiden kun i det sydlige
Europas isfrie Dalstrøg. Ved Istidens Ophør — i Afsmeltningstiden
— har Planaria alpina saa fulgt Isranden, bredende sig ud over
hele Fastlandet, og har sikkert under Yoldiatidens for den saa
gunstige Klima hørt til Vesteuropas almindeligste Dyreformer; de
senere i Ancylustidens sidste Del og i Littorinatiden indtrædende
Temperaturforhøjelser, samt Indvandringen af andre Triclader i
rindende Vand (Polycelis cornuta og Planaria gonocephala; se nær-
mere herom hos Voigt) har saa derpaa udryddet den overalt, hvor
den ikke kunde tage sin Tilflugt til kolde Bække og Kilder — ja
endog subterrant —, og i Tidens Løb er derved den nuværende,
pletvise Forekomst. opstaaet.
Tager man Dyrets kendte nuværende Udbredelse i Betragtning,
saa var det at vente, at det ogsaa maatte findes her i Landet påa
Steder, der. bød det tilstrækkelig gunstige Levevilkaar — væsentlig
altsaa i kolde Kilder og deres Afløb; Vejen over Danmark var
nemlig den eneste, det kunde følge under Udbredelsen til Norge,
paa en Tid, hvor Klimaet overhovedet gjorde en saadan Vandring
mulig ?)
1) Fyldigere vil man finde dette omtalt hos Voigt og Thienemann.
?) For at kunne brede sig til Vestnorge, hvor Dyret blev fundet af
i kg :
E
Jeg har derfor lejlighedsvis paa Ekskursioner rundt om i Landet
søgt efter Dyret, og endelig denne Sommer (August 1906) er det
lykkedes mig at fastslaa dets Forekomst hos os, og det paa et
saadant Sted, at der derigennem — forekommer det mig — gives
et Fingerpeg i Retning af, ad hvilken Vej Dyret har bredt sig til
den skandinaviske Halvø.
Jeg fandt Planaria alpina paa Møen; Dyret lever her under
ganske de samme biologiske Forhold, som Thienemann hår be-
skrevet fra Bække og Kilder paa Rigen.
Det findes i to af de- Smaabække, som løbe i Faldene paa
Storeklint; den ene ,,Maglevandet" falder i Østersøen lige syd for
»Dronningestolen", den anden udmunder mellem ,,Græderen" og
»Sommerspiret"".
. Bækkene udmærke sig ved en særlig lav Temperatur; de løbe
i til Tider ret dybe Render i Kridtet og ere i Størstedelen af deres
Løb overskyggede af Vegetation; nogen Temperaturmaaling fik jeg
desværre ikke Lejlighed til at foretage.
Dyrene findes under Sten og Blade samt navnlig i de Sprækker
og Hulheder i Kridtet, som er opstaaede ved Vandets opløsende
Indvirkning; her — som paa Rigen og flere andre Steder — er
deres Næring Gammarus pulex, dér, naar man undtager enkelte
Insektlarver, er den eneste makroskopiske, dyriske Organisme, som
findes i Bækken foruden Planarien.
Det var paa Forhaand usandsynligt, at Dyrene skulde være
kønsmodne paa den Tid af Aaret, da jeg fandt dem, og en Under-
søgelse af over 150 Individer viste da ogsaa, at der ikke hos eet
eneste Dyr var udviklet modne Æg eller Spermatozoer; imidlertid
Thienemann (Op. cit. pag. 13), maatte det passere det Vandskel, som
"skiller den vestlige skandinaviske Halvøs Afvandingsomraade
østlige; ihc ce var klar over, at der heri laa en Saki iel
og han undersøgte da dette Skel mellem Vest- og Østnorge; det viste
sig da, at «Die ausgedehnten Ebenen auf der Håhe der Gebirge mit
Ich habe das an einer Stelle selbst direkt beobachten kånnen». (Op.
cit. pag. 25).
5
fandtes der mellem de større Individer”) af og til enkelte, der kun
var 2 mm. lange, som ikke saa ud til at være opstaaede ved Re-
generation, og jeg tror derfor med nogenlunde Sikkerhed at turde
fastslaa, at Pl. alpina her i Landet — i alt Fald om Vinteren
eller i det tidlige Foraar (Maglevandet fryser ikke til) — kan
opnaa Kønsmodenhed2).
Derimod gik den ukønnede Formering ved Deling og Regene-
ration ganske livlig for sig. Ved at benytte mig af, at de regene-
rerede Dele til en Begyndelse ganske mangle det sortegraa Pigment,
å som ellers dækker hele Dyrets Overside, lykkedes det mig at efter-
E vise Spor af en saadan Formeringsmaade hos c. 30/0 af de under-
søgte. Individer; den vil vel altsaa her — som påa Rigen, hvor
kun 1/00 i Følge Thienemann bliver kønsmoden — være den
almindelige.
Hvorledes er Planaria alpina nu kommen ind her
i Landet?
Efter hvad man, som ovenfor berørt, ved om Dyrets biologiske
Karakter og om Maaden, paa hvilken det har bredt sig over hele
Vesteuropa, maa det anses for givet, at det har naaet sit nu-
værende Tilflugtssted paa en Tid, hvor de klimatiske Forhold i
Danmark var det gunstige — altsaa kort efter Istidens Ophør, aller
senest i alt Fald før Ancylustidens sidste, varmere Afsnit. I
eller mindre gunstigt. Kennel (Op. cit. p. 454) fandt Individer paa
15—16 mm.; efter Voigt kunne de opnaa en Størrelse af 122—15 mm.,
og Thienemann fandt paa Rigen som Maksimum 12 mm. Blandt
mine Eksemplarer var ingen over 11 mm., Gennemsnitsstørrelsen
3—9 mm.
Man kunde maaske undre sig over, at Individer, som stamme fra
Coconer, aflagte om Vinteren eller i Foraarsmaanederne, hen paa Som-
meren ikke skulde være naaet udover en Længde af 2 mm.; jeg har
imidlertid haft Lejlighed til at iagttage, hvorledes Coconer af en anden
Triclade, Dendrocoelum punetatum, som findes i Furesø, aflægges i
det tidlige Foraar, ja allerede om Vinteren, og først sprænges og ud-
tømme deres Indhold af unge Dyr helt hen i Juni—Juli Maaned; en
lignende Ejendommelighed vilde tilfalde forklare, at de unge Individer
af Pl. alpina ikke er større end 2 mm. i August Maaned.
6
Yoldiatiden var kun éen Vej mulig, nemlig Landbroen, som for-
bandt Øerne med Jylland; gaar vi imidlertid blot til Ancylus-
tidens første, kolde Del, saa opstaar der — foruden den allerede
nævnte Forbindelse — to nye Veje; Arten kan da muligvis have-
bredt sig langs Ancylussøens Bredder eller være vandret ind
gennem Vandløb i den brede Landbro, som forbandt den sydøstlige
Del af Danmark med den nordtyske Kyst.
Den førstnævnte, længste Vej — gennem Jylland og over
Landbroen, som forbandt Øerne — er tillige den mindst sand-
synlige; thi havde Dyret bredt sig ad denne Vej (hvad der iøvrigt
vanskeliggjordes ved, at der — efter Terrænforholdene at dømme
— næppe har været noget Vandløb paalangs ad Landbroen), saa
maatte man med Rette kunne vente at finde det levende endnu i
Jylland paa Steder, hvor de biologiske Forhold — altsaa væsentligst
Vandets Temperatur — var det gunstige, og cn saadan Forekomst
er det ikke lykkedes mig at eftervise.
Desuden taler Forekomsten i Jylland af en anden Triclade
fra rindende Vand (Planaria gonocephala) derimod"); dette Dyr er
nemlig omtrent overalt i Mellemtyskland fulgt i Hælene paa P/.
;) Til Forklaring heraf maa jeg her indføje et Par Ord om, hvad man
ved om denne Art.
Det skyldes væsentligst Voigts Arbejder, at man har faaet Øjet
op for, hvorledes Pl. alpina almindeligvis træffes som Led i et særligt
Samfund af Triclader, der bebo det rindende Vand; man finder paa
et stort Antal Steder i de mellemtyske Bjærge Pl. alpina levende
sammen med Polycelis cornuta og Planaria gonocephala; dog ikke
saaledes, at alle tre Arter forekomme blandede i samme Del af en
Bæk, men findes i forskellige Afsnit af denne, nøje rettende sig efter
Vandets Gennemsnitstemperatur; de to nævnte Arter er nemlig i lige
saa udpræget Grad stenotherme som Pl. alpina, men have et Tem-
peraturoptimum, som ligger højere og saaledes, at man træffer Pl.
alpina i Bækkens koldeste Del, ja til Tider kun i dens Kilde, Pol.
cornuta længere nede i Løbet og nederst Pl. gonocephala.
"Hvad jeg ovenfor har anført om Maaden, hvorpaa Pl. alpina har
bredt sig — ved aktiv Vandring — gælder i lige saa høj Grad om
disse to Former, og indtil den nyeste Tid kendte man intet Tilfælde,
hvor deres Forekomst ikke kunde forklares paa denne Maade. Først
Thienuemann (Op. cit. pag. 27) omtaler et enkelt, som han ikke
mener at kunne faa ind under denne Forklaring, nemlig det Fund af
Pl. gonocephala, som jeg har gjort i Jylland; «thi Dyret mangler i
7
alpina, og det er derfor ganske usandsynligt, at den, dersom Py.
alpina havde fundet Vej til sit nuværende Opholdssted over Land-
broen, ikke skulde have fulgt den og altsaa være at finde, om ikke
netop i de to Smaabække paa Møen, saa dog et eller andet Sted
her paa Sjælland, enhver Undersøgelse i denne Retning, paa gunstige
Lokaliteter, har imidlertid givet et negativt Resultat.
Den anden Vej — langs Ancylussøens Bred — er naturligvis
en Mulighed, men er dog lidet sandsynlig; thi Pi. alpina er ganske
fortrinsvis en Beboer af rindende Vand").
Tilbage bliver altsaa kun den tredje Vej; og som jeg i det
følgende skal søge at vise, er det uden Tvivl denne, som Dyret
har fulgt.
Dog først et Par Ord om Møens Udseende i Ancylustidens
første Afsnit.
For at faa et noget fyldigere Indblik i dette Spørgsmaal end
det, Literaturen giver, har jeg henvendt mig til Musæumsinspektør
Hintze — i Øjeblikket vel den, som er mest fortrolig med Møen-
partiets postglaciale Ændringer — og har herom' modtaget et Brev,
som jeg skal tillade mig at citere i Uddrag. Hr. Hintze skriver:
»Under den sidste Nedisning og under Afsmeltningstiden mener jeg
at turde sige, at Møen laa over Havet og, som et stort Plateau,
landfast med Sjælland og Sverige og muligvis tillige direkte med
Tyskland, strakte sig betydeligt længere ud i Østersøen” (end nu
til Dags) og endvidere ,,For Ancylustiden mener jeg derimod at
kunne udtale mig med adskillig større Sikkerhed; foruden de før-
hele det nordrgstige Tyskland». Det forekommer mig imidlertid, at
el ikke træder hindrende i Vejen for en Antagelse af,
at Pl. boobs har bredt sig op i Jylland ved aktiv Vandring; ti
ganske bortset fra, at det nordvestlige Tyskland vel næppe kan siges
at være saa grundig gennemsøgt, at Dyret ikke alligevel skulde kunne
findes et eller andet Sted, saa kunde det jo godt — af Mangel paa
passende Tilflugtssteder — være uddøet i disse Egne. Spørgsmaalet
er forøvrigt i disse Dage blevet løst sal, at det (i Følge Brev fra
Thienemann) nu ogsaa er fundet i den omtalte Del af Nordtysk-
land — der foreligger altsaa i Øjeblikket ikke eet eneste Til-
fælde, hvor Pl. gonocephala's Forekomst ikke kan forklares ved direkte
V: .
an å
7) Se desuden Efterskriften.
8
nævnte Forbindelser var der da en sikker Forbindelse med Nord-
tyskland; denne gennemstrømmedes blandt andet af en Fortsættelse
af Warnow!), der passerede høje Møens nuværende sydlige Parti
i en Afstand af omtrent 4 Kilometer".
Vi har her et rindende Vand, som forbinder Egnene omkring
Møen med Nordtyskland, og derigennem baade den naturligste og
den korteste Vej, ad hvilken Dyret kunde brede sig.
Som ovenfor nævnt mangler desuden P/. gonocephala paa Møen,
ja paa hele Sjælland, og netop gennem Thienemann's Under-
søgelser vide vi, at denne Art ganske undtagelsesvis mangler i den
Del af Nordtyskland, med hvilken Landbroen forbandt de danske
Øer; ogsaa dette tyder paa, at det er herfra F/. alpina indvandrede
— uden at faa den anden Art i Følge.
Høje Møens Dannelse mener Hintze?) at kunne sætte helt
hen til Ancylustidens sidste Halvdel; det nuværende Landskab eksi-
sterede altsaa ikke, da Pl, alpina vandrede ind; netop de For-
styrrelser, som senere indtraadte, og som skabte Tilflugtssteder for
Dyret, da et varmere Klima gjorde Situationen uholdbar for det i
det flade Land, maa vi vel takke for, at den interessante Form
endnu kan regnes som et Led i vor Fauna.
Der er naturligvis endnu en Mulighed for, at Pl. alpina kan
findes i Jylland eller andre Steder her i Landet, og da enhver Op-
lysning om Dyrets Udbredelse vil være af Værdi, skal jeg til Slut
give et Par Omridsfigurer af de tre Triclader, som vi her hjemme
kan vente at finde i rindende Vand, og ved Hjælp af hvilke Dyrene
let kunne bestemmes, i Haab om, at de maa føre til, at Zoolo-
Serne påa deres Ekskursioner, naar de komme til egnede Lokaliteter,
vil have de nævnte Dyr i Minde og benytte Lejligheden til at søge
efter dem — som sagt, enhver Oplysning er af Værdi, navnlig der-
som den ledsages af nøjagtige Temperaturmaalinger af Vandet, hvori
Dyrene findes.
") Munder nu ved Warnemiinde.
”) Møens Klints Dannelse og arkæologisk Tidsregning. Medd. geol. Foren.
1905, p. 135,
|
é
|
i
f
E:
É
É
i
ke
An
i
ig
å
TD
Figurforklaring:
Fig. 1 og 4. Planaria alpina.
Fig. 2 og 5. Polycelis cornuta. Svagt forstørrede.
Fig. 3 og 6. Planaria gonocephala.
Figurerne 1—3 vise de tre Årter krybende i udstrakt Til-
" stand; Fig. 3—6 vise Omridsene af Dyrene efter Fiksering ved
10
Tilsætning til Vandet af Salpetersyre — en Fikseringsmethode, som
paa det varmeste kan anbefales i Tilfælde, hvor man kun med
Vanskelighed kan føre mere komplicerede Fikseringsvædsker med
sig. Fremgangsmaaden er følgende: Man hælder Salpetersyre i
Glasset, som indeholder Vand med Dyrene i, indtil Vædsken inde-
holder Syren i Forholdet 1—6; efter en Times Forløb erstattes
Vædsken med 70 9/0 Alkohol.
Et Blik paa Figurerne viser, at man ved Hjælp af Øjnenes
Form og Stilling, samt ved Hovedets Kontur, let kan bestemme
Dyrene.
Alle tre Arter er mørktpigmenterede og derigennem let kende-
lige fra den hvide Dendrocoelum lacteum, som ganske undtagelsesvis
kan findes i rindende Vand.
Efterskrift: Under Trykningen har Thienemann i et nyt
Arbejde ,,Die Thierwelt der kalten Båche und Quellen auf Rigen
(nebst einem Beitrag zur Bachfauna von Bornholm)" Mitth. d. naturw.
Ver. f. Neupommern u. Rigen, 38. Jahrg. (1906) 1907, behandlet
Spørgsmaalet om Planaria alpina. Det er af Interesse heri at se,
at Dyret ikke er fundet paa Bornholm, til Trods for, at der findes
Bække, hvis Temperaturforhold meget vel gør det muligt for det at
elve der. Dette støtter nemlig yderligere min Formodning om, at
Planaria alpina ikke kan have bredt sig til Norden gennem
Ancylussøen.
29—12—1906,
ER ESRE SEE ESS
Om den jydske Vestkysts Molluskfauna og om
tre for vor Fauna nye Mollusker.
Af
Severin Christensen.
Medens Kattegats nulevende Molluskfauna er bleven grundig
undersøgt af Dr. C. G. Joh. Petersen og udførlig beskrevet i
hans Bog: De skalbærende Molluskers Udbredningsforhold i de
danske Farvande indenfor Skagen, Kjøbenhavn 1888 og i: Det
videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden ,,Hauchs" Togter i Aarene
1883—86, Kjøbenhavn 1889, savnes en lignende Undersøgelse
af de til Jylland grænsende Dele af Skagerak og Vesterhavet, idet
der hidtil kun er foretaget smaa Indsamlinger paa enkelte Lokaliteter.
Vort Kendskab til Vestkystens Molluskfauna beror derfor hovedsagelig
paa tomme Skaller, der flere Steder skylles op i store Mængder,
især hvor Stranden er flad og sandet, og hvor Dybden mod Land
ikke er for stor; thi hvor Vandet er dybt ved Havstokken, bliver
Bølgeslaget saa voldsomt, at de fleste Skaller knuses i smaa Stumper.
Jeg har derfor tænkt, at de nedenfor meddelte Oplysninger kunde
have en vis Interesse som Supplement til, hvad der allerede foreligger.
Ved en Undersøgelse af de opskyllede Molluskskaller påa
Stranden ved Skageraks sydøstlige Del mellem Lønstrup og Bolbjerg
bliver det nødvendigt at skelne mellem en nordlig og sydlig
Del, da Strandens Beskaffenhed og Vandets Dybde i Havstokken
er forskellig. Mellem Lønstrup og Rødhus er Stranden sandet og
flad, Rullesten mangler og Vanddybden i Havstokken er kun ringe.
12
Paa denne Strækning findes i Reglen ved Lavvande en stor Mængde
Molluskskaller opskyllede paa Stranden. Derimod er Strandbredden
ved Nordsiden af Hanherred og nordpaa til Rødhus som oftest op-
fyldt med store Masser af Rullesten, og Bølgeslaget er paa Grund
af en større Dybde meget stærkt. Det er derfor kun de solideste
Skaller, der her modstaar Bølgeslaget og kastes op paa Stranden.
Endelig er der meget, som tyder paa, at Molluskfaunaen med Hensyn
til Arter er noget forskellig i den nordlige og sydlige Del af Syd-
østskagerak. i
Den nordlige Del — Stranden mellem Lønstrup og Rødhus
— har jeg flere Aar i Træk undersøgt meget nøje med Hensyn
til de opskyllede Molluskskaller, hvorfor jeg i det følgende skal
meddele en Fortegnelse over de Arter, som jeg har fundet, og
hvoraf de fleste maa antages at leve i den udenfor Kysten be-
liggende Del af Skagerak. Nogle Skaller er stærkt slidte og ser
meget gamle ud, men desuagtet er det ikke sikkert, at de absolut
bør henregnes til den fossile Fauna, da Transporten af ,,døde”
Skaller fra større Dybder langt ude i Havet vistnok foregaar meget
langsomt, især hvor Dybden er saa stor, at Bølgebevægelsen
kun naar Bunden under stærke Storme. = Strømforholdene kan
maaske ogsaa have nogen Indflydelse. Det maa dog ikke glemmes,
at fossilførende, marine Lag, saavel diluviale som sen- og post-glaciale,
flere Steder gaar helt ud i Stranden og er Genstand for Havets
Nedbryden. Adskillige Snegle- og Muslingeskaller udvaskes derved
af Lagene og opskylles senere paa Stranden, men hvormange af de
i det følgende nævnte Arter, der hidrører fra fossile Lag, bliver
det imidlertid Fremtidens Sag at opklare.
De med spærret Tryk betegnede Arter er meget almindelige,
hvorimod de med almindeligt Tryk betegnede forekommer jævnlig,
men dog ikke i noget større Antal. Sjældnere Arter, hvoraf jeg
kun har fundet ganske enkelte Eksemplarer, har en ” foran Navnet.
Ostrea edulis L., gamle slidte| Pecten varius L. De fleste Skal-
Enkeltskaller. | ler stærkt slidte.
ÅAnomia patelliformis L. 32 mm, |
REE
BEES SEE rs rs
15
"Pecten septemradiatus Miill., en
velbevaret Højreskal (39 Fm)
taget paa den nedenfor om-
talte ,,store Grund".
fPecten opercularis L.? et lille
Fragment.
Mytilus edulis L., paa gamle
Vrag og Sten i Havstokken.
Mytilus modiolus L.
Cardium edule L.
Cardium echinatum L.
Cardium norvegicum Spgl., stærkt
slidte Enkeltskaller.
Cyprina islandica L. Skal-
lerne ofte sammenhængende, |
især paa Stranden ved Blokhus.
"Lucina borealis L., tre velbeva-
rede Enkeltskaller.
Venus gallina L.
Tapes pullastra Mtg.
"Lucinopsis undata Penn., to En-
keltskaller.
”Dosinia eæoleta L., et Fragment.
"Macoma calcarea Chemn., en
Højreskal, Løkken.
Macoma baltica L.
Tellina tenuis D. C. Skal-
lerne ofte sammenhængende,
med Dyret bevaret.
Tellina fabula Gr.
onax vittatus D. C.
Mactra solida L.
Mactra subtruncata D. C.,
ofte er Skallerne sammmen-
hængende, og især findes saa-
danne paa den sydlige Del af
Stranden
1) Se V. Nordmann: Dosinialagene ved Kattegat.
28 og
Mactra stultorum L., meget
almindelig, ogsaa med sammen-
hængende Skaller.
Lutraria elliptica Lmk., ganske
sikkert fossil").
Mya arenaria L.
Mya truncata L., hyppigere end
foregaaende.
Saæicava arctica L., bl. a. en
levende Unge i Havstokken.
Solen ensis L.
Solen siliqua L.
Pholas dactylus L.
Pholas candida L.
Zåirphæa crispata L.
Teredo megotara Hanl., mange
Eksplr. i etStykke Drivtømmer.
Buccinum undatum L., tages
af Fiskerne overalt påa stenet
Bund og er hyppig påa Stran-
Natica catena D. C., temmelig
sjælden.
Aporrhais pes pelecani L., sjælden.
la turricula Mtg., fanges ofte
af Fiskerne, men er yderst
sjælden paa Stranden.
Scalaria Turtonis Turt., fiskes
ofte i Skagerak, men fra Stran-
den har jeg kun 2 Eksemplarer.
" Cypræa europæa Mtg., et Ekspl.
paa Rubjerg Strand (se neden-
for).
Trochus cinerarius L.
+Patella vulgata L., én taget af
Fiskerne og én paa Stranden.
+ Nacella pellucida L., Løkken.
Meddel. Dansk
geolog. Foren. Nr. 10. Kjøbenhavn 1904 p.
14
Som Supplement hertil kan jeg føje, at under et kort Ophold
ved Blokhus indsamlede Magister V. Nordmann adskillige af de
ovennævnte Arter og desuden : Montacuta ferruginosa Mtg., Montacuta
bidentata Mtg., Cerithium reticulatum D. C. og Purpura lapillus L.,
en levende paa Stranden.
Som en særlig i Øjnene faldende Mærkelighed kan det, allerede
af Johansen omtalte), Fænomen fremhæves, at af flere Muslinger,
hvis Skaller findes i stor Mængde paa Stranden, er det overvejende
Antal Enkeltskaller hos nogle Arter saa godt som altid en Højre-
skal, hos andre en Venstreskal. Man kan ofte opsamle Venstre-
skaller af visse Arter i Hundredevis, inden man finder en enkelt
Højreskal og omvendt for andre Arters Vedkommende. Hvor Skallerne
er uensdannede, kan. dette Forhold maaske … forklares, men naar
begge Skaller er symmetriske og lige tunge, bliver det en mærkelig
Sag. Hos Venus gallina og Donax vittatus 0. fl. gør dette Forhold
sig næsten altid gældende. Blandt de Skaller, som Nordmann
fandt ved Blokhus var af Zirphæa crispata og Mactra subtruncata
alle Venstreskaller, af Pholas candida alle Højreskaller; af Donax
vittatus var 20 højre. Skaller og 1 venstre, af Mya truncata 12
højre og 3 venstre Skaller.
Mod Syd, paa den stenede Strandbred fra Rødhus til Bolbjerg,
er Antallet af ilanddrevne Molluskskaller ikke særdeles stort. Det
er kun de stærkeste Skaller, der kan modstaa Bølgeslaget mvd de
talløse Rullesten. Det er væsentlig de samme Arter, som findes
længere nordpaa, men som før antydet er der dog en Forskel.
Purpura lapillus forekommer saaledes yderst sjældent og tilsyne-
ladende kun lokalt mod Nord (den optræder saaledes ved Hirshals,
hvor Bunden er rig paa Sten), men den er særdeles almindelig i
Skageraks sydligste Del. Medens Sneglene er yderst sjældne paa
Stranden mellem Lønstrup og Rødhus, naar Fragmenter af Buccinum
undatum undtages, forekommer de hyppigst paa Stranden ved Han-
herreds Nordside.
7) A. C. Johansen: Om jri af Molluskernes Skaller i Indsøer
og i Havet. Vidensk. Meddel. Naturhist. Foren. Kbhvn. 1901. p. 27—28.
15
I det følgende anføres de Arter, som særlig. karakteriserer
Molluskfaunaen paa détte Omraade:
Purpura lapillus L. | Mactra stultorum L.
Nassa reticulata L. | Cyprina islandica L.
Natica catena D. C. Venus gallina L., ogsaa levende
Natica intermedia Phil. Almin- Ekspir.. opskylles.
delig i Skagerak. ”Macoma calcarea Chemn., et
Litorina litorea L. Ekspl. med sammenhængende
Buccinum undatum L., Unger Skaller lidt Ø. for Bolbjerg.
og voksne. Mytilus edulis L., 0. fl.
Mactra subtruncata D. C.,
Skallerne i… Reglen .sammen-
hængende.
I de påa Stranden ved Svinkløv opskyllede Kridtblokke fandt
Nordmann talrige indborede Eksemplarer af Zirphæa crispata, Pholas
candida og Pholas dactylus, af den sidste Art hovedsagelig yngre
Individer. Skallerne var tomme, men yderst velbevarede og forenede
ved Periostracum.
Foruden de her nævnte Former,.… der alle. tidligere er kendte
fra vore Farvande og med Undtagelse af ganske faa — Pecten varius,
Dosinia exoleta, Donax vittatus, Pholas dactylus og Patella vulgata —
ogsaa lever i Kattegat, har jeg imidlertid fra Skagerak faaet tre
Årter, af hvilke de to er fundet gentagne Gange og i saa stort
Antal, at de absolut maa regnes med til den danske Fauna; den
tredje derimod er ganske sikkert en ,,;fremmed Fugl.
For nogle Aar siden erholdt jeg af en Fisker et dødt Eksem-
Plar af Cypræa (Trivia) europæa Mtg. Skallen var velbevaret og
havde en Længde af 12==, Den var fundet opskyllet paa Stranden
ved Rubjerg Knude (se ovenfor i Listen). Jeg kom derved til
at henvende min Opmærksomhed paa denne Gastropod, og det er
nu lykkedes mig at samle saa mange levende Eksemplarer, at
det: maa anses for godtgjort, at. Cypræa europæa. er almindelig paa
den af Fiskerne saakaldte ,,store Grund", der ligger 3—3//2 danske
Mil VNV. for Løkken. ,Den store Grund" er c. 1 Mil lang i
Retning Syd—Nord og !/2 Mil: bred. Bunden er stenet og Dybden
16
10—11 Fv., men omtrent midt paa ,,Grunden" findes et Højde-
punkt, hvor Dybden kun er c. 5 Fv. Baade inden- og udenfor
»Grunden" er der Sandbund, henholdsvis i en Dybde af 83—9 Fy.
og 9—10 Fv., saa selve den ,, store Grund" har større Dybde
end de omkringliggende Sandstrækninger og kan derfor betegnes
som en lavtliggende ,,Hav-Oase”", omgiven af en Sandørken. I denne
»Qase" drives et betydeligt Fiskeri. Man vil maaske finde det
mærkeligt, at en lavere liggende Del af Havbunden kaldes en
»Grund", "da man i Almindelighed ved en Grund forstaar et Højde-
drag i Havet; men af Skagerakfiskerne tages der i Reglen mere
Hensyn til Bundens Beskaffenhed end til Dybden, og den
stenede Bund kaldes altid en ,,Grund". Det er paa den stenede
Bund, at Vaaddet drager fast og rives itu; derfor maa Vaadfiskerne
undgaa Grunden 9: den stenede Bund.
Cypræa europæa har væsentlig sydlig Udbredelse langs Evropas
Vestkyst, forbi Gibraltar og ind i Middelhavet. Dens Udbredelse i
de nordlige Farvande angives i Litteraturen saaledes: Lofoten, en
tom Skal (G. 0. Sars: Mollusca regionis arctice Norvegiæ. Christiania
1878. p. 154), Bergen, temmelig sjælden (H. Friele: Oversigt
over de i Bergens Omegn forekommende skaldækte Mollusker. Vid.
Selsk. Forh. Christiania 1873. p. 309. A. M. Norman: The
Mollusca of the fiords near Bergen, Norway. Journal af Conchology.
Leeds 1879 p. 30. J. A. Grieg: Bidrag til Kundskaben om
Vestlandets Mollusker. Bergens Museums Aarbog 1896. p. 18.),
Christiania Fjord (P. Chr. Asbjørnsen: Bidrag til Christiania-
fjordens Littoralfauna. Nyt Magasin for Naturvidenskaberne. Bd.
VIL. Christiania 1853. p. 37. OW. C. Brøgger: Bidrag til
Christianiafjordens Molluskfauna. Ibidem Bd. XIX. 1872. p. 122). Bo-
huslån (Lovén: Index molluscorum littora Scandinaviæ occidentalia
habitantium. Stockholm 1846. p. 16. A. W. Malm: Malakozoologiske
bidrag till Skandinavisk Fauna. Gøteborg 1855. p. 43). Dybden,
hvori denne Art forekommer ved Norge, er ifølge G. 0. Sars
(L e. p. 358) 20—50 Fv., ved: Bohuslån ifølge Malm (I. c. p. 43)
20—100 Fv. Ved England lever Arten ved alle Kyster fra Lav-
17
vandsmærket til 100 (engelske) Favne. (Jeffreys: British Con-
chology. Vol. IV. 'p..405 London .1868.). Fossil kendes 'Arten fra
de øvre Tapesbanker, Isocardialeret, Scrobicularialeret og de lavere
Tapesbanker i Norge (W.'C. Brøgger: Om de senglaciale og post-
'glaciale nivåforandringer i Kristianiafeltet. Norges - geol. Unders.
Nr. 31. Kristiania. 1900—1901) og fra: Dosinialagene i Danmark
(V. Nordmann:' Dosinialagene ved Kattegat. Meddel. Dansk geol.
Foren. Nr. 10. København 1904. p. 25.).
"Den anden for vor Fauna nye Art er ligeledes en Gastropod,
nemlig Trochus zizyphinus L. 'Den forekommer ogsaa hyppigt
påa den ,,store Grund" og er tillige almindelig paa de fleste Grunde
v Skagerak indefter mod Vendsyssels Kyst. Et næsten fuldvoksent
Eksemplar (24mm) med 10 Vindinger er fanget kun 1 Mil udfor
Rubjerg Knude. Paa Stranden har jeg derimod aldrig fundet den
opskyllet. I en Fiskerbaad fra Bolbjerg fandt jeg sidste Sommer
to Eksemplarer, hvert paa 217%, Trochus zizyphinus synes derfor
at være mere udbredt i Jammerbugten end Cypræa europæa, hvilken
sidste kun er tagen paa den ,, store Grund", naar det paa Stranden
ved Rubjerg inddrevne Eksemplar undtages.
Trochus zizyphinus er almindelig i Nordatlanten og udbredt
mod Syd til Middelhavet og de Canariske Øer. I de nordlige Have
kendes den fra Bergen, hvor den er almindelig (Friele: l. c.
P. 304. Grieg: Il. ec. p. 17), fra Christiania Fjord, hvor den
er sjældnere (Asbjørnsen: l.c. p. 39. Brøgger: l. c. p. 122)
og endelig fra Bohuslån (Lovén: 1. c. p. 19. Malm: l. c. p. 27).
Dybden, hvori den forekommer ved Norge, er 0—20 Fv. (Sars:
l. c. p. 358) og ved Bohuslån 20 Fv. (Malm: l. c. p. 27). Ved
England er den almindelig overalt fra Lavvandsmærket til 85 Fv.
(Jeffreys: 1. c. Vol. III. p. 331).
De omtalte to Snegle bliver i Reglen fangede, naar Fiskerne
i Sommertiden sætter Tejner ud for Hummer; Sueglene kryber da
ind i Tejnerne for at æde af Maddingen.
Afvigte Foraar (1906) hjembragte en Fisker fra Løkken en
mig ubekendt Musling, der ved nærmere Undersøgelse viste sig at
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1907. 2
18
tilhøre Slægten Chama. Den blev godhedsfuldt bestemt af Hr.
Herman Lynge som Chama gryphoides L., uden at han dog
tør anse sin Bestemmelse for ganske sikker. Den blev fanget
paa Krog c. 4 Mil ud for Løkken i omtrent 10 Favnes Dybde
påa Slikbund. Krogen havde heftet sig fast i Chamaens piggede
Skaloverflade.. Da jeg fik den i Hænde nogle Maaneder efter, at
den var fanget, sad der en indtørret Rest af Dyret i den ene Skal.
Mellem Piggene fandtes indfiltret en Mængde smaa Alger.
Chama gryphoides er en af de tre hidtil beskrevne evropæiske
Arter af denne Slægt; de lever alle i Middelhavet og er ikke
kendte udenfor dette. Da denne nordlige Forekomst hidtil er ganske
enestaaende, er det sikkert rigtigst foreløbig at notere den som et
Curiosum; den Mulighed er jo nemlig ikke udelukket, at Dyret
kan være ,tabt" fra Bunden af et Skib, eller paa anden Maade
være indslæbt i Skagerak.
Skjoldborg pr. Thisted i December 1906.
28.—5.—1907.
Zoologiske Meddelelser fra Island.
Af
B. Sæmundsson.
x:
5 Fiske, nye for Island, og Bemærkninger
om andre, tidligere kendte.
(Hertil Tab. I.)
I nogle af de sidste Aargange af Videnskabelige Meddelelser
har jeg efterhaanden omtalt 13 Arter af Fiske, som »nye" for
den islandske Fauna"). Da der nu her skal føjes 5 nye til, og da
der ombord paa Havundersøgelsesskibet ,,Thor" er fundet flere
Fiske, som ikke før var kendte fra Havet omkring Island, enten
som Yngel eller som voksne, da kan man med fuld Ret sige, at
Kendskabet til Islands Fiskefauna er vokset i en meget betydelig
Grad i de sidste ti Aar. Og da der nu næppe gaar et Aar, uden
at en eller anden ,ny" Art føjes til, saa er der god Grund til
at vente, at der efterhaanden vil komme endnu flere.
a. Argentina silus (Åsc.).
Som allerede omtalt af Dr. Johs. Schmidt?) fangedes det
første Eksemplar af denne Fisk d. 17. Juli 1903 i Trawl, ombord
1) Een af dem, Molva byrkelange beg, ), var dog allerede før bleven
indført i Literaturen som islandsk af E. L. Holt, i Journal of
Marine Biol. Ass. Vol. II. 1893—95, hvad ås desværre ikke vidste
den Gang, da jeg ikke havde Adgang til dette Skrift.
2) Fiskeriundersøgelser ved Island og Færøerne i Sommeren 1903. S. 21.
København 1904.
2"
20
paa ,,Thor" (hvor jeg dæ selv var tilstede), paa 64—85 Fv.s Dyb,
c. 3 Kvartmil SO. af Bjarnarey, Vestmannøerne. Næste Aar fik
vor Samling et Eksemplar af denne Fisk fra Læge Th. Jonsson!);
det blev fisket af en engelsk Trawler omtrent paa samme Sted
som det førstnævnte og bragt til Vestmannøerne, hvor Lægen fik
fat i det. "Den samme Sommer. blev et lille Eksemplår fundet i
Maven af en Torsk ombord i en Fiskekutter, etsteds ved Vestkysten
(Bredebugt?).
Nu i Sommer (1906) har jeg faaet denne Fisk fra den nord-
lige Del af Faksebugten c. 15 Kvml. S. af Léåndrangar (Snæfellsnes),
hvor den blev taget af en islandsk Trawler, ,,Coot" af Havnefjord,
paa c. 70 Fy.s. Dybde og det ikke blot et enkelt Individ, men
mange, og flere Gange, med flere Ugers Mellemrum i Juni, Juli
og August (ialt c. 30 Eksemplarer) ; dette viser, at Fisken virkelig
hører hjemme dér, i det mindste om Sommeren. Alle disse Eksemplarer
rog'»det' før nævnte fra Vestkysten have været temmelig smaa, ikke
fuldvoksne Individer, uden tydelige Kønsorganer. Længden af
dem,, som jeg har set, har været 14—36%m, De to Eksemplarer
fra. Vestmannøerne var noget større, nemlig 40 og 53%. lange.
Det, sidste-Maal viser, at Arten bliver fuldt saa stor her som ved
Norges. Kyster.
Under den «ublide Medfart, den bliver Genstand for i det grove
Trawlnet, taber den største. Delen af sin glimrende Skælbeklædning.
b.. Phycis blennioides (Brinn.).
Denne Fisk blev først fanget ved Island fra ,,Thor", d. 17.
Juli 1903, paa 140 Fv. SO. for Vestmannøerne, hvor et lille.
24em långt Eksemplar "blev taget i Trawl?). Næste Sommer for-
ærede Læge Th. Jonsson vor Samling et Eksemplar af samme
Fisk, som blev taget sammen med Argentina silus af den ovenfor
any Koitåligt; atetelt af. Forf. i Skyrsla hins islenzka nåttårufrædisfjelags,
1903 —1905, S. 26.
-?) Denne "may dre er gjort ifølge velvillig Tilladelse fra Dr. Johs.
Sehmidt. Selv har han ikke meddelt noget om dette Fund.'
EET REE TEE REE SETE EET ERR VRE ER SER 178 RENT, RARE
21
omtalte. engelske Trawler"). Endelig modtog Samlingen: i 1905
et 61 langt Eksemplar, ogsaa fra Vestmannøerne, hvor det blev
fisket paa Line af en Vestmannø-Fisker paa c, 120 Fv., d. 30.
Juni. s. A. Fra andre Steder ved. Island kendes den endnu. ikke.
c.. Callionymus lyra Lin.
Ved at undersøge Indholdet af nogle Glas med islandske. Smaa-
fiske i vor Samling fandt jeg et lille Eksemplar. af denne. Art;
men desværre var der ingen Oplysninger om, fra hvilken Kant af
Landet det stammede, eller hvornaar det er taget. Saa meget
er kun sikkert, at det ikke er udenlandsk, og at det har været
mange Aar i Samlingen. Efter Glassets øvrige Indhold at dømme
stammer det vistnok fra Sydvestkysten. Dette Eksemplar er helt
ubeskadiget, 66m=m langt og, saavidt jeg kan skønne, en Han (Genital-
Papillen er nogenlunde tydelig).
At denne Fisk virkelig godt kan være. islandsk, balereiins
ogsaa indirekte. derved, at Dr. Schmidt i Sommeren 1904 flere
Gange har taget pelagisk Yngel af en Callionymus ved Sydkysten
af Landet.
d. Regalecus glesne Åse.
I et Brev, dateret d. 25. Sept. 1906, meddelte Hr. Haåndels-
faktor P. Nielsen i Ørebakke mig, at der et Par Dage i For-
vejen var drevet en ualmindelig stor ,, Vaagmær" op ved Gåarden
Gamlahraun, c. en Fjerdingvej Ø. for Ørebakke. ,,Den maaler 12 Fod
og 4 Tommer og mellem 8 og 9 Tommer i Breden (Højden)",
meddeler Hr. Nielsen, men føjer til, at den er blevet nen) mis-
handlet 'af den Mand, som fandt den. kg
Jeg tænkte straks, at denne Fisk maatte være en ,;Sildekonge",
hvad der ogsaa bekræftedes, da den nogle "Dage senere åf Hr.
Nielsen blev indsendt og foræret til vor Samling.
reen var den i Fijj Grad sens. thi Manden, som fandt
in, Kortelig me Forf. i'Skyrsla hins islenzka nåttarufrædisfjelags,
100851005, Æren 7 ane 0 nun
22
den, havde været saa utilgivelig tankeløs at trække et Reb igennem
dens Øjne, samt snøre den sammen til en Bylt, hvorved Forhovedet
blev helt sønderrevet og Kroppen af Rebet halvt skaaret i flere
Stykker. Dette er saa meget mere at beklage, som det lader til,
at Fisken har været i-en usædvanlig god Tilstand, da Søen kastede
den op. Heldigvis er Halespidsen, saa vidt jeg kan skønne, helt
ubeskadiget.
Dette er det første og eneste Tilfælde paa, at denne sjældne
og interessante Fisk er bleven set ved Island.
e.. Aphanopus Schmidti un. sp.
Tab. I. Fig. a—c.
Den 15. Sept. 1904 drev der i Land paa Heimaey, Vestmannøerne
en Fisk, som af Læge Th. Jonsson blev foræret til vor Samling.
Den havde været levende, da den fandtes, og var kun for saa vidt
beskadiget, som Huden flere Steder var skrabet af og begge Hale-
finnens Hjørner brækkede af og borte. Uheldigvis blev Indvoldene
taget ud og kastet bort, inden jeg fik den at se, hvilket allerede
skete et Par Dage, efter at den fandtes.
Den viste sig at være en ny Art af Slægten Aphanopus (af
Trichiuridernes Familie).
Legemsformen. Som de andre Arter af denne Slægt er
den meget langstrakt og tynd, idet Totallængden (fra Spidsen af
Underkæben til Enden af de afbrækkede Halefinnestraaler) er 9507”,
medens Kroppens største Højde og Tykkelse er henholdsvis 907"
og 35mm (Hovedets største Tykkelse er dog 447). Længden er
saaledes 10/2 Gang saa stor som Højden. Hovedets Længde er
185—=, eller omtrent 1/5 af Totallængden og !/s af Afstanden
mellem Snudespidsen og Analpiggens Grund. Om andre Dimensioner
se nedenstaaende Maalinger.
Hovedet er langstrakt og noget trekantet, idet det er temmelig
bredt og fladt foroven, men skarpt forneden. Panden er konkav,
thi Øjehulens øvre Kant løfter sig i en svag Bue over dens Profil-
linie, Dens Bredde mellem Øjnene er næsten lige saa stor som
|
23
disses lodrette Diameter. Snuden er afrundet ovenpaa. Mellemkæben
er i sin bageste Halvdel delvis dækket af Præorbitale. Begge
Kæber ende i en lille kegleformet Spids. Underkæben rager be-
tydelig længere frem end Overkæben. — Øjnene er store; deres
vandrette Diameter gaar næsten 6 Gange op i Hovedets Længde
og deres lodrette Diameter knap to Gange op i Hovedets Højde
påa samme Sted. — Næseborets Aabning er nyreformet og
ligger 16=m foran Øjehulens Rand; dets Længde er 57»,
Munden er temmelig stor (Mellemkæben naar hen under
Øjehulens forreste Rand). Den er bevæbnet med en ålængde
dolkformede Tænder af meget forskellig Størrelse og med skarpe,
næsten skærende Rande. Mellemkæben har lige indenfor sin Rand
en enkelt Række Tænder, som længst fortil ere ganske smaa,
længere tilbage store (de fleste 7%" lange); disse store Tænder
ere 8 paa den ene Side, 7 paa den anden (foruden nogle faa
smaa imellem de store). Indenfor de smaa Tænder i Mellemkæbens
forreste Del findes 3 meget store (13mm lange) Tænder, 2 paa
den ene (venstre) og 1 paa den anden (højre) Side (den forreste synes
at være bortfalden). Langs Underkæbens Rande er der 14 Tænder
i en enkelt Række paa hver Side. De fleste af dem ere af lignende
Størrelse som de store paa Mellemkæbens bageste Del. Enkelte
ere dog mindre. Plovben og Ganeben ere tandløse. — Gælle-
buernes Tænder ere alle smaa.
Gællehudstraalernes Antal er 7.
Sidelinien strækker sig med svag Hældning fra Hovedskallen
til de midterste Halefinnestraaler.
Brystfinnerne ere ubetydelig længere end Kroppens Højde
ved Gattet. De have 12 Straaler, hvoraf de 3—5 nederste ere
de længste, og alle kløvede til henimod Midten, undtagen den
nederste og de 2 øverste.
Bugfinner findes der ikke Spor af.
1. Rygfinne naar fra Nakken omtrent til lige over Gattet.
Den har 36 Straaler; de fleste ere c. 337" lange. Finnens Højde
bliver saaledes 1/3—1/4 af Kroppens største Højde. — Den er ved
24
en ganske kort Afbrydelse skilt. fra. 2; R ygfinne. Denne har 55
Straaler, hvoraf de længste ere 27mm lange. Den forreste, som
Jeg maa. regne med til 2, Rygfinnes Straaler, da Afstanden mellem
den og den. nærmeste Straale foran den er meget større end Af-
standen mellem de nærmeste Straaler til begge Sider, er kun
halv saa lang som Finnens øvrige ; Straaler.
Gatfinnen. begynder 25mm bagved. Gattet med en 22mm Jang
Analdolk;,-som m. H. t. Form ligner de store. Tænder; dog er
den forholdsvis smallere. Ellers er. der i denne: Finne: 46 Straaler,
af hvilke de c. 14 forreste: ere frie og meget korte. De længste
Straaler ere c. 17== lange og findes langt tilbage. —" Alle Straaler
i disse 3. Finner ere enkelte.
Halefinnen. er vel udviklet og stærkt. kløvet; den bestaar
af 24, Straaler (4+16—4), hvoraf de længste i Hjørnerne og tildels
ogsaa. de, midterste ere brækkede af; saa at Finnens. sande Form
vanskelig kan skønnes; " Halefinnens Rod er kun. 5em høj.
Ifølge Slægtsdiagnosen") skal Aphanopus ingen Skæl. have,
men. påa denne, Fisk er der dog tydelige Mærker efter nogle;Skæl,
som alle var faldne af, da. jeg fik den; De findes.i; to; Grupper
paa. højre Side, .den ene, efter: store 'Skæl, paa Ryggen, under den
bageste Del ; af. 1... Rygfinne og derfra i: en. skraa Dobbeltrække
fremad ;og. nedad, den anden, efter smaa Skæl, midt -paa Siden, ved
Enden af Brystfinnen. Paa venstre: Side.er der, som. antydet paa
Afbildningen, kun én Gruppe af; Mærker efter store "Skæl, ogsaa i
skraa Dobbeltrække, midt under 1; Rygfinne. De største af Mærkerne,
som alle ere omtrent cirkelrunde, ere: 9== j. Tværmaal.
iFarv.en- er! paa Hovedets. Overside, paa: Ryggen; - Ryg og
Brystfinner. og. Gællehuden,. samt. i. Mundhulen, og paa Bughinden
mørk-ehokoladebrun, med. svagt violet. Skær;: forøvrigt -er: den
sølvgraa, med mat Glans (omtrent »Sølvbronzeret").… Denne: Glans:
strækker sig ogsaa op påa Ryggen af -Bagkrop;og Hale.. Iris er
ogsaa af Henande Sølvfarve- med svag Auldelsnds, :
1) Ginther: FO KR oe ks St lyof Pinse hue prankded 434.
25
Af Indvolde fandtes i den kun den ene af Æggestokkene; Fisken
er altsaa en Hun. Denne Æggestok er kun 607= lang og meget
smal, med mikroskopiske Æg.
Udmaalinger:
mm
eN RES es meer RE SE hore nere: 950
Afstanden fra Snudespids til Gattet ........... 1.12, 510
Hovedets Længde til Spidsen af Underkæben............. 185
Sen — se Ra ANE ADORE: I SLS. SES TSA 178
Huvenets Højde ver Bjllene . UR BAR SEN AES 56
Afstanden fra Øjet til Overkæbens Spids ...............…. "80
ze Er i ØE eee Eee Se RRS 16
js Dima La SE SEER ERE RE 31
Melon belis banede NER RR RE 86
Underrebens Fe 73, SD FR RER RE FREE RE SER, Hr kald
Hovellets Postorbitaldet ENS RE SR ER SR 70
Kbsolnets strate, Højde. 4 KK SAR 90
SER Højde ved Enden af Hovedet ................- 79
EN RE NE NE SS mvut
— =—"s" Midien af alien... 0 BB
BæRn eee Se re BE 5
Byer BE 360
ERNE 368
BrYSlhnnens sr RE UR NEON KENDE 76
Diagnose. Forma corporis longior et compressa. Longitudo
totius corporis 950=m. altitudo 7/,,,, longitudinis. Caput sat productum,
superne” applanatum. Longitudo 'ejus 7/5 longitudinis corporis.
Diametrus horizontalis oculi pæne ”/6 longitudinis capitis et latitudinem
frontis inter oculos fere æquans. — Os dentibus acerrimis instructum,
quorum 8, sat magni, in uno, 7 in altero latére intermaxillaris et
14 in utroque latere mandibulæ siti sunt.. Præterea 3 dentes ,,canini"
extremæ parti intermaxillaris inserti sunt, 2 in latere sinistro, 1 in
dextro, infra. seriem. -dentium intermaxillaris ante dictam siti,
26
dentesque illius seriei magnitudine valde superantes. — Åltitudo
pinnæ dorsalis primæ !/3—1/4 altitudinis corporis. Longitudo spinæ
analis circa %”/3 diametri horizontalis oculi. -— Squamulæ nonnullæ
(deciduæ) in utroque latere corporis series obliquas, irregulares
partim formant. — Color dorsi, capitis superne, pinnarum, membranæ
branchialis, cavitatis oris et peritonei fusco-violaceus, ceterum
argenteo-griseus.
Formula radiorum :
BP 12 DSE, DI 554460 .24 (4 F 1644)
Hactenus hoc unum modo exemplar, supra dictum, notum, ad
insulas Vestmannaeyjar Islandiæ repertum, vivum e mari ejectum.
Foruden denne nye Art kendes (saavidt jeg ved) hidtil kun
3 Arter af Slægten Aphanopus, nemlig: A. carbo Lowe, fra
Madeira og Portugal, ÅA. minor Coll. (et defekt Eksemplar) fra
Havet SO. for Grønlands Sydspids og A. Simonyi Steind. fra
Madeira"). De ere allesammen Dybvandsfiske.
f. Bemærkninger om sjældne, tidligere kendte Fiske.
1. Orthagoriscus mola (L.). Foruden de to af mig før om-
talte?) Eksemplarer af denne sjældne Fisk er der fundet endnu et,
altsaa det tredje, drevet op paa Landeyjasandur, paa Islands Sydkyst
i Vinteren 1904. Noget synligt Bevis for dette har jeg desværre
ikke faaet, men jeg har faaet en mundtlig Beskrivelse af Fisken hos
en Mand, som selv havde set den, og denne Beskrivelse var saa
udførlig, at jeg ingen Tvivl nærer om, at her virkelig har fore-
ligget en Maanefisk. Den havde været meget stor. Desværre blev
den senere helt ødelagt. Da der nu med korte Mellemrum er drevet
i Land 3 Eksemplarer af denne Fisk, henholdsvis paa Syd-, Vest-
og Nordkysten af Island, saa lader det til, at den ikke er saa over-
maade sjælden i disse, Farvande.
2. Mugil chelo Cuv. Jeg har før omtalt?) to Eksemplarer
1) Beskrivelsen af denne Art blev mig velvilligt tilstillet af Hr. cand.
mag. Ad. Jensen. For denne Tjeneste beder jeg ham modtage min
bedste Tak.
?) Zool. Meddel. fra Island Vl1.; Vidensk. Meddelelser 1903. S. 47.
3) Zool. Meddel. fra Island VIII; Vidensk. Meddelelser 1905. S. 5.
Be eRe SV ERE
27
af denne Fisk, fangede i Nærheden af Ørebakke i September 1903.
Siden har jeg faaet 4 til af Hr. Faktor P. Nielsen, alle fra det
samme Sted (Gamlahraun). To, 40,8 og 42m lange blev fanget
i Forellegarn d. 15. Sept. 1905 og to, 43 og 47m q, 12, August for-
leden Sommer. Det største af disse var en Hun med mikroskopiske Æg.
Det er ret ejendommeligt, at der saa regelmæssig i de sidste
Aar er bleven fanget to Eksemplarer af denne Fisk ad Gangen paa
det samme Sted og med det samme Redskab (Forellegarn). Men
det er ogsaa blevet mig fortalt, at der skulde være bleven fanget
et Eksemplar af denne eller en lignende Fisk med Trækkevaad i
Havnefjorden i Juli 1904. Muligvis vilde denne Fisk blive fanget
oftere og paa flere Steder langs Sydkysten, hvis man fiskede med
almindeligt Trækkevaad og Sættegarn af passende Maskevidde i
Nærheden af Jøkelelvenes Udløb. Man bruger paa denne Kyst af
Garn ellers kun Sildegarn, og de ere for smaamaskede for Multen.
Tavleforklaring.
Tab. I.
Aphanopus Schmidti n. sp. 9
. 2. Gengivelse af Fisken.
— b. Tænderne i venstre Side af Munden, viser tillige den store Tand
paa højre Side; det mørke Parti er Tungen.
— c€. Analdolken, set fra neden.
28
Al:
Optegnelser vedrørende Fuglelivet påa Havet
omkring Island om Sommeren.
I de sidste fire Aar har jeg i Sommertiden gjort: flere Rejser
langs Islands: Kyster, dels med Passagerdampere, dels med "Hav-
undersøgelsesskibet ",,Thor", - hvad der i denne Forbindélse: har
været af størst Betydning, da jeg har været tre Gange med dette
Skib, paa dets Togter Syd, Øst: og Nord "for Landet, snart inde
under Kysterne: og inde i Fjordene, snart ude: til Søs, indtil 10—20
Mil af Land. Paa disse Rejser har jeg ofte' haft: Lejlighed til fra
Skibene at iagttage Fuglelivet, som det udfolder sig om Sommeren
under Land, og ude paa det aabne Hav, og gjort: Optegnelser: derom
i de Dagbøger, som jeg har: ført påa Rejserne.
Saa vidt jeg ved, har: ingen Ornitholeger opholdt: sig i længere
Tid paa Havet omkring Island, hvorfor man heller ikke har nogen
Skildring af Fuglelivet der. Da jeg nu flere Gange har færdedes
paa de samme Havstrækninger i Juli og August, saa haaber jeg,
at mine Iagttagelser vil bidrage noget til at forøge Kendskabet til
Fuglelivet paa de nævnte Strækninger.
Disse Optegnelser lader jeg nu følge i Dagbogform; jeg und-
gaar derved altfor mange Gentagelser af Stedsangivelser, Gen-
tagelser som vilde blive uundgaaelige, hvis hver enkelt Fugl skulde
omtales for sig.
1903.
l. En Tur med ,, Thor" til Syd- og Østkysten, begyndt i
Reykjavik den 10. Juli, sluttet i Eskifjord den 30. Juli.
10. Juli, Station 159, 10—12 Kvml. V.S.V. af Akranes,
Faksebugten. Flere SuZa bassana, Sterna macrura, Larus tridactylus,
Lestris parasitica, Mormon fratercula, Alca torda og Uria troile
Saas baade her og andre Steder i den sydlige Del af Bugten.
11. Juli, St. 161, c. 2 Kvml. N.V. af Skagen (Gardskagi)-
Samme Slags Fugle, desuden Phalaropus hyperboreus. 1 Kvml. V-
29
for Kap Reykjanes saas et Par Sula bassana komme flyvende inde
fra Land med Fucus i Næbbet. ,,Thor"s Fører, Kapt. Jørgensen,
fortalte mig ved denne Lejlighed, at han ofte havde set Sulen bære
Tang i, Næbbet; det samme har man hyppig set ved Vestmannøerne.
Samme Dag, St. 162; 9 Kvml. S. af Krisuvikurberg. Nogle
Sula bassana, Sterna macrura, Larus tridactylus, Fulmarus
glacialis, Mormon fratercula og Svartfugle").
12. Juli, St. 163, 3 Kvml. 'S. 0. af Bjarnarey (Vestmannøerne).
Nogle Larus tridactylus, Larus marinus, Lestris: catarrhactes,
Fulmarus glacialis og Mormon fratercula.
13. Juli, St. 164, 70—75 Kvml.-S.S. 0. af Vestmannøerne.
Enkelte Larus tridactylus; Larus glaucus, Lestris catarrhactes,
Puffinus. major, Fulmarus' glacialis og efter Kl. 11 ve. M. viste
sig i Tusmørket flere Procellaria (om det var P. leucorrhoa eller
pelagica, kunde jeg i den Belysning ikke afgøre). Det er ret
ejendommeligt at se, 'hvorledes disse Fugle pludselig vise sig ved
Tusmørkets Frembrud, hvor der ingen er at se, saalænge det er
lys Dag. De maa-sikkert holde sig i saa stor Afstand fra Skibene
om Dagen (i klart Vejr), at man ikke kan se dem, for saa at
nærme sig, naar Tusmørket kommer.
14. Juli, St. 166, 25 |Kvml. -S. af Vestmannøerne. Nogle
enkelte Fulmarus glacialis, som ogsaa viste sig nu og da paa
Vejen herfra til
St. 168, 9 Kvml. S.S.0. af Vestmannøerne. Paa denne
Station saas kun nogle Mormon fratercula.
15. Juli, St. 169, 4 Kvml. S. af Bjarnarey (Vestmann-
øerné). 1 Lestris catarrhactes blev skudt; den havde en mellemstor
Sild i Maven.
16. Juli, St. 170, 21 Kvml. S.S. 0. af Vestmannøerne. Nogle
Mormon fratercula. Ellers kun faa Fugle at se den Dag.
17. Juli, St. 171—173, 10—3 Kvml S. 0. af Bjarnarey. Kun
i naar je aa Grund af for stor Afstand
få orme jeg ep bidng troile, U. Briinnichii,
"eller Alea torda for m
30
nogle faa Lestris catarrhactes, Fulmarus glacialis og Mormon
Sratercula var åt se.
18. Juli, St. 176, 3 Kvml. S. af Eyvindarholar. En ung
Sula bassana, nogle Larus tridactylus, Lestris catarrhactes, L.
parasitica, mange Fulmarus glacialis og nogle Mormon fratercula.
19: Juli, St. 177,.c. 2 Kvml. 8.8. V. af Portland. Samme
Slags Fugle i lignende Mængder.
S. D., St. 178. Medallandsbugt 2—3 Kvml. af Land. Larus
marinus, L. tridactylus.
S. D., St. 179 og 180, 4 og 14 Kvml. S.0. af Ingolfshøfde,
kun faa Fugle at se, hvilken Slags, ikke noteret.
20. Juli, St. 183, c. 1 Kvml. 0. af Papey, kun nogle faa
Cepphus grylle. Denne Fugl var omtrent den eneste, som i de
følgende Dage var at se udenfor Østlandets Fjorde op til Glettinganes
og indtil c. 8 Kvml. af Land.
25. Juli, St. 187, c. 4 Kvml. af Breiduvik, enkelte Cepphus
grylle.
26. Juli, St. 188 og 189, Hjeradsfléi, 2—6 Kvml. af Land.
Flere Larus tridactylus, Lestris parasitica og Mormon fratercula.
27. Juli, St. 186, Lodmundarfjord. En Mængde Sterna
macrura og Mormon fratercula. Et Par Stykker af begge Slags
blev skudt. De havde Smaalodde (hvoraf der vrimlede i Søen) i
Maven.
2. Hjemrejse Syd om Landet til Reykjavik med Kystdamperen
»Holar'".
1. August. Omkring Ingolfshøfde 2—4 Kvml. af Land var
der paa flere Steder Larus tridactylus, Lestris catarrhactes, L-
Pparasitica og Svartfugle.
1904.
l. En Tur med ,,Thor" til Syd-, Øst- og Nordkysten. Begyndt
i Reykjavik d. 30. Juni, sluttet i Mjoafjord d. 30 Juli.
30. Juni, St 167, 10 Kvml. V.S.V. af Akranes. Enkelte
'
|
i
|
i
31
Sterna macrura, Larus tridactylus, Fulmarus glacialis, Cepphus
grylle og Mormon fratercula.
2. Juli, St. 170. 2 Kvml. N. af Eldey. Mange Sula bassana,
nøgle Fulmarus glacialis.
8. Juli, St. 175, 20 Kvml. S. af Selvogstangar. Enkelte
Larus tridactylus, mange Fulmarus glacialis.
S. D., St. 176, 35 Kvml. S. af Selvogstangar. En enkelt
Sterna macrura, nogle Fulmarus glacialis.
9. Juli, St. 178, 41 Kvml. 8. af Selvogstangar. En enkelt
Fulmarus glacialis, et Par Mormon fratercula. — Imellem denne
og næste Station 2 Puffinus major.
S. D., St. 179, 30 Kvml. S.0. af St. 178. Nogle faa
Sula bassana og Sterna macrura, mange Larus tridactylus, nogle
faa Lestris parasitica, Fulmarus glacialis og Procellaria sp., mange
Ålca torda.
10. Juli, St. 180, 120 Kvml. S. 0. af St. 178. Kun et Par
Fulmarus glacialis.
S. D., St. 182, 33 Kvml. O. af St. 180. En enkelt Fulmarus
glacialis, ellers ingen Fugle hele Vejen fra St. 180.
11. Juli; -St:183; 55 Kvml.…0. af St. 180 (€. 130 Kvml. S.
af Ingolfshøfde). Kun nogle faa Fulmarus glacialis. C. 35 Kvml.
N.V. af denne Station saas en Flok Puffinus major og 10 Kvml.
længere hen i samme Retning endnu to.
S. D., St. 184, 75 Kvml. N.V. af St. 183 (60 Kvml. S. af
Portland). Samme Slags Fugle.
12. Juli, St. 185,41 Kvml. N.N. V. af sidste Station (7
Kvml. S. V. af Portland). Nogle faa Larus tridactylus, Fulmarus
glacialis, og Lestris catarrhactes.
S. D., St. 186, 9 Kvml. S. af Eyvindarholar. Nogle Larus
tridactylus og Fulmarus glacialis, to Lestris catarrhactes og to
Mormon fratercula.
14. Juli, St. 190, 24 Kvml. S. S.0. af Selvogstangar. Nogle
Larus tridactylus og Fulmarus glacialis.
S. D., St. 191. Ørebakke Rhed. En Mængde Sula bassana,
32
fiskende (Smaasild ?), 4 Uria Briinnichii lige ved Skibet. C. 8 Kvml.
ude til Søs nogle Sula bassana og Fulmarus glacialis,, 3 Puffinus
major. Paa dette Sted saa jeg denne sidstnævnte Fugl nærmest
ved Land.
17. Juli, St. 196, ' Medallandsbugten,. c. 3. Kvml. af Land.
Nogle Larus marinus.og en Mængde Lestris catarrhactes.
18. Juli, 2 Kvml. N. af Bardsneshorn (udenfor. Mundingen
af Mjoafjord). To vældige Flokke Larus tridactylus og en Mængde
Svartfugle fiskede med stor Ivrighed (Smaalodde ?) i Overfladen.
19. Juli, St. 200, i Mundingen af Seydisfjord. "En Mængde
Larus tridactylus.
20. Juli, St. 202, 8 Kvml..N.0. af Kollumuli. Nogle Larus
tridactylus og Svartfugle.
S. D., St. 204, 3 Kvml. N. af Skoruvikurbjarg (Langanes).
Meget faa Fugle, baade her og i. Thistilsfjord. Enkelte Sterna
macrura og .Larus tridactylus, et Par Fulmarus glacialis og en
Del Uria troile.
21. Juli, St. 208, midt i Mundingen af Skjalfandabugten.
Kun faa Fugle; enkelte Larus tridactylus og Uria troile. — C. 2
Kvml. S. af Grimsey ret mange Larus tridactylus og Mormon
Fratercula, enkelte Sterna macrura, Fulmarus glacialis og Cepphus
grylle.
22. Juli, St. 211, 20 Kvml. N.N. V. uaf:Grimsey. — Nogle
Larus tridactylus og Fulmarus glacialis, enkelte Svartfugle.
S. D., St. 213, 34 Kvml. N. af: Grimsey (20 Kvml.: 0. N. 0.
af Mevenklint). Samme Slags Fugle i lignende Mængde.
S.'D., St. 214, 24 Kvml. N.0. af Mevenklint. Ingen Fugle,
men c. 22 Kvml. O.S. 0. af denne Station enkelte Larus tridactylus
og: Fulmarus glacialis, en enkelt Sterna macrura.
"28. Juli,…St: 215 og 216, henholdsvis 45 og 55 Kvml. 0. af
Langanes. En Del Larus tridactylus og Fulmarus glacialis; en
enkelt .Mormon fratercula… De. to førstnævnte Slags Fugle saas
omkring Skibet hele Vejen fra Langanes.
24. Juli, St. 217, 50 Kvml ' 0. af Langanes og undervejs
33
til Glettinganes kun faa Fugle; nogle Larus tridactylus, enkelte
Fulmarus glacialis og en enkelt Mormon fratercula.
25. Juli, St. 218, Lodmundarfjord. Masser af Larus tridactylus,
nogle Sterna macrura, en ung Larus glaucus, en ung Larus marinus,
en Fulmarus glacialis, en Uria Briinnichii og to eller tre unge
Alca torda omkring Skibet om Formiddagen. Der gik vistnok
store Stimer af Smaalodde i Fjorden.
26. Juli. Store Mængder af Sterna macrura og Larus
tridactylus fiskede ivrigt i Mundingen af Seydisfjord (Smaalodde?).
27. Juli, St. 218 igen. Mange Sterna macrura, nogle Larus
tridactylus og Larus marinus.
28. Juli. En Mængde Sterna macrura og Larus tridactylus
fiskede (Smaalodde?) i Mundingen af Lodmundarfjord. Udenfor
Kysten mellem den og Glettinganes en Del Cepphus grylle og to
Fulmarus glacialis. :
S. D., St. 219, Hjeradsfléi, 1—2 Kvml. af Land. Store
Mængder af Sterna macrura og Larus tridactylus fiskede (Smaa-
lodde?) rundt omkring; en Larus marinus, en Lestris parasitica
og et Par Phalaropus hyperboreéus.
2. Med Skib fra Mjoafjord til Seydisfjord.
2. August. En Del Sterna macrura, Larus tridactylus, Cep-
phus grylle og en enkelt Fulmarus glacialis udenfor Fjordene; i
den ydre Del af Seydisfjord mange Larus tridactylus.
3. Med Passagerdamperen ,, Vesta" Nord om Landet til Reykjavik.
3. August, langs Kysten mellem Seydisfjord og Hjeradsfl6i.
En Del Fulmarus glacialis.
4. Aug., i Mundingen af Øfjord flere Phalacrocorax carbo.
Ved Hrisey mange Sterna macrura, Larus tridactylus og L. marinus.
5.—6. Aug. I Skagafjords ydre Del, baade paa den østlige
og den vestlige Side. Flokke af Phalaropus hyperboreus.
7. Aug., c. 8 Kvml. udenfor Reykjarfjord. Nogle Larus
tridactylus, Fulmarus glacialis og Mormon fratercula. — Omkring
Kap Nord en Mængde Uria Briinnichii med Unger.
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1907. 3
34
9. Aug. Mellem Patriksfjord og Fuglebjærg Huk (Låtrabjarg)
en Mængde Fulmarus glacialis og fire Sula bassana. Under
Låtrabjarg en Mængde af Uria troile, men endnu var der ingen
at se med Unger. I Bredebugten var der mange Sterna macrura,
Larus tridactylus, Lestris parasitica og Mormon. fratercula. (1
Søen saas tætte Stimer af Fiskeyngel, hvad Slags kunde jeg ikke
se med Sikkerhed).
10. Aug. I. Faksebugten saas de samme Fugle og desuden
Uria troile med Unger.
1905.
1. Rejse med ,,Holar" Syd om Landet til Seydisfjord.
9. Juli. I Faksebugtens sydlige Del mellem Grotta Fyr og
Skagen. Ret talrige Sterna macrura, Larus tridactylus og Svartfugle.
I Nærheden af Skagen nogle Sula bassana, Fulmarus glacialis og
en ung Lestris parasitica.
10. Juli. C. 2. Kvml. udenfor Ørebakke. En Del Sterna
nacrura, Larus tridactylus, Fulmarus glacialis og Svartfugle.
11. Juli. C. 2 Kvml. udenfor Eyvindarholar. Nogle Lestris
catarrhactes og et Par L. parasitica.
12. Juli, Medallandsbugten. En Del Lestris catarrhactes.
13. Juli. Mellem Eystra Horn og Breiddalsvik. Ingen Fugle at se.
15. Juli. I Mundingen af Mjoafjord. Et Par Fulmarus glacialis.
16.—27. Juli opholdt jeg mig i Seydisfjord. Af Søfugle saa
jeg i den Tid kun Larus marinus (og af Landfugle Anthus pratensis,
Saxicola oenanthe og Motacilla alba. Fuglelivet i Østlandets
Fjordbygder synes saaledes at være meget fattigt, hvad ogsaa den
dygtige Fuglekender og Jæger Apotheker Erichsen i Seydisfjord
forlængst har erfaret).
2. En Tur med ,,Thor" fra Seydisfjord til Nordlandet.
29. Juli, St. 139, Nipsfjord (en Bugt fra Nordsiden af Vopna-
fjord). En Del Cepphus grylle. Der var i det hele taget meget
faa Fugle at se langs Østkystens nordlige Del. Der var heller
35
ikke de store Mængder af Lodde og Torsk under Land som den
foregaaende Sommer.
30. Juli, St. 142, c. 4 Kvml. N. af Skoruvikurbjarg. Nogle
Sterna macrura.
S. D., St. 143, e..6 Kvml. N.V. af Rifstangi. "Nogle -Larus
tridactylus, et Par Fulmarus glacialis, ret mange Lestris parasitica,
baade helt mørke og med graa Hals, nogle Cepphus grylle. De
samme Slags Fugle var der ogsaa at se i. Axarfjord.
S..D., St. 144, i Nærheden af Månårøerne (ubeboede Klippe-
øer mellem Axarfjord og Skjalfandi). En Del Larus tridactylus
og Lestris parasitica, en enkelt L. catarrhactes omkring Øerne,
paa disse mange Fulmarus glacialis og Mormon fratercula.
31. Juli, St. 146, Skjalfandabugtens indre Del. = Mange
Phalaropus hyperboreus, enkelte Larus tridactylus, Lestris parasitica,
Cepphus grylle, Uria sp. og Mormon fratercula.
S. D. I Mundingen af Bugten, i Nærheden af Flatey. Nogle
faa Sterna macrura, Larus tridactylus og Lestris parasitica, en
enkelt Fulmarus glacialis og en Del Cepphus grylle.
2. August. Akureyri. En Mængde Sterna macrura, Larus
tridactylus og nogle L. marinus fiskede Smaasild i Fjorden. Længere
ude i Fjorden nogle Sterna macrura, Larus tridactylus og en
Mængde Lestris parasitica af forskellig Farve.
6. Aug. 2—3 Kvml. udenfor Siglufjord. Larus tridactylus,
Fulmarus glacialis, Cepphus grylle og Phalacrocorax carbo.
9.—10. Aug. I Skagafjords ydre Del. Enkelte Sterna macrura,
Larus tridactylus og Phalaropus hyperboreus omkring Sildestimerne.
11. Aug. I Indløbet til Søen Høfdavatn (Skagafjords Østside).
Phalacrocorax carbo, Somateria mollissima og Cepphus grylle. Under
det høje Affald paa Bjærget Thordarhøfdi (der begrænser nævnte
Sø ud imod Fjorden) var der mange Cepphus grylle, baade Aarets
Unger, Fugle i deres 2. Aar og ældre Fugle.
14. Aug. c. 5 Kyml. udenfor Øfjord. — Mange Phalaropus
hyperboreus, en ung Sula bassana, nogle Sterna macrura 08
3
is BEER
36
Larus tridactylus, enkelte Fulmarus glacialis. Disse Fugle holdt
sig især omkring Sildestimerne.
3. Med Passagerdamperen ,,Ceres" fra Øfjord til Reykjavik.
20. Aug. c. 3 Kvml. af Almenningsnøf (Vest for Siglufjord).
En enkelt Sula bassana. Ellers saas paa Vejen herfra til Saudårkrog
(over Skagafjorden) de sædvanlige Fugle.
21.—22. Aug. Bløndués Ankerplads (Hunabugtens sydøstlige
Del). Mange Phalaropus hyperboreus, nogle Phalacrocorax carbo,
mange Larus tridactylus og Cepphus grylle, enkelte Colymbus
glacialis.
23. Aug. Langs Hornstrandir (9: Kyststrækningen paa begge
Sider af Kap Nord, mellem Drangar og Kågur), 2-—6 Kvml. af
Land. Mange Sula bassana, Sterna macrura, Larus tridactylus,
Fulmarus glacialis og Uria Briinnichii; enkelte Mormon fratercula.
25. Aug. I Patriksfjords ydre Del mange Fulmarus glacialis;
udenfor samme Fjord mange Sula bassana. Under Låtrabjarg
og i Bredebugten kun faa Svartfugle. I Faksebugten næsten ingen
Fugle.
Paa en Rejse, jeg gjorde til Grindavik, over Faksebugtens
sydlige Del, d. 4£.—8. Sept., saas en Mængde Sula bassana fiskende
Smaasej, baade i Faksebugten og udenfor Grindavik.
1906.
Med Trawleren ,,Coot' i Faksebugten.
22. Juli, under Sejladsen tværs over Bugtens sydlige Del
saas enkelte Sula bassana, Sterna macrura, Fulmarus glacialis
og en Mængde Mormon fratercula.
23. Juli, 16 Kyvml. N.V. af Skagen. En enkelt Sula bassana
og Lestris parasitica; mange Fulmarus glacialis og nogle Alca torda.
24. Juli, 5—6 Kvml. 0. af Skagen. Nogle Larus tridactylus,
Lestris parasitica, Fulmarus glacialis og Mormon fratercula.
S. D. 6—8 Kvyml. V. af Grotta Fyr. Nogle Sterna macrura,
Fulmarus glacialis og Mormon Fratercula.
37
25. Juli. Samme Sted. Nogle Fulmarus glacialis.
29. Juli. Samme Sted. En stor Mængde Lestris parasitica,
deriblandt nogle unge Fugle, mange Uria troile med Unger.
30. Juli, 8—10 Kvml. V. af Grotta Fyr. Mange Lestris
Pparasitica og Fulmarus glacialis.
31. Juli, 6—8 Kvml. V. af Grotta Fyr. Nogle faa Swla,
bassana, mange Sterna macrura, Larus tridactylus, Fulmarus
glacialis og Mormon fratercula.
S. D., 5—6 Kvml. 0. af Skagen. En Del Sterna macrura,
Larus tridactylus, Lestris parasitica; mange Fulmarus glacialis.
Paa en Rejse til Borgarfjord saa jeg, d. 11. Aug., hist og
her i Faksebugten mellem Akurey og nævnte Fjord store Sværme
af Sterna macrura, Larus tridactylus og Mormon fratercula fiskende
i Stimer af Sildeunger. Næste Dag saa jeg ved Borgarfjord en
næppe flyvefærdig Terne-Unge, som havde gylpet op 10 Sildeunger
4—5m lange.
Af disse Optegnelser vil det indses, at Fuglelivet paa Havet
omkring Island om Sommeren er temmelig ensformigt. Det er
gennemgaaende de samme Arter, man møder allevegne baade Nord
og Syd for Landet. Sterna macrura, Larus tridactylus, Lestris
Parasitica "), Fulmarus glacialis og Mormon fratercula synes at
være omtrent lige hyppige overalt. Phalaropus hyperboreus er
hyppigst ved Nordkysten, Cepphus grylle ved Østkysten. Lestris
catarrhactes er karakteristisk for Sydkysten (hvor ogsaa dens Hoved-
ynglepladser findes), især dens østlige Del. Andre Steder ses den
sjælden. Sula bassana er hyppig ved Sydkystens vestlige Del og
Vestkysten, sjælden ved Nordkysten; ved Østkysten saa jeg den
aldrig. I større Afstand fra Sydkysten begynde det aabne Havs
Fugle, Puffinus major og Procellaria, at vise sig. Puffinus anglorum
1) Muligvis har nogle af de Kjover, som jeg her har betegnet med dette
Navn, været L. pomarina.
38
saa jeg aldrig"); ellers plejer den ofte at ses i store Flokke i
Faksebugten og omkring Reykjanes-Halvøen om Foraaret. " Svart-
fuglene (Uria troile og U. Briinnichii) var kun hyppige i Nærheden
af deres respektive Fuglebjærge, sjældne i større Afstand fra Land.
Hvad de enkelte Arters Individantal angaar, saa maa jeg sige, at
. det gennemgaaende er temmelig ringe, naar undtages de store
Flokke af Sterna macrura og Larus tridactylus, som samles, hvor der
er rigelig Føde i Form af Stimer af Smaafisk (Tobis, Lodde og
Smaasild). Her er ikke Talen om de Flokke af Alkefugle, som
samles i Fuglebjærgenes umiddelbare Nærhed. Ofte ser man påa
milelange Strækninger kun et Par Fugle, eller en ensom Fugl
hist og her, undertiden slet ingen.
Inden jeg slutter, vil jeg gøre nogle Bemærkninger m. H. t.
Mallemukkens Ynglepladser. Som bekendt yngler den i
stor Mængde paa Vestmannøerne, som er dens Hovedyngleplads.
Her som andre Steder paa Island, hvor den findes i Mængde, fore-
trækker den de Steder i Fjældene, som er bevoxede med Kokleare
og Angelik, ligesom den ogsaa særlig holder sig til Tuff-Fjældene.
I sin Bog om Islands Fugle?) nævner Hantzsch som dens Yngle-
pladser: Vestmannøerne, Krisuvikurberg, Hafnaberg, Låtrabjarg,
Hornbjarg, Grimsey, Månåreyjar og nogle Klipper i Nærheden af
Djipavogur.
Til disse Steder kan der føjes mange flere. Først og fremmest
maa nævnes flere Tuff-Fjælde i og omkring Bygden Myrdalur, påa
begge Sider af Portland, f. Eks. Hafursey, Hjørleifshøfdi, Høfdabrekku-
hamrar, Fagradalshamrar, Vikurhamrar, Reynisfjall, Portland og
Pjetursey. Paa alle disse Steder, undtagen det førstnævnte, er den
meget talrig og Genstand for en betydelig Fangst. Længere mod
Vest er den meget talrig i de stejle Tuff-Fjælde Drangshlidar- og
Skardshlidarfjall i den østlige Del af Bygden Eyjafjoll. Paa disse
1) Maaske har den dog været at se imellem andre Fugle ved Vestmann-
mon Mk disse Øers Fugleliv har jeg helt forbigaaet her, da det
er nok.
7) Beitrag zur Kenntnis der Vogelwelt Islands. "Berlin 1905. S. 151.
39
Steder er den først indvandret for 45 Aar siden, da et enkelt
Par ,,etablerede" sig der. Nu fanges den her i Mængde. Baade
her og paa flere af de førstnævnte Steder har jeg personlig iagttaget
den rugende Fugl eller Ungerne i Fjældet.
Af andre Steder, hvor den ruger i et ringe Antal, kan nævnes;
Ingolfshøfde, Festarfjall i Grindavik, flere Steder ved Kap Reykjanes,
Eldey, enkelte Steder ved Myrar i Faksebugten, Sølfahamar paa
Snæfellsnes, et Par Forbjærge imellem Fuglebjærg Huk og Patriks-
fjord, Bardinn, Hrafnaskålanipur og Bjarg ved Ønundarfjord og
det før omtalte Fuglebjærg Thérdarhøfdi ved Skagafjord. Her yngler
kun nogle faa Par, som ifølge Oplysninger som Bonden paa den
nærmeste Gaard gav mig, flyttede dertil for nogle Aar siden (c.
Aar 1900).
Botaurus stellaris (L.), ny for Island").
1 Tilslutning til det ovenfor meddelte vil jeg her oplyse, at
et Eksemplar af denne Fugl besøgte en Gaard i den historisk be-
kendte Bygd, Fljétshlid paa Sydlandet i November 1904. Den
skal have været temmelig forkommen og saa tam, at den søgte
Tilflugt ved Husene, ja, gik ud og ind og ,,lod ganske som om
den var hjemme". Den døde omtrent efter en Uges Forløb, d. 12.
Nov., »,rimeligvis af Sult”, fortalte en Mand der fra Egnen mig.
Fuglen blev derpaa solgt til Hr. Faktor P. Nielsen i Ørebakke,
som saa senere forærede Skindet til vor Samling, hvor den nu er
opstillet. Dette er den eneste Gang, at denne Fugl vides at være
bleven set paa Island.
1) Kortelig omtalt af Forf. i Skyrsla hins islenzka nåttårufrædisfjelags,
1903—05, 8. 23.
15.—6,—1907.
£ of. seng
aftaddlg ou Sø
ins
3 it
i
le 989
Fuglene ved de danske Fyr i 1906.
24de Aarsberetning om danske Fugle.
Ved
Herluf Winge.
Med et Kort.
I 1906 indsendtes fra 35 af de danske Fyr til Zoologisk
Museum 1329 Fugle af 65 Arter faldne om Natten i Træktiden. I
det hele var der faldet langt over 10000 Fugle.
De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Skallingen, E.V.FP. C.
| Schønfeldt Fyrmester (Sending fra 1 Nat); Vy/ Fyrskib, J. S.
| Jensen Fører (Sendinger fra 35 Nætter); Horns Rev Fyrskib,
| H.Sonnichsen Fører (15); Lyngvig, P. Larsen Fyrmester (2);
Lodbjerg, L. Lindeskov Fyrmester (6); Hanstholm, H. Roed
Fyrmester (7); Rubjerg Knude, C.Fjerdingstad Fyrmester (1);
Hirtshals, H. Hinrichsen Fyrmester (1); Skagen, M. G&. Poulsen
og A. T. Friis Fyrmestre (11); Skagens Rev Fyrskib, A. P.
Jensen Fører (3); Nordre Røn, P. Larsen Fyrmester (7);
Læsø Trindel Fyrskib, Th. Andresen Fører (14); Læsø Rende
Fyrskib, P. C. Grumsen Fører (8); Kobbergrund Fyrskib, C.
Knudsen Fører (10); Anholt Knob Fyrskib, I. C. Jensen Fører
(16); Anholt, J. P. Nielsen Fyrmester (3); Hesselø, E. Sonne
Fyrmester (1); Schultz's Grund Fyrskib, P. Larsen Fører (21);
Hjelm, H. J. Henningsen Fyrmester (5); Sletterhage, E. Øster-
berg Fyrmester (1); Thunø, C. Kjeldsen Fyrpasser (2); Sejrø,
A. M. Dam Fyrmester (6); Nakkehoved, W.Schultz Fyrmester
(2); Drogden Fyrskib, N.J.Kromann Fører (8); Stevns, L. Wedén
REG ADLET ae: LÅ SL ae SE ER
42
906.)
Fyrmester (10); Sprogø, A. V. Hansen Fyrmester (4); Omø, S.U.
Hansen Fyrmester (8); Hov, H.V. 0. Westermann Åssistent (3):
Kjels Nor, J.C. Ryder Fyrmester (15); Æbelø, I. Z. Nielsen
Fyrmester (1); Skjoldnæs, A.Lorentzen og J. H.S. Deichmann
Fyrmestre (2); Hammeren, E. Wielandt Fyrmester (7); Gjedser,
Chr. Lindgaard Fyrmester (5); Gjedser Rev Fyrskib, J.S. 1bsen
og J. Jensen Førere (17); Hyllekrog, P. W. Sørensen Fyr-
mester (1).
z
2.
3.
4.
5.
6.
rø
8:
9.
De Fugle, der indkom, vare:
Anas crecca 2.
Anas boscas 3. (5 faldt.)
Fuligula marila 1. (2 faldt.)
Oedemia nigra 1. (2 faldt.)
Mergus serrator 1.
Porzana maruetta 1.
Rallus aqvaticus 10.
Gallinula chloropus 4.
Fulica atra 2.
Vanellus cristatus 2. (11 faldt.)
Charadrius pluvialis 6. (7 faldt.)
Ægialitis hiaticula 4.
Ægialitis cantiana 1.
Numenius arqvalus 1.
Actitis hypoleuca 1.
Totanus glareola 1.
Totamus calidris 2.
Tringa canutus 1.
Tringa alpina 4.
Limnocryptes gallinula 13. (15 faldt.)
Gallinago scolopacina 3.
Scolopax rusticula 13. (16 faldt.)
Larus ridibundus 1.
Phalacrocorax carbo 1.
Columba palumbus 1.
43
(1908.)
26. Cypselus apus 2.
27. Dendrocopus major 1.
28. Lanius collyrio 1.
29, Hirundo rustica 1.
30. Alauda arvensis 317. (Langt over 1932 faldt.)
31. Sturnus vulgaris 138. (Mindst 192 faldt.)
32. Troglodytes parvulus 9.
33. Sylvia airicapilla 6.
34, Sylvia hortensis 11.
35. Hypolais icterina 2.
36. Acrocephalus arundinaceus 2.
37. Acrocephalus phragmitis 9.
38. Locustella nævia 1.
39, Phyllopseustes trochilus 9.
40. Phyllopseustes rufus 5.
41. " Regulus cristatus 16.
42. Anthus pratensis 7.
43. Anthus obscurus 5.
44. Anthus arboreus 3.
45. Motacilla alba 2.
Turdus iliacus 209. (Omkring 4212 faldt, Sangdrosler dog
tildels medregnede.)
Turdus musicus 175. (Allermindst 313 faldt.)
Turdus pilaris 48. (275 faldt.)
Tordus torqvatus 10. (11 faldt.)
Turdus merula 43. (60 faldt.)
Sazicola oenanthe 16.
Ruticilla phoenicura 12.
Erithacus rubecula 116. (124 faldt.)
Muscicapa atricapilla 2.
Passer montanus 1.
Fringilla coelebs 3.
Fringilla montifringilla 46. (60 faldt.)
Coccothraustes vulgaris 2.
59. Cannabina linota 1.
60. Cannabina linaria 2.
61. Ligurinus chloris 3.
62. Emberiza schoeniclus 7.
63. Emberiza citrinella 1.
64. Emberiza miliaria 1.
65. Emberiza nivalis 4.
Af de faldne Arter var der ingen, der ikke var falden i
Løbet af de foregaaende 20 Aar.
Der faldt i dette Aar flere Fugle end nogensinde tidligere.
Det høje Tal skyldes især de store Fald sidst i Oktober. Lignende
store Fald fandt Sted paa Helgoland i de samme Nætter (Strese-
mann, Ornithologische Monatsberichte, Jahrg. XV, 1907, p. 44—45).
Aarets Afgrøde af Fugle-Yngel synes at have været ualmindelig
stor; i hvert Fald har der sjelden om Efteraaret ved Kjøbenhavn
været at se saa mange vandrende Smaafugle som iaar. Fyrene
have sikkert i de mørke Efteraars-Nætter haft flere Fugle omkring
sig end ellers.
Anatomiske Kjønsbestemmelser af en stor Del af de faldne
Fugle skyldes igjen iaar Hr. E. Lehn Schiøler.
Som første Foraarstegn hørtes ved Kjøbenhavn”) en vandrende
Lærke (Alauda arvensis) 2lde Januar. Ingen fulgte dog efter
førend 28de Februar, da flere vandrede, medens andre sang over
Markerne. I de første Dage af Marts vare nogle faa paa Vandring,
og dte Marts fra Formiddag til langt ud paa Eftermiddagen van-
drede mange, enkeltvis eller i Smaaflokke, de allerfleste flyvende
N. og N. Ø., men ogsaa nogle mod V. og enkelte S. 6te og 7de
trak igjen nogle, og 8de fløj 8 i Flok mod N. 18de, i Blæst fra
V., trak adskillige over Stranden, de fleste i mere eller mindre
vestlig Retning, en enkelt lige mod N.Ø. 25de trak 3 mod N.
") De efterfølgende Meddelelser om Fugle ved Kjøbenhavn ere efter mine
egne Iagttagelser.
45
(1906.)
26de Februar viste de første Stære (Sturnus vulgaris) sig, 4
sammen. å3dje Marts var en enkelt tilstede, og derefter var Arten
stadig at se, i større og større Tal, neppe fuldtallig førend i Begyn-
delsen af April.
28de Februar var Irisken (Cannabina linota) for første Gang
ved et Ynglested, men viste sig ikke igjen førend 1lte, 22de og
30te Marts, hvorefter den var stadig.
dte Marts i Middagstiden trak flere Viber (Vanellus cristatus)
enkeltvis og i Smaaflokke over Sundet mod N., adskillige Alliker,
Krager og Raager (Corvus monedula, C. cornix, C. frugilegus) lige-
ledes, ogsaa nogle Hedelærker (A/auda arborea). Viber vandrede
igjen 7de Marts, i Blæst fra V.: 5, 6, 7, 10 og 1 fløj N. eller
N. V.; 18de Marts vandrede nogle faa. En Del Alliker vare paa
Vandring 18de Marts, Krager ligeledes 7de Marts og Hedelærker
18de. Marts.
7de Marts trak enkelte Bogfinker (Fringilla coelebs) N., 18de
ligeledes flere Smaaflokke.
8de Marts trak en større Flok Kvækere (Fringilla montifringilla)
Over Stranden mod N. Ilte April blev Arten set sidste Gang i
Foraaret.
Ilte Marts sang den første Sangdrossel (Turdus musicus); 26de
og 28de var den igjen at høre. 3dje og 6te April var den paa
Vandrested. 8de April vare adskillige paa Vandrested, 17de, 18de
og 20de April, 1ste og 3dje Maj ligeledes, enkelte.
18de Marts trak 5 Hulduer (Columba oenas) over Stranden
mod N., og første Engpiber (Anthus pratensis) blev set. 2den
April trak igjen nogle Hulduer N.: 13, 9 og 8 i Flok. 3dje April
trak en Engpiber N. Kl. 6,15 Em.
3lte Marts trak en Musevaage (Buteo vulgaris) mod N. ude
Over Sundet, ligeledes en mod N. Ø. I1ste April og to inde over
Land mod N. den 22de.
lste April sang en Rørspurv (Emberiza schoniclus) ved et
Ynglested. 18de April var en paa Vandrested.
lite April var Fuglekongen (Regulus cristatus) paa Vandrested,
46
(1906.)
ligeledes 12te, 14de og 29de April og 1ste Maj. Nogle havde
overvintret som ellers.
2lde April kom Lille Præstekrave (Ægialitis minor) til et
Ynglested.
28de April var her den første Løvsanger (Phyllopseustes tro-
chilus). I den følgende Tid var den næsten stadig paa Vandrested
indtil 13de Maj, igjen 17de, 21de og 26de Maj og 3dje Juni.
29de April bleve Forstuesvale og Munk (Hirundo rustica,
Sylvia atricapilla) sete første Gang, 2 af hver Art. te, 6te, 8de
og 10de Maj vare igjen nogle faa Forstuesvaler at se, Ilte adskil-
lige, 13de 14de og 15de nogle faa, 16de flere, i den følgende Tid
kun faa; i sit fulde Tal var Arten neppe tilstede førend i Begyn-
delsen af Juni. Munken var paa. Vandrested 30te April, liste og
26de Maj.
Iste Maj var her de første Digesvaler (Hirundo riparia).
3dje Maj kom Broget Fluesnapper (Muscicapa atricapilla). 1lte
Maj var et Par paa Vandrested.
åde Maj kom Gjerdesanger (Sylvia curruca) til et Ynglested.
5te Maj var her Skovpiber og Rødstjert (Anthus arboreus,
Ruticilla phoenicura). Skovpiberen var paa Vandrested 8de, Yde
og 12te Maj, Rødstjerten ligeledes flere Gange indtil 27de Maj og
igjen 2den Juni.
6te Maj kom Mudderklire, Grøn Løvsanger, Gul Vipstjert,
Bynkefugl og Nattergal (Actitis hypoleuca, Phyllopseustes sibilatrix,
Motacilla flava, Praticola rubetra, Luscinia philomela). Mudder-
kliren var igjen paa Vandrested 24de og 26de Maj, Bynkefuglen
ligeledes 7de, 10de og 1lte og Nattergalen 9de Maj.
7de Maj kom Sivsanger (Acrocephalus phragmitis), og Rød-
kjælken (Erithacus rubecula) blev set for sidste Gang paa Vandre-
sted. I April havde Rødkjælken været almindelig paa Gjennemrejse ;
nogle havde overvintret.
Ilte Maj kom Mursvale, Gjøg, Bysvale, Rørsanger og Graa
mhunn (Cypselus apus, Cuculus canorus, Hirundo urbica,
arundinaceus, Muscicapa grisola).
47
(1906.)
1l3de Maj kom Tornsanger (Sylvia cinerea), og to Hortulaner
(Emberiza hortulana) vare her påa Gjennemrejse. 17de Maj kom
Tornsangeren til et Ynglested.
l6de Maj kom Gulbug (Hypolais icterina).
20de Maj Havesanger (Sylvia hortensis) og
24de Maj Drosselrørsanger (Acrocephalus turdinus).
10de Juni vare uhyre Flokke Islandske Ryler (Fringa canutus)
påa Vandrested paa Saltholmen.
Allerede 26de Juni blev Efteraaret paa en Maade indledet
af to Storspover (Numenius arqvatus), der fløjtende trak over Sundet
mod S. Kl. 6 Em. 14de Juli fløj 3 mod 8. Kl. 2,30 og 1 Kl, 5,47;
22de gik 3 S.V. Kl. 8,35 Aften; 28de ligeledes 7 mod S. Kl. 7,35 Em.;
6te August hørtes Spoven fløjtende over Sundet Kl. 4,30, og Kl. 4,45
fløj 3 mod S.; 19de August fløj 1 mod S. Kl. 7,5 Fm. i Følge
med en Lille Spove.
28de Juni hørtes Rødben (Totanus calidris) flyvende over Sun-
det Kl. 6,25 Em.; Ilte Juli ligeledes Kl. 10 Aften, 22de Kl. 7,23 Em.;
lite, 13de og 18de August var den igjen paa Vandrested.
30te Juni var en Sangdrossel paa Vandrested, 13de og 14de
Juli ligeledes, igjen 14de, 22de og og 26de September, 4de, 8de,
låde og 20de Oktober.
lste Juli om Aftenen Kl. 10,5 i klart Maaneskin hørtes Mudder-
kliren vandrende over Sundet. 1lte Juli hørtes den ligeledes Kl. 9,50
Aften, i stille Vejr med overtrukken Himmel. I den følgende Tid
var den meget jevnlig at se paa Vandrested indtil Yde September,
og som vandrende sent om Aftenen var den at høre: 18de Juli
Kl. 9,30, i stille, klart Vejr; 29de Kl. 9,20, i stille Vejr med
Maaneskin; 2den August Kl. 9,5, stille, Maaneskin; 16de Kl. 8,456,
i mørkt Vejr; 18de Kl. 8,45, stille, sigtbart, men mørkt; 6te Sep-
tember Kl. 7,35, med vestlig Vind og overtrukken Himmel.
2den Juli Kl. 9,15 Aften, i stille, klart Vejr, hørtes den Lille
Spove (Numenius phæopus) flyvende over Sundet mod S. 23de Juli
Kl. 9,15 Aften, i stille, diset Vejr, hørtes den igjen over Sundet;
24de ligeledes Kl. 6,10 Em.; og 25de fløj 3 S.V. Kl. 6,5. 19de
48
(1906.)
August Kl. 7,5 Fm. fløj en over Stranden højt tilvejrs mod S., skri-
gende, en Gang svingende i Kreds, stadig fulgt af en Storspove, der
var tavs. 20de August fløj 2 mod S. Kl. 5 Em. 3dje September
kredsede en enkelt højt over Stranden Kl. 5,20 Em., ofte skrigende;
tilsidst gik den bort mod S.
25de Juli Kl. 10,15 Aften, i stille, klart Vejr, hørtes Rylen
(Tringa alpina) over Sundet.
30te Juli Kl. 9,45 Aften, i stille, klart Vejr, hørtes Præstekraven
(Ægialitis hiaticuld).
12te August bleve Mursvale og Gulbug sete sidste Gang.
18de August kom Løvsanger og Sivsanger paa Vandrested, og
Havesanger iagttoges sidste Gang. Løvsangeren var derefter meget
stadig paa Vandrested indtil 2den September. Sivsangeren viste
sig igjen 3lte August og 2den September.
20de August kom Skovpiber og Rødkjælk paa Vandrested, og
Graa Fluesnapper blev set sidste Gang ved et Ynglested. Skov-
piberen var igen at se 29de August og 1ste September, og 3lte
August Kl. 9,50 Aften, i stille Vejr med Maaneskin, hørtes den
flyvende over Sundet. Rødkjælken var hele Efteraaret igjennem
at se paa Vandrested, især talrig sidst i Oktober og hele November;
flere overvintrede.
2lde August var Broget Fluesnapper paa Vandrested, ligeledes
8lte August og 10de September.
22de August kom Rødstjerten paa Vandrested, og den viste
sig derefter meget jevnlig indtil 21lde September, igjen 3dje Oktober.
27de August var Isfuglen (Alcedo ispida) paa Vandrested,
ligeledes 4de og 7de Oktober og 2den December.
2den September blev Gjerdesangeren set sidste Gang, og om
Aftenen Kl. 9,22, i stille Vejr med Maaneskin, hørtes ,,Gyvfugle”
(? Sortænder, Oedemia nigra) over Sundet.
5te September blev sidste Tornsanger set.
Sde September kom Jernspurven (Accentor modularis) påa
Vandrested. Nogle bleve her Vinteren igjennem.
øde September bleve Digesvale og Gul Vipstjert sete sidste Gang.
;
49
(1906.)
10de September vandrede en Spurvehøg (Accipiter nisus) fra
Sundet ind over Land mod V., højt tilvejrs, ligeledes en enkelt
17de Oktober.
Ilte September trak enkelte Engpibere om Morgenen, ligeledes
18de, flere den 27de og 29de; ogsaa om Aftenen denne Dag, om-
kring Kl. 6, hørtes flere ude over Sundet. Flere eller færre trak
om Formiddagen 30te September, I1ste, 7de, 10de, 12te, 13de,
l4de, 15de, 17de og 19de Oktober. 1lte November blev den sidste
Engpiber set.
13de September var Fuglekongen paa Vandrested, ligeledes
låde og 19de og derefter jevnlig hele Efteraaret. Nogle over-
vintrede.
22de September blev Tornskaden (Lanius collyrio), en ung
Fugl, set for sidste Gang.
24de September kom Gjerdesmutten (7roglodytes parvulus)
påa Vandrested og var derefter jevnlig at se Efteraaret igjennem
og overvintrende.
27de September om Morgenen trak flere Lærker; flere Bog-
finker fløj i Smaaflokke S. over Stranden, ligeledes mindst tre større
Flokke Irisker og en Flok Svensker (Ligurinus chloris); flere Rør-
Spurve vare paa Vandrested. Nogle faa Lærker iagttoges vandrende
7de og 14de Oktober, 4de, 5te og 18de November og 2den December.
Flere større Flokke Bogfinker fløj S. den 14de Oktober, ligeledes
l5de, 18de og 19%de Oktober og 6te November. Af Irisker fløj
flere større og mindre Flokke S. 30te September, 7de, 10de, 13de
og 18de Oktober, en enkelt den 21lde; 18de November iagttoges
Arten sidste Gang i Aaret. Flere Flokke Svensker fløj S. den 7de,
ligeledes en større Flok den 12te, brydende op fra en Have paa
Stranden, igjen flere Flokke den 13de, nogle faa den 15de, flere
den 18de Oktober og adskillige større og mindre Flokke 6te Novem-
ber. Rørspurven vår igjen paa Vandrested 7de Oktober og 13de
November.
28de September var en Vindrossel (Turdus iliacus) paa Vandre-
sted, og enkelte Kvækere trak. 15de Oktober var igjen en Vin-
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1907. E3
50
(1906.)
drossel paa Vandrested, ligeledes 21lde, 22de og 30te Oktober; 19de
Oktober hørtes den Kl. 11 Aften, og 25de om Aftenen Kl. 11 til
11,10, i mørkt Vejr, var den ofte at høre i Luften. En stor Flok
Kvækere iagttoges 30te September; I1ste, 6te, 7de og 13de Oktober
vare nogle faa at se paa Vandrested eller trækkende; 14de fløj. flere
store Flokke mod S. over Stranden om Morgenen, 15de, 16de, 17de,
18de, 19de, 20de ligeledes i større eller mindre Tal; 28de om
Morgenen i Løbet af et Kvarter kom Flok efter Flok, store og
smaa, næsten uafbrudt flyvende ind over Stranden fra Ø. og N. Ø.
og" kastede sig i Træerne i Charlottelund, hvorfra de strax lige-
som regnede ned paa Jorden, hvor de søgte nedfalden Bog; 6te
November trak adskillige store Flokke over Stranden mod S., næsten
uafbrudt omkring Kl. 7 og 7/2 Morgen; mange bleve her for
Vinteren.
30te September trak enkelte Hedelærker S., og en Sisken
(Chrysomitris spinus) var paa Vandrested. 14de Oktober hørtes
igjen en vandrende Hedelærke.
lste Oktober blev sidste Bysvale set,
6te Oktober sidste Hvide Vipstjert.
7de Oktober trak Stillitser (Carduelis elegans) over Stranden
mod S. om Morgenen i Smaaflokke, enkelte Gulspurve (Emberiza
citrinella) ligeledes, og om Aftenen Kl. 7,40 hørtes Knortegjæs
(Anser torqvatus) i Luften over Stranden. 15de Oktober fløj igjen
flere Flokke Stillitser S. 19de Oktober trak enkelte Gulspurve S.
og 6te November ligeledes adskillige i Smaaflokke, tildels sammen
med Svensker.
8&de Oktober blev Munken set sidste Gang, 2 sammen.
Ilte Oktober Morgen Kl. 8 trak en stor Flok Alliker S. V.
låde Oktober bleve de sidste Forstuesvaler sete, 5 sammen.
Arten havde indtil da været at se næsten stadig, undertiden i
Flokke, 7de Oktober "såaledes omtrent 40 i Flok, 1ste Oktober
omtrent 60. 17de og 28de September fløj flere Smaaflokke S. over
Stranden om Morgenen,
'
|
|
i
en
51.
(1906.)
28de Oktober vare de sidste Stære at se. Efter 20de Oktober
omtrent vare de fleste Stære ret pludselig forsvundne.
2den December vare Dompap og Snespurv (Pyrrhula vulgaris,
Emberiza nivalis) paa Vandrested.
Fortegnelse over de Fugle der ere indsendte fra Fyrene
som faldne om Natten.
(Hver Nat dateret som den følgende Dag.;
på
Anas crecca. Krikand.
August: 26de Stevns 2.
Anas boscas. Stokand.
April: 17de Skagen 1 d.
Oktober: 23de Lodbjerg 1 9.
December: 12te Hammeren 1 g' (3 faldt)”).
Fuligula marila. Bjergand.
Februar: 24de Skjoldnæs 1 (2 faldt).
Oedemia nigra. Sortand.
November: llte Læsø Trindel 19 (2 faldt).
Mergus serrator. Toppet Skallesluger.
Februar: 19de Skallingen 1 2.
Porzana maruetta. Rørvagtel.
Oktober: 23de Horns Rev ;1.
Rallus agvaticus. Vandrixe.
April 22de Skagen 1.
Oktober: 14de Lodbjerg 1. 20de Skagen 1. 25de Vyl 1.
27de Sprogø 1. 28de Skjoldnæs 1. :
November: 9de Lyngvig 1, Hesselø 1. 22de Sejrø 1.
23de Skagen 1.
PR
S
HA
Gt
.
ø
me,
") Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger,
naar det er et andet end Tallet paa de indsendte. Skovsneppe, Lærke
og Stær opføres ogsaa efter Fyrmestrenes Opgivelser, selv om intet
er indsendt, dog kun i ().
4
(1906.)
Så
so
pr
S=
==
RD)
bud
”
- 58
Gallinula chloropus. Rørhøne.
Juli: 17de Kjels Nor 1 ad.
August: 15de Hanstholm 1 jun.
November: Øde Hyllekrog 1.
December: l4de Sejrø 1.
Fulica atra. Blishøne.
Oktober: 20de Læsø Trindel 1. 23de Hanstholm 1.
Vanellus cristatus. Vibe.
Oktober: 22de Vyl 1.
November: Yde Lyngvig 1 (10 faldt).
Charadrius pluvialis. Hjejle.
August: 15åde Lodbjerg 5.
November: Øde Lyngvig 1 (2 faldt).
Ægialitis hiaticula. Præstekrave.
August: 15de Lodbjerg 1 jun., Hanstholm 1 jun.
Vyl I ad
-
ig
en
Ha
-
gt
16.
(Sz'
1
=
November: Øde Lyngvig 1.
Ægialitis cantiana. Hvidbrystet Præstekrave.
April: 29de Kjels Nor 19.
.. Numenius arqvatus. Storspove.
April: 29de Skagen 1.
. Actitis hypoleuca. Mudderklire.
Maj: 30te Stevns l.
Totanus glareola. Tinksmed.
Juli: 17de Kjels Nor 1.
Totanus calidris. Rødben.
April: 22de Skagen 1.
August: 15de Lodbjerg 1.
Tringa canutus. Islandsk Ryle.
April: 14de Skagen 1.
Tringa alpina. Ryle.
Marts: 18de Kjels Nor 1.
léde
EET TE ENS FØRE ANNENEK
(1906.)
53
April: 2lde Kjels Nor 1. 29de Kjels Nor 1.
Juli: 23de Kjels Nor 1.
Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin.
April: 14de Skagen 1 gg.
September: 22de Gjedser Rev 1.
Oktober: 8de Schultz's Grund 1. 14de Skagen 1. 18de
Æbelø 1. 20de Rubjerg Knude 1. 22de Vyl 2. 24de Lodbjerg 1.
25de Gjedser Rev 1.
November: Øde Hesselø 1 (3 faldt), Kjels Nor 1. 22de
Læsø Rende 1.
al:
bo
ag
rl 2:
Gallinago scolopacina. Horsegjøg.
April: 29de Sejrø 1.
August: 26de Stevns 1.
Oktober: 19de Skagen 1.
Scolopax rusticula.…. Skovsneppe.
Marts: 17de Horns Rev 1. 25de Omø 1.
April: 17de Skagen 1 (2 faldt).
Oktober: 20de Hjelm 1, Sprogø 1. (21de Hirtshals 1.) 22de
24de Gjedser Rev 1. 25de Kjels Nor 1.
November: 7de Sejrø 1, Stevns 1. Yde Sprogø 1, (Hylle-
krog 1). 18de Skagen 1.
BD9
(av)
.. Larus ridibundus. Hættemaage.
August: 15de Hanstholm 1 jun.
Phalacrocorax carbo. Skarv.
Januar: 19de Sejrø 1.
Columba palumbus. Ringdue.
April: 17de Sejrø 1.
Cypselus apus. Mursvale.
Maj: 28de Vyl 1.
Juni: 2lde Vyl 1.
Dendrocopus major. Stor Flagspet.
September: 29de Skagens Rev 1 jun.
54
28. Lanius collyrio. Tornskade.
Maj: 26de Skagen 1 g'.
29. Hirundo rustica. Forstuesvale.
Maj: 28de Vyl 1.
Alauda arvensis. Lærke.
Januar: 25de Schultz's Grund 1 gg. 27de Vyl 2.9. 28de
(Skallingen 1), Vyl 3 &, Schultz's Grund 39. 29%de Vyl 1,
Kobbergrund 1 dg.
Februar: 2den Vyl 2 3. (4de Skallingen 2.) (Ilte Læsø
Rende 1.) (12te Schultz's Grund 1.) 1åde Vyl 1. (16de Vest-
borg 1.) 20de (Skallingen 1), Vyl 83, Sprogø 1 (2 faldt). 21de
Horns Rev 4 (2 g, 29), Gjedser Rev 5 $. 22de Vyl 1 3, Drogden
5 &, (Sprogø 2), Omø 3 &, Gjedser Rev 3 g. 23de Læsø Trindel
1 3, Anholt Knob 1, Gjedser Rev 1 g. 24de Kjels Nor 16.
25de Schultz's Grund 2 g. 27de Anholt Knob 19, Schultz's Grund
4 (3g, 19). 28de Anholt Knob 1, Schultz's Grund 19, (Vest-
borg 1), Gjedser Rev 8 (7 g, 19).
Marts: lste Drogden 2 (g, 9). (2den Hammeren 1.) 3dje
Vyl 69. 5te Horns Rev 2 (g, 2), Læsø Rende 1 g, Omø 5 9,
Gjedser Rev 10 (5 dg, 5 9; 32 faldt). 6te Læsø Trindel 1
Læsø Rende 7 (4 g', 39), Gjedser Rev 19. 17de Læsø Rende 4
(13, 32), Schultz's Grund 3 (2 3, 19), Gjedser Rev 1 g'. 18de
Vyl 2 29, Omø 1 9, Kjels Nor 1, Gjedser Rev 1 g. (19%de Ham-
meren 1.) 30te Nordre Røn 1 9. 3lte Læsø Trindel 1 P, Læsø
Rende 3 (1 gg, 29).
April: 4de Anholt Knob 3 9. (14de Kobbergrund 1.) 16de
Læsø Trindel 19. 22de Læsø Rende 1 9, Kobbergrund 19, An-
holt 29 (15 faldt). 30te Kjels Nor 19.
Oktober: 19%de Lodbjerg 1, Schultz's Grund 4 (10 faldt).
20de Skagen 1 (5 faldt), Læsø Trindel 1 (5 faldt), Kobbergrund 4,
Anholt.Knob 17, Hjelm 1, Nakkehoved 3, Drogden 4, Stevns 34,
Sprogø 7, Omø 2, Kjels Nor 3, Gjedser Rev 7. 2ide Horns Rev 1.
22de Vyl 10 (758 faldt), Horns Rev 3, Schultz's Grund 1, Stevns
1, Kjels Nor 2, (Hammeren 1). 23de Vyl 6 (350 faldt), Horns
(39)
æ
EET eee ES CEN
SE SEE TEDE FEE ENØ ER
55
(1906.)
Rev 1, Anholt 3 (23 faldt), Hammeren 1. 24de Horns Rev 11,
Gjedser Rev 1. 25de Vyl 1 (3 faldt), Horns Rev 15 (omtrent
150 faldt), Hammeren 1. 27de Vyl 7 (305 faldt), Stevns 1. 28de
Vyl 5, (Lodbjerg 1).
November: 7de- Vyl 1. 8de Vyl 1, (Sejrø 5). Yde Vyl 2,
Lyngvig 1, Hesselø 1, Sprogø 1, Kjels Nor 2, Gjedser 1, Gjedser
Rev 3, Hyllekrog 1 (mange faldt). 23de Schultz's Grund 1.
31. Sturnus vulgaris. Stær.
Januar: 29de Vyl 1 d'.
Februar: 27de Horns Rev 192.
Marts: 3dje Vyl 1 g. 5te Læsø Rende 3, Thunø 3 (2 J,
19), Omø 4 (2 &, 2 2), Gjedser 1, Gjedser Rev 4 (6 faldt). 8de
Hjelm 1. (10de Skallingen 2.) 16de Vyl 1. 18de Vyl 3 d, Horns
Rev 2 (3, 2), Nordre Røn 1, Drogden 2, Omø 4 (1 d, 32), Kjels
Nor 3, Gjedser Rev 45. 19de Gjedser Rev 2 (J', ?).
April: 14de Skagen 19. 25de Læsø Trindel 1 2.
September: 19de Gjedser Rev 1.
Oktober: Øde Vyl 1. 19de Schultz's Grund 1, Thunø 1,
(Æbelø) 1). 20de Skagen 1, Hjelm 3 (11 faldt), Stevns 1, Sprogø
3 (6 faldt), Omø 4, Kjels Nor 23, Gjedser 1 (4 faldt), Gjedser
Rev 2, 22de Vyl 2 (7 faldt), Horns Rev 5, Schultz's Grund 2.
23de Vyl 3 (9 faldt), (Lodbjerg 5), (Hanstholm 1), Anholt 2 (8 faldt),
Schultz'g Grund 3. 24de Stevns 3, Omø 1, Kjels Nor 3, Gjedser
2, Gjedser Rev 5. 25de Vyl 1, Horns Rev 4, Anholt Knob 1,
Hov 1. 26de Gjedser 1 (4 faldt). 27de Vyl 4 (8 faldt), (Vest-
borg 2), Stevns 1. (28de Vestborg 2.) n
November: 8de Schultz's Grund 1. Yde Horns Rev 8,
Lyngvig 1, Gjedser Rev 1. 10de Lyngvig 1, Anholt 1 (8 faldt).
(16de Romsø 1.) 23de Schultz's Grund 1.
32. Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte.
April: 24de Schultz's Grund 1. 30te Kjels Nor 1.
Maj: Ste Hov 1.
Oktober: 19de Hanstholm 1. 20de Drogden 1, Gjedser
Rev 1. 23de Schultz's Gruud 1. 27de Vyl 1.
56
(1908.)
November: 9de Kjels Nor 1. |
33. Sylvia atricapilla. Munk. |
Maj: 30te Hammeren 1. |
Oktober: 14de Hanstholm 19. 19de Lodbjerg 1 2. 22de
Vyl 12. -25de Vyl 18, Gjedser Rev 1 J.
34. Sylvia hortensis. Havesanger,
Maj: 30te Gjedser Rev 1.
August: 23de Anholt Knob 1. 26de Hammeren 1:
September: 18de Vyl 1, Omø 6.- 19de Gjedser Rev 1.
35. Hypolais icterina. Gulbug.
August: 17de Kjels Nor 2.
36. Acrocephalus arundinaceus. Rørsanger.
August: 17de Kjels Nor 1.
Oktober: 22de Vyl 1.
(gg)
=]
» "Acrocephalus phragmitis. Sivsanger.
Juli: 23de Kjels Nor 7.
August: 17de Kjels Nor 1.
September: 16de Hammeren 1.
wo
sæ
Locustella nævia. Græshoppesanger.
September: 18de Omø 1,
SØ,
7)
Phyllopseustes trochilus. Løvsanger.
April: 30te Kjels Nor 2 g.
August: 24de Anholt Knob 1. 26de Hammeren 2.
September: 19de Gjedser Rev 2. 22de Hammeren 1.
24de Stevns 1.
40. Phyllopseustes rufus. Gransanger.
April: 17de Læsø Rende 1-3. 26de Hanstholm 2 J.
September: 25de Schultz's Grund 1.
Oktober: 14de Hirtshals 1.
41. Regulus cristatus. Fuglekonge.
September: 19%de Gjedser Rev 2 (g, 9). 22de Gjedser Rev |
19. 23de Gjedser Rev 19. 24de Stevns 1. . |
et
57
(1906.) '
Oktober: 14de Hanstholm 19. 20de Gjedser Rev 1
22de Kjels Nor 19. 26de Vyl 13. 27de Stevns 1.
November: 7de Drogden 2 gg. 9de Kobbergrund 1 9,
Gjedser 1 9, Gjedser Rev 19. 10de Lyngvig 1.
42.
Do
Anthus pratensis. Engpiber.
September: 18de Vyl 1. 21de Vyl 1.
Oktober: 14de Skagens Rev 1. 27de Vyl 2.
November: Øde Vyl 1. 10de Vyl 1.
rr
co
.… Anthus obscurus. Skjærpiber.
September: 19de Vyl 1.
Oktober: 22de Vyl 2. 26de Vyl.1.. 27de Vyl 1.
.… Anthus arboreus. Skovpiber.
April: 30te Kjels Nor 2 g'.
Oktober: 20de Kjels Nor 1.
5. Motacilla alba. Hvid Vipstjert.
April: 22de Læsø Trindel 1 3, Læsø Rende 1.
rrse
se
Hr
[gj
FS
Sl
Turdus iliacus. Vindrossel.
April: 14de Skagen 19 (18 faldt). 17de Skagen 1 g
(5 faldt), Schultz's Grund 19. 22de Skagen 1 g' (13 faldt), Læsø
Trindel 2 9, Læsø Rende 3 (1 3,29; 31 Vindrosler og Sangdrosler
faldt; nogle af Fyrmestrene skjelne ikke Vindrossel og Sangdrossel;
Tal-Opgivelserne blive derfor undertiden noget usikre), Kobbergrund
12. 23de Nordre Røn 1 g. 29de Schultz's Grund 1 9, Kjels
Nor 1
Oktober: 13de Lodbjerg 1 (omtrent 10 faldt), Skagen 5
(7 faldt), Schultz's Grund 1. 14de Hanstholm 1 (omtr. 100 faldt),
Hirtshals 1 (14 faldt), Skagen 2 (87 faldt). 16de Gjedser Rev 1.
17de Kjels Nor 3. 19de Lodbjerg 2 (25 faldt), Hanstholm 1 (om-
trent 100 faldt ved Fyret, omtrent 2000 i Nærheden, Sangdrosler
medregnede), Skagen 1 (8 Vindrosler og Sangdrosler faldt). 20de
Rubjerg Knude 1 (omkring 100 faldt), Skagen (Prøve sendt fra
19de; 140 Vindrosler og Sangdrosler faldt), Kobbergrund 1, Hjelm
51 (165 Vindrosler og Sangdrosler faldt), Sprogø 2 (17 faldt),
58
(1906.)
Omø 2, Kjels Nor 25, Gjedser Rev 3, 2lde Vyl 2, Horns Rev 1.
22de Vyl 1 (106 Drosler faldt), Horns Rev 2, Schultz's Grund 1
(6 Vindrosler og Sangdrosler faldt), 23de Vyl 3, (26 Vindrosler
og Sangdrosler faldt), Horns Rev 3, Anholt Knob 1, Anholt 3 (78
faldt). 24de Vyl 1, Horns Rev 4, Kjels Nor 2, Gjedser Rev 5.
25de Vyl 2 (10 faldt), Horns Rev 2, Kjels Nor 21. 26de Vyl 1,
Gjedser 1 (2 faldt), 27de Vyl 3, Stevns 1.
November: 5te Kobbergrund 1. 7de Stevns 1. 8de Vyl 1,
Horns Rev 2, Schultz's Grund 2, Kjels Nor 3. Yde Vyl 2 (12
faldt), Horns Rev 4, Læsø Trindel 1 (6 faldt), Hesselø 1 (omtr.
66 faldt), Sprogø 1 (11 Vindrosler og Sangdrosler faldt), Kjels
Nor 9, Gjedser 1 (7 faldt), Gjedser Rev 1. 10de Anholt 2 (24
faldt).
47. Turdus musicus. Sangdrossel.
Marts: 18de Gjedser Rev 1 g'.
April: 16de Nordre Røn 1 gg, Schultz's Grund 2 (d, ?)-
17de Læsø Rende 1 g', Anholt Knob 5, Schultz's Grund 1, Hjelm 1.
2lde Kjels Nor 4. 22de Vyl 6 (3 &, 3 2), Horns Rev 6 (3 d,
32), Hanstholm 2 g, Nordre Røn 19, Læsø Rende 3 g' (31 Sang-
drosler og Vindrosler faldt), Kobbergrund 6 (3 g, 39), Anholt 15
(54 faldt), Hjelm 1. 25de Læsø Trindel 19. 26de Hanstholm 3
(23,19; 6 faldt). 28de Schultz's Grund 1 g'. 29de Læsø Trindel
13, Kjels Nor 4. 30te Kjels Nor 2.
Maj: liste Anholt Knob 13. 2den Nakkehoved 22.
September: 19%de Gjedser Rev 1.
Oktober: Ilte Vyl 1.: 12te Vyl 1, 17de Kjels Nor 1.
19de Skagen 1 (8 Sangdrosler og Vindrosler faldt), Schultz's Grund
11 (38 faldt). 20de Skagen (Prøve sendt fra 19%de; 140 Sang-
drosler og Vindrosler faldt), Skagens Rev 2 (3 faldt), Læsø Trindel
1 (22 faldt), Kobbergrund 2, Anholt Knob 11, Hjelm 30 (165
Sangdrosler og Vindrosler faldt), Omø 2, Kjels Nor 29, Gjedser 1
(10 faldt), Gjedser Rev 2. 21de Horns Rev 1. 22de Vyl 2 (106
Drosler faldt), Horns Rev 1, Schultz's Grund 1 (6 Sangdrosler og
… Vindrosler faldt), Kjels Nor 1. 23de Vyl 1 (26 Sangdrosler og
59
(1906.
Vindrosler faldt), Horns Rev 2, Anholt Knob 1. 24de Vyl 1. 2åde
Kjels Nor 3. 26de Vyl 1. 27de Vyl 8. 28de Vyl 1.
November: 9de Sprogø 1 (11 Sangdrosler og Vindrosler
faldt), Kjels Nor 2.
48. Turdus pilaris. Sjagger.
Februar: 15de Kobbergrund 1. 20de Læsø Trindel 1 9.
April: 14de Skagen 19. 17de Læsø Trindel 2 g, Anholt
Knob 1. 22de Horns Rev 2 (J', 2), Skagen 1 g' (2 faldt). 27de
Hanstholm 13. 29de Skagen 19, Anholt Knob 19, Kjels Nor 1.
Maj: Iste Anholt Knob 1 &'.
"Oktober: 20de Kjels Nor 1. 22de Vyl 2, Horns Rev 1.
28de Gjedser Rev 1.
November: 7de Drogden 1. 8de Kobbergrund 2, Schultz's
Grund 3. Øde Vyl 2, Horns Rev 4, Lyngvig 1 (omtrent 100 faldt),
Hesselø 1 (28 faldt), Drogden 1, Sprogø 2 (18 faldt), Kjels Nor 3.
10de Anholt 3 (135 faldt), Stevns 2, Omø 3, 18de Skagen 1.
49. Turdus torqvatus. Ringdrossel. i
April: 22de Vyl 2 3, Nordre Røn 1 d', Læsø Rende 19,
Anholt 1. 27de Hanstholm 1.
Oktober: 22de Vyl 1 4, Horns Rev 1 g'. 23de Lodbjerg
1 (2 faldt).
November: Øde Vyl 1 jun.
50. Turdus merula. Solsort.
Marts: 17de Horns Rev 19. 18de Vyl 19, Horns Rev 2
(3 vet. & jun.), Gjedser Rev 1 cd jun.
April: 16de Schultz's Grund 1 9. 17de Skagen 1gne
(2 faldt), Læsø Trindel 19, Læsø Rende 19.
Oktober: 20de Omø 19. 22de Vyl 19, Horns Rev 1 ej
vet., Schultz's Grund 3 (1 & jun., 29; 5 faldt). 23de VE,
Horns Rev 19, Sletterhage 1 9. 24de Omø 1 g' vet. 25de Vyl
19.970 Vs 18 an.
November: 8de Læsø Trindel 19, Schultz's Grund 2 (d' vet., 2).
9de Vyl 19, Horns Rev 2 J' jun., Lyngvig 1 & jun. (4 faldt),
Hesselø 2 (gg vet., 9; 7 faldt), Sprogø 2 (&' jun., 9). 10de Lyng-
60
(1906.)
vig 19, Anholt 1 g' vet. (7 faldt). 14de Horns Rev 8 (2 3 vet.,
3 do jun., 39). 16de Horns Rev 19.
51. Saxicola oenanthe. Stenpikker.
April: 17de Læsø Trindel 1 9, Anholt Knob 19. 22de
Vyl 2 (3, 9), Læsø Rende 2 2, Anholt Knob 1 gg, Anholt 2 9.
24de Schultz's Grund 1 &. 26de Hanstholm 1 9.
September: 18de Vyl 1, Omø 18. 19de Gjedser Rev 1.
22de Vyl 1. 23de Læsø Rende 17.
52. Ruticilla phoenicura. Rødstjert.
April: 28de Schultz's Grund 1.
September: 6te Anholt Knob 1 gg. 18de Omø 29. 19de
Gjedser Rev 6 (3 gad., 2 g jun., 19). 25de Schultz's Grund 1 2.
Oktober: 22de Horns Rev 1.
58. Erithacus rubecula. Rødkjælk.
April: 17de Anholt Knob 2 (g', 9), Schultz's Grund 1 d'.
lsde Hjelm 1 g. 22de Læsø Rende 2 (3, 9), Kobbergrund 2 d'.
25de Læsø Trindel 19. 26de Hanstholm 19. 29de Schultz's
Grund 12. 30te Anholt Knob 2 (3, 9), Kjels Nor 2 (3, 2).
Maj: Iste Kobbergrund 19, Anholt Kuob 29. 2den
Kobbergrund 2 (g',; 2), Anholt Knob 2.
September: 19de Gjedser Rev 2. 20de Drogden 1. 2ide
Læsø Trindel 2. 22de Drogden 2, Stevns 1, Hammeren 1, Gjedser
Rev 2. 23de Gjedser Rev 9. 25de Schultz's Grund 1.
Oktober: 14de Hirtshals 2, Skagen 2 (4 faldt), Skagens
Rev 1. 19de Lodbjerg 1, Schultz's Grund 1, Gjedser Rev 1. 20de
Skagen 1 (2 faldt), Læsø Trindel 1 (4 faldt), Kobbergrund 1, Anholt
Knob 5, Hjelm 2, Nakkehoved 2, Drogden 2, Stevns 1, Sprogø 1,
Omø 1, Gjedser Rev 3. 22de Vyl 7, Horns Rev 1, Schultz's
Grund 1, Kjels Nor 1. 23de Schultz's Grund 1. 25de Vyl 5,
Gjedser Rev: 1. 27de Vyl 3.
November: 7de Vyll. 8de Vyl 1, Kobbergrund 1, Schultz's
Grund 4, "de Vyl 5, Læsø Trindel 1 (3 faldt), Anholt Knob 1,
Drogden 1, Sprogø 1, Kjels Nor 2, Gjedser 2, Gjedser Rev 2,
Hyllekrog 4. 10de Lyngvig 1.
61
54. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper.
April: 30te Kjels Nor 1 g'.
Maj: 26de Skagen 1 ?.
55,
om
Passer montanus. Skovspurv.
Oktober: 23de Vyl 1.
56.
(2)
Fringilla coelebs. Bogfinke.
September: 23de Vyl 1.
November: Øde Vyl 1.
December: 28de Hov 19.
gt
=J
.. Fringilla montifringilla. Kvæker.
Marts: 18de Schultz's Grund 1 d'.
April: 17de Læsø Rende 1, Anholt Knob 1 2.
September: 22de Stevns 1 2.
Oktober: 14de Hanstholm 1 dg, Hirtshals 3 (1 d, 2 2),
Skagen 2 (3,9; 8 faldt). 19%de Hanstholm 4 (2J', 2?), Skagen
2 (3,9; 3 faldt). 20de Skagen (Prøve sendt fra 19de; 1 faldt),
Anholt Knob 3 (2 dg, 1 2), Hjelm 4 (3 &, 1 2; 6 faldt), Sprogø
2 I, Kjels Nor 1 9, Gjedser 1 (3 faldt), Gjedser Rev 1 2. 22de
Vyl 7 (4 g, 3 9), Horns Rev 3 (2 g, 1 2), Stevns 2 J. 23de
Anholt Knob 14, Anholt 2 (3,9; 5 faldt). 27de Stevns 1 ng:
November: 10de Vyl 14, Lyngvig 19.
Coccothraustes vulgaris. Kjernebider.
Oktober: 20de Kjels Nor 1.
November: Yde Hesselø 1.
5
%
59,
o
Cannabina linota. Irisk.
Februar: 24de Kobbergrund 1.
Cannabina linaria. Graasisken.
Februar: 13de Nordre Røn 1. 24de Nordre Røn 1.
60.
(==.
61. Ligurinus chloris. Svenske.
Oktober: 2lde Vyl 18. 22de Vyl 1 2.
December: 7de Vyl 12.
62
(1906.)
62. Emberiza schoeniclus. Rørspurv.
Oktober: 22de Vyl 4, Horns Rev 1, Anholt Knob 1.
27de Vyl 1.
63. Emberiza citrinella. Gulspurv.
Oktober: 20de Nakkehoved 1.
64. Emberiza miliaria. Bomlærke.
November: 23de Schultz's Grund 1.
65. Emberiza nivalis. Snespurv.
November: Yde Vyl 1 gg. 10de Anholt 2 (3, 9). 14de
Schultz's Grund 1 9.
Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene.
(Hver Nat dateret som den følgende Dag.)
13de Januar.
Kobbergrund. 8. 8. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket ;
nogle Lærker fløj om Skibet ved Daggry.
17de Januar.
Gjedser Rev. V. S. V., Bramsejlskuling, skyet; en Havlit
faldt (ikke indsendt).
19de Januar.
Skagen. Ø. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset,
Regnbyger; en Drossel ved Ruderne. Læsø Trindel. Ø., Bram-
sejlskuling, Regn og Sne; Fugle om Fyret. Sejrø. N., Storm,
klart; en Skarv fangedes paa Rækværket paa Fyrets Omgang.
Phalacrocorax carbo"). Sejrø 1.
25de Januar.
Schultzs Grund. S. V., rebet Merssejlskuling, overtrukket
en Lærke faldt.
Alauda arvensis 1.
”) Med systematisk Navn opføres de Fugle, der ere indsendte til Museet.
Naar kun Prøver ere sendte, er Tallet paa de faldne vedføjet efter
Fyrmestrenes Oplysninger (se Anm. S. 51).
63
(1906.)
27de Januar.
Vyl. V. S. V., Merssejlskuling, graat; enkelte Lærker om
Fyret; 2 faldt. Lodbjerg. V. S. V., 2 Stære ved: Ruderne,
Hanstholm. V.S.V., rebet Merssejlskuling, overtrukket; 2 Stære
ved Ruderne Kl. 4 Morgen.
ÅAÅlauda arvensis. Vyl 2.
28de Januar.
Skallingen. Vestlig Bramsejlskuling, diset; en Lærke faldt.
Vyl. V. S. V., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Lærker om
Fyret; 3 faldt. Bovbjerg. S. V., Merssejlskuling, overtrukket,
diset; en Del Stære ved Fyret. Lodbjerg. V.N.V.; 10 Stære
ved Ruderne. Hanstholm. V.S.V., Merssejlskuling, overtrukket ;
3 Stære ved Ruderne Kl. 3 Morgen. Schultzs Grund. Vestlig
Merssejlskuling, overtrukket; nogle Lærker om Fyret; 3 faldt.
Alauda arvensis. (Skallingen 1.) Vyl 3. Schultz's Grund 3.
29de Januar.
Vyl. S. V., Merssejlskuling, overtrukket; en Del Lærker og
Stære om Fyret; 2 Fugle faldt. Horns Rev. S.V., laber Kuling,
overtrukket, Regn; mange Lærker om Fyret. Læsø Rende. N. V.,
skyet; en Graagaas faldt (ikke indsendt). Kobbergrund. V., laber
Bramsejlskuling, skyet; en Lærke faldt.
Alauda arvensis. Vyl 1. Kobbergrund 1.
Sturnus vulgaris. Vyl 1.
TREN NE Bass eeeDE DRE
2den Februar.
Vyl. V., Merssejlskuling, skyet; en Del Lærker om Fyret; 2 faldt.
AÅlauda arvensis 2.
å4de Februar.
Skallingen. N. Ø., laber Bramsejlskuling, sigtbart; omtrent
50 Strandskader, flere Stære og Lærker om Fyret; 2 Lærker faldt.
I (Alauda arvensis 2.)
Ilte Februar.
Læsø Rende. Sydlig Vind, overtrukket; enkelte Lærker ved
De Fyret; 1 faldt. Romsø. 2 Solsorter ved Ruderne.
(Alauda arvensis. Læsø Rende 1.)
(1906.)
12te Februar.
Schultz"s Grund. Sydlig laber Bramsejlskuling, overtrukket;
nogle Fugle om Fyret; en Lærke faldt.
(Alauda arvensis 1.)
13de Februar.
Læsø Trindel. Sydlig Bramsejlskuling, overtrukket; … enkelte
Fugle om Fyret.
15de Februar.
Vyl. S. V., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte Lærker om
Fyret; 1 faldt. Koøbbergrund. SS. S. V., laber Kuling, Sne og
Regn; en Sjagger faldt.
Alauda arvensis. Vyl 1.
Turdus pilaris.. Kobbergrund 1.
16de. Februar.
Vestborg. Sydlig Vind, diset; en Lærke faldt.
(Alauda arvensis 1.)
18de Februar.
Nordre Røn. V., laber Kuling, Taage; en Del Smaafugle om
Fyret; en Graasisken faldt.
Cannabina linaria 1.
19%de Februar.
Skallingen. S$. S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Toppet
Skallesluger faldt. Anholt Knob. Stille, Taage; nogle Lærker
fløj om Fyret.
Mergus serrator. Skallingen 1.
20de Februar.
Skallingen. S.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Lærke faldt.
Vyl. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; mange Smaafugle om
Fyret, mest Lærker; 8 Lærker faldt. Horns Rev. S.S.Ø., Bram-
sejlskuling, overtrukket, Taage; en Flok Smaafugle, mest Lærker,
om Fyret. Læsø Trindel. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket
Fugle om Fyret; en Sjagger faldt. Sletterhage. Ø. S. Ø., Mers-
sejlskuling, overtrukket; en Ederfugl fløj mod Fyret og faldt (ikke
indsendt). Sprogø. 2 Lærker faldt.
65
(1906.)
AÅlauda arvensis. (Skallingen 1.) Vyl 8. Sprogø 1; 2 faldt.
Turdus pilaris.. Læsø Trindel 1.
2lde Februar.
Horns Rev. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regnbyger;
enkelte Smaafugle om. Fyret; 4 Lærker faldt Hammeren. S.Ø.,
Bramsejlskuling, Sne; en Solsort paa Ruderne.. Gjedser Rev,
S. S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; mange Lærker om Fyret;
5 faldt.
Alauda arvensis. Horns Rev 4. Gjedser Rev 5.
22de Februår.
Vyl. N.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Lærker og
Stære om Fyret; en-Lærke faldt. Horns Rev. N.N. V.,: Bram-
sejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret. Hanstholm.
Stille, overtrukket, diset; en Stær og enkelte Sjaggere flagrede om
Fyret Kl. 5—6 Morgen. Drogden. S. 8. V., laber Kuling, Dis;
Flokke af Lærker ved Fyret; 5 faldt. Sprogø. Kl. 11 Aften, den
2lde, var en Stær-ved Ruderne; 2 Lærker faldt. Omø. 3 Lærker
faldt. Gjedser Rev, S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte
Lærker om Fyret; 3 faldt.
Alauda arvensis. . Vyl 1.. Drogden 5. (Sprogø 2.) Omø 3.
"Gjedser Rev 3.
23de Februar. i
Læsø Trindel. V. N. V., laber Bramsejlskuling, Snebyger;
Smaafugle om Fyret; en Lærke faldt. Anholt Knob. N. V.,
laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle fløj om Fyret
og hvilede af og til paa Dækket; en Lærke faldt. Gjedser Rev.
V. S. V., Bramsejlskuling, Snebyger; enkelte Lærker om, Fyret;
1 faldt.
Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Anholt Knob 1. Gjedser
Rev 1.
24de Februar. Fr;
Hanstholm. N. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; Sne; en
Flok Knortegjæs ved Fyret; 3 faldt (ikke indsendte). Nordre Røn.
Ø. N. Ø., torebet Merssejlskuling, Sne; .Smaafugle om Fyret; en
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1907 5
66
(1906.)
Graasisken faldt. Kobbergrund. Ø.N. Ø., Bramsejlskuling, Sne-
byger; enkelte Smaafugle sete af og til; en Irisk faldt. Kjels
Nor. S.V., laber Kuling, Snebyger; 16 Lærker faldt. Skjoldnæs.
Ø.S.Ø.; 2 Bjergænder faldt.
Fuligula marila. Skjoldnæs 1; 2 faldt.
Alauda arvensis. Kjels Nor 16.
Cannabina linota. Kobbergrund 1.
Cannabina linaria. Nordre Røn 1.
25de Februar.
Lodbjerg. S. Ø.; en Vibe faldt (ikke indsendt). Schultz's
Grund. Sydlig torebet Merssejlskuling, Snetykning;. enkelte Fugle
om Fyret; 2 Lærker faldt. Dueodde Sydfyr. S. 8. Ø., klosrebet
Merssejlskuling, Sne; flere Lærker flagrede ved Ruderne ved
Midnat.
AÅlauda arvensis Schultz's Grund 2.
27de Februar.
Horns Rev. V.S.V., Bramsejlskuling, skyet; en enkelt lille
Fugl ved Fyret; en Stær faldt. Skagen. V. S.V., rebet Mers-
sejlskuling, skyet, diset; enkelte Stære ved Ruderne. Anholt Knob.
S. V.,” Merssejlskuling, overtrukket; en Del Lærker om Fyret; 1
faldt. Schultzs Grund. S. V., laber Bramsejlskuling, Taage; nogle
Smaafugle om Fyret; 4 Lærker faldt.
Alauda arvensis. Anholt Knob 1. Schultz's' Grund 4.
Sturnus vulgaris... Horns Rev 1.
28de Februar.
Anholt Knob. V., Bramsejlskuling, Taage; mange Smaafugle
ved Fyret; en Lærke faldt, —Schultzs Grund. V. S. V., rebet
Merssejlskuling, Snetykning; en Lærke faldt, ikke andre Fugle sete.
Vestborg.. Stille, taaget; en Lærke faldt. Drogden. Stille, Regn
og Snetykning; enkelte Lærker om Fyret. Romsø. 3 Lærker ved
Ruderne. Gjedser Rev. S. 8. V., laber Kuling, Regntykning ;
mange Lærker om Fyret; 8 faldt.
Alauda arvensis. Anholt Knob 1. Schultz's Grund 1. (Vest-
borg 1.) Gjedsér Rev 8.
(1906.)
lste Marts.
Læsø Trindel. Vestlig enrebet Merssejlskuling, skyet; Smaa-
fugle om Fyret. Drogden. S. V., torebet Merssejlskuling, Sne=
tykning; flere Lærker om Fyret; 2 faldt.
Alauda arvensis. Drogden 2.
2den Marts.
Hammeren. N.N. V., Undersejlskuling, klart; en Lærke faldt.
(Alauda arvensis 1.)
3dje Marts.
Vyl. V., Merssejlskuling, skyet; en Del Lærker og Stære
om Fyret; 7 Fugle faldt. Bovbjerg. V. til S., overtrukket; mange
Stære ved Ruderne.
Alauda arvensis. Vyl 6.
Sturnus vulgaris. Vyl 1.
4de Marts. ;
Lodbjerg. V.N. V.; en Del Stære, Viber og Regnspover om
Fyret. Hanstholm. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Flok
Viber om Fyret Kl. 6 Morgen; en Vibe faldt (ikke indsendt).
dte Marts.
Horns Rev. V., laber Bramsejlskuling, Taage; enkelte Smaafugle
ved Fyret; 2 Lærker faldt. Hanstholm. V. S. V., laber Bram-
sejlskuling, overtrukket; en Mængde Viber og Hjejler ved Fyret
fra Kl. 4 Morgen til Daggry; en Vibe faldt (ikke indsendt). Læsø
Rende. Vestlig Vind, skyet; flere Stære og Lærker ved Fyret;
4 Fugle faldt. Anholt Knob. V., rebet: Merssejlskuling, diset,
Taage; en Flok Stære og andre Smaafugle om Fyret. Thunø. V.S. V.,
Merssejlskuling, Taage og Tykning; 3 Stære faldt. Omø. 5 Lærker,
4 Stære faldt. Gjedser. V., overtrukket, Regn; en Stær faldt. Gjedser
Rev. V.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; mange Fugle om
Fyret; Viber hørtes; 32 Lærker, 6 Stære faldt.
Alauda arvensis. Horns Rev 2. Læsø Rende 1. Omø 5.
Gjedser Rev 10; 32 faldt.
Sturnus vulgaris. Læsø Rende 3. Thunø3. Omø4. Gjedser 1.
Gjedser Rev 4; 6 faldt.
Er
(1906.)
6te Marts.
Læsø Trindel. Vestlig Merssejlskuling, overtrukket; Smaafugle
om Fyret; en Lærke faldt. Læsø Rende. Vestlig Vind, over-
trukket; mange Viber, Hjejler, Stære og Lærker ved Fyret; mange
faldt i Vandet; 7 Lærker faldt paa Dækket... Anholt Knob. V.,
rebet Merssejlskuling, Regn og Taage; en Del Smaafugle om Fyret.
Gjedser Rev. V. S. V., Merssejlskuling, overtrukket; en Lærke
faldt; ikke andre Fugle sete.
Ålauda arvensis. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 7. Gjedser
Rev 1.
8de Marts.
Hjelm. V., torebet Merssejlskuling, Tykning; en Stær faldt.
Sturnus vulgaris 1.
10de Marts.
Skallingen. N. V., Merssejlskuling, Snebyger; 2 Stære faldt.
(Sturnus vulgaris 2,)
16de Marts.
Vyl. V.S. V., torebet Merssejlskuling, overtrukket; en Stær faldt.
Sturnus vulgaris 1.
17de Marts.
Horns Rev… V., Merssejlskuling, overtrukket; mange" Smaa-
fugle ved Fyret; en Skovsneppe og en Solsort faldt. Læsø Rende.
Vestlig Vind, skyet; flere Lærker ved Fyret; 4 faldt. Schultz's
Grund. Vestlig Merssejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret;
3 Lærker faldt. Gjedser Rev. $. 8. V., laber Bramsejlskuling,
Regntykning; enkelte Fugle om Fyret; en Lærke faldt.
Scolopax rusticula. Horns Rev 1.
Ålauda arvensis: : Læsø Rende 4. Schultz's Grund 3. Gjed-
ser Rev 1.
Turdus merula. Horns Rev 1.
18de Marts.
VE V. Merssejlskuling, overtrukket; en Del Fugle om
Fyret; 6 faldt. Horns Rev. V. N. V., torebet Merssejlskuling,
skyet; en Del Smaafugle ved Fyret; 4 faldt. Nordre Røn. N.Ø.,
69
(1906.;
Bramsejlskuling, Regn; en Stær faldt. Læsø Trindel. Vestlig
torebet Merssejlskuling, klart; Fugle om Fyret. Sechultz”s Grund.
Vestlig Bramsejlskuling, skyet; en Kvæker faldt; ikke andre Fugle
sete. Drogden. V. S. V., Merssejlskuling, skyet; 2 Stære faldt.
Omø. 5 Fugle faldt. Kjels Nor. V.S. V., Merssejlskuling, 'Regn-
byger; 5 Fugle faldt. Gjedser Rev. V. S. V., Merssejlskuling,
overtrukket, Regn; flere Fugle om Fyret; 7 faldt.
Tringa alpina. Kjels Nor 1,
Alauda arvensis. Vyl 2. Omø 1. Kjels Nor 1 Gjedser Rev 1.
Sturnus vulgaris. Vyl 3. - Horns Rev 2. Nordre Røn 1.
Drogden 2. Omø 4. Kjels Nor 3. Gjedser Rev 4.
Turdus musicus. Gjedser Rev 1.
Turdus merula. Vyl 1. Horns Rev 2. Gjedser Rev 1.
Fringilla montifringilla Scehultz's Grund 1.
19de Marts.
Hammeren. N. Ø., Merssejlskuling, diset, Regn; 2 Stære
paa Ruderne; en Lærke faldt. Gjedser Rev. V.N.V., Merssejls-
kuling, overtrukket; enkelte Fugle om Fyret; 2 Stære faldt.
(Alauda arvensis. Hammeren 1.)
Sturnus vulgaris. Gjedser Rev 2.
25de Marts.
Omø... En Skovsneppe faldt.
Secolopax rusticula 1.
28de Marts.
Dueodde Sydfyr. V., klosrebet Merssejlskuling, Regnbyger ;
nogle Stære ved Fyret om Natten.
30te Marts.
Nordre Røn. V., laber Kuling, skyet; en Lærke faldt.
Alauda arvensis 1.
3lte Marts. 1
Læsø Trindel. V., Bramwsejlskuling, skyet; flere Fugle om
Fyret; en Lærke faldt. "Læsø Rende. Vestlig Vind, skyet; 3
Lærker faldt.
Alauda arvensis. Læsø Trindel. 1. Læsø Rende 3.
(1908.)
4de April.
Anholt Knob. V.N. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket,
diset; en Mængde Fugle om Fyret; flere stødte imod og faldt over-
bord; 3 Lærker faldt paa Dækket.
AÅlauda arvensis 3.
l4de April.
Skagen. $. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; én stor
Mængde Drosler, flere Fuglekonger og andre ved Ruderne; flere
Vadefugle fløj om Fyret ved Midnat; 22 Fugle faldt. Kobbergrund.
S. V., laber Kuling, skyet; enkelte Fugle af og til om Fyret; 4 faldt,
blandt dem en Lærke (ikke modtagne i Museet).
Tringa canutus. Skagen 1.
Limnocryptes gallinula. Skagen 1.
(Alauda arvensis. Kobbergrund 1.)
Sturnus vulgaris Skagen 1.
Turdus ;liacus. Skagen 1; 18 faldt.
Turdus pilaris. Skagen 1.
16de April.
Hanstholm. 8. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset;
nogle Solsorter og andre Drosler om Fyret. "Nordre Røn. 8. V.,
Merssejlskuling, skyet; en Sangdrossel faldt. Læsø Trindel. V.S.V.,
Merssejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle om Fyret; en Lærke
faldt. Schultz's Grund. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket;
mange Fugle om Fyret; nogle faldt i Vandet,.3 paa Dækket.
Alauda arvensis. Læsø Trindel 1.
Turdus musicus. Nordre Røn 1. Schultz's Grund 2.
Turdus merula. Schultz's Grund 1.
17de April.
Hanstholm. S. V., Bramsejlskuling, Regndis; nogle Regrispover
og Drosler fløj om Fyret. Skagen. V. S. V., Merssejlskuling,
overtrukket, Regntykning; mange Drosler, flere Snepper og andre
Fugle fløj om Fyret; 10 faldt. Læsø Trindel. S. V., Bramsejls-
… kuling, Regnbyger; mange Fugle om Fyret; 4 faldt. Læsø Rende.
— SB. V., Regnbyger; omtrent 40 Fugle ved Fyret; 4 faldt paa Dækket,
bs ske ks as AV es BØR > eee ERNE
Er
(1906.)
flere i Vandet. Kobbergrund. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket,
skyet; mange Fugle ved. Fyret; 9 faldt paa Dækket (ikke modtagne
i Museet), flere i Vandet. Anholt Knob. V.S.V., Bramsejlskuling,
overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret; 10 faldt paa Dækket.
Schultzs Grund. N.Ø., laber Kuling, overtrukket; mange Fugle
om Fyret; 3 faldt. Fornæs. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket ;
. flere Smaafugle om Fyret hele Natten; 3 Drosler faldt (ikke ind-
sendte). Hjelm. Vi: S. V., Merssejlskuling, diset; en Sangdrossel
faldt. Sejrø. 3. V., Merssejlskuling, diset, skyet; en Ringdue. faldt.
Anas boscas. Skagen 1.
Scolopax rusticula. Skagen 1; 2 faldt.
Columba palumbus. Sejrø 1.
Phyllopseustes rufus. Læsø Rende 1.
Turdus iliacus. Skagen 1; 5 faldt. Schultz's Grund 1.
Turdus musicus.. Anholt Knob 5. Læsø Rende 1.: Schultz's
Grund 1. Hjelm 1. ,
Turdus pilaris. Læsø Trindel 2. Anholt Knob i.
Turdus merula. Skagen 1; 2 faldt. Læsø Trindel 1. Læsø
— Rende 1.
Saæicola oenanthe. Læsø Trindel 1. Anholt Knob 1.
Erithacus rubecula. Anholt Knob 2. Schultz's Grund 1.
Fringilla montifringilla. Læsø Rende 1. Anholt Knob 1.
18de April.
Kobbergrund. N.Ø., laber Bramsejlskuling , skyet; enkelte
Fugle ved Fyret; 1 faldt (ikke modtagen i Museet). Anholt Knob.
N. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle om Fyret.
Hjelm. Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Rødkjælk
faldt.
Erithacus rubecula. Hjelm 1.
2lde April.
Kjels Nor. S.V., Bramsejlskuling, diset; 5 Fugle faldt.
Tringa alpina 1.
Turdus musicus 4.
72
(1908.)
22de April.
Vyl. V., Merssejlskuling, Regnbyger; en Mængde forskjellige
Fugle om Fyret; 10 faldt. paa Dækket, mange overbord. Horns
Rev... V.S. V., Bramsejlskuling, let skyet; mange Smaafugle ved
Fyret; 8 faldt. Hanstholm. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket;
2 Sangdrosler faldt. Skagen. V.S.V., Merssejlskuling, overtrukket,
Regndis; flere Regnspover, en Mængde Drosler og andre stadig om .
Fyret; 17 Fugle faldt. Nordre Røn. V. S. V., Merssejlskuling,
Regn; flere Slags Fugle om Fyret; 2 faldt. Læsø Trindel. S.V.,
Bramsejlskuling, Regn; flere Fugle om Fyret; 3 faldt. Læsø Rende.
S. V., Regn; mellem 200 og 300 Fugle ved Fyret; 38 faldt paa
Dækket, henved 60 i Vandet. Kobbergrund. V., laber Kuling,
Regn; omtrent 20 forskjellige Fugle om Fyret; 10 faldt. Anholt
Knob. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; nogle Smaafugle
om Fyret; en Stenpikker faldt. Anholt. S. V., Merssejlskuling,
overtrukket, "Regn; 72 Fugle faldt. Hjelm. . 'S. V., rebet Mers-
sejlskuling,. Regntykning; en Sangdrossel faldt.
Rallus aqvaticus. Skagen 1.
Totanus calidris. Skagen 1.
Alauda arvensis. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1. Anholt 2;
15 faldt.
Motacilla alba. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1.
Turdus iliacus. Skagen 1; 13 faldt. Læsø Trindel 2. Læsø
Rende 3. Kobbergrund 1.
Turdus musicus. Vyl 6. Horns Rev 6. Hanstholm 2. Nordre
Røn 1…… Læsø Rende 3; 31 Vindrosler og Sangdrosler faldt.
Kobbergrund 6. Anholt 1; 54 faldt. Hjelm 1.
Turdus pilaris. Horns Rev 2. Skagen 1; 2 faldt.
Turdus torgvatus. Vyl 2. Nordre Røn 1. Læsø Rende 1.
Anholt 1.
-Saæicola oenanthe. Vyl 2. Læsø Rende 2. Anholt Knob 1.
Anholt 2.
Erithacus rubecula. Læsø Rende 2. Kobbergrund 2.
73
(1906.)
23de April.
Nordre Røn. S. V., laber Kuling, klart; en Vindrossel faldt.
Turdus iliacus 1.
24de "April.
Schultz's Grund. $.S.V., Merssejlskuling, Regn- og Haglbyger ;
nogle Fugle om Fyret; 2 faldt.
Troglodytes parvulus 1.
Sazxicola oenanthe 1.
25de April.
Læsø .Trindel. $. V., laber Bramsejlskuling, Sne- og Regn-
byger; flere Fugle om Fyret; 3 faldt.
Sturnus vulgaris 1.
Turdus musicus 1.
Erithacus rubecula 1.
26de April.
Hanstholm. Ø. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket,
Regnbyger; en Mængde Smaafugle ved Ruderne fra Kl. 121/2 til
omtrent Kl. 2; 10 faldt. Anholt Knob. S. Ø., låber Bramsejls-
kuling, skyet; en Flok Smaafugle om. Fyret. Hesselø. Sydlig
flov Kuling, Regndis; 6 Drosler faldt (ikke indsendte).
Phyllopseustes rufus. Hanstholm 2.
Turdus musicus. Hanstholm 3; 6 faldt.
Saæicola oenanthe. Hanstholm 1.
Erithacus rubecula. Hanstholm 1.
27de April.
Hanstholm. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, Regnbyger; enkelte
Smaafugle ved Fyret; 2 faldt.
Turdus pilaris 1.
Turdus torqvatus 1.
28de April.
Hanstholm. S$S.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket ; nogle
Regnspover og Smaafugle ved Ruderne Kl. 12 til 3; en Regnspove
faldt (ikke indsendt). Schultz's Grund. Sydlig Bramsejlskuling, Regn;
mange Smaafugle ved Fyret; 2 faldt paa Dækket, flere i Vandet.
74
(1906.)
Turdus musicus. Schultz's Grund 1.
Ruticilla phoenicura. Schultz's Grund 1.
29%de April.
Skagen, S., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; mange Regn-
spover og Drosler om Fyret; 2 Fugle faldt. Læsø Trindel. Syålig
Merssejlskuling, Regn; flere Fugle om Fyret; en Sangdrossel faldt.
Anholt Knob. Sydlig Merssejlskuling, overtrukket, Regn; nogle
Fugle om Fyret; en Sjagger faldt. Anholt. S., Merssejlskuling,
overtrukket, Regn; en Del Drosler og Stære ved Ruderne. Hesselø.
S., flov Kuling, Regndis; 3 Drosler faldt (ikke indsendte). Schultz's
Grund. Østlig laber Kuling, Regn; nogle Smaafugle om Fyret;
2 faldt paa Dækket, enkelte i Vandet. Sejrø. S.8. V., Merssejls-
kuling, diset, Regn; nogle Lærker og Stære paa Ruderne; en
Horsegjøg faldt. Kjels Nor. Omløbende sydlig Bramsejlskuling,
overtrukket, diset; 8 Fugle faldt.
Ægialitis cantiana. Kjels Nor 1.
Numenius argvatus. Skagen 1.
Tringa alpina. Kjels Nor 1.
Gallinago scolopacina. Sejrø 1.
Turdus iliacus. Schultz's Grund 1. Kjels Nor 1.
Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Kjels Nor 4.
Turdus pilaris. Skagen 1. Anholt Knob 1.… Kjels Nor 1.
Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1.
30te April.
Anholt Knob. N. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket,
Regn; nogle Fugle om Fyret; 2 Rødkjælke faldt. Hesselø. Østlig
Bramsejlskuling, Regndis; mange Fugle om Fyret; en Gravand og
10 Drosler faldt (ikke indsendte). Kjels Nor. Omløbende laber
Kuling, Regndis; 11 Fugle faldt.
Ålauda arvensis. Kjels Nor 1.
Troglodytes parvulus. Kjels Nor 1.
Phyllopseustes trochilus.… Kjels Nor 2.
Anthus arboreus. Kjels Nor 2:
Turdus musicus. Kjels Nor 2.
i
75
(1906.)
Erithacus rubecula. Anholt Knob 2. Kjels Nor 2.
Muscicapa atricapilla. Kjels Nor 1.
lste Maj.
Kobbergrund. V. N. V., Merssejlskuling, skyet; en Rødkjælk
faldt. Anholt Knob. V., rebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn ;
en Del Fugle om Fyret; 4 faldt.
Turdus musicus. Anholt Knob 1.
Turdus pilaris. . Anholt Knob 1.
Erithacus rubecula. Kobbergrund 1. Anholt Knob 2.
2den Maj.
Skagen. Stille, skyet; flere Rødkjælke. og enkelte andre
Smaafugle ved Ruderne. Kobbergrund. S., laber Bramssejlskuling,
Regnbyger; 2 Rødkjælke faldt. Anholt Knob. S., Bramsejlskuling,
Regn; nogle Smaafugle ved Fyret; 2 Rødkjælke faldt. Nakkehoved.
S. Ø., laber Kuling, Regnbyger; 2 Sangdrosler faldt.
Turdus musicus. Nakkehoved 2.
Erithacus rubecula. Kobbergrund 2. Anholt Knob 2.
dte Maj.
Hov. S$S. S. Ø., Bramsejlskuling, skyet, sigtbart; en Gjerde-
smutte faldt.
Troglodytes parvulus 1.
20de Maj.
Læsø Rende. N.N.Ø., overtrukket ; en Del.Smaafugle ved Fyret.
25de Maj.
Hammeren. N.N. Ø., laber Kuling, Taage; en Nattergal og
en Havesanger paa Ruderne.
26de Maj.
Skagen. V.N.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; mange
Smaafugle om Fyret; 2 faldt.
Lanius collyrio 1.
Muscicapa atricapilla 1.
28de Maj.
Vyl. S. V., Bramsejlskuling, graat; en Mursvale og en For-
stuesvale fandtes døde.
(1906.)
Cypselus apus 1.
Hirundo rustica 1.
30te Maj.
Stevns. . V'S. Vxilaber-Kuling;”diseti; ent Mudderklire: faldt.
Hammeren. V., Bramsejlskuling, skyet; en Munk faldt. Gjedser
Rev. V.S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Havesanger faldt;
ikke andre Fugle sete.
Actitis hypoleuca. Stevns 1.
Sylvia atricapilla.. Hammeren 1.
Sylvia hortensis. Gjedser Rev 1.
2lde Juni.
Vyl. N. V., Bramsejlskuling, Taage; en Mursvale kredsede i
længere Tid om Skibet og fandtes senere død paa Dækket.
Cypselus apus 1.
l5de Juli.
Læsø Rende. Sydlig Vind, skyet; enkelte Smaafugle ved Fyret.
17de Juli.
Kjels Nor. S. til V.S. V., rebet Merssejlskuling, Regndis;
en Rørhøne og en Tinksmed faldt.
Gallinula chloropus 1.
Totanus glareola 1.
23de Juli.
Kjels Nor. S. og S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket,
diset; en Ryle og 7 Sivsangere faldt.
;… " Tringa alpina 1.
Acrocephalus phragmitis 1.
25de Juli.
Fornæs. N.V., svag, diset; en Mængde. Fugle af mange Slags
kredsede om Fyret, blandt dem Viber, Regnspover, Ryler og Bekka-
1l5de August.
Vyk VBV. aber Bramsejlskuling, Regn; en Del Regn-
Spover om Fyret. Lodbjerg. Stille, Regn; mange Hjejler, Regu-
—… spover, Terner, nogle Gjæs og Smaafagle kredsede om Fyret; 7 Fugle
|
77
(1906.)
faldt. Hanstholm. Omløbende-laber Kuling, Regndis; en Mængde
Regnspover, Viber, Hjejler og Maager ved Fyret fra Kl. 11 til
Kl. 3; 7 Fugle faldt, af hvilke 3 indsendtes; de ikke indsendte
vare en Regnspove, 2 Hjejler og en Vibe.
Gallinula chloropus. Hanstholm 1.
Charadrius pluvialis. Lodbjerg 5.
Ægialitis hiaticula. Lodbjerg 1. Hanstholm 1.
Totanus calidris. " Lodbjerg 1.
Larus ridibundus. Hanstholm 1.
1l6de August.
Vyl. $., Bramsejlskuling, skyet; en Præstekrave fandtes død
påa Dækket; den havde opholdt sig paa Skibet hele Dagen den låde.
Ægialitis hiaticula 1.
17de August.
Kjels Nor. Stille, skyet; 4 Fugle faldt.
Hypolais icterina 2.
Acrocephalus arundinaceus 1.
— Acrocephalus phragmitis 1.
23de August.
Læsø Rende. Ø. S. Ø., Regnbyger; enkelte Smaafugle ved
Fyret. Anholt Knob. V., Bramsejlskuling, Regnbyger; flere Smaa-
fugle ved Fyret; en Havesanger faldt.
Sylvia hortensis. Anholt Knob 1.
24de August.
Hanstholm. Stille, overtrukket; nogle Strandskader, Terner
og enkelte Smaafugle flagrede om Fyret Anholt Knob. N. V.,
Merssejlskuling, klart; en Løvsanger fløj om Fyret og. fandtes senere
død paa Dækket. :
Phyllopseustes trochilus. Anholt Knob 1.
25de August.
Stevns. V., laber Bramsejlekkiibg: en xPibænnd faldt (ikke
indsendt).
26de August.
Stevns. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 3 Fugle
78
(1906.)
faldt. Hammeren. Nordlig Bramsejlskuling, Regnbyger; flere
Smaafugle paa Ruderne; 3 faldt.
Anas crecca. Stevns 2.
Gallinago scolopacina. Stevns 1.
Sylvia hortensis.…. Hammeren 1.
Phyllopseustes trochilus.… Hammeren 2.
27de August.
Læsø Rende. N.V., laber Kuling, skyet; enkelte Smaafugle
ved Fyret.
30te August.
Skagen. V. N. V., rebet Merssejlskuling, overtrukket, diset;
flere Smaafugle ved Ruderne. Læsø Trindel, V., Bramsejlskuling,
overtrukket; en Del Fugle om Fyret.
åte September.
Skagen. V., laber Bramsejlskuling, skyet, diset; flere Smaa-
fugle ved Fyret.
6te September.
Anholt Knob. V., enrebet Merssejlskuling, skyet; en Del
Fugle ved Fyret; en Rødstjert faldt.
Ruticilla phoenicura 1.
14de September.
Hanstholm. S. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle
Terner og andre Fugle om Fyret fra Kl. 11 til 5.. Hammeren.
Ø.N. Ø., torebet Merssejlskuling, Regnbyger; en. Drossel: faldt (ikke
indsendt).
15de September.
Drogden. Østlig Bramsejlskuling, skyet; en Fugl ved Fyret.
Hammeren. Ø., laber Kuling, diset; en Havesanger paa Ruderne.
16de September.
Hammeren. S.Ø., Bramsejlskuling, Regn; et Par Smaafugle
ved ;Ruderne; en Sivsanger faldt.
Åcrocephalus phragmitis 1.
18de September.
Vyl. ''Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Del Smaafugle ved Skibet;
ry
(1906.)
3 faldt. Lodbjerg. Ø.; flere Smaafugle ved Fyret. Omø. Østlig
Merssejlskuling, Regndis; 10 Smaafugle faldt; en Gjøg sad. ved
Ruderne til Dag.
Sylvia hortensis. Vyl 1. Omø 6.
Locustella nævia. Omø 1.
Anthus pratensis. Vyl 1.
Saæicola oenanthe. Vyl 1. Omø 1.
Ruticilla phoenicura. Omø 2.
19de September.
Vyl. Ø., Merssejlskuling, skyet; en Skjærpiber faldt. Omø.
N. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Blodstjert faldt (ikke mod-
tagen i Museet). Gjedser Rev. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket;
mange Fugle om Fyret hele Natten; 16 faldt.
Sturnus vulgaris. Gjedser Rev 1.
Sylvia hortensis. Gjedser Rev 1.
Phyllopseustes trochilus. Gjedser Rev 2.
Regulus cristatus. Gjedser Rev 2.
Anthus obscurus. Vyl 1.
Turdus musicus. Gjedser Rev 1.
Saæicola oenanthe. Gjedser Rev 1.
Ruticilla phoenicura. Gjedser Rev 6.
Erithacus rubecula. Gjedser Rev 2.
20de September.
Drogden. Østlig frisk Kuling, Ruskregn; en Rødkjælk faldt.
Erithacus rubecula 1.
2lde September.
Vyl. Ø., Merssejlskuling, halvklart; en Del Smaafugle om
Fyret; en Engpiber funden død. Læsø Trindel. Østlig Bram-
sejlskuling, klart; enkelte Fugle om Fyret; 2 Rødkjælke faldt.
Anthus pratensis. Vyl 1.
Erithacus rubecula. Læsø Trindel 2.
22de September.
Vyl. N. Ø., Merssejlskuling, klart; en Stenpikker fandtes død.
Drogden. N.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 2 Rødkjælke faldt. Stevns.
80
(1906.) )
Ø.N. Ø., laber Kuling, diset, overtrukket; en Rødkjælk og en Kvæker
faldt. Hammeren. Ø. N. Ø., Bramsejlskuling, diset; flere Smaa-
fugle påa Ruderne; 2 faldt. Gjedser Rev. N. Ø., laber Bram-
sejlskuling,. overtrukket, Regn; nogle faa Fugle om Fyret; 4 faldt.
Limnocryptes gallinula. Gjedser Rev 1.
Phyllopseustes trochilus.. Hammeren 1
Regulus cristatus. Gjedser Rev 1.
Sazicola oenanthe. Vyl 1.
Erithacus rubecula. Drogden 2. Stevns 1. Hammeren 1.
Gjedser Rev 2.
Fringilla montifringilla. Stevns 1.
23de September.
Vyl. N. N. Ø., Merssejlskuling, skyet; en Bogfinke fandtes
død. Læsø Rende. Ø.N.Ø., skyet; enkelte Smaafugle ved Fyret;
en Stenpikker faldt. Hammeren. Ø.N.Ø., Merssejlskuling, Regn ;
et Par Havesangere paa Ruderne. Gjedser Rev. N. Ø., Bramsejls-
kuling, skyet; nogle faa Fugle om Fyret; 10 faldt paa. Dækket.
Regulus cristatus. Gjedser Rev 1.
Saæicola oenanthe. Læsø Rende 1.
Erithacus rubecula. Gjedser Rev 9.
Fringilla coelebs. Vyl 1.
24de September.
Hanstholm. Stille, overtrukket; enkelte Drosler, Rødkjælke
og andre Smaafugle om Fyret fra Kl. 12 til 4. Stevns. Ø.N.Ø.,
laber Kuling, skyet; mange Smaafugle, Stære og Solsorter om Fyret
hele Natten; 2 Fugle faldt.
Phyllopseustes trochilus. Stevns 1.
Regulus cristatus. Stevns 1.
"25de September.
Schultz's Grund. N.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 3 Fugle
faldt.
EET ET DE
|
SEERE ERE RER 31
81
(1906.)
28de September.
Hammeren. N.N. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; 6 Fugle-
konger påa Ruderne.
29de September.
Skagens Rev. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Smaa-
fugle ved Fyret paa Efternatten; en Stor Flagspet faldt.
Dendrocopus major 1.
3dje Oktober.
Gjedser Rev. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; mange
Drosler om Fyret; 1 faldt (ikke indsendt).
6te Oktober.
Skagens Rev. S. 8. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn;
mange forskjellige Smaafugle fløj forbi paa Efternatten.
8de Oktober.
Hanstholm. Ø. N. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte
Fuglekonger ved Ruderne Kl. 3. Schultz's Grund. 3. Ø., Mers-
sejlskuling, overtrukket; nogle faa Fugle om Fyret; en Enkelt
Bekkasin faldt. Hammeren. Ø., Merssejlskuling, skyet; en Rød-
kjælk paa Ruderne.
Limnocryptes gallinula. Schultz's Grund 1.
9de Oktober.
Vyl. S.Ø., Merssejlskuling, halvklart; en Del Fugle om Fyret;
en Stær faldt.
Sturnus vulgaris 1.
10de Oktober.
Læsø Trindel. S.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; Fugle om
Fyret. Anholt Knob. S. 3. Ø:, Bramsejlskuling, skyet; nogle
Smaafugle om Fyret.
1lte Oktober.
Vyl. S. Ø., Merssejlskuling, klart; en Del Stære, Lærker og
Fuglekonger opholdt sig paa Skibet; en Sangdrossel faldt.
Turdus musicus 1.
12te Oktober.
Vyl. S., Bramsejlskuling, klart; en Sangdrossel == Hanst-
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1907.
82
(1906.)
holm. S. V., Bramsejlskuling, Regn; nogle Drosler ved Fyret
Kl. 11 til 12; nogle faldt (ikke indsendte).
Turdus musicus. Vyl 1.
13de Oktober.
Lodbjerg. V. N. V., rebet Merssejlskuling, Regn; en 100
Drosler og nogle Stære kredsede om Fyret; omtrent 10 Vindrosler
faldt. Hanstholm. N. Ø., Merssejlskuling, Regn; nogle Drosler
ved Fyret Kl. 10 til 11. Skagen. V.S.V., Merssejlskuling, skyet;
enkelte Drosler ved Ruderne; 7 Vindrosler faldt. Læsø Trindel.
Vestlig Bramsejlskuling, Regn; flere Bogfinker om Fyret. Schultz's
Grund. S. S. V., Bramsejlskuling, Regn; nogle Fugle om Fyret;
en Vindrossel faldt.
Turdus. iliacus. Lodbjerg 1; 10 faldt. Skagen 5; 7 faldt.
Schultz's Grund 1.
l4de Oktober.
Lodbjerg. N. Ø., rebet Merssejlskuling, Regn; mange Drosler,
Stære og enkelte andre Smaafugle ved Ruderne; en Vandrixe faldt.
Hanstholm. N.Ø., Bramsejlskuling, Regn; omtrent 100 Drosler
og flere andre Fugle faldt. Hirtshals. N., Bramsejlskuling, Regn;
20 Smaafugle faldt. Skagen. N.Ø., laber Bramsejlskuling, Regn;
en stor Mængde Drosler og andre Smaafugle om Fyret; 100 faldt.
Skagens Rev. N., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; flere
Fugle ved Fyret; 2 faldt. Læsø Trindel. Omløbende. laber Kuling,
overtrukket, Regn; enkelte Smaafugle om Fyret.
Rallus agqvaticus. Lodbjerg 1.
Limnocryptes gallinula. Skagen 1.
Sylvia atricapilla. Hanstholm 1.
Phyllopseustes rufus. Hirtshals 1.
Regulus cristatus.. Hanstholm 1.
Anthus pratensis. Skagens Rev 1.
Turdus iliacus. Hanstholm 1; omtrent 100 faldt. Hirtshals
1; 14 faldt. Skagen 2; 87 faldt.
Erithacus rubecula. Hirtshals 2. Skagen 2; 4 faldt. Skagens Rev 1.
83
(1906.)
Fringilla montifringilla. Hanstholm 1. Hirtshals 3. Skagen
2; 8 faldt.
16de Oktober.
Gjedser Rev. S$. V., Merssejlskuling, skyet; flere Drosler om
Fyret; en Vindrossel faldt.
Turdus iliacus 1.
17de Oktober.
Skagen. V. S$S. V., Merssejlskuling, diset; enkelte Finker og
en Bekkasin ved Fyret. Kjels Nor. S. V., Merssejlskuling, over-
trukket; 4 Fugle faldt.
Turdus iliacus. Kjels Nor 3.
Turdus musicus. Kjels Nor 1.
18de Oktober.
Hanstholm. Ø., Merssejlskuling, Regn; mange Fugle ved
Ruderne fra Kl. 11 til 12. Skagens Rev. N.Ø., laber Kuling,
overtrukket, Regnbyger; mange Smaafugle ved Fyret først paa
Natten. Æbelø. S. V., Bramsejlskuling, diset; en Enkelt Bekkasin
faldt. Møen. S. V., diset; Stære og andre Smaafugle om Fyret.
Limnocryptes gallinula. Æbelø 1.
19de Oktober.
Lodbjerg. Østlig Bramsejlskuling, Taage; flere hundrede Drosler
om Fyret; 28 Fugle faldt. Hanstholm. Ø., Bramsejlskuling,
overtrukket, Regnbyger hele Natten, hen ad Morgen Taage; flere
tusinde Vindrosler flagrede om Fyret fra Kl. 11 til Daggry; om-
trent 100 Vindrosler og 5 andre Fugle faldt ved Fyret. I et
af Egnens Blade meddeltes, at Folk paa Markerne i Fyrets Nær-
hed fangede omtrent 2000 Drosler, der vare saa vaade og forkomne,
at de kunde tages med Hænderne eller med Net; til en Vildthandler
i Thisted indbragtes omtrent 1500. Skagen. Ø. N. Ø., laber
Bramsejlskuling, byget; mange Drosler, Finker og andre Smaafugle
om Fyret; 12 Fugle faldt. Læsø Trindel. Omløbende laber
Kuling, overtrukket, Regn; flere Smaafugle om Fyret. Læsø Rende.
S. V., laber Kuling, Regn; mange Smaafugle ved Fyret; 18 faldt
paa Dækket (ikke modtagne i Museet), flere i Vandet. Egense.
6
84
(1906.)
S. Ø.; 9 Drosler fandtes døde (ikke indsendte). Schultz's Grund.
S. S. Ø., laber Kuling, diset, Regntykning; mange Fugle om Fyret;
50 faldt paa Dækket, mange i Vandet. Thunø. S., Bramsejls-
kuling, diset; en Stær faldt. Sejrø. S.Ø., Bramsejlskuling, Regndis;
en Mængde Stære, Lærker, Drosler og Fuglekonger paa Ruderne.
Æbelø. S., Bramsejlskuling, diset; en Stær faldt. Hammeren.
S., Merssejlskuling, diset; en Kvæker paa Ruderne. Møen. S.V.,
diset; Stære og andre Smaafugle om Fyret. Gjedser Rev. 5.,
laber Bramsejlskuling, skyet; mange Smaafugle om Fyret; en Rød-
kjælk faldt.
Gallinago scolopacina. Skagen i.
Alauda arvensis. Lodbjerg 1. Schultz's Grund 4; 10 faldt.
Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1. Thunø 1. (Æbelø 1.)
Troglodytes parvulus. Hanstholm 1.
Sylvia atricapilla. Lodbjerg 1.
Turdus iliacus. Lodbjerg 2; 25 faldt. Hanstholm 1; omtrent
100 faldt ved Fyret, omtrent 2000 Drosler i Nærheden. Skagen 1;
8 Vindrosler og Sangdrosler faldt.
Turdus musicus. Skagen 1. Schultz's Grund 11; 38 faldt.
Erithacusrubecula. Lodbjerg 1. Schultz's Grund 1. Gjedser Rev 1.
Fringilla montifringilla. Hanstholm 4. Skagen 2; 3 faldt.
20de Oktober,
Bovbjerg. Stære og Drosler i Mængde om Fyret. Rubjerg
Knude. S., Bramsejlskuling, Regndis; store Mængder af Fugle
kredsede om Fyret hele Natten; over 100 Fugle faldt. Skagen.
S., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn, diset; Hundreder af Drosler,
flere Stære, Lærker, Rødkjælke og andre Smaafugle ved Fyret; 150
Fugle faldt. Skagens Rev. $. V., laber Bramsejlskuling, Dis og
”Regntykning; mange Smaafugle om Fyret; 3 Sangdrosler faldt.
Læsø Trindel. $., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn;
usædvanlige Mængder af Fugle om Fyret; 32 faldt. Kobbergrund.
S. V., laber Kuling, Taage og Regn; omtrent 40 Smaafugle om
Fyret, mest Lærker og Drosler, kun en. enkelt Stær; 8 Fugle faldt.
Anholt Knob. S., Bramsejlskuling, Taage og Regn; en stor
85
(1906.)
Mængde Fugle om Fyret; 36 faldt paa Dækket, mange i Vandet.
Hesselø. S. V., flov Kuling, diset; usædvanlig stort Fuglefald:
omtrent 200 Drosler, en Del Rødkjælke og andre (ikke indsendte).
Fornæs. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regnbyger; utallige
Drosler om Fyret; omtrent 400 faldt (ikke indsendte). Hjelm.
S. V., laber Bramsejlskuling, Tykning; 185 Fugle faldt, det største
Fald i de sidste 27 Aar. Sletterhage. S. 8. V., Bramsejlskuling,
Regn og Dis; mange Stære og Lærker ved Ruderne indtil Midnat.
Nakkehoved. S. V., laber Bramsejlskuling; mange Fugle om
Fyret; 6 faldt. Drogden. S. S. V., Bramsejlskuling, Regndis;
Flokke af forskjellige Fuglé om Fyret; 7 faldt. Stevns. Sydlig
laber Kuling, overtrukket, diset, tildels Regntykning; over 100
Smaafugle paa Ruderne, Lærker, Stære, Rødkjælke og andre; 36
Fugle faldt. Sprogø. S.S$. V., Bramsejlskuling, Regndis; 34 Fugle
faldt. Omø. S. Ø., Bramsejlskuling, Regndis; 12 Fugle faldt.
Kjels Nor. S. til S. V., laber Kuling, overtrukket, Regn; 84
Fugle faldt foruden en Del, der toges af Katte. Hammeren. 8.
Bramsejlskuling, diset; 2 Stære og omtrent 100 Fuglekonger paa
Ruderne. Møen. S.V., diset; Stære og andre om Fyret. Gjedser.
S., overtrukket, Regn; en Del Fugle om Fyret; 17 faldt. Gjedser
Rev. S. V., Bramsejlskuling, Regndis; mange Lærker, Stære og
Drosler om Fyret; 20 Fugle faldt.
Rallus aqvaticus. Skagen 1.
Fulica atra. Læsø Trindel 1.
Limnocryptes gallinula. Rubjerg Knude 1.
Scolopaæ rusticula. Hjelm 1. Sprogø 1.
: Alauda arvensis. Skagen 1; 5 faldt. Læsø Trindel 1; 5 faldt.
Kobbergrund 4. Anholt Knob 17. Hjelm 1. Nakkehoved 3.
Drogden 4. Stevns 34. Sprogø 7. Omø 2. Kjels Nor 3.
Gjedser Rev 7.
Sturnus vulgaris. Skagen 1. Hjelm 3; 11 faldt. Stevns 1.
Sprogø 3; 6 faldt. Omø 4. Kjels Nor 23. Gjedser 1; 4 faldt.
Gjedser Rev 2.
Troglodytes parvulus. Drogden 1. Gjedser Rev 1.
86
(1906.)
Begulus cristatus. Gjedser Rev 1.
Anthus arboreus. Kjels Nor 1.
Turdus iliacus. Rubjerg Knude 1; omkring 100 faldt. Skagen;
140 Vindrosler og Sangdrosler faldt. Kobbergrund 1. Hjelm 51;
165 Vindrosler og Sangdrosler faldt. Sprogø 2; 17 faldt. Omø
2. Kjels Nor 25. Gjedser Rev 3.
Turdus musicus.. Skagen. Skagens Rev 2; 3 faldt. Læsø
Trindel 1; 22 faldt. Kobbergrund 2. Anholt Knob 11. Hjelm 30.
Omø 2. Kjels Nor 29. ."Gjedser 1; 10 faldt. Gjedser Rev 2.
Turdus pilaris. Kjels Nor 1.
Turdus merula. Omø 1.
Erithacus rubecula. Skagen 1; 2 faldt. Læsø Trindel 1; 4
faldt. Kobbergrund 1. Anholt Knob 5. Hjelm 2. Nakkehoved 2.
Drogden 2. Stevns 1. Sprogø 1. Omø 1. Gjedser Rev 3.
Fringilla montifringilla. Skagen; 1 faldt. Anholt Knob 3.
Hjelm 4; 6 faldt. Sprogø 2. Kjels Nor 1. Gjedser 1; 3 faldt.
Gjedser Rev 1.
Coccothraustes vulgaris. Kjels Nor 1.
Emberiza citrinella. Nakkehoved 1.
21lde Oktober.
Vyl. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en Del Smaa-
fugle om Fyret ved Morgen; 3 faldt paa Dækket, nogle i Vandet.
Horns Rev. V., enrebet Merssejlskuling, skyet; mange Smaafugle
ved Fyret; 3 faldt paa Dækket, en stor Del i Vandet. Hirtshals.
S. V., Bramsejlskuling, Regn; en Skovsneppe faldt (ikke indsendt).
Skagen. V. til S., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte
Finker ved Ruderne,
(Scolopaæx rusticula. Hirtshals 1.)
Alauda arvensis. Horns Rev 1.
Turdus iliacus. Vyl 2. Horns Rev 1.
Turdus musicus. Horns Rev 1.
Ligurinus chloris. Vyl 1.
22de Oktober.
Vyl. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en stor Mængde
LN ER DE NET STIEN SE ERE ES ESSEN
87
(1906.)
Fugle om Fyret hele Natten; de fløj saa tæt om Fyret, at de
næsten helt formørkede det; set fra Fyret lignede Fugle-Sværmen
et tæt Snefald; i Lysskjæret syntes alle Fuglene hvide; paa Dækket
faldt 903 Fugle, mest Lærker og Drosler; men omtrent 4000
faldt i Vandet; Vinden blæste tværs over Skibet. Horns Rev.
S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; store Flokke Smaafugle om
Fyret; paa Dækket faldt 1600 (20 indsendtes), mange flere faldt
i Vandet. Bovbjerg. En Sneppe blev fanget ved Fyret (ikke
indsendt). Anholt Knob. N. Ø., Bramsejlskuling, klart; en Rør-
spurv fløj om Fyret og fandtes senere død. Schultz's Grund.
S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; mange Fugle om Fyret; 16 faldt
paa Dækket, en Del i Vandet. Stevns. V. N. V., laber Kuling,
tyk Taage; 3 Fugle faldt. Kjels Nor. $., omløbende til Ø.,
laber Kuling, diset; mange Smaafugle paa Ruderne hele Natten;
5 faldt. Hammeren. Nordlig laber Bramsejskuling, Taage; 4
Fuglekonger paa Ruderne; en Lærke faldt.
Vanellus cristatus. Vyl 1.
Limnocryptes gallinula. Vyl 2.
Secolopax rusticula. Vyl 2.
Alauda arvensis. Vyl 10; 758 faldt. Horns Rev 3. Schultz's
Grund 1. Stevns 1. Kjels Nor 2. (Hammeren 1.)
Sturnus vulgaris. Vyl 2; 7 faldt. Horns Rev 5. Schultz's
Grund 2.
Sylvia atricapilla. Vyl 1.
Acrocephalus arundinaceus. Vyl 1.
Regulus cristatus. Kjels Nor 1.
Anthus obscurus. Vyl 2.
Turdus iliacus. Vyl 1; 106 Vindrosler og Sangdrosler faldt.
Horns Rev 2. Schultz's Grund 1; 6 Vindrosler og Sangdrosler faldt.
Turdus musicus. Vyl 2. Horns Rev 1. Schultz's Grund 1.
Kjels Nor 1.
Turdus pilaris. Vyl 2. Horns Rev 1.
Turdus torgqvatus. Vyl 1. Horns Rev 1.
Turdus merula. Vyl 1. Horns Rev 1. Schultz's Grund 3; 5 faldt.
88
(1906.)
Ruticilla phoenicura. Horns Rev 1.
Erithacus rubecula. Vyl 7. Horns Rev 1. Schultz's Grund 1.
Kjels Nor 1.
Fringilla montifringilla. Vyl 7. Horns Rev 3. Stevns 2.
Ligurinus chloris.. Vyl 1.
Emberiza schoeniclus. Vyl 4. Horns Rev 1. Anholt Knob 1.
23de Oktober.
Blaavands Huk. S.Ø., Taage og Regn; omtrent 80 Drosler
faldt (ikke indsendte). Vyl. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket;
en Mængde Fugle om Fyret; 387 faldt påa Dækket, vist omkring
800 i Vandet; en Rødkjælk hoppede paa Dækket om Morgenen.
Horns Rev. 8S.'8. Ø.… Merssejlskuling, Taage; mange Fugle ved
Fyret; 60 faldt paa Dækket (8 indsendte), en Del i Vandet. Bov-
bjerg. Stære, Vindrosler, Kramsfugle og andre i Mængde. Lod-
bjerg. Ø. S. Ø., Merssejlskuling; 12 Fugle faldt (2 indsendte).
Hanstholm. Ø. 8. ø.…, Merssejlskuling, overtrukket, Regnbyger;
nogle Stære, Vindrosler og Solsorter ved Ruderne fra Kl. 9 til
Daggry; en Stær, 2 Drosler (ikke indsendte) og en Blishøne faldt.
Skagen. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Stære og
Vindrosler ved Ruderne; 10 Drosler faldt (ikke indsendte). Anholt
Knob. S.Ø., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle
om Fyret; 3 faldt. Anholt. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket;
114 Fugle faldt. Schultz”s Grund. S. Ø., torebet Merssejlskuling,
overtrukket; 5 Fugle faldt. Sletterhage. S. Ø., enrebet Merssejls-
kuling, skyet; enkelte Smaafugle ved Ruderne; en Solsort faldt.
Sejrø. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, diset; 10 Stære, 6 Drosler og
enkelte Lærker paa Ruderne. Hammeren. Ø.S. Ø., Bramsejlskuling,
skyet; 2 Stære og 2 Fuglekonger paa Ruderne; en Lærke faldt.
Anas boscas. Lodbjerg 1.
Porzana maruetta. Horns Rev 1.
Fulica atra. Hanstholm 1.
Ålauda arvensis. Vyl 6; 350 faldt. Horns Rev 1. Anholt
3; 23 faldt. Hammeren 1.
sales
|
|
'
|
|
89
(1906.) .
Sturnus vulgaris. Vyl13; 9 faldt.. (Lodbjerg 5.) (Hanstholm 1.)
Anholt 2; 8 faldt. Schultz's Grund 3.
Troglodytes parvulus. Schultz's Grund 1.
Turdus iliacus. Vyl 3; 26 Vindrosler og Sangdrosler faldt.
Horns Rev 3. Anholt Knob 1. Anholt 3; 78 faldt.
Turdus musicus. Vyl 1. Horns Rev 2. Anholt Knob 1.
Turdus torgqvatus. Lodbjerg 1; 2 faldt.
Turdus merula. Vyl 1. Horns Rev 1. Sletterhage 1.
Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1.
Passer montanus. Vyl 1.
Fringilla montifringilla. Anholt Knob 1. Anholt 2; 5 faldt.
24de Oktober.
Blaavands Huk. S$S. Ø., Regntykning; omtrent 100 Drosler
faldt (ikke indsendte). Vyl. S.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket ;
en Del Fugle om Fyret; 2 Drosler faldt; ved Morgen sad en Del
Krager i Rigningen, og en Bogfinke, nogle Stære og Rødkjælke
fløj omkring paa Dækket. Horns Rev. S$., laber Bramsejlskuling,
overtrukket; mange Fugle ved Fyret; 15 faldt. Lodbjerg. S.Ø.;
2 Drosler (ikke indsendte) og en Enkelt Bekkasin faldt. Sejrø.
Ø. S. Ø., Merssejlskuling, diset, Regn; omtrent 20 Drosler og 10
Stære paa Ruderne. Stevns. Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket;
3 Stære faldt. Omø. S. V., Bramsejlskuling, Regndis; 2 Fugle
faldt. Kjels Nor. Ø.S.Ø., klosrebet Merssejlskuling, diset, Regn;
5 Fugle faldt. Hammeren. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; 2
Stære paa Ruderne. Gjedser. S. Ø., overtrukket, Regn; 2 Stære
faldt. Gjedser Rev. S.Ø., rebet Merssejlskuling, Regndis; mange
Stære og Drosler om Fyret; 12 Fugle faldt.
Limnocryptes gallinula. Lodbjerg 1.
Scolopax rusticula. Gjedser Rev 1.
Alauda arvensis. Horns Rev 11. Gjedser Rev 1.
Sturnus vulgaris. Stevns 3. Omø 1. Kjels Nor 3. Gjedser 2,
Gjedser Rev 5.
Turdus iliacus. Vyl 1. Horns Rev 4. Kjels Nor 2. Gjed-
ser Rev 5. |
90
(1906.)
Turdus musicus. Vyl 1.
Turdus merula. Omø 1.
25de Oktober.
Blaavands Huk. 8. Ø. og S. S. Ø., Taage; omtrent 200
Drosler faldt (ikke indsendte). Vyl. S. Ø., Bramsejlskuling, over-
trukket; en Del Fugle ved Fyret; 20 Fugle faldt. Horns Rev.
S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; mange. Smaafugle ved Fyret;
150 Lærker og nogle faa andre faldt paa Dækket, en Del i Vandet.
Lodbjerg. S.Ø.; 2 Bekkasiner og 3 Drosler faldt (ikke indsendte).
Skagen. S. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Drosler ved
Fyret; en Sortand faldt (ikke indsendt). Anholt Knob. S. Ø.,
enrebet Merssejlskuling, overtrukket; nogle Fugle ved Fyret; en
Stær faldt. Hov. S. til Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket,
diset; en Stær faldt. Kjels Nor. Ø.S.Ø., torebet Merssejlskuling,
overtrukket, diset; 25 Fugle faldt. Hammeren. S.Ø., Bramsejls-
kuling, skyet; 2 Stære og 2 Fuglekoønger paa Ruderne; en Lærke
faldt. Gjedser Rev. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 3 Fugle
faldt; ikke andre sete.
Rallus agvaticus. Vyl 1.
i gallinula. Gjedser Rev 1.
Scolopax rusticula. Kjels Nor 1.
Alauda arvensis. Vyl 1; 3 faldt. Horns Rev 15; omtrent
150 faldt. Hammeren 1.
Sturnus vulgaris. Vyl 1. Horns Rev 4. Anholt Knob 1.
Hov 1.
Sylvia atricapilla. Vyl 1. Gjedser Rev 1.
Turdus iliacus. Vyl 2; 10 faldt. Horns Rev 2. Kjels Nor 21.
Turdus musicus. Kjels Nor 3.
Turdus merula. Vyl 1.
Erithacus rubecula. Vyl 3. Gjedser Rev 1.
26de Oktober,
Vyl. S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; nogle Smaafugle ved Fyret;
4 faldt. Skagen. S.Ø. til S., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte
Fuglekonger ved Ruderne. Hammeren. Ø., Bramsejlskuling, skyet;
91
(1906.)
3 Fuglekonger paa Ruderne. Gjedser. Ø. S. Ø., overtrukket; 6
Fugle faldt.
Sturnus vulgaris. Gjedser 1; 4 faldt.
Regulus cristatus. Vyl 1.
Anthus obscurus. Vyl 1.
Turdus iliacus. Vyl 1. Gjedser 1; 2 faldt.
Turdus musicus. Vyl 1.
27de Oktober.
Vyl. S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; en Mængde Smaa-
fugle ved Fyret; 328 faldt paa Dækket, mindst 1200 overbord.
Bovbjerg. En Mængde Stære og Lærker ved Fyret paa Efternatten.
Hanstholm. S.Ø., laber Kuling, overtrukket; nogle Stære, Drosler
og Rødkjælke om Fyret fra Kl. 12 til 5. Vestborg. S. og S.S. Øs:
diset, taaget; 2 Stære faldt. Stevns. Ø. S. Ø., Bramsejlskuling,
overtrukket; 5 Fugle faldt. Sprogø. S. Ø., diset; en Vandrixe
faldt. Hammeren. S.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 4 Stære,
4 Fuglekonger og 1 Kvæker paa Ruderne.
Rallus aqvaticus. Sprogø 1.
Alauda arvensis. Vyl 7; 305 faldt. Stevns 1.
Sturnus vulgaris. Vyl 4; 8 faldt. (Vestborg 2.) Stevns 1.
Troglodytes parvulus. Vyl 1.
Regulus cristatus. Stevns 1.
Anthus pratensis. Vyl 2.
Anthus obscurus. Vyl 1.
Turdus iliacus. Vyl 3. Stevns 1.
Turdus musicus. Vyl 3.
Turdus merula. Vyl 1.
Erithacus rubecula. Vyl 3.
Fringilla montifringilla. Stevns 1.
Emberiza schoeniclus. Vyl 1.
28de Oktober.
Vyl. S. S. Ø., Bramsejlskuling, Regn; enkelte Fugle ved
Fyret; 6 faldt; nogle Stære i Rigningen ved Morgen. Lodbjerg.
S. S. Ø.; en Bekkasin, en Lærke, 2 Drosler faldt (ikke indsendte).
92
(1906.)
Vestborg. S. og S.S. Ø., diset, taaget; 2 Stære faldt. Skjoldnæs.
S., en- til torebet Merssejlskuling, diset; overtrukket, Regnbyger;
en Vandrixe faldt. Hammeren. S. SS. Ø., Bramsejlskuling, diset;
en Stær, en Fuglekonge og en Kvæker paa Ruderne. Gjedser Rev.
S., Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret; en
Sjagger faldt.
Rallus agqvaticus. Skjoldnæs 1.
Alauda arvensis. Vyl 5. (Lodbjerg 1.)
(Sturnus vulgaris. Vestborg 2.)
Turdus musicus. Vyl 1.
Turdus pilaris… Gjedser Rev 1.
5te November.
Kobbergrund. Ø.N.Ø., enrebet Merssejlskuling, overtrukket;
en Vindrossel faldt.
Turdus iliacus 1.
7de November.
Vyl. Ø.S. Ø., Merssejlskuling, graat; en Del Lærker, Drosler
og andre Smaafugle ved Fyret; 2 faldt paa Dækket, nogle i Vandet.
Sejrø. Ø. S. Ø., torebet Merssejlskuling, diset; en Del Lærker,
Rødkjælke og Fuglekonger paa Ruderne; en Skovsneppe faldt.
Drogden. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, Regn og Dis; mange Fugle
om Fyret; 3 faldt. Stevns. Ø., Bramsejlskuling, Regntykning;
2 Fugle faldt.
Scolopax rusticula. Sejrø 1. Stevns 1.
AÅlauda arvensis. Vyl 1.
Regulus cristatus. Drogden 2.
Turdus iliacus. Stevns 1.
Turdus pilaris. Drogden 1.
Erithacus rubecula. Vyl 1.
8de November.
Vyl. Ø. S. Ø., Merssejlskuling, graat; en Del Smaafugle om
Fyret; 3 faldt; nogle: Lærker, Drosler og Søsvaler sad paa Dækket
om Morgenen, men fløj Ø., da det blev lyst. Horns Rev. Ø.,
Merssejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret; 2 Vin-
93
(1906.)
drosler faldt, Læsø Trindel. Ø. S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket;
mange Fugle om Fyret; en Solsort faldt, Kobbergrund. ø.,
laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange forskjellige Smaafugle
om Fyret; 3 faldt paa Dækket, en stor Del i Vandet. Schultz's
Grund, Ø. til 8. Merssejlskuling, Regn; mange Smaafugle om
Fyret; 12. faldt paa Dækket, mange i Vandet. Sejrø. Ø.N.Ø.,
enrebet Merssejlskuling, Regntykning; stort Fugletræk; Drosler og
Lærker paa Ruderne; 12 Drosler, 5 Lærker faldt (ikke indsendte).
Kjels Nor. Ø., Bramsejlskuling, diset, Taage; 3 Vindrosler faldt.
Alauda arvensis. Vyl 1. (Sejrø 5.)
Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1.
Turdus iliacus. Vyl 1. Horns Rev 2.. Schultz's Grund 2.
Kjels Nor 3.
Turdus pilaris.. Kobbergrund 2. Schultz's Grund 3.
Turdus merula. Læsø Trindel 1. Schultz's Grund 2.
Erithacus rubecula. Vyll. Kobbergrund 1. Schultz's Grund 4.
9de November.
Vyl. Ø. N. Ø., Merssejlskuling, Regn; en Mængde Fugle
sværmede om Fyret; 26 faldt. Horns Rev. N. Ø., torebet Mers-
sejlskuling, overtrukket, Regn; mange Smaafugle ved Fyret; 13 faldt
påa Dækket, en Del i Vandet. " Lyngvig. Ø., Bramsejlskuling,
skyet; Viber, Hjejler, Præstekraver, Drosler, Lærker og mange
andre om Fyret hele Natten; omtrent 120 Fugle faldt. Lodbjerg.
Ø., Merssejlskuling, Regn; en Del Drosler og Stære ved Ruderne;
6 Drosler faldt (ikke indsendte). Skagen. Ø. til N., rebet Mers-
sejlskuling, overtrukket; mange Drosler fløj forbi Fyret. Læsø
Trindel… Ø. N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Fugle om
Fyret; 9 faldt. Læsø Rende. N, Ø., overtrukket; flere smaa
Fugle ved Fyret. Kobbergrund. Ø. N. Ø., laber Bramsejlskuling,
Regn; mange Fugle ved Fyret; en Fuglekonge faldt. Anholt
Knob. .Ø. N. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en Flok
Smaafugle om Fyret; 1 faldt paa Dækket, flere overbord. Hesselø.
Ø., Bramsejlskuling, Regn; 107 Fugle faldt. Drogden. Vestlig
Merssejlskuling, Regntykning; mange Fugle om Fyret; to faldt
94
(1906.)
påa Dækket, flere overbord. Sprogø. Ø., Bramsejlskuling, Regndis;
Fugle ved Fyret, kommende fra N.; 33 faldt, blandt dem en Skov-
sneppe; en anden, der viste sig ved Fyret, men fløj bort, var
senere at se paa Øen som Krøbling; talrige andre syge Fugle saaes
efter denne Nat ligesom efter 20de Oktober. Kjels Nor. Ø., om-
løbende til S. V., Merssejlskuling, Taage, Regntykning; 20 Fugle
faldt. Hammeren. V. S. V., Merssejlskuling, diset; en Stær paa
Ruderne. Møen. V., Bramsejlskuling ; Kramsfugle i usædvanligt
Tal ved Fyret. Gjedser. 8.8. V., overtrukket, Regn; 11 Fugle
faldt. Gjedser Rev. S. V., Merssejlskuling, Regn; enkelte Fugle
om Fyret; 8 faldt paa Dækket. Hyllekrog. Omløbende flov
Kuling, Regntykning; et umaadeligt Fald af Drosler, Lærker, Rød-
kjælke og mange andre; i de 20 Aar, hvori Fyrmesteren havde
gjort Tjeneste ved Fyrene, havde han ikke set noget lignende; ved
et Tilfælde indsendtes kun 6 Fugle.
Rallus aqvaticus. Lyngvig 1. - Hesselø 1.
Gallinula chloropus. Hyllekrog 1.
Vanellus cristatus. Lyngvig 1; 10 faldt.
Charadrius pluvialis. Lyngvig 1; 2 faldt.
Ægialitis hiaticula. Lyngvig 1.
Limnocryptes gallinula. Hesselø 1; 3 faldt. Kjels Nor 1.
Scolopax rusticula. Sprogø 1. (Hyllekrog 1.)
Alauda arvensis. Vyl 2. Lyngvig 1. Hesselø 1. Sprogø 1.
Kjels Nor 2. Gjedser 1. Gjedser Rev 3. Hyllekrog 1; mange faldt.
Sturnus vulgaris. Horns Rev 3. Lyngvig 1. Gjedser Rev 1.
Troglodytes parvulus. Kjels Nor 1.
Regulus cristatus. Kobbergrund 1. Gjedser 1. Gjedser Rev 1.
Anthus pratensis. Vyl 1.
Turdus iliacus. Vyl 2; 12 faldt. Horns. Rev 4. Læsø
Trindel 1; 6 faldt. Hesselø 1; omtrent 66 faldt. Sprogø 1; 11
Vindrosler og Sangdrosler faldt. Kjels Nor 9. Gjedser 1; 7 faldt.
Gjedser Rev 1.
Turdus musicus. Sprogø 1. Kjels Nor 2.
Turdus pilaris. Vyl 2. Horns Rev 4. Lyngvig 1; omtrent
95
(1906.)
100 faldt. Hesselø 1; 28 faldt. Drogden 1. Sprogø 2; 18 faldt.
Kjels Nor 3.
Turdus torgvatus. Vyl 1.
Turdus merula. Vyl 1.. Horns Rev 2. Lyngvig 1; 4 faldt.
Hesselø 2; 7 faldt. Sprogø 2.
Erithacus rubecula. Vyl 5. Læsø Trindel 1; 3 faldt. Anholt
Knob 1. "Drogden 1. Sprogø 1. &Kjels Nor 2.. Gjedser 2.
Gjedser Rev 2. Hyllekrog 4.
Fringilla coelebs. Vyl 1.
Coccothraustes vulgaris. Hesselø 1.
Emberiza nivalis. Vyl 1.
10de November.
Vyl. N. V., Merssejlskuling, halvklart; enkelte Fugle om
Fyret; 2 faldt. Lyngvig. N.Ø., Bramsejlskuling, skyet; 5 Fugle
faldt. Anholt. Ø.N.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn ;
171 Fugle faldt. Stevns. S. V., Bramsejlskuling, Regntykning;
mange Smaafugle og en Vandhøne paa Ruderne; 2 Sjaggere faldt.
Omø. Nordlig Merssejlskuling, Regndis; 3 Sjaggere faldt.
Sturnus vulgaris. Lyngvig 1. Anholt 1; 3 faldt.
Regulus cristatus. Lyngvig 1.
Anthus pratensis. Vyl 1.
Turdus iliacus. Anholt 2; 24 faldt.
Turdus pilaris. Anholt 3; 135 faldt. Stevns 2. Omø 3.
Turdus merula. Lyngvig 1. Anholt 1; 7 faldt.
Erithacus rubecula. Lyngvig 1.
Fringilla montifringilla. "Vyl 1. Lyngvig 1.
Emberiza nivalis. Anholt 2.
Ilte November.
Læsø Trindel. N. V., Bramsejlskuling, skyet; 2 Sortænder
faldt. Drogden. V.S. V., enrebet Merssejlskuling, Dis; en større
Fugl fløj mod Fyret og faldt i Vandet.
Oedemia nigra. Læsø Trindel 1; 2 faldt.
låde November.
Horns Rev. N. V.,. Bramsejlskuling, overtrukket; nogle faa
96
(190€.)
Fugle ved Fyret; 8 Solsorter faldt. Schultz's Grund. V. 8. V.,
Bramsejlskuling, overtrukket; en Snespurv faldt.
Turdus merula. Horns Rev 8.
Emberiza nivalis. Schultz's Grund 1.
1l6de November.
Horns Rev. S. V., enrebet Merssejlskuling, Regubyger; en
Solsort faldt. . Romsø. SS. V., Bramsejlskuling, Regntaage; en
Stær faldt.
(Sturnus vulgaris. Romsø 1.)
Turdus merula. Horns Rev u
18de November.
Skagen. S.Ø. til Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket, diset,
Regn; 2 Fugle faldt.
Scolopax rusticula 1.
Turdus pilaris 1.
19de November.
Bovbjerg. S. S. Ø., Bramsejlskuling, Regnbyger og Dis; en
Sneppe fløj mod Fyret, men faldt ikke.
20de November.
Lodbjerg. S. Ø., laber Bramsejlskuling; en Bekkasin faldt
(ikke indsendt).
22de November.
Læsø Trindel. Syådlig Bramsejlskuling, overtrukket; en Del
Fugle om Fyret. Læsø Rende. Sydlig Vind, skyet; en Enkelt
Bekkasin faldt. Sejrø. S. S. V., enrebet Merssejlskuling, over-
trukket, diset; 3 Lærker paa Ruderne; en Vandrixe fangedes levende.
Rallus agvaticus. Sejrø 1.
Limnocryptes gallinula. Læsø Rende 1.
23de November.
Skagen. " V., Merssejlskuling, overtrukket, diset; en Vandrixe
faldt. Schultz's Grund. V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket;
3 Fugle faldt.
Rallus aqvaticus. Skagen 1. ;
Alauda arvensis. Schultz's Grund 1.
97
(1906.)
Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1.
Emberiza miliaria. SCchultz's Grund 1.
30te November.
Rubjerg Knude. N., rebet Merssejlskuling, skyet; ved Daggry
fandtes en Havlit død ved Taarnets Fod (ikke indsendt).
7de December.
Vyl. SS. V., laber Bramuøjiskullgs letskyet; en Svenske faldt.
" Ligurinus chloris 1.
9de December.
Skagen. V. til 8., Bramsejlskuling, Regnbyger; en lille Fugl
faldt (ikke indsendt).
12te December.
Hammeren. N.N. Ø., Bramsejlskuling, skyet; 3 Stokænder faldt.
Anas boscas 1; 3 faldt.
14de December.
Sejrø. N.Ø., Rramsejlskuling, skyet; en Rørhøne faldt.
Gallinula chloropus 1.
22de December.
Hanstholm. V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Stær ved
Ruderne.
25de December.
Rubjerg Knude. V.S.V., Storm, Sne; en Bekenge laa dræbt
ved Fyrets Fod ved Daggry (ikke indsendt).
28de December.
Hov. Stille, diset; en Bogfinke faldt.
Fringilla coelebs 1.
Forskjellige Iagttagelser fra Fyrene.
Skallingen. 29de Januar omtrent 10 Stære ved Fyret hele
Dagen. 22de Februar omtr. 20 Stære ved Fyret om - Dagen.
Marts: 4de 5 Viber fløj N. 7de- 5 Viber mod N.; Flokke af
Stære opholdt sig ved Fyret. &de en Svane "pe SS 15de
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1907.
98
(1906.)
20 Svaner fløj S. 18de April 5 Storke flyvende N. 10de Maj
2 Svaler ved Fyret. — E. V. F. C. Schønfeldt.
Vyl Fyrskib. Februar: 7de nogle Lærker og en Stær
opholdt sig paa Skibet. 10de en Stær paa Skibet. April: 4de
S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; en Mængde Smaafugle, Stære,
Lærker, Drosler og flere, hvilede i Rigningen; da Taagen lettede,
fløj de alle mod N.Ø. 6te N.N. Ø., laber Bramsejlskuling, klart;
en Ugle satte sig til Hvile paa Skibet; en Del Lærker, Stære og
andre Smaafugle opholdt sig paa Skibet indtil Middag, da de fløj
N. Ø. 7de en Del Krager og Raager paa Skibet. 9de en Del
Smaafugle' hvilede paa Skibet. 12te ligeledes. 13de en Mængde
Krager, Stære og mindre Fugle opholdt sig paa Skibet og fløj Ø.
Kl. 11 Fm. 18de en Vipstjert paa Dækket om Eftermiddagen.
26de de første Terner sete. Maj: 4de en Svale og en anden
lille Fugl opholdt sig ved Skibet i nogen Tid. 10de en Mængde
Smaafugle paa Skibet under Taage. 19de en Del Smaafugle påa
Skibet i Taage. 20de nogle Smaafugle paa Dækket i Taage. 13de
August flere Flokke Spover, omtrent 12 i hver Flok, mod S. V. i
Dagens Løb. September: 3dje en Del .Rødkjælke og andre
Smaafugle opholdt sig paa Skibet af og til om Dagen, en Høg ved
Solnedgang. 18de en Del Smaafugle paa Skibet. 24de en Høg,
en Bekkasin og flere mindre Fugle opholdt sig paa Skibet. 25de
nogle Smaafugle ombord. Oktober: 4de nogle Smaafugle ombord.
9de og Ilte ligeledes. 12te et Par Krager hvilede paa Skibet;
nogle Høge sete om Formiddagen. 18de ved Solnedgang kom to
Høge, der satte sig i Rigningen; flere Smaafugle fløj V. 19de
flere store Flokke Smaafugle fløj V.; nogle Stære og andre paa
Skibet. 24de nogle Krager og Stære ombord hele Dagen. 26de
nogle Stære paa Skibet hele Dagen. November: 5te en stor
Flok Viber fløj Ø. om Eftermiddagen. 26de en Stær paa Skibet
om Morgenen. December: 7de en Flok Svaner N. 27de et
Par Lærker en kort Tid ved Skibet. 30te 2 Lærker ved .Skibet
en kort Tid ved Solnedgang. — J.S. Jensen.
Bovbjerg. ste Februar hørtes Lærken første Gang. 19de
35
ERE SENE SEE En es:
99
(1906.)
Februar Viben kommen. 12te November blev en Skovsneppe skudt
i Klitten "/2 Mil S. for Fyret. 15de November store Flokke Viber
og Stære i Egnen og enkelte Skovsnepper. 30te November en
Skovsneppe fandtes død i en Krog ved Bygningerne. — C. Rude.
Thyborøn Fyrskib. Gjæs og Ænder nævnes som kommende
i Flokke fra N. ind i Limfjorden 15de, 18de og 22de Februar,
2den, 4de og 18de Marts, 3dje, 20de og 24de April, 2den, 3dje
og Yde September og 20de November; som flyvende mod N. og
N.V. nævnes de 2den, 12te og 24de Maj. — J. Nielsen.
Lodbjerg. Ved Fyret overvintrede et Par Stære 1906—7;
af og til viste de sig ved Ruderne om Natten. — L. Lindeskov.
Hanstholm. 28de Januar Viben set paa Marken. En. Del
Stære opholdt sig ved Fyret i Slutningen af December. — H. Roed.
Rubjerg Knude. 22de November kredsede en Flok Svaner
om Fyret og fløj derefter S. 25de December store Flokke Snespurve
i Klitten. — C. Fjerdingstad.
Højen. Intet Fuglefald. I Oktober og November ualmindelig
mange Drosler i Heden nær Fyret. — M. Jørgensen.
Skagen. 18de Marts Viben set første Gang paa Heden. 7de
Oktober store Skarer af Krager kommende fra S.Ø. fløj om For-
middagen hen over Heden. 22de Oktober 6 Graagjæs fra S. Ø.,
mod N.V. — A.T. Friis.
Skagens Rev Fyrskib. 10de Oktober flere Flokke Krager og
Ederfugle fløj V. i Dagens Løb. — A. P. Jensen.
Nordre Røn. Februar: 4de Gravanden kommen. 18de
Præstekrave og Stær ligeledes. 28de Strandskaden kommen. Ste
Marts en Del Viber S. V. April: 7de 12 Aalekrager N. Ø. 28de
Splitternen kommen. Maj: 2den Hav- og Dvergterne komne. 3dje
Stenvender ligeledes. d August trak næsten alle Øens Strandfugle
bort; nogle enkelte Terner og: Gravand-Ællinger bleve tilbage. —
P. Larsen.
Læsø Trindel Fyrskib. Januar: 3dje 3 Svaner Ø. 17de
2 Svaner Ø. 30te 3 Svaner N.. Februar: 26de 7 Ederfugle S.
28de 6 Graagjæs N. Ø. Marts: Iste 4 Svaner N. Ø., 4de 2
,
100
(1906.)
Krager Ø. 7de 7 Krager N. V. 19de 6 Ederfugle S. V. 30te
flere Flokke Krager N.Ø. April: 4de enkelte Krager og mindre
Fugle om Skibet. &8de flere Flokke Krager Ø. ste Maj enkelte
Flokke Gjæs N. Ø. I Juni enkelte Stære ved Skibet. August:
9de enkelte Ederfugle S. 13de flere Svaler ved Skibet. September:
18de nogle Vipstjerter paa Skibet af og til. 29de flere Flokke
Gjæs S. V. Oktober: Iste flere Flokke Krager og Graagjæs S. V.
4de flere Flokke Ederfugle og Gjæs S. V. 7de flere Flokke Krager
S. V. &de flere Bogfinker paa Skibet; 5 Knortegjæs Ø. 10de flere
Krager ved Skibet. Ilte enkelte Gjæs S. V., 4 Aalekrager Ø.
13de flere Flokke Krager S. V. 15de enkelte Flokke Krager og
Ænder V.. 21de flere Flokke Ænder S. V. 29de en Flok Eder-
fugle S. Ø. 30te en Stær paa Skibet det meste af Dagen. 31te
ligeledes. November: 24de flere Flokke Ænder V. 25de enkelte
Flokke Ederfugle S. V. 26de enkelte Flokke Ederfugle og andre
Ænder S. V. og N. V. 28de 3 Svaner S. V. December: Iste
flere Flokke Ederfugle V. 2den en Flok Svaner S. 3dje en Flok
Ænder Ø. 4de flere Flokke Ederfugle Ø., 4 Svaner N.V. 6te en
Flok Svaner S. V. 7de enkelte Flokke Ederfugle S. — Th. An-
dresen.
Læsø Rende Fyrskib. Januar: 15de 6 Svaner Ø. 21de
en Flok Graaænder paa Vandet i Skibets Nærhed. Februar:
2den enkelte Lærker ved Skibet. 5te omtrent 10 Fløjlsænder paa
Vandet nær Skibet. 16de Maj mange Ænder og Regnspover nær
Skibet. 27de Juni enkelte Svaler og Stære ved Skibet. — 3dje
Oktober store Flokke Krager V. December: 15de en Flok
Ænder ved Skibet. 24de 12 Svaner S. V.. 29de en Flok Graagjæs
SV. — Pl C:'Grumsen.
Egense. 2lde Januar 8 Svaner N. Ø. Februar: Iste
Stæren set i Fyrets Have. 20de Lærken hørt. 27de Stærene sete
i Flokke, ogsaa ved deres Kasser; Sommermaagerne i Flok påa
Landgrunden. 28de Viber sete i Flokke paa Markerne; Lærkerne
synge; i Haven set en Skade og en Gjerdesmutte. Marts: Yde
Ryler paa Landgrunden. 24de store Flokke Ederfugle i Farvandet.
101
(1906,) i
26de Flokke af Ryler paa Landgrundene. April: 5te en Stork
flyvende N. 10de 5 Storke S. 6te Maj Svaler komne. August:
24de Storke dragende S. og V. 30te Svaler paa Markerne . ved
Fyret. September: 3dje 5 Svaner S. Ø. 4de flere Flokke
Svaner S. Oktober: 10de Flokke af Gjæs og Ederfugle 'sete.
18de Træk af Krager S. og S. V. November: 3dje Svaner
trækkende V. 13de Gjæs og Ederfugle i Farvandet. — A. Grove
Stephensen.
Kobbergrund Fyrskib. Februar: 2den større Flokke Lærker
N. i Dagens Løb. 27de flere Lærker sete af og til; en Flok Svaner
Ø. Marts: 6te en Flok Viber N.Ø.; flere Krager Ø. i Løbet af
Dagen. 28de April store Flokke Graagjæs N. Ø.: 25de Juli 2
Svaler kredsende om Skibet en Times Tid om Eftermiddagen. 26de
September 18 Graagjæs S.S.V. Oktober: 4de henved 25 Krager
V.S. V., om Morgenen. 14de omtrent 30 Lærker S.S. V. om For-
middagen. 21de flere Flokke Krager om Eftermiddagen fra Ø.N.Ø.
mod V. 27de omtrent 10 Graagjæs fløj om Natten fra Ø. N. Ø.
mod S. V. 28de December henved 12 Krager mod V. S. V. —
C. Knudsen, P. H. Pedersen.
Anholt Knob Fyrskib. 7de September en Flok Vipstjerter
hvilende paa Dækket, fløj bort ved Aften. 5te Oktober en Flok
Krager V. Kl. 11 Fm. 7de Oktober omtrent 20 Smaafugle kom
flyvende, sad et Øjeblik og hvilede i Rigningen og fløj derefter V.
— dd. Ci Jensen.
Ostebakke. Intet Fuglefald. — R.Rasmussen.
Hesselø. 18de Februar. Stæren kommen. iste Marts Vibe
og Gravand sete. — E. Sonne.
Spotsbjerg. Intet Fuglefald. Fra sidst i Oktober og først i
November findes store Mængder Ederfugle, Havlitter og andre Ænder
og Svømmefugle ved Isefjordens Munding; om Dagen opholde Fuglene
sig særlig paa Grønnerevet; om Natten trække de ind paa Fjorden;
sidst i April trække de bort. — P. Christensen.
Schultz's Grund Fyrskib. 19de Januar store Flokke Ederfugle,
andre Ænder og enkelte Aalekrager i Nærheden af Skibet. "Ste
102
(1906.)
Maj store Flokke Gjæs Ø. ilte Maj omtrent 30 Ænder Ø. 24de
Juli store Flokke Ederfugle i Nærheden af Skibet. 19de Oktober
flere Flokke Krager, paa 100—200, flyvende S. V. 27de December
store Flokke Ederfugle hele Dagen nær Skibet. — P. Larsen,
S. Winther.
Fornæs. April: 5te 26 Skarver N. ” 12te en Hejre N. I
Efteraaret ere Skarver stadig fløjne forbi mod S., enkeltvis eller
2—4 sammen. — A. Kruse.
Æbeltoft Vig. Intet Fuglefald. — H. P. Mønsted.
Sletterhage. 8de Januar blev første Stær set. 13de April
saaes en Svale. 10de Maj Svalerne komne. 3dje Oktober omtrent
40 Graagjæs S. V. 30te December 2 Stære opholdt sig ved Fyret
— E. Østerberg.
Sejrø. 2lde April 6 Vildgjæs paa Revet. 1lte Maj 30 Gjæs
flyvende N. To Par Gravænder opholdt sig nær Fyret i Forsom-
meren. — Å. M. Dam.
Lappegrund Fyrskib. Januar: 21de en Flok Ænder S.
23de en stor Flok Ederfugle S. 8. V. 28de en Flok. Ænder S.
Februar: 3dje en Flok Ænder S. V. 5te 2 Flokke Ænder N.
7de en Flok Ænder N. 10de ligeledes. Marts: 19de 2 Flokke
Ederfugle S. 28de ligeledes. April: 2den flere Flokke Ederfugle
i forskjellige Retninger; 2 Svaner N. Ø. 3dje 10 Svaner N. 4de
en Flok Ænder S. 6te en Bogfinke paa Skibet nogle Timer. 7de
flere hundrede Ederfugle S. Ø. 9de omtrent 30 Ederfugle Ø. 10de
flere Flokke Ederfugle S. 13de flere Flokke Ederfugle i forskjellige
Retninger. 14de mange Flokke Ænder 8. 21de enkelte Ederfugle
S. 26de Juni flere Flokke Smaafugle V. 25de Juli flere Graa-
gjæs i forskjellige Retninger. 3dje August flere Smaafugle ved
Skibet. September: Iste ligeledes. 12te flere Flokke Ænder N.
27de flere Flokke Ænder i forskjellige Retninger. 28de flere Krager
enkeltvis fra Sverig til Danmark. Oktober: 11te enkelte Flokke
Krager S. 21de flere Flokke Ænder S. 23de 32 Graagjæs S.
November: 3dje en Flok Ænder S. 5te flere Krager enkeltvis
øver Sundet mod V. 7de Krager i mindre Flokke i forskjellige
SETE SÅ TES SER RET ere, ALE
103
(1906.)
Retninger. 28de 3 Svaner S. I sidste Halvdel af December
enkelte Flokke Søfugle trækkende ind og ud gjennem Sundet. —
J. Vestbo.
Kronborg. Intet Fuglefald. — H. Reinwald.
Middelgrund. Intet. — A. G. Saxtorph.
Trekroner. Intet. — H. E. Andresen.
Nordre Røse. Jevnlig trække Ederfugle, af og til Gjæs forbi
Fyret. — I. F. Hansen.
Refsnæs. Intet Fuglefald. 8 Gravænder og 2 Skalleslugere
ruge nær Fyret. Omtrent 200 Ederfugle opholdt sig stadig paå
Revet. Ederfugle trak fra 15de Marts til 12te April N.N. Ø. efter.
En Hornugle opholdt sig ved Fyret en Tid i November. 28de
December 10 Svaner N. Hele Efteraaret har der påa Revet været
større Flokke Ænder af forskjellig Slags. — P. C. Jensen.
Romsø. Fra Iste til 29de Januar trak hver Dag flere Flokke
Ederfugle N.; hver Morgen, fra I1ste til 25de, kom omtrent 40
Ederfugle tæt til Kysten for at ,, fiske". Februar: 8&de 6 Svaner
N. 21dé mange Flokke Ederfugle og Havlitter N. 23de kom
Viben paa Ynglested. 26de kom Gravanden. Marts: 4de kom
Stæren. 10Ode 30 Krager Ø. 21de og 22de mange Krager, Alliker
og Raager Ø. 25de flere hundrede Krager og Alliker Ø. 26de
21 Graagjæs S. Ø. 29de Krager, Alliker og Raager i Flokke Ø.N.Ø.
April: I1ste—8de hver Dag Krager, Raager og Musevaager Ø.
9de kom Markmaagen paa Yngleplads. 1l1te om Formiddagen op-
holdt flere hundrede Stære sig ved Fyret, af og til kredsende i
Luften; Kl. 12 trak alle S. V. efter til Fyn. 21de 16 Graagjæs
N. Ø. 28de 3 Svaner S. Maj: 3dje 8 Graagjæs Ø. 4de omtr.
50 Krager Ø.N.Ø. 6te kom Svalen. 13de 22 Ederfugle N. 29de
Juli rejste Markmaagen bort med sin Yngel. September: 26de
31 Graagjæs V. 29de 7 Graagjæs N. V. Oktober: 4de hele
Dagen af og til Krager i mindre Flokke V. &de mange Raager
og Krager V. 8. V. 17de 4 Flokke Graagjæs, paa 50—100, vØ
Fra 18de til 28de hver Dag mange Krager V. November: 6te
flere Flokke Ederfugle S. 9de 3 Graagjæs V. December: 121e
104
(1906.)
11 Svaner N.V. 25de og 26de 7 Stære ved Bygningerne. 28de
kom fra' V. nogle hundrede ,,Graairisker", der satte sig paa Marken
nogen Tid; Kl. 121/2 trak alle i Flok ud over Søen mod Ø.N.Ø.
ad Sjælland ti. — F. Andersen.
Halskov og Korsør. Intet Fuglefald. — C. P. Henningsen.
Sprogø. Forskjellige Ænder opholdt sig ved Kysten om Vin-
téren. Sidst i April vare de fleste Ederfugle dragne bort; dog
saaes endnu en Flok paa omtrent 500, flest Hunner, paa Revene,
og en halv Snes Par opholdt sig i Strandkanten, muligvis rugende;
i Sommerens Løb forsvandt Flokken. 13de September trak en Flok
Ederfugle fra N. forbi Øen mod S. 3dje Oktober saaes igjen de første
store Flokke Ederfugle af begge Kjøn paa Revené. — 18de Marts
samledes Maagerne paa Øen. Sidst i April begyndte Hættemaagerne
at lægge Æg, ligeledes enkelte Strandmaager, de fleste først i Maj.
Krager, der i Maagernes Rugetid komme til Øen, blive strax angrebne
og i de fleste Tilfælde dræbte; ogsaa en Stork blev slemt med:
handlet og maatte søge Tilflugt ved Bygningerne, indtil det blev
mørkt; et Par Høge maatte ligeledes fortrække. 17de Maj saaes
de første Hættemaage-Unger, 3lte de første Unger af Strandmaagen.
I Slutningen af Juni vare de første flyvefærdige Hættemaage-Unger
at se, Iste Juli ligeledes de første flyvefærdige Strandmaage-Unger;
27de Juli vare alle Maage-Ungerne flyvefærdige. En Mængde af Ungerne
døde af Sult, og da navnlig de, der i Stedet for at søge til Havet
vedbleve at holde tili Moserne; de finde dér ikke tilstrækkelig Næring
og dø alle. De Maage-Unger, der begynde med at holde til i Moserne,
søge ikke til: Havet, og omvendt.… De gamle Maager vare påå
enkelte Undtagelser nær forsvindne i Løbet af første Halvdel af
August; Ungerne forlod Øen i..September, inden den 25de. I den
Tid, da Maagerne opholde sig paa Øen, kunne de om Morgenen
sees paa Græsmarkerne,. et Par tusinde i Tal, ifærd. med at trække
Regnorme op af Jorden. — 25de April saaes et Storkepar, der
opholdt sig en Times Tid paa Øen. 12te Maj saaes Svalen første Gang-
— Foruden Maagerne yngle paa Øen Graaand, Skallesluger, Gravand
og Strandskade. 17de Maj saaes de første Unger af Strandskaden
rr ME rr
105
(1908.)
23de de første Ællinger af Gravanden. — 14de August kom en
Flok Stære til Øen, efter at de i nogen Tid havde været borte.
2den Oktober vare store Flokke Stære komne. Ilte Oktober fløj
en større Flok bort igjen i vestlig Retning. 12te, 13de og 14de
kom stadig store Flokke Stære fra Sjælland, og de fortsatte strax
Rejsen til Fyn; 19%de Oktober ligeledes, — I Begyndelsen af Ok-
tober blev der daglig set Krager kommende frå Sjælland; efter et
Ophold paa Øen fortsatte de til Fyn, hvorfra man ikke ser dem
komme tilbage; 18de Oktober meldes, at Kragernes Træk fra Sjæl-
land til Fyn fortsættes daglig. — 7de November 7 Gjæs trækkende
Ø. 1lte November en Gaas mod Ø. 12te November omtrent 200
Raager over Øen mod V. 3lte December 5 Svaner V. — A. V.
Hansen.
Slipshavn. Intet Fuglefald. — E. Jørgensen.
Helholm. 27de Januar Stæren kommen. Februar: 7de Grav-
anden kommen, 18de Strandskaden, 26de Viben. — D. Holst.
Hov. Ste Maj Svalen kommen. — H. V. 0. Westermann.
Taars. Intet Fuglefald. — J. Hansen.
Æbelø. September: 24de 30 Graagjæs V. 30te 10 Graa-
gjæs V. Oktober: 24de en Flok Ederfugle dykkende paa Revet,
for første Gang i Efteraaret. 27de 8 Svaner S.V. Hele November
Ederfugle i. hundredevis dykkende paa Revet. I December svandt
Ederfuglenes Tal stærkt, men i Stedet kom Havlitter og andre Dyk-
ænder. Under den senere Tids Frostvejr sees Graaanden ofte under
Land rundt Øen. En Del Gravænder pleje at ruge paa Øen. —
I. Z. Nielsen.
Strib. Stæren set 17de Februar, Viben 15de Marts. Yde Ok-
tober mange store Flokke Graagjæs S., ligeledes 8de November. —
ÅA. H. Andersen.
Baagø. Intet Fuglefald. — N. Hansen.
Assens. Ligeledes. — N. Lund.
Skjoldnæs. Februar: 20de Stæren kommen. 24de Viben set.
3dje Marts Præstekraven set. — A. Lorentzen.
… Hammeren. April: 4de de første Graa Vipstjerter sete. 1lte
106
(1906.)
flere Flokke Gjæs og Svaner N. 27de Juli 7 Svaner S. Ø. Oktober:
20de en Flok Gjæs S. 23de ligeledes. 25de 4 Svaner S., 14
Gjæs Ø. — E. Wielandt.
Dueodde Nordfyr. Intet Fuglefald. — 0. C. V. Lund.
Dueodde Sydfyr. En Dag i Oktober blev en Ørn set i
Klitterne. I sidste Halvdel af Oktober saaes af og til Graagjæs
ved Aften trækkende ud over Søen. De to tre første Dage i No-
vember trak store Sværme Kramsfugle omkring ved Skovene. —
H.S. L. Madsen.
Møen. I sidste Halvdel af Januar saaes større og mindre
Flokke af forskjellige Ænder ved Strandbredden. 29de Januar blev
den første Stær set. 13de April omtrent 100 Graagjæs i Flok
trækkende N. Øde og 10de Oktober Flokke af Graagjæs S V. I
December saaes af og til Graagjæs og Ænder. — F.P. Larsen.
Harbølle. Intet Fuglefald. — A.J.Olsen.
Hestehoved. Iutet Fuglefald, heller ikke i de foregaaende
Aar, maaske fordi Fyret ligger i Læ af en høj Bøgeskov. — M.
Christensen.
Gjedser. 23de Februar blev Stæren set første Gang. — Chr.
Lindgaard.
Gjedser Rev Fyrskib. iste Januar 13 Svaner V. 12te Juli
omtrent 20 Regnspover S. V. December: 22de omtr. 50 Svaner
i 3 Flokke N. V. 23de omtr. 180 Svaner i 8 Flokke N.V. 24de
omtr. 25 Svaner i 2 Flokke N.V. 30te Havlitter i Skibets. Nær-
hed, mange inde over Revet. — J. S. Ibsen, J. Jensen.
Usædvanlige Tildragelser i 1906.
Oedicnemus crepitans.
En Triel blev skudt ved Ribe 29de Oktober, meddeler Hr.
M. Claussen. y
Phalaropus hyperbøreus.
En Ødinshane blev skudt ved Vejle Fjord 29%e August, med-
107
(1906.)
deler Konservator E. Jacobsen, der skjænkede dens Krop til Museet.
Ved Landerupgaard, omtrent 1 Mil N.N.Ø. for Kolding, blev en
skudt ved Midten af September; dens Krop indsendtes af Konserv.
Windeballe.
Phalaropus fulicarius. En Thorshane blev skudt ved Rød-
vig Ilte December, meddeler Dr. H. Arctander; Kroppen gaves
til Museet.
Lestris longicauda.
En Lille Kjove, ung Fugl, dræbt ved Stevns Klint ved Lag
20de September, skjænkede Dr. Arctander til Museet.
Fratercula arctica.
En Lunde blev skudt ved Ringkjøbing sidst i August, med-
deler Fru Fahrenholtz, der gav dens Krop til Museet.
Milvus migrans.
En Sort Glente, Hun, funden død i Skoven ved Katholm ved
Grenaa 20de Maj, gav Skytte H. S. Skøtt til Museet; den havde
været ,,anskudt" nogen Tid forud. I Maven havde den flere Biller.
Turtur auritus.
En ung Turteldue, Hun, skudt i Haven ved Juellinge, Øst
for Nakskov, 10de December, blev skjænket Museet af Grev J. Chr.
Krag Juel Vind Frijs.
Parus cristatus.
En Topmejse, skudt i en Hedeplantning ved Havredalshus,
et Par Mil S.S. V. for Viborg, Ste Januar, gaves, i udstoppet Stand,
til Museet af Hr. J. Mogensen, der meddelte, at Arten er ifærd
med at brede sig i Skovene i Egnen; om Efteraaret var der set
Flokke paa 10—20.
Locustella nævia. 8. 56. (Se Vidensk. Medd. for 1904,
S. 389.)
Anthus campestris.
I Klitten ved Hornbæk paa Sjællands Nordkyst fandt Prof.
Fløystrup et Par Markpibere ynglende. Reden stod i en Tue
108
(1906.)
af Hjelme paa Klittens Landside; Ungerne, 4 i Tal, forlod den en
af de første Dage i August.
Motacilla melanope.
En Bjergvipstjert blev skudt paa Forstranden Øst for Trelde
Skov ved Fredericia l4de Marts; Oplysninger om den sendte Kon-
serv. E. Jacobsen til Museet, der senere modtog den i udstoppet
Stand fra Konserv. Windeballe, der ogsaa skaffede Museet en
Bjergvipstjert, der var fanget ved en Fiskedam ved Aakjærdal
ved Lunderskov V. for Kolding 13de September.
Fra Færøerne.
Tveraa og Galgatange Fyr. Intet Fuglefald. — E. B. Ja-
cobsen.
Nolsø Fyr. 2Zden September. N. Ø., Bramsejlskuling, Regn-
tykning: mange Søsvaler mod -Ruderne; en Del faldt. Oktober:
9de. Sydlig Vind, diset; en Drossel fløj mod Ruderne og faldt.
13de. N., Merssejlskuling, Snebyger; mange Hjejler, i Flokke påa
omtrent 100, saaes i Egnen. 22de. S.V., laber Kuling, Taage 08
Regn; en Stær faldt. (Intet indsendt.) — V. Larsen.
Tofte Fyr. Intet Fuglefald. — S.Thorkildshøj.
30.—7.—1907.
Om Paussiderne
og Larven til Paussus Kannegieteri Wasm.
Af
Adam Giede Bøving,
Dr. phil., Assist. v. Københ Univ. zool. Mus. III Afd.
(Hertil Tab. II.)
With an English Summary.
Til de taknemmeligste zoologiske Opgaver hører Studiet. af den
brogede Samling Leddyr, der holder til i Myreboer, og hvis Liv paa
forskellig Maade er knyttet til og afhængigt af Myrernes. Boet har
en behagelig og ensartet Temperatur og passende Fugtighedsgrad
og byder derfor et godt Opholdssted baade i koldere Lande med
vekslende, ofte ugunstigt Vejrlig og i hede og tørre Lande.
Rovdyr, der kan modstaa eller skuffe Myrerne, finder rigelig
og lettilgængelig Næring i Boets store Masser Larver og Pupper
men at Myrerne paa deres Side gør alt for at fjærne eller dræbe
saadanne paatrængende Fjender, er aabenbart.
I de mange døde Myrer og i Myrernes Ekskrementer, i Svampene,
der vokser i Boet, og i Resterne af de Dyr, som Myrerne har dræbt
og parteret, kan andre myrmekofile Dyreformer have rigelig Føde,
og saadanne Commensalister taales af Myrerne som Samfundets Aadsel-
ædere og Rensere.
Men blandt Boets Gæster findes endelig ogsaa nogle, som er
velsete og lever i et fuldkomment symbiotisk Forhold til Myrerne,
idet Værter og Gæster har gensidig Gavn af hinanden. Gæsterne
pusles, beskyttes og fodres med Arbejdernes Opgylp, faar Lov at
opsøge og tære paa de indsamlede Forraad af Frø, ja endog til
at æde Myrelarver og Myrepupper, men byder såa til Gengæld
Værterne et Udsondringsprodukt, disse synes om. "Dette er nærmes
110
en hurtigt fordampende æterisk Olje, og det kommer fra Kirtler,
der oftest udmunder i Bunden af større Gruber. Mellem Kirtel-
aabningerne sidder ejendommelige Haarsamlinger, og ved at tage
disse i Munden pirrer Myrerne Kirtlerne til at afgive Sekretet, hvis
behagelige Virkning muligvis er af stimulerende Art”). ;
Det vedvarende Liv under de afvigende Forhold i et Myrebo
har givet en Mængde myrmekofile Dyrs Bygning et særligt Præg,
der snart kan vise sig i degenerative Karakterer som Blindhed
(Claviger) eller Vingeløshed (Ænigmatias blattoides Mein.)”) eller
Reduktion af Palperne (Aleocharinslægten Lomechusa, der fodres af
Myrerne og ikke selv skal vrage og vælge Føden), snart i ualmindelig
stærk Udvikling af bestemte Organer, navnlig af Følehornene eller
af Fedtlegemet i Bagkroppen (med E. Wasmann's Udtryk: Physo-
gastri) og snart endelig i Fremkomst af Nydannelser som særlige Kirtler
og mærkelige Trichomer. — Men da Myrmekofilerne ligesom Hule-
dyrene maa betragtes som oprindelig indvandrede, og Indvandringen
naturligvis ikke har fundet Sted samtidig, kan Tilpasningen alene
af den Grund ikke -være lige langt fremskreden. Og hertil kommer
desuden, at Dyrenes forskellige Natur og dermed følgende Levevis
i Boet medfører ulige stærke og uensartede Omdannelser.
Det er derfor ikke alene for den specielle Biolog og Faunist,
Studiet af de myrmekofile Forhold har stor Interesse”), men ogsaa
for den, der dyrker komparativ Morfologi og Systematik.
Wasmann nævner — i Aaret 1904 — over 1250 højst for-
skellige myrmekofile Arthropoder; men blandt dem er der i Vir-
keligheden kun en eneste større Familje, Coleopterfamiljen Paussidæ,
7) E. sengen: Die Myrmekophilen und Termitophilen (Compte Rendu
es du 3me congrés international de Zoologie, Leyde, 1895;
mig snes
ig Pr. Meinert: Ænigmatias blattoides (Entomologiske Meddelelser I. R.,
Il. Bd. 1890).
?”) Cfr.: Joh. P. Johansen: Om Undersøgelser af Myretuer samt For-
tegnelse over de i Danmark fundne saakaldte myrmecophile Biller
:(Entom. Medd., II. Række, Il. Bd, 1904, pg. 217—265).
SS NES Se Er
eg i
mm
hvori saagodt som alle Slægter og Arter lever paa denne Maade
og dog er saaledes udviklede, at der kan være Tale om at paavise
en Overgang fra mindre til mere ændrede og tilpassede Former.
Det er derfor let forstaaeligt, at man allerede i forholdsvis
lang Tid har arbejdet med komparative morfologiske og systematiske
Studier over denne Familje.
Den første Repræsentant for Paussiderne er beskrevet af Linnné
" 17757) under Navnet Paussus microcephalus, og nogle Aar senere
nævner Thunberg to andre Arter”). 1788 beskrev Swederus
Slægten Cerapterus%), og efter at Donovan 18057) havde angivet,
at denne staar Paussus-Slægten nær, gik Latreille videre5) og
forenede de to Slægter til en Familje: Paussili. Det er dog først
Westwood, der i talrige Afhandlinger (væsentlig i Transact. of
Linnean Soc. London og i Transact. Ent. Soc. London) fra 1830 og
følgende Aar, har grundlagt vort virkelige systematiske Kendskab
til Familjen. I 1845 skrev han en Monografi over den?) og med-
delte yderligere supplerende Meddelelser lige til 18747).
Derefter fremkom der i en Aarrække indtil 1885 intet Arbejde
af større Betydning førend Raffray's: Matériaux pour servir å
Pétude des Coléoptéres de la famille Paussides (Nouvelles Archives
du Mus., VIII, 2den Ser., 1885, pg. 307 + Nouv. Arch. Mus. IX,
2den Ser., 1886, pg. 1) og Recherches anatomiques sur le Penta-
platarthrus paussoides (Nouv. Arch. du Mus., IV, 3die Ser., 1892,
pg. 91). Paa Grundlag af indgaaende komparativ-morfologiske Stu-
dier delte denne Forfatter Familjen i to Hovedgrupper: Cerapterini
i av r, Diss. bigas. insect. sist., Upsala, 1775, og gentrykt i ,Amoe-
tes academicæ, Tom. 8, ed. Sabre: pg. 303",
ai: NORGE Vetensk. Acad. nya Handl., 1781, pg. 168 og 171.
3) Swederus, Vetensk. Acad. nya Handl IX, 1788, pg. 203.
+) Donovan, General illustrat. of Entomol., Insects of Asia, New Hol-
ete.
land
5) P, A. Latreille: Considérations générales sur 1'ordre naturel des
animaux, composant les classes des Crustacés, des Arachnides et des
insectes, Paris, 1810, pg. 225.
6) Arcana entomologica, Vol. 2, 1845 (findes ikke i Kbhvn.).
7) Thes. Ent. Oxf., 1874.
112
og Paussini, og til hver Gruppe henregnedes en Del forskellige
Slægter og talrige Arter. Arternes Antal er efterhaanden naaet
op til 2897); men indtil 1892 lod alle ny Arter sig dog henføre
til éen af de to nævnte Hovedgrupper, og først da lærte man en
tredje Hovedgruppe, Protopaussinerne, at kende med en eneste Slægt:
Protopaussus. Gruppen og Slægten er beskrevet af Gestro?), og
den er saa primitiv i sin Udformning, at kun en nøjere Under-
søgelse viser, at den maa høre til Paussidernes Familje.
Bortset fra denne sidste Type, hvis hele Habitus er ganske
afvigende fra den øvrige Familjes, og ligeledes bortset fra den
afrikanske barkbilleagtige Slægt Hylotorus af Paussinernes Gruppe,
er Familjens Præg forøvrigt let at opfatte til Trods for de mange
og tydelige Forskelligheder, der i og for sig findes baade mellem
Slægterne og de enkelte Arter (se Fig. 7—10).
Udseendet er tæt og tungt. Størrelsen svinger omkring 5 mm.
I Reglen blanke, mørkebrune eller lysebrune. De er pentamere; men
Tarsens Basalled er ofte meget lille. Kroptypen næsten rektangulær,
kort og ret flad. I Gruber paa Prothorax, i Spidsen af Vinge-
dækkerne og rundt om Pygidiet findes lange, cylindriske, i Spidsen
butte Haar; paa andre Steder af Legemet, særlig i Mundregionen,
er de grenede, trompetagtige eller bladdannede. Øjnene. er side-
stillede, veludviklede og hvælvede. En eller flere vorteagtige Frem-
ragninger paa Panden, ofte som hos Paussus Dohrni med Udhuling
og Pore i. Typisk har Hovedet en tydelig Halsindsnøring. Og
endelig er Følehornene meget karakteristiske: store, brede og flade SY
Fam. Paussi:
b). E. Wa smann: Kritisches Verzeichniss d. myrmekophilen u.
termitophilen Arthropoden, Berlin, 1894.
e) E. Wasmann: Neue Beitråge zur Kenntniss d. Paussiden (Notes
Leyd. Mus. Vol. 25, 1904).
”) R. Gestro: Viaggio di Leonardo Fea in Birmania e regioni vicine
mælln Cenno sui Paussidi end E mer civico di storia natur. di
enova Ser. 2, Vol. XII, 1892, pa
3) mudtyln (Trans. Linn. Soc. VOL" sk: ul dem fejlagtig for lysende.
ce) E T. mir min Catalogue of the Insects of the oriental region,
1890.
113
Hos den første Hovedgruppe Cerapterini bestaar de af 10 eller 6
Led, af hvilke Grundleddet er lille og kugleformet, de andre tæt
Fig. 7. Protopaussus Feae, Gestro Fig.8. Homopterus brasiliensis West-
(Tp. "Probe aka (Efter veg wood ren: Gerapterini) ( "Efter ace
Desneux: Paussidæ i Desneux Wytsman
E 5 Genera Insectorum). sek era ed rum).
samlede og med størst Udstrækning i Tværretning. Hos den anden
Hovedgruppe, Paussini, kan der forekomme 6-leddede Følehorn; men
i i; Kannegieteri Wasm.
Fig. 9. Ceratoderus bifasciatus Kollar Fig. 10. Paussus oripedd-tbren
(Trib. Paussini) (Efter Jules Desneux: ter r E. Wasmann i
Paussidæ El W sman Genera Leyd. Mus. Vol. XVII).
hos Gruppens Hovedslægt Paussus er de kun dannede af to Led,
af hvilke det første er lille, det andet stort, massivt og ofte mange-
takket.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1907. 8
114
Hos Protopaussinerne er Følehornene derimod lange og har
11 fri, perleformede Led som hos Løbebillerne.
Paussiderne er spredt over forskellige Dele af Jorden, men
findes altid kun i varme eller især tropiske Egne. Der er Paus-
sider i Sydamerika; dog kun 2 Arter, begge af Slægten Homopterus,
der hører til Cerapterini. Dernæst mange Slægter og Arter i
Australien og navnlig i det tropiske og submeridionale Afrika og i
det indo-malaiske og indo-chinesiske Asien og endelig ogsaa to
Arter i Europa, nemlig Paussus turcicus Friv. i Grækenland og
Tyrkiet og Paussus Favieri Fairm. i Spanien.
Naar Protopaussus undtages, som aldrig er fundet sammen
med Myrer og som af Dannelser, der kunde tyde paa myrmekofil
Levevis, kun har en Tot Trichomer i Enden af Prothorax' kraftige
Baghjørner, kan "der næppe være Tvivl om, at Wasmann har
Lov til af Familjens ualmindelig stærkt tilpassede Legeme at
slutte, at alle Paussider er ,,gesetzmåssige Ameisengåste"”), omend
deres Udseende tillige tyder paa, at Tilpasningen til myrmekofile
Forhold er af forskellig Beskaffenhed. OCerapterinernes 3 Slægter
vil saaledes muligvis vise sig at være udprægede Myrefjender. Men
samtidig maa det fremhæves, at de fleste Slægters Biologi endnu
er ganske ukendt, ja at det egentlig kun er den 172 Arter store
Paussus-Slægt, hvis Livsforhold man i nogen Grad har Rede paa.
I Reglen findes der hos samme Art Myre kun en enkelt
Paussus-Art; men oftest lever der flere, efter Raffray indtil et halvt
Hundrede Individer af en saadan Art i samme Myrebo, og det er
ualmindeligt at træffe paa Årter, hvis Individer lever enkeltvis.
1) At Paussiderne er Myregæster skal første Gang være meddelt af Mons.
Verreaux (vide, Westwood: Introduct. to the modern classif. of
insects Vol. I, 1889, pg. 151). Senere omtales det af Capt. W. J. E.
Boyes (Journal of the Asiatic Society of Bengal, Vol. XI, Pars. I,
1848, pg. 425).
115
Af Raffray's anatomiske Undersøgelser fremgaar, at Paussiderne
er Rovdyr. Munddelene viser det: Kindbakkerne er korte og kraftige,
tilspidsede med en lille Tand nedenfor Spidsen; Kæberne er vel
udviklede, og hos mange Arter forsynet med en vel-
formet Lacinia. Kindbakke, Kæbestammerne og tillige
Kæbepalperne har en strængt lateral Bevægelsesmaade ;
kun Læbepalperne er meget bevægelige i alle Ret-
ninger. — Fordøjelseskanalen er kort og minder i
hele sin Bygning om Løbebillernes.
Hertil kommer desuden forskellige Forfatteres SERENE, ERE
Oplysninger om adskillige Paussus-Arters Biologi. Saa- Waatirsol; KØBS
ledes meddeler Escherich følgende om Paussus ara- (Efter Raffray
bicus"): ,,Sofort ståsst er seine spitzen schmalen Kiefer fauilgdes Tau
in den saftstrotzenden Leib, und in ca. 10 Sekunden oser
ist von der Larve nur noch die leere Haut iubrig, der ganze Inhalt
ist ausgetrunken. Jetzt ruht der Kåfer ein wenig aus. Bald aber
geht an eine zweite, bald eine dritte Larve etc., sodass in ca. 2
Minutten nicht weniger als 5 mittelgrosse Larven verzehrt sind",
Spørgsmaalet bliver nu om, hvorledes Myrerne forholder sig
overfor saa besværlige Gæster, og her viser det sig, at de forskellige
Paussus-Arter behandles paa forskellig Maade.
Efter Escherich?) er en Art som den lille evropæiske og
syriske Paussus turcicus Genstand for den største Opmærksomhed.
Myrerne. befamler den meget ofte og flytter om med den i Boet,
leder den afsted med fast Tag i Følehornene. Lignende Iagttagelser
har Raffray?) om nogle abbyssinske Arter: Naar han væltede Sten,
der dækkede over Myreboer, og Myrerne flygtede bort med Larver
og Pupper, var det ikke ualmindeligt at se dem ogsaa gribe fat i
Følehorn og Ben paa de store, træge Paussus, der fandtes i Boet,
for at trække dem med ned i de underjordiske Gallerier. Og af
Sk
1) Zeitschrift f. wiss. Insektenbiologi 1907, pg. 5.
Ø) ”z Eseherich: Neue Beobachtungen iber Paussus in Erythrea (pg-4
… £. wissensch. Insektenbiologie, Bd. JL 1907).
W; X tog rand Nouv. Arch. du Mus., IX, ser. 2, pg. 1.
8"
116
Myrerne lod de sig slæbe med uden at gøre ringeste Modstand,
men berørte Raffray dem selv, omend nok saa let og fint, afgav
de straks fra et Kirtelpar i Pygidiets øverste Hjørner et ,,eksplo-
derende'' Stof, der indhyllede dem i en lille Sky og øjeblikkelig fik
Myrerne til at slippe deres Greb og flygte bort BR
Anderledes med Paussus arabicus, en stor Form paa 8 mm.
Om den giver Escherich Oplysninger ?), der tyder paa, at den
ikke staar paa nogen egentlig venskabelig Fod med sin Vært: ,1
en Lubbock-kasse?), hvori han havde faaet nogle Individer af den
og Værtmyren, en Pheidole, til at indrette sig saaledes, at han
med Lethed kunde iagttage deres Færd, saa han nemlig, at Myre-
arbejderne ganske vist ikke forfulgte Dyrene systematisk eller nogen-
sinde dræbte dem, selv ikke naar de nærmede sig Myreyngelens
Opholdssteder, men dog jævnlig faldt over dem med vidtopspærrede
Kindbakker — uden at de Angrebne forøvrigt tog videre Hensyn dertil
eller søgte at frigøre sig ved Gasudstødninger. I det hele taget er
det ikke let at blive klar over, hvilket Forhold der bestaar mellem
Myrerne og disse Gæster. Thi Myrerne skal aldrig befamle Gæsterne,
hvorimod disse indbyrdes skal afgive Stimulans til hverandre.
Et tydeligt og ubetinget Fjendskab hersker der derimod mellem
en Art som Paussus Linnei Westw. og den Pheidole, i hvis Bo
pusagtig nde, det secernerende Kirtelorgans
Bygning 0.8.v., 0.s.v. Endelig har L C. Loman (Tijdschr. Ned.
Dierk. Ver., Vol. 5, 1887, pg. 106) og Escherich (K. K. zool. bot.
Gesellsch., 1899, pg. 278) paavist, at der fandtes frit Jod i Sekretet.
2) Zeitschrift f. wiss. Insektenbiol., Bd. III, 1907.
?) En saadan er beskreven i Wasmann Biol. Notitzen i. Paussiden (Notes
from Leyden Mus., Vol. XVIII, 1896, pg. 78).
217
den lever. Thi efter Louis Péringuey's Meddelelse") sønder-
bider Myresoldaterne den øjeblikkelig, naar de griber den i at
efterstræbe Boets Larver og Pupper.
Saaledes finder vi altsaa indenfor den enkelte Slægt Paussus
af Paussidernes Familje Eksempler paa alle tre forskellige Grader i
Myrmekofili, som WasmannZ?) har fremhævet og benævnet: a. Sym-
phili (,, Venskab"), b. Synoeki (,,Sambo"), c. Synechtri (,,Fjendskab").
Om der nu til en saadan biologisk Række svarer en dermed
overensstemmende morfologisk Udvikling af specielle myrmekofile
Egenskaber hos de forskellige Paussus-Arter er det umuligt at
afgøre med vort nuværende Kendskab til Slægten, og fjernere endnu
synes Muligheden for åt faa Spørgsmaalet besvaret, naar det udvides
til ogsaa at skulle gælde alle de øvrige Pausside-Slægter; thi for
deres Vedkommende har man ikke en Gang sikre biologiske Op-
lysninger.
Har vor Viden saaledes vist sig at være ringe om Paussidernes
forskellig udviklede Tilpasningsforhold, er den dog paa ingen Maade
bedre og sikrere, naar det drejer sig om at fastslaa Familjens
naturlige systematiske Plads blandt de øvrige Coleopterer. Før
Burmeisters Arbejde fra 1840: Observations sur les affinités
naturelles de la famille des Paussides?), forekommer der i Virkelig-
heden ingen vel begrundet Mening desangaaende i den tidligere
Literatur. Latreille”) havde fejlagtig anbragt dem mellem Fam.
1) ,Transact. of the Entom. Soc. London 1888"; samt i ,Proc. ent. Soc.
London
2) E. Wasmann: Die moderne Biologie u. die Entwicklungstheorie,
Freiburg 1904.
E. Wasmann: Neue Beitr. zur) Kenntniss. 'd. Paussiden (Notes from
Leyden Mus., Vol. XXV, 1904, pg. 1—82.
E. Wasmann: Zur nåheren Kenntniss des echten Gastverhåltnisses
bei den Ameisengisten etc. (Biol. Centralblatt 23, 1903, pg. 232).
3) Burmeister: Magasin de Zoologie, 1841, pg. 15.
4) P. A. Latreille: Considérations générales sur Vordre naturel, des
animaux composant les: classes des Crustacés, des Arachnides et des
insectes, Paris 1810, pg. 225.
118
XXVIII Bostrichini og Fam. XXX Xylophagi (gen. Cis, gen. Latri-
dius 0.8. v.)") og Westwood?) havde nærmest været tilbøjelig til
at stille dem i Nærheden af Cucujidæ. Men Burmeister hen-
førte dem til Coleoptera carnivora seu adephaga blandt den første
Gruppe Geolestes, der deltes i a) Carabidæ og b) Paussidæ, begge
med Gangben i Modsætning til den anden Gruppe: Hydrocanthares
med a) Dytiscidæ og b) Gyrinidæ. 1 Aaret 1843 havde W. I E.
Boyes?) uafhængig af Burmeister ligeledes hævdet deres nære
Slægtskab med Caraberne, særlig Aptinus og Brachinus; men i de
følgende godt 40 Aar trængte Burmeisters Anskuelse dog ikke
igennem, skønt den var baseret påa meget gode Karakterer og
navnlig paa Flyvevingernes Nervation, som man nuomstunder til-
lægger fortrinlig systematisk Værdi. Lacordaire +) fjærnede saaledes
atter Familjen, om end kun lidet, fra Coleoptera adephaga og
betragtede den [pg. 7] ,,comme un groupe aberrant, rattaché d'une
part aux Ozénides, et se dirigeant d'autre part, mais d'une maniére
aSsez vague, vers les Staphyliniens, les Psélaphiens et les Silphales".
Og i 1883 regnedeLeconte & Horn>) den til Clavicornia og stillede
1) Afzelius fandt dem særlig i nybyggede Huse og antog, de var ud-
klækkede i Tømmeret. Westermann angiver ogsaa (Silbermann's
Revue Entomol. Nr. 3), at .de 8 forskellige Paussusarter, han havde
fanget, alle var tagne i Huse paa Træ om Natten; han antog dem
for ,noeturnal and xylophagous". Boyes (1. c. pg. 425) three species
were taken at night, generally between the hours of mine and ten
P. M., having been attracted by the light on the table; another was
rescued from the clutches of a small black ant 0.8. v." og videre pg.
422: and when they alight, the movement is: so sudden, and the
elytra are closed so instantaneously over the lower wings, that they
appear as having dropped down to the spot on which they rest ....
facts, which I have also remarked ag practised by many Carabici".
?) Westwood: Trans. Linn. Soc. Vol. XVI, 1830.
Idem: An Introduction to the modern classific. of Inseets Vol. 1, 1889,
pg. 150.
Sy LS6: pøs 490:
1) Th. Lacordaireé: Histoire naturelles des Insects Coléoptéres II, 1854,
ja
) John L. Løconte & George H. Horn: Classification of the Cole-
optera of North America 1883.
119
den langt fra Adephaga. Først i 1885 gjorde Raffray!) sig til
Talsmand for en Anskuelse, der stod Burmeisters meget nær:
»Les Paussides forment dans 1'ordre des Coléoptéres un type assez
anormal træs tranché, ne pouvant étre relié intimement å aucune
famille, mais présentant avec les Carabiques plus d'analogies qu'avec
aåucune autre.”" &Raffray fremhæver navnlig, at Paussidernes og
Carabidernes Munddele viser megen Overensstemmelse; fremdeles at
Paussiderne efter Hoftestillingen at dømme maa være at anbringe i
Nærheden af Ozæniderne?). Senere har Sharp?) 1899 indtaget
et herfra afvigende Standpunkt, idet han ligesom Leconte &
Horn ikke opfører Paussidæ blandt Adephaga (== Caraboidea), men
som forreste Gruppe blandt Polymorpha umiddelbart efter Ade-
phaga. Men samme Aar viste Escherich!), at Paussidernes Testes
og Ovarier er byggede ganske som Adephagernes, men forøvrigt
afvigende fra alle andre Coleopteres, og han regner derfor Familjen
til Adephaga (9: Carabicidæ + Paussididæ + BRhysodidæ + Dytis-
cidæ + Gyrinidæ). Til Escherich's Opfattelse af Paussidernes
systematiske Plads slutter sig herefter: Aug. Lameere5) j Aaret
1900, H. I. Kolbef) i 1901, Ganglbauer?”) i 1903 og endelig
Jules Desneux3) i 1905. Denne sidste Forfatter udtaler sig
saaledes (pg. 3): ,,Non seulement les Paussides ont avec les Cara-
biques plus d'analogies qu'avec aucune autre famille, comme disait
1) Nouv. Arch. d. Mus. VIII, 2, Ser., pg. 256",
2?) ,Dans les Paussides, les hanches sont toutes rapprochées, et cette
disposition ne se retrouve chez les Carabiques, que dans un seul groupe,
celui des Ozénidés".
3) Sharp: The Cambridge Nat. Hist., Vol. VI, 1899, pg. 184
4) Escherich: Zur Anatomie u. Biologie von Paussus turcicus Friv.
(Zool. Jahrb. Abt. f. Systematik etc., XII Bd., 1899; pg. 27 0.
5) Aug. Lameere: Notes pour la elassifications des Coléoptéres (Annales
Soc. Ent. Belg. Tom. XLIV, 1900; pg. 355)
$) H. I. Kolbe: Vergleich. morp. Untersuch. an Koleopteren etc. (Arch.
f. Naturgeschichte, Jabrg. 1901, Festschrift f. E. Martens; pg. 89).
7) L. Ganglbauer: System. — koleopterologische Studien (Miinchener
Koleopterolog. Zeitschrift, Bd. I, 1903; pg. 299).
8) Genera insectorum, dirigés par P. Wytsman, Coleoptera, Adephaga,
Fam. Paussidæ par Jules Desneux, 1905.
120
Raffray, mais ils leur sont intimement unis, car ils en dérivent
directement, leurs ancétres étants å rechercher dans un groupe voisin
des Ozænini ...."; og videre: ,,les Paussides suivent donc immé-
diatement les Carabiques, et constituent avec eux, les carnassiers
aquatiques et quelques groupes moins importants, le premier sous-
ordre des Coléoptéres: les Adéphages",
Til Trods for at Systematikerne altsaa nu synes at være blevne
enige om, at Paussiderne maa stilles ganske nær ved Caraberne,
føles Spørgsmaalet om Familjens rette systematiske Henførelse dog
stadig som uafgjort. Og Grunden hertil er utvivlsomt, at man endnu
ikke har nogensomhelst sikker Viden om Pausside-Larvens Udseende.
Thi ganske vist eksisterer der to Beskrivelser af Larver, der hypo-
tetisk angives at være Paussus-Larver; men i intet af de to Til-
fælde bydes der den ringeste Sikkerhed for, at det virkelig har
været saadanne, der har foreligget.
Den ældste af Beskrivelserne er publiceret 1847 af Erichson").
Han havde af Dr. Peters modtaget en Samling Insekter fra Sinna
i Mozambique, og mellem disse fandtes en Paussus?”) samt op-
stillet ved Siden af den en ejendommelig Larve, ,,welche schon durch
die Eigenthimlichkeit ihrer Bildung als keiner Familie angehårig
auffiel, aus welcher bereits die Larven bekannt geworden sind, und
dadurch neben dem freilich leicht ganz zufålligen Umstande, dass
sie neben einem Paussus steckte, auf die Vermuthung fihrte, dass
sie die Paussus-Larve sei”, Og saa sikkert stolede E. paa denne
spinkelt begrundede Formodnings Rigtighed, at han lod sig forlede
til derefter at notere: ,,Bei nåherer Betrachtung der Fihler- und
Mundtheile zeigte sie denn auch an die ausgezeignete Bildung dieser
Theile beim vollkommenen Insects des Paussus eine so grosse
Annåherung, dass selbst noch ohne Beståbigung durch die unmittel-
bare Beobachtung der Verwandlung die Bestimmung dieser Larve
1) Prof. W.F.Erichson: Zur systematischen Kentniss d. Insektenlarven
(Wiegmanns Archiv f. Naturgeschichte, 13. Aarg., 1. Bd., 1847,
pg. 2 j
2) Efter Kolbe (1. c. pg. 132) er det: Paussus humboldti Westw.
PEN ESE NE ES ES, 13
121
als kaum zweifelhaft zu betrachten.” Og videre siges der mere
bestemt: ,,Diese Uebereinstimmung liegt hauptsåchlich in der Gestalt
der Fihler und der Maxillen",
Men rent bortset fra, at det næppe kan være tilladeligt at
regne med nogensomhelst speciel Overensstemmelse mellem Imagos
og Larvens Legemsbygning hos et Insekt med fuldstændig Forvand-
ling, synes den fremhævede Lighed i Følehornenes og Kæbernes
Bygning i sig selv ikke særlig paafaldende.
Følehornene beskrives saaledes som fireleddede; ,,aber die
beiden letzten Glider sind unverhåltnissmåssig klein und fein,
gewissermassen schon im Verschwinden begriffen. Die beiden ersten
Glieder sind dagegen sehr dick, walzig; das zweite etc.”. Hos
Imago er Iste Led imidlertid lille og 2det Led ikke valseformet,
men fladt. Og hvad Kæberne angaar, da siger Er. pg. 276? bl. a.
om Larvekæbens yderste Flig (= Galea): ,,Die letztere ist schmal
und dinn, aber ziemlich lang, zweigliedrig, das erste Glied leicht
nach innen gebogen, das zweite klauenfårmig". Men hos Flertallet
af Paussider mangler Imago denne yderste Flig og findes den, er
den altid enkeltleddet. Omvendt mangler inderste Flig (— Lacinia)
hos Larven, men er hos Imago mere eller mindre forlænget, ofte
seglformet og krummet i Spidsen. Kæbepalperne ligner heller ikke
hinanden hos Larve og Imago. Hos Larven er de saaledes cylin-
driske, 3-leddede, og Zdet Led er langt det største, hos Imago er
de 4-leddede, og Leddene er enten (hos de mere primitive Paussider)
slanke og alle veludviklede eller (hos Paussini) saa brede og flade,
at de kan dække Mundhulen.
Efter dernæst at have givet en udførlig Beskrivelse af Larvens
øvrige Legeme afslutter Erichson Afhandlingen med at drøfte
Paussidernes systematiske Stilling paa Grundlag af Larvebygningen
og kommer herigennem til det Resultat, at Paussiderne danner en
selvstændig Familje, der ganske vist har stor Lighed med Carabiciderne
navnlig i Larvemunddelenes Udformning og Tilstedeværelsen af 6 Par
Oceller, men dog afviger saa stærkt fra denne Type, navnlig ved
at Tarsen kun repræsenteres af en simpel Klo og ved at Cerci er
122
tveleddede, at han ender med at sige: Sie ist also nur mit den
Larven der Staphylinier, Histerinen und Silphalen zu vergleichen"”,
og blandt disse Former anser E. den for nærmest beslægtet med
Staphylinernes.
Saa liden Berettigelse Erichson end har haft til først at
antage, at Larven virkelig var en Paussus-Larve, og til dernæst
endog at bygge ret vidtgaaende Spekulationer om Paussidernes
Slægtskabsforhold paa dette Grundlag, viser det sig dog, at der i
Litteraturen stadig — lige til den allernyeste Tid — er bleven
taget meget Hensyn til Arbejdet. Saaledes korrigerer Kolbe!)
ganske vist Beskrivelsen lidt, idet han angiver: ,,Die Gliederung der
Beine ist von Erichson ungenau angegeben; sie bestehen, wie
bei den Adephagen, aus der Coxa, dem Trochanter, dem Femur.
der Tibia und dem ungegliederten Tarsus mit einer Kralle", og
han ændrer som Følge deraf Erichson's systematiske Henførelse
til: ,,Die Larve gehårt also zu den Adephagen" ?); men om Hoved-
sagen: den korrekte Bestemmelse af Larven nærer Kolbe kun
ringe Tvivl: ,,Es ist daher wahrscheinlich, dass die merkwirdige
Larve zu den ebenso merkwirdige Paussiden thatsåchlich gehårt”.
Det andet Arbejde, hvori der findes en Beskrivelse af en fore-
given Paussus-Larve, er publiseret af le capitaine Xambeu pg. 63
i hans Bog ,,Moeurs et métamorphoses d'insectes, premier mémoire,
18932). Det er altsaa af nyere Dato, men er i Modsætning til
Erichson's gaaet ganske ubemærket hen. Forfatteren havde
taget Larven ved Argelås i Østpyrenærerne i et Myrebo. Og den
Omstændighed, at han fandt den levende og ubeskadiget midt
") Vergil. morf. Unters. an Koleopt., pg. 132 (Archiv. f. Naturgeseh. 1901.)
”) I Københavns Zoologiske Museums Bibliotek findes et Eksemplar af
Chapuis & Candéze: »Catalogue des Larves des Coléoptéres", hvori
Professor Schiødte i sin Tid har noteret p. 82 ud for Referatet af
Erichson's Beskrivelse af Paussuslarven : »Suivant moi: larve d'un
Carabique. Je Vai examiné en 1881 dans le musée de Berlin; cétait
—… Texemplaire méme sur lequel Erichson a fondé sa description”.
3) Extrait' des ,Annales de la Société Linnéenne de Lyon. :
LE DR) "==
E
123
imellem en Mængde livlige Myrer, og at der i samme Bo tillige
levede 9 Stykker Paussus Favieri Fairm., bragte ham paa den i
og for sig rimelige Tanke, at han havde Larven til den spanske
Paussus-Art for sig. Men forøvrigt maa det bemærkes, at Forfat-
teren selv har angivet, at han betragtede Larvebestemmelsen som
meget usikker og meddelte den med alskens Forbehold. Larven
var 41/3 mm. lang og 1 mm. bred, fodløs, hvid, med stive Børster
og svagt krummet. Den havde Overlæbe, ret svagt udviklede
Bideredskaber og et enkelt Par Oceller. Efter hele sit Habitus
lignede den nærmest en Scolytidelarve, og Xambeu er af den Grund
tilbøjelig til at give Latreille's gamle Anskuelse sin Tilslutning,
at Paussiderne maa anbringes ved Scolytiderne eller Bostrichiderne.
At saavel Erichson som Xambeu skulde have haft Paussus-
Larver for sig er naturligvis umuligt); men af nedenstaaende
Beskrivelse af Larven til Paussus Kannegieteri Wasm. vil det yder-
ligere fremgaa, at hverken den ene eller den anden af de to
Forfattere overhovedet har berettet om nogen Paussus-Larve.
Larven til Paussus Kanegieteri Wasm.
Fra cand. mag. Hjalmar Jensen, Buitenzorg Java, mod-
tog Københavns zoologiske Museum 29/4; 1905, blandt mange andre
værdifulde Ting, en c. 20 Stk. stor Samling ubestemte Imagines,
1) Xambeu noterer pg. 641: ,Une larve de Paussus a déja éte décrite
par le capitaine X. Boys, c'est celle du P. bifasciatus, espéce exotique:
on en trouve la description dans le Journal of the Asiatic Society of
Bengale, New Series, Nr. 54; il ne nous a pas été possible de nous
procurer ce journal". (Le capiteine X. Bois er identisk med den flere
Gange citerede Capt. W.I. E. Boyes, og Afh. staar i ,Journal of the
Asiatie Society of Bengal Nr. 138, New Series Nr. 54, Vol. MÅLE Pars E
1843«, Men heri nævnes ikke et Ord om en Paussus-Larve. Fejl-
tagelsen forekommer foruden hos Xambeu tillige hos en Mængde
andre Forfattere og kan føres tilbage til Westwood i Proceed. of the
ent. Soc. 1837, pg: 104.)
124
Pupper og voksne Larver af P. Kannegieteri Wasm., mærkede Pan-
gerango 15—21/; 1904.
Materialet blev af Lederen for Museets III. Afd. Dr. phil.
Fr. Meinert overgivet mig til Bearbejdelse for Afdelingen, og
herfor tillader jeg, mig paa dette Sted i al Ærbødighed at bringe
min bedste. Tak.
Imagines og Pupperne lader sig med Lethed henføre til Art
ved Hjælp af E. Wasmann's Afhandling: Note XI Einige neue
Paussus aus Java. (Notes from the Leyden Museum, Vol. XVIII). Og
at Larverne tilhører samme Art er uomtvisteligt, da der iblandt
dem findes en enkelt, indenfor hvis Hud der ligger en fuldt færdig
Puppe, let kendelig ved sine meget karakteristiske Følehorn, som
er strakte ligefrem og ganske opfylder Larvekraniet, medens Resten
af Puppens Hoved ligger i Larvens Prothorax.
Legemets Længde er c. 9 mm.
Kraniet, der er ganske frit af 1ste Thorakalsegment, er fæstet
til dettes nederste Halvdel (Fig. 4). Det er fremefter og lidt opefter
rettet og hovedsagelig bevægeligt i Retning op og ned. Endvidere
er det middelstort og fladt; dets Breddelinie (Fig. 1) er dobbelt
saa lang som Kranieloftets Symmetrilinie; Forranden er lige afskaaren
og paa Længde med Symmetrilinien; Siderne er udefter buede, og
Bagranden har nærmest en hjærteformig indskaaren Kontur. Kranie-
kapslen dannes af Frontale og Parietalia. Labrum mangler; Man-
diblerne og Maxillerne er fæstede til en Mundramme, der dannes
af Frontales svagt kitiniserede Forrand (FF Fig. 1), godt kitiniserede
Forhjørnetap (F"S Fig. 1) og Parietaliernes ligeledes godt kitiniserede
Underkant (PU Fig. 2).
Labium er vel udviklet, dens forreste Del (Li Fig. 2) er fri og
dens bageste (Mn Fig. 2) ligger indkilet mellem Kæbernes Cardines
(C Fig. 2). Bagtil indsnævres den mere og mere af Parietaliernes
Underkanter, der tilsidst mødes fra hver Side og derved afspærrer
Labium fra Prothorax' bløde Sternaldel.
Hovedets pladeformede Partier, Frontale (F' Fig. 1) og Parie-
talia (P Fig. 1 og Fig. 2) er svagt kitiniserede. Stærkere kitiniseret
ER SELER
125
og mørkere farvet er kun Kitinlisterne paa Frontales og Parieta-
liernes Antennalkanter (FA Fig. 1, PA Fig. 2), Parietaliernes Under-
kanter (PU Fig. 2) og Occipitalranden foroven (FO + POY Fig, 1).
Mandiblerne (M Fig. 1) er stærkt kitiniserede, særlig i Spidsen;
hver Maxil har en længdeløbende Kitinkant (KR Fig. 2) ind imod og
nogenlunde parallelt med Underlæben; og endelig findes der et Par
fremefter rettede, ind i Kraniet gaaende og noget divergerende
Kitinlister (FK Fig. 1), der udspringer fra Frontales Baghjørner.
Frontale (F Fig. 1) er sekskantet. Af dets Begrænsningsrande
danner den forreste Kraniets Forrand (FF Fig. 1). Den er uden
Kitinkant, blød og bølget og viser sig, naar Kraniet ses en face,
trukket ned paa hver Side af Symmetriplanet, saaledes åt der dannes
tre lige brede Buer (FF Fig. 5), af hvilke den midterste er c. 3 Gange
højere end de to andre, der er meget flade. Frontales Antennal-
rande (FA Fig. 1) er fremefter convergerende, stærkt kitiniserede
og vender mod Antennerne. Hver Rand (FA) er knap halv saa
stor som Forranden (FF). Frontales Bagrande (FB Fig. 1) con-
vergerer bagtil, og hver har omtrent samme Størrelse som Forranden
(FF). De (FB) viser sig kun som ret ubetydelige Sømme, og
Overgangen mellem Frontale og Parietalia er jævn og næsten
umærkelig. Frontales Occipitalrand (FO Fig. 1) danner
mellemste Del af Occipitalkanten paa Kraniets Overside. Den er
velkitiniseret og omtrent paa Størrelse med en af Antennalrandene.
Frontales Overflade (F Fig. 1) er jævn og glat, men rigeligt for-
synet med Børster: Under hver Forhjørnetap (FS Fig. 1) findes
en Ledknude, som passer ind i Mandiblens opadvendende Ledskaal
(BS Fig. 12).
Parietalskjoldene danner: Resten af Kraniets Overside,
begge Sidefladerne samt bagtil mod Occipitalranden dets Under-
flade. Hvert Skjold begrænses af 1) en lidet markeret Rand mod
Frontales Bagrand, men forøvrigt af vel kitiniserede Rande, nemlig:
2) en Occipitalrand (POY Fig. 1 og PO' Fig. 2), 3) en Rand, Parie-
tales Underrand (PU —+- I Fig. 2), mod Labium og Cardo og 4) en
Rand (B Fig. 2 og Fig. 5) uden om den Del af Mandiblens Basis,
126
der vender bort fra Symmetriplanet. Tæt ved det Sted, hvor denne
Rand gaar over i Parietales Underrand, findes en kugleformet ud-
hulet Ledskaal (PS Fig. 2 og Fig. 5) for Mandiblens kugledannede
Ledtap (BK Fig. 12), og endelig afgiver Randen, modsvarende
Frontales Antennalrand, en velkitiniseret Gren (PA Fig. 2 og Fig. 5),
der løber ind under Antennens Basis. Parietale er, ligesom Fron-
tale, tæt besat med veludviklede Børster.
Larven er ganske blind; der er ikke en Gang Spor til-
bage af Oceller. Labrum og Clypeus mangler fuldstændig som hos
Coleopterernes andre typiske Rovlarver. Antennerne (4 Fig. 1,
Fig. 2 og Fig. 5) er veludviklede. Deres Top rækker et lille
Stykke frem foran Mandibelspidsen, og de holdes i en noget krummet
Stilling hen over Mundfeltet. Hyer Antenne bestaar af 5 Led,
nemlig: 1) et blødvægget, pudeagtigt Basalled (4! Fig. 1), der har
en Ledhuds Karakter, 2) et næstinderste Led (AT Fig. 1), der er
cylindrisk og omtrent tre Gange længere end bredt, 3) et tredje Led
(AT Fig. 1), hvis Højdelinie knap er saa stor som dets Diameter,
og denne er ikke fuldt saa stor som det foregaaende Leds, 4) et
næstyderste "Led (A/V Fig 1), der er noget kortere og slankere
end næstinderste Led (omtrent som 3/4: 1) og 5) et lille, noget
tilspidset, nærmest: ægdannet Topled (AT Fig.1) med fine Sanse-
børster. Endelig sidder der en ganske lille, tilleddet Knudedannelse
(AS Fig. 1) paa Spidsen af næstyderste Led ved Siden af Topleddet,
men fjærnere Kraniets Symmetriplan. Antenneleddene er alle vel-
forsynede med Børster.
Mandiblen (Fig. 12) bestaar af 1) en nogenlunde rhombeformet,
tykrandet Basaldel, 2) en Flade, der vender mod Kraniets horison-
tale Midtplan og 3) en opadvendende Flade. Basaldelen har en
længste Akse parallel med det horisontale Midtplan og en lidt
kortere Akse parallel med Symmetriplanet. Ved længste Akse deles
Basis i to Halvdele: en øverste mod Frontale (BO Fig. 12) og en
underste mod Mundhulens Gulv (BU Fig. 12). Til øverste Halvdel
hører en kugleformig udhulet Ledskaal (8), til underste Halvdel et
kugledannet Ledhoved (BK). Ved hver Ende af længste Akse er der
127
en seneagtig Kitin-Invagination, og paa »Senen" nærmest Kraniets
Symmetriplan fæstes Mandiblens Protraktormuskel (2), paa den
modsatte fæstes Mandiblens Retraktormuskel (2Y),
Fra Basaldelen hæver det i Profil nærmest hjælmlignende, i
Spidsen tvetandede Mandibellegeme sig. Dettes nedadvendende Flade
er overalt hvælvet om Længdeaksen, hvorimod dets opadvendende
Flade kun er hvælvet i den større Del nærmest Basis, men rende-
formet udhulet i den fremspringende tvetandede Del. De to Tænder
er ulige stærke, den yderste er dobbelt saa lang som den anden.
Mandibellegemet bærer to temmelig smaa Børster, den ene paa den
konkave opadvendende Flade umiddelbart indenfor Bugten mellem
de to Tænder og den anden i Kanten nærmest Kraniets Symmetri-
plan paa det Sted, hvor Oversidens konkave og konvekse Del mødes.
Tæt ved denne sidste Børste, men et ganske lille Stykke nærmere
Basis og drejet noget om mod Mandibellegemets Underside, findes
en rund, skiveformet, svagt kitiniseret, blødhudet Plet, og midt i
denne er der bevægelig indføjet en lang, stiv, ret spids, flad og
ind mod Mundhulen hinderandet Prostheca (MP). Denne ligger
hen over Labiums Overside og rager, naar Mandiblen er i Hvile-
stilling, noget ud over Labiums Midtlinie (Fig. 1 og Fig. 2). Endelig
sidder der 3 cirkelrunde, bækkenformig udhulede Smaamærker (MV)
paa Mandibellegemets Underside ud for Prostheca.
Maxillerne, hele Labialpartiet og Hypopharynx hører til Kraniets
Underside og danner tilsammen et tykt og gennemgaaende blødhudet
Parti, der lukker Mundhulen forneden (Fig. 5 og Fig. 6). Labiums
Basalparti (Mn Fig. 2) og de bort fra Symmetriplanet vendende
Rande af Cardines (C Fig. 2) er fæstede langs Parietaliernes Under-
rand (PU Fig. 2). Resten af Partiet er frit og kan ved Muskel-
træk drages opefter mod Mundhulens Loft og samtidig tillige ind
mod Mundhulens Indre. Tilbage igen i modsat Retning føres det
derimod ved Blodtryk ").
Hypopharynx (Mæ 3 + Li3, Fig. 5 og Fig. 6) passer nøje ind
1) Cfr. A. G. Bøving: Bidrag til Kundsk. om Donaciinlarvernes Natur-
hist., 1906, pg. 1487”,
128
i Mundhuleloftets Hvælving og slutter tæt til denne baade under
Indtrækningen og Udpresningen.
Maxillernes Basaldel dannes dels af en lille trekantet, blød-
vægget udvendig Begrænsningsflade, Cardo (C Fig. 2), der er ind-
skudt mellem Parietales Underkant og Labiums fastliggende Parti,
dels af et bredt, bøjleagtigt, ret stærkt kitiniseret Stykke (Mæ 3
Fig.5 og Fig. 6), Dette sidste begynder ved Grunden af den mod
Mundhulen vendte Del af Stipes og strækker sig paa tværs hen
over det inderste Parti af Hypopharynx' Ryg, i hvis Midtlinje
det mødes med og uden Grænsesøm gaar over i det tilsvarende
Stykke af den anden Maxil. Fra øverste Del af den herved dannede
Bue udgaar der endelig paa hver Side af Symmetriplanet en stærk,
men bøjelig Kitinstav (Fulc. Fig. 6), hvortil retraherende Muskler
fæster sig.
Stipes (St Fig. 1, 2 og 6) er veludviklet og fri, kun lidet
tykkere og længere end næstinderste Antenneled og væsentlig af
samme Form som dette (knap tre Gange længere end bredt). Paa
den Del, som vender ind mod Labium, findes en længdeløbende, fin
" Kitinliste (KR Fig. 2), der er stærkest udviklet og springer lidt
frem i Stipeshjørnet ved Cardo; og i Bugten hvor Stipes og Cardo
mødes, findes en halvmaanedannet Kitinplade (KP Fig: 2).
Galea (G Fig. 1, 2, 5-og 6), der udgaar fra det indre Stipes-
hjørne foroven, er enkeltleddet, tapdannet og i Form som Anten-
nernes Topled, men næsten dobbelt saa lang. Maxillarpalpen bestaar
af tre cylindriske Led: Palpiger (Mx P1) + to Led (Mx P? og Mx
P8). Leddene er omtrent lige lange, og Topleddet har meget nær
baade samme Længde og Tykkelse som Antennens Topled, hvorimod
Palpiger kun har samme Længde som dette, men en Cylinderdiameter,
der godt og vel er dobbelt saa stor. I Enden af Topleddet findes
fine Kitinspidser (,,Sansehaar"). Palpeleddene er vel udstyrede med
Børster.
Labium bestaar dels af et frit, mod Mundhulen stærkt opefter
rettet Parti, (Li Fig. 2) med en toleddet Palpe (LP) og dels af et
fastliggende Parti (Mn Fig. 2) mellem Cardines og Parietaliernes
129
Underkanter. Labialpalpens Topled (LP?) og Basalled (LP") har
meget nær samme Form og Størrelse henholdsvis som Maxillarpalpens
Topled (MaxP”) og Palpiger (MæxP"), og Labialpalpens Topled er
ligesom Maxillarpalpens forsynet med Sansespidser. Det trekantede,
fastliggende Labialparti (Mn Fig. 2) er ganske blødhudet og ret
tæt besat med Børster.
Hypopharynx, der som nævnt bagtil og paa Siderne dækkes og
begrænses af Maxillernes brede Kitinbue, har en ganske anden Karak-
ter end denne; thi medens Buen er haard, formfast og tæt dækket
med korte, bort fra Mundhulen rettede Kitinspidser, er Hypopharynx
(Li 3) tungeagtig, tyk, blødhudet og tæt besat med Sansepapiller.
Hvad Larvens øvrige Legeme angaar, da har det en fra Kra-
niet forskellig Karakter. Thi medens dette gennemgaaende er blankt,
fast og gulligt, er Thorakal- og Abdominalsegmenterne bløde og
hvide, dog med Undtagelse af det ejendommelig formede ottende
Abdominalsegment, der er ret tykt og haardt kitiniseret.
Huden er meget finvortet (ce Fig. 13), og hver Vorte løber ud
i en lille Kitinspids. Thorakalsegmenterne er desuden overalt ret tæt
besat med veludviklede Børster med ringdannet Skaal og kugledannet
Fod; men paa Abdominalsegmenterne er saadanne kun udviklede i
en enkelt Række tværs over Midten af Tergiterne (Fig. 4).
Kroppen bestaar af 12 Segmenter: tre Thorakalsegmenter (trh1—
th? Fig. 4) og ni Abdominalsegmenter (abs!—abs'" Fig, 4). Af disse
er de tre Thorakalsegmenter nogenlunde ensbyggede. Det første
er det mindste, det tredje det største. Tergiter, Pleurer og Ster-
niter er lidet sondrede. Hvert Segment er omtrent ligesaa højt
som bredt, og Højden og Bredden er større end Længden. De
første syv Abdominalsegmenter er ligeledes indbyrdes ensformede, men
noget forskellige fra Thorakalsegmenterne navnlig deri, at Tergiterne
(tm + td), Pleurerne (pl) og Sterniterne (str) er stærkt afsatte
mod hverandre som ophovnede Pudedannelser. Tergiterne er delte
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1907. 9
130
i en median Del (im) og en distal Del (td). I den distale Del
findes et ganske lille Spirakel (sp). Pleurernes Midte er ret dybt
indsænket som en Grube, hvis indvendige Side er Fæstested for
Muskler. Abdomen har sin største Bredde og Tykkelse i tredje og
fjerde Segment, og herfra afsmalner den baade fremefter og bagtil.
Første og sjette Abdominalsegment er lige store og omtrent saa store
som sidste Thorakalsegment. Syvende Abdominalsegment er derimod
noget mindre. Ottende Abdominalsegment er meget ejendommeligt: kun
Sternitdelen er blød og normalt dannet; men de øvrige Segmentdele er
bagtil brat afskaarne og tilsammen formede som en cirkelrund, flad Skaal
(Fig.4 og 7), hvis Diameter kun er lidet mindre end syvende Segments.
Skaalen er sammensat af seks, tæt sammenstødende Stykker, nemlig
to Par, der udgør det meste af Skaalen og er nogenlunde ens-
byggede, dog at det øvre Par er lidt større end det nedre, samt af
et meget mindre tredje Par, som er trekantede og indskudte i
Randen mellem det øvre og det nedre Stykke. Skaalen er paa Over-
fladen ganske dækket med smaa, vorteformede Kirtler og i Kanten
forsynet med en tæt Børstebesætning. Det niende Segment (abs!
Fig.4 og 7) er kun udviklet som en lille Analvorte. Hele Bag-
kroppen bæres krummet og stærkt opadbøjet (Fig. 4).
Brystfødderne er korte, men kraftige, af samme Type og Længde
og alle opadkrummede (Fig. 4). Leddenes Antal er reduceret til
fire i hvert af de tre Par Lemmer (Fig. 8). Basalleddet er fyldigt
og blødhudet (pe! Fig. 8); haard Kitin er kun udviklet i en meget
smal Bøjle om Leddets opadvendende Halvdel paa Grænsen mod
næstinderste Led (peb Fig. 8) samt i en fin Liste (pel Fig. 8) fra
Bøjlens Top langs Midten af Leddets opadvendte Overflade. Leddets
Diameter er omtrent lig Halvdelen af hele Benets Længde; men
dets Højde er knap ”/5 saa stor. Næstinderste Led (pe" Fig. 8)
. er glat, ret stærkt kitiniseret og har en bestemt Form. Mod inderste
Led er det skraat afskaaret ovenfra nedefter og udefter; og mod
Ledhuden, der forener det med næstyderste Led, er det kileformet
tilskærpet. Næstyderste Led (pe! Fig. 8) har omtrent samme
Længde som næstinderste Led; det er velkitiniseret og tykkest paa
EON ET
cå
131
Midten; nærmest Kroppen er det skraat afskaaret ovenfra indefter
og nedad, og paa de to modsat liggende Steder, hvor en horisontal
Diameter skærer Randkanten, artikulerer denne med de tilstødende
/inkelspidser paa næstinderste Leds tilskærpede Del. Ledhuden
(64 Fig. 8) mellem de to Led er stor. Endeleddet eller Kloleddet
(pe! Fig, 11) er kort, ret spidst, nedadkrummet og stærkt kitiniseret.
Leddene er nøgne eller kun i ringe Grad forsynede med Børster
undtagen næstyderste Led. Men dette bærer baade mange, lange og
kraftige Børster, De findes som to Bræmmer langs dets højre og
venstre Side samt paa dets Underside, hvorimod Oversiden er glat;
kun Spidsen af Leddet (pe'" Fig. 11) er børsteklædt over det hele.
Spiraklerne er ganske smaa, har et meget lyst og tyndt Mund-
stykke (sp Fig. 4 og Fig. 9) og er vanskelige at opdage. Paa andet
Thorakalsegment findes et Spirakelpar lige over andet Benpars
Basalled, tæt op mod Prothorax' Bagrand, og paa Bagkroppen
sidder der et Spirakelpar i hver af de første syv Abdominaltergiters
distale Del (td Fig. 4). Spirakelmundstykket (Fig. 9) er cirkelrundt,
kuppelformet hvælvet og med et rundt Hul i Toppen (Fig. 9 og 10).
Atriet er lidet udviklet, men let at kende paa de lange, udefter ret-
tede Emergenser (.jjy Fig. 10), hvis Spidser mødes i Midten af dets
Lumen. Mellem Atriet og Mundstykket er der et kort, trachéagtigt
Parti (Hs Fig. 10). Endelig mangler enhver Antydning af et Lukke-
apparat.
Som det vil fremgaa af den hele Beskrivelse, er Larven en
typisk Rovlarve med myrmekofile Ejendommeligheder: Mandiblerne
med de to skarpe Takker i Spidsen er kun byggede til at gribe og
sønderklemme et Bytte med; de er uden ringeste Molardel, og deres
yderste, smalle Parti, der rager frem foran Stipites og Labium, er
rendeformig udhulet paa Indersiden som'en Bane, ad hvilken Offerets
Blod kan ledes mod Mundhulen, og endelig er deres Bevægelser
strængt laterale. Maxillerne og Labium er veludviklede og frem-
ragende. Labium mangler fuldstændig.
(ag
132
Blindheden, Kroppens blege Farve og den svage Kitinisering,
det mærkelige skaaldannede Abdominalskjold med de talrige Kirtler
og den tætte Haarkantning maa betragtes som myrmekofile Tilpas-
ningskarakterer, der tilmed er saa stærkt udviklede, at man maa
antage, at Myrerne sætter Pris påa at beholde Larverne i Boet.
Sikkerlig er den mærkelige Maade, Hovedet er fæstet paa, og den
opadrettede Stilling, hvori det holdes, og ligeledes de korte, opad-
krummede Ben, der er børstebesatte, men uden Trædesaal, og den
abnormt tykke, ophovnede, ligesom polstrede Bagkrop alle specielle
Tilpasningskarakterer og i og for sig ogsaa velkendte som saadanne,
men mærkværdigvis hos Termitofiler og ikke hos Myrmekofiler. Det
er om Former som Larven til Glyptus sculptilis fra Vestafrika og
Larven til Physocrotaphus ceylonicus at Paussus-Larven minder
overmaade meget.
I systematisk Henseende er den nærmest beslægtet med Carab-
Larverne, men adskiller sig navnlig fra disse ved Thorakal-Lemmernes
Bygning. Dog er denne Afvigelse sikkert i Virkeligheden af mindre
systematisk Værdi, end man paa Forhaand kunde være tilbøjelig til
at antage. Thi Livet i Myreboet har præget Paussus Kannegieteri-
Larven saa stærkt, at man tør antage det for en nærliggende
Mulighed, at Larverne til mange af de andre Paussideformer, i det
hele taget, og altsaa ogsaa i Lemmernes Udformning vil vise sig
langt mindre omdannede. Og i denne Sammenhæng kan der henvises
til, at der findes Pausside-Slægter saavel som enkelte Arter, hvis
Imagines har meget særbyggede Lemmer med korte, brede Femoraå
og Tibiæ, men med svagt udviklede Tarser (Tekstfig. 8).
Imidlertid vil det vistnok være rigtigst, saalænge man kun
har Larven til en enkelt Art at holde sig til, da at tage nogen
Afstand fra Jules Desneux' tidligere citerede Udtalelse om
Paussidernes systematiske Slægtskabsforhold og i al Fald foreløbig ;
holde sig til Raffray's ligeledes tidligere omtalte, mere forsigtige
Opfattelse, hvorefter Paussiderne skal være en specielt udformet
Gruppe Coleopterer, som ikke fuldtud kan henføres til nogen eksi-
sterende Familje, men dog nærmest er beslægtet med Caraberne.
133
Summary.
Several larvæ, pupæ and imagines of Paussus Kannegieteri Ws.
were found by Dr. Hjalmar Jensen, Buitenzorg Java, in 1904
in an antnest at Pangerango Java. The animals are in possession
of the zoological museum in Copenhagen. The identity of the larvæ
is quite sure because the pupa (Tab. II Fig. 3) with its charac-
teristic antennæ (A Fig. 3) can be seen under the larval skin iu one
of the specimens. The head of the pupa is mainly preformed in
the prothorax of the larva.
The larva (Tab. II Fig. 4) is typical carnivorous, eminently
adapted to a myrmecophilous life, in several ways reminding us of
the termitophilous larvæ of the Carabids : Glyptus sculptilis and
Physocrotaphus ceylonicus. The mouthparts are biting; the mandible
(Fig. 12) is remarkable in having a movable prostheca and no
molar part. There is no labrum, but the frontale is in the front
excavated and the palatina is strongly arched (Fig. 5). The max-
illæ, labium and hypopharynx are forming together a fleshy body
(Fig. 6), which can be lifted against the palatina and be conducted
along the same, into which hypopharynx will fit precisely (Fig. 5).
Hypopharynx has a soft skin in the front but is surrounded by a
chitinised arch originating from the hindpart of the maxillæ. No
yes. The thoracal and abdominal segments are exceedingly swollen
in a quite unnatural manner, especially the seven first abdominal
tergits. Each of the tergits consists of one median (im Fig. 4) and
two distal parts (id Fig. 4).
A pair of small spiracles is found in the mesothorax just
before the legs and in the distal part of the first seven abdominal
tergits.
The mouth-piece (Fig. 9) of each spiracle is ringshaped and
forms a cupola. The atrium is small but easily distinguishable
by its long emergenses (.fjy Fig. 10), which are pointing for-
wards. Like many other larvæ, which do not move very much,
134
the larva has mo tracheal closing apparatus "). The eighth
abdominal segment is sharply cut in back, and the tergits and
pleuræ form together a large slightly excavated bowl (Fig. 4 and
Fig. 7) which is on the inside wholly covered with glands and
possesses on the edge two kinds of trichomes, some of them slender
and pointed, others short and thick. The ninth abdominal seg-
ment has the shape of a small analprocess (abs IX). The limbs
(Fig. 8) which consist of four joints are curved upwards. The last
joint is claw-shaped (Fig. 11); the next is the most peculiar, being
closely covered with long stiff bristles on both sides and on the
underside; only the upperside is hairless.
The whole body of the larva is much like that of the Carabi,
but in several Ways it is entirely differently builded as to the con-
struction of the mandibles, the legs and the eighth abdominal
segment, and the larva can not be called carabiform at all, though,
on the other side, it has to belong to the Coleoptera adephaga
just like the carabiform larvæ.
The larvæ which Erichson (Wiegmanns Archiv f. Natur-
geschichte, Vol. XIII, 1847) and Xambeu (Mæurs et métamor-
phoses d'insectes, Lyon 1893) supposed to be those of the Paussidæ
must absolutely be referred to other Coleoptera. Capt. W. I. E.
Boyes has not described any Paussus-larva in the paper: ,,Extract
from note book regarding the genus Paussus" (in ,,Journal of the
asiatic society of Bengal, Vol. XII, Pars. I, 1843, pg. 421).
1) Cfr. A. G. Bøving: Bidrag til SSG UV ggg: om Donaciinlarvernes
Naturhistorie. København. 1906. pg. 204.
EEG mme
É
135
Figurforklaring.
(Alle Figurer undtagen Fi
Pau
3 refererer sig til Larven af
8.
ssus Kannegieteri Ws.)
Tab. II.
Fig. 1. Kraniet set ovenfra (X 56).
Fig. 2. Kraniet set nedenfra (> 56).
Fig. 3. Puppen til Paussus Kannegieteri Ws. (A Antenne; cap Hoved;
DV Dækvinge; FV Flyvevinge; O Øje; PH Puppehinde; Pyg Pygidiet;
sp Spirakel; th! Prothorax; th? Mesothorax) (X 6).
Fig. 4. Larven.
Linjen, der er mærket ,,v. St.'
Fig. 5. Kraniet set forfra (X 56).
(Virkelige epran angivet ved Siden af Figuren ved
Fig. 6. Maxzille og Hypopharynx set fra Siden.
Fig: 7, ageren ragr er are 0) set ovenfra (X 26).
Fig. 8. Brystfod (X
56).
Fig. 9. Spirakelmundstykket set udefra (X 340).
Fig. 10. Længdesnit gennem Spiraklets Mundstykke og Atriet (X 340).
Fig. 11. Næstyderste Fodled og Kloleddet af en Brystfod (X 600).
Fig. 12. Mandibel (X 125
Fig. 13. Hudflade med Smaavorter, der er udstyrede med Kitinspids (xx 930).
Antenne.
Al Antennebasis.
AU Antennernes Ådet Led.
Al do. gg Led.
AV do. æstyderste Led.
abs!—1xX re aner
AT Antennernes Topled.
AS Sansetaj
p.
B Kitinbøjlen mellem Frontales og
i F.
Parietales Processer.
bh Ledhud mellem det og 3die
Fodled.
By Spiraklernes Mundstykke.
BK Mandiblens kugledannede Led-
hov
BO Hasdiblens Basalrand mod Kra-
niets Overflade.
BS Mandiblens Ledskaal.
BU mene Basalrand mod Kra-
horisontale Midtplan.
Ca ir.
ce kuppelformet Hudvorte med
Kitintop.
Frontale.
FA Frontales Antennerand.
FS Frontales Forhjørnetap.
FulcFulcerum.
G Galea.
Hs Spiraklernes Halsstykke mellem
Mundstykket og Atriet.
I Parietales indrammede Parti.
jjy Atriets Emergenser.
136
KP. Stipes' halvmaaneformede
itinplade.
KR. Stipes' an Kitin-
kant.
Labiums forreste Del.
Li3 Endolabium (Del af Hypopha-
rynz).
LP Labiums Palpe.
LP" Labialpalpens Basalled.
i ET je do. Topled.
M Mandib
el.
Mn Labiums ALLARD Del.
MP Prosthec
MV rhtosm ent bækkenformede
Smaamærker
æ& … Maxillen.
Mx3 Endomaxil (Del af Hypopha-
rynx).
MaæP? Maxillepalpens Basalled («Pal-
er»).
Ma P? Mazxillepalpens 2det Led.
æp? do. Sdie Led (Topled).
Parietale.
PA Parietales Antennalrand.
VE
pl
så mi 4 Fodleddene.
pe!lv
peb Basalleddets Kitinbøjle.
pel do. itinliste.
pl (pl", pl?, pl” 0. 8. v.) Pleura.
Sa ii Parietales Occipitalkant.
PS Parietales Ledskaal for Man-
iblen.
PU Parietales Underkant.
sp irakel
St Stipes.
str Sternit.
id Tergittens distale Del.
th! Prothorax
2 Mesothorax.
th? Metathorax.
m … Tergittens mediane Del.
2 Mandiblens Ledhud
21 Mandiblens Protractor-Sene.
211 Mandiblens Retractor-Sene.
3 Labium.
15.—11.—1907.
Om planktonfangende, fangnetspindende Hydro-
psychidlarver i Danmark.
Af
Esben Petersen, Silkeborg.
(With an English Summary).
Det er jo vel kendt, at Hydropsychidlarverne som Regel ikke
bygger noget Hus i den Forstand som de fleste af de øvrige
Trichopterlarver. De nøjes enten med nogle uregelmæssige, rør-
formede Gange paa Sten, bestaaende af Spind, Sandskorn, Alge-
traade, Plantefibre o.s. v. (f. Eks. Tinodes waeneri L.), eller ogsaa,
hvad oftest er Tilfældet, laver de Spind under Sten, hvori er ind-
vævet vegetabilske Dele, sjældnere Sand eller Sten.
Mindre kendt er det sikkert, at flere Hydropsychidlarver for-
færdiger Spind til Fangnet for deres Føde.
I Aaret 1900 iagttog Dr. Wesenberg-Lund i Afløbet fra
Filsø for første Gang her hjemme saadanne Fangnet. Senere hen
fandt han dem ogsaa paa forskellige i det følgende nævnte sjæl-
landske Lokaliteter. Da jeg i Sommeren 1907 opholdt mig paa
Ferskvandsbiologisk Laboratorium for at studere Ephemerider og
Phryganeer, spurgte Dr. Wesenberg-Lund mig, om jeg vilde
tage mig af denne Undersøgelse. Dette gik jeg ind paa med
Glæde, og jeg bringer herved Dr. Wesenberg-Lund min aller-
bedste Tak for den store Beredvillighed, hvormed han har ydet
mig de mange Oplysninger denne Undersøgelse vedrørende. Sam-
men med ham har jeg da besøgt de sjællandske Lokaliteter, og,
som det fremgaar af dette lille Arbejde, senere selv fundet en ny
138
Lokalitet i Jylland. Forholdene i Filsøs Afløb har jeg endnu ikke
haft Lejlighed til at se.
Saavidt mig bekendt foreligger der i Litteraturen kun Oplys-
ninger om to Tilfælde af fangnetspindende Trichopterlarver, og bégge
fra Amerika.
I sin Afhandling ,,Uber die von den Trichopterenlarven der
Provinz Santa Catharina verfertigten Gehåuse" i ,,Zeitschr. f. wiss.
Zoologie" Band XXXV, 1881, pag. 47-87 skriver Dr. Fritz Miller
om en Art af den i Amerika hjemmehørende Hydropsychidslægt
Rhyacophilax Mill.: ,,Ihre Gehåuse gehøren zu den interessantesten,
nicht nur in der Ordnung der Trichopteren, sondern der Insekten
tiberhaupt; sie kånnen mit denen der Termiten, Ameisen, Wespen,
Bienen u. s. w. wetteifern. Diese Gehåuse sind niemals auf der
Unterseite, sondern auf der Oberseite der Steine angeheftet; sie
sind ohne grosze Kunst gebaut und sind nichts weiter als Rohren
oder Kanåle von etwa 7 mm. Långe bei 2 mm. Durchmesser, her-
gestellt aus unregelmåszig iiber einander gelegten oder durch ein-
ander geflochtenen Pflanzenfasern, oder auch aus Steinchen. Jedes
Gehåuse hat einen Vorhof oder eine Veranda, die sich trichterfårmig
erweitert, deren Eingang bis zu 7 mm. Håhe bei doppelt so viel
oder mehr Breite misst. Die Seitenwånde sind gewohnlich aus
durch einander geflochtenen Fasern hergestellt und dienen als Deckung
fir ein håchst zierliches Netz von Seide, dessen
viereckige Maschen gewdhnlich 0,2 bis 0,8 mm.
Weite haben. Die Gehåuse sind unabånderlich
derart orientirt, dass der Wasserstrom in den
Eingang des Trichters schlagen muss. In seltenen
Fållen leben diese Larven einzeln. Gewdhnlich
machen sie ihre Gehåuse dicht neben einander,
so dass sie bisweilen eine lange ununterbrochene Reihe bilden, die
senkrecht zum Laufe des Wassers steht und auf dieseWeise in ibren
Trichtern Alles auffångt und zuriickhålt, was das Wasser Geniesz-
bares mit sich bringen mag". Fig. 1 gengiver Dr. Fr. Miller's
Tegning af Larvehuset med Fangnet.
Fig. 1.
139
I ,,Report of the Entomologist" 1886, pag. 510, Washington,
findes en Afhandling af Howard om en Hydropsychidlarve, som
spinder et Fangnet foran Indgangen til sit Hylster. Nettet rager
bueformigt op over det lave Vand og holdes udspilet af tynde
Pinde eller Plantestængler.
Forfatteren har ikke set Afhandlingen men gengiver nedenfor,
hvad Sharp i sit Værk, ,,Cambridge Natural History, Insects 1%,
pag. 483, skriver derom: ,,A species of the genus Hydropsyche has
been found by Howard to
help itself in the task of
procuring food by spread-
ing a net in the water in
connection with the mouth
of its case. This net is
woven in wide meshes with
extremely strong silk, and
supported at the sides and tops by bits of twigs and small portions
of the stems of water plants. Small larvæ brought down by the
current are arrested by this net for the advantage of the larva
that lurks in the tube",
Fig.2 er en Gengivelse af Sharps Tegning").
Den første Lokalitet, jeg besøgte, var ved Farum Søs Afløb
til Furesø (Fiskebæk). Landevejen fører over Afløbet; under Sten-
kisten og lidt foran og bagved er Løbet ret stridt. Bunden er
stærk gruset, og her fandtes Nettene i stort Antal og i meget
smukke Former.
Den næste Lokalitet var ved Afløbet fra Tuel Sø til Sorø Sø.
Ogsaa der gaaer en Landevej over Afløbet, og under Stenkisten der,
hvor Løbet og Bunden var ens med førnævnte Lokalitets, fandtes
lignende Spind og samme Larveart i stor Mængde.
1) Det synes mig noget mærkeligt, at Larven — efter hvad Tegningen
udviser — har sit Rør og sit Spind tildels ovenfor Vandet. Det
kunde jo tænkes, at Dyret har udført Arbejdet ved en højere Vand-
stand; men jeg kan ikke fatte, at Dyret vedblivende kan bo der, naar
Vandstanden er saa lav, som Tegningen viser.
140
Det sidste Sted var ved Tissenbæk, der fører Vandet fra
Gjørlev Sø til Haraldsted Sø. Her gik ligeledes en Landevej over
Bækken, og under Stenkisten der, hvor Bunden var mindre gruset,
og Løbet temmeligt svagt, fandtes nogle Larver og enkelte Spind,
begge af samme Art og lignende Beskaffenhed som paa de to fore-
gaaende Lokaliteter.
Vaarfluen, hvis Larve frembringer disse Spind, er ANewreclipsis
bimaculata L., den eneste Art af denne Hydropsychidslægt, der
har hjemme i Europa og Asien. Arten opholder sig ved rindende
Fig. 8
Vand, og Imagines er fundne ret almindelig ved Gudenaa ved Silke-
borg, ved Mausing Skov (fra en lille Bæk) samt ved Frederiksdal.
Larverne lever i løst Spind under Sten, og de Net (Fig. 3)1), som
de paa ovennævnte Lokaliteter havde anbragt foran deres Opholds-
sted, var smukt trompetformede. Oftest endte Nettet bag en Sten,
som Figuren viser, men undertiden, om end sjældnere, manglede Nettet
det krumme Parti og endte da mellem større Sandskorn, hvor
1) Jeg er Hr. A.C. Jensen-Haarup megen Tak skyldig for Udførelsen
af Tegningerne til Fig. 3, 4 og 5.
141
Larven saa havde sit Tilholdssted. Nettets Forhjørner og Underside
var forankrede til større Sandskorn eller smaa Sten, som Strømmen
ikke kunde føre med sig. Mundingens Vidde var ca. 25 mm., Højden
foran ca. 20 mm. og Længden ca. 60 mm. Maskerues Størrelse var
ikke til at iagttage, da Spindet overalt var fyldt med blaagrønne
Alger, som gjorde, at Nettene var ret lette at faa Øje paa i Vandet.
Dr. Wesenberg-Lund gjorde opmærksom paa. at Nettenes Farve
skiftede med Aarstiden og afhang af Planktonets. I det tidlige
Foraar under de store Diatomé-Maksima var de brune eller brun-
gule; om Sommeren og kun under de store Maksima af blaagrønne
Alger havde de den blaagrønne Farve. Nettene var ikke anbragte
i nogen bestemt Orden; deres Plads bestemtes sikkert alene ved
de Bundforhold, der var mest passende for Larven. Naturligvis
vendte Nettenes Aabninger mod Strømmen, og bortset fra Forank-
ringerne foran og bagtil var Nettene ikke støttede af Straa eller
andre Genstande; Strømmen alene holdt dem udspilede.
At disse Spind laves af Dyrene for at lette dem Adgangen
til Føde er vist utvivlsomt; de er at opfatte som Planktonposer, i
hvis Bund Larven sidder og fanger den Føde, Strømmen fører med
sig. Den er et Rovdyr; dens Føde er først og fremmest Plankton-
daphnier, Bosminer og Daphnier, hvoraf Rester i stor Mængde findes
i Dyrets Mave. Det er en let Sag i Maveindholdet at genkende
Daphniaøjet, Kindbakker, Tarmslyngen og Dele af Hudskelettet.
Artens Flyvetid er meget lang — jeg har fundet Imagines
fra 28. Maj til 20. Septbr. — deraf følger, at man samtidig maa
finde Larver i forskellige Størrelser, og dette stemmer ogsaa med
de Larvefund, jeg har gjort paa de tre Lokaliteter.
Det er ganske øjensynligt, at Neureclipsis-Larven forlanger
bestemte Forhold for at kunne leve paa et Sted; den forlanger
Strøm og en Bund, der er gruset eller stenet. Disse Forhold findes
nu ikke ret mange Steder mere påa Sjælland; men hvor Lande-
vejene føres over de svagtrindende sjællandske Aaer, der skabes saa-
daune Forhold, at Arten endnu kan leve der saalænge, til Mennesket
ved sin Indgriben maaske ogsaa forjager den fra disse Steder.
142
Stenkistens Bundflade ligger gerne saa højt, at der bliver
et Fald af nogle Tommer for Vandet bagved. Deraf følger, at under
Stenkisten bliver der Strøm, intet Dynd faar Lov til at bundfældes,
og Bunden bliver gruset og stenet. Udenfor Stenkisten løber Vandet
sagte, og der foregaar en stadig Dynddannelse, en stadig Tilmud- ,
ring. Det moderne Landbrug forlanger en Regulering af vore
Vandløb for Afvandingens Skyld, hvert lille Fald i vore Aaløb
vil mange Steder forsvinde, og dermed det Dyreliv, der forlanger
rindende Vand og Grusbund — i heldigste Tilfælde kan det maaske
fortsættes under en Stenkiste. Det synes, som om Stenkisterne
er bleyne relikte Lokaliteter, hvor Resterne af vore
Aaers tidligere rige Fauna endnu en stakket Stund
kan holde sig. Mærkeligt er det at se, hvor skarpt begrænset
Forekomsten af Bryozoer, Spongiller og adskillige Phryganeer er
til Stenkisterne, medens de mangler paa begge Sider af disse. Et
slaaende Eksempel paa en saadan Fortrængning hen mod Stenkisterne
af en enkelt Dyreart haves ved Tissenbæk, hvor en Regulering er
foretagen i de senere Aar. Dr. Wesenberg-Lund har før
fundet AVeureclipsis-Larven med dens Spind talrig lige fra Sten-
kisten ved Landevejen helt ned til Bækkens Udløb i Haraldsted Sø.
Efter Reguleringen, da Strømmen er bleven meget svag, fandtes, som
før nævnt, kun enkelte Larver og faa Spind under selve Stenkisten,
hvor Strømmen er nuget kraftigere. Det var altsaa Levningerne
af denne Art. Maaske holder den sig der, maaske dør den ud.
Ved Gudenaa, hvor /MVeureclipsis bimaculata er ret almindelig,
har jeg ikke set dens Net. Det kan jo tænkes, at den her ikke
anvender Fangnet i ovennævnte Form, men at dens Fødeemner er
til Stede i saa rigt et Maal, at det ikke gøres nødvendigt (dens
sædvanlige Spind under Stenene er jo i sig selv Fangnet); men
selv om den brugte Net her, saa vilde de vanskelig kunne ses påa
Grund af den større Dybde.
Om Nettene i Atløbet fra Filsø meddeler Dr. Wesenberg-
Lund, at de der var længere end paa de andre Lokaliteter, ofte
" ca. 80 mm. Tragtaabningen var større, og selve Røret smallere.
å
Dj
|
i
i
:
i
:
|
143
Nettene sad der saa tæt ved hverandre, at man maatte formode,
at den aldeles overvejende Del af Vandet blev filtreret gennem dem.
Under mine Bestræbelser her ved Silkeborg i Eftersommeren
1907 for at finde Neureclipsis-Larvens Fangnet, opdagede jeg, at
vi her i Landet har en Hydropsychid-Art til, hvis Larve danner
Fangnet, nemlig Polycentropus flavomaculatus Pict. Denne Art er
ret almindelig ved rindende
Vand og ved Søer med
Sandbred (Sandbund)!).
Almind Sø's Afløb til
de øvrige Silkeborgsøer
sker gennem en lille Bæk,
Faarbæk. Landevejen fra
Silkeborg til Horsens gaar
over Bækken, og under
Stenkisten, der findes ved
Bækkens øverste Ende, er
Løbet meget stridt, og
Bølgeslaget fra Almind Sø
meget kraftigt. Paa dette
Sted fandtes intet Fangnet;
men lidt længere nede,
hvor Løbet var roligere, i
Fig. 4.
saa jeg ovennævnte Arts
Net, der var af en hel anden Form end Neureclipsis-Larvens. Nettene
var ca. 30 mm. lange, Vidden ved Mundingen c. 20 mm. og Højden
sammesteds ca. 15 mm. Nettenes lange Forhjørner er ikke med-
regnede i Længdemaalet. Nettene lignede meget en Landsvales
1) I en Sø med Sand- eller Grusbund (Bred) kan Bølgeslaget (Brændingen)
sikkert have saadanne Virkninger, at Insekter og Insektlarver, der
forlanger rindende Vand, kan finde tilfredsstillende Forhold paa slige
Steder. Dr. Wesenberg-Lund har gjort mig opmærksom derpaa,
og jeg kan nu forstaa, hvorfor der ved saadanne Søer kan findes
Trichopter-Arter, som ellers kun har hjemme i rindende Vand.
144
(Hirundo rustica) Lerrede, naar man tænker sig denne taget ned
og lagt paa Jorden. I Nettenes bageste Ende fandtes Larven, ind-
hyllet i Spind. Alle Nettene var blaagrønne af Alger. Paa Bækkens
Bund, der bestod af meget fint Sand, fandtes kun faa Net. Hvor der
op af Sandet ragede en lille Sten, var et eller to Net anbragte
saaledes, at Nettets ene Forhjørne var befæstet til Stenen (Fig. 4).
De fine og løse
Sandskorn kunde
udentvivl ikke yde
tilstrækkelig Støtte
ved Forankringen.
Alle Nettenes Mun-
dinger vendte mod
Strømmen, og Net-
tene holdtes udspi-
lede af denne alene.
Vandets Dybde var
fa:15-0m; Mon
meget interessant
var det, at Bæk-
kens ene Brink, der
var lidt indhulet
af Vandet og bestod
OR å af en ler- og tørve-
Fig. 5. agtig Masse, var
beklædt med lig-
nende Fangnet lige fra Vandoverfladen til Bunden. Der sad Net
ved Net i uregelmæssig Orden. Her havde Larverne fundet gode
Forankringspladser. Fig. 5 viser et Billede af et lille Stykke af
Brinken. De svaleredeformede Fanguet var anbragte saaledes, at
Mundingen stod lodret.
I sine Bundundersøgelser (Medd. Geol. Foren. 1901, pag. 16),
meddeler Dr. Wesenberg-Lund, at de store Toppe af Potamo-
geton lucens og perfoliatus udover alle Bladene dækkes med et fint
145
Spind, der navnlig i Septbr. bliver meget tæt. Dette Spind dannes
af en Trichopterlarve, ogsaa i dette Tilfælde af en Hydropsychid-
larve, der endnu ikke er bestemt. Dr. Wesenberg-Lund har
taget disse Toppe med Larver og sat dem i Laboratoriets Akvarier.
I Løbet af faa Dage var Akvarierne gennemtrukne af talløse tykke
Traade, spundne af Larverne. Han satte dernæst Plankton i Vandet
og saa da, dels at Planktonorganismerne fangedes af Traadene, dels
at Larverne bevægede sig langs ad disse. Der er Formodning for,
at vi ogsaa i dette Tilfælde har med netspindende, planktonfangende
Former at gøre. Det meget ugunstige Vejr i Sommeren 1907
hindrede mig i nærmere at komme ind herpaa; men jeg haaber, at
jeg senere maa kunne give yderligere Oplysninger herom.
Det synes i det hele, som om alle Nettene, -saavel Plankton-
poserne - som ogsaa disse eventuelle uregelmæssige Fangnet, kun
dannes i en Del af Larvens Levetid og maaske ikke paa alle
Lokaliteter. Baade Dr. Wesenberg-Lund og jeg har Iagt-
tagelser herfor. Saaledes iagttog jeg Nettene ved Faarbæk første
Gang den 14. September. Da jeg den 22. September igen besøgte
Stedet, var alle Nettene forsvundne; men Larverne fandtes ind-
hyllede i lignende Spindmasser som andre Hydropsychidlarver. Den
3. Oktober fandtes som de forrige Gange Larver i forskellige Stør-
relser men ingen Pupper.
Heri tør vi maaske for en Del søge Forklaringen til, at man
ikke før er bleven opmærksom paa en saa almindelig Insektlarves
Fangnet som Polycentropus flavomaculatus's; men Grunden er sik-
kert for en Del ogsaa den, at Undersøgelserne af vore Trichopterers
Livsforhold har været altfor mangelfulde, særlig for de Arters
Vedkommende, der har hjemme i rindende Vande.
Foreløbig er det da nu konstateret, at vore ferske Vande huser
Trichopterlarver, der fanger Vandets svævende Dyreformer ganske
paa samme Maade, som Edderkopperne fanger Luftens flyvende.
De ovennævnte Hydropsychidlarver anbringer som Edderkopperne
deres Fangnet, og i disses Traade indfanges Byttet.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1907. 10
146
Summary.
In the year 1900 Dr. Wesenberg-Lund observed trumpet-
shaped' catching-nets made by larvæ- of Trichoptera. He first found
hese nets in the outlet from Filsø, a lake in Western Jutland.
Later he also found them in 3.localities on Zealand.
.In' literature, as far as the author knows, only two cases of
catching-nets made by larvæ of Trichoptera have been mentioned,
and in both cases from America.
In ,,Uber die von den Trichopterenlarven der Provinz Santa
Catharina verfertigten Gehåuse" in the Zeitschr. f. wiss. Zoo-
ogie, Band XXXV, 1881, pag. 47—87 Dr. Frits Miller men-
tions a catching-net made by a species of the American Hydropsy-
chid genus Ryacophilax Miill.; fig. 1 is a copy of Miller's
drawing.
In the ,,Report of the Entomologist", Washington, 1886,
pag. 510 Mr. Howard has written a paper on a Hydropsyehid
larva, which spins a catching-net before the entrance to its: case.
The author has not read this paper, but has quoted what Sharp
has written on pag. 483 of his work Insects I in the ,,Cambridge
Natural History". Fig. 2 is a copy of Sharp's drawing.
Together with Dr. Wesenberg-Lund I have visited the
three localities on Zealand, viz. the connection between Farum lake
and Furesø, the connection between Tuel lake and Sorø lake and
the connection between-Gjørlev lake and Haraldsted lake (Tissenbæk).
In all the three. localites we found the same larva with its beneBre
trumpet-shaped web, which fig. 3 represents.
The Trichopteron, whose larvæ spin these webs, is Neure-
clipsis. bimaculata L.
In all the. localities there was a road across the connection,
and the larvæ were found in the stone-drains under the bridge,
Æhere the run of the water was somewhat rapid, and the ground
gravelly and sandy. The nets were not supported by any straw
or vegetable substance, their mouth always heading up the stream,
SE 4
147
which kept them expanded. The nets or webs were bluish green
in colour on account of the blue green algæ caught in them.
Dr. Wesenberg-Lund has informed me, that the colour of the
nets altered with the seasons and was dependent on the colour of
the plankton. In early spring, when diatoms were very abundant,
the nets were brown or yellowish brown; in summer, when the
blue-green algæ were predominant, the colour was bluish green.
The nets were not in any definite order.
x g kk
In the vicinity of Silkeborg, in a small rivulet, Faarbæk, I
found the catching-net made by the larva of Polycentropus flavo-
maculatus Pict. These nets were found singly on the bottom,
which was composed of fine-grained sand. It was only where there
was a small stone, to which one of the fore corners of the net
could be fixed that one or two nets were found. Fig. 4 represents
a net on the bottom of the stream. The net resembles much the
nest of Hirundo rustica. Along the one bank of the stream, con-
sisting of a clayey or peaty soil, there were numbers of similar
nets, just from the surface of the water down to the bottom.
These nets were placed quite irregularly. Fig. 5 represents a small
part of the bank. All the nets were bluish green in colour. The
larva was always situated at the bottom of the net.
The depth of the water in the four localities was ca. 15 cm.
I have not visited the locality Filsø in Jutland, but Dr.
Wesenberg-Lund informs me that the nets there were longer,
the mouths wider and the tubes narrower.
5 x år É
The webs are assuredly to be considered as catching nets.
The larva remains at the bottom of the web and captures the food,
which the flowing water brings along. The nutriment of the larvæ
is mainly plankton daphnids, remains of which are found in great
multitude in their digestive organs.
148
Note. After the previous work had been printed, I have been
informed that Vernon L. Kellogg in ,,American Insects", West-
minster 1905, pag. 242 mentions and draws catching-nets made
by larvæ of Caddisflies. Also J. H. Comstock mentions in ,,Å
Manual for the Study of Insects", 1906, pag. 188 tunnel-shaped
nets, which occur in rapid streams between stones; in many places
they are to be found in greater number along the brinks of falls.
EÆ:
18.—12.—1907.
Et Bidrag til
Oplysning om den forsvundne Skov i Vendsyssel.
Af
cand. mag. Hans Kjær,
Paa forskellige Rejser i Jylland i de senere Aar, foretagne
for Nationalmuseet med arkæologiske Formaal for Øje, er der
oftere rundt om i Heder i Nærheden af Oldtidens Gravhøje bemærket
nogle ejendommelige smaa Forhøjninger, om hvilke man paa Stederne
ikke var i Stand til at meddele nogen fyldestgørende Oplysning.
Højningene er gennemgaaende aflange, med en Længde, der oftest ligger
mellem 4 og 5 Meter, men kan naa op til 6 å 7, en tilsvarende
Bredde paa 3—4 Metre og en Højde af "/2—%/3 M. De kan
optræde samlet i større Grupper, men ogsaa ligge enkeltvis eller
dog meget spredt, og der kan uden al Tvivl i større Afstand fra
Gravhøjene ligge mange, som ikke er bleven bemærkede.
Den betydeligste hidtil bekendte samlede Gruppe af disse
Højninge ligger i Albæk Sogn, Dronninglund H., ca. 1800 M. sydøst
for Kirken og ca. 4000 M. vest (en Streg til Nord) for Voersaas
Udløb i Kattegat. Terrænet er her ganske ejendommeligt. Om-
kring Aaen ligger en stor og i det hele frugtbar, ganske jævn
Flade, der kun hæver sig ca. 24 M. over Havet, Agerstedfladen,
som har en tæt om end spredt Bebyggelse, og som mod Vest fortsættes
i den bekendte, ligeledes lavtliggende Voergaardflade. Over Ager-
stedfladens sandede og lerede Saltvandsdannelser hæver sig mod N.
det brede Holtebjerg, en glacial Dannelse med en for Ager-
150
dyrkningen ulige ringere Bygning, stenet Sand over lagdelt Sand").
Mod S. og S.Ø. er Affaldet meget stejlt, og Plateauet har allerede
ved Randen en Højde af 57 M. 0. H. Holtebjerg fortsætter sig
over ca. 8 Km. mod N.N. V., henimod Haven Hovedgaard, men
medens den sydlige Del er en bred Højdeflade med stejle Affald,
er den nordlige Del stærkt kuperet. Dets højeste Punkt er de
bekendte, milevidt synlige ,,Degnehøje", vel de prægtigste og skønnest
beliggende i Vendsyssel 2?).
Hele dette Terræn er kun lidet frugtbart. Det meste af det
nordvestlige er lynggroede Bakker, delvis beplantede, hist og her
opdyrkede. Ogsaa paa det brede, sydlige Plateau henimod Affaldet
mod Agerstedfladen findes en spredt Bebyggelse med Bolslodder og
Husmandslodder, men ikke en eneste blot nogenlunde god Gaard.
Ej heller samler Bebyggelsen sig noget Sted til Landsbyer. Det
skulde saaledes siges, at disse meget magre og lidet lønnende Jorder
først i en sen Tid har modtaget den Bebyggelse, der er fortsat til vore
Dage, og herpaa tyder ogsaa Stednavnene, af hvilke ingen hører til
de Grupper, som almindelig er erkendte for at tilhøre Oldtiden
eller den tidlige Middelalder. En Del af Navnene tyder endog paa
meget sen Bebyggelse.
Alligevel ligger der paa Højdedraget et ikke ganske ringe
Antal Gravhøje fra Oldtiden. Kun faa af dem ligger dog påå
Bjergets centrale Del, 3 Høje samlede ved et af Elkjærhusene, en
anden Gruppe længere mod Nord henimod Plateauets Rand. Derimod
ligger der ret mange ved Fladens Sydrand, oftest ganske nær ved
Faldet mod den lave Flade nedenfor, mod S. og S. Ø. saaledes paa
en Strækning af 1200 M. ikke mindre end 14 Høje. De allerfleste
er kun af ringe Størrelse. En Højde af ca. 2 Meter er det almin-
delige, og mange er mindre. Oplysninger om disse Høje og dermed
om Tidspunktet for den gamle Bebyggelse, hvorom de utvivlsomt
7) Jyf. A. Jessen i Danmarks geol. Undersøgelse 1. Række, Nr. 3, Kort-
bladet Frederikshavn
NR Fredlyste allerede 1877 FOS |foøesamngnn Åb af Godsejer P. Scavenius,
Voergaard.
151
vidner, foreligger' desværre kun i ringe Omfang. Ingen af dem:
er hidtil videnskabeligt undersøgte, og de tilfældig gjorte Fund,
hvorom Underretning har .kunnet vindes, er kun faa. "Ved Faldt,
ca. 800 M. Nord for Sydranden, er i en af Højene optaget et
Depotfund: fra "Bronzealderen, 10 flade Bronzeøkser og 2 Klumper
Bronzemetal"); det var .dog nedlagt tæt inden for Foden af den i
ældre Tid opbyggede Høj. Mod Sydvest har man, ligeledes henimod
Randen af Plateauet, truffet paa en Stenkiste, bygget af ret svære
Sten. "Efter Beskrivelsen skulde det snarest antages, at den stam-
mede "fra tidlig Bronzealder, hvortil ogsaa -Højens forholdsvis anse-
lige. Dimensioner vilde svare ganske godt.… Imidlertid tyder dog
saavel Højenes Form og Størrelse, som Fyldens Beskaffenhed, -hvor
den i tilfældige Brud har kunnet iagttages, snarest paa, at - Fler-
tallet af dem gaar tilbage til Stenalderens Slutningstid, ligesom
spredte Fund af Stenalderssager heller ikke er ganske ukendte.
Mange af Højene har været Genstand for Overlast og har utvivlsomt
ogsaa afgivet Fund af Oldsager, men det har, som alt- anført, ikke
været muligt herom at tilvejebringe brugbare Oplysninger.
Det "ser .da ud, søm om Plateauet og dets Fortsættelse mod
N. V. i en ret tidlig Del af Oldtiden. har modtaget en forholdsvis
betydelig Bebyggelse, men at det, da den nuværende Bebyggelse
er af sen- Oprindelse, en Tid lang maa have henligget udyrket. Og
mange af Stednavnene tyder: bestemtere paa en saadan Afbrydelse.
Navne som Mølholt, Albækskov, Stidsholt, Holtebjerg
og Holtet peger hen paa, at Egnen i en ikke altfor fjern Periode
var klædt af Skov. Ogsaa Navnet Faldt, der findes dels: mod
Nord, hvor Skoven nu atter opelskes, dels ved Nordranden af det
sydlige Plateau, kunde naturligt forklares i Retning af omfalden Skov.
De nævnte smaa Højninge er navnlig bemærkede paa den
sydlige Del af Holtebjerg, mellem Sydranden og de spredte Smaa-
huse, der bærer Navnet Elkjær. Paa den jævne Flade bemærkedes
under den arkæologiske Undersøgelse af denne Egn i 1906 en
1) I Nationalmuseet;'Inv. Nr. B 4199—201.
Ea
152
meget stor Gruppe, langt over et Hundrede Højninge, der laa meget;
smukt og tydeligt, oftest kun med faa Metres Mellemrum. En
mindre Gruppe ligger et Par Hundrede M. vestligere.
Under den i indeværende Aar fortsatte arkæologiske Under-
søgelse af Vendsyssel bemærkedes lignende, men betydeligt mindre
Grupper af Højninge paa forskellige Steder, saaledes ved Flade i
Horns Herred, ved Nederskov paa et lille Plateau umiddelbart
ved Landevejen, ca. 11/4 Mil fra Frederikshavn, og navnlig paa flere
Steder i Bakkepartiet om Dannerhøj (Allerup Bakker), saaledes ved
Aabenholt, Træholt, Lille Trintved og længere mod Nord-
vest, i Hellum Sogn nær Hathuset og Feiborg. Samtidig blev Pladsen
ved Albæk beset af Nationalmuseets Direktør, Dr. phil. Sophus
Miller. Da det efter det foreliggende maatte være af Betydning
at søge disse Højninges. Oprindelse oplyst, og det var i det mindste
muligt, at der forelaa et hidtil ikke paaagtet arkæologisk Forhold,
bestemtes det derefter, ved en Undersøgelse at vinde Kundskab om
Fænomenets Art og Oprindelse.
Som allerede nævnt var der paa intet af Stederne, trods jævnlige
og indtrængende Forespørgsler, lykkedes hos Beboerne at erholde
nogen Oplysning af afgørende Betydning. De fleste Steder havde man
vel bemærket de smaa Højninge, men man havde aldrig gravet i dem
og vidste intet paalideligt om deres Oprindelse. Man havde gjort
sig allehaande Tanker om dem og snart opfattet dem som Minder
om Slag i Fortiden, snart som Skydevolde fra Krigens Tid eller
ogsaa — og det synes at have været det almindeligste — haft Øje
for, at de ofte laa i Nærheden af Gravhøjene, og derfor antaget
dem for Fattigfolks Grave, byggede paa samme Tid som de store
Høje. En og anden mente dog, at Højningene maatte stamme fra
" omvæltede Træer eller, da der oftere findes en ringe Fordybning
ved. Siden af dem, være en Art Savgrave, men i alt Fald de
sidste Minder om en Fortids Skov. Undersøgelsen viste nu, at
ingen af disse: Forklaringer helt ud ramte det rette, men gav tillige
andre Oplysninger, som mulig kunde bevirke, at Naturhistorikere
vilde finde Anledning til yderligere at undersøge Sagen og maaske
153
vinde en og anden Kundskab udover, hvad her skal meddeles. Da
det næppe oftere falder i min Lod at beskæftige mig med Sagens
Detail, har jeg ønsket at forelægge de hidtil gjorte Iagttagelser. ))
Til Genstand for den Undersøgelse, som nu efter National-
museets Bestemmelse blev iværksat, valgtes af forskellige Aar-
sager ikke Albækgruppen, men en anden, vel noget mindre, men dog
endnu anselig Samling Højninge, beliggende paa den Husmand Anton
Andersen tilhørende lille Ejendom, Stikfri, Matr. Nr. 27 af Allerup
i Hellevad Sogn, Dronninglund Herred. Ejendommen er en af de
5—6 Huslodder, der tilsammen benævnes Træholt. De dyrkede
Lodder indtager kun en mindre Del af det stærkt bakkede Terræn.
Det allermeste er nu og har, saalænge nogen kan huske, været lyng-
groet. Stedet ligger helt mod Øst i Sognet, tæt ved Skellet mod
Dronninglund, hvor Allerupbakkerne fortsættes i Bakkepartierne i
og ved Storskoven.
Den lille Gruppe af Højninge, ialt omkring 40, ligger, snart
spredt, snart mere samlet og ofte med kun faa Metres Mellemrum
mellem hver, paa en fladagtig Skraaning med Fald mod Nord
(ca. 15' paa 200'). Skraaningens Kam bærer to smaa fredlyste
Gravhøje. Højningene strækker sig tæt op til Kammen og findes
ogsaa paa selve denne, men dog væsentlig lidt nede paa den mere
dækkede Del af Skraaningen.
Til Undersøgelse valgtes først en ret stor Højning, beliggende
ca. 50 Meter lige nord for den østligste af de 2 Gravhøje. Den
var 5 M. lang i Retning N.N. Ø.—S. $. V., retvisende, ca. 3 M.
bred og 0,6 M. høj. Formen var meget regelmæssig, nærmest
oval, med ret stejle Sider og en forholdsvis stor, jævnt rundet
Topflade. Umiddelbart op til den vestre Langside saas der en flad
Sænkning med samme Længderetning, 4 M. lang, 1 M. bred og med en
Dybde af 0,20—0,25 M. Lyngen groede lige kraftigt og tæt over
det hele, men var ikke særlig høj.
Undersøgelsesfeltet lagdes over Højning +- sæskuig og fik
1) Foredraget i Naturhist. Foren. 22. Nov. 1907.
154
en Udstrækning af 5 x 5!/2 M. Først fjærnedes Lyngskjolden i en
Dybde af 0,12—0,15 M. Derefter afgravedes først Højningen alene,
sidenefter det hele Felt med tynde vandrette Snit, gennemgaaende
I—2 Cm. dybe, saaledes at der stadig fremkom jævne, til Iagt-
tagelse vel egnede, vandrette Snitflader.
Lyngskjolden var let at gennemskære, og der fandtes over
hele Højningens Flade ingen Aldannelse. Strax efter at Skjolden
var fjernet, blev det kendeligt, at Fylden i' Højningen ikke laa i
oprindeligt Leje. Meget nær efter Længde-Midtlinien delte den
sig i to uensartede Dele, der mødtes i en temmelig regelmæssig
lige Grænse. Mod Ø. (<< Ø.N. Ø.) laa et fint, hvidgraat og væsentlig
stenfrit Sand, der uden al Tvivl maatte erkendes at være Blysand,
dog med iblandet, ganske lys Sandmuld. Mod V. (= V. S. V.) var
der ligeledes Sand, men af rødgul Farve. "Det var i det hele
ensartet, dog laa der 1—2 M. fra Sydenden en Klump rødgult,
leret Fyld, ca. ”/3 M. i Tv., 0,20—0,25 M. dyb, der opfattedes som
Vidnesbyrd om, åt Jorden maatte være blandet. I denne rødgule
Fyld laa enkelte Smaasten. I Blysandet laa af og til, især midt
nede, smaa Pletter af Trækul.
Forholdet mellem de 2 Arter af Fyld bevarede sig til Højde
med Jordfladen udenom og endnu en Snes Cm. dybere. Herefter
fremkom under Højningen ensartet, gulgraat eller let rødligt Sand,
øverst lidt haardt, men snart efter i tilsyneladende uforandret, urørt
geologisk Leje. Kun tæt øst for den gamle Skillelinie, altsaa under
Blysandet, var der en smal, ret regelmæssig, aflang Fordybning,
ca. 1,90 M. lang, 0,45—0,50 M. bred og, som det viste 'sig, 0,20 M.
dyb, med ujævne Sider og Bund; i Kanten mod V. saas mørkere
Sand. Det laa under de foreliggende Forhold nær at tænke sig,
at dette kunde være en Grav, særlig da der skimtedes graalige
Omrids, nogle Toner mørkere end Blysandet. Heri laa ogsaa sorte,
opløste, let sværtende' Partikler, der ikke var Trækul. De dannede
intet sammenhængende Billede, men det kunde dog ikke absolut
benægtes, at der her kunde foreligge en Grav, hvis Forhold paa
… Grund af det ringe Jorddække var stærkt forviskede.
155
Mod V. laa i Udgravningsfeltet, under Fordybningen ved Siden
af Højningen, øverst brunligrødt, derefter gulligrødt Sand, først lige-
som under det røde Sand i Højningen lidt haardere i Konsistens
end Sand i naturligt Leje og med ret svage Aldannelser, derefter,
10—15 Cm. dybere, Undergrundssand i tilsyneladende ganske natur-
ligt Leje. Der saas dog under den søndre Ende af Fordybningen
i det røde Sand et Par flade Pletter Blysand, kun 0,10 M. dybe.
Ogsaa her var Blysandet blandet med Sandmuld.
Det maatte efter Undersøgelsen af den første Højning stille
sig uklart, hvorledes Fænomenet skulde forklares. Højningen havde
indeholdt Jord i et Leje, der ikke var oprindeligt; Fylden viste
en umiskendelig Blanding, som ikke kunde sættes i Forbindelse
med Lyngbevoksningen; Muligheden af, at Blandingen eller For-
styrrelsen var sket ved Menneskehaand, kunde ikke anses for ude-
lukket. Hvad der var fremkommet, lignede dog ikke noget bekendt
arkæologisk Forhold, og et og andet kunde tyde paa, at Oprindelsen
var af anden Årt.
Det blev da bestemt, at Undersøgelsen skulde fortsættes, til
Sagen løste sig i den ene eller den anden Retning. Der under-
søgtes endnu 2 Højninge; den første af disse maaltes til en Længde
af 6,0 M. i Retning N. en Streg til V.—S. en Streg til Ø., ret-
visende. Bredden var 3,2 M. og Højden 0,8 M. Den var altsaa
lidt større end den først undersøgte, men iøvrigt ganske som denne
og af regelmæssig Form. Tæt op til dens Vestside var der ogsaa
her midt for Højningen en ringe Fordybning, 1,5 M. lang, vel 1 M.
bred og i Midten 0,20 M. dyb, tabende sig jævnt til alle Sider.
Undersøgelsesfeltet omfattede her 5 x 6 M.
Lyngskjolden og Fyldens Fordeling var ganske som i den
først undersøgte Højning. Atter her viste der sig Blysand mod Ø.,
rødgult Sand mod V. Midt i den østre Side og omtrent midt nede
fandtes en Plet rødbrændt Sand, ca. 0,7 M. br., 0,20 M. dyb, og i
denne Plets Vestside, nær den skillende Midtlinie, en Revle stort
Trækul, ca. /4 M. lang. I samme Dybde som ved den første
Højning afløstes Blysand og rødgult Sand af Undergrunden. For-
156
dybning under Blysandet viste sig ogsaa her, men kun ringe i
Omfang, flad og uregelmæssig. Over en bred rundagtig Plet, der
omtrent svarede til Højningens Omrids, dog noget forskudt mod V.,
var imidlertid Jorden nok saa løs som udenom. Der kunde, naar
man med Skovlen følte sig frem, forfølges en ret regelmæssig,
rundagtig Rand, der var forholdsvis haard, mens Jorden indenfor,
skønt ellers af samme Farve og Udseende, var en Smule anderledes,
som om der kunde have været foretaget en Nedgravning, hvori dog
den opgravede Jord straks efter uden Indblanding atter var kastet
ned. Den var kendelig noget forandret, ikke helt af samme Be-
skaffenhed som Jord i urørt Leje, strukturløs kunde den nærmest
kaldes.
Muligheden af en arkæologisk Forklaring holdt sig saaledes ved-
blivende. Men i ca, 1/2—2/3 M. Dybde blev det klart, at nu var
Jorden ganske urørt. Overgangen var sket umærkeligt, lidt efter
lidt. Det blev saaledes mindre sandsynligt, at det foreliggende
Objekt var af arkæologisk Art, men det var endnu paa dette Tids-
punkt uvist, hvorledes det iagttagne tilfredsstillende kunde forklares.
Sagens Løsning fremkom endelig ved den tredje Højning.
Denne laa nær den sidst undersøgte og var 41/2 M. lang i Retning
Nord en Streg til V.—S. en Streg til Ø., 21/2 M. bred og 0,7 M.
høj. Tæt V. for den var der en ubetydelig Sænkning, påa det
dybeste kun 0,15 M. dyb. Undersøgelsesfeltet omfattede atter Høj-
ning og Sænkning og fik et Tværmaal af 5 >> 4/2 M.
Efter at Lyngskjolden var fjærnet, viste det sig, at der øverst
i Højningen laa et Lag Rødsand, vel henimod en Snes Cm. tykt.
Et lignende men tyndere Lag af samme Art var bemærket i den
anden Højning, uden at der dog var tillagt det nogen Betydning.
Derefter viste sig den nu snart velkendte Deling mellem en vestre
Side med Rødsand, en østre med Blysand, dog var der i Rødsandet
foroven indblandet noget Blysand. Omtrent ved Skillelinien saas
der, da Højningens Bund naaedes, under Blysandet en uregelmæssig
Sænkning i Undergrunden, 11/2 M. lang, "2 M. bred og ca. 0,25 M.
dyb, dog med uregelmæssigt forløbende Sider og Bund. Heri iagt-
157
toges forskellige uregelmæssige og hinanden krydsende Striber, gennem-
gaaende 4—6 Cm. brede og dybe, med rundagtigt Gennemsnit.
Det lignede nærmest gamle Dyregange, men i Randene saas af og
til tynde Striber af det samme mørke, sværtende Stof, som var
iagttaget i den først undersøgte Højning.
Paa dette Tidspunkt var der under Undersøgelsen ingen Tvivl
om, at det foreliggende ikke kunde være noget arkæologisk For-
hold, at Menneskehaand intet havde haft at gøre med Ophobningen
af de mærkelige Højninge, men at der maatte foreligge et Natur-
forhold.
Ogsaa her var Jorden nærmest vest for Højningen af let al-
lignende Karakter, med et Par mindre, flade Pletter med Blysand.
Under de vestlige 2 Tredjedele af Højningen og henimod en Meter
Fig. 1. (Skizze.)
vest for den, altsaa ogsaa under Sænkningen, sporedes her som
ved den anden af de undersøgte Højninge, at Jorden over en ca. 4 M.
bred, rundagtig Plet var anderledes end udenom. Jorden var her
en Kende løsere og uden kendelig Struktur, dog var Forskellig-
hederne kun ringe, og Plettens Rande forløb ujævnt. Ogsaa i dette
Tilfælde kunde det kun indtil !/2 M. Dybde under den omgivende
Flade spores, at Jordpartiklerne var omlejrede. Derefter syntes alt
ganske naturligt lejret.
Sammenholdes nu de 3 Undersøgelser, bliver det klart,
at de med smaa Forskelligheder i alt væsentligt havde ganske
ensartet Karakter. Højningene havde alle samme Oprindelse, og
denne maatte søges i et Naturforhold. Det eneste, der i Virkelig-
heden kunde være Tale om, maatte være, at Højningene stammede
158
fra store Træer, som var omvæltede paa deres Rod! Saaledes for-
klaredes det, at Jordlagene paa den runde Plet, hvorover Træet for-
dum bredte sine Rødder, var ændret i Struktur, mest foroven, nedefter
stedse mindre, og saaledes blev, som det straks skal vises, ogsaa
alle øvrige bemærkede Hovedforhold forstaaelige. De Jordstriber,
der lignede Dyregange, maatte stamme fra opløste Rodgrene, og det
sorte Stof i deres Rande var den sidste Rest af Rodbarken. Og
just da Undersøgelsen var ført ned til ”/2 M. Dybde under Over-
fladen, fremkom atter en saadan Stribe, men denne Gang midt i
det runde Felt og den stod lodret, kredsrund, med en Diameter af
ca. 0,04 M. I Randen sad en Rest af opløst, organisk Stof, der
paa Ydersiden endnu havde bevaret sin Overflade, og denne lignede
Træbark. " Der gravedes nu videre nedefter, og med mindre Af-
brydelser fulgtes denne Aare eller Gang ned til halvanden Meters
Dybde. Flere Gange lykkedes det at finde Prøver af Randstoffet,
og i nævnte Dybde saas det endelig med al Tydelighed, at det iagt-
tagne var de opløste Rester af Træets Hovedrod. Randstoffet gik
her helt rundt, og Rummet indenfor, nu 2—3 Cm. bredt, var
opfyldt med et løst, brunligt, svagt trevlet Stof, nærmest som Mos.
Der kunde ikke længere være Tvivl; det foreliggende kunde kun
være Rodbark og Rodved fra det Træ, som havde staaet paa Pladsen.
Da det saaledes var erkendt, ikke alene, at Højningene skyldte et
Naturforhold, ikke et arkæologisk Forhold, deres Oprindelse, men
ogsaa af hvad. Art dette Naturforhold var, og endelig det positive
Bevis skønnedes at være til Stede, standsedes Undersøgelsen.
Der har da paa Stedet staaet en Skov, eller rettere, vel den
sidste Rest af en Skov, nogenlunde dækket mod Vinden ved sin
Beliggenhed paa en Nordskraaning. Træerne maa have været af
betydelig Størrelse. De har staaet der meget længe og har om-
dannet Jorden under sig ganske væsenligt. Jorden er bleven
omlejret saaledes, at der rærmest under Overfladen er: dannet et
tykt Lag Blysand, derunder Rødsandet med de lette Aldannelser.
Men herved er saavel Træets Livskraft, som dets Modstandsevne
bleven stærkt svækket. En Storm fra Vest, som den saa ofte
p
159
kommer i Jylland, har væltet -Træerne, nogle Steder enkeltvis, paa
andre Steder i Hobetal; de er væltede over mod Øst, og Rodvævet er
bleven revet med op. Herved dannedes en flad Fordybning mod V.
Den øverste Jord under Rødderne, Blysandet, er herved kommen
til at ligge mod Øst, den Del af Rødsandet, som fulgte med, mod V.
Rester af Blysandet, som'ikke fulgte med Rødderne, blev liggende
paa sin Plads over det urørte Rødsand mod Vest. Træets Ved er
selvfølgelig bleven borttaget, men man har ikke brudt sig om
Rødderne. I Tidens Løb raadnede de bort. Jorden sank stille og
regelmæssig sammen; Vinden glattede efter paa Overside og Kanter,
og saa kom Lyngen og bredte sit Tæppe over det hele.
SIAØ PE ER ar
RE ER Sad Es 7 x
KRELSERR DL Res ES SK xx
SES -73
MER SRER Kar N dsand " aller
4 Va « ' sg KR
sm 8 g å JEg xx & ?
x 2 SES ER
ax E E
xx
x
x
KÆR
Rn
£
2”
nx Å
Sn x
kk
R.A .
t!
Fig. 2. (Skizze.)
Løsningen er saa simpel og lige til, at den, en Gang fremsat,
næppe kan omtvistes. Træerne væltede paa deres Rod. Rod-
vælter og ikke Gravhøje var altsaa de mærkelige Højninge. Men
omend Arkæologen saaledes saa en Forventning blive skuffet, synes
der at være kommet et og andet frem, som kunde have nogen
Betydning i anden Retning"). Paa alle de forannævnte Punkter,
især ved Albæk, er Højningene af samme Årt.
1) ;Rodvælter" er nævnte hos flere af de Forfattere, som tidligere har
behandlet Spørgsmaalet om Fortidsskovene i Vendsyssel, saaledes hos
Dalgas (Om Fortidens Skove), R. Mejborg (Danske Bøndergaarde)
og A. P. Gaardboe (Fortidsminder fra Vendsyssel). Hos ingen af
disse findes dog nogen Redegørelse for Fænomenets Oprindelse eller
Udbredelse. Kun hos Gaardboe hedder det: ,,Rodvælter", Huller med
160
Om Træernes Art kan der næppe være synderlig Tvivl.
Der blev taget Prøver, saavel af de fundne Rodrester, som af det
Trækul, der fremkom i Blysandet. Professor ved Landbohøjskolen
0. G. Petersen, Forstander for Højskolens botaniske Museum, for
hvem Materialet blev forelagt, har haft den Godhed at underkaste
det en Undersøgelse. Trækullet, hvoraf der kunde forelægges
et betydeligt Antal Stykker, var uden Undtagelse Kul af Bøg.
Rodbarken viste sig desværre saa opløst, at der ikke ved en
Undersøgelse deraf kunde vindes noget utvetydigt Vidnesbyrd. Men
om den gamle Bøgebevoksning vidner endnu ret mange smaa Partier
af Bøgepur rundt om i større og mindre Afstand fra det undersøgte
Terræn. Fremdeles giver vistnok selve Rodvælternes Indhold og
Sammensætning et ikke ringe Vidnesbyrd i samme Retning. Gennem
Kammerherre, Overførster P.E. Millers Undersøgelser over Skov-
jord er det paavist, at Bøgen, selv under langt gunstigere Forhold
end her påa den magre jydske Sandaas, efterhaanden kan omdanne
Jorden under sine Rødder, opløse den i Blysand og Rødsand og
saaledes svækkes i sin Næringskraft og berede sin egen Undergang.
Skønt dette Forhold ikke er ukendt ved andre Skovtræer, saaledes
ved Egen, er det dog kun Bøgen, der i større Mængde danner
disse Jordarter, ledsagede af Aldannelse i Rødsandet. I de under-
søgte Tilfælde kan Blysandet anslaas til at have udgjort ikke mindre
end 2 å 3 Kubikmeter. Saaledes peger da alle Forhold i samme
Retning.
Store Træer har det været; det viser baade Rodvælternes
Størrelse og Blysandets Masse. Saa meget mindre kunde de mod-
staa Stormens Tag. De faldt, og de lave Højninge blev Gravhøjene
over Skoven, de sidste endnu synlige Minder om den gamle Bøge-
skov paa Heden.
en stor Dynge eller Tue, hvor Roden eller Stubben af de fældede
Træer har været opgravet”, Forklaringen er efter det ovenfor frem-
satte ikke helt træffende.
!) P.E. Miller: Om Muld og Mor i Egeskove og paa Heder; Tidsskrift
for Skovbrug VII, 1884. — Om Bøgemuld og Bøgemor paa Sand og
Ler; ke 0 1878.
161
Og selv Rodvælterne har kun hist og her kunnet faaet Lov at
blive liggende. Andetsteds trængte Agerdyrkningen frem og jævnede
alt. Den nuværende Bebyggelse maa efter det anførte anses for at
være ny, i hvert Fald yngre end Skoven").
Men omvendt tyder Gravhøjene paa, at engang det modsatte
har fundet Sted. Her som ved Albæk ligger de, omend faa i Tal,
umiddelbart ved Levningerne af den gamle Skov. To ligger umid-
delbart ved det undersøgte Terræn; endnu 3 Høje ligger i kun et
Par Hundrede Metres Afstand, og ogsaa ved disse ses spredte
Rodvælter. Alle Højene er fredlyste, og en Undersøgelse af dem
er saaledes udelukket. De er alle smaa; et Par af dem har
smaa Randsten. Snarest skulde de synes at maatte hidrøre fra
Bronzealderen eller fra Stenalderens Slutning, men fra den forhisto-
riske Oldtid er de i alle Fald. De skulde da siges at være Vidnes-
byrd om en ældre, ældgammel Bebyggelse.
Endnu staar tilbage at søge at udfinde, hvornaar den gamle Skov
ved Træholt kan være forsvunden. De gamle udstrakte Skove i
Vendsyssel har flere Gange været Genstand for Forskernes Opmærk-
somhed. Hidtil har dog, saavidt Litteraturen om dette Spørgsmaal
er kommen mig for Øje, Undersøgelserne over Fortidens Skove
væsentlig drejet sig om de nordlige Skovstrækninger, især i Horns
Herred, og om den store, gamle Skov, der strakte sig omtrent
fra Brønderslev til Sæby og mod Syd naaede til henimod Hoved-
gaarden Knudseje. Særlig vel undersøgte er ogsaa Skovene i
Hellum Sogn; det er ret naturligt, da disse Skove først i forholdsvig
sen Tid helt er forsvundne, og der om deres Historie foreligger et
ganske. betydeligt Materiale, der gør det muligt til en vis Grad
endogsaa i Detaillen at efterspore dem gennem Kort, Tingbøger og
andre Efterretninger. Men der kan ikke være Tvivl om, at saavel
denne gamle Storskov, som den Skov, der nutildags bærer dette
. 1) Paa Højningene har Lyngen ingen Al kunnet danne, idet Jorden,
som det efter Foredraget i Nat. Foren. oplystes af Kammerherre
Miller, antagelig ikke har indeholdt de dertil fornødne Stoffer.
Undersøgelse mellem Højningene blev ikke foretaget.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1907. 11
162
Navn, selv maa regnes for Rester, omend særdeles betydelige Rester, af
ældre, endnu mere udstrakte Skove, hvorom især Stednavnene nu-
tildags bærer Vidne. - Skoven ved Træholt har ligget i Mellem-
rummet mellem Storskoven og de gamle Hellumskove,. paa et
Terræn af ganske tilsvarende Beskaffenhed. Storskoven nedstammer i
lige Linie fra den gamle Skov. Dens nordvestlige Grænse ligger ikke .
mere end ca. 1200 Meter fra Træholt. Noget fjernere laa mod Nord-
vest den gamle Hellum
rer fb: ir 3 Alen 35 Skov, hvorom talrige
1000 300 3 EJ "2000 Meter |
Efterretninger er sam-
lede;' af "Røjkjær
i en lille Afhandling:
Historisk-topografisk
+ Føltved Beskrivelse over Hel-
lum Sogn"). Men en
; Delafdette Mellemrum
+ALLERUP udfyldes med Skov-
BAKKER strækninger, hvis om-
0920 trentlige Beliggenhed
By + Setsemm-d endnu kan eftervises,
ST ss rage) og hvoraf ligeledes
PE gg md endnu en Del er be-
varet.
Gennem = gamle
Kort kan de gamle
SØ le = Skove ganske vist kun
i ringe Grad eftervises.
Det eneste i denne
Sammenhæng =Sbrug-
bare Kort er Videnskabernes Selskabs Kort af 1791, og her har Skovene
i det væsentlige samme Udstrækning som nutildags. Den store Skov i
" Vendsyssel er paa dette Tidspunkt forsvunden. Men endnu paa et
ÆEndelt
Skov
Fig. 3. Allerup Bakker med Omgivelser.
Situation. i
") Samlinger til jydsk Historie og Topografi, IX.
163
Kortblad i det saakaldte Frederik den Femte's Atlas, signeret af
Homann og antagelig tegnet 1720—30, findes betydelige gamle
Skove afsatte, omtrent svarende til det ovenangivne Omfang. Imid-
lertid er denne Oplysning vistnok ikke af synderligt Værd, idet Kort-
bladet næppe er bygget paa.Undersøgelser i Marken, men ialt væsentligt
gengiver ældre Kort. Disse ældre Kort er af større Værdi. Bedst
er dels Johannes Mejers Kort fra ca. 1650, dels Blaeu's Atlas ly
der er meget nær samtidigt hermed. Begge disse. Kort er tegnede
påa Grundlag af virkelige Undersøgelser, for Blaeu's Vedkommende
rimeligvis dem, der udførtes af Kristian den Fjerdes Kartograf Johs.
Lauremberg, medens Johannes Mejer dels selv havde. foretaget ud-
strakte Rejser, dels maa antages at have været bekendt med Laurem-
bergs Materiale”). Paa disse Kort findes nu ingensomhelst Skov angive
paa Holtebjerg-Plateauet, medens smalle Skovstrimler betydeligt
længere mod Nord utvivlsomt har deres tilsvarende i.de ældre Dele
af Skoven ved Faldt (den nordligste af de S. 151 omtalte Lokali-
teter). Det kan da med al Sikkerhed siges, at Skoven paa
Holtebjerg dengang var fuldstændig forsvundet. Om denne Skov
synes der heller ikke ad anden Vej at kunne vindes Oplysning).
Noget anderledes stiller det sig med Skovene mordvest for den
nuværende Storskov. Paa begge Kort er der her angivet betydelige
Skovstrækninger, skilte fra Storskoven ved et temmelig stort, aabent
Mellemrum. Men med Hensyn til Detailler svigter ogsaa disse
Kort. Allerede en flygtig Sammenligning mellem dem indbyrdes
og med de nuværende Skoves Beliggenhed gør det kun alt for
sikkert, at de ikkun viser Forholdene i de store Hovedtræk, og saa-
ledes bliver det ogsaa uden Betydning, at et Kortblad i Fr. V's
Atlas, tegnet af de Wit, antagelig i det 17. Aarhundredes anden
1) Cosmographia Blaviana, I, Amsterdam 1662.
?) Se herom P. Lauridsen Kartografen Johannes Mejer, Hist. Tidsskr.
. R., I, 1887—88. Mejers Koncept Kort bevares endnu paa det Kon-
gelige Bibliotek, Gl. Kgl. Sml. Fol. 713. Baade disse og Blaeu's Kort
er gengivne i R. Meiborg, Danske Bøndergaarde S. 17 ff.
3) Jyf. dog Anm. 1 S. 165.
LÅ ha
164
Halvdel, synes at vise et lille Skovparti (Storskoven ?) omtrent ved
Træholt. Ved 1650 var Skoven her uden al Tvivl helt forsvundet.
Men det aabne Mellemrum mellem Storskoven og Skovene mod
Nordvest har endnu paa dette Tidspunkt været meget mindre end
det senere blev. I et Tingsvidne af 6. Oktober 1631, bevaret i
det gamle Jerslev Herreds Tingbog, hedder det, at ,,Synsmænd
hjemlede for Tingsdom", at de havde været paa Syn om Skovhug i
Allerup Skov. og eftersom der af Skovfogderne var forevist, saa
de, at der var hugget Træer ,vesten Mikkels Gærde paa Føltved",
og »nok sønden Fjedermos". Der var hugget dels Rølder 9: Risbøge,
dels ,,Bøger", hvorved altsaa antagelig maa menes store Træer.
Føltved er rimeligvis den Gaard af dette Navn, der den Dag idag
er til, og som ligger temmelig langt mod Nordvest i Allerup
Bakkerne, ved- deres østre Udkant; Fjedermosebakke er den, som
nu benævnes ,,Dannerhøj", et af de højeste Partier i Bakkerne.
Den ligger omtrent midtvejs mellem Storskoveu og Hellum Skov.
Her har der altsaa endnu 1631 været høj og betydelig Skov.
Rodvælterne ved Aabenholt er af Træer, der hørte til den, og Syd
for Fjedermosebakken, ved Skindbjerg, findes endnu forholdsvis
megen Bevoksning med Bøgepur. Men Dannerhøj ligger kun ca.
1100 Meter fra Træholt, Skindbjerg endnu nærmere, og saaledes er
det klart, at Afstanden mellem Storskoven og Allerupskoven i 1631 ikke
kan have været stort mere end højst ca: 2000 Meter. Endnu 1635
hedder det i et andet Tingsvidne om Allerupskoven, at: ,,Geder og
ubrændte Svin maa ikke indkomme, Olden at forøde",— og: ,,;hvis
Geder, der indkommer, er forbrudt". Endnu paa dette Tidspunkt
har Skoven været holdt i Hævd)).
Om Allerupskoven haves endnu Vidnesbyrd i vore 2 ældste
Matrikler, fra 1664 og 1688, hvilke begge bevares i Matrikul-
kontoret. I begge er 6 Gaarde i Allerup opførte med Skovskyld,
men medens det i 1664 tilsammen udgør 2 Td: 4 Skp. 2 Fjdk.
!) Bakkerne, der i ca.200 Aar har baaret Lyng, er nu atter tilplantede.
Ogsaa her ligger enkelte Gravhøje som Vidnesbyrd om en ældgammel
Opdyrkning.
165
2 Album, er det i 1688 gaaet ned til 7. Skp. 2 Fjådk. 2. Album,;
altsaa til kun en Tredjedel af, hvad det havde været 24 Aar
forud; dette skulde altsaa være ensbetydende med, at Skoven var i
en rivende Tilbagegang. En saadan direkte Slutning kan nu ganske
vist næppe drages, idet Grundlaget for de 2 Skyldsætninger ikke
er tilstrækkelig ensartet. Men det er jo dog givet, at der ogsaa
for den ældre Matrikel har været et reelt Grundlag, dels i Skøn
paa; Aastederne, dels i ældre Skatteansættelser og lignende. Vistnok
ligger den Maalestok, der findes i den ældre Matrikels Tal, i Virke-
ligheden nogle Aar længere tilbage, forud for Krigen 1657—60.
Men den meget betydelige Forskel maa dog antages at svare til
virkelig foregaaede Forandringer, selv om disse mulig spænder over
et noget længere Tidsrum end de 24 Aar. Her som andetsteds i
Vendsyssel var det det 17. Aarhundrede med de mange Uroligheder,
der bragte Skovenes Fald).
Træholt blev ikke opført med Skovskyld. Det kaldes i begge
Matrikler en øde Gaard: ,,Peder Jensens Ødde".
Skoven ved Træholt er forsvundet før Allerupskoven, snarest
i første Tredjedel af det 17. Aarhundrede. Nærmere kan man
næppe komme Sagen.
Hvorom alting er, Rodvælterne ved Træholt og Gjærdebak og
de mange spredte rundtom maa være de sidste Minder om den
gamle Skov, der dækkede Bakkerne mellem Storskoven og Allerup
Skov. Navnet Træholt tyder snarest paa, at der her en Tid lang
1) Efter Udarbejdelsen af foranstaaende er jeg i Matrikulconcepterne fra
630 (i Rigsarkivet) bleven opmærksom paa en Notits, som antagelig
vedrører den foran S. 149 o. fig. omtalte Plads ved Elkjær, paa Holte-
bjerg. I Registret selv er Elkjær opført med Skov til 6 Svins Olden.
Men efter et foretaget Syn er der i Randen tilføjet: ,Ingen Skov har
været ej heller befindes til dette Sted". Forklaringen paa denne
Uoverensstemmelse kunde naturligt tænkes at ligge i, at Registrets
Grundlag påa dette Punkt ligger en rum Tid, maaske et halvt
Hundrede Aar, forud for 1680. Næsten alle andre Skovansættelser i
Albæk Sogn nedsættes af Synet med op imod Halvdelen. Saaledes
kunde Resterne af Skoven ved Elkjær være forsvundne omtrent sam-
tidig med Træholtskoven.
166
er bevaret et mindre, isoleret Skovstykke. Rydningen har. tidligere
betaget Skoven dens sammenhængende Karakter. Stormen fældede
de sidste stærkt svækkede Rester, som'den har gjort det andetsteds,
f. Eks. i Hellum, hvorom det i et Tingsvidne fra 16747) hedder, at
»Guds Vejrlig har omblæst i Sneverholt Skov 323 Træer, smaa og
store",
Nu trænger Agerdyrkeren paa nogle Steder, den nyplantede
Skov paa andre, atter frem over den magre Jord, og dermed vil inden
føje Tid Minderne om den gamle Skov helt forsvinde fra Overfladen.
Kjøbenhavn, December 1907.
7) Røjkjær i Saml. til jydsk Hist. og Topogr. IX, 172.
22.—1.—1908.
Sl SAR
Tab. I.
N.F: VM. 1997.
z SISSI IIDIDIDD DI DDS
Aphanopus Schmidti n. sp. &
EET SE VET TEN FRUEN ERE BEEN TEE RS rr] ÅG
Påztssus Kannegieteri Wasm. > Rila se
AG. Bøving det.