Videnskabelige Meddelelser Dansk naturhistorisk Forening i Kjøbenhavn Bind 65. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 6 Tavler og Figurer i Texten. Syvende Aartis femte Aargang. vel 75 Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1913. Bø ; Af Indhold. Oversigt over de videnskabelige Møder i Dansk naturhistorisk For- rr EA ken la SØ RUN ELSE I. MESS SEERE ERE SEERNE SEE RER SER De i Sommeren 1913 af Foreningen foretagne Excursioner......... Meddelelse om den Schibbyeske Præmie ............0.rersrers0ee B. Sæmundsson: Zoologiske Meddelelser fra Island. XII—XIIL (Her- BE avle FED SER ERR ERR EDER F. Haas (Frankfurt a. M.). Bemerkungen iber Spenglers Unionen. (Med 3 Figurer i Texten). run EY 4 Yet 2 8 FOSSER REE SE RR, KS: sir nfleth: Notes on the Form of the Carnassial Tooth of Carnivorous Ånimals. (With a arien sketch of the most im- Sek tooth-cusp-theories). (Med 15 Figurer i Texten)...... H. O. Schmit-Jensen: Homoeotisk Regeneration af Antennen hos en Phasmide, Carausstius (Diæippus) morosus. (Med 7 Figurer i AERO REE BR ED eden DE ME OR Red R. Hørring: Fuglene ej NM danske Fyr i 1912. 30te Aarsberet- BES Gl ANES DE SEE SEES NEN SE VINDES. MRNA VER Th. Mortensen: buret Notes. V—VI. (Med 5 Figurer i Hebe Herb] FAN TEE RA SU SONS DAGE J.C. Nielsen: On some South-American species of the genus Mydæa, n) pårasilac on birds. (Mod 4 Fiporor i Toxten) 002 Paul L. Kramp: Medusæ collected by the Tjalfe” Expedition. (Med En V. re Tapes senescens Doederlein og Tapes aureus Gm. . eemiensis Nordm. (With an English Summary). (Hertil Tavls hm ED ES BEER RES ge FODRER REDE REE ES SON SA RURER J. C. Nielsen: Undersøgelser over eutoparasitiske Muscidelarver hos Arthropoder. HE (Med 5 Figurer i Tori) Th. Mortensen: Correction to "Echinological Note” VI..........… Side Forklaring af Tavlerne. Tavle I. Centrolophus britannicus Gthr. I Tavle II, Phycis borealis n. sp. 9 Tavle III. Type-Exemplarer af Spengler'ske Unionider. (Jfr. Side 66). Tavle IV. Abnorme Asterider og Ophiurer. (Jfr. Side 249). Tavle V—VI. Forskellige Tapes-Former. (Jfr. Side 300). Oversigt ; over de videnskabelige Møder i Dansk naturhistorisk Forening i Vinterhalvaaret 1912—13. Den 25. Oktober 1912. Dr. C. Wesenberg-Lund gav Meddelelse om Den 8. Den 22, gravende Dytisc-Larver (Noterus) og om Kokondannelsen hos Hydrophilerne. (Jfr. for Noterus Afhandlingen: »Biologische Studien iiber Dytisciden.« Internat. Rev. d. ges. Hydrobiol. u. Hydrographie. 1912. Iagttagelserne over Hydrophilerne vil senere fremkomme i samme Tidsskrift). Cand mag. ens forelagde Pars I af Lamellibranchiaterne fra »Ingolf« sExpeditionen. November. Dr. V. Nordmann gav Meddelelse om Anomia squamula, fossil fra Spitsbergen. (Jfr. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 4. 8. 75). I Anledning heraf bemærkede Cand mag. Ad. $S. Jensen, at den af Gunnar Andersson anførte Paastand, at modne Empetrum nigrum-Frugter var fundne fossile paa Spitsbergen i postglaciale Dannelser, medens ÆEmpetrum nu ikke faar modne Frugter der, ikke længere kan bruges som Bevis for en varmere Periode i postglacial Tid. En norsk Fangstmand har nemlig for nylig hjembragt Empetrum med modne Frugter fra Spitsbergen eddelt i »Naturen« December 1910). Men dette influerer ikke paa de af Mollusklevningerne dragne Slutninger. erefter gav Cand mag. Ad. S. Jensen Meddelelse om Grønlands Selachier November. Referatmøde. Mag. sc. K. S. Bardenfleth gav Referat af Leduc's Forsøg paa en mekanisk Forklaring af vitale Cellebevægelser (Steph. Leduc. La biologie synthétique. 1912). Foredragsholderen mente, at Leduc's Opfattelse af Ligheden mellem vitale og rent fysiske Forhold var en Misforstaaelse, og hertil sluttede sig meget bestemt Prof. V. A. Poulsen, Prof. Jungersen og Pastor Breitung. Mag. sc. P. Kramp foreviste nogle Dybhavs-Meduser fra ME »Tjalfe'-Expeditionen (jfr. Afhandlingen: ,,Medusæ collected by the , Tjalfe" Fxpedition; dette Bind, S. 257). I Tilslutning her- til meddelte Prof. Jungersen nogle Bemærkninger om de paa »Ingolf'-Expeditionen iagttagne Dybhavs-Meduser. Lærer J. P. Kryger foreviste nogle Insekter med Oliebillelarver samt Larver af Spanskfluebillen. Den 6. December. Professor Jungersen holdt Foredrag om en ny para- sitisk Copepod, Chordeuma obesum, snyltende i det Indre af Slangestjernen Asteronyx Loveni. (Med Lysbilleder). (Afhand- lingen publiceres i ,,Mindeskrift for Japetus Steenstrup"). Inspek- tor G. M. E evinsen gav Meddelelse om sine Undersøgelser over Sertulariernes Slægtskabsforhold. (Se Afhandlingen ,,Syste- matic Studies on the Sertulariidae" i Bind 64, dette Tids- skrift). Den 20. December. Inspektor W. Lundbeck Er Pars IV af »Diptera Danica; Dolichopodidae. Dr. Mortensen bemærkede, at naar det om visse Arter af disse — den: som andre Dyr — sagdes, at de intetsteds var almindelige, saa maatte det vistnok bero paa, at man ikke havde fundet disse Dyrs egentlige Op- holdssted eller ikke truffet at komme i den Tid, Dyrene er rigig fremme. Den 17. Januar 1913. Referatmøde. Dr. Tx. Mortensen 1) fore- viste nogle Præparater af Protozoer: store Kolonier af Vorticeller fra Holte og Ophrydium versatile fra Gentofte Sø; 2) meddelte i Anledning af den i »Vid. Medd." 1908 beskrevne Kæmpekoloni af Bakterier fra Vestindien, at den har vist sig at være identisk med en af 4. Dendy under Navnet Pontobolbos manaarensis beskreven Organisme fra Ostindien (Journ. Linn. Soc. London. Zoology XXVI. 1897). Det vil da formentlig vise sig, at denne ejendommelige Traadbakterie er kosmopolitisk i den varme Zone; 3) gav Referat af nyere Studier over Echinidernes fylogenetiske Udvikling (Tornquist: ,,Die biologische Deutung der Um- gestaltung der Echiniden im Palæozoikum und Mesozoikum'': Zeitschr. f. induktive Abstammungs- u. Vererbungslehre. VI. 1911 og R. T. Jackson ,,Phylogeny of the Echini", Jfr. Afhandlingen "Echinological Notes" V, dette Bind, S. 211). Frøken Ellen Hansen gav en kort Meddelelse om en Musvit, der gentagne Gange var fløjet ind gennem Vinduet og havde hakket af et Stearinlys, der stod inde i Værelset paa Toiletbor- det. — Mag. sc. K. Henriksen gav Referat af nogle Under- søgelser over Perilampus-Larvens Udvikling (Harry S. Smith: The chalcidoid genus Perilampus and its relations to the Pro- blem of Parasite Introduction. VU. S. Dep. Agric. Bureau of Entomol. Tech. Ser. No. 19. IV. Washington. 1912). VII Den 31. Januar. Dr. C. G. Joh. Petersen holdt Foredrag om Hav- undens Dyresamfund og deres Betydning for den marine Zoo- gecgrafi (med Lysbilleder). (Se Beretning XXI. 1913, fra den danske biologiske Station). I den dertil knyttede Diskussion deltog ng Raunkjær, Cand. mag. Ad. Jensen og Dr. Morten Den 14. Febru Mag. sc. K. S$. Bardenfleth holdt Foredrag om Friesere Udvikling hos Pattedyr, særlig Rovdyr. (Jfr. Af- handlingen i dette Bind, S. 67). Derefter gav Stud. vet. H. O. Schmit-Jensen Meddelelse om experimentelt fremkaldt såe og re hos en Phasmide. (Jfr. Afhandlingen i dette Bind. S. 113). Endelig gav Dr. Th. Mortensen Meddelelse om nogle kkRes Echinodermlarver og deres zoogeografiske Be- tydning. (Jfr. Afhandlingen ,,Die Echinodermenlarven d. deut- schen Sidpolar-Expedition”. 1913). Den 28. Februar. Referatmøde. Docent R. H. Stamm holdt Fore- rag om de kønsbestemmende Elementer i Cellekernen (Hetero- chromosomerne) (med Lysbilleder). den sædvanlige ,indirekte" Celledeling sondres ved eee Begyndelse Kernens ejendommeligste Bestanddel, Chro- et Antal indbyrdes frie Chromosomer, hvis Antal saa- iel som Form kan være højst varierende, men som altid hos samme Dyreart er tilstede i samme Antal. Idet Delingen skrider frem, spaltes hvert Chr. paa langs, og Delingsstykkerne føres bort fra hinanden hen imod Cellens to ,Poler'; her forenes disse halverede Chr. atter til en ny Kerne, som saaledes opbygges af det samme Antal Chr. som Modercellen. Dette gentages ved alle Celledelinger hele Livet igennem Alene Kønscellerne danner en Undtagelse herfra; her ind- mme for de hanlige Cellers Vedkommende ved den ene af de Delinger, som ligger umiddelbart før Spermatozoets Dannelse, for de hunlige Cellers Vedkommende under Dannelsen af Polcellerne (,Retningslegemerne"), en saakaldet ,Reduktions- deling", under hvilken det normale Antal Chr. ikke spaltes som sædvanligt, men i to Grupper, hvert med det halve Antal, for- deles til de to Poler, hvor de danner de nye Kerner. Sperma- tozoets og Æggets Kerne er saaledes ,reduceret" ; Betydningen heraf forstaaes let, naar det erindres, at Befrugtningen netop bestaar i en Forening af to Cellekerner; idet hver af disse kun medbringer det halve Antal Chr., dannes altsaa i det befrugtede Æg en Kerne med Artens typiske Chromosomebestand, der saa- ledes overleveres uforandret fra Generation til Generation. Dette vort Kendskab til Befrugtningens morfologiske Side har i Løbet af det sidste Tiaar modtaget en interessant Berigelse ved Opdagelsen af de saakaldte ,Heterochromosomer', som paa VIII ganske bestemt Maade staar i Forhold til det nye Individs Køn. Hchr. viser sig tydeligst under de Delinger, hvorved Sædcellerne reduceres; saaledes havde Henking allerede 1891 fundet, at af fire Celler, dannede af en Modercelle, var der to,» hvis Kerner indeholdt 11 Chr., medens de to andre desuden indeholdt et »overtalligt" Chr.; dette var dannet, idet et Chr. uden at spaltes var gaaet hen til den ene Pol. Rigtigheden af denne Iagttagelse bekræftedes godt en halv Snes ngl senere af en Række ameri- kanske Forskere, nemlig Me. Clung, E. B. Wilson og Stevens, som hos en Række forskellige bre ja 'endog hos enkelte Hvirveldyr, paaviste tilsvarende Forhold og desuden oplyste om den betydelige Variation i Størrelse og Antal, som disse Hchr. kan være underkastede. Samtidig fremsatte Mc. Clung den Tanke, om de ikke, da de var til Stede i ret Trgå af Burr srre: kunde have nogen Betydning for Kønsbestemmelsen. Først Undersøgelsen udstraktes til Ægcellen og de almindelige Vær celler, lykkedes det dog at skabe et fastere Grundlag for en saa- dan Antagelse. Det viste sig. nemlig ikke blot, at Ægeellens Kerne altid svarer til den Spermatozokerne, som indeholder Hchr., men desuden lykkedes det hos de hanlige og hunlige Dyr i Kernens Chromosomebestand at paavise en Forskel, som for- klares godt ved den Antagelse, at Hannen er opstaaet af et Æg, befrugtet med et Spermatozo uden Hehr., Hunnen derimod af et orbindelse med et Spermatozo med Hehr. Undersøgelser over forskellige Bladlus, hvor kønnede og parthenogenetiske Gene- rationer vexler med hinanden, har yderligere bekræftet denne Paltnd Smukkest og mest overbevisende træder dog disse Forhold, som vist af Boveri og hans Elever, frem hos forskellige Rund- orme, hvor dels Chromosometallet er ringe, og hvor det desuden er muligt, paa Grund af Kønsorganernes simple Bygning, at ud- føre Undersøgelsen uden at benytte Snit. Tillige er det her, ved Iagttagelse af tidlige Embryonalstadier, lykkedes at paavise netop de Forskelligheder, som en Befrugtning med to Arter Sperma- tozoer maa medføre. de hidtil nævnte Tilfælde har det stedse været Sperma- tozoerne, som i Henseende til Kernen viste en Dimorfi; den Mulighed, at noget lignende ogsaa kunde findes hos Æggene, lader sig dog saa meget mindre afvise, som visse Resultater af Arvelighedsforskningen synes at pege i den Retning. Hidtil var det dog kun lykkedes, ret tvivlsomt endda, at finde Antydninger af noget saadant hos visse Søpindsvin; først for ganske nylig er en Dimorfi af Ægkernen med Sikkerhed bleven paavist hos en Natsommerfugl. Om den virkelige Betydning af disse Hchr. eller ,Køns- chromosomer" er det i Øjeblikket ikke muligt at udtale sig med Bestemthed; det staar i Virkeligheden for os som noget ganske Den 11. IX gaadefuldt, hvorledes lidt mere eller mindre Chromatin kan be- tinge, om Udviklingen skal gaa i hunlig eller hanlig Retning. Som det morfologiske Udtryk for en Kønsdifferentiering, der saa- ledes hos adskillige Dyreformer med Sikkerhed lader sig spore tilbage til Individets første Opstaaen, har disse Dannelser imidler- tid Krav paa den største Interesse. (Se iøvrigt: Correns-Gold- schmidt: Die Vererbung und Bestimmung des Geschlechtes. Ber- lin, 1913). RBR HB. Dr. C. G. Joh. Petersen afsluttede sit Foredrag fra d. 31. Jan. April. Referatmøde. Cand. mag. Sofie Petersen holdt Fore- drag om en nyopdaget Reliktfauna paa de svenske Østersø-Øer (med Lysbilleder). (Referat af Eric Mjåberg. Om en syd- og mellaneuropåisk relikt insektfauna på Gotland och Øland, jåmte en del allmånnare insektgeografiska sporsmål. Sv. Entom. Tidsskr, TOT STA: I Tilslutning dertil foreviste Docent Stamm en Sammen- stilling af den ejendommelige blandede Ferskvands- og Brak- vandsfauna, som lever i den finske Skærgaar Cand. mag. Ad. S. Jensen foreviste 2 ny danske Exem- plarer af Coronella austriaca Laur., indkomne til Zoologisk Museums Iste Afdeling. Det ene var indsendt af Hr. Kristian Jørgensen, Lærer ved Krabbesholm Højskole ved Skive. Det fangedes d. 8. Juni 1912 Kl. 475 Em, ved Flyndersø, Rønbjerg St., ca. 11/2 Mil fra Skive ,,;midt paa en temmelig tør Engstræk- ning, ca. 40 Meter bred, med Søen paa den ene og med høje, sandede, græs- og lyngbevoksede Skrænter paa den anden Side; faa Meter derfra fandtes to Firben og en Hugorm; det var en temmelig varm Dag, men ikke Solskin", Exemplaret er meget smukt og godt konserveret; dets Totallængde udgør 450 Mm. Det andet Exemplar var skænket af Hr. Cand. mag. P. B. Kra- rup. Det var fundet allerede i 70'erne i forrige Aarhundrede ved Søndersø i Nordsjælland af en Arbejder, beskæftiget ved Anlægget af Vandværket; han bragte det til Lederen af Arbej- det, Hr. Lehmann, hvis Søn, senere Kursusbestyrer, nu Gym- nasielærer Louis Lehmann, har foræret det til Poul Levison, der atter som Elev paa Hr. Lehmanns Kursus i Aaret 1905 skænkede det til Naturhistorielæreren, ovennævnte Cand. mag. Krarup. Dette Exemplar er 510 Mm. langt. De to tidligere her fra Landet kendte Exemplarer af Glat- snogen var som bekendt tagne ved Hirtshals og ved Rørvig. Docent R. H. Stamm foreviste en levende Løgfrø (Pelobates uge fra Københavns Omegn. ortensen gav Meddelelse om Resultatet af For- i ne om Nomenclatur-Spørgsmaal (Suspension af den absolute Prioritet i Tilfælde, hvor denne vil have alt for menings- X løse Consequenser) paa den internationale Zoolog-Congres i Monaco i Marts 1913, hvor han havde repræsenteret Foreningen. Derefter gav Dr. Mortensen et Referat af Kirkpatrick's Un- dersøgelser over Eozoon. (Jfr. R. Kirkpatrick. The Nummulo- sphere. 1913). Docent J. P. Ravn mente i Tilslutning til Ref., at de ,,Nummuliter', som Kirkpatrick mener at se allevegne, selv i eruptive Bjærgarter, kun er krystallinske Strukturer, der intet har med Organismer at gøre. Den 25. April. Dr. V. Nordmann holdt Foredrag om sine Under- søgelser i Nordre Strømfjord og Giesecke Sø (Grønland); (med Lysbilleder). Cand. mag. K. Stephensen meddelte derefter nogle Bemærkninger om Grønlands Krebsdyr-Faunas zoogeographiske Forhold (se Afhandlingen om Danmark-Expeditionens Crustaceer i Medd. om Grønland, Bd. 45) og Dr. Th. Mortensen nogle Be-' mærkninger om Grønlands Echinoderm-Fauna. (Jfr. Conspectus Faunæ groenlandicæ. Grønlands Echinodermer. Medd. om Grøn- land. XXIII. 1913). Den 8. Marts afholdtes en festlig Sammenkomst i Anledning af Hundred- aarsdagen for Japetus Steenstrups Fødsel, hvor Foredrag holdtes af Professor Jungersen, Dr. C. G. Joh. Petersen, Professor Eug. Warming og Professor Thoroddsen, Beretning om de i Sommeren 1918 af Dansk naturhistorisk Forening foretagne Excursioner. Den 25. Maj. Excursion til Saltholm. Deltagernes Antal 21. Ledere Hr. E. Lehn-Schiøler og Docent J. P. J. Ravn Man sejlede fra Kastrup Kl. 9 og ankom efter ca. en Times Sejlads til Saltholm, hvor "man strax sp Frokost for at have hele Dagen ube- skaaren til Excursionen, — For at faa saa meget som muligt af Fugle- livet at se tog man Vogne; Fad baade de voxne og Ungerne, er nemlig fortrolige med Vognene, medens de flygter og skjuler sig for et saadant større Selskab af spadserende Personer. Henover de vide, flade Engstrækninger, hvor Armeria stod i fuldt Flor og gav et smukt enge ni gik det nu i det friske, herlige Sommervejr. Hele Tiden var n ledsaget af Viber og Rødben, der (Tringa alpina), mest parvis. De syntes ganske ubekymrede og viste stadig deres Parringsflugt. — Snart fik man fat i de ny-udklækkede Unger, som man fra Vognene let kunde se løbe hen over Engen eller vadende langs Bredden af de talrige smaa Vandhuller, hvor Vandranunklen alle- vegne stod i Blomst. Man fik fat i Vibeunger, saa let kendelige paa deres XI hvide Nakke og Duntop, de langbenede Rødbenunger og de nydeligste af alle: de smaa, graa Unger af hvidbrystet Præstekrave (Ægialitis cantiana). I et lille Vandhul laa en Spidsand (Anas acuta) med nogle Ællinger. Det lykkedes at faa fat i en af Ællingerne, og da den blev sluppen løs, saa man den svømme et langt Stykke under Vandet, idet man i det lave klare Vand hele Tiden kunde følge alle dens Bevægelser. Inde paa Engen fandtes senere en anden Spidsand med større Ællinger, som allerede var ifærd med at skifte Dundragten. OQverordentlig interessant var det at se Moderen flagre omkring som anskudt for at aflede Opmærksomheden fra Ungerne. — Gravænder saas: gentagne Gange. En Edderfugl saas paa e, og det var først, da man var ganske nær, at den lettede fra Reden, som indeholdt 4 Æg. — Foruden de nævnte Fugle var der talrige Lærker; en Rede med Æg fandtes og en næsten flyvefærdig Unge. Et Par Ager- høns saas ogsaa; men de hører ikke oprindelig hjemme der; de er ind- førte (fra Bøhmen) af Selskabet, der har Jagten paa Øen. — Endvidere fandtes et Par smaa Hareunger, som, da de ikke kunde undløbe, søgte at dække sig i Græsset Et Par Expl. af Lacerta vivipara, nogle Strandtudser og grønbrogede Tudser fandtes. Af Insekter var det mest iøjnefaldende Carabus clathratus, som var ret almindelig; den er iøvrigt sjælden paa Øerne. Fra gene kørte man nu ud til Stranden og gik saa et længere Stykke for at se paa Fuglelivet der. Man ;a Laårus canus (— flere Reder —), ag grene og ridibundus; Sterna macrura (2 hirundo), Sterna minuta og cantiaca (to Expl., dog ikke paa nært Hold); talrige Strandskader, må Par Strepsilas interpres (dog ikke paa nært Hold) og et Par Strandbrokfugle (Squatarola helvetica). 4 Graa-Andrikker svømmede lidt ude fra Kysten. Fra Stranden kørte man igen ind paa Engen, hvor man saa en Del Brushaner paa Kampplads og nogle Gravænder og Brunnakker (Pibeænder, Anas penelops). Ialt iagttoges 4 49 og 29 af Anas penelops; efter Hr. Lehn-Schiøler's Udsagn var det laarige Fugle, som aabenbart ikke yng- lede. En død Sædgaas (Anser segetum) fandtes paa Engen. — I de lave Grønsværskanter i smaa Kalkgrave byggede talrige Digesvaler. ed et gammelt Kalkbrud gav Docent Ravn en kort Redegørelse for Saltholms Geologi. En Del smukke Forsteninger fandtes her i de gamle forvitrede Kalkbunker: Terebratula lens, Ananchyter, Bryozoer, Gryphæa, en smuk Hajtand 0. s. v. Kl. 4 var den overordentlig vellykkede Tur endt. Kl. 5 afsejledes til Kastrup. Th. M. Liste over gane iagttagne paa Saltholm d. 25 Maj 1913, meddelt af E. Lehn-Schiøler Anas boscas, Anas me Anas penelops, Tadorna vulpanser, Soma- teria mollissima, Larus agentatus, Larus canus, Larus ridibundus, cristatus, Hæmatopus ostreologus, Strepsilas interpres, Totanus calidris XI Machetes pugnax, Tringa alpina, Motacilla alba, Motacilla flava, An- thus pratensis, Saxicola oenanthe, Alauda arvensis, SEERE tro- chilus, Hirundo rustica, Hirundo riparia, Sturnus vulgar Den 15. Juni Excursion til Bognæs Skov. : Fra Roskilde, hvor Deltagerne (14) samledes, med Motorbaad til Bog- næs. Først bankedes paa Egene, men uden stort Udbytte; de uhyre Masser af Frostmaalerlarver, der 14 Dage i Forvejen fandtes paa Egene, var fuldstændig forsvundne; de var færdige med deres Udvikling. I et af de gamle rødmuldede Egetræer, hvor tidligere flere entomologiske Sjælden- heder er taget, og som nu undersøgtes, fandtes ogsaa kun faa og alminde- lige Ting. Paa Skovbunden var Glechoma fuldt besat af de smukke Aulax glechomæ-Galler. Paa Eg saas smukke Gnav af Barkbillen Scolytus intri- catus, ligesaa paa Ask af Hylesinus fraxini. 1 Stubbe fandtes adskillige Cetonia- og Pyrochroa-Larver, og paa Egegrene fandtes smukke, store Coccus, medens flere Clytus-Arter fløj paa Snege Paa Urtica fandtes flere Kolonier af nyklækkede Vanessa-Larv Bognæs førte Motorbaaden Deltagerne over til Boserup Skov, i hvis Pavillon Kaffen indtoges. Med Vogne tilbage til Roskilde. ir Den 12. Oktober. Excursion til Rude Hegn. 11 Deltagere. Først forevistes Saperda populnea-Galler paa Bævre- asp, og paa Egene fandtes de alm. Cynipide-Galler af: Dryophanta folii, longiventris, divisa, Neuroterus lenticularis, fumipennis, nwumismalis Andricus ostreus, inflator, fecundatrix. Paa Vejen saas adskillige Tele- Pphorus-Larver krybe. I Femsølyng Mose forevistes dernæst Insektlevnin- gerne i Tørven, især af Vandkalve og Donacier, og adskillige bævergnavede Pinde fandtes. Tilbage til Holte over Sækkedamsmosen, hvor der sigtedes Skovbundsinsekter. K É Den Schibbyeske Præmie. Præmien for Aaret 1913 tildeltes Mag. sc. Hj. Ditlevsen for hans Arbejde: Danish Freeliving Nematods. (Vid. Medd. Bd. 63) Zoologiske Meddelelser fra Island. Af B. Sæmundsson. XI ” Fiske, ny for Island, og Oplysninger om andre, tidligere kendte. (Hertil Tavle I. og II.) j Siden Fremkomsten af mit Arbejde: Oversigt over Islands Fiske”), er den islandske Fiskefauna blevet beriget med ikke mindre end 7 Arter, om hvis Forekomst ved Island man den Gang var uvidende. Jeg ytrede ogsaa den Formodning i mine Meddelelser X., i nærværende Tidsskrift for 1907, at der var god Grund til at vente, at der efterhaanden vilde komme flere Fiske, ny for Islands Fauna. Denne Formodning har vist sig at have været ganske rigtig, thi jeg er nu i Stand til at føje syv ny Arter til de tid- ligere kendte”). Repræsentanterne for to af disse Arter har jeg dog ikke set selv, hvorom nærmere nedenfor, under påaagældende .” Fiske. De syv Fiske skal nu omtales i kronologisk Rækkefølge. a. Conger vulgaris Cuv. Havaalen. Af denne Fisk blev der fanget to Eksemplarer paa Line ved Vestmannøerne, den 1. August 1909, det ene paa 25, det andet paa 35 Fv.s Dybde. Disse to Eksemplarer er ikke helt udvoksne, 7) Skrifter udgivne af Komm. for Havundersøgelser. Nr. 5. København 1909. ?) De fire førstnævnte af dem har jeg kortelig omtalt i Skyrsla hins islenska nåtturufrædisfélags, 1909—1910. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 1 2 da de henholdsvis kun er 90 og 99 cm. lange. Det mindste var overalt af mørkebrun Farve, undtagen paa Hovedets Underside, som var lysebrun; det største var lysebrunt paa hele Oversiden, ellers meget lystfarvet eller helt hvidt. I mit ovenfor citerede Skrift gjorde jeg den Bemærkning, S. 107, at den af E. Olafsen og andre ældre Forfattere om- talte ,,Havaal" ikke burde optages blandt islandske Fiske, som en veritabel Havaal, da jeg antog, at den påaagældende Fisk snarest maatte være den almindelige Aal (Anguilla vulgaris), da Havaalens Forekomst ved Island ikke var blevet konstateret senere. Da nu dette er sket, saa kunde der være Grund til at antage, at den af de gamle Forfattere, særlig af E. Olafsen omtalte Aal virkelig havde været Havaalen. Men jeg tror alligevel, at det kun drejer sig om den almindelige Aal. E. Olafsen siger nemlig i sit Rejseværk "), S. 595, hvor han omtaler den almindelige Aal: ,,Man har ogsaa truffet store Aal i Stranden hvor fersk Vand rinder ned, om det er Muræna (Conger) eller Hav-Aal, skal jeg ikke sige.” E. Olafsen har altsaa ikke selv set den, men mener blot, at store Aal, Folk har fortalt ham, at de har set i Stranden, hvor der var Kilder med Ferskvand (som det er Tilfældet flere Steder paa Reykjanes-Halvøen, hvor Lavamarkerne naar helt ud i Søen), muligvis skulde være Havaal. Selv har jeg hyppig set Aal paa saadanne Steder i Grindavik (Sydkysten af nævnte Halvø), og der er aldrig faldet mig ind andet, end at det var den almindelige Aal, "som der er mange af i Brakvandsdamme og vandfyldte Lavakløfter i Kystens umiddelbare Nærhed, og hvorfra de har fri Passage til Strandens Pytter, gennem underjordiske Lavasprækker eller Huler. Andre Forfattere, som Olavius og Mohr, har saa senere optaget Havaalen, efter Olafsen, som muligvis forekommende ved Island. Af det ovenfor anførte vil det være indlysende, at det før- omtalte Fund af Havaalen i islandske Farvande ingen Grund giver . mig til at antage den for tidligere kendt ved Island. 1) Reise igiennem Island, Sorøe, 1772. 3 b. Lycodes Esmarki Coll. Af denne Fisk er der i de sidste tre Aar efterhaanden ind- kommet fire Eksemplarer til vor naturhistoriske Samling. Det første af dem blev fanget paa Line, af islandske Fiskere, ud for Siglufjord paa Nordkysten i August 1909, uden nærmere Angivelse af Lokaliteten (antagelig paa 80—100 Fy.). Den blev foræret til Samlingen af Hr. Skolebestyrer St. Stefånsson i Akureyri. Eksemplaret var 51 cm. langt, men desværre uden Indvolde. Den 3. Oktober 1910 blev det næste Eksemplar fanget, lige- ledes paa Line, men i Mundingen af Eyjafjord, og den 17. Juni 1911 blev igen en Fisk af denne Art fanget) paa Line udfor Siglufjord, denne Gang paa 160—180 Fv. Ogsaa disse to Fiske blev indsendt til Samlingen af Hr.Stefånsson, men ved et Uheld blev de halvt ødelagt undervejs, dog kunde jeg konstatere Rester af Ophiurider i deres Mave. Deres Længde var henholdsvis 54 og 56 cm. Endelig blev det fjerde Eksemplar taget den 4. Juni 1911 af en islandsk Trawler paa c. 100 Fv., 18—20 Kvml. SSO. af Skæret Hvalsbæk ud for Østkysten (Berufjord). Fisken var levende, da den kom op, og blev holdt saaledes nogle Dage. Den var nylig død, da den ankom til Reykjavik, og blev foræret til Samlingen. Eksemplaret, som er en Han, med ret veludviklede Testes, er 60 cm. langt. Det er blevet mig fortalt, at omtrent samtidig er der blevet fanget endnu et Eksemplar af denne Fisk af en anden islandsk Trawler, påa samme Lokalitet, men Vished for det har jeg ikke kunnet faa. De ovenfor omtalte fire Eksemplarer er de eneste med Sikkerhed fundne Individer af denne Art ved Island, d.v.s. inden- for 220 Fv.'s (400 m.) Dybdekurven, den Grænse jeg i mit ovenfor citerede Arbejde valgte for de deri behandlede Bundfiske. Det nærmeste Sted ved Island, den før er blevet fundet paa, er, ifølge Jensen"), 64? 58' N. Br., 11? 12' V.L. (58 Kvml. Ø. for Gerpir, 1) Jensen, Ad. S., The North-European and Greenland Lycodinæ. The Danish Ingolf Exped. Vol. Il, 4. S. 33. hg E: Islands østligste Pynt), 300 Ev.s Dybde, i et 383 mm. langt Eksemplar. Dimensionerne af disse 4 Eksemplarer er (i Millimeter, jvfr. Jensen, op. cit.) følgende: BR . 4 Sne ; 0 40. EN JR REN REN DN 505. 541 556.600 Hovedels BRS TS ES sy 100 107 115... 138 Afstanden fra Snudespids til Gat.. 198 | 210 | 234 | 238 Legemets Højde ved Gattet ...... 58 65 65 75 Jeg har talt Finnestraalerne hos Eksemplarerne 2. og 3. og fundet: i D. 108 og 108, i A. 98 og 95, og i P. 25 og 23, alt= saa for Rygfinnens Vedkommende et noget lavere Antal, end hvad Jensen angiver (nemlig 113—118). Ifølge Jensen (op. cit., S. 28) forekommer denne Fisk i det nordlige Atlanterhav, fra Nova Scotia og Skotland til Fin- marken og Beeren Eiland. c.… Macrurus Fabricii Sundev. Af denne Fisk har vor Samling modtaget et enkelt Eksemplar fra Hr. Skolebestyrer St. Stefånsson. Det blev fanget paa Line i den dybe Rende ud for Mundingen af Eyjafjord (Eyjafjardaråll), c. den 30. Juni 1910. Eksemplaret er en Han, med halvmodne Testes (Længde 70 mm., Bredde 30 mm.). Længden kan ikke an- gives nøjagtig, da den yderste Del (1—2 cm.) af Halen var brækket af. Det manglende fraregnet var den 79 cm. Finnernes Straale- antal er følgende: D." 12, D.?98—1+7?, A. 1042, P. 19, V. 8. Udmaaling: kebab ede ss LEE IEL I TR 790 m. + ? Afstanden fra Snudespids til Gat .....…...…... 325 mm. re « — DLR Se kø ea 207 — das ke Re se MEN Ses SÅ BEN 335: — Hovedets Længde. 1 0. RENEE 165 — Snudens fil Pjehhlen 2 48 — Ens md Es ar EL De SEERE SE ERR SEASON 56 mm. — BR RES AE SER ONDE 50 — BANE EEN ERE SEERE 29 — anden At DEERE ES SES ER 53 — REN SE RENEE EN NE Re 80 — Arstanden melet DI oe DE HEER ERSER 30 — De one SRI DIE RAEESES 23 — — — re RE: TE ES rer ANE 48 — Henle AF BANEN REE FEEDS 88 — — GE ERIE ST AE KE IPR ET SEE 55 — Antallet- af Skælrækker ovenfor Sidelinien er 5; de største Skæls Længde og Bredde er henholdsvis 14 og 10 mm. Dette er det første og eneste Eksemplar af denne Fisk, som er fundet ved Island; den er en Dybvandsfisk, som forøvrigt fore- kommer ved Finmarken, Beeren-Eiland, Grønland og de Forenede Staters Østkyst”). Eksemplaret findes nu udstoppet og opstillet i Samlingen i Reykjavik. d. Merluccius vulgaris Flem. Kulmulen. I Begyndelsen af November 1910 blev der bragt i Land i Reykjavik en stor og meget artsrig Fangst af Fisk, konfiskeret hos en tysk Trawler, som blev grebet i ulovligt Fiskeri et Steds ved Reykjanes-Halvøen. I denne Fangst blev der fundet og bragt mig fire Eksemplarer af denne Fisk, men de var desværre alle- sammen blevet slagtede, d.v.s. Bughulen aabnet og Indvoldene fjærnede, og da de desuden havde ligget en længere Tid paa en aaben Plads i Byen, udsatte for stærk Blæst og Tørke, var de 1) Efter at dette var nedskrevet, har jeg modtaget en meget udførlig Beskrivelse af en Fisk, som blev fanget paa Line d. 18. Juni 1912 (ca. 8 Kvml. N, 0. af Hjedinsfjord (Eyjafjord)) paa ca. 100 Fv. Dybde. Beskrivelsen, som er givet af Hr. Distriktslæge Sigurjon Jønsson, er saa nøjagtig, at der ingen Tvivl er om, at den paagældende Fisk tilhører denne Art. Den var 80 cm. lang. Det er ikke umuligt, at jeg endnu kan faa idetmindste Skind og Knogler af Fisken. ogsaa skrumpet betydelig ind. Længden af disse Fiske var hen- holdsvis 78, 80, 87 og 88 cm., altsaa nogenlunde udvoksne Individer. Ifølge Oplysninger, jeg fik i det tyske Konsulat, skal Skibet paa paagældende Tur kun have fisket ved Island, hvorved den Mulighed maa anses for udelukket, at Fisken skulde være blevet fanget i sydligere Farvande. Endvidere fik jeg at vide, at Skibet havde taget en stor Del af Fangsten i Dybet Nord for Fugleskærene (Eldey), hvad ogsaa dens Beskaffenhed tydede paa, da den for en ikke ringe Del bestod af Lange (Molva vulgaris og byrkelange), Glashvarre (Zeug. megastoma) og andre Fiske fra dybere Vand. Jeg vil derfor antage, at alle disse Eksemplarer er fanget netop paa nævnte Lokalitet, paa 80—90 Fyn. Vand, en af de sidste Dage i Oktober. Finnestraalernes Antal var hos to af Eksemplarerne følgende : DD" DD: Å. P W: bg 10 40 36 eller 37 15 fi z 10 38 37 14 7 ? Disse fire Eksemplarer af Kulmulen er, saavidt jeg véd, de første, som er blevet bragt i Land paa Island. Muligvis har der været nogle flere blandt den omtalte Fangst. Men det er ret sandsynligt, at Fisken oftere er blevet fanget af fremmede Trawlere og Linefiskere under Syd- og Sydvestkysten og bragt til Udlandet. Jeg véd to Tilfælde, hvor den skal være blevet fanget før: det ene påa en islandsk Trawler, hvis Skipper fortalte mig, i An- ledning af dette Fund, at han havde faaet én, netop paa ovenfor omtalte .Sted. Det andet var ombord i en engelsk Trawler i Nær- heden af Vestmannøerne. Min Hjemmelsmand, forhenværende anden Styrmand paa Havundersøgelsesskibet ,,Thor", var den Gang én af Trawlerens Besætning. Endelig skal der i Efteraaret 1911 -af en islandsk Trawler være blevet fanget ét Eksemplar i Nærheden af Vestmannøerne. Efter dette at dømme lader det til, at Kulmulen ikke er saa ganske sjælden ved Sydvestkysten af Island. Muligvis er den, lige- som Makrellen, kun en Gæst, der aflægger Islands varmere Far- vande Besøg under den varmere Aarstid, efter endt Gydning; maaske opholder den sig til Stadighed i disse Farvande som yngre, umoden Fisk, og trækker saa hen til sine Fødeegne, naar den er fuldmoden og Kønsdriften vaagner (jfr. Torskens Strejftog til Is- havet, under den varmere Aarstid). — Det er ikke sandsynligt, at den skulde gyde ved Island, siden Nordgrænsen for dens Gydnings- omraade ifølge Schmidt?) ligger ved den nordlige Del af de britiske Øer. e. Gymnelis viridis (Fabr.) I et Brev til mig, dateret d. 15. Februar 1911, giver Hr. Museums-Assistent Ad. S. Jensen mig følgende Meddelelse: ,,Ved at revidere vort grønlandske og islandske Fiskemateriale finder jeg en for Island ,,ny" Fisk, nemlig Gymnelis viridis". Og han føjer til: ,,Eksemplaret, der er 103 mm. langt, og af den ensfarvede Varietet, er endda taget allerede 1890 af Wandel i Skagestrands- bugten, paa 114 Fy.'s Dybde, blød Bund og Tp. 2,9? C. Dette Fund har mere end almindelig Interesse, da Fisken er en udpræget Koldtvandsform, hidtil ikke kendt fra Evropas Fastland, men ellers circumpolar (Vest- og Østgrønland, Jan Mayen, Spitsbergen, Barents Havet, Kara Havet, Sibiriens Ishav, samt arktisk Nordamerika fra Beringshavet til Nova Scotia).”" Denne Meddelelse var Hr. Jensen saa elskværdig at stille til min Raadighed, ligesom en lignende om næstfølgende Fisk?). — Fisken var desværre kun tilstede i et enkelt Eksemplar, det første, som er fundet i Nærheden af Island. f. Motella Reinhardti (Kråyer). Ogsaa denne Fisk er, ifølge en Meddelelse fra Hr. Ad. S. Jensen, dateret d. 4. September 1911, blevet fundet af ham ved Undersøgelsen af ovenfor omtalte Materiale af grønlandske og is- ") The distribution of the pelagic fry and the spawning regions of the Gadoids etc. Cons. internat. pour V'expl. de la mer, 1909, Vol. X., n. 4. S. 145. ”) For denne Tjeneste beder jeg Hr. Jensen herved modtage min bedste Tak. landske Fiske, men ligeledes kun et enkelt Eksemplar. Fisken, som ifølge Jensen er et mindre, 145 mm. langt Individ, blev taget af daværende Kaptain Wandel, ved samme Lejlighed og påa samme Sted som den ovenfor omtalte Gymnelis viridis. Dette er det første Fund af denne Fisk inde påa den islandske Landgrund, 9: indenfor 200 Favne-Kurven, thi den er tidligere ikke fundet nærmere ved Island end 56 Kvml. Ø. for Langanæs, og det kun i Maven af en Torsk, der blev fisket intermediært ombord paa «Thor" (jvfr. mit før citerede: Arbejde, S. 64). Min, paa nævnte Sted fremsatte, Formodning om dens Forekomst nærmere ved Is- land har saaledes vist sig at være rigtig. Det er interessant at lægge Mærke til, at denne Lokalitet, hvor disse to Fiske blev taget, lader til at være rig paa arktiske Fiske, som kun sjælden er fundne ved Island, idet Wandel, foruden disse to her omtalte Fiske ogsaa fik to andre sjældne, nemlig Artediellus uncinatus og Icelus bicornis (Jvfr. min Over- sigt, 8. 19); g. Galeus vulgaris Flem., Graahajen. Af denne Fisk blev der fanget et enkelt Eksemplar paa 15 Fv.s Dybde uå for Grindavik (Reykjaneshalvøens Sydkyst), den 12. August 1911. Det var en nogenlunde udvokset, 142 cm. lang Hun, med veludviklede Ovarier. Det traf sig saa heldig, at jeg besøgte Pladsen 3—4 Dage efter, at Fisken blev fanget, saa at jeg kunde faa fat i den, faa den maalt og flaaet, inden den blev ødelagt, hvad der ellers snart vilde være sket i Sommervarmen, og saa vilde det være blevet umuligt at faa Fisken identificeret, om jeg muligvis senere havde en mangelfuld Beskrivelse af den. Nu er den opstillet i den naturhistoriske Samling i Reykjavik. Udmaalinger: rr en RER RS ER EEN TOR SE TEE RR 1420 mm. Afstanden fra Snudespids til Mund......... 95 — — - — - 1. Gællespalle... 215 — — s…- Brystlinnen .... 270 9 Afstanden fra Snudespids til 1. Rygfinne .... 480 mm. — - — = Bugfinnen 1 24 740 — — - — Hlattet sis sær 742 — — - — - "Gatfinnen . ... 942 — — - — - 2. Rygfinne .... - 950 — Brystinnens Lande dg her REN 200 — Bugfinnens RE ENE FEER 63 — 1. Rygfinnes Længde (ved Grunden) ........ 127 — i: gs NE 111: FARER BE MESSER STEN SER re SØE 8 102 — Je — DE 5 1 45 TT SEERR SES HERE SEE FE RESTER SE DON .— 60 — 2. fl tee HØjde 0 Fo REE SEN ER 42 — Bane BENE SER SIR SS 53 — — HE re ROSES 42 — BERUSET ERE REE SELVE 40 — ERE REN SE LEE SEERE 2 DE SE SSG REE e 38 Dette er det første og eneste Tilfælde af, at Graahajen er fundet ved Island"). Muligvis strejfer den oftere der op om Sommeren, skønt man ikke før er blevet den var”). De stedlige Fiskere an- saa den nærmest for at være en ung Sildehaj (Lamna cornubica). Supplerende Oplysninger om tidligere kendte, sjældne Fiske. 1. Centrolophus britannicus Gthr. (Tavle I.). I min Oversigt over Islands Fiske har jeg (3.11) givet en meget kortfattet Meddelelse om denne Fisks Forekomst ved Island 1) Jeg vil her gøre den Bemærkning, at der i Atlas'et til Gaimards Rejseværk (Voyage en Islande et au Groenland etc.) staar afbildet en Galeus canis (= G. vulgaris), men uden Lokalitetsangivelse. Men da denne ellers altid staar angivet (,Islande"), naar vedkommende Af- bildning er af en islandsk Fisk, saa vil jeg antage, at denne Galeus canis har hørt andre Steder hjemme. Denne Formodning er allerede bleven bekræftet, siden dette blev skrevet; thi nu i Juli Maaned, mens jeg var bortrejst, blev en 134 em lang Hun fanget i Stenbidergarn ved Reykjavik. Jeg har kun set den flygtig, opbevaret i et Frysehus, da den endnu ikke er bleven erhvervet til Samlingen. ud …- 10 (ét Eksemplar drevet paa Land i Grindavik d. 7. Marts 1905). Da denne Fisk før kun var kendt i et enkelt Eksemplar fra Corn- walls Kyst, og senere, saavidt jeg ved, ikke er fundet andre Steder, saa synes jeg, at der er god Grund til at give en nærmere Be- skrivelse af det islandske Eksemplar, ledsaget af en Afbildning af dette, saa meget desto mere, som Ginthers Beskrivelse af Arten, saa vel som Day's Afbildning") af Typeeksemplaret er baseret paa det (ifølge Day daarlig) udstoppede Skind af Fisken, som vistnok endnu opbevares i British Museum. Beskrivelse: Legemsform. Denne Fisk, som hører til Stromateidernes Familie, har, ligesom andre af denne lille Families Medlemmer, et højt og stærk sammentrykt, elliptisk Legeme. Dens Totallængde (regnet til Spidsen af de længste Halefinnestraaler) er 445 mm. Legemet har sin største Højde, 110 mm. ved Gattet; Forholdet imellem Legemets Højde og Længde bliver saaledes omtrent 1: 4. Legemets største Tykkelse, 32 mm., findes lige bagved Øjnene. Hovedets Længde er 80 mm., og gaar saaledes 5"/2 Gang op i Totallængden. Halen er paa sit smalleste Sted 22 mm. høj, eller 1/5 Del af Legemets største Højde. Gattet er beliggende omtrent midt imellem Snudespidsen og Halefinnens Rod. Andre Dimen- sioner vil ses af nedenstaaende Udmaalinger. Hovedet er kort og højt; dets største Højde er omtrent ?/4 af dets Længde. Snuden meget kort og afrundet, med stærkt kon- veks Profil; dens Længde er omtrent lig med Øjets Diameter. Underkæben rækker næsten lige saa langt frem som Overkæben. Øjnene er store og omgivne af en temmelig bred, radiært rynket Hudfold. Øjeaabningen er cirkelrund, og dens Diameter gaar om- trent 41/2 Gang op i Hovedets Længde, — Det bageste Næsebor har sin Plads omtrent midt imellem Øjet og Snudespidsen og er skilt fra det forreste ved en meget smal Hudbro. — Forgælle- laagets Bagrand er stærkt buet og af finneagtigt Udseende, idet 1) F. Day: The Fishes i Great Britain and Ireland, 1880—84. vol. I, 8. 110—111, Pl. XL. 11 den er meget tynd og støttet af straaleagtige Fortykkelser, som løber ud i korte Spidser; Gællelaagets Rand er endnu tyndere og ligesom cilieret af bløde og bøjelige Takker. Munden er af Middelstørrelse og næsten horizontal; Mund- spalten rækker knap nok under Overkæben lidt forbi Øjets Midte. Tænderne smaa, indtil 0,7 mm. høje, cylindriske, spidse, og findes kun påa Kæberandene, i 2—3 Rækker paa Mellemkæben, i én, Række paa Underkæben. Fra Overkæben gaar der en halvmaane- formet c. 6 mm. bred Hudfold ind i Mundhulen. — Takkerne paa første Gællebue er lange og kraftige; deres Antal er 12 — 5, og de længste er 8 mm. lange. Paa de tre øvrige Buer er de korte og tykke, deres Antal henholdsvis 10—+ 5, 9—3 og 9— 2. Gællehinderne er fri, hverken sammenvoksede indbyrdes eller med Isthmen. Gællehudstraalerne er 7. Sidelinien er overalt meget tydelig. Over Brystfinnen danner den en svag Bue, som rækker til omtrent midt imellem Bugfinnens Spids og Gattet; herfra løber den i næsten lige Linie hen til Halefinnens Grund. Brystfinnerne er temmelig korte (men dog forholdsvis meget længere end påa Day's Afbildning), idet deres længste Straaler kun er 30 mm. lange, eller omtrent lig med Rygfinnens længste Straaler. De er 14 mm. brede ved Grunden og har 21 Straaler, hvoraf de midterste er de længste (Finnen tilspidset, med afrundet Spids); de yderste er enkelte, de andre én Gang eller to Gange kløvede. Bugfinnerne har deres Plads lidt foran Brystfinnernes Fæste, de er temmelig korte, 18 mm., og indeholder 1 —- 5 Straaler. Rygfinnen er meget lang; den begynder lige over Gælle- laagets bageste Hjørne og strækker sig henimod Halefinnen, fra hvilken den er skilt ved et c. 55 mm. langt. Mellemrum. Den har 46 Straaler, hvoraf de første 15 er enkelte og bløde, medens de andre er kløvede. De forreste af Straalerne er korte, de midterste, der er 32 mm., de længste, medens de bageste er 15 mm. lange. Rygfinnens største Højde gaar saaledes 3!/2 Gang op i Legems- højden. F2 Gatfinnen ligner Rygfinnen, men er kun lidt over halv saa lang som denne. Den begynder tæt bagved Gattet og rækker lige- saa langt tilbage som Rygfinnen. Den har 25 Straaler, hvoraf de 10 første er enkelte, men bløde, de andre en Gang kløvede. De midterste Straaler er de længste, 30 mm., den bageste 18 mm. Partiet, som indeslutter Ryg- og Gatfinnens Straalebærere, er temmelig tyndt, og ved en lav Fure afsat fra Halens og Ryggens Muskelpartier. 3 Halefinnen er veludviklet og ret dybt kløvet med spidse Hjørner. Den har ialt 31 eller 32 (7 —+ 16 — 8 eller 9) Straaler; de længste af disse er 79 mm., de midterste kun 40 mm. Mellem- rummet mellem de to midterste Straaler er paafaldende bredt. Skællene er smaa Cycloidskæl, elliptiske af Form, med 25— 40 koncentriske Ringe, men uden radiær Stribning. De største er 4 mm. lange og 2,5 mm. brede. Skælbeklædningen strækker sig (saa vidt det, paa Grund af Hudafskrabninger, kan skønnes) over hele Hovedet og ud paa alle Finner, men danner, saa vidt jeg kan se, ingen Skede, som dækker en stor Del af Ryg- og Gatfinnen, saaledes som det fremstilles hos Day. Farven var ensfarvet mørk-chocoladebrun, da jeg fik Fisken, saavel paa Krop og Finner som indvendig i Mund- og Gællehule og paa Bughinden. Antallet af Appendices pyloriceæ er 9; 4 af dem er enkelte og meget lange (200 mm.), medens de 5 øvrige er korte og gen- tagne Gange forgrenede. Eksemplaret var en Han. Testes meget lidt udviklede, c. 100 mm. lange og 3—4 mm. brede. Udmaalinger : gr En STEEN FARER REE RE SE AE 445 mm. Afstanden fra Snudespids til Gat.........….. 170 — Hovedets Længde (til Hjørnet af Gællelaaget) 80 — — Højde ved Øjnene Øjets Diameter Qvyerkæbens LSI KE sei lue s sed 25 mm. Hovedet Postorbitaldel sens sen REE 36 — Lopomets største Højde 5. ins hans ind see 110 — — Højde sod; Hovedet 440. miles 88 — — — ved Midten af Gatfinnen .... 85 — Halens mms Højde 0. ser hede sed: 22 — Byginnens, æn Åe 5 5, se des ss SK 235 — Batingois ms sis kd KE DRE 130 — Ba AAbEN re Sd eN Sr DES KR 30 — Burana sr ses REE. MSN 18 — HAR RERE NNN RONNIE nr. 77 — Finnernes Straaleantal er: D. 46, A. 25, C. 31 (32), P. 21, V. 6. Naar disse Maal sammenlignes med de af Day (og Couch) angivne Maal paa Originaleksemplaret, saa stemmer de ganske godt overens. Det samme kan ogsaa siges om Finnestraalernes Antal, naar Gatfinnen undtages, hvor Antallet er betydelig højere end hos det islandske Eksemplar. Men trods denne, og muligvis andre, mindre Afvigelser i mellem disse to Eksemplarer gør man vel rettest, i det mindste foreløbig, i at anse dem begge for hørende til samme Art. 2. Aphanopus Schmidti B. Sæm. Jeg beskrev denne Fisk som en ny Art i Vidensk. Meddel. 1907, S. 22—26. Den Gang kendte jeg kun et enkelt Eksemplar, som blev fundet drevet i Land paa Vestmannøerne i 1904. Saa fik jeg fra Vestmannøerne Melding om, at man havde fanget 5 Eksemplarer af denne Fisk paa 140 Fv. SSV. af Bjarnarey, den 1. Marts 1909. Af disse Fiske blev de tre ødelagte, mens to blev erhvervede for vor Samling. Senere er det ene af disse blevet afstaaet til det zoologiske Museum i København. Begge Eksem- plarerne var Hunner, med umodne Ovarier. Disse to Fiske befandt sig i den bedste Forfatning, da jeg fik dem (de havde været opbevarede paa Fryseriet paa Vestmann- øerne, indtil de blev afsendt); jeg kunde derfor faa en rigtigere 14 Forestilling om denne PFisks virkelige Udseende og forskellige For- hold, som jeg tildels havde mistydet paa Originaleksemplaret, da dette var ikke saa lidt medtaget, da jeg fik det i Hænde. Det, som jeg særlig blev opmærksom paa, var, at jeg maatte have mistydet de af mig omtalte Mærker efter Skæl paa Original- eksemplaret, da begge disse ny Eksemplarer ganske savnede den Slags Mærker. Jeg kan godt sige, at jeg ingenlunde var veltil- freds med den Forklaring, at disse Mærker skulde være efter af- faldne Skæl, uden at jeg dog kunde finde nogen bedre Forklaring (tænkte dog paa Parasiter). Dr. J. Grieg i Bergen har for nylig”) gjort opmærksom paa Urigtigheden i denne Tydning og tyder selv disse Mærker som Indtryk efter en Blækspruttes Sugeskaale, i Lighed med hvad man har fundet paa Kaskelottens Hud, en Tydning, jeg for min Del finder meget sandsynlig. For det andet fik jeg at se, at Fisken i uskadt Tilstand er overalt énsfarvet mørk-chocoladebrun; den sølvgraa Farve, som Originaleksemplaret havde flere Steder, skyldtes blot den Om- stændighed, at Hudens yderste mørkfarvede Lag var blevet skrabet af. Halefinnens Form er omtrent den samme som den, jeg for- modede og antydede paa min Tegning. I disse to Eksemplarer var alle Indvolde i Behold, og jeg vil bemærke, at Svømmeblæren strækker sig fra Hovedet til omtrent midt imellem dette og Gattet. Antallet af Appendices pyloricæ er 7 hos den ene af Fiskene, 5 hos den anden. Jeg maalte begge disse Eksemplarer paa samme Vis som det første og sætter Maalene her, tillige med før anførte Maal af dette, som sættes i første Kolonne. mm mm. om, ORE RE ARN ON DS 950 927 1090 Afstanden fra Snudespids til Gattet ....... 510 500 586 Hovedets Længde til Spidsen af Underkæben 185 182 192 Sar re « — … »- Overkæben. 178. 175 178 1) Ichthyologiske Notitser III. Bergens Museums Aarbog 1911, Nr. 6, 8. 10. Hovedets Højde Over PeRE le ae ln 56 54 61 Afstanden fra Øjet til Overkæbens Spids.... 80 id 75 — some san NØBODOT RE 00. ves 16 15 18 Sjette DIE ON RAN SR NR 31 32 35 Mellemkæbens Længde (Overkæbe indbef.)... 86 80 86 Underkæbens Længde 0 0 sas sie saml 120.109. 120 Hovedéets Poelorbitaldel 0 Rs 70 67 74 Legemets største Højde 00000 Kn mme 90 79 92 Legemets Højde ved Enden af Hovedet..... 79 70 81 — EBU m 5 RR HERRER SEES Ti 68 73 — — — Midten af Gatfinnen ... 56 49 52 — … — Halefinnen........... 5 5 5 M Røefimnes bebede. SN HUR BE (5 3657) 355 400 LØ — RR OR CEN AS uk KE RGER 363 340 395 Brystfinnens REE ENE ERE AN RE Mag ER DE 76 76 76 Analdolkens — ..... Be RT bå 19 22 Finnestraalernes Antal forholder sig saaledes hos de tre Eks- emplarer (Originaleksemplaret i øverste Linie): D.! 377), D.2 54, A, 46, C. 24 (41 16—44), P. 12. - 89, - 58, - 45, - 25 (5—+ 16 + 4), - 12. - 40, - 58, - 46, - 26(5+16—1+5), - 12. Naar disse Oplysninger føjes til min Beskrivelse af Original- eksemplaret, saa maa det vel siges, at denne Fisks Udseende nu er nogenlunde godt kendt. Jeg kunde nu lade det være nok med dette, hvis ikke Hr. Grieg ved en Sammenligning af et Eksemplar af Aphanopus carbo, fra Danmarksstrædet, som han beskriver udførlig i ovenfor citerede Afhandling, med min Apk. Schmidti uden videre slog denne sammen med A. carbo som artsidentisk med den og derved be- nægtede Berettigelsen af at opstille den som en selvstændig Art. 1) Det viste sig nemlig, at den lille Straale, som jeg opfattede som 1. Straale i 2. Rygfinne, SEE mis er den sidste i 1. Rygfinne, men skilt fra den ved en Læsio 16 Men dette kan man, efter min Formening, næppe afgøre med Sikkerhed, naar man ikke har et større Materiale til Sammenligning end det, Grieg har haft, nemlig det omtalte Eksemplar fra Danmarksstrædet og min Beskrivelse og Afbildning af den anden Art i Vidensk. Meddel. 3 Sin Opfattelse af disse to Arter søm identiske (synonyme) baserer Grieg hovedsagelig paa den Omstændighed, at Finne- straalernes Antal hos begge Eksemplarer er omtrent det samme for alle Finners, undtagen Gatfinnens Vedkommende, hvor Antallet er betydelig lavere hos hans A. carbo end hos min 4. Schmidti, nemlig 39 i Stedet for 46. Antallet af Finnestraalerne hos begge er følgende: AA. carbo, D,1 37, DD. 54) AR BOG PS TE A. Schmidti, D.! 37, D.? 56, A. 46, C. 24, P. 12. og naar de to ovenfor omtalte ny Eksemplarer af A. Schmidt: tages med, saa bliver Forskellen lidt større. At bygge Artsidentiteten paa Ligheden i Finnestraalernes Antal, synes jeg er lidt usikkert, især naar man kun har ganske faa Eksemplarer til Sammenligning. Antallet af Finnestraaler kan være temmelig lignende hos Former, som almindelig anses for vel adskilte Arter. (Jeg vil eksempelvis nævne Clupea alosa og Cl. finta, hvor Antallet ifølge Lillje- borg”) er omtrent det samme, og imellem Arter af Slægterne Cottus, Gadus og Pleuronectes er Forskellen ikke altid stor). Farven hos A. Schmidti viser sig paa de ny Eksemplarer at være omtrent den samme som paa A. carbo, altsaa én Lighed mere, men jeg tror nu ikke, at Farven hos disse Dybvandsfiske har meget at sige som Artsmærke, og er tilbøjelig til at tro, at de hidtil beskrevne Eksemplarer af Slægten Aphanopus i uskadt Tilstand har været mørkfarvede. Steindachner beskriver”) f. Eks. sin Art, A. Simonyi som: "Hell silbergrau, etwas dunkler am Kopfe, dunkelviolett im hintersten Theile des Rumpfes und auf dem Cau- 1) Sveriges och Norges fiskar III, S. 118 og 120. ?”) Ichthyol. Beitråge (XV), Sitzungsber. d. kaiserl. Akademie der Wis- sensch. in Wien, Math.-naturw. Classe, Bd. C. Abth. I. 1891. Vå dale”. Mon ikke denne dunkelviolette Farve paa Kroppens bageste Del tyder paa, at hele Kroppen oprindelig netop har haft denne Farve, og at den er blevet skrabet bort (som paa mit Original- eksemplar). Efter at jeg nu har omtalt de vigtigste Lighedspunkter, vil jeg fremhæve de Forhold, hvori jeg finder Uligheden størst imellem disse to Arter, og skal først fremhæve, at det, da jeg sammen- lignede min Fisk med Ginthers Beskrivelse og Afbildning af A. carbo"), aldrig faldt mig ind, at den kunde henføres til den Art, thi bl.a. var dens 1. Rygfinne forholdsvis meget lavere”), end den skulde være hos A. carbo, dens Hoved kortere og dens Øjne mindre. Naar jeg nu sammenligner mine 3 Eksemplarer med Griegs Beskrivelse og Afbildning (som desværre kun omfatter Hovedet og den forreste Del af Kroppen) af hans Eksemplar af A. carbo, saa finder jeg straks den samme Forskel: Hos Griegs Ekspl. er 1. Rygfinues største Højde (længste Straale) 39 mm., Legemets største Højde 83 mm.; Finnens Højde altsaa næsten Halvdelen af Legemets Højde. Hos 4. Schmidti er samme Finnes Højde kun lidt over en Tredjedel af Legemets største Højde (39 : 90). Hos Griegs Eksemplar er Hovedets Længde (maalt fra Spidsen af Overkæben) c. 1/5 af Totallængden (1 : 5,05), hos mit (maalt paa samme Maade) betydelig mindre (1: 5,384). Desuden er Legemet betydelig mere langstrakt, idet dets største Højde naar ikke !/12 af Længden, medens denne hos A. Schmidti er 10/2 Gang saa stor som Hovedets Længde. Endvidere er Brystfinnen forholdsvis betydelig længere hos A. carbo; den er længere end Legemets største Højde (88:83), men hos 4. Schmidti betydelig kortere (46:99). Det større Antal Straaler i Gatfinnen er allerede blevet om- talt; men da Grieg mener, at nogle af Straalerne er gaaet tabt, saa vil jeg ikke tillægge det nogen større Betydning. I Challenger Keport VOL XXIE SS. 210, PL VE. ”) Paa min Afbildning er denne Finne møn lidt for lav. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh, Foren. Bd. 65. 2 18 Saa er der Øjnene. Ved en flygtig Sammenligning af begge Afbildninger sés det allerede tydelig, at Øjnene hos Griegs Ekspl. er forholdsvis meget større. Deres lodrette Diameter er mere end Halvdelen af Hovedets største Højde, medens den hos 4. Sehmidti gaar 21/3 Gang op i denne. Øjnenes Længdediameter gaar henholds- vis 251/2 og 30?/3 Gange op i Totallængden. Hos Griegs Eksemplar skal der findes en lille, 4 mm. lang Pig foran Analdolken. Hos A. Schmidt: finder jeg kun en lille c. 1 mm. høj Knude paa dette Sted. Om Tænderne kan det fremhæves, at de er tildels meget mere udviklede og flere hos A. Schmidii end hos Griegs Ekspl., hvad der tydelig ses ved Sammenligning af begge Afbildninger; men antagelig er flere af dem faldne ud hos det sidstnævnte Eksemplar!). Jeg vil eksempelvis fremhæve, at Fangtændernes Længde hos ÅA. Schmidti naar 13 mm., medens de hos Griegs A. carbo kun er 10 mm. Endelig vil jeg fremhæve, at der er en meget betydelig habi- tuel Forskel, naar man sammenligner Afbildningerne af de to Hoveder. Paa Griegs er det meget kantet og knoglet, hos A. Schmidti meget blødere i Linierne, ligesom ogsaa Snudens Form er ret forskellig. Jeg har nu fremhævet de Forhold, i hvilke jeg finder For- skellen imellem Griegs Eksemplar af A. carbo (og dermed denne Art i sin Helhed) og A. Schmidti særlig udtrykt, og jeg synes ikke, at der er nogen Grund til uden videre at slaa min Art sammen med 4. carbo. Det kan godt tænkes, at man ved Kend- skab til et større Materiale vil komme til det Resultat, at begge Arter er identiske; men saalænge det Materiale ikke foreligger, vil jeg fastholde min Opfattelse af de tre af mig undersøgte og beskrevne Fiske som en selvstændig og velbegrundet Art. 1) Ved nærmere Eftersyn viser det sig, at ogsaa hos A. Schmidti er de fint krenulerede i Randen, dog kun i deres yderste Halvdel. 19 3. Trachypterus arcticus (Brinn.). Vaagmæren. I min Oversigt, S. 25, har jeg anført alle de Tilfælde, som jeg har faaet Oplysninger om, hvor Vaagmæren er blevet iagttaget ved Islands Kyster i den sidste Snes Aar. Det blev gennemsnitlig godt og vel ét Tilfælde om Aaret. — Siden er der forefaldet ikke faa Tilfælde, som jeg har faaet Oplysninger om, og jeg synes, det har sin Interesse at publicere dem her, for åt man bedre kan danne sig et Begreb om denne ejendommelige Dybvandsfisks Forekomst ved Island. Disse Tilfælde anført i kronologisk Orden er følgende: Den 31. Maj 1909 strandede et Eksemplar paa Akranes over for Reykjavik. Jeg fik det at se; det var en 220 cm. lang Hun, med 65 cm. lange, nylig udlegede Ovarier og meget fed Lever. — I Foraaret 1909 strandede der, ifølge en Meddelelse fra Hr. Cand. theol. L. Thorarensen 3 Individer henholdsvis d. 6. og d. 14. Mai og d. 16. Juni, hvoraf et levende, ved Byen Isafjord. — Den 27. Juni s. A. strandede, ifølge en Meddelelse fra en Mand paa Stedet, et 233 cm. langt Eksemplar i Hjedinsfjord (Eyjafjords Munding). Den 10. September s. A. strandede, ifølge en Med- delelse fra Hr. Skolebestyrer St. Stefånsson, et ganske ube- skadiget Eksemplar ved Akureyri. — Endelig drev et Eksemplar op i Midfjord (Hunabugten) d. 18. Dec. s. A.; det var 1/2 Alen langt, ifølge en Meddelelse fra en Mand, som i to Somre assisterede mig paa mine Motorbaad-Rejser langs Nord- og Vestkysten. Fra 1910 kender jeg kun to Tilfælde: Der blev fundet et Eksemplar skyllet op i Bygden Hraun paa Sydkysten af Fakse- bugten, d. 20. Jan. Dette Eksemplar saa jeg; det var 150 cm. langt. — I Februar samme Aar blev et Individ fundet nær ved Handelsstedet Vatneyri i Patriksfjord. I Foraaret 1911, d. 14. Mai, strandede et levende Eksemplar paa Heimaey, Vestmannøerne. Det var en c. 160 cm. lang Hun, som blev sendt til Samlingen i Reykjavik. — Den 19. i samme Maaned blev en Vaagmær fanget i Trawl i den sydlige Del af Faksebugten; det var et ungt, c. 1 m. langt, men stærk beskadiget ox 20 Individ. — I September samme Aar fandt man én i Nærheden af Gaarden Teigarhorn ved Berufjord (Østkysten). Den skal, ifølge en Meddelelse i et Brev til en af mine Bekendte, have været 3 Alen og 3 Tommer lang. — En Gang i Efteraaret 1911 skal 7 Eksemplarer være fundet samtidig ved Isafjord, men nærmere Op- lysninger har jeg ikke faaet. Fra indeværende Aar (1912) kender jeg allerede 4 Tilfælde: Den 12. Juni blev én skyllet op ved Langarnes Øst for Reykjavik. Den var ganske ubeskadiget og skal have været lidt over 3 Alen lang. — Den 25. i samme Maaned fandt man et 2/2 Alen langt Eksemplar ved Borgarnes Handelsplads (Faksebugten). Det blev beskrevet for mig i Telefon. Jeg saa det aldrig. — En Gang i Juli fandt man én opskyllet i Grindavik (Sydvestkysten), og omtrent paa samme Sted fandt man en anden d. 16. August. Jeg saa dette Eksemplar; det var omtrent 2 m. langt og lidt større end det | første og ligesom dette stærkt beskadiget. I Løbet af de sidste 3-—4 Aar har jeg saaledes faaet at vide om 23 Eksemplarer af Vaagmæren, som er strandet (levende) eller skyllet op (døde) paa forskellige Steder paa Islands Kyster, og sikkert er der forekommet endnu flere, om hvilke jeg til Dato ingen Oplysninger har faaet. Særlig har Tilfældene været mange i 1909. Naar man sammenholder dette med det, som jeg før har meddelt (1. c.) om Vaagmærens Forekomst ved Island, saa kan man med god Grund betegne den som en ret hyppig Fisk ved Island. Disse Fund giver ikke ret mange Oplysninger om Vaagmærens biologiske Forhold. Nogle Gange er den fundet levende (døende) i Stranden, hvad der tyder paa, at den vistnok som oftest, ogsaa i Tilfælde, hvor den er fundet død, har forvildet sig fra de store Dybder, hvor den vistnok som Regel lever, ind paa lavere Vand, og svag som den er, af Sø, Vind eller Strøm er blevet drevet ind . til Kysten, hvor den saa er strandet. Jeg har kun haft Lejlighed til at undersøge faa af de fundne Eksemplarer. Om dens Føde har jeg ingen Oplysninger faaet, da Maven altid har været tom. "Et 206 cm. langt Individ, fundet ved Reykjavik d. 14. Juni 1908 21 (omtalt 1. c.) havde smaa (udlegede) Testes, og Eksemplaret frå Akranes havde, som allerede omtalt, udlegede Ovarier. Dette tyder paa, at Gydetiden maa vel være en Gang om Foraaret. De af mig undersøgte Eksemplarer, som kun har haft en Længde af 1m., eller lidt derover, har haft ganske uudviklede Generationsorganer og har altsaa været umodne. 4. Notacanihus nasus Bloch. Jeg har i min Oversigt, S. 26 omtalt det eneste Tilfælde, hvor denne sjældne Fisk den Gang var fundet ved Island. Denne Gang har jeg et nyt Tilfælde at meddele, idet et Eksemplar af den blev fundet opskyllet paa Heimaey, Vestmannøerne, i August 1909, men desværre meget beskadiget, indtørret, den ene Side næsten helt borte og Halespidsen brækket af. Ved Opblødning lykkedes det dog min Præparator at fremstille et forholdsvis vel- lykket, udstoppet Eksemplar af Resterne. Jeg henfører dette Eksemplar til Arten WNotacanthus nasus Bloch, endskønt det i enkelte af de Forhold, som dets daarlige Forfatning tillader mig at undersøge, afviger en Del fra de hidtil (meget faa) beskrevne Eksemplarer af Arten. Jeg vil ber give en kort Beskrivelse af mit Eksemplar, for at det kan sammenlignes med Beskrivelsen af ældre, før kendte Eksemplarer af N. nasus. Jeg skal først bemærke, at 'Totallængden (i Fiskens nuværende Tilstand) er 915 mm., foruden den afbrækkede Halespids. Hovedets Længde er 125 mm., Afstanden imellem Snudespids .og Øje er 35, mellem Snudespids og Bugfinner 330, mellem Snudespids og Ryg- finne 345 og mellem Snudespids og Gat 405 mm. Hovedets største Højde er 62, Legemets Højde ved Brystfinnen 68, ved Gat 70 mm., men har sikkert været c. 10 mm. større, da Skindet er betydelig indskrumpet. — Munden rækker hen til Øjets Midte, og Mellem- kæbebenet ender i en udadbøjet» Spids, der rager 9 mm. uden for Huden. Paa Mellemkæbebenet har der (paa hver Side) været 36 Tænder i en enkelt Række, men de er alle borte, lige som i Underkæben, hvor der har været 3 Rækker Tænder, med 30 Tænder 22 i inderste, 22 i midterste og 7 i yderste Række. Ganeben og - Plovben bærer ingen Mærker efter Tænder. — Skællene er smaa, de største c. 4 mm. lange og 3,6 mm. brede, med utydelige Vækst- linier (jeg kunde tælle 5—6 Vinterlinier). De danner 15—17 Rækker ovenfor Sidelinien, ved Midten af Rygfinnen. — Side- linien følger nogenlunde Legemets øvre Kontur i en Afstand fra denne, som paa Midten udgør c.!/3 af Legemshøjden; ca. 780 mm. fra Snudespidsen bliver den utydelig. Rygfinnen er c. 210 mm. lang og bestaar af 12 (11 — 1) Pigge, hvoraf den sidste er temmelig tynd og nærmere ved den næstsidste, end Afstanden er i mellem de andre (som bliver indtil 20 mm.). Den skal ifølge Forfatterne være leddet (en Blødstraale), hvad jeg dog ikke kunde se paa det indtørrede Eksemplar. De andre Pigge er korte og tykke; de længste rager c. 5 mm. ud af Huden (maalt paa Piggens Bagside). Den første er ganske lille, næppe over 1 mm. lang. Gatfinnen har 21 Pigstraaler, hvoraf de første 15 er ganske uleddede, men de 6 næste meget svagt leddede, og 107 leddede Blødstraaler; nogle faa er brækkede af sammen med Hale- finnen. De længste af Straalerne er c. 50 mm., eller af samme Længde som Brystfinnen; denne har 14 Straaler, og Bug- finnen 3—-7 Straaler (begge disse Finner mangler paa venstre Side). Naar man sammenligner denne Beskrivelse med Beskrivelsen af andre Eksemplarer af denne Art, saa viser det sig tydelig, at der er størst Overensstemmelse med Litkens Beskrivelse af det grønlandske Eksemplar”), og mit Eksemplar afviger kun i faa For- hold, som f. Eks. Antallet af Rygpigge og Pigstraaler i Gatfinnen, en Del fra dette. Rygpiggenes Antal er højere end hos de andre Eksemplarer, undtagen det Gaimard'ske, hvormed der (ifølge Afbild- ningen) er en fuldstændig Overensstemmelse. 7) Korte Bidrag til nordisk Ichthyvgraphi 1I. Notacanthus nasus; Vid. Meddel. 1877. 8. 145 ff. 23 Jeg synes ikke, at de omtalte Uoverensstemmelser mellem det af Litken beskrevne grønlandske Eksemplar og Vestmannø-Eks- emplaret giver nogen Grund til andet end at anse dette for arts- identisk med det grønlandske og derfor ogsaa med de andre Eks- emplarer af N. nasus. Jeg haaber, at det maa lykkes de dygtige Vestmannøfiskere inden ret længe at bringe et bedre Eksemplar end det her omtalte af denne sjældne Fisk frem for Dagens Lys; thi jeg anser det for ret sandsynligt, at den, i det mindste til Tider, maa opholde sig paa de dybere Steder, hvor de plejer at fiske. Den nærmeste Slægtning af denne Art, N. Bonapartii Risso, er ifølge Collett!) fundet c. 150 Km. NV. for Hebriderne og c. 180 Km. SV. for Færøerne, og ifølge Holt & Byrne?) paa BR TNS IL EEN NOD BRS SONS IP ENN 5. Phycis borealis n. sp. (Tavle IL). I min Oversigt, S. 62, gav jeg en foreløbig Meddelelse om en Phycis-Art, hvoraf jeg havde faaet et Eksemplar fra Fakse- bugten (Jåkuldjuip), hvor det blev fanget d. 23. Mai 1908, paa 60 Fv. Dybde, paa Haandsnøre ombord i en Fiskekutter; jeg mod- tog det i ganske uskadt Tilstand. Jeg kunde den Gang ikke afgøre, hvorvidt denne Fisk var en ny Årt, eller om den maaske kun var en Varietet af Ph. mediter- raneus De la Roche, da jeg hverken havde Materiale til Sammen- ligning eller den nødvendige Litteratur til Spørgsmaalets Afgørelse. Nu da jeg har faaet de nødvendigste Beskrivelser af Ph. medi- terraneus, samt et (omend lille) Eksemplar af denne Art fra Middel- havet”), saa er jeg i Stand til at afgøre Spørgsmaalet, for saa vidt det kan afgøres ved Sammenligning med det omtalte Eksemplar 1) Fiske indsamlede under ,Michael Sars" Togter i Nordhavet 1900— 1902. Rep. Norw. Fish. and Marine Invest. Vol. II, 1905, No. 3, S. 46. ?) Fisheries, Ireland, Sci. Invest., 1905, 1I, [1906], S. 16. 3) Jeg har faaet det fra den danske Generalkonsul i Algier, Dr. Nissen, ved min Ven Dr. Johs. Schmidts Mellemkomst. For denne Tjeneste beder jeg de to Herrer herved modtage min bedste Tak. 24 og ved Hjælp af et Par Beskrivelser, som er baserede paa Under- søgelsen af nogle faa Eksemplarer. Jeg er nu af den Mening, at Fisken maa opstilles som en selvstændig Art, som af de hidtil kendte Arter af denne Slægt nærmest slutter sig til Ph. mediter- TANEUS. Dette Eksemplar er en «udvokset, 836 mm. lang Hun med kun lidt udviklede Ovarier. Om Føden fik jeg ingen Oplysninger, da -Mavesækken var krænget ud af Munden. Beskrivelse: Lezemsformen er temmelig undersætsig, idet Legemets største Højde, som findes ved Begyndelsen af 2. Rygfinne, og er lidt mindre end Hovedets Længde, gaar omtrent 47/3 Gange op i Totallængden, som er 836 mm. Den største Tykkelse, 110 mm., findes under 1. Rygfinne, i Højde med Gællelaagets Hjørne og ud- gør omtrent ?/3 af Legemshøjden. Legemets Tværsnit bliver saa- ledes ægdannet. Halen smalner hurtig af og har ved Slutningen af Gatfinnen kun en Højde af 32 mm. Gattet er beliggende midt imellem Snudespidsen og Halefinnens Rod. Hovedet er pyramideformet, idet Snude og Pande er flade ovenpaa, og Issen paa begge Sider begrænses af en lav Forhøjning, der løber fra Øjebrynet hen til Gællelaagets øverste Del. Hovedets Længde er 190 mm., eller lidt større end Legemets største Højde, og gaar næsten 4/2 Gang op i Totallængden. Snuden er bred og temmelig kort, knap 1!/2 Gang saa lang som Øjehulens horizontale Diameter. Overkæben rager c. 10 mm. frem over Underkæben. Denne er forsynet med en ganske lille (rudimentær), knap nok 4 m. lang Føletraad. — Øjnene er af Middelstørrelse og sidder saa højt oppe, at de nærmer sig stærkt til Profillinien., Øjehulens horizontale Diameter er betydelig mindre end Snudens Længde og gaar omtrent 3 Gange op i Hovedets postorbitale Del (57/2 Gang op i Hovedets Længde). — Det bageste af Næseborene sidder i 9 mm.'s Afstand fra Øjehulens Rand og er 4 mm. langt; det for- reste er kun halv saa stort og i 8 mm.'s Afstand fra det andet. — 25 Munden er af Middelstørrelse, lidt opstigende og rækker hen under Orbitas forreste Rand, medens Overkæbebenet naar lidt forbi dennes Midte. Tænder findes kun påa Kæberandene og paa Plovbenet. De er alle ganske smaa, idet de længste kun er 2 mm. høje, og spidse og danner meget tætte ,,Karter". Gællelaagets bageste Hjørne danner en næsten ret Vinkel. 1. Gællebues Udvækster er korte og tykke og 12 — 2 i Antal. De andre Gællebuer bærer henholdsvis 11 —— 2, 10 — 2 og 10—1 knudeformede Udvækster. Gællehuden er vokset sammen med Isth- men. Gællehudstraalerne er 7. 1. Rygfinne begynder c. 30 mm. bagved Hovedet. Den er kort og forholdsvis lav, kun lidt højere end 2. Rygfinne, og har 10 Straaler. Dens 3. Straale, som er 75 mm. lang, er lidt for- længet, thi den rager c. 20 mm. op over sine nærmeste Naboer. — 2. Rygfinne er meget lang og ved omtrent lige store Mellem- rum skilt fra 1. Rygfinne og Halefinnen. Den har 55 Straaler og er højest bagtil, hvor dens Straaler naar en Længde af 60 mm., medens de fleste af dem er omtrent 55 mm. lange. Gatfinnen begynder lige bagved Gattet og strækker sig ligesaa langt tilbage som 2. Rygfinne. Den er lidt lavere end denne, idet de fleste af dens 49 Straaler er 35—42 mm. (højest fortil). Begge disse Finner er beklædte med en temmelig løs, skælbeklædt Hud. Halefinnen er temmelig smal, .med afrundede Hjørner; dens længste (midterste) Straaler er 75 mm. lange. Den har, saa vidt jeg kan se, 5 + 19 + 5 — 29 Straaler. Brystfinnerne er fæstede under (lidt foran) Gællelaagets Hjørne og næsten trekantede af Form. De har 16 Straaler, hvor- af 3.—6. øverste er de længste; nogle af de yderste er enkelte, alle andre tokløvede. Bugfinnerne er fæstede langt foran Brystfinnerne og be- staar af de hos Slægten sædvanlige. 3 Straaler, men de er for- holdsvis kortere end hos nogen anden Phycis-Art, thi de rækker 26 ikke saa langt tilbage som Brystfinnerne. De er dybt kløvede, og den øverste Straale er c. "/4 Del kortere end den længste. Sidelinien begynder lige ved Hovedskallen, slaar en Bugt højt op paa Siden, nærmer sig først omtrent midt paa Halen Legemets Midtlinie og bliver utydelig kort foran Halespidsen. Den er lidt lysere af Farve end dens Omgivelser. Skællene er forholdsvis smaa, ctenoide, med nogle stumpe Takker paa Bagranden; de har en Mængde koncentriske Bølgelinier og 5—6 utydelige Vinterringe. De er elliptiske af Form, de største 10,5 mm. lange og 8 mm. brede; langs Sidelinien er der c. 160 Skæl, og 11 Rækker mellem 1. Rygfinne og Sidelinien. — Skælbeklædningen strækker sig helt ud til Snuden og ud paa de uparrede Finner, saaledes, at forreste Del af 1. Rygf. er skælbe- klædt, medens kun yderste Fjerdedel af 2. Rygfinne, Halvdelen af Gatfinnen og en Tredjedel af Halefinnen, samt Underkæben og de parrede Finner er fri. i Farven ligner meget den hos P. blennioides, d: overalt graa- rødbrun, undtagen påa Bugen, Bugfinnerne, Kæberne, Hovedets Under- side og Gællehuden, hvor den er lysegulgraa. 2. Rygf. og Gatfinnen er kantede med sort. Mundhulen er hvid fortil, blaaviolet bagtil, Gællehulen forholder sig omvendt; Bughinden er hvid. Udmaalinger (til Sammenligning sættes (i 2. Kolonne) til- svarende Maal af det føromtalte Eksemplar af P. mediterraneus fra Middelhavet): Totalløngde 2:00 SE LENE BR EO) kk «58836 mm. 225 mm. Hovedets Længde 0. 0.s010 ek And 23 190 — 49 — Afstanden fra Snudespids til Gat........ 400 — 92 — Stikdens Længde hl Øjet... 47, 55 — 11 — Logemels største Højde, ..200.810204, 180 — 49 — — Højde ved Horedot 68, 0004 må 165. — 39 — — mm ate. ss, 160 — 4l — — — Midten af Gatfinnen . 110 — 31 — Halens mindste Højde... 02000000 32 — 9 — Hovodets Postotbitaldel screen. 110 mm. 23 mm. Legemets største Tykkelse 2.12... 90 — 25 — Øjets: horisontale Diameter sr Je. 35 — 14 — — lodrette SE re HEER 14 31 — 9 — Pandebenets Bredde mellem Øjnene...... 45 — 8 — Afstanden fra Snudespids til 1. Rygfinne . 230 — 55 — se — - Brystfinnen.. 200 — 52 — mer - — - Gatfinnen ... 415 — 95 — le - Underkæbespidsen til Bugf.. 130 — 40 — kb. Ryglihnes: Længde 300000 AARS dg 60 — 16 — 2. es rr EEN ERE 400 — 112 — Gatfinnens BE AN ESS ER RENE VA 305 — 100 — Brystfinnens SE ER MENES SRESERG 130 — 31 — Bugfinnens er 5 BEL MG smile BEORDRE 192 — 02 Halefinnens He KOEN AS MANSS 75 — 26 — Diagnose: Forma robustior. Altitudo corporis tres quartæ decimæ partes, longitudo capitis duæ fere nonæ partes longitudinis totius. Diametrus horizontalis oculi duæ tertia partes rostri, et duæ undecimæ partes capitis totius. Latitudo minima ossis fron- talis diametrum verticalem oculi superat. Anus in medio corpore (pinna caudali exclusa) situs. Barba minima, septima modo pars diametri horizontalis oculi. Pinnæ ventrales breves, nec ad apicem pinnarum pectoralium attinent. Pinna prima dorsalis secunda vix altior, radius tertius tamen paululum elongatus. — Dentes minores, admodum in intermaxillari et maxilla siti. — Squamulæ minores, series c. 12 inter lineam lateralem et pinnam dorsalem primam formantes et c. 160 in linea laterali sitæ. — Maxima pars corporis unicolor, rubro-griseofuscus, caput infra, venter, pinnæque ventrales flavo-albidæ, margo p. dorsalis secundæ et p. analis atroviolaceus. Formula radiorum: D, 10, D2.55, A.49, C.29, P. 16, V.3. Unum modo adhuc exemplar notum, femina adulta, ad oram Occidentalem Islandiæ, in sinu Faxafléi (Jokuldjip) repertum. 28 Naar man sammenligner ovenstaaende Beskrivelse og Maal med Ginthers?") og Moreau's?”) Beskrivelser af Phycis mediterraneus, saa viser Forskellen sig først og fremmest i det lave Straaleantal i Finnerne hos min Art, idet dette hos P, mediterraneus, ifølge Moreau er følgende: D.? 9—11, D.? 57—65, A. 55—60, C. 27— 29, P. 17—18, V. 1 (2—3); desuden er Øjnene hos min Art mindre (betydelig mindre end Pandebenets Bredde mellem Øjnene), Hagetraaden og Bugfinnerne meget kortere, Gatfinnen kortere, Gattet længere tilbage, under 10. Straale i 2. Rygfinne (under 5. hos P.m.) og 1. Rygfinne omtrent ligesaa lang som høj (naar der ses bort fra den forlængede Straale). Skællenes Antal langs Side- linien er betydelig større hos min Art (c. 160 imod c. 130), oa: Skællene mindre. Endelig er Farven tildels forskellig, f. Eks. paa Bugfinner og i Mundhulen. — M. H. t. Straaleantal i Ryg- og Gatfinne stemmer den nogenlunde overens med Phycis Aldrichii Brown”), men afviger ellers i flere Forhold fra denne, forøvrigt lidet kendte, nordatlantiske Art. Jeg synes af det ovenfor anførte, at der er god Grund til at opstille dette islandske Eksemplar som en selvstændig Art. Men det er dog ikke usandsynligt, at den med Tiden vil vise sig at være en nordisk Varietet af Ph. mediterraneus, og at Kløften imellem dem vil udfyldes af Overgangsformer, som maaske har hjemme paa dybere Vand langs Vestevropas Kyster. 6. Hippoglossus hippoglossoides (Walb.). Hellefisken. Jeg har i min Oversigt, S. 72, gjort Rede for denne Fisks Forekomst ved Island, og ifølge den Redegørelse maa den nærmest betegnes som ret sjælden paa lavere Vand (indenfor 200 Fv.- Kurven). Men siden har jeg faaet Oplysninger om den, som viser, at den, i det mindste til Tider og paa visse Steder, slet ikke er 1) Catalogue of the Fishes in the British Museum, Vol. IV, 1862, S. 354—355. ?) Histoire Naturelle des Poissons de la France III, 1881, S. 266—267. 3) Journal of Marine Biol. Association, Vol. I, 1889—90, S. 310—311. 29 saa sjælden, som man før maatte antage. Dette gælder særlig den dybe Rende (Eyjafjardaråll), som fra Ishavet skyder sig ind i Eyja- fjords Munding. Her har Motorbaadfiskere fra Eyjafjord fanget den paa Line paa 100—200 Fy. Dybde, i senere Aar, især i 1909, da mange Baade plejede at faa 10—30 Stykker paa hver Tur om Sommeren, enkelte endogsaa 50!). De har gennemgaaende været temmelig smaa, 60—80 cm. lange. — Disse Oplysninger skylder jeg Hr. Johannes Davidsson, en intelligent ældre Fisker paa Hrisey i Eyjafjord. Det er ikke usandsynligt, at Hellefisken ogsaa kunde være ret hyppig paa lignende Dybder i de forskellige ,,Dyb", som skyder sig ind imod Kysten mellem Flakkene langs Islands Nordøst- og Østkyst, hvor Vandet ogsaa altid har Temperaturer, som ligger omkring 0?. 7. Plagiodus ferox (Lowe). I min Oversigt over Islands Fiske har jeg, S. 100—101, givet Oplysninger om, hvad man indtil da havde fundet af denne Fisk ved Island. Siden er der kommet flere, og enkelte ret inter- essante, Tilfælde, hvor den er fundet opskyllet eller endogsaa fanget. Det første af disse Tilfælde falder i Aaret 1906, da et Eks- emplar strandede (levende) i den lille Bugt Kollsvik SV. for Patriks- fjord, men blev ødelagt, uden at jeg kunde faa fat i noget synligt Bevis, da Oplysningen om dette (givet mig af et Øjenvidne) først naaede til mig i 1910. — I Midten af April 1909 blev et c. 1 Meter langt, men stærkt beskadiget Eksemplar skyllet op i Suganda- fjord, næste Fjord SV. for Isafjords Dyb; nogle Rester af det blev bragt til Hr. cand. theol. L. Thorarensen, den Gang Lærer i Isafjord, som senere forærede den ene Halvdel af Underkæben til vor Samling og lod den Oplysning følge med, at der antagelig var strandet endnu et Eksemplar af denne Fisk i samme Fjord, et Par Aar i Forvejen. DEERE SR MEE RUSSERE, ) Se ogsaa Forfatteren: Fiskirannséknir 1909—1910. Andvari XXXVI, S. 99, 30 Et ganske interessant Tilfælde forefaldt tidlig i Juni Maaned 1909 paa Dyrafjord Banke, udfor NV. Kysten: En Fiskekutter fra Reykjavik fiskede dér, paa 60—70 Fv. Vand. Pludselig viste der sig paa Siden af Kutteren en Sværm af usædvanlige og Besæt- ningen ganske ubekendte Fiske. Det lykkedes ved Hjælp af en Hage at faa fat i en af dem og bringe den op paa Dækket, hvor den slog saa vældig om sig og viste et saa frygteligt Gebis, at Mand- skabet blev helt imponeret. De andre Fiske, hvis Antal man an- slog til 20—30 Stykker, blev skræmmet og satte Kursen i Ret- ningen af Land. Man kunde ikke se, at de var paa Jagt efter nogetsomhelst Bytte. Den fangede Fisk blev slaaet ihjel og senere bragt til Reykjavik, men i en meget uheldig Tilstand (flækket, saltet og tørret). Jeg fik kun tilfældigvis at vide om Fiskens Ankomst og fik den reddet for Samlingen, men i en endnu værre Tilstand (Hovedet traadt i Stykker, alle de større Finnestraaler knækkede 0.s.v.). Fisken var den her omtalte Art og maalte Cc. 160 cm. Det sidste Tilfælde forefaldt i Isafjords Dyb. Forhenværende Distriktslæge Thorv. Jéånsson sendte mig ifjor et Eksemplar fra Fiskerlejet Bolungavik, hvor det blev fundet opskyllet d. 11. Mai 1911. Fisken var c. 150 cm. lang, men stærkt beskadiget, da den ankom til Samlingen. Den ene Halvdel af Hovedet var borte, alle de længere Finnestraaler knækkede m.m., og selve Fisken hærdet i Formalin, krummet og forvredet. I Maven var der en halvfordøjet, c. 42 cm. lang Brosme. De i mit citerede Arbejde omtalte Fund tydede paa, at denne Fisk ved Island særlig skulde høre hjemme udfor Nordvestkysten. Alle de her omtalte Fund tyder ogsaa paa det samme; de stammer jo alle fra Nordvestkysten "). Jeg kunde med Nød og næppe tælle Finnestraalerne hos de to sidstfundne Eksemplarer. — Straaleantallet var følgende: 7) Siden dette blev nedskrevet, har jeg pr. Telefon faaet Meddelelse om endnu et Tilfælde fra Isafjords Dyb. Dette Eksemplar haaber jeg at faa i nogenlunde komplet Tilstand. 31 Dyrafjord-Eksempl. D. 41, A. 15—16, C.7 + 18 — 6, P. 15, V. 10.? Bolungavik-Ekspl. D. 42, A. 15, C.7—+18— 7, P. 14, V. 9. Disse Tal stemmer ganske overens med tilsvarende Tal hos Goode & Bean"). 8. Petromyzon marinus L. Havlampretten. I min Oversigt har jeg, S. 127, givet Oplysninger om denne Fisks Forekomst ved Island til Aaret 1908 og betegnet den som en sjælden Fisk dér. Men siden har den vist sig saa talrig, at denne Betegnelse næppe er korrekt længer. I Aaret 1909 har den nemlig indfundet sig i en usædvanlig stor Mængde ved Øst- kysten og Vestmannøerne, som oftest fastsuget til Fiskerbaadene. == Vel Østkysten viste den sig om Sommeren, især i August. Saaledes fandt man et c. 1 Alen langt Eksemplar ,,siddende"” paa en islandsk Baad udfor Seydisfjord, og et andet sad paa en færøisk Baad, da denne landede paa Brimnes inde i samme Fjord. To blev fundet fastsugede til Baade inde i Nordfjord og én hængende paa en Blære (Linebøje) udfor samme Fjord. Alle disse Tilfælde (hvorom jeg har faaet Oplysninger hos Øjenvidner) falder sent i August. En af Fiskene selv har jeg faaet tilsendt. De fleste af dem blev først opdaget, da man landede efter en Fisketur ud paa Havet, og det samme gælder ogsaa om to Ekspl., som blev indsendt til Samlingen, det ene fra Eskifjord, det andet fra Stådvarfjord. Tidspunktet, paa hvilket den blev fundet, blev ikke angivet, men det faldt vistnok omtrent samtidig med de andre. Efter dette at dømme lader det til, at der har været en betydelig Mængde Havlampretter udfor den sydlige Del af Øst- kysten, i den sidste Halvdel af August, siden den sugede sig saa hyppig fast paa flere af de Baade, som fiskede hist og her udenfor Kysten paa omtalte Strækning. I Februar samme Aar fik jeg et Eksemplar af denne Fisk fra Vestmannøerne, hvor det blev fundet hængende paa en Motorbaad. 1) Oceanic Ichthyology, 1895, S. 117. 32 Den 22. og 23. Nov. samme Aar viste den sig saa talrig der ved Øerne, at »den sugede sig fast paa de fleste af de 20 Baade, som gik paa Fiskeri i de Dage; paa nogle af dem fandtes der 2— 3 Stykker, ja 5 paa en enkelt Baad", skriver min Korrespondent der paa Øen. Det lader altsaa til, at der denne Gang har været en større Stime til Stede. Næste Aar, 1910, viste den sig igen, dog ikke saa talrig som før. Saaledes saa man, tidlig i August, i Grindavik to Eksemplarer siddende paa Fiskerbaade, det ene inde ved et Landingssted, det andet c, 1 Kvml. tilsøs. (Meddelelsen givet af en Iagttager). — Den 23. Sept. blev et fuldvoksent Eksemplar fundet paa en Fiske- kutter i Eyjafjord, og omtrent samtidig blev et andet fundet i Olafs- fjord (en lille Bifjord til Eyjafjord) og sendt til Samlingen. Senere er den ikke, saavidt jeg véd, blevet iagttaget ved Island. Længden af de Eksemplarer, som jeg har haft Lejlighed til at undersøge, har været 54 til 86 cm., altsaa nogenlunde udvoksne Individer, men, som det var at vente, med uudviklede Generations- organer. Ingen Steder har jeg hørt om, at den skulde være fundet i Brak- eller Ferskvand. Ifølge Temperaturangivelserne i Nautisk-Meteorologisk Aarbog"), har Temperaturen (i Overfladen) i Havet Ø. for Island været usæd- vanlig høj i 1909, særlig i Foraarsmaanederne (Marts—Mai). Dette kunde maaske være en medvirkende Aarsag til Havlam- prettens Masseoptræden — hvis man tør bruge dette Udtryk — ved Island i 1909, særlig ved Østkysten, hvor man først iagttog den. Senere er den maaske vandret til Sydkysten, for saa maaske i Løbet af næste Vinter og Sommer at fortsætte Vandringen til Vest- og Nordkysten. 1) Nautisk-Meteorologisk Aarbog for 1909, København 1910. 38 XIII. Meddelelser om Fugle, ny eller sjældne for Island. I Videnskabelige Meddelelser for 1905 gav jeg nogle Med- delelser om Fugle, som enten var ny eller sjældne for Islands Fauna. Siden er der kommet nogle ,,ny" Fugle til, ligesom jeg har faaet enkelte sjældne Fugle at se, enten indsendte til den naturhistoriske Samling i Reykjavik, eller hos den Mand, som præparerer Fugleskind for denne. Desuden har jeg til Stadighed haft min Opmærksomhed henvendt paa sjældne Fugle, som har vist sig i Nærheden af Byen (Reykjavik), samt indhentet Oplys- ninger hos Folk, som jeg anser for nogenlunde paalidelige Iagt- tagere. — Disse, ganske vist ikke særlig omfangsrige, Oplysninger syntes jeg, at jeg ikke burde lade vente længere med at publicere, da en Del af dem allerede er blevet syv Aar gamle; men det skal tillige bemærkes, at jeg allerede har givet korte Beretninger om flere af de her -omtalte Fugle, i den islandske Naturh. Forenings Aarsberetninger"). —… Jeg omtaler Fuglene i. samme Rækkefølge som i mine ældre Meddelelser og giver Oplysninger om de enkelte Fugle i krono- logisk Orden. 1. Turdus merula L. Solsort. Af denne Fugl saa jeg to Hanner i Reykjavik 20.—25. November 1907, og d. 1. December s. A. saa jeg en Hun samme- steds. — Skindet af en Hun, som blev skudt ved Akureyri i Januar 1909, blev indsendt til Samlingen. — D. 8. Dec. 1911 blev der skudt en Han nær ved "Reykjavik. Disse Eksemplarer har jeg set personlig, men desuden har jeg faaet en, vistnok paalidelig, Oplysning om en Han, som blev iagt- taget i Grindavik d. 6. Januar 1908. Mindre sikre Oplysninger har jeg faaet om, at den skulde have vist sig i forskellige Egne Påa Øst- og Sydlandet midt om Vinteren 1909, saaledes i Borgar- ") Skyrsla hins islenzka nåttårufrædisfélags 1905—1910. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Forgn. Bd. 65. 34 fjord (Østlandet), Lén (Sydøstkysten). samt i Landeyjar og Fléi paa Sydlandet. — En af mine flinkeste Elever saa 4—5 Stykker under et Ferieophold i Fléi ved Juletid 1911, og endelig fortælles det, at samtidig og lidt senere skulde flere Fugle af denne Art have opholdt sig omkring Stokkseyri og Eyrarbakki”), altsaa i Nærheden af sidstnævnte Sted. — Det lader saaledes til, at Solsorten maa regnes blandt de hyppigere Vintergæster paa Island. 2. Turdus pilaris L. Sjagger. Den 8. Dec. 1905 saa jeg en Sjagger i min Have i Reykjavik, hvor den opholdt sig i 3—4 Dage, for at spise de den Gang end- nu hængende Rønnebær. — Den 14. Jan. 1908 saa jeg igen én paa dette Sted, men den forsvandt hurtig igen. — Samme Aar, d. 27 Dec., drev en Han i Land under en Storm af SØ., i Mun- dingen af Berufjord paa Østkysten. Den blev foræret til Samlingen som Mumie. — Faktor P. Nielsen, Eyrarbakki, skænkede Samlingen en Han, som blev nedlagt der i Nærheden d. 6. Jan. 1909. — Endelig blev der skudt en Han nær ved Reykjavik d. 7. Febr. 1911, og nogle Dage i Forvejen havde jeg set en Sjagger (den samme?) flyve over Byen. — Disse Fund tyder paa, at denne Fugl er ikke saa særlig sjælden Vintergæst paa Island. 3. Sylvia hortensis? (Gm.) Havesanger. Den 18. Okt. 1911 opdagede jeg en lille Fugl af en Sten- pikkers Størrelse i min Have, hvor den hoppede smaakvidrende om i en Ribsbusk, kun i en 6—8 Meters Afstand fra Forstuedøren. Jeg hentede en god Teaterkikkert og kunde iagttage den i et Par Minutter, som om den kun var i et Par Meters Afstand. Saa fløj den hen til et Rønnetræ og derfra uden Ophold til nogle Hindbær- stængler, hvor den opholdt sig et Minut eller saa, hvorpaa den fløj bort, for ikke at vise sig mere. Jeg sammenlignede derpaa Fuglen med de Afbildninger og Beskrivelser, jeg havde hos mig, og syntes, at den nærmest saa ud til at være Sylvia hortensis. Men 7) Sudurland 1912, Nr. 44 og en Iagttager. 35 hvad enten det nu har været denne, eller en anden Sy/lvia-Art, saa har jeg dog haft for mig en Fugl, som er ny for Islands Fauna, thi hidtil er ingen Fugl af Sylvia-Slægten blevet iagttaget paa Island. Senere fik jeg at vide, at Hr. Sagfører H. Thorsteinson i sin Have, som er beliggende midt i Byen, i Efteraaret fra Tid til anden havde set en Fugl, som efter Beskrivelsen at dømme rimeligvis har været samme Fugl. 4... Motacilla flava L. Gul Vipstjert. Denne Fugl, som er ny for Islands Fauna, blev, ifølge Hr. Skolebestyrer St. Stefånsson's Meddelelse"), fanget i Akureyri, hvor den fløj ind i en Butik d. 8. Nov. 1910. Den blev sat i Bur, men døde efter et Par Dage. Den findes opstillet i Real- skolens Samling, men hvorvidt den tilhører den typiske Form, eller Varieteten borealis, skal jeg ikke sige. 5. Troglodytes borealis (Fisch.) Gærdesmutte. Denne (i mit før omtalte Arbejde under Navnet 7r. parvulus Koch omtalte) Fugl, som just ikke hører til de tilfældige Gæster, da den er en Standfugl paa Island, har, saavidt jeg ved, kun vist vist sig et Par Gange i Reykjavik i de senere Aar, nemlig den 6. November 1905, da: jeg saa én flyvende nede ved Stranden, ligeledes lidt senere i samme Maaned, da én, maaske det samme Individ, blev taget af en Kat, og saa i Vinter (1912); da blev en Hun fanget den 24. Februar; den er nu opstillet i Samlingen. 6. Loxia curvirostra L. Alm. Korsnæb. Af denne Fugl, som er ny for vor Fauna, modtog Samlingen et Eksemplar, som blev skudt i Nærheden af Keflavik ved Fakse- bugten, d. 2. Juli 1909, tilligemed et andet Eksemplar, som til- faldt Realskolen i Akureyri. Omtrent samtidig fandt man et dødt TEN MRS Sikke anne NER " Skyrsla um gagnfrædaskålann å Akureyri, 1910—11, 8. 37. g% 36 og temmelig ilde tilredt Eksemplar paa Heimaey (Vestmannøerne), hvilket ogsaa tilfaldt vor Samling. Alle disse tre Fugle var Hunner; to af dem, Vestmannø-Eks- emplaret og det ene af Keflavik-Eksemplarerne, har jeg undersøgt nærmere, og de viser sig at tilhøre den typiske Form af Arten, hvad der vil fremgaa af følgende Maal. Keflavik-Eksplr. Vestmannø-Eksplr. Folallonede ss SS Airs ned 170 mm. 165 mm. Vingelængde. ss KN 95 — 95 — Næbbet Længde... 9 18 — 18 — bes Højde 5 ALS AE 11 — 12 — Mellemnfod: 4 arrede, 21 — 22 — NE am Ad HE 5 RE ISSER 16 — 16 — Senere fik jeg at vide (af en Mand fra Nordfjord, der besøgte Samlingen og dér fik Keflavik-Eksemplaret at se opstillet), at end- nu en Korsnæb skulde have vist sig paa Østkysten i Juni Maaned, det samme Aar. Denne Fugl havde sat sig paa en Motorbaad langt ude tilsøs udfor Nordfjord. Den blev fanget og bragt i Land, hvor den blev sat i Bur. Den viste sig saa tam, at den spiste Brød af sin Herres Haand. Det gik godt med Fuglen i 4 Dage, men den 5. Dags Morgen fandt man den død i Vinduet; man havde glemt at lukke Buret Aftenen i Forvejen; den har da villet benytte Lejligheden til at komme bort, er styrtet hen til det, efter dens Opfattelse, aabne Vindue, men er stødt imod Ruden og har saaledes slaaet sig ihjel. — Min Hjemmelsmand erklærede, at Nordfjord-Eksemplaret havde været af ganske samme Udseende som Keflavik-Eksemplaret; det har vel altsaa ogsaa været en Hun, og antagelig tilhørt samme Art. Denne omtrent samtidige Optræden af denne Fugl paa tre for- skellige og vidt adskilte Steder lader sig forklare saaledes, at en 1) Dette og følgende Maal er regnet til Kloens Udspring. 37 lille Flok har forvildet sig eller er blevet forslaaet over til Island, hvor den saa er blevet splittet ad. Dette er første Gang, at en Korsnæb med Sikkerhed er blevet iagttaget paa Island, thi at der, for 12—14 Aar siden, skulde have været en Korsnæb i Bygden Ølfus paa Sydlandet, hvad en Beskrivelse, som en af mine Elever den Gang gav mig af en Fugl, som han havde set, nærmest kunde tyde paa, tør slet ikke be- tragtes som sikkert. 7. Ampelis garrula L. Silkehale. Jeg omtalte i min forrige Meddelelse denne Fugl som ny for Landets Fauna. Nu kan jeg føje et Tilfælde til: Den 28. Nov. 1910 blev et Eksemplar fanget levende i Reykjavik. Fuglen blev sat i Bur, men det havde sin Vanskelighed at skaffe den Føde. Først blev den fordret med Rønnebær, men da disse var sluppet op, vilde den hovedsagelig kun have Rosiner og senere hen kun Sukker og Fløde. Den 22. Febr. skete det Uheld, et en Kat væltede Buret med Fuglen i ned af et Bord; den blev derved saa for- skrækket, at den ikke vilde æde, og døde Dagen efter. Nu staar den opstillet i Samlingen. Jeg fik Lejlighed til at undersøge denne Fugl, da den blev fanget. Jeg kunde ikke se noget Mærke paa den af, at den skulde have været i Bur før. Fødder og Fjer saa ganske rene ud. Under Fangenskabet viste den sig meget tam og munter og kvidrede hyppigt. Omtrent samtidig med at denne Fugl blev fanget, saa man et Eksemplar (det samme ?) i Akureyri (Skolebestyrer St. Stefånsson). 8. Hirundo rustica L. Forstuesvale. Hantzsch har") givet en ret udførlig Beretning om For- stuesvalens Forekomst paa Island, hvor han betegner den som en »Belegentlichen Sommergast", og han overdriver sikkert ikke, idet- mindste vil jeg antage, at den, naar Talen er om Sydvestkysten ENES ease En ER en En ne en ERE RE RADER, " Beitrag zur Kenntnis der Vogelwelt Islands 1905, S. 312—313. 38 alene, viser sig de fleste Aar og i enkelte Aår endogsaa ikke saa ganske faatallig. Jeg har optegnet alle de Tilfælde, hvor jeg har set den eller faaet sikrere Oplysninger om dens Forekomst i de sidste ti Aar, men de fleste Tilfælde stammer fra Hovedstaden og dens nærmeste Omgivelser. Nu afdøde Læge Th. Jénsson indsendte i 1904 et stort, beskadiget Eksemplar fra Vestmannøerne, hvor det blev fundet c. den 20. Mai, samme Aar; samtidig saa man der nogle levende. — Den 12. Juni samme Aar såa jeg én i Reykjavik; den og to andre var nu og da blevet iagttaget i og omkring Byen i de tre foregaaende Uger. — Den 16. Mai 1905 var der to Fugle i Byen; de opholdt sig der i et Par Dage. I 1908 var der igen to, men de havde vistnok kun et kort Ophold, thi jeg saa dem kun en enkelt Gang, nemlig d. 29. Mai. — Endelig var der en lille Flok i Juni 1911. Den ankom under en stærk og varm Storm af SØ. Jeg saa 4 d. 2. Juni og næste Dag 5 eller flere; af andre blev der talt 8 eller endogsaa 10 Stykker. Den 4. Juni var de imidlertid allerede borte og viste sig ikke mere, men tidlig i Juni blev to set nær ved Isafjord; den ene af dem blev skudt, men ødelagt. Jeg traf Skytten senere; han fremhævede, at Svalen havde haft rød Strube. — Jeg skal tilslut føje til, at det fortælles, at et Par Svaler skal have ynglet paa Gaarden Gaulverjabær paa Sydlandet forleden Sommer (1911). Antagelig har det da været denne Art, som forøvrigt vistnok besøger Sydkysten ret hyppig (de fleste Aar). Jeg husker fra jeg var Dreng, at der var jævnlig Svaler om Foraaret i Grindavik; men hvorvidt det udelukkende var Forstuesvalen, tør jeg naturligvis ikke sige noget om. Bysvalen (Chel. urbica) har jeg aldrig iagttaget med Sikkerhed paa Island. 9. Sturnus vulgaris L. Stær. I Tilslutning til hvad jeg meddelte i min før citerede Af- handling, kan jeg her bemærke, at to Stære blev skudt nær ved Reykjavik d. 13. Nov. 1906 og forærede til Samlingen. En blev fundet drevet i Land i Berufjord (sammen med den før omtalte 39 Sjagger) og indsendt som Mumie til Samlingen. — To blev endvidere skudt ved Reykjavik d. 9. Febr. 1911 (saa dem begge). — En Flok Stære skal have været omkring Stokkseyri paa Sydkysten i Januar og Februar i Vinter (1912). Man saa dem snart 4, snart 8. sammen), Endelig fortælles det, at der skulde have været Stære flere Steder paa Østkysten, især Syd for Gerpir, i Dec. 1908 og Jan. 1909 (Vejret var den Gang særlig varmt paa Island), men en Forveksling med Solsorthanner kunde dog muligvis foreligge. 10. Corvus frugilegus L. Raage. Selv har jeg ikke set meget til Raagen-i senere Aar, dog iagttog jeg et enkelt Individ i Reykjavik d. 28. Nov. 1909, og lidt senere blev to set flyvende ved Byen. I 1906 iagttog Hr. Tandlæge V. Bernhåft en mindre Flok i Byens Omegn midt i Januar. 11. Corvus monedula L. Allike. Af denne, paa Island meget sjældne, Fugl har Samlingen i senere Aar kun faaet et Eksemplar, som blev skudt nær ved Reykjavik den 26. Okt. 1910. Det var en 335 mm. lang Hun, med 233 mm. Vingelængde. 12. Columba palumbus L. Ringdue. Hantzsch meddelte (Op. cit. S. 276) at en Ringdue, ifølge et Brev til ham fra Faktor P. N ielsen, blev nedlagt i Omegnen af Eyrarbakki i Slutningen af Dec. 1911. Det er det første Til- fælde, hvor denne Fugl er set paa Island. I 1905 modtog Samlingen Skindet af en Ringdue som Gave fra Rev. H. H. Slater (For- fatteren af Manual of the Birds of Iceland). Han havde faaet Fuglen fra Myvatn, hvor den blev fundet i 1905. Jeg har intet set publiceret om dette Fund fra Slaters Haand, men har selv Bivet en kort Meddelelse om det før?). Sy Sandt 1912, Nr. 44. ") Skyrsla hins isl. nåttårufrædisfélags, 1905—07, S. 25. 40 13. Turtur vulgaris Eyt. Turteldue. Denne Fugl, som er ny for Islands Fauna, blev skudt paa Heimaey (Vestmannøerne) d. 12. Oktober 1911 og iagttaget et Par Dage i Forvejen. Muligvis er dette en Fugl, som er sluppet ud af et Bur (Turtelduen holdes, omend sjældent, i Bur paa Island), men Fjerene var fuldstændig rene og uden Mærker efter Ophold i Bur. Kun Fødderne var lidt skrammede, men om de var det førend Fuglen blev nedlagt, vides ikke. Eksemplaret var en ung Han, 285 mm. lang, Vingen 166 mm., Mellemfoden 25 mm. og Mellemtaaen 27 mm. Disse Maal, saavel som Fuglens Farve, tyder paa, at den maa henføres til Artens typiske Form. 14. Cuculus canorus L. Gøg. Lige til den sidste Tid har ,,Klatrefuglene” glimret ved deres Fraværelse, naar Talen har været om Island. Men i Juni 1911 overraskede Provst A. Jønsson paa Skutustadir mig med at ind- sende en Gøg til Samlingen. Den blev fundet død i Laxårdalen i Nærheden af Myvatn, en Gang i Aaret 1904, men i en meget daarlig Forfatning, antagelig sønderrevet af en Falk: Brystmuskler og Indvolde var væk, men Hoved, Vinger, Hals og Fødder uskadte, og Fuglen -derfor let kendelig. Dette er det første, men ikke det eneste Eksempel paa Gøgens Forekomst paa Island, thi Hr. Conser- vator Henry Larsen omtaler i en lille Afhandling om Fuglelivet paa Island"), en Gøg, som han iagttog paa en Rejse fra Geysir til Reykjavik i Slutningen af August 1910. Hr. Larsen er saaledes den første, der omtaler Gøgen som forekommende paa Island. 15. Otus brachyotus (Forster) Mose-Hornugle. Af denne, paa Island ellers temmelig sjældne, Fugl har jeg set ikke saa faa i den sidste Tid. Den 18. Okt. 1908 blev én skudt paa Vatnleysustrønd, paa Nordsiden af Reykjaneshalvøen, hvor den forfulgte en Flok Ryper. — En anden blev skudt påa 7) Smaatræk af Fuglelivet fra en Rejse til Island. Dansk Ornit. Foren. Tidskr. V, S, 212, 41 Vestmannøerne,. den 25. Okt. 1909 og en tredje i Nærheden af Gaarden. Skégarkot ved Thingvallasøen, c. den 8. Marts 1910. — Endelig blev én nedlagt af Læge Jén Bløndal ved Gaarden Stafholtsey i Myrasyssel, c. den 25. Sept. 1910. — Alle disse Eksemplarer har jeg set selv. Totallængde og Vingelængde af de tre første var henholdsvis 360 og 310 mm., 350 og 295 mm. og 385 og 310 mm. — Desuden fortalte nævnte Læge Bløndal mig, at han igen i Sept. 1911 havde skudt én i Nærheden af sin Gaard (Stafholtsey). — Disse hyppige Tilfælde lader formode, at Mose- Hornuglen, idet mindste til Tider, ikke er saa sjælden paa Island. 15. Otus vulgaris Flem., Skov-Hornugle. Om Skov-Hornuglen, som er meget sjældnere paa Island, end foregaaende Art, har jeg kun at meddele, at et Eksemplar blev skudt ved Gaarden Efstidalur i Laugardalen paa Sydlandet, d. 8. Febr. 1908. Jeg fik den at se i Reykjavik, men fik den ikke erhvervet for Samlingen. Den maalte 360 mm. og Vingen 275 mm. 17. Limosa lapponica (L.), Kobbersneppe. Af denne Fugl, som er ny for Landets Fauna (omtalt i Skyrsla 1909—10, S. 30), har Samlingen modtaget et smukt Eksemplar, en Hun i Vinterdragt, fra Hr. Faktor Nielsen. Den blev skudt i Nærheden af Eyrarbakki d. 2. Nov. 1908. Nogle Maal: Total- længde 400 mm., Vinge 215 mm., Mellemfod 58 mm., Mellemtaa 30 mm., Næblængde 91 mm. 18. Numenius arcuatus Meyer. Storspove. Tandlæge Bernhøft meddelte mig, at han havde iagttaget Flokke af Storspover i Omegnen af Reykjavik, midt i Jan. 1906. Det fortælles ogsaa, at den har været i Flokke paa Østlandet i Dec. og Jan. 1909. Stud. med. M. Bjørnsson (i sin Tid Mag. Hørring's Følgesvend) meddeler mig, at han har set 5—6 Stykker nær ved Reykjavik, d. 24. Marts 1912. — Selv har jeg aldrig iagttaget den. 42 19. Vanellus cristatus Meyer. Vibe Viben maa vistnok betegnes som den hyppigste af ,,Vinter- trækfuglene" paa Island. Jeg anførte ikke saa faa Tilfælde fra dette Aarhundredes Begyndelse i min ofte citerede Beretning, og nu kan jeg føje ikke saa faa til. — I 1906 var der flere af dem paa Sydvest- og Sydlandet. Jeg saa én, som blev skudt ved Gaarden Raudalækur i Bygden Holt paa Sydlandet, kort efter Nytaar. Om- trent samtidig (c. d. 12. Jan.) saa Tandlæge Bernhøft flere ved Reykjavik, og paa samme Tid opholdt 3—4 Fugle (maaske de samme) sig nogen Tid omkring Gaarden Gråf i Reykjavik's Nabo- lag. — Den 10. Jan. 1908 blev en Vibe skudt i Vogar, paa Reykjaneshalvøens Nordkyst. Den vår meget mager. Et Par Dage før fandt man én sønderrevet i Grindavik. — Som ovenfor berørt, blæste der en orkanagtig Storm af SØ. paa Island, mellem Jul og Nytaar i 1908, og det lader til, at der ved den Lejlighed er blevet blæst en Mængde Fugle over til Island, deriblandt mange Viber. Kort efter Nytaar 1909 blev 4—6 Stykker iagttaget ved Reykjavik og 4 af dem efterhaanden skudt. Senere -fik jeg Oplysninger om, at der samtidig var Viber i Reydarfjord, Fåskrudsfjordå, Stødvarfjord og Lønsvik paa SØ.-Kysten, i Reykjarfjord, en af Arnarfjords Bi- fjorde (4 Stykker), Dyrafjord (ifølge Læge A. Fjeldsted), i Nær- heden af Gaarden Langabél ved Isafjord (ifølge Cand. L. Thora- rensen) og i Eyjafjord (ifølge Skolebestyrer St. Stefånsson). Som allerede fremhævet, er Viben ret hyppig om Efteraar og Vinter påa Island, hyppigere end de andre ,,fremmede" Fugle, der besøger Landet paa den Tid af Aaret, og det er ret betegnende, at den er en af de faa Fugle af denne Slags, har faaet et folke- ligt Navn; den kaldes nemlig paa Sydlandet ,,isakråka”' eller ,,jokla- kråka", Jeg tror, at det er faa Aar, hvor den ikke besøger Syd- landet. 20. Fulica atra L.. Blishøne. Denne Fugl, som maa betegnes som temmelig sjælden paa Island, har vist sig forholdsvis hyppig i .den sidste Tid. Det ældste af de her omtalte Tilfælde forekom paa Vestmannøerne, 43 hvor der, ifølge et Brev fra Læge Th. Joånsson, blev skudt én d. 23. Nov. 1902. Senere sendte han et Eksemplar, som blev nedlagt d. 24. Okt. 1904. — Én blev skudt i Grindavik c. d. 15. August og en. anden fanget levende paa samme Sted d. 8. November 1908. — I Midten af Dec. 1910 blev én nedlagt nær ved Rey- kjavik og en anden (en Han) tidlig i Marts samme Aar i Bildudal paa Vestlandet og én ved Myvatn, ,,hvor den" ifølge Provst A. Jonsson aldrig før er blevet iagttaget". — Endelig blev der indsendt fra Vestmannøerne et Eksemplar (en Han), som blev skudt der d. 25. Nov, 1914 Alle de her omtalte Eksemplarer er blevet indsendte til Sam- lingen og er voksne Individer. De fleste er blevet indsendte som ukendte Fugle paa de Steder, hvor de er blevet fanget, et indirekte Bevis for, at Blishønen ikke er en almindelig kendt Fugl her i Landet. Af de ovenfor angivne Fangsttider fremgaar det, at Fuglene viser sig hyppigst om Efteraar og Vinter. 21. Gallinula chloropus L. Rørhøne. Af denne Fugl har Samlingen faaet to Eksemplarer i senere Aar; det ene blev fundet dødt ved Reykjavik d. 9. Jan. 1909, det andet (en ung Fugl) fanget levende i Bygden Hraun (se ovenfor) d. 3. Nov, 1911 og bragt hen til Byen, hvor det blev holdt i Bur en Ugestid, men døde af Mangel paa passende Føde. 22. Ardea cinerea L. Hejre. I mine tidligere Meddelelser omtalte jeg (S. 16) Hejrens Op- træden, særlig paa Islands Sydvestkyst. Her har jeg kun at til- føje, at jeg saa 3 Hejrer paa Vestmannøerne (Heimaey) d. 31. Aug. 1907, hvor man allerede havde iagttaget dem et Par Dage før min Ankomst. Dette er altsaa endnu et Eksempel paa, at de Ogsaa viser sig her om Sommeren. — Ved denne Lejlighed fortalte vor Forenings Repræsentant paa Vestmannøerne, Hr. Guldsmed G. Lårusson mig, at han en Gang havde hørt af en ældre Bonde, fra Nabobygden Landeyjar paa Sydkysten, at en Hejre skulde have 44 ynglet der, paa Bredden af en lille Indsø. Hvorvidt Manden har gjort en rigtig Iagttagelse, skal jeg lade staa hen. 23. Larus eburneus Phipps. Ismaage. Af denne Fugl blev et ungt 480 mm. langt, sort- og gråa- plettet, Individ skudt ved Gaarden Akrar i Myrasyssel c. d. 20. Nov. 1907 og foræret til Samlingen. Ellers har jeg hverken set den eller hørt om dens Forekomst i de sidste Aar. 24. Larus canus L. Stormmaage. Stormmaagen har man hidtil anset for at være en sjælden Fugl paa Island. Hantzsch betegner den (op. cit. S. 145) som »einen seltnen Gast". Jeg omtalte kortelig i ,,Skyrsla" 1905— 07, S. 26 et Par Tilfælde, hvor den var iagttaget ved Reykjavik. — Den første Gang, jeg iagttog den, var den 6. Febr. 1906; da- saa jeg en ung Fugl flyvende over Rheden, og siden har jeg set Stormmaagen næsten aarlig. I Efteraaret 1906 fik Samlingen Skindet af en ung Fugl, som blev skudt i Omegnen af Reykjavik, Oktober samme Aar. -— 1907 saa jeg to Individer, det ene ungt, det andet ældre, d. 5. Januar, og d. 22. i samme Maaned saa jeg igen en ung Fugl flyvende over Rheden. — I Midten af Nov. samme Aar saa jeg to unge Eksemplarer paa samme Sted, det ene af dem blev skudt d. 20. Nov.; derefter saa jeg det andet fra Tid til anden, indtil ogsaa det blev nedlagt d. 20. Dec. Saa var der igen to unge Fugle i Tiden 25. til 28. Dec., under en Froststorm af Nord. Den 12. Jan. 1908 var der endnu 3—4. — Den 5. Dec. 1909 blev en ung Fugl skudt i Grindavik og Skindet ind- sendt til Samlingen. — Den 30. Jan. 1911 saa jeg 3—4 unge Fugle over Reykjavik Rhed og endelig i Aar (1912) har jeg set 3 unge Fugle d. 16. Jan. og én under en stærk, østlig Storm omkring d. 20. Febr., alle paa samme Sted. Af disse Iagttagelser fremgaar det, at Stormmaagen er en for- holdsvis hyppig Fugl i Omegnen af Reykjavik i Efteraars- og Vinter- maanederne, især i Tidsrummet November—Januar, og antagelig 45 vilde man kunne se den ligesaa hyppig. paa andre Steder paa Syd- vestkysten (Vestmannøerne—Faksebugten), hvis man blot lagde Mærke til den, eller skelnede imellem den og Riden (L. tridactylus). — De allerfleste af de Fugle, som jeg har set, har været unge Individer, de fleste Unger i deres første Aar, enkelte ældre (Fugle i deres 2, Aar). 25. Larus ridibundus L. Hættemaage. Denne Fugl, som er ny for Islands Fauna, har jeg før omtalt kortelig i ,,Skyrsla" 1907—09, S. 28. Den første Oplysning om dens Forekomst i Island blev givet mig af Hr. mag. sc. R. Hør- ring, som hos Etatsraad Havsteen i Oddeyri (Eyjafjord) havde set Skindet af en Fugl, som blev skudt der i Nærheden en Gang i Aaret 1906, kort Tid før end jeg iagttog det første Eksemplar ved Reykjavik, hvilket fandt Sted d. 26. Dec. 1906. Der var to Individer, en gammel Fugl og en Unge; senere blev det fortalt mig af en Mand fra Gaarden Alftårés i Myrasyssel, at en Fugl havde opholdt sig der ved Gaarden i nogen Tid i Jan. og Febr. Samme Aar; efter Beskrivelsen at dømme maa det have været en ung Hættemaage. Da min Opmærksomhed nu en Gang var vakt, saa viste det Sig snart, at Fuglen ikke var saa sjælden. — Allerede d. 15. Jan. 1907 saa jeg tre Fugle, ved Stranden i Reykjavik, to gamle og en ung. Den 22. Jan, var der endnu to; saa fjernede de sig fra Land, men blev sete længere ude paa Rheden. Den 21. Marts Saa jeg igen en enkelt Fugl under en Storm af SV. En Gang i Efteraaret det samme Aar blev et ungt Eksemplar skudt i Nær- heden af Reykjavik og erhvervet for Samlingen, — Næste Aar, 1908, saa jeg ingen ved Reykjavik, men d. 5. April blev en Fugl i Vinterdragt (eller en ung Fugl) set ved Isafjord (L. Thor a- rensen), og omtrent samtidig blev en Fugl i Foraarsdragt skudt i Lodmundarfjord paa Østlandet og foræret til Samlingen af Hr. Åpotheker Eriksen i Seydisfjord. — I Efteraaret 1909 var de igen ved Reykjavik; jeg syntes, jeg saa to eller tre Fugle paa 46 Rheden, d. 1. December"); i de følgende Dage (3. og 6. Dec.) blev der skudt to Eksemplarer; det var unge Fugle. — Det næste Aar (1910) hverken saa eller hørte jeg noget til Hættemaagen, men i 1911 viste den sig igen, og denne Gang som en rigtig Sommergæst. Hr. J. Havsteen i Oddeyri bragte mig nemlig et smukt Skind af en Hættemaage, en voksen Hun i Foraarsdragt; den blev skudt ved Oddeyri d. 20. Juni. Man havde set den 3 Dage i Forvejen sammen med Terner, snart ude paa Markerne, snart nede i Stranden. Et Par Dage senere saa man en anden Fugl af samme Slags. Det maa endogsaa anses for sikkert, at Hættemaagen har ynglet paa Island denne samme Sommer (1911). Jeg var ude paa en Rejse i Slutningen af August, men da jeg kom hjem, fik jeg hos min Præparator at se to Eksemplarer af denne Fugl, en ældre Fugl (en Hun?) i Fjerskifte og en Unge, som endnu havde Dun- duskene siddende rundt om paa Legemet. Et Par unge Mænd havde været med Fuglene hjemme hos mig, medens jeg var borte, men havde saa betroet dem til Præparator, som desværre undlod at notere Fangststed og Datum, da de to unge Mennesker vilde være der snart igen for at hente Fuglene; men de har ikke vist sig til Dato. Fuglene opbevares foreløbig i Samlingen”). Jeg giver her nogle Maal af dem for at vise Ungens Størrelse i For- hold til den Voksne; jeg er nemlig af den Formening, at det her drejer sig om en Moder og dens Unge, og at Ungen er vokset op her i Landet, og da uden Tvivl et eller andet Sted paa Sydvest- landet, thi jeg kan ikke tro, at en Unge, som endnu ikke er helt fri for: Dunbeklædningen, er fløjet over til Island fra andre Lande saa men påa Aaret 2). 1) Naar jeg BY kan afgøre med blotte Øjne, hvilke Fugle jeg har for mig, søger jeg at afgøre Sagen ved Hjælp af en god Teaterkikkert. ”)-Da Present laa færdigt til Afsendelse, fik jeg endelig at vide, at begge Fuglene blev skudt ved rer sydlige Bred, hvor de havde været en længere Tid. Det var c. d. 20. August. 3) Senere har jeg bragt i Erfaring, ål en Hættemaage har ynglet ved meget baade i 1911 og 1912. Et Æg fra 1911, som skal til- 47 Maalene er følgende: Moderen ? Ungen Vole skoler ken 355 mm. 350 mm. UT BEER SEER SERRA ES KEE 290 — 260 — EF YE HT SAGER SEE REE SB ed 110 — 110 — NE se SENE SNE 30 — 25 — Næb øje gr BARRIT ye Fee 6 — t EYE, ASE DØSSE 3801) SEA SSR Se BET 43 — 39 — IU ELF FLS LEE REDE SER SKARE SER 41 — 40 — 1) TIE 53 0 EDER RE TERE ERE SR 30 — 32 — Af de her givne Oplysninger om Hættemaagens Forekomst Paa Island fremgaar det, at den ingenlunde er nogen sjælden Gæst der, og da man ogsaa sikkert kan gaa ud fra, at den indfinder sig uden at Folk lægger Mærke til den eller skelner den fra Rider, Såa maa den vistnok betegnes som en ret hyppig Gæst og lejlig- hedsvis endogsaa ynglende paa Island. Men jeg faar det Indtryk af dens Optræden, at det først er i de sidste Aar, at den be- gynder at vise sig saa hyppig, m.a. 0. at den er ved at immigrere, maaske opmuntret af det forholdsvis milde Vejrlig paa Island i de Sidste Aartier. Ellers vilde det være lidt underligt, at man ikke havde lagt Mærke til den før end i 1906. 26. Larus minutus Pall. Dværgmaage. Ogsaa denne, for Islands Fauna ny, Fugl har jeg omtalt før (»Skørsla" 1909—10, S. 30). Den blev iagttaget blandt en Flok Rider i Nærheden af nogle Klipper (Thridranger) Vest for Vest- Mannøerne d. 28. Mai 1909 af nogle Vestmannøfiskere, som slog den ihjel og forærede den til Samlingen. — Eksemplaret er en ung Hun med mørke Vingekanter og Skuldre. Det er 290 mm. langt, Vingen 235, Mellemfoden 31, Mellemtaaen 20 og Næbbet 20 mm. ar rer SKR DEN ad falde Samlingen i Reykjavik, opbevares for Tiden hos Faktor P. Nielsen, medens Reden desværre blev plyndret i 1912, ") Maalt paa den opstillede Fugl, og derfor unøjagtig. 48 27. Puffinus major Faber. Storskraape. Jeg meddelte i mine Optegnelser vedrørende Fuglelivet paa Havet omkring Island"), at jeg havde iagttaget denne Fugl flere Steder Syd for Island i Sommeren 1903 og 1904, men det varede længe, inden jeg kunde faa fat i den. Endelig i 1910 fik min Præparator to Fugle hos en islandsk Fiskerskipper, som havde fanget dem i Isafjords Dyb en Gang i August: - Det ene af disse Eksemplarer blev erhvervet for Samlingen. "Det er en voksent Individ, som m. H.t. Farve stemmer godt overens med Beskrivelsen hos Kolthoff og Jågerskidld”). Dens Totallængde er 485 mm., Vingen 310, Mellemfod 62, Mellemtaa 70, Næb 45 mm. Vestmannøfiskere mener, at de ser den af og til ved Vest- manmnøerne. 28. Tadorna cornuta (Gmel.). Gravand. Af Gravanden har jeg set 3 Eksemplarer i de senere Aar; et Par (Han og Hun) blev skudt paa Vatnsleysustrønd i November 1906 og opbevares hos Privatfolk her i Byen; det tredje Eksem- plar, en Hun, blev nedlagt ved Eyrarbakki, d. 9. Okt. 1909 og foræret til Samlingen af Faktor Nielsen. 29. Somateria spectabilis (L). Pragtedderfugl. En voksen Han blev fanget i Stenbidergarn ved Reykjavik d. 4. Mai 1907. Uheldigvis fik Samlingen kun Hovedet af den. I Vinteren 1910 blev nogle Hanner iagttaget i Nordfjord paa Øst- kysten, ifølge Oplysninger, givet mig af Folk der paa Stedet. For- leden Vinter (1912) skal der have været en Han paa Reykjavik Rhed. Hunnerne skelner Folk næppe fra den almindelige Edder- fugls Hunner, 30. Podicipes griseigena (Bodd.). Graastrubet Lappedykker. I ,,Skyrsla" 1905—07, S. 26, meddelte jeg, at en Graastrubet Lappedykker, en yngre Hun, var blevet skudt paa Skerjafjord, nær 1) Vidensk. Meddel. Naturhist. Foren. i København, 1907, S., 29—32. 2?) Nordens fåglar, 1898. S. 299. 49 ved Reykjavik, d. 27. Jan. 1906. Dagene i Forvejen havde der blæst en stærk Storm af Syd og Sydvest. Den 13. Jan. 1909 blev et Eksemplar, en Han, nedlagt ved Gaarden Hjalli i Bygden Ølfus paa Sydlandet og af Faktor Nielsen, foræret til Samlingen, hvor ogsaa det andet Eksemplar opbevares. Ifølge Hr. Lehn Schiøler!) er endnu et tredje Eksemplar fundet paa Island i senere Aar, nemlig af Hr. Præparator G. Dinesen, paa Eyjafjord i Juni 1907. Dette Eksemplar tilhører, ifølge Lehn Schiøler, Racen P. griseigena, var. major Temm. & Schl. Jeg har underkastet Samlingens to Eksemplarer en nærmere Undersøgelse; de viser følgende Maal: Skerjafjord-Eksplr. Hjalli-Ekspir. re ES ES SE FESER 500 mm. 500 mm. rn DR NER ERE 193 — 190 — MH E E LA 61 — 62 — it Et HR DE) AE eee Si 65 — 68 — Nb 50 — 530 — Disse Maal tyder nærmest paa, at ogsaa disse to Individer til- hører Racen major, skønt Fodens Dimensioner er temmelig smaa og nærmer sig til den typiske Form. Paa Skerjafjord-Eksemplaret var Næbbet citrongult ved Roden, lyst olivengrønt fortil og mørkt Paa Ryggen; Iris citrongul; de 14 yderste Svingfjer sorte, de inderste 4 med en lys Plet paa Spidsen. 81. Alca torda L. Alk. I Oktober 1909 blev der i Ålftafjord (Isafjords Dyb) paa Vest- landet fanget en hvid Afart af Alken og erhvervet for Samlingen af Cand. L. Thorarensen i Isafjord. En saadan Varietet af Alken er vistnok meget sjælden her oppe og den eneste, jeg har " Set eller hørt tale om. Den viser følgende Dimensioner: Total- længde ce. 396 mm., Vinge 175, Mellemfod 27, Mellemtaa 37, Næb- længde 29, Næbhøjde 16 mm. BE een ") Dansk Ornithol. Foren. Tidsskr. V, S. 147 ff. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 4 50 Fuglen, som er et ungt Individ, er” helt hvid, undtagen Fødderne, som er blegrøde, og Næbbet, som er kødfarvet paa Over- kæben, og Underkæbens bageste Halvdel, mens dens forreste Halv- del er lysegraa, og Grænsen mellem de to Farver er en lige, lod- ret Linie. | Jeg har i det foregaaende omtalt nogle Fugle, som enten er sjældne eller. ny for Islands Fauna, og skønt denne Beretning hoved- sagelig er indskrænket til de sidste 6—7 Aar og til Reykjavik og dens nærmeste Omgivelser, saa. frembyder den ikke saa faa Nyheder. Havde man øvede Iagttagere med noget Kendskab til Fugle paa flere Steder i Island, end det nu er Tilfældet, saa vilde der sikkert fremkomme langt flere interessante Ting. — Og jeg véd, at der i den sidste Tid er blevet iagttaget flere Fugle, som uden Tvivl er hidtil ukendte eller da meget sjældne her i Landet. Men de Beskrivelser, som Folk giver af Fugle, saavel som af andre Dyr, plejer at være saa mangelfulde, at: det som Regel er van- skeligt, eller umuligt at afgøre Fuglens Identitet paa Grundlag af dem alene. 25.—11.—1912, Bemerkungen iber Spenglers Unionen. Von Dr. F. Haas. — Frankfurt am Main. (Mit Tafel ITIL). Duren Literaturstudien tiber palaearktische Najaden gelangte ich auch zur Kenntnis von L. Spenglers, in den Skrivter af Naturhistorie-Selskabet, III., 1793, veråffentlichter Arbeit »Om Slaegterne Chama, Mya, Unio". In dem genannten Schriftchen werden, auf Seite 51—69 (die vier letzten Seiten sind irrtiimlich mit den Zahlen 56—59 paginiert), 8 neue Unio-Arten beschrieben und 6 åltere Arten mit abgehandelt, und zwar in folgender Reihenfolge : No. 20. Unio margaritiferus L. Europa und Nordamerika. No. 21. Unio auricularius Spengl. Ostindien. No. 22. Unio violaceus Spengl. Nordamerika. No. 23. Unio crassus Retz. Tranquebar. No. 24. Unio tumidus Retz. Dånemark. No. 25. Unio pictorum L. Tranquebar. No. 26. Unio conus Spengl. Tranquebar. No. 27. Unio radiatus Mill. Ostindien. No. 28. Unio delphinus Spengl. Tranquebar. No. 29. Unio gibbus Spengl. Tranquebar. No. 30. Unio testudinarius Spengl. Tranquebar. No. 31. Unio truncatus Spengl. Tranquebar. No. 32. Unio musivus Spengl. Deutschland. No. 33. Unio corrugatus Miill. Tranquebar 52 Die Spenglerschen neuen Arten wurden nie abgebildet und bildeten deshalb, da ihre Diagnosen keine einwandsfreien Identi- fizierungen gestatteten, lange Zeit, und sogar teilweise bis jetzt, einen schweren Ballast in der Systematik. Aber auch die von Spengler besprochenen Arten anderer Autoren blieben mehr oder weniger råtselhaft, da europåische Formen wie U. crassus oder U. pictorum als in Tranquebar gefunden aufgezåhlt wurden. Erst Mårch, der die im Kopenhagener Zoologischen Museum aufbe- wahrten Spenglerschen Muscheln vergleichen konnte, machte in verschiedenen Veråffentlichungen tuber einen Teil derselben auf- klårende Bemerkungen, doch blieben immerhin Unio auricularius und violaceus unbesprochen. Ausserdem wurden die Mårchschen Notizen wenig bekannt, da sie zum Teil in Arbeiten iber ganz andere Themen eingestreut sind, sodass Simpson noch im Jahre 1900 in seiner Synopsis of the Najades die Arten musivus, conus, delphinus, gibbus und truncatus unidentifizierbar nennt. Um die Stellung der Spenglerschen Unionen im System definitiv festzulegen und um die Angaben Mårchs nachzuprifen, bat ich die Direktion des Zoologischen Museums in Kopenhagen um Uber- lassung der Spenglerschen Typen und Originale, und erhielt dieselben durch die Freundlichkeit meines Kollegen Ad. S. Jensen nach Frankfurt zugeschickt, wo ich an Hand des reichen im Sencken- bergischen Museum vorhandenen Vergleichmateriales zu den Resultaten kam, iber die ich im Folgenden berichten werde. 1. Unio margaritiferus. Spengler 0.c., p. 52, No. 20. Die von Spengler stammenden Exemplare sind typische Vertreter von Margaritana margaritifera L., die keiner weiteren Besprechung bedurfen. Spengler erwåhnt in seinem Texte, dass U. margaritifer, die ,,Europaeiske Perle-Musling", welche haupt- såchlich in Deutschland und Norwegen vorkomme, von allen con- chyliologischen Autoren erwåhnt werde, dass diese aber, mit alleiniger Ausnahme von Lister (Hist. Conchyl. Tab. 149, fig. 4), nie die 53 indische Flussperlmuschel citierten. Seine Stiicke scheinen aus Norwegen zu stammen, denn, bei Besprechung einer ,,Varietet af Unio margaritiferus" aus dem ,,spanske Amerika”, vergleicht er letztere mit der vorher erwåhnten ,,Norske". Was diese Varietåt aus Spanisch Nord-Amerika selbst anbelangt, so unterscheidet sie sich in Nichts von typischen Marg. margaritifera; sie kann ja aus Nord-Amerika sein, doch ist sie dem Aussehen nach von europåischen Exemplaren nicht zu unterscheiden. Die von Spengler an- gegebenen zwei angewachsenen Perlen in der linken Schale sind sehr deutlich zu sehen, desgleichen auf der Oberflåche die vor- stehenden Rippen, die die stark ausgeprågten Arealkanten darstellen. 2. Unio auricularius. Spengler, 0.c., p. 54, No.21. — Simpson, Synopsis of the Najades, 1900, p. 676 und 678. — Haas, Nachbl. d. deutsch. mal. Ges., 1909, Beilage 2, p. 20. Testa crassa, oblonga, tunicata, rugosa, in medio sinu retusa & linea longitudinali lateribus depressa. Diese Art ist nach Spengler die vorhin erwåhnte indische Flussperlmuschel. Sie unterscheidet sich von der europåischen hauptsåchlich durch den Besitz von leistenfårmigen Zåhnen unter dem Ligament, wiegt 10 Lot, ist 5 Zoll lang und 28/4 breit. Die starke Schalenbildung ermåglicht es, diese Art ganz bis auf das Perlmutter abzuschleifen. Spengler glaubte, seine Art auch fossil zu besitzen, und zwar in Steinkernen mit noch aufsitzendem Perl- Mutter, die von Berlingen am Untersee in der Schweiz stammten. Dies ist im kurzen Worten der Inhalt der Spenglerschen Beschreibung von Unio auricularius.. Der Schlusssatz, in dem Berlingen am Untersee erwåhnt wird, verleitete Westerlund?y dazu, die Spenglersche Art als U. sinuatus Lam. anzusprechen, Zzumal auch die kurze lateinische Diagnose Spenglers auf die Lamarcksche Spezies passte, und liess ihn ibersehen, dass nur die SE MENES EMEA indre indser ring seria: 1) Fauna der in der palaearktischen Region lebenden Binnenconchylien, VII, 1890, p. 50. 54 Fossilien von Berlingen kommen sollten. In meinem oben erwåhnten Artikel im ,,Nachrichtsblatt" stellte ich Westerlunds Irrtum klar und beanspruchte U. auricularius als unidentifizierbar exotische Art. Umso erstaunter. war ich, als sich das mir iibersandte Speng- lersche Stick von U. auricularius — es ist eines der im Text erwåbnten abgeschliffenen — dennoch als U. sinuatus erwies und zeigte, dass Westerlund in seinem Irrtum doch das Richtige getroffen hatte. Um weitere Zweifel zu beseitigen, lasse ich hier die Abbildung von U. auricularius folgen. Textfigur 1. Unio auricularius Spgir. ?/s d. nat. Gr. 3. Unio violaceus. Spengler, 0.c., p.55, No. 22: — Simpson, Synopsis of the Najades, 1900, p. 721. Testa crassa, oblonga, antice hinc angulose flexa interne violacea. Diese Art, die aus Nord-Amerika stammt, zeichnet sich dureh eine Verbiegung am Hinterende aus, durch die auf der einen Klappe eine Erhéhung, auf der anderen eine Vertiefung entsteht; 55 ausserdem ist sie durch schån violettes Perlmutter charakterisiert. Da nach Linné das schiefgedrickte, dreieckige Hinterende ein Kennzeichen' der Gattung T'ellina ist, so ist es zu verstehen, dass Spengler diesen Unio aus England als solche zugeschickt bekam. Die Nachpruifung des Spenglerschen Stuckes ergab, dass es sich um ein abnorm kurzes und verkriimmtes Exemplar von Elliptio complanatus handelt, der in Nord-Amerika weit verbreitet ist. Der Textfigur 2. Unio violaceus Spglr. Name complanatus wurde erst 1786 in dem anonym erschienenen Portland Catalogue veråffentlicht, nachdem er schon lange Zeit in einem mie publizierten, jetzt im Britischen Museum befindlichen Manuskripte Solanders gestanden hatte. Erst Dillwyn kommt als Autor in Betracht, da er in seinem ,,Descriptive Catalogue of recent shells" von 1817 auch Unio complanatus anfiihrt. Nach den bisher giltigen Nomenklaturregeln misste dieser Name durch den Speng- lerschen ersetzt werden, doch lisst er sich als altgewohnt, allgemein bekannt und bisher nie angefochten vielleicht halten. 56 Schon Simpson fihrt (1. c.) U. violaceus unter der Synonymie von U. complanatus an, allerdings mit Fragezeichen, doch dass er richtig gehandelt hat, soll beifolgende Abbildung beweisen. 4. Unio crassus. Spengler, 0. c.. p.56, No. 23. — Mørch, Journ. de Conch., 1872, XX, p. 344, »Eifårmig, dick aufgeblasen, bauchig und dickschalig. 'Wirbel etwas angefressen. Von inwendig gleicht diese Muschel vollkommen den beiden vorausgehenden Perlmuscheln. Obwohl sehr dickschalig, ist er doch nur 2/2 Zoll lang und 1 Zoll 4 Linien breit. Er kommt aus Tranquebar.”" Aus dieser Beschreibung geht hervor, dass Spengler tat- såchlich einen U. crassus oder doch wenigstens einen Vertreter der crassus-Gruppe vor sich hatte. Die Muschel, die im Zoologischen Museum zu Kopenhagen als Spenglerscher Unio crassus aufbewahrt wird, ist aber ein altes Stiick von Parreyssia corrugata Miill., der wir spåter unter dem Namen Unio corrugatus noch begegnen werden. Das erwåhnte Exemplar zeigt auf den abgeriebenen Wirbeln fast gar nichts mehr von der zickzackfårmigen Skulptur, die fir die Art charakteristisch ist. Die Verwechslung dieser Par- reyssia corrugata mit dem Spenglerschen Exemplar von Unio crassus muss schon weit zurtckliegen, denn Mårch bemerkt (1. c.) in einem Artikel tiber die Mollusken der ehemaligen dånischen Kolonien in Indien zu U. crassus: Espéce, qui provient de Tanger (Maroc). Ich schliesse hieraus, dass er in dem Spenglerschen Kåstchen fir U. crassus die erwåhnte alte Parreyssia corrugata vorfand, die er, bei dem Mangel an typischer Zickzackskulptur auf den abgeriebenen Wirbeln, mit nordafrikanischen Formen des Unio littoralis ver- wechselte. 5. Unio tumidus. Spengler, 0. c., p. 57, No.24. — Mårch, Syn. Moll. tørr. et fluv. Daniae, 1864, p. 77; Malak. Blåtter 1. 1865, p. 113. Als alleinigen Fundort dieser Art gibt Spengler die Suss- wasser-Seen in Seeland an 0Nach Måorch (1. c.) kommen die 57 gewaltigen Sticke von 4!/2 Zoll Långe (11,7 cm), die Spengler erwåhnt, aus dem Lundehuus-See in Seeland. Es ist nicht un- wichtig festzustellen, dass die seelåndischen U. tumidus als die typischen Vertreter dieser Art anzusehen sind, da Retzius die Exemplare, auf die er seine Diagnose aufbaute, von Spengler erhielt. | 6. Unio pictorum. Spengler, 0.c., p. 59, No. 25. — Mårch, Journ. de Conch., 1882, XX, p. 344, »Diese allgemein bekannte Muschel findet sich nicht nur in den europåischen, sondern auch in den indischen Flissen vor. Ver- schiedenheiten in Gråsse, Gestalt, Farbe u.s.w. haben den Autoren unbegrindeten Anlass zum Zweifeln gegeben, ob alle diese Varietåten auch wirklich echte Malermuscheln seien. Mein Exemplar, das von Tranquebar kommt, ist lang und schmal. Die Haut, womit es bekleidet ist, ist schån glånzend olivenfarben, und die Wirbel sind von dieser Haut nicht entblåsst, sondern sind mit kleinen Vor- springen besetzt. Es ist 3/2 Zoll lang und 1/2 Zoll breit.” Die Spenglerschen Stiicke sind echte Unio pictorum und missen deshalb europåischer Herkunft sein; auch Morch (l.c.) hebt dies hervor. Durch Vergleichung mit dånischen Exemplaren der Maler- muschel glaube ich bestimmt annehmen zu dirfen, dass auch die Spenglerschen Sticke aus seinem Vaterlande stammen. 7. Unio conus. Tab. DT Fig 2 Spengler, 0. c., p. 60, No. 26. — Mørch, Syn. Moll. terr. et fluv. Daniae, 1864, p.77; Journ. de Conch., 1872, XX, p. 344. — Westerlund, Fauna Moll. terr. et fluv. Sueciae, Norvegiae et Daniae, 1871, p. 573; Sveriges, Norges, Danmarks och Finlands Land- och Såtvatten-Mol- lusker, 1884, p.66; Syn. Moll. Extramar. Scandinaviae, 1896, p. 164. — Simpson, Synopsis of the Najades, 1900, p. 682 u. 744. Testa ovato-cuneata, antice coarctata, cardinis utroque dente crenulato. 58 »Eine dieser Muscheln ist auf der -obersten Seitenflåche. mit fremden: Kårpern belegt, die wie eine unbekannte Flustra aus- sehen. Diese. Fremdkårper bestehen aus doppelten Reihen von kleinen, weissen, runden, mit einander verkitteten Kreisen, die in der Mitte hohl sind. Die Långe der Muschel ist 2 Zoll 4 Linien, ihre Breite 1 Zoll 4 Linien. Sie kommt von Tranquebar." Schon Mårch hat 1864 (1. c.) festgestellt, dass diese angeblich aus Tranquebar stammende Muschel europåischen, ja sogar dånischen Ursprunges ist. In der genannten Arbeit fihrt er Unio conus noch als eigene Art an, die zu U. tumidus in demselben Verhåltnis stehen soll, wie U. Zimosus zu U. pictorum. In der im Journal de Conchyliologie, 1877, erschienenen Abhandlung uber die Mollusken der ehemaligen dånischen Kolonien in Indien betrachtet Mårch die Spenglersche Art als Varietåt des U. tumidus, der er den Namen pumilio gibt. Von Westerlund wird, in den drei oben citierten Werken, U. conus als var. conus zu U. tumidus gezogen. Simpson (1. c.) stellt ihn auf Seite 744 zu den undefinierbaren Arten, nach- dem er ihn, auf Seite 682, als fraglich dem U. pictorum zu- gezåhlt hatte. Ich kann in U. conus lediglich eine stark verkurzte, dinn- schalige, leicht korrodierte Standortsform des U. tumidus erblicken, wie sie sich in analoger Weise in den meisten Binnenseen bildet. Aus den schwedischen Seen liegen mir ganz åhnliche Sticke vor, desgleichen aus meklenburgischen, und die dem Spenglerschen U. conus recht åhnliche, aber stårker dekurvierte Konvergenzform aus dem Dimmersee ist unter dem Namen U. macrorhynchus Bchdg. — U. borcherdingi Bgt. bekannt. Meiner Ansicht nach verdient aber die tumidus-Form der skandinavischen Sisswasserseen keinen eigenen Namen, nicht einmal als Standortsvarietåt. Das auf Taf. III Fig. 2 abgebildete Exemplar von U. conus zeigt die im Texte erwåhnte, der Schale . aufsitzende Flustra, die aber håchst wahrscheinlich als eingetrocknete Insekteneier zu deuten ist. 59 8. Unio radiatus. Spengler, 0.c., p. 62, No. 27. — Mørch, Journ. de gige eg XX, p. 344. — Simpson, Synopsis of the Najades. 1900, p.5 Testa tenui, ssubfusca subtilissime.transversim striata. O.F. Muller. Lister Hist. Conch. Tab..152. fig. .7. Chemnitz Tom. 6. £2,.7, »Diese Muschel ist 2!/4 Zoll lang, und 1 Zoll 1 Linie breit, und findet sich in- Ostindien.” Leider ist diese Art in der Sammlung des Zoologischen Museums in Kopenhagen nicht mehr vorhanden, doch låsst sich aus der citierten Abbildung im 6. Bande des Martini-Chemnitzschen Con- chylienkabinettes ersehen, welche Muschel Spengler vor sich hatte. Figur 7 auf Tafel 2 des genannten Bandes stellt, nach einer Muschel ,,e Museo Spengleriano", den Miillerschen U. radiatus dar, der håchst selten in den Malabarischen Flissen auf der Halbinsel Coromandel gefunden wird, wie es auf Seite 23 heisst. Schon Lamarck") konnte feststellen, dass diese Art aus den Vereinigten Staaten von Nordamerika kommt; die moderne Nomenklatur nennt sie Lampsilis radiata 0. F. Miller. 9. Unio delphinus. Tab HI Fig. &: Spengler, 0. c., p. 63, No. 28. — Mørch, Syn. Moll. terr. et fluv. Daniae, 1864, p. 78; Journ. de Conch., 1872, XX, p. 345. — Westerlund, Synopsis Moll. Extramar,. Scandinaviae, 1896, p. 165. — Simpson, Synopsis of the Najades, 1900, p. 7 Testa ovato-oblonga glabra viridis, radiis picta, cardinis dente sinistro serrato. Fig. 1650. Chemnitz dom. X: »Diese Muschel hat viele Schånheiten, die sie vor den tibrigen in dieser Gattung auszeichnen. Im Umriss ist sie lang eifårmig und hat eine glatte, glånzende- Schale. Ihre Wirbel sind breit und stark iber den Rand erhaben, ihre Spitzen sind von einander 7) Animaux sans vertébres, 1819, VI, p. 73. 60 entfernt und haben nichts von der feinen Haut verloren, womit die Schalen bekleidet sind. Der vorderste Teil der Muschel ist kreis- rund und bedeutend niedriger als die Wirbel. Durch diesen Um- stand erhålt die Muschel etwa die Gestalt eines Meerschwein- (= Delphin) kopfes. In Bezug auf Fårbung ist der Ricken licht- grin, der Rest der Muschel hat eine sehr schåne und stark gelbe Farbe. Beide Wirbel sind grau und in ihrer ganzen Breite von einem dunkelbraunen Bande eingefasst. Inwendig sind Schloss- zåhne, Muskeleindricke, Ligament u.s.w. alle wie bei der vorigen, das Perlmutter hat eine glånzend gelbe Farbe, und ein Feuer, wie eine orientalische Perle. Sie ist 21/4 Zoll lang, und 12Zoll 2 Linien breit, und findet sich in Tranquebar,”" Entgegen den Anschauungen Mårchs und Westerlunds, die in U. delphinus eine dånische pictorum-Form erblickten, kann ich als ganz sicher annehmen, dass die Spenglersche Art aus Spanien kommt, da sie von typischen Exemplaren von U. hispanus Moqu.-Tand., speziell von einem aus Moquin-Tandons Hand stammenden, im Senckenbergischen Museum befindlichen Sticke, nicht zu unterscheiden ist. Ich glaube, meiner Determination ganz sicher zu sein kånnen, ebenso wie der Tatsache, dass mir auch wirklich der Spenglersche Typus von U. delphinus vorliegt, da die mir als solcher tibersandte Muschel in allen Einzelheiten mit der Diagnose Spenglers tiibereinstimmt. Sie ist auf Taf. III Fig. 5, die ich mit der Abbildung von U. Aispanus in Rossmåsslers Iconographie Taf. 56, fig. 747 zu vergleichen bitte, dargestellt. Spengler glaubte in der Martini-Chemnitz Bd. X, Taf. 175, fig. 1650, abgebildeten Muschel, der Mya nodulosa, seine Art wiederzuerkennen, doch stellt die genannte Figur zweifellos einen jungen Unio pictorum dar. 10. Unio gibbus. Tab. III, Fig. 6 Spengler, 0. c., p. 64, No. 29. — Mårch, Journ. de Conch., 1872, XX, p. 344, — Simpson, Synopsis of the Najades, 1900, p. 862. Testa obovata tumida, radiis picta, dente anali sinistro brevi, secundario tricuspidi. 61 »Diese Muschel verdient als eine seltsame Art in dieser Gattung erwåhnt zu werden, da sie von den vorher beschriebenen so verschieden ist. Ihr Umriss ist ein schiefes Oval. Der Vorder- teil ist rund wie ein Kreisbogen, der åusserste Teil des anderen Endes ist ebenfalls rund, aber bleibt fir diese Seite ungewåhnlich breit und zwar durch den scharfen, hohen Ricken der Muschel. Beide Seitenflåchen mit den Wirbeln sind rund, bauchig, auf- geblasen, und die letzteren haben ihre naturliche Haut nicht ver- loren. Die Schale selbst ist ziemlich dinn, aussen etwas uneben, und ist dunkelbraun, aber an einigen Stelle grin mit abwårts- laufenden gelben Strahlen. Inwendig ist das Perlmutter gelb, gleichsam vergoldet. Die Schlosszåhne sind gezackt oder gestreift, und die zwei Zåhne in der rechten Schale sind ungewédhnlich klein. Ebenso sind die Seitenzåhne unter der obersten Rickenkante un- gewdhnlich klein. Die runde, tiefe Aushåhlung am vordersten Muskeleindruck, der ziemlich seicht ist, fehlt hier gånzlich. Die Långe der Muschel ist 21/2 Zoll, ihre Breite 1WY2 Zoll. Sie kommt von Tranquebar." Soweit Spengler. Mårch erklårt (l. c.) diese Muschel fir eine gute Art und bestreitet ihre ostindische Herkunft nicht. Simpson (l. c.) stellt sie zu den nicht identifizierbaren orien- talischen Unioniden. Noch sicherer wie bei der vorhergehenden Art kann ich bei U.gibbus Spanien als Heimat angeben und diesen mit U. turdetanus Droiiet (Rossmåsslers Iconographie, Neue Folge, Band VII, Taf. 189, fig. 1202) identifizieren. Bei der absonderlichen Gestalt dieser Art, wie sie Fig. 6 auf Taf. III zeigt, war die Determination besonders leicht und bestårkte mich in meiner iiber U. delphinus geåiusserten Ansicht, da es viel weniger unwahrscheinlich ist, dass zwei der von Spengler behandelten Unionen spanischer Herkunft sind, als nur eine. 11. Unio testudinarius. Tab: IE Fig: 1 Spengler, 0. c., p. 65, No. 30. — Mårch, Journ. de Conch., 1872, XX, p. 348, — dlmpson, Synopsis of the Najades, 1900, p. 854, 62 Testa oblonga, glabra, fusca, subdiaphana,… car- dinis utroque dente ovali brevi. »Der Umriss dieser Muschel ist ein langeifårmiges, regelmåssiges Oval, beide Enden sind schmal und abgerundet. Wenn die Muschel nicht mehr wåchst und ein gewisses Alter erreicht hat, so sind nicht nur die Wirbel, die ziemlich niedrig sind, bis ins schåne Perlmutter entblåsst, sondern auch ein grosser Teil der Schalenoberflåche ermangelt dann der Haut oder schwarzen Rinde. Die Wirbel oder die ibrigen entblåssten Teile sind hier nicht, wie bei anderen Flussmuscheln, von Wirmern angenagt, sondern die Haut ist allein abgescheuert, da der schwarze Uberzug ziemlich språde ist und leicht von der Perlmuttersehale abspringt. Jingere Schalen haben ebenfalls bis aufs Perlmutter entblåsste Wirbel, aber ihre Seiten, die glatt und ohne Streifen oder Falten sind, pflegen mit einer schon glånzenden Haut iiberzogen zu sein, die der schånsten Schildpattschale sowohl im Glanz, als auch in der Farbe åhnelt. So verschieden kånnen Conchylien nach Alter und Wuchs sein, und deshalb geschieht es auch bisweilen, dass Autoren jiingere Exemplare, aus Mangel an genigendem Material, als neue Art beschreiben. Diese Muschel ist dinnschalig, inwendig ist ihr Perlmutter weiss, bei jiingeren Schalen etwas blaulich. Die Schlosszåhne sind ziemlich klein und schmal, zackig. Der Seiten- zahn ist ebenfalls kurz und schmal. Die Muskeleindricke sind auf beiden Seiten verhåltnismåssig tief, und am grossen vorderen, nach der Innenseite zu, liegt noch ein kleiner Eindruck, desgleichen eine nicht tiefe Aushåhlung unter dem Seitenzahne. Bei einigen bemerkt man ansitzende Perlen. Die Långe dieser grossen Art ist 31/4 Zoll. Die Breite 13/4 Zoll. Sie findet sich bei Tran- quebar""” In U.testudinarius haben wir endlich eine wirklich ostindiscehe Art vor uns, die, wie Mårch (1. c.) ganz richtig erwåhnt, unter dem Lamarkschen Namen marginalis bekannt ist, und die man jetzt der Gattung Lamellidens Simpson zuzåblt. Auch Simpson stellt (1. c.) U. testudinarius zu Lamellidens marginalis, allerdings 63 als fraglich. Die auf Taf. III, Fig. 1 folgende Abbildung der Spengler- schen Art muss aber den letzten Zweifel an der Identitåt mit der Lamarckschen zerstreuen. 12. Unio truncatus. Spengler, 0. c.,.p.66,… No, 31…-— Mørch, Journ.'de Conch., 1872, XX, p. 343. — Simpson, Synopsis of the Najades, 1900, p. 855 u. 862. Testa ovata postice truncata, margine antico lineari, dente anali sinistro brevi, dextro majori. »Diese Muschel ist lang und rundlich, also walzenfårmig. Am Vorderende ist sie ziemlich breit und gleichsam abgestutzt. Der Textfigur 3. Unio truncatus Spglr. untere, scharfe Rand ist in seiner ganzen Långe geradlinig, das Hinterende ist schmal und abgerundet. Die niedrigen Wirbel sind bis auf das schåne Perlmutter glatt abgenagt, und ein grosser Teil bejder Schalenflåchen ist durch Wirmer von der dicken, dunkel- braunen oder schwarzen Haut entblåsst. Inwendig ist der Haupt- Zzahn in der linken Schale breit und glatt, sowohl aus- als auch inwendig. Der Seitenzahn unter den Nymphae ist ziemlich schmal und kurz. Die beiden anderen Zåhne in der rechten Schale sind lang, glatt und in einigem Abstand von einander. Die Muskelein- 64 dricke sind wie bei dem vorhergehenden - Unio testudinarius. Das Perlmntter hat eine gelbe Farbe. Die Muschel ist 3 Zoll 4 Linien lang und 13/4 Zoll breit; sie wird bei Tranquebar gefunden.” In Bezug auf U. truncatus ist Spengler das Versehen passiert, von dessen håufigem Eintreten bei anderen Autoren er bei U. testudinarius spricht: er hat nåmlich verschiedene Altersstadien der gleichen Muschel als verschiedene Arten beschrieben, denn seine Sticke von VU. truncatus sind lediglich åltere Exemplare seines U. testudinarius, also von Lamellidens marginalis Lam. 13. Unio musivus. Tab. III. Fig. 3—4. gå mein > 0. €., p. 67, No. 32. — Måreh, Malak. Blåtter, 1865, p. 114. impson, Synopsis of the Najades, 1900, p. 744. — Haas, Nachbl. d. deutsch. malak. Ges., 1910, Beilage 4, p. 62. Testa obovata oblique tumida, dente anali sini- stro duplicato, dextro simplici. »Diese kleine Muschel ist eifårmig, und da sie dick auf- geblasen ist, so hat sie die Gestalt einer Walze. Die Wirbel sind niedrig und nahe dem Vorderende, das schmal und abgerundet ist, das Hinterende ist dagegen bedeutend breiter. Ihre Wirbel sind bis auf das Perlmutter von Wirmern angenagt. Auswendig ist die Perlmutterschale von einer steinschaligen, weissen Bekleidung iber- zogen, die mit einer ganz dinnen, braunen Epidermide bedeckt ist. Der Schlosszahn in der linken Schale, am Wirbel, ist rund, bis unten glatt, und oben fein gestreift. Der Seitenzahn am Vorderende ist ziemlich breit. Die beiden anderen Schlosszåhne in der rechten Schale sind an ihrer scharfen Kante gezackt. Der tiefe Eindruck des Muskels ist nahe am Vorderende, an der Seite des Schlosses. In ihm allein kann man am hinteren und breiten Ende die Perimutterfarbe sehen. Diese kleine Muschelart brauchen die Nirnberger um das sogenamte ,,Muschelgold" aufzubewahren. Ihre Långe ist 1 Zoll 7 Linien, ihre Breite 11 Linien, und sie wird in den Flissen Deutschlands gefunden." 65 In meiner oben erwåhnten Arbeit glaubte ich, aus der Be- schreibung des U. musivus entnehmen zu kånnen, dass dieser in den Formenkreis des U. batavus gehåre. Auch Mårch (l. c.) hat ihn, was ich damals noch nicht wusste, mit U. batavus identifiziert, wåhrend er fir Simpson undefinierbar blieb. Nachdem mir aber die Spenglerschen Typen von U. musivus — eine rechte und eine linke Schale, beide noch mit Resten von Musivgold — vorgelegen haben, åndere ich meine Ansicht dahin um, dass ich diese Art zu U. crassus stelle, von dem ich ebenso kleine, ganz åhnliche Sticke aus der obersten Elbe, von wo, nach Kister, die Nirnberger Spielwarenhåndler grosse Mengen von Muscheln bezogen, besitze. In den Figuren 3—4 auf Taf. III ist die kleine Art dargestellt. 14. Unio corrugatus. Spengler, 0. c., p. 68, No. 33. — Mårch, Journ. de Conch., 1872, XX, p. 344, — Simpson, Synopsis of tø Najades, 1900, p. 841 Chemnitz, Tom. 6. fig. 22. Schråters Fluss Conchyl. Tab. 9. fig. 3. Beschåftigungen der Berlinischen Gesells. Tom, 6. Tab. 3. 12.7, 8: Die in den drei oben genannten Werken abgebildete Muschel hat zu Verwechslungen nie Anlass gegeben. Es ist die in Vorder- indien weit verbreitete Pareyssia corrugata Mill., die in Spenglers Sammlung durch eine schåne Altersserie vertreten war. Das gråsste Exemplar erwåhnten wir schon bei der Besprechung des U. crassus, unter dessen Namen es fålschlicher Weise in dem Kopenhagener Zoologischen Museum lag. Sehlussbetrachtung. Die 8 von Spengler beschriebenen und bisher nicht mit Sicherheit identifizierbar gewesenen Unio-Arten haben sich also folgendermassen herausgestellt: Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 5 66 Spenglerechør |, Angeblicher | — pisher gebrånéhlicher Name | Wirklicler Unio auricularius. | Ostindien, Unio sinuatus Lam. 1819. Westeuropa. Unico violaceus. Nordamerika, | Ellsptio complanatus (Sol) Dllw. 1817. | Nordamerika Unio conus. Tranquebar. | Unio tumidus Retz. 1788. Dinemark. Unio delphinus. Tranquebar. | Umnio hispanus Moq.-Tand. 1844. Spanien. Unio gibbus. Tranquebar. | Unio turdetanus Droiiet 1893. Spanien. Unio testudinarius. | Tranquebar. | Lamellidens marginalis Lam. 1819. | Indien. Unio truncatus. Tranquebar. | Lamellidens marginalis Lam. 1819. | Indien. Unio musivus. Deutschland. | Unio crassus Retz. 1788. Oberste Elbe? Wenn bei der bevorstehenden Neuordnung der zoologischen Nomenklaturregeln die strenge Durchfihrung der Prioritåt be- schlossen werden sollte, so wirde diese meine Abhandlung den Spenglerschen Artnamen, die doch eine grosse Prioritåt bezitzen — U. gibbus eine solche von genau 100 Jahren vor U. turdetanus Droiiet —, zur Giiltigkeit verhelfen. behaltung eingebirgerter, lange unangefochtener Aber auch wenn die Bei- Namen verfigt wird, so hat meine Arbeit doch immerhin den Wert, einmal Klarheit iber die mysteridsen Spenglerschen Unionen geschaffen zu haben. 6.—1.—1913. Tafelerklårung. Tab. III. Fig. 1 Unio testudinarius Spgir. — 2. — conus Spgir. — 3—4. — mMusivus Spgir. — 5. — delphinus Spgir. 6 — gibbus Spglir, Såmtliche Figuren nach. Photographien der Spenglerschen in natitrlicher Gråsse. Typen, Notes on the Form of the Carnassial Tooth of Car- nivorous Mammals. (With a critical sketch of the most important. tooth-cusp-theories). By j mag. sc. K. $. Bardenflet No organ is more important in the systematie classification of the mammals than the tooth. The. dentition ought certainly not to be the only basis of classification; but as the teeth are the only remnants of many of the fossil mammals, a classification which is not mainly based upon them will always be incomplete. And being at the same. time a conservative organ, showing the original. cha- racter through all alterations, as well as a plastic material, accom- modating itself to the most widely differing demands, the teeth are besides well qualified to form the. basis of a classification. From an early date, therefore, we have exact comparative morphological descriptions of the mammalian teeth (Cuvier, Owen, Giebel and others). They however regard every type of tooth as an isolated phenomenon without any attempt at bringing them under the same point of view. It was only after the victorious Theory of Evolution had established the descent of the manifold types of animals from one or a few archetypes,. that one began to look for the primeval type of the mammalian tooth. Apart from the attempts of Ritimeyer and Kowalewsky the American naturalists are leading the way. In "Methods of Crea- tion” 1871 Cope explained the complicated teeth as having been formed by "complex repetition” of an unicuspid tooth (e. g. in Delphinus). In 1874 he. pointed out the- four types: haplodont, 5% 68 ptychodont, bunodont and lophodont teeth, (the two last mentioned belonging especially to the Ungulates) and he showed how the lophodont teeth can be derived from the bunodont by further devel- opment of the various cusps, a development which is accompanied by the palæontological development of the foot. 1878 Ryder tried to explain the tooth-structure from modern ideas of "evolutional teleology”. The tooth-form according to him depends, not only on the nature of the food, but also on the move- ment of the lower jaw, and this acts also on the form of the con- dyle. ,,The earliest and simplest type of mammalian jaw-movement was that in which the mouth was simply opened and closed, without mandibular excursion, and coexistent with the simple haplodont or bunodont molar.” (pag. 79). ,,As the excursive movements have increased in complexity, there has been an apparent increase in the complexity of the enamel foldings, ridges and crests.” (pag. 80). And the differentiations are due to a ,,necessary, voluntary or in- telligent assumption" of new life-habits (pag. 53). The various tooth-forms are produced by duplication of cusps in various direc- tions, fusion, suppression, enlargement etc. ,,These [differentiations] . . - make further differentiations, which are successively fixed by the law of heredity, less difficult in succeding generations, until extremes are reached". (pag. 70). In the same year Gaudry declared that the complicated molars of the Ruminantia were formed by fusion of several more simple teeth, the upper made up of 6, the lower of 4 or 2. This is the first appearance of the "Concrescence Theory”. In his book "Odontologische Forschungen” 1882 Baume set forth many new thoughts, which, however, are often more original than convincing. He thought he had found a ,,Thatsache von håchster Wichtigkeit": ,,Das Gebiss der Vertebraten befindet sich in steter Reduction, was die Zahl der Zåhne und die Masse der Zahnsubstanzen anbetrifft. Es herrscht ein ganz bestimmtes Gesetz, welches ich das Gesetz der Reduction nenne. Das Gesetz der Reduction erklårt alle Abånderungen im Gebiss." (pag. 78). The 69 Selachia are tooth-clad all over the body; in the higher fishes only the mouth and pharynx have got teeth, in the amphibians they are limited to the jaws and the palate, in the higher reptiles to et he jaws and as yet are replaced through life; in mammals they are confined to the jaws and no more than two tooth-generations successively appear. The mammals must be derived from the rep- tiles; we have therefore to look for the most primitive among the forms with the greatest produetion of teeth, i. e. the Edentata and Cetacea. Of these the Edentata are the more primitive, because their teeth are ever-growing like those of the reptiles, while the teeth of the Cetacea have acquired a root; the former accordingly produce more substance than the latter. Wherever we see ever-growing teeth, we find a primitive condition. Believing them to be derived from rooted teeth would oppose the law of reduction. Baume maintains the singular point of view, ,,dass nie ein Thier mit immerwachsenden Zåhnen von einem Thier mit Wurzelzåhnen ab- stammen kann, wohl aber umgekehrt letzteres aus ersterem. So kann zum Beispiel Chiromys niemals von einer der heutigen Lemuren åhnlichen Form abstammen.' (pag. 167). It might seem to be a Contradiction that the rooted teeth — which are supposed to be more reduced as to substance than the rootless, — appear in two dentitions, whereas the ever-growing are not replaced. But Baume asserts that in reality the whole principle of tooth-replacing is founded on aåa misunderstanding; the milk-teeth are not the predecessors of the permanent teeth, but their contemporaries; they are doomed to vanish altogether, but are still retained as tiny, early developed teeth which in process of time will entirely fail to appear. — We have thus among the Vertebrates three stages of production of tooth-substance: 1) Amphibians and Reptiles: constant loss of half-worn teeth, overproduction of substance. 2) Ever-growing Mmammalian teeth: unlimited growth, wear and increase equalise. 3) Rooted mammalian teeth: The growth is early accomplished, the wear is not compensated, but counteracted by the enamel; great economy. 'The reduction is accompanied by a specialisation of the 70 single tooth, so that it can be functionally equal to several teeth. The most primitive teeth as to form and number are the haplodont conical teeth of Cetacea and Edentata, although both of these types are somewhat specialised, the former having acquired fangs, the latter having lost their enamel; but as to form they are more primitive than those of the Triassic and Jurassic mammals. — Among the rodents with ever-growing teeth we find a more complicated tooth-form, the enamel of which forms deep vertical folds along the sides of the tooth ("Lamellenzahn”). This tooth is in the lower jaw often formed like a W. It is connected with the conical tooth by an intermediate form ("Furchenzahn”) which is seen in a sligtly aberrant shape in Orycteropus, Glyptodon etc. From the ever-growing lamellar tooth all the fanged forms are derived; the W-pattern is often conspicuous and the selenodont teeth with their deep enamel-folds are not difficult to derive from the lamellar teeth; from these folded teeth the bunodont type is derived (through forms like Phacochoerus), the folds being more shallow and filled up with enamel. Thus the most different tooth- forms are referred to one primitive type which in its turn can be traced through the whole series of Vertebrata. In the same year that Baume published his curious theories, H. Winge published a short paper entitled "Om Pattedyrenes Tandskifte, især med Hensyn til Tændernes Former”. The first 5 pages contain his views on the development of the tooth-forms which for clearness and simplicity greatly exceed any other former or later theory; but being written in Danish it is not yet generally known nor fully appreciated. ”) According to him, in the lower vertebrates the teeth are only used for seizing their prey; the lower jaw is moved up and down by the musc. temporalis and pterygoideus; but the mammals masticate their food, their teeth being slightly moved from side to side; the mandible is fixed ") A short summary of this theory has been given in Max Weber: »Die Såugetiere« 1904. ø 71 through a stronger articulation and a masseter has been developed. The anterior teeth still being used for seizing purposes are not very modified, whereas. the pøsterior teeth, being placed near the muscles, are enlarged. As the upper and lower teeth during mastication are rubbed against each other, cusplets are developed at the points of contact anterior and posterior to the original single conical tooth-cusp. The teeth are now tricuspid (Spalacotherium, Amphiterium, Amblotherium, Perolestes, Achyrodon, Triconodon, Triacanthodon, Tinodon etc.). These three primary cusps are numbered starting from the front cusp 1—2—3; the figures are purely topographical, by no means dependent on the relative age of the Cusps (the reptilian cone is no. 2.). These tricuspid teeth where the lower teeth in biting touch upon the inner side of the upper — the jaws being anisognathous — are excellently suited for cutting flesh (the anterior premolars of many recent flesh-eaters have still kept this form) ; but the mastication of the food demands more than this. Through the friction two new Cusps are developed, 4—5, on the inner side of the upper and the outer side of the lower tooth according to the accompanying diagram: where the Roman numerals indicate the cusps i 1 of the upper teeth, and the other figures the ma & sp Cusps of the corresponding lower teeth. Now I 3 FM ge 3 the teeth become quinque-cuspid, as is still Ul II Seen in the lower jaw of several primitive mammals (Didelphys, Dasyurus, Cladobates, Talpa, Chiroptera a. 0.). The lower teeth never grow broader, though secondary cusps are sometimes dev- eloped at the posterior end. But the upper teeth which are Placed in the broad maxilla, acquire, owing to the constant necessity for a broad grinding-surface, one cusp more, 6 (just inside 4), Senerally supported by a special fang (Didelphys, Talpa a. 0.), and Subsequently another, 7, behind 6 (e. g. Sorez). But on this broad 7=cuspid tooth the three primary cusps (1—2—3) are pushed So far aside that they degenerate and finally disappear, so that the tooth becomes quadri-cuspid. On the lower teeth 1 often disappears, its function being assumed by cusp 3 of the preceding tooth: 72 Æ i PR Thus we get a quadricuspid tooth IV VI . IV VI above and below (the common buno- U n v te V ØE. dont type of Suidae, Primates etc.), but the cusps are 4+—5—6—7 above, 2—3—4—5 below. Due to differences in food and grinding move- ments some of the cusps may be enlarged, others may be suppressed, connecting ridges and crests or less constant cusplets may be devel- oped (Ungulates), but the fundamental form of the tooth can always be traced back to the 7-cuspid (upper) or 5-cuspid (lower) tooth of the primitive types. It is only in very rudimentary tecth such as those of Odontoceti, Pinnipedia, Edentata a. 0. that the fundamental pattern is totally effaced. — This is the first time that a theory has not only tried to give but has worked out a clear, palæontologically well-founded plan, showing the differentia- tions of thé mammalian teeth since the origin of this vertebrate class, indicating their causes and giving the homology of the cusps of the different tooth-types. 1883 Magitot takes up again Gaudry's theory that the mammalian teeth are composed of several conical teeth: ,,La forme initiale des dents est le cone. C'est le type primordial, Vunité dentaire. Les formes les plus complexes des organes dentaires peuvent se réduire par l'analyse en un nombre variable des éléments primordiaux ou unités, réunis par voie de coalescence." (pag. 88). He finds the proof in the following: ,,Le bulbe dentaire, en effet, est primitivement composé d'une base conoide qui persiste ainsi pendant les premiéres phases de Vévolution ... Sur cette base pri- mitive apparaissent des saillies en nombre égal aux tubercules de la couronne future." (pag. 36). By the coalescence of these "gaillies” (outgrowths) the crown is formed. If this is intended to be large, their number is increased, if small, their number is reduced. The incisors start with three cusps, though the crown apparently is unicuspid; therefore they must be reduced, whereas the canine has preserved the primordial type. He speaks mostly 73 about the human teeth and does not endeavour to compare the different tooth-types or to trace the palæontological evolution. Rost's paper "Phylogenie des Saugetiergebisses” 1883 is on the whole very good. It is more a philosophical than a compara- tively morphological and palæontological criticism of Baume's theory. — Baume's "law of reduction” is to him a misunderstanding; teeth are indispensable for the vertebrates and therefore not on their way to disappear; but the limiting of the teeth from the whole epidermis of the Selachia to the jaws of the Mammalia is explained by the law of localisation of function, the specialisation of certain teeth by the law of reduction of homogenous parts under the further development of remaining parts. The primeval type of the mam- malian teeth was the conical or cylindrical tooth with fangs, but without diastema. From the fact that the ever-growing tooth has the same shape at both ends it is not allowable to conclude that it is the most generalized, because a tooth which grows from an unchanged matrix must have the same form at all parts. The ever-growing teeth prove themselves to be more specialised than the teeth with fangs in being (often secondarily enlarged) sexual weapons Or in having assumed a special function (rodent dentition); they are never found fossilised in the mammalian orders where they have 10 recent representative. The Edentata are not a primitive, but an extremely modified order which originally has had teeth with fangs, as shown by the milk-teeth of Tatusia. — Rost does not try to compare the tooth-forms, as Baume did. Hitherto Cope had not been able to find a common point of View for all the forms of mammalian molars, but after the discov- ery of the Puerco-fauna ("Trituberculate type” 1883 and "Tertiary Vertebrata” 1884) he detected the fundamental type from which both the ungulate and the unguiculate teeth can be derived, the trituberculate type, and with great acumen showed the transforma- tion of this type to even the most complicated recent teeth. Lataste's paper "Étude sur la dent canine” 1887 is chiefly a Philosophical explanation of the term "canine”. In the same year 74 Oldfield Thomas set forth an excellent description of the relation between the tooth-formulæ of the Placentalia and Aplacentalia. år 4o the tooth-forms he only says that the primitive mammalian teeth were probably similar to those of Dasypodidæ and perhaps homo- and monophyodont, with no fangs. The Concrescence Theory was in the year 1888 supported from Vienna by Dybowski. His starting-point was the ungulate molars. and he tried to show that the upper aud lower molars were sym- metrically constructed, but were so placed that the lateral (outer) +Jochwand” above corresponds with the medial (inner) wall below and -vice verså. ,,Dieses gilt fir alle Såugetierzåhne uberhaupt." With few exceptions every mammalian tooth is composed of four må'n parts ("Vor”- "Mittel”- "Nach”-. and "Hinterjoch”). It is icue, one or more may degenerate, but all teeth — including the incisors and canine — can be traced back to the "7ierjochige” construction. Every "Joch” consists of "Wand” and "Bogen". By their more or less intimate coalescence the different tooth-forms arise. This theory allows a strictly methodical homologising of every cusp and every fold. Each of the two parts of a "Joch” is composed of three more or less independent "Pfeiler”, every normal tooth thus contains 24 "Pfeiler”. There is every reason for be- lieving that every "Pfeiler'”” corresponds with one primitive Selachian tooth: ,,Einem jeden 4-jochigen Såugetierzahne liegen 24 einfachen Papillen zu Grunde, aus welchen ebensoviele Pfeiler entstehen, z. B. die Zåhne mit nicht zentralisiertem Zahnbeine. Indem nun je 3 Pfeiler mit einander verwachsen, entsteht je ein Halbjoch, die ihrerseits untereinander verwachsend je ein Zahnjoch bilden, Aus dem Verwachsen einzelner Zahnjoche miteinander kommt eben der zusammengesetzte, vierjochige Zahn zustande. Durch das Verkiåimmern einzelner Pfeiler (resp. Papillen) erklårt sich das Verkimmern oder gar Fehlschlagen der einzelnen Zahnjoche," (pag. 7). In the same year Osborn's famous theory appeared.) This 1) Of Osborn's many papers on this subject only those are cited which ve something essentially new; besides see the book of Osborn and Gregory. 75 is the first attempt after that of Winge to establish a complete theory of the mammalian tooth-phylogeny. Supported by Cope's investigations into the Puerco-fauna, he traced the pedigree of every tooth-cusp and formulated the following: I. The haplodont type. Crown simple and conical, fang simple, not distinguishable from the crown. This (reptilian) type has not as yet been discovered among the mammals, but leads through the protodont sub-type with lateral accessory cuspules and grooved fang (Dromatherium) to II the triconodont type with double fang and a distinct lateral cusp in front of (paracone, paraconid) and behind (metacone, metaconid) the central cone (protocone, protoconid), (Triconodon). III. Now a rotation of the lateral cusps takes place so that those in the upper teeth swing outwards, in the lower inwards; the grinding surfaces of the teeth form triangles which above turn an acute angle inwards and below outwards: tritubercular type (Spala- cotherium, Asthenodon, still to be seen in Chrysochloris, Centetes a. 0). From this point the evolution of the upper differs from that of the lower teeth. Behind the high primitive triangle of the lower teeth a low talonid first arises and on this two cusps are developed, hypoconid (on the outer side) and ”entoconid (on the inner side) and between them sometimes a third, hypoconulid, is added. — Be- hind the protocone (upper molars) a talon is evolved, generally with only one cusp, hypocone, and between proto- and paracone sometimes a cuspule may be developed, protoconulus, and similarly between the proto- and metacone a metaconulus. Thus we can have 6-cuspid teeth above and below, but only the three cusps in the Primitive triangle are mutually homologous. — The bunodont 4-cuspid tooth consists of proto-, para-, meta- and hypocone above, Proto-, meta-, hypo- and entoconid below, and so their cusps are not all homologous. Through decrease and increase of some of the Cusps, development of crests (lobes), cingulum and its styli, the different tooth-forms are produced; but invariably the protocone is the foremost inner, the protoconid the foremost outer cusp. In the following year Cope (in "The mechanical causes of the 76 developement of the hard parts of the Mammalia”) sets forth several laws for the development of the various tooth-forms, according to which the appearance of cusps and crests is due to a more or less extensive use and consequent strain in certain directions. The primitive tooth-form is the conical, from which at an early stage the triconodont arises: ,,No mechanical cause can be assigned for the development of these cusps, but the nutrition of the parts pro- bably has had an important influence on the process"; the basal cuspules being situated nearer the nutritive artery than are the remaining cuspules (Dromatherium) they will accordingly increase at the expense of the latter. The para- and metacone (-id) fill up the space between the teeth and the effective area of these is thus increased. The smaller cusps being least resistant to strains will be pushed to the outside of the row (outwards above, inwards be- low) whereas the median cone will retain its place. We thus get the tritubercular tooth which is seen in several primitive creodonts (Didelphodus, Stypolophus, Mioclænus) together with Chrysochloris and Centetes. From this type the tuberculo-sectorial dentition.is developed as stated by Osborn. The development of the quadri- tubercular tooth with its four equal cusps is due to the transition to vegetable diet which is not cut, but crushed, and it is accom- panied by the transition from the unguiculate to the ungulate foot- construction. — The paraconid probably decreases because the talonid during its growth draws the nutrition from it. — The quadritu- bercular teeth do not alternate like the sectorial. In the following years the question of the phylogeny of the teeth specially occupies German naturalists. 1890 Schlosser's "Die Differenzierung des Såugetiergebisses” appears. He finds the primitive tooth-form represented in the teeth of the dolphins, because these animals, owing to their aquatic habits, have not been compelled to acquire the grinding habit and therefore have kept their primitive character. In the terrestrial mammals three important things happen when they are forced to masticate their food: the jaws become shorter in order to utilise the muscular power better, the tooth-number decreases in the shorter jaw, but år the remaining teeth grow more specialised chiefly in the hindermost part of the jaw, in order to serve the newer purpose of mastication better. As to the further development of the various forms he essentially has adopted Osborn's view. In Fleischmann: "Die Grundform der Backenzåhnen”, 1891, we meet with opposition to Osborn's theory. He does not find this theory sufficiently proved and especially he thinks Osborn's homologising of the upper and lower tooth-cusps doubtful. The fact is that you often get the impression that the upper and lower mammalian teeth correspond with one another in inverted position, i, &. the outer border with the inner, the anterior end with the posterior etc. If this is taken as a general law, the paracone will be homologous with the metaconid etc. If a primitive molar, e. g. that of Dasyurus, is examined, one will observe that the upper molar has a triangular grinding surface, composed of one greater posterior outer triangle and two smaller anterior quadrangles, one at the inner and the other at the outer side, all separated by ridges. Fleischmann proposes the names -macromere (posterior outer tri- angle), micromere (anterior outer quadrangle) and entomere (inner quadrangle) and the whole tooth is called trimerous. When looking at the lower molar we observe that it entirely wants the entomere (bimerous), and here the macromere is situated anterior to the micromere. Each of the three main parts of a tooth is supported by a fang. — The single cusps are only to be indi- cated by letters, the same letter being used for the homologous Parts above and below. From the trimerous tooth the teeth of the tarnivores, the insectivores, the bats and the lemurs can easily be derived, In the herbivorous animals the teeth usually are more Complicated through the development of a metamere on the distal border of the entomere, Very often the macro- and micromere are reduced so that their outer border has disappeared (corresponding to the vanishing of cusps: 1—2—3 [Winge]); the lower molars keep their form for the longest time. — As shown by Cope the teeth of the herbivores are transformed so much that the original 78 form can be identified only with difficulty. — Abequt the origin of these transformations we know very little, as may be said about the derivation of the most primitive (Triassic) tooth-ferms from the reptilian teeth or about their connection with the Eocen& forms; that a mammalian tooth has its descent from a reptilian ane is probable, but not proved. In the same year the Concrescence Theory reaches its full deven lopment through Kikenthal's "Ursprung und Entwickelung der Såugetierzåhne.” The dentition of the whalebone whales, usually looked upon as primitive, can hardly be so, the hindmost teeth of the embryos being rounded, even tricuspid, so that the homodonty must be secondarily acquired. Geoffroy St. Hilaire and more espe- cially Eschricht together with Julin and Weber have shown us the rudimentary teeth of the Mystacoceti; some of them are double, others show irregular cusplets which by Julin and Weber are inter- preted as rudiments of an earlier multicuspid condition. But this cannot be so, as the cusplets are only evidence of a beginning resorption. The compound teeth-rudiments on the contrary are evidences of an earlier condition, since, as can be seen in a series of foetal jaws of the same species, the number of the tooth- cusps up to a certain time is constant (in Balænoptera musculus 53), whereas the number of compound teeth (2—3 cusps joined together) decreases during growth, Only when all the compound teeth, with the exception of two or three, are separated, does.their resorption begin, and the number of cusps decreases, From this we see that the compound tooth is of a primitive character, and that this tooth by secondary prolongation of the jaws can be resolved into teeth with a single cusp. Therefore it may be supposed that the com- plex molars really derive their origin from a concrescence of uni- Cuspid tonical teeth. Evidence of this hypothesis we" have fi) in the teeth of Triconodon, where three homogenous eusps are placed. in one løngitudinal row. In the seals also we find isolated examples of the division of one tooth into two. The evolution of the -mammalian teeth may be supposed. to be the following: The 79 teeth are originally integumentary structures (Selachia), the teeth of the jaws somewhat specialised, but similar to each other; the num- ber of the tooth-rows is unlimited. In Batrachia and Reptilia only the teeth of the mouth-cavity remain, the number of dentitions is limited, the new rows are produced only as compensation -for the worn-out. In the higher reptiles the tooth-number may be constant and the single teeth somewhat specialised. The reptilian tooth-rows have in the primitive mammals become two dentitions, the milk- teeth and the replacing teeth, and the single teeth are furthermore differentiated: ,,Bei der eintretenden Verkirzung der Kiefer rick- ten die Zahnkeime der einspitzigen Reptilienzåhne nåher und nåher aneinander und verschmolzen gruppenweise zu mehrspitzigen Zåhne, den urspriinglichen Backenzåhnen der' ersten Såugetiere. Durch die infolge verschiedener physiologischen Leistungen geforderten Umformungen bildeten sich die Backenzåhne aus, wie wir sie bei den jetzt lebenden Såugetieren kennen." (pag. 483). Through the pålæontology the homologies of the single. tooth-cusps can be traced as easily as those of the fingers and toes on the limbs. — In "Entstehung und: Entwickelung des Såugetierstammes” 1891 Kiiken- thal calls attention to the teeth of the Multituberculata as evidence of an original fusion of several teeth into one; the multituberculate teeth are formed by one longitudinal row of functional reptilian teeth united with 1—2 rows of replacing teeth. Consequently they must be Present in a small number (not exceeding six). The cause of the tuncrescence is difficult to trace; it is not alone due to a shortening of the jaws. — From the multituberculate teeth both the teeth of the marsupials and of the placental mammals must be derived. — If this hypothesis be correct, the Cope-Osborn theory of cusp-addi- tion by the supplying of nourishment to certain parts of the tooth is nullified. »Nimmt man dagegen mit mir den triconodonten und tritubereularen Zahn nur als eine besondere Abteilung der Multituberculaten Zåhne, also als urspringlich durch Verwachsung entstandene Bildungen an, so ist die Schwierigkeit erhoben. Die Weiteren an den tritubercularen Zahntypus anschliessenden' Hypo- 80 thesen der amerikanischen Palåontologen werden dadurch nicht be- ruibrt." (pag. 406). — But further the reptilian teeth exhibit some- times complications to be interpreted as a clustering (Scelidosaurus, Anthodon, Galesaurus a. 0.), they must have been formed by the uniting of several selachian teeth and probably this may be the case with all reptilian teeth. — The starting-point for the forma- tion of the teeth is the dentine tooth of the fishes; by coalescence of several of these is formed the reptilian tooth and through reiterated coalescence of these teeth the mammalian tooth is formed; the teeth of the three classes are thus not homologous, but repre- sent three stages in the tooth-evolution. ,,Damit ist zugleich der einfache mechanische Grund der allmåhligen Abnahme der Denti- tionen gegeben." (pag. 408). In the numerous papers of Råse from 1892 onwards ("Zur Phylogenie des Såugetiergebisses” a. 0.) the same theory is essen- tially set forth, supported by investigations of the embryonie devel- opment of the teeth. A multicuspid molar is not developed from a single dental papilla, but from just as many separate papillæ as the adult tooth has cusps; afterwards the enamel organ grows down like a cap around the summit.of the papillæ and unites them: »Die Molaren der Såugetiere sind also entstanden durch Ver- wachsung mehrere einfacher, kegelfårmiger Zåhne zu einen kom- plicierten, hochdifferenzierten Zahngebilde.” (Phyl. d. Såugetgeb. pag. 625). We have — it is true — no certain palæontological evidence of that; though it must be remembered, ,,dass die Palå- ontologie lediglich in positiver Hinsicht beweiskråftig ist, niemals aber in negativer" (pag. 629); the assertion of the palæontologists that the origin of a true cusp can be traced back to a small basal knob is of no great significance, for it can be shown in the maår- supials that each of the basal knobs originates from its own sepa- rate papilla. The embryological positive evidence must weigh more heavily than the palæontological negative. — Of the reptilian teeth the unicuspid are certainly homologous with the fish-teeth, the multicuspid are homologous with the thekodont reptilian teeth- KR During the long foetal life and the suckling period two of ihe first dentitions get an opportunity of developing to such an extent that the succeeding dentitions do not reach any development at all: »Es enthalten nun schon die einfachen Frontzåhne des Milchgebisses gleichsam in nuce eine ganze Reihe von friherer, durch Abkirzung in der Entwickelung verloren gegangener Dentitionen. Man muss sich vorstellen, dass gleichsam das Material, das friher zur Aus- bildung vieler rasch hinter einander folgenden Kegelzåhne der Rep- tilien verwandt wurde, aufgespeichert ist und verwendet wird zum langsamen Aufbau eines "besser ausgebildeten Zahnes.” (Entsteh. u. Formabånd. d. menschl. Mol. pag. 403—404). The need for further Specialisation makes more or less teeth unite into one" ""tooth- colony.” The origin of the multituberculate tooth is not exactly known, perhaps it contains elements of several tooth-rows, perhaps only of one, but laterally displaced. — Neither is the Osborn n0- menclature correct. The anterior lateral cusp of the upper molars is the first to appear, therefore it must be the protocone; the posterior lateral must be the metacone, the anterior lingual the Påracone, the posterior lingual the hypocone. In the mandible the four main cusps appear exactly in the order demanded by the Osborn theory ; for the fifth typical cusp the name pentaconid is proposed, its place is not fixed, it appears sometimes on the anterior border of the tooth (e. g. Marsupialia), sometimes on the posterier (e. g. Primates). To these challenges Osborn replied in "The history and Homologies of the Human molar Cusps” 1892. There is great variance between the palæontological and the embryological evidence in the order of cusp-development. The phylogenetic appearance of the cusps is as follows: 1. Protocone and protoconid (Permian), I Para- and metacone, para-; meta- and III hypoconid (Triassic, Jurassic), IV Entoconid (Cretaceous), V Hypocone and hypoconulid (Eocene). The ontogenetic series for the lower teeth is exactly the Same, but on the upper teeth the paracone appears before the pro- tocone in Primates and Marsupialia (Råse), in Ungulata both para- Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 6 82 and metacone precede the protocone (Taeker). But the palæontolo- gical evidence is so overwhelming that the embryological differ- ences must be supposed to be of a secondary nature. The refer- ence to the Multituberculata is rather unfortunate, since the mul- tituberculate Neoplagiaulax (Lower Eocene) must be derived from the paucituberculate Microlestes (Upper Triassic), not vice verså. In Triconodon we find in the upper as well as in the lower jaw that of the three cusps the central one is the largest, being evidently the most primitive; in Spalacotherium and Amblotheriidæ this large styliform central cusp is seen to be displaced inwards above, out- wards below. We are, therefore, entitled to say that the protoconid is the antero-external cusp — as held also by Fleischmann and Råse — and the homologue of that, the protocone, is the antero- internal cusp. Fleischmann starts with the study of a modern tooth (Dasyurus) instead of a fossil one; therefore he erroneously asserts that the upper molaåar contains one element (entomere) more than the lower, whereas "exactly the reverse is the case, — that the lower molar contains one element more (talonid) than the upper in the carnivorous forms. Råse and Taeker investigate the ontogeny of a purely Cænozoic type, the quadritubercular molar, and claim by this to see a repetition of a condition of the Cretaceous period, the domination of the protocone. With the development of the erushing bunodont tooth the protocone was depressed to the level of the other cusps. — Råse's term "pentaconid” is referred. some- times to the paraconid, sometimes to the hypoconulid. Leche publishes in "Studien iber die Entwickelung des Zahnsystems bei den Såugetieren” 1892 several embryological tooth- examinations, but gives no real contribution to the question of tooth- phylogeny; he warns against too pretentious statements of tooth- philosophies based only on our recent knowledge of the dental sy- stem; it is not even proved that the mammalian tooth has originated from "a. conical reptilian tooth.” The complication of the teeth is caused not only by their use in masticating food, as some reptiles do so without showing any "development of the teeth, but — as 83 is likewise emphasised in Winge's paper — also by the com- plicated grinding movements and the specialised mandibular arti- culation of the mammals. These facts must have characterised even the most primitive true mammals, and hand in hand with their development went the first differentiations of the dental system ; therefore the acquiring of grinding teeth — i. e. a heterodont den- tition0 — must have been one of the characters to constitute the mammals… In accordance with that we find no totally homo- dont form among the mesozoic mammals, and all the recent homodont dentitions are due to reduction. Usually the homodonty is looked upon as constituting oné of the attributes of the most primitive mammals; but these hypothetical "ancestral forms” are purely symbolical, being composed of primitive mammalian charac- teristics only; animals like these have really never existed. ,,Ge- schåpfe mit ausschliesslich undifferenzierten Organen werden nur am Schreibtische empfangen und geboren, weshalb sie sich auch noch stets als vållig lebensunfåhig erwiesen haben" (pag. 539). Forsyth Major ("Miocene squirrels”, chapter V, 1898) strongly oppeses the Cope-Osborn theory or "dogma”, as he calls it. It is evident that Fleischmann's "reversed homologies” of the upper and lower cusps are correct; if the cusp called pro- tocone really ig homologous with the reptilian tooth, the protoconid accordingly is to be lvoked for at the posterior border of the lower footh, i. e. in the part latest in appearence of this tooth — and that gives the death-blow to the whole theory. — The rodents have been as yet little examined as to the tooth-forms; both Scott and Schlosser however, who have examined extinct rodents, endeavour to derive their teeth from the tritubercular form. But in Sciuro- Morpha which have preserved the most elementary tooth-forms in this primitive order, evidences are found of another origin, since their molars can be traced back to a polybunous form. ,,Brachy- odonty is the more primitive, the more generalized condition of molar and so is bunodonty ...; the more brachyodont åa molar is, the more multitubercular it is, or, let us say, polybunous. The 6= 84 transformation, viz. the reduction and simplification, proceeds from the inner side outwards in superior, and from the outer side inwards in inferior molars. The now prevalent transverse arrangement of cusps or lobes is not the primitive condition, but a specialised pattern of the crown.” (pag. 204-205). By a more careful study of the dentition of the Sciuridæ we see that the most primitive, i. e. most brachyodont forms have got the most polybunous teeth (e. g. Sciurus indicus), and that the outer parts of the upper and the inner parts of the lower teeth are not only the most constant, but also the most complicated tooth-elements. Hence it follows that the trituberculism is not a primitive, but a secondarily acquired condition, and this is the case in the Ungulata, the Condylarthra, the Creodonta and the Lemuroidea as well as in the Sciuromorpha. Of the numerous original cusps some few are developed which fit in larger grooves or valleys of the opposite tooth, as the so-called Sprotocone” in the basin of the "talonid” and the "hypoconid” in the "primitive trigone”, The more polybunous — i. e. primitive — a tooth is the more distinctly the cusps are arranged in longi- tudinal rows. This is not only the case with the rodents, but also with the other primitive mammals, among the Carnivora e. g. in the Subursi: ,,I will only mention incidentally that, in my eyes, amongst recent Carnivora, the Subursi — and, so far as the form of the molars is concerned, Ai/urus — approach nearest to the pri- mitive carnivorous Mammalia, whilst some of the Arctocyonidæ are the most primitive of Creodonta." (pag. 200). Allotheria which are often pushed aside as an aberrant order, are really not more aberrant than e. g. Myomorpha are. The most essential difference from Mus is that in Allotheria the cusps are arranged in longitudi- nal series, in Mus in transverse series, the longitudinal grooves being very shallow. Several of the Cretaceous Allotheria are no doubt ,,in the direct ancestral line of Eutheria.”" (par. 2791 — Therefore it may be supposed that the primitive Eutherian molar was polybunous with the cusps arranged in longitudinal series (3 above, 2 below); and through a gradual transformation of this 85 condition to a transverse one and a constant development of certain cusps with fusion and suppression of others, the different later molar types were formed. Which of the cusps may be homologous with the "reptilian cone” is not known. The same year an important corrective to the Osborn theory was advanced by Scott ("Evolution of the Premolar Teeth”). He asserts that the evolution of the premolars is not the same as that of the molars. Sometimes even på is found as a single conical tooth, evidently corresponding to the protocone of the molars. But already in the Puerco beds a little protuberance, the deuterocone, appears on the lingual side of pt, thereafter a third cusp, the tfritocone, appears behind the protocone; now the tooth closely resembles the trigonodont molar, but the protocone still occupies its place on .the outer side of the tooth. Finally a tetartocone may originate behind the deuterocone so that the tooth becomes quadrituberculate, of the same shapeas the quadrituberculate molar, although the cusps are of different origin. pt is often fully devel- oped, whereas the foremost premolars still preserve a very primitive shape. — The development of the lower premolars is also different from that of the molars; the protoconid certainly keeps its place on the Outer side of the tooth, but no rotation of the para- and metaconid OCcurs, so that the metaconid becomes an element of the talonid ; the tooth finally becomes quinque-tubercular like the molar. The Cusps of upper and lower premolars and molars correspond thus With one another: Upper jaw. Lower jaw. Premolar Molar Premolar |. Molar Deuterocone | Protocone Protoconid | Protoconid Protocone ”Paracone Paraconid | ”Paraconid Tritocone — | Metacone =— — — Deuteroconid Metaconid Tetartocone ; ”Hypocone Metaconid Hypoconid DN HE fo RE Tetartoconid Entoconid This evolution can be traced through most of the mammalian orders. 86 The theory advanced by H. W. Marett Tims 1896 ("On the tooth-genesis in the Canidæ”) has the following contents: That cusp of the upper carnassial tooth (p? and dp?) of Canidæ which according to the Cope-Osborn theory may be the protocone, is much smaller than the two secondary cusps (para- and metacone); but that is absurd, especially as the small ”"protocone” evidently is a cingulum-cusp; but the cingulum is a mammalian addition to the reptilian tooth, consequently it can not contain the primitive cusp. And by comparing dp? and m? one finds that the latter has a well- developed protocone inside the posterior cingulum, but this cusp is wanting on dp? which has only three cusps, para- and metacoue and a cingulum-cusp. By comparing such forms as Canis aureus and Cuon rutilans one finds in the jackal a multitude of accessory cusps which are all lacking in the dhole; the cusp torresponding with the protocone in the former is totally wanting in the latter. The protocone itself being such a variable cusp in closely related forms is aåa very serious objection to the trituberculism. — If we compare the various species of Canis, we see that the more primi- tive a tooth is, the fewer cusps it has; therefore one may expect often to find more primitive forms in the tricuspid upper teeth than in the lower teeth which are generally quinque-cuspid. — An em- bryological examination of the succession of tooth-cusp development in the upper jaw of Canis affirms the discovery of Råse and Taeker that the paraconid is the first to appear. No trace can be found in nature of the supposed rotation of the para- and me- tacone. Taking all this together not much is left of the trituber- culism. — Some important objections can also be made against Forsyth Major's Polybuny Theory. The cusps are not developed at the same time, as they should be, if they were equivalent; all the Multituberculata have got a dentition so specialised that mammals with a more generalized one can by no means be derived from them; we know non-multituberculate mammals which are much older than the Multituberculata; finally the most primitive forms have fewest cusps on their teeth. — We have to look for the reptilian 87 cone in the first developed cusp, i. e., the anterior outer cusp above and below — (this is in accordance (!) with Winge's theory in which. paracone and protoconid, metacone and hypoconid respectively are homologised) — this cusp may be called the Primary cone. Around this a cingulum early arises (both palæontologically and embryologically), from which various cusps appear, the most constant being the Anterior cingulum-cusp and Posterior cingu- lum-cusp. On the posterior slope of the primary cone the Se- condary cone arises. Finally a Centro-internalcingulum- Cusp appears on the inner cingulum. These cusps can not be fully identified with the nomenclature of Osborn, the names of the latter often being applied to different cusps on various teeth; but approximately they correspond with mine another in the following "manner : Both jaws. (Tims) Upper jaw Lower jaw (Osborn) Primary; cone | Paracone Protoconid | en LEE RØRET ESDD Antetlor e cingulum-cusp hå Protocone (partly) | Paraconid (partly) Fosteriør cingulum-cusp Metacone (partly) -| Hypoconid (hind part) Premolars: wanting | Premolars: wanting Molars : Heel (partly) | Molars: Metaconid Secondary cone | Metacone (partly) | Hypoconid (partly) Centro-intern. cing.-cusp This Cingulum-cusp Theory is better supported, both. palæontologi- "eally and embryologically, than are either the Tritubercular or the Multitubercular Theories. The primary reptilian cone is always Present; and it is usually easy to find the homology of every tooth-cusp (perhaps except those of the Multituberculata). In Woodward's examination of the tooth-development of the Insectivora (1896), the problem of the tritubercular type is also discussed. In his opinion the foremost of the three original triconodont cusps has disappeared; the main cone is that which is now called påracone, the hindmost is the metacone, the falsely 38 called protocone has been developed subsequently ,,as an internal shelf acting as a mortar for the cusps of the lower teeth"; with the elongation of the teeth the hypocone arose behind it. As regards the further development of the ""tritubercular” tooth thus formed, we can accept the Cope-Osborn views. He interprets the teeth of Centetes and Ericulus usually looked upon as typically tritu- berculate in another way, maintaining that the main inner cone is not homologous with the protocone, but with the paracone (the «protocone” is wanting, in Chrysochloris it is still visible as a little "internal shelf”); the two outer cusps are not para- and metacone, but para- and mesostyle. H. F. Osborn's "Trituberculy” (1897) is essentially a revision of his earlier theory with appreciation of Scott's modifications with respect to the upper teeth; in opposition to Forsyth Major he endeavours to derive.the rodents and probably also the Multituber- culates from trituberculate forms. As an advocate for the Concrescence Theory Fl. Ameghino repeatedly appears, especially in "The primitive Type of Plexodont Molars of Mammalia” 1899. In this paper he provisionally dis- cusses the lower molars only and finds in them as early as in the Cretaceous Proteodidelphys all the elements characterising the com- plete tuberculo-sectorial tooth; this he regards as the starting point for all the different tooth-types, not excluding the simpler ones (except Monotremata, Edentata and Cetacea), which consequently are not primitive, but reduced. The teeth of the Multituberculata have originated through an increase in the number of cusps in the paucituberculate teeth, from which all the other mammalian orders can also be derived. (Ameghino derives most of recent mammalian orders from Cretaceous or Eocene forms found in Argentina). And bis "plexodont” ancestral type must have been formed by fusion of several teeth: ,,Plexodonty presents itself is a primitive cha- racter, having made its appearence suddenly; and it is only the theory of fusion which can explain it in a satisfactory manner." (pag. 571). 89 Adloff tries ("Zur Frage nach der Entwickelung der heutigen Såugetier-Zahnformen”” 1902) to reconcile the Cope-Osborn Differen- tiation Theory with the Råse-Kikenthal Concrescence Theory, neither of them being quite satisfactory while both of them contain several good points. .,,Wenn auch die Thatsachen, die [Kiikenthal & Råse] Zzunåchst. zur Begriindung ihrer Theorie ins Feld fihrten, zum Theil nicht hinausreichten, zum -Theil direct falsch waren, so schien doch damit ein Weg gegeben zu sein, der iiber manche unwabhrscheinliche Stellen der Cope-Osborn'schen Differenzierungshypothese hinweghelfen konnte." (pag. 364). Osborn's diagrammatic stages of transforma- tion are very seductive; but the haplodont stage is quite hypothe- tical among the mammals and the representatives of the protodont stage are far too few in number to fill the gap between the hap- lodont and the triconodont stage; Cope's explanation of the mecha- nical formation of the latter is quite problematic; it may rather be Supposed to have originated by fusion of single teeth which by the shortening of the jaws were drawn more closely together. And the transformation of triconodont teeth into tritubercular teeth is very improbable, transitional forms are totally wanting, and the rotation of the protocone is mechanically impossible (Råse). The reason why the outer cusps on both upper and lower teeth are the first to appear in the embryological development is not to be found in the degeneration of the protocone, but in the fact that the cusps belong to different dentitions which have coalesced, the outermost being the oldest. It is only from the tritubercular type onwards that the evolution is certain as indicated by Cope; we know of Undisputed examples of the growing-out of new cusps. — Several Objeetions can also be put forth against the Concrescence Theory. No doubt it is matter of fact that embryological fusions of neigh- bouring teeth of different dentitions do occur, and we may conclude from this that the process — perhaps together with fusion of teeth in the same longitudinal row — has played a part also in the bhylogenetic evolution; but it is not legitimate as Kikenthal does fo derive all mammalian teeth from the multituberculate teeth. If 90 anything the tritubercular tooth must be supposed to have originated by concrescence; but. the further development has taken place through differentiation and -cusp-addition. Certain anomalous circumstances as regards the human teeth tend to show that each of the primary cusps may contain several reptilian teeth. As far back as 1880 Huxley ("Cranial and dental characters of Canidæ”) suggested that the evolution of the complicated molar forms is' shown by the successive complication of premolars and molars of Centetes, from which type the teeth of Canidæ may be derived. Upon different grounds Schlosser supported a similar theory ("Die Entwickelung der verschiedenen Såugetierzahnformen im Laufe der geol. Perioden”, 1891), viz., that in Creodonta, 'Condyl- arthra and Ungulata the outer side of both premolars and molars is the more primitive, and the inner side is secondarily complicated. This "Premolar Analogy Theory” is also advocated by Wortman (1902—03) who emphatically asserts that the cusp-evolution in molars is exactly the same as that seen in the premolars, where it can actually be followed step by step from the haplodont into the sexi- tubercular stage; on this theory the paradox is also withdrawn that the reptilian cones are on the outer side of the premolars and on the inner side of the molars in the upper jaw, and the embryolo- gical and palæontological testimonies as to the primary cone are in harmony with one another. In "Evidence bearing on Tooth-Cusp-Development” 1906 Gidley contests the Cope-Osborn theory and maintains a polyphyletie evo- lution of the mammalian molars. Osborn has supported his theory chiefly upon the teeth of Triconodon and Dryolestes; but he has overlooked a very important circumstance. The teeth of Triconodon consist of three nearly equal cusps with an outer and an inner cingulum and supported by two roots. Dryolestes has in addition to the three cusps noted by Osborn (pr., me., på.), two others one external cusp (pa) and the other a small intermediate cusp between pr. and me.; there is thus a break between 'the two genera and the transition is not made easier by the teeth of Triconodon ØR being larger and fewer in number and having a more developed cingulum than those of Dryolestes. But the outer portion of the Dryolestes molar resembles greatly the whole 7riconodon molar with its three cusps and two fangs, whereas the inner portion of the Dryolestes molar, the "protocone”, being supported by a special fang, is very different from the central cusp of the Triconodon molar; it seems rather to be a strongly developed heel-like cingu- lum-cusp. In the contemporary Dicrocynodon this heel is still more developed, with two rudimentary fangs. From these facts it may be concluded that the primary (reptilian) cone preserves its original place on the outer side of the upper molar. — The lower molars of Dryolestes and (in a lesser degree) of Paurodon are typically tuberculo-sectorial; in both of them the prå., med. and pad. seem to have appeared on the very place they now occupy, there is not a trace of rotation. Consequently the pr. and prå., pa. and pad. etc. can not be really homologous cusps. — In the Upper Cretaceous Laramie forms we find partly the typical "trigonodont” tooth, partly the quadritubercular, but the hypocone seems to be of different Origin; sometimes (Telacodon) it is clearly a cingulum-cusp, in other Cases it is an outgrowth of the protocone (Pantolambda) or meta- Cone. — Hence it follows that the tooth-types represented by Mu/- tituberculata, Triconodon, Dryolestes and Dicrocynodon must have originated independently of one another from the reptilian tooth so that the tritubercular tooth shows only one of the different ways in the development of the mammalian teeth — (certain rodents, e. g. Palæolagus, seem to have their tooth-form derived directly from the triconodont tooti) — and even its apparently homologous cusps may have a different origin. Osborn and Gregory's "Evolution of mammalian Molar Teeth” 1907 is essensially a reedition of Osborn's most important Papers; in chapter IX some other theories (of Ameghino, Fleisch- mann and Mahn, Forsyth Major, M. F. Woodward, Marett Tims, Wortman, Gidley) are summarised and partly refuted; the paper of Winge is alluded to on some few oecasions — is 92 partly misunderstood —, and his theory is not given; evidently it is considered as a "quantité negligéable.” Paul de Terra's "Vergleichende Anatomie des menschlichen Gebisses und der Zåhne der Vertebraten” 1911 which gives an impar- tial review of the theories of Oshorn, Kikenthal and Råse a. 0,, is here only mentioned because of the immense bibliography of everything appertaining to odontology. We see in this summary, where moreover only the more im- portant theories are referred to, such a multitude of hypotheses of the phylogeny of the mammalian teeth that we can be tempted with Leche to declare it impossible that any one should be the right one. But which is to be choosen in this "embarras de richesse” ? They can be divided into two main groups: The theories of concrescence and the theories of differentiation or cusp-addition. We will start with the first group. It is supported by Gaudry, Magitot, Dybowski, Kikenthal, Råse, Ameghino, Adloff | a. 0.and it supposes every complex mammalian molar to be the represen- tative of several reptilian teeth; the more cusps, the more coalesced single teeth. From this it may be concluded that the mammals with the most multicuspid molars are the most primitive; it would be absurd to think that they should first squander a number of reptilian teeth away by the shortening of the jaws and then acquire them again when it became a necessity to have larger teeth. — Talpa has 44 teeth and so has Equus; but the number of cusps on the horse- teeth is greater than that on the mole-teeth; hence it might follow, if ihis theory were correct, that the teeth of Equus were more generalized than those of Talpa, but the reverse is the case. Sus and Phacochoerus have both $ molars, but må of Phacochoerus has far more cusps than that of Sus, though no one would suppose Sus to be the more specialised, Several other examples of mistakes in systematic relation could be referred to as the consequences of this theory; it is supported by no palæontological evidence, no fact 93 suggests that the primitive mammalian teeth really are formed by concrescence. The three cusps of Triconodon being equal does not prove that each of them represents a single tooth, nor do the two Toots and the undivided basal cingulum point in that direction. Kikenthal's referring to the multituberculate teeth as a funda- mental type is equally unfortunate. The Multituberculata are such an aberrant order — with rodent-like incisors (or rather like tweezers), with no canines and with never more than six cheek-teeth — that they can by no means be "in the direct ancestral line” of the several far more generalized recent mammalian orders. It Would also be preposterous to suppose that the Mesozoic ancestors of the mammals should have started with very complicated teeth. which afterwards were simplified to the condition of the Eocene forms, whose direct descendants have again acquired more and more Complicated teeth upto the present time. To suppose the highly complicated form to be the most primitive, the simpler form to be the derivative condition goes against all experience. — The same objections can be made to Fors yth Major's "Polybuny-Theory” ; he has made the same mistake in Choosing his starting-point in the Rodentia, an order at least as specialised as the Multituberculata and developed partly in analogy with them (a real generic affinity is out of the question). One finds not only among "the Sciuridæ, but also among many of the other primitive rodents, teeth which Without the least difficulty can be brought into accord with one of the Differentiation Theories; and the aberrant forms of the others due to excessive gnawing activity, can easily be traced back to the typical pattern through intermediate forms. (Vide e. g. Winge: Jordfundne og nulevende Gnavere”; E Museo Lundii I 1888). The palæontology having failed we must search for evidence of the Concrescence Theory in the ontogeny. Kikenthal has dis- Covered that in the embryos of Mystacoceti some of the teeth (though not all and not always the same) are separated into two Or three papillæ and hence he concludes that the mammalian teeth have Originated through a fusion of several separate germs. It 94 may be doubted if this conclusion is. allowable; at any rate the teeth of the whale-bone whales. are so extremely rudimentary and with so many individual variations that no sure conclusions can rest upon them. The same is the case with the far less reduced dentitions of Odontoceti, Edentata and even of Myrmecobius, Otocyon, Proteles, Pinnipedia etc. Can the normal dentitions support. the Concrescence Theory better? Råse and others have shown that the more complicated teeth also germinate with one isolated tooth-papilla - correspon- ding to each future main cusp, only after a while the papillæ coalesce, and from this ontogenetic development he concludes to the "phylogenetic evolution. Certainly the "biogenetisches Grundgesetz” has. been a good deal idolized, especially in Haeckel's country; m its broad features it can no doubt be said to hold good, but entering into details one finds so many exceptions that one can hardly speak of a rule, still. less of a fundamental law; one has always to be cautious in speaking of the ontogeny recapitulating the phylogeny- But if this "law" were really applicable to the mammalian teeth, were Råse's conclusions legitimate? The starting-point of the tooth- formation is certainly the enamel-organ, formed by an outgrowth from the dental lamina — the tooth having thus preserved its primeval nature as a tegumentary structure. No doubt there is always one and but one enamel-organ for every tooth (even in Manis Råse himself has found it). It.is only when this organ has reached a certain point of development that mesodermal tooth-pa- pillæ are formed in connection with it, one papilla for every future main cusp. Therefore the enamel organ must be considered as the primary. factor and the tooth-papillæ as the secondary factor in tooth-development; the primary element being single, not too much stress can be laid on the secondary being divided. To my mind the embryological development is only suggestive of every tooth being a single organ. — When Råse and others endeavour to ho- mologise the anterior outer cusp of upper molars (paracone) with the lower protoconid on. account of its early appearance, this con- 95 clusion is hardly more legitimate. The hypothetical "reptilian cone” can not always be obliged to appear first, if one of the other cusps in the process of development grows larger; it may even be allowed. to disappear if it has become functionless. It is most probable that the cusp which on-the adult tooth is meant to be the most vigor- 0us may also appear as the first, in order to get the necessary start; Woodward's demonstration of the succession of tooth-cusps of various Insectivora (le, 1896) seems to: me to confirm this view. We thus adopt none of the Concrescence Theories; but what about; the Differentiation Theories? Let us start with the latest one. Gidley's statement of the construction of the Dryolestes molar seems very good; but his assertion that the hypocone should be of different origin in the various tooth-types surely needs further affirmation. With the exception of the Multituberculata the origin of the teeth of all mammals is undoubtedly monophyletic; the teeth of the most primitive tertiary and recent forms are all of the same fundamental pattern, though it may be somewhat veiled (Edentata, Cetacea). At any rate the rodents do not differ from the remaining mammals. Consequently there is no reason for searching after derivatives of the Triconodon, Dryolestes and Dicrocynodon molars in different recent orders. Tims's Cingulum-Cusp Theory is essentially based on the Conditions present in the various species of Canis; but for one thing this material is much too scarce, and again the teeth of Canidæ åre too specialised to indicate the evolution of the mammalian molar. Moreover Tims. has not been aware of the difference be- tween the constant cusps and the variable cusplets which may individually appear or disappear; for which reason he indicates sometimes a. cingulum-cusp, at others an accessory cusplet, and at still other times the real protocone by the term. protocone. His remarking that the more cusps a. tooth has, the less primitive it 18, ig essentially correct; but in concluding from this that the 3-cuspid upper molars must be more primitive than the 5-cuspid lower molars. he overlooks. the. fact. that a tooth can also lose its 96 cusps by reduction, and this may be the case — as is shortly to be shown — with the carnassial itself of the Carnivora. The whole foundation of Tims' theory is a mistake and consequently the theory itself is a failure also. Fleischmann's hypothesis that upper and lower teeth are homologous in reversed position, is a very peculiar one. According to Owen's definition (in "Lectures on the Comp. Anat. a. Physiol. of the Invertebrate Anim., delivered at- the Roy. Coll. of Surg. 1843”) the term "homologous” is used for "the same organ in different animals under every variety of form and function.” There are. different kinds of homology. The fore and hind limbs — or the different vertebræ of the backbone — are serially homologous, although they are developed in different directions. The limbs of the right and the left side are symmetrically homologous (""homotypy”)- The fore limbs of e. g. man, whale and bird are also homologous ("incomplete homology”), being functional differentiations of organs of similar origin. On the other hand the wings of birds and insects are merely analogous: organs of different origin, but of the same funetion. — The upper teeth are serially homologous. If it can be demonstrated that they have the same origin, then the anterior and posterior portion of one tooth is correspondingly homologous with that of the other. The same is the case with the various parts of the lower teeth. The upper and lower teeth are no doubt homologous quå teeth, but of their single parts only those cusps måy be called homologous which one can demonstrate to be iden- tical with the reptilian cone itself. All the remaining cusps aré analogous parts, formed by reciprocal action between the opposing teeth in the two jaws. When Fleischmann asserts that the anterior portion of the upper molar is homologous with the posterior portion of the lower molar etc., it is surely a misunderstanding of the term "homologous”. If such were the case, it necessitates the original position of the lower teeth in the upper jaw and a subse- quent removal and a reversed position in the lower jaw — which is absurd. — A careful comparison of the various mammalian 97 teeth shows us also that his ""stereometric forms” are rather artificial. The Cope-Osborn-Scott-theory is the most commonly adopted one, and it seems also to be proved by much palæontological evi- dence. But if more carefully examined it presents some weak points. Its most important point is the identification of. the rep- tilian cone which is supposed to have rotated inwards above, out- Wards below. Against this assertion most of the attacks are directed, especially from the various embryogenetic. theories; but Osborn repels them all by referring to such palæontological series as Tri- conodon-Dryolestes, Peralestes, Kurtodon or others, where the rep- tilian cone is first seen as the median one of the three cusps and is finally rotated. But Osborn has still to give us irrefutable proof, 19 of the Triconodon-like forms being the ancestors of Dry- olestes etc., 29 of the supposed protocone and protoconid of these mammals really being homologous with the median cusp of Tri- conodon, One can hardly imagine how such a rotation could take Place; and if Gidley is right in his interpretation of the molar- Cusps of Dryolestes, the rotation has not taken place, but the so- called protocone is a secondary acquirement, the true protocone is still to be sought in the central one of the three outer cusps. If this holds good the whole. nomenclature and theory of Osborn falls to the ground; neither protocone nor protoconid are then identical With the reptilian cone. Certainly the anterior and posterior cusps of the lower molars of Spalacotherium, Tinodon, Menacodon etc. have grown a little inwards, but that these very forms should be the origin of the later tritubercular molar-type is not at all proved. The. para-, meso- and metastyle are considered as unimportant ACCessory Cusps by Osborn; therefore he will have difficulty in explaining their occurrence in usually the most primitive forms among widely divergent orders. — For the rest Osborn's identification of the same cusp of different mammalian molars is sometimes very doubtful. The teeth of the insectivores cause difficulties just be- Cause the three outer Cusps are considered as of secondary nature. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Båd. 65. $ 98 The so-called protocone of the horse-molar is really but a cingulum- cusp which is about to arise in Anchitherium, is high but still isolated in Hippaårion and united by a narrow bridge with the true protocone (falsely called protoconulus) in Equus. — Scott's modifi- cation for the case of the premolars is no improvement; he considers every premolar with few cusps as primitive and in searching for premolars with successively increasing number of cusps he thinks he finds the succession of the premolar cusps. But at all events pé and på are molariform in primitive forms of Didelphyidæ and In- sectivora (the circumstances of p3 and på are more doubtful). A hind premolar with few cuspsi s in reduction, and Seott's progressive series shows rather the succession in which the cusps disappear. — Similar objections may be made against the premolar analogy theories. Baume's theory can be treated in a few words, Rost's thorough criticisms already having been mentioned, I need - only refer the reader to the consequences in systematic relation drawn by Baume himself. Vestigia terrent. Thus we have only left Winges differentiation theory from 1882, ,welche" — using Leche's words (1. c. pag. 539) — »unbedingt einen der gediegnesten neueren Beitråge zur Morphologie des -Gebisses bildet." To my mind it has all the advantages of Osborn's theory — being plain, logical, praeticable, in accordance with the mechanical-biological principles and with the palæontological evidence — without having its defects: It presupposes no doubtful rotation of any cusp, it allows an easy and precise homologising of the main cusps of any tooth and thus gives important information about the history of the various mammalian orders (vide Winge: E Museo Lundii I-III, 1888—1906); it deserved therefore a far greater appreciation than it has received. — The objection has been made ågainst it, that it presupposes the reptilian cone to be one of the earliest disappearing cusps of the upper molars; but however early the origin of a cusp may be, from the time thåt its position causes a loss of function it must atrophy and finally disappear. And the more the grinding surface of the teeth is 99 enlarged (especially in herbivorous animals), the more the three outer cusps of upper molars constituting the original cutting edge are pushed aside. Further it has been considered as a disad- vantage that the cusps are indicated by numerals and not by names; but the numerals have the advantage of being purely topographical without implying any statement of the theoretical cusp-phylogeny, So that they may be used even by those who do not adopt Winge's views. A nomenclature satisfying those claims would readily become too long and inconvenient.") — For the sake of convenience I give å parallel between Osborn's names in their ordinary application and Winge's indications: Upper jaw Lower jaw Osborn Winge Osborn Winge Protocone 6 Protoconid 4 Paracone 4 Paraconid i Metacone 5 Metaconid 2 Hypocone i: Hypoconid 5 Parastyle 1 Entoconid 3 Mesostyle 2 Hypoconulid (Accessory cusp). Metastyle $ In the present paper Winge's terms will be used. Construction of upper carnassial tooth. In three different orders of the mammals we meet with that development of one or more upper cheek-teeth which we indicate as Carnassial (carnassiére, Raub- or Reisszahn): in Marsupialia polyprotodonta ( Sarcophilus, Thylacinus), Creodonta (Carnivora pri- mitiva Winge), especially Pterodon and Hyænodon, and Carnivora VERS msne esse ere SUND 4 1) If a nomenelature were demanded, I would propose the term mastos (Macro) for a cusp — conus and cuspis being anticipated by others —, the outer row being named ect is (anterior, median and posterior €.), the middle row mesomasts (anterior and posterior m.), the inner row entomasts (anterior and posterior €.). The cusps ef the lower teeth might be distinguished as -mastid (ekto- and entomastid) — or, Corresponding to the numerals, proto-, deutero-, trito-, tetarto- "…… Mast(id). ; V ag 100 (C. vera Winge). With respect to fossil forms it may often be doubtful which of these three orders they must be referred to, on which account it would be of special interest if one could find Characteristic distinctive features in the teeth of either of them. The upper carnassial type is well known: The .outer cutting edge (blade) formed by two longitudinal crests, (the anterior one generally with a high pointed cusp and separated from the posterior more horizontal one by a notch), is supported by two roots; in front of the anterior cusp are generally one or a couple of small cusps, and on its inner side is in most cases placed a more or less heel- like tubercle supported by a special root. According to Osborn's nomenclature they are generally named pr., pa., me. and ps. The cusp-homologies of the carnassial of Sarcophilus ursinus (m?) are not difficult to understand when compared with m! and this tooth again with the molars of Dasyurus. (Fig. 1, vide also the diagrams on pag. 108). In the latter genus we find in the upper molars the exterior edge composed of three small cusps (1-2-3 of Winge); inside them, and connected with them by crests, are two high cusps, 4 and 5, inside them again one, 6. (Diagram 1). The same six cusps are very easily recognised in m! of Sarcophilus, where 5 is greatly enlarged and about to engulf 2 and 3, whereas 4 is small and on the same level as 1. The catastrophe has fallen on m?: 2 has been totally swallowed up by 5, and 3 appears to be a mere appendix to its hind end, 1 and 4 are placed beside one another as two equal cusps. (diagr. 2)- The characteristic is the equivalence of 1 and 4 and the predomi- mance of 5, With Thylacinus the same is the case, but the single stages in development are more veiled because of the sharper cha- racter of the tooth (diagr. 3). In Carnivora primitiva we find generally both m! and m? Fig. 1. Sarcophilus ursinus. am”, 101 developed as carnassials. Their construction is essentially the same in Hyænodon, Pterodon and the still more primitive forms Cyno- hyænodon, Deltatherium etc. (Fig. 2, diagr. 4 and 5). The outer edge is in Pierodon curved with the concave side outwards and divided into four cusps of unequal size: the foremost of them is small and low (1), obliquely behind and inside it are two nearly 1. Cynohyænodon cayluxi, p-m?. (m? represented Fig. 2 from the dte side). — 2. Pterodon dasyuroides, m” (from above and from the inner side). — 3. Hyænodon brachyrhynchus, p?-m?, (m1-m2? from above and from the outer side). equal cusps, the one behind the other (4 and 5), and obliquely Outwards behind the hindmost is a low, lengthened cusp with sharp Mes (3). Inside the two main middle cusps the ordinary heel (6) IS placed. It is evident from the diagram (diagr. 4) that the middle Outer one (2) of the six cusps found in Dasyurus is wanting — if it has totally disappeared or, as in Sarcophilus, has joined the 102 cusp 5, is difficult to say for certain, the former alternative may be the most probable. We meet thus with an example of the vanishing of the "reptilian cone”. — In Hyænodon the construction is almost the same, except that 6 has almost disappeared, 1 is very small and 4 and 5 have united into one sharp narrow cusp. The chåracteristic of the carnassial of Carnivora primitiva is the equivalence of 4 and 5, the small size of 1 and the length of 3. In Carnivora vera we must look at the milk-carnassial (dp”) and the permanent carnassial (p) separately. The most obvious difference between them is that cusp 6 with its root is placed nearly in the middle of the inner side of dp?, whereas it is placed on or near the anterior end of p:; this fact is due to an important difference in the construction of the teeth. If we examine dp? of a primitive carnivore, e. g. Viverra civetta (fig. 3, diagr. 6), we find at the anterior end a rather large cusp (1) separated by a long shallow notch from the high me- dian cusp (5); inside the notch a small rounded cusp is placed, connected with Fig.3. Viverra civetta,dp2. the anterior border of the heel (6), the (Viewed from above, ”/1, and — posterior border is joining the main me- Fromm 10 ly het Side, 14); dian cusp. The hindmost cusp (3) is long and rather low. Cusp 2 is evidently wanting, and the small cusp inside the notch between 1 and 5 must be 4. This cusp 4 is very varying in size in Felis spp. and Hyæna spp., but rarely longer than 1 and always placed somewhat inside this cusp, sometimes just in front of the anterior sharp edge of 5, thus s frudte. ke É rr HLIYU FN i j i Fig. 4. 1 Felis pardus, 2 F. onga, dp? (from above and m the outer side). Y; 103 affirming its nature as the true 4 (fig. 4 and 5). In Canis (fig. 6 and diagr. 7) it also occupies the last mentioned place, but is much smaller than 1 and distinctly separated from it, whereas it nearly has coalesced with 5. This condition is still more advanced in Fig. 5. Hyæna crocuta. Fig. 6. Canis vulpes. dp? (from above and om the dp? (from above and from the outer side). 14. inner side). 5/» and "1. Bassaris (fig. 7) where 4 has nearly lost its individuality, though 1 is still large. — 6 being connected with 4, not with 1, it is evident that 1 being large and 4 small the anterior part of the tooth must reach some distance in front of 6, so that the heel is found in its characteristic place. — Characteristic of dp? is the relatively large 1 and the rudimentary, sometimes vanishing 4. Fig. 7. Bassaris astuta. Fig. 8. Genetta tigrina. dp? (from above and from the p? (from above and from the outer side). %/; and 1/4. outer side). 3/2 and "11. pt of a Viverroid e. g. Genetta (fig. 8, diagr. 8), differs from dp? in cusp 1 being as it were pushed into the anterior outer Corner, whereas 4 has increased; 5, 6 and 3 are also relatively stronger than in dp+. In Felis (fig. 9, diagr. 9) cusp 4 has grown into a very important cusp, sometimes with a rudimentary cingulum- like shelf on its anterior border, evidently the remnants of 1. In Machærodus (fig. 10) 1 is a little more distinet, but very insignificant. In Hyæna (especially H. striata fig. 11, diagr. 10) 4 nearly Fig, 9. 1. Felis pardus. Fig. 10. Machærodus neogæus. p 2. F. leo. pt from above. ”/21. ln above and from the outer side). DM equals 5 and 3, whereas 1 resembles a little wart, — In all the genera mentioned, cusp 6 rises some distance behind the anterior end of the tooth and is connected by a more or less obvious list or ridge with 4; this list may individually become divided into one or more cusplets. The same is the case with Canis (diagr. 11), but here 4 is quite small and 1 has totally disappeared, consequently 6 is placed just inside the front border of the tooth. — Characteristic for p? is thus the rudimentary condition of 1 and the often strong development of 4 — just the reverse condition of that found in dpå —; consequently 6 appears as it fe 1 RS DE were displaced against the front end of pt and ml. 1/4, the tooth. In Procyonidæ (together with Melini, cfr. Winge: Jordfundne og nulevende Rovdyr, E Mus. Lundii II 2, 1896) pt acquires one element more, a cusp 7 arising behind 6, but being supported by the same root. (fig. 12, diagr. 13). The successive evolutional stages are clearly shown in the series Bassaris- Procyon-Ælurus. It corresponds to Osborn's hypocone and gives the tooth a bunodont character. — In the strange genus Æluropus 105 (fig. 13, diagr. 14) the heel of pt is likewise bicuspid, and this is one of the reasons for the assertion of Lydekker and Lan- kaster ("On the Affinities of Æluropus melan.”, Trans. Linn. Soc. 1901) that it is more nearly related to Ælurus than to Ursus. From a cur- sory glance at pt of Æluropus it seems also very much like that o ie 0 NRA NES Ælurus, but a more careful examina- pø isolated, from the inner and tion shows an important difference. me eee tin strong I am very much indebted to Mr. Old- na se ned field Thomas for allowing me during a visit to the British Museum to detach pt of Ælurus and Æluropus in order to compare them. In the normal condition cusp 6 is supported by a special root which is expanded to support the anterior part of cusp 7 as well, when this is present, whereas ! its posterior part rests on å part of the root of 3 or 5; this condi- tion is seen in all bu- nodont mammals. The Same is the case with £Élurus (fig. 12), and here the root under 6 and ? is very strong; but Æluropus (fig. 13) shows the strange con- dition of the heel-root Supporting, not the an- terior heel-cusp which Å;: is supported by the an- Fig. 13. Æluropus melanoleucus. rn erseiledtse BEER bre 2 — Bo: part of sly "nige dik re må strong Frigd dend eel-cusp, i? sag NÅ 73). Ur 106 the root itself being relatively weak. Hence we may conclude that this posterior heel-cusp is the true cusp 6, the anterior one being only a strongly developed cingulum-cusp on the ridge passing from 6 to 5, as Winge also supposed in 1886 (l. c. pag. 62) without knowing the position of the roots. All the cheek-teeth of Æluropus show a great tendency to form secondary cusplets. — Thus in this genus cusp 7 of pt is wanting, the heel being unicuspid and placed far back. In. this respect it resembles pt of Ursus, whose eusp 6 is also displaced backwards and is small, its root often being united with the root of 5; 4 is wanting, and (al the ftooth is in a rather rudimentary ae REE condition (fig. 14, diagr. 15). This is Fig. 14. Ursus aretos. perhaps the reason why a cingulum-cusp, ze mee: Rd is not developed. Thus both tooth-form 6 and its feeble root united and tooth-formula affirm Winge's view, with the root of 8 Kro: that Æluropus is an aberrant member ne eå of the Ursidæ, not of the Procyonidæ- The other resemblances between Æluropus and Ælurus set forth by Lankaster and Lydekker seem to me to be mostly ana- logous features due to the adaptation to the same habits. It is not my intention to go through all the different modi- fications of pt of the Carnivora; but I hope that, from the views set forth here, it will be easy to homologise the single cusps im the teeth of the various families of that order; Mustelidæ are not the least instructive forms, for they show the transformations very clearly from the exclusive carnivorous to the herbivorous diet. We have here met with four different forms of the upper carnassial, which differences are essentially limited to the develop- ment of cusp 1-and 4: in Marsupialia (1 and 4 equal), in Carnivora primitiva (4 and 5 equal, 1. small), in Carnivora vera, milk-car- nassial (1 larger than 4 which may coalesce with the base of 5) and in Carnivora vera, permanent carnassial (4 larger than 1 which 107 may, on the-other hand, coalesce with the base of 4). Hence it may be seen that the same tooth-form may be produced in different ways; if one who had not studied the history of the cusps, placed the carnassial of Canis, Thylacinus and Hyænodon beside one another, he certainly would suppose the single cusps to be homo- logous with one another, which is not the case. I imagine — although I have not been able to examine .suffi- cient material — that from the .facts pointed out here, it will be possible to settle the question of the classification of several of the carnivorous mammals whose position is still dubious. — Thus Palæonictis (fig. 15, diagr. 12), which is often placed among the Fig. 15. fresonne occidentalis. p? and m! from above, and m! from the outer side. /"/1. "Creodonts””, appears as a represeutative of Carnivora vera (cfr. Winge, 1. c. pag. 52). Not only is pf the carnassial, but it is formed as that of the true carnivores, cusp 1 is wanting, 4 is independent. No doubt m? resembles the creodont carnassial, 4 and 5 being equal; the main difference is after all that 1 is wanting and 3 is very low and short; but the whole character of the tooth is more that of .a crushing than of a cutting agent, though not in as high a degree as that of m! of the true carnivores. But it forms the connection between this and the creodont carnassial and shows that not the recent carnassial (p?), but the recent tubercular tooth (m1 and m?) is derived from the creddont carnassial (m?, 108 m? or m?) "by the suppression of 1 and 3 (sometimes present as a mere rudiment) and the depression of 4 and 5 to the same level as 6. dp? has perhaps preserved a primitive character in the fact that 4 is more nearly connected with 5 than with 1, as it is also in the creodont teeth; but there is no genetic relation between them, dp? belonging to another tooth-generation which on the whole hås kept many primitive features. But this and some other closely related questions I hope to elucidate in a paper under preparation concerning the milk-teeth of the Carnivora. id 1 1 232) Dasyurus 132 % fa 2 De m' 51% 2 j »$ ( :)126 pa y Sarcophilus 38 > 3 JA Thylacinus DELE ål Marsupialia 598 Pterodon 4 DD 6 i, 3)5 m! FIX Hyænodon 36 »/ m? 5 1 BK 6 ) Viverra år fB) ; 7 Pa Canis Carnivora vera Milk carnassial 13 3) Ælurus SPL p" 27) ding. Hk, >) 3)-76 p+ Æluropus 15 DD % Ursus Sa PRS ode g he enetta RARE sg Canis Carnivora vera Carnivora primitiva Procyonidæ&Ursidæ Permanent ca Diagrams. (Partly after Winge). 109 Bibliography. (An asterisk indicates that I have not seen the paper in question). P. Adloff: Zur Frage nach der Entstehung der heutigen Såugetierzabn- formen. (Zeitschr. f. Morphol. u. Anthropol. Bd. 5, 1903). FE inde eee Niras 1884. ' r VÉvolution des Dents des Mammiféres, (Bol. Acad. Nike d. Cienc. T. XIV, 1896). ' On the primitive Type of the Plexodont Molars of Mam- mals. (Proc. Z0ol. Soc. Lond. 1899). Rob. Baume: Odontologische Forschungen I. (Leipz. 1882). E, D. Cope: On the Homologies aud Origin of the Types of Molar Teeth ia Educabilia. arne Acad. Nat. Sc. Philad. vol. VIII, 1874). land » The Method of Creation of Organic Forms. (Proc. Amer. Philos. Soc. Philadelphia vol. XII, 1871—72). » Note on the Trituberculate Type of Superior Molar and the Origin of the "Quadrituberculate. (Amer. Naturalist XVII, 1883). ” Vertebrata of the Tertiary Formations of the West. (Rep. U. S. Geol. Surv. Territ. vol, III, 1884). ” The mechanical Causes of the Development of hard Parts of the Mammalia III. (Journ. æn vol. III, 1889). G. Cuvier: Recherches sur les ossemens fossiles. 1 F. Cuvier: "Des dents des Mammifåres SS commeé charactéres zoologiques. 1822—25 B. Dybowski: Studien iber Såugetierzihne. (Verh. d. k. k. zool. bot. Gesellsch. in Wien. Bd. 39, 1889). A. Fleisehmann: Die Grundform der Backenziihne bei Såugetieren und die Homologie der einzelnen Håcker. (Sitzungsber. d. kgl. Pr. Acad. d. Wissensch. zu Berlin. Halbbd. II, 1891). W.H. Flower &R. Lydekker: An introduction to the study of Mammals, living and extinet. 1891. Å. Gaudry: Les enchainements du monde animal. Mammiféres tertiaires. 1878. J. W. Gidley: Evidence bidriep on eger na (Proc. ashingt. Acad. Sc. vol. VIII, C. G. Giebel: Odontographie. 1855. Th. H. Huxley: On the cranial and dental characters of the Canidæ. (Proc. Zool. Soc. Lond. 1880). W. Kikenthal: Ueber den Ursprung und die Entwickelung der Såugetier- zåhne. (Jen. Zeitschr. f. Naturw. ” Ueber die Entstehung u. Entwickelung dd skabe stammes. (Biol. Centralbl. Bd. 12. 1892). 110 E. R. Lankaster & R. Lydekker: On the affinities of Æluropus me- anoleucus. (Trans, Linn. Soc. Lond. 2 ser. VII, 1901). F. Lataste: Étude de la dent canine, appliquée au cas présenté par le genre Daman ryg (Zool. Anz., Jahrg. 10, 1887). W. Leche: Studien iber die Entwickelung des Zahnsystems bei den Såugetieren. larshol. Jahrb., Bd, 19, 1882). E. Magitot: Des lois de le dentition. (Journ, de VTAnat. et de la Physiol., Robin & Pouchet. Tome 29, 1883 C. J. Forsyth Major: On! some miocene squirrels,. with remarks on the Dentition and Classification of the Sciurinæ. (Pr. Z, S. London 1893). H.F, Osborn: The evolution of mammalian molars to and from the tri- bercular type. (Amer. Naturalist. XXII 1888). end ” … The history and homologies of the human molar cusps. (Anat. Anz. VII, 1892). . Trituberculy. (Amer. Naturalist. XXXI, 1897). H. F, Osborn & W. K. Gregory: Evolution of mammalian molar teeth. 1907. R. Owen: ene on the comparative anatomy aud physiology of the nvertebrate annimals, delivered at theRoyal-College of Surgeons. 1848. ” Odontography, 1840—45. H. Kost: Versuch einer Phylogenie des Såugetiergehisses. (dnaugural- dissertation. Jena 1883). C. Råse: Zur Phylogenie sk Siugetiergebisses. (Biol. Centralbl., Bd. 12, 1892). É , Ueber die Entstehung und Fe are der menschlichen Molaren. (Anat. Anz. Jabrg. 7. in ” met rudimentåre Zåhnanlagen i Gattung Manis (ibid.). , Ueber die Zahnentwickelung der. Beuteltiere (ibid.). J. A. Ryder: On the mechanical genesis of toeth-forms.. (Proceed. Acad. Nat. Sc, Philad. 1878). W. B. Scott: The evolution of the premolar teeth in the Mammals. (Proceed. Acad. Nat. Sc. Philad. 1892—93). M. Sehlosser: Die Differenzierung des Såugetiergebisses. (Biol. Cen- tralbl ; Bd. X, 189 0—91 å » +T)ie Ent Så hnformen im Laufe der Tan i in Perioden. (Verh. d. odontol. Gesellsch. Bd. 3, 1891). P. de Terra: Yærglelehende Anatomie des menschlichen Gebisses und r Zåhne der Vertebraten. Jena 1911. Oldfield SALA On the homologies and succession of the teeth in 01, the Dasyuridæ ete. (Philos. Trans. Roy. Soc. 1887). ASM H. W. Marett Tims: On ege tooth-genesis in the Canidæ. (Journ. Linn. Soc., zoology. Vol. 25, 1896). M. Weber: Die Siugetiere. pm 1904. H. Winge: Om Pattedyrenes Tandskifte, især med Hensyn til Tændernes Former. (Vidensk. Medd. Naturh. Foren. København. 1882). , E Museo Lundii I—III. København, 1888—1906 J. L, Wortman: Studies of Eocene Mammalia in the Marsh Collection. (Amer,. Jour. Sci. vol. XIV and XVI, 1902—03). M. F. Woodward: Contributions to the study of mammalian dentition. I. and II. (Proc. Zool. Soc. Lond. 1893 and 1896). 15.—2,—1913. BLE DI) ST SEE RTE Homoeotisk Regeneration af Antennen hos en Phasmide, Carausius (Dixippus) morosus. Af Stud. vet. H. O. Schmit-Jensen. I. Oversigt over Tilfælde af Homoeosis hos Insekter. Navnet Homoeosis indførtes i Biologien i 1894 af W. Bate- son(1), som i sin store Materialsamling til Studiet af Variations- fænomenerne benytter det som Betegnelse for en lille Gruppe af Tilfælde af meristisk Variation, i hvilke et Led af en meristisk Række optræder med Former eller Karakterer, som er karakteristiske for andre Led i samme Række. Bateson samler de Tilfælde af Homoeosis hos Årthropoder, som han har kunnet opspore, i et særligt Kapitel af sit Værk. De 4 Tilfælde hos Insekter, som anføres heri, skal af rent historiske Hensyn nævnes udførligt allerede her. l. G. Kraatz (2) beskrev og afbildede i 1876 et Eksemplar af Cimbex awillaris, som paa Spidsen af venstre Antenne bar et klobærende Tarseled med to veludviklede, normale Kløer med en tydelig Plantula imellem sig, Antennen var iøvrigt normal lige ud til det Sted, hvor det kølleformede Led normalt skulde have siddet, dog var den i det hele taget lidt mindre og tyndere end højre, normale Antenne. Bateson har haft Dyret til Undersøgelse, Men har intet at føje til Kraatz's Beskrivelse. 2. Kriechbaumer (3) fangede 1889 i Miinchen et Eksem- plar af Bombus variabilis Schmkn. dg, der viste sig at have venstre Antenne delvis udviklet som en Tarse. De to første Led af An- Vidensk, Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 114 tennen var normale, de følgende misdannede. Fra Apex af 2. mis- dannede Led skød der sig et forkortet, fortil rødbrunt og skinnende Kloled frem med to ganske regelmæssige Kløer, saaledes som de normalt findes paa Tarserne. Endvidere meddeler Bateson følgende to Tilfælde, idet han dog bemærker, at Ægtheden af det første, indtil nærmere Beskrivelse foreligger, maa drages i Tvivl, og at det andet maaske slet ikke er af homoeotisk Natur. 3. Saage (4) modtog i 1840 af en af sine Elever en Prionus coriarius Fbr. 3 med, følgende abnorme Thorax. Mesothorax, som manglede Hornbeklædning, bar i Stedet for Dækvinger (elytra) et Par fuldstændige, opad og bagud rettede Ben, nøjagtig indføjede paa det Sted, hvor Dækvingerne ellers er indleddede. Metathorax bar som ellers Vingerne (alae). Bagkroppen var ikke mere: hærdet paa Dorsalsiden, end den normalt er det under Dækvingerne. Under Flyveforsøg bevægedes de opad rettede Ben samtidig med Vingerne. Alle øvrige Bygningstræk var normale, naar undtages, at Scutellum manglede, og at Prothorax kun havde to Torne. 4. N.M.Richardson (5) klækkede i 1887 en Zygaena fili- pendulæ d, som havde fem Vinger, men samtidig kun fem Ben. Det paagældende Individ var som Puppe sammen med c. 700 andre taget i et Kalkbrud i Nærheden af Cambridge. Venstre Bagben manglede, saa vidt det kunde ses, ganske, og i Stedet indtoges dets Plads af en femte Vinge, som var meget mindre end de normale Bagvinger, lidt afvigende i Farve og lidt foldet, uden dog påa nogen Maade at kunne kaldes misdannet. Denne Vinge formodedes at have været ubevægelig paa det levende Insekt. — Bateson (1) har sammen med Sharp haft Eksemplaret til Undersøgelse; de kunde imidlertid ikke naa til et ganske bestemt Resultat med Hensyn til den overtallige Vinges Tilhæftningssted, da de ikke maatte beskadige Præparatet ved at fjerne Vingen eller den tætte Haarbeklædning, som omgav dens Basis. Sharp er tilbøjelig til at antage, at Tilhæftningen findes langs bageste Coxa og beskriver under denne Forudsætning Individet som en Abnormitet, der påa 115 bageste Coxa i Stedet for et normalt Ben bærer en reduceret Vinge, idet han dog gør opmærksom paa, at en indgaaende Under- søgelse muligvis vilde give et helt andet Resultat. Bateson gen- giver to Tegninger af Richardson, der forestiller Dyret set fra Undersiden og den forstørrede, overtallige Vinge. Foruden disse 4 Tilfælde af Homoeosis hos Insekter beskriver Bateson en Række Tilfælde hos Crustaceer. Det vil imidlertid føre for vidt her at komme ind paa saavel disse interessante Til- fælde som de talrige andre, der siden er samlede. En Undtagelse skal dog gøres for Herbst's eksperimentelle Arbejders Vedkom- mende, idet de ganske kort skal gøres til Genstand for Omtale. C. Herbst (6), som ønskede at klarlægge den Rolle, Hen- sigtsmæssigheden spiller inden for Regenerationen, stillede sig følgende Spørgsmaal: Regenererer Krebsdyr Øjnene, og vil de og- Saa gøre dette i Mørke, hvor disse Organer ikke er dem til nogen Nytte, og hvor deres Regeneration følgelig vil være overflødig ? Resultaterne, som opnaaedes under Forsøgene, er i korte Træk følgende. Fjernes hos en Palaemon, Palinurus, Sicyonia, m. fl. det ene af Stilkøjnene, regenereres Øjet som saadant. Fjernes derimod Stilken tillige med Øjet, faaes i en Del Tilfælde et antenne- lignende Regenerat. Denne højst mærkelige Forskellighed i Regeneraternes Beskaffenhed viste sig at staa i Forbindelse med, at Ganglion opticum hos disse Krebsdyr har sit Sæde i Øjenstilken og saaledes fjernes samtidig med denne. Hos Former, som har Ganglion opticum beliggende nærmere Hjernen, saaledes at det ikke berøres af Øjenstilkeksstirpationen, lykkedes det derimod aldrig at frembringe antennelignende Regenerater, idet der i alle Tilfælde gendannedes et Øje i Stedet for det bortfjernede. Ved Sammenligning af disse Heteromorphoser med de normale Krop- vedhæng kom Herbst til det Resultat, at det kun kan dreje sig om antennelignende Dannelser, som i Bygning nærmest slutter sig til første Antennepar (antennulae). Herbst tager bestemt Afstand fra at forklare disse ejen- 8% 116 dommelige Udvæksters Fremkomst som et Udslag af Atavismus. Som Holdepunkt for denne sin Anskuelse betragter han blandt andet Resultatet af følgende interessante Forsøg. Fjernes hos f. Eks. visse Palaemon- eller Palinurus-Arter paa den distale Ende af et Stilkøje et kalotformet Parti og trækkes Øjengangliet ud af det dannede Saar ved Hjælp af en Pincet, faas et antennelignende Regenerat påa den bibeholdte Øjenstilk. Herbst mener herved at have bevist, at de samme Celler i Øjenstilken, alt eftersom de er udsatte for den formative Indflydelse af Ganglion opticum eller ej, formaar at regenerere henholdsvis et nyt Øje eller — naar Regeneration da overhovedet indtræder — et helt andet Organ, en Antennula. : I 1910 har H. Przibram (7) samlet et større Antal Homoeosistilfælde sammen fra Litteraturen; hertil føjer han selv enkelte nye Eksempler. Her skal kun nævnes, at Przibram beskriver, refererer og til Dels afbilder en hel Række Tilfælde hos Lepidopterer (Zygaena, Cucullia, Adela) og et enkelt fra en Cole- opter-Slægt (Prionus). I et Skema er endvidere samtlige Tilfælde hos saavel Krebsdyr som Insekter samlede paa en let overskuelig Maade. De Tilfælde, som har særlig Interesse for det foreliggende Arbejde, skal nærmere fremdrages i Slutningen af Afhandlingen. Stor Interesse knytter der sig til de Regelmæssigheder, som Przibram søger at udfinde midt i Mængden af de tilsyneladende ganske uensartede Fænomener, som gaar under Betegnelsen Homoeosis. Han søger herved at bringe os nærmere Forstaaelsen af Homoeosis- fænomenet og at finde et Grundlag for en eksperimentel Bearbejdelse af det foreliggende Materiale, uden hvilken det næppe vil blive muligt at bevise de fremsatte Hypotheser om de homoeotiske Dan- nelsers Opstaaen m.m. I 1896 havde Wheeler (8) inddelt Homoeosis i substitutiv og adventiv. Przibram bibeholder nu denne Inddeling under Tilføjelse af en tredie Form, translativ Homoeosis. De tre Grupper karakteriseres paa følgende Maade: 117 Substitutiv Homoeosis. (Wheeler: ,,substitutional homoeosis". Przibram: ,,Ersatz-H.”, Substitution, Homoeosis s. str.). Denne Form bestaar i Erstatning af et Vedhæng (,Gliedmass") ved et andet, som normalt tilhører et andet Segment. Adventiv Homoeosis. (Wheeler: ,, redundant or adven- titious homoeosis,” Przibram: ,,Zusatz-H.", Adventive H., Héte- rotopie.). Denne Form bestaar i Tilføjelse af en Dannelse, Som hører hjemme paa et andet Segment, til et Sted, som forøvrigt er normalt udstyret. Translativ Homoeosis. (Przibram: ,,Versatz-H.", Translation, translative H., Heterophorie.). Denne Form bestaar i Henflytning af Dannelser, som mangler paa deres nor- male Plads, til Steder paa et andet Segment. I Oversigtsskemaet opstiller Przibram de enkelte Tilfælde med Tilføjelse af, hvilken af ovennævnte tre Grupper de hører ind under. Under Henvisning til Originalafhandlingen skal jeg her undlade at beskrive de forskellige Typer. Som Aarsag til den substitutive Homoeosis's Opstaaen nævnes Regeneration. Denne Aarsagssammenhæng skal med Sikkerhed være fastslaaet i mange Tilfælde og gælder højst sandsynligt ogsaa for de resterendes Vedkommende. Som Aarsag til den adventive og translative Homoeosis synes ved Siden af arvelige Variationer ogsaa embryonale Omlejringer at komme i Betragtning. Da alene den substitutive Homoeosis har Interesse for det følgende, skal jeg holde mig til denne Form og ganske kort nævne et Par af de Regler, som Przibram udleder for denne Gruppes Vedkommende. I Stedet for højere differentierede Dannelser vil der altid optræde mindre differentierede. For Arthro- bodernes leddede Vedhængs Vedkommende betinger dette, som Følge af at Differentieringshøjden af Vedhængene aftager forfra bagtil, at de homoeotisk forandrede Vedhæng ligner 118 de normale paa et efterfølgende Segment. Denne Regel gælder ikke for Vingerne, idet Rækkefølgen her er omvendt. En Bagvinge vil saaledes altid vise sig at være erstattet med en For- vinge; det omvendte er aldrig iagttaget. Da det i flere Tilfælde (Crustaceer) er paavist og for de øvrige (Insekter) analogt maa antages, at Aarsagen til den substitutive Homoeosis er at søge i Regenerationsprocesser, kan den opfattes som en vidtgaaende regenerativ Hypotypi. I Slutningen af sin Afhandling gør Pzzibram opmærksom paa den ejendommelige, meget iøjnefaldende Prædisposition, som bestemte Krebsdyr- og Insektslægter har til Homoeosis. Af 8 Tilfælde hos Lepidopterer træffer de 6 Zygaena. Samt- lige Tilfælde hos Coleopterer (2 (+ 1)) angaar Prionus: Af 6 Tilfælde hos Krabber forekommer de 5 hos Cancer. Tilfældigheder synes udelukkede her. Endnu mærkeligere er det, at denne Prædisposition kan for- følges inden for de enkelte Homoeosiskategorier. Ialt kendes såa- ledes 5 Tilfælde af Erstatning af Bagvinge med Forvinge; af disse falder de 4 paa Zygaena-Arter, det femte paa den nærbeslægtede Adela. Translativ H. repræsenteres alene af Prionus. Lignende Forhold gør sig gældende for Crustaceernes Vedkommende. Da Przibram agter "at tage fat paa eksperimentelle Ho- moeosisstudier, slutter han sin Afhandling med at bede om Prionus- Materiale, idet han bemærker, at man til disse Forsøg selvfølgelig fortrinsvis bør vælge det Materiale, som Naturen selv udpeger som prædisponeret. Ved Gennemgang af Listerne over Arthropodelitteratur i »Zoologischer Jahresbericht" 1891—1911 er jeg stødt påa følgende Homoeosistilfælde, som synes at være undgaaet Przibram's Opmærksomhed under hans Samlerarbejde (7). Bateson (9) beskriver et Eksemplar af Asellus aquaticus, som har venstre Antennula erstattet af en. Mandibel. Shelford (10) fandt ved Dissektion af en Kakerlak, der sandsynligvis var nærbeslægtet med Panesthia sinuata Sauss., af 119 højre Maxil var erstattet af en haard, chitiniseret Dannelse, som overfladisk set ligner en Mandibel. Venstre Maxil og begge Man- dibler var normale. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at den abnorme, højre ,,Maxil" var opbygget af fire, ubevægelig for- bundne Led. Shelford nævner uden at drage nogen bestemt Slutning angaaende Abnormitetens Natur, at man hos en anden Panesthia-Art har fundet Mandiblerne segmenterede i den em- bryonale Tilstand. Osburn (11) beskriver en & af Dipteren Syrphus arcuatus Fallén, som ganske mangler det store, sammensatte Øje paa Hove- dets venstre Side. En tredje Antenne findes paa denne Side af Hovedet, bag ved den normale, fra hvilken den er fuldstændig ad- skilt, idet den har sit Sæde i sin egen Fossa. Antennen er næsten ganske normalt bygget, dog mangler Dorsalbørsten, Arista, og hele Dannelsen er lidt under normal Størrelse. Osburn nævner Herbst's Crustaceeforsøg og udtaler den Formodning, at Øjet i det foreliggende Tilfælde under Metamorphosen kan være blevet beskadiget og derpaa erstattet af Antennen. I sin ,,Experimental-Zoologie" 2. Regeneration hævner Przibram senere følgende Tilfælde, iagttaget af Tor- nier (12), som et formentligt Homoeosistilfælde, Tornier bort- skar højre Antenne paa en Del Larver af Tenebrio molitor, som Syntes at befinde sig nær Forpupningstiden. Fem af disse Larver forpuppede sig 7 Dage efter Operationen og viste som Pupper be- 8gyndende eller ret fremskreden Antenneregeneration. Medens de fire af disse Pupper gav Imagines med normale Regenerater, viste den femte Imago følgende mærkelige Regenerat. Distalt paa den skaanede Antennestump, som bar Amputationssaaret i 4. Led, var der ved Regeneration fremkommet en kloagtig Dannelse, som sad ganske fast paa Udspringsstedet og ikke viste nogen Leddeling. Krizenecky (13) har i en mindre Afhandling gjort eet af Przibram's Tilfælde af translativ H. til Genstand for Kritik. Det paagældende Spørgsmaal er imidlertid uden Interesse for dette Arbejde. 120 Efter denne almindelige Oversigt over Homoeosisspørgsmaalet inden for Insekternes Klasse skal jeg, inden jeg gaar over til at omtåle mine egne Undersøgelser, paa Grundlag af Przibram's Skema (7) sammenstille de Tilfælde af Homoeosis, der er af særlig Interesse for det følgende, nemlig saadanne, i hvilke der er set tarselignende Dannelser paa Antennen. De af Kraatz (2) og Kriechbaumer (3) beskrevne Til- fælde af tarseledbærende Antenner hos henholdsvis Cimbeæ aæillaris og Bombus variabilis Schmkn. er udførlig refererede i den historiske Indledning til nærværende Afhandling. Klemensiewicz (14) omtaler kort et Eksemplar af en ikke nærmere bestemt Zygaena-Form, &, med Klodannelse distalt paa begge Antenner; paa højre Side ses to Kløer, medens der paa venstre kun er een saadan Dannelse synlig. Doumerc (15) har beskrevet en abnormt bygget Antenne hos en Bombus agrorum Latr. Przibram har, da her maaske foreligger et Tilfælde af lidet udviklet Tarsedannelse paa Antennen, opført dette Tilfælde paa sit Oversigtsskema, dog med Tilføjelse af et Spørgsmaalstegn. Fælles for ovennævnte Homoeosistilfælde, som alle af Przi- bram henregnes til Gruppen, substitutiv Homoeosis, er, at deres Tarsebestanddele har Sæde paa en Stilk af Antenneled. I dette Bygningstræk stemmer de saaledes overens med det spontane Carausius-Tilfælde, som skal beskrives nærmere i det følgende. Nævnes i denne Forbindelse skal endvidere en af Jacobs (16) beskrevet og afbildet Tenthredopsis nassata $ var., som paa højre Side af Hovedet foruden den normale Antenne tillige bærer et ejendommeligt, leddet Vedhæng, der ved Siden af 2. Antenneled udspringer distalt paa Rodleddet. Jacobs udtaler sig ikke om denne Dannelses Natur. Przibram opfører Tilfældet paa Skemaet paa følgende reserverede Maade. I Rubrikkerne »Morphologischer Wert des abnormen Gebildes" og ,,Ersatz-, Zusatz- oder Versatz- " Homoeosis” staar skrevet ud for dette Tilfælde henholdsvis ,,Fuss?" og ,…Ausatz?", 121 Til Slut skal endelig henvises til dét ovenfor refererede Tor- nier'ske Tenebrio-Tilfælde. II. Egne Undersøgelser. Efter denne Oversigt over, hvad der foreligger i Litteraturen om Homoeosis hos Insekter, skal jeg gaa over til at omtale mine egne Undersøgelser over homoeotisk Regeneration af Antennen hos en Phasmide, Carausius (Dixippus) morosus. Da det under disse er lykkedes formentlig for første Gang for Insekternes Ved- kommende at føre et typisk Homoeosistilfældes Opstaaen tilbage til Regeneration, kan disse Iagttagelser mulig paaregne nogen Interesse. Udgangspunktet for mine Undersøgelser er et Tilfælde af sub- stitutiv Homoeosis, som jeg er stødt paa i en Kultur af den i insektbiologisk interesserede Kredse meget udbredte Phasmideart, Carausius (Diæippus) morosus. Dette interessante Insekt, som har sit Hjem i Forindien, formerer sig i hvert Tilfælde i Fangenskab næsten udelukkende parthenogenetisk. Om dette spontane Homoeosistilfælde skal jeg meddele følgende. D. 16. Okt. 1911 udtoges en Del halvvoksne Carausius-Larver til nogle Regenerationsforsøg. Kulturen, som bestod af henved 50 $-Larver, var noget forsømt, hvad friskt Foder (Rosenblade) an- Saar, og derfor stærkt medtaget af Kannibalismus. Dette Fænomen støder man paa, saa snart der er Tale om Masseopdræt af disse Insekter. Selv om Foderet altid holdes friskt, vil Kannibalismen dog ofte komme til at gaa ud over Individer, som befinder sig i Hudskifte. Saaledes var det nu gaaet i denne Kultur; en Mængde larver var lemlæstede, berøvede Lemmer og Antenner i forskellig Udstrækning, og det var derfor ikke let at finde ganske fejlfri Eksemplarer. Et Individ tiltrak sig min Opmærksomhed i særlig Grad. Dets højre Antenne var afbidt paa nær en ganske kort Stump, paa hvis distale Ende der sad en lille Klump, som for det ubevæbnede Øje nærmest tog sig ud som et lille Nøgle af sammenvoksede An- 122 tenneled. . Da det kunde” have sin Interesse at se, hvorledes denne Dannelse vilde slippe gennem Hudskifterne, medtoges Dyret til Regenerationsforsøgene og fik venstre Forben amputeret helt oppe ved Trochanter. Larven, som fodredes med friske Vedbendblade, var paa dette Tidspunkt c. 5 cm. lang. D. 24. Okt. 1911 skiftedes Ham. Den afkrængede Ham aad Dyret desværre i Nattens Løb. Det amputerede Ben var ikke regenereret. Den abnorme, højre Antenne var derimod undergaaet en højst interessant Forvandling, idet ,,Nøglet" paa Enden af An- tennestumpen var blevet til et tydeligt tarselignende Led med et stort Empodium og to svagt udviklede, men dog tydelige Kløer. Denne ejendommelige Dannelse var blaagrøn d. v. 5. blodfarvet i Modsætning. til Dyrets Krop og Lemmer, som Fig: 1 si vtmmørdll en lunge mens md minn garanteret i n Larve af Carausi er lysegrønt pigmenterede. (Dixipp EB). påands Hovedet | set fra Dør i fo mrsers ad 24 Ok 1 sid." Fo gm rr Se Fis. 1 1) gengiver i Mikro- fotografi med 7—8 Ganges For- størrelse Hovedet af Dyret kort Tid efter Hudskiftet. Fotografiet er ligesom Fig. 2 og 6 taget efter det dybt æthernarkotiserede Dyr. (Chloroformnarkose giver i Forbindelse med den mindste Be- røring ofte Autotomi af flere Lemmepar). Paa Fig. 1 vil man straks kunne se den betydelige Forskel, som der er til Stede mellem de to Antenner. Paa den abnorme | SEE al ER, som velvilligst er tagne af Assistent v. D. kgl. nær- og Landbohøjskoles Serumlaboratorium, Hr. Dyrlæge M. bbeneisienttbe is er ikke retoucherede. 123 Antenne findes. inderst det store, agurkekærneformede Rodled, som bærer en kort, tynd Stamme, bestaaende af 4 utvivlsomme An- tenneled. Denne Stamme bærer et skraatstillet, nærmest ovalt, distalt betydelig fortykket Led, som peger over mod den normale Antenne. Lateralt paa dette uregelmæssige Led, som paa flere Steder bærer smaa, knopformige Udvækster, har Kloleddet sit Til- hæftningssted. Dette Led er nærmest tenformet og bærer distalt et veludviklet Empodium og et Par lidet udviklede Kløer, som paa hver sin Side slutter tæt op til Empodiets ,Dorsalflade. Dette Led er spredt behaaret ligesom Tarsens Kloled. De normale Forhold i Størrelse og indbyrdes Stilling, som er til Stede mellem Empodium og Kløer paa' Tarsus, vil' kunne ses paa Fig. 5. Sammenligner man nu denne abnorme Antenne med den nor- male, vil forskellige Størrelsesforhold kunne iagttages. - Højre Rod- led er saaledes noget kortere end venstre. Aritenneleddene, som danner Stammen af den abnorme Antenne, er betydelig spinklere end de tilsvarende normale. Den højre Antenne hæfter sig paa Rodleddet med en langt mindre Basis end den” venstre. Næste Hudskifte fandt Sted d. 18. Noys: 3911; ved denne Lejlighed lykkedes det at redde den afskudte Ham, "som konserve- redes i Alkohol. Med dette Hudskifte traadte Dyret mk i Imago- stadiet, som naaes efter 6 Hamskifter. D. 3. December begyndte Lægningen af parthenogenetiske Æg. Antenne-Kloleddet viser efter dette Hamskifte et noget for- andret Udseende, saaledes som det delvis vil kunne ses paa Fig. 2. Empodium er blevet reduceret til en lille, rund Knop, medens Kløerne er tiltaget i Størrelse og krummer sig nedad med stærkt Chitiniserede, brunfarvede Spidser. Paa Undersiden af det uregel- mæssige Led, som bærer Kloleddet, findes 4 empodiumlignende Udvækster, der sidder sammen to og to, adskilte indbyrdes ved dybe Furer. . Ved Sammenligning af dette Tilfælde med lignende fra det øvrige Materiale har det vist sig, at her er Tale om Dannelser, som ganske svarer til Plantula-Parret, saaledes. som det 124 findes paa Undersiden af 1., 2., 3., 4. Tarseled. Med sit dobbelte Plantula-Par er det uregelmæssige Led muligvis en Dannelse, op- staaet ved Sammenvoksning af to uudviklede Tarseled. Den abnorme Antennes Længde i denne fuldtudviklede Skikkelse er c. 6 mm, Antennen hos en normal Imago maaler c. 36 mm. Forskellige Forhold ved dette spontane Homoeosistilfælde maatte lede Tanken hen paa, at der her forelaa en Regeneration af højre Antenne. Herpaa tydede saaledes den abnorme Antennes Spinkelhed i Sammenligning med den kraftige normale, en Størrelsesforskel, som jo saa ofte optræder efter Regeneration. Forbindelsen mellem Rodleddet og det smalle 2. Led pegede hen paa, at Regenerationen sand- synligvis har taget sit Udspring fra selve Rodleddet. Hertil kom saa de ydre Forhold, under hvilke Dyret var vokset op, omgivet TEE af en Flok mere eller mindre KAR lå ie Fred DE SSER lemlæstede Kammerater med are: Has mliokne aar. tage udprægede kannibalske Tilbøje- gen Foratereilen ligheder. Jeg formodede følgelig, at højre Antenne i sin Tid var blevet afbidt lige distalt for Rodleddet eller snarere et lille Stykke inde paa dette og derefter var regenereret i den ovenfor beskrevne, højst ejendommelige Skikkelse. Det laa saaledes nær at paabegynde Regenerationsforsøg med Partiet mellem Rodled og 2. Antenneled, specielt Sømmen mellem disse to Led, som Amputationssted. Forhold, som er dette Arbejde uvedkommende, forhindrede mig desværre i at skænke disse Forsøg den fornødne Tid og Opmærksomhed. Det blev saaledes nødvendigt 125 at foretage Amputationerne paa fri Haand ved Hjælp af en fin Saks uden Kontrol af et Præparationsmikroskop. Med denne pri- mitive Teknik lykkedes det naturligvis ikke altid at foretage Am- putationen lige paa det tilsigtede Sted, f. Eks. en Grænselinie mellem to Led; ofte bortskares der for meget, medens der til andre Tider bibeholdtes Dele, som skulde have været fjernede. Denne uheldige Omstændighed indskrænker selvfølgelig Forsøgenes Værdi paa mange Maader, men da de alligevel har bragt nye Ting for Dagen, skal jeg i det følgende meddele de indvundne Resultater. Regenerationsforsøgene paabegyndtes i November 1911 og strakte sig til Marts 1912. Som Materiale tjente 50 Stk. nyud- klækkede og c. 60 Stk. halvvoksne Carausius-Larver, alle frem- komne af ubefrugtede Æg. Amputationerne foretoges paa Øjemaal med en fin, kortkæbet Saks, for de nyudklækkede Larvers Ved- kommende under Æthernarkose, da det uden denne var vanskeligt at haandtere disse smaa, fine Skabninger. Amputationerne foretoges i de fleste Tilfælde saa vidt muligt paa Grænsen mellem Rodled og andet Antenneled, i andre bibeholdtes begge nævnte Led. Paa een Del af Dyrene bortfjernedes højre, paa en anden venstre og paa en tredie begge Antenner. Som Foder gaves friske Vedbendblade, der daglig oversprøjtedes med Vand. Denne Behandling taalte Flertallet af disse haardføre Dyr gennemgaaende ret godt, om det end maa siges, at Dødeligheden var betydelig over den normale — alle Tilfælde af Kannibalisme undtagne. Særlig de Individer, Som havde mistet begge Antenner, syntes at være lidet levedygtige. Resultaterne af disse Amputationer kunde overskues efter et Par Maaneders Forløb. I en Del af Tilfældene var Dyrene gaaet til Grunde, i en anden var Regeneration ikke indtraadt, idet der højst var skudt en lille Knop frem paa Amputationsstedet, men i en tredje var der Regeneration med Dannelse ikke blot af et enkelt Kloled, men tillige af en Række dermed forbundne Tarseled og — i et Mindretal af Tilfældene — med Tilføjelse af et tibialignénde Led. Fig.…8 gengiver et saadant Regenerat, stammende fra en 126 Imago. " Som det vil ses, forefindes et stort Kloled og 3 andre Tarseled.. Bekræftelse paa, at det her virkelig drejer sig om en Tarsedannelse, faaes ved Sammenligning med Fig. 4, som viser en, efter Amputation af et Ben, nylig gendannet Fod. Fig. 6—7 gengiver de fuldkomneste Regenerater, som ved Siden af.en Tarsus ogsaa har en tibia-lignende Del; de vil blive Genstand for nærmere Beskrivelse i det følgende. En iøjnefaldende Forskel mellem de Regenerater, jeg her fik 348 pak FS ERE x Fig. 3. na ER ar, 5. hen saaledes til de under ruppe Å beskrevne. — sag" Kar smed efter Præpara iadlajset i £ REN SIMDOMGEK Forstørrelse: e. 16 Sange Fig. 4. Distale Ende af et un Benregenerat fra -= Carausius-Larv Mikrofotogre, taget fra Dorsalsiden, med c. 6 Ganges Forst » 5. Normal Tren af Carausius-Imago, set fra Dorsalsiden. 1. Tarse- led ses kun i sin hs ve Længde. Kanadabalsam. Mikrofotografi, Forstørrelse; c. 16 Gange frem, og det spontane Tilfælde er, at førstnævnte ikke er anbragt paa en Stamme af Antenneled, men udspringer direkte fra Rod- leddet eller andet Antenneled. Efterhaanden som Hudskifterne fandt Sted, udvikledes Regeneraterne mere og mere, især paa de unge Larver, som havde adskillige Hamskifter at gennemgaa. Lig- heden mellem de tarselignende Antennedannelser og en virkelig Tarsus tiltog efterhaanden som Udviklingen skred frem. Trinfølgen i Regeneraternes Udvikling er omtrent følgende. Første: Hamskifte efter Amputationen bringer sjælden nogen 127 egentlig Nydannelse for Dagen; Amputationssaaret ses sammen- vokset, maaske forsynet med en kort, knopformet Udvækst. Først ved det følgende Hamskifte fremkommer der Regenerater med en kort Stamme af ikke nærmere adskilte Tarseled og et om end lidet udviklet, saa dog tydeligt Kloled med tilhørende Dannelser. Regeneraterne påa dette Trin har, som det vil kunne ses, endnu KO Fig. 6. Fig. 7. Fig. 6. Eksperimentel Homoeosisdannelse fra en halvvoksen Carausius-Larve. Forkrops- parti set fra Ventrals en Tilfældet er nærmere beskrevet under Gruppe B. Mikro- … ge t «med 5—6 Ganges se, ig. 7. Siden, e Dyr, som gengivet i Fig. 6. rn 5 aben kro »fotografi taget mød 6 Ganges Forstørrelse. ikke naaet den Uddifferentiering, som den i Fig. 3 gengivne Type har. "Ved de næste Hamskifter udvikles Tarsen videre, idet de enkelte Led adskilles indbyrdes paa normal Maade og paa Plantar- fladen udvikler hver sit Plantula-Par. Endvidere vil Størrelses- forskelligheder mellem Leddene indbyrdes træde frem; første Tarse- led bliver saaledes betydelig længere end de nærmest paafølgende (smlg. Fig. 7) ganske som paa den normale Fod. Hos 4 Individer har der yderligere som Bærer af Tarsen skudt sig et stort, tibia- 128 lignende Led frem fra Amputationsstedet i andet Antenneled (smlg. - kig: 7), Mit Materiale af disse mere eller mindre veludviklede, homoe- otiske Regenerater omfatter 20 Tilfælde. I alle disse er Regene- raternes Natur bestemt ved Tilstedeværelsen eller Ikke-Tilstede- værelsen af Kloled eller, hvor disse manglede, af -plantulabærende Led. I en hel Del Tilfælde, hvor der forefandtes Regenerater, bestaaende af en kort Stamme af udifferentierede Led, har jeg ikke indladt mig paa at stille Differentialdiagnosen mellem ÅAn- tenneled og Tarseled; disse Tilfælde er følgelig ikke medtaget ved Materialets Optælling. For at faa en Oversigt over det foreliggende Materiale er. det nødvendigt først at mærke sig dets forskellige Ufuldkommenheder. Dyr med Amputationer, foretaget i forskellig Udstrækning (i første eller i andet Antenneled), og af den forskelligste Alder har saa- ledes gaaet sammen. Den anvendte Amputationsteknik har, som før nævnt, været ret unøjagtig. Det er derfor udelukket med Bestemthed at kunne fastslaa i det enkelte Tilfælde hvor Ampu- tationen i sin Tid fandt Sted, og heraf drage Slutninger angaaende Amputationsstedets Indflydelse paa Regeneratets Natur. Det er heller ikke muligt for de forskellige Individers Vedkommende at afgøre, paa hvilket Alderstrin de stod, da Amputationen fandt Sted, et Forhold, der jo er af største Betydning for Regeneraternes Ud- vikling, da denne i lige saa høj Grad som hele den øvrige Orga- nismes er afhængig af Hudskifterne. Helt udelukket har det selvfølgelig i de fleste Tilfælde ikke været med Tilnærmelse at kunne bestemme Amputationsstedet. Da Amputationerne i de foreliggende Forsøgsrækker alle er knyttede til første eller andet Antenneled, har jeg ved denne Bestemmelse altid ladet Forbindelsesforholdet mellem Regeneratet og det Led, hvorfra dette udspringer, være det afgørende. Andet Antenneled udfylder paa Grund af sit større Tværmaal hele Pladsen distalt paa Rodleddet, medens de som oftest spinkle Regenerater udspringer paa dette brede Led med en langt mindre Basis. Ved disse Be- 129 stemmelser letter en Sammenligning med en tilstedeværende, normal Antenne selvfølgelig meget (smlg. de to Antenner paa Fig. 1 og 2). Ved Gennemgangen af Materialet har jeg særlig haft min Op- mærksomhed henvendt paa Regoneraternes Udspring, Bygning og Størrelse. En Inddeling af Materialet efter Amputationssted vil give følgende to Grupper. Gruppe A. Amputationerne foretaget i Sømmen mellem Rodled og andet Led eller muligt et lille Stykke inde paa Rodleddet. Regeneraterne i denne Gruppe, som omfatter de 14 af 20 Til- fælde af homoeotisk Antenneregeneration, er kun smaa, fra 0,5—2 mm. lange. Ledantallet svinger imellem 1 og 4. Regeneraterne er ofte af et stærkt forkrøblet Præg, krogede, forvredne eller spiralsnoede. Som oftest forefindes et uforholdsmæssig stort Kloled sammen med to—tre ganske smaa, plantulabærende Tarseled. Kloled kan ofte fore- findes i disse Regenerater, uden at der samtidig er Plantula-Par ud- viklede paa de øvrige Led og omvendt. Næsten alle Tilfælde inden for denne Gruppe falder paa Ima- gines, saaledes at den Mulighed ikke helt kan udelukkes, at den mangelfulde Genvækst kan skyldes Amputation paa et senere Alders- trin og de deraf følgende færre Hudskifter. Paa Grund af Dværg- agtigheden i hele Anlægget hos de fieste af disse Dannelser maa jeg dog betragte det for udelukket, at der i det hele taget skulde kunne blive Tale om en videre Udvikling gennem Overgangsformer til de ret fuldkomne Regenerater, vi træffer under Gruppe B. Gruppe B. Amputationerne foretaget i Sømmen mellem andet og tredie Antenneled eller muligt et Stykke inde paa andet Antenneled. Medens vi inden for den foregaaende Gruppe kun træffer Tilfælde af ret ensartet Byg- ning og Udviklingsgrad, møder vi i denne Gruppe et Mindretal, bestaaende af 6 Tilfælde, som efter deres forskellige Bygningstræk maa deles i to Klasser. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 9 130 Til den ene af disse, som indeholder fire Tilfælde, henhører de største og højest udviklede Regenerater inden for det samlede Materiale. Disse bestaar af 4 veludviklede Tarseled og et tibialig- nende Segment, der som et stort, uleddet Stykke er indskudt mellem Amputationssted og første Tarseled. Det smukkeste Tilfælde inden for denne Klasse er paa forskellige Alderstrin gengivet i Fig. 6 og 7. En Beskrivelse af dette interessante Regenerat vil bedre end noget andet kunne illustrere disse Formers Bygning. Paa Basis af en Del af andet Antenneled, som formentlig har været Genstand for en delvis Amputation, skyder der sig frem et c. 2 mm. langt, tibialignende Led, som fra en Indsnøring nær Ud- Springsstedet fortykkes jævnt udad. Det bærer Længdekamme, be- "sat med ganske smaa, stive, mørkebrune Børster, ganske som de træffes paa den normale Tibia. Dette lille Bygningstræk maa, naar det betragtes sammen med Indføjningsstedet i direkte Tilslutning til Tarsen, vel yderligere retfærdiggøre Anvendelsen af Betegnelsen »tibialignende". Nævnes skal, at man paa Antenneleddene kun træffer spredt Behaaring. Ledforbundet med den korte, tibialig- nende Del haves det lange, slanke første Tarseled, hvorpaa følger to ganske korte Tarseled. Disse tre Led bærer paa Plantarfladerne hver sit smukt udviklede Plantula-Par. Som fjerde Tarseled træffes endelig et veludviklet Kloled med stort Empodium og to kraftige, krummede Kløer. Dette Regenerat maaler ialt c. 8 mm., heraf falder 3,7 mm. paa Tarsen. Tarsus hos en Imago maaler med sine 5 Led c. 6 mm. Af 'de andre Tilfælde inden for denne Klasse falder de to paa næsten fuldt udviklede, det ene paa et halvvoksent Individ. Til den anden Klasse hører kun 2' Regenerater, som begge er forefundet hos Imagines. De adskiller sig væsentligst fra de øvrige Regenerater i denne Gruppe ved Mangel af det tibialignende Seg- ment. De bestaar saaledes kun af indtil 4 veludviklede Tarseled, som i Størrelse er jævnbyrdige med de tilsvarende Dannelser i de ovenfor nævnte 4 Tilfælde. Muligvis kan disse Regenerater, naar de ydre Forhold tillader 131 det, udvikles videre og forøges med det tibialignende Segment, som alene adskiller dem fra Gruppens øvrige Tilfælde. Nævnes skal i denne Forbindelse, at Antennetarserne ligesom Tarseregenerater paa Lemmerne højst bestaar af fire Led i Mod- sætning til den femleddede normale Tarsus. Gruppe C. Denne Gruppe, som ikke er repræsenteret i det eksperimentelle Materiale, rummer kun det tidligere beskrevne, spon- tane Regenerat. Denne Dannelse adskiller sig ved sin Stamme af antenneledlignende Segmenter skarpt fra de ovenfor opstillede Typer. Intet Steds i mit øvrige Materiale er jeg stødt paa et Tilfælde, hvor jeg med blot nogenlunde Sikkerhed har kunnet konstatere Tilstede- værelsen af en Antenneledsstamme som Bærer af Antennetarsen. Søger man en anden Inddeling af Materialet, vil man f. Eks. med Regeneraternes forskellige Sa tning som Inddelings- grund kunne opstille to Grupper, rummende henholdsvis Regenerater, som alene er opbygget af Tarseled, og saadanne, som foruden Tarse- led tillige besidder et tibialignende Segment. Et Forsøg paa at bringe en saadan Inddeling til at dække den ovenfor gennemførte Inddeling efter Amputationssted vil paa Grund af Spaltningen inden for førnævnte B-Gruppe mislykkes. Maaske er Aarsagen til dette negative Resultat alene at søge i Materialets Produktionsmaade og talmæssige Ufuldkommenhed. Nævnt er saaledes den Mulighed, at det ved videre Undersøgelse vil vise sig, at de to Klasser inden for Gruppe B blot repræsenterer for- skellige Grader i Udviklingen af en og samme Type. Om et muligt Afhængighedsforhold mellem Regeneraternes Bygning og Amputationsstedernes Beliggenhed skal jeg indskrænke mig til at nævne, at jeg ved Bearbejdelsen af mit Materiale har modtaget følgende Indtryk. Amputationer, foretaget i Rodleddet eller i Sømmen mellem dette og 2. Antenneled, giver dværgagtige, lidet udviklede homoeotiske Regenerater, medens Amputationer, fore- faget i 2. Antenneled eller mulig i Sømmen mellem dette og 35. Antenneled, giver kraftige og særdeles veludviklede homoeotiske Qt 132 Regenerater. Muligvis vil nøjagtige og omfattende eksperimentelle Undersøgelser, som skaffer alle de forstyrrende Faktorer, som har indsneget sig i mit Materiale (Forsøgsdyrenes forskellige Alder, den primitive Amputationsteknik m.m.) af Vejen, give ganske andre Resultater. Efter disse Regenerationsforsøgs Afslutning har jeg med en fin, lille Saks under Dissektionsmikroskop foretaget talrige forskellige Amputationer paa æthernarkotiserede Carausius-Larver. Af de mange Amputationssteder, som lagdes til Grund for de enkelte Forsøgs- rækker, skal eksempelvis nævnes Rodleddets Indføjningssted påa Hovedet, Rodleddets Midte, dets distale Del, Ledsømmen mellem dette og 2. Antenneled, mellem 2. og 3. Antenneled m. fi. Disse Amputationer lader sig let udføre med ret stor Nøjagtighed. Desværre maatte jeg opgive disse Forsøgsrækker, førend Re- generation var indtraadt, ligesom ogsaa nogle indledende Forsøg påa at fremkalde lignende Fænomener hos et Par andre Phasmidearter, Bacillus Rossii Fabr. og Diapheromera femorata Say. Tiltrænges der saaledes i høj Grad rationelle og omfattende eksperimentelle Undersøgelser paa dette Omraade, vil den histologiske Undersøgelse sikkert ogsaa kunne bringe interessante Oplysninger til Forklaring af disse ejendommelige Regeneraters Fremkomst. I denne Forbindelse skal nævnes den smukke Forening, som Eksperi- mentet og den anatomiske Undersøgelse har indgaaet under C. Herbst's ovenfor refererede Forskninger paa et lignende Omraade som det foreliggende. Idet jeg hermed overgiver mine eksperimentelle Resultater til videre Bearbejdelse, skal jeg slutte med ganske kort at omtale, hvad der i Phasmidelitteraturen findes af Interesse for det fore- liggende Spørgsmaal. Meget er det dog ikke, da man i Phasmide- biologien, hvor netop Regenerationsstudierne i sin Tid vakte be- tydelig Opmærksomhed, tilsyneladende har arbejdet meget lidt med Antenneregeneration. R. dé Sinéty (17) har amputeret Antenner hos Leptynia attenuata med det Resultat, at der fremkom Regenerater med Led- 133 antal, vekslende fra 2 til 4. I et Tilfælde, hvor den ene An- tenne amputeredes fuldstændig, regenererede der en lille, 4-leddet Antenne med et Rodled af kun halv normal Længde. R. Godelmann (18) amputerede Antenner hos Bacillus Rossii Fabr.; om Resultaterne bemærkes kun, at Regeneraterne viste en højst langsom Vækst og aldrig naaede blot tilnærmelsesvis normal Størrelse. Otto Meissner (19), som har beskæftiget sig meget med Dixippus morosus Br.'s Biologi, nævner ganske kort, at Antennerne regenererer ofte i forkortet Form, men at de ikke desto mindre kan indeholde det normale Ledantal. Som det vil ses, har ingen af disse Forfattere iagttaget homoe- otiske Regenerater. Under Udarbejdelsen af denne Meddelelse har jeg modtaget værdifuld Støtte af Hr. Docent R. H. Stamm, som bl. a. stillede Universitetets histologisk-embryologiske Laboratoriums Bogsamling til min Raadighed; jeg bringer herfor min bedste Tak. København i Januar 1913. Litteraturfortegnelse. -» Bateson, William, Materials for the Study of Variation. London 1894. pag. 85. 146. . Kraatz, G., Ueber eine merkwirdige Monstrositåt bei Cimbex aæillaris (Hymenopt.). Deutsch. Entomol. Zeitschr. XX. 1876 pag. 377. Smlg. Bateson (1. pag. 147). Erieohdanmer, Håchst merkwiirdige Missbildung eines Fiiblers von Bombus variabilis Schmkn. Entomolog. Nachrichten. Berlin. XV. 1889. pag. 281. Saage; Entomologische Zeitung herausg. Entomol. Vereine zu Stet- tin. EL 1840. p . 48. i Richardson, N. M., Substitution of a wing for a leg in Zygaena filipendula .….. The Entomologist's Monthly Mag. XXV 1888—89. pag. 289. Sml. Bateson (1. pag. 149). Herbst, Curt, Ueber Regeneration von antennenihnlichen Organen an Stelle von Augen. Arch. f. Entwick.-Mech. II. 1896. å, Mitteilung. Versuche mit Sicyonia sculpta M. Edw. Viorteljabr- schrift Naturforsch. Gesellsch. Zirich. XLI. 1896. pag. 435—54. [Aj & lan Si ø ag æ so es (9; ren e 134 3. Mitteilang. Weitere mes mit Etofal exstirpirten Augen. Arch. f. Entw.-Mech. IX. 1899. 4. Mitteilaung. Versuche ing koilvelkd abgeschnittenen Augen. ibid. pag. 257—92. 5. Mitteilung. Weitere Beweise fir die Abhångigkeit der Qualitåt des Regenerates von den nervåsen Centralorganen. XIII. 1901. pag. — 6. Mitteilung. Die Bewegungsreaktionen, welche durch Reizung der heteromorphen Antennula ausgelåst werden. Arch. f. Entw.-Mech. XXX. II. Teil. p. 1—14. Ueber die formativen Beziehungen zwischen Nervensystem und Rege- nerationsprodukt. Zeitsch. f. Naturwissensch. LXXIV. pag. 134. 1901. (Tagbl. 5. Int. Zool. Kongr.). Przibram, Hans, Die Homoeosis bei Arthropoden. Arch. f. Entw.- Mech. XXIX. 1910. pag. 587—615, 9 Fig. im Text, Tafel XIX—XXIL (Udførlig Litteraturfortegnelse). Wheeler, W. M., An Antenniform Extra Appendage in Dilophus tibialis, Loew. Arch. f. Entw.-Mech. III. 1896. pag. 261—68. (se pag. 267). Bateson, W., On a Case of Homoeosis in a Crustacean of the Genus Asellus — Antennule replaced by a Mandible. Proc. Zool. Soc. London. 1900. pag. 268. . Shelford, R., A Case of Homoeotic Variation in a Cockroach. Trans- act. Entomol. Bo. London 1907. ORE Per: (XXXIII)—(XXXIV). . Osburn, R. C., The Replacement of an Eye by an Antenna in an ser rig (N. S.) XXVII. 1908. page tor r, G., Bein- und FUE bel Kifern und ihre Be- Sikke ees: Zool. Anz. XXIV. 1901. pag. 634—64. (se pag. 646—47). . Krizenecky, J.,. Ueber die rr ge bei Coleopteren. Einige Bemer- kungen..... Belo Anz. XXXIX. 1912. pag. 579—82. . Klemensiewicz, S., Merkwiirdige KENN bei einer hrvgger, Species. Illustrierte Zoltochtik £ Entomologie V. 1900. pag. 168—69. . Doumerc, Sur quelques monstruosités entomologiques ... Annales de la Société Entomologique de France III. 1834. pag. 171. (se pag. 175). Jacobs, Antenne complémontaire chez la Tenthredopsis nassata d var. Comptes-Rendus des Séances. Soc. Entomol. de Belgique 1881. pag. XCVI—XCVI1I. Sinéty, Rob. de, Recherches sur lig biologie et Yanatomie des Phas- mes. Thése. Lierre 1901. (se . Godelmann, R., Beitråge zur ap lars» von Bacillus . Rossii Fabr, sus Arch. f. Entw.-Mech. XII. 1901. pag. 265—301. (se pag. 2771): Meissner, Otto, Biologische Beobachtungen an Dixippus morosus (Phasm. Orth). Entomologische Zeitschr. Frankfurt a. M. 191i. 15.—3,—1913. Fuglene ved de danske Fyr i 1912. 30te Aarsberetning om danske Fugle. Ved E. Hørring. I 1912 indsendtes fra 33 af de danske Fyr og Fyrskibe til Universitetets zoologiske Museum ialt 1012 Fugle af 76 Arter, faldne om Natten i Træktiderne. Sikker Efterretning haves om 1304 artsbestemte faldne Fugle, idet Prøver af disse. ere indsendte. Ifølge Fyrmestrenes Opgivelser er yderligere opsamlet c. 625 faldne Fugle, hvoraf c. 280 vare Drosler. Nøjere Efterretning haves saa- ledes om c. 1929 Fugles Død ved Fyrene. I det hele er der Sikkert mindst faldet 2000 Fugle. | Æ De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Graadyb F yrskib, J. S. Ibsen Fyrskibsfører (42 Fugle fra 14 Nætter). Blaavands Huk Fyr, S. Ross Fyrmester (31 fra 9 Nætter). Fy! Fyrskib, J. 8. Jonsen Fyrskibsfører (102 fra 45 Nætter). Horns Rev Fyrskib, H. Sonnichsen Fyrskibsf. (69 fra 8 Nætter). Lyngvig Fyr, P. A. Larsen Fyrmester (61 fra 33 Nætter). Bovbjerg Fyr, C. J. R. Rude Fyrmester (1 Fugl). Lodbjerg Fyr, P. S. Pedersen Fyrmester (58 fra 26 Nætter). Hanstholm Fyr, H. Roed, Fyrmester (40 fra 3 Nætter). Rubjerg Knude Fyr, J.C. Boysen, Fyrmester (14 fra 4 Nætter). 136 (1912.) Skagen Fyr, G. H. E. Wielandt Fyrmester (44 fra 20 Nætter). Skagens Rev Fyrskib, A. P. Jensen Fyrskibsf. (2 fra 2 Nætter). Nordre Rønner Fyr, L. F. Madsen Fyrmester (1 Fugl). Læsø Trindel Fyrskib, P. V. Eriksen Fyrskibsf. (40 fra 13 Nætter). Læsø Rende Fyrskib, P. C.Grumsen Fyrskibsf. (47 fra 14 Nætter). Østre Flak Fyrskib, N. C. Knudsen Fyrskibsf. (86 fra 23 Nætter). Hals Barre Fyr, M. L. Jørgensen Fyrmester (31 fra 6 Nætter). Anholt Knob Fyrskib, F. A. M. Andresen Fyrskibsf. (25 fra 18 N.). Schultz's Grund Fyrskib, P. Larsen Fyrskibsf. (34 fra 3 Nætter). Fornæs Fyr, A. Kruse Fyrmester (3 fra 2 Nætter). Hjelm Fyr, A. P. Jensen Fyrmester (4 fra 2 Nætter). Thunø Fyr, C. Kjeldsen Fyrpasser (1 Fugl). Sejrø Fyr, N. J. %. Nielsen Fyrmester (4 fra 3 Nætter). Vestborg Fyr, P. W. Sørensen Fyrmester (9 fra 6 Nætter). Nakkehoved Fyr, W. Schultz Fyrmester (14 fra 4 Nætter). Lappegrunden Fyrskib, J. C. Jensen Fyrskibsf. (4 fra 3 Nætter). Drogden Fyrskib, N.J. Kromann Fyrskibsfører (2 fra 2 Nætter). Stevns Fyr, L. D. A. Wedén Fyrmester (1 Fugl). Sprogø Fyr, A. V. Hansen Fyrmester (25 fra 2 Nætter): Hov Fyr, H. V. 0. Westermann Fyrmester (6 fra 5: Nætter)- Kjels Nor Fyr, J. C. Ryder Fyrmester (173 fra 10 Nætter). Hammeren Fyr, A. M. Dam Fyrmester (7 fra. 2 Nætter). Gedser Fyr, P. A. C. Lindgaard Fyrmester (5 fra 3 Nætter). Gedser Rev Fyrskib, J. Jensen Fyrskibsfører (26 fra 13 Nætter). De Fugle, der indkom til Zoologisk Museum som faldne i 1912, vare: l. Anas crecca 2. Anas penelops 2. Anas boscas 1. Fuligula cristata 1. Fuliqula marila 1. Oedemia nigra 7. .… Merqus serrator 2. Anser torquatus 3. (10 faldt.) go mig sm ge 10 137 Coturnix communis 1. Colymbus septentrionalis 1. Rallus aquaticus 6. Gallinula chloropus 1. Fulica atra 1. Vanellus cristatus 3. Charadrius squatarola 3. Charadrius pluvialis 3. Eudromias morinellus 1. Ægialitis hiaticula 3. Hæmatopus ostreologus 1. Numenius arquatus 2. Limosa lapponica 1. Actitis hypoleuca 7. Totanus calidris 1. Tringa canutus 7. Tringa alpina 11. Phalaropus fulicarius 1. Limnocryptes gallinula. 5. Gallinago scolopacina 5. Gallinago major 1. Scolopax rusticula 1. Larus ridibundus 1. Lestris longicauda 1. Phalacrocorax graculus 1. Falco tinnunculus 1. Accipiter nisus 1. Columba palumbus 2. Cypselus apus 2. Cuculus canorus 1. Iynx torquilla 3. Hirundo rustica 1. AÅlauda arvensis 289. (364 faldt.) Sturnus vulgaris 121. (211 faldt.) 41912.) 138 Troglodytes parvulus 1. Sylvia cinerea 6. Sylvia atricapilla 3. Sylvia hortensis 9. Sylvia nisoria 4. Hypolais icterina 1. Acrocephalus arundinaceus 1. .… Acrocephalus phragmitis 6. Phyliopseustes trochilus 25. Phyllopseustes rufus 2. Regulus eristatus 19. Anthus pratensis 11. Anthus Turdus Turdus Turdus Turdus Turdus Turdus obscurus Å. iliacus 102. (192 faldt.) musicus 64. (90 faldt.) viscivorus 3. pilaris 21. (23 faldt.) torquatus 1. merula 69. (71 faldt.) Saæicola oenanthe 6. Praticola rubetra 4. Ruticilla phoenicura 14. Erithacus rubecula 46. Luscinia philomela 2. Muscicapa atricapilla 36. Muscicapa grisola 1. Fringilla coelebs 6. Fringilla montifringilla 8. Coccothraustes vulgaris 1. Ligurinus chloris 1. Cannabina linota 1. Emberiza schoeniclus 1. Emberiza citrinella 1. Emberiza nivalis 17. (18 faldt.) "489 (1912.) Af de faldne Arter vare tre, nemlig Phalaropus fulicarius, Gallinago major og Lestris longicauda, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de foregaaende 26 Aar. Tallet paa de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste 27 Aar, er dermed naaet op til 1647). Fortegnelse over de Fugle der ere indsendte fra Fyrene som faldne om Natten. (Hver Nat henregnes til den følgende Dag.) l. Anas crecca. Krikand. September: 15de Skagen 1 jun. Oktober: 6te Rubjerg Knude 1. .. Anas penelops. Pibeand. Oktober: 6te Rubjerg Knude 1. 22de Lyngvig 1 jun. Anas boscas. Stokand. November: 19de Kjels Nor 1 9. Fuligula cristata. Troldand. Februar: 20de Hov 19. Fuligula marila. Bjergand. Januar: 13de Rubjerg Knude 1 2. Oedemia nigra. Sortand. Februar: 13de Vyl 2 (J' ad., 9). September: Ilte Hals Barre 19 ad. Oktober: 7de Skagen 19 jun. November: 5te Blaavands Huk 1 g' jun. 9de Læsø Rende 12 ad. December: 5te Skagen 1 ad. Mergus serrator. Toppet Skallesluger. Februar: 26de Lyngvig 1 & ad. Oktober: 7de Lyngvig 1 jun. Bo se gå ik ad ==] 1) Ved en Fejltagelse er dette Tal for Aaret 1911 angivet til 159, det skulde have været 161. 140 (1912.) 8. Anser torquatus. Knortegaas. Februar: 12te Lyngvig 1 (7 faldt), Lodbjerg 1. Oktober: 5te Hammeren 1. Coturnix communis. Vagtel. Oktober: 13de Kjels Nor 1. Colymbus septentrionalis. Rødstrubet Lom. Februar: 17de Vestborg 1 g ad. .. Rallus aquaticus. Vandrikse. April: 5te Skagen 1 & ad., Sprogø 1 dg ad. 7de Kjels Nor 192 ad. Oktober: 14de Hals Barre 19 ad. léde Læsø Rende 19 ad. November: 8de Blaavands Huk 1. Gallinula chloropus. Rørhøne. November: 18de Kjels Nor 19. Fulica atra. Blishøne. Oktober: 6te Lodbjerg 1. 14. Vanellus cristatus. Vibe. Marts: 18de Lodbjerg 19 ad., Sejrø 19 ad. Oktober: 15de Lodbjerg 12 ad. 15. Charadrius squatarola, Strandhjejle. August: 20de Schultz's Grund 1 ad. 22de Fornæs 1. September: 14de Lodbjerg 1. . Charadrius pluvialis. Hjejle. Marts: 15de Lyngvig 1 ad. August: 20de Skagen 12 ad. September: 1lte Lyngvig 1. Eudromias morinellus. Pomeransfugl. Maj: 19%de Lyngvig 19. .. Ægialitis hiaticula. Præstekrave. Marts: Ilte Skagen 1 g. 20de Lodbjerg 1. April: 27de Vestborg 1. æ mn - - par jp B9 en $ en (=r] fat mm - Q0 141 (1912,) 19. Hæmatopus ostreologus. Strandskade. Marts: 16de Lyngvig 1. 20. Numenius arquatus. Storspove. Marts: 17de Lodbjerg 1. August: 20de Lyngvig 1. Ba puårt .. Limosa lapponica. Kobbersneppe. August: 20de Lyngvig 1 2. Actitis hypoleuca. Mudderklire. August: 10de Skagen 1 g jun. 17de Skagen 1. 18de Lodbjerg 1 og, Hanstholm 1. 19%de Lyngvig 1. 20de Lyngvig 1. 22de Skagen 1. Totanus calidris. Rødben. August: 19de Lodbjerg 1 g' jun. Tringa canutus. Islandsk Ryle. August: 16de Lyngvig 1 jun. 18de Hanstholm 1 ad. løde Hanstholm 19 jun. 20de Lodbjerg 19 jun., Skagen 22 jun. 22de Fornæs 1 ad. Tringa alpina. Ryle. Januar: 26de Lyngvig 1. Marts: 17de Graadyb 19 ad. 20de Lodbjerg 3 (23, 12 jun.). August: 13de Lodbjerg 1 jun. September: 11te Lyngvig 19 jun. l4de Gedser 1 å jun. Oktober: 13de Lyngvig 19 jun. November: 8de Blaavands Huk 1 «' jun. December: 27de Lyngvig 192 jun. .…. Phalaropus fulicarius. 'Thorshane. Oktober: 19de Skagen 19 jun. DO se 23. co 24, CS [AS gt 8 142 (1912.) 27. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin. September: 22de Lyngvig 1. Oktober: 13de Kjels Nor 1. 19de Læsø Rende 1 g'. November: 17de Lyngvig 1 g'. December: Ilte Sejrø 1. 28. Gallinago scolopacina. Horsegøg. Marts: 19%de Lodbjerg 1 g' ad. Oktober: 13de Læsø Rende 1. l6de Lyngvig 1. jun. 22de Lodbjerg '1 2 jun. 3lte Lyngvig 1 g'. 29, Gallinago major. Tredækker. August: 25de Skagen 1 d'. 30. Scolopax rusticula. Skovsneppe. Marts: 18de Stevns 1 ad. 31. Larus ridibundus. Hættemaage. August: 20de Lyngvig 1, 2. Lestris longicauda. Lille Kjove. September: lite Vestborg 1 $ jun. 33. Phalacrocorax graculus. Topskarv. November: 10de Skagens Rev 12 jun. 34. Falco tinnunculus. Taarnfalk. December: 4de Graadyb 19 ad. 35. Accipiter nisus. Spurvehøg. Oktober: 5te Vyl:1 &' jun. Columba palumbus. Ringdue. November: 27de Kjels Nor 1. December: Øde Kjels'.Nor 1. Cypselus apus. Mursejler. August: 10de Skagen 192 jun. 27de Anholt Knob 1 jun: Cuculus canorus. Gøg. Maj: 16de Gedser Rev 19 ad. co ks 37. =] 38. 0 143 (1912.) 39. Iynx torquilla. Vendehals. Maj: 7de Lyngvig 19. 9de Fornæs 19. August: 19de Hammeren 2 (&, 2 jun.). 20de Skagen 1 g' ad., Noråre Rønner 19 jun., Nakke- hoved 1 g' jun. 24de Lodbjerg 1 &. 40... Hirundo rustica. Landsvale. Maj: 10de Vyl 1. AÅlauda arvensis. Lærke. Februar: 10de Vyl 2 dg. lite Vyl 4 g (20 'faldt), Horns Rev 15 (143, 12 ad.; mange faldt). 12te Vyl 37. låde Vyl 1. 17de Horns Rev 10. l8de Vyl 3 (23, 19 ad.), Lyngvig 13' (3 faldt), Hov 1, Kjels Nor 60: 19de Lodbjerg 3 (2 3, 19 ad.), Østre Flak 19. 20de Graadyb 4 (3 &, 19 jun:), Hov 12 ad. 2lde Lodbjerg 19 ad. 22de Graadyb 2 g, Vyl 38, Vestborg 2 (I, gad). 24de Anholt Knob 19 jun,, Thunø 1 d'. 26de Læsø Trindel 5 (3 &, 29 jun.), Anholt Knob 2 (3, 2). 27de Østre Flak 18 (117, 79; 20 faldt), Lappe- grunden 1 g' ad. 28de Østre Flak 8 &, Anhvlt Knob 1 d'. 29de Anholt Knob 19 jun. Marts: dte Vyl 17. 7de Drogden 19. 9de Læsø Rende 1 92. 10de Vyl 19, Læsø Trindel 3 (13, 22), Anholt Knob 19. 41. rar (1912.) Marts: April: September: Oktober: 144 Ilte Skagen 19, Læsø Rende 4 (23, 29), Østre Flak 2 (3, 2), Anholt Knob 19. l4åde Østre Flak 1 g. låde Vyl 2 (3, 2), Gedser Rev 19. 16de Graadyb 1 9. 17de Læsø Trindel 1. 1å8de Kjels Nor 1. 20de Læsø Trindel 19, Hjelm 19, Gedser 15. 2lde Skagen 8 (1, 79), Læsø Rende 2 g',: Gedser Rév 192. 22de Lodbjerg 19. , 23de Østre Flak 3 2. 25de Vyl 3 (13, 29), Lyngvig 1 9. 26de Anholt Knob 19, Schultz's Grund 10 (1 &, 2080; 78 må) 29%de Schultz's Grund 10 (3 &, 29 ad., 5 $ jun.). bte Østre Flak 1 2. 8de Læsø Rende 1 2. 16de Østre Flak 2 9. 23de Vyl 12 ad., Østre Flak 2 2. 9de Lyngvig 1.9 jun. 12te Lodbjerg 1. 13de Lodbjerg 19. i l4de Læsø Rende 3 (2 3, 19 ad.; 5 faldt), Østre Flak 5 (4 &, 19 ad.), Hals Barre 6 (4 J, 2 9 jun.)- 16de Hals Barre 3 (1 $, 19 ad., 19 jun.), Anholt Knob 13. 19de Vyl 3 (19 jun., 19 ad.), Læsø Rende 1 2 ad., Østre Flak 1 J'. 20de Rubjerg Knude 19 jun., Hals Barre 2 (1 då, 18 jun): 2lde Graadyb 19 ad., Sprogø 9 (7 gg, 19 ad, 19 jun.), Kjels Nor 1 &, Gedser Rev 2 (1 dg, 19 jun.) 22de Vyl 53 (36 faldt), Lyngvig 1 & (23 faldt). (1912.) Oktober: 24de Vyl 1. November: 4de Blaavands Huk 1 g, Horns Rev 5 (4 &, 19 jun.). 8de Blaavands Huk 1. 9de Østre Flak 1. 1l4de Blaavands Huk 2 (&, 9 jun.), Vyl 19 jun. 17de Blaavands Huk 1 J'. 42. Sturnus vulgaris. Stær. Februar: 18de (Omø 1.)”) 19%de Østre Flak 1 2. 22de Vyl 19 ad., (Sejrø 1). 23de Vyl 1 9 ad., (Nordre Rønner 1). 26de Horns Rev 1. 27de Vyl 1. 28de Graadyb 1. 29%de (Østre Flak 1.) Marts: liste Kjels Nor 1. 10de Skagen 1 ad., Læsø Trindel 2 2 ad. 12te Vyl 229 ad. l4de Graadyb 1 g, (Sejrø 1). 15de (Sejrø 1.) l6de Vyl 1. 17de Graadyb 3 (2 ad, 15 jun), Vyl 5 (1g jun., 49 ad.), Horns Rev 5 (1 ad., 42 ad.), (Møen 1). 18de Østre Flak 13, (Hesselø 1, Sejrø 1), Kjels Nor 45, Gedser 2 9 ad., Gedser Rev 1 3. 19%de (Omø 3.) 20de Lodbjerg 1 4, Hjelm 1 &'. 2lde Østre Flak 1 gg, (Hammeren 1). 22de Anholt Knob 14 (6 faldt), (Sejrø 3). ") I Klammer er, efter Fyrmestrenes Oplysninger, eee Tallet paa de faldne Fugle, naar dette er et andet end Tallet paa de indsendte; paa e Maade vedføjes efter Fyrmestrenes Baalralser Stære, selv om intet er indsendt Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Båd. 65. 10 1912.) 44, ren - HR Marts: Oktober: November: 146 24de Skagen 1 g'. 25de Vyl 14, Horns Rev 2 dg, Lyngvig 19 jun. (5 faldt), (Møen 5). 26de Skagen 1 g, (Hals Barre 1), Anholt Knob 12 ad. (3 faldt), Schultz's Grund 1 gg, Hov 1, (Møen 3). 27de Lyngvig 19 jun., Hov 1 3, Gedser Rev 19 ad. 29de Schultz's Grund 19 ad. 13de (Skagen 1.) 1l5de Gedser Rev 12 jun. 19%de Vyl 1 g' jun., Lyngvig 14 (4 faldt), Skagen 12 jun. 20de Graadyb 19 jun., Rubjerg Knude 1 ad. 21lde Graadyb 19 jun., (Blaavands Huk 10), Vyl 1, Lyngvig 15 ad. (2 faldt), Lodbjerg' 1 d, (Sejrø 1, Sprogø 1), Kjels Nor 2. 22de (Blaavands Huk 10), Vyl 2 (1J' ad., 12 ad.; 12 faldt), (Omø 2). 23de (Blaavands Huk 8),. Vyl.2 (1J ad., 19 ad.), (Omø 3). 24de Vyl 12 ad. 25de Vyl 2 (14, 19 jun.). 26de (Sprogø 1.) 28de (Hesselø 2.) 3lte Blaavands Huk 19 ad. lste (Sprogø 1.) åde Horns Rev 5 (2J, 29 ad., 19 jun.). 8de Blaavands Huk 2 dg. 10de Vyl 19 ad. Troglodytes parvulus. Gærdesmutte. Oktober: 1l6de Hals Barre 1. Sylvia cinerea. Tornsanger. August: 17de Skagen 1. 183de Hanstholm 1. 147 (1912.) August: 20de Lodbjerg 1. September: ilte Vyl 1, Lyngvig 2 (1 &' ad., 12 jun.). 45. Sylvia atricapilla. Munk. September: 13de Lodbjerg 1 J'. Oktober: 12te Rubjerg Knude 12 ad. 13de Østre Flak 19. 46. Sylvia hortensis. Havesanger. August: 17de Skagen 2. 18de Lodbjerg 1. 20de Nakkehoved 19 jun. 22de Hanstholm 3. September: 1lte Lodbjerg 1 . l4de Lodbjerg 1 dg. 47. Sylvia nisoria. Høgesanger. August: 18de Lodbjerg 1 dg jun. 19de Lyngvig 1, Lodbjerg 1 jun. 20de Lyngvig 189 jun. 48. Hypolais icterina. Gulbug. August: 10de Skagen 1 d'. 49. Acrocephalus arundinaceus. Rørsanger. August: 19de Hammeren 1. 50. Acrocephalus phragmitis. Sivsanger. Maj: 8de Lyngvig 1. l6de Gedser Rev 19 ad. August: 16de Vestborg 1. 19%de Lyngvig 1, Hammeren 1. 20de Lodbjerg 1. 51. Phyllopseustes trochilus. Løvsanger. Maj: 7de Lyngvig 1. 12te Lappegrunden 1. August: 17de Skagen 4. 183de Hanstholm 3. 19de Hammeren 1. 22de Hanstholm 12. 148 (1912,) August: 24de Lodbjerg 1 ad. 27de Læsø Trindel 1. 29de Læsø Trindel 1. 52. Phyllopseustes rufus. Gransanger. Oktober: 13de Læsø Rende 1. 1l6de Lodbjerg 1 g. 53. Regulus cristatus. Fuglekonge. April: 4de Læsø Rende 1 g'. Maj: 8de Østre Flak 1 9. Oktober: 13de Læsø Trindel 2 3, Læsø Rende I 2. 14de Hals Barre 1 '. låde Læsø Rende 1 9. 16de Hals Barre 2 g'. 18de Læsø Trindel 3 g'. 19de Skagen 1 g, Læsø Rende 1 gø Nakkehoved 1 &'. 2lde Gedser Rev 3 (29, 182). 23de Nakkehoved 1. 54, Anthus pratensis. Engpiber. Marts: 16de Graadyb 19 ad. 2lde Vyl 1 J'. September: 26de Vyl 12 ad. Oktober: 2den Graadyb 1, Vyl 19 jun. 4de Graadyb 2. 10de Vyl 1. 12te Vyl 1. 15de Graadyb 1, Horns Rev 1. 55. Anthus obscurus. Skærpiber. Marts: 25de Horns Rev 3. Oktober: 13de Graadyb 1. 56. Turdus iliacus. Vindrossel. Marts: 20de Gedser 1 d'. 25de Horns Rev 1. Oktober: 6te Graadyb 1, Skagen 19 jun. 8de Lyngvig 1 jun. (20 faldt). (1912,) Oktober: November: 57. Turdus Marts: April: Maj: 149 lite Lyngvig 1. 12te Lyngvig 19 jun. (3 faldt), Rubjerg Knude 1, Hals Barre 4 (3 g). 13de Horns Rev 2 (19 ad., 19 'jun:), Lyngvig 19 jun., Kjels Nor 1. l4de Læsø Rende 22 ad.. Hals Barre 2 3, Anholt Knob 1. 16de Horns Rev 1 jun., Lyugvig 1 g (105 faldt), Lodbjerg 1 g jun., Østre Flak 19 jun. 17de Gedser Rev 1. 18de Læsø Trindel 29 jun. 19de Læsø Rende 2 (J, 2 ad.), Østre Flak 2 (9 ad., S TORS: 20de Rubjerg Knude 2 (3', 2 jun.), Hals Barre 1 2 jun. 2lde Graadyb 2 (3, 9 jun.), Sprogø 11, Hov 1g, Kjels Nor 30. 22de Vyl 1 g'(c. 10 faldt), Lyngvig 1 92 ad. (58 faldt), Lodbjerg 2 2 jun. 24de Gedser Rev 19 jun. 29%de Blaavands Huk 1 g'. 30te Blaavands Huk 6 (4, 29 jun.). 3lte Blaavands Huk 192 ad., Østre Flak 1 d'. 4de Blaavands Huk 1 gg, Horns Rev 1 dd. 5te Blaavands Huk 6 (2 3, 49 jun.) låde Lyngvig 1 (2 faldt). musicus. Sangdrossel. 16de Graadyb 24, Vyl 1. 17de Graadyb 1, Horns Rev 2 dg 18de Kjels Nor 7. 20de Hjelm 1 g'. 25de Horns Rev 1. 5te Lodbjerg 1. 3dje Vestborg 192. 7de Lyngvig 1. (1912,) September: Oktober: November: 58. Turdus Marts: 150 13de Lyngvig 1 jun. 23de Vyl 1 g. 12te Hals Barre 19 jun. 13de Graadyb 1, Horns Rev 1 g' jun., Læsø Rende 23 jun: 1l4de Læsø Rende 2 (2 ad., 9 jun.), Hals Barre 1 &'. 1l5de Læsø Trindel 1 g'. 1l6de Lodbjerg 1 g, Gedser Rev 19 ad. 19de Læsø Rende 19 jun., Østre Flak 1 d. 2lde Graadyb 3 (2 g', 1 gjun.), Sprogø 4, Kjels Nor 11. 22de Vyl 4 (33, 129 jun.; c. 30 faldt), Lodbjerg Fe ad; 24de Gedser Rev 1 g'. 29de Blaavands Huk 1. 30te Blaavands Huk 19 jun. 4de Horns Rev 4 (1, 129 ad., 29 jun.). dte Blaavands Huk 2 (15, 192 jun.). viscivorus. Misteldrossel. llte Skagen 1. 26de Læsø Trindel 1 $, Schultz's Grund 19 jun. 59. Turdus pilaris. Sjagger. Marts: Maj: Oktober: November: 60. Turdus September: ide Vyl 2 (13, 19 ad); 20de Gedser Rev 129 jun. 3dje Anholt Knob 1. 7de Lyngvig 1, Østre Flak 3. 3lte Østre Flak 2. ; lste Hals Barre 2 (1 g, 19 jun.), Anholt Knob 1 d'. bte Vyl 18, Lyngvig 19 jun. (3 faldt). 9de Østre Flak 2 (13, 19 ad.). 12te Østre Flak 1. l4de Sejrø 2 (12 ad., 19 jun.). 18de Blaavands Huk 19 jun. torquatus. Ringdrossel. llte Lodbjerg 19 ad. (1912.) 61. Turdus merula. Solsort. Februar: 22de Graadyb 1 ad. 26de Vyl 1g ad., Horns Rev 2 3 ad., Drogden 12% ad. 28de Graadyb 1.3' ad., Vyl 2 (1 g ad., 12 jun.). 29de Vyl 2 &' ad. Marts: l1ste Kjels Nor 1 g' ad. 7de Læsø Trindel 12 jun. 10de Læsø Rende 1 & ad. léde Vyl 29 jun. 17de Graadyb 5 (33, 202, VyLS (2J ad, 12 jun.), Horns Rev 19 ad. 18de Østre Flak 1 ad., Kjels Nor 3. 20de Østre Flak 2 g, Hjelm 19. 2lde Skagen 13, Læsø Rende 3 (2 3, 12), Østre Flak 18. 22de Anholt Knob 1 & ad. (38 faldt). 23de Skagen 1 g, Læsø Trindel 7 (43 382), Østre Fisk 19. 25de Vyl 19, Horns Rev 5 (3 &, 22). 26de Læsø Trindel 1 $, Anholt Knob 1 vix ad., Schultz's Grund 29. 29de Schultz's Grund 2 (1, 19). April: Ste Østre Flak 1 d'. 10de Læsø Rende 1 ?. Oktober: 18de Læsø Trindel 14 ad. 19de Læsø Rende 1 ad., Østre Flak 1 ad. November: Ste Bovbjerg 1 ad. 8de Skagens Rev 1 ad. 17de Vyl 2 (14 ad., 19 jun.), Lyngvig 19 ad. 18de Lyngvig 1 ad. 62. Saxicola oenanthe. Stenpikker. Maj: 3dje Vestborg 1. 7de Lodbjerg 192. (1912.) August: September : 152 20de Schultz's Grund 1 jun. llte Vyl 1å, Lyngvig 19 jun. 23de Østre Flak 1. 63. Praticola rubetra. Bynkefugl. Maj: August: 9de Vyl 2 (1g, 19). l6de Gedser Rev 1 ad. 22de Hanstholm 19 jun. 64. Ruticilla phoenicura. Rødstjert. Maj: August: September: 3dje Vestborg 1. 7de Lodbjerg 1. 8de Lyngvig 1. 10de Lappegrunden 1 ?. 12te Lappegrunden 1 2. l6de Vyl 19. 20de Lyngvig 2 (13, 18). 22de Hanstholm 1 9. 27de Læsø Trindel 1 7, Anholt Knob 1 d'. lite Lyngvig 2 (13, 19 jun.), Lodbjerg 19 jun. 65. Erithacus rubecula. Rødkælk. Marts: April: Maj: September: Oktober: 22de Læsø Trindel 1 &. 26de Schultz's Grund 1. l9de Vyl 2g'. 7de Østre Flak 2 9. 8de Østre Flak 1 2. 18de Nakkehoved 192. 12te Anholt Knob 1. 23de Østre Flak 2 jun. 12te Rubjerg Knude 4 (1 dg, 32 jun.). 13de Graadyb 1, Horns Rev 19 jun., Læsø Rende 1 gg ad., Kjels Nor 3 jun. 14de Læsø Rende 2 (19 ad., 1 $ jun.). lå5de Læsø Rende 2 3 jun., Anholt Knob 1 &'. 17de Anholt Knob 12 ad. 18de Læsø Trindel 12 jun. 153 (1912.) Oktober: 19de Læsø Rende 3 (1 jun., 19 ad.), Østre Flak 1 &, Nakkehoved 8 (18 ad., 44 jun., 39 jun.), Gedser Rev 12 ad. 20de Rubjerg Knude 19 jun., Hals Barre 29 jun. 2lde Gedser Rev 2 (1 jun., 19 jun.). 66. Luscinia philomela. Nattergal. Maj: 16de Gedser Rev 2 d'. 57. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper. Maj: 7de Lodbjerg 2 g'. 18de Nakkehoved 1 2. August: 13de Lodbjerg 19 jun. 17de Skagen 1. 18de Lodbjerg 2, Hanstholm 8. 19de Hammeren 1. == 20de Lyngvig 1. 22de Hanstholm 8. 24de Lodbjerg 5 (4 & jun., 12 jun.). 27de Lodbjerg 2, Læsø Trindel 2. September: 1lte Vyl 2 (19 ad., 19 jun.). 68. Muscicapa grisola. Graa Fluesnapper. September: Ilte Lyngvig 19 jun. 59. Fringilla coelebs. Bogfinke. Marts: 1låde Anholt Knob 1 92. 20de Læsø Trindel 1 J'. 22de Anholt Knob 1 ?. 29de Schultz's Grund 1. April: 22de Graadyb 1 9. Maj: 8de Anholt Knob 1 9. 70. Fringilla montifringilla. Kvækerfinke. April: 16de Østre Flak 1. 23de Vyl 1 g'. Oktober: 13de Læsø Trindel 19 jun. 16de Lyngvig 2 (1 &$, 19), Hals Barre 19. 29%de Vyl 1g'. 154 (1912.) November: 2den Østre Flak 1 gg jun. 71. Coccothraustes vulgaris. Kernebider. Marts: 22de Gedser Rev 1 g. 72. Ligurinus chloris. Svenske. Oktober: 21ide Gedser Rev 12 jun. 73. Cannabina linota. Trisk. Marts: 18de Vyl 19. 74. Emberiza schoeniclus. Rørspurv. Oktober: 1låde Læsø Rende 19 ad. 75. Emberiza citrinella. Gulspurv. Oktober: 4de Vyl 1. 76. Emberiza nivalis. Snespurv. Marts: 9de Skagen 2 (1, 192). 10de Østre Flak 19, Anholt Knob 19. 18de Gedser Rev 1? (2 faldt). 24de Læsø Rende 19. 29de Schultz's Grund 3 (1 dg, 29). November: 9de Læsø Rende 229, Østre Flak 6 (1 & ad., ad jun., 19 ad., 22 jon). Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene. Hver Nat henregnes til den gb nEN Dag. — Tallet efter Vindretningen betegner Vind- skåne ikke Erknrrn Skala (0—12), h 1 sene: Let Bri ; RS: Trerebet! Merssejlskulin. 2 : Laber mg EEK : Klosrebet Buske: 38. — : Bramsejlskuling. g 1.3 ereeeneneg el. Storm. 4 — : Merssejlskuling., 10 — 58. — : Rebet Merssejlskulin 11 — : Orkanagtig mk 6 — : Torebet nemnd 12 —. … : Orkan. l2teJ anuar. Nordre Rønner. 8. 6. Overtr. 1 Sjagger faldt (ikke indsendt). 13de Januar. Bovbjerg. S.Ø., 7. Skyet. Kl. 11 Nat fløj en Vildand mod Ru- derne og faldt (ikke indsendt). 155 (1912) Rubjerg Knude. S.S.Ø. 6. En Bjergand fløj mod Ruderne og faldt. Fuligula marila. Rubjerg Knude 1. 23de Januar. Helnæs. Ø. 1. Taage. 3 Lærker sloge mod Lanterneruderne, der- af faldt 2 (ikke indsendte), medens den ene blev taget levende og sat paa fri Fod ved Daggry. 26de Januar. Lyngvig. N.N.Ø. 2. Taage. En Ryle faldt. Drogden. Vind 0. Taage. Endel Lærker om Fyret. Tringa alpina. Lyngvig 1. 9de Februar. Læsø Trindel. Ø. 2. Taage. Fugle om Fyret; ingen faldt. 10de Februar. Vyl. S.Ø. 2. Graat. Flere Lærker om Fyret; 2 faldt. Møen. N. 1. Taage. En Aalesnapper fløj mod Syd-Ruden og faldt død ned (ikke indsendt). Alauda arvensis. Vyl 2. llte Februar. Vyl. Ø. 2. Taage. Mange Lærker om Fyret; 20 faldt (4 ind- sendt). Viber hørtes. Horns Rev. Ø.S.Ø. Regn. Omkr. 200 Lærker ved Fyret om Natten; 15 Lærker faldt paa Dækket, mange i Vandet. Alauda arvensis. Vyl 4 (20 faldt), Horns Rev 15 (mange faldt). 12te Februar. i Vyl., Ø.S.Ø. 2. Taage. Endel Lærker og Stære ved Fyret; 3 Lærker faldt. Lyngvig. Ø. 2. Overtr. 7 Knortegæs faldt (1 indsendt). Lodbjerg. Ø.N.Ø. 2. Overtr., Regn og Dis. 1 Stær ved Ruderne før Midnat; 1 Knortegaas faldt. Sprogø. N.Ø. 2. Diset. 2 Skalleslugere faldt (ikke indsendte). Anser torquatus. Lyngvig 1 (7 faldt), Lodbjerg 1. Alauda arvensis. Vyl 3. (1912.) 13de Februar. Vyl. Ø.S.Ø. 3. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 Sortænder faldt; Regnspover hørtes. Lyngvig. Ø. 2. Sne. En Stær ved Lanterneruderne. Oedemia nigra. Vyl 2. l4de Februar. Blaavands Huk. Ø.S.Ø. 4. Graat, Snebyger. En Graaand faldt (ikke indsendt). 15de Februar. Vyl. S.S.V. 3. Graat. Endel Fugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Alauda arvensis. Vyl 1. l6de Februar. Horns Rev. S.V. Taage, Regn og Dis. Omkring 30 Lærker ved Fyret om Natten. l7de Februar. Horns Rev. S.S.V. Taage. Omkr. 40 Lærker ved Fyret om Natten; 10 faldt paa Dækket, enkelte i Vandet. Vestborg. En Rødstrubet Lom faldt. Sprogø. Taage. Stære og Lærker paa Lanterneruderne. Helnæs. V. 3. Tykning. En Stær slog mod Ruderne og fangedes levende, sattes derpaa atter i Frihed; en And, Blaaryg kaldet, slog sig ihjel mod Fyrets Lanterneruder Kl. 1150 Eftm. (ikke indsendt). Colymbus septentrionalis. Vestborg 1. AÅlauda arvensis. Horns Rev 10. 18de Februar. Vyl. S.V. 2. Skyet. Mange Fugle om Fyret; 3 Lærker faldt. Horns Rev. Vind 0, Skyet. Enkelte Lærker ved Fyret om Natten. Lyngvig. S.S.V. 2. Taage. Stærke og Lærker ved Fyret; 3 Lærker faldt (1 indsendt). Bovbjerg. Ø.S.Ø. 3. Taage. Om Natten saas den første Stær ved Fyret iaar. Sprogø. Vind 0. Taage. En Lærke faldt (ikke indsendt). 157 Omø. Vind 0. Taage. En Stær faldt (ikke indsendt). Hov. Vind 0. Tykning. En Lærke faldt. Æbelø. S.V. 3. Taage og diset. tEndel Stære og Lærker paa Ruderne; ingen faldt. Kjels Nor. S.V. 2. Taagedis.. 60 Lærker faldt. Helnæs. S.Ø. 2. Diset. En Spidsnæb slog sig ihjel mod Lan- terneruderne om Morgenen Kl. 3 (ikke indsendt). Alauda arvensis. Vyl 3, Lyngvig 1 (3 faldt), Hov 1, Kjels Nor 60. Sturnus vulgaris. (Omø 1.) 19de Februar. Horns Rev. Vind 0. Taage. Enkelte Lærker ved Fyret om Natten. Lodbjerg. Omløb. Vind. 2. Taage og Dis. En Stær og nogle Lærker ved Ruderne om Natten; 3 Lærker faldt. Østre Flak. S. 2. Taage. En Lærke og en Stær faldt. Hjelm. S.Ø. 2. Taage. En Stær ved Ruderne. Sprogø. Lærker paa Lanternerudérne. Alauda arvensis. SALE 3, Østre Flak 1. Sturnus vulgaris. Østre Flak 1 20de Februar. Graadyb. S.V. 1. Diset. Smaafugle ved Fyret; 4 Lærker faldt. Horns Rev. Ø. Regntykning. Enkelte Smaafugle ved Fyret om Natten. Lyngvig. S.Ø. 3. Taage. Lærker, Stære og 2 Høge ved Fyret. Lodbjerg. Ø.S.Ø. 2. Overtr., Regntykning. En Lærke ved Ru- derne efter Midnat. Sejrø. S. Ø. og Ø.S.Ø. Overtr. Endel Lærker omkring Lanternen hele Natten; 6 faldt (ikke indsendte). Sprogø. 8. 2. Overtr. En Lom faldt (ikke indsendt). Hov. 8S.Ø. 2. Regn. En Troldand og en Lærke faldt. Fuligula cristata. Hov 1. Alauda arvensis. Graadyb 4, Hov 1. ålde Februar. Graadyb, Ø. 1. Smaafugle ved Fyret. 158 (1942.) Lodbjerg. Ø. 2. Overtr., Taage. 2 Lærker og 1 Stær ved Ru- derne før Midnat; 1 Stær faldt. Læsø Rende. Ø.S.Ø. 2. Regntykning. Mange Lærker omkring Fyret; 3 faldt (ikke indsendte). : Hjelm. Omløb. Vind. 2. Dis. Fiere Stære og Lærker ved Ruderne; ingen faldt. Sejrø. Ø.S.Ø. Diset og overtr. Store Sværme Lærker omkring Lanternen; 42. faldt (ikke indsendte). Omø. Ø.S.Ø. 2. Overtr. En Ederfugl (Han) faldt (ikke indsendt). Sturnus vulgaris Lodbjerg 1. 22de Februar. Graadyb. S.Ø. 2. Taage. 2 Lærker og 1 Solsort faldt. Vyl. S.Ø. 2. Graat. Endel Lærker og Stære ved Fyret; 3 Lærker og 1 Stær faldt. Lodbjerg. S. 2. Overtr., Taage. Nogle Stære ved Ruderne efter Midnat. Sejrø. 3. Diset og Taage. Enkelte Stære og Lærker ved Fyret; 1 Stær og 2 Lærker faldt (ikke indsendte). Vestborg. S.V. 2. Tykning. Mange Smaafugle paa Ruderne; 2 Lærker faldt. Helnæs. Beltet fuldt af Is. En Buskand slog sig ihjel mod Lan- terneruderne Kl. 175 Morgen (ikke indsendt). Alauda arvensis. Graadyb 2, Vyl 3, Vestborg 2. Sturnus vulgaris. Vyl 1, (Sejrø 1.) Turdus merula. Graadyb 1. 23de Februar. Graadyb. S. 2. Smaafugle ved Fyret. Vyl, 'S.V. 2. Taage. En Stær faldt. Lodbjerg. 3.Ø. 4. Overtr. Regn og Dis. En Stær ved Ruderne før Midnat, 2 efter Midnat; om Morgenen V.S. V. 4. Skyet og Dis. Mange Stære og 1 Lærke ved Ruderne. Nordre Rønner. Ø.S.Ø. 7. Overtr. 1 Drossel og 1 Stær faldt (ikke indsendte). 159 (1912.) Hjelm. V. 2. Taage. 2 Viber saas i Straalerne. Sturnus vulgaris. Vyl 1 (Nordre Rønner 1.) 24de Februar. Læsø Rende. S. 4. Regntaage. 1 Lærke faldt (ikke indsendt). Anholt Knob. S.Ø. 4. Regn og Taage. Nogle Lærker ved Fyret; 1 faldt. Thunø. S. 3. Tykning. 1 Lærke faldt. Æbelø. V. 2. Taage. Endel Stære og Lærker paa Ruderne; ingen faldt. Alauda arvensis. Anholt Knob 1, Thunø 1. 25de Februar. Lodbjerg. S.V. 2. Taage. Mange Stære og 1 Lærke ved Ruderne om Morgenen. Skagen. N.N.V. 2. Overtr. En Stær ved Ruderne. Anholt Knob. N.V. 3. Overtr. Nogle Smaafugle ved Fyret. Omø. Ø.S.Ø, 2. Overtr. 2 Ederfugle faldt (ikke indsendte). 26de Februar. Blaavands Huk. S.Ø. 4. Taage og Regn. 1 Drossel faldt (ikke indsendt). Vyl. S.V. 2. Graat. 1 Solsort faldt. Horns Rev. 8.8. V. Graat og Taage. Omkr. 150 Fugle ved Fyret om Natten, deriblandt Viber, Stære, Solsorter, Raager og enkelte Lærker; 1 Stær og 2 Solsorter faldt. Lyngvig. S.S.V. 3. Taage. En Toppet Skallesluger faldt. Lodbjerg. S. 8. V. 4. Overtr. Dis. Nogle Stære ved Ruderne efter Midnat. Læsø Trindel. S.V. 3. Regn og Taage. Fugle om Fyret; 5 Lærker faldt. Anholt Knob. S.8.V. 3. Taage. Enkelte Lærker og Stære ved Fyret; 2 Lærker faldt. Vestborg. S.V. Taage. Mange Stære paa Ruderne. Drogden. S.V. Diset. 1 Solsort faldt. 160 (1912.) Mergus serrator. Lyngvig 1. Alauda arvensis. Læsø Trindel 5, Anholt Knob 2. Sturnus vulgaris. Horns Rev l. Turdus merula. Vyl 1, Horns Rev 2, Drogden 1. 27de Februar. Vyl. V. 3. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Stær faldt. Skagen. S.V. 3. Regn. En Lærke faldt (ikke indsendt). Læsø Rende. S.V. 3. Regntaage. Mange Lærker omkring Fyret; 18 faldt (ikke indsendte). Østre Flak. S.V. til V. 2. Taage. Mange Lærker ved Fyret; 20 faldt. Anholt Knob. S.V. 3. Taage. Flere Lærker ved Fyret; 2 faldt (ikke indsendte). Hjelm. V.S.V. 4. Taage, En Stær ved Ruderne. Lappegrunden. V.S.V. Diset. Nogle Stære og Lærker ved Fyret; 1 Lærke faldt. Sprogø. ,V.S. V. 3. Taage. 2 Lærker faldt (ikke indsendte). Slauda arvensis. Østre Flak 18 (20 faldt), Lappegrund 1. Sturnus vulgaris. Vyl 1 23de Februar. Graadyb. S.S. V. Regn. Smaafugle ved Fyret; 1 Stær og 1 Sol- sort faldt, Vyl. S.V. 4. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 Solsorter faldt. Lodbjerg. V.S.V. 3. Regn og Dis. Nogle Stære ved Ruderne efter Midnat. Østre Flak. S. til V. 3. Overtr. Regn. 8 Lærker faldt. Anholt Knob. V. 3. Regn. Flere Lærker ved Fyret; 1 faldt. Vestborg. S.V. 2. Taage. Mange Smaafugle, særlig Stære, påa Ruderne hele Natten. Alauda arvensis. Østre Flak 8, Anholt Knob 1. Sturnus vulgaris. Graadyb 1. Turdus merula. Graadyb 1, Vyl 2. 29de Februar. Graadyb. 3. Taage. Smaafugle ved. Fyret. Vyl. S.S. V. 3. Taage. Enkelte Fugle om Fyret; 2 Solsorter faldt. 161 (1912.) Lodbjerg. .S.S. V. 4. Overtr. Taage. . 4 Stære- ved Ruderne efter Midnat. Østre Flak. S. 2. Taage. En Lærke og 1 Stær faldt (ikke ind- sendte). Anholt Knob. S.V. 2. Diset. Flere Lærker ved Fyret; 1 faldt. Drogden. S. 3. Taage. Endel Fugle om Fyret. Sprogø. Mange Stære paa Lanterneruderne. Alauda arvensis. Anholt Knob 1. Sturnus vulgaris. (Østre Flak 1.) Turdus merula. Vyl 2, lste Marts. Kjels Nor. S.V. 2. Regndis, senere Taage. 1 Solsort og 1 Stær faldt. Sturnus vulgaris 1. Turdus merula 1. 2den Marts. Gedser Rev. S.Ø. 3. Taage. 5 Lærker ved Fyret. 5te Marts. i Vyl. S.S. V. 4. Regn. Enkelte Lærker ved Fyret; 1 faldt. Alauda arvensis 1. 7de Marts. Blaavands Huk. V. 3. Graat og diset. En Graaand faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel. V. 4. Skyet. Fugle om Fyret; 1 Solsort faldt. Hjelm. V.S.V. 3. Taage. Endel Stære og Drosler ved Ruderne. Drogden. S.V. 3. Regutykning. 1 Lærke faldt. Alauda arvensis. Drogden 1. Turdus merula. Læsø Trindel 1. 8de Marts. Skagen. V.N.V. 3. Skyet. 2 Lærker paa Ruderne. Skagens Rev. S.Ø. 3. Taage. 3 Lærker ved Fyret. 9de Marts. ; Hanstholm. S.S. Ø. 2. Taage. Enkelte Viber flagrede om Fyret fra Kl. 12 til Kl. 5 Form. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 11 162 (1912,) Skagen. S. 3. Overtr. En Stær (ikke indsendt) og- 2 Snespurve faldt. Læsø Rende. S. 3. Overtr. En Lærke faldt. :… Alauda arvensis. Læsø Rende l. Sturnus vulgaris. (Skagen 1.) Emberiza nivalis. Skagen 2. 10de Marts. Vyl. S.Ø. 2. Skyet. 1 Lærke faldt. Lodbjerg. S.Ø. 2. Overtr. Dis. 1 Stær ved Ruderne før Midnat. Hanstholm. S.Ø. 2. Overtr. Nogle Viber, Hjejler, Solsorter og 1 Ringdue om Fyret før Midnat frå Kl. 10 til Kl. 12. Skagen. $.S.Ø. 3. Diset. Flere Stære paa NMuderig; 1 Lærke (ikke indsendt) og 1 Stær faldt. Læsø Trindel. Ø.S.Ø. 3. Overtr. Fugle om Fyret; 73 Merkel og 2 Stære faldt. Læsø Rende. S.Ø. 3. Overtr. 1 Solsort faldt. Østre Flak. S.S.Ø. 2. Skyet. 1 Snespurv faldt. Anholt Knob. S.S.V. 3. Overtr. Mange Smaafugle ved Fyret; 1 Lærke og 1 Snespurv faldt. Omø. S.Ø. Klart. Dis. 1 Skovsneppe faldt (ikke indsendt). Alauda arvensis. Vyl 1, Læsø Trindel 3, gg Knob 1. Sturnus vulgaris. Skagen 1, Læsø Trindel Turdus merula. Læsø Rende Emberiza nivalis. "Østre Puk 1, Anholt Knob 1. ugdlte Marts Skagen. S.Ø. 3. Diset. 1 Præstekrave, 1 Lærke og 1 Mistel- drossel faldt. Læsø Rende. S.Ø. 3. Overtr. 4 Lærker faldt. Østre Flak. S.Ø. 3. Overtr. 2 Lærker faldt. Anholt Knob. Ø.S.Ø. 4. Overtr. Flere Lærker ved Fyret; 1 faldt. Ægialitis hiaticula. Skagen Alauda arvensis. Skagen 1, iel Rende 4, Østre Flak 2, Anholt Knob 1. Turdus viscivorus. Skagen 1, 12te Marts. Vyl. 8. Ø. 2. Skyet. " Enkelte ven om Fyret; 2 Stære faldt. Sturnus vulgaris 2. 163 (19412.) 13de Marts. Skagen. S. 3. Dis: Flere Stære paa Ruderne. l4de Marts. Graadyb. S. 2. Taage. Smaafugle ved Fyret; 1 Stær faldt. Østre Flak. S.S.Ø. 3. Regn; 1 Lærke faldt. Sejrø. S. og S.S.Ø. Diset og Regntykning. Enkelte Stære og Lærker ved Lanternen; 1 Stær og 2 Lærker faldt (ikke ind- sendte). Vestborg. 8.9. Taage og Tykning. Mange Smaafugle, særlig :… Stære, paa Ruderne. Alauda arvensis. Østre Flak 1. Sturnus vulgaris. Graadyb 1, (Sejrø 1). 15de Marts. Graadyb. S.S.Ø. 2. Taage. Smaafugle og Stære ved Fyret. Vyl. 8.9.2: Taage. 2 Lærker faldt. Horns Rev. S. Taage. Omkr. 50 Lærker og enkelte Stære ved Fyret om Natten; ved Daggry fløj de bort mod Ø. Lyngvig. S.S.Ø. 2. Taage. En Hjejle faldt. Lodbjerg. S. Ø. 3. Overtr. Dis. En Drossel ved Ruderne efter Midnat. Anholt Knob. S.Ø. 6. Overtr. En Bogfinke faldt. Sejrø. "S.S. Ø. Diset og overtr. Nogle Stære, Lærker og enkelte Vindrosler ved Lanternen; 1 Stær og 1 Vindrossel faldt (ikke indsendte). Gedser Rev. Ø.S.Ø. 3. Taage. 2 Lærker ved Fyret; 1 faldt. Charadrius pluvialis. Lyngvig 1. Alauda arvensis. Vyl 2, Gedser Rev 1. Sturnus vulgaris. (Sejrø 1.) Fringilla coelebs. Anholt Knob 1; léde Marts. Graadyb. S.Ø. 5. Regn. Regnspover, Krager, Viber og Smaa- fugle ved Fyret; 1 Lærke, 1 Engpiber og 2 Sangdrosler faldt. Vyl. S.Ø. 5. Regn. 1 Stær, 1 Sangdrossel, 2 Sjaggere og 2 Solsorter faldt; en Bogfinke fløj mod Lønningen og faldt i Vandet. 11” 164 Lyngvig. S.Ø. 7. Overtr. En Strandskade faldt. Omø. Ø.S.Ø. Overtr. 1 Solsort faldt (ikke indsendt). ymer østreologus. Lyngvig 1. Alauda arvensis. (raadyb 1. Sturnus vibeninten my Anthus pratensis. Graadyb l. Turdus musicus. Graadyb 2, Vyl 1. Turdus pilaris. Vyl 2. Turdus merula. Vyl 2. 17de Marts. Graadyb. S.Ø. 3. Diset. Krager, Viber, Strandskader og Smaa- fugle ved Fyret; 1 Ryle, 3 Stære, 1 Sangdrossel og 5 Sol- sorter faldt. Vyl. S.Ø. 4. Graat. 5 Stære og 3 Solsorter faldt. Horns Rev. S.S.Ø. Graat. Flere forskellige Fugle ved Fyret om Natten; 5 Stære, 2 Sangdrosler og 1 Solsort faldt. i Lodbjerg. S.Ø. 5. Overtr. Sne. 1 Storspove faldt. Læsø Trindel. S.Ø. 5. Regn og Sne. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Møen. S.Ø. Regnbyger. 1 Stær faldt (ikke indsendt). Numenius arquatus. rune ig Tringa alpina. Graadyb 1, Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Sturnus vulgaris. Graadyb 83, Vyl'5, Horns Rev 5, (Møen 1). Turdus musicus.…. Graadyb 1, Horns Rev 2. Turdus merula. Graadyb 5, Vyl 3, Horns Rev 1. 18de Marts. Vyl. S.Ø. 4. Skyet. En Irisk faldt. ; Lodbjerg. Ø. 5. Overtr. Sne. 1 Solsort og 1 Drossel ved Ruderne efter Midnat; Stære ved Ruderne om Morgenen; 1 Vibe faldt. Østre Flak. S3.Ø. 4. Overtr. Flere Fugle ved Fyret; 1 Stær og 1 Solsort faldt. ' Hesselø. S.Ø. 4. 1 Vibe, 1 Skovsneppe, 2 Vindrosler. og 1 Stær faldt (intet indsendt). Sejrø. S.Ø. Diset. Overtr, Endel Stære og andre Smaafugle ved Lanternen; 1 Stær (ikke indsendt) og 1 Vibe faldt. 165 (1912.) Stevns. Ø.S.Ø. 4. Overtr. Regnbyger. 1 Skovsneppe faldt. Sprogø. S.Ø. 3. Diset.… 1 Vindrossel faldt (ikke indsendt). Kjels Nor. S.Ø. 3. Overtr. 1 Lærke, 45 Stære, 7 Sangrosler og 3 Solsorter faldt. Æbelø. Ø.S.Ø. Diset. Endel Stære og Lærker paa Ruderne; ingen faldt. ; Gedser. S.Ø. Overtr. Diset. Mange Stære fløj mod Ruderne, men kun 2 fandtes. Gedser Rev. S.Ø. 4. Diset. 4 Stære og 2 Snespurve ved Fyret; 1 Stær og 2 Snespurve (1 indsendt) faldt. Vanellus cristatus. ert] 1, Sejrø 1. Scolopax rusticula. Ste Alauda arvensis. Kjels nd Sturnus vulgaris. Østre Flak i, (Hesselø 1, Sejrø 1), Kjels Nor 45, Gedser 2, Gedser Rev Turdus musicus. Kjels SE i. Turdus merula. Østre Flak 1, Kjels Nor 3. Cannabina linota. Vyl 1 Emberiza nivalis. ideer Rev 1 (2 faldt). 19de Marts. Lodbjerg. Ø.S.Ø. 7. Regn, Sne og Dis. Nogle Stære ved Ru- derne efter Midnat; 1 Horsegøg faldt. Omø. S.Ø. Regndis. 3 Stære og 1 Bogfinke faldt (intet indsendt). Gallinago scolopacina. Lodbjerg 1. Sturnus vulgaris. (Omø 3.) 20de Marts. ' Lodbjerg. S.S.V. 3. Taage. Nogle Stære ved Ruderne efter Midnat; 1 Præstekrave, 3 'Ryler og 1 Stær faldt. Hanstholm. S.Ø. 2. Taage. Nogle Solsorter og Drosler flagrede om Fyret fra Kl. 11 til Kl. 6 Form Læsø Trindel. S.S.V. 3. Skyet. Fugle om Fyret; 1 Lærke og 1 Bogfinke faldt. Østre Flak. S.Ø. 3. Regn. Flere Fugle ved Fyret; 2 Sol- sorter faldt. ; Hjelm. S.V. 3. Taage. Endel Fugle .ved Ruderne; 1 Lærke, 1 Stær, 1 Sangdrossel og 1 Solsort faldt. 166 (1912.) Hammeren. $.S$.V. 4. Klart. 2 Stære saas paa Ruderne. Gedser. S. V. Overtr., af og til Régn. 1 Lærke og 1 Vin- drossel faldt. | Gedser Rev. S.V. 3. Klart. 1 Sjagger faldt, ellers ingen Fugle ved Fyret. Ægialitis hiaticula. egg i Tringa alpina. Lodbjer. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1, Hjelm 1, Gedser 1. Sturnus vulgaris. Lodbjerg 1, Hjelm 1 Turdus iliacus. Gedser 1 Turdus merula. Østre.Flak 2, Hjelm 1. Fringilla coelebs. Læsø Trindel 1. 2lde Marts. Vyl. S.V. 3. Regnbyger. Nogle Smaafugle saas af og til; 1 Engpiber faldt. Lodbjerg. S.V. 3. Overtr., Regn. Dis. Nogle Stære ved Ruderne efter Midnat. Skagen. S.Ø. 3. Skyet. Endel Lærker og Stære paa Ruderne; 8 Lærker og 1 Solsort faldt. Læsø Rende. S.V. 3. Skyet. Endel Fugle om Fyret; 2 Lærker og 3 Solsorter faldt. Østre Flak. S. 2. Regn. Flere Fugle ved Fyret; 1 Stær og 1 Solsort faldt. Hammeren. V.S.V. 3. Overtr. Omkr. 20 Stære paa Ruderne; 1 faldt (ikke indsendt). Gedser Rev. S.V. 3. Regn. Omkr. 10 Lærker ved Fyret; 1 faldt. Alauda arvensis. Skagen 8, Læsø Rende 2, Gedser Rev 1 Sturnus vulgaris. ne Flak 1, (Hammeren 1). Anthus pratensis. Vyl 1. Turdus merula. Skagen 1, Læsø Rende 3, Østre Flak 1. 22de Marts. Lodbjerg. S.S.Ø. 3. Regn og Taage. 1 Lærke faldt. Læsø Trindel. S. 4. Overtr. Fugle ved Fyret; 1- Rødkælk faldt. Anholt Knob. Ø.S.Ø. 5. Skyet. 6 Stære, 1 Solsort og 1 Bog- finke faldt. 167 (1912.) Sejrø. S.S.Ø. Diset og Regn; senere S. Ø. og Regn. Endel Stære, Lærker og -Vindrosler om Lanternen; 3 Stære, 3 Vin- drosler og 6 Lærker faldt (ikke indsendte). ; Æbelø. "S.Ø. Regn. Endel Stære, Lærker og Solsorter påa Ru- ; derne; ingen faldt. Gedser Rev. " $.S. Ø. 4. Regn. 3 Stære ved Fyret; 1 Stær (ikke indsendt) og 1 Kernebider mane Alåuda arvensis. Lodbje Sturnus vulgaris Likdk te 1 (6 faldt), (Sejrø 3). Turdus merula. Anholt Knob 1. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Fringilla coelebs. Anholt Knob 1. Coccothraustes vulgaris. Gedser Rev 1. = 23de Marts. Blaavands Huk. S.V. 4. Graat og diset: 1 And faldt (ikke ind- sendt). Lodbjerg. S.S.Ø. 3. Regn og Taage. Flere Stære ved Ruderne hele Natten. Skagen. S. 4. Overtr. Eudel Stære og Solsorter paa Ruderne ; 1 Solsort faldt. Læsø Trindel. V. 4. Overtr. 7 Solsorter faldt. Østre Flak. S.S.Ø. 3. Overtr. Flere Fugle ved Fyret; 3 Lærker og 1 Solsort faldt. Sejrø. S. og S.8.V. Overtr. Nogle Lærker ved Lanternen; 5 Lærker og 1 Solsort faldt (ikke indsendte). Alauda arvensis. Østre Flak 3 Turdus merula. Skagen 1, Læse Trindel 7, Østre Flak 1. ; 24de Marts. Højen. V.N.V. 3. Overtr. Enkelte Fuglekonger ved Lanternen. Skagen. V. 3. Skyet. -1 Stær faldt. Læsø Rende. V. 3. Skyet. 1 Snespurv faldt. Hammeren. V.S.V. 3. Taage. Omkr. 50 Stære paa Ruderne. Sturnus vulgaris. Skagen 1. Eraberiza nivalis. Læsø Rende 1. 168 (1912.) 25de Marts. Vyl. Ø. 2. Skyet. Flere Smaafugle ved Fyret; 3 Lærker, 1 Stær og 1 Solsort faldt. Horns Rev. S.S.V. Graat. Omkring 300 forskellige Fugle ved Fyret om Natten; 2 Stære, 1 Vindrossel, 1 Sangdrossel, 5 Sol- sørter og 3 Skærpibere faldt paa Dækket, medens mange faldt i Vandet, da Vinden bar tværs over Skibet. Lyngvig. S. 2. Overtr. Mange Lærker og Stære ved Fyret; 1 Lærke og 5 Stære faldt. Lodbjerg. S. 2. Overtr. Dis.. 2 Stære ved Ruderne efter Midnat. Møen. V. Taage og Regnrusk. 5 Stære faldt (ikke indsendte). Alauda arvensis. Vyl 3, Lyngvig 1. Sturnus vulgaris. Vyl11, Horns Rev 2, Lyngvig 1 (5 faldt), (Møen 5). Turdus iliacus.. Horns Rev 1. Turdus merula. Vyl 1, Horns Rev 5, Anthus obscurus. Horns Rev 3 26de Marts. Lodbjerg. S.S.V. 3. Overtr. Taage. Mange Stære ved Ruderne efter Midnat. Skagen. S.V. 3. Taage. Nogle Stære paa Ruderne; 1 faldt. Læsø Trindel. S. V. 4. Regn. 1 Misteldrossel og 1 Solsort faldt. Hals Barre. S.V. 4. Skyet. 1 Stær faldt (ikke indsendt). Anholt Knob. S. 2. Taage. 7 Fugle faldt, deriblandt 1 Lærke, 3 Stære og 1 Solsort. Schultz's Grund. Taage. 10 Lærker, 1 Stær, 1 Misteldrossel, 2 Solsorter og 1 Rødkælk faldt. Hov. S.S: V, 2. Tykning. 1: Stær faldt: Møen. V. Regn, Taage. 3 Stære faldt. Alauda arvensis. Anholt Knob 1, Schultz's Grund 1 Sturnus vulgaris. Skagen 1, (Hals Barre 1), Anholt "øl (3 taldt), Schultz's Grund 1, Hov 1 ja Turdus viscivorus. Læsø Trindel 1, Schultz's Grund 1. Turdus merula. Læsø Trindel 1, Anholt Knob 1, Schultz's Grund 2. Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1. 27de Marts. Lyngvig. S.V. 5. Overtr. Endel Stære ved Fyret; 1 faldt. 169 (1912.) Lodbjerg. S.S.V. 4. Overtr. Dis. Mange Stæré ved Ruderne efter Midnat. Hov. S.S.V. 3. Diset og overtr. 1 Stær faldt. Gedser Rev. S.V. 3. Klart. 4 Stære, 2 Fuglekonger og nogle : enkelte Lærker ved Fyret; 1 Lærke (ikke indsendt) og 1 Stær faldt. Sturnus vulgaris. Lyngvig 1, Hov 1, Gedser Rev 1. 29de Marts. Schultzs Grund. Overtr. Regn. 10 Lærker, 1 Stær, .2 Solsorter, 1 Bogfinke og 3 Snespurve faldt. Fringilla coelebs 1. Emberiza nivalis 3. 4de April. Skagen. V.S.V. 4. Overtr. Nogle Stære paa Ruderne. Læsø Rende. S.V. 3. Regnbyger; 1 Fuglekonge faldt. Regulus cristatus. Læsø Rende 1. 5te April. Lodbjerg. V.N.V. 7. Overtr. Dis. 1 Sangdrossel faldt. Skagen. V.N.V. 6. Regn og Dis. En Brokfugl toges levénde påa Ruderne, kun let saaret, hvorfor den sattes i Frihed igen; 1 Vandrikse faldt. : Østre Flak. V.S. V. 3. Regn. Mængder af forskellige Smaafugle vare ved Fyret og paa Skibet, deriblandt 2 Skovduer, da det blev Dag; nogle faldt i Søen; 1 Stær og 1 Solsort faldt paa Dækket. i Sprogø. V. 4. Regn. Dis. 1 Vandrikse faldt. Gedser Rev. V. 5. Regn. 1 Kramsfugl faldt (ikke indsendt), ellers ingen Fugle ved Fyret. Rallus aquaticus. Skagen 1, Sprogø 1. Alauda arvensis. Østre Flak 1 Turdus musicus. Lodbjerg 1. Turdus merula. Østre Flak 1. 170 (1912.) 7 de;April. Kjels Nor. V. 6. Overtr. Regn. 1 Vandrikse faldt. Rallus aquaticus 1. '8de April. Læsø Rende. S.V. 3. Overtr. 1 Lærke faldt. Alauda arvensis 1. 10de April. Læsø Rende. N.Ø. 4. Snebyger. 1 Solsort faldt. Turdus merula 1. 1l6de April. Blaavands Huk. V.N. V. Taage. 1 Lærke og 1 Terne faldt (ikke indsendte). Østre Flak. S.V. 1. Diset og Taage. 2 Lærker og 1 Kvæker- finke faldt. Re . Hals Barre. S.V. 2. Taage.… En Sneppe og 1 Skovdue faldt (ikke indsendte). ; Alauda arvensis. Østre Flak 2. Fringilla montifringilla. Østre Flak 1. 19de April. Vyl. S.Ø. 3. Skyet. 2 Rødkælke faldt. Erithacus rubecula 2. 22de April. Graadyb. Ø.S.Ø. 1. Skyet. En Bogfinke faldt. ; Fringilla coelebs 1. 23de April. Vyl. N.Ø. 2. Klart. 1 Kvækerfinke faldt. Fringilla montifringilla 1. 27de April. Vestborg. N.V. 2. Nogle: Smaafugle paa Ruderne; 1 Præste- krave faldt. | Ægialitis hiaticula 1. 171 (1912.) ' 3dje Maj. Skagen. V.S.V. 6. Regn og Dis. Nogle.Smaafugle paa Ruderne; 1 Drossel og 1 Fluesnapper faldt (ikke indsendte). Anholt Knob. S.S.V. 3. Regn. Flere Drosler ved Fyret; 1 Sjagger faldt. Vestborg. S.V. 3. Taage og Regndis. Mange Smaafugle paa Ru- derne; endel faldt; 1 Sangdrossel, 1 Stenpikker og 1 Rødstjert indsendtes. Turdus musicus. Vestborg 1. Turdus pilaris. Anholt Knob 1. Saæxicola oenanthe. Vestborg 1. Ruticilla phoenicura. Vestborg 1. 6te Maj. Læsø Rende. S.Ø. 3. Regn. 1 Kramsfugl faldt (ikke indsendt). Yde Maj. Blaavands Huk. Ø.S.Ø. 2. Graat, Smaaregn. 1 Sneppe og mange Smaafugle faldt (intet indsendt). Lyngvig. Ø. 2. Regn. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Vendehals, 1 Løvsanger, 1 Sangdrossel og 1 Sjagger faldt. Bovbjerg. Ø.S.Ø. 2. Overtr. Regn. Fra Kl. 12 til.4 Nat vare endel Smaafugle ved Fyret; 1 Vindrossel faldt. (ikke indsendt). Lodbjerg. Ø. 3. Overtr. Regn. Mange Digesmutter, Rødstjerte og Fluesnappere ved Ruderne om Natten; 1 Stenpikker, 1 Rød- stjert og 2 Brogede Fluesnappere faldt. Hanstholm. Ø., 2. Regn. Endel Ringdrosler, Rødkælke og ore Smaafugle om Fyret. Skagen. S.Ø. 2. Overtr. Regn. Nogle Smaafugle paa Ruderne. Østre Flak. Ø.S.Ø. 2. Overtr. Regn. Mange Fugle vare ved Fyret; 3 Sjaggere og 2 Rødkælke faldt. | Anholt Knob. S.Ø. 3. Regn. Smaafugle ved Fyret hele Natten, Iyna torquilla. Lyngvig 1. Phyllopseustes trochilus. MERE 1. Turdus musicus. Lyngvig 1 Turdus pilaris. Lyngvig 1, Østre Flak 3. Saæicola oenanthe. Lodbjerg NR 172 (1912.) Ruticilla phoenicura. Lodbjerg 1. Erithacus rubecula. Østre Flak 2. Muscicapa atricapilla. Lodbjerg 2. i Ade Maj Lyngvig. S.Ø. 2. Overtr. 1 Sivsanger og 1 Rødstjert faldt. Hanstholm. Ø.S.Ø. 3. Overtr. En Sjagger og endel forskellige Smaafugle ved Ruderne og om Fyret. Østre Flak. S.Ø. 2. Overtr. 1 Fuglekonge og 1 Rødkælk faldt. Anholt Knob. S.Ø. 3. Skyet. 1 Bogfinke faldt. f Acrocephalus phragmitis. Lyngvig 1. Regulus cristatus. Østre Flak 1. Ruticilla phoenicura. Lyngvig 1. Erithacus rubecula. Østre Flak 1. Fringilla coelebs. Anholt Knob 1. 9de Maj. Vyl. S. 2. Regn. 2 Bynkefugle faldt. Fornæs. 1 Vendehals faldt. Iyna torquilla. Fornæs 1. Praticola rubetra. Vyl 2. 10de Maj. Vyl. N.V. 3. Halvklart. 1 Landsvale faldt. Lappegrunden. N.V. Skyet. 1 Rødstjert faldt. Hirundo rustica. Vyl 1. Ruticilla phoenicura. Lappegrunden 1. 1l2te Maj. Lappegrunden. S. Overtr. 2 Smaafugle hvilede i Rigningen 08 fandtes senere døde paa Dækket; 1 Løvsanger og 1 Rødstjert indsendtes. Phyllopseustes trochilus 1. Ruticilla phoenicura 1. 15de Maj. Lodbjerg. V.N.V. 2. Overtr. Dis. Nogle Rødstjerte og Flue- snappere ved Ruderne om Natten. 1l6de Maj. Vyl. Ø.S.Ø. 3. Regn. 1 Rødstjert faldt. 173 (1912.) ' Gedser Rev. Ø.S.Ø. 3. Regn. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Gøg, 1 Sivsanger, 1 Bynkefugl og 2 Nattergale faldt. Cuculus canorus. Gedser Rev 1. Acrocephalus phragmitis. Gedser Rev 1. Praticola rubetra. Gedser Rev 1 Ruticilla phoenicura. 1 Luscinia philomela. Gedser Rev 2. 17de Maj. Omø. S$S.Ø. Regn. 1 Regnspove faldt (ikke indsendt). 18de Maj. ; Nakkehoved. Ø. 2. 1 Rødkælk og 1 Broget Fluesnapper faldt. Erithacus rubecula 1. Muscicapa atricapilla 1. 19de Maj. Lyngvig. V.S. V. 3. Overtr. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Pomeransfugl faldt. Vejrø. N.V. 2. Regndis. Endel Smaafugle om Fyret, ingen faldt. Eudromias morinellus. Lyngvig 1. 22de Maj. Skagen. S3.Ø. 2. Regntykning. Store Mængder af alle Slags Smaa- fugle kredsede om Fyret og paa Ruderne. 7de Juni. Schultz's Grund. Endel Smaafugle sværmede om Fyret om Natten ; ingen faldt. 29de Juni. Læsø Rende. V. 2. Overtr. Mange Fugle, deriblandt Stære ved Fyret: nogle faldt i' Vandet. 8de August. Sletterhage. S. 2. Overtr. Regn. 1 Graaand fløj mod Lanternen og dræbtes (ikke indsendt). 9de August. ' Læsø Trindel. V.N.V. 3. Overtr. Enkelte Fugle om Fyret. Læsø Rende. V.N.V. 4. Skyet. En ubekendt Fugl faldt (ikke indsendt). ÉE 174 (1912.) ; 10de August. É . Shagid: V. 4... Overtr.. .1 Mudderklire, 1 Mursejler og 1 Gul- bug faldt. ; Læsø Rende. V. 3. Skyet. En ubekendt Fugl faldt Qgkge indsendt). Actitis hypoleuca. Skagen 1. Cypselus apus. Skagen 1 Hypolais icterina. Skagen 1. llte August. Læsø Trindel. V.N.V. 6. Regn. Enkelte Fugle om Fyret. 13de August. Lodbjerg. V.S. V. 5. Overtr. Regn. Dis. Flere forskellige Fugle kredsede omkring Fyret efter Midnat; 1 Ryle og 1 Broget Fluesnapper faldt. Skagen... Vind 0. Overtr. Nogle Smaafugle paa Ruderne; 1 faldt (ikke indsendt). Tringa alpina. Lodbjerg 1 Muscicapa atricapilla. Ladbjere I l4de August. Hammeren. V. 4. Diset. Overtr. 1 Kærsanger saas paa Ruderne. 1l6de August. Blaavands Huk. S.V. 1. Regn. Mange Fugle ved Fyret; 4 Muddersnepper. faldt (ikke indsendte). Lyngvig. S.Ø. 2. En Islandsk Ryle faldt. Vestborg. S, V. Overtr. Diset. Nogle Smaafugle paa Ruderne; 1 Sivsanger faldt. Hammeren. N.V. 3. Overtr. Diset. 2 smaa Fugle paa Ruderne. Tringa canutus. Lyngvig 1. Acrocephalus ring Vestborg 1. "17de August. Skagen. V. 3. Skyet. Regnspover kredsede om Fyret; endel Smaafugle paa Ruderne; 1 Mudderklire, 1 Tornsanger, 2 Have- … sangere, 4 Løvsangere og 1 Broget gr ae faldt. ” Actitis hypoleuca 1. Sylvia cinerea 1. (1912.) Sylvia hortensis 2. Phyllopseustes trochilus 4. Muscicapa atricapilla 1. 18de August. ' Lodbjerg. S.S. V. 3. Overtr. Dis. Mange Fluesnappere ved Ruderne . efter Midnat; 1 .Mudderklire, 1 Havesanger, 1 Høgesanger og 2 Brogede Fluesnappere faldt. Hanstholm. V.S.V. 3. Graat. Nogle Regnspover, Terner og Smaafugle flagrede om Fyret fra Kl. 12 til Daggry; 1 Mudder- klire, 1 Islåndsk Ryle, 1 Tornsanger, 3 Løvsangere og 8 Brogede Fluesnappere faldt. Actitis hypoleuca. Lodbjerg 1, Hanstholm 1. Tringa canutus. Hanstholm 1. Sylvia cinerea. Hanstholm. 1. Sylvia hortensis. Lodbjerg 1. " Sylvia nisoria. Lodbjer É.d Phyllopseustes trochilus. Hanstholm 3. Muscicapa atricapilla. Lodbjerg 2, Hanstholm 8. 19de August. Lyngvig. S. 3. Overtr. Endel Regnspover, 'Terner og Smaafugle ved Fyret; 1 Mudderklire, 1 Høgesanger og 1 Sivsanger faldt. Lodbjerg, S. 3. Overtr. Regn. Dis. Nogle Digesmutter og Flue- snappere ved Ruderne om Natten; 1 Rødben og 1 Høge- sanger faldt. Hanstholm. S. 2. Tordenbyger. Nogle Islandske Ryler og Strand- skader flagrede om Fyret fra Kl. 12 til 389; 1 Islandsk Ryle faldt. Hammeren. S.S.Ø. 3. Regutykning. Omtrent 100 Smaafugle påa Ruderne; 2 Vendehalse, 1 Rørsanger, 1 Sivsanger, 1 Løv- sanger og 1 Broget Fluesnapper faldt. Actitis hypoleuca. Lyngvig 1. Totanus calidris. Lodbjerg 1. Tringa canutus. Hanstholm 1. Iynx torquilla. Hammeren 2. Sylvia nisoria. Lyngvig 1, Lodbjerg g: Åcrocephalus drurndinsodiik Hammeren 1. Acrocephalus phragmitis. Lyngvig 1, Hammeren £ yllopseustes trochilus.. Hammeéren Muscicapa atricapilla.. Hammeren i (1912) 20de August. Lyngvig. S.Ø. 2. Overtr. Mange Regnspover, Maager, Terner, Hjejler og Smaafugle ved Fyret; 44 Fugle faldt, deriblandt 1 Storspove, 1 Kobbersneppe, 1 Mudderklire, 1 Hættemaage, 1 Høgesanger, 2 Rødstjerte og 1 Broget Fluesnapper. Lodbjerg. S.Ø. 3. Overtr. Regn. Dis. Nogle Smaafugle ved Ru- derne efter Midnat; 1 Islandsk Ryle, 1 Tornsanger og 1 Siv- sanger faldt. Hanstholm. Ø.N.Ø. 2. Regn. Endel Regnspover, Terner og andre Fugle flagrede om Fyret fra Kl. 12 til 4. En Hjejle faldt (ikke indsendt). Skagen. S.Ø. 3. Regn. Store Mængder af Smaafugle og endel Terner kredsede om Fyret paa Ruderne og sloge mod Kuplen; 1 Terne toges levende; 1 Hjejle, 2 Islandske Ryler og 1 Vende- hals faldt. Vestborg. S. 2. Regndis. En Mængde Smaafugle flagrede paa Ruderne. Nordre Rønner. 1 Vendehals faldt. Schultz's Grund. S.8$.V. 2. Overtr. Flere Smaafugle ved Fyret; 1 Strandhjejle og 1 Stenpikker faldt paa Dækket, endel gik overbord. Nakkehoved. S.Ø. 3. Diset. 1 Vendehals og 1 Havesanger faldt. " Charadrius squatarola. "serene Grund 1. Limosa lapponica. ELAD ig Actitis ore Lyngv Tringa canutus. rosdke is Shen 2. ide dalbeuå us. Lyngvig AZ Tynx torquilla. dille 1, Nordre Rønner 1, Nakkehoved 1. Sylvia cinerea. Lodbjer. Sylvia hortensis. Nakkebored l. Sylvia nisoria. Lyngvig Acrocephalus såregbkr Lader då Sawicola oenanthe. . Schultz's Grund 1. Ruticilla phoenicura. Lyngvig 2. Muscicapa atricapilla. Lyngvig 1. 177 (1912.) 2lde August. Skagen. S.V. 2. Regn. 1 Vendehals faldt (ikke indsendt). 22de August. : É Hanstholm. V. 3. Overtr. Regnspover, Ryler og endel Smaafugle omkring Fyret fra Kl. 10. til 3%; 3 Havesangere, 12 Løv- sangere, 1 Bynkefugl, 1 Rødstjert og 8 Brogede Fluesnappere faldt. Skagen. V.S.V. 5. Regn. Nogle Smaafugle paa Ruderne; 1 Mudderklire faldt. Fornæs. V. 4. Skyet. 1 Strandhjejle og 1 Islandsk Ryle faldt. Charadrius squatarola. Fornæs 1. Actitis hypoleuca. Skagen 1. Tringa canutus. Fornæs 1 Sylvia hortensis.. Hanstholm 3. Phyllopseustes trochilus. Hanstholm 12. Praticola rubetra. Hanstholm 1. Ruticilla phoenicura. Hanstholm 1. Muscicapa atricapilla. Hanstholm 8. 24de August. Lodbjerg. N.N.V. 4. Overtr. Regn. Dis. Mange Fluesnappere og andre Smaafugle ved Ruderne efter Midnat; 1 Vendehals, 1 Løvsanger og 5 Brogede Fluesnappere faldt. Iyna torquilla 1 Phyllopseustes trochilus 1. Muscicapa atricapilla 5. 25de August. Skagen. V.S.V. 3. Klart. En Tredækker faldt. Hals Barre. S.V. 2. Skyet. En Rødkælk faldt (ikke indsendt). Gallinago major. Skagen 1. 27de August. Lodbjerg: Ø.N.Ø. 3. Overtr. Regn, Dis. Mange Fluesnappere, Rødstjerte og Digesmutter ved Fyret efter Midnat; 2 Brogede Fluesnappere faldt. Læsø Trindel. Ø.N.Ø. 4. Regn. 1 Løvsanger, 1 Rødstjert og 2 Brogede Fluesnappere faldt. Anholt Knob. Ø: 5. Overtr. Regn. Flere Smaafugle paa Ruderne ; 1 Mursejler og 1 Rødstjert faldt. Vidensk, Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. ; 12 178 (1912.) Cypselus apus. Anholt Knob 1. Phyllopseustes trochilus. Læsø Trindel 1. Ruticilla phoenicura. Læsø Trindel 1, Anholt Knob 1. Muscicapa atricapilla. Lodbjerg 2, Læsø Trindel 2. 29de August. Læsø Trindel. V. 4. Byger. 1 Løvsanger faldt. Phyllopseustes trochilus 1. 6te September. : Helnæs. V.N.V. 6. Regnbyger. To Graa Fluesnappere sloge mod Ruderne; de fangedes og sattes atter i Frihed om Morgenen; en tredje Fluesnapper fandtes død paa Omgangen ved Fyret (ikke indsendt). 7de September. Lodbjerg. N. 4. Overtr. Regn. Dis. 2 Rødstjerte ved Ruderne efter Midnat. Hanstholm. N.N.V. 2. Regnbyger. Endel Smaafugle flagrede om Fyret-fra Kl. 11 til 2, Skagen. N. 2. Skyet. Nogle Havesangere paa Ruderne. 10de September. Bovbjerg. N.N. V. 2. Regn. Endel Smaafugle ved Fyret. Hammeren. S.Ø. 2. Regntykning. 4 Rødkælke saas paa Ruderne; flere Smaafugle flagrede omkring Lanternen. llte September. Vyl. N.N. V. 4. Regnbyger. En Mængde Smaafugle flagrede om- kring Fyret; 1 Tornsanger, 1 Stenpikker og 2 Brogede Flue- snappere faldt. Lyngvig. N.Ø. 2. Regn. 1 Hjejle, 1 Ryle, 2 Tornsangere, 1 Stenpikker, 2 Rødstjerte og 1 Graa Fluesnapper faldt. Lodbjerg. N.N.Ø. 4. Overtr. Regn. Dis. Forskellige Smaafugle ved Ruderne om Natten; 1. Havesanger, 1 Ringdrossel og 1 Rødstjert faldt. Hals Barre. 8$S.S.V. 3. Regn. 1 Sortand faldt. ' Vestborg. En Lille Kjove faldt. 179 (1912.) Oedemia nigra. Hals Barre 1. Charadrius pluvialis. Lyngvig 1. Lestris longicauda. Vestborg 1. Sylvia cinerea. Vyl 1, Lyngvig 2. Sylvia hortensis. Lodbjerg 1. Turdus torquatus. Lodbjerg 1. Saæicola oenanthe. Vyl 1, Lyngvig 1. Ruticilla phoenicura. bøngsig 2, Lodbjerg 1. Muscicapa grisola. Lyngvig 1. Muscicapa atricapilla. Vyl 2. 12te September. Anholt Knob. N.V. 2. Skyet. Rødkælke saas ved Fyret; 1 faldt. Erithacus rubecula 1. l3de September. Lyngvig. N.V. 2. Skyet. Endel Drosler ved Fyret; 1 Sangdrossel faldt. Lodbjerg. V.N.V. 3. Overtr. En Munk faldt efter Midnat. Skagen. S.V. 2. Overtr. 2 Rødstjerte paa Ruderne; 1 Graa Vipstjert faldt (ikke indsendt). Læsø Rende. V. 4. Byger. 7 Smaafugle faldt (ikke indsendte). Sylvia atricapilla. Lodbjerg 1. urdus musicus. Lyngvig 14de September. Lodbjerg. V.N.V. 4. Overtr. Regn. Ingen Fugle iagttaget ved Ruderne; 1 Strandhjejle og 1 Havesanger faldt. Gedser. V. Diset og overtr. 1 ing faldt. Charadrius squatarola. Fange gl Tringa alpina. Gedser Sylvia hortensis. "pres L l5de September. Skagen. N.Ø. 4. Skyet. 1 Krikand faldt. Anas crecea 1. l6de September. Hals Barre. V.N.V. 4. Skyet. En Bekkasin faldt (ikke indsendt). 22de September. Lyngvig. N.V. 2, Overtr. 1 Enkelt Bekkasin faldt. Limnocryptes gallinula 1. ag 180 (1912.) 23de September. ER Huk. N.V. 1. Graat. 5 Drosler faldt (ikke indsendte). Vyl. N.N.V. 3. Graat. Flere Smaafugle ved Fyret; 1 Lærke og 1 Sangdrossel faldt. Hanstholm. N.N.Ø. 2. Graat. 1 Ringdrossel ved Ruderne Kl. 3; enkelte Smaafugle omkring Fyret. Østre Flak. N.Ø. 2. Overtr. Flere mindre Fugle vare ved Fyret; 2 Lærker, 1 Stenpikker og 2 Rødkælke faldt. Hals Barre. N.Ø. 3. Skyet. Mange Smaafugle ved Fyret; en Rødkælk faldt. Anholt Knob. N.Ø.. 3. Enkelte Lærker og Stære saas ved Ruderne. Alauda arvensis. Vyl 1, Østre Flak 2 Turdus musicus. Vyl 1. Sazicola oenanthe. Østre Flak 1. Erithacus rubecula. Østre Flak 2. 26de September. Vyl. S.Ø. 2. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Engpiber faldt. Anthus pratensis 1. 2den Oktober. Graadyb. N.N.Ø. Regnbyger. Træk af Smaafugle; en Høg om- bord om Natten; 1 Engpiber faldt. Vyl. N.N.Ø. 3. Regn. 1 Engpiber faldt. Anthus pratensis. Graadyb 1, Vyl 1: 3dje Oktober. Hirtshals. N.Ø. 4. Byget. En Skovsneppe faldt (ikke indsendt). Ade Oktober. Graadyb. S$.S.V. Byger. Træk af forskellige Smaafugle mod S. 1 Drossel (ikke indsendt) og 2 Engpibere faldt. Vyl. N.V. 3. Skyet. 1 Gulspurv faldt. Anthus pratensis. Graadyb 2 Emberiza citrinella. Vyl 1. 5te Oktober. Vyl. V.N.V. 3. Skyet. 1 Spurvehøg faldt: Hammeren. V.S.V. 3. Diset. Overtr. 1 Knortegaas fløj mod Lanterneruderne og faldt. " 181 (1942.) Anser torquatus.. Hammeren 1. Åccipiter nisus. Vyl 1. 6te Oktober. Graadyb. 1 Vindrossel faldt. Lodbjerg. V. 4. Overtr. Dis. Ingen Fugle iagttaget ved Ruderne; 1 Blishøne faldt. Rubjerg Knude. S.S.V. 4. Taage. 1 Krikand og 1 Pibeand fløj mod Lanternen og faldt. Skagen. V.S.V. 4. Overtr. 1 Vindrossel faldt. Anas crecca. Rubjerg Knude 1. Anas penelops. Rubjerg Knude 1. Fulica atra. Lodbjerg 1. Turdus iliacus. Graadyb 1, Skagen 1. 7?de Oktober. Lyngvig. S.S.V. 4. Overtr. En Toppet Skallesluger faldt. Skagen. S.V.6.Overtr. 1 Sortand og 1 Lærke (ikke indsendt) faldt. Oedemia nigra. Skagen 1. Mergus serrator. Lyngvig 1. 8de Oktober. Vyl. N.N.V. 2. Graat. Flere Smaafugle saas ved Fyret om Morgenen. Lyngvig. V.N.V. 3. Diset. 20 Vindrosler faldt. Turdus iliacus. Lyngvig 1 (20 faldt). Yde Oktober. Lyngvig. Ø.S.Ø. 2. Klart. 1 Lærke faldt. Alauda arvensis 1. 10de Oktober. Vyl. S.8S.Ø. 2. Klart. Flere Smaafugle vare ved Fyret om Natten; 1 Engpiber faldt. Gedser Rev. S.Ø. 2. Klart. En Fuglekonge ved Fyret. Anthus pratensis. Vyl 1. ilte Oktober. Lyngvig. S, 2. Skyet. 1 Vindrossel faldt. Turdus iliacus 1. 182 (1912,) 12te Oktober. Vyl. V.S.V. 2. Skyet. En Engpiber faldt. Lyngvig. S$. 2. Skyet. 3 Vindrosler faldt. Lodbjerg. S. 1. Overtr. Dis. Nogle Fuglekonger om Ruderne efter Midnat; 1 Lærke faldt. Rubjerg Knude. S. 2. Taage. Flere Smaafugle om Fyret; 1 Munk, 1 Vindrossel og 4 Rødkælke faldt. Læsø Trindel. 3. 2. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret. Hals Barre, S.V. 2. Overtr. 4 Vindrosler og 1 Sangdrossel faldt. Hammeren. N.V. 2. Diset. Stort Træk af Smaafugle; paa Ru- derne saas c. 40 Stære og 10 Kongefugle; ingen faldt. Alauda arvensis. Lodbjerg 1 Sylvia atricapilla. Rubjerg Knude 1. Anthus pratensis. I. Turdus iliacus. Lyngvig 1 å eee Rubjerg Knude 1, Hals Barre 4. ls Ba Turdus musicus. Ha arre Erithacus rubecula. Rubjerg LER 4. 13de Oktober. Graadyb. S$S.S.V. Taage og Skyet. Træk af Smaafugle; 1 Eng- piber, 1 Skærpiber, 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt. Blaavands Huk. V.S.V. 1. Graat. Diset. Mange Fugle ved Fyret; 16 Drosler faldt (ikke indsendte). Vyl. S.V. 2. Graat. Endel Smaafugle ved Fyret om Natten. Horns Rev. Ø.N.Ø. Overtr. Nogle Fugle om Fyret; 1 Eng- piber, 2 Vindrosler, 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt. Lyngvig. Ø.S.Ø. 2. Taage. Mange Drosler ved Fyret; 1 Ryle og 20 Vindrosler faldt. Bovbjerg. S.Ø. 2. Dis og Regn. Endel Rødkælke, Kongefugle og Drosler ved Fyret hele Natten. Lodbjerg. S.V. 1. Overtr. Dis. 1 Drossel og nogle Rødkælke ved Ruderne før Midnat; 1 Lærke faldt. Skagen. V.S.V. 3. Overtr. Endel Lærker. Vindrosler, Sjaggere, Kvækere, Rødbryst, Rødstjerte, Kongefugle m. få. paa Ruderne; 9 Lærker, 1 Stær, 1 And og 2 Vindrosler faldt (intet indsendt). 183 (1912,) Læsø Trindel. S. 2. Overtr. Enkelte Fugle om Fyret; 2 Fugle- konger og 1 Kvækerfinke faldt. Læsø Rende. S.S.V. 2. Overtr.. Endel Fugle ved Fyret; enkelte faldt i Vandet; 1 Horsegøg, 1 Gransanger, 1 Fuglekonge, 1 Sangdrossel og 1-Rødkælk faldt paa Dækket. . Østre Flak. S. 1. Overtr. Flere mindre Fugle vare ved Fyret; 1- Munk faldt. Hals Barre. S.S.Ø. 3. Diset. Utallige Fugle ved Fyret. Kjels Nor. Vind 0. Overtr. Diset. 1 Vagtel, 1 Enkelt Bekkasin, 1 Vindrossel og 3 Rødkælke faldt. Coturnix communis. Kjels Nor 1. Tringa alpina. Lyngvig 1. Gallinago scolopacina. Læsø Rende 1. Lamnocryptes gallinula. hare Nor I. Alauda arvensis Sturnus Sylgærir. kanel 1) Sylvia atricapilla. Østre Flak 1. Phyllopseustes rufus. Læsø Rende 1. Regulus cristatus. Læsø Trindel 2, Læsø Rende 1. Anthus pratensis. Graadyb 1, Horns Rev 1. Anthus obscurus. Graadyb 1. Turdus iliacus. Horns Rev 2, mennrse 1 (20 faldt), ne Nor 4£ Turdus musicus. Graadyb 1, Horns Rev 1, Læsø Rende : Erithacus rubecula. Graadyb 1, Hors Rev 1, Læsø La 1, Kjels Nor 8: Fringilla montifringilla. Læsø Trindel 1. l4de Oktober. Skagen. S. 3. Overtr. Regn. Lærker, Vindrosler og Kongefugle paa Ruderne; 1 Lærke, 1 Bogfinke og 6 Vindrosler faldt (ikke indsendte). Læsø Rende. S. 3. Overtr. Endel Fugle ved Fyret; 5 Lærker, 2 Vindrosler, 2 Sangdrosler og 2 Rødkælke faldt. Østre Flak. S. 3. Overtr. Flere mindre Fugle og en stor Ugle vare ved Fyret; 5 Lærker faldt. Hals Barre. $S.S.Ø. 3. Diset. 1 Vandrikse, 6 Lærker, 1 Fugle- konge, 2 Vindrosler og 1 Sangdrossel faldt. Anholt Knob. S. 3. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Vindrossel faldt. 184 (1912.) Anholt. S. V. 4. Regn, 13 Drosler, 19 Lærker, nogle Rødkælke og Gærdesmutter faldt (intet indsendt). Hammeren. V.S.V. 5, Taage og Regnbyger. Endel Smaafugle svævede om Lanternen; 10 Stære saas påa Ruderne. Gedser Rev. S.Ø. 2. Skyet. 1 Gærdesmutte ved Fyret. . Rallus aquaticus. Hals Barre 1. Alauda arvensis. Læsø Rendos (5 faldt), Østre Flak 5, Hals Barre 6. Regulus cristatus. Hals Barre 1. Turdus iliacus. Læsø Rende ig Anholt Knob 1, Hals Barre 2. Turdus musicus. Læsø Rende 2, Hals Barre 1 Erithacus rubecula. Læsø Rende 2 15de Oktober. Lodbjerg. N.V. 10. Overtr. Regn: Dis. Ingen Fugle iagttaget ved Ruderne; 1. Vibe faldt. Skagen. V. 9. Klart. En And faldt (ikke Sødsenit) Læsø Blak V. 4. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Sang- drossel faldt. Læsø Rende. V. 3. Skyet. Endel Snttiihlele ved Fyret; 1 Fugle- konge, 2 Rødkælke og 1 Rørspurv faldt. Anholt Knob. V.N.V. 2. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Rødkælk faldt. Sejrø. N.V. og V. Skyet. Nogle Lærker ved Lanternen; 1 faldt (ikke indsendt). Gedser Rev. S$S. 3. Taage. 2 Stære ved Fyret; 1 faldt. Regn- spover hørtes. ; Vanellus cristatus. Lodbjerg 1. Sturnus vulgaris. Gedser Rev 1. Regulus briktadk! Læsø Rende 1. Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Erithacus rubecula. Læsø Rende 2, Anholt Knob 1. Emberiza schoeniclus. Læsø Rende 1. 1l6de Oktober. Blaavands Huk. Omløbende Vind. Regn og Dis. En Mængde Fugle ved Fyret; 67 Drosler og 1 Muddersneppe faldt (intet indsendt). ; ' Vyl. V.S.V. 2. Regnbyger. Endel Smaafugle ved Fyret, deri- blandt Stær og Drossel samt smaa Sangfugle. 185 (1912.) Horns Rev. V.S.V. Regnbyger. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Vindrossel faldt paa Dækket. : Lyngvig. V. 2. Regn. 1 Horsegøg, 105 Vindrosler og 2 Kvæker- finker faldt. Lodbjerg. V. 3. Overtr. Dis. 2 Drosler ved Fyret før Midnat; flere Drosler, 1 Stær, 1 Fuglekonge og 1 Rødkælk ved Ru- derne efter Midnat; 1 Gransanger, 1 Vindrossel og 1 Sang- drossel faldt. Hanstholm. V.S.V. 2. Graat. Endel Ringdrosler og Vindrosler samt Smaafugle omkring Fyret. Læsø Rende. S$S.S.V. 4, Skyet. 1 Vandrikse faldt. Østre Flak. V. 3. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Vin- drossel faldt. Hals Barre. V. 3. Diset. Utallige Fugle ved Fyret; mange faldt | i Vandet; 1 Gærdesmutte, 2 Fuglekonger, 3 Lærker og 1 Kvækerfinke faldt paa Dækket. Anholt Knob. N.V. 3. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Lærke faldt. Sejrø. S. Diset. Endel Stære, Lærker og Vindrosler ved Lan- ternen; 3 Lærker og 2 Vindrosler faldt (ikke indsendte). Vestborg. V.S.V. Diset. En Mængde Smaafugle paa Ruderne ; efter Slaget at dømme maa nogle være faldne, men ingen blev fundet. Hammeren. $.8.V. 2. Diset. Omtr. 20 Stære, 12 Kongefugle og 1 Høg paa Ruderne hele Natten. Gedser Rev. V.N.V. 3. Meget mørkt; 2 Stære ved Fyret; -1 Sangdrossel faldt. Rallus aquaticus. Læsø Rende 1. Gallinago scolopacina. Lyngvig 1. Alauda arvensis. Hals Barre 3, mn Knob 1. Troglodytes parvulus. Hals Barre i arre 2. Turdus iliacus. Horns Rev 1, Lyngvig 1 (105 faldt), holbjerg I, kl Turdus musicus. liodbjerg 1, Gedser Rev 1 Fringilla montifringilla. Lyngvig 2, Hals Barre 1. (1912.) 17de Oktober. Lodbjerg. S. 4. Overtr. Regn. Dis. 2 Drosler øg 1 Stær ved Ruderne efter Midnat. | Anholt Knob. N.V. 3. Overtr. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Rødkælk faldt. Gedser Rev. S$. 2. Skyet. Nogle enkelte Kramsfugle ved Fyret; 1 Vindrossel faldt. Turdus iliacus. Gedser Rev 1. Erithacus rubecula. Anholt Knob 1. 18de Oktober. Læsø Trindel. V.S.V. 3. Overtr. Enkelte Regnbyger. Fugle om Fyret; endel faldt i Vandet; 3 Fuglekonger, 2 Vindrosler, 1 Solsort og 1 Rødkælk faldt paa Dækket. Anholt Knob. N.N.Ø. 2. Skyet. Enkelte Fugle saas ved Ruderne. Anholt. S.V. 4. Overtr. 2 Vindrosler og 4 Lærker faldt (ikke indsendte). Hammeren. V.N.V. 5. Regntykning. 10 Stære og 2 Rødkælke paa Ruderne. Regulus cristatus. Læsø Trindel 3. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. 19de Oktober. j Vyl. V.S.V. 2. Regn. Endel Lærker og Stære ved Fyret; 3 Lærker og 1 Stær faldt. Lyngvig. S. 3. Regn. Mange Stære ved Fyret; 4 faldt. Lodbjerg. S.S.Ø. 4. Overtr. Regn og Dis. Endel Stære ved Ruderne efter Midnat. Hanstholm. S.S.V. 2. Graat. Nogle Ringdrosler, Vindrosler og Sjaggere omkring Fyret ved Midnat. Skagen. S.V. 3. Overtr. En Mængde Stære, nogle Drosler, Rød- bryste, Rødstjerte, Kongefugle 0. a. paa Ruderne; 1 Thorshane, 1 Stær og 1 Fuglekonge faldt. Læsø Rende. V.S.V. 3. Overtr. Flere Fugle ved Fyret; 1 Enkelt 187 (1912.) Bekkasin, 1 Lærke, 1 Fuglekonge, 2 Vindrosler, 1 Sangdrossel, Il Solsort og 3 Rødkælke faldt. Østre Flak. S.S.V. 2. Overtr. Flere Fugle saas ved Fyret; 1 Lærke, 2 Vindrosler, 1 Sangdrossel, 1 Solsort og 1 Rødkælk faldt. Anholt Knob. S.Ø. 2. Overtr. Enkelte Fugle saas ved Ruderne. Anholt. S.V. 4. Overtr. 1 Bekkasin, 1 Vandhøne, 10 Vindrosler og 5 Lærker faldt (ikke indsendte). Nakkehoved. Vind 0. Diset, enkelte Regnbyger. En Mængde Fugle om Fyret hele Natten; 1 Fuglekonge, og 8 Rødkælke faldt, Hammeren. N.N.Ø. 3. Overtr. Diset. 20 Stære og 40 Konge- fugle saas paa Ruderne; 1 Drossel og 1 Lærke faldt (ikke indsendte). Gedser Rev. V.N.V. 3. Regnbyger. 3 Rødkælke ved Fyret; 1 faldt. Limnocryptes gallinula. Læsø Rende 1. Alauda arvensis. Vyl 3, Læsø Rende 1, Østre Flak 1. Sturnus vulgaris. Vyl 1, Lyngvig 1 (4 faldt), Skagen 1. Regulus cristatus. Skagen 1, Læsø Rende 1, Nakkehoved 1. Turdus iliacus. Læsø Rende 2, Østre Flak 2. Turdus musicus. Læsø Rende 1, Østre Flak 1. Turdus merula. Læsø Rende 1, Østre Flak 1. Erithacus rubecula. Læsø Rende 3, Østre Flak 1, Nakkehoved 8, Gedser Rev 1. 20de Oktober. Graadyb, SS V.4 Skyet. 1 Stær faldt. Rubjerg Knude. S.S.Ø. 4. Flere Smaafugle om Fyret; 1 Lærke, 1 Stær, 2 Vindrosler og 1 Rødkælk faldt. Hals Barre. S.S.V. 2. Overtr. 2 Lærker, 1 Vindrossel og 2 Rødkælke faldt. Anholt Knob. V. 3. Skyet. Enkelte Fugle saas ved Ruderne. Alauda arvensis. Rubjerg Knude 1, Hals Barre 2. Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Rubjerg Knude 1. Turdus iliacus. Rubjerg Knude 2, Hals Barre 1. Erithacus rubecula. Rubjerg Knude 1, Hals Barre 2. 2lde Oktober. Graadyb. S.Ø. 5. Skyet. 1 Lærke, 1 Stær, 2 Vindrosler og 3 Sangdrosler faldt. 188 (1912,) Blaavands Huk. S. 4. Regnbyger. Mange Stære ved Fyret; 10 Stære og 3 Drosler faldt (ikke indsendte). Vyl. $. 4. Regn. Enkelte Stære om Fyret; 1 faldt. Lyngvig. S.S.Ø. 5. Overtr. Endel Drosler og Stære ved Fyret; 4 Drosler (ikke indsendte) og 2 Stære faldt. Lodbjerg. S.S.Ø. 5. Overtr, Regn. Dis. Mange Stære og 2 Drosler ved Ruderne efter Midnat; 1 Stær faldt. Hanstholm. S.Ø. 4. Graat. Endel Vindrosler og Solsorter omkring Fyret. fra Kl. 12 til Daggry. Sejrø. S.S.Ø. Regndis. Mange Lærker omkring Lanternen; 20 Lærker, 1 Stær og 1 Rødkælk faldt. Sprogø. S. 3. Taaget. 1 Stær (ikke indsendt), 9 Lærker, 11 Vin- drosler og 4 Sangdrosler faldt. Hov. S. Tiltagende stiv Kuling, Regn og diset Luft. 1 Vin- drossel faldt. Kjels Nor. S.Ø. 4. Overtr. Regn. 1 Lærke, 2 Stære, 30 Vin- drosler og 11 Sangdrosler faldt. Æbelø. S. Diset. Stære, Lærker og Sangdrosler paa Ruderne; 6 Lærker og 2 Sangdrosler faldt (intet indsendt). Gedser Rev. S$. 2. Skyet. Omkring 30 Fugle ved Fyret; 2 Lærker, 3 Fuglekonger, 2 Rødkælke og 1 Svenske faldt. Alauda arvensis. Graadyb 1, Sprogø 9, Kjels Nor 1, Gedser Rev 2, Sturnus vulgaris. Graadyb 1, (Blaavands Huk 10), Vyl 1, Lyngvig 1 (2 faldt), Lodbjerg 1, (Sejrø 1, Sprogø 1), Kjels Nor 2. Regulus eristatus. Gedser Rev 3. Turdus iliacus. Graadyb 2, Sprogø 11, Hov 1, Kjels Nor 30. Turdus musicus. Graadyb 3, Sprogø 4, Kjels Nor 11. Erithacus rubecula. Gedser Rev 2. Ligurinus chloris. Gedser Rev 1. 22de Oktober. Blaavands Huk. Ø.S.Ø. 4. Regn. Mange Stære ved Fyret; 35 Drosler og 10 Stære faldt (ikke indsendte). Vyl. Ø.S.Ø. 4. Regn. Mange Fugle ved Fyret; endel faldt i Vandet; 30 Lærker, 12 Stære og 40 Drosler faldt paa Dækket. Horns Rev. S.Ø. Regn og Byger. Omkr. 400 Smaafugle ved Fyret; 55 faldt paa Dækket (ikke indsendte). 189 (1912.) Lyngvig. Ø.S.Ø. 4. Overtr. 1 Pibeand, 23 Lærker og 58 Vin- drosler faldt. : ; Lodbjerg. Ø.S.Ø. 6. Overtr. Mange Stære og Drosler ved Ru- derne efter Midnat; 1 Horsegøg, 2 Vindrosler og 1 Sang- drossel faldt. k Hanstholm. Ø.S.Ø. 5. Graat. Endel Vindrosler omkring Fyret fra Kl. 1 til Daggry. Omø. S.Ø. Diset. 2 Stære og 1 Sangdrossel faldt (intet indsendt). Anas penelops. Lyngvig 1. Gallinago scolopacina. Lodbjer AÅlauda arvensis. Vyl 5, Folie p (23 faldt). Sturnus vulgaris. (Blaaviindå Huk 10), Vyl 2 (12 faldt), be 2). Turdus iliacus. Vyl 1, Lyngvig 1 (58 faldt), Lodbjerg 2 Turdus musicus. Vyl 4, Lodbjerg 1 23de Oktober. Blaavands Huk. Ø. 5. Graat. 25 Drosler og 8 Stære faldt (intet indsendt). Vyl. Ø. 4. Graat. Enkelte Fugle om Fyret; 2 Stære faldt. Omø. S.Ø. Storm og Regn. 3 Stære og 2 Lærker faldt (intet indsendt). Nakkehoved. S.Ø. 9. Diset. 2 Fuglekonger faldt. Sturnus vulgaris. (Blaavands Huk 8), Vyl 2. Reguius cristatus. Nakkehoved 1 24de Oktober. : Vyl. Ø.S.Ø. 4. Skyet. Enkelte Fugle om Fyret; 1: Lærke og 1 Stær faldt. Lodbjerg. Ø.S.Ø. 7. Overtr. Regn. Dis. 2 Stære ved Ruderne om Morgenen. Gedser Rev. Ø.S.Ø. 4. Regn. Omkr. 50 Kramsfugle og enkelte Lærker, Fuglekonger og Regnspover ved Fyret; 15 Kramsfugle faldt; 1 Vindrossel og 1 Sangdrossel indsendtes. Alauda arvensis. Vyl 1. Turdus iliacus. Gedser Rev 1. urdus musicus. Gedser Rev 1. 190 (1942.) 25de Oktober. Vyl. Ø.S.Ø. 4. Skyet. Enkelte Fugle om Fyret; 2 Stære faldt. Sturnus vulgaris 2. 26de Oktober, ; Sprogø. S.Ø. 3. Overtr. 1 Stær faldt (ikke indsendt). (Sturnus vulgaris 1.) 27de Oktober. Gedser Rev. $.S.Ø. 4. Overtr. Omkr. 10 Fuglekonger ved Fyret. 28de Oktober. Hesselø. SV. 8; Regndis. 2 Stære og nogle Lærker faldne (intet indsendt). (Sturnus vulgaris 2.) 29de Oktober. Blaavands Huk. S.V. 4. Regntykning. 1 Vindrossel og 1 Sang- drossel faldt. Vyl. 8$.8$. V. 4. Regn. 1 Kvækerfinke faldt. Lodbjerg. S. 2. Overtr. Taage. 1 Vindrossel og 1 Stær ved Ru- derne om Morgenen. Turdus iliacus Blaavands Huk 1. Turdus musicus. Blaavands Huk 1. Fringilla montifringillaå. Vyl 1. 30te Oktober. Blaavands Huk. V.S.V. Graat. Diset. 6 Vindrosler og 1 Sang- drøssel faldt. Turdus iliacus 6. Turdus musicus 1. 3lte Oktober. Blaavands Huk. V.S.V. 4. Regn. 1 Stær og 1 Vindrossel faldt. Lyngvig. S.V. 4. Regn. En Horsegøg faldt. Lodbjerg. S.S.Ø. 3. Overtr. Regn. Dis. 2 Stære ved Ruderne før Midnat. Østre Flak. NX. 4. Regnbyger. 1 Vindrossel og 2 Sjaggere faldt. Anholt. V. 4. Regn og Dis. 8 Drosler faldt (ikke indsendte). 191 (1912) Gallinago scolopacina. Lyngvig 1. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1. Turdus iliacus. Blaavands Huk 1, Østre Flak 1, Turdus pilaris. Østre Flak lste November. Hals Barre. N.V. Regnbyger. 2 Sjaggere faldt. Anholt Knob. N. 8. Skyet. 1 Sjagger faldt. Sprogø. N.N.V. 9. Sigtbart. 1 Stær faldt (ikke indsendt). Gedser Rev, S.V. 3. Regn. Enkelte Lærker og Fuglekonger ved Fyret. Sturnus vulgaris. (Sprogø 1.) Turdus pilaris. Hals Barre 2, Anholt Knob 1. 2den November. Østre Flak. N.V. 4. Overtr. 1 Kvækerfinke faldt. Sprogø. Mange Fuglekonger paa Lanterneruderne. Fringilla montifringilla. Østre Flak 1. 4de November. Blaavands Huk. N.N.V. 5. Regnbyger. 1 Lærke og 1 Vin- drossel faldt. - Horns Rev. 5 Lærker, 5 Stære, 1 Vindrossel og 4 Sangdrosler faldt. "… Alauda arvensis. Blaavands og 1, Horns Rev 5. Sturnus vulgaris. Horns Rev Turdus iliacus. Blaavands ink 1, Horns Rev 1. Turdus musicus. Horns Rev 4. Ste November. Blaavands Huk. Ø. 2. Regntykning. 1 Sortand, 6 Vindrosler og 2 Sangdrosler faldt. Vyl. S.Ø. 2. Regn. Endel Drosler ved Fyret om Natten; 1 Sjagger faldt. Lyngvig. S, Ø. 2. Regn. Enkelte Drosler og Solsorter ved Fyret; 3 Sjaggere faldt. Bovbjerg. S.Ø. 2. Regntykning. 1 Solsort faldt. Hanstholm. V.N.V. 2. Overtr. Enkelte Sjaggere og Solsorter ved Ruderne fra Kl, 11 til 12. Gedser Rev. V. 6. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Fyret. 192 (1912.) Oedemia nigra. Blaavands' Huk 1. Turdus iliacus. Blaavands Huk 6. Turdus musicus. Blaavands' Huk 2. Turdus pilaris. Vyl 1, Lyngvig 1 (3 faldt). Turdus merula. Bovbjerg 1. 7de November. Omø. S.V. 3. Sigtbart. 1 Knortegaas faldt (ikke indsendt). 8de November. Blaavands Huk. S.V. 4. Regn og Taage. 1 Vandrikse, 1 Ryle, 1 Lærke og 2 Stære faldt. Skagens Rev. V.S.V. 2. Overtr. Regn. 1 Sulsort faldt. Rallus aquaticus. Blaavands Huk 1. Tringa alpina. Blaavands Huk 1 Alauda arvensis. Blaavands Huk 1. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 2. Turdus merula. Skagens Rev 1. 9de November. Læsø Trindel. N. 2. Overtr. Endel Fugle om Fyret hele Natten; 1 Bogfinke faldt (ikke indsendt). Læsø Rende. N. 2. Overtr. 1 Sortand og 2 Snespurvo faldt. Østre Flak. N. 1. Overtr. 1 Lærke, 2 Sjaggere og 6 Snespurve faldt; flere Fugle vare ved Skibet, da det blev Dag. Oedemia nigra. Læsø Rende 1. Alauda arvensis. Østre ei lak 1. Turdus pilaris. Østre F Emberiza nivalis. Læsø kelte 2, Østre Flak 6. 1O0de November. Vyl. S.V. 3. Regn. Endel Drosler saas ved Fyret om Natten; "1 Stær faldt. Lodbjerg. S. 4. Overtr. Regn. Dis. 1 Drossel og 2 Stære ved Ruderne før Midnat. Skagens Rev. V.S.V. 2. Overtr. 1 Topskarv faldt. Gedser Rev. $. 3. Regnbyger. Enkelte Lærker og Rødkælke ved Fyret. Phalacrocorax legs Skagens Rev 1 Sturnus vulgaris: Vyl:1 (1912.) jen 12te November. : Østre Flak.… S.S. V, 3. Skyet. 1 Sjagger faldt: Anholt. N.Ø. 4. Regn. 7 Drosler faldt. (intet indsendt). Turdus pilaris. … Østre Flak 1. l4de November. Blaavands Huk. N.Ø. 2. Regn. 2 Lærker faldt. Vyl. N.Ø. 3. Regn. Enkelte Smaafugle' ved Fyret 'om Natten; 1 Lærke faldt. ) ! Bovbjerg. N.Ø. 2. Regndis. 1 Vindrossel ved Fyret. Sejrø. N.Ø. Regn. 2 Sjaggere faldt. Alauda arvensis. Blaavands Huk 2, Vyl 1. Turdus pilaris. Sejrø 2. l5de November. Lyngvig. Vind 0. Overtr. 2 Vindrosler faldt. Lodbjerg. S.S.V. 2. Overtr. En Fuglekonge ved Ruderne om Morgenen. Turdus iliacus. Lyngvig 1 (2 faldt). 17de November. Blaavands Huk. 8. Ø. 2. Dis. 1 Lærke faldt. Vyl. Ø.S.Ø. 2. Graat. Endel Fugle om Fyret hendad Morgen- stunden; 2 Solsørter faldt. Lyngvig. S.S.Ø. 2. Overtr. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Enkelt Bekkasin og 1 Solsort faldt. Omø. Vind 0. Taage. 1 Krikand faldt (ikke indsendt). Limnocryptes gallinula. Lyngvig. 1. Alauda arvensis. Blaavands Huk 1. Turdus merula. Vyl 2, Lyngvig 1. 18de November. Blaavands Huk. S.V. 2. Regn. Dis. 1 Sjagger faldt. Lyngvig. S.V. 2. Overtr, 1 Solsort faldt. Sprogø. 8, 4. Taage. 1 Vindrossel faldt (ikke indsendt). Kjels Nor. S. 3. Overtr: Dis. 1 Grønbenet Rørhøne faldt. Gallinula chloropus. Kjels Nor 1. Turdus pilaris. Blaavands Huk 1. Turdus merula. Lyngvig 1. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 18 194 (1912.) 19de November. Sprogø. N. 4. Taage. Smaafugle paa Lanterneruderne; 1 Sjagger faldt (ikke indsendt). ' Kjels Nor. N.V. 2. Regntykning. 1 Stokand faldt. Gedser Rev. 93. 2. Taage. Endel Smaafugle ved Fyret. Anas boscas. Kjels Nor 1. 2lde November. Sprogø. N. 4. Overtr. 1 Rødkælk faldt (ikke indsendt). 27de November. Kjels Nor. S.—8.V. 2. Overtr. Diset. 1 Ringdue faldt. Columba palumbus 1. 4de December. Graadyb. N.V. 4. Skyet. Byger. 1 Taarnfalk faldt. Falco tinnunculus 1. b5te December. Skagen. V.S.V. 6. Taage. 1. Sortand. faldt. Oedemia nigra 1. 7de December. Lodbjerg. S. 3. Regn. Taage. 1 Snespurv ved Ruderne om Morgenen. 9de December. Omø. V.S.V. 2. Taage. "Mellem 7 og 8 Aften kredsede en stor Flok Ederfugle omkring Taarn og Bolig; i Løbet af et Kvarter faldt 12 Stkr. (7 Hanner og 5 Hunner; ingen indsendtes). Kjels Nor. S.S.V. 2. Regndis. 1 Ringdue faldt. Columba palumbus. Kjels Nor 1. Ilte December. Sejrø. S$S.V. Regntaage. 1 Enkelt Bekkasin faldt. Limnocryptes gallinula 1. 12te December. ' Lodbjerg. S. 5. Overtr, Regn, Taage. 1 Stær ved Ruderne før Midnat. 13de December. Omø. V.S.V. Klart. Diset. 2 Graaænder faldt (ikke indsendte)- (1912.) låde December. Nordre Rønner. V.N.V. 9. 1 Strandryle faldt (ikke indsendt). 27de December. Lyngvig. N. 2. Taage. 1 Ryle faldt. Tringa alpina 1. Forskellige Iagttagelser fra Fyrene. Graadyb Fyrskib. Februar: 17de S.V. 1. Taage. Træk af Lærker, Stære og Smaafugle ved Skibet. — Marts: 4de S.S.Ø. 1. Graavejr. Træk af Smaafugle og Viber mod N. &de 8.8. V. 2, Diset. Træk af Smaafugle og Viber mod N. 12te S. V. 1. Klart. Træk af større, ubekendte Fugle mod N. — April: 5te V. 5. Diset. Træk af Ænder mod N. 10de S. 1. Klart. Træk af Ænder mod N. — J.S.Ibsen. — Juni: 7de SØ. 2. Skyet. Træk af Ænder mod S. — August: 13de V.S. V. 2. Regnbyger. Træk af Regnspover og Strandskader mod S. 19de S. V. Regnbyger. Ænder trak mod S.Ø. 21de V.S. V. Regnbyger. Ænder trak mod S. 27de S. V. Regnbyger. Ænder og Smaafugle trak mod S. — De- cember: 3dje mange Maager om Skibet. — R. M. Nielsen. Vyl Fyrskib. Januar: 25de Vind 0. Taage. Enkelte Lærker Saas. — Februar: 23de tlere Krager hvilede i Morges i Riggen og fløj derpaa mod Ø. Store Flokke af Ænder ere i den senere Tid sete fra Skibet. 26de S.V. 2. Graat. Et Par Krager sad i Rigningen. — Marts: 9de S.S.V. 3. 'Skyet. 10 Raager kom flyvende fra Ø. mod V. 10de S.Ø. 2. Skyet. En Flok Viber kom flyvende fra V. mod Ø. 13de S. 2. Graat. Flere Krager og en Ringdue hvilede sig en Tid paa Skibet. 17de S. Ø. 4. Graat. Mange forskellige Fugle saas i Morges ved Skibet. 18de S.Ø. 4. Skyet. Sortkrager, Stære, Bogfinker og Vipstjerte opholdt sig paa Skibet. 24de en Blodstjert opholdt sig paa Dækket idag. — April: Ilte S. V. 3. Snebyger. Eu Snespurv hvilede sig paa Dækket. 22de N.Ø. 2. Klart. Et Par Sangdrosler opholdt sig paa Skibet i For- 13+ 196 (1912.) middags; en lille Fugl opholdt sig i Eftermiddag paa Skibet. 23de samme lille Fugl, som opholdt sig paa Dækket igaar Eftermiddag, fandtes imorges død (en Kvæker indsendt). — Maj: 9de S. 2. Regn. Enkelte Smaafugle sete ved Skibet. 16de Ø.S.Ø. 3. Regn. Svaler og enkelte Sangfugle saas; en Skovdue saas flyve et Par Gange om Skibet, derpaa fløj den mod Ø. 29de N.V. 4. Graat. Flere Smaafugle saas; en Svale hvilede en Tid paa Dækket; en Ryle saas flyve omkring; flere Terner samt endel Suler saas. — Juni: 6te S. 3. Skyet. En Ugle opholdt sig i Rigningen. &8de S. V. 2, Skyet. En Skovdue opholdt sig en Tid paa Skibet. 17de en. Svale [Hirundo rustica] fandtes død nede paa en Hylde i et Rum om Læ. — September: 24de Ø.N.Ø. 2. Skyet.…. En Fugle- konge og nogle Lærker opholdt sig en Tid paa Dækket. 29de Ø.S. Ø. 5. Skyet. En stor Flok Lærker fløj i Eftermiddag mod S.; endel' Smaafugle opholdt sig påa Dækket; en Høg har hele Natten været ved Skibet. — Oktober: 3dje N.Ø. 3. Skyet. En Gærde- smutte, nogle Bogfinker og Gulspurve opholdt sig paa Skibet. 4de en Høg opholdt sig hele Dagen omkring Skibet. 5te en Høg [Accipiter nisus], vistnok den samme som saas igaar, fandtes inde- klemt mellem nogle Tønder i Lanternéhuset og var død. 12té V.S. V. 2. Skyet. En Høg kredsede i længere Tid som Skibet imorges. 13de S.V. 2.. Graat. En Rødkælk og nogle "Lærker påa Dækket imorges. 29de S.S. V. 4. Regn. Et Par store Flokke af Trækfugle saas idag trække mod S.S.V.; c. 20 Gæs fløj mod Ø: — November: Iste N.N. V. 4. Regn. Krager ses af og til i Nærheden af Skibet. 20de N.V. 5. Regnbyger. En lille Sang- fugl, vistnok en Rødkælk, saas hoppe om'paa Dækket idag. — De cember: 4de S.V. 3. Regn. Nogle Solsorter kredsede om Skibet imorges. — I December Maaned er der en Mængde Maager, der opholder sig i Nærheden af Skibet; de gøre ivrigt Jagt paa alt Affald, der kastes over Bord, hvilket ofte foranlediger større Slags- maal mellem dem. — A. H. Schmidt. Horns Rev Fyrskib. Februar: 10de Vind 0. Dis. Smaa Flokke af Lærker fløj Ø. efter hele Dagen. 11te Ø.S. Ø. Omtrent 197 (1912.) 200 Lærker ved Fyret inat; Kl.. 8 Morgen fløj de bort" mod: Ø. 22de S.S.9. Taage. Flere Flokke Fugle, antagelig Stære, kredsede rundt om Skibet ved Daggry og fløj mod Ø. Opad Dagen S. Graat. En Flok Raager, 16 Stkr., kom fra V. og fløj mod Ø. … 26de S, S.V, Graat og Taage. Omkring 150 Fugle ved Fyret inat, Viber, Stære, Raager, Solsørter og enkelte Lærker: saa snart der blev givet Taagesignal, fløj Fuglene bort, kun nogle enkelte Raager og Stære forbleve paa Skibet til Middag. — Oktober: Yde S.Ø. Klart. Enkelte Småafugle og en Høg ved Skibet; 5 Krager fløj mod:Ø.. 13de Ø. Skyet. En Flok Krager, c. 30 Stkr., fløj mod S.V. — Søjborg. Bovbjerg Fyr. Januar: 7de Kl. 2 Eftm. fløj 2 Svaner mod N. — Første Halvdel af Januar var der en Masse" Bogfinker i Haverne ved Fyret. — Februar: 22de Ø.S.Ø. 2. Dis med Gen- nembrud.af .Solen. Lærken sang; flere Viber og Stæren saas første Gang igaar. — Store Flokke af Viber paa Engene i' Efteraaret helt til Jul, ligeledes enkelte Vindrosler. — C. Rude. ; Thyborøn Fyr. Intet Fuglefald. Januar: Ilte S.S. Ø. Skyet. 1 -Rødben paa Stranden. — Februar: 18de S.S. V. Diset. Tre. Strandløbere paa Fjordstranden. 20de S.S. V. Diset. 4 Vibér trækker mod S. 22de 8. til Ø. Taage. En Flok Stære ved Taarnet. 26de S.V. Diset. Flere Flokke Krager trække mod S. — Marts: 17de S.Ø. Diset. Flere Flokke Krager trække mod N. 18de S.-Ø. Diset. Flere Flokke Krager trække mod N.Ø. — April: 19de S,Ø. Skyet. "Store Flokke Krager trække mod N.Ø. hele Dagen. 2lde .S.Ø. Skyet. 19 Krager i en Flok trække mod N. Ø. —- August: 26de V.N.V. Byger. En Flok Vildgæs trække fra Havet ind ad Kanalen. 31te.V.N.V. Byger. Vildgæs trække fra N. — September: 2den S. Regn. Store Flokke Vildgæs trækké fra N. "3dje S.Ø. Skyet. Store Flokke Vildgæs trække fra N. de S. Regn. Store Flokke Vildgæs trække fra N. 7de N.V. Skyet. Vildgæssene trække fra N. "Ilte Ø. Skyet. Store Flokké Vildgæs trække fra N. — Oktober: 11te S. Skyet. Store Flokke Vildgæs trække fra: N.; enkelte Krager trække fra N.Ø. 2Ide Ø. 198 (1912.) Diset. 4 Svaner trække mod S. 23de Ø.S.Ø. Regn. 1 Svane trak mod S. 24de Ø.S.Ø. Regn. Store Flokke Vildgæs trække mod S. — S. Nielsen. Lodbjerg Fyr. Februar: 20de 2 Viber ved Taarnet om Middagen. 23de en Solsort set i Haven om Eftermiddagen; Viben hørt i Nærheden af Taarnet før Midnat. — Marts: 11te en Rød- kælk set i Haven om Dagen. — April: 15de V.N.V. 2. Skyet. 16 Graagæs fløj mod N. Kl. 9!/2 Form. — Maj: Ste N. 2. Skyet. Svalen set ved Fyret om Dagen. — P. S. Pedersen. Hirtshals Fyr. Oktober: 3dje en Skovsneppe faldt; det er den eneste Fugl, der er faldet her iaar. — H. Hinrichsen. Højen Fyr. Februar: 27de V.S.V. 3. Overtr., diset. Viben og Lærken hørt. — Intet Fuglefald ved Fyret. — A. T. Friis. Skagen Fyr. Februar: 25de N.N.V. 2. Overtr. Set 3 Viber; Lærken hørtes slaa. — April: 15de V.S.V. 4. Overtr. Den første Graa Vipstjert saas. 22de N.Ø. 2. Klart. De første Storke saas. — Maj: 12te S.V. 5. Skyet. Gøgen hørtes første Gang, dog var den set en halv Snes Dage i Forvejen. — August: 2lde set Gøg og Svaler. — September: 3dje set den sidste Gøg. 12te en Aalekrage satte sig paa Gelænderet; ihjelsloges. — Oktober: 7de en Mursvale fløj omkring i Gaarden. — Novem- ber: 9de 6 Sangsvaner i en Vandpyt tæt ved Fyret; 1 blev skudt. — I Almindelighed bemærkes: Foranlediget ved de vedholdende sydlige Vinde i Begyndelsen af Vinteren havde Grenen afsat en lang Spids bøjende mod V., hvorved der fremkom ligesom en lille Havn, hvori der stadig opholdt sig en Mængde Ederfugle og Ænder. Da Vinteren strængedes, søgte ogsaa en Mængde Knortegæs til Kysten og vare, særlig om Morgenen, naar de søgte ind paa Land, lette at komme paa Skudhold, Egenligt stort Fugletræk om For- aaret mærkedes ikke, ligesom den Mængde af Høge, Musvaager og andre Rovfugle, der plejer at ledsage Trækket, ikke saas; i det hele observerede vi kun 3 Stkr. Snepperne hørtes enkeltvis svirrende om Natten. Der holder altid en Mængde Gøge til her paa Egnen og ofte kan en halv Snes Stkr. ses paa en Gang, særlig i Efter- 199 (1912.) sommeren. Efteraarstrækket var kortvarigt og ikke stort, og nayn- lig savnede jeg den Mængde Kongefugle, der ellers plejer at vise sig om Lanternen i Oktober og November. — E. Wielandt. Skagens Rev Fyrskib. Januar: Stadig set de sædvanlige Fugle — Maager, Ænder og Alke. Februar: 17de S.V. 2. Taage. En Stær og enkelte Lærker vare her ved Skibet hele Døgnet. 26de S.V. 3. Overtr. Enkelte Stære vare ved Skibet. 27de V. 3. Overtr. Taage. Flokke af Krager fløj mod V.; flere Stære og Lærker fløj her ved Skibet. 29de S.S.V. 3. Diset og Taage. 2 -Viber vare her ved Skibet. — Marts: Iste 2. Skyet. Lærker sang her ved Skibet. 2den S.S.V. 3. Overtr, . Krager, Lærker og andre Fugle observeredes af og til hele Dagen. 4de S.Ø. 4. Skyet. Flere Lærker, Krager og enkelte Stære fløj forbi Skibet i Løbet af Dagen. 21de S.S.V. 3. Skyet. Flere Lærker vare her i Løbet af Dagen. — Juni: Sidste Halvdel. af Maaneden observe- redes flere Flokke af Ænder trækkende mod Ø. — Juli: Flere Flokke af Ænder observeredes af og til trækkende i forskellige Ret- ninger, ligeledes i den følgende Maaned. — Oktober: 5te V. 4. Overtr. Store Flokke af Alkefugle fløj i alle Retninger. 7de S. V. 4. Overtr. Store Flokke af Alkefugle fløj i alle Retninger. 12te S, V. 2. Overtr. Ligeledes. 14de S.S.Ø. 3. Overtr. Enkelte Krager fløj forbi Skibet i vestlig Retning. 17de S. 4. Overtr. Enkelte Krager fløj i vestlig Retning; store Flokke Alkefugle fløj i alle Retninger. 30te S.S.V. 2. Skyet. En Masse sorte og graa Ænder laa paa Vandet i en Strømskelning. — November: 18de S.V. 2, Overtr. Store Flokke af Ænder i alle Retninger. 22de S. V. 3. Store Flokke af Ænder fløj i alle Retninger. — December: 15de V. 6. Overtr. Flere Tusinde Ænder fløj i vestlig Retning. 3Ite flere forskellige Slags store Maager have i sidste Del af Maaneden været her omkring Skibet. — Da Fyret er rødt og altsaa ikke noget skarpt Lys, er det yderst sjeldent, at der falder Fugle her. orm A.P Jensen. Nordre Rønner Fyr. Januar: 12te 3 Svaner fløj mod S. V. I3de 4 Svaner fløj mod Ø. 14de 4 Svaner mod Ø. 22de 4 Svaner 200 (1912.) mod Ø.; samme Dag 10 Svaner mod Ø. — Februar: 16de Stæren set første Gang. 24de Viben 'set.…. 25de Præstekraven set; 6 Krager fløj mod N. Ø. 26de Tejsterne sete, dog kun enkelte. — Novem- ber: 6te 7 Svaner og derefter 4 Svaner i Flugt mod S.V: 7de 4 Svaner- og senere atter 4 Svaner fløj mod SV. 20de flere hundrede Sortænder og Søpapegøjer opholdt sig S. for Øen. 25de Søpapegøjer og 'Alke i store Flokke S. for Øen. 26de 6 Svaner opholdt sig paa Nordsiden af Øen. — December: 14de, 15de og 16dé opholdt store Flokke af Havmaager, Skarve, Knortegæs og Skalleslugere sig paa Nordspidsen af Øen. — L. F. Madsen. Læsø Trindel Fyrskib. Januar: -23de S.V. 2. Fin Sne. 5 Svaner' fløj mod Ø. — Februar: 17de S.V. 2. Taåage. En Stær opholdt sig paa Skibet. — Marts: 3dje S. 3. Overtr. Flere Flokke Krager mod N.Ø. — Oktober: 4de S.S.V. 2. Klart. Flere Flokke. Krager mod V. 8de N.V. 5. Klart. Krager i hun- dredevis mod V. Yde 'N.Ø. 2. Klart. Krager i hundredevis mod V. 16de S.V. 2. Skyet. Krager i tusindevis mod "V. mellem 7 og'8 Form. 20de S.S.Ø. 6. Overtr. Flere tusinde Krager fløj mod V. mellem 7 og 8 Form. 24de Ø.S.Ø. 9. Overtr. 3 Svaner fløj mod S.V. — November: 5te Ø. 3. Skyet. 5 Svaner fløj mod S.V. 6te S. V. 2; Overtr. 9 Svaner fløj mod: S. V. — J. C. Andersen. År Læsø Rénde Fyrskib. Oktober: 2den N.N.V. 5. Skyet. Flere Krager fløj mod V.'-3dje N. N. 9. -4. Snebyger. Flere Flokke Krager fløj mod V. 15de flere Flokke Krager fløj mod V. — P. C. Grumsen. Østre Flak Fyrskib. Februar: 27de S. V: 2. Taage. Flere Krager saas i Løbet af Dagen. — Marts: 23de S.S.Ø. 3. Overtr. En halv Snes Bogfinker var ved Skibet en Time efter Middag. — September: 20de N.V. 1. Skyet. En Flok (c. 10) hvide Vip- stjerte opholdt sig ved Skibet om Aftenen ved Fyrets Tændingstid. — Oktober: 14de S. 3. Overtr. Om Morgenen hvilede endel Krager sig paa Skibet; senere fløj de bort med V. 20de S.Ø. 6- Overtr. ” Mange Krager fløj mod V. — December: 6te S: 3. 201 (1912.) ) Skyet. 4 Svaner fløj mod Ø. — T omtrent hele "December Maaned have store Mængder af Ænder opholdt sig her i Nærheden af Fyr- skibet. — C. Knudsen. Hals. Barre Fyr. Oktober: 27de”10 Svaner fløj tæt forbi Fyret, kommende fra N. V, — I November og December holdt mange Ederfugle til ved Fyret. — M. Jørgensen. Anholt Knob Fyrskib. Marts: 6te S.S.'V.-5: Overtr, "Enkelté Krager trak mod Ø. 18de Ø.S.Ø. 5. Skyet. Smaafugle paa Dækket hele Dagen. — April: 17de S.Ø. 2. Skyet. Enkelte Vipstjerte og Rødkælke opholdt sig hele Dagen paa- Skibet: 18de S.Ø. 2. Skyet. Enkelte Vipstjerte og Rødkælke opholdt''sig atter idåg paa Skibet hele Dagen... 19de-S.Ø. 2. Klart. Enkelte Rødkælke og Drosler opholdt sig hele Dagen paa Skibet. 20de N.N.Ø. 2. Klart. En-Flok Ederfugle (10 Stkr.) fløj fra V. mod S. Ø. — Th. An- dresen. — November: 9de N.V. 2. Oveértr.' Store Flukké' "af Smaafugle fløj i sydlig Retning. — Krogsbæk. Hesselø Fyr. Marts: 4de Gravand og Vibe ankomne. Øde Strandskaden ankommen. — E, P. Sonne. | Spodsbjerg Fyr. Intet Fuglefald ved Fyret, og ser "det ud, som om Strandfuglene ere i stærk Aftagende her paa Rg 24 P Christensen Schultz's Grund Fyrskib. Januar: 26de fløj 3 Svaner mod Ø. fra S. V. 30te og 31te opholdt store Flokke Gæs og Ænder sig i Nærheden af Skibet. — Marts: '3dje en Flok Aalekrager, 10 til 12 Stkr., kom fra S. og fløj mod N.V. 20de flere Flokke Krager' fløj om Eftermiddagen mod S. V. — Maj: 3dje store Flokke Ederfugle, Gæs og Ænder af forskellig Slags opholdt sig her. — September: Omtrent hver Dag ses i denne Maaned Aalekrager flyve forbi i alle mulige Retninger. — Oktober: &de 15 Krager fløj mod S. V. -—— November: 3dje 5 Svaner fløj mod V. - 21de 3 Svaner fløj mod Ø. — December: Som oftest opholder der sig i denne Maaned mange Ænder og Gæs i kort Afstand fra Skibet. — P-Larsen. Fornæs Fyr. Jånuar: 27de S.V. 2. Skyet. 15 Skarve fløj 202 1912. gs Fyret fra N. til S.; 8 Svaner, kommende fra N., fløj mod S. 28de S. V. 2. Skyet. 5 Svaner, kommende fra S., fløj mod N. — Februar: Iste N.V. 3. Skyet. 2 Svaner svømmede i Havet N. for Fyret; ved Opjagning fløj de mod S. Yde Ø.S.Ø. 2. Skyet. 12 Regnspover fløj langs med Strandkanten fra N. til S. Ilte N. Ø. 3. Klart. 20 Svaner fløj fra N. til S.; flere Flokke Knorte- gæs samt mindie Ænder fløj i alle Retninger. — Marts &de S.V. 3. Skyet. 4 Aalekrager fløj forbi Fyret fra N. til S.; 7 Stkr. Vildgæs fløj i samme Retning. — April: 4de første Svale. — Maj: Iste stille, skyet. 3 Strandskader fløj forbi Fyret fra S. til N.. om Formiddagen; om Eftermiddagen S.Ø. 2. Skyet. 2 Strand- skader fløj forbi Fyret fra N. til S. 6te S. Ø. 2. 11 Skarve fløj forbi Fyret fra S. til N. Yde S.Ø. 2. 3 Skarve fløj forbi Fyret fra S, til N. — Oktober: 78de V.N.V. 3. Overtr. 5 Syaner kom fra N.; tværs af Fyret drejede de om og fløj mod N. Ø. — Daglig er her større og mindre Flokke af -Ederfugle, som trække baade mod N. og S$. Gravanden, som i tidligere Aar har haft Stade her, er nu efter Motorens Indførelse i alle Fiskefartøjer for- svunden, da Aarsagen maa være den, at Ungerne blive jagede 08 skudte forinden de kunne flyve, ligesom de gamle blive dræbte, inden de have lagt Æg. — Her har i dette Efteraar ikke været Fugle ved Fyret, eller i det hele taget været observeret Fugle i Træktiden. — A. Kruse. | Hjelm Fyr. Februar: 18de set Aarets første 3 Stære. 19de set 2 Viber. -—— Marts: 20de Maagerne begynde at komme. — Det bemærkes, at her ikke har været Spor af Fugletræk i af vigte Efteraar. — A. Jensen. Ebeltoft Vig Fyr. Intet Fuglefald her ved Fyret iaar. — H. P. Mønsted. Sejrø Fyr. Februar: 27de saas Strandskaden og Præste- kraven i Stranden ved Fyret. — Fra først i Oktober trak daglig Ederfugle og andre Dykænder over N.V.-Revet, dog ikke i større Flokke, ej heller har disse Fugle opholdt sig dykkende paa Revet som foregaaende Aar. — N. J. Z. Nielsen. 203 (1912.) Vestborg Fyr. Februar: 24de saas en stor Flok Viber; Stærene have været her ret længe. -— September: Der er næsten hver Nat i denne regnfulde Tid en Mængde Smaafugle paa Ruderne; kun faa faldt. — P. W. Sørensen. Lappegrundens Fyrskib. Januar: 5te S.Ø. Skyet. En Flok Ederfugle fløj mod V. — April: 12te N. Ø. Skyet. En Flok Eder- fugle fløj mod Ø. — Oktober: 6te Smaafugle rundt om Fyrskibet. 10de ligeledes. 13de, 14de, 15de og 16de Træk af Ænder i for- skellige Retninger. 28de Smaafugle om Fyrskibet. — J. C. Jensen. Kronborg Fyr. I indeværende Aar har intet Fuglefald fundet Sted ved Fyret og intet Fugletræk af' Betydning er iagttaget. — H. B. J. Reinwald. Middelgrundens Fyr. Intet. Trekroner Fyr. Intet Fuglefald i 1912. — H.E. Andresen. Nordre Røse Fyr. Januar til Maj: Intet Fuglefald. — J. F. Hansen. — Juli—September: Intet Fuglefald. — Ok- tober: 24de Ø.S.Ø. 10. Overtr. 13 Ederfugle trak mod V. over Sundet. 25de Ø.S.Ø. 9. 7 Ederfugle trak mod V. over Sundet. 2éde S.Ø. 4. 17 Svaner trak over mod Saltholmen. — Novem- ber: Enkelte Flokke Ænder og Ederfugle trække frem og tilbage i alle Retninger i Sundet; Smaaflokke af begge Slags ses af og til svømme i Nærheden af Fyret. — December: Enkelte Flokke Ænder og Ederfugle ses svømme i Farvandet og af og til trækker en Flok fra den ene Side af Sundet til den anden. — Ingen Slags Fugle er set paa Ruderne eller faldet. — H. S. L. Madsen. Drogden Fyrskib. September: 6te mange Ænder og Eder- fugle i Farvandet. — Oktober: 21de Ø.S.Ø. 3. Skyet. En Flok Vildænder fløj mod V. — November: 24de S.V. 3. Dis. En Flok Alkefugle fløj mod N. V. — December: 18de S.V. 4. Regn og Dis. En Flok Alkefugle fløj mod N.Ø. 19de V. Skyet. En Flok Alkefugle fløj mod S. V. 22de S.V. 2. Dis. En Lærke ved Skibet Kl. 8 Form. 28de S.S.Ø. 4. Regnbyger. En Lærke ved Skibet Kl. 8 Form. — Her paa Stationen mærkedes For- og Efter- aarstrækket saa godt som slet ikke i 1912. — N. J. Kromann. 204 (1912.) Refsnæs Fyr.: Hele Vinteren: store Flokke af Ederfugle, Sort- ænder, Lysænder, Bjergænder,. Havlitter, enkelte Fløjlsænder og Brunnakker paa Revet. — Februar: 18de saas Viben og Stæren første Gang. — Marts: 24de de første Ederfugletræk mod N. — Septémber: 20de en stor Flok Ederfugle opholder sig paa Revet og omkring d. 28de var der flere Knortegæs mellem samt nogle Graaænder, — Oktober: Iste store Flokke Skovkrager trak mod V. samt endel Bogfinker og Stære." 24de 8 Svaner fløj fra N. Ø. mod S. V. — December: Hele Maaneden vare store Flokke af Ederfugle, Sortænder, Havlitter, Lysænder, Fløjlsænder, Alkefugle, Søpapegøjer og nogle Graaænder stadig paa Revet. Enkelte Aale- krager ere skudte her. — C., F. V. Jensen. Romsø Fyr. Intet Fuglefald i Aarets Løb. — H. Wirtz. Halskov Fyr. Intet Fuglefald i 1912. — C.P. Henningsen. Sprogø Fyr. Januar: 13de 5 Svaner paa Vandet N. for Øen. -15de 8 Svaner fløj mod S.Ø. 21de omtrent 100 Lysænder ved Kysten. 28de 6 Svaner mod Ø.; 5 Svaner paa Vandet ved Øen. — Februar: 4de 17 Svaner fløj fra. Ø. mod V. 26de stort Kragetræk fra Fyn til Sjælland. — Marts: 17de kom Hætte- maagerne paa Ynglepladserne. 18de kom Strandmaagerne til Yngle- pladsen. — April: 23de saas de første Hættemaageæg. 28de saas de første Strandmaageæg. Maj: 12te saas de: første Svaler. 3lte en Stork fra Ø. til V..— Juni: 20de saas de første Strand- maageunger.-— August: 15de vare alle Strandmaager forsvnndne fra Øen. 19de, 20de og 21de Kragetræk fra Sjælland til Fyn. — Oktober: 23de store Flokke Raager fra Fyn til Sjælland. 24de saas en Flok Ederfugle paa c. 1000 Stkr.; udelukkende Hanner, de første iaar. — November: Øde var en stor Flok Ederfugle tæt inde ved Øen langs Stranden; det er ellers sjeldent, og kun naar de ere saarede, at Ederfugle i større Flok gaa saa tæt til Land. 12te stort Træk af Ederfugle. — Det har i det forløbne Efteraar været meget sparsomt. med Svømmefugle, antagelig fordi Jagten mere og mere drives fra Motorbaade, hvorved Fuglene intet Øjeblik lades i Fred. Fugletrækket forbi Fyret i 1912 har også2 været sparsomt. — A. V. Hansen. 205 (1912.) (2101) Helholm Fyr. Januar: 23de Stæren set. — Februar: 18de Gravanden og Viben sete. — Af Fugle, som ruge her, maa anføres Gravanden, Graaanden, Skalleslugeren, Viben, Strandmaagen, Ternen og Strandskaden. Intet Fuglefald. —: P. Larsen. Omø Fyr. "Januar: 19de S. Ø.: 5. En' Flok 'Svaner; c. 120 Stkr., slog sig ned ved Fyret. — Februar: 18de Viben og Stæren saas første Gang. — April: 20de.Ø. Klart. Storken kommet. — November: Iste'og 2den N.V. Storm. Store Flokke af. Eder- fugle opholdt sig i Farvandet omkring Fyret. — P. F. Kohler. Vejrø Fyr. Under Isperioden fra 15de Januar til Slutningen af Februar. holdt store Flokke af Dykænder til i de paa Grundene værende Vaager; af og til mindre Flokke af Svaner. — Februar: 18de S. 2. Taage. Lærken .set. 20de S. V.: 2. Diset. Stæren og Viben sete. — Marts: 4de S.V. 3. Overtr. Dis. Endel Rovfugle paa Øen, hvilket tyder paa et større Fugletræk om Natten. 15de Graaanden kommet. 27de S.S.V. 4. 8 Svaner fløj mod Ø. — Efteraaret har: ikke givet Lejlighed til Noteringer om Fugletræk; i det hele taget .synes Øen ikke: at spille nogen nævneværdig Rolle for: Fuglene, hvad vel. hidrører fra Øens nære Beliggenhed ved større Fastland — Lolland og Sjælland. — C. A. Hansen. Taars Fyr. Intet Fuglefald i 1912, — W. Pedersen. Albuen Fyr. Intet Fuglefald i 1912. -— H. K. Hansen. Strib Fyr. Februar: 20de Stæren set siddende paa Fyrets Altan. — Juli: 18de mange og .store Flokke Himmelhunde. trak mod S. Vinden N, Ø. 2. Regnbyger. — November: 4de S.S. V. 2. Diset. Om Aftenen trak en stor Flok Vildgæs mod S. — Intet Fuglefald her i 1912. — A. H: Andersen. Baagø Fyr. Intet Fuglefald. —:N. Hansen. Assens Fyr. Intet Fuglefald. — N.- Lund. Helnæs Fyr.. Januar: 13de S. og S:Ø. 6. Frost. Flokke ar Ederfugle ud for Fyret i Farvandet... 17de.Ø. 5. Skyet. Grødis langs Kysten. Der observeredes Krikænder langs Strandbredden i Grøden. 21de Vind 0. Skyet. Ederfugle og Havlitter langs Kysten; endel Blaakrager langs Stranden. 23de Ø. 1. Taage. To. store 206 (1912.) Sværme af Ederfugle observeredes i Farvandet; Andetræk fra N. mod S$. og Gæs trækkende mod V.S.V. 27de N.Ø. Klar Luft. Stadig Træk af Ederfugle snart fra N. snart fra S. ude over Far- vandet. — Februar: 3dje Vind 0. Skyet Luft. Isflager i Bæltet. Sværme af Ederfugle og forskellige Andearter imellem Ismasserne. Ste S.Ø. Klart. Bæltet tildels islagt. I Vaagerne Ederfugle og andre Dykænder; langs Stranden enkelte Krager. 6te Ø.S.Ø. 5. Overtr. og diset. Alle Slags. Søfugle saas, tildels enkeltvis, mellem de omdrivende Isflager. 12te Vind 0. Overtr. 7 Svaner trak mod S. langs Strandbredden; Smaaænder vise sig stadig langs Iskanten paa Stranden. — September: 10de N.V. Bygevejr. Svalerne saas flokke sig om Taarnet. 13de V. Skyet. Ingen Svaler lod sig mere se. — Oktober: 26de S.Ø. 4. Overtr. Svaler observeredes langs Klinterne ved Kysten. — November: 18de Vind 0. Taage. Kl. 1015 Form. observeredes for første Gang i Efteraaret Eder- fuglene langs Strandkanten i større Mængder; Havlitternes Skrig hørtes. :20de N.V. 2. Let skyet. 5 Gæs saas ud over Farvandet, dragende mod S. — December: 15de V.S. V. 9. Regn. Der Observeredes endel Ænder, der med Mellemrum droge mod S. langs Kysten. 30te V. 5. Overtr. 5 Gæs saas dragende mod S. tæt langs Farvandet om Formiddagen. — A. C.G.Grove-Stephensen. Hammeren Fyr. Januar: 23de N. 3. Diset og skyet. 9 Aalekrager .trak mod Ø. — September: 19de N.Ø. 3. Klart. Ederfugle og sorte Ænder ses i Flokke trækkende mod V. 24de Ø.N.Ø. 6. Klart. En Flok Graagæs trak mod V. Paa Slutningen af Maaneden, fra den 24de, ses dagligt Træk af Ederfugle og GÆS mod V. — Oktober: 9de N.Ø. 2. Klart. Omtrent 50 Knortegæs trak mod V. — November: &de S.V. 8. Diset og Regn. 6 Svaner fløj mod S.V. — A. M. Dåm. Dueodde Sydfyr. April: 20de N.Ø. 2. Skyet, klart. 23 Syanéer trak mod N. Kl. 11 Form. 26de N.V. 2. Skyet, klart. Omkr. 40 Svaner trak mod N. Kl. 12 Middag. 27de N. V. 3. Skyet, klart. 16 Svaner trak mod V. Kl. 11 Form. — Edw. Lund. Møen Fyr. Februar: Endel Havlitter og enkelte Graaænder 207 (1912.) opholde sig her og et ikke ringe Antal bliver skudt; enkelte Svaner ses af og til og Maager ere her ofte mange af. — H. P: Jensen. Harbølle Pynt Fyr. Intet Fuglefald. — A. J. Olsen. Gedser Fyr. Januar: 6te kom flere Flokke Svaner fra Ø. og satte sig paa Rødsand, hvor der før Tiden er flere hundrede Svaner samlede. — Februar: 10de kom flere store Flokke Svaner fra V. over Gedserodde og fortsatte mod Ø. — August: 22de kom c. 50 Storke inde. fra Landet og opholdt sig nogen Tid paa Gedserodde; af og til fløj de et Stykke ud over Søen og vendte atter tilbage ; hen mod Aften forsvandt de igen ind over Land. — Siden iste Oktober har her intet Fuglefald været. — J. P. Nielsen. Gedser Rev Fyrskib. November: 20de V. 4. Overtr. En Mængde Havlitter i Skibets Nærhed. — K. P. F. Hald. Hyllekrog Fyr. Januar: 10de stille og klart. Der er idag ialt observeret 67 Svaner, den største Flok var paa 17 Stkr., kom- mende fra N.Ø. og trak mod $.; de øvrige Flokke vare paa 3 til 7 Stkr. og fløj i forskellige Retninger. 12fte S.S. Ø. 7. Skyet. Idag observedes adskillige Flokke Svaner. En Flok paa 21 Stkr. fløj fra Ø. mod V. En Flok paa 11 Stkr. fra N, mød S. V.: de øvrige i forskellige Retninger. 15de S.Ø. 4. Skyet. Idag obser- veredes ialt 37 Svaner flyvende i alle Retninger; største Flok paa 9 Stkr. 16de Ø. 6. Skyet. I Dag observeret mange forskellige Flokke Svaner, flyvende i alle Retninger 17de Ø. 6. Skyet. Idag ved Middagstid kom en stor Flok Svaner, é. 50 Stkr., og satte sig Paa Isen tæt ved Fyret; kort efter fløj de bort i østlig Retning. 20de Ø. 2. Klart. Store Flokke Svaner fløj idag i alle Retninger, de fleste mod Ø.; Antal kunde ikke opgives. — Der har intet Fuglefald været her i Foraaret. Følgende Fugle have vist sig her i Foraaret: Atlingand, Skeand, Rødnakke, Lille Regnspove, Præste- krave, Knortegaas og Klyde. Af Fugle, der ruge her, kunne nævnes: Store Havmaager, Strandmaager, Graaænder, Skalleslugere, Strand- skader, Gravænder, Terner og en enkelt Hættemaage. — August: l0de V.3. V. 3. Skyet. Mod Aften observeredes herfra store Flokke 208 (19412.) 204) Regnspover, kommende 'fra N. "Enkelte forbleve Natten over paa Øen, de øvrige fortsatte i sydvestlig Retning. — Oktober: Yde N.Ø. 2. Klart. 7 Svaner, kommende fra Ø., trak hen over "Øen i sydvestlig Rétning--- 23de Ø. 6. Overtr. 11 -Svaner trak idag over: Øen fra N. Ø. 'mod S. V.— December: Iste N.V. 2. Overtr. Regn. "En større. Flok Brokfugle (Hjejler), kommende fra N., slog sig ned paa Øens vestlige Spids og forblev der saa længe det var Dag; næste Morgen saas! kun nogle enkelte Stkr. paa samme Sted. — Der har intet Fuglefald været iaar. — J. N.B. Høeg. Meddelelser om mindre almindelige danske Fugle. Phalacrocorax graculus. En Topskarv, ung Hun, dræbtes 10de November 1912 ved Skagens Rev Fyrskib (Sml. S. 192). Phalaropus fulicarius. En Thorshane, ung Hun, faldt 19de Oktober 1912 ved Skagens Fyr (Sml. S. 186). Larus glaucus. En Graamaage, ung Hun, blev skudt af Hr. N. Monberg 3lte December 1912 i Sundet udfor København; ogsaa 22de Ja- nuar 1910 havde han sammesteds skudt en ung Graamaage; begge Fuglene forærede han: til Zoologisk Museum. Lestris longicauda. En Lille Kjove, ung Han, faldt lite September 1912 ved Vestborg Fyr (Sml. S. 178). Parus cristatus. En lille Flok Topmejser (c. 10 Stkr.) saas 27de Januar 1913 i Selskab. med Fuglekonger i Stenholt Krat nær Bølling Sø, Mose- lund (Docent R. Hutzen Stamm). | . (1912.) Luscinia suecica. En Blaakælk med straalende blaa Strube iagttoges 20de Maj 1912 ved Amager Fælled (Docent R. H. Stamm). Fra Færøerne. Tveraa Fyr. Intet Fuglefald. — E. B. Jacobsen. Sumbø Fyr. Oktober: 16de V. 6. Skyet. Nogle Stære paa Ruderne; 1 faldt (ikke indsendt). Fra 16 Oktober til de første Dage i November vare store Flokke af Smaafugle i Nærheden af Fyret. — December: 23de S.S.Ø. 4. Byget. Efter Mørkets Frembrud fangede Fyrpasseren en Søkonge paa Marken N. for Fyret. — J. Jacobsen. Tofte Fyr. Intet Fuglefald. — S. Thorkildshøj. Myggenæs Fyr. Intet Fuglefald — D. Olsen. 10.—4.—1913. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 14 Echinological Notes. By Dr. Th. Mortensen. V. The Phylogeny of the Echini. A critical essay. Professor R. T. I ackson, the author of the "Phylogeny of the Echini”, has expressed the desire of seeing his work") reviewed by me. With pleasure I take the task upon me. Though the echinological literature has, especially in recent times, received many very important contributions, this work represents a rather unique enrichment of this branch of science, equally remarkable through its magnificent appearance and its high scientific value. To review Such a monumental work is in itself both a. pleasure and a honour. Meantime Prof. H. L. Clark has published in "Science”, June 28. 1912, an elaborate review in which he gives a rather detailed summary of the contents and the more prominent results of the work. I must join Professor Clark sincerely in his deep appreciation of the work and in his admiration for the eminent skill and unsurpassed industry and perseverance of the author; but the appearance of his review makes it superfluous for me to give likewise a summary of the contents of the work, which could not avoid being essentially a repetition of what H. L. Clark has already Said. Probably also Prof. Jackson will prefer, instead of receiving another eulogy in similar terms from my hand, to have a criticism 1) Robert Tracy Jackson: Phylogeny of the Echini, with a Revision of Palæozoic species. Mem. Boston Soc. Nat. Hist. Vol. 7, 1912. (With 76 Plates). ' 14" 212 of his work, pointing out some objections which may be raised against some of his conclusions. One of the most prominent features of the work of Professor Jackson is the combined study of recent and fossil forms, and of both young and grown stages. It ought not to be necessary to point out, that this is really the only way to reach a full under- standing of the interrelations of the different groups of Echini; scarcely anybody would deny that. But in reality some echinologists study the fossil forms, others the recent — perhaps not because they regard their own specialty as the most important, but because it is mostly connected with almost insuperable difficulties to procure material for the study of both. Prof. Jackson has overcome all difficulties. With an energy that demands the highest admiration he has got together a material of some recent forms so extra- ordinary, that scarcely any Museum-collection can compete with him. Thus he has brought together no less than 33,000 specimens of Strongylocentrotus drøbachiensis, 2,643 specimens of Toxopneustes atlanticus, 1,163 of Paracentrotus lividus, 754 of Echinometra lucunter etc., — and every single specimen has been carefully examined and tabulated. On the other hand he has studied a very large part of the material of Palæozoic . Echini existing im both American and European collections. No wonder that he has reached results of unusual interest and importance. Of course other echinologists also have taken both fossil and recent forms into consideration; I might name e. g. Desor, Duncan, Lambert, H.L. Clark and Dåderlein, and I also venture to think that I have myself not disregarded the fossil forms in my efforts to reach a natural classification of the Echini. But Jackson by far surpasses all in this regard, Still I might venture to say that it is evident that Jackson is first a specialist in the fossil forms. It is felt more than once on reading his work, that his knowledge of the recent Echinoids is not quite comprehensive, and his conclusions are sometimes influenced thereby. It is a fact that specialists on fossil Echini are often inclined to regard only such characters as 213 7 of value for the classification of the Echini upon the whole, which are liable to be preserved in the fossils — and Prof. Jackson is not free from viewing matters in this way either. Thus he does not ascribe any classificatory value to the minor structural details of pedicellariæ and spicules, which have proved to afford such a wonderful richness of constant characters within several groups of Echinoids. If he had studied a fair number of recent forms also with regard to these structures, he would scarcely have failed to see that they do really afford characters of classificatory value, which ought not to be neglected. He would then certainly not have confounded all the Diadema-species into one after the old fashion, and neither would he then have maintained the genus Strongylocentrotus "in the wide sense, in which Agassiz used it, but which scarcely any specialist on recent Echini of some con- sideration accepts any more. He would then e.g. have found, how the pedicellariæ and spicules are of å very characteristic structure in all those forms, where the gill-cuts are sharp and deep, which decidedly indicates that these forms are really nearer related to each other. — I must emphasize again, as I have done before, that all characters must be taken into consideration, when the real interrelations of the Echini (— or any other kind of animals —) are sought for. Jackson certainly states that "every part of an Organism is worthy of careful study", but he adds immediately that "to base classification on such minutiae of no known evolutionary value is undesirable” (p. 199). I cannot but regard it as inad- missible to declare beforehand some structure or other as of no value for classification. If it is found that the microscopic structure of pedicellariæ and spicules are of classificatory value among the recent Echini, the necessary conclusion is that the fossil forms are in this respect incompletely preserved (— even though the pedi- cellariæ may sometimes be found preserved also in the fossil forms, as has now been found by Jackson even in a Palæozoic form, Meckechinus elegans —). Neither is it admissible to claim. the uselessness of such structures, because they offer perhaps some 214 difficulty for study. If such a principle had to prevail in classi- fication, I wonder what e.g. the students of Nemerteans would say, who must cut their objects into sections, before they can reach certainty in the identification. It may not be superfluous, however, to state that I do not think the pedicellariæ had any essential bearing on the classification of the Palæozoic Echini. The structural features of the test are there so wonderfully diversified that we have therein the best possible guide to their affinities, and Jackson has made use of this guide in the best possible way. A quite different thing is it in such highly specialized groups as the Camarodonta, where the test structure is of great uniformity. If here the microscopical structures are neglected, the result becomes the association of a number of, in reality, widely different forms in a single genus, as « Echinus” and ""Strongylocentrotus”, or family, as the ””Strongylo- centrotidæ”. Here Jackson's classification in my opinion decidedly represents a step backwards. One of- the most important conclusions with regard to the morphology of the test of the Echini arrived at by Professor Jackson. is this, that the interambulacra have not the value of a separate morphological part of the test corresponding to the am- bulacra; the test (corona) is not, as generally supposed, divided into 10 areas, 5 ambulacra and 5 interambulacra, but only into 5 areas, each consisting of an ambulacrum joined along each side by a half-interambulacrum. The interambulacral plates do not develop at the sides of the genital plates, but at the sides of the ocular plates. Accordingly the genital plates are regarded as being only of secondary importance in Echinoid morphology. The arguments produced for this quite new and rather startling conclusion are especially some remarkable cases of abnormal variations in the regular Echini; also the absence of genital 5 in Spatangoids is regarded as leading towards this conclusion. There may, however, be raised some objections to this. I would first say that it seems to me rather unsafe to base so im- 215 portant a conclusion on cases of aberrant variation, which are, in spite of the ingenious way in which Jackson treats them, only abnormalities. Further the absence of genital 5 in Spatangoids is perhaps not quite a sure fact. I have shown”) that in Abatus cavernosus the genital 5 really exists in the young stages, and perhaps it may not be too hardy to conelude that it will also prove to exist in other Spatangoids. On the other hand I would. point out that the fact, that in some Pourtalesiids the posterior ocular plates are as rudimentary as the posterior genital plate of Spatan- goids, might with equal right be regarded as leading to the inverse conclusion: that the ocular plates have nothing to do with the development of the ambulacral plates. There is, however, another and more important fact which is decidedly not in favour of Jack- son's interpretation. It is emphasized by Prof. Jackson as one of the main results of his researches that Bothriocidaris is the most primitive of all known Echinoids, from which all the rest must be derived and I quite agree with this. But how to apply Jackson's interpretation of the interambulacra to the single series of interambulacral plates in Bothriocidaris? Can the single series of plates belong to both the neighbouring ambulacra? It seems evident enough that here the interambulacra have no such relation to the oculars even if they be in contact with two oculars, and since we cannot, of course, suppose, that the interambulacra of Bothriocidaris have another value than those of other Echini, the interpretation of Jackson seems to me to lack real foundation. It is curious, indeed, that Professor Jackson does not appear to have thought of this point, obvious though it be. — A form like Meekechinus, with three Series of interambulacral plates, likewise affords difficulties for the interpretation of Jackson, as also some forms of the genus Lepi- desthes are not easily brought in accordance with his view; I might recall e. g. Pl. 68. fig. 5 (of Lepidesthes formosa Miller). 7") The Echinoidea of the Swedish South Polar-Expedition p. 76—77. 216 But Bothriocidaris is by far the most important in this connection and seems to me definitely to dispose of Jackson's interpretation of the interambulacra. The genital plates are thus not thereby deprived of any part of their morphological importance, and the other arguments adduced by Jackson for regarding these plates as being only of secondary morphological value - do not appear to me to give better support for this opinion. These arguments are: that the madreporic pores may sometimes extend beyond genital 2, to which plate they are typically limited, and that the genital pores are sometimes placed outside the genital plates. It must be emphasized that the primary madreporic pore is, so far as known, always connected with genital 2. How the fact that the pores may sometimes in later stages extend also to some neighbouring plates, while still occupying the genital 2, can alter anything in the primary relation between the madreporite and the genital 2, I am, indeed, unable to see. Likewise I do not see that the fact of the genital pores being sometimes placed outside the genital plates, as in the Clypeastroid Peronella peronii, can be of so eminent im- portance. But the relation of the genital pores and the genital plates is, upon the whole, scarcely of so primary importance. Witb- out entering upon the question of the general homology of the genital plates of the Echini, I would decidedly maintain, against Jackson, that these plates are really of primary importance. for the morphology of the Echinoids. The apical system of Echinoids has been made the object of very extensive studies, and- the report on these researches makes one of the most extraordinary chapters in Jackson's work. More than 50,000 specimens of recent and Mesozoic Echini have been carefully examined and tabulated as regards the arrangement of the apical plates, and the results of the study of all the variants are very remarkable. It is shown that the generally expressed view that more oculårs are insert in large specimens than in the Young is without foundation. "All the evidence goes to show that the full number of oculars that are to become insert are developed 217 early in the life of the individual, and apparently later no change in this respect takes place” (p. 91). Among the numerous types carefully studied in this regard Strongylocentrotus drøbachiensis stands foremost with no less than 33,000 specimens in all sizes examined; the report on this study enforces deep admiration, and with full right Jackson states that it opens up a line of inquiry which would be worth following further in these and other Echini. The demonstration of the different localities having their own cha- racteristic variations — e.g. the more primitive forms being bound to localities which receive a considerable increment of fresh water, while the more advanced forms are peculiar to the localities with Oceanic conditions — is the beginning discovery of the conditions which cause variations to occur in these forms. The results obtained as to the order in which the different Ocular plates become insert are very remarkable. In 98,55 "[o of "Centrechinoidea” the order was found to be I, V, or V, I; IV, II, III, viz. the bivial plates always being the first to be inserted, the unpaired ocular (III) of the trivium the last -—— a very striking argument in favour of Lovén's orientation. Further "the order of sequence in which the bivium comes in emphasizes family cha- racters.” The order I, V is characteristic of the Hemicidaridæ, Diadematidæ, Saleniidæ, Stomopneustidæ, Temnopleuridæ, Echinidæ and ""Strongylocentrotidæ”; the order V, I is characteristic of the Årbaciidæ and the Echinometridæ. On the other hand Jackson seems to me to go a little too far in stating that, because the genital plate 3 has been found divided by a transverse suture in 275 instances, "this seems to be a family peculiarity, as it was observed in several species of the Echinidæ as in Tripneustes es- culentus and in the Strongylocentrotidæ” (p. 168). — I may here add the remark that the statement of Jackson (e.g. p. 88) that Salenia Pattersoni has no externally visible genital pores, is in- correct — of course. How should the animal get rid of its genital products, if there were no external genital pores? The pores are there, but are partly hidden among the prominences of the plates. 218 It may not be superfluous to state that I have found the genital pores perfectly distinct in a specimen of 12 mm diameter, the same size as the specimen of which Jackson has figured the apical system, and in which he did not find the genital pores (Pl. 4, 2). In regard to the anal plates I am glad to see that Prof. Jackson joins me in the view maintained by me (Echinological Notes III. Jan. 1911) of the conspicuous suranal plate of Saleniids and young Echinids, that it is a specialized, not a primitive feature, this plate having accordingly by no means the great mor- phological value, which bas been ascribed to it by Lovén a. 0. Professor Jackson lays some stress on the fact, that in Salenia and Salenocidaris the suranal plate lies "””dorsal to genital 3, while in Peltastes and some Acrosalenias it lies ""dorsal to ocular III.” I would suggest that the position of the suranal plate is in reality the same in both cases: what makes the difference is the position. of the periproct and the anal opening. In the former case it is eccentric in the direction of Ocular I, ås is the common condition in the Echinina; in the latter case it is eccentric in the direction of genital 5, viz. in the same direction in which the anal opening moves backwards in the Exocyclica. I may note in the briefest way such interesting points as the representation of the different ways adopted for increasing the number of tube-feet (— Jackson might there well have gone å little farther and mentioned that after the condition of the compound ambulacral platés has been reached, the increase of the number of tubefeet still continues and along two different ways viz. either by the narrowing of the compound oligopore!) (triseriate) plates accom- 1") A. Tornquist in a recently published, very interesting paper: »Die biologische Deutung der Umgestaltung der Echiniden im Palåzoikum und Mesozoikum (Zeitschr. f. induktive Abstammungs- u. Vererbungs- lehre VI. 1911) uses the term ,oligopor' in quite a new meaning, designating that the two pores of a pair in a primary ambulaeral plate are placed obliquely to one another. I would decidedly protest against using the old familiar word in this new meaning. It may be convenient to have a word for designating that position of the pores ; but "oligopore” means in Echinology a compound plate consisting of three primary plates and should be kept in this sense. | 219 panied by the elimination of the primary tubercle on alternate plates, as is carried to an extreme in such forms as Tripneustes and Holopneustes, or by the adoption of a polyporous condition; cf. Ingolf-Echinoidea I. p. 132—133) — the demonstration ot the fact that in the tuberculation the main point is not the number of tubercles on an interambulacral plate but the distance between the tubercles, — and pass to another most important part of the work, viz. that dealing with the masticatory organs. The manner in which Jackson treats these rather intricate anatomical structures is so clear and lucid as to deserve sincere admiration"). Though these structures have been the object of study several times, and even by so eminent an investigator- as Lovén, Jackson has succeded in finding a character (— pits in the dorsal side of the half-pyramids, below the epiphyses —) which, together with such other features as the structure uf the teeth and the shape of the foramen magnum, is of primary value for classification. On the basis of these characters he establishes the three suborders of the ''Centrechinoidea”: Aulodonta, Stirodonta and Camarodonta, being thus characterized: The Aulodonta have grooved teeth and narrow epiphyses, not meeting in suture over 1) When speaking of the inner projections from the ambulacral plates in Hyattechinus and the Cidarids (p. 61) Jackson states that A. Agassiz has described such ””spines extending into the body from the inner face of the peristomal ambulacral plates of Porocidaris Cobosi, but I believe they have not been noticed before in coronal am- - bulacral plates”. I may mention that Wyv. Thomson (""Porcupine” Echinoidea 1872. p. 728) gave a description and very good figure of these structures in Porocidaris purpurata, as pointed out by Agassiz in the place quoted by Jackson. Further Ch. Stewart in his paper "On certain Organs of the Cidaridæ” (Trans. Linn. Soc. 2. Ser. Zool. I. 1877), quoted by Jackson himself, gives a pair of excellent fignres (Pl. 70, 6—7) of these ambulacral processes in Cidaris tribu- loides and Phyllacanthus baculosa, and in his description henne (p. 571) he refers to the descriptions and figurés of such ”fvertebral pro- Cesses” given already by Joh. Miller. For the sake of completeness I may remark that in the Ingolf-Echinoidea (I) I have mentioned the existence of such ambulaecral processes in Cidaris affinis, Stereocidaris ingolfiana and rare papillata, giving figures of those in the two latter (p. 40, Pl. VI. 5—6). It is thus not a quite new fact which Jackson has here irer 220 the foramen magnum, the Stirodonta have keeled teeth and narrow epiphyses, not meeting in suture over the foramen magnum, and the: Camarodonta have keeled teeth and wide epiphyses, meeting in suture over the foramen magnum (p. 183). The Au/odonta in- clude the families Heémicidaridæ, Aspidodiadematidæ, Diadematidæ and Echinothuridæ; the Stirodonta include the families Saleniidæ, Phymosomatidæ, Stomopneustidæ and Arbaciidæ; the Camarodonta include the families Temnopleuridæ, Echinidæ, «Strongylocentrotidæ” and Echinometridæ. With this classification (— excepting the position of the Echi- nothuridæ and, perhaps, the Stomopneustidæ —) I agree, of course — it is, in fact, very nearly the same classification which I have set forth in my ”Siam-Echinoidea” (p. 55—56), the difference being only (besides the Echinothuridæ) that I placed the Stomopneustidæ among the Camarodonta (my Tribus 4), while Jackson includes that family in the Stirodonta which contain both my tribus 2 (the Salenina) and tribus 3 (the Phymosomina). (Regarding the Salenina I stated (p. 55) that Fit is perhaps not unreasonable to see their nearest allies in the Arbaciidæ”). One of the main characters of my classification was the structure of the teeth: keeled or unkeeled, a feature which had not hitherto been taken into consideration. Ié is Jackson's merit to have noticed the other important features of the masticatory apparatus, of which especially the "fforamen magnum” appears to have an important bearing on the grouping of the Diadematoidea. Jackson does mot fail to notice that I. was the first to draw attention to the classificatory value of the structure of the teeth — he might also have noticed that the classi- fication of the Diadematoidea to which his researches have led bim is practically the same as that set forth by me (with the exceptions pointed out above). The fact that both of us have thus reached practically the same conclusions as to the mutual interrelations of all these forms is a sign that we are now well on the way to having their classification settled in accordance with their true natural relationship. 221 One of the main characters upon which my classification was founded, is the structure of the ambulacra, whether simple or com- pound, and in the latter case, whether of the diadematoid or the echinoid type (viz. in the former the second of the primary plates, in the latter the first of the composing primary plates being the largest). I think Jackson is right in not regarding the distinction between those with simple and those with compound plates as of essential importance, from which it follows that the Saleniidæ must be united with the Arbaciidæ etc. The difference hetween the two types of compound ambulacra, on the other hand, I would not be ineclined to drop as a character of primary importance. Jackson does not mention this feature at all and appears to have paid no attention to it, no reason being given for thus disregarding a structural feature to which other workers (Duncan and myself) have ascribed a considerable systematic value. This accounts for the different place given to the Stomopneustidæ. According to the structure of the ambulacra it belongs to the Camarodonta, according to the character of the ”"foramen magnum” it belongs to the Stiro- donta. Here is a contradiction between two important characters; for the present it is impossible to settle the question. The only certain thing is that Stomopneustes represents a very peculiar type, not very closely allied to any of the other Diadematoids. While the classificatory results of Jackson's researches on the Diadematoids are thus mainly a confirmation of my views on their mutual interrelations, the names Au/odonta, Stirodonta and Camarodonta are as new as they are excellent. They could scarcely be better and will certainly be generally adopted. — I am sorry that I cannot express the same satisfaction with the main result of the whole work: the classification of the Echinoidea and the views on their phylogeny as expressed therein. It has been rather universally adopted in recent times that the Palæozoic Echinoids should not be regarded as a separate group, in opposition to all the rest of the Echinoidea. Though Jackson does not directly maintain the old arrangement, his 222 classification represents a decided step away from the recent towards the old view. His order Perioschoechinoida, which comprises all the pluriseriate forms (excepting the Echinocystoida, the Plesio- cidaroida and the Cretaceous Tetracidaris) is placed apart from all the biseriate forms and represented as having no nearer relation to any recent group. Bothriocidaris is regarded as the most pri- mitive form, which has given rise to four separate orders: the Echinocystoida, the Perischoechinoida, the Plesiocidaroida and the Cidaroida; from the latter the order Diadematoida ("Centrechinoida”) is derived, and from one of the suborders of this order, the Stiro- donta, is derived the order Exocyclica. Against the primitive character of Bothriocidaris I think there can be raised no objection. Not only is it the oldest Echinoid known, but it also decidedly represents the simplest type of Echi- moid structure known; especially the single column of interambu- lacral -plates must be regarded as a very primitive feature, recapi- tulated in the ontogeny of all other Echini, the interambulacra always beginning with a single primordial plate — the «Protechinus”- stage, as designated by Jackson"). That Bothriocidaris represents the sancestral type, from which all the rest of the Echini have developed, seems then beyond doubt. Likewise it can scarcely be questionable that the Echinocystoida — judging from the imperfect knowledge we possess of ,them and on the premiss that their exocyclic character is a reality”), — represent a special branch, which has not given rise to the development of other types. But here my accordance with Jackson in the views of Echinoid phy- løgeny stops. j Jackson's main argument for regarding the Perioschoechi- noida as a group which has no descendants among the rest of the: Echinoids is this, that the pluriseriate arrangement of the coronal 1) R. T. Jackson. Studies of Palæechinoidea. Bull. Geol. Soc. America. Vol. 7. 1896. p. 235. In the ”Phylogeny” he only uses this name occasionally (p. 210). ) I. am not very much inclined to think it is correct. 223 plates is a highly specialized feature; accordingly the more primitive biseriate arrangement cannot have been derived therefrom, and there is, in fact, no evidence, palæontological or embryological for such a derivation. After the primordial single series of (interambulacral) plates necessarily first follows a biserial arrangement and then gradu- ally the pluseriate arrangement develops therefrom; this order of events is actually found in the ontogeny of the Perischoechinoids, as Jackson has shown beyond doubt. However, I do not think it proved definitely herewith that the biserial arrangement is a more primitive type -than the pluseriate arrangement. I am here thinking only of the interambulacra; in the ambulacra, where a monoserial arrangement is -unknown and certainly never existed, the biserial type, of course, is the primitive, the pluseriate type the more specialized arrangement. I then quite agree with Jackson that the Perischoechinids with pluriseriate ambulacra, viz. the Palæ- chinidæ and the Lepidesthidæ, represent types which have left no- descendants beyond the Palæozoic times. With the Archæocidaridæ and Lepidocentridæ, which have both biserial:ambulacra, the matter lies quite differently. I would first. point out the peculiar fact that, while in those families with pluriseriate ambulacra the primitive forms with bi- seriate ambulacra, from which the development has necessarily started, are well known (Palæechinus, Lepidechinus), there is not known a single palæozoic Echinoid with two series of interambu- lacral plates (excepting Miocidaris cannoni Jackson and keyserlingi (Geinitz) which cannot come into consideration here, being from the Lower Carboniferous and Permian). According to Jackson's view such forms must have existed before the "forms with pluseriate interambulacra and have given rise to the latter. How remarkable that no trace at all appears to have been left of these forms! The reason of this is, in my opinion, not to be sought for in the im- perfectness of the geological record but in the non-existence of such forms. It is true that after the primordial interambulacral plate in the Perischoechinoids follow first two, then three plates 224 and so on; but the reason, why there are only two plates next to the single primary plate, needs by no means be this, that it is a recapitulation of a phylogenetic stage with biseriate interambulacra (— according to the "law of localized stages in ontogeny,” which Jackson lays rather much stress on —) it may simply be due to the fact that there is no room for more plates here. Jackson's suggestion that the pluseriate interambulacrum represents a more specialized type than the biseriate finds, in fact, no support in the forms actually known, and neither are there morphological reasons, Which make that suggestion necessary. On the contrary it is more in accordance with general morphology to regard the many plates, more or less regularly arranged, (— the serial arrange- ment is perhaps not always so distinet as would appear from the connecting lines which Jackson adds in his analytical figures; in the Echinocystoida the arrangement is apparently not at all serial —) as the primitive condition from which the biserial arran- gement developed. In the family Lepidesthidæ a similar develop- ment is actually seen; in the most specialized of them all, Meek- echinus elegans, in which the ambulacra consist of no less than twenty columns, the interambulacra are only triseriate. A parallel develop- ment may be seen in the Cystidea, and even in Vertebrates a parallel can be pointed out, viz. in the morphology of the paired limbs. — On the other hand, a pluseriate arrangement may well be the result of a special development. from the biserial type. Tetracidaris is an example thereof. (From Vertebrate morpholog) a somewhat similar case is known in the many-jointed fingers of Cetaceans). In a letter to me Jackson points out that there is no em- bryological evidence for the pluseriate condition being the more primitive; it might be suggested that, if it be really so, one might expect to find traces of a pluseriate condition in the young developing Echinoid. I agree that such a most interesting stage, whereby the question would be definitely settled, has not been found. But it may also be remembered that scarcely any Echinoid as yet has 225 ø been carefully studied as regards the first formation of the coronal plates. It is thus by no means impossible that traces of a pluri- seriate condition may yet be found in the development stages of recent Echini; especially it would be interesting to investigate the Echinothurids in regard to this question. Perhaps also Pygmæo- cidaris might be regarded as a case of atavism, recapitulating the ancestral pluriseriate condition. — But even if no embryological evidence for the primitive character of the pluriseriate condition can be found, I think the reasons given above for that opinion outweigh completely Jackson's reason for regarding the pluri- seriate condition as the most specialized, viz. that a pair of bi- seriate plates are actually seen below the pluriseriate. There is no proof that this really represents a phylogenetic stage; as stated above it is sufficiently explained by the conditions of space. Accordingly the pluriseriate interambulacra of the Perischo- echinoids, in my opinion, represent a primitive condition, not a very specialized, and there is herein no reason, why the Archæo- cidaridæ should not have given rise to the Cidaridæ and the Lepi- docentridæ to the Echinothuridæ and the Diadematoidea. The Ar- Chæocidaridæ so closely resemble the Cidarids in all their characters that, in fact, the pluriseriate interambulacra make the only essential difference. The only natural thing is then to regard the Archæo- Cidarids as the direct ancestors of the Cidarids. Jackson's dis- Covery of a true Cidarid, Miocidaris cannoni, from the Lower Carboniferous, is, of course, in no way in contradiction with this view. I am glad to agree herein completely with Bather, who states (Triassic Echinoderms of Bakony, p. 251) that "there is no reason to doubt that Archæocidaris is a true ancestor of Miocidaris.” Tornquist (Op. cit. p. 32) likewise states ,,dass sie (die Archæo- cidariden) mit Sicherheit als ihre (der Cidariden) direkten Vor- låufer angesehen werden kånnen.” In the ''Siam-Echinoidea” I (p. 53) I suggested that the Echinothurids have developed from the Lepidocentridæ, in which the ambulacral plates cover the peristome in the same way as in Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren, Bd. 65. 15 226 the former. Against this suggestion Jackson raises the objection (— besides the multiseriate condition of the interambulacra —) that in the Lepidocentridæ there have been no external gills while such occur, as well known, in the Echinothurids. It is possible that Jackson is right in this assertion, but this cannot be proved definitely. The gill notches do not precede the external branchiæ in the ontogeny of recent Echinoids, the branchiæ appear before the notches, and, as Bather states (''Triassic Echinoderms of Bakony”, p. 251), the same course was probably followed in phy- logeny. "We cannot therefore expect any definite palaeontological evidence as to the origin of the external branchiæ.” "In many early species, which all writers agree to refer to the Diademoida, these notches are: very feebly developed, and it is quite obvious that the branchiæ may have existed without the notches.” Such cases are actually found among the Echinothurids (I would refer to such figures as Pl. 70.2, Aræosoma thetidis (H. L. Clark), Pl. 77.1, Aræosoma leptaleum A. Ag. & C1., Pl. 82.5, Aræosoma gracile (A- Ag.), in A. Agassiz & H. L. Clark's Memoir on the Echino- thuridæ 7), and upon the whole the gill notches are very indistinct and irregular in this family. If Jackson had found such forms as those referred to above in a fossil state, he would probably have coneluded that no external gills were present. I would by no means find it improbable that external gills did really occur in some Lepidocentridæ; thus in Hyattechinus pentagonus it is seen from the analysis of the test given by Jackson (Pl. 25.1) that a naked space occurred at the adoral side of the primordial inter- ambulacral plate. One might well suggest that small external gills were present here. But even if Jackson is right that external gills did not exist in the Lepidocentrids, but only "Stewarts organs” ?), I do not 1) Hawaiian and other Pacific Echini. The Echinothuridae. Mem. Mus. Comp. Zool. XXXIV,. 1909. ?) The suggestion that these organs have the function of internal branchiæ” appears physiologically impossible. How could an organ 227 see therein a difficulty for the derivation of the Echinothurids from the Lepidocentrids. Somewhere in the course of phylogenetic devel- opment the external branchiæ must have come into existence, and their rather rudimentary condition in the Echinothurids is decidedly in favour of the suggestion that they have arisen here or in their direct ancestors. — And then there is another fact which is at least an important argument for regarding the Echinothurids as the group of the Diadematoidea nearest related to the Palæozoic forms, even .if it cannot perhaps directly prove the genetic con- nection between the Echinothurids and the Lepidocentrids, viz. the existence in the former of well developed Stewarts organs. To place the Echinothurids at the top of the Aulodonta, as does Jack- Son, is certainly not in accordance with this important anatomical feature, the other Diadematcids having no Stewarts organs. (Only in Echinothrix quite rudimentary Stewarts organs are found, ac- - cording to A. Agassiz & H. L. Clark. Op. cit. p. 142. Pl 60.4). Ålso the existence of many ambulacral plates on the peristome is, in my opinion, doubtless a primitive character. The suggestion of Dåderlein (Echinoidea d. deutsch. Tiefsee-Exp. p. 82) that this may perhaps be a newly acquired character, seems to me without any real support. (It is only fair to state that Dåderlein does not maintain this as his own opinion, only as a possibility). i I think it has been shown herewith that the existence of gills im the Echinothurids is an even less valid argument than the multi- columnar interambulacra of Lepidocentrids, against the genetic con- nection between these two families. In the masticatory apparatus Jackson has shown some differences to exist, viz. the upper sur- faces of the half pyramids being pitted in Echinothurids (as in all Diadematoids), while they are smooth in the palæozoic forms; styloid Processes are distinet in the Echinothurids, not found in me reservoirs of the fluid within the peripharyngeal sinus by changes of pressure due to the econtraction of certain muscles. 15% 228 centrids, judging from Pholidechinus brauni, of which an excellently preserved lantern is figured by Jackson (Pl. 27). Otherwise the lantern of Echinothurids is of a primitive type, recalling that of the palæozoic forms. A perignathic girdle does not appear to have existed at all in the palæozoic Echinoids; in the Echinothurids it is well developed, though in certain regards peculiar. Is there in these facts sufficient reason for separating the Echinothurids sharply from the Lepidocentrids? I cannot agree to that. The perignathic girdle must have originated once, and the same thing holds good for the styloid processes and the pits in the pyramids. Against all the other important facts speaking in favour of a genetic relation between these two families, these pits and styloid processes appear to me quite trivial and of very slight importance. Likewise the fact that the ambulacral plates are compound in the Echinothurids, simple in the Lepidocentrids cannot, of course, be taken as an argument against the derivation of the former from the latter, — it is, indeed, only what should be expected. There is only one real difficulty for the derivation of the Echinothurids from the Lepidocentrids, viz. the fact that the Echi- nothurids are not known below the Jurassic, while the Lepidocen- trids are not known beyond the Lower Carboniferous. From the Carboniferous proper, the Permian and Trias no connecting form is known, and, as Jackson justly emphasizes in a letter to me, this is a large geological gap. It is, of course, not very satis- factory to have recourse to the imperfectness of the geological record (— as stated above, Jackson must do so himself to explain the conspicuous absence of biseriate forms older than the pluriseriate, which according to his opinion must have existed —)- Still it cannot be avoided. I would point to the fact that upon the whole the Echinothurids are exceedingly rare fossils even in those periods where they are known to have existed. Further I would recall the fact that the oldest known Echinothurid, Pelan- echinus corallinus Groom, is in some way the most specialized of all Echinothurids, as it has polyporous ambulacra. It is certainly 229 impossible that such a form should not have had a long series of ancestors, whether it be derived from the Lepidocentrids, as I think, or from the Cidarids (directly or indirectly), as would probably be maintained by Jackson. But in any case no con- necting forms are known. The geological record is imperfect, also as regards such forms as the Echinoids, and the fact that con- necting forms are not known from the named periods can by no means outweigh the morphological arguments for the genetic relation between the two groups. In spite of the reasons Jackson has produced against the relationship between Echinothurids and Lepidocentrids I thus feel more convinced than ever that the Lepidocentrids are the direct ancestors of the Echinothurids. Whether it is then preferable to unite these two families into one group, the Streptosomata, or to unite the Echinothurids with the Diadematoids into one group, the Aulodonta, is a matter of minor importance; it depends on which features are regarded as the most important. I, for my part, think that the character of the ambulacral plates covering the peristome is more important than the differences in the interambulacra and the masticatory apparatus, and therefore prefer to unite the Lepido- centrids and the Echinothurids into one group, the Streptosomata, this classification having also the advantage of emphasizing the genetic relation between the palæozoice and the recent forms. On the other hand I am equally convinced that the Echinothurids are closely related to the Diadematids and probably gave rise to the latter, being thus in full accordance with Dåderlein (Op. cit.) and A. Agassiz & H. L. Clark (The Echinothuridæ p. 141) who maintain the close relationship between these two groups as the result of their investigations. Jackson's view that the Diadematoids have deveioped from the Cidaroids, however, gets important support from another side, viz. from Bather and Tornquist. Bather (Triassic Echino- derms of Bakony; p. 254) arrives at the conclusion that the Diade- moida "and the remaining Ectobranchiata” were derived from the 230 Cidaroida, "however improbable it may at first have appeared”, founding on the fact that the Triassic Diademoids //Mesodiadema, Diademopsis) represent transitional forms between these two groups, it being, in fact, almost impossible to decide (from the material available) whether they are really Cidarids or Diadematids. The less violent hypothesis” that the Ectobranchiata might derive from the Lepidocentridæ, in which, as in the Diademoids, the interam- bulacra are absent from the peristome, both differing in this im- portant point from the Cidarids, is rejected on the following ground. In the Lepidocentridæ the primordial interambulacral plate is retained in the adult, "””whereas the Diademoida are clearly derived from forms in which the adoral interambulacrals have disappeared”, the absence of interambulacral plates from the peristome in these two groups being thus apparently due to different causes. ”A consider- able series of genera would therefore be required to bridge the gap between the Lepidocentridæ and the Diademoida, but of this postulated series no representatives are known. This hypothesis therefore would present more rather than fewer difficulties.” Tornquist!), independently of Bather, has arrived at the same conclusion, that the Diadematoids have been derived from the Cidarids. He founds this conclusion on the fact that the primitive Diadematoids (””Prodiadematidæ”) have simple ambulacral plates like those of the Cidarids, the most primitive type being that with the porepairs horizontally arranged, the next stage having them obliquely placed (ffoligopore”, as he erroneously designates it; see above p. 218) In the last paper quoted he emphasizes his agreement with Bather in regard to the phylogeny of these groups, stating that »ein Zweifel dariiber, dass die gesamte Gruppe der Diadematoidea und damit auch indirect die Irregulares von den Cidariden abzuleiten ist, kann auch nach dem Urteil Bather's nicht mehr bestehen” 1) A. Tornquist. Die Diadematoiden des wirttembergischen Lias. Zeitschr. d. deutschen geol. Ges. 60. 1908. p. 378. Die biologische Bedeutung der Umgestaltung der Echiniden im Palæozoikum un Mesozoikum. Zeitsehr. f. indukt. Abstamm.- u. Vererbungslehre VI. 1911. 231 (p. 46). He even maintains that the Cidarids have given rise to Diadematoids independently at different times, the recent Aspido- diadema being regarded as a ,,;neu erfolgte Abwandlung von Cida- riden" (p. 46). Tornquist's argument for deriving the Diadematoids from the Cidarids, viz. the simple ambulacra, is evidently quite insuf- ficient as basis for such a conclusion. I need only recall the fact that also the Lepidocentrids have simple ambulacra. Further, as regards the position of the pores, upon which Tornquist lays so much stress, it is anything but certain that the horizontal arrangement is the more primitive. In the young Cidarids the pores stand very obliquely, assuming in the course of development gradually a more horizontal position, as first shown by Dåderlein (Die Japanischen Seeigel. I. Cidaridae u. Saleniidae 1887. p. 30). The vertical position of the pores is also shown very clearly in the beautiful figures of a young "Goniocidaris" (Austrocidaris) canali- culata given by Lovén in his ”Echinologica” Pl, II; in my ""Siam- Echinoidea” I. p. 8 I have mentioned the same feature for the Young f Stephanocidaris" (Plococidaris) bispinosa. Of no less im- portance is the fact that also in Bothriocidaris the pores are vertically placed. Jackson (p. 57) has no doubt that the super- posed position of the pores is the primitive, and I must fully join him in this view, both the embryological and palæontological evidences being decidedly in favour of it. — Finally as regards Tornquist's suggestion that Aspidodiadema represents a separate, recent offshoot from the Cidarids, this is evidently the result of disregarding all other characters than those afforded by the coronal plates. I see, however, no reason to enter more particularly upon this question here. Bather's .reason for rejecting the derivation of the Diadema- toids from the Lepidocentrids, that the primary interambulacral plate has disappeåred in the former, does not seem. to me better than that adduced by Tornquist. . It appears that Dr. Bather has not taken the Echinothurids into consideration. Here we see 232 the primordial interambulacral plate retained as in the Lepidocen- trids, only more or less reduced in larger specimens. Also in the Diadematids the primordial interambulacral plate is certainly present in young specimens — as it is upon the whole in all young Echinoids — the only difference being that in the Diadematoids it is resorbed at an early point of the development, in the Echi- mothurids only partially, while in the Lepidocentrids it was retained in its original shape during life. There is here a gradation agreeing, indeed, most beautifully with what must be required on the assump- tion of a direct genetic connection between these three families, and there is not required a.…series of unknown forms to bridge over the gap; in fact, there can murere be said to be a gap in the series Lepid i Echinothuridæ—Diadematoid As for Bather's other argument, that it is.impossible to decide whether such forms as the Triassic Mesodiadema and Diademopsis are really Cidarids or Diadematoids, because they are intermediate between. these two groups, I would venture to think that the difficulty is due to the imperfect knowledge of these forms; as Bather himself says: "were the complete test, and still more the living animal, preserved to us, the diffieulty might not occur” (Op. cit. p. 254). To base so "violent” a hypothesis on some few fragments of tests and some doubtful radioles against all other evidences afforded by both recent and, much better known, fossil forms, I really find unjustifiable. While thus I cannot agree with Jackson, Tornquist and Bather in assuming that the Diadematoids were derived from the Cidaroids, I am inclined to think on the other hand, that the Saleniids, and then probably all the Stirodonta, are derived from the Cidaroids, not from the Diadematids. A main argument for this is the structure of the spines in the Saleniids, viz. the presence of an outer layer, ostracum, corresponding to what occurs in Cidarids. It does not appear very probable that this structare has developed from Diadematid spines. The Arbaciids present traces of the same outer layer and thus appear to represent a further stage of 233 development; in the rest of the Stirodonta this outer layer has quite disappeared. The Exocyclica Jackson derives as a whole from the Stiro- donta, more especially the Arbaciids, however without going more into detail in regard to this interesting part of the phylogeny of the Echini. Against this derivation some objections may be raised. It is undeniable that in some diadematoid forms (Pygaster) we may trace the transition from the Diadematoid type to the primitive exocyelic type, the Holectypoidea; in fact it is difficult or almost impossible to draw a distinct limit between the Holectypoidea and the Diade- matoidea. This fact is decidedly in favour of the suggestion that we have here really the ancestors of at least a part of the Exocyc- lica. Further it is an important fact that in the Holectypoids, as also in the Spatangoids the tubercles are perforate"), which is doubtless a primitive feature. But in the Stirodonta the tubercles are imperforate. In deriving the Exocyclica from the Stirodonta we would then have to assume the primitive perforate tubercles to have developed from the more specialized imperforate tubercles of the latter, which is certainly not very probable. However, I think it quite probable that also the Stirodonta have given rise to some Exocyclica. As I have set forth in my "Echinological Notes” III.?) there are reasons for the suggestion that the Cassiduloids have developed from the Salenids. The tubercles are imperforate, the teeth are keeled and there is a distinct suranal plate; these important facts are certainly in favour of the Salenid origin of this group. The Exocyclica thus probably had a diphyletic origin?). 7) Jackson states (p. 78) that the primary tubercles are imperforate in the Holectypina and "many of the Spatangina”. This is incorrect. Among the Exocyclica imperforate primary tubercles occur only in the Cassiduloidea. ?) The central »mokegps plate of the Echinoidea. Vid. Medd. Naturh. Foren. Køben 3) Tornquist, ante De has come to the conclusion that the Cassi- dulids (he names only Galeropygus and Pyrina) have arisen sepa- 234 There still remain the Plesiocidaroida, which Jackson also regards as a separate branch which "with present knowledge is not closely affiliate with any other group” (p. 220). Jackson thus does not accept the highly interesting suggestion af Dåderlein (Echinoidea d. deutsch. Tiefsee-Exp. p. 183—184) of its relations to the Arbaciids, based mainly on his discovery that an unpaired median interambulaeral plate also exists in the recent Pygmæo- cidaris prionigera. He suggests (p. 215, note) that "it is possible that Dåderlein was misled in introducing the sutures of this plate, a point difficult to ascertain in such a small specimen (4,8 mm) as he had.” I do not see what right Jackson has to doubt the correctness of Dåderlein's definite statement, which gives so natural an explanation of the otherwise rather enigmatical Tiarechinus. It is true that Bather (Op. cit. p. 257—259) has given another explanation of this median plate and comes to the result that there is no mearer relation between Tiarechinus and Pygmæocidaris. But I am by no means convinced that Bather is right and am still inclined to accept Dåderlein's view. To enter in a more detailed way on this most interesting question is, however, not the place here. I would only emphasize that it can in any case by no means be regarded as definitely settled in the way in which Jackson puts it. In concluding this discussion of the phylogeny of the Echini it may not be inappropriate to give the following graphic represen- tation of my views on this highly interesting problem. I would, rately from the regular Echiui, states that ,von allen Autoren wird sehen.” ("Die biologiselkb Deutung å. Umgestaltung d. Echiniden” p- 49). He has then overlooked my above quoted paper. I am not quite sure that I understand Tornquist's reasons for the separate Voer na of Galeropus and Pyrina; but I shall not enter thereupon & this occasion. In any case it is interesting that the result of the diphyletie origin of the Irregular Echini has been arrived at inde- pendently by both of us. 235 however, point out that I do not feel sure of the point, from which the Clypeastroids should proceed. Likewise I quite realize that the derivation of the Stirodonta from the Cidaroida, independently of the Diadematoids, involves some difficulties. In a letter to me Jackson justly points out that on assuming the phylogenetic inter- Amphisternata Camarodonta Meridosternata Cassiduloidea ) Cidareida i Clypeastroidea Å Å (2) $ É £, Holectypoidea Stirodonta Fa / TØ 14 så Diadematoidea i (?) Fa Øg i Æ. Echinothuridæ i i Palæechinidæ Lepidesthidæ Årchæocidaridæ Haner ie ER SE BR oe priser se sn me Bolleiuidkteld relations of the different groups as expressed in the above diagram quite a number of characteristic features must be accounted for as having developed independently in both groups. Jackson mentions as such: the two columns of plates in the interambulacra; only 10 primordial ambulacral plates on the peristone; the compound ambulacral plates; the peristomial gills, pits in the top of the 236 pyramids, keeled teeth, auricles and sphæridia. He might have added, that also the pedicellariæ then afford several cases of parallel development. Of these structures I do not see any difficulty in assuming the parallel . development of the biseriate interambulacra and the compound ambulacral plates; indeed, I have in my previous works on Echinoids repeatedly emphasized that the compound am- bulacral plates must have arisen independently in different groups. Likewise I see no difficulty in assuming that the ambulacral plates of the peristome have been reduced to a single pair in different groups. That the dental apparatus has developed in a similar way in the different groups does not appear to me so very improbable either; indeed, I think there is proof that keeled teeth have devel- oped independently in different groups. As shown by Haw kins”) the teeth of Discoidea cylindrica were keeled, but Discoidea is un- doubtedly derived from the Diadematoids with unkeeled teeth, in any case on a different line from the other Echinoids with keeled teeth. That the peristomial gills developed together with the dental apparatus, is very naturally explained from their physiological con- nection with this apparatus (cf. above p. 226, note). More difficult to explain is perhaps the parallel development of sphæridiæ and pedi- cellariæ. It would certainly be more satisfactory not to have to account for these features as parallelisms. But the structure of the spines seems to me to be best explained on the assumption of the genetic connection between the Stirodonta and the Cidaroids. Before coming to the last part of Jackson's work I must say some words on the nomenclature. In general I think the names chosen are those which ought to be adopted. I am especially glad to see that Jackson retains the excellent name Årchæo- cidaris, not adopting that quite misleading name Echinocrinus, which has, strictly taken, (the priority. But while here Jackson choses the only reasonable way, he unfortunately has acted in quite another way in regard to the still more important name 1) H. L. Hawkins. On the jaw apparatus of Discoidea cylindrica (La- marck). Geol. Magaz. Now. Ser. Dec. 5 Vol 6. 1909. p. 148 237 Diadema, which he rejects, establishing instead of it a new name Centrechinus (— and accordingly a new order-name, Centrechinoida, instead of the well-known Diadematoida —). His reason for doing this is that the name Diadema is preoccupied for a Cirripedian, while also a genus of butterflies and one of Gastropods have later on received the same name. He therefore thinks it better to drop this name altogether from Echinology. This seems to me very injudicious. If the name Diadema stood alone in Echinology, there would be no very great harm done by this course. But what about all the names composed of .….… diadema. There is Eodiadema, Mesodiadema, Pseudodiadema, Hemidiadema, Hypodiadema, Diademopsis etc. etc. — all names, which can under no condition be altered, but the name Diadema itself, known by any zoologist and palæontologist and used in all the echinological literature of the last century, must not be used, because the name was given in 1817 to a Cirripedian! — and for which it can even not be used, being a synonym only of the well known name Coronula Lmk. (from 1802)! Furthermore the name Diadema was in fact long before this time used for a sea-urchin, which belongs, in any case, to the family Diadematidæ, even if it is perhaps not the same as the genus now called Diadema, viz. by Schynvoet (Thesaurus imaginum Piscium testaceorum 1711)!). It is, of course, to be regretted that the name cannot be used for the butterflies and snails which have been thus designated; but they cannot possibly be taken into consideration here, having got that name after it was in use for the sea-urchins. In these cases, however, the difficulty can be quite simply avoided by merely Changing the name …a little, e. g. into Diademéa, Diødema, Diade- mella or the like; by that way the continuity is easily kept. For the Echinoid name such change cannot be adopted, because of the numerous combinations with -diadema. Here is a case, where the name should be protected; to change the name Diadema is against 7) I have not seen this work myself. 238 all reason. The name Centrechinus ought to be a still-born name; I most sincerely hope that it will have that fate. The large second part of the work, containing the systematic description of the Palæozoic Echini does not invite criticism. Indéed it appears, at least to one not himself trained in palæon- tological work, to be a masterpiece of work. Through J ackson's work the palæozoic Echini, so important both from a morphological and a phylogenetic point of view, have now become some of the best known fossils. I would only point out that it would have been of no small importance if sections of the spines of the different types had been given, the structure of the spines being of considerable morpholo- gical value. Åre the spines of Palæozoic Echinoids really so com- pletely crystallized as to show not the slightest trace of their original structure? This would seem somewhat surprising in view of the fact that the spines of Triassic Echinoids have stili retained very distinct traces of their original structure, as shown by the beautiful researches of Batheéer (Triassic Echinoderms of Bakony)- There is, however, one point, which strikes me as a peculiar mistake. Jackson states (p. 244) he has made the remarkable discovery that Aldrovandus in 1618 gave a figure "that is recognizable as belonging to Bothriocidaris,” and he even thinks he can identify it as Bothriocidaris globulus Eichwald. 'Tt is remarkable”, he concludes "that this excessively rare echinoid should have been found so early and then lost sight of until recent years.” This is a somewhat curious story. Jackson quotes the work of Aldrovandus as "De animalibus”. 1618. Frankfort. There is no work of Aldrovandus of that little. There is one called "De animalibus insectis libri septem” and another called "De reliquis animalibus exsanguibus libri quattuor. De Mollibus, Cru- staceis, Testaceis et Zoophytis.” The edition of 1618 not being found in the Copenhagen libraries, I could only consult the editions of 1606 and of 1642. In both editions of "De reliquis animalibus 239 exsanguibus” I found the same figure named "'Echinus lapis spo- liatus a spinis,” as quoted by Jackson. But this figure (repre- sented in Fig. 1) is only an extremely bad representation of a fossil Echinoid, of which it can only be said with certainty that it is not Bothriocidaris, as it has doubtless two series of plates both in the ambulacra und interambulacra. On my communicating this fact to Prof. Jackson he sent me a photograph of the figure from the edition of 1618 (Fig. 2). It must certainly be VER lir Se, Fig. 2. The same figure, from the edition 1618. Fig. 1. Echinus lapis spoliatus a spinis. From Aldrovandus "De reliquis animalibus exsangui- ; bus”. 1606. agreed that at first sight one would declare it really to represent Bothriocidaris. Still it is not so. The photograph sent me by Jackson showed also some of the neighbouring figures, and these Proved ,beyond the slightest doubt to be redrawn in a somewhat smaller scale from those of the edition 1606. That the same is the case with the figure of the "Echinus lapis spoliatus a spinis” Can then no more be doubted, in spite of some minor differences. Ås further evidence of this may also be mentioned the fact that the work quoted is an opus posthumus, Aldrovandus having died already in 1605. That a quite new figure should then have been introduced in the later edition, while all the rest remains identical, 240 is certainly very improbable. Herewith I think the myth of Al- drovandus having already known the excessively rare Bothrio- cidaris may be safely dropped. Apart from this I have nothing specially to critizise in this part of the work. Of considerable interest is the explanation of the plates regarded by Sollas and Spencer as roofing over the ambulacral plates in Palæodiscus; Jackson shows conclusively that they are only the narrower ambulacral plates of the dorsal side "brought in mechanical contact with the wider ventral plates by the flattening of the test” (p. 251). The connection between Asteroids and Echinoids based upon these "roofing” plates is thus shown to be without real foundation. (I am likewise satisfied to see that Jackson rejects the hypothesis of, A. H. Clark of åa nearer relation between Echinoids and Crinoids). For the rest it would carry much too far to mention more closely the many im- portant facts found in this part of the work; I would simply name such points as the comparative study of the ambulacra in the Pa- læechinidæ (diagrammatically represented on p. 231), the description of the masticatory apparatus in several palæozoic forms (Archæo- cidaris rossica, Pholidechinus brauni, Meekechinus elegans, the latter presenting the unique feature of having serrate teeth), and the numerous test-analyses after the mode of Lovén (e. g. Archæo- cidaris rossica, Hyattechinus beecheri, Palæechinus quadriserialis, Melonechinus multiporus etc.). The conclusion must be: most sincere congratulations to Pro- fessor Jackson for the completion of this monumental work. VI. Some abnormalities in Asteroids and Ophiuroids. (Plate IV). In the course of my studies on Echinoderms I have now and then come across some more or less remarkable instances of abnor- malities, well deserving to be described, but I have always post- poned publishing anything about them, until more material had been collected. I may now take this occasion to publish here the description of the cases of abnormalities which I have brought together, as I shall probably otherwise not have the opportunity to do so- for several years to come. That such abnormalities are really more than mere curiosities, needs scarcely be emphasized. Jackson has recently, in his "Phylogeny of the Echini”, shown that very interesting general Considerations may be derived from similar abnormalities in the Echini. The same will probably be the case with the abnor- malities in the other groups of Echinoderms. It is, however, not my plan to enter here on a discussion of the probable meaning of these abnormalities. I intend only to give a simple description of the cases, leaving the discussion of the problems connected there- with for some future occasion. Meristic variation in the number of rays is of rather common Occurrence in both Asteroids and Ophiuroids. I have observed a not inconsiderable number of cases, and several cases have been recorded in literature; especially 4- or 6-rayed specimens of species which are normally 5-rayed appear to be not seldom occurring. On the present occasion, however, these cases are left out of considera- tion, this note dealing only with abnormal branching of the rays. The cases recorded in the older literature have been collected by W. Bateson in his "Materials for the study of variation” (1894, p. 440) and by Hamann in ""Bronn”!). It is quite a number for the Asteroids, while for the Ophiuroids no such cases are recorded. ") Bronn. Klassen u. Ordnungen des Thier-Reichs. Echinodermen. II. Die Seesterne. 1899 (p. 737); IIL. Die Schlangensterne 1901 (p. 894). Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 16 242 Upon the whole the Asteroids appear to be more liable to produce abnormalities and meristic variations than the Ophiuroids, as is also pointed out by Verrill!). A few cases have been recorded since the publication of Hamann's work. Ludwig (Arktische Seesterne; Fauna Arctica. p. 470 (1900)) mentions a specimen of Pteraster militaris from Spitzbergen in which ,,ein Arm gegabelt (ist), wodurch das Exemplar unvollkommen sechsstrahlig geworden ist.” Michailovsky?) describes two cases of fusion of rays in Ctenodiscus crispatus, in which ,je zwei Arme einander betråcht- lich genåhert und auf eine gewisse Strecke hin gleichsam mit ein- ander verschmolzen sind.” Koehler ("Siboga” Ophiuroidea. I. 1904 p. 64) mentions a specimen of Ophiomusium impurum, which has one arm bifurcated. Finally Verrill (Op. cit. p. 549) mentions a specimen of Asterias epichlora (Brandt), in which one ray is forked about at the middle. The cases, which I have to mention, are the following. Asterias rubens Linn. The specimen figured in Pl. IV, Fig. 1 is remarkable through having a pair of symmaetrically arranged lateral arms on one arm, Nr. 2 to the right of the madreporite. The two abnormal arms are almost of the same size as the outer part of the arm, from which they proceed. One of the abnormal arms (the left in the figure) presents the interesting feature that the adambulacral spines on nearly the inner half of the arm åre regularly biserially arranged, while otherwise they are rather regularly alternating in this species. On the aboral side the colour of the abnormal arms is conspicuously lighter than that of the rest of the animal. On opening these arms I find that the coeca do not send branches into them; likewise it may be noticed that the genital organs do not continue into these abnormal arms. 1) A..E. Verrill. Remarkable development of Starfishes of the North- west American Coast; hybridism; multiplicity of rays; teratology ; problems in evolution; geographical distribution. American Naturalist. XLIII 1909. No. 513 (p. 556). 2) Echinodermen d. zoolog. Ausbeute d. Eisbrecher Jermaks im Sommer 1901. Ann. Mus. St. Petersbourg. IX. 1904, p. 171. 245 This interesting specimen was found in the Isefjord, Seeland, off Nykøbing, in the summer of 1904, by Mr. R. H. Stamm, who" kindly placed it at my disposal. The same monstrosity ocecurs in aå specimen, which I have found in the Limfjord in 1895. In this case the branching arm is nr. 4 to the right of the madreporite. The anatomical relations are as in the other specimen. The ad- ambulacral spines are normally disposed. Another interesting specimen of Asterias rubens I found in July 1900 in the Little Belt. Here one arm, nr. 3 to the right of the madreporite, is bifurcated. The ambulacral furrow is divided close to the mouth, so that from the oral side there appear to be 6 arms; however, the inner pairs of tubefeet are only biseriate. On the aboral side the arm does not divide until at» a distance of a little more than 1 cm. from the disk. (The normal arm length of the specimen is 45 mm.). One coecum passes into each branch ; the genital organs -occupy the normal position at the base of the arm, not passing into the branches. Branching arms have previously been observed in Asterias rubens by Giebel!) and Giard?). As mentioned above, Verrill has found a similar case in Asterias epichlora. 1 may mention that I have seen a specimen of Asterias polaris M. Tr. in which one arm carries a small sidebranch near the tip. The abnormal arm is nr. 5 to the right of the madreporite (4. polaris is 6-rayed). The specimen being dried and rather badly preserved, no further information can be given. The specimen of Asterias Miilleri var. grånlandica Stp. figured PE IV, Pir; > presents another interesting abnormality. One arm, nr. 2 from the madreporite, has a double ambulacral furrow in its whole length; the space between the two furrows carries along the edges the adambulacral spines, apparently arranged bi- 7) C. G. Giebel. Uber monstråse Seesterne. Zeitschr. f. d. ges. Natur- wiss. Bd. 20. 1862. p. 386. ?) A. Giard, Sur certaines monstruosités de 1'Asteracanthion rubens. Compt. Rendus. T. 85. 1877. p. 973 16" 244 serially as normal in this form (these spines have been somewhat damaged in the specimen). The interambulacral space is otherwise covered by spines surrounded by pedicellariæ, as on the aboral side. Seen from the aboral side this arm is twice as broad as the other arms; otherwise there is no indication of its being composed of two rays. — With regard to the inner anatomy of this double arm it may be noticed that there are only two coeca and two genital organs. The two coeca, however, both proceed from the right half of the arm, but soon make a little bending so as to occupy each one side of the cavity of the composed arm; in the other half of the arm the stomach is somewhat swollen, protruding as a rounded lobe into the cavity, but there is no indication of a secondary pair of coeca heres — It may be remarked that this species is normally 5-rayed. I may recall here the remarkable monstrosities of another Asterid from Greenland, Stichaster albulus Stimp., which I described in the Report on the Echinoderms of the Danmark-Exzpedition"). One specimen (Fig. 1) has two arms coalesced in about half their length — or perhaps it ought to be regarded as an abnormal division of an arm; other specimens (Figs. 4, 6) "show a curious crowding of the regenerating arms, some of them being pushed down on the oral side, turning their ambulacral furrow against the ambulacral furrow of the larger arms and their dorsal side down- wards, the result being a most curious irregularity.” In Pl. IV. Fig. 3 is represented a specimen of Astropecten irre- gularis (Penn.) with one arm, nr. 2 to the right of the madreporite, bifurcating. There is nothing exceptional to observe in the secondary arm, the inner anatomy shows, as might be expected, one coecum continuing into each branch. This specimen was found at the Zoological Station of Kristineberg, Sweden, near a little island named "Smedjan”, in a depth of ca. 10 fathoms, in August 1911. Å 1) Th. Mortensen. Report on the Echinoderms coll. by the Danmark- Expedition at North-East Greenland. Medd. om Grønland. XLV. 1910. p. 268. Pl. XIIL. Figs. 1, 8, 4, 6. 245 specimen of Luidia sarsi Dib. Kor. taken on the same occasion has the two arms, nr. 3—4 to the right of the madreporite, coalesced at the base to about 0,5 cm. distance form the disk. The inner anatomy of these coalesced arms rather unexpectedly shows them to be like one branching arm; there is only one coecum in each arm, and the genital organs are developed only along the outer side of each arm. The most interesting case of abnormalities in Asteroids, which I have found, is that shown in Pl. IV. Fig. 4. It is a specimen of Ceramaster (Pentagonaster) granularis | (Retz.), which I found in 1911 in Trond- hjemfjord, in a dredging off the little is- land Tautra, in a depth of ca. 200 m. One arm, nr. 3 to the right of the madreporite, is considerably longer than the others and has its ambulacral furrow divided from the middle of the arm, the outer part having two parallel ambulacral: furrows, separated by a keel formed by a row of adambulacral plates, somewhat broader than the normal Fig. 1. Two paxillæ ones at the outer sides; in some places With pedicellariæ from the abnormal Ceram- aster granularis. %|1. there are two, irregular plates in the keel between the furrows. Most of the adambu- lacral spines on this abnormal part of the arm were abraded, but it appears that they did not differ in their arrangement from those along the normal furrows. — More interest, however, is afforded by the dorsal side of the disk through the fact that a number of the paxillæ, especially those along the middle line of each arm Carry small pedicellariæ, each placed in a little deepening (Text- figure 1). In this species otherwise pedicellariæ do not occur; but in other species of the genus a similar form of pedicellariæ occurs , in the dorsal paxillæ (besides other pedicellariæ on the oral side), e.g. in C. japonicus (Sladen), C. patagonicus (Sladen), C. leptoce- ramus (Fisher). It may then perhaps not be unreasonable to see 246 in this abnormal appearance of pedicellariæ a case of atavism; the same may perhaps be the case with the unusual length of the arms in this. specimen, also the four. normal arms being conspicu- ously longer than normally in this species, which is otherwise nearly pentagonal. — I was at first inclined to regard this remark- able specimen as a hybrid between Ceramaster granularis and Hippasteria phrygiana (Parel.) both of which are common in the Trondhjemfjord. The above explanation, however, appears to me more natural; the -pedicellariæ are not like those of Hippasteria, and there are no other characters clearly recalling that species. In Ophiurids the only case of abnormally branching arms which I have found recorded is that of Ophiomusium impurum from Koehler, mentioned above. It appears that such abnormalities are comparatively much rarer in Ophiurids; the three cases, which I shall describe here, are then of some interest as a relatively very considerable addition to the knowledge of such monstrosities in this group of Echinoderms. In Pl. IV. Fig. 5 is represented a specimen of Ophiura (Ophio- glypha) Sarsi Ltk. from West Greenland, taken in the Northern Strømfjord in 1911 by Dr. V. Nordmann, which shows the abnormality that one arm has been divided from the base, the specimen having thus six arms. The inner armplates are very irregular, as are upon the whole the corresponding mouth edge and interambulacrum. The madreporite is not discernible, so that the serial number of the monstrous arm cannot be ascertained. A somewhat similar monstrosity is found in Ophioscolex pro- lifer Studer, the specimen described and figured by Studer!) having a small arm protruding from the disk between two normal arms; it is, however, as appears from the figure 13c. of Studer's memoir, not a branching of an arm, but a formation of a new arm 1) Th. Studer. Ubersicht iiber die Ophiuriden, welche wåhrend d. Reise S. M. S. Gazelle um die Erde 1874—1876 gesammelt wurden. Abhandl. d. K. Preuss. Akad. d. Wiss. Berlin. 1882. p. 28. Taf. III, Fig: 13409. ; 247 in the middle line of an interradium. Studer is of opinion that »der Ursprung eines neuen Armes "Zwischen zwei normalen deutet wahrscheinlich die Einleitung zu einem Selbstheilungsprocesse an". I do not think that suggestion very probable. In other self- dividing Ophiurids the division is not preceded by the formation of one or more new arms between the old. The case of Ophioscolex prolifer evidently | only represents a monstrosity, not a usual instance of meristic variation. Å specimen of Ophiura (Ophio- Jlypha) albida Forbes, which I have dredged at Herthas Flak in the northern Kat- tegat ("Ragna” 1905) has one arm — bifurcating FE IV. Fig. 6) Ås seen from the analysis given in textfigure 2 the . Textfigure 2. The inner joints of a bifurcating Point of division arm of Oph. albida. I. is about at the hird joint. The second ventral plate is abnormally formed, the third is divided by a longitudinal line. The fourth ventral plate of the main arm is divided into four small plates; between the ventral plates 3 and 4 are seen two pentagonal plates, the inner of which evidently represents the one side plate of the third joint, while the interpretation of the other remains uncertain. From the fourth joint both arms have normally shaped plates. Seen from the dorsal side the secondary arm is considerably lower than the primary, which latter has the dorsal plates 3——4 irregularly divided. The comb of papillæ comprises both arms. The last case of forking arms in Ophiurids, which has come to my knowledge, is represented in textfigure 3. It is a specimen of Am- phiura Chiajei For- bes from the Sound, found by Mr. R. H. Stamm, who kindly placed it at my disposal. As seen by the figure the forking > Texttigure 3. Amphiura eu with is near the end bifurcating arm. j of the arm. Un- fortunately the arm has been somewhat twisted in the bifurcating region so that it would be necessary to cut it off in order to study the relation of the plates at the division point, but that did not seem desirable and I have preferred to keep the specimen intact. If it proves of importance to have the relation of the plates here made clear, it can always be done later on. Note. In my note ""On natural hybrids of Echinoderms” ") I have given as the only cases of natural hybrids in Asteroids recorded in literature Asterias berylinus X pallidus (from Å. Agassiz) and Asterias groenlandica X hyperborea (from Kali- schewskij). I have there overlooked two cases, both much better Sy Super g: Notes. III.—IV. Vid. Medd. Naturh. Foren. Bd. 68. 1911. p 249 than the two above. One of these is the Palmipes lobianci Ludw., which represents, according to Ludwig, most probably a hybrid between Palmipes membranaceus and Asterina gibbosa"). The other case is mentioned by Verrill (Op. cit. p. 544), who reports the rather common occurrence at Sitka a. 0. places on the North American West Coast of hybrids between Asterias epichlora (Br.) and Pisaster ochraceus (Br.), the former being a small, usually six-rayed, diplacanthid species, the latter a large, coarse, five-rayed, monacanthid species. Verrill also suggest the existence of hybrids between AÅsterias epichlora and A. hexactis (St.), and of either of these species with Aszerias Troscheli (St.). It would then appear that this region is unusually favourable for the study of hybridism. NR Leltbig. Die Seesterne des Mittelmeeres. Fauna u. Flora d. Golfes v. Neapel. 24. Monogr. 1897. p. 267. Professor Ludwig has kindly called my attention to this form, which I had forgotten. Explanation of Plate IV. Fig. 1. Asterias rubens L. Abnormal specimen from the Isefjord. — 2. Asterias Miilleri var. gronlandica Stp. Abnormal specimen from Greenland. — 3. Astropecten irregularis (Penn.). Abnormal specimen from the coast of Bohuslån. — 4. Ceramaster (Pentagonaster) granularis (Retz.). Abnormal spec- imens from the Trondhjemsfjord. — 5, Ophiura (Ophioglypha) orn Ltk. Abnormal specimen from the , Northern Stråmfjord, Gre — 6. Ovhiura Geil ) SL Nbelel. Abnormal specimen from the northern Kat All the figures are mme in natural size. 22,—5.—1918: On some South-American species of the genus Mydæa, parasitic on birds. By Dr. J. C. Nielsen. E In 1911 I published a little paper: MMydæa anomala Jaenn., a parasite of South-American birds?) in which I described the three larval stages, the puparium and the imago of a dipterous insect, Mydæa anomala, which Mr. J. Mogensen had collected in December 1910—January 1911 in Concepcion, Argentina. The larvæ of the fly developed as subcutaneus parasites in tumors on various birds, both older and younger ones (Spermophila gutturalis, Mimus modulator, Homorus lophotes, Pitangus sulfuratus bolivianus). With regard to further details, as well as to the descriptions I may refer to my above cited paper, in which were also reproduced photographs of infested birds. The fly corresponded very well With the description of Mesembrina (Mydæa) anomala by F.Jaen- nicke?), I therefore did not hesitate in identifying the fly with that species. In 1912 I received from Mr. J. Mogensen a small collec- tion consisting of bred flies, puparia and third stage larvæ of a Mydæa-species which he had found parasitic on Xiphocolaptes albicollis in Bompland Missiones, Argentina. In letters to me Mr. Ene eee EN RNNENNE: 7) In Me taengenrge ed, Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i nh sd 195. ?”) F, Jaennicke: mg exotische Dipteren (Abhandl. "et jleg v. d. "ibursel naturf, Gesellschaft VI, 1866—67 p. 377). 1068" 252 Mogensen gave as his opinion, that the fly belonged to another species than those which he had formerly found, because the larvæ while in the tumors were surrounded by a layer of a yellowish, fatty substance, which he had not observed in the case of the other species and because the larvæ before pupating made a cocoon of earth by means of a bright liquid which later on changed into a white substance. When I got the package the specimens were in a rather bad condition; the vial was broken, the larvæ dried up and the flies very dirty. At first I believed that it was the same species, which I had described under the name of Mydæa anomala as the flies answered well to Jaennickes description, and the differences which I could observe between the flies and those which I formerly had examined seemed to be very slight; but as soon as I had submitted the larvæ and puparia to a closer examination I saw that is was a distinct species. The question was now to solve, which of the two species was the true M. anomala. After the description of Jaennicke I was not able to decide the question; "therefore I adressed myself to the Museum in Vienna, where the type specimen of MM. anomala is preserved. By the permission of the direction of the Museum I received the type and by a thorough comparison I succeeded in finding that the species which Mr. Mo0- gensen had found in 1912 was the true M. anomala Jaenn., while the fly which I had called by this name in 1911 in reality belongs to a new species, which I propose to name Mydæa tor- quans n. sp. In this paper I shall give a description of M. anomala; as to the description of M. torguans I refer to my previous paper. Here I may only remark, that MM. anomala resembles very much M. torquans and had it not been for the absolute specific differ- ences in the larvæ and puparia I should have hesitated in separating the two species. There are, however, some differences: M. anomala is a little smaller and of a much paler colour, the pleura being quite pale, while they are grey in M. torgquans; in the male of 253 M. anomala the frons is a little narrower, and the reddish frontal triangle disappears upwards, while in M. torquans the latter is fairly distinct up to the vertex; in the female the frons is considerably narrower than in M. torgquans, and the middle stripe not broader than the sides; the sides and the cheeks are yellow in M. anomala and silvery in MM. torquans; finally the female of M. anomala has the legs coloured like the male, while in M. torquans they are darker. Besides this there is also a biological difference between the two species. As above mentioned Mr. Mogensen has based his Opinion of the. distinctness of MM. anomala upon the fact, that the larva produces a cocoon, and he has told me, that he never observed such cocoons by his breedings of M. torquans. After this We can admit, that the last named species pupates without cocoon. In my previous paper I have mentioned a few literary records of dipterous larvæ parasitic on birds. Among these there are two") in which the authors record the cocoon making habits of the larva of Aricia pici Macq.?). Also Aug. Busck?) mentions that Mydæa pici Macq. pupates in a cocoon of particles of earth glued together by a glistening white excretion, while Townsend") in a paper containing the description of Mydæa spermophilæ n. sp. does not mention a Cocoon. As it is possible that there are more Mydæa species of parasitic habits I shall not make any attempt at identifying the flies mentioned by the said authors with my two species as I have not had the opportunity of seing the type specimens. i. Macquard: Notice sur une nouvelle er d'Aricia (Ann. d. la Soc. entom. de France 3. Série I. 1858. p. 655). R. Blanchard: Contributions å nr des Diptéres parasites. Troi- siéme série. (Ibid. LXV 1896 p. 652). ?”) After the determination of the lat e Prof. Brauer the fly which has formed the object of the ørerne of Prof. hor røg is rr with M. anomala Jaenn.; it is sure that Aricia pici Macq. is a My- dæa, but the species is not recognizable atter mt teltoldon åkd the figure of Macquard. ”) Aug. Busck: Bid pici Macq. (Pros. Entomol. Soc. Washington VIII. 1906 ORE malle in Transacts. Amer. Entom. Soc. XXII 1895 p. 79 254 EL: The larvaåa in the third stage: As all of the larvæ were dried up and shrivelled I cannot give the exact length, but I think that the fullgrown larva measures about 12—13 mm or perhaps a little more. The shape of the larva is fusiform, the posterior end obliquely truncate, in the middle deeply excavated with the posterior spiracles in the centre of the excavation. The head has on each side a pointed optical tubercle and a little flattened papilla with some sense facettes. On each side of the mouth there are some larger spines and some rows of minute spines. The base of the mouth-hooks is broad, anteriorly truncate and posteriorly with a short rounded tooth; the tip is regularly curved; the anterior pharyngeal plates are of the same length as the mouth-hooks, at the upper margin of each of them is. found a forward pointing spine, which is smaller than in the larva of M. torquans; the posterior pharyngeal plates are about 6 times as long as the mouth-hooks. The spine armature is found on the anterior margin of segments 2—11 and on the posterior margin of segments 4— 11, on segment 11 the spines are distributed al- most over the whole segment; segment 12 is provided with spines except in the excavation at the end. The anus lies on the ventral side of the last segment. The spiracles are different from those in M. torguans: the anterior (Fig. 1) by ending in two not prominent rounded knobs 1), and the posterior (Fig. 2) by having a less re- anomala. Larva. gularly rounded frame and more sinuated respi- 3. Stage. Ante- rior Spiracle. ratory areas. The puparium (Fig. 4). Length 7—8 mm; cylindrical, somewhat pointed at the ends; the posterior end deeply excavated, the borders of the ex- cavation sharp; brown, not shining, the surface finely rugose, the last segment strongly rugose; the anterior spiracles not prominent; no trace of pupa spiracles. 1) In M. torquans the spiracle terminates by 4 rather long knobs. 255 The puparia of the two species can be distinguished at the first glance. The puparium of M. torguans (Fig. 3) is ovate or somewhat broader behind the middle, the surface is smooth and shining and the borders of the excavation of the last segment rounded; in M. anomala the shape is cylindrical, the surface not SØ Å Fig. 2. Mydæa anomala shining and the excavation of the last — Larva. 3. Stage. Posterior spiracles. segment much greater with sharp borders. The fly: Male. Head short, frons not prominent, eyes narrowly Separated; the ocellar tubercle dark; frons whitish or silvery grey, the cheeks of the same colour; the middle frontal triangle reddish brown. Epistoma and jowls pale brownish yellow. The lower frontal bristles rather long, the upper ones shorter. The jowls with short, yellow hair; the bristles at the oral aperture black, the vibrissa long and thick, more than twice as long as the other bristles. Antennæ reddish yellow, arista brownish or dark brown, long feathery, the base yellow. Palpi yellow. Thorax slate gray, with a slightly translucent brownish ground colour; on the disc there åre four dark or blackish stripes, the two median a little diverging back- Fig. 3, 4. Puparia of Mydæa torquans — wards and abbreviated, and M. anomala. After the emergence of the flies. the lateral interrupted at the transverse furrow and thus each forming two somewhat cuneiform spots. The humeral Callus yellow. The disc uniformly covered with short hair. There åre three humeral bristles, the innermost small and weak; only two acrostical bristles, one on each side in front of the scu- 256 tellum, further two anterior and four posterior dorsocentral bristles, one posthumeral bristle, two notopleural, one intraalar, three supra- alar and two postalar bristles; the præsutural bristle is placed lower than the posthumeral. Scutellum with eight marginal bristles. Pleura yellow or pale brownish yellow, the sternopleura a little greyish below. Abdomen short oval, yellow, the fourth and fifth segments dark, greyish brown, and also the hind part of the third segment darker; the second and third segments have a distinct narrow, brown hind margin, and the third segment an in- dication of a dark middle stripe. Venter yellow, darker towards the apex. Legs yellow, tarsi. a little darker towards the apex. Front femora with a dorsal, posterior and postero-ventral row of long fine bristles, middle femora chiefly short haired; hind femora with some short, but somewhat strong anterior bristles, forming about three rows, but the middle and the lower rather incomplete. Front tibiæ without bristles, middle tibiæ with two somewhat strong posterior bristles, hind tibiæ a little curved, with two antero-dorsal bristles and some fine antero-ventral bristles. Wings about hyaline, middle cross-vein a little seamed, posterior cross-vein doubly curved. Female. Vertex and frons broader than in the male but still rather narrow; the middle stripe brownish red, the sides yellow. Abdomen considerably darker than in the male, only the base yellow. Length about 7 mm. 26.—5.—1913. Medusæ collected by the Tjalfe” Expedition. ig . Paul L. Kramp. During the summers of 1908 and 1909 the Danish brig Tjalfe” has carried out fisheries investigations in the Greenland Waters, especially off the west coast of Greenland, under. the direction of Mr, Ad. S. Jensen. The scientific investigations were made partly by means of trawl and dredge, partly also by means of pelagic nets and young-fish trawl. By these investigations a com- paratively large material of medusæ was brought up. 22 species were collected, A great deal of the material was preserved in for- maline and mostly in faitly good condition. It being, however, im- Possible to preserve the whole of the material Mr. Ad. S. Jensen put down notices in his journal with a short characterisation of the different species. These notices, as a rule; have been sufficient for identifying the species, and I have, therefore, included also the non-preserved material in the present paper, but with an asterisk (") at the number of station in question. — Most of the 22 species were previously known from Greenland, being recorded in Levinsen's: »Meduser, Ctenoforer og Hydroider fra Grønlands Vestkyst", 1892. — Atolla Bairdi is mentioned by Vanhdffen (1906) as oceurring in the deep of the Davis Strait (taken by the "Ingolf” Expedition). — 6 species are new for Greenland. Two of these, Melicertum. campanula and Tiara pileata are known from both sides of the northern Atlantic area, the four are deep-sea medusæ, found in the Atlantic water of the deep Davis Strait together with Atolla Bairdi and Periphylla hyacinthina. Vidensk, Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 17 258 Zoogeographical Remarks on the 6 Species of Deep Sea Medusæ. 1 Leptomedusa (7haumantias rubrum (Fewkes)), 2 Trachy- medusæ (Aglantha rufobrunnea nm. sp. and Pantachogon rubrum Vanhåffen), 1 Narcomedusa (Aeginura Grimaldii Maas) and 2 Acraspedæ (Atolla Bairdi Fewkes and Periphylla hyacinthina Steen- strup) were taken in the deep-water hauls of the Tjalfe” Expedition. Thaumantias rubrum Fewkes is known, hitherto, only from deep water in the northern Atlantic, being described by Fewkes (1882) from off New Englands coast; it has not been recorded later on from other places, but I have seen several specimens, taken by the "Michael Sars” from deep water in the northern Atlantic in 1910. The ”Tjalfe” has taken it -in the deep- Davis Strait about 63” "and 64? 1: Lat. Aglantha rufobrunnea n. sp.-was taken in the Davis Strait, 63? 18' n. Lat., with 1530 m. wire. The nearest related. species is Aglantha ("Melicertum”) proboscifer (Maas), taken from deep water in the eastern tropical Pacific. i The four other species are known from the tropical Atlantic. deep sea. Atolla Bairdi Fewkes is only known from the Atlantic area, found in the tropical (Vanhåffen 1902 a) and the northern boreal depths whence it extends into the Davis Strait, being taken as far northwards as 64? 35' n. Lat. Periphylla hyacinthina Steenstrup has a similar distribution, but it occurs somewhat more abundantly and penetrates further northwards, being known from Spitzbergen and is common in the Irminger Sea; furthermore it is known from the tropical depths of the northern Indian Ocean ("Valdivia”, Vanhoffen 1902 a). The «Tjalfe” found a great many specimens as far northwards a$ 66? 45' n. Lat., "close to the submarine ridge between Davis Strait and Baffins Bay. In the colder latitudes it may be seen occasion- ally in the nigd layers 'of the water. 259 Åeginura Grimaldii Maas is still more widely distributed in Oceanic depths, being known (under different names, see below, p. 276) from the northern Atlantic, the tropical Atlantic, the Indian Ocean, the Malayan Archipelago, the eastern tropical Pacific and the Bering Sea (Bigelow 1913), alltogether in deep water. — In the Davis Strait it was found at four stations from 60? 07' to 647 06' n. Lat. with 1200—2000 m. wire. None of these species are known from the Antarctic area. Pantachogon rubrum Vanhåffen, possibly identical with P. Haeckelii Maas from the Irminger Sea and Spitzbergen. P. rubrum is known from deep water in the tropical Atlantic, the tropical Indian Ocean, the Malayan Archipelago, and the Antarctic Ocean, being found abundantly in the area south of Africa between 55!/2? and 64? s. Lat. (it must be remembered that the southern point of Africa is at 35? s. Lat.). — The. Tjalfe” has taken the same species in the deep Davis Strait from about 60? to 64? n. Lat. Maas, in some of his excellent works on medusæ, has dealt With the problem of ""bipolarity” as regards the medusæ, and he States (in "Fauna arctica” 1906) that among the holoplanctonic medusæ no species at all are common both to the northern and the southern Polar area, but a few genera are. As to the deep-sea medusæ, particularly, he finds that some species are Common to the tropical Oceanic depths .and one or the other Polar area, but no species is common to all the three regions; thus, in the medusæ we find a well marked Sunipolarity.” Ås especi- ally instructive he notes the three species of PFeriphylla, dode- cabostrycha being known hitherto only from the tropical Oceanic depths, widely distributed towards east and west, regina from the tropical depths of the Pacific and the Atlantic and from the Ant- arctic, and hyacinthina from the tropical depths of the Indian Ocean and the Atlantic and from the arctic and northern Atlantic. — Now, Pantachogon- rubrum has been fodnd in the depths of the tropical, the antaretic and the arcetic Atlantic areas. It is true, it must be admitted that the depths of the Davis Strait are not arctic, the É hg 260 hydrographical conditions and the fauna being quite Atlantic, but the main point is that the species has spread very far towards both Polar areas (see the Addenda). Every deep sea organism spreading northwards in the Atlantic will meet the submarine ridge between Scotland, the Faeroes, Iceland, Greenland and Baffins Land; only between Iceland and Greenland will there be any probability of it penetrating into the true arctic deep, and if P. Haeckelii is identical with P. rubrum, this species has really happened to do so; if not, then in every case, the species in question demonstrates the possi- bility of spreading from the tropical oceanic depths towards both poles of the earth; it is not easy to comprehend, why such spreading should be impossible, ås the hydrographical conditions are nearly the same in every region of the Oceanic depths as far as the deep area extends without being limited by lands and sub- marine ridges”), Only comparatively few examples of this mode of distribution seem to be known with certainty, P. rubrum being the first indubitable example among the medusæ. But it must be re- membered that our knowledge of the fauna of the Oceanic depths is still very insufficient. The deep sea investigations of the "”Tjalfe” in the Davis Strait seem to me to be of great importance in this respect. List of Stations, where Medusæ have been captured. N 0. OP IN Far | W. Depth in | Apparatus Length of De Hour Station Long. meters us wire (meters) | Re la | 599 25' | 229 56' Young-fish 175 12,-5. 1908 8 p.m. trawl 6 589 24" | 349 58' Ringtrawl (Surface) | 16.-5. » Hi pm 9 589 88' | 859% 55' ” 600 SR OA 1 pm 18 589 98" | 399 10' Young-fish 40 26.-5. » 8 p.m. trawl 14 58? 08' | 899 12' Ringtrawl 150 26.-5. » 9 pm 15 589 08" | 89924" ” EGE. da 1089 p.m. 80a | 682 04' | 56932" ” 500 SØ. 8 kg pm 33b | 689 25' 540 86 ” 200 8.-6. mr 10 am 1) Compare Ortmann's and Chun's hypothesis, that the Arctic, the Antarctic and the oceanic depths make one special zoogeographical area. 261 No. of N LaL Ni | Depth in | Apparatus | Length 0 Mats Her Station Long. meters used wire ( RR | 35 a | 630 40' | 529 42' | Ringtrawl 30 9.-6. 19038 s um 42 | 63955" | 52921" 57 ø 70 RER 1 Rk 54 Godthaab Fjord ” 70 15-6,. » i pm 71 689:57' 1 589 10 ” 70 236. n 10 a.m. 73. 1.689 55' | 5839 1£ "” 200 23.-6. » 11 am 74 689 5857. 1:58 78 ” 500 23.-6. » 12 noon 76 68249" | 589927" 1300 " 1000 23.-6. » 5 pm 79a |. 649 45' | 549 92' ” 30—100 | 25.-6. » 9 p.m. 81a. (65945 549 07" 120 ” 0—100 26.-6. » 2 p.m. 83a | 66? 38' | 549 35' 60 ” 95 27,-6.. »n 6 a.m. 90 Holstensborg Pelagic net 30.-6.. » 100c | 66944" | 562 08' | ca. 330 Ringtrawl 70 EN a 100d ” ” ( Eel-tra (bottom) (a ( 105 167728 8 58 PE Ringtrawl 0—100 Had, dk 109b | 68934' | 539 45' i 70 BR 5 8 usa 112 68249" | 529 48 Pelagie net (surface) 14. 9% p,m LÅ LG LSE tg DS Rs len Kg 265 "” (surface) | 12.-7, » 5 am 124 699 1 529 14' | 430—440 | Ringtrawl 150 1626. 4 p.m 125 ” ” ” ” ” (( 5 p- m 126 b E ” ” ” (surface) " fr 680 p.m. 133 9908" 579099" m 75 "ÆRE p. m. 158 709 51' | 549 14" Pelagie net | (surface) | 30.-7.. » 10% a,m 160 70?9.48' | 529 47” ” (surface) ” ” 10% pm 171 HOS 41 4 52 727 Ringtrawl 800 6.-8. » ' 173 402 44 529 90 150 BA 174 709 45' | 52927 | ca. 480 ” 6.-8. mm 178 69% 46". 559 90' Pelagic net | (surface) 8-8, » 11% am 1994: + 69998" 540 BA 220 Ringtrawl 40 & 80 9.-8. nm 11% um 181 Bak esne For idssy | 80 & 40 10.8 » Ii am 185 689247' | 529 40' 240 ” 80 & 40 | 11.-8.. » LS HAR Egedesminde Pelagic net (surface) 11.-8. » 195a | 689 40' | 589 12' 410 ” (surface) | 17.-8. » 195 b | 1 ” Ringtrawl 80 '" r 196 c be Eee ” 30 liB,. em 197a | 689 24' | 549 40' ” 80 18.-8. » 197 b | mm 30 ” '" 2003 680 05' | E 15' 83 " 80 19.-8,. » 20la | 68904" | 559 15' ” 140 Km 201b | '" H " ” (surface) " " 203 | 67910” | 54944" | 66—84 ” =200 1908. rn 204 | 66955' | 559 52" 154 fn 140 dB: nm 7% am, 205 | 669 52'.| 559.58' | ca.170 " 80 ” sg am 262 W, No. of WTA | Depth in | Apparatus | Length of Hate pe Station Long meters use | wire (meters) 207 | 662 53' 4569 1f' Ringtrawl | 80 & 140 | 21.-8. 1908 Bee my me: 208 68 54 56" 97 9250 " ” 930 p. m. Bil: + 66755" 54" 37 66 ” 80 23.-8,., » 218" 466745' | 58% 5 ca. 350 " 80 37.8: "mn VIN 80 219 | 669236' | 549 05' " 80 28.-8.” n 12 night 220 66929" 54979" ” 80 ” ” 5 a. m. ere GE SET |” 80 n " 12 noon 222 669 08' | 549 27" "” 80 " " 1 223. 17669 06' 1 54927" n 150 ' ” 130 7. må; 224 1669 08'" 54924' | ca. 130 ” 200 '" " ar om: 225 | 66901' | 549 23' " 150 |" " 880 1. mM, 227 | 649 5T' ". 58298" ” 150 29.-8. nm 10 a.m. 228 649 20' | 53203' "” 150 fr ” 445 p. m. 229 ” " " 80—120 " (0 530 p. m. 230 1649 1]1' | 529'38' ” 130 BØ-8, on 5 mm 281 64910 + 52727 " 120 & 80 fr tr Be ne 233 les jer pl y ” 150 ” "” gg p.m 934 ” ” ” 120 & 80 Yi ” 985 fr mM ”" 30 fr fr 3 p- m. 236 " ” "” 30 ” " 420 p. m. 241 | 63949" 529 987 ” 80 3.-9, » 6 p.m. 242 ” ” ” 150 & 120 "” ” 6% p,m. 243 | 68912" | 51920' "” 80 fa: MERE & 12 noon 244 ” | ” "” 150 & 120 ” ” in” p. m. a40 | 62" 2T 4 57931 158 ” 80 4-9, nm 8 am. 72 62927 519 5% | 2000 ” 9200 ” " 2 p.m. 274 220 4 5137 É" 80 ” " 3 p. m. 285 | 57%5Y' | 489 48' ” 1000 29,-9.. » 130 p.m. 296 599 10' | 279 44' ” (surface) 4,-10. …»… S pp. M 298 | 59947 | 250 099 ” 500 6.-10. » IN RE 390 299 | 59941' | 249 49" ” BOE] ry 117 sk Bu4£ (59298 1 887 05' (surface) | 26.-4. 1909 10 p. m. 305. | 589 257 + 838270 Pelagic net | (surface) VA ØE MER oe 5 mo 814 | 599 18' | 489 48' Ringtrawl Sy 5 | 80,-4, +» 2 p.m. 315 U2 | fr ” 400 ” ” 2% p. mM. 316 | 589 59' | 509 48 ” | 500 118 on 7 p.m. 320 | 60907 | 489 26' | gane) | BST 1] 780 pm: 321 ig É > wi ith elos- 600 | " ”, 8% 3. mM. g apparatus 822 ” ” ; | ” ” 10 p. m. 32. 61% 70" 598.58 Pelågie net | (surface) BR. 915 p. m. 826. | 629? 95 58947” Ringtrawl 100 BÆR mn 23% 1. m. | 263 No. of N. La W. Depth in | Apparatus Length of Date | Hi Station Long. meters use wire (meters) 327. | 629 05' |.589 41' i Ringtrawl 200 6.-5. 1909 | 880 p. m. 330 629 36' + 549 12" " (surface) ” ” | 10 SM 331 '” ” ” 100 " " 10 p.m. 832. | 68218" | 54955" 1300 ” 80 17.25. om 10 a. m. 333 ” ” ” ” BB Kr RR rom 334 " ” ” ”" 70 "”" ” 1 p. m. 336 | 642 06' | 559 18' |1040—1100 ” 1200 8.-5. »n 388 | 6492.07' | 559 80' 1185 |do., with clos-' 1400 & 1500 " " ing apparatus 844 | 64922" 1 55948 1040 do. 1200 10.-5. » 3 p.m. 345 6408 92" 550 SP do. 1000 ” ” 480 p. m. 346 | 649 22" | 569 00' Ringtrawl |800,600&400'. 1» "” 348 649 35' | 569 18 " 900 11.-5 '" z p. m. 85% | 65918" 5580 780 " 100 16: 213 p,m. 363 | 669 21' | 579 04' 680 ” 800 18.-5. » 8781 68? 45' 1; 58? 3F "” 750 21-5,. » 377 near Holstensborg Pelagic net 24,5, w 886: | 66958" 1 589 58" ” 28.-5. » 10 p.m 388 | 669 50' | 549 35' 71 " (surface) | 29.-5, » 6 a. m. 401 | 64955” | 569 183' Ringtrawl 100 1.-6. nr iD. mL 405. | 64925'. (569 1% ” 100 2-6; "a 2 p.m 411 (649 21 1 55? 10' ” 190 &.100 4. 3-0. mr 412 | 64921 549 38 ', 100 & 120 ” " 418 | 030 + 58? 57 170 ” 120 & 100 ” ” 415. | 642 19" | 589 07" " 100 & 120 | 4.-6, » 9% 2, m. 416 | 64919" | 58? 99" " 100 ” ” 10 a. m. 417. | 85978 5580750 ” 100'& 120 FOG nr i sm 413 659.09"... 589 58 ” (surface) ” ” 1 p. mm 422 | 659 06' | 549 19" 883 Dredge (bottom) ke6,… nm 423 | 65908' | 549 16' Ringtrawl |120,100&80| »” vr 3 p.m. 424 | 64941' | 589 46' ” 120,100&80; » » 11 p. m. 425 | 649 24' | 539 95” ” 120, 100 & 80! . 8.-6. » 7 a.m. Ans | Ria 88 n 120, 100 &80| m » 427 54 | 539 15/ 988 ” 120, 100 &80| » . » 6% p.m. 430 | 68980" | 539 98" & 100 DÆ. n 8% am 482 | 68909" | 589 48' ” 100 ki mø 11 a,m 483 | 689 05”. | 549 21 ” 120—80 kuren 4 p.m. 484 | 62? 58' | 549 15” 1660 " 1500 & 1200 ”" ” 435. |. 629 59" | 529 58' ” 120 & 100 | 10.-6. » 486 | 689 16 | 52997 | 64451900 | Trail | 000 IN 439 | 63 05' ; 519 19" Ringtrawl 100 11.-6. » 1% aa, m. 466 (162950 150947 1 64 ” 50 21.-6. nr 264 No. of NE bat W Depth in | Apparatus Len th of Dale NE Station Long. meters used wire (meters) oa | Se nosth of | 265. | Ringtrawl 100 2-7. 1909 Frederikshaab 519 |Frederikshaab Harbour ” (surface) 8.-7. » 539 619985" | 49917 75 " 80—100 sy Er HEBR 544 | North of Julianehaab ” 100—125 | 21.-7. » 588. | North of Julianehaab " 350 ASB; 4 585 Julianehaab Fjord | 195 ” 300 ” ” | 624 Lichtenau Fjord ' 120 AS" MESS AGRN 651 160985" sr | 130 " 130 25,9, on | 10 a.m 652 | 60905' | 46935 | 1347 i er Re TE] 653 ” mn | ” ” 85 ” ” | 654 | 59956' | 46934 g 120 Be 0 | 655 | 59940 | 469 29" | i 110 le El Sk] ren Sarsia princeps Haeckel. Codonium princeps Haeckel 1879, p. 13. Taf. I, figs. 1—2. Sarsia — — — p. 655. Of this species a great many large specimens have been captured. During the voyage out only some few specimens were found in Godthaab Fjord (Stat. 54, 15th of June 1908). During July and August 1908 it was taken at several stations in the Disco Bay, off the west coast of Disco and in Umanak Fjord; furthermore, during the passage home, at several stations near the coast from Egedesminde to Fiskenæs and at stat. 272 on the slope to the deep of the Davis Strait. — In 1909 only a few specimens were taken near Frederikshaab and Julianehaab on the southern part of the Greenland coast. — The most recorås given by Levinsen 1892 were from the Disco Bay and Umanak Fjord. Accordingly Sarsia princeps is a real inhabitant of the coastal water of West Greenland, not occurring in the inflowing Atlantic water. Further distribution: Spitzbergen, Barents Sea, Bering Sea (Bigelow 1913). Stations: 54 (--) — 112 (177) — 124 (c) — 133 (r) — 173 (cc) — "174 (+) — 7179 a (c) — 7197 a (rr) — 7200 a (rr) — "221 (rr) 265 — 7222 (17) — %280(1) 4081-7286 (|) — "248 (0) — 7272 (+) — 502 (17) — 588 (mm) : Sarsia mirabilis L. Agassiz. Saber mirabilis L. Agassiz 1849 vol. 4. p. 224. pl. 4, 5. tubulosa Lesson 1843. In 1908 only a few specimens were taken at stat. 105 b ("Store Hellefiskebanke” off Holstensborg). In July 1909 the species was found commøonly near Frederikshaab and Julianehaab in South Greenland. — Levinsen (1892) notes it from the Davis Strait and from Frederikshaab. It is an inhabitant of the Atlantic coast of North America, from where it spreads to the Davis Strait and the southern part of the Greenland coast. It is also found off the European Atlantic coasts, and Linko (1905) mentions it from the Barents Sea and the White Sea. Stations: 105 b(rr) — 502 (+) — 519 (ec) — 539 (+) — 544 (rr). Bougainvillia superciliaris L. Agassiz. Hippocrene selen L. nenee 1849. vol. 4. p. 250. pl. 1— I Bougainvillia 1862 vol.4. pp. 289, 291. figs. 37— 39. p. 344. pl. 27, figs. 1—7. This medusa is very common in the whole West-Greenland coast area and on the banks from Julianehaab to Egedesminde (at the entrance to the Disco Bay). Levinsen mentions it from several places in this region and also from Godhavn at the south coast of Disco. The species is widely distributed at both sides of the northern Atlantic and adjacent waters. Mentioned by Bigelow (1913) from the north-western Pacific. Stations: 54 (r) — 83 a (cc) — 790 — 100 c (rr) — 105 b (cc) — 7185 (+) — 7188 (r) — 7195 a (+) — 7195 b (17) — 7196 a (c) — "197 a(r) — 7200 a (c) — 7201 a (cc) — "201 b — 7203 (+) — =211(—-) — 7218 (r) — 7221(+) — 7222 (+) — "270 (+-) — — 386 (r) —"388 (r) — 502 (c) — 519 (rr) — 544 (c). 266 Rathkea oetopunetata (Sars). Cytaeis rnenele M. Sars 1835—1837—1846, Hippocren Forbes 1841 p. 84. — 1848 p. 64. re 12, fig 3. Margellium vetopunetatum Haeckel 1879 p. Rathkea eee p- sn, ge reg 1892 p. p. 145. Margellium lei tatum Levinsen 1892 p. 145. gra ste ey, 148. octopunctatum Hionie 1895 p. 270. ip Betkles Blumsenbachis Hartlaub 1911 p. 229. Levinsen notes this species from Egedesminde at the en- trance to the Disco Bay (Margellium octop. and Rathkea octop.) and from Jakobshavn in the Disco Bay (Margellium gratum). The «Tjalfe” has taken it at one station only, but in great abundance near Frederikshaab in July 1909. It is a widely distributed North Atlantic species. See the Addenda. Station: 502 (Cc). Tiara pileata (Forskål). pres ore Forskål 1775 p. 110. Ocea Péron & Lesueur 1809 p. 345. Fire — Haeckel 1879 p. 58. taf. 3, figs. 6—8. A few specimens were captured in August 1908 off the west coast of Disco, in July and August 1909 near Frederikshaab and Julianehaab. A very eurytherm and euryhalin species, distributed through- out the whole North Atlantic, most common at the European side, penetrating into inland seas, such as the Baltic. Mediterranean. Recorded by Vanhåffen (1912) from the Pacific. ' Stations: 179 (rr) — 519 (rr) — 583 (rr). Tiara conifera Haeckel. Tiara conifera Haeckel 1879 p. 59. Levinsen records this species from Disco Bay and Holstens- borg. The Tjalfe” has taken some.specimens near Frederikshaab. 267 Distributed throughout the Arctic area from Greenland to the Barents Sea. Station: 502 (+). Catablema campanula Haeckel. Catablema campanula Haeckel 1879 p. 59. | Found at several stations, abundant only at stat. 502 (Frede- rikshaab); also taken near Julianehaab and Godthaab and more sparingly northwards as far as 68? 49' n. Lat. (Egedesminde). Geographical distribution: Greenland, Spitzbergen, Barents Sea. Stations: 54(r) — 105 b (r) — 200 a (rr) — 221 (rr) — 502 (eq) — 519 (r) — 544 (-—) — 583(r) — 585 (17). Catablema eurystoma Haeckel. Catablema eurystoma Haeckel 1879 p. 64. taf. 4, figs. 6, 7. Only taken in July and August 1909, at five stations near the coast off Frederikshaab and Julianehaab. — Levinsen records it among others from Umanak and from Ritenbenk in Disco Bay. Geographical Distribution: Greenland, White Sea. Stations: 502 (L) — 519 (rr) — 544 (r) — 583 (+-) — 585 (rr). Cytaeis sp. Station 502 (r). Thaumantias Eschscholtzii Haeckel. Haeckel 1879 p. 129, taf. 8, fig. 4. During the year 1908 only one single specimen of this species was captured, at stat. 221, south of Holstensborg, ?”$/s. — In July 1909 it was taken in great abundance near Freederikshaab. Distribution: Greenland. Stations: 221 (rr) — 502 (+) — 519 (ce). Thaumantias rubrum (Fewkes). Chromatonema rubrum Fewkes 1882 p. 305. pl. I, fig. 41. Thaumantias Mayer 1910 p. 199. 268 From deep water 7 specimens were captured of this beautiful species. The gonads, the stomach and the tentacles are splendidly orange (the specimens are preserved in formaline); in some spec- imens the large eggs are seen in the gonads. The jelly is very thick, fully as thick as the depth of the bell cavity; there are 15—18 tentacles. The specimens in hand have the following sizes (as far as preserved medusæ can be measured): djarseter: 18 15. 14 DS IT IT SN hegbt: 14 18 18 1 10 70 SEE, number of tent.: 18 ib 8 Ea 26 From the Atlantic ocean I have seen larger specimens of the same species. Further distribution: Off the New England coast (Few- kes); probably widely distributed in North Atlantic depths. Stations: 333 63? 18' n. Lat. . 547 55' w. Long. depth 1300 m. 1530 m. wire. 3 specimens. 336: 64906": — 559 180 0 mm depth 1046 —1100 m. 1200 m. wire. 4 specimens. Melicertum campanula L. Agassiz. L. Agassiz 1862 vol. 4. pp. 349, 352. Haeckel 1879 p. 137. A few specimens from Frederikshaab, stat. 502. Distribution: American coast from Cape Cod northwards to South-Greenland. Murman coast. Ptychogena lactea A. Agassiz. sen mms lactea A. Agassiz 1865 p. 137. figs. 220—224. — Haeckel 1879 vp. 147. - pinnulata Haeckel 1879 p. 148. — lactea Browne 1907 p. 473. Levinsen records this species from Disco Bay. The +Tjalfe” has taken it, rather sparingly, during July and August 1908 in Umanak Fjord, Disco Bay, off Holstensborg, and in Godthaab Fjord. 269 In the specimen from Umanak Fjord one of the radial cauals (with gonads) is bifurcate. The species is distributed throughout the subarctic Atlantic and adjacent arctic waters. Bering Sea, Ochotian Sea, Japan (Bi- gelow 1913). Stations: 125 (r) — 171(rr) — 7181(—+) — 211 (rr) — 1234 (rr) — 7235 (rr). Staurophora arctica (Haeckel). Staurostoma arctica urene 1879;-p. 181, Staurophora — Browne 1907 p. 471. A few specimens were captured between Holstensborg and Sukkertoppen. Levinsen records it from the Disco Bay. An arctic species, occuring in the Arctic Ocean, at Spitzbergen, in the Barents Sea and off the west coast of Greenland. (See the Addenda). Stations: 223 (rr) — 7225 (rr). Åglantha digitalis (O. Fr. Miller). Medusa sgrtege O. Fr. Miller 1766 p. 243. Fabricius 1780 p. 366. Arlantha digitalis Haeckel 1379 p. 272. taf. 16, fig. 5, 6. This medusa is very common along the whole of the west coast of Greenland. — Vanhåffen (1897) has given thorough information about its seasonal variation and the occurrence of the young. He states that young individuals without any trace of gonads are found during the whole year. The youngest stages were found in May and June in the deeper layers of the water. All specimens from October were 3—4 mm. The beginning of development of the gonads takes place in the spring (in a very few specimens as early as in January); the prolongation of the gonads begins occasionally in May; this means, I suppose, that the prolongation usually takes place about J une, the maturation accordingly in the true summer months. Then it seems rather peculiar that the youngest stages åre found in May and June, unless we suppose that Vanhåffen's »YO0ungest stages” are the young of individuals, breeding earlier 270 Åglantha j M Wi Number 5 Date | Stat. Place Meter Wire of indi- Bize used viduals ale 1908 May 12 1a | 59925' N.L. 22956' W.L. 175 ca. 70 17 9. FEY BR: 4380 BORE 600 27 88 26 13. 58908 SE ROSET Iele 40 33 SETE Ø ig. |s8eDE TT Role 150 49 10 " 15 mee Ab ap 500 59 8—20 June 8 SEE 5 ba) SE RE RT er: RER 70 20 17—22 10 ED HERRE SÅ re Een oser RE TRES 70 140 7—25 July 5 1008 | 66841. BE OR 70 20 14—20 2 ob ron ENE 0—100 12 14—929 9 | 109b | 68984 - 5 589457 85 18—25 16 1124 600 TE SS Ro 150 ca. 60 | 9—22 August 5. 1078 70048 1 ROD RR 150 2 15—15 2 | 0 GOA BBS 80—120 7 17—19 1909 May 7 19890 10] OOS ABT ØB 1 (surface) i: 10—21 ” 321 " — ” ke 600 60 till 23 Jane 1 7 lg testhe — Må — |80—100—120| 28 | 8—21 July 2 | 502 | S:of N. Storø, Frederikshaab- 100 1 12 På BIH TY Fa N. of Julianehaab 0 0— 325 2 10—25 August 4 …|..583 N. of Julianehaab 350 K. 5 September | 25 | 652 |60905' N.L. 46935' W.L. 110 250 | 4—16 ” 653 ”" re ” — 35 ca: 100 4—14 26 | 654 (599568 — 469377 — 120 ca. 250 | 5—18 T | | ) " dligitalis. on Number of | Aver- Individuals ig individuals | age | Gonads | where state g with pro- | size | notyet | of gonads is Remarks size Å et long of go- | visible | not to be di- gonads" | nads stinguished ca. 11 Rs 1,5 | ca. 68 | Badly preserved. 118 |. afew | nearly all |Badly preserved. 123 | a few | nearly all Badly T: Blteerreds probably both mate | | specimens presen 16,0 | nearly ali | ideale destroyed, cannot be ore 12, 15 1,9 | 44. Badly preserved; the specimens | well preserved gonads have the sizes 19,7 all ca. 14 | the most a fa In the small specimens rer are not visible; most spe osn of 10— mm. have gonads of 1—2 mm. In the larger the gonads are mostly destroyed. 16,2 all 3,9 20,8 all 7,3 20,1 all 6,0 ; ca. 1 56 ca. 45 4 The immature specimens are ca. 10 mm. in size. 15 1 3 1 18,3 all Badly preserved. 16,4 6 9 1 Specimens. of E sizes up to 23 m ery og 4 preserv at fyres ti pAtid | the finoig is impossible. 135 | nearly all |. 2,8 a few 12 | 17,5 1 1 18 i ca. 10 93 La 997 Well preserved. ca, 9 4 2 ca. 96 ant ngevanmigd of rr mm. (gonads 4 mm.), other ca. 10 10 1,5 | ca. 240 ome ibeliede vØj gonads are just " lafble < fine points; only in 10 specim. m.) they are pony: pro- 272 than normally; we know that such cases may really happen, young individuals being found at every season of the year. The species has been taken at almost all the pelagic stations of the "Tjalfe" Expedition, but only from comparatively few stations has the material been preserved. I have measured the preserved specimens and examined the stage of development of the gonads. The result will be seen in the synoptic table. — It would be better to exclude the first five stations, which are from the Irminger Sea. — In June and, especially, in July we find the greater number to be large mature individuals. It is probable, therefore, that the breeding takes place mainly in July, the old individuals dying away after- wards. Then, in September we mainly find small specimens with- out any trace of gonads. The few specimens with gonads in the form of fine points or a little prolonged are, I suppose, the young of individuals breeding earlier than normally. — During the winter they. only grow a little, though in May the average size is ob- viously larger, and the development of the gonads begins, the growth increasing largely at the same time. The species has been found in almost all samples from the upper layers of the water. It seems to have been less common in 1909 than in 1908. Stations: May 1908: 1a(+) — 9(r) — 13 (7) — 14 (c) — 15 (0). June 1908: 33 b (c) — 42 (c) — 771 (rr) — 773 (c) — 779 a (Tr) — 781 a (rr). July 1908: 100 c (c) — 105 b (+) — 109 b (ec) — 7112 (cc) — "113b(e) — 124 (c) — 71265 (ec) — 7183 (+) — 7158 (rr) — 7160 (c). August 1908: "171 (+) — 173 (cc) — 7174 (cc) — 7178 (rr) — 179 a(cc) — "181(1) — 7185 (1) — %195 a(--) — 7195 b (e) — "196 c(c) — 7197 a (cc) — 7197 b (rr) — 7200 a (c) — 7201 a (+) — "201 b — "208 — "204 (--) — 7205 (+) — 7207 (cc) — "208 (c) — "218 (c) — 7219 — +220 (cc) — 7221 (1) — 7222 +) -— 7223 (+) — 7224 (+) — "225 (cc) — 227 (r) — "228 (+) 273 min ;229(r)-— 7280 (7) — 2281 ;:— F2884(+) so FARE 2235 — "286 (+). September 1908: 241 (cc) — "242 (c) — "243 (+) — "244 (c) — "270 (r) — 7274 (Cc). October 1908: 7296 (+).— 7298 (+) — 299 (+). April 1909: "7304 (rr) — 7305 (rr) — "7314 (rr) — 7315 (71). May 1909: 320-(r) — 321 (r) — 7325 (r) — 7326 (-+) — 7327 (+) — 7330 (+) — 7331 (c) — "332 (+) — 334 (+) — 7352 (+). June 1909: 401 (rr) — "405 — 5411 (c) — 7412 (c) — 7413 (HH) — 2415 (0) —. 7416 (17) +— 7417 (1) == MATS (mm) — 483 (0) — "424 (cc) — 7425 (+) —. 7426 (7) — 7427 (1) — 7430 (+) — "432 (+) — 1438 (cc) — %435 (c) — 7439 (rr) — 1466 (11). July 1909: 502 (rr) — 7539 — 544 (rr). August 1909: 583 (rr). September 1909: 7624 (rr) — "651 fe) — 652 (cc) — 653 (+) — 654 (cc) — 7655 (cc). Åglantha rufobrunnea n. sp. Figs. 1—2. Hemispherical; diameter ca. 1—1,5 cm. The walls of the bell åre fairly thin, their greatest thickness being about 1,5 mm. No apical projection, or a slight trace of it. The manubrium is rather short, pyri- form, four-edged in Section. Only a trace of a stomachal pe- duncle. 4 short lips. 8 radial canals, com- Paratively broad, rib- bon-shaped in the Same manner as in Ag/lantha digitalis, straight and entire. 8 gonads, Sausage-shaped, fastened near the base of the manubrium and Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 18 Fig. I 212 than normally; we know that such cases may really happen, young individuals being found at every season of the year. The species has been taken at almost all the pelagic stations of the "Tjalfe" Expedition, but only from comparatively few stations has the material been preserved. I have measured the preserved specimens and examined the stage of development of the gonads. The result will be seen in the synoptic table. — It would be better to exclude the first five stations, which are from the Irminger Sea. — In June and, especially, in July we find the greater number to be large mature individuals. It is probable, therefore, that the breeding takes place mainly in July, the old individuals dying away after- wards. Then, in September we mainly find small specimens with- out any trace of gonads. The few specimens with gonads in the form of fine points or a little prolonged are, I suppose, the young of individuals breeding earlier than normally. — During the winter they only grow a little, though in May the average size is ob- viously larger, and the development of the gonads begins, the growth increasing largely at the same time. The species has been found in almost all samples from the upper layers of the water. It seems to have been less common in 1909 than in 1908. Stations: May 1908: 1a(+) — 9(r) — 13 (7) — 14 (c) — 15 (0)- June 1908: 33 b (c) — 42 (c) — 71 (rr) — "73 (c) — 779 a (r) — 781 a (rr). July 1908: 100 c (c) — 105 b (+) — 109 b (cc) — 7112 (cc) "113 b (ce) — 124 (c) — "126 b (€) —. 7183 (+) — 7158 (m) 3160 (6). August 1908: 7171 (+) — 173 (ec) — 7174 (cc) — 7178 (17) — 179 a (cc) — 7181 (+) — 7185 (1) — %195 a(--) — 1195 b (ce) — "1966 (c) — "197 a (cc) — 7197 b (rr) — 7200 a (c) — 7201 a (7) — "201 b — 7208 — 7204 (- -) —: 1205 (- -) — 7207 (€0) — "208 (c) — "218 (c) — 7219 — 220 (cc) — 7221 (1) — "222 +) — 7223 (+) — 7224 (-+-) — 7225 (cc) — "227 (r) — 7228 (+) | 273 mr 1220: (r).— 2280. (1) —. 7281 11—. 228844) 4 1284 —… 2985 — 1286 (+). September 1908: "241 (cc) — "242 (c) — "243 (+) — "244 (c) — 2270 (1):— "274 (0). October 1908: 7296 (+). — 7298 (+) — 7299 (+). April. 1909: %304 (rr) — 7305 (rr) — 7314 (rr) — 7815 (7). May 1909: 320 (r) — 321 (r) — 7325 (r) — 7326 (+) — 7327 (+) — "3380 (+) — "331 (c) — "332 (+) — "334 (+) — "352 (+). June 1909; 7401 (rr) — "405 — %411 (c) — 7412 (c) — "413 (FH) — 7415 (0) — 7416 (rr) «— 7417 (7) — 74178 (17) — 493 (0) — "424 (cc) — 7425 (-+) — 7426 (1) — 7427 (1) — 7430 (+) — "482 (+) — 7433 (cc) — %485 (c) — 7439 (rr) — 7466 (rr). July 1909: 502 (rr) — 7539 — 544 (rr). August 1909: 583 (rr). September 1909: 7624 (rr) — "651 (+) — 652 (cc) — 653 (+) — 654 (cc) — "655 (ec). Aglantha rufobrunnea n. sp- Figs. 1—2. Hemispherical; diameter ca. 1—1,5 cm. The walls of the bell are fairly thin, their greatest thickness being about 1,5 mm. No apical projection, or aå slight trace of it. The manubrium is rather short, pyri- form, four-edged in section. Only a trace of a stomachal pe- dunele. 4 short lips. 8 radial canals, com- Pparatively broad, rib- bon-shaped in the Same manner as in Ag/lantha digitalis, straight and entire. 8 gonads, Sausage-shaped, fastened near the base of the manubrium and Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 18 Fig. 1. 274 hanging downwards into the bell cavity. The muscular tissue is weak. Å great number of short tentacles (about 160). I have not been able to find the sense organs. — Velum is comparatively broad, ; but thin and with weak muscles; (== =SNNN the velum is Sly ne in the VW best preserved specimen, in the ==. -S5ææ == SE ==) Ur 33/N LØN 5 BØ = SAL NERNON OD i & SeÅ (U - p— SED dl ), | other specimens it is torn or | | É. Q 58 ' | | | quite lost. — The colour is deep OG me KEE reddish brown. The distal part Ni4 SEN sys å SY A8= | Ma=ER SY] of the manubrium is in all the D SE EAWW specimens white with four red —= === z edges; the lips are red. Fig. 2 This pretty medusa, of which 6 specimens are to hand from deep water, belongs undoubtedly to the genus Aglantha. It reminds one of Maas's ""Melicertum” pro- boscifer (Maas 1897). It differs from this tropical Pacific species, in that it lacks a well developed stomachal peduncle, that there are only 4 lips, and that the gonads are fastened closely by the manubrium (see fig. 2). In the Pacific species the gonads arise from the middle of the radial canals. It is certain that the two forms are closely related and I have no doubt, that both of them have to be referred to the genus Aglantha. 6 specimens from Stat. 333. — 7-V-1909. — 63? 18' N. Lat., 54? 55' W. Long. — Ringtrawl with 1530 m. Wire. Pantachogon rubrum Vanhåffen. P. rubrum Vanhåffen 1902 b p. 63 Taf. IX, Fig. 9; Taf. X Fig. 19 & 20; Taf XT, Fig; 25. ”» Maas 1905 p. 55. Taf. X, Fig, 66. ?P. Haeckelii Maas 1893 p. 17. Taf. I, Fig. 2. EM SN MES ke 5 4000 5400. The height of the bell is nearly as great as the diameter, ca. 12 mm. Manubrium short; the mouth with 4 lips. 8 radial 275 canals, very narrow. 8 gonads, along the canals, in younger in- dividuals linear, in mature specimens folded; the gonads begin somewhat below the base of the manubrium and reach nearly to the bell margin (comp. Vanhåffen 1902 b Taf. X, fig. 20 and p. 64). The tentacles are short, ca. 64 in number, all of the same shape and size. The number of sense organs cannot be determined exactly, it seems to be fairly large. Velum is very large, often ca. 3 mm. broad. — The preserved specimens are colourless or faintly reddish, very iridescent, but in the journals of the Tjalfe” Expedition this species is noted as "the medusa with the red spot”, that means that at least the eight-angular base of the manubrium has been red in the living specimens; moreover, Maas states, that in the specimens of the ””Siboga'”” Expedition the red colour was frequently only indicated, In fact, I have not the slightest doubt but that "the medusa with the red spot” from the Davis Strait belongs really to Pantachogon rubrum Vanhåffen. A. G. Mayer (1910) is inclined to suppose, that this species is identical with P, Haeckelii Maas, because, setting aside the colour, no deciding difference seems to be present. Maas, on the other hand, having examined both species, maintains, that they are not identical; probably it will be impossible to give any decided answer to the question, while only two specimens have been captured of P. Haeckelii. Pantachogon rubrum Vanhåffen was found by the Valdivia” Expedition in the great depth of the Guinea region from about 14? N. Lat. towards Congo; it was wanting round South Africa, but was found again abundantly south of Africa from 55? 27' S. Lat. to 649 14' 8, Lat., the southernmost station of the expedition. It Was also taken in the tropical Indian Ocean by the same expedition. Maas found it again in the material of the "Siboga” Expedition from the Indian Ocean and the Malayan Archipelago. (See Addenda). The description of Pantachogon Haeckelii Maas (1893) was based on one single specimen, caught by the '"Plankton-Expedition” in the Irminger Sea, about 60? N. Lat. Later Maas has found 18% 276 another specimen, from 600 meters depth near Spitzbergen in the material from the cruise of the Prince de Monaco. i About the zoogeographical interest of the species, see page 259: Stations: 322 (rr) — 333 (+) 336 (cc) — "7338 — 7344 — 7345 — 348 (cc) — 7363 (1) — 434 (c). Åeginura Grimaldii Maas. ure dtlenke Grimaldii Maas 1904 p. 38. Pl. III, fig. 19—28. eberi Maas 1905 p. 77. Taf. XI, Fig. 73. Taf. XII, Fig. 76, af. XIV, Fig. 90—99. Cunoctona Grimaldi var. munda Vanhåffen 1908 p. 53, le TI, Fig. 6: — guinensis Vanhåffen 1908 p. 53. Taf. III, Fig. 2 — obscur — p: 53, Taf IL Fig. 7. ri, TIL, Fig. aen Grimaldiri Bigelow Nå p. 80: PE 9, Fie: 4 Mayer 1910. p. 470. Three secondary marginal tentacles and six sense organs in each octant. The subumbrella, the stomach and the stomachal pouches, and the tentacles are deeply reddish brown; in some specimens a number of large white eggs are present. Bigelow (1909) as well as Mayer (1910) suspect that Aeginura Weberi Maas is identical with 4. Grimaldii Maas. In 1908 Vanhåffen deseribed two new species of the genus: guinensis with 5 secondary tentacles, and obscura with 4 secondary tentacles in each octant; I do not think this character nor the comparatively slight variation in colour is sufficient for describing new species; i am sure, in consequence, that the two species cannot be maintained. Aeginura Grimaldii, then, has a very wide distribution. Maas described the species from the North Atlantic, 47? 43' N. Lat., 17? 10' W. Long. Later he described it as A. Weberi (Maas 1905) from the Malayan Archipelago. The '"Valdivia” Expedition (Vanhåffen 1908) found Aeginura (Cunoctona) Grimaldii var. munda and 4. guinensis off the tropical coast of West Africa (the Guinea region), from great depths, and A. obscura in the depths off the German East Africa. Bigelow (1909) records A. Grimaldii from the eastern tropical Pacific. — All the records are from deep 277 water. — Accordingly the species has a world-wide distribution in the Oceanic depths. — Recently it has been recorded from Bering Sea and Japan (Bigelow 1913). Stations: 322 (r) — 333 (rr) — 336 (rr) — 7338. Lucernaria quadricornis 0. F. Miller. One specimen from station 422, depth 83 m. Periphylla hyacinthina Steenstrup. Steenstrup 1837, Haeckel 1879 p. ve lg 24, figs. 11—16. Vanhåffen 1902 a p. Maas 1904 p. 47, pl. X fig. 35, pl. 6, figs. 45—46. — 1906 pp. 502, 511. Bigelow 1909 p. 26, pl. 1 & 9. This magnificent species occurs commonly in the deep water (sparingly in the upper strata) in the Irminger Sea and the Davis. Strait, northwards as far as the submarine ridge from the west. coast of Greenland to Baffins Land. It was caught by the "Tjalfe” Expedition at 25 stations. Only five specimens were taken in the upper layers of the water (0—200 m. Wire, Stat. 1a, 6, 35 a, 272 and 314); with these exceptions the species has only been taken with more than 500 m. Wire, and it was found in all the hauls with 1000—2000 m. Wire. — Specimens of all sizes were found; two specimens (stat. 1a and 9) are said to have been about 50 cm. in diameter; unfortunately they could not be preserved ; Several large and medium-sized specimens are to hand, and a great many small ones. Small individuals are found at every season, at every place in the area, and in every depth, though they occur most numerously in the great depths, as will be seen from the table. Periphylla hyacinthina is an inhabitant of the great oceanic depths, but some authors have noted, that the species may be found now and then nearer the surface in the colder areas of the Ocean. It has a wide distribution, being found at Spitzbergen, commonly occurring in the Irminger Sea and the Davis Strait, 278 taken at several localities in the northern Atlantic, also in the Bay of Biscay and at the Azores; the "Valdivia" Expedition found it off the tropical coast of West Africa in the region of the Guinea current and in the tropical part of the Indian Ocean. — Recently recorded by Bigelow (1913) from the northern and north- western Pacific. Place .Lat. W. Long 599 925 290 56' 58? 24' o 53 58? 33' 35? 53' 58e 08' 399 94' BP SE 439 58 oe? ST 519 52 63904 5693% 63940" — 52949" 63949 — 58927" age 58 539 18 66? 44" 56? 08 599 13' 489 46' 60907" 489 26" 62? 58' 549 15' 68% 529 91 639 18 549 95) 64906" — 55918 64 29' 55? 48 649 rd 559 5Y' 64922" — 56? 00 649 85” 56? 18 6692 — 57904 66? 45 569 31 meter Wire 175 0 600 500 near bottom 330 m. 80 500 600 2000 1500—1200 near bottom 644 m. 1530 1200 1200 1000 400—800 900 800 September June 1 very large specimen. 1 young specimen. 1 very large, some small specimens. 1 medium-sized, 50 small specimens. 2 SAGE specimens. 1 small specimen. 7 small specimens. 1 large specimen- 1 young specimen. 1 large, some "small specimens. a few specimens. 4 large specimens. several small specimens. several small specimens. a few specimens. some small specimens. Several small specimens. - seve 1 myg een e mee small 1 large, n SRER 4 large, sei i small specime 279 Bathymetrical occurrence of Periphylla hyacinthina. medium- " Stat. meter Wire large gad Young li 0 1 135 a 30 1 +314 80 1 "fa 175 1 "79 200 ' %100 d (near bottom 330 m.) 1 15 500 1 + 30 a i 3 +74 i 1 + %316 i 1 7 x9 600 i! ir 321 i +373 750 4 É c %346 400—800 c 3436 (near bottom 644 m,) i +363 800 1 +348 900 1 c 76 1000 cc "285 4 2 "345 i ae +336 1200 c +344 å +434 1200—1500 1 BE +333 1530 v =399 2000 1 2 Åtolla Bairdi Fewkes. Atolla Bairdi Fede 1886. p. 936, pl. 1—8. Vanhåffen, 1902 a p. de 1906, p. 44, Fig. Sr =— i: 1904 p. 49. pl. 4, nd 29—34. pl. 5, figs. 38—43. 280 Of this splendid medusa several pretty specimens have been caught in deep water hauls in the Davis Strait. The specimens from Stat. 436 were taken with the trawl, fishing near the bottom but not touching, at 644 meters depth. The specimens from Stat. 348, 434 and some from 333 were dead. Moreover a fairly large specimen has been taken out of the stomach of a shark, Centro- scyllium Fabricii Reinhardt, captured at Stat. 429, 8-VI-1909, 63? 54' N. Lat., 53? 15' W. Long., 980—1390 m. Atolla Bairdi is an Atlantic deep sea medusa, distributed throughout the North Atlantic and taken by the "Valdivia" (Van- håffen 1902 a) in the region of the Guinea current, 0? 25” N, Lat. — 3 55' N. Lat. and 0? 31' E. Long. — 7? 48' E. Long. It has mostly been captured at considerable depths; very rarely it has been found in the upper layers of the water. Stations: saks VE bong. m. Wire 322 60? 07/ 489 26' 2000 T 333 63? 18' 549 55' 1530 + 336 64? 06' 559 8! 1200 EN "888 64? 01! 55? 80 1400—-1500 "344 64? 292! 55? 48' 1200 IT "345 ne: 29" 55? 57" 1000 IX 348 64? 35! 56? 18' Tr "434 62" 58! 54? T8! 1500—1200 r 436 63? 16' 529 21' (near bottom) rr Aurelia flavidula Péron & Lesueur. Figs. 3—4. Medusa aurita Fabricius 1780 p. 363. Aurellia flavidula Péron og ner 1809 p. 359. Aurelia avenue Lesson 1848 p. 376. — Levinsen 1892 p. egg — inder Vanhåffen 1906 p. 6 non — — Brandt 1885 p. 372 fer Å The Greenlandic form of Aurelia differs in certain respects from the typical American Aurelia flavidula. The oral arms are nearly as. long as the radius of the disc; 281 they are somewhat broader (and longer) than. in Å. aurita, but they are not lobed proximally as in the typical A.. flavidula; this possibly may be owing. to the fact that the preserved specimens are Eee $ g (g SS not completely grown g SG SØD É ISJEDA SELEN, SUIT Je DEReg Fig. 3. (the largest ones are ca. 9 cm. in diameter). — The gonadial radius is ca. ”[5—]/2 of the radius of the disc. The inci- sions of the disc-margin as in 4. aurita and flavidula. — The canals are comparatively broad; they run somewhat sinuously and rather frequently they send out short blind branches. The branches of the canals anastomose exceedingly often; towards the disc-margin, in consequence, there are a great many short meshes, more than JE OUTER bon, SS SR SLY? NOD) DD V Fig. 4. in the case of the typical 4. flavidula. In A. aurita, as known, the branches are few and narrow and do not anastomose or rarely do so. In this regard the Greenlandic form has some likeness with Å. limbata Brandt, but there is no trace offsecondary incisions in 232 the dise-margin, and the disc is flattened, while A. Zånbata is nearly hemispherical (see Addenda). The perradial canals are branched trichotomically as in Å. aurita and flavidula, the main-canal sending out near its base two branches, which also divide; but in AÅ. aurita and /lavidula typ. the main-canal does not branch further on; on the other hand, in the specimens from the "Tjalfe” the perradial main-canal sends out numerous branches to both sides, repeatedly anastomosing with the other branches (see the figures). — In A. aurita, usually 3 canals issue from every genital sinus; two adradial unbranched and one interradial trichotomically branched in the same manner as the perradial canals, viz. two side-branches, branching further on, and a main stem, usually unbranched; rarely there is one pair of eradial slightly branched canals also. — In the typical A. flavi- dula 7, seldom 5 canals issue from the genital sinus, viz. 2 ad- radial unbranched, 1 interradial unbranched, 4 (2) eradial branched, two on each side of the interradial canal, between this and the adradial canals. However, the number of eradial canals is of less importance, because in younger stages of development the eradial canals are seen to be sidebranches on the interradial main-canal. — In the large specimens from the "Tjalfe” (see fig. 4) 5 canals issue from the genital sinus: two adradial, unbranched except in their distal part, where they anastomose with the branches of the other canals; one interradial, trichotomically branched in the same manner as the perradial canals, the main-stem, accordingly, with many side-branches; finally two eradial branched canals, one on each side of the interradial canal. In younger specimens (fig. 3) these two canals issue as side branches from the base of the inter- radial stem, the same character which is permanent in Å. aurita. The colour of the living animal is yellow or brownish yellow; the preserved specimens are perfectly colourless. It will be seen that the characteristics of the Greenlandic form of Aurelia refer to A. flavidula as the nearest related form, though the Greenlandie form seems to be further developed in regard to the mode of branching of the canal system. 283 Vanhåffen (1906) notes A. limbata from Greenland; I am inelined to think, this was owing to a confusion because of the superficial likeness between this form and the Greenlandic A. /la- vidula in regard to the colour and the mode of branching of the canals. In the material from the "Tjalfe" I have found two small 6- radiate specimens. Stations: 7181 (rr) —— 1 200a (71) — 208 (00) — 7221 (rr) + 7238 (45): 1284 — 7285 4 7286 (4) + 7248 (r1) +— 877108) — 386 (cc) — 502 (r) — 519 (rr). Cyanea arctica Péron & Lesueur. ageren arctica Péron & Lesueur 1809 p. 363. — … 1. Agassi 1862. pp. 87, 162. sie =— bryn 1892 p. 148. Vanhåffen 1906 p. 53. in SAR Oyanea Bue Mayer 1910 III, p. 596. ? Eschscholtz 1829 p. 68. In the material of the expedition five specimens of Cyanea are preserved ; they have the following diameters: 1—1,5—2—4—11 cm. The two largest specimens agree fairly well with Cyanea arctica Pér. & Les.; the 16 marginal lobes are somewhat longer than usual in ,0. arctica, but not as long as in C. capillata, and are very slightly scalloped as in C. arctica. The three small specimens lack the pointed aboral papillæ, characteristic for the young C. arctica; these papillæ are said to be the most characteristic differ- ence of C. arctica Pér. & Les. from C. capillata Eschsch. The Present specimens, on the other hand, have many quite small warty Papillæ on the marginal lobes but none on the central disc; they åre most numerous in the smallest specimen. — It is relevant to all the specimens that proportionate to the size the tentacles are more numerous than in the typical C. arctica; furthermore, in the three smallest specimens the middle tentacle in each bundle is much larger than the others. Stations: 208 (rr) — 286 (rr) — 7270 (rr) — 7877 (e) — "386 (cc) — 502 (rr) — 7585 (+). 284 AÅddenda. After the above was printed I have received Bigelow's paper: Medusae and Siphonophorae collected by the U.S. Fisheries Steamer "Albatross” in the Northwestern Pacific, 1906 (Proceed. U. S. Nat. Mus. Vol. 44, 1913). In this paper Bigelow mentions some species, also mentioned in the present paper, and not previously known from the area in question. The new localities have been added in the above (marked Bigelow 1913), but the following species need further remarks, which could not be inserted in the proof-sheet. Rathkea octopunctata (Sars) is supposed to be identical with R. Blumenbachii (Rathke); some specimens were found in the Bering Sea. Browne (1907) and Mayer (1910) have pointed out, that it would be very desirable to obtain a comparison between Atlantic and Pacific specimens of Staurophora. Bigelow has been able to. make such comparisons, and he states, that the Atlantic species Å. arctica (Håeckel) and Zaciniata Agassiz are identical with the Pacific S. Mertensii Brandt. Aglantha rosea (Forbes) is considered to be identical with 4. digitalis (0. Fr. Miller); the species is very common in the north- western Pacific. . From deep-water hauls a great many specimens have been obtained of a Pantachogon, recorded as P. Haeckelii Maas; the thorough description and the figures agree exactly with the Green- landic specimens deseribed above as P. rubrum Vanhåffen and there can be no doubt, that they belong to the same species. It is a very. interesting fact, that this species, previously known from tropical and antarctic deeps only, has now been detected in northern regions both in the Atlantic and in the Pacific area. From Bige- low's description it seems very possible, that P. rubrum is iden- tical with P. Haeckelii, but the question seems to me still to be open. Bigelow describes and figures an Aurelia referred to Å.- limbata Brandt, which seems to have a great likeness to the above 285 described Greenlandic Aurelia, .in regard to the canal system and the form of the margin of the disc; but in the Pacific specimens the "velarium, margin, and lappets are heavily pigmented”, while in the specimens from Greenland no pigment is observed; the yellow colour of the living animal has wholly disappeared; moreover the mouth-arms of one of the Pacific specimens are said to be, Sslightly longer than the bell radius”, while in the Greenlandic specimens they do not reach the margin of the disc. I can scarcely believe, that the Aurelia from Greenland belongs to Zimbata Brandt (see above, p. 282); whether it is identical with the Aurelia, described hy Bigelow as A. Zimbata, I do not know. Literature. 1865. Agassiz, A.: North-American Acalephae. — Ill. Catal. Mus. Comp, Zool. Cambridge, Mass. 1849. Agassiz, L.: Contrib. Nat. History of the Acalephæ of N. America. . — Mem. Amer. Acad. of Arts and Sciences, New Ser. Vol. IV. 1860—1862. —: Contrib. Nat. Hist. of the United States of America. Vol. 1909. Bigelow: The Medusae. — Mem. Mus. Comp. Zoél., Harvard C É 1835. Brandt: Prone amme 1895. Browne: Report on the Medusæ of the L. M. B. C. District. — Proceed. and Transact Liverpool Biol. Soc. Vol. IX. 1907, —= bug Revision of the Medusæ belonging to the Family Laodiceidæ. Mag. Nat. Hist. Ser. 7. Vol. XX. 1829, "var mn System der Acalephen. 1780. Fabricius: Fauna groenlandica. 1882. Fewkes: On the Acalephae of the East Coast of New England. — Bull. Mus. Comp. Zoål., Harvard College, vol. 9. No. 1888, : Report on the Meda collected in the Gulf Stzoaii by the Albatross 18838—84 — U. S. Fish Comm. XII. Washington. 1841. Forbes: Contributions to Brit. Actinology. — Ann. Mag. Nat. Hist. Sor, 1, Vol VIL 1848. —: A Monograph of the british naked-eyed Medusae. Ray Soc. ondon. 1775. bestyre: re animalium quae in itinere orientali obser- — H 1879, Ha aeckel: lle der Medusen. 286 disches Plankton, É 39, 1848. Lesson: Histoire jo een des Zoophytes Acaléphes. 1892. Levinsen: Meduser, Ctenophorer og Hydroider fra Grønlands Vest- 1911. (Hartlaub: uenner Medusen. Fam. III. Margelidae. — Nor-. &. AT i kyst. — Vidensk. Meddel. Naturhist. Foren. København. 1892. 1905. Linko: Zoologische Studien im Barents-Meere. — Zoologischer An- zeiger 28. Bd. 1893. Maas: Die craspedoten Medusen ye Plankton-Expedition. — Ergebn. der Plankton-Exped. Bd. II. K. c. — Kiel und Leipzig. 1897. —: Die Medusen. — Memoirs Mei Comp. Zodl., Harvard College. NolL NTL No : Méduses. — Results des Campagnes scientifiques..... Prince ås Monaco. — Fascicule XXVIII. 1905. —: Die craspedoten Medusen der Siboga-Expedition. — Siboga- Expeditie, Monogr. X. eiden. 1906. : Die arktischen Medusen ne der Polypomedusen). — Pruns arctica, Bd. IV, L i 1910. Mayer: Medusae of the rs I—II—III. 1766. Miller O. Fr.: Prodromus. 1809. Péron & Lesueur: Tableau des caractéres génériques et speci- fiques de toutes les espéces de erne brune jusqu'å ce jour. — Annales du Mus. d'Histoire Naturelle 1835. Sars, M.: Beskrivelser og Finans over nogle..... ved den Horgenske Kyst levende Dyr... Bergen 1846. : Ueber die AASE SED Mars ”Polypen. — Fauna litto- s Norvegiae. 1. Heft. Christ 1837. KANDE ER S: Acta Mus. Htnisenik 1897. Vanhåffen: Die Fauna und Flora Grånlands. — Grånland-Exped. der Gesellsch. fir Erdkunde zu Berlin 1891—1893. Unter Leitung von E. v. Drygalski. II. Bd. Berlin. 1897. 1902a, —: Die acraspeden Medusen der deutschen Tiefsee-Expedition 1898— 1899. — Wissensch. Ergebn. Deutsche Tiefsee-Exped. Bd. III 1902 b. Dø eraspedoten Medusen der deutschen Tiefsee-Expedition- ibid. Bd. III. 1906. —: Acraspede Medusen, — Nordisches Plankton No. XI. — Lief. id 1908. —: Die Narcomedusen. — Wiss, Ergebn. Deutsche Tiefsee-Exped. Bål. X1X, Heft 2. 12, —: Die craspedoten Medusen des "Vettor Pisani”. — Zoologica, Heft 67. Stuttgart. 16.—3.—1913. Tapes senescens Doederlein og Tapes aureus Gm. var. eemiensis Nordm. Af V. Nordmann. (Med Tavle V—VI.) (With an English Summary.) I Vinteren 1899—1900 blev der paa den saakaldte Slotsbanke straks Sydvest for Tønder i Slesvig foretaget to Boringer, ved hvilke der i en Dybde af henholdsvis 14,8 og 18,8 m. under Jord- overfladen (12,0 og 15,4 m. u. Havet) blev truffet marint, fossil- førende Ler, der kunde følges til en Dybde af henholdsvis 24,4 og 28,5 m.. under Overfladen. Leret var dækket af fluvioglacialt Sand og Alluvium og hvilede paa vekslende Lag af fluvioglacialt Sand og Moræneler. Paa Grund af den anvendte Methode plejer de Fossiler, som kommer for Dagens Lys ved den Slags Boringer, at være temmelig stærkt medtagne og sønderslaaede, hvad der i høj Grad vanskeliggør Bestemmelsen, men ved de ovenomtalte Boringer hændte det, at en Del Materiale fra et særlig rigt Skallag blev bragt frem i temmelig uskadt Stand. Saavel Lejringsforholdene som Faunaen blev beskrevne af Poul Harder"). Ved Bearbejdelsen var jeg ham behjælpelig med Bestemmelsen af de vanskeligere og sjældnere forekommende Mollusker, og blandt disse blev min. Op- mærksomhed i høj Grad tiltrukket af en Tapes-Art, der i Form ganske lignede Tapes aureus Gm., men overgik den betydeligt i fn sn EET NE Eee ENN NE NREN ") Harder, P. 1910: En ny sønderjysk lokalitet for marint diluvium. Meddel. Dansk geol. Foren. Kbhvn, Bd. I, Nr. 6 288 Størrelse og tildels i Skallernes Tykkelse. Den blev derfor i Harders Publication omtalt som en stor Form af Tapes aureus. I Materialet fandtes den repræsenteret ved talrige Fragmenter og 5 hele Skaller, af hvilke den største er 58 mm. lang og 42 mm. høj. I den følgende Sommer fandt Harder et Fragment af denne Art i ,,Cyprinaler" paa Drejø, og ved. mine Undersøgelser over visse interglaciale marine Dannelser i det sydlige Danmark, Nord- tyskland og Holland”) viste det sig, at denne Art er saa hyppig i disse Aflejringer, at den med Rette bør betegnes som deres Lede- fossil. Paa Grund af disse Aflejringers karakteristiske og ens- artede Fauna sammenfattede jeg dem under Fællesnavnet ,,Eem-Af- lejringerne" ”) og beskrev den store Zapes — der fandtes at være kendt fra Westpreussen og Holland under Navnet Tapes virgineus — som Tapes aureus Gm. var. eemiensis n. v., idet jeg stadig ikke fandt tilstrækkelig Grund til at udskille den som en særlig Art. Følgende Diagnose opstilledes: testa ovata, tumida, plus minusve oblonga, postice sat producta, umbonibus altis et sat curvatis. Valvulæ solidæ, crassæ, concentrice sulcatæ, sulcis partis tertiæ vel quartæ postremæ undulatis, striis radiantibus, plus minusve distinctis. Yderligere fremhævedes det for denne Varietet (eller Art?) karak- teristisk skulpterede Felt af større eller mindre Udstrækning påa den bageste Del af Skallen. Under en Studierejse, som jeg med Understøttelse af Carls- bergfondet foretog til England i 1909 for at studere Cragdannelserne, havde jeg særlig Opmærksomheden henvendt paa den omtalte Tapes, men fandt intet Spor af den i Cragdannelsernes Fauna. Derimod saa jeg saavel i ,,British Museum" som i ,,Museum for Practical Geology”, London, blandt Fossiler fra de til Pliocen henførte, vel- 1) Nordmann, V. 1908: Molluskfaunaen i Cyprinaleret og Mellem- evropas andre Eem-Aflejringer. Delvis Særtryk af Victor Madsen, Nordmann og N. Hartz, 1908: Eem-Zonerne. Danm. geol. Undersøgelser. II. R. Nr. 17. Avec résumé en frangcais 3) Opkaldt efter den lille hollandske Flod Eem, der gennemstrømmer den Syd for Zuidersøen liggende Gelderdal. i hvilken disse Aflejringer er paaviste ved talrige Boringer, 289 kendte Aflejringer fra St. Erth i Cornwall adskillige Fragmenter af en Tapes (bestemt som 7'. virgineus), der maaske burde hen- føres til T. aureus var. eemiensis. Imidlertid er Materialet saa daarligt bevaret, at jeg ikke fuldtud drister mig til en saadan Be- stemmelse. Derimod stiftede jeg «under mit Ophold i England Bekendskab med S. Cerulli-Irelli's store, endnu (1913) ikke afsluttede Værk: Fauna malacologica mariana (en Monografi af den marine' Molluskfauna i de klassiske, 'fossilrige Lag i Monte Mario ved Rom) og .fandt' deri en Beskrivelse og Afbildning af Tapes senescens Doederl., der syntes mig -at passe godt paa T. aureus var. eemiensis. . Med Carlsbergfondets Understøttelse blev jeg i Stand til i Rom nøjere at studere denne Art og dens Forekomst, og jeg skal her gøre Rede for disse Undersøgelsers Resultat. Tapes senescens Doederl. er først bleven beskrevet af Cocconi!) påa følgende Maade: 7'. senescens Dod. (Denom. ined. del Mus. di Stor. Nat. di Parma). (Tav. IX, fig. 1, 2). T.… Testa . transversa;, Cuneata, valde inæquilatera, crassa, lineis radiantibus longitudinalibus, Creberrimis, undulatis, striisque incrementalibus decussata; antice rotundata, posterius longe producta, subangulata, lunula cordata impressa; sinu palleali abbreviato rotundata; disco incrassato; den- tibus cardinalibus tribus divaricatis, lamelliformibus, posticis bifides. Han siger fremdeles, at han har fundet denne Art blandt Molluskerne i Parmas Museum, hvor den henlaa forsynet med Navn af Prof. Doederlein; da han ikke kan finde, at den ellers har været beskrevet eller afbildet, saa har han nu givet den ovenstaaende Diagnose efter de Karakterer, som -Skallen synes ham at frembyde. Derefter omtaler han den Forskel, der hersker mellem denne Art og Tapes Basteroti Mayer, med hvilken den ellers har en vis Lighed. Cocconi ledsager sin Beskrivelse med en Tegning, der dog nærmest maa siges at være saa uheldig, at en Bestemmelse ikke kan foretages efter den alene. 1) Cocconi, Girolamo. 1873: Enumerazione sistematica dei molluschi miocenici e pliocenici delle provincie di Parma e di Piacenza. Memorie dell' Accademia delle Scienze dell” mee di Bologna. Sae ME Tome III, Fase. 3. p. 695— Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. foir: Bd. 65. 19 290 Cerulli-Irelli”) omtaler dens Udseende paa følgende Maade: Omkredsen varierer paa Grund af Bagendens større eller mindre Forlængelse og derved, at Dorsalranden er mere eller mindre stærkt vinkelbøjet i Nærheden af det bageste Muskelindtryk. Meget for- skellig er ogsaa Muslingens Convexitet, der undertiden er særlig fremtrædende i Skallens centrale Del. Hvirvlen er mere eller mindre indrullet og fremragende, men altid stærkt fremadbøjet. Ydersidens concentriske Striering præsenterer sig mere eller mindre regelmæssig ved Tilvækstfurernes større eller mindre Tydelighed og Dybde, men den er altid mere tydelig og regelmæssig paa Skallens forreste Del, næsten udvisket paa Skallens midterste Del og uregelmæssig og rynket (,,rugoså") paa den bageste Del. De særdeles fine, un- dulerende Længdestriber er derimod normalt mere tydelige paa den centrale Del og har Udseende af et Straaleknippe, der udstraaler fra Hvirvlen. Kappebugten er kort, afrundet i Spidsen; Muskel- indtrykkene — særlig det forreste —- dybe. Fra Hovedtypen (Cocconis Figur) adskiller Cerulli-Irelli følgende Vari eteter : 1) Var. rotundata. Formen mere regelmæssig convex, Bag- enden mindre udtrukken, mindre caudat, mindre udpræget vinkel- bøjet eller med afstumpet Køl, som fra Hvirvlen løber ned til Bag- randens mest fremspringende Punkt. Hvirvlen mindre fremragende, Skulpturen særdeles regelmæssig. 2) Var. subtriangularis. Temmelig nær ved Typen, men kortere og mere convex paa Midten; mere vinkelbøjet bagtil; meget tyk- skallet; maaske svarende til var. crassior Cocc. 3) Var. umbonata. Formen særdeles kort og forholdsmæssig meget høj, meget uregelmæssig convex, med stærkt fremragende Hvirvel. Ved Sammenligning mellem de forskellige Eksemplarer er det lykkedes Cerulli-Irelli at henføre saavel Tapes decipiens Doederl. 1) Cerulli-Irelli, S. 1908: Fauna malacologica mariana. Parte seconda. Estratto dalla Palaeontolographia italica. Memorie di Paleontologica- Pisa. Volume XIV, p. 137. 291 som Tapes caudata D'Anc. til denne særdeles variable Art T' seénescens. Sammenligner man nu disse Beskrivelser med den kortfattede Diagnose, jeg har givet af Tapes aureus var. eemiensis vil man finde, at netop de Karakterer, der skal udmærke dem hver især, er fælles: den tumide, bagtil mere eller mindre udtrukne Skal, de høje temmelig stærkt krummede Hvirvler og fremfor alt den ejendommelige Skulptur med de paa Skallens bageste Del stærkt uregelmæssig bølgeformede eller rynkede Furer. Kommer hertil Skallernes betydelige Størrelse og forholdsvis store Tykkelse (der dog gennemgaaende er noget mindre hos Eksemplarerne Nord for Alperne) vil man — naar Hensyn tages til Artens store Variations- evne — finde, at der er Momenter nok til at opfatte disse to Arter som identiske. Dette fremgaar maaske endnu tydeligere af vedføjede Afbildninger af Eksemplarer fra forskellige Lokaliteter i Slesvig, Holland og Italien (se Tavle V og VI). Af de Eksemplarer, jeg har haft Lejlighed til at undersøge i Italien, skal jeg fremhæve følgende: Fire hele Eksemplarer fra Rimessola (Monte Mario, ca. 5 km. NV. for Rom) afviger fra de fynske og slesvigske Eksemplarer ved Skallernes Tykkelse og Forholdet mellem Bredde og Længde samt ved den temmelig grove, for det blotte Øje særdeles tydelige Radial- stribning, omend der ogsaa her gør sig en Del Variation gældende. I alle andre Henseender var der ingen Forskel at spore udover det rent individuelle. Enkelte Fragmenter fra Stensigmose paa Broager- land passede, naar de lagdes direkte paa Skaller fra Rimessola, fuldstændigt i Form og Skulptur. Den karakteristiske Skulptur påa Bagenden er ligesaa varierende hos de fire Stykker som hos de nordiske Eksemplarer. Fra Malagrotta (ca. 10 km. V. for Rom) har jeg set adskillige Stykker, desværre gennemgaaende stærkt afskallede. De er som Regel noget mindre end, hvad jeg har set fra andre Lokaliteter. Formen er yderst variabel, snart lang og temmelig flad, snart kort. Adskillige er særdeles tykskallede. Hos de Eksemplarer, hvis Over- 19% 292 flade var nogenlunde bevaret, iagttoges den samme Udviskning af den karakteristiske Skulptur, som kan ses paa nogle af Stykkerne fra Broager. ; Fra Pontedera (Prov. Pisa) har jeg set et helt Eksemplar og en enkelt Skal. Denne sidste er 58 mm. lang og har tilhørt et Eksemplar af c. 35 mm. Bredde. Bortset fra Skallens Tykkelse stemmer den fuldstændig overens med Eksemplarer fra Tønder. Det hele Eksemplar er 60 mm. langt, 50 mm. højt og 37 mm. bredt; det er tydeligt radialstribet og den karakteristiske Skulptur er tydelig men af ringe Udstrækning. Blandt Eksemplarer fra Peccioli var det ene 36,5 mm. langt, 31,5 mm. højt og 20,5 mm. bredt; det var i Formen ganske Tapes aureus-agtigt, men den karakteristiske Skulptur var særdeles vel- udviklet. Radiaistribningen derimod meget svag. Iøvrigt skal her gives nogle Maal: Long. Alt. Crass. Italien: 70 mm. 60 mm. 40 mm. 64,5 :— 52 — 40 — 61 — 48 — AGE: re 57,8 — 46 — 35/6 7% 57,5. — 47,5 — 35,5:— 47 — 5-4 SØER PAS eg Holland: GL. sm AR ale Bor : br ER S6 re 25 se 42 — 29,5 — 8: BY 5: oms Bk mg, 1 te Slesvig (Tønder): 58 — ÅD me B0sb En 0 te AD 5 BE. re 40 — 31 — BO an Slesvig (Stensigmose): 64. — 49. — sk 61 — 42 — 3 ore 53 40 — 30 5 Danmark: Ge. ra re 135 Yp Feng 293 Synonymien for Tapes senescens Doederl. bliver da følgende: 1865. 1867, 1873. 1882. 1882. 1886. 1887. 1887, "1891. 1900. 1900. 1904. 1908. 1908. Venus cfr. pullastra Mtg. G. Berendt: Marine Diluvial- fauna in - Westpreussen. Schriften der kgl. phys.-dkonom. Gesellsch. zu Kånigsberg. VI. Jahbrg. Venus virginea L. G. Berendt (fide Lovén): Nachtrag zur marinen Diluvialfauna in Westpreussen. Ibidem. VIII. Jabrg. Tapes senescens Doederl. Cocconi: Enum. Moll. mioc. plioc. Parma e Piacenza. Venus virginea L. A. Jentzsch: Die Lagerung der dilu- vialen Nordseefauna bei Marienwerder. Jahrb. d. kgl. preuss. geol. Landesanst. fir 1881. Tapes decipiens Doederl. A. Zuccari: Catalogo dei fossili dei dintorni di Roma. Venus sp. H. Schråder: Ueber zwei neue Fundpunkte mariner Diluvialconchylien in Ostpreussen. Jahrb. d. kgl. preuss. geol. Landesanst. fir 1885. Tapes caudata D'Anc. G. Ponzi e R. Meli: Molluschi fossil del M. Mario presso Roma. Atti R. Acc. d. Lincei, Vol. 3, serie 4 a. Tapes virgineus L. var. major. J. Lorié: Le Diluvium plus récent ou sableux et le Syståme eemien. Archives du Musée Teyler. Haarlem. Tapes aureus Gm. ,,Grand forme". Bucquoy, Dautzen- berg, Dollfus: Les mollusques marins du Roussillon. Paris. 1881—98. Tapes aureus Gm. P. Harder (fide V. Nordmann): En ny sønderjysk lokalitet for marint diluvium. Meddel. Dansk geol. Foren., Kbhvn. Bd. I. No. 6. Tapes virginea L. W. Wolff: Aufnahmeergebnisse in der nordåstlichen Kassubei. (Blatt Prangenau und Gr. Paglau). Jahrb. d. kgl. preuss. geol. Landesanst. får 1900. Tapes aureus Gm. C. Gottsche: Der Tapes Sand von Stensigmoos. = Monatsberichte d. deutsch. Geol. Gesellsch. No. 10 Tapes aureus var. eemiensis. n. v. V. Nordmann: Mol- luskfaunaen i Cyprinaleret og Mellemevropas andre Eem-Af- lejringer. Kbhvn. Tapes senescens Doederl. S. Cerulli-Irelli: Fauna ma- lacologica mariana. Palaeontographia italica. Vol. 14. 294 Arten er kendt fra mange Lokaliteter i Nord-Italien, af hvilke her skal nævnes: Rimessola, Malagrotta, Magliana, Casale del Merlo, Castellaccio (alle i Monte Mario-Komplekset NV. f. Rom), Caneto (Prov. Roma), Pontedera (Prov. Pisa), Peccioli (Prov. Toscana), Citta. delle Piere (Prov. Umbria), Castenedolo (Prov. Lombardia). Hvad nn Slægtskabet mellem 7'apes senescens og den ægte Tapes aureus Gm. angaar, saa maa jeg ærligt tilstaa, at jeg ikke kan komme til fuld Klarhed over, hvorvidt der er tilstrækkelig Grund til at skille 7apes senescens fra T. aureus som en egen Art. A priori skulde man synes, at Forskellen mellem den store Tapes senescens og den i Almindelighed meget mindre 7. aureus var stor nok, men ser man nøjere til, bliver det i Virkeligheden kun Skallernes Sværhed, Størrelsen og den karakteristiske Skulptur paa Skallens bageste Del, der danner Forskellen. Og ingen af disse Faktorer er tilstrækkelig stabile. At Formen er meget variabel hos Tapes senescens fremgaar tilstrækkeligt af det foregaaende; at den ogsaa hos Tapes aureus er overordentlig variabel, er en be- kendt Sag, og i Virkeligheden kan man hos begge »Arter" træffe Individer, der i Form er ganske ens (se Tavle VI Fig. 3 og 5). Ogsaa de spæde Ungers Form er ens hos begge. Hvad Størrelsen angaar, saa er den jo i Virkeligheden et meget daarligt Kendetegu, aldenstund der kan gives smaa udvoksne Eksemplarer af Tapes senescens og forholdsvis meget store Eksemplarer af Tapes aureus. Bucquoy, Dautzenberg og Dollfus anfører som største Maal for Tapes aureus mut. major 38 mm. Længde, men det største danske (alluviale) Eksemplar er 43 mm. langt. Her kunde ogsåå erindres om, at hos andre Arter (f. Eks. Tapes decussatus) kan man lokalt finde Individer, som langt overgaar Artens sædvanlige Størrelse. - Hvad endelig Skulpturen angaar, saa er den ogsaa meget varierende. Radialskulpturen kan nok hos Tapes senesceus være meget i øjnefaldende, men i Almindelighed er den ikke mer? fremtrædende end hos Tapes aureus, hvor den ogsaa kan variere stærkt. Tilbage bliver da den karakteristiske, rugose Skulptur påå den bageste Del. af Skallen, men, som gentagne Gange fremhævet, 295 kan denne Skulptur indskrænkes til et meget ubetydeligt Omraade, ja endog helt forsvinde, og i saa Tilfælde er det — navnlig hvis de paagældende Individer er smaa — ikke muligt med Bestemthed at sige, om man har den ene eller deu anden Art for sig. Van- skeligheden forøges ved, at den typiske Tapes aureus anføres fra de selv samme og endnu ældre Lag end Tapes senescens. For Fuld- stændigheds Skyld skal jeg pege paa, at jeg hos nogle Eksemplarer af de stærkt concentrisk furede Varieteter af Tapes aureus, særlig hos mut. rugata B. D. D., har set større eller mindre Antydning af en Skulptur, der noget minder om den hos 7'. senescens (se Tavle VI, Fig. 6). Med Hensyn til de Aflejringer og deres Alder, i hvilke Tapes senescens er funden, saa maa det bemærkes, at her endnu hersker en vis Usikkerhed. Stratigrafien i Monte Mario Komplekset er i Hovedtrækkene følgende 1): I. Som Basis for Lagrækken betragtes et mægtigt, hyppigt disloceret Kompleks af blaafarvede Mergellag med Pteropoder, Conus antediluvianus, Limopsis aurita, Nucula sulcata, Ostrea cochlear, Cidaris remiger. II. Discordant paa disse følger lokalt en Aflejring af sandet, glauconitholdigt Ler med mange Fossiler: Dioplodon farnesinæ, Terebratula ampulla, Turritella tricarinata 0. s. v. III. Concordant herpaa kommer a) det graa Sand og b) det gule Sand, der tilsammen danner de klassiske, fossilrige Aflejringer, hvorfra Hovedmassen af Monte Marios rige marine Molluskfauna 1) En mere detailleret Fremstilling findes bl.a. i følgende Arbejder: Clerici, Enrico 1891: Sul Castor fiber, sull' Elephas meridionalis e sul periodo glaciale Er dintorni di Roma. Bollettino della Soc. geol. italiana. Vol. 10, fase. Clerici, E. 1893: og formazione salmastra nei dintorni di Roma. Bendiconti della R. Accadem. dei Lincei. Cl. di scienze fisiche, mathem. e nat. Ser, V. Vol. 2, Semestre 1. Clerici,- E. 1905: Osservazioni sui sedimenti del Monte Mario ante- riori alla formazione del tufo granulare. Ibidem., Vol. 14, Semestre 1. Clerici, E. 1906: Delle sabbie fossilifere di Malagrotta sulla via Aurelia. lbidem., Vol. 15, Semestre 1. Ceruli-Irelli, 8. 1907: 1.c. Parte prima. Vol. 13, p. 67. 296 er fremdragen. Hertil slutter sig foroven c) et underordnet Lag af Strandgrus med Corbicula fluminalis, Melanopsis, Cardium tuber- culatum, Venus gallina, Donaæx trunculus 0. få. a. IV. Derpaa følger et mægtigt Lag af gult Sand og Grus, fattigt paa Fossiler (Østers og Pectunculus violascens). 1 Gruset er fundet sparsomme Rester af Elephas meridionalis og Hippopo- tamus major. Dette Sand genfindes ved Malagrotta og undertiden, som f. Eks. ved Gianicolo og Vaticanerhøjen, hviler det direkte paa Pteropodmergelen (I). — Indskudt i, eller. paa andre Steder hvilende paa dette fossilfattige Sand findes Linser eller Lag af mere eller mindre sandet, graat og gult Ler (ved Rimessola,: Aquatraversa, Casale del Merlo 0. a. St.). Ækvivalent med dette Ler er det gule, grusede Sand ved Malagrotta. Disse Dannelser udgør den saåaa- kaldte ,,formazione salmastra" og er at opfatte som en Slags Lagunedannelse, og det er heri, at Tapes senescens forekommer sammen med Ostrea edulis, Pecten sulcatus, Mytilus crispus (= line- atus), Cardium edule og var. Lamarcki, Lucina lactea, Chama gry- phoides, Tapes decussatus, Gastrana fragilis, Donax semistriata, Solen vagina, Scrobicularia piperata, Eastoria rugosa, Mactra coral- lina, Nassa reticulata, Cerithium vulgatum var. tuberculatum, Bittium reticulatum var. paludosum, Rissoa membranacea 0. a.”). V. Herpaa følger a) et gulligt, sandet Lerlag med Rester af Posidonia Caulini, Quercus, Ulmus, Populus og andre Planter, — og b) et snart gulligt, snart rødbrunt Lag af Kvartssand. VI. Endelig afsluttes Lagserien med forskellige Lag af vul- kansk Tuf. Hvad nu Alderen af disse forskellige Lag angaar, saa anses de vulkanske Tuflag i Almindelighed for kvartære og det fossil- rige, gule og graa Sand (III) for øvre pliocænt (den astiske Hori- sont). Om de mellemliggende Lag kan man diskutere, hvorvidt de skal regnes til det yngste Tertiær eller til Kvartæret. Og det er 1) Man erindre, at ogsaa i de hollandske og vestslesvigske Eem-Aflejringer forekommer den sammen med Mytilus crispus, Gastrana fr agilis 08 andre, for vore nordiske, postglaciale Aflejringer fremmede Arter. 297 netop disse Lags Alder, der i det foreliggende Tilfælde har størst Interesse, thi mellem disse Lag forekommer jo ,,la formazione sal- mastra" med 7apes senescens. Professor De Stefani henfører de »klassiske" Lag (III) til ,,Nedre Postpliocæn" og i Følge velvillig Meddelelse anser Cerulli-Irelli paa Grund af Faunaen disse Lag for at ,,danne Overgangen" mellem Plio- og Pleistocæn." Det er selvfølgelig vanskeligt i et varmt tempereret Land som Italien og i et Omraade, der ligger uden for Indlandsisens største Udbredelse, at trække Grænsen mellem Tertiær og Kvartær. Hvis imidlertid de nævnte Forskere har Ret, maa man — i alt Fald for Øjeblikket — opfatte den nu uddøde Tapes senescens som en kvartær, omend gammelkvartær Form, .hvis rigelige Tilstedeværelse i det nordlige Mellemevropas interglaciale Eem-Aflejringer maa virke yderligere an- Sporende paa Efterforskningerne efter disses Oprindelse, Udstrækning og Naturforhold. De geologiske Forhold paa de øvrige Lokaliteter i Norditalien, hvor den nævnte Musling er fundet, forekommer. mig ikke tilstrækkeligt klarlagte. Foruden at bringe Carlsbergfondet min bedste Tak, fordi det har sat mig i Stand til paa Stedet at studere saavel Samlingerne i Rom som de geologiske Profiler i Monte Mario, maa jeg ogsaa bringe min hjerteligste Tak til de Herrer Dr. Serafino Cerulli- Irelli ved Universitetets geologiske Institut i Rom og Ing. Ca- millo Crema ved Italiens geologiske Undersøgelse for den Elsk- værdighed og Beredvillighed, hvormed de bistod mig og hjalp mig til Rette under mit Arbejde. Summary. During the winter 1899—1900 two borings were performed near Tønder (Tondern) in Sleswick; on that occasion marine pleistocene deposits, containing a rich, warm fauna, were found in the depths of 14,8 and 18,8 m. under the surface and of a thicknéss of c. 10 m. These marine deposits were covered by fluvioglacial sand and rested upon beds of boulder clay and glacial sands. (In later time several other borings in the same part of the country have further established the interglacial age of these marine deposits). The result of these borings near Tønder was published by P. Harder (Meddel. Dansk geol. Forening. Kbhvn. 1900. Nr. 6.) and, assisting him in the determination of the mollusca, I found that the most remarkable species was a big form of the genus Tapes, which I then regarded as an unusually great form of T. aureus Gm. Later on, in the course of my investigations of certain interglacial marine deposits in Denmark, the Netherlands and Northern Germany, which I gave name of the Eem-deposits (see: Danmarks geolog. Undersøgelse II. Række Nr. 17. 1908) I found that this great extinct species, which hitherto had been known from the Netherlands and West Prussia under the determination of Tapes virgineus L., was the most characteristic fossil of these Eem-deposits, and I gave it the name 7'. aureus var. eemiensis, considering it as a variety of the T. aureus. The diagnosis is reprinted on p. 288. On my journey in England 1909 I looked in vain for this species among the mollusca from the Crag deposits (perhaps some fragments from the Pliocene St. Erths beds might belong to this species, but the material at hand was very badly preserved); but having made acquaintance with the work of Cerulli-Irelli: Fauna malacologica mariana. Palaeontographia italica. Vol. 14. Pisa 299 1908, I found that his description and figures of Tapes senescens Doederl. from Northern Italy agreed with that of 7'. eemiensis. Having now (1912) in Rome examined the specimens of the true T'. senes- - cens from the vicinity of Monte Mario near Rome and from other places in Italy (see p. 291—94), I must maintain that the Tapes senescens and T. aureus var. eemiensis are identical. Tapes senescens Doederl. is for the first time described and figured by Cocconi from some specimens in the Museum of Parma, denominated by Prof. Doederlein, and his diagnosis is reprinted on p. 289. He, as well as Cerulli-Irelli, lays stress on just the same characters as I have done for 7'. eemiensis: the tumid scape, more or less produced or caudate in the posterior end, the prominent and recurved beaks and above all the characteristic irregular (rugosa) sculpture on the posterior part of the valve. — The relationship between Tapes senescens and T'. aureus s. str. is not cleared up in a satisfactory manner. The best distinction marks are the size and the sculpture, but they are both very variable and the rugose sculpture can be greatly diminished and nearly obliterated. The age of the North-Italian deposits, in which Tapes senes- cens is found, is not definitely established. In the neighbourhood of Rome it is found in some lagoon deposits (sand or clay), younger than the classic, fossiliferous marine beds of Monte Mario, but older than the strata of volcanic tuff. The classic beds are con- sidered as belonging to the Upper Pliocene or "Lower Pleistocene” (De Stefani) or forming a passage from Plio- to Pleistocene (Ce- rulli-Irelli), and the volcanic tuff is of pleistocene age. With regard to the details in the succession of the deposits at Monte Mario, see the litterature quoted on p. 295, Note 1. 300 Tavleforklaring. Tavle V. dl og 2. Tapes senescens Doederl. Pleistocen? Peccioli, Italien. 3, Intergl. Eem-Aflejring, Alkmaar, Holland. Fe fr za — Intergl. Eem-Aflejring, V. f. Haar- lem, Holland. 5 og 6. — — — Intergl. Eem-Aflejring, Tønder, Slesvig. Tavle VI. 1. Tapes senescens Doederl. Intergl. Eem-Afl. Stensigmose, Broager, esvig LÅR kenn — — ikon Expl. set ovenfra. Bim er — … Samme Exp., som paa Tavle V, Fig. 6, set inde fra (efter Harder). 4. Pleistocen? Malagrotta, Italien. 5. Dasies aureus Gm. Mike Hav (efter Harder). 6. Tapes aureus mut. rugata B.D.D. Middelhavet. Alle Figurerne er i naturlig Størrelse. 22.—8.—1913. Undersøgelser over entoparasitiske Muscidelarver hos Arthropoder. TI). Af Dr. J. C. Nielsen. Winthemia xanthogastra Rond. Udvikling. Åleget: Æggeskallen er c. 0,5 mm. lang og c. 0,35 mm. bred, langstrakt oval, den bageste Pol noget tilspidset; Undersiden flad, Oversiden fladt hvælvet. Den aabnes ved en vandret Spalte i den forreste Pol. Larven i lste Stadium: Længde c. 0,5 mm. Tornbælterne findes paa Forraunden af 2.—11. og paa Bagranden af 9.—11. Led; paa 2.—8. Led breder Tornene sig langs Leddenes Sider helt bagud eller næsten helt bagud til Leddenes Bagrand; 12. Led besat med spredte Torne. Svælgskelettets forreste Del, der udgør lidt mere end Halvdelen af hele Svælgskelettets Længde, er lige; Spidsen svagt bøjet, den øverste Rand takket. Bagspiraklernes atrium c. 3 Gange saa langt som bredt, Knopperne temmelig stærkt udvidede og med indskaarne Rande. 2det Stadium: Ukendt. 3die Stadium: -L. 8—10 mm, Tornbælterne findes paa For- randen af 2.—11. Led og paa Bagranden af 5.—11. Led, paa 5,—7. Led dog kun paa Bugsiden. Mundkrogenes Rod for og bag- til med en bred, noget bagudrettet, afstudset Udvækst; Spidsen essensen mindre ") L—IL. Vid. Medd. Nat. Foren. Bd. 63. 1911. p. 1. og Bd. 64. 1912, p 215. i 302 svagt bøjet. De forreste Svælgplader omtrent ?”/3 af Mundkrogenes Længde; de bageste omtrent 3 Gange saa lange som de forreste. Forspiraklernes atrium nedtrykt, set forfra omtrent flaskeformet, med en enkelt lille Knop. Bagspiraklerne af den tredelte Type, Rammen aaben ved Tracheeaabningen; Aandefelterne langstrakte og en gane æanthogastra Rond. Fig. 1. Æg med Larve i Iste emner Fi are Svælgskelet. Fig 3. 3die Stad. Svælgskelet. Fig. 4. . Stad. Forspiral. Fig. 5. 3. Stad. Bagspirakel. smalle, temmelig lige. Gattet findes som en stor brunlig Plade ved Forranden af sidste Led. Tøndepuppen: L. 6—7 mm.; Bredde 21/2—3 mm.; cylin- drisk. Overfladen kraftigt naaleridset, de sidste Led tværrynkede ; For- og Bagspiraklerne ikke fremstaaende, de sidste ligger i et noget indsænket Parti; Gattet svagt fremstaaende; de ydre Puppe- spirakler ikke synlige. Analpapillen danner en tværliggende stor Knude, der er bredere end et Spirakel. 303 Biologi. Udover at W. xanthogastra Rd. angives som klækket af for- skellige Sommerfuglelarver: Acronycta tridens Schiff., Brachonycha sphinx Hufn., Catocala sponsa L. Smerinthus ocellata L. og po- puli L. samt Sphinæ ligustri L. foreligger ingen mig bekendte Med- delelser om dens Levevis"). Derimod har Pantel?) meddelt nogle Iagttagelser over en anden Art af samme Slægt W. quadripustulata F., som ogsaa snylter i Sommerfuglelarver. Dens Æg synes at af- vige fra W. æanthogastra's ved at være forholdsvis kortere og ikke tilspidsede bagtil. - Larven borer sig i Reglen ind gennem Værtens Hud uden at forlade Æggeskallen, i sjældnere Tilfælde efter først at være krøbet ud af dette. Pantel iagttog, at Værten forholdt sig ubevægelig, saalænge Indboringen stod paa, og antager, at Snyl- teren muligvis udøver en bedøvende Virkning under Indboringen. Snyltelarven fæstedes til Værten ved en fra Indboringshullet Rande udgaaenåe Tragt. Jeg har truffet W. æanthogastra som Snylter hos Larverne til S. ligustri L. og Deilephila elpenor L. og fundet: Larverne fast- hæftede til Værtens Hudskelet ved en Tragt, der udgik fra Huden umiddelbart foran Æggenes forreste Pol. I et Tilfælde, havde en S. ligustri Larve forpuppet sig, forinden Snylterne havde dræbt den. Ved Forpupningen havde Puppehuden omsluttet Tragtene og lukket deres Aabninger, saaledes at de ragede ind i Puppen. Dette var dog ikke Tilfældet med nogle Tragte, der udgik fra Sugefødderne eller fra disses Rod, idet disse var fulgt med den afkastede Larve- hud. Antallet af de Æg, der. afsættes paa en enkelt Larve, kan Være meget stort; den ovenfor omtalte Sphinx-Puppe, der havde udviklet sig af en Larve, fundet af Docent R. H. Stamm ved Vemmetofte, indeholdt 74 fuldt udviklede Winthemia-Larver. Paa ) J. K. Tarnani har (ifig. Ref. i Zeitschr. f. Wiss. Insektenbiol. af en Meddelelse i Horæ Soc. Entom. Ross. XXXVII 1894) iagttaget W. xæanthogastra som Snylter Em S. ligustri og fundet indtil 90 Æg afl ?) J. Pantel: Recherches sur > ke Diptéres a larves entomobies I, (La Cellule XXVI 1909). 304 den afkastede Larvehud sad foruden et Antal tomme Æggeskaller, der svarede til Antallet af de voksne Larver, tillige et ikke ringe Antal Æg, der indeholdt Fostre paa forskellige Udviklingstrin og fuldt udviklede Larver i lste Stadium. Dette Forhold gør det rimeligt at antage, at det store Antal Æg ikke hidrørte fra den samme Flue. Summary. Winthemia xanthogastra Rond. is found parasitic in the caterpil- lars of Deilephila elpenor L. and Sphinæ ligustri L. In a pupa of the last named species the funnels of the parasites were found fixed to the inner side of the pupa skin, with - exception of the funnels originating from the pseudopods which were attached to the moulted larval skin. In this pupa were found 74 fullgrown larvæ, and on the skin of the host were deposited, besides a number of empty eg8- shells corresponding to the number of fullgrown -parasites, also å number of eggs containing embryos and first stage larvæ. This feature makes it probable that all the eggs are not originating from the same fly. Explanation of the figures. Winthemia pres Rond. Fig. 1. Egg with a first stage larv — 2. First stage. ore fe een bæk stage. — Ånterice rn — ». ….—… .— Posterior. spiracle. 11.—9.—1913. Correction to ""Echinological Note” VI. , K Dr. Th. Mortensen. In the "Echinological Note” VI. "Some abnormalities in Aster- vids and Ophiuroids”") I have described (p. 245, Pl. IV. Fig. 4) an abnormal specimen of Ceramaster (Pentagonaster) granularis, which shows, besides a double ambulacral furrow, the unusual feature of having pedicellariæ on some of the paxillæ of the dorsal side. I have thought it not unreasonable to see in this feature a case of atavism, as pedicellariæ are supposed otherwise not to occur in this species, whereas they occur normally in other species of this genus. It was the fact that all the other specimens examined by me had no pedicellariæ, which made me rely on the statement of Verrill”?) 0. a. that pedicellariæ do not normally occur in this species. But, of course, this is no excuse for my omitting to examine more thoroughly the litterature on this species. That pedicellariæ may occur in this species was observed by Ludwig (Seesterne des Mittelmeeres, 1897, p. 180)?), and later on Grieg, in his «Michael Sars” Asteroidea I, p. 271), found pedicellariæ to occur in nearly 10 %/0 of the specimens from Norwegian Fjords. In a quite recently published paper "Bidrag til Kundskapen om Hardanger- fjordens Fauna” (p. 113)5) Grieg has even found pedicellariæ to Occur in nearly 5090 of the specimens from the locality Jondal in Hardangerfjord. Accordingly the suggestion that the presence of pedicellariæ in the abnormal specimen represents a case of ata- " Vism cannot be upheld. 1) Vid. Medd. Dansk Naturh. Foren. This volume p. 241. ?) A. E. Verrill. Revision of certain genera and species of Starfishes, with description of new forms. Transact. Connect. Acad. X. 1899. p. 161. 3) Fauna u, Flora d. Golfes v. Neapel. Monogr. 24. ") Bergens Museums Aarbog. 1906. 5) Ibidem. 1913. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 65. 20 "PD SM914UD7149 snyd01047%9,) "ONM'T OONVvig "dAL "ma NOSSONNKÆS g T'dVT HT WAN '& "ds "u 81192409 stoflyq ”ONA] OOXVIg "dAL "TH NOSSTXSNAKÆS 'g IVVT GOT WATN'T d 'snqgb 'n "9 tsnuvydjap "1 "G fsmasnw '] ”p—g fsnuod 'n "gø fsni4nurpn9sa) ou "| "OXNNT O9NVig " ENOUD F LHOVG TAB. V, DENSFCV. M.: Bo: 05 BIANCO LUNO TYP. PACHT & CRONE PHOT. T. aureus var. eemiensis Nordm.) Tapes senescens Doederl. (= 1.—2. Italien, 3.—4. Nederlanderne, 5.—6. Tønder. "JAL ONM'T OONVig TA AVL "ABUTOpPPIN "CC 'q "9206n.4 "an snounv sødvg, "9 "ABH o4SÅBosIg "Ur) 819.40 sadvIg "ec uoreJT "p 'dopuør 'g 'osowmdisuojg "g— I (WUpIonN sisuamuae "404 SNaAND "JT, ==) "Tlapaodg SU99s2U9s sadv TT, "LOHd HNOUJ F 1HOYT F go aq WAN CT Videnskabelige Meddelelser fra Dansk naturhistorisk Forening i Kjøbenhavn Bind 66. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 1 Tavle, 1 Kort og 42 Figurer i Texten, Syvende Aartis sjette Aargang. — vol 72 Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1915, Indhold. Oversigt over de videnskabelige Møder i Dansk naturhistorisk For- ening fra Oktober 1918 til 31, Marts 1915 .,.0300ss8sss0, De i Aaret 1914 af Foreningen foretagne Excursioner .........…. Meddelelse om den Schibbye'ske Præmie ..…….......000000rs004, Fortegnelse over Sr naturhistorisk Forenings Bestyrelse, Udvalg XX og Modne sl IS ET An REDER ARN EN ROR Paul L. Kramp: medl collected by the »Tjalfe« Expedition to the west coast of Greenland in 1908 and 1909 ............- Th. Mortensen: Some new Echinoderms from Greenland. (Med 6 Fiearer 1 Tonen i SE Et ERNE NERE EN UNE NIKE Th. Mortensen: On Regeneration in Ctenophores................. Hj. Ditlevsen: Fibigers svulstdannende SEE ANES (Gon- gylonema) neoplastica n. sp. (Med 16 Figurer i Texten).....… Hj. Ussing: Gerris lacustris Linn. og Nepa einerea Linn. (Med 2 ran NT RRSEE ARE SR SDR NERE DSE MAUDE SED SER BES A. C. Johansen: Note on the Danish species of Pisidium......…. R. Hørring: Fugléne ved de danske Fyr i 1913. 31te Aarsberetning ; om danske Fugle. (Med et Kort) ssssssssssoressnsssneree P. Esben-Petersen: New Species of Neuropterous Insects in Danish Collections. (Med 4 Figurer i Texten) .......0000snsnrsss Richard net Fay the Respiratory Conditions of the Larva and Pupa DE Denatids LL AS REE Sø NE SOREN SKS SAS El ENES Hj. frk øn annulatum n.sp., en Repræsentant for Gruppen Nematoidea i danske Farvande. (Hertil Tavle 1)... Tage Ellinger: Nogle danske Ferskvands-Rhizopoder og Heliozoer.. T. C. Nielsen: Undersøgelser over entoparasitiske Muscidelarver hos Arthropoder. IV. (Med 10 Figurer i Texten)….…............. C. V. Oiterstrøm: Ichthyologiske Notitser. I—IL (Med 1 Figur i Dokten) 1605 ae EEN VANERNE SEN EEK O SDR SONNE N HENNE KER V. Nordmann: En fossil Pandeskal af Bison europaeus fra en Mose pad Als. (Med 3 FNirnker 1 ToXbeB) se ss YIes anses drne R. H. Stamm': Om Dannelsen af de saakaldte »Sternschnuppen«. (Med I Figur E Tenten) 00. ESSEN (NNE ANSV SN ane seet Oversigt over de videnskabelige Møder 1 Dansk naturhistorisk Forening fra Oktober 1913 til 31. Marts 1915. Den 24. Oktober 1913. Dr. Th. Mortensen foreviste er marine Dyreformer fra den biologiske Station i Plymouth Den 7. November 1913. Dr. Th. Mortensen gav følgende Meddelelser: 1) en saakaldt primitiv Ophiur; 2) en ny Dybhavs-Ctenophor; 3) en mærkelig Søstjerne fra den antarktiske Region. Derefter holdt Statsgeolog V. Milthers Foredrag om Stadier af den skandinaviske Indlandsis? Udbredelse. (Se Meddelelser fra Dansk geologisk Forening, Bd. 4, 1913, S. 115). Den 21. November 1913. Referatmøde. Stud. mag. P. Bovien refe- rerede forskellige Undersøgelser over hyrder igne i Norge. (Jfr. »Fra Xumbajin Værksted«, 1914, Hft. ag. sc. C. V. Otterstrøm blrettede om en stor Dødelighed blandt Horkerne i Esrom Sø. (Se dette Bind, S. 221). . K. Henriksen gav Referat af Herbert S. Barber's Athen | om Pædogenese og Hypermetamorfose hos en Bille, Micromalthus. (Jfr. Proc. Entomol. Soc. Wash., Vol. XV, No. 1, 1913, p. 31 & Proc. Biol. Soc. Wash., Vol, XXVI, 1913, p. 185). Den 5. December 1913. Docent R. Stamm holdt Foredrag om Spids- musens Moskuskirtel (med Lysbilleder). (Jfr. Afhandlingen »Ueber den Bau und die Entwicklung der Seitendrisen der Waldspitzmaus Sorex vulgaris L.«. Mindeskrift i Anledning af " Hundredaaret for Japetus Steenstrups Fødsel, XXVIII. 1914). . C. G. Joh. Petersen gav en Meddelelse om Bændeltangens Aarsproduktion i de danske Farvande. (Se Mindeskrift i Anled- ning af Hundredaaret for Japetus Steenstrups Fødsel, IX. 1914). VI Den 16. Januar 1914. Docent P. Harder foreviste nogle Reproduktioner Den 30. af tertiære Mollusker (med Lysbilleder). Inspector W. Lundbeck gav Meddelelse om Æglægningen hos Havtæger. (Jfr. Afhandlingen »Some remarks on the eggs and egg-deposition of Halobates«. Mindeskrift i Anledning af Hundredaaret for Jap. Steenstrups Fødsel, XXVII. 1914). Januar 1914. Forevisnings- og Referatmøde. Mag. sc. K. Henriksen foreviste nogle Lopper, tilhørende Arten Pulex glacialis Tsch., hjembragt af Kaptajn J. P. Koch fra hans Nord- østgrønlandske Expedition 1912 og taget paa Polarræv (Canis lagopus L.). Af de kendte 5 grønlandske Loppearter er Puler irritans L. taget paa Menneske, Hund og Edderfugl (antagelig en tilfældig Forekomst paa den døde Fugl). Pulex gallinæ Bché. paa Em- beriza nivalis (samt andetsteds paa mange andre Fugle), Pulex glacialis Tsch. paa Polarhare (samt Kanin), Oncopsylla vulpes Ritz. paa Polarræv (samt alm. Ræv og Grævling) og Cerato- phyllus groenlandicus Wahlgr. paa Halsbaandlemmingen. 'aar nu P. glacialis ikke som tidligere er taget påa Polar- haren men paa Polarræven, forklares dette sikkert lettest ved at antage, at det paagældende Ræveexemplar, kort før det blev skudt, har ædt en Hare. Stud. mag. Tage Ellinger gav en Meddelelse om et Tilfælde af Amøbe-Dysenteri i København (med Forevisning af mikro- skopiske Præparater og Lysbilleder) og bemærkede i Anledning heraf følgende: »Efter at man forgæves har forsøgt at foretage en systema- tisk Slægts- og Artsinddeling af Amøberne paa Grundlag af Pseudopodiernes Form og andre ydre »Karakterer«, sammen- fatter man alle fritlevende Former under Slægtsnavnet Amoeba og alle snyltende i Slægten Entamoeba; for visse tvivlsomme Overgangsformer (?) maa man dog i hvert Fald midlertidig op- retholde særlige Slægter (Vahlkampfia). i Entamøber har en overordentlig vid Udbredelse i Dyreriget, Mennesker, Mus, Svin, Kvæg, Frøer, Skildpadder, Hesteigler, Kakerlaker og mange andre rummer Repræsentanter for denne Gruppe Snyltere. Oftest har de vel deres Sæde i Tarmkanalen, men kan forøvrigt findes i mange forskellige Organer: paa Menne- skets Tænder og i Slimen fra Urogenitalapparatet, i Abers Lever Muligvis vil Former fra de forskellige Værter vise Sig identiske, men indtil et nøje Kendskab til hver enkelts Cytolog! og Forplantningsforhold er erhvervet, maa de holdes ude fra hinanden som forskellige Arter. å I Menneskets Tarm lever 2, muligvis 3 Arter: E. coli, E. tetragena og den tvivlsomme E. histolytiea. Almindelig udbredt er den rimeligvis uskadelige Kommensal VII E. coli, der findes hos et stort Procenttal af Menneskene. Her fra Landet findes dog ingen Oplysninger om dens Fore- komst. n kendes let fra de følgende ved 1) i Hvile ikke at have en Differentiering i Ecto- og Entoplasma, 2) aldrig at indeholde røde Blodlegemer, 3) bredlappede Pseudopodier og 4) Forekom- sten af ottekærnede Cyster. Heller ikke om E. tetragena findes der nogen Oplysning her fra Landet, før der nylig hos en Patient paa Rigshospitalet blev konstateret Amøbedysenteri erhvervet under et Ophold i Øst- asien. I Tarmvæggen saavel som i Fæces fra Patienten, der tetragena's typiske Udseende, E. tetragena, Dysenteriamøben, har sin Udbredelse væsentligt i tropiske og subtropiske Egne; Afrika, Østasien og Sydamerika er Tropedysenteriens Hjem, men mere isolerede Tilfælde kendes fra Tyrkiet, Grækenland, Rumænien, Italien og Frankrig, og kun rent sporadisk fore- kommer den i Tyskland, Bøhmen og det europæiske Rusland. I England er der i 1912 konstateret et eneste Tilfælde, og i Skandinavien er den hidtil ukendt. E. tetragena blev opstillet som Art af Viereck i 1907 og omtrent samtidig nøjagtig beskrevet af Hartmann, der i 1911 og 1912 paaviste, at Schaudinn tidligere havde undersøgt denne Form, men fejlagtigt antaget den for E. histolytica. E. tetragena er let kendelig, hvad ogsaa det danske Fund bekræfter, ved 1) ogsaa i Hvile at have saavel Ecto- som Entoplasma vel ad- skilt, 2) at indeholde talrige røde Blodlegemer optaget som Næring, 3) broksækformede Pseudopodier og endelig 4) sine firkærnede mann: Morphologie und Systematik der Amåben. Handbuch der pathogenen Mikroorganismen, Bd. 7 (1913). E. histolytica repræsenterer rimeligvis degenererede Former af E. tetragena, et Forhold, der imidlertid endnu ikke er fuldt ud klarlagt. Som bemærket fremkalder E. tetragena hos sin Vært Trope- eller Amøbedysenteri (ikke at forveksle med Bak- teriedysenteri), en ofte dødelig Sygdom, der foraarsages af Amø- bernes Beskadigelser af Tarmvæggen. Dysenteriamøberne forekommer navnlig i Tyktarmen, men desuden sekundært i Abscesser fra Lever, Lunge og Hjerne. De med Føden indførte Cyster opløses i Tarmen, og de frigjorte Amøber trænger under livlig Deling ind i Tarmvæggen. Ved Indboringen benytter de sig saa vidt vides kun af deres Pseudo- podier; at kemiske Paavirkninger af Tarmvæggen er medvirkende, er dog ikke usandsynligt. Efterhaanden som Amøberne trænger ind i Submucosa, bevirker deres stadige Forøgelse i Antal, at der fra Indvandringstedet udgaar en karakteristisk Undergrav- ning af Mucosa«. Den 13. Den 27. NEN Mag. scient. Hj. Ditlevsen refererede en nylig udkommen Afhandling om Trichocephalus dispar (N. R. Christoffersen: . Om Trichocephalus dispar. Kbhvn. 1913). ag. scient. K. S. Bardenfleth holdt et Foredrag om det økologiske Grundlag for Dyrenes Udbredelse. (Referat af Ri- chard Hesse: »Die &kologischen Grundlagen der Tierverbreitung«. Geograph. Zeitschr., Bd. 19, 1913). Februar 1914. Mag. scient. Hj. Ditlevsen holdt et Foredrag 1 Fibigers svulstdannende Nematode (med Forevisning af Præparater og Lysbilleder). (Se dette Bind, $. 53). I Tilslut- ning hertil meddelte Prof. Fibiger nogle supplerende Bemærk- ninger vedrørende siné nyere Undersøgelser om Emnets medi- cinske Side og besvarede et Spørgsmaal fra Lærer Kryger, om Svulstdannelsen kunde fortsættes, efter at Ormen havde forladt Maven, bekræftende. Mag. scient. K. Henriksen gav en Meddelelse om den fossile Insektfauna i Femsølyng Mose. (Jfr. Afhandlingen »Den sen- glaciale og alluviale Insektfauna i Femsølyng Mose i Nord Sjæl- land«. Mindeskrift for Japetus Steenstrup, XXXV. 1914). Februar 1914. Dr. phil. 4. C. Johansen holdt Foredrag om Paalideligheden af Aldersbestemmelser af Fiske efter de nyere Metheder (med Lysbilleder). ' il. Aug. Krogh holdt Foredrag om Temperaturens Den 13. Marts 1914. Dr. phil. Aug. Krogh gav et Referat af Steinachs Undersøgelser over eksperimentel Omprægning af Kønnet hos Pattedyr. (Jfr. Zentralbl. f. Physiol., 24, 1910, p. 551. Pfliigers Arch., 144, 1912, p. 71. Zentralbl. f. Physiol., 27, 1913, p. 717)- . phil. A.C. Johansen forelagde B. B. Woodward's År- bejde »Catalogue of the British species of Pisidium, recent and fossil« (London, 1913) og refererede derefter sine Arbejder over Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna siden Aabningen af Hvide Sande Kanalen. (Se Mindeskrift i Anledning af Hundred- aaret for Japetus Steenstrups Fødsel, XX. 1914). Den 27. Marts 1914. Cand. mag. H. Blegvad meddelte en Oversigt over E rnæringsforholdene hos Bunddyrene i de danske Farvande. Den 24. IX (Se Beretning til Landbrugsministeriet fra Den danske biologiske bes XXL 1914). . Ad. Jensen gav en Meddelelse om nogle mis- tydede aller i Hvalers Hud. April 1914. Mag. scient. C. M. Steenberg gav en Meddelelse om Bygningen af Kønsorganerne hos de danske Clausilier (med Lys- billeder). (Jfr. Afhandlingen »Anatomie des Clausilies danoises. Les organes génitaux«. Mindeskrift i Anledning af Hundredaaret for Japetus Steenstrups Fødsel, XXIX . H. Jungersen holdt Foredrag om Slægten Pegasus, dens Bygning ag Stilling i Systemet (med Lysbilleder). Den 6. Maj 1914. Forevisnings- og Referatmøde. Prof. H. Junger- Den 23. Den 6. Den 20. Den 4, sen fremlagde et Mindeskrift i Anledning af Hundredaaret for Japetus Steenstrups Fødsel. Foreviste endvidere en »Perle« ud- taget af en Hval. »Perlen« var tilsendt af Konsul Lars Chri- stensen i Sandefjord med Brev af 21. Marts 1914; den var funden i en Bottlenose (Døgling) af en af hans Bottlenose-Kaptejner i Nordishavet. Det viste sig at være det bageste Segment af Linsen af et Blæksprutte-Øje. Ved Indtørring havde den faaet fast Konsistens og meget smuk iriserende Glans, hidrørende fra Opbygningen af tynde concentriske Lag. Refererede der- efter Wood-Jones' Afhandling om Muldvarpens ydre Køns- organer: (Se Proc. Zool. Soc. 1914, Part I, S. 191). Bogtrykker E. C. Rosenberg foreviste Insekter fra Muld- varpeboer. (Jfr. Entomologiske Meddelelser, Bd. 10, 1913, S. 38). Dr. phil. V. Nordmann gav en Meddelelse om Kraniet fra Piltdown ; Oktober 1914. Stud. mag. R. Ege gav en Meddelelse om Re- mune: hos Donaciin-Larve og -Pupe. (Se dette Bind, S. 183). F. . N. Hartz holdt Foredrag om nye Fund fra Spermo- philus- fan ved Nørre Lyngby. November 1914. Dr. phil. C. Wesenberg-Lund foredrog: Om orekomsten af Larven til Myggen Mansonia perturbans i danske Ferskvande. Anatomi og Biologi. November 1914. Dr. phil C. G. Joh. Petersen holdt Foredrag om Østersavl i Limfjorden i 1914, og Cand. mag. H. Blegvad gjorde Rede for Dykkerundersøgelserne. December 1914. Forevisnings- og Referataften. Mag. scient. C.V. Otterstrøm foreviste en for Danmarks Fauna ny Fisk. (Se dette Bind, S. 225). Lærer J. P. Kryger foreviste Gravehvepsen Salius sanguino- Xx lentus og Præparater af dens Larver og Æg. (Se Entomol. Medd. 2. R., 3. Bd., 1910, S. 265). n H. Stamm refererede A. Briick's Undersøgelser over Muskelfæstet hos Muslingerne. (Jfr. Afhandlingen »Die Muskulatur von Anodonta cellensis Schråt.«. Zeitschr. f. wiss. . Zool., Bd. 110, 1914). Cand. mag. H. Blegvad refererede Dr. Hjorts Undersøgelser over Aarsagen til Vekslingerne i de store Fiskerier. (Jfr. Veks- lingerne i de store Fiskerier, av Johan Hjort. Kristiania. 1914). Den 18. December 1914. Prof. E. Warming holdt Foredrag om Podo- stemaceernes Familie. Dr. C.G. Joh. Petersen meddelte Bidrag til Astarternes og Rissoernes Systematik og Biologi. Dr. V. Nordmann gav Oplysninger om et fossilt Bison- Kranie fra Als. (Se dette Bind, S. 229). Den 8. Januar 1915. Prof. H. Jungersen meddelte Bemærkninger om Narhval og Hvidfisk (med Lysbilleder). Mag. scient. Hj. Ditlevsen gav en Meddelelse om Chætosoma annulata mn. sp., en dansk Repræsentant for Nematoidea. (Se dette Bind, $. 197). Den 22. Januar 1915. Dr. C.G. Joh. Petersen holdt Foredrag om Dyre- samfundene paa Havbunden i Skagerak, Kattegat og Kristiania- fjord. (Med Forevisning af Præparater). (Jfr. Beretning fra Den danske biologiske Station, XXIII. 1915). Docent R. H. Stamm gav en Meddelelse om Dannelsen af de saakaldte »Sternschnuppen«. (Se dette Bind, S. 237). Den 5. Februar 1915. Forevisnings- og Referat-Aften). Dr. phil. I. C. Nielsen forelagde følgende Bøger: Ivar Trågårdh: Sveriges Skogsinsekter, Stockholm 1914, og Alb. Tullgreen: Våra Snylt- gåster bl. Insekter och Spindeldjur inom Hus och Ladugaarden, Stockholm 1914. Mag. scient. K. Henriksen refererede en Afhandling af Adam Bøving om Bagkroppens Integument og Muskler hos visse Bille- Larver. (Jfr. Afhandlingen »On the abdominal structure of cer- tain beetle larvæ of the campodeiform type. Å study of. the relation between the structure of the integument and the musceles«. Proc. Entomol. Soc. Wash., XVI, No. 2, June, 1914). Assistent Worm-Hansen foreviste en Samling præparerede (udblæste) Sommerfuglelarver og demonstrerede Fremgangs- maaden ved Præparationen. Stud. mag. T. Ellinger foreviste levende, forvandlede Ax0o- lotler. — I Anledning heraf protesterede Prof. Jungersen imod at betegne de foreviste Eksemplarer som »forvandlede«, de havde endnu Karakteren af Larver. XI Overlæge, Dr. phil. Briinnich Nielsen foreviste en Rhizo- crinus fra Danien'et. Den 19. SEE 1915. Dr. phil. C. Wesenberg-Lund gav en Sedenee minn sn af Brodden hos Myggeslægten Mansoni tud. mag. T. Ellinger foredrog: Om Hvilestofskiftet hos Insekter og dets Afhængighed VA Telhperaturen, (Se Zeitschr. fir phys.-chem. Biologie, Bd. 2, 5). Lærer J. P. Kryger gav mel Meddelelser: 1) Cephaløbaris eskelundi n.g. &n. sp. (Se Entomol. Meddel., 10. B., 1914, S. 243). 2) Et Angreb af Snyltehvepse paa Sommerfugleæg. (Ibid. S. 273). Den 5. Marts 1915. Prof. E. Warming holdt et Foredrag: »Om Begrebet Nedstamning«, i Anledning af den Kritik, som Prof. W. Johann- sen i sin Afhandling: »Falske Analogier« i Universitetets Fest- skrift, Novbr. 1914, havde gjort et af Prof Warming brugt Elen »Nedstamning af Organer« til Genstand for. r tales om »Nedstamning« i tredobbelt Betydning: 1) Celle- ildhensen 2) Individ-Nedstamning, 3) Arts-Nedstam- ning. Den sidste Anvendelse af Ordet »Nedstamning« skyldes Descendenslærens Gennembrud ved Darwin for godt 50 Aar siden; her tænkes og tales da om AÅrters, Slægters, Familiers og andre systematiske Enheders formentlige Nedstamning fra andre Arter, Slægter osv., og her forudsættes en Omdannelse af Legemsdele (Organer), som maaske nærmest skyldes en Om- dannelse i Kønscellerne. Den almindelige Tilslutning til Ned- stamningslæren af Nutidens Morfologer og Systematikere har da medført en almindelig Antagelse af Forekomsten af Legemsdeles (Organers) Omdannelse til anden Form — den eneste Maade paa hvilken »Nedstamning« synligt manifesterer sig —, og i Konse- kvens heraf er det blevet almindeligt at tale om et »Organs Ned- stamning« fra et andet tilsvarende Organ, hvilket paavistes ved en Række Exempler fra den zoologiske og botaniske Literatur. Det skal efter Prof. Johannsen vise en »Forvirring af Be- greberne« osv. at tale om Organers »Afstamning« (bedre: »Ned- stamning«), og der skal være en »fundamentalk« Forskel mellem »Afledning« og »Afstamning«; Prof. W. skulde have brugt Ud- trykket »Afledning«. Prof. W. viste, at en saadan »fundamental« Forskel existerer ikke; »Afledning« bruges meget almindeligt i fylogenetisk Betydning og maaske almindeligere end »Nedstam- ning«, hvortil en medvirkende Grund kan være, at Verbet »af- lede« kan bruges transitivt, hvad »afstamme« eller »nedstamme« ikke kan. Men han fraraadede Brugen af det, fordi det tillige bruges i flere andre helt forskellige Betydninger, især om Bort- ledning af noget slet. I Modsætning til »Nedstamning« var det et vagt og uklart Begreb, der kunde gøre Forstaaelsen usikker, med mindre man skrev »fylogenetisk Afledning«. »Nedstamning« er derimod et prægnant og klart Udtryk. XII I Forbigaående bemærkedes, at Prof. Johannsen tager fejl, naar han tror, at »det vildledende danske Navn« »Æg« i Plante- læren skyldes en »falsk Analogi«, en »overfladisk« Lighed med dyriske Æg; ved Citat af Linnés poetiske, noget drastiske Ord om Blomstens Dele (Bægeret lig Brudesengen,. Kronen lig en Baldakin eller Forhæng, Antheræ testes, Pollen genitura, Stigma vulva, org vagina, Germen ovarium, cum contineat seminum rudimenta, semina ova esse ex dictis patet) viste han, at t netop er don biologiske Lighed med det dyriske Æg, der har fremkaldt Benævnelsen »ovum«, »ovulum«, »ovule«, »Ei« »Eichen« osv., is det danske »Æg«, der brugtes allerede i det 18. Aarhundr I Tilslutning til Prof. Warmings Foredrag bemærkede Do- cent R. H. Stamm følgende: »Da Indlederen udtrykkelig har forespurgt, hvorledes Zoolo- logerne stiller sig overfor »den biogenetiske Grundlov«, von jeg gerne at gøre et Par Bemærkninger om denne Sag, som netop i samme Universitetsfestskrift har været Genstand for en HelAee AGRE afvisende Kritik. Den ledende Tanke i d. b. G., at Ontogenesen er en for kortet Gentagelse af Phylogenesen, skyldes som bekendt Fritz Miiller; Udbredelse i videre Kredse opnaaede den dog især gen- nem E. Hueckel, hvis Navn den derfor gerne bærer. Trods Haeckev's ofte noget kritikløse Anvendelse af Loven lykkedes det dog hurtigt denne at vinde Anerkendelse; den lod sig med giens og Palæontologiens Standpunkt kunde vente. Samtidig bør det dog erindres, at, alt som Kendskabet til dé forskellige Organismers Embryonaludvikling forøgedes, blev det mere og mere tydeligt, at Haeckel's kortfattede Udtryk langtfra gav en udtømmende Karakteristik af Ontogenesen; denne bestemmes nemlig, hvad baade M. og H. iøvrigt havde erkendt, ikke alene af de »palingenetiske«, fra Forfædrene nedarvede Karakterer, men i lige saa høj Grad af de »cenogenetiske« Karakterer, op” staaede som »Nydannelser« under Udviklingen. Af denne og andre Grunde finder man allerede for en Snes Aar siden udtalt, at d. b. G. ikke har Krav paa at betegnes som en arsemnen dte for det foreliggende har denne Indvending dog ikke større Be- tydning, idet stadig de palingenetiske Bygningsforhold platte påa samme Maade. Som velkendte Tilfælde, paa hvilke »Loven« ladér sig an- ” vende, kan nævnes: Fjerstjernernes stilkede Larvér, Nudibran- chiernes og visse snyltende Snegles skalklædte Larver, de snyl- tende, lemmeløse Krebsdyrs ganske forskellige Ungdomsstadier, Sbibberes Rejestadie, Insektembryonernes ora Abi grrenEp SETE Halefinnens Dannelse hos Benfiskene, Øjestillingen hos Flynde XIII larverne, Sporene af Forlemmer hos Staalormeembryonerne, An- lægget af talrige Hvirvler i Fugleembryonernes Hale, Gællebuerne og hele det dertil knyttede, embryonale Karsystem hos Saurop- siderne, den, selv hos de højest staaende Hvirveldyr tydelige Chorda, Urnyren hos Pattedyrene, Tandanlæggene hos Barde- hvalerne 0. s. v. Fra et almindeligt, morfologisk Synspunkt er disse embryonale Bygningsforhold ganske uforstaaelige; det er nemlig saa langt fra Tilfældet, at de kan betragtes som nødven- dige Gennemgangsled til den endelige Form, at de tværtimod enten synes ganske betydningsløse for denne eller endog med stort Besvær gennem betydelige Omdannelser maa omformes efter dennes Behov. Først ved at betragtes fra det Synspunkt, der angives af d. b. G., faar de en Forklaring: det er Arvestykker, som Organismen såa at sige er tvungen til at slæbe med sig, hvad enten de er til særligt Gavn eller ej. Da saaledes Grundtanken i d. b. G. virkelig med Held kan benyttes i talrige konkrete Tilfælde, hvor samtidig ikke Forklaringer synes mulige, er det sikkert fuldtud forsvarligt at fastholde den, i al Fald saa længe, indtil der som Erstatning for den kan findes noget bedre. At gennem d. b. G. de nævnte embryonale Bygningsforhold faar genetisk Betydning, er unægteligt; at det imidlertid skulde være utilladeligt indenfor Embryologien at anvende den gene- tiske Betragtningsmaade, hvis uhyre Betydning for Morfologien, Systematikken og Palæontologien forlængst er almindeligt aner- kendt, er ikke let at forstaa; heller ikke ser jeg andet, end at Berettigelsen af denne Betragtningsmaade kun kan bestyrkes, skaber, Nutiden sidder inde med, og hans hele Tankegang er unægtelig »blevet os ganske fremmed«. edens da ogsaa d. b. G. selv i den nyeste Litteratur som sine Tilhængere kan regne talrige, fremragende Forskere — R. Hertwig, Korschelt og Spemann, for kun at nævne et Par Navne — og den Reaktion, som stundom fremtræder imod den, som Regel ikke er en Benægtelse af dens Grundtanke, men kun en Advarsel mod kritikløs Anvendelse af den, stemples den der- imod af Prof. Johannsen som »maaske den fordærveligste af alle falske Udviklings-Analogier«, som en Sag der »ligesom har sneget sig ind i de senere Generationers Tankesæt og præpareret deres Modtagelighed for yderligere gale Opfattelser i Konsekvens af den primære falske Analogi«. Efter disse saa nedsættende Ord venter man unægtelig at finde en udførlig Paavisning baade af, hvorfor d. b. G.s genetiske Sammenstilling af Bygningstrin hos XIV Embryoner og hos tænkte Forfædre er saa fuldstændig forkaste- lig, og samtidig af de mange gale Opfattelser, som dens An- vendelse har ført til. Noget saadant savnes dog fuldstændigt; man maa nøjes med den blotte Forsikring, at Loven slet ikke har »den Betydning, som ivrige Descendens-Teoretikere har villet tillægge den«. »Dens utallige Undtagelser og navnlig ogsaa de væsentlige Indskrænkninger i dens Anvendelighed, som det sidste Tiaars experimentel-zoologiske Arbejder — over Regeneration, Udviklingsmekanik 0. a. — har medført, 0. s. v.« Desværre be- grundes dog heller ikke disse sidste Udtalelser nærmere, ihvorvel det havde været meget ønskeligt, om man, af de »utallige Und- tagelser« havde faaet nævnt alene nogle faa, men særligt betyd- ningsfulde; det kan jo nemlig ikke overses, at f. Eks. R. Hertwig overhovedet ikke tillægger disse Undtagelser nogen større Værdi; endelig spørger man rigtignok ogsaa om, hvilke væsentlige Ind- skrænkninger Experimentalzoologien har nødvendiggjort. Som Bekræftelse for dette Udsagn henvises nemlig kun til to Ar- bejder i »Die Kultur der Gegenwart«, III, IV, 1915, og, medens der i det sidste af disse, Laqueur's om Udviklingsmechanik, såa- vidt jeg kan se, intetsteds anføres noget, som staar i nøjere gent forklares gennem d. b. G. end paa andre Maader. Hvor lidt fjendtligt i det hele taget baade Regenerationslære og Ud- viklingsmechanik staar overfor d. hb. G., træder maaske tydeligst frem, naar det erindres, at en saa fremragende Experimentator som Spemann, der, paa Grund af den store Betydning han til- lægger Palingenesen som Middel til Rekonstruktion af Forfædre- nes Skikkelse, stærkt betoner Nødvendigheden af med Sikkerhed at træffe den ofte vanskelige Afgørelse af, hvad der er palingene- tiske og hvad der er cenogenetiske Forhold, just henviser til Experimentet som en Vej, ad hvilken denne Afgørelse muligvis ogsaa kan finde Sted. Som Følge af disse Indvendinger, der i hvert Fald burde have været nærmere belyste, fremsættes saa den Anskuelse, at der af »Loven« er meget lidt tilbage »udover det ret selvfølgelige, at naar snart sagt alle Arters befrugtede Æg bestaar af en kugle- eller linseformet [!] draabeagtig Dannelse, sammensat af kolloide Stoffer i omtrent samme Grupperingsmaade ...., saa vil Udviklingsgangen, naturligvis under nogenlunde ens ydre For- hold forløbe saa temmelig ens igennem en Række af i alt Fald de allerførste Stadier«. Denne Angivelse er nu for det første slet ikke rigtig; det er tværtimod en Kendsgerning, at Udvik- lingen indenfor hver af de større Grupper meget tidligt, for ikke at sige straks fra Begyndelsen, har sit eget tydelige Særpræg; hvad der derimod er meget uheldigere, er, at Opmærksomheden XV påa denne Maade ganske afledes fra det Forhold, som fremfor alt berettiger Grundtanken i d. b. G., nemlig at Embryonal- udviklingen ofte forløber ad mærkelige Omveje, idet der hos højere staaendé Former kan optræde Bygningsforhold,. som er velkendte fra lavere staaende, men som nu under Embryonal- livet kun har forbigaaende Existens, idet de enten forsvinder eller omdannes fuldstændigt. Saaledes forklares, for blot at nævne et Par Exempler, de ganske forskellige Larveformer hos de snyltende Krebsdyr eller Skallen hos Opisthobranchiernes Larver aldeles ikke ud fra en saa almindelig Sætning som den nævnte I saadanne Tilfælde har derimod d. b. G. sin Betydning; kun de færreste vil vel nemlig have Mod til ud fra Sætningen »en Lighed beviser ikke noget Slægtskab« f. Eks. at hævde, at Embryonalskallen og dens Laag hos de nøgne Snegle ikke skulde være et endog meget tydeligt Bevis for disse Dyrs Slægtskab med de skalbærende Snegle. Tilsidst søger Prof. Joh. at vise, hvorledes de »zoologiske Forskere mere og mere fjerner sig fra Håckel's saakaldte Grund- lov«; ikke med Urette tilføjes imidlertid her den Indskrænkning: »Frataldet er dog ikke helt endnu«, en Sætning, hvis Sandhed er ubestridelig. Som Forfattere, der indtager dette tvivlende Standpunkt, nævnes Hjort, og, med mindre eller mere Forbehold O. Hertwig og Keibel; tra [nuseesking kan man dog utvivlsomt straks se bort, idet hans Indvendinger grunder sig paa Under- Hvad dernæst O. Hertwig angaar, kan jeg her ikke gaa nærmere ind paa dennes ejendommelige Synsmaade, der dog vist, naar alt kommer til alt, ikke staar Prof, Joh.'s Tankegang særligt nær; et maa jeg kun fremhæve, at den oftere gentagne Paastand, »at de embryologiske Stadier, som kan minde om formentlige Forfædre, maa være saa at sige mekanisk nødvendige Gennem- gangsled i den individuelle Udvikling«, er alt andet end uan- gribelig; man tænke i saa Henseende kun paa de talrige Hvirvel- anlæg i Fugleembryonets Hale, paa det embryonale Karsystem hos Pattedyrene eller paa Tandanlæggene i Bardehvalernes Kæ- ber. Keibel endelig staar i mange Henseender O. Hertwig nær; hans Forhold til d. b. G. er dog ikke helt let at forstaa; tidligere (i Merkel-Bonnet's Ergebnisse, 1897) syntes han saaledes nærmest at benægte denne, medens han senere hen (i Hertwig”s Handbuch, III, 1906), efter at have rettet forskellige Indvendinger mod den, dog udtrykkelig udtaler, at det langtfra er hans Hensigt »das ade auszuschittten«; kun maa Miller's ofte meget brugbare Sætninger ikke betragtes som en Grundlov af samme Værdi som den Newton'ske. At han stadig holder. fast ved den »historiske« Opfattelse, derom vidner blandt andet hans - XVI — vist i høj Grad omtvistelige — Udtalelse, at Gællebuerne hos Pattedyrfostrene dog synes ham at vise hen til, »at der engang har levet Pattedyr, som aandede ved Gæller«!]. Kerbel's »smukke og lærerige Fremstilling« synes mig i det hele paa adskillige Punkter at udæske Kritiken; dette gælder f. Eks. Skildringen af Gastrulationsprocessens forskellige Former. I Tilslutning her- til er det iøvrigt, at Prof. Joh. udtaler, at de forskellige Maader af Gastrulation, som her findes, ikke blot synes, men er for- skellige, og at de »peger paa den Mulighed, at Hvirveldyr, der ligner hverandre, har haft ret forskellig Herkomst«. En Mulig- hed, der hviler paa et saa skrøbeligt Grundlag, indbyder dog næppe til yderligere Omtale. Skulde jeg nu til Slut kort besvare det Spørgsmaal, som har foranlediget disse Bemærkninger, mener jeg at kunne ud- tale, at den almindelige Anskuelse blandt Zoologerne er, at den ledende Tanke i den biogenetiske Grundlov, anvendt selv- følgelig med den Kritik, som erhverves gennem indgaaende mor- fologiske, systematiske og palæontologiske Studier, har været og ogsaa i Fremtiden vil kunne være en meget nyttig Rettesnor baade ved rent embryologiske og ved phylogenetiske Studier; med sin lige saa usædvanlige som hidtil svagt begrundede Op- fattelse indtager Prof. Johannsen derimod et ganske isoleret Standpunkt.« I Diskussionen deltog endvidere Prof. Jungersen, Pastor Breitung og Dr. phil. Ostenfeld. Den 19. Marts 1915. Cand. mag. Ad. Jensen gav en Meddelelse om Familien Liparididæ. Mag. scient. K. $. Bardenfleth og Stud. mag. R. Ege gav Meddelelser om, Bygningen og Funktionen af Corethra-Larvens Luftblærer. Beretning om de i Aaret 1914 af Dansk naturhistorisk Forening foretagne Excursioner. Den 26. April 1914. Excursion til Donse Dam (sammen med ento- mologisk Forening). Ledere: Mag. scient. C. M. Steenberg 08 Expeditionssekretær Aug. West. Deltagernes Antal ca. 30. Deltagerne samledes i Lillerød og spadserede gennem Tokkekøb Hegn til Donse Dam, hvor et Par Timer tilbragtes med Sigtning af Opskyllet paa Bredderne. Endvidere kætsedes der efter Vandinsekter i Dammen 08 i tilstødende Vandløb. Hverken i Opskyllet eller i Dammen var Insekter og Mollusklivet saa righoldigt som i tidligere Aar, hvilket sandsynlig vs ” skyldes de forandrede Forhold ved Vandets Tilløb og Afløb fra Dammene. XVII Liste over rene Bille- og Tægearter, meddelt af Expeditions- sekretær Aug. I Opskyl: gren ÅL vernalis Panz., Anchomenus versutus Gyll., Paederus riparius Payk., Bryaxis sanguineus L., Erirrhinus nereis Payk., Bagous nodulosus Gyll., Poophagus sisymbrii F., Tapinotus DØR Phytobius' comari Hbst., Phaedon betulæ Kiist. og "Pra80curis skiller Ek I Vandet: Hydroporus piterg F., H, lineatus F., Agabus bipustulalus L., A. Sturmi Gyll., Tlybius mæSE F., T: fuligimosus F., IL. obscurus ene I. ater Deg., Rhantus Gra Delay dimidiatus Beruste., Hydatieu transversalis Bergstr., H. gene Deg., Hydrous piceus L., Hydrophilus caraboides L. og Ranaira linearis L. Liste over iagttagne [PRREREDER og Sommerfuglelarver, meddelt af Assistent G. Worm-Hans Imago af Cidaria buks Hb. Larver af Lasiocampa quercus L., Dasychira Fascelina L., Agrotis Baja F., A. nens HA. festiva Hb., Hadena Basilinea F., Metrocampa margaritaria L., Geometra papi- honaria L., Acidalia immutata L., Cidaria bilineata L. og Hydriomena sordidata F. Liste over iagttagne Mollusker, meddelt af Mag. scient. Steenberg: I Donse Dam: Limnæa stagnalis L., L. ovata Drap., Planorbis corneus .L., P, umbilicatus Miill., P. contortus dg P. albus Miill., Valvata cristata Miill., Bythinia tentaculata L., B. leachi Shepp., Anodonta mutabilis Cless. var. cellensis Gm. og Pisidium sp. I Vandpytter i Nærheden af Dammen: Planorbis leucostoma Mill. og Aplexa nes, L. I Skoven omkring Dammen og paa Vejen til Donse: Limax cinereo-niger Wolf, L. tenellus Miill., Vitrina pellueida Miill., Conulus an Miill., Vitrea crystallina Mill, Hyalinia. alliaria Mill., H. wilsdula Drap., H. sure Md., H. radiatula Md., Arion ater L., A. sudfuseus Drap., 4. circumseriptus Simr., ÅA. minimus Simr., Punctum pygmæum Drap., Pyramidula rotundata Miill., Helicigona arbu- storum L., Helix hortensis Miill., Clausilia bidentata Strøm., Succinea putris L, 8, pjeifferi Rossm. og Carychium minimum Miill. TT Den 30. Maj 1914. Ornithologisk Udflugt til Hellerup, Gjen- tofte, Ermelunden og Dyrehaven. Leder: Viceinspector Herluf Winge. 19 af Foreningens Medlemmer deltog. Ligesom den 27, Maj 1905 (se Vidensk. Medd. for 1905, p. VII) var Opgaven at se og høre Fuglene i Egnen, og der blev iagttaget 49 Arter, næsten den samme Række som dengang; det havde været let at faa For- fegnelsen større. Mest at lægge Mærke til var, hvad der ikke blev set. Ligesom i 1905 var ikke en eneste Rovfugl at se, skønt flere Arter en Del Aar tilbage have været almindelige her; saa stærkt have de været forfulgte. — Iaar viste der sig heller ikke nogen Krage. For faa Aar siden var Kragen her en almindelig Ynglefugl, som man ikke let kunde overse; helt sjelden men den er dog stærkt indskrænket i Tal. Selv som Vintergæst "er Kragen nu iøjnefaldende mindre talrig end før; den synes at være paa Vej til at dele Ravnens Skjebne, at udryddes. — Raagen blev u XVIIT ikke set. "Den har i mange Aar hørt til Egnens almindelige Fugle. Nu er den udryddet her som ynglende og viser sig kun tilfældig. Den sidste Koloni, i Bernstorf Skov, blev ødelagt i Maj 1909. — Skaden, der endnu i 80erne i forrige Hundredaar var yderst almindelig i og om Kjøbenhavn, er nu næsten udryddet paa dette Omraade. Ved Hvidegaard Nord for Ermelunden har den endnu en Yngleplads, den nærmeste ved Kjøbenhavn paa denne Kant af Byen, og her blev den hørt skrattende. — Kun en, enkelt Bysvale blev set. Tidligere har Arten været talrig i Egnen; men allerede for adskillige Aar siden er den begyndt at aftage i 'Tal, her som paa mange andre Steder. Hvad Grunden er til dens Aftagen, er ikke sikkert udfundet. — Ogsaa Storken, der har været ganske almindelig her, er nu ifærd med at blive en Sjeldenhed, vist især paa Grund af Forfølgelse i Udlandet, paa dens Vandringer. Den var åt se i sin Rede paa Taarnet af Gjentofte Kirke, for Tiden dens nærmeste Yngleplads paa denne Side af Kjøbenhavn. — I Gjentofte Sø var der ingen Knopsvaner; et Par, med kun to Unger, laa i Fuglesangsøen. I lange Tider, vist fra Oldtiden, have vilde Knopsvaner aarlig ynglet i Gjentofte Sø, ofte kun ét Par, undertiden to eller tre Par, og i Søerne i Omegnen have de ogsaa været at finde; endnu i 80erne kunde der om Foraaret, inden Parrene havde spredt sig i Egnen, ligge henved 20 Svaner i Gjentofte Sø, eller de fløj hid og did over Søen, jagende hverandre; siden er Svanernes Tal stadig gaaet nedad, og i Gjen-. tofte Sø ynglede Arten for sidste Gang i 1911. I Februar 1912 blev der i Øresund ved Hellerup skudt mindst to Knopsvaner; det var sikkert nogle af de sidste af Gjentofte-Svanerne (der havde for Skik at flyve til Sundet, naar Gjentofte Sø frøs til, og jevnlig ellers foretog Udflugter til Stranden); en enlig Svane laa i Gjentofte Sø i Sommeren 1912; siden har Søen været tom. Der var en lille Mulighed for, at Svaner fra Søerne i Omegnen skulle finde til Gjentofte; men størst er Sandsynligheden for, at man er godt paa Vej til at udrydde vore vilde Knopsvaner. H.W: Den 25. Oktober 1914. Excursion til Hareskov. Ledere: Lærer ryger og Mag. scient. Kai Henriksen. Emne: Stubbenes Insektfauna. Deltagernes Antal ca. 10. Excursionen var en Gentagelse af Excursionen den 30. Oktober 1910 (se Vid. Medd. for 1910, p. X). Deltagerne samledes ved Hareskov Station, og efter at Turen, der for største Delen foregik i stærkt Regnvejr, var endt, fandt Hjemrejsen Sted fra samme Station. Tiden anvendtes " Fortrinsvis til Undersøgelse af Bøgestubbe, paa og i hvilke de samme yT fandtes som ved den forrige Excursion. Under Barken forekom Løbe- biller og Rovbiller og Larver af Smeldere samt Tusindben. I Stubbene: Træbukkelarver (Cerambyx cerdo L.), af hvilken Art der ogsaa fandtes Ima- gines i Puppelejer, Larver af Bøgehjorte (Doreus parallelopipedus L.), af Valsehjorte (Stnodendron cylindricum 1.) og Braadbillelarver. I en Myre- tue fandtes enkelte Guldbasselarver. Endvidere forevistes Fugleedder- kopper (Aftypus piceus L. Koch). J.C. N: XIX Den Schibbye”'ske Præmie. Præmien for Aaret 1914 tildeltes ENES REE A. Kløcker for hans Arbejde: Studier over Gæringsorganism Dansk Naturhistorisk Forenings Bestyrelse og Udvalg. Bestyrelsen. Prof. H. Jungersen, Formand. Prof. V. A. Poulsen. Dr. phil. J. C. Nielsen; besørger de litterære Bytteforbindelser. Dr. phil. V. Nordmann. Cand. mag. Ad. S. Jensen; redigerer de Videnskabelige Meddelelser. Kasserer: Mag. scient. R. Hør X Jesrasrnsrnes Emil Olsen. U Mag. scient. Chr. Løfting. Revisorer: Excursionsud valget. Dr. phil. C. Wesenberg-Lund, Formand. Vexelerer E. Lehn Schiøler. Docent R. H. Stamm Mag. seient. K. Henriksen Stud. mag. 0. H Udvalget for Udgivelse af ,,Danmarks Faunaf'. Folketingsmand Jul. Wulff. Dr. phi rdmann. Cand. mag. K. Stephense Cand. mag. Ad. S. Eg Redaktør af Fauna'en. Delegerede til Udvalget for Naturfredning. Mag. scient. H. Winge. Mag. scient. R. H. Stamm. Medlemsliste 1. April 1915. ære Indirpast 1 Andersen, Edm. A., Cand. mag., Lærer, Nordre Frihavnsg. 147, Ø. 3. 1896. Anthon, E., Frk., Helgølindsg: BE BESS SOME BØR ENE 1907. Bahr, i Dyrlæge; Nyolsndev SFS ES SE SEN 1909. Mlilkrsnn. G., Bonde, Kjørseyri, Bordeyri, Island . ….......… 1909. Bardenfleth, K. 8 Mag: BE DE 0 mr SEGS BØRN DØR OS AEK SSD Se 1905. Bittholii 047. ;Mag] s0.,- Ufa. 190 NL IV. saves ALE JS 1869. Båftholin,.T., Stad mag; Urhnisv 49, Vs sdrasa TE 0 440 mes Blegvad, H., Cand. mag., Willemoeeg: GO ØN MAN IR 2. . 7; Bloch, O. Tåvlege; Prof., Dr. med., K. D.M., Ny Toldbodg. 57. K. Ol Borch, J. & Å., Distriktslæge, Allinge BENE NERE SE EESER Sale KEE SD 1870. Bornemaiin; K. , Generallæge, Dr. med., K. D.M., Toldbodg. 182. K. 1909. Bovien, P., St ad. mag., Classensg. 484 ØL SEERE LIES SISSE as SÅ 1913. Breitung, AR Lærer, Skt. Andreas Kollegiet, Charlottenlund .... 1897, Brinkmann, Æ Professor, Dr. phil., Bergen................….… 1899. Brændegaard, J. R, J., .Kommunelærer, Ø.-Søg. 30..K. ..:...... 1915. Brøndsted, H., Stud. mag., Gruths Allé 7. Hellerup ....…....... 1911. Bøggild, O. B., Prof. v. Univ., Kes KRUS GG 1890. Bøggild, O. E. K., Cand. mag., Korsørg. 18%. Ø.…........... sek Børgesen, AR E., Dr. phil., Bibliothekar, Rosenvængets Hovedv. BØR RE ERE se AR ERE EN LASSE 1887. Bøving, Adam, Dr. phil., nerne Institution. Washington . 1902. Bøving-Petersen, J. O., Mag. se., Redaktør, Gl. Kongev. 1574.V. 1918. 1909. Christensen, A., Fr kk, Dyvekes An6 BB ADA KN ENS SE Christiani, A., Ingeniør, ER Sø, Engesvang ........0440, 1906. Clément, en Ingeniør; Carey: NESAS EAR SOS 1907. Dahl, 8, Underbibliothekar, ken: MR Bet VST. SJ 1906. Deichuinns E., Frk., Stud. mag., 5. Juni Plads 37, F.......... 1915. Didrichsen, A., Mag. sc., Astistint, Bilowsv. 30) Vs siud ii 1893, Ditlevsen, re Mag: sc., Helleruplunds Allé 8, Hellerup ..…...:…. 1897. Ditlevsen, Hi. .… Mag. sc., Annas Vej 14.. Hellerup….....:...... 1902. Dreyer, W., Direktør, R., Zoologisk Have. Fi... ssssss i. 1911. Ege, F. V. R., Stud. mag., Borchs Kollegium, St. Kannikestr. K.. 1915. Ege, BR Stu. tåtg-; Shia Nieolaj Vej SAR ao lods ae 1914. XXII ndtraadt 1 oreningen Elberling, C., Bibliothekar, R. DM., Poyrsremek 6. V. 7. 858 Elinger, T., Stud. m mag., Mationdalsv: BR RE OSSE IEEE 1913. Engelhart, Chr., Ingeniør, Callisensv. 40. im Sa pres eee DENER Ferdinand, Johs., Adjunkt, Herlufsholm, Næstved...........- 1907. Fløystrup, A., Professor, Overlæge, Dr. med., R., en 41. Ø. Gemzøe, K.J., Adjunkt, M. f. D. R., Hestetorvet 5. Roskilde ... ik 1909. Gormsen, C. C., Skoleinspektør, Brønshøj BE ESS REE ED. Gram, E., Cand. mår., Regensen; Kbhvn, K,1.2800008 SEREEGE 1915 Gram, J. Bille, Professor, Nørresøg. 17% KAN. suse sn tere 1905. Grønived, n må Stud. mag., Falkoneralle 31% Fie 1914. Hagerup, O., Stud. mag., "gr reulne [EG AR BREST BER DER SER ET SE 1914. Hansen, C., Frk, Mean Fl 3 vs an vene 2 ME 1915. Hansen, E., Frk. jedi Pres ie re RE HORNE KL REN ST 1912. Hansen, Søren. Politilæge, Søolves 203 Kr, bandt sk AE sed 1878. Harder, P., Dr. phil., Docent, Gl. BE IB AE see en 1902. Helms, 0O., Overlæge, Nakkebølle Sanatorium, Pejrup .........- 1892. Heise, A., Fek,, GL Kongov 119% Vo so Rr REDER; vd RØRER 1905. Hedviksen, Kal Mag. sc., Museumsassistent, Voldmesterg. 9. Ø. 1907. Hessel, H., Kasserer, GL Kongey. 96% VE, sc nm NR REOG 1913. Hintze, V., Museumsinspektør, Valby Langg. 7. Valby .......-- 1890. Hølten, ÅR., Skovrider, Nørre Snede 2505. . oygnn 1 TE AE 1905. Hornung, Søphs, Fabrikant, Frederiksborgg. 44. K..….........- 1907. Hørring, O.F. Læbe, Hauthev: SOV, sok tisse rr 1914. Hørring; RK; Ma ag. sc., Museumsassistent, Rahbeks Allé 32. V..... 1896. Høyer, J., Frk. Segelckes Vej 4 Fruit samen fn SA SELE 1912. J s00bsen; 0; Snetekessedirektar; Carit. Etlarsv. 6%; VV. 4 5550 40 1910. Jensen, Ad. 8. Cand. mag., Museumsinspector, R., Strandv. 170. Charlotte HERREN KE HE REESE BETA SET RS DEERE SST gg 1887 Jensen, A,, Assistent, Ehlersv. 16.. Hellerup 24.840. 4.27 4 ones 1912. Jensen, C., Apotheker, Halse su Dre EARL 1880. Jansen. Cc. 0., Prof. v. Landbohøjsk., Dr. med., MVS. R., Bi- LT sa ER TANNER RERER SEER HE ERR ED 1883 Jensen, J., Stud. art., NYY, SR enhe las e kl REE EREN 1914 Jensen, K.T.A., ingen, Cand. polyt., Heimdske: Als FA 0 1912 Jensen, Vilh., Dr. med., Juliane Maries V, 22. Øs 2.8020748403 Jespersen, P., Stud. mag., Marstrandsg. An rr AR SR REDE" 1910. Jessen, A, H., Statsgeolog, Cand. polyt., sk Allé 302, AV, 403 1893. Jessen, K., Ond: m mag., Thorvaldsensv. 10% VV. osse 1912. Johannsen, W., Professor, Dr. med., MVS. R., Gothersg. 140. K. . . 1881. Johansen, Å C. J., Dr. phil., Benisteldis Allé 10. Hellerup ....- 1894 Jungersen, H. F. E., Prof., Dr. phil., MVS. R. DM., Nørreg. 10. K. 1875. Jørgensen, Chr., Dr. phil., Museumsinspektør, R., Tranegaardsv. Hellere. søns es 82 EN SR 20 AM AR RE 1878. Jørgensen, N.R., Mag. sc., Kollemosev. Holte 12...8202 0000220. 1912. Kgl. Bayer. Hof- and Staatsbibliothek, Miinchen, .........:2:77" 1913. Klåcker, A., Laboratorieforstander, Kronprinsensv. 132. F...….- 1909. XXIII Indtraadt i Foreningen Køth, 1. 'Stud mag., Mafiendalsv. 84 F0S. sr EF ass 1914, kata, E. L., Mag. sc., Norges serene Bergen. . 13 85R Krabbe, H., Prof., Dr. med., MVS. K. DM., Monradsv. 19. BF. . 1849, Krabbe, Th. N., Lea. Dr. Elisabeth ANS TB SÅRE 1 MER 1881. Kramp, BE; Mag. sc. Aggersborgse: 10 FEE se ER BE 1904. Krarup, P., Adjunkt, Eben i. LETS REDE ES AG 1903. Kristiansen, 0 R.; Vexelerer, Olssbonsgi FL RRS SE 1906. Erobh, 8.4, Dr; phil., Docent; Ny Vester TE BEÆES SISGSS 1894. Ktyger- Jensen: J. P,, Lærer, Rosenv. 14. oase i Ad 8. 1908. Lakjer, T., Stud. art., Ahlmanns sgpes Al Helen 22, 4 ad 1914. Lund, I., Frk, Østerfarimagsg; 1 Sae LE KLAN sk RRSER 1912. Lund, M. M., Can d. phil., pomdres roere or 5e fas Øret 1893. Lundager, På Candle SJ, SR ARSEN SE SE 1999. Lundbeck, W., Museumsinspector, Nyv. SA. VE. ls 00, 1891. Litken, 1, Frk, Classensz, 570 ØE SS rkadssr ÅR ER PER 1907. Lynge, H., Antikvarboghandler, Rathsacksv SVT. AE ED 1881. Løfting, Chr. , Mag. sc., Statskonsulent, Lykkesholms Allé 3A2, V. 1893. Lønnberg, E., Professor, Dr. phil., Riksmuseet, Stockholm... 1904. Maar, V., Dr. medi Dåcent; SU Kannikoste 381 KAAS 1902. Madsen, sa Ingeniør, Konsulent, Heredøriliv. i ELLA SÆRT TEE 1912, Madsen, P Læge,. Landet pr. Bvtndbårg ss ENE SL NE 1914. Madsen. V., Statsgeolog, Dr. phil,”R., Kastaniev: 10. V2.,3..A 1890. ne. Co. brnmt: Kantelay, 31%. Øoauek dig bark sr ., 1906. GE $ Mor tensen. Th, DE, phil., Masonmelsisk; Holtnégsårdsv., Hillerød 1891, Miiller, P. E., Hofjægm., Dr. phil., MVS. K. DM., V. Voldg. 1092, B. 1857, Møller, J. M. , Mag. sc., Pontoppidansg. Aarhus ..........:...-- 1890. Nielsen, AR Cc. Assist, ”. Skattedep., Dr. phil., Cand. jur., N. Far- imagsg, BAR K.A AS ørn AEK SS KELME SAG 1900. Nielsen, J. J., Cand. mag., Jonstrup pr. Ballerup ..….........…. 1905. up Nielsen. K Beiitinich, Overlæge, Dr. phil, Amagerbrog. 1297, S. 1909. Nielsen, H. V. C., Cand. mag., Kommunelærer, Lykkesholms Allé 4Bt, 190 EN SE TE EN er ere ne lee eee eden DØ N ordmann, V. J. H., Dr. phil., Assist., Melchiorsplads 580; 073888, Nørregaard, E. M., Cand. m mag., Holmens: Khnal 88% K. 2... 1891. Nørregaard, K, Læge, Nørrevoldg. 297, Koss. sees eds 1907. lsen, CC. Stud. mag., Nørrebrog. 53B. N......00s0rrrserr4000e 1914 Olsen, E. Bremen Nørres RE, SE Re 1909. Ostenfeld, D. Ha nsen, rr draprensdorde Dr. phil., Sortedams- oss. 63 RR RE EET Se 896. "Hong K, Cand. mag., Snoghøj, Fredericia..............- 1902, Otterstrøm. ed Na Mag. sc., Frederiksdal, Lyngby ............. 1902. Pedersen, E. Stud. mag., Nørrefarimagsg. BRS RSS I 1910. Petersen, bå Fa Joh., Dr. phil., Direktør, R. DM., Østerbrog. 522, Ø. 1880. XXIV Indtraadt i Foreningen Paterson, Esby Lære, SIR hbRr 38145 relsen SE 1906. Petersen, H.£, Dr: phil; Nørrefarimagsg,15,:K400..0. 4.08 1899. Petersen; Sofie, Frk., Cand. mag., ne RE ERR ERE 1908. Petersson, Vagn, Cand. MAL AAR DERE NS ore JE AA 1907. Porsild, M. P., Mag. sc., Disco, skr nes, aen er He 1907. Poulsen, V.A, Prolsaor Dr. phil., Rosenvængets Hovedv. 29. Ø. 1872. Raunkiær, C. C., Prof/v. Univ, MVS), Gothersz: 140. Ki seerns 1882. Ravn, I. P. J, Docent: Museumsinspekter, Brandes Allé 11", V.. 1900. Riise, Fr., Cand. phil., Generalkommissær, R., Nybrog. 167. K... 1882. Rosenberg, E..C., Bogttykker, Herluf Trollesg. 656. K......…...x 1907. Rosenvinge, L. Kolderun Dr. phil:, Docent, MVS., Ole Suhrsg. kr RA SE EDER SØS TREE ARN TE SOF SES ERE TS SYRE RER SØE SE SEE TES ØRENE: BØ 1876 Rørdam, K., Professor, Dr. phil., R., Hambros Allé 7. Hellerup. 1888. dsinmonsen. (£ J., Prof. Dr med. & sc., MVS. K. DM., Juliane valomonsen, K; E, Læge, Rigshospitalet Øs sli SÅ bes 1913. Schiøler, E. ulk Vekelérer,; Frederieiag. 572. Ko 20 syld 1904. Sehmidt, Johs., Dr. phil., Direktør, R., Carlsbergv. 10. Valby .. 1909. Sehmit-Jensen, H. 0., Stud. veter., Bålows NS Vue ne ZR 1912. Schåffer, W., Ingeniør, Ahlmanns Allé 117, Hellerup FR EA ERE 1904. Seidelin, AA; Frk, Låvjæger Alt rus asbne oke ss tN 1897. Spårck, R., Stud. mag., Strandboulevarden 14. Charlott... .- 1915. Spåth, J. v., Cand. phil., Fuldmægtig, Gl. Kongev. 125%, V.…....: 1912. Stamm, R. Hutzen, Mag. sc., Docent, Larslejstr. 9%, K. ......- 1896. Steenberg, C. M., Mag. sc., Ø.-Voldg., Observatoriet, K.......- 1902. Steensby, H. P., Prof., Dr. phil., Stockholmsg. 212. Ø. ......... 1915. Stegvillon, O. Få Cronsser, Nyvej Så Ve sisdeid. på nke ge RAD 1909. Stephånsson, S., Skolebestyrer, Akureyri, Island ............…- 1887. Stephensen, K., Ca nd. mag., Museumsassistent, Lundbyesg. 11. V. 1903. Strubberg, A. Cc. Cand: mag, Havne. 400. K 64 4400 skarn 1900. Sæmundsson, B. Adjunkt Beykjavik sid, misk sa rlursr ke 1892. Sørensen, W., Dr. phil, MVS., Nørresøg 31 KK 0 reen 1870. Tåning, Ås E Stud. mag., Norreseg. ALS Kr ses 60 sake sd 1914. Teilmann-Friis, A. C., Apotheker, Onsgaardsv. 27. Hellerup.... 1879. Thoroddsen, T hk, Prof., Dr. phil., MSV, R., Frederiksberg Allé 502, V. 1889 nelle er bet ERE ET EN ET Em NE ER mr ME SER ET HT Se SE VR ET RE SAT SE BT Se SR SE DE SAGE ER een Troensegaard, N., Da misk; Ny Toldbodg. BSARI 7. skeer 1911. Tryde, EC. Overlerer, Rinneus 100.. sku Boe, EET Gr SEN 1893. Tyehsen, I., Frk., Helgesensg. så mn ERR SS BET MER SR DRE 5 1913. Ussing, H., "Ulrimager, Randdes (150 seer ENN REE E mn 1902. Vahl, M., Dr. "phil, Brandes: Al BEN snavset salen 1897. Wandall, d: 8,, Overlæge, Nørreg. 28% Kr. sanserne srkdee 1906. Warming, E. Rk Professor, Dr. phil., MVS. K. DM., Østerbrog. MOS vers bases Jolaanee uten Ar Te sr RE 1859. Vedel, A. K. A Skoleinspektør, Gruths Allé 5. Hellerup.......- 1899. Wøgge, HU; læge, Gasværk 10A Bi srauurkkhr enkes 1820) Vermehren, Edv., Direktør, ringn pharm., Bredg. 192, K…..... 1904. XXV Indtraadt i Foreningen MH bsenberg-Lund, Q.; Dr, phil); Hillerød ss ss0 ses ar 1888. West, Å, Expeditionssekretær, »Gudrun«, Gelsvej. Holte. 1914. West, M., Fru, Gudrun, Golsvej. HbA ERE 1914. Winge , A. H., Viceinspector, MVS., Lembckes Vej 21. Hellerup . Flg Wati; 0: Læge, Cand. mag., Rigshospitalet. 5 TERRE IN SHEEN ES SONS 9. Wulff, J al , Folkethingsm., Konsulent, R., Hyldegaardsv. 34, Charl. 1808, Zoologisk Have. EL DE 9, BØN VNERRE DE SEERE SEER SN SEND LN RS NER 1911 Ialt 169 Medlemmer, Rettelser og Forandring af Bopæl bedes indtrængende meddelt til Kassereren, Mag s ce. R. Hørring, Zoologisk Museum, Krystalg. K. Hydroids collected by the ""Tjalfe” Expedition to the west coast of Greenland in 1908 and 1909. By Paul L. Kramp. Rhizogeton nudus Broch. Rhieogeton ofrer Broch 1909, b. dum (2) Ritchie 1910. fore rer Kramp 1911. — nudus Dons 1912. Some few hydrants, without gonophores, on Halecium muri- catum from Godthaab Fjord, Stat. 52. This species has recently been dealt with thoroughly by Dons (1912), who gives the following distribution: northern Norway, Spitzbergen, North-East Greenland. In a collection of hydroids from Christmas Islands, Indian Ocean, Ritchie (1910) found a quite similar form; no gonophores were present, but the trophosome agreed exactly with Broch's description of Eh. nudus, so that it seems very probable, that it has in fact been the same species, a very interesting discovery indeed. The Species is so small, however, that it may easily be overlooked. It is Possibly widely distributed, but has escaped the attention of the investigators. Coryne sp. On a Bryozoan. Stat. 419. Garveia groenlandica Levinsen. Levinsen 1892. Kramp 1911. Some hydrants, no gonophores, on Sertularella gigantea, near Fiskenæs, Stat. 465. Levinsen mentions the species from Lille Hellefiskebanke. Also known from North-East Greenland. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 66. i Eudendrium rameum (Pallas) Johnston. Tubularia ramea Pallas 1766. Eudendrium rameum J ohnston 1847. — Levinsen 1892. — caricum Jådeiboim 1908. — rameum Kramp 1911. This cosmopolitan species in fairly common along the coast and on the banks. Found on Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 400 (one big colony, 13 cm, and on Bonneviella grandis), in Godt- haab Fjord, Stat. 52 (one small colony), on Store Hellefiskebanke, Stat. 371 and 397 (one large and some small colonies, partly on Stegopoma plicatile), 45 miles WSW of Egedesminde, Stat. 199 (some few small colonies and two large colonies overgrown with great bushes of Lictorella pinnata), and near Ritenbenk in the inmer part of the Disco Bay (two large colonies, 14 and 20 cm). Eudendrium tenellum Allman. E. tenellum Allman 1877. i — Kramp 1911. Some few small colonies are found, partly with male gonophores round non-atrophied hydrants, on Sertularella gigantea, Antennularia antennina, Lafoéa fruticosa, and Stegopoma plicatile off the southern part of the coast (Godthaab and Fiskenæs, Stat. 40 c, 52 and 465). Distribution: West-Greenland, NE-Greenland, Spitzbergen, Norway; between Cuba and Florida. Halecium muricatum (Ellis & Solander) Johnston. Sertularia muricata Ellis & Solander 1786. Halecium muricatum Johnston 1847, — Hincks 1874. — — Levinsen 1892. — — Jåderholm 1909. ER — 1 Kram plilt Common along the coast of Greenland as far north as the entrance of the Disco Bay. Found on Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 e (on Bonneviella grandis, some small colonies), in Godt- haab Fjord, Stat. 52 (several fairly large colonies, partly with $0- nothecæ), on Lille Hellefiskebanke off Sukkertoppen, Stat. 422 (several large colonies), on Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 100 and 371 (some large colonies with gonothecæ and smaller ones on Thujaria alternitheca), and 45 miles WSW of Egedes- minde (a few small colonies). Levinsen records the species from nearly the same places. Also known from East Greenland (Jå- derholm, Kramp). The species has a circumpolar distribution, being known from the arctic America, Greenland, Iceland, Spitzbergen, Franz Joseph Land, Russian-Sibirian Polar Sea, Alaska; it spreads southwards along the Atlantic coasts as far as the North Sea and the Kattegat. Halecium Beani Johnston. H. Beani Johnston 1847. Levinsen 1892. This cosmopolitan species was taken on Lille Hellefiskebanke off Sukkertoppen, Stat. 419 (one colony), 45 miles WSW of Egedes- minde, Stat. 199 (several colonies, with many female gonothecæ), and off the south coast of Disco, Stat. 180 (two colonies). Halecium labrosum Alder. H. labrosum Alder 1859. » Crenulatum Hincks 1874. » labrosum Levinsen 1892. ” sm Jåderholm 1909. On Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 400 (on Bonneviella grandis), near Fiskenæs, Stat. 465 (several smaller colonies), on Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 100 (on Ascidiæ), and off the south coast of Disco, Stat. 180 (some small colonies). The species is. known from the arctic America and the Davis- Strait, distributed in the Polar Sea from East-Greenland, Spitzbergen, and Franz Joseph Land along the Russian-Siberian coast to the Ochotian Sea. Furthermore it oceurs on the Atlantic coast of North America and Europe, at the Azores and in the Adriatic Sea. 4 Halecium groenlandicum Kramp. H. groenlandicum Kramp, August 1911, p. 367, Pl. XXII. » polytheca Linko, December 1911, p. 73 , fig. 15 and p. 240. PL I; fig. 4. My description of this interesting species was based upon one single colony from North-East Greenland; Linko described the same species a few months afterwards under another name, and gave åa thorough description of it, possessing several good specimens. From the short Latin diagnose and the figures I have no doubt but that it is in fact the same species; unfortunately I am not able to read the long Russian description. In his Addenda (p. 240) Linko cites my description of H. groenlandicum, presuming its identity with the species described by himself and pointing out as an interesting fact that the species is distributed as far west as NE-Greenland. Now it has also been found off West-Greenland: on Lille Hellefiskebanke off Sukkertoppen, Stat. 419 (one colony, 8 cm, with coppinia-like masses of fertile, intertwined tubes on the trunk and the rhizome; on a Bryozoan), and off the south coast of Disco, Stat. 180 (a little piece of a trunk with fertile tubes). Thus, the species is now known from: West-Greenland, North- East Greenland, Barents Sea, Murman coast and White Sea. Halecium curvicaule v. Lorenz. rvicaule v. Lorenz 1886. mirabile Schydlowsky 1901. repens Jåderholm 1907. curvicaule Kramp 1911. Dons 1912. fn … ASK SER Be A few colonies on a coral from Kvanefjord near Frederikshaab, taken with line at 570 m depth. Dons has recently studied this species and demonstrated its identity with H. mirabile Schydlow- sky and H. repens Jåderholm. It was not previously known from West-Greenland. Thus the species is distributed (though sparingly oceurring) throughout the arctic waters from the Davis-Strait to the Kara Port. Halecium minutum Broch 1903. While this species usually has a creeping rhizocaulus from which small, simple, slightly branched stems issue, some specimens from the Tjalfe” Expedition have a solid, compound stem with Several branches. I have previously (in the chapter "stolonisation” in Rep. on the Hydroids from NE-Greenland, 1911) called attention to the transition existing between creeping and erect stems. A "stem” issuing from a common creeping rhizocaulus is homologous With a branch of an erect, monosiphonie hydrocaulus, and, similarly the single tubes of a polysiphonic stem, such as in Lafoéa fruticosa for instance, have to be considered as a collection of rhizocauli growing on each other and sending out branches, homologous with the erect stems from a common rhizocaulus. Each tube of the polysiphonic stem may leave the stem and attach itself to objects (stolonisation) transforming itself into a common rhizocaulus from which new Sstems” (== branches) may grow out. Now the fact is, that one and the same species has usually one mode of growth, either creeping stolon, on which the individuals åre placed without forming any sort of stems, or creeping rhizocaulus with simple erect stems, such as is usually the case in /. minutum ; or a compound stem more or less differentiated. We know, however, Several examples of .colonies with another shape than the ordinary, not merely young colonies of polysiphonie species having not yet developed compound stems, but also well-grown colonies differing from the ordinary mode of growth of the species. In the above named paper I have mentioned some cases of Grammaria serpens With erect, branched stems. In Lafota dumosa we know as well Creeping forms very much alike G. serpens, as erect forms either with simple, irregularly branched stems or with polysiphonic stems with a certain regularity in the mode of branching, forma triaxi- alis Lev. Even in Campanularia verticillata, which seems to be rather highly developed as regards the structure of the colony, I have seen single hydrothecæ issuing from the creeping root-tubes of the colony. A good example of a species with different modes 6 of growth is Halecium curvicaule, which has been described under various names according to the shape of the colony: H. curvicaule v. Lorenz, H. mirabile Schydlowsky, H. repens Jåderholm. The Greenland colonies of Halecium minutum with compound- stem must be regarded from the same point of view. Several rhizocauli cover the support (hydroid colonies, especially Halecium muricatum), sen- ding.out now and then small, sparingly branched stems, as is usually the case in this species; sometimes, however, a number of the rhizocauli seem to run together and leave the support as a bundle of tubes, a compound stem. This stem can divide into compound branches, consisting of several tubes, tapering in thickness (consisting of fewer tubes) towards the distal end. Moreover small simple branches issue, exactly with the shape of the small, slightly branched stems of a common H. minutum, bearing a number of hydrothecæ which do not differ in any respect from the common H. minutum. On the stems and branches several of the large characteristic female gonothecæ are present, thus no mistake as to the identification being possible. — Since the colonies in question are growing on hy- droids, most of them on H. muricatum, one could think, perhaps, that the compound stem mentioned was only a number of rhizo- cauli of the H. minutum growing on a little branch of the H. muricatum. Further investigations have shown, however, that this is not the case; all the tubes of the compound stem belong to H " minutum and issue from the rhizocauli running over the surface of the stem and branches of the muricatum-colony. In 1909 Broch described and figured (1909 b, p. 153, text- figs. 13, 14) some colonies of a small species of Halecium very much alike H. minutum, but the colonies were sterile, and accor- dingly they could not be identified with certainty. On some of the colonies Broch saw rows of hydrothecæ (pseudohydrocauli) very much like the pseudohydrocauli of the species described by Jåde rholm (1908) as H. telescopicum Allman; but as this species has a com- pound stem, Broch would not refer his colonies to the same species. Now we have seen that H. minutum may appear with compound stem, though this is not the usual habit of the species; but then there is no argument against the possibility, that the colonies, mentioned by Broch, belong to the same species as Jåderholm's H. telescopicum from the Beering Sea; and as the most of Broch's colonies have the shape of H. minutum, one should be inclined to think, that as well these colonies as the polysiphonic colony with the elliptical male gonothecæ, described by Jåderholm, belong in fact to the very much variable arctic species H. minutum Broch. Taking into consideration how many examples we know of different modes of growth and different shapes of colony within one and the same species or in undoubtedly nearly related forms, it Séeems very peculiar, that some authors still insist that the shape of the colony is an important systematic character. In his papers (1892 and 1913) Levinsen has given a good deal of examples from the Sertularidæ showing the untenability of a hydroid system based on the colonial form, and one should hardly think, that anybody Would nevertheless maintain the systematic principles given by Sehneider, accepted with enthusiasm by Bonnevie and Nutting, Partly also by Jåderholm and others, if any regard at all is taken to the lot of contradictory facts which can be found within Several groups and families of hydroids. Halecium curvicaule and the above mentioned colonies of Halecium minutum seem to me to furnish a new and very good proof of the unfitness of the colonial Characters for systematic purposes. Halecium minutum with female gonothecæ are found on Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 400 (several colonies on Bonneviella Jrandis), in Godthaab Fjord, Stat. 52 (several colonies on Halecium Muricatum), and on Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 397 (a few small colonies on a stem of Thujarid). The species has certainly a wide distribution in the arctic regions, but as sterile colonies of these and similar species cannot be distinguished with certainty and as there exists a great deal of Confusion as regards the limitation of several species of the genus, it is impossible at present to give the geographical distribution of the species. Lafotidæ and Campanulinidæ. The definitions and the relationships of these two old families have recently been discussed by Broch (1912a)and Levinsen (1913). Levinsen distinguishes the two families from each other exclusively by the presence or absence of an operculum, thus placing the genus Toichopoma among the Campanulinidæ; in this respect he is followed by the late Linko (1912). Broch is of the opinion, that the two groups are so nearly related, that they cannot be maintained as separate families; he unites them within the one family Lafoéidæ, but still keeps them from one another as subfamilies, Grammariinæ and Campanulininæ. The transition between the two subfamilies is realized by the range: Lafoéa — Toichopoma — Stegopoma; the limit has been drawn between the two last named genera, thus Toichopoma being placed among the Grammariinæ as nearly related to Lafoéa. The result of my studies on the genera of hydroids usually referred to the groups Lafoéidæ and Campanulinidæ, is that the last mentioned family (or subfamily) cannot be maintained. It will be most practical to begin the discussion of the matter with some remarks on the position of the genus Tnichopoma. In 1892 Levin- sen called attention to the great likeness of Toichopoma obliquum to Lafoza fruticosa, from which "it can hardly be distinguished except when highly magnified" (1. c. p. 178), but though he sepa- rated it from Calycella as a proper genus Toichopoma he let it remain among the Campanulinidæ because it was provided with an operculum. .Broch (1909) conjecturally placed it near Lafoéa, re- garding it as forming the transition to the operculate Campanu- linidæ. In my paper 1911 I described the gonosome which is a typical coppinia very much like that of Lafoéa fruticosa. In spite of this fact Levinsen again (1913) places Toichopoma together with the other operculate genera in the family Campanulinidæ, se- parated from the Lofoéidæ by the mere presence of an operculum, though he is of the opinion that the different genera of Campanu- linidæ with their different types of operculum have separated inde- 9 pendently and at different times from the Lafoéidæ, the family Campanulinidæ being thus of polyphyletic origin. In the latter theory I quite agree with Levinsen, but then it seems to me rather artificially to keep the operculate genera together as a "family”; in any case I do not agree with Levinsen in separating Toicho- Poma from the Lafoéidæ. Levinsen (and Broch) are wholly right, that the gonosomes have only a very little value for classi- fication, but I am of the opinion, that the discovery of the typical coppinia of Toichopoma completes the range of resemblances to Lafoia, especially L. fruticosa, so that one can hardly have any doubt of their close relationship. The step from Lafoéa to Toicho- Poma is short, but it is a progress; Toichopoma must be considered ås a comparatively highly developed form, and it yields no proof of the relationship of the Lafoéidæ to the Campanulinidæ. We do not use to seek the connecting links among the highly differentiated forms, and moreover the operculum of Toichopoma has no likeness With the operculum of any of the genera referred to the Campa- nulinidæ; "it is undoubtedly an independent feature without relation to the other opercula known. Thus we must release Levinsen's definition of the family Lafoéidæ as only containing inoperculate forms. Nor can the definition based on the aggregation of the gonothecæ into coppinia or scapus be maintained, because, as mentioned by Levinsen, 1913, we know some few Lafoéidæ (species of Hebella, Cryptolaria and Hali- siphonia) with separated gonothecæ. The Lafoéidæ have as a rule åggregated gonothecæ and as a rule inoperculate hydrothecæ. The hydrothecæ are more or less tubular but of various shape: sessile or stalked, straight, oblique or curvated. As regards the form of the Colony almost every possible mode of growth is represented. Thus the family seems badly defined. In order to examine, whether the STOUup can nevertheless be maintained as a proper family, we are obliged to regard the facts within related groups. The nearest relatives of the Lafoéidæ are to be sought among the ,,Campanu- linidæ.+ The determination of the relations between the different 10 forms referred to this group is very difficult. In my paper of 1911, I published my investigations on the shape and development of the operculum in the genera Stegopoma, Cuspidella, Lafoéina, Caly- cella and Tetrapoma. I showed that the operculum of the three first mentioned genera is quite another thing than the operculum of Calycella and Tetrapoma, in which it is a transformation of the original roof of the young hydrotheca, while the operculum of Stego- poma, Cuspidella and Lafoéina takes origin from the uppermost part of the sidewall of the hydrotheca. It would be very desirable to obtain such investigations in the other genera of Campanulinidæ especially in the different species of the genus Campanulina (see below). — Levinsen mentions the different types of operculum within the "Campanulinidæ”, and points out "the significant pheno- menon that a number of different forms independently and in different manner have developed a protecting roof to the hydrotheca" (1. Cc. p. 293). The consequence must be, I think, that the "family” Campanulinidæ is a heterogeneous sample of genera, only kept together by the presence of an operculum, but there is no reason at all to base a relationship between two or more forms on the pre- sence of opercula of quite different origin. — The ”Campanulinidæ”, as defined by Levinsen, must be separated into several parts. Above is mentioned that 7oichopoma must be placed near Lafoéa. The new genus Abietinella Levinsen with the species Abietinella fZygophylax) operculata (Jåderholm) which has been dealt with thoroughly by Levinsen has its nearest relatives among the Lafoéidæ such as Zygophylax and Lictorella, indicating a transition to the Sertularidæ from the Lafoéidæ, not from the Campanulinidæ. The operculum of Abietinella has no resemblance to any operculum within the Campanulinidæ. On the other hand, as Levinsen himself points out, there are many resemblances between Abietinella and the above mentioned genera of Lafozidæ, it must, therefore, be placed within this family in spite of the presence of an operculum. The remaining genera of Campanulinidæ fall into two main- groups, according as the operculum takes origin from the roof or f1 from the sidewall of the hydrotheca; these two main-types of oper- cula are quite different and independent structures; and structures which, though resembling each other, are not homologous, cannot Jield any proof of a relationship. Cuspidella, Lafoéina and Stegopoma are undoubtedly nearly related forms; the operculum of Stegopoma is not very much different from that of Cuspidella and Lafoéina, and there is a great likeness in regard to the shape of the hydrotheca, though the hydrotheca of Stegopoma is usually provided with a well developed, pedicel. Broch (1912 b) has figured, however, some colonies of Stegopoma plicatile from the Kara Sea, on which the proximal part of some of the hydrothecæ is attached to the branch, and in the large colonies from West-Greenland the same is frequently the case (see figs. 1 and 2, p. 15). In reality, these hydrothecæ (the proximal part adnate to the branch, the distal part bent outwards) have a striking resem- blance to the hydrothecæ of Cuspidella procumbens Kramp. — It is true that the gonosomes have only little systematic value, but (with- Out being of the opinion that the fact mentioned in the following Fields any more proof of the relationship between the genera in hand) I may call attention to the fact, that the gonothecæ of all the three genera have the same shape as the corresponding hydro- thecæ, though they are partly somewhat larger. I think, that all 8onothecæ originate from common hydrothecæ (as well as all blasto- Styles have originally borne hydrants), which have in most of the hydrøids transformed themselves according to their special function and developed into the very different forms, we know; .no wonder, therefore, that the gonothecæ cannot be used for classification!). In Cuspidella, Lafoéina and Stegopoma the gonothecæ have retained the shape of the hydrothecæ except, perhaps, in some species of Stegopoma (Levinsen (1913) mentions $%. geniculatum and pli- 1) Compare the facts within the Haleciidæ, where in some species the blastostyle has retained its hydrants, and where a multiplicity of diffe- rent forms of gonothecæ are known, without any apparent connection with the relationship of the species. 12 "catile, but as will be seen from the following, p. 16, the gonotheca of St. plicatile has just the shape of the hydrotheca with a similar operculum, though it is much larger). To the other main-group of "Campanulinidæ” belong, I think, the genera Calycella, Tetrapoma, Thyroscypus and, perhaps, Lovenella (according to Hartlaub Lovenella produces a medusa very much like Phialidium, the medusa of Campanularia Johnstoni). I am not able to see any connection between these two main- groups of genera. As to the genus Campanulina thorough investigations are necessary before anything definitely can be said about its systematic position; the operculum in this genus seems to be of a similar shape as that of Cuspidella, but according to Hartlaub Campanulina acuminata Alder has a "true” operculum like that of Lovenella; this shows, that the usual conception of the shape of the opercula within this genus is not beyond question, before new investigations have been carried out, especially on the development of the operculum of several species of Campanulina in order to obtain certain information, whether the operculum takes origin from the roof or from the sidewall of the hydrotheca. The medusæ render an argument against a relationship between Campanulina and Cuspidella. The medusa of Cuspidella belongs to the genus Laodice, while some species of Campanulina are known to produce medusæ belonging to the family Eucopidæ; if Hartlaub is right, that the medusa of Lovenella belongs also to the Eucopidæ, it seems possible, that Campanulina and Lovenella, and possibly Tetrapoma, Thyroscyphus and Calycella are related forms. But Hartlaub has not only shown, that Campanulina acuminata has an opereulum like that of Lovenella, but moreover, that its medusa is Aequorea Forskalea; if this be correct, it increases very much the difficulties of the systematic problems within the "Campanulinidæ”. It has frequently been mentioned, that a common classification of the hydroids and the medusæ is very difficult and meets with several contradictions. Some authors give up all attempts at con- 13 strueting a system taking regard to both, and thereafter one author bases the system on the medusæ, another on the hydroids. I think the system must be based on the hydroid polyps, because they are undoubtedly the original forms, from the sporosacs of which medusæ have derived later; on the other hand, regard must also be taken to the medusæ. When hydroids, which are considered to be nearly related species, are said to produce medusæ belonging to quite different families, or vice versa, we must believe, that any mistake or misunderstanding of any important systematic character must have taken place. I feel sure that a natural common classi- fication of hydroids and medusæ must be possible, and I think the difficulties and the apparent contradictions are due partly to our great ignorance as to which hydroids and which medusæ belong to each other, partly to the disagreements as to which characters in the medusæ are of systematic importance. Some authors lay stress On the sense organs, others attach importance to the number and shape of the tentacles or the radial canals, on the presence or ab- Sence of cirri and sensory clubs and so on. Therefore, within the medusæ, forms as Staurophora, Laodice, Tiaropsis etc. have been Very much thrown around in the system. Not less difficult is the question, whether the one or the other main-group of % Campanulinidæ” is related to the Lafozidæ. The Mmedusæ cannot help us in this respect, as we do not know any Species of Lafoéidæ producing medusæ. A. Agassiz (1865) thought, from his experiments in aquarium, that Laodice calcarata was the Medusa corresponding to a small species of Lafoéidæ, Hebella (Lafota) calcarata Ag. Browne (1907) has criticized Agassiz's statement and has very much doubt as to the connection between the medusa and the hydroid in question. Other species of Laodice åre known to belong to Cuspidella. — Levinsen finds several Tesemblances between genera and species of Lafoéidæ and genera and species of. both main-groups of "”Campanulinidæ”. Calycella Syringa and Tetrapoma quadridentatum present a great likeness to Lafowa pocillum and L. pygmæa with their campanulate-tubular 14 calycles on a short, wrinkled pedicel. On the other hand Levinsen finds a great likeness between such forms as Lafoéa dumosa and Cuspidella humilis and costata, and between Grammaria (Filellum) serpens and Cuspidella procumbens; it seems to me to be very doubtful, whether these similarities are really owing to a genetic relationship between the forms in question; such characters as free or adnate hydrothecæ are probably due to the influence of outer circumstances and have only a systematic value within narrow limits. Levinsen points out that "the long slender, sometimes tubuliform hydrothecae of the genus Stegopoma leave no doubt as to the near connection of the latter genus with the Lafoéidae.” It is true, that some resemblances exist between Stegopoma and Lafoéa, and I shall not deny any possibility of a relationship, but it is not beyond question. The hydrothecæ of Stegopoma, Cuspidella and Lafoéina seem to me to indicate a comparatively low systematic position, and it seems to me rather premature to establish at present a relationship as a secured fact. — I am more inclined to think, that the nearest relatives of the Lafozidæ are to be searched for within the other main-group of ”Campanulinidæ” : Calycella, Tetra- poma and Thyroscyphus, partly on account of the above mentioned likeness between the two first mentioned genera and the small species of Lafoéza, partly because Thyroscyphus as well as Abieti- nella (which as mentioned above is closely related to certain La- foéidæ) seem to indicate a transition to the Sertularidæ. Thus I am inclined to establish the following families: Cuspidellidæ, including a number of low genera provided with an operculum originating from the uppermost part of the sidewall of the hydrothecæ. Lafoétidæ, including mostly inoperculate. forms, but moreover å few genera provided with a simple operculum; as a rule aggregated gonosomes. Calycellidæ, with a polysymmetrical operculum, originating from the original roof of the hydrotheca. Sertularidæ, including operculate forms with bilaterally symme- 15 trical hydrothecæ, derived from the common tribe of the two last mentioned families, The position of the genus Campanulina must for the present be designated as doubtful. Stegopoma plicatile (M. Sars) Levinsen. erne plicatilis M. Sars 1862. Calyclla — G. 0. Sars 1873. seede lbernes Levinsen 1892. Jåderholm 1909. Common along the whole of the west coast of Greenland from Frederikshaab to Umanak. Recorded by Levinsen from Godhavn, Fig. 1. Fis 2 Ritenbenk and Umanak, by Jåderholm from North-Greenland. — Taken by the »Tjalfe" in Kvanefjord near Frederikshaab, 570 m (two fairly large colonies), in Godthaab Fjord, Stat. 52 (several Very large colonies with gonothecæ, see below), Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 371 (one large colony), 35 miles SW of Egedesminde, Stat. 107 (two small colonies), 45 miles WSW of Egedesminde, Stat. 199 (one small colony on Eudendrium rameum), 16 and near Ritenbenk in the inner part of the Disco Bay (one very large colony, and some smaller ones on a Pecten-shell). Frequently the hydrothecæ are bent, the proximal part being adnate to the branch, the distal part bending itself outwards; comp. Broch 1912 pag. 12 fig. Ia. This seems to me to be a secondary character, showing a pårallel, it is true, to Grammaria, but of no importance as a proof of a relationship between the two genera; on the other hand these adnate hydrothecæ have a great likeness to Cuspidella procumbens Kramp. The gonothecæ (figs. 1 and 2) are about 5—6 times longer than the hydrothecæ, but of a similar shape. Sometimes the proximal part is attached to the branch in a considerable length, but frequently the gonotheca is entirely free and provided with a short narrowed pedicel. It is closed by an operculum of exactly the same shape as the operculum of the hydrothecæ. — In fig. 1 a hydrotheca-bearing tube leaves the branch and creeps on the wall of the gonotheca. Cuspidella grandis Hincks. Cuspidella grandis "ør ang 1868. Campanulina — och 1909 b. Godthaab Fjord, Stat. 52 (a few hydrothecæ on Halecium minutum), Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 100 (spa- ringly on Lafoéa fruticosa), near Ritenbenk (rare on Eudendrium rameum). Furthermore known from Labrador, the British Islands, the . west coast of Sweden and the Bay of Biscay. Lafoéina maxima Levinsen. Senere maxima Levinsen 1892. i Vanhåffen 1897. Er — | Kramp 1911, Holstensborg, Stat. 88, a great: many gcolonies, ca. 8 cm, om Pecten islandicus. The colonies form a thick felt-carpet on the mussel, from which the stems arise. The latter have been growing Æ.: very closely together, among others I have seen a piece of the cCovering, ca. 3 square centimeters, from where 11 stems issue. Two of these stems show the peculiarity, that they are separated in their lower part, while in the upper half part the two stems are completely coalesced. Levinsen records the species from Godthaab, Holstensborg and Store Hellefiskebanke; Vanhåffen found it in Little Karajak- fjord; Jåderholm records it from. Upernivik and Lat. 70!/29— 73/2? N, on the east coast. Also taken at North East Green- land (Kramp). Årctic, probably circumpolar. Lafoéa fruticosa M. Sars. Campanularia fruticosa M. Sars 1851. Lafota — —… 1862. ne — Levinsen 1892. ip ne Vanhåffen 1897, Reg gr Jåderholm 1909. Ig — Kramp 1911. | Common along the west coast as far north as Umanak. — Taken by the «TPialfe” on Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 c (fairly common, a. 0. on Bonneviella and Bryozoans), in Godthaab Fjord, Stat. 52 (fairly common), near Fiskenæs, Stat. 465 (many, not very large colonies on Ascidiæ, Balani etc.), on Store Hellefiske- banke off Holstensborg, Stat. 100 and 397 (common, on Ascidiæ, Halecium muricatum, Thujaria etc.), 45 miles WSW. of Egedes- minde, Stat. 199 (a few small colonies), off the south coast of Disco, Stat. 180 (common, a. 0. a very big colony with coppiniæ), and near Ritenbenk in the inner part of the Disco Bay (one colony, 7cm. with a coppinia). — Levinsen records it from several Places between Frederikshaab and Umanak, Vanhåffen found it in Little Karajakfjord, Jåderholm records it from about Lat. 60? and 709-N. on the west coast and from Lat. 73? N. on the east coast of Greenland. North-east Greenland (Kramp). The species is widely distributed on the northern hemisphere. Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 66. 2 18 Lafoéa gracillima (Alder) G. O. Sars. Campanularia anes Alder 1856. afte G. O. Sars 1873. Ålkcoså Hincks 1874. — gracillima Jåderholm 1909. — — Kramp 1911. This cosmopolitan species has been taken by the "Tjalfe” at several places along the coast, but nowhere in abundance. Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 c (sparingly on Bonneviella, Bryozoan etc.), Godthaab Fjord, Stat. 52 (not uncommon, on Halecium muri- catum etc.), near Fiskenæs, Stat. 465 (rare), on Lille Hellefiske- banke off Sukkertoppen, Stat. 419 and 422 .(fairly common on Bryozoans, Halecium muricatum etc.), Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 371 and 397 (sparingly on Thujaria laxa and Th. lonchitis), near Godhavn, Disco, Stat. 113 a (rare on Sertula- rella gigantea) and near Ritenbenk (fairly common on Campanu- laria verticillata, Stegopoma plicatile, Eudendrium rameum and on a Pecten-shell). Lafoéta grandis Hincks. L. fruticosa G. O. Sars 1873. » grandis Hincks 1874, åg Levinsen 1892. » Symmetrica Bonnevie 1899. » grandis Jåderholm 1909. $ Kra The "Tjalfe” has taken several colonies of this species, 2 great deal of which, but not all, show the peculiarity mentioned in my paper of 1911: "... all the hydrothecæ show an obli- quity or bending to. one or the other. side”, the hydrothecæ, accordingly, being unsymmetrical as in the case of L. fruticosa. — Levinsen mentions the species from Frederikshaab and Ege- desminde at the entrance of the Disco Bay. The "Tjalfe" has found it at the following places: Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 c. (sparingly, a. 0. on Bonneviella), in Godthaab. Fjord, Stat. 52 (not uncommon on Halecium muricatum etc.) in Kvanefjord near Frederikshaab (sparingly on a coral from 570 meters depth), near 19 Fiskenæs, Stat. 465 (common on Balani), on Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 371 and 397 (a. 0. some well grown colonies on a Bryozoan), 45 miles WSW. of Egedesminde, Stat. 199 (one colony on Lictorella pinnata), outside Fortunebay on the south coast of Disco, Stat. 180 (many, fairly big colonies, intermingled with Sertularella gigantea), and near Godhavn, Disco, Stat. 113a (on Grammaria abietina, not uncommon, and on Sertularella gigantea, rare). The species is distributed throughout the arctic waters from the Davis Strait to the Kara Sea, and off the West European Coasts; also known from Morocco and from the San Juan Archi- pelago on the Pacific coast of North America. Toichopoma obliquum (Hincks) Levinsen. Calycella obliqua Hincks 1874. inge obliquum Levinsen 1892. — Kramp 1911. Levinsen records this species from Frederikshaab and Ege- desminde. The «Tjalfe” has only taken some small colonies on Stat. 465, near Fiskenæs (on Balani). Further known from NE.-Greenland, Spitzbergen to the Kara Port. Lictorella pinnata (G. O. Sars) Broch. Lafoéa pinnata G. O. Sars 1873. Lictorella — Broch 1905 and 1909 a. Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 c (on Eudendrium rameum), 90 miles W. of Godthaab, 1100 meters, Stat. 337 (a few small Colonies with scapus), on Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 371 and 397 (fairly common 'on Stegopoma plicatile and Eu- dendrium rameum, partly with scapus), 45 miles WSW. of Egedes- minde, Stat. 199 (3 very large colonies with scapus, several big Colonies on Eudendrium rameum), and near Ritenbenk in the inner Part of the Disco Bay (one fairly large colony on Eudendr. rameum). Occurring in the Norwegian Sea, the Bay of Biscay, the deep Atlantic and in the tropical and southern Pacific. 20 Grammaria abietina M. Sars. Campanularia abietina M. Sars 1851. i 1862. Grammaria — — Salacia — Hincks 1868. Grammaria — Levinsen 1892, Lafoéa — Bonnevie 1899. Grammaria — Jåderholm 1909. i 20 Krainp 1911. The "Tjalfe” has taken some few colonies of this species here and there off the coast: on Store Hellefiskebanke, Stat. 397 (a small colony on Eudendrium rameum), outside Fortunebay on the south coast of Disco, Stat. 180 (one fairly large colony), and near Godhavn, Disco, Stat. 113 a (two large colonies with coppiniæ, on å Bryozoan). Jåderholm records the species form Lat. 70/27 N. on the west coast of Greenland. North-East Greenland (Kramp). Occurring along the Atlantic coasts of North America and Europe and in the arctic waters; probably circumpolar. Grammaria immersa Nutting. Grammaria immersa Nutting 1901. — — Kramp 1911. One large colony, 6.5 cm. high, with several branches, taken on Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 c. — Recorded by Jåder- holm from South-Greenland and from about Lat. 73" N. on the east-coast, by Kramp from Danmarks Havn, North-East Greenland. It is an arctic species with a circumpolar distribution. Grammaria serpens (Hassall) Broch. Campanularia æn Hassall 1848. Reticularia Alder 1856. Filellum — Hincks 1868. — — Levinsen 1892. ene — Bonnevie 1899. Kramp 1911. Oeinmeiis (Filellum) serpens Broch 1913. Broch (1913) has demonstrated the close relationship of this species to the genus Grammaria. Common to all the species of 21 this genus is, that "no difference can be traced between the wall of the tube and that of the hydrotheca; they are in fact no more Separable than they are in Sertulariids or Aglaopheniids” (op. cit. p. 11). It is true that the axial hydrotheca-bearing tube of a Grammaria abietina, deprived of the peripherical tubes, has a great likeness to the hydrotheca- bearing stolon of a Grammaria (Filel- lum) serpens. Broch is undoubtedly right in placing the species closely to the genus Grammaria or even including it in the latter. On a leaf of Delesseria from the Danmark Expedition. to North-East Greenland I have seen a "coppinia” of this species; according to the flattened form of the support the coppinia has not the usual cylindrical shape as when it develops on a hydroid branch; on the alga-leaf several hydrotheca-bearing. stolons run together and form a meshwork on which the gonothecæ are placed closely together; among the latter several funnelshaped hydrothecæ are seen. The species is widely distributed along the coast of Green- land, but it was nowhere taken in abundance by the "Tjalfe” Ex- Pedition. Most of the specimens are found on Diphasia abietina. — Levinsen records the species from Frederikshaab, Store Helle- fiskebanke and Egedesminde; it is very abundant at North-East Greenland. — The "Tjalfe” has taken it on Lille Hellefiskebanke, Stat, 422 (sparingly on Diphasia abietina), on Store Hellefiske- banke, Stat. 100 and 371 (not uncommon on Dipk. abietina), 35 miles south-west of Egedesminde, 415—525 meters, Stat. 107 (on Diph. abietina), near Godhavn, Disco, Stat. 113a (rare on Sertu- larella gigantea), and outside Fortunebay on the south coast of Disco, Stat. 180 (on Grammaria abietina and Sertularella tricuspidata). The species has a cosmopolitan distribution. Calycella syringa (Linné) Hincks. Sertularia an Linné 1747. Campanularia Lamarck 1836. Calycella — Hincks 1868. MM — — 1874 MR — Levinsen 1892. 22 Calycella syringa Jåderholm 1909. Campanulina — Broch Calycella — Kramp 1911. Levinsen records this species from several places between Frederikshaab and Godhavn, Disco. Jåderholm records it from Lat. 701/22 N. Found by the "Tjalfe” in Godthaab Fjord, Stat. 52 (a few hydrothecæ on Sertularella polyzonias), near Fiskenæs, Stat. 465 (sparingly on Sertularella tricuspidata and Sertularella gigantea), near Holstensborg, Stat. 88 (in great abundance on La- fogina maxima; some of the hydrothecæ have a very long pedicel), near Ritenbenk (not uncommon on Campanularia verticillata and Eudendrium rameum). — In the Arctic the species has a circum- polar distribution; moreover it occurs along the coasts of Europe and North America, in the Pacific at least as far south as Cali- fornia; im the Mediterranean, the Read Sea, and the Yellow Sea, near Hawaii, and in the Antarctic. Tetrapoma quadridentatum (Hincks) Levinsen. Calycella quadridentata Hincks 1874, reen renee Levinsen 1892. åderholm 1909. Fobeis duadridentata Broch 1909 b. Tetrapoma quadridentatum Kramp 1911. A few hydrothecæ on Halecium muricatum from Godthaab Fjord, Stat. 52. — Recorded by Levinsen from Frederikshaab and Egedésminde, by Kramp from Danmarks Havn at North-East Greenland. — An exclusively aretic species, known from Green- land, Spitzbergen and the Russian—Siberian Polar Sea. Sertularella tricuspidata (Alder) Hincks. Sertularia tricuspidata Alder 1856, Sertularella — Hineks 1868. — — — 1874. — — Levinsen 1892. — — Jiderholm 1909. — Kramp 1911. Taken at several stations from Godthaab to Disco, but nowhere 23 im abundance. — On Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 (spar- ingly on a Bryozoan and on Antennularia antennina), near Fiske- næs, Stat. 465 (not uncommon), Lille Hellefiskebanke, Stat. 419 and 422 (some small colonies), Store Hellefiskebanke, Stat. 100 (not uncommon, a. 0. some colonies on Ascidiæ), 45 miles WSW. of Egedesminde, Stat. 199 (one small colony on Lictorella pinnata), outside Fortunebay on the south coast of Disco, Stat. 180 (spar- ingly on Lafoéa fruticosa). — Levinsen records the species from Frederikshaab, Store Hellefiskebanke and Egedesminde. Abundant at North-East Greenland (Kram p). The species is common in all arctic waters whence it spreads Southwards into the subaretic and boreal areas, being found on the Atlantic coasts of Europe and North America, along the whole of the west coast of North America and off Japan. Sertularella polyzonias (Linné) Gray. Sertularia Polytenide Linné 1767. Sertularella Gray 1848. en medliarkndi Hartlaub 1901. ry polyzonias, forma typica Broch 1909 b. In Godthaab Fjord, Stat. 52, some small: colonies were found on Stegopoma plicatile and Lafoéa fruticosa. — Levinsen records it from several places between Godthaab and Lat. 67/2” N. in the Davis Strait. According to Stechow.(1912) this species is iden- tical with 8. mediterranea Hartlaub. — Cosmopolitan. Sertularella gigantea Mereschkowsky. S. polyzonias var. gigantea Hincks 1874. » gigantea Mereschkowsky 1878. — Jåderholm 1909. » E Belgodnkdis; forma gigantea Broch 1909 b. » Jigantea Kramp 191 Near Fiskenæs, Stat. 465 (in great abundance on Ascidiæ etc.), Lille Hellefiskebanke, Stat. 419 (some large colonies on Thu- Jaria alternitheca), outside Fortunebay, Disco, Stat. 180 (in great 24 abundance, partly with gonothecæ), near Godhavn, Disco, Stat. 113 a fa few small colonies, ringed furrows on the hydrothecæ, comp. Kramp 1911). — I still consider this form as an independent species, so long as transitional forms have not been found. Al- though I am sure, that S. gigantea has derived in older time from S. polyzonias, it seems to me to be separated sufficiently far from the primitive tribe as to keep the name of an independent species. Probably circumpolar; from the Bering Strait it spreads south- wards along Kamtschatka to the Korea Strait. Also said to be found in the Antarctic (Billard). Sertularella tamarisca (Linné) Levinsen. Sertularia tamarisca Linné 1747. Dynamena — Fleming 1828. Diphasia — L. Agassiz 1860—62. — — Hincks 1868. Sertularella — Levinsen 1892, Two colonies, 6.5 and 7 cm.,. without gonothecæ, Store Helle- fiskebanke off Holstensborg, Stat. 100, depth 319 m. The species is an inhabitant of the arctic and boreal parts of the Atlantic area, known in the Arctic from Labrador to the Murman coast and off the Atlantic coasts of the northern America and Europe. Diphasia abietina (Linné) Levinsen. Sertularia abietina Linné 1767. Hincks 1868. Alkeknarik — KKirchenpauer 1884. Diphasia — Levinsen 1892. — — Jiderholm 1909. Levinsen included this speciés in his list of the hydroids of West Greenland with the remark that it was not yet found in Greenland waters, but undoubtedly did live there. Jåderholm records it from Lat. 689 24' N, on the west coast of Greenland and from South Greenland. — The "Tjalfe" has taken it at five stations between Godthaab and Egedesminde: in Godthaab Fjord, Stat. 52 25 (several fairly small colonies), Lille Hellefiskebanke off Sukkertoppen, Stat. 422 (one small colony), Store Hellefiskebanke off Holstens- borg, Stat. 100 (two colonies, 9 cm. and one, 13 cm., with many gonothecæ) and Stat. 371 (four colonies), 35 miles SW. of Ege- desminde, Stat. 107. (one fairly large colony). — Almost all the Colonies are overgrown with Grammaria serpens and, in less quan- tities, with other hydroids. Circumpolar, penetrating far southwards into the warm areas; Jåderholm records it from Madeira, and it has been recorded even from the southern hemisphere, viz. from South Africa (Busk) and South Georgia (Jåderholm 1910). Diphasia fallax (Johnston) L. Agassiz. Bilen fallax Johnston 1847. Diphasi L. Agassiz 1860--62. Levinsen 1892, Store Hellefiskebanke, Stat. 100 and 397 (some few small Colonies, partly on Thujaria hippuris), 45 miles WSW. of Egedes- minde, Stat. 199 (one very large colony with many gonothecæ, the determination not quite certain). — Levinsen records the species from the Davis Strait and the Danmark Strait. — Occurs in the arctic and boreal parts of the Atlantic area. Sertularia tenera G. O. Sars. Sr Nang tenera G. O. Sars 1873. — Hincks 1874. an; arctica Allman 1876. Fan tenera Levinsen 1892. Po Thompsoni Schydlowsky 1902. Taken near Fiskenæs, Stat. 465 (two small colonies, 2.5 and 3.5 cm., the latter with gonothecæ), on Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 100 (one colony, 3 cm. on a Pecten-shell). — Recorded by Levinsen from Frederikshaab and Egedesminde. — Circumpolar and subarctic. - 26 Sertularia Fabricii Levinsen. Sertularia Fabricii Levinsen 1892. Thujaria Broch 1 — Nutting 1904. — — Jåderholm 1909. Godthaab Fjord, Stat. 52 (one colony with gonothecæ), Store Hellefiskebanke, Stat. 100 (one colony, 9 cm. high, with many male gonothecæ; the keel of the gonothecæ is. faintly developed, without any spine). — Recorded by Levinsen from the same two locali- ties and from Julianehaab, by Jåderholm from Lat. 70!/2? N — Known from West-Greenland and Iceland; Pacific from Alaska to Puget Sound. Thujaria thuja (Linné) Fleming. Sertularia thuja Linné 1767. Thujaria — Fleming 1828. — Levinsen 1892, — — … Jåderholm 1909. Godthaab Fjord, Stat. 52, 293 m. (6 large colonies). — Cir- cumpolar and in the subarctic waters of the Atlantic and the Pacific. Thujaria hippuris Allman. Thujaria hippuris Allman 1874. Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 100 (upper part of a colony), and Stat. 397 (3 colonies, two of which are fertile). — The branches are slender and more faintly bent than in the case of Th. thuja; the distance between the hydrothecæ is about |z of their length, somewhat varying. — Northern Atlantic. Thujaria laxa Allman. ilentgdee laxa Allman 1874. amp 1911. Store Hellefiskebanke, Stat. 100 (one colony, 17 cm., without gonothecæ) and 371 (one colony, 48 cm. with some few gonothecæ); 45 miles WSW. of Egedesminde, Stat. 199 (2 colonies. 24 and 29 cm.). — Occurrence: West-Greenland, North-East Greenland, 27 Spitzbergen, the Barents Sea, Novaja-Semlja, and off the North- European coasts. Thujaria lonchitis (Ellis & Solander) Kirchenpauer. Sertularia lonchitis Ellis & Solander 1786. Thugaria articulata Fleming 1828. — lonchitis EGE der 1884. så Levinsen 1892. Store Hellefiskebanke, Stat. 397 (one colony, fairly large, with- out gonothecæ). On the middle part of the branches the hydro- thecæ are placed very closely together, most of them touching each other. — Arctic and boreal parts of the Atlantic area; Japan. Thujaria alternitheca Levinsen. Thujaria alternitheca Levinsen 1892. Selaginopsis — Nutting 1904. Ujaria — Jiderholm 1909. Godthaab Fjord, Stat. 52 (3 large colonies, 31—34—35 cm., With many gonothecæ), Lille Hellefiskebanke off Sukkertoppen, Stat. 419 (one very high colony), Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 100 (one colony, 12 cm., still penniform, the branches bent Somewhat downwards), and Stat. 371 (two colonies, 25 and 26 cm., With a great many gonothecæ). ” Only known from West-Greenland, described by Levinsen from the Davis Strait, recorded by Jåderholm from Lat. 60? 24' N., Long. 45? 31' W. Antennularia antennina (Linné) Johnston. Sertularia — antennina Linné 1767 Nemertesia ER Lamouroux 1816. Antennularia — Johnston 1847. MEL — Levinsen 1892. Nemertesia — … Støchow 1912. Fylla's Banke off Godthaab, 194 m., one large colony, 30 cm. Levinsen mentions a colony of this species from the Davis Strait, More than 21/2 meter high. 28 Occurring along the European coasts from the northern Nor- way to the Mediterranean; Madeira, South-Africa; Atlantic coast of North America. Cladocarpus cornutus Verrill. eee pel cornutus Verrill 1879. — Levinsen 1892. — — Jåderholm 1909. Of this beautiful species some colonies are taken form deep water in the Davis Strait; no other species of hydroids were found at these stations. — Stat. 437: Lat. 63 17' N., Long. 52” 02' W., 30 miles off Fiskenæs, 700—1055 m. (two large, pretty colonies with gonothecæ); Stat. 402: Lat. 64? 40" N., Long. 56? 37' W., 125 miles WNW. of Godthaab, 720—775 m. (two fairly large colonies). — Levinsen mentions two colonies from the Davis Strait; Jå- derholm records the species from the Baffins Bay. — Moreover known from Nova Scotia. Campanularia integra Mac Gillivray. SER æn Mac Gillivray 1842. culata Hincks 1853 & 1868. — integra Hincks 1 — Levinsen 1892. — Ritteri Nutting 1901. — integra Jåderholm 1909. —" Kramp Common along the west coast of Greenland, at least as far north as Disco. Recorded by Levinsen from several places, taken by the «Tjalfe” at 7 stations: near Fiskenæs, Stat. 465 (on Sertularella tricuspidata and Lafoéa grandis), Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 c (on Bonneviella grandis), Godthaab Fjord, Stat. 52 (on Ste- gopoma plicatile), Lille Hellefiskebanke off Sukkertoppen, Stat. 419 and 422 (on Bryozoan, coral, Halecium groenlandicum and, common, on Halecium muricatum), Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 100 (on Halecium muricatum, Lafoéa fruticosa, Diphasia abietina, and on Ascidiæ; partly with gonothecæ), near Ritenbenk (abundant on Campanularia verticillata, Stegopoma plicatile and 29 Eudendrium rameum). — All the specimens, taken by the "Tjalfe” belong to the forma typica. — Common in all aretic waters; cos- mopolitan. Campanularia volubilis (Linné) Alder. Sertularia volubilis Linné 1767. Aeehtpanerkgris volubilis Alder 1856. Levinsen 1892. STE — … Jåderholm 1909. — " ”Kramp 1911. Common: along the whole of the west coast, though the Tjalfe”. has only taken the species comparatively sparsely: near Fiskenæs, Stat. 465 (on. Sertularella tricuspidata: and S. gigantea), Store Hellefiskebanke, Stat. 100 (on Lafoza fruticosa and Halecium Muricatum and on the antennæ of Arcturus Baffini Sab.), and Stat. 371 (sparingly on Diphasia abietina). — Distributed throughout all arctic waters, penetrating as far southwards as to the Adriatic Sea and California. Some records (Marktanner-Turneretscher, Hargitt) of this species being found on floating Sargassum are due to a confusion with Campanularia noliformis Mc Crady. Campanularia groenlandica Levinsen. Intel ma groenlandica Levinsen 1892. lineata Nutting 1899. — groenlandica Jåderholm 1909. Kramp 1911. Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 c (sparingly on Anten- nularia antennina), Lille Hellefiskebanke, Stat. 422 (on Halecium Muricatum and Diphasia abietina), Store Hellefiskebanke, Stat. 100 (on Zafoéa fruticosa and Diphasia abietina), Stat. 371 (not un- Common on Thujaria laxa, Th. alternitheca and Diphasia abietina), 35 miles SW. of Egedesminde, Stat. 107 (on Diphasia abietina). — The number of teeth in the specimens from the Tjalfe” is 12—15. Distributed throughout the arctic waters from the Davis Strait and the northern Norway along the northern coasts of Europe and Åsia to the Ochotian Sea, and along the coast of Alaska to Puget- und. i 30 Campanularia verticillata (Linné) Lamarck. Sertularia verticillata Linné 1767. Campanularia — amarck 1836. dkk — Levinsen 1892. kdke ak Jåderholm 1909. — — Kramp 1911. Lille Hellefiskebanke off Sukkertoppen, Stat. 422 (two fairly large colonies), Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 100 (one small colony, 2.5 cm. high, with 5 stems; on a little stone), near Ritenbenk in the inner part of the Disco Bay (several large colonies, up to 16 cm., very much branched, with many, bottle- shaped gonothecæ). — Recorded by Levinsen from the Baffins Bay, by J åderholm from Lat. 701/2? N. and from South Greenland, by Kramp from North-East Greenland. The species occurs in all arctic waters, and it is known. from the subaretic and boreal coasts of Europe and both sides of North America; it is also said to be found in the Antarctic. | Laomedea hyalina (Hincks) Levinsen. Gonothyraea? hyalina Hincks 1866 and 1868. Gonothyraea Clark 1876. Laomedea (Gonothyraea) hyalina Levinsen 1892. == hyalina Broch 190 Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 c (on a Bryozoan and on Bonneviella grandis and Antennularia antennina), Godthaab Fjord, Stat. 52. (fairly common on Stegopoma plicatile, Halecium muricatum, H. minutum and Lafoéa fruticosa), Lille Heliefiskebanke off Sukkertoppen, Stat. 422 (sparingly on Halecium muricatum), Store Hellefiskebanke off Holstensborg, Stat. 371 (on Thujaria laxa and a dense growth on a sipho of Mya), Stat. 397 (on Thujaria lonchitis). — Recorded by Levinsen from Prøven. The species is circumpolar and spreads southwards into the Mediterranean and along the Atlantic and Pacific coasts of North America. ; Bonneviella grandis (Allman) Broch. Campanularia grandis Allman 1876, Lafoéa gigantea Bonnevie 1899. 31 Campanularia regia Nutting 1901. Bonneviella grandis Broch 1909 a. Of this beautiful species one large colony has been found on Fylla's Banke off Godthaab, Stat. 40 c. The colony is overgrown with a great many other hydroids of different species. Distribution: West Greenland, northern Norway, Barents Sea, Ochotian See, Japan, Alaska. List of stations. Nu Fl ma Depth in | Aparmkus | Dato FR 639 48' N, 529 28' W. | 194 Traw | 10.-6.-1908 52 | Godthaab Fjord on — 15.6. — Pø:.4 Holstensborg | Dredge 29.6. — 100 | 66040. 56 08 W. | 819 Trawl ra eg MR 68-20 ht at ERE æ= ÆRE 113a | 69908''-. 538912" - 263 SE ng. — 155 || 69946"... 51922": - ca. 470 ak dyk 180 | Outside Fortunebay, Disco | 205—171 — 10.-8. — 199 | 68928'N. 54947" W. | 461—346 Eg 188 — EN ae 8.-5.-1909 BE 1684 58038727 EF somt 380 kr aa 20.5. — sa ERE EET OT ge | 245 ER 31.-5. — FR EG HET 0 ng me sø MID 1557097." seed 54,5 | Dredge 6.6. — FR. 8508. sg 0 48 æ mel | 6817 se - 700—1055 | Trawl | 10.-6. — FA " SPS. SER. ca. 47: | Lg | Kvanefjord at Frederikshaab 570 | Line 6.7. — | | ' 32 + ; En 21 å > I El RE BR El I HE ER SO RER euljelqe Ble mWuels) + | + | 1 | 99 1 RE væuuld e[[ 910901 T I mm Be RE tunnbyqo gwodoyaroT, Ø pA bå I le I / + ED I KE re enes & er ne BER ER 2 14 Fig 3 re ER so gum — ns i i i ere i g BEDA NG 1 æsoormg goer (&) ' me RE RR Wu å i 3 SR RD """ øfneorATno — — eg då d; vå "tt unorpue[ueog — + ? ER m EL Ba RE HK Ree SSR tunso1qe|[ — 117 Ra i sd GE ur mueg — — a > Are Kg Z I 2 ere Hr tunjeorinu wWnroeeHqH fg te z Se Ree Fr wun[eu0] DE FE — + |" | + | "77" "uno umpuopugq i , Eg £: sed FØDEN "” "orpue[ueolg BI0ATØr) II £ . : ESSEN age res dg gren II i (rrrerter snpnu Uu0)08ozigy kd Cop | LEF | BEF | GIF | Z0P | 468 | T28 | L88 | 661 | O8T | 9ST |ESTT| £OT | 001 | 88 | 88 (9 0r | GÅS "(; SplozpAr 94g JO Mora T819u99 "UoUUu09 Ål0oA == 99 "UOWIHO9 — 9 "UOtWtU09 10U oxel Jou)rou —= + "olvi —— I "ole les — 11 ly NH Rem keg "117 sIpuBis ejelaouuog II fb fa I 9 Fa ER Sa has eg så ER s% ER Se RE. ” tur ey topotwowr[ rl 1 ST SA SR AESE USSR ag Fox RE SE ERE TR SA MM enes (Es kk RR. ASER 18 "| ar || "" eorpuejueo1g SSÅ Å É EA S; ge sitqngoa E E Ar een . Ta Øg : eee ae Fe ERR es ” B15094U1 Ble nuedue) FH F-k FE . . "SAL ARK STR SSR SR snnu1o9 snd.1e90pej) Ar vuruuogue væ Tuuuoguyvy — & I ge GG ir ES FE "mø 3 75 ik i … sk SE FRE RESSEE BOOT JTUIOJ Te DS å co ES HR RSS HE HR RE SE SE SES ERNE SE ”" styr yoUo] SE g ER ER ES BE e er RR RR E an ERE SENE SEERE TE SEERE efnyq) vrrlny Ek É BR IEEE mouqeg SE E $ i ER BRS Fer elg BIouo) erIe[nyleg a I å Ek ås me I SE ES, mk es SÅ SEE xer [eg = AT i sr ”E FRR 1 [RE 7 MR SOE ER: Bunolqe BM. 3 i SE RE Fee ” VOSLIBTUE) 3 z &å SEE É … | 99 mee i re 80)u8313 ge E I É "17" stluozdTod — É Lg ze lg FRE SE RE RR RK ejepidsnory e[[oaeTnyæog 5 fe FRR. SIR exe BUrgojer| II |" || "" tungeguepripenb vwode1yog, 1 sa by Ed, ES "yen … Fred SA Sa d- sg SR RE 9 1I SE persere eSunids 8[[9e9£[e;) ' ig ' : [puer5 eføpidst Literature. 1865. Agassiz, Å.: North American Acalephae. — Mem. Mus. Comp. Zool., Harvard Coll, vol. I. 1856: Alder: A Catalogue of the Zoophytes of Northumberland and Dur- ham. — Trans. Tyneside Naturalists' Field Club. Vol. III. 1859. —: Descriptions of three new Sertularian Zoophytes. — Ann. Mag. Bak Bet: Boer 3, Vol HI 1874. Allman: Report on the rn collected during the Expeditions of. H. M. S. Porcupine”. — Trans. Zool. Soc. London. Vol. III. 1876. Diagnoses of new genera Si species of Hydroida. — Journ. ; veg Bog Vol XL 1877. : Report on the Hydroida collected SE the mg been reg the Galkitrvad, — Mem. Mus. Comp. Z06l., Harvard Coll. -V r. 2, 1899, Bonnevie: Hydroida. —- Norske Hariksnormllee; VIL. 1903. Broch: Die von dem norwegischen Fischereidampfer «Michael É Sars” im den Jahren 1900—1902 in dem Nordmeer gesammelten Bee: — Bergens Museums Aarbog 19 1905. : Nordsee-Hydroiden, von dem norweg. Fischersidainpter «Michael Sars” .…. gesammelt, nebst Bem. iber die Systematik d. theca- phoren Hvdroidån. — Bergens Museums Aarbog 1905. 1909a. —: Hydroiduntersuchungen II. Zur Kenntnis der Gattungen Bon- neviella and Lictorella. — Nyt Magazin for Naturvidenskab, Bd. 47, Hefte ; 1909 b. —: Die Hydroiden der arktischen Meere. — Fauna arctica. Bd. V Lief. 1, : 1912. Barbie ymurngdes Vergleichende Steg an Adriatisehen Hydroiden. — Vidensk. Selsk. Skrifter, Kristiani 1913. —: Hydroida. — Re. Scient. me of the «Michael Sars” North Aldea Deep Sea Exped. 1910. Vol. III. Part I. 1907. Browne: A Revision of the Medusae me end to the Fam. Lao- diceidae. — Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 7, V 1876, Clark: Report on the Hydroids collected on tie Coast of Alaska and the Aleutian Islands. — Proceed. Acad. Nat. Science of Phi- ladelphia. 1912. Dons: - Hydroid-Bemerkungen I. Rhizogeton nudum Broch und Halecium curvicaule Lorenz. — Tromsø Museums Aarshefter 34. 1786. Ellis & Solander: The natural history of many Curious and un- common Zoophytes. 1828. Fleming: History of Britisk animals. 1848. Gray: List of the specimens of Brit. animals in the collection ot the British Museum. Re 1901. Hartlaub: Revision der Sertularella-Arten. — Abhandl. natur- wiss. Verein. Hamburg. Vol. 16. 1848. Hassall: Di. of three new British Zoophytes. — The Zo0- logist, Vol. VI. London 1904. 1766. 1910. 1873. 1851. Sa 355 . Hincks: din Notes on- Brit. Zoophytes. —- Ann. Mag. Nat. CE Hist. Ser. 2 : On new He Hydroids. — ibid. Ser..3. Vol. XVID. : A History of the British Hydroid Zoophyte . —: On Deep-water Hydroida from øl SL: — SÅRE Mag. Nat. Hist. Ser; 4. Vol. XIIL 3 pE A History of British Zoophytes. Ed. I, Edinb. . Ed. II, London ! Ja vrd pipeg Zur Konnlalss der Hydroidenfauna des Berings- d. 4. No.:8. meeres. — Arkiv for Zoologi. . —: Die Hydroiden des Sibir. Eismeeres. — Mém. de P'Acad. Imp. des Sciences. Set. Pétersbourgh. : Hydroiden. — Northern: ind Arctic Invertebrates of the Swedish State Museum. . Kirchenpauer: Nordische "satrben und Arten von reen den. — Abhandl. Naturwiss. Verein, Hamburg VIII. Part - Kramp: Report on the s. — spillene til T, Hydro ids Grønlands Nordøstkyst 1906—1908. Bd. V. Nr. 7. — Meddelelser om Grønland XLV. . Lamarck: Histoire naturelle des Animaux sans Vertébres. Tome 2. Lamouroux: Histoire de Polypiers coralligénes flexibles. — - Levinsen: Meduser, Ctenophorer og Hydroider fra Grønlands Vest- ale — Vidensk. Msddet: Naturh. Foren. København for 1892 : Systematic Studies on the Sertulariidae. — Ibid. Bd. 64. i Lis ko: Serge Faune de la Russie. Set. Pétersbourgh. » —=2 Hydraires H. ibid. Nas Lrans: Fauna Sivelan . v. Lorenz: Polypo smeduse von Jan Mayen. — Die Sr penEn Polarstation Jan Mayen. Beobacht. Ergebn. III Band. Wi -" Mac Gillivray: Catal. marine Zoophytes Aberdeen. SD kke Mag Nat. Hist. Ser. 1. Vol. IX. . Mereshkowsky: Studies on the Hydroida. — Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 5. Vol. I. . Nutting: The Hydroids. — Papers from the Harriman Alaska Expedition XXI. — Proceed. Washington Acad. of Sciences. Vol. UI. —: American Hydroids. Part Il. Sertularidæ. — Smithsonian Instit. U. S. National Museum. lskennne gton. Pallas: Elenchus Zoophytorum. — Hagae Comitum Ritchie: Hydroids trom. Clkristmis Island, Indian Oosan. — Proceed. .: Bidrag til ne om Norges Hydroider. — Vidensk. Sabsk Forhand!. Kristian ' rs, M.: Beretning om en..... zoo Sig Reise i Lofoten og Fin- marken. — N nyt Magazin for Naturvidensk. 6. 1) In reality from Frederikshaab in Greenland. 36 1862. Sars, M.: Bemærkn. over fire norske Hydroider. — Vidensk. Selsk. Forhandl. Kristiania. 1901. Schydlowsky: Les Hydraires de la Mer Blanche. — Sct. Pétersb. 1912, Stechow: Hydroiden der Minchener zoologischen Stadtssammlung. — Zool. Jahrb. Abt. Systematik. 32. Bd. 4. Heft. 1897, Vanhåffen: anes -Expedition .... unter Leitung von E. von : rygalski. — Ber 1879. Siyslit: Notice Sa recent Addition to the marine Fauna of the eastern Coast of N. America. — Amer. Journ. of Science and Arts, Ser. III, Vol. XVIIL 10.—10.—1913, Some new Echinoderms from Greenland. By Dr. Th. Mortensen. On going over recently the collection of Greenland Echinoderms preserved in the Zoological Museum of Copenhagen, on account of the Catalogue of Greenland Echinoderms, which I had to work out for the SConspectus Faunæ Groenlandicæ””), I have found, besides Several forms not hitherto known from Greenland, two new species of Ophiurids and one new Asteroid. As I could not, after the plan of the "Conspectus”, include the description of new forms therein, I shall give preliminary descriptions of the three species here. A More full account of them I expect to give later on in the reports of the Ophiuroidea and Asteroidea of the «Tngolf” Expedition. 1. Pteraster hastatus n. sp. One specimen taken in Bredefjord, South Greenland, in a depth of 310—330 M., by Cand. K. Stephensen (29/7 1912). R = 24 mm; r — 12 mm. Adambulacral spines 6, slightly increasing in length abradially ; the inner one is a little forwards (distally) directed; they are Covered by a thick skin. 5 oral spines to each side of the jaw, those in the middle not exceeding the others in length. They are united into a continuous web as in Pr. pulvillus; there remains, however, a small opening in the membrane between the two median Spines, so that they are, in fact, only united at the tip. The two Benene ag ene RJ S ”) Grønlands Echinodermer. Meddelelser om Grønland, Bd. XXIII 1913. 38 suboral spines (one on each side) are three-edged and hollowed on the sides (Fig. 1), as in Pt. trigonodon Fisher. «AGARONSSER mem- brane only slightly developed. Pseudopaxillæ with low [ stalk, carrying 3 long, slender spines. Those round the anal opening larger. The supradorsal membrane is thin, without distinct reticulation; no spicules. Spiracula few, singly placed. Papulæ simple. The madreporite is knob-shaped, close to the anal opening. Tubefeet in two rows. Disk only. slightly arched. In general appearance it resembles Pt. militaris, from which it is, howeyer,: very. well distinguished, as it is, indeed, from all species of this genus hitherto . described: — Though found in a Greenland fjord, it is evidently no aretic species, but belongs to the fauna of; the warm. area of the; Northern Atlantic, as ap- peaårs from the fact that it was found together with such forms as Lætmogone violacea, Amphiura' denti- culata a. 0. — That it will prove to have a similar bg 4 Sellers wide distribution as these forms can scarcely be sfer KL se doubted. ; 2. Deklasona tjalfiana n. sp. One specimen taken at 64? 05' N. 55? 20' W, 1100 M. by the «Tjalfe”-Expedition ($/5 1909). Diameter of disk 6 mm, length of arms ca. 15 mm. Disk flat, covered with comparatively large scales, among which the central plate and a circle of 7 scales surrounding it are especially con- spicuous. Radial shields comparatively small, with their outer .ends in contact or just separated by some small scales. Some small irregular scales separate the first dorsal arm-plate from .the radial shields. The proximal dorsal arm plates are broadly in contact; from the 6th they are separated, the distance becoming gradually larger farther out on the arm; they are triangular, with the outer side rounded and tbickened, End somewhat prominent, as seen in side view. 39 Interbrachial spaces of the oral side covered by few, irregular plates, none of them being conspicuously larger than the others. Oral shields as broad .as long, with a somewhat rounded apex in- KS ne, SÅS (OX LY IN DJ SX =a SID 2 Fig. 5 Fig. 2—8. Ophiozona tjalfiana. 2. oral side; 3. dorsal side. 7%/,. Wards and a straight cut outer edge. Adoral shields meeting within, Conspicuously widened at the outer end. Oral papillæ 6 to each side, the three outer larger, especially the penultimate. First ventral 40 plate small, pentagonal; the following considerably wider than long, broadly in contact; from about the 12th joint they are separated. The distal ventral plates are more elongate, but otherwise mainly of the same shape as the proximal ones. Side armplates somewhat swollen, carrying 2, more rarely 3, slender armspines of the length of the arm joints. One large oval tentacle scale at the outer side of the pore and sometimes a small one at the inner side. Colour (in alcohol) white. Though found in the Greenland waters this species is n0 arctic form; it will doubtless prove to be widely distributed over the warm area of the North Atlantic. It has some resemblance to Ophiozona sincera Koehler, from which it is, however, easily di- stinguished, especially by the shape of the oral shields. 3. Ophiotjalfa vivipara n.g. n. sp. Two specimens were taken by the "Tjalfe" Expedition in 1909. Unfortunately there is no exact information of the locality; it is very probable that they were taken at the same locality as the Ophiozona, but with certainty it can only be said that they were taken at the Greenland side of the southern part of the Davis Strait. Diameter of disk of the larger specimen 5 mm, length of arms ca. 15 mm. (none of the arms complete). Disk nearly flat, covered with comparatively small scales of rather uniform, size, distinetly thickened in their outer part, and accordingly rather prominent. The radial shields are not larger than the other disk scales, very inconspicuous, resembling the other disk scales in shape; they over- lap one another in about their outer half length. No arm combs. The dorsal armplates are triangular, only the two proximal ones in contact. They are thick and prominent, so that the arm seen in side view is conspicuously serrated, each serration being rounded, with no peak distally. The interbrachial spaces of the oral side are covered with few, irregular plates, one or two in the middle line being sometimes slightly larger than the others. The oral shields are Conspicuously broader than long, nearly oval, only slightly 41 Figs. 4—5. Ophiotjalfa vivipara; 4. oral side; at the right upper and the lower arm in the figure arms of the young are seen to protrude from the bursæ; 5. dorsal side. 7/1 42 produced orally. Adoral shields meeting within, somewhat widened at the inner end. Oral papillæ small, short, 4—6 to each side. The inner ventral plate as broad as the following ones, but some- what shorter. Only the two first are in contact; from the fourth they are widely separated, the plates being from here nearly rectangular, with only a small peak within. The side armplates are slightly thickened; they carry 3 short spines, only 1/3 the length of a joint. The tentacle scales are 3 at the outer, 2 at the inner side of the pore on the first arm joint; already from the 4th joint there is only one small scale. Fig. 6. Ophiotjalfa vivipara; oral side. 78/3. The species is viviparous; in fig. 4 two young ones are seen to protrude with their arms through the bursal slits. This species must evidently form the type of a new genus. In general it resembles Ophioglypha, but through the complete absence of combs it differs so essentially from this genus that I think it unjustifiable to include it therein and thus still add åa new form to the rather chaotic assemblance of species referred to it. That the genus Ophioglypha must be subdivided, is evident enough. Perhaps some species will have to be referred to the new genus established here. But this is not the place to enter on the difficult problem of subdividing the genus Ophioglypha. — 4150 to Ophiozona this new form bears a general resemblance, but if 43 is sharply distinguished from it, especially through the characters of its pores and tentacle scales. The new genus, Ophiotjalfa (after the name of the vessel, Tjalfe”), may be shortly thus characterized: Disk covered with comparatively small, thick plates, with no conspicuous primary plates. No arm comb. Dorsal and ventral plates continuing to end of arm. Inner tentacle pores close to mouth-edge; tentacle scales small, papilliform. Armspines small, appressed. As Ophiozona tjalfiana this species is evidently no arctic Species, but belongs to the fauna of the warm region of the North Atlantic. 25.—10—1913. On Regeneration in Ctenophores. By Dr. Th. Mortensen. It has hitherto been generally accepted that the Ctenophores do not possess regenerating power. In his memoir on the Disso- gony”) Chun states (p. 103) that "den Ctenophoren nach den Ubereinstimmenden Berichten aller Beobachter ein Regenerations- vermågen abgetrennter Theile durchaus abgeht.”. Quite recently A. G. Mayer in his paper on the "Ctenophores of the Atlantic Coast of North America”?) (p. 52) says that "probably every one who has studied living Ctenophores will agree that, while. their healing power is remarkable, they appear to have little power to regenerate lost parts.” In the "Ingolf”-Ctenophora?) I have called attention to the fact that there are really found some statements in litterature that the Ctenophores possess power of regeneration, viz. in Mertens' old workt) and in Chun's own celebrated memoir on the Disso- 8ony. While the observations of Mertens are, at least in part, doubtful, those of Chun are sure enough, and, indeed, most in- teresting — viz. that the half-embryos, produced by separating the two first cleavage cells, ultimately regenerate the lacking half part of the body. — In view of such fact it would, indeed, be very 7) C. Chun: Die Dissogonie, eine neue Form der geschlechtlichen Zeugung. Festschrift f. Leuckart 1892. ?”) Publ. Carnegie Inst. of Washington 162. 1912. ”) Th. Mortensen. The Danish Ingolf Expedition. Vol. V. 2. 1912. p. 81. ") H, Mertens. Beobachtungen und Untersuchungen iiber die Beroe- artigen Akalephen. Mém. Acad. d. Sci, St. Pétersbourg. 6 Ser, II. 1833. 46 remarkable that the regenerating power should otherwise be totally lacking in these animals. In the work quoted I have quite summarily recorded some observations and experiments on Bolina infundibulum, which prove that this species at least has, indeed, a quite extraordinary power of regeneration. . These experiments were made during a stay at the biological station at Trondhjem in the summer of 1911. It was my intention to carry these studies further, especially to make experiments also om the two other North Atlantic species, Pleuro- brachia pileus and Beroé cucumis. For that purpose I passed in tie summer of 1912 some time at the Little Belt, where Cteno- phores are generally abundant. That summer, however, not åa single specimen was met with. During a stay last summer (1913) at the Biological station at Plymouth I hoped then to get the material wanted for making such experiments — but again in valn. Though Pleurobrachia is otherwise common enough at Plymouth, only two small specimens were -obtained during the whole time I stayed there, from 10th June to 15th July. As I shall now not have-occasion to carry out such experiments for the next following years, I have thought it proper to publish this account of my experiments on Bolina infundibulum, in order to call the attention of experimental Zoologists to these animals, which appear to be' no less fit objects for studies on regeneration than their relatives the Planarians. For a long' time I had been suspecting that the genus Le- sueuria, which differs from Bolina alone in the lacking of the oral lobes, is nothing but specimens of Bolina which have lost the lobes”). It is, indeed, a well known fact, that these fragile animals are very easily damaged by rough sea. Though the suggestion lies 1) A. G. Mayer (Op. cit. p. 20), after redeseribing Lesueuria hyboptera from the original description of A. Agassiz and having stated that it has never been seen since Agassiz found it in 1860, likewise says that he is "beginning to suspect that this so-called Lesueuria 15 only a Bolinopsis infundibulum with its oral lobes torn off and the edges healed over to produce a rounded. contour.” 47 at hand that animals, which are so liable to be damaged by their natural surroundings, should. possess the power of repairing such damages, it has hitherto been thought that they are destroyed in that way. Chun thus says (Dissogonie; p. 103): ”Sie sind voll- » auf den Gefahren ausgesetzt, welche Wind und Wellenschlag in Gefolge haben. Bei jedem Sturme werden sie zerfetzt und massen- haft vernichtet; es dauert nach stirmischen Zeiten oft eine Woche bis man unter dem iberreichen Material von Bruchsticken wieder vållig intakte Exemplare entdeckt”. I was then very anxious to See whether it would be possible to keep such "Lesueuria”-spec- imens and get them to assume again the Bolina-shape. It did not last long time, before I succeded in giving the proof that my suggestion was right that Lesueuria is really nothing. but a lace- rated Bolina. One of the first days of my stay at the Trondhjem- station the director, Dr. Nordgård, made a haul with a large plankton net in deep water in order to get Ctenophores for me. Å good deal of specimens of Bolina were captured, and all were More or less lacerated through the capture. These lacerated spec- imens, among which some had lost the lobes completely, being thus typical "Lesueurias”, were placed in a large jar in the laboratory. It was on the 13th July. Already the 15th all of them were distinetly in the course of regenerating the lost parts — lobes, tentacles, auricules or ribs. On the regenerating lobes it was especially noticeable: that a great number of cells had collected there, apparently with the destination to afford the material for building up the regenerating part of the body. From the two sub- Sagittal meridional vessels some irregular, anastomosing vessels Passed into this mass of cells, and the nutritive fluid of the gastro- Vascular system was seen to pass through them. These irregular vessels disappeared by and by completely, contemporaneously with the development of the normal lobe-vessels. In the course of only 5 days all the specimens had fasenbreel the lost parts nearly completely. Having obtained this result, by which the definite proof was given that Lesueuria is really 48 only a mutilated Bolina, and by which the great regenerating power of this Ctenophore was made evident, I determined to make some more definite éxperiments. On the 18th July, at 7 p. m., 4 spec- imens were treated in the following way: A. 24 mm. long. The apical organ extirpated. B. 22 mm. long. Divided longitudinally in two halves, after the transversal (tentacular) axis, each piece having thus one complete lobe. The statocyst was left, nearly untouched, in the one part. 16 mm. long. Divided longitudinally in two halves after the sagittal axis, each part having thus two half lobes. The statocyst was left, nearly untouched, in the one part. D. 20 mm. long. Divided transversally in two parts, the cut eQ being laid just below the infundibulum. The operated animals were placed in large jars full of water; n0 aeration was used, but the water was changed some times. The regenerative process could not be followed in detail on account of my absence on an excursion from the 20th to the 22d and from the 26th to the 27th. During the latter excursion the weather was very hot, and on my return to the laboratory I found that the animals had suffered somewhat from the temperature in the jars having been rather too high. Still the results of my experi- ments were very satisfactory. A. The 19th, 5 pm. The wound healed; a distinct accumu- lation of cells at the place of the apical organ. The animal had apparently no inconveniences at all of the lacking of the organ. On the 23d the statocyst was regenerated and the whole organ fully formed; only the excretory vessels were scarcely as large as normally. The animal otherwise completely healthy and normal. On the 25th the specimen was in every respect completely restored. B. The 19th, 5 pm. The wound healed; both pieces quite vigorous. On the 23rd both pieces had begun to form irregular, branching vessels from the remnants of the infundibulum and along the pharynx. The piece without the statacyst did not appear to differ 49 from that with the statocyst in regard to the regenerating process. The 25th. On the piece with the statocyst four new, smalls ribs have formed, with some few swimming plates. Two new small auricles have developed, while the two old auricles have been much reduced in size; also the lobe has become irregular and much reduced in size. The piece without the statocyst has no new ribs as yet. C. The 19th, 5 pm. Both pieces have the wound healed, but are somewhat irregular in shape, this being due to the fact that the cut was not quite clean, so that the two pieces were Ssomewhat lacerated. The 23rd. The piece with the statocyst has developed some irregular ramifications from the gastrovascular system. In the piece without the statocyst the two half lobes have Coalesced with their subtransversal edge, forming thus one lobe lying in the wrong way, parallel to the lips. The vessels of this lobe have united so as to resemble the usual arrangement of vessels in the lobes. — The 25th. The piece with the wrongly coalesced lobe has not begun to form the lacking ribs and meridional vessels The 4 old ribs are arranged symmetrically round the body. The animal with its four ribs and its single, wrongly placed lobe, looks most remarkable, and one has the impression that it does not know how to go about with the regeneration. The piece with the statocyst has developed four new small meridional vessels and ribs With small swimming plates. The two half lobes in this piece åre not coalesced. D. The 19th, 5 pm. The wound healed in both pieces and both quite vigorous. — The 23rd. The larger piece (the oral part) has formed a complete new apical system, only smaller than normal, especially the polar fields. A new infundibulum has formed, but it is still very small. The connection between the infundibulum and the peripheral vessels is reestablished and quite normal. The Smaller piece (the apical part) appears to be in the course of forming a new mouth and oesophagus. The 25th. The small, apical part decayed. The other part completely regenerated, only Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Føren. Bd. 66. 4 50 the excretory vessels and the polar fields are still somewhat smaller than normally. On the 28th only three pieces from the specimens B and C were alive, among which fortunately the piece with the wrongly coalesced lobe. It had now regenerated the statocyst. The lobe was much reduced in size, and the lobe vessels reduced to a simple, thin canal; but from the edges strong, irregular canals had formed, and there were indications of the formation of new, normal lobes. The new ribs had not been formed. The length of this piece was now only 6 mm. a very considerable reduction in size from the 16 mm., when the specimen was divided. — It can scarcely be doubted that the piece would have regenerated, under suitable con- ditions, into a complete, normal specimen. The two other pieces had 8 ribs of hesily equal size; new lobes were formed, and the statocyst present. They were only 5 mm. iong. It could not be seen with certainty which specimen belonged to A and which to B. Though the experiments are carried out in a somewhat un- satisfactory way, partly because I could not follow them as care- fully as desirable on account of my absence on excursions, partly because I am no expert in experimental work, it seems to me that the results are quite noteworthy. It has been proved that the regeneration of so essential an organ as the statocyst is a very easy task for the Bolina, as is, of course, the re- generation of other parts of the body, e. g. the lobes. But still more astonishing is the fact that when the ånimal is divided longitudinally into two parts, after the sagittal or the transversal axis, each part regenerates into a complete new animal. That it may also be possible to divide it trans versally so as to get two complete specimens out of it, I do not doubt; in the experiment undertaken here the upper part has only been a little two small; if the cut had been placed a little further down also the upper part would probably have regenerated completely i Regarding the apical organ it has been shown that the ant” 51 mal is capable of swimming quite normally, when the organ is extirpated. But it appears to have some in- fluence on the regeneration, the parts with the statocyst preceding those without such in the regenerating process. Another noteworthy fact is the reduction in size of the regene- - rating specimens; this evidently means that the material for the formation of the new parts is taken from the other parts of the body — indeed, the animal has no other way of doing it so long as it is not able to take food. It was, indeed, a great disappointment to me that I could not get the opportunity of carrying these oxperiments farther. There åre many more interesting problems to solve in Bolina — (I wanted especially to try how far the division could be carried on and to See if it is possible to graft together parts from different specimens) and above all it would be interesting to try such experiments on other Ctenophores. Judging from observations made in the Trond- hjemfjord 1911 I cannot doubt that Beroé cucumis is also capable of regeneration to a large extent, and from my observations on the two small specimens of Pleurobrachia which I got at Plymouth this summer I am also inclined to think that it will prove to have å similar regenerating power. In any case the Ctenophores form most wonderful objects for experimental work, not only their eggs and embryos, but also the 8Town specimens. 25.—10,—1913. Fibigers svulstdannende Nematode, Spiroptera (Gongylonema) neoplastica n. sp. Af Hjalmar Ditlevsen. Zool. Museum, København. Meddelt i Mødet 13. Februar 1914. Hvad der i Professor Fibigers Undersøgelser fortrinsvis har vakt Opsigt — ikke alene herhjemme, men overalt i den viden- skabelige Verden — er det, at han er den første, der har formaaet eksperimentelt at fremkalde virkelige Kræftsvulster; det er i Rotte- ventriklen, at det er lykkedes, og det er sket ved at inficere det nævnte Organ med en Nematode, der borer sig ind i dets Slim- hindeepithel og tager Ophold der. Fibigers Arbejde har imidlertid, foruden den pathologisk-ana- tomiske Side med dens store Betydning for Kræftforskningen, ogsaa en zoologisk, specielt biologisk Side, der frembyder ikke ringe Interesse — ikke saa meget fordi det her drejer sig om en hidtil ukendt eller ubeskrevet Nematodeform, men i langt højere Grad, fordi det er lykkedes Fibiger i alt væsenligt at efterspore og afdække denne Snylters Liv, at oplyse dens Værtskifte og paavise dens geografiske Hjemsted. Det er allerede nu en Række Aar siden, at Fibiger fandt nogle Svulster i Ventriklen hos 3 Rotter (Mus decumanus), der formentlig stammede fra Dorpat. Ved den senere foretagne histo- logiske Undersøgelse af de paagældende Organer fandtes der i Slimhindeepithelet Tværsnit af nogle ejendommelige Legemer, der viste sig at være Nematoder. Da Svulsterne frembød betydelig Interesse, ikke mindst ved den mærkelige Kombination med de forefundne Parasiter, blev nu 54 en Mængde Rotter undersøgt med Henblik herpaa, ialt 1144, men med negativt Resultat. Imidlertid viste det sig, ved at se efter i Litteraturen, at der allerede i 1878 (Comptes rendus des séances de 1'Académie des sciences, Tome 87) var beskrevet en Filarie, der som voksen levede i Rotteventriklen, og hvis Larver skulde findes indkapslede i Fedt- legemet hos Periplaneta orientalis, Linn. Larven var allerede set i 1824 af Deslongchamps og havde faaet Navnet Filaria rhytipleu- rites (Encyclop. méthod. II. p. 396). Der var jo en Mulighed for, at denne Nematode kunde være identisk med den, der var fundet i Svulsterne. g De Undersøgelser, der med dette Forhold for Øje blev anstillet paa en Del Rotter fra en Lokalitet her i København, hvor der fandtes store Mængder af P. orientalis, gav imidlertid negativt Resultat. Der indlededes derefter Fodringsforsøg, idet Rotter fodredes med nævnte Kakerlak, men ogsaa disse Forsøg gav negativt Resultat; ingen af de fodrede Rotter inficeredes herved, og ingen viste Tegn til Svulster i Ventriklen. Da nu Sukkerhusene hører til de Steder, hvor Rotter og Kaker- lakker findes sammen i størst Antal, besluttede Fibiger at henvende sig til et af disse, skønt det oplystes, at den Kakerlak, der her fandtes, ikke var den relativt almindelige P. orientalis, men en anden Art, der er langt sjældnere i nordiske Lande, P. americana, Linn. Og denne Gang kronedes Anstrengelserne med Held: allerede hos nogle af de første Rotter, Fibiger fik i Hænde, fandtes en Nematode i Ventrikelslimhinden, der viste sig identisk med den oprindelige ; hos en Del fandtes tillige sygelige Forandringer i Ventriklen, 08 nogle havde Svulster af samme Type som de, der fandtes i de 8 Dorpat-Rotter. Følgende Tal giver en Forestilling om Parasitens Hyppighed det paagældende Sted. Af 61 Rotter (Mus decumanus) var 40 inficerede, af disse viste 18 sygelige Forandringer af Slim- hinden, 9 havde Svulster. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at den fundne Nema- tode var en Spiroptera, og at den ikke stemmede overens med 55 den føromtalte Filaria rhytipleurites. Igennem de nu indledede, udstrakte Fodringsforsøg lykkedes det at godtgøre, dels at den paagældende Nematode overføres til Rottens Ventrikel ved Peri- planeta americana, og dels, at Svulstdannelsen i Rottens Ventrikel er afhængig af Nematodens Tilstedeværelse. Larven fandtes' efter nogen Søgen i Kakerlakkens Muskulatur. Hermed var altsaa den Arbejdsbasis, som Fibiger hele Tiden havde haabet at faa, naaet paa en tilfredsstillende Maade. Fig. 1. To Rotteventrikler med Svulst. Jeg skal nu ikke fordybe mig videre i den medicinske Side af Sagen; kun skal jeg bemærke, at disse Svulster ikke var, hvad Lægerne forstaar ved Kræftsvulster; først da man fortsatte Fodrings- forsøgene i meget stor Udstrækning, viste det sig, at der imellem de sædvanlige Svulster optraadte enkelte, der viste de for Kræft- Svulster ejendommelige Forhold: De dannede — blandt andet — det, man i Medicinen kalder for Metastaser. Herved forstaas, at de danner Aflæggere uden om sig; der opstaar nye Svulster uden direkte Forbindelse med Modersvulsten, og det behøver ikke at være nær ved denne; det kan være i langt borte liggende Organer. Antagelig sker dette ved, at Vævselementer fra den ond- artede Svulst kommer ind i Lymfebanerne eller Blodbanerne, føres 56 et eller andet Sted hen, hvor de strander, og nu — med den for Kræftvævet ejendommmelige Evne til at udvikle sig hvor somhelst i Organismen — danner Udgangspunkt for nye Svulster af ondartet Natur. Den første Metastase, Fibiger fandt, var i en Lymfekirtel, men senere er der ogsaa fundet saadanne i Lungerne. Hermed har jeg ganske kort skildret de historiske Hoved- momenter af disse Undersøgelser. Førend jeg gaar over til en nærmere Betragtning af Parasiten,. ønsker jeg endnu kun at fremhæve følgende: Ude i Naturen giver denne Nematode relativt sjældent Anledning til Svulstdannelse. Naar særlige Forhold er tilstede, saaledes som her i Byen påa Sukkerhusene, hvor et meget stort Antal Kakerlakker lever paa et forholdsvis indskrænket Omraade, sker det ret hyppigt. Og det er under Fibigers Forsøg rent eksperimentelt godtgjort, at Svulst- udviklingen i det hele og store er afhængig af Infektionens Størrelse og Varighed og staar i nogenlunde direkte Forhold til denne; dog synes det, som om der iblandt Rotterne kan findes særlig dispo- nerede Individer, der ligger under allerede for en mindre Infektion. Ude i Naturen, hvor Rotter og Kakerlakker er nogenlunde jævnt fordelte over et større Terrain, som Tilfældet er i Dansk Vestindien — naturligvis maa vi se bort fra Sukkerfabrikker og lignende Steder — vil Svulsterne sikkert optræde ret sparsomt. I Alminde- lighed vil der findes nogle faa af disse Parasiter i Slimbinden, hvor de ligger indlejret i Epithelet, og der vil ingen paafaldende syge” lige Forandringer være at iagttage. Jeg omtalte ovenfor, at den fundne Nematode var en Spiroptera. Det er en Slægt, der hører til Filariernes Familie, og som — lige- som Slægten Filaria — i Almindelighed har et langt, tyndt, traad- dannet Legeme. Og de opholder sig — hvad de egentlige Filarier aldrig gør — som Voksne hyppigst i Værtdyrets Fordøjelseskanal. Den her omhandlede Form lever altsaa i Rottens Ventrikel, men altid kun i den Del af denne, der er beklædt med Pladeepithel ligesom Spiserøret, i hvilket den ogsaa hyppigt forekommer. I Mavens Pylorusdel ses den derimod aldrig. Længden af Ormen er meget forskellig for de to Køns Ved- kommende; medens Hunnen naar en Længde af 6—8 cm, undertiden mere, bliver Hannen sjældent over 1!/2—2 cm lang. Tykkelsen er overalt omtrent den samme. For Hannens Vedkommende er maalt Tykkelser, beliggende mellem 110 og 130 up. Unge Hunner, der er i Begyndelsen af deres Ægproduktion, har en Tykkelse af 170—200 u. En Hun, hvis Længde var 6 cm., havde en Tykkelse af 3264. Formen passer saaledes godt til Betegnelsen traaddannet. Henimod Forenden, omtrent ud- for Ekskretionsporen, begynder Dyret at tage jævnt og ret hurtigt af i Tykkelse, indtil det fortil ender i en stumpt afskaaret Kegle. Den bageste Del af Kroppen beholder sin Tyk- kelse indtil Tarmaabningen, Halen danner en kort Kegle. Dette sidste Forhold gælder dog kun for Hunnen, idet Bagkroppen og Halen hos Hannen har udviklet en stor Bursa, hvis sli khinden sf ch BAAES fUSÅ Pårn- Bygning jeg senere skal komme til- siten. Man ser de bugtede e Gange, bage til vori Ormen opholder sig. Cuticulaen viser en meget tydelig og elegant Tværstribning, der er saa fremtrædende, at Dyret, naar det bevæger sig og bøjer Kroppen, paa de konkave Sider af de Bugtninger, Legemet i saa Tilfælde danner, næsten kan synes ringdelt. Cuticulaens Tykkelse, maalt i Omegnen af Dyrets Midte, er for en middelstor "Huns Vedkommende (ec. 6 cm) 12,6 «, hos en Hun paa omtrent 3 cm's Længde er den 9,4 u, hos en Han 6,3 4. I den forreste Del af Dyret viser Cuticulaen et ret ejendommeligt Forhold: Ringdelingen bliver i Omegnen af Spiserørets proksimale Del uregelmæssig, ud- viskes efterhaanden mere og mere og erstattes af store, blæreagtige Fremspring, mere eller mindre halvkugleformige indtil langstrakt ægformige eller pølseformige; de er af ret forskellig Størrelse, 58 relativt store og smaa mellem hverandre og synes ogsaa at variere i Størrelse hos de forskellige Individer eller til Tider hos det enkelte Individ. Baade relativt og absolut mest fremtrædende er de hos de større Hunner. Trækker Dyret Forenden sammen, hvad det er i Stand til at gøre i en for en Nematode ganske ualmindelig Grad, bliver disse Blærer tykkere og mere prominente; strækker Dyret sig ud, bliver de mere utydelige og ganske lave og kan, naar Maksimum for Dyrets Evne til at udstrække sig er naaet, næsten -udviskes helt. Dette Forhold findes hos den af Molin i 1857 opstillede Gruppe Gongy- lonema. Dyrets Forende er uden egentlige Læber. Mundaabningen, der danner en ligesidet Trekant, har stærkt bevægelige Rande, der kan skydes frem og trækkes tilbage. De bruges uafladeligt, naar Dyret er i søgende Bevægelse med Forenden. Navnlig hos Larven paa det Udviklings- i MÅ trin, som den har, naar den ligger ind- Fig. rør mr de, Fapslet i Kakerlakmuskulaturen, er dette cubl. de blæreagtige Frem- Forhold tydeligt. Forenden har paa dette spring; ph. P' RE, 06. Stadium i alt væsentligt samme Udseende Spiserør; mr. Nervering; eæp. Eleliutisisbedt. og Bygning som hos den voksne Nematode. Naar den befries fra sin Kapsel, viser den sig overordentlig livlig, bugter sig afsted, søger ideligt med For- enden, aabenbart for at finde et Sted, der er passende til Indboring. Under disse søgende Bevægelser kan man under Mikroskopet, naar man har Larven anbragt i en Draabe fysiologisk Kogsaltopløsning, uden Vanskelighed følge Forendens Bevægelser; snart bøjer den sig til den ene Side, snart til den anden, snart opad, snart ned, alt imens den føler sig søgende frem; de læbeagtige Mundrande | | | 59 er under dette i idelig Bevægelse, idet de snart skydes frem, snart atter trækkes tilbage. Hvorvidt Papiller findes, kan jeg ikke meéd Sikkerhed udtale mig om; jeg har set Dannelser, der muligvis bør tydes som saadanne, men de er meget lidt fremtrædende, og selv med meget store For- størrelser (Zeiss. Apochr. 2 mm) kan de ikke konstant iagttages hos de forskellige Individer. De store, hos Gongylonema kendte, suge- skaallignende Prominenser mangler ganske. Lateralfelterne er meget fremtrædende og strækker sig som flade Baand ned gennem Dyret. Hos Hannen naar de en Bredde af omtrent 60 4; hos Hunner har jeg maalt en Bredde af omtrent det dobbelte. De er skarpt afgrænsede fra den omgivende Musku- latur og tydelig delt i to Sidehalvdele. Igennem hver af disse strækker sig en enkelt Række meget smaa, men tydelige Kerner. De ligger yderst regelmæssigt ordnet i en lige Linje og overalt i Samme Afstand fra hverandre. Sidefeltets Protoplasma er gennem- Saaende meget finkornet, men omkring hver Kerne samler sig en Gruppe af større Korn, saaledes at Kernerne med de dem omgivende Korn kommer til at danne en Dobbeltrække af mørke Pletter ned 8&ennem Lateralfeltet. En saadan Dobbeltrække af Kerner er ogsaa beskrevet hos andre Former, f. Eks. af Looss for Filaria loas' Ved- kommende. Lateralfeltet kan forfølges helt op i Nærheden af Dyrets Forende, hvor det tager noget af i Bredde. Caudalt taber det sig i Analregionen, hvor det beholder sin Bredde omtrent lige til det Sidste, I dets bageste Afsnit synes Kernerne. ikke at ligge saa regelmæssigt som ovenfor beskrevet (se fig. 9), men det er muligt, at Sammentrækningen paa Grund af Konserveringen er Skyld i Uregelmæssigheden her. Ned igennem Sidefeltets Midte forløber Exkretionskanalen, let bugtet eller undertiden som en næsten lige Linje (fig. 9). Det er muligt, at det mere eller mindre bugtede Forløb svarer til en større eller mindre Kontraktionstilstand hos Dyret. Jeg skal dog bemærke, at hos det Individ, der er afbildet i fig. 9, tyder 60 Tarmens stærkt slyngede Forløb paa en ret stærk Sammentrækning, mens Ekskretionskanalen ikke synes at vise noget tilsvarende. Porus excretorius findes paa Midten af Bugsiden og er belig- gende midt imellem Nerveringen og Grænsen mellem den tynde og tykke Del af Oesophagus (fig. 3). Den forreste Del af Fordøjelseskanalen dannes af en ret kort Pharynx, der er udklædt med en tynd Chitin-Intima. Længden af denne Pharynx maaler paa et hunligt Individ- paa 6 cm c. 58 p og har en Diameter af 20 w, maalt i optisk Gennemsnit. Den minder — navnlig hos Larverne fra Kakerlakmuskulaturen — om den samme Dannelse hos Rhabditiderne og er muligvis tresidet prismatisk ligesom hos disse. Chitin-Intimaen er hos de nævnte Larver relativt sværere og mere fremtrædende end hos den voksne Nematode, hvad der gør Ligheden med Forholdet hos FRhabdditiderne mere fremtrædende. Efter Pharynx følger Oesophagus, der er delt i to Afsnit, et forreste kortere, der er tyndt og som, uden at tiltage i Tykkelse caudalt, ret pludselig gaar over i det tykkere og længere Afsnit, der ogsaa omtrent har samme Tykkelse gennem hele sin Længde, men dog i den allerbageste Del tiltager noget. Længdeforholdet mellem de to Afsnit er paa det nærmeste som 1 til 6. Diameteren udgjorde hos et Spiserør, hvis hele Længde var 2,7 mm, i det tynde Afsnit 26,4 m, i det tykke Afsnit kort foran det Sted, hvor det snævres ind for at gaa over i Chylustarmen, 52,8 uw, altsaa nøj- agtigt det dobbelte. Spiserøret varierer stærkt i Længde hos de to Køn. Hos en Hun paa 6 cm's Længde maalte Oesophagus 7 mm og udgjorde såa- ledes c. 1/o af Dyrets Længde. Hos en Han paa c. 1//2 cm. var Spiserøret 2,8 mm eller omkring !/4 af Længden. Omkring Midten af Spiserørets forreste, tynde Afsnit træffe Nerveringen, der er meget fremtrædende baade hos de Voksne 08 hos Larverne. Paa det Sted, hvor Spiserøret gaar over i Chylustarmen, sst det ret stærkt ind, og dets Chitin-Intima kan følges et Stykke ned r vi 61 denne, fig. 4. Saa langt denne Chitin-Intima naar ned, viser Tarmen en ejendommelig Differentiering, idet det paagældende Parti af den er meget svagt stribet paa tvers og muligvis muskuløst. Under dette Parti findes nogle hyppigt stærkt fremtrædende Intestinal- klapper, der undertiden er tilstede i to Rækker, som hos det i fig. 4 afbildede Individ. Chylustarmen er i det hele taget svag; dens Tykkelse er paa det nærmeste som Spiserørets forreste, tynde Afsnit, i al Fald kun en Ubetydelighed tykkere. Den ses i Almindelighed som en lige, tynd Streng, der strækker sig &ennem Dyret; kun dens bageste Del er ofte ret stærkt bugtet; her viser dens Lumen sig tillige noget videre end i den øvrige Del: Rectum snævres saa atter ind. Analmuskulaturen er vel udviklet. Tarmen munder for Hunnens Ved- kommende c. 210 £ fra Halespidsen, ig kun Jentoh irer min isen FE, Ge vanen lem sep arm. pids. Halen I Tarmens øverste Del ses Intestinal- . klappern viser, ligesom Dyrets forreste Ende, en ejendommelig Evne til Sammentrækning; hos det i fig. 19 afbildede Individ har den omtrent sin naturlige Form og Længde, men den kan trækkes sammen til mindre end det halve, idet den saa bliver tyk og rynket og samtidig ofte bøjer sig Ventralt ind, hvorved den selvfølgelig faar et Udseende, der er ret forskelligt fra det afbildede. Hos Hannen, hvor vi har den store Bursadannelse, og hvor Tarmen har fælles ydre Aabning med Kønsvejen, er Anogenitalaabningens Afstand fra Halespidsen C. 165 4, hvad der i Betragtning af Hannens ringe Størrelse er relativt ikke saa lidt større end for Hunnens Vedkommende. Hannens Hale er, som sædvanlig hos de herhenhørende Former, Proptrækkeragtigt snoet. Snoningen er tydelig, omend ikke saa Stærkt udtalt, som den hyppigt kan være. Der findes en ret stor 62 Bursa. Hos en Han af almindelig Størrelse, c. 1!/2 cm, har den en Længde af 462 u og maaler paa det bredeste 170 m, maalt fra den ene Vingekant til den anden, Dens Form er tydelig asymetrisk, et Forhold, der heller ikke er usædvanligt hos disse Nematoder, snarere Regel; det gælder i saa Tilfælde sjældent alene Bursa'ens rent ydre Form, men berører ofte ogsaa Papillernes Stillingsforhold og relative Størrelse paa de to Sider; ogsaa de to Spikler bliver forskellige i Størrelse og Form. Hos den foreliggende Art er Bursa'ens ene Side tydeligt en Trediedel længere end den anden, og det ovennævnte Tal 462 gælder dens længste Side. Bursa'ens Form er i det hele langstrakt oval, med en ret fremtrædende Indsnævring påå Midten, der er noget stærkere udpræget paa den lange end paa den korte Side, og som paa denne sidste sidder lidt mere caudalt end paa den anden. — Den anden Udbugtning er paa den kortere Side noget mindre fremtrædende end påa den lange Side. Nedad imod Halespidsen snævres Bursaen nu tydeligt ind, idet dens to Siderande nærmer sig hinanden, men den har, omtrent udfor bageste Pas Fig. 5. Den bageste Del af pilpar, atter en lille Udvidelse, hvorefter Bale de ERE 18e dens Rande løber sammen og mødes i en Vesicula seminalis; prp Re lille, afrundet tungeformet Spids, der anale Papiller; pop postanale naar c. 14 m udenfor Dyrets egentlige ie ug Halespids. Papillernes Antal er, foruden de hos denne Slægt konstante 4 præanale paa hver Side, tillige 4 Par postanale, Alle disse Papiller har samme Form; de er tyndest ved Fastheftningsstedet til Bursa'en og tiltager derefter jævnt 1 Tykkelse; den yderste Del danner en hovedformet eller maaske snarere skiveformet Udvidelse. De fire præanale har alle omtrent samme Størrelse; de er større end de postanale og maaler c. 20% 63 i Længde. Af de postanale er det Par nærmest Anogenitalaabningen det største, og de tager saa jævnt af i Størrelse saaledes, at de to nærmest Halespidsen kun har en Længde af c. 10 uw. Med Hensyn til deres Stilling er — som nævnt — en tydelig Asymetri tilstede; hele Papilrækken paa den lange Bursalside er rykket et lille Stykke mere cephalt end paa den korte. Det drejer sig dog kun om en lille Afstandsforskel paa de to Sider, antagelig en halv Snes ”, Det nøjagtige Forhold er meget vanskeligt at angive med et bestemt Tal paa Grund af Halens Torsion, der danner en Hindring for at anbringe den i et Plan. De to forhaanden værende Spikler er yderst forskellige i Form og Størrelse. Medens den ene kun har en Længde af 93 £, naar den anden c. 528 u, er paa det nærmeste altsaa 6 Gange saa lang. Den korteste af disse Spikler er i sin Form nærmest sabeldannet med afrundet Spids. Den er tykkest i sin proksimale Ende, hvor den har et Gennemsnit af c. 9 4, bliver derefter jævnt tyndere imod Spidsen og er samtidig let krummet. Den synes at være hul næsten helt ud til Spidsen, idet den er dobbelt kontureret langs hver Kant, og den viser her en tydelig Tværstribning. I optisk Gennemsnit ser den nærmest ud som to konvergerende, i Spidsen Sammensmeltede, tværstribede Stave. Foranstaaende Beskrivelse gælder altsaa Spiklen, set fra Siden, i Profil. Paa et Præparat, der er dorsoventralt trykket (som i fig. 5), bliver den klemt sammen og faar et helt andet Udseende; den viser sig i saa Tilfælde tykkest paa Midten og synes at have en paa langs gaaende For- tykningsliste, hvad der imidlertid kun er en Fold, opstaaet ved Presningen, Det ringformede Gennemsnit, som Spiklen i sin proksi- male Ende viser paa denne Figur, demonstrerer tydeligt den oven- Omtalte indre Hulhed. Den lange Spikel er paa det nærmeste lige tyk overalt. Kun findes en lille Udvidelse i den proksimale Ende. Der findes en indre Hulhed ligesom hos den tykke Spikel, men medens denne i optisk Gennemsnit saas som to konvergerende Stave, ligner den tynde to parallelt løbende; og mens de to Stave hos den tykke Spikel smelter sammen i dens distale Ende, bøjer de hos den 64 lange Spikel nær dénnes Spids lidt fra hinanden for derefter at smelte sammen mod dens yderste Spidser. Med andre Ord: Spidsen af den lange Spikel kommer nærmest til (i optisk Gennemsnit) at ligne et haardt sammenbøjet Stykke Metaltraad. Betragter vi Spidsen af den lange Spikel med stærk Forstørrelse, ses den som omgivet af en fin Membran, der minder noget om Dupskoen paa en Sabel, eller den kunde minde om den saakaldte ,,Skæreplade" hos visse Polychætbørster. Er Spiklerne i Ro og ind- tager deres naturlige Leje i Dyret, støder deres Spidser omtrent sammen, ligger i alt Fald ganske tæt ved hinanden, medens Spiklerne iøvrigt divergerer og danner en tydelig Vinkel med hinanden. I fig. 5 er den korte Spikel trukket unaturlig langt tilbage. Hyppigt ser man den lange Spikel strakt frem; den rager i saa Tilfælde ud af Anogenital- aabningen med omtrent sin halve Længde, og er i saa Tilfælde altid stærkt bøjet, saaledes at den fremstrakte, distale Halvdel danner omtrent en ret Vinkel med den proksimale Halvdel. Bøjningen finder Sted g lidt indenfor Genitalaabningen. Den korte Fig. 6. i Tarm; t Testis, SPikel har jeg ikke set fremstrakt hos noget Individ. De indre Kønsveje er bygget efter den sædvanlige Type. Testis forløber ganske lige, danner ingen som helst Snoninger og naar i Dyret op i Nærheden af Spiserørets proksimale Ende; et lille Stykke herfra bøjer den om, løber tilbage i caudal Retning, parallelt med sig selv 08 ender såa med en svag kolbeformet Udvidelse. Den tilbageløbende Gren er altid ganske kort. 1 sjældne Tilfælde kan Forløbet vær? noget anderledes. Man kan f. Eks. se Testis bøje om 0$ løbe et Stykke tilbage, derefter atter bøje om og løbe et lille Stykke frem» cephalt, for saa endelig at slutte med den caudalt løbende Ende. Jeg har aldrig hos noget Individ set Testis overskride Grænsen 65 mellem OQesophagus og Tarm. Sædvanlig er det Sted, hvor den bøjer om, fjærnet omtrent en halv mm fra den omtalte Grænse. Den bageste Del af Genitalrøret viser en ret ejendommelig Diffe- rentiering: Caudalt for Testis snevres det ind til et tyndt Rør, der aabenbart kun danner en Ledningsgang, og som jeg derfor betegner som Vas deferens. Denne maaler i Længde c. 70 £. Nøjagtigt kan dette Maal vanskeligt gives, hvad et Blik paa fig. 7 gør ind- lysende; den nederste Ende af Testis smalner jævnt af og danner et konisk Parti, der uden nogen skarp Grænse gaar over i Vas deferens. Caudalt gaar Vas deferens over i et udvidet Parti, som nu strækker sig helt hen imod Anogenital- aabningen, kort foran hvilken det snærves ind tag til en kort Ductus ejaculatorius. Det udvidede Parti, der maa betegnes som Vesicula seminalis, og har en Længde af noget over en halv mm, er ofte struttende fyldt med Spermotozoer. Det hænder ikke sjældent, at disse, naar Dyret lægges levende under Dækglas, ved Trykket presses ud gennem Anogenitalaabningen. De viser sig da som smaa, regelmæssigt kugle- formede Celler. vs. Hos Hunnen ligger Vulva ret nær ved Bagenden. En allerede ægproducerende Hun ERE nesten paa 21/2 cm har Vulva beliggende 2,5 mm fra Fig-7. Delaf Hannens Halespidsen; hos en Hun, der maaler omtrent er gynge É , ud Vas deferens; vs 6 cm, ligger Vulva 7 mm fra Halespidsen. En Vesicula seminalis; i Hun paa 3,6 cm har Vulva beliggende paa det ry nærmeste 4 mm fra Halespidsen. Det er meget vanskeligt at give aldeles nøjagtige Maal; for det første faar man vanskeligt Præparater af Hunner, der er blot nogenlunde udstrakte; som Regel ligger de stærkt krummede, bøjet fra den ene Side til den anden og — hvad der er det værste — ofte tillige snoede. For det andet vil selv nøjagtige Maal ikke altid dække det faktiske Forhold paa Grund af Legemets Evne til Sammentrækning hos den foreliggende Form, Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren, Bå. 66. 5 66 idet de respektive Maal vil variere ikke saa lidt efter den øjeblikkelige Kontraktionstilstand. Som Regel tror jeg dog, man kan sige, at Afstanden fra Vulva til Halen varierer mellem 1/s og "1/10 af hele Dyrets Længde. Vulvas Plads er ikke altid let at kon- statere; de to Uteri strækker sig langt fremad og tilbage i Dyret og er ofte — navnlig: hos større Hunner — saa stopfyldte med Æg, at hele Dyrets Indre udfyldes af disse Organer, og Tarm og Ovarier presses tilside, og då Vulva desuden i sig selv kun er lidt promi- Fig.8. Del af en Hun. Side hen un sklg vu. Vulva; vag. Vagina; lede forgæves ret ut. Uterus. længe. De indre Kønsorganer er hos Hun- nen — som allerede antydet — dobbelte. Fra Vulva strækker Vagina sig et Stykke cephalt i Dyret, hvorefter de to Uteri afgaar til hver Side, den ene løbende cephalt, den anden caudalt. I Nærheden af Grænsen mellem Oesophagus og Chy- lustarm fortil, og bagtil, noget caudalt for Vulva, gaar de to Uteri henholdsvis over i det forreste og bageste Recep- taculum seminis, der atter med en kort, ombøjet Oviduct er forbundet med det tilsvarende Ovarium. Det synes at være Regel, at Spidsen af det forreste Ova- sin mu 34. rium peger caudalt, Spidsen af det bageste å DT seminis; Ovarium- cephalt. Iøvrigt er Ovariets 444. Oviduct; lat. Lateral- Forløb ret slynget og danner en ejen- felt; eæc. Ekskrotionskar ; F" dommelig, frem og tilbagebøjet Linie i men i Dyrets Længderetning (fig. 10). Lateralfeltet. 67 Lægger man et Stykke Slimhinde fra en Rotteventrikel, der indeholder Spiroptera, under Mikroskopet, ser man først og fremmest den bugtede Gang, hvøri Dyret opholder sig. Paa hver Side af Dyret ligger Æg, spredte i. Epithelet. Der er næppe nogen Tvivl om, at Parringen foregaar i Gangene i Slimhinden, at Dyret f. Eks. ikke forlader dem for at ty ind i Ventriklens Hulhed. Ganske vist kan man undertiden, som ogsaa ovenfor bemærket, iagttage, at et Dyr rager frit frem i Ventriklen med en kortere eller længere Del af sit Legeme, men helt fritliggende i Ventriklen er, saa vidt jeg ved, aldrig noget Individ truffet. Desuden træffes undertiden to Dyr, et hunligt og ét hanligt, i samme Gang. De ligger i saa . Tilfælde tæt op til hinanden med Forenden samme Vej; det er dog ikke lykkedes at iagttage nogen Parring, selv om saadanne Tilfælde el se Fig. 10. Ovariets Slyngninger. Som det beskrevne maaske nok kan antages at danne Indledningen til en saadan; muligvis kan en saadan ogsaa have fundet Sted. Hos den voksne Hun synes der stadig at afgaa Æg gennem Vulva; man ser hos saadanne næsten altid enkelte Zig i Vagina, der er paa Vej ud, ligesom der stadig udenom Hunnen i Værtdyrets Ventrikelepithel ses udtømte Æg. De ligger her, indtil de med afstødte Epithelceller kommer ind i Ventriklens Hulhed, hvorfra de med Maveindholdet kommer ind i Tarmen for senere at udstødes med Ekskrementbollerne, hvori de kan paavises ved mikroskopisk Undersøgelse. Ægget, der er meget regelmæssigt i Form, tykkest paa Midten og jævnt afsmalnende mod begge Poler, har en største Diameter af C. 60 2; mindste Diameter c. 40 u. I optisk Gennemsnit ses Skallen ved begge Æggets Poler noget fortykket; det minder i denne Henseende ganske om det af Leuckart afbildede Æg af Spiroptera " obtusa. Ogsaa i Form ligner det meget Ægget af denne Art. Se Leuckart: Die menschlichen Parasiten II, fig. 85, p. 113. 5% 68 Betragter man et Æg med stærk Forstørrelse, ses en tydelig Grænselinie imellem den tyndere, mellemste Del af Skallen og Polernes tykkere Skaldel, et Forhold, der synes at spille en Rolle, naar Ungen skal forlade Ægget. I Hunnens Uterus træffer vi Æg paa alle Udviklingstrin; naar det er modent til at lægges, ses Larven ligge sammenrullet i det; den er paa det Stadium tykkest i sin forreste Ende, og Tykkelsen tager jævnt af henimod Halespidsen. Allerede Dagen efter, at Kakerlakken er fodret med modne Æg, træffes der frigjorte Larver og tomme Æg Side om Side i dens Chy- lustarm. == Paafaldende mange Æg er dog til- syneladende upaavirkede af de nye Forhold. Dette er navnlig Tilfældet, naar Kakerlakken er fodret med Æg, som er taget af voksne Hunner — alt- saa ikke med Rotteeks- krementer — og Grun- den hertil er formentlig den, at en Del af Æggene i Virkeligheden ikke er modne til Klækning, selv om det ad mikroskopisk Vej ikke er muligt at paavise det. Det er ikke umuligt, at der foregaar Forandringer i Ægget i den Tid, det ligger i Rotteventriklens Slimhinde og senere passerer Rottens Tarmkanal, og at det herved opnaar en Udvikling, som de af Moderens Uterus udtagne Æg endnu ikke eri Besiddelse af. De ikke tilstrækkeligt udviklede Æg klækkes såa ikke i "Kakerlakkens Tarm, men gaar uforandrede ud af Dyret igen. Maaden, paa hvilken det udviklede Æg aabuer sig, er følgende : Den fortykkede Del af Skallen ved Æggets Poler bestaar i Virke- ligheden af to Lag, der, efter at Dyret er kommet ud i Kakerlakkens Fig. 11. Æg med Fostre. 69 Chylustarm og rimeligvis ved Paavirkning af dennes Sekret viger ud fra hinanden (Tekstfigur 12) saaledes, at der dannes et Hulrum imellem dem. Dernæst løsnes Forbindelsen med den øvrige Del af Skallen; den yderste Lamel falder først af, og den inderste sprænges dernæst indvendig fra, maaske paavirket af Tryk fra Fostrets Side. Paa Figuren ses de to Lameller ved den ene Pol af Ægget vegne ud fra hinanden; ved den anden er den yderste Lamel faldet af, den inderste sprængt itu og har givet Plads for Ungens Bagende,- der er trængt ud gennem den dannede Aabning. Samtidig har Inder- lamellen løsnet sig fra den øvrige Del af Ægget, paa hvilket den Ses som en løstsiddende Krave, der snart vil falde af. Det tømte Æg damer altsaa en Ring, idet det bestaar af Skallens mellemste Del, hvoraf begge de fortykkede Polpartier er for- Svundne. Under Mikroskopet ligner disse tømte Æg flygtigt i Formen Æg af ] Trichocephalus, idet disse altsaa ses fyre: affladede ved Polerne. Ved nøjere Under- SÅ Søgelse er dog selvfølgelig ingen For- el veksling mulig. Fig: 123 Æg tel udkrybehde Den af Ægget befriede Larve har Unge. Form som et langstrakt Komma, idet Forenden er tykkest, og hele Legemet smalner jævnt af imod Bag-nden; Halespidsen er afrundet, Paa det friske Præparat viser Larven ingen Differentiering i sit Indre; den er beklædt med en ret tynd Cuticula, der fortil viser nogen Fortykkelse. Dens Længde er c. 250 £, største Tyk- kelse 13 2. Det er sikkert kun meget kort Tid, den udkrøbne Larve opholder sig i Kakerlakkens Chylustarm; allerede to Dage efter Fodringen finder man ingen flere. Ogsaa Æggene er forsvundne Saa vel som de tømte Skaller. Det er ikke paavist, hvor Larven Saar hen, naar den forlader Chylustarmen; det maa vel antages, at den borer sig ind i dennes Væg; det har dog ikke været mulig at Påavise den der paa friske Præparater. Der gaar ret lang Tid 70 efter Fodringen, før den kan paavises i Muskulaturen (indtil c. 20 Dage), og hvor i' Kakerlakken den opholder sig indtil den Tid, er foreløbig et aabent Spørgsmaal. Efter at Larven er kommet ind i Kaker- lakkens Muskulatur, indkapsler den sig. Man finder den oprullet paa lignende Maade som Trichinlarver. Kapslen er dog hos Spiroptera- Larven i Reglen kun lidt fremtrædende, i Mod- sætning til den, man kender fra Trichinlarven. Oftest ser man- ved første Øjekast slet ingen Kapsel; man bemærker kun Larven inde mellem | Muskelfibrillerne, hvor den ligger oprullet i Fig. 18. Larven ind- en yderst sirlig, regelmæssig Spiral. I Almin- Kapslet i "Kakerlak- 3 olighød ligger Halespidsen inderst, Dyrets muskulaturen. Hoved yderst. Kapslens Form, der er noget forskellig hos de forskellige Indi- vider, retter sig antagelig dels efter den Plads, Larven har haft til Raadighed paa det Sted, hvor den vilde indlejre sig, dels ogsåå efter de omgivende Musklers Kontraktionstilstand, Omkredsen viser sig oftest paa det nærmeste cirkelrund, og Kapslen er i saa Tilfælde linseformig, idet den er noget fladtrykt og tykkest paa Midten. Ofte er den imidlertid mere eller mindre langstrakt og faar i saa Tilfælde næsten Form som et noget fladtrykt Æg. I Almindelighed forholder Dyret sig, naar det ikke forstyrres, ret roligt i sin Kapsel; man kan se nogle smaa glidende Bevægelser, idet Spiralen trækker sig noget sammen eller løsner sig noget, men større" Bevægelser eller Skiften af Stillinger foretager Larven ikke. Hvis man med et Par Naale isolerer Kapslen fra det omgivende Muskelvæv og anbringer mn 71 under Dækglas i en fysiologisk Kogsaltopløsning, vil de usædvanlige Forhold hurtig bringe Liv i Larven, der nu viser meget energisk "og kraftig Bevægelse. Den glider rundt i Kapslens Indre, idet dens Legeme snart danner en Spiral, snart et; Ottetal; snart har den Hovedet inde i Kapslens Midte, snart har den det ude i Periferien. Under Mikroskopet viser den isolerede Kapsel sig meget tyk- vægget, og den ses at bestaa af en grødet, kornet Masse af Kon- sistens omtrent som tykflydende Protoplasma. Nogen Bindevævshinde er i Almindelighed ikke fremtrædende. Rimeligvis bestaar Kapslen … af degenereret Muskelvæv fra de omgivende Muskler. Efter kort Tids Forløb bliver Larvens Bevægelser livligere, og den begynder at gøre Forsøg paa at bryde ud gennem sin Kapsel. Det hænder af og til, at den stikker Forenden ind i Kapslens Væg, som let giver efter for dens Tryk, og naar Ormen atter trækker sig tilbage ind i Hulrummet, bliver Røret, som den har boret, staaende og trækker sig kun meget langsomt sammen igen. Man kan efterhaanden Se flere Borekanaler, der gaar mere eller mindre dybt ind i Kapslens Væg og ofte forløber krumt efter de Veje, Dyret har taget. Endelig hænder det, at den gaar helt igennem og slipper ud. Jeg har opholdt mig temmelig længe ved dette Forhold, fordi det kaster Lys over Kapslens ejendommelige Konsistens. Jeg finder det rimeligt, at den ejendommelige Sejhed, der aabenbart er karakteristisk for den, har den Betydning at beskytte Larven imod Trykket af de Omgivende Muskler under disses Sammentrækninger. Fig. 14 viser en saadan Kapsel med dens indre Hulrum, der har omsluttet Larven, og Borekanalen, hvorigennem den er undveget; et Par andre lignende Kanaler, nu halvt sammenfaldne, men som ikke gaar helt igennem Kapselvæggen, ses ogsaa tydeligt. Den indkapslede Larve har en Længde af c. 1 mm, hyppigst hoget mindre, og den varierer en Del i Størrelse; den mindste, jeg har maalt, havde en Længde af 792 1, den største maalte 1215 £; Men en Larve fra en Rotteventrikel, taget én Dag efter Fodring, maalte 1247 4 og har saaledes sikkert været endnu større, da den næppe paa én Dag er vokset et saadant Stykke i Rotteventriklens 72 Slimhinde. I det hele taget synes de kun at vokse lidt i de første Dage efter Overførelsen til Rottens Fordøjelseskanal, men hertil kommer jeg senere tilbage. Formen er slank (fig. 15); den tager kun lidt af i Tykkelse fortil, bagtil først i Analregionen, hvor den hurtig smalner af og danner den langstrakt kegleformede Hale. Forenden er allerede i Bygning og Udseende omtrent som hos den voksne (fig. 15). Halen ender hyppigst med to tilspidsede, papilagtige Fremspring, men disse Vedhængs Form varierer betydeligt hos de forskellige Individer. Ikke sjældent er der tre Fremspring, der dog kan være ulige store. og undertiden kan det være meget vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er to eller tre. Undertiden ses en ejendommelig, vingeagtig Promineus, der er takket eller frynset i Randen. Fig. 15. Larve fra Kakerlakmuskulatur. oe. Spiserør; 1. Tarm; 9. Genital- anlæg; excp. Ekskretionspore. Pharynx er relativt længere end hos den voksne Orm, og dens Chitin-Intima relativt sværere; man kan undertiden komme til at tænke paa Forholdet hos Bhabditiderne; hvorvidt Gennemsnittet er prismatisk, har det dog ikke været mig muligt at konstatere. Oesophagus er paa dette Udviklingstrin omtrent af samme Længde som Tarmen, hyppigst dog noget kortere; under de følgende Dages Udvikling vokser dette dog hurtigere end Tarmen, idet navnlig Dyrets forreste Halvdel tiltager i Længde, saa at der kommer et Tidspunkt, hvor det overgaar Tarmen en Del i Længde. Set vokser nemlig den bageste Del af Dyrets Legeme, saa at Spise- rørets relative Længde efterhaanden tager af. Det har allerede hos den indkapslede Larve samme Form som hos det voksne Dyr; dets forreste Afsnit er tyndt, og det gaar med en ret pludselig Udvidelse over i den tykkere, proksimale Del. Nerveringen ses tydeligt, og midt imellem denne og Grænsen mellem Spiserørets tynde 08 tykke Del findes Ekskretionsporen (fig. 16). Genitalanlægget Ses som 73 et lille, ægformet Legeme langt tilbage i Dyret, omtrent paa det Sted, hvor senere Vulva dannes; det synes allerede paa dette Udviklingstrin at bestaa af flere Celler, eller i al Fald af et Syn- cythium med flere Kerner. Allerede Dagen efter at Rotten er fodret med Kakerlakker, der indeholder indkapslede Larver, træffer vi disse indborede i Ventriklens Slimhinde. Men som ovenfor omtalt er det ikke ude- lukkende her, de borer sig ind; hyppigt findes de i Slimhinden af Oesophagus eller i Tungerodens Slimhinde, saa det maa antages, at Larverne allerede frigøres fra Kapslerne i Rottens Mundhule, maaske ad rent mekanisk Vej, under Tygningen. Saa snart Larven Fig. 16. Larve fra Rotteventrikel. er fri, søger den sig rimeligvis et passende Sted paa Slimhinden til Indboring. Der er intet, der tyder paa, at den skifter Plads: Man træffer saaledes fuldt udviklede Dyr, saavel i Slimhinden i Oesophagus som i Tungeroden; de fleste Larver synkes dog og kommer, indesluttede i Foderbollerne, ned i Ventriklen, hvor de, Som ovenfor meddelt, udelukkende holder sig til det med Plade- epithel klædte, cardiale Afsnit. I Rotteventriklen vokser Larven i den første Tid kun meget lidt; i de første 10 Dage naar den omtrent det dobbelte af den Størrelse, den havde ved Indboringen. Herefter synes Væksten at tage til meget hurtigi, saaledes, at den et Par Uger efter Fodringen har naaet en Længde, der paa det nærmeste er en halv Snes range Større end den indkapslede Larves Længde. 74 Over Larvens. Vækst og Udvikling gjordes Forsøg paa følgende Maade: En bestemt Dag blev et Antal Rotter fodrede hver med en bestemt Mængde Kakerlakker, der i Forvejen var inficerede. Den følgende Dag dræbtes en af Rotterne, og dens Ventrikel og Oesophagus undersøgtes; Dagen efter dræbtes atter en Rotte og undersøgtes, næste Dag atter en 0. s. v. .Larverne fra de forskellige Fund måaltes, undersøgtes, og der tilvejebragtes paa denne Maade en Liste, der gav en Oversigt over forskellige Forhold. Jeg skal her blot omtale 3 Larvers Størrelsesforhold. 1 Dag efter Fodring maalte en Larve 1247 pm. 10: + - — De rl 8681 16. - — — …-… — 11,7 mm. Omtrent 3 Uger efter Indboringen er Hunnen kønsmoden 0g ægproducerende; men den vokser endnu i længere Tid, og Ægpro- duktionen, der begyndte ganske smaat, stiger stærkt. Jeg har nu i korte Træk skildret de vigtigste Data i den omtalte Nematodes Liv; jeg skal endnu føje til, at det ved Eksperi- menter er godtgjort, at Larven kan leve baade hos Periplaneta americana, P. orientalis og hos den lille P. germanica, der har hjemme her i Europa, bl. a. i Danmark. Det er endvidere lykkedes at inficere Tenebrio molitor med Larven. Det er godtgjort, at det voksne Dyr er i Stand til at leve i Ventriklen hos Mus rattus, M. decumanus, M. musculus — 98 det er lykkedes at faa den til at: leve hos Kanin og Marsvin, hvor den, paa Grund af Ventriklens Bygning hos disse Dyr, holder sig til Spiserøret og Tungeroden. Det er endelig godtgjort, at den oprindelige Vært her i Landet for Larvens Vedkommende er Periplaneta americana, at den er almindelig hos dette Dyr i Dansk Vestindien, og at den derværende, fritlevende M. rattus huser den. voksne Parasit. Det maa herefter antages, at det tropiske Amerika er denne Nematodes Hjem, og at den der lever som Larve i P. americand, muligvis ogsaa i andre derværende Periplaneta-Arter, som voksen 75 i Mus rattus og muligvis i andre kakerlakædende Muse- og Gnaverarter. Systematisk er denne Parasit nær beslægtet med den Gruppe af Spiropterider, der af Molin ér opstillet under Navn af Gongy- lonema, og som Stiles i 1892 dannede Slægtsnavnet Myzomimus for. Den har, ligesom de herhen hørende Arter, de ejendommelige, blæreagtige Fremspring paa den forreste Del af Legemet, som jeg har beskrevet ovenfor. Men den mangler de mærkelige Cervical- Papiller, der gav Stiles Ideen til Navnet Myzomimus, og den har, Som Spiroptera s. str. kun 4 Par præanale Papiller. …- Litteratur. de provoquer des néoformations papillomateuses et carcinomateuses dans Pestomac du rat. Acad. royale de sciences et de lettres de Danemark. Extrait du bulletin de PTannée 1913 No. 1. Johannes Fibiger: Untersuchungen iber eine Nematode (Spirop- tera sp. n.) und deren Fihigkeit, papillomatåse und carcinomatåse Geschwulst- bildungen im Magen des Ratte hervorzurufen. Zeitschrift fir Krebsforschung, Bd. XIIL 1913 1), Johannes Fibiger: Undersøgelse over en Nematode (Spiroptera sp. n.) og dens Evne til at fremkalde papillomatøse og carcinomatøse Svulster i Rottens Ventrikel. Særtryk af »Hospitalstidende« Nr. 16, 17 og 18, 1913. Johannes Fibiger and Hjalmar Ditlevsen: Contributions to the biology and morphology of Spiroptera (Gongylonema) neoplastica n. sp. - Særtryk af Mindeskrift for Jap. Steenstrup. København 1914. Ch. W. Stiles: Notes on parasites. Journ. of Comp. Med. and Vet. Årch. Wash. D. C. 1892. ichele Stossich: Filarie et Spiroptere, lavoro monographico. Trieste 1897, p. 130. Bane sank 1) Figurerne 1, 2, 11 og 13 i nærværende Afhandling har oprindelig været offentliggjorte i nævnte Afhandling. 28.—4,—14, Gerris lacustris Linn. og Nepa cinerea Linn. Af Hj. Ussing, Randers. Under mit Arbejde i Aaret 1913 med vore to Vandtæger Gerris lacustris og Nepa cinerea har jeg særlig studeret de bio- logiske Forhold, da samme navnlig for Gerris-Arternes Vedkommende endnu ikke er ganske opklaret. Jeg tillader mig derfor at meddele de af mine Resultater, som jeg anser for at være af Interesse. Æg af Gerris lacustris er omtalt af Marchal i hans Arbejde: »Sur un nouvel Hyménoptére aquatique"") S. 171, Fig. 3, og han beretter, hvorledes alle de af ham fundne Gerris-Æg var anbragt Paa Potamogetonblades Underside langs Kanten. Ligeledes skriver Kuhlgatz i »Rhynchota" S. 54—55?), at Gerris-Arternes Æg er omhyllede af et Sekret, som hærdner til et Væv, og at de aflægges rækkevis paa Vandplanter. Mere detailleret fortæller Wesenberg-Lund om Gerris-Æg, uden dog at nævne nogen bestemt Art i sit nylig udkomne smukke Årbejde : »Paarung und Eiablage der Siisswasserinsekten" S. 197— 198, Fig. 116, 117, 11828). Ifølge denne Afhandling har han iagt- taget tre forskellige Anordninger af Gerris-Æg. Jeg begyndte med i Maj at dissekere nogle Hunner af G. lacustris for at lære Ægget at kende. En Hun indeholdt 19 Æg. Disse har en hvid, glat Skal, er ovale og svagt buede; Længde å Ann. Soc. Ent. de France, LXIX, 1900. id; Die Sisswasserfauna Deutschlands, 1909. ) Fortschritte der Natarwissenschaftlichen Forschung. VII. B. 1918. 78 1 mm. 13. Juni undersøgte jeg et isoleret Vandhul i Tebbestrup Krat ved Randers og fandt dette tæt befolket med G'erris lacustris. Paa Vandets Overflade flød nogle afbrudte Irisblade, og paa Under- siden af disse fandtes talrige Æg (Fig. 1). Derimod kunde jeg ikke konstatere Æg paa den øvrige Vegetation rundt omkring Vandhullet. Æggene (1 mm) var aflagt i snorlige Rækker og holdtes fast af et geléagtigt Baand. Paa en anden Lokalitet fandt jeg nogle Dage EmgÆsr—……………… Senere G. lacustris-Æg aflagt i Kan- li ten af et Nuphar luteum Blads Underside. Wesenberg-Lund .skriver S. 198: ,,0b dieselbe Art sowohl w" ihre Eier ausserhalb der Pflanzen an- i klebt, als auch in das Pflanzengewebe einbohrt, wissen wir noch nicht". i ANE Jeg vil altsaa kun dertil bemærke, Å " : at ifølge Marchals og mine Under- DN : søgelser for G'. lacustris' Vedkom- Bree LIL, > Er mar SØE DEDE va EL 7277 OPØR STIL ANT EL AR LY FELT? 292 Eg REE. FRA, ED, FLE SELE 757 FA at NR No SN n Al. Mx 2 ” r FISSE LÆFTTR JF 3 øn sa 1 25— - SELE: SILKE 2 de VE mee PL] 4 R VAR PALF Mig NS aid WAN DrSNSGESSYS B9E Wi ARSEN ANS K & 4 FARRTDERERG: NOR .4 KEREL OR VEN mi"? mende synes det, som om denne Art VEL S NON TERE GENAN . ix I3A - . . . , n D EN NR SR er tilbøjelig til at anbringe Æggene ISTIRRR 3 ; i RER ; ret "konstant paa Undersiden 08 ! Fig. 1 Ab af Harris Mionelris, Kanten af flydende Plantedele. For anbragte langs Randene af et Iris- åt studere Udviklingen nærmere, tog blad. x 5. Tegnet afJensen-Haarup. jeg mine Fund hjem til Akvarie- behandling og opnaaede derved nogle Resultater, som jeg anser for nye. Kuhlgatz skriver S.'55: , Zeit des Ausschlipfens, Verlauf und Dauer der larvalen Entwicklung nicht nåher bekannt"; 98 specielt om G. lacustris S. 63: ,,Offenbar ”mehrere Generationen im Jabr". Wesenberg-Lund S. 198: ,,Sicherlich haben auch hier im Lande die meisten Arten mehr als eine Generation" Nogle af mine Æg var hvide; efterhaanden antager de en brunlig Farve, og den 16. Juni iagttog jeg Embryonets Øjne bkinne igennem ved den ene Pol. Alle Embryoner vendte nøjagtig til 79 samme Side. 19. Juni klækkedes de første Larver; Størrelsen var 1,5 mm. De nyfødte var meget livlige, og de fleste havde tydeligt Anlæg til Vinger, men hos andre af samme Kuld og fødte i samme Time var disse Anlæg saa ringe, at de kun kunde paavises i Mikroskopet. Allerede paa et saa tidligt Tidspunkt synes det altsaa, som om Polymorphien m. H. til Vingerne viser sig. Angaaende yderligere Beskrivelse af Larven henvises til Kuhlgatz $. 54. Jeg holdt en Del af Larverne i Live og fodrede dem med smaa Fluer og Myg. Det var meget interessant at se Tægerne "styrte sig over en sprællende Flue. Undertiden var denne dem for mægtig, og de Fig.2. Æg af Nepa cinerea, X 5. a og b lukket og aabent Æg; c Larve som slipper ud, set fra Bug- siden. Tegnet af Jensen-Haarup. kredsede da omkring Offeret, indtil det værste Spræl var gaaet af det. Ofte saa jeg dem pudse og stryge Lemmerne; og forskellige Forsøg, jeg anstillede, overbeviste mig om, at Dyret indgnider sig med et fedtagtigt Sekret for bedre at kunne sky Vandet. Holdt jeg en spæd Larve neddykket nogle Sekunder, havde den stor Vanskelighed ved igen at komme til Kræfter. Første Hudskifte indtraf 29, Juni, og Kroplængden blev nu 3 mm. Andet Hudskifte foregik 6. Juli og gav en Længde af 3,7 mm. Tredie Hudskifte 10. Juli og gav en Længde af 5,5 mm. Paa dette Trin er Vingerne endnu meget rudimentære, og hele Legemet har stadig den typiske Larveform. Desværre lykkedes det mig ikke at følge Udviklingen længere, men dette lille Forsøg 80 peger hen paa, at Gerris uden Tvivl gennemgaar en Mængde Hudskifter. Ude i Naturen har jeg fundet Larver paa Størrelse med mine Akvariedyr i tredie Hudskifte og fra omtrent samme Dato. Først i August har jeg atter iagttaget Larver i Naturen; de var da knap 7 mm. 20. August—28. September stadig Larver paa 7 mm, men nu med Vingeanlæg paa 2 mm. Hvorvidt Gerris lacustris optræder med mere end én Generation aarlig, tør jeg ikke bestemt udtale mig om; men normalt tror jeg ikke, at den gør det. Jeg har ikke kunnet finde Æg paa de forskellige Lokaliteter hele Sommeren; og opskaarne Imagines fra 20. August, 25. August, 14. September og 1. Oktober indeholdt ingen Æg. Nepa cinerea L., hvis Æg jeg ligeledes har klækket iaar, er jo saa velkendt. Biologien findes omtalt hos Kuhlgatz (S. 66) og udførligere hos Wesenberg-Lund (S. 198—199), hvis smukke Beskrivelse stemmer med mine Iagttagelser undtagen med Hensyn til Æggets Poltraade. Jeg har nemlig kun fundet 6 Poltraade paa alle mine 22 Æg (Fig. 2 a, 5), og 12 Nepa-Æg, som jeg havde liggende fra Greifswald biologiske Station, viste sig ogsaa kun at besidde 6 Traade. Begge Forfattere angiver 7 Poltraade, men hos Wesenberg-Lund S. 199, Fig. 119 ses det ene Æg nederst til højre i Figuren aftegnet med 6 Traade, de øvrige med 7. Skulde maaske /Vepa variere sine Æg, eller har den aldrig mere end 6 Poltraade? Jeg hælder til den sidste Antagelse, men lader grundet paa for lidt Materiale Spørgsmaalet staa aabent. 4. Maj fandt jeg Æggene, og de saa ud til at være frisklagte; 23. Maj klækkedes de alle med faa Minutters Mellemrum. Embryonets Hoved vender mod den skraat afstudsede Pol. Umiddelbart efter Udklækningen er Ungen forbavsende stor (4 mm lang og 2 mm bred). Under Udslipningen fra Ægget er den krummet sammen (Fig. 2 c). Sluttelig takker jeg D'Hrr. Jensen-Haarup og Klinge, som har ydet mig Bistand paa forskellig Maade. 28,—4,—14, Note on the Danish species of Pisidium. By A. C. Johansen. Tue new great and most valuable work by B. B. Woodward: Catalogue of the British species of Pisidium (London 1913) will without doubt influence the determination of the Pisi- diums in many other countries than Great Britain. This will Certainly be the case here in Denmark, although the determinations at our Zoological Museum of Copenhagen are mostly in agreement With those of B. B. Woodward. It is interesting and satisfactory to note that Woodward has placed Clessin's fossarinum and rivulare as synonyms to Poli's old species casertanum. It is undoubtedly also with good reason that Clessin's globulare is placed as a synonym to Møller's steenbuchti. The little shell which Woodward mentions as Pisidium Påarvulum is a very distinct and characteristic form, but I think it more safe to name it P. parvulum B. B. Woodward than P. Parvulum Clessin. This little form has under the umbones one or two well marked ridges which are running parallel with the growth lines and åre most conspicuous in the middle of the shell. They re- Semble the appendiculæ on the umbones of P. supinum and P. henslowanum, but those appendiculæ are not parallel with the B8Towth lines. This very characteristic feature is not mentioned by Clessin in his description of parvulum, and as some ,,co-types' of P. parvulum Cl., which were determined by Westerlund and Vidensk, Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 66. 6 82 came from Ronneby, Sweden, belonged to P. obtusale, I have some doubt as to whether the original specimens of Clessin's parvulum belong to that characteristic form which Woodward and I myself have mentioned under that name. Pisidium parvulum B. B. Woodward is the smallest Pisidium found in Denmark and the smallest one dealt with in Woodward's Monograph. It has some resemblance with young ones of P. supinum A. Schmidt, but its outline is more squarish. By the ridges mentioned above and by its characteristic hinge (figured by Wood- ard) it differs essentially from all other Danish and Scandinavian, Pisidiums. w P. parvulum B. B. Woodward was found by me in the Danish lake Fursøen in 1898 and mentioned in my paper ,; Bidrag til vore Ferskvandsmolluskers Biologi" (Vid. Medd. Naturh. Foren. Kjøbenhavn 1899) as P. parvulum Clessin. It has been found later on by H. Lynge, in Ladegaardsaa Damhussø and Farum Sø, Sealand, and by Teilman-Friis in Hastrup Sø in West Jutland, and Woodward records it now from Lake Baikal. A peculiar triangular thick-shelled Pisidium was found some years ago in Sjæl Sø, Sealand, by H. Lynge and was determined by Westerlund as Pisidium supinum A. Schmidt. I found later on a corresponding form in the Fursø, Sealand, and in Grenaa Aa, Jutland, and following Westerlund I referred all these to P. supinum Schmidt. Woodward has now referred this form to P. casertanum as a variety, and I must admit that he is right. From this it follows that the real P. supinum A. Schmidt is DOW only known. from one locality in Denmark, viz. from Skarritsø, Sealand, where H. Lynge has found a few specimens. In Denmark we have the following species of Pisidium: Pisidium amnicum, Miller: in all parts of the country — … astartoides, Sandberger; only from the Pleistocene: land, Funen Sea- 83 Pisidium casertanum, Poli: in all parts of the country — … steenbuchii, Møller: in all parts of the country — … obtusale, Jenyns: in all parts of the country — … milium, Held: in all parts of the country — … subtruncatum, Malm: in all parts of the country — nitidum, Jenyns: in all parts of the country — . pulchellum, Jenyns: in all parts of the country — … parvulum, B.B. Woodward : Sealand, Jutland — … supinum, A. Schmidt: Sealand — … henslowanum, Sheppard: in all parts of the country Also P. personatum, Malm and P. pusillum, Jenyns are found n Denmark, but I will postpone my judgement as to whether these forms — as Woodward thinks — deserve to be regarded as Species or not. Læk 28.—4,—14, Fuglene ved de danske Fyr i 1913. 8ålte Aarsberetning om danske Fugle. Ved BR. Hørring. Med et Kort. I 1913 indsendtés fra 37 af de danske Fyr og Fyrskibe til Universitetets zoologiske Museum ialt 1885- Fugle af 78 Arter, faldne om Natten i Træktiderne. - Sikker Efterretning haves om 3051 artsbestemte faldne Fugle, idet Prøver af disse ere indsendte. Ifølge Fyrmestrenes Opgivelser er yderligere opsamlet c. 425 faldne Fugle, hvoraf c. 302 vare Drosler, 58 Lærker. Nøjere Efterretning haves saaledes om c. 3476 Fugles Død ved Fyrene. I det hele Synes der mindst at være faldet 4000. Fugle. De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Graadyb Fyrskib, R. M. Nielsen, Fyrskibsfører- (105 Fugle fra 27 Nætter). | Blaavands Huk Fyr, S. Ross, Fyrmester (298 fra 32 Nætter). Vyl Fyrskib, J. S. Jensen, Fyrskibsfører (151 fra. 57 Nætter). Horns Rev Fyrskib, J.S. Ibsen, Fyrskibsfører (152 fra 26 Nætter). Lyngvig Fyr, P. A. Larsen og C. A. Hansen, Fyrmestre (77 fra 23 Nætter). Bovbjerg Fyr, C: J. R. Rude, Fyrmester (126 fra 4 Nætter). Lodbjerg Fyr, P. S. Pedersen, Fyrmester (82 fra 13 Nætter). 86 (1913.) Hanstholm Fyr, H. Roed, Fyrmester (4 fra 2 Nætter). Rubjerg Knude Fyr, J.C. Boysen, Fyrmester (6 fra 2 Nætter). Skagen Fyr, G. H. E. Wielandt, Fyrmester (19 fra 10 Nætter). Skagens Rev Fyrskib, A. P. Jensen, Fyrskibsfører (1 Fugl). Læsø Trindel Fyrskib, H. Sonnichse'n, Fyrskibsfører (55 fra 21 Nætter). Læsø Rende Fyrskib, P. C. Grumsen, Fyrskibsf. (46 fra 11 Nætter). Østre Flak Fyrskib, A,P.Jensen, Fyrskibsf. (65 fra 19 Nætter). Hals Barre Fyr, MÅL. Jørgensen, Fyrmester (9 fra 3 Nætter). Anholt Knob Fyrskib, P. V. Eriksen, Fyrskibsf. (23 fra 14 Nætter). Anholt Fyr, I. M. C. Bang, Fyrmester (44 fra 5 Nætter). Hesselø Fyr, E. P. Sonne, Fyrmester (46 fra 5 Nætter). Schultz's Grund Fyrskib, P. Larsen, Fyrskibsf. (50 fra 5 Nætter). Hjelm Fyr, A. P. Jensen, Fyrmester (11 fra 7 Nætter). Thunø Fyr, C. Kjeldsen, Fyrpasser (1 Fugl). Sejrø Fyr, N. J. Z. Nielsen, Fyrmester (48 fra 3 Nætter). Vestborg Fyr, P. W. Sørensen, Fyrmester (37 fra 9 Nætter). Nakkehoved. Fyr, W. Schultz, Fyrmester (9 fra 4 Nætter). Lappegrundens Fyrskib, J. C. Jensen, Fyrskibsfører (1 Fug)). Drogden Fyrskib, N.J.Kromann, Fyrskibsfører (4 fra 1 Nat). Stevns Fyr, L. D. A. Wedén, Fyrmester (42 fra 4 Nætter). Romsø Fyr, H.V. Wirtz, Fyrmester (2 fra 2 Nætter). Sprogø Fyr, A. V. Hansen, Fyrmester (62 fra 15 Nætter). Omø Fyr, P. F. Kåhler, Fyrmester (6 fra 3 Nætter). Hov Fyr, H. V. 0. Westermann, Fyrmester (11 fra 3 Nætter). Kjels Nor Fyr, J. C. Ryder, Fyrmester (169 fra 19 Nætter). Æbelø Fyr, E. W. F.C. Schønfeldt, Fyrmester (1 Fugl). Helnæs Fyr, A,C.G.G.Stephensen, Fyrmester (14 fra 3 Nætter). Møen Fyr, H. P. Jensen, Fyrmester (18 fra 6 Nætter). Gedser Rev Fyrskib, T. A. M. Andersen, Fyrskibsfører (76 fra 23 Nætter). Hyllekrog Fyr, I. N. B. Håeg, Fyrmester (14 fra 3 Nætter). De Fugle, der indkom til Zoologisk Museum som faldne ] 1913, vare: (1913.) 1. Anas crecca 1. 2. Clangula glaucion 1. 3. Pagonetta glacialis 1. 4. Oedemia nigra 3. 5. Oedemia fusca 2. 6. Somateria mollissima 1." 7. Anser torquatus 1. 8. Procellaria leucorrhoa 1. 9. Rallus aquaticus 11 (13 faldt). 10. Gallinula chloropus 6. ll. Fulica atra 1. 12. Vanellus cristatus 5 (14 faldt). 13. Charadrius pluvialis 2. 14. Numenius arquatus 2. 15. Actitis hypoleuca 2. 16. Totanus calidris 2. 17. Tringa alpina 11. 18. Phalaropus hyperboreus 1. 19. Limnocryptes gallinula 19 (20 faldt). 20. Gallinago scolopacina 8. 2l. Scolopax rusticula 7 (9 faldt). 22. Larus tridactylus 1. 23. Uria troile 1. 24. Mergulus alle 1. 25. AÅrdea cinerea 1, 26. Falco tinnunculus 2. 27. Falco æsalon 1. 28. Columba palumbus 3. 29. Cypselus apus 3. 30. Cuculus canorus 1. 31. Iynæ torquilla 3. 32. Corvus frugilegus 1. 33. Hirundo riparia 1. 34, Hirundo rustica 1. 1913.) 838 Alauda arvensis 635 (1306 faldt). Sturnus vulgaris 296 (456 faldt). Troglodytes parvulus 14 (16 faldt). Cinclus aquaticus 2. Parus ater Å. Sylvia cinerea 3. Sylvia curruca 6. Sylvia atricapilla 3 Sylvia hortensis 14. Sylvia nisoria 1. Hypolais icterina 2. Acrocephalus palustris 1. Acrocephalus phragmitis 11. Phyllopseustes trochilus 29. Phyllopseustes rufus 2. Regulus cristatus 35 (42 faldt). Anthus pratensis 16. Anthus obscurus 3. Anthus arboreus 5. Turdus iliacus 145 (c. 288 faldt). Turdus musicus 185 (c. 308 faldt). Turdus viscivorus 1. : Turdus pilaris 26 (35 faldt). Turdus torquatus 1. Turdus merula 74 (85 faldt). Saæicola oenanthe 16. Praticola rubetra 2. Ruticilla phoenicura 33. Ruticilla titys 1. Erithacus rubecula 109 (131 faldt). Cyanecula suecica 1. Muscicapa atricapilla 18. Passer montanus 5. Fringilla coelebs 9. 89 69. Fringilla montifringilla 27 (28 faldt). 70. Coccothraustes vulgaris 1. 71. Chrysomitris spinus 1. 72. Carduelis elegans 1. 73. Cannabina flavirostris. 8. 74. Cannabina linaria 17. 75. Emberiza schoeniclus 11 (14. faldt). 76. Emberiza horiulana 2. 77... Emberiza miliaria 1. 78. Emberiza nivalis 4. Af de faldne Arter vare tre, nemlig Phalaropus hyperboreus, Årdea cinerea og Falco æsalon, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de foregaaende 27 Aar. Tallet paa de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste 28 Aar, er dermed naaet op til 167. Fortegnelse over de Fugle der ere indsendte fra Fyrene som faldne om Natten. (Hver Nat henregnes til den følgende Dag.) se Anas crecca. Krikand. . November: 3dje Lodbjerg 1.2 jun. Clangula glaucion. Hvinand. April: 2den Østre Flak 14 ad. Pagonetta glacialis. Havlit. Februar: 6te Gedser Rev 1. Oedemia nigra. Sortand. Februar: 28de Blaavands Huk 192 ad., Kjels Nor 1 ad. Marts: 13de Østre Flak 1 g' ad. Oedemia fusca. Fløjlsand. Februar: 20de Blaavands Huk 19 ad. November: 22de Blaavands Huk 1 g' ad. - Somateria mollissima. Ederfugl. Marts: 3lte Omø 1 d' ad. gs &R i ag "" 90 (1913.) 7. Anser torquatus. Knortegaas. Februar: 7de Blaavands Huk 1 &. 8. Procellaria leucorrhoa. Stor Stormsvale. Oktober: 26de Hanstholm 1 2 jun. 9. Rallus aquaticus. Vandrikse. April: 2den Kjels Nor 1. Oktober: 4de Kjels Nor 12 jun. 8de Hyllekrog 19 ad. 26de Hesselø 2 (1 $, 12 jun.). 28de Blaavands Huk 192 jun. 30te Lyngvig 2, Gedser Rev 19 jun. (3 faldt).”) November: i1ste Møen 1 J'. December: 27de Vyl 1 g. 10. Gallinula chloropus. Rørhøne. Januar: 17de Skagen 1. 18de Hjelm 1 J. August: Ilte Kjels Nor 1 jun. September: 17de Blaavands Huk 19 jun. Oktober: 9de Blaavands Huk 192 jun. 27de Rubjerg Knude 1 g'. 11. Fulica atra. Blishøne. Oktober: 27de Omø 1. 12. Vanellus cristatus. Vibe. Marts: 3dje Hanstholm 12 (10 faldt). 7åe Hjelm 1 g'. Oktober: 9de Lodbjerg 19 ad. November: 18de Vestborg 12 ad. 25de Horns Rev 1. 13. Charadrius pluvialis. Hjejle. September: 16de Horns Rev 1. 1) I Klammer er, efter Fyrmestrenes Oplysninger, vedføjet Tallet paa de faldne Fugle, naar dette er et andet end Tallet paa de indsendte; på2 samme Maade opføres efter Fyrmestrenes Opgivelser Stære, selv om intet er indsendt, i «J pr 0 91 November: 25de Horns Rev 1 g'. Numenius ardguatus. Storspove. April: 26de Vyl 2. ÅActitis hypoleuca. Mudderklire. August: 13de Lyngvig 1 d'. l4de Lyngvig 1 g'. Totanus calidris. Rødben. April: 26de Lyngvig 2 (1, 19 ad.). Tringa alpina. Ryle. Marts: 13åde Skagen 1 d. 15de Østre Flak 1 g'. 3lte Hesselø 1, Sejrø 1 g'. April. 2den Kjels Nor 1. Maj: 4de Hesselø 1. August: Ilte Kjels Nor 17 ad. ; 12te Lodbjerg 1 g ad. l4de Lyngvig 19 jun., Omø 1 d' ad. November: 2den Helnæs 19 ad. E. .…. Phalaropus hyperboreus. Odinshane. August: 12te Lyngvig 19 jun. 19. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin. Januar: 18de Kjels Nor 1 d'. Marts: 3lte Vyl 1. Maj: 4de Hesselø 1 2. Oktober: 3dje Sejrø 2 (1 g, 1 2 jun.). bte Lodbjerg 129 jun. 6te Gedser Rev 12 jun. 8de Horns Rev 1, Lyngvig 1 (2 faldt). 25de Skagen 1Æå. 26de Hesselø 1, Kjels Nor 1 &'. Lay: 27de Helnæs 1, Æbelø 1.g, Hyllekrog 1 g'. November: 2den Læsø Trindel 1 &, Helnæs 1 dg. 6te Lyngvig 1 d'. December: 26de Vyl 15. 92 (1913.) 20. Gallinago scolopacina. Horsegøg. April: 2den Kjels Nor 1. Oktober: 20de Blaavands Huk 19 jun. 27de Horns Rev 1 3, Sprogø 19 jun. 28de Lyngvig 1 jun. November: 25de Horns Rev 3 (14, 19 ad., 1 9 jun.). . Scolopax rusticula. Skovsneppe. Oktober: 8de Lyngvig 1. 29de Blaavands Huk 192 jun. 30te Schultz's Grund 1. November: Ste Graadyb 1. 6te Blaavands: Huk 19 jun, Lyngvig 1 i. Yde Gedser Rev 1 (3 faldt). 2. Larus tridactylus. Tretaaet Maage. Februar: 17de Vyl 18 jun. Uria troile. Langnæbet Lomvie. Marts: 2lde Lyngvig 1 d. Mergulus alle, Krabbedykker. Januar: lste Læsø Rende 1. Årdea cinerea. Hejre. September: 6te Vyl 19 jun. .. Falco tinnunculus. Taarnfalk. April: (c. 15de) Skagen 1 ad. September: Iste Vyl 12 jun. . Falco æsalon. Dværgfalk. Oktober: 6te Graadyb 1. Columba palumbus. Ringdue. Marts: 14de Kjels Nor 2. Oktober: 30te Hesselø 1. Cypselus apus. Mursejler. August: 12te Lyngvig 19 jun. 23de Sprogø 1 jun. September: 6te Blaavands Huk 19 ad. 30. Cuculus canorus. Gøg. [53] ka Bø BD» [NG (4 SS ig Bo Qt RD (er; [37 =] bo æ [Ng "ye 93 (1913,) Maj: 23de Skagen 12 ad. 31. Iynx torquilla. Vendehals. April: 26de Sprogø 1 g, Kjels Nor 1. September: 4de Stevns 129 jun. Corvus frugilegus. Raage. April: 3dje Vyl 12 jun. .. Hirundo riparia. Digesvale. Juni: Ilte Sprogø 1. Hirundo rustica. Landsvale. Oktober: 9de Graadyb 12 jun. .…. Alauda arvensis. Lærke. Januar: 3dje Nakkehoved 1 d'. 4de Vyl 1 g'. 8de Vyl 1, Horns Rev 1. 18de Kjels Nor 1 &'. Februar: 1ste Bovbjerg 1 d'. 3dje Kjels Nor 6 (5 gg, 19 jun.). 5te Vyl 1, Horns Rev 2 J. 6te Graadyb 1, Læsø Trindel 1 g, Gedser Rev 1 (22 faldt). 7åe Vyl 1 $, Læsø Trindel 1 g, Læsø Rende 6 d', Østre Flak 6 g, Sejrø 27 (26 g, 19 ad.), Gedser Rev lg. 8Sde Lyngvig 1 g, Østre Flak 5 g', Schultz's Grund 16 &, Romsø 1 g, Gedser Rev 15 (7 faldt). lite Hyllekrog 2 g' (11 faldt). 12te Vyl 1, Læsø Trindel 1 g', Østre Flak 6 (5 BØ 1.2 ad.) l4de Læsø Trindel 1 J'. 16de. Vyl 1. 17de Østre Flak 1.d'. 18de Vyl 12 jun. 2ide Lyngvig 1 Øg: 26de Læsø Trindel 6 d. CY ka co [SS] co me co (Sag (1913.) Marts: April: Oktober: 94 27de Læsø Rende 2 3, Østre Flak 3 3, Anholt Knob 1. 3dje Blaavands Huk 29 ad., Gedser Rev 1 d'. 6te Læsø Trindel 1, Hals Barre 3 9. 7de Østre Flak 2 (1 g, 12 jun.), Lappegrunden 1 d, Gedser Rev 1. lite Vyl 17. l3de Horns Rev 12 ad., Skagen 29 jun. 1l4de Vyl 1, Lodbjerg 19 ad., Østre Flak 22 jun. 2lde Læsø Rende. 4 2. 28de Graadyb 5 (33, 19 ad., 19 jun:). 30te Vyl 19 ad., Læsø Rende 3 (1, 19 ad, 1? jun.), Østre Flak 1 2. 3lte Østre Flak 19, Hesselø 2 2 ad., Sejrø 6 (23, 42). 2den Læsø Rende 12 jun. 3dje Lyngvig 19 jun. 10de Vestborg 1 g. 4de Kjels Nor 6 (2 3, 3 9 ad., 1 9 jun.), Gedser Rev 1. g' (3 faldt). 5te Vestborg 3 (13, 19 ad., 129 jun.). 8de Graadyb 5 (39 ad., 2 9 jun.), Blaavands Huk 12 (63, 69), Vyl 3 (19 ad., 29 jun.; 15 faldt), Horns Rev 5 (23, 32 jun.), Møen 19 jun. Yde Blaavands Huk 19, Vyl 2 (19 ad., 12 jun.). 12te Læsø Rende 4 dg. 24de Vyl 2 (1g, 19 jun.), Horns Rev 1 d', Skagen 19, Anholt 3 (19, 29 jun.). 25de Gedser Rev 19 jun. 26de Blaavands Huk 2 (1 g, 19 ad.), Vestborg 2 d, Hesselø 4 (1 &, 39 jun.). 27de Graadyb 28 (21 g, 39 ad., 4 % jun. X Blas- vands Huk 338 (20 g, 29 ad., 119 jun.) VI! 6 (52, 19 jun.; 161 faldt), Horns Rev 20 (13 å, 59 ad., 29 jun.; 92 faldt), Lyngvig 1 (6. 200 faldt), Bovbjerg 117 (93 g, 69 ad., 18 9 jun.; 140 faldt), Lodbjerg 40 (24 3, 59 ad., 119 jun.), Rubjerg (1918.) November: 36. Sturnus Januar: Februar: 95 Knude 2 (1 gg, 1 9 ad.), Læsø Trindel 1 2 jun., Østre Flak 1 (2 faldt), Schultz's Grund 4 (2 7, 22 jun.), Drogden 2 (1 g, 19), Sprogø 35 (27 I, 3 2 ad., 5 9 jun.), Omø 1 &' (56 faldt), Hov 6 (33, 29 ad., 1.9 jun.), Kjels Nor 1 g', Helnæs 5 (4 &, 19 ad.), Møen I dg, Gedser Rev 1 g' (2 faldt), Hyllekrog 3 2 jun. 28de Blaavands Huk 5'g, Vyl 3 (23, 19 ad.; 11 faldt), Horns Rev-7 (29,3 Q5ad., 2:29- jun.; 14 faldt), Vestborg 19 jun., Sprogø 2 d'. 29%de Blaavands Huk 5 g, Læsø Trindel 2 dg, Østre Flak 4, Stevns 22. 30te Lyngvig 10 (9 &, 1 9 jun.; 26 faldt), Læsø Trindel 3 (2 g, 19 jun.), Hesselø 12 jun., Gedser Rev 19 jun. (2 faldt). 3lte Blaavands Huk 2 (19 ad., 1 9 jun.), Nakke- hoved 19 jun. 4de Sprogø 1 d'. 5te Blaavands Huk 4 (3, 19 jun.), Stevns 1 d'. 6te Blaavands Huk 2 dg, Vyl 3 g' (5 faldt), Horns Hov 4 2, Lyngs 10:(8 8, 19'ad., 189 jun. ; 30 faldt), (Bovbjerg 60), iLodbjerg 10 (5 &, 29 ad.,… 3 2 jun.), Gedser Rev 1. ; Sde Kjels Nor I J. 2åbde Graadyb 2 g, Vyl 2 g, Horns Rev 2 g'. vulgaris, Stær, 2lde Schultz's Grund 12 jun. 4de Lyngvig 1 gå, Lodbjerg 1 d. 7de Horns Rev 1, Thunø 1 &'. lite Graadyb 1 d'. 18de Blaavands Huk 1 dg. 27de Graadyb 1.2 ad. : 3dje Graadyb 1 &, Blaavands Huk 2 J' ad., Lyngvig 1 3, (Bovbjerg 2), Lodbjerg 8 (2 d, 62 ad.), Hanstholm 1 g' ad. (3 faldt). (1913.) April: 96 5te Lodbjerg 3, Hjelm 2 3, Vestborg 3 9, (Æbelø 1), Kjels Nor 2 (17, 19). 6te Blaavands Huk 18 (11, 7 2), Hals Barre 1 7dåe Horns Rev 2 (14, 19 ad.), Gedser Rev 2 d'. 8de (Læsø Rende 1.) 9de Læsø Trindel 1 dg. 10de Kjels Nor 1 g'. 13de Graadyb 1 &, Blaavands Huk 32 (213, 92 ad,, 29 jun.), Vyl 5 (43, 19 ad.; 20 faldt), Horns Rev 13 (8 g, 5 9 ad.), Lyngvig 19 ad., Bovbjerg 4 (35, 19 ad.), Lodbjerg 2 I. l4de Blaavands Huk 8 (5 &, 39 ad.), Vyl 1 &, Horns Rev 2, Kjels Nor 2 (134 1 2). 16de Blaavands Huk .1 d'. 20de Blaavands Huk 1 J. 2lde Læsø Rende 3 &. 25de (Graadyb 1.) 27de (Graadyb 1.) 28de Graadyb 3 (13, 29 jun.). 30te (Anholt 5.) 3lte Blaavands Huk 3 (2 9 ad., 1 9 jun.), Vyl 12 ad., Lyngvig 19 ad., Bovbjerg 2 (1 d, 1? ad.), (Skagen 1), Østre Flak 2 (1 &, 19 ad.), (Hals Barre 1), (Anholt 8), Hesselø 1 9 ad., Hjelm 1 ? ad., Sejrø 4 (39 ad., 19 jun.), (Sprogø 1), Gedser Rev 2(13, 129 ad.) liste Vyl 12, (Skagen 3). 2den Vyl 19 jun., Lyngvig 1 9 ad.,: (Skagen 1) (Anholt 2), (Sprogø 1), Kjels Nor 7. 38dje Vyl 1g. 25de (Skagen 1.) Oktober: 8de Graadyb 4 9 ad., Blaavands Huk 1 d, Horns Rev 12 ad., (Dueodde Nordfyr 1), Møen 2 dg ad… Hyllekrog 1 g. 9de (Dueodde Nordfyr 1.) (1913.) November: 97 10de Schultz's Grund 2 dg. 2lde Læsø Trindel 19 ad., (Østre Flak 1). 22de Horns Rev 1 dg, Læsø Rende 1 9 jun., Østre Flak 1 (5 faldt), Hals Barre 2 (1 &, 12 jun.). 23de Graadyb 2 (1 g, 19 jun.). 24de Graadyb 1 9 ad., Blaavands Huk 4 (2 g, 1 9 ad., 12 jun.), Vyl 3 (1g, 29 jun. ; 13 faldt), Horns Rev 10(7 $, 229 ad., 19 jun.), (Lyngvig 34), (Hesselø 2), Kjels Nor 1 g. 25de Blaavands Huk 5 (2 &, 19 ad., 29 jun.), Vyl 1, Skagen 1 g, Læsø Trindel 1 9 jun., (Hesselø 3). 26de Graadyb 1 &, (Skagen 1), Læsø Rende 19 jun., Hesselø 4 (3 g', 12 jun.). 27de Graadyb 7 (33, 29 ad., 2 2 jun.), Blaavands Huk US, DO ad SOE), Vyl 19 ad. (12 faldt), Horns Rev 8 (6 &, 29 jun.; 13 faldt), Lyngvig 1 (5 faldt), Lodbjerg 2 (1, 19 ad.), (Nordre Rønner 2), Østre Flak 1, Schultz's Grund 32 jun., Kjels Nor 6, Helnæs 3 (2 g, 1 9 ad.), (Dueodde Nordfyr 1), Gedser Rev 1 g' (4 faldt), Hyllekrog 2 g' (9 faldt). 28de (Graadyb 3), Blaavands Huk 3 (2 3, 12 ad.) Vyl 12 jun., Horns Rev 2 (1 &, 19 jun.), (Lyng- vig 1), (Skagen 1), Vestborg 1 d'. 29de Stevns 1 &, Møen 19 ad. 30te Horns Rev 3 (1g, 12 ad., 19 jun.), (Rubjerg Knude 7), Læsø Trindel 2 (1 å, 19 jun.), Anholt Knob 29 jun., Anholt 2 (1 g, 19 jun.), Schultz's Grund 1 dg, Gedser Rev 12 jun. (2 faldt). 3lte Horns Rev 1 dg, (Dueodde Nordfyr 1). 2den Læsø Trindel 1 g. 4åde Graadyb 1 g'. 6te Vyl 2 (1 9 ad., 1 9 jun.; 4 faldt), Horns Rev Yidensk, Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Båd. 66. 7 98 (1943.) 19 jun., Lyngvig 2 (7 faldt), Lodbjerg 19 jun. (Sejrø 1), (Omø 1), Gedser Rev 1. 7de Vyl 12 ad. 8de Vyl 1 g'. 10de Graadyb 19 jun., Vyl 1 lilte Graadyb 1. 25de Vyl 1 gg, Horns Rev 1. 37. Troglodytes parvulus. Gærdesmutte. April: 15de Anholt Knob 1. 26de Anholt Knob 192 ad. Maj: 3dje Anholt 19. September: 2lde Horns Rev 1. 22de Vyl 12 jun. Oktober: 3dje Horns Rev 1, Gedser Rev 1 då. 4de Kjels Nor 19 jun., Gedser Rev 1 (3 faldt)- 8de Anholt Knob 1. l4de Vyl 1. 30te Lyngvig 1, Møen 1. November: 17de Hov 1. . Cinclus aquaticus. Vandstær. Oktober: 12te Læsø Rende 19 jun. 26de Læsø Trindel 1 d'. . Parus ater. Sortmejse. Oktober: 21de Gedser Rev 1. 40. Sylvia cinerea. Tornsanger. September: 2den Kjels Nor 39 jun. 41. Sylvia curruca. Gærdesanger. . April: 26de Kjels Nor 1. September: 2Zden Gedser Rev 2 2 jun. 4de Stevns 1. 10de Kjels Nor 1. Oktober: 8de Gedser Rev 19 jun. 42. Sylvia atricapilla. Munk. Oktober: 8de Blaavands Huk 18, Vyl 192 jun. E (y5) oo co wo (<=, 99 (1913.) 27de Blaavands Huk 1 ( jun. 43. Sylvia hortensis. Havesanger. Maj: 24de Sprogø 1 g&, Helnæs 1 g'. September: 2den Blaavands Huk 1, Vyl 1 & jun., Gedser Rev 18 jan: 3dje Blaavands Huk 2 (12 ad., 1 2 jun.), Vyl 3 (2 2 jun., 1g), Horns Rev 1 9 jun., Lyngvig 1 9 jun. 4de Stevns 12 jun. Oktober: 2lde Sprogø 1. 44. Sylvia nisoria. Høgesanger. September: 2den Blaavands Huk 19 jun. 45. Hypolais icterina. Gulbug. August: Ilte Lyngvig 1. 12te Lyngvig 12 jun. om 46. (2) Acrocephalus palustris. Kærsanger. August: ilte Kjels Nor 1. Acrocephalus phragmitis. Sivsanger. April: 26de Kjels Nor 2 d. Maj: 3dje Sprogø 3 (2 3). 5te Hjelm 19, Sprogø 1 J'. 23de Skagen 1 2. August: Ilte Kjels Nor 1. September: 2den Gedser Rev 19 jun. 3dje Kjels Nor 1. 48, Phyllopseustes trochilus. Løvsanger. April: 26de Kjels Nor 4. Maj: 3dje Anholt 1 4, Sprogø 1 d'. 4de Hesselø 1. Hjelm 1 d'. . bte Vyl 1. 23de Skagen 1. September: 2den Kjels Nor 2 9 jun., Gedser Rev 3 (1 &, 2 9 jun.). 3dje Graadyb 2 (1 g, 19 jun.), Blaavands Huk 6 (2 FJ ad., 3 & jun., 1 9 jun.), Horns Rev. 2 J, Lyngvig 1. 47. 27 ok bra 100 (1913,) 4de Graadyb 1g' jun., Stevns 1 dg jun. Oktober: 2den Horns Rev 19 jun. 49. Phyllopseustes rufus. Gransanger. April: 26de Kjels Nor 1 g. September: 30te Vyl 1 dg. 50. Regulus cristatus. Fuglekonge. Marts: 30te Læsø Rende 1 &. 3lte Østre Flak 1 g'. April: 2den Læsø Rende 1 2. 25de Anholt Knob 1 ?. Oktober: 3dje Gedser Rev 2 (1 å, 18). 4de Gedser Rev 1 3 (8 faldt). 5te Graadyb 2 2. 6te Læsø Trindel 1 9. Yde Graadyb 1 gg. 9de Horns Rev 1 dg. 10de Graadyb 19, Horns Rev 1 d'. l4de Gedser Rev 192. l6de Graadyb 19. 20de Graadyb 1. 2lde Gedser Rev 1 ?. 24de Anholt 1, Kjels Nor 1 2. 26de Læsø Rende 1 g, Østre Flak 2 d'. 28de Vestborg 19, Sprogø 1 &'. 29de Blaavands Huk 2 9. 30te Graadyb 1, Lyngvig 19, Læsø Trindel 1 å, Hov 1, Gedser Rev 1 2. 3lte Nakkehoved 1. November: dte Lyngvig 1 J'. øde Anholt Knob 192. 51, Anthus pratensis. Engpiber. September: 22de Vyl 12 jun. | 2%de Vyl 1. Oktober: 4de Vyl 1. (1913.) November 101 dte Graadyb 4, Vyl 2. Yde Vyl 4. 23de Østre Flak 1. : Ste Vyl 1, Lyngvig 1 dg. 52, Anthus obscurus. Skærpiber. September Oktober : 8dje Horns Rev 1 g jun. 20de Vyl 12 jun. : 26de Blaavands Huk 192 ad. 53, Anthus arboreus. Træpiber. April September 54. Turdus Marts April Oktober ; 26de Kjels Nor 1 J. : 2den Vyl 1, Gedser Rev 19 jun. 3dje Graadyb 19 jun., Anholt 1. iliacus. Vindrossel. : 3lte Hesselø 1 g'. : 2den Læsø Rende 1 g, Østre Flak 2 (1 &, 19 jun.), Kjels Nor 4, Gedser Rev 1 dg. 10de Schultz's Grund 2 (1, 1982). : 5te Vyl 19. 8de Blaavands Huk 7 (23, 19 'ad., 29 jun.), Horns Rev 3 (2, 19 ad.), Lyngvig 1 (54 faldt), Hyllekrog 1 g'. : 9de Horns Rev 19 ad., Lodbjerg 2 (1, 19 ad.). 22de Læsø Rende 19 jun. 24de Blaavands Huk 3 (1 g', 2 2 jun.), Vyl 2 &, Horns Rev 1 &, Anholt 3 (2 g', 19 jun.), Kjels Nor 5 g' jun. 25de Blaavands Huk 1 &, Rubjerg Knude 29 jun., Læsø Trindel 1 dg. 26de Blaavands Huk 1 9 jun., Læsø Trindel 1 J, Hesselø 5 (24, 19 ad., 22 jun.; 12 faldt), Kjels Nor 4 (23, 22 jun.). 27de Graadyb 1, Blaavands Huk 4 (23, 12 ad., 129 jm.), Vyl 1 (5 faldt), Lyngvig 1 9 jun. (c. 30 faldt), Lodjerg 19 jun., Læsø Trindel 1 d, Helnæs 12 jun., Kjels Nor 15. 1913.) November: 55. Turdus Februar: Marts: April: 102 28de Sprogø 1 jun. 29%de Stevns 1. 30te Hals Barre 12 jun., Anholt 6 (2 å, 29ad, 22 jun.; c. 25 faldt), Schultz's Grund 1 g', Hesselø 2 $ jun. (16 faldt). 3lte Blaavands Huk 1, Nakkehoved 19 jun. 2den Læsø Trindel 129 jun. 4de Graadyb 29 ad. bte Blaavands Huk 19 ad., Vyl 19 jun., Horns Rev 129 jun., Sprogø 19 jun. 6te Blaavands Huk 9 (6 $, 2 9 ad., 1 2 jun.), Vyl 3 (2 dg, 19 ad.; ec. 20 faldt), Horns Rev 7 (3, 29 ad, 29 jun.), Sprogø 2 (1g, 19 jun.), Møen 19 jun., Kjels Nor 8 (3 &, 5 9 jun.), Gedser Rev Il. ide Vyl 12 jun. 9de Sprogø 2 (1, 19 ad.). 10de Vyl 19 ad. 28de Østre Flak 1 J. 29%de Blaavands Huk 6 (4 gg, 22 jun.). musicus. Sangdrossel. 18de Blaavands Huk 1. l4de Vyl 17. l5de Vyl 2 (14, 19 ad.). 27de Vyl 1 g. : 30te Vyl 2 (1, 19 jun.), Læsø Rende 2 J', Østre Flak 1. 3lte Hesselø 5 (23, 38). lste Vestborg 1 df. 2den Lyngvig 1 g, Læsø Rende 2 (1 d, 12 ad.) Østre Flak 2 g, Hjelm 1 g, Gedser Rev 1. 10de Schultz's Grund 1 d. 25de Skagen 19 (3 faldt), Læsø Trindel 2 (1 d, 12), Anholt Knob 19. 26de Blaavands Huk 1.4, Vyl 1 dg, Lyngvig 1% Lodbjerg 19, Romsø 1, Kjels Nor 6 (1 d, 52): 41913.) Maj September: Oktober: 103 : 3dje Lyngvig 1 g, Anholt 19. 4de Anholt 19, Hesselø 1 2. 5te Vyl 12, Hjelm 19. 26de Sprogø 19 jun. 30te Vyl 17. lste Vyl 2 3, Horns Rev 1 g'. 4de Gedser Rev 19 ad. (4 faldt), Kjels Nor 19 ad., 5te Vyl 1 &, Lodbjerg 1 d. 6te Læsø Trindel 19 jun., Gedser Rev 1 g'. 8de Graadyb 3 (2 g, 199 jun.), Blaavands Huk 8 (83,1 9-ad, 19 jun; Vyk 19 jun: (10 faldt), Horns Rev 5 (3 &, 19 ad., 12 jun.), Gedser Rev 19 jun. (6 faldt), Hyllekrog 1 $. 9de Blaavands Huk 4 (18, 29ad., 12 jun.), Lodbjerg 27 1l4de Gedser Rev 1 dd. 1l6de Sprogø 1. 22de Læsø Trindel 1 g, Læsø Rende2 (19,192 jun.), Østre Flak 1. 24de Blaavands Huk 1 gg jun., Anholt Knob 1, An- holt 3 g'. 25de Rubjerg Knude 1 $, Læsø Trindel 2 (1 dg, 12 ad.), Læsø Rende 29 jun., Gedser Rev 1 d'. 26de Vestborg 1 gg, Kjels Nor 12 jun. 27de Graadyb 3 (2 g, 1 9 jun.), Blaavands Huk 8 (4 &, 492 jun.), Vyl 1 g' (5 faldt), Horns Rev 3 (2 3, 129 jun.), Lyngvig 1 g (c. 50 faldt), Østre Flak 1 (9 faldt), Hesselø 3 (2 9 ad., 1 2 jun.; 5 faldt), Schultz's Grund 5 (1 &, 12 ad., 3 2 jun.), Sprogø 129 jun., Omø 1 2 jun. (3 faldt), Hov 1 &, Kjels Nor 33, Helnæs 1 g, Møen 2 g', Hyllekrog 12 ad. (17 faldt). 29%de Stevns 3. 30te Læsø Trindel 19 jun., Hals Barre 1 g', Anholt 8413; 19 ad., 1 2 jun.;'e, 25 faldt), Hesselø 104 (1913.) 2 (1 &, 1 9 jun.), Schultz's Grund 2 3, Gedser Rev 1 (2 faldt). November: 2den Læsø Trindel 1 &. 4de Graadyb 1 d. 6te Blaavands Huk 19 jun., Gedser Rev 1. 25de Horns Rev 3 (1g, 19 ad., 19 jun.). Turdus viscivorus. Misteldrossel. Oktober: 27de Møen 1. Turdus pilaris. Sjagger. April: 26de Blaavands Huk 19, Lyngvig 1. Oktober: 24de Anholt 12 jun. 25de Blaavands Huk 1, Vyl 29 jun., Horns Rev 1 &'. 26de Hesselø 19 ad. (3 faldt). 27de Gedser Rev 12 ad. (4 faldt). 28de Lyngvig 1. November: 2den Gedser Rev 1 (3 faldt). 3dje Læsø Trindel 19 jun. 4de Læsø Trindel 2 g. 5te Graadyb 3 (2 3, 19 ad.), Horns Rev 2 (lid, 12 jun.), Vestborg 19 jun., Stevns 19 jun. 6te Vyl 1, Gedser Rev 1. 7de Vyl 19. 2dde Vyl 29 jun. 58. Turdus torquatus. Ringdrossel. November: 6te Vyl 15. 59. Turdus merula. Solsort. Marts: 7de Østre Flak 2 (1 & ad., 19 ad.), Kjels Nor 1 9 ad.» Gedser Rev 1. 13de Blaavands Huk 7 (5 & ad., 29 ad.), Vyl 25 ad, Horns Rev 3 (1 g ad., 29 jun.), Lyngvig 1 dg ad., Bovbjerg 1 dg ad. l4de Blaavands Huk 24 ad., Vyl 1 9 ad., Horns Rev 2 (19 ad., 19 jun.), Østre Flak 19 ad. låde Blaavands Huk 19 ad., Vyl 12 ad. gr Sd Qt 50. Atriet er cylindrisk, noget udvidet i Spidsen og bærer her et be- tydeligt, men noget varierende Antal smaa aflange Knopper, der er stillede i en enkelt Række omkring Trachéaabningen. Gattet findes påa Bugsiden af 12te Led, nær Leddets Forrand. ; Tøndepuppen: Længde fra 4!/2—6"/> mm, Bredde 2—2"|4 mm. Formen langstrakt med parallele Sider, Forenden skraat tilspidset, fortil afstudset, Bagenden jævnt afrundet. Oversiden hvælvet, Undersiden fladere; Overfladen glat; Ledrandene ikke tydelige, særlig henimod Enderne. Forspiraklerne fremstaaende som 213 to smaa fine Tappe, Bagspiraklerne stærkt fremstaaende; de ydre Puppespirakler findes som to smaa mørkere Forhøjninger ved Bag- randen af 5te Led. Gattet ikke fremstaaende, men tydeligt som en lille oval mørkere farvet Ring. Farven lyst brunlig. Biologi. Efter at G. Gercke”) i 1889 havde udtalt den Formodning, at Bhacod. antiqua Meig. snyltede hos en eller anden Insektlarve, der levede paa skjulte og vanskeligt tilgængelige Steder, hvilken Formodning han støttede paa, at Hunnerne indeholdt saa mange | Æg, at en stor Del af Larverne maatte antages at gaa til Grunde under Forsøg paa at naa ind til Værten, meddelte W. Rodzianko?) i 1897, at det var lykkedes ham at klække Fluen af Ørentvistelarver (Forficula tomis Kol.). Afhandlingen er skrevet paa Russisk og ledsages af et tysk Uddrag; af dette fremgaar, at Forfatteren seks Gange har set Rhacodineura-Larver trænge ud af Ørentvistelarverne igennem et Hul i Ledhuden mellem Hoved og Thorax eller mellem Thorax og Bagkrop. Da Rhacodineura antiqua's og Forficula tomis' Udbredelses- omraader ikke falder sammen, idet den sidstnævnte ikke findes i Vesteuropa, antager Rodzianko, at Snyltefluen her lever hos en anden Vært. Ved mine Undersøgelser over en anden Snylteflue, Digonochæta setipennis Fll., hvis Larver ogsaa snylter i Ørentviste (Forficula auricularia L.)%), fandt jeg i en Ørentvist fra Ermelunden en Larve, 1) G. Gercke: Dipterologische Miscellaneen II Serie (Wiener Entomolo- gische Zeitung VIII Jahrg. 1889 p. 219). 2?) W, Rodzianko: Ueber den Parasitismus der Larven von Roeselia antiqua Meigen im innern der Larven von Forficula tomis Kolenati (Horæ Soc. Entomol. Ross. XXXI 1897 p. 72). 3) Undersøgelser etc. II p. 237. Jeg benytter her Lejligheden til at gøre opmærksom paa, at Fig. 40 i denne Afhandling ikke, som anført i Teksten og Figurforklaringen, hører til en »ubestemt Snylter hos Ørentviste« (= BRhacod. antiqua), men derimod til Digonochæta seti- pennis. Dernæst har jeg i Beskrivelsen af Digonochæta-Larvens 2det Stadium ikke omtalt Forspiraklerne; disse er langstrakte, mod Spidsen kølleformede og med et Par korte, tæt sammenstillede Knopper. 214 der var forskellig fra Digonochæta-Larven. Af denne Larve, der nu har vist sig at høre til Bhacodineura antiqua Meig., findes en kort Beskrivelse i Unders. over entop. Muscidel. II. Omkring den 1. August 1914 indsamlede Lærer J.P.Kryger et betydeligt Antal Ørentviste i sin Have i Gentofte; en Del af disse Ørentviste indeholdt Snyltere. Ialt indsamledes 239 Stykker, hvoraf 10 døde, forinden de blev undersøgte; af Resten indeholdt: 14 Larver af Bhacodineura antiqua Meig. 25 — Digonochæta setipennis Fll. 22 Traadorme (Gordius forficulæ auriculariæ Diesing)"). 1 én Digonochæta-Larve og én Traadorm. 167 ingen Parasiter. De undersøgte Rhacodineura-Larver (i 3die Stadium) laa frit inde i Værten, og det lykkedes mig ikke at finde nogen Tragt eller Spor af en saadan, ved hvilken Snylteren kunde have været fæstet til Værten i tidligere Stadier. Rhacodineura'en synes saaledes i dette Forhold at afvige fra alle andre Snyltefluer?). Larverne (én i hver Vært) forekom baade hos Imagines og hos Larver og saavel hos Hanner som hos Hunner. Udboringen, der foregik gennem en Ledhud, hyppigst mellem Hoved og Thorax, men ogsaa mellem Thorax og Bagkrop, fandt Sted lidt før Midten af August, og efter kort Tids Forløb kom Fluerne frem (20.—26. August). I Naturen træffes i Juni—Juli friske og nyligt udviklede Rhacodineura'er; jeg antog derfor, at den hurtige Udvikling skyldtes de unaturlige Forhold, under hvilke Pupperne holdtes, medens Klæk- ningen stod paa. Imidlertid har baade Lærer Kryger fundet en 1) Efter Mag. scient. H. Ditlevsens Bestemmelse 2) L. Cuénot (Études physiologiques sur les Orihoptdres — Archives de Biologie T. 14 1895) har efter Referat hos Pantel (Recherches sur les Diptéres å larves entomobies I p. 159, 1909) fundet en Dipter- larve liggende frit inde i en Ørentvist og henført denne Larve igonochæta setipennis Fll. Pantel gør med Rette opmærksom paa, at dette næppe er rigtigt, da Digonochæta-Larven er forbundet med Værten med en Tragt. Maaske hører Cuénots Larve til Rhacodineura antiqua Meig. 215 fuldt udviklet Råacodineura i September, og Artens Forekomst i det frie om Efteraaret er ogsaa iagttaget andetsteds). Man kan formentlig herefter gaa ud fra, at Rhacodineura'ens Udvikling nor- malt foregaar om Efteraaret. I saa Fald er den Mulighed nærliggende, at Arten har en Foraarsgeneration, hvis Larve lever i en anden Vært end Øren- tvistene; i denne Anledning fortjener det at fremhæves, at Arten opføres”) som klækket af Larven til 7'æniocampa miniosa F., hvis Ædeperiode falder om Foraaret, og som for saa vidt meget godt kunde være Vært for Foraarsgenerationen. Ernestia connivens Zett.%) Udvikling. Larven i liste Stadium: Ukendt. 2det Stadium: Af dette Stadium kender jeg kun nogle sammenkrøllede Larvehude, som laa inde i Tragtene; Tornbælternes Fordeling kan derfor ikke angives nøjere, men Larvehudene var ret stærkt besatte med Torne. Mundkrogene er sammenvoksede med Svælgskelettet. Mundkrogenes Spids er meget slank og stærkt bøjet, paa Inderranden findes ved Roden et Par smaa langstrakte Tænder. Forspirakler kunde ikke opdages. Bagspiraklernes Atrier er omtrent dobbelt saa lange som brede, med to aflange Knopper med indskaarne Rande. 3die Stadium: Længde indtil 14 mm. Tornvæbningen findes paa Forranden af 2. Led og paa Bagranden af 11. Led samt paa hele 12. Led. Mundkrogene er ligesom i 2. Stadium sammenvoksede med de forreste Svælgplader, og disse med de bageste. Mundkrogene er noget mindre slanke og svagere bøjede end i 2det Stadium, 1) P. Stein: Die Tachninen und Anthomyinen der Umgegend Genthiens (Entom. Nachr. 14. Jabrg. 1888 p. 217). ?) Katalog der palåarktischen Dipteren III. 1907, p. 378. 3) Bestemmelsen skyldes Dr. J. Villeneuve i Rambouillet. 216 10 Ernestia connivens Zett. Fig. 5. 2. Stad. Svælgskelet x 200. Fig. 6. 3. Stad. Svælgskelet x 100. Fig. 7. 3. Stad. Hypostomplade x 350. Fig. 8. 3. Stad. Forspirakel, set fra oven x 190. Fig. 9. 3. Stad. For- spirakel set fra Siden X 190. Fig. 10. 3 Stad. Bagspirakel x 190. 217 og er ogsaa her forsynede med et Par Tænder ved Roden. Hypo- stompladen er temmelig stor, halvcirkelformet, paa Indersiden forsynet med nogle store fremadrettede Torne. Forspiraklernes Atrium er langstrakt, cylindrisk, noget indknebet foran Roden, i Væggen findes fortykkede Partier; det ender med et betydeligt Antal (30—40) af- lange Knopper. Det Parti af Huden, hvori Knopperne udmunder, er stærkt hvælvet og kitiniseret, saaledes at det danner en mørk- farvet Hætte, der omslutter Knopperne. Bagspiraklerne hører til den tredelte Type, Rammen er ophøjet omkring Knopperne og danner 3 Køle omkring disse; Aandefelterne er langstrakte, lige, med et mere eller mindre udpræget Knæk noget udenfor Midten; Traché- aabningen er stor og omgives af en svagere kitiniseret Ramme, med hvilken Spiraklets Broer er forbundne. Spiraklernes indbyrdes Afstand er c. "/10 af Diameteren. Gattet findes som en meget stor lys "brunlig Plade lidt bag Forranden af 12. Led. Tøndepuppen: Længde 9—10 mm, Bredde c. 2!/2—4 mm, ægdannet oval, Undersiden fladere end Oversiden, svagt glinsende, fint ridset, Ledgrænserne utydelige; Forspiraklerne fremstaaende som to brede Knopper; Bagspiraklerne og Gattet ikke fremstaaende ; de ydre Puppespirakler kunde ikke opdages. Farven sort. Biologi. Ernestia connivens' Vært var hidtil ukendt. Lærer J. P. Kryger fandt i Efteraaret 1913 i Omegnen af Kø- benhavn et ikke ringe Antal Larver af Mamestra persicariæ L., der indeholdt Larver af denne Art. Hvorledes Infektionen er fore- gaaet, kan efter det foreliggende Materiale ikke oplyses med Sik- kerhed; men det er sandsynligt, at Larverne ånbringes frit paa Bladene af de Planter, hvoraf /amestra-Larverne lever, og at de selv kryber op påa Værterne og borer sig ind i dem. De under- søgte Larver (i 3die Stadium) sad alle fasthæftede til Værterne ved Tragte, der udgik fra Huden. Tragtene fandtes udelukkende i umiddelbar Nærhed af et Spirakel; den nærliggende Antagelse, at Tragtene paa en eller anden Maade stod i Forbindelse med Traché- 218 systemet, viste sig ved nærmere Undersøgelse ikke at være begrundet. Tragtenes udelukkende Forekomst i Spiraklernes Nærhed savner derfor foreløbig Forklaring. Antallet af levende Snyltere i de en- kelte Værtlarver varierede fra 1 til 7. Larverne borede sig ud af Værterne og forpuppede sig i Jorden, Pupperne overvintrede, og Fluerne kom frem næste Sommer i Slutningen af Juni og i Juli. Summary. The maggots of Rhacodineura antiqua are parasitic in earwigs (Forficula auricularia L.), in both full grown specimens and larvæ. The length of the 3. stage maggot is 4//2—10 mm, the skin has mo spines; the pharyngeal skeleton is figured in the second part of my investigations on Tachinid larvæ as belonging to an ,,un- determined larva in earwigs"!), The atrium of the anterior spiracles consists of a long cylindrical tube, the end of which terminates in some cases with a single knob; sometimes the knob however is divided in two or even in four knobs. It is interesting to observe that the increase in number of the knobs is accompanied by aå reduction .in size, in order that the breadth of the end of the atrium is constant in all cases. At the end the atrium is surrounded by a chitinous rooflike frame. The posterior spiracles consist of a large deep black tube, enclosing the atrium, which terminates by a number of small elongated knobs. I have found newly emerged flies in June and July. Where the eggs are deposited and in which manner the maggots penetrate into the earwigs I do not know. The boring out of the parasites takes place through the membrane between the head and the thorax or between the thorax and the abdomen. The larvæ A Undersøgelser ete. II p. 237. I am sorry to have made a wrong state- ment in this paper, referring Fig. 39 to this undetermined larva; in reality the figure represents the anal end of a maggot of Digonochæta setipennis Fll. 219 are fnllgrown in the middle of August, and the flies emerged from the puparia about 14 days after the larvæ had bored out. The emergence of the flies in the autumn as. a normal feature was later on stated by the capture of a fly in september. The flies perhaps hibernate and probably have a generation, which infests other hosts than earwigs. In this respect it is worth noting, that Rhacodineura is recorded as bred from the caterpillars of Tæniocampa miniosa F., which occur in the spring. In the beginning of August Mr. J. P. Kryger collected 239 ear- wigs in his garden in Gentofte; 10 of them died before the examina- tion; of the rest 14 contained maggots of Rhacodineura antiqua Meig. 25 — — - Digonochæta setipennis FIl. 1 — a maggot of Digonochæta and a Gordius forficulæ auriculariæ Diesing. 22 — Gordius forficulæ auriculariæ Diesing. 16? — no parasites. Ernestia connivens Zett. Several caterpillars of 2Zamestra persicariæ found in the autumn 1913 in the environs of Copenhagen were infested with the maggots of this species. The first stage maggot is uot known. The phar- yngeal skeleton of the 2. and 3. stage maggots are remarkable having no articulation between the mouth-hooks and the anterior part of the skeleton, and besides in the 3. stage there is no articula- tion between the anterior aud posterior pharyngeal plates. All the maggots examined were attached to the skin of the hosts by means of a funnel originating in all cases from the closest neighbourhood of a spiracle; from this position I was inclined to believe that the funnel was some way or other connected with the tracheæ of the hosts, but a closer examination showed that this was not the case. The pupation takes place in the earth and the pupæ hibernate. 220 Explanation of the figures. Rhacodineura antiqua Meig. 42 1" Fhird me Anterior suvnenlbs with one knob. — 2 om two knobs. 3. — — — — four — Å. — Posterior spiracle. Ernestia connivens Zett. stage. Pharyngeal skeleton. 6 6 — 7. — — … The hypostomal plate. — 8 — — … Anterior spiracle, seen from above. —Ø — — seen from the side. gen | UAE Rore — Postmeide spiracle. 11.—3.—1915. Ichthyologiske Notitser. Ved C. V. Otterstrem. I. Horkedøden i Esrom Sø 1913. (Meddelt i Mødet den 21. November 1913) I August Maaned 1913 døde store Mængder af Horker (.Ace- rina cernua) i Esrom Sø i Nordsjælland som Følge af et voldsomt Angreb af en Snylter, rimeligvis Iktelarven Tetracotyle ovata. Sagen vakte en Del Opsigt, da de døde Fisk i store Masser drev ind ved Bredderne og stank, saa at baade Sundhedsvæsen og Politi blev sat i Virksomhed, det sidste som Følge af en Beskyldning mod Fiskeri- forpagteren for, at de døde Fisk hidrørte fra hans Vaaddragninger — en Beskyldning, som en Undersøgelse af Forholdene straks gendrev. Efter at jeg havde haft Lejlighed til at undersøge en Hork, der var fundet død ved Bredden, og i dens Ovarier havde fundet en Del endnu levende indkapslede Iktelarver, bestemte jeg mig til at undersøge Forholdene nærmere den næste Dag. Da jeg d. 12. August gennem Fredensborg Slotspark nærmede mig Esrom Sø, slog en ubehagelig Lugt af raadden Fisk mig i Møde. Og da jeg kom ned til Søen, viste det sig, at der alle Vegne, hvor ikke Rørene læede for Vinden, laa talrige døde Fisk inde ved Bredden. Saaledes var Forholdene hele Vejen under Slotsparken, og saaledes viste de sig ogsaa at være hele Vejen sydefter ned forbi Skipperhuset, Lille Sørup og Sørup. Vinden stod paa her. Ovre under Nøddebo, hvor Vinden bar fra, saas ingen døde Fisk. De døde Fisk var næsten alle Horker (Acerina cernua). Skønt der ofredes særlig Opmærksomhed paa at finde andre Fiskearter, 222 lykkedes det kun at finde 1 Aborre (Perca fluviatilis), 1 Løje (Aspius alburnus), 2—3 Skaller (Leuciscus sp.), 1 lille, brasenagtig Fisk (Abramis sp.) og 5—6 Gedder (Esox lucius). Derimod var Horkernes Antal saa stort, at det sikkert maatte anslaas i Titusinder. Horkerne laa dels inde ved Bredden eller flød i dennes Nærhed, dels drev stadig fler ind ude fra Søen. Kun nogle af de helt inde ved Bredden liggende var allerede indhyllede i Vandskimmelsvampe (Saprolegniaceer); de fleste andre var tilsyneladende døde for ret nylig, idet Indvoldene var temmelig friske; paa en Del var Gæl- lerne røde, men af endnu levende Horker lykkedes det kun at finde een. Denne flød paa Siden i Vandskorpen ligesom de døde, aandede meget lidt og uregelmæssigt, reagerede først efter gentagne Slag med en Stok ved at svømme i normal Stilling ned mod Bunden, hvorfra den dog et Øjeblik efter drev op igen. En Undersøgelse paa Stedet bekræftede den foregaaende Dags Iagttagelse: I alle de " Horker, som aabnedes, fandtes talrige Iktecyster, særlig i Ovarierne, i Hjerteposen og i Svømmeblæren. Der kunde ingen Tvivl være om, at Ikterne voldte Horkernes Død. Mange af de døde Horker havde opspærret Mund, udspilede Gællehude og oprejst Rygfinne ; men det gjaldt ikke dem alle. De nævnte Symptomer plejer at vise, at Fisken er død af Kvælning. Bruno Hofer!) nævner, at de kan fremkomme ikke blot, naar Kvælningen skyldes Iltmangel i Vandet, men ogsaa f. Eks. naar Gællerne af en eller anden Grund klistrer sammen, eller naar Parasitter hindrer Blodtilstrømningen til Gællerne. Selv om Ikterne maaske nok i et eller andet Tilfælde kunde komme til at bevirke Kvælning, har denne dog ikke været den egentlige Dødsaarsag; det langsomme Aandedræt hos den fundne, døende Hork viste, at der for dens Vedkommende ikke var Tale om Kvælning. Rimeligt er det vel, at den opspærrede Mund, de ud- spilede Gællehude og Finner kan skyldes en almindelig Krampe i Dødsøjeblikket, uden at der har været Kvælningsanfald. De døde Horkers Længde var c. 3—c. 19 cm. Tilsyneladende 1) Bruno Hofer: Handbuch der Fischkrankheiten. Stuttgart 1906. Side 159. 223 ramte Døden saaledes kun de ældre Aargange, medens yngste Aar- gang gik fri. Af Gedder fandtes som nævnt 5—6 Stykker døde, hvilket kunde give en Formodning om, at Sygdommen ogsaa var begyndt at angribe denne Art. Imidlertid undersøgtes 3 af Gedderne, uden at det lykkedes at finde nogen Iktecyste i dem. De enkelte fundne Fisk af andre Arter var til Dels stærkt opløste. Antallet af dem oversteg ikke, hvad man normalt kunde vente at finde ved Søen. Efter alt at dømme drejede det sig altsaa om en ren og skær Horkesygdom. Særlig forbavsende syntes det, at end ikke Aborren, Horkens nære Slægtning, blev angrebet. D. 30. August tog jeg atter til Esrom Sø, denne Gang sammen med Hr. mag. scient. Hj. Ditlevsen. Af særlig Interesse var det at se, om Sygdommen nu ikke havde bredt sig til andre Fiskearter. Talrige døde Horker fandtes, men slet ingen andre Fisk. Langs Bredderne laa der færre Fisk end forrige Gang; rimeligvis er en Del af de døde Horker blevet ædt af Krager og Rotter eller blevet opsamlet for den generende Stanks Skyld; men der kom endnu stadig nye til, og ude paa Søen lykkedes det at faa flere, endnu ikke døde Horker, som drev i Overfladen. Ogsaa denne Gang var alle de aabnede Horker befængt med Ikter. Det omstaaende Billede er en Gengivelse af et Fotografi, som jeg tog d. 12. August oppe fra et Elletræ paa Skrænten ned mod Esrom Sø lige sønden for Kongebroen. Vejret var ikke heldigt, og Bølgegang vanskeliggjorde Fotograferingen med det primitive Appa- rat, der stod til min Raadighed. Billedet er derfor temmelig svagt, men de lyse Fisk ses heldigvis tydeligt mod den mørke Bund. Gennem Ellegrenene, hvoraf een dækker Billedet foroven tilvenstre og een dets højre Side, ser man skraat ned mod de drivende Hor- ker. Et Par større, hvide Pletter lidt over Midten til venstre er Skumklatter. Horkerne er, som det ses paa Billedet, drevet sammen af Vinden ind mod Bredden; men der var ikke stort flere paa dette Sted end ellers ned langs den undersøgte Del af Søens øst- 224 lige Bred. Stedet valgtes, fordi der oppe fra Træet var et særlig godt Overblik. Det lykkedes ikke at faa Fugle (Maager, Lappedykkere) fra Søen til Undersøgelse. Hos disse havde antagelig de voksne Ikter været at finde. De indkapslede Iktelarver fandtes som nævnt særlig i Ovarierne, inde i Svømmeblæren og i Pericardialrummet. Ofte sad de samlet i Grupper paa en Snes Stykker, mest i Svømmeblæren. Magister Hj. Ditlevsen har gjort mig den Tjeneste at un- dersøge Ikten og med- dele mig følgende Oplys- ninger om den. Cysterne er c. 1 mm i Tværmaal, tyndvæggede og kugleformede. En mi- kroskopisk Undersøgelse af Snit gennem et infi- ceret Ovarium gav ingen Holdepunkter for en Be- stemmelse, men antagelig drejer det sig om Ikte- larven Tetracotyle ovata v. Linstow, som opgives at være truffet under Peritoneum hos Abramis brama, A. bjorkna, Osmerus eperlanus og Acerina cernua. Tetracotyle ovata er Larven af den holostome Ikte Strigea variegata (Creplin), der er 6—10 mm lang og lever i Tarmen og i Bursa Fabricii hos Maager, Rovmaager, Terner, Alk, Lomvi, Skarv, Lom og Lappedykker; ofte dækker de tæt samlede Ikter hele Slimhuden i Bursa Fabricii. Om nogen senere Genopblussen af Horkedøden i Esrom Sø har der intet forlydt. Hvor stærkt den i 1913 medtog Horkebestanden, vides ikke, men da tilsyneladende i hvert Fald den yngste Aar- gang gik fri — heri ligger en Mulighed for nærmere Paavisning 225 af Smittemaaden — vil Bestanden formodentlig snart atter være fuldtallig. Lignende Tilfælde af Horkedød synes ikke omtalte i Litteraturen, saaledes ikke i Bruno Hofers førnævnte Haandbog"). IL. Atherina presbyter Jenyns (,Stribefisk'””). (Meddelt i Mødet d. 4. December 1914). En af de sidste Dage i September 1914 blev denne for vor Fauna nye Fisk taget i Lillebælt ved Snoghøj>”). Fra den derværende Fiskerhøjskole var der udsat Bundgarn og Ruser, i hvilke der fangedes forskellige mindre almindelige Fiske- arter, saaledes en Mulle (Mullus surmuletus), flere Multer (Mugi/ chelo), tre Glyser (Gadus minutus) og en Del Hestemakrel (Caranz trachurus) — indtil 48,5 cm lange. Skønt Lillebælt allerede tid- ligere har ydet interessante Bidrag til vor Fiskefauna, kom det dog uventet, at den ret sydlige Art Afherina presbyter viste sig der. Min Broder, cand. mag. Andreas Otterstrøm, der er Forstander for Piskerhøjskolen, røgtede selv Redskaberne, da Atherina blev taget, og har herom meddelt mig, ,,at det var en af de sidste Dage i Sep- tember. De fangedes i Bundgarn, gennem hvis Masker de fleste undslap, dog fik jeg enkelte ind i Jollen ved hurtigt at hale noget af Garnet ind. Der har været mindst 50 Stkr. i den Stime, jeg saa i Garnet. Hvad der ellers var i Garnet, husker jeg ikke, men der var hverken Sild eller Brisling". De fire Eksemplarer, som det lykkedes at fange, maalte 77, 80, 82 og 89 mm. Det ene findes nu i Fiskerhøjskolens Samling, de tre andre paa Zoologisk Museum. Atherina presbyter har som nævnt en sydlig Udbredelse; den lever i Middelhavet og er meget almindelig ved Frankrigs Vestkyst og ved Englands Sydkyst; ved Irland findes den; langs Englands 1) Det vunenens Tilfælde er omtalt i »Ferskvandsfiskeribladet« (1913 Nr. 18 og Nr. 21) og i »Allgemeine Fischerei-Zeitung« (1913 Nr. 23). %y se foreløbig Meddelelse herom findes i »Dansk Fiskeritidende« (1915 3). Vidensk. Meddel. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 66. 15 226 Østkyst er den meget sparsom, og ved Skotland er den kun kendt fra Forthbugten; ved Holland synes den heller ikke almindelig, og det var som en Nyhed for Tysklands Fauna, at Heincke ig Re ER fandt den ved Helgoland. Imidlertid var der ved dette Fund den Ejendommelighed, at Heincke fandt talrige Unger påa 13—37 mm, men ingen ældre; vistnok med Rette drager han dog den Slutning, at Atherina presbyter tii Stadighed lever ved Helgoland og for- planter sig der. Da den voksne Atherina presbyter skal maale . 12—15, højst 19,6 cm, maa man antage, at ogsaa de i Lillebælt fangede Eksemplarer er unge Individer. Om disse er opvoksede i Lillebælt, eller om de gennem Skagerrak eller gennem Kielerkanalen er indvandrede fra Stammen i det sydlige Vesterhav, maa staa hen. Ungerne er pelagiske”), og selv om de synes at træffes mest nær Kysterne, hvor de med Vedhæng forsynede Æg rimeligvis fæstes til Tangen, kunde de dog med Strømmen føres vidt omkring. De ældre er derimod Kystfisk, der færdes stimevis; de foretager næppe synderlig lange Vandringer ad Gangen. For deres Vedkommende var det maaske rimeligere at tænke sig en gradvis Indtrængen i den vestlige Østersø og derfra i Lillebælt gennem Kielkanalen frem- for en Vandring Nord om Skagen i Lighed med de mere tilfældige Vandringer, der af og til bringer f. Eks. Barsen (Labrax lupus) og forskellige Makrelfisk op til os i Aarets sidste Halvdel (Heinckes »Sydfisk”). Det vil nu være interessant at se, om de indvandrede Atheriner kan holde sig i Lillebælt, hvor de i saa Fald antagelig maa yngle til Sommer (Juni, Juli). Udelukket er det jo ikke, at Atherina kan have levet der allerede længe. En saa lille Fisk gaar jo gennem de fleste Redskaber. Paa den anden Side er Fisken let at fange paa Krog (Medning efter den er almindelig fra Havne- molerne i Sydengland), og dens Ydre er saa iøjnefaldende, at den nok vilde blive bemærket, om den fangedes. Den meget fremtræ- 1) Heincke, Fr.: Nachtråge zur Fisch- und Molluskenfauna Helgolands. I. Wiss. Meeresuntersuch. Neue Folge Bd. II. 1897. ?) Ehrenbavm, E.: Eier und Larven = Fischen. Nordisches Plankton. Kiel und Leipzig 1905—1909. Sd. 1 227 dende, sølvskinnende Stribe, der gaar fra den øverste Ende af Brystfinnens Rod til Halefinnens Rod, giver mig Anledning til at tforeslaa Navnet ,,Stribefisk" for den. Stribefisken hører til den med Mugiliderne beslægtede Familie Atherinidæ, som væsentlig adskiller sig fra hine ved at have et langt større Antal Hvirvler (50 mod 24). Atheriniderne omfatter tre Slægter med et halvt Hundrede Arter, hvoraf Slægten Atherina alene har de tredive. Det er Fisk fra tropiske og tempererede Kysthave, nogle gaar op i Ferskvand, andre lever i dette til Sta- dighed (de norditalienske Søer). Alle er de stimevis levende Smaafisk. Hos et af Eksemplarerne fra Snoghøj taltes følgende Antal Finnestraaler : R, 8; R, 1-13 (hvoraf den bageste dobbelt); G 1— 15 (hvoraf den bageste dobbelt); Br 15; Bu 1— 5; H 8 — 17— 9. 27.—3.—1915. En fossil Pandeskal af Brson europæus fra en Mose paa Als. af V. Nordmann. (Meddelt i Mødet d. 18. December 1914). Paa » Videnskabernes Selskab''s Møde den 11. Juni 1852 foreviste Japetus Steenstrup en fossil Pandeskal af en evropæisk Bison- okse, fundet ved Baldersbrønde Øst for Roskilde, og fremlagde derved »det første bestemte Vidnesbyrd om denne Oxes Forekomst her i Landet i de allerældste Tider"1), Den var fundet i en Skovmose, kaldet Langkjær, hvor den laa 24 Fod under Mosebækkenets Over- flade og i det mindste 14 Fod nede i Tørven. Pandeskallen er, som det fremgaar af Fig. 1, temmelig defekt, idet den mangler alle Ansigtsknoglerne og det meste af venstre Stejle, ,,;men røber iøvrigt ved sin Størrelse at have tilhørt denne Oxearts større Stamme", I det Foredrag, som Steenstrup holdt for Landmandsfor- samlingen i København den 10. Juli 1869, og som Aaret efter blev udgivet af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, om Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhistoriske Natur og Kultur, siger han: ,,Selv af Pukkeloxen (Bos bison), der nu i Europa kun findes i Lithauen i et begrændset Antal, levende under de russiske Kejseres Beskyttelse, ere enkelte Levninger?) fundne". Og i Beretningen om den internationale Arkæologkongres i København 1) Se Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selsk. Forhandl. i Aaret 1852. Nr. 5 og 6, S. 237. 2) Udhævet af V.N. Se Beretning om Landmandsforsamlingen i Kjøben- havn 1869. Kbhvn. 1870, S. 350. 230 18697) siger han: Le bison (Bos Bison L.). Deux fois seule- ment?) on a trouvé en Danemark des débris de cet animal, c'est-å-dire des fragments du cråne; ..." At Steenstrup med det ene af disse to Fund mener Kranie- fragmentet fra Baldersbrønde, er jo klart nok, men hvad han iøvrigt sigter til, har det hidtil ikke været muligt at faa opklaret. Ingen nulevende synes at kunne erindre noget om et andet Fund af Bisonokse her fra Landet. Stor var derfor min Overraskelse, da jeg paa en Pinseudflugt til Sorø i 1908 tilfældig kom ind i Akademiets naturhistoriske Fig. 1. Kranie-Fragment af Bison ewropæus. Langkjær Mose ved Balders- brønde Ø. f. Roskilde. 1/7 nat. Størr. (Efter Danmarks geol. Undersøg. HER: NES) Samling og der saa en fossil Pandeskal af en evropæisk Bison med Findestedsbetegnelse Als. Da jeg vidste, hvor nøje Steenstrup havde været knyttet til Sorø Akademi, baade som Lærer fra 1841 til 1845 og senere, efter at han var flyttet til København som Professor ved Universitetet, slog den Tanke mig straks, at her maatte vi have det andet Fund, som Steenstrup taler om, en Tanke, hvis Rigtighed de senere foretagne Undersøgelser vel ikke tilfulde har bekræftet, men dog sandsynliggjort indtil Vished. 1 n Japetus Sm.Steenstrup: Sur les Kjøkkenmøddings de 1'åge de la pierre et sur la faune et la flore préhistoriques de Danemark. Bullet. Congrés internat. d'archéologie préhistorique å Copenhague en 1869. in ammer Fe) pE ?) Udhævet af V 231 Paa Grund af andet Arbejde havde jeg hverken dengang eller i de følgende Aar Tid til at beskæftige mig med dette Fund, men har først nu under Arbejdet med andre jordfundne Pattedyrlevninger genoptaget Undersøgelserne, hvis Resultat jeg skal meddele her. Jeg skylder Hr. Adjunkt Kr. Simonsen, der er Lærer i Naturhistorie ved Sorø Akademi, stor Tak, dels fordi han har ud- virket Tilladelse for mig til at laane Kraniefragmentet til nærmere Undersøgelse, dels fordi han har givet mig de Oplysninger, som kunde fremskaffes i Sorø. Disse var rigtignok ikke mange, thi i Samlingens Protokoller staar kun: Nr. 2878. Bos Bison europæus. Fig. 2. Kranie-Fragment af Bison ewropæus. Miang Mose paa Als. £ 1|, nat. Størr. Pandepartiet af Hovedskallen tillige med Stejlerne. Als. Ved Forst- raad Ulrich. Med Navnet Ulrich som Udgangspunkt fik jeg oplyst, at Forstraad G. F. S. Ulrich var Skovrider i Sønderskov paa Als fra 1853 til 1874, men kom dog allerede til Als i 1849, Hans her i København boende Døtre, Frøknerne Ulrich, har godhedsfuldt meddelt mig, at Kraniet, som de straks genkendte, da de nu paany fik Lejlighed til at se det, er fundet i Miang Mose Øst for Augusten- borg. Det er fundet under Mosens Opmaaling og kom for Dagen, da en af Maalestængerne rykkedes op. Hvornaar denne Opmaaling, der udførtes af Skovrider Ulrich, er foretaget kunde dog ikke op- lyses. Herr Apotheker H. J. Møller paa Nørrebro, hvis Fader ejede Gammelgaard, hvorunder Miang Mose hørte, troer at kunne mindes, 232 at denne Opmaaling blev foretaget omkring 1864, i alt Fald før han i 1866 kom paa Sorø Akademi. Forstraad Ulrich forærede senere Kraniet til sin gode Ven, Adjunkt Lorenzen i Sorø, der som bekendt var stærkt interesseret i jordfundne Dyrerester"). Hvor- naar Kraniet er kommet til Sorø, kan ikke oplyses; det omtales ikke i Tilgangsprotokollerne, ej heller i de ellers ret udførlige For- tegnelser over Samlingens Forøgelser, som staar trykte i Akademiets Skoleprogrammer for 1850—79. I den af Lorenzen forfattede Fortegnelse over Sorø lærde Skoles Samling af Naturalier 0. s. V., som er trykt i Skolens Indbydelsesskrift for 1854, omtales ingen Bison, men i den ligeledes af Lorenzen forfattede: Kort Vejled- ning for de Besøgende i Sorø Akademis Oldsagssamling og den naturhistoriske Samling (i Indbydelsesskriftet for 1880) staar der paa Side 14 (under Indholdet af Skab B): Bisonoxe. 8. Pandeskal fra en Mose i Sønderjylland. Skovrider Ulrichs Søn, Hr. Bog- holder V. Ulrich, der var Elev i Sorø fra 1866 til 1870, har imidlertid velvilligst meddelt, at han tydelig erindrer at have set Kraniet dér i sin Skoletid. Af alt dette fremgaar det, at den Mulighed langtfra er ude- lukket, men endog i højeste Grad sandsynlig, at Lorenzen kan have meddelt Steenstrup noget om dette sjældne Fund. Rigtig- nok har jeg ikke fundet nogen Meddelelse herom i de endnu op- bevarede Breve fra Lorenzen til Steenstrup, men et Brev kan jo være forsvundet, eller Lorenzen kan have fortalt ham det under et af sine Besøg i København. Hvad Kraniet fra Als angaar, afviger det, som det fremgaar af Fig. 2, i flere Henseender fra det fra Baldersbrønde, først og fremmest ved sin mærkværdig flade Pande. Heri minder det om et Par af de paa Zool. Mus. opbevarede Hoveder af unge Bisoner af den nulevende fredede Stamme i Bjelowjesha-Skoven. Den lige Af- 1) Adjunkt, senere Overlærer Peter Lorenzen (f. i Ulkebøl paa Als 1821, død i Sorø 1881) udgravede det i Zoolog. Museum opstillede Urokseskelet fra Stokholthusene ved Sorø og publicerede Fundet i Vidensk. Meddel. Naturhist. Forening for 1858. 233 stand mellem Stejlernes nedre, stærkt knudrede Kant (maalt midt paa Stejlernes Forside) er 28,4 cm. Højre Stejles Længde paa den convexe Side er 22 cm. De forholdsvis svagt udviklede Stejler hos dette fuldt udvoksne Eksemplar kunde i Forbindelse med den mærk- værdig lave og brede Nakkevold tyde paa, at Kraniet havde tilhørt en Hun. De tilsvarende Maal hos Eksemplaret fra Baldersbrønde er 34 cm og 37 cm. Til Sammenligning kan nævnes, at paa en i Zool. Mus. opbevaret jordfunden Pandeskal fra Lutschka ved Volga, hvis Pande er omtrent ligesaa stærkt hvælvet som hos Eksemplaret fra Balders- brønde, er de tilsvarende Maal 39,5 og 63 cm. I Kraniets Hulheder sidder endnu smaa Masser af Dynd med Plantelevninger. Noget af denne Jordmasse er blevet undersøgt af Botanikeren ved Danmarks geolog. Undersøgelse, Hr. cand. mag. Knud Jessen, men Resultatet blev temmelig magert. Hoved- massen bestod af Rodfilter af Carex sp.?, men desuden fandtes ved Gennemsøgning af c. 10 Præparater 1 Pollen af Betula sp., 1 Pollen af en eller anden Art af Ericales, 2 Pollen og muligvis Fragmenter af et tredje af Pinus sp., 3 Sporer af Sphagnum sp., samt Svampehyfer og Sporer. Heraf synes det at fremgaa, at Kraniet næppe har ligget i egentlig Tørv, men snarere i Dynd eller fugtig Jord; ogsaa Knoglens temmelig lyse Farve og Tendens til Afskalning tyder paa, at den har ligget i en leret Substans, og da den har ligget temmelig overfladisk (den kom jo for Dagen, da Maalepinden rykkedes op), har den snarest været begravet tæt ved Bredden af Mosen. Derfra hidrører det maaske, at Kraniet er saa stærkt ødelagt nedentil, og at store Dele mangler. Hvad nu den geologiske Alder af dette Bisonkranie angaar, saa er det klart, at man ikke kan sige ret meget om den udfra ovenstaaende sparsomme Oplysninger. Af de 2 Fyrrepollen at ville slutte, at Kraniet stammer fra ,,Fyrreperioden", gaar jo absolut ikke an. I saa Henseende har dette Fund Skæbne tilfælles ikke blot med det tidligere omtalte danske Fund fra Baldersbrønde, om hvilket vi kun véd, at det laa 14 Fod nede i Tørven, men ogsaa med de fire svenske Bison-Fund. Men selv om der med disse gamle bh" 234 Fund havde fulgt nogle Oplysninger om de Planter, især Trælev- ninger, der var fundne i samme Niveau i Mosen (og saadanne Op- lysninger foreligger dog om det ene af de svenske Fund, fra Hagebyhåga")), saa havde det rimeligvis ikke kunnet hjælpe os ret meget. Thi, som R. Sernander allerede gentagne Gange har gjort opmærksom paa”), kan det ikke nægtes, at det Middel til post- glacial Tidsbestemmelse, som hidtil fortrinsvis er blevet anvendt her i Danmark, nemlig de Steenstrupske Vegetationsperioder, i Al- mindelighed er til lidenelleringen Nytte, naar det gælder en nøjere Tidsfæstelse af geologiske, palæontologiske eller arkæolo- giske Fund. Rent bortset fra, at man vel aldrig opnaaer nogen Enighed om, hvilken Begrænsning man skal give de enkelte Perioder, og hvornaar man skal regne, at hver enkelt af dem er begyndt, saa viser den Usikkerhed og Uenighed, der hersker om Alderen af to saa bekendte Fund som dem fra Maglemose ved Slagelse og Vig i Odsherred, hvor umuligt det er at anvende de Steenstrupske Pe- rioder som Grundlag for en snevrere Tidsbestemmelse i den enkelte Mose. Vi maa derfor i Fremtiden søge at komme bort fra dette forældede Skema, hvor rigtig den gennem dette angivne Indvandrings- historie for Skovtræerne end er, og i langt højere Grad end hidtil rette vor Opmærksomhed mod vort Naboland Sverige, hvor ,, Upsala- Skolens i de senere Aar saa ihærdigt drevne" Moseundersøgelser har vist os, at vi i det saakaldte Blytt-Sernanderske Skema, dér 1) N. 0. Holst: Fynd af bisonoxe från Hagebyhåga nåra Vadstena. Geol. Fåren. i Stokholm Forhandl. Bd. 10, S. 462. Skelétdelene laa i en Mose paa Grænsen mellem Tørven og den underliggende »bleke« ; i Tørven stod store Fyrrestubbe, og oven paa Mosen laa en Ege- stamme, men hvor i Tørven, den var tagen, vidstes ikke. Holst frem- hæver selv, at man naturligvis ikke kan sige, paa hvilken Tid den omtalte Bison har levet. ?) Se f. Eks. R. Sernander, 1908: Hornborgasjåns nivåfbråndringar. Geol. Fåren. i Stockholm Foørhandl. Bd. 30, S. 99. — Samme, 1 Om Ancylustidens månniska och tallperioden i sådra Skandinavien; Ibidem, S. 394, — Samme, 1909: De scanodaniska torfmossarnas stra- tigrafi. Ibid., Bd. 31, S. 425. — Samme, 1911: Sa tidsbeståmningar i de sdnnerdatåks torfmossarna. Ibid., Bd. 33, S. 120. 235 som bekendt er baseret paa Vidnesbyrdene om vekslende tørre. og fugtige Klimater, har et langt mere anvendeligt Grundlag for Ind- delingen af Postglacialtiden. Om selve den evropæiske Bisonokse maa man forøvrigt sige, at de svenske Fund i alt Fald viser, at den maa have levet her i Ancylustiden"), thi kun under denne Periodes store Landhævning, hvorved Skaane forbandtes med de danske Øer og Jylland, kunde dette sydfra indvandrede Dyr naa frem til Sverige. 1) Naar Th. Noack i sin: Analyse der Herberstainschen Abbildungen des Ur und des Wisent. Zoolog. Anzeiger. 28. Bd, Leipzig, 1905, S. 755 fremsætter den Paastand, at Hovedskallen fra Baldersbrønde skulde være en indført Jagttrofæ fra Middelalderen, saa er denne Paa- stand, som jeg allerede tidligere har fremhævet (V. Nordmann, 1905: " Danmarks Pattedyr i Fortiden. Danmarks geol. Undersøg. III R. Nr. 5, S. 121 Note 95a), aldeles ubegrundet. 31.—3.—1915. Om Dannelsen af de saakaldte ,.Sternschnuppen'". Af RBR. H. Stamm., Med 1 Textfigur. Meddelt ved Mødet d. 22. Januar 1915. Under et faa Dages Ophold i Slutningen af Februar Maaned 1914 ved den udtørrede Bølling Sø — eller rettere Bolund Sø —, 12 km, V. for Silkeborg, havde jeg Lejlighed til at se store Mængder af de saakaldte ,,Sternschnuppen"'; gik man blot en kortere Tur ud over Engene og navnlig langs med de "store Afvandingsgrøfter, kunde man finde dem i Snesevis. En såadan Forekomst i større Antal, som jeg selv ikke tidligere har iagttaget, skal iøvrigt slet ikke være noget usædvanligt; Dr. Wesenberg-Lund har saaledes velvilligst meddelt mig, at det samme Fænomen er ham velkendt fra Nordsjælland netop i Februar og Marts Maaned. Af Udseende er en saadan ,,Sternschnuppe" som bekendt en slimet, mere eller mindre formløs Masse af omkring 6—7 cm.'s Diameter og med en Konsistens, som nærmest minder om halvt "stivnet Æggehvide; Farven er gerne klar eller lidt hvidlig; en gullig Farvetone, som de i det foreliggende Tilfælde oftere viste, skyldtes derimod kun Forurening fra den underliggende, meget okkerrige Jordbund. Angaaende disse Slimmassers Oprindelse herskede der i svundne Aarhundreder højst besynderlige Anskuelser, idet man, som Navnet udsiger, tænkte sig, at det var en ,,Uhumskhed", som en Stjerne »snød" fra sig, og som i Skikkelse af et Stjerneskud dalede ned 238 paa Engene. Helt ned i det attende Aarhundrede findes saadant anført, i dansk Litteratur saaledes hos Esaias Fleischer (2); imidlertid maa det udtrykkeligt bemærkes, at samme Forfatter alligevel nærer en berettiget Tvivl om denne Forklarings Rigtighed. Samtidig har dog allerede tidligt en anden og fornuftigere Op- fattelse gjort sig gældende, nemlig at disse Dannelser staar i Forbindelse med de Slimmasser, som afsondres i Frøernes Ægge- ledere, og hvis Bestemmelse er at danne Gelélaget uden om de enkelte Æg. Noget saadant skal nemlig, ifølge Galle (3), ikke blot være fremsat adskillige Gange af Undersøgere i det 19. Aar- hundrede, men selv helt tilbage i det 17. Aarhundrede træffes An- givelser, gaaende i samme Retning. Hvilke Beretninger der her haves for Øje, og hvad Indhold disse kan have, ser jeg mig desværre ikke istand til at oplyse om, da Galle's i Udsigt stillede, udførligere Meddelelse ikke er mig tilgængelig; saa meget synes dog med Sikkerhed at fremgaa af det korte Referat, at ingen af disse bringer nogen virkelig Forklaring. Selv hælder Galle nærmest til den Anskuelse, at Frøerne er blevet fanget og fortæret af Rov- eller Vandfugle, som enten har sønderrevet dem paa Stedet eller ogsaa, som det oftere skal være angivet, senere har gylpet Slimmasserne op; det sidste skulde og- saa forklare, hvorfor de ikke blot findes ved Bredden af Damme og paa Enge, men stundom ogsaa paa helt tørre Steder. Senere meddeler Miller-Erzbach (5), i en lille Afhandling om Frøernes Modstandsevne overfor Indefrysning, den Iagttagelse, at en Frø, som havde været indefrosset, nogle Dage senere af- sondrede tykke Klumper af en hvid Gelé, der ganske mindede om Æggelederslim; i Tilslutning hertil udtaler han den Formodning, at Indefrysning af Frøerne muligvis kan staa i Forbindelse med Forekomsten af ,,Sternschnuppen", idet disse Dannelser synes at forekomme særlig hyppigt efter strænge Vintre nær Vandsamlinger, som er flade og derfor let bundfryser. Nær til denne Opfattelse slutter sig ogsaa M. M. Lund (4), der samtidig antyder, at særlig stærk Kulde og dermed Stivfrys- 239 "ning maaske kan være i Stand til, uden at dræbe de paa Land overvintrende Hunner, at ødelægge de i Ovariet liggende Æg, saa- ledes at Frøerne senere hen kun aflægger Slimmasserne. Efter hvad man fra forskellig Side velvilligst har meddelt mig, synes den almindelige Mening her hjemme at gåa i samme Retning; Slimmasserne antages for udtømt Æggelederslim, og man henviser yderligere til, at M. Nussbaum (6) angiver, at naar Frøæg tilbageholdes udover Æglægningstiden i Uterus, svinder de bort, medens Slimen fra Tid. til ånden udskilles i smaa Partier gennem Kloakaabningen. — Som man let ser, lader denne Iagt- tagelse sig dog ikke bringe i Forbindelse med de talrige Slim- masser, som findes ved Vinterens Slutning, altsaa længe før Æg- lægningstiden. Alt i alt gør der sig altsaa to Opfattelser gældende; ifølge den ene er en ,Sternschnuppe" en større eller mindre Del af hele Æggelederen, efter den anden derimod kun udtømt Slim; hvilket der heraf er det rette, lykkedes det mig, paa Grund af den talrige Forekomst, let at paavise. Jeg bemærkede nemlig meget snart, at langtfra alle Slim- masserne havde samme Udseende; de forelaa tværtimod i en Række forskellige ,,Udviklingstrin”. Det almindeligste var at se dem som formløse, udflydende Masser; samtidig traf man imidlertid andre, som var af mindre Omfang og en noget fastere Konsistens og derfor sikkert nok ikke saa lang Tid havde været udsat. for Paavirkning af det fugtige Vejrlig — Temperaturen havde nemlig i længere Tid været usædvanlig høj, saaledes at al Nedbør var falden som Regn —; i Udseende kunde disse meget vel minde om en gelatinøs Svamp, saasom en Tremella, en Lig- hed, der ogsaa tidligere ofte er bleven fremhævet. Endelig fandt t jeg ikke en enkelt, men adskillige!) Gange, endnu yngre w Da største Delen af de ,,Sternschnuppen”, jeg iagttog, var helt ud- flydende, ligger den Antagelse nær, at de yngste ,,Stadier" maa findes lidt tidligere paa Aaret; dette stemmer ogsaa godt med en iaar mod- taget Meddelelse om, at talrige i Begyndelsen af Januar fundne Stykker meget let lod sig erkende som Æggeledere. 240 »Stadier" med et Udseende som det i Figuren fra to Sider og i naturlig Størrelse afbildede Stykke. Ingen, som engang ved Foraarstid har anatomeret en Hun af en brun Frø, vil kunne være i Tvivl om, at vi her for os har største Delen af den ene Æggeleder, og den nøjere Undersøgelse viste yderligere dette med afgørende Sikkerhed; adskillige Steder, navnlig i Bunden af Bugterne, saa man ganske tydeligt de endnu med rødt Blod fyldte Kar tegne sig som fine Streger hen over Overfladen, og da senere hen det i Zenker's Vædske opbevarede og derfor meget skrø- belige Stykke blev trykket lidt itu, saa man, at det (som vist forneden i Figuren tilvenstre) indeholdt et tydeligt Hulrum. Samtidig er dog Om- dannelsen til en »Sternschnuppe" allerede begyndt; adskillige af Vindingerne er saa stærkt opsvulmede, at deres Væg er begyndt at briste. Selvfølgelig søgte jeg nu ivrigt efter andre Rester af Frøerne, men forgæves; ikke det mindste var at finde. Det Dyr, som havde fanget Frøerne, maatte derfor sikkert nok have fortæret alt, netop med Undtagelse af de meget anselige Æggeledere. Spørgsmaalet, hvilket Dyr der her kan have været paa Spil, lader sig nu selvfølgelig med fuldstændig Sikkerhed kun afgøre gennem direkte Iagttagelse i Naturen; naar jeg alligevel i det følgende vover at fremsætte et Forsøg paa en Løsning, skyldes det, at forskellige Forhold synes mig at pege i en ganske bestemt Retning. Fremfor alt betragter jeg det saaledes som ganske givet, at man helt kan se bort fra Fuglene; der findes nemlig, efter hvad min særligt fuglekyndige Ven, Landbrugskandidat Chr. Christiani, 241 har meddelt mig, om Vinteren saa at sige ingen større Fugle i »Søen”; selv Kragerne, til hvilke man vel særligt vilde nære Mis- tanke, slaar sig paa den Tid vistnok aldrig ned paa Engene. Utvivlsomt maa man derfor vende sig til Pattedyrene, af hvilke Ræven, Qdderen, Ilderen, Lækatten og Bruden alle træffes der paa Egnen. Blandt disse kan dog sikkert de to sidste udelades af Be- tragtuing, da de, paa Grund af deres ringe Størrelse, næppe vilde kunne fortære en hel Frø; heller ikke tror jeg, at Ræven er Gerningsmanden; i saa Fald vilde sikkert de udrevne Æggeledere i deres Forekomst næppe være begrænset til det forholdsvis lille Omraade, især omkring de store Afvandingsgrøfter; Ræven færdes jo nemlig saa at sige overalt. Tilbage bliver derfor Ilderen og Odderen, der begge, efter hvad Winge (7) angiver om Ilderen, Collett (1) om Odderen, skal tage mange Frøer. Da nu imidlertid Ilderen udelukkende har hjemme i Jylland, medens ,,Sternschnuppen"" ogsaa træffes paa Sjælland, maa Opmærksomheden derfor sikkert nok særligt rettes paa Odderen. Hertil synes der mig at være saa meget mere Grund, som det adskillige Steder i Jylland — hvor Odderen vel i det hele taget træffes almindeligere end i det øvrige Danmark — blandt Jægere synes ganske almindeligt at sætte de, ogsaa af Menigmand slet ikke ukendte Slimklumper i Forbindelse med Odderen, idet de ligefrem betegnes som dens Ekskrementer. Maaske vil det nu synes ejendommeligt, at et saa stort Dyr som en Odder ikke fortærer Frøerne fuldstændigt; i den Anledning vil jeg imidlertid henvise til, at Collett, der om Vinteren har iagt- taget Odderen med fangne Frøer, yderligere bemærker, at den af Frøerne plejer alene at æde Bagbenene, men lade Resten urørt. At den i dette Tilfælde har ædt det hele, netop med Undtagelse af Æggelederne, synes mig let forstaaeligt i Betragtning af, at Frøer sikkert maa udgøre dens Hovednæring i Bølling Sø. Af ovenstaaende fremgaar altsaa med fuldstændig Sikkerhed, at de ,,Sternschnuppen", der findes om Vinteren og i det tidligste Foraar, er dannet af Æggeledere, som er revet ud af den dræbte Frø og dernæst, ved at ligge udsat for Vind og Vejr, lidt efter Vidensk. Meddel, fra Dansk naturh. Foren. Bd. 66. 16 242 lidt er omdannet til de bekendte, uformelige Masser; hvilket Dyr der har dræbt og delvis fortæret Frøerne, vover jeg derimod ikke bestemt at afgøre, ihvorvel jeg foreløbig vil anse det for den sandsynligste Antagelse, at det er Odderen. Pa [=2] Collett, R.: Norges Pattedyr. Kristiania 1911—12, Fleischer, E,: Forsøg til en almindelig Naturhistorie, II, 2. Kbhvn. 1787. Galle: — — — iber die gelatinåsen sogenannten Sternschnuppen- Substanzen. 47. Hanne d. Sehlesischen Ges. Breslau 1870. Lund, M. M.: Om Frøernes Forhold overfor Vinterkulden. Vid. Med. f. naturh. Foren, 1893, Kbhvn. 1894. Miiller-Erzbach, W.: Die an gen ene des Frosches gegen das Einfrieren. Zool. Anz. XIV. 1891 .. Nussbaum, M.: Zur Mechanik der Biablage bei Rana fusca. II. Mitth. 48. Bd. 1897, Archiv fir mikr. Anat. Winge, H.: Pattedyr. Danmarks Fauna. Kbhvn. 1908. DN: F.IVSM: Bo. 66. i Pr. E Hz. DITLEVSEN DEL. Chætosoma annulatum n. sp. BERNH. MIDDELBOE REPR. D. Nat. For. Vidensk. Medd. Bd. 66. 4" ; | DANMARK i Rubjerg e Fyr, Fyrskib. Ve syssel, 2 Hanstholm 57 =S Thisted. [7 a Tedtife Ny me, Tuboréi ors Salling Skive Ø Viborg bro i SR den ml 3 så Varde ig Horns Rev er Sy skyl denn SB Grandyb HH … . (4 Bess eee SER i Pas BØD — |. IM re te