We oe 7 den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn, Aaret 1857. GÅRI NE. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. & Med tre lithographerede Tavler og et Kort. HMjoébenhavn. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F, $. Muhble. i igen såshoferd tleg aab. É af Professorerne Reinhardt ÆT Indhold. Side. s ren Chr. Liitken , Assi- m") .- - ene: over Grénlands Echinodermer. ved Universitetets zoologiske M Om ” nordiske Echinodermers san iske Gå Dåbredslag. Af Doc rs n, Assistent ved Universitetets zool. Mus., (med et Kort) sy 56. Om de nordiske Echinodermers bathymetriske Udbredning. Af Docent atken, Assistent ved Universitetets zoologiske Museum”) . . 100 Hare dl en rn ee sr er af Marsenina DR negle (Tavle I. 3 Plantas nonne musei Faber TASK deserpsit F. "Didrichsen. : M Hs. 55 i 122. Seno Lobeliaceer Så ” Svag op beel 0. 0. OA Fad ennen Orstediana. Enumeratio Annulatorum quæ in itinere per In- diam occidentalem z Americam centralem annis 1845-1848 sus= cepto ge cl. A. S. Ørsted, adjectis speciebus nonnullis a cl. råyero in ker ad Americam meridionalem collectis. Auc- føre Edv. Grule (Fortsættelse) 2 se Fan 1 1 2 158 Plantæ novæ centroamericanæ. III. Auctore A. S. Ørsted . . .. . 187. Den sydfyenske ØOgaards Vegetation, en floristisk Skitse af M. T. Lange 199... Anatomisk Undersøgelse af Fiona atlantica. Af R. Bergh, (Tavle I-III) 273, Efterskrift og Tillæg til samme. Af R. Bergh Ski 336. Efterskrift im min Oversigt over Grånlands ren Af Dr. bel: 56 338: Plagneses moller » novorum SER Americæ re 9] Bo Mørch SE . ”) en disse tre Meddelelser i Foreningen tilsammen udgjåre kvar for Doctor- n indg givne Afhandling, og deres Optagelse her saaledes kunde grene Mis- undlader Redactionen ikke a deg opmærksom paa, pus rens Tilbud i Tidsskriftets Interesse har optaget dem som rss, MG. af Dispu- tatsen og uden andre Udgifter for Foreningen, end dem, Aftrykkene have fordret. $5> Da et Medlem af Redactionen ex officio havde at deltage i Disputations- acten, var det en Selvfilge, at han under disse Afsniis Trykning ikke har E havt noget med Kedactionen at gjåre. De særskilte Aftryk af Afhandlingerne indtil Side 199 vare omdelte til Forfatterne inden October 1857. Det samlede Hefte færdigt til Om- deling 26de Februar 1858. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. 1857, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 7 Oversigt over Grånlands Echinodermer. Af ent Chr. Låtken Assistent ved Su nen Yoeletiske Museum. (Meddelt i Mådet d. 15de April 1857). A. Søpéålser (Holothuridæ). Otto Fabricius's Fauna grøånlandica, hidtil næsten den eneste Kilde til Kundskab om Grånlands Echinodermer, nævner af Slægten Holothuria 7 Arter; men af disse ere Nr. 343, Holothuria pentactes, og Nr. 344, Holothuria frondosa, hvilken sidste kun er begrundet påa Grånlændernes Udsagn, indtil videre at betragte som synonyme; Nr. 347 , Holothuria Priapus (Priapulus caudatus Lmk.), håret som bekjendt ikke til Så- pålserne, hvilket ogsaa gjælder om Nr. 349, Holothuria forcipata, som er en Echiurus”). Der bliver saaledes kun 4 Arter tilbage, men til dem kunne vi nu fåie 5 dengang for Fabricius ubekjendte Årter, af hvilke to ikke tilforn ere beskrevne. 1. Cucumaria Blainville. (S6-Agurker). Af denne Slægt, som udmærker sig ved at besidde 10 buskede stærkt forgrenede Fangarme omkring Mun- " Diesing (Systema Helminthum Il. p. 75) opférer den som en Bonellia (B. Fabricii Dies.). 1 2 den og 5 (i Regelen dobbelte) Rækker af Sugefådder langs hen ad Kroppen, men ingen Fådder i Mellemrummene%), besidder Grånland 3 Arter af meget ulige Stårrelse. 4. Cucumaria frondosa Gunnerus (Holothuria frondosa (?) og H. pentactes Fabricius i Fauna Grånlandica); den fem- radede Strandspråiter (Holothuria pentactes) Fabricius i »Zoologiske Samlinger”, 2det Hefte, Nr.249 og p.249) kjendes let paa den betydelige Stårrelse, som den opnaaer, paa den tykke blåde og slimede Hud (som Fabricius i det ovenfor anfårte Haandskrift sammenligner med en Agurkeskal eller et Fleske- svær), paa den mårke Farve samt derpaa, at dens 10 Fangarme ere lige store, og at den kan trække sine Sugefådder heelt ind. Ungerne ere lysere og mere kantede, briste ikke saa let og beholde derfor Indvoldene i sig, naar de fanges. Paa meget smaae Exemplarer sidde Fådderne næsten kun i en enkelt Rad. Farven beskriver Fabricius i det anfårte Haandskrift som sågrån med et rådligt Skjær, tilfåiende, at nogle ere mere råde end andre. Fangarmene beskrives som tykke og trinde ved Roden og "af samme Beskaffenhed og Farve som Huden, men lyseråde i den yderste Deel, der er grenet eller kornet ligesom Blomkaal”; Sugefådderne vare lyseråde, Tarmen brandgul, Hudens Ind side hvid. Cucumaria frondosa er simindelig overalt ved Grånland; det er uden Tvivl ogsaa den, som under Navn af Cucumaria fucicola — med hvilket Navn Prof. Forbes i »History of. british starfishes and other Echinodermata” beskrev Ungerne af denne Art — £) Man træffer dog enkelte Individer, baade ældre og yngre, af Cucumaria frondosa med ikke saa faae Sugefådder spredte i Mellemrummene mellem de 5. Føodrækker. 24) Zoologiske Samlinger eller Dyrbeskrivelser, Tid efter anden for- fatlede efter egen Betragtning ved Otto Fabricius fra Aar 1786 og her bragte i Samling fra Aar 1808 (8 Manuscripthefter i 4to, der op- bevares paa det kongelige Bibliothek i den nye kongelige Samling under Nr. 322 c). REE ES ET Er 3 nævnes af Forbes”) som funden i Wellington-Kanalen. Ved Grand- Manan i Fundy Bugten er den ifålge Stimpson%%) meget almindelig, og den lever endnu ved Kysten afMassachu- Setts, hvorfra jeg har seet Exemplarer i Prof. Sars”s Samling. Den er fremdeles funden baade ved Island og ved Færåerne, fra hvilke Steder der opbevares Exemplarer af den i Universitetets zoologiske Museum; den findes endelig ved alle skandinaviske Kyster lige fra Nordkap og ved de brittiske Kyster lige til Kanalen, men er ikke funden i Middelhavet. Ved Arksut har Hr. Barrett, der i forrige Sommer opholdt sig der for at indsamle Blåddyr og Echinodermer til Museet i Cambridge og velvilligen har meddelt mig sine Erfaringer om de af ham iagtiagne Echbinodermers bathymetriske Forhold, fundet den fra Havbredden indtil 3 Favnes Dybde paa Klippebund. Fabricius”s Exemplar var derimod optrukket med en Dybvandssnåre fra mange Favnes Dybde i. et Fjordgab Sånden for Frederikshaab med stærk Strom %%%), Andre Steder er den iagttaget paa Dybder, der ligge mellem Hav- bredden og henimod 50 Favne, a altsaa i Laminarie- og Corallin- bæltet +). %) I et Tillæg til Dr. Sutherlands Journal of a voyage (Capt. SALE in Baffinsbay and Barrow Strait, Vol. II. p. CCIV, London 185 FF) W. Stimpson:, Synopsis of the marine Heep of AE de or the region about the mouth of the bay of Fundy, New Brunswick. 853. (Smithsonian Contributions.) 5%) Dens .grånlandske Navn serene Bend ifålge Fabricius (Zoolog. Saml. I. c.) ,,den tarmede” af Innelluk, en Tarm, ,fordi den er saa tarmrig”, hvorved naturligvis Faren: paa de i mange tynde Traade op- låste Forplantningsredskaber. Fabricius fortæller sammesteds, at,Grån- lænderne ere bange for den; thi de sige, at engang en Grstlæsiee sovende ved Strandbredden blev overfaldet af saadan en, som udsuede alt hans Blod, får han vaagnede, saa han dåde”. — Dette Sagn kan danme et morsomt Parallelsted til Vignetten i Forbes's, History of british starfishes p +) Skjøndt eg neppe kan være nogen Tvivl] om, at den grånlandske Form er identisk med den ved de åstlige Nordhavskyster levende, maa jeg dog bemærke, at jeg ikke har kunnet finde Hudpladernes Forhold saaledes, som Dåben og Koren beskrive det. I Enden af hver Fod er der en rudimentær Kalkskive og paa Siden af Fødderne enkelte smalle lang- 1% 4: 2. Cucumaria Korenii Lutken (n. sp.) kjendes let fra C. frondosa ved sin mindre Stårrelse, sin faste men tynde Hud og sin hvide Farve, samt derved at dens Sugefådder ikke kunne trækkes tilbage, og at af de 410 Tentakler de 2 ere meget smaae i Sammenligning med de andre. [I disse Henseender ligner den Cucumaria Hyndmanni Forbes, men afviger fra denne især ved en anden Form af Kalkpladerne i Huden. De fleste Exemplarer ere smaae, men Arten opnaaer dog en ret anselig Stårrelse; et af de stårre har, opbevaret i Spi-' ritus, en Længde af 3 Tommer. og en Tykkelse af %4 Tomme paa Midten. De, der bedst have bevaret deres Figur, ere kålle- formige, fortil butte, bagtil tynde og spidse, og krummede lidt til den ene Side; mange ere lange smækkre og krummede i Form af en Hestesko. Huden er hvidgraa fast og ru og viser sig allerede under Lupen eller Kniven at være fuld af haarde Dele. Da Huden, skjøåndt meget tynd, er særdeles fast, og det under den liggende Muskellag kun har en ringe Udvikling, sprække de ikke, men beholde Indvoldene i sig, naar de opfiskes. Af Fangarmene ere de 8 store buskede og stærkt forgrenede; to af dem derimod, som sidde sammen, ere i Sammenligning med de andre kun overmaade smaae”). De tynde og stive Fådder strakte, af Huller gjennembrudte kalkplader. Paa yngre Exemplarer har jeg derimod i selve Huden slet ikke kunnet finde Kalkplader, øg hos ældre kun omkring eller i Nærheden af Fødderne kunnet paavise en Gruppe af gjennemhullede Kalkplader, der allerede for det ubevæbnede Øie vise sig som fine Stænk, Ifålge Dåben es de »oregelbundet gyttrade massor”, der ere saa ly forskjellige fra alle andre Holothuriers Kslkdanneller, i det-yderste Lag af Huden »Jemte det ymniga pigmentet”. Maaskee ere de gaaede tabt paa vore Spiritusexemplarer? Heller ikke paa Exemplargr fra Island, Færå eller Norge har jeg kunnet finde dem ”) Dette Forhold gjenfindes, som Prof. Troøschel har vist. hos andre Arter af Slægten, f. Ex. hos Cucum. doliolum, Diquemarii og syracusana, og . høs Slægterne Anaperus og Colochirus. Desuden findes det hos den ovennævnte Cuc. Korenii, hos Cuc. assimilis Dåben og Koren, hos C. lactea Forbes og hos C. Ilyndmanni Forbes. 5 sidde i fem tætte Dobbeltrækker fra Munden til Tarmaabningen; kun naar Dyret er meget stærkt sammentrukket, blive Rækkerne tilsyneladende firdobbelte, At Fådderne paa Grund af deres Rigdom paa faste Dele ikke kunne trækkes ind, giver denne Art et eget Udseende og gjår den let kjendelig mellem de andre grønlandske Såpålser. Med Hensyn til den indre Bygning maa det især ud- hæves, at: Svælgringen er af en noget anden Bygning end hos de andre Så-Agurker og i flere Henseender minder om Forholdet hos Thyone fusus Miller. Den er nemlig temmelig håi og sammensat af 40 Stykker, af hvilke de 5 forlænge sig opad i en héi afrundet Spids; de 5 med dem afvexlende, paa hvilke Svæl- gets musculi retractores ere befæstede, have ogsaa hver sin For- længelse af samme Håide som hine, men disse Spidser ere bredere forneden og dybt klåftede foroven; desuden ere disse 5 Stykker dybt klåftede nedenfra næsten lige op til det Sted, hvor Spidsens Klåvning begynder, og forlænge sig nedad med 2 tynde Forlængelser indtil det Sted, fra hvilket den lange og rum- melige Poliske Blære udgaaer. Nedenfor Svælgringen danner Fordéielseskanalen en lille noget opsvulmet Mave, som ind- vendig er udstyret med mere eller mindre tydelige Længdefolder, der dog håre op efter en skarp Linie, inden de naae Grændsen mellem Maven og Tarmen. Kloaken er rummelig. Aande- odrætsorganet klåver sig strax i 4 Stammer, 4 mindre og 1 stårre paa hver Side; de fra dem udgaaende tynde svagt for- grenede Sidegrene ere noget tykkere mod Enden uden dog at svulme op til Blærer. Generationsorganet dannes som sæd- vanligt af et tæt Knippe udelte Rår, de underste længere, de åverste kortere; enkelte af disse sidste kunne dog være tvedelte. Udfåringsgangen kan forfålges hen til en af Svælgringens udelte Spidser. Hudens Lag afTvermuskler er kun svagt. Længde- musklerne, som fålge Fodrækkerne, saa at der paa hver Side af dem ligger en Række af de indvendige Fodblærer, ere smalle (kun lidt over 17” brede hos Individer, som i sammentrukken 6 Tilstand ere 2” lange) og svage; lidt foran Midten af Legemet afgive de de får omtalte Muskler, ved hvilke Svælget trækkes ind; disse ere i slap Tilstand lange flade og 27" brede, i sammentrukken Tilstand temmelig korte tykke og 3" brede. Længdemusklerne fortsætte sig videre, idet de stedse blive smallere, til Legemets Forende og nedad Svælgets indvendige Side, indtil de naae Svælg= ringens klåftede Spidser, paa hvilke disse Svælgets musculr eæten- 'sores befæste sig lidt ovenfor m. retractores. Dhrr. Diiben og Koren>) have allerede udpeget denne Art som en med Cuc. Hyndmanni beslægtet, men ved Formen af sine Kalkplader forskjellig Art. Medens de. hos Cuc. Hynd- manni alle ere af samme constante Form, er deres Forskjel- lighed netop betegnende for C. Korenii. De fleste ere smalle og gjennembrudte af 2 Rækker Huller, som ere stårre midt paa Pladen og mindre mod begge dens Ender; andre ere rundagtige eller afrundet trekantede eller mere eller mindre uregelmæssigt stjerne- formige, men altid tæt gjennembrudte af Huller, som ere ordnede i Rækker paa den regelmæssigste Maade. Deres stårste Tver- maal vexler fra 0,28 til 0,35mm, Disse forskjellige Former af Plader forekomme blandede mellem hinanden; hvor Huden er noget sam- mentrukken, ligge de saa tæt, at deres Omrids kun ufuldkomment lader sig forfålge under Mikroskopet. Fra Midten af ber af disse Plader, med Undtagelse af de smalle, hæver sig en lav (c. 0,08mm håi) kegledannet afstumpet Forhåining af tæt Kalkmasse, endende med nogle udstaaende Spidser. . Disse Forhåéininger ere saa store, at de under Lupen tydelig sees som tætstråede Korn paa Huden. Fangarmenes Stammer og Grene ere belagte med smalle symmetriske, af stårre og mindre Huller gjennem- brudte Plader, blandede med mindre, der kun ere ufuldstæn- digt udviklede; jo længere man kommer ud i Grenene, desto mindre udviklede ere de. Fåddernes Sider ere tæt belagte med +) Ofversigt af Skandinaviens Echinodermer i Vetenskaps Akademiens Handlingar, 1844, p. 299. Til Erindring derom har jeg opkaldt Arten efter den ene af disse håit fortjente Zoologer. 7 ' lignende, men meget mindre; krummede og hullede Tver- stykker. Skjøndt byggede efter samme Plan som hos Cucu- maria Hyndmanni ere de dog bredere, gjennembrudte af flere Huller, mindre regelmæssige og indbyrdes mindre eens. " Sær- deles charakteristisk er endelig den store hvælvede fuldkommen uddannede og særdeles regelmæssige, i Midten af stårre, mod Periferien af mindre Huller gjennembrudte Kalkskive i Spidsen åf Foden. ' Cucumaria Korenii synes ikke at være saa almindelig ved Grønland som Cucumaria frondosa… Som Localiteter, hvor den er fundet, kunne nævnes Fiskernæsset, Godhavn og Årksut. Det er ogsaa uden Tvivl den, som Forbes paa ovenanfårte Sted under Navn af Cucum. Hyndmanni anfårer som tagen i Wellington- Kanalen paa Dyndbund og i 7—10 Favnes Dybde. Ved Arksut tog Hr. Barrett den paa 15—25 Favne, Dyndbund. 3. Cucumaria minuta Fabricius (Holothuria minuta Fabri- cius, Fauna grånlandica Nr. 346, og i »Zoologiske Samlinger” 2det Hefte, p. 295, Nr.281, med Haandtegninger ; Dactylota mi- nuta Brandt%), prodromus descriptionis animalium ab H. Mertensio observatorum, p. 245; Ocnus AyresiiStimpson, Synopsis of the marine Invertebrata of Grand Manan, p. 16). I 3 smaae Såpålser, som Universitetets zoologiske Museum har erholdt fra Grånland, og hvoraf det ene skyldes Hr. Inspektår Olrik i Godhavn og de to Hr. Rudolph, dengang Distriktslæge i Jakobshavn, troer jeg at have gjenfundet Fabricius's Holothuria minuta. Det stårste af dem er 10?" |angt og 4"" tykt. I levende Live er den vistnok mere langstrakt (4'” lang og 1'” bred ifålge Fabricius)... Nogle ere brune, andre lysere — efter Fabricius hvidlige eller rådlige med gulladne Fangarme, efter Stimpson "hvidlige eller brunlige — og de ligne i det hele saa meget smaae +) Brandts Slægt Dactylota bår gaae ind; thi Kretnlet« lævis (Hol. lævis Fabr.) er en Chiridota, D. minuta (H. minuta Fabr.) en Cucumaria, D. pellucida Vahl sandsynligvis identisk med Ckiidors læve, og D. in- hærens Mill. en Synapta. å 8 Unger af Cucumaria frondosa, at de let kunne forvexles dermed. Den meest idinefaldende Forskjel er, at de 3 Rækker af Sugefådder ere mere udviklede end de andre to, hvor- ved der opstaaer en Modsætning mellem Dyrets Rygside og dets Bugside. I hver af hine 3 Rækker er der henved 45 Fødder (paa Fabricius's Exemplar efter Beskrivelse og Afbildning 40), i hver af de to andre kun nogle faae Fødder. Disse Fådder kan Dyret, ifålge Fabricius, udskyde og forkorte efter Behag og derved skyde sig langsomt frem. Allerede ved Hjælp af Lupen opdager man, at Huden er temmelig tæt belagt med rundagtige Plader, der under Mikroskopet vise sig at være af en noget ube- stemt rundagtig Form, omtrent som Diben og Koren afbilde dem hos C. assimilis, men med forholdsvis færre og mindre Huller. Copi af Fabricius's Tegninger af hans Holothuria minuta. ÆG DES Re SR É RAS i d d b fig. I as forstårret. au. Munden. 6. Mundstænglerne. c. Anus. d. Kropyverne. Fig. 2. En Mundstængel overmaade See forstørret. a. Ro en klåftede End furnerede Klak efter Fabr; cius's Haandskrift). Det er allerede bemærket, at Universitetsmuseet har faaet denne interessante lille Form fra to Stederi Nordgrønland. Fabricius fandt den paa Sandbund nær ved Bredden af Oen Nette i Nærheden af Frederikshaab; ,,den findes, siger han, i det grånlandske Hav med H. lævis under Stene paa Sandbund, indboret i Grunden, dog ei fastsiddende, men fri”, Fabricius's Beskrivelse og vedfåiede Haandtegninger (Fig. 1 og 2) tillægge den en Krands af 12 smaae Fangarme, noget forskjellige i Stårrelse, men i det Hele ikke meget FS SERENE SEEREN EEN ERE EEN ERE Ser Er A 9 stårre end Fådderne, smalle ved Roden, brede og delte i 6 butte Flige i Spidsen. Kun et af de mig foreliggende Exemplarer har sine Fangarme udstrakte; de ere smaae, lidt ulige store og kun" lidet delte; deres Tal kan jeg ikke angive nåiagtigt. Der kan ikke være Tvivl om, at det er denne Art, som Stimpson beskriver under ovenanfårte Navn fra Fundy Bugten (Skalbund, 25 Favne), da Beskrivelsen passer Ord til andet. Fra Færåerne besidder Museet et Exemplar af en lignende Form; sandsynligvis er det Psolinus brevis Forbes (History of british starfishes, p. 207), som er funden i Laminariebæltet ved Shetlands Øerne; om denne og den grønlandske Form ere identiske, maa jeg dog overlade til fremtidig Undersågelse at afgjåre. Ogsaa Cucumaria assimilis Diben og Koren, hos hvilken den omtalte Afvigelse fra den fuldstændige Straaleform dog neppe findes, burde trækkes med ind i denne sammenlignende Undersågelse. Der synes endnu at leve en 4de Art Så-Agurk ved Grønland. Universitetets zoologiske Museum har nemlig fra af- dåde Inspektéår Måller erholdt en Form, der ganske ligner en ung tommelang Cucumaria frondosa, men over hvis hele Hud saa vel som over Fådderne der er spredt en Mængde fine Prikker, som under Mikroskopet vise sig at være lignende smalle af Huller gjennembrudte Plader som de, der hos Cucum. frondosa findes paa Siden af Fådderne. Da Tentaklerne ere indtrukne, og Exem- plaret maatte skaanes, kan der om dem Intet meddeles. Hos Slægten 2. Orcula Troschel er hele Legemets Overflade besat med Sugefådder, som ikke ere ordnede i Rækker; de have 10 store og 5 med dem afvexlende meget smaae Fangarme, alle buskede ligesom Så-Agurkernes. Kun en Årt er bekjendt, nemlig 4. OrculaBarthiiTroschel (Archiv fir Naturgeschichte XILBd., iste Deel (1846), S. 63 og 64). De foreliggende Exemplarer have en regelmæssig Pålseform; det af dem, som synes bedst 10 "at have bevaret sine naturlige Maalforhold, har en Længde af 3” og en Tykkelse af over 2/4”, … Grundfarven er brunlig, men Huden skjules næsten af de talrige blaalige eller hvidlige Suge- fådder, hvormed hele Legemet overalt er tæt besat. Hverken i den tykke og seige Hud eller i Fådderne er der Spor til faste Kalkdannelser%), Under Huden er der et tykt Lag af Tvermuskler og fem stærke Længdemuskler, som i en Afstand fra Legemets Forende, der omtrent er lig med "2 af Dyrets hele Længde%"), hver afgive et kort og tykt Muskelknippe, som befæstes paa åd af Svælgringens Stykker, medens de selv fortsætte sig lige til Legemets Forende, hvor de båie nedad igjen og låbe som fem tynde og smalle Baand ned ad det indkrængede Svælgs udvendige Flade, indtil de naae Spidsen af de samme Stykker af Svælgringen, paa hvilke de ovennævnte Muskelknipper ogsaa ere befæstede, Disse tykke Tverknipper ere Svælgets og Fangarmenes musculi retractores, medens de svage Længdebaand udvendig paa Svælget virke som eæensores. Da disse ere langt svagere end hine, er det naturligt, at Fangarmene paa alle de foreliggende Fxemplarer ere trukne saa aldeles ind, at man kun ved at op- klippe Svælget kan faae dem at see. De ere som anfårt 15, 10 stårre og 5 med dem afvexlende ganske smaae), alle buskede som hos en Cucumaria. Lige nedenfor deres Udgangspunkt be- gynder den håie bruskede Svælgring, der er sammensat af 10 Stykker, fem bredere og fem smallere, alle klåftede forneden og der forbundne med hinanden; de 5 smallere ende oventil med 4, de 5 ”) Museet besidder et Exemplar uden Localitetsangivelse af et Dyr, der i e meget ligner den her beskrevne Art og ligeledes har blinke Fangarme, hvis Tal og nærmere Forhold dog ikke kan angives, da de næsten ganske ere indtrukne, men hvis Hud og Fådder ere over- stråede med hvide Pletter, som under Mikroskopet vise sig at være lig- nende Kalkdannelser som de, der forekomme hos Thyone fusu ++) Det maa erindres, at Beskrivelsen er efter Spiritus-Exemplarer. 5%) Hos det ene af de i denne Henseende undersågte Exemplarer er For- holdet ganske sikkert, som ovenfor er angivet, og såm Prof. Troschel paa det anfårte Sted beskriver det; hos det andet var det mindre "deligt. 14 bredere med 2 Spidser; paa disse bredere Stykker er det, at de ovennævnte Muskelknipper (musculi retractores) befæste sig. Den Poliske Blære er lang og tynd og har temmelig faste Vægge, Fra Kloaken, "der indvendig er beklædt med en .hvid seneagtig Hud og udvendig befæstet til Dyrets Hudvæg ved fine Muskel- traade, udgaae den lange tyndvæggede Tarm og Aandedræts- redskaberne, som have den sædvanlige Beskaffenhed af buskede Rør med fine Grene, der i Spidsen ere opsvulmede til Blærer. Paa den modsatte Side af Dyret, men i dets sammentrukne Til- stand næsten lige langt fra begge Ender, sees Forplantnings- redskaberne som et Knippe af fine, hist og her spolformigt opsvulmede Traade, Skjåndt nedsendt fra flere Steder, f.Ex. fra Egedesminde, Julianehaab og Fiskernæsset, er denne Såpålse neppe hyppig ved Grønland. Uagtet Troschels Beskrivelse kun er kort, seer jeg dog ingen Grund til at betvivle Identiteten; kun har det denne Zoolog foreliggende Exemplar fra Labrador været endnu mere sammentrukket, da det beskrives som ,tånde- formigt, kort og tykt”, Slægten 3. Psolus Oken=) (Skjælpålserne) udmærker sig ved, at Fådderne ere indskrænkede-til Bug- siden, 'der er flad, beklædt med en blådere Hud og skarpt afgrændset fra den åvrige Deel af Huden, som er belagt med store kornedeSkjæl, og ved at besidde 10 buskede Fangarme. Deres Udseende er meget afvigende fra de andre Såøpålsers og minder ofte mere om Såpungenes (Ascidiernes); da deres Bygning gjår dem mindre vel skikkede %) Om Nådvendigheden af at forene Slægterne Psolus og Cuvieria er jeg -aldeles enig med Dhrr.Då ben og Koren (Skandinaviens Echinodermer, p- 312), men Navnet Psolus er ældre (1815) end Cuvieria (1817), ikke at tale oms at dette Navn endnu tidligere (1807) er anvendt paa en Meduse, en Rubiacé (1807) og en Graminé (1802, Synonym til Elymus). 12 til at bevæge sig frit omkring, sidde de temmelig ubevægeligt paa Stene og Klipper, fastsugede ved Bugskivens Sugefådder. I de nordiske Have er denne Slægt i det mindste repræsenteret af 3 Arter; desuden besidder Universitetsmuseet 2 smaae Arter, af hvilke den ene er fra Vestindien”), den anden fra Sydspidsen af Sydamerika %+), 5. Psolus phantapus Strussenfeldt (,Strand-Reddiken” (Holothuria phantapus) Fabricius i Zoologiske Bidrag, Vid. Selsk. Skr. VI Deel, p. 411, og i ,Zoologiske Samlinger” 6te Hefte, p. 223, Nr. 1555, 1812; Zoologia Danica tab. 1412-13) har som voxen en teendannet noget krummet Krop, der baade fortil og bagtil, hvor Legemet ender i en Spids, fortsætter sig langt udenfor den firkantede faste og rynkede Bugskive, der har 3 Fodrækker, en paa hver Side og en i Midten. Skjællene ere belagte med grove Korn, men ere hos de voxne mere dækkede af hinanden og af Huden end hos den fålgende Art. Hos Ungerne ere Skjællene forholdsvis stårre og mere synlige og Legemets For- og Baågende mindre udviklede og mindre fremtrædende; den midterste Række af Suge- fådder mangler, og de ligne i det hele saa meget Ungerne af Psolus Fabricii, at det er endnu vanskeligere at adskille dem end at skjelne mellem Ungerne af Psolus phantapus og af Ps. squa- matus Diben og Koren>%).. Hos de voxne skal Farven være sort, hos Ungerne derimod lysere; Fangarmene afbildes som rosenråde med gulladne Spidser. Det ståørste gron- landske Exemplar i vore Museer har en Længde af c. 3”, men den kan blive en Deel stårre. Fabricius's stårste Exem- plar havde, Fangarmene medregnede, en Længde af 7/8”. Skjøndt den er nedsendt baade fra Godhavn og Fiskernæsset, er den dog vistnok langtfra saa hyppig ved Grånland som fål- gende Art. Fabricius kjendte den ikke, da han udgav sin =) Meddelt af Dhrr. Riise og Krebs paa St. Thomas. ++) Meddelt af Hr. Gouvernår Schythe i Puntas Arenas. $%5) Smign. Skandinaviens Echinodermer |]. c. p. 314 og fålgende Sider. BR: 13 Fauna, men fik senere sendt 2 Exemplarer fra Julianehaab. Den gaaer mod Syd i det mindste indtil Maine”) og findes ved Island og Færåerne, ved hele den skandinaviske Kyst fra Nordkap indtil ned i Sundet, og ved de brittiske Kyster indtil ned i Ka- nalen. Hr. Barrett fandt unge Exemplarer af denne Art paa 10—25 Favnes Dybde og paa en Bund af Grus og Smaastene ved Arksut. Andetsteds er den iagttaget paa forskjellige Dybder næsten fra Havbredden indtil henimod 50 Favnes Dybde. — Dens grånlandske Navn er Pyoaulik (Fabricius i Vidensk. Selsk. Skr. I. c.). : 6. Psolus Fabricii v. Diben og Koren (Cuvieria Fabricii v.Diben ogKoren, l.c. p.316; Holothuria squamata Fabricius Fauna Grånlandica Nr. 348). Hos denne Skjælpålse kan der kun skjelnes mellem 2 Sider: den hvælvede Rygside og den flade Bugside. Rygsiden er bedækket med store tykke rundagtige, med Korn beklædte Skjæl, som deels ordne sig omkring Mund- og Tarmaabningen, omkring hvilke de nær- meste Dele af Huden gjerne hæve sig lidt i Veiret som to Håie, deels-ligge parallelt med Legemets Sider. Den flade Side er skarpt adskilt fra den hvælvede Rygside og beklædt med en blåd, tem- melig tyk Hud. Af Fådder er der kun en dobbelt Krands langs med hele Bugskivens Rand, men ingen tredie Række i Midten; dog seer man undertiden, ligesom hos unge Exemplarer af Ps. Phantapus, for hver Ende Begyndelsen til en tredie Fod- række, men kun hos et eneste Exemplar har jeg troet at kunne forfålge en tynd Række af Fodporer fra det ene af disse Fod- partier til det andet. Svælgringen bestaaer, ligesom hos Ps. squamatus Diben og Koren, af 5 bredere og 5 smallere Stykker, der afvexle med hinanden og have Form af omvendte Y'er. Dhrr. Diben ogKoren have fårst charakteriseret denne Art, som Fabricius kun kjendte af et lemlæstet Exemplar, der havde været slugt af en Edderfugl, og som han derfor i Diagnosen tillagde +) Stimpson |. c. p. 16. 14 8 Fangarme ligesom Miller tillagde sin Holothuria squamata, der var Ungen af Ps. Phantapus. Fra den norske Psolus squamatus Koren=) (non Miller!) skjelnes den let derved, at Skjællene ikke ere saa kantede, men mere rundagtige og saa tæt belagte med store Korn, at selve 'Skjællene kun komme til Syne paa slidte eller meget unge Exemplarer. Ogsaa er Farven forskjellig; den norske Art er blegråd (i Spiritus hvid), den grånlandske stærk råd (i Spiritus brungul). Et af de stårste Exemplarer har en.Længde af 31/07 og en Brede af over 2”. : Med Hensyn til den indre Bygning bemærkes blot, at der ligesom hos Ps. squamatus er een stor Polisk Blære, og at Gene- rationsorganets Rår ere overmaade talrige og lange, saa at de udfylde hele Dyrets Bughule; at Huden er tykkere og Muskellaget indenfor den meget stærkere end hos Ps. squamatus, hvilket ogsaa er Tilfældet med Længdemusklerne, som idvrigt forbolde sig væsenlig som hos andre dendrochirote Holothurier og ikke, som man af "Hr. Korens Beskrivelse af Ps. squamatus kunde formode, ere indskrænkede til musculiretractores alene. — I Enden af hver Fod er der en stor hvælvet, af mangfoldige smaae Huller gjen- nembrudt Kalkplade; Fåddernes Sider ere belagte med smaae, af en halv Snees Huller tæt gjennembrudte Plader. Ogsaa paa Fangarmene findes enkelte smaae hullede Plader. Bugskivens Hud er tæt belagt med grenede Kalkconcretioner ligesom de, hvoraf hine Plader ere sammensatie, men de slutte sig ikke sammen til at danne hele Plader. Kun herved kan man med Sikkerhed skjelne mellem Ungerne af denne og foregaaende Art. Naar Kornene ere aftagne, vise Rygskjællene en yderst fin Punk- tering af utallige fine Fordybninger, stillede tæt op til hinanden. Psolus Fabricii er almindelig ved hele Gronlands Vestkyst og nedsendt fra forskjellige Steder mellem Jakobshavn og Juliane- haab. Jeg har i det norske Universitetsmuseum seet et Exemplar +) Første Gang beskrevet, men ikké benævnt, 1799 af J. C. Fabricius i hans Reise nach Norwegen p. 384. 15 fra Newfoundland og hos Prof. Sars et tra Mis ssebuseftej hvorfra ogsaa Gould har beskrevet den under Navn, af Holo- thuria squamata. Men maaskee er dens Udbredning i en anden Retning endnu stårre; thi Middendorff omtaler i 2det Bind af sit siberiske Reiseværk p. 450, at den ,Holuthuria savanne Mill”, somPallas beskrev) under Navn af, q er hjembragt fra St. Pauls Oen i Behringshavet; og da der ved samme Leilighed omtales, at Petersborger Akademiets Museum besidder dette Dyr fra Grånland, bliver det rimeligt, skjåndt vistnok langtfra afgjort, at Psolus Fabricii forekommer i de Have, der forbinde Ishavet med det stille Hav. Under den Forudsætning, at Kornene paaPallas's tårrede Exemplarer have været afslidte eller affaldne, saaledes som det undertiden er Tilfældet med slet bevarede Stykker, fremgaaer der heller ikke af den citerede Afbildning eller Beskrivelse nogen Forskjel fra vor grånlandske Art. Pallas's Fremstilling af Kalk- ringen giver heller ikke Anledning til at formode nogen Årts- forskjellighed. Cuvieria Sitkaensis Brandt (prodromus animalium etc., p. 247) er maaskee heller ikke andet; i det mindste kunde dens korte Diagnose: ,dorsum miniatum, tentacula decem purpurea, abdomen albidum, longitudo 1/2 pollicis et ultra” godt passe paa vor grønlandske Art, É Om den Dybde, hvori Psolus Fabricii lever, vide vi kun, at Stimpson ved Manan fandt unge Exemplarer paa 5 Favnes Dybde og udvoxne paa den underste Side af fremspringende Klippemasser i den fjerde Underafdeling af Littoralbæltet. Man synes heraf at kunne slutte, at den ikke lever paa saa stor Dybde som Psolus squamatus, der kun træffes mellem 20—50 Favne. Ved Arksut fandt Hr. Barrett den ikke. 4. Chiridota Eschscholtz hårer ligesom de 2 fålgende Slægter til de fodlåse Former, som man kunde betegne som ,,Ormpålser”. De have et 0 rmformigt 8) Nova Acta Petropolitana, T. II, 1788, p. 244, tab. VII, f. 34—37. 16 fodlåst Legeme, fingerdelte eller fjerformige Fang- arme og flere Rækker af Vorter i Huden, som under… Mikroskopet vise sig at være Hobe af talrige smaae. Kalkhjul. 7. Chiridota læve Fabricius. Synonymer: Holothuria lævis, Fabricius i Fauna groniandica, Nr. 345, og i »Zoologiske Samlinger”, 2det H., p. 288,. Nr. 273, med Haandtegninger. er Dactylota lævis Brandt, prodromus animalium etc. p. 245. ? Holothuria pellucida (Vahl) Rathke,. Zoologia danica IV, p:17, tab. 135. Thyonidium pellucidum? Sars, Reise i Lofoten og Finmarken p. 44. (Nyt Magasin for Naturvidenskaberne.) Chiridota læve Grube i Middendorffs Reise in den åussersten Osten und Norden Siberiens, 11. p. 44. ? Chiridota discolorEschscholtz, Zoologischer Atlas, 2H., p. 13, tab. X, fig. 2, og Grube paa ovenanfårte Sted p. 35, t. IV. Et af Museets -»bedst bevarede Exemplarer har en Længde af 4QM" og en Tykkelse af 5", men er lidt opsvulmet i begge Ender. Som levende er den meget mere smækker og langstrakt; Fabricius sammenligner den med Posen af en Svanefjer, og jeg har hos Hr. Barret seet Exemplarer, som ved deres langstrakte Form samt ved deres endnu temmelig gjennemsigtige Hud og hele Udseende viste, at dette Dyr maa have megen Lighed med Syn- apta inhærens og digitata. "Saaledes har ogsaa Inspektér Måller afbildet det i en mellem hans efterladte Papirer forefunden Teg- ning, som er gjengivet i Chemitypi S. 20. Huden er paa 'Spi- ritusexemplarer gjerne fint rynket paa tvers, men er i levende Live tynd glat og gjennemsigtig og bestrået med mangfoldige fine sorte Prikker, som dog kun sjeldent ere synlige paa Spiritus-Exemplarer. Langs hen ad Dyret låbe i lige Afstand 5 Linier fra Munden til Tarmaabningen.: I 3 af de ved disse 17 Linier afgrændsede 5 Rum er der langs Midten en Række af henved 20 smaae runde Vo rter%), der dog ophåre i nogen Afstand fra Munden; naar man lader dem tårre lidt, blive de hvide; under Mikro- skopet vise de sig at være Hobe af talrige Smaahjul af 0,09—0,1Qmm Tvermaal og med 6, undertiden 7, brede Straaler, og Krandsen fint takket paa den indvendige Side. Hver af de 12 Fang- arme bærer paa den udvendige Side 12—16 fingerformige For- længelser (ikke blot 8, som Fabricius angiver), hvilke gjerne ligge foldede mod hinanden fra begge Sider, saa at det hele ligner en hul Haand; saaledes er i det mindste Forholdet paa Spiritus- exemplarer, hvorimod Mållers Tegning fremstiller dem fjerformige som paa en Synapta. Ifilge Fabricius fremgaaer det af det levende Dyrs Bevægelser, at de sidde i en dobbelt Kreds, 6 i den ydre og 6 i den indre, hvilke 2 Sæt bevæges skiftevis ud fra Munden og ind mod denne. Farven har Capt. Holbåll paa Etiketten til et af de nedsendte Exemplarer angivet at være blegråd. Fabricius beskriver dem som hvide og gjennemsigtige med hvide Fangarme og mælkehvide Længdelinier og med de gule »Indvolde” (3: Forplantningsredskaberne) skinnende igjennem. Opbevarede i Spiritus er der kun faae, som beholde deres op- rindelige Form: ,mire deformatur, ut non pro eadem habeatur” siger Fabricius med Rette. Lignende fortrukne og vanskabte Skikkelser, som dem Grube afbilder af Chiridota discolor Esch., ere hyppige nok. (Smlgn. Fig. 4). 7) Ifålge Fabricius's haandskrevne Beskrivelse og Tegninger er der 30 saadanne Vorter eller Prikker, søm han kalder dem, nemlig 15 stårre o 15 mirfåre, afvexlende med hinanden. De ere ganske vist af forskjellig Størrelse, men en saadan regelmæssig Afvexling finder ingenlunde Ste paa vore Exemplarer og antydes heller ikke af Mållers Tegning. 1 de to "andre Rum, der ligge ved Siden af hinanden, mangle derimod baade ng og Hjul, og det er derfor med Urette, at Fabricius baade i sin - una og i sit Haandskrift tilskriver denne Såpålse 5 Rækker af Nyeter, i hyiike dog de to ofte skulde være mindre tydelige, ' 2 18 Copi af Fabricius's Haandtegninger til hans Holothuria lævis. being : KE ar" 0 RR »Fig. 2. En af de store udstrakt med gabende Mund og de halve Mundstengler ud- bredte (4), men de andre 6 indbåiede (5). For c sees Mundens 12tandede Ring. d Gatbor. 'eeee 3 af de mælkefarvede Længdestriber. f viser til de store, lidt ophåiede lyse Punkter og g til de mindre do.” »Fig.3. En Mundstengel meget forstirret, a Roden, b den 8klåftede Forende »Fig. 4. Et Forstykke af rer i natur- lig Ailerelsr med indtrukne Mundstengler og saa vanskabt, som den sees, naar den krym- per sig sammen i Spiritus. a Mundhullet. b Længdestriberne. c Punkterne.” c ; (Forklaringen til Afbildningerne er ligeledes taget af Fabricius'sHaandskrift). Af den indre Bygning udhæves fålgende: under den tynde Hud er der et tyndt Lag Tverfibre og 5 Længdemuskel- baand, hvis stårste Bredde omtrent er 3mm, Den tynde kalk- agtige Svælgring er uden Tænder, skjåndt man kunde formode, at saadanne fandtes, af Fabricius's Ord: ,radicantur (9: tentacula) in annulo candidiore corneo, ex 12 dentibus depressis, versus gulam tendentibus, constante””). Der er over 40 stårre og mindre aflange Poliske Blærer. Tarmen er lang, snevrest paa Midten og videst i sin sidste Trediedel; den gjår en dobbelt Båining som et S, men er under dette sit Låb tillige stærkt bugtet, +) ,Ringen er af beenfast Materie og bestaaér af 12 flade Tænder, hvis skarpe Kant vender ind mod Svælget, og sidde digt fåjede til hinanden, 1 for hver Mundstengel, saa man ei skulde tænke andet, end Ringen var eet, får man tager den ud og erfarer det nåiere”. Fabricius l. c. Ud PRESENT IR 19 da den er befæstet til et Krås, hvis Tilhæftningslinie er kortére end selve Tarmen; de 3 Kråsfolder ére befæstede midt imellem 3 af” Muskelbaandene, saaledes at de to ere ophængte omtrent paa samme Sted, hvor de 2 Rækker af Hjulhobe sidde udvendig, den tredie derimod i det udvendig for Hjulhobe blottede Rum lige overfor. Langs med de 3 Kråsfolder er der et fint Kjertel- ” parti. Æggestokrårene ere lange trinde, forholdsvis tykke og tvedelte, men kun faae i Tallet. Chiridota læve synes at være almindelig ved Grånland%); den er i det mindste nedsendt baade fra Godhavn, Frederikshaab, Juliane- haab og Fiskernæsset; og af Stimpsons oftere citerede Arbeide over den lavere Fauna i Fundy Bugten fremgaaer det, at den heller ikke er sjelden der. Det Dyr, som Prof. Sars erholdt ved Lofoten, og som han i sin Meddelelse om Udbyttet af sin Reise betegnede som Thyonidium pellucidum?, er, som jeg har havt Leilighed til at overbevise mig om, og som Koren allerede havde formodet=+), Chiridota læve; det synes mig derfor meget rimeligt, at, som Prof. Sars ogsaa har antydet, Vahls Holothuria' pellu- cida, der var fundet ved Nordlandene, netop er denne Form og ikke Cucumaria hyalina Forbes eller Thyonidium pellucidum v. Diben ogKoren. Tager man ikke Hensyn til Diagnosen, som maaskee slet ikke hidrorerfraVahl, menfra Rathke, passer baade Beskrivelsen og Afbildningen langt bedre paa Chiridota læve end paa den omtalte Thyonidium, der altsaa for Fremtiden bår hedde Thyonidium hyalinum Forbes. Dhrr. Koren og Diben ind- romme ogsaa, at Holothuria pellucida Vahl kun daarligt stemmer med deres Thyonidium pellucidum, men da de ikke kjendte Chiri- dota læve som skandinavisk, vidste de ingen skandinavisk Art, hvorpaa den bedre kunde passe. Den her fremsatte Anskuelse deltes endelig ogsaa af Fabricius selv, som i det anfårte Haand- £) Dens grånlandske Navn Kaumarsorsoak betyder den store klare, kaumarsok: klar, hvilket og passer godt med dens Udseende”, siger Fabricius i sit ovenanfårte Haandskrift. %%) Nyt Magasin for Naturvidenskaberne, IX Bd. p, 95 i Anmærkningen. Pind ø 20 skrift efter at have vist, at H. lævis ikke er H. denudata Linn., som han tidligere (Fauna Grånl.) havde troet, at det kunde være, tilfåier: - »nærmere kommer den Holothuria pellucida Zool. Dan., og jeg skulde virkelig efter Figuren holde den for samme, men Beskri- velsen (burde hedde: Diagnosen), som tillægger den kun 10 grenede Tentakler og et corpus muricatum, er derimod”. Den maa da ogsaa være meget sjelden ved de skandinaviske Kyster, da den ikke er gjenfundet efter Vahls Tid foårend nu af Sars+). Chiridota discolor Eschscholtz fra det ochotske Hav og fra Sitka ligner efter alt, hvad Grube og Eschscholtz have med- delt om den, saa aldeles den her beskrevne Art, at jeg ikke kan udfinde noget væsenligt Skjelnemærke mellem dem. Hvis en Hostrykte Figur af Chiridota læve er udfårt i Chemitypi efter en af afdåde Inspektør Moller forfattet Tegning, der dog i Henseende til Hjulhobenes Anordning ikke ganske har truf- fet det rette. Til venstre sees Dyret-udstrakt, til håire med sammentrukket Bagliv og ind- trukne Fangarme; derover den af de udbredte Fangarme dan- nede Krands. Mållers Tegning esmttilles "Dyret som svagt blaa- trukne Bagkrop derimod som mårk carminråd. Syd Mens on the investigation of british marine zoology by means of the reg UREpOE: = the british sene n, 1850) p. 240 nævnes en tagen ved Hebriderne paa 25 sted det vilde være af stor kal, at faae EN, hvad denne ,,Fistularia” er for F : ; Æ 24 umiddelbar Stsekeiligning skulde bekræfte Formodningen om deres Identitet, er der altsaa af Slægten Chiridota kun kjendt en nordisk circumpolar Art; alle de andre ere fra det indiske og stille Hav med Undtagelse af en lille Art fra Middelhavet. "Hvad Chirid. læve's Dybdeforhold angaaer, da angiver In- spektor Olrik, at den er almindelig i Fjæréen, og baade Fabri- k .cius og Stimpson lade den leve nedgravet horizontalt i Leer i og Dynd=). Hr. Barrett fandt den fra Havbredden indtil 5 ; 2 Favnes Dybde i Dynd. Ifålge Stimpson findes den paa lavt | Vand, men er dog hyppigere paa 4—5 Favne. Sars fandt den paa 1—2 Favnes Dybde, nedgravet i Sand. Alle disse overeensstemmende Efterretninger tyde paa, at den ikke er noget Dybvandsdyr. Da man altid finder Maven fuld af Dynd eller Sand %+), graver den sig formodenlig ligesom Synapta og Åre- brian dre hr me nicola igjennem de blåde Stoffer, som danne Havbunden paa de Steder, hvor den lever, og sluger dem med det samme for at fordåie deres organiske Indblandinger. 5. Myriotrochus Steenstrup E udmærker sig ved et kort trindt og fodlåst Ligue: over- | ”strået med stilkede Kalkhjul, der ere saa store, at de | allerede for det blotte Oie vise sig som Prikker i Huden, og ved ligesom Chiridota at have 12 fingerdelte-Fangarme. +) I sitHaandskrift yttrer Fabricius sig saaledes: ,Den findes i de grån- landske Have i Blaaleerbunden og underStenene ved Skjærene og træffes ikke uden i Springtiden, men da i temmelig Mængde; udenfor Leret kommer den ingen Vei, men ligger og dreier sig, bevægende sine Mund- stængler (»: Fangarmene) ud og ind paa den i Beskrivelsen anfårte (skiftevise) Maade; men i Grunden selv borer den sig godt fort, da helst Rumpen er opvendt og Hovedet nedvendt; den ligger ei just meget dybt, ei heller altid ret op og ned, men ofte krumbugtet eller horizontal. Oventil har den et simpelt Hul i Leret sd en Gang eller SAhheleg dertil ligesom Muldvarpen; derigjennem udgiver den sit Skar xx) Tarmen er opfyldt med en graa grusagtig HERRERA saa man skulde ; tænke den aad Grus, og denne giver den hyppig fra sig gjennem Rumpe- hullet.” Fabricius 1. c 22 eg 8. Myriotrochus Rinkii Steenstrup, "Videnskabelige Med- delelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn for 4854, p: 55, tab. III fig. 7—40; beskrevet omtrent samtidig af Huxley under Navn af Chiridota brevis i et Anhang til Sutherlands ,,Journal of a journey to Baffins bay and Barrow strait” efter Exemplarer fra Assistancebay i Wellington-Kanalen. Da Prof. Steenstrup ikke har beskrevet Svælgringen, vil jeg: her meddele den Op- lysning, at den har Form af, en lav Krone, hvis nedre Rand har 10 svage Bugter, medens den åvre bærer 12 Spidser, de 8 hver over en tilsvarende Indbugtning af den .nedre Rand, de dvrige 2 og 2 over rer af de to tilsvarende. Af disse Spidser sidde derfor kun de 7 i lige Afstand, men af de dvrige sidde de 4 parvis nærmere ved hinanden og den femte i sædvanlig Afstand midt imellem dem. Mellem hvert Par Spidser er Krandsens ydre Rand fordybet. Den bestaaer iåvrigt ikke af 12, men af 10 Stykker, af hvilke de 8 bære hver en Spids, de 2 hver 2 Spidser, — Disse Ringens Talforhold savne ikke en mere almindelig Interesse, da de vise at Titallet dog er det gjennemgaaende hos dette Dyr, uagtet det har 42 Fangarme. Senere end. Professor Steenstrups ovenanfårte Meddelelse om denne Årt har Museet erholdt den fra Godhavn og fra Omenak. Den synes i det hele ikke at være sjelden ved Grånland. Farven er i Regelen mælkehvid. Hr. Barrett tog den ved AÅrksut paa 40 Favnes Dybde i Dynd. 6. Eupyrgus Litken (nov. gen.%). Denne mærkelige nye Slægt udmærker sig ved et kålle- formigt fodlåst Legeme, ved at besidde en Krands af udelte Fangarme omkring Munden, og ved at Huden er tæt belagt med hullede Kalkplader, som hver bære en ru og kegledannet, allerede for det blotte Gie let synlig Pig. >) Af nvgyos, et Taarn, fordi den ligesom er besat med mange smaae Taarne, £ . 9. Eupyrgus seaber Lutken. Denne lille hidtil ubeskrevne Søpålse synes ikke at blive meget mere end 7/2 Tomme lang. Dei Spiritus opbevarede Exemplarer ere pære- eller kålleformige og lidt krummede, saaledes at Mund- og Tarmaabning vende lidt op imod den kortere Side. Ifølge en fra Capt. Holbåll hid- rårende, mellem afdåde Inspektår Mållers Papirer- forefunden Notits, var Dyret, da det kom op af Vandet, af en næsten rund lidt aflang Form, saa at Capt. Holb&ll længe antog det: for en Ascidie, indtil det efter i flere Dage at være holdt i Vand strakte sig ud og fremviste sin Mund og sine Fangarme. I denne Tilstand er det noget mere. langstrakt end vore Spiritusexem- plarer. Munden er omgiven af 45 udelte Fangarme og ligger i den tykke og butte Ende af Dyret, Tarmaabningen derimod i den tynde og spidse Ende. Holboll anfårer, at ,,Fangarmene ere i idelig Bevægelse og kunne af Dyret forkortes eller forlænges efter Behag”. 5 fine Længdelinier iagttages gjennem Huden; til Fådder er der intet Spor, derimod er Legemet tæt” besat med smaae kegledannede ru Pigge, som for det uvæbnede Oie give Dyret et ru; næsten loddent Udseende. Ved Hjælp af Mikro- skopet seer man, at disse Pigge udgaae fra Midten af store Kalkplader, hvis Omrids snart er mere, snart mindre bugtet, og som dække hele Huden; de ere, som Holothuriernes Hud- plader i Almindelighed, tæt gjennembrudte af runde Huller og have et Tvermaal af omtrent 0,25mm, medens Håiden af den fra dem udgaaende Pig kan sættes til 0;,12P=. Dyrets Farve er nu graalig, men er efter Capt. Holbålls Meddelelse blegråd, medens Dyret er levende. Med Hensyn til den indre Bygning bemærkes, at den lave Svælgring er sammensat af 10 Stykker og paa sin åvre Rand bærer 15 Spidser, som deels sidde 2 og 2 nær- mere ved hinanden, deels enkeltvis mellem hine 5 Par; påa Ringens underste Rand er der 2 smaae Spidser under hver af de dobbelte, derimod ingen under de enkelte. Der er en meget stor Polisk Blære. Tarmkanalen gjår ligesom hos e 24 de fleste andre Såpålser med Undtagelse af Synapta en dobbelt Bugt; . paa hver Side af den sees et Knippe af udelte tve- eller g tredelte tykke og trinde Æggestokrår, der indeholde store Æg og naae helt ned til Tarmens fårste Omdreining; hos andre (for- modenlig Hånnerne) ere disse Rår talrigere tyndere længere og stærkere delte. De ligge symmetrisk paa begge Sider af deres fælleds Udspringslinie; de åverste ere alltid mindre delte end de underste. Aandedrætsorganer har jeg ikke iagttaget. Under den tynde Hud er der et yderst fint Lag af Tverfibre og 5 smalle og svage Længdemuskler. Noget Findested var ikke optegnet for denne Form, fårend Hr. Barret i forrige "Sommer fandt 2 Exemplarer ved Arksut paa 50 Favne'og paa Dyndbund. Capt. Holbåll oplyser i den ovennævnte Notits, at den er fundet paa flere Steder, »altid paa c. 40 Favnes Dybde, paa Leerbund og ude i den aabne S6”5), En som jeg antager herfra forskjellig,; men ligeledes ubeskreven Art af denne Slægt har jeg seet i de norske Museer; den var tagen i Bérgensfjord af Prof. Sars, og af Hr. Asbjørnsen ligeledes i Bergens Stift (Storsund, Såndhollen) paa 30—80 Favne. Den ligner den grånlandske Art i Udseende og Form, men Piggene sidde mindre tæt, og Pladerne ere stårre og gjennembrudte af flere Huller i regelmæssige Rækker, hvilken Forskjel allerede under Lupen er tydelig at see. B. Sopindsvin (Echinidæ). . Echinus Linné (Agassiz) "(Søborre, Såpindsvin, Såæg, Igelkjær). 10. Echinus dråbachiensis Miller (Echinus neglectus 1 m k., Forbes, Diben ogKoren etc.; Ech.saæatilisFab r., Fauna Grånl. Nr. 368; Ech. miliaris Fabr., Zoolog. Saml. Åste H., Nr, 114, p- eng; er ligesom paa -Fabricius's Tid den eneste hidtil ved Grån- &) eng ide skal vistnok »Oopfattes som Modsætning til de indre Dele af jorden 25 ) ” w land fundne Echinide, hvilket er saa meget mere mærkeligt, som den skandinaviske Kyst ikke opfostrer mindre end -42 Arter. af denne Familie. Den synes at være hyppig ved Grånland, især i Laminarieregionen %). Jeg har ikke kunnet udfinde- nogen som helst constant Forskjel mellem de grønlandske Echiner og Exemplarer her fra Sundet. Vel opnaaer - denne Art ved Grånlands Kyster den betyde- lige Størrelse af c. 3” i Tvermaal, medens den her i Sundet kun bliver c. 47/02”. " Sammenlignes denne mindre Form fra x) ,Den findes i temmelig Mængde ved de grånlandske Strandbredder , -og skjøndt de ere der til alle Tider, sees de døg meest om Foraaret i Lodde - fangsttiden”, siger Fabricius i det oftomtalte Haandskrift; ,i Fredriks- aabs District fandtes de især paa et Sted kaldet Tessiursok (i Bunden af Nennåtiksak- -Fjorden) og i den saakaldte Sildefjord, hvor begge Steder Grunden er sandig og fin lerig; sydligere paa Landet skal den gives i stårre Mængde”. ,,Den nærer sig af Fiske, f. Ex. Torske, som den bider sig fast i, og er saa graadig, at den i en Hast gjår Ende paa dem. Den er heller ikke bange for haarde Materier, som dens Tænder kan knuse, især Hvalbarder, f.Ex. naar Grånlænderne tabe deres Fiskesnårer, da den i en Hast fortærer samme, hvilket de have sect”. Fabr. l.c. At den virkelig overbider Fiskesnårerne af Hvalbarder, har ogsaa Hr. Ru - dolph fortalt mig. Dette stemmer ikke med v. Dibens Iagttagel- ser, ifålge hvilke denne Art er tangædende (see Forhandlinger ved de skandinaviske Naturførskeres fjerde Måde 1844, p. 253). I Sundet træffes — efter hvad Prof. Steenstrup har meddelt mig — de store Blvamuslingskaller ofte med et stort Hul paa hver Side, hvilket Fiskerne rklære for at hidråre fra »Såborr en”. Af Lafhdts Beskrivelse af Fær- 6erne seer man idvrigt, at denne Virksomhed der tilskrives Såstjernerne. Farven skildrer Fabricius saaledes: ,,Skallen er lyseråd, nedenunder bleghvid, Piggene ra S£ bleghvide i Spidsen”. ,,Dens Pigge tjene den til at dreie sig frem i Forening med Tænderne; Piggene ere og som et Slags Finner, gs kunne fåre den temmelig fort i Vandet. Til Fjender har den Ræven, som først afriver Piggene med sine Klåer og knuser saaSkallen; Ravnen, som fra et håitSted lader den falde og sån- derslaaes; derfor findes ofte dens Skal paa Klipperne; Edderfuglen sluger de smaae i sig, og Steenbideren knuser den med sine stærke Tænder.” Dens grønlandske Navn Ekkursak betyder den, der ligner et Gat (af hek, plur. ekkit), ,, fordi dens nederste Ende ved Mundvigen seer næsten saaledes ud.” — I de samme haandskrevne Optegnelser retter Fabricius 2 Trykfeil i hans Fauna; p. 375 Linie3 skal staae: singulus basi ana- stomosin habet, og Linie 18 istedetfor duriora etiam nec consumit læses : nec contemnit eller etiam consum 26 Sundet med stårre: Exemplarer fra Grånland, iagttages ogsaa en kjendelig Forskjel paa Formen af de 40 Kalkstykker, som danne de 5 Bøiler omkring Skallens store Aabning, hvortil Kjæbeapparatet er befæstet. De ere hos den mindre Form for- - holdsvis mere smækkre, og der er en stårre Afstand mellem dem end hos den større Form, hvor de ere bredere og mere massive. Men Undersågelsen af grønlandske Exemplarer -af forskjellig Størrelse har overtydet mig om, at dette Forhold forandrer sig med Dyrets Stårrelse, og at der i denne Henseende ingen Forskjel er mellem lige store Individer fra Grånland og Sundet. De fleste grønlandske Exemplarer ere ligesom vore temmelig flade, d.v.s" Høiden er omtrent det halve af Breddetvermaalet; dog træffes enkelte med mere toppet Skal”). Farven er oftest mårk-violet med grønne Pigge. — Som charakteristisk for denne Art i Modsæt- ning til de andre nordiske Arter kan anfåres: 4) at Fodporerne sidde i Buer, 5 Par i hver; 2) at Skallens mindre Rygaabning (Analaabningen) udfyldes af talrige Skjæl i flere uregelmæssige Kredse; 3) at Mundhuden er belagt med 10 stårre runde Skjæl, hver med flere Smaaknuder og med 2 Porer for Mundfådderne, samt med talrige aflange Smaaskjæl med 2 eller flere Smaa- knuder og med mange endnu mindre og finere Smaaskjæl uden Knuder; og 4) at de fordybede Riller paa Piggene ere stribede påa tvers. Hvor denne Arts Forekomsti Dybden hidtil er optegnet, har den kun været truffet fra Havbrynet indtil 15 Favnes Dybde. Det var ogsaa mellem Vandbredden og 20 Favne, at Hr. Barrett fandt de voxne; dérimod fandtes Ungerne paa 30— 40 Favne. Det er en Art med stor geographisk Udbredning; den er funden paa Capt. Pennys Expedition i Wellington-Kanalen sy og jeg bor seet smaae £) Man sammenligne Prof, Liljeborgs Bemærkninger om denne Art i Vetenskaps Akademiens Handlingar. 1850, IL. p. 340. "Den her udtalte - Formodning, at E. Arkkanhiineig maaskee faldt sammen med E. lividus, er urigtig. +) Forbes, Sutherlands journal etc. ig 1 ls Rene 27 sa ; i k Exemplarer af den fra Newfoundland i Christianiamuseet ; ja den vilde gaae endnu længere mod Syd, hvis det skulde vise sig, at den er identisk med den E. granulatus Say (Gould)+), der lever ; ved Manan, Maine og Massachusetts. Den findes ved alle skandi- É . naviske Kyster lige fra Nordkap til Sundet, ved Island, Færåerne, | Orken- og Shetlandsåerne, men ikke sydligere ved de brittiske Kyster, Den er endelig fundet i det hvide Hav, ved Kamschatka og i det ochotske Hav og er altsaa circumpolar, ja forekommer maaskee endnu ved Sitka+=). C. Såstjerner (Asteridæ). Under Navn af Asterias opfårer Fabricius 6 Arter; i et hidtil utrykt Arbeide, der er bleven forelagt den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn og det sidst afholdte skandinaviske Natur- forskermåde i Christiania, har Prof. Steenstrup vist, at den fårste af disse omfatter 2 Årter, af hvilke dog den ene igjen falder sammen med Fabricius's. fjerde Art (Nr. 365). Foruden disse 2 Arter og Nr. 363 og 364 i Fauna Grånlandica. kjende vi nu fra Grånland 4 for Fabricius ubekjendte Arter af Asterider -og … foruden Nr. 366 og 367 8 Arter af Ophiurider. De egentlige »Korsfiske” eller Slægten 8. - Åsteracanthion==) Miller og Troschel (Uraster Agassiz, Forbes, Stellonia Nardo, Åsterias (Linn é) Gray) omfalter alle Asterider med 4 Rækker af Sugefådder i hver +) Gould Invert, of Massach., Stimpson Inv. of Grand-Manan. p. 15 Ifålge den sidste Forfatter er den meget stårre ved Manan end sydligere ved Massachusetts; et lignende Forhold finder jo ogsaa Sted ved de skandinaviske Kyster mellem de nordlige og sydlige Exemplarer af røbachiensis, saavelsom med andre arktiske Arter, f. Ex. Pte- aster militaris og Tripylus fragilis. Sy Salg Brandt prodr. anim. p. 264 (E. chlorocentrotus Brdt.) og Midden dorffs Reise æt) Navnet Asteracanthion (eller -ium) bår af flere Grunde ikke benyttes. Det er opstillet 1840, men allerede 1837 har Agassiz kaldt en Fisk ÅAstra- 28 Armfure og udmærker sig desuden ved at have 5 eller 6%) middel- lange Arme, hvis Hud er underståttet af et Kalknet, fra ” hvilket Pigge, omgivne af smaae Tænger (Pedicellarier) ++), hæve sig mere eller mindre tæt, og i hvis Mellemrum der findes Porer for Rygfådderne. Ligesom de 3 fålgende Slægter have de en lille Tarmaabning paa Ryggen af den egentlige Krop eller Skive, og Fådderne ere forsynede med en stor flad Sugeskive. — Af denne Slægt gives der 3 grånlandske Arter, for hvilke jeg, da de ville blive Gjenstand for et særeget Ar- beide af Prof. Steenstrup, kun vil meddele AÅrtskjendemærkerne, og hvad vi vide om deres Forekomst og Udbredning. 13. Asteracanthion polaris Miller og Troschel (System der Åsteriden p. 46) har 6 lige store Arme og enkelte Rygfodsporer. Ryggen er tæt besat med korte bulte Pigge af samme Form som hos A. violaceus Miill. og omkrandsede ved Roden med Pedi- cellarier.. Paa hver Side af Armene er der 3 Rækker af større enkelte Pigge, ligeledes med Pedicellarier ved Grunden, hvilke ogsaa findes paa Bugfurerfks dobbelte Række af Randpigge. Farven er ifålge Insp. Olriks Angivelse i Almindelighed purpurråd, undertiden graalig olivengrån. — Den findes ifålge samme i Mai og Juni i Fjæren ved stærk Ebbe, siden paa dybere Vand; den canthus og 1832 Nees v.Esenbeck (Wallich plantæ asiaticæ rar. III.) kaldt en Acanthacé Astracantha. Dertil kommer, at Uraster (Agassiz) og Stellonia (Nardo), som rigtignok ogsaa omfatte Arter, der falde udenfor Slægten Asteracanthion M.T., ere ældre. Af disse burde Stellonia som at ombytte det nu for Slægten almindelig gængse Navn med det,.der efter Nomenclaturens Regler vil tilkomme den. i %) Hos visse ikke nordiske Arter kan Armenes Antal som bekjendt stige betydelig højere. ££) Af de grønlandske Såstjerner er denne den eneste Slægt, der har disse Organer. 29 er f. Ex. i August taget paa 40 Favnes Dybde. Hr. Barrett tog den ved Arksut fra Bredden indtil 40 Favnes Dybde paa Klip- perne. Den opnaaer et Tvermaal af næsten 8” og er nedsendt fra mange forskjellige Punkter af -Nord- og Syd-Grånland; i Chri- stiania Universitetsmuseum har jeg seet et Exemplar fra New- foundland. Tilligemed den fålgende svarer den til Åsterias rubens i Fauna Grånl. +), og dens ganske lille Unge er Ast. mi- nuta sammesteds. Det er ogsaa aabenbart den, som Sabine i Tillæget til Ross?s anden Reise anfårer fra Vestkysten af Davis- Strædet aa 70? n. Br. under Navn af Åst. violacea. 14. Åst thi ndicus S trup”) har 5 Arme og enkelte Rygfodsporer ile; Miilleri Sars, som den ligner en Deel. Paa Siderne af Armene er der 2 Rækker enkelte af Pedicel- larier omkrandsede Pigge foruden Furernes Randpigge; Armenes Ryg er besat med Pigge, der ikke ere ordnede i Rækker, men omgivne med flere eller færre Pedicellarier, som derimod fattes paa Skiven, hvor Piggene sidde meget tæt. Madreporpladen er omgivet af og næsten skjult af en Pigkrands, — Denne Art bliver kun omtrent 41/0” i Tvermaal; ,,de smaae ere graaagtige med violet Bund, de stårre graaligt olivengrånne” (Olrik); den forekommer ifålge Insp. Olriks Meddelelse i meget forskjellig Dybde, men sjeldnere i Fjæren. Hr. Barrett tog den derimod ved Bredden paa Klippebund. Jeg antager det for at være den, som under Navn af A. Miilleri omtales af Stimpson som forekommende ved Manan, og jeg har seet Exemplarer af den fra Newfoundland i Christianiamuseet. Muligvis er det ogsaa den, som Forbe s >=) anfårer fra Assistance- harbour under Navn af Uraster violaceus. %) "Det grønlandske Navn Nerpiksout eller Nerpiksoak, hvormed alle Så- stjerner betegnes, skal betyde ,det Sa Fiskekjåd”, ,fordi den synes ligesom lutter Fiskekjåd” (Fabricius I. c.). ,Den (o: Ast. rubens i Rk tjener Barnes, Ræven, Maagen og Edderfuglen til Føde. som ersætte den” me Asteracanthion Milleri Sars? var. Steenstrup i Silersksk Meildelelser den naturhist. Foréning. 1854. 40. Fong l. c. 30 45. ÅAst. problema Steenstrup har ligeledes enkelte Ryg- fodsporer, men 6 Arme,. af hvilke de 3 paa den ene Side ere kortere og i det hele mindre. Hudskelettet dækkes temmelig tæt af fine Pigge i smaae Grupper; paa Bugsiden ere de læn- gere: og udstyrede med Pedicellarier. Farven er blegråd. Den forekommer ifålge Olrik paa 5—20 Favne, sjeldnere paa stårre Dybde, baade påa stenet Grund og paa Laminarierne. Hr. Barrett tog den fra 3—25 Favne, ligeledes paa stenet Grund. Maaskee er det denne Art, som Stimpson har kaldet A. albulus, skjåndt den i saa Fald er meget utilstrækkelig be- skrevet. Det var ogsaa den, som Dhrr. Miller og Troschel>+) havde for Oie, da de angave A. roseus som forekommende. ved Grønland, 9. Cribrellaz=) Agassiz. Denne Slægt, som jeg af Grunde, der i det folgende skulle blive udviklede, igjen optager som en fra Æchinaster Miller og Troschel adskilt selvstændig Slægt, har 5 middellange Arme, en Analaabning og en dobbelt Række Fådder med tydelig Sugeskive i hver'af de snevre Bugfurer. Huden er under- stottet ved et Net af Kalkplader, som kun langs med Bugfurerne ordne sig i regelmæssige Rækker; det bærer tætte Grupper af fine og korte ru Pigge eller Børster, som kun paa Randen af Bugfurerne blive stårre og mere butte. Der er ikke som hos den nærstaaende Slægt Solaster en Række af Pigge paa langs ved hver af Bugfurens Randplader; mellem disse og Sugefådderne sidder derimod en lille Pig ligesom hos Slægten Echinaster. 1 de blådhudede Mellemrum mellem Hudskelettets Stykker sidde Ryg- fådderne, hos de yngre altid en maker, hos de ældre ofte i småade Grupper af 24. Cribrellerne ere generisk forskjellige fra de åvrige Anger af x) System der Asteriden p. 17. : 3%) Agassiz skriver Cribrella, hvilket jo er rigtigere, skjåndt mindre vel- lydende, end Cribella, hvortil Forbes har ændret det 31 Slægten Echinaster M, Tr., i det mindste fra denne Slægts typiske Arter, f. Ex: E. sepositus M. Tr:fra Middelhavet og Ech. brasi- liensis M. Tr., hos hvilke der kun hist og her paa Kalknettet sider en enkelt, stor Pig, medens der i hver af de blåd- hudede Masker mellem Kalknettet er en Gruppe af talrige” Rygfodsporer. Kun den lille Pig i Bugfuren tæt ved Suge- fodderne have Cribrellerne og Echinasterne tilfælleds, men den er ikke tilstrækkelig til at begrunde et Slægtsfælledsskab. Medens Slægten Echinaster slutter sig nærmest til Asteracanthion, slutter Cribrella sig til Solaster og Chætaster ved sin eiendommelige Be- klædning med Grupper af Smaapigge, der egenlig er ganske den samme som den, der udmærker hele Åstropecten - Gruppen. Navnet Cribrella er rigtignok tidligere bleven anvendt paa 2 ge- nerisk forskjellige Arter, nemlig Asterzas rosea Miller, der enten er en Åsteracanthion- Art eller bliver Typus for en egen Slægt (Stichaster Mull. Tr.), og den -her omhandlede Art, der nu bliver Cribrella-Slægtens hidtil bekjendte eneste Art, uagtet» man har kløvet den i ikke mindre end 3. Navnet Linckia kan ikke komme i Betragtning, da det tidligere er anvendt paa forskjellige Planter. 14. Cribrella sanguinolenta Miller +). ! Synonymer: 1733. Pentadactylosaster oculatus Linck, de Stellis marinis p. 31, : tab. XXVI fig. 62. 1776. Asterias sanguinolenta Miller, zool. dan: prodr. p. 234 (non Fabricius, nec Retzius). 1776. Asterias pertusa Miller, zool. dan. prodr. p. 235. 4777. Asterias oculata Pennant, British Zoology. 1780. Asterias spongiosa Fabricius, Fauna Gråntandica Nr. 363. ”) Da de Linckske Benævnelser ikke ere dannede efter det Linnéiske Bino- minalprincip, ere de to Navne, under "hvilke Arten opstilledes i pro- dromus zoologiæ danicæ, de eneste, man har at vælge imellem. Jeg har valgt det forste af dem, skjåndt det maaskee er mindre beteg- nende end det andet. 32 1805. ,,Asterias seposita Retzius, dissertatio p. 21”. 1823. Asterias pertusa Fabricius, Kongel. danske Videnskab. Selskabs Skrifter II Bind p. 441, tab. IV, f 2. 1828. Asterias oculata Flemming, British animals. vi 1839. ,Linckia oculata Forbes, -Wernerian memoirs.” 1841. Asterias spongiosa Gould, Invertebr. of Massachusetts. 1841. Cribella oculata Forbes, Hist. of british starfishes p. 400. 1842. Echinaster oculatus Miller og Troschel, System der Asteriden p. 24. gi: 1842. Echinaster Eschrichtii sammesteds p. 25. 1844. ÆEchinaster sanguinolentus Sars i Wiegmanns Archiv fir Naturgeschichte, X, p. 4169. 1844. Echinaster Sarsii Miller og Troschel, sammesteds p: 179, ; | 1846. Echinaster oculatus Diiben og Koren, Vetenskaps Aka- "…… demiens Handlingar, 4844, p. 244. ; 1851. Echinaster Eschrichtii Brandt, Middendorffs . Reise in den åussersten Norden und Osten Siberiens. II. p. 32. 1853. Linckia oculata Stimpson, Invertebr. of Grand-Manan, pp 14 1853. Linckia pertusa Stimpson sammesteds. Det vil af ovenstaaende Oversigt over Synonymerne sees, at denne Art har en meget vid geographisk Udbredning, og at den har været udsat for meget forskjellig Opfattelse i Henseende til sin specifiske Begrændsning. Forfatterne til »System der Asteriden” antoge 3 Arter, oculata, Eschrichtii og Sarsii, af hvilke den fårste svarede fil de engelske Zoologers Art af samme Navn, den anden opstilledes påa store grønlandske Exemplarer og den tredie paa de smaae, men dog ynglende norske Individer, hvori Sars havde gjenkjendt Åsterias sanguinolenta Miller, De tilfåiede imidlertid den Bemærkning, at uagtet Æchinaster Sarsii ud- mærker sig fra alle andre Æchinaster-Arter ved kun at have enkelte Rygporer, vilde de dog have anseet den for at være Ungen af Ech. Eschrichtii, hvis den ikke ynglede med saa for- i 33 holdsvis ringe en Stårrelse. Dette har imidlertid ikke meget at sige, da ogsaa andre lavere Havdyr forplante sig, inden de have naaet halv Størrelse, f. Ex. Hyas araneus. Da nu Dhrr, Koren og Diben senere have vist, at E. Sarsii er Ungen af E. ocu- latus, have de dermed i, Grunden ogsaa bevist — hvad de dog paa det anfårte Sted kun udtale som en Mulighed — at den grønlandske Form (E. Eschrichtii) heller ikke er forskjellig der- fra. Beskrivelserne eller Diagnoserne, som de maaskee rigtigere kaldes, i ,,System der Asteriden”, angive heller ikke nogen væsen- lig Forskjel mellem dem. Allerede Fabricius (paa det anfårte Sted i Vid. Selsk, Skr. og i ,Zoologiske Samlinger” 3die Hefte p: 16, Nr. 369) havde indseet, at hans norske og grånlandske Exemplarer kun tilhårte een Art, hvormed ogsaa hans Asterias spon- giosa i Fauna grånlandica faldt sammen. Det er endelig ogsaa det " indirecte Resultat af Brandts Bemærkninger derom paa det an- forte Sted i Middendorføfs siberiske Reise. — Jeg har undersågt talrige Exemplarer i alle Stårrelser fra Norge, Færåerne, Island, Grønland og Massachusetts og betvivler aldeles ikke, at de til- håre en og samme Art. De fleste Forfattere skjelne dog imellem to Former eller Varieteter deraf, en stårre og en mindre (,forma major og forma minor vulgaris” Dib. Kor., ,varietas microdiscus og macrodiscus” Brandt), hvilke imidlertid gaae aldeles over i hinanden; det er formodenlig disse 2 sammeVarieteter, somStimp- son benævner ,Linckia oculata Forb. (Åsterias spongiosa Gould, Desor)” og yLinckia pertusa Mill. (Echinaster Eschrichtii M.Tr), om hvilken sidste det tilféies, at den er stårre, mere blegråd og har længere Arme end den førstnævnte, Lignende Variationer træffes hos Slægten Asteracanthion (smign. Brandt, I. c. p. 30 og 31), og vi ville gjenfinde dem hos Solaster-Arterne, tildeels ogsaa hos Ctenodiscus crispatus. Hos yngre Exemplarer af Cribrella sanguinolenta forholder Skivens og hele Legemets Tvermaal sig som 4 til 3, hos ældre som 1 til4 eller 5. Armene ere kegledannede og trinde, men dog lidt flade underneden. Det af Hudens Kalkstykker dannede Net er be- 3 34 dækket med Grupper af korte Børster eller fine Pigge. Hos meget unge Exemplarer danner hver Gruppe en regelmæssig Stjerne eller ordner sig i dobbelt Række langs med Randene af hver af Pladerne paa Undersiden af Armene, hvor de hos alle unge Exemplarer desuden tydeligt ere ordnede i 2 Længderækker foruden dem, der sidde langs med de smalle Bugfurer. I Arm- vinklerne indskydes dog nogle med samme Beklædning forsynede Smaaplader mellem hine Pladerækker, af hvilke den åverste derfor i kort Afstand fra Skiven stiger opad og ståder sammen med den tilsvarende fra Naboarmen under en Vinkel. Det mellem-anden og tredie Plåderække indskudte Parti er dog meget ubetydeligere end det, der er indskudt mellem den åverste og næståverste Række. Paa Armenes Sider og Ryg er der derimod ingen regel- mæssig Anordning af Pladerne og Bårstegrupperne, ja hos ældre Exemplarer træder den . regelmæssige Anordning ikke engang tydelig frem paa Bugsiden, hvis Beklædning gaaer i eet med Ryggens, medens de hos de unge ere adskilte ved en skarp . Linie. Med Alderen tiltage disse Pigge eller Børster i Fårlighed; de ere ru eller endog fint takkede og staae snart i stårre og tæltere, snart i mindre og tyndere Grupper eller dobbelte Ræk- ker; paa den Række af Plader, der ligger nærmest ved Bugfurerne, tiltage de i Størrelse, saa at der her altid er en Gruppe af 3 eller 4 :— paa store Exemplarer 5, 6 eller flere — temmelig stærke og butte, ofte endogsaa kålleformige Pigge. Paa hver Side af Bugfurens Vægge op imod Sugefådderne er der endnu en lille Pig for hver Randplade. Hos yngre Exemplarer seer man næsten aldrig mere end en enkelt Pore i Mellemrummene mellem Bårste- grupperne, høs de udvoxne derimod ikke sjelden 2, 3 eller 4. Madreporpladen er hos de yngre ogsaa stærkt besat med Smaapigge, hos de ældre derimod kun med bugtede og delte, fra Midtpunktet udgaaende ophåiede Linier. Universitetsmuseetis største grånlandske Exemplar har et Tvermaal af over 5%” mellem Spidserne af to Arme. Farven syncs at have været teglråd. — Denne Såstjerne er 35 nedsendt baade fra Nord- og Sydgrånland; den forekommer des- uden langs med Nordamerikas Kyst i det mindste til Massachu- setts, hvorfra jeg har seet et Exemplar i Professor Sars”s Sam- ling; den findes ved Island og ved Færåerne, i det hvide og ochotske Hav og langs med alle skandinaviske og brittiske Kyster, i det mindste indtil Kanalen mellem England og Frankrig”). — Inspektår Olrik har ledsaget de af ham nedsendte Exemplarer med den Oplysning, at de deels ere tagne tæt ved Fjæren, deels f, Ex. ved Egedesminde, paa c. 50 Favnes Dybde. Dette stemmer fuld- kommen med Iagttagelser fra Norge, Skotland, Manan 0. s. v., ifølge hvilke denne Arts re sprsnen erne ligger imellem Hav- bredden og 60 Favnes Dybde. 10. Solaster Forbes (Såsole). De to vidt udbredte nordiske Arter, som ogsaa forekomme ved Grånland, kjendes let som henhårende til denne Slægt ved deres talrige (7—14) Arme; de ere i åvrigt temmelig for- skjellige og ville vistnok med Tiden blive Repræsentanter hver for sin Slægt. I saa Fald kunde vor fårste Art beholde Navnet Solaster og den anden det af Gray (Catalogue of british Radiata) foreslaaede Navn Polyaster, hvis ikke allerede tidligere (1838) Navnet Polyasterias var bragt til Anvendelse af Ehrenberg; i dets Sted vilde derfor Crossaster Miller og Troschel (1840) igjen kunne komme til Anvendelse, 15. Sølaster endeca Linné nævnes her forst, da den staaer den foregaaende Slægt nærmest og i flere Henseender kan siges blot at være en mangearmet Cribrella. Forinden jeg omtaler denne Årt som grånlandsk, vil jeg beskrive den typiske Form af %) Derimod er det ikke meget troligt, at den, saaledes som der angives i »System der Asteriden”, ogsaa skulde findes i Middelhavet, og endnu mindre, at Leidener Museets indiske PR ve ikke skulde være til at skjelne derfra, 3% 36 Årten efter Exemplarer fra Færderne, hvorfra store Suiter ere indlåbne til Museet fra Hr. Sysselmand Miller. Armenes Antal er snart 9; snart 10; de: eré;i Regelen omtrent af Længde med eller kun lidet længere end Skivens Tvermaal, undertiden dog temmelig lange og tynde; som oftest ere de tynde og spidse i Enden, men tykke og opsvulmede eller brede og flade ved Grunden. Oprindelig ere de vistnok tag- formige og håie, lidt sammentrykte paa Siderne og flade paa Bugen, men naar Forplantningstiden indtræder, svulmer Armens. inderste Stykke op ligesom hos Cribrella. Paa selve Kroppens Rygflade og paa Årmenes Ryg og Sider er Beklædningen eens overalt; den tykke og seige Hud er nemlig gjennemvævet af et tæt Kalknet, som udvendig bærer mangfoldige smaae Grupper eller Koste, saakaldte Paxiller, af 5—410Q korte lige lange Pigge. 1 Modsætning til den, fålgende Art, hos hvilken de sidde temmelig tyndt, sidde disse Koste saa tæt, at man paa store Exemplare tæller næsten hundrede i en Tverlinie over Skiven fra den ene Arm- vinkel til den anden. Man iagttager ikke nogen regelmæssig Ordning ” af disse Grupper fårend ned imod Armenes Underside, nærmest ved Armbræmmen, hvor de ere ordnede i Skraarækker, som regelmæssigt krydse hinanden. Paa Grund af den stærke Ud- vikling af Hudskelettet er der kun indskrænket Plads til Ryg- fådderne; paa Rygsiden af Skiven og Armene sidde de i Grupper eller korte Rækker paa 2, 3 eller 4%), men de kunne ogsaa forekomme ganske enkeltvis, og nedad mod Armenes Bug- side blive de færre og færre, saa at enkelte. eller dobbelte Porer der ere det hyppigste; men altid omgive de Paxillerne saa tæt som muligt og udfylde Mellemrummene imellem dem. Omtrent " midtveis mellem Analaabningen, der findes paa den midterste » Deel af Skiven, og en af Armvinklerne ligger Madreporpladen, " der paa sædvanlig Maade er tæt furet af fine Linier og” desuden ofte bærer nogle faae Paxiller. Rygfladens Beklædning. fortsætter ") Sikkrest iagttages Porernes Anordning paa Hudens indvendige Side. 37 sig paa den inderste bredere Deel af Armen heelt om paa Bug- fladen, såaledes at den Række af Plader og Piggrupper, som danner AÅrmbræmmen,- her kommer til at ligge lidt indenfor Kanten mellem Siderne og Bugfladen. Den Række af Koste, som staaer nærmest ovér hin AÅrmbræmme, er lidt stårre end de andre Rygkoste og falder mere eller mindre i Ginene som en selvstændig Række parallel - med Armbræmmen, som bestaaer af store sammentrykte Koste paa 20—30 Pigge, ordnede i to Tverrækker i hver Gruppe; indenfor Årmvinklerne forener den sig: med den tilsvarende fra Naboarmen og danner saaledes en Bue, hvis inderste Punkt dog ligger meget nær- mere ved Armvinkelen end ved Mundvinkelen. 1 den buede Deel af disse Armbræmmer ere Kostene betydelig mindre end i den inderste frie Deel af selve Armene. Langs med Bug= furerne er der desuden tætte Kamme af 6—7 stærke kegle- dannede og spidse Pigge, der ere stillede i en ofte lidt buet eller skraa Tverlinie og- tiltage i Størrelse indad mod Fåd- derne; ved Grunden ere de forenede ved Hud. " Nærmest ved. . Fødderne og noget oppe i selve Foødgangen sidder der. ud for hver af de nævnte Kamme"” et Sæt af 2—3 meget smaae Pigge, der ere stillede efter hinanden paa langs. I den yderste " Deel af Armen fålges Armbræmmerne og hine Bugkamme ad, men i den inderste Deel af Armene og paa Undersiden af Skiven adskilles de derved, at Armbræmmerne båie om i Armvinklerne for at danne de ovennævnte Buer, medens Kammene fortsættes lige til Munden. Der dannes derved mellem hvert Par Bugfurer, Munden og Armvinkelen et Rum (Bugrummene) af Form som et | Piljern, der er besat med lignende Piggrupper som Ryghuden, dog saaledes, at de her ere stårre og navnlig tiltage i Størrelse ind imod Munden, men ere sammensatte af færre og slærkere Pigge, der ligesom i de ovenfor omtalte Kamme ere forbundne ved Hud”). +) Disse Piggrupper fortsætte sig lidt ud paa Årmene mellem Bugkammene og Armbræmmen, saaledes at der ved Enden af hver Bugkam staaer en saadan Gruppe, som let kunde regnes med til Bugkammens Pigge, med hvilke den dog ikke har noget at gjåre, | 38 Porer er der hverken i disse Bugrum eller mellem de andre til Bugfladen hårende Piggrupper. Nærmest ved Munden er der i hver fremspringende Mundvinkel en Gruppe af 5 —6. lange og stærke, indad mod Munden rettede Mundpigge foruden flere smaae. — Flere Exemplarer vise endnu Spor til den naturlige råde Farve; Forbes beskriver dem som purpurrode paa Ryggen og flådehvide paa Bugen. Foruden den her beskrevne Form -af Solaster endeca, som er den samme som den, der lever ved de engelske Kyster, og som ligeledes forekommer ved Norge, hvorom et 9-armet Exemplar i Prof. Sars's Samling fra Øxfjord i Finmarken bærer Vidne, gives der endnu en noget forskjellig Form af denne Art — hvis det ikke er en selvstændig Art — hvoraf jeg har undersigt et Exemplar fra Island, et: 8-armet fra Floréen i Prof. Sars's Sam- ling og flere velbevarede og udvoxne Exemplarer fra Grån- land med et Tvermaal af indtil 8”. Det hvori disse Exem- plarer meest afvige fra de færingske, er at Armene ere mere butte og plumpe, mere lige tykke i hele deres Længde, og at »Bugrummenes” Koste ere mere sammentrykte og dannede af flere (10—20) Pigge, saa dt disse Deles Beklædning ganske ligner Armbræmmernes; desuden ere Rygporerne færre dos midt paa Ryggen sidde de i Hobe paa 3—4 (35—8 omkring hver Paxil), men i de 3 eller 4 Rækker, som ligge nærmest ved. Bug- fladen, seer man kun enkelte Porer: i Maskerne mellem Hud- skelettets regelmæssige Net. Da der dog i disse Forskjelligheder kun er Tale om et Mere eller Mindre indenfor temmelig snevre Grændser, da lignende Forskjelligheder ogsaa kunne paavises indenfor andre: nærstaaende Arter, f. Ex. Cribrella sanguinolenta og Solaster papposus, og da Materialet endnu ikke er tilstrække- ligt til at afgjåre, om de paapegede Afvigelser ere constante eller ikke, vover jeg endnu ikke at opstille denne Form som en selvstændig Art. — Paa Ungerne af den her omtalte gron- "landske Form lade de ovenfor anførte Kjendemærker sig i al Fald ikke anvende, hvilket man heller ikke kunde vente, kt Na aee: Anke Sen 39 da Fodporernes og Piggencs Antal i Piggrupperne ligesom hos nærstaaende Former tiltager med Alderen. Hos Exemplarer med 40mm Tvermaal finder jeg de 40 Arme overmaade korte Q"yomm) og Ryggen temmelig tæt dækket af Grupper paa 4—6 Pigge; disse Grupper ere, sammenlignede med det udvoxne Dyrs, forholdsvis store og faae.. Armbræmmerne, der adskille Ryg- og Bugsiden, og ikke, som senere er Tilfældet, ligge heelt nede paa Bugsiden, tælle c. 8 Paxiller, som tiltage i Udvikling fra Arm- spidsen til Armvinkelen. Langs med hver Armfure taltes -c. 44 Tverrækker af butte Pigge, 4 i hver. I de saakaldte Bugrum, der endnu ere meget smaae, sees kun nogle ganske faae Pigze. Mundpladerne bære hver 4 Pigge, af hvilke den inderste og længste er, rettet ind mod Munden, som altsaa dækkes af en Krands af 20 horizontale Pigge. — Jeg har desværre ikke kunnet undersåge jevnaldrende Exemplarer af den færåske Form. "Da Fabricius udgav sin Fauna grånlandica, kjendte han ikke denne Art som grånlandsk, men. i hans ovenfor om- talte utrykte Manuskripter%) "beskrives ,Chagrin- Stjernen, Ast. aspera Mill. (prodr. Zool. Dan. 2833)” efter 4 Exemplarer fra Norge og 4 fra Godthaab, i Grånland. Af disse 5 Exemplarér vare de fire 9-armede og beskrives saaledes: ,Straalerne ere trinde, men ved Roden meget brede og skilles kun der fra hinanden ved en smal Mellemrift; udad fra Midten af at regne blive de meget smallere og trindere, tilspidsede.” Det femte derimod — formodenlig det grånlandske — var 10-armet, ,0g paa samme mær- kede jeg Straalerne at være smallere og gabe videre fra hinanden.” Under Forudsætning af, at den sidst beskrevne Form kun er en Afart af Solaster endeca, har denne "Art en stor geographisk Udbredning, da den ikke alene findes ved begge de modstaaende Kyster af Atlanterhavet, men ogsaa i den nordlige Deel af det stille Hav, f. Ex. ifålge Brandt ved Sitka. +) 7de Hefte Nr. 1736 p. 126. 40 Den findes fra Finmarken (Troms&) til Sundet, ved de brittiske Kyster lige til det sydlige Irland, ved Færåerne og ved Island, ved " Grønland lige til Omenak, ved Newfoundland — hvorfra jeg har seet et 7-armet Exemplar i Christianiamuseet — og i Fundy Bugten samt ved Maine. Dens Udstrækning i Dybden er tem- melig stor, da den er taget paa forskjellige Dybder mellem Havets Niveau og 90 Favnes Dybde... 16. Solaster papposus Linné (Asterias papposa Fabricius, Fauna grånlandica Nr. 364; Såsolen (Ast. Ppapposa), mopse: Samlinger 2det Hefte p. 370,. Nr. 349). Ogsaa af denne Art maae vi skjelne mellem en me: og en afvigende Form, men her er det den typiske Form — svarende til Afbildningen hos Forbes (Brit. Starf. p. 442). og i Cuvier rægne animal, edit. illustrée, zoophytes — der forekommer ved Grånland. Den har en stor Skive og 10—13») korte kegledannede Arme, hvis Længde i det håieste er lig . med Skivens Tvermaal; de ere ikke opsvulmede ved Grunden, men aftage -jevnt i Fårlighed ud mod Spidsen. Huden er tem- melig blåd, da Kalknettet ikke er tæt, men efterlader store Mellemrum, der kun ere dækkede af en tynd Hud; det ber staaer af mange sammenleddede Smaastykker, hvilket dog først viser sig ved at betragte Huden fra den indvendige Side, Hvor Hudskelettets Grene ståde sammen, bære de Knipper (Koste, Paxiller) af Børster eller Pigge, forbundne ved en fælleds cylindrisk Fod. I hvert af disse Knipper er der omtrent 30 Bårster; paa yngre, mindre slidte Exemplarer ligne de ofte smaae Kogler, da de ere sammensatte af flere Kredse af kegledannede Pigge, de længste i Midten. Disse Koste ere stillede i saa stor Afstand, at der -— naar man ikke medtager de smaae, der kunne sidde imellem dem —- er lige saa langt imellem dem, som de selv cre høje, og at man i en Tverlinie mellem 2 Armvinkler i det håieste vil =) Det hyppigste Antal er 12, kun et enkelt. af de undersågte. Individer har 10. taget BE - 41 tælle 295—30, og fra Spidsen af en af Armene og langs med dens Midte indtil dens Grund kun c. 20 slige Koste. Paa Rygsiden af Armene ordne de sig undertiden i fem mere eéller mindre tydelige Længderækker. Paa Bugsiden af Armene er der kun 2 Rækker af lignende Dannelser, nemlig en langs med Bugfurerne og en paa Grændsen mellem Byg- og Bugsiden: Den" fårste naaer fra Spidsen af Armene lige til Munden, den anden for= lader den i Armvinkelen for at båie sig om i Armbræmmen fra den tilstådende Arm. Bugrummene" indenfor. Armvinklerne ere enten någne eller kun hesatte med nogle faae smaae Koste, Armbræmmen bestaaer af store sammentrykte Koste, hver paa c, 30 Bårster, som ere meget stærkere end Rygkostene; Sam- mentrykningens Retning er lodret paa Armens Axe. Den langs med Bugfurerne låbende Række bestaaer derimod af 5—7 lange og tynde Pigge, som ere stillede i en Tverrække lodret paa Årmens Axe, Indenfor hver af disse Tverrækker er der, nærmest ved Føtiderne, endnu 3—4 Pigge af en ganske ligriende Form, men stillede i en Række paa langs. Umiddelbart ved Munden fort» sætte de sig omkring Mundvinklerne fra den éne Armfure til .den anden og danne derved en Gruppe af .6—12 lange flade og indad mod Munden rettede, paa særegne Mundplader befæstede Mundpigge; disse Grupper danne tilsammen en fuldstændig Kreds omkring Munden. Mellem Skivens Midtpunkt og en af Arm- vinklerne ligger en lille rund hvælvet Madreporplade- med gaffelformigt delte, lidt bugtede, fra Midten udstraalende, ophåiede Linier. Paa Bugsiden er der ingen Fodporer, hvorimod der overalt paa Rygsiden af Kroppen og Armene i de blådhudede Mellemrum mellem Kalkskelettet er Grupper af 20—40 Ryg= fodsporer. Farven var paa de friske Bccuiplkker: som jeg har seet, ligesom paa den ovenfor citerede smukke franske Afbildning mårk ildråd. Ifålge Forbes varierer den en Deel; undertiden er hele Rygsiden purpurråd, men ofte er kun Skiven råd og Armene hvide med råde Pletter, Engang fik Forbes et mårke- 42 rådt Exemplar med lysegrånne Pigge. Undersiden er gjerne hvid eller hvidgul, og meget unge Exemplarer ere ganske hvide med Undtagelse af det store råde Gie i Spidsen af Armene. Fabri- cius beskriver Farven paa lignende Maade. Ungerne have færre Koste saavel paa Skiven som paa begge Sider af Armene, færre Pigge i hver Kost, færre Porer i hver Gruppe, men alle disse Dele forholdsvis store, Et Exem- plar paa J4mm ; Tvermaal har saaledes kun 44 Koste i en Linie tvers over Skiven med en halv Snes Bårster i hver, og kun 44 Tverkamme fra Spidsen af Armene til Munden, hver paa 3 Pigge, foruden de 2 ved selve Bugfurens Rand, kun 2—4 lange Mund- pigge i hver Gruppe og kun nogle faae Porefådder i hvert Rum. Foruden den her beskrevne normale kortaåarmede Form synes der ogsaa at existere en langarmetForm af denne Art. I de kjåbenhavnske Museer findes der 5 Exemplarer af den uden Angivelse af Findestedet; et sjette har jeg seet i Prof. Sars?s Samling fra Herlåvær. Denne Afart har længere spidsére og fladere Arme og flere, mén mindre Koste baade paaRyg- og Bugsiden. Antallet af Randkoste fra Spidsen af AÅrmene indtil Armvinkelen er derfor hos denne Form over 20 indtil henimod 30, medens det hos den typiske Form sjelden naaer Tallet 20. Solaster papposus har en meget stor U dbredning. FraWelling- tfon-Kanalen, hvor den er opdaget af Capt. Pennys Nordpolsexpedi- tion lader den sig forfålge langs med den grånlandske Kyst lige fra Omenak, ved Newfoundland, Manan og Massachusetts, ved Spitz- bergen%), Island og Færåerne, ved alle skandinaviske Kyster fra Nordkap indtil ned i Sundet, ved alle brittiske Kyster og ved den franske Kanalkyst indtil Departement Finistérre. I den -) Phipps a voyage towards the north pole, London 1774, og 1. Ross i Til- læget til Parrys 4de Reise (narrative of an attempt to reach the north pole. London 1828). , 43 nordlige Deel af det stille Hav findes der i det mindste beslæg- tede Former; Mertens har nemlig fra Behringsstrædet hjem- bragt to Tegninger af 40-armede med S$. papposus beslægtede smaae Såsole, og paa disse Tegninger har Brandt i prodr. de- script, animal, etc. opstillet S. affinis og alboverrucosus. For saa vidt det kan være tilladt at bygge en Formodning paa Brandts korte Beskrivelser, skulde jeg dog være tilbåielig til blot at antage dem for at være Unger af S. papposus. Ved Egedesminde har Inspektår Olrik taget denne Årt paa 40 Favnet). Ved Nord-Europas. Kyster gaaer dens Region fra 5-—50 Favne, ll. Pteraster Miller og Troschel (Finnestjernen) kjendes allerede ved sit tykke blåde og ligesom svampede Legeme og ved sine 5 korte og tykke Arme let fra de andre grønlandske Såstjerner. Af dens &yrige Eiendommeligheder, der ville fremgaae af nedenstaaende Beskrivelse, er dens dobbelte Hud» dække og finneagtige Randbræmme dens væsenligste Træk. 17. Pteraster militaris O. Fr. Miller (Zool. Dan. tab. 1314; Miller og Troschel, System der Asteriden, p. 127, tab. DÅ fig. 1; Diben og Koren 1.c. p. 216, tab.VII fig 11-13; Sars, Koren og Danielsen, Fauna littoralis Norvegiæ, det Hefte p. 55, tab. VII fig.41-8) har en hvælvet Rygside og en flad Bug- side; paa denne sidste iagttages Mundaabningen, af hvilken en foldet Mavehud ofte er krænget lidt ud, og Bugfurerne med deres dobbelte Fodrækker. Langs med hele Dyrets Rand låber en Bræmme, der eftersom Dyret er mcre slapt eller mere sam- %) Fabricius's utrykte Manuscript siger fålgende: ,den findes i det gron- landske Hav paa dybt Vand, hvor man fisker med lange Ulkesnårer”. Under sit Ophold i Grénland saae Fabricius dog kun 1, der tilfældigvis blev ophalet med en Ulkesnåre i Qvanafjord. ,Den gaaer frem i en Hvirvelbevægelse, snart til en, snart til en anden Side”, 44 mentrukket, enten staaer fladt ud til Siden eller vender næsten lige nedad og er dannet ligesom en Fiskefinne af tynde, men temmelig lange Pigge, der tiltage i Stårrelse fra Armspidsen til Armvinklen og ere forbundne ved en fin Hud lige til Spidsen. Rummet mellem dem og Bugfurerne indtages af lignende, men lavere Finner, dannede af Pigge, der ligne Randpiggene , men kun ere halv saa lange og stillede i Tverrækker, 5—6 i hver, og ved Hud forbundne med hinanden og med Randbræmmen. I hver Mundvinkel er der et rudeformigt Rum, begrændset udadtil af de (o inderste af disse Smaafinner, indadtil af to lignende, som vende indad mod Munden; i hver af disse 5 Rum staae to stærke kegledannede, bevægeligt indleddede Pigge. Dyrets hvælvede Ryg- side beklædes af et netformigt Kalkskelet med regelmæssige rudeformige, temmelig smaae Masker; hvor Kalkskelettets Stykker ståde sammen, er der smaae Knuder, fra hvilke Knipper af 2—3 fine Pigge stige op; Piggene i samme Knippe ere forbundne ved en tynd Hud, men vige tillige lidt ud fra hinanden i Spidsen, hvor de alle ere forbundne ved den blåde Hud, der overtrækker hele Dyrets Ryg parallelt med den egenlige. Ryghud. Mellem denne dobbelte Ryghud er der altsaa et Rum, som man kunde sammenligne med en Hal, hvis Loft bæres af Piggene ligesom af talrige regelmæssigt ordnede Såilerækker. I den ydre Hud sees der enkelte Porer”), tyndt spredte over Dyrets Ryg, og mange smaae hvide Korn, som under Mikroskopet vise sig at være Kalkconcretioner af uregelmæssig Form og grenet hullet Bygning. Den egenlige Tarmaabning er kun lille, men den dertil svarende. Aabning i den ydre Hud er stor og omgivet af en Pigkrands. Stimpson har iagttaget, at Vandet stådes ud og ind af denne Aabning ligesom af en Holothuries Cloak og antager, at den hele Indretning staaer i Aandedrættets Tjeneste; =) Hermed kan sammenholdes Vahls Bemærkning i Zoologia Danica p. 13: »Superficies tota punctis minutis obsita, e quibus mere extendebat Asterias viva bilineares cylindricas albas”, 45 ifølge korens og Danielsens Meddelelse i 2det Hefte af Fauna littoralis Norvegiæ er den omtalte Hal mellem den dobbelte Ryghud en Udklækningshule for Æggene. Madreporpladen, der er knudret, har en hvælvet Form og ligger nærmere ved Tarmaab- ningen end ved Armvinkelen, er ogsaa skjult af den ydre Hud. Farven er efter Diben og Koren gulhvid med råde Oie- punkter, ifålge Afbildningen i Zoologia Danica smuk teglråd med Undtagelse af den hvidgraa Armbræmme. Et af Capitain Hol- båll.nedsendt stort Exemplar med et Tvermaal af næsten 4 Tommer viste endnu ved Ankomsten til Museet sin teglråde Farve. Pteraster militaris er en ægte arktisk Art. Fra Grønland gaaer den paa den ene Side til Fundy Bugten, paa den anden Side til Spitzbergen og Finmarken (Hammersfæst); her er den almindeligere og stårre end sydligere, men den forekommer dog endnu ved Bergen i smaae Exemplarer. Ved de skandinaviske Kyster træffes den i et Bælte af mellem 20 og 40 til 50 Favnes Dybde, hvormed det stemmer, atStimpson fandt den paa 35 Favnes Dybde. + 12. Ctenodiscus Miller og Troschel. Denne Slægt hårér til Kamstj ernernes Gruppe, der af- viger fra alle de foregaaende Slægter, af Såstjerner ved at mangle Analaabning, og ved at Fådderne ere kegledannede og spidse og mangle Sugeplade iEnden. Deres Hudskelet er tæt besat med stjerneformige Grupper af Smaapigge, og langs med hele Legemets Rand låber en dobbelt Række af stårre Pla- der. Slægten Ctenodiscus omfatter kun en Art, der er let kjen- delig fra de fleste andre grånlandske Såstjerner ved sine korte Årme og fra den foregaaende Art ved sit faste Huddække. 48. Ctenodiseus erispatus Retzius (Ast. polaris Sabine i Supplement til Parrys journal of a voyage for (he discovery of a northwest passage, London 1821, med Afbildning tab. I. f. 2—3; Alt. aranciaca Dewhurst, the natural history of the order 46 Cetacea etc. p. 283; Ct. polaris. og Ct:" pygmæus Miller og 'Triosehel/ System: der "ASteridens p:576, mitabg-V, » fig '5) har Form af en flad og temmelig tyk Stjerne med 5 korte brede og spidse Arme og afrundede Armvinkler. Dens stårste Tver- maal er i Regelen kun dobbelt saa stort som Skivens. Ryg- fladens faste Hudskelet, der kun afbrydes ved de talrige, men enkeltstillede Porer, som gjennembryde det, er tæt besat med Grupper af 5—10 trinde bulte og lige lange Smaapigge, som stige op fra en fælleds cylindrisk Basis; de danne enten en aflang Ring eller en tæt Kreds omkring en i Midten stillet Pig; naar de ere spærrede ud fra hinanden, ligne disse Paxiller Stjerner eller Hænder. -”Madreporpladen med sine ophåiede parallele noget bugtede Linier ligger midtveis mellem Skivens Midtpunkt og en af Armvinklerne. Legemets lodrette Side- flader indtages af to Rækker lodrette Plader, den ene over den anden; disse 2 Rækker ere kun adskilte fra hinanden og fra Bugfladens Beklædning ved fine Linier, hvorimod de enkelte Plader i samme Række ere afsondrede ved Furer, der fortsætte sig om paa Bugsiden lige til Bugfurerne. I den åverste Række ere Pladerne håie og smalle, især i Armvinklerne; thi imod Spidsen af Armene blive de stedse lavere, men forholdsvis bredere; påa Siderne er deres Omrids lidt bugtet, men oventil, hvor de båie sig lidt om paa Rygfladen, ere de afrundede; til den nederste Pladerække slåde de derimod med en lige Linie. Paa de 3 andre Sider ere de kantede med en tæt Bræmme af brede flade og tiltrykte Papiller; de af disse Papiller, som omkrandse Pladernes åverste Ende, ere meget smaae. Der hvor Randpladerne båie sig om paa Rygfladen, bære de hver en lille kegledannet lodret Pig. Fra Spidsen af den ene Arm til Spidsen af den næste kan der være 24 slige Randplader foruden en stor hvælvet. Plade, der dækker Armspidsen paa Ryggen; "den har ligesom de andre en Krands af Papiller, men bærer 2 Pigge og har i Midten en Indbugtning, der svarer til Enden af Bugfuren, saa at den kan betragtes som dannet ved en Sammensmeltning af 2 Rand=. 47 plader. Randpladerne af den nederste Række ligge halvt paa Dyrets Sider, halvt paa dets Bugflade; ligesom hos de &verste er deres Form mere eller mindre bred, eftersom de ligge nærmest ved Spidsen eller ved Grunden af Armene; paa de 2 frie Sider ere ogsaa de kantede med Papiller, der danne en umiddelbar Fortsættelse af de åverste Randpladers Papilkamme ; i Kanten mellem Side- og Bugfladen bære de hver en udstaaende Pig af samme Form som paa den åverste Række og ligesom dennes aftagende i Stårrelse ud imod Armenes Spids. I den yderste Deel af Armen ståde disse underste Randplader &åmiddelbart op til Bugfurernes Randplader, men fra den sjette af indskydes der mellem dem en særegen Beklædning, der stedse udvikler 'sig mere, jo større Afstanden mellém hine 2 Systemer af Plader bliver. Rummet mellem Randpladerne og. Bugfurerne inddeleg nemlig ved de ovenfor omtalte Tverfurer i trapezoidale Styk- ker, der ere belagte med 2 Rækker flade og taglagte Skjæl og kantede paa Siderne med Papiller ligesom Randpladerne. Ud for hver af disse Stykker, eller i Spidsen af Armene, hvor de mangle, udfor hver af Randpladerne, sidder, tæt, op til Bugfuren,. en Gruppe af 5—8 spidse kegledannede Pigge, hvoraf dog kun de 4—35 stårste vende ind imod Fodrækken; ud for det inderste og bredeste af de nævnte Stykker sidder der to saadanne Grupper. Disse inderste Bug plader naae dog ikke lige til Munden, da der i hver Mundvinkel ligger 2 smaae lidt hvælvede Mund- plader, som foruden mindre Pigge paa deres Overflade bære 4— 5- Smaapigge langs med Bugfuren og 20 stårre Mundpigge, der ere rettede lige ind imod Munden. I hver Bugfure er der 2 Rækker tykke spidse og kegledannede Foådder,. aftagende i Størrelse ud imod Armenes- Spids, indtil 20 i hver Række, Farven angiver Dewhurst at- være brunråd. Ungerne paa ”/2 Tommes Tvermaal eller mindre (Ctenodiscus Pygmæus Miller og Troschel olim) skylde deres afvigende Ud- seende fornemmelig til den Omstændighed, at den i Spidsen af Årmene anbragte Plade er uforholdsmæssig stor; der er desuden 48 kun 42 Randplader fra den ene Årmspids til den anden, og Bug- pladerne ere kun lidt udviklede. Den Vorte, som ogsaa hos de ældre ofte findes midt paa Skiven, optræder her som en håi kegledannet SStilk. ; : Ctenodiscus crispatus er hidtil kun nedsendt fra Syd-Grån- land, men findes uden Tvivl langs med hele den grønlandske Kyst, da den ogsaa er fundet i Wellington -Kanalen af den oftomtalte engelske Nordpolsexpedition og ved Melville-Oen paa Parrys forste Reise. Ifålge Stimpson er den fundet i Fundy Bugten og er ikke ualmindelig ved Ny-England. Paa den modsatte Side af Atlanterhavet er den. fundet enkelte Steder i Finmarken, ja endnu ved Christianssund. Jeg har undersågt Exemplarer fra Spitzbergen — hvorfra den ogsaa anfåres af Dewhurst — og fra Finmarken i Prof. Sars's Samling og finder dem fuldkom- men overeensstemmende med de grønlandske. To Exemplarer, begge fra Norge og sandsynligvis begge fra et af de sydligste Findesteder for Arten, afvige derimod paafaldende fra den normale kortarmede Form ved deres længere og spidsere Arme, hvorved de i Omrids komme til at ligne Archaster Parelii; i andre Henseender har jeg derimod ingen Forskjel kunnet opdage. — Denne Art træffes altid paa dyndet og leret Bund, men har en betydelig Udstrækning i Dybden, da den er truffet fra 25 til 200 Favne. Hr. Barrett har taget-den ved Arksut paa 25 Favne, hvorimod afdåde Inspektér Moller fandt den ved Igaliko paa 60 Favne, D. Slangestjerner (Ophiuridæ). Da jeg deels tidligere %) har leveret en ,forelåbig Oversigt over de grånlandske Slangestjerner”, deels haaber inden længe at kunne offenliggjåre et udfårligt Arbeide, ledsaget af Afbild- —) Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn 1854. y OM 49 ninger, over de grånlandske Ophiurer samt over de med dem nærmest beslægtede nordiske Arter, indskrænker jeg mig her til de allernådvendigste Bemærkninger. 13. Ophiura Forbes (non Lets SE EP SEE EN SE bt ST SAMER TT ET SETS PAS Es Er SERGE, DA SAR Årmene ere beklædte med Plader og Skiven med någne Skjæl; Armene udgaae fra Indsniti Skiveranden, som paa hver Side ere kantede med en Række Papiller; 3 korte og svage tiltrykte Armpigge sidde paa den frie Rand af hver af Sidepladerne, Mundskjoldene ere meget store og strække sig ud i Årm- mellemrummene mellem Genitalspalterne. De inderste Årmporer sidde indenfor den inderste Årmbugplade og saa tæt op til BARRE ENERET » enken) re I Mundvigene, at de synes at aabne sig i disse, som derved i fade Form af et” | 19. Ophiura Sarsii Litken 1. c. (og tillige O. coriacea ibid.%). Mundskjoldenes Form og Skivens Skjælbeklædning er Omtrent som hos de to sydligere Arter, Ophiura teæturata i (Lmk.) Forbes og O. albida Forbes; med den sidste af disse i Årter har den de færre og stærkere Papiller paa hver Side af Skive- indsnittene tilfælleds, men afviger derimod fra den ved sine læn- 8ere Årmpigge, af hvilke de to længste i tiltrykt Tilstand naae ud over de efterfålgende Sideplader. Fra Oph. texturata, som den ligner i Udseende og Størrelse, afviger den især ved at Mund- skjoldene ere mindre og ved at mangle hin Arts charakteristiske Porer midt paa Undersiden af det inderste Stykke af Armene. I Regelen har Oph. Sarsii paa den inderste Deel af Armene to Fod- Papiller ved hver Fodpore. Farven er lys oliven med afvexlende mårke og lyse Bælter paa Armene. Den opnaaer den ret anselige Størrelse af 27mm Skjivetvermaal og c. 1007 Armlængde og er ,… almindelig paa mange Steder af Grånlands Vestkyst, f. Ex. ved Omenak, Ritenbenk og Arksut, paa Steenbund. Det er sand- €) Et rigeligere Materiale har overbevist mig om, at denne Form ikke er. en selvstændig Art. Om 0, arctica I. c. er jeg endnu uvis; jeg udelader den derfor af denne Oversigt. MISSOURI 4 BOTANICAL . GARDEN 50 synligvis den, der i de oftere citerede Meddelelser om Echino- dermfaunaen i Wellington -Kanalen og Fundy Bugten benævnes som ,Ophiura, texturata” eller som ,,Ophrolepis ciliata”. 1 Prof. Sars's Samling har jeg seet Exemplarer fra Spitzbergen, til- hårende den fintskjællede Varietet (OQ. corzacea mihi antea) og talrige Exemplarer fra Finmarken og den norske Kyst indtil Om- egnen af Bergen. Her er den taget paa 20—30 Favne og mellem 60 og 80 Favne. Hr.Barrett tog den ved Arksut paa 8—25 Favne, Inspektår Olrik paa 20 Favne. 20. Ophiura squamosa Litken 1. c. (Ophiura fasciculata Forbes 1. c.2%). Skiven er beklædt med "regelmæssige flade rundagtige Skjæl, = mellem hvilke Radialskjoldene ikke falde meget i Oinene; paa Skivens Underside ere de mere langagtige og ligge i regelmæssige Rader. Mundskjoldene ere af en regel- mæssig Skjoldform, lige brede og lange eller endogsaa mere brede end lange, men aldrig halv saa lange som Afstanden fra Skiveranden. Armbugpladerne ere hjerteførmige ; der er kun ÅA Fodpapil. Den åverste Årmpig er ofte temmelig tyk. Farven er mårk graalig eller lidt rådlig. I Henseende til Stårrelsen staaer denne Art endogsaa tilbage for Oph. albida og er altsaa betydelig mindre end den foregaaende. Den er nedsendt baade fra Nord- og Syd-Grånland; baade Hr. Olrik.og Hr. Barrett have taget den sammen med O. Sarsii. Den synes at findes i Wellington - Kanalen og er desuden fundet ved Newfoundland og af Prof. Sars i Finmarken og lidt Nord for Bergen, samt af Adj. Lorentzen ved Hellebæk i den åverste Deel af Oresundet 2). %) Uagtet jeg ikke har megen Tvivl om, at Opkseji ner er identisk med Oph. fasciculata Forbes, Ophiocten Kråyeri, m s Forbes, Amphiura Holbålli med Ophiolepis pad men Muller og Troschel, og at mine Navne altsaa ville komme til at vige Pladsen, anseer jeg det dog for rigtigst, indtil al Tvivl er hævet ved Sammenlig- ning af authentiske Exemplarer, at beholde de af mig brugte Navne for at undgaae Muligheden af en yderligere Forvirring. £%) See min Afhandling om de ved Danmarks Kyster levende Pighude i ØR Videnskab. Meddel. 1856, p. 96. 51 Dens Udbredning i Dybden ligger mellem 8—25 (Barrett) og 50—60 Favne (Holbél). 21. Ophiura nodosa Luitken er let kjendelig ved sine korte knudrede Arme; Skiven er dækket med temmelig store flade og kantede Skjæl. 'Mundskjoldene ere næsten ægformige og ligge langt ude i Armmellemrummene; de smalle Armbugplader, de 3—5 Fodpapiller, Fodporernes skraa Retning og de aldeles rudi- mentære AÅrmpigge charakterisere end ydermere denne mærkelige lille Art. Om dens Farve i levende Live og om dens specielle Findested ved Grånland vides endnu Intet. Den synes ogsaa. at forekomme ved Newfoundland. 22. Ophiura Stuwitzii Litken (n. sp.) har en tyk Skive og korte spidse Arme. Skivens rundagtige lidt kantede Rygskjæl aftage i Stårrelse ud imod Kanten. Skiveindsnittenes Papiller ligge parallelt med Armenes. Mundskjoldene ere smalle, udadtil af- rundede,. indadtil mere spidse, De inderste Armbugplader ere aflange og ophåiede. Fodporerne ere skraa Spalter ligesom hos O. nodosa. Armpiggene have samme Stårrelse og Form som Fodpapillerne, fra hvilke de ikke ere til at skjelne, og med hvilke de danne en tæt fortlåbende Række; paa den inderste Deel af Årmene er der 7 saadanne Papiller indenfor hver Fodspalte. Denne mærkelige lille Art er nedsendt fra Grånland et Par Gange, men uden Angivelse af Findestedet. " Museet besidder ogsaa Exemplarer fra Newfoundland, samlede af den afdåde norske Zoolog Stuwitz. Et af disse havde 6rm ; Skivetvermaal og 10?" i Armlængde. Forbes beskriver paa det anfårte Sted endnu en Årt, Ophiura glacialis, som ikke er kjendt fra Grønland. 14. Ophiocten Litken. Denne Slægt afviger alene fra Ophiura derved, at Indsnittene i Skiveranden her kun optræde som Indbugtninger, under hvilke Armene træde ud fra Skiven; ved at Papilkammene " fortsætte sig langs med hele Indbugtningens Rand uden at af- 47 52 brydes i Midten; og ved den skarpe Kant, der adskiller Under- sidens regelmæssige Skjældække fra Rygsiden, som er belagt med flade Smaaskjæl, mellem hvilke Radialskjoldene og nogle stårre runde Skjæl let falde -i Øinene. 23. Ophiocten Kråyeri Litken (1. c.) er sandsynligvis iden- tisk med den af Forbes beskrevne Ophiura sericea fra Welling- ton-Kanalen. Desuden kjendes den fra Spitzbergen. Min For- modning, at Universitetsmuseets Exemplarer vare fra Grånland, bestyrkes derved, at Hr. Barrett har taget 4 Exemplarer af denne Årt ved Arksut paa Dyndbund i en Dybde af 415 og af 50 Favne. Farven er i levende Live smuk carminråd (,purple”). IS. Amphiura Forbes. Denne Slægt er let kjendelig fra de to foregaaende Slægter ved sine lange og tynde Arme, der aftage langsomt i Styrke fra deres Udspring indtil Spidsen, ved de korte strittende Armpigge, de smaae Mundskjolde og ved Skivens Beklædning med meget smaae Skjæl, blandt hvilke de 410 Radialskjolde let gjåre sig be- mærkede ved deres betydeligere Stårrelse. 24. Amphiura Holbålli Litken (1. c.) er vel neppe forskjellig fra Ophiolepis Sundevalli Miller ogTroschel (System der Asteri- den p.93) fra Spitzbergen. Om denne Arts Forskjellighed fra A. fili- formis Mill. og fra A. Chiajei Forbes see min Afhandling om Dan- marks Echinodermer i Videnskabelige Meddelelser fra den natur- historiske Forening for 1836 p.109. — Ifålge velvillig Meddelelse af Hr. Barrett, der har taget den ved Arksut paa 15—350 Favne og paa Dyndbund, har den i levende Live en hvidlig Farve. Udenfor Grånland forekommer den sandsynligvis ved Spitzbergen og i Wellington-Kanalen, da man vel tor antage, at det er den, som Forbes omtaler som en Varietet af A. filiformis. 16. Ophiopholis Miller øg Troschel. 25. Oph. aculeata Miller (Oph. scolopendrica Miller og Troschel; Asterias ophiura Fabricius Fauna grånland. Nr. 366; SEJE SE STEEN RE TEE SE RE RES ll em nen ENE ED rl enn aA tie Hen SE BEN EN SS se. Se LS rss JOAN SEKS DSE SN: br SENGE i: 53 Asterias aculeata Mi lller Zool. dan. tab. 99) er almindelig overalt ved Grønland fra 3—15 Favne (Barrett) indtil 50—60 Favne (Holbøll). Den gaaer mod Syd til Massachusetts og fra Spitz- bergen til Kanalen mellem England og Frankrig. 17. Ophiacantha Miller og Troschel. Af denne ved Skivens Beklædning med ru Korn og ved de lange ru Armpigge udmærkede Slægt gives kun 14 nordisk Årt: 26. Ophiacantha spinulosa Miller og Troschel (System der Asteriden p.,407), synonym med: Ophiacantha grånlandica Miller og Troschel, Archiv fir " Naturgesch. 1844 p. 183, : Ophiocoma arctica Miller og Troschel, System der Asteriden Er Re Ophiocoma echinulata Forbes, i Sutherlands journal etc. Direcle Sammenligning mellem norske og grånlandske Exem- plarer har overbevist mig om deres Identitet, og Undersågelsen af et spilzbergensk Exemplar af ,,Ophiocoma arctica” i Prof. Sars's Samling, hidrårende fra Museet i Stokholm, gav samme Resultat, hvorved min tidligere”) udtalte Formodning, at Ophio- coma arctica maatte være en Ophiacantha-Art, saaledes blev be- kræftet over Forventning. Denne Art er altsaa udbredt fra Wel- lington-Kanalen i det mindste til Fundy Bugten og fra Spitzbergen til Lofoten, Inspektår Olrik har taget den paa 20 Favne og Capt. Holbåll paa 50—60 Favne. Farven beskriver Prof. Sars som mårkebrun eller lysebrun paa Skiven og med lyse- og mårkebrune Farvebælter paa Armene, hvilket ganske slemmer med de grånlandske Exemplarers Udseende. 18. Ophioscolex Miller og Troschel. 27. En Slangestjerne, der synes at, tilhåre denne ved sin någne og blåde Skive og Arme udmærkede Slægt, er bleven =) Videnskab. Meddel. 1854 p. 103. 54 nedsendt af Hr. Einar Hansen, Kolonibestyrer i Omenak, men desværre i en Tilstand, der ikke tilsteder nogen nærmere Beskrivelse eller Bestemmelse. Den synes imidlertid at være forskjellig baade fra Ophioscolex purpurea og fra O. glacialis, hvilken sidste den kommer nær i .Stårrelse. Anmærkning. Da Opluothriæ fragilis Abildgaard ikke senere%) er nedsendt fra Grønland og heller ikke i Skandinavien naaer op til den arktiske Region, bår den sikkert udgaae af For- tegnelsen over de grånlandske Slangestjerner. Naar Sabine i Ross's første Reise og J. Ross i Parrys tredie og fjerde Reise anfåre Ophiura fragilis som funden i Davis-Strædet, i Prinds- Regentens Sund (Port-Bowen) og ved de 7 Oer nord for Spitzbergen, antager jeg derfor, at der er skeet en Forvexling med Ophiacantha spinulosa. 19. Asterophyton Linck (Medusahoved). 28. Åst. euenemis Miller og Troschel (System der. Aste- riden p. 123; Åsterias caput medusæ Fabricius Fauna Grånl. Nr. 367) opnaåer en betydelig Stårrelse (4 Tommer i Skivetvermaal) og er ved Rygribbbernes Beklædning med grove runde Korn — men hverken med isolerede Pigge som hos A. Linckii eller med fine spidse Korn som hos A. Lamarckii — og ved de temmelig tydelige Armbugplader let at kjende fra de to andre nordiske Arter. Den findes paa meget store Dybder, ifålge Meddelelse af Dr. Rudolph endogsaa paa 450 Favne og ifålge en Angivelse, der citeres af Dewhurst, endogsaa paa 4000 Favne. Den synes at være identisk med Stimpsons Åst. Agassizzii fra Fundy Bugten (i Corallinbæltet mellem Boltenia - Skovene), og det er muligvis den og ikke A. Lamarckii, som Martens”") be- skriver og afbilder fra Spitzbergen. +) Smign. Vidensk. Meddel. I. c. p. 103. | %%) Fr, Martens: Spitzbergische oder grånlåndische Reisebeschreibung,. Hamburg 1675, tab. P fig. e (copieret hos Adelung, Geschichte der Schifffabrten u. s. w., Taf, XVII fig. 3 og 4). UA RR tes fe] SAS an ASGER Se ke RAE 3 Nkedare lok else 55 E. Fjerstjerner (Crinoideæ). 20. Ålecto Leach. 29. Alecto Eschrichtii J. Miller (Archiv fir Natur- geschichte VII, 4844, p. 121). Pastor. Jårgensen har taget denne Art paa 20 Favnes Dybde og paa Leerbund ved Kak- simiut. Den antages ogsaa at findes ved Manan, hvor Stimpson tog en saadan Form,. men et yngre Exemplar, paa 25 Favne, Skalbund. Det var mårkegrånt med hvide Pletter. Paa en af afdåde Inspektår Måller efterladt Tegning ere der- imod Armleddene brunlige og Grenene (Finnerne, pinnulæ) orange- gule. — Det er uvist, til hvilken af de nordiske Alecto- Arter Phipps's ,Asterias pectinata” (Dewhurst 1. c. p. 284) fra Nord- siden af Spitzbergen vil blive at henføre. Uagtet denne Art vel kunde fortjene en udfårligere Beskri- velse, end der hidtil er blevet den til Deel, vil jeg dog, da en Forvexling med andre nordiske Arter ikke er mulig, opsætte delte til en paatænkt Bearbeidelse af vore Museers nye eller mindre vel kjendte Crinoideer, Side 28—30 er der indlåbet Feil i Arternes Numerering : S, 28 læs 11, S. 29 læs 12, 5. 30 læs 1 56 Å Om de nordiske Echinodermers geographiske Udbredning. Af ent Chr. Litken Øm Assistent ved Ons betks Museums Hvad enten man sammenligner den grånlandske Echinoderm- fauna, saaledes som den nu er os bekjendt, med den skandi- naviske eller, hvad der ligger endnu nærmere, med den arktiske Deel af samme, d. v. 8. med Finmarkens, vil man finde en vis - Lighed og en vis Ulighed. Visse Slægter og visse Arler træffes begge Steder, andre kun ved Nordhavets åstlige eller vestlige Kyststrækning. Saa længe dette Forhold henstaaer uden nærmere Belysning, og saa længe. det ikke er lykkedes at paavise en vis Regel eller Lov i denne tilsyneladende tilfældige Overeensstem= melse og Uovereensstemmelse mellem hine Kysters Dyreverden, er Echinodermernes Udbredning i Norden aabenbart ikke Gjen- stand for videnskabelig Opfattelse. At forsige at tilvejebringe en saadan er Hensigten med de folgende Sy reetger og Sammen- stillinger. Det er imidlertid ikke blot med den finmarkske og skan- dinaviske Fauna, at det maa være ånskeligt at kunne sammen- ligne den grånlandske for at bringe tilstrækkelig Klarhed ind i .dette hidtil saa dunkle Afsnit af Dyregeographien. Ogsaa med Faunaen, saaledes som den optræder paa en Række af sydiigere > Punkter langs med Nord-Amerikas Østkyst, maatte vi ånske at 57 kunne sammenligne den, i det mindste saa langt som der endnu findes Arter, der ogsaa leve ved Grånland, eller Former, der med fuld Ret kunde betragtes som Repræsentanter for de grån- landske — altsaa med Labradors, Newfoundlands og de nordlige Fristaters (Ny-Englands) Echinodermfauna; thi endnu Kysten af Massachusetts") har visse Arter tilfælleds, deels med Grånland, deels tillige med de engelske og skandinaviske Kyster. Men de fleste af disse Punkter ere endnu kun ufuldstændig kjendte i denne Henseende. Fra Labrador er der, saa vidt jeg veed, endnu kun beskrevet 2 Arter af Såpålser og 1 Såpindsvin%), og hvilke Pighude der findes ved Newfoundland, var hidtil næsten aldeles ubekjendt. Denne Mangel ved- vore Kundskaber om de nordiske Pighudes Udbredning seer jeg mig dog tildeels i Stand til at afhjælpe, da jeg har havt Leilighed til at gjennem- gaae, om end kun flygtigt, de af Stuwitz hjembragte og i Uni- versitetsmuseet i Christiania opbevarede Arter?), Af den lavere 1) Sammenlign p. 59, Anm. 5. ”) Nemlig Thyone cigaro og Orcula Barthii Trosch., beskrevne i Archiv fir Naturgeschichte XII Bind, IsteDeel (1846) og Echinarachnius parma Lmk., ifålge Gray catalogue of Echinida p. 15. 3).:De:-i Sriransndue opbevarede Echinodermer, som angaves at hidråre fra Stu witzes Indsamlinger, ere fålgende: å Hrdolkarernne ale Maller og Tro schel? — glacialis Linné. — polaris Mill, og Trosch. grånlandicus Steenstrup. ro papposus Linné. a Linné. Kskirkrerkdler parma Lmk. Echinus dråbachiensis Mall. Amphidetus cordatus Pennant. Ophiura squamosa Litken. 11. — nodosa Lik. varielas. 12. Stuwvitzii Ltk. 13. Ophiopholis mkrnkn: Mall. 14. Ophiothrix UBESDEE Abildgd. 15... Ophiacantha spinulosa M ill. og Trøsch. 16. Asterophyton eucnemis Mill. og Trosch. FÆRNP ERNEST bon ås Dyreverden ved Øen Grand-Manan, beliggende i Mun- dingen af Fundy Bugten, altsaa lige paa Grændsen mellem de forenede Stater og de brittiske Besiddelser, har Wi Stimpson for ikke længe siden givet os en Oversigt i et i det foregaaende oftere citeret Skrift?). Hvormeget man end maa paaskjånne dette 17. Psolus FabriciiDiben og Koren. 18. Cucumaria frondosa Gunn. 19, Thyonidium sp. Blandt disse Arter er der 4 (Nr. 1, 2, 9 og 14) som det — af Grunde, der nedenfor ville - blive udviklede — er uventet at træffe ved Newfoundltad. og som Tiden, der kun var knap tilmaalt, heller ikke tillod mig at undersåge saa grundigt, at enhver Tvivl om Bestemmelsens Nøiagtighed blev hævet. Heller ikke vare Exemplarerne idet hele godt vedligeholdte, Ogsaa maatte jeg lade det uafgjort, om Nr.19 er nogen af de skandinaviske Arter; den er 2” |ang hvidlig og tyk- hudet, med talrige Fådder spredte over hele Kroppen, men dog tildeels ordnede i Rækker; Tentaklerne ere ikke til at see, Skjåndt denne For- tegnelse over den newfoundlandske Echinodermfauna altsaa lider af væsenlige Mangler, giver den dog Oplysninger , som vi i det fålgende ville komme til at sætte Pris paa, hvorfor jeg ikke har kit i Betænk- ning at meddele den her. — Agassiz ogDesor antage, at der findes 2 Arter af Slægten Echinarachnius ved de amerikanske Kyster: E. parma ved Canada og E. atlanticus ved Newfoundland; Gray forener dem derimod til en, efter min Mening med Ret. så over de ved Manan fundne Pighude, dog saaledes, at denne Forfatters Benævnelser saa vidt muligt ere ombyttede med dé i denne Afhandling vedtagne. 1... Cucumaria frondosa Gunn. ig esii Stimpson (C. minula Fabr.). 3. Thyonidium productum Ayr. 4. Psolus Phantapus Strussen f. 5 Fabricii Dåb. og Kor. 6. Chiridota læve Fabr. 7... Echinus granulatus Say, Gould (maaskee identisk med Ech. år bachiensis Mull.?). 8. Echinarachnius mæ Gray = Ech. parma L mk. 9. Asteracanthion ,rubens” (?). 10. ed (mm ) SE — … littoralisStimpson. 12. — albuine 5 i (masken. == == aA AED Rap. )- Til Brug i det fålgende meddeles her efter Stimpson en Fortegnelse 59 Arbeide, er det dog en Selvfålge, at det ikke fuldstændigt kan have udtåmt sin Gjenstand; og det er i det mindste meget und- skyldeligt, om et Arbeide, omfattende den hele der levende lavere Dyreverden, baade Straaldyr, Blåddyr, Leddyr og Orme, og sandsynligvis forfattet uden tilstrækkeligt Sammenlignings- materiale af europæiske Former muligvis af og til skulde lade noget tilbage at &nske i Henseende til Bestemmelsens Nåiagtig- hed. Om Echinodermfaunaen ved selve Ny-England er der siden Goulds Arbeide5) mig vitterligt kun publiceret enkelte 14. Cribrella sanguinolenta Mill. (Smlg. ovenfor p. 38), 15. Solaster endeca Li 16. papposus vi bam 17; Fra: militaris Mull. 18. AÅstrogonium phrygianum Parel. 19. Ctenodiscus crispatus 20. OphiolepisciliataMill. ogTroseh. (rimeligviis Ophiura Sarsii mihi). 21. ,,Ophiolepis robust ta Ayr.” 22. ,,Ophiolepis tenuis Ayr.” 23. Ophiopholis pa MÅ Mall. 24. Ophiacantha spinulosa Mill. og Trosch. 25. Åst sen ton srtøtner St. (neppe kalkalke fra A.eucnemis Miu ll. og Tros Baren er jeg ude af Stand til at afgjåre, hvorvidt Nr. 9 og 10 virkelig ere de Arter, hvis Navn de bære, og om ikke Nr. 21 og 22 skulde være 2 af de af mig beskrevne grånlandske Arter ; 5) Report on tho elm of Massachusetts, Caine, 1841. De her v nævnte Arter ere: ond Echinus granutatus Say — E. dråbachiensis Mul],? SAR. jus parm 3. Asterias egnestris Lam. 4. ca Lin. 5. — ung re n. 6. — spongiosa? ma Cribrella sangninolenta Måall.). 7 — Ophiura lacertosa? ke: aculeata? (9: reen sul Mall.). 9; Earsals scutatum (9: Åsterophyton eucnemis?), 10. Holothuria pentactes dak (9: Cucumaria frondosa Gunn 3 ft — squamata (2: Psolus Fabricii Dub. og Kor.). 12. Synapta briareus Les. (Sclerodactyla briareus). 13. Chiridota arenata Gould-(2: Caudina arenata S timps-)- m adskillige af disse, f. Ex 1, 3, 4, og 7, savner jeg desvæ Srryek Oplysninger. Af 5 af disse Arter, nemlig Ps solus Fabricii 60 mindre Afhandlinger?) i amerikanske Tidsskrifter, som jeg des- værre ikke har kunnet benytte; en fuldstændig Bearbeidelse af denne Deel af Faunaen foreligger endnu ikke. Men fremfor Alt vilde det være af Vigtighed at sammemligne Fortegnelsen over de ved Grønlands Vestkyst levende Echino- dermer med lignende Fortegnelser fra andre håinordiske Have”). Derfor er det Bidrag, som Forbes?) har givet til Kundskab om & M3/ sr. Bl i) Atter som fundne i Assistance-bay ; Dib. og Kor., Cribrella sanguinolenta Mill., Solaster papposus in., Cucumaria frondosa Gunn. og Ophiopholis aculeata Mull., har jeg havt Leilighed til ap undersåge Exemplarer fra Massachu- setts i Prof. Sars's Samling og til at overbevise mig om deres rig= tige Bestemmelse, — Desuden har jeg fundet angivne som forekom» mende ved de nordlige Kyster af de amerikanske Fristater: 15. Synapta tenuis. - 16, Astrogonium pulchellum Mill. og Trosch, (Stephanaster elegans res). 17. AÅsterias spinosa Say. (Journal. Acad. Philad.) 18, Asteracanthion Forbesi Desor. 19, Solaster endeca (Gould). 20. papillosa Gould. 21, Ophioepis tenuis Ayres. 22. robusta Ayres. 23; . ecindt 24. Ophioderma v sank Å sig 68. (magaskee > Nr, 77), 25. Ophiothriæ hispida Ayres. 26. Alecto Milberti Joh. Miller. Men deels er denne Fortegnelse vist temmelig ufuldstændig, deels er det mig ubekjendt, om ikke nogle af disse Arter forekomme Syd for Cap Cod og saaledes falde udenfor mit herværende Emne Saaledes citeres et Arbeide af Ayres i Proceed, Boston Society IV, af Desor sammesteds Ill, af Agassiz i Proceedings of the American Aca- demy 1851, af Gould i Boston Journal. IParrys første og byen Reise nævnes fn Da vis-Strædet: Ophiura texturata Lam. (9: Ophiura 1. ii?), 2, Ophiothrix fragilis ig Ophiacantha jane: ?) (tillige fra Port Bowen), 3. Solaster papposus Lin, 4. Asteracanthion rubens (??, an grånl ?) og — Ladseted Wa. åg åt. (ander Navn af Åst. violacea). 6. Ctenodi (Åst ) fra rn Oen. X Upkinre hliformis (5: Amphiura mr mee uden Locslite ney etc, nævnes fålgende 61 Faunåen i Assistance-harbour i Wellington-Kanaleiv, hvor ufuldstændigt det end i flere Henseender er — der angives saa- , ledes om flere Arter kun, at de ere mere eller mindre nær bé- slægtede med visse navngivne europæiske Arter, uden at Spårgs- maalet om deres Identitet eller Forskjellighed endelig afgjåres — af stor Interesse, fornemmelig fordi man derved faaer Vished om flere grånlandske Arters Forekomst paa en nordligere Bredegrad, end de hidtil vare kjendte ved selve Grånland. Over Spitz- bergens Echinodermfauna besidder man ingén samlet Oversigt, men vel adskillige mere eller mindre fuldstændige Bidrag dertil?), som ved denne Ogruppes Beliggenhed omtrent lige langt fra SÅ Chiridota brevis Huxley (= Myriolrochus Rinkii Stp. ). 2. Cucumaria Hyndmanni? (formodenlig — C. Koreni Ltk.). 3. Cucumaria fucicola Forb,, uden Tvivl Ungen af C. frondosa Gunn. 4. Åsteracanthion »violaceus” (?, maaskee A. grånlandicus Stp.). 7. Echinus neglectus (= E. dråbachiensis Mill.). sn een texiuratæ aff. (formodenlig 0. Sarsii mihi). fasciculata Forb. (formodenlig = 0. squamosa mihi). 10. — glacialis Forb. TE — sericea Forb. (sandsynligvis — Ophiocten Kråyeri mihi). 12. Ophiacantha SD Mill. og Trosch, (under Navn af Ophio- coma echinulata Forb.). 13. erne eg DD var. (?, maaskee =— sneg armed Holbølli mihi). 14. tata? 15, — Ballii aff.? Hvis Nr. 10, 14 og 15 virkelig ere særegne Arter, vil deres nærmere Undersøgelse være af stor Interesse, og der vil da ogsaa være at imåde- see en yderligere Forågelse af den grånlandske Fauna i denne Retning. De inde hvis Forekomst ved Spitzbergen er kommet til min Kund-, skab, ere d. Asteracanthion GE ? (Asterias rubens Phipps l. c., Asterias rubens uni hurst Il. c. p. 283; Ast. glacialis Ross i Parrys de Reise (8408 N. Br. 80Favne). sød er ikke meget sandsynligt, at noget af disse Navne er rigtig an Solaster papposus Lin. (anfåres af merit og af J. Ross i Til- lægget til Parrys åde Reise). Ctenodiscus crispatus Ret z. Pteraster militaris Mall. Ophiura Sarsii Luk. Ophiocten Kråyeri Litk. (&=- ya w 62 Gronland og Skandinavien, men endnu. nærmere ved Nordpolen end Wellington-Kanalen, faae en ikke ringe Vigtighed. Endnu mere mangelfulde ere de Oplysninger, som vi besidde om den asiatiske Ishavskyst og om det kamschadalske og ochotske Hav?9), 7... Amphiura Sundevalli M. Tr. (formodenlig = A. Holbålli mihi). 8. Ophiopholis aculeata Mill. | 9. Ophiacantha rr reRg Mull. og Trosch. (= Ophiocoma arctica Mull. og Tr Ai 10... Ophioscoler Sasi: M. Tr. (hidtil alene kjendt fra Spitzbergen, hvis den ellers er forskjellig fra O. purpurea Dib. og Kor.). 11. Asterophyton eucnemis Mu ll. og Trosch.? (Martens, Spitzberg. u. Grønl. Reise). 12. Alecto sp. an MASSE Mill, og Trosch.? (Asterias pectinala Phipps, Dewhu Af Nr, 3, 5, 9 og 10 harj i der sågt spitzbergenske Exemplarer i Prof. Sars's Samling, af Nr. 6 og 8 Exemplarer indsamlede af Prof. Kråyer i Belsund og opbevarede i de kjåbenhavnske Museer. Nr. 4 og 7 anfåres som spitzbergenske i ,,System der Asteriden”. Naar J.Ross i Tillæget til Parrys 4de Reise ogsaa opfårer Asterias fragilis som funden ved de 7 Oer Nord for Spitzbergen mellem 800g819 N.Br., da beroer dette vistnok paa en Forvexling med Ophiacantha spinulosa. 10) Vore Kilder til Kundskab om Echinodermfaunaen i de Have, der forbinde Ishavet med det stille Hav, ere: I. F. Brandt, prodromus descriptionis animalium ab H. Mertensio observatorum, fasc. Imus (Recueil des actes de la séance publique de V'académie impériale des sciences de St. Peters- bourg, 29 Decbr. 1834) og Sammes ,Bemerkungen iber die Asteriden und Echiniden des ochotskischen, kamschatkischen und Behringschen Meeres” i Dr. M. Th. v. Middendorffs Reise in den åussersten Norden und Osten Siberiens, 2ter Theil. Fra Behrens Kamschatka og det ochotske Hav nævnes der 1. Asteracanthion pectinatum Br. in chatka). VE åg ochotense Br. (an Åst. polaris Mull. og Trosch.?), (Ochotske Hav). 3. — camschaticeum Br. (an Ast, violaceus Mull.?) (Kam- ; sc A). 4a. Solaster she Br. pharma (smlgn. p. 43). 4åb. — albov s Br. (Behringsstrædet) (smlgn. p. 43). 5. Cribrella sn AE Mall. (Ochotske Hav) (smlgn. p. 33). 6. Echinus drøbachiensis Mull. (Kamschatka, det ochotske Hav). 7. Chiridota discolor Esch, (Ch. læveF abr,?) (Ochotske Hav) (smlgn. p. 20). Desuden nævnes i Midde idoriis Reise, 2det Bd p- 450 ,Holothuria sgitamata M till,” (a: Psol ?) som ved Kurilerne AR OR z & Tx eet 63 Island!) og Færderne?"”), der i geographisk Henseende kunne.betragtes som Mellemled mellem Gronland, Skandinavien og : og i Behringshavet, og i Annales des sciences naturelles, Zool. 3 serie OM t. VII p. 133 nævnes Echinarachnius parma af Agassiz og Desor lige- som ogsaa af Gray (1. c.) som forekommende ved Kamschatka; af den sidstnævnte Forfatter ligeledes Dendraster excentricus Esch. For Fuldstændigheds Skyld vil jeg ogsaa af de ovennævnte Kilder uddrage en Fortegnelse over S itkas Echinodermfauna, skjåndt denne næsten ikke.mere har en nordisk Charakter. 1. Asterias miniata Brandt ; ' ichlora Br. : helianthordes BE i, enn endeca Lin. 7. Echinus dråbachiensis Mill. (Smlgn. p. 27). 8. 'Dendraster excentricus Esch. ,Unalaschka, Californien”. 9. Chiridota snrtkg Esch. (Ch. læve Fabr.?) (Smlgn. p. 20). 10. Liosoma sitkaense Br. 11. Diploperideris sally Br. ; 12. Aspidochir Mertensti Br. ) 13, Cucumaria miniata Br. 14. — nigricans Br. BES albida Br. 16. Proles Sitkaensis Br. (Ps. Fabricii?) (Smlgn. p. 15). 11) Fra Island kjendes fålgende Echinodermer: 1. Psolus Phantapus Str. 2a. Cucumaria frondosa 2. — pentactes Lin. (Zool. dan. t.31 f.8, neppe Ungen af Cuc. frondosa). 3. Spatangus purpureus Mill. 4. Echinus drøbachiensis Mu ll. od. — esculentus Lin. %6. Astrogonium granulare Mill. 7. Asteracanthion violaceus Mull. 38, — glacialis Lin. 9. Cribrella sanguinolenta Mall, +10. Astropecten Milleri Muall.,og Trosch. 11. Solaster endeca Lin. 1% åpposus Lin. 13. Ophiopholis aculeata Mull. +14. Ophiothrix anke ill. %15, Ophiura sp.? (an Sarsii?) ,Asterias radiis 5 tenuissimis rigidis, in morte dissilientibus” (Eg. Olafsen og Bj. Povelsens Reise gjennem Island, II, 1005, c.) i 64 Storbrittannien, kunde ogsaa formodes at være det i faunistisk Henseende. Desværre ere de Oplysninger om dissé Landes Echi- nodermfauna, hvoraf de kjoåbenhavnske Museer for Tiden ere i Besiddelse, langtfra saa fuldstændige som det var at ånske. Derimod besidde vi saa gode Oplysninger om den skandi- naviske Echinodermfauna, og jeg har havt saa megen Lei- lighed til at sammenligne grønlandske og skandinaviske Arter og Exemplarer, at en nærmere Sammenligning mellem denne Deel af den grønlandske og skandinaviske Fauna maa an- tages at kunne give et virkeligt videnskabeligt Udbytte. "Den skandinaviske Fauna, i dette Begrebs vidtlåftigste Forstand, omfatter hele Kyststrækningen fra den norsk-russiske . Grændse De med % mærkede Arter nævnes enten af Mohr (Forsåg til en islandsk Naturhistorie, Kbhvn. 1786) eller af Faber (Naturgeschichte der Fisæhe Islands), men der findes ikke noget Exemplar af dem i de kjåbenhavnske Samlinger, hvilket, med Undtagelse af Nr. 2b, derimod er Tilfældet med alle de andre, som ogsaa for stårsteDelen nævnes i et af de ovennævnte Værker eller i dem begge, om end under andre Navne i 1?) Fra Færåerne kjendes: 1. Psolus Phantapus Str. +92, " Thyone Fusus Abildg, fåaek Dan. III, p. 47). 3. Cucumaria frondosa Gu %4.. Holothuria tremula ge å p. 286). 5. Echinus drøbachiensis Mill. 6 É 8 Cribrella Sohn Mall. . Solaster endeca . in, i 11. fRA sen, Milleri (Landt p. 287). 12. AÅsteracanthion violaceus M ill. 13. Miilleri S ars. 14. Ophiopholis aculeata Mall. 15. Ophiura albida Forb. %16. ,Asterias tricolor” Abildg. (Zoolog. Dan. III, p.28, tab. 97). 17. Ophiothriz fragilis Ahildgd. Med Undtagelse af de med % mærkede ere disse Arter repræsenterede i Universitetets zoologiske Museum ved færingske Exemplarer. Asterias tricolor e senere gjenfunden og henstaaer derfor endnu som en i flere Henseender gaadefuld Form. Af de bekjendte nordiske Arter er Ophiacantha spinulosa M. Tr. den eneste, til hvilken det maaskee vilde være muligt at henføre den KERES SEE bal 65 Indtil ØOstersåen, altsåa foruden en Deel af Ishavet — som hvis sydlige Grændse man jo pleier at sætte Polarkredsen — af Atlanterhavet og af Nordsåen tillige Skagerrak, Kattegattet, Bælterne og Oresundet — i hvilke sidste ingen særegne Arter komme til, men mange af de for den skalidinaviske Kyst eien- dommelige Arter forsvinde7%), Ogsaa den ved de brittiske Kyster levende Echinodermfauna er væsenlig den samme som den skandinaviske; navnlig er dette Tilfældet med den skotske, hvorimod .der "paa Storbrittanniens vestlige og sydlige Kyster optræde nogle ikke-skandinaviske Arter"), som vidne om, at vi nærme os en ny Faunas Grændser. Dept. Finistérre?$) j Frankrig er "sandsynligvis ligesom Cap Cod”%) paa den ameri- kanske Side den yderste Grændse for de håinordiske (arktiske) og for mange af de nordiske (boreale) Arters Fremtrængen mod Syd; maaskee ligger Nordgrændsen for de celtisk-lusitaniske Årter noget nordligere, omtrent ved Isothermen for 89 R.77). Vi kjende i åvrigt for lidt til den ved de franske 15), spanske og por- 13) OgsaaMiddendorff (Reise, II p.317) betegner Kattegattets Molluskfauna Som en forarmet boreal-europæisk Fauna. Alle dets Blåddyr gjenfindes ved Skotland og Norge, men %3-3/4 af disses Blåddyr mangle mr SE Ex. Amphiura (I brachiata, Palmipes membranaceus, je a gibbosa, s Melo og E. lividus, Synapta digitata 6.s. v. 15) I ged of blok. starfishes etc. anfårer Forbes, at sg teracanthion rubens og A. glacialis samt Solaster papposus findes ved ,,Finistérre” og cilerer som Hjemmelsmand Mr. Collard de Cherres, hvoraf jeg slutter, at der menes Departement Finistérre i Frankrig og ikke Cap Finistérre i Spanien 16) Om Cap Cod som si:Ensnitsgnelie mellem det nordlige og sydlige Afsnit af det middelvarme Jordbælte sec Midden dorffs Reise II p. 344 o Af Danas Kort (isochrymal chart to illustrate the geographical distribu- tion of marine animals) i hans Afhandling om Crustiaceernes geogra- phiske Udbredning kan man ikke see, hvor han antager, at Grændsen mellem den ,subfrigide” (brittiske) og ,koldtempererte” (celtiske) Zone vil træffe det europæiske Fastlands REN men kun at den træffer Irlands - Vestkyst ikke langt fra Cap Dunmore, 18) Charles des Moulins har i Actes de la societé Nr. 28, 15 Juni 1832 (Tome V) givet en Oversigt over n; ved Gironde ae HD dl 66 tugisiske Kyster levende Dyreverden til at kunne bedåmme dens Forhold, paa den ene Side til den skandinaviske, paa den anden Side til den middelhavske Fauna, — Saa meget er dog vist, at der kun er faae Arter af 'Echinodermer, som forekomme baade ved Norges og ved Middelhavets Kyster 9), Den brittisk-skandinaviske Fauna strækker sig dog ikke med alle sine Arter lige til Nordkap; de fleste forsvinde forinden og erstattes langtfra ikke af de faae arktiske Arter, der samtidig træde op. Der maa altsaa skjelnes mellem den egenligeskan- dinaviske og den arktiske eller Finmarkens Fauna. Det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at trække nogen skarp geographisk Grændse mellem disse to zoologisk-geographiske Pro- vindser, da en Art har sin Nord- eller Sydgrændse paa et Sted, en anden paa et andet — ikke at tale om, at disse Grændser muligvis forrykkes lidt i Aarenes Låb?9), og at de for mange Arters Vedkommende endnu ikke ere bestemte med tilstrækkelig Sikkerhed. Dog. det fremgaaer tydeligt nok, navnlig af Prof. Sars's Undersågelser, at Grændsen mellem den skandinaviske eller egenlig norske og den arktiske. eller finmarkske Fauna er omtrent ved 69? N.Br.2%). Der bliver nu en dobbelt Sammen- og Dordogne fe månen Som nes og Ophiurer. Der opfåres: 1) Ophiura (Ophiod: rmd) lac a Lam. er 2) funden ved Biaritz, 2) Ophiura ; terturata Lam. ;- tar. E minor, albida, altsaa maaskee snarest -O: albida Forbes, og 3) en ganske lille Amphiura, mein synligvis A, neglecta Forb. (iudenire M. Tr.) under Navn af Ophiura filiformis? 4) Asterias rubens var. Å. , major rubra papillis aculeiformibus longioribus minus numerosis”, maaskee Å,. sepositus Lam? (De »minor, squalide rubens,” papillis obtusis perparvis, ag rigerne 5). Ast. aranciaca Lin., sikkert en Astro ropecten, men ikke let at Ena, hvilken og 6) Åst, minutissima, som frå, i Ål senere NU NE (36) erklæres for Ungerne nabv É Åst sad] mens skulde saaledes være "Tilfældet med Be sanse ion rubens og hiura albida og fremst is '= Ophiac Eee, Frnlen p- 73) Je russ hliformis, Chige og nm a, Ophio Amphidetus ll datus og ovatus, og efter es HEN ant tab år. brok: Sats med | enersde reus, Flbhiycydlket pusillus og Echinus Flemmingii (== E delle Chiaje), Ci elongata og Tone Fusus Ma an (non de delle Chiaje or vner ogsaa Holothuria tr i Middel Dette e nilllge Lovén ogeng mel mg år ir SL i- dinaviens Molluske 3) Muslinger). 20) Smign. Prof. Sars's Beretning om en i Sommeren 1849 foretagen z00- 21) Sammesteds. Paa det ovenfor nævnte Kost t synes Dana at henfåre hele den skandinaviske Kyst "il den arktiske (northern frigid) Zone, hvilket naturligvis ikke er rigtigt. - EEN SEE EET ES EET EEN Eee RN ReS ESSEN "TESS NDDEDE saititilikese lidende nere SES mag ” i 67 ligning at anstille, deels mellem Grønland og Finmarken, deels mellem Grånland og den egenlige skandinaviske Kyst; og enhver af disse Sammenligninger kan atter skee fra forskjellige Syns- punkter. Man kan sammenligne Artsantallet paa hvert Sted, eller man kan såge at afveje mod hinanden Overeensstemmelsen og Uovereensstemmelsen i Henseende til de repræsenterede Arter og Slægter, eller man kan endelig undersåge, hvilke stårre Af- delinger af Pighudklassen paa hvert Sted forholdsvis have den stårste Betydning. I den nedenstaaende Oversigt over de nordiske Pighudes Forekomst i de 3 nævnte zoologiske Provindser ere Grændserne mellem den arktiske og skandinaviske Fauna opfattede noget skarpere, end de findes i Naturen. Selv om en eller anden Art gaaer noget længere mod Syd end til den 6Y9de” N.Br., er den dog ikke talt med i Optællingen af de skandinaviske Arter, naar den alligevel maa antages at være væsenlig arktisk, ligesom paa den anden Side de skandinaviske Arter, der netop kun betræde det sydlige Finmarkens Gebeet, ere forbigaaede i Optællingen af dette Lands Pighude??). Det er næsten overflådigt at bemærke, at det ved denne Distinction mellem arktiske” og ,skandinaviske” Arter, søm er nodvendig, for at man ikke ved Sammenligningen mellem Grån- lands og det nordlige Europas Fauna skal famle aldeles i Blinde, er næsten umuligt at undgaae Feilgreb — hvad enten nu disse ville hidrøre fra en mulig Miskjendelse eller vilkaarlig Opfattelse af de i Litteraturen nedlagte "Data med Hensyn til Arternes Ud- bredning og Hyppighed eller fra disse Opgivelsers Ufuldstæn- dighed. Nedenstaaende Oversigt vil derfor vistnok ved fremtidige Undersågelser blive modificeret en Deel. ls og "merne brtmrki la har mir gå = burde 8 opf urne skandinaviske rv Vilkaar ng ed er her næsten ikke til a rn gjældende Faun se over de grøånlandske, finmarkske og skal Grønlandske Arter. thuridæ. Finmarkske Arter. Skandinaviske Arter, dinaviske?2) Arter af Pighudenes Klasse. Anmærkninger. Cucumaria frondosa Gunn. minuta Fabr: Korenii Ltk. Psolus Phantapus Sl Orcula Barthii Tros ch. Myriotrochus Rinkii S tip. Eupyrgus scaber Ltk. Chiridota læve Fabr. 9. Arter: Echinus drøbachiensis Mill. 41 Art. Fabricii Di b. og Kor. | Cucumaria frondosa Gunn. Echinocyamus pusillus Mill 6 A Cucumaria frondosa Gunn, assimilis Dub. og Kor. lactea Forb. Hyndmanni Forb. elongata Kor. og Dub. Thyonidium hyalinum Forb. gær commune Forb. Thyone Raphanus Dib. og Kor. Fusus Mull. Psolus Phantapus Str. —— Psolus Phantapus Str. — squamatus Kor. Holothuria tremula Ascan. mur intestinalis Gunn. Eupyrgus n. sp.?4) Synapta inhærens Mi 11,26) Chiridota læve Fabr.?5). sd dd VS ASSER 15 Arter, Cidaris papillata Leske. Echinus dråbachiensis Mill. - — Echinus drøbachiensis Mi ll. orblentee : e. esculentus Lin. — Flemmingii Forb.%”) ——…… norvegicus Dub. og Kor, — … milsaris Leske., Spatangus purpureus Mill. ÅAmphidetus cordatus Pennt. ovatus Leske. (Tripylus fragilis Dib. og Kor.) Brissopsis lyrifera For b. Echinocyamus pusillus Mi ll. Spatangus purpureus Miill. Amphidetus- ovålts Leske. Tripylus fragilis Di b. og Kor 411 (12) Arter. 23) Da jeg har havt Leilighed til at see flere nye Arter i Prof. Sars's Samling, er Fortegnelsen over de skandinaviske og fin- markske Arter her foråget med flere Arter, der ikke ere optagneiDåbens og Korens Oversigt eller i Prof. Sars's senere Ar- beider. ; 24) Smilgn. p. 19. 25) Smlgn. p. 24. Skjåndt egenlig fun- det i Lofoten, henfåres den dog vistnok rigtigst til denne Colonne, da den hverken kan antages at mangle i Finmarken eller at gaae langt mod Syd 26) Rathkes Holothuria. flava er vel ikke andet end en Unge af Synapta in- hærens. Hans Holothuria Fusus er en Cu- cumaria, maaskee C. Hyndmanni? (Nova Acta N. C. t. XX). 27) Echinus elegans Dub. og Kor. er ikke optaget, da den meen ikke er for- skjellig fra E. Flemmingii. 70 Grønlandske Arter. | 3. Aste Finmarkske Arter. Asteracanthion polaris Mill. og Tr. problema Stp. grønlandicus Stp. Cribrella sanguinolenta Mill. Solaster endeca Lin. papposus Lin. Pteraster militaris Mill. Ctenodiscus crispatus Retz. 8 Arter. Ophiura Sturwitzii Ltk. nodosa Ltk. Sarsii Ltk. Asteracanthion violaceus Mull.?2%) glacialis Lin. Miilleri Sars. Cribrella sanguinolenta Mi ll. Solaster endeca Lin. papposus Lin. Pteraster militaris Mill. REN har Konen, (Astrogonium phrygianum P ar.) ( —— Ctenodiscus crispatus Retz. grånulare Mill.) Åstropecten arcticus Sars. Parelii Di b. og Kor mmm E… Eu 10 (12) Artet: u 4 Ophiura Sarsii Ltk. - ridæ. Skandinaviske Arter. 71 Anmssknisges. Asteracanthion rubens Mill. og Tr. violaceus Mill. glacialis Lin. Miilleri Sars. roseus Mill. Cribrella sanguinolenta Mill. " Solaster endeca Lin. — papposus Lin. farcifer Dub. og Kor. (Pteraster militaris Mill.) Åsteropsis pulvillus Mill. Åstrogonium phrygianum Par. — granulare Mill. (Ctenodiscus crispatus Ret z). Åstropecten Miilleri Mill. og Trosc h. Parelii Dub. og Kor. Andromeda Mill. Sa og Tr. Luidia Sarsii Dib. og Kor.??) Brisinga endecacnemos Asbj.29) 18 (20) Arter. ridæ, Ophiura texturata L.m k.2") albida Fo ry) Sarsii Ltk.) ( — carnea Sars n. sp.2”) affinis Ltk. n. sp. 22) tenuispinus Dib.ogKor. | t til Kundskab om Bleneeeternees ag Viden Maaskee snarere Å, violaceus Måll. end & rubens Mull. og Trosch. 79) Den norske, altid 5-armede Luidia er efter Professor Sars's og mine egne Undersågelser forskjellig som Art fra den 7-armede Luidia Savignyi Aud. (fragilis- | sima Forb.). Da imidlertid Prof, Lovén "(jfr.Duben og Koren, Ofversigt 0. s. v. p: 254) i ryg har faaet et 7-armet Her, og Forbes ved de engelske varer baade ig fundet 5- og 7-armede en ikke 6-armede) er det rimeligt, at Ban Arter findes baade ved de Fagets | Krnter og i Kattegattet. Fauna littoralis Norvegiæ, Hefte p. 95, tab. IX fig. 1— 2det 31) Begge disse Arter (smlgn. Bidrag | Meddel. fra den naturhist. Foren «1854, 101) forekomme ved ynde pe i Fe eknkeskkenden o og i Omegnen af Ber | Jeg har tidligere Senikvit den fårste af disse Art og ikke snarere O. albida Fo 32) Opdagelsen af disse 2 nye Arter skyldes Prof. Sars. De ville blive be- Grønlandske Arter. lij SE >: Suenl Finmarkske Arter. Skandinaviske Arter. 73 Anmærkninger. Ophiura squamosa Ltk. Ophiocten Kråøyeri Ltk. Amphiura Holbålli Ltk. Ophiopholis aculeata Mill. Ophiacantha spinulosa Mill. og Tr. Ophioscolex sp.?? Asterophyton eucnemis Mill. og Tr. 10 Arter. Alecto Eschrichtii Mill. ogTrosch. en Antallet af Arter for de 5 Ordener af Pighudenes Classe er | | | | | | | | | | | | | | | Asterophyton Lamarckii Mull. ogTr || | | ad | | Ophiura squamosa Ltk.?3), « are Ophioghols ARTE Mill. SÅ Ek SEE Ophiacantha spinulvsa Mill. og Tr Åsteronyx Loveni Mill. og Trost Eee Se 6 Arter 5. li Alecto Sarsii Dib. og Kor. sa altsaa: Vedin een | veg pad Kgl ; ag - &nlands ked DD markens Kyst. Aldi Soptiser 0 ba ag i 15 3 9 Sods. 41 (12) 6 1 Sosberner 155 350 148 (20) 106192) 8 Slangestjerner 2. in 47 (19) 6 10 Fjerstjerner 77 5.… i. Ø) 1 £ Æ ("sit "Fed 68) | 26028) 29 Ophiura squamosa Ltk.?2) ÅAmphiura. filiformis Mu l. Chiajei For b.27) neglecta Forb. Ophiactis. Ballii Th om p s.25) n. gen. (2). n. sp. 28) Ophiopholis aculeata Mill. Ophiocoma nigra Mill. -Ophiothria fragilis Abildgaard. Ophiopeltis securigera Dub. ogKor. brsers purpurea Dib. og Kor. Åsteronyx Loveni Mill. ogTrosch. Åsterophyton Linckii Mull. og Tr. — -— Lamarckii Mill. og Tr. åt skrevne i m rd puds pre over. Grån- er, Ophiura carnea er tag et paa se6l.Omigsen afB O.affinis sammesteds og i Christels flor dkn (20- 30F.) $3) Om denne for Norges Fauna nye Art saavelsom om Oph. Sarsii see ovenfor . 49—50. Ø 409 See V Videnskabel. Meddel. fra ave ist. ning. p- 108: skriftlig Meddelelse fra Prof. Sar jeg, at han deler min der udtalte isikeli m denne Arts Identitet med A. Chiajer på Ø Efter at mes neg til Kundskab om Slangestjernerne” Nr,2 og 3 i Vidensk. eger fra den sl mv Eg F reni ars”s Undersågelser forskjellig som ÅR fra den middelhavske 6-armede. en, En af Prof. Sars ny opdaget Form, synes vå eg i Nærheden af Ophiactis 147 (19) Ane ad og g Ophiopho noideæ, (Alecto Sarsii Dib. og Kor.) —… Petasus Diib. og Kor. 1 (2) Arter. De almindelige Resultater, som fremgaae af den her med- ås delte Oversigt, ere fålgende: Grånland: og Finmarken ere omtrent lige rige påa Echinodermér, men staae begge i denne Hen- Seende tilbage for den norske eller egenlige skan- dinaviske Kyststrækning, som tæller mere end det dob- belte Antal Arter?”), Rø Det hele Antal af ikskiterer som kjendes fra ;Nordkap til Kullen, er 71, hvora 74 2. Med Undtagelse af Fjerstjernerne, hvis Betydning i den nærværende Jordperiode er meget underordnet, ere de 4 andre Ordener temmelig ligeligtrepræsenterede i den egen- lige skandinaviske Fauna, idet deres Andeel i den hele derværende Echinodermfauna varierer mellem 18 og 29 pCt. "3. I den finmarkske og grånlandske Fauna er der derimod en temmelig storForskjel paa de respec- tive Ordeners relative Betydning. Antallet af Såstjerner og Slangestjerner er vel hverken meget forskjelligt i disse 2 Grene af den arktiske Fauna, eller staaer i noget synderligt Mis- udelukkende arktiske ere.....:...... 9 Arter Maries: ! 40 pCt. fælleds for det SUGE søg borenig Bælte 19 — — ku, boreal e, 4 miks å — f 87 pCt. 3 Lignende Forhøldstal raade for Bidddyrenes, Fordeling ved samme Kyststrækning. Der lever nemlig ifålgeLovéns ogSars”sUndersågelser ved den hele Kattegats- og nr fra minen til Nordkap 213 Arter af Snegle, hvoraf hrkHake 2.16, 23 in eller eg Or |. 45 pCt. fælled. SS: 7 boreale ..... 117 se BE 0, SODS og 126 Arter Rai, hvor 5 arktiske... 6 Arter eller z pCt. ' 49 pCt. æ boreale ...... — usm FOER Der er altsaa i denne FHonnipde | ikke fuldkommen Overeensstemmelse mellem Sneglene og Muslingerne, hvilket kunde tydes som et Bevis paa, at Muslingerne overgik Sneglene i Udbredningsevne, eftersom 44 pCt. af hine, men kun 34 pCt. af disse overskride den 697, hvor 11 pCt. Snegle, men kun 5 pCt. nye Muslinger komme til, men tildeels skriver dette sig vistnok fra, at Sneglenes Antal i Fælledsrubriken angives for lavt, da visse Grupper, f. Ex. Rissoa, de någne Snegle 0. s. v. lettere unddrage sig Opmærksomheden end Muslingerne. Man kan altsaa vente, at frem- tidige Undersågelser ville snarere for Sneglenes end for Muslingernes Vedkommende oplyse, at visse hidtil for arktiske ansete Arter ogsaa forekomme sydligere og omvendt. Allerede ved Sars's seneste Under- sågelser blev Forholdet mellem de skandinaviske Blåddyrs Fordeling baser i denne Retning, men at det ikke er nok dermed, seer man bedst deraf, at i Finmarken er Forholdet mellem Snegle og Muslinger — 100:65, i den boreale Strækning af Skandinavien = 100:63, for den hele Kyststrækning = 100:59; der er altsaa baade for Finmarken og før den boreale Region opfårt forholdsvis for faae Snegle. 75 forhold til det hele Artsantal, sammenlignet med de tilsvarende Talforhold for den egenlige skandinaviske Faunas Vedkommende, Derimod er Grånland forbausende fattigt paa Echinider ogFinmarken i en mærkelig Grad blottet forSåpålser, Bedre end ved denne negative Charakteristik vil det neppe være muligt at betegne den Forskjel, som der er meliem disse 2 Fauner og mellem dem og den egenlige skandinaviske Echino- dermfauna. Af Finmarkens faunistiske Forhold kunde man fristes til at troe, at Søpålserne aftoge i et stærkere Forhold mod Nord end Så- og Slangestjernerne, men at dette ikke er absolut rig- tigt, lære vi af den grånlandske Fauna, Og hvis vi af denne vilde uddrage det Resultat, at Såpindsvinene aftoge stærkere mod Nord end Asteriderne og Ophiuriderne, ville vi finde dette for- mentlige Resultat stærkt modificeret ved Forholdene i Finmarken. Saaledes opveie den ene arktiske Provindses Mangler den andens. Maaskee tår man dog ganske i Almindelighed udtale, at Slange- stjernerne og Såstjernerne bedre end Såpindsvinene og Såpålserne udholde det arktiske Klima og derfor ville vise sig forholdsvis at have en stårre Andeel i den arktiske Zones Fauna end i Tropehavenes. Med Hensyn til Slægterne er der fornemmelig en negativ Forskjel mellem Finmarkens og den egenlige skandinaviske Fauna, d.v.s. der er adskillige Echinodermslægter, som ere indskræn=- kede til den sydligere Deel af den skandinaviske Kyst og' ikke repræsenterede i dens arktiske Deel. Dette er saaledes Tilfældet med Slægterne: Thyone, Thyonidium, Holothuria, Synapta, Ci- daris, Asteropsis, (Astrogonium), Luidia, Brisinga, Ophiopeltis og Ophiocoma. Færre ere de arktiske Slægter, som ikke tillige ere repræsenterede i den egenlige skandinaviske Fauna, f. Ex. Chiri- deta, Ctenodiscus, Pteraster og Ophiacantha. Sammenlignes den grønlandske og skandinaviske Echinodermfauna, vil Resultatet blive det samme; thi ingen af de 40 eller 44 ovennævnte Slægter, Som savnes i den finmarkske Fauna, ere repræsenterede i Grån- land; og ingen af de 4 ovennævnte for Finmarken charakteristiske 76 Slægter savnes i Grånland. Der er altsaa en betydelig ge- nerisk. Overeensstemmelse mellem Finmarkens og Grånlands Echinodermfauna; denne Overeensstemmelse har imidlertid en dobbelt Grund. Den betinges nemlig deels af saadanne, i det hele ikke artrige Slægter, som udenfor de nor- diske Have kun have faae eller ingen Repræsentanter, og som altsaa give den arktiske Fauna sin egenlige Charakteer, f. Ex. Psolus, Cribrella, Solaster, Pteraster2), Ctenodiscus, Ophiura, Ophiopholis og Ophiacantha; deels af saadanne artrige Slægter, som ere repræsenterede næsten i alle Have, og som altsaa saa at sige ere næsten enhver Faunas faste Stok, f. Ex. Cucumaria, Chiridota, Echinus, Asteracanthion, Asterophyton og Alecto. Men der er paa den anden Side ogsaa en fålelig generisk Forskjel; Finmarken har ingen Myriotrochus eller Orcula?9), Grønland ingen Spatangoid, ingen ÆEchinocyamus, Åstropecten eller Asteronyæ. At »Bårsteigelkjærenes” og »Kamstjernernes” Grupper, som begge have saa mange Repræsentanter ved den egenlige skandinaviske Kyst og heller ikke savnes ved Finmarken, med Undtagelse af Ctenodiscus crispatus ganske fattes i Gronland, er et væsenligt . negativt Charaktertræk i dette Lands lavere Dyre- verden. Foruden "de Slægter, der bede sig over hele Nordhavet fra den amerikanske til den europæiske Kyst — nogle i et bredere, andre i et smallere Bælte — er der altsaa ogsaa Slægter, som ere udelukkende amerikanske (eller i det mindste grån- landske) elier udelukkende europæiske. (skandinavisk - fin- markske). Disse sidste ere aldrig indskrænkede til den finmarkske Kyststrækning alene, men naar de forekomme i denne, tillige repræsenterede i den egenlige skandinaviske Fauna. Noget lig- 88) I Ann. nat. hist. vol. XX beskriver Gray en Pteraster capensis fra Cap. 39) Naar en Slægt er repræsenteret i den skandinaviske ogi den grånlandske »… Fauna, men ikke endnu i den finmarkske, er der altsaa al Grund til at vente, at der ved Finmarken vil blive opdaget en den tilhårende Art. Dette gjælder f. Ex. om Eupyrgus og Amphiura. Hi å aen er Rn Er kke ENEE NAS, maar øger ise set hh ge Nr hare NE area ES hes DEER TESTE TEE EEG EEREREREEERERREET” ERE: Tr nede vil derfor efter ål Sandsynlighed gjælde om de ovenfor som grønlandske betegnede Slægter; de ere uden Tvivl ogsaa repræsenterede ved den Deel af den amerikanske Kyst, der i Henseende til Klimatforhold 0. s.v. kan betragtes som analog med den skandinaviske. For med Bestemthed at kunne skjelne mellem amerikanske og europæiske Echinodermslægter udfordres imidlertid en nåiagtigere Kundskab om det tempererede Amerikas Echinodermfauna, end vi for Tiden besidde, For Arternes Udbredning gjælde lignende Regler som de, der her ere fremsatte for Echinodermslægternes Udbredning i de nordiske Have. Ikke mindre end 43 Arter ere fælleds for Grønlands Vestkyst og Finmarken, og det er ikke usand- synligt, at de alle 13 ogsaa findes ved Spitzbergen, da dette allerede vides om en Deel af dem. Vi kunne efter deres Ud- bredningsbæltes stårre eller mindre Bredde delé dem i 2 Grupper; den ene omfatter 7 Arter med meget stor Udbredning, nemlig: Cucumaria frondosa Gunn. Solaster endeca Lin. Psolus Phantapus Str: — papposus Lin. Echinus drobachiensis Mill. Ophiopholis aculeata Mill. Cribrella sanguinolenta Må ll. De findes nemlig ikke alene i det arktiske Havbælte, d.v.s. i Ishavet og de nærmest tilstådende Dele af Atlanterhavet, men ogsaa i hele den subarktiske (boreale) Region, d.v.s. ved alle det nordlige Atlanterhavs Kyster, ved alle skan- dinaviske og brittiske, ved Islands, Newfoundlands og Ny-Eng- lands Kyster. Med Undtagelse af ÆEchinus dråbachiensis, der kun gaaer til det nordlige Skotland og saaledes gjor Overgangen til den næste Gruppe”, findes de alle i Kanalen?) mellem England og Frankrig; Dpt. Finistérre i Frankrig (c. 4872? N. Br.) og Cap Cod 4) For Sølaster endecas Forekomst i selve Kanalen har jeg rigtignok ingen Hjemmel; men den førekommer paa andre Steder af de sydbrittiske Kyster. 75 i Nord-Amerika (c. 41%”) kunne saaledes betragtes som diæse Arters fælleds Syd- eller Æquatorialgrændse”"), Hvis de have nogen Nord- eller Polargrændse, kan denne. maaskee sættes ved c. 809 N.B., d.v.s. ved den nordlige Ende af Spitzbergen, Disse Arter vise altsaa, at det hele atlantiske Kystgebet fra den 80de til den 41de eller 48de Breddegrad kan betragtes som et stort Z00 - geographisk Rige. Maaskee hårer ogsaa dertil hele Ishavet og en Deel af det nordlige stille Hav samt de Have, der forbinde dette med Ishavet; thi i det mindste 3 af de ovennævnte Arter gjenfinde vi som circumpolare Arter deels i det ochotske Hav, deels endnu ved Sitka mellem 56 og 57? N. Br. Den anden Gruppe omfatter 5—6 Arter, nemlig: Chiridota læve Fabr. ” Pteraster militaris Mill. Ctenodiscus crispatus Retz. Ophiura Sarsii Ltk. Ophiacantha spinulosa Mill. & Trosch. Ophiura squamosa Ltk., der synes at gaae ned til Ore- sundet, vil maaskee snarere vise sig at henhåre til den fore- gaaende Gruppe. Disse Arter forekomme baade ved Gronland og vedFin- marken, i det mindste de 3 af dem ogsaa vedSpitzbergen. Ved den skandinaviske Kyst gaaer ingen af dem saa langt mod Syd, at de saaledes som den foregaaende Gruppe kunne ansees for " fælleds for den arktiske og subarktiske Region; thi ingen af dem vides at forekomme ved de brittiske, færåske eller sydnorske Kyster. Derimod have de en stårre eller mindre Udbredning ved Norges Vestkyst, nogle gaae endogsaa lige til Bergen (c. 60” N. Br.), andre kun til Christianssund eller til Lofoten. Ogsaa ved den amerikanske Kyst gaae de alle mere eller mindre ned i det subarktiske Bælte. Disse Arler ere dog at betragte som væsenlig arktiske og charakterisere tillige den atlantiske Deel af 41) Den engelske Kanal og Cap Cod angives netop af Middendorff som Sydgrændsen for de fleste polare og for begge modsatte Kyststrækninger fælleds Arter, medens andre i det højeste gaae til Sydspidsen af Norge (ec. 58? N. Br.) uden at naae den brittiske Ogruppe. EST , SEES he ae AR ASERNE SNEGET bra RAGE GREEN Fe Nasas is hje 2 an elle tel kildne ae i ne alt dta 79 det nordligste geographiske Havbælte, d. v. s. den euro- pæisk-amerikanske Afdeling deraf i Modsætning til den asiatisk- amerikanske eller hvad Middendorff kalder ,,Behrings - Armen”. Thi saa vidt man hidtil veed, kunne de ovennævnte Arter i det hele ikke ansees for at være circumpolare og have altsaa maaskee ogsaa efter den geographiske Længde snevrere geogrå- phiske Grændser end den foregaaende Gruppe. Dog maa herved bemærkes, at ,,Behrings-Armens” Dybvandssåstjerner og Slange- stjerner ere os aldeles ubekjendte, og at det derfor er muligt, at de ovennævnte Arter for en Deel endnu kunne vise sig at være circumpolare??), Ved Siden af disse ikke faae Arter,” som ere fælleds for begge Nordhavets Kyststrækninger, er der paa- den anden Side et betydeligt Antal Arter, som kun forekomme ved den vestlige eller kun ved den åstlige Side. Men de allerfleste af disse ere ikke arktiske, men i det håieste sub- arktiske (boreåle) Arter,” om end nogle af dem have udbredt sig saa håit mod Nord, at de ogsaa forekomme Nord for det håinordiske Havbæltes Sydgrændse, som vi for Europas Vedkom- mende med Sars sætte ved 69? N. Br., for Amerikas med Dana ved c. 50” eller omtrent ved Newfoundland. Vi ville fårst om- handle de åstlige eller europæiske Arter, hvis Udbrednings- forhold staae mere klart for os end de i geographisk Henseende tilsvarende amerikanske Arters. De falde naturligt i 2 Grupper, de arktiske og de subarktiske eller boreale. Men disse 2 Grupper ere af meget ulige Omfang; thi af arktlisk-europæiske Arter kan man, strængt taget, kun nævne 4, nemlig: Tripylus fragilis Dib. og Kor. (indtil Bergen, men er der sjelden og lille”). 3 Alecto Sarsii Kor. og Dib. (fra Tromsé til Bergen). 42) Overeensstemmelsen mellem Chiridota læve og discolor Es ch. er allerede omtalt p. 20. Sandsynligvis have vi her netop med en circumpolar Art at gjåre. 80 = Asterophyton Lamarckii Mi ll. og Tr. (gaaer lige til Bergeu, men er der meget sjelden”), og Åstropecten arecticus Sars. Af de dvrige åstlige Arter er der atter nogle, som ere fundne mere eller mindre høit op i Finmarken, og med Hensyn til hvilke det altsaa er tvivlsomt, om de ikke skulle ansees for at være fælleds for. begge Regioner eller maaskee' ligefrem henregnes til de arktiske Arter, hvilket vel fornemmelig kunde antages om dem, som ikke.naae den engelske Kyst. Disse mere eller mindre håinordiske Årter ere: Holothuria intestinalis Gunn.”) +Echinus esculentus Lin. (indtil Oxfjord, men mindre hyppig end ved Bergen). +Echinocyamus pusillus Mill. (Oxfjord, Tromss). + Spatangus purpureus Mill. =Amphidetus ovatus Leske (lige til Nordkap, men sjelden). =Asteracanthion violaceus Mill.? (Å. rubens Mill. Tr., Sars l. c., almindelig lige til Havåsund). +Asteracanthion glacialis Lin. (Tromso, sjelden). Asteracanthion Miilleri Sars”). = Astrogonium granulare Mill.93). VE hesgeie phrygianum Parel. Astropecten Parelii Dub. og Kor. (Oxfjord). Asteronyx Loveni Mill. og Trosch. 1 Forbindelse med de fålgende Arter, som ikke forekomme Norden for Lofoten, men for den allerstårste Deel (ligesom flere af de ovenstaaende) ere fælleds for den skandinaviske Kyst og for 43) Hvorvidt denne Art overskrider den 69? N. Br. er mig ikke klart. Dåben og Koren sige kun, at den forekommer ,,ånda upp til Finmarken”. 44) Under Forudsætning af, at denne Art falder sammen med Ast. distichum Brandt, men ikke med Uraster hispidus (Pennt.) Forbes, har den en Udbredning lige fra det hvide Hav til Færåerne eller maaskee endogsaa til vi drer x Skotland, mein en ererreg Udbredning i geographisk om Echinus drøbachiensi. 45) Ses om, at denne Art ogsan er fundet i Finmarken, skylder j jeg velvillig Meddelelse af Prof. Sa 81 den brittiske Ogruppe, charakterisere de den skandinavisk- brittiske Region. Cucumaria assimilis Dub. Kor. %Asteropsis pulvillus-Mill. ig Ab sem lactea Forb. %Astropecien Miilleri Mill. Tr. RER Hyndmanni Forb. — Andromeda M. Tr. sd TÆS ge tlongata DIK, — tenuispinus D. K. +Thyonidium hyalinum Forb. =Luidia Sarsii Dib. Kor. Frem commune Forb. +. — Savignyi Aud. ”Thyone Fusus Mill. Brisinga endecacnemos Asbj. £ — Raphanus Dub. Kor. +Ophiura texturata Lmk. =Psolus squamatus Kor.”). + — albida Forb. Holothuria tremula Ascan. — carnea Sars. =Synapta inhærens Mill.7?2). — affinis Ltk. =Cidaris papillata Leske. = Amphiura filiformis Mill. =Echinus Flemmingii Forb. 0 o— Chiajei Forb. £ — morvegicus Dub. Kor. = — neglecta Forb. Fe lan Eee =Ophiactis Balli Thomps. =Amphidetus cordalus Pennt. =Ophiocoma nigra Mill. =Brissopsis lyrifera Forb. Ophioscolex purpurea D. K. =Asteracanthion roseus Mill. Ophiopeltis securigera D. K. 2 — rubens M. Tr. =Ophiothrix fragilis Abildgd. x SAs vivlaceus Mill. =Asterophyton Linckii Mill. Tr. ly — glacialis Lin. =Alegcto Petasus Dub. Ko r, 29) "Solaster furcifer Dub. Kor. 46) Findes i Middelhavet, efter Meddelelse af Prof. Sars, altsaa vistnok ogsaa ved de brittiske Kyster. Maaskee er det Cucumaria pentactes Forbes den nævnes som ,,Holothuria sguamata Zool. Man.”, kunde det jo ogsaa være Unger af Psolus Phantapus, men da disse uden Tvivl vare Forbes vel bekjendte, forekommer det mig rimeligst at antage, at det virkelig er Psolus sgquamatus Kor. 45) Nævnes af Thompson (report of the british association, 1853) som irsk. 49) De for Storbriitannien og Skandinavien fælleds Arter ere paa de to sidste Artsfortegnelser mærkede med en Stjerne. Det vil deraf sees, at det ikke er mange (18) norske Arter, som mangle i England; nogle af 6 82 Med Hensyn til 5 af de ovennævnte Årter, nemlig =Asteracanthion rubens M. Tr., =Ophiothrix fragilis Abgd. og & — glacialis Lin., =Amphidetus cordatus Pennt. £Astrogonium phrygianum Par., er det endnu uafgjort, om de ikke ogsaa forekomme paa den vestlige Side af Atlanterhavet5e), em ere ogsaa ved Norge fårst opdagede i den senere Tid eller kun fundne paa faae Sieder. Andre er det mere paafaldende at savne, & f. Ex. Holothuria tremula og intestinalis, Åstrogonium granulare. Paa den anden Side findes der ogsaa ved de brittiske Kyster Arter, som savnes ved de norske, og det ikke blot mere eller mindre sydlige Arter, f. Ex. Palmipes membranaceus, Åsterina gibbosa, Echinus lividus og, Melo, Synapta Fire Cucumaria Montagui, Holothuria niger, Alecto europæa og Amphiura(?) brachiata, eller temmelig ufuldstændigt kjendte Arter, saasom mi nus brevis” og ,,Cucumaria fusiformis” begge fra de nordligste Dele af Storbrittanien (ion lerne), men ogsaa Echinodermer ere: Forbes's history cf british starfishes etc. 1841 j og Sammes report on the investigation of british marine zoology by means of the dredge (Report of the british association, 1852), samt Å an eren report of the fauna of Irland (sammesteds 1843, med Tillæ 50) Fredere pm SÆR ER anfåres afStimpson fra Manan, og det er vel ikke rimeligt, at en saa eiendommelig Art skulde kunne lønne Maaskee vil den ogsaa findes et eller andet Sted ved det sydlige Grån- land, og den vilde da, eftersom den ogsaa findes i Finmarke en, gaae over til vor første dn eee ERR, ve BANE BRNASSR årenes Echinus von enn bre, — ) a Man og jeg har i de norske Samlinger seet deslige Sbsjerai ner ng Barkaee setis og fra Newfoundland, men er tilfåielig til at tvivle om deres specifiske Identitet med de europæiske Former af samme Navn 3 andre Arter har jeg ikke andetsteds seet opfårte som amerikanske, men troet at gjenfinde dem blandt de Stuwitzske Sager fra Newfound - ; land i Christianiamuseet. Men selv om Bestemmelsen skulde vise i sig at være rigtig, var det dog maaskee tænkeligt, at der kunde være d indlåbet en Fejl i Angivelsen af Findestedet. Paa den anden Side kunde det synes rimeligt nok, at det meest fremspringende Punkt af Nord- EET rr manis bet adels en en ea eden eee red kede ET NR SEE EEN 83 Der gives endelig en Deel Arter, som forekomme baade i Middelhavet og ved de engelske eller endog tillige ved de skan- dinaviske Kyster, De burde derfor, strængt taget, udelukkes af Eisten over de Skandinavisk - brittiske” Arter, og opfattes' maaskee rigtigst som celtisk-lusitaniske Arter 9: saa- danne, hvis Udbredningscentrum ligger et Sted mellem 50—35? N. Br., og som fra dette have udbredt sig mere eller mindre dybt ind i Middelhavet og mere eller mindre håit op mod Nord, enkelte endogsaa' lige til Finmarken. Som saadanne maatte vel opfåres 31) ; Echinocyamus pusillus Mill. Cucumaria elongala Dib. Kor. Spatangus purpureus Mill. (?) Thyone Fusus Mill. (non delle Amphidetus ovatus Leske. Chiaje). be cordatus Pennt. Ålecto europæa Lmk. Synapta digitata Mont. Ophiothrix fragilis Abgd. Echinus Flemmingii Forb. Ophiura texturata L mk. (= E. sardicus delle Chiaje).. — albida Forb. Luidia Savignyi Aud. Amphiura filiformis Mill. Echinus lividus Emk. — Chiajei Forb. 251 Mélo' Blainv: — "neglecta Forb. Åsteriscus palmipes M, Tr. Asteracanthion glacialis Lin. — verruculatus M. Tr. Sa rubens Mi ll.Tr. (2) baade leve ved Massachusetts og ved Englands Kyster eller i Middel- havet uden at være HERDNE engen mM mod Nord, og ligeledes 8 for Vest- indi Middel! nel Forfatter tægker heller ikke Skjul paa denTvivl, b disse Forhold kastede, — Naar Forbes (hislory etc.) ogsaa opfårer Årackosidie ig centa som forekommende baade ved Skotland og ved Canada, er denne sidste Angivelse vistnok begrundet i en Forvexling med Echinarachnius parma. 31) Adskillige Oplysninger om Middelhavets Echinodermfauna skylder jeg godhedsfuld Meddelelse af Prof. Sars, der efter at have afsluttet Bear- beidelsen af det fra Neapel og Sicilien medbragte Materiale har havt den Godhed at meddele mig, hvilke nordiske Arter han havde gjenfundet i Middelhavet. For disse og andre mig meddelte Data, der ere komne dette Arbeide til Gode, være det mig tilladt her at bringe hin beråmte Forsker, der nu alter utrætteligen undersåger den arktiske Fauna, min erkjendtlige Tak. 6: 84 Amphiura(2) brachiata, hidtil kun kjendt fra det sydlige Eng- land, maa vel ogsaa henføres til denne geographiske Gruppe, der rimeligvis kan ventes foråget med flere ved Frankrigs og den spanske Halvås Kyster levende, hidtil ubeskrevne Former. De allene i Middelhavet eller i dette og de nærmest tilstådende Dele af Atlanterhavet levende Echinodermer, forbi- gaaes- som faldende udenfor Grændserne af det Emne, jeg her har sat mig til Opgave at behandle. | At inddele de amerikanske eller vestlige Arter i'to tilsvarende Grupper, de arktiske (eller egenlige grånlandske) og de subarktiske, kan for Tiden kun gjennemfåres paa en meget ufuldkommen Maade, da vi ikke have tilstrækkelige Oplysninger om, hvor mange af de ved Grønland forekommende Arter der gaae ned i det subarktiske Bælte, hvis Grændser egenlig kun ifålge en Hypothese ere henlagte omtrent til den 3Ode og 44de Bredde- grad. Saaledes som Sagen staaer for Oieblikket, ere folgende Arter: Cucumaria Korenii Ltk. Ophiocten Kråyeri Ltk. Orcula Barthii Trosch. Amphiura Holbålli Ltk. og Eupyrgus scaber Ltk. (Ophiura glacialis Forb.) Myriotrochus Rinki Stop. kun kjendte fra Grønland eller fra et andet Punkt af det arktiske Amerika (Labrador, Wellington-Kanalen) eller fillige fra Spitz- bergen, De ere altsaa indtil videre at ansee for arktisk- amerikanske Årter, hvorimod : | Ma- 5 S fonnal SEK Engl. Cucumaria minuta Fabr. (Ocnus AyresiiStimps) 3, 4", Psolus. Fabric BEB: Kor 1) 5 RDNS + —+ Asteracanthion problema Stp. (= A.albulus Stm.?) , + » — grønlandicus St p.(= A.MiilleriStm.?) + + 5%» — polaris MOLE Trosch 0. ak ME 5 He Ophiura nodosa Ltk...... TE DR SE HS Rø — … Stue BUR 25 kursen in Asterophyton eucnemis M. Tr. (AgassizsiiStimps.) + + + Alecto Eschrichtii MUIN Trosthi: 22 BTS SE or SSR RED SETS TEDE SETE SESESEGAR DESSERTER EGET NREN 5 SEERE, PER DEERE Re NED 85 som alle ere fundne paa et eller flere Punkter Sonden for den arktiske Zones Grændser maae betragtes som fælleds for det arktiske og subarktiske Havbæltes vestlige Kyst- strækning. Det er overmaade tvivlsomt, om der blandt de Arter, som jeg i det foregaaende har betegnet som subarktiske eller boreale, er For- + mer, som brede sig tvers over Atlanterhavet og forekomme f. Ex. baade ved Ny-Englands eller Newfoundlands og ved Storbrittanniens eller Skandinaviens Kyster. Jeg har allerede ovenfor nævnt de Årter, med Hensyn til hvilke denne Tvivl er gjældende; de ere under alle Omstændigheder kun faae og svække ikke synderlig den almindelige Regel, at i det hele have de to mod- satte Kyststrækninger af det nordlige middelvarme Havbælte ikke andre Arter tilfælleds end de for dette og det håinordiske (arktiske) Bælte fælleds Arter eller end de arktiske og for begge modsatte Kyster fælleds Arter, som ogsaa forekomme lidt nedenfor det boreale Bæltes Polargrændse. Grønland og det nordlige Storbrittannien eller det sydlige Norge have ikke nogen Echinoderm-Art tilfælleds, som ikke tillige fore- kommer baade ved Finmarken og ved Ny-England. Og Grån- land har endnu mindre end Finmarken?) nogen Årt fælleds med Middelhavet; dette Fælledsskab indtræder først, og det endogsaa temmelig sparsomt, i den skandinavisk-brittiske Region. De Arter af Echinodermer, som beboe den nordlige Deel af Atlanterhavet og de tilstådende Dele af Ishavet, lade sig. altsaa efter deres Udbredning i geographisk Længde og Bredde fordele i 9 Grupper: re Se & : SØ Rigtignok nævnes Asteracanthion rubens (?), A glacialis, Spatangus pur- pureus (7), Echinocyamus pusillus og Amphidetus ovatus sm hegn mende baade ved Finmarken og i Middelhavet; men de kunne … neppe siges at være egenlige arktiske Arter, men boreale fecltisket) pa med hår Nordgrændse. Middendorff nævner 10 ,polare” Bloddyr-Arter som forekommende i Middelhavet. Lovén- opfårer 3 Snegle og 12 Muslinger . som fælleds for Finmarken og Middelhavet. 86 a. Arter, som ere fælleds for det arktiske og boreale Bælte i disses hele Udstrækning, f. Ex. Ophiopholis aculeata. b. Arter, som beboe det arktiske Bælte i dets hele Udstræk- ning og tillige gaae lidt ned i det boreale, f. Ex. Ophiacantha " spinulosa. €. Årter, som beboe det boreale Bælte i dets hele Bredde, men enten ikke gaae op i det arktiske eller ikke håit nok til at komme ind under Rubriken a. Det er uvist, hvorvidt saa- danne Arter virkelig findes. Åsteracanthion rubens kan neppe gjælde for et Exempel derpaa. ?d. Østlige Arter, fælleds for det arktiske og boreale Bælte, f. Ex. Asteracanthion Miilleri. ?e, Vestlige Arter, fælleds for det arktiske og boreale Bælte. Maaskee er Psolus Fabricii en saadan. f. Ostlige arktiske Arter, f. Ex. Tripylus fragilis. 8. Vestlige arktiske (grånlandske) Arter, f. Ex. Myriotrochus Rinku. ; h. Østlige boreale Arter, f. Ex. Synapta inhærens. i Vestlige boreale Arter, Saafremt man vilde forene de to fårste Grupper til een, vilde Hovedmassen af de nordiske Pighude samle sig i 3 store geographiske Grupper: Å. De for begge Nordhavets Kyster fælleds arktiske eller for det arktiske og boreale Bælte fælleds (13) Arter (a og Db). B. De åst-atlantiske (brittisk-skandinaviske) Arter. €.. De vest-atlantiske (nordamerikanske) Arter. Havde vi kunnet udstrække vore Undersågelser til sydligere Egne, havde vi formodenlig faaet : D. Pensylvaniske Arter. F. Cellisk-lusitaniske Arter. E. Vestindiske Arter. 6. Middelhavs-Arter. Men hvilke Arter høre ind under DogF? Der er her et stort Hul i vore Kundskaber, som dog forhaabenlig inden længe vil være udfyldt. Af de nordamerikanske Zoologers Energi tår man haabe, at de snart ville låse deres-Deel af Opgaven. Ligeledes er det at EEEEEEEEESE EET rer ER eee SEEGER ESS OSSE EET 87 haabe, at de af Hr. Mc. Andrew fra de spanske Kyster hjem- bragte Pighude snart maae blive underkastede en omhyggelig Be- arbeidelse. Det ligger udenfor denne Afhandlings Opgave og vilde fåre langt ud over dens naturlige Grændser at udvide denne" Under- sågelse til de -åvrige Dyreklasser åg at prove, hvorvidt og- saa de vare undergivne en lignende geographisk Fordelingsplan. For adskillige Afdelinger af de lavere Dyr vilde en slig Under- sågelse heller ikke bære nogen synderlig Frugt; thi den udfor- drer som Grundvold ikke allene, at der i den videnskabelige Litteratur maa være nedlagt grundig Oplysning om, hvilke Arter der af vedkommende Afdeling findes, om end ikke ved alle Nordhavets Kyster, saa dog i det mindste paa to geographisk modstaaende Punkter af den arktiske og paa to af den boreale Zone, men ogsaa at alle Spårgsmaal om Arternes Identitet eller Forskjel- lighed, som ved et saadant Arbeide erholde en Betydning, de ikke altid have i reent faunistiske Overblik, forud ere låste eller dog kunne låses af Bearbeideren, derved at det tilstrækkelige Materiale staaer til hans Raadighed. For Pighudenes Vedkom- mende have disse Betingelser nogenlunde været tilstede, i al Fald tilstrækkeligt til, at jeg derpaa kunde vove et Forsåg paa et geographisk Overblik over denne Klasses nordiske Former. De Afdelinger af de lavere Dyr, med Hensyn til hvilke et saa- dant Forsåg snarest kunde gjåres og forhaabenlig inden længe vil kunne gjåres med Haab om et tilfredsstillende Udfald, ere Mus- lingerne og Sneglene samt Bårsteormene (Annulata chætopoda) og visse Afdelinger af Crustaceerne; derimod er der med Hensyn til de nordiske Ascidier, Hydroider, Bryozoer, Aktinier og Flad- orme endnu for store Huller i vor Kundskab til, at hine nåd- vendige Forudsætninger for en geographisk Betragtning kunne siges at være tilstede i tilstrækkelig Fuldstændighed — ikke at tale om Blæksprutter , Vingesnegle, Salper, Meduser, Ribbegopler 0.S.v., der som pelagiske Former ikke direcle have noget al 88 gjore med en- geographisk Undersågelse over Ky stfaunerne i Norden. For Kystblåddyrene, Bårsteormene og en Deel af Krebsdyrene vilde det vistnok være muligt allerede nu deelvis at gjennemfåre den paa Pighudene anvendte Methode og at vise, at den samme Fordelingsplan gjentager sig for mange af dem; men at behandle dette Emne paa en udtåmmende og derved overbevisende Maade kunde dog ikke skee uden en vidt- låftig kritisk Undersågelse, i Lighed med hvad jeg for mange af Pighudenes Vedkommende har maattet gjøre, og da dette vilde fore mig langt ud over denne Afhandlings Grændser, overlader jeg hellere dette Forsåg til Andre eller til Fremtiden. Jeg vil derfor her indskrænke mig til at henvise til Dr. Middendorffs52) fortræffelige Undersågelser over de nordiske Blåddyrs Udbred- ning, hvoraf den i denne Henseende mellem Echinodermerne og Molluskerne herskende Overeensstemmelse gaaer tydeligt nok frem. Vi maae altsaa forelåbig lade os nåie med Sandsynlig- heden for, at de åvrige nordiske lavere Havdyrs Udbredningsforhold nogenlunde ville svare -til Pighudenes, -og at disse altsaa indtil videre ville kunne gjælde som en Slags Afspeiling deraf, natur- ligvis med tilbårligt Hensyn til den stårre eller mindre Udbred- ningsevne eller Modstandskraft, som visse Afdelinger maaskee besidde i håiere Grad end andre. Under ' denne Forudsætning vil man kunne gaae et Skridt videre og paa Pighudenes Forde- ling her i Norden, saaledes som den ovenfor er udviklet, kunne begrunde en, som jeg haaber, klarere og rigtigere: Forestilling om de almindelige zoogeographiskeForholdi de nordiske Have, i det mindste for de lavere Dyrs Vedkommende, end -man hidtil har havt. Det vil imidlertid være nådvendigt at forudskikke en kort 53) I anden Deel af det omtalte Reiseværk. For saa vidt det kunde tjene til Oplysning for det her behandlede Emne, er det oftere citeret i det foregaaende i Anmærkningerne. 89 Oversigt over, hvad der hidtil er præsteret paåa dette Gebeet, og over de Resultater, hvortil de forskjellige Forfattere ere komne. Milne Edwards har i 3die Bind af ,histoire des Crustacés”” opstillet folgende Regioner for de os her ved- kommende, Have: 4. den skandinaviske, blot omfattende den norske Kyst; 2. den celtiske, som hvis Midtpunkt Bretagne sættes, og som antages at omfatte alle franske og brit- liske Kyster og at strække sig mod Nord indtil henimod Island og mod Syd indtil henimod Gibraltarstrædet, hvor Middelhavs- regionen begynder; 3. Polarregionen, der strækker sig fra Spitzbergen til Newfoundland og altsaa omfatter Gronland og hele Baffinsbugten; og 4. den pensylvaniske Region fra Newfoundland til Carolina. | DHrr. Agassiz og Desor have i Annåles des scien- ces naturelles, 3're serie t. VII, givet en geographisk Over- sigt over Echiniderne; for den Deel af Verdenshavet, med hvilken vi her' have at gjåre, antage de kun 2 Faunér: den arktiske, omfattende Færåerne (!), Hudsonsbailåndene og Grån- land, og den tempererie, omfattende de skandinaviske, brit- tiske og franske Kyster, Newfoundland, Middelhavet og de 'cana- riske Øer. Forbes har vel ikke egenlig givet nogen Fremstilling af de zoogeographiske Regioner, men derimod vist, at de . brittiske Blåddyr kunde henfåres til 8 geographiske Typer: den lusi- taniske, f.Ex. Galeomma Turtioni, den sydbrittiskey f. Ex. Venerupis Irus, den europæiske, f. Ex. Cardium édule, den celtiske, f.Ex. Buccinum undatum, den brittiske, den atlan- tiske, f. Ex Isocardia cor, den pelagiske, den boreale, f. Ex. Panopæa norvegica, og den arktiske, f. Ex Scalaria grånlandica (Smlgn. Indledningen til Forbes og Hanley, history of british Mollusca and their shells vol: 1; ps XY ét sq) 1 Report of the british association for 1852, p. 257 har han givet Antydninger til en lignende Fordeling af de brittiske Echi- 90 / nodermer; han betragter nemlig som ,håinordiske og af skan- dinavisk Oprindelse”: Echinus norvegicus og E; neglectus, Cidaris papillata og Åsterophyton Linckii, som nordiske Amphiura fili= formis, Alecto petasus, Asteropsis pulvillus og Asteracanthion roseus; som celtiske Æchinus Sphæra og E. miliaris og som lusitaniske E. melo, lividus etc. (Smlgn. p. 124 samme- steds) — en Gruppering, som jeg ikke finder meget grundet efter de Oplysninger om disse Dyrs Udbredning, som vi nu be- sidde. Schmarda antager i ,,Die geographische Verbreitung der Thiere” 1II (1853) folgende 3 Regioner: 4) det nordlige Ishav (Havpattedyrenes og Amphipodernes Rige) indtil 0? Iso- thermen ,” altsaa. omtrent svarende til vort arktiske Havbælte; 2) det nordlige Atlanterhav (Torskenes og Sildenes Rige) indtil 20? C. Isothermen og Sargasso-Bankerne; 3) Middel- havet. Endelig harDana i sit Skrift ,,on the classification and geogra- phical: distribution of Crustacea, 1853” leveret det fuldstændigste Arbeide, vi endnu besidde over nogen Dyreklasses geographiske Udbredning, et Arbeide, der maa faae en betydelig Indflydelse påa den zoologiske Geographies Udvikling. Dana viser forst, at man ved Bestemmelsen af de zoogeographiske Provindser og Zoner maa gaae ud fra Isocrymerne 9: Linier, som forbinde de Punkter, der i den koldeste Tolvtedeel af Aaret (30 Dage) have samme Middelvarmegrad, uden Hensyn til om denne koldeste Maa- ned falder paa den ene eller den anden Aarstid. Efter at have bestemt disse Linier, som paa Grund af de kolde og varme Stråmningers Indflydelse afvige betydeligt fra de geographi- ske Breddecirkler, for hver Grad af det Fahrenheitske Ther- mometer, lader han hver 6te af dem begrændse en ny Zone, med Undtagelse af nærmest ved Polerne, hvor der springes fra 26 til 35? F., og faaer paa denne Maade fålgende Zoner paa hver Side af Ækvator: + ES DRE i | | | | 91 frigide mellem. . 267og 35" F. I. Det kolde Bælte. subfrigide . . . . 353 — 44 - — kold-tempererte. 44 — 50 - subtempererte. . 50 — 56 -Y H. Det middelvarme Bælte. =-ø æ i tempererte . . . 56 — 62 - — varmtempererte . 62 — 68 - — subtorride. . . . 68 — 74 - tørre oe 74 — 80 -Y Ill. Det hede Bælt. — supertorride. . . 80 - Ækvator Det nordlige kolde Bælte, eller som det ogsaa kaldes, det arktiske Rige, omfatter ifålge Dana Østkysten af Nord-Amerika fra Sydosthjørnet af Newfoundland, Grånland, Island, den norske Kyst og Kattegattet (!). — Den subfri- gide Zone omfatter: a) den acadiske Provinds eller Stræk- ningen fra det nysnævnte Punkt af Newfoundland indtil Cap Cod og b) den caledoniske Provinds a: alle brittiske Kyster påa den sydlige nær. — Den koldtempererte Zone om- fatter: a) den virginiske Provinds fra Cap Cod til Cap Hatteras og b) den celtiske Provinds, d.v.s. den brittiske Kanal og Havbugten ved Biscaya. Ingen af de to næste Regio- ner ére udviklede paa Nord-Amerikas Østkyst, hvor den kold- tempererte og varmtempererte Region ved Cap Hatteras ståde umiddelbart sammen, hvorimod der paa den europæiske Kyst udhæves en subtemperert eller lusitanisk Region fra 42? N. Br. til Gibralter og en temperert eller Middel- havet samt Azorerne og Kysten af Afrika indtil 29? N. Br. Den varmtempererte Region omfatter: a) den karolinske Provinds fra Cap Hatteras til Florida under 27” N. Br. og | b) den canariske 2: de canariske Øer og den afrikanske Kyst indtil 1419 N. Br. Derefter tage det hede Bæltes forskjellige Underafdelinger og Provindser deres Begyndelse, men dem for- bigaaer jeg, da de falde udenfor min herværende Opgave. Uden at miskjende de ved det af Dana udarbeidede Kort 92 og den af ham fulgte Methode vundne Resultater og den derved tilvejebragte solide Grundvold for fremtidige zoogeographiske Un- dersågelser, maa det dog være tilladt at mene, at denne Ind- deling kan simplificeres noget og derved komme Sandheden en Deel nærmere. Der er neppe nogen Grund til at skille den lusitaniske Provinds fra den celtiske eller megen Grund til at skille den canariske Region, hvis Crustaceer næsten alle ere middelhavske, fra Middelhavet. Vi opnaae derved, at Regionerne paa begge Sider af Atlanterhavet komme til at svare til hinanden, skjondt de paa Grund af Ækvatorialstråmmens Léåb have en ganske anden Udvikling paa den åstlige end paa den vestlige Side af Atlanterhavet, hvorimod det modsatte bliver Tilfældet med den hede Zone: At Danas Begrændsning af de 2 nord- ligste Haybælter trænger til en betydelig Berigtigelse — dens Ufuldkommenhed er det dog ingenlunde min Mening at lægge Dana videre til Last — vil være idinefaldende for enhver nordisk Zoolog og til Overflod fremgaae af nærværende Afhandling. Efter paa denne Maade at have bestemt de zoologiske Pro- vindsers Omraade viser Dana, at det af Crustaceslægternes Ud- bredning fremgaaer, at Havets Kyster i: zoogeographisk Henseende danne 3 store Riger: det vestlige eller amerikanske Rige, omfattende baade Amerikas vestlige og ostlige Kyst, det africo-europæiske Rige, der ved det gode Haabs. Forbjerg adskilles fra det store åstlige Rige, som omfatter Afrikas Østkyst og alle Øer og Kyster i det stille og indiske Hav med Undtagelse af Amerikas Vestkyst og de til denne hårende Gal- lopagos Øer. " Hvert af disse Riger inddeles igjen paa tvers i et hedt og to middelvarme Bælter, som atter efter Isocrymerne underafdeles i Provindser, og det vestlige Rige inddeles tillige paa langs i Vestkysten og Østkysten, det åstlige paa lignende Maade i 4 store Afdelinger. Til disse 3 Riger kommer endnu det arktiske og det antarktiske Rige. Det meest paa- faldende herved er, som Dana selv bemærker, at Amerikas Vestkyst-ikke kan forenes med det åstlige Rige, men med Ameri- 93 kas Østkyst til éet Rige. Dette begrundes, uden Tvivl med fuldeste Ret. derved at Amerikas Vestkyst kun har mogle faae cosmopolitiske Arter tilfælleds med det stille Havs Archipeler, men ikke fade Slægter og en Deel Arter med Amerikas: Ost- kyst 54), Efter denne Excurs vende vi tilbage til vor Opgave, efter Echinodermernes Udbredningsforhold at skildre de zoogeographiske Gebeters' Omraade i de nordiske Have. Der gives nærmest Nordpolen et håinordisk 'eller arktisk (polart) Havbælte, hvis Beboere for en stor Deel ere de samme hele Jorden rundt eller i det mindste beboe baade den amerikanske og den euro- pæiske” Kyststrækning af dette Bælte samt den mellemliggende spitzbergenske Øgruppe. 1 Antal af Arter staaer dette Bælte langt tilbage fra det nordlige-subarktiske eller boreale Havbælte, som i Europå begynder ved den 69de og ophårer mellem den og 52de og 48de Breddegrad og altsaa omfatter stårste 51) Da jeg for ikke længe den udarbeidede min i Mi gen abelige Med- delelser fra den renen Forening for 1856” trykte forelåbige Meddelelse om de ved Central - Amerikas Vestkyst hlhnå Ophiurer, var Danas Arbeide, hvor Ferrr vigtige zoogeographiske Lov saa vidi jeg veed fårste Gang er udtalt; mig ubekjendt, og jeg ventede derfor ved Central-Amerikas Vestkyst at forefinde en med den indiske beslæg- tet Echinodermfauna, saa meget mere som der gjennem hele det indiske avs Fauna ellers synes at gaac-en temmelig stor Ensformighed. Et indisk Præg har dog kun en meget liden Deel af den paa det anførte Sted rene "Ophiurfauna, seng oppe ene og variegata, hvor- Arter, » Ophi mme save Ophiactis og ”Ophiothriz samt it Dybielepis triloba meget mere minde om den vestindiske Fauna, uagtet der ingen Artsidentitet ege Sted.— Det her omhandlede Forhold mellem det vestlige Amerikas fauna og paa den ene Side det stille Havs, paa den anden Side ae kas Ostkys!t, er jo desuden, som Dana ogsaa gjor opmærksom paa, i Ogrupper og med denstore Forskjel mellem Vandets Varmegrad paa Grund af den kolde Polarstråm og Havstråmningernes Retning fra Øst til Vest, der markerer Arterhe ”" det: sne en i lv: syne til Amerikas Vest- endnu Tid, hvori efter al Sand- synlighed Forbindelsen mellem Atlanterhavet og det stille Hav blev spærret ved Panamalandtungens Dannelse, om end denne Begivenhed ikke fandt Sted i nærværende Jordperiode. kyst; man 94 Delen af det skandinavisk-brittiske Kystgebeet, eller hvad man ogsaa, skjåndt mindre heldigt, har kaldt den germa- niske Region. Hvor tvende Fauner mådes, gribe deres Arter for en Deel over -i hinandens Omraade, og der opstaaer saaledes en Blandings- eller Overgangsfauna; en saadan er f. Ex. Stræk- ningen fra Bergen til Lofoten, og noget lignende gjentager sig uden- Tvivl i.den engelske Kanal, paa hvis Bredder celtiske og Middelhavsformer mådes med boreale og arktiske Arter. Paa den modsatte Side af Atlanterhavet beskyller det boreale Hav- bælte den saakaldte acadiske Region fra Newfoundland (be- stemtere maaskee fra Cap Race, mellem 47 og 469 N. Br.) til Cap Cod omtrent under 44? n. Br. Saaledes fastsættes i det mindste dette Bæltes Grændser af amerikanske Naturforskere; endnu i Fundybugten synes der dog at herske lignende Over- gangsforhold som paa den skandinaviske Kyst mellem Bergen og Lofoten. At det boreale Bælte paa den vestlige Side af Nord- havet er meget smallere end paa Ostsiden , og at det modsatte er Tilfældet med det arktiske Bælte er jo i fuldkommen " Over- eensstemmelse med de almindelige Love for Varmefordelingen i Havet og Luften og en simpel Fålge af Polar- og Ækvatorial- stråmmenes Låb og Retning. Men den stårre Længde, som den "europæiske Kyststrækning af denne Region har i Sammenligning med den tilsvarende amerikanske, maa ogsaa medfåre en, om end kun svag, saa dog kjendelig Forskjel mellem dens nord- ligere og sydligere Deel, mellem Norge og England, uafhængig af Indblanding af arktiske eller sydlige Arter, hvortil den acadiske, paa en kortere Strækning sammenstuvede Fauna maaskee ikke viser noget tilsvarende. Det boreale Bæltes stårre Årtsantal i Sammenligning med det. håinordiske Rige hidrårer deels fra, at mange Arter ere fælleds for begge Bælter, eller vel rettere sagt fra, at disse i deres Oprindelse arktiske Arter have udbredt sig over hele den subarktiske Zone, deels fra et betyde- ligt Antal nye tilkommende, for dette ejendommelige eller for dette og de fålgende Bælter. fælleds Arter,… Defor. begge: de 95 nordiske Bælter fælleds Arter findes altid ved begge dets Kyst- strækninger, og det er altsaa fortrinsvis de ved deres Oprindelse arktiske Arter, som give Faunaen ved det tempererede Europas og Amerikas Kyster saa megen Lighed, treds al deres Ulig- hed. De boreale Arter, der ikke gaae op i den arktiske Zone eller i al Fald ikke kunne betragtes som fælleds for begge Zoner, men kun som boreale Arter med håj Nordgrændse, saa vel som alle, hvis absolute Nordgrændse falder Sånden for den 69de i Europa eller den 46de? N. Br. i Amerika, klåve sig i geographisk Henseende i 2 Rækker: en åstlig og en vestlig Række; kun meget faae tilhåre begge Rækker, ja det er endogsaa Tvivl un- derkastet, om dette virkelig er Tilfældet med nogen Pighud-Art. — Længere mod Syd bliver Modsætningen mellem Østen og Vesten, mellem Europa og Amerika endnu skarpere, efter at de sidste fælleds (arktiske) Arter ere forsvundne Sånden for Cap Cod og Dpt. Finistérre. Imidlertid kjende vi endnu for lidt til den celtisk-lusitaniske Region (de franske , spanske og por- tugisiske Kyster fra Dpt. Finistérre til Cap. St. Vincent) Paa den ie Side og den virginiske (fra Cap Cod til Cap Hatteras) samt den carolinske (fra Cap Hatteras til Bahama- kanalen) paa den anden Side til at kunne give en Fremstilling af deres faunistiske Lighed og Ulighed. Jeg maa endogsaa lade det uafgjort, om der virkelig bår udsondres en særegen celtisk- lusitanisk og virginsk Region, eller om disse ikke falde sammen med den carolinske og Middelhavets Regioner. Middelhavsfaunaen og den vestindiske eller karaibiske Fauna frembyde kun Mere eller mindre fjerne Analogier, i det mindste i Henseende til deres Echinodermer 55). Af de 3 Oer eller Øgrupper, der ligesom forbinde det nordlige Amerika eller Europa med hinanden, erSpitzbergens Fauna for Echinodermernes Vedkommende fuldkommen arktisk, - rr re ek 53) Smlgn. ,, Bidrag til Kundskab om Slangestjernerne” Nr. 2 i Videnskab. Meddel. fra den naturh. Forening 1856. k: 96 men, for saa vidt den hidtil er bekjendt, snarere med et grånlandsk end med et finmarksk Præg. Island ligger uden Tvivl nær ved Grændsen mellem det håinordiske og nordlige Bælte, efter- som en Linie fra Vestfjorden i Norge til Cap Farvel i Grønland netop vilde beråre Nordspidsen af Island; det ligger vel sydli- gere end Lofoten, hvis Fauna endnu ikke har et arktisk Præg, men dog nordligere end Sydgrånland. Dets Echinodermfauna bestaaer — saa vidt vi hidtil kjende den, hvilket rigtignok kun tildeels er Tilfældet med det sydlige Islands — deels af arktiske Arter, som ogsaa findes i' det subarktiske Bælte, deels af åstlige Arter, hvis Udbredning naaer op i den arktiske Zone, og den stemmer saaledes lige godt méd Finmarkens og med et eller andet sydligere Punkt af den norske Kyst; kun Tilstedeværelsen af Astropecten Miilleri (Asterias aranciaca) og af Ophiothrix fragilis, som Faber angiver at leve ved Island, i Forbindelse med den Omstændighed, at trods Grånlands Nærhed ikke en eneste af de for Grånland charakteri- stiske Arter af Echinodermer er funden ved Island, maa be- stemme os. til snarere at henregne Island til den, boreale end lil den arktiske Zone. Maaskee gjælder dette dog ikke om Islands: Nordkyst, hvis Fauna muligvis har en mere ark- tisk Charakteer. Heller ikke maa det glemmes. at Bestem- melsen af de to ovennævnte ikke arktiske Arter hidrårer fra Faber og ikke senere ér underkastet nogen Revision, saa at den Mulighed ikke er udelukket, at 2 arktiske Arter her kunne være forvexlede med sydligere Former. At Færderne — som endnu Agassiz og Desor henregnede til den arktiske Fauna — have en boreal, skandinavisk-brittisk Echinodermfauna, derom kan der ikke være nogen Tvivl, efter at: Ophiura albida, Astropecten Miilleri,: Echinus miliaris, Thyone Fusus og Ophio- thriæ fragilis, hvilke alle ere Arter, der ikke overskride Grænd- sen mellem den arktiske og boreale Zone, ere fundne der. Vi besidde desværre endnu ikke Materiale nok til at skizzere Pighudslægternes Fordeling i det store, eller til at forsåge at give noget lignende for denne Klasses Vedkommende, som Dana (4 Se FREsE sr SSRER 5 esse EA ZR ="t, PEEL 97 har givet for .Krebsdyrenes. Heller ikke til at pråve, hvor vidt den af Dana opstillede Inddeling i 3 store zoogeographiske Riger, det amerikanske, det africo-europæiske og det orientalske (indo - pacifiske) Rige, foruden det arktiske og det antarktiske, holder Stik for Eechinodermernes Vedkommende, have vi mange Bidrag. Men der er dog enkelte Data, der tyde paa, at noget saadant virkelig er Tilfældet. Det er saaledes af Agassiz og Desors56) Sammenstilling af Echinidernes og af Joh. Millers oøgTroschels57) Sammenstilling af Asteridernes og Ophiuridernes geographiske Udbredning bekjendt, at ikke faae Echinodermer have en meget stor Udbredning i det indiske, råde og stille Hav5S), Selv om det med adskillige af dem skulde vise sig at beroe paa en Sammenblanding af ;nærstaaende Arter eller paa en urigtig Opgivelse af Findestedet, bliver der dog nok tilbage for at vise, at det åstlige Afrikas Kyst, det råde Hav, alle in- diske og chinesiske samt de sydlige japanske Kyster og Ogrupper, Australien og Oceanien tilhåre eet stort zoogeographisk Rige, medens påa den anden Side den generiske Overeensstemmelse imellem Vestindiens og det vestlige Central - Amerikas Ophiurfauna, som fremgaaer af min Bearbeidelse af de af Dr. Ørsted bjembragte Slangestjerner, virkelig synes at tale for, at Amerikas tropiske og middelvarme Kyster, baade de, der beskylles af det stille Hav, og de, der vædes af Atlanterhavets Bålger, kun ere for- skjellige Provindser af eet zoogeographisk Rige, det ameri- kanske. ” 56) Annales des sciences naturelles l. c. 57) Archiv får Naturgeschichte. 1843. p. 123. - 38) £.Ex. Cidaris imperialis, Bøletia pileola, Echinometra Mathæi, Acrocla- dia trigonaria, mamillata og Blainvillei, Laganum rostralum, Spalangus planulatus, Breynia crux Andræ etc., Åsteriscus penlagonus 0; og. penicil- laris, Goniodiscus Sebæ, Årchaster angulatus, Echinaster fallax, Astera- canthion Calamaria, Ophidiaster Ehrenbergii og miliaris, Åsteropsis carinifera, Culcita concava, Ophiolepis imbricata og annulosa, Ophia- thriz longipeda, Ophiocoma erinaceus, Ophiocoma scolopendrind. z 98 Saa meget er i al Fald bekræftet ved disse Undersågelser, at den atlantiske Fauna klåver sig i to Grene: den vesteuropæiske og den åstamerikanske. Jo længere mod Syd, desto mindre Overeensstemmelse er der mellem dem,. jo længere mod Nord, desto mere nærme de sig hinanden, ikke blot geographisk, men i Henseende til Faunaens Sammensætning, indtil de endelig mådes i det nordlige Ishav i een fælleds Fauna. Dette Forhold er ikke uden Analogi i Landdyrenes og Landplanternes For- deling paa den nordlige Halvkugle, hvis 2 store Land- masser geographisk rykke hinanden nærmere mod Nord og med det samme blive hinanden mere lige i Henseende til det Dyre- og Planteliv, som de opfostre, indtil de endelig forenes til een fælleds, tildeels cirumpolar -Polarflora og Polarfauna 59). Man kan heri see enten en håiere Naturlov eller blot en nådvendig Fålge af det, om man vil, tilfældige geographiske Forhold, at i det arktiske Bælte ere Landmasserne deels rykkede hinanden saa nær, deels saa tæt forbundne ved Kjeder af Oer, at oprindelige asiatiske Planter eller Landdyr let kunne overfåres til Amerika, oprindelige vestlige Dyr til Ostsiden af samme Havbækken 0.s.v. Uden her at ville afhandle eller afgjåre dette Spårgsmaal i sin hele Almindelighed vil jeg blot gjåre opmærksom paa, at de nor- diske Echinodermers Udbredningsforhold ikke til deres For- staaelse forudsætte den Lov, at Naturen ved Frembringelsen og Anbringelsen af sine Slægter og Arter skulde have fulgt det Princip at udvikle sig stedse mere og mere forskjelligt, alt som den skreed frem fra Nord til Syd, eller mere og mere eens, alt som den fulgte den modsatte Vei. 1 saa Fald maatte der ved Atlan- terhavets to modstaaende Kyster kunne paavisés analoge dstlige og vestlige Arter eller Slægter, der virkelig kunde siges at repræ- 59) For nylig har vor beråmte Elias Friis udtrykt dette Forhold saaledes: »I den arktiske Zone ere Arterne sædvanligen fælleds Jorden rundt i den subarktiske og koldere tempérerte Zone Slægterne, men i den var- mere tempererte allene Familierne, og i den hede blive endogsaa' disse ofte forskjellige”. (Nordisk Universitetstidsskrift, ste Bind, 4de Hefte, Side 10). | i i | OVERENS DE DERE Re] EET EET SES E 99 sentere hinanden trods deres Årts- og Slægtsforskjellighed, Men saadant er Forholdet, saa vidt min Erfaring gaaer, ikke. Overeens- stemmelsen mellem Osten og Vestenindskrænker sig enten til Slægter, som næsten ere repræsenterede overalt, eller til de fælleds arktiske Årter, der fra deres fælleds Udgangspunkt i det hoinordiske Bælte, hvor Vesten og Osten mådes, let have kunnet udbrede sig langs med Nordhavets divergerende Kyststrækninger, indtil en for dem unaturlig håi Varmegrad satte Grændser for deres Udbredning. — I den nordlige Deel af det stille Hav ville 'sandsynligvis lignende Forhold gjentage .sig som Fålge af lignende Aarsager. Paa medfålgende ,Skizze af de geographiske Havbælter omkring Nordpolen og i den nordlige Deel af Atlan- terhavet” ere Isocrymallinierne for 20, 13/3 og 6%3” C. anbragte efter Dana. Grændsen mellem det arktiske og subarktiske Bælte Svarer i det mindste mod Vest til Isocrymallinien for 4%? De til hinanden svarende Bælter ere anlagte med samme Farve. Hvor samme Kyst er anlagt med 2 Farver, antyder det, at Faunerne der gribe over i hinanden, uden at deres Grændser kunne fastsættes ganske bestemt. — Hvor vidt Bælterne mellem 6%? C. og 20? C. bår forenes til eet, maa det forbeholdes Frem- tiden at afgjåre. Her ere de nærmest optagne efter Danas Kort, hvoraf mit, der kun meddeles her for at oplyse Afhandlingen og som Udgangspunkt for videre Undersågelser , kun er at be- tragte som en Modification. "Om de nordiske Echinodermers bathymetriske Udbredning. Af ceni Chr. Liilken Do i Assistent ved Universitetets zoologiske Museum. , De Oplysninger om de grønlandske Echinodermers Fore- komst i Dybden, der have staaet til min Raadighed, ere med- delte i det foregaaende; til Sammenligning med lignende Opgi- velser fra andre Steder vil det imidlertid være hensigtsmæssigt at sammenstille dem i Form af en Oversigt over de hidtil erhvervede Erfaringer om de Dybder, hvori de grånlandske Pighude findes ved selve Grånlands Kyster. Cucumaria frondosa Guun. er taget fra Bredden til 3 Favnes Dybde paa Klippebund. Cucumaria Korenii Ltk. fra 45—25 Favne paa Dendhund Psolus Phantapus Str. fra 10—25 Favne paa Smaastene og Grus. Myriotrochus Rinkti Stp. paa 40 Favnes Dybde i Dynd. Eupyrgus scaber Ltk. fra 40—50 Favne i Dynd. Chiridota læve Fabr. fra Fjæren til 5 Favnes Dybde i Dynd. Echinus dråbachiensis Mill. fra Bredden til 30—-40 Favnes Dybde paa Tangbund. Asteracanthion polaris Mill. Tr. fra Fjæren til 40 Favnes za paa Klippebund og paa Tangbund. Asteracanthion problema Stp.… fra 3—25 Favnes Dybde paa Smaasteen. | 101 Åsteracanthion grånlandicus Stp. i Fjæren og i meget førskjellig "Dybde paa Klippebund. Cribrella sanguinolenta Mill. tæt ved Fjæren og paa 50 Favne. Solaster papposus Lin. paa 40 Favne. Ctenodiscus crispatus Retz. fra 25—60 Favnes Dybde i Dynd. Ophiura Sarsii Ltk. paa 8—25 Favne og paa Steenbund. Ophiura squamosa Ltk. paa 8—60 Favne og paa Steenbund. Ophiocten Kréyeri Ltk. paa 145—50 Favne i Dynd. Ophiopholis aculeata Mill. påa 3—60 Favne og paa Steen- og Klippebund. Amphiura Holbålli Ltk. paa 15—50 Favne og paa Dyndbund. Ophiacantha spinulosa Mill. Tr. fra 20—50 å 60 Favne. Asterophyton eucnemis Mill. Tr. indtil 450 Favne. Åleeto Eschrichtti Mu ll. paa 20 Favne og paa Leerbund. For adskillige af de grånlandske Arter, der ikke ere nævnte i denne Oversigt, haves der Oplysninger andetsteds fra; men for Ophiura Stuwilzii og O. nodosa samt Orcula Barthii mangle de endnu aldeles. - Ved at sammenstille de i ovenståaende Oversigt nedlagte Erfaringer med hvad 0. Fr. Muller; Forbes, Sars, Diiben og Koren, Ørsted, Stimpson!") og andre have optegnet 1) Da jeg ikke i det fålgende meddeler hvert enkelt i Litteraturen nedlagt Datum angaaende Echinodermernes bathymetriske Fordeling og Fore- komst, men kun Summen af alle de enkelte Angivelser, vil det være rig- tigt her at anfåre de Kilder, hvoraf disse ere åste Zoologia danica meddeler i Texten enkelte bestemte Ångi- velser om-Dybden, hvorimod Fabricius i Fauna gronlandica kun angiver mere ubestemt, om det er Dybyvands- eller Lavvandsdyr, "om de findes paa Leer, Sand, Tang 0. s..v. Heller ikke i hans »Zoologiske Samlinger” findes noget Bidrag i denne olie ibens og J. Korens Ofversigt af Skandinaviens Echin germ, i Vetenskaps Akademiens Handlingar får år 1844 iSkekedler mange bathymetriske Data. (Smlgn. ogsaa Korens Beskrivelse af Thyone Fusus og Cuvieria squamata, for free Arters Vedkommende, i Nyt Magasin ig Natur Siden skak IV. 1845.) Sars, Fauna littoralis Norvegiæ, ha Hefte og Sars, Koren og ng 102 om de nordiske Pighudes Udbredning i' Dybden, ville vi ikke alene faae et Overblik over de nordiske Echinodermers bathyme- triske Forhold, men tillige have Leilighed til at prove, hvor vidt visse for de lavere Havdyrs Udbredning i Dybden opstillede almindelige Love ogsaa have Gyldighed for denne Dyreklasse eller ikke. Jeg antager, at man kan inddele de nordiske Haves Kyster i 3 Dybdebælter eller Regioner foruden Littoralzonen Danielsen, samme Værk, det Hefte jervene ogsaa Opreisave i denne she veg for de deri omhandlede A s's Beretning om en site, fund ike: i Lofoten og Finmarken, i Nyt "Seerrk ben Naturvidenskaberne, es Bemærkninger over ele adriatiske Havs Fauna sammen- lignet med Karise ibid. VII. 1853, ere uden Eunmeelening de vig- tigste nens i denne Retni silke til collégium academicum om en paa SR Bekostning benet zoologisk Reise i Sommeren 1850, ibid. IX — p. 89, indeholder ogsaa mange Oplysninger om Echinodermernes For- gt i Dybden, men da Forfatteren ikke har angivet de verticale Grændser for hver enkelt Art, men kun sammenstillet dem i 3 vilkaar- lige Rubrikker, eftersom de forekomme fra 10—30, fra 30—50 eller fra 50—150 Favne, faaer man for hver enkelt Art kun en temmelig ubestemt fedt star: om dens Udbredning i Dybden Ørsted, de regionibus marinis Cdissettelied og Sammes F orteg- nelse over gu samlede ved Dråbak i Naturhistorisk Tidsskrift 2. R. iste Bd. - orbes, a history of british starfishes and other animals of the class fikseret ag indeholder mange spredte Angivelser om Fore- komsten i Dybden; et endnu vigtigere Bidrag i denne Retning ersamme Forfatters ,report on the investigation of british marine zoology by i report of the british association, 1850, med mange Data om Echinodermernes Forekomst ved Skotland; enkelte Angivelser om de arktiske Echinodermers Forhold i denne Henseende ere ogsaa nedlagte i samme Forfatters appendix til Sutherlands journal of a journey etc. Stimpson, Synopsis of the marine invertebrata of grand Manan eje, FE Endelig adskillige Angivelser paa Etiketterne i Universitets- museernei Kjåbenhavn og Christiania, i Prof, Sars”s Samling og i det kongelige naturhistoriske Museum, samt Hr. Bar- retts oftere omtalte Erfaringer fra hans Reise til Groånland og Adj. Lorentzens Optegnelser fra hans Skrabninger ved Hellebæk. Yderne af disse forskjellige Bidrag undlader jeg ikke herved at bringe min offenlig udtalte Tak. BED SE BETROET SS STE SE SE ES ED ES ERE ESS EEG EEG 103 (eller Bæltet mellem den håieste Vandstand ved Flod og den laveste Vandstand ved Ebbe), som er meget fattigt paa Echino- dermer og derfor her næsten kan lades ude af Betragtningen. Kun Åsteracanthion littoralis og Amphiura neglecta anfåres som levende mellem håieste og laveste Vandstand; maaskee dog ogsaa Echinus dråbachiensis, Asteracanthion polaris og A. grånlandicus, Psolus Fabricii, Cucumaria frondosa og Chiridota læve under- tiden blottes ved Ebben; i det mindste opfatter jeg saaledes de mig derom meddelte Oplysninger, der omtale disse Arter som »littorale”, Under dette ,Strandbælte” ligger: 4) Laminarie- skovenes og de paa dem boende talrige någne Snegles Bælte fra laveste Vandstand indtil c. 1415 Favnes Dybde?). 2) Koral- linernes oa: Bryozoernes og Hydroidernes og tillige Brachiono- podernes Region fra 45 indtil henimod 50 Favnes Dybde; disse 2 Bælter ere den lavere Havfaunas rette Hjem, og det er ogsaa her, at vi træffe de fleste Pighude. Fra 50—100 Favne fålger nu et forholdsvis fattigt Bælte, der egenlig kun er en Under- afdeling af Korallinbæltet og neppe beboes af en eneste for det eiendommelig Pighud-Art. Endelig kommer 3) fra 100— 300 Favne eller maaskee endnu noget dybere det endnu fattigere, men ved en håist ejendommelig Straaldyrfauna udmærkede, saakaldte S 6- træernes: oa: de store ottearmede Koraldyrs Bælte, nedenfor hvilket det dyriske Liv maa antages at være saa godt. som udslukt. 2) I Indledningen til Forbes og Hanley, british Mollusca er 15 Favne sat som Grændse for denne Region. Sars begrændser derimod Koral- linbæltet med 10 Favne, idet han overfører de af Forbes for Middel- havet opstillede Regioner paa Nordhavet. 104 Artens Grændser. ARS ln en Peder HR (F. = Favne) ; EX JR SX 300 F Cucumaria frondosa Gn. | Fra 0—40 å 50F. | —+ el kl ek — HyndmanniFb.f — 20—40å 50F.| .. 1 + SENE fre — Koren Ltk.f! — 7—103) ogfra! + reed go sen ( 15—25 F.. : — . lactea Forb:j — 0—40450 F. + + . … — … minutaFabr.| Paa25 Favne steg + |. … nn, ' (Stimpson). Thyonidtum hyalinum Fb. | Fra8-11 F.(Orsted)| —+ + le M i og.30—50 F. — … scommuneFb.|! — 7—25 Favyne| + Farens . (Forbes). ls Thyone Fusus") Mill.| — Otil under 60F. + — + ' — RaphanusDib.K.| — 20—50 F. BT al Fe NR Chiridota læve Fabr. .| — 0—5 F. FE SR SEE Sl SER … Myriotrochus RinkiiStp.| Paa 10 F. PR. , Fi Eupyrgus scaber Ltk. .| Fra 40—50 F. SU sy be hug AES DE Synapta inhærens Mill. |" — 0—10 F.2). Fest set se DR. Holothuria tremula.Gun.! — 20—80 F. i am + ns — intestinalisAsc.| — 10—20ti140— |... Sk eN EK så 90 F. Psolus Phantapus Str.|f — 8—10 til 403 |" se ekskone ars e 50 F. — Fabricii Db. K.! indtil 5 F. E. HR ME RES — squamatus Kor. | Fra 20—40 å 50 F. sd. og derunder 6), Af 48. Arjer. af Splse i 0 … | Ad | 14 Å 3) I Wellington Kanten (Forbes I. c,). 4) Begge disse 2 Arter henfåres af Koren (I. 2) til Regionerne fra 30—150 F. 5) Eller derunder; Koren hensætter den til Regionen fra 10—30 Favne. 6) Hensættes af Koren til Regionen fra 50—150 Favne. 8) Der er her ikke skjelnet mellem Ast. rubens og violaceus. 4105 een EF ik, yt Echinus dråbachiensisM i 11. | Fra 0-30å40F. + ig es —.… miliaris Leske ser DE + kan ws — norvegicus Db. K.| — 20—100F + | + . — Flemming Forb.| — 20—50F 5 + i ER. — esculentus Lin. . .) — 0—40F er + Cidaris papillata Leske .| — 100-200F. | +71" " —+ Echinocyamus pusillus Mill. | — 7—90 F. & + —- AmphidetuscordatusPennt. | — 10—50 F Fr ORE BØDKER ke ovafus Leske | << 9-00E +- — + Spatangus purpureus Muill.f — 5—80 - + | + ag Brissopsis lyrifera Forb. .| — 6—100 F. + En + . Tripylus fragilis Dib. K.| — 20—100å ++] +. F ]- ……& Af 42 Arter af Echinider! .- + - SR od då 6 1 Åsteracanthion roseusM ill. | Fra Års me SE LT sr — rubens Lin.8)| — 0—50 F. + Jo — … glacialis Lin. |. — 2—30 - IK fE se — MiilleriSars.| — 2—20 - + |. + ss — grånlandicusStp.| — 0—30 - FR: Fer a — polarisM. Tr.| — 0—40 - > Fote Havne — . problemaStp.| — 3—25 - SE + Cribrella sanguinolenta M.| — 0—60 - væ HEN 4 Solaster endeca Lin. . . .| — 2—90 - —+ ME ev — " papposus Lin. . .| — 2—50 - FF ag ' rr furcifer Dib.Kor. EN . sg Pteraster militaris Mill.| — 20—50 F. sorte He eh need Åstrogonium granulare M ii |. — 10—60 - Re es : | er sg in Søe ferygsenk Den | — 20—80 = rr irer 7) Hensættes af Koren (|. c.) til Regionen fra 10—30 Favne. 106 | Gfændser | tra Ud |MadBu | Fre 50 | fra 0 (F.=Favne). | 25F. | 50F, til 100 F. | 441300 F, Åsteropsis pulvillus Mill. | Fra 15—50 F. 1.101 4 tese feer Ctenodiscus crispatus Retz.] … 7—200 - ae NYRE + — Astropecten Miilleri M. Tr.| — 1—80 F. e= tb: mn É — Andromeda M. Tr. | Paa 200 Favne. ben sk — f[enuispinus Db. K.| — 30 Favne. |, us ns — arcticus Sars.. .| Fra 100-150 F. Cy sheer bon Archaster PareliDib.Kor.| — 20—150 - fr dk + Luidia Savignyi ked (et Sarsii Dib. og Kor.) .| — 5—90 F. ER -- Fr: RE Brisinga endecacnemos Asb.| — 100-200 F. | . j Ær Af 23 Arter af Såstjerner| 2... 13 19 6 5 Ophiura texturata Lmk. .| Fra7-40 450F.| —+ + |... … AR SEN FRR ST RE OL 4 SA FO =—… Sar Ltk,., 1 —8-60280F, | + — + , — … Ksquamosa Ltk. .| — 8—60 F. + SUE ED … — carnea Sars ik SORT ME u == 1 Mffores Ek 2.01 90 30 | . Ophiocten Kråyeri Ltk. — 15—50- |... + … Amphiura neglecta Forb.| — 0—20 F sem KLON DE. … hjerne Malk | — 5-0 HR ro 47150. — Cisajer: Forb. (| — 5—100 2 — + == . sr Hobbk bik MÅ 1500 7 1 EK ure Ophiopholis aculeata Mill.| — 0—60 6. or Fr £ Ophiocoma nigra Mill. .| — 7-60å80F.| —+ — + =& Ophiacantha spinulosa M.T.| — 20-50a460F.| ... + … Ophiothrix fragilis Abgd.| — 0—50F —+ hem, gs Rs Ophioscolexpurpurea Db.K.| — 20-60å80F. |... + — 5 Ophiopeltissecurigera Db.K.| — 20—30 F. srt str ER Åsterophyton Linckii M. Tr.| — 100—200F. |... rig REE nen Å É i É 107 e ER I Region |1I Region III Rez. ændser. fra Otil | fra 15 til Ålen fra 100 til (FE. == 'Favn e). 15 F., SUF, > 1 300 P Åsterophyton Lamarcki: M. : RES SE ek ES DD DE REE — —… eucnemis M. Tr.| Fra Korallinb. | . . - + (+) 4 til 450 Favne Af 20 Arter af Opbhinsssk2. (OGS; 10 16 Ålect i Dib. Fra Korallinb. ecto Sarsi Dub. Kor, Sven FODRE 1 =- + — … Petåsus Di b. Kor, + dk schrechtii M Er PGA SO Bane LSE RR ES KEE REE SS (SE FL ELSE REE. GE | At 3 Arter af Crmnoideer |; EN 0 3 i 1 TLS SØER ae leege, 18 44 14 4 B- Spd. DE 12 ga 11 6 1 Sus TEE Seere Se 93 13 19 6 å Slangestjerner. ...... 20 10 16 8 3 | Heth brner 3 (0 3 1 4 76) | 41 | 63 | 25 | 10 Det fremgaaer heraf, at det er de 2 fårste Regioner under den Deel af Kysten, som kun ved Flodtid er dækket af Havet, i hvilke Echinodermerne især have bjemme, især i ,,Korallinernes” Bælte fra 15—50 Favne, der er næsten "/3 rigere paa Arter end Laminariernes. Saaledes som Iagttagelserne staae for Oieblikket, ere 35 Arter fæl- leds for begge disse Bælter, 6 ejendommelige for Laminariernes, 29 for Korallinernes Bælte. Men ligesom det er meget rimeligt, at fortsatte Iagttagelser ville vise, at visse Arter, som nu kun kjendes fra ét af disse Bælter, virkelig firides i dem begge, er det heller I 9) Det fortjener endnu at anfåres, at Cucumaria elongata af Koren hen- Å sættes til Regionen fra 10—30 Favne og Asteronyæ Loveni fra 50—150 Favne; men disse Oplysninger ere ikke tilstrækkelige til at afgjåre, om C. elongata hårer til forste eller anden eller om Ast. Loveni hårer til den dybere Deel af anden eller vil tredie Region. 108 ikke urimeligt, at naar Opmærksomheden bliver henvendt derpaa, vil det vise sig, at visse Arter vel kunne forekomme paa for- skjellige Dybder, men dog kun have deres rette Hjem i eet af Bælterne; maaskee foretage flere Arter endog ligesom adskillige Snegle Vandringer opad mod Bredden i Forplantningstiden””). Det er især adskillige Holothurier og Slægterne Åsteracanthion, Cribrella og Solaster, der træffes i de åvre Vandlag, medens de kortarmede Såstjerner, Kamstjernerne og fremfor alt Fjerstjernerne charakterisere Korallinernes Region, Bæltet mellem 50 og 100 Favne er uagtet sin. store Udstrækning fattigere end Laminariernes og har ikke en eneste Art, som ikke ogsaa findes i Korallinbæltet, naar undtages den i Henseende til sin Udbred- ning endnu kun lidet kjendte Ophiura carnea. Det forholder sig altsaa til Korallinbæltet, som Kattegattet forholder sig til Nordsåen, eller som Østersåen til Kattegattet, og kan ikke for Echinodermernes Vedkommende betragtes som en selvstændig Region; det er kun en ved sin Fattigdom udmærket Underafdeling af den anden Region, af hvis Arter det kun har mellem Halvdelen og en Trediedeel, — Endnu fattigere, men beboet af en håist eiendommelig Echinodermfauna, er Såtræernes Region, i hvilken kun 3 af Korallinbæltets Arter, nemlig Alecto Sarsii (iagttaget af Koren og Diiben paa Cidaris papillata), Ctenodiscus crispatus og Archaster Parelii gaae ned; Medusahovederne (Asterophyton), Cidaris papillata, Astropecten Andromeda og tenuispinus samt Brisinga endecacnemos give det en særlig zoologisk Charakteer, hvortil endnu kan fåies Mangelen af Holothurier og ægte Ophiurider. Hidtil er denne Region dog egenlig kun udforsket ved de norske Kyster, langs med hvilke Havet hurtig sænker sig til en stor Dybde; paa det store Pla- teau mellem Storbrittanien og Europas Fastland naaer Grunden intetsteds en Dybde af 400 Favne, og udenfor Irlands og Skotlands Vestkyst falder dette Plateau altfor steilt af, til at Sétræernes 10) »Ad litora maris tempore vernali præsertim obvius” siger Fabricius i sin Fauna p. 374 om Echinerne. Smilgn. p. 28 om Åst. polaris, Be REE 109 Bælte der kan have nogen synderlig Udstræning. (See Berghaus's Kort over Nordsåen, Physikalischer Atlas, den Afd. Nr. 2). Som bekjendt var Prof. Forbes ved sine Undersøgelser kommet til det Resultat, at der var en vis Overeensstemmelse mellem Blåddyrenes Udbredning i Fladerum og i Dybde, saaledes at de Arter, der have stor geographisk Udbredning efter Længde og Bredde, ogsaa skulde have en stor bathymetrisk Udbredning. Tildeels er denne Sætning vistnok sand og finder ogsaa sin " Anvendelse paa Echinodermerne; man sammenligne saaledes Cucumaria frondosa, Psolus Phantapus, Solaster endeca , Ophtura albida, Ophiopholis aculeata, Amphiura filiformis og Chiajei med: Cucum. Hyndmanni, Psolus squamatus, Åstrogonium granulare, Ophioscolex purpurea" og Ophiopeltis securigera. Men der kan Ogsaa anfåres Beviser for det modsatte, saasom at Ctenodiscus Erispatus har et stårre bathymetrisk Omraade end Æchinus drå- bachiensis, hvis geographiske Omraade derimod er vidtlåftigere, og hine Exempler bevise maaskee snarere, at Dybvandsarterne ére mere begrændsede i deres geographiske Omraade end de med Temperaturforandringer mere fortrolige Lavvands-Arter, saafremt dette formeentlige Resultat ikke er en Følge af, at disses Udbredning er bedre kjendt end hines. Naar Forbes derimod ogsaa opstiller den Lov, at de geographiske og bathymetriske Bælter svare til hinanden, ligesom visse Bælter af Alpefloraen til Polarfloraen, saa at samme Art i Norden skulde træffes i højere, i Syden i dybere Vandlag, bekræftes denne Lov aldeles ikke af de hidtil samlede SEER om Echinodermernes Udbredning i Dybden. 110 Bidrag. til en anatomisk Undersøgelse af Marsenina prodita (Lovén). Af R. Bergh. Under Benævnelsen Lamellaria samlede Montagu flere håist forskjellige gastræopode Mollusker, der væsentligt kun vare bundne sammen ved det fælleds Mærke af en i Kappen indesluttet Skal. Leach oplåste denne Slægt i sine enkelte sammensættende Bestand- dele, forkastede aldeles Montagus Navn og opfårte de udsondrede Former under nye generiske Navne; en af de saaledes udskilte Typer dannede Marseniaslægten. Denne var hos Leach væsentligst cha- rakteriseret ved en vel udviklet; indvendig Skal og en Fold fortil i Kapperanden; den indbefattede kun nogle faa Arter, til hvilke Lovén føjede en meget afvigende (Lamellaria prodita, Lovén), der havde en Deel af Skallen blottet igjennem et Hul i Kappen og foruden Folden i Kappens Forrand tillige en i Midten af den håire Rand. Da Lovén senere begyndte sine Undersågelser af Tungebevæbningen hos de cephalophore Mollusker, fandt han en betydelig Forskjel i dennes Beskaffenhed hos de typiske Arter af Leach's Marsenia og hos den nye Form af samme ; han ud- sondrede nu den sidste som Typ for en ny Slægt; for de typiske Former fremdrog han en ældre, neppe brugelig, Blainvillesk Be- nævnelse Coriocella, for den sidste benyttede han Montagus Navn Lamellaria. Denne mindre heldige Fremgangsmaade nådvendig- gjorde en Omdåben, og Gray kaldte nu Slægten Marsenina, hvilket Navn vil være at bevare for den. Denne var i Modsæt- ; ning lil Marsenia væsentligst charakteriseret ved den gjennem en er"; 141 Spalte i Kappen deelviis blottede Skal, ved en Foldedannelse i Kappens baade forreste og håire Rand samt sin fra Marseniernes særdeles afvigende Tungebevæbning; af' Slægten kjendtes da kun een, den typiske Art. Imellem Blåddyr, som af Cpt. Holbøll våre nedsendte fra Grønland, fandt jeg et Dyr af Marsenina- Form og med dennes Tungebevæbning, men uden opdagelig Foldedannelse paa håire Side. Dengang jeg skrev min Afhand- ling om Marseniaderne, troede jeg ikke at kunne tillægge de noget uklare Angivelser om en saadan Fold nogen generisk Betyd- ning, ligesom jeg heller ikke turde være fuldkommen sikker paa, at den undersågte nye Form, der var meget stærkt contra- heret, virkelig manglede Folden og ikke blot ved Indvirkningen af Spiritus havde faaet denne udvidsket; jeg henfårte derfor samme til Marseninaslægten under Benævnelsen M. micromphala. Sy Arten forelaa kun i eet Exemplar; jeg har for nyligt havt Lei- lighed til at undersåge et andet "Exemplar, og har derved forvisset mig om, at den virkelig er en Marsenina, hvorom jeg især ikke har kunnet tvivle efter Undersågelsen af et Dyr, der befandt sig i den sidste Sending fra Cpt. Holbåll, og i hvilket . jeg mener at. have gjenfundet Måller's Sigaretus gronlandicus. Denne var af mig, ligeledes under Forudsætning af den omtalte (hos Måller udtrykkelig angivne) Folds Uvæsentlighed som generisk Charakteer henfårt til Marsenierne (|. c. p. 99), men er en ægte Marsenina. +) Bidrag til en Monographi af Marseniaderne 18353. (Vid. S. Sk. V R. III.) 3+) For det Tilfælde, at den omtalte Foldedannelse maatte vise sig af Meddel. fra naturh. Form i Kbhvn. for 1856 p. 119) anseet det for afgjort, at denne Form maa danne en ny Slægt og har for samme foreslaaet Benævnelsen Oithonella; Slægten og Navnet maae imidlertid falde bort ved den feilagtige Forudsætning, hvorpaa de hvile, aldeles afseet fra den mindre heldige Fremgangsmaade, for en Mollusk.at danne et nyt Navn som Diminutiv af Navnet paa en Crustace. 112 I Marseninaslægtens Charakteer (cf. 1, c. p. 409) vil altsaa den omtalte Folde- og Halvkanaldannelse paa håire Side være at optage. Marseninaslægten tilhårer efter vor nuværende Kund- skab alene den nordligere Deel af det østlige Verdenshav, den ene Art er bekjendt fra Atlanterhavets nordlige Deel, de tvende andre fra Havet om Gråmland. 1. Marsenina prodita (Lovén). Denne Form er hidtil ikke afbildet; overeensstemmende med Planen for Lovéns index moll. var denne nye Art, som denne Forfatter kun der (p. 15) har beskrevet, indfårt med en meget kort Diagnose, hvortil han senere andetsteds (Ofvers. Vetensk. Ac. Handl. 4847 p. 192 t. IV.) har fåiet en Beskrivelse og Afbild- ning af Tungebevæbningen. Sars har senere (Beretning om en i Sommeren 4849 foretagen zoologisk Reise i Lofoten og Fin- marken p. 65) givet nogle Oplysninger om Dyrets Form og Farve, men dertil indskrænker sig for Oieblikket vor Kundskab om denne Årt. Under det sidste Naturforsker-Måde i Christiania havde jeg Leilighed til hos Prof. Sars”) at see en Deel Ex. af denne Art og erholdt et stårre og vel vedligeholdt overladt til anatomisk Undersøgelse; jeg har af dette leveret nogle Afbildninger (Fig. 1—4.) og paa samme gjort en Anatomi, udført saavidt, som mit meget tarvelige Materiale har tilladt. - Dette. Ex. havde én Længde af 23, en Brede af 18 og en Håide af 9mm; det var en Han. Dyret ligner en Marsenie med lidt bredere Kappebræmme, paa hvilken Respirationsfolden (Sipho- naldannelsen) laa over mod Venstre, som havde en lignende +) Jeg havde sammesteds Leilighed til at forvisse mig om, at den af Sars CRertenine: p- 65) beskrevne Lamellaria glacialis, saaledes som jeg havde modet, var en Onchidiopsis. Denne Slægt indbefatter altsaa nu: - (- recondita, (Kr.) = 0. carnea, juven. ?) 3. — glacialis, (Sars). assnene AC enes GENREN EENESEENEDEREN EEG EET dear isens Benns Enron nn eikdkasddeusesk das EDEN REE dn 113 Foldedannelse paa Midten af håire Rand, og som lod en Deel af Skallen komme tilsyne gjennem en Spalte i Kappen. Dyrets Farve var hvidlig. Efter Sars skal det paa Ryggen være lyse- eller orangeguult deels uden, deels med mere eller mindre talrige, graabrune, smaae, uregelmæssige eller rundagtige Pletter, eller være graahvidt eller næsten sort af meget smaae, tætsiddende, mårke Prikker; — Undersiden af Kappen, saavel- som Fod og Hoved (med Tentaklerne) lyse- eller orangeguul og graahvid, dog altid lysere” end Oversiden, Siphonalfolden begynder fortil med et omtrent gjennem Kappebræmmens halve Brede naaende Indsnit, hvis Rande ere hævede lidt iveiret; Fortsættelsen af dette Indsnit sees paa Under- siden af den åvrige Strækning af Kappebræmmen som en jævnt fordybet Halvcanal, fortil smalere og dybere, bagtil bredere og "lavere og fortil samt til Siderne indfattet af en fremspringende Rand; som et mindre tydeligt Indtryk gaaer en Fortsættelse af Halvcanalen i Flugt med Grunddelen af venstre Tentakel hen Over den, den forreste Deel af Skalaabningen lukkende Hud og ender ved venstre Hjårne af Gjællespalten. I Midten (eller lidt foran Midten) af håire Rand sees et lidt bredere, dybere Indsnit, hvis stærkt hævede Rande begrændse samme med bratte Vægge; det fortsætter sig henad Kappebræmmens Underside som -en temmelig dyb Halvcanal, af hvis fremstaaende Rande den forreste Standser ved Legemet og båier fortil, den bageste svinger fremad Over paa Underfladen af den, den sidste Skalomgang beklædende Kappedeel og begrændser saaledes et mindre tydeligt, temmelig bredt Indtryk, som fortsætler sig hen mod det håire Hjårne af Gjællespalten (Fig. 4.) Gjennem den aflange Spaltex+) paa Ryggen kommer en Deel af den in situ sneehvide+t) Skal tilsyne; Kappen viste i Spaltens nærmeste Omfang, idetmindste bagtil en Antydning til de coniske EN RR ) Baade Lovén og Sars angive ager paa Midten af Ryggen som meget tynd og der som oftest klåve %) Lovén angiver Skallen opak; FÉ bemærker, at den er temmelig gjen- nemsiglig ; den af mig undersøgte (af Spiritus paavirkede) Skal var halvt gjennemsigtig. 8 4 444 Knuder, som efter Sars sees omgivende denne Aabning; fortil og paa venste Side saaes i ringe Afsland fra Spalten en af Pigment dannet mørkere Halvring. Kappen fandtes idvrigt ved Folder deelt i uregelmæssige flade Feldter; Skallens bagre Omrids afpræger sig utydeligt gjennem samme, Tentaklerne vare langstrakte, trinde, lidt spidst tillåbende, med en ringe Fortykkelse paa Udsiden af deres Grunddeel, hvor de bare et tydeligt, sort die. Krængemunden halvt tilbage- trukken. Penis ret kraftig (men svagere og af anden Form end hos M. micromphala), lang, lidt længere end Tentaklerne, lidt sammentrykt, tyndere mod Spidsen: Foden aflang, bredere forrest, tilspidset bagad, dog afrundet for Enden, i Forranden med en dybere Fure. Kappen sluitede trangt om Skallen (Fig. 6.), som viste ikke ubetydelige Forskjelligheder fra den grånlandske Arts (M. micromphala). Disse bestode væsentligst i en i det Hele noget forskjellig Form, i Forskjellighed i Formen af Mundingen, i et lidt stårre, lidt mere fremragende Spir med mindre nedtrykt Spids, i en paafaldende mindre Convexitet af sidste Omgang, en mindre Udbredning af Columellarranden bagtil, en lidt mere aaben Navle, samt i en anden Beskaffenhed af Skallen+) Da Skallen hidtil ikke er beskrevet, hidsættes her en udfår- ligere Beskrivelse af samme: Testa oblique semiovata, antice subrecta, supra turgidius convexa, infra planulata, levis, valde tenuis, subdiaphana, obsoletius lineis incrementi pellucentibus substriata; e stratis duobus formata, externo fere hyalino (periostracali?), interno tes- taceo albo; antice et labro perspicua, non rigida, flexilior at satis tenax, fere membranacea, particulis 'calcareis non confluentibus intus inspissata; anfraclibus 272. =) Skallen af M. micromphala synes forsynet med et tyndt Periostracum. Hos M. prodita repræsenteres dette af et ydre, membranåst, hyalint og seigt Lag, som indvendig er beklædt med Kalklag, der let fralåsne sig; fortil mangler dette Lag eller repræsenteres kun af spredte usammen- hængende Kalkd Skallen ligner saaledes tildeels den hos Limaceer, Aplysier 0. fl. ERE TE 115 Dimens. long : lat : alt—14 : 0,66 : 0,44 (13179, 9, 6mm-) Spira minuta, lateralis, subpostica, prominula, apiculo convexo, nucleo mucronato, basi circiter % diam. transv. min. occupans, altitudine triplo latior; anfractibus 47/9, nucleali subpapillato, laevigato; apiculo prominulo; sutura minus profunde exarata; ad % totius diam. longit. a margine antico remota. Ultimus anfractus subovali-quadrilateralis, nothaeo sat convexus, ad latus sinistrum convexior magisque rotundatus, latus dex- trum versus depressior; ad marginem columellarem involutus, in spiram umbilicalem ad fundum usque patulam descendit. Umbilicus sat angustus, subeylindraceus; testa ex infra inspecta, vix penitus a margine columellari occultatus, Sutura simplex, filiformis, minus profunde exarata; margine suturali angusto, subdepresso, minus distincto. Lineae incrementi confertissimae, inaequales, obsoletiores, prope suturam retrorsum arcuatim reflexae, antrorsum arcu convexo supra mediam testam percurrentes subrectae descendunt; lentis ope inquisita testa ita lineolis spiralibus obsoletis pellucentibus exarata, vix nisi in ultimo postico anfraclu distinctius distinguendis, Åpertura magna, ampla, subquadrilateralis (long. guld ht. GE paries int. aperturae concolor, albidus. Columella posterius valde arcuata, anterius subrecta, obsoletissime - subangulata, absque sinu evidenti; — margo columellaris angu- stior, reflexus, postice nonnihil expansus, antice angustatus, subelevatus, — sulculo angusto, postice profundiori exaratus. Labrum simplex, rectum in marginem anteriorem arcuatum abit. Lovén angiver Arten fra Finmarken, hvor den efter Sars ved Hammersfest og især ved Havåsund paa 30—50 Favnes Dybde skal være meget almindelig mellem Ascidia mentula og Lepto- clinum clavatum; M' Andrew og Barrett angive”) den ligeledes nm me RERE SØESIBERDDE 1 TREE TR SOE %) List of the Mollusca, feunbins between Drontheim and the north cape 79.) (Ann. XVII. (1856.) p. 3 j sø 116 som meer og mindre hyppig ved Finmarkens Kyster, hvor de fandt den paa 30—40 Favnes Dybde paa Coral-, Gruus- og Sandbund. : Skalstructuren er som hos Marsenierne meget vanskelig at bestemme med Sikkerhed, den syntes den samme som hos hine (ef. 1. c. p. 28.), kun vare de sammensættende Elementer noget mindre; mod Syrer forholdt Skallen sig paa samme Maade som hines. Efter Borttagelsen af Skallen saaes det, den ovenfor omtalte Halvring dannende Pigment afsat paa Kappens Indside. Paa den sidste Vinding af Indvoldsmassen saaes den gjennem- skinnende Sædstok, længere fremad den særdeles sirlige, gulige, af smaae, uregelmæssigt kantede acini sammensatte Lever, der strakte sig længere frem end hos M. micromphala. Paa: det sædvanlige Sted til Håire sees Overfladen af den højre Skalmu- skel, men af en anden Form end hos den grånlandske Art; den er halvmaanebåiet, meget tykkere paa Midten. [Fra samme og hen foran Leveren sees strækkende sig en fra denne tyde- ligt afgrændset, gjennemskinnende, gulighvid Masse, som i Midten synes deelt ved en mælkehvid Stribe.] Længere fremad sees de til Gjællehulens Loft tilheftede Organer skinne igjen- nem, bagest Sliimkjertelbladene, foran samme Gjællen og den finnede Nyre; ved dennes venstre Ende sees Overfladen af den venstre Skalmuskel, "der er uregelmæssig tresidig og springer stærkt frem; ligesom den håire skyder den en Forlængelse udad og bagtil ud til Kapperanden (sml. F. 5.). Gjællespalten er stårre end hos den grønlandske Art og strækker sig længere til Højre: Gjællehulen, som hos hiin, og saaledes og den svagt S-formigt båiede Gjælle, hvis venstre Ende naaede ben bag Skalmusklen; Gjællebladene frie i omtrent 35 af deres Længde. Bag Gjællen fandtes Hjertet og Sliimkjertelbladene; foran dog lidt til Venstre for den det sædvanlige gjælleformige, finnede Organ. Overeensstemmende med Opfattelsen hos Cuvier, Sharpey, Siebold 0. A. har jeg i mit tidligere Arbeide betragtet dette kk VI 447 som en supplementair Gjælle; det skulde imidlertid efter Wil- liam”s Undersågelser%) synes at være et kjertelagtig Organ, mulig- viis en Nyre. Efter Gjennemskjæring af Mellemguivet fandtes den ydre Mundaabning, Krængemunden og Svælghovedet i det Væsentlige som hos Onchidiopsis og Marsenina micromphala (1. c. p. 53— 67), kun var Mundråret i den forreste Deel formedelst de inde- holdte Kjæbers mindre Båining noget mere sammentrykket (Fig. 9.) Den egentlige Mundaabning viste sig som en Længdespalte med furede Rande, Randen af ,,Kjæberne” var ikke synlig. Efter Spaltning af Mundråret saaes de kjæbeagtige Dele som et Par uregelmæssigt fijrsidige Plader af lidt stårre Brede end Længde (saaledes som og hos Onchidiopsis i Modsætning til Marsenierne, hvor Forholdet er omvendt); lidt båiede efter Breden og udimod den forreste Ende ubetydeligt udad ombåiede; de ere lyst rav- gule, kun ud imod de fortyndede Siderande og især Bagranden farvelåse, imod den forreste Rand tiltage de gradviis i Tykkelse, dog er der ikke hos denne Art (i Modsætning til M. microm- phala, Onchidiopsis og Marsenia) nogen Antydning til en Falts- dannelse paa Udsiden og derved til en Deling i en forreste og en bageste Deel. Begge Plader mødes i den bageste Deel af Overranden ved en Epithelialfortykkelse, langs Underranden ere de ganske adskilte. Disse Redskaber vise en lignende Bygning som de hos M. micromphala og Onchidiopsis; de gjennemstryges i Retning. ovenfra og bagfra nedad og fortil af tætstaaende (i Antal c. 35—37), svagt båiede, paralelle Linier og ere mellem disse atter fiint og tæt stribede ved Linier, der ere lidt skraat stillede mod Hovedlinierne; henimod Bagranden mangle de lange Linier eller ere idetmindste meget utydelige, ikke derimod de disse krydsende, Dette Udseende frembringes ved ,Kjæbernes” ejendommelige Bygning; de sammensættes nemlig væsentlig af en Masse i lange Rækker bag hinanden ordnede, næsten pris- ") On the mechanism of aquatic respiration and on the structure of the organs of breathing. (Annals. XVII (1856.) p. 28—42, 247—256. pl. FS XR) 118 maliske, gulige Legemer, som betrågtede fra »Kjæbens” indre, frie Flade vise et langstrakt-fiirsidigt Omrids, fra den tilheftede Flade derimod sees lidt opsvulmede i den åvre Ende, der er noget fremstaaende; herved kommer Kjæbernes Udside til at vise sig svagt udplåiet efter Forlåbet af de lange Linier. Elemen- terne, som ikke vise sig stillede nåiagtigt bag hinanden, have en Middellængde af c. 0,037—0,04mm; hagad aftage de i Længde, heelt bagtil i ,Kjæbens” farvelåse Deel blive deres Grændser meget utydelige. Nåiere betragtet (F. 45.) vise »Kjæberne” sig egentlig bestaaende af et dobbelt Lag, et mod Mundhuleén lig- gende, farveldst, som synes deelt ved i Rækker bag hinanden liggende eiendommeligt båiede Linier, hvis Retning krydses af de det ydre Lag dannende haarde Elementer. Disse lade sig ikke fralåsne over en stårre Strækning, og Forholdet 'af de to Lag til hinanden er saaledes ikke klart; det synés som om de haarde Elementer af en Række forlsatte sig med en Udbredning hen paa den frie Flade af den foranliggende, og at det indre Lag dannedes paa denne Maade. Paa Udsiden af den bageste farveldse Deel saaes en Belægning med deels runde, deels aflange Celler, der i isoleret Tilstand ofte viste en structurlås Fort- sættelse (Fig. 16). — Den ,Kjæberne” bærende og dannende Flade (matrix) viste tydelige linieformige Indtryk, svarende. til Ord- ningen af ,Kjæbernes” chitiniserede Elementer; heller ikke paa denne bemærkedes noget Spor til Indfaltsning. Svælghovedet fik ved den bredere og for Enden mere båiede Tunge en noget anden Form end hos den tidligere under- søgte Art. Tungen frembåd væsentligst hele den samme Bygning, som jeg har efterviist hos Maårseniaderne. Det saddelformige Organ i Samme var meget lille, de vingeformige Sideudviklinger derimod af betydelig Stårrelse, og den ene klappet over den anden (Fig. 23); Tungehulens Gulv bestod af stærke, tværlåbende Muskelknipper, der ud til Siderne krydsedes af længdelåbende, derfra fortsatte sig op i de Tungens Sidedele dannende Muskel- masser samt i den ydre Deel af de omtalte Vinger. Udimod 119 de frie Rande vise Vingerne en smuk Bygning (Fig. 24) af et Maskeværk, i hvilket Længderetningen var fremherskende; Rum- "mene indeholdt tydelige Celler og Kjærner (der visselig ikke vare fra Brudfladen seete Muskler.). Raspepladen (Fig. 143) dannede som hos. de andre Marse- niader fortil et Par vingeformige Sideudbredninger (alae radulae, tilsammen discus radulae), atter hestaaende af et Celle- og et yderst fijnt længdestribet Lag; den sædvanlige Randliste langs de yderste Sidelænder dækkede ofte ogsaa den yderste Deel af selve disse, Efler at være traadt ind i Raspeskeden under sammes lille Tunge (lingula) fandtes "”Raspen sammenbåiet paa sædvanlig Maade, — Blottede saaes paa Raspen omtrent 44—15 Tand- rækker, og indesluttede i Skeden endnu omtrent 40 fuldt udvik- lede Rækker foruden 5 farvelåse, under Udvikling sig befindende. Hver Tandrække indeholdt 7 Tænder (Fig. 17). Mellemtanden (Fig. 48 a.) har væsentligt den samme Form som hos M. micromphala (cf. 1. c. p. 68),.men til hver Side af Odden kun een Tand. Lovén (Ofvers. 1. c. p. 192 t. IV) af- bilder og angiver (,utringue denticulata”) flere (efter Figuren 5) Tænder hen til hver Side. Det af mig undersågte Dyr havde kun een saadan (sjeldent paa den ene eller anden Side 2); en meget ringe Crenulation af Randen kunde undertiden ved en flygtig Undersøgelse give Udseendet af en Slags Denticulation, og noget Saadant tår maaskee antages at have fremkaldt Angi- velsen hos Lovén. Hvis Saadant ikke var Tilfældet, men Lovén's Angivelse rigtig, maatte det af mig undersågte Dyr tilhåre en ny Art; thi Føorskjellen var da saa stor, at den faldt udenfor Grændsen af de ved Tandformer sig her gjældende gjårende Variationer. De store Sidetænder (Fig. 18 b.) vise væsentligt og den samme Form som den anden Årt (ef. I. c. mgp 68), dog frembyde de en tydelig - Artsføorskjel, især i Tilstedeværelse af kun een Tand paa hver Side af Odden. Lovén angiver og afbilder kun een, paa den indre Rand.>) ") I mit tidligere Arbeide (]. c. p. 40) har jeg opfattet Sidetændernes eien- dommelige Forhold til hinanden indbyrdes som en Art Articulering 120 Af Hagerne har den indre (Fig. 18 c.) den forrige Tands Grundform, men er meget smalere; paa hver Side af den langs Bugfladen låbende Kjål har den en smal vingeformig Udbredelse, af hvilke den indre er stårst og ender med en skarp Tand (sjeldent sees 2 saadanne). Den ydre Hage (Fig, 18 d.) har en lignende Form som hos den anden Art; ogsaa den viser en Antydning til en smal Vingedannelse opad Indsiden (meget sjel- dent sees en svag Antydning til en Tanddannelse). Tænderne vare af sædvanlig, lys Ravfarve, især farvede i deres tykkere Deel; de bagest i Skeden vare aldeles farvelåse, disse vare (især Sidetænderne) tillige blåde, båielige og i Spidsen ofte snoede (Fig. 48 €.). Breden af Mellemtanden, maalt ved Begyndelsen af den omslaaede Deel, belåb sig til c. 0,122mm, Den mellem Tænderne i den bageste Deel af Raspeskeden lig- gende Masse bestod af runde og aflange, ofte korthalede Kjærner (c.:0,007mm lange) med flere Kjærnelegemer, samt mellemleiret. moleculair Masse (Fig. 49). Spiseråret var temmelig kort, sammes. tætte Folder fort- satte sig over i den forholdsviis rummelige Mave. De ovre (zanglier (Fig. 8) vare af oval Form (sammes Neu- rilem syntes ved Indtræden ligesom at dele dem i 2 bag hinan-— den liggende Masser). Disse Ganglier stode gjennem en længere Commissur i Forbindelse med de afrundet- trekantede Pedal- ganglier og ved en kortere med Buccalganglierne, der ind- byrdes hængte sammen ved en længere Commissur. Nervecel- lerne vare temmelig smaa, i Gjennemsnit c. 0,016—0,035, sjeldent 0,04mm, ; Oinene fandtes som hos Marsenierne (1. c. p- 49). hinanden, Forholdet er- vel kun beregnet paa at give Tænderne stårre Fasthed under Brugen og paa en mindre Rumoptagen i Pulpen, og Troschel har i det Væsentlige (der Gebiss der Schnecken. I. (1856) p- 21) Ret i at tilbagevise min Opfattelse. 121 2. M. micromphala, Bgh. — Oithonella micromphåla, Mårch. i naturhist. Bidrag til en Beskrivelse af Grénland. 4857. p. 79. > Af samme har jeg senere seet et andet Exemplar ligeledes fra Nord-Gronland. 3. M. grønlandica, (Måller). — Sigaretus? grånlandicus, Måller. ind, Moll. Gr. 1842 p. 40. Marsenia grånlandica, (Måller), Bgh. Monogr., Marsen. p. 99. EVE 12: Marsenina grånlandica, Mårch 1. c. p. 7959 Som allerede ovenfor angivet, ansaa jeg tidligere Mållers Sigar. grånlandicus for en Marsenia; den er imidlertid ogsaa efter den korte Diagnose, som det nu viser sig, en Marsenina. Arten findes ikke repræsenteret i Mållers Originalsamling, hans Beskri- ” velse er meget ufuldstændig, og den eneste nåiere Bestemmelse vw af Arten vilde være at såge i de af mig givne Figurer, som ere Copier efter en mig af Dr. Beck givet Tegning, som formeentes at fremstille denne Art. I den sidste Sending fra den af den gron- landske Fauna saa, håit fortjente, nu tabte Cpt. Holbéll befandt sig en Marsenina-Form (Fig. 7), et desværre mindre vel conser- veret Dyr med noget itubrukken Skal. Dette synes nu at stemme med hine Figurer og at tilhåre denne Mållerske Art. Dyret var ligesom det undersågte Ex. af M. micromphala .stærkt contraheret, saaledes at Skallen var fuldstændig blottet; Siphonalfolden paa håire Side traadte tydeligt frem. Skallens Tilstand og Ønsket at bevare samme for yderligere Beskadigelse tillod mig ingen udførlig Beskrivelse. Skallen ligner meget den af M. microm- phala og er omtrent af samme Størrelse, ligesom den stemmer med den i Vindingernes Antal (29; Måller angiver ,,neppe 2”), Suturens Beskaffenhed, den. sidste Vindings Bugning, Skal- tegningens og Periostrakets Natur. Den skjelner sig fra hiin Art %) Det lader sig neppe for Oieblikket afgjåre om Oxynoe glabra, Couthw. er en Marsenia (cf. min Monogr. p. 86) eller som Hr. Mårch (I. c. p. 79) antager identisk med Marsenina grånlandica. 122 ved lidt stårre Smalhed bagtil, Yderlæbens halvt hindeagtige og saaledes bøjelige Natur, men især ved et tydeligere Hak ved Enden af Columellarranden. Maalforholdene paa Skallen vare 4:07: 04050907, 2709); Skalmundingen var 7mm lang, 6en bred, Forklaring til Afbildningerne,=) t are fra hnetgte 2. - Rygs — 3. Felen, penis og GES fra Siden. 4. Hovedet og Foden forfra. 5. Kroppen fra Rygsiden, efterat Skallen er fjernet. 6. Skallen i 3 forskjellige Stillinger, 7. Marsenina grånlandica (Måller). — 8. Nervesystemet. 9 0 . Svælghovedet. De store tilbagetrækkende Muskler. — 10. Tungen forfra; nedenfor samme paa den ene Side ,,Kjæben” ($), | paa den anden Side sammes Dannelsesflade. [… — 11. "mee ovenfra. , ett 3. fra Siden. | — 13. ken] i naturlig Storrelse. — 14. Et Stykke af Kjæben, seet fra sammes frie Flade — 15. Samme, fra den tilhæftede Flade, stærkere forstårr — 16. Elementer fra den bageste Deel åf Kjæbernes tilkæftede Flade. a. enkelte Celler fra samme. — 17. eesti nar en ZRandlisten. — 18. Tandanalys sj Mellemtænder, a' den omslaaede Deel af samme seet fra Bug- flad É Sidetænder. b” viser Klåften i Ryggen. by” Odden fra Bug- => vr ialke re Hager. di: Yår e. Unge Tænder. — 18' Odderne af sidatnd og Hagerne, fra Rygter: — 19. Celler fra Raspe-Pulpen. f — 20. Mund-Epithelium. | — 21. Epithelium fra samer stud — 22. Tungemuskeleleme — 23. Saddelen med Ving — 24. Structurforhold af del ideale Deel af Vingerne. F) Med Undtagelse af Fig. 7 høre de alle til M. prodita. i | Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn. 1857, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. S—10. Plantas nonnullas musei Universitatis Hauniensis descripsit F, Didrichsen. (Meddeelt d. 15de Februar 1857.) Manipulus tertius. 1. Batideæ. Specimina utriusque sexus Batidis americanæ in pratis salsis ad Babony insulæ Sti Thomæ (Ind. or.) lecta in spiritu vini asservata misit cel. H. Krebs. Petala floris masculi æstivatione imbricata sub anthesi- seor- sim Convoluta cellularum strato simplici absque omni vasorum nervorumque vestigio constructa, ungvibus calycem subæquanti- bus in toro ab eo parum remotis. Filamenta e basi horizontali erecta teretia petalorum ungvi- bus subtriplo latiora. In floribus masculis bene evolutis deest rudimentum pistilli, in aliis ejusdem spicæ antheris minoribus donatis adest subula- to-conicum. Bracteæ spicæ foemineæ peltatæ submarcescentes (haud deciduæ.) Stigmatis lobi dexter et sinister. Spicæ utriusque sexus in ramis inferioribus terminales bracteis 2x) vel 4 infimis foliiformibus, caulis apicem versus axillares bracteis conformibus præditæ. NE Er re =) »yInvolucrum” apud Linnæum. 124 Folia dorso supra basin excavatam liberam affixa in utroqne occultæ insertionis latere glandula stipulari conica prædita. Celeberr. Torrey (Smithsonian Contrib. to Knowledge. Ohserv. on the Batis americana of Linnaeus. Washingt. 1853) petala crasse penninervia depingit, stipulas præsentes esse negat, de singulari foliorum insertione numquam verbum fecit, rudimen- tum pistilli pro stamine habet atque indicium speciei esse autumat. Genus certe proprium ordinem constituit, sed e vicinitate Empetracearum removendum est et inter Crassulaceas et Portu- laccaceas collocandum. Trattinickia Willd. non alior. Willd. sp. pl. v. IV. p. 975. Mart, gen. pl. brasil. v. III. p. 92 tab. 239. Endl. gen. pl. no. 5934. Character generis specie antillana structus emendatus auctus. Flos completus inferus regularis. — Alabastrum ovatum; tam calyx, quam corolla æstivatione valvata. — Calyx campanu- latus trifidus deciduus, laciniis erectis deltoideis. Corolla sym-" petala tubuloso-companulata trifida subcoriacea, laciniis elongato- deltoideis acutis epiglottidis instar recurvis concavisve Urceolus hypogynus liber brevis sexdentatus.: Antheræ sex basi dentibus urceoli insertæ erectæ ovario breviores eoque appressæ oblongæ basi apiceque obtusæ, connectivo dorsali lineari, sacculis con- tiguis introrsum longitudinaliter dehiscentibus. Ovarium ovatum sub stigmate sessili depresso-capitato levissime bilobo breviter acuminatum biloculare, loculis biovulatis. Ovula basi dissepimenti inserta collateraliter erecta basi infra insertionem vix protube- rantia micropyle supera fere atropa. Drupa ventricoso-ovalis jævis glabra. Epicarpium coriaceo-carnosum. — Pyrena ovalis vix compressiusculo -bicarinata, apice breviter acuminata basi acutla brevissime bifida ibique perforata lateribus gyroso-sulcata lapidea crassa bilocularis, loculis strato intimo tenui durissimo FØRNE SEE JER ESTERE SENT TNISESS SAP) TAGS 125 fragili dorso libero caeterum adnato vestitis mønospermis. Semen late ovatum ventre planum dorso convexum loculum replens septo infra medium affisum erectum; testa simplex lævis chartacea fragilis; embryo exalbuminosus ; radicula ventre locata e& basi semiuis latiori flexuoso-adscendens apicemque attingens; cotyledones foliaceo-carnosulæ fere ad basin tripartitæ; laciniis semine triplo longioribus linearibus subimbricatis pri- mum basi seminis deinde apice iterumque basi complicatis varieque flexis. — Arbores Americae meridionalis, foliis alternis impari- pinnatis, foliolis petiolo partiali instructis integerrimis coriaceis, paniculis terminalibus multifloris, floribus glomeratis. 2. Trattinickia Ryanii F. Didr. Floribns omnibus hermapbroditis. »Balsamodendron?” inter spirituosa Vahliana no 148. »Insula Trinidad. Ryan.” Vahl. Enum. pl. mser. Rachis folii subtus teretiuscula supra secus totam longi- tudinem acute carinatus diam. fere 4'”, Distantia inter juga 1—1//0”, inter ultimum jugum et foliolum terminale 7/3”. Foliola oblongo ovalia, terminale basi acutiusculum, lateralia trijuga exacte Opposita magis rotundata aut etiam — majora 51/9" longa 21/4" lata — subcordata, omnia margine anguste revoluto integerrima apice breviter acuminata al adulta supra scabriuscula utrinque cum vestigio pubis minutissimæ griseæ, penninervia, costa supra leviter et angustissime subtus nervisque primariis utrinsecus 12 valde prominentibus; nervis primariis ortu oblique rectis exlra medium adscendendo-curvatis, infimis in foliolo adulto subre- curvis, omnibus 4'” intra marginem anastomosantibus, secundariis laxe reticulatis, ultimis inprimis subtus. intra areolas minutas refracto-bifidis liberis. Petioli partiales robusti supra planiusculi cæterum teretiusculi: 2” longi. Panicula pube brevissima densa grisea vestita, rachi primaria 3'" crassiori e pulvinaribus decur- rentibus validis teretiusculis subpentagona inter pulvinaria anguste , 126 et profunde sulcata apice gemma clausa ovalo-oblonga acuta 179” longa terminata, ramis patentibus supra sæpius planis subtus convexiusculis transversim subancipitibus, ramulis brevissimis glomeruliferis. Pedicelli florentes calycem 4'” vix longiorem subæquantes subtrigoni apice crassiores fructiferi patuli recti drupam 5'” longum æquantes. Bracteæ caducæ e hbasi latiore sensim. altenuatæ acutæ sub ramis paniculæ (stipulæ Willd?) fere pollicares sub flore eum ægquantes. Corolla calyce duplo longior extus pube grisea minutissima refracto-appressa vestita, intus nuda exceptis laciniis pilis longioribus patulo-reflexis inspersa. Dacryodes Vahl, cum quo contulit cel. Endlicher, jam differt staminibus extra annulum coriaceum insertis. Euphorbiaceæ. Hippomanez. 3. Dactylostemon Lundianus F. Didr. Ramulis gracilibus petiolisque supra vix puberulis, foliis adultis glaberrimis basi cuneatis apice acutiusculis, fructu (immaturo) subtomentoso ecornuto. »Cnemidostachys? Arbor et frutex. Rio Jan. -e Brasil. mis. W. Lund.” Hb, Horn. Specimina fere pedalia manca. Rami subarcuati. Primarius 6—8" longus penna corvina tenuior. Internodia 17” breviora, su- prema brevissima. Cortex pallide griseus rimulosus. Strata lignea angusta subobsoleta, radii medullares integri conspicui, medulla parva. Rami secundi, tertii et quarti ordinis 2—3 vel plures subfas- ciculati. Cortex ramorum ultimi ordinis fuscus vix puberulus vel glaber lævis aut tantum in pulvinaria prominula rimulosus. Gemma- rum forma et fabrica eadem ac im specie sequenti sed aliæ folii- feræ aliæ floriferæ. Perulæ ad basin ramorum ullimi et penultimi ordinis subpersistentes. Folia alterna stipulata, suprema secundi tertii et quarti ordinis simul præsentia. Stipulæ in gemmis 1'” longæ oblongæ infra acumen fiiliforme floccoso-ciliatæ 'tenuissime membra= 127 naccæ demum glabratæ rigidulæ deciduæ. Petiolus 2'” longus supra plano-sulcatus vix puberulus. Lamina 2%4 longa, medio 43" lata, eglandulosa et epunctata tenuiter membranaceo— coriacea glaberrima, gemmis adhuc inclusa apice pilis paucis hbarbata, nervis quam in altera specie tenuioribus. Racemi e gemmis sub- terminalibus aggregatis solitarii, Exploravi nonnullos 41'” longos gemmis adhuc inclusos et plures evolutos sed parte superiori omnino mascula orbatos. Novellus undique dense imbricatus. Rachis evoluta subangulata villosa. Bracteæ lanceolatæ acutæ puberulæ 1/0—4'" løngæ utrinque ad basin glandula conspicua in rachi sessili præditæ. Flores masculi intra quamvis bracteam terni; medius multo præcocior heptandrus in pedicelli apice tri- bracteolatus, bracteolis 2 lateralibus concavis latis eros0o-truncatis subfimbriato-ciliatis, postica angusta acuta; laterales di-triandri ebracteolati. Pedicelli vix conspicue articulati. Stamina ut in D. Klotzschii. Flores foeminei 4 ad basin racheos alterni hinc vel utroque latere flore masculo ebracteolato stipati. Pedicellus crassus bractea subbrevior. Calyx persistens? trisepalus; sepala Ovario appressa 7/—23/4'" Jonga e latiori basi lanceolata acuta glabra carnosula, Ovarium sub grossificatione subglobosum. ecornutum læve pilis griseis patulis subtomentosum triloculare. Ovula generis, Stylus brevis. Stigmata filiformi-subulata revoluta intus sulcata Ppapillosa. - Å genere diversa in primis cornuum defectu. 4. Dactylostemon Klotzschii F. Didr. Ramulis brevibus petiolis foliisque basi cuneatis apice acutis supra ab initio glabris, ovario inter cornua glabra vix piloso. å. »Monoecia. e Brasilia Merkel.” Hb. Horn. 2. ,Croton? lucidum m. Parahyba Brasil.” Hb. Sehum. Specimina pedalia. Ramus primarius basi. abscissus 6" longus crassitie pennæ anserinæ strictus inferne parcius apice subfasciculato-ramosus. Internodia "/2—4" longa suprema multo breviora. Cortex pallide fuscus dense longitudinaliter rimu- 128 losus absque lenticellis. Strata lignea minus conspicua. Me- dulla parva. Rami secundarii patuli rigidi 2—4” longi in- primis apicem versus dense ramulosi; pulvinaria valde elevata extus rimulosa: cortice cæterum integro lævi rufescenti. Gemmæ adultæe 5—7'" longæ sessiles ex ovata basi oblongæ acutæ vel acuminatæ; perulæ subpersistentes imbricatæ rigidæ sub- coriaceæ, glabræ villoso- ciliatæ convolutæ-concavæ, exteriores multo breviores ovatæ obtusæ striato - flabellinerves, interiores sensim longiores oblongæ acutiusculæ fere rectinerves foventes ramulum basi glabrum foliisque subquinque præditum apiceqve in racemum villosum transientem. Ramuli obtuse angulati. Folia alterna stipulata. Stipulæ caducæ anguste lineares glanduloso- serrulatæ acuminatæ glabræ usque ad 4170'” longæ. Petiolus 2—3'" "longus supra sulcatus. Lamina major 3%" longa, 44'”" lata e cuneata basi lanceolata integerrima acuta vix acuminata vage undulata coriacea supra nitidiuscula, junior in sicco nigrescens subtus secus costam margineque appresse pilosa adulta glabres- cens subtus glandulis? paucis minutis scutelliformibus sparsis punctisque immersis minutissimis albidis notata penninervis; nervis primariis utrinsecus 10—42 obliquis curvatulis marginem versus anastomosantibus, recurrentibus nullis, secundariis in utraque pagina etiam extra anastomoses. elevato-reticulatis. Race- mus ramulum terminans sub anthesi 2—3” longus, floribus 2—3 inferioribus foemineis, reliquis masculis. Rachis angulata. vage flexuosa villosa quoad partem foemineaem demum robustior. Bracteæ 13'" longæ ovatæ obtusæ vix glanduliferæ. Flores mas- culi intra bracteam sæpius terni, intermedio præcociori et robu- stiori. Pedicellus 4—170'" longus medio vel dein supra eum conspicue articulatus infra articulum villosus supra eum glaber apice extus sub staminibus nudus vel squamulis 1—3 acutis puberulis præditus. Stamina 3—9Y, in flore intermedio sæpe 8, in lateralibus pauciora, libera divergentia glabra, filamenta recta compressiuscula vel intus sulcatå longitudine inæqualia; antheræ adnato-fixæ biloculares, sacculis rotundatis introrsum longitudi- 129 naliter dehiscentibus basi- vix divergentibus. Flos foemineus infimus sæpe in axilla folin supremi, supremus subinde inter duos masculos dispositus. Pedicellus robustus demum 2—3'" longus. Calyx tri-vel rarius tetrasepalus; sepala ovario appressa ovalo-oblonga acutiuscula inprimis apice ciliata æstivatione im- bricata. Ovarium - ovatum triloculare, loculis uniovulatis, sub grossificatione infra apicem cornubus 6 per paria dispositis e latere compressis curvatulo-erectis obtusis præditum inter cornua parce pilosum. Ovula pendula anatropa. Stylus demum conspicuus 3%" longus. Stigmata tria simplicia primum erecta demum recurva subulata intus sulcata. Endocarpium capsulæ rigido - perga- meneum. Character generis a cl. Klotzsch datus (Hook. Lond. Journ. of Bot. vol. 2. et in Erichs. Archiv f. Naturgesch vol. 7. 4. pag. 181.) haud omnino quadrat. In mostra planta glandulæ sunt obsoletæ vel plane nullæ, germinis rudimentum deest inter flores masculos, staminum numerus sæpe est minor quam sex et antheræ nec pendulæ sunt. Icon (Ericbs. Arch. t. 8. f. A.) contra autoris verba exhibet flores masculos intra quamvis brac- leam -solitarios antherasque haud pendulas. Excoecaria Lin. Kl. Subgenus Protaxanthes. Flores monoici. Masculi intra quamvis bracteam terni. Foe- minei ad basin spice masculæ sessiles solitarii vel rarius bini Superius tum utroque latere flore masculo stipatus. Folia alterna Serrata eglandulosa. Spica basi nuda in axi primaria solitario- lerminalis ramo axillari proximo evoluto mox lateralis et oppo- sitifolius. 5. Excoecaria (Protaxanthes) acerifolia F. Didr. - »Acalypha acerifolia; e Nepalia misit Wallicb,” Hb, Horn, . 9 130 Specimina sesquipedalia. Glaberrima. Rami subdicho- tomi? biennes defoliati diametro bilineari. Medulla diametro vix 4'”. Lignum duriusculum, Cortex tenuis griseo-fuscus lævis vel inæqualiter lenticellatus transversimve rimulosus. Internodia 1/0—1"/0” longa teretia, ea in uno eodemque turione confluentia. ”"Gemmæ in eodem turione inferiores tabescentes, illæ quinti et sexti folii in ramos foliatos evolutæ. Supra quintum internodium reliqua turionis pars e spica vere terminali constat. Ramus e sexta axilla ortus demum turionis partem foliatam quasi con- tinuat, sed hujus internodium quintum a primo illius disting- vitur linea elevata, quæ utroque latere ducitur a basi petioli sexti ad basin spice primum erecto-continuæ mox ad latus rami e diversis turionibus compositi remotæ. Pulvinaria prominula, area semilunari tripunctata. Folia majora petiolo subquadrilineari incluso 4" longa, 17/3" låtay inferiora in quovis turione minora. Stipulæ deciduæ subovate 7%'" breviores. " Lamina elliptico-vel Ovato - aut rarius obovalo - lanceolata basi breviter integerrimå acuta in petiolum supra late exsulcatum attenuata, dentato-serrata, dentibus incurvato-mucronatis, apice longe et acute acuminata. rigido-membranacea penninervis, costa nervisque" primariis utrin- secus 7—9 subtus prominentibus pallidisve, nervis intermediis €e costa egredientibus cum primariis curvatis sed his duplo triplove brevioribus, secundariis raris vix anastomosantibus, recurren- tibus nullis. Spica cum pedunculo bi-trilineari 4” longa gracilis, novella apice acuta. - Bracteæ reniformi- ovatæ abrupte et longius acuminatæ e basi crassiori membranaceæ utrinque glandula car- nosa orbiculata subexcavata intusque stipula subulata minutis- sima præditæ primum imbricatæ dein remotiusculæ. Flores masculæ pedicellati, pedicello in flore intermedio' præcociori bractea brevior. Calyx triphyllus æqualis, sepalis incurvis lineari- oblongis integerrimis acutis, uno in flore intermedio postico. Filamenta patula æqualia subulata pedicello vix, sepalis duplo longiora. Antheræ didymæ, sacculis globosis' lateraliter longi- trorsum dehiscentibus. Calyx floris foeminei bractea sublongior 131 tripartitus, laciniis ovato-lanceolatis acutis integerrimis vel inæ- qualiter dentatis, duobus anticis. Ovarium ovatum triloculare, loculis uniovulatis. Ovula anatropa pendula. Styli tres lineares e lateribus compressi revoluto-circinnati margine interiori et crassiori haud sulcati læves stigmatosi. Åcalypheæ. 6;: Bia aljenata FF Didf; - . »Croton. Hytt. Febr. 34.” W. Lund in Hb. Horn. yTragia: Hytts Febr 343: OW Eund: ib: Specimina sesquipedalia herbacea, Vaga volubilis. Pubes sinplex. Caulis teres lævis penna columbina vix crassior hirtello-subvillosus, pilis recurvis. Inter- nodia 4—5” longa æqualia confluentia. Folia patula. Stipulæ e basi latiuscula lanceolatæ acuminatæ obsolete plurinerves extus puberulæ marcescentes 417/9—2'" longæ. Petiolus supra basin col- lapso-coarctatus dehinc teres æqualis puberulo-subvillosus adultus 21/3" longus. Lamina profunde cordata subinæqualiter dentata bre- viter et acule acuminata membranacea a sinu ad apiccm 24, a lobo rotundato ad apicem 32/4” longa, medio 2%o lata, e basi triner- w vis, nervo medio pennato ramis utrinsecus 3—4 sursum arcuatis, lateralibus dentes medios petentibus extrorsum ramos paucos ad- scendentes vel inferiores subretrorsum curvatos emittentibus, secun- dariis laxe reticulatis; novella subimbricatim serrata utraque pagina inprimis tamen subtus subsericeo-hirsuta dein supra sparsim subtus præsertim in nervis aperte hirsuta, Racemi solitarii oppositifolii. Rachis inferne simplex nudus vix 4” longus apice semel bifidus: rami divergentes, alter. maseulus subvigintiflorus 11/0” longus, alter foemineus basi bractea suffultus subdecemflorus arcuato- subrecurvus fructifer 2” longus. Bracteæ unifloræ laxe patulæ lanceolatæ acutæ 4” longæ. Pedicelli 4'” breviores curvatuli, masculi basi decidui. Flos masculus. Alabastrum obovatum obtu- siuseulum magnitudine seminis Sinapis, laciniis calycinis valvatis, 9 x 132 staminibus rectis. Calyx membranaceo-herbaceus 4-rarius 3- partitus, laciniis patulis ovato-lanceolatis acutis concavis extus hirtellis. … Glandulæ 8, rarius 6, €e basi substipitata obovata glabra, alterna laciniis calycinis opposita. Stamina 12 basi vix coalita erecta glabra calyce vix longiora. Antheræ dorso supra basin bifidam affixæ erectæ oblongæ apice obtusæ biloculares, sacculis reclis introrsum longitudinaliter dehiscentibus. Flos- foemineus. Calyx herbaeeus persistens eglandulosus 6 - partitus, laciniis lineari- oblongis acutis extus puberulis vix 2/” longis. Ovarium. subglobosum densissime pallide hispidum triloculare, loculis uniovulatis. — Ovula pendula anatropa. Stylus simplex longitudine ovarii glaberrimus robustus; stigmata tria stylo bre- viora e basi erecta recurva intus breviter fimbriata. A charactere generico recedit calyce foemineo sexpartitø, masculo interdum tripartito racemisgve haud longissimis. Crotoneæ. Julocroton Mart. —? Heterochlamys Turcz. Subgenus 4. Oligonychia F. Didr. Glandulæ tres laciniis calycinis floris foeminei adnatæ apice libere. — Pilinophyto affine, . 7. Julocroton (Oligonychia) humilis F. Didr. ftomentoso-hirta subferruginea. »Croton. campis Mugi. Pr. St. Paulo. Novbr. 33.” W. Lund in Hb. Horn. | Specimina 2 prope radicem abrupta, 4 et 6” alta. Caulis simplex vel parce ramosus a basi lignosa foliatus erectus vix genuflexus teres. Rami erecti. Internodia conflu- entia, media 1—2” longa, inferiora et superiora multo breviora. Folia alterna, nonnulla -sub racemo conferta, patula. Stipulæ filiformes 2—4"" longæ erecto-flaceidæ deciduæ, Petiolus 4—6'" 133 longus teres. » rioris nullis; maæillae graciles, flavae denticulis 9. Pinnae utrin- que sese tangentes, dimidia corporis latitudine, anguste (riangulae nigro punctatae, aeque prominentes, paulo divergentes, pharetra inferiore, itidem triangula, longiores, paene eadem cum illa alti- tudine; cirrus dorsualis lingulam suam 4 tantum, posteriora versus paulo longius excedens, ubique paene aeque longe ac ventralis a basi pinnae distans. Long. ad 40 lin. lat. Ye lin. paulo major. Patria ignota. Initio pro juvenili N. Rrwiset a me habita, quacum lobi capi- talis et tentaculorum lateralium specie consentit, sed pharyngis armatura alia, cirrique dorsuales lingulam suam minus, longe excedunt. B. Nereilepas Blainv. N. variegata Gr. Kr. AÅntice ex brunneo violacea, postice carnea, supra plerumque serie triplici, rarius simplici macularum brunneo-violacearum tes- selata, segmentis 79 ad 151. Lobus capitalis fuscius limbatus, segmentis proximis 2 paulo .longior, fronte lata, apicem versus vix angustiore, salis producta, oculis mediocris magnitudinis. Segmentum buccale proximo paulo longius; cirri tentaculares bre- ves, longissimus 3 vel 2 tantum segmenta aequans, tentaculo laterali, supra fusco, haud ita longior. Pharyngis eæsertilis EEN EET 165 annulus anterior granis maxillaribus minimis armatus, subtus acervis 3, supra acervulis 2, quos inter singulum 4 vel 2, annu- lus posterior validis, subtus vitta duplici, supra singulis 3 juxta- positis; maxilae latae, crenatae.: Pinnae initio breves; lingulae " brevissimae, obtusae, superior interdum, jam ante pinnam 2Omam vel in proximis cum parte pinnae dorsuali producta, vexillum ovalum, sensim longius sublanceolatum componens, margine infero recto fusco, cirrus dorsualis ubique lingula sua multo longior, postea ab ea elatus, ex apice vexilli simplici prodiens, lingula ipsa non amplius distinguenda; selae pinnarum omnium spinigerae et falcigerae, falcigerae fuscae multo crassiores. Cirri ani breves, longitudine segmentorum postremorum 6 vel 7 (raro 12). Long. animalis 95 segmentorum alcohole servati ad 2,5 unc., alius 74 segmentorum ad 1,4 unc., lat. illius cum pinnis 2 lin. Callao, Valparaiso, Marte, Aprili 1841. Specimina plura. Distinguitur a N. veæillosa, cui simillima, pharyngis arma- tura, corpore maculis tesselato, vexillis ad marginem inferum fuscis, longitudinem cirri dorsualis nunquam superantibus. N. Callaona Gr. Kr. Carnea dorso medio anteriore cupreo, segmentis 80. Lobus capitalis segmenta proxime 2 adaequans, fronte angusta, satis producta, oculis mediocris magnitudinis. Segmentum buccale proximo vix longius; cirri tentaculares longiores, longissimus seg- menta 7 adaequans, longitudine dupla tentaculi lateralis, Pha- ryngis eæsertilis annulus anterior subtus acervis granorum maxilla- rium 3, supra 2, quos inter singula 2 (unum pone alterum), annulus posterior subtus vitta triplici, supra utrinque singulis 4, crucis instar collocatis, mediis nullis; maæillae graciles, serratae. Lingulae pinnarum anteriorum circiter 38 breves, obtusae, aeque longae, cirro dorsuali plus dimidio breviores, posteriorum elon- gatae, fuscae, triangulae, superior cum crista pinnae dorsuali elata a ceteris remota, nec tamen vexillum componens; dimidia cirri dorsualis a latere protenta magis quam media prominens, 166 longitudine, pharetra setarum inferior latior quam in pinnis ante- rioribus; setae pinnarum omnium spinigerae et falcigerae, Cirri ani longitudine segmentorum postremorum 44. Long. 1,5 unc., lat. cum pinnis plus Å lin. Callao, Aprili 1841. Specimen 4. A Nereilepade fucata longitudine cirrorum " tentacularium differens, pinnarum fabrica jam ad Nereides s. str. (Gr.) propius accedens, maxime N. Aegyptiam referens; sed neque cirris dor- sualibus longe articulatis, nec segmento postremo bulbiformi plicatoque distincta. ; C. Heteronereis Ørsd. N. caudipunctata Gr. Orsd. Carnea, segmentis 63, anterioribus supra linea transversa nigricante notatis, mutatione pinnarum "45, Lobus capitalis sub- pentagonus, fronte minus producta, segmentis proximis 2 paulo longior, oculis maximis; tentacula frontalia longitudine lobi capi- talis. Segmentum buccale proximo vix longius; cirri tentaculares mediocri longitudine, longissimus segmenta 8 adaequans, plus dupla tentaculi lateralis. longitudine. Pinnarum sectionis anterioris lingulae brevissimae, obtusae, cirrus dorsualis iis 5-plo -longior, cirri dorsuales pinnae Atat, ta, gtae, r7mae etiam longiores, sub apice tumidi; pinnae -sectionis posterioris maxime amplificatae: cirrus dorsualis earum ad basin lobi dorsualis minuti affixus, subtus erenulatus, dupla lingulae superioris longitudine, c. ven- tralis incisurae lobi ”bipartiti majoris insertus, lingulae graciles, cirriformes, I, inferior basin versus lobulo superiore aucta, cirro ventrali paulo magis. prominens, setae numerosae ; omnes cultri- gerae, inferiores labio magno ad basin coarctato, late ovali munitae. Long. animalis alcohole servati ad 6 lin. St, Croix, Northstar. Specimen 4, profundi 20 org. 167 Longitudine cirrorum tentåcularium, — forma' lobi " capitalis, magnitudine oculorum, brevitate segmenti buccalis, margine cir- rorum dorsualium posteriorum crenulato, forma lobi cirrum ven- tralem ferentis H. fucicolae similis, brevitate' lingulårum sectionis anterioris formaque lingulae inferioris pinnarum posteriorum ab ea discrepans. Cirri dorsuales' anteriorum saliquot pinnarum in H. fucicola et in H. 'caudipunctata a ceteris diversi, in illa ha- mati, in hac recti, sub apice incrassati. N. pannosa Gr. .Kr. Antice violacea, postice carnea, segmentis 90, mutatione, pin= narum 7%, Lobus capitalis segmentis proximis 2 paulo longior, fronte produeta angusta, tentaculis frontalibus dimidia lobi -capi- talis longitudine, oculis mediocris. magnitudinis. — Segmentum buc- cale longitudinem proximi aequans: cirri tentaculares breves, lon- gissimus tentacula laterialia vix vel nihil excedens,… longitudinem segmentorum 4 aequans. — Pharyngis eæserlilis. annulus anterior supra grano maxillari 4, utrinque acervula 4, subtus acervulis 3 armatus, posterior- supra granis singulis 3 juxtapositis, subtus vitta simplici longitudinalium - et. transversorum alternantium ; mazæillae edentulae. Pinnarum sectionis anterioris lingulae.… breves obtusae, media inferiore paulo longior superiore paulo brevior, cirrus dorsualis tripla longitudine ejus; pinnae sectionis posterioris maxime amplificatae, eirrus dorsualis initio ad basin lobi dor- sualis majoris- coarctatam affixus, sensim longitudine decrescens, a lobo dorsuali et lingula superiore productis, denique vexillum componentibus elatus, basi vexilli haud amplius coarctata, apice, cirrum ferente anguste truncato, minime bilobo, margine supero arcuato, inferiore recto, cirrus ventralis incisurae lobi magni tri- partiti insertus, sefae fasciculi… inferioris cultrigerae, spinigerae, falcigerae, labio. permagno, oblique ovato, ad basin coarctato. Long. speciminis alcohole servati 45 lin. , latit. cum pinnis ad segmentum 7"m paene 2. lin., ad 50" 2,5 lin, ER Callao, Aprili 4841. Specimen 4. 168 Ed Brevitate cirrorum tentacularium cum H. lobulata, forma lobi cirrum ventralem ferentis magis cum H. lobata consentiens, tri- plici setarum inferiorum specie et vexillorum conformatione sin- gularis. Maxillae edentulae in ceteris rarae. Familia Nephthydea Gr. Nephthys Cuv. N. imbricata Gr. Kr. Carnea, segmentis 110. -Lobus capitalis pentagonus, angulo postico producto, tentaculis ex angulis lateralibus prodeuntibus, såtis inter se distantibus. Rami pinnaram altitudine. sua multo minus distantes, setis longis, labia longe excedentibus: ramus superior in lingulam cirriformem, a lalere protentam, labium inferioris longe excedentem exiens, margine infero leniter adscen- dente, branchiam uncinatam ex media parte emittente, pariete dorsuali apicem versus maxime inclinato, ad radicem lamellam ovalem et inter eam lingulamque labium erectum bilobum ferente, lamella oblique affisa, -antrorsum et extrorsum vergens, latior quam alta dorso pinnae proximae posterioris incumbens, lobuli labå acuti, exterior longior, quam lamella humilior, branchia usque ad mediam rami inferioris altitudinem dependens. Ramus inferior superiore paulo brevior, subtus ad basin lamella, pharetra triangula labio magno bilobo, a-latere protento munita., cirro ventrali labium lamellamque separante; lamella multo humiliore et minore quam superiore, lobis labii paene late lanceolatis, neque magnis. Setae rami utriusque lineares nec annulatae neque'ciliatae, breviores longioresve, longitudinem pinnae supe- rantes. Cirrus dorsualis deest. Long. 2 unc, 3 lin., lat. max. cum labiis lingulisque 4,75 lin., cum setis 2,3 lin. Valparaiso. Specimina alcohole servata 2. " Species lamellis dorsi imbricatis, elytra Polynoarum referen- tibus, labiisque ramorum inferiorum bilobis ab omnibus aliis facile distinguenda. I 169 Familia Phyllodocea Gr. Phyllodoce Sav. Tentaculis 4 munitae. Ph. macrophthalma Gr. Orsd. Viva prasina, segmentis 236, longitudine vix crescentibus, latissimis 5-ies latioribus quam longis, dorso vittis transversis 2 fuscioribus ornato, anteriore angusta, media lata. Lobus capitalis semiellipticus, (nunc quidem paene semiorbiculatus), longitudine segmentorum proximorum 37/9, tentaculis 4 aeque longis, eo haud brevioribus, oculis maximis nigris: 2 ovalibus, dimidia longitudine ejus. Segmentum buccale breve, supra satis distin- guendum: cirri tentaculares utrinque 5, primus segmento buccali, ce- teri 299 et 3% affixi, primus et superiores ceterorum duplam seg- mentorum suorum latitudinem aequartes vel paulo longiores (vivi animalis usque ad s. 8Ym et 4Qmum pertinentes). Cirri dorsuales oblique cordiformes, pedunculo brevi crasso insidentes, pinnarum anteriorum angustiores, magnam dorsi partem tegentes, €. ventrales semicordiformes vel sublanceolati, "5 fere magnitudine dorsualium labium pharetrae haud excedentes; setae spinigerae, stipite apicem versus minus incrassati. Cirri ant styliformes, acuti, longitudine segmentorum postremorum 9. Long. speciminis alcohole servati 49 lin., lat, cum setis 4 lin. Realejo. Phyllodoce segmentis medium versus haud ita longitudine crescentibus cirrisque dorsualibus cordiformibus cum Pk. laminosa et Rathkei congruens, magnitudine oculorum facile distinguenda. Ph. Puntarenae Gr. Orsd. Viva graminea, subtilissime punctata, cirris dorsualibus seg- mentorum minorum fuscis, segmentis 100, anterioribus 3 brevio- ribus, ceteris alterum tantum latioribus quam longis. Lobus 470 capitalis semiorculatus longitudine: segmentorum proximorum 3, tenlaculis 4 eo haud brevioribus, oculis 2 parvis orbiculatis. Segmentum buccale supra per totam latitudinem optime distin- gvendum, proximo paulo tantum brevius; cirri tentaculares utrinque 4,1 segmenti buccalis, 2 s. secundi, superiores duplam segmenti sui latitudinem vel longitudinem segmentorum 6 vel 7 aequantes, 1 s. tertii, sub quo fasciculus setarum cirrusque ventralis sub- foliaceus. Cirri dorsuales paulo extrorsum inclinati, dorsum haud tegentes, subcordiformes apice obtuso vel latius rotundato, pedun- culo crasso brevissimo affixi, cirri ventrales crassi, minus com- planati et foliacei, angusti, paene styliformes, obtusi; setae spinigerae, stipite apicem versus clavaeformi , spina subbrevi modo recta modo sinuata vel uncinata, Cirri ani brevissimi obtusi, segmenta postrema 4 vel 5 adaequantes. Long. speciminis alcohole servati ad 9 lin., lat. cum cirris 4 lin, color nunc quidem ex fusco luteus, Puntarenas. Cirri dorsuales et ventrales obtusius cordiformes quam in Ph. macrophthalma, Rathhkei, laminosa segmenta longiora et angu- stiora quam in illis. Ph. callaona Gr. Kr. Ex brunneo flavescens, segmentis plus 36 latitudine, non longitudine crescentibus latissimis eorum 4-plo latioribus quam longis. Lobus capitalis trapezoideus rotundatus, longitudine segmentorum 3Yo, tentaculis superioribus longitudinem ejus adae- quantibus, inferioribus brevioribus, oculis 2 minutis. Segmentum buccale secundo simile; cirri tentaculares utrinque 4, 4 segmento buccali, 2 s. secundo affixi, superior eorum longissimus usque ad s. grum pertinens, inferior dimidio brevior, anguste lanceolatus, 4tus longissimo vix brevior s. 3? affixus, sub eo. pinna. — Cirri ” dørsuales extrorsum inclinati, dorsum minime tegentes,… latius lanceolati, stylo paulo breviori crasso ejusdem paene diametri " <" 171 n insidentes, c. ventrales multo breviores, subovati, obtusi; setae spini- gerae, stipite apicem versus clavaeformi spina recta brevissima. Long. specimimis alcohole servati minimi completi 2 lin, lat. cum cirris ”/2 lin. Callao. Inter species, quarum longitudo segmentorum medium versus haud crescit et segmentum huccale supra maxime patet, Ph. maculata Ørd. et Ph. Gervillei Aud. Edw. affines videntur, sed in illa lobus: capitalis cordiformis cirrique dorsuales oblongi, subrectanguli rotundati, in hac, oculorum numerus, id quod ex Audouinii descriptione Ph. clavigerae supplendum, 4. Ph. longicirris Gr. Orsd. Viva pallide viridis, segmentis plus 60 initio duplo fere latio- ribus quam longis longitudine sensim crescentibus , mediis fere 1/3 latioribus quam longis, postremis aeque latis ac longis, per se multo angustioribus quam anterioribus. Lobus capitalis trape- zoideus, paulo longior quam latus longitudinem segmenta proxima 5 adaequens, tentaculis dimidio brevioribus, oculis 2 mediocris magnitudinis. Segmentum buccale brevissimum cum proximis 2, magnitudinem ceterorum adaequantibus confluens. Cirri tentacu- lares utrinque 5, articulis basilaribus nullis, segmenti buccalis 14, superior paris 2% longissimus, segmenta anteriora 12 aequans, ceteri dimidia fere longitudine ejus. Cirri dorsuales a latere protenti, dorsum minime tegentes oblique cordiformes vel lan- ceolati, apice, obtuso, venosi costula media longitudinali insigne, maxime pellucidi, pedunculo ovato brevi, insidentes, c. ventrales similes multo minores, sessiles, costula nulla; sefae spinigerae, tenuissimae, spina påene aeque longe ac stipite prominente vel eo longiore. Long. 4 unc. (nunc quidem 6 lin., latit. cum cirris vix 14 lin.); Segmenta postrema desunt. Realejo. Specimina 2. Longitudine cirrorum tentacularium insignis: Ph. laminosae 172 simillima, sed segmentis longioribus cirrisque tentacularibus minus coacervatis, longitudine cirri tentacularis inferioris posterioris et absentia articulorum basilarium differens. Ph. flavescens Ørsd. Viva flava, tentaculis cirrisque tentacularibus et postremis dorsualibus pallide viridibus, anterioribus 3 brunneis, cirro ten- taculari postremo basin versus brunneo, segmentis 60 alterum tantum latioribus quam longis, medium versus magnitudine crescentibus, longitudine et latitudine 7/3 majore. Lobus capitalis subovatus, obtusus, longitudine segmentorum proximorum 3, tentaculis superioribus eo paulo longioribus, oculis 2 parvis. Segmentum buccale proximo brevius, ab eo vix distinctum; cirri tentaculares utrinque 4, segmenti buccalis 4, secundi 2, superior longissimus , longitudine segmentorum 40, angustissime lanceo- latus, ceteris duplo latior, 4'vs primo subaequalis, Cirri dorsuales brevissime vel nihil pedunculati, cordiformes vel angustiores, a latere protenti, dorsum minime tegentes. Cirri ani styliformes, segmenta postrema 6 adaequantes. i " Long. 48 lin., lat. cum cirris fere %4 lin. Puntarenas. Descriptio solis ex Oerstedii iconibus composita, forma cirrorum ventralium setarumque non exhibentibus. Species forma cirri tentacularis secundi valde dilatati haud aegre ab aliis distinguenda videtur. Oxydromus Gr. O. longisetis Gr. Orsd. Olivaceus, cute dense transverse striata brevius vermiformis, segmentis 25 ad 48, anterioribus ler fere latioribus quam longis, ceteris angustioribus. Lobus capitalis transversus subpentagonus, angulo frontis obtusissimo; tentacula 4 aeque longa, illo paulo longiora, exteriora articulo basilari longiusculo munita; oculi 4 173 ad angulos laterales positi. Segmentum buccale brevissimum et proxima 3 utrinque pari cirrorum tentacularium ornata; cirri tentaculares et dorsuales longi, interdum obsolete articulati, arti- culo basilari distincto crassiore, superiores duplo fere inferiorum longitudme, longissimi segmenta. anteriora fere 42 aequantes. Pinnae in lingulas 2 triangulas exeuntes, I. inferior magis pro- minens, mediae latitudinem segmentorum suorum aegquantes, ante- riores ea breviores, posteriores longiores; cirrorum dorsualium longissimi longissimos tentacularium aequantes, c. venérales haud articulati, dorsualibus plus dimidio breviores magis extrorsum affixi; fasciculi setarum duplices, selae numerosae, lineares, longi- ludinem pinnae adaequantes, s, fasciculi superioris (inferieri proximi) simplices tenerrimae, s. inferioris compositae, spinigerae, stipite paulo minus tenui, dense transverse striato, spina recla tenuissima. Cirri ani breves, quantum videre licuit, longitudine segmentorum proximorun 2. Long. speciminis " longioris 48 segmentorum ad 4,5 lin., latit. cum 'setis 41,5 lin. In" hoc cirri tentaculares segmenti 2% 3 4ti breviores quam in altero, et praeterea fasciculis setarum minimis supersedent. St. Croix, Northstar.… Specimina 2. Ozydromus fasciatus”) lobo capitali minus transverso, setis fasciculum 1 tantum componentibus, omnibus compositis, minus numerosis '(20-nis) nec minus colorum varietate ab hac specie bene distinctus. An tentaculum impar nostri animalis absconditum? O. flaccidus Gr. Ørsd. Lividus, mollior, flaccidus, cute dense transverse striata, segmeéntis fere 40. Lobus capitalis transversus, ex" rectangulo Ovalis, otulis 4 ad angulos positis; tentacula 5, impar brevissi- mum, paårium éæteriora interioribus paulo' breviora, articulo' basi- lari crasso munita. Segmentum buccale, brevissimum, et proxima £) Grube, 174 3 utrinque pari cirrorum tentacularium 4 ornata, postremo eorum fasciculossetarum minuto supersidente ; eirri tentaculares antror- sum longitudine "crescentes, superiores inferioribus ubique lon- giores, us Jatifudinem segmenti sui vix superans, 3" et 4: latitudinem suorum vix åequantes. Pinnae breviores quam O. longisetis, dimidiam tantum corporis latitudinem aequantes (setis exclusis),: sese tangentes, acuminatae; cirri dorsuales processui dorsi conoideo insidentes, interdum obsolete longius arliculati, articulo basilari brevi, crasso, saepe duplam pinnarum setarum- que longitudinem aequantes, c. ventrales apicem pinnae haud excedentes, in margine medio affixi. Fasciculi setarum duplices, setae ut in 0, longiseti. Long. animalis 40 segmentorum "(si quidem -omnia quae reperi fragmenta «animali 4 completo respondent) ad 40 lin.; lat. cum setis 4,5 lin. St. Croix, profund. 6 org. Fortasse ad hanc speciem' icon Oxydromi pallide flavi, supra vitlis tenuibus transversis flavobrunneis' ornati pertinet ad insulam Santae Crucis observati. Vittae segmentorum anteriorum 3-nae, mediorum Å-nae. Cirrorum tentacularium par 3" fasciculo ;se- tarum minuto supersedet; cirri ani longitudinem cirrorum dor- sualium postremorum aequant. Omnia alia ad nostram descrip- tionem satis bene quadrare possint. Pisione Gr. Corpus vermiforme, segmentis' numerosis. Lobus capitlalis ovalis tentaculis frontalibus. utringue 2, oculis 2. . Segmentum buccale: supra. brevissimum vel vix distinguendum. cirro. tentaculari utrinque 4 laterali pinnaque adumbrata munitum; pharynæ eæser- tilis longa, eylindrata, corona papillarum maxillisque 4. uncinatis armata, superioribus inferioribus adversis…… Segmentum 2%". cirro dorsuali pinnaque similibus instructum. Pinnae segmentorum ceterorum paulo productae, in lobulos exeuntes, cirro dorsuali "5 175 et ventrali basilaribus, cirroque altero ventrali sub apice munitae; selae compositae, Cirri ani nulli, ØPzsione genus a Phyllodoceis ad Glycerea transiens cum illis lobi capitalis conformatione, cum his pharyngis armatura consentit; pinnae singulares ab utrisque differentes. P. Orstedii Gr. Margaritacea, corpore flaccido, dorso depresso tripartito, "ventre magis fornicato, segmentis 1400 ad 120, anterioribus 5-vel 6-ies, posterioribus 2-plo fere latioribus quam longis. Lobus capitalis transversus ovalis, fronte media incisa, longitudinem segmenti Qå et 3ii aequans, iis paulo minus latus, tfentacula frontalia utrinque 2, PEK TNE 185 vatum, quod cum hac descriptione congruere videtur, maxime conitortum, 6 lineis longius, colore fusco-viridi, setis 14-nis vel paucioribus, falcigeris. c. tentaculis haud articulatis. S, macroceras Gr. Ørsd. Viva ex flavido grisea, tentaculis - cirris pinnis decoloribus, intestino perlucente, ventriculo haud distinguendo, medio valde incrassata, utrinque attenuata, segmentis 57 trapezoideis, plerum- que duplo latioribus quam longis, mediis per se plus 7/3 longio- ribus et latioribus quam ceteris, margine posteriore multo latiore quam anteriore. Lobus capitalis rectangulus paulo latior quam longus, longitudinem et latitudinem segmentorum proximorum 3 paene aequans; ftori frontales eo vix longiores , paralieli, usque ad medium connati, apice obtuso late rotundato, oculi magni, figuram transversam paene rectangulam componentes; tentacula ut cirri tentaculares et dorsuales neque articulata, neque acumi- nata, £, paria triplici tororum frontalium, impar longissimum plus duplici parium longitudine. — Segmentum buccale 29% haud. angu- stins, paulo brevius; cirri tentaculares superiores t. impari paulo breviores, longitudine segmentorum anteriorum 45, inferiores di- midio breviores. Cirri dorsuales anteriores tentacularibus vix cedentes, ceteri sensim breviores, latitudinem segmentorum suo- rum påulo superantes, posteriores per se mediis haud breviores, latitudinem segmentorum suorum alterum tantum - excedentes. Pinnae mediae "14 fere latitudinis segmentorum, ceterae paene "2 aequantes. Setae 8-nae (anteriores magis numerosae), falcigerae, falce brevissima triangula paene aequilatera. Cirri ani longissimi, longitudine segmentorum postremorum fere 14. Long. 7 lin., lat. cum setis 1 lin. St. Croix, Christiansted. Specimin 4, idque nunc diruptum. Tentacula nunc quidem toros frontales ne alterum tantum quidem excedunt, nec minus cirri longiores plerumque multo breviores. 186 Cirris tentacularibus: et dorsualibus ut tentaculis minime articulatis haec Syllis ab omnibus congeneribus longe differt, Solius Syllidis longocirratae tentacula høtid articulata, apex vero eorum dilatatus. Amblyosyllis Gr. Ørsd. Corpus, pinnae, cirri, setae Syllidis generis, lobus capitalis cum segmento buccali coalitus, tori frontalibus nullis. Tentacula 3, cirri tentaculares 2, oculi 2. A, rhombeata Gr. Orsd. Breviter vermiformis, margine laterali grosse serrato; viva alba, nigro variegata, inteslino haud translucente, segmentis 44 (praeter s. buccale) subrhombicis, alterum tantum latioribus quam longis, supra figura rhomboidea vel trapezoidea nigro circum- seripta, striis transversis fuscis 6 ad 8 lineato-notatis, rhombis sese tangentibus. Lobus capitalis cum segmento buccali coalitus, transversus ovalis, proximo brevior et angustior, toris frontalibus nullis, oculi maximi ovales 2, nigri, per totam longitudinem pa- tentes; tentacula 3, ut cirri tentaculares - et dorsuales minus annulata quam arcte crenulata; impar longitudine segmentorum anteriorum 9 i. e, dimidio corpore longius, paria longitudine. seg- mentorum 6. Cirri tentaculares 2 (utrinque 4); ut cirri dor- suales pinnae 4723 aeque longi ac tentaculum impar, ceteri illis breviores, t. paribus longiores; cirri ventrales non crenati- longi- tudine pinnarum; pinnae 1/5 latitudinis segmentorum aequantes; setae plus 10-nae quasi falcigerae, falce valde producta, lineari, vix curvata.… Segmentum postremum proximo angustius, cirri ani dimidia cirrorum proximorum longitudine, Long. 8 lin., lat. cum pinnis 4 lin. major. St. Croix, profund. 4 org. Specimen alcohole servatum diruptum, tenlacula cirrique magis quam segmenta in longitudinem contracta. mme ESS EEG? EET unenevesisnee EDEN Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. 1857, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. sb TER hr Å Plantae novae ceniroamericanae. Auctore A. S. Ørsted. ILT. Casimiroa Sapota Ord.: , foliis alternis quinatis longe petiolatis, foliolis petiolulatis elongato-ellipticis acuminatis, acumine obtuso, rigidiusculis gla- berrimis fuscescentibus supra nitidis, racemis axillaribus compo- sitis petiolis brevioribus, petalis oblongis revolutis margine inflexis, filamentis apice subulatis, bacca maliformi utrinque umbilicata. Arbor mediocris. Rami tereti coriice rugoso cinerascente tecti. Petioli 4—41%2 poll. longi, rigidi, teretes, subtilifer striati. Foliola cum petiolulo semipollicari 5—6 poll. longa, 2 poll. lata, leviter reticulato-venosa, margine repando undulato revoluto, nervo medio subtus elevato, secundariis 12—15nis prominulis vix curvatis apice inter se anastomosantibus. Racemi rachis 3—4 poll. longa, puberula, fusca, compressa; rami 6—8, sparsi, patentes, basi bractearum loco verruca suffulti, pollicem longi, Flores in apice ramorum 4—6, subcorymbosi. — Pedicelli 3 lin. longi. Calycis laciniae brevissimæ, pubescenti-ciliatae, acutiusculae. Petala glabra. Bacca ovata, 2a poll. longa, 1'%a poll. lata, cortice fusca rugosa tecta. ' Species nostra a Casimiroa eduli differt imprimis: racemis compositis, bacca ovata et foliis acuminatis. Dette Træ, der i Stårrelse og Habitus minder om Crataeva 188 Tapia, fandt jeg i Nicaraguås nordligste Provinds Segovia i Nær- heden af Xinotega i en Håide af c. 4000 Fod med Blomst og umodne Frugter i Januar. Det benævnes her Mato sano (det sunde Træ), da de velsmagende Frugter, som have en paafal- dende Lighed med Sapoten, ansees for en sund Spise. Jeg formoder, at dette Træ ogsaa forekommer i Costa Rica; idet- mindste finder jeg dets Navn opfårt i min Dagbog i en Forteg- nelse over Træer, som skulle voxe i Omegnen af Turrialva, hvor det dog ikke kom mig for Oie paa mine Udflugter; men om det maaskee har en noget stårre Udbredning i Centralamerika, saa er dog saa meget vist, at det her langt fra spiller en saa vigtig Rolle som Casimiroa edulis i Mexico, hvor dette Træ under Navn af den hvide Sapote (zapote blanco) er udbredt over den stårste Deel af Landet, saavel vild som dyrket, fra de varme Kystegne til en Håide af 7000 Fod.+) Casimiroa har indtil den seneste Tid kun været kjendt af La Llavés og Lexarcas ufuldstændige Beskrivelse (Veg. Descr. V. 2 p. 2), saa at Endlicher ikke var istand til at anvise denne Slægt nogen Plads i Systemet, men stiller den i sit store Værk blandt ,Genera dubiae sedis”. Om den mexicanske Art have vi nu faldstændige og nåiagtige Oplysninger af Seemann>%), som derefter mener at kunne anvise Slægten en Plads i Systemet, nemlig blandt Aurantiaceerne, xx) f Ogsaa jeg havde antaget, at den nærmest maatte henfåres %) Hernandez nævner det blandt de Træer, hvis Frugter benyttedes af Aztekerne, som kaldte det IzZtactzopotl (af iztac, hvid og tzapotl, Sapote) Hist. plant, lib. 2. <) The Botany of the Voyage of Herald p. 273. ”£%) I den af Seemann angivne Charact. gen. emend, maa, tildeels som Fålge af Slægtens Forågelse med en ny Art, gjåres fålgende Forandringer: petala 5, praefloratione subinduplicatim valvata, bacca subglobosa, de- pressa vel conica, epicarpio tenui, mesocarpio maximo pulposo, endo- carpio tenui eartilagineo. Semina in loculis solitaria, magna, compressa, sessilia, inversa, anatropa; hilo ventrali lineari. Testa cartilaginea; embryonis recti cotyledones magnae, planae, carnosae, radicula superå obsoleta. Flores axillares v. terminales, breviter racemosi v. paniculati. sp VA - mm 189 til denne Familie, fårend ovennævnte Botanikers Mening herom var mig bekjendt; men jeg ansaae det for tvivlsomt, om den burde indordnés som Slægt blandt Aurantiaceerne, eller om den ikke snarere maatte sættes som Typus for en egen Familie i disses umiddelbare Nærhed. Casimiroa stemmer vistnok i det Hele overeens med Aurantiaceerne saavel i Blomstens og Frugtens Bygning som i Habitus og i Tilstedeværelsen af Oliekjertler, men der er dog ogsaa flere Punkter, hvori de ere meget for- skjellige, og nogle af de væsentligste af disse ere af Seemann slet ikke tagne i Betragtning. Denne Forfatter mener, at Casi- miroa kun afviger fra Aurantiaceerne ved Ståvdragernes Antal, som hos hin kun er 5, medens det hos disse altid er 10 eller flere, men hertil kommer endnu, at Kronens Knopleie er klappet med indfoldede Rande, og at Friene ere fæstede til Fråstolen ved en bugstillet liniedannet Navle. Det vil derfor neppe være rigtigt at henfåre Casimiroa til Aurantiaceerne uden som en egen Under- afdeling af denne Familie, der ifålge dette vil blive at inddele paa fålgende Maade: 1. Euaurantiæ. Corollae praefloratio leviter imbricata. Sta- mina petalis numero dupla vel multipla, Hilum "prope seminis apicem situm.. Arbores asiaticae foliis pinnalis ternatisve (v. abortu unifoliolatis). 2. Casimiroeae. Corollae praefloratio induplicatim valvata. Stamina petalis numero aequalia. Hilum ventrale, lineare. År= bores americanae foliis 5—7 natis. Casimiroa er mærkelig i geographisk Henseende som eneste Repræsentant i Amerika for Aurantiaceerne, der ellers alle have hjemme i Asien. Pankea (Gunnera auct.) insignis Ord. : foliis giganteis longe petiolatis subrotundis multilobis basi cordatis, scapo maximo, spicis filiformibus bracteatis, calycis laciniis dentiformibus longissimis, basi persistente excepta, caducis, antheris calyce duplo longioribus, achenio compresso. 190 Rhizoma borizontale, 3—4 poll. diametro, apice tegmentis (stipulis?) 8—9 poll. longis, 3 poll. latis membranaceis rubes- centibus superne in lacinias 5—6 irregulariter pinnatifido-lacini- atas abeuntibus basi attenuatis tectum. —Folia lamina subrotunda, 4" longa, 5' lata, breviter multiloba, lobis inaequalibus acutiusculis margine inaequaliter serrato-dentatis, rigida, supra obscure viridia, rubescentia, verrucoso-scabra, subtus pallidiora, reticulato-lacunosa, nervis valde elevatis «aculeatis, venis venulisque pilosiusculis. Flores hermaphroditi in spicis numerosissimis Ssecus scapum giganteum congesti. — Scapus floriferus 41-—4e-pedalis, spicis densis bracteis obtectis, fructiferus 4—5-pedalis. Rachis teres, lignosa, inferne nuda, pollicem diametro, sulcata, aculeata, rami- que filiformes flavescenti-hirsutiusculi. Spicae omnes simplices, patentes flores subconfertos -sessiles a basi ad apicem gerentes, ineunte inflorescentia pollicem longae, fruectiferae demum 6—7- pollicares, singulae - bractea subtendente lanceolata membranacea acuminata apicem versus subserrata 41/9 poll. longa rubescenti subglabra concaviuscula inferne conduplicata medio incrassatå instructae. — Flores minimi, vix lineam longi, glabri; — calyx urceolatus carnosolus bidentatus,' dentibus longissimis staminå subaequantibus, basi persistente excepta, marcescentibus caducis; stamina duo cum dentibus calycinis alternantia, filamentis bre- vissimis, antheris basi affixis ratione calycis maximis (hujus tubo nempe duplo longioribus) tetragonis, bilocularibus, rima margi- nali longitudinaliter dehiscentibus; stylus brevissimus, mox in sligmata duo subulata subincurva divisus. — Achenium com- pressum, vix maturum lineam longum; semen lenticulare ro- fundum. . Denne udmærkede Art, der i Habitus minder saa megel om Rhabarberplanten, voxer i de dybe Baranker, som låbe ud fra Vulkanen Irasu i Costa Rica mod Øst, i en Håide af 6— 8000 Fod. Jeg har brugt Slægtsnavnet Pankea istedetfor Gunnera og skal herom i det Fålgende give nærmere Forklaring og tillige == 191 vedfåie nogle Bemærkninger om Gunneraceernes i flere Henseen- der saa meget omtvistede systematiske Forhold. Den tidligst kjendte Art (Gunnera perpensa) blev bragt fra Capstaten i Slutningen af det 17de Aarhundrede og af Botanikerne ifålge dens Habitus henfårt til Blitum (Plukenet) eller Petasites (Herman). Indfårt i de engelske Haver, blev den af Linné opfårt som en egen Slægt (1767), der efterhaanden er bleven foråget med Arter næsten fra alle Lande i den sydlige Hemis- phære. Herhen fårtes saaledes: Misandra magellanica Commerson fra Magellanstrædet, den af Feuillée under Navn af ,,Panke” be- skrevne Plante fra Chili (G. chilensis Lam. =— G. scabra Ruiz et Pav. 4798), G. pilosa Kunth (1817) fra Peru, G. macrophylla Blume (1825) fra Java, G. petaloidea Gaudichaud fra Oen Owhyhee (1826), G. bracteata Steud., samlet af Bertero paa Øen Juan Fer- nandez, G. monoica Raoul fra Ny Zeeland (1845), G. lobata Hook. (Dysomene lobata Banks et Sol.) fra Cap Horn (1847) og G. pro- repens Hook. fra Ny Zeeland. Gunneraceernes Familie blev des- uden foråget med Slægten Milligania Hook. (Icon. 299). Faa Slægter have givet Anledning til saamange Mistydninger som Gunnera. Den betragtedes af Linné som meget abnorm”) og henfårtes til Gynandria; af Andre derimod til Diandria, Mon- oecia eller Dioecia. Ligesaa usikker var senere dens Plads i det naturlige System, hvor den af Nogle stilledes nærmest Urticeae, af Andre ved Artocarpeae eller Piperaceae. " Fårst i den senere Tid er dens Bygning bleven rigtig opfattet af Bennet”) og J. D. Hooker, og denne udmærkede Botaniker har efter Anvisning af R. Brown gjort det indlysende, at Gunneraceerne maade henføres til et ganske andet Sted i Systemet, end man tidligere havde antaget, at de nemlig have det nærmeste Slægtskab med Halo- +) ,Perianthium nullum nisi crusta seminis bidentata, stamina insidentia germinis lateribus extra dentes.” Mantissa plant. p. 16 & 121 "”) Plantae javanicae rariores p. 70, hvor der tillige gives en Oversigt over alle paa den Tid (1838) bekjendte Arter og deres Historie. 192 rageae, med hvilke de især ere néie forbundne gjennem Slægten Mejonectes.=) Medens man saaledes har været meget heldig i at anvise denne Familie en sikker Plads i Systemet, gjelder dette derimod ikke med Hensyn til Arternes Fordeling i Slægter, og det vil neppe kunne bringes i Overeensstemmelse med de nu almindelig gjeldende "Regler for Slægternes Begrændsning, åt henfåre alle ovennævnte Årter af Gunnera, af hvilke nogle have et fuldstændigt udviklet Bæger, andre derimod någne Ståvdragere i Hjørnet af et Dækblad, til samme Slægt, saaledes som det er foreslåaet af Bennet (1. c. p. 74) og Hooker. Man har her, som saa ofte, ikke været meget heldig i Bestemmelsen af Charakterernes Værdi; man har lagt altfor megen Vægt paa Forhold, som kun ere af underordnet Betydning, og påa den anden Side har man ikke tilbårligt udhævet viglige Forskjelligheder i Blomstens Bygning. Jeg skal derfor foreslaae at fordele de til Gunnera henfårte Arter i flere Slægter og fornemmelig tage Hensyn til de væsentlige Forskjelligheder i Hanblomsternes Bygning, i Bægeret og Arret, som her afgive langt vigtigere Charakterer end de, hvorpaa tidligere Forfattere fornemmelig have lagt Vægt, og som især vare hentede fra Kjonsforskjelligheden. - Paa denne Maade ville samtlige Arter af Gunneraceernes Familie blive at fordele i 7 Slægter, saaledes som nedenstaaende Oversigt viser. I. Flores utriusque sexus calyce instructi. a. Calycis laciniae hbasi persistentes, ceterum marcescentes caducae. Stigmata brevia subulata. Pankea Ord. Flores hermaphroditi vel abortu monoeci. Calyx bidentatus. Petala nulla. Stigmata erecta. Folia et scapus maxima, Hab. in Andibus ab America centrali usque ad Chili (a. Il. b. 10? ad I. m. 467). Gunnera chilensis, insignis, bracteata. ") Hooker: Flora antarct, V. 2, p- 273. 193 Pseudo- Gunnera Ord. Flores monoeci; mascul. petalis duobus,” fem. petalis nullis; stigmata demum reflexa. Herba bipedalis.. Hab. in insula Javae. Gunnera macrophylla Blume (Bennett plant. jav. rar. t. 15). b. Calycis laciniae persistentes. Stigmata elongata. Gunneropsis Ord. Flores hermaphroditi. Calycis laciniae duae obovato-triangulares, apice denticulatae. Petala duo. Stigmata duo lineari-subulata, hispida. Folia et scapus maxima. Pan- keae facie. Hab. in insulis Sandwicensibus: Gunnera petaloidea (Gaud. — Bot. unit. stat. explor. Exped. t. 78—79). Gunnera L. Flores monoeci. Calyx utriusque sexus biden- tatus; petala nulla. Herba pedalis. Hab. ad Caput Bonae Spei. Gunnera perpensa L. (Bot. Mag. TF. 2376). 2. Flores masculi calyce destituti. a. Flores masculi diantheri, bibractvati; flor. fem. laciniae calycinae duae aequales. Stigmata longissima. Misandra Comm. Flores dioeci, mascul. antherae sessiles bracteis minutissimis integris suffultae; fem. laciniae calycinae inte- grae dentiformes. Herbae pusillae. Hab. in Am. mer. extratropica a Valdivia in Chili ad Cap Horn, in insul. Falklandicis et Nova Zelandia. Gunnera magellanica, lobata, prorepens. Misandropsis Ord. Flores monoeci, mascul. antheræ filamentis longis instructae, bracteis serratis suffultac; fem. laciniae calyci - nae serratae. Herba pusilla. Hab. in Nova Zelandia. Gunnera monoica Raoul. (Choix de plantes de la Nouvelle Zelande p. 15.) b. Flores mascul. monantheri, unibracteali, fem. laciniae caly- cinae tres inaequales. Stigmata longissima. Milligania Hook. Flores dioeci, mascul. spicati, fem. capitati. M. cordifolia Hook. (Icon. t. 299), herba pusilla in insula van Diemens. 13 194 Man vil maaskee indvende mod denne Sondring i såa mange Slægter, at disse kun komme til at bestaae af een eller faa Årter, men denne Indvending er vistnok uden Betydning mod den Mangel paa Eenhed i Begrændsning af Slægterne i de forskjellige Familier, som vilde opstaae, naar man af denne Grund vilde drage Planter sammen i een Slægt, som frembyde saa væsentlige Forskjelligheder i deres Bygning. Det er ogsaa forst ved denne skarpere Sondring, at den nåie Forbindelse mellem den geographi- ske Udbredning og de systematiske Forhold træder klart for Dagen; thi Gunneraceerne, som ere spredte over hele den sydlige Halv- kugle, navnlig paa Øer, fjernede fra hverandre ved store Have, vise netop, at Familier, som have en saadan Udbredning ogsaa falde i et. i Forhold til Arternes Mængde stort Antal skarpt søndrede systematiske Led, eller at Familier, som ere spredte over Øer, have mange Slægter, men faa Arter. Pankea fremhyder et af de mange Exempler paa sydameri- kanske Slægter, hvis nordligste Udbredning er betegnet ved den høie Vuikankjæde, som i Costa Rica gaaer tvers igjennem Landet. Hvis det kan lykkes at indfåre den ovenfor beskrevne Årt i vore Haver, hvilket neppe vil have stor Vanskelighed, da den voxer i et tempereret Klima, vil den upaatvivlelig blive en farlig Rival for Pankea chilensis, som den langt overgaaer navnlig ved sin anseelige Blomsterstand. É Evodianthus Ord., novum Cyclanthearum genus. Flores monoeci in eodem spadice fere pseudohermaphroditi. Flores masculi quaternatim femineos solitarios stipantes, decidui. Perigonium tuboloso-infundibuliforme, leviter sigmoideo-curvatum, tubo a basi latiore ad medium usque sølido carnoso trigono in faucem tetragono-campanulatum sensim dilatato, limbo brevissimo multilobo, lobis biseriatis, interioribus connatis bidentatis, ex- terioribus liberis ovatis. Stamina plurima (c. 48), minuta, k 195 medio fauci biseriatim inserta, omnino inclusa. Filamenta bre- vissima, vix ulla. Antherae oblongae biloculares, loculis oppositis longitudinaliter dehiscentibus. Flores feminei: perigonium tetra- phyllum, phyllis membranaceis triangulari-oblongis acutis basi margine inflexis inter se et cum ovario demum coalescentibus. Staminodia quatuor longissima, a basi lata filiformia, phyllis opposita, flexuosa, pendula, decidua. Ovarium superum unilocu- lare, depresso-tetragonum, apice quadrilobum. Stigma sessile, cruciforme. Bacca tetragona perigonio connata limboque hujus libero coronata. — Caulis ad arborum radices in terra radicans, truncis amplexis alte scandens, inferne simplex, superne ramosus, ramis arborum demum adpressus iisdem firmiter adhaerens. Folia unicostata, bipartita in ramulorum apicibus subterminalia, basi quidem alterna sed adeo approximata, ut ob petiolos vagi- nantes fasciculata videantur. Spadicés axillares, solitarii, longe pedunculati, basi bractea lanceolata vaginante stipati, Spatha triphylla, phylla in apice pedunculi arcte approximata, medio majore apice in laminam dilatata. — Genus nostrum a Carludo- vica, cui 'habitu simillimum est, perigonii inprimis florum mascu- lorum fabrica valde recedit (cfr. €. trigona in Poep. nov. gen. tlsspo plant V;; 2 st 454) Evodianthus angustifolius Ord. Folia unicostata, bipartita, 3—4-pedalia, medio 2 poll. lata, glaucescentia, plicato-nervosa. Vagina 5—8 pollicaris a basi lata amplectente in petiolum compressum supra canaliculatum sensim transiens, apice biaurita. Lamina bipedalis e basi angustissima sensim dilatata ultra dimidiam longitudinis partem divisa, laciniis lanceolato-linearibus in acumen longum protensis. Pedunculus 5—6 pollicaris, compressus, crassitie pennae cygneae, basi brac- tea tripollicari vaginante dorso late canaliculata stipatus. Spathae phylla cymbiformia, convoluta, membranacea, nervosa, medio carnosa; medio lateralibus multo longiore 4-pollicari apice Im 13t 196 laminam brevem ovato-oblongam acutam dilatata. Spadix polli- "caris ovalis. Flores masculi 3 —4-lineares, femineis 2-—3-plo longiores. Staminodia 2—3 poll. longa, alba. Denne Art voxer i den subtropiske Region paa Østsiden af Costa Rica (: hvor jeg fandt den i den tætte, fugtige Urskov ved Turrialva med Blomst og Frugt i April. Kolben udbreder en stærk, behagelig Lugt og spises af Indianerne under Navn af Tucuso., Sarcinanthus Ord., novum Cyclanthearum genus. Flores monoeci in eodem spadice fere pseudohermaphroditi. Flores masculi quaternatim femineos solitarios stipantes. — Peri- gonium e basi compressa obverse pyramidatum, subhexagonum, ad limbum brevissimum multilobum usque solidum carnosum; lobi uniseriati minutissimi. Stamina creberrima in disco cavitatem fotam perigonii replente inserta, densissime confertia, exserta. Filamenta brevia basi in papillam semiglobosam incrassata. Antherae rectangulares, biloculares, dorso paulo supra basin affixae, loculis linearibus oppositis longitudinaliter dehiscentibus. Flores feminei: perigonium tetrapbyllum, inferum, phyllis e basi lata ovato-oblongis crassis carnosis dorso concavis intus medio canaliculalis inter se et cum ovario demum coalescentibus. Sta- minodia quatuor longissima, filiformia phyllis opposita, decidua. Ovarium superum uniloculare, depresso-tetragonum, demum apice quadrilobum; stigma cruciforme sessile. Bacca obpyrami- dato-tetragona, apice quadriloba, perigonio connata, limboque hujus libero coronata. — Caulis ad arborum radices in terra radicans scandens. Folia in ramulorum apicibus collecta,.longe petiolata, unicostata, bipartila. Spadices axillares, solitarii, pedun- culati. Spathae quinque remotae. — Genus nostrum a Carludo- vica et Evodiantho differt inprimis: perigonio floris mascul. usque 197 ad limbum solido carnoso, limbi lobis uniseriatis, staminum insertione, forma phyllorum perigonii florum femin. Sarcinanthus utilis Ord. Folia cum petiolo tres ad quatuor pedes lønga. Vagina brevis, lata, cortice crustaceo fragili fusco delabente tecta, abrupte in petiolum sesquipedalem tetragonum supra canaliculatum angu- stata. Lamina e basi acuta valde dilatata ad quintam longitu- dinis partem, a basi usque bifida, laciniis elongato-ellipticis obtuse acuminatis plicatis nervis circiler octo imprimis supra prominen- fibus percursis supra striis levissimis oblique transversis (lexuosis notalis. Pedunculus 3 poll. longus, 4 lin. diametro, Spadix 3'/2—3 poll. longus, cylindricus, obtusus, albidus. Spathae quinque remotae, 2—3-pollicares, cymbiformes. Flores densis- sime conferti, et masculi et feminei 3—4 lin, longi. Lobi limbi florum masculorum rotundati brevissime acuminati; phylli flor. femin mucronulati. Denne Art voxer i de yppige, fugtige Skove i den subtro- piske Region (3— 4000') i Costa Rica, hvor jeg fandt den ved laris med Blomst i November. Ogsaa af denne, der af Costari- kanerne benævnes som den foregaaende, er Kolben spiselig, men uden Lugt. Bladene afgive Materialet for en vigtig Inudu- strigreen; det er nemlig af deres seige Trevler, at Indianerne, navnlig i Landsbyen Pacaca, forfærdige de saakaldte Panamahatte. De Hatte, som gaae i Handelen under deite Navn, komme imidlertid ikke fra Centralamerika, der neppe leverer det fornådne Antal til eget Forbrug, men fra Omegnen af Guayaquil. Carladovica microphylla Ord. Cauli alte scandente, foliis parvis unicostatis ultra medium furcatis, laciniis lineari-lanceolatis longe acuminatis, vagina an- gusta tenuiter membranacea usque ad laminam porrigente apice biaurita mox delabente, spadice longe pedunculata parva pauciflora Ovali, spathis 8 remotis, tribus anterioribus magis approximatis, 198 Caulis teres, super arborum truncos alle scandens, cortice fusco-cinerascenti longitudinaliter rugoso tectus, ramulos flexuosos pendulos emittens. Folia in apicibus ramulorum ceterum nudorum 7—8 congesta, 7—10 poll.-longa; laciniae 4 —5-pollicares semi- pollicem latae nervis quatuor utrinque prominentibus percursae in acumen longum protensae. Petiolus nullus, vagina nempe 2Yo pollicaris spatium nullum inter se et basin laminae relinquens; parte vero majore membranacea vaginae mox delapsa rachis sola nuda relicta petiolum refert. Pedunculus 2/%2 poll, longus cras- sitie pennae cygneae. Spadix fructiferus pollicem paulo excedens (foriferus haud notus), baccas 20 ad 30 cum phyllis perigonia- libus sublignescentibus subquadratis medio dorso umbonulatis apice retusis connatas gerens, Jeg fandt den i de fugtige, skyggefulde Skove ved Turrialva paa Østsiden af Costa Rica med Frugt i Mai. É— Den sydfyenske Ogaards Vegetation, en fleristisk Skitse. Af M. T. Lange. Selv om de sydfyenske Egne ikke af. anden Grund havde Krav paa Botanikernes Opmærksomhed, vilde de dog have det fordi. saamange af vore Botanikere ere udgaaede derfra. Netop de, hvem det skyldes, at Danmarks Flora er nogenlunde vel undersøgt, ere opvoxede og have hentet deres fårste botaniske Kundskaber her, Den i Aaret 1844 afdåde Provst Bredsdorff i Vester-Skjerninge har den Fortjeneste af Botaniken, at han vakte Interesse for den hos mange, af hvilke tre udgik fra hans Huus Som Botanikere, nemlig først Hornemann, der var fådt paa Ærd, men her blev Botaniker, saa J. H. Bredsdorff, hans Sån, der kun derfor udrettede mindre for Botaniken, fordi han i andre Fag udrettede saa meget, endelig Joh. Lange. » En Egn, hvor saa mange dygtige Botanikere have færdedes, maa nådvendigvis være godt undersågt. Med Undtagelsé af Kjåbenhavns Omegn er der heller neppe nogen i Danmark, der er det bedre. At jeg desuagtet under 7 Aars Ophold her har kunnet finde en stor Del Nyt, viser kun, at der overalt i Dan- mark endnu er meget at finde, Og det gjelder ogsaa endnu om denne Egn; thi skjønt jeg i den Tid foretog næsten. daglige Udflugter og navnlig har undersøgt Jerne mere — tildels ved 200 Underståttelse af botanisk Reiseforening — end det hidtil var skeet, saa ere dog flere af de mindre af disse endnu uunder- sågte, og næsten enhver Reise bragte mig endnu noget Nyt. Dog vil der ikke kunne findes noget, der væsentlig vil kunne forandre det Billede af Vegetationen, som jeg her skal udkaste, medens det endnu staaer levende for mig, og som jeg har troet at burde give — saa godt jeg kunde — fordi det savnedes. Jeg haaber, at det vil bevirke, at andre ville beskrive andre Egne af vort Fædreland, der ingenlunde er saa ensformigt, som mange netop derfor troe. fordi næsten intet af det endnu er botanisk beskrevet. »De fyenske Alper” er det eneste mig bekjendte Navn for hele den sammenhængende Kjæde af temmelig høie Bakker, der udgaae fra det nordvestlige Hjårne af Fyen og låbe langs. med den vestlige Kyst mere eller mindre fjernet fra den, indtil de ved Faaborg dreie om mod Øst og nu atter fålge Kysten, indtil denne ved Svendborg dreier mod Nord. Disse Bakker give den Del af Fyen, som de gjennemstryge, en saa af- vigende Character fra den åvrige, stårre Del, at Forskjellen er enhver idinefaldende. Medens Fyen mod Nord og Øst er temmelig flad, særdeles frugtbar og vel dyrket og derfor har "en stærk ensformig, om end ret idyllisk Character, er denne stærkt bakkede Del særdeles rig paa Afvexling. Den ud- gjår en meget smuk, ofte romantisk, Del af Danmark, -hvorfor nogle Partier af den ogsaa ere Hvermand bekjendte for deres Skjønhed. De håieste Punkter i denne Bakkekjæde ligge Nord for Faaborg (Træbjerg 403'). Den Arm, som berfra fålger den sydlige Kyst mod Ost, er noget lavere end den vestlige Hoved- kjæde, paa et Par Punkter afbrudt og sænker sig mod Ost, hvor den tilsidst taber sig ved Kysten mellem Svendborg 08 Nyborg. w=— cl Eko AE ER ERE REED ng 201 Naar man fra et Punkt i Midten af disse sydfyenske Banker, f. Ex. fra den høie Skjoldemose Måilebanke, seer mod Syd, da seer man med over et terrasseformigt Land, der med en Bredde af høist 41/2 Mil sænker sig ned mod Østersåen; man overskuer et stort Basin af denne, begrændset i Sydvest af Ærd, i Sydost af Langeland og opfyldt af en stor Mængde stårre og mindre Oer og Holme. Det er den sydfyenske Øgaard, og det er denne Ogaard tilligemed den Syd for Bakkestråget liggende Del af Fyen, der skal være Gjenstand for denne Beskrivelse. Tænker man sig en Linie draget fra Langelands Nordspidse til Tidselholt paa Fyens Sydostkyst og derfra til det yderste Punkt paa Fyens Sydvesikyst, Båiden, da vil denne Linie, som i Fyen omtrent fålger Bakkernes Håideryg, danne Nordgrændsen for dette Gebet. En Linie draget fra Båiden langs Ærås Vest- kyst til Langelands Sydspidse danner den sydvestlige og Lange- lands Østkyst den sydostlige Grændse. Gebetet bestaaer saaledes af en nogenledes ligesidet Triangel, hvis Spids vender mod Syd, og hvis Sider have en Længde af c. 7 Mile, Dets hele Areal udgjår omtrent 21 O Mile, hvoraf vel omtrent 8 O M. ere be- dækkede med Vand, medens Fyen afgiver 4, Langeland 5, Ærå 11/0, Thorseng 44, Thurå Ya og de åvrige Oer 4 O M. — Beliggenheden er mellem 55? 40' og 54? 45' N. B. og 1? 377 — 29 30" V. L. fra Kjåbenhavn. Det har saaledes nordlig Beliggen- hed fælleds med den midterste Del af Slesvig og med den sydligste Del af Sjælland, stårste Delen af Laaland, Falster og Møen. Det nordligste Punkt er omtrent 2/2? sydligere end Skagen, omtrent 4? sydligere end Sjællands Nordspidse. Det sydligste Punkt er neppe %e? nordligere end Slesvigs sydligste Punkt, kun ganske lidet nordligere end Falsters Sydspidse. Vest—åstlig Beliggenhed deler det med stårste Delen af Jyllands Østkyst. Den Del af Gebetet, som ikke begrændses af Bakkerne, be- skylles af Havet: mod Syd Østersåen, mod Øst Store Belt og dets Fortsættelse, Langelandsbeltet, der skiller det fra Laaland, "ad 202 mod Vest Lille Belt, der skiller det fra Als. Havet og Belterne ere dybe, medens Vandet inde imellem Øerne paa mange Steder er meget grundt og kun faa Steder saa dybt, at store Skibe kunne beseile det. — Dels paa Grund af Havets Indflydelse, dels og især paa Grund af dets sydlige Beliggenhed og deraf, at Fyens Kyst skraaner stærkt mod Syd, medens Bakkerne mod Nord beskytte det for de koldeste Vinde, har det noget var- mere Klima end det meste af det åvrige Danmark. Vinteren naaer her ikke dén Strenghed, som mange andre Steder i Landet, og Foraaret begynder tidligere. Dog kan her naturlig- vis ikke være tale om store Forskjel, men nogle Dages For- skjel i Trækfuglenes Ankomst og Udspringstiden vil kunne be- mærkes%); flere Mosser, som ellers sjeldent eller slet ikke fruc- €) I den naturhist. Foren. vidensk. Meddelelser 1854, I. findes nogle lagt- tagelser herom fra denne Egn og deraf uddragne Resultater af Prof. Pedersen, hvortil henvises. Da der endnu alt for lidet følges bestemte Regler ved Iagttagelser om Udspringet, ere saadanne håist vanskelige at benytte. Observationerne fra Pindmålle ere i enkelte Punkter urig- lige; mine egne lagttagelser omfatte et for kort Tidsrum (1850—56) til at jeg tår give mere ben folgende Omrids, som er optegnet ved dette Gebets Nordgrændse I sidste Uge af Jan. synger Lærken fårste Gang (28—29 Jan.). Febr. ankommer Stæren (24 Febr.). Vintergjæk og Alnus incana ka boss tre. Midti al borsereug ieirés (15); Hasselen blomstrer, I Slutningen E 26) synger Droslen. I mene la af April ankomme Storken og den blaa Herning €1=2 Apr.). Stikkelsbær og Hyld bryde. Draba blom I anden Uge af Apr. blomstrer Tussilago, Viola Fem Filen a ”lutea, Alnus glutinosa, Mercurialis, Anemone nemorosa, ARE Corydalis fabacea. Plåiningen begynder I tredie Bear: Pulmonaria, Pelsen Bryder: ær. I fjerde bryder: Hindbær, Ribs, Hvidtjørn, hang Salix € ul va, dalis cava, Caltha, Taraxacum. Hussvalen ankommer (25 pr.) me Fag af Apr., fårste af Mai bryde: Lærketræ, Kastanie, Æl, senere Hæg; blomstrer: Primula officinalis, Glechoma. Sorte Snegle vise sig. I første Ure af Mai bryde: Kirsebær, re lle Birk; blomstrer : Stikkelsbær, Jordbær. Flaggerm sig. E 7 J i: | 203 tificere her i Landet, træffes her hyppigt i Frugt, og Håsten ender her tidligere end maaske noget andet Sted i Landet. Paa de smaa Oer, hvor Vandets Temperatur har stårre Indflydelse, er Vegetationen lidt senere udviklet om Foraaret end i de andre Dele, men udvikler sig da raskere. Foraaret er der lidt koldere, Håsten lidt varmere, Vestlige Vinde ere de fremherskende, nordlige og dåstlige de koldeste. Om Regnforholdene tår jeg intet angive uden dette, at de forekomme mig mindre her end i det åstlige Sjælland. Der falder mindre Sne her end i Ost- Sjælland og Nord-Jylland. Paa Grund af Bakkerne N. og Havet S. for Gebetet drage Tordenveir som oftest udenom. Hvad Overfladens Beskaffenhed angaaer, da er den paa Fyen næsten overalt bålgeformet, som ellers almindeligt i Danmark. Fra Bakkeryggen, hvis'Længde paa denne Strækning omtrent er 5 Mile, sænker Landet sig ned mod Kysten, dog ikke i en jevn Skraaning, men mange Steder udsender Hovedkjæden Udlåbere, der hist og her ende med bratte, men lave Klinter imod Havet; især er dette Tilfældet i den åstlige Del. Enkelte lavere Bakke- strig gaae i den midterste, bredere Del parallelt med Hoved- . kjæden og skilles fra denne ved Længdedale. Den betydeligste af disse er den, hvori de 4 smaa Såer: Sårup Så, Hvidkilde Så, Nielstrup Så, Ollerup Så ligge, hvis Aflåb dannes af Skjer- ninge Aa, der låber fårst mod V., siden mod S. og er c. 1 Yo Mil lang. De håieste Punkter i Bakkekjæden ere Rikkelsbjerg Il anden land; Béågen (fuldt); blomstrer: Ranunculus auricomus, Stellaria : lostea, Ribs; ankommer: Gjøgen (9), den gule Havrevimpe (9- gæren (10). I dobå bejder: Lind, Ask, Valnåd; blomstrer: Blive! men Lychnis silvestris, Ajuga reptans, Geum rivale, Chelidoni I fjerde: Rugen skrider; Egen bryder; blomstrer: leg. Nar onfeR Chba- mædrys, Pæretræ. I idag Dage af Mai, første af ig blomstrer: Anthriscus silvestris, Kastanie, Æbietræ, Hvidtjå I forste Uge af Juni blomstrer: Se. Cytisus, Centaurea Cyanus, AÅn- themis arvensis. 204 (348) N. for Faaborg og Håibjerg (304/) N. for Svendborg. Adskillige andre Punkter naae vistnok over 300', medens den egentlige Ryg formentlig har en Håide af noget over 200". Mod d. afbrydes Bakkerne af Veistrup Aa, der udspringer N. for Gebetet ved Håibjerg og låber c. 2 Mile i sydostlig Retning. Omtrent midt i Kjæden er denne gjennembrudt af en Indsænk- ning, hvorigjennem Rådkilde Aaen, der ligeledes udspringer N. for Gebetet nær Håibjerg og låber c. 3 Mile fårst mod Va der efter mod S. V., baner sig Vei til Havet. Et isoleret håit Land, adskilt fra det åvrige ved en Lavning mellem Faaborg og Falsled Bugt, er Horneland, der er meget bakket. Det håieste Punkt der angives Tostebjerg at være (197') Håøideryggens Afstand fra Kysten er forskjellig. Ved den vestlige og åstlige Ende er den mindst, under ”%e Miil, bredest paa Midten, indtil 4'%o Miil. Dette lavere Land er, som sagt, selv bakket undtagen enkelte smaa Strækninger nær Kysten. Hist og her findes isolerede Bakker, især ere mærkelige adskillige smaa, næsten halvkugleformede Bakker, som store Kæmpehåie, omkring Ulbålle. En overordentlig Mængde saadanne findes paa Langeland. De 3 omtalte Aaer ere de eneste betydelige. Af Såer findes foruden de 4 omtalie kun »Sundet”” ved Faaborg, tidligere en Havbugt. Dybe Bugter findes kun ved Faaborg og ved Aaernes Udlåb. Af Øerne ere de fleste ligeledes bakkede, men Bakkerne ere her lavere. Langeland (7 Mile lang, mod N. %, mod S$. c, 1 Mil bred) er helt gjennemskaaren paa Længden af Bakker, der dog intetsteds naae nogen betydelig Højde. Det håieste mig be- kjendte Punkt, Oldenbjerg omtrent midt paa Oen, er 450'. Fakke- bjerg Fyr paa Sydspidsen er 131'; Nordspidsen dannes af en 50' héi Klint: Frankeklint. Denne O har en stor Mængde af de omtalte runde Bakker, saa regelmæssige, at de see ud som vare de opkastede ved Kunst; de give derfor Egnen et særeget Præg, især da de ofte ere for steile til at dyrkes og derfor ere bevoxede med Træer. Paa Grund af Øens Smalhed og jævne 205 Affald til begge Sider er her intet Vandlåb af nogen Betydenhed. Af Såer findes et Par smaa: Stengade Så og Borgså nær Trane- kjær, begge uden Aflåb. Derimod er den sydlige Del af Øens Vestside indskaaren af flere store Noer, især Lindelse Noer, der er opfyldt af en Mængde Øer. Magleby Noer er inddæmmet og gaaer over til at blive Indså. Thuré har overalt temmelig håie Kyster og er ovenpaa flad. Den deles ved en dyb Bugt i to Dele. — Paa Thorseng (størst Længde 434 Miil, stårst Brede 42 Miil) cr Bregninge Banke (239') temmelig isoleret; den hæver sig jævnt op fra alle Sider, hvorved Norddelen af Oen bliver temmelig håi. Hele den åvrige og slårre Deel af Oen er derimod flad. Her er hverken Vand- låb eller Såer, — Ærå (stårst Længde 3/4 M., stårst Brede %/3, kun et enkelt Sted 47/9 M,) er ligesom Langeland gjennemskaaren af Bakker, af hvilke Sånderhéi og Galgebanken angives som de håieste (226' og 4176'). Heller ikke her er noget Vandlåb — det stårste, ved Breininge, har ondt ved at drive et Mållehjul. Derimod findes her den stårste Så i hele Distriktet, nemlig Vit Så, der dog formodenlig ogsaa er et forhenværende Noer. -— Af de åvrige Øer ere de vestlige, især Korshavn, Lyo, Dreiø- Skov temmelig håie. Flere udmærke sig ved egentlig at bestaae af 2 Dele, forbundne ved en ganske smal, lav Strimmel. Idet- , mindste den ene Del er da gjerne håi. Stårst af saadanne Halvåer er Igskovland ved Ærd. Ganske flade og lave ere Stryno, Skarå 0. m. mindre foruden Hovedparten af Drei, den sydlige Del af Thorseng, Igskovland 0. s:v. Kysterne af Fyen gaae oftere, Øernes sjeldnere, med håie Klinter ud til Havet; i saa Fald er der dog altid en smal For- Strand nedenfor. Ellers er Kysten flad og lav, og det ofte saa lav, at den maa beskyttes mod Oversvåmmelser ved Diger (f. Ex. Thorsengs Sydkyst, Strynå o. fl.). Det er vel muligt, at her bar funden eller finder en Sænkning Sted. ind nu Jordsmonnets Beskaffenhed angaaer, da er det hovedsagelig overalt Leer, mere eller mindre dækket af Muldjord. 206 Det har en meget betydelig Dybde. Sand findes kun hist og ber paa Hoideryggen, især mod V. — aldrig i nogen be- tydelig Udstrækning; mod O. er det kun ganske pletvis at det forekommer, selv i Toppene (saaledes bestaaer Hoibjerg af Leer). Desuden forekommer det ved Strandbredderne, dog langt- fra ikke overalt, især kun hvor der finder stærkere Stråmning og Bålgegang Sted, saaledes paa de yderste Kyster mod Øster- såen og Belterne. I Øernes Indre forekommer det kun i Lange- lands midterste Del i lidt stårre Mængde (V. for Stengade S6), paa Toppen af Bregninge Bakke paa Thorseng, samt Kirkebakken paa Thuré og lidet paa Korshavn. — Tørv findes i Fyen hyppigt paa Bunden af de mange smaa Dale, der ofte imellem Bakkerne ere kjedelformede, omkring Såerne og langs Vandlåbene. Paa Øerne er det meget sjeldent paa Grund af Mangelen paa Samlinger af færsk Vand. Paa Langeland forekommer dog en stårre Mose ved Tranekjær og Stengade Så. Men paa mange af Øerne findes Torv slet ikke, især paa de lave Oer, dog træffes det heller næppe paa Ærd. Derimod forekommer Syltengsdannelsen, der har nogen Lighed hermed, hyppigt langs Kysterne; mange småa Øer bestaae helt af Sylteng. Skjånt Jordbundsforholdene saaledes ikke frembyde store Forskjelligheder, idet Leret næsten overalt er eneherskende, er der dog en betydelig Forskjel i det Physiognomi, denne Egn har paa, forskjellige Punkter, og den danner ogsaa derved en Modsætning til det åvrige Fyen, hvor Ensformigheden træder stærkt frem. Derfor er ogsaa denne Egn bekjendt som en af de smukkeste i Danmark, og enkelte Partier som Svendborg Sund, Holstenshuus, Hvidkilde, den nordlige Del af Langeland fortjente at kjendes af Alle. Men det, der giver de enkelte Egne et forskjelligt Præg, er dels Vandets Nærhed, dels det mere eller mindre bakkede Terrain, dels Skovforholdene. Havet seer man næsten overalt, men snart indsnævret som en Flod, snart udvidet som Indså, snart som den vidtudstrakte Flade. Bakkerne danne Ramme for de mange smaae og smukke Prospecter, og fra deres Top seer 207 man ud over den hele rige Egn. Ogsaa Skov findes der, dog mere -eller mindre, i de fleste Egne, derimod er der en stor Forskjel i Skovenes Fordeling. Fyens Sydkyst er mod O. meget rig paa Skove, stårre og mindre, mod V. blive de sjeldnere og mindre og trække sig mere op paa Høiderne, der næsten allevegne ere beklædte med smukke Skove. Paa Øerne er det ligeledes de dsllige, der ere skovrige, medens alle de vestlige nu fuldkommen mangle Skov, Langeland, Thorseng og Thurå have udmærket smukke og store Skove, og dette giver dem ikke alene et ganske forskjelligt Udseende fra de andre, men har ogsaa en betydelig Indflydelse paa Vegetationens Sammensætning, hvorfor jeg i den folgende Undersågelse skal betragte disse Øer for sig. Denne Forskjel har dog ikke altid været tilstede. Flere af de andre ØGer — om ikke alle, saa dog alle de håie Oer — have i For- tiden været bedækkede med Skove. Derom vidner sikkrest de Ege- og Birkestammer, man finder i Moserne (saaledes paa Åvernakd og Lyb), men det mangler heller ikke paa historiske Vidnesbyrd derom. Ærås anseelige Skove siges at have maattet betale en af dets Hertugers betydelige Gjæld. Paa Lyd frem- vises den Dag idag et Bord af uhyre Egeplanker, der skulle være groede paa Øen selv for Valdemar den Andens Tid (thi Sagnet sætter hans Tilfangetagelse i Forbindelse med Bordet). Øg naar den samme Valdemars Jordebog (af 1231) nævner Hjorte, Raa- og Daadyr som forekommende paa Lyd, Bjorné, Drei, Hjorts, Stryné, da ligger ogsaa deri" et Bevis for, at de maae have været skovbevoxede i den historiske Tid. Der er ogsaa mange Steder, som bære Navn af Skoven, og gamle Folk ville endnu kunne erindre de sidste Levninger af denne, af hvilken der nu, foruden Navnet, kun er levnet enkelte isolerede håistammede Hvidtjårn, der beskyttes af Overtroen, og enkelte Skovplanter, der endnu friste Livet omkring dem som Vidner om Fortiden. — Den fåle- lige Mangel paa Brændsel har vel atter i de senere Tider bragt Folk til at plante, men det er kun paa Hegnene og omkring Byerne, at der saaledes kommer en og det en håist ensformig — 208 Trævegetation; thi Piil og Poppel er alt, hvad man her ser; det er ene dem, der kunne voxe hurtig nok til at-bevæge Bonden, der vil see Frugter af sit Arbeide snart, til at plante. Et væsenligt Træk i en Egns Physiognomi er derimod fælleds for alle Punkter af dette Gebet og det er Dyrkningen. Næppe nøgen anden stårre Egn i Danmark er saa opdyrket og saa vel dyrket som denne, ligesom vel næppe nogen anden Egn er saa tæt befolket (Æråd har f. Ex. 7400 Indb. paa O M., det hele Gebet 4400 paa OM.) ; og Folkemængdens Stårrelse vidner saameget mere om Jordens gode Dyrkning, som den store Mængde Godser (f. Ex. hele Langeland og Thorseng) have forhindret en stårre Udstyk- ning af Jorden. Som Fålge af denne store Opdyrkning faaer et vildt Præg næsten intetsteds Lov til at vise sig. Næsten alt er dyrket eller ,,Ukrud”. Skovene behåndles forstmæssig, hvorved mange Planter fortrænges fra Skovbunden; smaa Skove og Kratter ryddes og maae, ligesom de sidste smaa Lyngpartier paa Bakkerne, give Plads for Kornet. Et ikke benyttet Stykke Jord, selv af det mindste Omfang, er en stor Sjeldenhed; endog paa de mindste Holme, der ikke kunne benyttes til Græsgang, fordi der mangler færsk Vand, afslaaes dog det sparsomme Græs; ja selv Gråftekanterne langs Veiene — ellers Botanikernes sidste Haab — afslaaes omhyggelig flere Gange om Aaret, saa at mange der forekommende Planter ikke faae Lov til at vise deres Blomster. >) Denne håie Grad af Cultur tillader kun saadanne Planter at optræde med et stort Individantal, som ere dyrkede, af &kono- miske Grunde beskyttede, eller, som Ukrud, knyttede til Dyrk- ningen, medens alt Unyttigt og altsaa Forfulgt, forsaavidt Culturen har formaaet at trænge det tilbage, ogsaa er fortrængt. Er der- for Artsantallet end ikke stort mindre end i andre Egne af £) Som Exempel herpaa kan nævnes, at Malva Alvea, der fra gammel Tid anfåres som voxende ved Ollerup og endnu voxer der ved en. Gråyte- kant, i Låbet af 7 Aar kun eengang kom i Blomst, da den nemlig ved et Tilfælde var undgaaet Leen. Ed Eee så. se SAN NR SENERE TES FEET EDER OS ESERE FETRE = 209 samme. Størrelse," hvor andre Forhold forefindes, de flestes Individantal og følgelig deres Indvirkning paa Egnens Physiognomi er det dog. Culturen medfårer saaledes en Ensartethed af Planterne, som ikke er skjån; dog gjår den ogsaa Noget for at både her- paa. Den stigende Velstand iblandt Bånderne har medfåort en stårre Interesse for det Skjånne, og Haverne her ere derfor i Regelen sirligere og mere Blomsterhaver end i,de fleste andre Egne af Landet. Næppe noget Hus mangler et Blomsterparti foruden Urtehaven, og ofte er dette prydet med de smukkeste Blomster. Endel dyrkede Planter have ogsaa forvildet sig fra Haverne, nogle saa hyppigt, at de maae regnes med til Floraen. Jeg vil af Saadanne fremhæve: Vintergjækken og Martsviolen, der nogle Steder beklæde store Strækninger (f. Ex. ved Strandhusene ved St. Jårgensgd.), Geranium pratense, Sæbeéurt, Matrem, almindelig Alant, Papaver Rhæas, Spiræa salicifolia, Sedum album og rupestre foruden mange flere Sirplanter, og af saa= danne, som dyrkes for Nytten: Pastinak, Selleri, Kummen, spansk Kårvel, Peberrod, Havemælde, spanske Jordbær, spanske Hy- ben 0. fl. Naar man undersøger Vegetationens enkelte Bestanddele og da fårst henvender Opmærksomheden paa de bebyggede Steders nærmeste Omgivelser, vil man, foruden de netop nævnte Flygt- ninge fra Haverne, og de plantede Træer, især Poppel (Populus monilifera, sjeldnere pyramidalis og alba), fornemmelig træffe paa filgende Ruderatplanter: Chenopodium album og Blitum bonus Henricus, Atriplex hastata, angustifolia, Solanum nigrum og humile, store Masser af Rumex obtusifolius, Polygonum Persicaria, lapathi- folia, Ballota ruderalis, Malva silvestris, hist og her blandede med Chelidonium, Sisymbrium Sophia, spe Blitum SERDEEN nl scyamus, sjeldnere med Verbena, Sisy fhi P hybridum, Inula pulicaria, Malva vulgaris, Reseda, mener Sche- donorus sterilis, Hordeum murinum. Overalt ved Landsbyerne i Fyen forekomme Skove af Petasites officinalis og Gjærderne ere overgroede 14 210 med Klynger af Cuscuta europæa, sjeldnere med Bryonia alba. I den åstlige Del er Anthemis Cotula meget almindelig, mod V. forekommer den sjeldent, Paa Oerne er Anthriscus vulgaris characteristisk for saadanne Lokaliteter, mindre hyppigt findes den paa Fyen. Om- vendt forekommer Lamium album hist og her, skjånt sjeldent, paa Fyen, men kun eet Sted paa Oerne (Thorseng ligefor Svend- borg). Foruden denne, der kun er sjelden paa Lolland og Fal- ster, men ellers er saa almindelig overalt i Riget, mangle her endnu Matricaria Chamomilla, Rumex domesticus, Senebiera, Onopordon, Lactuca Scariola. Chenopodium urbicum og murale ere kun fundne eet Sted. En Sjeldenhed, der fårst nylig er op- daget her i Landet, Schedonorus tectorum, forekommer i stor Mængde omkring Faaborg. Gaae vi dernæst ud paa den dyrkede Mark, der indtager den allerstørste Del af Gebetet, da finde vi her som Hoved- bestanddel nåturligvis selve de dyrkede Planter, nemlig især Byg, dernæst Rug, Havre, noget Hvede (især paa Langeland). Gule Ærter. dyrkes meget, Raps nu kun- meget faa Steder; Hår, Roer, Kartofler, sjeldnere Bønner (især paa Ærå og Thorseng); Spergel og Boghvede hist og her paa sandet Jord; endelig Klåver, Timotheigræs og Vikker. De her forekommende Ukruds- planter ere i det væsentlige de samme, som ere almindelige overalt ellers i Landet. Ingen saadan mangler ganske. Op over Kornet rage Cirsium arvense og Sonchus arvensis. I Vintersæden findes især indsprængt Klinte og Heire (paa Grund af Jordens omhygge- lige Behandling dog mindre hyppigt end i de fleste andre Egne), Kornblomster, Lithospermum arvense, Galeopsis-Arter, Papaver År- gemone og dubium, Årabis Thaliana 0. s. v. Vaarsæden er blandet med onde Urter”, Agersennep, Kiddike, Gaaseurter, Hyrdetaske, Pengeurt (Thlaspi arvense), Arter af Dåvnelde, Markforglemmigei, Stedmodersblomster, Lycopsis, Æthusa, Polygonum-Arter, Ga- lium Aparine, Crepis teclorum, Anagallis, Sherardia, Arenaria memo lilb lig Stellaria media, Arter af Veronica, Geranium 0. S. V- Hyppigt forekomme ogsaa Equisetum arvense, Chenopodium poly- Ås Den AMUR, = Alm ulfhldenni. ØRE spermum, Cerastium vwiscosum, og paa hvilende Marker Crepis virens, Hypericum humifusum, Lepidium campestre og Bromus commutatus. Et særdeles skadeligt Ukrud, der ofte paa store Strækninger ned- klynger Kornet og vistnok her forekommer i stårre Mængde end noget andetsteds i Landet, er den smukke Mark- Snerle. Ligeledes hyppigere her end andetsteds forekommer i Vinter- sæden Veronica triphyllos og i al Sæd Setaria viridis og Sagina ciliata; S. apetala er ikke sjelden, og snyltende paa Klåversæd forekommer hist og her CGuscuta Trifolii, Ligeledes er Trifolium striatum meget almindelig. Sjeldnere end andetsteds bemærkes derimod Lolium temulentum; Brassica campestris er ogsaa temmelig sjelden i de fleste Egne, skjånt nu hyppigere end forhen; den synes at være kommen hertil med Rapsen. Lamium intermedium, Scandix pecten, Alopecurus agrestis og Avena strigosa ere ikke bemærkede. — I Hår forekommer almindelig Lolium linicola og Camelina foetida, sjeldent Cam. dentata og Cuscuta. — Paa de mere sandede Marker paa Håiderne komme til de anfårte især Galeopsis Ladanum, Spergula, Agrostis spica, Årter af Airopsis og Filago, Rumex acetosella; sjeldnere Delphinium , Hypochæris glabra, Erysimum cheiranthoides 0. 4,, men Saxifraga tridactylites mangler og Linaria minor er kun angivet fra eet Sted, — Fyens Strand- marker have enkelte Ukrudsplanter fælleds med Øerne, som ellers ikke forekomme inde i Fyen, og disse mangle ogsaa eller ere sjeldne i de nordligere Egne af Landet, medens de ere fælleds for de sydsjællandske Øer. De vigtigste af disse ere Valerianella dentata (og olitoria), Neslia, Ranunculus arvensis og Plulonotis, (Euphorbia exigua?), Bupleurum tenuissimum, Linaria Elatine. Fælleds med de andre sydlige Egne af Landet er ogsaa for hele 'Gebetet en hyppig Forekomst af Stachys arvensis; Antirrhinum Orontium, Melilotus officinalis. — De Mosser, der forekomme paa den dyrkede Mark, ere fornemmelig Hypnum prælongum, Barbula ungviculata , Physcomitrium pyriforme, Entosthodon fascicularis, Pottia eustoma og i Leerhuller: Ångstråmia varia, Funaria, Bryum carneum, Ceratodon. 14%. 212 Udyrket Mark forekommer, som sagt, næsten ikke. Dens Vegetation maa såges paa Gråvtekanterne langs Veiene og kommer dog, som ovenfor omtalt, sjelden til fuld Udvikling. De for Sjælland characteristiske Verplanter: Plantago media, Echium, Anchusa officinalis, Arctium tomentosum, Pastinaca, Carduus acan- thoides, Verbascum thapsiforme, Silene inflata, mangle her ganske eller forekomme kun sjeldent og i faa Exemplarer. Her er der- imod characteristisk en stor Mangfoldighed af Cichorium, Daucus, Torilis, Galium Mollugo, Centaurea Scabiosa og Jacea, Senecio Jacobæa, Arctium majus, Taraxacum. Hyppigt forekommer ogsaa Crepis biennis, Picris, Tanacetum, Tragopogon pratensis, Poa com- pressa, Conium, Campanula rotundifolia, Agrimonia Eupatoria, Trifolium procumbens o. fl.; ikke sjeldent- Verbascum Thapsus og nigrum m. fl., og i de senere Tider har Cerastium arvense vist sig et Par Steder i Mængde. ” Veiene og den dyrkede Mark omgives næsten allevegne af levende Hegn, der bidrage meget til at give Egnen Afvexling. Ofte beråve de vel. Udsigten, men lade den saa atter overraske saa meget behageligere. For Botanikerne ere de desuden kjær- komne derved, at de skjænke Tilflugt til en Mængde Planter (især saadanne, som håre hjemme i Kratpartier), der ellers vilde forsvinde. Disse Hegn bestaae i Skovegnene overvejende af Hassel, og disse ere de rigeste, de som mest have Skovplanter iblandt sig. I de andre Egne er det fornemmelig Pilearter, som ud- gjåre Hegnene, sjeldnere Hvidtjørn, Ligustrum, Syringa eller Lycium (især nær Landsbyerne). Hasselhegnene ere gjennem- vævede af en stor Mængde Rubusplanter, især Rubus vestitus, der her er den fremherskende. Nærmest den i Mængde staaer Rubus corylifolius; hyppigt forekomme ogsaa Rubus cæsius, discolor og Ra- dula, " Ogsaa Roserne, især Rosa canina, optræde her med en stor Mængde Individer. Paa Øerne forekomme sjeldent andre end denne Art, men i Fyén er desuden R. rubiginosa og tomentosa temmelig almindelige, R. mollissima i Bakkeegnene , R. pomifera hist og her ved Landsbyerne. Af andre Buske ere især frem- 213 trædende i de levende Hegn: Slaaen, Kræge, Æble, Ron, Hæg, Ask, Valbirk, Benved, Vrietorn, Avnbåg, Gedeblad, Hyld og Vandhyld, Stikkelsbær og imellem disse Vedbend, Campanula Trachelium, Lathyrus silvestris, Vicia Cracca, Arter af Burre, Agri- monia odorata, Rumex conglomeratus og nemorosus, Lastræa filix mas, Arter af Poa, Agropyrum repens, Adoxa 0. m.fl. I Strand- egnene spiller Acer campestre en stor Rolle og af mindre Væxter Origanum og Clinopodium. — Pilehegnene. ere langt fattigere. De forekomme især paa Oerne og bestaae der i Almindelighed næsten udelukkende af en og samme Årt paa hver 0, medens de i Fyen oftest ere ligelig sammensatte af flere Arter, fornemmelig Salix cuspidata, viridis, alba, Smithiana og cinerea; mindre hyppige ere S. purpurea, Capræa, aurita og viminalis. Af og til forekomme S. pentandra og den ellers sjeldne mollissima. Der- imod synes S. fragilis (som ellers angives almindelig) her ganske at mangle. — Paa Avernaké er S. alba, paa Ly&, Æré og Stryné S. purpurea, paa Langeland S. cuspidata de mest fremherskende. — Foruden de anførte Blomsterplanter 0. m. a. mindre fremtrædende finder man endnu en rig Mos-Vegetation især paa Nordsiden af de levende Hegn. Da disse Planter især ere frodige om Vinteren og i det tidlige Foraar, får de andre Planter have udviklet sig, finder Botanikeren her Beskjæftigelse hele Aaret igjennem. Hoved- massen af de paa Jorden voxende udgjåre store Tæpper af Hypnum squarrosum, lutescens, prælongum, Rutabulum, piliferum, cupressiforme, purum, velutinum; hist og her splendens, delica- tulum, triquetrum, denticulatum 0. fl., Mnium undulatum, Catha- rinea Callibryson, og af mindre især Barbula subulata og ungvi- culata, Fissidens bryoides, Weissia viridula, Lophocolea bidentata. Paa Hegntræerne, især Pilene, finder man især Orthotrichum affine, stramineum, diaphanum, striatum, Hypnum serpens, cu- pressiforme, sericeum, Barbula lævipila, rotundifolia, Bryum ca- pillare, Radula complanata, Frullania Tamarisci, Skovene findes især paa de mere bakkede Steder, alt- saa især paa Håideryggen. De bestaae hovedsagelig af Båg, 214 blafdet med Eg, der ogsaa hist og her dyrkes alene; thi og- saa Skovene ere her dyrkede. Derfor seer man .aldrig her et gammelt Træ, -heller ikke de aabne Pladser i Skoven med enkelte Grupper af store Træer, der gjåre ,,Dyrehavens” Skove saa smukke. Her er ene lagt an paa. at drage saa megen Nytte af Skoven som mulig; derfor staae Træerne i nogenledes regel- mæssig Afstand, ere ens gamle og fældes. naar de have naaet den kraftigste Alder. Denne Behandling er vistnok saare nyttig; ogsaa glædelig, fordi den sikkrer et saadant Udbytte af Skoven, at det kan betale sig at lade den bestaae, men den lader ikke Skoven vise sig fra sin smukkeste Side, ikke heller er den gavnlig for de Planter, der danne Skovbunden, af hvilke flere behåve vilde Skove for at befinde sig vel. Derfor er Vegetationen her i Almindelighed meget ensformig. Tidlig om Foraaret, får Bågen springer ud og forhindrer Solens Straaler fra at trænge igjennem, er den livligst. Da breder Skovanemonen sit hvide Tæppe ud, isprængt med grånne Pletter af Mercurialis, med Pulmonarias blaa og råde Blomster, med de gule Ficaria, Ra- nunculus auricomus, Gagea lutea og spathacea, med Buske af blaa Violer (V. silvatica). Corydalis fabacea gjemmer snart sine smukke Blomster i Låvet og kun Bladenes friske grønne Farve lader Oiet blive opmærksom paa den saavelsom paa Melica unifloras fine Forgrening. Ogsaa Luzula pilosa er for uanseelig til at bemærkes synderlig; derimod stikker Orchis masculas blod- råde Blomster og Arums store trekantede Blade strax i Oiet. Hist og her seer man ogsaa den smukke Stellaria holostea og den fine Oxalis, medens Galeobdolon og Aiuga reptans og i Ud- kanterne Glechoma ranke sig hen ad Jorden. - Men naar Træerne have udspændt deres Solskjærm, visne efterhaanden alle disse, og i den fålgende Del af Aaret er det en meget tarvelig Vegetation, der findes i Flertallet af Skovene. Hedera kryber hyppigt paa Skovbunden, hist og her staae smaa grønne Pletter af Skovmærke eller Forglemmigei; Convallaria majalis, Majanthemum, Milium, Stellaria nemorum og nogle faa flere sees hist og her. Atter 215 senere blomstre især Sanicula, Vicia sepium, Lactuca muralis, Senecio silvaticus, Epipactis latifolia, Carex silvatica 0, fl., men de staae spredte hist og her, danne intet Tæppe. Sjeldent og mest kun i de højeste Skove finder man Pyrola minor. Af Hieracier er kun H. vulgatum nogenledes almindelig, H. boreale og murorum meget sjeldne. Blandt andre sjeldnere Planter træffer man af og til Chamænerium, Equisetum silvaticum, Neoltia, Platanthera " ehlorantha, meget sjeldent Cephalanthera ensifolia, en af de faa Sjeldenheder blandt Orchideerne, paa hvilke denne Egn. er meget fattig, Epipactis microphylla, Dipsacus pilosus, Hordeum silvaticum, 'Struthiopteris, Polypodium Dryopteris og Phegopteris. Derimod er af andre Brægner Lastræa filix mas meget almindelig, og Pteris naaer en uhyre Stårrelse i de høie Skove, hvor den ret synes at befinde sig hjemme. Ogsaa Asplenium filix foemina er temmelig hyppig, derimod mangler Blechnum ganske og med den de fleste jydske Skovplanter, som: Calamagrostis silvatica, Melica nutans, Carex digitata, Phyteuma, Equisetum hiemale. Ogsaa Equisetum umbrosum og Lalbyrus vernus ere kun fundne et Sted paa Grændsen. Aira flexuosa mangler vel ikke, men forekommer her kun i Lyng, medens den i Sjælland udgjår en saa stor Del af Skovbunden. Af andre sjællandske Skovplanter savner man her Melampyrum nemorosum, Corydalis bende i Lonicera Xylosteum, flere Hieracier 0. s. v. En stårre Rigdom frembyde dog de Skove, der ligge i Nær- heden af Stranden, hvad enten Aarsagen dertil nu er, at de dyrkes mindre omhyggeligt, eller, hvad vel er rimeligere, andre Aarsager indvirke herpaa. Ikke faa Planter, og det som oftest netop de smukkeste, der enten slet ikke eller meget sjeldent forekomme i Skovene længere inde i Landet, ere her almindelige. Dette gjælder saaledes om Corydalis cava, der med sine smukke hvide, røde og violette Blomster danner en udmærket smuk Skovbund. " Det samme er Tilfældet med den smukke blaa Ane- mone hepatica og den gule Ånemone ranunculoides, Primula gran- diflora og Allium ;ursinum, der alle ere .meget almindelige i LÅ 216 Strandskovene. Temmelig hyppigt findes her ogsaa Vicia silvatica, Lathyrus niger, Viola hirta, hist og her Thalictrum flavum, Serratula og af Buske Tilia parvifolia, medens Acer campestre danner store Buskadser, Før vi forlade Skovene, maa det endnu omtales at der, for- uden Båg og Eg og Underskov af Hassel og foruden Plantagerne af Gran, Fyr, Lærke og Birk, som findes hist og her — med en endnu tarveligere Vegetation —, hyppigt findes Træer af Ask, Ælm (Ulmus montana), Prunus avium (især paa Langeland, hvor den især ved Hjortholm naaer, en hetydelig Størrelse og rager høit op over Bågen), men især Acer pseudo-platanus, der udgjår en væsentlig Bestanddel af næsten alle Skove og utvivlsomt her er vildvoxende. Mindre hyppigt forekomme Avnbåg, Æbletræer og Rån. Hæg er-meget sjelden. Klåfterne, hvori Skovbækkene låbe, fremvise flere af de i Jylland almindelige Planter, saasom foruden Impatiens, Circæa lutetiana, Chrysosplenium alternifolium og oppositifolium, Circæa alpina, Cardamine amara, Veronica montana, Rumex conglomeratus, Lysimachia nemorum,. Meget sjeldent forekommer derimod Pri- mula elatior, og Cardamine silvatica, der sjeldent savnes paa saa- danne Lokaliteter i Jylland, er her ikke bemærket. -— Paa Stenene i disse Bække" fructificerer: Hypnum alopecurum ikke sjeldent. Foruden denne voxer her især Hypnum myurum, " Climacium og Mnium cuspidatum, under Vandet Hypnum fluviatile, ruscifolium, Fontiualis, Orthotrichum" cupulatum, Grimmia apocarpa variet.; sjeldnere forekomme Hypn. rivulare og murale, Mnium punctatum og rostratum, eet Sted Masser af Hypnum attenuatum. Derimod er Hypn. palustre intetsteds bemærket. Kanterne overirækkes af Marchantia polymorpha og Plagiochila asplenioides. Hvor Skovklåfterne udvide sig til Moser, finder man en stårre Rigdom af høiere Planter. Ellen er da det vigtigste Træ (Alnus glutinosa; Å, incana plantes hist og her, men forekommer ikke vild), og af Buske især Pilearter (Salix Capræa, auritåa, sinerea, sjeldnere S, pentandra og cuspidata), Viburnum, Rhamnus 217 Frangula, Ribs og Solbærbuske. Mellem disse slynger sig Sola- num Dulcamara med smukke violette Blomster og råde Bær; den store Snerle med. de rent hvide Blomsterklokker og store Guir- lander af Humle gjåre tidt Krattet vanskeligt at gjennemtrænge. I dette gjemmes Lysimachia vulgaris, Angelica, Cirsium oleraceum, Scirpus silvaticus, Aracium, Melandrium diurnum, Campanula latifolia, store Masser af Carex remota, paludosa og stricta, Calamagrostis lanceolata, Lastræa spinulosa, Thelypteris 0. s. v. Stundom findes her ogsaa Osmunda regalis eller Geum intermedium og i Bakkeegnene hyppigt den fine Corydalis claviculata og Polygonum strictum. Geranium palustre er kun angivet fra Æré. Blandt Mosserne træffer man her især Mnium hornum i store Tuer ved Ellens Rødder, Hypnum denticulåtum og Stokesii samt Fissidens adian- toides.… Rigdommen af Mosser er stårre håiere oppe i Skoven. Der er det Hypnum triquetrum, longirostrum, denticulatum, myurum, delicatulum, purum, splendens, velutinum, prælongum var., Catha- rinea, Dicranum Scoparium, majus, Ångstromia heteromalla, der ere de mest fremherskende, i de håiere Skove ogsaa Hypnum loreum, medens Jordbunden overalt er beklædt med de fine Fissidens bryoides og Astomum subulatum. Hyppigt finder man ogsaa her Leucodon curtipendulus, Neckera trichomanoides, Hypnum myosu- roides, Polytrichum commune, Fissidens taxifolius; hist og her Hyp- num confertum, Bartramia ithyphylla, Leucobryum, Bryum roseum, Polytrichum aloides. Af Sjeldenhederne vil jeg blot fremhæve den lille Fissidens Bloxami.'- Derimod såger man forgjæves her den for Sjæl- land og Jylland saa almindelige Hypnum undulatum. Heller ikke Hypnum tamariscinum, silesiacum, Mihlenbeckii, Polytrichum for- Mosum' eller Georgia ere fundne her og Bartramia pomiformis kun eet Sted. — Paa Stenene i Skoven er det især Hypnum populeum, Mnium cuspidatum og Bryum capillare, der trives, og paa Træerne Mange Arter af Orthotrichum (blandt disse er 0. Lyellii meget almindelig, jutlandicum forekommer hist og her), Zygodon viri- dissimus, Leucodon, Neckera pumila og complanata, Metzgeria 948 furcata 0. fl.; sjeldent findes den smukke Cryphæa heteromalla, men Pterigynandrum gracile mangler ganske. i Skovenes Kanter ud imod Moserne eller Markerne beklædes gjerne af Krat, der mest bestaaer af Hassel blandet med Slaaen, Cornus sangvinea, Hyld, Rhamnus cathartica, Hybentjårn, Benved, Rubusarter (især R. vestilus og corylifolius), hist og her ogsaa méd Bævreasp og i Strandegnene med Naur (Acer campestre). Her er det om Foraaret især, Primula officinalis, Alliaria, Glechoma 0, fl., der trives, medens de senere ere fyldte med Agropyrum caninum, Bra- chypodium gracile, Festuca gigantea, Schedonorus asper, Hypericum hirsutuin, Ervum tetraspermum, Trifolium medium, Clinopodium, Soli- dago, Carlina 0.åa., gjennemtrukne af Vicia Cracca, Astragalus glycy- phyllus og Lathyrus silvestris eller bedækkede med Polygonum dume- torum. Ikke sjeldent træffer man her Buskadser af Hindbær, eller Bunden opfyldt med Jordbær, ogsaa "brogede Pletter med Melam- pyrum arvense og cristatum, derimod er Leontodon hispidus sjelden, Geranium silvaticum kun angivet fra eet Sted, og ganske manglende ere: Geranium sangvineum, Campanula persicæfolia, glomerata, La- tbyrus macrorhizus, Phleum Båhmeri, Gagea stenopetala, en Mangel, der tildels forklares af Mangel paa Kalk. Ogsaa paa Skrænterne langs Stranden forekomme hyppigt Krat, men da bestaaer dette fordetmeste af Hvidtjørn, der ikke som de enkeltstaaende, man ofte træffer inde i Landet midt i Kornmarkerne, have en ugrenet Stamme og stor Krone; her ere de af Vinden trykkede tæt op til Skrænten og danne en tæt Væg. De ere opfyldte med Cala- magrostis Epigejos, Valeriana officinalis, Allium oleraceum og Scoro- doprasum, Sedum Telephium, og omgivne paa de blottede Steder af Tussilago, Inula dysenterica, Sedum acre, Festuca littorea, Cir- sium acaule, stundom ogsaa af Dipsacus silvestris, Spiræa fili- pendula, Silene nutans, Dianthus armeria, Lithospermuna officinale, Avena pubescens (A. pratensis mangler), paa fugtigere Steder af Epilobium hirsutum og pubescens samt Sonchus palustris. Af Hede, sammenhængende Lyngstrækning, findes nu kun meget lidt paa nogle Toppe af Bakkerne, og dette Lidet er i eg 219 Begreb med at forsvinde. Den bestaaer fornemmelig af Lyng og Ørnebrægne, blandet med Aira flexuosa, tre Arter Euphrasia, Potentilla Tormentilla, Veronica officinalis, Galium saxatile, Orchis maculata, Carex pilulifera og Nardus samt nogle Mosser, blandt hvilke Hypnum cupressiforme, splendens og Schreberi ere de frem- herskende. Desuden forekomme hyppigt Polytrichum nanum, Bryum roseum, Jungermannia divaricata og adskillige Lichener. Hist og her træffer man ogsaa paa Antennaria, Cirsium acaule og Platanthera solstitialis, sjeldent Arnica, Potentilla procumbens og Blaabær. Af Enebær findes en eneste Busk ved Skjoldemose. Derimod mangle Empetrum , Arctostaphylos, Trientalis, Galium silvestre, Lathyrus macrorhizus, Scorzonera, Sarothamnus, Genista-Arterne, Lycopo- dierne aldeles. (Lycop. clavatum findes et Par Steder i Skove.) Næsten ligesaa sjeldent som Lyngstrækninger træffer man udyrkede Sandpartier ; (de ved Strandkanten forekommende skulle siden omtales). Naar man en sjelden Gang ståder paa et saa- dant, finder man som de mest fremtrædende Planter: Coryne- phorus, Airopsis- og Festuca-Arter, Jasione, Erigeron, Pimpinella Saxifraga, Rumex acetosella, Teesdalia, Viola canina, Herniaria, Filago minima, Trifolium arvense, Thymus Chamædrys, Solidago og af Mosser Hypnum albicans, Barbula ruralis, Ceratodon, En- calypta vulgaris, Polytrichum-Arter. Sjeldnere træffer man Arte- misia campestris, Gentiana campestris, Viscaria, Dianthus deltoides, Årmeria, Scleranthus perennis, Ornithopus, Vicia lathyroides, Grimmia canescens og kun et enkelt Sted Hypochæris maculata, Gnaphalium arenarium, Pulsatilla nigricans, men intetsteds Thy- mus Serpyllum, Helianthemum, Pulsatilla vulgaris, Carex arenaria, Saalidt som Hypnum abietinum. Hyppigere end Sand træffer man Stene, af hvilke der især i Bakkeegnene er en overordenlig Rigdom. Som oftest ere de Samlede i Stengjærder, af hvilke man derfor seer en større Mængde her end i de fleste Egne af Landet. Disses Vegetation af phanerogame Planter er dog håist indskrænket, desto stårre Rigdom have de paa Cryptogamer. Foruden nogle Brægner, især 220 Polypodium vulgare, der voxe ud imellem Stenene, ere disse selv overtrukne med flere Lavarter, af hvilke især en hvidgraa Par- melia (cinerea?) giver store Strækninger en afstikkende Farve. Desuden voxer her en Mængde Mosser, nemlig, foruden de over- alt forekommende, især Grimmia pulvinata, apocarpa, heterosticha, undertiden funalis og trichophylla; dernæst Hedwigia, Barbula mu- ralis, Frullania Tamarisci, Orthotrichum anomalum, affine, rupestre, diaphanum 0. fl.; ogsaa Trichostomum rubellum er ikke sjelden og fra Stene i dette Gebet er der hentet to for vor Flora nye Arter, nemlig Brachysteleum polyphyllum og Hypnum incurvatum, -— Oven- paa Stengjærderne paa den opkastede Jord finder man især Poly- trichum piliferum, Hypnum albicans, Bryum cæspiticium og argen- teum, Pottia eustoma og cavifolia, Barbula subulata, store Masser af Ceratodon, Phascum cuspidatum, Riccia glauca, meget sjeldent der- imod Weissia microstoma, Pottia lanceolata og Phascum curvicollum; flere andre Phascum-Arter og Weissia cirrhata savnes derimod, men i Skovegnene er Weissia viridula et meget hyppigt Mos. Da Heden er saa svagt repræsenteret, er det samme nalur- ligviis Tilfældet med Hedemoserne. De ere baade faa og fattige. " Det er som oftest smaa kjedelformede Fordybninger imellem Bak- kerne, hvor Vandet ikke har kunnet finde Aflåb, som ere opfyldte med Sphagnum acutifolium og cymbifolium — sjeldent cuspidatum 08 squarrosum — samt Mnium palustre. Disse Mosser gjennem- væves af Hypnum stramineums fine Traade, af Polytrichum junipe- rinum var. alpestre (P. affine Funk), sjeldnere af Polytr. gracile og Preissia commutata. Paa disse trives nu. en tarvelig Vegetation af Eriophorum vaginatum, Agrostis canina, Oæycoccos, Drosera ro- lundifolia, undertiden Betula verrucosa og Viola palustris, medens Randen især omgives + af Comarum , Carex vulgaris og Juncus conglomeratus. Kun et enkelt Sted mod N. 0. ved Råskebålle findes en Hedemose med mere jydsk Character, betegnet ved Fore- komsten af Juncus Squarrosus, RØRhyncospora alba og Drosera in- termedia, men intetsteds findes de jydske Mosers smukkeste Pry- delser: Erica Tetralix, Narthecium, Gentiana Pneumonanthe, Vacci- una K 7 221 nium uliginosum, Andromeda (den angives dog af Hornemann fra et Sted paa Langeland, ligesom Juncus filiformis fra Æro), og heller ikke Scirpus cæspitosus, Myrica, Malaxis, Centunculus, Radiola, Lastræa cristata, Lycopodier eller Splachnum vil man træffe her. Ogsaa Ångstromia cerviculata er kun funden eet Sted. Hyppigere træffer man derimod Tårvemoser af en anden Slags, hvor de aabne Grave ere opfyldte med Uftricularia vulgaris, Batrachium heterophyllum og trichophyllum, Chara hispida, foetida og fragilis, Lemnæ, Hydrocharis, Typhæ, Spargania, Hottonia, Oenanthe fistulosa og Phellandrium, Alisma Plantago, Rumex Hy- drolapathum; undertiden med Potamogeton pusillus og acutifolius, Nasturtium amphibium, Polygonum amphibium eller den smukke Menyanthes, sjeldent med Cicuta, Cineraria og Utricularia minor. Paa de mere tårre Steder voxer da Buske af Salix aurita, samt Masser af Bidens, Lycopus, Eriophorum angustifolium, Alopecurus geni- culatus, Glyceria fluitans og plicata, Heleocharis palustris, flere Carices, Juncus lamprocarpos og bufonius, Ranunculus sceleratus, Hydrocotyle, Veronica Beccabunga, Myosotis palustris og lingulata, Epilobium palustre, roseum, Galium palustre og uliginosum. Sjeldnere forekomme Nasturtium palustre, Pedicularis silvatica, Catabrosa, Eriophorum latifolium og gracile, Helosciadium inun- datum, Peplis, Montia, Epilobium virgatum og tetragonum, Pota- Mmogeton gramineus, medens Lysimachia thyrsiflora, Calla, Stra- tiotes, Juncus obtusiflorus og ustulatus, Scheuchzeria, Pyrola rotundifolia, Saxifraga Hirculus, Drosera longifolia, Limosella, ere Utricularier, Potamogeton oblongus, Carex filiformis 0. fl. ganske mangle, og flere af de paa Fyen forekommende mangle Paa Gerne, hvor Tårvemoserne ere sjeldnere. Dette er Tilfældet med Comarum, Cicuta, Nasturtium palustre, Pedicularis, flere Eriophora, Sparganium minimum, Utricularia minor 0. fl. Derimod Overtrækker Cotula alle Gadekjær i den sydlige Del af Thorseng. og her forekommer ogsaa Hierochloa et enkelt Sted, som For- bindelsesled mellem Sjælland og Jylland. Hyppigere i Fyens Tårvemoser end ellers i Landet er Cardamine intermedia. aeg De Mosser, som opfylde Tårvemoserne, ere især Sphagnum acutifolium, Hypnum fluitans, scorpioides, cordifolium, cuspidatum, stellatum, flere Arter af Bryum, især pseudo-triquetrum, paa tårrere Steder Dicranum undulatum, Fissidens adianthoides, Former af Hypnum Rutabulum 0. s. vV.; sjeldnere findes Hypnum uncinatum, molluscum, nitens, chrysophyllum, Mnium androgynum, Riccia fluitans; derimod mangle Hypnum trifarium, Paludella, Am- blyodon, Meesea 0. fl. i Sjælland forekommende Mosarter ganske. I fugtige Gråvter, især ved Veiene, er Epilobium hirsutum den mest characteristiske Plante; foruden den forekommer over- ordenlig hyppigt Veronica Beccabunga, Digraphis, Lythrum, Spiræa Ulmaria, Juncus effusus og conglomeratus, hist og her Iris, Ra- nunculus Flammula, Polygonum Hydropiper, Senecio aquaticus og i de fleste Egne desuden Juncus glaucus, Hypericum tetrap- terum, Lotus uliginosus og Malachium, medens Skraaningerne overtrækkes af Lysimachia nummularia. Paa de vaade Enge i Fyen — paa Øerne forekomme kun faa, og flere Engplanter mangle derfor — er Caltha overordenlig hyppig, den råber de faa Enges slette Beskaffenhed. Det samme er Tilfældet med Pedicularis palustris, Rhinanthus major og minor, Cirsium palustre, Geum rivale. Meget hyppigt træffer man her foruden flere Carices: Cardamine pratensis, Orchis majalis og incarnata, Aira cæspitosa, Anthoxanthum, Festuca pratensis, Tri- glochin, Lychnis, Parnassia, Veronica scutellata, Stellaria palustris og Peucedanum, af Mosser Climacium, Mnium affine, Hypnum cu- spidatum og squarrosum. Sjeldnere træffer man Alopecurus pra- tensis (kun i den vestlige Del), Carex dioeca, pulicaris og speiro- stachya, Scirpus Pauciflorus, Valeriana dioeca, Pingvicula, Succisa, Carum, Selinum, Epipactis palustris og Trollius, der forekommer Bis; og; her i Fyeny måen altid i; fan Individer. Blandt de dt enkelt Sted forekommende vil jeg nævne Scirpus setaceus, Carex cæspitosa (begge almindelige i flere andre Dele af Riget) og C- turfosa, der hidtil kun er funden her. Primula farinosa har forhen været funden her, den er nu forsvunden. Lathyrus palustris mangler. als | i 223 Enkelte Steder ere Engene bragte i bedre Stand ved Over- risling; da forandres Vegetationen aldeles, men bliver ensformig ligesom paa andre dyrkede Steder. Saaledes bestaaer den paa de udmærkede Enge ved Rådkilde næsten udelukkende af Alo- pecurus pratensis, Poa trivialis, Aira cæspitosa, og Avena elatior. Paa de mere tørre Enge forsvinde de fleste af de fårnævnte, derimod komme flere andre til. Saadanne ere især Bromus mollis og racemosus, Briza, Avena elatior, Luzula multiflora og campestris, Plantago lanceolata, Trifolium repens, Linum cathar- ticum, Prunella, hist og her Lathyrus pratensis, Primula officinalis, Triodia og Alchemilla vulgaris (hvilken sidste dog paa Oerne er sjelden), samt enkelte Steder Orchis Morio. Den i Egne af Jyl- land og Sjælland saa almindelige Galium boreale findes her ikke, Foruden i Tårvegravene træffer man endnu en Færskvands- Vegetation i de omtalte Såer og nogle Bække og Aaer. Denne er dog ikke righoldig og navnlig er den saare ringe paa Gerne, hvor Vandmængden er saa liden. Kun Potamogeton natans og Crispus, nogle Lemna Arter, Phragmites og Typha latifolia træffer man overalt; sjeldent paa Øerne, men almindelig i Fyen derimod Nymphæa og Nuphar, Potamogeton lucens, Scirpus lacustris, Equi- Setum fluviatile, Typha angustifolia og Ranunculus Lingva. Hist og her forekommer Batrachium circinnatum, Myriophyllum spicatum og verticillatum, Ceratophyllum (kun i Fyen), Hippuris, Acorus; kun et enkelt Sted Glyceria spectabilis, Potamogeton prælongus, obtusi- folius, rufescens, pérfoliatus, Butomus. Aldeles manglende ere for- uden flere Arter af Potamogeton, Sagittaria, Elatine, Callitriche au- tumnalis, ligesom saadanne, der forekomme paa sandede Såbredder, som Lobelia, Littorella, Ranunculus reptans, Heleocharis acicularis. Alisma ranunculoides, der hårer bjemme paa de samme Lokaliteter, forekommer her sjeldent i Tårvemoser, — I de mindre Vandlåb træffer man især Sium angustifolium og .Callitriche-Arter, Hypnum filicimum, mindre hyppigt Sium latifolium og Veronica Anagallis; Bartramia fontana er temmelig sjelden. Mellem Buske ved Aaerne mangle Valeriana sambucifolia og Scrophularia aquatica sjeldent. 224 Vi komme nu til Slutning til: det salte Vand, der natur- ligvis udåver en stor Indflydelse i denne Ogaard, og ville da forst betragte Strandbredderne. Sjeldnere bestaae disse af Sand, og bikr det er Tilfældet, er det dog sædvanlig kun en smal og lav Strimmel, hvis Vegetation da er sammensat af Atriplex-Årter, Matricaria inodora salina, Sonchus arvensis og asper, Agropyrum repens, Glaux, Potentilla anserina, Polygonum aviculare, Årmeria vulgaris, Linaria vulgaris. Kun paa Udsiderne af Øgaarden optræder Sandet i stårre Masser og er da beklædt med Ågro- pyrum adfine, Elymus, Carex arenaria, Salsola, Cakile, Halianthus, Galium verum, Geranium robertianum rubricaule, Eryngium og Crambe. Af og til forekommer ogsaa Bromus hordeaceus, Phrag- milis communis repens og hist og her paa en gammel Havstok Calluna og Thalictrum simplex. Lathyrus maritimus, Ammophila aårenaria, Agropyrum junceum og den for Danmark nye A, strietum forekomme et enkelt Sted paa Ærå. Derimod mangler Phleum arenarium; Iris spuria, som forhen er funden paa Iholm, er nu forsvunden, og Ammophila baltica, som man maatte formode at finde her, er hidtil ikke bemærket. I Almindelighed er Strandbreddens Beskaffenhed saaledes, at der fra den lave, dyndede Strandkant, der er begrændset af Scirpus maritimus og Tabernæmontani, samt Aster, strækker sig Indskjæringer ind i Landet, der ved Håivande staae under Vand og ere opfyldte med Salicornia, Schoberia, Atriplex littoralis og Lepigona. Omkring disse udbrede sig de flade Syltenge, hvis korte, blåde Tæppe fornemmelig dannes af Agrostis alba, Triglo- chin maritimum, Plantago maritima, Juncus Gerardi, Glaux og Leon- todon autumnalis. Meget hyppige Planter her ere ogsaa: Gly- ceria distans, Scirpus Caricis, Plantago Coronopus, Erythræa linarifolia og pulchella, Ononis campestris, Trifolium fragiferum, Sa- gina stricta, Cochlearia danica, Ranunculus Philonotis; sjeldnere, dog hyppigere end i de fleste andre Egne af Landet, ere Glyceria maritima, Høerdeum pratense, Carex distans, Heleocharis uniglu- mis, Bupleurum, Åsparagus, Statice Behen, Lepidium latifolium, 225 Cochlearia anglica, Lotus tenuis, Melilotus officinalis og dentata, Samolus, Oenanthe Lachenalii, Stellaria crassifolia og nogle Steder paa Øerne Althæa. Sjeldnere her end andelsteds findes derimod Gentiana amarella, Artemisia maritima, Cochlearia officinalis og Ophioglossum, medens Senebiera, Melilotus alba, Odontites littoralis, Carex extensa mangle. Paa de oversvåmmede Steder forekomme af og til foruden de ovenfor nævnte: Blitum rubrum, botryoides og glaucum, Åpium, Kochia, Halimus og Scirpus rufus. — Brakvandsgråfterne, der skjære sig ind i Engen, ere aldeles opfyldte af Potamogeton pectinatus og undertiden af Ruppia maritima (sjelden rostellata) og Zannichellier. Ude i Havet træffer man endnu af og til de samme, ellers er Bunden næsten overalt bedækket med Zostera marina med var. angustifolia. ZZ. nana er funden paa Vestsiden af Gebetet ved Falsled Bugt. Ligesom Fyens Flora i det Hele er fattig paa særegne Planter, Saaledes er det -ogsaa Tilfældet med dette Gebet. Foruden nogle Varieteter, som ikke ere fundne andetsteds i Danmark, kan kun anfåres 4 phanerogame Planter") og-& Mosser som særegne, og af disse ville formodenlig flere i Fremtiden findes i andre Egne. Disse ere: Rosa inodora Fr, fra Lyå, Polygonum laæiflorum Wh. fra Råskebålle, Careæx turfosa Fr. fra Ollerup, Agropyrum strictum Deth. fra Ærå og Fissidens Blozami Wils., Dicranum Funkii Mill.?, Brachysteleum polyphyllum Hsch., Hypnum murale Neck.? Hypn. incurvatum Schrad. Den Egn i Danmark, som er mest lig denne med Hensyn til Vegetation, er Øgruppen Lolland og Falster. Da jeg ikke selv har undersågt disse Øer, men kun har mit Kjendskab til dem fra Beskrivelse%+), tår jeg ikke paastaae, at den fålgende Sammen- eee mr %) Hvilket dog er 1 mere end der angives for hele Fyen 1849 af J. Lange i hans Bemærkninger ,om nogle danske Planters Fordeling” 0. s. v., skjånt ingen af de der nævnte 3 Arter er særegen for denne Egn. Co- tula er nemlig nu ogsaa funden i Jylland. %5) Bemærkninger over Vegetationen paa Loll. og Falst.” af J. Lange 1845. Utrykt Plantefortegnelse af Samme over de hidtil fundne Planter. 15 226 stilling er ganske fri for Feil, dog kan der næppe være store Afvigelser fra det Rette, Vegetationens Træk ere i alt Væsenligt de samme, ligesom de betingende Naturforhold med Undtagelse af den åstligere Beliggenhed og Mangelen paa Bakker. De smaa Afvigelser ere væsenlig fålgende. — Ruderatplanternes Antal er paa Loll.-Flst. noget stårre. Saaledes forekommer der Datura, Physalis, Sam- bucus Ebulus, Chaiturus, Senebiera, Echinochloa, Onopordon, Matricaria Chamomilla, som her mangle, flere Steder, og Aspe- rugo, Anthemis Cotula, Artemisia Absinthium, Chenopodium murale og urbicum synes der at være hyppigere, hvorimod So- lanum humile ikke er angivet derfra. Den dyrkede Mark har ligeledes nogle Ukrudsplanter, som der forekomme temmelig almindeligt, men mangle i det sydlige Fyen, især Scandix Pecten, Alopecurus agrestis og Saxifraga tri- dactylites; nogle Steder forekommer ogsaa Lamium intermedium, Hyppigere der end her forekomme Lolium temulentum, Linaria minor, Neslia, Ranunculus arvensis og Delphinium, medens Se- taria og Sagina ciliata synes mindre almindelige og Veronica verna mangler. Boghvedeavl er nok ogsaa mindre og dermed Fago- pyrum tataricums Forekomst sjeldnere. Veiene i Loll.-Flst. have endnu nogle af Sjællands charac- teristiske Veiplanter, som her ganske eller fordetmeste mangle. Saaledes ere Echium, Anchusa officinalis, Pastinaca, Årctium tomentosum, Silene inflata der temmelig almindelige. og Plantage media, Verbascum thapsiforme forekomme enkelte Steder. I Skovene paa Loll.-Flst. spille Carpinus og Tilia parvifolia en stårre Rolle end her, derimod mangler Prunus Padus ganske, og P. avium saavelsom flere Brægner synes sjeldnere. Flere Planter, der her trives i de håie Skoves Klåfter, mangle der, eller ere meget sjeldnere end her, saaledes: Circæa alpina, Lysimachia nemorum, Chrysosplenium oppositifolium. — Primula grandiflora er meget sjeldnere. Derimod forekomme der hyppigere Pr. elatior, Lathræa, Betonica, Hieracium boreale, Selv Dentaria 227 og Pyrola secunda, der syntes bedre at passe for de håie Skove i Fyen, have Loll.-Flst. forud. Krattet synes der at være lidt rigere udstyret end her. Saa- ledes forekomme der flere Steder: Lonicera Xylosteum, Campanula glomerata, Rapunculus, persicæfolia, Scabiosa Columbaria, Serra- tula, Pimpinella magna, Gagea stenopetala og arvensis, Fragaria collina og Leontodon hastilis, af hvilke de fleste mangle her, de andre ere sjeldne. Derimod optræder der sjeldnere Solidago, og Corydalis claviculata mangler. — Paa Strandskrænterne fore- komme nogle Steder Sedum boloniense og Petasites spurius, hvorimod Silene nutans er sjelden og Inula dysenterica mindre hyppig end her. I det fugtige Krat forekommer der Geranium palustre af og til, hvorimod Scirpus silvaticus og Cirsium oleraceum her ere meget hyppigere, ligesom Valeriana sambucifolia og Scrophularia aquatica her findes meget oftere ved Vandlåbene. Skjånt der i Fyen kun er lidet og fattig Hede, er der dog "endnu mindre paa Loll.-Filst., hvor Calluna nok kun forekommer i Hedemoser eller ved Strandkanterne; derfor mangle ogsaa af de her forekommende Hedeplanter: Euphrasia gracilis og Arnica, Ligesom Hede er ogsaa Sand (inde i Landet) sjeldnere der, hvorfor Scleranthus perennis, Galium saxatile (?), Ornithopus og Hypochæris glabra der mangle, og Thymus Chamædrys er mindre almindelig; men Holosteum forekommer der undertiden paa Gjærderne, — Derimod er Hedemosen noget bedre repræsenteret og har — om end sjeldent og især paa Falster — enkelte her manglende Planter, f. Ex. Empetrum, Myrica, Erica, Gentiana Pneumonanthe, Scirpus cæspitosus, Malaxis, Lastræa cristata, Vac- cinium vitis, Carex filiformis; ogsaa Andromeda er lidt hyppigere. Sydfyens Tårvemoser synes derimod at være lidt rigere end Loll.-Flst. Vel forekomme der Stratiotes, Calla, Lysimachia thyrsi- flora, som her mangle, og Nasturtium palustre, Scirpus setaceus, Epilobium tetragonum forekomme hyppigere, men saa mangle der: Epilobium virgatum, Eriophorum gracile og Cotula samt flere des 228 Carices; desuden synes Eriophorum latifolium, Batrachium tri- chophyllum og Cardamine intermedia at være sjeldnere der. I Vandlåb mangler der Montia rivularis, derimod er der en hyppigere Forekomst af Teucrium, Butomus og Glyceria specta- bilis, ligesom Alisma ranunculoides og Heleocharis acicularis dér træffes flere Steder ved Såbredder. Paa fugtigere Enge findes paa Loll.-Flst. af og til Thalictrum flavum, Lathyrus palustris og Gymnadenia conopsea, som her mangle eller ere sjeldne, derimod mangle der Trollius og Alo- pecurus pratensis; Parnassia og Pingvicula ere sjeldnere. Paa høie Enge og Bakker findes der hyppigere Ononis hircina, Carum og desuden flere, som ikke forekomme her, nemlig især Galium bo- reale, Avena pratensis, Potentilla Fragariastrum og undertiden Acinos. Endelig er Syltengen der flere Steder end her prydet med Gentiana amarella, Inula salicina, brittanica og Malva borealis, og af de her manglende forekomme der Odontites littoralis og Melilotus alba om end sjeldent, Aster er derimod maaskee noget mindre almindelig, — Strandsandet synes ogsaa noget rigere end her. Der optræde paa enkelte Steder de her manglende Ammophila baltica, Phleum arenarium og Silene viscosa. Agropyrum junceum forekommer hyppigere; hvorimod Bromus hordeaceus og Thalic- trum simplex mangle. " Disse Forskjelligheder i Vegetationen eré ikke mange, og de ere saameget mindre, som det ved de allerfleste kun gjælder om nogle faa Voxesteder mere eller mindre. Den ubetydelige For- skjel vil ogsaa være indlysende deraf, at af 882 i den sydfyenske Flora forekommende Arter af højere Planter — da Loll.-Flst. Mosser ikke ere undersågte, kunne de ikke drages ind i Sammen- ligningen — ere 803 eller 91 pCt. fælleds med Loll.-Flst. Disse sidste Oer have paa et over dobbelt saa stort Areal (30 OM.) 934 Arter eller 52 flere; de have altsaa 4134 Arter, som ikke forekomme i den sydfyenske Flora, næsten alle kun med eet eller faa Voxesteder. Flere af disse skylde de Nærheden ved Møen — maaske forekommer der ogsaa lidt Kalk paa Falster —; 229 hvorimod flere af de 79 Arter, som ere særegne for Fyen, hid- råre fra Jyllands Nærhed eller fra de lignende Lokalforhold. Forskjellen mellem Artsantallet i Loll.-Flst. og Sydfyen svinder ind til 21 (720 i Loll.-Flst., 699 i Sydfyen) naar man fraregner de Arter, der forekomme paa mindre end 4 Steder i Gebetet. Familiernes Antal, der ellers er 7 stårre paa Loll.- Fist. (96—89), bliver da 2 mindre (83—85). Artsantallet inden- for Familierne er da saa overensstemmende, at Gjennemsnits- afvigelsen for hver Families Procentmængde kun er 0,11 pCt. Kun 2 af de 85 Familier afvige med 0,5 pCt. eller derover, idet nemlig i Sydfyen Cyperaceæ tiltage 0,7 pCt. og Cruciferæ aftage 0,6 pCt. Men da den sidste Beregning ikke visér Afvigelsens Størrelse i Forhold til den Procentmængde, Familierne udgjåre af hele Floraen, har jeg udregnet denne for de 30 Familier, der i Loll.-Fist. have flest Arter, og da viser det sig, at af disse kun 6 Familier (0: YY5) afvige 15 pCt. eller derover fra de, tilsvarende i Sydfyen, nemlig i Sydfyen tiltage Salicineæ 48 pCt. og aftage Filices 23 pCt. Primulaceæ 16 — Liliaceæ RE: Polygoneæ 15 — Chenopodeæ 16 — Hvor ubetydelig denne Forskjel er, vil blive endmere an- skueligt ved at anstille den samme Sammenligning mellem dette Gebet og hele Danmark, hvor Artsantallet er reduceret paa Samme Maade (ved Fradrag af de Arter, der forekomme færre end 6 Steder). Danmarks Artsantal svinder derved ind fra 1300 til 1068, Familiernes fra 405 til 98. 1 Gjennemsnit er Afvigelsen her for hver Familie: 0,20 pCt. Medens 13 Familier ganske forsvinde i Sydfyen, afvige her andre 413 Familier 0,5 pCt. eller derover, idet i Sydfyen Synanthereæ tiltage 4,2 pCt., Alsinaceæ og Graminéæ 0,9, Polygoneæ 0,7, Salicinee og Borragineæ 0,6 og Labiatæ 0,5, medens Fluviales aftage 41,2 pCt., Orchideæ og Filices' 0,8, Ericineæ 0,7, Papilionaceæ 0,6 og Cyperaceæ 0,5. — Beregnes Forskjellen i Forhold til Procentmængden, afvige 15 Familier af de talrigste (9: Halvparten) 15 pCt. eller derover; i Sydfyen 230. tillage nemlig Alsinaceæ 1 og aftage Ericineæ 62 pCt. Borragineæ ' 35 pCt. Fluviales': 53 — Polygoneæ 32 — Filices 49 — Salicinee — 34 Orchideæ 36 — Violarieæ 5:30: Liliaceæ 23 — Rubiaceæ > BES Geraniaceæ 418 — Labiatæ Junceæ 17 — Onagrariæ f hes Endnu en Sammenligning ville vi anstille paa samme Maade med en anden Øgaard ved Ostersåen, men udenfor Riget, nemlig Stockholms. Naar denne begrændses saaledes, som Thedenius har gjort i sin Fortegnelse paa Phanerogamer og Brægner, om- fatter den et Gebet omtrent som Loll. og Flst., og naar dens 911 Arter i 97 Familier reduceres paa samme Maade, som for disse Oer, svinde de ind til 778 Arter og 94 Familier (79 Arter, 9 Familier flere end i Sydfyen). Sammenlignes Familiernes Procentantal da her og i den sydfyenske Ogaard, er Afvigelsen i Gjennemsnit 0,27 pCt. for hver Familie. 43 Familier afvige 0,5 pCt. eller derover. I Sydfyen tiltage nemlig Synanthereæ 2,0 pCt. … Alsinaceæ og Gramineæ 1,2, Umbelliferæ 4,0, Labiatæ og Salicineæ 0,8 og Valerianeæ 0,5, medens Ericineæ og Cype- raceæ aftage 1,5 pCt., Filices 4,4, Fluviales 0,9, Orchideæ 0,8, Cruciferæ 0,5. — Af de 30 i Stockholmsfloraen talrigste Familier afvige ikke mindre end 18 (9: %5) over 15 pCt., naar Forskjellen beregnes paa samme Maade som ovenfor, idet nemlig i Sydfyen Ålsinaceæ tiltage 60 pCt. Ericineæ aftage 78 pCt. Salicineæ Filices 63.— Esge FE. Fluviales 48 — Umbelliferæ 39 — Campanulaceæ 38 — Chenopodeæ 327 — ” Orchideæ" ; 35 — Onagrarieæ BB kålen 33 — Synanthereæ 23 —… Violarieæ 26 — Labiatæ 28 — Geraniaceæ 22 — Cyperaceæ 21 — Pomaceæ 20 — 231 Det vil bemærkes, at det fornemmelig er de samme Familier, som vise Afvigelse fra hele Danmarks og fra Stockholms Flora, men der kommer paa det sidste Sted flere til, idet ikke blot Sandet og Heden faae en stårre Indflydelse, Havet en mindre, ligesom for hele Danmarks Vedkommende, men ogsaa den nord- ostligere Beliggenhed, Klippenaturen og Naaleskovene udåve ny Indvirkning. Jeg kunde have ånsket at anstille en lignende Sammenligning med et andet Gebet med sydligere Beliggenhed, men savner Materiale dertil. Efter saaledes at have seet den store Overensstemmelse, der finder Sted mellem dette Gebets Flora i det hele og den lolland- falsterske, skal jeg endnu fremhæve nogle Forskjelligheder, som finde Sted indenfor Gebetet selv mellem dets enkelte Bestanddele. — Naar vi dele det i 3 Hoveddele, nemlig tage Fyen for sig selv (c. 4 O M.), de åstlige, tildels høie og skovklædte Øer: Lange- land, Thorseng og Thurå (c. 6/2 O M.) for sig, og de vestlige skovlåse Oer (c. 279 O M.), der for stårste Delen ere flade, for sig, da finde vi, at af Danmarks 4105 Familier og 1300 Arter, af hvilke Loll.-Flst. har 96 Familier med 934 Arter (91 pCt. af Familierne, 72 af Arterne) og hele dette Gebet 89 Familier, 882 Årter (85 og 68 pCt.), har Sydfyen alene 89 Familier og 838 Årter (85 og 64 pCt.), Skovåerne 84 og 700 (80 og 54 pCt.) og de skovlåse Øer 78 og 588 (74 og 45 pCt.); eller Sydfyen alene har 95 pCt. af hele Gebetets Arter, Skovåerne 79 pCt. og de skovløse Øer 67 pCt, Fyen er alisaa langt den rigeste Del, de skovlåse Oer meget fattigere end de andre. Vel ere nu de to fårste Districter de bedst undersågte, men meget vil For- holdet næppe forandres ved nærmere Undersågelse af de skovlåse Øer; thi det er Mangelen paa de allerfleste Skovplanter, der medfårer denne Fattigdom. At den paa Fyen liggende Del er saameget rigere end de andre, selv end den meget større Del, som indbefatter Skovåerne, hidrårer fra de rigere Vandforhold og Lyngstrækningerne. Af de 128 Arter, som alene forekomme paa Fyen, er der nemlig 43 eller 1/3, som ere bundne til færsk ) 232 Vand (deriblandt adskillige til Lyngmose), 20, som høre hjemme paa Heden, saa at Halvdelens: Forekomst forklares: af disse to Elementer, medens den stårste Del af de andre ere forvildede eller Ruderatplanter. Derimod ere 49 af de 44 Arter, der ere særegne for Øerne, saadanne, som ere bundne til eller dog foretrække Havets Nærhed. Og af de 454 Arter, som ere fælleds for denne Del af Fyen og Skovåerne, men mangle paa de skov- låse Øer, ér omtrent Halvdelen skovbundne eller skovyndende Planter, — Skjånt Skovåerne omfatte det stårste Fladerum, have de færrest særegne Planter, nemlig 17 (Langeland 7, Thorseng 8, fælleds 2); de skovlåse Øer have lidt flere nemlig 23 (Ær& har deraf 145, Lyd 2, Strynd 2, fælleds for: flere Øer 4). Fælleds for Skovderne og de skovlåse Oer, men manglende i Fyen, ere kun 4. — Fyen har 709 Arter, der ogsaa forekomme paa Øerne, deraf er 679 fælleds med Skovderne, 559 med de skovlåse Øer. Skovåerne og de skoylåse Øer have 533 fælleds. 5829 Arter (60 pCt.) forekomme i alle 3 Gebeter. Naar man udsondrer de Arter, der kun forekomme faa Steder og altsaa ikke tage Del i at danne Vegetationsmassen, paa den Maade, at kun såadanne medregnes, som i hele Gebetet forekomme mindst 4, paa Fyen alene 3 og paa Øerne 2, Steder), og da sammenligner disse Gebeter indbyrdes, fremkomme følgende Resultater. Sammenligne vi forst Sydfyen alene med hele Gebetet, da finde vi i Sydfyen alle de samme Familier (85) og kun 26 Arter at mangle (af 699 i hele Gebetet). Artsantallet indenfor Familierne er dernæst saa overensstemmende, at Gjennemsnitsafvigelsgn for hver Familie kun er 0,07 pCt. Kun for 2 Familier naaer Af- vigelsen 0,5 pCt., idet paa Fyen Cyperaceæ tiltage 0,5 pCt. 08 +) Skjønt denne Reductionsmaade er vilkaarlig, troer jeg, at den ikke gjår noget Gebet stor Uret. Der udgaaer nemlig paa den Maade af Detmerks 1300 Arter 232 eller 18 pCt. (som forekomme mindre end 6 Steder), af Loll.-Falst, 934—214 5: 23 pCt., af dette Gebets 882 Arter — 183 3: 21 pCt., af Fyens (alene) 838—165 9: 20 pCt., af Skovdernes 700—111 2: 16 p€t. og af de skovlåse Oers 588—106 9: 18 233 Gramineæ aftage 0,8 pCt. Af de 30 tålrigste Familier afvige i Forhold til Procentmængden kun 2 (A5) 15 pCt. eller derover, idet nemlig paa Fyen Filices tiltage 21 pCt., medens Smilaceæ aftage 18 pCt. Naar vi dernæst sammenligne Skovåerne med hele Gebetet, ville vi see, at Familiernes Antal der aftager med 6, Arternes med 110. Afvigelsen i Familiernes Procentantal er i Gjennemsnit stegen til 0,13 pCt, eller det Dobbelte af det Forriges, I 4 Familier naaer Afvigelsen 0,5 pCt., idet paa Skovåerne Synan- thereæ tiltage 4,0 pCt., Scrophularineæ 0,5 pCt.; Cyperaceæ af- tage 1,3 pCt., Gramineæ 0,8 pCt. Af de 30 talrigste Familier afvige her 10 (3) (i Forhold til Procentmængden) 15 pCt. eller derover. Paa Skovéerne tiltage nemlig Borragineæ men aftage Gentianeæ 29 pCt. Rubiaceæ 19 pCt. Cyperaceæ 23 — " Onagrarieæ Silenaceæ 47 -— Junceæ Fluviales 45 — Campanulaceæ ) 48 — Smilaceæ Sammenlignes hele Gebetet med de skovlåse Øer, savner man paa disse 43 Familier og 217 Arter. Gjennemsnilsafvigelsen stiger tl 0,26 pCt, atter næsten det Dobbelte af det Forriges eller den 'samme Afvigelse, som fandt Sted mellem hele Gebetet og Stockholm. I 44 Familier naaer Afvigelsen 0,5 pCt. Paa disse Oer udgjåre nemlig Synanthereæ 4,6 pCt., Chenopodeæ 1,3, Cru- ciferæ 1,2, Labiatæ 0,7, Umbelliferæ 0,6 og Scrophularineæ 0,5 pCt. mere end i hele Gebetet, derimod Cyperaceæ "1,2, Orchideæ 0,8, Filices 0,7, Liliaceæ og Valerianeæ 0,5 pCt. mindre. — Ikke mindre end 19 af de 30 talrigste Familier (c. Y3) afvige over 15 pCt. (Forskjellen beregnet i Forhold til Procentmængden). Her tiltage nemlig Chenopodeæ 67 pCt., medens Filices aftage 76 pCt. Fluviales 45 — Orchideæ 56 — Gentianeæ "44 — Liliaceæ 52. — 234 Cruciferæ 29 pCt., medens Smilaceæ aftage 43 pCt. Geraniaceæ . 24 — Violarieæ 28 — Junceæ 20 Silenaceæ 27 — Labiatæ 18 — Cyperaceæ 20 — Synanthereæ Onagrariee 49 — Umbelliferæ 4 46. — Borragineæ Solaneæ 15 — Disse Tal vise tilstrækkelig, at det er den Del af Gebetet, som ligger paa Fyen, der giver det hele sin Character; at de mindre betydelige Afvigelser paa Skovåerne og de meget betyde- lige paa de skovlåse kun lidet formaae at indvirke paa Resultatet for det Heles Vedkommende. En Sammenligning mellem de enkelte Dele af Gebetet: indbyrdes vilde udvise samme Resultat; for ikke at trætte formeget skal jeg deraf blot fremhæve, at For- skjellen paa Familiernes Procentmængde i Fyen og paa Skovåerne er i Gjennemsnit 0,17 pCt., for disse og de skovlåse Øer 0,24 pCt. og for Fyen og de skovlåse Øer 0,30 pCt. Jeg skal nu til Slutning — idet jeg foråvrigt henviser til de to medfålgende Tabeller, hvoraf den ene fremstiller Familiernes Årtsantal og Procentmængde uden, den anden med den angivne Reduction, samt til Fortegnelsen over Planterne — særskilt omtale nogle enkelte af de mærkeligere Familiers Betydning i- Gebetet. Synantheræ indtage her som i de andre omtalte Gebeter den fårste Plads, men medens de i Stockholm kun udgjåre 8,6 pCt. af Arternes Masse, stiger deres Antal mod Syd i et Saadant Forhold, at de for hele Danmark udgjåre 9,4 pCt. I de mindre Gebeter paa Øerne tillager denne Betydning endmere, Saa at de for Loll.-Flst. udgjåre 10,8 pCt., for dette Gebet lidt mindre, 10,6 pCt., fordi de i Fyen kun udgjåre 40,3 pCt., men påa Skovåerne stiger Procentantallet til 11,6, paa de skovlåse Ger til 12,2, ja paa Strynå udgjåre de: endogsaa 44,5 pCt. (1) af de der optegnede Planter, Deres Forekomst er altsaa uafhængig af Skoven, men synes at tiltage med Havets stårre Indflydelse. 235 Gramineæ indtage ligeledes overalt anden Plads og ligeledes mindst Procentantal i Stockholm (8,4). Dette er omtrent det samme i Danmark (8,2), Sydfyen og Skovåerne (8,3), men for hele Gebetet stiger det til 9,2 paa Grund af at det paa de skov- låse Oer udgjår 9,5 pCt. (Strynå 41,8). De synes altsaa ogsaa at tiltage i Mængde med Havets stårre Indflydelse, men tillige med Skovens Aftagen. Cyperaceæ indtage de fleste Steder tredie Plads, paa Skov- derne kun femte og paa de skovlåse Øer sjette, I Stockholm er deres Betydning ikke meget ringere end Græssenes (12); i Danmark og Fyen 4 pCt. ringere (6,2). Paa Loll.-Flst. synker Forholdet endog til 5,0, paa Skovåerne til 4,4 og de skovlåse Oer 4,6. De aftage altsaa mod Syd, med Havets stårre Indfly- delse, med Dyrkningens Tiltagen og det færske Vands Forsvinden, Papilionaceæ og Cruciferæ aftage begge her, men kun lidet. De sidste udgjåre dog paa de skovlåse Oer noget stårre Procent- mængde paa Grund af Havets Indflydelse. — Derimod tiltage Scrophularineæ og Labiatæ, især de sidste, ikke ubetydeligt paa Grund af Dyrkningen. Rosaceæ udgjåre for hele Danmark 4,0 pCt. .For Fyen lidt mere, (4,2); men ellers aftage de baade i Stockholm, (3,7), paa Loll.-Flst., (3,6), paa Skovåerne, (3,4) og især paa de 'skovlåse Oer, (3,3). Det er især Arter af Rosa og Rubus, der bevirke Forskjellen. De aftage med Havets stårre Indflydelse, med Skovenes Aftagen og Dyrkningens Tiltagen. Umbelliferæ tiltage her. 1 Stockholm udgjåre de 2,6 pCt., i Danmark og Fyen 3,3. Dette Forhold stiger paa Skovåderne til 3,6, Loll.-Filst. til 3,9 og paa de skovlåse Oer til 4,1. De tiltage mod Syd og med Skovens Aftagen. ÅAlsinaceæ indtage en betydelig håiere Plads her (3,3) end i hele Danmark (2,4) og i Stockholm (2,1), og den samme Plads bevare de omtrent paa Øerne (3,1—3,4). Deres Tilvæxt skyldes Dyrkningen. Polygoneæ og Chenopodeæ have for hele Danmark omtrent 236 samme Procentantal (2,1—2,0). Derimod ere de første i Stock- holm omtrent dobbelt saa talrige som de sidste (2,6—1,4). Medens de fårste ogsaa her tiltage (2,7 . 2,9), aftage de sidste ogsaa, skjønt kun ganske lidet, for Fyen og Skovøerne (1,6—1,9), men stige saa paa de skovlåse Øer pludselig til 3,1 paa Grund af Havets Indflydelse. Salicineæ udgjåre her en meget stårre Procentmængde end i Danmark og Stockholm (2,0—41,8), især paa de skovlåse Øer (2,9), hvor de træde istedenfor Skoven. Orchideæ aftage derimod i håi Grad. De udgjåre i Danmark (og Stockholm) 2,2 pCt. Paa Loll.-Flst. kun 4,7, Fyen 1,5, Skovåerne 4,4 og for de skovlåse Øer endogsaa kun 0,6 pCt. men her mangler ogsaa Kalk, Skov og tildels Vand, altsaa næsten alle deres Betingelser. Det samme er ogsaa Tilfældet med Fluviales, der i Danmark udgjåre 2,2 pCt., men paa Loll.-Flst. kun 4,4, her 4,0, paa Fyen og Skovåerne endogsaa kun 0,9. De indtage i Danmark den 43de Plads, her kun den 22de paa Grund af Mangelen paa stårre Færskvandssamlinger. Saltvandsarterne lade dem paa de skovlåse Oer udgjåre 41,4 pCt. — Ligeledes synker Procentantallet for Filices fra 1,7 pCt. i Danmark her ned til Halvdelen (0,9), ja paa de skovlåse Oer endogsaa til "8 (0,2). Ericineæ, der i Stockholm udgjåre 4,9 pCt., for Danmark 1,1, synke paa Loll.-Flst. ned til 0,6, her endogsaa til 0,4, paa Skovåerne til 0,3 og paa de skovlåse Oer til 0,2. Mangelen af Hede fremkalder ligeledes Mangelen af Lycopodiaceæ, der for Danmark udgjåre 0,6 pCt., men her kun 0,4 og paa Øerne ganske forsvinde. Af alle de i Gebetet hyppigere forekommende Plantearter findes omfrent 40 pCt. paa den dyrkede Mark,… ved Veie og Huse, 25 pCt. skylde det færske Vand (Mose, Eng) deres Fore- komst, 23 pCt. håre hjemme i Skov og Krat, 9 pCt. tilhåre Strandvegetationen og 3 pCt. Sand og Hede. Fortegnelse over de i Sydfyen og dens Øgaard forekommende Planter. (Finderens Navn er kun anført ved Voxestedet, naar jeg ikke selv har deriblandt nogle faa feet Planten paa Stedet. unds Beskrivelse af T manede Herbarium og sn n SRØRRNER fra Andre. ben osserne Foruden t rykte of væmels" velser — vivlsomme Angivelser har jeg dog ikke ere næsten i undersøgte i Sydfyen og paa Thorseng. Th ik enden Forkortelser ere: Lgl. = Langeland; Thors. = Thorseng; Åv. = ÅAver — Dreiø; Ly. = Lyø; Str. = Strynø;, Ær. = Ærø m. a. inte alko a. — almindelig; 4. a. sal tina almindelig; i. 8. mune jelden; 4. hk. —= sjelden; frø. E frastikeerkadk En ” at Arten kun er funden ste hist og her; 1. ril.) s. —= temmelig sjelden; efter Årtsnavnet ved Mosserne betyde Wils. (Leerjørd) . 3 NNE Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer. Characeæ. Chara ng get MAE i h. h. Av. Lyø. C. foetida A. FURORE Sa | h. h. var. Iongebraeiedtå En RRS ÆE Faaborg v. Strandkroen. | Thors: Vorø. E hals Dev 1... h. h. Lyø. (Flere Arter BANE. sandsynligen.) Musci. — Åstomum subulatum Hmp. .... a. h. h. P. Scum cuspidatum H. c. varr. . i: å: m. a. m. a É ej ollum E RE HR IN Ø. Skjerninge (Dige.) Cobryum vu egn Es: len em ifolkumn Ehrh.”. . a. 8. squarrosum Pers.”....... Skjoldemose. 8. euspidatum Ehrh EDR å Skjoldemose. S. acutifolium Ehrh......... a. Cono Omitrium osmundioides Mull. . | Ollerup Kohave i Tørvem. Fissidens eds SN t. a. Lgl. Thors. rå adiantoides H...... Bi a: Lgl. sm H. &. virk i m. a. Hvidkilde Dyrehave. 238 ' 239 Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. — | De skovløse Øer. Årternes Navne. Sydfyen Skovøerne. — | De skovløse Øer. Funaria hygrometrica FSR ES a. a. a. | Barbula lævipila Brid. ....... a. Thor Physcomitrium pyrif: Brid. . &: a. 2. B. rotundifolia Hartm.” ...... a. Lgl. Thors. Ento thedon fascicularis Mill. . li hk USE a. Aa: Catharinea Callibryo Ka å: a. ts Be. Thors. Polytrichum aloides H. (Skove) . + |Bjørnemose. Skjoldemose. ons TRE ER SK TEE 3 BBR SEERE 8 m, a. m. a ER HU se OR en 2; Thors. E Svendborg. Ollerup. P. urnigerum RE EET St. Jørgensgd. Ollerup. Miléhostomum rubellum Rabh. t. a. P piliferum SAL DT OR ERE RE OS h. h Thors. Ceratodon purpureus Brid. .... ink hr deg m. a juniperinum Hedw. ..,..…" NEED Thors. Pottia lanceolata Mill... ...... Ollerup: Lgl: Rudkjøbing. var E net Hoppe 0 a. i Bakkemoserne, P. eustoma E ig EET ER P. co Ree BEIGE 37 HØR Lgl. Thors. P. cavifolia Ehrh. c: vaårr..….... SER Horne. Lgl. Thors. P. gracil Make sty dere jdlyskireg Ollerup. komi Firnr.? soul L. Staagerup. Mnium androgynum L.”...… Kogtved. Skjoldemose. (Thors: Pederskov. Weissia viridula Brid—40 2... 2. Lgl. Thors. M. palustre I. EY GER ØD g osto Hil gru VE Ø. Skjerninge. "vd stele E HL Aj IB dNaS "32 Christinedal v. St. Jørggd. Zygodon So een na ne RARE m. åa. lg or, PUBL FAO mr SÅ sele ge Thors. (voxer paa alle Slags Træer.) i M. rostratumSehw 2 h. h. (sjeld. frø.) Orthotrichum bendt Set. Ollerup fl. St. Thors: Bregninge HE ebdre 5 ; 2, NS EN ; REE ERR a. Lgl. Thors HM alfne Bla VR a. (frf. v. Rødkilde.) 0. cupulatum Hfm. (Stene i Bække) dige h Ærø ME. undulat FE HE 55 a. a. 0. diaphanum Schr. (Træ og Stene) a. Thors. ; M. horn 08 Se gg, a. i a. SA ER NERE SN a. Ø ; NM. Serra Bride in Ørkild Slot v. Svendborg. BORE Fr ae a. (frf. Ollerup.) Thors. ryum Toseum Schreb.”,.,.., kh. Rk O'stramineum Hsch. .....:. , i BB hrnuk Sorel a. KRUG SW. 001 20 Ollerup fl. St. Hørne. Thors. B. el ERE RE a. Mi RAR Brac EN a. Å, B. tur Nis HU El gg. Ollerup. 0. affine barns "ME SR SPREER ER åa. SE RE. ; - Duv ma il Vol 5 ENE enden ne Ollerup Skjoldemose. US Sbetjosam N. Eoss4n 0 Ollerup. Svendhprg: Thors: Bregninge. cæspiticium Br, a. a. aA. 0. rupestre "Schi [FEBER SE Ls]. B. Nell Re rd tore a. EU im H 00 0 Bale Se ST Ollerup. Æ 0. cri byt ER ERE Eg Ollerup Kohave e (p. Æl.) B. Egen Leu L. (meg. sjeld. 191) a. a. a. EK 0. pulehellam H. T..…..... Ollerup Kanelp: Steen.) £ see meeting KN RE ED CEN i Kh "0. jutlandicum Brid.". 1... . OHerup fl. in s ov. |Thors: Bregninge. tinum H. ng Sa Res ; Otter: Kohave se teen B. Liber sk ST, Brachysteleum polyphyllum Hsch. . p å B, erndam Sehrebs 5 Thors: (ligéfor & Mnliå åpocårpa HH 7... » E så St. ensgd. ne HT 10.0 100 dn ; Dicranum. undulatum Turn.” ta. Jerome G. ENN er HR RES SE Egense. Nielstrup. DB BORER RE Skjoldemose. "Midalis Br. Seb.. sed) Egense. Skjoldemose. : i okge enhe CDER an GE a. a. 6. bllbcens MOD. FS Thors: Bregninge Des Sl Hvidkilde. Skjoldemose, G. lanuginosa Måll.”........ Skjoldem D. [irmvd Miller? (denudatum eN É ørvem. Ek ede i, SEEREN hh nen Dok ksrod) Lø. Thors SEER 1. va Eg KE frf. Wigia ciliata Ehrh.. ....….: i : Ångstrømia nr erig Mull.. Thors. Cryphæa h heteromalla Brid. i Thrs: Mvændkee A, roll HR ; Svendborg. Thors: Pederskov:. beer sssndlantnEe gf varia Mill NU KENN BK Fontinalis antipyretica L. .... - h. h. g FE Servicen Mal 1.1, 2 Skjoldemose, AAUEOlON scinroldes Sebw .. a. (frf. Ollertip.) Vu Tadre Crisp MU EL Hvidkilde (Skov bag Søen.) urtipendulus Jens........- Høg ss. byg: Bartramia fontana en ves HE ga Kertefurn dendroides W. M a. (frf. Ollerup.) Thors. marchicå Sebw.7.,,,,.., Skjoldemose. ra complanata Hib: ... . ' a. (frf. fl. St.) ke B. ithyphylla Brid. ik, h. h. N| Hlchomanoldes Hee ag nynide B. pomiformis H...…... SA HERRED: Thors: (ligefor N. p RE ES MER a. (frf. Hvidkilde. Ollerup.) Thors. ' : St. Jørgensgd. | Hypnum denticulatum & ie vatr. : ø: nj Encalypta en mg DR ns i, hi Lel kj va Er i mee [heles L.c msn Hg ms nm ES NE be SS Rk Bi n. — H. mol Skjoldemose. Kirkeby: NE are BEN GI ME Ar MEN EG 244 Årternes Navne. Sydfyen. Skovgerne. De skovløse Øer. 140 Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. — | De skovløse Øer. HYPRUN slaa SES 02 um ng RE, SØERNE DET ERR RARE Fe UNE Be: ar 3 VA h. Hs HE. ANITA SS Ørkild. bra V. Skjern. FE SED r DEER ES RED SSR Ollerup. Nielstrup H. megapolitanum Bland. var.?. . | Mellem Svendborg og t. Jørgensgd. MH. confertum Dicks: 000 12. Bale St. Jørgensgd. Ærø. H. murale Neck. ” (Stene i Aaer) . St. Jørgensgd. nn Skje erninge. H. velutinum L. c. var... .. a. Lgl. mig H. tncurvatum Schrad. 2... St. Jørgensgd. (Stene.) Thor MH. polsanthum Senmebs T. S kk nere, 2 1111 Sa FRE NEAL SEES FEER a åd: a. a. Hi: Intescens. Hade: (hyppig frf.) . i: Ute a. a: Re AT ng I RE SENER SEERE SER a. Lgl. Thors. H. rut Bis tu sE REE ENTSER a. a. var. ri Avulkre Be RE Svendb. Ej ollie PieruRE SChreE. ES SS a. (frø. Oller. Ø. Skjern.) Lgl. Thors. ålbitans Neck. c. varm 1... rf. fl. St. v. Ollerup.) Thors. Ærø. iglåreosum Bruch" 254 EOS Svendborg. Ollerup Mes BRS SIS Ollerup fl. St. stramineum Dicks SR Så Con HS SETS, Ollerup fi. St. Nielstrup. Hebe SER TE SE SE Ollerup. urum L. ( RR DS i a. a. Schrøder Wibe h. (frø. St. Jørgensgd.) Thors. bme B SR 1 a. a. ad: Bleneds FB ASS Kor a. Lgl. Thors. É . ruscifolium ] ne ESS En 8 a prælongum L. c. var... .. a. å. ne SIUGREDE TUN NEERE EnSET a. Lgl. Thors. SUEDE HOR SS SEE Horne. Thors: Bregninge. HEE SERRED: SS SØ keg a. 2 BDrevirostrum Ebrh; 74. 1... Christinedal v. St. Jørggd. s oe kB 8, a. (frf. fl. St.) a. ; om EVE a. a. a. Er SA SR ER, h. h. i Bakkeskovene. Thors. . stellatum Schreb. man RØR RØR SN RØDE NER i ile: melle nr RR NEN Ollerup. H. Ehrysophy lur isse FESD IR Skjoldemose. ;H. serpens L. Le UGER i aA. a. H. Huviatile HK SENG, t. a. (i Skovbække.) . BEER RS 1 GG ER Mk. ormen 7.7 Christinedal. H. alopecurum I L. (Skovbække) t.a. (frf. fl. St.) Lgl. fr) myu == aeg SHE RRS Byg SE SR Aok i É yes ides j H. attenuatum Schreb.”.. Ås Slvisbek Å anus H. viticulosum L. Kire w Thtirø. H. Resa H. (dens) NAR a. (frf. ER a. H. tamariscinum H. (Jens.)?. . . . | V. Skjern. St. Jørgensgd. Åf de i hele Danmark bemærkede 257 Mosarter er her altsaa hidtil funden 162 >: 63 pct. Equisetaceæ. Equisetum arvense L. E. Telmateja Filices. 3 DR L. filix nes. ære L. spinul Cystopteris let Bernh Lycopodiaceæ. Gramineæ. | Setaria a viridis [Hama i: Digraphis arundinacea Trin. . u. laneeolata He] A. canina L. E. limosum Li c. var. fluviatile. ER tan ME HET RE LE SD Lastræa lor bek FE sø sekt son sed EL R SU. S N ss BR MIDER. Åsplenium filix foemina Bernb. ; 5 men inner LL 0 "Ophioglossum vulgatum L. . . . "Cynosurus cristatus L...... . | hierochloa borealis RS... DN: | Ånthoxanthum odoratum L.. . . - i EF pratensis L. ...…- Magrostis Epigejos Roth. åg ta Ro th. es MER rate dyrkere: ken RETRE RD, ; annen: Hvedholm (Horn). Hve holm (Horn) a. Skjoldemose. Høirup Mølle. ki a. a. Peirup. a. Hundstrup M . Lange). & Hvi Svendb. pæn Soskebelle erup. Svendb. (Jørg.) Faaborg (Strøm). Svanninge (Piper). Magaard. St. Jørgensgd. Flintholm. Højbjerg. Skjoldemose. Svanninge. h.h. m om 5 Øst Ollerup. Svendb. (J. L.) St føl lrned Oller. (3. L.) Mm. a. É É få fimogles Aar hr eg Te). Oller. are Fag Høirup M. a. Lgi. Thors. Thors: Bregninge. m. a. ho Thors. |Thors: Bukkehave' Mølle. m. å å, Thors: fl. St. a. Thors. Thurø. oTS. Thors. Thurø. Lgi. Thors. Thurø. 2 t. a. Ærø. Ærø (B.) Mm. a. Ærø (Kjærb.) Avernakø a. Ærø. 242 Å 243 Årternes Navne. Sydfyen: | Skovøerne, — | De skovløse Øer. Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne.: — | De skovløse Øer. ' | | | Agrostis canina var. dk Lonnen V. Skjerninge (J. L.) i FR Bromus mollis L. cs var...... m. a. m. a. m. aåa. REE IR 0. Var 10 a. a. a. EB. steen: NA RENEE FE. SSR Fr Tidselholt. Str.Egholm.Ær. A. alb Yar. ERE ON Feet 2 a. a. m. å —rgartlele gracile Beauv. c. var. vv. Thors. Thurø. Lyø. Milium 'effusum L.......... a. Lgl. Thors. pk Abhum perenne Landt. bt. m. a. BE m. a. Phragmites dka eat Fin. .& a. 2. i "| L. linieola Sond Se ge i a. forek.sandsynligv.| me ØR ke 1 1 SENERE ERR REESE SES Strynø. ÅAvern. L. temulen bs sk AE Svendb. (Jørg.) St. Jørggd. Thors. (Lund.) rø (B.) (Strandsand.) Ågropyrum junceum "SAR Sr pr ø (Horn.) gren Eee KR le 2. a. FR rem DRs Ær: Urehoved Se SER Re MARE 3 SE N sø: midler "Thurø. Ar acutum DC. mad. dal... | Skaarnpør. Lindskov. Thors: Stener- | Ær: (æ. og f.) —pggg anifora Bk 0 7 Lgl. odde. Lyø (æ.) (Trisetum "elhjenn Deurs NYE Em formodl. rev. & tinens Beauv… 51... a. ; a. SR Te REN t.Jørgensgå (dyrk.og forv Ærø (B.) var, f. be biksaceen Fr St. Jørgensgd (Strandkrat), K-DBER BENS ER NU SENER RR 4 h. (især v. Stranden) Lgl. Thors. Ærø. 0 littorale Babe 2: Åv. e m. a. a. Å, caninum Rk. ENE hh Thors: aøvee kone re rige arge DEERE SERRA id i | f- &. i. a. Elymus arenarius NR ANE SE tr Skaarupør. Hesselager. Lgl. Thor: Ær. BR SS RER RAN ED a. | ik Øg t. a. ornen | Serdal. Str. SN »KJærb) Corr SENeus canescens Svanninge. Thors: Bregninge.| Av: Korshavn. en Pratense Hodad … Svendborg æ Rudkjob. "sf )| Lyø. re fexuosal, (Lyng, lin: Skove) i bh BR 3 REE NE 1. sad 0 'aaborg. Lgli: fl. St. ( DR dn Ned å. a. Ærø. H. hine Hude. bd, 2. Hvidkilde. Pips Torn v. ORE HERA SEK Ollerup. i ; Triodia decumbens Beauv. 11; å RAGE É HORNE strjeta 1001 IR. Bakkerne h. h. Thors: Bregninge. € cærule al. i h. Korshavn. atabrosa se 1 ge ln + 3 RS RES ER M.M Lgl: Steng. Thors. ir. BE FREE Nielstrup. j Cyperaceæ. Glyceria arittkin i SR SEER ERE St. Jørgensgd. Rødkilde. Thurø. Str. Dr. Åv. H Cbdras Hfuscus i. ..84..... Thors: Thaérs- Egholm (Kjærb.) (Schoenus fuscus i Lunds Beskr. af minde (J. L.) GE HR St. Jørgensgd. Svendb. a. ad, reb er formodl: forvexlet med FR Pla. GE Ær: Urehoved. G messe BR Nakkebølle. Lgl: Undergd. (Jg.) Mar bs RBR Lgl:Freim. (Horn.) . ta Fr. c. var. tritice i a. Thors. Ær. Av. omg alba Vahl... Røskebølle. G. rent a Br. c. var. trtticen i a. a. a: Heleocharis palustris R. Br. 3 a. an; Bee me m. a å. a. H. uniglumis Link. (v. Stranden) . Svendb. St. Jørgensgd. Thors. Strynø. Po anngå 1. RET m. a m. å m. å. Rødkilde. BP ROSER ER SS SU SGR al a. Lyø. re Re eebees LM" TA) KR BARER HR Thors. Str. Ærø. a. a. 2. RE Ø. Skjerninge. Sr RE melklora 1: V. Skjerninge (J. L.) S. hue tiktet BLK GER a. Lgl. E me ke: rar LN a. a. å. RNA kenoatan Gus a. ta. t. a. CRESDEEEER E. AN I IR a. Thors. Thurø. SKR S. …. ROER ss LER mm. 2. m. a. å. Mens, Slerhe SRERE RRS m. a. SE gj eeenekrl RS re] Lyø (Tørvem.) Vulpia Mfeindides ESS ERE RR bg | Thors. Ær: Travend k; llyet i UR ss DN Eske Thors. | (Kjærb.) S. "ibrter Bets re Et SE Bl. Stranden) Thors. Thurø. Schedonorus dg Per h. h. | Lgl: t. a. tr. Av. Ær. S. ved lle ET SR E Rød Lyø. Steder Fr 2 OR Faaborg (i Mængde). | m gracile Koch. . Oller. NiElStrp. "Egense. ; SDR ERE ER REG h. h. | E, introen" Hoppe: 1.02 Thors: ligefor Ær. (B.) Fesknen Re tar | FR t. a. sg St. Jørggd. F. duriuscula L. (formodl. fl. St.) Rødkilde. | Ærø. E. 0 me irng ag Bo 0. åa. t. s. Froek ER ERR a. | a. & FRE TT, s. F. pratensis Huds. c. var.. .... a. | nå a. Carex "mmol BR RE ES hh Ær. (B.) an ERE Re ERE a. (ved Stranden). | a. a. sn Rae Ree FE | Egense. Nielstrup. Oller. P. biganter val HE a. | Thors. Thurø. C distieha be DE va fie series BL É 4. | t. a. FR Bj) ren EF RER RR ER SUSER ON Store Belt. Hornenæs. Ær. lyn Bees HE KA (Thors: Kregaklge: Av. Ær. | " vener Gol ti a. Ær: Bregn. M. B. commutatus Schrad. ...... 2 Lgl. Tho Ære. ' E: NV. 4 04 ta. Lgl. Ærø: BE kla, aL This. Ærø. Heicilkier . ned, t. a. | 244 | 245 Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer. | Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer. Carex divulsa Good. ........ Svendb. (J.L.) Nielstrup. Åroideæ. Cc mmm) mg SR ta t. de ta | . kik Lem amt... a m i Air måeulatum 21027, Æ 2 bx h. h. 6. stellet Good. 56 0. a. Lgl. Thors. ftorus Galamus L. ,....... Ollerup Sø. Egense. |! Lgl: Tranekjær. | Ærø (B.) Dalarna ge GÅ FRE EF EEDEE EDER a. Thor. Ærø: Bo E: sort red, fl. St. v. Ollerup. Fluviales. KR ERR BE 2 SNE Skjoldemose. ; : ali Bakkemoserne. Zostera marina L. c. var...... a a. a. Går SR SEE SE SEE ES Lgl. Thors. e Falsled Bugt (Piper). C skete Good ss obbe . Lgl. Thors. Avern Tannicbellja Benthe BD. gense Gadekjær (&) RT TT FREE TE BORE SER Nie is rup. 1 ; Faaborg Havn (8). hills RR Ollerup. Egense? Z Mellesllata Fr LV, Ær: Ærøesk. FE oianis Fr 0. bar 1 a. å R ROERE: Nolte ES St. Jørgensgd. E sene 1. . erat. Hvidkilde Sø. Ollerup. rand” rostellata ir REE SE: St. Jørgensgd. TRE STE SØEEERE SS 2 EEN AAR: Høierup Mølle. LA FRE SENERE SEE ed EAR ERE St. Jørgensgd. Thors. Åvern. REE. Adm... Ærø (Kjærb.) Potamog rå Kes L.0. vår. BT Sa a. a: æ pallescens Bob be beR ds. a. Lgl. p Kor Mabel gen Lyø (Tørvegr.) G: een ks MR MHT a. Lgl. Thors Ærø (B.) pusillu L. BESS ss Ng EL Hvidk. Egebjerg. Ollerup. |Lgl: Simmerbølle. Ærø. Ko Ree BR a. Lgl. Thors Ærø. p Var «DUISBIMNUB 700 0 Egense. Thors: Knudsb. hr Be DA a. p. Bakkerne. Lgl. Ærø suMtronatus. Schrad. ....:. Hvedholm (Horn.) C. prætor Jacqsssicsrit smed. h. h. især p. Bakkerne. p obtusifolius MR 1.593; Svanninge. C. flaya L. n Sår. lepidocarpa. . sk å RUNS US Link 0002002. Ø. neteller: Thors: Knudsb. ÅAvern. Er ede ERE SE EDI a. Thors. Avern. Lyø. å re Lgl. Ær. Av. Lyø. var. vel mnied RR RE ST MM Lgl: Tranekjær, Perfoliatus er Hvidkilde Sø. Cases KE se, ka fæ t. a a P] ing MR ER Er ; C. speirostachya Wz. ....... Egense. Kirkeby. FR vans gir: 7 Ollerup Sø. | Thors. (Lund.) | BER GE SE SE Ballen (Skoveng). p Mølleaa | y G: svaler Hd 2. Lgl. Thors. p P. gramineus L. "Br TEN MERE ø. Skje TERE. Kirkeby. | Strynø? C. pebedeeypere bil sbrls. a. Avern rulescens Sohrad. ÅL y. Ollerup (Tørvegrave). | Ree REE a. Lgl. mee. Ærø (B IN NE Ene ER mm aa Lgl. Thors. | Ærø. Avern. C. smpullacen ED re 1 a. Thor: Ær ' C. ERE i MT SS Ø. Skjerninge. Lei: Bek je Ålismaceæ | ' j Thrs: Knudsbølle. i i E: aen Gol REE te: Thors. Ærø. Treoaun p un ae lanse Eee a. Læs | Str: "Lyø. re ere ANSE SE "Rødkilde v. Fjælebroen. Bl, GR DGS a. na | a. rr ra nerenstelen Een Ærø (Kjærb.) ålisma a Plan its Ek 5. 2: | 5 Ree 2. gg 2. Å. ranunculoides L Ollerup. Lgl: Fre sikke (H) Buto: : Fakkebjerg (Ørst. ) Mus umbellatus 1... Lgl: Undergd. | Typhaceæ. (Jørg.) ' nam latifolig 5. BENE a. a. a. Juncaceæ. | RENE loR BI RE ed her Hineus aritimus Lam. V. Skjerninge. Aastrup. | Lgl. T a. Ærø (Horn.) Sparganium minimum Bauh. ki ; I eonglomeratus RR ERR er a. Thors. gode Æ S snes Ha i KR É: > (j h |ilkaue Ehe RE RE gå Lgl. Thors. Ærø. Åvern. hs PaheRe Hads DR dl ho K re NE "Fhore lg (Kjærb.) li Meg n- Q. L.) i Lemnaceæ. y Procarpos Ebrh. 45 a. a. ; | Supinus Moench. c. varr bx h. RK bib: beled tik 1. a: ba t. a- i NE I Røskebølle. MEDER 1, h. h. Thors: Bregninge. — Ærø (B.) Ep leteesus Jac. sr: a. Thors. Thurø. Ærø. i rr rr ne ER a. ; FE erardi MR a. a. m. a. BR Svendb. Hvidkilde. Horne. Thors. Odden er Er ag Ærø (Kjærb.) pe sølstitialis Drej. . igeldemesd (Lyngbakke. ) « 4 246 Årternes Nayne. Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer. Since bofonies 1) 11015, å. å& a. " Lazuls bliss Wild 1... a. Lgl. Thors.. " Ærø (B.) ie Es BA LG a. Lgl. L. cifhpestlis D Garder lad | a. JÆrø. Liliaceæ. seen hutans L4. Hvidkilde. V. Skjern. (J. L.) He Sk Ærø (Kjærb.) 0. umb BE RS EEN Ollerup. Lgl: Tranekjær. ium »nereorr ad i FE FREE fa Lgl. Thors. Ærø (B.) . HERE ES LN GE Thors: Lundby. Ar lebe EEN a. Lgl. Thors. Ærø. ANER i. 8. (i Strandskove). Lgl. Thors. Ærø (B.) " Gagea lutea re Se m. a. a. Ærø. G. BRINRES RER. SR. St. Jørggd. V. Skjern. (J.L.)|: G. erne egne] SSR DE RSS 4. Thurø. (Tulipe silvesttis L.?). 2202 Thors: Valdemars | Slot. (Endymion nutans Dum. forv.) . . | St. Jørgensgd. Rødkilde. Smilaceæ. Asparagus officinalis L....... Bjernesbee, (dere) Lgl: Faareveile. (; hh St, Jør: ; E RSG mrnn et” + 1 MH NEBERE SSR Svendb. Kedtved, Rødk. = id mulidore Bo: SØRE sed ; Avern. C: Polkdisten i RRS BERE MRS YSKEE Svendborg (Jørg.) ls Lind. Cloo Majanthemum seg agjener D. ag, DR a. Lgl. bon: É Paris: qusdsilblis L. EY AE a. Lgl. Thors. Ær: Bornæs. Hydrocharideæ. Hydrocharis morsus ranæ L. ... BE Lgl. Narcissineæ. Galanthus nivalis L. '(forv.) ... 4 | St. Jørgensgd. 0. fl. St. | Thors: fl. St. Ærø (B.) Narcissus pseudonarcissus L... Egense (Horn). Rødkilde. | Thors: Lundby: lrideæ. fris psetidagdkus Es or) ad. a. a. Re (I. spuria M grinte før 1823) forh. p. holm. i Orchideæ. Orehis Morio L. IB. ord. bs Lgl: Frelsvig. Ærø ( Thors: Vemmen. BE SEE t. a 8 ME tejalk Bebb å: Lgl. Thørs. Ærø. : bende LL... 000 sold. = Lgl. Thors ÆRE SER L 4, Lgl. pg Ærø (B.) — Årternes Navne. | Sydfyen. Skovøerne. — | De skovløse Øer. | Platanthera Keri LB) SEERE tå Neottia Fy RARE SUSE REE E h. . Listera 0 Re" | Lgl. Thors. Epipactis vor vtrag sw | | Svendborg. st. rgtnsen Thors. (Lund.) | (J.L.) ler neg Mølle Be ERR RER | Thors. E. micro; med jr ENE R SS 10 !"” Pips To orn Y. «tidl rg. Cephalanthera ensifolia Rich. . Bjørnemose (Jørg.) | St. Jørgensgd. (T. Lange.) | Coniferæ. | (Pinus; Larix; Abies; de rens | Årter, plantede hist og her | > Juniperus Communis BF: SM Skjoldemose. Ceratophylleæ. | Ceratophyllum oxyacanthum Cham. | ho, Callitrichineæ. | Callitriche vare! mg BRS VER aabor Lyø GE platyodfpa Kata. 0.4, ., | Ollerap- Bildkkovs mee Lgl. C. stagnalis øl: BE EE SÆR 8 org. Egens Thors. IC. Arter f t; ar | kun angivet de Voxest., hvorfra | jeg har troet med Sikker at | | | kunne bestemme Arten.) ' | | | | Betulineæ. | | Betula verrueosa Ehrh. (Ferheer: | Røskebølle. Skjoldemose. ' | .| (B: odorata Bechst. z rn i) | | Æ se Rygen sr sagt. å. | a. | rø. (Å. incana D. C. pl. og h.) | | Cupuliferæ. | | : | Cårbinus Betulus L.. 7%4% . . - h. h. | Lgl. Thors. | rø (B.) Sirylus Aveliana L...: 4... : a. | a. | Ær. Al vej Slbilleate 5 | a | led (Castanea vulg. Lam . pl. i Haver og | i Skoven v. Bjørnemose.) | Quercus pedunculata Ehrhs. | ss ' Ulmaceæ. | Ulmus montana Sm. (pl. a…). . - Nielstrup. | Lgl. Thors Urticaceæ. | = FL 4 a. | E Bei 00. a. a ls Hamulus bp Ek 4.5. a. ig : 248 Årternes Navne. Salicineæ. NE er er RE RD SKE ERE e RE RR AR RON ER ES SES SE ES NET es RE SEER ARNE KE RRS ER RR REE KO KEE (4 ES Be TE arr REN Ege ln hø RR SK Rn NE SÅR ge NDS Pt SES ses, ne ER ET SR "eu es OR NER rn ER Jønkes En Chenopodeæ. Salicornia herbac se MERE SE DEN Kochia "omrbes Nolte BROR ag AR RD TRE Sr B. lånene kol B. bo gens me CAR. Beta maritima L É DE ARE RD Re SR TS arr x hortensis L. forv. h. By). (Atriple Å. sags søos; GARE? Bb ar RENEE Cs A. littoralis E SØREN SEG TR ST BEN Me ER DLR Thors: Stioul. Sydfyen. | Skovøerne. … |" De skovløse Øer, kh Lgl: Sign ig. Thors:| . Ærø (B.) a. (pl. og i Skove.) u. RE Ærø. Av. Lyø. a. (vild i en Mose v. Nielstr.| Lgl. Thors. Ærø. Åv, a. a; a. Ulbølle. / q åd. a. Y. Skjern. Skjoldemose. Aastrup. d. a. d. mm Lgl. Thors. Ærø. a. a. a. a. a. Ærø (B.) Lyø a. å. Båd h.h. (isæri Bakkemoserne.) Lgl: Tranekjær. Kirkeby. a. ”a. a, h. h. h.h h.h da. a. da. m. a m. a m. åa å, a. Bugsy Ki, h. Ærø. (B.) 5 a. a. V. Skjerninge, Aastrup. åd: ” Skjerni i FL, v. Lyø. . Skjerninge. Lgl ng: Gold Dr. Egholm (Kjærb.) Svendborg. St. Jørgensgd. | Thors. Thurø. V. Skjerninge (Horn. Svendborg (Jørg.) | ESenlberg J.L.) | a | a. ty a. Thors. B.k h. h. | hå h. Ærø (Nolte) Avern. Lyø: h.h h.h ' bs h: ig re Ærø: Marstal redsd.) Urehoved Horn) Thors: Lunge- bugten, a. a. a. a. | a. a. a. (| a. a. a. lg: Str. Ær. (Kjærb-) i | 249 hrtålhes Navi Sydfyen Skovøerne. De skovløse Øer. klon. i Polygonum Amphibium k… zÅ sr . så E tj ygrssnd an Rune ; TRDRE: Aenenge a P, petkatia. LNS SES RENSE, a. % K lasiforum Whe:......…... kov v. kernen, ; eb. É k strietum. "AU. &«. elatum SÅ Ollerup Kunge Røs GER, ERA, . Foo piper 1 500... a. LEE es ko ASitulare L. €. var, ...... m. åa. å, i, P. vntirdkenbe mee, ; S Thors. Thurø. | Ærø (Kjærb.) pyrum tåtaricum Gaert hs k. Pure Lå " tF.esculentum Mnch. (dyr. og forv) h. h. DE ÅVi Ær: Bregn. gan Forn uds. a. ER Fe m. a. es 10. E mr øgj i REE REE h. h be Obladifolius 1. audi ..3 a. al R. conglomeratus Mur. ...... tia. Fer SE, (J. L.) gg pr R. nemorosus Schrad......…. a. res kk & Maritimns L/ synjogt my E Svendborg (Jørg.) nn. ng CAtbtash LL. srll Jaogilsled a. 5 < R. løsieaills FRE SETT RER a. É Daphnoideæ. Daphne Mezereum L. ....... St. Jørgensgd. ' Plantagineæ. a. Plantago Mie Ek se a. mk = E låkfieojata 1. 20 orde gE a. Tod HE B sapitellata 1.10 i É He ål nr an ES SEER RER RESATE a. i i rig or Nr HR REE] tå: . då. Ren np Statide -Behen Drej nm md I Bjørnemose (Jørg.) se ag i hmera Er Wild Re EM å. É ÅL Valerianeæ. å HE Be FE lmader y "valbrseg Mi sluk dr Bra a. St. Jørgensgå.) |” V. offici; nalis L hh h. h. Ærø: Bornæs(B.) . DE Rn RE SR TE ME RE EDT AGT . 5 a. å UNerlanelle Olitorid: Pollmi: ; …. a. (ved Stranden.) lå V.den entata P. (Korn, sj: Sensor kd, t. a. (nær Stranden.) 81. Dipsaceæ. i ”Dibsacus ens Bjørnem. Svendb. Nielstr. 250 251 ; | fe | Skovøerne, De skovløse Øer. Årternes Navne. Sydfyen Skovøerne, Årternes Navne. Sydfyen. a Ærø. Dipsacus silvestris Mill. ...... St. Jørgensgd. Hvidkilde. Lgl. Thors. Cirsium FARS Scop: 014. c fe Ærø (B:) V. Skjerninge. + C. oleraceu EDD. RR. . I strynø. Ærø. Knautia arvensis Coult. ..... 2. ka. | C. acaule All. & var: 2. …. hk: h. re É a. Succisa pratensis Mnch....... ti a. Thors. Thurø. C.a RENEE SEES FS ER 2 tg t. a BRUnd Vulgåris 1... ft AN t. a Bidens -cernua L. c. var: .'.... . JF gl a. sun rle B. tripartita L. co varsss0 4204 a £ Ærø (B) - å& omme LL. a. a. Eupatorium cannabinum L mr; Thors: Ær: Ærøesk.(B.) roen us Eg Satin i wd i Kirkeby (J. L.) Thors: Bregninge. Petasites officinalis Mnch.. ... - a i Githorium Intybus 1. 4 m. a. m. a. Tussilago Farfara L........ - a Fars: alminde. Ærø (Riise.) Leontodon hispidus L........ ta Cotula S6roniptfelia Bredt al. det n dlige se sen a. a Gris hiéracidides Es". 443% . a. Thors. Tanacetum vulgare L........ sk nj ro (B) Åracium paludo Nok aA: Lgl. Thors: Årtemisia norne | FS og ss: OMAR ”reeperike Pilosella reg "RGS. a. s 2. REE BES IE Bjørnemose (Jørg.) Thors: S tion (77) & Æro 7) rates EA SR. kb Lgl. Thors. LL na DE HE RERE RS TERRE Signebjerg ag: Horneland.|Thors: Bregninge. Hnen b em Skjoldemose. ER eres É - Bregninge. Husk : Lgl. Antennaria dioeca Gaertn.. . . + - Bakkerne h. h. Bjørnen. Hass: DEGENEEE me ROR Fr Egebjerg. Thurø. Gnaphalium arenarium L...... Svanninge. i H. umbellatom KJ UV SC sut Oy a. TT Så BR ele SEER Lel. ER ar. coronopifolium Hartm. . Thors: Bregninge. SNE IRTE le ? A; Balkørne Si Avern. Ærø. — pseudo-acaule Sond. . Lindskov. Thors: Bregninge. FE0 Milne Fr. 1 0 h. h. især paa Bakkerne. Thors. Ærø. Grepis Bees 0 a. Lgl:Tranek. Thrs. es h. h. a. HDR DE SK RE Ra SEE SEE å Thors. 52 Re ReiRaniea hs. sd sn a. ag da CE Be ar ta: i "om BEUNDRE En Thors. Thurø. | | Avern.. Ærø. Sonchus mole £. RENEE E va ed st: d h. NBEFoR atkis EC rodt DB i S. arven ås ASEAN KER SEN ax a. BE å. En NR RER RER FEE Svendborg ( dere. 1818.) |Thors: Btcgrinse S asper BE 2. a. "son så virga aurea L...... - LER. i Ola BE a. EK | Sidenkis forvsjsidsidhud fad 'hors. Ærø. Lactuca muralis Fres. ....... a. a. Inula Heleni tilsynel. ye sene mee dark AA sær nar ip RR ml= Thors: I ike É Ex Ellokrat v. y ilerup So) Svendborg (Horn.) uge jern lg så ix) Om Bukkehave Mølle. | L brittanica L..." Re Svendborg (Jørg.) 05 14 Tragopogon le . rens ke ei : : fl. St. |Ær: Stokkeb. (B. sep. gm enlige sn se i å de I. ås smede er NE RE hk i H058> Kogtved. Those: 8 St a. AE BRUNE br Been i. ....x.. 5 &x a. PB RE Ulbø Thors: Vindeby. Achille >=. millefoli Bo .5 & Thors. Thurø. Ærø (B.) Bypecsen me LL... KE ss si SE ( er n, sserenenE Svanninge (Piper) i: Anthems tinetortg kv I 2 ID gegen Krag H. jen ngg Su re uke EG Bjørnem. Faaborg (Kph.) (Thors: Bregninge. ig : a sag Cohr ek a. a. NL tavensis D.A eretl. OMerup ae NERE TERE ER] Svendb. (Horn.) St. Jørggd. Re. disciflors.... dd Æ ang in Thors. Ærø. E hnæmerng eres ERNA a. a. KB. . ant. dyt... th. h. så Gui LB. a. a. ……… modor LE 0.0: a mod Øst; mr a Sartitele Undtails Let kr Nakkebølle. Thors: fl. St. i SB | merbolie. Lyø. Arectium majns Sebk 20 404. a. ir Chrysanthermnuim Parthenium Pers. h. h. " si: = A: intfermedium 1455040 52. ki | | mn Abies Sk RR ks t. a. É Leucanthemum L. .......- | gi | a. | ag A. ”Vørad belig BBR... Svendborg. Tvede. Thors: inde reel | É | ' ” fy Valdemars Slot. MER ten EL 11. i nå | Lgt: f-St. si tær dl. AAN Silybum marianum Gaertn.....1—— Faaborg (Strøm.) Cineraria Palustris L. .....- | KR | ta L) mfl ze i, fed Cirdmus opus L |. a. et Senecio åquaticus Huds.…. . . . - | AE: | mil rr eee He Rg ENE Ad: | i | Ærø (Kjærb) um lanceolatum Bop 1. a. a. S eN . al bl. | 2052 Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer, Senecio silvaticus L......... h. h. Thors. Thurø. Sr AE a. a. 2; Campanulaceæ. eve Nite ; FRANS Sr BRS ERE træ: En t. a. KR RR HItorais 10 Thors: Bregninge Bakke. Campanula rapunculoides L aL a. Ærø. ts PS ENE 1. a. Lgl. Thors. Avern. Gl FED, 2 AE roet BE Lgl. Thurø. : angre R nat BR RER a. a: ei BE 8 4, Røskebølle (Granskov.) Cen indl høi Ven., saaet 850 i en Mark v. Ollerup, har hoRR sig der siden). Rubiaceæ. ile brvensts D.4 a. a. ZEN Asperula odor Le a. a. Ærø: i Haver (B.) Gallim- Molise B. 44 1. m. a. m. åa m. å. RR. SR t. s. undt. ved Østkysten. tå t. a. Be a. p. Bakkerne, ellers s. h.h BE RB SR a. a. 2: G. SSR. SÆT sr. t a. Thors. Avern sal ge br SØRENS 19008 a: a. Aa: or DEER Skjoldemose (Naaleskov.) G. hende! Sr Ty + ”Vaillantii? (i Sæd) Lgl: Rudkjøbing. Strynø. mA Rrileling en. Sam må LB... WT a. a. gÅ Var AO henik SS ø(Hor B. (S: Ebulus L., nu. forsv) 200, forh. p. Ærø (B./ Vims Gus LL a. a. Ærø: mene onicera Periclymenum L: 8; a. rø. L Oleineæ. T Ligustrum vulgare L. (i Hegn) . hk: Thors. Thurø. ders vulgaris L. (i Hegn). bs:h: BR nus excelsior L. (pl. uk. ta Lgl. Thors. Avern. Lyø. Gentianeæ. Gentiana campestris L. ...... ere. Jetek aeg E Åv: jr Blek 0 4 Ær: Ærøesk.(B-) St. sorgen. ) gr ER rar Erythræa eee nr BESKR t: Jag Thors. Dreiø. Avern. E. Centa: er ERE i. £ Thors. ø (B.) E. pulchella ENE. RE Svendborg: t. a. it Avern. å: Menyanthes trifoliata L,,..... a. Lgl. Thors. Ærø. Lyø. fiskene 44 253 M. lingulata Årternes Navne. » Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer. Labiatæ. Lycopus europæus L. ..:.... a. a. a. Mentha Hytte [ERE ESS Bjørnemose (Horn.) oa ADT TET FYR FABER RER KER KEE RE St. Ade Ollerup (J.L.) V. Skjerninge (J. L.) " BEA en 1 0 sg ke]. a. É M. msg SER SEERE RE ENGE S % a £ eee bå 2 ulig a. ; AE RE erup. Horne. is bl eristatå en Re | Rk h. Lgl. Thors: a. Fi å St. "ye. Thymus Chamædrys 1 "3 RRS Ses et eg £ = Ærø. je yø puder Tiger | FASE SER 8 ta EF: fik Kalkaris 5. RE a.… . Thors Av. Ærø (BB) Seutellarin galericulaia ore: a. ; vend Thors Ærø: Lille LEDET DER (SN ERE SEERE Svendborg. sen (ll) Glechoma hederaceum L...... a. a. a. [rem berg BR SE SE bh Rk , h. ie Bees SE a. : . Bslonicn officinalis 5) 054 Frebslet (i er ars, indpl. fra Skoven. a. Ærø. Av. Lyø. SV palus AR KK Eee ER = nd, re DLG. RESEN See HE å Es ae SN VOR a. a. tleopsis. Ladanum ler SAGN ks h. h. paa Bakkerne. sen Ære (B.) ke er ae. a. É. å sk SR ED sk mee TE a. id he (8) FRR GIOE GORE. 0 rs sele Es ENES, ned sg SGU albue 1 1 i : . e RRESEEEDT KS SOGN a. k . se Mean Will. 558: a. . L. in mmned, Fr, ét meren EY): i Hør eg eng sa aule L. c. nen d Ealeabdoton luteum Huds. m. pe ae Jen nor. DI DI. Leonurus Cardiaca L. ...... - a. a. 2. da : BK (EJ Teuc Le Lgi: h. h. (3 BL a. a. Ærø (B.) Verbenaceæ. Verbena officinalis L. .....…- h. h. Thors: Vindeby. | — Ærø (B.) Borragineæ. — Åsperugo Pprocumbens L. ....- selv” merne (J.L.) Lgl. Strynø. Ærø. 2 JÆrø (C. Møller.) Ånch BL Hvidkilde. ( 1809 Jørg.) Lgl. Thors: Bregn i se sene hens seet PEN Høierup gere Faaborg. | Vindeby (Jørg.) Å Rask bs =: i") ng otis sen With «. .. h. h. VAR w: strigulosa , 4... ... lbnr Sy! X ta R. S. RR i 254 255 : « T T i T Årternes Navne. Sydfyen | Skovøerne. —| De 'skovløse Øer. Årternes Navne. | Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer. | ganen! silvatica Hoffm. ..... a. Lgl. Thors. sen egg ' SUK BEN ae SNE bi 8. Thors. (Lund.) rå & SEER FARE SS GR m. å m. a. m. å. FR vendis kl LN 8 4 og É a. M. eoltlg ne RG a. a. a. [RA serpyllifoliå Lastdultsdsied i a. a. a. Me HERE RE SE ESS Ca Lgl. Thors. Kollsnes E. 2 met, Shake bl z. h. forhen p.Ærø(B.) kk. VERRlb0lOr BR 2 2 TE a. Lgl. Thors. ÅR Elkakedrys TE SEES SEER | a. Ærø. Av. Lyø. Gynoglossum officinale L.. . FR ta ta FORE E 2054 2, 879 t. a. (Skovdale p. Bakkerne.)| mi" fl. St. Thors: Symphytum officinale L. ..... Svendborg p. Koholm. | Lgl: Rudkjøbing |Ær: Ærøeskjøb. ørres ig (Horn.) (B.)" ID SSG h. h. "hor Ær! Jono hÅ songs g KDE Svendb. V. Skjern. (J. L.) an ET SS EA REE; h. h. Lgl. Thors. Ærø (B.) Lithospermum arvense L...... s a. æ ! N. Eb kk LS MSÅ a.' i a. L. officinale L. (SKræn ler. Strand.) Magd. Svendborg. Lgl: fl. St. Thors.| — Ærø (B.) Åntirrhinum Orontium L.. ... . tig Thors. a. Thurø. Lyø. St. Jørgensgd. Horne. (Lund) Linaria Sign Es Mio JE hob: FR ta. Pulmonaria officinalis L. . ... . a. a: Ek alnor Dess 144 LL Ærø (B. Kjærb.) Echium vulgare L. (sporad.) . . . | Svendborg (1807 Jørg.) | Lgl: fl. St. i den | Ærø: BURMUDE MEL 25. 004.9 rer Ollerup. Faaborg | Thors. fl. St. Ærø (Kjærb. V. Skjern. (J.L.) Mynnerup. | midterste Deel. | (B.) sm MEN) Riise.) mes (Horn.) emnet Faaborg. KH rn cristatum L. . SÅ. E og ad aen rig ke . årvense L. (Krat, sjeld. i Korn gi: Iran , i Convolvulaceæ. (Krat, sj ) kors (Lund) gele ros Bb 0... a. a. Str. Ærø (B.) He sFatense 5,77. 70 La 14; Ca "TE ARS SENSE m. a m. a m. a. Pedieularis: palustris L. 7 ta Lgl. Thors. Ærø (B.) P. Silvatica 1. mt nb end Svendb. (Jørg.) Kirkeby Cuscutineæ. inanihus reg ag Ehrh.: i. a. as så Re HEER EN NER Ollerup. Cuscutå Epilinum Wh. ...... Svendborg (J. ne. Aastrup. 2R Minor I Ehrh be Re SR Nun t. a. h. h. rs > Fa ng Odøntites rubra Pers. ;......- a a. a. i BRODER KR 1 SBS VE kt Ærø (B.) nek stele: br a SER h. h. C. Trifolii Bab. (p. Trif. prat. sativ.) | St. Soreskagd. Ollerup | Thors: Thaérs- ore FR AE 4 a! Thurø. fl. St. minde (J. L.) E. ht Fr: 040, så Bjørnemose. Skjoldemose. Solaneæ. 7 "an H | DÅ t Lycium venagdi ms a. a. a. | kr å So == relg ag sva FRR BR 2. a. a. Lathræå hela DL 3, 3 Pilegaard. s EG Å NS DS SOS ERR SÅ Ærø'(Kjærb.) umi é pung Be NR SR MEE es ele ba: gr ÆLSER ver ir se DE ESS hel DNE t. a t. a. Utricularia vulgaris L.''. 0... . a. Mropa Betsdonns Ree: Lg]: Hou abret (U. intermedia Hayne?).......- Mellem Skjoldemose og Hyoseyitins bier kl BES, ta i t. a Høierup Mølle. Br RR SONET 1 11.74 Nielstrup. ca Bled Sc Breeer Ping Yicnla vulgaris L.......- are Ventalden By Verbascum Thapsus L. ...... em SE 4 5 (V: Thaps6-nigrum an IE frnlkke fl. St. alm Primulaceæ, V BE SE a. a. HAR: iris 1 a. a. mu ly, vbs mg aquatiea L ..... a. Thors Ærø. Lyø. Trientalis europæa L. .....…- Hvidkilde (Jørg-) ig < RØRER BE KR ES ES His arvensis L 7411 1: j mm. … Limosellå aquatica L. ....... ø a ro (BJ) Lysimachiå ran hal Bk i. s. i Bakkeskovene. | Lgl: Tranekjær. Mk ene ib 0. m. :a. m. a nummalaria Bu su É m. a. Lgl. Thurø. Ærø (Horn.) FV. pe bagi (indført im. Græsfrø) Ollerup. | j FRIE. ARE a. sg Ære 154 V. lita F ss er She My | bå La Primula ure L. (nu forsv. ?) V.. Skjerninge (Horn.) Thors. (Lund.) var. grandiflor i Babes. 0. Rødkilde Have. | P. officinalis BD RER . ns ig V. opåea Fr. e. var. ealyeida | | a. | Ærø: Av Lyd Reb | St. Jørgensgå. ; V. agrestis L. ra var. calycida .. | a a. P. elatior RE Re] Svendborg. Ollerup. Lgl: Hjortholm. i Y. triphyllos AR SEE SORA ER Ds | km: Dreiø (JL) grandiflora Lam .) a. i Strandskovene. La Ære: Bornæs ål | t. a. (især i Sandegnene.) | 256 257 j i ' dg DP . Årternes Nayne. Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer i Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer. Bue eoregan Becaulescens h.Rs å ye Krat.) kh, Torilis Anthriscus Gm. ...... m. a. m. a. Hottonis pålustris L. 2 8... tom Ånthriscus vulgaris Pers...... Fanbore. SSVRRNINGE. Lgl:a. mod S.Thrs:! Str. Dr. Ær. Samolus Fiji rå RE NØ h. Lgl: Fakkebjerg Ærø. Av. Lyø. Gesinge. Bregn. (Ørs ted.) Thors tÅ. Cerefolium Hoffm. (forv.) V. Skjerninge. Lgl: Tranekjær. Ed 3 Ek Mlvestris Holm. 5... a. a. nn Éricineæ, i Chærophyllum temulum L. .... a. a. a. Vaccinium Myrtllas | URE Højbjerg. Slæbæk. Myrrhis odorata Scop........ h. h. omkring Byer. NE RER ERNE ER æsholm. v. Svendb. (Jg I Skov v. Skjoldemose. (V. vitis mg L.) (N. for Gebetet) em Hundtofte og sd Conium maculatum L........ a. a. a. (Lowsen.) fCoriandum sativum L....... Str. Ær: dyrk. og I Prlann: " kt NENT Kani, Røskeb. Skjoldem. Oller. orv. (Horn.) ndrome ag poli td NE FRE SER RE etet v.Steenstrup | Lgl: Tranekjær i ; Å å Horn) (Horn.) ; elle Calluna vulgaris Salisb....... h. i Ære BEDER Fe Hel 1.24... ta. få: Ærø (B.) Korshavr. — | Ådoxa ser sr AER ] FE Fe SES ØE KR Erica porre Er he ant fe. Græsholm. v. Svendb. (Jg.) ! Pyrolk midor 1 sees ut t. s. Lgl: Tranekjær Corneæ Thors. (Cloos.) 2 Monotropeæ. Cornus sangvinea L......... ta: hk Ær: Bornæs. Monotropa hirsuta L. ....... Svendborg (Becher.) ere megeren es Crassulaceæ. : | BR albe Egense (Horn.) V. Skjern. n Umbelliferæ. Ulbølle. Nakkebølle. É Hydrocotyle vulgaris L. ...... a. t. a. Ær:(B.)Av. Lyø. 1 us DERE Se RE RR . a. a. Sanieula 'europæa L......... sk. a, Lyø. HE re V. Skjerninge. Rødkilde. Ærø (B.) Tyngium maritimum. L....... Skaarupør (Jørg,) h. h. ise | ldephium kd hane 'readkletel) t. a. 1% f. (B.) AF Cicuta Moss BL STEN Hvidkilde S Sø. p Nlelstrap So, Mpervivum tectorum L.. .... a. Lgl. Thors. Ærø (B.) pium graveolens L......... Lel. Thors. Ærø (Kjærb.) å Heloseiadium inundatum Koch. . . |Svendb. (Horn) Helagergd. u Åv. Saxifr SER eee, Aegopodium Pod t. a. Str. Ærø "Saxifraga fan 5. a. i rø. Carum Carvi L. (forv.?)...... St. borgene Ollerup. Lgl. Thors. Str. ro. "Chryso "nfl pres 0 GR L. a. h. h. Ær: Vudrup Pimpinella Saxifraga LL i AL | RER å. a. HE sm fr nere Wild | Æt B):Urehov.?, LEE Sbositifoliem L 0 hh: SIN Alone 1 LT t. a. i Løl. Thom. Ærø (B.) AR ' S hb a; t. ta. i Bupleurum tenuissimum L Skaarupør. Skjoldemose. Thors: 4 hk Ribesiaceæ. TR rotte 2 Ær: Haver/(Kjb.) "Ribes Grossularia Lp. Lg t. a. Ær. Av tha Sstbloss £ Ærø. Åv. Fis 0 bx Ls 0 Læk Cm. Skaarupør. Svendborg. Thrs: Stioul(Kph) dens SR SE SE ER ER t. a. i. a. (i) Phellandrium Bas 1 GK Ærø. Av. Lyø- dR. handle NE Br s. Thors. (O. conioides (Nolte)?) ....... Otterup? Aethusa Gynapium L. .:..….. kj Caidtem venosum Koch. ..... Bjørnem. ('g) Svend db.(Jg.) Ranunculaceæ. Slime carvifelis 15. Ø. Skjerninge. Egense. Thors. : Thali ) |Thors: grine Ær: S.V. for Angelica silvestris 120 230 fy z Er Ær: Bornæs (B.) 'Strum flavum L. ....... Me re MR Ren, Mølle: Marstal (B.) Archangelica littoralis Fr... Svendborg. Hvedholm Thors:Vemmenæs T. ange I See SE ye RES ES fl. St. v. Svendborg Sund. | Thors: flermind (Horn.) (C1008.) BE men r (Jørg.) Peucedanum pålustre Mnch.. . km " Pfurndan hide i ; zen +. Svilidborg. Thurø. Ærø: Bornæs. " Pastinaca sativa L. br. i: 2 Str. Ærø. => Skjerninge (Horn.) me eeå renen L. a. a. å. RE 2. Ær: Skovbrinke Beim LE Skovsbo rt REE SS (B.) Bornæs. SE es SR Ben m. a | m. å. 17 258 259 Årternes Nayne. Sydfyen, Skovøerne. De skovløse Øer. Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer. Anemone ranunculoides L, .... s. (Strandskove). Lgl: Lindelse.. Cardåmine amara L......... RE I Lgl.(Horn.) Thors Thors. zu CE Thurø. Pulsatilla nigricans Størk...... Svanninge (J. L:) i Umiermedia Horn: . 240400 4 i 2 Lgi: fl sæ orn.) Myo minim Dy (sæ Shrrnge Ære: his Thaliana: lraissrrit sled a. Å… Ficaria ranunculoides Roth RE a. i MPanla SCOOP. 214 Argo ET Bjørnemose (Jørg.) Ranuncul in AD Lgl. Thors. Em. BE bre Eb. ss syes Sd væ ta t. a. Be Fm El AN SOE a, å vorde lgans RR OBE 104 bær Lgl. FORUMER ER Es SERVERS a. Lgl. Thors. Er. turtium æn FR ss 4 t. a. (| Nærh. af Byer.) Lgl. (for v.) Str. (Strandeng.) R. RR AR ET SE RRS 5 SØS SEA SAREEN a. a. N Sllelale DE 2 ERE SEE Sel Svendborg (Jørg.) er Stengade Ærø (B.) i FR LES 3 PE RR BRET SUS AE BENE ERa GER RES ES E a. a. (var. 2-) R. uma sgg BRA Thors: Stioul. | Ærø (Kjærb) BRS RBR LED] h. h. Lgl. Thors. Ærø. Av R. bul LE PR RØRE SERGE & h. h. Lgl. Thors. REE DGS 05 Sørup. Ollerup. V.Skjern. R. Philonotis kk Svendborg (Horn.) h. h h. h. a ver sn | SEER ERR å. a. a. RE parvis keel DR i Lyø (Vahl.) Farsetia in R.B SR Faaborg (Boesen.) R. år år: is rå RE RR Svendb.(Horn). Nakkebølle. Lgl: fl. St. Coch hlearia Rebel side, sg RE Eg Thors: Vorø. ; Thors. (Lund.) Re eee Svendborg (Horn.) gh en Ær: Urehoved. FE eee as ERE RES a. a, C. eg BSV und huided Magaard (J. L.) Bjørnem. EL : Birmblue dleoran 6. St. Jørgensgd. (Horn.) Thurø. (Jørg.) Aastrup. B. een lam AR EC varm... ; a. Thlaspi arv RE a. Fu Ærø. (B.) hue er. Gode 1, Onerup. Thors: Stioul. Teesdalia nudicaulis RB 54 h. h. (især p. Bakkerne.) h. Iholm. Ær: (B.) B. FED ES hyND: "mave i sen Lgl: Faareveile. | Ære: Søby. BER mi ritima 1. 4777140 5 le Søby. ta t Hesperis insbiedis bo Lus Thors REE FRA S Hvidkilde. Ollerup. Rødk. | Lgl: Tranekjær. : Valdemars Slot. BANKE Ha BE SE SEVEN a. Le 2 Str. Ær. Lyø. Sisymbrium officinale Scop Svendb. Ollerup. Faaborg. Ye SDEENS Ærø Mebllins ebropns Es, i. då: Thor FAquilekia vulgaris L AREA Svendb. (J. L,) St. Jørggd. rr ER MS SR SN a. a. " Delphinium Fepeli ERE vendb. Ollerup. Faaborg. Dr. Ær.(B.) Av. sv fdelnals Aids. 4 a. h. h. Ærø (B ) Lyø sn Ndr FRR ERE SER ig he; Lgl: Lindelse. simum cheiranthoides L kk Rk Thors. (Lund.) Thors. Camelina ret ide Fr FEE REDE Æ Thors. Ærø (B.) Ka rid HK lenin Pers 7 1 Faaborg. Strynø rDerideæ. Capsella b Fonnkg pastoris Mnch. å. ad. a. Berberis vulgaris L. (pl. a.). . . . | Egebjerg (Lyngbakke.) | Thors: Lundby Lepidium latifolinm LL... Bjørnemose. Gee han eng h. h. (Skov) L. enekå RE 1 LG a. få t. a. Påpaveraceæ. rr ER Svendborg: fl. St. SR DØDE) . Avern. Str. Ærø: (B.) rig Benene BE LS o = Ære kg EB Salivim LL STORE FRR Svendborg. meg lv rn es SEER ENGER 3 SR a. É Sen Fe: RENSE L. var. strigosum. .. gr rn B. Saniculata Des St. Jørgensgd. re Chelidonium majus L::.7..... a. a. = Brassica Bits 15 Kr sær mod V) Lgl. kst 1B. nigra Koch. rive og forv.?) oh pen Str. Ær. Lyø. Fumariaceæ. dk årvensis BUSTE sg a. ek FS ER 5] Str. (H.) Ær. (H.) Fumaria Seals RE a a. 2. Åse us Htbatetriee E: a. kh. h. h. FRE anton Fr... 8: Ollerup. g "Tambe maritima L........ - Aastrup. Lgi: fl. St: h. h. Corydalis dlaviculaie pE h. h. paa Bakkerne i i (Horn. Jørg.) i.Skove og Krat. ki Binias orientalis L. Svendborg (1810 Jørg.) & angry FR i OE i Rødkilde. mes LÆ SM ” ve Ær: gnide i brinke (P- i as ser fg i Resedaceæ. okker bå Årg Reseda Lyteo h. h Thors. Cardamine pratensis L....... a. a. str. Ærø (B-) I Lpteola L. . .; 1” 260 Årternes Navne. Sydfyen. | Skovøerne, — | De skovløse Øer. Nymphæaceæ. Nuphar lutoun SÅS SES, bra Ær: Skovby(B.) IA Tri Ee EG YET 8 HERE ERE SERENE EERRERS Ét a+ Lgl: Tranekjær. Ths: Vormark (Jg.) Droseraceæ. Drosera rotundifolia L. .,..... h. h. (Bakkemoserne,) Korshavn. D. intermedia Hayne.. ...... Røskebølle. Parnassia palustris L........ h.h Thors: ligefor Ærø: Lille St. Jørggd Rise (B.) Violarieæ. NOIR pålisiris B; SSR h. h. Thors: Bregninge. Korshavn. V: Rn gry i FL: SY SEERE SEE SEK BER Ollerup (J. L.) TE En Te SE Se SAR RR ES SEES h. (i Strandkrat.) Lgl: Hjortholm. ors. AAR 577 kg MEDER NEN SEE RES RR; a. (ved Haver.) h. h. (v. Haver.) | h. h. (v. Haver.) Se: Jørgensgd. (Skov.) V. ”silvatica Fr Eee | i a. h. h. Se GENERE SS ME FR KØGE) KR | ir RODEN RE 5 h. h. (p. Bakkerne.) Thors. Thurø. Lyø. AL Bleeder I E E var. arvensis .. a. a. a. Cucurbitaceæ. aa riis, SR SR SEES ERA RE ES Svendb, St. Jørgensgd. Lgl. Thors. Ærø. Åv. rup. Bo DEER JET Faaborg (Horn.) Portulaceæ. Montis tivularis GR... Egebjerg. Thurø. bor BR GS 2 fl. St. p. Bakkerne. Ollerup. (Lgl. Thors. Thurø. Paronychieæ. en boss] a. a. Be SSDOR ENGER 1: RR 0 Svanninge. Lgl: Stengade. rø (Kjærb.) E . 2 ors: Bregninge Merlin flak 2 1 a. a. is var PB osubtilats 43.) Ær: Søby (Kjb)) Alsinaceæ. Lepigonum rubrum Fr. ...... h. h KåÅ Ærø (B.) i nr h. h. h. h. me i mime W2. kk a. w& pergula Mvenes KEN a. 2. = Såpind hodosa TF 0 a. Thors. Ærø. Av. Lyø- var. 2. moniliformis. .. 0 Thors: Skovballe. rpurea Wimm. . ; FE L rende Githago Malvaceæ. Skovsgd. Horne ta (Strandklinter.) a. Rødkilde. a. a. t.5£: a. SE ae er EN RD SERENE SE EN Mee FRR TET MENE ER FEE | Ollerup. Ø. Skjerninge. Lgl: Rudkjøbing (Horn.) hors. a. Lgl. Thors. a. Thors: fl. St. Thors. (Cloos.) | Lgi: SSR Thors: Lundby. 261 Årternes Navne. Sydfyen Skovøerne. De skovløse Øer. Sa mg orme Es a. a. a. i É: Sen Sk = sed Thrs: Knudsbølle Avern. (Tørv.) BE 1 78 00 E 2 St. gu rmar! arv sikre Lyø. Oller S, ciliata Fr. c. var. depressa. ta bør ”v Thors. Thurø. Lyø. FRnikta Fr. co var. 2.5] Rødkilde. Str. Dr. Ærø. Halianthus peploides Fr....... [= a. 5 Årenaria ro liked ) FS Re Er re E ore ER m. åa. ar. Flos GE rr SR Ollerup. me oehringia trinervia Clairv. . fi: sy BE rr esk | tellarit Holostea L; so. 7 i . Thors. : pg ene n É Skovbrinke (B.) S, crassifolia Ehrh. B. brevifol.. . s. (Strandmoser.) Thors: ligefor St. Jørgensgd. ss bligiiosa Mufr. sl aL 14 hh sk: bes Be 04 å. Lgl. Thors.(Lund.) LTTE FORE SEE RE SER ERR ES å. a. a: ERE VEL Var, 0770 74 a. a. w Som IE 1 FR RRS SY: 5 Hbese t-æ j Lgl. Thors. Crastium arvense L. ....... Ollerup. Rødkilde. SR BE 1 Es ed x a. ad KAD SEE 1 3 7 Mg a. Lgl: Simmerbølle. Thors. AT semidecandrum L. c. var. t. a fua: tsk | Malachium aquaticum Fr RE ea a. Lgl: Tranekjær. Thors. Silenaceæ. BE ker bs 7 RA h. h. Lgl. Thors.(Lund.) i D. dsltoide 3 mis sine eee h. h. Lgl. Thors. Ærø (B.) Av. var dk SER AES Signenæs paa Horneland. Skr D. Rs == res ER ORTRE, a = ammel i ger (Horn.)? Thors: Stioul. Ærø (B.) Saponaria officinalis L. ...... Lgl: fl. St. md såe Biléne inflatå Sm. 1 NE. Svendborg (Jørg.) miner Urehoved (B. ): Lyø. a. Egholm. Ær. 263 262 Årternes Navne. Sydfyen, Skovøerne. De: skovløse Øer. Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer. Tiliaceæ. Geranium silvaticum L......- V. Skjerntake (J. L.) une intermedia D. C. (pl.) . a se ea tr en magt iD: D: : . h. h. ER G: pyrenaicum L.. .....,..- Svendborg. ke haenennge, T. parvifolia Ehrh. (t. fr pl.) . Ø. Skjern. v. Aaens Udløb. | Thors: ligefor & fotundifolium LSE a. a. St. Jørgensgd. fB ASE BE SENSE SATU a. a. a. Hypericineæ. HE km binam LL 2, 2. a. a. H 2 3 DE FRE ERE He ERE a. a. si ypericum humifusum L...... hh Thors. Ærø: Bregninge. HR hbertianom L ...:.. - , a. a. kg: Søby (kj b)) Korn | É É Hallen (B.) var, rubricaule......-..- J == å San aD Ella Best 241. . | a. rå Ærø: Erodium cicutarium V'Her. . .. - a. a. idelgepfernm Fr. out Jels St. Jørgensgd. Ollerup. Thors. ø i e. Lin æ. HK. felthrom Bb 33003 sad Hvidkilde (1812 Jørg.) Li & mes i å år vanninge (Horn.) him tatharticum L. ...-—…- a. . g LN TE RR ERRES SES SKARE træ LÆ Thorns. Å 3 Oxalideæ. cerinecæ. seer RR & feltsgonom 1. .:-3... mag Lgi: a. (J. L.) i BR SS SN t. a. Lgl "Thors oRMEr ; Thors: lee plan Bonyens europæa L.......: .: i 3 É Ek. pubescens Roth. . 2727... a. ' PR ster Lys. Va 8 Bubglabrum +... annet” er (Empetreæ.) finde. 545 Æ (E re REE TE REDE m. a. are LE Fo mpetrum nigrum L.). N. f. Geb … veere angustifolium Scop. t. a. gl: (orn i SA ul A. Gebetete. gustifolium Scop rer lle | fOenothera began LL... i ESS Lgi: fl. St. Thurø. Euph i 3 ,: Circæa alpina L. (Bakkedale) Nielstrup. Skjoldemose. Hohe isehne C. sorg ser enn En LEE Sv mee (Horn.) uonkerhe Helioscopin E: x j me rr ERE Re ER RE a. E Brnsn ag Ree He RE. (Horn Kph J.L. Ærø is L.) i i TEE RE SA RE ig a ske j Halorageæ. i FE Ær: Æroe J Myriophyllum spicatum L.…. . . . - Ollerup Så. Ulbølle. |Thors:Vemmenæs Mercurialis perennis L. ...... n ng veg HE 2 Rødki (Jør: dkr ; Thors. Er (B.) M. verticillatum L. &. og f.. . + - Nlelstregr sva . Ollerap Lgl: Tranekjær i mågef ede: Aputis valgets kb 00 hors. Ærø. Av. Lyø. hium palustre 5.0. 556 40. ele ikjærh) r. 8. fluitans Liljebl. . . . - - Rødkilde Aa v. i Nakkebølle. ; "ig pratense Em: ris SE mr dn i in r: 264 265 Årternes Navne. Sydfyen, Skovøerne. De skovløse Øer, Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. De skovløse Øer. Lythrarieæ. tFragaria elatior Ehrh. ...... Hvidkilde (J.L.) Ollerup. i ) A Hundstrup. BORES er Ek &, rener fl. St. Comarum palustre L. ....:. . tra g v. Bregninge. m EL sst TE) a. a. å Lythren Saliere 1 . a. ta ta . Intermedium Bord 3 is Thors: Lundby. FEE 2 ger a. Lgl. Thors. Ærø. Pomaceæ. ds Blpenduls BES ae Vs Svendborg. Horne. sm beg ss Ærø: Bornæs. Thors: h. h. Re: Bgagpns ce. …: a. FS é 5 FE Ærø. Lyø. xyacan SR SEER ERE re RESt == & i i" BE RE SE NE SE TE Sa: ; DE , ag i FE RE ES Tvede. Ollerup Kohave. Sorbus abtupark BL. kh Lgl. Ærø (B.) ; sillelfo RR Rødkilde. us communis L "177... + | St. Jørgensgd. Lindskov. | Lgl: Lindelse. Lyø. NES Skjoldemose. Drupaceæ lee Re, ta Lgl. Thors: Lyø. Pinnus: spinosa 1 1.101 a. a. t. a. Hi icon. 14 2 h. h. Lgl. mer Bai fi KEE: ka. Lg sr re É "ur te es ER ? i Peg reen Yulgeris ce væ a. Thors: Lundby. | Ærø: sjeld. (B.) … DE Eee RE ist: da. SEERE A; Aphanes Lees m. a. m. a m. å. P. Padus i. (sært Hegn h. h. Lgl. (Haver.) |Ærø: Stenbjerg- Agrimonia be ri å. FS 2: lykke (B.) re ag ta MEE ss SER a. i Papili sa cinnamomea L. .,.,.. Ollerup apillonaceæ. En Boe a. Ærø (B.) . NE ro pause Lundt at. Thors. (Lund) EDER ES Lyø: Krat påa næst. Kar "(€Is.) R. canina L. æ. og Ø Østenden. — + Sarothamnus vulgaris Wimm. Kogtved lee Faaborg see era BRS RE mar FE Mr HEE SNE a a. a. ten rr gigg eee Ollerup. Lyø. Ononis campestris Kobe a.(V- gt Ede a. a. keg En IT Mellem San og 0. repen E = SE SR ERE z: Er jernin Kohm Jac SE Rødkilde v. ilebrosk: Lyø. É sneen 6. ig Anthyllis Fer Re BESS ta, Thors. Ærø. Av. Lyø. R. var. alba ( Fr FLD. ie. Sørup (Hegn.) lt Ste ins Be a. i; Ær: om Seng £ ssterræne: daer SEE ET SRR, h. h. (i Bakkerne.) i By - B. Willdenowiana. ..... i ER i bb Hem SDR ; elilotus officinalis Willd.. . .. . a. : É Rubus Riis Li Diego. 4 Snes y men: | M. meer Re E men E Svendborg p. Koholm. | Thors: Vemmen. Ærø (Horn.) Dr. " "sr SE Fahd 558) Ollerup (J. L.) Fefollunr micranthum Viyv.?. Thors: inst er Res y RR SEN ESS LD rer: i nglg Avern. Lyø. = dis ss Ve re nn en Avern. Lyø. EO DC a. a. y . iD ONRE. 5 skider, En Lyø. T. Procumbens L. c. var... .. a. &: i R "Aetllkliee Sen BR: 5 Se ERR E Thors. øl. ) T ise i. 3 be Re Kirkeby. Høibjerg. ahlbergit Arrh 2. Røskebølle. Thors: Bregninge i TT. hybridum L (i Klåversæd) . rer ragede & i: icatus W LL. ; ER FE RS SSR ' i i Hi pllestiis When ES Bjørnemose. fe Ek" hlernm LDL . t. a t. a. t. k okubenelus and. Mellem Hvidkilde og HOL t. a. == eden in Kirkeby. rr re a. Del. Th | re: i ER RE T a. a. - i a. ; mnken kr rEs Me re, Lgl: Tranekjær kt NE ådanruiskun (Bomaterkør. Potentilla idag ore Scop.. gereg; a. Il ma reen BE ere : Eng v. Nielstrup. < F- Procumbens Sibth. 2. . Mell Hvidkilde, Kirkedg og å HR medlur ere ai ere 03) skebølle. … Lotus s uliginosus Schk. ...... an h. 5 sn anede so DE RE a. a. a. | 4 torniculatus L. c. var. y = an mia rn rr En å re) var. y Hs balen. t ni: 2 Be = £ ie Bee SK: h..h. i rer me er Er a. i h.h Nitigenolobas maritimus Koch. ER 7 266 Årternes Navne. Sydfyen. Skovøerne. — | De skovløse Øer, sene Blyeyphyllos L. å. h. h. hb: arvens (i Ærter) hide hh h. h brvum fetraspermam L.....; a. Lgl. Thors. « | Ær.(Kjærb.) Av. nr RE RER SERENE: a. Lgl. Thors. Egholm. Vicia Jdbyreldes [NE SVETE RE DLL ER St. Jørgensgd. Ollerup. | Lgl: re Ærø (B.) ip rogn (jfr LDP AED ARE DE BR) a. Lgl. Tha. FN RE 1 Ed ere kh: Ki h.h V. er BR SEE FR er, a. ta Ærø HERRER GS a. a. a Ny. då RE Re ERE Skaarupør. Svendb. h.h.| Thors: Troense. Latbyrus pratensis CL | a. a. . Mmaritimu de SR ER var. L: pres L. nig He RE ERNE tør gg ts: St. Jørgens Strandhuse. SkaårapøR. St. Jørgensgd. h.h orn.) FE (Byttef.) . (i Sandpartierne.) Thurø. Lgl:-Stengade. Thors: Bregninge. Ærø: talen og Dre: jens "Horny ) | | | i Familiernes Årt- og 267 Tavle I. Procentmængde uden Reduction. Sydfyen Skov- Lolland- Sydfyen Skovløse E.ilior med Øer. ne. øerne. Øer. Falster. Danmark. | Stockholm. Arter, | pCt. | Arter. |. pCt. | Arter, pCt. || Arter. |- pct. | Arter, |. pCt. -|| Arter. | pCt. || Arter. | pt. " Synantheræ . ./ 90 /10,2 | 87 [10,4 || 78 111,1 || 67 111,4 | 93 110,0 1118 | 9,1 75 152 Gramineæ 74 | 8,4 || 70 | 8,4 | 62 | 8,9 | 56 | 9,5 77 | 8,2 1106 | 8,2 | 73 | 8,0 Yperaceæ . . .)| 57 | 6,5 | 53 | 6,3 | 33 | 4,7 1130 |'5,1 4 54 1 5,8 | 83 "| 6,4 678 Papilionaceæ . .| 40 | 4,5 | 36 | 4,3 || 32 | 4,6 || 30 | 5,1 | 46 | 4,9 || 64 4,9 || 42 | 4,6 Cruciferæ . 39 | 44037 | 4,4 (31 (4,4 127 | 4,6 42 | 4,5 || 57 | 4,44 48 | 5,5 Rosaceæ . . . 1/36 | 41134 | 4,1 | 23 3,3 | 20 | 3,4 ('34 "3,61 53 | 4,1 1-36 | 4,0 Umbelliferæ . 7) 34 | 3,9 | 32 | 3,8 || 26 | 3,7 | 25 | 4,3 | 35 | 3,7 47 | 3,6123 | 2,5 Serophularineæ | 34 | 3,9 | 33 | 3,9 129 | 4,1 | 25 | 4,3 | 33 | 3,5 ||. 45 | 3,5 || 35 3,8 abiatæ. .... 31 | 3,530 | 3,6 1/28 | 4,0 | 25 | 4,3 1.36 | 3,91 47 | 3,6 | 29 | 3,2 Ranunculaceæ | 30 | 3,4 | 28 | 3,3 || 24 | 3.4 | 18 | 3,1 | 28 | 3,0 38 | 2,9 tt 29 3,2 Alsinaceæ 24 POT UDA SODE 39 17 4993124 17964730 4 25191789 Polygoneæ 2% 123120 2,4718 2,6] 15 |-2,6 | 20 | 2,1 | 27 | 2,1 |'21 2,3 Chenopodeæ 9123/15 11,8 | 15 121 116 2,7 119 12,0 1 26 | 2,0 | 13 1,4 iales 19122718 12,14 811,1)" 9 11,5 1420 12,1 1- 29 "| 2,2 || 23 2,5 Salicineæ 18120118 | 2,1 1116 (2,3 116 |'2,7 18 | 1,9 | 29 | 2,2 | 17 | 1,9 Borragineæ 17. | 1,99 17 2,0 116 (2,3 114 12,4 117 11,8 | 21 1 1,6 116 1,8 Juliet... 14 | 1,6 113 | 1,6 112 11,7 1412 |-2,0 114 11,5 1 25 1 1,9 1 12 1,3 Filleég. 14 11,6144 [1,747 11,0) 2 (0,3 14 11,5 | 24 1 1,8 f 18 2,0 Orchideæ 13 11,5113 [1,67 10 [1,41 4 [0,7 1-19 [2,0 | 32 | 2,5 | 20 | 2,2 Primulaceæ 12 11,4712 (1,4 1111 1,61 811,4 113 11,4 1 15 1 1,2 111 11,2 Onagrarieæ 12 41,4 140 (11,24840 14486 1,04410 1,3 5 3 40 UA ER Ia ilena 1112441 (13179 1,584: 77 11,2 44 515720 44,5 4 14 1,5 Geraniaceæ 11 1,92 440 (1,246 FoD FT 12441 11215 + 0 11 142 iace 9101 811,07 8 (1,1 | 5 |'0,9 112 11,3 117 | 1,3 115 | 1,6 Rubiaceæ 81091 811,01 81111 611,0] 911,01 13 | 1,0 110 1%1 Ericineæ 71089176 [0,7 3 10,4 41 170,2 411 11,27 414 f 1,11 15 1,6 Violarieæ 71081708 61090 51094 7107 9 0,7 | 10 1 1,1 aneæ 6 |0,71.'5 [0,6 | 6 |-0,9 "4 10,7 t- 8 10,9 | 10 0,8 | 4 | 0,4 Equisetaceæ 6507426 (807 43 (04 403 10417 (DT 8 06/1 6107 Gentianeæ 6507406 OT 47 0,6 496 40 7 Of" 8 1064 FOT Smilaceæ 6|0,7 | 6 110,7 6 |'0,9 13 | 0,5 | 6 1-0,6 I 7 +05 tt 5 0,5 " Hypericineæ 6 107406 [0,745 110,7 173 1'0,5 1-75 10,5 7 TF 075 18 08 Malvaceæ Peltor toa lost 50,74 31051 6106] 6 1051-6107 Campanulacez | 5 10,615 [0,6 475 0,7 4 4 107 8] 09411 108) 9 | 1,0 Pomaceæ. .. [I 5 (0,6 1-5 1064 5 107 tt 5 0,9 |. 6 | 0,6 110 | 0817 | 0,78 " Cråstulacee . (| 5 106105 (0,6 ] 3104) 41071 '51054'9 1074 6] 0,7 Ålismaceæ . 5 10,6 44 (0,5 5103 3|0,5 |: 5 |.0,5. 1 8 0,6 | 6 | 0,7 263 Sydfyen || Sydfyen | Skov- | Skovløse | Lolland- Tanmark. Flock Fint med Øer. ene, øerne. er. Falster. rer, | pCt. dte, | pt. "Arter, |! pCt. | Arter | pCt. (Arter. | pCt. | Arter. | pct. || Arter. | pt. Euphorbiaceæ .1 5106) 310414 10615 |09l 6 10,4] 6 10,5 | a | 04 Drupaceæ. ...1 5 1061 4710515 10713 10513 1031] 6105 | 5 105 Typhacea ...1510615710614 10613 10515 105] 510] TØ Valerianeæ. . | 5 1.0,6.1.5 1.0,61.5 10712 1-03 1.5 0,5015:5 +04 HERR Fumariacem 4 4 4.053.4 4051:3 10412 [0374 (al 8106 | 5 LØS Plantagineæ 4405414 1051410614 10715 105] 64105 | 510% Dipsaceæ . . 4 1:0,5.1.4 40,5 1.3 10,413 1051 5 10,51. 610,5 [3 102 paverace 44051. 4 10,51:3 1.0,41.3 1.05 1.4 104: 6 10,5 | 5105 Gupuliferæ 410504 10,514 10,613 105) 5 1051] 5 Lo | 2 102 Lemnaceæ 490514 10514 10,614 107] 4 104] 4 10,3 | 4 0 Ribesiac 4 4054 0548 1061,1 1.092 4 O,å 4 10,3. 14 1-0,å Caprifoliaceæ 3 1031-35 1041) 3 0,445 105115 1054-77 10,5 ff 6 LY Lentibularieæ 3105) 3 | 04 1 102153 4034-66 (065 1 AR Paronychi 3 1031.3 10413 10413 105] 3 1031 61705] 310 Sazifragaceæ . .| 3 103) 3 10412 10312 10331031 5|04] 3103 icace 310313 10,413 10413 [0,5] 4 (041) a 1031 3108 Callitrichinez | 3 103 1:3 10412 103|.1 10213 031 4 103] 3 102 Droseraceæ åd 10,31.3 10411 1012 10,31.3 0,3 | 4 10,3 | 4 | Gå Frangulaceæ . | 3 403 1,5 10413 0412 (03131031. 41031210 Halorageæ ...1 3 10313 10413 10411 10213 1031 410371 4 | Cuscutineæ 3 10,5) 3 1041.2 1031.1 10213 031: 3 4;02 1 2740 … 310313 10413 10411. 102).3 10313102] 310% Lycopodiaceæ .| 2 | 0,2 | 2 O241 04 2 3 10,31 7 10,5 | 4.1 04. Narcissineæ 2 10212 1021 2 10311 |021.1 0,1 1/:410,3 | 3.10, ulineæ 24020 2 40241 101111: 1017;3 |031.4 103] IB Plumbagineæ .!| 2 1/02)! 2 | 92 | 2 0,3 1.2 10,342 1021 -4 10,3 | 1.101 Åreider 2 10212 10212 10531210313 10313102] 219,2 Tiliaceæ 2 10212102) 2 10311102) 3 103) 3 10,2 | 2. 1.02 Acerineæ 2 10212 0212 10312 10313 10313102] 1109 ideæ . 2 10212 10241 101] 1 102] 2 02/3 102 | 2.402 Gonvolvulaceæ.| 2 (02) 2 0,2 12 10312 103) 2 0,219 10921 2 0,2 ceæ 2 10212 10212 193].1 102! 9 0,2 |-2 10,2 |.2 402 alae 2 1021 210212 | 03 1 1011/.2 |02 | 110 Cucurbitaceæ 21021210211 101) 1 02111011 21021 1101 Nymphæaceæ .1 2 10,212 10211 1011 1 102! 2 0,2 | 2 |0,2 | 2.| 02 Lythrarie 2002092 081 21031.1 02/2 1021). 2 | 0,2 | 2-| 0,2 her I 1011 40114 04 14 0,2 |.2 10,21 3 102.12 10,2 Ulmacer ….. 1,1 101141 1011 1011 102] 4 0,1 1.3 (02 | 2.102 Orobanchez . .| 1 | 011 | 04 11011 3102] 1.10 Hydrocharideæ | 1 10,11 1 101] 1 (04 2 1021.23102 1 2-4 08 Sydfyen | Sydfyen Skov- |" Skovløse || Lolland- ren re Finilidr. med Øer. ene. øerne Øer. Falster. Arter. | pCt. |Årter. | pCt. |Arter. | pCt. ||Arter. | pCt. |fArter.! pct. || Arler. pCt. || Arter. | pCt. MiB 5. eine RE EINE ERE NE ERE ER ME: bat 1 40 Monotropeæ FEER FEE EO Ba le Me ae ERNE DRE SR 1 Ceratophylleæ .| 1 10,11 1 | 0,1 i 001 92 R2E TF 18 Coniferæ . ... OELGE 0 1:91 230,2 44 0 Cen 0. TE 1 ole Fer 0 EET 02 ET 027 2 0 4 HE " Polygalee . 11 10111 (0111 70111 1021] 1 101) 2 102) 3 + 0,3 Daphnoideæ . 1 0 FRI 11 071 44.80 Verbenacee 2.11 10111 10111 101]71 10211 10,1 1 101 Berberideæ . 100841 10 EH 49 FE BE FG Resedaceæ 11 10111 10111 10,1 11011 171071 Hippocastaneæ./| 1 (0111 (0111 10,1) 1 | 0,2 15014:14 81 1.1.0,1 Balsamineæ KER R E ar EYE AL 1 40/5 14 4141 BR Åristolochieæ 10080274 02 Colchicaceæ 1307 1 OT 7 yriceæ . HOLE Bot GE 40 Elæagneæ 10041: 41 å Amaranthaceæ i os 1 HO LOE Ambrosiaceæ 104 EU Loranthaceæ Era 1 0,1 i 0,1 1 0,1 mpetreæ .. 1 ol 11 1 01 KAGE Elatineæ . SstoRt 84 lidet. 0: 101 11,40 Rhizocarpeæ 1 0 Santalaceæ 1481 Åsclepiadeæ 1 1 ipocyneæ ål 1 0,1 Lobeliaceæ 140 TF 0 Cistineæ 1 0,1 3 0,1 105 882 838 700 ;= ist) 1300 911 . ”d ØR 270 É Tavle 2. Sa Familiernes Art- og Procentmængde med Reduction. Sydfyen | Sydfyen | Skov- ||Skovløse | Lolland- med Øer. ene. øerne. Øer. Falster. Danmark. | Stockholm. Familier. | årter.! pCt. … |((årler.| pCt. |fArter.| pct. Arter! pct. ffArter.| pCt. Arter, | pct. fArter. | pll. Synantheræ . .! 74 (10,59 | 69 (10,25 | 68/11,55 | 59 [12,24 78 [10,83 (100 | 9,361. 674861 | Gramineæ .../ 641-9,16|| 56|'8,32|'49| 8,32 46|/9,54 | 66 |:9,17 88 | 8,24. | 63 1810 | Cyperaceæ . . .|| 401 5,72) 42 |'6,24 | 26| 4,41 221 /4,56136 15,00 1766 | 6,18-1-564 720 | pilionacez . .| 31| 4,43) 29| 4,311 27| 4,58 23| 477 (31 |14,31 054 | 5,06 (3443 | Serophularineæ | 30 | 4,29 || 30 ||4,46 | 28 |'4,75'| 23 (4,77 132 (444 42 | 3,93." 8113,98 "Cruciferæ ...) 28! 4,01 027 (4011 23| 3,901'25 |'5,19133 [14,58 [47 | 4,40: |-35 450 Labiatæ. . - 1. 27 | 3,861027| 4,01| 25| 4,24 1:2211456|030 |:4,17 | 36 | 3,37-|- 2471-3,08 s: 3,72 | 2814161 20 | 3,40 16 |13,321'26 | 13,61] 43 | 4,03") 294 3,72 Umbelliferæ 25 | 3,581022 13,271 21| 3,57:1020)14,15:|028 | :3,89:1935 | 3,98 2,57 Ranunculace& .| 23! 3,29/''21 | 3,12) 18! 3,06| 14| 2,90) 21| 2,92) 32 | 3,00 | 26-413,54 inaceæ 3,29122/:3,271 20) 3,401 15) 3,11) 22| 3,06! 26 | 2,43-5167 32,06 Polygoneæ 19! 2,721 18|:2,67| 16) 2,72| 14| 290) 17| 2,36 22 | 2,06-|.20 42,57 Salicineæ 18) 2,581 1811267) 15) 2,55) 14) 290) 16) 2,22) 21 | 1,97.1-1453,80 Borragineæ . 15| 2,15115 | 2,23) 15| 2,55) 12! 249) 16) 2,221 17 | 1,59415 41,98 81 136 5 Silenaceæ 1041,43) 10| 1,49) 7) 1,19) 5) 1,04) 11| 1,53 16 | 1,50.|. 10429 mul ST29N 911541 811861 711451 8) 1111 181 13 Onagrarieæ 911,29 8| 1,19) 9! 1,53| 5! 1,04) 9| 1,25! 12 | 1,12. 184406 Rubiaceæ 811,14) 8|1,19| 8|1,36| 6! 1,24| 81 1,11/ 10 | 0,94 | 8440 uviales . 7|1,00| 6|0,89| 5|0,85| 7| 1,451 8| 1411/23 | 2,15.11514% Geraniaceæ . 71 1,001 7) 1,04 6! 1,02| 6| 1,241 7! 0,97( 13 | 1,22.1.10:4:1,9 Filiges .. . 6| 0,86! 7| 1,041! 5! 0,851 110,21) 8!1,11! 18 | 1,69 |. 18 Liliaceæ 64 0,86| 5| 0,74) 5| 0,851 2| 0,411 8| 1,111 12 | 1,12 |.10:51,29 Violarieæ 6| 0,86| 6!0,89/ 5| 0,85! 3|0,62| 6! 0,83| 7 | 0,66 | 911,16 Campanulaceæ.| 5|0,72/ 5/.0,74| 5|0,85| 3|0,62| 6) 0,83! 9| 0,84 | 91 1,16 Smilaceæ. .../ 5|0,72| 4| 0,59)! 5/0,85| 210,41 510,69| 710,66 | 5 | 0,64 neæ 5! 0,721 5| 0,74)! 4) 0,68! 4/0,83| 6|0,83| 7 | 0,66 | 3 | 0,89 Gentianeæ 5) 0,721 5/ 0,74) 310,51)! 5) 1,041 6) 0,83) 7 |.0,66 1 6 0,77 Hypericineæ 5) 0,72) 5) 0,74! 4) 0,68! 3) 0,62| 5|-0,69| 7 | 0,66 | 3 | 0,59 maceæ 5) 0,72) 5) 0,74! A| 0,68 2) 0,41) 5| 0,69) 5| 0,471) 7 | 0,9 Typhaceæ 5) 0,72)! 5|/ 0,74) 3) 0,51) 3| 0,62) 5! 0,69| 510,47) 6107 Valerianeæ . ..)| 5) 0,72) 5) 0,74) 4! 0,68) 1! 0,21! 4|0,56| 510,47) 2 0,26 .Equisetaceæ ..)| 4) 0,57) 4| 0,59) 3) 0,51) 3| 0,62) 4| 0,56| 710,66] 41051 ineæ ..)| 4| 0,57)! 4! 0,59) 4| 0,68| -4| 0,83| 5|0,69| 6|0,561) 5| 9,6 Crassulaceæ . .! 4|0,57| 4! 0,59| 3| 0,51) 3| 0,62) 3| 0,42) 5 | 0,471 6 | 0,7 271 res Sydfyen | Skov- | Skovløse | Lolland- Dag med Øer =; øerne. Øer. Falster. Danmark. | Stockholm. Familier. Årter,| pct. |'Arter.| pCt. ||Arter.| .pCt. ||Arter.| pCt. ||Årler.| pCt. ||Arter. | pCt. |fÅrter. | — pCt. Fumariaceæ . ./| 4 10,57 |.4 10,59 1.3 |:0,51 2 10,41 1 3 10,42: 5 | 0,47 | 5.1 0,64 Euphorbiaceæ å 10,57:1.3 10,45 | 4 10,68 1 3 10,62 1.4 10,56) 5 | 0,47 | 3 | 0,39 Cupuliferæ A 10,57 | 4 1:0,59-1..4 10,68 1.1 10,21 11.4 10,56: 5 | 0,47 |..2 1..0,26 paceæ 4 10,57 | 4 |-0,59-1..4 |:0,68 || 2 |:0,41 1.2 10,28-|. 4 4 0,371. 5 |. 0,64 Lemnaceæ 4 10,57;1.4 10,59 | 3 10,51 | 3 10,621 3 10,42) 4 1 0,37 | 4 | 0,51 Ribesiaceæ å (0,574 10,59 | 3 10,51 1 1 |0,24;1:.3 40,42 |. 4 | 0,37 |... A.1..0,51 Papaveraceæ 3 (0,43 | 4 10,5911..3 1:0,51:1..3 10,62 1.3 10,42 1. 5 4 0,47 |. 5. 40,64 Ålismaceæ 3 (0,43 | 3 10,45 | 4 10,68 | 3 10,62 1.5 |0,69-) 7 | 0,66 | 6 | 0,77 Ericineæ . 3 10,43:1:3 10,45 | 2 10,34 | 1 10,21 | 4 10,56 | 12 | 1,12 |. 15 | 1,95 Caprifoliaceæ 310,43 | 3 10,45 | 3 10,51 | 2 |0,41 | 5 10,69 | 610,56 || 4.1. 0,51 psaceæ . 3 10,43;|.3 |-0,45 | 3 10,51 | 1 10,21 | 5 10,69 | 5 | 0,47 |. 3 | .0,39 Slfrigaces 310431 3 10,451 210341 1 021 tt 3 10,42 | 5 | 0,47 | 3.1 1,99 Paronychieæ 3 10,43 |. 2 10,30 || 310,51 | 2 10,41 | 2 |0,28 | 4 | 0,37. |. 3 0,39 ace 3 10,43 | 3 10,45 | 310,51 | 3 10,62 | 3 |0,42 | 4 | 0,37 |. 3 |. 0,39 Frangulaceæ 3 10,43 | 3 10,45 | 3 10,51 | 2 10,41 | 3 |0,42 | A | 0,37 || 2 |.0,26 orageæ 310,43 || 310,45 1 1 10,17 | 1 10,21 | 3 (0,42 | A | 0,37 || 3.1.0,59 Oleineæ 3 (0,43 | 3 10,45 | 3 10,51 | 1 10,21 | 3 (0,42 | 3 | 0,28 | 2 | 0,26 vaceæ 2 10,29 | 2 10,30 | 4 |0,68 | 2 10,41 | 5 10,69 | 6 | 0,56 | 5 | 0,64 Lentibularieæ 210,29 2 0,30 2 10,928 | 510,47 11 41 0,51 Callitrichineæ .| 2 |0,29 | 2 (0,30) 2 |0,34 | 1 10,21 | 2 |0,28 | 4 | 0,37 | 2 1. 0,26 Plumbagineæ .| 2 10,29 | 1 |0,15 | 2 |0,34 | 2 10,41 | 2 |0,28 | 4 | 0,37 | 1.| 0,15 seraceæ 2 10,29 || 2 10,30 | 1 10,17 2 /0,281| 4 | 0,37 || 4.| 0,51 Cuscutineæ 2 10,291 310,451 110171 110211 21028] 310,28) 1. | 0,15 Toide 2 10,29 | 2 10,30 | 2 |0,34 | 1 |0,21 | 2 |0,28 | 3 | 0,28 | 2 1.0,26 iaceæ 2 |0,291 210,30) 210,34 | 2 10,41 | 2 10,28 | 3 | 0,28 | 2 | 0,26 ineæ 2 |0,291'210,30 1 210,34) 110211 210,28) 310,28) 110,13 Convolvulaceæ.| 2 | 0,29 | 210,30 | 2-19,34 | 2 10,41 | 2-|0,28 | 2) 0,19 | 2-1) 0,26 iaceæ 2 |0,29 | 2 |0,30 | 2 |0,34 210,28 210,19 | 11 0,13 Nymphæaceæ. .| 2 |0,29 | 2 |0,30 || 1 10,17 2 10,28 | 210,19 || 2 | 0,26 Lythrarie 2 |0,29/ 2/0,301 210,34) 110,21 | 1 (0,14 | 2 | 0,19 | 2 | 0,26 Lycopodiaceæ .| 1 |0,14 | 1 10,15 1 610,56) 31 0,39 uline 1 10,14 | 1 |0,15 | 1 |0,17 | 1 10,21 | 1 10,14 || 4 | 0,37 | 3 | 0,39 Narcissineæ 110,14 110715 4 11 0417 2 | 0,191) 1 | 0,13 ceæ 110,14 | 1 10,715:4-4-40,17 110,14 210,19 | 1 | 0,13 Oxalideæ . I 1044 1 10/15 t 1 4047 110,14 | 210,19 | 1 | 0,13 hydrocharides 1 10,14 | 1 10,15 1/014| 210,19) 2 | 0,26 are 1 10,141 1 10,15] 1 10,17 | 1 10,21 1-1 10,14 | 2 | 0,19 um 21014 |. 118184 14017 110,14 2/0,19) 1 | 0,15 5 30 1 10,141 11015) 110,17) 1 0,21) 1 044 | 210,19 | 1 | 0,15 bie 110,14 | 1 0,15 | 1 10,717) 1 10,21 | 1 10,14 | 1 | 0,09 0,13 Sydfyen || Sydfyen Skov- Skovløse || Lolland- Familier. med Øer. ene. øerne Øer. Falster Danmark. || Stockholm. Årter. | pCt, || Arter. | pCt. ||Arter.| pCt. ||Arler. | pCt. || Arter. | pCt. | Årter, | plt. || Arter. | pt. Polygaleæe ...1( 1 10,14) 1 10,1511 10,171'1 10211 1 10,14 | 1 10,091 3 10,39 Cucurbitaceæ 1 10,141 1 10,151 1 10171 10,211 1 10,14| 1 10,097 1 4035 Verbenac 1 ORE FOSS TOT 021 4041481 4 0,09 Hippocastaneæ .| 1 10,141 1 10,151 1 10,171 1 (0,211 1 1014 1 10,09) 110,15 Resedaceæ 170 T HOS 1 101411 098 Balsamineæ TORE DB 1 10,141 1 10,09 110,13 erberideæ . 1 10,14( 1 10715141 10471 1 10,21 1 10,09) 1 10,13 Geratophylleæe .| 1 (0,14/ 1 |0,15 1 10,09! 1 10,13 Monotropeæ 1 10,141 2 10,19) 1 10,13 iferæ 2 10,19) 3 | 0,39 Orobancheæ 1 10,14) 1 10,09) 3 10,15 Elatineæ 1 10,09) 1 10,13 Åristolochieæ 1 | 0,09 Rhizocarpeæ . . 1 | 0,09 Myriceæ .... 1 10,09)! 2 10,13 Elæagneæ . I 0,09 Asclepiadeæ . . 1 0,09| 1 10,15 Lobeliaceæ . . . 3 0,09 1 10,713 Loranthaceæ 1 | 0,09 Empetreæ 1 10,09| 1 10,15 Cistineæ 1 10,09 1 10,13 Daphnoideæ 1 10,15 Amaranthaceæ . 1 (0,13 LN SA SEREEER 1 10,15 101 699 673 589 482 720 1068 778 i ' ; i ; Ses TEE DES: Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. 1857. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. sine, å Anatomisk Undersågelse af Fiona atlantica, Bgh. ved Rud. Bergh. Det tår sikkert antages, at Quatrefages ikke vilde "være kommen paa sine Ideer om Phlebenterismen”), hvis han var truffen paa en Aeolidieform som den, der er Gjenstand for nær- værende lille Afhandling. Quatrefages vilde ved Undersågelsen af denne Slægis mærkelige, men sin Natur, som saadant, tydeligt aabenbarende Leversystem neppe være kommen til hos Aeolidierne at opfatte dette som et gastro-vasculairt System 2%), og neppe vilde han efter lagttagelsen af en Veneforgrening, hvis Stammer endogsaa ere synlige for. det ubevæbnede Oie, have nægtet Til- stedeværelsen af Vener hos denne Dyregruppe. "Han vilde saa- ledes sandsynligviis undgaaet de Feiltagelser, der bragte ham til "=) Annales des sc. n. 3 S. I. (1844.) p. 129—183. (Mém. sur les gastér. phlebentérés, ordre nouveau de la classe des gastéropodes.) — 38. IV (1845.) p. 33—94 (note sur le Phlébenterisme.) 3 8, X. (1848 p, 121 (Resumé des observations faites en 1844 sur les gastér. phlebentérés.) Revue des deux mondes. 1 avr. 1855 (Quatrefages, physiologie compa- rée, les metamorphoses, p- SJ n ”) Dette Udtryk skriver sig egentlig ei fra Quatrefages, men fra Milne Edwards, der derved indirecte synes at være bleven Ophav til Læren om Phlebenterismen (Ann. sc. n. 2 S. XVIII (1842) p. 330.) 18 274 Opstillingen af sin anatomisk-physiologiske Theori om phleben- terate Mollusker, og vilde ikke have vakt en Strid”), der kun har bragt Videnskaben lidet Udbytte, — thi Milne Edwards næ- sten samtidige, vigtige Undersågelser=+) over Blodlåb og Blod- låbsorganer hos Molluskerne kunne neppe antages fremkaldte af eller endog blot væsentlig befrugtede ved samme. Hancock og Embleton opstillede 1851x+%) nærværende Slægts- typ under Benævnelsen Oithona; Navnet var allerede benyttet af Baird for en Entomostrace (og næsten samtidig med Hancock og Embleton af mig for en Marseniade.); Forfatterne have derfor se- nere (1853) i en Anmærkning i Fortalen (p. X.) til sidste Bind af Forbes og Hanleys Arbeide over de britiske Mollusker forandret det til Fiona. %%%) Hancock har af sin, den typiske Art, F. no- bilis leveret en, i Forhold til hans saa indskrænkede Materiale, smuk lille anatomisk Undersågelsc. Ved Prof. Steenstrups Vel- villie har jeg været mindre indskrænket med Hensyn til Materiale =) sml. Seteag og Milne Edwards's ovenfor og nedenfor citerede Afh i Comte rendus de I' acad. des sc. (1844, 1845, 1846) T. XIX p. ker ces sur S diketitetrek chez les Sceoel — — III, (1845) p. 307—315 (Milne-Edw. & Valen- ciennes, nouvelles observations sur la constitu- tion de T' -appareil eirculatoire chez les mol- es.) lus — — VIII. (1847) p. 37 — (observations sur la circula- lion chez les Mollusques. — — IIL. (1845) p. 315—320,. (Owen, lettre å M. Milne Edwards. 2%) Ann. and mgz. of nat. hist. 2 S. VIII p-. 290— 302 pl. IX, X. 5%) H., & A. Adams (the genera of recent mollusca, part. X VII (1854.) p- 77.) skriver — formodentlig ved en Trykfeil — »Fidonaf ved Figuren (pl. LX VII. f. 1.) 275 og har saaledes, ved Anatomien af en ny Art af Slægten, kunnet baade berigtige Et og Andet i og tilfåie en Deel til Hancocks Undersågelse. Fiona, Hanc. & Emblet. I. c. = Oithona, Hanc. & Emblet. (nec Baird, nec Bergh) report of br. assoc. (Ipswich) 1851 p. 74 & L. c. Caput mediocre; tentaculis 4 subaequalibus, fere subulatis, sim- plicibus, in facie Superiore capitis insertis; ore inferiore, Truncus " oblongus , poslice .angustatus, sat altus. Nothaeus convexus, ex medio anteériora et posteriora versus declivis; utrinque dilatatus, margine latera altiora supereminens et in podarium impendens; nothaeus medio denudatus, caeterim papillis dense obsitus. Podarium elongato-sublanceolatum, margine anteriore non sulcatum neque auriculatum, postice caudatim productum. Papillae (branchiales)>) confertae, culi firme affixae, elongatae, teretiusculae, subcompressae; margine interno membrana angustiore auctae quasi alatae. Anus dorsualis, dextrorsim remotus, ante medium trunci situs. Apertura genitalis externa duplex. Mandibulae cymbiolatae. oblongo-ovatae, antrorsum sensim an- gustiores, antice subcompressae, apice rotundatae; margine "superiore antico inflexo et dein retroflexo; — margine interno apicis obliquo planulato, medio transversim carinato, cum =) Jeg har foretrukket denne Benævnelse for den sædvanligere, branchiae, cirrhi, deels fordi den er den oprindelige, Linneiske, deels fordi disse Organer mindre udelukkende tjene Aandedrættet, skjåndt de, som hå- rende til Huden, dele dennes her, som hos alle Nudibranchier, over hele Fladen udbredte aandende Evne. 276 processulo e carina eminente, quo mandibula cum altera jun- gitur; margine illo in marginem superiorem anticum continu- ato et in marginem anteriorem processus inferioris mastica- torii subhamati terminato. Lingva compressa, serie dentium imbricatim dispositorum singula armata. Dens arcuatus, bicruris, cruribus angustis, medio in aciem sursum et retrorsum porrectam excurrens; aciei cuspide longe fortiore, prominulo, acuto, lateribus denticulis pluribus (numero inconstantibus (5) 6—12.) subaequalibus utrinque serrulatis, +) Slægten hårer til den lille Gruppe af Aeolidier, der bære anus paa Ryggen=+), dog ligger dette ikke mediant, men rykket ud , £) Mangel paa tilstrækkelig Kjendskab til de nærmest staaende Slægter tillader ikke Affattelsen af nogen mere stringent differentiel Charakte- ristik. Muligviis ville Forholdet af Lever- og Karsystem ligeledes ormen af Ægmassen, senere vise sig afgivende brugelige Slægis- characterer. Til det i Alder og Hancock's store Arbeide over de brittiske Nudi- mlesrnt muligviis nedlagte anatomiske Materiale har jeg intet Hensyn net tage, da Værket endnu ikke er ankommet til Kjåbenhavn, ud kon Characteer synes at træffe sammen med andre væsentlige ana- tomiske og at berettige Opstillingen af en egen Underfamilie Aeolidiae+) notoprociae (i Modsætning til A. setter En a) ano mediano. Stiliger, E. Alderia, Allm. (Stiliger, Lovén.) Janus, Verany (Antiopa, Ald & Hanc.) Pr kon pL A & H (Zephyrina, Quatref., Venilia Å & H.) marabi a, d'0. rmaca, md b) ano Interal Fiona, H & E. +) Slægtsnavnet ene Virgil.) blev dannet af Ceder (tabl. élém. 1798 p. 388.) og &y oprindeligt skrevet ,Eolides (Aeolidia)" (og ei som Herrmansen angiver mærk od (paa den Sae g. d anat, kl: medgivne Classificati skrives Eolia,), han i R. an. Benævnelsen til Eolidia er senere hos de forskjellige Forfattere skrevet Eolis, Aeolis (Lmk, Lovén, ups Eolida, SE eller Aeol: turde være rigtigst, at beholde den Cuvierske gemene åg === Sareen åikenheninusennsnman ild 277 til Siden. Til Slægtens væsentligste differentielle Characterer høre Papillernes aldeles eiendommelige Beskaffenhed samt Tentak- lernes: Form og Stilling fjernere fra Læben. Den Fremragning, som Ryggens Sidedele danne ud over Siderne og bagtil ud over Foden, frembringes af de store Side-Levermasser og findes næsten ganske saaledes hos Ja- nusslægten samt hos Pleurophyllidierne. +) Den hos Nudi- branchier saavelsom andre gastraeopode Mollusker almindelige Fure i Fodens Forrand mangler. Kjæberne minde ved deres Form, som fafviger fra de i saa Henseende bekjendte Aeolidier, om Tritoniernes. I Beskaffenheden af Tungen synes Slægten meest at nærme sig til Montaguerne. Karsystemet optræder tinder den hos Aeolidierne sædvanlige Typus, men med et mere udviklet Gjællevene-System end hos nogen hidtil bekjendt Form. Eiendommelig for Slægten (ligesom for Calliopaea, d”0.) synes ogsaa den dobbelte ydre Kjånsaabning, hvilket Forhold er frembragt derved, at den forreste Aabning i den vestibulum, i hvilken den hos Aeolidierne ellers fælleds Kjønsaabning fårer ind, har iso- leret sig fra de andre. Ægmasserne optræde med en noget 'eiendommelig Form, ") Morphologien af Leveren viser sig, fulgt ned gjennem Nudibranchiernes Gruppe, som ret mærkelig. Høs Doriderne danner en samlet Masse; saaledes ogsåa hos Slægterne Thetys, Scyllaea, hvor den dog er sure egl i bang msg ted sæ ge mye: REN pole kørformigt udbrede hetys, ef- ter Hancecks: og min is kjve af Berlkee, ) Disse Slægter danne derved et Overgangsled til de åvrige Melibaeiner (Gr,), hos hvilke da, ligesom i endnu håiere Grad hos Placobranchider og Aeolidier, Leveren falder fra hinanden som sondrede, i Hudforlængelser indleirede Lapper og Grene. De Aeolidier, der bære anus paa Ryggen, afvige fra de andre og vise i Forholdet af deres Leversystem en Overgang til de modificerede For- hold, der med meeen af Ryg-Vedhængene sker høs Phyllirhoider øg Pleurophylli 278 hvilket forsaavidt har Interesse, som samme i det Hele ofte an- tage forskjellig Form i de forskjellige Grupper af Aeolidierne, saaledes vise sig med Nyreform hos Tergipes, som en mange Gange oprullet Snor hos de typiske Aeolidier og Flabellina, med meget færre Vindinger derimod hos Cavolinia. +) Denne i mere end een Henseende mærkelige Dyreform har i sig optaget flere af de Doriderne tilkommende Characterer. Hertil hårer saaledes Tilstedeværelsen af en Aabning tæt ved anus (som hidtil ikke er funden hos nogen anden Aeolidiade), Stillingen af Lugteganglierne næsten lige paa Cerebralganglierne (medens de hos de a. A. ere rykkede op ved basis af de åvre Tentakler) og endelig Udviklingen af et »vas deferens” (Hanc.). Med Dotoslægten har den desuden tilfælleds Hudens Fasthed og Udmundingsstedet af Spyttekjertlerne? 1. F, nobilis, H. & E. — Oithona nobilis, H, & E. I. c. Forbes & Hanley. l. e. III. p. 589. Fiona (Fidona) nobilis, H, & A. Adams. Il. c. »Body pale buff or whitish; — branchiae — the apices have an iridescent or metallic lustre, which is observable also on the back; — the wawed membrane of a transparent buff colour; — foot rounded in front. — Length 2”, The spawn was of a hemispherical form, composed of a broa- dish band of ova disposed in a single coil and curved inwards above; — deposited on the surface of a stone.€ Hab. Falmouth (Bar Point) under a stone (2 Ex.) 7) Efter Lovén (Zoologiske Bidrag 1840. Bidrag til Kånnedommen af Molluskernas Utvekling p. 2) (separat af Vetensk Ac. H. 1839. p. 227) synes Formen hos Meliboea coronata ogsaa noget ejendommelig. Er "55 Z: Ce SRe FREDE SR ar SÅR 279 2. KF. atlantica, Bgh. Dyret (fig. 1.) er af langstrakt Form, fortil temmelig kort afrundet, bagtil smallere tillåbende, håiest omtrent paa Midten af Legemet, derfra jævnt og ikke meget' skraanende mod begge Ender af Kroppen. Hoved (fig. 2, 2+) af middelmaadig Stårrelse, for Enden lodret affaldende eller stærkt skraanende, ovenpaa med 2 Par omtrent ligelange, eensartede,' langstrakt-kegledannede, trinde, glatte (i Contractionstilstand med talrige uregelmæssige Kreds- folder, undertiden endog i den Grad, at de næsten see ud som perfolierede) Tentakler. De forreste lidt foran de bageste, som staae mere tæt ved hinanden. Den korte Snude viser paa Undersiden en hvælvet Overlæbe, der gaaer ned til Siderne, og rundtom begrændser den ydre Mundaabning med Undtagelse af en Klåft nedentil, i hvilken den smalle, lidt til- bageliggende Underlæbe, kommer tilsyne, tabende sig opad Indsiden af Overlæben. Den ydre Mundaabning danner saaledes en lodret, nedentil lidt videre Spalte, der ved stærkere contra- heret Tilstand ofte oventil er udtrukken til Siderne. Gjennem samme sees hyppigt Enden af Svælghovedet med den indre, egentlige Mund, som en Spalte mellem de blottede Kjæberande og ofte med en blåd Fremragning nedenfor Spalten (dannet ved en Foldning af Mundrårets bageste Deel om den nedre Ende af Kjæbernes Tyggefortsættelser.) Kroppen fortil jævnt overgaaende i Hovedet, bagtil ganske smal og der heldende skraat ud over Foden. Ryggen jævnt hvælvet i alle Retninger, bagtil noget smal, til Siderne dannende en Fremragning, der fortil begynder ganske smal og lav bag Tentaklerne, bagtil bliver bredere og tykkere og mådes bagom med den fra den anden Side. Ryggen rager pude- ”) Paa eet Individ saaes de ådvre Tentakler meeen forbundne i de- res næsten halve Længde ved en tyk Hud (fig. 2.) 280 formigt ud over Siderne (f. 3); langs sin Midte er den någen; denne någne Strækning er smallere fortil, bredest omtrent foran Midten af Kroppen (her indtagende c. "3 af Ryggens Brede), derfra pludselig snævrere og bestandig smallere bagtil, hvor den någne Deel fårst kommer tilsyne, naar Papillerne slaaes til Siden. Fra omtrent Halvdelen af Ryggens Længde staaer denne Deel meer eller mindre frem som en Længdevulst, der efter sin hele Længde af- giver (ligeledes for det meste fremstaaende) Grene til de nær- staaende Papiller. — Paa begge Sider af den någne Deel er Ryg- gen tæt besat med Papiller, der sædvanligt vare reitede iveiret og lagde sig ind mod den någne Deel; paa håire Side fandtes tillige Gadbor og en lille Pore ved samme, Siderne vare temmelig håie, næsten lodrette eller lidt ind- efter heldende mod Foden; fortil, tæt bagved og under håire ba- geste Tentakel fandtes den dobbelte Kjånsaabning. Foden langstrakt, tilspidset mod Bagenden, og her hale- formigt forlænget bag Kroppen. Forranden ligelåbende eller båiet, ved en dyb Fure afsat fra. Hovedet, men selv uden Fure; Randene flade, fra Siderne udstaaende, bølgede; den haleformige Deel med en svag Rygkjål. Papillerne ere meget talrige (udenfra indad tælles paa hver Side 4—7); de begynde umiddelbart bagved eller i lige Linie med de bagre Tentakler og ere tilsyneladende uden be- stemt Orden stillede langs ad Ryggens Sider (ei blot hen ad den ,subpalliale Udbredning,£ saaledes som Hancock angiver. — sml, f. 3.), heelt bagtil mådes de fra begge Sider paa den ovenfor omtalte Fremragning af Ryggen, = Papillerne langs den yderste Rand ere de mindste og staae tættest, de inderste ere de stårste og af disse sædvanligviis atter de bageste lidt stårre (af indtil 41/0mm Længde.) Papillerne ere noget: sammen- trykte (paa meget slappe Individer undertiden trinde) sædvanligt af langstrakt Kegleform, undertiden mere baandformige, kort tilspidsede mod Enden; ved Grunden ere de sædvanligt noget 284 indsnårede, i Spidsen undertiden tre- (sjældent tve-) - deelte;”) de viste ofte mindre tydelige Kredsfolder og vare undertiden meget uregelmæssigt contraherede og saaledes ringformigt op- svulnede paa et eller flere Steder sædvanligt ud mod. Spidsen, undertiden endog paa enkelte Steder ligesom puklede. Langs deres indre Rand ere Papillerne (med Undtagelse af de meget smaa yderste) forsynede med en tynd Membran, der paa det Bredeste har Papillens halve eller hele Brede, sædvanligviis er smallere ved Grunden (hvor den undertiden kan findes aldeles reduceret), opad Papillen bliver bredere for oventil atter at af- tage og standse i en længere eller kortere Afstand fra Spidsen (sjældent er Membranen ligebred efter hele sin Længde). Mem- branen er ved sin tilbæftede Rand stramt udspændt langs Papillen, men er idvrigt slap og derfor stærkt bålget (f, 4, 5.) Omtrent ved Midten af Ryggens Længde (efter den forskjel- lige Contractionstilstand af Dyret lidt meer eller mindre foran samme), fandtes til håire Side mellem de inderste Papiller Gad- boret som en oflest ved sin hvidlige eller gulige Farve fra Om- givelserne afstikkende, i de sædvanligt omkrængede Rande kruset eller takket, lille Fremragning. Ved sammes Rod fandtes indad- til en, i enkelte Tilfælde meget tydelig, lille, rund eller aflang Grube eller Aabning. Den forreste Kjånsaabning sees som en rund Pore paa Spidsen af en kort, ofte temmelig kraftig, frem- og nedad . rettet afslumpet eller kegledannet Vorte; ud af samme hang paa enkelte Ex. (f. 33) en 3—4rr lang, tynd, trind, i Enden af- rundet-tilspidset Traad (penis). Lidt over og bag Vorten saaes den lille, rundagtige bageste Kjånsaabning (i enkelte Tilfælde fandtes denne (udkrænget) stårre med ligesom 2 tætstaaende 2) mee Tilfælde saaés to Papiller sammenvoxede i en større eller re Længde-Udstrækning og efter en Deel af Breden; det fælleds ae var daforsynetmed een eller to renere hvis der kun fand- tes een, afgik dog 2 Karstammer fra denn 282 Aabninger. Paa meget faa, under Æglægningen dræbte, Individer saaes Ægmassen med sin Stilk ragende frem af Aabningen (fig. 33.) De undersågte (endog aldeles slappe) Individers Stårrelse hååede kun til en Længde af c. 257” (c, 1”), meget sjældent nd ne Ore by Ge I Farve varierede Arten temmelig betydeligt; 7) den var snart lysere, snart mårkere. Hoved med Tentaklerne og Foden af meget lys Leverfarve, undertiden med noget Rustrådt i Farven. Siderne af lignende, men af lysere Farve end Foden (paa enkelte Exempl. med graaligviolet Skjær); bagest skinnede noget af Leveren sædvanligviis igjennem, i den åvrige Strækning af bageste Halvdeel den stærkt gule Kjonskjertel (ofte tillige paa håire Side den mårke Tarm) og foran samme, hos mange Indi- vider, den sædvanligt stærkt rådfarvede Sliimkjertel. Den ud over Siderne ragende Rygbræmme var af mårk bruungraa Farve formedelst den gjennemskinnende Levermasse. Ryggen med graa- blaaligt, undertiden iriserende Skjær og sædvanligt særdeles ty- deligt gjennemskinnende Indvolde (Hjerte, Levermasser , Ryg- karret.) Papillerne graasorte, bruungraae eller rådliggraae, un- dertiden gulige i Spidsen; deres Membran farvelås , kun i meget enkelte Tilfælde hvidguul. Gadbors Papillen sædvanligt af hvidlig eller gulig Farve. Imellem de stårre Individer fandtes nogle mindre, af en Længde af 9—12mm, sædvanligviis med stærkt blaaliggraat -, sjældnere rustrådliggraat - farvede Papiller (ofte med gulige Spidser); idvrigt i alle ydre Forhold stemmende med de stårre- ") Jeg har ofte forsågt at combinere de forskjellige Farvevarieteter med de i visse anatomiske Forhold (f. Ex. Kjæber, Tunge) stedfindende Variationer til Dannelsen af flere Arter, men maa efter Undersågelse af et stort Antal Individer ansee dem alle tilhårende een Art. 283 Jeg har ogsaa tildeels efter den anatomiske Undersågelse (sml. p. 36, 481) anseet dem for unge Individer.+) … Arten var i mere end 400 Individer og med en stor Mængde Ægmasser, repræsenteret i Universitetets - Museets zoologiske Samling. — De hidrårte fra Skibscapt. Hygom, som i Atlanter- havet paa Håiden af New-York, -S. for New- Foundland (44? NB; 33? VL.) den 49de Juni 4856 opfiskede en tom Tånde, som overalt fandtes bedækket med Masser af disse Dyr. Jeg har antaget de her af mig undersågte Dyr tilhårende en fra de engelske Forfatteres forskjellig Årt; deels og fornemmelig efter flere Forskjelligheder i Detaillen af de anatomiske For- hold (deriblandt ogsaa Formen af Kjæberne), deels efter det meget forskjellige Findested, samt endelig efter Form og Befæstelses- maade af Ægmasserne. De ydre formelle Forskjelligheder synes meget ubetydelige, og det turde derfor ikke være aldeles umuligt, ; at den atlantiske Art, ved nåiere Eftergaaen af Forholdene hos | i den engelske, faldt sammen med denne i een Årt. || 3. F. pinnata (Eschsch.) Eschscholtz, zool. Atlas, 4tes Heft (1831, t. XIX. f. I. p. 414.) »Corpore albo, dorso griseo, tentaculis aequalibus; appen- diculis dorsalibus fuscis, intus membrana auctis.£ 7) Lignende vare af Cpt. Hygom tagne paa en drivende Planke i Atlan- terhavet paa 48? NB, 40? VL. Disse smaa Individer, af hvilke jeg til anatomisk Undersågelse har havt 7, ville dog muligviis danne en ny Art (F. minor, Bgh.). Kjæberne stemmede nærmest med den f. 13 af- bildede Form, Raspepladerne viste et mindre Antal Tænder, Vindingerne paa Sliimkjertlens bagre lille Lap vare mindre talrige, de ovenpaa Sliimkjertlen hvilende Udfåringsgange af lys Carminfarve; Kjånskjert- len indeholdt udviklede Æg, moden Sæd blandet med talrige Sæd- celler, hvilke sidste oftest ogsaa opfyldte den tykkere Deel af Sæd- kjertlens Udføringsgang. | 284 41/07 lang, Papillerne siges ordnede i 3 Rækker; Leiet af anus omtales i temmelig ubestemte Udtryk som befindende sig »mellem Gjællerne paa håire Side.£ Kjønsaabningens Dobbelt- hed er overseet. Efter Figur og Beskrivelse synes Ryg og Fod ved Legemets bageste en Sjettedeel jævnt at gaae i Eet «(hvil- ket vistnok beroer paa mangelfuld Iagttagelse.) Hab. ,Nordwestkiste Americas, an der Insel Sitcha; befand sich an einem ans Ufer getriebenen Holzsticke.” F, atlantica, Bgh. De. undersågte Exempl. vare næsten alle udmærket vel con- serverede, og Indvoldenes livlige Farver vel bevarede. Efter Gjennemskjæring af Dyrets Ryg, hvorved Pericardiallacu- nen og den store Ryg-Vene aabnes, sees forrest Svælghovedet med sit hvidliggule Midteparti, svagt kastaniebrunt indfattet ved de gjennemskinnende åvre Kjæberande, i den åvrige Udstrækning guulbrunligt ved Gjennemskinnen af Kjæberne; — bag samme de gulige dvre Ganglier med de sorte Oiepuncter og lidt af Side-. ganglierne; — og bag ved disse Spiseråret, Maven med de korte Levergange, Begyndelsen afTarmen ; og hen mellem denne og (sædvanligviis) venstre Sideleverstamme Aorta; naar den papil- besatte Strækning tvinges ud til Siderne, sees tillige Noget af Spyttekjertlerne og Sideleverstammerne, (især til Håire) Noget af Sliimkjertlen og (til Venstre) af det brunlige rår- formige Organ; — længere tilbage bemærkes Hjertet med sit tynde langstrakte Forkammer tilhæftet til Venstre, Enden af Tar- men samt Nyren; — skinnende gjennem den underste Væg af Pericardiallacunen (samt af Rygkarret) sees langs håire Side den stårste Deel af den ved sit Indhold gulige eller sorte Tarm samt i Midten eller mere over mod Venstre Mellemlever- EET EEN Fe Eye ESSEN DE 285 stammen (som strækker sig heelt ned til den bageste Legems=- ende.). Aabnet fra Bugfladen viser Dyret forrest Bagenden af Svælg- hovedet, bag samme Sliimkjertlen, bag denne Kjønskjertlen og bagest Enden af Mellemleverstammen. Naar Siderne aabnes, sees de samme Dele og i samme Orden, sem fra Bugsiden; paa Midten af høire Side tillige den i en stærk Båining (undertiden næsten til Foden) nedstigende Tarm, fortil paa venstre Side en stårre eller mindre Deel af det brunlige rårformige Organ samt Penissækken. Nervesystemet. Nervesystemets Centraldeel dannes af 6 Par Ganglier, af hvilke de stårre fandtes mere eller. mindre stærkt guligt farvede. De to åvre Par (Gl. cerebralia &branchialia) ere hvert paa sin Side sammensmeltede til et Par Nerveknuder af planconvex Form (med den plane Flade vendende mod Spiserårets åvre Side), af uregelmæssigt tresidigt Omrids med afrundede Hjårner og Ind- bugtning af den bageste Rand;”) med det forreste Hjårne pe- gende lidt indad mod det af det modstaaende Ganglion, og ind- byrdes forbundne ved en kort temmelig bred Commissur mellem forreste Deel af Inderranden tæt bag Forenden. I Indkærvingen paa Bagranden ender en jævnt affaldende Indsænkning i den ydre-Deel af Nerveknudens åvre Flade; samme antyder Gangliets Sammensætning af et forrest-ydre, stårre Cerebral- og et bagest- indre, mindre Branchialganglion. Fra den yderste Deel af den omtalte Indsænkning hæver sig paa en kort Stilk (Nerve) OØiet; Gangliet afgiver endnu 3 Par Nerver samt (fra den underste Flade) Commissuren til Buccalganglierne. Branchialgangliet af- giver paa håire Side 5, paa venstre 4 Nerver, samt (fra Under- %) Gangliet kan variere Noget i Form, dog har jeg aldrig seet det saa afrundet, som H. angiver det. 286 fladen) en tynd Nerve, der med den fra den anden Side danner en Slynge om Spiseråret; fra samme afgaaer ogsaa en Nerve. Udenfor og nedenfor det forrige Par ligger et andet (Gl. pediaea.); eet Ganglion paa hver Side af Spiseréret omtrent ved Midten af Bagranden forbundet med Undersiden af det paa samme Side ovenfor liggende ved en kort ligesom stilkformig Deel; ind- byrdes. ere de forbundne ved en lang, temmelig bred Commissur. Fodgangliet er næsten af Stårrelse som den åvre Gangliemasse, temmelig fladt, af rundagtigt Omrids og udenfra og bagfra hel- dende mod den skarpe indre Rand; det afgiver 2 Par Nerver. Spiserdret er altsaa nedenfra omfattet af 3 Slynger; en for- reste, lang og slap mellem Cerebral- og Buccalganglierne; en mellemste kort og bred mellem Pedalganglierne og en bageste, meget fiin mellem Branchialganglierne. Lugteganglierne (Gl. olfactoria) ere smaa, næsten kugel- formige og staae ved en kort Stilk i Forbindelse med den forreste Deel af den dåvre Flade af Cerebralganglierne; de afgive een Nerve. Svælgganglierne (Gl. buccalia) ligge ved Roden af Spise- røret bag og ved Siderne af dette, de ere lidt stårre end Lugte- ganglierne, af kort-oval Form, lidt …nedtrykte, indbyrdes for- bundne ved en middelmaadig lang, tynd commissur; Gangliet afgiver to Nerver. Ved en kort Stilk staaende i Forbindelse hver med sin af de forrige Nerveknuder (efter Hancock siddende paa dem) sees endnu et Par mindre, aflangt ovale Ganglier (Gl. gastro-0oe- sophagea7), der afgive 3 Nerver. =) Blanchard benævner Buccal- (9: sket ene gner Ganglierne: »Gl. ogsophagiens”, Gastro-sesophageslganglierne (H. — gl. pharyngea accessoria, Frey & Leuckart): ,gl. angéiens ou Sire: » hvilke Be- nævnelser, som modsigende de nkbienke Forhold, bår forkastes; det er ligeledes urigtigt, naar Bl. antager dem for sympathiske Ganglier. 287 Der fandtes og fulgtes meer eller mindre tydeligt 45 par- rede og 2 uparrede Nerver. — De 4 fårste Nervepar afgik fra Cerebralganglierne. Det fårste Par (N. olfactorius) svulmer næsten strax til det lille Lugteganglion og fortsætter sig derefter næsten lige opad til de åvre Tentakler, enten får eller efter Ind- trædelsen i samme spaltet i flere Grene. Det andet Par kom- mer fra den forreste Deel af Gangliets Underflade, gaaer fremad (og udad) over Svælghovedets åvre Flade og spalter sig i 2 Grene, der låbe ned til den åvre Deel af Mundråret og til Overlæben, og som nær Indtrædelsen i disse Dele atter spalte sig i et Par Grene, der efter Indtrædelsen atter sees flere Gange de- lende sig. Det tredie stærke Par afgaaer fra den yderste Deel af Randen af Gangliet, stiger ned paa Siden af Svælghovedel og deler sig i 2 Grene; een, der træder ind i den forreste Ten- takel, og (paa slappe Individer) som en svagt gulig Traad kan fålges ud langs sammes Væg indtil henimod Spidsen, hvor den Synes at spalte sig i 2—3 Grene; en anden, som gaaer ned til Musklerne under Svælghovedet og som det synes til Underlæben. Det fjerde Par er den meget korte N. opticus. — De næste 4 Par afgaae fra Branchialganglierne og fra det håire desuden een - uparret Nerve. Det femte meget tynde Par afgaaer fra Gan- gliets Sammenståd med Cerebralgangliet, fra Regionen ved Oiet og låber flere Gange deelt hen til Siden af Hovedet samt, som det synes, til Spyttekjertlerne. Det sjette og syvende Par udspringer mere fra Yderranden og fra den åvre Flade og har et lignende Låb som forrige. Det ottende gaaer i Flugt med Spiseråret, henad Underfladen af Maven, ned langs Tarmen, til hvilken den giver flere Grene, og taber sig i Nærheden af Egnen af Gadboret. — De fålgende 2 Par stamme fra Pedal- gangliernes Rand. Niende Par afgaaer fra den mere udadven- dende Flade og forsyner den forreste Deel af Foden. Tiende Par er krafligere, afgaaer mere fra selve Randen, og deler sig i 2 Grene; en forreste, der, oplåst i flere mindre Grene, forsyner Fo- dens forreste Deel; en bageste, der naaer tilbage til Fodens Midte, 288 hvor den deelt i flere Grene træder ind i Foden. — Det ellevte Par udspringer fra Sammenstådsstedet af Buccalganglierne med deres Commissur, gaaer ned ved Siderne af den gjennemskin- nende Raspe og kan fålges en Sirækning hen langs den pulpåse Masse. Tolvte- Par (N. masticatorius) gaaer fra Buccalganglierne udad nedad i Gruben ved Siden af Spiserårets Rod; Nerven de- ler sig i 2 Grene og ligger i sit åvrige Forlåb skjult af Kjæbens bageste Deel; den ene Green gaaer fremad, den anden bagtil. — Trettende Par afgaaer fra det gastro-oesophageale Ganglion, gaaer op med Spiseråret indenfor Nerveslyngerne,. og taber Sig da paa hiin eller maaskee hen paa Maven. Fjortende "Par (N. vagus?) synes at komme fra det samme Ganglion eller fra dette og Buccalgangliet=) og gaaer som en lang Nerve lige- ledes indenfor Nerveslyngerne henover Leverudfårselsgangen langs ned med Medianleverstammen indtil en Strækning fra Gadboret; hvor den deler sig i flere Grene. Endelig afgaaer endnu fem- tende Par fra samme som en kort Nerve, der stiger indad ned i Gruben ved Siden af Spiseråret. Den fårste uparrede Nerve (sextende) udspringer fra den yderste Deel af det højre "Branchialganglie, er hæftet til Stilken af Pedalgangliet og gaaer udad, henimod Regionen af Kjonsaabningerne, idet den enten foran eller inde imellem Penis- sækken og Sliimkjertlens Udfåringsgang danner et lille, aflangt Ganglie, der afgiver flere Nervestammer, som fortsætte sig bagad til Kjånsapparatets forskjellige Dele. Dette sidste Ganglion med sine mindre talrige (c. 15—20) Nerveceller antager jeg tii- hårende det sympathiske System; og dette er da det eneste, ty- delige Spor, jeg har fundet til dette hos Doris ifølge Hancocks og Embletons Undersågelser=+) saa stærkt udviklede System. %) Hos Ae. papillosa (1. c. 2 S. VIII pl. 5 f. I. E.) lader H. denne N. komme fra et dybere liggende (sympathisk ?) Ganglion. "£) Hancock & Embleton, on the anatomy of Doris, (Ph. Trans 1852. 2. p- 234—7. pl. 17. f. I., pl. 18.) Efter de engelske Forfattere udspringer denne N. (den 16de) fra et Ganglie liggende paa Undersiden af For- ME SØSTER SAREEN SEES ER RUE TEE EGE ERE OEN REN ERE ESSEN va FVI Fez RENE EEN ER re eg UENS he 289 Den anden uparrede Nerve (syttende) afgives fra den bageste Commissur, sædvanligviis fra sammes håire Deel, træder ind i Sliimkjertlens Klåft og taber sig der. Det Ganglierne indhyllende Neurilem var bindevævsagtig; efter Iturivning af det om de stårre Ganglier faldt undertiden hele Celleindholdet ud, og den tomme Capsel blev tilbage med Spor til indvendige Skillerum. Nervecellerne vare af meget for- skjellig Stårrelse (hyppigt 0,1016mm og derover), de fleste uni- polare, en Deel, især mindre, apolare (Overfladen "af de store Ganglier indeholdt en betydelig Mængde lyst ravgule; stærkt lysbrydende. Fidtdraaber.). Sandseorganer: Oiet (f. 8) var ved den særdeles korte N. opticus ligesom stilket og udgjorde mere end Halvdelen af en Kugle; det var lidt tilspidset mod Overfladen og dannedes af en tynd Capsel, som udklædtes af et tykt, sort Pigmentlag med Undtagelse af omtrent paa Midten af Overfladen, hvor Oiekuglens stærkt gule Lindse skinnede igjennem en oval Pupil (efter Lindsens Står- relsesforhold til hele Gieæblet turde det synes rimeligt, at der bag samme endnu fandtes et Glaslegeme.). Umiddelbart ved N. opticus laa indadtil Øret (f. 8) (hvilket det kun et Par Gange lykkedes at see) som en oval Blære af noget mindre Stårrelse end Giet; samme indeholdt altid en Deel meget smaa Elementarkorn og desuden Fidtdraaber, af de sidste meest mange og smaa, undertiden ogsaa en enkelt meget stor. De åvre (bageste) Tentakler stemme i Form ganske med de nedre (forreste) og saaledes ogsaa i Bygning, deres Vægge dan- nes af Kreds- og Længdebundter, af hvilke de sidste ere frem- herskende. I aldeles slap Tilstand vise de deres Hule i alle randen af det håire Branchialganglion (pl. XVII. f. I. g',) Hos Aeol- synes H, ikke at have fundet noget saadant Gl, kleikarid som jeg har kunnet opdage noget. : 19 290 Retninger gjennemkrydset af låst Bindevæv; langs ned ad den ene Side kunde en Nerve forfålges saaledes som ovenfor angivet, den til de åvre Tentakler udspringende fra sit særegne Ganglie. De åvre turde maaskee ogsaa her overeenstemmende med den nu sædvanlige Tydning") være at opfatte som Lugteorganer; de nedre ere Fåleredskaber. Hud, Bindevæv, Muskelsystemet. Huden, som endnu hist og her viste Resterne af en Epi- thelialbeklædning, var nåie sammenvoxet med det subcutane Muskellag; Dyrets Bedækninger vare i det Hele meget seigere end hos andre Aeolidier (Hancock gjår i denne Henseende op- mærksom paa Overeensstemmelsen med Dpoto fragilis.) Bindevævet er meget rigeligt udviklet mellem de forskjellige ") Sml. især den resumerende Oversigt af Troschel (Wiegm. Arch. XXI! (1855) p. 309; han betragter dog baade de åvre og nedre som Lugte- redskaber, hvilket de sidste vistnok ikke ere), ligeledes det mærkelige Forhold hos Umbrella indica. (Soul. voy. de la Bonite. Zool. Il. (1852) p. 472.) ; Ehrenberg har forlængst (Symb. phys. Evert. I. Moll. not.) gjort op- mærksom paa, at de i Vandet levende Gastræopoder have Tentak- lerne beklædte med vibrerende Cilier, som derimod mangle paa de ter - restriske Formers Fålere. Ståttende sig hertil gjorde E. det uheldige Forslag, at benævne disse Redskaber hos de fårste Vibracler, hos de med modificeret Betydning alter fremdraget E's Benævnelse: han be- tragter Tentaklen som i Reglen bestaaende af to Dele, en, der bærer Oiet (,ophtalmophorus, Beck" (Lovén p.13.)), og en Deel over samme, som fortrinsviis er cilieret og for hvilken han benytter E's Benævnelse vibraculum ; Udviklingsgraden af disse to Dele stod da i omvendt For- meget forskjellig Bygning; muligviis kunde de som Rhinophorer ad- i ra de nedre, Tentakler. ; 291 Organer, meget seigt, og Indvoldene derfor tildeels meget van- skelige åt præparere ud fra hveråndre. Bedækningen paa Hovedets bageste Deel er tynd og dannes af et temmelig regelmæssigt Nætværk af hinanden næsten under rette Vinkler krydsende Traadbundter med indsprængte talrige, uregelmæssigt rundagtige, cellelignende Legemer af meget for- skjellig Stårrelse (0,06mm og endog derover) og med flere Kjær- ner. Paa Ryggen er Bedækningen (Kappen) ligeledes tynd, men meget seig, og viser en lignende Bygning som ovenfor, saaledes en Sammensætning af Knipper af Længdetraade,' der indbyrdes ofte anastomoserende danne Maskerum med tværlåbende Knipper af lignende Natur; begge Slags Knipper synes meest indvævede i hinanden saaledes, at de ikke lade sig sondre som forskjellige Lag”). Paa Legemets Sider lader et ydre Lag sig ofte låsne fra et underliggende; Siderne dannedes af temmelig brede Bundter af Længde- og skraae Traade, der i alle Retnin- ger krydsede hinanden. uden at der derved viste sig nogen Lagdeling; Nerver saaes forgrenende sig i samme (meest) dicho- lomisk. Det subcutane Muskellag i Tentaklerne har ovenfor været omtalt, det i Papillerne vil nedenfor blive afhandlet. — Tungemusculaturens Elementer vise sig ligesom tværstribede. ++) Foden er langs Midten tynd, opad mod Indvoldene dækkes den af et rigeligt Lag Bindevæv, der hæfter Indvoldene til samme; den åvre Deel sees dannet af tvær- og skraatlåbende grove Bund- ter, der give dens Overflade et ujævnt, låst Udseende og danne store uregelmæssige Maskerum, som fortsætte sig ud i Fodens Sidedele; disse stige derefter opad Siderne og danne Legems- hulens Sidevægge. Under hine Bundter sees især ud til begge Sider ") Frey u. Leuckart (Beitr. zur Kenntniss wirbell. Th. (1847) p. 55.) angive for E. papillosa en lignende Bygning og lignende Forhold af Huden og det subcutane Muskellag. "”) Ogsaa Leydig saa hos Paludina vivipara (Ztschr. får wiss. Zool. 1. (1850) p. 160) ligesom Tværstribning paa Svælghovedets Muskler, ikke i big: 19% 292 fykke Bundter af Længdetraade, og saadanne danne idvrigt selve Fod- saalen, Paa lodrette Snit gjennem denne sees ved svag Forstår- relse fine, i den dvre Ende ofte opsvulmede, længere eller kor- tere, lodretstaaende, kjerlellignende Legemer, der vise sig al- deles fyldte med Celler med tydelig Kjærne; i Fodens forreste Dele ere de stårst og blive bagtil meget smaa. (f. 45.) Forddielsesorganer: Ydermunden med sine Læber er ovenfor beskrevet, samme fårer ind i et kort Mundrår, som indvendig ved Foldning er furet paalangs, og Furerne stærkest fremtrædende udad imod Læ- berne. Mundråret lukkes oventil, idet det slaaer sig over paa Enden af Svælghovedet og hæfter sig til, og dækker Forenden af Kjæberne og Spidsen af deres bagud rettede Tyggefortsættel- ser, saaledes at det i Midten lader en lodret oval eller omvendt hjerteformig nedentil hakformigt udtrukken Aabning tilbage, hvorigjennem Randen af Forenderne og de indre Rande af hine Fortsættelser sees blottede, adskilte ved en Spalte (den egent- lige Mundaabning), som ved en Fremstaaen af Randen heel! oventil er deelt i en åvre meget lille og nedre stårre Afdeling. Nedenfor Mundspalten sees næsten altid en efter Mundrårets stårre eller mindre Retractionstilstand mindre eller mere tydelig blåd Frem- ragning, hvori Enderne af Tyggefortsættelserne ere optagne og sam- menholdte; bag samme begynder da egenlig Mundråret, hvis nedre Væg saaledes er længere end den åvre. Denne læbeaglige Skive (Inder- læben), som Mundråret danner paa Kjæbens Forende, bestaaerligesom selve Mundråret af Kredstraade, der førtsætte sig gjennem den om- talte blåde Fremragning, og af samme krydsende, mod Mundspal- ten convergerende Knipper. Mundråret udklædes ligetil Kjæberne af en temmelig tyk, structurlås Hinde (cuticula) med underliggende Epithel. Til Egnen af Læbeskivens Rand hæfte sig tilbagetrækkende Muskler, deels 1-2, der udspringe med flere Knipper fra Siderne af Hovedet i Regionen af de åvre Tentakler, deels nogle fra Foden, deels endelig adskillige og meget stærke fra Svælghøvedets bagre Deel, 293 hvilke nedenfor komme under Omtale. I det låse Bindevæv ved Læbeskivens udvendige Rand og i det nærmeste Omfang sées, naar samme er låsnet fra Kjæberne, allerede ved en svagere Loupe en Mængde smaa hvidlige Gryn, der vise sig som kjertel- lignende Legemer, hvis Form minder om deres i Fodsaalen; de- res Hule er opfyldt med Celler og Kjærner”) (dette Kjærtellag synes at fortsætte sig over i Fodens.). Vi skride til Betragtning af Svælghovedet i dets Helhed. Det er af aflangt-ovalt Omrids, lidt mere bredt end håit, lidt højere imod Bag- end over Forenden; fortil afrundet, skraat nedad og bagtil hældende; bagtil mere hvælvet, meest frem- ragende paa Midten, hvor Raspepulpen paa mere end den &vre Halvdeel danner en median Prominents. Svælghovedet dannes af to stærke laterale Muskelmasser, Kjæber- nes, der udvendigt fra aldeles skjules af Kjæberne, og som indbyrdes forbundne ved Tværmuskellag, der ere udspændte mellem de åvre og mellem de nedre Rande, imellem sig fatte den, den lille Mundhule næsten udfyldende Tunge, hvis store Muskelmasse springer frem baglil bag Kjæberne og danner Svælghovedets Bagende. Kjæbernes Muskelmasse udspringer til- deels fra selve Kjæberne, men har desuden et med Tungemuskel- massen fælleds Udspring i det i Tungeroden værende hestesko- formige Muskellegeme.:+) der atter udspringer fra Kjæberne. ”j skreg minde om de af Souleyet (Voy. de la Bonite Zool. II. (1852) p. 449; Atlas pl. 24 B, f. 24-25; pl. 24 C. f. 20, 21, 22.) hos ,,Tergi- ben (= Meliboea coronata, auit.) og Calliopaea paa samme Sted fundne, men meget større Kjerteldannelser. Souleyet synes tilbåielig til at be- tragte dem som en Art Spyttekjertler ; derimod taler vel foruden An- det ogsaa deres Forekomst hos Calliopaea ved Siden af vel udviklede glandulae salivales. ; xx) Derme Deél, som ved sin Form og sit Leie saa temmelig svarer til det saddelformige bikrei (Tungebrusken), paa hvilket jeg i et tidligere Arbeide nærmere havde henledt Opmærksomheden (Bidrag til en Mon. af Mars. 1853. p. 36, 56, 67), viser imidlertid intet Spor til brusket Byg- g - sg 3 BB" 294 Svælghovedets Forende dækkes af den ovenfor beskrevne, Mund- røret 'tilhårende Muskelskive, Inderlæben; Bagenden dannes af Tungemuskelmassen, som paa den åvre Flade sees ligesom stræk- kende sig lidt længere frem end paa den nedre. De i alle Ret- ninger hvælvede Sider dannes af de ved deres Farve afstikkende Kjæber, der komme stribeviis blottede tilsyne mellem de baand- formige Muskler, der udspringe fra Kjæbernes bageste Deel og inde i Falsen, der optager deres Bagrand, og som derefter låbe fremefter og tildeels indefter hen over Kjæberne, for da at hæfte sig til Randen af Inderlæben og Egnen derom (Retractorer for Mundråret), tildeels ogsaa påa den forreste Ende af Foden; de åverste af disse Muskler (f. 9 A.) naae oventil næsten sammen i Middellinien, og saaledes ogsaa en Deel af de talrigere men smallere nedre.”) — Svælghovedets åvre Flade (f. 9 A.) viser hele Eg- nen fra Inderlæben til Udspringet af Spiseråret indtaget af et Tværmuskellag, indenfor hvi Rande det åvre Randparti af Kjæ- berne skinner igjennem, ligesom oftest Raspen gjennem Middel- delen; dette Lag ender bagtil med en skarp, udhulet Rand, bag den udspringer Spiseråret, som der har en Grube ved hver Side. Denne Muskel bestaaer af to Lag, et åvre, der er inse- reret mere udad paa Kjæben og saaledes af større, og et nedre af mindre Tværudstrækning. Naar Musklen forsigtigt borttages (tilligemed Inderlæben), sees nedenunder og låst. tilhæftet (undtagen langs Midten) en tynd Hinde (f. 15), udspændt imel- lem Kjæberandene eller egentligt mellem de åvre Rande al dennes Muskelmasser, som bagest, ved en Indbugtning af Kjæbe- randen, komme tilsyne aldeles blottede i deres åvre Deel; for- ægte saadan synes at mangle bos Aeolidiaderne (forunderligt nok har Claparéde (Anat. u. Entwg. der Neritina fluv. Måll. Arch. 1857 p. 153.) i den givne Oversigt over de Mollusker, hos hvilke Tungebrusk ere fundne, blandt andre Forvexlinger ogsaa antaget de af Hanc. & Emblet. (I c.) beskrevne og afbildede Kjæber for Tungebrusk.)- ”) Samme ere borttagne paa f, 9 B. for at blotte det nedre Tvær- muskellag. ED REN RE EDEN EEN ERE SEERE 295 til hæfter Hinden sig til og gaaer ned langs Randene af Kjæ- bernes smaa dvre Fortsættelser (proc. connectivi); bagtil lige- som fortsætter den sig i Spiserårets Rod. Den er tyndest langs Midten af sin Længde, til hver' Side indfattet af 2 fortil lidt di- vergerende Strænge, af hvilke den inderste synes at være selve den åvre Rand af Kjæbemuskelmassen, den yderste at være en tynd Muskelstræng, der fortil udspringer fra Kjæbens proc. connectivus , bagtil fortsætter sig forbi Spiseråret og gaaer over i det dvre Lag af Tungemuskelmassen. Membranen bestaaer af en mod Mundhulen vendende cuticula med Epithel og af et Traadlag. — Svælghovedets nedre Flade, Mundhulens Gulv viser i det Væsenlige en lignende Bygning som dets Loft; gjennem samme skinner ligeledes ofte Raspen; den dannes væsenligt af et, over et yderst svagt Længdelag liggende, Tværmuskellag, til- hæftet nær Kjæberandene og bagtil ligeledes endende med en skarp udhulet Rand, der dog ligger mindre langt tilbage. Efter Borttagelse af disse Lag saaes ogsaa der en langs hele Midten lidt fremstaaende Membran udspændt mellem Kjæbe- muskelmasserne og gjennem sammes Midte ligeledes et Par paa langs låbende, fortil til Spidsen af Kjæbernes Tyggefortsættelser hæftede Strænge. — Egnen bag disse Tværmuskellag indtages for- resten af Tungemuskelmassen. Efter Borttagelsen af de udvendigt paa Kjæberne liggende Muskler låsnedes hine dog ikke ganske let udaf den dybe Fals, der dannes for deres Bagrand mellem Kjæbernes og Tungens Muskelmasser; de fjernedes nogenlunde let fra den bagre Deel af deres Muskler, som frembyder mere Masse og vanskeligere ri- ves itu, men vanskeligt fra den forreste, tyndere Deel. Kjæberne (f. 11, 12, 13.) vare lidt kortere end Svælg- hovedet (c. 3, 3199—4mm Jange), af aflangt-ægformigt Omrids, hvælvede saaledes, at de efter H. og E's Udtryk ,baade son- drede og samlede ligne en Mytilusskalf; tykkest i Substantsen mod Forenden, fortyndede imod Bagranden, glatte, brunligt-rav- farvede , mårkest i Forenden samt hen langs den åvre og nedre - 296 Rand (hvor de frembyde mere Substantis). Deres dyre og nedre Rande divergere lidt bagud og ere ved Bagenden ligesom skraat- afskaarne; paralel med disse Rande strækker sig et Indtryk for Tværmusklerne; det nedre nærmere Randen end det åvre. I den. forreste Halvdeel er den dåvre Rand héiere, indad og nedad omslaaet, men derefter atter båiet lige iveiret; i den saaledes "dannede Grube insereres den forreste Deel af un- derste Lag af den åvre Tværmuskel. Den forreste Deel af Underranden træder frem som en kraftig, sammenirykt, i Spidsen hageformigt tilbagebdiet Fortsættelse, der vel fornemmeligt tjener Tygningen (processus masticatorius”); samme bærer et Par skraat- låbende Ribber og er ved tætstaaende, fine Hak (der som Furer forisætte 'sig lidt hen paa Udsiden) i den frie Tyggerand be- sat med afstumpede Takker eller viser sig paa mange (æl- dre) Dyr fiint og uregelmæssigt knudret (f. 42).77) Kjæbens Forende (umbo) er skraat ovenfra fremad og nedad afskaaren, afrundet; paa den mod den anden Kjæbe vendende Rand flad- trykt, hældende indad mod Kjæbens Concavitet og med denne flade Rand fortsat op iden forreste Deel af Overranden "og nedad Tyggefortsættelsens Forrand, saaledes at begge disse Rande med Forenden danne en skraat fremad og nedad låbende Linie (f. 12 C.) Omtrent fra Midten af denne lille Flade hæver sig en lav, tværlåbende Kjål, og fra denne en lille, ved Roden indsnåret, spidst tillåbende, let afbrækkelig Forisætilelse %) (processus con- nectivus) (f. 12 B". CC, E.), der ved den ovenfor omtalte Membran er forbunden med den af den anden Kjæbe, og saa- ledes danner et væsenligt, stærkt og dog eftergivende Forbindelses- middel mellem Kjæberne:++%) … Ovenfor og nedenfor Kjålen er ”)' »cutting blade”, H. & E. I. c. XV p. 5; 2 S. VIII. p. 293. "=) "Paa de ovenfor omtalte smaa lndiekier mathdesr denne Beskaffenhed forholdsviis meget tydeligere ”=+) Denne Forisættielse er overseet af H. & E., der (1. c. p. 293.) beskrive den lille Flade, som fremkommer paa Kjæben ved Afrivning af Fort- sættelsen, som et free frk Kjæberne ,articulere£. ry AN som ogsaa angivet af H. & E. (I. c. XV. p. 7. pl. E £ 8.) for Åe-papillosa, og som jeg far detd høs and der samt ka] 297 Forranden lidt udrandet (f. 12 A.), det nedre af disse Udsnit danner den åvre Deel af Mundspalten, som ved et lille Hjårne (f. 11=, 12 Ax.) er adskilt fra den anden længere, ogsaa lidt ud- bulede, mellem Tyggefortsæitelserne liggende Deel.=) — Kjæ- berne vise sig meget fiint langsstribede og gjennemstrågne af med (Bag-) Randen paralellåbende Tilvæxtstriber. — De udven- digt paa Kjæberne liggende Muskler danne ved Sammensmelt- ning bagtil en tynd, af fine Længdetraade sammensat, hinde- agtig Udbredning udenpaa Kjæbens bageste Deel; en hindeagtig, fast til Randen af Mundspalten hængende Membran under Inder- læben, viste sig som en structurlås, fiintstribet cuticula. Indsiden er overalt, med Undtagelse af 'det frie Rum heelt fortil, belagt med en meget tynd Hinde (forsaavidt samme ikke er låsnet fra Kjæben eller under Låsningen af denne bliver hængende ved Kjæbe- muskelmassen, som den egentlig tilhårer); den sees ligesom af- deelt i lidt fra hinanden staaende Feldtéer af uregelmæssigt kan- tet celleagtig Form (meest af 0,0127—0,0167= Længde), eller … belagt med Celler af lignende Form med meget lille, glindsende Kjærne. Mod Randene paa Forenden og Fortsættelserne viste disse sidste sig af guulagtig Farve. Kjæberne ere nåie hæftede til den bærende Muskelmasse,d er dog lader et Rum ved Navlen (umbo) frit, hvilket tydeligt viser sig efter Boritagelsen af den anden Kjæbe og Kjæbemuskelmasse (f. 16); dette Rum er nedentil snævrere, oventil videre og fort- sætter sig paa samme Maade en Strækning hen langs Udsiden af Muskelmassen. Rummet. i hvilket Næringsmidlerne skulde hos den grønlandske Tritonia arborescens (Måll.) (som ikke er en- Dendronotus. Kjæberne variere ikke lidet, især med Hensyn til Håide, Længde af den åvre Muskelinsertion samt Fremragning af den åvre omslaaede Rand og nedre proces. Figurerne 11 og 13 (denne af det Individ med de sammensmeltede åvre Tentakler) angive omtrent Grændserne for de Variationer, der gjåre sig gjældende i Førmen. La NZ 298 synes frit at kunne indtræde, fandtes idetmindste fremad fyldt med en lås, hvidlig Masse (bestaaende af Fidtdraaber , Molecu- lairmasse og mindre Celler.) Naar Kjæbemuskelmassen bort- tages fra Kjæben eller denne fra hiin, bliver den ovenfor om- talte Membran næsten altid staaende som et i lige Linie mellem Roden af Tyggefortsættelsen og den ydre Trediedeel af den dvre ombåiede Rand og. derfra i en Bue ned paa Kjæbens Indside befæstet Skillerum, der var hæftet til Kjæbemuskelmassen, begrændsede hiint Rum og fortsatte sig omkring Muskelmassens Forende i Mundhulens Beklædning. Kjæbemuskelmassen, (f. 14, 15) er meget kraflig og danner Mundhulens Sidevægge; den er néie formet efter Kjæben, Saaledes fremad tilspidset og i den, en lille Strækning bag bins Navle liggende Forende med den nedre Deel lidt fremstaaende foran den åvre, Den indre Flade er lodretstaaende, næsten plan, lidt udhulet bagfra fortil for Tungen, bagtil omtrent paa Midten af sin Håide tilhæftet til en lille Strækning af Tungens Sideflade (f£. 16). Den forreste Trediedeel af Udsiden er mere plan (undertiden concaveret), mere glat, af mere blankt Udseende, ofte fortil frembydende et horizontalt Indsnit; og bagtil tydeligt afgrændset ved en skraat nedad og fremad låbende, båiet Linie; denne Deel staaer frit ud fra Kjæben og paa dens Beklædning insererer sig den stårste Deel af Kjæbemuskelmassens Bund- ter; (lige bag denne sees undertiden, oftest omtrent paa Midten af Håiden, en langagtig oval, lille Flade (Muskelplet=)); — i de bageste to Trediedele er denne Side hvælvet, længdestribet og mindre glat. Den åvre Flade (eller Rand) gaaer jævnt over i Udsiden og er ved den mellemliggende Membran forbunden med den anden Kjæbes Muskelmasse. Den nedre Rand er bagest hen under Tungen adskilt fra den modstaaende ved en mellemliggende ") Disse Pletter syntes ikke blot at være Steder, der tilfældigviis vare blottede for den sædvanlige Beklædning. 2993 Muskelmasse (Tungens) (f. 9B.), længere fremad ved den mellem- liggende Membran. — Kjæbemuskelmassen viser sig bestaaende af flere tydeligt adskilte Muskellag, saaledes af et åvre, et indre og ydre, hvilke sidste oventil ere ligesom skarpt adskilte, neden- til smeltede sammen, — og af et imellem disse indskudt Skraalag. Det bagtil liggende åvre Lag synes at hænge nåiere sammen med Tungemuskelmassens Overflade (efter Borttagelsen af samme sees Skraalaget og bag samme en Deel af det hesteskoformige Legeme (f. 17)); Skraalaget bestaaer af faa, men kraftige fremad, udad og nedad låbende Knipper, der synes at udgaae fra Raspedækket (f. 17), synes at gjennembore den åvre Deel af Kjæbemuskelmassen og under det åvre Lag gaae tæt foran det hesteskoformige Muskellegeme (ned mellem iInder- og Yderlaget samt ud mellem Yderlagets Knip- per og kunne fålges ned mod Udsiden). Det indre Lag er sva- gere, men strækker sig længere frem og findes hæftet ved den dvre og nedre Rand, lidt bag Kjæbens Navle; det ydre, som hovedsagelig danner Massen, meget stærkere, med sine Knipper udspringende fra Kjæbens. Indside samt hiint Muskellegeme og for stårste Delen hæftet til den omtalte Flade paa Muskelmas- , sens forreste Trediedeel samt forrest stådende sammen med det indre Lag. Indsiden af Muskelmassen er belagt (som Mund- hulens Vægge i det Hele) med en temmelig tyk cuticula og et Epithel. Tungen staaer som en Fortsættelse af den stærke, ud- vendigt synlige Tungemuskelmasse frem i Mundhbulen som et sammentrykt, især i sin yderste Trediédeel smalt Legeme”) med svagt hvælvede Sider, lidt convex Overrand, afrundet For- ende og en kort, lidt udhulet Underrand, der bagest ved et ”) Som et aldeles musculåst Organ fandies Tungen paa de undersøgte In- divider meget vexlende i Form, mere eller mindre fremstaaende, mere eller mindre hvælvet paa Sider og Overrand, et Par Gange endog med denne sidste stærkt concaveret. 300 lille, smalt Baand (frenulum, f. 416%%) er hæftet til den under- liggende Membran; den er i sin forreste Deel aldeles gjennem- skinnende fra Side til Side, Tungen viste sig bedækket med Mundhulens almindelige Overtræk, til hvilket Tandpladerne vare hæftede efter Længden af hele Middellinien, saaledes at kun en | : stårre eller mindre Deel af Underranden i Nærheden af Tunge- roden var blottet for disse (der da oflest fandtes liggende låse der). Isin bageste Deel dækkes Tungeryggen af en tværliggende, i Forranden indbugtet Udbredning (Raspedækket)+), som med sin forreste mere glatte Deel træder ned paa Tungens Sider og smelter sammen med og saaledes hæfter Tungen til Indsiden af Kjæbemuskelmasserne, hvis bagved liggende Deel med sine bue= formigt låbende, tykke Muskelknipper, saaledes som ovenfor angivet, fortsætter sig udad som Skraalaget i hine Muskelmasser; — bagtil slaaer Raspedækket sig om og gaaer over i Spiseråret (som aabner sig lige over' den forreste Deel); bag samme ligger Raspepulpen henad Tungemuskelmassens åverste Flade, dækket af en s tynd musculås Udbredning, der bagest aldeles omhyller Pulpen så .» Som en Skede (f. 17).-:=) Tungen har Hovedmassen af sit Bevægelsesapparat bagved i sig, det er Tungemuskelmassen. Denne dannes af 2 nedentil (paa Undersiden, bag det nedre Tværmuskellag) for- bundne, bagtil ved Enden af Raspepulpen adskilte, kraf- lige Muskelknipper, der oventil (paa den åvre Flade) låbe sma- ") En saadan Udbredning, Raspedækket, tecium radulae (,Pulvinar,” j Middf. Beitr. zu einer Malacoz. Rossica, I p. 54 t. V. f. 1. 9.) har jeg beskrevet hos forskjellige Dyr af Marseniadernes Familie samt funde! ; hos Gastræopoder af meget forskjellige Grupper (Helicer, 'Priton nodi- i: ferum (Lmek), Chiton 0. fl.); jeg antager samme udgjårende en væsenlig Deel i Tangebygningen. Troschel synes efter den generelle Deel af hans | paabegyndte Arbeide over Gastræopodernes Munddele aldeles ikke at K have seet denne Dannelse. Beklædningen over Raspen bestaaer af Længdetraade; bagtil i Ske- OM den fremtræde ogsaa Kredstraade , og sammes Rand viser sig indfattet SR af et kraftigere Knippe (f. 29.) et: 301 lere til hen langs Siderne- af den bagre Deel af Raspen, som de optage i en Fure imellem sig; deres forreste Ende er skjult af.Svælghovedets åvre Tværmuskellag. Overfladen af den åvre og bageste Deel af denne Muskelmasse dækkes af et tyndt Muskel- lag, der med bueformige tynde Strænge krydser de to store Knipper og den mellem samme liggende Deel af Raspen, med sin forreste Deel gaaer ben paa begge Sider af Spiserårets Rod og, som ovenfor anfårt, staaer i Forbindelse med de to Længde- muskler ved Loftet af Mundhulen; det hele Lag tager sit Udspring langs en oflest meget lidt udpræget Tværlinie paa Muskelmassens Underside (f. 46) (eller længere tilbage). — Grundlaget i Tungen og for den stårste Deel af Svælghove- dets Muskelsystem dannes af et temmelig håit, forfra bagtil no- get sammentrykt eller tresidigt (da med Grundfladen opad), i Form temmelig variabelt, sædvanligt hesteskoformet, skraat fremadhældende Legeme (f. 20, 21). Dette bestaaer selv kun af tæt sammentrængte, transverselt låbende Traadbundter , der tage deres Udspring paa den bageste Deel af Kjæbernes Indside. Fra de bagre Ender og Underranden af samme udspringe hele Tungemuskelmassens talrige Knipper (M. lingvalis sup-) og .stige derefter bueformigt fremad og opad, udfyldende det af hiint Legeme omskrevne Rum, og hæfte sig saa at sige paa Under- fladen af den under og bag Raspedækket liggende Deel af Ras- pen, saaledes at de fremmest i Tungemuskelmassen liggende Knipper ogsaa skyde sig længst frem og med enkelte fine Traad- knipper kunne fålges ud langs Tungeryggen; fra Udsiden udspringe en stor Deel af Kjæbemuskelmassens Bundter; — og fra den nederste Deel af det hesteskoformige Legemes Forflade tynde Mu- skelknipper (M. lingvalis sup.), der stige fremad og opad Tungens Vægge til Tungeryggen og ende ved eller indenfor Raspens Rande; de synes at danne et overfladisk Lag af skraat el- ler lodret opstigende og et dybere af langslåbende Traade og frembringe den fine Stribning af Tungens Sider og Under- flade. , 302 Der dannes saaledes ogsaa ber indenfor Tungens Vægge foran det hesteskoformige Legeme (mellem M. lingvalis sup. og inf.) en, dog meget lille Hule, hvis bageste Deel tildeels synes at opfyldes af låst, tværlåbende Traadvæv.=) Det lykkedes undertiden (som en sammenhængende Raspe), at låsne den Deel af Tungens cuticula, paa hvilken Tænderne sidde, sædvanligviis fålger dog det underliggende Epithelinm med under Forsåget. Raspen kryber ved Tungeryggens Rod: ind un- der Raspedækket og modtager ved dette et Overtræk og bagest en heel Skede, som i Randen indfattes af en tykkere Stræng (f. 29); fårst efter Borltagelsen af hele denne sees Raspen blot- tet efter sin Længde. Den er lang (meest c. 3Y70—4 "9 m), ligebred (c. Y5—Yamm) . flad, kun i sin bageste - Sjettedeel tykkere, næsten kålleformig (f. 23.) Den dannes af en cuti- cula, der sees meget fiint tværsltribet mellem Tænderne, hvis Underrand hænger temmelig fast i samme. Den bageste, kålle- formige, pulpåse Deel har yderst en meget tynd, som det synes, structurlds Skede, og indenfor samme en, Raspen dækkende, Cellemasse, der ovenpaa sees leiret mellem Tænderne og, som det synes, meest i Tværretning; bagest udfylder denne Celle- masse (f. 22) aldeles hele Rummet indenfor Pulpemembranen. Af Tænder taltes (paa omtrent 22 undersågte Individer) 38—50 (hyppigt omtrent 44), af hvilke de 3—4 bageste endnu vare under Udvikling. Mere end Halvdelen fandtes blottede i =) Den her givne Fremstilling af Tungebygningen øg Kjæbemusculaturen er aldeles forskjellig fra den af Hancock og Embleton hos Aeolidierne (i. c. XV. p. 5-8. t. I, f. 5, 6) angivne, som vilde være særdeles af- vigende fra den sædvanlige Organisationstyp; ikke destomindre have disse Forfattere selv og andre oftere henviist til denne deres Under- søgelse. De engelske Forfattere have overseet Tungehulen , ligesom ogsaa det hesteskoformige Legeme kun opfattes som et stærkt Lag Buens Tun Sider sammenbindende Muskler (f. 16” paa in første Tavle fremstiller Udspringet af (en Deel af) Kjæbemuskel- massen fra hiint Legeme og oplyser ret godt den af H. & E. givne f. 5, hvor d betegner den transverselle Muskelmasse). N 303 Mundhulen, ridende over Tungeryggen, og af disse de 5—14 paa Undersiden; (sædvanligviis laae nogle enkelte (1—3) af de ba- geste af disse sidste afrevne og låse nede ved det lille frenulum paa Tungens Underside); de åvrige (15—20) dækkedes af Raspe- dækket og dets Fortsættelse. Tænderne ere horngultfarvede (kun de 2—3 bageste, yngste farveldse, og den nærmest foran disse liggende svagt guligtfarvet), båileformige Halvringe, hvis Udstræk- ning forfra bagtil er stårst paa Midten og derfra nedad Siderne aftager; den nederste Deel af Tandens Been er under en ringe Vinkel båiet tilbage, i Spidsen skraat afskaaren; med Undtagelse af paa Enden af Tandens Been er sammes forreste Deel ud - trukken i en Fortsættelse, der er båiet iveiret og bagover samt jævnt tiltager i Håide mod Midten, hvor den låber ud i en skarp, til Siderne lidt hældende Odde, medens den henad hver Rand har flere%), lidt indadrettede Smaatænder, der paa Rygsiden fortsætte sig som Ribber (f. 25, 26). Paa Bugsiden af disse Smaa- tænder sees en, efter deres Middellinie ned paa det fælleds Legeme nedlåbende, skarp Kam, der saaledes gjår dem næsten tresidige ved Roden, idet Smaatænderne, som anfårt, ere skraatstillede, saa- ledes sees deelviis dækkende hinanden og ere gjennemskinnende, fremkommer derved Udseendet af en Tanddannelse ved Smaatænder- nes Rod (f. 27); Hancock har (I. c. p. 293 pl. X. f. 7) taget dette optiske Bedrag for Virkelighed. — Antallet af Smaatænder paa en Tandplade er i en mærkelig Grad variabelt baade hos for- skjellige Individer og paa forskjellige Tænder af samme individ; sædvanligt fandtes 6—8 paa hver Side (i Almindelighed, dog er : altid, var Antallet det samme paa hver Side af Odden), og uden- for den yderste ofte endnu en Antydning til en lille Tand; men Antallet kunde idetmindste paa enkelte Tænder gaae op til 14—12. Paa enkelte Individer havde de bageste færre (5), de forreste flere (7) Smaatænder; i andre Tilfælde var Forholdet i) Hancock angiver Tandpladernes Antal til 40, og T allet af Smaatæii- derne paa disse til 6—7. 304 omvendt; hos et enkelt Individ fandtes paa de bageste 7, paa de fålgende 10, paa enkelte 44 og. atter paa de åvrige 10-Tæn- der; hos et andet taltes paa de 40 bageste 11—12, paa de åv- rige 7—8 Smaatænder paa hver Side.x) — De under Dannelse værende Tandplader vare blåde og båielige (f. 28), ubetydeligt mindre end de andre, kun den bageste havde endnu ikke sin forreste (Basal-) Contur udviklet. Tændernes Brede, maalt mellem Spidserne af deres Been, belåb sig til c. 0,27; (Håi- den fra Midten af en Linie mellem Benenes Spidser op til For- fladen af Legemet, var c. 0,14mm), Spiseråret stiger næsten lodret eller nøget skraat iveiret fra Svælghovedet; det er meget tyndt , lidt kortere end Svælg- hovedet og indmunder i Mavens forreste Ende. Dets Slimhinde synes glat, i dets Væg Længdetraade fremherskende. Maven (f. 30) hviler ovenpaa Sliimkjertelen ; den danner en temmelig kort, fortil tilspidset , bagtil jævnt aftagende Sæk, som fra Bagenden uden bestemt Grændse fortsætter sig over i Tarmen ; i Nærheden af Pylorusaabningen indmunder i hver Side, dog den ene ei ganske lige: overfor den anden, en Levergang omtrent af samme Vidde som Tarmen eller lidt tyndere. … Sliim- hinden viser kun stærkere Folder i den bageste Deel ved Over- gangen i Tarmen og Levergangene; de ere stærkest og staae lættest paa fårstnævnte Sted, og ophåre pludseligt ved Overgan- gen i Levergangene. . 1 Muskelhinden syntes fortil Længdeknip- per, i den åvrige Deel Tværknipper fremherskende. di Tarmen er næsten tre Gange saa lang som Maven, af om- %) Paa de ovenfor beskrevne smaa Individer taltes (i 7 Tilfælde) : i Alt 32-42 " Tandplader. Disse bare til bver Side af Odden 5—6 (sjældent 7-8 el- og havde undertiden kun //3 af disses Brede (saaledes den forreste ! eet Tilfælde 0,04mm den bageste 0,13mm- ; et andet 0,06mm—0,14 mm); Tandpladernes Væxt synes saaledes at skee meget hurtigt. 305 trent samme Tykkelse efter hele sin Længde, noget sammensnåret lige for Overgangen i Analpapillen. Den gaaer fra Mavens ba- geste Deel bagtil langs håire Sideleverstamme mellem denne og Medianstammen, sænker sig sædvanligviis ned langs håire Side af Kjånskjertlen, stiger atter iveiret, nåie tilhæftet til Bugvæggen, båier sig — sædvanlig knæformigt — om og ender ved Randen af den store Gjællevene (mellem 2 Grene til denne) i Højde med For- kammerets bageste Deel, som en i Randen takket eller kruset Analpapil. Den sidste Deel af Tarmen har indad og foran sig et lille sækformigt Organ (Nyren), til hvilken den nåéie er heftet. Udvendigt paa Tarmen sees ligesom flere fine gulige Længdestriber, der betegne Mellemrummene mellem Grupper af tydelige, lave, temmelig talrige Længdefolder , af hvilke enkelte fortsætte sig i Takkerne af Gadboret. — Mave og Tarm fandtes enten tomme eller indeholdende en ubestemmelig dyrisk Masse, hvori en Mængde sort moleculairt Pigment og store Hobe af Fidtdraaber”). Spyttekjertlerne ere af betydelig Stårrelse +") og frem- byde meget eiendommelige Forhold. De ere langstrakte og naae (idet- mindste den håire) gjennem Legemets halve Længde; de ere noget sammentrykte, knudrede efter hele Længden og paa forskjellige Steder opsvulmede ; den håire viste sig temmelig constant af stårre Længde og sædvanligviis i det Hele smækkrere, med sin ”) Aeolidierne synes meest at leve af Hydroider (,,gymnobranchia enim plurima pascuntur phytozois”, Lovén. Ofvers. 1844. p. 50); Ehrenberg angiver dog Phyllodesmium hyalinum levende af Xenier; Sars (Wiegm. Arch. 1840. 1. p.209) Aeolidia bodoénsis nærende sig af Actinia viduata, M., og Quatrefages. (Ann. sc. nat. Zool. XIX (1843) p. 284.) fandt i Maven af en med hans Eolidina beslægtet Form et i begyndende Op- låsningstilstand værende Skelet af en Fisk; jeg selv har i Maven af en grånlandsk Aeolidie fundet flere stårre Muslingkrebs (Cyprider) ind- blandede mellem arrene, Ey) Sædvanligviis ere d lidi lid dviklede; Souleyet siger endog ,les Eolides sont généralement dépourvues de glandes salivaires” (Bonite. Zool. II. p.-424.). Hverken Souleyet (1. c. p. 437.) eller Hancock fandt Spyttekjertler hos Janus; hos de typiske Aeolidier CAe. papillosa) ere de efter Hancock smaae og ligge meget eiendomme- ligt udad i Kjæbemuskelmassen. 20 306 bagre Deel ligesom strængformigt udtrukken (saaledes som frem- stillet hos H. 1. c. pl. IX. f. 7.); den venstre skjåd ofte fra Midten af den åverste Deel en stor, noget afsnåret Lap frem- ” efter, som kunde tages for en anden Spyttekjerlel. — Ud- fåringsgangen er kort, omtrent af en Trediedeel af Svælg- hovedels Længde, tyndvægget, låber under Nerverne langs Kjæ- berne og udmunder (som hos Doto) foran disse i det korte Mundrår. Kjertlen strækker sig henad Siden, hæftet til Huden, langs med Maven, og gaaer under Leverudfårselsgangen; den venstre kortere strækker sig derefler hen mellem venstre Sideleverstamme og Medianstammen; den håire hen mellem Tarmen og den håire Sideleverstamme og ender omtrent ved den Båining, Rectum gjår for at gaae ud til anus. — Spyttekjertlens Follicler dannes af en tynd tunica propria; deres Indhold bestaaer af uligestore, uregelmæssigt formede Celler af 0,06—0,08"" Diameter. Undersågelsen af Leveren, som lettest skeer fra Bug- siden, kræver temmelig megen Forsiglighed for ikke under Fra- låsningen af de åvrige Indvolde at rive Hul paa Leverstammernes tynde Vægge, hvorved den Vædske, hvori Undersågelsen fore- tages, plumres, og Stammerne selv falde sammen, blive farve- låse og ikke mere tydeligt kunne forfålges. Fra Mavens bageste Deel (f. 30.) udgik, som ovenfor om- talt, til hver Side en Levergang, af hvilke den venstre altid var noget længere end den håire og oftest båiet; hver af disse gik derefter udad og aabnede sig i en langs den stårste Deel af Legemets Længde låbende, temmelig tyk og paa begge Sider omtrent lige får Stamme, som ligger under en tynd Bindevævs- beklædning, der styrkes! ved fra Foden opstigende Muskelknipper . (som dog mangle foran Levergangen), oppe under Huden 08 frembringer den ovenfor beskrevne tykke Rygbræmme. Den foran Levergangen liggende Deel af denne Stamme, som saa let rives itu, synes i halvt sammenfalden Tilstand at være det, som H. (1. c. pl. X. f. 1. g.) afbilder og omtaler som et eget glandulåst | | 307 Legeme (men som maaskee snarere kunde være Spyttekjertlens for- reste Deel). Der findes saaledes til hver Side en Sidestamme; men Udføringsgangen fra den venstre optager ved sin' Rod des- uden endnu en fortil tyndere Mellemstamme, der seer ud som en tyk pålseformig Svulst i Loftet af Underlivshulen. - Begge Side-= stammerne, som fortil ikke forenes (saaledes som derimod hos Janus), naae ei heelt til Legemets Ende, hvilket derimod er Til- fældet med Mellemstammen;: Tykkelsen af Side- og Mellem- stammen. synes almindeligviis at staae i omvendt Forhold. til hinanden, snart fandtes den fårste, snart. den sidste tykkest. Mellemstammen afgiver til hver Side et ubestemt, men ikke stort Antal af korte, tykke Grene,. der gjennem Spalter imellem de fra Foden opad Siderne stigende Muskelknipper træde i For- bindelse med Sidestammen; bagtil endelig afgaae flere korte Grene, der. forgrene sig som Sidestammerne og forsyne alle de bagre Papiller. Sidestammerne afgive opad korte, temmelig talrige, med Hensyn til Antal, Styrke og Forgreningsmaade meget varierende Grene, af hvilke hver forsyner et større eller mindre Antal af Papiller. Især fortil synes disse Grene indbyrdes at communi- cere i deres Forgrening og at danne et Nætværk, der ved flygtig Undersågelse kan vise sig som en Randstamme, naar Papillerne ere trængte udad;. fra' dette Nætværk hæve sig talrige, lang»” strakte Kegler med uregelmæssigt knudret Overflade, der ligge mere inde i og væsentligt danne Papillerne. Bagtil synes Forgreningerne sondrede fra hinanden, men forholde sig ivrigt paa samme Maade; Forgreningen her synes Hancock (I. c. p. 294. pl. X. f. 4'b) at have mistydet som et eget, i Forbindelse med Leverforgreningerne SÅ HERASANER fandtes undertiden i sin bagre halve Deel paa flere r i en kortere eller længere Strækning umiddelbart overgaaende sammensmeltet med Sideleverstammerne. - I eet Tilfælde saaes rn forbunden med. håire Levergang, og i dette fandtes der tillige en kort Stamme mellem Median- og håire Sidestamme, ved kørte Sidegrene forbunden med begge. ; lg 308 staaende glandulåst Organ%). — Beskaffenheden af Leverstammernes Vægge lader sig paa Spiritusexplarer ikke med Sikkerhed be- stemme; de synes (i Modsætning til dem hos Janus) tynde og falde i Reglen fuldstændigt sammen efter Udtåmmelsen af det mårkt brunlig-graa Indhold, der giver hele Leversystemet dets Farve. I Væggenes tunica propria sees flade, baandformige meest langs- låbende Strænge (af c. 0,013—0,02mm Diam.); Væggene synes iåvrigt af folliculås Natur med stårre og mindre Follicler, der indeholdt uligestore flade Celler. Hulerne af det hele forgrenede Rårsystem, som Leveren danner, fandtes opfyldt med et flydende Indhold, som ved Tryk ogsaa kunde udtåmmes i Maven; samme viste sig bestaaende af Fidtmoleculer, stårre Fidtdraaber (Galde- fedt), moleculair Masse af rustbruunligguul Farve (Galdepigment?) og af flade uligestore Celler, meest i Fidtdegenerations-Tilstand. Den ovenfor givne Fremstilling af Leversystemet afviger ikke lidet fra Beskrivelsen hos Hancock, som angiver, at en Me- dianstamme mangler, og Fiona-Slægten skulde altsaa i dette Punct kun stemme med Hermaea, men afvige fra de åvrige Æoli- diader. Her har sikkerligt en Feiltagelse fundet Sted; ved at aabne Dyret fra Bugsiden er Mellemstammén vistnok sån- derreven, sammenfalden og saaledes overseet; noget Lignende hændtes mig ved det fårste Individ, jeg undersågte, — Denne Dyreform stemmer efter min Undersågelse med Hensyn til Leverens Forhold i det Væsentlige med Janusslægten ; dog =) Hancock (on tie anatomy of Antiopa Spinolae, a nudibranchiate mollusk. . Annals and mgz. of n. h. 2 S, VIII. (1851.) p. 25—37. pl. 2, 3,) har ogsaa hosJanus, Ver. (= Antiopa, A. & H.) beskrevet et sær- lignende Organisation, som H. har havt for Øie hos Fiona. Jeg troer to Gange i Mellemrummene mellem de større F orbindelsesgange mel- lem Mellem og Sidestammerne at have seet et lignende, fiint Næt- værk, som syntes afgivet fra og ligeledes forbindende disse Stammer. ki | 309 indmunder Mellemstammen ikke umiddelbart i Maven som hos denne og ligger ovenpaa Ovariet og ei under det som hos Janus; ogsaa Forbindelses- og Forgreningsmaaden er omtrent den samme, kun mådes Sidestammerne ikke fortil eller smelte sammen der, saaledes som Tilfældet er hos Janus, og Formen af de i Papil- lerne indeholdte Lapper er forskjellig fra den hos den sidste Slægt >). Blodlåbsorganer: Enden af den store Stamvene, Hjertet og Aortaroden laae frit i en rummelig Hule bagved og over Maven noget længere fremad end angivet hos Hancock; Hulens åvre Væg var uad- skilleligt forbunden med Ryggen, dens nedre skilte de indeholdte Organer fra Sliimkjertlen. Hulen er snarere at opfatte som en stor Pericardiallacune end" som en ,Hjertepose” (Hancock). Hjertets (f. 31.) Kammer er kraftigt, kegledannet, bagtil lidt puklet i begge Hjørner (især venstre, i hvilket Forkammeret aabner sig); undertiden fandtes det slapt, stort (omtrent af Størrelse som Maven), fyldende den største Deel af Pericar- diallacunen, gjennemskinnende med Undtagelse af den, fra den &vrige Ventrikel skarpt afsatte Grunddeel. Kammeret er (i contra- heret Tilstand) guligt, tykvægget, især nærved Aabningerne og fornemmelig da ved Forkammerets; Indsiden viser fremstaaende Muskelstrænge, der fornemmelig låbe i Skraa- og Længderetning. " Stærkt fremspringende tværlåbende Muskelstrænge frembringe en Klapdannelse ved Forkammeraabningen, og paa lignende Maade +) Dele af Fådemidlerne ere af mange Iagttagere (Quatrefages, Milne- Edwards, Alder & Hancock) mere eller mindre dybt i Leversy- stemets Gangeseete indtrædende eller indtraadte hos Aeolidierne, og som Grene af Maven. Jeg har hos nærværende Dyreform een Gang seet flere (3) Tænder, der formodentlig have været afrevne ved Ned- svælgningen, traadte heelt ud i Huulbeden af en af de omtrent i Linie med ductus hepaticus liggende Papiller. 340 udviklet sees ogsaa Spor til en Klapdannelse ved Aortamundingen. Der saaes intet Epithel, Forkammeret er stort, poseformigt, paa skraat udtrukket i Breden og ved Basalranden tilhæftet til Egnen af den åvre Deel af venstre Sideleverstamme; det er særdeles tyndvægget (kun i eet Tilfælde fandtes det contrahereti til en næsten cylin- drisk Stræng). Atriet dannes af en fiin, structurlås Membran, i eller paa hvilken der udbreder sig Næt af fine, grenede Muskel- knipper, som "danne uregelmæssige Masker; Muskelknipperne fålge fornemmelig Længderetningen, men ere ikke ligeligt ud- bredte over hele Atriet (der saaes intet Spor til Epithel). Deels paa Væggene, deels frit i Hulen fandtes runde eller aflange, gulige, fiint kornede Legemer af c. 0,0086—0,016"" Diameter, undertiden med tydelig Kjerne (Blodlegemer?). I Forkammerets bageste Hjårne indmunder den store Ryg- venestamme (V. branchialis.) der, som ovenfor omtalt, dan- nede en Svulst hen ad Ryggens hele Længde; samme saaes paa contraherede Exemplarer undertiden ligesom stærkt og fæt tværrynket; Venen låsnedes kun med stor Vanskelighed fra den underliggende Medianleverstamme, som oftest derved blev reven itu. Venestammen modtager fra begge Sider talrige stærkere Grene, dog af meget forskjellig Stårrelse og Forgreningsmaade, men temmeligt constant mellem 2 stårre Stamgrene en enkelt lille Green, som dog undertiden kan afgives fra en af Stam- grenenes Rod; bagtil ender den ligesom oplåst i flere Grene. Grenene ligge næsten alle omtrent efter en lige Linie, hist og her modtager Hovedstammen dog og enkelte mere fra Undersiden. Grenene sees tydeligst ved deres Udspring, den yderligere For- grening skeer næsten kun fra Bagranden, og disse Forgreninger vise sig især tydeligt ved deres Indtrædelse i Gjællemembranen, hvor de træde frem som en kort Udlåber fra Gjællens Rod. Ved Aabning af Venestammen saaes Aabningerne ud til Grenene kredsrunde. — I den åvre og nedre Deel af sin Basalrand synes 3114 Forkammeret at modtage flere Stammer fra Rygpapillerne; i sit stærkt fremspringende venstre Hjørne modtager det een (eller undertiden to) Stammer fra de fortil paa venstre Side liggende Papiller, og i sit bageste håire Hjårne (som det synes nær Overgangen i Stamvenerne) en Stamme fra alle de forreste Pa- piller paa håire Side; disse Stammer ligge langs Indsiden af Sidelevermassen og forgrene sig omtrent -paa lignende Maade som ovenfor omtalt. Aorta udspringer som en kort Stamme fra Spidsen af Hjertekammeret, gjennemborer nedad og fortil Væggen af Peri- cardiallacunen og træder ned mellem den forreste Deel af Tarmen og venstre Sideleverstamme; den spalter sig da i 2 Grene, af hvilke den bageste (A. posterior (hepatica, autt.)) gaaer bagtil fårst ovenpaa eller langs Mellemleverstammen, derefter ned om denne til Kjånskjertlen, fålgende dennes Udfåringsgang og sammes Stamgrene; — den forreste (Å. anterfor (cephalica, autt.)) er meget stor, træder ned i Klåften paa Sliimkjertlens åvre Flade tæt bag dens forreste håire Lap og afgiver der flere Grene, medens Fortsættelsen kan følges nedad mod Foden, hvor den deler sig i en bageste Green, og en forreste, der atter deler sig i en, som gaaer hen under Svælghovedet, og en anden, der træder ind i dette lige bag det nedre Tværmuskel- lag =). Åandedrætsorganer: Hos alle Nudibranchier synes hele Ryggens Hududbredning at tjene Aandedrættet, som dog fortrinsviis er henlagt til forskjelligtformede Fremragninger paa samme, saaledes hos Æo- lidierne til Papillerne. Det til Hjertet tilbagevendende Blod £) Arteriesystemet stemmer saaledes i Hovedtrækkene med Hancocks An- givelser over dette System hos de typiske Aeolidier. (H. & E. Il. c. 2 S. I. p. 100) 312 kommer da deels fra »Gjællerne”,. deels fra »Kappen”+), ganske saaledes som hos andre Gastraeopoder (Triton nodiferum, Læk; Haliotis, Patella) ifålge Undersågelser af Milne-Edwards og ganske som hos Lamellibranchierne efter Garner's og Milne-Edward's Angivelser (Pinna). Med Hensyn til Papillernes almindelige Formforhold henvises til den ovenfor givne Beskrivelse. Ved Borttagelsen af Huden paa Un- dersiden af Ryggens Sidefremragning sees Levermassen undertiden meget fiint mammelonneret og en ligesom begyndende Knopskydning fra samme, hvorved de fårste Stadier i Papillernes Udvikling ere givne. Papillerne have yderst en Belægning af sirligt Pladeepithe- lium med uregelmæssigt-rundagtige, svagt gulige Celler (af c. 0,016—0,024mm stårste Diam.) med moleculairt Indhold, .… tydelig Kjærne og Kjærnelegeme; under samme findes et tæt Lag af hinanden næsten under rettte Vinkler krydsende ydre Længde- og indre Tværtraade, der tildeels ere samlede i tyndere Knipper; Længdetraadene synes stærkest udviklede. Den tilhæftede Mem- bran viser en lignende Belægning dog med lysere Celler, der ikke danne en sammenhængende Beklædning, men, som det synes, fålgende Membranens forgrenede Kar, frembringe åformige Afbrydelser med lidet udviklede Celler eller aldeles uden saadanne (£. 6.); under Epitheliet optræder et det forrige lignende Traad- lag. I Membranens frie Rand sees et Kar (Venula branchialis), der fålger dennes Vindinger,»idet den afgiver indbyrdes anasto- moserende Grene, som låbe i den meest fremragende Deel af Membranens Tværfolder indad mod den tilhæftede Rand; de fort- sætte sig henover Papillen til den modstaaende Rand, hvor der £) Jeg har ikke seet andre Kargrene i Ryghuden end Papillernes, men tvivler ikke om deres Tilstedeværelse, tilmed da jeg har seet fine Aab- ninger paa Hudens Indside, hvilke jeg formoder modtage Blod fra Legemshulen, ens r eller Karrum, vilde da vel enten for- ene sig med de fra Papillerne udførende eller (som hos Doriderne) danne særegne Stammer, der udtåmme sig i Forkammeret. 313 findes et efter hele Længden låbende Kar (Arteriola branchialis), hvis Lumen ogsaa undertiden blev tydelig paa Papillens Rod efter Afrykning af selve denne; om Udspringet af dette Kar — kunde jeg ikke forvisse mig. — Grundlaget for Papillerne danner en, Rummet indenfor den gjennemsigtige ydre Beklædning al- deles udfyldende lille Leverlap, som, eensdannet med Papillens Overflade, oftest viser talrige, uregelmæssige Tværindsnåringer "og Lapper mellem disse, saaledes at Indsiden af de paa meget slappe Individer aldeles tomme Papiller viser en masket Beskaffenhed. De sædvanligviis ligesom Papillerne kegleformede Leverlapper ere efter hele Længden gjennemstrågne af en Ud- fåringsgang, som paa forskjellige Steder synes lidt bugtet og ud- videt; selve Lapperne dannes af den sædvanlige Levermasse (uregelmæssigt rundagtige Celler med moleculairt fidtagtigt Ind- hold med Kjærne og Kjærnelegeme, frie Fidtmoleculer, rost- brunlig Pigment); denne Masse var paa ikke meget vel beva- rede Individer henflydende eller udflydt i de store Leverstammer, Leverlapperne naae ud til Spidsen af Papillerne; der findes intet Spor til Nældeblære”), ligesaalidt vel som hos de andre notoprocte Aeolidier (idetmindste efter Blanchard og Hancock ikke hos Janus). Særegne Afsondringsorganer. Fodsaalens Kjertellag og et lignende udenomkring Mund- aabningen have ovenfor været under Omtale. Op mod den inderste forreste Deel af Tarmens Rectalend e, nåie hæftet til den underste Væg af Pericardiallacunen og derved hvilende paa Sidefladen af den laterale Leverstamme eller paa =) Hancock (1. c, p. 294) udtrykker sig ikke med Sikkerhed om dette Punct; der findes aldeles vist ingen Nældeblære ligesaalidt som nogen Aabning paa Papillens Spids, skjåndt Alder (Ann. 2 S. VIII (1851.) p: 31 Anm.) vil have seet en saadan hos Janus (cristata, (d'Ch.). 314 - Mellemrummet mellem samme og den mediane Levermasse saaes N jag ren?) (fig. 32) som en gulig, oval, fladtrykt, ikke tyndvægget, lille Sæk, ") Dette mærkelige Organ, paa hvilket Opmærksomheden i nyeste Tid har været noget henvendt, (den udvendige Arkeing var allerede bemærket af Savigny, Déscr, der Eg. Gastér. pl. 1. f. 1' q, 4" q), var blevet be- skrevet af Cuvier i hans anatomiske Undersågelse af Doris (og Thetys). Cuvier gjorde opmærksom paa en hos Doriderne tilstedeværende Aabning tæt ved anus, hvilken førte ind i en Canal, der fortsatte sig op ad Leveren og efter hans Mening enten, og sandsynligviis, tjente til Udsondring af en Deel af Leversecretet ÅRE dkkie en egen Kjertel, hvis Substants var nåie forbunden med Leverens s; i Forbindelse med den yderste Deel af denne Canal skulde staae en lille Sæk (det her under Omiale værende Organ), der meentes ig tjene som Reservoir for hiin. (ef. 1. c. p. 16, 17. tab. 1. f. 3 y 3 B. (D. lacera)). Et lignende Organ med lignende ydre ME men desforuden indmun- dende i Jelsreherks bre af Souleyet (,poche pyriforme”, Rang et Soul. h.n. des Pté 852. p.15 Jlsedet ken teropeltrne flette Ch. havde iovrigt alt seet samme hos Carinaria) og er senere især ved Gegenbaurs | Uudersågelser igen fir wiss. Zool. V SEERE: p 114; Uniersadil ib. | Pier,n. Å FANER: 1855. p. 20—24, 50, 62, 71, 87—88, 121, 148, 173, ' 192—193) efterviist at forekomme hos ie Pteropoder og Hetero- | an. » efterat det af forskjellige Undersågere var funden hos enkelte | Former. Nyere Undersågelser have endelig bekræftet Savigny's og og Cuvier's Angivelser om Forekomsten af et saadant Organ hos Nudi- branchier, saaledes Hancock og Embleton atter for Doris (anatomy of i Doris (Ph. Tr. 1852. I., p. 208—52. pl. 11—18; p. 226—8. pl. 11. f. | 1, 3, 4; pl. 12. f£. 1, 5; pl. 16. f£. 1); Hancock for Aeolidia papillosa (Annals 2 S. VII, p. 31 Anm.), for Janus (I. c. p. 31) og Fiona (I. c. p- 298) og for Tritonia Hombergi (1. c. p. 31: Anm.); Gegenbaur for — (Zischr. får w. Z. IV. (1853) p. 334, 369; go Unters. ub. etr., p. 24.); H. 3 (Ztschr. fir w. Z. IV. p. 336), Leuckart (Wiegm. Arch. XIX . (1853) I. p. sig Anm., 250.) 0. ka egenbaur (Zisch. får w. Z. IV. p. 336, 369; "V. p. 113) hos Phyllichog (og ligeledes synes ØOrganet at findes hos sr 5 ancock og Embleton have i deres betydelige, ovenfor cite- rede kibelds leveret en meget detailleret Fremstilling af dette Or- gan, som efter dem er et Siesnsde (pl EL f 0; 20, db 4 7 pl: SHE E fm; So pE XYE f. 1g-), der modtager Blodet fra Peri- cardiet og gjennem en Fa vedstunise sender det hen i et paa Leverens Overflade værende Capillairnæt, til hvis tngng Aorlagrene væseni- lig bidrage, og fra hvilket Blodet gjennem Vy. hepaticae gaaer til Gjællerne. "møl Portalbjerte skal MED: staae i nogen Forbindelse med den ydre Aabning nær anus, som angives at fåre ind i en paa Leverens Overflade mellem ning meget forgrenet sinus med 315 omtrent af Analpapillens Størrelse eller lidt derover, hvis dvre (indre) Flade laa blottet, hvis nedre (ydre) derimod var fast- spongidse egt: (pl: XI 1.4 p, 2-p; pl X11:4.1 3,75 1); der skulde være Nyren Det synes neppe at kunne være nogen Tvivl underkastet, at det det af de andre Forfattere som Nyre staae H. og E.s Angivelser overordentlig afvigende fra de andre Under- sågeres; kun derom ere de alle enige, at Organet med sin ene Ende munder i Pericardiet; H. og E. lade det da afgive en sig forgrenende Aarestamme, der fålger Stammen og Grenene af et Nyresystem, men uden at disse og Grenene af hiin staae i umiddelbar Forbindelse, eller Sæk- ken (Portalhjertet) med den ydre Aabning (Mundingen for Ureter), hvilken mydste. Engbiedelpn de Øvrige Uuderebgere amlage, sunenen at »Nyre ur digt paå Legemet eller i krakket, Hancock's Ångibitser dyder altfor bestemte og nåiagtige til at kunne beroe paa Mistydning; paa den den anden Side have forskjellige lagttagere, især Gegenbaur (Unters. p. 122, 148 0. fl. St.) paa det Tydeligste seet Indtrængen af Vand gjennem Aabningen og Sækken, og det maa saaledes overlades fort- satte Undersågelser at bringe sauna mellem H. og E.s og de andre Undersågeres Angivelse hos de mere njiilkd Gastræopoder (Pul:aonater, Pectini- / branchier 0. A.), for hvilk> hidtil ves Forbindelse med Pericardiet er Års degn er hr Sdr Øigns. å en En øbrmg hiv optræder »Nyre Pterop (Hyalaeader) og senge (Arlintider, Cariharikder); ko s de någne (ikke kalk- afsondrende) spre. regne Lente Clionader, Pneumodermonader) Het som hos de faa ovenfor angivne Nedibranckier, vere hvilke den hidtil er fundet. danner den en mere spe musculås Sririyd ungerne dg sp: 24) bed da opmærksom paa, ietekørn; vi fra Koren og Dasielsen's Badiretgdlser kjende for Pec- tinibranchiernes Nyrer fis komellbranehidrne synes det sædvanligen som Nyre tydede vulindlr Organ at staae i Forbindelse med Pericardiet (sml. Keber, Beitråge zur Anat. u. Phys. der Weichthiere p. 21.), og en Over- eensstemmelse med en stor Mængde Gastraeopoder at være 1 dette Forhold tydelig. Over dette mærkelige Organ, hvis Forbindelser og Forhold hverken Eydoux og Souleyet, J. Miller eller Huxley havde fuldstændigt er- kjendt, have Gegenbaur's ovenfor saa ofte citerede øg der sammen- dragede fortjenstfulde Undersøgelser kastet nyt og mere klart Lys. Organet blev allerede af J. Miller strax tydet som Nyre, af Milne- 316 hæftet ved kort Bindevæv; Sækken lod sig kun med stor Vanske- lighed præparere ganske eller saaledes frit, at dens Sammenhæng og Forbindelse med Omgivelserne nåiere lod sig bestemme. Organet har en nedre tolæbet Tværaabning mod den bageste Deel af Pericardiallacunen, og er oventil kort udtrukket mod den ovenfor omtalte lille Aabning eller Grube, i Bunden af hvilken der opdagedes en fiin lille Aabning; denne Organets åverste Deel krydses af den forreste håire Stamvene for Papillerne. »Nyren” viste allerede ved en svag Forstårrelse gjennemskinnende, lidt skraatlåbende, stærke Længdefolder; ved nåiere Undersågelse vise Folderne (som Cuvier allerede havde seet hos Doris) sig stærkt fremspringende fra Nyrens Indside mod sammes Huulbed | (f. 32 B.). De synes at være tilstede meest i Antal af 8—9; efter deres Længde have de en svag Fure (f. 32 C.), fra hvilken Striber til begge Sider sees affaldende mod de nærmeste Folder; opad mod den åvre Aabning synes Folderne jævnt at tabe sig, mod den nedre derimod at falde mere brat af, den Deel nær- mest Aabningen til Pericardiallacunen synes glat. Ogsaa i dette Foldernes Forhold stemmer Nyren saa temmelig med den af Hancock og Embleton hos Doris angivne Bygning (l. c. pl. XVI. f. 3). Nyren har udvendig et stærkt Muskellag, dens Indside er beklædt med svagt gulige Epithelialceller med uregelmæssigt- Edwards (Ann. sc. n. Zool. 3 S. IL (1845) p. 277) som tjenende til Vandoptagen; det synes næsten at have begge disse Functioner. Som Nyre turde det vel især tjene, hvor det optræder med mere cavernås Bygning, skjøndt Producter af dets Virksomhed som saadan ikke ere hemisk efterviste udenfor Pulmonaternes og Pectinibranchiernes mangle, og Excretet synes at maatte udskilles flydende. At denne Vandoptagen imidlertid finder Sted ogsaa ved aldeles cavernåse Nyrer fremgaaer tilstrækkeligt af Leydigs Undersøgelser over Paludina vi- vipara (Zisch. får w. Z. II. (1850), p. 175) 317 rundagtig Endeflade (meest af c. 0,0127"m Diam.), tydelig Kjærne med Kjærnelegeme og moleculairt Indhold; Cellerne saaes under- tiden ligesom langstilkede (f. 32 D.). Forplantningsorganer: Dette System er særdeles compliceret, meget udviklet og udfylder en stor, ofte den stårste Deel af Legemshulen. Generationssystemet sammensættes af de to Hovedmasser, Kjånskjertlen og Sliimkjertlen, samt af Forbindelsesgangen mellem disse og af de Udfårselsveie, der sætte Systemet i Forbindelse med den dobbelte ydre Kjånsaabning. Kjånskjertlen (gl. hermaphrodisiaca, autt., ovary, Hanc.) er af betydelig Stårrelse, temmelig fast hæftet til Foden og Le- gemets Sider, men især til den mediane Leverstamme; den er af livligt-guul eller gulig Farve. Den danner et låst, trindt, bagtil lidt spidst tillåbende, fortil mod Sliimkjertlen (hvis bageste Deel den undertiden dækker) afstumpet eller lidt udhulet Legeme, der ikke tydeligt lader sig dele i to næsten symmetriske Halvdele (som hos de typiske Aeolidier) eller oplåse 1 sondrede stårre Lapper. Den afviger i Bygning noget fra de hidtil beskrevne Æolidiers og fra saadanne (typiske) Formers, som jeg har havt Leilighed til at undersåge, og stemmer med Organets Bygning hos Tritonia Ascanii, Sars%), Mærkeligt nok har Kjånskirtelens af- vigende Natur ikke været Hancock paafaldende, og dog synes han at have havt for sig Individer med fuldtudviklede Forplantnings- organer, der endog havde lagt Æg. — Kjertlen sammensættes af i ubestemte Grupper samlede, indbyrdes ved Bindevævstraade og Udfåringsgangene låst forbundne skiveformede eller pære- dannede, og da for Enden fladtrykte Legemer af rundagtig Omrids (f. 35), der mere i Dybden af Organet ogsaa undertiden sees ”) Sars, Beitr. zur Entwickelungsgeschichte. (Wiegm. Arch. 1840 I. p. 197. t. V. f. b. c.), og H. Meckel, ib. den Geschlechtsapparat einiger hermaphrod. Thiere (J. M. Arch. 1844, p. 498 t. XV. f. 12—14). 318 sammentrykte; og som alle i Randen bære en Deel kortstilkede pæreformige (eller rundaglige)). Legemer, der nogenlunde ere ord- nede i 2 eller 3 Rækker. Paa et Individ af middelmaadig Stor- relse maalte Kjånskjertlen i Længde 13mm (Sliimkjertlen 77977), Stårrelsen af en af de beskrevne skiveformige Smaalapper med sine charakteristiske Vedhæng var 47/3” (Antallet af Vedhæng beldb sig i 4 Tilfælde til 22, 22, 23, 42). Skivens frie Flade viste nogle (meest 2) stærkt gule Pletter;. fra den modsalte ud- gik en excentrisk tilhæftet, tynd Stilk (Udfåringsgang); ogsaa i de til Skiven tilfæstede Legemer saaes allerede ved en svag For- stårrelse spredte, stærkt gule Pletter. Kjånskjertelgangen (oviduct, Hanc,”) er et i sin største Udstrækning tyndt, fladt, hvidligt, tyndvægget Rår,. lil hvilket de enkelte Grupper af Smaalapper ere hæftede ved mere eller mindre grenede Udfåringsgange. I sit Låb omtrent gjennem Axen af Kjånskiertlen er den ligelåbende og tiltager fortil kun i ringe Grad i Tykkelse; den træder ud af Kjertlens For- flade, bliver lidt tykkere og svulner derefter pludselig” (epididy- mis, H. Meckel), bliver trind, ofte af gulig Farve og ligger i denne Strækning i flere ubestemte Béininger i den bageste Deel af Gruben paa Sliimkjertlens Overflade, hæftet til denne ved 'tæt Bindevæv, fornemlig ved sin første Indtræden paa samme, hvor den er uadskilleligt forbunden med den. Gangen bliver derefter paa en kort Strækning tyndere og låberz+) oftest, med nogle Béininger hen ad Gruben, langs den åyre Flade af Sliim- =) Tydningen af Generationsapparateis enkelte Dele har hos Aeolidierne været meget forskjellig hos forskjellige SE MEDEG romee refages bi sædvanligvis opfattes som hermaphroditisk, see H. & E.i denne e Ovarium og tyde en anden Deel som Testikel; ogsaa i deres senere Jet beide over Doris (I. c. p. 221.) have de engelske Forfattere holdt fast ved denne Opfattelse. Så menes saaes e mUdvi vidning paa Gangen omtrent som den, Hanc. af- bilder hos Antiopa (l. c. pl. Ii. f..7 €.); dens Indhold var Fidtmole- euler og mindre Celler. Er & 319 kjertlens Udfåringsgang og udmunder i en langstrakt. Ophåining, som denne danner i Bunden af Fordybningen paa Sliimkjertlens Overflade. I hele denne sidste Strækning ligger Gangen ind- hyllet i tæt Bindevæv samt ledsages af en AÅrteriegreen (og en Nerve); denne Omhylling og den faste Forbindelse med hine lige- ledes rårformige Dele gjør Forfålgelsen af Gangen yderst van- skelig og udsætter meget let for Feiltagelse; jeg er ikke aldeles sikker paa Rigtigheden af det angivne Udmundingssted, men mener dog flere Gånge temmelig tydeligt at have seet Forhøldet saaledes. Sliimkjertlen+) naaer lige til Svælghovedet og er af be- tydelig Stårrelse især hos Individer med Æg i samme, hvor den ofte findes ligesom opblæst i sin bageste Deel (der ellers er mere tilspidset eller afstumpet). Den er af uregelmæssigt-fiir- sidigt Omrids, Længdediametren stårst, Héiden noget mindre end Breden. Kjertlen bestaaer hovedsagelig af en hestesko- formet Deel, der vender Concaviteten fortil, og hvis Been ere nærmede "til hinanden og forbundne ved Bindevæv. Den åvre Flade falder fra Siderne og Bagenden af mod en dyb, omtrent efter Midten låbendé Fordybning; den nedre Flade er jævnt hvælvet med det midterste Længdeparti, der dannes af Ud- foringsgangen, noget mere fremstaaende. Den venstre Side af Kjertlen er meget stærkere udviklet og danner dens Hoved- masse: den håire indtages for stårste Delen af Udfåringsgangen ; i Forbindelse med denne håire Afdeling staae et Par sondrede Lapper, en forreste mere kugleformig og en bageste sædvanlig- viis lidt stårre og lidt mere fladtrykt, der sees at hvælve sig udvendigfra inad ind over Udfåringsgangens åvre Flade og som Fy ”kolerngdegs rets! 5 me Motkel bla 2. p- sok a Detie, som det synes, forekommende Organ er af de fleste Undersågere tydet snart som Ægge-, snart som Sædstok ; men er kun et sliimafsondrende, Æggene SNØDE FØRE og ind- hyllende Redskab. Næsten constant synes og Forekomsten af en opak Lap i dette Organ. ; 320 paa Undersiden fortsætter sig i den foranliggende Lap samt staaer i Forbindelse med Udfåringsgangen (f. 36). Kjertlens Overflade er sædvanligviis ujævn med mere eller mindre tydeligt fremtrædende Folder, af hvilke der paa den åverste Flade oftest sees flere stærkere paalangs låbende (den meest indad liggende Deel af den store Lap er undertiden stærkt foldet og krympet efter Længden (som om den nyligt havde ådtåmt et stort Indhold) og da som oftest af gulig Farve). Undersiden har et Par paalangs låbende, Udfåringsgangen begrændsende Furer, og mange skraat- og tværlåbende. Den bageste lille Lap har talrige, i hinanden slyngede gyri, der paa Undersiden sees at fortsætte sig i Vindingerne paa Undersiden af den forreste Lap, mellem hvilke en constant forekommende spiralrullet især er fremtrædende (f. 36); Vindingerne -paa den åvre Side af denne sidste Lap ere mere skraatlåbende og mindre slyngede. — Kjertlen er af livlig violetråd Farve og halvgjennemsigtig; under- tiden, naar den indeholdt Æg, i hele det mellemste Parti aldeles gjennemsigtig i den åvre Væg, saaledes at Ægmasser" kom til- syne næsten som liggende under Glas; den bageste lille Lap er af lignende Farve men meget mindre gjennemsigtig, og saa- ledes ogsaa Undersiden af den forreste, hvorimod dennes åvrige Deel constant viste sig hvidlig eller guulbrunlig og opak. Kjert- lens Substants er blåd, ligesom geleeagtig og svulner stærkt i Vand, saaledes at den derved brister; kun den lille opake Lap er af fastere Substants. — Sliimkjertlen indeholder (i sin Hoved- lap) en udstrakt Hule, som ved et fra den ydre (venstre) Rand udgaaende, horizontalt eller skraat indad hældende Skillerum, der næsten naaer den indre Rand, er deelt i et åvre og nedre Rum. Skillerummet svinger derefter, bestandig udgaaende fra den ydre Rand, over i Udføringsgangen, hvor det efterhaanden bliver tykkere og fastere ; i den yderste Deel af denne beskriver det en Dreining af næsten !4 af en Cirkel og standser tæl indenfor den ydre Aabning. Kjertlens åvre Rum er mindre end det nedre, den åvre Væg mindre tyk end den nedre og ligeledes 321 glattere end denne; det temmeligt tykke Skillerum ligeledes mere glat paa den åvre end paa den nedre Flade. Væggene af Rum- mene vise tætstaaende, skraat- og langslåbende, indbyrdes ana- stomoserende, tykke, blåde Folder, der oftest, idetmindste de stårre, sees ligesom gjennemstrågne af en i deres Midte lig- gende hvidlig Stribe; naar den åvre Væg er borttaget, sees flere .lykke Folder fra Loftet af. det åvre Rum svingende om i det nedre (f. 37)"). Undersågte med en stærkere Loupe vise Væggene sig tæt bedækkede med meget fine, rundagtige eller aflange, hvid- lige Stænk, der paa de mere fremstaaende Folder ere ordnede bag hinanden og derved frembringe den omtalte Stribning af disse. — Udfåringsgangen er ved det anfårte skjævtliggende, fortil smallere, i den åvrige Strækning næsten tværs gjennem Gangen naaende Skillerum ufuldstændigt deelt i to, altsaa gjennem en Spalte indadtil communicerende Gange, af hvilke den åvre fortsætter sig i Sliimkjertlens åvre, den nedre i dennes nedre Rum. Skille- rummet er glat, temmelig fast og af svagt rådlig eller af gulig Farve; Gulvet i den nedre Gang temmelig tykvægget med tæt- staaende, langslåbende Folder af Sliimhinden; Loftet i den åvre hvælvet, slapt, indvendig med en kraftigere, tæt til Skillerummet liggende Fold, der slynger sig om dette der, hvor det bliver smallere, beskriver en Dreining med det og derefter synes at voxe sammen med den modstaaende Væg; baade begge Folder og Skillerum- met skinme ofte tydeligt gjennem Loftet (f. 38 d. e.). Denne Fold kan maaskee i Dyrets levende Tilstand naae heelt gjennem Råret og saaledes temporairt dele dette i to, af hvilke det åvre da umiddelbart fortsatte sig i den fra Sliimkjertelgangen virkelig oaflukked-e og paa samme hvilende, tyndvæggede, indven- dig paa Loftet fiint længdefurede Gang (vagina, copulatory channel, H. & E.), der aabner sig i det åvre Hul i Genital- poren. Tæt ved Indgangen til denne Gang mener jeg oftere ” men; afvigende, men vistnok feilaglig er den af Hane. (1 c.28S. I 93,) angivne Bygning af dette Organ hos de typiske Aeolidiader. 21 322 at have seet en til den forreste lille Lap fårende Aabning”), og lidt længere tilbage under Skillerummet sees den spalteformige Aabning til den bageste lille Lap;x%) i selve den vre Gang aabner sig, omtrent i Linie med Forenden af selve Sliimkjertlen og meget nær ved hinanden, fra héire Side Sædblæren, fra venstre det brune, rårformige Organ. Udfåringsgangen er under Æglægningen istand til en betydelig Udvidelse, hvorved Skillerummet trænges op mod den åvre Væg, Den ydre Genital- aabning er indvendig fiint furet og har to Aabninger i Bunden (oppe i den bageste Aabning sees undertiden det fra den ene" Side udgaaende Skillerum); i eet Tilfælde saaes ved Udkræng- ning Indgangen til de to Rør liggende aldeles udvendigt. — De smaa Lapper dannedes af et mange Gange oprullet, tykvægget Rør, hvis Vindinger vare slyngede i hinanden; de indeholdt -saa- ledes ingen stårre sammenhængende Hule. Sædblæren (Spermatheket) (f. 38 g-) hviler paa og er ved Bindevæv temmelig fast forbunden med (hyppigst den forreste Deel af) Inderfladen af den uigjennemsigtige Lap; den er meget mindre end denne, af hvidlig Farve, fast, sædvanligviis æg- eller kugle- formig, undertiden mere langstrakt. Den tynde Udføringsgang danner en spids Vinkel med selve Sædblæren, der er lidt læn- gere énd denne og indmunder, saaledes som ovenfor angivet, i det over Sliimkjertelgangen liggende Rår. — Hos tre Individer, af hvilke det ene havde Æg i Sliimkjertelen, fandtes ”der bag den sædvanlige Sædblære, endnu een (som hos Doriderne), me- get stårre (stårre end Sliimkjertlens bagre lille Lap, den ene Gang endog mere end dobbelt saa stor (af c. 2—4 mm Diam.)) kuglerund 5) Den her givne Fvemstillleg maa jeg ansee for rigtigs uden sg for- edelst de 0 for at turde udtale mig med Me DØRE Rg Sikkerhed ; anstillåde omg tionsforsåg gave intet paalideligt Resultat. Delte viste sig i eet Tilfælde særdeles tydeligt ved en udhængende Æggetraad, . ED EEN | 323 og brunråd; det kunde ikke sikkert bestemmes, om sammes Udfåringsgang udmundede i den forriges eller sondret ved Siden af samme”), Det brunlige, rårformige Organ (testis, Hanc.; vas deferens, H. Meckel.) (f. 38 f.) udspringer snevert, med en kort (farvelås) Stilk lige overfor, men foran Sædblære- gangens Udspring. Som anfårt, viser det sig som en brun- ligråd Stræng (kun i eet Tilfælde saaes den næsten hvid), altid længere end den traadformige Deel, hvori den fortsætter sig (Længden belåb sig almindeligt til c, 15—26mm), cylindrisk, kun henimod sin Ende jævnt tilspidset og her uden bestemt Grændse overgaaende i en noget tyndere, traadformig, trind, hvidligDeel (,vas deferens%, Hanc.) (hvis Længde belåb sig til c. 8—414mm), Denne træder ind i den for Bagenden afstumpede Penissæk (f. 34e), som er hvid, cylindrisk, omtrent af Tykkelse som det ovenfor beskrevne brunlige Organ, snart lidt kortere, snart lidt længere end den traadformige Deel (Længden var al- mindeligt 8$—157m); ; ikke lang Afstand fra denne sidste fandtes en til Penissækken fra hver Side tilhæftet flad Muskel, der udgik fra den bagre Deel af Loftet af Legemshulen omtrent i Egnen af den forreste Ende af Kjånskjerilen. Penissækken er fortil hæftet til Randen af den papilformigt udtrukne forreste Kjønsaabning og er der indhyllet i tæt Bindevæv, bagtil slaaer den sig om paa og gaaer over i selve penis; den er temmelig tyndvægget og maa under Udkrængningen låst omfatte den traadformige Deel og; danne ligesom en umiddelbar bagre Fortsættelse af penis. Låst omfattet af Penissækken sees den meget llange, trinde, spidst tilldbende Penis, som i Gjennemsnit bagtil næsten udgjår Penissækkens halve Diameter, derefter jævnt aftager ud imod ”) Disse tre Individer syntes desuagtet ikke at tilbåre nogen egen Årt; de vare lyse, Rygpapillerne mere trinde end sædvanligt (ved Con- traction kålledannede i Spidsen), Tandpladerne (38-39) havde paa det ene Ex. 7-8, paa det andet 10-12 Tænder til hver Side og disse vare ligesom Odden temmelig lange. 21" 324 Spidsen (hvor den i Gjennemsnit sædvanligviis havde c. 0,02 mm); bagtil ligger den i svage Bålgebéininger, fortil i store Bugtninger, enkelte Gange dog mere lige og da ragende udenfor Aabningen paa den udvendige Papil (f. 33). Det traadformige Organ sæn- ker sig bagtil ind i Midten af Grundfladen af penis og ligesom fortsætter sig derefter som en smal Gang ud til Spidsen af samme. ”) Dette hele, i 3 tydeligt sondrede Partier afsnårede Organ, som begynder i det fra Sliimkjertelgangen aflukkede Rør og ender ved Penispapillen, danner flere, ubestemte, lange Vindinger, af hvilke de forreste (af den rådlige Deel) ved Bindevæv ere hæf- tede til Sliimkjertlen og dens Udforingsgang, men idvrigt ligge frit under Maven — foran, ned paa venstre Side af, under, men dog især ovenpaa Sliimkjertlen, %%) ") Beskaffenheden af penis stemmer saaledes, som det synes, saa temme- lig med den hos de andre Aeolidiader (sml. I. c. T. p. 90 pl. 3. f. 5, 7); (den hos Døriderne forekommende Form synes derimod meget for- skjellig fra Aeolidiadernes). : ' Den ovenfor givne Fremstilling af Generationsapparatet afviger i meget væsentlige Punkter fra Hancocks. Han angiver saaledes ingen For- bindelse mellem Sliimkjertlens Udfåringsgang og de smaa Lapper; han lader baade ,,Oviducten" og Sædblærens Gang ende i et fra Kjåns- kjertlens Udfåringsgang ( , female channel"), aldeles aflukket Rår (,vagina , copulatory channel), som dog ved en kort Tværgang staaer i Forbindelse med hiin, og antager, at de befrugtede Æg fra »Vagina" gaae over i ,female channel" og udfåres gjennem denne; H. synes hverken hos nogen Aeolidiade eller Doride (sml. I. c. 2. S. 1. æ % Næ kjertlen. Disse Hancocks Angivelser turde for denne Dyreform maa- skee tildeels være abstraherede fra Forholdene hos de typiske Aeolidier, med hvilke Fionaslægten i det Væsentlige af Generationsapparatet si- ges at stemme, ligesaavel som Organisationen omtrent skulde være den samme som den, den samme Undersåger har funden hos Doris (hvor dog ,female channel angives optagende oviducten (med ,testisf og en Green fra Spermatheket), medens »Vagina" fortsætter sig op til selve Sædblæren). Denne Overeensstemmelse skulde synes at give hine Angivelser om Forholdene hos Fionaslægien større Sikkerhed; imidlertid stille sig, som ovenfor angivet, store Vanskeligheder iveien for Undersøgelsen af disse Dele, og Feiltagelser kunne let finde Sted, Jeg troer at være sikker paa Tilstedeværelsen af en dobbelt Gang til den egentlige (bagre) Genitalaabning (== Hancocks female 325 Tunica propria af Kjånskjertlens Smaalapper, baade om Skiven og om dennes Vedhæng dannes af en meget tynd, men seig, fiint-stribet eller -foldet Membran. Skiven indeholdt næsten kun tæt sammenstuvede . fuldtudviklede Zoospermer, enkelte Dannelsesceller med saadanne (f, 40), samt Kjerner og frie Fidtmoleculer, hvilke sidste undertiden vare samlede ti stårre Hobe. De til Skiven hæftede Druer indeholdt æglignende, uregel- mæssigt rundagtige eller pæreformige Legemer (f. 41) af meget forskjellig Stårrelse (— c. 0,06») med Kiimblære og (gulig) Kiim- plet, fremdeles frie Kjærner med Kjærnelegeme, Fidimoleculer og stårre Draaber af klart, aldeles guult, Fidt.=) — Zoospermerne (f. 39) viste sig som særdeles lange, bålgede (spiralsnoede), bagtil kun lidet tyndere Traade, der forrest i en kort Strækning vare lidt fortykkede paa den ene Side og saaledes dannede et brat afsat, spidst tillåbende lille Hoved (hvis Længde belåb sig til c. 0,00557m). — Sædfimenes Dannelsesceller (f. 40): saaes af meget forskjellig Stårrelse (c. 0,007—0,0257=) med en enkelt eller undertiden, som det syntes, 2—3 spiralformigt oprullede Sædiraade, =+) — Alle de med Hensyn til Generationssystemet under- sågte Individer (flere end 30) viste, ligesom i det Hele en fuldkommen Overeensstemmelse i Generationssystemeis formelle Beskaffenhed, saaledes en fuldstændig Lighed i Beskaffenheden af Kjånskjert- channel og vagina), ligeledes paa disse Ganges Forbindelse med begge de smaa Lapper, og har med al Sikkerhed seet det omtalte Skillerum i Sliimkjertlen og sammes Gang; dette er hverken hos Aeolidier eller - Dorider omtalt af H. 7) Gegenbaur (Unters. ib. Picrop. u. Heterop. 1855 p. 195 Anm.) betrag- ter Skiven hos ,Eolidia og Polycera" som Sædfollikel, Vedhængene som Æggefollikler. ++) Zoospermerne synes altsaa ikke at fålge den (efter Kålliker's Under- sågelser) hos Gastraeopoderne sædvanlige Udviklingstypus, men (som hos enkelte gastraeopode og andre Dyreformer) at dannes paa den Maade, at de tidligt oplåste Modercellers Celle-Yngel ved Forlængelse res Kjærne udvikle en spiralsnoet Traad , der tilsidst som en fær- digtdannet Sædtraad skyder sig ud af Cellen. 326 lens Indhold, hvad enten Sliimkjertlen fandtes tom eller inde- holdt Æg. >) Kjon skjertelgangen og dens Stamgrene viste i deres tynde Vægge fremherskende Længdetraade; deres Huler fandtes altid tomme. I Gangens opsvulnede Deel (epididymis, autt.) saaes dog flere Gange sammenpakkede Masser af fuldt udviklede Zoos- permer, påa andre Individer indeholdt den kun store Mæng- der af Fidtmoleculer, fornemmelig sammentrængte om æglig- nende Legemer. . Sliimkjertlens hos Aeolidierne mærkelige Strukturforhold synes hidtil ikke undersågt, og lod sig vel neppe mod Sikkerhed bestemme paa Dyr, opbevarede i Spiritus. De ovenfor omtalte Stænk og Folder vise sig bestaaende af i mere eller mindre runde og aflange, stårre eller mindre Kredse, eller til Dannelsen af Længdekamme sammenrykkede, langstrakte, gulige Kjertellegemer, der fra Toppen falde skraat af til Siderne, hvor de blive lysere, ofte tvedele sig og tabe sig enten afrundede eller uden tydelig Grændse; paa Toppen vise disse Kjertelhobe ofte en Førdyb- ning, saaledes at de derved blive ligesom kraterformige (f. 42) (og denne Form syntes ikke blot fremkaldt ved Tryk). Kjert- lerne havde el, fiint-kornet og kjærnet Indhold, desuden sæd- vanligviis en stårre Kjærne med Kjærnelegeme. Mellemrummene mellem disse Kjertelgrupper vise sig dannede af en aldeles struktur- lås Masse eller indeholdende overordentligt fine punktlignende Korn, som tildeels ere ordnede i Rækker; men oftest vise disse Mellem- rum tillige en masket Natur, ligesom fine uregelmæssigt kantede Cellecontourerz+) (indenfor hvilke der undertiden kunde sees ”) Undertiden viste Druerne større Celler, og saaes disse lettere for- medelst en mindre Fidtmængde om samme, undertiden kunde alde- les ingen Zoospermceller findes, men heller ikke Saadant viste sig i nogen Afhængighed af det ovenfor berørte Forhold. Undertiden saacs dette areolaire Udseende ved overfladisk Focalind- stilling ogsaa fortsat henover Ophéiningerne; det skrev sig sandsynlig- viis fra en Epithelialbeklædning over Kjertellaget. då % Sw” 327 ligesom en Kjærne; over stårre Strækninger kunde denne sidste Dannelse undertiden skjules ved ligesom paaleirede regelmæssigt runde, gulige Celler med moleculairt Indhold). — Af lignende Bygning viste sig Skillerummet i Udfåringsgangen, iligemaade den bageste lille Lap, saavelsom den forreste; i de sidste, især den bageste, syntes mere eiendommelige gulige Kjærner (af c. 0,007mm Længde) med Kjærnelegeme (f. 42%) at fremtræde, —- Sliimkjertlens Rum fandtes enten tomme (dens Vægge vare da meget fastere i Substants) eller indeholdt en Ægmasse, der ud- fyldte begge de store Huler, fortsatte sig ud i Gangen og med sin noget sammentrykte, livligt lyst-karminråde Stilk endog i enkelte Tilfælde saaes udtraadt gjennem den ydre Genitalaabning som en i Enden tykkere, og der til begge Sider lidt udtrukken, paa Udsiden hvælvet, paa Indsiden åreformigt udhulet Svulst (f. 33). Ægmassen laa undertiden låsnet fra Væggene; i andre Tilfælde syntes den at have dvælet kortere Tid i Kjertlens Hule og klæbede da fastere til dennes Ophåininger og Fordybninger, som den nåie fulgte; de saaledes vedhængende Partier vare fa- stere, ligesom sammenbagte, af mere gulig Farve og viste Æg- gene for stårste Delen ordnede i lange Snore. De af Sliim- kjertlen udtagne Ægmasser lignede de, der fandtes allerede lagte af andre Individer, kun var deres: ydre Begrændsning mindre fast, og deres Masse saaledes ligesom låsere; de viste allerede den begyndende characteristiske Form, som fuldstændigt udvikles under Gjennemgangen gjennem Udfåringsgangen og ved den der stedfindende Dreining. Ægmassen bestod af et, med en Mængde Smaaæg tæt indsprængt, klæbrigt, seigt, æggehvideagtigt Legeme. Æggene vare af temmelig eensartet Stårrelse , kugelrunde, sæd- vanligviis i begge Poler udtrukne i en kortere eller længere, me- get tynd Traad og stode gjennem samme i indbyrdes Forbindelse; andre Æg klæbede derimod ved Polerne umiddelbart til hinanden og dannede længere eller kortere Snore, eller vare uden Orden trykte mod hinanden og forbundne til smaa uregelmæssige Hobe (sml. f. 46). Disse forskjellige Forbindelsesmaader forekom sæd- 328 vanlig forenede i samme Ægmasse, almindeligviis var den første den langt overvejende, i en enkelt nu og da ogsaa den anden, Æggene havde en meget tynd Skalhinde (som undertiden viste Folder) og rigelig Æggehvide (med Undtagelse af enkelte Tilfælde, hvor den i begge Ender til Traade (der våre belagte med yderst, fine Elementarkorn) udtrukne Skalhinde sluttede tæt om Æggeblommen (f. 46 A.); hos saadanne Individer fandtes desuden spredte Sæd- celler i Sliimkjertlens Huulhed). Æggene indeholdt een eller flere (2—3) vitelli, desforuden enkelte meget store Fididraaber, og i nogle Tilfælde (f. 54) foruden den større opake Blommekugle dere mindre Celler, dér næsten saae ud som i begyndende Op- låsning værende Æg; naar der fandtes flere Blommekugler i eet ; Æg, vare de Sædvanligviis noget fladtrykte paa de mod hin- anden vendende Flader. — I den bagre lille Lap saaes i en- kelte af de Tilfælde, hvor Sliimkjertlen indeholdt Æg, Ægge- snore, i hvilke de enkelte Æg med Polerne klæbede til hin- anden; den opake Lap fandtes et Par Gange af stærkere gulig Farve, da svulmende af guligt, fiintkornet Indhold (Fidtmoleculer), "som tildeels var samlet i kugleformige Hobe, hver om sin Cen- traldeel (Æg?). å Spermatheket var meget tykvægget, Væggene af traadet Bygning; Sædblæren indeholdt altid tæt sammenpakket fuldmoden Sæd og Fidtmoleculer. Det brunlige rårformige Organ (testis, Hanc.; vas de- ferens, H. Meckel.) var temmelig tykvægget. Væggene dannedes yderst af langs- og tværlåbende Traade; Indsiden af samme syntes beklædt med et Lag langagtige (meest af 0,04—0,06 7" Længde, sjældent længere), trinde, meget svagt guligtfar- vede, kjertellignende Legemer, der lodretstaaende paa Organets Vægge ligesom convergerede mod sammes Axe. Naar Organet blev underkastet Compression, fandtes Hobe af saadanne Le- gemer, sandsynligviis låsnede fra Væggene, fritliggende i det. Det udpressede Indhold bestod foruden af de omtalte Lege- mer, der mod den tilhæftede, lidt bredere Ende viste en 329 Kjærnedannelse og idvrigt havde et moleculairt Indhold, endnu af en Mængde meest runde, svagt gulige Hobe af Fidtmoleculer, udviklede, som det syntes, af Celler (af Stårrelse som disse Hobe) med Kjærne og samme Årt Indhold; fremdeles fandtes Legemer med runde Cellecontourer uden synligt Indhold og imellem alle disse Elementer, meest inde imellem de stårre Legemer og mellem de gulige Celler og Hobe endnu talrige, smaa, sjeldent udstrakte; sæd- vanligviis paa de forskjelligste Maader oprullede og undertiden in- denfor utydelige Cellecontourer indesluttede Zoospermer, hvis For- hold til de omliggende Elementer idvrigt ikke lod sig tyde med nogen stårre Sikkerhed. Som ovenfor anfårt, gaaer dette Organ uden skarp Grændse over i en tynd, traadformig Deel; i den til denne nærmest tilstådende Deel af det beskrevne Organ, bleve Cellerne meget mindre og begyndte der ligesom at udvikle sig en Axe- deel. — Det traadformige Bindeled mellem det beskrevne Organ og Penissækken (f. 44) har temmelig tykke Vægge med Kredstraade, men især fremherskende fine Længdetraade med mellemleirede, meget smaa, talrige Kjærner; Traadvævet i sammes Overflade fortsatte sig tydeligt over i Penissækken. Indenfor Væggen sees (ligesom fritliggende) en tyk Axestræng med tætte, mod sammes Axe skraat fremad (mod Overgangen i Penissækken) convergerende, korte, lidt krummede Striber, hvis Natur ikke nærmere lod sig bestemme (udpressede Dele af dette Indhold syntes at vise sig som tæt sammenpakkede, meget korte, bølgede Traadknipper). — Væggen af Penissækken er fortil tyndere, bagtil tykkere; den viser yderst en Beklædning af temmelig smaa Epithelialceller, indenfor samme et (ydre) Lag af Længde- og et (indre) af Kreds-Traade (tildeels ordnede i smalle Bundter); paa Indsiden findes endelig et Overtræk af stårre (—0,04 7”), gulige Celler med stor, flad, blæreformig Kjærne med Kjærnelegeme. De til Sækken hæftede Muskler sammensættes. af flade, baand- formige (— c. 0,02"m brede), låst forbundne, men tæt sammen- liggende Elementer. — Penis har (idetmindste i den tyndere Deel) et Overtræk af yderst smaa Epithelialceller, indenfor samme 330 et Lag Kreds- og Længdetraade, der synes at fortsætte sig i Penissækkens ; den penis ligeud til Spidsen gjennemlåbende Canal syntes tom. De til Generationssystemet hårende physiologiske Forretninger formenes nu at foregaae paa folgende Maade, Den i Druerne paa Kjånskjertlens skiveformige Smaalapper tilberedte Sæd- eller Ægmasse udfåres gjennem Kjertlens Udfåringsgang; Sæden 8gaafr da igjennem det rådlige Organ og sammes traadformige Fortsættelse over i og ud igjennem penis, som under Parringen sandsynligviis træder ind i det over Sliimkjertelgangen liggende Rår, medens Sæden optages deels i Spermatheket, deels i Kjåns- kjertelgangens tykkere Deel (epididymis, autt.) ja selv i Kjåns- kjertlens skiveformige Legemer. Æggene gaae fra Kjånskjertel- gangen videre over i Sliimkjertlens forreste Lap, modtage Ægge- hvidelag og Skalhinde, samt sammenbindes til Traade, der træde over i .den bagre lille Lap samt derfra over i Sliimkjertel- gangens nedre Rum og over i selve Sliimkjerilens Hule, hvor de forbindes til en samlet Æggemasse; denne lægges ved Con- traction af Legemets Vægge, da selve Sliimkjertlen aldeles mang- ler musculåse Elementer. Ægmasserne. De Ægmasser, som i store Mængder fandtes paa den samme Tånde, der var saa besat med Individer af denne Dyreart, viste sig aldeles eensartede med dem, der kunde udtages af Sliimkjertlen af enkelte individer; den allerede fra fårst af tilstedeværende Sand- synlighed for, at Ægmasserne hidrårte fra det Selskab, hvori de fandtes, hævedes derved til Vished. Ægmasserne (f. 47) fandtes klæbede deels umiddelbart til Tåndens Træstaver deels til Stilkene af de paa disse hæftede Pentalasmer (P. laevis, Lmk.);”) de ligne nogenlunde dem af Sars Basse ENE =; I Universitetets z00l. Mus. findes flere lignende, men noget mindre og 334 hos ,Doris muricata, var” (Wiegm. Arch. 1840 p. 210. t. VII. b.) beskrevne, Deres Form var temmelig constant, og mellem den slore Masse undersågte Exemplarer fandtes kun enkelte afvigende (f. 49); en enkelt Gang fandtes en Æggemasse tildeels oprullet om en anden (f. 497)). De viste sig som brede Baand, der vare spiral- formigt indrullede (til Håire, til 11,2—2, sjeldent 21/9 Vinding) saa- ledes, at den, yderste Vinding skjulte det meste af Resten, og vare hæftede ved en temmelig kort, tynd, i Enden ubetydeligt udbredt ; Stilk, der udgik fra Underranden henimod dennes ene Ende. De vare hvidlige med svagt guligt Skjær, fiint prikkede af de indeholdte Æg; enkelte Ægmasser fandtes sækformigt indbyllede it et rådligt eller rustrådtguligt Overtræk. (f. 48), der. temmelig let fralåsnedes (undertiden fandtes paa Sliimkjertelens Indside Levninger af en lignende Masse). Grundlaget i dem dannedes af den ovenfor beskrevne, Æggene indbyrdes forbindende ægge- hvidelignende Masse, der yderst dannede et tyndt fælleds Over- træk; i fersk Vand eller fortyndet Spiritus svulner Ægmassen hurtigt op i meget betydelig Grad, ruller sig ofte fladt ud, og viser en tyk (c. 17m), farvelås, ligesom gelatinås Omhylling, der fortyndet gaaer over i Stilken. Stilken er særdeles. fiint langs- stribet, ligesom af uregelmæssigt bålgede, ulige tykke Knipper af yderst fine Traade (ved caustiske Alcalier svulnede Knipperne, men Traadene bleve kun lidt mindre tydelige); op paa Grunddelen af Ægmassen bliver Stribningen. finere, medens Knippeordningen ophårer; håiere oppe forsvinder Stribningen aldeles, og den omhyllende Masse viser sig structurlås, kun hist og her sees Spor til en fiin Længdefoldning eller let Tværbålgning i Over- fladen (desuden fandtes undertiden moleculair Masse og Celle- elementer fra Sliimkjertlen hængende ved især Stilken). Det om- talte rådlige Hylster viste en Stribning som den paa Grunddelen mere kugleformige Ægmasser, hæftede til tomme Spirulaskaller; ogsaa disse ere opfiskede af mg Hygom, paa Håiden af Cuba midt i Atlanter- havet (229 N. B, 20? V. L.). 332 af Ægmassen, men var deels gjennemtrukket med et diffus gu- ligt Farvestof, deels belagt med en Masse meget smaa (0,00187") gulige, kornede eller ligesom kort-stavformige Elementer. — De ved Æggehvidemassen sammenbundne Æg lode sig vanskelig skille i mindre Partier og faldt ved Iturivning af Massen ikke ud fra hinanden. Æggene vare af den ovenfor (p. 328) beskrevne Form og Bygning og maalte sædvanligviis i Gjennemsnit c. 0,3"m; de vare forbundne paa de ovenfor beskrevne Maader, sædvanligviis dog ved Strænge, sjeldent fandtes aldeles fra hinanden isolerede Æg; de indeholdt enten een eller flere”) (2—3) Blommekugler i Furingsstadier (f. 50) eller Embryoner med Skal af sædvanlig Form, med Fod og velum (f. 52), eller der fandtes indblandet . mellem de sidste friblevne Embryoner (f. 53). " Sædvanligviis fandtes de to fårste Udviklingsstadier repræsenterede i samme Ægmasse, dog det ene overveiende i den ene, det andet i den anden; enkelte Ægmasser indeholdt dog næsten kun Æg af eet Stadium. i sok fandt (W. Arch. 1840, I. p. 210) hos Ae. bodoensis sædvanligt 2.7 Blommekugler i hvert Æg. Forklarende Text til Figurerne, Fiona atlantica, Bgh. Tab HL Fig. 1. Dyret i lidt mere end naturlig Størrelse. ra. - 2" Monstrositet af de dvre Tentakler. - 3. Tildeels schematisk, lodret Yvær-Gjennemsnit bag Midten af Lege- met (Gjællevenen, Leveren, Kjønskjertlen). - då. iller. - 5. En Papil med sin Venestamme - 6. Epithel fra Papillernes Vinge. Fig. 7. Fig. 8. tal - 10. - Il. - 12. 333 Nervesystemets Centraldeel med Nervestammerne. Gl. cerebralia Å. ' B. - branchialia ) C. - pediaea. D. - olfactoria. E. - buccalia. Fa ko: 1. Lugtener 2. Nerve til pen og Overlæbe. — - de forreste Tentakler, til Retractorerne for Svælg- 5 (og Underlæben). 4. Synsnerve ' 5,6,7. Nerver til Sisrns af Hovedet (og Spyttekjertlerne.) Ø til Mave, Tarm 9,10. — til Foden. 11 — til Raspepulpe 12... — til Kjæbemuskelmassen. 13. — til hadniskg 14 — til Lever . —— indad tl Solgerbret Udspring. 16,17. — til Kjånsorganerne. Svælghovedet. Å. ovenfra, B. nedenfra. Samme fra Siden Kjæberne, A. sdverdigfre; B. indvendigfra med boritaget proc. connectivus. = sml. p. 297 &,B sd mad den punkterede Linie Retningen af de lange Muskel- fur gg til Kjæbern Kjæbernes F are (umbo) forfra. B. Samme, men ovenfra. %%proc. connectiv oe Kjebelk Forende (indvendigfra) med AR connect, (sa) Tyggeranden af proc. masticatorius (gammelt Individ). processus connectivi i deres Forbindelse med hinanden. I Fnsd E. Kjæbe (sml. p. 297 Anm.) Svælghovedet ovenfra efter Bortlngelsen led sr Lee Prgui Bange muskelmassen, foran sa liggende Membran, med sine fortil til proc. connectivi (£) hæftede trænge. %47 et Par sig forbi Spiseråret fortsættende Strænge. Samme fra Siden. Samme; stårste Delen af venstre Kjæbemuskelmasse borttagen ($), Tungen saaledes blottet fra Siden. +” frenulum s. p. 3 sættelse ålbage over Pulper: Fig. 18. i U vo vs nd (=] ' NS - 33. ry 34. 334 Tungen nedenfra, Tungen ovenfra efter Borttagelse af hele Raspen samt Kjæbemuskel- masserne, % det hesteskoformede Legeme . Det hesteskoformede Legeme ovenfra med den undersie Deel af ngen. ung . Samme fra Siden; nedentil Udspringet af de fortil og bagtil (opad) gaaende Muskler Celler fra Raspepulpe . Raspen, omtrent 4 Gange forstørret. £ vedhængende Muskelknipper. fr Pulpen. . Tænder gen ved camera clara. En Tand fra Sid .… En Tand skraat Bagte med viol beængieiedit Epithel. En Tand skraat fra Undersiden. En ung Tand fra Raspepulpen med cuticula. Enden af Raspedækkets Fortsættelse med dens lille Sæk. Tab ME . Mave og Tarm med Leversystemet (Forgreningérne ere båiede ad). Aaresystemet. Analpapillen med Gruben indenfor samme, hvori Aabningen (&) til Nyren; %% den forreste håire Stamvene. Gjennemsnit af Nyren. Folder 1 samme .. Epithelceller fra samme. De ydre Kjånsaabninger; af den forreste rager penis frem, af den hageste en i Fremtræden værende Æggemasse Kjønsorganerne : a. Kjønskjertlen. b, Sammes Udfåringsgang. c, Det brunlige, rårformige Organ (,,testis£, Hanc.). d. Sammes traadformige Fortsættelse (,,vas deferens”, Hanc.). e. Penissækken. f. Sliimkjertlen. ff? Sammes 2 mindre Lapper. g. Sædblæren h. Sliimkjertelgangen og Gangen ovenpaa samme. Smaalapper af Kjånskjertlen, ovenfra og fra Siden. Sliimkjertlen med sin Udfåringsgang nedenfra. A, den forreste lille Lap. B, den bageste. Sliimkjertlens stårre Lap; sammes åvre Væg er boritaget, den åvre ulesGulv saaledes blottet, og Nedgangen til den rummeligere nedre Hule synlig; saaledes ogsaa Skillerummet i Udfåringsgangen. - Generationssystemets Udfåringsgange: a. Hjonskjerdens vetabu gu! b, Epididy sor EEG mme c. tyndere Fortsættelse. d. skakken ngen e. Slrimkjertelgangen og Gangen ovenpaa samme. f. Det brunlige Organ - mn; Æglignende Legeme - 42. Structurforhold af Sfikskjeileå. - 42" Deel af lignende, fra sammes lille Lap - 43. Elementer fra det brunlige, rårformige Organ. - 44. Et Stykke af sammes traadformige Fortsættelse. - 45. Kjertler fra Fodsaalen. - 46. Af Ægmassen i Sliimkjert! - 47. Ægmasser, hæftede til: et Sirkks Træ. É 8. Lignende med et brunligt Hylster. i - 49. Afvigende Former af Æggemasser, i - 50. Æg i Furingsstadier og tomme Æg. - 51. Sml. p. 328 É g med Fostre. - 53. Frit Foster, tilbagetrukket i sin Skal. Undersågelserne ere anstillede med et Chevaliersk Dissec- | tionsmicroscop samt med et af Smith & Beck's fortræffelige educa- tional microscopes, til hvilket jeg har fåiet et Objectivsystem af lg", De anvendte Forstårrelser ere saaledes 50, 100, 200. 350 og c. 700. De micrometriske- Bestemmelser ere gjorte ved et Ocularmicrometer, hvis Inddeling i Tusinddele af en engelsk Tomme derefter reduceredes til ”" Dele, 336 Efterskrift og Tillæg. Alders og Hancock's ,,Monograph of the british nudibran- chiate Mollusca£ (part I—VII. 1845—4855) naaede fårst Kjåben- havn, da denne lille Afhandling næsten var reentrykt. De fål- gende, fra dette i enkelte Henseender udmærkede Arbeide hen- tede eller ved samme fremkaldte Bemærkninger og Tilfåielser, der ikke have kunnet optages i Texten, maae saaledes her finde deres Plads. p: 245: Fiona”, Hanc. & Emblet. 1. c. Fiona, A, & H., monograph of the br. nudibr. moll. part VII. 4855. p. 52, 53. pl. 38a. Oithona, Hanc. & Emblet. rep. 4854. p. 74. & 1. c. p. 277, Anm. I Alders og Hancock's Monographi (part. i VIL. p. 13, Anm.) tilbagekaldes Tydningen af Scyl- laeernes karlignende Leverforgrening som saadan, og opfattes -— sikkerligen aldeles urigigt — som Vener. - p. 278. 1. F. nobilis, H. & E. Oithona nobilis, H. & E. 1. ce. Forbes & Hanley. I. c. IIl. p. 589. Fiona nobilis, Alder & Hancock, monogr. Il. c. Fiona (Fidona) nobilis, H, & A. Adams. l. c. p. 279, Anm. Eolidia monoceros, Dalyell, er efter A. & H.'s Monographi (p. VII. p. 26 og XIIN) kun en saa- dan Monstrositet af E. coronata, Forb. ng p. 284. 4. EF. longicauda (Q. & G.) E. longicauda, Quoy & Gaimard. Voy de I” Astrol. Moll. I, (1832) p. 288. pl. 21, f. 19, 20. %) Navn påa en af de Ossianske Figurer. 337 »E. corpore elongato, gracili, mollissimo; apice acuto, caudato, subtus fusco; branchiis pluriserialibus.£ 2” lang; de ovre Tentakler længere end de nedre; anus ligger ,bag Hjertet til Håire, efter Figuren bag den forreste Trediedeel af Ryggen; Kjånsaabningens Dob- belthed maa være overseet; Ryg og Fod synes efter Figuren at gaae jævnt over i hinanden, hvilket ligeledes vel beroer paa mangelfuld. Iagttagelse. Den meget raa Afbildning af Kjæbe og Raspe vilde endog til Slægts- bestemmelse være aldeles ubrugelig. Uagtet fig. 20 al- deles tydeligt viser Tilstedeværelsen af en, Papillernes ene Rand kantende, Membran, er samme dog i Texten aldeles ikke omtalt af Forfatterne, Hab. »Détroit de Cook å la Nouvelle-Zélande.£ p: :305,:Anm; I A, & HJ/s Monographi (part VII. p.…12 Anm.) tilbagekalder Hancock sin tidligere Angivelse om Spyttekjertlernes eiendommelige Leie og Natur hos de typiske Aeolidier. p. 305. I samme Arbeide (1. c. p. 12 Anm., p. 19) op- fattes Spyttekjertlerne (saavel hos Fiona som hos Doto) ei som saadanne, men som Organer, der afsondre Slim til at lubrificere Foden. Denne Tydning er vistnok urigtig og staaer vel i Sammenhæng dermed, at Forfatterne nu aldeles - benægte Forekomsten af Spyttekjertler hos Aeolidierne, Saadanne ere dog alle- rede af Souleyet beskrevne hos ,,Calliopaea” og af mig fundne hos grønlandske Arter af Slægten Coryphella, Gray. p- 305. Foruden de talrige, igjennem Alder og Hancock's Arbeide spredte Oplysninger om Nudibranchiernes Fåde findes en Deel Angivelser samlede i part VII. p. 23. p. 317. De engelske Forfattere synes nu (efr. I. c. p. 14 Anm.) tilbåielige til at slutte sig til den sædvanlige Opfattelse af ,yglandula hermaphrodisiaca” som saadan. 22 338 Efterskrift til min Oversigt over Grånlands Echinodermata. Af Dr. philos. Chr. Liitken. Efterat min Afhandling om Grånlands Echinodermer var trykt, har Prof. Steenstrup havt den Godhed at gjåre mig op- mærksom paa en Omstændighed, som taler for, at Chiridota læ- vis Fabr. og Ch. discolor Eschsch. ikke kunne være identiske, nemlig, at Kalkhjulene i Huden af Ch, lævis ere saa godt som plane, medens de hos Ch. discolor efter Grubes Afbildning og Beskrivelse ere stærkt hvælvede, næsten klokkeformige; samt at der hos Ch. lævis sidder over 100 i hver af de stårre Hjulbobe, hos Ch. discolor ifålge Grube i det Håieste 50. — Eschscholtzes og Grubes Afbildninger fremstille desuden Fangarmene hos Ch. discolor som ,,haandformige%, 9: de underste Flige ere betydeligt kortere end de Gverste, hvorimod Fabricius's og Møllers Afbild- ninger snarere synes at antyde, al de underste Flige ere de længste, de åverste de korteste, saa at Fangarmene altsaa i det Hele er mere ,finnede%; derpaa troer jeg imidlertid ikke at kunne lægge nogen Vægt, da de Spiritusexemplarer af Ch. lævis, som jeg har undersågt, i denne Henseende ikke afvige fra, hvad der er Tilfældet med Ch. discolor. Saameget fremgaaer dog ty- deligt nok af Grubes eg mine Undersøgelser, at Ch. lævis og discolor staae hinanden meget nær, nærmere end man hidtil har troet, Det vilde overhovedet være meget onskeligt, om en paa umiddelbar Sammenligning af Exemplarer fra den åstlige og vest- lige Arm af Ishavet støttet Undersøgelse kunde besvare det Spårgs- maal, om der gives circumpolare Echinodermer eller ikke, og navnlig om Cribella sanguinolenta, Echinus dråbachiensis, Pso- lus Fabricii » Solaster endeca, S. pappossus og Cucumaria fron- ” 339 dosa (som angives af Ayres ved Californien) ogsaa forekomme i »Behrings-Armen" eller ikke, Saalænge dette ikke ved direkte Sammenligning er godtgjort, er det maaskee naturligere at an- tage de der forekommende Arter for forskjellige fra vore. I mine Afhandlinger om de nordiske Echinodermer i denne Aargang af, Videnskabelige Meddelelser? bår Chiridota læve rettes til Ch. lævis, Cribrella til Cribella, og Anmærkningen S, 30 modi- ficeres derefter. Til Fortegnelsen over de islandske Echinodermer, S. 63 Anm. 41, bår endnu fåies Echinocyamus pusillus, som Prof. Steenstrup har fundet i Faxebugten ved Island. Da Holothuria intestinalis er fundet ved Englands Kyst af Forbes og Goodsir, bår der anbringes en Stjerne foran dens Navn S. 80. Derimod bortfalder dette Mærke foran Asterophy- ton Lamarckii og Astrogonium granulare, hvor det kun er kom- met til at staae ved en Trykfei!. Blandt de Forfattere, som have sågt at bringe Kundskaben om de lavere Dyrs geographiske Udbredning i et almindeligt Sy- stem, har jeg ikke nævnet Woodward, da tredie Deel af denne Forfatters , manual of the molluscaf endnu ikke var kommet mig ihænde. Hans yarctic province” svarer ganske til mit arktiske Havbælte; derimod kan det ikke bifaldes, at han betragter den amerikanske og europæiske Strækning af den »boreale” Zone som udgjårende een zoogeographisk Provinds, eiheller at Norges og stårste Delen af Englands Kyster (Woodwards yceltic province%) opstilles som 2 særskilte Provindser, Derimod forekommer det mig at være el Fremskridt, at Danas virginske og carolinske- Region forenes til een (ytransatlantic provincef W.), og at den hele Kyststrækning fra Kanalen indtil Syd for de kanariske Oer samt Middelhavet ligeledes forenes til een Provinds, som Wood- ward giver Navn af den lusitaniske. Havde jeg kjendt: Wood- wards Fremstilling, vilde jeg i deite Punkt have. fulgt den og ikke Danas. ; Diagnoses Molluscorum novorum littoris Åmericae occidentalis. Autore O. Å. L. Mårch. i. Pleurotoma (Turris) Rombergii n. T, fusiformis, gracilis, spiraliter porcata et striata; inter- stitia costarum laminata. Longitudo spiræ anfractum ultimum su- perans. Porcæ 4 in anfractu penultimo, quarum tres in parte antica et singula subsuturalis. Porca mediana prominens. Porcæ d in anfractu ultimo. Costa pleurotomaria excavata, punctis ge- minis notata. Anfractuum numerus 48. Color albus; testæ apex . ferrugineus; porcæ ferrugineo-maculatæ; maculæ passim in lituris confluentes. Nucleus (anfractus infantiles) nautiliformis (?), ni- tidus, lævis, albus. Fissura profunda. Longitudo teste 93”-; Long. aperturæ cum canali 44T; Long. aperturæ 20"-; Latitudo aperturæ gm. 'Spiræ altitudo 50”, Hab. Realejo Americæ centralis. Specimen unicum in collectione Dm. E. A. Rombergii-hamburgensis adest. Denne store og smukke Pleurotoma henhårer til et Sub- genus, der er ejendommeligt for Ostindien, og hvoraf hidtil kun een Art var bekjendt fra America, nemlig Pl. picta Bk. Reeve Monograph fig. 10, som adskiller sig fra P. Rombergii ved Vin- dingernes Forhold og ,labro fissura parvaf., "Pleurotoma grandis Gray (Griffith animal Kingdom), som lever paa den modsatte Side af det stille Ocean, adskiller sig især ved sine talrigere Spiralstriber og stærkt convexe Vindinger uden fremstaaende Kant. 341 2. Philomycus (Tebennophorus) costaricensis n. sp. C. gracile, læve, postice attenuatum; superne dlavum; tenta- cula, linea dorsalis et maculæ sparsæ nigrescentes. Long. circ. 45”- (Ex. icone). Hab. Costarica, (CI. Dr. A. S$. Ørsted leg.). Den mårke Ryglinie forsvinder nær ved Hovetlet og Spidsen af Foden. Costarica maa ansees som den sydligste Grændse for denne Slægts Udbredelse. Limax ruber Fermin%), en hidtil forglemt Art, henhårer sand- synligviis til Slægten Veronicella, 3. Limax (Krynickia) semitectus n. sp. C. rugosum, postice acuminatum, carinatum (?). Caput et tentacula pallide flavescentia. Clypeus ovalis, dimidiam corporis Superans, concentrice rugosus. Abdomen reticulato-rugosum. Long. circiter 50”- (Ex. icone.). Hab. America centralis (CI. 4, S. Ørsted). Disse tvende Limaceer ere de eneste någne Pulmonater, der hidtil ere bekjendte fra Centralamerica. 4. Fusus (Vølutopsius) castaneus n. sp. T. ovato-angusta, lævis; anfr, 5, ultimus juxta suturam sub- angulatus; angulus vestigiis nodorum; apex mamillatus, parum prominens; canalis brevissima; columella callosa, Color casta- neus, strigis saturatioribus; apertura et columella lacteæ. Long. teste 70"-; Long. spiræ 22"; Long. apert. 48”-; Lat. aperturæ ror: Hab. Sitka. Specimen unicum extat in collectione Dm. E. ÅA. Rombergii. Denne mærkelige Form adskiller sig fra Fusus norvegicus Ch. især ved sin mårkebrune Farve, ved den ei tilbagebdiede Læbe og ved Spirets mindre stærkt fremtrædende Papil. £) Fermin Description de la colonie de Surinam, Amsterdam 1769 p. 340. 8ve. 342 5. Fusus (Volutopsius) harpa n. sp. T. sinistrorsa, ovata, crassa, spiraliter porcata, longitudina- liter undulato-costata. Anfractus infantiles 4779 mamillati, lævi- gati, cæteri costis obliquis in ultimo anfractu circiter 9 ornati. Spira breviuscula; canalis brevissima. Labrum simplex nec re- flexum. Color «testæ griseus ex livido - plumbeo variegatus. Long. testæ 86"; Lat. circiter 40». ; Long. apert. 627-; lat. apert, 25"-; Altitudo spiræ 30r-, Hab. Sitka (Coll. E. 4. Rombergii). Specimen unicum. Denne besynderlige Form nærmer sig noget Chrysodomus heros Gray fra Spitzbergen; men adskiller sig ved Sculpturen, der ganske er overeensstemmende med Sculpturen hos Tritonium undatum. Oversigt de videnskabelige Møder den naturhistoriske Forening i Aaret 1857, d. 16de Januar meddelte Cand, Vaupell en Skildring af den hollandske Marskvegetation (cfr. Tidsskrift for Landoekonomi 1857) Prof. Steenstrup meddelte Oplysninger om en Kjåkkenmåd- ding ved Virksund i Jylland, hvorfra han ved Hr, Maler Kruse paa Furland havde modtaget adskillige Gjenstande. Som særligt in- terressant ved denne Affaldsdynge fra Urfolkets meeen frem- hævede han den Andel i deres Fådemiddel, som Buccinum unda- tum her havde havt, og dernæst Fundet af Overarmbenet en Los (Felis lynæx L.) af Vargloens eden; et yderligere Baris paa dette Dyrs tidligere Forekomst her nde Prof. Steenstrup benyttede BEES til at forevise Prof, gaaer, at den er en Slags Kjåkkenmådding i en Hule, ligeledes Dr. Schmerlings stårre Kobberværk over de i Belgiens Huler fundne Dyreleyninger — hvilke frembåde mange Sammenligningspunkter med Knoklerne i vore Dynger. d. åde Febr. holdt Hr. Læge Didrichsen et Foredrag over Rodens Væxtretning. Hr paaviste, at det i en stor Mængde af Tilfælde ikke er Roden, der ved Fråets Spiring fårst såger Jorden, Efterat han havde fremhævet flere hidtil upaaagtede Egenheder (hos Cuscuta og Cookia), der kunne tjene til nåiere at bestemme Dobbeltheden i Kimens hypocotyledone Del, viste han Exempler paa fålgende trende Forhold: 1) Hos Gramineæ er hele Kimen uden Spirings- krumning; kun Birådderne trænge i Jorden. 2) Hos Cuscuta R , og maaskee hos de fleste Dicotyledoner, er det ikke Roden, men den hypocotyledone Axedel, der fårst båier sig imod og trænger ned i Jorden. 3) Hos Amaryllis, og maaskee hos de 344 fleste Monocotyledoner, er det ikke Roden og ikke den hypocotyle- done Axedel, men Bladet, Cotyledonen, der fårst båier sig og bringer den åvrige Del af Kimen ned i Jorden. I en paafålgende Discussion mellem d'Hrr, Didrichsen, Ørsted og Vaupell dråftedes Spårgsmaalet om Overgangsstedet mellem Rod og Axe. d. 27de Febr. meddelte Dr. 4. S. Ørsted Oplysninger om forskjellige mexi- kanske og centralamerikanske Planter, navnlig om Casimiroa pani- culata Ord, (see disse Meddelelser S, 187); om de af afdåde Prof. Liebmann i Mexico samlede 8 Arter af Viburnum, henhårende til isme Åen gel samt om de 13 Arter af Lobeliaceæ, O. har bearbeidet i Forening med Planchon ml disse ikodaseler $.152). Prof. Steenstrup opstillede en Hypothese om, hvad den af Fabricius i Fauna grånlandica omtalte Trichechus Manatus, Auve- kæjak, vel kunde være, og antog, at man, naar man havde fjernet alt det af Fabricii Beretninger, saavel de trykte, som de haand- skrevne, der angik Grånlands fabulåse firfåddede Auekæjak, snarest maatte ansee de åvrige Data, der støttede sig til lagttagelse, forat være hentede fra Dele af Hovedet af en stor Annarrhichas. d. 13de Marts meddelte Hr. 0. 4. L. Mårch en Oversigt over de ved Cen- tralamerikas Vestkyst mnee Mollusker, fornemmelig baseret paa Dr. Ørsteds Indsamlinger (see disse Meddelelser S. 340). d. 27de Marts holdt Hr. Cand. Vaupell et Foredrag over Oliventræets Syg- kaldes af Torula Oleæ, samt over Insekternes (Dacus Oleæ) og Kuldens Indflydelse paa dette d. 15de April gav irer rn Litken en ads over de grånlandske Echi- nodermer og es Eee og bathymetriske Udbredning (see miles Med. 1857, S. 1—109.). d. 24de April fortsatte Hr. Mårck sit ofte over Centralamerikas Mol- usker, d. 27de April holdt Hr. Underlæge R. Bergh et Foredrag over Bygningen af arsenina prodila Lovén (see disse Meddelelser S. 110). Prof. Reinhardt holdt et Foredrag over og fremviste et nyt Stankdyr fra Brasilien, Mephitis Westermanni Rhdt. (beskrevet og afbildet i Videnskab. Selsk Skrifter IV. Bd,) d. 22de se: fremlagde Hr. Docent og Bibliothekar J. Lange en Afhandling af and. theol. M. Lange om den sydfyenske Vegetation (see disse "ans S. 199-272). d. 3die Juni meddelte Hr. Underlæge R. Bergh nogle anatomiske Undersågel- ser over en af Capt. Hygom i Atlanterhavet suser Art af Æo- lidiernes Familie (Fiona atlantica Bgh.) (see disse Medd. S 273.). den 27de Novbr, gav Hr. Didrichsen en Udsigt over sd forskjellige Tolknin- msten hos Arachis hypogæa. Hr. - Didrichsen 345 paavise, at den af Bentham i 1838 fremsatte og i 1855 forsvarede Mening, at de frugtbare Blomster hos Arachis skulde mangle Bæ- ger, Krone og Ståvdragere, maatte beroe paa en Feiltagelse. De tidligere af Poiteau, Hasskarl og Hugh M. Neivler mod Benthams Paastand rettede Angivelser bleve bestyrkede af den af Hr. Did- richsen gjorte lagttagelse, at der ved Grunden af den stærkt ud- viklede Frugtknude endnu kan sn en lille Bræmme, der er Resten af det tidligt affaldne Bæge Prof. Steenstrup meddelte iel nogle Bemærkninger imod den te: antagne Maade, paa hvilken Hundestejlens Bændelorm skulde overfåres i Vanille; idet hans Iagttagelser viste, at Bændelormene, naar de havde naaet en vis Udvikling, borede sig igjennem Fiskens Bughule og begave sig ud i Vandet. Efter denne active Vandring bleve de, efter hans Mening, slugte af Vandfug- lene; Bændelormen blev under denne sin Befrielsesact altid Aar- sag i Hundestejlens Dåd. — Enkelte Iagttagelser lode ham formode, at Ferskvandsfiskenes Ligulaarter ogsaa frivilligen forlode deres Værter til en bestemt Tid (cfr. Videnskabernes Selskabs Oversigt, 1857. d. 16de Decbr. gav Hr. sek theol. Vaupell som Indledning til den Frem- stilling af sine egne Undersågelser over Befrugtningen hos Oedo- gonium, som han i næste Måde agtede at meddele, en historisk Oversigt over, hvad der hidtil var bekjendtgjort over Conferver- nes Forplantningsforhold. d. 22de Decbr. meddelte Hr. Cand. Vaupell sine egne Undersågelser over Befrugtningen hos nogle Arter af Oedogonium, ifålge hvilke 1) An- theridiedannelsen ikke finder Sted hos Oedogon. myriophyllum paa samme Maade, som hos de af Dr. Pringsheim undersågte Arter, men mere ligner den, der optræder hos Vaucheria Efter Befrugt- ningen forlade nogle Sporer Sporangiet, medens andre forblive ind - capslede i samme og antage en brun Farve. 2) Ogsaa hos Oedo- gonium rostellatum Pringsh. forlader den grånne Spore efter Be- frugtningen Sporangiet. i 7 sg a (Vie gå € "2 wa lc - PA er å ATT) () i) E. Forfling lith & frykt. FR; ( Sevén) = d tlantica. Bqh. Yiena