Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, er HADES ANE Aaret 1863. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. En Med 5 købberstukne Tavler we Andet AÅarties femte Aargang, Uol. Kjøåbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F., 8. Muhlie. 1864. Mo. Bot. Garden, Indhold. mm —Pugillus plantarum orn hispanicarum, quas in itinere 1851—52 leeil. Jo: Banan HIS I SSR Nor Nor NA daer MÅ dhondr uran minn Eter til Landets Fauna, af J. Beinha EN Sr 1 Kundskab om Echiniderne, af C. Liitken. (Hertil Tab. 1- 2) Ohirenaetes arcticus Dub. & men er ingen selvstændig eller” nordisk RAE FEB SSD HE IEEE SENE ERA ES én SODE Sieppehones ere rene Forekomst her andet i indeværende Aar, af J. Bemhar! En laste, af J. Reinhardt. ogiske Bidrag, af Th. Jen. g til Svampenes is feer af A. 8. Ørsted. (Hertil Tab. 3-5) —iosønese over de i Danmark forekommende Land- og Ferskvands- Blåddyr, af O. 4. L. Mørch To Tillægsbemærkninger til mine »Bidrag til Kundskab om Echini- . Liitken BER RS SE tæl a. RE ne MES MER AE RENE LE Ydre øh ts Sa ET SOS Nas SE EN ERR SNE RE RS RR SS RR 0 OS ER ARE Er ES FS ØS SEN €«, NE ME ENNS SEN 3 Efterskrift til min Meddelelse om den kirgisiske Steppehåne, af EN ER le Res lagt se om Klllasons (Fringilla carduelis L.) Forkjærlighed for — enmars og Maaden, hvorpaa den forstaaer at skaffe sig denne, af J. J. S. Steenstru; Oversigt over de videnskabelige Måder i den naturhistoriske Forening i Aaret 1863 ; SEE ESS SNE RE ARE ET NG SE NR TER SEE ME dene eg " ae ME" 88 Sk oese SEKS ARE, ER DØRE JESS RES SET. ES, SBERK er eBedE aser een SØE oa Side 58. . — IV-V., Oversigt over Kobbertavlerne. Echinometra Michelini (fig. 1.), Echinocidaris longispina (fig. 7.), Echinometra Årbacia (fig. 9) og Eillipsechinus macrostomus (fi ig. 10. LA ære prostratus (jun.) (fig. 2.), Mellita hexapora (jun.) (fig. 3.), ope emarginata (jun.) (fig . 4—5.), Cassidulus (RBhynchopygus) 5 arum re 6. ); Agassizia ovulum (fig. 8.) og Chætodiscus nes: (fig. 11.). Phelonites strobilina. Clado er Stenen (fig. 1—38) og Macrosporium bulbo- trichum (fig. 48—42). Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Andet Aarti, 1863, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 1— Pugillus plantarum imprimis hispanicarum, quas in itinere 1851—52 legit Joh. Lange. III. ——m— XXXIII. Globulariaceæ. Globularia Alypum L. (Hisp. Corona de fraile). In rupibus promontorii Charidemi (Cabo de Gata)! Menorca (Pourr. )). G. nana Lam., G. cordifolia 8, nana Gren, & Godr,, (Lge. exs. ONE, 3894 In rupibus calcareis ad Encinillas (prov. Burgos) ! G. nudicaulis L. In rupibus calcareis regionis montanæ supra pagum Encinil- ing; 48 Ok ec: fr. l G. tenella Lge. n. sp., truncus suffruticosus, brevissime emersus subnodosus; caules a basi adscendente Stricti, graciles, 5-8-pollicares, parce foliati, apice longo spatio nudi; folia radicalia ovali- v. elliptico- spathulata, glaucescentia, suble- pidoto-incana, apice integerrima, obtusa, retusa v. acutiuscula, raro brevissime tridentata, dentibus subægquilongis; folia caulina elliptica v. lanceolata, mucronata; capitula exacte globosa, minuta (fere Pisi magnitudine) anthoclinium coni- 1 2 cum; paleæ lanceolatæ, acuminaltæ, a medio ad basin glabræ, superne ciliatæ, calyce paulo longiores; calycis tubus obconicus, dense villosus et intus ad faucem densissime E barbatus, dentes subægquilongi, erecti, tubo breviores, longe E ciliati; corolla ulterius observanda. j Inu collibus calcareis loco dicto Escaledieu Galliæ inter É Lannemezan et Bagnéres de Bigorre, 15 Sept. c. fr.! å Obs: Tam habitu singulari quam characteribus multis a specie- å bus affinibus bene distincta videtur, Differt enim a G. vulgari, cui proxime accedit, trunco magis lignoso, caulibus gracilibus, A apice nudis, foliis minoribus et pallidioribus, capitulis minutis É (iis G. vulgaris 3-4-plo minoribus), anthoclinio conico, calyce E vix ad medium (nec ultra medium) diviso etc. G. spinosa Lam. 3 adhuc magis recedit a nostra paleis infra medium dense villoso- ØR ciliatis, calyce bilabiato, caule robustiore, foliis apice mucro- É natis v. 3-5-7-dentatis, capitulis multoties majoribus etc. G. spinosa Lam. &. minor Willk. In rupibus calcareis ad Encinillas, 18 Oct. c. fr,! XXXIV. Verbenaceæ. Vitex Agnus castus L. (Hisp, Sauzgatillo). Arroyo de Gibralfaro pr. Malaga. 18 Jan. c. fr.! Verbena officinalis L i Per Cantabriam et Galleciam frequens ; Villafranca del Vierzo; i Sierra. Guadarrama! S, Pablo de Montes pr. Toledo (Pour É Murcia, Almeria! i — , prostrala Gren. et Godr, Ad oppidufbm Valenza Lusitaniæ borealis! Y. supina L. : i In collibus calcareis ad Encinillas; in ambulacris ad Villa- i franca del Vierzo; Escorial! 9 Lippia nodiflora (C. Bauh.) Rich. var. repens Schauer; Zapania 2 repens Bertol, i 3 Barcelona (Pourr.!), ad vias pr. Murciam urbem; in prato la Algayda pr. Almeria, Nov.-Dec, c. fl. et fr.! XXXY. Labiatæ. 1... Ocymoideæ. Lavandula Stoechas L. (Hisp. Cantueso). ” In montibus Marianis ad la Carolina, 10 Mai c, fl.! var. (L. procumbens Pourr. mscr. in herb.!) Mahon, Cabo de S. Vicente (Pourr.)) L. pedunculata Cav. gg mM Fr In rupibus ad Tuy Galleciæ; Villafranca del Vierzo; Escorial, Cordoba! 8, pallens? bracteæ spicam terminantes multo angustiores, lineari-lanceolatæ, pallide carneæ, bracteæ inferiores pallide stramineæ venis saturatioribus (nec violaceæ). In fruticetis supra Escorial, 45 Jun. c. fl. et fr.! (Forsan eadem est forma, quæ nomine y. maderensis sine descrip- tione indicatur a cel. Bentham (DC. prodr. XII, 4144) tanquam intermedia inter L. pedunculatam et L. viridem Ait.). dentata L. In argillosis ad .flumen Almanzora inter Pulpi et Vera, 5 Dec. c. fl.! Mahon (Pourr.!). lanata Boiss. (Hisp. Huagazo). Sierra de Alfacar (1. granat., 27 Apr. (nondum florens)! . latifolia Vill., L. Spica DC. (Hisp. Espliego). In collibus calcareis supra Encinillas, 49 Oct, c. fl. et fr.! multifida L. (Hisp. Alhucemilla). Murcia, Almeria, Cabo de Gata, Nov.-Dec, Rd Gibraltar, S, Roque (Pourr.)! 2. Menthoideæ. Pyeslia cervina (L.) Fresen., (Gallec. Poeixos). In Gallecia ad Orense (Pourr.,) et Tuy! Castell, Benavente 1% 4 (Pourr.!), Guadarrama, Escorial! ad ripas fl. Guadiana å (herb. Schousb.!) Mentha Pulegium L. (Hisp. Poleo). In Gallecia frequens; in Cantabria hinc inde (S. Sebastian, ” Bilbao, Santander); Encinillas, Burgos, Villafranca del E Vierzo, Sierra Guadarramal. S. Pablo de Montes (Pourr,/?); É Murcia! M. aquatica L. S. Sebastian, Bilbao, Santander, Burgos; in Gallecia ad Cobas, É Doniiios, el Burgo! Olot Catalauniæ, Mahon (Pourr.)! E Almeria! M. rotundifolia L. (Hisp. Mentastro, Maestranza). In Gallecia et Cantabria frequens; Villafranca del Vierzo, Valladolid, Burgos, Aranjuez! S. Pablo de Montes (Pourr.!); la Carolina, Jaen, Cordoba; Murcia, Almeria! = silvestris L. (Hisp. Yerba buena silvestre). Encinillas, Burgos, Guadarrama! S. Pablo de Montes, Jaca Aragoniæ (Pourr.!), var incana (M. incana Sm.? OM. mollissima Borckh.?) folia % lanceolata, argute serrata, supra incano-, infra niveo- tomentosa. : In locis humidis ad la Banieza (Leon) 40 Jul. c. f1.! Lycopus europæus L. In Cantabria et Gallecia passim frequens; Burgos, Valladolid, E Åranjuez; Murcia! var elatior (L. exaltatus herb. Pourr., non L£.), 3-3 pedslik Y ramosissimus, folia basi profundius pinnatifida, verticillastri remoti. Orense Galleciæ (Pourr.,!); Villa de Palos (Vierzo)! Obs. Characterem distinctivum ,,stolonibus nullis” a pluribus autoribus (v. c. Benth. in DC. prodr., Guss. Syn. etc.) pro L. europæo allatum non constantem inveni; in speciminibus RARE: enim ad Santander Octobri mense lectis stolones evidéntes, apice incrassati, adsunt, quod et pluries in exemplaribus 5 Danicis observavi, Opinio de stolonum absentia totali in hac ut in aliis multis plantis verosimiliter ex eo orla est, ut observationes æstate, nec sero autumno, factæ sint, cum stolones, reliquæ plantæ vegetatione absoluta, accrescere incipiant, 3. Thymeæ. Origanum vulgare L. (Hisp. Oregano). Bilbao, Santander, Encinillas, Oct. c, (1.! O. virens Hffg. et Lk. In Gallecia passim (Pontevedra, Santiago, Lugo, Constantin, Becerrea etc.) nec non in districto ,,el Vierzo'” (Carucedo, Cubillos, Villafranca); Encinillas, Jul.-Aug. c. fl.! Badajoz Extremaduræ (hb. Schousb. !) O. balearicum Pourr. herb.! Qvoad habitum præcedenti haud dis- simile, an forte cum- 0. majorico Cambess, identicum sit, ulterius inquirendum. In insulis Balearicis passim (Pourr,!) Thymus capitatus (L.) Hffg. et Lk. (Hisp. Tomillo andaluz). Cordoba, Sevilla! i Th. villosus L. (Boiss. voy. p. 494 c&). In locis apricis silvarum ad Cintra Lusitaniæ, 16 Aug. 1798 (Schousb.)! Th. Mastichina L. In Gallecia ad Orense, Lugo (Pourr.!) Encinillas, Villafranca del Vierzo alibique in collibus campisque siccis prov. Legion., Castell. vet. et mont. Carpetan. frequens; Puerto Lapiche (la Mancha); la Carolina, Cordoba! ad ripas fl. Guadiana (Schousb,!). Th. tomentosus Willd. (Th. marifolius herb. Pourr.!) In pinelis solo arenoso ad Chiclana fl. gadit.! Th., capitellatus Hføg. et Lk. fl. Portug. tab. 12. In prov. ÅAlentejo Lusitaniæ (herb. Schousb.!). Th. algarbiensis Lge. (Th. albicans Coss.in Bourgeau exs. 1852, Nr. 1982, non Hfåg. et Lk. (Th. algarviensis, vulgaris folio, 6 capitulo rotundiore herb. Vaill. ex Juss. in herb. Vabl/l), frutex ramosissimus quoad habitum externum, floribus excep- tis, formas Th. vulgaris referens, sed capitulis globosis, bracteis amplis imbricatis etc. ab hujus tribu valde recedens et cum Th. albicanti et capitellato associandus. Optime vero a Th. albicante Hføg. et Lk. 1. c. tab. 14, ad quem retulit cel. Cosson, distinctus videtur; nam secundum figuram et descriptionem (1. c. p. 124) hic differt a nostro foliis sub- sessilibus, oblongis, planiusculis, margine parum reflex0, capitulis plus duplo minoribus, pedunculis nudis plerumque repetito-trichotomis, subpaniculatim dispositis. Th. capitellatus Hffg. "et: Lk. "h.c tab. 12 "differt'a nostro foliis” lineari- oblongis, breviter petiolatis, capitulis adhuc minoribus (Pisi fere magnitudine), calycis labio superiore in dentes triangu- lares diviso. Th. Welwitschii Boiss, (diagn, pl. orient Il, 4, 9) denique differt (ex descr. 1. c.; specimina non vidi) foliis ellipticis, utrinque aftenualis, breviter petiolatis, superne glabris, ramis in 2-6 ramulos oppositos capitulo terminatos " divisis, calycis labio superiore in dentes triangulares diviso. Ab hisce omnibus igitur nostra species dignoscenda foliis distincte petiolatis (petiolo fere laminæ longitudine), ovatis, obtusiusculis, margine valde revolutis, supra parce, subtus dense subniveo-tomentosis; capitulis in ramorum apice soli- tariis, (ramis ad capitulum usque foliatis), 10-12mm |ongis, 10-15" latis, bracteis inferioribus amplis, coloratis, rhombeo=- ovatis, obtuse acuminatis; calycis labio superiore vix ad tertiam partem in dentes subulatos diviso; corolla calyce atropurpureo longiore, Lagos Algarbiæ (Bourg. 1. c.). Specimina lusitanica sine loci specialis indicatione vidi in herb, Vahliano! Thymus hirtus Wilid. In collibus gypsaceis ad Valladolid, 4 Jul. c. 1.2 Th. Zygis L., Bøiss. voy. Suppl. p. 748! Th. sparsiflorus herb- Pourr,! Barr. ic. 777 (Hisp. Tomillo salsero v. aceytunero). 7 Monte Torozo, Valladolid; inter Escorial et Guadarrama frequens; Cerro Fuendelapejia pr. Jaen! Th. silvestris Hffg. et Lk.1. c. tab. 16, Th. Zygis Brot. (e specim. in Serra de Arrabida a Welwitsch lectis, 1851 Nr. 274), non L. Sierra de Gador (Hånseler in hb. Schousb.!), Obs. Frutex gracilis, erectiusculus, adscendens v. diffusus, ver- ticillastris in capitulum brevem congestis, foliis lineari-subu- latis, inter Th. vulgarem et Th. Zygidem L., ut videtur, col- locandus et sec. descriptionem et specimina a celeb. Boissier accepta Th. serpylloidi Bory quoque valde affinis est, sed cum Th. angustifolio Pers. (Th. Serpyllo L.) minime conjungi potest. Th. vulgaris L. (Hisp. Tomillo). Encinillas; Jaen, Puerto de la inquisicion inter Jaen et Granada, Guejar (Sierra Nevada), Apr.-Mai c. fl.! Th, hyemalis Lge. mscr., Th. sparsiflorus 2, hyemalis herb. Pourr.! Thymum angusto brevique folio Barr. ic. 780! Fruticulus ericoideus, 124 pedalis, erectus, inde a basi ramosus, ramis ramulisque nodosis, flexuosis, ramulis juniori- bus cano-tomentosis; internodia approximata; folia brevissima (3-4rm, longa), lineari-lanceolata, margine valde revoluta, basi subconnata, ciliata, ceterum minute puberula v. glabrius- cula, glandulis fuscis adspersa, in axillis omnibus fasciculos densifolios foventia; verticillastri in capitulum subrotundum densiflorum, rarius basi interruptum congesti; folia- floralia elliptica, birsuta, ceterum caulinis similia; calyx purpurascens, parce villosus, glandulis rufis punctatus, baåsi ægualis, ad medium usque bilabiatus, labii superioris dentes ovati, acuminati, breviter ciliati; corolla saturate rosea, calyce subduplo longior. In collibus asperis campisque glareosis Hispaniæ orientalis; in regno Valent. (Barrel.); Fuensanta pr. Murciam urbem, Nov. 'c. fl.! et alibi c: Murciam, Febr. c. fl, (Guirao!), 8 pr. (um. Aimanzora inter Pulpi et Vera! Carthago nova (Gaudich. in herb, mus. Paris.)! Cabo de Gata, Dec. c. fl.! Obs. Descriptio Barrelieri 1. c. optime convenit cum planta supra descripta, et figura ejusdem, quamvis maxime rudis, non obstat. A Th. vulgari, cui proxime accedit, differt ramis crassioribus, junioribus incanis, foliis duplo brevioribus magisque approximalis, basi ciliatis, fasciculis axillaribus dense imbricatis, corolla purpurea magis exserta etc. Cum | Th. Zygide, quocum conjunxerat in herb. suo d. Pourret, minime associari potest. Potlius cum varietatibus y et d, Th. hirti (Boiss. voy. p. 488) comparanda esset nostra planta, sed ab hisce optime distinguitur floribus pedunculatis, corolla purpurea, foliorum indumento diverso, foliis floralibus ellip- licis, caulinis subsimilibus (nec ovatis flores superantibus). Th. Chamædrys Fr. &., Th. glabratus Hføg. et Lk. I. c. tab. 15. In montibus Galleciæ orientalis; Villafranca del Vierzo! » Ø, vestitus (Th. lanuginosus Schk.) In Pyrenæis ad Bagnåres de Luchon; Valence Gall. austr. "in campis arenosis | Th. Serpyllum (L.) Fr. Th. variabilis Hføg. et Lk. (Hisp. Serpol, Samarilla). Tuy et Orense Galleciæ (Pourr.!). Castell. vet. ad Burgos et Encinillas; Cantabr, in arenosis ad Santander et S. Sebastian! ; Th. bracteatus Lge. sched. in pl. exsicc. (Cutand. fl. Matr. p. 538)- In pinetis regionis montanæ, montium Carpetanorum prope el Puerto de Guadarrama, 24 Jun. c. fl.! Obs. Quoad modum vegetationis, folia etc. Th. Serpyllo exacte similis, quare non nisi hæsitans specimina a me lecta novo nomine designata olim distribui; attamen ulterior observatio partium floralium ad nomen provisorium conservandum mihi suasit. Differi enim præcipue a variis formis Th. Serpylli L. (Fr.) bracteis rhombeo-ovatis, inferioribus flores superantibus, Biler ENERET RE EET EET EET EET re EEN] Fa rr eee ER Fe ke ENS ES ELERS rer eee Sk 9 apicem versus altenuatis, ima basi (nec apice) ciliatis, omnibus pallide viridibus (in Th. Serpyllo vero bracteæ foliis caulinis conformes, lineari- v. ovali- obovatæ, obtusissimæ, floribus breviores, coloratæ v. foliis concolores); præterea calyce duplo majore, ultra medium, fere ad 2 partem bilabiato, labii supe- rioris dentibus lanceolato-subulatis (nec brevibus, lanceolato- ovatis) corollå albidå. Medium tenet locum nostra species inter Th. Serpyllum et Th. granatensem Boiss. voy. t. 140, quorum ultimus differt a nostro bracteis majoribus et latioribus, coloratis, undique longe ciliatis, calyce minus profunde diviso, dentibus longius ciliatis, corolla multo longiore etc. Forsan ad speciem nostram pertinet synonymon Th. mnervosus Gay; mihi incognitus; descriptio Th. zygioidis Griseb. quoque cum nostra planta convenit, sed specimina hujus in Lycia lecta (Bourg. Nr. 293) prorsus aliena sunt, et polius inter Th. Serpyllum (angustifol, ile et Th. striatum Vahl inter- media esse videntur. Thymus cæspiticius Hføg. et Lk. I. c. tab. 18! In Galleciæ regione littorali et submontana hinc inde; San- tiago de Compdstela in monte Viso, Pontevedra, Vigo, Aug. c. fl. ! Obs. Hæc species certissime non, ut opinatur cel. Bentham (DC. prodr. XII, 201) cum Th. angustifolio Pers. (Serpyllo L.) conjungenda, sed optime distincta caulibus magis lignosis procumbentibus, ramis longe prostratis flagelliformibus, apice solo incurvo-adscendentibus, ramulis axillaribus alternis nullis, alternis dense imbricato-fasciculatis, unde anno sequente oriunlur rami florigeri plures (rarius 4) fasciculati, breves, curvati; foliis basi longissime ciliatis, angustissime spathulato-linearibus, nervo medio valido, secundariis vix conspicuis, inflorescentiå laxå (floribus in axillis bractearum solitariis); calycis labio superiore brevissime et feré obsolete tridentato. Ni fallor, huc pertinet specimen s. n. Th. hispanici in herb. Tournef, asservatum. 10 4. Melisseæ. Satureja montana L. (Hisp. Hisopillo). Balaguer, Montserrat (Pourr.!) S. obovata Lag. (Hisp. Azedreya, Tomillo real). In rupibus circa Almeria, Dec. c. fl. et fr.! Micromeria græca (L.) Bth. 8, latifolia Boiss., Satureja mucro- nata Pourr. herb.! (Hisp. Colicosa). Cerro Zumbalejo pr. Jaen, Cordoba, Puerto de Sta. Maria! Gibraltar (Pourr.!). M. marifolia (Cav.) Benth. Col de Balaguer, las costas de Garrat” (herb. Pourr. !). Calamintha graveolens (M. B.) Benth. Lobajos (Castell. vet.); Aranjuez; Cerro Fuendelapenia pr. Jaen; Puerto de la inquisicion inter Jaen et Granada! C. Acinos (L,) Benth. (Hisp. Albahaca menor). In collibus calcareis ad Carucedo (distr. Vierzo); Bilbao! C. alpina (L.) Benth. Circa oppidum Santander frequens, tam ad littora arenosa Oceani quam in collibus calcareis, Encinillas; Piedrafita Galleciæ; Puerto de Navåcerrada (mont. Carpetan.)! » P, erecta! (C. patavina Host?), elatior, caules fere pedales, erecti, folia ovato-elliptica, glabriuscula ! In silvis montanis ad Escorial, 15 Jun. c, f1.! Obs. Descriptio C. patavinæ Host (fl. Austr. II, 4133) nullos characteres offerre videtur, quibus a C. alpina separari potest nisi ut mera varietas, quod etiam suspicatur cel, Benth. I. c. C. officinalis Moench (non Benth.), C. silvatica Bromfield (Hisp. Aneola). Inter frutices ad Bilbao et Santander, Oct. c. fl. et fr.! C. menthæfolia Host, C. officinalis Benth., C. adscendens Jord. Bilbao cum præcedente, ab eodem optime distincta ! » ” pauciflora Lge., a forma typica recedens foliis minutis (6-10mm, longis, 5-9rm, latis), late rhombeo- v. suborbicu- lari-ovatis, leviter et adpresse serratis, cymis subsessilibus a i k a E:: Å i | i i SÅ v. brevissime pedunculatis, 2-3-floris, folio florali subæqui- longis v. longioribus. In rupibus, præcipue maritimis, Galleciæ hinc inde, v. c. la Grafia pr. Ferrol, Betanzos, la Corufia, Tuy, Aug.- Sept, €, fl. et fr.! Obs. Forsan nova species, habitu C. Nepetæ, characteribus plurimis et imprimis calycis structurå C. menthæfoliæ affinis, ab utraque vero cymis paucifloris, subsessilibus diversa. Ejusdem formæ specimen adest in herbario Vahliano s. n. Melissa sp., in Madera lectum (Rathke). C. Nepeta (L.) Hffg. et. Lk. (Hisp. Nebeda). Montserrat, Gibraltar (Pourr.!). Clinopodium vulgare L. (Hisp. Albahaca silvestre) Bilbao! Mont- serrat, S. Pablo de Montes (Pourr,!). » P, gracile Lge., caulis adscendens v. diffusus, a basi inde ramosissimus, gracilior et humilior (5-40”) quam forma typica, folia minora, subintegerrima, floralia verticillastris parum v. vix longiora, verticillastri laxiores, sæpe pauciflori, dentes calycini longiores et angustiores, corolla minor, tubo vix exserto. In ericetis, collibus apricis et umbrosis: la Grafia pr. Ferrol ; in distr. Vierzo ad Carucedo et Villafranca, Manzanal (Leon); Pinar de Guadarrama! Obs. Quamvis hæc forma quoad habitum valde dissimilis est formæ typicæ, characteres tamen, quibus ab hac distingueretur, satis graves non inveni, quare ulteriori examini dijudicandum relinquo, utrum specifice separanda sit an cum typo formis intermediis conjungenda. Specimina huic formæ simillima et non nisi foliis latioribus, basi subcordatis distincta, nomine Clinopodii ægyptiaci in herbario Vahliano asservantur. Melissa officinalis L. (Hisp. Torongil, hoja de limon). Ad pagum Seijo Galleciæ borealis; Villafranca del Vierzo! S. Pablo de Montes (Pourr.)! Horminum pyrenatcum L. In collibus calcareis regionis montanæ ad Encinillas (prov. Burgos)! 5. Monardeæ. Ziziphora hispanica L. In collibus gypsaceis ad Cienpozuelos et Aranjuez, Mai c. fl.! i Rosmarinus officinalis L. (Hisp. Romero). å In Hispania meridionali frequentissime, rarius in Gallecia (la Coruiia) et Cantabria (Bilbao)! > laxiflori; bracteæ ovatæ, acuminatæ; pedicelli calyce longiores. i v. subæquilongi, calyx atrocoeruleus, glabriusculus (nec E pulverulento-puberulus). laxiflorus de Noé in herb. Mus, Paris. (specimina ad Cartha= ginem novam lecta), rami graciliores, racemi longiusculi, Å In fruticetis (monte bajo) montium Marianorum pr. Cordoba, 18 -Mart.….c. fl! Salvia officinalis L. (Hisp. Salvia real). S. Pablo de los Montes (Pourr./!) j S. lavandulæfolia Vahl Enum, p. 222 et herb.! S. hispanorum | Lag. (Hisp. Salvia fina). La Mancha, Murcia (Pourr,!). Formam verticillis approxima= tis, foliis angustissimis in Boetica, loco non indicato, legit beat, Schousboe! S. viridis L. m, corolla rosea. Alcala de Guadayra (Boutelou!) in collibus glareosis circa Granatam urbem frequens ! » Ø» violacea Benth. Cerro Fuendelapeiia pr. Jaen; Granada circa Alhambra! S. Æthiopis L. (Hisp. Oropesa). In ruderatis ad pagum Guadarrama, Jun. c. fl.! S. inamoena Vahl! S. Barrelieri Ettl,, Sclarea maxima boetitå annua flore dilute coeruleo Tourn., Barr. ic. 486. Ad margines agrorum Boeticæ hinc inde (herb. Schousb.) in Castella nova inter Almagro et Almadovar (Barr.) 13 Obs. Tam descriptio Vahliana optima, quam specimina Schous- boei omnino cum figura et descriptione Barrelieri 1. c. con- veniunt, quare verosimiliter cum S$. Barrelieri Ettl., a cel. Benth. inter species dubias rejecta,. conjungi debet. Nomen Vahlii, etsi recentius, prætuli, quia variis speciebus nomen S. Barrelieri impositum est. S. argentea L., S. saccata herb,. Pourr,! Prope tabernam ,,Venta de las infantas? inter Bailen et Jaen et circa urbem Jaen! Ossuna (Schousb.! forma foliis minoribus, ellipticis). S. bullata Vahl Enum. 1, p. 265; S. boetica Boiss. voy. p. 483. In collibus campisque ad Medina Sidonia, Jun. 1798 (Schousb.)! Obs. Salvia sclareoides Brot., huic affinis, secundum specimen originale Broteri in herb. Hornem. asservatum differre videtur foliis sinuato-lobatis, utrinque tomentosis, petiolis dense lanatis,, corolla majore coerulea. Nomen Vahlianum non ad S. scla- reoidem Brot, (ut putarunt cell, Boiss. I. c. p. 484 et Benth. in DC, prodr. XII, 293), sed ad S. boeticam pertinere, docet descriptio Vahlii Il. c. S. pratensis L. In collibus calcareis ad Encinillas! Scala Dei (Pourr.)). S. verbenaca L. (Boiss. voy. p. 484) æ, vulgaris, foliis radicali- bus basi cordatis, sinuato-lobatis v, subpinnatifidis (Hisp. Gallocresta). La Coruiia; Villafranca del Vierzo; Bailen, Mai-Jul, c, fl.! » P, oblongifolia Benth., S. oblongata Vabl, foliis radicalibus basi rotundatis v. in petiolum attenuatis (non cordatis), crenato-dentatis (nec profunde incisis). Casa del Campo fl. Matrit,, Jun. c. fl.! » Y> præcox, S. præcox Savi, S. verbenaca &, vernalis Boiss. voy. p. 4841 (descr, opt.). S. verbenaca herb. Vahl (Tuneti lecta)! S. polymorpha Hfåg. et Lk. 1.'c. t. 19 (excl. varr. 3 et 4); S. clandestina L. ex Ten. et Benth, Barr. ic. 220! 14 In Hispania mediterranea, formis reliquis, ut videtur, frequen- tior: La Albayda pr. Cordoba, S. Juan de Aznalfarache pr, Sevilla, S. Fernando pr. Cadiz, Puerto de Sta. Maria etc., Jan.-Mart. c. fl.! Obs. Inter S. verbenacam et S. clandestinam L. (S. horminoidem Pourr.), gregem synonymorum innumeram ut taceam, limites certas invenire nequeo; formis enim intermediis omnino confluere videntur, et characteres, v. c. e magnitudine v. colore corollæ, forma et dispusitione foliorum, nuculis etc., quas cell. Grenier et Godron aliique autores ad specierum distinctionem com- probandam attulerunt, summopere variabiles mihi visæ sunt. Ideo cel. Boissierum secutus sum, qui in opere citato diversas formas a variis autoribus separatas conjunxit. — Forma 7%, florendi tempore præcoci, foliis profundius incisis, verticillas- tris congestis, dense glanduloso-villosis, corolla majore, sæpe carnea, maxime quidem memorabilis videtur, sed haud constans. Salvia controversa Ten. Syll. p. 48; S. clandestina Sibth. & Sm. fl. græc. tab. 24 ex Ten. et Benth. Encinillas (prov. Burgos); Guejar (Sierra Nevada), Monte- agudo et pl. loc. circa Murciam urbem; in cactetis pr. Al- meria! (Fl. vere). Obs. Ab omnibus formis præcedentis hæc bene distincta videtur caule graciliore, magis ramoso, et præcipue foliis angustiori= bus, ambitu lanceolatis, profunde pinnatifidis v. pinnatisectis, segmentis remotis obfusissimis, crenatis, margine sæpe revo- lutis, rugosissimis, pagina inferiore dense et brevissime cano- puberulis, ad costas utrinque pilis longioribus vestitis. Inter prioris var. y et $, lanigeram Poir. (Bal. pl. d'Alg. 4853 Nr. 831) hæc exacte intermedia videtur. 6. Nepeteæ. Nepeta Cataria L. (Hisp. Albahaca, yerba. gatera). Burgos! S; Pablo de Montes (Pourr.i!). SEERE SS ERE ES RE ENE Nepeta Apuleji Ucria. In campo arido Boeticæ raro (loco speciali non indicato, Schousb., Jun. 1798)! N. hispanica Boiss. et Reut. (diagn. pl. orient. 11, 4, p. 26). Åranjuez (herb. Schousb. s. n. N. angustifoliæ)! Glechoma hederaceum L. (Hisp. Yedra terrestre). In Gallecia hinc inde (Seijo, Puentedeume, el Burgo), Villela (Vierzo)! S. Pablo de Montes (Pourr.!). 7. Stachydeæ. Brunella hyssopifolia (C. Bauh.) Lam. In collibus argillosis ad Encinillas, 18 Oct, c. fl. et fr.! B. grandiflora (Jacq.) Moench. Ad pagum Doncos Galleciæ; Villafranca del Vierzo; Cuesta del Escudo (prov. Santander): » Ø pyrcnaica Godr. et Gren. Puerto de Manzanal (prov. Leon), Cuesta Descarga Cantabriæ! B. vulgaris (L.) Moench (Hisp. Brunela, yerba de las heridas). In Cantabria et Gallecia frequens; Villafranca del Vierzo, Burgos! S. Pablo de Montes (Pourr: !). B. alba (Pall.) (a, integrifolia et 8, laciniata). In Gallecia (Pourr.!); Villafranca del Vierzo! Benavente (Pourr.!); in pratis ad Guadarrama et Escorial! S. Pablo de Montes (Pourr.!). Cleonia lusitanica L. In collibus gypsaceis ad Valladolid! S. Roque (Pourr.!), Scutellaria alpina L. Vallée d? Eynes (Pourr.!). S. galericulata L. (Hisp. Tercianaria). Santander; Villafranca del Vierzo! S. minor L. In Gallecia frequens; Villafranca del Vierzo, Cubillos (Leon); Bilbao! ; 16 Melittis Melissophyllum L. Orense (Pourr.!), in fruticetis solo calcareo ad Encinillas; in silvis montanis pr. Escorial! S, Pablo de Montes (Pourr, )). Lamium album L. S. Pablo de Montes (Pourr.!). L, maculatum L. In Cantabria et Gallecia passim; Villafranca del Vierzo! S. Pablo de Montes (Pourr.1). L. purpureum L. Granada! L. amplexicaule L. Per totam Hispaniam passim, et, ut videtur, ægqualiter dispersum. I » 8. clandestinum Rchb. In agris ad Escorial; Arroyo de Guadalmedina pr. Malaga! Galeopsis angustifolia Ebrh. In agris ad Encinillas, Oct c, fl.! G. ochroleuca Lam. Monsein (Pourr.,)). G. Tetrahit L. In Gallecia inter Santiago et la Corufia, Piedrafita! S, Pablo de Montes (Pourr!). Betonica officinalis L. (Hisp. Betonica). San Sebastian, Bilbao, Santander, Encinillas; ad pagum Val- domar Galleciæ; Carucedo (Vierzo)! S. Pablo de Montes & (Pourr. !). Obs. Forma verticillastris inter se valde remotis (B. divulsa Ten.?) cum forma vulgari passim occurrit, ab hac ceterum haud diversa. Stachys arvensis L. Bilbao, Santander, Encinillas; la Coruiia, Cobas, Santiagos Lugo; Villafranca del Vierzo; Cordoba, Sevilla, Chiclana; Granada, Almeria! S. hirta L. In ruderatis ad S. Sebastian! Cuenca (Pourr.!). S. recta L. var, latifolia. In collibus calcareis inter frutices ad Santander et Encinillas, Oct. ce. 1, et fr.l S. circinnata L? Herit. Cerro Zumbalejo pr. Jaen, 5 Mai c. fl.! S. silvatica L. Santander; ad pagos la Vega (Leon) et Nogales (Gallec,)! S. alpina L. É Castello de Noceda Galleciæ, 23 Jul. c, fl. ! S. heraclea All. In collibus calcareis ad Encinillas, Oct. e, fr. ! Phlomis Lychnitis L. (Hisp. Mechera, Candilera). Monte Torozo pr. Valladolid; Cienpozuelos, Aranjuez! Medellin Extremaduræ (Schousb.!); la Carolina, Jaen; Murcia! Ph. purpurea L, (Hisp. Matagallos). Cerro Zumbalejo pr. Jaen; Cordoba, Carmona, Sevilla! Ph. Herba venti L. (Hisp. Aguavientos). Burgos, Valladolid, Medina del Rioseco et pl. loc. Castellæ veteris | Sideritis montana L.; S. elegans herb. Pourr. ! In collibus glareosis ad Granada loco ,Silla del Moro% dicto! S. romana L. Barcelona; Aranjuez, Murcia (Pourr.!) Silla del Moro pr. Granada! inter Ecija et Marchena (Schousb.!). S. leucantha Cav. In montibus ad Puerto de la mala muger (prov. Murcia) et ad ripas fl, Seguræ pr. Murciam urbem! S. incana L.; S. lavandulacea herb. Pourr. ! In Catalaunia ad Taragona, Cambrils, S. Carlos; la Mancha (Pourr. !). 18 S. pungens Benth. In Hispania australi (loco non indicato, herb. Schousb.!). å S. hyssopifolia £&, angustifolia Willk. Bot. Zeit. 4859, p. 283 (5. lurida J. Gay), forma verticillastris in spicam 4-1!-polli- carem dense congestis. In montibus calcareis supra Encinillas, 18 Oct. c. fl. et fr," S. lasiantha Pers.; S. phleoides Lge. in sched. pl. exsicc, olim). Barranco de Caballar pr. Almeria, Dec. c. fl. et fr.! S, scordioides 8, Cavanillesii Willk. 1. c. p. 285; S. suffruticosa var. Tournef. inst. p. 192, herb. Pourr,! In incultis montis Segarræ frequens (Pourr. !). » Y> pusilla! Humilis, caules "2-3-pollicares e trunco crasso lignoso plurimi; folia minima, late et obtuse cuneato-obovata, | profunde crenata, sæpe crispata, dense glutinoso-tomentosa; verticillastri remoti, dense incano-villosi; folia floralia latissime reniformia, vix spinosa, floribus multo breviora. (Forsan S. crispata Willd., cf. Willk. 1. c. p. 285). i bmi n rupibus ad Almeria specimen unicum Dec. c. fl. inveni, maxime memorabile quidem, sed forsan potius status abnormis, florendi tempore serotino ortus quam varietas dicenda. S. hirsuta L. i Monistrol, Benavenie (Pourr.!) Monte Torozo pr. Valladolid; Åranjuez |! » P, tomentosa Willk. É In collibus gypsaceis ad Cienpozuelos fl. Matrit., 34 Maic. f.! S. boetica Lge.n. sp., truncus Crassus, lignosus ; caules herbacei, erecti v. adscendentes, 6-8 - pollicares, tomentosi, dense foliati; folia lanceolata, obtusa, fere a basi ad apicem adpresse Sserrato-crenata, inferiora longe petiolata; verticillastri c- 37 omnes distincti, erassi, multi et densiflori, subhemisphæridi; folia floralia late cordata. acuminata, inferiora verticillastro multlo longiora, basi grosse spinoso-dentata, apice remotius Serrata, elevalo- et reticulato-venosa; calyx florendi tempore 19 infundibulari - cylindricus, extus villosissimus, fauce dense barbatus, laciniæ tubo ægquilongæ, erectæ, spinoso-subulatæ ; corolla (ut e speciminibus vetustis videri licet) ochroleuca, tubo vix exserto. In campis aridis ad Medina Sidonia raro, Jun. 1798 (Schousb.!). Obs. Inter species, quas hucusque descriptas vidi, sola .$. gran- diflora Salzm. cum nostra comparari potest. Hujus specimina nunquam vidi, sed e descriptione (Benth. in DC. prodr. XII, 441) differre videtur caule 1-11-pedali, laxe lanato (in nostra planta dense lanato-tomentoso), foliis floralibus basi (vix) subspinoso - denticulatis (in nostra longe el grosse spinoso— dentata), calycis dentibus lanceolatis, breviter spinulosis (nec longe subulato-spinosis) p. p. Ulterior observatio et cum speciminibus authenticis S. grandifloræ comparatio docebit, an nihilominus planta hic descripta potius forma illius quam propria species sit. Ballota hirsuta Benth. (Hisp. Marrubio). Jaen, Granada, Murcia, Almeria etc. in Hisp. australi frequens! B. foetida Lam. (Hisp. Marrubio negro, Ortiga muerta). San Sebastian, Encinillas, Burgos; Betanzos, Lugo; Villa- franca del Vierzo! S. Pablo de Montes (Pourr.!). » P, alba (B. alba L.). La Coruifia et el Burgo Galleciæ! Marrubium vulgare L, (Hisp. Marrubio). La Corufia; Villafranca del Vierzo, Encinillas, Burgos, Valla- dolid; Jaen, Cordoba. Sevilla, Granada, Murcia! M. Alysson L. (Hisp. Yerba "de la rabia). Barcelona; Valencia (Pourr.!); la Cueva pr. Murcia! M. supinum L. Inter Cullar et Vera (Pourr.!). 8. ÅAÅjugeæ. Ajuga pyramidalis L. In Gallecia ad Lugo et Castello de Noceda! S. Pablo de Montes (Pourr.!). É k 2t 20 A. reptans L. (Hisp. Bugula). Olot (Pourr./); Bilbao, Santander; Puentedeume Galleciæ! A. Chamæpitys L. (Hisp. Pinillo oloroso), Encinillas; Carucedo (Vierzo)! Toledo, Palma (Pourr.!). A. Iva L. (Hisp. Pinillo almizclado). Murcia! S. Roque (Pourr,!); Venta de S. Antonio Boet, (Schousb.!). Teucrium fruticans L. (Hisp. Olivilla). In montibus Marianis ad Cordoba et la Carolina! T. Pseudochamæpitys L. (Hisp. Yerba de la cruz); In collibus calcareis ad Aranjuez; Jaen, la Carolina! Utrera (Schousb.!) Chiclana; ad pagum Algecares pr. Murcia l 1. Bolrye Montserrat, Monistrol (Pourr. !). T. resupinatum Desf. Encinillas! in campis Boeticæ raro (Schousb.), S. Roque (Pourr. !). T. spinosum L. In Boeticæ campis (Schousb,)), T. scordioides Schreb. Burgos, Casa de Campo fl. Matrit.! Obs, Planta matritensis a botanicis Hispanicis (Colm., Cutand.) nomine T, Scordii L. enumeratur, sed specimina a me lecta optime cum descriptione T. scordioidis conveniunt, et a T: Scordio Europæ borealis recedunt . foliis brevioribus, basi subcordata amplectentibus, obtuse crenatis, dense incano- villosis, caule firmiore magisque erecto etc. T. Scorodonia L. In Cantabria (Cuesta Descarga, Santander) et Gallecia hine inde (Ferrol, Santiago, Coruiia, Tuy); Villafranca del Vierzo, la Torre (Leon)! S. Pablo de Montes (Pourr.!)- T. Marum L. (Hisp. Maro verdadero). In Hispania australi (Schousb.); Mahon (herb. Pourr. s. P- T. subspinosum et T, balearicum ?). j i | å i SÅ SAR i : i , W $ 21 T. Chamædrys L. (Hisp. Encinilla, Germandrina). In rupibus calcareis regionis montanæ ad Encinillas: in campis aridis ad Monte Torozo pr. Valladolid! T. intricatum Lge. n. sp., suffrutescens, ramosissimum, rami e trunco crasso lignoso tortuosi, fragiles, divaricati valdeque intricati, pilis patulis cano-strigosi; folia minuta, crassiuscula, dense cano-hirtula, ovalia v. obovato-elliptica, pagina supe- riore impresso-, inferiore elevato - nervosa, profunde crenata, margine lato revoluto ; fol. floralia parum minora, subcon- formia; inflorescentia pauci- et laxiflora, floribus in axil- lis solitariis; calyx nutans, pedunculo longior, tubo campa- nulato basi subgibboso, dentibus subæqualibus ovato-lanceo- latis; corollæ roseæ tubus ssubexsertus ; nuculæ ovales, valde tuberculato- v, reticulato-rugosæ, facie ventrali sparse glandu- losæ, discus insertionis ovalis, totius nuculæ dimidia longi- ludine, intra marginem incrassatum depressus, medio elevatus, In rupibus maritimis montium Sierra de Gador pr. Almeria, Dec. c. 1... ] Obs. Species ad sectionem Chamædryos pertinens, T. fragili Boiss. et 7. ramosissimo Desf. proxime affinis est, sed prior horum differt a nostro caulibus adpresse cæspitosis, foliis longius petiolatis (petiolo laminam subæquante), a basi cuneata rotundatis, acute dentatis, verticillastris approximatis, 3-4- floris, in spicam oblongo- cylindricam dispositis; posterior vero ramis filiformibus, foliis candidis, superne pallidioribus, floribus subsessilibus, calyce tenui, elongato, candido, corolla violacea abunde distinctus est. Quoad habitum externum quoque simile videtur 7. Salviastrum Hffg. et Lk. 1. c. tab. 2 (T. lusitanicum Lam., non Hffg. et Lk.), sed hæc species ad sectionem Scorodoniæ pertinere dicitur et calycis dente supe- riore reliquis latiore etc. a nostra recedit. T. cinereum Boiss. In montibus Sierra de Gador pr. Almeria cum præcedente, Dec, c, fl. et fr! RS T. buæifolium Schreb. «(nomen valde improprium), T. saxatile Cav., Polium chamædryoides herb. Pourr. ! Cuenca, Sagunt, Cartagena (Pourr.!) Murcia, Almeria! T, granatense Boiss. & Reut. Guejar (Sierra Nevada), Sierra de Alfacar fl. granat! T. pyrenaicum L. San Sebastian, Santander, Encinillas!. T. pumilum L.; T. rosmarinifolium herb. Pourr,; Barr. ic. 4092! (species a T, montano optime distineta). In collibus gypsaceis ad Aranjuez! Orihuela (Pourr.!). T. verticillatum Cav.; Barr. ic, 4090! Alicante (Pourr,!) inter oppida Elde et Monforte Valentiæ i (Barr,); Beniajan pr. Murciam urbem! T. Polium L, (Hisp. Poleo montano, Zamarrilla). Aragonia (Pourr,!), Burgos; Granada, Almeria ! » 2, capitatum (T, capitatum L,, T, valentinum Schreb., z Polium £, angustifolium Benth., T, lusitanicum Hffg, et Lk. 1, c. t, 3; T. stoechadifolium herb. Pourr,), In collibus asperis calcareis ad Encinillas; Monte Torozo pr. Valladolid; Aranjuez! la Mancha (Pourr,!), ad ripas i fluminis Guadiana, Merida (Schousb, 1), T. gnaphalodes Vahi Symb, (herb, Pourr,! T, Polium då, gnapba- | lodes Benth,, Polium montanum gnaphalodes etc. Barr ic. 1083). Åranjuez (Pourr,!), la Mancha ad Puerto Lapiche; Albolote : pr. Granada! Obs. Hæc planta caulibus prostratis ramosissimis, ramis adscen= dentibus, flexuosis (nec rigidis) foliisque densissime lanato- tomenfosis, capitulis subsessilibus (nec pedunceulatis, a pari | supremo foliorum remotis), calatbia Filaginum quarundam haud male refereniibus, a formis variis T, Polii ita recedit, ut vix cum iisdem conjungi debeat, T., lanigerum Lag, Willk,. pug. p. 142; T. Funkianum wWillk. | Iber, Halbins. p. 434 (2), E 23 In promontorio Charidemo (Cabo de Gata) Dec. defl, et cum fr, pæne delapsis! ; Obs. Ob statum imperfectum speciminum dijudicare non audeo, an ad aliam speciem forte pertineant specimina a me lecta, habitu prorsus singulari distincta, foliis confertissimis, pro- funde crenatis, supra bullato-rugosis, subtus reticulato-venosis, cano-tomentosis, calycibus dense niveo-lanatis; ceterum haud male cum descriptione |, c. conveniunt, XXXYL. Asperifoliæ. i. Cerintheæ. Cerinthe måjor L, (Hisp. Ceriflor), In agris ad Cordoba et Sevilla passim; ad oppidulum S. Fernando in insula Leontina! 2. Echieæ. Echium italicum L,, E. pyramidatum DC. prodr, "Castell. vet, ad Burgos et Lobajos; Cienpozuelos fl, Mkatrit. ! E. vulgare L, (Hisp. Viborera). Portugalete; Villafranca del Vierzo; Puerto de Guadarrama, Casa de Campo, AÅranjuez! Obs, Variat hæc species quoad magnitudinem coloremque corollæ, longitudinem staminum etc,, et forma in Hispania et Gallia mediterranea proveniens insuper a forma typica Europæ borealis recedit staturå humiliore et graciliore, ramis magis erectis, quo inflorescentia minus distincte pyramidalis evadit. Attamen hæc forma australis modo varietas, nec species distincta appellari debet, E. pustulatum Sibth. Ad pagum Albølote fl. granat, et in collibus glareosis circa Granatam urbem frequens! , var,? (E. tuberculatnm Hffg, et Lk,?) inter E. pustulatum et E. vulgare intermedia forma, a priori distinetla foliis latiori- bus, tuberculis minoribus 'sed crebrioribus, corolla multo På: minore et pallidiore, genitalibus longe exsertis; a posteriori i vero dignoscitur inflorescentia laxa, a spicis remotis, erectis, demum elongatis sparsifloris composita (nec dense paniculato- ol pyramidali) tubo corollæ exserto et habitu denique omnino alieno, In locis humidiusculis ad Villafranca del Vierzo; Casa de Campo fl. Matrit.! E. maritimum Willd, .(Hinc E, pustulato, illinc E, olasiiegtsnl accedens, sed ab utroque, ut videtur, diversum). In cactetis ad Murcia et Almeria, Nov.—Dec, c. fl. et, fr. E. plantagineum L, (Hisp, Vibørera), Lugo! Orense (Pourr,!); Madrid; Bailen, Jaen, Granada! E. rosulatum Lge, ind. sem, hort. haun, 1854 p. 22, char, emend. Perenne; folia radicalia in rosulam centralem collecta, lance- olata, in petiolum angustala, caulina et floralia elliptica; E caules infra rosulam centralem a radice ampla egredientes longissimi, diffusi v. adscendentes, fere åa basi inde ramo- sissimi; calycis laciniæ valde inæquales (interior minor, exterior reliquis duplo latior); corolla subregularis, extra calycem longa exserta; stylus a basi ad apicem hispidus; nuculæ leviter tesselato- v, reticulato-rugosæ. (Reliqua u! in descriptione 1. c,). In Gallecia, præcipue in regione maritima passim frequens (Cobas, la Coruiia, Carral, Lugo etc.)! Obs. Species optime videtur distincta! Solum E. polycaulon Boiss. (diagn, pl. or. I, 44, p. 92, Boiss. & Reut. pug- P- 79) huic videtur affine foliis radicalibus rosulatis, caulibus numerosis adscendentibus corollåque subregulari, sed reliqui characteres allati (caules simplicissimi, folia lanceolato-linearid, caulina acutissima, spiculæ breves subséorpioideæ, in spicam longam tenuem non interruptam approximatæ, calyx infra medium (nec fere ad basin) usque $-partitus, corolla parva calyci æquilonga, stamina glabra subæquilonga, stylus a basi ad infra medium hirtulus) speciem a nostra diversissimam indicant. 25 Nonnea nigricans DC. 3. Anchuseæ., Cordoba, Sevilla, S, Fernando pr, Cadiz, Granada, Malaga! N. alba DC., N. ventricosa (Sibth.) Griseb. Aranjuez; Cuesta de la inquisicion (prov. Jaen)! N. micrantha Boiss. &, coerulea; N. Bourgæi Coss. Cienpozuelos fl. Matrit.; Sacromonte pr. Granada! Borrago officinalis L. (Hisp. Borraja). Bilbao, Santander; Ferrol, Corufia; Cordoba, Sevilla, Chiclana, Granada! i Symphytum tuberosum L. (Hisp. Consuelda menor). In silvis montanis ad Escorial! S. Pablo de Montes (Pourr.!) Caryolopha sempervirens (L.) Fisch. & Trautv. In locis humidis Galleciæ ad Santiago et Lugo; Ruitelan, Villa de Palos (Vierzo), Villafranca del Vierzo: Venta de Cercedilla, Guadarrama ! Anchusa granatensis Boiss. Ad pagum Albolote pr. Granada, Apr. cs fl;! A. undulata L. La Corufia; Puerto de Guadarrama, Cienpozuelos; Puerto Lapiche (la Mancha); la Carolina, Sierra Elvira fl. granat.! » Bx angustissima DC. In campis pr. Madrid; in montibus Marianis ad Valdehuertas ! A. italica 1. (Hisp. Buglosa). Carucedo (Vierzo); Valladolid; in Hispania centrali et meridi- onali frequens! Å. arvensis (L.) M. B. Piedrafita Galleciæ; Ruitelan, Villafranca del Vierzo; Sierra Guadarrama! S, Pablo de Montes (Pourr,!). 4. Lithospermeæ. Onosma echioides L. Cuesta de la inquisicion (prov. Jaen), 4 Mai c. fl.! 26 Lithospermum apulum (L.) Vahl. Valladolid; Aranjuez; Bailen, la Carolina, Granada! L. arvense L. E Aragonia (Pourr.!), Burgos, Valladolid; Jaen, Granada, Å Cordoba, Sevilla, Puerto de Sta. Maria! i | L. incrassatwn Guss. (Boiss. voy. p. 427), var.? multicaule, humile (2-3 1.), caulibus lateralibus prostratis; folia caulina Å obovato-lanceolata; corolla calyce duplo longior. Inter frutices regionis montanæ superioris montis Sierra de Alfacar fl. granat,, 27 Apr. c. fl.! Obs. Specimina mea a formis quæ vidi L. incrassati genuini aliquantum recedunt et cum descriptione L. mimini Moris magis conveniunt, sed ob statum juvenilem tute determinari non possunt, L. officinale L. (Hisp. Granos de amor, Mijo del Sol), Bilbao, Santander, Encinillas !! L. prostratum Lois., L. Chamæcistus herb, Pourr,! (Hisp. Yerba de las 7 sangrias). Per totam Galleciam frequentissimum; Villafranca del Vierzoy Puerto de Manzanal; Santander! L. fruticosum L. Encinillas, Valladolid; Aranjuez; Cuesta de la inquisicion (prov. Jaen), Sierra de Alfacar! Pulmonaria tuberosa Schrank, P. angustifolia M,”& K, (non L.)- Bilbao, Santander, Encinillas ! | Alkanna tinctoria (L.) Tausch, (Hisp. Anguina, Algamula real, Palomilla de tintes), In collibus gypsaceis ad Aranjuez, Barranco Bermejo Pe Granada! | Myosotis pyrenaica Pourr. Nuria (Pourr. !). M. palustris With. Pontevedra, Tuy, Lugo; Villafranca del Vierzo; Escorial! S, Pablo 'de Montes (Pourr.)). 27 M. repens Don, Ad fontes prope pagum Doninios Galleciæ, 18 Sept, c. få, ! Obs. Forma hispidissima, pedicellis valde elongatis, nutantibus ; ceterum speciminibus Anglicis et Gallicis, quæ vidi, optime respondens et ab omnibus M. palustris formis diversissima. M. lingulata Lehm. Inter Sobrado de Aguiar et Lugo Galleciæ; ;Guadsrrama, Escorial! M, sicula Guss, In pratis humidis ad Guadarrama et Escorial cum præce- dente, et ab eodem bene distincla, 16 Jun. c. fl, et fr.! M. arvensis Roth. Lugo; las Medolas (Vierzo); Sierra Guadarrama ! M. stricta Lk. Escorial, Guadarrama! Chamartin (herb, hort Matr,)! collina Hoffm., M. hispida Schldl, Escorial; Jaen, Puerto de la inquisicion, Semi Cordoba ! = M. versicolor Ehrh, Cerro Cuelgamuros supra Escorial, Guadarrama! S. Pablo de Montes (Pourr,/); la Carolina; la Albayda pr. Cordoba ! lutea (Cav.) Pers. Navacerrada, Cerro Cutlgamuros pr, Escorial, Jun, c. (,! = 5. Cynoglosseæ. Asperugo procumbens L. Montserrat (Pourr.!) Sevilla (herb, hort. Matr,), Granada in ruderatis circa arcem Alhambra ! Echinospermum Lappula (L.) Lehm. Valladolid, Aranjuez! Montserrat sttriges hort Matr.!), Colbato, Barcelona (Pourr,!), Cynoglossum cheirifolium L. Encinillas; Jaen, Granada ! C. clandestinum Desf. Bailen, Sevilla, Puerto de Sta, Maria! C. pictum Ait, Ad pagum. Piedrafita Galleciæ; Encinillas, Villafranca del Vierzo; Sierra Guadarrama; la Carolina, Jaen, Sevilla! +€.. Loreyi Jord,! Åranjuez, 21 Mai c. fl. et fr. jun,! Obs, Forsan varietas præcedentis v, C. Dioscoridis Vill,, etsi habitum ab utroque satis diversum præbet, Folia multo angustiora (lineari-lanceolata), cauli adpressa magisque incana quam in C. picto; flores quoque minores totaque planta gracilior. Fructus maturos non vidi. Specimina mea exacte cum speci- mine a cel. Jordan misso conveniunt, descriptionem vero comparare non licuit, C. officinale L. Orense (Pourr.!), Omphalodes linifolia (L.) Moench. Toledo (Pourr,!), la Carolina, Bailen, Jaen, Cordoba, Sevilla, Sierra Elvira ! O. lusitanica (Tournef,, Lam,) Pourr, herb,! O. nitida Hføg. et Lk I, tab. 25 (optime!). Ad rivulos et fontes Galleciæ hinc inde (Ferrol, Santiago, Vigo, Lugo, Doncos) et in regno Legionensi ad el Castro, Jul. Aug, c. fi: et fr! 6. Heliotropeæ. Heltotropium europæum L. (Hisp, Yerba verruguera). La Coruiia; Villafranca del Vierzo, Burgos, Valladolid! S- Pablo de Montes (Pourr,!); Murcia! XXXVIL. Convolvulaceæ. Calystegia Soldanella (L,) R. Br. (Hisp. Berza marina). Ad littora Cantabriæ et Galleciæ passim ; S, Sebastian, Por- tugalete, Santander; Donifios, Puentedeume, la Coruiia, Pontevedra, Vigo! : 29 C. sepium (L.) R. Br, (Hisp. Correguela mayor). Ad Santander et pl. loc, Cantabriæ; in Galleciæ regione littorali frequentissima ! Mahon (Pourr,!) Convolvulus Cantabrica L. In collibus calcareis ad Encinillas! C. suffruticosus Desf. In rupibus (Barranco de Caballar) pr. Almeria, 24 Dec. c. fl; et fr. I C. lineatus L. Medina del Rioseco, Valladolid; Cienpozuelos! C. tricolor L. (Hisp. Campanilla, Maravilla). Cerro negro fl. Matrit, (Pourr,!), » 2, meonanthus Choisy, Cuesta de la inquisicion (prov. Jaen) 4 Mai c. fl,! C. undulatus Cav., C. evolvuloides Desf., Pourr, herb,! Cerro negro (Pourr, |) Cuesta de la inquisicion cum præcedente ! C. siculus LL; Barranco de Caballar pr. Almeria, 21 Dec. c. f1,! C. arvensis L. (Hisp, Correguela, Enredadera). In Cantabria et Gallecia hinc inde; Villafranca del Vierzo, Burgos, Valladolid; Sevilla, Murcia, Almeria ! » % linearifolius Choisy (forma insignis!) In agris ad la Corufia, 10 Aug c. fl,! C. althæoides L. ; Montserrat (Pourr,!); Bailen, Jaen, Cordoba, Sevilla, Cadiz; Murcia, Almeria! C. saxatilis Vahl. Scala Dei (Pourr., Murcia! Cressa cretica |. Ad littora promontorii Charidemi (Cabo de Gata)! XXXYIIL Cuscuteæ. Cuscuta europæa L. Ad sepes pr, las Medolas (Vierzo), 49 Jul, c, f1,! 30 C. Epithymum L. (Hisp. Epitimo). cå In Gallecia frequens; Villafranca del Vierzo, Encinillas; Å Murcia, Almeria! A C. alba Presl. Ø Valladolid (in Rapistro rugoso, Papav, Rhoeade etc.); Cerro A Zumbalejo pr, Jaen (in Thymo, Leguminosis etec,)! | XXXIX. Solanaceæ. Hyoscyamus niger L. (Hisp. Beleiio)., De S. Sebastian; Encinillas, Villafranca del Vierzo; Gusssrsree NH Aranjuez! S, Pablo de Montes (Pourr. E H. albus L. (Hisp. Belerio blanco). : La Coruiia; Madrid! Aranjuez, Mahon (Pour.!), Jaen, Sevilla, Cadiz! Datura Stramonium L. (Hisp. Estramonio, higuera loca). S, Sebastian et Balmaseda Cantabriæ; la Coruiia, Vigo, le Albacete, Murcia! D. ferox L. (Hisp, Cardo cuco). Guadarrama ; Murcia! Physalis peruviana L. (Hisp. Capuli). In ruderatis ad S, Sebastian subspontanea, olim introducta! Withania frutescens (L.) Pauq. (Hisp. Paternostrera). Alcala de Guadayra; Almeria, Cabo de Gata! W. somnifera (L.) Dun. (Hisp. Orobale), Murcia, Almeria! Menorca (Pourr,!). Atropa Belladonna L, (Hisp. Belladonna, Belladama). Montserrat, S. Pablo de Montes (Pourr,!). Mandragora vernalis Bertol. Cordoba, la Italica pr, Sevilla, Mart c, fl,! Obs, M. officinarum L. (Hisp. Berengenilla), quam circa Malaga copiose crescentem mense Januarii fructiferam legi, a nostrå differt foliis duplo minoribus et latioribus, nec non tempore florendi diverso; reliquos characteres comparare non licuit, cum in altera flores, in altera fructus mihi ad comparationem 31 deerant, Distributio harum 2 specierum in Hispania ulterius observanda ! 3 Solanum bonariense L. (Hisp. Yerba de Sta Maria). Cultum et subspontaneum in Hispania australi hine inde (Sevilla, Cadiz, Murcia)! S. Dulcamara L. (Hisp. Dulcamara)., In Cantabria et Gallecia binc inde; Villafranca del Vierzo, Burgos, Encinillas, la Bafieza (Leon)! S, Pablo de Montes (Pourr.!); Sevilla! . nigrum L. (Hisp. Yerba mora). In Cantabria et Gallecia passim; Villafranca del Vierzo, Se] Burgos ! S. miniatum Bernh. In ruderatis ad S, Sebastian ! S. villosum Lam. Orense; Mahon (Pourr,!); Murcia, Almeria, Sevilla! S. humile Bernh. S. Sebastian; Puerto de Sta, Maria! S. suffruticosum Schousb, (?) differt a S. nigro et aff. sp, caule elato 3-5-pedali, lignescente, glabro, angulis vix alato, foliis glaberrimis, oblique ovatis v, ovato - lanceolatis, pedunculis gracilibus 3-5-floris, floribus parvulis , corolla alba, extus hirta, laciniis acuminatis, dorso apiceque violaceo-tinctis, baccis (nigris) nutantibus, S, nigri duplo minoribus. Ad sepes et vias circa la Corufia et Pontevedra Galleciæ (forsan ex peregrinis terris olim advectum), Aug,-Oct. c, fl. et fr. | Obs, Valde dubium mihi quidem videtur, an planta a me lecta ad S. suffruticosum Schousb, referenda sit, cujus descriptio (foliis magnis, angulato-dentatis, racemis subpaniculatis, c. 9 floris, corolla alba) haud bene in nostram quadrat; potius forsan ad aliam speciem e tribu Morellarum pertinet et quidem, ob locos natales ejusdem (circa portus marinos, com- mercio transatlantico deditos) facile alienæ originis; sed inter innumeram gregem specierum inter se valde affinium nullam 32 descriptam inveni, ad quam specimina å me lecta tute referre potui, nec specierum numerum amplius augere mihi persuadere possum. Lycium intricatum Boiss. (Hisp. Cambron). In provinciæ Almeriensis locis montanis, arenosis maritimis; immo salinis abundans, Dec. c, fl, et fr,! L. mediterraneum (breviflorum) &, glabrum Dun. (Hisp. Cambronera). Barcelona (Pourr.!): Madrid; Cordoba, Sevilla, Cadiz! » (Iongiflorum) C, leucocladum Dun. Ad ripas fluvii Guadalmedina pr. Malaga, Jan. c. (1.! L. vulgare Dun., L. barbarum L. ex p. (Hisp, Cambronera). Madrid, ad vias, 4 Jun, c. f1,! XL. Personatæ. 1. Verbasceæ. Verbascum virgatum With.; V., blattarioides Lam, Bilbao, Santander; in Gallecia frequens; Villafranca del Vierzo; Guadarrama, Casa de Campo fl. Matrit,! VV. Lychnitis: L. Bilbao, Santander, Encinillas! V. Hænseleri Boiss. Escorial; la Mancha ad Puerto Lapiche! V. sinuatum L, Bilbao; Burgos! Åranjuez rl 1); Cordoba, Sevilla, Al- meria! Mahon (Pourr, 1), V. pulverulentum Vill. (V. farinosum herb, Pourr,!). Orense (Pourr,!), Villafranca del Vierzo, Encinillas; Gua- darrama ! V. Thapsus L, (Hisp. Gordolobo). S. Sebastian, Encinillas, Donifios, la Corufia, Santiago, Lugo; Monte Torozo pr. Valladolid ! V. macrurum Ten. (?), folia dense albo-lanata, superiora penitus decurrentia, acuminata (acumine longo curvato); spica densi- Bra E ESN se 33 flora, 8” longa v. ultra; corollæ magnæ lobis suborbiculari- bus, externe farinosis; antheræ 3 breviores dense lanatæ, 2 longiores supra medium glabræ., In campis aridis inter Guadarrama et Cercedillas in monti- bus Carpetanis, 21 Jun. c. fl,! Obs. Characteribus supra indicatis bene convenit cum descrip- tione V. macruri (Ten, Syll. p. 106; Guss. Syn: 14. p; 262) "et cum speciminibus ejusdem in Sicilia lectis (Schouw), nisi quod in his spica multo longior. A V. Thapso abunde differt tomento foliorum spicæque albo, floribus omnibus sessilibus, corolla majore, staminibus longioribus basi albolanatis (nec totis glabris). Celsia betonicæfolia Desf. (?) Circa Gades (hb. Schousb.!) Obs. In speciminibus Schousboeanis flores tam male conservatæ sunt, ut ad determinationem non sufficiant, quare cum dubio ad C. betonicæfoliam retuli, etsi ceterum cum hujus descriptione optime convenit (specimina authentica non vidi). Differt a C. laciniata Poir. foliis inferioribus basi pinnatisectis, paginå superiore glabris, inferiore ad nervos hirtulis (nec pubescen- tibus), caule glabro, pedunculis longioribus, bracteis pedun- culi dimidii longitudine; a C. cretica L. fil, (incl. C, sinuata Cav,, CC. Cavanillesii Kze,) caule simplicissimo, pedunculis 8—10”" (nec 2—3'”) longis, calyce subregulari, laciniis integerrimis, capsula globøsa nec ovata). = 2. Scrophularieæ, Scrophularia peregrina L, Mahon (Pourr,!), S. Scorodonia L. Santander; Villafranca del Vierzo; in Gallecia frequens (Orense (Pourr,), Lugo, Santiago, Coruiia, Ferrol etc,)! S. sambucifolia L.; S. mellifera Ait. Cordoba, S. Juan de Aznalfarache pr, Sevilla, Carmona, Mart. c. fl,! S. Roque (Pourr,!), 31 "4 » By parviflora nob. (Scrophulariæ sp. herb. Schousb,!), a forma vulgari, cui quoad folia simillima est, differt cymis longe pedunculatis, foliis floralibus majoribus, corolla duplo minore, viridula, Forsan species distincta, In locis elevatis aridis ad Brozas Extremaduræ, 4 Apr, 1793 (Schousb.!). S. auriculata L. æ, pubescens. Lugo; Villafranca del Vierzo! juxta fluvium prope la Rena Extremaduræ (Schousb,!); la Carolina, Granada, Sevilla! » 2, glabrata Lge., folia glabra, magis grosse dentata, caulina lyrato-pinnatisecta, segmentis lateralibus 2-3-jugis; stamino- dium obovatum, nec late orbiculatum (Forma ad $. lævigatam Vahl accedens). Ad rivulos prope urbem Jaen, 5 Mai c. fl,! S. Balbisii Hornem, In locis humidis hinc inde per Cantabriam (Bilbao, Enci- nillas) et Galleciam (Donifios, Betanzos, Santiago de Com- postela)! Obs. Variat, ut præcedens, foliis glabris et pubescentibus, sed in illa forma pubescens, in hac (S. Balbisii) forma glabra videlur typica, S, canina L. In Cantabria (Bilbao, Encinillas) et Gallecia passim (Orense (Pourr.), Lugo; Sobrado); Villa de Palos (Vierzo)! S. Pablo de Montes; Mahon (Pourr,!). » B, pinnatifida (S. pinnatifida Brot.), foliis intermediis pinnati- fidis v. profunde serratis, superioribus subintegerrimis. Inter frutices ad Torre de las 7 esquinas in montibus Marianis pr. Cordoba, 25 Mart. c. fl.! Obs. In rupibus ad pagum la Cueva pr, Murciam urbem præterea formam insignem, 49 Nov. fructiferam legi, foliis crassiusculis pinnatilobis, lobis obtusis, ramis inflorescenliæ brevissimis a S. canina distinctam; specimina autem manca, floribus desti- tuta determinationem certam non permittunt, forsan ad $. 35 caninam var boeticam Boiss. v. ad $. cerithmifoliam ejusdem (voy. p. 447) pertinet, etsi cum hisce non exacte convenire videtur, S. frutescens L, In arenosis maritimis ad Cobas et Vigo Galleciæ; Puerto de Sta, Maria! Obs. Hæc species ab omnibus formis præcedentis optime di- stincta et præter characteres in operibus vulgo indicatos habi- tumque valde alienum capsulå majore, depresso globoså (nec ut in S$, canina ovato-globosa) differre videtur. Anarrhinum bellidifolium (L.) Desf. Santiago, Pontevedra, Vigo; Villafranca del Vierzo, Benavente, Escorial! Toledo, S. Pablo de Montes (Pourr.); la Carolina, Valdehuertas in montibus Marianis! A. duriminium (Brot.) Chav.; A. hbirsutum Hffg. et Lk. tab. 33; A. murale herb. Pourr.! In rupibus, inter saxa et ad sepes Galleciæ passim: la Corufia, Sierra Meirama, Pico Sagro pr. Santiago, Tuy, Lugo! Obs. In descriptione cel. Benthami (DC. prodr. X, 289) folia radicalia minus recte inciso-dentata descripta sunt, eadem enim semper superficialiter dentato-crenata, nec unquam incisa inveni; corolla quoque non albido-sulfurea est, sed alba striis lilacinis notata. Folia floralia variant elliptico - lanceolata, acuminata, floribus vix longiora et late ovata, brevissime mucronata, flores longe superantia. Antirrhinum Orontium L. In Gallecia hinc inde (la Coruiia, Santiago, Lugo etc.); Villa- franca del Vierzo; Bilbao; Aranjuez; Cordoba; Murcia, Almeria! » Ø, parviflorum (cf. DC. prodr. X, 592 add.), elatius quam forma vulgaris (1' v. amplius longum), inde a basi ramosissi- mum, caulis foliaque (siccata nigra); ad inflorescentiam usque glaberrima, calyx basi et capsula pilis patulis articulatis dense pilosa, rachis inflorescentiæ laciniæque calycis- glandu- 3% 36 loso-hirta, corolla parvula, calycis laciniis subæquilonga . longior. Toto habitu valde recedens a forma typica. In collibus schistosis ad la Carolina, 10 Mai c. fl, et fr.! A. molle L. (Barr. ic. 598), optime distinctum a. specie subse- quente caulibus decumbentibus, fragillimis, brevissime albo- tomentosis (nec glandulosis), foliis obovato- v. ovato- subor- bicularibus etc. Flores non vidi. In rupibus prope oppidum Almeria! Å. glutinosum Boiss, & Reut. Guejar (Sierra Nevada); ad pagum Viznar fl. granat., Apr. c. fl.! Obs. Hæc species admodum variabilis videtur, et suspicor, Å- rupestrem Boiss. & Reut. pug. p. 82 vix nisi formam ejusdem sistere, A. hispanicum Chav. ET Cerro Mazota pr. Escorial; Cerro Zumbalejo pr. Jaen, Mai- Jun. c. Ll Obs. Specimina carpetana magis robusta pedicellos habent calyce bracteåque longiores, in speciminibus autem ad Jaen lectis flores subsessiles, bracteæ pedicello multo longiores sunt. Differentiam specificam a præcedente ceterum simillimo vide apud Boiss. et Reut. pug. 1. c. . majus L. (Hisp. Becerra). == In sepibus et muris oppiduli Villafranca Cantabriæ; im montibus Marianis ad Trasierra pr. Cordoba, Sevilla! . meonanthum Hffg. et Lk. I. c. tab. 51. In rupibus ad Puente de Cruzul Galleciæ, 23 Jul. c. fl.! == Obs. Species hæc distinctissima certe cel. Benth. ignota fuit quando eam (DC. prodr, X, 292) cum Å. sempervirente Lapeyr. conjunxit. Differt enim ab hoc caule elatiore, sube- recto, superne glanduloso-villoso, foliis lanceolatis acutis, pedicellis brevissimis, calycis laciniis lineari-lanceolatis, villo- sis, corollæ ochroleucæ tubo longiøre etc. Specimen unicum, quod possideo, in itinere obiter abreptum, figuræ et descrip- tioni in opere citato optime respondet. 37 A. ambiguum Lge. n. sp. (A. hispanicum 8, ochroleucum Coss. not. p. 422), a basi ad apicem villosissimum, superne sub- glandulosum; caules simpliciusculi; folia ovato- v. ovali- elliptica, obtusiuscula; flores breviter pedicellati; calycis laciniæ lanceolatæ, acutæ; corolla mediocris, ochroleuca, palato parum prominulo lobis lobii inferioris vix longiore, gibbere brevi, extra calycem brevissime exserto. Cerro Mazota supra Escorial, 15 Jun. c. fl.! Obs. Differt hæc species ab ÅA. meonantho staturå robustiore magisque elevatå, indumento dense villoso, foliis multo majo- ribus ac latioribus, corollå plus duplo majore; ab A. latifolio DC., quoad habitum simillimo, distinguitur laciniis calycinis lanceolatis, acutis (nec rotundato—ovalibus, obtusis), corollå minore, palato et gibbere basali multo minoribus minusque prominulis. A. hispanicum Chav. denique a nostro magis differt caule valde ramoso, foliis minoribus, angustioribus et crassi- oribus, racemo elongato, interrupto, laciniis calycinis abbreviatis obtussissimis, corolla rosea, palato fauceque villis flavis dense vestitis. Linaria cymbalaria (L.) Mill. In Pyrenæis Catalauniæ (Pourr.!). L. lanigera (L.) Desf. Mafriti, ad vias! in arvis prov. Ålentejo Lusitaniæ (Schousb.)! L. spuria (L.) Mill. Portugalete, Encinillas; la Coruiia, Santiago! Ribas (Pourr./); Murcia! Gibraltar (Pourr./!). L. Elatine (L.) Desf. Bilbao; Carucedo (Vierzo)! Mahon (Pourr.!). » P, dentata (L. crenifolia hort. Matr.) foliis ovatis obtusis, brevissime apiculatis, grosse dentatis v. sinuato-repandis. Ad sepes prope oppidum Santander! L. cirrhosa (1L.) Willd. S. Roque (Pourr.,!). L. commutaia Bernh., RØRchb. ic. pl. crit. IX, t. 815; Lloyd fl. 38 d'Ouest p. 320! L. caulirrhiza Delil. hort. Monsp. 1842; L. græca. Gren. et Godr: fl. Fr. IL, p. 575 (non Bory & Chaub.). Circa Olyssiponem (Merckel in herb. Hornem!); ad sepes prope Santander, Oct. c. fl. et fr.! (Eandem plantam ad Biarritz Galliæ occident. quoque legi). É Obs. Hæc species, bene a cel. Lloyd Il. c. descripta, a variis autoribus infauste cum L. græca (Bory et Chaub. exped. Mor. p. 39 t. 22) commixta fuit, quæ ultima, bene monente cel. Bentham (DC. prodr. X, 269) inter L. Elatinem et L. cirrhosam collocanda, a nostra abunde differt caulibus non radicantibus, e radice annua egredientibus, foliis multo mino- ribus, lanceolato-hastatis, pedunculis folia multo superantibus, capillaceis, cirrhescentibus, corollå omnino flavå, calcare demum recto. L. commutata potius LÅ. spurtæ affinis est, a qua autem differt caulibus ad nodos radicantibus, indeque perennantibus, calycis laciniis lanceolatis, acuminatis (nec cordato - ovatis, acutis), colore denique corollæ diverso. A L. Elatine adhuc magis differt foliis (siccitate nigrescentibus) brevissime peti- olatis, ovatis, obtusis v. acuminulatis, basi utrinque 2-3-den- talis v. hastatis, pedunculis. brevioribus, folium subæquantibus eove brevioribus; corollæ labio superiore violaceo, inferiore albido v. pallide luteo, calcare valde recurvo, Capsula sub- duplo minor quam in L. Elatine et L. spuria, seminumque testa non, ut in illis, reticulato-alveolata, sed granulato-tuber- culata ut in L. græca, cujus semina tamen duplo minora et tuberculis magis prominentibus prædita videntur. Specimina L. commutatæ quæ possideo (nomine L. græcæe communicata) ex insulis Canariensibus (Bolle, de la Perrauditre) ex Africa boreali ad Oran (Bové) et e Gallia mediterranea, ubi ad Åiguesmortes eam legi, exacte cum planta ad littora Oceani lecta conveniunt. L. minor (L.) Desf. In agris ad Encinillas! S. Pablo de Montes, Aragonia (Pourr. J 39 ÅL. rubrifolia Rob. & Cast. Jaen, Sierra Elvira fl. granat. ! ÅL. crassifolia (Cav.) Kze., £. origanifolia 2, grandiflora Benth. in DC. prodr. ig ”Murta, Valdigna Valenciæ (Pourr.!) Fuensanta pr. Murciam urbem ! Obs. Species videtur constans et bene distincta, inter L. ori- ganifoliam et L, flexuosam Desf. intermedia. L. origanifolia (L.) DC.,. (excl. var. 8). Encinillas, Puente de Cruzul Galleciæ! » Ps glabrata Lge., tota planta, inflorescentiå exceptå, glaberrima, folia læte viridia, siccata nigricantia; corolla major, pulchre coerulea, calcar laciniis calycinis longius. Pejia Castillo pr. Santander, in solo calcareo, 13 Oct. c. Het er! L. serpyllifolia Lge. n. sp., Annua, multicaulis, caules adscen- dentes v. erecti, 2-4" longi, a basi ad apicem glanduloso- villosi v. inferne pubescentes; folia minora quam in L. origanifolia, obovata, pubescentia v. inferiora glabriuscula; calycis laciniæ dense glanduloso-villosæ et insuper pilis albis longe ciliato -barbatæ, capsulå maturå vix longiores; corolla parvula, sordide coeruleo-lilacina; semina duplo minora quam in L. origanifolia, costis lævibus (nec tuberculato—undulatis) percursa. Reliqua præcedentis. In campis arenosis ad Encinillas (Oct.), in collibus gypsaceis ad Valladolid, 1 Jul: c, 4. et fr! Obs. Inter L. origanifoliam et L. rubrifoliam videtur exacte inter- media. Differt ab illa radice annua reliquisque characteribus supra indicatis, ab hac caulibus numerosis, inflorescentia minus laxa, calcare crassiore obluso et præcipue costis semi- num lævibus, nec muricalis. (Cum hac specie conferenda specimina in Serra de Arrabida Lusitaniæ lecta a "Welwitsch in hb. Mus. Paris,), 40 L. villosa (L.) DC. Cerro Zumhbalejo pr. Jaen, in muris arcis Alhambræ fre- quentissima! Alcala de Guadayra (Boutelou!) Gibraltar (Pourr.D. » P» pusilla Boiss. voy. p. 450. P" Obs. Forma hæc insignis, a typo recedens foliis minoribus, - = 33; DB r In muris Alhambræ cum forma iypica; in rupibus ad pagum Guejar (Sierra Nevada). dense approximatis, suborbicularibus, rarius ovalibusv. rhombeo— ovatis,. ut tota planta villosissimis (non glanduligeris), ramis longe diffusis, ramulosis, corolla minore et calcare graciliore, forsan specifice separanda erit et tunc forte LÅ. nummularia appellanda. Habitus valde peculiaris, hinc L. crassifoliæ, ållinc L. tenellæ (Cav.) accedens, et insuper odore peculiari L. villosæ destituta est. Attamen ex observationibus cel, Boissieri in L. villosam typicam formis intermediis transire videtur, L. villosa var, granatensis Willk. Pug, p. 142, cujus specimina non vidi, secundum descriptionem forsan talis forma intermedia erit, a nostra autem valde distincta et magis ad formam vulgarem, in ejusdem arcis Alhambræ muris abundan-— - tissime crescentem, accedens. . Simplex (Willd.) DC. Valladolid; Granada! arvensis (LJ) Desf. Cum priori et sequente ad Granada frequens ! micrantha (Cav.) Spr. Åranjuez! Toledo, Pedralba (Pourr.!), Jaen, Granada! triornithophora (L.) Willd. (Gallec. Gallos). In Gallecia frequens; in distr. el Vierzo ad el Castro et las Medolas; Puerto de Navacerrada! S. Pablo de Montes (Pourr. !). L. verticillata Boiss. voy., L. polygonifolia Benth. in DC. prodr., non Spr, In rupibus ad pagum Canales (Sierra Nevada), 46 Apr. c. f.! urdu rue tr fo SS sele Er SS KS REREESEESEERR EEN NEED E SEE 44 L. lilacina Lge. ind. sem. hort. haun. 4854 p. 24. In fissuris rupium circa urbem Jaen, imprimis in monte de Castillo frequens, 5 Mai c. fl. et fr,! Obs. Differentias principales hujus speciei, meo judicio optime distinctæ, inter LÅ. verticillatam Boiss. et L. anticariam ejusdem autoris collocandæ Il. c. proposui; affinis quoque videtur L. marginatæ (Lam.) Desf., sed hæc differt foliis crassioribus, glabris, plerisque sparsis, calcare longiore, rectiusculo p. p- Species nostra ceterum variat foliis lanceolatis v. linearibus, omnibus verticillatis (4-6 in quovis verticillo) v. superioribus sparsis, internodiis dense approximatis v. inferioribus remotis, spica capilata v. deflorata elongata etc, Qvoad reliquas charac- teres (colorem corollæ, pubescentiam totius plantæ etc.) cul- turå iteratå in horto nostro botanico constantem sese præbuit. L. melanantha Boiss. & Reut. Escorial; Cerro Zumhbalejo pr. Jaen; Cuesta de la inquisi- cion inter Jaen et Granada; Sierra Elvira fl. granat.! Sierra del Agua (Hånseler in herb, Agardh!). Obs. Summopere variabilis quoad colorem corollæ, quam aurantiaco— fulvam, atrofuscam et cinerascentem striis saturatioribus inveni. L. cæsia (Lag.) DC. In Castella vetere ad Parador de Villanuble et Valladolid, Jal: c fl l L. supina (L.) Desf. Burgos; Puente de Cruzul Galleciæ! L. maritima (Poir.) DC.; L. supina y, maritima Duby; L. multi- caulis herb. hort. Matrit., non Mill. Ad littora Galleciæ et Cantabriæ frequentissima ! Obs. Planta variis formis ludens, mox ÅL, cæsiæ, mox L. lusitanicæ v. L, marginatæ affinis, multo magis vero, saltem quoad habitum, a ÅL, supina vera aliena. Caules vålde elon- gati, procumbentes; folia homomalla, sæpius verticillata, variant linearia, sæpe 1—3" longa, et obovato -elliptica, interdum brevissima (2—3'" 1., fere iis L. thymifoliæ similia); color 42 corollæe admodum variabilis: (sæpius pallide et dilute glauces- centem v. livido - violaceam, intense luteam vero, ut in L. supina, nunquam vidi); capsula major quam in L. supina, Quamobrem aut a L. supina separari aut cum hac et pluri- å i i Kg 9 Å i i Ø Øe bus speciebus affinibus in unam speciem conjungi debere censeo. L. Hænseleri Boiss, & Reut. Sierra Elvira, Silla del Moro pr. Granada, Apr. c, fl.! » var. seminum disco tuberculato, ceterum omnino cum forma typica conveniens, et a LÅ, nevadensi Boiss., (quam a L. supina discernere nequeo) distincta foliis plerisque verticilla- tis, pedunculis longo spatio nudis, pedicellis elongatis, calcare corollå longiore. Ceterum character e disco seminum lævi v. tuberculato minime constans est, ut jam pro L, tristi observavit cel. Boiss., pro L. supina et glaciali cel. Cosson et pro L. lilacina ipse annotavi; in his enim omnibus utraque forma seminum promiscue occurrit. In collibus calcareis ad Encinillas, 18 Oct. c. fl. et fr,! L. Munbyana Boiss. et Reut.; L. parvula L. Duf. mser. in herb. Mus. Paris,! In arenosis isthmi Gaditani, in pinetis solo arenoso pr. Chi- clana, Febr. c. f1,! L. glauca (L.) Spr. In collibus gypsaceis ad Aranjuez! Cerro negro (Pourr. !). L. amethystea (Lam.) Hføfg. et Lk. |. c. t. 47; (Linaria sp. nov? Coss. in Campo fl. granat. exs. Nr. 78!). Benavente! Caceres et pl. loc. Extremaduræ (Schousb.!); la Carolina, Cordoba, Granada! Malaga (Håns. in herb. Agardhb.)! » B, albiflora Boiss. voy.; Antirrhinum polygonifolium Poir. & Gibraltaåria (Brouss, in herb, Webb!). In collibus gypsaceis ad Aranjuez! > Y> flaviflora nob.; Antirrhin. multipunetatum Brot, Welw. exs. 1851, Nr, 256 et 274, a L. amethystea typica vix nisi ecorollis flavis. discernenda. Alcantara et Cintra Lusitaniæ (Schousb,!). L. alpina (L.) DC. Nuria, Badariol (Pourr,!). L. diffusa Hfåig. et Lk. 1. c. tab. 49. In montibus Marianis pr. Cordoba, Mai c. fi, (F, Amor!). Obs. Affinis L, multicauli Mill., et forsan ab hac non removenda. Specimen meum differt a descriptione L, multicaulis foliis glanduloso-puberulis, racemo pauci-et laxifloro, calcare corollå longiore. Colorem florum in L. multicauli indicatum non in- venio, in nostra videtur corolla coerulea v. lilacina, palato luteo, Tournefortii (Poir.) Lge. ind sem. hort. haun. 1859 p. 28. o&, inquinans Lge. m Villafranca del Vierzo, Valcabado de Paramo (Leon); Cerro Mazota supra Escorial! Segovia, S, Pablo de Montes (Pourr.!). » B, glabrescens Lge. 1. c., EL. Perezii I. Gay; L. saxatilis Bourg. exs. 1854 n. 2291. | In Gallecia frequens (Pontevedra, Lugo, Santiago etc.)! » 7» Minor Lge. Il. c., L. saxatilis Willk. éxs: 1850 Nr: 459. Villafranca del Vierzo; Olmedo (Castell. vet.)! - L. filifolia Lag.; L. ramosissima Boiss., L. Boissieri Walp. Fuente Castellana pr. Madrid, 25 Mai. c. M.! » 8, glutinosa Lge… L. glutinosa Hffg. et Lk, I. c. t. 39? In collibus gypsaceis ad Valladolid, 4 Jul. c. fl.! 1. delphinioides J. Gay; L. orchioides herb. Pourr,!, L. elegans herb. hort. Matrit., Antirrhinum elegans Cav. in herb. Labill. In Gallecia hinc inde; ØOrense (Pourr.!). Lugo, Santiago; Villafranca del Vierzo; in montibus Carpetanis passim: Puerto de Guadarrama, Navacerrada, Escorial! S, Pablo de Montes (Pourr.!). Obs. Beat. Pourret in herbario ad L. orchioidem suam, quæ exacle cum mostra convenit, ut synonymon citat LÅ. pumilam lusitanicam palato carentem Tourn. inst. Huc forsan quoque pertinet L. sapphirina Hffg. et Lk. Il. c. tab 42, quæ tamen EL differt stigmate emarginato-bifido (nec subintegro), seminibus cylindricis (non angulatis). L. tpartea (L.) Hfig. et LK. cåstabs 36, In Gallecia ad Pontevedra et inter Vigo et Tuy; Escorial; la Carolina! S. Roque (Pourr.!). 2 » Ø, ramosissima Benth., L. meonantha Hffg. et Lk. 1, c. tab. 38. In agris ad Encinillas (prov. Burgos) 18 Oct. c. fl. et fr.! » 7; præcox; L. præcox Hffg. et: Lk. 1,:c. tab. 37, gracilis, scapus subsimplex, surculi steriles copiosi. In montibus Marianis inter la Albayda et. Torre de las 7 esquinas, Mart. c, fl.! L. Salzmanni Boiss. var. flava; Antirrhinum tenue Viv. 4. lib. tabs 21? rt $ SelrR ér i ÅGSSE LB ESTERE SEE LE LER FEER SE REE SEN Er, rer Te re DEDE at na as KE DE ED g In campis ad Valdehuertas in montibus Marianis, 25 Martc.fl.! Obs. Hæc forma valde similis est prioris varietati y, et inter hanc et £. viscosam Dum. Cours. medium fere locum tenet. Formam floribus violåceis (ad quam verosimiliter pertinet L. linogrisea Hføfg. et Lk.) ipse non legi. L. hirta (£.) Moench. Alcala de Henares (Pourr.!), Puerto Lapiche in la Mancha; Cordoba, Granada! Carmona, Valencia (Pourr.!). L. Cavanillesii Chav., L. antirrbinoides Goss., Antirrhinum tri- phyllum Cav. (non L,). Coba alta de Sta. Ana Cherb. hørt. Matr:)! Digitalis parviflora Jacq. In regione subalpina montis la Tesla supra Encinillas, 18 Oct. ces fl. et ll | D. Thapsi L. In montibus Carpetanis frequens! Puyg mayor," Mahon (Pourr., !). D. purpurea L. (Hisp. Dedalera, Calzones de zorra). Cuesta Descarga Cantabriæ; Villafranca del Vierzo; in Gal- lecia passim: Castello de Noceda, la Coruiia, Santiago, Vigo,. Porriiio! EET ET NE Eee 45 » Bx tomentosa, D. tomentosa Hføfg. et Lk. 1. c. tab. 29. In montibus Legionensibus åd Prado del Rey et pl. loc. Jule 0. ! Obs. Foliis lanceolatis, inferne dense niveo-tomentosis insignis forma, sed vix specifice separanda. D. minor Lindl. monogr. Digit. tab. 6 (var. 8). Specimen in valle de S. Francisco (mont. Marian. pr. Cor- doba)leetum communicavit amic. Fern. Amor, quod cum figura citata optime convenit foliis radicalibus lanceolatis, dense tomentosis, tempore florendi vegetis, caule subaphyllo, brevissimo (4&—5” longo), floribus iis D. purpureæ mino- ribus etc., neque nisi laciniis calycinis ovalibus, obtusis (non lanceolalis, acutis) a figura citata differt. D. minor &, Lindl.- Il e. tabs 5, ab hac' var. 8, valde diversa videtur et aliquid monstrosi præ se fert. D. obscura L. (Hisp. Yerba crujida, Crujija fina). Valencia, S. Carlos (Pourr.!), Almeria; Guejar (Sierra Ne- vada)! Granada, Ronda (Cabr. in herb. Agardh!). Erinus alpinus L. &, typicus, glaber v. pubescens, surculi steriles subelongati; folia spathulata, obtuse serrata; caules florigeri elongati, flexuosi, racemus laxiflorus; pedicelli calyce longiores. Nuria, Montserrat' (Pourr.)! Encinillas; el Castro (Leon) | B, glabratus Lge. glaberrimus (axis inflorescentiæ pedicellique soli pubescentes), surculi steriles graciles, numerosissimi, elongati; folia minuta, obovato-lanceolata, profunde et argute serrata, caules florigeri subfiliformes; racemus brevior et minus densiflorus quam in &æ; pedicelli calyce breviores. Tota planta siccatione nigrescit. In rupibus calcareis montis Pefia Castillo pr. Santander, Oct. c. Å, el y villosus Lge. (E. hispanicus Pers. Syn. II. p. 147, sec. descrip- tionem valde incompletam), tola planta pilis articulatis dense villosa et canescens (siccata haud nigrescens); surculi steri- les brevissimi, foliis rosulatis dense congestis terminati; folia 46 rosularum late obovata, leviter crenata, caulina spathulata subserrata; caules florigeri breves et firmi, adscendentes v. erecti; racemus densiflorus, spicæformis; pedicelli calyce multo breviores; corolla minor. In collibus calcareis regionis montanæ superioris supra Encinillas, 418 Oct. c. fl. et fr.! Obs. Formæ $ et y, a forma speciei typica admodum diversæ sunt, ita ut easdem specifice distinctas facile crederem, sed præter habitum diversissimum et characteres levioris momenti, quos supra exhibui, notas graviores (v, c. in seminum struc- tura) hucusque non inveni, quare ad interim non nisi varieta- tum nomine eas proposui. Veronica hederæfolia L. La Carolina, Cordoba, Cadiz, Granada; Murcia! V. cymbalaria Badarr. In montibus Marianis ad Valdehuertas et Lagar del Canio pr- Cordoba; Granada ! . agrestis L. ne San Sebastian, Bilbao, Santander; Ferrol, Donifios Galleciæ, Sevilla, Chiclana! V. polita Fr. (V. didyma ;Ten.). Bilbao, Encinillas; el Burgo Galleciæ; Cordoba, Sevilla! Malaga (Håns. in herb. Agardh'!) . digitata Vahl. In agris solo calcareo ad Valladolid, 4 Jul. c, fr.! triphyllos L. Orense (Pourr.!) Escorial! E ty = » præcox All. Buen Retiro fl. Matrit. (Pourr.!) inter segetes ad Guejar (Sierra Nevada)! V. verna L. Orense (Pourr.!) in regione montana et subalpina montium Carpetanorum frequens! S. Pablo de Montes (Pourr.) ! V. arvensis L, Santander; Ferrol; Villafranca del Vierzo; Escorial! Aran- juez, S. Pablo de Montes (Pourr.)! Cordoba, Sevilla, Chiclana, Granada! V. serpyllifolia L. Lugo; las Medolas (Vierzo): Ribas, Aranjuez (Pourr. !) » BØ, tenella (All.) Gren. & Godr,. In ruderatis ad la Grafia pr. Ferrol et Santiago de Compo- stela; Santander ! V. apennina Tausch Syll. pl. nov. p. 247 (DC. prodr., X, 596)? V.repens Coss. in Bourg. exsicc. 14851, Nr. 1392 (vix DC.) Puerto de Navacerrada ad fontes in regione subalpina supra tabernam Venta de Cercedillas, 24 Jun. c. fl. et fr.! Specimina prorsus similia in Pyrenæis Galliæ legi ad regionem alpinam montis Medasolles. Obs. Plantam hispanicam primo novam speciem esse suspicatus sum, cui V. radicantis nomen attribui, sed cum descriptio, quamvis brevis, V. apenninæ I, c. haud male cum nostra convenit, plantam meam ad hanc retuli, etsi haud sine dubio, cum ejusdem specimina nunquam vidi. Affinis est VW. serpyllifoliæ et V. repenti, a priore vero differt caulibus prostratis, valde radicantibus, puberulis, apice glanduloso-pilosis, foliis puberulis, racemo laxo, pedicellis bracteå fulerante longioribus, corolla majore, læte coerulea (cor. V. saxatilis subsimili), capsula majore, obcordata, profunde et acute (nec leviter et obtuse) emargi- nata, stylo longiore terminata, SV. repens Lois. (species in prodr. Candolleano omissa) differt a nostra caulibus laterali- bus (nec centrali solo) florigeris, racemo brevi paucifloro, stylo capsulå triplo (in nostra vix duplo) longiore, corolla rosea etc,, ac insuper (ex speciminibus Corsicis, quæ- com- paravi) planta gracilior videtur quam V., serpyllifolia, dum nostra e contrario robustior et procerior est. V. officinalis L. (Hisp. Té de Europa). Hinc inde per Cantabriam (Bilbao, Cuesta Descarga, San- Mi: Y. Y. ks V. F. vr. V. 48 tander) et Galleciam (Piedrafita, Valdomar, Sierra Mei- rama); Puerto de Manzanal, Guadarrama ! Chamædrys L. In Cantabria (S. Sebastian, Bilbao, Santander) et Gallecia ” passim (Seijo, Ferrol, Betanzos! Orense,' Pourr.!) él Castro (Leon)! Anagallis L. (Hisp. Veronica como berros). La Corufia! Orense (Pourr.!); Villafranca del Vierzo, Enci- nillas, Burgos; la Carolina, Cordoba, Jaen, Granada! anagalloides Guss. In stagnis exsiccatis ad Escorial, Guadarrama! Trujillo Extremaduræ (Schousb.!). Beccabunga L. Bilbao, Santander, Encinillas, Burgos, Villafranca del Vierzo3 in Gallecia passim! scutellata L. In Gallecia (herb. Pourr.!)- montana L. In dumetis humidis ad Bilbao! Olot, Nuria (Pourr.!) Teucrium L. Orense (Pourr.!) in arenosis maritimis ad Santander! austriaca y, bipinnatifida Koch. (V. bispanica herb. Pourr.) Las Surnias (Pourr.!) Gratiola officinalis L., forma foliis angustioribus (G. linifolia Hffg- et Lk.), quæ vero specifice vix differt. In Gallecia ad Orense (Pourr,!) et Tuy! Cubillos (Leon)! - Limosella aquatica L. Astorga (Pourr.!). Sibthorpia europæa L. Cuesta Descarga Cantabriæ; in Gallecia frequens (Doniiios, Santiago, Pontevedra, Vigo, Lugo, Constantin etc.)! S- Pablo de Montes, Hermesende (Pourr.!). , PRS IS EDEN EGE, ås j g ES RERERE SERR NET S ES ERNE SEE SS SEERE Baek SE i FE ANES SEES e 49 3. Rhinanthaceæ - Pedicularis silvatica L. In Gallecia ad Tuy (Pourr.) et Vallina de Doncos! Puerto de Manzanal; in regione subalpina montium Carpetano- rum binc inde! P. comosa L. Puerto de Manzanal (Leon), 10 Jul, c. fr. matur. et foliis jam emarcidis, quare non dijudicari potest, an ad formam typi- cam, an ad formam £ (P, asparagoidem Lapeyr.) pertineat. Melampyrum pratense L. ; Vallina de Doncos Galleciæ; les Medolas (Vierzo), Encinil- las! S, Pablo de Montes (Pourr.)), Rhinanthus major Ehrh. Jaca, Olot; S. Pablo de Montes (Pourr.!) R. minor Ehrh. Inter Sobrado de Aguiar et Lugo Galleciæ; Villafranca del Vierzo, in montibus Legionensibus et Carpetanis! Euphrasia parviflora Fr. (E. officinalis y, parviflora Soy.-Will.) In pratis ad Guadarrama, 48 Jun. c. fl, E. nemorosa f, intermedia Soy, Will, In ericetis ad Santander, Oct. c. fl. et fr.! E. salisburgensis Funk (E. nemorosa d alpina Gren. et Godr.) In regione subalpina montis la Tesla supra Encinillas, 18 el cl Trizago apula Stev. (Hisp. Gallocresta). Olmedo (Castell. vet); Guadarrama! Las Hermitas pr. Cor- doba (Amor!) Eufragia latifolia (L.) Griseb. La Corufia; Cerro Cuelgamuros pr. Escorial; Cerro Fuen- delapejia et monte Castillo pr. Jaen! E. viscosa (L.) Benth. In Gallecia hine inde; Orense (Pourr.!), Cobas, el Burgo, Lugo, Sobrado; Villafranca del Vierzo, la Bainieza! å i W NE mn HERR 50 Odontites tenuifolia (Pers.) Don.; Euphrasia scoparia herb. Pourr. ! (Gallec. ,Balea%). Villafranca del Vierzo, in ericelis ! . longiflora (Vahl) Webb. Orense (Pourr.!); Encinillas! 3 O. viscosa (L.) Rchb. (Hisp. Escobas). In collibus calcareis reg. mont. sup,, loco diecto las hayadales supra Encinillas, 48 Qct, c, fl. et fr.! O, verna RØRchb. (0. littoralis Fr.; O. rubra Gren. & Godr. ex Pp., non Pers.), caule subsimplici, foliis crassiusculis, floribus saturate rubris, tempore florendi præcociore a sequente recedens. Monte Salgeiro Galleciæ, 3 Aug. c. fr, ! O. rubra Pers. 2, divergens (O. divergens Jord.) O. serotina Bb, Gren. et Godt. In agris ad Encinillas, 18 Oct, c. fr.! » 7; Stricta! rami strictissimi, ramuli breves, basi brevi (nec longo) spatio nudi, spica densiflora, flores minores quam in forma vulgari, a qua insuper recedit staturå totius plantæ altissimå (2' et ultra). Ulterius observanda! Ad ripas fluminis Manzanares pr. Madrid, 25 Oct. c. fr.! Obs. Species a cel. Willkomm inter Colmenar viejo et Chozas lecta et sub nomine Q. serotinæ distributa valde differt a prio- ris formis colore plantæ exsiccatæ aterrimo, foliis angustioribus, antheris vix barbatis. Specimen simile in monte Pisano Italiæ lectum a cel, Savi sub eodem nomine accepi, et forsan hæc planta, inter O. rubram et O. purpuream Don., ut videtur, intermedia , erit genuina O. serotina Lam., quæ a plerisqué auloribus cum O. rubra Pers. commixta est. XL. Orobancheæ. Phelipæa coerulea (Vill.) C. A. Mey. La Albayda pr. Cordoba (F. Amor) 51 Ph. lavandulacea (Rchb.) F. Schultz. In monte Zumbalejo pr. Jaen, in Helianthemo glutinoso parasitica, 6 Mai c. fl. ! Ph. Muteli 8, nana (Not) Reut. In montibus Marianis pr. la Carolina, Mai c. fl,! Orobanche cruenta Bertol. Pontevedra Galleciæ, in Helianthemo alyssoide parasitica, 23 Aug. c. fl.! O. reticulata Wallr. (ex specim. Reut. in hb. mus. Paris.) Pinos de Jenil..pr, Granada (in :. 2) 16. Apr. c.,fl.! O. Rapum Thuill. Ad pagum Sobrado de Aguiar Galleciæ, in Erica cinerea parasitica, 23 Jul. c.. f.! O. densiflora Salzm. Madrid, Jaen, Mai c. fl. ! OQ. Hederæ Duby. i Bilbao, Santander, in Hedera parasitica ! O. loricata Rchb. (O. Artemisiæ Vauch,) Cerro Zumbalejo pr. Jaen (in .. .?). In Gallia legi ad Toulon supra 'radices Tragopog. australis Jord. O. minor Sutt. In Trifoliis parasitica ad pagum Cobas Galleciæ, 415 Sept. c. fl.! O. minor 8, procerior ØRchb. ic, crit. VIl, 880, O. barbata Coss. … in Bourg. exs. 1853, Nr. 2011 (vix Poir,) Valladolid, Cerro Zumbalejo pr. Jaen! Murcia (Guirao!) Obs. Species mihi dubia, ad O. minorem cerle non referenda, neque ad O. barbatam Poir… ad quam cel. Cossonu specimina Bourgæana ad Faro Lusitaniæ lecta retulit, ob stamina in medio tubi inserta etc., pertinere potest. Planta robusta, 1—11- pedalis; scapus pubescens, squamis crebris lanceolatis acumi- natis munitus; spica ampla (4—6"” 1.), densiflora; sepala inæqgualiter bifida, laciniis longe subulato - acuminatis, c. å-nervia, tubo corollæ leviler curvato longiora v. subæquilonga ; color corollæ pallidus, stamina supra medium v. in medio 4" 52 tubi inserta, basi pubescentia, ceterum glabra; stylus glaber. Affinis O. Picridi et O. loricatæ, sed ab utraque mihi videtur differre. Cum O. castellana Reut., mihi ignota, comparanda! O. cernua Loefl. Åranjuez, Cienpozuelos, Mai c. fl. ! Ceratocalyæx fimbriata Lge. n. sp., pedalis v. ultra; spica laxi- flora, angusta valdeque elongata, caule dimidio longior; bracteæ ellipticæ v. lanceolatæ, acuminatæ, basi angustatæ, c. 9-nerviæ, margine irregulariter fimbriato - denticulatæ v. laceræ, glanduloso-ciliatæ; laciniæ calycinæ 2 longiores 3- nerviæ, glanduloso-ciliatæ, tubus corollæ subæqualis (nec suprå medium ventricoso-ampliatum constrictus); reliqua ut in C. macrolepide Coss. Ad pagum Senes inter Granada et Guejar unicum specimen legi, 46 Apr. e, 4! Obs. Planta a me observata et quoad habitum et quoad cha- racleres supra indicatos tantum differt a descriptione accura- tissima CC, macrolepidis Coss. (ann. sc. nat. III, 9, 146), ut vix cum eadem identica esse possit. Magis forsan accedit ad C. Reuteri nob. (Orobanche gamosepala Reut.), quæ tamen distinguitur filamentis supra basin (nec ad medium) tubi insertis, stigmate profunde bilobo (nec subhemisphærico vix emarginato), bracteis ovatis, corollå dimidiå brevioribus (in nostra corollå vix 1 brevioribus). Valde doleo, plantam, ad cujus radices parasitica invenitur, a me non observatam fuisse. XLIL Lentibularieæ. Pinquicula vulgaris L. (Hisp. Grasilla). Cuesta del Escudo pr. Santander! P. lusitanica L. In humidis Galleciæ hine inde, v. c. ad Lugo, Porimio elc., Jul.— Aug. c. fl. et fr.! ig X Utricularia vulgaris 1 In aquis stagnantibus Galleciæ ad Cobas, Donifios! et el Burgo (?) Obs. Inquirenda quoque in Gallecia U. neglecta Lehm. Specimen ad el Burgo lectum ad hanc speciem accedere videtur, sed nimis mancum tute determinari non potest,. U. minor L. In uliginosis ad Lugo, Jul. c. fl.! XLII. Primulaccæ. Samolus Valerandi L. (Hisp. Pamplina de agua). Bilbao, Santander, Encinillas; Doniåos, Cobas, Pontevedra, Vigo; Aranjuez; Murcia, Almeria, Granada, Sevilla! Glaux maritima L. Ad littora Oceani haud frequens: Portugalete, el Hueto pr. Santander; el Burgo Galleciæ! Coris monspeliensis L, Vigurria pr. Pamplona (Née), Encinillas, Monte Torozo pr. Valladolid! Aranjuez (Pourr,!), Jaen, Granada ! C. hispanica Lge. n. sp., ramosa; rami suberecti , inflorescentiå spicatå terminati sub eademque iterato-ramosi; folia cras- siora et superne latliora quam prioris; spica elongata (5-8 centimetr. longa), cylindrica; tubus calycis subcoriaceus, turbinatus, glaber (in C. monspeliensi tenuiter membranaceus, campanulatus, puberulus), limbi laciniæ exteriores 2-3 inæquilongæ, brevissimæ, tubo pluries breviores, sæpe sub- nullæ, triangulari-subulatæ (nec 8-40 setaceæ, subspinescentes, tubo subæquilongæ v. parum breviores), laciniæ interiores triangulares, obtusiusculæ, puberulo-ciliatæ, maculå nigrå magnå, laciniam fere totam occupante notatæ; corollæ tubus brevior, subæquilatus, medio vix constrictus, limbus parum irregularis, laciniæ leviter emarginalæ, fere æquilongæ (nec profunde emarginatæ, anteriores multo breviores), Color 54 corollæ junioris albidus, adultæ pallide roseus; semina oblonga, nigra, granulato-papillosa, ' In solo argilloso juxta flumen Rio de Aguas inter Vera et Cåbo' de! Gåta, 7 Dec, 'c. fl et fr, Obs. Variis characteribus indicatis, v. c, inflorescentia, colore ' et forma corollæ et præcipue structura calycis a specie præ- cedente optime distincta videtur et cum illa minime associanda. Doleo quod non nisi specimen unicum possideo, quod, pro varietate solum C, monspeliensis sumtum, iter faciens obiter abrepsi, i Primula officinalis Jacq. Escorial! S, Pablo de Montes (Pourr,!), Primula elatior Jacq. (Hisp. Primavera). Bilbao! P. grandiflora Lam. (Hisp. Primavera). Donifios et Seijo in Gallecia; Bilbao! S, Pablo de Montes (Pourr.); Fuente de Avellanos pr. Granada! PE fartitsa k S. Pablo de Montes (Pourr.)! Androsace villosa L. In regione subalpina montis la Tesla supra Encinillas, 19 Or, fell A. maxima L. (Hisp. Cantarillos). Inter segetes ad Burgos, in collibus calcareis ad Valladolid; Sierra Elvira et Sierra de Alfacar fl. Granat! Lysimachia Ephemerum L. Monistrol, Aragonia (Pourr,) ! L. vulgaris 1. Monistrol, Villafranca (Pourr.); Bilbao; Lugo; Guadarrama! L. nemorum L. Bilbao! S. Pablo de Montes (Pourr.)! Asterolinon stellatum Hffg. et Lk. Villafranca del Vierzo; Sierra Guadarrama; la Carolina, Cor- doba, Venta la Portugesa inter Carmona et Ecija, Granada! SEE EEN TESTES SEE TELE EET ERE eN SENER Centunculus minimus L. In graminosis humidis ad Cobas et Ferrol Galleciæ! » P, simplex (Hornem.). In pratis ad Guadarrama, Jun. c. fl.! Anagallis tenella L. In locis humidis Galleciæ frequentissima; in Cantabria pas- sim; Santander, Encinillas, Bilbao, S. Sebastian! Å. parviflora Hføfg. et Lk. fl. Port. tab. 64! In. agris ad Ja Corufia, 11 Aug. Cc. fl. et fr, Anagallis arvensis L. &, phoenicea (Hisp. Murajes). In agris Cantabriæ et Galleciæ frequens; Encinillas, Burgos, Villafranca del Vierzo! S, Pablo de Montes (Pourr.); la Carolina, Jaen, Granada; Murcia! » By coerulea (Å. coerulea Schreb.) Bilbao; Casa de Campo pr. Madrid; Venta de las infantas pr. Bailen, Sevilla, Cadiz! ; » Y> latifolia; A. latifolia L.? (vix specifice distincta). Silla del Moro pr. Granada; Vega de Guadalhorce pr. Malaga! A. Monelli (Clus.) Duby in DC. prodr., 8 knifolia; A. linifolia L, Encinillas, Benavente, Monte Torozo! S. Pablo de Montes (Pourr.); Puerto de Sta, Maria! Obs, Inter A. Monelli et A. linifoliam L., quales eas descripsit cel. Duby in DC, prodr., differentias constantes invenire nequeo; figuræ citate ad A. Monelli 1, c. (Barr. ic. 584, Moris. sect, V, 26, f.. 3; Bot. : Mag. tab; 349) omnino in nostram plantam quadrant, quæ tamen ob folia angustissima etc. certe vera A. linifvlia Linnæi esse debet, dum alia forma, in Serra de Cintra Lusitaniæ lecta (Welw. 1854 Nr. 294), foliisque latioribus recedens, forte ad A. Monelli referenda erit (æ, latifolia). Sed foliorum latitudo minime constans, et corollæ magnitudo quoque variabilis videtur, ita ut hæ duæ species in unam verosimiliter conjungendæ sint. 56 XLIY. Ericineæ. Erica lusitanica Rudolphi, " In fruticetis ad Bilbao, 25 Oct, c flor. jun,! E. arborea L. Encinillas; Villafranca et las Medolas (Vierzo); Santiago de Compostela; Puerto de Manzanal; Pinar de Guadarrama ! S. Pablo de Montes (Pourr.); in montibus Marianis frequens! E. scoparia L. (Hisp. Brezo de escobas). Las Hermitas pr. Cordoba! E. Tetralix L, In Gallecia ad Sobrado de Aguiar, Lugo et inter Porrifio et Tuy! Orense; S. Pablo de Montes (Pourr.); Burguete (Née). » 8, glandulosa Lge., tota planta, imprimis superne, dense incano - hirsutissima, pilis plurimis glanduligeris ideoque viscosa; corolla extus puberula; rami florigeri breves, dense foliati (nec elongati, verticillis foliorum remotis ut in formå typica). Puerto de Manzanal (Leon), 40 Jul. c. fl.! E, ciliaris L. In Gallecia hinc inde: Orense (Pourr.), Porriiio, Santiago de Compostela, Cobas, Betanzos, Lugo, Valdomar; in Cantabria ad Santander et Bilbao! E. vagans L. Oropesa, Balaguer (Pourr.); Sierra de Engafia (Castell, vet.); in Cantabria passim: San Sebastian (Pourr,), Bilbao, San- tander, Encinillas; rarius in Gallecia: Valdomar, inter Søbrado de Aguiar et Lugo! » var. corolla alba. Cuesta del Escudo (prov. Santander) ! Obs, FHæc species boreali-occidentalis a pluribus auloribus cum E. multiflora L., floræ Mediterraneæ orientalis incola, commutata est, quare indicationes de his duabus speciebus in flora ERE SE ESS E ELEMENTER 57 hispanica dubiæ et. distributio earum geographica in peninsula iberica ulterius inquirenda. Cel, Willk… (Sert. p,.99) E. multi- floram in collibus Cantabriæ copiose crescentem indicat (ef, pl. exs, Nr, 401) sed hæe indicatio ad E, vagantem spectat, dum E. vagans ejusdem (1, c. p. 100, pl. ezxs, Nr. 522) €&-regno Valentino est genuina E, multiflora L, S2 cinerea L, (Gallec, Carascina). In Gallecia frequentissima; Villafranca del Vierzo, Manzanal ; in Cantabria ad Encinillas, Bilbao, S. Sebastian! Meridiem versus rarescit, » ØB, albiflora! In Gallecia cum forma vulgari, v, c, la Corufia, Sierra Mei- rama, Santiago de Compostela! (ss . umbellata L. Tuy (Pourr,), Lugo, Santiago de Compostela; Villafranca del Vierzo, Puerto de Manzanal! ; » P, anandra Lge,, a forma typica recedens corolla majore, cylindrico — urceolata (nec globoso - campanulata), antheris castralis, Puerto de Manzanal, inter formam typicam, 40 Jul, c. fl,! Calluna vulgaris (L,) Salisb, (Hisp. Brezo, Quirola). In Hispania boreali hinc inde frequens! S, Pablo de Montes (Pourr,); Chiclana! » Ø, pubescens Koch! Puerto de Manzanal! Daboecia polifolia (Juss.) Don. Per totam Cantabriam et Galleciam frequentissima ! Arctostaphylos Uva ursi (£,) Spr, (Hisp. Gayuba; Gallec. Agallua), Encinillas; Pinar de Guadarrama; Sierra de Alfacar! Arbutus Unedo (L,) Hisp. Madroinio), Bilbao, Santander, Encinillas; Villafranca del Vierzo! Orense, 58 S. Pablo de Montes (Pourr,), in montibus Marianis pr. Cordoba! Mahon (Pourr.)! XLY. Yaceciniaceæ. Vaccinium Myrtillus L. (Hisp. Arandano, Mirtilo). Piedrafila Galleciæ! el Castro (Leon); Burguete (Née), 5. Pablo de Montes (Pourr.)! Ornithologiske Smaanotitser til Landets Fauna af J. Beinhardt. (Meddeelte i Modet den 27de Novbr. 1863). æ I Naturhistorisk Tidsskrift, 3die R. Zdet Bd., har Hr. J. C. H. Fischer meddeelt en Række Iagttagelser over Vendsyssels Fugle, hvortil han fremdeles har knyltet en Deel Bemærkninger om ad- skillige, navnlig sjeldnere, danske Fugles Forekomst i andre Dele af Landet. Forfatteren har samlet sine Erfaringer i et længere Tidsrum, og, naar man seer bort fra, at der er et Par Slægter, som han forbigaaer her, men forbeholder sig at yttre sig om ved en anden Leilighed, tår man vist antage, at hans Afhand- ling forresten giver et ret fuldstændigt Begreb om Vendsys- sels Fuglefauna, om end nogle Arter, navnlig blandt de sjeld- nere eller blot tilfældige, ere undgaaede ham. For at bidrage Mit til at gjåre den ved Hr. Fischers Arbeide vundne Indsigt fuldstændigere, skal jeg her anfåre de jåvrigt ikke mange Tillæg, som jeg kan fåie til det, og som jeg skylder for- skjellige Velyndere, der velvillig have indsendt Fugle fra denne Egn af Jylland til det Kongelige Naturhistoriske Musæum, og deriblandt navnlig Hr. Adjunct A. G. Juel i Aalborg. 1. Pandion haliælus (Lin.). Om jeg endog ligesaa lidt som Hr. Fischer kjender noget bestemt Exempel paa, at Flodårnen har ynglet i Vendsyssel, kan 60 jeg ialfald anfåre et saadant fra en nærliggende Deel af Jylland nemlig fra Thyland. | et Brev fra nuværende Professor Steen- strup til min afdåde Fader fra Aaret 1834 dat. Hillerslév Præ- stegaard d. 20 Juni, finder jeg nemlig bemærket, at han den A2te Juni der i Nærheden havde faaet en Flodårn, skudt paa Reden, som var bygget inde mellem Rårene ved Bredden af en lille S6e. At Ørnen i dette Tilfælde havde anlagt sin Rede paa et sligt Sted kan maaskee have været en Fålge af Egnens Man- gel paa Skov; men det synes dog, at den undertiden vælger lignende Redepladse, selv hvor der er Skov nok lige i Nærheden; idetmindste finder jeg blandt min Faders efterladte Papirer den Notits,. at endnu levende Archivarius Winther havde meddeell ham at have fundet denne Fugls Rede ved vore Ferskvandssåer, og navnlig paa to Steder ved Fuursåen, dybt inde mellem Sivene og Rårene langs Breden, opbygget som en Tue, paa hvis Top den egentlige Rede befandt sig. 2. Buteo lagopus (Brinn.). Skjøndt Hr. Fischer ikke har truffet denne Fugl i Vendsys- sel, er den dog neppe særdeles sjelden der. Hr. Juel har ifjor tilsendt det Kongelige Musæum et levende Exemplar, en Hun, | som den 25de November f. A. var blevet fanget i Sindal-Kirke, 98 tillige meddeelt mig, åt hans Svoger, min Ungdomsven, practi- serende Læge Fr. Hornemann i Hjårring flere Gange i Aarenes Låb saavel om Foraaret som om Efteraaret har havt Exemplarer, der vare skudte ved Herregaarden Nårre Elkjær i Hornsherred. Den Fugl, som Musæet modtog fra Hr. Juel, var, som han alle- rede selv havde bemærket, blind paa begge Oinene, skjøndt det ikke var til at see paa disse; det syntes end ikke at virke j X paa den, om man kom ind til den i et mårkt Værelse med et tændt Lys. Det er vanskeligt at forstaae, hvorledes Fuglen i denne Tilstand skulde have formaael at skaffe sig sin Fåde, og dog var den langtfra at være udmagret, saa at det ikke lod til, at den havde lidt Mangel; man maa derfor formode, at ERE SERENE SEN ELSE SE ETTER NESS TESTER RØRES EGER RES EET EST EET ES SEE TEE ENE ERE EET ERE in, gir = ore kli seerne eee ESS ESSENS DSE Å 61 den maa være bleven blind ganske kort Tid fårend den fangedes. Den er udstoppet og opstillet i Musæet. 3. Falco aesalon Lin. En Hun af denne Falk blev den dte Oct. f. A. skudt i Om- egnen af Aalborg og skjænket af Hr. Juel til Musæet, i hvilket den findes udstoppet; da den saaledes er skudt ialfald lige paa Grændsen af den Deel af Jylland, hvorom Talen er, turde deri ligge tilstrækkelig Grund til at anfåre den her. 4. Strix flammea Lin. Hr. Fischer mener, at denne Art, ,som en i det Hele syd- ligere Fugl, vistnok ,ikke forekommer i Vendsyssel; imidlertid viser den sig dog der og, som det lader til, slet ikke sjeldent. Saaledes fik Musæet ifjor (1862) fra praktiserende Læge Fr. Hornemann en Slårugle (en &), som i Slutningen af November var fanget levende i Laden paa Herregaarden Linderumgaard i Vevne- bjerg-Herred og havde været bemærket der i flere Dage, fårend den fangedes. Nogle Uger tidligere havde allerede Hr. Juel indsendt et Exemplar (ligeledes en g), der var fanget ved Aal- borg den 29de September, og i et medfålgende Brev meddeelte han mig, at han i de sidste to Aar havde faaet et Par Stykker der fra Omegnen. Det synes fremdeles, at det ogsaa tidligere har forholdt sig paa samme Maade; thi % det omtalte Brev fra Professor Steenstrup til min Fader fra Aaret 1834, finder jeg Slårnglen anfårt blandt de Fugle, som han i det nævnte Aar, altsaa omtrent 30 Aar tilbage i Tiden, selv havde faaet om end ikke i Vendsyssel, saa dog i Naboelandet Tby, og ifålge Hr. Professorens mundtlige Meddelelse til mig var Fuglen dræbt baade får og senere der i Egnen. Det turde derfor være meget tvivlsomt, om Hr. Fischer har Ret i at antage Slåruglen for en Fugl, hvis Udbredning her i Landet for ikke længe siden har været anderledes end nu, og som i de senere Aar ud- breder sig stedse længere Nord paa. 5. Erythacus rubecula (Lin.). 1 Slutningen af forrige Aar skjænkede Hr. Juel Musæet en 62 Rådkjelk, som den 24de November var flåéiet ind ad et Vindue i Aalborg, og havde tillige den Godhed paa given Foranledning at underretle mig om, at han i de senere Aar temmelig ofte havde bemærket denne Fugl der i Egnen endnu langt ud paa Vinteren; det synes derfor, at det ligesaavel er Tilfældet i den nordligste Deel af Jylland som i sydligere Dele af Landet, at endeel Indi- sg vider forblive der Vinteren over, skjåndt Hr. Fischer ikke har iagttaget det. 6. Oriolus galbula Lin. En ung Han af denne smukke, og her i Landet meget sjeldne Fugl blev den 44 Mai d. A, iagttaget i Haven til Hoved- gaarden Asdal i Vennebjerg-Herred. Den var særdeles snu og opmærksom, men endelig lykkedes det dog Eieren, Hr. Proprie- tær Jensens Sån at skyde den ned fra et Træ, hvor den sad med en Oldenborre i Næbbet, og Hr. Jensen skjænkede den til Musæet, i hvis Samling den nu findes opstillet. Medens Piro=- lens Forekomst saa langt Nord paa vistnok maa ansees for aldeles tilfældig, synes det, at om end kun et enkelt Par i de sidste A Aar regelmæssig har viist sig i Omegnen af Ribe, og begyndt at bygge Rede; ifjor blev Reden forstyrret, men iaar, da Parret havde bygget i Stiftamtmandens Have, lykkedes det at frede baade om den og om Fuglene. Foruden det ved Asdal skudte Exemplar er der ifålge en velvillig Meddelelse fra Hr. Apotheker Benzon i Låbet af Sommeren endnu skudt et til i Nårre-Jylland, nemlig i Egnen af Ringkjåbing, hvilket befinder sig udstoppet i i hans Eie. z 7. Fringilla chloris Lin. Da denne Art hidtil kun er iagttaget i den åstlige Deel af Vendsyssel og vistnok ogsaa kun sjeldent og tilfældigt viser sig i den vestlige Deel eller i Thy, fortjener det at anfåres, at Mu- sæet af Hr. Proprietær Roulund til Aagaard i Vester-Han-Herred har erholdt et Exemplar (en gammel Han) til Foræring, som blev fundet liggende dåd i hans Have i de første Dage af Maris dette Aar. 63 8. Gecinus viridis (Lin.). En smuk gammel Han-Grånspætte blev den idde Aug. 41861 skudt i den Kongelige Plantage ved Skagen af Hr. Fuldmægtig A. Hoffmeyer og foræret til det Kongelige Musæum,' hvor den findes udstoppet; det er imidlertid det eneste Exemplar, jeg veed at være skudt i denne Deel af Landet, og Fuglen kan der vel neppe betragtes som andet end en sjelden Gjæst. 9. Turtur auritus Ray. En ung Han af denne hos os temmelig sjeldne Due blev en af de allerfårste Dage af November d. A. skudt paa Lin- derumgaard tæt ved Gaarden selv og af practiserende Læge Fr. Hornemann skjænket til Musæet, hvor den nu er opslil- let, Det er, saavidt mig bekjendt, det fårste Exempel paa, at Turtelduen er truffet. saa langt Nord paa i Jylland; men hvad der i dette Tilfælde fortjener Opmærksomhed er ikke blot, at Fuglen overhovedet har viist sig ved Linderumgaard, men ogsaa, at den har viist sig der saa seent paa Aaret; thi det angives, at den i Reglen trækker et Par Maaneder tidligere bort selv fra Slesvig og Holsteen, Musæet har imidlertid, faa Dage efter at have faaet dette ved Linderumgaard skudte Exemplar, fra Hr. Godseier Estrup modtaget en Turteldue, en gammel meget mårkt- farvet Hun, som var blevet skudt den 4de November ved har Eiendom Skaffogaard i Sånderhald-Herred, og da det endelig besidder et tredie jydsk Exemplar (ligesom det vendsysselske en ganske ung Fugl og efter Giverens Opgivelse en 2), som det skylder Hr. Godseier Mourier-Petersen, og som er skudt paa hans Gods Holbekgaard ligeledes meget seent paa Aaret, nem- lig den 22de October, synes det næsten, at denne Due bliver her betydelig længere ud paa Efteraaret, end det hidtil antoges at være Tilfældet. 10. Syrrhaptes paradoxus (Pall.). Som hekjendt har denne mærkværdige, fremmede Gjæst i Slutningen af Sommeren og i Efteraaret viist sig flokkeviis paa forskjellige Steder nordfor Liimfjorden fra Vester-Han-Herred af lige 64 op til Skagen og har saaledes nu den samme Ret til at op- tages blandt Vendsyssels Fugle, som til overhovedet at anføres som dansk. 11. Ciconia nigra Lin. Hr. Fischer har allerede gjort" opmærksom paa, at denne Art ialfald tildeels bliver her længere ud paa Efteraaret end den hvide Stork og navnlig anført, at han har iagttaget den ved Liimfjordens Kyster endnu i Midten af September; Jeg seer mig istand til at anfåre et Exempel paa en endnu længere For- bliven, idet Musæet den åte October d. A. modtog fra Hr. A. Juel en ung sort Stork, som var skudt ikke langt fra Aalborg et Par Dage iforveien. Da man kun kjender ganske enkelte Exempler paa, at den sørte Stork er bleven skudt paa Sjælland, kan det maaskee fortjene endnu at anfåres, at det Kongelige Mu- sæum i Låbet af Sommeren har faaet en ung Han, skudt ved Kongelunden paa Amager den Åig9de Juni. 12. Sula bassana Lin. En gammel udfarvet Hun blev den 7de October dette Aar af Hr. Fr. Hornemann funden liggende dåd ikke langt fra Kande- stederne paa Veien fra Hjårring til Skagen og skjænket til Mu- sæet. Sædvanlig antager man, at denne Fugl snarere kun til- fældig af Stormen forslaaes til vore Kyster end frivillig besåger dem; imidlertid siger Nilsson, at den tidligere, da Sildefiskeriet var ret i Flor, aarligen indfandt sig i Bohus-Lehns Skjærgaard en Maanedstid får Juul og opholdt sig der til Slutningen af Marts"); fremdeles saae Faber paa sin Nedreise fra Island i 1821 flere Individer flyve omkring ved Lessået+), og Boie siger, at den skal forekomme temmelig hyppigt ved Amrom%%%), Der synes derfor at være Anledning til fremdeles at" have Opmærksomheden fæstet paa Havsulens Forekomst langs vore Kyster; i ethvert ”) Skandin. Fauna, Foglarna g Uppl. 2 Bd. S. 511. ") Ornithol. Noticer &c. "”) Wiedemanns Zool. de Mm Stick, S. 152: : ns bue 65 Tilfælde kan den neppe kaldes sjelden langs Vestkysten af Jyl- land; thi foruden det allerede ovenfor anfårte Exemplar har baade det Kongelige og Universitets-Musæet i Løbet af faa Aar gjentagne Gange erholdt Havsuler tilsendt saavel i den gamle som i den eenaarige Fugls Dragt fra Omegnen af Ribe og fra Ringkjøbing, i det Hele 6 Exemplarer. 13. Colymbus arcticus Lin. Hr. Juel tilsendte i April d. A. Musæet et desværre ubruge- ligt Skind af denne hos os sjeldne Lom, som han kort iforvejen havde kjøbt af en Mand, der havde faaet Fuglen ved Hals. Da Fuglen som sagt er temmelig sjelden i Danmark, skal jeg endnu bemærke, at Musæet iaar har erholdt den ogsaa fra Amager, hvor en smuk Han i Overgangsdragt blev skudt d. 9de Januar. HM, Jeg skal benytte Leiligheden til ber endnu at sige et Par Ord om nogle faa danske Fugle, om hvis Forekomst her i Lan- det det formeentlig har Interesse at faae yderligere Oplysninger. 1. Upupa epops Lin. Et Exemplar af denne i den senere Tid temmelig sjeldne Fugl modtog Musæet i de fårste Dage af Mai 1862 fra Ring- kjåbing; desværre var det ved Ankomsten allerede saa bedærvet, at det ikke kunde udstoppes. 1 Henhold til de forud meddeelte Notitser om Vendsyssels Fugle, kan det maaskee forljene at nævnes, at Olavius anfårer den skudt ved Skagen 1784, ,da den strenge Vinter havde Ende% >). 2. Otocorys alpestris (Lin.). 1 de 13 Aar. som ere forlåbne, siden denne Lærke første Gang blev iagttaget hos os og indlemmet i vor Fauna af Dr. Kjærbålling, er der, saavidt jeg veed, ikke blevet synderlig Mere bekjendt om dens Forekomst her i Landet; jég skal derfor her Ybekondmisk- Physik Beskrivelse over Schagens Kjobstad og Sogn. Kbhvn. 1787. 146. 66 anføre, at Musæet allerede i 1855 fra Hr. Baron Rosenårn-Lehn modtog et Exemplar, en 2, som var skudt paa Baroniet Guldborg- land paa Laaland. I Begyndelsen af dette Aar har det fremdeles ved Hr. Forststuderende Lund modtaget 3 Exemplarer, som vare skudte i December f. A. ved Kallundborg; jeg har fremdeles seet endnu tvende andre sammesteds skudte Exemplarer, og af Hr. EF. Lund faaet den interessante Oplysning, at der sidste Vinter i De- i cember og Januar Maaneder ialt var skudt 46 Stykker ved den "nysnævnte By, og at Fuglen i de sidste tre eller fire Aar regel= mæssigt har indfundet sig der hver Vinter. 3. Otis tetrax Lin. Det er nu mere end 40 Aar siden, at Boie meddeelte at have seet en i Nærheden af Kolding dræbt Hun af den lille Trappe"), og i hele denne lange Aarrække har man, saavidt mig bekjendt, ikke hårt Noget til, at denne Fugl igjen skulde være bleven bemærket i Jylland; ja, selv om man tager den åvrige Deel af Kongeriget med i Betragtning, synes det, at den i hele Mellem- tiden kun er skudt der en eneste Gang, nemlig ved Hjelm paa Møen i Januar 1850. Det har derfor en ikke ringe Interesse, at Hr. Toldcontrolleur Bilow i Ringkjåbing, hvem det Kongelige Naturhistoriske Musæum allerede iforveien skyldte mangen en i værdifuld Fugl, idag har indsendt til det en Hun af denne Trappe, som han havde faaet der fra Egnen iforgaars (den 25de É Novbr. d. A.). Den havde Maven aldeles fuldproppet med de tykke Blade af Cakile maritima. Formaven var overalt besat med tætstillede store Kjertelaabninger; Maven var kun lidet musku- lås; Tarmkanalen havde en Længde af henved 30 Tommer; de overordentlig store Blindtarme vare 43 til 44 Tommer lange. 4. Cygnus Bewickii Yarr. Da Dr. Kjærbålling optog denne Art i sit Værk ,Danmarks Fugle£, havde han ikke selv truffet den her i Landet, men kun hos senere afdåde Apotheker Mechlenburg i Flensborg seet et ") Wiedemanns Zoologisches Magazin, 1 Bd. 3 Stick (Kiel 1819) S. 95. 67 der paa Fjorden skudt, udstoppet Exemplar, og af Gaaseskytter i Ringkjobing-Egnen hårt, at de undertiden skyde en meget lille Svane, som de kalde Pibsvane, og som kun veier 14 til 12 Pund. Han anfårer den derfor ogsaa kun som en ,,enkelt- viis" her i Landet forekommende Fugl, og endog i hele det &vrige Europa betragtes Cygnus Bewickii selv af meget erfarne og kyndige Ornithologer endnu i den allernyeste Tid mere som en tilfældig end som en regelmæssigt forekommende Art=). De Erfaringer, jeg har havt Leilighed til at gjåre, vise imid- lertid, at Forholdet er anderledes. Allerede i Foraaret 1857 modtog Musæet gjennem Hr. Professor Steenstrup fra Hr. Kam- merherre Greve S. Schulin, dengang Amtmand i Ringkjåbing, en gammel Hun af denne Svaneart, som var skudt lige i Nærheden af Byen, og fra den Tid af har jeg derpaa ved Hr. Bilows vel- villige og kraftige Underståttelse aarlig erholdt den (saavel i den unge som den gamle Fugls Dragt) fra Ringkjåbing-Fjord og dens Bredder, og saaledes faaet den fuldstændige Vished for, at den ind- finder sig der ikke blot af og til, men fuldkommen regelmæs- sigt, og at vi altsaa der have i det mindste een bestemt Localitet i Danmark, hvor man med Sikkerhed kan regne paa at træffe den hvert Aar om Vinteren. Jeg har fremdeles Grund til at troe, at den ogsaa forekommer sine Steder ved Liimfjorden, om jeg end ikke hidtil. har faaet noget Exemplar derfra. Ifålge den Underret- ning, som Hr. Bulow har faaet af Gaaseskytterne, skal den ankomme noget senere om Efteraaret end den almindelige store Sangsvane; men stor kan Forskjellen mellem begges Ankomst imidlertid ikke ”) Cfr. a List of the Birds of Europe by Professor J. H. Blasius, reprinted from the German with the authors corrections. London 1862 p. 20. Denne Anskuelse er dog neppe mere øllen for det åvrige Europas Vedkommende end for Danmarks; der foreligger hos de engelske Fau- nister, navnlig hos Selby, Thompson og Sactihferay Data nok som vise, at denne Fugl ialfald i England og Irland ikke kan gjælde foren tilfældig Gjæst. - Mærkværdigt nok vil Blasius idvrigt ikke ansee denne Svane for Andet og Mere end en Varietet af Cygnus musicus, og man fristes derfor til at antage, at han kun kjender den af Andres Beskrivelse, men ikke selv har kunnet undersåge den. 68 være; thi et af de Exemplarer, jeg har modtaget, er skudt allerede den 2dde October; de dvrige ere skudte i den fårste Halvdeel af December, fremdeles i Marts og i Begyndelsen af April, indtil den 12te, hvilken Dag er den yderste Termin ud paa Foraaret, paa hvil- ken jeg veed, at disse Pibsvaner endnu have opholdt sig ved Ringkjåbing-Fjord. Om de ogsaa opholde sig der i Maanederne Januar og Februar har jeg ingen bestemt Erfaring for, men i det er rimeligt, at de ikke ganske forlade Egnen, men kun, naar Fjorden fryser til, såge ud til Sées, og saaledes ikke i den Tid falde i Hænderne paa Jægerne i de langs Fjor- dens Ostbred liggende Bånderbyer, hvorfra jeg har faaet mine Exemplarer: Velling, Stavning, Strandby og Rindom. Om Pib- svanerne endog ere mindre talrige ved Ringkjåbing-Fjord end Sangsvanerne, vilde man dog feile meget, hvis man antog dem for sjeldne; jeg har i et Aar, da det var mig magtpaaliggende at faae flere Stykker, i Låbet af een Maaned (Marts) faaet 6 tilsendt, og det uagtet jeg havde betinget mig kun at modtage saadanne Exemplarer, som ikke vare blevne tilsmudsede ved Skudet, Endeel af de tilsendte Exemplarer bleve veiede, og det har derved viist sig, at ikke et eneste veiede over 141 Pund, at en enkelt Hun endog kun veiede lidt over 8 Pund, og at den sæd- vanlige Vægt var omtrent 410 Pund eller lidt derover. Sædvanlig skydes de, men et Par Stykker af dem, jeg har faaet, vare fan- gede i Ildersaxe. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjobenhavn. Andet Aarti. 1863, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. Be Bidrag til Kundskab om Echiniderne. Af r. phil. Chr. Liitken Assistent ved Universitetets ANKER Museum, (Meddeelt den 13de og 26de Novbr. 1863.) Fårste Afsnit. Om Vestindiens Echinider. Det har længe været min Hensigt at meddele en Oversigt over Vestindiens Echinider efter det i vore Museer opbevarede rige Materiale i Lighed med dem, jeg tidligere har givet over det samme Øriges Ophiurer og Asterider; jeg bavde gjort Regning paa at kunne indskrænke mig væsenligen til en blot Navnefortegnelse, eftersom der ikke blandt det foreliggende Materiale forefindes nogen egenlig ny Årt; men jo mere jeg trængte ind i Æmnet, desto klarere blev det mig, at Kundskaben om Echiniderne, hvor meget der end navnligen ved Agassiz's og Desors beråmte Værker") er gjort for at opklare disse Dyr i systematisk Henseende, ikke — tverlimod hvad man vistnok i Almindelighed er tilbåielig til at antage —- staaer synderlig håiere end f. Ex. Kundskaben om Asteri- derne eller Ophiuriderne, i Henseende til virkeligt Kjendskab d sene Monographies d'Echinedermes vivants et fossiles. 1838. Ag. Des. C. Des. Syn. (Forklaring af disse og andre i det fålgende an- vinde Forkortninger af Bogtitlerne findes sidst i denne Afhandling). '5 70 til Arternes Særkjender og Begrændsning; der er end ikke ret mange Arter af Echinider, om hvilke man kan sige, at Videnskaben i denne Henseende er nogenlunde færdig med dem. Bedre staaer det sig vistnok med Kjendskabet til Slægterne, som forholdsviis ikke lader meget tilbage at onske, takket være Agassiz's, Desors, Grayst) og Peters's"") Arbeider. Med Kjendskabet til Arterne forholder det sig imidlertid noget for- skjelligt i de forskjellige Grupper. For en Deel af de lavere eller saakaldte irregulære Echinider har man et ypperligt Hjælpemiddel i Desors og Agassiz's Monographier af Scutel- lerne og Galeriterne og navnligen i de dette Arbeide ledsagende fortrinlige Afbildninger; vistnok have disse Forfattere været tilboielige til at opstille altfor mange Arter, men dette svækker dog ikke synderlig deres Arbeides store Nytte, eftersom man altid af Afbildningerne kan udfinde, hvad der har været Typus for deres Arter, Grays Katalog over de irregulære Echinider i British Museum kan have sine Mangler, men er dog mM særdeles vigtig Veileder ved Bestemmelsen af denne Dyre gruppe; det har den Fortjeneste at have reduceret nogle sk, Agassizs og Desors altfor talrige Arter, det indeholder ad- skillige ikke andetstedsfra bekjendte Arter, som for største Delen ere oplyste ved gode Afbildninger, og endelig er en heel Række af gode Slægter (navnlig af Spatangernes Gruppe) fårst opstillet her. I de regulære, typiske Echiniders Gruppe er man | derimod i Reglen henviist til den tarvelige Underretning om Arterne, som man kan såge i ,Catalogue Raisonné% eller i de ældre Arbeider af Blainville%) og Lamarckt); og jeg be tvivler meget, at nogen vil kunne bestemme f. Ex. Amblypneustes-, j Echinometra- eller Heterocentrus-Arterne med Sikkerbed, naar han ikke har Andet at holde sig til end de nævnte Forfattere 08 JA Gt. BP bl og 55; Gr. Cat. ””) Peters Moz. ”") Blv. Qurs.; Blv. Zooph. t) Lmck. hist. 71 ikke tillige har Adgang til deres Original-Exemplarer. Dog maa det her ikke glemmes, at Valenciennes i Atlasset til Du Petit- Thouars's , Voyage de la Vénus” har leveret en Række for- træffelige Afbildninger af 46 Arter. af Sydhavs-Echinider; det maa høiligen beklages, at denne Forfatterens Virksomhed som Echino- log ikke i en eller anden Form er bleven fortsat; vor Kundskab om Echiniderne vilde da staae paa en ganske anderledes sikker Grundvold, — Vanskeligheden ved at bestemme Echiniderne ligger imidlertid ikke alene deri, at der kun af de færreste Arter gives tilfredsstillende Afbildninger og Beskrivelser. Det er end ikke let at komme til Kundskab om, hvor mange Årter der virkelig kjendes. Kan det end ikke nægtes, at at Dhrr. Forfattere til »Catalogue Raisonnéf — et Arbeide, som altid vil staae som det, der ligesom med eet Tag hævede Kundskaben om denne Dyregruppe mange Trin i Veiret — have kunnet byde over et stort Materiale i flere af Europas stårre Museer, at deres store Navn og dybe Fortrolighed med Æmnet synes at garantere Rig- tigheden af. deres Resultater, selv hvor man ikke kan kontrollere dem, — saa er det paa den. anden Side vist, at der, hvor man kan kontrollere deres Resultater, nemlig i de i ,Monographies d'Echinodermes vivants et fossiles” gjennemarbeidede Familier og i Behandlingen af de nordiske Arter+), vise de en afgjort Til- bvielighed til at opstille for mange Arter. Der er altsaa ikke alene den store Vanskelighed forbunden med Studiet af Echini- derne, at man ofte ikke har noget Middel til at komme til sik- ker Kundskab om, hvad der skal forstaaes ved de oftnævnte Hoved- forfatteres Arter, men ogsaa at man ikke ubetinget tår stole paa Rigtigheden af deres Resultater, Det maa derfor fra Echi- nologiens Standpunkt meget beklages, at Omstændighederne for- hindrede Fuldfårelsen af den for ,,Monographierne% lagte Plan. I Betragtning af denne Tingenes nærværende Tilstand vil ") Der opføres saaledes foruden Z. drøbachiensis baade en E. neglectus og en E. Diibenii, foruden E. miliaris en E. Koreni, foruden E. esculentus en E. acutus; nordiske Zoologer kjende Intet til disse Arter. be: 72 det ikke synes besynderligt, al jeg ledsager Optællingen af de vestindiske Arter med de nådvendigste Oplysninger, for at mine Efterfålgere paa dette Terrain ikke skulle være i Tvivl om, hvilke Former jeg har havt for mig. Da det desuden ved Hjælp af de store Suiter, hvori de fleste af disse Arter ere repræsenterede i vore Museer, har viist sig, at Variationen indenfor Arten, deels efter Alderen, deels uafhængigt af denne, er ikke saa lidt større end man i Reglen har antaget, ville nogle Bemærkninger der- om ikke være overflådige. Férend jeg skrider (il at nævne og nærmere omtale de enkelte Arter, vil det imidlertid være rigtigt at efterslaae de Forfattere, "der tidligere have behandlet denne Deel af den vestindiske Fauna; og see hvad Udbytte de maaskee ville kunne give os. Browne (p. 393) kjender 7 Arter fra Jamaica; den Omtale han skjænker dem, er yderlig tarvelig, men jeg troer dog, at man kan erkjende dem, og navnligen Nr. 4 som Psilechinus variegatus, Nr. 2 som Tripneustes ventricosus (muligen ogsaa omvendt), Nr. 3 Diadema Antillarum jun., Nr. 4 Brissus columbaris, Nr. 5 Meoma ventricosa, Nr. 6 Clypeaster rosaceus, Nr. 7 Clypeaster prostratus. — Sloane (p. 267) har kun 6 Arter; hans Beskrivelser ere noget udfårligere og ledsagede af Afbildninger, der i det hele ikke ere daarlige for deres Tid; om dem tår man derfor udtale sig med noget stårre Sikkerhed; Nr. 41 er Psilechinus variegatus, Nr. 2 Diadema Antillarum, Nr. 3 Echinometra lucunter?, Nr. 4 Cidaris metularia, Nr. 5 Brissus columbaris, Nr. 6 Clypeaster rosaceus. — Duchassaing opregner 13 levende Arter, nemlig: 1. Clypeaster rosaceus Desm. (Encycl. pl. 431 f. 2 og 144 f. 7-8; Seba' t.3-pl, 2 f£. 248). 2, Scutella sexforis Lmk. (Mellita hexapora Ag. Encycl. pl. 149 f. 1-2). 3. Scutella Lesueurii (Laganum Lesueurii Ag.). — Skjåndt denne Art ogsaa angives som vestindisk i Ag. Des. C. R., er det dog vel bekjendt, at den har bjemme i Ostindien, og jeg 73 antager derfor, at en Forvexling har fundet Sted, maaskee med Clypeaster prostratus. . ”Echinometra lucunter Lmk, (Desm. p. 260, Enc, pl. 431 f. 3-4, Klein, pl. 2 f..D;E, G, H?) Echinometra lobata Blv. (Seba t. 3 pl. 14 f. a. b, Desm. p. 262). Om herved skal forstaaes den Art, som jeg i det Ls Sig fålgende benævner E. Michelini, eller om Forf, har deelt den almindelige vestindiske Art (E. lucunter) i to, er uvist. i . Echinus ventricosus Lmk. n. 2. (Encycl, pl. 432 f. 2. 3, Desm. p. 286. — E. Blainvillei Desm. — E. eæcavatus Blv, — E. variegatus var, 2 Lmk). Man skulde heraf troe, SS at Forfatteren havde sammenblandet Psilechinus variegatus og Tripneustes ventricosus, hvad dog ikke synes troligt; jeg formoder derfor, at ved en Skrive- eller Sætterfeil er, hvad der skulde gjælde to Arter, flydt sammen til een. Diadema Turcarum Desm. p. 308. (Cidaris diadema Lmk. Encycl. pl, 133 f. 10 C. D.) (Diadema Antillarum nob.) Cidarites metularia Lmk. (Seba Mus. 3 t. 413 f. 14. Desm. p 324) , 9. Echinoneus semilunaris Desm. (Encycl. t. 153 f. 21, 22.) 10. Nucleolites Richardi Desm. (Cassidulus caraibæorum Lmk. Encycl. pl, 443 f. 8-10). Opfåres dog kun som fossil (tertiær fra Guadeloupe). 11. Spatangus columbaris Lmk. (Desm. p. 384, Encycl. t. 158 ag % pl. 9-10). (Brissus columbaris nob.) 12. Spatangus maculosus Blv. (Desm. p. 382). Upaatvivlelig samme Årt som Nr. 141. . Spatangus ventricosus Lk. (Encyecl, pl. 158 f. 7-8). (Meoma ventricosa nob.) Af de Forfattere, som have behandlet de tilgrændsende syd- mk So lige Fristaters Echinider, opregner Say kun fålgende, som vedkomme os her: 1. Echinus lucunter Linn. ,,Florida Keys, /Echinometra lucunter). 74 2. Echinus variegatus Leske. »Florida-Keysf. (Psilechinus variegatus). 3. Cidarites diadema Lin. (Encycl. méthod. pl. 4133 f. 10 C: D) »Florida-Keys" (Diadema Antillarum). " 4. Sculella pentaphora Gmel, (Mellita pentapora Gm.) »Ål- mindelig ved vor Kyst, ofte i stor Mængde. Iblandt mange Tusinde var der ingen af $. hexapora, som endnu ikke er funden ved vor Kyst.& 5. Clypeaster rosaceus vel sp, aff. ,,Florida-Keys" (Say havde ikke selv seet den). 6. Spatangus atropos Lmk. (Encycl. méthød.) Charleston (Moera atropos). Ravenel kjender kun fålgende levende Arter fra Syd- Carolina: 1. Echinocidaris punctulata (Lmk.). 2. Clypeaster prostratus Rav. (Scutella gibbosa Rav.) 3. Mellita quinquefora (Lam.) (M. pentapora Gm.) 4. Schizaster atropøos (Lam.) (Moera atropos.) Som brasilianske opregner Hupé (Casteln.) fålgende: 1. Echinus Blainvillei Desm. (o: Psilechinus variegatus nob.) 2! E. aciculatus n. sp. (2?) 3. Echinocidaris pustulosa Lmk. (?) 4! Heliocidaris Castelnaudi n. sp. (2) (ao: Echinometra lucunter nob.) 5! Laganum latissimum (Lmk.) (?) 6. Eclinoglycus frondosus v. Phels. res BERNER 2: Encope emarginata (Leske). 8. E. oblongus Ag. 9. E. subclausus Ag. 10. Plagionotus pectoralis (Lmk.) De af disse Arter, som af en eller anden Grund ere mig mistænkelige, har jeg mærket med et ?, de ZafCastelnau selv hjembragte med et ! Fra den Deel af den amerikanske Kyst, som her beskjæftiger os, og hvorunder jeg foruden Antillerne indbefatter Florida 75 og Brasilien (hvis. Arter, forsaavidt jeg kjender dem, ikke ere forskjellige fra Antillernes), kjender jeg kun 18 Arter, hvortil dog endnu kommer en, som ikke findes i de herværende Samlinger, men som forresten er saa vel bekjendt, at den ikke tår nægtes Op- tagelse, nemlig Moulinia cassidulina. Disse 19 Arter ere: A. Echinida regularia. 8;-Cidarider: 1. Cidaris metularia Lmk. b. Diademer: 2. Diadema antillarum Phil, c: Echiner: 3. Echinometra lucunter (Lin.). 4. Echinometra Michelini Des. 5. Psilechinus variegatus (Lmk.). 6. Tripneustes ventricosus (Lmk.). 7. Echinacidaris punctulata (Lmk.). B. Echinida irregularia. d. Clypeastrider: 8. Clypeaster rosaceus (Lin.) 9. Clypeaster prostratus (Rav.). 10. Mellita pentapora (Gm.). 11. Mellita hexzapora (Gm.). 12. Encope emarginata (Leske.). 13. Moulinia cassidulina (Desm.). e. Spatangoider: 14. Brissus columbaris (Lmk.). 15. Meoma ventricosa (Lmk.), 16. Plagionotus pectoralis (Lmk.). 17. Moera atropos red: f. Cassidulider; 18. Echinoneus semilunaris Lmk. 19. Cassidulus Caribæorum Lmk. Ganske vist finder man foruden disse opregnet i de syste- matiske Værker (Ag. Des. C. R.; Duj. Hupé) endnu en stor 76 Mængde Arter, som beboende denne zoologiske Provinds; men udelukker man for det første een Art, der tilhårer et nordligere Bælte /Echinus granulatus"), dernæst dem, der kun kjendes i fossil Tilstand fra de yngste Kalktufdannelser i Vestindien (Clypeaster parvus, Echinoneus orbicularis og Cassidulus guadeloupensis); frem- deles dem, der aabenbart kun ere komne .ind i Fortegnelsen ved en reen Feiltagelse”%), og endelig dem, som jeg (roer at kunne betragte som Synonymer .til en eller anden af de ovenfor opregnede 49 Arteræxx) — saa bliver der fålgende 42 Arter tilbage, som opfåres fra Amerikas tropiske Østkyst, men om hvilke jeg ikke er i Stand til at oplyse Noget, da de ere mig aldeles ubekjendte derfra, men om hvilke der ogsaa endnu kun foreligger meget utilstrækkelige Oplysninger: 1. Cidaris annulata Gr. (Z. P. 55.) ,Vestindien?, 2. Echinocidaris Dufresnii Bliv. ,Cumana (Antilles)" Ag. Des. C. R. Ifålge Blv. Ours. p. 77 snarest fra Newfoundland ? 3. E. pustulosa (Lmck.). ,, Brasilien”. (Ag, Des. C.R.) ,Peru?” Lamk, hist. (See det følgende.) 4. E. grandinosa Val. ,Carthagéne (Amérique)f, men tillige fra Peru (Ag. Des. C. R.). En af Delene synes dog kun at kunne være rigtigt. 5. Heliocidaris variolaris (Lmk.). Denne ostindiske Art opfåres i Ag. Des. C. R. fra ,,Vera Cruz%, hvilket er temmelig usand- synligt. 6. Heliocidaris meæicana Ag. Vera Cruz. (Ag. Des. C. R.) (See i det folgende.) 7. Echinus Gaimardi Blv. Ifålge Blv. Ours. p. 86 bjembragt ") Ag. D R. p. 143 Ene ix. ER Kune (Ag. Des. C. R.), Brissus dimidiatus, Echi- nobrissus re serggå Laganum elongatum, Podophora pedifera og Melibosis mirabilis (Duj. Hupé). ”"”) Cidaris tribuloides, Diadema Sved, Echinus excavatus, Encope sp. plur., Mellita sp. plur , Echineneus sp. plur., Schizaster cubensis og Helio- cidaris Castelnaudi, med Hensyn til hvilke henvises til det fålgende hvor der saavidt muligt vil blive gjort Rede for dem alle. åg K= må s mm mk æn 77 fra Rio Janeiro med Quoy og Gåimard, men ifålge Ag. Des. C. R. identisk med E, miliaris. Psammechinus aciculatus Hupé. Brasilien (Duj. Hupé; Hupé Casteln.) . Echinometra acufera Blv. Denne Art, "som i Blv, Ours. p. 94 udtrykkelig siges at hidråre fra de samme Have som E, Mathæ:, altsaa fra Isle de France eller i al Fald fra det indiske Ocean, angives i Ag. Des. C. R. fra Mexico (Vera-Cruz), Martinique og Trinidad. See i det fålgende under E. Michelini. . Laganum Lesueurii Ag. ,,Guadeloupe (Plée,), Portorico?% (Ag. Des, C. R.) Det vilde være håist paafaldende, om denne ostindiske Art skulde forekomme i Vestindien; en Forvexling med Clypeaster prostratus Rav. (som rigtignok er forbleven For- fatterne ubekjendt), tår dog neppe antages. . Laganum latissimum Lmck. (Hupé Casteln,: see ovenfor). Leodia Richardsonii Gr. (Z. P. 55, Cat. p. 19) ,Vest- indien (Richardson)”, Det eneste lille Exemplar, som har foreligget Gray, har været rather deformed; the right side various, with the perforations of that side nearly obliteratedf, Forresten sees af Beskrivelsen, at det er en Form, som kommer nær ved Æncope og Mellita, men det har ikke villet gaae op for mig, hvori det charakteri- stiske for den egenlig skulde bestaae. Alle disse Former betragter jeg indtil videre som meer eller mindre apokryphe. Lades disse 12 Arter ude af Betragtning som mere eller mindre usikkre, vil man finde, at den zoologiske Provinds, som her beskjæftiger os, har 5 for den ejendommelige Slægter: Mel- lita, Psilechinus (2), Plagionotus, Moulinia og Cassidulus; de 3 sidstnævnte Slægter ere kun kjendte hver i en Art, Mellita i to.=) Slægterne Moera og Encope forekomme paa begge Sider af det ”) Om Mellita erythræa Gr. see det fålgende. 78 amerikanske Fastland, Echinocidaris tillige i Middelhavet. Fælles med det ostindiske Ocean (i videste Betydning) ere; Cidaris, Dia- dema, Echinometra, Tripneustes, Clypeaster, Brissus, Meoma og Echinoneus; af disse forekomme Crødaris og Brissus tillige i Middelhavet, Cidaåris som bekjendt ogsaa i de nord-europæiske Have. Af de" åvrige nulevende Echinide-Slægter mangle fål- gende): Goniocidaris (Ind. Ocean og Sydhavet), Astropyga og Echinothrizx (indiske Ocean), Centrostephanus (Middelhavet), Ceræophorus, Mespilia, Microcyphus, Salmacis, Temnopleurus og Boletia (Ind. Ocean), Amblypneustes og Holopneustes (Syd- havet), Toæopneustes (nordlige Have, Middelhavet og Sydhavet), Sphæriechinus (Middelhavet og Ind. Ocean?), Echinus (Sydspidsen af Afrika og Amerika, europæiske Have m.m.), Loxechinus (Amerikas Vestkyst), Anthocidaris (Ind. Ocean og Sydhavet), Heliocidaris (Ind. Ocean og Amerikas Vestkyst), Heterocentrus og Colobocen- trus (Ind. Ocean og Sydhavet), Laganum (Ind. Ocean), Arach- noides (ligeledes), Dendraster (Nord-Amerikas Vestkyst), Echina- rachnius (Nord-Amerikas og Nord-Asiens (?) Østkyst, Stille Hav?), Chætodiscus (Japan), Lobophora (Ind. Ocean), Rotula (Afrikas Kyster, Ind, Ocean), Echinocyamus (Europæiske Have), Fibularia (Ind. Ocean), Nucleolites og Mortonia Gr. (Sydhavet), Echinolampas (Ind, Ocean og Senegal), Spalangus (Europ. Have), Hemipatagus (Ind. Ocean), Eupatagus og Desoria Gr. (Nyholland), Lovenia (Ind. Ocean), ÆEchinocardium (nordl. Atlanterhav med Middelhavet, ostind, Ocean og Sydhavet), Breynia (Ind. Ocean), Brissopsis (europ. Have), Agassizta (Stille Hav), Schuzaster (Europ. Have og Ind. Ocean), Tripylus og Abatus (Amerikas Sydspidse), Atrapus (China), Kleinia og Leskia (Ind. Ocean). i Jeg maa endnu tilfåie, at jeg ikke kjender een eneste Art, for hvis Forekomst baade i det vestindiske og ostindiske Ocean jeg i de herværende Samlinger har fundet noget Beviis, og jeg ”) Adskillige af de til Grund for denne kortfattede geographiske Oversigt over Echinideslægterne liggende Kjendsgjerninger afhandles først i flere folgende Bidrag til Kundskab om Echiniderne. 79 betvivler derfor meget, at det er Tilfældet med nogen, skjåndt det har været angivet om adskillige (Diadema ,TurcarumY, Ci- daris metularia og tribuloides, Echinoneus cyclostomus, Echinome- tra lucunter, Laganum Lesueurii og latissimum, Heliocidaris vario- laris og fl. andre). Adskillige af de levende vestindiske Arter angives tillige som forekommende fossilt eller subfossilt i de yngste (pliocene eller postpliocene) Dannelser i Vestindien og Syd-Carolina, hvilket vil findes angivet i det fålgende under de enkelte Arter tilligemed disses nærværende geographiske Udbred- ning; for saa vidt det kan have Interesse at vide, hvor langt de nuværende vestindiske Echinideslægter. gaae tilbage i Jordens Udviklingshistorie, kan endnu den Bemærkning finde Plads, at de eneste vestindiske Slægter, som gaae længere tilbage end til den tertiære Tid, ere Cidaris og Cassidulus samt muligvis Diadema. 4. Cidaris metularia (Lmk.,). Echinus marinus mediæ magnitudinis, rotundus, elatus, aculeis longioribus, crassioribus, asperis,- obtusis, subrubris dona- tus. Sloane p. 268. Cidarites metularia Lmk. hist. (,St. Domingo”); Duch. Cidaris tribuloides Ag. Des. C. R. (p. p-) »Cubaf ; ? C. metularia Ag. Des. C. R, ; »Golfe du Mexique?%, Afbildninger: Sloane.t.244 f. 4—7; E. M. t, 136 f.4—5.? Cuvier R.A, t..12 f..1—3.2 Udbredning: Museets Exemplarer ere fra Florida, de danske Antiller, Bahia og Rio Janeiro, Af andre Forfattere anfåres den fra Cuba og St. Domingo. Den Usikkerhed, som der er over de fleste vestindiske Echiniders Artsbestemmelse, træder os strax imåde ved denne Art, Man kan omtrent ligegodt forsvare at kalde den C. tribu- loides og metularia, og hvis man forkastede begge Navne som usikkre og gav den et nyt, vilde man ogsaa være i sin gode Ret — men paa samme Maade kunde man forkaste næsten alle 80 de Navne, hvorunder Arterne i det fålgende ville blive opfårte! Det forekommer mig derfor rigtigere at see al udfinde, hvilket Navn der med stårstSandsynlighed kan antages fårst at være brugt om Arten og da at beholde det, selv om det Raisonnement, hvor- ved man kommer til dette Resultat, ikke er aldeles sikkert. Man gjor den sædvanlige Slutning: den og den Art (f. Ex, Forfatlternes Echinus variegatus) maa dog rimeligviis være en af de alminde- lige tropisk-amerikanske Arter; det er jo rigtignok tænkeligt, at der gives ffere nærstaaende Arter, som let kunne forvexles, og det er fremdeles muligt, at Tilfældet har spillet Lamarck eller Blainville den ene, og mig den anden af disse i Hænderne, men saalænge Erfaringen ikke har overbeviist mig om, at' der findes to saadanne Arter i Vestindien, fastholder jeg den Hypothese, at min er den samme som deres, skjåndt jeg rigtignok ikke kan "bevise det, thi vedkommende Forfatteres Beskrivelser klare ikke Sagen, og deres Originalexemplarer har jeg ikke seet. Det er een af de mange Leiligheder, hvor man er nådt til at tage til Takke med en Hypothese (et approximativt eller provisorisk Resultat”), naar man ikke kan faae fuld Vished, og ståtte sig til hiin istedenfor til denne, ikke fordi man har en særdeles Forkjærlighed for hypothetiske Bygninger eller usikkre Slut- ningsrækker, men fordi man er mådt til at benytte dem saa- danne som de nu kunne blive, eftersom det ikke for Tiden er muligt at skaffe dem bedre. At forkaste alt det gamle i det forfængelige Haab, at den Basis for Kundskaben om Årterne, som man nu kunde præstere, vilde blive respekteret som den eneste givne og alt det ældre henlagt som dødt, vilde være en Miskjendelse af Videnskabens Udviklingslove, hvortil kun den kan hengive sig, der ikke kjender dens Historie og overvurderer sin egen Betydning for den, Ved at folge en saadan Fremgangs- maade og opstille som nyt, hvad man ikke med absolut Sikkerhed kan henfåre til det beskrevne, vilde Videnskaben snart blive endnu langt mere overfyldt med blot nominale Arter end den allerede er det, 81 Raadspårger man Litteraturen, vil man faae til Svar, at saa- vel Cidaris metularia som C. tribuloides forekomme baade i Vest- indien og i det indiske Ocean; ved at raadspårge Naturen bliver derimod det Svar, som idetmindste jeg har faaet, det, at der hver Sted forekommer een saadan Art, hvilke to Former vel ere hinanden meget lige, men dog kunne skjelnes. Men hvilken af dem skal man da nu for Fremtiden kalde C. melularia og hvilken tribuloides ? De Figurer af Seba, Rumph, Leske og Knorr, som Lmk. (hist.) henfårer til disse sine to Arter, lade sig ganske vist ikke tyde med Sikkerhed; men da Lmks C. tribulotdes angives udelukkende fra det indiske Ocean, C. metularia tillige fra St. Domingo, synes det rigtigst — thi nogen Vilkaarlighed er her uundgaaelig — at tildele den ostindiske det fårste, den vestin- diske det andet af disse Navne, uanseet hvordan andre Forfattere have anvendt dem. Det stårste foreliggende Exemplar af C. metularia nob. har en Høide af 33", et Tvermaal af 47” og Pigge af håist 457 Længde, altsaa ikke længere end Skallens Tvermaal; derimod finder man ofte Piggene længere bos yngre Exemplarer, f. Ex. Håiden 11, Tvermaalet 19 og Piggene 3imm Jange. Hos udvoxne Exempla- rer tælles indtil 9 Pigge i samme lodrette Række, hos yngre kun 5. De åvre Storknuder i samme lodrette Række ere ad-= skilte ved en enkelt horizontal Kornrække; paa den nedre Deel af Skallen derimod mangler denne, og Storknuderne ståde med deres Båser umiddelbart op til hinanden. Det kornede Bælte, som adskiller de to Rækker af Storknuder paa hvert Interam- bulakralfelt, er temmelig bredt og man tæller der indtil 8 Korn i en Tverrække, aftagende i Udvikling fra dem, der umiddelbart omgive Knudernes Basis, indtil den zigzagbdiede Midtlinie. Paa Ambulakralfelterne findes 4 tydelige og vel udviklede Kornrækker, 2 stårre (primære) ydre og 2 mindre (sekundære) indre. Piggene ere næsten cylindriske eller cylindro-koniske med 1.22—18 Rækker af ophøjede Korn, som mod Spidsen antage Form af skarpe frem- springende Linier og omkring selve Spidsen danne en mere eller 82 mindre tydelig Krands; paa enkelte Exemplarer ere Piggene paa- faldende korte og plumpe, kålleformige, tykkere i Enden end ved Grunden, men tykkest paa Midten. De kortere Pigge, som om- give Munden ere noget sammentrykte, men ikke egenlig flade. Hvor Farven er bevaret, ere Piggene tegnede med mårkere og lysere (brunlige eller rådlige) Ringe ligesom hos CC. tribuloides (Lmk.) (Råde-Havs-Formen). Af Toppladerne ere de 5 stårre (Genitalpladerne)uregelmæssigt fleerkantede (nærmest skjævt fiirkan- tede) og udelukke de 5 trekantede Ocularplader næsten eller ganske fra Analaabningen, som udfyldes af c, 3 Kredse af Smaaplader, "alle ligesom Toppladerne stærkt besatte med Korn og Papiller. Spårges der om bestemte Forskjelligheder mellem disse i deres hele Habitus saa lige Arter, da kan dertil svares: 4) hos ligestore (unge) Exemplarer er det kornede Bælte paa Interambula- kralfelterne kjendelig bredere hos C. tribuloides; 2) de bladfor- mige Papiller eller Smaapigge, som beklæde Skallens kornede Bælter, ere meget stårre (baade længere og bredere) og grovere hos C. metularia end hos tridbuloides og vise hos denne sidste en Tendens til at tilspidses, hos hiin til at blive bredere mod Enden; 3) de sekundære Ambulakralpapiller ere hos C. tribuloides aldeles rudimentære og de tilsvarende Smaakorn derfor mindre tydelige, hvorimod de hos C. metularia altid ere fuldkommen tydelige. 4) Den lettest opfattelige Forskjel er dog den, at Top- pladerne hos C. tribuloides gjåre Indtrykket af at være någne >), hos C. metularia derimod ere tæt beklædte med Papiller paa lignende Maade som Mundhuden eller Interambulakralfelterne. Ved nærmere Eftersyn vil man dog finde, at Toppladerne hos den førstnævnte Art ikke ere aldeles någne, men at de dem tyndt beklædende Gryn og Papiller ere saa fine, at de let undgaae ”) Det er derfor ikke rimeligt, at E. M. t. 136 f. 4—5 forestiller den indiske Art, da dennes någne Top "dog maatte have efterladt sig et Spor i Figuren, hvorimod den vestindiske med sin skjældækte Top lettere vilde kunne opfattes saaledes, at den almindelige Beklædning med Pa piller 0.s.v. fortsatte sig uden Afbrydelse lige til den dorsale Pols rige punkt. 83 Opmærksomheden, med Undtagelse af dem, der findes paa de inderste Analplader og paa selve de 10 Toppladers ydre Rand. Hvis Figuren i Cuvier R. A. forestiller en af disse to Arter, an- lyder den urigtigen en dobbelt Kornrække mellem de åvre Stlor- knuder og en fiirdobbelt Række af sekundære Smaagryn paa de altfor brede Ambulakralbælter. Ogsaa i Ag. Des. C. R. tillægges der C. tribuloides 6 Rækker Smaakorn paa Ambulakralfelterne, hvilket ikke findes hos nogen af de to foreliggende Arter, som jeg har kaldt tribuloides og metularia. Maaskee forestiller hiin Figur — der idvrigt skal være efter et af Lmks. Individer af C. tribuloides — derfor en tredie Art, og det er saaledes ikke umu- ligt, at den ægte C. tribuloides Lmk. er forbleven mig ganske ubekjendt. 2. Diadema Åntillarum Phil, Echinus (3) minor rotundus, aculeis longissimis variegatis. The small round Sea-Egg with long variegated prickles. Browne p. 394. Echinus (2) marinus major, rotundus, elatus, aculeis graciliori- bus asperis, longioribus, nigricantibus donatus. The great longprickled Sea-Egg. Sloane p. 267. Cidarites diadema Say p. 225 (,,Florida-Keyst). Diadema Turcarum Ag. Des. C.R. p. p. (Antilles?) ; Duch. Cidaris (Diadema) Antillarum Phil. A. N. 45. Afbildninger: Sloane t.243; Lesket.37 f. 10g2 (efter Knorr t, DHE f£.4—9) og t-36: f 12-(E, M/ pl. 133: 68.10); Bur: Aet: t,204f;6. (cop; i Guvier RA LL 126 8)? Udbredning: Museets Exemplarer ere fra de danske An- tiller, Havanna og Florida. Jeg har seet et Exemplar, der opgaves at være fra Surinam. SSloane og Browne angive den fra Jamaica. Ogsaa i denne Slægt er den vestindiske og den ostindiske Form blevne forvexlede af Forfatterne, uagtet de maae antages at være forskjellige; Navnet Diadema Turcarum gjør man beds 84 i at lade falde og benævne den vestindiske Form med det den af Philippi givne Navn, medens den ostindiske, forudsat at der kun gives een”), kan benævnes Diadema Savignyi. Af Mangel paa tilstrækkeligt Materiale af denne sidste Art kan jeg imidler- tid ikke bestemt angive, ved hvilke Kjendemærker disse to Arter lade sig adskille, dog vil jeg bemærke, at paa den ostindiske Årt findes der altid en lys (guul) Plet paa hvert af de då nøgne og forresten. sorte Interambulakralfelter, hvortil jeg ikke finder noget Spor hos den vestindiske Art. Da denne endnu kun er ufuldstændig kjendt — Philippi beskriver kun den yngre Form — vil en kort Beskrivelse ikke være overflådig. Udvoxne Exemplerer have en Håide af 43T"M og et Tver- maal af 807; yngre ere forholdsviis endnu mere nedtrykte, Håiden er her ikke Halvdelen af Tvermaalet. Paa Skallens dvre Deel findes der fem opsvulmede Partier, som afvexle med 5 temmelig skarpt indtrykte eller fordybede Partier, hvilke sidste ligge ud for Genitalpladerne. Midt ned ad hvert Inter- ambulakralfelt er der saaledes et fordybet, någent Parti, som ned- adtil bliver bredere og fladere og deler sig gaffelformigt i to mere eller mindre tydelige, ligeledes någne Striber, som kunne for- fålges et kort Stykke ned paa hver Side mellem de to ydre Ræk- ker af Interambulakralknuder. = Toppladerne ligge alle i en og samme Kreds; Genitalpladerne ere forholdsviis store, mangekan- tede, men dog med Tilnærmelse til Triangelformen, og kile sig ind mellem Interambulakralpladerne; Genitalpladerne ere store, Ocu- larpladerne meget smaa. Analhuden synes at være någen med Undtagelse af en Ring af smalle Smaaplader nærmest ved Top- pladerne; Anus er stor. Mundaabningen%) er temmelig stor med 40 temmelig dybe, men tillige vide Indsnit; de derved ”) jfr. Peters Moz. p. 109. ”) Ved Mundaabningen forstaaer jeg altid Skallens nedre peristomale Aab- ning, ved Analaabning dens åvre periproktale Aabning, der dækkes af Analpladerne og omgives af Toppladerne (Genital- og Ocularpladerne ns 85 fremkommende Læber ere afvexlende bredere og lige afskaarne med et Hak i Midten (svarende til Ambulacra) og smallere uden et saadant (svarende til Interambulacralia). Mundhuden er tæt dækket med smalle, taglagte Smaaskjæl, mellem hvilke Mundfåd- dernes 40 runde Skjolde udmærke sig ved deres Stårrelse. Fod- gangene ere kun svagt bugtede; ved nærmere Eftersyn viser det sig, at 3 og 3 Par håre sammen ligesom hos de oligopore Echiner. Paa Skallens Underside udvide de sig i Breden og danne 3 (paa meget unge Exemplarer kun 2) Rækker af tæt sammenpakkede Fodpar, i hvis Anordning man dog uden Vanskelighed erkjender de her rigtignok næsten horizontalt stillede Sæt af 3 og 3 Par. Paa udvoxne Exemplarer finder man paa hver af de bredere In- terambulakralplader 3 anseelige Knuder ved Siden af hinanden, altsaa 6 i hvert Felt, foruden nogle mindre, som deels ere stråede uregelmæssigt mellem hine, deels danne en temmelig vel udpræget Række nærmest ved Fodgangene. Af hine 3 Storknu- der er den yderste den største, den inderste den mindste; paa. den åvre Deel af Skallen findes kun den yderste af disse, ja paa de 3 alleråverste smaa Interambulakralplader mangler end- ogsaa den. Ambulakralknuderne ere saa store som de mindste af hine i 3 Rækker ordnede Interambulakralknuder og danne to lætte alternerende Rækker, som forlænge sig noget nærmere op mod Toppladerne end Interambulakralknuderne; naar man i den tilstådende Række af disse tæller 46, tæller man 30 i hver Række af hine, altsaa næsten det dobbelte Antal. Hos yngre Exemplarer aftager Knudernes Antal betydeligt, og de, der ogsaa hos de ældre ere de største, have her en endnu større Over- vægt; foruden den Række af store Knuder, som ståder nærmest op til Fodgangene, findes der nemlig kun en lille Gruppe af meget mindre Knuder paa den nedre, peripheriske og basale Deel af Interambulakralfelterne. Jo mindre Knuderne ere, desto mindre tydelige ere ogsaa den for Diadema-Gruppen charakteri- stiske Pore og de smaa Korn om deres Basis. Piggene ere overordenlig lange — hos yngre Exempl. mindst 3 Gange saa 6 86 lange som Skallens stårste Tvermaal — tynde, hule, glasagtigt skjåre, udstyrede med en Mængde korte afbrudte Ribber, der ende med en fremspringende Spids, hvilke Spidser danne en i tætte Spiraler snoet Tornrække om den hele Pig. Hos yngre Exem- plarer have Piggene smukke, vexlende, mårkeråde og lyse Farve- ringe, men hos heelt udvoxne ere de sorte ligesom den hele Skallen overtrækkende Hud. 3. Echinometra lucunter (Linn.). ? Echinus (3) marinus minor rotundus elatus aculeis gracilio- ribus, asperis, longioribus, nigricantibus donatus. Sloane pp: 2627) Echinus lucunter Linn. S.N. X. (p. p-) Echinus lucunter Lmck. hist. (p. p-), Blv. Ours. ; 2E. lobata Blv. Ours. 2 Echinometra lucunter Ag. Des. C. R. (p.p-) (,Antillerne, Tri- nidad, CubaY). Echinus lucunter Say 1. c. (,,Florida-Keys?). ? Heliocidaris mexicana Ag. Des. C. R. (,Vera Cruz&). Heliocidaris Castelnaudi Hupé Casteln, p. 97. (Brasilien). Afbildninger: Seba t.X f4182, ;t; XI f,.44- æog b?;. Klein 63£06D3;L4LCDog EF £54 409, 4 80 f. AB? Breyn. tlf; 6-—72; "Sloane:t. 9244; f.41—323; Knorr t. DI f.8; Hupé Casteln. t. I f.4 (alle temmelig maadelige). Udbredning: Museets Exemplarer ere fra Florida (Aspinwall og Tortugas), dedanske Antiller, Havanna, Gonaives og Puerto-Cabello. ; Blandt den store Masse Individer af Æchinometra-Slægten, der Tid efter anden have ophobet sig i vore Museer, er der kun to Arter fra Vestindien; at skjelne disse er ikke van- skeligt, men derimod er det mindre let at sige, hvilke Navpe ") Efter Beskrivelsen snarest den unge Diadema; efter Figuren snarest E. lucunter. : 87 de skulle bære. Jeg kalder den hyppigste af dem E. lucun- ter (Linn.), deels fordi Erfaringen har overbeviist mig om, at den har været saa hyppig i de ældre Samlinger, at det er usandsynligt, at den ikke, og snarere end nogen anden Art, skulde være kommet Linné for Øie, deels fordi den af Linné citerede Sebaske Figur (t. XI f. 141) synes at kunne være netop denne Art. Den Lamarckske Æ, lucunter er rimeligviis et Complex af flere Arter, hvori den almindelige vestindiske Form dog ikke har manglet; blandt de Arter, som Blainville klåvede ud heraf, vilde den, han kaldte Æ. lucunter, stemme ret vel med den foreliggende Art, hvis han ikke satte Antallet af Poreparrene i Buerne for lavt (5, sjeldent 6); ogsaa hans Beskrivelse af E. lobata passer ret godt; kun fatter man ikke, hvad det skal sige, at Piggene kaldes ,0vales”, Imidlertid opfåres denne sidste Art af Ag. Des. C.R. fra Råde Hav og Gorea. Om E. lucunter Ag. Des. C. A. kan, endog blot for en Deel, fåres herhen, er derimod meget uvist, da der kun tillægges den 4 eller 5 Porepar; om det er de samme Forfatteres Æ. acufera, er det ligeledes umuligt at vide, men den Blainvilleske Æ, acufera er det sikkert ikke, thi denne var fra det indiske Ocean og havde kun 4 Porepar i hver Bue. Kort sagt Forvirringen synes at være saa stor som muligt, og jeg kan kun bidrage mit til at hæve den ved at omtale de to vestindiske Former noget nærmere, saa at det kan blive klart, hvilke Former det er, jeg har bestemt som E. lucunter og E. Michelini. Formen varierer hos Æ. lucunter (mihi) fra det meget langstrakt aflange til det næsten kredsrunde; dog er en lang- strakt Ægform med Antydning til en Krumning paa tvers det almindeligste. Fodgangene gjåre Indtrykket af at være meget brede, hvilket fornemmelig hidrører derfra, at de mellem Porebuerne indstråede Smaaknuder ere overordentlig smaa og kun lidet idinefaldende. Porebuerne ere lange, stærkt krum- mede, med 6—7 Porepar, hvilket Tal kun allernærmest ved Toppen og Munden bringes ned til 4 eller $; undertiden er 6 88 Buen brudt, navnlig naar den tæller 7 Porepar. Selv paa de aller- yngste Exemplarer af 7/0” Tvermaal finder man ialfald 6 Par Porer paa den åvre Deel af Skalen, forresten rigtignok kun 5. I hvert Interambulakralfelt er der i Reglen kun to ret idine- faldende Rækker af store Knuder, c. 15—17 i hver; for- uden dem findes der rigtignok, hvor Skallen er videst i Omfang, 4 (sjelden 2) Rækker af mindre Knuder nærmest ved Fodgangene og 4 eller 2 midt paa Interambulakralfelterne, men de træde i Reglen aldeles tilbage ved Siden af hine to Hovedrækker. Paa Ambulakralfelterne findes der to tætte Rækker af primære Knuder, som vel ere betydelig mindre end de primære Interambulakral- knuder, men dog noget stårre end de sekundære; det er især paa Skallens åvre Deel, nærmest ved Toppladerne, at de pri- mære Amhbulakralknuder træde stærkt tilbage i Sammenligning med de primære Interambulakralknuder. Paa ganske unge Exem- plarer træde de sekundære Knuder endnu mere tilbage i Forhold lil de primære Ambulakral- og Interambulakralknuder. Jeg maa dog hertil fåie, at denne de primære Interambulakralknuders Overvægt synes at forsvinde hos meget store Exemplarer; Museet besidder flere saadanne, hvor de sekundære Knuderækker ere mere udviklede og Forskjellen mellem dem og de primære der- for meget lidt idinefaldende eller saa godt som ingen, og skjåndt disse Exemplarer ogsaa besidde den Eiendommelighed, at Skal- årernes frie Deel (hvor den er bevaret) er smallere end hos de typiske Æ. lucunter, vil det dog være umuligt i dem at erkjende andet end en stårre fuldt udvoxet Form af E. lucunter. Skal- &rernes Form er idvrigt ret betegnende for denne Art; de ere nemlig meget håie og i Reglen tillige brede, med takket Rand og rage håit op i Skallens indre Hulhed; deres frie Deel (Over- bygningen) er betydelig håéiere end Aabningen i deres Basaldeel. (Hos yngre Exemplarer fattes dog denne charakteristiske Udvik- ling af Skalårernes åvre Deel.+) Toppladerne ere tæt besatte z) Skalårernes Form afgiver i visse Slægter gode Artscharakterer (f. Ex. chinometra, Salmacis), i andre derimod ikke, og sjelden gode Slægts- isse mn es sete Feel nd E basal Gr Sd ene ae ile Sassi sal LD Er ks er ner rd kel es EET ERE EET REE SEE GT TE BE ET En Vin nes E EEE. 89 med Pigge og Knuder, et Forhold, der gjår det let at skjelne mellem meget unge Exemplarer af denne og den fålgende Art. Af Oiepladerne vil i det mindste een i Reglen ståde umid- delbart op til Analaabningen. Piggene ere i Almindelighed stærke, korte og tykke, ikke længere end Skallens Radius, af sortagtig violet, mårkebrun eller chokoladebrun Farve; dog fore- kommer der ogsaa en Form med temmelig lange, tynde og lyse Pigge, hvis Længde omtrent er lig med Skallens korte Tvermaal. Udmaalinger af nogle Exemplarer: Storste Tver aks se be SS Mindste — .….…..67—; 53—; 42—; 32—. Hide. SEER 45—; 38—; 33—; 21—. Længste Pigge 21: …. 24—; 34—. Den af Girard (B. S. 50) beskrevne E. nigrina fra Guinea gjen- kjender jeg i en Form, der vel kommer E. lucunter meget nær, men er mere kredsrund, har en stor Mundaabning, stærkere udviklede åvre Ambulakralknuder o. s. v. Foruden disse 2 Arter besidder Museet endnu stårre Suiter af en Art, som jeg antager for E. oblonga Blv. og for at være fra det indiske Ocean. Porernes Antal er her snart 5, snart 4 (det sidste selv hos meget store Exemplarer), ofte saaledes, at et Exemplar, hvor 4 er Reglen, hist og her har 5, eller omvendt; Skalårerne have en i Sammenligning med Æ. lucunter paafaldende bred og lav Form med svag ,0Overbygning”; Knuderne ere talrige, lælstillede, de sekundære og primære Interambulakralknuder og de primære Ambukralknuder næsten ligestore, saa at den hele Knudebesætning gjér et meget eensartet Indtryk. Jeg omtaler denne Form her, fordi det ikke forekommer mig usandsynligt, at denne Art kunde være Hovedindholdet af Æ. lucunter Ag. Des. C,R. (,espæce renflée, trés tuberculeuse, par consequent couverte de piquants træs serrés. Quatre ou cinq paires de pores ar- charakterer; i alle Tilfælde lade de sig kun anvende paa fuldkommen udvoxne Exemplarer. 90 quées”), forsaavidt nemlig som denne Art angives fra det indiske Ocean. Jeg vil fremdeles her indskyde nogle Bemærkninger om de Heliocidaris-Former, som man har angivet fra Amerikas tropiske Østkyst, fordi jeg troer, "at det tildeels er Echinometra-Former, som have ligget til Grund for dem, 1 Ag. Des. C. R. angives to Heliocidaris-Arter fra Vera Cruz, nemlig H., variolaris og Hi meæicana Ag., og dertil har Hupé senere fåiet H. Castelnaudi fra Brasilien. - Med Hensyn til den forresten ostindiske H. variolåris tår man vistnok forudsætte en Forvexling enten af Arten eller af Lokaliteten. Om HH. meæicana hedder det blandt andet: »cette espéce forme le passage aux Echinométres”, men de Op- lysninger, som ellers gives om den, ere yderlig tarvelige. Det kan nu ikke nægtes, at der er en habituel Lighed mellem en Echinometra og en Heliocidaris, som ved en flygtig Betragtning, navnlig af det med sine stærke sorte Pigge endnu beklædte Dyr, hvor man hverken kan opfatte Formen skarpt eller er- kjende Enkelthederne i Skallens Skulptur 0.s.v., kan skuffe Giet, hvorfor jo ogsaa H. variolaris af Blv. Ours. blev beskrevet som en Echinometra; ja Desor siger jo ligefrem, at Helioci- daris er en kredsrund Æchinometra, denne omvendt en oval Heliocidaris. Var det da ikke tænkeligt, at Forfatterne til Ag. Des. C. R. vare blevne skuffede af en saadan Lighed og havde opfårt en næsten kredsrund ÆEchinometra som en Heliocidaris? Denne "Tanke frembåd sig ofiere for mig, naar jeg forgjæves i vore paa vestindiske Echinider saa rige Samlinger ledte efter en virkelig Heliocidaris fra Vestindien; Formodningen om en urigtig Lokalitetsangivelse maatte jeg i dette Tilfælde forkaste, da jeg i en lille Notits af Caillaud (p. 417) fandt H. meæicana nævnet som en ved St, Domingos Kyster levende Art. — Der- næst havde mine Studier af Heliocidaris-Slægten lært mig, at Å8- Des. C. R. i denne Slægt have sammenstillet i det mindste 3 håist forskjellige Slægistyper (hvorom mere i det folgende); hvor- for da ikke ogsaa en fjerde? Jeg skulde dog ikke vovet at ud- 91 tale en saadan Formodning ligeoverfor vor Tids fårste Echino- loger, dersom ikke Hupés H. Castelnaudi havde bestyrket mig deri; thi i denne Form, der kun skal afvige fra H. meæicana i Forhold, der i det mindste kunne være af underordnet Betyd- ning, (,par sa forme plus bombée, plus manifestement pentagonale et surtout par ses tubercules moins développæés; ses épines sont également moins longues et moins fortes?”), kan jeg kun erkjende den ovenfor omtalte store, næsten runde Form af E. lucunter med stærkere udviklede sekundære Knuder end hos den almin- delige mere aflange Form. Vel er det ikke i Beskrivelsen om- talt, at den ikke er kredsrund, men efter Tegningen er den det ikke, og det er lidet rimeligt, at Tegneren skulde have feilet i denne Retning. Der foreligger, som anført, Former af E. lucunter, som nærme sig ligesaa meget til den kredsrunde Form, og mellem dem og Afbildningerne af H. Castelnaudi har jeg ikke formaaet at udfinde nogen Forskjel. De toxopneuste Heliocidarider (f. Ex. H. homalostoma), med hvilke (og ikke med H., variolaris) H. Castel- naudt stemmer i Porernes Anordning i regelmæssige, simple Buer, udmærke sig ligeoverfor Toxopneustes og Echinometra ved stærkere Skalindsnit omkring Munden og ved en bladagtig Udvidelse i Breden af Fodgangene paa Undersiden; i begge Henseender for- holder HM, Castelnaudi sig aldeles som en Echinometra. Helioci- daris Castelnaudi er altsaa sikkert en Echinometra og, hvis jeg ikke fejler, netop Æ. lucunter; kan det da ikke være tilladt at antage det samme om H. meæicana? : 4. Echinometra Michelini Desor (nob.). ? Echinometra Michelini Ag. Des. C. R. (,Yucatan'?). ?? Echinometra acufera Ag. Des. C.R. (, Martinique, Vera Cruz, Mexiko, Trinidad"). Udbredning: Museet besidder Exemplarer fra de danske Antiller samt fra Puerto Cabello. Desors Yttringer om hans Æ. Michelini: ,,Voisine de VE. lobata (formodenlig en Form, der har megen Lighed med I rg 92 bl lucunter nob.), mais å tubercules beaucoup plus développés, sur- tout sur les aires ambulacraires; cinq paires de pores arquées; deux rangées de tubercules principaux dans les aires interambu- lacraires, synes, skjåndt de ikke sige meget, at kunne pege hen paa den foreliggende Art. Det er iåvrigi ogsaa muligt, at denne svarer til E. acufera Ag. Des. C. R., men dette Navn vil den ialfald ikke kunne beholde. " Formen er aflang, nedtrykt, men uden Krumning paa tvers. Mundaabningen er lidt stårre end hos ligestore Exemplarer af E. lucunter, Toppladerne forholdsviis meget større og fladere, Oie- pladerne fuldstændigere udelukkede fra Analaabningen, ligesom Genitalpladerne glatte, kun udrustede med en eller allerhåist 2 eller 3 Knuder; Analskjællene ere færre og stårre end hos E. lucunter. Der er 5 Porepar i hver Bue, hvilken er mindre stærkt krummet end hos E. lucunter. I hver af de 2 primære Rækker af Interambulakralknuder er der indtil 40 Knuder, af primære Ambulakralknuder indtil 42; disse sidste ere -— naar undtages Skallens åverste Deel, nærmest ved Toppladerne — ikke meget mindre end de primære Interambulakralknuder; derimod ere de sekundære Knuder, som paa Interambulakralfelterne ordne sig i 3 Rækker, en Deel mindre. Skalbunden er her langt mere aaben og glat, d. v.'s. mere fri for Smaaknuder og Gryn, end hos E. lucunter, hvor disse Dannelser er pakkede saa tæt som muligt. — Fålgen deraf er, at E. Michelini med Hensyn til sit Udstyr med Pigge. gjår et mere fattigt Indtryk; Piggene ere lange og smækkre, de længste som Skallens længste Tver- maal. Den Hud, som overtrækker Skallen og Piggenes Basis er rodbruun, selve Piggene constant grånne med sorteblaa Spids. Skalårerne ere forholdsviis lave, navnlig er den over deres Aabning liggende Deel meget lav og lidt udviklet. Udmaaling af 2 Exemplarer: Længste Tvermaal,; . . Jøæm; "Form, Korteste — …… 31—; 25—. Hide sex; frk se Us 4 93 5. Psilechinus variegatus (Leske). ? Echinus (1) major, rotundus, testa elegantissime radiata, acu- leis brevissimis. The larger round Sea-Egg with short prickles. Browne 1. c. 3 Echinus (1) marinus major elatus rotundus, aculeis gracilibus subviridibus, glabris. Sloane 1, c. Echinus variegatus Lmk. hist. (,,St. Domingo”); Biv. Ours. Echinus exæcavatus Bliv. Ours. (E. Blainvillet Desmoul.). Echinus (Psammechinus) variegatus (,Yucatan, Golfe du MexiqueY) "… og eæcavatus (,,Brasilien, Martinique”) Ag. Des. C. R. Echinus variegatus Say (,Florida-Keys?). Abis Ken KS EB Cr Guder 407 KT Sebaå t-40 f' 13 aog b? Udbredning: Foruden en Række Exemplarer fra de danske Antiller besidder Museet et ungt Exemplar fra Bahia samt et udvoxet fra Rio Janeiro”); de ovenanfårte Forfattere angive den desuden fra Florida, Jamaica, St. Domingo, Martinique og Yucatan, forudsat, at E. vartegatus og eæcavatus Bliv. ikke ere forskjellige. Det foreliggende betyde- lige vestindiske og brasilianske Materiale udgjår ganske vist kun een Årt. Skallen er tynd, Formen i Reglen nedtrykt, undertiden dog mere toppet, men Variationen er i denne Henseende indenfor snevrere Grændser end hos mange andre Echinider; Piggene smækkre, men ikke lange, skjåndt af noget variabel Længde, tyndt stillede, Indsnittene omkring Munden ere noget svagere end hos Tripneustes ventricosus, men omtrent som hos ligestore Exemplarer af Sphæriechinus granularis; Mundaabningen er lille, som hos Tripneustes ventricosus omtrent. Kun 2 af de 5 Oie- plader ståde op til Analaabningen, Oiepladerne ere udstyrede med en Gruppe af Smaakorn, Genitalpladerne med 1—3 stårre ”) Echinus deiglande Hupé Casteln. tab. 1 f. 2 er saa ufuldstændigt be- skrevet og saa maadeligt afbildet, at det ikke har været mig muligt at afgjåre, om det er en herhenhårende Form eller ikke. 94 Knuder. Farven af Skallen er grån -med afvexlende mårke og lyse (hvidlige) Bælter og hvide Knuder; Piggene grånne eller deels grånne, deels hvide, hos unge Exemplarer ofte råd- lige eller violette, især i Spidsen, ja selv hos enkelte voxne træffer man alle Piggene smukt råde, Paa Skallens åvre Deel findes der egenlig kun 40 Rækker af stårre Knuder paa Interambula- kralfelterne "(4 paa hver Interambulakralplade i Nærheden af Fodgangene) og 40 af noget mindre paa Amhbulakralfelterne. De mindre Knuder, som findes foruden dem, falde i Reglen kun lidet i Oinene og ordne sig kun tildeels i regelmæssige Rækker. Fålgen heraf er, at der fremkommer midt nedad hvert af de brede Skalfelter et tildeels eller aldeles någent, for Knuder og Pigge frit Parti, og midt nedad hvert af de smalle Skalfelter et smallere Bælte af samme Beskaffenhed. Skjåndt altid tilstede hos udvoxne Individer ere disse Bælter dog hos forskjellige Exemplarer mere eller mindre tydelige; deres Udvikling staaer selvfålgelig i omvendt Forhold til Knudernes. Nedad mod Skal- lens Underside, som er fuldkommen tæt besat med regelmæssigt ordnede Knuder af næsten eens Stårrelse (naar de mellem dem anbragte fine Smaagryn ikke medtages), tiltager imidlertid Knude- rækkernes Antal, saa at man i Skallens Omkreds tæller 6 Knuder i een Tverrække paa hver af de brede og 2 eller 3 paa hver af .de smalle Skalplåder. Skalårerne ere spinkle med stor Aabning, smækkre Ståtter og kun lidet udviklet Overbygning. Ved sin hele Habitus, som navnlig betinges af Skalfel- ternes partielle Nogenhed, og ved sine forholdsviis dybe, skarpe og tydelige Indsnit af Skallen omkring Munden, er É. varriegatus saa forskjellig fra de typiske Psammechiner, med hvilke den har Mundhudens tætte Belægning med Smaaplader tilfælles, at der vist- nok bår dannes en egen Slægt eller Underslægt (Psilechinus") mihi) for den. Til denne hårer maaskee ogsaa E. semituberculatus Val. fra Galapagos-Oerne (,espæåce voisine de VE. variegatus”). Vel er ") Af wikos, nøgen, paa Grund af Skallens deelvise Nogenhed. bal sner mas me Ek Me rise ennen 95 det mig meget tvivlsomt, om Echznus og Psammechinus kunne holdes adskilte, da jeg ikke kan tillægge Mundhudens Skjæl nogen stor Betydning (hvorom mere i det fålgende); men selv om de atter forenes, troer jeg at Psilechinus har stårre Udsigt til at bestaae end Psammechinus, uagtet det skal indråmmes, at de for den charakteristiske Forhold hos meget smaa Individer (5: 4Omm ; Tvermaal) kunne være mindre tydelige, saa at der ikke bliver nogen meget stor Afstand mellem dem og visse typiske Psamme- chiner f. Ex. den i det fålgende beskrevne Æ, verruculatus. De dybe Indsnit+) ere dog ialfald lige saa god en Charakteer for Psile- chinus som for Sphærtechinus, og vil man beholde den sidstnævnte Slægt, hvad jeg finder rigtigt, er der lige saa god Grund til at opstille den fårstnævnte som en egen Slægt. 6. Tripneustes ventricosus (L.mck.), Echinus (2) major, subrotundus sel obscure angulatus, aculeis brevissimis. The larger roundish Sea-Egg with five blunt angles. Browne Il. c. Echinus ventricosus Lmck. hist.; Blv. Ours. (,,St. Domingo"). Tripneustes ventricosus Ag. Des. C.R. (Martinique, Yucatan%), Heliechinus Gouldii Girard B. S. 50. (,,Florida, Key West%).+=) Afbildning: Klein t I og t. HIF? Seha KAL LA Udbredning: Museet har Exemplarer fra Florida og de danske Antiller. Af forskjellige Forfattere angives den fra St. Domingo, Martinique og Yucatan. Jeg har des- uden seet Exemplarer, som angaves at være fra Surinam. Det vil ikke være nådvendigt at beskrive udfårligt denne i Samlingerne vistnok ikke sjeldne Art, uagtet jo rigtignok gode ”) Allerede Gray Z. P. 35 p. 39 sammenstiller med rigtig Takt paa Grund af disse dybere Indsnit Æ. eæcavatus og E. pileolus (Boletia). ") Sammesteds beskriver Girard en Melebosis mirabilis, som har faaet Plads i Systemet baade hos Desor og hos Duj =D dog ikke vanskeligt at see, "at det kun er en Salmacis, som Girard har havt for sig, og at man derfor uden Fare kan udslette denne Slægt af Systemet. 96 Beskrivelser og Afbildninger af den endnu savnes. Jeg skal indskrænke mig til at bemærke, at naar man har en Suite af store Exemplarer for sig, finder man, at den varierer betydeligt; nogle ere temmelig stærkt nedtrykte, andre tvertimod meget høie, nogle aldeles runde, andre tydeligt femkantede; eet er paa en Gang nedtrykt og tilspidset, kegledannet; undertiden ere Fodgangene indtrykte (fordybede) paa Bugsiden. En Stribe midt nedad hvert Felt er i Reglen temmelig fri for Knuder. Mund- huden er tyndt bestråoet med smaa Kalkplader, som kun nær- mest omkring den egenlige Mundaabning blive saa lætte,; at de dække Huden, Unge Exemplarer ere ofte smukt lyseråde eller violette med lysere Fodgange. Paa de ostindiske Tripneustes-Arter har jeg ikke saameget Rede, at jeg tår angive, hvori den vestindiske Art er forskjellig fra den af de ostindiske, som kommer den nærmest, En ostin- disk Art (T. pentagonus Ag?) som Museet besidder fra Zanzibar, Nikobar og Amboina, afviger saameget ved sin tynde Skal, der kun er tyndt bestrået med meget mindre Knuder og Pigge, og ved sine smallere Ambulacra, hvis midterste Porerække kun er meget lidt uregelmæssig, at det er saare let at skjelne imellem dem; men det er muligt, at der gives andre Arter, som komme den vestindiske Art nærmere, men som ere forblevne mig ubekjendte.%) Det er noget vildledende, naar Slægten i Ag. Des. C.R. og Des. Syn. beskrives som havende en ,bouche médiocrement en- ”) Isaafald er det muligt, at nogle af de i de her værende Samlinger 0.8. v. end ovenfor er antaget. Min Mis i denne Retning beroer dog egenlig kun paa, at Kleins tab. II er ng som jeg antager for at forestille en Form af 7. ventricosus, i Ag. Des. C. R. netop henfåres til den indiske 7. pentagonus. Men deal har jeg gjennemgaaet de om- handlede Former atter og atter og er stedse kommet til det samme Re- rette Arter, selv i de nyeste Værker (see f. Ex. i det fålgende under Meoma ventricosa). 97 tailléef; Indsnittene maae snarere kaldes dybe end middelmaa- dige, især hos udvoxne Exemplarer, om end mindre dybe end hos Boletia. Det er ligeledes urigtigt, naar det hedder i Des. Syn. (p. 132), at der er i det mindste 6 Porepar for hver Am- bulakralplade”; hos yngre Exemplarer af 7T',. ventricosus saavel- som hos den ovennævnte indiske Art overbeviser man sig let om, at der kun er 3 Porepar for hver Ambulakralplade, og er det end noget vanskeligere at komme til den samme Erkjendelse hos gamle Exemplarer af T, ventricosus, saa hidrårer dette fra, at man kun fra Indersiden af Skallen seer samtlige de smalle Am- bulakralplader, af hvilke en Deel ikke ere fuldstændigt udviklede, men kile sig ud, inden de naae hen til den Såm, som forbinder de to Rækker af Ambulakralplader. Tripneustes hårer saaledes ikke til de polypore, men til de oligopore Echiner, og det samme gjælder om Boletia. Heller ikke indseer jeg, hvorledes det kan tjene til at skjelne mellem Boletia og Tripneustes, at der hos den førstnævnte findes en lodret Række af Smaaknuder mel- lem den inderste Porerække og de to andre. 7. ventricosus har nemlig to meget tydelige Knuderækker nedad Fodgangene mellem Porerækkerne, og den omhandlede Knuderække er i Sammenlig- ning dermed netop temmelig utydelig hos Boletia. ,Bredtf kan man egenlig heller ikke kalde Porebæltet hos Boletia, og det Synes endelig at være urigtigt, naar ,Ørerne% hos denne Art be- skrives som adskilte i Toppen.) 7. Echinocidaris punetulata (Lmck.). Echinus punctulatus Lmck. hist. Echinocidaris punctulata Ag. Des. C. R. (,Antillerne, Syd- Carolina?). Echinocidaris punctulata Raven. Echin. ”) Jeg anfårer disse og andre Smaarettelser til de nævnte echinologiske Hovedværker ikke for at kritisere dem, men fordi disse Unéiagtig- heder have gjort mig Vanskeligheder i Begyndelsen af mine echinolo- Siske Studier, og jeg derfor gjerne vilde bjælpe Andre ud over dem. 98 Afbildninger: Klem bXE DD? Sebati: Xt 44 10:37 0bg Kriorr CDI 19. Udbredning: Med Sikkerhed er Arten kun kjendt fra Syd- Carolina, hvorfra Museet har Exemplarer; om den ogsaa forekommer i det egenlige Vestindien er sikkert meget uvist. En meget lignende Art afbildes i Holmes P. F. t, 2 fig, 5, men omtales ikke i Texten. Det største foreliggende Exemplar har et Tvermaal af 40"”, en Høide af 26=m, Formen er kredsrund, hos yngre ofte nogel nedtrykt, — Fodgangene ere kun meget lidt bugtede, smalle, dannede ligesom af en fortlåbende Dobbeltrække af store Porer, af hvilke der omtrent kommer 5 Par paa hver Interambulakral- plade, men 3, saavidt jeg har kunnet erkjende det, paa hver Ambulakralplade; paa Undersiden af Skallen, hvor Fodgangene nærmest Munden udvide sig betydeligt og Fodporerne tilsyne- ladende danne fleerdobbelte Rækker, er det ialfald kjendeligt nok, at Poreparrene ere stillede 3 og 3 i Rækker, som i Begyndelsen ere vertikale, men mod Mundaabningen mere og mere nærme sig til den horizontale Stilling. Ambulakralfelterne ere megel smalle, i Skallens Omkreds kun ”/3 saa brede som Interambula- kralfelterne; der findes her en dobbelt Række af Knuder, — i Skallens évre Halvdeel mangler dog den ene Række — som af- tage i Størrelse saavel mod Munden som mod Toppladerne. Disse ere alle glatte, uden Knuder, Genitalpladerne store, Okular- pladerne smaa og aldeles lukkede ude fra Analaabningen, der som sædvanligt dækkes af 4 trekantede Plader. Interambulakralpla- derne ere store (omtrent 46 i hver Række), fiint punkterede med ophåéiede Punkter ligesom Toppladerne; de dåverste ere stillede horizontalt, men jo mere de nærme sig Skallens stårste Omkreds, desto mere stille de sig skraat mod hinanden og desto lavere blive de, Det stårste Antal Knuder i Skallens Omkreds er fire paa hver Plade, altsaa 8 ialt i hvert Interambulakralfelt (hos yngre naturligviis færre), hvilke ere ligestore (undertiden med Undtagelse af en af de midterste, som er mindre) og kun lide! stårre end Ambulakralknuderne ; opadtil aftage de imidlertid i 99 Antal og Stårrelse, saa at de 3 dverste Plader paa hver Side endog kun have en lille Knude hver, som er stillet tæt hen- imod Fodgangene; Der er derfor et temmelig bredt någent Bælte midt nedad hvert Interambulakralfelt.. Nærmest om- kring Knuderne udvikles de ophåéiede Punkter til Smaagryn. Mundaabningen er som sædvanlig hos denne Slægt meget stor, Randen stærkt bugtet, dannet af 5 noget fremspringende, men i Midten indskaarne Amhbulakrallæber og 410 noget til- bagetrædende Interambulakrallæber, fra hvis Vige der foørlæn- ger sig et bladagtigt Indtryk af de saakaldte ,,Gjæller?f op langs med Fodgangene. Skalårerne ere som sædvanlig smaa og ufuld- komment udviklede, dannede af to i den dvre Ende udvidede, snart sammenstådende, snart adskilte, men aldrig sammenvoxne Stålter, De åverste Interambulakralpigge ere meget korte, kun 2mm lange, men de tiltage meget rask i Længde, saa at f. Ex. den 5te allerede er Ad”; men selv de længste Pigge i Skallens Om- rids naae ikke dennes Tvermaal i Længde. Disse sidste have en smækker Sylform, men enkelte blive allerede noget sammentrykte i Spidsen, og der er saaledes alle Overgange til Undersidens kortere, bredere, i Enden tresidede, fladtrykte, ribbede og ligesom ferniserede, forresten fiint stribede Pigge, som i Nærheden af Munden stedse blive kortere, men tillige mindre charakteristisk uddannede. Ambulakralfelternes Pigge holde sig kortere læn- gere nedad mod Skallens stårste Omkreds end Interambulakral- felternes, men antage der temmelig pludseligt samme Form og Størrelse som disse. Piggenes Farve er rådagtig; den tiltager i Styrke mod Spidsen. Ifålge Lamarcks Beskrivelse er det neppe tvivlsomt, at han har havt yngre Exemplarer af denne Art for sig, skjåndt han henlægger den til det indiske Ocean£. De andre i Lmck. hist. og Blv. Ours. beskrevne Æchinocidaris-Arter (E. stellata, - Dufresnii, loculata, ægquituberculata og pustulosa) ere derimod endnu kun meget ufuldstændigt kjendte, Med Hensyn til E. pustulosa bemærker Lamarck, at Klein t. XI f. A B C rime- 100 ligviis ogsaa håre til denne Art, men at fig. D (den eneste han ligefrem citerer til E. pustulosa) dog bedst gjengiver det Individ, som han har for Oie, Om denne samme Figur, som afBlainville citeres baade til E. pustulosa og til E. loculata, men som jeg antager forestiller E. punctulata, bemærkes det imidlertid to Sider foran, at den maaskee hårer til denne sidste Art. Man synes heraf at kunne formode, at Lamarcks E. punctulata og.pustulosa kun ere samme Art; og hvis den omtalte Figur endelig af Blainville med Rette er bleven henfårt til E. loculata, vilde denne Art faae samme Skjæbne. Og nu E. Dufresnii, fra ,Terre Neuve?% jfålge Blv. Ours., fra ,,Cumana (Antilles)" ifålge Ag. Des. C. R., er den virkelig forskjellig? — Kleins Fig. A-C, der som anfårt af Lamarck citeres til E. pustulosa, forestille efter min Mening den middelhavske Æ. ægquituberculata Blv., og det samme gjælder, skulde jeg troe, om den som E. pustulosus i Blv. Act. t. 20 f.2 (copieret i Cuvier R. An, t. 13 f.3) givne Figur. Der er altsaa endnu en betydelig Uvished med Hensyn til adskillige af denne Slægts Arter; de opstillede Arters Antal vil rimeligviis blive re- duceret en Deel; fra Atlanterhavet og dets Bugter kjender jeg kun to: E. æquituberculata i Middelhavet og formodenlig tillige ved Syd-Europas Atlanterhavskyster, og E. punctulata ved de sydlige Fristaters, og jeg er meest tilbåielig til at troe, at der i Virkeligheden ikke kjendes flere end disse to Arler derfra. 8. Clypeaster rosaceus (Lin.)- Echinus (6), major sub-compressus, testa areolata et stellata. The larger moderately compressed Sea-Egg. Browne l.c. Echinus marinus (6), major, compressus, albidus, aculeis mino- ribus, brevibus, et quinque radiis, supina parte, foliorum rosæ instar donatus. Sloane l. c. Echinus rosaceus Lin. (p, p.) S.N.X p. 665, M. L. U. p. 713.7) ”)-Der er egenlig Intet i Linnés Beskrivelse af Æ. rosaceus, som tyder paa, at han snarere har havt denne (vestindiske) Art end en ostindisk RE NE EET ER EET GE REE EET EEN TEE EET RE TT INN DVN ES RT NR ge V gan SAVES sø DER SEER RDS 101 Echinus reticulatus Lin. (p. p.) S. N. X. p. 666. Clypeaster rosaceus Lmck, hist. (p. p.), Blv. Zooph. (p. p.), Des- mon) Ag] Des: CR; Michel): Glyp: ele; Echlinanthus rosaceus Gr. Catal. Afbildninger:; Sloane t. 242 f. 7—10; Klein t. 17 f..A og 18 f. B (E. M. t. 144 f. 7—8); Seba t. XI f. 2 (Original- Exemplaret i Universitets-Museet i Kjåbenhavn) og t. XV f-43=14; Knorrt DET; 12; Bly. Acts t-21 6/47 b; Cuvier R-475846 11455 Dåj. Hupe 140 14085: Michel Clip: 43: Forekomst: Museets Exemplarer ere fra de danske Antiller og Florida. Den angives desuden fra Cuba, Jamaica, Guadeloupe og Martinique samt som fossil fra de disse Oer omgivende Koraldannelser. Clypeaster rosaceus staaer i det hele noget isoleret i Slæg- ten og er let kjendelig blandt de andre nulevende Arter ved sin tykke, opsvulmede, forholdsviis håie, ikke plade- eller kage- formigt nedtrykte, underneden meget hule Skal, ved den fem- kantede Mund, der omtrent gjentager Skallens Omrids, men i omvendt Stilling, samt vedat Analaabningem, hvis Form er en Mellemting mellem det ovale og det trekantede, smallere fortil end bagtil og lidt længere end den ér bred, ligger meget tæt ved Bagranden og næsten i denne. Genitalporerne ligge hos unge Exemplarer altid tæt op til Madreporpladen, hos ældre derimod snart der, snart langt derfra og fålgelig langt udenfor (»Hab. in oceano : SØ for sig, L Ex placunarius, til hvilken flere af de i S. N. X. citerede Figurer håre (Gualtieri t. 110 f. A,, mig vær g B), medens andre forestille Laganer RE, 110 C, Rumph t. 14 f. E,. Petiver tab. 1 f. 10). De i S. N. XIL tilfåiede He af Seba pege ligeledes hen paa forskjellige ær Det vilde derfor i Grunden være rigtigere at kalde Arten O. reticulatus (Lin.), da E. reticulatus deels ved Citatet af Sloane, deels ved Tilféielsen »ha- bitat in O. Americano« saa bestemt peger hen paa den foreliggende Form, om end ogsaa her et fremmed Element er kommet ind ved Hen- viisningen til Gualtieri t. 110 D, som er CO. scutiformis. esmou- lins er den første Forfatter, hos hvem Arten optræder nogenlunde reen. 7 102 en Linie, som vilde forbinde de inderste Fodporer. Ambula- kralbladene ere meget brede; deres stårste Brede ligger omtrent i deres yderste Fjerdedeel og indeholdes næsten to Gange i deres Længde, naar Breden maales mellem to ydre Porerækker; deres Længde forholder sig til Skallens Radius omtrent — 14: 4, Å eller 4, 3. Indadtil afsmalnes de stærkt, udadtil ere de altid meer eller mindre aabne, og hos fuldvoxne Exemplarer er det herved frem- kommende Gahb altid meget stort; Breden af det riflede Parti er — alt efter Dyrets Stårrelse — ”/z eller 75 af det mellemliggende, som er temmelig t(yndt bestrået med stårre Knuder, ligesom det ogsaa er udmærkende for denne Art, at der paa hver af de Porefurerne adskil- lende smalle Lister kun findes håist 5 stårre Knuder, anbragte tem- melig langt fra hinanden, mellem hvilke Smaagrynene derfor komme godt til Udvikling. I Formen finder man en stor Variation, selv hos udvoxne Exemplarer; medens enkelte udmærke sig ved deres Fladhed, udmærke andre sig ved deres smalle, langstrakte, håil hvælvede, fortil spidse Form. Ungerne ere fladere, mere ned- trykte, Ambulakralbladene kortere og bredere, saa at deres Længde bliver omtrent lig med den halve Radius og deres største Brede ligger nærmere ved Midten o.s.v. Følgende Udmaalinger af 6 Exemplarer ville oplyse disse Variationer: Det forreste Skallens til- Længde. Brede. Hoide. Ampbulakralblad. svarende Radius. 17Omm, — 44Qmm — gomm, 6åmm, gimm, KA NES ER FR == OGS, FS MEE RS 58—. 87, 688 8 15—. 5, RR RE RR, 38—. 474, des, re. 5—, 9—. Forresten henvises til Michelins Beskrivelse. 9. Clypeaster prostratus Ravenel. Echinus (7) maximus subrotundus compressus, testa stellata el areolala, aculeis minimis. The Sea-Plate or flat Sea-E88. Browne LE Scutella gibbosa Raven, Phil. Pr. 1845 p. 253. 103 Clypeaster prostratus Raven. Echin. Clypeaster ambigenus (Lmck.) Michel, Clyp. p. 143. Afbildning: Michel. Clyp. t. XV f. 4, a—f. Skjåndt denne Art er beskrevet og omtalt flere Gange, maa den dog være sjelden i Samlingerne, eftersom den ikke nævnes af nogen systematisk Forfatter, hverken i Ag, Des. C., R. eller i Gr, Galal, men fårst i"Michelins Monographie, Museet besidder imidlertid et Exemplar fra Florida, som det har erholdt gjennem ,Smithsonian Instilutionf; det er desværre monstråst, forsaavidt som det ene af de forreste parrede Ambu- bulakralblade kun er antydet, og der kun er 4 Genitalporer til- stede, hvilke tilligemed den mellemliggende Madreporplade ere forskudte til den modsatte Side; det er derfor vel muligt, at det ogsaa i andre Henseender ikke forholder sig ganske normalt, men jeg vil dog levere en kort Beskrivelse af det, da det er en saa lidt kjendt Art. Det ér en stor tykskallet, temmelig flad Clypeaster med id afrundet Rand, med noget aflangt Omrids og med svagt ind- buede Sider, Håiden indeholdes 423 Gange i Breden og 5% Gange i Længden. Undersiden er saa godt som aldeles plan, naar undtages den lille, lidt fordybede runde Mund og de 5 mod Randen udstraalende Ambulakralfurer, der indad mod Mun- den sænke sig dybere, udad mod Randen stedse blive utyde- ligere, Den runde, af kantede og kornede, bårstebærende Smaa- plader udfyldte Analaabning ligger heelt nede paa Bugfladen, 67m fra Randen. Rygsiden er temmelig flad, navnlig i sin peri- pheriske Deel indtil der, hvor Ambulakralbladene begynde; thi de og de mellemliggende Dele af Interambulakralfelterne hæve sig Saa meget i Veiret, at der dannes ligesom en femdeelt Pukkel midt paa Rygfladen, Selve Ambulakralbladene afvige i Formen fra dem hos C. rosaceus; medens de hos denne er meget bredere udadtil end indadtil, saa at deres største Brede falder ikke langt fra deres ydre Endepunkt, ere de her omtrent lige brede og lige spidse i begge Ender, og deres stårste Brede vil om- VIN 104 id trent falde midt imellem begge. Heller ikke naae de saa langt ud mod Randen som hos C. rosaceus, men optage kun mellem Halvdelen og Trediedelen af Radiens Længde; i Spidsen gabe de mere eller mindre. Hvert Mellemrum mellem to Pørestriber er dækket med en tæt Række af 9—410 Knuder, mellem hvilke Smaagrynene næsten ikke komme til Udvikling. De stårre Knuder sidde i det helé betydeligt tættere paa Ryg- siden end hos C. rosaceus, og paa Bugsiden ere de mindre end hos denne Årt. å Exemplarels Maalforhold: Længde 170", Brede 140r" og Håide c. ZOmm: hos Michelins Exemplar var disse Tal 410, 90 og 30; det var altsaa ikke saa lidt høiere, Michelin har nemlig i sin smukke Monographie afbildet og be- skrevet en Art, som jeg har troet at kunne identificere med den fore- liggende, under Navn af Clypeaster ambigenus (Lmck.). Det skulde altsaa være Scutella ambigena Lmck., en Art, som kun er meget ufuldstændigt bekjendt af Lamarcks Beskrivelse, der kan passe paa enhver halvflad Clypeaster og ikke indeholder noget om Artens Hjem. Lamarck henviser til to Figurer; en ubestemmelig hos Klein og en hos Seba (t. XV f. 13—14), som efter min Mening forestiller en halvstor Cl. rosaceus, hvilket jeg især slutter af Anal- aabningens Form og Beliggenhed. Deraf lader sig altsaa heller ikke udlede noget. Scutella ambigena er imidlertid senere af Agassiz og Desor, som uden Tvivl have havt Leilighed til at undersåge L a- marcks Original, bleven identificeret med CZ. piacunarius ; nu iden- lificerer Michelin den derimod med en vestindisk Art. Hvem har nu Ret? Har Michelin undersøgt Original-Exemplaret til $. ambigena ? Derom siges desværre Intet. Eller er det blot fordi La- marckcitererSeba t. XV f. 13—14, som Michelin ogsaa drager herhid”), at Scutella ambigena (Lmck.) sættes som synonym med den ”) Af en lignende Grund identificerer Des. Syn. (p. 229) Clypeaster scuti- formis og Laganum depressum (hvor mere i det følgende). er kunde altsaa nok ie arr hr nlg AN en slig, naturligviis urigtig Fremgangsmaade. ES ER ESL ASTI EEN EEN EET EET EET MEE EET EET EET EET EET EET ETERN EEG RE NENT "in us ed dend ARE es Dee ER, NE ENDER - 105 af Michelin heskrevne og afbildede Form. Ii saa Fald hviler Henfårelsen vistnok paa en temmelig usikker Grund. Jeg har derfor ikke troet at burde benytte det Lamarck-Michelinske Navn, men foretrukket det sikkrere Ravenelske. Til Miche- lins Beskrivelse skal jeg endnu fåie den Bemærkning, at der findes langt flere end 4—5 (nemlig 9—40) Knuder paa de smalle Baand, som adskille Fodfurerne, og at Anus er mere kredsrund end ,en ellipse transverse”, Efter denne Forfatter beboer Arten »les mérs des Antilles et les cétes orientales de PAmérique méri- dionale%, og findes tillige i Guadeloupes ,formations modernes et madréporiquesf samt som eocen(!) ved Jacksonborough i Georgien, forudsat at Scutella Jonesii Forb. er denne Art, hvad dog, hvis den virkelig er eocen, synes meget lidet rimeligt. Ravenel -— som senere ombyttede det Artsnavn, han op- rindeligt havde givet den, da han betragtede den som en Scu- tella, med et andet, maaskee fordi dette forekom ham mere pas- sende for den, opfattet som en Clypeaster, eller fordi Risso alle- rede i 1826 havde givet en fossil Art Navn af C. gibbosus, — angiver, at den forekommer paa dybt Vand udfor Syd-Carolinas Kyst, hvor den blev taget i Skraben paa 414 Favnes Dybde ud for Charleston; han tilfåier, "at den rimeligviis er . byppig nok, skjøåndt kun faa Exemplarer bleve bragte hjem. Brownes »Sea-Kake% kan vistnok uden Fare henføres hertil, og delte er forsaavidt af Vigtighed, som vi herved faae endnu et Datum for dens Forekomst i Vestindien, nemlig ved Jamaica. Naar jeg tillige henregner den til vor vestindiske Fauna, er det paa Grund af en af Hr, Riise indsendt lille flad Glypeaster fra St. Thomas (22mm lang, 47mm pred og c. 5mm håi), som jeg ikke kan ansee for Andet end Ungen af denne Art. Formen er unegtelig lidt forskjellig, forsaavidt som den er mere bredt afrundet fortil og mere udtrukken i Bagenden; ogsaa er den mere huul underneden over det hele. Farven er guulgronlig med råde Somme mellem Pladerne. I Betragtning af den Variation, som der ogsaa hos Clypeastriderne findes indenfor Årlen, og i Betragtning af de 106 Forandringer, som alle Arter af Echinidernes Gruppe undergaae med Alderen, finder jeg imidlertid ingen Betænkelighed ved at bestemme den som Ungen af C. prostratus (Rav.). — Skulde det være saa- danne unge eller halvvoxne Exemplarer, der have givet Anled- ning til, at Laganum Lesueurw er bleven opfårt blandt Vestin- diens Echinider? Dens Habitus som ung er unægtelig Laga- nernes temmelig lig. Og hvorledes forholder det sig med Laganum latissimum, som ifålge Lamarck er fra det indiske Ocean, men ifålge Hup é hjembragt af Casteln au fra Brasilien ?=) ”) Der er saaledes endnu en Deel Uvished over denne Arts Udbredning, Formbegrændsning o0.s.v. Navnlig er jeg endnu ikke ganske vis paa, at Michelins og Ravenels Årt ere den samme, skjåndt det, naar alle Omstændigheder tages med i Betragtnlog, dog forekommer mig at være det Baren Resultat, som man kan d. Et Par rkninger om Laganerne mi re maaskee her fortjene en Plads. I Ag. Mon. Scut, udtalte Agassiz, at man maaskee med Tiden vilde fre til at danne en egen Slægt for Laganum Peronii og en tredie for ZL. Lesueurii, L. rostratum og elongatum, hvori maaskee L. tonganense ogsaa kunde finde Plads. 1 Ag. Des. C. R. sondredes dog kun mellem 2 »Typer«, som foruden ved et Forhold i den indre Byg- ning adskilles ved at have 4 eller 5 Genitalporer, et Forhold, som i Scutellernes Familie pleier at afgive en god Slægtscharakteer f. Ex- mellem Mellita og Encope, Echinarachnius og Arachnoides. 1 Gruppen med 4 stilles L. Lesueurii og dens 2 nærbeslægtede Former, desuden É onii og L.orbiculare (marginale) (L. stellatum, som ogsaa skulde er hid, er mæ blandt dem med 5 de andre Arter, Gr. Cat. ar den samme Anordning med Undtagelse af, at han ulspndrer LD: 'eronii som X Ve de i, t Peronella, charakteriseret ved, at de 4 Geni- talporer malke længere fra hinanden og fra Skallens Midtpunkt, heelt ude i ist kir iseen men en om dette er en god subge- nerisk Charakteer, synes det samme, om end i noget mindre Grad, at være Tilfældet med L. stellatum åg Mon. Scut. t. 22 f. 7), som då ogsaa maatte henføres til Peronella. (Vi have ovenfor seet, at i Clype- aster-Slægten afgiver dette Forhold ikke engang en paalidelig Artscha- rakteer,) Des. Syn. opstiller er S en Slægt Rumphia med L. rostra- tum til Typ, og til denne ville L. elongatum og Lesueurii uden Tvivl være at henfåre; han synes at være i Tvivl om nogen ægte een kun har 4 Porer, hvilket jeg dog ligesom Ag. Mon. Sc. (Il. c 22k 11 og 16) finder då være Tilfældet hos Z. orbiculare. Det lej derfor ikke, som om man kan finde nogen god Charakteer til at adskille Laganum Rumphia selv sat Udsondringen af de 2 Peroneller; en habituel Modsetnine er der ganske vist mellem Rækkens Yderpunkter f. Ex. mellem L. Bonani og L. rostratum, men jeg betvivler, at man ved 407 10. Mellita pentapora (Gm.). Echinodiscus quinquies perforatus Leske. Echinus pentaporus Gm. Clypeaster pentaporus Lmck. syst.; Scutella quinquefora Lmck. hist. Scutella pentapora Blv. Zooph. Scutella pentaphora Say. Mellita quinquefora Raven. Echin, Mellita testudinata og M. quinquefora Ag. Mon. Sc.; Ag. Des. C.R. Mellita testudinea Gr. Cat. Mellita quinquefora, testudinata, longifissa, nummularia (Val.) og ampla (Holm.) Michel. R. M. 58 p. 359 —363. Mellita testudinata Des. Syn. p. 237. Afbitdhingers Krem € 21 FPESD FE, MH 140 £ SSP; Seba 15 £ 095407 Galt fk MOLDE Khorr t DI f. 16; Ag. Mon. Scut. t. 4a f. 7—40, t. 3 f£. 1—10; Mi- chel. R.M.58: 4.8 f. 1—2'0g81. 9 f.4; Duj. Hupé 1.9 f. 6; Udbredning: Museets Exemplarer ere fra Charleston, Flo- rida, Texas, Portorico og Brasilien(Maruim). I andre Hjælp af nogen ydre Charakteer vil kunne trække nogen Grændse, mærke, at de bulakralblade ere aabne i Spidsen; de er Helon lukkede hos alle foreliggende Exemplarer af L. elongatum og Lesueurii; fremdeles, at naar Desor med == SURERRNR Ag. identificerer Clypeaster scutifor- mis Lmck., da er vel saa, at den i Lmck. hist. citerede. Figur BELL is nn forestiller L. depressum; men der citeres til- lige en Figur hos Seba (t. 16 f. 23—24), som tydelig nok forestiller den Clypeaster-Art, som i Michel. Clyp. (t. 18 fig. 1) og Gr. Cat. be- nævnes Cl. scutiformis, den samme rimeligviis som Gualtieri afbilder søer godt (t. 110 fig. D, copieret hos Leske (t, 45 f. 8—9) og i E, M, t. 144 f. 5—6]; denne Art gaaer altsaa ikke heelt og holdent over i Lagemon-Slægten. Endelig maa jeg bemærke, at den af Michel. R. M. p. 397 t. 14 f. 1) beskrevne Polyaster elegans (af Duj. Hupé Bing AN EDER) ikke er generisk sene fra Rumphia, ja vel neppe specifisk fra L. Lesueurii. Jeg veed i det mindste ikke, "hvordan de skulde skjelnes; de lukkede Ambulakralblade re Polyaster gjenfindes, som ovenfor anført, hos L. elongatum, mi liges sU- €urii ogsaa kan have dem vidt aabne (Ag. Mon. Sc. t. 24 's gg og 3). 108 Skrifter angives den fra Cuba og Vera-Cruz. Desor anfårer den som fossil (postpliocen) fra Syd-Carolina, fra hvis postpliocene Dannelser der imidlertid ogsaa beskrives en M. ampla Holm., som jeg dog anseer for identisk med M. pentapora. De to Arter, som Agassiz i sin Tid opstillede, forenedes atter af Gray og Desor; Michelin opfårer dem dog igjen begge og opstiller desuden to Arter med ubekjendt Lokalitet, longifissa og nummularia (den sidste er dog allerede antydet i Ag. Des. C.R.). Jeg kan, efter at have sammenlignet hvad der foreligger om disse med Museets Suiter af den meget variable M. pentapora, ikke ansee dem for at være andet end to. — i visse Maader noget extreme — Former af de mange, hvorunder M. pentapora træder op.… Det vilde være en let Sag at klåve denne i en heel Række ligesaa beret- tigede Arter, M. pentapora varierer nemlig 4) i Henseende til om Skallen er tynd og flad eller mere tyk og håi; 2) i Henseende til Formen: nogle ere lige lange og brede, andre betydelig mere brede end lange; nogle have deres største Brede fortil, andre bagtil; hos nogle er Bagranden lige afskaaren, hos andre tvertimod frem- springende; 3) i Henseende til Stårrelsen af ,lunulæ%, hvis Længde varierer fra 1/4 til "2 Radius for de parredes, og fra "/3 til %3 af Radius for den uparredes (,lunula interambulacralisf) Vedkom- mende; en Linie, der forbinder de indre Ender af ,,lunulæ postero- laterales%, kan snart overskjære ,lunula interambulacralis” paa Mid- ten, snart falde næsten heelt bagved denne, Den noget buede Form af Ambulacra postero-lateralia, som udmærker M. longrifissa, kan ogsaa findes hos Former med et andet Omrids og andre Dimen- sioner af ,lunulæf; og den svagere Forgrening af Ambulakralfurerne, som begge Michelins Arter udvise, er rimeligviis en Fålge af, al enkelte af de finere Grene ved Slid eller af andre Grunde have været mindre tydelige. At Exemplarerne have været slidte, fremgaaer ogsaa af Beskrivelsen af Striberne i Ambulakrene, der aldrig hos nogen ægte Clypeastride kunne blive ufuldstændige uden netop ved Slid, Museets stårste Exemplar (fra Florida) er c, 1007m langt 109 og bredt; det stemmer saa godt med Michelins Figur og Be- skrivelse af M. ampla, at. denne formeentlig ligeledes maa ind- drages som synonym med M. pentapora (Gm.). É 14. Mellita hesapora (Gm.). Echinodiscus seæies perforatus Leske. Echinus heæxaporus Gmel. Scutella sexforis Lmck, hist. Desmoul. ” Scutella hexapora Blv. Zooph. Mellita hexapora, similis og lobata Ag. Mon. Sc.; Michel. R. M. 1858 p. 363— 64. Mellita hexapora og lobata Ag. Des. C.R. Mellita hexapora Gr. Cat.; Des, Syn. Afbildninger; Leske t. 50f. 3—4; Seba t.15 f. 7—8 (E. M. (449 f£. 4—9); Knorr t.-DI 6.47; A8;- Mon St 2 16449435. LA f.4—7; Gitter, 10015443 £ Av Cutier R. A.'pl. 45 f. 4, 133 Duj. Hupé t. 410: f. 141—42. Udbredning: Museets Exemplarer ere fra St. Vincent og St. Thomas; af andre Forfattere angives den fra Martinique, Mexiko, Portorico, Barbados, St. Domingo og Gua- deloupe. Jeg har seet et Exemplar, som angaves at være fra Surinam, For dens Forekomst ved Brasilien og de sydlige Fristaster haves derimod endnu ingen Vished. Des. Syn. nævner den imidlertid som postpliocen i Syd-Carolina. Ved Siden af M. hezapora opstillede Ag. Mon. 'Sc. en M. similis, som dog allerede blev inddraget i Ag. Des. C. R. som Varietet af M. hezapora, hvorimod Michelin (R. M. 58) senere har villet bævde den igjen. Hvad angaaer M. lobata, som navnlig skulde udmærke sig ved, at ,lunulæ postero-laterales? ere forvand- lede til aabne Indsnit, da bemærker allerede Gray (Z. P. 51), at den synes kun at være en Monstrositet af M. heæapora, og Michelin (R. M. 58) oplyser deels, at det er en Feil, naar t. 4 a f. 13 hos Ag. Mon. Sc. viser 5 Genitalporer, deels at det ganske vist er ved Beskadigelse, at de to »lunulæf hos hans og 110 Agassiz's Exemplarer ere forvandlede til aabne Indsnit.”) Conse- qvensen heraf synes at være, at ogsaa'denne Form maa inddrages. Gray (Z. P. 51) beskriver fremdeles en Art med 6 ,lunulæf fra det Råde Hav under Navn af M. erythræa; den skulde afvige fra M. heæzapora ved mindre stærkt grenede Amhbulakralfurer samt ved bredere Bælter af stårre Korn paa Undersiden af Skallen; den for- bigaaes imidlertid ganske i Gr. Cat., og man kan desværre ikke see, om denne Forbigaaelse er forsætlig eller tilfældig. 1 Holmes P, F. beskrives og afbildes en pliocen Art, M. caroliniana Rav., fra " Syd-Carolina, der ligeledes har 6 ,lunulæf, men disse ere meget smaa i Forhold til Dyrets Størrelse; ogsaa Formen er forskjellig fra M. hexapora, og jeg vover derfor ikke at inddrage denne Form, som jeg ikke selv har havt Leilighed til at see. De Variationer, som M. hexapora viser, angaae deels For- men, idet Længden kan være lidt stårre end Breden, eller om- vendt; deels Længden af ,luntulæ”, der hos udvoxne Exemplarer vel altid have Form af lange, snevre Spalter, men af hvilke dog navnlig den bageste uparrede Spalte varierer meget i Længde, saaledes at en Linie, der tænkes" at forbinde de indre Ender af »lunulæ postero-laterales%, snart vil ramme Midten af ,lunula inter- ambulacralis, snart nærved dens forreste Ende. Jo yngre Exempla- rerne ere, desto kortere ere samtlige »lunulæf, og desto mere antage de en oval Form. Imidlertid synes de ikke, som i Slægten En- cope, at dannes ved en Indkrængning udenfra; de mindste Exem- plarer (7»m ; Tvermaal) have et stårre, ovalt Hul i det bagre Interambulakralfelt, og 5 ganske smaa runde, blot som fine Knappenaalsstik, men alle i en forholdsviis god Afstand fra Skivens Rand. De stårste Exemplarer have et Tvermaal af 9å5mm, Hos et (237) er den håire ,,lunula postero-lateralis” naturligen for- vandlet til et Udsnit ligesom hos Ag. Mon. Sc, t. 4a f. 13. Om Uholdbarheden af de to her inddragne Arter (M. similis og lobata) kan der for den, der har forsågt at bestemme ”) Med Hensyn til Ag. Mon. Sc. t. 4a f. 13 synes dette dog kun at gjælde om det ene af disse Indsnit, nemlig det venstre. å &: å É i g É Kg E W R & g i &. 4114 en stårre Suite, neppe være nogen Tvivl, og jeg maa i denne Henseende ganske slutte mig til Gray. Lades denne Forfatters M. erythræa ude af Betragtning som usikker, vilde Mellita-Slægten altsaa i nærværende Jordperiode være reduceret til to Arter, som begge beboe de varmere Dele af Amerikas atlantiske Kyst. 12. Encope emarginata (Leske). Echinus emarginatus Leske”), Gmelin, E. quater perforatus Leske; E. tetraporus Gmelin. Scutella emarginata Lmck. hist., Blv. Zooph., Desmoul. Scutella quadrifora Lmek. hist.; S. tetrapora Blv. Zooph. Scutella quinqueloba Esch. Z. A. p. 18. Encope emarginata, Valenciennesii, subclausa, oblonga, Michelini, micropora, grandis?, cyclopora?, perspectiva? Ag. Mon. Sc. p. 47— 59; Ag. Des. C. R.; Duj. Hupé, Echinoglycus frondosus, grandis? og cycloporus? Gr. Cat. Encope quinqueloba Grube. ? Encope Agassizii Mich. R. M. 51 p. 90. Afbildninger: Leske t. 50 (E. M, t. 150 f. 1—2); Seba t.15 f. 5—6 (E. M. 1. 148); Blv. t. 18 f,4? Ag. Mon. Sc. t 5, 6(2), 6a f.9—10, t:7, 8, 9,410, 10a f. 4—8, 10b?; Escik 1,20 f.-4 ac; Michel RBR MM: 51 1292 6 422 Udbredning: Museets Exemplarer ere fra Florida, Bahia og ”) Leskes Afbildning skal være efter et til Reaumur sendt Individ fra Oen Bourbon, og hvis dette var rigtigt, kunde det neppe være tillad at anvende dette Navn paa den amerikanske Art; men forelåbig tår man vistnok betragte alle Angivelser om Æncope-Årter i de indiske Have som apokryphe, indtil nye Beviser derfor foreligge. Navnet tetra- Ppora har Agassiz overfårt paa en Form fra Amerikas Vestside (Gala- pagos), fordi den syntes ham bedst at stemme med Sebas Figur. Jeg finder det dog lidet rimeligt, at Seba skulde have faaet sit Exemplar derfra; desuden havde Desmoulins sne tidligere brugt Lamarcks "Sådhit rar Navn (8. quadrifora) om fRang fra Afrikas Vest- kyst hjembragt Form, der ikke senere er pure nærmere bekjendt. Eamarck: Sal SE selv, at hans 5. gquadrifora formodentlig kun var en Varietet af 8. emargina 112 Rio Janeiro, forsaavidt deres Hjem er bekjendt. Arten angives desuden fra Martinique, Nicaragua og Yucatan. Agassiz opstillede i sit oftere nævnte Værk over Scutel- lerne en heel Række Æncope-Arter; naar vi see hort fra de to, som angaves at være fra Amerikas Vestkyst, tår man vistnok med temmelig Sandsynlighed anlage, at alle de andre, skjåndt deres Lokalitet tildeels var ukjendt, tildeels angaves anderledes (Philippinerne), vare fra Amerikas Østkyst. Ved nu at sammen- ligne de fortræffelige Figurer, som ledsage hiint Værk, ville vistnok de fleste, forud indtagen som man.i Reglen er for Forestillingen om en håéi Grad af Stabilitet i Formen indenfor Arten hos Echi- niderne — en Stabilitet, som imidlertid aldeles ikke finder Sted, hvorom en stårre Suite af en hvilkensomhelst Art snart vil overbevise En — i det hele skjænke Agassiz's Klåvning af Formerne sit Bifald. Allerede i Ag. Des. C. R. yttres dog den Formening, at 4 af disse Arter (emarginata, subclausa, micro- " pora og perspectiva) muligviis faldt sammen til een, og i Gr. Cat. forenedes dermed endvidere Valenciennesii, oblonga og Mi- chelini, hvori jeg ikke kan "andet end give Forfatteren Ret; men jeg troer da ikke, at man skal betænke sig synderlig paa ligeledes at inddrage E. grandis og cyclopora Ag. saavelsom E. Agassizii Mich. Det vil neppe være lettere at trække Grændsen mellem disse tre Arter og E. emarginata (sensu lat.) end mellem dennes forskjellige Varieteter; jeg kan imidlertid ikke herom udtale mig med Bestemthed, da Repræsentanter for hine 3 Former mangle i Samlingen. Om de andre skal jeg derimod udtale mig lidt nærmere. Tage vi fårst for os en Række af Individer, hvis Stårrelse varierer mellem 90 og 4130mm= Længde, og som ved deres over- eensstemmende Udseende alle vise sig utvivlsomt at håre sam- men, (de to, for hvilke Lokaliteten kjendes, ere fra Rio Janeiro), saa viser det sig ved nærmere Sammenligning, at nogle ere lidt bredere, andre lidt smallere, nogle bredest fortil, andre bredest bagtil; skjøndt ylunula interambulacralisY hos dem alle er af mid- delmaadig Stårrelse, varierer den dog ogsaa nogeti Længde; men ETERN allermeest variere dog de ud for Ambulakrene liggende Indsnit; medens disse hos alle vel ere temmelig vide indadtil, ere de hos nogle aldeles aabne, hos andre fuldkommen lukkede (med Undta- gelse af det forreste uparrede), medens andre i denne Henseende frembyde alle Overgange (f. Ex. det forreste Par lukkede, de to bageste aabne, eller fire aabne, et lukket 0, s.v.); hvor Indsnittene saaledes ere forvandlede til ,,lunulæf, er der dog i Reglen tydelige Spor til en oprindelig Adskillelse, eller omvendt, hvor Indsnittet " endnu er aabent, en kjendelig Tilnærmelse til en Sammenvoxning. Graden af denne Sammenvoxning er temmelig uafhængig af Stør- relsen, mindre Exemplarer kunne have dem sammenvoxne, større aabne, og omvendt. Disse Former ville nu svare til E. emarginata og E. subclausa Ag., i det mindste nogenlunde; thi to Individer, som ere aldeles eens, finder man vanskelig. Men herfra er atter Overgangen let, f. Ex. gjennem E. quinqueloba (Esch.), paa den ene Side til E Valenciennesii — en stor Form med vidt aabne Indsnit og meget stor ,,lunula interambulacralis&, -— som igjen staaer saa nær ved E. grandis, at jeg ikke indseer nogen Mulighed i aft holde dem ude fra hinanden, og E. grandis synes igjen at fåre os over til E. Agassizii Micb.; paa den anden Side ledes man ved umærkelige Overgange over til Former med smaa, fuld- stændigt lukkede ,lunulæ ambulacrales? og med overmaade lille »lunula interambulacralis? (E. micropora Ag.); E. oblonga er den samme Form med stor ,lunula interambulacralis” ; disse tage igjen med sig E. cyclopora og perspectiva, for hvilke jeg dog ikke kjender direkte Repræsentanter, E. Michelini repræsenteres i Museet af 2 Exemplarer fra Florida med kort og snever ,,lunula interam- bulacralis” og snevre (ikke indadtil udvidede) »incisuræ ambula- cralesf, der ikke vise nogen særdeles Tilbéielighed til at lukke sig. Sanledes synes de ved fårste Oiekast saa forskjellige Former at forbindes ved Overgange, uden at det synes muligt at gjåre holdt nogetsteds, og man kommer til den Anskuelse, at man har med uvæsentlige Formforskjelligheder, ikke med virkelige Årler at gjøre, 114 De Former, som jeg selv har havt Leilighed til at under- søge, repræsentere altsaa meer eller mindre bestemt Æ. emargi- nata, subclausa, Valenciennesii, oblonga, micropora og Michelini. I Betragtningen af disse Former som Varieteter af een Art kan jeg deels (for de tres Vedkommende) ståtte mig til Ag. Des. C. R., deels til Grays skarpe og ypperlige Blik; den sidstnævnte For- fatter henfårer dem nemlig alle til een Art. Med Hensyn til de andre ovennævnte Former (E. grandis, cyclopora, perspectiva og Agassizi) kan jeg derimod kun for den enes Vedkommende (E. per- spectiva) stilte mig til den fårstnævnte Autoritet, men hverken for dens eller de andres Vedkommende til egen Undersågelse, og det er derfor kun den tilsyneladende Umulighed af nogetsteds at kunne drage en nogenlunde skarp Grændse, som bevæger mig til at udtale mig med Mistro om deres Berettigelse til at optræde som Arter. Om man vil kunne paapege lokale Varieteter indenfor den saa- ledes udvidede E. emarginata, eller om alle disse Former egent- lig kun ere at betragte som individuelle Udviklinger indenfor Arten, veed jeg endnu ikke; til at afgjåre dette Spårgsmaal, vilde der udfordres en meget stor Suite Exemplarer; de foreliggende Exemplarer fra Rio Janeiro håre til E. emarginata s.str., fra Bahia til E. oblonga, fra Florida til E. Michelini, men de ere for faa til at man af dem tår udlede noget bestemt Resultat i denne Henseende. Af de fra Amerikas Vestkyst beskrevne Arter formaaer jeg vel ikke at adskille E. telrapora Ag. fra den paa Ostsiden føre- kommende Form; men hvis den virkelig er fra Galapagos-Oerne, vil den jo vistnok ved nærmere Sammenligning vise sig forskjellig fra E. emarginata (s, lat.); derimod er E. Stokesii en god og vel adskilt Art, til hvilken jeg i det fålgende Afsnit 'skal komme tilbage. Hvad der end ydermere har bestyrket: mig i at sammen- drage saa mange af disse Former, er Undersågelsen af de yngre Alderstilstande af denne Slægt; Kapitain Andréa har nemlig fra Bahia bjembragt, foruden et udvoxet Exemplar (82mm |angt) af Varieleten oblonga, to unge Exemplarer, af hvilke det større har en Længde og Brede af c. 377m; dets ,hinula interambulacralis?” 115 er temmelig lille, oval og ligger lige langt fra Munden og Bagran- den; de 5 Indsnit ere alle kun lidet dybe, videst udadtil; det forreste er det mindst dybe, de to bageste'de største, men Af- standen fra dem til Ambulakrene er altid ligesaa stor som disses Længde, medens senere, naar Indsnittene ere trængt dybere ind i Skallen, Afstanden er ringe eller ingen. Hos det mindre (18mm langt og bredt) ere de tre forreste Indsnit næsten forsvundne, de to bageste ikke dybere end det forreste hos den stårre Unge. Man synes heraf at kunne slutte, at Indsnittene (,lunulæ ambu- lacralesf) ikke dannes som hos Melliterne af Huller, der gjen- nembryde Skallen og efterhaanden gribe mere og mere om sig, men at den oprindeligt heelrandede Skal%) efterhaanden faaer 5 De 3 Figurer, som her ere tegnede inde i hinanden, forestille de 3 ovennævnte Exemplarer af forskjellig Alder fra Bahia og give saaledes en Frem- stilling af denne Arts Ud- vikling, der kan sammen- lignes med de citerede Figurer af udvoxne Æmn- cope-Former. ”) Som endnu mindre (f. Ex. 9mm) synes den mig at maatte have havt megen Lighed med Moulinia cassidulina. Til det rundtakkede Omrids er der allerede Spor hos hine Unger. Dermed er det dog ikke min Mening i Moulinien kun at see den spæde Æncope. 116 Indsnit (fårst det bageste Par, sidst det forreste uparrede), som efterhaanden forlænge sig dybere og dybere ind og i mange Til- fælde have en Tendens til omsider at lukke sig, hvorved de for- vandles til Huller eller ,,lunulæf X) Det.vil nu ogsaa indsees, at denne Udvikling kan gaae hurtigere eller langsommere og standse paa meget forskjellige Punkter, og at derved maa kunne frem- komme en heel Mængde Former, svarende til de ovenfor opreg- nede Varieteter. Selv en saa' afvigende Form som E. Agassizi er i visse Maader kun en i sin Udvikling standset Encope-Unge og føres lettere tilbage til Slægtens eller Artens .fælles Ungdoms- form — thi som saadan troer jeg at kunne betragte hiint oven- for afridsede yngste Stadium — end f. Ex. E. oblonga. Anm. Jeg skylder endnu en Forklaring over, hvorfor jeg ikke med Gr. Cat. (Z. P. 51) benævner den her omhandlede År! Echinoglycus frondosus v. Phels. Da van Phelsums Bog er fra 1774, vilde han have Prioriteten for Leske, hvis virkelig et saa- dant Navn forekom hos ham; men det gjår der ikke! van Phel- sum har ganske vist opstillet en heel Række Afdelinger (Genera kan man vel nok kalde dem) indenfor Echinernes Gruppe, men dem har han kun givet hollandske Navne (f. Ex. ,Egel- schyvenf, ,Egel-schuitjes, ,Egel-Koeken£ 0. s.v.); de eneste latinske Navne, som kunne såge deres Prioritet hos v. Phelsum ere Echinocyamus og Echinoneus, fordi han saa at sige leiligheds- viis gjengiver sit ,,Egel-schuitje” og ,Egel-boon” paa denne Maade. Hvorfra komme da de mange latinske Navne, som Gray og Agassiz (Nomencl. Z.) tillægge van Phelsum, og hvilke den første af disse Forfattere i mange Tilfælde hævder Prioriteten, f. Ex. Echinorhodum, Echinoglycus o.s. v.2 Fra den Oversættelse, som Leske til sine Læseres Bekvemmeligheds Skyld, som han ”) »The young specimens have large notches on the edge of the shell and as the animal increases in size, the marginal edges of these notches more or less approximate together and sometimes even become united 80 as to transform the notch into a perforation.« Gr. Z.P. 51 p 147 selv udtrykkelig siger i Indledningen til sin Bog, i Forbigaaende har meddeelt af v. Phelsums hollandske populære Benævnelser ! men derpaa kan selvfålgelig ingen zoologisk Prioritet begrundes. Dette har man imidlertid -overseet eller ikke forstaaet, maaskee fordi man ikke har havt Leilighed til at benytte selve v. Phel- sums Bog. — Man kan overhovedet ikke i Henseende til Be- nævnelsen for Arterne gaae længere tilbage end til Leske (og det naturligviis kun, hvor han har rigtigt dannede Arts- navne) og Linrié, i Henseende til Slægterne til Leske og Breynius; d'Orbigny (R. M.) har ganske Ret i, at det håvde været heldigt om Lamarck havde holdt sig til de Navne, han allerede forefandt hos disse Forfattere, og kaldt sin Clypea- ster Echinanthus, sin Scutella Echinodiscus, sin Galerites Echi- nNOConus 0.sS. v. Men derfor med Gray at omdåbe hvad man nu kalder Clypeaster til Echinanthus"), Lobophora til Echinodiscus 0.S.v., dertil er der ikke den fjerneste Grund. Derimod er det rigtigt, at man (Des. Syn.) har ombyltet Amphidetus med Echi- nocardium; thi Grays Anvendelse af dette Navn for ySpatangus arcuarius? er ældre (Gr. A. P.) end Agassiz's Amphidetus; at Navnet er laant af van Phelsum gjennem Leske, gjør hverken fra eller til. I det hele synes Desor (Syn.) mig at have låst de fleste af disse Vanskeligheder paa en heldig Maade ved at henytte de gamle Breynske og Leskeske Navne ved Siden af de Lamarckske, hvor der ved en Klåvning af Slægterne kunde blive Brug for begge Dele, saa at de kunde komme til Anvendelse, vistnok i en snev- rere Betydning end den oprindelige, men dog ikke udenfor det oprindelige Begreb. Derimod har det ikke været Echinologerne klart, al man hverken i Henseende til Slægternes eller Arternes Navne kan gaae tilbage til Klein, som ikke kan siges at have Slægter ” mer ide Breynius omfatter meget forskjellige Former (Æchi- nolampas, Echinanthus Des.), mellem hvilke de nuværende Clypeaster- Arter træde stærkt i Baggrunden; ved Eechinodiscus forstaaer han mange forskjellige Former af flade, skiveformige Clypeastrider (Rotula, Laga- num, AÅrachnoides Rec.), mellem hvilke der slet ikke er nogen af de Agassizske Lobophorer ; og saa fremdeles 8 118 eller Arler i Linneisk Forstand (håist et Tilldb dertil), men i al Fald ikke har Linneiske Slægts- eller Artsnavne. Echinus placenta Linn. er derved bleven en Arachnoides, istedenfor at den skulde hedde Echinarachnius placenta; thi den er Typen for Leskes Slægt Echinarachnius, og de Arter (parma o.s.v.), som nu benævnes Echinarachnier, vare dengang aldeles ubekjendte. Nu vil det have sin Vanskelighed at rette denne Feil, men man skal derfor skrive Arachnoides Ag. (ikke Kl.) og Echinarachnius Ag. (ikke Leske) o.s. v. 13. Moulinia cassidulina (Desmoul.). Scutella cassidulina Desmoul. Moulinia cassidulina Ag. Mon. Sc.; Ag. Des. C. R.; Gr, Cat. etc. Afbildniiger:Age Mon, SO ULD 2565 Des, Syn £ 23 f. 14—16. Udbredning?: Hidtil kun kjendt fra Martinique. Museet besidder desværre ikke denne interessante Form, og jeg seer mig derfor ikke i Stand til at meddele noget om den. Den synes kun at være kjendt gjennem de Rangske Exempla- rer, som kom i Desmoulins Hænder, af hvem Agassiz senere fik ect. Det er idvrigt en Form, som det i flere Henseender var ønskeligt at underkaste et fornyet Studium. t 14. Brissus columbaris (Lmck.). Echinus (4) minor, oblongus, tuberculatus et stellatus, radiis stellæ inæqualibus. The small oblong Sea-Egg. Browne. Echinus (5) nostras Spatagus Pet. etc. Sloane Spatangus columbaris Lmck. hist. (,,de VY'ocean Americain?). Spatangus columbaris ng S. maculosus Duch. Brissus columbaris Ag. Des. C. R.; Gr. Cat. Afbildninger: Sloane t, 242 f.3—5; Seba t. 10f. 19 (E. M. t. 158 f. 9—10); Gr. Cat. t. 6 f. 3 a, b. 149 Udbredning: Ret hyppig ved de danske Antiller; angives dernæst fra Cuba.og Guadeloupe, fra sidstnævnte Sted deels som levende, deels som forstenet, Jeg har fornemmelig kunnet sammenligne denne Art med den indiske B. carinatus.+) Ved Ryggens stærkere Hvæl- ving, som ogsaa har tilfålge, at Rygpolen rykker noget mere fortil, og ved en Tilnærmelse til en Kjåldannelse bagtil midt ud ad yInterambulacrale impar? faae de fuldkomment udvoxne Exem- plarer af . columbåris en stårre Lighed med B. carinatus end der findes mellem Unger af hiin og store Exemplarer af denne. De ville dog kunne skjelnes derved, at B. columbaris altid er lige afskaaren bagtil — ikke tilspidset —, hvorved Bagfladen bliver aldeles lodret eller dog nærmer sig stærkt dertil, me- dens den hos B. carinatus danner en stump Vinkel med Bug- fladen. Analfeltet er ogsaa hos B. columbaris mindre bredt i Forhold til sin Længde. Vanskeligere synes det at være at an- give bestemte Forskjelligheder mellem B. columbaris og B. Scille) (fra Middelhavet), af hvilken sidste jeg heller ikke har havt et til- strækkeligt Materiale til Sammenligning. — Ambulakrene ere mere lige hos unge, mere buede hos ældre Exemplarer af B. colum- baris. Der findes her 3—4 Analporer — i temmelig Afstand fra Analbaandet, ikke tæt op til dette som hos Meoma — paa hver Side. Hos store Exemplarer tæller jeg 24 og 30, hos meget smaa 49 og 22 Porepar i respektive fårste og andet Am- bulakralpar. Af Farve er den ofte plettet, hvilken Tegning fremkommer ved at en Deel af Skalpladerne ere mårke med lys Rand. Et af de stårste Exemplarer har en Håide fortil af Am hagtil af mel en Længde af 907” og en Brede af 70”, ") Br. dimidiatus er ifålge Gr. dl rimeligviis kun en see af BB, fa br Seillæ, B. compressus af B. ca , B. areolatus ifålge Ag. af B. sternalis pe, anus] E hvarigiod den af Gr. eg pre blandt de ægte Brissus-AÅrter). Arternes Antal synes saaledes i denne Slægt at have Udsigt til en Reduktio ""). Mem. Geol. Surv. D. V t. X. 120 415. Meoma ventricosa (Lmck.). Echwinus (5) major subrotundus, fronte depressa sulcata. The larger roundish Sea-Egg with a furrow in the fore-part. BOWL Spatangus ventricosus Lmck. hist. (,'ocean des Antilles?); Duch. Brissus ventricosus Ag. Des. C. R.; Gr. Cat, Brissus panis Grube. Afbildning: Grube kt. 5 og 6: Udbredning: Museet har faaet den nogle Gange fra de danske Antiller, hvor Hr. Riise bar fisket den paa et Par Favnes Dybde ved St. Croix, samt fra Kysten af Honduras (ved Kapt. Andersen). Desuden angives den fra St. Do- mingo og Cuba>), Der kan, selv efter det lidet, som Lmck. og Ag. Des. C.R. anfåre om deres Spåtangus eller Brissus ventricosus, ikke være nogen Tvivl om. at det er denne Art, som Grube senere har beskrevet udfårligere og afbildet under Navn af Brissus panis; at Grube ikke i den har erkjendt den Lamarckske Art, er en let forklar- lig Fålge deels af, at han ikke vidste, hvorfra hans Exemplar var, og altsaa ikke deri havde noget Fingerpeg paa B. ventrico- sus, deels af, at ingen af de af Lmck. og Ag. Des. C. R. citerede Figurer virkelig synes at forestille denne Art.) Sammenlignes nu denne med typiske Brissus-Arter (B. columbaris, Scillæ, cari- natus), vil den sees at afvige fra disse i saa væsentlige Forhold, af den ikke kan beholde Plads i Brissus-Slægten. Formen er mindre langstrakt, kortere og bredere, mere opsvulmet eller oppustet. SHOPPE RS ”) Klein t. 26 f. A er i alfald meget HER. og Rumph t. 14 f. 1 hårer ganske vist ikke herhen; Scillas t. 4 f. 1—2 ikke heller. Sebas t. XIV - 3—4 (E. M. t. 158 f. 11 og t. 159 f. 1) er aabenbart B. carinatus. Caaitleit t. 109 f. BB henføres af Gr. Cat. til B. sternalis, en Art, som jeg ikke kjender, men som det vilde være af stor Interesse at lære nærmere at kjende. Gray gjår den til Typ for en Underslægt: Metalia. Jeg formoder, at den vil danne en egen Slægt, der vil faae sin Plads tæt ved Meom. EET EEN ERE SS SED EN 121 Rygpolen (Toppen) ligger, om ikke lige langt fra For- og Bag- enden, saa dog betydelig nærmere ved Midten end hos Brissus; her ligger den endnu i Legemets fårste Fjerdedeel, hos Spatan- gus ventricosus derimod i dets anden Trediedeel. . Dernæst ligger det forreste Par Ambulacra ikke i samme lige Tverlinie, men danner en stump Vinkel, og det bageste Par forlænger sig langt nærmere ud mod Skallens Siderand end hos Brissus, hvor Am- bulakrets Længde kun er omtrent Halvdelen af Radius, medens den her er mellem %/z og 4. Endelig er Subanalbaandet (fasciola subanalis) oventil aabent, det begrændser ikke et lukket Rum som hos Brissus, men holder pludselig op i Linie med Midten af Analalaabningens Høide.%) Alle disse Forhold gjenfindes hos den af Gr. Cat. op- stillede Slægt Meoma, hvis Typ er den t. 5 f. 2 afbildede M. grandis fra Australien, og hvortil Gray ganske sikkert havde henfårt Brissus ventricosus, hvis han havde kjendt den++), Det ”) Man har hos Meoma og Plagionotus let ved at overbevise sig om, at mM Spatangoiderne arge dorsalia og oralia ere umiddelbare Fort- telser af hinanden. I A mpar ant. findes der hos Meoma 11 fe udenfor, 26 indenfor reg Sapa Baand, i uafbrudt kæke fra Mund til Top. 1 Amb. ant. paria findes der 9 Par i Oralpartiet, 45 i rene og 6 Par, der sætte disse 2 Partier i Forbindelse me og af hvilke det åverste ligger tæt udenfor det peripetale For. g Amb. post. er der 44 Par i Dorsalpartiet og 19 fine Porepar, som begynde ved Mundvigene, strække sig gjennem det smalle, tyndt- kornede Bælte, som begræ org er Pektoralfeltet, berére Analfeltet (4 Porer fåae deres Plads i dette a hver Side, tæt indenfor fasciola analis eller i denne) og (else t sig lige til det SBÅSREN Baand, som om- slutter Ambulacra dorsalia. Som bekjendt ere Porerne dobbelte i de Å ære ede ra? dorsalia, men enkelte i Se forreste uparrede Ambula- ledes enkelte i- hele den Deel af Skallen, som ligger kun en ”) Det kunde sjend ke besynderligt, at denne Art skulde mangle i ifeillsk Museu og den Tanke opstaaer derfor naturligen, om ikke Angivelsen kål « for M. grandis kunde beroe paa en Feiltagelse, og begge Former inkjet falde sammen. Paa den anden Side er det naturligviis paa ingen Maade usandsynligt, at Slægten Meoma kan op- de ere lige alkaler ale re danne der altsaa ikke en fiirdobbelt, men dobbelt Ræ : ø 122 vilde være nødvendigt at sammenligne umiddelbart disse to hin- anden i Ost og Vest repræsenterende Arter forat udfinde, hvori deres Skjelnemærker bestaae. Naar det om Meoma grandis hedder, at den mangler alle Porer i det uparrede forreste Am- bulacrum, da antager jeg, at det dermed forholder sig som hos M. ventricosa, at nemlig Porerne ere tilstede som Gru- ber, selv om disse maaskee ikke ere gjennembrudte; jeg seer ikke, at der i denne Henseende er nogen væsentlig Forskjel mel- lem Meoma og Brissus, eller at Meoma i denne Henseende for- holder sig saa forskjelligt fra alle andre Spatangoider, som man har antaget. 16. Plagionotus pectoralis (Lmck.). Spatangus pectoralis Lmck. hist. Brissus (Plagionotus) pectoralis Ag, Des. C. R. Plagionotus pectoralis og P. Desorii Gr. Cat. Afbildning: Seba t. 14 f. 5—6 (E. M. t. 159 f.2—3); Ag. Des: CR 16. E 45. Udbredning: Museets Exemplarer ere fra de danske An- tiller, hvor de doåde Skaller ikke sjelden drive op paa Kysten. Hr. Riise har dog ogsaa fundet den levende paa et Par Favne Vand. Af Andre angives den fra Mexiko og Bahia. Da Arten er let kjendelig ved de citerede Afbildninger 08 ikke er udsat for at forvexles med nogen anden bekjendt Form, vil det være unådvendigt at beskrive den nærmere. At Gr, Cat. har klovet den i to Arter, troer jeg er uden Grund. I det oftere citerede Værk over Syd-Carolinas pliocene Skaldyr beskrives Frag- menter af to til denne Slægt formentligen hårende Arter (P. Holmesii og Ravenellianus, p. 9—11, t. 3 f.2 og 3). træde med flere Arter, en vestindisk, en ostindisk eller australsk 0. 8. V. I Holmes P.F. 0.s.v. beskrives (p.8, t. 3 f. 1) Fragmenter af en nær- staaende Årt fra Syd- Carolinas pliocene Dannelser, Brissus spatiosus Mc. R. 123 17, Moera atropos (Lmck,). Spatangus atropos Lmck. hist,; Say. Schizaster atropos Ag. Des. C. R; Gr. Cat.; Rav. Ech. Schizaster lachesis Girard B. S. 50 p. 368. Moera utropos og M. lachesis Michel. R. M. 55 p. 245—48. Moera låchesis Des. Syn. p. 394. ? Schizaster cubensis d'Orb. Ag. Des. C. R. (Periaster cubensis, d'Orb., Duj. Hupé) (den yngre Form ?). Afbildninger:.… Knorr :t; DIII f.,:3:(E. Ms: t, 4155 ….f£.-9—44); Ag: Des. GR. i 16 1,107 Des. Syn, 143 6 3 Udbredning: Museets Exemplarer ere fra de danske An- tiller, Syd-Carolina og Texas. Som fossil (postpliocen) opfåres den fra Syd-Carolina. Lamarcks Spatangus atropos angaves at være fra de ,euro- pæiske Have%, og navnlig fra Kanalen ; at dette var en Feiltagelse, derom kan der nu neppe være nogen Tvivl, da ingen anden Forfatter og navnlig ingen faunistisk Forfatter kjender en saadan Form fra de europæiske Have. Say, Ravenel, Ag. Des. C. R. opfåre alle Arten under det samme Navn fra Syd-Carolina, hvorimod Girard opstillede den ved Texas forekommende Form som Sch. lachesis, idet han gik ud fra, at $. atropos (Lmck.) ikke var nogen i de samme Have forekommende Form (,the origin of Lamarcks $. atropos is unknown?), og maaskee blot kjendte denne efter Afbildninger og Beskrivelser. Jeg har havt for mig et temmelig stort Materiale fra Vestindien, Syd-Carolina (sendt fra Museerne i Washington og Cambridge under Navn af £. lachesis Gir.) og Texas og kan i alt dette kun erkjende een Art, den samme, som Girard har beskrevet, og som er afbildet paa de ovennævnte Steder. Michelin har imidlertid beholdt disse to Arter som distinkte, har havt dem begge for sig og angiver nogle For- hold, hvori de skulde afvige fra hinanden; men naar det deriblandt anføres, at Sømmene mellem Pladerne saavelsom de saakaldte »fasciolæ" ere tydeligere hos den ene end hos den anden af 124 disse to Arter, kan jeg dog ikke troe, at der deri skulde være udtalt nogen Arlscharakteer, Derimod skal jeg indråmme, at de. foreliggende Exemplarer ligesom Figuren i E. M. ere mere lang- strakte, mere ægdannede, end Agassiz's og Desors Figurer antyde det. Imidlertid har jeg ikke formaaet at -erkjende mere end een Moera-Art fra Amerikas Østkyst og har derfor an- seet det for rigtigst her at forene M. atropos og M. lachesis under det ældste Artsnavn%), Jeg skal endnu tilføje, at naar Michel. R. M, 55 tillægger denne Slægt 4 Genitalporer, da er dette neppe rigtigt; jeg finder 2 (ligesom Desor), som Undta- gelse 3. Schizaster cubensis er kun meget lidt kjendt, men det, der siges om den, kunde give Anledning til den Formodning, at det kun var en yngre Form af M, atropos. De dybere Ambulacra og det fra Midten af det forreste Ambulakralpar udspringende »Sidebaand&£ (fasciola lateralis) ere netop Moera-Charakterer; hvor dette ,,Baandf findes, udspringer det nemlig ellers altid fra den Vinkel, som det ,peripetalef Baand danner ved Enden af det forreste Ambulakralpar, og ikke fra Midten af den Deel af Baan- det, som låber bagved Ambulakralbladet. 18. Echinoneus semilunaris Lmck. Echinus ovalis Linn. M. T. p. 1144—15? Echinoneus cyclostomus: og E. minor Leske? Echinus cyclostomus og E, semilunaris Gm? (p. p-) Echinoneus cyclostomus?, gibbosus?, semilunaris (,,V'ocean des Antil- les, å St. Domingue”) Lmck. hist.,; E. semilunaris Duch. Galerites echinonea Desmoul. (p. p-) ”) En vestamerikansk Art, fra Mazatlan, er antydet, men ikke beskrevet af Michelin paa anførte Sted (M. clotho). 125 ? Echinoneus elegans, conformis, gibbosus, minor, oruciatiss, mene stomus og serialis Des. Mon. Gal. Echinoneus cyclostomus, minor og serialis Ag. Des. C. R,, Gr. Cat. Echinoneus cyclostomus Des. Syn. Afbildninger” Linn: MT. 1, 6 f. 22; Seba t 10 f. 7; t. 15 SOF STEELE IRS Broen t SL GR ER NE 408 ” f£. 19—20, 21—22?; Leske t. 37 f.40g 5 og t. 49 f. 8—9?; Korr ti DE; 413 BIA NET 5; Cuvier RR Æt DE f.1? Des. Mon. Gal. t. 6 f. 1—20?; Des. Syn. t. 27 f. 1—3. Udbredning: Danske Antiller. Angives af Forfatterne fra Cuba, Portorico, Trinidad og St. Vincent samt sub- fossil fra Cubas og Guadeloupes Kalktufdannelser. De talrige Echinoneus-Arter, som opstilledes af Des. Mon. Gal., reduceres atter i Ag. Des. C. R, til 3, nemlig E. cyclosto- mus, minor og serialis, hvortil kom den subfossile C. orbicularist) fra Cuba (ytræs grande espæéce å peu prés circulaire%); de to nye Former (E. crassus og ventricosus) angives kun fra det indiske Ocean og Sydhavet og angaae os derfor ikke her. Der skulde altsaa efter de ovennævnte Forfattere (Ag. Des. C. R., Gr. Cat.) dog sådne findes ikke mindre end 3 Arter af denne Slægt i Vestindien, Jeg maa hertil bemærke, at jeg kun kjender een Art fra Vestindien, som jeg har kunnet undersåge i et ikke ubetydeligt Antal Exemplarer, hvorfor jeg er. tilbåielig til at an- tage de andre for kun at være nominelle; men angive, hvor- ved den vestindiske skulde skjelnes fra den eller de ostin- diske Arter, " formaaer jeg ikke, da jeg ikke har havt Lei- lighed til at see noget sikkert ostindisk Exemplar. Mundens Form er saa variabel, at der deraf aldeles ikke kan tages nogen Charakteer. Flere vestindiske Exemplarer besidde den regel- mæssige radvise Anordning af Ambulakralpapillerne, som ud- mærker E. serialis. Heller ikke i den stårre eller mindre Mængde af glasagtige Smaaknuder har jeg formaaet at finde ”) Nævnes ikke i Des. Syn.; kan vel altsaa ogsaa betragtes som inddragen. 126 nogen AÅrtscharakteer. Det stårste foreliggende sikkert vestin- diske Exemplar maaler 3Omm j Længden, 24mm j Breden og f4mm ; Håoiden. — Paa Grund af den Usikkerhed, som hviler over denne Slægts Arter, kunde den ovenfor anfårle Synonymie for største Delen kun gives med Tvivl. Jeg har foretrukket Navnet É. semilunaris (Lmck.), skjøåndt det som Navn er uheldigt og maaskee ikke engang hviler paa en rigtig Kjendsgjerning (jeg har i det mindste aldrig seet Mundaabningen ,halvmaaneformig? som hos Leske t. 49 f. 8—9), fordi det er det ældste, der med Sik- kerhed vides at have en vestindisk Form til Typ. Det er "desuden i og for sig ligesaa godt som »cyclostomus”, der ogsaa giver en urigtig Forestilling om Mundens Form. Mod at adop- flere det Linneiske Navn taler, at man ikke har Vished for al det oprindelig er givet til en vestindisk Form. 419. Cassidulus Caribæarum Lmck. Cassidulus caribæarum Lmck, Syst. p. 349. (,Communiqué par Richard"); Gr. Cat. Cassidulus australis Lmck. hist. (p. p.) (,Spanishtown, Richard; sammenblandet med Sydhavs-Arten); Biv. Zooph.; Ag. Des. UR, Nucleolites Richardi Desmoul. p. 200 (,Antilles%); Ducb. Afbildning: Encyc]l. Methb. t. 143 f. 8—40.”) Udbredning: Museets Exemplarer ere fra St. Thomas 08 Vieques, dernæst er den bekjendt fra Jamaica, og ifålge Duch. fra Guadeloupes yngste Dannelser. Denne Form er endnu saa lidt kjendt, at det vil være nåd- vendigt at skjænke den en. kort Omtale. Formen er aflang, bredere bagtil end fortil, afrundet for og bag; Undersiden flad, ”) Der citeres desuden af Ag. Des. C.R., Gr. €at., Duj. Hupé en Afbildning i »Cuvier: Régne Animal t. 15 f,5«; dette maa beroe paa en Feiltagelse, som den ene af disse Forfattere har gjentaget efter den anden. 127 lidt fordybet efter Midten; fra Toppen, der ligger foran Midten, skraaner Ryggen ned fortil og til Siderne, men bagtil indtræder Sænkningen ikke fårend den hvælvede Rygflade afbrydes brat af den store, paa tvers stillede Analaabning, der er næsten doppelt saa bred som hi, oventil begrændset af en lidt fremspringende Bue, nedentil af to under en skarp Vinkel sammenstådende Linier, Munden ligger ogsaa foran Midten; det er en bred Femkant med afrundede Hjørner, omgiven af en noget ophåiet Valk, der ved nærmere Eftersyn viser sig at være deelt i 5 kornede Partier, som bære de over Munden fremstrakte og denne beskyttende Børster. I Bunden af denne Mundaabning findes den lille runde Mund midt i en någen (?) tynd Hud. Fra de 5 Hjårner. af Skallens Mundaabning udspringe 5 Ambulakralblade (,phyllodes% Des.), dannede af 5—6 Porepar (foruden nogle finere inden i Bladet, og foruden et tættere ved hinanden og paa selve Mund- rammens Skraaning anbragt Par for Mundfådderne); disse ,,Amb. oraliaf ere ikke saa skarpt begrændsede, som de sædvanligen afbil- des hos Arter af denne Slægt, men kunne forfålges paa hele Un- dersiden som enkelte spredte Porer i Ambulakralfelterne. Der er 4 Genitalporer. Ambulacra dorsalia ere som sædvanligt i denne Familie smalle, opadtil afrundede, nedadtil aabne og dan- nede af 4 Porerækker, hvis Porer ikke ere forbundne ved Furer. Poreparrenes Antal er i de forskjellige Fodgange, der kunne be- tegnessomA 1,A2 og A 3 folgende: A1:21, A2: 77/00, A3: for. Rygsiden er eensformig beklædt med smaa Gryn, omgivne af en Ringfure og bærende fine Børster, som mod Spidsen blive fladere og bredere, Paa Undersiden blive Knuderne og de dem ovm- givende Gruber betydelig stårre, men forsvinde paa hele det brede Midtbælte, hvor Skallen er uregelmæssig grubet og kun udstyret med enkelte meget smaa Bårster. Analaabningen dæk- kes af temmelig store, kantede, bårstebærende Plader. Rygsiden er ofte prydet med violette Pletter. Udmaaling: Længde 22”, Brede 177", Håide 9r", Saaledes som Charaktererne for Cassidulus og Rhynchopygus 128 angives og fremstilles i Des, Syn. p. 287—88, t. 34 f. 5—12, er det ikke let at henfåre den nulevende vestindiske Art til nogen af dem. Hos Øhynchopygus er Munden mere central, Skallens Fremspring over Analaabningen stærkere end hos den vestindiske Art og det nøgne Bælte midt nedad Bugfladen mangler; deri- mod steminer Analaabningens Form mere med denne Slægt end med Cassidulus lapis-caneri, hvor den er rundagtig og ikke trans- versal, Til Rynchopygus henfårer Des, Syn. ogsaa C. guadelou- pensis Duch,, uagtet han selv udtaler den Formodning, at den falder sammen med Cassidulus caribæarum, hvilket er saa meget mere rimeligt, som Duch. i sit lille Skrift om Vestindiens Straaldyr, der er senere end hans Afhandling i Bullet. soc. geol. de France (1847), nævner Nucleolites Richardi som fossil fra Guadeloupe uden at omtale en C. guadeloupensis. Andet Afsnit. Echinider fra Amerikas og navnligen fra Central- Amerikas Vestkyst. Den nærmeste Anledning til de efterfålgende Bemærkninger har den lille Suite af Echinider (3 Arter) givet, som Prof, Or- sted har hjembragt fra Central-Amerikas Vestkyst, Naar de 0g et Par andre nye Arter fra Panama føjes til de tidligere be- kjendte, kjendes fålgende Arter fra hele Amerikas Vestkyst. Af de med en Stjerne betegnede Arter besidder Museet Exem- plarer fra et af de angivne Steder, Cidarider; Cidaris Thouarsii Val. Galapagos, Californien. (Ag. Des. C.R.) C. Danæ Ag. Californien. (Ag. Des. €. R.) Diademer: : ? Astropyga radiata Gr. ,Sydamerika”, (Duj. Hupé.) 129 Echinider: ; ” Echinometra sp”) Panama (meddeelt af Hr, Riise). Colobocentrus pediferus Ag. Valparaiso (Ag. Des. C. R,) Echinocidaris stellata Blv. Galapagos. (Ag. Des. C. R.) Se E. longispina n. sp. Puntarenas, Panama. = E. purpurascens Val. Coquimbo, Paita. (Åg. Des. C. R.) E. spatuligera Val. Coquimbo. (Ag. Des. C. R.) Æ. grandinosa Ag. Peru. (Ag. Des. C. R.) E. Schythei Phil. Chili. (Phil. A. N.) Echinus semituberculatus Val. Galapagos. (Ag. Des. C. R.) E. magellanicus Phil. Magelhaés-Strædet, (Phil. A, N.) Toæxopneustes. chlorocentrus (Brandt.) Sitka, (Brandt Prodr. ; Stimps. B. S.) T. gibbosus (Val.). Galapagos. (Ag. Des. C. R.) = Loæxechinus porosus (Val). Chili, Callao. (Ag. Des. C, R.) £ L. purpuratus (Stimps.) Californien. (Stimps. B. S.) Heliocidaris ,variolarist (?) Californien, (Ag. Des. C. R.) H. erythogramma (Yal.) Chili. (Ag, Des. C. R.) i H. homalostoma (Val.) Galapagos. (Ag. Des. C. R.) Temnopleurus botryoides Ag. Galapagos. (Ag. Des:.C..R,) Amblypneustes pallidus Ag. Galapagos. (Ag. Des. C. R.) A. formosus Val. Galapagos. (Duj. Hupé.) Clypeastrider: Clypeaster Riisei n. sp. Panama. Encope tetrapora Ag. Galapagos. (Ag. Des. C.R.) E. goblonga% Ag. (2?) Californien. (Ag. Des. C. R.) E. Stokesii Ag. Galapagos, 'Guyaquil, Puntarenas. (Ag. Des C.B, Gr Cat) Dendraster eæcentricus (Esch.) Fra Unalaschka til Monterey i Californien, (Esch., Z. A., Ag. Des. C. R., Stimps. B. S.) Spatangoider: Agassizia scrobiculata Val. Peru. (Ag. Des. C.R.) Å. ovulum n. sp. Boccones (Central-America). k3 ") En Art, der staaer meget nær ved E. lucunter; beskrives ikke, da Materialet er ufuldstændigt. 130 Moera clotho Michel. Mazatlan. (Michel. R. M.) Tripylus eæcavatus (Phil.). Amerikas Sydspidse. (Phil. A. N.) T. Philippii Gray. ,,Syd-Amerika£, (Gr. Cat,) Abatus cavernosus (Phil.). Amerikas Sydspidse. (Phil. A.N,) Å. australis (Phil.). Amerikas Sydspidse. (Phil. A. N.) A. antarcticus GÅ. Syd-Polarhavet. ,Perhaps these three are only one species" Gr. Cat. p. 57. 1. Echinocidaris longispina Ltk. n. sp. ? Echinus stellatus Blv. Ours. (Echinocidaris stellata Ag. Des. C. R.) E. punctulatæ affinis; minor, ambulacris fere rectis, pororum paribus scutella ambulacralia ter, interambulacralia quater numero superantibus; verrucis ambulacralibus superioribus minutis, ut inferioribus majoribus vero biseriatis, interambulacralibus subtus et in peripheria testæ magois, quaterseriatis, in summa. tesla (scutellis superioribus 4 vel 5) vero biseriatis; spinis gracilibus longissimis, longioribus diametrum testæ quarta parte superanti- bus, inferioribus anguste spathulatis ut in E, punctulata. Color testæ ex albo et roseo variegatus. De foreliggende Exemplarer ere omtrent ligestore, af c. 3Omm Tyermaal, og tilstede derfor kun en Sammenligning med mindre Exemplarer af Æ, punctulata; nogle af de Forhold, hvori de vise sig forskjellige fra den voxne E. punctulata, forandre sig nemlig hos denne Art med Alderen. Formen er kredsrund eller lidt kantet, den åvre Deel af Interambulakralfelterne ofte noget indtrykt. Fodgangene ere næsten lige ligesom hos E. punctulata; Fodporernes Antal er 3 Gange saa stort som Ambulakralpladernes, c. 4 Gange saa stort som Interambulakralpladernes (14—42). Am- bulakralknuderne ere i Skallens åvre Deel noget mindre end hos E. punctulata, men derfor ogsaa ordnede tydeligt i en dobbelt Rad, Af de store, ved Grunden næsten sammenstådende, men dog af enkelte forholdsviis tydeligere Smaakorn omgivne Interambula- kralknuder er der hos intet af de foreliggende Exemplarer mere > REE end 2 paa hver Plade, paa de 4 eller 5 åverste kun 1. Skallens Underside er — ligesom hos yngre Exemplarer af E, punctulata — mere flad, mindre opsvulmet mellem Fodgangene, Mundaab- ningens Rand mindre bugtet end hos den udviklede Form af den vestindiske Art. Piggene ere længere end hos E.punctulata, men forresten af samme Form. Naar Skallen befries fra sit sortagtige Overtræk, er den smukt tegnet eller tavlet af mårkt Rosenrådt og Hvidt eller Lyserådt; paa hver Interambulakralplade — især midt nedad Felternes åvre Deel — findes der nemlig en stor, skarpt begrændset råd Plet, og af den samme Farve findes der andre Steder paa Skallen meer eller mindre tydelige Pletter og Striber, f. Ex. langs nedad Fodgangene. Foruden fra Realejo har Museet denne Art fra Panama (ved Smithsonian Institution). Da E. stellata Blv. angives fra Galapagos-Oerne, og disses Fauna har meget tilfælles med Cen- tral-Amerikas Vestkysts, kan der opkastes det Spårgsmaal, om det ikke er denne Art. Men da efter Blv. Ours. p. 76 de 4 Rækker af Interambulakralknuder skulle være tilstede ,dans toute 'étendue des anambulacraires”, og noget lignende antydes af Ag. Des, C, R. (,de trés gros tubercules comme dans Vespéce préæcedente, mais qui persistent davantage å la face supérieure)), har jeg ikke troet at kunne henfåre den hertil. Vistnok er det høist rimeligt, at E. longispina med Alderen kan undergaae lig- nende Forandringer som E.punctulata, og det var saaledes tænkeligt, at E, longispina kun var den yngre Form af E. stellata; men man maatte da tillige forudsætte, at de nævnte Forfattere kun havde havt saadanne fuldt udvoxne Exemplarer af E. stellata for sig og paa den anden Side kun unge Exemplarer af E. punctulata, hvil- ket altsammen vistnok ikke er umuligt, men dog ikke uden videre tår forudsættes. Indtil Æ. stellata bliver bedre kjendt, troer jeg, at man bår holde disse Former ude fra hinanden, og jeg har derfor ikke turdet bestemme den foreliggende Form som E. stellata Blv., med hvor megen Ulyst jeg end opstiller den som ny uden at have fuldkommen Vished for, at den virkelig er det. "132 2. Clypeaster Riisei Lik. n. sp. Cl. maximus, depressus, planus, tenuicrustatus, medio parum elatus, petalis ambulacralibus latissimis planis, radios testæ dimidie ægquantibus, anu inframarginali oblongo, granulis dorsi densissime collocatis, minutissimis. Museet skylder Hr, Riise et Exemplar, fra Panama, af denne nye Clypeastride; den er flad, tyndskallet, temmelig skarpkantet, Omridset noget aflangt og temmelig stærkt indbugtet i Mellemrummene mellem Ambulakrene. Mod ,,Toppenf hæver Rygfladen sig noget, men ikke meget, og de flade Ambulakral- blade ligge kun ubetydelig håiere end Mellemrummene mellem dem; de ere meget brede udadtil, forresten af lignende Form som hos (. rosaceus, men mere jevnt brede over det hele, mindre afsmalnende indadtil; Gabet i deres Spidse er af forskjellig Stårrelse, men dog hos det foreliggende Exemplar i det hele lille, navnlig i Sammenligning med C, rosaceus. " Udenfor dette Gab findes endnu enkelte spredte Porepar. Ambulakralbladenes Længde overskrider kun lidet Halvdelen af Radiens (Forholdet er som 43: 84 elter som 44: 76). Breden af deres stribede Sideparti er omtrent 1/3 af det mellemliggende fiintkornede Bæltes. Analaabningen er langagtig (dens længste Tvermaal liggende i Dyrets Axe) og ligger 5%m indenfor Randen; Mundens Form ubekjendt. Granulationen paa Rygsiden er langt mere tæt og fiin end hos Cl. rosaceus, ja endog end hos Cl. prostratus Rav.; der er som oftest kun 4 eller håist 2 Rækker af Gryn mellem hvert Par af de fordybede Ringe, som omgive Bårsternes Led- fåining med Skallen. Mellem de Striber, som forbinde Fod- porerne, vil man kunne tælle indtil 45 Smaaknuder i tæt Række, saa at de finere Gryn næsten ikke komme til Udvik- ling. Længden af det foreliggende Exemplar er 463rm, Breden 147mm, Håiden c. 2Qrm, 133 3. Encope Stokesii Ag. Encope Stokesii Ag. Mon. Sc.; Ag. Des. C. R. Echinoglycus Stokesii Gr. Cat. Afbildning: Ag, Mon. Sc, ft VIE LIS Af denne Art, der er saa vel afbildet paa ovennævnte Sted, har Prof. Ørsted paa sin Reise i Central-Amcrika, fra Punt- arenas, bjembragt en stårre- Suite af Exemplarer; efter disse at dåmme skulde det ikke synes, at Arten opnaaede nogen betyde- lig Stårrelse; det stårste Exemplar er 58%m bredt og 55mm langt. Heller ikke vise de nogen synderlig Varialion. De yngre ere næsten kredsrunde, de stårre mere lige afskaarne bagtil, "Indsnittene i Skallen hos hine noget mere aabne, hos disse be- tydelig dybere og mere lukkede; dog er det meget sjeldent at et Indsnit lukkes aldeles, saa at det forvandles til et Hul. For- men er allid flad, Randen skarp, Breden altid lidt stårre end Længden. +» Lunula interambulacralis? er altid meget lille, ligger tæt ved Randen og naaer aldrig hen til en Linie, som tænkes at forbinde de bageste Sideindsnit. Anus ligger gjerne lidt nærmere ved Munden end ved Bagranden,”) Den tårrede Skals Farve er gronagtig, dog kan den ogsaa undertiden være violet. Det mærkeligste ved Arten — som ikke omtales i Ag. Mon. Sc., skjåndt det er ganske rigtigt udtrykt paa Figuren, — er at Mund og Top altid ligge ikke saa lidt bagved Midten, et Forhold, som jo gjenfindes hos en anden Scutellin fra Amerikas Vestkyst (Dendraster eæcentricus), men rigtignok i en langt håiere Grad end her,++) Af denne Excentricitet er igjen Følgen, ”) Hos Æ. emarginata ligger Anus ogsaa altid nærmere ved Munden end ved Bagranden, men naar re REE er lille, er dens Af- stand fra Horne stårre end dens egen Læng ”) I dette Forhold og i den af Agassiz omtalte ale i den indre Bygning fra ig ægte Encoper kunde man såge et Motiv til en generisk Sondring af denne Art; men jeg troer dog ikke, at dette vilde være ganske naturligt. 134 at de bageste Ambulakralblade ere de korteste, medens de hos E. emarginata ere de længste, hvilket Fortrin her. tilfalder det forreste uparrede Ambulacrum. Selv hos de stårste forelig- gende Exemplarer er der en større Afstand mellem Ambulakralbla- dene og Indsnittene”) end hos udvoxne Exemplarer af E. emargi- nata, men ligesom hos denne aftager denne Afstand med Al- deren. I dette Mellemrum findes gjerne nogle spredte Ambu- lakralporer, Foruden fra Puntarenas er denne Årt kjendt fra Guya- quil (Ag. Mon. Sc,, Gr. Cat.) og fra Galapagos (Ag. Mon. Sc.). Denne sidste Forekomst i Forbindelse med den store Varialion, som vi have fundet hos den åstamerikanske Art, kunde give An- ledning. til det Spårgsmaal, om E. tetrapora Ag. Mon. Sc. (p. 146 t, Xa f. 1—3), som ligeledes skulde være fra Galapagos, er en anden Art, eller om E. Stokesii ikke skulde være den yngre Form af denne? Dette er der dog neppe Grund til at antage. Afbildnin- gen af E, tetrapora viser ikke den for E.. Stokesit betegnende Excen- tricitet, som det vilde være lidet rimeligt kun skulde findes hos den yngre Form, (hosden unge E.emarginata er noget saadant jo heller ikke Tilfældet), og intet af de foreliggende Exemplarer viser nogen positiv Tilnærmelse til den Agassizske E. tetrapora. Snarere kunde det maaskee endnu trænge til Bekræftelse, om Lokaliteten for E. tetrapora er angivet rigtigt, 4. Ågassizia ovulum Ltk. n. sp. Af den endnu kun lidet kjendte Slægt Agassizia Val, har Prof. Ørsted hjembragt 3 Exemplarer — hvoriblandt dog kun eet ube- ”) De der liggende Ambulakralplader ere derfor heller ikke smalle og sammentrængte, men temmelig brede, navnlig hos yngre Individer. Gr. Cat, gjør dette til en Hovedcharakteer for sin Slægt Leodia, til hvil- ken jeg derfor ikke ret kan fæste Lid. 135 skadiget — fra Boccones i Central-Amerika, hvor de ere tagne påa 30 Fods Dybde. Formen er en ikke ganske regelmæssig (o: lidt kantet), op- pustet Ægform, Skallen meget tynd. Rygpolen med de 4 Geni- talporer og Oieporerne ligger midt paa Skallen, lige langt fra For- og Bagenden, Ambulacrum impar anterius er kun meget svagt fordybet; der synes at være c. 46 Porepar, men for største Delen ere de meget utydelige. De 4 parrede Ambulacra ere ligeledes kun meget lidt fordybede, ligge næsten i Flugt med Skallens hvælvede Rygflade; de Vinkler, som de 5 Ambulacra danne med hinanden ved deres Udspring, ere omtrent ligestore. AÅmbulacra posteriora ere korte, bladformige, udadtil bredere end i Nærheden af Rygpolen, dannede hvert af 44 Porepar; Amb. ante- riora paria ere mere end dobbelt saa lange, smallere og af mere ligelig Brede i deres hele Længde, naar undtages deres aller- inderste Deel, som låber spidst til ind mod Rygpolen; de be- Slaae kun af 2 Porerækker, 22 Porer i hver. Det synes at være den forreste Dobbeltrække, som fattes; i det mindste sees der langs med Ambulakrets forreste Rand en Række fine Gruber, som jeg antager for at være det sidste Spor af den for- Svundne Porerække. ,Fasciola peripetalaY låber tæt bagom Amb, Posteriora, derpaa langs med Amb. anter. paria, men i nogen Af- stand fra dem, og fortsætter sit Låb i samme Retning, saa at dens forreste Deel kommer til at ligge noget nede paa Skallens Bugside, Der, hvor den dreier om Hjårnet af Amb. anteriora paria, afgiver den en ,fasciola lateralis%, som fårst låber temmelig horizontalt paa Grændsen af selve den hvælvede Ryg, men der- efter båier ned under Analaabningen, holdende sig i temmelig stor Afstand fra denne. Denne Aabning er oval paa tvers, betydelig mere bred end héi og ligger i den åvre Deel af Bagfladen, som vel er lodret, men dog låber i Et med de andre Flader, hvilke Overhovedet paa et saa afrundet, oppustet Legeme som dette Dyrs Skal ikke kunne skjelnes skarpt fra hinanden, De fodbæ- rende, glatte Bælter paa Bugsiden ere ikke meget brede, det 9 136 kornede Pektoralfelt derfor temmelig stort. Kornbeklædningen er fin og temmelig eensartet; de stårste Smaaknuder findes paa Bugsiden og i Nærheden af den uparrede Fodgang. Udmaaling af 2 Exemplarer: Hide 11. bagere sn Bee sr: 21—, 15—. Længde ....23—, 471/9—, Af levende Agassizier kjendes for Tiden to: Å. scrobiculata Val. fra Peru (Vénus t 4 f.2) og AÅ. subrotunda Gr. Cat. (t. 3 f. 2) fra »Australia ?£, som begge have megen Lighed med den her be- skrevne Art. Imidlertid synes den geographiske- Afstand at være Borgen for den sidstnævnte Arts Selvstændighed; dog er herved at bemærke, at Lokaliteten ,Australiaf ikke er sikker, og da Giveren, Kapt. Belcher, jo netop har besågt Central-Amerikas Vestkyst, var det vel ikke umuligt, at A. subrotunda ogsaa var herfra, i hvilket Tilfælde den rimeligviis vil falde sammen med AA. ovulum. Imidlertid synes Grays Afbildning at antyde et Udstyr med stårre Vorter paa Skallens forreste Deel end A. ovulum kan opvise, — ÅA. scrobiculata viser puklede Fremstaaenheder paa de ved Rygpolen nærmest liggende Dele af Interambulacralia, som fattes hos A. ovulum, — Af fossile Arter afbildes en pliocen (4. porifera) i Raven. Echin. og Holm. P. F,, og i det fårst- nævnte Skrift endnu en miocen Art, A. rimulata, begge fra Syd- Carolina, Anm. Den i Gr. Cat. opstillede Kleinia luzonica afviger — efter Undersøgelsen af et Exemplar fra Sumatra — fornemmelig fra Brissopsis-Slæglen, som den kommer nærmest, ved at det for- reste Par af de flade, korte og omtrent lige lange Ambulacra er båiet fårst fortil og dernæst udad, hvorimod de to bageste låbe parallelt lige bagud og kun ere båiede udad til Siden med deres bageste Deel. Som Fålge deraf ere de sidstnævnte Ambulacra endnu ufuldstændigere udviklede end hos Brissopsis; i den indre Dobbeltrække finder jeg kun 6 Par vel udviklede Porer, nemlig de 6 sidste, de åvrige ere rudimentære; i de forreste 137 Ambulacra er dette Tal 40 i fårste og 416 i anden Række, Det er noget vildledende, naar det i Gr. Cat. hedder: centre of back with rather large perforated tubercles”; Knuderne ere nemlig der ikke stårre end mange andre Steder paa Skallen. Heller ikke seer jeg noget til det ,subcentrale? Baand, som skulde dele Analfeltet tvers over i to Stykker. Dette Felt er en Deel stårre og ligger mere nede paa Buglladen end hos Bris- sopsis lyrifera og indeholder 4 Analporer paa hver Side.) Tredie Afsnit. Bemærkninger om forskjellige Slægter og Arter af Echinidernes Ørden. 1. Om Cidaris tubaria Lmck. og Slægten Goniocidaris Ag. Des. Lamarck opfører en Cidaris tubaria fra Nyholland, hvor- om det hedder; ,spinis majoribus violaceis, tuberculato-asperis, apice truncatis, dorsalibus aliquot brevioribus, apice dilatatis, subpeltatis, tubæformibus” — og fremdeles: ,Skallen frem- byder mellem de to Rækker store Knuder, som adskille Fod- gangene, besynderlige store Fordybninger?, Det er heraf ganske tydeligt, at Cidaris tubaria Lmck. er en Goniocidaris Ag. Des. C. R., ja hvad mere er, Lamarcks Beskrivelse passer saa ganske paa og udtrykker saa vel det meest eiendommelige ved G. geranioides Ag. Des., at jeg er meget tilbåielig til at antage, at denne Form er identisk med C, tubaria Lmck, og altsaa bår benæv- ”) Efter Undersågelsen af et mindre godt Exemplar af 7oxobrissus cres- centicus Wr. er jeg tilbåielig til at troe, at denne tertiære Slægt falder sammen med Kleinia. Desors Diagnose af Toxobrissus vilde ganske passe paa Kleinia, naar de rudimentære Fodporer i Amb. post. ogsaa optoges blandt Kjendemærkerne; men disse findes netop hos T. cres- centicus. 138 nes Goniocidaris tubaria (Lmck.). Jeg dåmmer i denne Henseende efter et foreliggende Exemplar fra Nyholland, som ganske stem- mer baade med Lamarcks Beskrivelse af C, tubaria og med Af- bildningen af Goniocidaris geranioides i Ag. Des. C. R., t.15 f.4 og Des. Syn, t. I f, 4. Dette vilde nu i og for sig ikke være saa urimeligt, hvis man turde antage, at Lamarcks C. tubaria og C. geranioides vare identiske. Det vilde jo rigtignok isaafald være noget paafaldende, at Lamarck hos denne sidste hverken omtaler de åvre Pigges ejendommelige Skaal- eller Trompetform eller de charakteristiske Fordybninger mellem Skalpladerne, men det kunde dog tale for denne Formodning, at den af Lamarck citerede Figur hos Seba (t. 23 f. 8) (E. M. t. 136 f. 1) i Pig- genes Form, der er temmelig forskjellig fra de sædvanlige Cida- riders, har nogel, der minder om C. tubaria; jeg tår idetmindste ikke benægte, at denne Art ved en mindre heldig Fremstilling kunde komme til at see ud som i den citerede Afbildning, der jo af Ag. Des, C. R. uden Betænkning identificeres med deres G. geranioides.. Men hvorledes skal man hermed kunne forlige, at C, lubaria hos de samme Forfaltere opfåres i Cidaris-Slægten og kun omtales som en ,espæéce remarquable par ses piquants træs épineux, tachés de blanc et de rose%? Det er naturligviis ikke muligt at låse denne Gaade uden at have Adgang til Original- Exemplarerne; men at Lamarcks Cidaris tubaria efter hans egne Ord er en Goniocidaris, derom kan der aldeles ikke være Tvivl, og derpaa har jeg troet at burde henlede Opmærksomheden for at de andre herhen hbårende Spørgsmaal kunde finde deres Af- gjorelse ved dem, som er i Stand til at raadspårge Kilderne i denne Sag. ”) Den rimeligste Hypothese forekommer mig at være, at Originalerne til idaris tubaria og geranioides kunde være blevne forvexlede i Pariser- Museet; men jeg tår naturligviis ikke paastaae, at det er den rette Løsning af Gaaden. X 139 2. Om Desors Underafdeling af Slægten Echinus Ag., med Bemærkninger om nogle herhen hårende Arter. Efter at Slægten Æchinus (Lin.) — saaledes som denne endnu træder os imåde i Lmck. hist. og Bliv. Ours., svarende til bvyad man nu vilde kalde Echinernes Familie — ved Grays, Desmoulins, Agassiz's og Desors Arbeider var bleven indskrænket i sit Omraade ved VUdsondringen af en heel Mængde Former, der frembåd saadanne Eiendommeligheder, at der derpaa kunde begrundes særegne Slægter, blev der dog tilbage under dette Navn et uforholdsmæssigt stort Antal Arter, som det ikke var lykkedes paa denne Maade at sondre generisk. De fordeeltes imidlertid af Ag. Des, C. R. i 6 Sektioner eller »types”, hvis Charakterer i Reglen toges af Porernes Antal i hver af de Rækker eller Buer, hvori de ere ordnede, af Mundhudens någne eller skjællede Beskaffenhed 0.s.v. Kun to af disse Sek- tioner tildeles der særegne Navne, nemlig den anden (Toæopneustes), som tidligere i Ag. Prodr. var opstillet som egen Slægt, og den fjerde (Psammechinus). Senere har Des. Syn. deels ophåiet disse Sektioner til Slægter, deels yderligere klåvet dem. — ,,Premier Type" er bleven Slægterne Echinus Des. og Stomechinus Des. (fossil), »Deuxitme Type Sphæriechinus Des. og Toæopneustes Ag., ,Troi- sitme Type Lowechinus Des., ,,Quatritme Type Psammechinus ÅB., »Sixitme Type% Hypechinus og Stirechinus (fossile); Arterne af ,Cinquiéme Type% henfåres af Duj. Hupé til Psammechinus. Jeg vil her see bort fra de fossile Slægter og blot beskjæftige mig med dem, der have levende Repræsentanter. Naar alle andre Slægter af Echinernes Familie fordeles i 2 Grupper eller Rækker (de polypore og de oligopore), eftersom de have kun 3 eller et højere Tal af Porepar i hver primær Ambulakralplade, saa byder Conseqvensen aabenbart ogsaa at sondre generisk paa den ene Side de Echini (Ag. Des. C. R.), som have Poreparrene ordnede 3 og 3 i korte Skraarækker, paa den anden Side dem, som have 4 eller flere anbragte i en kortere eller længere, ofte 140 brudt og undertiden næsten horizontal Bue, Herved vilde da en Inddeling i ægte Echini (s. str.) og ,,Toxopneusterf allerede være given. Men blandt hine skjelner Des. Syn. igjen mellem Echinus og Psammechinus, hvis Forskjellighed dog tildeels kun er af habituel Natur, men tildeels ogsaa er grundet paa, at Psamme- chinerne have Mundhuden tæt dækket med skjælformige Kalkplader (f. Ex. E. miliaris og parvituberculatus), som skulle mangle hos Echinus (s. str.) med Undtagelse af de 10 Kalkplader, som ståtte de store Mundfådder. Forskjellen i denne Henseende er ganske vist meget stor, naar man f. Ex. sammenligner E. Flemingii Forb., med ganske någen Mundhud, og E. miliaris, hvor den er fuldstændigt dækket af Kalkskjæl næsten som hos en Cidaris, skjåndt ingen- lunde med den Cidariderne udmærkende regelmæssige Anordning. Jeg betvivler imidlertid, at denne Distinktion kan gjennemføåres; allerede hos den" nordiske E. esculentus L. er der ikke saa faa Skjæl i Mundhuden, og der findes ikke flere hos Psammechinus norvegicus; hos:den. lille Ps. magellanicus (Phil.) er Mundhuden ligesaa någen som hos E. Flemingii; allerede hos Ps. subangulosus er der færre af disse Mundskjæl end hos Ps. miliaris. — Blandt de opstillede Arter af Echinus og Psammechinus er der iåvrigt adskil- lige, som vistnok uden Skade kunne inddrages, saasom E. acutus, hvorunder man synes at have forstaaet en vis Form, deels af E, esculentus, deels af E. melo; endvidere Psammechinus pulchellus og decoratus (fra Middelhavet), som vel neppe ere forskjellige fra Ps. parvituberculatus (Blv.); og endelig Ps, pustulatus (,des mérs du Nord et des cåtes d'Irlande%) og Ps. Koreni (,mérs du Nord), neppe forskjellige (hvis Lokaliteten er rigtig angivet) fra Ps. miliaris (Forb,).”) — E. varitegatus er ved sin Habitus, sine dybere Peristomal-Indsnit og sine deelviis någne Interambulakralfelter til- ”) Duj. Hupé p. 526—27. Ag. Préface. p. VI og VII. | Ag. Des. inddrages Z. pulchellus og E. decoratus, og E. pustulatus nævnes ler ikke. uj. Hupé have derimod gjenoptaget dem alle 3 uden nogen tilsyneladende Grund. Jeg har derfor benyttet denne Leilighed til at gjére opmærksom paa, at disse Arter ialfald hidtil savne fornåden Be- undelse. i 141 strækkelig vel adskilt, navnlig fra Psammechinerne, til at be- grunde Opstillingen af en egen Slægt (Psilechinus mihi), hvortil muligen ogsaa E. semituberculatus bliver. at benfåre.?) Blandt de polypore (toxopneuste) Echini skjelnes i Des. Syn. mellem 7'oæopneustes, Sphæriechinus og Loæzechinus. Denne sidste — som i Des. Syn. paa en mindre naturlig Maade er skilt fra Toæopneustes ved Heliocidaris — udmærker sig fra Toxo- pneustes egentlig kun ved Poreparrenes stårre Antal og mere horizontale Stilling, et Forhold som vexler en Deel indenfor samme Art, f, Ex. hos Toæopneustes lividus eller drøbachiensis. At »Porebuerne adskilles ved parallele Knuderækker%, er ikke noget for Loxechinerne eiendommeligt , men gjenfindes hos Toxopneusterne. Skjøndt jeg derfor frøer, at det vilde været nok saa heldigt ikke at have opstillet E. porosus Val. som Typ for en egen Slægt, antager jeg dog, at man "kan beholde den indtil videre, men det er ikke usandsynligt, at man vil lære al kjende Arter, som i Henseende til Poreries Åntal og Stilling danne Overgangen mellem Tozopneustes og Loæechinus. Til denne sidste vil idvrigt ogsaa blive at henfåre E. purpuratus Stimps. B. S.fra Californien, saa at Loxechinus-Gruppen altsaa bliver charakteristisk for Amerikas Vestkyst, låvrigt finder jeg kun 7—9 og ikke 9—410 Porepar i hver Bue hos L. porosus (L. albus Ag. Des. C. R.) saavelsom hos L. purpuratus. Slægten Sphæriechinus Des. Syn. charakteriseres foruden ved sin Habitus — i hvilken Henseende de talrige ligestore Knuder især spille en Rolle — ved de dybe Indsnit i Skallen om- kring Mundaabningen; det er derimod med Urette, at den i Des. Syn. charakteriseres ved Porebuer paa fire Par for hver Ambu- lakralplade i Modsætning til Toæopneustes, som har mindst 5%, Det er formodenlig denne Yttring, som har foranlediget Duj. Hupé til at begaae den meget alvorlige Feil at sætte den nor- diske E. esculentus L. (E. sphæra Miill.), som aldrig har meer re een ”) See det foregaaende p. 94. 142 end 3 Porepar i hver Bue og mangler de dybe Peristomalind- snit”), som Typ for Sphæriechinus og derimod at henfåre E. brevispinosus og dennes Varieteter (albidus, ægquituberculatus og gra- nularis) til Slægten Toæxopneustes. Hvad Desor har meent med sin Sphæriechinus, fremgaaer tydelig nok deels af Slægtsdiagnosen, deels af, at den fossile $. Marii udtrykkelig siges at være ,voisin du $. brevispinosus de la Méditerrannée"”. Imidlertid kan man ikke afgrændse disse to Slægter ved Poreparrenes Antal; thi Sph. brevispinosus har ofte 5, ikke sjelden 6 eller endog 7, medens man kan træffe Individer af 7oæopneustes lividus, hvor 4 er det gjennemgaaende Tal. Det er heller ikke nåiagtigt, at Mundhuden hos Sphærtechinus ikke skulde have andre haarde Dannelser end de 10 Skjolde for Mundfådderne; thi der findes foruden dem en Deel spredte Smaaskjæl omtrent som hos E. esculentus L. og Toxopneustes drøbachiensis, stundom endnu tættere; fremdeles vilde det være rigtigere at betegne Piggene som korte end som »,middelmaadige”, og endelig er det vildledende, at Sphæriechinerne siges at beboe »Europas kolde og middelvarme Have; thi i de kolde findes de ikke. Eet Kjendemærke kan endnu udhæves, nemlig at medens hos E. esculentus og Flemingii alle 5 Ocularplader ere udelukkede fra Analaabningen, er delte hos Sphæriechinus kun Tilfældet med de 3, nemlig med en påa hver Side af Madreporpladen og med den nærmeste til håire fra disse, naar Skallen holdes saaledes, at Madreporpladen vender bagtil; de 2 andre derimod kile sig ind mellem Genitalpladerne og bidrage saaledes til at danne Analaabningens Rand.) Sær- deles variabel er hos denne Form Porernes Antal og Anordning, ”) Sammenlignes en stårre Suite af É. esculentus Lin., vil man iådvrigt ogsaa i Henseende til Indsnittenes Dybde ligesom i andre Forhold. (Formen, Mundaabningens Stårrelse, Knudernes Antal, Piggenes Farve) iagttage en stor Forskjellighed indenfor Arten. ") Disse Forhold afgive undertiden brugbare Arts-Charakterer hos Echiniderne. Man sammenligne f. Ex. Toxopneustes lividus og drå bachiensis (see det fålgende). Min Mening er derfor heller ikke, al dette Forhold skulde afgive en sikker Slægtscharakteer for Sphæriechi- 143 hvorom jeg har kunnet overtyde mig ved at undersåge en Suite af henved 30 Exemplarer af $. granularis (Lmck.). Nogle have gjennemgaaende 4 Par i hver Bue, som da ikke er meget krum, men nærmer sig til at danne en Skraalinie; andre have gjennem- gaaende 5, og Buen er da stærkere krummet; nogle have som Regel 4, men hist og her 5, atter andre lige hyppigt 4 og 5, eller som Regel 5, men hist og her 4 eller 6; man kan endog finde alle Tal fra 4 til 7 hos samme Individ; naturligviis ere de dverste og nederste Porebuer, hvor Antallet hos alle toxopneuste Echiner synker under det normale, her ikke medregnede. Det stårre Antal af Porer vil man dog kun firide hos stårre Exem- plarer, og hvor det findes, ere Buerne tillige ofte uregelmæssige, enten blot knækkede (afbrudte), eller Porerne ere stillede saa uregelmæssigt ud og ind, at det hele danner et tæt Bælte af Huller, hvori den regelmæssige Bue kun med Vanskelighed lader sig forfålge. Ogsaa i Skallens Form, i Piggenes plumpere eller smækkrere Beskaffenhed, i deres Farve (violet, hvid, bruun) finder man nogen Variation. Jeg maa derfor bestemt vedkjende mig den Anskuelse, at der kun findes een Art af denne Slægt ved E u- ropas Kyster, nemlig den af Valentin afbildede E. brevispinosus Risso [E subglobiformis, esculentus og ægquituberculatus Blv. Ours. samt E. granularis (Lmk.)?); det sidste Navn bår beholdes som det ældste], Da det egenlig ikke er forsågt at give disse Arter en videnskabelig Begrundelse, anseer jeg det heller ikke for fornådent at udvikle dette nærmere, men henviser til de nævnte Kilder og fremfor Alt til at sammenholde disse med Naturen. Af ægte Toæzopneustes-Arter blive altsaa fålgende tilbage 4) den middelhavske T, lividus Lmck. (fra hvilken T. concavus Ag. Des. C.R. vel neppe er forskjellig), 2) den nordiske T, drøbachiensis (Miill.) [identisk med E. neglectus Forbes, om end maaskee ikke med BE ennen nus, men jeg vilde dog ved denne Leilighed henlede Opmærksomheden Paa dette Forhold, som jeg ikke tidligere har fundet benyttet i Echini- dernes Diagostik, hvor det dog undertiden kan gjøre Nytte. ”) dfr. Ag. Préf., Duj. Hupé. I Ag. Des. C. R. forbigaaes Æ. æguituber- culatus Blv. (ikke at forvexles med Echinocidaris æquituberculata) ganske med Taushed. 144 Lamarcks Årt af samme Navn, uden al Tvivl ogsaa med T. Diilenii Ag. Des. C. R., (ymérs du Nord). I Rettelserne til Ag. Des. -C. R. er E. Diibenii rettet til E. granulatus Say og Lokali- teten ,cåtes des Etats Unis% tilfåiet; men denne nordamerikanske Art forekommer ikke paa noget af de Steder, som den franske Expedition (Gaimard) besågte, uden for saa vidt den maatte falde sammen med T, drøbachiensis, hvorom mere i det fålgende.] Frem- deles 3) T. Delalandi Val. og tuberculatus Lmk. (hvis disse ellers ere forskjellige?) begge fra Nyholland; 7, complanatus hårer vel ogsaa til ,species dubiæ", 4) T, gibbosus Val, fra Galapagos hårer vel herhen, da den 'er ,voisin de VE. lividus par les details de son test; paa Grund af sine 4 Porepar hensættes den imidlertid af Duj. Hupé til Sphæriechinus. En T. indianus antydes af Michel. Maill. p. 5, men efter Beskrivelsen (,,de nombreux tubercules petits et égaux, peristome large, entailles larges, profondes et lamelleu- ses%, 4 Porepar 0. s.v.) er jeg mere tilbåielig til at antage den for en Sphæriechinus.. Derimod maa maaskee tilfåies 5) T. chloro- centrus (Brandt Prodr.) (Nord-Amerikas Vestkyst), som endnu ikke synes at være bleven saa néie sammenlignet med T. dråbachiensis, at man tår stryge den aldeles, og 6) T. granulatus Gould Inv. (Maine, Mascachusetts). — Da der har været opkastet Tvivl, om T. lividus paa den ene Side og T. granulatus paa den anden ere forskjellige fra 7, drøbachiensis (Mill.), skal jeg udtale mig noget nærmere herom. Hvad de to fårste Arter angaaer, da har Sars Mh, Litt. p.57 allerede dråftet deres Forskjelligheder; han kommer til det Resultat, at de vistnok staae hinanden saa nær, at man kunde fristes til betragte dem som to ,klimatiske Varie- teterf af den samme Årt, men at det dog er to distinkte Arter. Sammenligningen af en meget stor Suite af 7. lividus fra Mid- delhavet og af T. drøbachiensis fra det nordlige Europas Kyster (Island, Norge, Færå, Danmark, men med Udelukkelse af den gronlandske Form, om hvilken mere siden) gav fålgende Resultat”): ”) En stor Deel af disse Forskjelligheder ere allerede anførte af Sars l. c. De maatte imidlertid her nævnes igjen i deres Sammenhæng med dem, som ikke tidligere have været udhævede. T. drøbachiensis (Mill.) Formen i Reglen meget nedtrykt; hos det stårste fore- liggende Exemplar er Forhol- det mellem Tvermaalet og Håéi- den som 2Ye: 4; hos andre dog kun som 2: 4 eller 1,854. Skallen tynd. Det af Toppladerne dan- nede Parti er fladt (naar und- tages Madreporpladen) og te m- mMmelig stort, 2 eller 3 (sjel- dent kun 4) af Ocularpladerne ståde fuldstændigt op til Anal- aabningen, medens de 2 eller 3 andre ere udelukkede fra denne. Toppladerne ere des- uden læt bestråede med Smaa- knuder, af hvilke de, der staae nærmest ved Analaabningen, ikke+ slutte sig sammen paa nogen kjendelig Maade til en Ring af Knuder. lene ere meget talrige (paa Analskjæl- danne de indtil 7 Kredse) og rigt ud- Styrede med Knuder og Pigge. De Skalérer (auriculæ) ere håiere og mindre Plumpe, deres Aabning vid og Store Exemplarer saakaldte FE nssnnnansksnnnenge EEN Ren 145 T. lividus (Lmk,) nedtrykt end hos den almindelige (eu- Formen mindre ropæiske) Form af T. dråba- chiensis; hos det største fore- liggende Exemplar er Forho!- det == 4, 7: 1. Skallen tykkere. gjennemgaaende Den af Toppladerne dan- nede Ring er noget frem- forholds- mindre Udstræk- Samtlige 5 Ocu- ere fuldstæn- staaende, men viis i ning. larplader digt udelukkedefra Anal- aabningen.%) Hver af de 5 Genitalplader har nærmest ved af tilsammen Analaabningen en Række 3—5 Smaaknuder, dannende en idinefaldende Ring af Knuder; forresten bære de faa eller ingen Smaaknuder. Analskjællene synes at være færre og i mindre Grad ud- styrede med Pigge og Knuder. Skalérerne ere lavere og plumpere; den over deres smalle Aabning liggende Deel ") Undtagelsesviis kan en Ocularplade rykke ind mellem Genitalpladerne, haar 2 af disse ere sammensmeltede til een, T. drøbachtensis (Mill.) stor og den over dem liggende Bue meget svag, da den kun dannes ved, at de to Grene be- røére hinanden. Ambulakralfelterne ere altid mere end halv saa brede som Interambulakralfelterne. Paa hine findes der foruden ganske fine Gryn 4 Ræk- ker af Knuder, to større (primære) ydre og to mindre (sekundære) indre; det er i Reglen først hos mindre Exem- plarer: af 417747 i Tvermaal, at de to Rækker Knuder reduceres af sekundære til een i Zigzag båiet Række. Paa de bredere Skalfelter findes der to Rækker af store primære Knuder og indtil 10 Rækker af sekundære Knuder af for- skjellig Stårrelse.=) 146 T. lividus (Lmk.) er ikke meget lavere end Aab- ningens Hide. Ambulakralfelterne ere smallere, som Sars allerede har anmærket. Foruden de to primære Rækker af Ambula- kralknuder findes der her kun Smaaknuder af tredie Rang. De primære Knuder paa begge Felter ere iåvrigt mindre idinefaldende, fordi de sekundære Interambu- lakralknuder forholdsviis ere stårre end hos T. drøbachi- ensis, T. lividus gjår i det hele Indtrykket af at være langt tæt- tere besat med Knuder og at have gjennemgaaende større Knuder end T. drøbachiensis, hvilket er Fålgen af den førstnævnte Arts langt kraftigere Bevæbning med længere, stærkere og mere tæt- siddende Pigge. Hos ligestore Exemplarer af begge vil man tælle 20 Interambulakralknuder i samme Række hos T. lividus, kun 45 hos T. drøbachiensis. ”) Kun hos det stårste af mange foreliggende Exemplarer ere de pri- mære Knuders 10 Rækker mindre idinefaldende, fordi de sekundære ere komne mere til Udvikling 147 T. dråbachiensis (Mill) T. lividus (Lmk.) 5—6 Porepar, dannende Porernes Antal begynder Buer med en ikke meget stærk foroven med 4, gaaer saa med Krumning; hos store Exempla- nogen Vaklen over i 5 og af- rer er 6 Reglen med 5 nærmest tager igjen nærmest ved Mun- ved begge Poler. den til 4 eller 3.%) Farven violet, bruunlig eller Farven smudsiggrån, sjel- grin; Piggene oftest grånlige, den violet, Piggene i Reglen vio- undertiden rødlige eller næsten lette, undertiden mårkegrånne, hvide. | bruunlige eller ganske lyse, Det er en Selvfålge, at den, der vil pråve, hvorvidt de her anfårte Forskjelligheder holde Stik, maa sammenligne nogenlunde ligestore Exemplarer og ikke være indskrænket til altfor faa, thi Oiet opfatter her, som ved andre Echinider, vanskelig det Charakteristiske paa en enkelt Repræsentant for hver Art. Jeg er overbeviist om, at Toæopneustes lividus og dråbachiensis ere ligesaavel adskilte som overhovedet to nærstaaende Echinus-Arter kunne være det. Skjåndt jeg allerede tidligere%+) har bestemt den grån- landske Såborre som E. dråbachiensis, fordi jeg ikke formaaede at skjelne den fra denne ved noget positivt Kjendemærke, har jeg dog altid selv havt nøgen Mistanke til Rigtigheden af denne Bestemmelse og ånsket at faae Leilighed til at pråve den paa ny. [midlertid er Resultatet af en fornyet Undersågelse dog blevet væsentlig det gamle, Formen er hos den grån- landske ofte håiere (Forholdet mellem Håiden og Tvermaalet varierer f. Ex. hos 3 Individer mellem 1, 8: 1 og 1, 6: 1), enten nærmende sig til det kuglerunde eller nøget toppet; Skal- årerne kunne være en Deel massivere, men ere forresten af den sædvanlige Form. Selv hos de stirste foreliggende grånlandske Exemplarer danne de sekundære Ambulakralknuder ikke ”) 6 synes at være en reen Undtagelse; man kan ogsaa træffe udvoxne Exemplarer, hvor å er det gjennemgaaende Tal. ”) Latken Gr. Ech. p. 24. 148 to rigtig tydelige Rækker, saaledes som det efter min Erfaring altid er Tilfældet hos ret store, ofte ogsaa hos unge Exem- plarer af den typiske T. dråbachiensis, men kun een Zigzag- Række, som Reglen er hos unge Exemplarer af den typiske T. drøbachiensis; jeg vilde have anseet dette for en ret god Cha- rakteer, hvis ikke islandske Exemplarer, som ellers i alle Maadér ere ægte T. dråbachiensis, havde viist det samme, Alle disse Forhold have saaledes en ubestemt, svævende Charakteer, og jeg kan derfor i det håieste opfatte ,E. saæatilis Fabr,£ (non Linn.) som en Varietet, der i enkelte Træk nærmer sig noget til 7T'. lividus Lmk. Med Hensyn til den ved Ny-Englands Kyster levende Form er Sars (Echin. p. 95, Geol. zool. p. 72) kommet til det Resul- tat, at det er den samme Art som den grånlandske; efter min Erfaring er dette Resultat kun tildeels rigtigt. Der forekommer nemlig, saavel ved Maine som ved Massachusetts, 2 Arter, maaskee levende mellem hinanden og formodenlig sammenblan- dede under Navnet E. granulatus Gould”). Den ene (T. dråø- bachiensis var. grånlandica) med længere, tyndere Pigge, med de 2 Rækker af primære Interambulakralknuder betydeligt stårre end de andre og let iéinefaldende som saadanne, med noget smallere Ambulakralfelter, hvis sekundære Knuderækker derfor ere mindre tydelige; den anden, der vel kan beholde Navnet T. granulatus (Gd.), med korte, tætsiddende Pigge, med næsten ligestore Interambulacralknuder, saa at man kun med Vanskelig- hed skjelner de primære fra de sekundære, og med lidt bredere Ambulakralfelter, hvis sekundære Knuder danne to meget tydelige Rækker. Jeg har ialt undersågt 9 Exemplarer af disse to For- mer og ikke havt stor Vanskelighed ved at skjelne imellem dem. "”) E. granularis »Lmk?« Say p. 225, E. granulatus »Say« Gould. Inv. Mass., Stimps. Inv. p. 15 (hvor begge Former synes antydede: en mørkegron med korte butte Pigge og en stærkt råd cller purpurfarvet, nedtrykt Form, der ligner Æ. neglectus Forb.). Navnet granulatus er vistnok opkommet ved en Forvanskning af granularis, men kan vel beholdes, da Lmcks. LÆ. granularis jo nu henfåres til en anden Slægt (Sphæriechinus); kun maa man ei skrive granulatus Say, men Gould. 149 3, Om Amblypneustes og Holopneustes og Grændsen mellem disse Slægter. Slægten Amblypneustes er ved sin håie, oppustede Ballon- form, sin tynde Skal, sin meget lille, kun svagt indskaarne Mundaabning, sine yderst smaa Skalknuder og sine korte og tynde, bårsteformige, men i Enden kålleformigt opsvulmede Pigge 0. s., v. Saa let kjendelig blandt de åvrige Echiner, at man har lettere ved at anvise den en isoleret Plads i Ecbinernes Familie end ved at finde Former, til hvilke den naturligt kunde knytte sig, 1 Ag. Des. C. R. har den faaet Plads mellem Salmacis og Boletia, som igjen efterfålges af Tripneustes, og denne Plads er vel omtrent den heldigste, man kan give den. Gray Z. P. 55 oprettede for Am- blypneustes, Boletia, Hipponoé (2: Tripneustes) og Holopneustes en egen lille Familie, hvilken han gav Navn af Hipponoidæ; jeg troer dog, at hvis man sammenholder en Amblypneustes med en Boletia eller en Tripneustes, vil man finde, at Ligheden indskrænker sig væ- Senlig til eet eneste Forhold, nemlig at Fodporerne ere ordnede i 3 Længderækker, og Ambulakralpladerne i Overeensstemmelse dermed bredere i Forhold til Interambulakralpladerne end hos de andre Echiner, om de end ikke, som Gray siger, hos de hævnte Former i Reglen ere af lige Brede.) Den tynde Skal, Som Gray tillægger den hele Gruppe, findes aldeles ikke hos Boletia, og Formen, Stårrelsen af Mundaabningen, Indsniltenes Dybde, Piggenes Beskaffenhed 0. s.v. ere meget forskjellige hos de Slægter, som stilles sammen af den nævnte Forfatter, Der er imidlertid een af de nævnte Slægter, som i alle de Forhold, der udmærke Amblypneustes, slutter sig aldeles fil den, og som saa aldeles har Amblypneusternes Habitus, at man troer at have en Art af denne Slægt for sig og studser ved at gjåre den Opdagelse, at den efter Systemet maa fåres et ganske andet Sted hen, nem- lig Slægten Holopneustes Ag. Des. Den Art, som jeg har havt " dfe. Beskrivelsen af Psammechinus verruculatus' i det fålgende, hvoraf det vil sees, at ogsaa hos en Echinus (s. str.) kunne de porebærende og borefrie Skalfelter være paa det allernærmeste lige brede. 10 R 150 Leilighed til at undersåge, synes ikke at være /. porosissimus Ag., men en ubeskreven Art; imidlertid er det vist, at det baade er en Holopneust og tillige, som jeg strax skal såge at vise, en kun lidet modificeret Amblypneust. Det vakte derfor min For- undring at see, at Holopneustes i Ag. Des, C. R. ikke engang stilledes tæt op til Amblypneustes, men adskiltes fra denne Slægt ved Tripneustes; ja at Desor i sit senere Arbeide endog stiller dem i to forskjellige Grupper af de typiske Echiner, nemlig Am- blypneustes blandt de oligopore, Holopneustes med Tripneustes og Boletiå blandt de polypore Echiner, Desor gjår nemlig med fuld Fåie opmærksom paa, at det er mindre rigtigt, naar man efter Poreparrenes Stilling har skjelnet mellem ,,pores trigeminés, bi-unigeminés?; der findes egentlig kun 2 Tilfælde: enten inde- holder hver Ambulakralplade 3 Par Fodporer — aldrig færre — eller den indeholder 4 eller flere (indtil 412 Par). Derefter ind- deler han Echinerne i oligopore med 3 Porepar i hver Am- bulakralplade, og polypore med 4 eller flere, Denne Inddeling er vistnok ganske rigtig i sit Princip, men jeg er overbeviist om, al Desor ikke har trukket Grændsen rigtigt. Foruden Holopneustes håre Boletia og Tripneustes, tildeels ogaaa Helio- cidaris ganske vist til de oligopore Echinider. I et folgende Afsnit skal jeg gaae nærmere ind paa dette Forhold i sin Heel- hed. Hvad Amblypneustes og Holopneustes angaaer, da nærer jeg endog nogen Tvivl, om disse to Slægter ville kunne holdes ude fra hinanden, Museet besidder 6 Amblypneustes—Arter; de 3 af disse bar jeg troet al kunne henfåre til beskrevne Arter, men Arterne i denne Slægt er saa ufuldkomment kjendte og tillige saa vanske- lige at diagnosticere, at jeg ikke med Sikkerhed tår paastaae, at de 3 andre ere ubeskrevne. Meddele Beskrivelser af dem vil jeg ialfald for Tiden ikke, af Hensyn til det ringe Antal Exem- plarer, hvori de endnu foreligge. Disse 6 Arter sondre sig nu i to Grupper, saaledes at hos den ene erkjender man, mere eller mindre bestemt, at Poreparrene foruden at danne 3 Længde- 151 rækker (som det udhæves i Slægtscharakteren), tillige, som hos de typiske oligopore Echiner, danne korte Skraarækker, hver paa 3 Par; hos den anden derimod kan man ikke saa let erkjende disse Skraa- eller Tverrækker, men kun en Ord- ning i 3 Længderækker, hvoraf den midterste ofte er noget uregelmæssig. Til den første Gruppe håre 3 Arter, som jeg har bestemt som Å. ovum Lmk., griseus Blv. og formosus Val., (hvilken sidste dog allerede danner Overgangen til den næste Gruppe), til den sidste de 3 formeentlig nye Arter. Men tillige vil man finde, at den angivne Forskjel har sin Grund i, at Pore- felterne hos den sidste Gruppe ere blevne meget bredere, hvor- ved Porerne spredes over et stårre Stykke og deres normale Ordning forstyrres. Forholdet mellem Breden af Ambulakral- og Interambulakralfelterne, maalte hyor Skallen har stårst Om- fang, er hos ÅA. ovum og griseus%) respektive — 7: 10 og — (1: 16, hos de 3 Arter af anden Gruppe derimod =— 40: 44 eller 15: 46, eller de ere endog fuldkommen ligebrede, I Forbindelse hermed vil man finde, at Antallet af Ambulakralplader er tiltaget, saavel absolut, som relativt; medens Antallet af Interambulakral- pladerne hos de 4 Arter, hvor jeg kunde tælle dem med nogen- lunde Nøiagtighed, kun steeg fra 34 til 40 i hver Række, steeg Antallet af Fodpladerne samtidig med fålgende Tal: 46, 60, 72, 93, Forholdstallet altsaa fra 4,454 pjennem 1,7: 1 (i første Gruppe) til 2: 4 og 2, 3: 4 (i anden Gruppe). Med andre Ord: Ambulakralpladerne blive fra Art til Art talrigere og der- for lavere, og maae, for at faae Plads tij deres 3 Par Fodpo- rer, udvide sig i Breden, saa at de tilsidst have selvsamme Brede som Interambulakralpladerne. Endnu ere de Ambly- Pneuster efter Definitionen; men kun et lille Skridt endnu, lad Ambulakralpladerne blive endnu talrigere, og som Fålge deraf tillige i samme Forhold lavere og bredere, og vi have en re TT SS ") Af 4. formosus foreligger der blot Fragmenter, der ikke tilstede en sik- ker Maaling af Felternes: Brede. 10" 152 Holopueust, hvor Forholdet mellem Breden af de porebærende og de porefrie Felter f. Ex. ér =— 4: 3, og hvor der for hver Interambulakralplade er 3 eller 4 Ambulakralplader, som dog — hvad allerede er Tilfældet hos de nærmest beslægtede Ambly- pneuster, men her i håiere Grad — tildeels ikke komme fuldsiæn- digt til Udvikling og derfor ikke alle indtage Ambulakralfeltets hele Brede, hvorfor der ogsaa i dettes knudebærende Deel synes at være færre af dem end i den porebærende. = Derved fremkommer en lignende Ordning af Porerne som hos Tripneustes, skjøndt endnu mere uregelmæssig, nemlig en temmelig tæt Række paa hver Side og mellem dem et bredt, kun tyndt og aldeles uregelmæssigt med Porer overstrået Bælte; men det vil sees, at der fra dette Forhold til Amblypneusternes ikke ér noget overmaade stort Spring. Dei vilde derfor maaskee være det rigtigste at inddrage Slægten Ho- lopneustes og reducere den til et Subgenus af Amblypneustes. Habitus,: Skallens lille Mundaabning, de ejendommelige Pigge, der ikke findes hos nogen anden Slægt, alt dette er fælles for begge Slægter, og de punktformige Gruber i Såmmene mellem Skalpladerne er ligesaa utydelige hos mange Amblypneuster. Ialfald maae disse to Slægter faae deres Plads umiddelbart ved Siden af hinanden og tilsammen danne en lille Gruppe: Am- blypneustidæ. 4. Om den systematiske Gruppering af Slægterne i de typiske Echiners Række, samt om to nye Slægter eller Underslægter (Anthocidaris og Ellipsechinus) og en ny oligopor Echinometra-Art (E. Årbacia)- Med Hensyn til Spårgsmaalet om den systematiske Sammen- stilling af Slægterne i de typiske Echiners Gruppe have forskjel- lige Anskuelser gjort sig gjældende. Kan jeg end ikke fuld- stændigt besvare det, vil jeg dog forsåge at bringe Besvarel- sen et Skridt nærmere. Et kort Overblik over dets Hi- storie vil her være nådvendig og tillige medfåre den Fordeel, 153 at vi ikke oversee, hvad der i de ældre Forsåg maatte være ned- lagt af rigtige Anskuelser, men som muligviis ikke for Tiden maatte være komne til fortjent Gyldighed. Hos Leske og Breynius udgjåre de typiske regulære Echiner endnu kun een Slægt, Cidaris Leske = Echinometra Breyn. Dog havde allerede van Phelsum (p. 27—29) opstillet to Grupper: ,Zee-Egel%, de kredsrunde, og ,Egel-Moeder%, de ovale eller elliptiske Former. Endnu 4801 bar Lamarck (Syst.) kun eet genus: Echinus, men 41816 har han (Hist.) fra dette ud- sondret Slægten Cidaris, som inddeles i to Grupper: les Turbans& 0g »les Diadémes?, medens Echinerne ligeledes deles i to Grup- per: de kredsrunde og de ovale. 4825 gav J. E. Grar (AA, P) en Inddeling af Echiniderne i Slægter, hvori den her omhandlede Gruppe betegnes som den typiske Afdeling af Echiniderne og ind- deles i to Familier og 5 Slægter, nemlig Cidaridæ (Cidaris, Dia- dema, Astropyga) og Echinidæ (Echinus, de runde, Echinometra, de langagtige). Denne Sondring mellem Eehinus og Echinometra beholdt Blainville (Zooph., Act,), som saaledes (1830) fik tre Slægter: Echinometra, Echinus og Cidaris. 41835 modificerede Gray (Z. P. 35) imidlertid sin tidligere Opstilling: Echiniderne (s. str,) inddeles nu i 3 Slægter (naar vi forbigaae den fossile Salenia): Arbacia (svarende til Blainvilles fårste Sektion af Echinus), Echinus og Echinometra, men Grændsen mellem de to sidstnævnte Slægter drages nu heelt anderledes. Echinus indeholder nu de Arter, hvor Poreparrene ere trigeminale (,tesseræ ambulacra- les tripliciter biporosæ”), og inddeles igjen efter Ambulakralfel- ternes stårre eller mindre Brede, og om Mundaabningen paa Skallen er kun lidet eller dybt indskaaren; Echinometra omfatter derimod alle de Former, hvor Porerne danne Buer paa 5 eller flere Par (,tes- Seræ ambulacrales quinquariam vel ultra biporosæ”), hvorun- der der da indbefattes baade runde og aflange Former (Corpus Sæpe oblongum%), — en Inddeling, som råber et for sin Tid ualmindelig heldigt Blik for Formernes indbyrdes Slægtskab, Det vilde vistnok været heldigt, om mam var skredet videre ad den i 154 dette lille Arbeide, — rigtignok kun i stor Korthed og, det skal indråmmes, paa en ufuldstændig Maade —, antydede Vei, 1836 havde Agassiz (Prodr.) endnu kun een Familie: ,,Ci- darides” med de 6 Slægter: Cidaris, Diadema, Astropyga, Echi- nometra (kun ovale Former), Arbacia og Echinus. Desmou- lins (1835) indskrænker sig til 5: Echinometra, Echinus, Echi- nocidaris (Arbacia Gr.), Diadema (hvorunder Astropyga) og Cidarites. 4844 opstillede Agassiz (Préface) imidlertid en Række af Slægter: Temnopleurus, Pleurechinus (senere inddragen), Microcyphus, Salmacis, Tripneustes, Amblypneustes, Toxopneustes og Stomopneustes.=) I det af samme Forfatter i Forening med De- sor udgivne ,Catalogue Raisonné" (1847) inddeles ,Cidaridernes Familie” i 3 Grupper: 4) de egenlige Cidariders (Cidaris og Go- niocidaris); 2) Echinernes (Astropyga, Diadema, Echinocidaris, Mespilia, Microcyphus, Salmacis, Temnopleurus (hvorunder Pleure- chinus nu inddrages), Amblypneustes, Boletia, Tripneustes, Holo- "pneustes, Echinus (hvorunder Toæopneustes), Heliocidaris (Stomo- pneustes); 3) Echinometrernes: Echinometra, Acrocladia, Podo- phora. — 1 Desors ,,Synopsis" (1855) modificeres denne Ind- deling lidt; naar vi (ligesom ovenfor) udelade de fossile Former, bliver Schemaet folgende: Famille des Cidarides: 1. Angustistellés: Cidaris (med Leiocidaris) og Goniocidaris. 2. Latistellés: A. Division des Oligopores: 3 Porepar i hver Ambulakralplade.++) åer type: Diadema, Savignya, Astropyga. ”) Jeg nævner her kun de ikke uddåde Slægter og forbigaaer alle fossile Former. "”) I Indledningen til Desors Værk (p. XXIX) er der ved Omtalen af dette Forhold begaaet to Feil, som imidlertid rettes i det fålgende: den ene, at Poreparrenes Antal sættes i Relation til Ambulakralknuderne iste- denfor til Ambulakralpladerfe, hvilket ingenlunde er det samme, da 155 Øde type: 7'emnopleurus, Salmacis (Melibosis), Mespilia, - Micro- cyphus, Amblypneustes. Biéme type: Echinus, Psammechinus, Echinocidaris. B. Division des Polypores: Mere end 3 Porepar ” i hver Ambulakralplade. ler type; Tripneustes, Boletia, Holopneustes. ede type: Sphæriechinus, Toxopneustes, Heliocidaris, Loxechinus. Bitme type; Echinometra, Acrocladia og PodophoraX) Omtrent samtidigt med Desors Arbeide udkom der to Skrifter, som hver paa sin Vis modificerede Echinidernes Syste- matik, deels nemlig en ypperlig Afhandling af Prof, Peters (Moz.), som viiste, at Diadema-Formerne (Diadema, Echinothriæ, Åstropyga og Centrostephanus) bør danne en egen Gruppe, lige berettiget med Cidaridernes og de ægte Echiners, deels en lille Årtikel af Gray (Z. P. 55), hvori han opstiller fålgende Schema: Echinida acrocystos: i. Tubercula perforata etc. 4 Fam.: Cidaridæ (Cidaris og Goniocidaris). 2 Fam,: Diademæ (Astropyga, Garellia:=), Diadema). 2. Tubercula imperforata. 3 Fam,: Arbaciadæ (Arbacia og Agarites 2: Echinocidaris). 4 Fam.:; Hipponoidæ (Amblypneustes, Boletia, Hipponoé (Tripneu- Stes), Holopneustes). 5 Fam,: Echinidæ (with 2 or 3 close series of double pores, placed in threes?). Å. With angular pores at the junction of the plates. Mespilia, Microc: Yphus, Salmacis, Temnopleurus. det ikke altid er Tilfældet, at enhver Plade har sin primære Knude vel udviklet; den anden, at de oligopore Echiner defineres som havende ") Duj. Hupé stille Echinometra-Gruppen, som i Des. Syn. kun indrømmes denne mere underordnede Rang, op som en Tribus af samme Rang Som Cidarider og Echinider og følge SE altsaa Ag. Des. C. ”) Saavidt jeg kan skjønne ere Savignya Desor og Garellia Gray (1855) Synonyme med Echinothriæ Pet. Monatsber. 1853), hvilket sidste altsaa har Prioriteten. 156 B. Without any pores at the angles of the plates. Echinus, Psammechinus, Heliocidaris. 6 Fam.: Echinometradæ (,,Amb, pores in groups of 4 or more, forming an åbched series round the ambulacral tubercles?). A,… Body circular. Strongylocentrotus. ) B. Body oblong. Echinometra, Holocentronotus (skal være Heterocentrotus) og Colo- bocentrotus. Det maa nu for det fårste ansees for afgjort, at uagtet Dia- dema-Gruppen vistnok slaaer de ægte Echiner nærmere end Ci- dariderne, danner den dog en af begge uafhængig, særlig Gruppe. Dernæst maa jeg i det hele tiltræde den af Desor og Gray paa forskjellig Maade benyttede Tanke, at de åvrige Echiner lade sig sondre i to Grupper: de med trigeminate og de med multigeminate (over 3 Par) Ambulakralporer, og navn- lig at Ewchinometrerne ikke danne en afsluttet Gruppe, men slutte sig sammen med de andre toxopneuste (polypore) Echiner; men deels er, efter min Anskuelse, Grændsen mellem disse to Afdelinger trukket mindre rigtigt, deels nærer jeg nogen Tvivl, om den lader sig trække saa skarpt. Jeg skal fremsætte mine Grunde for disse to Meninger. Siden Joh. Millers Undersågelser ,Ueher den Bau der Echinodermenf er det bekjendt, at der til hvert Par Fodporer (eller bedre: til hver Ambulakralfod) svarer een lille Ambulakral- plade, men at disse sekundære Ambulakralplader hos alle typiske Echinider — med Undtagelse af Cidariderne, hvor de for- blive isolerede og hvor de derhos er ligestore og danne de smalle, lineære, bugtede Ambulacra, som udmærke denne Gruppe, — slutte ”) Gray bruger dette Navn aabenhart som synonym med Toæzopneustes Å8- Hos Brandt (prodr.) synes det imidlertid at omfatte alle Echini med Fradrag af Heterocentrus og Colobocentrus. Der er derfor ingen Grund til at give dette Navn Fortrin for Toxopneustes. 157 sig sammen og tildeels voxe sammen, i forskjelligt Antal, til pri- mære Ambulakralplader%), af hvilke hvert enkelt sekundær Ele- ment udgjor snart en mindre, snart en stårre Bråkdeel. Hos en heel Række af Slægter er det nu allid tre sckundære Plader, som paa denne Maade slutte sig sammen, og man tillægger derfor disse Former trigeminate Porer, 3: der er 3 Porepar i hver (primær eller sammensat) Ambulakralplade. i en saadan Plade ere nu disse 3 Porepar ordnede i en Trekant saaledes ., 27, omirent, og Oedaingen af Porerne i Ambulakret bliver som Fålge heraf denne: saaledes at Porerne danne korte Skraarækker, see hver paa 3 Par, men tillige saaledes, at det &verste veg Par i hver Række tilhårer en anden (håiere liggende) ——— Plade end de to andre.) Saaledes er Ordningen ganske simpelt hos Echinus, Psammechinus, Psilechinus, Mespilia, Salmacis, Temnopleurus og nogle Amblypneustes-Arter (see p. 451). Antage Porerækkerne en lodret eller næsten lodret Stilling, bliver Følgen deraf, at de danne en fortlåbende eller kun lidet bugtet Linie, bvori man mindre let erkjender den trigeminate Ordning, som hos Dradema og hos Echinocidaris punctulata, æquituberculata og longispina, efter Afbildningen at dåmme ogsaa hos E. spatuligera (Vénus pl. 5 f. 2)7:%),. Nærmer Porerækkernes Stilling sig deri- mod til den horizontale, saa synes Porerne mere at danne 3 lod- relle Dobbeltrækker, hvori Øiet omtrent lige let opfatter de næsten horizontale Rækker af 3 og 3 Par, der håre til samme Plade, og de lidt skraae Rækker, som svare til Skraarækkerne i det sædvanligere Tilfælde. Blive Ambulakralpladerne tillige meget lave, meget brede, hver enkelt maaskee tilmed kun ufuldstændigt udviklet, faae vi to lodrette Rækker, en ydre og en indre, og een mere eller mindre En Eee SEE ED ROER FE ESME, ”) See J. Muller l.c. t. HI f.1—5. Man overbeviser sig om Rigtigheden heraf lettere hos een Form end hos en anden, lettest hos unge Exem blarer af stårre Former, navnlig paa den dverste Deel af Skallen, fordi 6mmene mellem Elementarpladerne der — ikke ere sammenvoxne, ") Allerede bemærket af Gray Z 5 P- "") Samt hos adskillige uddåde Slægter fra ile Jordperioder. 158 uregelmæssig, mere eller mindre spredt, i Midten. Disse Forhold vise sig i alle Overgange hos Boletia, Amblypneustes, Tripneustes og Holopneustes, men man vil let see, at det er den samme Ordning af Porerne, som ligger til Grund hos dem alle (see p. 152). Hos Microcyphus ere Porerne ogsaa trigeminate, men ordnede paa en lidt anden Maade, saaledes at de danne to Ræk- ker, en indre og en ydre, hiin med dobbelt saa mange Porer som denne, Ved at betragte de åverste Ambulakralplader seer man imidlerlid, at en ubetydelig Forskydelse af det åverste Pore- par i hver Ambulakralplade i Retningen indad mod Ambulakral- feltets Axe ene er Skyld deri. Alle disse Slægter ere altsaa oligopore, orthopneuste eller trigeminate Echiner. Hos de fleste andre Echiner er det derimod 4 eller flere (indtil 12) Smaaplader, som danne en sammensat (primær) Am- bulakralplade, og Porerne danne derfor her Buer, i hvilke imid- Jertid det åverste Par ligeledes altid tilhårer en anden Plade end de andre og netop den, hvortil den nærmeste Porebue over den igjen hårer, naturligviis atter med Undtagelse af det åverste Par 0.s.v. I Reglen er disse Buer meget smukt og regelmæs- sigt uddannede, f. Ex. hos Echinometra, Toxopneustes, Sphærve- chinus, Loxechinus, ,,Heliocidaris" homalostoma o.s.v. — Porernes Antal er undertiden temmelig konstant indenfor Arten (naar und- tages de alleråverste og underste Buer, hvor det gjerne er mindre og ofte synker ned til 2 eller 3) eller underkastet en temmelig langsom Stigen fra Polerne mod Skallens stårste Omkreds; det er ofte stårre hos de udvoxne end hos Ungerne, det vil sige: naar Tallet er underkastet Variation hos en Årt, træffer man altid de lave Tal hos Ungerne, de håie kun (men ikke altid) hos de udvoxne (hvoraf jeg slutter, at Dannelsen af nye Fådder, Smaa- plader o. s. v. hos de toxopneuste Echiner ikke altid er indskræn- ket til det ved Toppen nærmeste Partie); det ligger endelig hos de forskjellige Slægter indenfor forskjellige Grændser, Naar Porernes Antal er meget stort, er det ikke sjeldent, at Rækken brydes eller at nogle skydes udenfor Rækken, som derved bliver uregelmæssig, 159 dobbelt eller fleerdobbelt. Dette er saaledes undertiden Tilfældet hos Echinometra lucunter og hos Sphæriechinus granularis (cfr. p. 88 og 143), og det-er den konstante Ordning hos Colobocentrus og Heterocentrus. Naar, som hos disse Slægter eller hos ,, Heliocidaris" homalostoma, Fodgangene udvides bladformigt paa Undersiden af Skallen derved at Ambulakralpladerne og Porerækkerne pakkes tæt paa hinanden, og danne et bredt Bælte med mange Porerækker, vise Porerne dog ikke nogen Tendens til at ordne sig i tre Ræk- ker (saaledes som det derimod er Tilfældet paa det samme Sted hos visse oligopøre Former, f. Ex. Diadema, de ovennævnte Echinocidaris- Årter og Heliocidaris variolaris), men danne ligesaa mange Læng= derækker som der er Porepar i den enkelte Tverrække (Bue). Naar Porerne altsaa hos en eller anden Ecbinform hverken synes at være ordnede i een enkelt lodret Række eller i korte Skraarækker eller i regelmæssige Buer, men uregelmæssigt i flere Rækker (,å pores multiples%), da kan der til Grund for denne Ordning ligge enten en trigeminat eller en polygeminat Stilling af de enkelte Porepar.=) Der er imidlertid nogle Former, som volde Vanskelighed. Echinocidaris punctulata, longispisna og æquituberculata ere, som anført, tydeligt nok oligopore (trigeminate), om end Porerne i Am- bulakrenes åvre Deel kun danne en fortlåbende, svagt bugtet Linie. Men hos E. purpurascens Val: (niger Ag. Des. C. R.) er det til- svarende Tal i Reglen 4, kun i Skallens dverste Deel 3, i den nedre ofte 5 eller 6; den er altsaa polygeminat; og dog vil det ikke kunne lade sig gjåre at stille disse Arter i forskjellige Slægter, end sige i forskjellige Grupper, Fra Systemets Standpunkt kan man maaskee hjælpe sig ved at erklære Echinocidaris for en Sy Jeg holder mig her udelukkende til de nulevende Slægter. Blandt de uddåde Slægter af Sdr Echiner hører den stårste Deel vistnok til de oligopore Echiner, og det hele mrarerk jeg, at Desor har anbragt de fleste Former birk Dog har jeg Tvivl, om Phymechinus vir- y nærstaaende Former (Diplopodia etc.) ere polypore (toxopneuste) og ikke oligopore. 160 saa afvigende Echinform, at den maa danne en Gruppe for sig og saaledes ikke kommer ind under Inddelingen i orthopneuste og toxopneuste Echiner. Men en anden Vanskelighed volder en for mig liggende Echinometra-Art (E. Arbacia mihi), der har trige- minate Porer, Der foreligger af den to smaa Exemplarer, begge uden Pigge og Munddele, men endnu havende deres Topplader, det ene tillige Analskjællene, som frembyde den Mærkelighed, at de ere 4 ligesom hos Echinocidaris.%) Eormen er meget aflang.) De 5 Genitalplader ere store og udelukke aldeles de smaa Ocularplader fra Analaabningen; alle Toppladerne ere fuldkommen glatte, uden Knuder. Mundaabningen er meget stor (hh af Skallens Diameter) med 10 ikke dybe, men brede, tydelige Ind- snit; Ambulakrallæberne ere lidt bredere end de mellemliggende. Der er 2 Rækker meget store Interambulakralknuder, 7—8 i hver, de nærmeste ved Munden og den åverste mindst; foruden dem er der i Skallens videste Deel 3 svagt udviklede Rækker af fine Smaagryn. Af Ambulakralknuder er der ligeledes to Ræk- ker paa 7—8 hver, af samme Stårrelse som Interambulaknuderne; de, der skulde svare til de åverste af disse, ere dog smaa eller mangle. 'Porerne ere trigeminate og danne foroven en enkelt og lige, længere nede en bugtet Linie, bestaaende af Buer paa tre Par. Det største Exemplar er 241r= Jangt, Ømm høit, 17%" bredt. Desværre vides ikke, hvorfra det er. Hos noget mindre Exem- plarer af E. Michelini og E. lucunter tælle Porebuerne allerede 5 Par; jeg seer derfor ingen Grund til at antage, at den fore- liggende Form med Alderen skulde faae et stårre Antal. Her have vi altsaa en ægte Echinometra, der er oligopor. ”) Af denne Omstændighed har jeg laant Artsnavnet (Arbacia Gr. == Echino- cidaris Desml.); tillige for at minde om, at Echinometrene ere den Gruppe», hvortil hiin afvigende Slægt (Echinocidaris) synes nærmest at slutte sig- ”) Dens lange Axe falder her ikke sammen med mogen Linie, der kunde dele Skallen i to symmetrisk byggede Halvdele. Det synes derfor, som om denne Echinometra-Form er aflang paa tvers og Madreporpladen den forreste venstre (see Afbildningen). 161 En tredie Vanskelighed har Slægten /Æeliocidaris beredt mig. I Des. Syn. skildres Porernes Ordning saaledes: »Po- rerne ere oventil ordnede i mere eller mindre regelmæssige Buer, medens de paa Undersiden danne 3 distinkte og paral- lele Rækker, som i Omkredsen af Perisltomet optage hele Am- bulakralfeltet,$%) Herved har han vistnok nærmest havt /, vario- laris for Øie; her finder man nemlig, bos store. Exemplarer, paa Skallens åvre Deel ti med Porer tæt besatte, brede, noget bugtede, Porebælter, hvis Porer dog hele Veien vise en kjendelig Ord- ning i 3 Rækker ligesom paa Undersiden af Skallen; dog und- lages den alleråverste Deel, hvor der kun er 2 Rækker. Ganske andre Forhold træde os derimod imåde hos Heliocidaris homalostoma Val. Her er Porernes Anordning paa hele Skallens åvre Deel ganske som hos, en Tozopneustes, nemlig i regelmæssige Buer paa 8—9 Porepar; paa Skallens Underside udvide Fodgangene sig derimod bladformigt, Ambulakralknuderne blive smaa, selve Ambulakral- pladerne lave, medens Porebuerne rette sig ud og indtage en mere og mere horizontal Stilling, jo nærmere de komme til Munden, og samtidig Porernes Antal i de enkelte Skraarækker synker ned til 6, 5 o.s.v, Man vil hos denne Art forgjæves såge den An- ordning af Fodporerne i 3 Dobbeltrækker, som tilskrives Helioct- daris. H. homalostoma er dog ikke just saameget en kredsrund Echinometra (som Des. Syn, udtrykker sig om Slægten i Almin- delighed), skjåndt det låder sig vistnok sige med stårre Ret om den end om /. variolaris; mærmere staaer den i enhver Henseende Toxopneustes, f. Ex. den nyhollandske 7', tuberculatus, hvor Fodgangene allerede ere lidt bredere paa Undersiden af Skallen end hos andre Z'oæopneustes-Arter, fordi Pigknuderne vige mere tilside for dem; lad os tænke os en lidt stærkere Ud- vikling af denne Tendens, noget dybere Indsnit af Skallens peri- stomale Rand — og Overgangen mellem disse Former er til- ") 1 Ag, Des. C. R. hedder det: »Porerne talrige, uregelmæssigt fordeelte langs med Ambulakrene undtagen paa Underfladen, hvor de danne 3 parallele Rækker, der optage hele Amhbulakralfeltet, « 162 stede. Jeg foreslaaer at oprette for denne Art en egen Slægt eller Underslægt: ÆAnthocidaris, som vil danne Overgangen mel- lem Æchinometra og Toæopneustes. — At en saadan Tilnærmelse virkelig finder Sted, turde blive end tydeligere af en anden formeentlig ubeskreven Art. og Slægt: Ellipsechinus macrosto- mus mihi, der ganske har Habitus af en Echinometra (f. Ex. E. nigrina) og navnlig ogsaa en noget langagtig Form, men tillige besidder de støårre Skalindsnit, de bredere Ambulakral- læber og, i fuldeste Maal, de bladagtigt udviklede Ambulacra paa Undersiden af Skallen, som udmærke Anthocidaris. Det er næsten vilkaarligt, hvor man her vil trække Grændsen; seet ovenfra er den en Echinometra, seet nedenfra er den, naar man seer bort fra den ikke aldeles kredsrunde Form, en Anthocidarrs, ligesom Anthocidaris, betragtet ovenfra, ikke er til at skjelne fra Toxopneustes. Vilde man see bort fra Peristomets Form, som er væsentligt den samme hos Anthocidaris og Ellipsechinus, saavelsom fra Fodgangenes charakteristiské Udvidelse paa Undersiden af Skallen, som disse to Former have tilfælles med Colobocentrus og Heterocentrus; vilde man betragte disse Forhold som væ- rende af underordnet Betydning og derimod tillægge den kreds- runde eller aflange Form afgjårende Vægt, maatte Anthocidaris henfåres til Toæopneustes, Ellipsechinus til Æchinometra. Førend man kan forene dem med disse to Slægter maatte det dog være paaviist, at der i Henseende til Indsnittenes Dybde og Fodgan- genes Udvidelse paa Undersiden findes Overgange mellem 70oæ0o- pneustes og Anthocidaris, mellem Ellipsechinus og Echinometra. Nogle Tilnærmelser er der maaskee. Allerede Anthocidaris erythrogramma (Vénus t. 7 f, 1) nærmer sig, synes det, i Henseende til Fodgange- nes svagere Udvidelse paa Undersiden noget mere til Toxropneustes end A. homalostoma, og vi have seet, at T. tuberculatus allerede i denne Henseende viser en svag Tilnærmelse til Anthocidaris. Hos . de mig bekjendte Echinometra-Former har jeg derimod ikke føre- Af de andre som Helio- fundet nogen Tendens i denne Retning. cidaris beskrevne: Former synes //. chlorotica al være en ægte 163 Heliocidaris, H. margaritacea derimod ganske simpelt en Echinus s. str.; /. meæicana hårer rimeligviis ind under Slægten Echino- metra (see p. 91), og H. paucituberculata Blv. formodes af Ag., Des. C. R, kun at være Ungen af H. variolaris. Den saaledes reducerede Slægt Heliocidaris maa imidlertid, hvis Inddelingen i polypore og oligopore Echiner fremdeles skal staae ved Magt, faae sin Plads langt fra Anthocidaris og de andre toxopneuste Echinslægter. Jeg har for mig (foruden mange udvoxne Exemplarer) et Exemplar af H. variolaris af Middel- stårrelse (62mm ; Tyvermaal), og jeg har her ikke. havt Van- skelighed ved at overbevise mig om, at Porerne ere ordnede, ikke i Buer, men 3 og 3 Par i korte Skraarækker; kun ganske undtagelsesviis kan der et enkelt Sted være 4 istedenfor 3 i Nærheden af Toppen. Paa endnu yngre Exemplarer er dette ikke mindre tydeligt, men her indtage de tillige en Stilling, der mere nærmer sig til den lodrette, og det hele Ambulacrum frem- byder her ikke 3 Dobbeltrækker, men en lignende Ordning som hos Echinus (s. str.), skjåndt noget mindre regelmæssig. At der hos den voxne H. variolaris synes at være saa mange Porer i hver primær Ambulakralplade, har kun sin Grund i, at en stor Deel af de primære (tredobbelte) Ambulakralplader slet ikke komme. til Udvikling og nmavnligt ikke komme til at udvikle Ambulakralknuder. Vi forstaae nu Grunden til, at Porerne hos Heliocidaris have denne Tendens til (ligesom hos Tripneustes og Amblypneustes) at ordne sig nelop i 3 Rækker, som hverken frem- træder eller kan fremtræde hos Colobocentrus og Heterocentrus, i Nærheden af hvilke man hidtil har stillet den; og vi maae aner- kjende Grays gode Blik, som allerede for længe siden lærte ham at stille Heliocidaris i sin Familie ,,Echinidæ" (jfr. p. 155) i Nær- heden af Echinus og Psammechinus. Fra denne Side vilde der saaledes ikke være nogen Hin- dring for at opretholde Inddelingen i oligopore (orthopneuste) og polypore (toxopneuste) Echiner, naar kun Grændsen trækkes riglig og navnlig Holopneustes, Boletia, Tripneustes og Helioci- 161 daris (variolaris) overfåres fra den sidste til den fårstnævnte Gruppe. Derimod er Slægten Æchinocidaris og den ovenfor be- skrevne Echinometra Arbacia for mig endnu væsentlige Hindringer for en skarp Gjennemfårelse af denne Inddeling, der idvrigt synes paa en naturlig Maade at gruppere Formerne. — En nær- mere Underafdeling af de oligopore Former (som Gray jo har forsågt, smlg. p. 155) forekommer mig ikke mindre vanskelig; man skjånner nok, at Echinocidaris (med Ceræophorus ?%) dan- ner een, Amblypneustes (med Holopneustes) en anden, de skulp- terede, med krenulerede Knuder udstyrede Slægter: Mespilia), Salmucis og Temnopleurus en tredie Typ 0.s.v., men en skarpere Sondring i Smaagrupper synes for Tiden umulig /%%) Naar der skal være Tale om at stille disse Smaagrupper i Nærheden af be- stemte Slægter, forekommer Mespilia mig at slutte sig nærmest til Psilechinus, Amblypneustes til Tripneustes og Echinocidaris til Echi- nometra, hvorved det dog ikke er min Mening, at Tilslutningen er meget nær eller inderlig; de ere at betragte som ,types aber- rans?, grupperende sig frit omkring de mindre afvigende Echiners formrige Gruppe, .hvis Midtpunkt dannes af Echinus s. str. og Toxopneustes Ag. i | Slægten eller Underslægten An/inocidaris mihi vil kunne cha- rakteriseres saaledes: En ") Keraiophorus Maillardi Michel. Maill. t. 14 p.2. I Texten siges Am- mosen at være nøgne i deres åvre Deel, men efter Afbildnin- det Int me: med. hvilke dette er Tilfældet. nyder siger Texten, at Knuder ereperforate, hvortil Afbildningen ikke viser Noget. I denne Sdarkkt mellem Afbildning og Beskrivelse er jeg tilbåieligst til at troe paa Tegnéeren. Denne Form har idvrigt megen Lighed med den fossile (eocene) Slægt Coelopleurus (Des. Syn. t. 16 f. 6), og det kunde fortjene en nærmere Undersågelse, om ikke disse 2 Slægter skulde falde samme ”) Hos Mespilia ere alle de større mg crenulerede ligesom hos Sal- macis og Temnopleurus, ihvorvel det modsatte siges af Forfatterne. Porerne i Vinklerne mellem Pladerne kunne hos et Exemplar være rer tydelige, hos et andet af samme Art aldeles forsvundne (M- Mel dunk de fossile Slægter, bliver der endnu flere saadanne Smaagrupper f. Ex. Hemicidaris, Pseudodiadema, Cottaldia 0. s. 165 Echini circulares, dense et fortiter tuberculati, toxopneusti, poris in singula serie curvata c, 8, ambulacris in pagina inferiori testæ dilatatis, petaloideis, poris multiseriatis, orificio in- feriori testæ mediocri, decies inciso, incisuris distinctissimis, haud vero profundis. Differt a Toæxopneuste forma peristomatis et am- bulacrorum partis inferioris. Typus: Æ. homalostoma Valenc. (Vénus pl. 6 f. 2.) Accedit: E. erythrogramma Valence. (ib. pl. 7 LÆ) Ogsaa af den anden ovenfor omtalte ny Slægt eller Under- slægt vil det være nådvendigt at meddele en Charakteristik. Ellipsechinus mibi. (Subgenus Echinometræ?). Echini parum elliptici, haud plane circulares, dense et for- titer tuberculati, toxopneusti, poris in singula serie curvata c. 8, ambulacris in pagina inferiori testæ dilatatis, petaloideis, poris multi- seriatis, orificio inferiori testæ magno, decies inciso, incisuris la- tissimis. — Differt ab Echinometris (typicis), quibuscum ceterum convenit, forma partis inferioris ambulacrorum. E. macrostomus mihi. Habitus som hos en Echinometra. Formen ér regelmæssig oval, Mundaabningen og Indsniltene om- kring denne noget stårre, end det pleier at være Tilfældet hos Echinometrene. Ambulakrallæberne 3 Gange saa brede som Inter- ambulakrallæberne; disse lige afskaarne, bine indskaarne i Mid- ten. Skalérerne lave, men slærke, næsten uden Overbygning. Interambulakralknuderne i 6 tætte Rækker, de 2 primære ikke meget stårre end de andre hvor Skallen er stårst i Omfang, hvori- mod de i Skallens åvre Deel ere saa godt som de eneste, da de andre ere reducerede til Smaagryn; der er 17—18 i hver Række. Nærmest ved Munden er der ligeledes kun to Rækker, da de to midterste forsvinde og de to yderste blive meget smaa for at give Plads for de stærkt udvidede Ambulacra. Af primære Ambula- kralknuder er der c. 24 i hver Række; i Skallens stårsle Omkreds ere de saa store som de sekundære Interambulakralknuder, i dens dvre Deel derimod betydelig større end de tilsvarende af disse. En sekundær Knuderække kiler sig ind mellem de primære Ambu- 11 166 lakralknuder og selve Ambulakrene, men forsvinder paa Undersiden for at give Plads for disse, af hvilken Grund ogsaa de primære Ambulakralknuder her hurtigt svinde ind til en meget ringe Står- relse. Gjennemsnitstallet for Porerne i hver Bue er 8, hvilket Tal dog synker betydeligt nærmest ved Toppen og Munden (fra 7% til 3 og 2). Gaaer man ud fra, at den lange Axe er Skallens Læng- deaxe, vil Madreporpladen være den bageste håire Genitalplade. Toppladerne indtage kun en forholdsviis ringe Plads. De længste Pigge er c. 3/4 af Tvermaalet. Deres Farve er violet, hvilket ogsaa er Skallens Grundfarve. Håide 32mm Brede 66rr, Længde 70"”, længste Pigge 57"m, SMundaabningens Tvermaal 28 og 277", Hvorfra Exemplaret er, kan ikke oplyses. Jeg er imidlertid ikke utilbåielig til at troe, at denne Art saavelsom den tidligere omtalte Echinometra Årbacia kunde være fra Guinea, hvis Echi- nider ere saagodt som ubekjendte, og fra hvis tidligere danske Kolonier vore ældre Samlinger jo have adskilligt; men dette er kun en Formodning. : Ved de samme Træk, hvorved Ellipsechinus afviger fra de typiske Æchinometra, knytter den sig paa den ene Side til Antho- cidaris, paa den anden til Colobocentrus og danner saaledes et Bindeled mellem disse Slægter, hvorved Echinometra-Gruppen knyttes ganske nåie til de åvrige toxopneuste Echiner, Det maa forbeholdes Fremtiden at afgjåre, om disse to Slægter, hvis Opstilling er i Conseqvens med de Principer der nu fålges i Echinologien, kunne holde sig, eller om de ville blive at forene den ene med Echinometra, den anden med Toæopneustes. Bestemte Overgange kjender jeg imidlertid, som alt ovenfor anfårt, ikke. 5. Echinus (Psammechinus) verruculatus n. sp. I de herværende ældre Samlinger fandtes der en Deel Exemplarer af en lille Echinus, der ikke kan henfåres til nogen i Systemet opfårt Art; de ere uden Lokalitetsangivelse samt mangle 167 Piggene og Mundhuden, og jeg skulde derfor ladet dem uomtalte og overladt Fremtiden Artens Indfårelse i Systemet, hvis jeg ikke i denne lille Form havde troet at gjenkjende med Sikkerhed en af Savigny=) afbildet Form, som uden Tvivl er fra det råde Hav. Vel ere de Figurer, til hvilke jeg her sigter, mindre fuldkomne end de af denne udmærkede Naturforsker publicerede Figurer ellers pleie at være, naar det ikke er meget smaa Gjenstande, som fremstilles, men de udtrykke dog netop det for denne Årt meest betegnende, og jeg har derfor ikke kunnet nære nogen Tvivl om, at det er denne, de forestille; at de foreliggende Exemplarer stamme fra Forskåls Reise, kan vistnok ikke bevi- Ses, men er dog en Mulighed, som jeg ikke vil lade uomtalt. Echinus minutus, parvituberculatus, orificio basali magno, distincte inciso, tuberculis miliaribus in areis ambulacralibus å-seriatis, in interambulacralibus 8—40-seriatis, areis poriferis interjacentes latitudine æquantibus. Formen er kredsrund, meer eller mindre nedtrykt; Mund- aabningen stor med 40 meget tydelige og i Forhold til Dyrets ringe Stårrelse temmelig dybe Indsnit, forbundne ved de lige af- skaarne Interambulakrallæber og adskilte ved de næsten dobbelt Saa brede, i Midten lidt indbuede Ambulakrallæber. Skalårerne kraftige, vel udviklede, men kun dannede af de to i Spidsen Sammenvoxne Ståtter (uden Overbygning). Ambulakralfelterne ere ligesaa brede somInterambulakralfelterne og bære hver 4 tætte Knuderækker, medens Interambulacralia bære 8—10. I hver Række findes der c. 20 Interambulakralknuder hos de Største Exemplarer. Denne lille Soborre gjår derfor Indtrykket af al være saa tæt som muligt besat med smaa Knuder, af hvilke de 20 primære Rækker kun falde lidet i Oinene, meest hos de mindre. Paa det eneste Exemplar, hvor Toppladerne ere be- varede, ståder kun een af Ocularpladerne op til Analaabningen, 7) Savign. Egypt. t.7 f£.2, Audouin bestemte den som Æ. pallidus Lmk., der er en Amblypneusties. F. 2? og 2? fremstille den kun lidt stårre end de stårste foreliggende Exemplarer, 11" 168 Nogle Exemplarer vise en smuk broget Tegning af hvidt og grånt, saaledes at det grånne deels følger Ambulakrene, deels danner 4, 2 eller 3 Tverbaand paa hvert af de 40 hvide Felter, Udmaaling af de to stårste Exemplarer: Fermi te nel. anne: 20: Mundens Tvyermaal . . 44—; 10—. Skjåndt. Mundhuden ikke er bevaret og der altsaa ikke vides' noget om dennes Beskaffenhed (Savignys Figur giver heller ingen Oplysning derom), er det dog aabenbart til Psammechi- nerne aft denne Art hører, og det er med de andre Arter af denne Slægt eller Underslægt at den maa sammenlignes. Hos E. parvituberculatus Blv. (fra- Middelhavet) af samme Størrelse er Mundaabningen mindre, dens Indsnit utydeligere, Ambulakral- felterne smallere, 'Knuderne af mere forskjellig Størrelse og stillede mere tyndt, det af Toppladerne (hvori samtlige Oiepla- der ere udelukkede fra Analaabningen) dannede Parti stærkere udviklet, mere fremspringende (ophåiet), stærkere besat med Knuder 0. s.v. Ved de fleste af disse Forhold adskilles den ogsaa fra den nordiske Æ. miltaris (virens D. K.), dog er Api- kalpartiet her mere fladt og nedtrykt. Smaa Exemplarer af E. subangulosus —- Sammenligningen bår saavidt muligt altid anstil- les mellem ligestore Exemplarer — have kun to tydelige Knude- rækker i hvert af de 10 Felter, og Indsnittene i Mundrammen ere ganske forsvundne. Meest ligner den maaskee spæde Exemplarer af Psilechinus variegatus, hos hvilke Indsnittene ikke ere tydeligere, 0g hos hvilke en lignende Farvefordeling findes, men her findes kun 20 Knuderækker, de åvrige ere Smaagryn af næsten forsvindende Lidenhed, 6. Encope macrophora (Rav.) (Ravenellia n. gen.). Scutella macrophora Raven. Philad. 43 p. 81. Encope macrophora Raven. Echin.; Holm. P, F. p. 2 t. I f. 3- 169 Allerede den Omstændighed, at denne Art i Des. Syn., hvis Forfatter selvfålgelig ikke kan have seet noget Exemplar af den, henfåres, om end tvivlende, til Mellita heæxapora, vilde være en tilstrækkelig Grund til at dvæle et Oieblik ved den. Den er nemlig ikke alene, som et Blik paa den citerede Afbildning strax viser, forskjellig som Art fra Mellita hexapora, men kan end ikke henfåres til Mellita-Slægten. At den af de nævnte amerikanske Forfattere henfåres til Encope-Slægten, er ialfald meget rigtigere; der kjendes i Virkeligheden ingen nulevende Echinideslægt, som den kommer nærmere, og især har den megen Lighed med saadanne unge, endnu ikke fuldt udviklede Individer af EÆncope emarginata, som ere beskrevne i det foregaaende (p, 145), eller med visse Former af denne polymorphe Art, der ligesom blive staaende paa et tidligt Udviklingstrin, f. Ex. Encope Ågassizii Mich. Naar Mac Ready (Holm. P. F.) imidlertid skriver; »denne fossile Form ligner meget nåie et levende Exemplar i vor Besiddelse fra Kalifornien, som kømmer meget nær til, hvis den ikke falder sammen med, E. grandis Ag., en Art, der an- tages at være fra Antillerne£, og, efterat have anfårt nogle For- skjelligheder i Henseende til Bagranden, Indsnittenes Form 0. s. v. tilfoier: ydet er, antage vi, det fårste Exempel paa, at Æncope- Slægten vides utvivlsomt at forekomme som fossilf, saa troer jeg dog, at man gaaer for vidt ved saa ubetinget at identificere denne Form med Encope-Slægten, og finder netop i den sidst anførte Yttring et Motiv (il at udvikle den Anskuelse, at denne Årt bår udsondres af Encope-Slægten, hvor nær den end kom- mer denne, For den, der kun sammenligner Ravenellia macrophora —— som jeg foreslaaer at kalde den — med fuldt udviklede typiske Exemplarer af Encope emarginata f. Ex., ville Forskjeilighederne vistnok være store nok til, at han uden videre vil gaae ind paa at sondre dem generisk. Lidt anderledes stiller det sig, naar man sammenligner den med unge Exemplarer af omtrent samme Størrelse, hvor Udsnittene endnu kun ere rudimentære; da er 170 Uligheden unægtelig mindre. Ihvorvel dette kun til en vis Grad bår komme i Betragtning, eftersom Slægtscharaktererne jo bår tages af Dyrets endelige Form og ikke af dets tidligere forbi- gaaende Alderstilstande, saa vilde det dog maaskee neppe vinde Bifald at opstille Ravenellien som egen Slægt, hvis denne Form, der maa antages at foreligge i. fuldfærdig Skikkelse, ganske svarede til hine yngre uudviklede Encope-Former, saaledes som f. Ex. Axolotlen svarer til Salamanderlarven paa et vist Udvik- lingstrin. Men dette er heller ikke Tilfældet. Ligheden be- — staaer væsentlig deri, at Indsnitlene kun ere lidet dybe og meget aabne, og at de i deres Udvikling fålge den samme Lov som hos Encoperne. Det forreste uparrede Indsnit er nemlig en neppe mærkelig Indbugtning; de to forreste Sideindsnit ere endnu kun Indbugtninger, hvis Vinkel betydeligt overstiger en ret; de to bageste ere derimod stårre og dybere, men Vinklen er endnu c. 60? [paa Afbildningen 1. c. f. 3, som forestiller et dobbelt saa stort Individ som det stårste foreliggende, er den dog.allerede lidt mindre]. ifålge den citerede Afbildning er dernæst Genilal- porernes Antal 5 ligesom hos de ægte Encoper (i Modsætning til Melliterne). De vigtigste Forskjellighederere fålgende: Formen er mere aflang, betydeligt mere lang end bred (Længden synes ivrigt at tiltage i Forhold, til Breden indtil en vis Alder); det er dernæst en meget tykskallet og håirandet Form, hvorimod alle Encoper af samme Stårrelse have en tynd Skal og skarpe Rande, selv om dei denne Henseende forandre sig med Alderen. Frem- deles er det Hul, der gjennembryder det bageste Interambulakralfelt (»lunula interambulacralis%), meget stort, ikke alene mange Gange stårre end hos unge Encoper af samme Størrelse, men ogsaa for- holdsviis stårre end hos fuldt udviklede Individer af de Varieteter af E.emarginata, hvor det er stårst; det er i Forhold til Skallen baade meget langt og meget bredt og omgivet med en ophåiet Valk, hvorved Dyrets Profil hos udvoxne Exemplarer bliver betydelig høiere bagtil end fortil, Dette Hul varierer iåvrigt noget i Hen- seende til Form og Størrelse, er snart mere aflangt, snart meré t 171 rundagtigt, og synes — efter de foreliggende 4 Exemplarer og den citerede Afbildning at ddmme — at blive forholdsviis stårre med Alderen. Fålgen af denne ,,Lunulaens? betydelige Stårrelse er, at »Toppen£ (Madreporpladen 0. s. v.) skydes temmelig langt fortil (stærkest, synes det, hos de stårste Exemplarer), og deraf igjen, at'det uparrede Ambulakralblad er lidt kortere end de forreste Sideblade%), som igjen kun ere næsten halv saa lange som de bageste Sideblade, samt at disse sidste spærres meget vidt ud fra hinanden og båies meget stærkt knæformigt — stærkere jo stårre Exemplaret er — ud af deres Vei fra Madreporpladen til henimod de bageste Sideindsnit”"); endelig at Ånus kommer til at ligge i selve ,Lunulaens? Forrand.”) Ogsaa er Formen af Ambulakralbladene endeel forskjellig; de ere heelt aabne i Spidsen og vise slet ingen Tendens til Lukning, hvilket man dérimod altid vil finde i det mindste til en vis Grad at være Tilfældet hos Encoperne. Deres midterste porefri Bælte er næsten lige bredt i sin hele Længde, hos Encope derimod af meget vexlende Brede. Ambulakralliniernes Forgrening paa Un- dersiden synes endelig at være mindre stærk end hos Encoperne, dog er dette maaskee kun tilsyneladende Tilfældet, fordi de smaa Grene ere udvidskede hos den forstenede Form. I Betragtning af disse Forhold kan jeg ikke andet end i Ravenellien erkjende en uddåd tertiær Slægtstypus, forskjellig fra ÉEncope, om end — hvad der ikke er uden Interesse — slut- tende sig nærmest til denne Slægts Ungdomsformer. Der kunde ”) Hos É. emarginata er det altid længere end fårste Par, derimod lidt kortere end andet, ") Hos de Former af Æ. emarginata, hvor »Lunula interambulacralis« er meget stor, kan der ligesom hos Mellita findes en ganske svag, næsten umærkelig Béining af det bageste Par Ambulakralblade. ””) Hos de fleste Former af LÆ. emarginata ligge Toppen og Munden lidt (mere eller mindre) foran Midten, hos Æncope Stokesii derimod bagved Midten, hvorfor de bageste Ambulakfalblade her ere de korteste og endeel kortere end det forreste, som er det længste. Anus ligger hos de storhullede Former af Æ. emarginata ofte lige ved Randen af »lunula Stean 5 omtrent som hos yngre Ravenellier. Y 72 spårges, om den ikke kunde gaae ind i Monophora Ag. (tidligere et Subgenus af Lobophora), ligeledes en tertiær Scutellin med en enkelt uparret ,,Lunula%, anbragt ligesom her i det bagre Inter- ambulakralfelt; efter den korte Beskrivelse i Des. Syn. seer jeg imidlertid ingen Grund til at antage den for synonym med Ra- venellia. Ravenellia, genus Encopis vicinum: testa crassa, oblonga, plana, postice gibbosa; lunula interambulacrali maxima, incisuris ambulacralibus rudimentariis; apice teslæ et ore excentricis, ante medium, ambulacris angustis, haud plane petaloideis, apice omnino apertis, anteriore brevissimo, posterioribus duplæ longitudinis, valde divaricatis, fortiter arcuatis, in adultis fere genuflexis; ano in margine anteriori lunulæ interambulacralis; lineis ambulacra- libus paginæ inferioris parum ramosis. 7. Chætodiscus scutella n. gen. & n. sp. Chætodiscus n. gen. Clypeastridum, disco orbiculari-penta- gono, depresso, plano, apice et ore centralibus, incisuris lunu- lisque nullis, ano marginali, petalis ambulacralibus latis, fere clausis, poris sparsis tamen ad marginem fere continuatis, lineis ambulacralibus paginæ inferioris dichoto mis, undulatis, Differt ab Echinarachnio præcipue ramificatione linearum ambulacralium, a Scutellis forma testæ, ano marginali, poris ambulacralibus extimis sparsis. i gg e nulevende Slægter, som denne ny Form staaer nærmest, ere Echinarachnius og Dendraster; den kan imidlertid ikke hen- fores til nogen af dem, men kunde snarere optages i Scutella- Slægten, af hvilken hidtil ingen levende Art var kjendt, men kun (ifålge Desor) miocene Former. Exemplaret, der modtoges opbevaret i Spiritus, var ifålge Sælgerens (Hr. Salmin i Ham- borg) Udsagn fra Japan. 173 Formen er flad, uden at Skallen derfor er tynd eller Ran- den videre skarp, lidt fordybet mellem Rygbladene, afrundet- femkantet, saaledes at Omridset endog er ganske svagt lappet eller bølget, og at Bagranden ikke dannes af en tilnærmelsesvis ret Linie, men af to i en stump Vinkel paa c. 130? sammenstådende Linier, hvilket ogsaa undertiden, skjåndt sjeldnere, kan være Til- fældet hos E. parma og derfor maaskee heller ikke er charakte- ristisk for den foreliggende Art. Madreporpladen og Munden have en fuldkommen central Beliggenhed. — Ambulakralbladene ere brede, indbyrdes lige lange (deres Længde er c. %/5 af Ra- dius), lidt mere lukkede, end det pleier at være Tilfældet hos E. parma; deres riflede Sidedele (d. v. s. det af Fodporerne og de disse forbindende Tverfurer optagne Bælte) ere hver for sig lige- saa brede som det kornede Midtbælte, medens de hos EÉ. parma ere meget smallere end dette; ligesom hos den nævnte Årt fortsæt- tes de af nogle spredte Porepar, der divergere ud imod Skallens Rand. Der er 4 Genitalporer; deu lille Analaabning ligger i selve Skallens Rand. Forsaavidt er Alt endnu væsentlig som hos en Echinarachnius, men vendes den om og betragtes fra Bug(la- den, da vil man see, at Amhbulacralfurerne forholde” sig ganske anderledes. Medens nemlig hos Echinarachnierne Hovedfuren låber i lige Linie til Randen, men i en Afstand fra denne, som omtrent er lig med "3 af dens hele Længde, afgiver to under en Spids Vinkel udgaaende lige Sidegrene, der undertiden atter kunne afgive hver en lille Green tæt ved Randen”), saa dele de sig her allerede i en Afstand fra Munden, som er lig med Ya af Radius, gaffelformigt i to under en spids Vinkel divergerende, noget hugtede Grene, som atter forgrene sig dichotomisk en eller to Gange i Nærheden af Randen. Dette Forhold minder. — blandt de nulevende heelrandede Scutelliner — nærmest om Den- draster eæcentricus, dog med den Forskjel, at Forgreningen hos denne Art er meget stærkere, og at Delingen begynder meget ”) Smign. Agassiz Mon. Scut. t. 20 f. 2, 8 og 13. 174 nærmere ved Munden; men det er ogsaa den Forgreningsmaade, hvorved Slægten Scutella charakteriseres i Modsætning til Echi- narachnius. Det er bekjendt, at hos Dendraster forlænger en Deel af Ambulakralfure-Grenene sig om paa Rygsiden, og dertil synes der ogsaa at være Spor hos den foreliggende Form. Farven er mårk violet; Tvermaalet 66— 69mm, Den vægtigste Indvending, der vil kunne gjåres mod at anbringe denne Art i Scutella-Slægten, er at Analaabningen her er ,marginal% og ikke …inframarginal% >); det skal indråmmes, at Beliggenheden af denne Aabning ofte i Scutellernes Familie afgiver en god Slægtscharakteer, og at den altid hos de egentlige Scuteller ligger paa Bugfladen, mere eller mindre langt fra Randen; men der er dog Arter, hvor den ligger tæt ved Randen f,. Ex, $. subro- tunda og striatula, og paa den Figur af S, subrotunda, som De- sor har meddeelt i sin ,Synopsis? (t. 28 f. 2), synes den at ligge saa aldeles i Randen, at selv om den maaskee vender lidt mere nedadtil end hos den foreliggende Art, vil det dog neppe være muligt derpaa at begrunde en Slægts-Forskjellighed. Imid- lertid har jeg ikke selv fundet Analaabningen saa marginal hos nøgen Sculella, og da dertil kommer, at Scutellerne pleie al have en noget anden Form — mere brede end lange og bredere bagtil end fortil, med det bagre Interambulakralfelt noget frem- springende (.,subrostrés en arriére par suite de deux échancrures dans le bord, qui correspondent aux ambulacres posterieurs”) — og al jeg endelig ikke hos nogen Scutella finder de spredte Porer, som her forlsætte Ambulakralbladene ud mod Randen, troer jeg, at der i disse Forhold i Forbindelse med den Omstændighed, at Scutellerne ikke kjendes fra pliocene Dannelser, er tilstrækkelig Grund til at danne en ny Slægt for den foreliggende Form.) een ”) Desor Syn. p. 232 speriprocte inframarginal«. 1 »Catal. Raisonné" hedder det derimod »anus træs petit marginal ou inframarginale…. ””) Der har hersket en ganske mærkelig Uvished med Hensyn til det Spørgsmaal, hvor Slægterne Æchinarachnius og ÅArachnoides havde 175 8. Er Brissus fragilis en Schizaster eller en Tripylus? I deres fortræffelige Monographie af Skandinaviens Echinodermer (p. 280 t. 10 f. 4£7—49) beskrevev. Diben og Koren under Navn af Brissus fragilis en Spatang med peripetal og lateral Fasciola, med Toppen liggende langt bagved Midten, med 2 Par bladformige Ambulacra, af hvilke dog det bageste er saa kort, at deres hjemme. For År. placenta angaves længe "Sydhavet (hvorfra f. Ex. Lmck. hist. og Blv. Scut. angive den at være hjembragt ved Peron og Lesueur) som dens Hjem; men Troen derpaa blev nb >R rokket, ja Forbes (Br. Starf. p. 178) meddeelte, at den levede ved Shetlands- Øerne, hvor Prof. Jameson skulde have taget det af Forbes ad skrevne Exemplar ved Foulah påa dybt Vand; dette havde tilfålge, at Åg. Mon. Sc. (p. 97) henlagde Artens Hjem til de nordeuropæiske Have, hvori Duj. Hupé (p.563) have fulgt ham; medens dog Ag. Des. C.R. vidste at anfåre, at den foruden ved Shetlands Øerne ietiiter ved Am- boina (Quoy & Gaimard) og Salomons Gerne. Det ogsaa sikkert nok, at Årachnoides-Slægten findes i det indiske Es Gr. Cat. opfårer Å. placenta fra Nyholland og en anden Art fra Nykseleni. og Universi- lets-Museet har et fra afdøde Capt.Mollers Indsamlinger i det indiske Ocean eller Sydhavet hidrårende Exemplar af A. placenta. Med denne -Årt stemmer Forbes's Afbildning og Beskrivelse imidlertid ganske; naar Valget mellem at antage, at der ved Europas Kyster virkelig findes en, hidtil kun i et eneste Exemplar funden Art af Arachnoides, eller at mme sons Fund beroede paa en Feiltagelse eller en Tilfældighed, f. Ex. at med et strandet Skib til Shetlands Kyster bragt Exemplar netop er md ham i Skraben, Noget der jo vistnok ikke er meget sandsynligt, men dog muligt. (Forbes's Afbildning synes gjørt efter et dådt Exemplar uden Pigge; rigtignok indeholder Beskrivelsen ogsaa noget om Piggene, ja selv en forstørret Afbildni ing af en saadan Bårste, men det kunde jo være suppleret efter andre Exemplarer.) Hvad der bidrager til at kaste Tvivl over den hele Sag er, at Forbes feilagtigen identificerer sin Art med en af Lyell fra Nordamerikas Kyster bragt Form, som er en Echi- narachnius (Ag. Mon. Sc. p. 900297). I den senere Tid synes man igjen at have fattet Tvivl om dens nordiske Herkomst; idetmindste siger Des, Syn. p. 230: »une seule espéce, VAr.placenta Åg., de V'ocean austral«. — Hvad Echinarachnius parma angaaer, da angav Lmck. hist., at den var fra Ostindien; det er muligt, at denne Angivelse beroer paa, at det i Rumphs f. G t. 14 fremstillede Dyr antoges at forestille denne Art; det er besynderligt, at alle senere Forfattere, med Undtagelse af Michel. R. M. 9P. 396, have overseet, at denne Figur ikke forestiller en Echinarachnius, 176 Længde indeholdes flere Gange i det forreste Pars, og med det forreste uparrede Ambulacrum medsænket i en dyb og bred Fure, — altsaa umiskjendeligen en Art af den senere i Ag. Des. C. R. opstillede eller dog ialfald nærmere begrundede Slægt Schizaster. Skjåndt Afbildningen kun synes at vise 3 Genital- porer, tillægge de den dog i Beskrivelsen det sædvanlige Antal men Årachnoides placenta. Blv. Scut. p. 216 sondrede mellem É. parma g RBumphi, til hvilken sidste Rumphs Figur henfårtes; af den korte fynse fremgaaer egentlig ingen anden Forskjel end at Ambulakral- bladene hos Z. Bumphii skulde være endnu bredere end hos £Æ. parma, deres Grene mere buede, skjøndt uden at forene sig i Spidsen. Des- moulins (1. c. p. 77) ene igjen disse Arter og angav fremdeles det Indiske bre ean som deres Hjem. Da Agassiz udgav sin Monogrå- phie af Scutellerne (p. SL —93), var det allerede velbekjendt, at der forekom Echinarachnier ved Nordamerikas Østkyst rammen Canada, els fik Exe Newfoundland), hvorfra han deels mplarer ved Lyell (hans E. parma), deels Exemplarer fra Gray under Navn af É£. atl us.… Om sin i indrommer han, at den i de fleste Henseender ganske stem parma; han opstiller den dog som forskjellig fra mer denne, ele fordi 2. Rumphii jo skulde være fra Amboina (hvilket vi have seet beroer paa en Feiltagelse; desuden vidste Ag. ikke, hvorfra hans eget Exemplar var), deels fordi han finder den foreliggende for- meentlige E. Bumphii stemmende med Blainvilles Beskrivelse. Som Forskjelligheder mellem disse 2 Arter anføres, at Ambulakrene hos E. mphii ere stærkere buede, Analaabningen vendt mere opad og Bag- randen mere eller mindre afstumpet istédenfor afrundet eller lidt frem- springende som hos Z. parma Ag. Ved at mener Agassiz's Fi- gurer af disse 2 Arter (I. c. t. 20) vil man ogsaa komme til det Re- sultat, at EF. parm a skulde være lidt mere bred end sm ng, E. Bumphii den lidt mes i Midten med Anus marginal i indsniktet, 5 able ene med Tendens til at lukke sig. I Ag. Des. G. R. opfårtes disse samme 3 Arter, men Æ. parma baade fra Canada, det indiske Ocean, Ka risobtkå og Tonga Tab, i hvilken Anledning Forfatterne meget rigtigt bemærke, at dette vilde være en håist mærkelig geographisk Ud- bredning, hvis den sltarset sig. Gray (Cat.) inddrog imidlertid sin E. atlanticus og vistnok med fuld Grund, men ogsaa han skjelnede dog imellem en Æ. parma med »Anus i Skalranden, med temmelig smalle ålikelskralblede og et Klede bo rebelter tiltagende i Brede mod Enden« og E. Rumphii med »Anus lidt over Randen, temmelig brede Kanoner san og smalle Porerækker, neppe convergerende i Spidsen"; om Hjem for den sidste angives foruden det urigtige »Amboyna, Rumph" 177 af 4, hvilket Sars (Echin. p. 96) senere har berigtiget derhen, at der aldrig findes mere end 3. De ovennævnte Forfattere bemærke ogsaa meget rigtigt, at ,Brissus fragilis" vil blive at sondre generisk fra B. lyrifer, og at den Art, hvormed den er nærmest beslægtet, er B. canaliferus — netop den middel- havske Art, som kan betragtes som Typ for Slægten Schi- »Indian Ocean« uden nogen nærmere Bestemmelse. sg eg Michelin (I. c.), at £. Bumphii, som »synes at komme fra d ode Hav og- Ostindien«, er i Almindelighed længere, Skallen tung, fer de Ambulakrene flade, hvorimod E. parma er næsten kredsrund og "har en tyndere borpn: Uagtet ng de fleste Forfattere vide at skjelne mellem en Æ. Rumphii og en E. p var jeg i tilbåielig til at mes at ge; i retn. ger kjendtes een Art (£, parma Limck.), deels syet de foreliggende SEE ser af Lokaliteten som ostindisk i Reglen en vare ganske ubestemte eller beroede paa en beviislig Mistydning af — mphs Figur, sen fordi jeg i den tem- melig store Suite af Exemplarer, som Museet besidder fra Newfound- and, Grand Manan, Nantucket og Rhode Island fandt alle Overgange mellem de af Forfatterne udhævede nr: og navnlig Former, der ganske svarede til Forfatter .. Rumphii. Skallen er nemlig snart tyk og hvælvet, snart flad, lle og skårpkantet, snart lidt mere lang end bred, snart omvendt, Omridset rundt eller kantet, ofte lidt bølget eller lappet, næsten som hos Æ. undulatus Mich., der derfor vistnok ogsaa kan inddrages. Beliggenheden af Anus varierer ogsaa noget, og hos ganske unge Exemplarer vender den tydeligt opad, undertiden endog mere end paa Agassiz's Figur af Z. Bumphii; hos yngre Exemplarer ere Ambulakralbladene gjennemgaaende sst og mindre aabne end hos ældre 0.s.v. Jeg skulde næsten troe, at Desor (Syn.) var kommet til det samme Resultat, at Slægten kun havde hjemme ved Nordamerikas Østkyst, eftersom han skriver; »les espéc Connues appartiennent au continent américain«. Jeg vilde have Rg denne Beviisfårelse for, at der kun kjendes een Æchinarachnius-Art, og at denne kun har hjemme ved det nordostlige Amerika, for saa fuld- stændig som det var muligt at skaffe den, hvis ikke Michelin senere (I. c.) foruden sin Æ. undulatus, hvis Hjem er ubekjendt, havde afbildet og beskrevet to asiatiske Arter, Æ. asiaticus fra Kamschatka og Æ. australis fra Nyholland; ere disse Former virkelig fra de angivne "Steder, hvorom der jo ikke er Grund til at nære nogen Tvivl, kan det heller ikke betvivles, at de ville vise sig for- skjellige fra den amerikanske Art, men jeg tilstaaer, at jeg ikke af Figurerne kan udfinde noget Artsmærke, (Hos Æ. asiaticus antyde Fi- gurerne 5 BE SDR hos £. undulatus Hovedfiguren 5, Analysen å, men dette beroer vel paa en Unéiagtighed fra Tegnerens. Side). Men dersom det nu ikrede er godtgjort, at der virkelig forekommer 178 zaster, saaledes som denne nu opfattes.X) Da Agassiz og Desor faa Aar efter udgave deres ,,Catalogue Raisonné%, fik derfor ogsaa ,Brissus fragilis” sin Plads i denne Slægt, om end maaskee noget længere fra S. canaliferus end den burde; Schi- zasterne fordeeltes nemlig i to Grupper efter den uparrede Am- bulakralgrubes større eller mindre Dybde, i hvilken Henseende der dog ikke er nogen betydelig Forskjel mellem de 3 Arter, som jeg har kunnet undersåge, nemlig $. fragilis, canaliferus ”) og gibberulus (fra det råde Hav). Den samme Plads beholdt den håinordiske Art hos Gray (Cat.), hvorimod den af Duj. Hupé — som heri folge d'Orbigny%&) —. tilligemed $. gibberulus og S. cubensis) overflyttedes til Slægten Periaster. Men denne Slægt omfatter forresten kun fossile Arter pp) med kort, håi, rundagtig Skal, med midtistilletTop og med de parrede Ambulacra af ikke meget forskjellig Eængde. Det er derfor med fuld Ret, at Desor (Syn. p. 382) har dadlet denne Henfårelse og hævdet, at ,,Brissus fragilisf er en ægte Schizaster. ; Denne Henfårelse er imidlertid ogsaa bleven bestridt fra en anden Side. Prof. Sars har (Echin, p. 96 og Mh. Litt. p. 62) KR EGER i de indiske Have, bliver det dog et Spårgsmaal, om ikke Artsnavnet E. parma bør forbeholdes dem, da Lmck. angav sin Art at være må Ostindien, og Grays Navn E. atlanticus atter optages — De af Forbes (Tert. p. 12 t.2 f. 6) under Navn af Echinarachnius () Woodii beskrevne Fragmenter af tertiære Echinider have uden al Tvivl Intet med denne Slægt at gjåre ”) I Ag. Prodr. er Sp. canaliferus Lmek. en Micraster, Slægten Schizaster derimod nærmest baseret paa &p. atropos (Moera Mich.). ") Jfr. Sars Mh. Litt. p. 118. TAPE Fr. pp: 270, T) Om denne Art see det foregaaende p. 124. Af det citerede Sted hos d'Orbigny seer jeg, at denne Form egentlig ikke er kjendt som levende, men fra Cubas moderne Pannelser. Da det vel derved bliver noget uvist, om det er en endnu levende Form, svækkes derved For- modningen om dens Identitet med ZZoera Atrøpos noget. tt) Des. Syn: 142 £ 5 og f. 15— 179 udtalt, at denne Art ,urigtigen af Agassiz og Desor er hen- fårt til Slægten Schizaster",. og at den ,maa henregnes: til den af Philippi (A. N, 45) opstillede Slægt Tripylus, som udmær- ker sig ved 3 Genitalporer, idet den forreste håire Pørus, som er tilstede hos Spatangus, mangler"; han tilfåier, at hos Schi- zaster findes kun 2 Genitalporer, hvilket ståttes paa Underso- gelsen af den middelhavske Art, men, som det siden skal vises, ikke holder aldeles Stik, ialfald ingenlunde for hele Slægten. Imidlertid har Sars ikke overseet, at ,,Tripylus fragilist, som han altsaa kalder den, afviger fra alle de af Philippi og senere af Troschel beskrevne Arter af Tripylus derved, at den dorsale Pol ligger bagved Midten af Skallens Længde, og at den deri ligner Slægten Schizaster. Fremdeles udtaler han, at ,Schizaster canaliferus synes i Middelhavet at repræsentere vor nordiske Brissus fragilis", En saadan ,,Repræsentation% synes imidlertid at .forudsætte, at de paagjældende Arter håre til samme Slægt; hvorledes kunne de ellers repræsentere hinanden? Er ,Br. fragilis" virkelig en . Tripylus, saa re- præsenterer den jo nærmest det indo-pacifiske Riges andre Tripylus-Årter i Nordhavet, og ikke Schizaster-Slægten; repræ- Senterer den derimod virkelig denne, vil dette jo med andre Ord sige, at den er en Art af denne Slægt. Jeg kan derfor ikke andet end finde en vis Modsigelse i Prof. Sars?s Udtalelser om dette Punkt, Dette Spårgsmaal er imidlertid ikke saa al- deles uvigtigt, som det maaskee kunde synes. Et Blik paa For- tegnelsen over Middelhavets Echinider”) vil nemlig vise, at naar man seer bort fra 4 Arter, som kunne betragtes som tilhårende tropiske eller subtropiske Slægter (nemlig Sphæriechi- nus, Echinocidaris, Brissus og Centrostephanus), ere de middel- havske Arter enten identiske med de nordeuropæiske (hvad dog kun synes at være Tilfældet med 2 eller 3), eller de staae dem ialfald saa nær, at de med god Grund kunne siges at repræ- ") Sars Mh. Litt. I. c.; Heller Litt. 180 sentere dem. Saaledes er Forholdet f. Ex. mellem Cidaris pa- pillata paa den ene Side og C. hystrix og affinis (Stokesii) paa den anden, hvilke 3 Arter tilhåre en egen Typ indenfor Cidaris- Slægten, som, mig vitterligt, kun omfatter disse tre europæiske Arter; Echinus esculentus og E. melo; Toxopneustes drøbachiensis og T. lividus; Echinus miliaris (virens) og E. parvituberculatus (pulchellus); Spatangus purpureus og S. meridionalis; Echinocar- dium cordatum og E. mediterraneum (?); E. ovatum og E. gibbo- sum”), — medens Echinus Flemingii og Echinocyamus pusillus "| Med Hensyn til flere af de her opregnede Arter er man neppe endnu ganske paa det r med, om den middelhavske og den nordiske Form ere forskjellige Årtei eller ikke; jeg har her holdt mig til hvad der for Tiden synes at være den herskende Anskuelse; kun for Echinus- og Toxo- pneustes-Arternes Vedkommende kan jeg af egen Undersågelse garantere Artsforskjelligheden. Størst lej, arneren at være med Hensyn til de middelhavske Echinocardium- Ag. Des. G. R. kjender 4 .Arter derfra: ÅAmphidetus mg (Serien, Cette, Algier), Å. gibbosus Ag. (Sicilien, Algier, »di STÆ atus par I'absence d'un sillon am- bulacraire antérieur; men sn trés elevé. Fasciole interne ls au sommet«), Å. ovatus re, (Algier) og ). Tilhæn- gerne af Theorien om ,synthetiske" Typer (d. v. ældre Dyre- former, der i sig forene Eiendommeligheder, som i en yngre Periode ikke optræde hos samme Dyreform, men hos forskjellige Typer) ville maaskee i disse Forskjelligheder i Piggenes og Knu- dernes Uddannelse see ligesom Spirerne til eller Forlåberne for de Forskjelligheder af samme Art, som senere optraadte i Echi- nidernes Orden og som tildeels charakterisere de to store Grup- per, hvori alle yngre (sekundære, tertiære og nulevende) Echinider dele sig. Den anden Hovedafdeling, de typiske Echinider, vil altsaa omfatte Desors Cidarider og Salenier. De førstnævnte inddeles, som vi have seet (p. 174) i ,Angustistellés? (3: Cidaris) Og »LatistellésY, disse sidste igjen i ,,Oligopores” og ,,Polyporesé. Men vi have tillige seet, at det er meget tvivlsomt, om den sidst- nævnte Inddeling lader sig gjennemfåre med Skarphed, samt at Dia- dema-Gruppen (S. p. 155) bår udskilles som en egen Familie. Vi faae altsaa 4 Familier: Cidariderne, Diademerne, Echinerne ogSalenierne. Det synes, at alle hidtil beskrevne fossile Former 7) jfr. Roemer Melon., Hall Jowa p. 697 t. 26, Muller Eifel p. 238 t. 3 og 4. 192 lade sig naturligt indordne i een af disse Familier; der kjendes, saavidt jeg har kunnet erfare, ingen Overgangsformer imellem dem. Rigtignok er der mellem de allerældste Echiner nogle, som i habituel Henseende nærme sig til Cidariderne, f. Ex. Hemicidaris, men Piggenes Beskaffenhed, de dybe Indsnit i Mund- rammen, som godtgjåre, at de have havt ,,Gjæller?, 0. s. v., vise, at det dog er typiske Echiner, ikke Cidarider. Der er lige- ledes adskillige uddåde Former (Pseudodiadema, Phymosoma o. fl. a.), som have en vis Lighed med Diademerne og ere blevne be- skrevne som Arter af denne Slægt %); men Piggenes Beskaffenhed, som er den samme som hos de typiske Echiner, medens de ere meget forskjellige fra Diademernes, gjår det meget usandsynligt, at de have noget med denne Gruppe at gjøre, og indtil det mødsatte be- vises, maa det derfor være tilladt at antage, at disse Slægter ogsaa i Tændernes Beskaffenhed ”"), som i dette Tilfælde vistnok vil være det afgjårende, ville vise sig at være Echiner og ikke Pia- demer, — Lige overfor den store Omskiftelighed, som de fleste andre Echinidefamilier have været underkastede i Tidernes 1Ldb, er den Eensformighed paafaldende, som gjår sig gjældende i Cidaridernes Optræden ligefra Muslingkalken til vore Dage. — Diademerne tilhåre derimod fortrinsviis den nuværende Periode; dog har der ialfald i Kridtet levet Former af denne Familie +%=), — Salenierne, hvis nærværende rigtigere Begrændsning skyldes Desor, tilhårte Kridtet og Jura-Perioden, men manglede dog i de ældste Juradannelser (Lias). -— De egentlige Echiners form- rige Gruppe gaaer med enkelte Former tilbage til Triastiden. Blandt de herhen hørende uddåde Slægter er der adskillige, som ikke ”) I Geol. Surv. D. V f. Ex. tages Diadema-Begrebet endnu i en saadan udvidet Betydnin ") Diademerne KGS nemlig ligesom Cidariderne den Kjol paa Tæn- dernes indre Side, som derimod findes hos alle Echiner. "") 1 Geol. Surv, D, V t 2 p. 11 beskrives Pigge af en til Diadema-Gruppen hørende Såborre fra Kridtet; de herværende Museer besidde lignende Stykker, som Prof. Steenstrup har opdaget i det jydske Skrive- kridt; de ville forhaabenlig blive beskrevne ved en anden Leilighed. 193 frembyde nogen nærmere Lighed med nogen levende Form (/emici- daris, Pseudodiadema, Cottaldia 0. s.v.), og som altsaa repræsentere heelt uddåde Typer indenfor Familien %), — Med nogle faa Und- lagelser (Czdaris, Diadema?, Echinus) gaaer ingen nulevende Slægt af den hele Underorden tilbage til Kridtel, ja der er endog kun 4 af "Nutidens talrige Slægter (Cidaris, Salmacis, Echinus ++) og Tripneustes), som angives fra miocene eller eocene Dannelser; alle de andre synes at være af endnu nyere Oprindelse 5%), Den tredie Subordo: de irregulære Echinider, klåver sig i 5 Familier: Galeriter, Cassidulider, Spatanger, Dys- astre og. Scutellér (Clypeastrider); flere troer jeg sikke at man kan opstille, heller ikke troer jeg, at nogen af disse Familier lader sig underafdele i mindre Grupper (Tribus), som have Betydning i palæontologisk Henseende. Tages den hele Underorden som en Heelhed, viser det sig, at af dens nulevende Slægter er der ingen, som gaaer. til- ” bage til Juraperioden; 5 gaae' derimod tilbage til Kridtet, (Cussi- dulus, Nucleolites, Echinolampas, Echinocyamus og Fibularia) %), ” Fastholder man, saavidt muligt, Inddelingen i polypore og oligopore ichiner, eller undersåger man overhovedet, hvorledes de forskjellige Perioders Echiner have forholdt sig med Hensyn til Porernes Ordning, vil man finde, at de polypore langt mere end de oligopore tilhåre e nyere Tid, samt at jo længere man gaaer tilbage i Tiden, desto hyp- pigere ere de simple neprenes Porerækker, jo mere man nærmer sig Nutiden, paa desto forskjelligere en Maade bliver Porernes Ordning uanceret i en rig Mangfoldighed af Slægt I rune er her slaaet sammen med sr ip ) Jeg ståtter mig i Henseende til disse og andre lignende sr Re i det foregaaende og fålgende i Reglen alene til Desørs Synopsis. Flere tildeels senere udkomne Hovedværker over fossile Echinider af Cotteau, Wright o.s. v. har jeg slet ikke kunnet benytte t) Ogsaa Periaster angives som strækkende sig fra Kridtet til vore Dage; jeg kjender imidlertid ikke nogen levende Art af denne Slægt og er tilbåielig til at troe, at denne Angivelse hidrører fra den p. 178 omtalte formeent- lig urigtige Henfårelse af visse endnu levende Schizaster - Arter til Periaster-Slægten. 1.94 14 til de eocene og miocene Dannelser. Den hele Subordo er dernæst nyere paa Jordens Overflade end den foregaaende; fra Triasperioden kjendes ingen herbenhårende Form og fra den ældste Afdeling af Juraperioden (Lias) kun een (Collyrites prior); af de fem Familier savnes de lo endnu i Juraformationen, og den ene af disse optræder først i de yngste Kridtdannelser. Da den ældste bekjendte Form hårer til Dysaster-Familien, skulde altsaa denne, som i det mindste i eet vigtigt Punkt er den meest afvigende af dem alle, være ældre end Galeriterne, uagtet disse i Bygning staae de typiske Echinider nærmest; men Opdagelsen af en eneste Galeritform i Liasdannelsen kan jo bæve det una- turlige, som der kunde synes at være i den Maade, hvorpaa Formerne træde op får eller efter hinanden. Den af disse fem Familier, som det er vanskeligst at be- grændse, er Galeriterne; de to Hovedkjendemærker, som an- fåres, ere -41) Tilstedeværelsen af Kjæber eller. Tæn- der; og 2)at Fodgangene ere ,simple”, ikke ,blad- formige”, Hvad det fårste Forhold angaaer, da er det egent- lig kun paavyiist hos to Slægter, medens man hos andre har sluttet sig dertil af den Form, som Steenkjernerne frembyde nærmest om- kring Munden; hvor man derimod hverken har paaviist noget saa- dant eller af Mundens Form kan slutte sig til Tilstedeværelsen af »Mundgjællerf, der har man kun Fodgangenes Form at gaae efter. Følgen heraf er, at man til Galeriterne har henfårt Slægten Echinoneus , der er aldeles tandlås; ligeledes den fossile Slægt Pyrina, som kun ved Analaabningens Beliggenhed -er forskjellig fra Echinoneus; begge disse Slægter håre efter min Mening til Cassidulidernes Familie, og de ville maaskee drage flere med sig %); men det maa indrømmes, at det da ikke vil være muligt al ”) Man har ogsaa tænkt paa at opstille Æchinoneus som en egen Familie. »Peut-étre finira-t-on par lui associer les genres Pyrina, Hyboclypus, Desorella, Pachyclypus et Asterostoma, quand on saura positivement qu'els sont édentés« (Des. Syn. p. XXXIV). At de skjævmundede Pyriner have været tandlåse, synes mig ikke at kunne betvivles, om der end maaskee kan være Tvivl i denne Henseende med Hensyn til de andre her nævnte Slægter. | 195 udpege noget constant Kjendemærke mellem Galeriterne og Cassiduliderne; Tilstedeværelsen eller Mangelen af Tænder og Kjæber er vistnok det afgjårende, men selv hvor disse have været tilstede, ville de i de fleste Tilfælde være udfaldne hos de fossile Former; og det er da ofte næsten umuligt at afgjåre, om de have manglet oprindelig eller ikke. — For at op- lage Echinoneus blandt Cassiduliderne taler ikke alene den negative Omstændighed, at den (som det fra flere Sider er udhævet) er tandlås, men ogsaa en positiv Charakteer: den skjæve Mund, som jo træder op hos ikke faa Cassidu- lider f. Ex. Arter af Caratomus, Botriopygus og Trematopygus, men ikke i nogen af de andre Familier; imod det taler, antager man, Fodgangenes Beskaffenhed, der unægtelig hos de fleste Cassidulider er noget forskjellig. Vi nådes herved til at undersåge, hvad der egenlig skal forstaaes ved ,simplef og »bladformige (petaloide)f Ambulacra, og hvilken systematisk Be- lydning man kan tillægge disse Forhold. Desors Definition er ikke aldeles tilfredsstillende, Den lyder saaledes: les ambulacres sont simples, lorsque les pores des Zones poriftres conservent la méme disposition du sommet å la bouche£, Denne Deel af Definitionen passer ret godt paa alle regulære Echinider samt paa Galeriterne, Dysasterne og Echinoneus, men man vil dog kunne indvende imod den, at den er noget uklar, forsaavidt den ikke nærmere bestemmer, hvad der skal forstaaes ved den samme Ordning”; taget efter Ordene er denne jo ofte temmelig forskjellig paa Ryg- og Bugsiden f. Ex. hos Gale- rites, Echinocidaris, Colobocentrus 0. a. Men vil man supplere Definitionen saaledes, at der ved ,den samme Ordning” skal forstaaes, at Porerne bestandig optræde parviis, og at Pore- Pårrene fålge tæt paa hinanden uden Afbrydelse og uden Mel- lemrum, saa vil denne Deel af Definitionen vel kunne passe paa de Tilfælde, som den er bestemt til at omfatte. Vanskeligere vil det være at komme til rette med den anden Deel af Definitionen: »les ambulacres sønt pétaloides au bornés lorsqu'ils présentent å la face supérieure un espace circonscrit dans lequel les pores 196 des zones poriféres sont reliés par un sillon.” Paa den her omtalte Tyerfure, som saa ofte forbinder de to sammenhårende Porer hos Spatanger, Cassidulider og Scuteller, ligger der sikkert ikke megen Vægt; den mangler hos mange Former (f. Ex. Æchino- cyamus) og synes især at optræde, naar de to Porer rykke et Stykke ud fra hinanden. Men heller ikke den bestemte Be- grændsning er constant; der er mange Former, hvor det er overmaade vanskeligt at sige, hvor Ambulacret egentlig hårer op (f. Ex. Ananchytes, Micraster, Holaster). Hos Brissus og Meoma f. Ex. er Fodgangenes Bladform udpræget nok; men den blad- formige Deel fortsættes ganske tydeligt af spredte Sugefådder med enkelte Fodporer lige til Munden; Afbrydelsen er altsaa mere tilsyneladende end virkelig (smlgn p. 424). Hos Echinolampas ovatus seer man paa Skallens Indside Rækker af Gruber, som forbinde de petaloide ,,Ambulacra dorsaliaf med ,,Åå. oraliaf; hos en stor (ubeskreven?) kapsk Æchinolampas forfålger man let en Række af fine enkelte (o: ikke dobbelte) Porer fra det Punkt tæt ved Skallens Rand, hvor de støre Dobbeltporer håre op, indtil henimod Munden, hvor de ordne sig i tredobbelt Række til de saakaldte ,,phyllodiaf; nærmest ved Skallens Rand staae disse Smaaporer endnu meget tæt, men efterhaanden fjerne de sig mere fra hinanden. En fuldstændig Afbrydelse af Amhbulakret finder maaskee egentlig kun Sted hos Clypeastriderne, hvor Undersidens ,Porefelterf og ,Porefascirer% =) ere uden al Sammen- hæng med Rygsidens bladformige Fodgange. Imidlertid er der eet Forhold, som uden Tvivl bår optages i Definitionen, og hvor- ved denne vil vinde betydeligt i Skarphed, nemlig om Porerne ere enkelte eller dobbelte. Ambulakrene ere allsaa simple, naar de i hele Feltets Længde bestaae af Dob- beltporer, som fålge umiddelbart efter hinanden; de ere bladformige, naar dette kun er Tilfældet med en Deel af dem og navnlig med deres Dorsalparti; i den ovrige Deel mangle enten Porerne aldeles, eller de fålge efter hinanden med store Mellemrum og kur ”) SS MåHer: Band E KRP 197 som enkelte Porer”); dog kunne de igjen nærmest omkring Munden rykke tættere sammen og fordobble sig (som hos mange Cassidulider), Efter denne skærpede Definition faae rigtignok d'e fleste Cassidulider bladformige Fodgange, men der gives dog ulvivlsomme Cassidulider, hos hvilke heller ikke denne Definition slaaer til. Jeg vil ikke beraabe mig paa, at paa mangfoldige af d”Orbignys Afbildninger af Pygurer, Pygauler, Caratomer, Trematopyger, Clupeopyger, Catopyger, Oolopyger, Echino- brisser 0, s. v, +) fremstilles Porerne som dobbelte i hele Ambulakrets Længde og som følgende lige saa tæt efter hin- anden, ogsaa paa Undersiden, som f. Ex. hos Dyasterne: thi man vil kunne indvende imod mig, at Afbildningerne maaskee ikke ere korrekte i dette Punkt; heller ikke vil jeg beraabe mig påa Desors Figurer af Conoclypus anachoreta , Amblypygus apheles og Pygaulus Desmoulinsii%"), da jeg ikke har havt Leilighed til at forvisse mig om deres Nøiagtighed ved at sammenligne dem med Naturen. Derimod ska) jeg benvise til Clypeus sinu- ”) Af Joh Millers og Duvernoys Undersøgelser er det bekjendt, at Sugefådderne i samme Ambulacrum hos Spatangerne f. Ex ikke alle have samme Form og Bygning, og at Forskiellen mellem enkelte og dobbelte Porer tildeels er knyttet til denne Forskjel, sirene es at visse Former af Sugefådder altid nag enkelte, andre dobbel BREDDE Med andre Ord: de med simple Fodgange udstyrede pbegN ve kun een Slags Sugefådder (Rohinides homopodes), de med EA ag Fod- gange flere Former af Sugefådder (Z. heteropodes, ezobranches). Dette synes at styrke den paa Fodgangenes Beskaffenhed baserede Systematik betydelig ; men herved er dog at mærke, at baade Diadema og Echinocidaris have to Slags rss og gs man SER PSRVisE Spatanger, hvor de dverste færre) ere x aikele (f. Ex. Spatangus purpureus), samt at hos to nær- er meget rimeligt, at der gr spe Forskjel slutter sig en forskjellig Form af Sugefådder; men t synes mig dog at kunne tjene til Ad- varsel mod at tillægge Pors Enkelthed eller Dobbelthed nogen exclusiv el gsrigge Fig LP. Br t. 915 031 —35, Sa 38, 942, 949—52, 955—56, 965—70, 972, 974—75, 977— ") Des. Syn: 1. 80 £ gs KNESSET b- = 198 atus%), hvor man har let ved at overbevise sig om, at Fod- porerne, trods den i Ambulakrenes Rygdeel saa smukt ud- trykte Bladform, baade ere dobbelte og fålge meget tæt efter. hinanden i hele den Bugsiden tilhårende Deel af Ambulakret. — 'Jeg formaaer heraf kun at uddrage det Resultat, at det 14) ikke er muligt at drage nogen fuldkommen skarp Grændse mellem »Simplef og ,bladformige” Fodgange "”), og 2) at der ikke er tilstrækkelig Grund til paa Grund af Fodgangenes Beskaffenhed at udelukke Æchinoneus (med Pyrina og muligen andre Former) fra den Familie, med hvilken de forresten vise nært Slægtskab. Der er endnu een Slægt, som jeg mener bår optages blandt Cassiduliderne, nemlig den tertiære Lenita patellaris, som af Agassiz og Desor henfåres til Clypeastriderne. De Forhold, som herved især komme i Betragtuing, ere: 4) Mundens kredsrunde Form; denne gjenfindes rigtignok hos mange Scutelliner, men hos Cassiduliderne varierer dens Form saa- meget fra det pentagonale til det skjævt pyriforme, at der ikke i dens Rundhed kan være Grund til at nægte den Plads i denne Familie. 2) Dens centrale Beliggenhed lige langt fra For- og Bagenden; herom gjælder det samme; det er Reglen hos Clypeastriderne, men finder ogsaa Sted hos flere Cassidulider f. Ex. hos Rynchopygus. 3) Manglen af en Roset af Fod- porer omkring Munden er ligeledes en for Scutellinerne og mange Cassidulider fælles Charakteer %%%). Intet af disse For- hold- kan altsaa afgjøre Spårgsmaalet, Mod at opfatte Lenita'en Re CR 2 ”) At ogsaa Desor har havt Vanskelighed wed i Praxis at gjennemfåre sin Definition, seer man flere Steder; det indrømmes saaledes, at Ånanchy- tidernes Fodgange kun ere punk bladformige, og det sammeé Udtryk bruges forstærket om Caratomus; FDA benene oma har »ambulacres subpetaloides«, uagtet den sbenjrn til Galerite j Jeg vilde have tilféiet, at ingen mig bekjendt Blrenanie: har Analaab- gg liggende saa håit oppe paa Ryggen, hvis ikke Desors Afbild- af Scutellina Hayesiana (Syn. t. 27 f. 12 a) syntes at ses en fesmi Beliggenhed af denne Aabning hos en virkelig Scutellin. æn 199 som en Clypeastride taler: 4) deels Manglen af ,Ambula- krallinier% paa Undersiden, deels 5)Manglen afKjæber eller Tænder; man har i det mindste ikke paaviist nøgen af Delene. For at henfåre den til denne Familie taler derimod maaskee, at 6) man paa sånderbrudte Individer kan finde i Nærheden af Skallens Omkreds, hvor dens Gulv og Loft ståde sammen, nogle indre Lameller, altsaa et Spor til Skillevægge %); men disse Dannelser mangle jo aldeles hos Fibularia, medens de paa den anden Side optræde i Galeritfamilien (Holectypus), og i dem kan man altsaa ikke see nogen exklusiv Charakteer for Clypeastriderne. Af afgjårende Betydning bliver derfor, mener jeg, 7) Under- sidens Skulptur: i Midten et någent grubet Bælte, paa Si- derne store Vorter, omgivne af dybe Ringfurer, aldeles som hos Cassidulus, medens ingen Scutellin kan fremvise noget lignende %+). Jeg antager derfor, at denne Form var rigligere anbragt, da den blev opfårt i Systemet som en Cassidulus eller Nucleolites, end nu, da den figurerer blandt Scutellerne. Af disse Sammenligninger mellem Cassidulider og andre irregulære Echinider vil man modtage det Indtryk, at denne store Familie paa en Maade er”Centralgruppen blandt de irre- gulære Echinider; med nogle Former synes den at ståde op til Gale- riterne, med andre til Scutellerne, atter med andre til Spalangerne. At Desors Inddeling af denne Familie i ,Tribu des Echinanthes& og »Tribu des Caratomes% efter ,,Mundbladenes'" Udvikling eller Manglen af disse, ikke kan gjennemfåres med Skarphed, derom er det ikke vanskeligt at overbevise sig af selve Desors Værk. Ligesom i andre Grupper, hvor det overveiende Antal Former ere fossile, ere Slægterne vanskelige at afgrændse og opfattes meget forskjelligt af Forfatterne — vistnok ikke saameget, fordi Fortidens eee REE RE D AFENE FSL UDE, ”) Desor synes ikke at have kjendt dem, da han udtrykkelig siger: »point de cloisons å Vinterieur« (Syn. p. , ”) Derfor skriver Desor gauske rigtigt: »Vaspect particulier de la face inférieure avec sa zone lisse suffit pour faire distinguer cet oursin de tous les autres Clypéastrides«. i 13" 200 Slægter vare mindre skarpt adskilte end Nutidens, som fordi Charak- lererne ere vanskeligere at opfailte paa de forstenede Objekter. Flere Slægter have havt en usædvanlig lang Levetid, f. Ex. fra Kridtet til den nuværende Jordperiode /Cussidulus, Nucleolites, Echinolampas), og Familien bliver derfor sig selv mere lig i de forskjellige Jordperioder, "Den begynder samtidig med Salenierne og Galeriterne i Juraformationen (Étage Bajocien), spiller en stor Rolle i denne saavelsom i Kridtet og i de tertiære Dannelser, men synker i Nutiden ned til et forholdsviis meget lavt Minimum. . — Galerit-Gruppen er indskrænket til Jura- og Kridt- perioden; dens ældste Art træder op i Étage Bajocien, dens yngste i Skrivekridtet. | Dysaster- Gruppen er ligeledes særdeles betegnende for Kridtet og Jura-Perioden, da den begynder med det ældste Led af denne og dåer ud med det yngste Led af hiint. Den for denne Gruppe charakteristiske Spaltning af Toppartiet og Sondring af Skallen i et ,Biviumf og el ,Trivium%, er noget saa ejendommeligt, at det ganske maa billiges, at man har opstillet den som en egen Fa- milie. Uagtet det dadles stærkt, at man har villet finde el nærmere Slægtskab mellem Dysasterne og Spatangerne”), maa jeg dog vedkjende mig den Anskuelse, at denne Familie er den, med hvilke de have nærmest Slægtskab. Spatangernes Familie inddeles som bekjendt almindeligt i de egentlige Spatangers og Ananchyternes Gruppe, hvilken Ind- deling imidlertid faaer et noget forskjelligt Udfald, eftersom man gaaer ud fra det ene eller det andet af de opstillede Kjende- =- ”) Dog siger Desor selv om Dysaster hemisphæricus (d'Orb. P. Fr. t. 835), som er bleven beskreven som en Spatang, men endnu kun er lidet kjendt: »Peut-étre en fera-t-on quelque jour le type d'un genre å part intermédiaire entre les Ananchytes et les Dysasters" (Syn. p.210) Mundens Form er ligesaa bilabiat hos Metaporhinus (Des. Syn. 1:36 £ hj som hos Towaster (t. 40). Stårre Forskjel er der vistnok i Fodgangenes Bygning, navnlig paa Undersiden, men den er ofte uty” delig eller ievg til at opfatte paa Forsteningerne. 201 mærker. Benytter man saaledes Toppladernes Forhold (,,appareil apicial compact” og ,,allongé'f +), udelukker man Stenonia, uagtet denne staaer Ananchytes saa nær, at man har næret Tvivl, om den var andet end en monstrås Ananchyt. Manglen af ,,Fasciolæf" kan heller ikke benyttes til at afgrændse disse to Grupper; det samme gjælder om Formen af Fodgangene, som hos Mztcraster og Toxaster ikke ere mere ,,bladformige'' end hos Hemipneustes. Jeg troer derfor, at man ikke kan erkjende mere end een naturlig Gruppe i den hele Familie, som rigtignok træder op med et for- skjelligt Tidspræg ; den viser sig forst i Kridtets underste Etage (Holaster, Toxaster): af de nulevende Slægter er der ingen, som gaaer tilbage til Kridtet; derimod optraadte 9 af dem allerede i den eocene og miocene Tid %=). De Naturforskere, som i den Rækkefålge, hvori Dyreformerne komme frem efter hinanden i Jordens Udviklingshistorie, altid ville see et bestemt Fremskridt mod håiere Former, maae erklære Clypeastriderne (Scutelliderne) for den fuldkomneste %%=) ") Enten ståde nemlig de 4 Genitalplader umiddelbart op til hinanden, og Ocularpladerne danne en Kreds udenom dem igjen, eller diss Plader rykke paa Linie med hinanden og 2 af Ocularpladerne kile sig ind mellem de to Par Genitalplader. Denne Forskjel i Toppladernes Stilling har Desor paaviist baade i GCaleritz og i Dysaster-Gruppen ematiken. ære Top- parti ikke kan betragtes som en Begyndelse til dets Spaltning hos Dysasterne, seer man bedst deraf, at ogsaa indenfor denne sidste Gruppe an den samme Forskjel træde op (Des. Syn. t. 36 f. 1a Spatangus, Hemipatagus, Eupatagus, ba, se Brissus, forter Toxobrissus (Kleinia), Brissopsis, Schizas Desor tilkjender Spatangerne Palmen som udk type le plus diversifié« og som den, der afviger meest fra den radiære og nærmer sig meest til den symmetriske Architektur. Jeg kan dog ikke i Straaleformen see noget absolut fornedrende, der ubetinget stiller det typiske Straaledyr lavere end et andet, der i mindre héi Grad bærer Straaleformen til Heller ikke kan jeg forsone mig med den Anskuelse, at en Spatang eller Clypeaster i rs for ei skulde være en håiere, fuldkomnere Dyre- « « [i « d x ou. form end en Echinus, Diadema eller Cidaris, og jeg indseer ikke, hvad der skulde kunne siges mn Ssedel derfor. Bedre vil man vel kunne gaae ind påa, at see en lavere Typus i de palæozoiske Echinider, dog kun i Kraft af den Theori, at en Oplåsning i sie architektoniske Ele- ROR Familie blandt Echiniderne; (hi det er den, som optræder sidst. Med Undtagelse af nogle faa Echinocyamus- og Fibularia-Arter, som skulle optræde i Mastrichterkalken, tilhårer nemlig denne Familie udelukkende den tertiære og nuværende Periode. Endnu i den eocene Periode er den — i det mindste i Europa — kun repræsenteret af nogle Smaaformer /Echinocyamus, Runa, Scutel- lina, Sismondia); i den miocene optræder den allerede fyldigere med flere Scutella- og Amphiope-Arter samt med store, håit hvælvede Clypeaster-Former, men fårst i den pliocene og nu- værende, Jordperiode udfolder den sin hele Formrigdom. Af de 5 Familier, hvori vi have inddeelt de irregulære Echinider, synes den at være den, som udmærker sig ved de fleste Eiendomme- ligheder i Bygning f. Ex. en særegen Kjæbebevæbning, fuldkom- men afbrudte Fodgange, en central Madreporplade, der ikke er sammenvoxen med nogen af Genitalpladerne 0. s. v. I mindre Grupper synes den ikke at klåve sig naturligt; man har imidler- " tid opstillet saadanne, i hvilken Henseende jeg henviser til ved- kommende Forfattere +), Den vedfåiede graphiske Fremstilling giver paa een Gang et Overblik over Systemet og over Familiernes geologiske Fordeling. menter er et Kjendetegn paa et lavere Standpunkt, deres Reduktion eller Concentration paa et håiere. Kun forsaavidt vil man altsaa i Echinidernes Orden, opfattet som en lleelhed,: kunne paavise et Fremskridt fra lavere til håiere Former; derimod troer jeg nok, at ét sligt Fremskridt ed sig paapege indenfor flere af Familierne, saaledes som det alt antydet i det foregaaende for Echinernes, Spatangernes og Sordellernet Vedkommende. — Hvorvidt Darwinske Anskuelser om Arternes Opøn- tr at Eehiniderne ere af Grupper, hvor Sporgsmaalet snarest kan haabe at finde in iniest ks det ellers er muligt at pråve det ad geologisk Vei; men dertil vilde vistnok udfordres Samlinger af et langt storre Omfang end Nutiden besidder ”) Des. Syn. hartre: Laganer, Skekikruseodee; Joh.Miller (Baud. Ech.) fn Hee bear med Porefelter« (Clypeaster, Laganum, tel , Scutellina, Echinocyamus, Fibularia) og »Cl. "SU nge É synd Mellita, I Fm Lobophora,Scutella, alnekknl | : É | i | | i i É i - Palæolithiske Dannelser. Jura- Kridt Trias.| forma- forma- tionen. tionen. Til p. 203. Tertiære Nuværende Forma- Jord- tioner. periode. EL. Echinida -tessellata. . Cidariderne. Sel - Diademerne. II. Echinida typica r Echinerne. Salenierne. [al] Galeriterne. ra. Cassiduliderne. IN. Echinida irregularia Dysasterne. E Spatangerne, . Scutellerne | (Clypeastriderne) | == Familiernes Antal i hver Periode: SANS Ech RRS bo and ' n UV NÅ W SSU U (|]UNIN DB ek | 203 Det vil deraf sees, at Kridtformationen er den formrigeste Periode; thi i den ere alle Familier repræsenterede med Und- tagelse af de udelukkende palæolithiske Former. Den tilhårer nemlig en Overgangstid: Salenierne og Dysasterne existere endnu, men Spatangerne, Diademerne og (mod Slutningen af Perioden) Clype- astriderne ere allerede traadte op. Den skarpeste Grændse i Ecbinidernes som i saamange andre Dyregruppers Historie er den, som adskiller de palæolithiske og de yngre Former. Ålphabetisk Fortegnelse over de citerede Skrifter med Angivelse af de anvendte Forkortelser af Titlerne. Ag. Mon. Sec. Monographies d'Eehinodermes vivants et fossiles par L. Agassiz: Seconde Monographie: Les Scutelles. 1841. Åg. N. Z. Nomenclator zoologicus t. II—JII. Ag. Préf, Anatomie des Echinodermes. Premiére monographie: Ånatomie du genre Echinus par G.- Valentin. Préface par L. Agassiz. 1841 Ag. Prodr. Mémoires de la societé des sciences naturelles de Neufchatel t, I Prodrome d'une ,monographie des Radiaires ou Echinodermes par L. Agassiz. å. Ag. Des. C. R. Annales des sciences naturelles, troisiéme serie, Zoologie t. 6—8. Catalogue raisonné des familles, des genres et des espæéces de la classe des Echinodermes par L. Agassiz et E.Desor. Paris 1847. Barrett. The annals and magazine of natural history, second series, t. 19. 1857: n two species of Echinodermata new to Great Britain by L. Barrett. Blv. Act. Manuel d'Actinologie ou de Zoophytologie par Blainville. 1834. Blv. Ours. Dictionnaire des sciences naturelles (Levrault) t. 37, Art. OQursin (Blainville). 1825 " Bly. Scut. Dictionnaire etc. t. 48, Art. Scutelle. (1827). Blv. Zooph. . Dictionnaire etc. t. 60, Art. Zoophytes. (1830). Brandt prodr. Recueil des Actes de la séance publique de 1'académie impériale de St. Petersbourg 1834. Prodromus descriptionis anima- lum ab H, Mertensio in orbis terrarum circumnavigatione observa- torum auct. Brandt. 5. Breyn J.P Breynii de Echinis et nn sive methodica Echinorum distributione schediasma. Gedani 173 Browne. The civil and natural ken ad of Jamaica i. Patrick Browne 7 Caillaud. Revue et Magazin de Zoologie 1857: Observations sur les Oursins perforants (Supplément) par F. Caillaud. 204 Cuvier R. A. Cuvier le Réægne Animal, édition illustrée. 'Zoophytes par Milne-Ewards. Desmoul. Actes Premier-troisigme mémoire s Des on. Gal. Monographies d'Echinode L. Agassiz. Troisime Monographie: des Galerites par Desor. Synopsis des Echinides fossiles par E. Desor. 1855. Dub. Kor. Vetenskaps Akademiens Handlingar: 1844. Ofversigt af Skan- dinaviens Echinodermer af v. Duiben och J. Kore Duch. Animaux radiaires des Antilles par Duchassaing. 1850. ” Histølre naturelle des Zoophytes Echinodermes par Dujardin de la societé Linnéenne de Bourdeaux. t. 7 et 9 (1835—37). r les Echinides par Ch. des Moulins. ermes vivants et fossiles par 1842. Duvernoy. Mémoires de T'académie des sciences, t. X Mémoire sur I'analogie de composition et sur quelques points de 1'organisation des Echinodermes, par Duvern oy ( ). E. M. Tableau encyclopédique et enn rese des trvis eres de la dkturel i contenant Vhelminthologie etc. par Bruguiér Esch. Z. A. Zoologischer Atlas von Eschscholtz. 1829—33. Forbes Br. St. A History of British Starfishes and other animals of the class Echinodermata, by E. Forbes. 1841. Forbes Medit. The Annals and benet of Natural er Vol. 13. 1844. On the Radiata of the eastern Mediterranean by E. Fo fine ion Monograph of the nodermata of the British Tertiaries orbes. 1852. ER aErerene te Society). Geol. Surv. . Memoirs the geological Survey of the United Kingdom. Fuakk and bedene illustrative of british organic remains. Decade I, 3, 4 og 5 (1849—56). Girard B.S.50. Proceedings of the Boston Society of Natural History 1850. Descriptions of several new oem of Echinoderms by Ch. Girard. Girard B.: S. 52. Ibid 1852. Account of a new species of ene from the Atlantic coast of the fe States by Ch. Gmelin. Caroli a Linné Systema Naturæ per .regna tria Naturæ, curå '". Gmelin T. I pars VI. 1788. Gould. Inv. Report on the Invertebrate animals of Massachusetts. 1841 Gr. A.P. Annals of Philosophy, 1825. An attempt to divide the Echinida or Sea-Eggs into natural families, by J. E. Gray. (Udtog i Isis 1834). Gr. Gat. Catalogue of the recent Echinida or Sea-Eggs in the collection of the British Museum. Pt. 1. Echinida irregularia. 1855 (J. E. Gr ay)- Gr. Z. P, 35. Proce het of the Zoological Society t. 3 hen p. 57. On the genera distinguishable in Echinus Lamck, by J. E. Gray- Gr. Z. P. 51. Ibid. t. 19 (1851) p. 34. Descriptions of two new genera and some new species of Scutellidæ and Echinolampidæ, by J. E. Gray. 205 Gr. Z. P. 55. ibid. t? 23 (1855) p. 35. An Arrangement of the families of Echinida with descriptions of some new genera and species, byJ. E.Gray. Grube Act. Actinien, senere, ms Wurmer des Adriatischen und Mittelmeeres von A. E. Gru Grube. Beschreibungen neuer oder wenig bekannter Seesterne und Seeigel von A.E.Grube (A. A. C. L. N. C.) (Udtog i Archiv.f. Naturg. Bd. XXIII p. 340) 1860. Gualtieri. Index Testarum Conchyliornm etc, Nic. Gualtieri. 1742. Guer. Icon. Iconographie du Régne Animal par Guérin. t. 3. Hall Jowa. Report of the geological Survey of the State of Jowa byJ. Hall and J. D. Whitney. 1838, Heller Litt. Sitzungsberichte- der kaiserlichen Akademie der Wissen- schaften Bd. 46. 1863. Ueber die Littoralfauna des adriatischen Meeres von C. Heller. Holmes P. F. Pleiocene Fossils of South Carolina, containing descriptions and figures of the Polyparia, Echinodermata and Mollusca, by Tuo mey and Holmes. Charleston 1857. (Echiniderne ved Mc. Ready). HupéCasteln. Animaux nouveaux ou rares, recueillis pendant 1'expédi- tion dans les parties centrales de 1'Amérique du Sud etc. sous la di- rection du comte Fr. de Castelnau t. 3. Zoopbytes, Echinodermes par Hupé. Klein. J. T, Klein naturalis dispositio Echinodermatum. Gedani 1734. Knorr. Deliciæ naturæ selectæ. G. W. Knorr. 1754. Leske. N. P. Leske, additamenta ad J. T. Klein naturalem dispositionem Echinodermatum. 1778. É Linn. M. L. U. Museum Ludovicæ Ulricæ Reginæ editum a C.Linné. 1764. Linn. M. T. Museum Tessinianum (Linné). 1753. Linn. S. N. X. Caroli-Linnæi Systema Naturæ, pér regna fria Naturæ. Editio decima reformata. T. I. Linn. S. N. XIl. Caroli a Linné Systema Naturæ, Editio duodecima reformata, t. I pars 1. 176 Lmeck. hist. Histoire naturelle des animaux sans vertébres par Lamarck. t 3. 1816. Lmek. syst. Systéme des animaux sans vertébres par Lamarck. 1801. Laitken Gr. Ech. Vid enskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening for 1856. Oversigt af Grånlands Echinodermata af C. F. Litken. (1857). Mich. Clyp. Mémoires de la Socleté mess ?de serie t. 7. Mono- graphie des Clypeasters fossiles par H. Michelin. 1861. Mich. Maill. Notes sur Tile la Réunion (Bourbon) par Maillard. Annexe Å: Echinides et mi rnis par H. Michelin. 1862 i — 206 Mich. R. M. 51. Revue et Magazin. de Zoologie pure et appliquée par Guérin-Méneville et Focillon. 1851: Descriptions de queiques nouvelles espéæces d'Echinides par H. Michelin Mich. R. M. 58. Ibid. de serie t. 10 (1858): Revue des espéces connues du genre ng: par H. Michelin. Nich RM:59. ib; +: H-48591: ang mn de quelques espéces nouvelles d'Echinides- par H. Mic Mull. Bau d. Ecb. Abhandlungen der inn der Wissenschaften zu Berlin. 1854. Ueber den Bau der Echinodermen von J. Muller: Mull. Eifel. Ibid. 1856. Ueber neue Echinodermen des Eifeler Kalkes ul dOrb. R. M. Revue et Magazin de Zoologie pure et appliquée, par Guerin- Méneville. 2de serie t. 6 (1854) p. 16: Note rectificative sur divers genres d'Echinoides, par Alc. dOrbign dørb, P Fr: renen ep frangaise Så Alc. d'Orbigny. Terrains Cretacés t. VI p 801—1000. Peters Moz. Mas DER der Akad. d. Wissensch. Berlin 1854, Ueber die an der Kiste von Mozambique beobachteten Seeigel und insbesondere uber die Gruppe der Diademen von W. Peters (Udtog i »Monats- berichte« 1853 p. 484). Petiv. J. Petiverii Opera historiam naturalem. spectantia et Gazophby- acium. vol. S; sie Brief an Nozeman over de gewelw-slekken of Zee-Egeln door M. van Phelsum. 1774. Phil. A. N. 45. Archiv fir Naturgeschichte, herausgegeben von Erichson. Bd, XI. (1845): SENE DERE einiger neuen Echinodermen nebst kritischen Bemerkungen uber weniger bekannte Arten, von Philippi. Phil. A. N. 57. ibid. (Troschel) Bd. XXIII (1857) p. 130: Ueber neue Echino- dermen des Chilenischen Meeres, von Philipp Raven. Echin. Echinida recent and fossil of eu by E. Ravenel. 1848. Raven. Philad. 43. Proceedings of the Academy of Natural Science of Philadelphia. vol. 1. 1843. Description of two new species of føssil Scutella from South-Carolina, by E. Ravenel. Raven. Philad. 45. Ibid. vol. 2 (1845). Description of a new recent species of Seutella by E. Ravenel. Roem. Melon. Archiv f. Naturg. (Troschel) Bd. XXI p. 312: Ueber den Bau von Melonites multipora, ein Echinid des amerikanischen Kohlenkalkes, von F. Roemer. Rumph. D'Amboinske Rariteitkammer door G. E. Rumph. 1705. Sars Echin. Oversigt af Norges Echinodermer af M. Sars. 1861. Sars Geol, Zool. Forhandlinger i Videnskabernes Selskab i Christiania. Geologiske og zoologiske lagttagelser, anstillede paa en Reise i en Dee af Trondhjems Stift i Sommeren 1862 af M. Sars. 207 Sars Mh. Litt. Nyt Magasin for Naturvidenskaberne. 10de Bd. se sieree til Kundskaben om Middelhavets Littoralfauna. Il. BST SavignyEgypt. Description de I'Egypte. SEE Echinodermes FR Explication de la texte t. 23. (Audoui Say. Journal of the Academy of natural Selences of Philadelphia. Vol. 5 (1826) p. 205: On the species of the nean genus Echinus inhabi- ting the coast of the United States, by TE Say. Scilla: De corporibus marinis lapidescentibus quæ defossa reperiuntur. 1747. Seba. Locupletissimi rerum naturalium thesauri etc. Alb, Seba. t.3. 1761. Sloane. A voyage to the islands Madera, Barbadoes, Nieves, S. Christophers and Jamaica with the natural history 'etc., by Sir Hans Sloane. Sol 1. 1725 Stimps. B. S. Journal of the Boston Society of Natural History. vol. 6 (1857). The Crustacea and Echinodermata of the pacific shores of North-America, Stimps. Inv. Smithsonian Gontributions to knowledge, vol. 6. Marine Invertebrata of Grand Manan, by W. Stimpson. ; Troschel A. N. 51. Archiv fir Naturg.(Troschel) Bd. blegne Ueber die Gattung Tripylus Phil., vom Herausgeber. Valentin. Anatomie des NAV Rene Premiére Monographie : Anatomie du genre Echinus, par G. Valenti ål. Venus. Voyage autour du monde sur la frégate la Vénus par du Petit- Thouars. res de Zoologie. Zoophytes (Valenciennes). 8; Forklaring af Tavlerne. (De vedfåiede Bråktal angive Forstorrelsen). 1. Echinometra Michelini Des.? (p. 91) seet ovenfra og nedenfra. 2. Olypeaster prostratus Rav., Unge. (p. 105), ligel. 3. Mellita hexapora (Gm.) Unge. (p. 110). 4.5. Encope emarginata (Leske), Unger af forskjellig Alder. (p. 115). 6, Cassidulus caribæarum Lmck. (p. 126), i forskjellige Stillinger. 7. Echinocidaris longispina Ltk. (p. 130). 8. Agassizia ovulum Ltk. (p. 134). 9. Echinometra Arbacia Ltk. (p. 160). 10. Ellipsechinus macrostomus Ltk. (p. 165). 11. Chætodiscus scutella Ltk. (p. 172). Rettelse. p. 139 og figd. fl. St. Sphærdechinus læs: Sphærechinus 203 Chironectes arcticus Dib. & Kor. er ingen selvstændig eller nordisk Art. Af Prof. J. J. 8. Steenstrup. (Meddelt den 26de Novbr. 1863.) I Prof. S. Nilssons Skandinavisk Faunaf fjerde Delen, Fi- skarna, 14855, S. 245—59, træder Havpaddernes eller Armfin- nernes Familie (Pedunculati Cuv.) op med fire Arter, medens vi i Havet om Danmarks Kyster kun kjende een Art af Familien, den almindelige Havpadde eller Bredflaben, Lophius pis- catorius Linn. De tre andre Arter ere Lophius eurypterus Dub. & Kor., Batrachus borealis Nilss. og Chironectes arcticus Dib. & Kor.; alle tre skulle være ukjendte udenfor Norden og selv der have de hidtil kun været iagttagne i yderst enkelte Exemplarer; thi den forste Art var dengang (som nu?) kjendt i tre Individer, Arterne af de to sidstnævnte Slægter, kun i eet eneste Exemplar hver. Allerede dette Forhold maatte lade formode, at de, idet- mindste Arterne af de ikke-nordiske Slægter, maatte staae i el noget andet Forhold til Faunaen, end Slægten Lophius og navn- lig end Lophius piscatorius, der ingensteds synes at mangle ved vore og Skandinaviens Kyster og overalt ved disse, om end det ene Aar hist det andet Aar her, driver np eller fanges påå Fiskernes Kroge. Saavel Forholdet imellem Arterne indbyrdes, som disses Forhold til Faunaen, synes dog at ville stille sig noget anderledes end man oprindelig havde kunnet formode. Dr. Ginther har saaledes i Martsheftet af Annals of Natural History for 1864, veiledet af nogle af Dr. Rippel ved Messina erholdte smaa Lophius-Individer, gjort det i en ikke ringe Grad sandsynligt, at L. eurypterus er den hidtil ubekjendte Unge af L. piscatorius.. Om Batrachus borealis Nilss. er en egen 08 209 selvstændig Art, og om Individet, hvorpaa Arten er grundet, i Virkeligheden. er fanget ved de skandinaviske Kyster, er der yltret svagere eller stærkere Tvivl fra flere Sider; man sammen- ligne Prof. Kråyer i Danmarks Fiske I, S. 476—77 og Musee- Intendant Malm i Beretningen om Naturforskermådet i Stockholm 1863. Derimod har ingen Stemme, saavidt jeg veed, yttret noget om den for nordisk ansete Form af Slægten Chironectes, Ch. areticus, skjåndt der om dennes Ret til at være selvstændig Årt kan reises mere end Tvivl. Falder dens Artsret imidlertid bort, saa falder, efter min Opfattelse, ogsaa en væsentlig Del af Formens Betydning for den nordiske Fauna bort. Denne lille Paddefisk er det, der her skal være Gjenstand for en kort Meddelelse. Professor Nilsson havde desværre ikke selv seet Fisken, da det eneste Individ der var fanget%) af den ved de skandi- "naviske Kyster, nemlig ved Vardåehuus 41826, opbevares i det Bergenske Museum; hans Beskrivelse er derfor, som han selv yttrer, kun en Forkortelse af den meget fuldstændige og særdeles udførlige, som Artens Opstillere, de Hrr. Diben og Koren, have givet i det Kgl. Sv. Vetenskaps-Akademiens Handlingar for År 4844 S. 72—80, oplyst med tvende Figurer Pl. 3 fig. 4 og åd, den første forestillende hele Fisken i naturlig Stårrelse, den sidste et Stykke af Huden med dens Vedhæng i tredobbelt Forstårrelse..: Hans Artsmærke S. 257: »helt slåt, med glest strådda hudflikar, som åro nåstan valsformiga, i toppen kamlika, med roten omgifna af en hylsa ock trykta till kroppen& Be ”) eller dog opbevaret, thi der skal have været taget eet Individ til, nem- lig et meget lille, men dette er nok ikke længere opbevaret. — Da det er væsentligt at vide, hvilken Sikkerhed man har for at Individet vir- kelig var fanget ”saa nordlig, vil jeg efter de nævnte Forfattere tilfåie, at det er oplyst, at en Kjåbmand A E. Brodtkorb — et Navn som i den. skandinaviske Fauna ikke her forekommer første Gang — fangede den i Kætser 1826 mellem Lodder (Mallotus arcticus) ved Vardåehuus, og at Kommandeurcaptain Christie bragte den til Bergens Museum. 210 er ogsaa en tro Gjengivelse af de nævnte Forfatteres latinske Diagnose S, 74: »Ch. arcticus; lævissimus, appendicibus cutaneis | raris, sparsis, validis, subcylindricis, basi vaginatis et corpore arcte adpressis, apice pinnatis.£ Men idet Professor Nilsson saaledes i Alt ståltede sig til sine Forgængeres Arbeider og deres Figurer (Tab. 3 fig. 40g 5), er han bleven vildledet ved dem og reproducerer, skjåndt næsten 10 Aar efter disse, en besynderlig Feiltagelse eller Feiltydning, hvori de nævnte dygtige Naturforskere med Hensyn til denne Fisk unægtelig have gjort sig skyldige, rimeligvis fordi de kun have havt eet eneste Exemplar for sig og ikke have villet opskjære nogen Del af dettes Hud, men sandsynligvis dog ogsaa, fordi de ikke af Autopsie kjendte den Slægt af Snyltedyr, som, ved at bore sig såa dybt ind i Kroppen af Fisken og kun at lade en Del af Snylternes egen Krop udenfor dennes Hud, her har frem- kaldt Vildfarelsen. Som det af de ovenfor gjengivne Diagnoser vil sees, er del nemlig Hudvedhæng af en egen Form, der skulle udgjåre del Eiendommelige for denne nordiske Art, og hvorved den just som Art skulde paa en idinefaldende Maade udmærke sig fra den ligeledes glatte, mellem Atlanterhavets Tangmasser levende Chir. pictus. Men disse kuriåse Huddannelser, der saa vel og såa udfårligen beskrives) at være af en Pennefjærs Form, og som ”) »Strodda på kroppen, utan tale, . utan symmetri forekomma: Mg små runda slemåppningar 0. s. v. h 29, stora (de stårsta ånda till 7 —&mm långa) och tjocka, cylindriska bild någdt nedtryckta flikar, vid basen, stundom ånda till tredjedelen eller mera af hela sin långd, in- neslutna innom en egen skida, som år fastvu vid den dfriga huden och håller fliken tryckt intill kroppen; mare temligen mjuka och båjliga, ungefår som fenornas strålar, ock tvåsidigt, nåstan som spolen å ade å je fransar, hvilka vanligen utgå parvis i små reguliera mellanrum, som hår och der likna leder. På ena sidan af vårt exemplar finnas (se fig. 5, som foøreståller ett stycke af sidan, 3 se forstoradt) 5 stora sådana ikar, den ena midt på ryggen, straxt framom fenan, men riktad sne edt åt sidan och nedåt, i hvilken stållning jen galt genom den fast- vuxna skidan vid roten, de ådfriga på sidorna — samt dessutom ett par 211 en Fjer at have baade en Spole og en Fane, den fårste trind, den sidste dannet af tynde, parvis samlede”, og paa begge Sider af Spolens Spidse stillede Fryndsetraade, hvis Bygning i Fasthed og Båielighed fremdeles sammenlignes med Finnestraalerne, og som endeligen ikke angives som umiddelbare Forlængelser af Huden, men derimod at være omklædte ved Roden af lange Hud- skeder, som strække sig håit op paa dem, ere nemlig ikke andet end — de fremtrædende fjerformede Bagkroppe af Penneller og navnlig af Pennella sagitta Linn., en meget karakteristisk Snyltekrebs netop for Chir, pictus Cuv. At disse Hudvedhæng ere tiltrykle (adpressi) til Kroppens Si- der, er ogsaa disse Snylteres sædvanlige Stilling, og ligesom Mangelen paa al Orden eller Regelmæssighed i disse Legemers Fordeling paa Fiskekroppen antyder, at de vanskeligen kunne være eller bår ansees for ydre Dele af Fisken, saaledes minder netop denne Fordeling om de Pladser, hvorpaa disse Snyltere i Reglen forekomme paa Atlanterhavets Paddefisk. Skulde der kunne være nogen Tvivl tilbage om disse Legemers sande Natur, da vil den af sig selv falde bort, naar man betragter den specielle Figur (f. 5), der fremstiller et Hudstykke med en Gruppe af disse Vedhæng, i tredobbelt Forstårrelse, og som her gjengives. Det skulde være besynderligt, om ikke andre Naturforskere ligesaavel som jeg, havde opfattet den nylig ci- terede Figur som fremstillende en Gruppe af yngre og ældre Penneller paa Huden; men derfor behåvede de rigtignok ikke at være blevne opmærk- somme paa den Omstændighed, at det er paa disse fremmede Vedhæng at netop Arten er bleven opstillet og atter reproduceret i den skandinaviske Fauna. Af samtlige Udtryk i den latinske Diagnose bliver der kun mindra på buken och strupen. På andra sidan finnas blott 2, men ganska stora flikar, en mellan strupen och bukfenornas rot, och en vid roten af ryggfenan«. Anf. St, S. 78— 2i2 »Lævissimus? tilbage, idet alle de andre maae omsættes med det for Individet Tilfældige ,,speciminibus pluribus, sparsis Pen- nellæ sagittæ Linn. obsitusY og af den svenske kun yhelt slåté, men begge Udtryk antyde kun en med Char. pictus og flere fælleds Egenskab og ikke nogen særegen; vanskeligen skal man ogsaa i den udfårlige Beskrivelse eller i Figuren finde Nogetsom- helst, der kunde antyde en Artsforskjel fra Atlanterhavets almin- delige Form, hvad jo ogsaa, naar undtages hine Hudprydelser, Artens. Opstillere synes.at indråmme, Naar saaledes denne ved Vardåehuus indfangede Chironecles ikke med nogensomhelst Sandsynlighed vil kunne betragtes som forskjellig fra Sargassotangens sædvanlige Art af samme Slægt, "wil der for Oieblikket ikke være nogen Grund til at formode, at den nordlige eller, speciellere, den nordiske Del af Atlanterhavet skulde være repræsenteret ved nogen særlig Art af Chironectes, saaledes som det valgte Artsnavn arcticus tidligere maatte antyde. Individets eller, hvis de vare to, Individernes tilfældige Fore- komst saa håit imod Nord vil finde en fyldestgjårende Forkla- ring i den Tilfældighed, hvormed saa mangen Gang Grenene af Golfstråmmen fåre Gjenstande fra de lavere Bredegrader op til de håiere, til Norges og Finmarkens Kyster, ja efter: Strommens Ombåining imod Vest tilsidst over til de nordlige Kyster af Is- land. I drivende Duske af Tang eller med Drivtræ, overvoxne med Alger og Zoophyter 0.s.v., ville de uden Vanskelighed kunne fåres saa langt udenfor deres Hjem. Denne Forklarings- maade have de Hrr, Diben og Koren, og ligesaa Prof. Nilsson, efter min Mening aldeles rigtigen anvendt paa denne lille Vardoe- Fisk, medens de betragtede den som en selvstændig og mere nordlig Form; den forekommer mig at være i fuld Maade anven- delig paa den, ogsaa naar man betragter den som tilbårende Sargasso-Havets sædvanlige Art. Selv det, at Fisken var i rigeligt Maal befængt med de Parasiter, der hjemsåge den i Sargassohavet, vilde jeg ikke være utilbåielig til at betragte som en Slags Be- kræftelse paa Rigtigheden af den anfårte Forklaring. Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Andet Aarti, 1863, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 134 Æ Om den kirgisiske Steppehånes (Syrrhaptes paradoxus) Forekomst her i Landet i indeværende Åar. Af J. Beinhardt. D: Steppehånen, Syrrhaptes paradoxus, i Sommeren 1859 for forste Gang blev iagttaget baade her i Landet og i England og Holland ”), syntes det kun at have været en temmelig lille Flok, Som. havde forvildet sig saa langt bort fra dens fjerne Hjem i det åstlige Håiasien. lIaar har denne mærkelige Fugl atter indfundet sig baade hos os og i alle de omliggende Lande; men denne Gang er det ikke nogle faa Stykker, som saaledes have gjæstet Vesteuropa; Stleppehånsene ere iaar komne i hundrede- viis, og store Flokke have paa sine Steder taget fast Ophold hele Sommeren igjennem indtil langt ud paa Efteraaret, Fra en Mængde nærmere eller fjernere Egne kommer der lidt efter lidt Beretninger om dette paafaldende Phænomen. Man . hører saaledes, at smaa Flokke i Begyndelsen af Sommeren ere ") See: Vidensk. Meddel. fra den Naturh. Foren. f. 1860. Kbhvn. 1861; p- 306. 14 214 blevne iagttagne, og enkelte Individer dræbte i Ungarn, i Måhren og Bohmen, i Øst- og Vest-Preussen, i Schlesien og paa flere Steder i Mellemtydskland. Fremdeles har man faaet flere Stykker paa forskjellige Punkter af Frankrig ligefra Lille af heelt ned til Bayonne”); ifålge privat Meddelelse har Fug- len endvidere viist sig i Norge i Nærheden af Christiania og i Sverig paa Oen Gotland. Ogsaa i Storbritanien og Irland have Steppehånsene, efter hvad min Ven, den dygtige Ornitholog Hr. A. Newton, skriftligt har meddeelt mig, indfundet sig i Mængde i den. fårste Deel af Sommeren, men synes der at have været endnu mere efterstræbte end andetsteds, og forstårste- delen at være blevne bortskudte næsten ligesaa hurtigt, som de viste sig; idetmindste 75 Stykker vare allerede indtil de fårste Dage af Juli blevne skudte paa forskjellige Steder i Landet fra Nordpynten af Skotland til Englands Sydkyst, og fra den af Nordsåen beskyllede Kyst tvers over til Irland, men det over- vejende Antal rigtignok langs Østkysten, i Grevskaberne Norfolk og Suffolk. Enkelte Stykker synes dog at have undgaaet den første hidsige Forfålgelse; ialfald er der atter i Slutningen af August skudt nogle faa og selv i September endnu een Steppe- håne i England. 1 stor Mængde ere Steppehånsene iaar end- videre komne til den frisiske O Borkum, hvor de have slaaet sig til Ro hele Sommeren, og hvor de, trods alle Efterstræbelser, endnu ud paa Efteraaret have været at finde i anseelige Flokke sd Endelig foreligger der Beretninger om deres Forekomst paa Oerne Helgoland og Norderney, ved Pinneberg i Holsteen, paa Rigen 08 i Forpommern, men de sidste 4 Steder dog, som det lader, først seent ud paa Efteraaret ved den Tid, da disse fremmede Gjæster forstårstedelen stode i Begreb med atter at forlade os”). , Der er imidlertid neppe noget Sted, Borkum end ikke und- ”) Journal f. Ornithologie 11tes Jabrg. (1863). 4 & 5 Heft. — Guérin- Méneville, Revue et Magazin de Zoologie. 1863. n. 11. ”) Journal f. Ornith. Il. c. DD 1 2135 tagen, hvor Steppehånsene iaar have indfundet sig talrigere, op- holdt sig længere, og, om jeg maa bruge Udtrykket, fålt sig mere hjemme end i vort eget Land, og det har her været muligt at indsamle saadanne Oplysninger om disse besynderlige Fugle, hvortil. der ikke andetsteds har været Leilighed, og som bidrage til at oplyse visse Sider af deres endnu ikke tilfulde kjendte Levemaade, Det har naturligviis sin Interesse at faae samlet, hvad der saaledes er bragt i Erfaring om Steppehånsenes Op- træden hos os, og jeg skal derfor her meddele, hvad der ad forskjellige Veie er kommet til min Kundskab derom. Selv har jeg imidlertid ikke havt Leilighed til at besåge noget af de Steder, hvor de have opholdt sig; det er derfor for en stor Deel Andres lagttagelser, jeg ståtter mig til. "Jeg skal i det Følgende stadigt nævne mine Hjemmelsmænd og holde mig Saa nær til deres egne Ord som muligt; at min Beretning skulde udiåomme Æmnet, tår jeg imidlertid langtfra troe; jeg tvivler tvertimod ikke paa, at Andre ville kunne fåie Adskilligt til den, og jeg haaber, at det maa skee+). Det tidligste man iaar har mærket Noget til Steppehånsene her i Landet, synes at have været i den sidste Trediedeel af . Mai Maaned, altsaa ved samme Tid, som de ogsaa begyndte at vise sig i Ost- og Mellemtydskland””); de bleve omtrent sam- lidigt trufne paa meget forskjellige Punkter af Landet og have fra det Oieblik af været iagttagne mangfoldige Steder omkring i Danmark, ikke blot Sommeren igjennem, men langt ud paa Efter- aaret, ja til ind i Vinteren. Det er imidlertid langfra, at de Overalt have viist sig i lige Mængde og opholdt sig lige længe; den jydske Halvåe, og der fornemmelig atter Vestkysten i dens hele Udstrækning ned til Eideren, har været deres rette Tilholdssted, ”) Navnlig vil der vistnok fra Slesvig kunne samles flere Exempler paa Steppehånsenes Forekomst foruden dem, der i det Fålgende ere anførte. ”) Nemlig den 17de Mai ved Palkwitz i Schlesien, den 20de ved Dessau, den 25de ved Halberstadt, nogle Dage for den 28de ved Lingen i Han- nover; ogsaa paa Oen Borkum indfandt Steppehånsene sig allerede i Mai 14" 216 medens blandt vore Øer ikkun Sjælland og Laaland have været besågte af dem, og de selv der kun have været iagttagne i nogle faa Tilfælde. For at begynde med disse blev der den 2Z4de Mai hos en Vildthandler her i Byen af en herværende Samler, Hr. Meubelhandler Johansen, &kjåbt en Steppehåne (en 2), som efter Sælgerens Sigende var bleven bragt ham fra Byen Greve, en Miils Vei fra Roskilde, og som efter Udseendet at domme maatte have været skudt et Par Dage forud, altsaa den 2ide eller 22de; om den var skudt ud af en Flok, eller om der ikkun havde viist sig denne ene Fugl, er ikke blevet oplyst. Omtrent i de samme Dage blev der dernæst ved Nysted påa Sydkysten af Laaland skudt et Par, hvoraf Hannen, saa- vidt jeg veed, opbevares udstoppet i en Samling der paa Oen, medens Hunnen kom til Kjøbenhavn. Efter disse tvende enkelt- staaende Tilfælde tidligt paa Sommeren vides Steppehånsene ikke igjen at være blevne bemærkede paa nogen af vore Øer fårend langt ud paa Efteraaret, da der pludseligt i Skippinge Herred paa Sjælland viste sig en Flok paa henved en Snees Stykker, af hvilke een Fugl blev skudt ved Faurbo-Kro den 28de October”). Hvad . Oerne angaaer synes det derfor, som om disse fremmede Gjæster kun ere trukne hen over dem i Forsommeren paa deres Vei fra Øst eller Sydåst, men neppe nogetsteds der have opholdt sig Sommeren over, idet den Flok, som lod sig tilsyne saa seent ud paa Efteraaret ved Faurbo, vel snarest maa antages ved den Tid at være kommen tilflyvende fra det Sted, hvor den havde tilbragt Sommeren. — Anderledes har Forholdet været i Jylland og Sles- vig. Steppehønsene have der paa flere Steder i Klitegnene langs ”) Hålge "et" Brev,' som jeg har modtaget fra Hr. Greve V. Ler til Lerchesminde, lader det næsten til, at Flokken har opholdt sig bemærket. Kroens Eie Hr. Koltzen, mener nemlig rer en Maanedstid efter at den her omtalte Fugl var skudt der, at have seet Fodsporene af Steppehåns i endeel fiint Sand, som var skyllet ned i en Vandfure ved en stærk Regn Dagen iforveien, og da disse Spor unæg”- telig ere let kjendelige, er det neppe rimeligt, at han skulde skuffet sig- 217 Vesterhavet og de tilgrændsende Lyngheder opholdt sig flere Maaneder i Rad uden at lade sig forstyrre, navnligen have de i Mængde taget Ophold i Egnen omkring Ringkjåbingfjord, og deres Ophold der er blevet af en saamegen større Betydning, som det har givet det Kgl. Musæums fleeraarige Velynder, HAr. Toldcontrolleur Bilow, Leilighed at skaffe vigtigere Oplysninger om disse fremmede Gjæster, end det turde- være lykkedes at til- veiebringe paa noget af de andre Steder, hvor de iaar have viist sig. Den første Gang, Steppehånsene saaes i den omtalte Egn, var den gide Mai, da der ved Byen Ringkjåbing paa en Byg- ager viste sig en lille Flok paa 44 til 16 Stykker, af hvilken det lykkedes to Jægere at udpille 4 Fugle, hvoriblandt een kun vingeskjådes og blev sendt levende til Hr. Kjærbølling i Kjo- benhavn, medens af de ihjelskudte Eugle de tvende efler For- lydende sendtes til Hr. Stiftsphysicus Kjær i Ribe, og den tredie gik til Kjåbenhavn, men blev ådelagt underveis. (Omtrent ved samme Tid, formodentlig mellem den 20de og den 2åde Mai, blev ifålge Hr. Apotheker Benzons velvillige Meddelelse en mindre Flok paa ikkun 5 Stykker seet ved Byen Vittorp i Ou- trup Sogn sydenfor Ringkjåbingfjord. Det var ogsaa der paa en Bygmark at Fuglene bleve trufne, og en Gaardeier i den nys- nævnte Landsby skjåd et Par af dem (en å og en 2), som han selv udstoppede og beholdt. I Slutningen af Mai fik Hr. Bilow Underretning om, at der fremdeles ogsaa opholdt sig Steppehåns mellem Klitterne paa den Landstrimmel, som skiller Ringkjåbing- fjord fra Havet, idet en Person fra den lille By Rindom tæt ved Ringkjøbing fortalte ham, at han i de Dage havde været ved Nymindegab og der seet en Flok af disse Fugle. Ledet af den i høi Grad paaskjønnelsesværdige Interesse, som han allerede i flere Aar stadigt har viist det Kongelige Naturhistoriske Musæum, besluttede Hr. Biilow ved Modtagelsen af denne Efterretning om muligt at skaffe Musæet nogle af disse mærkværdige Fugle og sendte i den Anledning Bud til en ved Bjerregaard boende Jæger 218 ved Navn Niels Peter Hansen med Anmodning at forsåge paa at skyde nogle, Denne, som indtil da ikke havde lagt Mærke til, at der var Steppehåns mellem Klitterne, begav sig derud den 6te Juni og traf ogsaa meget snart em Flok paa ben- ved 30 Stykker, af hvilke han nedlagde 4, vingeskjåd 3 og fan- gede 4 levende paa en Maade, som vi i det Fålgende nærmere skulle omtale. Hele sit Jagtudbytte, de 4 dåde og de 7 levende Fugle (5 å, 6 ?) sendte han dernæst med et Skib -fra Ny- mindegab til Ringkjåbing, hvor Hr. Bulow havde den Godhed strax at afsende en Han og en Hun af de skudte Fugle (il Musæet og tillige at tilbyde det alle de levende mod en Erstat- ning til Jægeren, et Tilbud, som selvfølgelig med Taknemlighed modtoges, hvorefter de 7 levende Fugle ankom hertil i god Be- hold den 20de Juni. 1 de nærmeste Dage efter denne heldige Fangst blev der, efter hvad Jægeren under et senere Besåg i Ringkjåbing fortalte Hr. Bilow, i Nærheden af Bjerregaard endnu skudt en 5 til 6 Stykker, af hvilke dog ingen bleve op- bevarede, og fra den Tid af bleve Steppehåns dernæst jævnlig iagtlagne og af og til skudte mellem Klilterne hele Sommeren igjennem; de opholdt sig om Dagen hyppigt paa Agrene, men toge deres Tilflugt til Klitterne, saasnart de bleve efterstræbte. Fårst temmelig langt ud paa Efteraaret synes de atter at være for- svundne, men desværre kan Tidspunktet, da de sidst bleve seete, ikke nåiagtigt angives. Endnu mindre haves der lagttagelser om Varigheden af deres Ophold fra de andre Steder i Ringkjåbing-Egnen, hvor der i Sommerens Låb bar været seet Steppehåns, og iblandt hvilke jeg endnu kan anfåre Ulvborg i Nærheden af Nissumfjord, hvor der i Juni Maaned blev skudt en Steppehåne, fremdeles Brei- ninggaard, beliggende inde i Heden 2Yo Miil åst for Ringkjåbing, hvor der den 44de Juni blev skudt 4 Stykker, og endelig det rigtignok fjernere Bramminge-Sogn, et Par Miil Nord for Ribe, hvor der, ifålge et Brev af 30te Juni fra Hr, Adjunct Ramsing, i de derværende Hedestrækninger ved den Tid fandtes Steppe- 219 høns i Mængde. Steppehånsene have imidlertid ikke blot i andre Henseender havt ligesom et andet Hjem mellem Klitterne vesten- for Ringkjåbingfjorden, de have ogsaa ynglet der, maaskee endog to Gange. De fårste Æg bleve fundne kort efter at Fug- lene vare ankomne. Tilligemed de den 6te Juni fangede Fugle sendte Hr. Bilow nemlig ogsaa 4 endnu med deres Indhold forsynede Æg, hvoraf de tre vare tagne i Reden af Jægeren, der havde skaffet ham Fuglene, hvorimod det fjerde, som i Modsæt- ning til de andre var hvidt, ved Fuglenes Ankomst til Ringkjé- bing fandtes liggende i Kassen, hvori de vare indspærrede, og saaledes var blevet lagt underveis af en af Hånerne, men noget fortidligt, inden Skallen endnu var bleven farvet. Ifålge de Op- lysninger, som min ærede Correspondent paa min Anmodning indhentede og meddeelte mig i et Brev af 2den Juli, havde Jæ- geren, der skaffede baade Fuglene og Ægene, fundet to Reder, og en Nabo af ham en tredie i den mød Havet vendende Deel af Klitterne ved Bjerregaard, og paa de to af disse Reder vare netop to Par af de indsendte Fugle fangede i Snarer, fårst Ho- nerne og noget derefter ogsaa Hanerne, To af Rederne vare blevne fundne nær ved hinanden; den ene bestod kun i en lille Fordybning i Sandet, hvori der var lidt tårt Marehalm, og inde- holdt tre Æg, den anden, hvori der kun var to Æg, var anbragt mellem noget Lyng og ligeledes udfodret med lidt vissent Græs; den tredie Rede, der lignede den fårste og ligesom den inde- holdt tre Æg, blev funden i stårre Afstand midt oppe paa en Sandklit. Af de i Rederne tagne Æg befandtes de tvende ved Udpustningen at være aldeles friske, men i det tredie havde Foetus netop begyndt at danne sig; de tre Æg bidråre derfor vistnok fra forskjellige Reder, og af Alt, hvad der overhovedet er oplyst om Rederne og Ægene, tår man vel slutte, al Ruge- tiden, dengang de fandtes (den 6te Juni), netop var begyndt eller skulde begynde. Foruden de ovenfor omtalte Reder, blev der i Låbet af Juni Maaned fremdeles fundet endnu nogle flere af andre Folk der i Egnen, alle under lignende Forhold som de 220 første, i Klitterne' ud imod Havet; men sydérligere Oplysninger ere ikke derved komne tilstede; ikke ;een af dem blev skaanet og iagttagel, ja der synes end ikke at være blevet opbevaret saameget som et eneste af de: deri. fundne Æg, og omendskjåndt der er Grund til: at antage, at; der er blevet Reder tilbage, som ere undgaaede al ÆEftersågen, og skjåndt Jægeren, hvem de her meddeelte. lågttagelser skyldes, oftere streifede om i Klitterne og saae Steppehåns (saaledes den 28de Juni to og Dagen der- påa- after een Steppehåne), lykkedes det ham dog ikke at skaffe nogen. Kylling eller ung Fugl. Der gik nu nogen Tid uden at Hr. Biilow havde Leilighed til at bekymre sig videre om Steppe- hønsene i Klitterne, men i Slutningen af Juli blev han ved en ny og indtrængende Anmodning om at skaffe nogle Fugle og, hvis muligt, nogle Æg, foranlediget til atter at lade Klitterne gjennem- såge af den samme Person, som han tidligere havde henvendt sig til, og han havde derpaa den Godhed i et Brev dateret den 23de September at underrette mig om det i håi Grad interessante Udfald af Eftersågningen. Jægeren begav sig den 27de Juli ud mellem Klitterne og traf efter længere Søégen omsider heelt nede ved Nymindegab en Flok paa 1412 til 44 Stykker, hvoraf han skjåd to; Reder lykkedes det ham imidlertid ikke at finde der, og han begav sig derfor alter nordpaa, hvor han endelig lige ud for Bjerregaard ved de alleryderste Klitter ved Havet jog en Steppehåne op fra Reden, som var anbragt mellem nogle Stene i Sandet uden mindste Udfodring og indeholdt tre Æg. Efter at have mærket sig Stedet, begav Jægeren sig hjem med det Forsæt næste Dag at sætte Snarer ved den og saaledes sikkre sig ikke blot Ægene men ogsaa Fuglene. Den fålgende Dag satte han forst ganske tidligt om Morgenen en Snare ved Reden og gik dernæst en to til tre Timers Tid bort til en anden Side af Klitterne, hvor han atter stådte paa nogle Steppehåns 08 skjød et Par Stykker. Da han kom tilbage til Reden, var Hånen ganske rigtigt fangen, og tre Timer derpaa sad ogsaa Hanen fast i Snaren paa Reden, hvori der imidlertid til hans Overra- 221 skelse var kommen enKylling frem af et af Ægene. Han tog nu de gamle Fugle, Kyllingen og de.to tiloversblevne Æg (hvoraf det ene havde en Revne) og gik hjem. til sit Huus; her lagde han Kyllingen og Ægene i en! Æske med. Uld, og der kom strax en Kylling til frem; det tredie Æg! var råadent. Kyllingerne levede kun en Dag,. og det raadne Æg blev ådelagt. af Muus, Ved disse Erfaringer fra de jydske Klitter" (hvis: Påalidelig- hed jeg ingen Grund har til at tvivle om), blive de tidligere Be- retninger om Syrrhaptes'ens Ynglen deels bekræftede, deels be- rigtigede og udvidede; det fremgaaer jo nemlig af dem. ikke blot, at Steppehånen (hvad man allerede forud vidste) er en" mo- nogam Fugl”), men tillige, at Hannen bjælper Hunnen ved Rugningen, og at Ægenes normale Tal er 3"") ligesom hos de beslægtede Sandhåns (Ptierocles)"%%). Mere tvivlsomt kan det være, "hvorledes den Omstændighed skal forklares, al der allerede den 6te Juni fandtes Æg, som Fuglene lige skulde lil at ruge eller vel endog just havde begyndt at ligge paa, og at der dernæst igjen den 28de Juli fandtes Æg, af hvilke Kyl- lingerne netop våre ifærd med at komme frem. At de Æg, af hvilke Ungerne bleve udklækkede i de allersidste Dage af Juli, ") Uagtet der som re nen foreligger et MEDA og uforkasteligt Vidnes- byrd om det Modsa siger Dr. Quistorp i Greifswald ikke desto mindre i Journal får minn (Xl FÅS (1863) 5 Hefte S. 392), at Syrrhaptes lever i Polygamie; jeg har forgjæves sågt at komme efter hvad der kan have bragt miles påa de Tanker. ") Efter de ovenfor anførte gjentagne Br, tor man vel nok erklære den ældre Angivelse af Delanoue, at Syrrhaptes skulde lægge 4 (Dict. clåss. "d'hist: nat. Vol. VIII S. 182), for urigtig, især da ogsaa den Beskrivelse, han giver af age er undiagtig, og da Pterocles-År- terne heller ikke lægge flere end 3 Æg. "") Naar Dr. Altum (Journal f. ik 1863. S. 250) 'séger at paavise en vis Lighed - mellem - Syrrhaptes og Trapperne, og naar Hr. "Leon Olph- Galliard i den Anledning sammesteds S. 390 hævder sig Priori- teten for denne Opfattelse, turde det maaskee ikke være overflådigt at minde om, at allerede” den første, nu henved 100 Aar gamle Be- skrivelse af Syrrhaptes paradoxus begynder med de Ord: » Avis inter agopodes et Otides ambigua« (jvfr. Pallas, Reise durch verschied. rov. d, Russichen Reichs, 2te Th. 3. 7 222 ikke kunne have været lagte i Begyndelsen af Juni, behåver man selvfålgelig ikke at spilde noget Ord paa; men Spårgsmaalet er, om Steppehånsene i Sommerens Låb have lagt 2 Gange Æg hos os og opklækket 2 Kuld Unger, eller om Yngletiden uafbrudt har vedvaret fulde to Maaneder, saaledes at nogle Håner have lagt Æg noget tidligere, andre noget senere. See vi i den An- ledning hen til, hvad der foreligger om disse Fugles Ynglen i deres egentlige Hjem, saa veed man af Raddes paa daglige lagttagelser grundede Skildring"), at Syrrhaptes paradoxus er en af de allerfårste Trækfugle, som om Foraaret indfinder sig i det Russiske Daurien, og at den allerede da er parret, I den første Tid efter dens Ankomst (i Slutningen af Marts) kan Tem- peraturen om Natten endnu synke endog til — 422; selv langt ind i April holder Veirliget sig endnu stedse raat"og koldt; Nattefrost er ganske almindelig, og Såerne og Floderne have endnu deres lisdække, men ikke desto mindre begynder Steppe- hønen at ruge omtrent i Midten af denne Maaned. Den 12te Mai traf Radde allerede dens Unger, ikkun 44 Dage senere (den 26de Mai) havde den efter hans Iagttagelser for anden Gang Æg samtidigt med, at de sidste Trækfugle ankom, og henimod Midten af Juni var ikke blot det andet Kuld Unger udklækket, men Fuglen synes endog, ialfald det Aar, da Radde iagttog den, ved den Tid atter al være dragen bort fra sine Ynglepladser i Håisteppen omkring Tarei- Søerne. Sammenligner man nu de her i Landet gjorte Erfaringer med denne Skildring, seer man, at om end den Tid, der er hen- gaaet fra den Dag, da de fårste Æg bleve fundne i de jydske Klitter, indtil den, da et Kuld Unger ved Udgangen af Juli netop var ved al komme frem, i og for sig er saa kort (52 Dage), at det kan synes mgget tvivlsomt, om den ogsaa virkelig kan for- slaae til Udklækning af 2 Kuld, og om den rette Forklaring ikke ") Radde, 6. Berichte iber Reisen im Såden von Ost-Sibirien etc. St. Peterburg 1861. S. 373 og flere Steder indtil S. 417. Radde benyt- ter i alle sine Tidsangivelser den russiske Tidsregning; jeg har oven- for for Beqvemmeligheds Skyld forandret dem til ny Stiil. 223 snarere er den, at nogle Steppehåner have lagt Æg noget tidligere, andre noget senere, saa er den dog paa ethvert Tilfælde ikke kor- tere end det Tidsrum, som ogsaa ifålge Raddes lagttagelser er nok for disse Fugle til Opklækningen af to Kuld Unger, og det under tildeels ugunstigere Temperaturforhold. Men skjåndt man derfor (forudsat at Raddes Iagttagelser ere rigtige) vel nok tår antage, at Steppehånsene iaar virkelig have udruget to Kuld Unger i Klitterne ved Nymindegab, saa have disse Fugle paa ethvert Til- fælde hos os ruget til en ganske anden Tid end i Daurien, idet deres første Ynglen her i Landet er indtruffen noget senere end selv deres sidste i deres Fædreland. Der paatrænger sig altsaa endnu det Spårgsmaal, om den usædvanlige Reise, som disse Fugle iaar have foretaget, maaskee skulde have foranlediget en Udsæt- telse af den sædvanlige Parringstid, eller om de snarere allerede havde udklækket et Kuld Unger, inden de. viste sig i Europa, og om de maaskee, skjøndt Radde ikke har iagttaget det, aarligt yngle tre Gange, ligesom Pterocleserne idetmindste tildeels gjåre. Imod det sidste Alternativ (som ellers vilde forekomme mig det rimeligste) synes den Omstændighed at tale, at ialfald een lille Flok iaar viste sig i Europa (ved Brinn i Måbren) allerede den 6te Mai, altsaa saa tidligt,. at man har ondt ved at troe paa en førudgaaende Ynglen andetsteds, Noget afgjå- rende Svar kan man imidlertid neppe give allerede nu, der "bliver med Hensyn til dette Punkt Tvivl tilbage, som ikke kan låses uden gjennem fortsatte lagttagelser. Steppehånsenes Æg er i den allernyeste Tid blevet smukt afbildet og beskre- vet af A. Newton%) og beskrevet af Radde+=); det er derfor kun lidt, som jeg kan fåie til hvad man allerede veed om det. I det Hele taget ligner Æget (som det da ogsaa var at ") The Proceed. of the scientific meetings of the Zoological Society of London f. the year 1862. t. XXXIX, p. 397. ").Radde I ce. p-'415. 224 vente) overordentlig meget Sandhånens Æg i Form og, til- deels i Farve. Den samme til det Cylindriske sig nærmende Form, som er saa charakteristisk for dennes Æg udmærker ogsaa. Steppehånens, dog er den ikke stedse lige stærkt ud- præget; Ægenes Stårrelse varierer noget; hos det stårste af de 4 foreliggende Æg er den længste Diameter netop 45”", den korteste 30!/9mm. hos det mindste ere disse tvende Maal 42 og 27Yyo9mm; det stårste Æg veiede, friskt, nåiagtigt 5 Qvintin. Ægenes Grundfarve er, nu efter at de ere udblæste, mat leerguul; da de vare friske, var en svag grånagtig Indblanding i Farven netop synlig, men en levende sågrån Farve, saaledes som det af Newton friskt undersågte Æg frembød, havde mine Æg ikke. Paa den leergule Bund findes der to Systemer af uregelmæssige, større og mindre, mørke Pletter, nogle dybere liggende, blegere, tildeels noget udviskede af graabruun Farve, andre tildeels dækkende de forrige, mårkere og af mere reen bruun Farve; begge Slags Pletter kunne være snart noget mere, snart noget mindre talrige; dog er der ikke noget blandt de foreliggende Æg, der har så2 faa mårke Pletter, som det Newton har afbildet. Som delt fremgaaer af denne Beskrivelse ligner Steppehånens Æg navnlig Æget af Plerocles alchata; kun have de mårke Pletter ikke fuldt saa dyb en Tone og samle sig ikke saameget ved den ené Ende, som Tilfældet er paa det eneste Æg af den sidstnævnte Fugl, der staaer til min Raadighed. Hvad Beskaffenheden af Skallens Overflade (,Kornet&) angaaer, da er der en saa godt som fuldstændig Lighed mellem begge Fugles Æg. Æggeblommen har en varmere, mere ravguul Farve end Blommen i et Hån- seæg. Det fjerde, af den ene Håne under Transporten til Ring- kjåbing for tidligt lagte Æg er, som sagt, hvidt, men dog ikke ganske uden hvert Spor til Farvning; det frembyder tvertimod meget fine og blege, uregelmæssige graaagtige Streger og Stænk; paa flere Steder ere dernæst uregelmæssige Smaaklumper af en abnorm afsondret Kalkmasse kittede fast til det. Vender man sig fra Ringkjåbing-Egnen til den dvrige Deel 225 af Jylland, vil man finde, at Steppehånsene ogsaa have opholdt sig i Mængde nordfor Liimfjorden i Vendsyssel; men de synes der at have indfundet sig noget senere, eller ére ialfald ikke blevne bemærkede (idetmindste ikke i stårre Flokke) saa tidligt som i den fårst omtalte Egn. Ifålge Meddelelser fra Hr. Pro- prietær Roulund til Aagaard i Vesterhanherred, som Hr. Ad- junet Juel har havt-den Godhed at indhente, havde store Flokke af Steppehåns paa 20 til 50 Stykker i de fårste Dage i Juli vist sig paa Gaardens Brakmark og taget Ophold der; de vare meget vilde og skye, og skjåndt der i Begyndelsen oftere blev gjort Jagt efter dem, lykkedes det dog ikke at skyde nøgen; endnu i Begyndelsen af September saaes de af og til, men da kun enkeltviis; hvorpaa der i October atter viste sig en Deel, som dog forsvandt igjen i Slutningen af Maaneden, 0g i et Brev fra sidste Halvdeel af November beretter Hr. Pro- prietær Roulund, at han ikke har seet nogen Steppehåne efter den åste November. Ogsaa paa forskjellige Steder i Omegnen var der efter Hr. Roulunds Sigende seet Steppehåns; men om de havde ynglet der i Egnen, og, navnlig i den nærliggende Kollerup-Klit, havde han ikke kunnet bringe i Erfaring; imidler- tid Lilføier han, at der i Mai og Juni saa at sige ikke kommer et Menneske i Klitterne, og at Steppehånsene derfor gjerne kunde have været der og ynglet uden at der var bleven lagt Mærke til dem. É Ifålge Meddelelser i Hjårring-Amtstidende af 15de August og Aalborg-Stiftstidende af 47de s. M., som desuden bekræftedes i et mig foreviist Privatbrev fra Sæby dat. 10de August, traf fremdeles en Jagtliebhaver fra den sidstnævnte Bye, Hr. Lieu- tenant Bauditz, i den første Uge af Maaneden store Fiokke af Steppehåns, tilsammen vist over 100 Stykker, i Klitterne i Raa- bjerg Sogn mellem Aalbæk og Skagen. Det lykkedes ham i to Skud at nedlægge tre Fugle, hvorafeen (en &) af Hr. Herredsfoged, Justitsraad Gad i Sæby blev indsendt til Universitetets zoologiske Musæum', Lokket af Efterretningen herom tog et heelt Jaglisel- 226 skab fra det sydlige Vendsyssel nogle Dage senere op til Skagen, hvor det imidlertid trods 7 Jægeres forenede Bestræbelser dog kun lykkedes at skyde 5 Stykker, og det kun derved, at nogle af Jægerne skjulte sig mellem Klitterne, medens de andre joge Fuglene op. Om der senere er bleven skudt endnu flere Steppehåns der, er mig ubekjendt, men ialfald skulle store Flokke endnu længe efter, langt ind i September, have opholdt sig i Nærheden af Skagen ifålge en Meddelelse i Aalborg Stiftstidende af 23de September. Foruden paa disse to Punkter har man endnu mange andre Steder i Vendsyssel baade seet og skudt Steppehåns; saaledes er der ifålge en velvillig Meddelelse af Hr. Adjunct Juel i Aal- borg engang i Augustmaaned skudt en Steppehåne paa Kanten af en Sandgrav ved Gammelvraa, I et Brev dat. Ade Septem- ber har fremdeles Lægen, Hr. Fr. Hornemann i Hjårriug oplyst, at der i de Dage i Omegnen af Herregaarden Nårre Elkjær var seet en stor Flok, hvoraf en enkelt Fugl var bleven skudt, og i et senere Brev af 29de s. M. meddeler han. endvidere samme Dags Morgen at have kjåbt en Steppehåne, som var bleven skudt ved Bronderup (en Fjerdingvei fra Hjårring) paa en Bygstub, 08 som havde Spiseråret og Næbet fuldt af Byg. Der havde kun været den ene Fugl; den var endnu tildeels i Fældning og Såa skamskudt, at han ikke havde anseet det for Umagen værd al opbevare den, men havde ladet den stege. I en af de 4 fårste Dage af October blev der endvidere ogsaa ved Ingstrup Præstegaard i Hvetbo-Herred skudt en eenlig Steppehåne, og endelig har Hr. Juel meddeelt mig, at der den 27de October paa Marken ved Nårre-Sundby ligeoverfor Aalborg havde viist sig 2 Stykker, hvoraf een blev skudt og foreviist for ham, hvorefter den sendtes til Kjåbenhavn for der at sælges. Fra den åstlige Deel af Jyl- land veed jeg kun et eneste Exempel paa, at man der iaar har bemærket disse Fugle, idet der i Aalborg-Stiftstidende for iåde September efter Hobroe-Avis anfåres, at der ved den Tid var skudt en Steppebåne ved Dåstrup en halv Miilsvei fra Hobro, 227 altsaa ikke langt fra det Sted, hvor i 1859 den fårste Steppe- håne blev skudt, som vides at være truffet her i Landet. I Sønderjylland blev den fårste Steppehåne truffet den 22de Mai, altsaa Dagen efter at de fårste 4 vare blevne skudte ved Ringkjåbing. Ifålge et Brev fra Hr. Adjunct Ramsing i Ribe, hvem jeg skylder Fleertallet af de Oplysninger, jeg har modtaget om Steppehånsenes Forekomst i denne Deel af vort Land, var den bleven funden dåd tæt udenfor Ribe paa Landevejen fra denne By til Tånder og sandsynligviis var omkommen ved i Flugten at være tårnet mod Telegraphtraaden, en Maade, hvorpaa, som vi strax skulle see, flere Steppehåns ere blevne deels strax dræbte deels saarede og fangede i Slesvig, ligesom .det ogsaa har været Tilfældet i andre Lande. Den dåde Fugl blev bragt Hr. Ramsing, som atter sendte den til Universitets- Museet; det var en Hun. Den Øde Juni blev der atter bragt ham en Steppehåne, denne Gang en levende, som ligeledes var flåiet mod Telegraphtraaden paa Tånderveien lidt udenfor Ribe, og Som ved denne Leilighed havde beskadiget den håire Vinge temmelig meget; Hr. Ramsing satte den i Buur og sågte at holde den ilive, men den blev daglig svagere og dåde omsider efter 6 Dages Forlåb, rimeligviis som en Følge af Saaret i Vin- gen; den blev sendt til Kjåbenhavn for der at udstoppes til Ribe-Skoles Samling, men befandtes ved Ankomsten at være raaden og ubrugelig til Udstopning; hvad der idvrigt blev gjort med den, veed jeg ikke. Omtrentlig ved samme Tid blev der fremdeles ogsaa i Nærheden af Tånder paa samme Maade fanget et Individ levende, som Hr. practiserende Læge Friis i Tånder kom i Besiddelse af, men hvis senere Skjæbne er mig ubekjendt. I de ovenanfårte Tilfælde har der ikke været Leilighed til at er- fare, om de enkelte Steppehåns, der fandtes døde eller saarede Paa Vejen, have været i Selskab med flere eller ikke, men det kan Påa anden Maade godtgjåres, at Fuglen ved den Tid opholdt sig i betydeligt Antal i Sånderjylland; thi Hr. Ramsing har med- deelt mig, at en Bonde fra Vester-Vedsied (en halv Miil syd for i 228 Ribe) i de sidste Dage af Juni kom til Ribe med én skudt Steppehåne, som han overlod til Hr. Apotheker Lind der i Byen, og meddeelte, at han havde skudt den ud af en meget stor Fiok, efter hans Skjån vel et Hundréde Stykker, paa en håitliggende Boghvedemark ved hans Hjem. Ifålge en Notits i Journal fir Ornithologie%) synes der endvidere at være seet en Flok Steppe- håns i denne Sommer paa Øen Sild i Badesaisonen, rigtignok har den unævnte Hjemmelsmand ikke selv havt nogen af dem i Hænder eller blot været Fuglene nær, men efter hvad der siges om deres Bevægelser er det, i Betragtning af de åvrige iaar gjorte Erfaringer, rimeligt nok, at han ikke har taget Feil. Ogsaa ved Byen Garding er der, efter hvad der skrives derfra under 2den November til Flensburger-Zeitung af åte November, nogen Tid. iforveien blevet fanget en Steppehåne levende, som var vingelam og vel sagtens var bleven det ved at flyve mod Telegraphtraaden, og endelig har Hr. Adjunct Grånlund i Haderslev i et Brev af i2te Januar 1864 meddeelt Hr. Professor Steenstrup, at der den 24de October var blevet bragt ham en Steppehåne, som var skudt ved Sommersted, hvor den havde viist sig i Selskab med nok en Fugl, der undslap. Det er imidlertid ikke blot det egentlige Danmark, som Steppehånsene iaar have gjæstet, selv de fjerne Færåer have været besågte af dem. Ifølge en velvillig Meddelelse af Hr. Sysselmand H. Miller har han selv faået tre Exemplarer. Del fårste var i Mai-Maaned blevet fundet drivende dåd paa Såen nærved Land; de tvende andre, begge å, bleve skudte i Begyn- delsen af Juni ved Kalbak, en Miil fra Thorshavn paa Stråmåen; begge havde Kroen fuld af færéisk Byg, som endnu ikke havde spiret, og som de maatte have pillet op paa Marken, Endnu to andre Steppehåns bleve samtidigt iagttagne sammesteds; de bleve ikke skudte og forbleve roligt paa Øen, hvor de jævnlig iagttoges indtil ind i September, ”) I. c. S. 394. 229 Blandt de i det Foregaaende anfårte Tilfælde er der allerede nogle, som vise, at Steppehånsene have været trufne her i Lan- det saa langt ind i Vinteren, at disse fremmede Gjæster næsten kunde formodes at have slaaet sig til Ro hos os og at ville blive her Vinteren over; og jeg kan dertil endnu fåie, at der ifølge en Meddelelse fra Hr. Fr. Hornemann endnu kort får Juul har været seet Steppehåns i det nordligste Vendsyssel, og at der ifålge et Brev fra Hr, Bulow endnu i Ugen mellem Juul og Nylaar blev skudt en enkelt Steppehåne tæt udenfor Ring- ”kjåbing. Jeg troer dog, at en slig Formodning vilde være mindre berettiget; da den sidste Steppehåne blev skudt ved Ringkjøbing, havde man allerede forlængst Intet mere seet til de Flokke, der Sommeren igjennem havde opholdt sig. der i Egnen; det var aabenbart en vildfarende Fugl; Dr. Altum har tilskrevet mig, at de store Flokke, som opholdt sig paa Borkum, forsvandt fra Øen i October Maaned, og endelig er Steppehånen jo, som vi have hårt, en Trækfugl i sit Hjem. Det er derfor heppe tvivlsomt, at disse Fugle i Efteraaret i October atter flokkeviis ere dragne bort fra deres uvante Sommerstationer uden at det derfor er sagt, at de have fundet Veien tilbage til deres oprindelige Hjem. De Steppehåns, som ere blevne iagttagne hos 0S saa meget seent, det være sig enkelte Fugle eller Smaa- flokke, ere derfor rimeligviis enten ved et eller andet Tilfælde blevne skilte fra de børtdragende eller have maaskee endog slet ikke tilbragt Sommeren hos os, men et eller andet Sted i Nabo- landene, og have efter at være brudte op derfra streifet vildfa- rende omkring, At der virkelig har fundet et almindeligt Opbrud Sted i Efteraaret, derfor taler ogsaa den Omstæn- dighed, at der netop fra den Tid af begyndte at vise sig større eller mindre Flokke paa mange Steder i Europa, hvor der slet ingen Steppehåns havde været seet Sommeren igjennem. Naar der endelig, tiltrods for at der i dette Aar dog sikkerlig rundt om i Europa er skudt og fanget henved 300 Steppehåns (deraf efter hvad der ovenfor er meddeelt 56 i Danmark), dog endnu seent paa i 15 230 Efteraaret flere Steder - saaes store Flokke, etsteds endog paa 150 til 200 Stykker, saa turde det være et Tegn paa, at disse Fugle virkelig havde ruget paa mange Steder, ikke blot hos os, men ogsaa i andre Lande, skjøndt det kun er blevet iagttaget i de enkelte Tilfælde, hvorom der ovenfor er blevet berettet. Af de i det Foregaaende omtalte 7 Steppehåns, hvilke Hr. Bilow sendte levende til det Kgl. Naturhistoriske Musæum, vare, som vi allerede have hårt, de tre vingeskudte og deriblandt. atter en meget haardere saaret end de tvende andre. Da den efter henved 14 Dages Forldb dåde, viste det sig ved Dissec- tionen, at ikke blot det håire Albuebeen var skudt over, men at ogsaa selve Albueledet var stærkt beskadiget; en Callusdan- nelse var begyndt, men en stærk Betændelse var tillige udbredt over hele Underarmen og en Deel af Armen, og der kan ingen Tvivl være om, at det er Saaret, der har voldt Fuglens Dåd. De andre to maae kun have været svagt trufne; det var ikke synderligt at see paa dem, at de feilede Noget, og de vare snart ligesaa raske som Resten. Alle disse 6 Fugle ere endnu ilive og taale Fangen- skabet meget godt; men, skjåndt de daglig see Mennesker, kan jeg dog ikke sige, at de ere blevne synderligt fortrolige; selv nu, efter Maaneders Forlåb, flyve de forskrækkede i Veiret inde i deres Buur, naar Nogen hurtigt nærmer sig til dem, 08 flagre ængsteligt omkring, naar man gjår Mine til at ville tage fat paa dem. De blive fodrede med en Blanding af Byg, Bog- hvede og Kanariefrå, hvorhos der af og til fremdeles gives dem lidt Gront, og de synes at trives fortræffeligt ved denne Kost. Noget efter at de vare ankomne i Kjåbenhavn, begyndte de at fælde; Fældingen gik kun langsomt for sig og forst i Be- gyndelsen af October vare de to lange spidse Fjær i Halen 08 den i en lang tynd Spidse udtrukne fårste Svingfjær voxede heelt frem til deres fulde Længde. Nogen synderlig Forskjel mellem Sommer- og Vinterdragten er der ikke; men mindre Afvigelser 231 finder jeg dog ved nu i Hjertet af Vinteren at holde Musæets levende Steppehåns sammen med de udstoppede, i Begyndelsen af Juni skudte Exemplarer. Allerede Rygsidens lyse Grundfarve falder om Vinteren noget mere i det Rådliggraa og er derimod mere graaguul i Sommerdragten; og hvis man endog vilde ind- vende herimod, at denne Forskjel, som ganske vist ikke er meget kjendelig, undtagen man holder de to Dragter ved Siden af hin- anden, kunde skyldes en Forandring i Fjedrenes Farve hos de ud- stoppede Exemplarer efter Dåden, bliver der endnu en anden til- bage, som ikke kan være fremkommen paa en slig Maade, idet nemlig den gule Farve udbreder sig længere ned paa Struben og ned bag Qiet i Sommerdragten end i Vinterdragten, i hvilken sidste Farven desuden hos Hannen har et stærkt bruunrådt Anstråg, hos Hunnen derimod er kjendeligt blegere end Tilfældet er om Sommeren, Det forekommer mig derfor at være lidt for meget sagt, naar det i Dr, Altums sidste Artikel hedder: ,,Das Sommer- und Winterkleid der Syrrhaptes, von der Frische des Colorits abgeseben, sind durchaus identisch%,x) Næbet er paa den levende Fugl meget lyst blygraat, noget mårkere lige ude i Spidsen; den iåvrigt saa mesterlige Afbildning af Fuglen i andet Bind af det engelske Tidsskrift the Ibis% (f. 1860, pl. IV) frem- stiller Næbet meget for mårkt, næsten sort, og er i den Hen- seende ikke ganske correct; Oielaagene ere lyst graablaae og danne saaledes en Ring af denne Farve omkring det kulsorte Gie, i hvilket jeg ikke formaaer at skjelne mellem Iris og Pu- pille; Fodsaalen har en hvidagtig guul Farve. Under Gangen holde Steppebinsene Tarserne meget skraat og synes derfor endnu langt mere lavbenede, end de ifålge Lå- bets Længde egentlig behåvede at være; de trippe temmelig raskt afsted og gjøre aldrig Forsåg paa at skrabe i Sandet, som i rigelig Mængde er udbredt over Bunden af deres Buur. Sæd- vanligt holde de deres Fjær temmelig låst pluskede og Hovedet FLE S:S2k 238 indtrukket; Vingerne bære de som oftest hængende nedenfor Halen, der holdes vandret, men som de undertiden, saavel under Gangen som i Hvile, låfte i Veiret og udbrede vifteformigt; af og til holde de imidlertid ogsaa Vingerne ovenover Halen, men selv da i Reglen ikke sammenlagte over hinanden, men adskilte. Naar de flyve op, skeer det med en stærk klapprende Lyd. Begge Kjån have en sagte halvt klukkende halvt pibende Stemme, som de jævnligt lade håre, og mere end denne ene Lyd har jeg ikke hårt dem give fra sig.%) Steppehånens Beenbygning har allerede et Par Gange været Gjenstand for Undersågelser. Hr. W. Kitchen Parker har alle- rede i 1862 havt en i the Gardens of the Zoological Society” dåd Syrrhaptes til sin Raadighed og i en Afhandling, som hidtil vel kun foreligger i et just ikke synderligt oplysende Udtog), men som vistnok snart vil udkomme fuldstændig, behandlet dens Osteologie i Forbindelse med Sandhånsenes samt et Par andre Fugleslægters ; fremdeles har Dr. Altum skeletteret et Par Stykker af de Steppehåns, han fik under sine Besig paa Oen Borkum, og givet en nogenlunde udfårlig Skildring af Beenbygningen i de tvende, allerede ” ") De forskjellige tydske rer og Ornithologer, som iaar have offentliggjort Iagttagelser om Steppehånsenes Levemaade, gjengive påa . og dernæst under Flugten lade håre sin sædvanlige Lokketone »Quick, Quick, Quick«: efter en spas skal Lokketonen være sammensat af et dybt »Geluck, Gelicks- og et håit »Kurr, Kurr«; en tredie lader Fuglen under Opflyvningen se et gren »tick-tick«, E dernæst gjentages under Flugten i stedse længere Mellemrum; en fjerde mener, at dens Stemme lyder »Guck, Guck«. Jeg skal ikke selv en denne Samling af Efterligninger med noget nyt "an rsåg; den er for mig kun et yderligere Beviis paa, hvor vanskeligt det som oftest er at opfatte og med bestemte pel & gjengive SE une slige Efterlignin- er vække sjeldent den e Forstaaelse, uden maaskee hos dem, der Mute af egen rellig i lært den bsaillatienee Fugls Stemme at kje SÅ SR of the Scient. Meetings of the Zool. Soc. of London for 1862, Side 253—260. 233 forhen anfårte Opsatser om denne Fugl, som han har meddeelt i Journal fir Ornithologie. -Da Steppehånens Skelet saaledes allerede er bekjendt, ialfald i sine støårre Træk, skal jeg her paa dette Sted ikke gaae ind paa nogen udfårlig Beskrivelse af det, mén ind- skrænke mig til at berigtige to ikke uvæsentlige Feil, som ere indlåbne for Dr. Altum i hans ovenanfårte Opsatser. Den ene af dem vedrører Taaledene, som efter hans Sigende skulle være lilstede hos Syrrhaptes i det sædvanlige Antal.”) Dette er imid- lertid ikke Tilfældet; Ydertaaen har nemlig ikke (som i Reglen hos Fuglene) 5, men kun 4 Led, altsaa det samme Antal som Mellem- taaen, og saaledes maatte man ogsaa forud vente at finde Forholdet; thi det har længe været bekjendt, at netop den samme Afvigelse fra den almindelige Lov for Ledenes Antal i Tæerne udmærker Pterocles-Slægten, og det vilde tilvisse være forunderligt, om to saa nærstaaende Slægter som Pterocles og Syrrhaptes ikke fulgtes ad i dette Punkt. - Den anden Feiltagelse er indlåben med Hen- syn til hvad han angiver om et Par Smaaknogler, som hos Syr- rhaptes ligge paa Bågsiden af Ledfåiningen mellem tibia og tarsus, den ene over den anden, I sin fårste Artikel mis- kjendte Dr. Altum ganske disse to Smaaknoglers Selvstændig- hed og holdt dem for kun at være en Udvæxt paa Tarsenz=); i sin sidste Artikel er han vel kommet til Erkjendelse af, at den allerede udvendigt idinefaldende Fortykkelse af Ledet mellem Underlaaret og Låbet skyldes to selvstændige Knogler, en stårre og en flere Gange mindre, men han angiver nu deres indbyrdes Stilling urigtigt; den lille Knogle ligger nemlig ikke (som han siger) under, men ovenover den store. Naar dernæst Dr. Altum i den stårre af -disse Knogler vil see et Hælbeen, en ”) L. c. IV Hefte, S. 260: »Die so abnorm mening Zehen des Syr- rhaptes tragen die normalen Gliederungen im ”) Den samme Feil synes ogsaa en fransk æres Be. F. B. de Mon- tessus, at have ”begaaet i en lille Meddelelse, Passage de Syr- rhaptes heteroclitus en Europe, som han har ladet indrykke i Revue & Magazin de Zoolggie for 1863, no 11. 234 calcaneus, da er en slig Tydning neppe heldig, og det ligger ial- fald nær at spørge, hvorfor isaafald den mindre Knogle ikke ogsaa skal være en Fodrodsknogle? Man kan ikke af hans Ord see, om han mener med denne Sammenligning at fremsætte en ori- ginal Tydning, eller om det er ham bekjendt, at det »Hælbeenf, han har fundet hos Syrrhaptes, ogsaa optræder hos forskjellige andre Fugle og der tildeels er blevet kaldet med det samme Navn; men hvorledes det end forholder sig hermed, saa turde baade den rigtige og den almindelige Opfatning være den, at denne Knogle er et stort Senebeen, et os sesamoideum, og at den paa sit Sted spiller en tilsvarende Rolle til Knæskallens i Knæledet, kun med den Forskjel, "at det i det ene Tilfælde er Båiemuskler, i det andet Strækkemuskler, hvis Sener fæste sig til eller låbe ned over den paagjældende Knogle. Endnu skal jeg her fremhæve, åt de selvsamme to Knogler, hvorom Talen nu har været, ogsaa findes hos Peterocles-Slægten, Noget, som jeg troer, at man hidtil ikke har lagt Mærke til; de for- holde sig hos Pterocles alchata, baade hvad Form og Stårrelse og Stilling angaaer, nåiagtigt som hos Syrrhaptes paradoxus. Frem- deles besidde Pterocles'erne ogsaa den splintformige Knogle, som Dr. Altum har fundet hos Syrrhaptes liggende paa Bagsiden af Tarsus, ved Knoglens nederste Ende, skjult af og fæstet til Tæernes Båiemusklers stærke Sener. Fodens Knoglebygning er altsaa i Alt væsentligt den samme hos Syrrhaptes som hos Pterocles; den hele Forskjel, der kan paavises, indskrænker sig til, at Tarsus og Tæerne ere betydeligt kortere hos den første, medens der- imod Skinnebenene ere ligelange. Denne her beskrevne ”Byg- ning af Foden er tillige, som det synes, ejendommelig for Pteroclidernes lille Familie, idet kun een af de tre forskjellige oven- for omtalte Smaaknogler, nemlig det stårre af de to Senebeen ved Hælledet, vides at forekomme ogsåa udenfor denne Familie. Af den åvrige Deel af Skelettet hos Pterocles-Slægten har jeg kun kunnet undersåge Craniet; men dette ligner i de fleste og vigtigste Forhold Syrrhaptes-Cramiet saameget, at jeg ikke 235 frygter for at sige, at der sikkerlig ogsaa i den dvrige Deel af Skelettet kun vil vise sig håist ubetydelige Afvigelser mellem begge Slægter, hvis der overhovedet findes nogle; og at ikke blot den væsentligste, men jeg troer man kan sige den eneste væsentlige Forskjel mellem dem, vistnok er den, der viser sig i Fodens Ydre.”) ”) Ved at fremhæve de Analogier, der findes mellem Syrrhaptes og Trap- perne, nævner Dr. Altum ogsaa de nåddebrune Duun og det ligesaa farvede væld Partie af Gontourfjedrene, og bemærker i den Anledning, at det er ham ubekjendt, om ogsaa Pterocles- Kirie har lignende Duun (i, €. p. 250). Be. er SEES Noget, man længe har vidst, Dr. Altu havde blot behå at see skr en saa see bekjendt For fatter som J. gl Naumann mig erfare det; Pterocles og Syrrhap stemme ogsaa i den Henseende kli overeen 236 En Berigtigelse af . J. Reinhardt. : I de Bidrag til Argulus-Slægtens Historie, som Professor Kråyer har meddeelt i sit Arbeide om Snyltekrebsene i 2det Bind af Naturhistorisk Tidsskrifts tredie Række, beskriver han en ny Art, Årgulus Salminei, som han siger at have opdaget paa Gjæl- lerne af en Salminus fra Minas Geraes i Brasilien%). Denne An- givelse er imidlertid ikke rigtig. Professoren har ikke selv fun- det denne Argulus, han har end ikke havt den Fisk, paa hvilken den er taget, i sin Haand, men har faaet sin ny Snyltekrebs af mig, som ved min Hjemkomst fra Brasilien i 14856 afgav tre Exemplarer, et stårre og to mindre, til den af Professoren be- styrede Afdeling af det Kongelige Naturhistoriske Musæum med den Oplysning, at de vare tagne paa en i Rio das Velhas fore- kommende Salminus. Det at finde en Snyltekrebs er imidlertid en saa ringe For- tjeneste, at det neppe kan være fristende uretmæssigen at tilegne sig selv den eller at beråve en Anden den. Jeg vil derfor, ") Professorens Ord ere fålgende: »Paa Gjællerne af en Salmineus-Art fra Brasilien (Minas Geraes) har jeg taget et Par Exemplarer af denne ret anseelige Art« 1. c. S. 89. I den efterfålgende Beskrivelse beskrives dernæst begge Kjén af den ny Årt. Ser 237 skjåndt der i Musæets Fiskesamling end ikke findes en saadan Salminus, som den, hvorpaa Professoren vil have taget sin Argulus=), gjerne antage, at han virkelig lever i den Ind- bildning, at det forholder sig, som han siger, og jeg vilde i Betragtning af Gjenstandens Ubetydelighed neppe have fålt mig opfordret til nogen Indsigelse, dersom det ene og alene var en Forvexling af Mit og Dit, hvorom det her dreiede sig; men det er ikke ganske Tilfældet. Det er nemlig ikke blot undiag- " tigt, naar Professoren fortæller selv at have fundet denne Årgu- lus; det er fremdeles ogsaa urigtigt, naar det hos ham hedder, at den er taget paa Gjællerne af den ovennævnte Fisk; den er tvertimod funden udvendigt paa Kroppens Hud. Saaledes har han ogsaa i sin Tid faaet det opgivet af mig, og Beviset herfor kan man finde i Musæets Opstillings-Protokol; thi der har Professoren, da han den 3die Juli 4857 opstillede denne Årgulus i Krebsdyr-Samlingen (dengang under Navn af Argulus capitatus), indfort den med fålgende Bemærkning: ,Argulus capi- tatus Kr. å, 9, pull. e cute Salminei? Rio das Velhas, Brasilien”. Slutteligen skal jeg endnu oplyse, at den Salminus-Årt, paa hvilken den ny Argulus er funden snyltende, og som Professor Kråyer af gode Grunde ikke indlader sig paa at bestemme, er den, som Valenciennes beskriver i Histoire des Poissons under Navn af Salminus Cuvieri. ”) Der findes kun et 6—7 Tommer. langt Exemplar af en Salminus fra Platafloden, spårgsmaalsviis bestemt som Salminus brevidens. . 238 Bryologiske Bidrag. Af Th. Jensen. (Meddeelt den 19de Mai 1863.) "å det Tillæg til den danske Flora, som af Pastor M. T. Lange er meddeelt i den naturhistoriske Forenings Videnskabelige Med- delelser (4864 p. 4), yttrede Forfatteren det Ønske, at Udbyttet af floristiske Undersågelser her i Landet af og til maatte blive offenliggjorte. Idet jeg ikke kan andet end være enig med ham om det Hensigtsmæssige heri, har jeg samlet nedenstaaende Be- mærkninger om Mosarter, fundne af mig selv og Andre i Lobet af de sidste Aar, og udbeder mig en Plads for disse Bidrag i den naturhistoriske Forenings Videnskabelige Meddelelser, Sphagnum tenellum Pers. (Sph. molluscum Bruch.) Paa Hals Odde ved Hofmansgave, steril i Mængde, frugtbærende kun i Tuer, blandet med Sph. cymbifolium og rigidum, samlet af Etatsraad E. Hofman (Bang). I stor Mængde i Thorsted- lund Skov, deels paa Tårv i lave, tætte Tuer, deels finere og opret, mere langstrakt, spredt mellem Sph. acutifolium ; i Hedemoser ved Ranum pr. Lågstir, i store, blåde Tuer. 239 Denne smukke Art, den fineste og blådeste af alle Sphagna, nærmer sig meget til de spædere Former af Sph. sutvsecundum, men kjendes let ved sine brede, korte og stumpe Greenblade samt de meget stærkt udadkrummede Retortceller paa Grenene, hvis Halsaabning er omgivet af en lyseguul Som; Sporerne ere svovlgule. Den vil sikkert findes at være ikke ualmindelig i Halvoens Hedemoser, Sphagnum rubellum Wils. Hals ved Hofmansgave, blandet med Sph. cymbifolium, rigidum og tenellum (Hofman Bang). sg Mængde i Lyngby Mose (fr.); i Kjær ved Ranum sjelden (steril). : Denne nydelige Art, der vistnok ikke er sjelden, men let forvexles med smaa Former af Sph. acutifolium og navn- lig med dennes Varietet rubellum Schimp., kjendes lettest ved sin Blådhed, de fjerntsiddende Grene (3 sammen), de smalt ægformede, hule, ofte noget eensidigt krummede Blade, der ere stærkt tandede i Spidsen. Dens Farve er lyseråd; fremdeles er den tvebo, medens Sph. acutifolium er eenbo. Sph. subsecundum N.E. & var. auriculatum. Hals ved Hofmans- gave i Mængde, meget varierende efter Voxestedets Fugtig- hedsgrad, danner paa nogle Steder Hovedmassen af Vege- tationen (Hofman Bang). Sph. cuspidatum Ehrh. (Lindberg), Sph. lawæifolium C. Mill. Thorstedlund. — Hellebæk (fr.) (Joh. Lange). Sph. recurvum P. B., Sph. cuspidatum Schimp. og Bryol. dan. Hals ved Hofmansgave (Hofman Bang); Hellebæk (Joh. Lange). I min Opfattelse af dennes Artberettigelse ved Siden af foregaaende bestyrkes jeg ved S. O. Lindbergs Afhandling om Tårvymosserne, i hvilken han skjelner skarpt imellem dem. Han udtaler forresten, at den sidste Art ikke, saa- vidt han veed, bærer Frugt i Danmark; tvertimod, denne saavelsom forrige Art har jeg mange Gange fundet i Frugt, Sph. teres Ångstr., Sph. squarrosum y, teres Schimp.. 240 Denne interessante og fra Sph. squarrosum godt adskilte Art — den er finere, smudsig grån, Grenene trinde med tæt taglagte, næsten tiltrykte Blade med meget store Porer i disses Celler, Perichætiets Blade ere talrige, omvendt æg- formede, hule, i Spidsen fryndsede — har jeg fundet paa Bornholm i Håilyngen, i Lyngby Mose (fr.) i 1856 og 1862, samt i Egnen ved Lågstår (steril). Sphagnum fimbriatum Wils. (fr.) Hellebæk (Joh. Lange). Sph. rigidum Schimp. Hals ved Hofmangave i Mængde og dan- nende store. Tuer (hyppig fr.) (Hofman Bang). — f, compactum. Ranum, i Hedeegnen mellem Lågstår og Nørlund meget hyppig paa fugtige Steder mellem Lyngen, ikke sjeldent frugtbærende. Sph. Miilleri Schimp., Sph. molluscoides C. Mill. I Mængde, enten blandet med andre Arter eller i ublandede Tuer og hyppig med Frugt er denne interessante Plante funden af Etatsraad E. Hofman Bang paa Hals Odde ved Hofmansgave. En mere compact og stiv, kortstænglet Form findes ” påa Torvjord ved Ranum. (Med Undtagelse af Sphagnum Ångstrømii C. Hartm. og Sph. Lindbergii Schimp. besidde vi altsaa her i Landet alle europæiske Arter af denne Slægt, ialt 42). Andreæa Rothii W. & M. Ranum, paa en Steen ved en gammel Gravhéi 4863 (fr.). Ikke tidligere funden i Danmark. Conomitrium osmundioides C. Mill. Mellem Ranum og Vildsted paa Tuer af Carex. Amblyodon dealbatus P, B. Almindelig i Tårvmoser Syd for Løgstør, Polytrichum septemtrionale Sw. Mærkeligt nok er denne håinor- diske Art med trind Kapsel, tykke, heelrandede, stumpe eller i Spidsen noget tandede Blade, der i tår Tilstand krumme sig lidt eensidigt, funden af Justitsraad Mårch på2 Bakker ved Dronninglund Nord for Aalborg. 241 Bryum intermedium Brid. En lille fiin, tueformig eller sporadisk voxende Form af denne med meget kort Stængel, læt sam- lede Blade (ligesom Br. cæspiticium) forekommer hyppig i Egnen om Ranum paa Jorddiger mellem Græs, paa tårvhol- dig Sandjord, mellem Lyng og i Gruusgrave. turbinatum Sw. I Kilder mellem Helsingéår og Hellebæk (Joh. Lange). B. uliginosum Br. & Sch. I Tårvmoser ved Ranum. 5= me albicans Wahlenb. Ranum. B. erudum Schreb. Sammesteds. Dicranum palustre Br. & Sch. Meget hyppig, men stedse steril, i Torv- og Hedemoser mellem Lågstår og Nårlund. I Lyngby Mose frugtbærende. D. undulatum Turn. (steril). Paa Hedebakker ved Vildsted pr. Logstor. Leptotrichum flexicaule Hmp. Paa Bakker Nord for Aalborg (Ju- stitsraad Mårch) samt paa Hedejord ved Ranum (altid steril). L. pallidum Hmp,. Paa Jorden i Skove ved Hellebæk (fr.) (Joh. Lange). Bartramia ithyphylla Brid., som jeg ellers kun har fundet i Skove, findes hist og her i Egnen om Ranum paa Jorddiger. Barbula tortuosa W. &M. Paa Hedetårv ved Ranum (steril). Trichostomum rubellum Rabenh.. Overmaade hyppig ved Låogstår paa Tårv- og Leerjord. Zygodon viridissimus Brid. Paa Bågestammer i Skovene ved Rold, — Hellebæk (Joh. Lange). Orthotrichum Lyellii Hook. & T. Træstammer paa Livå i Lim- fjorden, altid uden Frugt. Hofmansgave (fr.) (Hofman Bang). O. pulchellum H. & T, Temmelig hyppig i de faa Smaaskove og Plantager, som findes i Egnen Syd for Lågstår; ogsaa paa Livo. — Hofmansgave, blandet med O., speciosum (Hofman Bang). 242 Orthotrichum obtusifolium Schrad. Hofmansgave (Hofman Bang). O. jutlandicum Brid. Særdeles hyppig paa Træer, især Hassel, Eg og Slaaen, paa Livo, blandet med Smaatuer af O. cris-… pum og crispulum. Grimmia Hartmanni Schimp. Paa Livo, i Frederiksdals Skov (altid steril). G. trichophylla Grev. Ranum, — Paa Stene ved Hellebæk (fr.) (Joh. Lange). G. lanuginosa C. Mill. I Hedemoser mellem Lågstår og Når- lund, altid steril... Hele denne Egn er paa Grund af Man- gel paa storre Rullestene meget fattig paa Grimmia-Årter; foruden de nævnte har jeg kun iagttaget, og det meget sjel- dent, G, apocarpa, pulvinata, heterosticha og canescens, den sidste hyppigere, men uden Frugt, Cryphæa heteromalla Brid. Paa Valnådtræer ved Hofmansgave (Hofman Bang). Lencodon sciuroides Schwgr. (fr.) Hofmansgave (Hofman Bang). Leptohymenium filiforme Hib. Paa et Steengjærde Syd for Sorå (steril). : Climacium dendroides W. & M. Sporadisk paa Enge ved Ranum, altid uden Frugt. Neckera pumila Hedr. Bågestammer i Skovene ved Rold, — Hel- lebæk (Joh. Lange). Hypnum undulatum L. Hellebæk (Joh. Lange). H, silesiacum P. B. I Mængde i Thorstedlund Skov. Meget hyppig i Skovene ved Hellebæk (Joh. Lange). H. Miihlenbeckii Br. & Sch. Hellebæk (Joh. Lange). H. elegans Hook. En Form, der aldeles stemmer med, den af mig paa Bornholm fundne og af M. Lange (i Naturh. Foren. vidensk. Medd. 4861) omhandlede Art, forekommer påå Hedebakker ved Ranum, paa Siderne af udkastede Græv- linghuler. 243 Hypnum resupinatum Wils. Foruden de af M. Lange angivne Voxe- steder for denne smukke, men som det synes tvivlsomme Årt, kan jeg nævne Øen Livå, hvor den findes i tætte Tuer paa Stene og Træstammer (H. cupressiforme åd, com- pressum Bryol. dan. hører efter S. O. Lindbergs Mening herhid). H. arcuatum Lindberg =— H. curvifolium ? Bryol. dan. , H, molluscum Hedw. Meget hyppig i Lågstårs Omegn i Hede- moser, ofte i Frugt. H. vernicosum Lindb. Denne smukke Art, der kjendes fra H. aduncum ved de i Spidsen stærkt krummede Stængler, hvis Blade forneden, samt paa de finere Smaagrene, ikke ere klokrummede, men mere uregelmæssigt eensidige, ved sin blege Farve samt de hindeformige, brede, lyse og gjennem- Siglige Blade, har jeg fundet i Lyngby Mose. Den er vist- nok ikke sjelden, da den findes almindelig i Nord- og Syd- tydskland indtil 45” nordlig Brede, H. lycopodioides Schw. ligner meget stårre og tætbladede For- mer af H. fluitans, tildeels ogsaa H. scorpioides, Den ud- mærker sig ved sin guulglindsende Farve mod Stængelens og Grenenes Top, forneden er den mårkere, næsten sort, Bladene sidde tæt taglagte, ere æg-lancetformige, aldeles heelrandede og klokrummede, uden Folder og Striber, Nerven naaer næsten Spidsen. Den findes rigelig i Vand- huller i Hedeegnen ved Ranum og ned imod Nørlund, Den tidligere af mig med dette Navn benævnte Art hårer nærmere til H. revolvens og tildeels til H. aduncum. H. crassinervium Tayl. Bornholm paa Stene i Bagaaen ved Rånne (1854), tidligere bestemt af C. Miller som H. albi- Cans og H. rutabulum. Stængelen er krybende med korte, Oprette Grene, Bladene opret-aabne, hule, imod Spidsen hastigt sammendragne til en kort udstaaende Spids, noget fandede; Nerven er meget tyk, gaaer omtrent til Midten 244 og oplåser sig der i 2 korte Gaffelgrene. Jeg har ikke fundet den i Frugt. i Hypnum Stockesii Turn. (fr.) Ranum. I Mængde med Frugt ved Hofmansgave (Hofman Bang). — Hellebæk (Joh. Lange). H. reflexzum Starcke. Hellebæk (Joh. Lange). H. myosuroides L. (fr.) paa flere Steder ved Hellebæk (Joh. Lange). H. giganteum Schimp. I Tårvmoser ved Ranum. Holtenau Nord for Kiel (Joh. Lange). Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn, Andet Aarti, Bidrag til Svampenes Udviklingshistorie. At A. S. Ørsted. (Meddeelt i Modet den 2?de April 1863.). i Phelonites Strobilina (A. S.). (Hertil Tab. HIT) Denne Svamp voxer kun paa Koglerne af Naaletræer, navnlig af Rådgranen, og er her altid bunden til-bestemte Partier af Kog- leskjællene, ; hvilket i. Forbindelse med dens Form har tilfålge, at disse Skjæl faae en saa paafaldende Lighed med Cycade- ernes Ståvblade, at man ikke kan undre sig over, at der har været dem, som have meent i denne Svamp at see en Misdan- nelse af Kogleskjællene%). En nærmere Betragtning vil imidlertid vise, at de formeentlige Stovsække udvikles under Overhuden, og at denne sprænges, idet de bryde frem. Herved råbes Svampe- naturen, og i den hele Udvikling og Bygning er denne Svamp saa overensstemmende med Ståvsvampene, at man ikke lades i ”) Vidensk. Meddel. fra den maturh. Forening for 1861 p. 286. 16 246 Tvivl om, at den jo maa håre herhen; men ikke desto mindre vil man i de systematiske Værker over Svampene forgjæves såge den i denne Afdeling. Grunden hertil er den, at medens nær- værende Svamp allerede blev beskrevet i 1805 og siden den Tid mange Gange har været paany beskrevet og afbildet”), saa har man dog hidtil ganske overseet dens Udvikling og derfor urigtig hen- ført den til Slimsvampene”), uagtet den, som det vil fremgaae af nedenstaaende Meddelelse, hårer til Ståvsvampene. Hvad denne Snyltesvamps Forhold til Værtplanten angaaer, da have Forfatterne, mærkeligt nok, ikke lagt nogen Vægt paa, at den altid holder sig til bestemte Partier af Kogleskjællene, De brune, fladtrykt-halvkugleformede Sporehuse indtage kun den af Froene og navnlig af Vingerne bedækkede Deel af Kogskjæl- lencs Overflade (f. 1), og som oftest gaaer hele Frået herved til- grunde, men undertidén gaaer det alene ud over Vingerne, og Fråets Legeme forbliver ubeskadiget (f. La). I Almindelighed fore- komme Sporehusene ogsaa paa Underfladen af Kogleskjællene ; dog kun paa den Deel, som er dækket af de laverestillede , Skjæl, medens de ganske mangle paa den åverste, ubedækkede Deel (f. 2). Allerede denne Sporehusenes bestemte Stilling ” ”) Den er første Gang beskrevet aa Licea nere og afbildet af Alber- tini og Schweinitz (Consp. Fung. p. 109 I f. 3). Fries henfører den (Symb. Gast. p. 11, Syst. myc. v. g 91) til Perichæna, der navnlig adskiller. sig fra Licea ved Er b lndes ved et Laag, og senere (Summa veg. Scan.) til Phe Den er de suden be- ites. skrevet og BE i folgende Værker: ang Scot. crypt. Flor. v. V. p. 13 . 275; Sturm Deutsch. Flor. III t. sk Chevallier Flor. paris. 1 p. 344 9. f. 22; Schwabe Flor. anhalt. II t.…6 f. 12; Corda Icon. fung. V P- a t. 3 f. 30. Alle disse Forfattere sok Undtagelse af Corda have kun taget Hensyn til Svampens ydre Form; denne Mycolog har, navnlig i to vigtige Punkter, oplyst den indre Bygning. Han har nemlig viist, at Hylsteret er dannet af et Lag af sexkaniede Geller, og at de saakaldte Sporidiola ikke, som- man tidligere havde antaget, indeholdes i Sporerne, n ere let affaldende, Sporens Ydrehinde beklædende Korn ”) Dette kunde saa mme lettere skee, da den i sin ydre Form og til- deels ogsaa i Bygning har megen Lighed med flere Slimsvampe. stemmer saaledes egl Forvexling overeens med Trichia varia. 247 i maatte vække Tvivl om deres Slimsvampenatur”), og i denne Tvivl bestyrkes man ved Undersågelsen af de tidligere Udvik- lingstrin=+), Saadanne findes paa den åverste Deel af det med Sporehuse besatte Parti af Kogleskjællene (f. 1), medens Spore- husene paa den nederste Deel allerede ere fuldstændig udvik- lede. Man seer da her, at Sporehusene dannes under Over- huden og vise sig som smaa Vabler, inden de bryde igjennem (f.3a). Snart sprænges Overhuden, Sporehuset træder grad- vis tydeligere frem (a'), og tilsidst omgives det kun ved Grunden af Overhuden som af en Ring, (f. 4 b, f. 5 b). Et Længdegjen- nemsnit gjennem et ungt Sporehus, som netop er i Begreb med at bryde gjennem Overhuden (f. 6), viser, at det dannes ganske paa samme Maade som hos Æcidium”), De sexkantede, hele Sporehuset opfyldende Sporer ere ordnede i Længderækker — danne Sporekjæder — og Hylsteret opstaaer ved en Forening og Sammenvoxning af de yderste Celler i disse Kjæder, saa at der til hver Sporekjæde svarer en Celle i Hylsteret. Dette er altsaa ikke noget egentligt Peridie, men et Pseudoperidie eller, som Dr, Bary foreslaaer at kalde det, et Paraphysehylster, Cellerne i ”) Slimsvampene ere paa Grund af Slimtraadenes Bevægelighed med Hen- syn til Sporehusets Dannelse mindre bundne til et bestemt Sted, end alle andre Svampe. Troldsmørsvampen forlader saaledes, naar den skal danne sit ae ajuns Underlaget, hvori den har levet, og sætter sig fast paa Murværk, Træværk, Jern, Stene eller paa hvilkensomhelst anden ende der findes i Nærheden ”) Grunden, hvorfor man hidtil ganske har overseet de tidligere Udviklings- trin af Sporehusene, er vistnok fornemmelig den, at de kun forekomme paa Koglerne, medens disse endnu sidde paa de som oftest håie Træer, mere de let unddrage sig Opmærksomheden. Alle Forfattere, som be- skrive denne Svamp, omtale den kun som forekommende paa ned- bilde Kogler, der allerede længe have henligget paa Jorden ak natale pertinacissime sibi eligit prorsus peculiare: nidulatur enim in Pini Piceæ strobilis vetustis, semiputridis», Alb. & Schwein. Il. c. — »Between the scales of half-decayed cones of Pinus Abies», Greville I. c.). Det var ogsaa forst efter lang Sågen at det lykkedes mig at finde en paa Træet endnu fastsiddende Kogle med unge Sporehuse. ””) De Bary: Die Brandpilze p. 67 t. 6—7. 16" 248 det pergamentagtige , af et enkelt Cellelag dannede Hylster have overensstemmende med deres Oprindelse væsentlig samme Form og Stårrelse som Sporerne; de ere ligesom disse besatte med smaa halvkugleformede Korn og ere meget stærkt fortykkede. De secundære Fortykningslag (f. 7—8 b) ere lysere af Farve end de primære (a) og undertiden sees endnu tertiære Lag (c), saa at der næsten ikke er Spor tilbage af den indre Hulhed. — Sporerne danne et graaligt-gult Pulver og have en Længde af 1/somm; de ere sexkantet-ovale (f. 9, 10a), men i Tværsnit fem- kantet-kredsrunde (f. 10 b). Den ydre Sporehinde (Episporium) er tæt besat med smaa halvkugleformede Korn og låsner sig ved Tryk let fra den indre (f. 44), navnlig falde Kornene let af; disse betegnedes tidligere urigtig som sporidiola, idet man antog, at de havde deres Sæde i Sporernes Indre). Ydrehinden er i begge (?) Ender forsynet med et lille ovalt eller kredsrundt Spirehul (f. 40 b). Sporens indre Hinde (endosporium) er meget tyk og af bleggul Farve (f. 12); Indholdet er en graalig Slim uden Spor' til Kjærne. Ved Spiringen fremkommer af det ene a. Enden af en Spore med en nylig fremskudt Spiretraad, b. en Spore med en videre udviklet Spiretraad. af Spirehullerne eller af dem begge (2)"") en vandklar, bugtet Spiretraad, der snart udsender Grene og ved Tværvægge deles i Led. Da Slimsvampene efter den nyere Tids Undersågelser adskille sig væsentlig fra alle andre Svampe ved deres Spire- ”) Friis: "Syst v. 3 p. ") Kun en noget aller keg foreligger for dette Tilfælde. 249 maade, saa afgiver denne ikke mindre end Sporehusets Dannelse et sikkert Bevis for, at den foreliggende Svamp hårer til Ståv- svampene. Sporehuset aabner sig i Almindelighed regelmæssigt ved et Laag, der bliver siddende fasthæftet ved den ene Side ligesom ved et Hængsel (f. 4). I denne Tilstand træffes Spore- husene som oftest paa de Kogler, som henligge paa Jorden, og de have da antaget en meget mårkebrun Farve. — Myceliet var endog paa de friskeste af mig undersågte Kogler i en saa oplåst Tilstand, at jeg ikke seer mig istand til at angive noget nærmere om dets Beskaffenhed. j Det maa saaledes ansees for godtgjort, at Phelonites") hen- hårer til Ståvsvampene og navnlig til Æcidiaceerne og ikke, som man hidtil har antaget, til Slimsvampene. Den slutter sig nær- mest til Æcidium og Peridermium, fra hvilke den navnlig adskil- ler sig ved den laagformige Opspringning af Sporehuset, i. Cladosporium og Macrosporium. (Hertil Tab. IV—V.; Efterat Mycologerne isledetfor at fålge den af E. Friis i Systema mycologicum indslaaede Vei, vare gaaede netop i den modsatte Retning, efterat man istedetfor at såge den virkelige Forbindelse mellem det tilsyneladende Ueensartede -—— men der- til fordredes rigtignok vedholdende Studium i Naturen — HNak ”) Dette gjælder dog kun med Hensyn til P. strobilina. De to andre Arter af samme Slægt (P. suberea Chev. og P. minina Fr.) kjender jeg kun af Beskrivelse, men der kan neppe være nogen Tvivl om, at de jo ere Slimsvampe. Hvis de ikke, som jeg dog formoder, ville vise sig at henhåre til Zicea eller en anden af denne Ordens Slægter, vil det være nådvendigt at have et eget Slægtsnavn for P. strobilina, og jeg fore- slaaer da Pomatomyces. 230 opstillede som nyt og selvstændigt, hvad der ved fårste Betragt- ning tog sig saaledes ud, blev Svampesystemet efterhaanden be- lemret med en Masse slet begrundede Arter og Slægter, hvorved denne Plantegruppes overordentlige Formrigdom kom til at synes endnu stårre end den i Virkeligheden er%). Imidlertid har Be- tydningen af de paa Iagttagelser over Udviklingshistorien grundede Undersågelser, der i den nyere Tid har gjort sin Ret gjældende i alle Videnskabens Grene, ogsaa — takket være navnlig Tulasne's Bestræbelser — fundén almindelig Anerkjendelse paa Mycologiens Omraade, og herved har man ikke alene vundet en Indsigt i Svampenes Natur og Væsen, hvorom man endnu for faa Aar siden ikke havde nogen Anelse, men Systemet er ogsaa herved kommet til at hvile paa en sikkrere Grund. Til Undersågelser, der gaae i denne Retning, hårer nedenslaaende, der gaaer ud paa at vise, at Macrosporium Fr. ikke er nøgen selvstændig Slægt, men alene er grundet paa de kun med vegetative Formeringsorganer (Macro- conidier) forsynede Individer af Arter, henhårende til Slægten Cladosporium Lk., og navnlig vil det omstændelig blive oplyst, at en af de almindeligste Arter af sidstnævnte Slægt staaer i el saadant Forhold til flere Arter Macrosporium, Denne Cladosporium viser sig om Efteraaret som el smud- siggrånt Overtræk paa en stor Mængde Planter. Snart fremtræder den som smaa runde, sammenflydende Pletter (paa Bladene af Popler, Eeg 0. fl. Træer), snart som spredte Tuer (f. 1), (eller disse ere ordnede i regelmæssige Rækker (f. 2), fålgende Spaltaabningerne), eller den danner større uregelmæssige Plelter eller et næsten sammenhængende Overtræk paa Blade og Stæng- ler, hvilket navnlig finder Sted med Kornsorterne (især med Hveden), der i varme og fugtige Aaringer ved Indhåstningstiden herved kunne være” ligesom overstrågne fra åverst påa Axene til ") Denne Retning i Svampelitteraturen repræsenteres navnlig ved Skrifter af Corda — til hans Roes maa man dog sige, at um har leveret mange brugbare Afbildninger — Léveillé, Bonorden 0. 251 nederst paa Straaet med en Farve. Ligeledes er den almindelig som større eller mindre Pletter paa Træståd eller paa Brænde, som har henstaaet i nogen Tid udsat for Luften. Under Mikro- skopet ville i de fleste Tilfælde Tuer af confervelignende smudsig- grånne Traade udgjåre den mest idinefaldende Deel af denne Svamp, og man seer heraf at den hårer til en formrig Afdeling af Skimmelsvampene (Dematiacei Fries, Helminthosporeæ Corda), hvoraf dog hidtil kun en eneste Art”) er bleven underkastet en omhyggelig Undersågelse. Myceliet derimod er mindre fremtræ- dende og er derfor, navnlig forsaavidt det findes i Værtplantens Celler, ganske blevet overseet. Dette og de forskjellige Slags Formeringsorganer skulle gjåres til Gjenstand for særlig Be- tragtning. Myceliet.. Det primære (iutramatricale) Mycelium har sit Sæde i Værtplanten umiddelbart under Overhuden og bestaaer. af meget fine, svagt lysegule, kun "/000—950"" brede, bugtede og uregel- mæssigt forgrenede Traade, der i Mellemrum af meget vexlende Størrelse ved Tværvægge ere deelte i Led (f.4c,c',c”). Grenene ere ofte forbundne ved Anastomoser, og Celleindholdet er vandklart og viser i Regelen intet Spor til Kjærner, Korn el. dl. Det secundære (extramatricale) Mycelium voxer paa Overfladen af Værtplanten og er i enhver Henseende forskjelligt fra det fore- Saaende, Traadene ere bredere, meget mårkere af Farve, smud- sig olivengrånne og bestaae af korte, ved Indsnåringer adskilte, ofte paa Midten indknebne, med 1—2 store kjærnelignende Lege- mer forsynede Led (f. 4 d, 34 a'). De danne ligesom en krybende Rodstok, hvorfra de lodrette Traade som Stængler skyde iveiret. Forskjellen mellem begge Slags Mycelietraade er især idinefal- dende, naar de, som ofte er Tilfældet, forekomme deels indeni og deels udenpaa de fra Værtplantens- Overhud udgaaende Haar ") Stemphylium ericoctonum; see: Ueber einige neue oder weniger bekannte Krankheiten der Pflanzen, welche durch Pilze erzeugt werden. Von Al. Braun mit Beitrågen von Dr. P, Caspary und Dr. A, de Bary. 1854. 252 (f.4b, b'). Under en heldig Belysning vil man see, at de extra- matricale Mycelietraades Cellehinde bestaaer af et dobbelt Lag, af hvilket detydre (f. 39a) er grånligt, det indre (b, Slimhinden) brunligt, medens Indholdet (c) viser sig med en blaalig Farve. Celledelingen foregaaer paa den sædvanlige Maade og indledes, naar Cellen har udviklet sig næsten til det dobbelte af sin oprindelige Længde, (f. 39 x) ved en Indsnåring af Slimcellen paa Midten (x"). Efter at Celleslimen ved det fra Væggen sig indskydende Parti af Slimcellen er deelt i to lige store Dele (x?), dannes omsider den adskillende Tværvæg (x?). Ofte ligge disse Mycelietraade og de fra dem udgaaende Grene tæt ved Siden af hinanden (f. 4 e”), og i Omkredsen af de fra Spaltaabningen udgaaende lodrette Traade ere de sædvanlig sammenvoxne og danne en Celleflade (f. 4 e). Det er denne Form af Myceliet, som tidligst har været kjendt og er bleven beskrevet som , massa gelatinoso-vesiculosa expansa” ”) eller som ,Mycelium gelatinoso-vesiculosum? %+), Det extramatricale Mycelium synes paa dobbelt Maade at være conidiedannende. I Enden af Mycelietraadene afsnåres Celler som Conidier eller Knopceller, enten en enkelt Celle (f. 31 c) eller 10, tre eller flere i Forening (d, e), og af det cellefladedannende Mycelium sondrer sig paa lignende Maade smaa ovale eller uregelmæssige Partier af Celler (f), der ofte kunne have en påa- faldende Lighed med de nedenfor beskrevne kålleformede Sporer. Da man fremdeles ikke sjelden træffer Cellerne i Cellelaget tomme, og de med en Cellekjærne forsynede Slimceller deels i Begreb med at træde ud af disse Celler, deels udtraadte og liggende i Nærheden af de tomme Celler (f. 12), saa ledes man herved til at antage, at ogsaa 'de frie Slimceller kunne tjene som Forme- ringsørganer. Hos Macrosporium bulbotrichum (2)"%7) er del ”) Link i Linné: re Plantarum Ed. åta T, VI. p. 47. må Fries i Syst. mye. 5Å. ") Betegnes her kun Seitlie med dette Navn, men vil vistnok vise sig være en endnu ubeskreven Art, da den kun i den knoldformige Be- slående af Myceliet stemmer overeens med Septosporium hulbotri- 333 primære Mycelium (f. 44) ganske af samme ”Beskaffenhéd som hos den nærværende Art, og ligeledes vise det secundære Myce= liums frie Traade væsentlig samme Forhold (f. 40a), men istedetfor at danne en Celleflade ere Cellerne ved Grunden af de lodrette Traade ofte forenede til et næsten kugleformet, knoldlignende Cellelegeme, der kan have et Gjennemsnit af %490r" (f. 40 d). De fra Myceliet udgaaende Traade (flocei, hyphæ) træde frem igjennem Spaltaabningerne som smaa Tuer (f.4,2,4). De ere altid ugrenede, uregelmæssig (næsten ziksak-) bugtede, ofte for- synede med smaa knudeformige Udkrængninger (f. 4 i) og ved Tværvægge deelte i Led, -der som oftest have en Længde af omtrent %/4097”, men undertiden ere meget længere; navnlig har det åverste Led sædvanlig den dobbelte Længde eller endnu mere, Disse Traade opnaae en Længde af 24orm og have en Brede af neppe ”oorm, De vise sig under Microskopet olivengrånne med . Stærkere eller svagere Indblanding af Brunt, og ere altid lysest i Spidsen og blive gradvis mårkere mod Grunden. Sædvanlig sees to kugleformede, kjærnelignende Legemer i hvert navnlig af de nedre Led, nogle mindre Korn i de håiere liggende, og i det dverste Led — navnlig i den åverste Deel af samme — er Celleindholdet næsten vandklart. Sporer. Af disse Organer er nærværende Svamp forsynet med to Slags, deels smaa ovale, faacellede Sporer, deels meget støre mangecellede, kålleførmede. De smaa Sporer dannes ved Afsnåring i Enden af de nysbeskrevne Traade+), men de ere meget hurtig affaldende, saa atdet er meget sjeldent, at man træffer dem i denne deres oprindelige Stilling; som oftest ligge de låse deels imellem Traadene deels paa Overfladen af Værtplanten (f. 4 k). De ere i Begyndelsen ægdannede eller omvendt ægdannede, eencellede, meget klare og gjennemsigtige chum (Corda: Icon. Fung 1- t. 3 f. 176); men forresten synes meget forskjellig fra denne. I Rabenhorst's Fungi europæi Ed. nov, n. 273 be- tegnes den, men sikkert urigtigt, som Macrosporium atrum (Gorda). ”) Undtagelsesvis synes de ogsaa at kunne dannes lidt nedenfor Spidsen. == 254 (f.4Æh,h”,f.5); blive efterhaanden valseformede og afrundede for En- den, saa.at de seete fra Siden vise sig ovale, og deles snart ved en Tværvæg i lo Celler (f. 6—7). Den dåverste af disse Celler deles paany, eller begge de oprindelige Celler deles samtidig, saa at Sporerne herefter enten blive trecellede (f. 10) eller firecellede (f. 8); sjelden gjentager Delingen sig oftere, og jeg har aldrig fundet Sporer, som talte mere end 6 Celler (f.9). De udvoxne Sporer ere gulbrune, ”/5o0r"" lange, oftest lidt indsnårede paa Midten og lidt spidsere i den nederste Ende end i den åverste (f. 10, 44). Ydrehinden er tæt besat med meget smaa halv- kugleformede Korn (f. 441). Celleindholdet er sædvanlig klart eller svagt kornet, sjeldnere er Slimen sondret i hver Celle i flere smaa, næsten kugleformede Partier (ft. 8). Disse Sporer spirede i-de tre Tilfælde, jeg har iagttaget Spiringen, kun med een Spire- traad, som udgik fra Siden lidt nedenfor Spidsen, hvor der altsaa formodentlig maa være et Spirehul (f. 35—37). Spire- traaden er forholdsmæssig bred og ganske af samme Beskaffenhed som det intramatricale Myceliums Traade. De store mangecelledeSporer udgaae fra det intrama- tricale Mycelium og opstaae ved en Udkrængning af Cellehinden (f. 19), hvorved der dannes en ægformet, næsten vandklar neppe 1/10omm Jang Celle (f. 20), som snart ved en Tværvæg deles i to Celler (f. 21), af hvilke atter den åverste deler sig (f. 22). Denne Deling af Endecellen gjentager sig, indtil Sporen har op- naaet en Længde af ?2—3/409mm og i Regelen bestaaer af 5 eller 6 Celler i en Række (f. 23); derpaa deles den næståverste Celle ved en Væg, som staaer lodret (eller noget skjævt) paa Tvær- væggen (f. 24), og nu fålger hurlig i de tre åverste Celler, idet de udvide sig til et 'Tværgjennemsnit af 7—2/4997m, en Deling i for- skjellige Retninger; navnlig er denne Deling hyppigst i 2den 03 3die Celle fra oven. Paa denne Maade kommer Sporen til al. bestaae af et Cellelegeme, og da der ikke foregaaer nogen Deling i de 2—3 nederste Celler, saa komme disse herved til at danne en tyndere, stilkformig Deel i Modsætning til de åverste, og den 255 hele Spore bliver kålleformet og har en Længde af %—7/499mm (f. 23—30). De primære Celler i Sporen vedblive som. Moder- celler at være tydelig adskilte fra Dåttrecellerne, deels ved de stærkere Indsnåringer mellem dem, deels ved deres meget tykkere Tværvægge (f. 33—34). Disse Sporer, der i Farve og i Celler- nes Indhold væsentlig stemme overeens med det extramatricale Mycelium, vexle meget i Form — de kunne snart være ganske slilklåse (f. 30), snart meget langstilkede og smalle, bestaaende af 414—15 Celler i een Række, af hvilke kun de 2—3 åverste alter ere deelte (f. 13-—14) — og spire med stor Lethed. Ved Spiringen fremkomme samtidig fra 5—6 Celler Spiretraade, som snart forgrene sig og da stemme ganske overeens med det in- framaticale Myceliums Traade (f. 32). De i det Foregaaende som store eg smaa Sporer betegnede Organer har man hidtil opfattet som henhårende til to Slægter, idet de forskjellige Individer af denne Svamp, eftersom de store eller de smaa Sporer vare enten alene eller dog fortrinsviis udviklede, opfårtes som Arter af Slægten Macrosporium (M. concinnum, M. Convallariæ 0. fl.) eller som Arter af Slægten Cladosporium (C. epiphyllum, C. gracile 0. fl.). Jeg skal nu såge at vise — og det er Hovedopgaven for denne Meddelelse — at begge Slags Sporer håre til samme Syvampeart, og at de sløre Sporer ere vegetative Formeringsorganer, medens de smaa Sporer derimod ere Resultatet af en Befrugtning. . At begge Slags Sporer meget almindelig forekomme imellem hinanden, er allerede for længe siden bleven iagttaget af E. Fries, Det hedder saaledes i Systema mycologicum (v. 3 p. 371) i en Anmærkning til Cladosporium herbarum: ,Jån Convallariæ multi- floræ foliis singularis ocecurrit plantula, nempe Puccinia Conval- lariæ Schum. Saell. 2. p. 235, quæ plerisque sine dubio novum genus et mihi ipsi diu pro Sporodesmii specie habita, sed ita sensim in Clad. herbarum transire videtur, ut de limitibus dubius sim, Intime simul connexa est cum Helminthosporio tenuissimo, Cheiranthi etc. Hæc species tantum ab Helminthosporiis recedunt 256 ut omnes sub Macrosporii genere recipiam”, og ligeledes under Macrosporium Convallariæ: Habitus bujus et duorum sequentium potissimum Cladosporii et in hac specie eidem similes sunt flocci, ut statum mutatum facile fingas.? E. Fries har ogsaa meget senere fastholdt den Anskuelse, at — Cladosporium paa en hidtil ikke tilstrækkelig oplyst Maade er knyttet til Macrosporium og andre nærstaaende Slægter, hvilket man kan see af en Anmærkning til Charakteristiken af Sporidesmiacei i Summa veget. Scand. v. 2 p. 50141, hvor det hedder: ,, Genus Cladosporium est proteus hujus gregis, radiis ad singula vicina ulriusque ordinis transiens. Equidem in hoc sporas normaliter laterales vidi, ut singula species ad diversa genera facile refe- ratur; in Macrosporium, ut hoc in Stemphylium una cum Hel- minthosporio fibris disparantibus, facile abit.£ At fremdeles ogsaa Corda har iagttaget en lignende Forbindelse mellem disse Sporer, uden at han dog har lagt videre Vægt herpaa, fremgaaer af hans Afbildninger (see Cladosporium fasciculatum, Icon. Fung. 1. t. 216 og Azosma helminthosporoides i Sturms Deutschlands Flora H. 42). Denne meget almindelige Forekomst af begge Slags Sporer mellem hverandre er imidlertid ikke tilstrækkelig til at bevise, at de håre til samme Plante; et fuldgyldigt Bevis her- for faaer man fårst, naar det er godtgjort, at de udgaae fra samme Mycelium. At dette nu virkelig finder Sted, derom kan man uden stor Vanskelighed overbevise sig, navnlig ved de Indi- vider, som voxe paa Græssenes Straa (f. 4), ligesom. man ogsaa til Bestyrkelse herfør kan henvise til en lagttagelse af Hoffmann. Denne fortjente Mycolog har virkelig seet, at begge Slags Sporer hårer til samme Svamp”), men paa Grund af en urigtig Opfattelse af Forholdet mellem de smaa og de store Sporer har han ikke kunnet drage den rigtige Slutning af denne Forbindelse. Naar Hoffmann med Hensyn til Sporerne af Cladosporium herbarum øer Pringsheim: Jahrbicher får wissenschaftliche Botanik. 2. Bd. 1860 p. 286; 257 siger: ,Die Sporen sind braun, meist zweizellig, seltener ein- zellig oder mehrzellig — endlich gehen sie durch allmilige Stu- fen in Stemphylium (5: Macrosporium) iberf, saa er denne Beskrivelse af Sporerne rigtig forsaavidt der, om og paa en noget tvetydig Maade, angives at Macrosporiumsporerne hårer til Clado- sporium %), men det er ganske vist urigtigt, naar der siges, at der finder en gradvis Overgang Sted mellem de to- eller faa- cellede Cladosporiumssporer og de mangecellede Macrosporium- sporer. Denne Angivelse maa vistnok grunde sig paa en For- vexling af Sporerne med to- eller faacellede Conidier, da begge disse Organer ofte i deres ydre Form kunne have en paafaldende Lighed, og mellem de tocellede Conidier og de mangecellede Macrosporiumssporer finder der ganske vist, som ovenfor viist, en gradvis Overgang Sted. Derimod ere de egentlige Clado- sporiumssporer baade i Hindens Bygning, i Indhold og i Spire- maade saa forskjellige fra de mangecellede Macrosporiumsporer, at der ikke kan være Tale om nogen gradvis Overgang mellem dem. Den Slutning, hvortil H, kommer: ,,In Betracht dieser endlosen Polymorphbie, sowie der Fåhigkeit, an jeder Stelle (farb- lose) Keimfåden zu treiben, halte ich diesen Pilz fir eine Gem- menform eines andern? kan derfor ikke gives Medhold, Polymor- phien er vistnok meget stor, men ikke saa endelås, som H. mener; den viser en gradvis Overgang mellem Macrosporiums- sporerne og Conidierne af Cladosporium, men den mangler i den anden af H. angivne Retning. Medens H. derfor kommer til det Resultat, at Cladosporium og Macrosporium ere Gemmeformer lil en anden (hvilken ?) Svamp, saa er Forholdet dette, at en Deel af Cladosporium aut, (nemlig Conidierne) og Macrosporium ere Gemmeformer til en anden Deel af Cladosporium aut. (nemlig til de med økte igen. sd ormseg forsynede oprette Traade). i Mebingon med at Sporerne el ae Overgange gaae over i Stem- phylium kan neppe være an end at de håre til samme Plante, hvorom man navnlig ekerle, naar man seer hen til Figurerne (T. 30 f. 27), hvor. Sporerne af en utvivisom Macrosporium ere tegnede som henhårende til Cladosporium herbarum. 258 Den ovenfor paaviste Forbindelse mellem de store og smaa Sporer finder endelig en Bestyrkelse i et af de Bary hos en Årt af en nærstaaende Slægt”) iagttaget ganske tilsvarende Forhold. Denne Art har nemlig ligeledes to Slags Sporer, der i deres Form, Udvikling og Stilling forholde sig ganske paa samme Maade til hinanden som de støre og smaa Sporer hos nærværende Svamp. Efterat det saaledes maa antages at være bragt paa det Rene, at begge Slags Sporer tilhåre samme Plante, staaer der tilbage at vise, at man ingenlunde, saaledes som man hidtil har gjort, kan tillægge begge Slags Sporer samme Betydning, men at de store, mangecellede Sporer håre til de vegetative Forme- ringsorganer, medens de smaa, to- eller faacellede Sporer ere Resultatet af en Befrugtning. At de store Sporer maa opfattes paa den nysnævnte Maade sees navnlig deraf, at de ikke alene i Form ofte stemme overeens med de ovenfor omtalte til det extramatricale Mycelium hårende Knopcellelegemer, men de Celler, hvoraf de bestaae, have altid i enhver Henseende de vegetative Cellers Charakteer; de stemme saa nåie overeens med disse i Farve, i Hindens Beskaffenhed og i Indhold, at man ikke vil kunne paavise andet end aldeles uvæsentlige og tilfældige Forskjelligheder imellem dem. Hertil kommer, at de ogsaa ved Spiringen råbe Knopcellenaturen ; de ”) Stemphylium ericoctonum A. Br. et de æn I. e.p. 18. Denne af Wall- roth 1833 (Flor. cryptog. German. II. p. 300) grundede Slægt er efter Beskrivelsen at domme neppe forskjellig RR Macrosporium Fr. (Septo sporium Corda). sn indbefatter herunder de af Cøorda spetiijede Slægter: Soredospora, Mystrosporium, Septosporium , Trichægum og til- deels Sporidesmium pin d. allg. Mycol. p. 83). Da alle herhenhå- rende Arter med Undtagelse af 5. ericoctonum hidtil kun have meget ufuldstændigt beskrevne og navnlig kun kjendte med Hensyn til de store Sporer (altsaa kun i Egenskab af Gemmeformer), saa vil det vistnok være rigtigst for Tiden i Opfattelsen af Slægten kun at tage Hensyn til denne Art. Stemphylium vil herefter adskille sig sporium ve sø at Mycelietraadene og de lodrette Traade mangle Tvær- væg d at de egentlige (tocellede) Sporer ere stilkede og skjærm- fetallg (Sreride i Enden af de oprette Traade. 259 spire nemlig meget hurtig og let, og her findes ikke noget Spire- hul, men Spiretraade fremkomme uden Forskjel fra alle Cellerne (f. 32). Der kan saaledes ikke være nogen Tvivl om, at de Organer, man hidtil har betegnet som mangecellede Sporer, ere vegetative Formeringsorganer, og at de altsaa herefter maa be- nævnes Knopcellelegemer (Macroconidia)"). Ganske anderledes forholder det sig med de smaa Sporer. De ere i enhver Henseende forskjellige fra de vegetative Celler, og i Cellebindens Bygning og Spiringen frembyde de netop de Forhold, som pleie at gjåre sig gjældende hos de egentlige Sporer. De dannes, som ovenfor bemærket, i Enden af de oprette Traade, og den Sporen frembringende Endecelle adskiller sig i Form og Stårrélse fra Traadens åvrige Celler — den er længere og sva- gere bugtet — og stemmer kun i sin nederste Deel overeens med disse, hvad Farve og Celleindholdet angaaer. " Den åverste Deei af Endecellen har en meget tynd og vandklar Hinde — næsten som om alene Slimhinden her var tilstede — og er fyldt med en graalig, sædvanlig med en utydelig Cellekjærne forsynet Slim (f. 45—417). 1 Almindelighed sees en lille Aabning i Spidsen (f. 16), der maaskee hidrårer fra en paa et tidligt Udvik- lingstrin affaldende Spore. Det er imidlertid ikke alle de oprette Celletraade, som danne Sporer. Nogle Traade, der enten forekomme i egne Tuer eller ere spredte mellem de sporebærende,' ere i Enden forsy- nede med Organer af en ganske anden Bygning. De bestaae af kugleformede, 5—6 i Enden af hver Traad knippeformigt sammen- hobede, ved Afsnåring dannede Geller (f. 18). Den midterste ”) Der hersker en stor Usikkerhed og Inconseqvents i Benævnelsen af de til de håiere Planters Kimknopper (propagula) svarende Organer hos Løvsporeplanterne. Man bruger her temmelig iflæng Gonidia, Conidia, Sporæ, propagula, gemmidia 0. fl. Det vil vistnok være rigtigst ikke at bruge Betegnelsen Kimknop for disse Organer uden forsaavidt de forekomme hos de med Stængel og Blade forsynede Planter og kalde dem Knopeceller (conidia) eller Knopcellelegemer (macroconidia) hos Lovsporeplanterne. 260 Celle er sædvanlig den stårste og er ?—3/499r"m= i Diameter. Disse Celler have en tynd, vandklar Hinde og ere fyldte med en graaliggul Slim og med talrige, stårre og mindre kugleformede Legemer. Det kan nu neppe være nogen Tvivl underkastet, at disse kugleformede Celler ere Cladosporiens mandlige Kjåns- organer (Antheridier), medens den Sporen dannende Endecelle er det quindelige (Oogoniet), ihvorvel der endnu kun foreligger ufuldstændige Iagttagelser med Hensyn til selve Befrugtnings- acten%). Jeg har gjentagne Gange seet de af de kugleformede Celler udtrædende Smaalegemer (Sædlegemer) i Beréring med det formeentlige Oogonie (f. 17), men man træffer ogsaa disse Legemer i Mængde omkring de i alle mulige Udviklingsstadier paa Overfladen af Værtplanten liggende Sporer (f. 41), og det turde herefter ikke være umuligt, at Befrugtningen fårst foregaaer, efterat Sporerne ere affaldne, hvilket bekræftes derved, at Spo- rerne, idetmindste hos alle de hidtil af mig undersågte, meget talrige Exemplarer af denne Plante, vare affaldne i et megel lidligt Stadium, kun bestaaende af en meget lille, tyndhindet, næsten vandklar Celle. Men om ogsaa fremtidige Undersågelser skulde godtgjore, at Befrugtningen ikke foregaaer paa nogen af de her antydede Maader, saa maa det dog ansees for utvivlsomt, at de nys omtalte Organer stade i Befrugtningens Tjeneste, og at de smaa Sporer ere Resultatet af en Kjånsmodsætning — altsaa Cladosporiens egentlige Sporer — medens de hidtil til Macrosporium hen- forte og som Sporer betegnede kålleformede Orga- ner ere Cladosporiens vegetative Formeringsorganer; svarende til de fuldkomnere Planters Kimknopper. ") Tilstedeværelsen af »Spermatier» hos Cladosporium herbarmm er allerede 1855 (i Rabenhorst's Hedwigia) angivet af Itzigsohn. Efter en herom af Tulasne meddeelt Notits (Selecta Fung. carpologia p. 171) — Original- meddelelsen har ikke været mig tilgængelig — synes han imidlertid ikke at have havt de ovenfor beskrevne Organer for Gie. 261 Hvad den systematiske Bestemmelse af den ovenfor beskrevne Svamp angaaer, antager jeg, at den rigtigst betegnes som Clado- sporium epipbyllum (Pers.), da de sporebærende Traade fårst ere beskrevne af Persoon under Navn af Dematium epiphyllum, medens den som macroconidiedannende nærmest svarer til Septosporium atrum var. foliicola Corda, men desuden troer jeg til de for- - skjellige Udviklingsstadier at kunne henfåre nedenstaaende Arter som Synonymer, Cladosporium epiphyllum (Pers.). Fungus e mycelio exætramatricali conidiophorus: Cladospøorium lignicolum Corda Ic. Fung. T. 1 t. 3 f. 206. — entoxylinum Corda l. c. f. 202. — epiphyllum Corda Il. c. f. 204. Fungus mere macroconidiophorus vel simul sporophorus. Septosporium atrum var. foliicolum Corda Il. c, f. 175. Macrosporium concinnum Berkl. Ann. and Mag. of nat. hist. V. 6 Pl 18. 1.21. — lenuissimum (N. ab E.) Nov. act. natur, cur. IX. p: 242 1. 5.1. 12. Helmintbosporium atrichum Corda |. c. f. 189. — striæforme Corda I. c. f. 188. — maculans Corda Il. c. f. 190. Fungus mere sporophorus vel simul macroconidiophorus: Cladosporium epiphyllum (Pers.) in Rabenborstii Fung, eur. exsic, Ed. nov. ». 77. — graminum Corda Il. c. f. 207. — profusum Desm, in Rabenb. I. c, n. 578. — gracile Corda in Rabenh. Il. c. n. 272. Helminthosporium gramineum Rabenh. in Kl. herb. myc. n. 332. fr gracile Wallr. Fl, crypt. I. p. 164. 262 Efterskrift. En ikke uvæsentlig Bestyrkelse for Rigtigheden af den i ovenstaaende Meddelelse paaviste Forbindelse mellem Clado- sporium og Macrosporium seer jeg mig allerede nu — hurtigere end jeg turde have ventet — istand til her at kunne vedfåie. Det er nemlig lykkedes mig i de sidste Dage hos en anden Art af Cladosporium, der har en lige saa stor, om ikke stårre, Ud- trædning end Cladosporium epiphyllum, at kunne overtyde mig om Tilstedeværelsen baade af Macroconidier og af Antheridier. Denne Årt er Cladosporium herbarum Link. Begge de nævnte Organer fandtes den 45de Mai hos Exemplarer af denne Svamp, voxende paa Underfladen af de visne, men endnu paa Grenene fastsiddende Blade af Cytisus Weldeni. De macroconidiedannende Smaatuer kjendes fra de sporebærende ved deres mårkere Farve. Macroconidierne ere i Regelen stilklåse og firkantet - ovale. De ere beskrevne som Macrosporium sarcinula Berk, (Annals of nat. hist, V. 1. 1838 p. 261 t.8 f. 10e). Antheridierne ere væsentlig af samme Beskaffenhed som hos C. epiphyllum. " Hertil kan endnu fåies, at jeg ligeledes har fundet Macroconidier hos Mem- nonium effusum Corda, | Fig. 263 Explicatio iconum. . ; (Tab. [il figg. 1--2 et 13 sub lente visæ, ceteræ sub microscopio auctæ. Phelonites strobilina. 1. Sporangia plurima varie evoluta areis duabus, quæ alis semi- num teguntur, påginæ interioris squamæ Piceæ excelsæ grega- rie insidentia. Gorpora seminum (a) tantum restant alis jam destructis od jusdem squamæ pagina exterior cum bractea. Sporangia ad partem inferiorem, quæ squamis inferioribus tegitur, restricta sunt. Fragmentulum areæ anterioris (€ squama Fig. 1) magis amplifi- catu Sporangia anteriora (a) adhuc sub epidermide latent, posteriora (a') per epidermidem ruptam plus minus emergunt. 4... Sporangia tria aperta, basi epidermidis residuo cincta (b); antico (a) sporarum pulvere repleto, duobus posticis (a', a”) æg evacuatis 5. Sporangium adultum, nondum apertum, basi epidermide rupto circumdatum. 6. Sporangii sectio verticalis, qua syges membrana (a) unico cellularum strato formata et sporarum monilia apparent. 2 BME m n Er srnegk e cellulis octo constans branæ strata primaria. hb, strata home Ut Fig et 12.190/, auctum 8. Frustulum Maase pseudoperidii alius e cellulis duodecim, quarum septem granulis cuticularibus instructæ sunt, constans a, strata primaria, b, strata secundaria. €, strata tertiaria. mn ng atie episporio dilkedrmie” a episporii pars. b Hanis cuticu- 12. bhide episporio desumpto. 13. Squama strobili Piceæ excelsæ utraqe mr ræs varie evolutis obsita BARER ASE secta. sporangiu — epidermide tectum, a' et a'” sporangia per llbrltarden emergentia. b epidermis et strata parenchymatis SE REE (Tab. IV—V.) . å, 12—14, 19—34, 40—42 1901, auctæ. Fig. 5—11, 15—18, 34—39 650/, amplificatæ. Cladosporium epiphyllum (Fig. 1—39). 1. Palea exterior Tritici vulgaris, cui cæspites sparsi sporiferi Freneer insident, ut figuræ på sequentes leviter sub lente a Fer hk 7 rd hg Fig. 41. — 42 264 Fragmentulum culmi Tritici vulgaris, quod fungus macroconi- difer et simul sporifer obducit. Ejusdem Tritici gluma, quam fungus macroconidifer infestat Frustulum epidermidis e culmo idag cui fungus integer cum mycelii diversis generibus et cum floceis et macroconidio insidet. a, epidermis. b, pili pars inferior et b, pilus, qui ex epider- mide assurgunt. c, fila mycelii intramatricalis sub genere serpentia et in cavitates pilorum adscendentia (c, d, fila mycelii extramatricalis Ee ølrke anhpne, fø nye ge parenel flocci Kløe på dilatantur. k, sporæ jam delapsæ. 1, anthe- delapsa. ridia . Totam sporarum evolutionis seriem exhiben rustulum ker PNepR nest aser re ne utriculis pri- mordialibus elapsi Macroc FE KA Giealke et cellulis unica fere serie dispo- sitis insignia transitum ad filamenta mycelii extramatricalis et ad floccos præbent. Flocci articulus summus sporifer Ålius articulus nondum apotilte (sporocytium s. oogonium”?) Alius articulus sik line: circumdatus. Flocci tres antheridife Totam mac tis ni) evolutionis seriem exhibent. e cellulis minimis constans. a', fila mycelii extramatricalis. b, flocei. c, conidium unicellulare. d, conidia bicellularia. & conidium HUN PER f, conidium pluricellulare. Macroconidium germina s. ; Macroconidia Sern pedicelli longitudine insignia. a, b, & d ri antes Conidium e varietale Cladosporii in figura 31 delineata magis auctum. Fragmentulum fili e mycelio extramatricali cellularum ortum per divisionem Pe ten dree: Cellula (x) utriculo primordiali . MÅ … constricto (x! x?) in cellulas duas sensim dividitur (2). , & me ; brana exterior. b, u ali primordialis. Cc, plasma. Macrosporium ke neg (cor da)? a, filum mycelii repentis. b, floceus. c—d, floccorum duorum bases bulbosæ. Ejusdem Macrosporii mycelium intramatricalis. Macroconidium ejusdem, FEB ESBENSEN DELES INK DENE SMERTER mk Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Andet Aarti, 1863. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. i prak 4" g Fortegnelse over de i Danmark forekommende Land- og Ferskvandsblåddyr af 0. A. L. Mørch. Nærværende Oversigt over de danske Land- og Ferskvands- blåddyr er især begrundet paa Universitets - Museets faunistiske Samling, der er opstaaet ved Føreningen af Inspectår H.P. C. Millers, Professor Steenstrups, Adjunkt N. Chr. (Nyborg) Lassens Samlinger og senere tilkomne Indsamlinger fra Landets forskjellige Egne, De vigtigste af disse skyldes Hr. Læge Steen- buch (fra Egnen ved Rude og Holsteinborg), Hr. Adj. Feddersen (fra Viborgegnen) og Hr. Måller-Holst (fra Lolland). De Steds- angivelser, der ere betegnede ,,Bk.” hidrøre fra den ved de tydske Naturforskeres 24de Forsamling i Kiel af Dr. Beck, paa Kong Christian den ottendes Befaling opstillede Samling. Selv har jeg kun haft Leilighed til at undersåge Kjåbenhavns Omegn, det nord- åstlige Sjælland og en enkelt Gang Måen og Fyen ved Hofmans- gave. Af private Samlinger har jeg især benyttet Hr. Apotheker Benzons, Stud, Jonas Collins 0. f., som særskilt ere nævnte i det Følgende. Hvorvel Landet i det hele taget kan ansees for temmelig godt undersøgt, kan der dog endnu ikke gives en nogenlunde fuldstændig Fremstilling af Udbredelsesforholdene. 266 Da den physiske Beskaffenhed omtrent er den samme overalt, er det ikke rimeligt, at der vil vise sig nogen væsentlig Forskjellig- hed i de forskjellige Egne af Landet. Derfra maa dog undtages Lyng- egnene, der kun ere lidet undersågte, og hvor Heliæx ericetorum og candidula kunne ventes. Kalkpartierne udmærke sig kun ved Exemplarernes ofte betydelige Stårrelse og Vægt, men neppe ved egne Arter. Bornholm synes ikke at adskille sig- væsentlig fra det: åvrige Danmark, med mindre Forekomsten der af Pupa avenacea Brug. og Discus ruderatus Stud. skulde bekræfte sig, og disse Arter ikke senere skulde findes andre Steder. Paa Oen er der i malakologisk Henseende blevet indsamlet af Prof. Steen- strup, Prof. Liebmann, Adjunkt Ed. Erslev og Apotheker Benzon. Med Undtagelse af Sidstnævntes findes de der gjorte Indsamlinger i Museet. Jeg har derfor kun anfårt alle mig bekjendte Findesteder ved de Arter, der ikke hidtil ere almindelig bekjendte som indenlandske og navnlig saadanne, der finde deres Nord- grændse (i det mindste paa vore Længdegrader) i Danmark. Dog har jeg stadig anfårt de nærmeste Findesteder ved Kjåbenhavn, selv ved almindelig udbredte Arter. Jeg har endvidere benyttet Hr. Cand. mag. Elberlings Samling af Kalktufforsteninger, der maa antages at hidråre fra den Tidsalder, da Bestanden af vore Skove endnu ikke bestod af Bog. De Arter, til hvis Låbenummer der er fåiet een eller flere Stjerner, ere saadanne, hvis Selvstændighed ikke forekommer mig fuldkommen. sikker. Da vore Landsnegles Systematik endnu er meget usikker 08 kun kan forstaaes i Sammenhæng med de udenlandske Slægters, har jeg her fulgt den almindelig brugelige Rækkefålge. Dog troer jeg, at fålgende Opstilling efter Kjæbens Beskaffenhed vil vise sig som den naturligste. 267 A. Ørificium org. gen. externum commune. Ozygnatha. Aulacognatha. Odontognatha. Maxilla lævis, acie M. sulcata, acie cre- M. costata, acie den- simplice. nulato. Limaces. Årionidæ. Vitrineæ. Leucozonæ. Xerophilæ. Zonitidæ. ÅAtæniæ. Ariantidæ. Pentatæniæ. Clausilieæ. (Bulimi.) (Cæcilioides.) B. Orif. org. gen. externa disereta, in funde sulei. Elasmognatha. M. postice lamina expansa; acie medio producto. - Succinieæ. Anm. Af Agnatha findes Testacella, Daudebardia og Glandina i Syd- Europa. Streptaæis og Cylindrella i Troperne Pulmonata Cuv. Geophila Fér. Stylommatophora A. Schmidt. Fam. I. Limaces. Gen. I. Limasx Lister. Orificium respirationis posticum; abdomen carinatum. Ova elliptica, % Dentes laterales bifidi, Eulimax Moq. 1. Limax mawæimus L. Pallium nigro-maculatum; solea pedis alba; carina abdominis obtusa; sequenti admodum minor. 268 L. cinereus var. $ & y. Mill. L. antiquorum Fér. var. 4. »cinereus, clypeo -maculis åbdomine fasciis longitu- dinalibus nigris? (Mill. 8.) var 2. sy cinereus, clypeo abdomiueque maculis nigris. ! In horto% (Frederiksdalensi?) (Mill, 7.) Frederiksdalskov, hvor den er almindeligere end L. cinereo- niger. Driverierne ved Rosenborg og det kgl. Museums Brændekjælder, i Selskab med L. flavus og Hyalinia cellaria. Et ungt Expl. fra Viborgegnen hører maaske herlil. . Limax unicolor Heynemann, Differt præsertim a priore pallio immaculato, Jeg har truffet to halvvoxne Exemplarer under et Tusilago- Blad bag Frederiksdalslot. Limax cinereo niger Wolf apud Sturm. ; Pallium immaculatum; solea pedis bicolorata; carina abdo- minis validissima, acuta. Long. 6—7 unc. Niger. L. cinereus Mill. var. &. d. s£. var. 1. ycinereus immaculatus, clypeo nigrocæruleo; abdomen glaucum" (Mill. æ.). var. 2. ycinereus, abdomine striis quinque albidis, infima abrupta% (Mill. d.). var, 3. ycinereus, abdomine rugis albis cinereisque, ac macu- lis nigris ordine duplici” (Mill. £.) var, Å, unicolor flavescens, solea ebsolete bicolorata. I alle Bågeskovene; især, naar Duggen falder, som Tilfældet er med alle Limaces. var. å. leucogaster; solea unicolor alba. Bornholm (A. Benzon). var. 6. albus, unicolor. L. albus Paasch. Arch. f. N. G. 1843. p. 85. Almindingen paa Bornholm (A. Benzon.). 3. Limaw flavus L. Pallium maculis parvis pallidis; tentacula subcærulea. 269 L. variegatus Drp. Fér. Findes i hele den lavere beliggende Deel af Kjåbenhavn, men, som næsten overalt andetsteds, kun i Kjældere. Roeskilde (?) — Fårst funden paa Christianshavn 4844 af 4. 0. Fabricius (cfr. MSS. 8. Hefte p. 64 Nr. 1988.). Limax tenellus Nilss. Sesquipollicaris, mollissimus, luteo-virescens, pallio luteo. Mucus luteus. Limax succineus p. p. Mill. Hist. Verm. p. 7. Nr. 203? Limax flavus p. p. yclypeo brevi tumido rugis concentri- cis instructo% Mill. ib. p. 10. n. 208. Limax tenellus Nilss. Forb. & Hanl. var. i. pallio utrinque fascia obsoletissima, obscura, albo- marginata, Limax cinctus Heynem. (non Mill.) Limax serotinus Schrenk. Bull. Mosc. 1848 p. 144. Limax cereus Held.? I Bøågeskove; træffes især om Efteraaret paa Svampe, som oftest i de af Arion ater gnavede Huller, Sbg. 2. Limacellus. +% Dentes laterales simplices. Ova orbicularia. Limaæ agrestis L. Sesquipollicaris. Mucus lacteus. var, 1. ,aålbidus, atomis nigris sparsis? Mill." Især i Gråfter ved dyrkede Marker. var. 2. »fuscus, clypeo punctis, abdomine lineolis nigris.”” Mill … Limax 'reticulatus Mill. H, V. p. it, Nr, 207. Overalt paa dyrkede Steder, især i Haver, »In borto Rosenburgensi et Fredrichsdalensi, vulgaris." Mill. Bornholn (Benzon.). var. 3. supra subrufus, subtus albus,” Mill, Limax succineus. »In littoribus apricis Insulæ Amagriæ medio Octobris, plures reperi longissime ab omni umbra remotos.'' Mii!. H. V, p. 7. Nr. 203. 270 Ved det anførte Findested har jeg troet at der menes Amagerfælled, hvor jeg altid har fundet en Limax, der svarer til den korte Beskrivelse og det angivne Maal. Om Dagen holder den sig skjult under den tynde Skorpe paa Kokasserne, mod Aften derimod sees den krybende ovenpaa og formodentlig der- fra ud i Græsset. — Var. 2. findes derimod paa de tilstådende Kaalmarker og i Haverne ved det faste Batteri, 5%, Limax pallidus Schrenk. ? L. agrestis £. ,,albus, clypeo flavescente.'+ Mill, p. 9. Nr. 204. £. Meget almindelig i Ordrupmose især paa Carduus oleraceus. 5%+, Limax Heydeni Heynemann Mal. Blått. 1863. p. 210. Long. corp. 40 m. pallii 5 m. differt a sequente muco lacteo et colore pallido. Jeg troer at have taget denne Art ved Kongekilden og ved Gripsholm ved Målaren, men anseet den for unge Exemplarer af foregaaende. 6. Limaæx lævis Mill. Agilissimus, vix semipollicaris, gracilis, nigrescente-brunneus nitidissimus; solea pedis pallide brunnea, medio albescens. Limax brunneus Drp. Forb. & Han). Limax parvulus Norm. »In Muscis, mense Octobri, haud frequens'' (Mull.) Paa vaade Steder saaledes ved Bredden af Fuurså, Ordrupmose i Novbr., Leersoen, som oftest paa Rårstængler. Løbende op ad et blom- strende Rår i Sorgenfriaa henad Aften. (0, M.). Nyså, ifålge en Pennetegning i H. P. C. Mållers Dagbog. Sbg. 8. Lehmannia Heynemann. … Dentes mediani apicibus capitatis, laterales emarginaflis. ; Ova ovalia. : ?. Limar marginatus Mill. Tripollicaris cærulescens, aquosus; pallio utrinque striga obscura albo-marginata; carina alba, utrinque fascia obs- cura marginata. 271 Limax cinereus var. 8 Nilss. p. 7. — salicinus Bouillet Moll. d'Auvergne. — … scandens Norm. — … arboreus Clark. — livonicus Schrenk. — sylvaticus Goldf. non Drp, »In Fago vulgaris primo Vere & Novembri.'”? Mill. Den almindeligste Limaæx-Art i Boågeskovene, hvor den sees krybende paa Stammerne, naar Veiret ikke er for tårt, selv længe efter Låvfaldet. Alle »+Exemplarer krybe næsten altid i samme Retning, hvad der lader formode, at de foretage regelmæsige Vandringer efter Aarets eller Dågnets Tider. De opholde sig især gjerne ved smaa Vandsamlinger i Hulheder i Træerne, strækkende sig langs Vandskorpen eller endog liggende med den stårste Deel af Kappen under Vandet. Bornholm (Benzon); Færåerne (Nees); Island (Stp.). var. 4. albomaculatus. Fasciæ pallii, extus linea alba intus maculis albis seriatim digestis, marginatæ; abdomen albomaculatum. Maglevandsfaldet paa Måens Klint. (0. M. 1863.) Fam. 2. Arionidæ. Gen. 2. Årien Fér, Lochea Moq. Tand. Orificium respirationis antemedianum. Fovea caudali mucipara. Pallium granulosum. £ Granulis calcareis testæ loco. 8. Arion ater L. Årion empiricorum Fér. p. p. Q«. »saterrimus, subtus pallidus. la srinkdekne vulgaris,” (Mill.). RB. ssater, carina dorsi pallide virente. In nemorosis"" (Miill.) 7. niger, ora lutescente; subtus albus" (Mill), 272 d. »…fusco-castaneus, ora lutescente, subtus albus.” (Miill.) &. ,50bscure fuscus, ora strigaque utrinque lutescente.”" Lg. 16-19 I. (Mull.). s". cinereus, abdomine fasciis tribus atris, lateribus pallidis ; sesquipollicaris, Dronninggaards Have. (0. M.). 7.0. &. in horto Frederiksbergensi, rariores.” (Mill.). 48 tpba cinereus , margine & subtus totus albus, Tentacula nigra, Ora corporis lineis variis nigris transversim striata, In umbrosis nec vulgaris.” (Mill.). Limax cinereus £ Mill, Verm. p. 7. mp. ut præcedens sed dorso medio nigrescente e punclis atris confertissimis. Almindelig ved Marienlyst og i Frederiksborg Dyrehave. (O0.M.). Viborgegnen, (Feddersen.). ø. albus totus.”” Mill. Limax albus & Mill. i albus margine flavo, Limax'"' albus 8 Mill. Limax albus L. S. N. XII. x. »albus margine et cincipite aurantio'” Mill. y. 24. albus tentaculis nigris.” L. albus då Mill. d&—). sin nemore & sylvis agri Frederiksdalensis haud infre- quens.” Mill. | I Millers ,,Efterretning om Svampe” p. 61, anfåres det, at den hvide Snegl skal være hensat til Frederiksdal omtrent 1663, og skal være spiselig. — Jeg har selv kun truffet den der enkelte Gange. Ved Viborg. (Fedd. Til Blåddyrfaunaen. p. 415.) Pullus: pollicaris, lacteus punctis sulphureis unde yvirescens"'. Limax tenellus Mill. H. V. p. 411. Nr. 210. »In fossulis nemorum primo vere.” Miill, i Ungen findes alt ved Begyndelsen af Vinteren”) fuldt ud- viklet i Æget og er da omtrent 107" |ang, hvid med gule Prik- ker, der endnu kunne spores paa temmelig sorte Exemplarer af henved 2 Tommers Længde. Den sorte Farve fremtræder fårst påd ”) Jeg har haft Unger udtagne af Æget levende i lang Tid. Hos Limar findes Ungerne først langt hen paa Foraaret fuldt udviklede. 273 Hovedet og ved Enden af Bagkroppen. Jeg har aldrig truffet aldeles sorte Exemplarer under 2Qrm, Bornholm (Benzon); Færåerne (Nees); Island (Stp.). Sbg. 2. Prolepis Moq. Tand, ”% Testa membranacea, granulis calcareis sparsis, 9. Arion (Prolepis) fuscus Mill. »Supra rufescens, dorso clypei & abdominis macula longitu- dinalis fusca; utrinque linea nigricans clypei sinuala, Subtus albus, Tentacula nigra. Lg. 8 lin.” Mill. Sesquipollicaris. Mucus dorsi flavus, pedis albus. Temmelig almindelig i Bågeskove; ved Nymålle i Dyrehaven fandt jeg ikke faa Expl. krybende paa en Eg, ligesom L. margi- natus Mill. paa Bågen. 9. Arion (Prolepis) cinctus Mill. »Succini coloris supra absque omni macula,. Subtus totus albus. Clypeus et abdomen dorso striga cinerea cingitur. Long. 2 unc. In nemorosis.” Mill. Mucus flavus. Limax fasciatus £. C. 7. Nilss. Meget almindelig i Bøågeskove og Haver f. Ex. Bike Frederiksberghave. Færderne (Sysselm,. Miller), Island (Stp.). Bornholm (Benzon). var. 4. »flavus immaculatus. Subtus albus. Tentacula lineaque inter hæc & clypeum nigra. Cilypeus imprimis flavissimus absque rugis concentricis. In umbrosis Daniæ et Norvegiæ.” (Miill.) Limax flavus Mill. H. V. p. 410, Nr. 208. pars prima. Jeg har kun taget den enkelte Gange, i Dyrehaven bag Bellevue, 9%, Arion (Prolepis) hortensis Fér. Pollicaris, cinereus, utrinque fascia laterali discontinua, Pallium brevissimum. Abdomen linea dorsali elevata obsoletissima alba. Mucus albus. Limax fasciatus a. 8. y. d. Nilss. , Især i Haver, Frederiksberg og Rosenborghave; den Botaniske Have. 274 Lehmann, Heynemann og Malm ansee de her anfårte Pro- lepisformer for Arter, der adskille sig ved Formen af Tænderne, Kappens relative Længde og eftersom lkLængdebaandene ere af- brudte eller ikke ved Overgangen paa Kappen. Jeg tår endnu ikke ansee de givne Forskjelligheder for artsgyldige. Fam. 3. Vitrineæ. Gen. 3. Vitrina Drp. Testa nitidissima, imperforata, anfractibus paucis. Pallium margine reflexo incrassato. 10. Vitrina pellucida Mill. Overalt paa fugtige Steder i Skove og stårre Haver. ,,In Jungermannia platyphylla sub finem Augusti, in fimo equino plures Octobri, & in virgultis medio Decembris reperi.”” Mill. H.V. 2. p.17. Anm. V. angelicæ Bk. Island (Stp.) Fam. 4. Zonitidæ. Gen. 4. Hyalinia Agassix 1837. Drp. Polita Held. Euhyalina Alb. Zonites Moq. T. polita, umbilicata, labro simplice, Fovea caudalis obsoleta. 11. H. cellaria Mill. T. aperte umbilicata, pallide virenti-cornea, subtus albida. Spira planiuscula. Dm. 12 m. »In cellis vinariis Havniæ, copiose.”" Mill, Almindelig i Kjå- benhavns Haver og Huse. var, Å. sylvatica; spira convexior. 1 Frederiksdalskov. 11%. H. margaritacea A. Schmidt, An deviatio albina præcedentis. H. tenella Gm. S. N. p: 3640. Nr. 178? Enkelte Exemplarer i Mållers og Lassens Samlinger, men uden Stedsangivelse. Jeg har taget et Exemplar i Frede- riksdal. 275 12. H. alliaria Miller. T. nitidissima, superne planiuscula, olivacea, sufura plana; inferne pallidior. Dm. 8m. H. alliacea Jeffr. Lin, Trans. XVI. p. 341. H. fætida Brown. Illustr. H. Steenstrupii Mårch, Forteg. over Grånlands Blåddyr, Frederiksdalskov (Lassen, O, M.), Flensborg Kirkegaard og Astrup ved Skarritssåe (Collin), Viborg (Fedd.), Gjelteskov (0. M.), Færåerne paa Tage (Sysselm. Miiller), Island (Stp.). Dyret har, naar det irriteres, en stærk Låglugt. H. nitidula Drp. H. nitida p. p. Mull. T. effuse- umbilicatla fulva, inferne albescens, spira convexa, Dm. 9m. Almindelig i Skove, i Kjøbenhavns Haver og Fæst- må & ningsværker; Bornholm (Benzon). 18%, H. lucens Pult. T. concolor sine albedine basali. H. nitidosa var. major Bk. Coll. Kieloens. Bekkeskov Cimbriæ (Bk.) Viborgegnen (Fedd.). 138%%, H. Helmii Gilbertson in Gray Turt. Man. p. 173, f. 136". An H. nitidula, albina? T. unicolor lactescens. . Et enkelt Exemplar ved Kongekilden (0, M.) og 2 Exp. i Lassens Samling uden Stedsangivelse. 14. H. pura Alder. T, cinereo-alba, effuse-umbilicata, striis incrementi obsole- tissimis; spira convexa. Dm. 5 m. H. diaphanella Bk. Coll. Kieloens, (non Krynicki.) Marienlyst (Måll.), Bråndsholmsdal (Stp.), Hald Båge- skov (Fedd,), Frederiksdal og | Charlottenlund (0. M.) 15. H. hammonis Strom. T. virescens, nitida, striis incrementi suturam versus pro- funde insculptis, umbilico lato; spira planiuscula; labro in adultis fascia (vel varice) flava, cincto, Dm, 4 m. xS Re ON - 4. Perforatella Schliter. Trochiscus Held (non Sowb.) Petasina Bk. Coll. Kieloens. Dibotbrion Pfr. H. bidens Ch. ; T. fulvescens, labro reflexo intus bidentato extus bifoveolato, umbilico clauso. Sagitta leres recta, apice aciebus duobus latioribus, duobus minoribus angustioribusque. H. fulva p. p. Miill. H. bidentata Gm. Almindelig paa vaade Steder f. Ex. Ordrupmose, Char- lottenlund ved Forsthaven, i de smaa Krat paa Nordsiden af Fuurséå og i Dronninggaardhave, — Ved Odense (Stb,), ved Nyborg (Lassen), ved Bogense (Hoppe), Knuthenborg paa Lolland (Melchior), var. 1. alba. Ordrupmose, et eneste Exemplar. (0. M.). 182 280 Sbg. 2. Conulus Fitz. 28. H. edentula Drp. T. conoidea, cornea; peristoma intus labiatum subdentatum. Dm. 8 m. H, cobresiana £. Pfr. Mgr. 1. p. 151. Et Exemplar i Teglværksskoven ved Nyborg i Sommeren 1837 uden Dyr og noget afslidt (Lassen). Holsteen (Dr. Miller). Sbg. 3... Monacha Fitz. Bradybæna Bk. Trichia Hartm. T. setigera, labro vix reflexo, intus marginato. Sagittis duabus subulato-conicis. 29. H. huispida L. T. setis brevissimis, approximatis. Dm. 8m. var./4. obscura, spira elevata. Almindelig udbredt, især under Stene. var. 2. cornea, strigis rufescentibus. Meget almindelig, især paa Urtica dioica. var, 3. unicolor flavescens. Med den foregaaende Var. 30. H. sericea Drp.? T. flavescens setis longis apice incurvatis sat remotis. Dm. 8 m. Animal flavescens. H. hispida v, Allen. p. 44. 1. 3. £ 6. . hispida p. p. Miill. Verm. p. 74. Nogle enkelte Exemplarer i Ordrupmose og i Dyrehaven. 31. H. concinna Jeffr. = lm . efluse umbilicata, spira planiuscula, labro callo interno valido. Dm. 40m. Temmelig hyppig ved Maglevandsfaldet paa Måen (0. M.); Faxé& 1826 (Bk.), Holsteinborg (Stb.). Anm. 1. MH. granulata Ald. og H. depilata Pfr. (fra det nordlige Jylland, den sidste <= seer sne i Kieler Samlin- gen, ere begge H. hispida. Anm. 2. me rufescens "burn gt rok i ga Index Moll. p- 21. r. 31. fra »Dånia«, men i Samlingen er der tilføjet et f, mel jeg ikke tor oplage den her. 32. H. strigella Drp. i T. aperte umbilicata, cinereo-carnea. Dm. 45 m. Sagitta amatoria ignota. H. conspurcata Nilss, p. 120 (teste Lilljeborg,). Prindsessestien ved Lyngbyså (H. P. C. Måller, Collin); Jonstrupvang og ved Fuurså (0. M.); Holsteinborg (Stb.); Dyrehaveskov ved Nyborg (Lassen); Odsherred (Budde Lund); Boserupskov (Fedd.); Måen (Måll.). Paa Gjerdet omkring Holtet ved Nøddebo (Måll.). Mellem Dyrehaven og Fryden- lund (Bk.) Bakkerne ved Farum (0O.M.). var. 4. diaphana. H. vitrinosa Ziegl. Coll. Kieloens. var, 2. fossilis, solida, glabra spira planiuscula umbilico latiore. 1 Kalktuf fra Jylland (Stp.). Sbg. 4. Hygromia Risso. T. perforata, obsolete carinata, minutissime granulata; Sagitta semitorta, apice carinis ornalo. H. incarnata Mill. T, aperturam versus luteo-rufa, labro incarnato. Dm. 44 m. jun. H. sericea Mill, Verm. Nr. 258. Fabr. Danske Vid. Selsk, Skr. 4 Deel 1793. p. 100 fig. 6. (spm. orig. Miillerit) Langt almindeligere end den foregaaende, især under vissent Låv i Bågeskove. Frederiksdal og bag Bellevue (0.M.); : I Charlottenlund ved Primula elatior (Bk.) Måll. MSS. Mellem Christiansholm og Fortunen ved Stakittet (MoH.). Ved Nyborg (Lassen); Knuthenborg (Melchior); Riisskov ved Aarhuus (Lassen); Holsteinborg (Stb.). Fam. 7. Xerophilæ. Gen. 9. Jacosta Gray. Teba Leach. T. calcarea, mulli-lineata sæpe unifasciata (vel concolor) ; peristoma acutum intus labiatum. RØR Sbg. 1. Helicopsis Fitz. 34. J. conspurcata Drp. T. depressa, anguste-umbilicata, subcarinata, corneo-cinerea, minutim variegata; peristoma rectum simplex. Dm. 5Y2 m. En halv Snees Exemplarer paa et Gjerde ved Dyrehave- skoven mellem Nyborg og Holkenhavn, hvor den fandtes i Selskab med H. incarnata, H. strigella, Pupa antivertigo og Clausilia bidens (Lassen.) efr. Stp. Kråyer N. Tidsskr. Il. c. Årten forekommer ikke nærmere end i det mellemste Fran- krig og det sydlige, Tydskland. Det er maaskee muligt, al denne Art vil vise sig nærmere beslægtet med H. sericea Nr. 30, naar dens Anatomie bliver bedre bekjendt, Anm. H. costulata Z. (Theba Nilssoniana Bk.) findes paa Øland og saavidt vides forresten ikke nærmere end i Polen. J. candidula Stud. T. superne planiuscula, albida unicolor vel fasciata; peri- sloma intus valide labiatum. Dm. 6 m. H. thymorum Alten? p. 56. t. 5. f. 9? Holsatia prope Itzehoe in Thymo serpyllo, 1824 (Bk.). Et Exemplar fandtes opklæbet: blandt de ovenfor omtalte af J. conspurcata Den skal være funden ved Christiansfeld (af Dr. Behn?). Søg. 2. Jacosta Gray. J. ericetorum Mill. T. depressa, umbilico perspectivo; anfr. ultimus cylindricus; peristoma intus leviter labiatum, marginibus approximalis. Animal sagittis duabus aciculatis varie arcuatis. H. erica Da Costa, »Denne Art har jeg kun truffet eengang paa en tår sandet Høi”) imellem Bistrup og Stavnsholt i Nærheden af Fuur- såen.” Lassen. M3S. Stp. Krøyer N. Tidsskr. I. 2 B. p. 538. ”) I en senere forkortet Omarbeidelse staaer der: »Under Låv ved Foden af en Høi 0.s.v 283 i In apricis collinm inter Frederiksdal et Birkeråd, Sjellandiæ. Lassen (Bk,). Paa Bakkerne ved Farum (Stp.-in Mus.). Ved Aalborg med Cyclostoma elegans, i afdåde Strandgaards Samling (Fedd.). Ved Pléen (Herrm.). Anm. Funden ved Christiania af Dr. Poulsen og v.. Martens. Den sidste anseer den dog for H. candicans Z. (H. obvia Hartm.). Lassen beskriver sine Exemplarer saaledes; I »Var. a. t, fascia supera (s. tertia) latiore, inferis (s. 4 & 5) in lineis dissolutis. . var, b, t. fascia supera (s. tertia) latiore, infera (quinta) angusta. Dm. 60"; Håiden 3—3/4a; hos et Par. Individer Dm. 5%2—6'”", Håiden 21/4—283/4'", Skallen oventil næsten flad.£ Det mindste af de 5 Expl., der findes i Samlingen, har én misdannet Top. I Mus. TC. viii. findes 4 Expl., og Prof. Steenstrup angiver at have faaet et Par, saaat der maa være taget ialt 14 Expl. Gen. 10. Eulota Hartm. 37. E. fruticum Mill, T. cornea, sericea, fascia unica supramediana, Be reg globosa, labro submarginato. Dm. 20m. Sagitta subu- lato-conica, apice obliquo. Cochlea carduelis Schultze Neue Hamb. Mag. 1770. VI. p. 39. var 1.1 (vacna) albescens. &. T. (fæta) ,sulphurea, fascia purpurea, maculisque nigris raris, Pes limacis sulphureus est.£ Mill. d. 8. lutescens, fascia purpurea, punctisque nigris crebis,£ Mill. £. Y- vPpallide lutea, punctis sparsis aureis. Limax cineras- cens.” Mull. «. d. »pallide lutea, maculis et punctis nigricantibus. Limax » nigricans.” Mill. $. &. y»sulphurea, maculis et punctis nigris.£ Mill. y 284 var. 2. T. (vacua) violascens. &.… ySaturate rubra, fascia purpurea, punctis maculisque nigris.”” Mill. d. B. sy Saturate rubra, punetis maculisque nigris.£ Mill. 7. »Violaceus unicolor, faucibus cærulescentibus.” bu: var. 3. »fusca, punctis maculisque nigris.,£ Mill. C. »In fruticetis, urticas imprimis, Rubos, Serratulasque inhabitat; in septo juxta diversorium, vulgo Fortunen, Vivarii Regii, copiose.f (Mill.). I Ordrupmose i Mængde paa Rårene. Fyen (Lassen). Lågstår (Drejer). Marselisborg Skov (Lassen). Bornholm (Liebm. Benz.). Lolland (Friis). Fam. 8. Ariantidæ. T. labro reflexo, plerumque fascia unica supra mediana. Sagitta teres, basi infundibuliforme, apice lanceolato octaedro. Helicigona Risso non Eér. Gen. Il. Årianta Leach. Å. arbustorum L. T. oblecte perforata, globulosa , spiraliter striata, maculis stramineis, epidermide fusca; fascia obscura supramediana; labro candido. Dm. 20 m. Bursa sagittæ utrinque cæco fusiformi validissimo. var. 1. efasciata. var, 2. lutescens subunicolor. H. arbustorum -albinos Charp. Bornholm (Benzon). Helsingér? (M411l,). var. 3. pallida lineis candidis. Mill. p. 56. var, å. sinistrorsa. Et enkelt Expl. nedenfor Rosenborg Bastion (0. M.)- var. 5. minor. H. alpestris Z.? Paa Klitterne ved Tværsted under Hippophae rham- noides (Stp.). Et Exemplar taget bag , Lygten? ansaae 285 Mr. Jeffreys for /7. alpestris Z. hvorfra den dog af- viger noget. var. 6. creticola; ponderosa, gigantea. Dm. 27 m. Måen, dog sjeldent af den anfårte Størrelse. »In horto Fredrichsdalensi rara, Rosenburgico vulgaris,” Mill. Paa Kjåbenhavns Fæstningsværker og tilstådende Haver. Fyen (Lassen). Knuthenborg (Melchior). Mors (Schade). Leerup i Vendsyssel (Jacobsen). Bornholm (Stp. Benzon). var... HH) mile 2. Ilsand (Std.). Fuur (Bk.). 38=, H. rudis Mihlf. Rm. f. 78. H. Repellini Charp. Reeve. s T. umbilicata, spira planiuscula. Fagellum brevius. (Schm.) Ikke meget sjelden under Borreblade i Leersåen bag »Lygten” (0.M.). Rudersdal (Bk.). Sbg. 2. Chilotrema Leach. A. lapicida L. T. aperte umbilicata, lenticularis, acute-carinata, granulata, cortiea, fusco maculata vel strigata; peristoma solutum, reflexum, album. Dm. 17 m. fr mar 40 'sobfascidtå. — 2. strigis rufis. — 3. alba. . »In trunco fagino sylvæ Nårreskov supra præcipitia lacus Fuursé, unicum exemplar (Mill.).'” I stør Mængde paa Båge- træerne i Frederiksdalskov ved Såen (O.M.). I Charlotten- iund (Liebenberg). Kr. Tidsk, I. i. p. 410.%), men ikke senere gjenfunden der, Laveskov ved Sletten++). Foråvrigt fra alle … Landets Skove. Bornholm (Liebm. Erslev. ' Benzon). Ved Mariagerfjord (Fedd.). Anm. Gonostomu obvoluta Mill. findes i Holsteen (Behn.) En ARDEN RESEN ") Vestkysten af Hindsholm. Kr. ib. D) Stp, 4b452.. p 538; 286 Fam. 9. Pentatæniæ. Fasciis quinque. Sagitla subulato-pyramidalis, aciebus validis quatuor sub angulo recto dispositis, basi crenulata, Gen. 12. Helicogena Risso. Sbg. 1 Tachea Leach. T. subglobosa (adulta) imperforata; labro reflexo. H. nemoralis L. Faux el peristoma fusca vel nigricantia. Sagitta longa recta aciebus acutis. Glandulæ mucosæ utrinque cæcis 3 + 2; canali excretorio communi brevissimo. ; var, 1. carnea. a. unicolor. b. fasciata. æ: 4.2.3.4.5.-8..0.0.3.4.5.. y. 0.0.3.4.5: d. 0.0.0.4.5. +. 0.0.3.0.0. fascia fusca albæ innata. Den almindeligste i Omegnen af Kjåbenhavn. var. 2. lutea. a. unicolor. b. fasciata. — É amp ans, rn w t. LØ Bk 5; P- SØS Æ5: ”- 12845. d. 41.2.3.4.5. js ASER, gBSNrElErn goer, rt. 183.45. 7. 1.2.8,4.5...9.: 1.2.3.4.5..9.:0.0.3.4.5, i. 0.0.3.4.5. x. 0.0.3.4.5. 4. 0.0.0.4.5. u. 0.0.0.4.5. v. 0.0.4.1.0. 9. 0.0.3.0.0. var. 3. hepatica, unicolor. var. 4. fasciis interruptis. Snedingehave (Stb.). var. 5. labro roseo-albo. Dyrehaveskov ved Nyborg (Lassen). Bornholm (Liebm.) var. 6. creticola; ponderosa, gigantea. Dm. 30 m. Møens Klint, var. 7. sinistrorsa. Et Exemplar fra Danmark givet af Justitsraad Grove til Mus. CVIII. var. 8. sexfasciata. Denne Art er langt mere foranderlig end H. hortensis 287 Jeg har kun anfårt de mærkeligere Afændringer, men der gives mindst 100, især naar man vil gjåre Forskjel paa Linier og Baand; man kan da betegne Forskjellen med 1. linea, f. fascia, saaledes: 1.1. f.f.f. istedetfor med Tal, H. hortensis Mill. T. striis incrementi argntis; faux et peristoma candida, Sagitta cuspide leviter incurvo, basi capitato, aciebus dilata- tis late canaliculatis, par medianum inæquale. Glandulæ mucosæ utrinque cæcis 4 geminis, canali excretorio communi longo, Flagellum quam præcedentis brevius. var, 1. flava vel citrina. a, unicolor, b. fasciata, «. 1.2,3.4.5. 8. 1.2.0.4.5. 7. 1.2.3.4.5. d. 123.45. 6. 123.43. 7. 1.0.0.0.5. var. 2. fasciis transparentibus.… C. Pfr, Hi, t, 3. f. 1. Geve. Belust. t, 30 f. 358. I Hækken paa gamle Kongevei (Lasseén). var, 3. sinistrorsa. 2 Exempl. tagne i Frederiksberg Have af Grev Yoldi, " (ifålge Måll. MSS,) var. 4, T, membranacea. H, ludoviciana d'Aum, Drouet. Især i tråskede Træstubbe; Frederiksdal (0.M.). Island (Stp.). var, ds H. hybrida Poiret, Gray Turt, pp 132. f£. 130. T, carnea, labro fusco-rosea. In prato submarino ad Charlottenlund (Bk,). I Bén- derhaver paa Amager (Lassen). Temmelig sporadisk, &. fasciata, Nyborg (Lassen). Taasinge; i Mængde ved Troense (Stp.)- Sbg. 2. Pomatia Leach. Helix L, typ. Adams. Cænatoria Held, Ek, globosa, peristoma vix reflexum, Glandulæ mucosæ cæcis numerosissimis (utrinque circ. 20,). 42. H. pomatia L. T, semiobtecte perforata, lineis spiralibus confertis. Sagitta cuspide leviter arcuato, aciebus acutiusculis, basi con- stricta. Pomatia antiquorum Leach. var. 4. unicolor. var. 2, fasciata, m. 1.23.4.5. Ø. 1.2.3.4.5. 7. 234.5. d. 2.3.4.5. &. 3.4.5. »In horto Cænobii Virginum Nobilium, quod Roeskildæ est, & in munimentis Havniensibus vulgatissima,” Muiill. Foråvrigt paa vistnok de fleste Herregaarde og paa alle for- henværende Klostre overalt i Landet, undtagen paa Bornholm og i Vendsyssel. Fam. 10, Bulimi. T. cylindrica turrita, Gen. 13. Ena Leach. Merdigera Held. T. epidermide membranacea, (excrementis? agglutinatis), labro expanso subreflexo, E. obscura Mill. - jun. H. trochulus Mill. Fabr. Danske Vid. Selsk. 4. 1793. bp: 99. TT 5. »In truncis EagiY (Miill.). I næsten alle Bågeskove, Bernstorff Allé og Have. Paa Assistentskirkegaardens Muur (M6ll.) Bornholm. (Benzon.) Anm. K. montana Drp. er tagen af ren ved Jonkåping. (Lovén Pøst- och Inrigs-Tidn. 9 Juli 1864.) Gen. I4. Ferussacia Risso. Sbg. Zua Leach. Cionella Jeffr. T. cornea, nitidissima, peristomate incrassato. 44. F., lubrica Mill: Helix subcylindrica L ? 47. 48. 289 var. 4. major, ovalis. var. 2, Nilssoni Malm.; minor, cylindracea, »In muscis ac in trabibus & palis putrescentibus humidis,& (Miill.) Almindelig udbredt i Haver og Skove. Island (Stp,) Bornholm (Benzon). Gen. 16. Pupa Drp. Sbg. 1. Torquilla Faure Biguet. apud Stud. P, avenacea Brug. T. saturate brunnea, apertura 7-8 plicata. Lg 6 m. Pupa avena Drp. Inter lapides calcareos førmationis transitoriæ Ins. Born- holm. (Bk.) Sbg. 2. Lauria Gray. . P. umbilicata Drp. T. nitida, plica angulari obsoleta; peristoma expansum, albo- labiatum. Long. 4 m. P, muscorum var. vel. sp. dist. Bk. Coll. Kiloens. Holsteinborg (Stb.). Sbg. 3, Pupilla Leach. P., muscorum L. T. cylindrica, peristomate extus callo albo cincto. Lg, 3Y2 m P. marginata Drp. var, 1. edentula. var. 2. pariele aperturali denticulo obtuso. P. unidentata Pfr, Almindelig især paa Græsmarker paa låstliggende Stene, f. Ex. Lammefælled, Sandgravene. Sbg. 4. Orcula Held. P. costulata Nilss. Kiister t. 43. f. 29. 30. ex specim. Nilssoni, 290 Esperåd i Skaane. (Lilljeborg.) Lassen mener af Melchior at have faaet et Exemplar fra Knuthenborg paa Lolland. Sbg. 5. Isthmia Gray. 49. P. edentula Drp. Pupa pygmæa var. Bk. Coil. Kiloens. Almindelig især paa Undersiden af Bladene af Squalder- kaalen og Burrer. Paa Elletræer i Fiurendalskov. (Stb.) Ebeltoft. (Grove). Charlottenlund, Ved Fuursåen,. (O.M.) Anm. 1. P. columella Benz. Lappland, Wallenberg. Anm. 2. P. minutissima Hartm. Christiania (Lilljeb.). Sbg. 6. Alæa Jeffr. 50. P. pygmæa Drp. T. dente parietali 4, columellaribus 2, altero minimo; pala- talibus 2. P. quinquedentata Hartm. Almindelig udbredt i Skovene. Kohavegaard under Bark (Stb.). Frederiksdal (O.M.). Anm. 1. P. Shuttleworthiana Charp. Apertura 4-dentata. Quickjok (Wallenb.) Circa Holmiam (Hågb.). Anm. 2. P.arctica Wallenb. Apertura 3-dentata. Quickjok (Wallenb.). — 51. P. substriata Jeffr. T. costulato-siriata, dentibus parietalibus 2, columellaribus 2, palatalibus 2 plicæformibus. Hald Bågeskov (Fedd.). Charlottenlund (Budde Lund). 52. P., antivertigo Drp. T. dentibus parietalibus 2, columellaribus 3, palatalibus 2 sublamelliformibus. Verligo septemdentata Fér, Vertigo palustris Leach, Jeffr. Almindeligere end den fålgende Art. Rude (Stb.): Brånds- holmsdal (Stp.), Bornholm (Benz.). Ved Viborg (Fedd.)- 291 Sbg. 7. Vertigo Mill. T. sinistrorsa. 53. P. pusilla Mu ll. T. dentibus 2 parietalibus, 2 columellaribus acutis, 2 pala- talibus e callo transverso exeuntibus, Pupa vertigo Drp. »In truncis putridis, raraf (Mill.). Holsteinborg (Stb,). Hammermålleskoven (M6ll.). 54. P. angustior Jeffr. T. dentibus 2 parietalibus, 4 columelilari obliquo, 4 plicæ- formi elongato palatali…. Vertigo plicata Mill. Wiegm. Archiv. 1838. 1. p. 240: 54: £ 6: Pupa Venetzii Charp. Lundehuusmosen (Stp.). Holsteinborg (Stb.). Fam. 11, Cæciliæ. Gen. 15. Cæcilieides Fér, pater. Crenea Riss. Acicula Riss. Cæcilianella Bourgt. T. fusiformi-clavata, hyalina, sutura marginata, peristomate simplice, Animal cæcum? Oculi pigmento albo. (?) 55. C. acicula Mill. Paa Løget af Lilier i Haven ved Rude (Stb.). Under Stene ved Bækken bag Jarlsminde (Lassen). få Kalktuf fra Roeskilde, dog neppe fossil. (Elberl.). I Muldvarpeskud paa Glacierne og paa en Eng der, hvor Jernbanen skærer Falko- neeralleen. (H. Møller.) Fam. 12. Clausilieæ. Gen. 17. Balea Prideaux. T. sinistrorsa; apertura lamellis et clausilio destituta. 56. B. perversa L. 292 Pupa fragilis Drp. Især under Barken paa Piil og under Mos paa Gjerder. Gamle Kalkbrænderivei (M6ll,). Frederiksberghave, Lolland (Friis). Rude (Stb.). 56”. B. Sarsii Philippi? Differt a præcedente T. majore, ventricosiore, colore obscure brunneo et tuberculo parietali minore, Bispehaven ved Viborg. (Fedd.) Gen. 18. Clausilia Drp. .T. sinistrorsa; apertura lamellifera, clausilio elastico. Sbg. 1. Marpessa Gray. T. lævigata; lunella nulla. 57. C. laminata Mtg. T. glabriuscula, fusco-cornea. Long. 46 m. Helix bidens Mill. non L, Den almindeligste indenlandske Art, Især paa ikke altfor fugtige Steder. . Charloltenlund ved Forsthaven. Born- holm (Benzon). Sbg. 2. Iphigena Gray. 58. C. parvula Studer. T. gracilis, lævigata, saturate brunnea. Long. 9 m. Marselisborg Skov. (2 Expl.) Lassen. 59. C. bidentata (Turbo) Sirom. T, subtiliter striata, brunnea, ad suluram strigillata. Long. 10m. C. nigricans Pult: Gray. C. obtusa C. Pfr, Rm. Meget udbredt. Holsteinborg (Stb.). Charlottenlund. (0. M.). var. å. ,€C. nigricans var. septentrionalis; curta, subtilius striatula. Long. 8%; dm. 22 m. Ap. 2 m. longå- 1'/e lata.” A. Schmidt die krit. Gruppen &c. p- 48. f. 115. 206. C. didyma var. Parr. Møen (Friis, O.M.), Lolland (Friis fide A. Schmidt). var. 2. dextrorsa. Nykjåbing p. Sj. (Budde Lund.) 293 60. C. dubia Drp. gæs % 65. T, fusiformi-gracilis, striata, brunnea, crebro strigillata. Long. 13 m. C. rugosa C, Pfr, Bornholm (Liebm.), Måen (0.M.), nens (A. Schmidt. Ep 44) . C. pumila Ziegler. T. clavata, costulato-striata, strigillata, Long. 11772. C. lineolata Malm, non Held, C. rugosa var. pumila Lilljeborg. Ofversigt 41858. 3:63, Almindelig udbredt, især hyppig imellem Rør. Ordrup- mose, Lundehuusmosen (0,M.), Holsteinborg (Stb.), Sjælland og Lolland (A. Schmidt, I. c. p. 52). C. sejuncta A. Schmidt. T. præcedenti peraffinis sed major (long. 45 m.), labio in- terno obtuse pliculoso. Lolland (Friis fide Parreys). Sbg. 3. Plicaphora Hartm. C. ventricosa Drp. T, clavata, costulato-striata; lamella infera k-formis. Lg. 17m. Almindelig i Skovene ved Fuursé, især hyppig paa Aske- træerne i Dronninggaard Have. Måen. var. 4. gracilis. Lg. 18 m., Måen 1 Expl. C. plicatula Drp. T. costulato-striata, obscure brunnea; interlamellarium plica- fulum; lamella infera ramosa. Long. 12 m. Almindelig udbredt; Frederiksdal, Holsteinb. (Stb.) Dalsborg (Måll.). Viborg (Fedd.)2 " Sbg. 4. Alinda H. & A. Adams. C. biplicata Mtg. T. costulis remotis; apertura inferne canaliculata. Lg. 17% m. 19 294 Farbo? Zool; Dan: t 408; £4.2. 3.4 "" €. similis Charp. Rm. C. vivipara Held. Botanisk Have i Elmehækken (O.M.). Basnæs Have (Stb.). Eskemoseskov (Lassen). Sbg. 5. Laciniaria Hartm. 66. C. plicata Drp. T. præcedenti simillima, sed labro intus pliculoso. Lg. 18 m. Almindelig ved Maglevandsfaldet (O.M.). Paa Roden af en Busk ved Fuursåen, 2 Expl. (O.M.). Bornholm (Liebm.). Fam. 13. Succineæ. Gen. 19. Succinea Drp. Sbg. 1. Neritostoma Kl. Maxilla tridentata; dens medianus validissimus conicus. 67. SS. putris L. T. oblongo-ovalis, fulva, spira producta acuta; striæ incre- menti rudes; sutura subito descendens. Long. 22 m. Long. ap. 14 m. Helix succinea Muill. Succinea amphibia Drp. Succinea oblonga Brown Ill. t. 42. f. 34-35. Succinea gracilis var. 1. Brown IN. ed.2.t. 14. f. 34-35. T. semiadulta. H. succinea Ch. IX, f. 1248. Almindelig paa Mosebund, f. Ex. i Ordrupmose. 67”, S, trianfracta (D.Costa). T. late ovalis, lævis, cinereo-fulva; spira brevis obtusa, su!u profunda. Long. 46 m.; lat. 9 m. Long. aperturæ 11 m. lat. 6 m. Succinea amphibia; Brown: HI. t. 42. f. 41—42. ' Succinea putris Forb. & Han], IV. t. f. 5. Helix putris Sturm. Fauna. 1. 41803.? Suec, Charpentieri Dumont & Mortillet? Revue de Zool. 1859. p. 496. ra 295 Il en Dam ved Rønne; Stampen, Vellingaa (Erslev); Holsteinborg? (Sthb.) 67%, S. gracilis Alder. T. membranacea, pallide flava, subcylindrica; spira obtusa, anfractibus convexis. Long. 45 m., lat. 6% mi S. oblonga Leach. mss. Turt. Man 1831. p. 92. f. 74. S. gracilis Alder Mag. Zool. Bot. 2. p. 106. S. Pfeifferi Gray Turt. Man. 1840. p. 179. f. 74. Dronninggaards Have (0.M). 67%x, S. albida Hartm.? T virescente-flava, anfr. 3 convexis, sutura impressa, apice acutiusculo rubescente. Apertura brevis. Forma S. are- nariæ, sed long. 12, lat. 7 m. Long. aperturæ 7 m. lat. 5 m. Succinea putris Forb. & Hanl. IV. p. 433. t. f. 4.? Amphibina putris. A. albida Hartm. Neue Alpina I. 18243-p0 MR For 444. f, 442 Visborg Kronskov,- 2 Expl. (Stp.). Om den hårer til denne Afdeling kan fårst afgjåres med Sikkerhed, naar Munddelene blive bekjendte. Sbg. 2... Amphibina (Hartm.) nob. Maxilla medio dente praminulo obtuso. Sect. 1. spira brevis. 68. S. Pfeifferi Rm. Den typiske Form med det meget korte Spir har jeg ikke seet som dansk. i S, putris, bybrida. Arndt Archiv f. Mecklenb. XI. 1857. p. 126. var, 4. — Amphibulina elongata Hart. Sturm. VII. pl. 7. Spira acuminata. Long. testæ 15 m. dm. circ. 7 m. S. amphibia y. d. Drp. S. Pfeifferi Moq. Tandon. S. oblonga Drp. Brown Ill, ed, 2. p. 35. t. 18. f. 21. Ved Bredden af Fuurså, især under de opkastede Rår- stykker. — Store Exemplarer ere som altid i denne Slægt sjeldnere, 59" 68", 69. 296 S, intermedia Bean. T. acuminato-ovalis, flavescens; spira prominens rosea, apice obtuso; sutura impressa, descendens. Long. 9. dm. 5 m.; Long. aperturæ 6, dm. 3 m. S. amphibia å minor Cooper Mag. of N. H. New. Ser, 1838 Septbr. v. 2. p. 476. f. 5. 6. A. similis Hartm. Neue Alpina 1824. 4. p. 247.? jun. S. baltica Eichw, Bull. Mose. 1849. t, 22. 2. p. 466.? Paa Vandplanterne i den store Dam i Botanisk Have, hvor jeg har taget den i Parring d. 25 April 1862. I Stads- gravene og i Rosenborg Slotsgrav. I tårt Veir holder den sig næsten i selve Vandet, ellers sees den paa Sivene og Rårene. Sect. 2. spira turrita. Lucena (Oken). S. oblonga Drp. = ovato-oblonga , lutescens excrementis (?) agglutinatis ; spira conica, acutiuscula, sutura profunda, anfr. 3-4 convexiusculis, ultimus anfr. spiram paulo superans. Long. 8; dm. 4m. Ap. 4Yo longa; medio 3 m, lata. Buccinum peregrum p. p. Mill. H. V. p. 130. n. 324. Amphibulina oblonga Hartm. Sturm. VIII. t. 8. Semiadulta anfr. 3. Amphibulina impura Studer. Hartm. ib. t. 9. Paa tårre Steder langt fra Vand; jeg har dog taget den paa en Rumex i Kanten af Kastelsgraven, Det er formoden!- lig denne Art, Miller har taget for en Limnæa (H.V. p. 130.) »Bucinum hoc, uti H. succinea, vere amphibium est, tempore enim brumali truncis et ramis Tiliarum ultra centum passus ab omni aqua remotarum plurima inhærentia reperi. Limacem non vidi.”” Fabricius har i sine zoologiske Samlinger 3 Hefte Nr. 536 aftegnet denne Art som H. succinea med fålgende Bemærkning: ,,1788 fandt jeg et lidet Exemplar siddende i Frederiksberg Hauge paa Stammen af et Lindetræ, ventelig bleget af Solen, dog sad den fast saaat Sneglen, da dåd, 297 maa tilstaaes at have fæstet sig levende, Paa denne vare Anfracti magis tumidi et teretes, nec tamen facile pro sin- gulari specie habenda est,” Paa Glacierne og i Sandgravene under Stene, men især i stor Mængde paa Stakittet om Sån- dermarken, (M.) Paa Steengjerdet henad Skovshoved (Måll.). Under Barken paa Piilved Helsingér (Forbes). Viborg (Fedd.). 70. S. arenaria Bouchard. == T, abbreviåto-ovata, crassa, anfr. ult. %5 longitudinis testæ. Long 7—8 m. Til denne Art troer jeg at kunne henfåre nogle dåde Exemplarer fra Bierremark paa Lolland (Møll, Holst) og et lille Exemplar fra Ugledige ved Præståd. 70. S$. sp. gronlandicæ aff. Long. 41 m. lat. 7 m. Long. aperturæ 6 m, lat. 4/2 m, Et enkelt beskadiget Exemplar fra Bierremark, der erin- drer meget om store Exemplarer af $. grønlandica og om S. albida? 67%++, Hygrophila Fér. Oculi inter basin tentaculorum. Org, gen. omnino discreta. Fam. 14. Auriculinæ. Gen. 20, Carychium Mill. Tentacula conica. Maxilla lunaris. 71. C. minimum Mill. T. subcylindrica, alba, spira turrita; apertura dentibus tri- bus æquidistantibus. Long. 2 m. Fabr. Danske Vid. Selsk. Skrift. 4 D. 1793. p. 92. fig. 1. var, 4. ventricosior. Auricula inflata Hartm. »In asseribus humidis «& foliis putrescentibus faginis haud infrequens (Mill.) Almindelig udbredt. Frederiksberg Have. (O.M.). Sorgenfri Have ved Aaen. (Stp.). 298 Fam. 15. Limneæ. T. dextrorsa, Tentacula plana triangularia. Maxilla mediana ovali-lunaris, acie medio subprominulo, Maxillæ laterales lineares arcuatæ. Gen. 21. Limnæa Lam, T. impolita, Margo pallii simplex. Sbg. 1. Leptolimnea Sws. Omphiscola Bk. non Raf, 72. L. glabra /Buccinum) Mill. T. cylindracea, turrita, imperforata, brunnea, lineis incre- menti nigris sparsis flavo-marginatis; columella et strigis latis faucium lacteis. Long. 9 m. lat. 3 m. (41/2 lin, long. et 4/2 lin, lat. Mill.) L. elongata Drp., EL. leucostomus Poiret. In pratis humidis, ubi aquæ vere stagnant, rarum. (Mil. H. V. p. 135. Nr. 328.). Jeg har fårst 1862 gjen- fundet denne Art paa et saadant Sted imellem Græstuer i Geelskov. Ved Millers Udtryk ,anfractus aperturæ proximus cingulo retiformi nigro transparenti ornatus” maa forstaaes den gjen- nemskinnende Lungesæk og Nyre. Sbg. 2, Limnophysa Fitz. 73. L. palustris Mill. T. imperforata vix rimata, clavata, corneo-fusca, intus strigis sanguineis sparsis, epidermide olivaceo; faucibus castaneis. var. 4: == LL. corvus Gr: Anfractus tres ultimi latissimi; apex acutus. Long. 43 m. lat. 18 m. Long. ap. 419 m. lat. circ. 10 m. Dupuy Moll. de France p. 467. t. 22. f. 6. Circa Aalburgum (Bk.) aa. decollata, epidermide virescente. Long. 40 m.; lat. 15. Long. ap. 20 m. lat. 10 m. Schråt. Flissc; på: 307.47. £ 4: I en (næsten udfyldt) Dam ved Græse (Stp.). 299 var. 2. — L. palustris Mill. Drp. -€. Pfr. Long. 27 m. Aperturæ long. 414 m. Stagnicola communis Leach. Jeffr, Almindelig i alle især stårre Vande, var, 3. pumila (vel. jun.?) Long. 45 m. Apert, 7 m. (Pfr.). L., fuscus C. Pfr,… ft: 4. 1.25; Mors (Stp.). Sydl. Sjælland (Stb.). Esrom Så (Lassen). var, Å. turrita; anfr. convexis suturis profundis vel etiam constrictis. Long. 23 m. lat. 40 m. Long. aperturæ 9 m. lat. 4Ye m. L. reflexa Say Haldem. Limnæadæ of N. Amer t 8. f. 5. simillima. Subfossil ved Meilgaard (R. Conradsen); mindre Exempl. fra Aarhuus Moølledam (Lassen). 74. L. truncatula (Buccinum) Mill. . TF, abbreviato-clavata, crassiuscula; albescens, perforata;. spira lurrila acuta, sutura profunda; columella convexa recta. Long. 13 m. lat. 6; Aperl. long. 6, lat. 4 m. Limnæus minutus Drp Lymnæa rivulus Brown lil t. 44. f. 27. Almindelig udbredt, ofte i Gråfter der i længere Tid blive udtårrede, Ugledige Mose ved Præstå (Mål.). Esromså. Kjåbenhavn, i Gråften bag Commune-Hospitalet, «. Spira gracilis. T, long. 10 m. H. fossaria Montg. 2, p. 272. t. 16. f. 9. Holsteinborg (Stb.). Viborg (Fedd.). Island (Stp.). ØB. T. solida; anfr. superne angulati; anfr. ult. medio cahali 'concava. Long, 7 mM. I det frempiplende Vand under Leerbakker, Vendsyssel (Stp,). var. 1. — Limnæus pullus Ziegl. T. tenuis, brunnea; Enæ obscuræ jun. non absimilis, L--truncalola var. Gray Turt, p. 291,:1,:9. f. 108. 300 — Goupil Moll. de la Sarthe p, 64. t. 2. f, 4. (sed pallida). L, minuta Dipiy.1..c.' p; 474,25... 4 Under Bågeblade, med Hyalinier, Pupa og Carychium, ved Brøndsholmsdal (Stp.,). Hald Bøgeskov (Fedd.). Born- holm (Ersl.). Færåerne (M. Suenson, Sysselmand Miller), &. columella lacstea. Asmild Have (Fedd,). Sbg. 3. Limnæa Lam. Auricula Kl. Vesica Humphr. p. p. Lymnus Mtf. 75. L. stagnalis L. T. bipollicaris, solida, flavescens, imperforata, clavata; spira turrita, columella torta sigmoidea. &. gracilis; spira subulata apertura longior; anfr. ad suturam excavati, labro postice angulato. Long. 50 m, lat. 18 m, Ap. long. 23 m. lat. 10 m. Melania acuta Perry Born, t. 46. f. 16, Soråsé. (Frimudt). Stadsgraven, B. Spira conica subulata, aperturæ fere longitudine; anfr. arcuati vix angulati. L, stagnalis typica Bourgt. Rev de. Zool. Holsteinborg (Stb.) Héibygaard, Lolland (M6ll, Holst). y. = L. vulgaris Leach. Hartm. " Spira elongato-conica; anfr. superne angulati; apertura oblonga, quadrangulari-ovalis. L, stagnalis Drap. t. 2. f. 38. 39. L. major Jeffr. Lin. Trans. p. 375. L. turgida Menke Rossm. f. 83. 85. jun. H, fragilis L. d. = L. elophila Bourgt, T. crassa, rudis,, spira 2/4 longitudinis aperturæ ; colu- mella recta nec torla vel reflexa; callositate pro- ducta ad basin aperturæ. 301 Long. 47 m. dm. 25 m., ap. long. 27 m. (ex Bourgt.) Med Sikkerhed kan jeg ikke angive denne Form som dansk. gu s= LL. lacustris Stud. Charp: 1922 6: 14 Spira brevissima, dimidiam longitudinis aperturæ paulo superans; anfr. superne deplanati. L. Doriana Bourgt.? Birkerød og Juulsborg (Lassen). Viborg (Fedd.). Anm. Gottland i Tingståde Trask. (Lindstr.). i — L. elegans Leach. apud. Jeffr. Linn. Trans, T, pollicaris flavescens, labro intus margine incrassato pallide aurantiaco; spira subulato-conica, strigis variciformibus parcis; sutura alba. Helix fragilis Montag, 2. p. 369. t. 16. f. 7. I en Dam i Nærheden af Fortunen (M6ll.). var. 1. — L. roseo-labiata Wolf apud. Sturm, T. tenuis, brunnea, sæpe extus nigrescens, intus lactea; spira conica mediocris, Long. 50 m. lat. 20 m. L. bicolor Miblf. Især i smaa stillestaaende Vande. Gråfterne i Lundehuusmosen. Mosen i Geelskov. Knudskirkefor- bjerg (Erslev). Meget udbredt. 2 unge Exemplårer fra Færåerne (Suenson) i Lassens Samling, men ikke i Comand. Suensons egen, og heller ikke sendt fra Sysselmand Miller, x. L. borealis Bourgt. T. amplissima, cornea, spira abbreviato-conica, vix 2% longitudinis aperturæ. Long. 50 m. lat. 27 m. L. stagnalis 8. Nordensk, & Nylander Fin], Moll. pp 5.85 KR Med Sikkerhed kan jeg ikke anfåre noget Findested for denne Varietet, 302 Sbg. 38. Radix Mtf. Gulnaria Leach. 76. L. auricularia L. T. calcarea, sæpe subhyalina, obtecte perforata; spira promi nula mucronata; apertura ovali- quadrangularis; columella torta recta; ventriculus”%) angustus; paries Mere bre- vissimus; labrum expansum sæpe reflexum., Long. 27 m, lat. 21 m. Hartm. Land u. Sissw, Gast, t. 47. f. 2. L. aperta Sws. Treat. p. 338. Sow. Man. f. 309. Stadsgraven, Frederiksdalsaa, Hofmansgave. var. 1. — L, patula: (Turbo) .D.Costa p. 95. t T. abbreviata , calcarea; spira conico-convexa , apice brevis; se PÅ obtuso; paries aperturalis longa; columella ventriculus) latus. L. auricularia Drp. t.. 2, f.. 28, Monig. 2. t. 16. f. 2. Radix auriculatus Mtf. Conch. syst. 2. p. 267. E. ovatus acronicus Charp. (non Stud.). Søholt ved Maribosé (Mål, Holst.). var, 2. — L. ampla Hartm,:l. c. p. 69. t. 17. " T. suborbicularis, spira vix prominula, apertura late ovalis postice obtuse angulata; paries aperturalis bre- vissimus; columella brevis; ventriculus abbrevialus. Long. 20 m. lat. 18 m. Schråt. Flussc. p. 276. t. 6. f£. 4. Bavelseso (Stb.). a. pumila; semipollicaris - suborbicularis planulata, limo ferrugineo obducta, labro reflexo. Taget i en Bæk med jernholdigt Vand, der låber i Bavelseså (Stb.). var. 3. = L. canalis Villa Dupuy |. c. p. 482. t. 22. f. 12. L. Trencaleonis Gassies Moll, de V'agen. p. 163. t. 2. f. 1. ”) ø: dimidium posticum anfractus ultimi (ventris L.). 303 Structura et colore L., peregræ, forma aperturæ et labri L. auriculariæ var. 4. Ved Viborg (Fedd.). Por El otte Hip st. REAR T. dura, subpellucida, ovalis; anfr. penultimus convexus latus; apex acutus; labrum vix reflexum. Long. 28 m.; dm. 20 m.; long. apert. 20 m. lat. 13 m. Sjælland (Måll., et enkelt Exemplar). var. 41. — L. (lacustris Leach. Pot. & Mich. Gall, 1. p. 210. ty) SAs 47183: T. spira brevissima, apertura ampla. Long. 414 m. lat. 8m. Long. apert. 8 m, lat. & m. Amphipeplea glutinosa Lassen. i Exemplar fra: Fuursé. var, 2. = L. lagotis Schrank. T. late ovata, vix rimata; spira acuta prominens; callus columellaris appressus, Long. 418 m. Buce. lagotis Schrank. Fn. boica 3. p. 289. Bucc. subglobosum &c. Scbråt. Flussc. p. 318. t. 7. f. 12. EL. ”acuta Jeffr, Lin, Trans: XVI 4828.:p: 373. L, macrostoma Say Haldem, t. 12. f. 1. quoad formam. Kanalen i Charlottenlund. Findes- i Sondermar- ken med L. peregra og kan derfor ligesaagodt være Millers Typus, da det ikke er anfårt i H. V., om Skallen er perforata eller ikke. Jeg har derfor fulgt de fleste senere Forfatteres Opfattelsesmaade. «. — L. vulgaris C. Pfr. T, sminor,. cinerascens. Long. 12 m. lat. 6 m. L. ovata var. pellucida Gassies Moll, d'agenais. t. 2. f. 5. I Groåfterne i Lundehuus Mosen 0. m. fl. St. B. = L. succineus Nilss. T. fulvo-lutea nitidissima, peristomata & sutura plerum - que albidis, Fissura umbilicalis fere obducta. 304 Long. 9m., lat. 579 m.; ap. 7 m,; ”spira 3 m. (ex Nilss. p. 66.). Helix limosa p.p, Ch. IX, f. 1247. Helix lutea Montg. 2. p. 380. t.:16. f.' 6. (ex figura). Lutea subpellucida Brown Ill, t. 46. f. 50. 51.? Paa Bunden af Kallebodstrand, især paa Ulva, hvor den lever sammen med Neritina, Rissoa membranacea, ulvæ og Hydrobia ventrosa, Cardium og Mytilus, I Chri- stianshavns Fæstningsgrave, især den ydre, y. T. parva extus straminea, intus lactea, Long. 6 m. lat. 4 m. Island i varmt Vand ved Laugarvas (Stp.). 76%, L. peregra (Buccinum) Miil. T, corneo - fulvida abbreviato- vel oblongo-ovata, perforata, spira prominente; columella lata reflexa, subtorta; aper- fura subovalis patula. &«. abbreviata. Long. 49 m. lat. 43 m. Long. aperturæ 43 m. lat 9 m. É. oblonga. Long. 20 m. lat. 12 m. Long. aperturæ 44 m. lat, 7 m. In paludoso ochraceo horti Fredriksbergensis limo obductum (Mill. 1. c. p. 430). Diagnosen og Maalene ere efter to af de meest afvigende Former fra den lille Kanal ved Grotten i Søndermarken, som jeg for- moder er det Sted Miller har meent%). I det ligeledes jernholdige Vand foran det norske Huus, har jeg ikke kunnet finde nogen Limnæa i de senere Aar. a. Buccinum pellucidum subflavum List. ;Angl. t. 3. f£. 22. Hist; 64199, 99 «. H. peregra Montg. 2. p. 373. t. 16. f. 3. a. H. auricularia Scbråt. Flussc. p. 273. t. 6. f. 3.” ") Navnet Såndermarken er nemlig af senere Oprindelse. ”) Efter et Exemplar fra Danmark. Jeg har dog ikke truffet noget såa stort Exemplar af L. peregra, hvilken det dog maa være efter Farven,08 305 8. —= L. intermedia Michaud Compl, p. 86. t. 16. f. 17. 18. Paa Amager i Gråfter og Vandpytter. Leersåen. (O.M.) l en Dam ved Rånne (Erslev). Vendsyssel (Stp.). Ær& (Riise). 88. monstrum; apertura soluta. Gray Turt. Man. f. 4101. c. Remisen ved Kastrup. (O.M,). Et stort Exemplar fra Vendsyssel? (Stp.). y- paludinoides. Spira subturrita; anfractus inflati, Long. 23 m. lat. 44 m.; ap. long. 44 m. lat. 9 m. L. decidiosa Haldem. l. c. t. 40. f. 7. fig. bona. Botanisk Have i en Gråft, der ved Håivande indeholder Brakvand, men ofte ligger tår. Foruden Bithinia og Sphærium findes her Mytilus edulis af over 1 Tom. Længde og Cardium edule L. paa 1/2 Tom d. minor. . ovala Drp. b. fontinalis Charp. pl. 2. f. 15. . peregra Forb. & Hanl. t. 423. f. 4. Vendsyssel (Stp.). Bornholm paa Fucus (Stp,). £. — L. geisericola Bk. Ind. Island, men ikke i Geiserne (Stp.). Ligner meget var. d. C. T. crassiuscula flava, seriatim malleata; anfr. superne | EST van subangulati. Long. 20 m. lat. 11 m. Stragnæs, Rødby (M. Holst). Denne Form nærmer sig noget til LÅ, atrata Ch. 1. — L. baltica (Heliz) L. Nilss. T. solidula, fere semiglobosa, læte fulva, seriatim mal- leata; spira prominula, sutura profunda; columella alba leviter torta. Long. 12 m. lat. 8 m,; Apert. 10 m. long. 6 m. lat. Helix limosa%) Ch. 1X. f. 1246. (e Svecia). 'Spirets Form. Muligviis er det den Form af L. auricularia, der findes i Damhuusséen. ") At Heliæ limosa L. ikke er en Limnæa, fremgaaer af Beskrivelsen i 306 I Havet ved Gottland (Lin.) og ved Esperåd (Nilss.). Jeg troer at have taget denne Form 1843, paa Fucus udfor Dokken, men Expl. er nu tvivlsomt. 117. major tenuis sæpe lineis spiralibus. Helix limosa Montg. p. 384. t. 16. f. 1 EL. lacustris Brown. Ill. t, 42, f. 24, 25. L. lineata Bean. Forb. & Hanl, |! Færåerne (M., Suenson. Sysselm, Miller). 76%%%, L atrata Ch, IX. f. 1244. NH T. elongato-ovata subcylindrica; apertura brevis; angle sub- turrita,. contabulata. Long. 18 m. lat. 10 m.; Long. apert, 10 m. lat. 5 m.”) L. peregra Drp. Moq. (non Miill.) Wallenb. Il. c. f. 9. Specim. 3 minora vix adulta, quorum duo malleata. Svendborg (Lassen). Gen. 22. ÅAÅmphipeplea Nilss. T. imperforata subglobosa polita; spira prominula; callus parietalis latus. Pallium testam involvens, Myxas Leach. Lutea Brown. 7. A. glutinosa (Buccinum) Mill. T,. pallide lutescens, subplicato-striata. Long. 40 m.; lat, 8 m.; Long. apert, 9 m. lat. 7 m. Sliimhornet Mill. Danske Vid. Selsk, 1777. 12. D. p. 237. Fauna Svecica ed. 1. p. 376. Nr. 1314.: T. oblongiuscula; anfractibus 5, pellucida: ore ovato. Hab, in fluviis: Præcedentibus duabus (H. vivi- para et tentaculata) duplo minor; oper etiam clauditur (Hybernacu- lum kan neppe være SEE T. pellucida & valde gps præceden- tibus duabus acuta magis. 1 8. N. XII. tilféies Guålt. t. 5. f. H, som er Succinea gun; jun., og dersom det er Trykfeil for f. gg som Moquin vil, er det L. ovata; hvis, forf. B., er det en Bithinia, eller for t. 4. f. H, en Pomatias, deg forkloder. at Linné, ligesom Miller, har gjort to Arter f B.tentaculata, eftersom Exemplarerne ere urene og icorroderede eller miu B. ventricosa har dog neppe været meent. Menke anseer den for L. 4 la runcatula. ”) Efter Exemplarer fra Haga (Moll.). ET TONEDE ” 307. »In foliis Nymphææ, imprimis luteæ, haud frequens” (Mill). Ladegaardsaaen, Damhuussåen, Lyngbyså, 1 Mål- ledammen ved Kongens Målle (Strids Mølle) (Måller). Ved Præsté (Grove). Fam. 16. Planorbes. . Sinistrorsa. Tentacula subulata. Maxillæ laterales lincares? Gen, 23. Physa Drp. Enydra Hibn. Rivicola Fitz. Bulinus Mill. 1781 non Adans. T, ovalis, nitida; spira prominula. Lobus ad basin externam tentaculorum. Lobi pallii reflexa utrinque 3-7 digitati. Maxilla triangularis, acie angulatim inflexo. Dens medianus i lobis duabus triangularibus apice lato, serrato; dentes la- terales cultriformes acie serralo-pectinato. (ex Goldf.) Ph. fontinalis L. T. anguste-ovalis, spira vix prominula; callus parietalis HQ æ angustus., Turbo adversus Da Costa p. 96. t. 5. f. 6. Bulinus perla Mill. d. Naturf. St, 45. t. 1. Især i Gråfter og Damme. «. Spira elevata producta. Helix bullaoides Donov,. t. 468. f. 2. Bulla fluviatilis Turt. Dict. Physa fluviatilis Brown Iili. t. 441. f. 83. 84. Eveldrup (Drejer). 78%, Ph. bulla Mill. É T. late-ovalis; spira conico-convexa prominens, apice obtuso ; anfr. ultimus magnus ventricosus ad suturam planulatus, obtuse-angulatus; callus parietalis latissimus. Long. 10 m. lat. 6 m.; Long. apert. 9 m. Ph. fontinalis Dupuy p. 454. t. 22. f. 1a. Ph. fontinalis var. 4. Gray Turt. t. IX. f. 110? »In rivo (Frederiksdalensi) lacubus ac fontibus, Julio .Augusto & Septembri frequentissime, Ante solstitium nul- 308 lum unquam invenire potui.”' (Mull). I Forfatterens eget Exemplar ere de sidste fire Ord rettede til rartor. Efter Maalet, 4 lin., maa Miller især have meent denne sidste Form, der er almindelig i Stadsgraven, ved Pl. bulla. Gen. 23. Aplexa Fleming. Nauta Leach. T. nitidissima, spira conica, acuta; apertura angusta, callo parietali vix expanso. Margo pallii simplex non reflexus. Tentacula ad basin inau- riculata,. 79. A. hypnorum L. T. fulva, strigis incrementi brunneis sparsis; spira apertu- ram fere æquans. Long. 15 m. lat 5 m.; Long. apert. 9 m. «. albescens. Bucc. sinistr. marmoratum Schråt. Flussc. p. 290. t. 6. f. 9. Helix marmorata Gm. S.N. p. 3665. n. 205. Ugledige ved Præsté (M6ll.). Fiurendal Bør BØ. gracilis, nitidissima, obscure-fulva. Bucc. sinistr. achatinum Schråt, Flussc. p. 294. t. 6. f. 15? Helix achatina Gm, S.N. p. 3665. Nr. 206.? Høibygaard paa Lolland (Måller-Holst). »In aquis fossarum inter putrida folia, ac in fossis cam- pestribus agri Frederiksdalensis & alibi haud infrequens.”” Mill. I Dyrehaven i en Dam ved Kongekilden, findes meget store Exemplarer, (Collin). 79. Ph. Perrissiana Dupuy Cat. 1849. Nr. 226. Ø T. angusta, spira dimidiam aperturæ vix superans. Long. 40 m. lat. 4 m. long. apert. 7 m. Ph. subopaca ,,Lam,'” Dupuy Il. c. p, 457. t. 24. f. 2. non. t. 25. Aplexa rivalis Flem. B. A, p. 277. non Mat. & Rack. Et enkelt Exemplar fra Rye Målle (Lassen). Anm. Planorbis gelatinus Mill. H. V. p. 170. Nr. 355. ”»T. fragilissima, sinistrorsa, vertice depresso; apertura caudata. 309 Sliim-Perlen. sstengd bre T. ventricosa, fulva, diaphana, nitida, tenerrima, tactus nino impatiens, pluma levior, Vertex latus, tek farven es obsoletis, exTLD excepto, qui totam testam efficit. pertura in mucronem acutissimum elongata. Limax griseus, testa sua triplo major, hine ea condi neguit. Instruitur pallio gelatinoso, crasso, domunculum fragilissimam maximam partem involvente. omnium rarissimus.« (p. 215. In rivo Fre- deriksdalensi). Bulinus gelatinus Mill. der Naturf, 45 St. p. 6. Jeg formoder, at denne Art er en Unge af P. fontinalis. Naar Læben afbrydes, springer Ståtten frem som en Spids, saaledes som det beskrives, dog maa det erindres, at det Exemplar af Pl. bulla, der beskrives i ,,der Naturforscher'' ikke er stort stirre, saa at Miller neppe vilde have overseet Fligene paa Kappens Rande, dersom de fandtes. At det er Ungen til Aplexa forekommer mig ikke rimeligt. Det maa dog erindres, al Miller oftere bar beskrevet Unger som egne Arter f. Ex. H. trochulus, H. sericea, Nerita jaculator. Beskrivelsen af Planorbis ovatus Schrank. Fn. boica. 3 p. 284. synes næsten at være en Omarbeidelse af Millers. Gen. 24. Planorbis Geoffr. Ceratites Tournef. 1742. Coretus Adans. T. sinistrorsa, discoidea, spira planiuscula; umbilicus immer- sus; apertura obliqua, margine basali producto. Tenta- cula subulata ad basin dilatata. Orificia org. int. ad sinistrum. Maxilla lunaris; maxillæ laterales lineares flexæ. Dens medianus parvus bifidus, dentes intermedii trifidi, laterales digitati. (ex Goldf.). . Sbg. 1. Spirodiscus Stein. Spira angusta; umbilicus profundus; anfr. tereti validi; apertura reniformis. 80. Pl. corneus (Helic) L. T. magna flavescente-alba fascia mediana olivaceo-brunnea ; anfr. ult, basi rotundato-angulato oblique depresso; aper- tura descendens. Juventute seriatim pubescens. 20 310 Dm. 35 m. alt. ap. 15 m. Planorbis purpura Mill. Almindelig udbredt i Torvegrave og stårre Søer. var. 4. Pl. Nordenskioldii Bourgt. Rev. Zool. 1859. p. 516. Differt: T. minore, compressa, subtilius striata; apertura obliquiore, anfr. teretioribus et angustioribus minus oblique depressi. Diam. 28 m. H. cornu arietis Da Costa p. 60. t. 4. f. 13. (non L.) Bist? Aeg 22786, Pl. corneus Schråt. Flussc, p. 233. t. 5. f. 19. Pl. corneus Nordensk. och Nyland. Finl. t, 4. f, 48. I Gråfterne i Lundehuus Mosen (0.M.). Lessaa, Bornholm (Ersl:). Holsteinborg (Stb.). var. 2. pumila. Diam. 47 m. Ap. alt. 6 m. Pl. etruscus Ziegl. Nogle Exemplarer med Levninger af Dyret i Møllers Samling; men jeg er uvis om de ere indenlandske. jun. Pl. similis Mill. H.V. p. 166. Nr. 352 et icon. ined. Marit: Berl, Måg- 4 B, 9, 265, . 14 £ 64. B. »Differt a P. purpura (sec. spm. a Martini miss.) umbilico in superiore pagina minus distincto. Testa P. pur- : puræ apertura imposita non quiescit, hæc vero semper. In fossis Berolinensibus. (Mart.)'" Mill. ,Hæc Anno 41769. Septembri anni insequentis in paludoso luci Spurre- skiul”) Frederiksdalensis rarissimum hunc Planorbem reperi, novoque examine hæc addere libet, Color testæ P, purpuræ in aqua in rufum, hujus in luteum vergit, extra aquam, dum adhuc madet, striæ longitudinales in hoc, minus in illo, conspicuæ, qua nota nudus oculus eos distin- guit. AÅrmatus series punctorum elevatorum, quæ formantur ex pube adhuc madente, in testa aqua extracta, pulchras percipit. Limax omnino uti in purpura; lacinia pallii, mem- ”) Cfr. Mullers Flora Frederiksdalina mappa topographica. 311 brana ovata superne parum reflexa, a latere sinistro pro- pendet. Varietas Pl. purpuræ, an vera species nihilominus ambigo.”” (Mill.), Blandt Millers Tegninger til H. V, findes to Fremstil- linger af denne Art; men det vides ikke, om disse ere efter de af Martini sendte Exemplarer fra Berlin eller efter de beskrevne. I Fabricii Samling findes 4 eller 2 Exem- plarer, der skulle hidrøre fra Miller. Sbg. 2. Tropidiscus Stein. 81. Pl. carinatus Mi ll. T. pallida, pellucida, calcarea, carina marginali media; anfr. compressi, Diam. 17 m. &. carina aperturam medio intrans. B. sutura carinam obtegens. 7. nummularis ; testa compressissima foliacea, inæ- qualiter flexa. »In lacubus ac fossis frequens? (Mill.) Især i store Såer, f. Ex. Fuursé, Bavelseså, Soråsé. Suusaa. var 1; —= Pl. dubius Faure-Biguet, Sturm. Hart, Bourgt. Æg. fuscescens, carina submediana; anfr. ultimus aperturam versus dilatatus. Superne facie Pl, umbilicati, inferne P. carinatæ, . planorbis (carinatus M.) Schråt. Flussc. p. 226. ft 5 633 carinala Mtg. t. 25. f. 4. planata Mat. & Rack. Lin. Trans. VIII. t, 5. f. 44. planatus Turt, Man. f. 92. lutescens ,Lam.” Jeffr, Linn. Trans. I. c. p. 385. . disciformis Jeffr. Supp. ib. p. 521. . carinatus var, 1. Gray Turt. p. 263. f. 92. Nårreaa (Fedd.). Mors (Stp.) og fl. St. Anm. Malm forener Pl. umbilicatus og carinatus, maaskee med Rette, til een Art under Navn af Pl. Linnæi. 20" 312 82. Pl. umbilicatus Mill. T, fusca, cornea, opaca, sæpe strigis sanguineis; anfr, superne carina filiformi. Diam. 18 m. Helix planorbis L. H: imbåla: Da: Costa pp 63,,8& 4: f.40: 1-80. 8. Pl. marginatus Drp. Pl. (Gyrorbis) complanatus Moq. non L. »In paludosis vulgaris; pulli frequentes in conferva rivu- lari'” (Mill.). Almindelig i stillestaaende Vande. var, &. t. nitidula, carina expressa filiformi utrinque sulco impresso, jun. Pl. acronicus .,Fér,”” Bk. Coll. Kiloens. Pl. rhombea Turt. Man. f. 90? var. 8. =— Pl. submarginatus Jan. Hartm. I. c. p. 115, Anfr. utrinque convexis. carina submediana. Pl. albus gyris rotundis globosis. Schråt. Flusse. p. 242. t. 5. f. 28,2 H. turgidus Gm. p. 3641.? Jeffr. Lin. Tr. Pi. marginatus var. 4. Gray Turt. p. 265.? Mors (Stp.). var. y. anfr, aperturam versus tereti; carina evanescens. monstr, Å. spira concava, umbilico convexo. Holsteinborg, 2 Exemplarer (Stb.). monstr. 2. anfr. ult. descendens; apertura centro adnata. Hartm. t. 35. f. 3, non absimilis. Holsteinborg 1 Exemplar (Stb.). monstr. 3. latere dextro seu umbilicali, turrito. Nerita contorta Mill. H,V, p. 487. et Icon. ined. H. contortuplicata Gm, p. 3661. Nr, 444. Pi. marginatus Michaud. Compl, t. 16. f. 44. 12. »T. pyramidalis, squalida, opaca. Anfractus vix 5, convexi sibi invicem fere perpendiculariter impositi; quartus & quintus in ipso apice depressi, hinc late- ribus tantum tres numeraniur, & apex truncatus con- 313 spicitur. Apertura circinnata est, ac centrum uti in antecedente (Viviparus angularis) perforatum, Unicum tantum exemplar reperi, limace destitutum. Apex in figura (Argv. t. 8. f. 5. Petiv. 't. 18: f. 2) acutå non satis depressus est. In fossa limosa nemoris raris- sima,"' Mill, monst, 4, latere sinistro, seu spiræ, turrito; anfractibus vix contiguis. Mørch, Journ de Conch 1863. p. 235. Et Exemplar fra Dammen i Såndermarken. (0.M.). Sbg. 38. Gyrorbis (Moq. p. p. non Fitz.) Anfr. angustissimi. Spirorbis Sws. non Daud, Bathyom phalus Ad. frat, 83. Pl. vortex L. Mill, ; T. superne plana interdum convexiuscula, inferne plano- concava; anfr, ult. supra convexiusculus, margine acu- tangulo, subtus obliquus angulato-teres; sutura profunda, Dm. 13 m. Maxilla hippoecrepiformis, cruribus rectis filiformibus. (ex. Moq.) Pl. compressus Mich. Compl. t. 16. f. 6. 8. In paludosis & plantis aquaticis vulgaris (Mill.) I Stadsgraven opnaaer den en betydelig Stårrelse. 84%. Pl. septemgyratus Ziegl. Rm, f. 64. T, compressa, arctissime spirata, obtuse angulata. Dm. 8 m, Spirorbis, vulgaris Sws, Treat. p. 337. (Drp, t. 2. f. 6. 7.) vel, seq.? Pl. rotundatus var. y. septemgyratus Moq. I en Gråft ved Veien fra Gråndal til Vandlåse ved Frederiks- berg (M611.). Holsteinborg (Stb.). Differt a sequente anfractibus angustioribus et numero- sioribus vix nitidis et minus convexis. 84%. Pl. rotundatus Poiret. Moq. T. brunnea nitidula, supra plana, subtus vix concava; anfr. latiusculi, ultimus superne obsoletissime carinalus. ,,Aper- 314 tura rotundata sublabiata; margo saltem summus intus albus, crassiusculus.” (Mill,) Dm. 5 m. Pl. spirorbis Mill . Nilss. vix. L. Pl. leucostomus Millet Mich. Compl. t. 16. f. 3—5. Rm. f. 62 ” In paludosis cum P. vortice, at minus vulgaris.” Mill lsær i Skovkjær. Ordrupkrat. Island (Stp.). Holsteinborg (Stb.). Anm. f. Pi. spirorbis Rm. f. 63. er ikke funden i Danma Anm. 2, Beskrivelsen i Fn. p. 528. N Linné rk. Sy, r. 2180, gjor det rimeligt, at beskriver P. albus Mull. »Magnitudo seminis T. alba, pellucida: anfractibus 5, plana, concava, vix tamen umbilicata; quentes.« cfr. Gray Turt Aneti. paårum utrinque minime marginata uti se- Sbg. 4. Bathyomphalus Agass. Charp Discoidina Stein. Maxilla circulari-lunaris angustissima 85. Pl. contortus- L, Mull T. fusca, arctispira, supra infundibuliformis inferne plana centro impresso; apertura lunari-reniformis; anfr. teretes, suturis profundis. Dm, 5 m. T. sæpe setosa (v. Voith), »In fossis aquosis, in Lemma et Marchantia''" (Mill.) Almindelig i alle, især i mindre stillestaaende Vande Bornholm (Benzon) Sbg. 5. yraulus Agass. Hartm Nautilina Stein. Ad. Armiger Hartm. 86. Pl. glaber Jeffr. Lin. Trans. T, albescens, lævis, nitidula; anfr. teretes, latiusculi; apertura subcircularis. Valvatæ cristatæ non absimilis, Labrum interdum intus marginatum (Hartm.). Dm, 5 m. Dentes linguales margine dentibus fortioribus quam in sequente ”specie, (ex Bate). Pl, lævis Alder. Gray Turt. Man. . gyrorbis Stud. æ ES n % 315 Gyraulus regularis Hartm. p. 97 t. 28. Pl, cupæola Gallenst, Schmidt Mal. Blått, 1851. p. 181. Fyen (M6ll,); synes hyppig der. Pl. Draparnaudii S hepp. T, solidula fulvo-cornea, spiraliter conferte- lineata; anfr. regulariter et lente crescentes; anfr, ultimus teretiusculus vix dilatatus; apertura ovali-reniformis, Diam 6 m. Ad Pl. album eodem modo sese habet ac Pl. umbilicatus ad Pl. carinatum. Pl, acronicus et deformis Fér. Ess. p. 106 et 132 Drp. t. 2 f; 811405 (ex Hårtms). Pl. Draparnaudii Shepp.%) Linn. Trans. 14. p. 158. 1823. Pl. deformis Lam. Deless. Rec. t. 30. f. 2.? Pl. hispidus var, deformis Sturm. 7. t. 6- Pl. Draparnaldi Jeffr. Lin. Trans. I. c. Supp. p. 386. Pl, Crosseanus Bourgt. Rev. Zool. 1863 p. 7. f. 13-16. bene. I en lille Vandpyt ved Sterrede (Stb.). Pl. albus Mill. Forb. & Han!. Hartm. Bourgt. T, tenuis albescens, lineis spiralibus hispidis, sæpe carina mediana membranacea; anfr, -ultimus aperturam versus subite dilatatus; apertura obliqua, expansa, cordato-ovata, subdeflexa. Pl. bispidus Schråt, Flussc. p. 246. Drp. t. 1. f. 15—48 H. spirorbis L. verosimiliter, vin plantis aquaticis amnis Frederiksdalensis.£ Mill. Nr. 350. Almindelig i stillestaaende Vande. Bornholm (Benzon). + Armiger Hartm. Pl. crista (Nautilus) L. S.N. X. T. cinerascens, subtus plana supra umbilicata; plicæ incre- menti in marginem prominentes, carinam denticulatam reddunt; apertura oblique suborbicularis. Dm. 3 m. ") Gray (Turt. p. 265) anseer denne Art for Pl. marginatus var. U. = 316 Turbo ;nautileus L. S. N. XII. Nr, 654. Pl. imbricatus Mill. p. 165. Nr. 354. Drp. t. 2. f. 3. a. plicæ incrementi remotæ, Pl. cristatus Drp. p. 44. t. 2. f. 1—3. 8. plice incrementi obsoletæ; ,,glaberrima”' Mill. p. 165. lin. 3 infra. »Quærendus est in gutulis solitariis folio Nymphææ & Pota- mogætonis ex aqua extracto- bullarum arenacearum instar adhærentibus.. In rivo Fredriksdalensi.”' Mill. Almindelig 'udbredt især i stillestaaende Vande bedækkede med Lemna. Botanisk Have, I et Vandhul ved Ruinerne af Hjortholm ved Fuurså paa Stænglerne af Siv i stor Mængde. Bornholm (Benzon). Sbg. 6.. Hippeutis Agassiz. Pl. complanatus (Helixz) L. »T. subcinerea, subdiaphana, tenui plana, supra (9: sub- tus) convexa, paruim umbilicata; subtus (3: supra) plana omnino, sed parum cava versus centrum, margo, qui anfractus cingit, respicit latus planum s. inferius: (deor- sum carinata S, N.) apertura ovato-acuminata (semicor- datata S.N.) est, Parva admodum.'' L. Fn. Svec ed. 1. p. 344 Nr. 1908, ed. 2; p. 527. Nr. 2177. Sequenti simillima sed albescens, edentula; carina acutius- cula; apertura acuminato-cordiformis. Diam. 5 m. Helix fontana Lightfoot Phil. Trans, t. 76, t. 2. f. 1. Pl, nitidus Flemg. Jeffr. Gray. Pi. lenticularis v. Alten, p. 35. t. 2. f. 4. Stud. Hartm. In fuviis et paludibus, frequens in Hottonia (L.). Hol- stejinborg (Stb.). Botanisk Have (0.M.). Temmelig udbredt. Bornholm (Benzon). Ebeltoft (Grove). Sbg. 7. Segmentina Flemg. Hemithalamus Leach. Segmentaria Sws. T. nitidissima, faucibus in omne ætate bis lamellis ternis coarc- 317 tatis; lamina Å parietalis, 2 laterales, rima intermedia triradiata, Anm. re Reset Tverlameller maae vistnok nærmest silke ilede Læbens Callus-Dannelse hos Pl. rotundatus og ere derfor myÅ af generisk Betydning. Pl. nitidus Mill. »T, politissima, diaphana, fusca vel flavescens, qua vermis latet nigra; apertura (obtuse) cordata, in quibusdam al- bidaf" (Mill.). Anfr, ultimus maximus supra plano-con- vexus (nec planus) subtus arcuato-convexus; carina ob- tusa. Diam. 3 m. Nautilus lacustris Lightf. Phil. Trans. t. 26. t. 1. f. 1—7. Segm. lineata (Walker) Flemg. Enc. Brit. t. 367. f. 8. Pl. clausulatus Får. Pot. & Mich. Gall. Douai. »In fossis aquarum haud infrequens? (Miill.). Almindelig udbredt. Ved Holsteinborg (Stb.), hvor den lever sammen med den foregaaende Art, hvad der ifølge Mr. Jeffreys ikke er Tilfældet i England. e Fam. 17. Ancylea. T. patelliformis. Impressio muscularis hippocrepiformis, latere tubi respiratorii interrupta, Tentacula compressa, sub- triangularia, basi auriculata. Maxillæ tres. ,,Ventriculus armatus?' (Gray.) Gen. 25. Ancylus Geoffr. Ancylastrum Bourgt. Moq. T, conoidea, apice verlice reflexo submediano ad dextrum leviter inflato. Orif. org. int. ad sinistrum. Maxilla superior duplice serie papillarum; maxillæ laterales tri- plice serie (ex Moq.). Dentes linguales 35 in ser. lon- gitud.; 142—47 in ser. transv. (ex Goldf.). A. fluviatilis Må ll. T. extus fusca subtiliter radiatim striata, intus cærulescens, nitida. Long. 8 m, lat. 6%4 m. > 318 Å. simplex Buc'hoz Aldrov. Lotharing. 4774. p. 336. (Moq.) Patella cornea Poiret. Paa Stene i stårre rindende Vande. In amne ad Usse- råd (Bk.) I en næsten udtårret Bæk ved Faxo (Bk. Stp.). Nivaa i det nordlige Sjælland (Bk. M6åll.). Lellingeaa (O0.M.). Herlufsholm (Stp.). Strids Målle paa Stene bag Mållehjulet (Måller). Paa Bornholm i Skiferlagenes Aaleier. Billegravs- aaen i stor Mængde (Kr.). Vellingaa (Ersl.). Eveldrup (Drejer). I Aaen ved Vellingeskov og ved Mosberg (Vend- syssel) 'øg i Himmelland i mange steenbundede Smaabække mellem Rold og Nårlund i Omegnen af Nibe (f. Ex. ved Skjårbæk) og under Broen over Aaen ved Skalborg. Jo dybere og mindre rindende Bækken var, desto betydeligere fandtes Individernes Stårrelse; cfr. Stp. & Kråyer N, Tidskr. f. p. 4415 2 p.GA49GS: 2 var, a&. A. deperditus Ziegl. Apex marginem posticum propendens. Bierremark. (Måll. Holst.) Gen. 26. Åecroloxus Bk. Velletia Gray. T. depressa, oblonga, apice laterali ad sinistrum, Orif. org. int. ad dextrum. Maxillæ papillis confertissimis. (ex Moq.) Dentes linguales 14—45 in ser, longitud.; 88—90 in ser. transvers. (Goldf.). A. lacustris L. »T, membranacea ovali, mucrone reflexo% L. Patella oblonga Lighif. Phil. Tr. I. c. p. 168. t. 2. f. 1—5. »Sat frequens in lacuhus nostris, plantarum foliis insidens sub aquis præsertim Stratiotis føliis dilectantur.” (L.) »Foliis Nymphææ, Potamogetonis & Stratiotis adhæret. In rivis ac lacubus frequens.”' (Miill.). Esromsé, Fuurså (Måller). I alle stillestaaende Vande i og ved Kjåbenhavn. & 319 Tænioglossata. Fam. 18. Cyclostomi. Gen. 27. Cyclostomus Mtf. Pomatias Stud, 1789. Ericia Moq. T. ovata, turrita; peritrema ovale continuum. Operculum calcareum, spirale, nucleo subexcentrico. C. elegans Mill. T. subperforata, extus cinereo-carnea, inlus fulvida. var. a…unicolof. hb. fastiåala." æ.' d-fascidla. NM: 023. r. 0.0.3. d. fasciis interruptis sagittiferis. £. spira variegata, anfr. tribus primis brunneis, Især paa Kridt- og Kalkbakker. Ormeå og Kalnæs ved Holsteinborg (Stb.). Ved Bisserup i temmelig stor Mængde påa de høie Klitter, der ere bevoxede med Tjårnekrat og skraane ned mod Stranden, Stb. (Måll. Dagb. 2% 441). Ved Kjåge (?). Stokkebjerg Skov, Odsherred (Budde Lund). Ved Siden af det begyndte Kalkbrud i Liimsteensbakken nær Gaarden Vutborg i Vixo Sogn, Thy. (Stp. 1834). Paa Kridtskraaningerne i Dybdal ved Aalborg (Stp. 1837). Klitt- gaard ved Nibe (Stp.), efr. Stp. Kråyer N. Tidskr. I. 2 B. p. 541. Ad Hanstholm, Thy (Bk.). De jydske Exemplarer ere alle fundne dåde, Gen. 28. Acicula Hartm. Pfr. Acme Hartm. Gray. Acmea Hartm. Pupula Agass. T. nitida, cylindrica, apice obtuso. "Operculum hyalinum, paucispirum, apice acuto. . »Å. lineata (Bulimus) Drp.'" teste Behn & Bk. T. corneo-fusca, lineis longitudinalibus impressis distantibus sculpta..:: Long. 3 m.;-dm, vix 1 mm. (Pfr.,). Bei Schånberg unter Weidenrinde (Behn, Mus. Cviii,). In sylva prope Preetz, 1824 (Bk.). Ifålge en Bemærkning af Måller skal den være funden paa Fyen, men Rigtigheden af Bestemmelsen er dog ikke ganske tydelig. Exemplarerne fra 96. 8 SQ nx 320 det fårstnævnte Findested findes neppe mere; fra det andet sees i Kieler Samlingen kun Indtrykkene i Gummien, hvor- med de have været fastklæbede ,,Dania'' Bk. Index. é Fam. 19, Valvatæ. T. apertura circulari; operculo arctispiro, nucleo centrali. Animal penna branchiali externa, filamentis distichis (spira- libus). Margo pallii postice filamento longo. Gen. 39. Valvata Mull. Gyrorbis Fitz. Planella Schlit. T. discoidea late umbilicata, OQotheca corniformis, V. cristata Mu ll. T, late umbilicata, supra plana, spira immersa, sutura cana- liculata. Dm. 3 m. Nerita valvata Gm. ) Plumas-Neriten. Abildg. Skrifter af N. H, Selsk. 3. 2. 1.:4794 p. 61, 1-8, £ 4. Gyrorbis planorbis Fitz. V. spirorbis et planorbis Drp. V. branchialis Gruithausen Nov. Act. Leop, 1821. X.437. »In paludosis"" (Mil).). Meget udbredt i alle stillestaaende Vande. I Stadsgraven især paa de i Vandet udlåbende Rodtrævler tilsammen med Sphærium corneum. Sbg. 2. Tropidina H. & A. Adams, T. umbilicata, spira prominula. Y. minuta Drp. p. 42. t. 2, £. 36—38: T. brunnea, pellucens, striata; spira prominula, subtus an- guste umbilicata ; peristoma simplex. Dm. im. Sequenti simillima sed minuta, umbilico angustiore, En Snees Exemplarer udsøgte blandt et Parti af den foregaaende Art, fandtes i Lassens Samling, men uden nær” mere Stedsangivelse, 321 98. V. macrostoma Steenbuch. Amtl. Bericht. etc. 4847. T. subdiscoidea, cornea, nitidula, umbilico patulo, spira pro- minula; lineæ incrementi sat distinctæ, argulæ. Dm, 5 m. &. lineis spiralibus elevatis, interstitiis malleatis. B. monstrum; spira plana. V. pulchella Stud, -Verz. 1820. p. 23.? V. umbilicata Fitz. Verz. 1833 p. 1417.? (nomen) Vi depresså Stein EH c, HR noe. PR. Talrig i en Mosegråft paa Sognefogdens Lod i Rude (Stb.); Soråså (Stp.); Viborgså (Fedd.). y. major, virescens. Diam. 6 m. V. depressa Hansén! Ofvers. Sbg. 3. Cincinna Hiibner. T. turbinoidea umbilico angle. Operculum parum immer- sum. Ootheca globosa. 99. V. piscinalis Mill. T. rotundata, subglobosa, duriuscula, opaca fusca vel rufa impura, subtilissime transversim striata. Anfr, 4. rotun- dati, ample excurrentes. Apertura circinnata. Faux albida, sive margaritacea. Centrum pervium & quasi umbilicatum, at nulli anfractus in eo visibiles. Long. 2—3 lin., lat. 47/9—21/9 lin.; Mill. Nr. 358. »Testas vacuas plures reperi. In piscina”) horti Frederiks- dalensis frequens nec unquam alibi reperi.”” (Miill.) H. fascicularis Gm. v. Alten. t. 8. f. 16 Trochus cristatus Schråt. Flussc. t 6. f. 414.? Cyclostoma obtusum Drp. Brard. jun. V. depressa C. Pfr. t. 4. f. 33. ”) Foran Slottet bag Sneglebakken. "”) Stemmer nåie med en af Millers uudgivne Tegninger til H.V 322 var. &. Spiraliter lineata,. Damhuussåen (Måller). Stadsgraven og Sorteså (O.M). Viborg (Fedd.). 100”, V. pusilla Mill. T. solidula pellucens pomacea, spira sat elevata, apice pla- niusculo, sulura profunda; striæ incrementi obsoletæ" umbilicus perspectivus cylindricus.. Dm. 32 m. Cochlea umbilicata 4 spirarum Schråt. Flussc, p. 259. 9. £ 83. N. pusilla (e lacu Ruppinensi) Mill. H.V. p. 74. Nr. 357. V. depressa (Pfr.) Kenyon Gray Turt. p. 98. fig. b. V, piscinalis Nordensk. och Nyland. t. 4. f. 5. 6. Damhuussåen (Stp.) 0. fl. St., som jeg ikke med Sikkerhed kan angive. Denne Form nærmer sig meest den fålgende, men adskiller sig fra ligestore Exemplarer af denne ved den cylindrisk-perspective Navle. 100. V. antiqua Morris 1843. T. ovato-conoidea, calcarea, solida, anguste perforata ; spira altissima contabulata; anfr. teretiusculi sutura impressa, canaliculala; striæ incrementi argutæ; sæpe spiraliter lineata. Alt. 6 m.; dm. 5 m. Paludina impura var. d. oblusa Mke. Cat. 1830 p- 41. V. antiqua Morris Syn. Brit, Foss. p. 166. Sowb. Mag. of N.H. 1838 p. 517. fig. a. c- Turbo fontinalis (Pult.) Don. 1801. t. 102. "UV. contorta Mke. Zeitscbr. f. Mal. 1849. p. 116. Stein! 1. c. t. 2. f. 27. (non Mill.). Almindelig opskyllet paa Stranden af alle stårre Såer, men ikke endnu tagen levende. Fuurså (0.M.)- Arres& (Stp.). Esromså (Stp.). Viborgså (Fedd.). = Bierremark (Måll. Holst). 323 Fam. 20. Paludinæ. É Gen. 30. Yiviparus Mtf. Vivipara Lam. Sowb. sen. Paludina Lam. T. 3-fasciata, apertura ovalis. Operculum corneum, piri- forme-ovale, striis incrementi concentricis, nucleo late- rali. Animal 9 viviparum; penis Å in tentaculo dextro truncato occultus. Pulli: Testa seriatim ciliata; margo pallii lobis tribus tri- angulari-subulatis. 101. V. contectus Millet. perforata, tenuis, anfr. inflatis, suturis profundis, lineis 7 subtilissimis spiralibus (ad suturam interdum regulariter ciliatis.) Long. 45 m.; long. ap. 20 m. T, neonata medio angulata, lineis ciliatis quinque. Dm. 6 m. Paludina vivipara Lam. Mill. p. p. non L. Paludina (Vivipara) crystallina Gray Med. Rep. 1824. p. 239. V. lacustris Bk. -Amtl. Bericbt. 1847, p. 123. Temmelig udbredt i stårre Vande. ,H. vivipara er endog i Danmark saa sjelden, at den ikkun i en Aae i Lolland er mig forekommet.” Miller Anm. til Stråms Beskr, af Norske Insekter. (Vid. Selsk. 3 D. 1788. p. 113). I Millers (mig tilhårende) Exemplar af Hist, Verm. findes tilskrevet ,postac in rivo%) Lolandiæ lee plures et quidem 2 unc: magnitudine.£ In stagnis paludosis et amne ad Hellebæk (Bk, M6ll,). Herfra ere de stårste Exemplarer, bvorefter Maalet er taget, In lacu prope Gilleleje (Bk. 1824). Susaa (J. Topp.). Soråséå (Stp.). In sinu Lymensi ad ostium canalis Storvorre- canal dicto (Bk.). Viborgså (Fedd.). Gudenaa (Bk. Fedd.) ") Kammerherre Wichfeld SE at hermed kun kan være meent det nu udtårrede Udlåb af Marib ") t'et er senere tilsat af bade. 324 I Randersfjord ligeud for Uggelhusene og Ståvringgaardklo- ster, hvor Vandet, idetmindste med visse Vinde, maa være brakt. Kråyer N. Tidskr. 4. p. 414. Trenefloden (Didricbs.) ") var. Å. minor. Long. 32 m. long. apert. 14 m. Paludina Listeri Forb. & Hanl.! &. concolor, efasciata. 8. fasciis: subconfluentibus. Bavelseså (Stb.); Pumpebålleså ved Rådby (M. Holst). 102. V. fåsciatus Mill. T. imperforata, solida, anfr. convexis, obsoletissime spirali- ter striatis. Long. 25 m. Long. ap. 44 m. T. neonati anfr. rotundati lineis ciliatis numerosis; (Gray-.)- H. vivipara L. Forb. & Hanl. Cyclostoma achatinum Drap. Paludina (Vivipara) vulgaris Gray Med. Rep. 1821. XII. p- 231. V. Linnæi Bk. Amtl. Bericht. 4847. p. 123. jun. H. rufescens Gm. p. 3640. Schråt. Flussc. t. 5. f. 35 H. compactilis Pult. Pennt, Br. Z0ool. ed, 4.I1V. pl. 85. sup- H. fragilis Gm. p. 3577. Nr. 72. (Schråt. Einl. Pp- 754. t. 3. f. 46. E Gudenaa et fluviis Cimbriæ (Bk.) Hanherred 1 Expl. (Dr. Poulsen 4836). 1 Elben og Swentinen- er den meget almindelig. . « — Om gmrrer (Zovl. Dan. 3. p. 33.) har seet denne eller den fålgende Art e ert, da han ogsaa har bereist Holsteen, hvor V. fasciatus er kroer »Vidi etiam Helices viviparas in aquis fundo puriore mera degentes nitidiores esse, in his tamen hospitem nigrescentem inue H. Yislpara? Zool. Dan. 3. t: 101. 5. 6. maa være en forstårret a 4-fasciata, som Gray (Turt. stig p. 92) med Grund formoder. viivides har tilføjet i sit (nu mig tilhårende) Exemplar af Z. D. »Potius est Nerita fasciata Miilleri quæ fig.: huic simillima; unde autem hujus hospitem habuit dum Danicum esse, ignotum est.« 325 Gen. 3 Bithinia Prideaux. Leach, Gray. Bithynia Risso. Elona Mog. T. unicolor%), peristoma intus leviter incrassatum, Operculum |, calcareum, piriformi- ovale, striis incrementi concentricis, nucleo subcentrali. Penis nudus, Ova in cellulis hexagonis, seriatim digestis, inclusa. 403. B. tentaculata (Helix) L. s T. imperforata (provecta rimata); anfr, plano-convexi, ulti- mus descendens. Nerita jaculator Mill. Nr. 372. p. 485. Turbo nucleus DCosta t. 5, f. 12. Paludina impura Drp. var. t. 4. f. 20. . Timata spira elongata, acutla, aperturam superans. Q Cycl. impurum Drp. t. 4. f. 49. H. limosa L. Spgl. Mus. »In lacubus et rivis vulgaris. Mill.£ Overalt især i stillestaaende Vande. jun.? ,,Anfr, 4 convexi, infimus ventricosus, reliquis omnibus simul sumtis duplo largior et longior. Diam. 73—2 lin. In paludøsis minus frequens.''" N. sphærica Mål. p:471:- Nr, 356. y- gigas. T. late ovata, decollata, rimata, strigis incre- menti 2—3. Long. 15 m.; lat. 9 m.; long. aperturæ 7 m. lat. &m, Viborgså, 2 Exemplarer (Fedd.). 404. B. ventricosa Gray. apud Shepp. T. subperforata vel rimata, ovato-turrita; anfr. inflati, ultimus vix descendens; sutura profunda, Long. interdum 410 m. B Helix limosa Lin. ? Paludina (Bitbinia) ventricosa Gray. Med, Rep. 1821 p. 239. nomen. ") Formændringen »strigis albidioribus« Mall. p. 171 »fasciæ albæ« p. 185 beroer paa en Sygdom i Epidermis, som ofte sees paa Ferskvands Skaller. 326 P. Leaåchii Shepp. Linn, Trans. 1823. XIV. p. 152. P, similis Desm, Stein! non Drp. P. inflata Hansén! Ofvers. 1845. 2. p. 254. Ni oe Mill.=) teste Bk. Gray Turt, p. 94. P, sp. Nilss. p. 120. Hk sammen med den foregaaende Art, men er mindre hyppig; saaledes i Stadsgraven (O.M.), Rude (Stb.), Soré (Stp.), OQvesåe ved Tandrup i Thy (Stp.), Viborg (Fedd.), Hellebæk (Lassen). var, 1. T. minor fulvescens, Long. 6 m. »B. rubens Mke.£ v. Frauenfeld, verbatim, P. Troschelii Paasch, Arch. f. N. G. 1842. p. 300. t. 6. f£. a—d. B. humilis Boubé. Nørreaa ved Viborg (Fedd.). Anm. B. inflata Ziegl. Cimbria in aqua profluente format. cretaceæ. I. Mors. Bk. Coll. Kieloens. Amt]. Bericht. p. 123. er formodent-— lig en Var. af denne Art, men Exemplaret er nu knuust 6Gen. 32, Hydrobia Hartm.%%) Microna Ziegl. Operculum paucispirale, nucleo excentrico. Ootheca capsula solitaria ovalis (ex Malm.). Subg. 1. ÅAmnicola Gould & Haldem. Lithoglyphus Meg.? 105. H, similis Drp. T. rimato-perforata, virescente-cinerea, crassiuscula; peri— frema piriformi - ovatum, subsolutum, leviter reflexum; spira aperturam superans; anfr. convexi juxta suturam ") Skal ei ggre egg være N. sphærica. Blandt Exemplarer af B. tentacu- lata, der ifålge Fabricius tildeels hidrøre fra Miller, findes der et Par smaa Fdemplarer af B. ventricosa, mn dog ikke stemme med Mullers Beskrivelse ") I Sturms Fauna sep et Laag, der meget ligner Bithinias, MM efter Beskrivelsen er det spiralt. 327 obsolete angulati. Operculum coriaceum, castaneum, pro- funde immersum. Spira Ø longior (teste Morelet.+) Long. 5 m.; lat. 31792 m. Long. aperturæ 2 m. Cyclostoma simile Drp. p. 34. ti. 4. f. 45. Rissoa anatina Forb. & Hanl. non Drp. I Mållers Samling fandtes eet og i Lassens to Exem- plarer, men uden nærmere Stedsangivelse, Sbg. 2. Bythinella (Moq.) Subulina A. Schmidt. (non Schum). 106. H. Steinii v. Martens. T. eylindrico-turrita, perforata, tenuissima pellucida, nitidula, virescente-fulva; peritrema continuum subreflexum, intus limbo albo; spira aperturam bis superans; anfr. inflati sutu- i ris profundis, lineis spiralibus obsoletissimis remotis ; epidermis tenuissima, strigis lacinialis?; apex obtusus, mamillatus, Long. 3Ya m.; lat. 43% m. Long. apert. 1!/3 m. H. marginata Mich. gracilior, Cycl. breve Drp. multo minus est. ” Pal. marginata Mich. Comp. p. 98. t. 15. f. 58. simil- lima, Pal. acuta Stein 1. c. p. 95. t. 3. f.. 5. (non Drp.) Bith. viridis Malm. Gåtheborg Samh. Handl. 2- p. 130. 3. p. 128. (mon Drp.) Hyd. Steinii Martens Arch. f. N, G. 1858. p. 183. t. 5. f. 9. Lyngbyså i Nærheden af Baadebroen paa en Steen i Vandkanten. (Stp. 747). Et enkelt Exemplar med et Hul i de to sidste Vindinger, fordyrigt temmelig friskt, men som baade Jeffreys og Malm ansee for H. ventrosa Mig. Det stemmer meget nåie overeens med nogle Exemplarer af H. viridis fra ,StadsvassenY ved Gåtheborg meddeelte af ERE Eg ”) Mollusques de Portugal p. 91. 328 Hr. Malm. Det er vel meget stårre og har en mindre Perforation', som maa tilskrives dets Størrelse, men stem- mer fordvrigt med de af Malm angivne Maal. Malm anseer P. acuta Stein, ifålge Original-Exemplarer fra ,Tegelersee%, for identisk med hans B. viridis, men troer det dog muligt, at denne kan vise sig at være H. ventrosa Mig. var. Michauds Afbildning er meget træffende især Indersiden af Læben, og bedre end v. Martens's, men Michauds=%) Orig. Exemplarer i Mus. Cviii. ere meget mindre, smallere og mere lignende hans P. Ferussacii. +) Anm. En Hydrobia i Mus. Univ., der snarest er H. stagnalis Bast., tagen paa en Flodkrebs fra Lyngbysé (?) (Stp.), er af Hr. Schwartz v. Mohrenstein bestemt som H. erystallina Pfr.?, der er fra Vestindien. Sbg. 3. Paludinella (Pfr,). 107. H. stagnalis (Turbo) Baster. T. subperforata, ovato-turrita, tenuiuscula, flavescenti- cor- nea opaca; anfr. 6—7 sat convexi; spira acuta aperturam fere bis superans; peritrema continuum, callo parietali (in provectis) incrassato. Long. 5—6 m.; lat, 2—3 m. Long. ap. 11/97—2 m. Het Dryvertje or Dryf- horentje Bast. Uitspan. 2. res: PST RE FOSTER TERE Turbo stagnalis Baster Opusc. subsess. 2. p. 77. t- ET ER Helix slagnorum Gm. S.N. p. 3655. Nr. 149. Helix -octona L. S. N. XII. p. 1248. Nr. 698. Turbo confervalis Modeer Schråt. Neue Litt. 2 B. 17855. p. 189. Nr.13. Paludina balthica Nilss, H. M. p. 91. ”) Maaskee er Etiquetten forflyttet, hvad jeg ikke kan eftersee, da Kusters Conchylien-Cabinet, hvor Arten er afbildet efter Original-Exemplarer, ikke findes fuldstændigt her i Byen, 329 Paludina ulvæ? Lyell. Phil, Trans. 1835. t. 2. f£. 5. Helix ventrosa Montg, Jeffr, Malm, Christianshavns Fæstningsgrav. En tom Skal ved Bred- den af Viborgså (Fedd. 1. c. p. 25). Er egentlig et Havdyr, men kan leve i yderst svagt Brakvand, der sjeldent staaer i Forbindelse med Havet, Rissoa ulvæ Penn: skal derimod ifålge Jeffreys aldrig findes uden, hvor den kan naaes af Fioden. &. T. erosa, parva, confervigera, callo parietali crasso sub- soluto. Long. 21/2 m. Hygrobia fontinalis (an P. viridis autor var. p. p.) Bk. Amtl. Bericht 1847. p. 123. Inter frondes Batrachospermi moniliformis ; me prope Aalburgum, Bk.: Anm. 1. Basters og Nilssons Art kan ikke henfåres til R. ulvæ, da lerne, og Nilsson endog siger »tentaculis pure albis«. Anm. 2. Jeffreys (1. c. p. 66.) anforer »black and gray rings« paa Ten- rne af H. ventrosa, hvad der maaske beroer paa en For- vexling med R. ulvæ, som Øl undertiden har truffet uden Baand påa den ene Tentakel, men denne var da den kor- tere og formodentlig afgnavet af en eller anden Par Anm. 3, Jeffreys anfårer, at H. Yepsrosa adskiller sig fra R. ulvæ paa Vandfladen, saaledes som alt Baster beskriver det. Jeg har haft en stor Mængde levende og altid fundet, at begge Arter krybe .: Vandfladen, og at R. ulvæ oftest træffes i denne Stillin Anm, 4. Ifølge ren Beslktyelis stemme H. octona og H. stagna- lis overeeng i Stårrelse, Form 0. s. v. og adskille sig kun ved Vindingernes Antal, der hos førstnævnte er 8, et Antal Jeffreys angiver at kunne forekomme hos H. ventrosa. Det er døg rimeligt, at Linné har talt paa den ældre Maade, saa- ledes at 7 virkelige Vindinger giver 8 tilsyneladende. Linnés Stedsangivelse »in Sveciæ subpaludosis« passer dog bedre paa denne end paa R. ulvæ, ligesom Størrelsen »grani Seca- "all der netop Jose bruges for H. stagnalis Basteri, udeluk- r Limn. truncatula. Paludina Send »L« Nilss. p. 92 (long. 6 m.) anseer $ 330 Malm for et mindre Exemplar (uden Baand) af Rissoa labiosa Mtg., og herfor synes Udtrykket »Peristomate patulo« at tale. Anm. 5. T. confervalis er ifålge Schråter fra Polacks Backen ver Upsala. Original-Exemplarer fra Modeer findes i Gothebor: Museum og stemme særdeles vel med de af Lyell funk Former. Betydningen af Artsnavnet taler dog imod, at hans Exemplarer vare fossile, som Schråter angiver. Rhipidoglossata. Fam. 21. Neritacea. Tentacula subulata; oculi petiolati. Gen. 33. Neritina Lam. Nerita Lister Angl.; Theodoxus Montf.; Elea Ziegl. T. apertura semicircularis; columella plana, latissima, mar- gine vix denticulata; spira brevissima. Operculum paucispirale calcareum politum, margine flexili corneo, apophyse laterali semitorta. ; Ootheca capsula solitaria ovalis convexa, sæpe in dorso testæ affixa. 108. N. fluviatilis L, T, intus crocea vel lactea, extus violascenti-atra vel pur- purascens maculis vel punclis reticulata vel pennata; sæpe fasciata, Operculum cærulescenti-flavum, margine externo linea rufa. var, 4. — Nerita fluvialilis L. Fn. Sv. ed. 2. Nr. 2194. ed. 1- Nec 4948. Brand) PO ORE 21000 12 T, maxima, long. 11—12 m. crassa, sæpe erosa. Neritina lacustris Hågberg (non L.). Bavelsesé (Stb.). var, 2, — N. lacustris L. Fn. Sv. ed. 2. Nr. 2496. ed. 1 Nr. 1349. T. tenuiuscula, pulcherrime variegata. Long. 9 m. Nerita littoralis 8. L. Fn. Sv. ed. 2. Nr. 24196. 331 Theodoxus lutetianus Montf. Conch. syst. p. 351. Neritina fontinalis Brard p. 196. t. 7. f. 141. 13. In rivis ad ostium lacuum. (Frederiksdal.)''" Mill. Opskyllet paa Stranden af Fuurså. Levende i tomme Muslingskaller i Udlåbet af Frederiksdalsaa (O.M.). Esromsé (Stp.). Bierremark (Måller Holst). Viborg (Fedd.). Liimkrat, Hanherred, spm. juvenile. (Stp.) &. T. aterrima, picturis rarius perspicuis. Long. 40. m. Ladegaardsaaen ved Nyborg (Lassen). var, 8. Ny littorsl ES BEN X,: 639, Fa. Sv, ed, 2, Nr. 2195. excl. f. T, subtenuis nigrescens vel fusca subunicolor vel macu- lis albis variegata, Cåchle2 N: måfina died L. Fo; Sv ed; 47 Nr, 4320, (excl; syn. List): N. littoralis. £, Fn.…Sv. ed, 2, Nr; 2495. excl. £. Åls Strandbred ved Mariagerfjord (Stp.). Veilefjord, specim, majora (Møller). Frederikssund (Stp.) Bornholm (Stp.) Bic N.-balthica Bl. Ørsted de Regionib. p. 69. T. parva cxtus nigra, intus lactea, Long. 5'%om. ” Neritina bætica Lam, Deless. Rec. t, 32. f. 8 simillima. Neritina fluviatilis var, 8. Nilss. p. 90. Kallebodstrand paa Ulva med de ved L. succinea anfårte Årter, Bisserup Havn (Stb.). Trekroner (Orsted). Anm. Linné har af denne Årt dannet tre forskjellige Arter i Fn. Sv. ed.1. led. 2 ere de sammendragne til to, men Linné har glemt at borttage den tredie Art, uagtet den alt var inddraget som Var. 2. Da Arterne her ere omsatte, bliver Texten uforstaaelig. N. littora- lis er begrundet paa Beskrivelsen i Gottlåndska Resa p. 261. »Nerita, små af åtskillig fårg låge åfverflådigt vid westra Stran- den, de hade et Låck får munnen och satte ut twå Borstar, BE Enn nn ENE RER SS ESS KNN NELNE SE ”) Linné vilde neppe have sammenlignet Littorinas tykke Tentakler med »Borstar». I Høgbergs Samlinger findes Expl. fra det anførte Sted, som have »vertice carioso« saaledes som Linné tilfåier i'S. N. X., hvor Habitat er bleven til »ad maris Europæi littora rum aid « 332 lik som twå fåtter på hvardera sidan«. Den brogede Farve og Findestedet »in littoribus angliæ« foranledigede meg til at ansee Listers Nerita reticulatus (Angl. 164. t. 2. f. 3. 65. t. 3. f. 13.), som er Littorina obtusata, for den af ham feskks Neritina. Dette har igjen foranlediget Forb, & Hanl. 0. fl. til at optage dette Navn for Littorina obtusata, der dog neppe fin— des ved Gottland. Åcephala. Fam. 22. Cyclades. Sphæriidæ. T. dentibus cardinalibus, duobus in valv. sinistra, unus im valv. dextra; dentes laterales antici et postici compressiz in valv, dextra 2, in sinistra 4. Gen. 34... Sphærium Scopoli. Cyclas Lam.; Cornea Meg, T. fere ægquilateralis ligamento fere occulto. Anim: siphoni— bus duobus, basi connatis, superiore breviore. £ umbones (testa fåtalis) planiusculi. 109, S. corneum (Tellina) L. T. subglobosa, extus fasciis alternantibus pallidioribus, intus cærulea. Long. 12 m. alt 10 m: Tellina rivalis Mill, H. V. p. 202. u. T. pallide straminea, unicolor. T. stagnicola »Leach& Shepp. Linn, Trans. 1823. AEV, pr 120: 150 C. citrina Brown Ill, 4845. p. 132. t. 39. f. 37. C. flavescens Macgill, Aberdeen. p. 246. B. |. parva, globulosa obscura. Long. 9 m, »In amne (Frederiksdalensi), ac fossis silvestribus, aqu2 repletis, vulgaris'" (Mill.). Overalt, især i stillestaaende Vande. væ. findes i Stadsgraven paa de i Vandet udl6- bende Rodtrævler. 333 Sbg. 2. Musculium Link. Euglesia Leach B. M. p. 291. ex .descr, T. rhomboidea, ligamento fere omnino occulto; umbones (testa fåtalis) mamillati ,,calyculati?, 110. S. lacustre (Tellina) Mill. »T, rhombea, planiuscula, glabra, umbone acuto, dorso val- vularum cinereo'”, Peripheria complanata. Long. 1Y09—6 lin. lat. 1//4—4 lin," Mill. C. Brochonianum Bourgt ,,Mgr. p. 20. pl. 3. f. 1—3', C. lacustris vår: 4; Jer. p. 11. å »In lacubus & paludosis, minus frequens'" (Mill.). Botanisk Have paa samme Plet, som de ved Limnæa peregra var. paludinoides omtalte Arter, 110”, S. calyculatum Drp. T. abbreviato-rhombea, cinerea, convexa; nates inflatæ; umbones acutiusculi incurvi. Long. 9 m. T. tubercalata v. Alfen pp 4 1 KR C. calyculata Jenyns Mgr. t. 49. f. 4. C. Steinii Schmidt Z. f. Mal. 1850, p. 118. C. Terveriana Dupuy p. 679, t. 29. f. 9. Nogle Exemplarer rimeligviis fra Egnen ved Præst (M6ll.) 110. S. Ryckholtii Normand 41844. T., lutescenti-alba, inflata, antice producta; umbones obtusi validi prominentes, Long. 410 m. C. Creplini Dkr. Z. f. Mal. 1845. p. 20. Brøåndsholmsdal (Stp.). Boserup Skov. (Fedd,) Sbg. 38. Sphæriastrum Bourgt. Ligamentum externum validum. 111. SS. rivicola Leach apud Lam. T, ovalis costulato-striata, umbonibus obtusis. Long. 19"e m. alt, 44 m. Cardium nux D.Costa p. 473. p. p. t. 13. f. 2? En enkelt vel bevaret Skal fra Hanherred (Stp.'s Samling fra Poulsen). I Elben og dens Bifloder er den meget almindelig. 112. 113. 334 Gen. 35. Pisidium C.,Pfr,”) Cordula Leach. T, inæquilateralis, postice abbreviata. Sipho solitarius. P. amnicum ( Tellina) Mill. T. concentrice lirata, flava vel cinerea, postice brevissima. Long, 13 m. Cyclas obliqua Lam, C. Pfr, Cyclas palustris Drp. p. 434. t, 40. f. 47. 18. Sbg. 2. Pera Leach. Galileja Costa. P. Henslowianum Shepp. T. oblique triangularis, inæquilatera; nates plica compressa, Long. 4/2 m.; alt, 3 m. H. Tellina) Shepp. Lin. Trans, XIV. 41823. p. 149. C. appendiculata Leach. Turt. P, actlum Pir, AN, 6, 1841, p. 280. P, Henslowianum Jenyns t. 24. f. 6—9. Forb. & Hanl. P. fontinale var, 4. Henslowana Jeffr. p. 21. Et Exemplar fra Nyborg YVoldgrav (M6ll.), ved Borup (Collin). var, &. —— P. supinum Schmidt Z. f. Mal, 1850. p. 119. T. crassa, ventricosior, tuberculis aparte: P, fontinale Stein. P. conicum Baudon p. 50. t. 5. f. B. P, Henslowianum var. Malm. p. 95, Pisum Meg. (non L.) 1811. er EM gå Chama gallicana Gm. P- 3244, der er begrundet paa d'Argv. om er en fortegnét Sphærium calyculatum, dersom det pod er en fossil Cardita. Herr- mannsen anseer den for Sph. rivicola, Monographer: L. Jenyns a Monograph on the british species of Cyclas and Pisidium (From the Transactions of the Cambridge Philo- mæ Society. 1832. Oversat i Journal de Conchyliologie 1851). : . W. Malm: Om Svenska Landt och Såttwattens Mollusker mee jen afseende på de arter och former, som fårekomma i grannska pet af Christianstad och Gåtheborg. I Gåtheborg K. Vetenskaps sk Vitterhets Samhålles Handlingar. 1853—54. 3 Hefte. Gåtheb. 1855. A. Baudon Essai Monographique sur les Pisidies frangaises- Paris 1857. 335 414. P. cinereum Alder. Forb. & Hanl.! T, ovali-triangularis, compressiuscula, cinerea, subtilissime striata; valde inæquilatera, postice abrupte-truncata. Card. casertanum Poli,? 4. p. 65. t. 26. f. 1. P, australe Phil, (4:-p; 39:2 ex 'specim: P, fontinale,Drp. var. 4 cinerea Jeffr1,0c;-p. 721, P..pusillom, Malmy-ks00ps40Ær pi p62 Pi: planum Pfrs Arch; f.--N>6:4844 ps 230: aa. alta, triangularis, subægquilateralis, (spm. 4.) Bråndsholmsdal (Stp.), spm. plur. sine loco (M61l,). & er maaskee snarere var. & af den foregaaende Årt med glat Hvirvel, 715. P. pulchellum Jenyns, 1, c. t. 21. f. 1—5.. " T. nitida profundius et eleganter striata, oblique ætbicnlaris, ventricosa. Sipho conicus vel tubæformis (ex Jenyns). C. fontinale Drp. .p. 430. t. 10. f. 8—12. P. casertanum var. F. Baudon ps 31:4:316.-D); Chama fluviatilis transversim striata subovata Schråt, Elusse,; pr 104-104. 7.2 T. pusilla Gm. p. 3231.? Ugledige ved Præstå (Måll.). Nårreaa (Fedd.). Island (Stp.). 416. P. arcæforme Malm. p. 101. T. subrhombea, ventricosa, margine ventrali subrecto, antice et postice obtuse angulato, nitidissima, tenuiter striata; pellucida; animal desiccatum carneum; nates convexius- culæ, umbonibus prominulis, validis. Sipho longus, gracilis, subconicus, truncatus. Long. 3 m. alt. 21/3; crass. 15/6 m. (Malm). P. pulchellum å Jenyns p. 18. t. 24. f. 4. 5. cfr. P. Jenynsii Gray Turt. p. 285. & Macgill Aberd. p. 219. cir. ; P. tetragonum Norm. 1854. (teste Jeffr.) 336 P. Gassiesianum var. P. Normandianum Dup. Baud. ps: 26. 14 2rofBs? P. roseum Scholtz%), vel P. nitidum var. Jeffr, p. 26. p Et enkelt Exemplar paa Sprok, formodentlig fra Lade- gaardsaaen ved Nyborg (Lassen). 117,:P. nitidium Fenynsp. 4651: 20.78: T. orbiculato-ovalis, compressiuscula, tenuis,. (iridescens,) nitidissima, lutescens, margine cinereo rarissime sorde obtecto; nates convexiusculæ; umbones subdepressiusculi, sulcis 3—5 profundioribus. Long. 3 m., alt. 23/5, cras. 4/5 m. (Malm. Jeffr.) Sipho tubæformis, aut margine crenulato-plicato aut simplex (Jenyns t. 24. f. 7. Malm. p. 1410). Pi: dupliéatum: Pfr: Arch; f N; 61841: p- 230. Ved Rude sammen med Carychium (Stb.). Når- reaa (Fedd.). Island (Stp.). 118. P. personatum Malm. p. 107. T. orbiculato - ovalis, compressiuscula, tenuissime striata, sulcisque 1—35 concentricis prædita, nitidissima lutescens, margine excepto lutescenti-cinereo, sed sorde ferruginea omnino obtecta; natibus convezis, umbonibus subpro-— minulis. Long. 3%, alt. 3%, crass. vix 21/3 m. (Malm.) Sipho perbrevis, validus et ad extremitatem valde con= strictus (inflexus>%) Malm. An var, sequentis? ") Mr. Jeffreys troer, med nogen Tyivl, at kunne erkjende denne Art paa Udtrykket »Långlich-rundlich« og »Dyrets rosenråde Farve«. Fårst- nævnte Udtryk er temmelig ubestemt, og sidstnævnte passer tilnærmel- sesviis paa P. pusillum, som Jeffr. beskriver saaledes: »Body whitish ai occasionally-a faint tinge of yellow or red« A. Schmidt (Beitråge p. 46.) forener P. roseum netop med P. pusillum som var. ventricosa. Nogle Exemplarer, som jeg har Grund til at aritåge ere bestemte af choltz selv, erklærede Hr. Malm, med Rette, for P. nitidum ””) Jenyns afbilder en ganske sende | Form af flere Aabning hos P, pulchellum t. 21. f. d. Bourguignat antager, maaskee med Grund, at. Aanderørets Form afhænger af Varmeforholdene. 337 Kronskoven ved Visborg (Stp.). Nårreaa (Fedd.) og adskillige Exemplarer i Lassens Samling uden Stedsangi- velse. Island (Stp.). 119. P. pusillum (Gm.%) Turt. Jenyns. Forb. & Hanl. T, orbiculato- ovalis, compressiuscula, obsolete striata, vix nitidula, lutescenti-albida ; natibus convexis, umbonibus paårum prominulis, depressiusculis. Long. 35 m., alt. 37/6 m.; crass. 2/4 m. (ex Malm.). Sipho abbreviato-conicus. a&. cinerea unicolor. BØ. cinerea margine lutescente. Cyclas fontinalis Nilss: p. 104. (Malm) C. Pfr. V. f. 15—16. Brøndsholmsdal (Stp.), Nårreaa, Viborg (Fedd.), Island (Stp.). var,? P. feroense Mårch Cat. Suens. 1857. 43. (nomen). Temple Prime Lyc. N. H. of N. York 4859. p. 5. Nr. 17. T, lenticularis, suborbicularis, inæquilateralis, antice prolon- gata, subangustata, postice arcuata, obsolete biangulata, hyalina, intus limbo lacteo; umbones (t. fåtalis) ovales nitidissimi parum prominentes sæpe utrinque radio abrupto limo ferrugineo; composito. Forma qvalis in P. pusillo, umbones ut in DP. nitido. Long. 44 m., alt 4 m. Paa Færå (Suenson, Sysselmand Miller). 220. P. obtusale C. Pfr. T, lutescenti-albida, ventricosa, natibus convexis, umbonibus rotundalis, prominentibus. Dm. 5m. ”) Er begrundet paa en Pisidium fra Hamborg, afbildet af Schråter t. 4. f. ir som ifålge sine tuomkre Tværribber vistnok maa være P., pul- hellum (efr. p. 335 ne lika har ikke selv ure Nilssons Årt i Skaane. Den forekommer mig snarere at være P. cinereum Ald. »Inter lignum et corticem truncorum, locis humidis putrescentium» Nilss. 338 C. gibba Leach. Alder. P pusillum, var. obtusalis Jeffr. p. 24. Den meest udbredte Art; især under forraadnet Låv i smaa, ofte udtårrede, Vandpytter i Skovene. 121. P. subtruncatum Malm. p. 92. T, tenuissime striata, nitidula, zona inframediana fusca ple— rumque ornata, postice brevissima recte truncata. Long. 3/4 m., alt. 23/5 m., crass. 2 m. (ex Malm.) P, Gassiesianum Dupuy 4852 var. alligata. Baudon BER KR LA P. pusillum var. alligata. Moq. P. Gassiesianum (P. tetragonum Norm.) Baud. p, 26. ELSE R C. obtusalis Nilss. p. 401. verisim. Malm. Adskillige Exemplarer paa Sprok, formodentlig fra Lade- gaardsaaen ved Nyborg, som en derpaa siddende stor sort Neritina lader formode; i Lassens Samling. Fam. 23. Uniones. T. intus margaritacea. Gen., 36. Unio Retz. Dens cardinalis valvæ dextræ simplex; valv. sinistræ bipar-— titus. Dens lateralis lamelliformis, solitarius in valv. dex— tra, duplex in valv. sinistra. Sbg. 1. Mysca Turt. Lymnium (Oken.) Moq. Ligamentum validum. T. ovata postice acuminata. Dentes cardinales cristati, 122. U. tumidus Retz. Spgl. N.S.S. 3. 1. p. 57. T, cuneato-piriformis, crassa, viridi-castanea; umbones plicis undulatis asperis. Long. 110 m.; alt. 50 m, U. tumidus C Pir. HH, 1. 7. £. 3. 339 Retzius”) har sandsynligviis faaet sine Exemplarer af Spengler, der angiver, at Arten findes i Ferskvandssåer om- kring Kjåbenhavn. Ifålge Spenglers Samling er det den Form, der findes i Lundehuussåen, hvor den opnaaer en sjelden Størrelse. ae. T. 'Crassa , postice minus acuminala; nates parum pro- minentes, ferrugineæ, rugis angulato-undulatis, Long. 90 m. Mysca -selidå .Turt. Brit Bh ps 2046 K HE 2. Unio tumidus Rm. f. 202. Ladegaardsaaen ved Nyborg (Lass.). Tanderupsé (1830 Bk.) B. T. olivaceo-flavescens, radiis inconspicuis; sat compressa, pro magnitudine tenuis; nates undulatæ. Long. 107 m. U. tumidus Drouet Etudes sur les Naiades de la France JR BE ØE 6 Damhuussåen (Conradsen). B8. picta (Bk,); minor læte viridis, radiis obscurioribus; umbones tuberculis validis. Long. 75 m. Mya ovata Don. Br. Sh. IV. p: 122. Unio tumidus Rm. f, 203. f. 773. quoad colorem. Ladegaardsaaen ved Kjåbenhavn. Denne Form er meget mindre end 8 og maaskee unge Exemplarer, men jeg har dog aldrig truffet den stårre i denne Aae, hvis ene Gren kommer fra Damhuussåen. 7. limicola. T. ovali-piriformis, epidermide nigrescente; dentes sæpe morbosi. Long. 85 m. U. tumidus Rm. f. 214. Nordensk. & Nyland. f. 73. U. alter Nilss. p. p.? ” I Søer med Mudderbund. I ,,Såerne'" ved Kjobenhavn. 122%, U. conus Spgl.! T. parva, ventricosa, abbreviato-piriformis; concolor olivaceo- brunnea; strigæ incrementi continuæ latæ; dimidium pusti- cum sæpe incrustatione calcareo crasso. Long. 55 m. Er SN "”) cfr. Nilss, p. 110. 340 Ad U. tumidum eodem modo' sese habet ac. U. limosus ad Unionem pictorum. Musc. fluv. e fluv. Tamesi ad Battersey. Lister. t. 148. f. 2. U. conus Spgl.! N. S. Skr. 3 B. 4 H. p. 60.”) U. cytherea Kiister Icon. Moll. et Testac. 1833. 1. t. 5. f. 3. U. tumidus var. (Malchinersee). Rm. f. 454. Us tumides jun CPH. ts den. Bavelseså (Stb.). Soråso (Stp.). Tjustrupså (Conrads.). Især i store Såer med Sandbund. &. compressa, U. Miilleri var. Rm. f. 739. U. depressus Don. Br. Sh, III. pl. 404. at major. Tjustrupså (Conrads.). Bavelsesé (Stb.). &a. compressissima. U. Milleri Rm. f. 544. Denne er af Rm. "opstillet paa et enkelt Exemplar fra Schulensee ved Kiel, der vistnok skylder sin overordentligt sammentrykkede Form til et tvungent Ophold mellem Stene. Jeg har seet meget lignende Exemplarer saavel af U. tumi- dus som af U. conus Spgl., der nærmede sig U. Milleri megel i Henseende til Fladheden. 123. U. pictorum L. T. elongata, humilis, margine dorsali rectiusculo, ventrali recto medio subretuso, rugæ incrementi dimidii antici grossæ, dimidii postici øbsoletissimæ. a. maxima. Long. 100 m. Rm. f. 496. f. 587. I Slusen til Damhuussåen. (0. M.) ØB. minor, humilior, lævigata. Long. 80 m. Rm. f. 71. a. b- jun. Mya nodulosa Ch. X. p. 343. f. 1680. U.. delphinus. Spgl,! N.S, Skr. 3. 4. p. 63. Ladegaardsaaen (0. M.) ”) Spengler angiver Tranquebar som Findested saavel for denne som for U. delphinus. I Spenglers og selv i Chr. VIII's Samling findes flere indenlandske Ferskvands-Arter med denne Stedsangivelse. 341 y- minor. T. glabrata. Long. 80—90 m. Haldså, Rosborgså (Fedd.). d. U. platyrhyncho. Rm. f. 430 non absimilis. Haldsé (Fedd.). £. U. Deshayesii Michaud Compl. t. 16 f. 30. Rm. f. 1497. T. flavo-viridis, rugæ incrementi dimidii antici numerosiores ; area lamellis confertisssimis, medio obtuse-angulata abbreviata. Long. 70—75 m. cfr, Mya ovala Donov. Br. Sh. t. IU. f. 89. efr. Unio actephilus Bourgt. Rev. Zool. 1863. p. 20. In piscina ad Brenkilde Fioniæ (Bk.). Tånderkanal (Forchh.). Tingslevs&, Haderslev (Forchh.). 423", U. limosus Nilss. »T. plerumque brunnea subnitens, striis zoniformibus, subru- gOosis, saturatius fuscis; parle testæ posteriore limo semper obducta; natibus prominulis, decorticatis; carina pone ligamentum obsoleta, angulo destituta. Long. 75—90 m.£ U. pictorum C. Pfr. t. 5. f. 10. Nilss. p. 110. Rm.f. 199. U. longirostris Ziegl.. Rm. f. 738. Mya ovalis Sol. Port. Cat. p. 134. List. t, 146. f. 122.? Haldså, Nonboså, Rosborgså (Fedd.). Stavisaa, | Lyngbyså (Stp.). Tiisså (Conrads. Fyen (Juirgensen). lsær i Såer long. 83 m. Stb.). Bavelseså (Conrads.). med Sandbund. on. maxima; rugæ incrementi confertissimæ. Long. 103 m. U. pictorum Rm. f. 409. Bekkeskov, Sjælland (Bk.). B- pumila. Long. 39m. alt. 18m. Nyborg Voldgrav (M611,). Sbg. 2. Potamida Sws. T. ovalis, ligamento prominulo; dens cardinalis pyramidalis. 424. ,U. littoralis Lam.” Rm. f. 340. T. late ovalis, crassa, ponderosa, unicolor obscura; margo dorsalis convexus, margo ventralis rectus; area compressa utrinque suleo distincto,. Long. circ. 70; alt. 45 m. (ex Rm.). te 342 Adjunkt Kjellerup har viist mig nogle Exemplarer fræ en Åa i Nærheden af Råding Seminarium, som, saavidt jeg erindrer, hører hertil. I, v. Scbråder (Topographie des Her- zogthum Schleswigs p. XXII. 416. 1854) anfårer, at der findes Perlemuslinger, men kun af ringe Stårrelse, i Taps— aaen, der låber forbi Christiansfeld, driver Aller-Målle og; låber ud i Heils Så. »Såchsische Soldaten fanden beim Baden in einem Bache" bei Aller zwischen Kolding und Hadersleben unzåblige Muscheln und in ihnen schåne bis wichenkerngrosse Perlen. vom reinsten Wasser, theils weiss, theils angenehm råth— licbgelb. Ich sah von solchen Perlen eine Brosche, welche- sich neben orientalischen Perlen sehen lassen durften. Ich. besitze aus jenem Bache zwar nur eine einzelne Schale, aber uber deren Bestimmung als VU. littoralis%) kann kein Zwei— fel obwalten. Sie ist grosser, als ich unter meinen 32% franzåsichen Vorkommnissen eine besitze. Nur meine Spani— schen Exemplare aus der Azarbe major bei Murcia sind noch gråsser. Das Perlmutter ist an dieser Schaale bril— lant rothgelblich,”” Rossm. Zeitschr. f. Mal. 1853. p. 92. K. Møbius (Die echten Perlen. 4858. p. 48) siger: »Die bayerischen >) Soldaten verkauften, als sie aus Schleswig— Holstein zurickkehrten, bei hiesigen Juwelieren ansehnliche Quantitåten Perlen, die sie in den dortigen Gewåssern beim Baden entdeckt und dann eifrig gesucht hatten. Kurzlicb. habe ich selbst eine Probe von 70 kleinen Perlen aus Schleswig-Holstein gesehen, die an ihrem geheimgehaltenen Fundorte leicht in gråsserer Menge zu sammeln sein soll. ”) U. littoralis var. fra en Så ved Kiel. (A. Muller). Rm. f. 744. T. rhomboideo-ovalis, - pallide flava, lineis dk radiantibus7 long. 50 m. alt. 32 m. — forekommer mig, uagtet Rossmåssler an— seer den for en utviylsom U. littoralis, meget tvivlsom og snarere at være U. crassus var. 1. ”) Mobius har maaskee ikke skjelnet mellem Bayere og Sachsere. 343 Sie waren alle vollkommen kugelrund, einige hell rosenroth, die andern weiss und glånzend", Th, v, Hessling (Die Perlmuscheln und ibre Perlen, 1859. p. 193) tilfåier — at han forgjeves har sågt Oplysninger herom saavel hos de da dersteds commanderende Officerer, som hos Soldaterne, Da den europæiske Perlemusling (Margaritana margaritifera L.), der er almindelig i Norge, Sverrig og Sachsen, især i steenbun- dede Bække, neppe findes i Danmark, er det vistnok paa denne Årt>) at der i 1623 begrundedes det Perlefiskeri i Koldinghuus-Amt, der omtales saaledes af Slange"); »Udi Koldinghuus Ampt hafde Bånderne for nogle Aar fundet et Perle-Fangst udi een Såe, hvilket de formedelst dend Gevinst, de deraf hafde, holdte længe tausk, men om- sider blef det dog aabenbaret; saa al Kongen, som det med Rette og aleene tilkom, sig det tilegnede. Men saasom hand merkede, at de Folk som hand der over satte, ikke alt for vel vidste, at passe dend rette Tiid at fiske, ey heller kunde kiende paa Muslerne, naar Perlerne vare vel moodne, sendte hand en Indianer did, som forleeden Aar med dend Ostin- diske Flode af Ove Gjedde var indbragt, og som derpaa skulle have god Viidenskab. Hand levede der ikke længe, saasom hand fårend Aarets Udgang bortdåde. Hvorover dette Fiskerie siden blef forsåmt, hvortil og de paafålgende Tiders Besværligheder maaskee meget haver hiulpet.'” Holberg har i sin Danmarks Historie 2. p. 605 og Danmark og Norges Beskrivelse p. 330., taget Indianeren for ,,en Grån- | lænder, (der alt 4607 var kommen til Danmark og) som havde givet tilkjende, at han var vandt til at fange Perler udi sit Fæderne-Land”'", Denne Feil er senere gaaet over i Pontoppi- ”) Måbius, 1. c. p. 48, troer derimod iflge Oplysninger fra Kolding, at det er den sort Smed fra Koldingfjord. ”) Slange: Christian IV.s Historie p. 490. Aaret 1623. Schlegel: Geschichte Christian des IV. III, p. 205. aug 344 dans ,,Danske Atlas" V. p. 909, Fyhns ,,Efterretninger om Kolding" 4848. p. 247., og har givet H. Marryat (ÅA residence in Jutland &c. 4. p. 61) Anledning til Munterhed. Geheimearchivets Embedsmænd skylder jeg det danske Perle- fiskeris formodentlig fuldstændige Historie. Jydske Tegnelser VII. 199. 1 Maj 1623. Kgl. Befaling tl Otte Brahe Pedersen (Lehnsmand paa Koldinghuus) at lade vise nærværende Indianer det Sted der udi Koldinghuus Lehn, hvor Perler skulle findes og derefter lade ham fiske der. Jydske Tegnelser VII. 222. 7 Oktbr. 1623. Kongebrev til Gunde Lange (Lehnsmand paa Koldinghuus): Eftersom den Indianer, som skulde fange Perler i hans Lehn, er afgaaet ved Dåden, skal han tilholde de Bønder, som muligen tilforn have brugt samme Perlefang og kunne vide nogen Besked derom, at continuere den, og har han siden paa Kongens Vegne for rede Penge at afhandle dem de Perler, de maatte fange. 125. U. crassus Retz. T. crassa epidermide valida, picea, umbones versus pallidior intus lactea interdum carnea; sulci incrementi areæ hiantes- Long. 55—60 m. Mya rhomboidea Schråt. Flussc. p. 486. t. 2. f. 3? U. an n.sp.? Rm. f. 443. U. crassus var. Rm.f. 441.? U. consentaneus Rm. f. 494. a. simillima. In piscina prope Rymålle, Cimbr. (Bk. 1830). &. humilis, interdum umbones versus obsolete virescens3 Long. 55—70 m. Odenseaa, især ved Eiby. (N.C. Jurgensen). B. T. antice flava, postice radiis linearibus viridibus sæpe confertissimis; intus carnea. Long. 56 m. alt. 30m. In piscina prope Odense, spm. unicum. (Bk.). var. i. — U. batavus Nilss. p. 4112. T, pro magnitudine tenuis, præsertim in dimidio postico; 345 olivacea vel læte viridis, radiis parcis flavis; intus argentea ; rugæ incrementi obscuræ, integræ, expressæ. Long. 55-68 m, U. crassus Rm. f. 126. c. d.? U. batavus Rm. f. 128. b. f. 205.? In piscina parochii Brenkilde, Fioniæ. 1830. (Bk.). Gen. 36. Anodenta Cuv. Cardo edentulus. 126. ÅA. cygnea (Mytilus) L,+) Drp. t. 12. T. ovalis tenuis inflata, flavescens fasciis viridibus; rugæ incrementi inæquales; margo dorsalis rectus; margo ven- tralis vix arcuatus; area declivis, utrinque sulcis 2—3 et sæpe radiis viridibus marginata; nates cinerei, umboni- bus undulatis, Long. 165 m. alt. 90 m. Å. intermedia €, Pr. Ik ts 5of2 4. 1:46 3. A. cygnea var. straminea Schliter! Cat. p. 31. Jægerspriis (Chr. VIII.). Brox& (Stp.). I en Skovmose ved Holsteinborg (Stb.). Ragnehavesé ved Ringsted, specim. long. 140 m. (P: Miller). le: == A. lingua Yoldi (Mårch Cat, Yoldi. 2. Nr. 608). Årea radio latissimo convexo circumscripta. Long. 148 m. alt. 79 m. Jægerspriis (Chr. VIII.). Kræssmose, Bornholm (Rothe) (spm. long. 4108 m. alt 60) Yoldi. P.S hirafs, TT; solidior, ventricosa; rugæ incrementi expressæ acutæ interstitiis profundis angustis. Long. 460 m. alt. 80 m. Ås: cygnen €. Pr LE Lille Kjåbelåv, Lolland. (Friis). Classenshave (Wrisberg). Ene EEN ”) I Linnés Samling ligger under dette Navn en enkelt Skal af A. cel- lensis Gm. (138 m. long. 75 alt.). Listers og maaskee Gualtieris Afbild- ninger maae vistnok med Rette ansees for at fremstille Typus for Arten. 346 var, 4. Lyngbyana. TT. solida compressa, ovalis utrinque subæqualiter rotundata, marina, natibus castaneis; rugæ incrementi confertæ prominentes. Long. 185 m.; alt 4100 m. ' Ved Sorgenfri (Bk,). Et mindre Exemplar i Museum Chr. VIII. (Long. 440 m.; alt. 72 m.) med en paaklæbet Seddel med Lyngbys Haandskrift, der lyder; ,,Myt. anati- nus, fra Klaringen ved Såborg Såe. 9 August 1830.” Denne Form stemmer i Henseende til Farven med den folgende og især med den noget mere bugede, men meget mindre A, cellensis var, glauca Schliter. Jeg troer dog den bår henfåres til A. cygnea, skjåndt Bugranden ikke paa denne eller nogen af vore indenlandske Former er saa stærkt udbuet som paa Drouets og Rossmåsslers Af- bildninger,. Mytilus stagnalis Gm, (Schråt. Flussc. t. 4. f. 4.) har nogen Lighed med denne Form. var. 2. Forchhammeri an var, A. cellensis ? T, inflata postice humilior, pro magnitudine tenuis obs- cure olivaceo-viridis, natibus castaneis; dimidium cen- trale lævigatum; rugæ incrementi marginem versus irregulares elevatæ; margo ventralis medio coarctatus; area radiis elevatis utrinque binis circumscripta. Long. 190 m.; alt. 400 m. ad initium; 85 m. ad finem ligamenti, Ås. cellens CC Pr, 1 66. £:41 I en Dam ved Donse (Forchh.). Hellebæk (Ltk.)- 126%, A. cellensis G m. T, humilis, subventricosa, obscure olivaceo-viridis ; interstitia rugarum incrementi excavata; margo ventralis medio retusus; area compressa, Long. 450 m. alt. 70 m. Mya arenaria Schråt. Flussc. p. 165 t. 2. f. 1. Næsbyhovedså (Jirgensen). Randrup (Fedd.). 3417 war 4. — ÅA. cariosa Held. Kister t. 5. f. 4. T, tenuis, postice rostro recurvo, area compressa margine postligamentali concavo; dimidium centrale denudatum, cariosum; intus olivaceo-aurea. Long. 4130 m. alt. 50 m. jun. — A, lusota Held" Kisbp SKEL Sydlige Sjælland (Stb.). Randrup, Nårreaa, Rindsholm (Fedd.). Skovrådså i Store Hegn ved Rudersdal (Lassen). war. 2. — Å. sulcata Lam. Enc. Meth. t. 202, T. planior humilis rugis (vel liris) incrementi regularibus numerosis, rostro adscendente, umbones in quinta antica parte longitudinis sita. Long. 110 m. alt. 53 m. Kanalerne i Frederiksberghave. war. 3, — Å. cellensis Kist. non Gm. T. ovalis, rostro lato, area margine dorsali vix arcuato, utringue radiis binis marinis circumscripta. Long. 434 m. alt, 70 m. Å. cellensis Kiister t, 5. f. 2. Hasle Mose (L, Jacobson) Yoldi, Bornholm (Erslev). ”Tånder (Forchh,). at. Minor, T. incrassata, ventricosa, sordide olivacea, nales sæpe ferruginei; ligamentum validissimum, Long. 112 m. alt. 60 m. A. Rossmiisssleriana Dupuy? Gjentofteså, Damhuussåen, Bavelseså, paa 4 Ålens Dybde (Conradsen). $. = A. intermedia Lam. T, tenuis, compressa læte viridis, flavescens, area com- pressissima margine plerumque exaltata convexa; nates planæ undulatæ sæpe ferrugineæ. Long. 106 m. alt. 50 m. Mytilus anatinus Ch, VIIL f. 763") Wolf in Sturm Fn. VI. 1. Fig. bona. rn he en ”) Det af Chemnitz afbildede Exemplar er fra Målaren meddeelt af Modeer. 348 »Såerne'”” ved Kjåbenhavn, Ladegaardsaaen, Leers6en,- Lundehuussåen. 1 disse Vande har jeg aldrig fundet den af samme Stårrelse og Tykkelse som æ, uagtet den seer ud som en Unge af den, Den forholder sig altsaa som VU, tumi- dus var. picta til U. tumidus Var. typica. 127. A. radiata (Mytilus) Mill. H. V, p. 214. »T. tenerrima, pellucida, flavicans, radiis plurimis inæquali— bus viridescentibus, ab umbone ad peripheriam ducti,- horum tres, vel duo, utrinque latissimi saturateque viri-- des. Valvulæ ante umbones compressæ, margo acutus, non membranaceus. (In Mus. Mottk. 248.)'" Mill. ””) I Moltkes Samling findes to Exemplarer, af hvilke det mindre (&) (long. 89 m. alt. 51 m.) stemmer néie med Hen-- syn til de beskrevne brede mårkegrånne Straaler bagtil. Det stårre Exemplar (8), der omtrent passer til Stårrelsen af Ginannis Afbildning t. 3. f. 15., er forholdsviis mere” buget med utydelige, smalle grønne Straaler. (long. 126 m alt orn) &. T, planiuscula, abbreviata postice radiis latis. Å. piscinalis Drouet Nayades, t. 5. f. 1. optime, quoad spm.- minus, Long. 96 m. alt. 56 m. Nogle Exemplarer i barsmn Samling, sandsynligviis fræ- Fyen, stemme meget nåie med Orig. Expl., naar undtages, at Tilvæxtstriberne fortil ikke afvige i Tykkelse saa betydeligt fra- den dvrige Skals. ca. inflata fere subcylindrica; margo ventralis rectus. Long. 105 m. alt. 55 m. Idet forrige Toelad paa Hofmansgave (0. M.). Et Exemplar sammestedsfra. givet til Fabricius af Spengler, der selv har paaskrevet Findestedet, findes i Mus. Chr. VIII. Det er noget tyk-- kere og fastere i Skallen end Exemplarer fra ovennævnte Steder. Spenglers eget Exemplar fra Stockholm stemmer derimod aldeles med vore danske. ””") Jeg kan tilfåéie: rugæ incrementi in quarta antiea parte expressæ, rudes; margo ventralis arcuatus. Mod Sædvane har. Miller ikke anført Maalet.- SÅ 349 ØB. = A. paludosa Turt. T. sølida, ventricosa, margo ventralis rectus postice lente adscendens. Long. 135 m. alt. 68 m. Flodmuslingen M. cygneus Rathke N, Selsk. Skr, 1797. AA 4 KA Mytilus griseus Schråt, Wiedem. Arch. 4803. 2. p. 53.7 Mytilus dentatus Turt. Dict. 1849. p. 1145. Anod,. paludosa' Tart,; Biv, pi 240: 1.45: 6. Anod. ventricosa C; Pr 113. €.-4, 6 3. Anod. subponderosa Dupuy? Anod. piscinalis Nilss, Rm. f. 2841. sed margo ven— tralis nimis arcuatus. I alle Fæstningsgravene%”); jeg har kun en enkelt Gang i den ydre Grav ved Smedelinien fundet et Exemplar, der kunde henfåres til AÅ, cellensis. 7. — AÅ. inornata Kist. Nr, 49. t. 3. f. '6. T. solida, planiuscula, margine ventrali recto, medio leviter retuso, postice subite adscendente. Long. 100 m. alt. 53 m. Albertslund ved Taastrup (Conradsen). I en Mergelgrav paa Hofmansgave (0.M.). 126+. A. helvetica Bourgt. Rev. Zool. 1863. p. 26.t.20.f. 1.2.? Å, spuria Yoldi, in litt. Lea Obs. on the genus Unio Il. p. 137. T. subovalis postice humilior, ventricosa, solida, postice late rostrata; area subcompressa, utrinque canaliculata, margo ligamentalis adscendens, margo postligamentalis leviter concavus. Long. 405 m. alt. 60 m. Inter A ponderosam f. 282. et A. rostratam Kock. Rm. f. 284 intermedia. Bornholm (Rothe) Yoldi, Ånm. Be: rostrata Kock. Rm. f. 284. Hertil hårer maaskeée et lille Exem- løng. 65 m. alt. 38 m. uden Ear rs velse i Lassens Sam- lag; Nordensk. & Nyland. Finl. f. 7 nm ”) Kister skal i sit Conch. Gabinet have opstillet en egen Art paa Exem- plarer, jeg har sendt ham herfra. 350 4127-==. Å. incrassata Shepp. T. subrhombea postice late rostrata solida; margo ventralis postice rectus nec ut antice adscendens; ligamentum validis- simum ; vestigium distinctum dentium lateralium sub liga- mento. Long. 96 m.; alt. 57 m, Mytilus incrassatus Shepp. Lin, Trans. XIII. p. 83. (PT Chen pE KKP HER: Dammuslingen M, anatinus Rathke Il. c. t. 8. f. 1. 2. Aaen ved Rindsholm (Fedd.). Denne og den foregaaende ere maaskee blot stårre Former af AÅ. macula. 227++, A. macula Shepp. T. abbreviato-rhomboidea, plerumque parva. An. analina Autt. non L. Ad An, radiatam eodem modo sese habet ac Unio conus ad U. tumidum. Vistnok altid i store Såer med Sandbund. var. 1. T. inflata, ovali-rhomboidea ; dimidium anticum olivacee- virescens, posticum ferrugineum; area sat compressa, lineis obscuris binis sat remolis circumscripta; ligamen- tum validum. Long. 90 m.; alt. 55—60 m. Inter A. callosam Held. Kist, t. 9. f. 4. et A. tenellam ib. f. 5. intermedia. A. piscinalis Rm. f. 416. Non absimilis sed maior- Æré (Riise). Mindre Exemplarer (long. 80 m. alt. 50 m.) Nonbosø (Fedd.). var. 2, — ÅA. subluxata Kiister,. Nr. 28. t. 13. f. 1—3. T. oblongo-rhombea, convexa, olivacea, ferruginea umbones versus; rugæ incrementi posticæ hiantes sat remo!æ; area compressa, canali obsoleto circumscripta. Lige- mentum breve validum, Long. 75 m, alt. 43 m. A. anatina var. Rm, f. 419. 351 Kimmerslåvsåé ved Ringsted (P, Miller). Gudenaa (Fedd,). Esromsé (Stp.). var. 3. =— AÅ. macula Shepp. (typica). T. rhombea, tenuis; area compressa plerumque alta an- gulata, radiis viridibus. Long. 70-80 m.; alt. 45 m. Anodonta piscinalis jun. Rm. f. 281 superne ad dext. &. flavescens radiis obsoletis. ØB. solida planior subunicolor. Soråsé (Stp.). Esromså (Stp. Lass.). Arreså (Stp.). Fuursé (O.M.). Bavelseså (Conradsen). Tiissé (id.). Thystrupså ved Haderslev -(Forcbh.). Viborgsåé (Fedd.). y- suborbicularis, complanata,. unicolor flavescens, Viborgså (Fedd.). d: =— Å. Sondermanni Kiist. t. 13. f. 4.2? T. tenuis, obscure viridis natibus ferrugineis; margo ventralis medio subretusus, postice subite ad- scendens. Long. 60 m. alt 35 m. Odense, i Aaen (0. M.), 428. Å. anatina (Mylilus) L. T, ovata, tenuis, compressiuscula postice alta rostro lato, antice humilis; area compressa medio angulata, utrinque radiis viridibus binis subelevatis remotis circumscripta, margo ligamentalis rectus, postligamentalis declivis rectus vel leviter concavus; margo ventralis ante medium sub- retusus, utrinque sensim adscendens. Long. 90 m. alt. ad umb. 41m. post ligamentum 50 m. A. anatina var. Rm. f. 417, sed antice nimis alta. I stor Mængde i en Mergelgrav paa Hofmansgave+) i een ds ”) Paa denne Eiendom findes tre serne der alle vare etern i den forrige Eiers Etatsraad N. Hofman Bangs Tid, men med et Mel- lemrum af henved tyve Aar. I en ker af disse Vande, der relknad Åa have eller kunne have nogen Forbindelse med andre MEE findes i stor Mængde en egen Form af Anodønta nemlig: A. anatina L. 352 Fyen (0, M.). Tastrumså véd Viborg 3 Expl. Long. 45 m. (Fedd.). Exemplarerne fra sidstnævnte Sted stemme næsten ganske overeens med en Contourtegning i min Dagbog efter Linnés Exemplar i ,,the Linnean Societys” Samling, de ere dog noget mere afrundede for og bagtil, medens Linnés Exem- plar snarere er tilspidset. At Linné maa have haft denne Form for sig, der kun afviger lidet fra den fålgende bliver sandsynligt ved Udtrykkene i S. N. X. p. 706. ,;Similis- Myæ pictorum, sed fragilior & cardine distinctissimus.'” Et Exemplar i Mållers Samling fra Hofmansgave (long.……- 52 m, alt. 29 m.), der i Form ganske stemmer med denne, men i Farve og Glands med A. radiata &. &. inflata, synes at skylde sin Form. til et tvungent Ophold mellem Stene. 128=. A. Klettii Rm. p. 112. T. elongato-rhombea, postice paulo altior; solida, unicolor obscure olivacea natibus pallidioribus obsolete undulatis; area subcompressa, dorso arcuato, lineis viridibus binis- obsoletissimis circumscripta; ligamento longo valido. Å. compressa p.p. Rm. p. 112. A. rhomboidea Schliter! Verz. p. 32. I store Såer med Sandbund. Tiissé (Stb.). Soråså (Stp-)- Viborgsé (Fedd.). &. abbreviata. Long. 46m. alt. 27 m. Viborgså (Fedd.). ØB. maior. T,, ovalis convexiuscula, rugæ incrementi expressæ, margo ventralis convexiusculus. Long. 84 m. alt 47 m. An, cygnea var, 6 complanata Gray. Turt. Man. p- pol: e fg: Thingslevså ved Haderslev, 2 Exemplarer (Forchh.). A. radiata y. og en stårre Form af Anodonta, der maaskee hører til A. radiata, men hvoraf jeg kun fandt nogle faa dåde Exemplarer. Toeladet, hvori A. radiata «æ. findes, synes at være dannet af Naturen. 353 Jeg har iblandt henved halvbundrede Exemplarer af den typiske Form og w. aldrig seet noget Exemplar, som nærmede sig i Stårrelse til 8., der i flere Henseender erindrer om A. cellensis var, 2. Fam, 21. Dreisseneæ. Gen. 37. Dreissena v. Beneden. ”Enocephalus Schloth. Minster in Keferstein Zeitung f. Geol. 1834. X. p. 92. Tichogonia Rossm. T. triquetra; umbonibus septo transversali interno. Animal byssiferum, pallio fere clauso; sipho superior brevissimus simplex, inferior margine reflexo lato teres cirris subulatis recondendis. 429. D. polymorpha P all. T. virescens, lineis fasciisque obscuris undulatis vel angu- latis varie picta. Long. 29 m. alt. 13 m. Pinna fluviatilis Sander Vater]. Bemerk. 41782. Mytilus Wolgæ Ch. XI. f. 2028.! Tichogonia Chemnitzii Rossm. f. 69. (Byssus) Tubularia caspia Pall. Reise p. 479. Nr. 88. Eichwald Fauna Casp. Cauc. 1841. p.231.t. XL, f.12, 13. Peblingesoen ved Kjøbenhavn fasthæftet paa Unioner, Mai 1861. (Warming). (Mårch Naturh. Foren. Vid. Medd. p. 287), 1862 fandtes den i tusindviis paa Steensætningen i Vandværkets åstlige Vandbeholder, der da var lagt tår, dog vare Exemplarer over en halv Tomme sjeldnere. Om- trent 14843 saae jeg i Ladegaardsaaen et Exemplar, der faldt ud af Kætseren, just som den kom op til Vandfladen, Senere har jeg sågt den forgjeves. Omtrent 1850 fandt jeg paa Opmudringsbunken bag Commune-Hospitalet en Unio med dens Byssus. I Eideren og Kielerkanalen og selv i Salt- vand i den nærliggende Deel af Ostersåen blev den funden af. A, Miller omtrent 4835. (cfr. Wiegm. Arch. f. N. G. IV. 1837. p. 343.) Alt noget tidligere har den været kjendt 354 i Elben. Det antages almindeligt, at den er bleven udbredt med Tåmmer, da den kan leve uden Vand i længere Tid, Eftersom den alt blev funden ved Karlsruhe 1780 og først gjenfandtes ved Kånigsberg 1824, er det ikke umuligt, at. Grunden, hvorfor den ikke er funden oftere, snarere maa såges deri, at Studiet af de europæiske Arter netop i dette Tidsrum var meget forsåmt, end deri, at den endnu ikke var indvandret. Anm. Villa (Dispositio syst. Conch. 1841. p. 39) anfårer en Dreissena mi- nuta et var» minutissima. fra »Dania«, som maaskee ere Unger af D. polymo maks. For Ferskvandssneglenes og især for Muslingernes Vedkom- mende er Artsbegrebet yderst usikkert. Medens Landsneglene ofte frembyde betydelige anatomiske Forskjelligheder, der underståtte ofte temmelig smaa Forskjelligheder paa Skallen, mangle saadanne saavelsom Farvetegning næsten ganske hos Ferskvandsmolluskerne. Arterne af Slægterne Viviparus og Bithinia adskilles ved ret tyde- lige Forskjelligheder paa. Tungens Tænder, medens selve Skal- lerne kun adskilles ved en Gradsforskjel af Vindingernes Con- vexitet. Hos de åvrige Slægter af Ferskvandssnegle mangler der endnu Undersågelser anstillede med den fornådne Omhyggelighed og i tilstrækkeligt Omfang, saa at det vilde være noget overilet ubetinget at ansee enhver Skalforskjellighed for blot fremkommen af Stedsforholdene, Ancylus, Acroloxus, Margaritana og Vivi- parus-Arterne, der alle kun findes under særegne Stedsforhold, tale stærkt derimod, Mange ydre Forhold skyldes vistnok reent chemiske Aarsager; saaledes den hvide Farve paa Skallernes Indside, som især forekommer paa saadanne Skaller, der ofte blive udsatte for Luftens Indvirkning eller leve i syrligt Vand, Den sorte eller brune Overtræk, der ofte danner et tykt Lag, maa tilskri- 355 ves Opholdet i jernholdigt Vand, og antyder ialmindelighed, at Bunden bestaaer af jernholdigt Leer. Da Dyrenes Levemaade staaer i Forbindelse hermed, bår disse noget tilfældige Forhold ikke udelades af Beskrivelsen. Vandenes Udstrækning har ligeledes en bestemt Indflydelse paa Skallens Udseende, I store Såer ere Skallerne saaledes ialmindelighed kalkagtige hvide uigjennemsigtige, i Gråfter og Damme derimod tynde, brune og gjennnemsigtige, Muslingerne ere gjerne meget smaa i store Såer, formodentligt fordi Vandet der er mindre rigt paa Næringsstof, hvorimod de ere stårre i Aaer og allerstårst i Damme, Med Ferskvandssneglene, der selv kunne opsige deres Fåde, forholder det sig, ligesom med Fiskene, omvendt, Paa Grund af alle disse Forhold har jeg i det Foregaaende sågt at opstille de forskjellige Former saaledes, at de kunne op- fattes baade som Arter og Varieteter efter Enhvers eget Artsbegreb. Historisk Oversigt over Literaturen til de danske Land- og Ferskvands-Blåddyr. E. Pontoppidan Danske Atlas. Tom. 4. 4763. p. 660 & 662, zanfårer 44 Arter med Henviisning til Syst. Nat. ed. X. Limax ater. L. agrestis. L. maximus. Mytilus anatinus. Turbo perversus- Helix planorbis. H. complanata. H. cornea. H. cornu-arietis (er en Ampullaria, maaskee menes hermed den store Eorm af Pla- norbis corneus). H. pomatia. H. vivipara. H. nemoralis. H. stag- nalis. H. fragilis. O.F. Miller Efterretning om Svampe. 4763. p. 61. 4. Den sorte Snegl. L. ater. 2. Den hvide Snegl (Linné har senere kaldt den L. albus). 3. Den Aske-Plettede Snegl. L. maximus L. 4. Den lille brune Snegl. L. flavus L.? O.F. Miller. Faunæ Eridrichsdalinæ novicia, quæ anni spatio in agro Fridrichsdalensi legi (i Flora Fridrichsdalina p- 237. 4767)- Limax ater L. L.rufus. L. agrestis. . L. flavus. Tellina cornea- Myltilus anatinus. Helix planorbis. H. complanata. H. For sans H. cornea. H. nemoralis. H. stagnalis. H. putris. H. auri- cularia. Nerita fluviatilis. Patella lacustris. O.F. Miller, Testaceorum agri Fridrichsdalensis, seu Daniæ, non marinorum, indigenæ, (I Historia Vermium terrestrium et fluviatilium.- 2. 1774. p. 2415.) 199. Limax lævis. Glat-Sneglen. 200. — ater. Sort-Sneglen. 201. — albus, Hvid-Sneglen.% 202. — cinereus. Graa-Sneglen. D 203. — succineus. Rav-Sneglen. D 204. — agrestis. .—— Ager-Sneglen. 2035. — cinctus. Giord-Sneglen. 206. — marginatus. Båg-Sneglen. 207. — reticulatus. Net-Sneglen. % ”) De med ” betegnede ere enten Unger eller Varieteter. De med DD. he tegnede inbefatte to Arter. 357 208. Limax flavus. Guul-Sneglen. % 209... — fuscus. Bruun-Snegien. 210... — tenellus. Spæd-Sneglen. % 215. Helix crystalina. Glas-Snekken. ! 223... — pellucida. Krystal-Snekken. ! 280. —"" cellaria: Kielder-Snekken. !! 231. — rotundata. Knap-Snekken. ! Ic. 2328... — pulchella. Den lille hvide Snekke. ! 233. — - Costata. Rib-been-Snekken. ! 2314. — nitida. Glis-Snekken. D. !! 240. —-. lapicida. Den lille Lampe. ! 243... — pomatia. Vold-Snekken. Den store Have- Snegl. 246. — nemoralis. Skov-Snekken. ! Ic. 247... — hortensis. Have-Snekken. ! Ic. 248. — arbustorum. Krat-Snekken. 240. ——… fulve: Topas-Snekken. D. Ic. 258. — sericea. Silke-Snekken. =!! 899. —” incarnata: Nodde-Snekken. ! 267... — fruticum. Buske-Snekken. !! 268... — hispida. Bårste-Snekken. D. ! 276... — trochulus. Trilde Snekken. + 279. — aculeata. Pig-Snekken. Ic. | 296. — succinea. Rav-Snekken. ! ; 302... — obscura. Bygkorns-Snekken. ! | 503. — lubriéa. Glands-Snekken. ! 304... — muscorum. Bimpel-Snekken. ! : 315. ==" Bidens. Den glatte Links-Snekke. ! Ic. 316. — perversaZ). Den krusede Links-Snekke. D. 320. Vertigo pusilla. Sand-Korn-Snekken. ! | 321. Carychium minimum. Soel-Gran-Snekken. ! Ic. 322: Buccinum auricula. Radiis-Hornet; Ore-Hornet. 323. — glutinosum. Sliim-Hornet. ) |! Ic. 324. — peregrum. Vandrings-Hornet. D. (325. — truncatulum. Stump-Hornet.) 326. — palustre. Det lille Spids-Horn. ! ") Det er formodentlig denne Clausilia, der er afbildet Zoologia Dan. t. 102, men Øinene ere satte ved Basis af Tentaklerne ”) H. P.C. Måller kalder den, Den slimede Kaabesnekke. M.S.S. 358 Det. store Spids-Horn. ! cs Glat-Hornet. ! Naale-Hornet.) Purpur-Skiven, Purpur-Sneglen. Posthornet. 327. Buccinum stagnale. 328. — glabrum. (340. ie aciculum, 343. Planorbis purpura. 344. — carinatus. Kibl-Skiven. ! Ic. 345. — vortex. Hvirvel-Skiven. ! 346. er umbilicatus. Navle-Skiven, ! 347. — spirorbis. Brikke-Skiven. I! 348. — contortus. Tobaksrulle-Skiven. ! Ic, 349. — nitidus. Glands-Skiven. ! D.? Ic. 350. — albus. Den hvide Skive, ! Ic. 351. — imbricatus. Tegel-Skiven, ! Ic. 352. — similis. Ligedan-Skiven. ” Ic. 353. — bulla. Boble-Perlen. ! É. Båd. — turritus. Taarn-Perlen. ! 3535. — gelatinus. Sliim-Perlen. 356. Nerita sphærica. Kugle-Neriten. ! ? 358 — "piscinalis Dam-Neriten. Ic (363. — :: elegans Net-Neriten.) (369. — fasciata Baand-Neriten.) ! 370. — vivipara Foster-Neriten. ! 372 — jaculator S6e-Neriten. Bombe - Kasteren. ! i 374. — … Ccontorta. Snirkel-Neriten. % Ic. 381. — fluviatilis. Flod-Neriten. ! Plumas-Neriten. ! Ic. Såe-Skællet. ! 384. Valvata cristata. 385. kecpnk lacustris. (386. fluviatilis. Flod-Skællet.) 387. Tellina rivalis. Bæk-Tellinen. ! 388. — lacustris. Søe-Tellinen, !! 389. — adficda. Aae-Tellinen. !! 393. Mytilus anatinus. Ande-Musling. 394. — cygneus.%) Svane-Musling. 397. Mya pictorum.%?) Maler-Migen. Maler-Skjæl. lalt 70 Arter (de i ( ) ere anførte for de danske Navnes Skyld, skjåndt de fårst senere ere fundne i Danmark.) Derfra X) Prodromut Zoologiæ Danicæ 1776 tilfåier kun denne ene Art. 14) Muller anfårer den intetsteds udtrykkelig som indenlandsk. Fabricius har dog et Exemplar af U. pictorum »fra Frederiksdals-Elv,« 359 maa drages de 41 med + betegnede Arter, der ere opstillede paa Varieteter og Unger, hvorimod 5 Arter bleve med Urette anseete for Var. Miller kjendte saaledes 59 + 5 Arter hvoraf 6 vare Bivalver. Millers Samling, der erhvervedes af O. Fabricius 1788 blev efter dennes Dåd 41823 kjåbt af daværende Prinds Christian og danner nu en egen Samling tilligemed de af Spenglers Samling beskrevne Exemplarer. Fabricius har beskrevet de fleste af Miillers Exemplarer i sine Zoologiske Antegnelser+). Det er dog forst i de senere Bind at Fabricius udtrykkelig anfårer, at han har erholdt dem af ,den Miillerske Samling 4788.£ I de første Bind siges der blot af en kjåbenhavnsk Samling? eller efter en dåd Samler 4788%, At hermed imidlertid maa være meent Millers Samling fremgaaer af flere Omstændigheder, saaledes anfårer Fabricius f. Ex. at han ved Bucc. acicula fandt en Seddel med Paaskrift ,fra Schråter£, der netop i Hist. Verm. nævnes som Indsenderen. Fabricius synes strax ved Modtagelsen at have under- streget med rådt Blæk i sit Exemplar af Hist. Verm. de Arter, han har modtaget fra Miller, og som han har kunnet gjenkjende. I Chr. VIII Samling findes disse Exemplarer med paaskrevne Nr. i rådt Blæk, der deels svare til Auctions-Cataloget>”), deels til Originalcataloget, der ikke mere findes i Museets Værge. De mindre Stykker, der naturligviis ikke ere mærkede, ere blot be- tegnede paa Etiquetten ,,Fra M.'' Fabricius har efterhaanden vedlagt senere Fund især fra Svallerup, Tåmmerup, Drangedal i Norge og Kirsebærgangen, saa at Millers Originalstykker, ikke altid kunne udpeges med fuldkommen Sikkerhed. Jeg har i det foregaaende betegnet de Arter, jeg troer endnu findes i Original- slykker med ! og dem jeg anseer for utvivlsomme Originaler med !!, I Museet findes en Samling Afbildninger uden Navne, der maa have været bestemte til Tavler for Historia Vermium, og som ovenfor ere anfårte som Mill. Icon. C. Schade. Beskrivelse over Oen Mors. Aalborg. 1811. S. 230 anfåres 22 Arter. 1. Limax ater, kun i Håiriis Skov og Have. 2. L. agrestis. 3. Tellina cornea. 4. T. amnica. 5. Mylilus anatinus, Gaase- Nemmere knmanenie ning, ") 8 Bind i 41., som findes paa det store Kgl. Bibliothek. ") Fortegnelse over må Biskop Fabricius's efterladte Naturalier. 1823, 8.) (Fér. Bull. 1824. p. 1 23? 360 muslingen, i Mors kaldet af Nogle Kjærdocs (Kjærdaase). I Dueholms Aa, Lægind Så etc, 6. Blæresnækken, Bulla fonti- nalis, i Lægind Så, etc. 7. Helix planorbis. 8. complanata. 9. vortex. 40. nitida. 441. alba. 12. hispida. 43. arbustorum. I Høiriis Skov og Have. 44. nitens, 45. nemoralis. I Haver ikke sjelden. 16. stagnalis. 17. fragilis. 48. palustris. 419. lubrica. 20. limosa. 21. tentaculata. 22. Nerita fluviatilis. I Nykjd- bing Viig… Noget af Schades Samling er maaskee gaaet over i Mus. Chr. VIII, idetmindste forefindes enkelte Etiquetter med ,,Mors Schade.'" F. Faber. Kort Efterretning om en zoologisk Rejse til det nordligste Jylland i Sommeren 4827. (Tidsskrift for Naturvidensk. , 9 Bind 41828. p. 243.) (22 Maj. I. Garbo- Så den nordligste Så i Jylland var Anodonta piscinalis Nilss. almindelig. 44 Juni, i Såerne paa Mors fandtes Lymnæa stagnalis, auricularia, vulgaris, minuta, Planorbis marginatus og carinatus Pfr,) H. Beck. Index Molluscorum præsentis ævi Musei Principis Augustissimi Christiani Frederici 4837 et 1838. De danske Arter ere her betegnede med Dania, Scandinavia eller blot Europa, 44 Arter Landsnegle og 29 Ferskvandssnegle opfåres. Da de fleste bleve udtagne i Anledning af neden- staaende Samlings Dannelse og Etiquetterne ofte ere forandrede, er det ikke altid lykkedes at gjenfinde med Sikkerhed de be- tegnede Arter, For første Gang opfåres som Danske: Bradybæna strigella, B. rufescens. Petasia fulva (== bidens Ch.). Helicogena hybrida. Acicula acicula. Vertigo angustior Jeffr. (urigtigen Mig.) fra Godthaab paa Strandvejen. Alæa pygmæa. Å. antivertigo. Clausilia ventricosa Drp. C. plicatula”). C. solida Drp.”) (Turbo labiatus Mig.) Enten maa Localiteten være en Feilskrift eller der menes C, bidentata, var. dealbatax). C. biplicata Mtg. C. rugosa Drp. C. pumila Ziegl.”) Succinea Pfeifferi Rm. S. oblonga Drp- Acme fusca. — fLimnæa intermedia Drp. LL. succinea Nilss. Gulnaria balthbica L. Nilss. G. vulgaris C. Pfr. G. ovata Drp. a.f.y.d- G. lagotis Schrank. Planorbis deformis Lam. (— Pl. umbilica- tus jun.) P. disciformis Jeffr. (= P. carinatus var. fra O. Fabr-) P. leucostomus Millet. P. spirorbis (== P. umbilicatus specimina jun. minuta). P. fontana. Ancylus fluviatilis. Anm. H. aculeata og H. lamellata anføres slet ikke. ) Disse Arter findes ikke i Kielersamlingen: 361 H. Kråyer. Naturhistorisk Tidsskrift. 1. 4837. p. 411. nævner fårst Ancylus fluviatilis som dansk. ; J. Steenstrup. ibid. Il. p. 540. anfårer fårst danske Localiteter for H. scarburgensis og Cyclostoma elegans Mill. og efter N. C. N. Lassen ibid, If. p. 434. for H. conspurcata og ll. p. 538. for H. ericetorum. Lassens Samling af Nordiske Mollusker anskaffedes til det Kgl. Naturhistoriske Museum 1857. Ved Eierens Dåd befandtes Samlingen kun tildeels etiquetleret, men jeg har al Grund til at antage, at Alt, hvad der var opklæbet paa Glasplader, var dansk. Med Samlingen fulgte en Fortegnelse") over Danmarks Land- og Ferskvands - Molluskér, der oprindelig var bestemt til ,,Natur- historisk Tidskrift”, men kun Heliceerne ere nogenlunde udfårte. H. Beck. Verzeichniss einer Sammlung von Landconchylien aus den Dånischen Staaten in Europa, bestehend aus 2,058 Indi- viduen, darstellend 458 Arten, die zu 44 Geschlechtern gehåren, eingesandt in Folge Allerhåchsten Befehls zur Versammlung Deutscher Naturforscher und AÅerzte in Kiel im Jahr 4846 aus dem Kåniglichen particulåren zoologischen Musåum von H. Beck, Vorsteher des Musåums. Amalienburgschloss, den tå Septem- ber 1846. (Amtlicher Bericht iiber die 24. Versammlung Deutscher Naturforscher und Aerzte in Kiel im September 4846. Kiel 1847. p. 122—4124.) ; Denne Fortegnelse er et Uddrag af Original-Fortegneisen, der af Kong Christian VHI blev skjænket til Geheimeraad Menke. Alle med ,,Bk.£ i det foregaaende betegnede Stedsangivelser ere udskrevne af selve Samlingen %+). Era det anfårte Antal maae fradrages mindst 64 Arter nemlig: 10 Arter fra Grønland: Vitrina angelicæ. Helix Fabricii. Pupa Steenbuchii (Feilskrift for Hoppei) Succinea grån- landica, Lymnæa no 2—7. 8 Arter fra Holsteen. H, candidula. H, cobresiana. H. obvo- luta. Pupa 6 dentata. Clausilia Nr, 7. Acme polita. Dreissena polymorpha. Cyclas rivicola. ") Anført ovenfor som »Lassens Gat.«. H. P. C. Måller har efterladt et lignende påabegyndt Arbeide, men over alle nordiske Mollusker. ”) Anført som Coll. Kieloens. eller Kieler-Samlingen. 362 2 Arter: Hygrobia viridis fra ,,Germaniaf. H, rufescens fra ? Arter fra Sverrig. H. Nilssoniana, Clausilia Nr, 2 & 8. Pupa 4. vertigo 8. Pupa umbilicata. Planorbis Nr. 11. Viviparus Linnæi. Arter ere urigtigt bestemte: Hel. depilata, H, granulata. Pupa 7-dentata, Bråndshøi. Planorbis spirorbis (= leu- costomus) Pl. Nr. 3. 6. 7. ere forskjellige Stadier af P. umbilicatus. Arter ere ikke selvstændige Arter. Helix hybrida, Clausilia ungulata Z. Bornholm. SValvata' planorbis Drp. Fyen. — V. macrostomå) Neritina balthica 8 Arter af Unio og 15 af Anodonta. Årter ere knuste, saa at jeg ikke kan have nogen Mening om de ere rigtigt bestemte: Vitrina beryllina C. Pfr. fra Aalborg, Succinea arenaria Bouch. Bithinia inflata Z. Valvata spirorbis Drp. Arter ere fra Island. Vitrina domestica Stråm og Limnæa geisericola B. legit Faber. For fårste Gang opfåres her som danske: Vitrina beryllina. H. ruderata Stud.%x) H, pygmæa. H. con- cinna. Pupa avena”). Planorbis leucostomus Millet, Valvata macrostoma Stb. Viviparus fluviorum Mtf. Bithinia ventricosa Gr. Unio crassus Retz. Anm. Fålgende Arter maae være glemte: Clausilia plicatula. C. ventri- Cla sj << &æ ] an ww cosa. Cyclas sp. omn. Pisidium sp. omn. Claus. pumila Z. fin- des her som Var. af rugosa. Pupa edentula baade som P. pyg- mæa var. og som P. minutissima Hartm. Planorbis complanatus i månge Exemplarer er opklæbet blandt ser pken nitida. Helix pura er urigtigen bestemt som H. diaphanella Steenstrup. Undersågelser over per ES ec. 1845. p. 59. Pisidium obtusale, P, fontinale, P. obliquum. Ludv. Thienemann. Verzeichniss der Conchylien enthal- tend in der arctischen Sammlung des verstorbenen Dr. Ludv. Thienemann. 4864. (fol. 8 p. p.) Heri findes opfårt 35 Arter fra Måen og Sjælland, der " maaskee hidråre fra "H. P, C. Måller, skjøndt Øere Arter ikke findes i hans Samling fra disse Steder. ”) Uagtet disse Arter angives at være fundne 1824, opfåres de ikke som danske i Index. 363 Fra Måen angives: Bulimus lubricus, obscurus. Clausilia bidens, nigricans, plicata, pumila, rugosa, similis, ventricosa. Helix albella (sic), arbustorum, cellaria, cristallina, fulva, hispida. glabra! (denne store Hyalinia-Art findes ikke nærmere end i Sachsen og er derfor meget usikker.) incarnata, nemoralis, et var, Møensis. nitidula, rotundata, Succinea acuta Pfr. (quid?) amphibia. Pfeifferi. Vertigo edéntula. Pupa fragilis, Christiansé. Årth. Feddersen. Til Blåddyrfaunaen 'omkring Viborg. Særskilt Aftryk af Viborg Cathedralskoles Indbydelsesskrift. til Examen 4863. Her opfåres omtrent 80 Arter, hvoraf 44 ere Landsnegle. Alle Findesteder betegnede ovenfor med ,Fedd,% ligge i Nærheden af Viborg undtagen Boserupskov ved Roeskilde. Her opføres for fårste Gang som danske: Hyalinia alliaria. H. pura. Pupa substriata. Pisidium pul- chellum, nitidum, pusillum. C. Elberling. I Vidensk. Meddelelser fra den naturh. Forening i Kjøbenhavn 4863. p. 339. 44 November 1862. med- deelte E. Resultaterne af sine Undersågelser over nogle danske Kalktufdannelser i Henseende til deres geognostiske Forhold og de i dem indeholdte dyriske Levninger. Følgende Arter anfåres som de mærkeligste: Limax glaber%). H, ruderata. H. rupestris. Clausilia biplicata. Achatina aciculaz+). Planorbis glaber. Helix arbustorum, H. hispida, Bulimus obscurus. I nærværende Fortegnelse findes fålgende Arter opfårte for forste Gang. Hygromia edentula. H. sericea? Jacosta candidula, Arianta rudis. (Pupa costulata?) P. edentula. (Balea Sarsii?) Clausilia parvula. C. dubia. C., sejuncta. (vide Succinea Sp.)- Planorbis gla- ber. P, Draparnaudii. Valvata minuta. V. antiqua, Hydrobia similis, H, Steinii. Sphærium Ryckholtii. S. rivicolum, Pisidium Henslowianum, cinereum, arcæforme, personatum, subtruncatum. De islandske Arter ere blot anførte, forsaavidt de ere fælleds med de danske. Der findes dog neppe paa Island foruden de ") Dette Navn beroer paa en Hukommelsesfeil fra min Side; skal være L. lævis Mall. i ”) De to Expl. ere saa glasklare, at jeg anseer det for sikkert, at de blot have levet i Kalktuffens Huulheder. 364 ovenfor anfårte flere end folgende: Vitrina angelice Bk. Succinea gronlandica Bk. og en anden Succinea (Sbg. Neritostoma) ligele- des fra Reikiavik, der neppe kan adskilles fra den foregaaende uden ved Kjæben. Steenstrup. Uehersicht der von ihm auf Island gefun- denen Land- und Sisswasser Mollusken. (Amtlicher Bericht uber die 24 Vers. deut. Naturf. &c. p. 220.) OlafsenogPovelsen: Reise igjennem Island. 1772. p. 112. anfårer nogle faa Årter fra Sådlågsdal, Concha bivalvis paa "Yo Tomme er sandsynligviis en Sphærium, men som ikke senere er gjenfunden. Margaritana margaritifera angives af Bory. St. Vincent Dict. class. at forekomme i Island, men dette beroer vistnok paa en Feiltagelse. De vigtigste Forkortelser ere. Ad. =— Adams Genera. Ag. — Agassiz. Bk, — Beck. Benz. — Apotheker Alfred Benzon. Bourgt. — Bourguigniat. Forsk. Afhand- linger i Revue de Zoologie, som ogsaa findes særskilte og ofte med flere Afbildninger, men som jeg ikke har kunnet benytte. Charp. — Charpentier. Ch.—= Chemnitz. Deles. — Delessert, Don.— Donovan. Drp. — Draparnaud. Fab. — O. Fabricius. Fér, = Férussac. Fitz. — Fitzinger. Flem. — Fleming. Gm, — Gmelin. Gray. Turt.= Gray anden Udgave af Turtons Manual. Hartm. — Hartmann. Jeff. — Jeffreys.. Kist. — Kister. Lam. — Lamarck. L. — Linné. Mich, — Michaud. Måll. = H. P, C. Måller,. Moq. =— Moquin- Tandon. Montg. — Montagu. Mill. — O.F. Miller. 0. M. — Forfatteren. Nilss. — Nilsson, Pfr. — Lud. Pfeiffer, C. Pfr. — Carl Pfeiffer, Land- und Sisw. Moll, Phil.— Philippi. Pot. et Mich. — Potiez et Michaud. Rm.— Rossmåssler. Schmidt Å. — Forfatteren til. Malacologische Beitråge, Die Geschlechtsorgane der Stylommatophoren, og flere Afhandlinger i Malacozoologische Blålter. 0.s.v. Stb. — Steenbuch, (Alle Findesteder med dette Mærke ligge i Nærheden af Holsteinborg ved Skjelskibr, Exem- plarene findes deels i Kieler-Samlingen, deels i Universitetets, og i min egen Samling.) Stp. — Steenstrup. Suenson — Commandeur Suenson, Med Hensyn til Bogtitlerne maa jeg henvise til Carus Biblio- theca historico-naturalis. rr mo Gr sk Go 9 må mm Li déx. A. Pulmonata Cuv. Il. Geophila Fér. Fam. i. Limaces. Limax maximus L. —… unicolor Heynem. — cinereo-niger Wolf. flavus L tenellus Nilss. (Limacellus) agrestis L. — lævis Mill. (Lehmannia) marginatus Mill. — Fam. 2. Arionidæ. Årion AE set bien Mall. us Mall. — ielt Fér. Fam. 3. Vitrinæ. Vitrina pellucida Mull. Fam. 4. Zonitidæ. Hyalinia cellaria Mill margaritacea A. Schmidt. alliaria Miller nitidula Drp. ucens Pult. Helmii Gilberts. pura Alder. monis Strom. (Vitrea) crystallina Mall (Petasia) fulva Mall, Lonitoides nitidus Mall. ze (Polita — Fam. 5. Atæniæ. Discus rotundatus Mull. uderatus Stud. (Delomphalus) pygmæus Drp. (Pyramidula) rupestris Drp. — lamellatus Jeffr. (Acanthinula) aculeatus Mull. Vallonia Pram Mull, a Mull. Fam, 6. Leucozonæ. Hygromia (Perforatella) bidens Ch. (Conulus) mn Drp. Mener his — strigella Drp. (Hygromia) incarnata Mall. 7. Xerophilæ. meter conspur- Fam. Jacosta (Jacosta) ericetorum Mull. Eulota fruticum Måll. Fam. 8. Åriantidæ. "Årianta kil) lapicida L. Fam. 9. Pentatæniæ. Helicogena (Tachea) nemoralis L. — hortensis Mall. (Pomatia) pomatia L. Fam. 40. Bulimi. Ena obscura Mall. Ferussacia (Zua) lubrica Mull. orquilla) avenacea Burg. (Pupilla) muscorum (Orcula) costulata Nilss. (Isthmia) edentula (Alæa) pygmæ — nr SRØER Rs 52. (Alæa) antivertigo Drp. 53. (Vertigo) pusilla Mall. 54 angustior Jeffr, Fam. 44. Cæciliæ. 55. Cæcilioides acicula Mull. . 42. Clausiliæ. Sa Pie dre L. i Phil.? mg Clau ie (Murpessa laminata Mtg. 58. Giahigens) parvul d, 59. Uldehisik Strom. 60. dubia Drp. 61 — pumila Ziegl. 62. — sejuneta Å. Schmidt. 63. reine ventricosa Drp. 64. licatu 65 inda) "bre Mtg. 66. REE plicata Drp. Fam. 13. Succineæ, 67. Succinea rank pitkis L. ag tri a D.Costa. br — tt vr GNaRe En ET albida Hartm.? 68. Heer sn kvenøn: m. 68", edia Bean 69. (Ludroå meim Drp. 70. arenaria Bouchard. 10; — sp. gronlandicæ aff. Il. Hygrophila F ér. Fam. 14. Auriculæ, 71. Carychium minimum Mill. Fam, mne 12. Limnæa(Leptolimnea)glabra Mull. FORBEDRE Se) palustris Mull. us Gm. truncatula Mall. stagnalis L. roseolabiata Wolf. 73. 73". Tå, — 75. (Limnæa) (ie — 76. (Radix) auricularia L. 76". — ovata Drp. Tern. — peregra Mull. Tør. atrata Ch. VE Amphipepled glutinosa Mull. so lind 93. ca 106. 107. i bul Aplena IDO L. Fam. 16. Planorbes. rang er L. Mull. na Dupuy 5 Perris (Planorbis Samler Mill.) Planorbis (Spirodiscus) corneus L. CABI sne) carinatus Mull. umbilicatus Mall. vortex L. Mill. septemgyratus Zgl. rotundatus Poiret. (athyomp hate) contortus L. (Gyraulus) glabe UA Baad: Shepp. albus Mull. (Gyrorbis) ==, te Crista B. (Hippeutis) complanatus L. … (Segmentina) nitidus Miil. Fam. 17. Ancylea. Anceylus fluviatilis Mall. Acroloxus lacustris L. B. Tænioglossata. Fam, 48. Cyclostomi. Cyclostomus elegans Mull. Acicula lineata Drp. Fam. 419. Valvatacea. Valvata cristata Mull. (Trop Pine) minuta Drp. crostoma Stb. (Cincinna) Suejnelis Mull. pusilla Mull. antiqua Morris. Fam. 20, Paludinæ. bå ende contectus Millet fas Bithinia ; ER ntricosa Gray. Hydrobia (Amnicola) similis Drp. (Bythinella) Steinii. v. Martens. (Paludinella) stagnalis Baster. C. Rhipidoglossata. 120. obtusale C. Pfr. Fam. 21 Nilen IZE subtruncatum Malm. 108. Neritina fluviatilis L. Fam. 93. UGER 122. Unio (Mysca) tumidus Retz. D. Acephala. 122"; conus Spgl. Fam. 22. Cycladæ. bene er SDpsog L: 109. Sphærium corneum L. IR osus Nilss. 110. Hee enes Mull. 124, Antara, pri Lam. [107% calyculatum Drp. 5. crassus Retz. in [I heel — 5 ERDSEE Normand. | 126. Anodonta cygnea 111. (Sphæriastrum)rivicolumLeach. | 126". — cellensis Gm. 112. Pisidium amnicum Mill. 127: — radiata Mill. 113. (Pera) Henslowianum Shepp. |127'. — — macula Shepp. ll. cinereum Ald. 127". . — helvetica Bourgt. 115. — pulchellum Jenyns. NAR incrassata Shepp. 116... — årcæforme Malm. 128. natina L. 117. — nitidum Jenyns. 128". (vel. 1; 126.) rene Rm. 118. — personatum Malm LH SReE pusillum Turt Fam. 24. Dreisseneæ. 1197. feråense Mørch. g 129. Dreissena polymorpha Pall. Tillæg. Cyclostomus elegans Mill. Paa og i en Kjæmpehåéi fra Steenalderen (med nd.). Gollin. == (> - æ == (=a & == Sø i == = sl & sy wm (= æ (7 < øæ = rel = RB æ «< Ørn oo > == Hydrobia Stéinii v. Mart. Esromså Et meget stort Exemplar. (Grevinde Lerche) Collin. Mølleaaen i Dyrehaven. Collin. Rettelser; Hølge skriftlig Meddelelse har Hr. Steenbuch aldrig taget Pupa umbilicata eller nogen af de større indenlandske Arter; selv P. museorum findes i ml ved Holsteinborg. Nr. 46, der er almindelig paa Gottland, maa saaledes Såa som dansk Art. Dette er saameget vissere, som det opstillede, ma ganske udvoxne Exemplar hører til en Græsk Form, P. corcyrensis Parr., af hvilken der findes temmelig mange Exemplarer i Mus. Chr. R m. p. 304. nederst maa gaa ud, eftersom jeg nu har seet et Exemplar fra Kinab strid Hr. P. Millers Samling der ganske passer til Schråters Afbildning. 368 To Tillægsbemærkninger til mine ,.Bidrag til Kundskab - - (4 om Echiniderne” af Dr. phil. Chr. Liitken. I den ovenfor anførte, i dette Bind af Videnskabelige Meddelelser% optagne Afhandling har jeg udtalt, at det var tvivlsomt, om Cas- sidulus caribæarum Lmck. var en Cassidulus eller en Rhynchopygus, naar man med d'Orbigny og Desor vil sondre mellem to saa- danne Slægter, idet den nemlig synes at have nogle af de Træk, som meest antages at udmærke begge disse Slægter. Slægten Rhynchopygus var mig imidlertid kun bekjendt af Desors Be- skrivelse og af Afbildningen i dennes ,,Synopsis” samt i d'Orbignys »Paléontologie''; af disse syntes det utvivlsomt, at Mundens Stilling hos Rhynchopygus var central eller dog ialfald subcentral, medens den hos den vestindiske Art ligger temmelig langt foran Midten; at der hos Øhynchopyqus ikke fandtes noget grubet, næsten nøgent Bælte midt ned ad Underfladen, saaledes som hos den vestindiske Art og hos Cassidulus lapis cancri; samt at der hos de fossile Rhynchopyger (R. Marmini) fandt et stærkere Fremspring Sted af Skallen over Analaabningen end hos den nulevende vestindiske Art. Resultatet heraf maatte da blive, at denne i en noget svagere Grad besad det for Rhynchopygus meest charak- teristiske Træk, nemlig Analaabningens Form og åvrige Forhold, men at den i andre Henseender, som man syntes ogsaa at maatte tillægge en vis Vægt, sluttede sig ganske til de ægte Cassiduli. Saaledes som Sagen dengang maatte stille sig for mig, maatte 369 jeg derfor have Tvivl om disse to Slægter virkelig vilde lade sig holde ude fra hinanden, om ikke den vestindiske Art dannede et Bindeled mellem dem, eller om der muligviis burde opstilles en egen Slægt for denne; og Spårgsmaalet blev noget mere indviklet derved, at en fossil eller subfossil vestindisk Art, (Cassid. guadeloupensis), som der var Grunde til at formode at være identisk med den levende Form, af Desor udenvidere hen- fårtes til Slægten Rhynchopyqus. Efter at hele min Afhandling var trykt, har jeg imidlertid faaet Leilighed til .at undersåge 3 Exemplarer af Rhynchopygus Marmini (fra Fresville ved Valognes), hvorved Sagen unægtelig stiller sig noget anderledes. Det fremgaaer heraf, at de Afbild- ninger, man hidtil har havt af denne Art, ikke have været nåiag- tige.. Munden er i Virkeligheden ikke synderlig mere midtstillet hos Rh. Marmini end høs Cassidulus lapis cancri, men ligger meget kjendelig foran Midten, og den någne grubede Stribe midt ned ad Underfladen er virkelig tilstede, (skjåndt Desor for- sikkrer det Modsatte), om end maaskee noget smallere end hos den nulevende vestindiske Art, Analaabningens Form er hoved- sagelig den samme hos dem begge, skjøndt Skallen unægtelig springer en Deel stærkere frem over samme hos den fossile Art. Cassidulus caribæarum er folgelig en Rhynchopygus Desor og vilde — hvis der overhoved i Analaabningens Form alene er tilstrækkelig Grund til en generisk Sondring af de her omband- lede Former, hvilket Desor vistnok ikke uden Grund be- tvivler — være at benævne Rhynchopygus caribæarum, naar ikke den Ulempe var forbunden dermed, at Slægten Cassidulus Lmck. Oprindelig er opstillet nærmest paa denne Art, som fålgelig ikke ved nogen senere Klåvning af Slægten burde kunne miste dette Navn, Da jeg paa flere Steder i mine ,,Bidrag til Kundskab om Echini- derne har sågt at yde min Skjærv til, at Forholdet mellem de levende og fossile Slægter kom til at stille sig saa rigtigt som muligt, hvad jo ved enhver Undersøgelse over Forholdet mellem Forti- 370 dens og Nutidens Dyreliv er saa vigtigt”), vil det maaskee findes passende, at jeg benytter denne Leilighed til en Be- mærkning om Forholdet mellem Codechinus og Amblypneustes, saameget mere som Begrændsningen af denne sidste Slægt ogsaa har været Gjenstand for Dråftelse i min Afhandling. Allerede Desor synes at antyde, at Codechinus kun afviger fra ÆAmblypneustes ved Manglen af Porerne i Hjornerne mel- lem Skalpladerne; da det nu er udtalt i det Foregaaende, at disse Porer ikke ere nogen constant Charakteer for Amblyp- neusterne, ligesaalidt som de ere det for Mespilierne, fålger allerede deraf, at der ikke længere er nogen Grændse mellem Amblypneustes og Codechinus, med mindre den skulde kunne såges i andre Forhold. Saalænge jeg ikke kjendte nogen Code- chin af egen Undersøgelse, vilde jeg imidlertid ikke fremsætte denne Bemærkning, skjåndt dens Rigtighed forekom mig temme- lig indlysende. Senere har jeg imidlertid faaet Leilighed til at undersåge et velbevaret Exemplar af Codechinus rotundus og vil nu ikke undlade at udtale den Anskuelse, at Codechinus ikke alene er en med Amblypneustes overmaade nær beslægtet Form, der kan betragtes som dennes umiddelbare Repræsentant i For- tiden, men at det endog synes at ville være meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at paavise noget positivt Kjende- mærke, hvorved disse Former vilde kunne lade sig henfåre til forskjellige Slægter. I Codechinus rotundus formaaer jeg kun at ") Som f. Ex. ved at idenficere Kleinia og Toæobrissus, ved. at klare For- holdet mellem Bavenellia og Encope, mellem Scutella og Chætodiscus, ved at udskyde Echinarachnius (?) Woodii Forb. af Slægten i spæde ved at antyde, at Fortidens saakaldte Diademer med en enkelt Und- tagelse ikke ere virkelige Diademer, ved at henpege paa MEN nære Slægt- skab mellem EÆchinoneus og Pyrina, saavelsom paa den Lighed, der synes af finde Sted mellem Coelopleurus og Ceræophorus, ved at henvise til deres rette Plads de i Slægten Periaster formeentligen med Urette optagne levende Arter af Schizaster og Moera (?). Da disse Momenter ere spredte paa forskjellige Steder i Afhandlingen, har jeg sammenstillet dem her til lettere Orientering for dem, som denne .Side af Sagen maatte interessere særligt sn BEN see en ægte Amblypneustes; at hiin tilhårer Kridtformationen, de åvrige Amblypneuster derimod Nutiden, kan naturligviis ikke komme i Betragtning, men den Mulighed er jo heller ikke ude- lukket, at Amblypneuster kunne blive opdagede i yngre Lag end det, (Elage aptien), hvori Codechinus er fundet. Medens disse Linier ere under Pressen, modtager jeg to, i al deres Kortfattethed vigtige echinologiske Bidrag af Alex. Ågassiz, betillede ,,Synopsis of the Echinoids collected by Dr. W. Stimpson on the North Pacific Exploring Expedition under the command of Captains Ringgold and Rogers? (Af Proceedings of the Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Decbr. 1863) samt ,List of the Echinoderms sent to different Institutions in exchange for other Specimens, with Annotations% (Af ,,Bulletin of ihe Museum of comparative Zoology.”) Flere af de Resultater, hvortil jeg var kommet, og som findes fremsatte i mine ovenan- forte Bidrag, ere allerede antydede i disse 2 kortfattede Over- sigter; i andre Punkter er der derimod Uovereensstemmelse til- stede mellem vore Resultater. Til nærmere at gaae ind paa disse Uovereensstemmelser finder jeg imidlertid her ikke Anledning, da jeg ikke vilde kunde anfåre noget derom, som ikke alt af mig paa sit Sted er anfårt; heller ikke vil jeg her dvæle ved den hyppige Klåvning af gamle Slægter og Oprettelse af nye, som udmærker disse to Arbeider, men kun, for at forebygge en unådig Forvirring, anføre, at min Chætodiscus scutella uden Tvivl er ,Scaphechinus mirabilis Barnard% hos A. Agassiz, og at min ny Slægt Psilechinus alt her er antydet under Navnet Lytechinus. 372 Efterskrift til min Meddelelse om den kirgisiske Steppehåne af J. Reinhardt. Etterat de i denne Aargang af Tidskriftet meddeelte Notitser om Steppebånsenes Besåg her i Landet allerede vare trykte, er det fra en paalidelig Side blevet mig meddeelt, at der i Sommeren 1863 ogsaa paa Øen Als har været seet en lille Flok af disse Fugle paa en sex eller syv Stykker, hvoraf to vare blevne skudte. Fremdeles har Hr. Læge Fr. Hornemann den 46de Mai d.A. tilskrevet mig, at han et Par Dage iforveien fra Hr. A, P. M. Gaardboe til Såndergaardboe havde faaet Efterretning om, at der endnu i de fårste Dage af Februarmaaned har været seet: en Flok Steppehåns i Vester-Tversted Klitter (i Hornsherred); men at Flokken ikke senere var bleven bemærket der i Egnen, hvorfor Hr. Gaardboe antog, at den var dragen bort. Kjåbenhavn i Juli 1864. 373 Iagitagelse om Stillidsens (Fringilla carduelis Lin.) Forkjærlighed for Grenmarv og Maaden, hvor- paa den forstaaer at skaffe sig denne. i Af Prof. J. J. S. Steenstrup. (Meddelt i Modet d. åde Marts 1863.) Den Meddelelse, som jeg gjorde Foreningen d: 4åde Maris d. A. aångaaende Stillidsen låd saaledes: »Man iagttager ofte i Udkanten af Kratte og Skove samt paa enkelt- staaende Træer, naar disse nemlig ikke ere for håie, at mang- foldige. Grene ere i Spidsen afbrudte og paa en mærkværdig Maade splintrede og lasede, og at de afbrudte Spidser hænge i lange Bark- eller Baststrimler ned fra Gren-Enderne, men be- handlede paa samme Maade, som disse. — Ved forste Oiekast vilde man snarest formode, at de talrige Beskadigelser vare fremkomne ved Vindbrud, men den eiendommelige Splintring af de afbrudte vedhængende Stykker og disses ikke afslidte og afpid- skede, men aabenbart med et skarpt Redskab behandlede Over- flade leder dog snart Tanken bort igjen fra saadanne Brud og Udpidskninger, der kunde skyldes Vinden. — Disse Beskadi- gelsers Oprindelse har i mange Aar været mig gaadefuld (jeg har seet dem saavel i Jylland, som i Sjælland, paa Pil, Lind og Tjorn, senest bemærkede jeg dem for nogle Aar siden i Udkanten af Såndermarken og i dennes Omgivelser), men et Tilfælde har ført mig til Erkjendelse af Ophavsmanden til dem, eller maaskee rigtigere; lært mig at erkjende een af Ophavs- 24 374 mændene til dem. Det er nemlig Stillidsen (Fringilla car- duelis Linn.), de skyldes eller som de dog for en stor Del maae tilskrives. Jeg forelægger her en Række af flere ejendommelig splintrede Lindegrene, hvilke en Stillids har behandlet saaledes i mit eget Paasyn, og et større Antal af disse har det kun været faa Timers Arbeide for den at tilrede paa denne Maade.” Siden 1859 og indtil iaar have vi nemlig i eet af vore Værelser havt en Stillids i Bur, egenlig tvende mandlige Fugle efter hinan- den, saa at den senere aflåste den tidligere kort efter dennes Dåd ; begge vare ikke samtidigen hos os og have ikke seet hinandens Lader, og den sidste var endogsaa indfanget lang Tid efter at den fårste var kommen i vore Hænder, hvilket jeg for en senere Bemærknings Skyld strax her tilfåier.”” »Begge de nævnte Individer havde i Reglen Frihed til at flyve flere Timer om Dagen frit omkring i Værelset, og for at gjoåre dem det behageligere, blev der i et Vandglas hensat nogle i Haven afskaarne Trægrene af 2-3-4 Fods Længde, som oftest Lindegrene, paa hvilke de i disse Timer toge Ophold, og de fårte da, som det syntes, et ligesaa fornøieligt som virksomt Liv. Saa- snart de nemlig bleve frie, sysselsatte de; sig med Grenene, og deres første Gjerning var da gjerne, med det spidse, keg- leformede Næb at kile de stårre Grenknoppes Knopskjæl fra hinanden forat afnappe og æde det saftrige Knophjærte, og i den Del af Aaret, da Grenene vare bladbærende, at afbide eller ud- hugge de. spædere Knopanlæg i Bladhjårnerne. Fårst' da begyndte de i Reglen ved kraftige Hug med Næbspidsen at opridse Barken paa Grenene, som oftest fra den åverste Knop af, ikke sjelden dog fra een af Bladvinklerne, Aad de end gjerne noget af det grønne saftige Væv mellem Yderbarken og Veddet, saa trængte de dog hurtigen igjennem Splinten og Vedrøret ind til Marven, hvilken de med en ualmindelig Iver og Behændighed satte sig i Besiddelse af, idet de enten udsplintrede den hele haardere Vedskede om Marven eller bortkilede den ene Side af den; et- hvert Parti af Marven, der under disse Mandyrer blev lagt blottet, 375 eller som de fra oven af kunde hente med det spidse Næb nede i Marvråret, blev med den stårste Begjærlighed spist. Det var med en utrolig Lethed hver af disse to Fugle kunde blive Herre over en flere Tommer lang Marvpille i Grenstykket mellem tvende Bladvinkler (et Internodium), og naar dette Grenstykke, gjennemsplintret og laset hang ned fra Grenspidsen, var det med en overordenlig Fyrighed at Arbeidet fortsattes over paa et andet Gren- stykke (Internodium). Det stårste Antal af Grenstykker, jeg har seet Stillidserne afmarve paa en enkelt Dag under en Frihed af 2-4 "Timer, var 7-8, hvorved det er at bemærke, at Grenskuddenes Længde og Veddets Modenhed i sidste eller næstsidste Aars Skud kunde lægge ulige Vanskeligheder iveien for Udsplintringen. Tre, fire eller flere saadanne splintrede Partier, forbundne ved tynde Strimler af Barken eller Splinten kunde saaledes hænge ned fra alle Grenene og gave disse en saa fuldstændig Lighed med de ovennævnte i det Frie iagttagne Beskadigelser, at der ikke kunde levnes mig ringeste Tvivl om, at de skyldtes een og sammme Aarsag." Da jeg er overbevist om, at mangfoldige Træk i de enkelte Dyrs og særlig i Fuglenes Levemaade og Lader ere afhængige af Erfaring, Belærelse og indbyrdes Undervisning, og da Stillid- sen til alle Tider har været erkjendt som en meget lærvillig Fugl, gjentager jeg, hvad jeg ovenfor bemærkede, at de ikke havde været samtidigen hos os og at den ene aldrig har været Vidne til den andens Lader. Saameget mere maa jeg ansee Gren- og Stængelmarv for at være en særdeles kjærkommen og eftersågt Spise for alle Stillidser,& »Til denne Iagttagelse knytter jeg endnu en anden, hvortil de samme tvende Stillidsfugle have givet mig Anledning og som an- gaaer ligesaameget deres sjælelige Evner som deres physiske,'” 24" 376 »Naar der nemlig var sat saadanne Grene i Glasset, hvis langtfra hinanden staaende Sidegrene vare lange og tynde, saa at den enkelte Sidegren ikke kunde bære Fuglens Vægt, var det overraskende at see, at Fuglen sad paa et Knippe eller Bundt af disse båielige Grene, som den sammenholdt i sine Fådder; disse sloge naturligvis ud til alle Sider og indtoge igjen deres oprindelige fjernede Stilling, saasnart Fuglen fléi bort fra sin Plads. Naar Fuglen satte sig igjen paa Grenene alene forat finde Hvile eller Sæde, kunde den under Flugtens Afslutning og under dens Neddalen paa et eller andet Sted, samle sig et Knippe af Sidegrene, udgaaende fra forskjellige Steder af samme Hovedgren eller fra forskjellige Hovedgrene, i saa stor en Hurtighed, at det ikke var mig muligt med Diet at forfålge de enkelte Bevægelser, hvorved den fik et Knippe samlet i sine Fådder, der var stærkt nok til at bære den, Men ved at sætte eller holde en Yndlingsspise for den i en saadan Stilling, at Fuglen ikkun kunde nyde den, hvis den kunde komme i en sid- dende Stilling i en bestemt kort Afstand fra denne, kunde man, under dens gjentagne Forsåg paa åt faae en saadan Stilling paa disse tynde og båielige Sidegrene, bedre forfålge dens Bevægelser. Det var mig da baade en Fornéielse og en Overraskelse at see, hvorledes Fuglen gjorde et Sving ud i Stuen og nu, idet den dalede ned eller ind imellem Grenene, hurtigt fattede med Foden een Gren og med Næbet en anden Gren, som pilsnart forenedes med den fårste i Foden, medens de båielige Grene nedtyngedes eller ved Retningen af den sluttede Flugt båiedes henimod en tredie Gren, der lige saa hurtigt blev grebet af Næbet og "om- klamret fårst af den ene Fod saa af den anden, og saa fremde- les ofte en fjerde eller femte Gren til, hvis saamange vare nåd- vendige til at give Fuglen den ånskede Stilling. Var den ved disse Bestræbelser alligevel ikke kommet Maalet nær nok, af- hjalp den det paa Stedet paa mange Maader; den hævede sig noget ved at skyde sig sidelæns længere indad paa Gren- knippet, eller den sænkede sig ved at skyde sig længere ud 377 påa dette, saa at dens Vægt kunde trykke Knippet længere ned; den strakte sin Hals og Næb saa langt den kunde, for i en eller anden Retning at faa fat paa en Gren, som den hurtigt kunde lægge sammen med de andre og saaledes flytte sig noget i Grenens Retning, medens den maaskee tillige gav Slip paa enkelte af de andre i Knippet. Var Maalet ikke naaet endnu, maatte den paa ny flyve ud, og den forsågte da en anden Art af Sammenlægning, der kunde fåre den nærmere til Maalet. Intet bar overrasket mig mere, end den Hurtighed i Overblikket, Beregning af de forhaandenværende Forhold og den Sikkerhed i Bevægel- serne, hvormed Fuglen forstod at manåyrere til sin Fordel, hver Gang Forsåget gjordes med et nyt Sæt af Grene eller Qviste.'” »Åt dette ogsaa er en sjælelig og legemlig Færdighed, hvoraf rimeligvis ikke blot Stillidsen, men mange af dens Beslægtede ere i Besiddelse og hvoraf de dagligdags gjåre Brug i det Frie, derom kan der vistnok ikke være Tvivl. Det har neppe undgaaet noget opmærksomt Oie, at naar enten en enlig Fugl eller flere enkeltsiddende Fugle flyve op fra Grenene i Top- pen af et Træ, seer man ofte en Bevægelse i Grenene der langtfra ikke er indskrænket til det Sted, hvorpaa Fuglen syntes at sidde og hvorfra den flåi op, idet Grenspidser, fjernede derfra i flere forskjellige Retninger, sættes tydeligen i stærke svingende Bevæ- gelser, Dette kan kun forklares derved, at Fuglen paa samme Maade, som vore 'Stillidser, har holdt disse Grene samlede i sin Fod og pludseligen givet Slip paa dem, idet den flåi bort.” 378 Oversigt de videnskabelige Måder den naturhistoriske Forening i Aaret 1863. d. Zlde Januar. Hr. Professor ron holdt et Foredrag over en stor Delphin, af hvilken "sing i Aaret 1862 vare drevne dåde - iland paa forskjellige Steder paa Kysten af Sjælland og Fyen. Da en udfårlig, af Afbildninger garn Meddelelse om denne for den Danske Fabrin ny Delphinart allerede er trykt i Oversigten over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i nere iber 1862, er det tilstrækkeligt, idet man foråvrigt henviser I dette Tidsskrift, her at bemærke, at denne Delphin formeentlig er R. Owens Phocaena crassidens, der som bekjendt hidtil anto- we for en uddåd Art, og at den synes rigtigst at maatte betragtes om Typ for en ny Slægt, Pseudorca, der slutter sig nærmest til drleke eller Spækhuggerne d. 30te Fahne; Hr. Professor brkia"s gav en Udsigt over Darwins Under- égelser over Planternes og navnlig Orchideerues Befrugtning kter sl Inse d. 18de Februar. Hr. Professor Ørsted holdt et Pienpejy over Avnrust og re Svampe (Cladosporium epiph lpicoccum tritici, Fusa- kun lagttagelserne over Cladosporium ere optagne her i Meddelel- e. S. 249). serne (se d. åde Marts. Hr. Professor Lange gav en reder over Monopetalerne i den SYRE kg Flora, støttet saavel i Spanien gjorte paa om paa forskjellige ng aeg Herbarier. sm ll foreviiste men: sony me flere for den danske Flora nye Planter, nemlig 1) P' rolinum, funden i Jylland, 2) Orobanche Cirsii Fr. i Hob eg -Skov (noget pinte a den svenske Form af denne Plante), og 3) Bulliarda aquatica, funden i en udtårret Dam ved Hellebæk. 379 Derefter meddeelte Hr. Professor Steenstrup forst et Par Iagt- tagelser om Stillidsen (Fringilla meen (see S. 373. og flg.) og derefter nogle Bemærkninger om Alm nævnelser påa natur- mee Gjenstande og Forhold DIIS ADERSENESE vis Op- bevarelse og Sammenstilling han tillagde stor Værd for forskjellige Mindels og culturhistoriske Undersågelser, men efter hans Mening maatte de, for at give et sikkrere Udbytte, for det Første samles med stårre Iver og dog med stårre Vaersomhed end hid- til, og for det Andet sammenstilles efter andre Regler, båd dem man hidtil sædvanligen fulgte. Han anstillede i dette Måde nogle Betragtninger over Sammenhængen imellem de forskjellige Be- un anelse som Almuen i vort Land og beslægtede Lande havde e dækvingede Insekter alter. ml d. fåde Marts. Hr. 0. Mérch meddeelte en Oversigt over Danmarks Land- og Ferskvands-Mollusker, og omhandlede navnlig Slægterne Limaz, Vitrina, Hyalinia og Hak: etc: sée. S' 265, Professor Steenstrup meddeelte derefter, som en "Norisættelse af. hans sidste Foredrag i forrige Måde, sin Betra ng af Sam- menhængen imellem de SAGE se Eleni Selk rang: nelser for Muldvarpen og vore mindre Pattedyr af Spidsmusenes og Musenes Familier, alkg han nærmere forklarede de tabellariske Grupperinger, han paa store sings ener: havde givet af dem. odt Da Udviklingen var slør sagen, og denne ikke godt kan forstaaes uden i sin Heelhed, kan her ikke tand ind Uddrag; af lignende Grund reen en SE ikke Liste eller Grupperingerne af Navnene, der tjente til Grundlag for fre iunbu d. 2Tde Marts. Hr. Dr. Låtken gjorde en Meddelelse om og foreviste Af- bildninger af en ved Sevedå i Begyndelsen af November 1862 op- dreven »Kæmpe- fo so der var næsten tre Alen lang og mere end 7 Centner tung. Hovedpunkterne i Foredraget vare: 1) at denne Klumpfisk tilhørte en ved sin Stérrelse udmærket Art (Mola nasus Raf.), som oftere er iagttaget vi Europås og Nord- amerikas Kyster, men som i Reglen er bleven sammenblandet med den meget mindre »runde Klumpfisk« (Mola Betzii Ranz.) under den collective Benævnelse » Orthragorisceus Mola (L.); 2) at Ranzanis Klåvning af Klumpfiskene i talrige Slægter og Arter er at betragte som aldeles forfeilet; 3) at der af virkelige /ola-Arter oruden de to ovennævnte endnu kun d Sikkerhed kjendes en tredie, nemlig M. lunceolata (Lienard) be. anden en Art, der ikke er mindre kjæmpemæssig end M. nasus, men udmærket ved sin Hales ejendommelige Form; 4) at fri »lange Klumpfis k« (Orthragoriscus oblongus Auct.) maa danne en egen Slægt (Ran- zania Nardo) og fåre Navnet Banzania truncata (Retz.); og endelig, 5) at de smaa piggede Klumpfiskeformer (Diodon Mola Pall., Orthra- Joriscus hispidus Schn.), for hvilke der ile forskjellige Navne er bleven opstillet en egen Slægt i Klumpfiskenes Familie eller 380 Gruppe, kun ere Udviklingsformer 'af de typiske ene (Sming. Steenstrups og Liutkens Fælledsarbeide her i Overs. over det Kgl. Danske Vidensk. Selskabs KKDN beo" i mode S.- 367. d. 22de April. Hr. Professor Ørsted meddeelte Iagttagelser over Phelonites strobilina (see S. 245). Professor me sele rup oplyste i Anledning af den Opfattelse af denne Svamp, som var blevet Ser sønnen i et tidligere Måde (see Meddelels. for 1861 S. 286), a emi- narielærer Rostrup i Brev af 24de November 1862 avis mrk ham, at han allerede for længe siden var kommen til den Er- kjendelse, at de ståvknaplignende Dannelser vare en Svamp og navnlig Phelonites strobilina, og saavel af dette Brev som af et senere af 10de Marts 1863 oplæste han de mir rs som Hr. Rostrup havde gjort om denne Svamps For d. låde Mai. Hr. O. Mørch fortsatte den i Mådet den 14de Marts begyndte Oversigt over Danmarks Land- og Ferskvands-Blåddyr og gjorde navnlig Meddelelser om Slægterne Clausilia, Balea, Pupa og Vertigo (see S. 265 og fålgende S.). d. 19de Mai. Hr. Dr. Lsitken forelagde en af Hr. Apotheker Aabye i Odder indsendt Meddelelse angaaende en blaa, sjeldentblomstrende Nym- phæa i de danske Vande. (Denne Meddelelse findes trykt i det af Fogh og Lutken mygrene inttnerke ej populære Fremstillinger af —15 Derefter sluttede Hr. 6. Mørch den i forrige Måde fortsatte Oversigt og omtalte navnlig Limnæa, Planorbis, Physa, Ancylus, come. stomus, Viviparus, Byer Valvata, samt alle Fersk- vandsmuslingerne reg 8. 2650 d. 27de Juni. Hr. Professor Reinhardt foreviste et gl levende Steppehåns radoxus), som tilligemed 5 andre vare fangede i i Klitterne ved Ringkjåbingfjord og Falacås tillige Æg af disse Fugle tagne sammesteds, hvorpaa han meddeelte hvad der var bleven ham bekjendt om disse fremmede Gjæsters Forekomst her i Landet i denne Sommer, (see S. ) Derefter forelagde Hr. Professor Steenstrup paa Hr. Seminarie- lærer Jensens Vegne en Deel bryologiske Notitser (see S. 23 d. tåde November. Hr. O. Mørch meddeelte en Oversigt over de i Dan- mark forekommende Former af Sneglefamilien Bullidæ; fålgende Arter anførtes Philine quadripartita Ascan. I Kattegattet og Sundet, fossil ved Aast SK Philine mende S. Wood. Store Middelgrund og Hveen. (Måll.). Philine scabra Mill. Store srggnkees en, og Hellebæk (Ltk.)- Retusa alba Jacobs 1798 in Adams Essays on the Microscope. Bulla obtusa Mtg. siseberert Rhed. (Méll). Grenaa i, Mængde (Grove). etusa truncata Mtg. (Bulla retusa Maton & Rack. Langelands- beltet (Sekr. ml fossil fra Aastrup (Stp.). 381 Akera æn Mull. Almindelig i Sundet og Kattegattet. Bemærkning i H. P. C. Møllers Men har sg fps, denne Art svommende i Vandfla Det er formodentlig inge Art, Faber i Tidsskrift for mles skaberne Ste Bind. Nr. 14. 1828 p. 248 omtaler saaledes: »I det stille Vand i Fiskedybet, Laanet kaldet, svommede en Mængde af Clio retusa«. Denne Angivelse har formo- dentlig senere foranlediget Dr. Beck til at angive Lovén denne arctiske Pie eropod som forekommende i »Sinus Co- d Moll. Actæon iabugtiEs L var. minor. Hornbæk, Aalbæk (Kråyer). Hellebæk (Ltk.). Odostomia albella Lovén, især i Byssus af Mytilus. Odostomia ferie Hanl. Svendborg Sund (Ltk.). Odostomia eulimoides Hanl., O. interstincta Mtg., O. plicata Mtg. Alle fra de hævede Lag ng Aastrup (Stp.). Chemnitzia KE Phil. Hornbæk (Kråyer). ulimella acicula Phil. (E. frtblen Lovén) ved Hveen (M61l.). Bender Ti reike Sowb., Sæby, Krøyer. Hirtsholmene (Colle- eraad er). Soi Hank L. Løkken (Stp.). Hellebæk (Ltk.). Samsé (Jacobsen). d. 27de November. Hr. Professor Reinhardt meddeelte nogle ornithologiske æst aanotitser til La na (see n adskillige Tillæg til et Re Foredrag om Steppehonsenes Forekomst her i Landet i vel ar. Da disse yderligere Oplys- ninger ere optagne i den her g mg sr trykte Meddelelse om dette Emne (see S. 213), er pt overflådigt at dvæle ved dem her =- == » Ilte December. Hr. Professor Ørsted meddeelte Bidrag til en morpho- logisk Tydning af Welwitschia mirabilis. Han sågte navnlig at vise, deels at Hooker havde været mindre BE VE Ø sin Kægm af Stammen, idet han ikke havde lagt tilbårlig V den kun bestaaer af et eneste (det hypocotyle) Sircfrake ses at man kun ved at tage dette Forhold med i Betragtning kan bringe Stammens afvigende By i Samklang med de almindeligt gjældende orders Klar Fremdeles fremhævede Orsted, at Welwitschia heller ikke hvad Stammens Bygning angaaer staaer saa ene, som Hooker mener. Testudinaria elephantipes stemmer væsen overeens med den, da den ligeledes hår em mang eaarig mles Hovedaxe, dannet af et eneste Stængelstykke. d. t6de December. Hr. 0. Mørch meddeelte en Oversigt over de danske Arter af Faern e Elysiadæ greve Alder) og knyt- tede dertil nogle Bemæ eres om enkelte af dem. Fålgende indenlandske EN opregne ridis Mtg. fra Surngntie: og Sundet i Nærheden af meet (Orsted). 382 Limapontia capitata Mill. (Planaria limacina Fabr.'”. Kalle- bodstrand. Chalidis rocke (Vortez) Ørsted Plattwirm. p. 64. tab. 2. fig, 22, 23. Kallebodstrand. Han ——— fremdeles at de 169112. 1. fra Sl den fremstillede »haarde Papiller, der synes at erstatte Mange- len af Tænder« ere de af Quatrefages i Annales des sciences p . pl. 5. fig. VII fra oven fremstillede Tun- getænder af Chalidis Han ansaae det dernæst ikke for ræs at denne Art kunde være en Udviklingsform af Tergipes ntog endelig, at Herm kvie maatte i Modsætning tii indre … henføres til denne REN ilie, Derefter meddeelte Hr. Professor Ørsted en Notits om Artsfor- skjelligheden mellem spirende Planter af de danske Bidens-Arter. De spirende Planter af Bidens tripartita , platsjcephåla og radiata have en mege forskjellig Habitus, som tildeels grunder sig Eg en væsentlig Forskjel i Stængelstykkernes Længde. Hos B partita har det nine Stængelsts tykke i Gjennemsnit en Rn 3 [=<] md æ (sg az VR to um æ = ke af 12 til 16 Linier, hos to andre kun af 2 til 3", De to efter Kiimbladene følgende stænuelstykker +have hos B. platycephala tilsammen en Længde af ie: os B. radiata og B. tripartita kun en Længde af 4 til 6 Da flere Bidrag vare anmeldte til Måderne i 1863, forat optages i de »videnskabelige Meddelelser« for dette Aar, men Tiden ikke tillod deres Fremkomst i Decembermåderne, blev det besluttet a" afholde et Supplementmåde i Begyndelsen af næste Aar til Frem- matelse af gren Meddelelser, nemlig til ens om Echinidernes ESMA SED ks Forhold og Systematik (see foran S. 69 og fålg.) og Professor Reinhardts faunistiske sisddjulde (Delphinus globiceps, fra bebor gns Siluris glanis L. fra Stérfloden og Trygon pasti- a (L.) fra EERED samt hans Berigtigelse om Argulus mye Kr, (stéé€ foran 5: 236, an see idvrigt herom Oversigten i næste "svale Modet den 10de Februar 1864 N.F VM. 1863. 1. Echinometra- Michelin: Des. 7. Ecktnocidaris løngispina« Ttk 9. Echinometra- AÅrbacia- Ltk« 40. Ellinseckinus macrostomus. Ztk: Zeske/jun) 2. Clypeaster prostratus asstzia” ovulum« tk. 14. Chætodiscus scutella- Ttk: TX. F.V.M. 1863. TADRE ; ' Hellita/ hexanora Em. [jun 4.5. Encope” 6: i H Cneridulus caribæarum. Lmk: 8. Ag N. F.V.M. 1863. É x i .. - rer ku , Gr. Theornam- dele é sculgu ale, ERE se Me Ea] fS len 4 5al w: t Ørsted ad- nat: camera clara" del; Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn, Bam Aaret 1864. Udgivne af Selskabets Bestyrelse, Med 5 købberstukne Tavler øg adskillige i Texten indtrykte Afbildninger. Andet Aarties siette Aargang. vel. Z 6 Mio.Bot. Garden, 1902. Kjoåbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S, Muhle. 1895 Indhold. Er ES å Sid Bidrag til Naaletræernes Morphologi. der S. Ørsted. (Hertil Tab. 1—IH 1. 34; En ny vestindisk m, ile Dr rnidllensis Ltk., beskreven. af. Dr; phil: Chrulitken ke RT NE Kriti "Bemærkninger om forskjellige Såstjerner (Asterider), med Be- aen af nogle nye Skud af Dr: phik;Chr.. Laitken 1... 123 Loranthaceæ mexicanæ et ek SA UELER, Enumeratio specierum hujus familiæ, quas in reen mexicano Liebmann et in America centrali. Ørsted legerunt; Anclore DOOPER NO RE 17 ra iaira, en ny Form af rs OM Frat Familie. Ved Rud. Bergh. (Hen Tab: HD, LSE. 1 Re 178. Om Vestindiens Pentacriner, med nogle Bemærkninger om Pentacriner og alles i Almindelighed, af Dr. phil. Chr. Liitken. (Hertil Tab. Notits om Canada-Gaasens (Bernicla canadensis) Forekomst i Grånland, af J. FESD mn TERRE REAR ER RER RE SE ER SEER SE NET lapmydsens ufødte Unge og dens Melketandsæt. Af J. Reinhardt 248. Bleordornis | delirhnbis Lik., en ny vestindisk Hummer-Årt, beskreven ; BEDT, phil Cr Baker se ER NERE 26 " … Yderligere Bemærkninger om rer hos Remmesælen (Phoca barbata),. af Prof, JT Saekeup ss REESE . 269. Oversigt over de videnskabelige lbnr i om naturhistoriske Forening ARTE 186 ae REE ERE SR 275 Tab. | —Il, == Ul — IV—Vv Oversigt over Kobbertavlerne. Kig. 1—30 Picea excelsa, Fig. 31—34 Chamæcyparis Lawso- niana, Fig. 35 Pinus m en Fig. 36 Bryonia dioeca, Fig. 37—47 Pinus montana, Fig 48 Pini species mewxicana ex sec- tione Tædæ, Fig. 49 Preuis nit: Fig. 50 Pinus pinea, Fig. 5t Pinus Senbirides, fe 52—55 Cupressus Lindleyana, Fig. 56 —62 Cupressus Gooven ncara iaira, Fig. 1 en seet fra Bugfladen, /2 Gang for- storret, Fig. 2 Forenden af me idg ovenfra, samme Forstårrelse, Fig. 3—23 anatomiske Detaill 2 Fig. 1 Pentacrinus Milleri i ugen Størrelse, Fig. 2—5 De- tailler af samme, tildeels forstårrede, | Videnskabelige Meddelelser fra den eN Forening i Kjøbenhavn. Audet Aarti, 1864, . Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 1—2 Bidrag til Naaletræernes Morphologi. Af r A. 8. Orsted. (Meddelt i Martsmåderne 1864). (Hertil. Tab. I—1.) De nu som en selvstændig Klasse almindelig anerkjendte någen- fråede Planter) have en særegen Betydning derved, at medens de paa den ene Side slutte sig naturlig som det laveste Trin til den Stige, der fårer fra de åvrige Blomsterplanters underste Af- delinger til de håiere, saa danne de paa den anden, Side den Bro, der fårer fra Blomsterplanterne til Sporeplanterne. Medens Saaledes Blomsten hos de fuldkomneste Någenfråede endnu ikke Savner det for de åvrige Blomsterplanter karakteristiske, om man saa tår sige, overflådige Udstyr — Gnetaceerne have endnu et ufuldkomment Blomsterdækkex+) — saa antager den ganske ”) Det maa betragtes som en Undtagelse, naar Parlatore i den seneste Tid har søgt at hævde den ældre Anskuelse, ifølge hvilken 'de Nøgenfrøede henføres som en Orden under Dicotyledonerne mee rendus de "Académie des sciences Tom. 53. Jul. c. 1861, ”) Denne skeles af de Nogenfrøede er i den seneste mg bléven forøget med den mærkelige sydafricanske Slægt IWelvitschia, der SER den ra. Interesse ikke blot i møorphologisk Henseende, hr Stæ gelens og seBezEn højst eiendommelige Forhold, men ogsaa i syste- matisk, da er den eneste hidtil kjendte Slægt blandt de nl irars, som har PS oo (Transact. of the Linn. Society Vol XXIV). P2 gradvis, naar man stiger lavere ned (fra Abietineerne til Cupressi- neerne og fra disse til Cycadeerne), en saa ufuldkommen Skik- kelse, mister saa mange af sine væsentlige morphologiske Egen- heder, at man tilsidst, navnlig for Cycadeernes Vedkommende, geraader i Tvivl, om disses Forplantningsorganer kunne siges at svare til Blomstens Begreb. De sidste Tiaars Undersøgelser have vistnok givet os en langt klarere Indsigt i de Nogenfråedes Befrugtningsforhold og navnlig paavist Egenheder i Æggets Byg- ning og i Kimens Dannelse, der i en ganske overordentlig Grad have bidraget til at kaste Lys over de håiere Sporeplanters saa gaadefulde Forplantningsorganer; men der hersker dog endnu megen Uvished og megen Tvivl i den morphologiske Tydning af Blomsten, og det i flere og meget væsentlige Punkter, Dette gjælder for Hunblomstens Vedkommende ikke blot med Hen- syn til Kogleskællene og Dækskællene og disses indbyrdes Forhold; men endog det Spørgsmaal, om Æggene ere nøgne eller ikke, er endnu meget omtvistet; og hvad Hanblomsterne angaaer, ere Meningerne ligesaa delte. Der er saaledes navnlig folgende Spørgsmaal, som det vil være af Vigtighed at faae besvaret paa en mere fyldestgjårende Maade end hidtil er skeet, og som ikke alene have Betydning med Hensyn til en rigtig Opfattelse af de Nøgenfrøedes Stilling i Systemet, men til Besvarelsen af hvilke der ogsaa knytter sig en sikkrere Bestemmelse af Blomstens Begreb i Almindelighed. 1. Have de Nogenfrøede og navnlig Naaletræerne nøgne Æg, eller ere de af R. Brown som Æg tydede Organer — hvad flere Botanikere i den senere Tid have søgt at gjøre gjældende — at betragte som Frugtknuder ? 2. Hvilken Betydning have Kogleskjællene hos Abietineerne? Hvilken Betydning have Kogleskællene hos Cupressineerne? Ere de mandlige Forplantningsorganer at betragte som en enkelt Blomst, eller som en Blomsterstand, eller høre de ikke ind under nogen af disse Kategorier? RS 3 Nærværende Meddelelse indskrænker sig til at levere Bidrag til Besvarelse af de tre -forstnævnte Spårgsmaal, idet jeg forbe- holder mig i en fålgende Meddelelse at forelægge Foreningen Iagttagelser og Betragtninger over de mandlige Forplantnings- organer. Å De forskjellige Tydninger af Naaletræernes (og navnlig Åbietineernes) Hunblomster, som i de' senere Aar ere blevne gjort gjældende, kunne henfåres til to Klasser, I. Til den første Klasse af Tydninger henfåres de, som tillægge Abietineerne aabne Frugtblade og nøgne Æg. 1. Ifålge R. Brown have Abietineerne en rakleformet Blom- sterstand, bestaaende af aabne skælagtige Frugtblade, der sidde i Hjårnet af Dækskæl og ere forsynede med to någne nedad- vendte Æg"). Denne Opfattelse har. funden de fleste Tilhængere og er i den senere Tid bleven forsvaret af Caspary”%); det er Ogsaa den, som ifålge nedenstaaende fi bedene maa antages at være den ene rigtige. ; 2. Schleiden slutter sig forsaavidt til R. Brown, at han Ogsaa mener, at Æggene ere någne; men gaaende ud fra den Forudsætning, at enhver Fråstol er en Axedannelse, og at et Blad aldrig kan dannes i Hjørnet af et Blad, kommer han i Overensstemmelse hermed til den Slutning, at R. Browns Frugtblad er en Fråstol, og at hans Dækblad derimod maa be- tragtes som Frugtblad++), Da det imidlertid har vist sig, at det forste Led i denne Forudsætning ingenlunde holder Stik), og at det andet, saaledes som det navnlig vil fremgaae af de Iagt- ”) Forelæst i det Linneiske Selskab i London 1825 Helses to Voyage of discov. by Capt. King, og Verm. Schrift. 4 B. p. 103). "I De SR kg feminei structura morpnclesldke Annal. des scienc. hat. T. 14. p. "”) Beitråge zur Botanik p. 26 og p. 109. T) See blandt andet A. Brauns Udtalelser herom (Abhandl. der Acad. der Wissensch. zu Berlin. 1860 p Di ig 4: tagelser, der nedenfor skulle meddeles, ikke kan bringes i An- vendelse i det foreliggende Tilfælde, saa falder hermed den Schleidenske Opfattelse. II. Til den anden Klasse af Tydninger henføres de, som tillægge Abietineernes Hunblomster en Ægget omsluttende Frugtknude. 3. Baillon har troet ved lagttagelser over Udviklingen af Naaletræernes Hunblomster 7) at finde en Bestyrkelse for Rigtig- heden af den allerede i 14843 af Mirbel og Spach kortelig antydede Opfattelse, ifålge hvilken Browns Frugtblad betragtes som den fælles Blomsterstilk og Æggene som meget ufuldkomne Blomster, bestaaende af en Frugtknude (Æggets Hinde) og et hindelåst Æg (Æggets Kjærne):+). Af det, som Baillon an- fører til Forsvar for denne Tydning, troe vi navnlig at burde udhæve fålgende Sætninger: ,,Ce qui porte les organes femelles de la reproduction dans les Abiétinées, c'est un corps placé å Paiselle dun appendice; c'est donc un rameau, une production axile, et, sous ce rapport, M. Schleiden a ouvert la voie å une interprétation exacte de la nature des supports floraux. Il est incontestable que Vaxiome: »folium in axilla folii est sans exemple dans le rægne véægétalf se trouve aussi vrai ici que partout ailleurs. On ne saurait donc s'arréter å Vobjection qwadresse å M, Schleiden M. Lindley (Veg. Kingd., édit. 2 p. 227). C'est faire une pétition de principes que de considérer le fruit d'un Saule comme: une feuille placée dans Vaiselle une autre feuille”, Car, méme en admettant que les placentas du Saule sont formés par le bord des feuilles car- pellaires, celles-ci n'en sont pas moins réuniées au nombre de deux pour constituer Povaire, et elles représentent un bourgeon å deux feuilles auxquelles il faut bien un support commun ou réceplacle, de nature axile, si court qgwon la veuille supposer£ (1. v. p. 10). a Recueil d' Oli vations botaniques rédigé par le Docteur Baillon. Tome 1—: 1860. ”) Notes sur 'embryogénie des Pinus Laricis et uylvestrie et cet. par Mirbel et Spach. Annal. des scienc, nat. 2 sér. XX SEE NE EEN ag SENE SEE ENES IE å De Figurer, hvormed Baillon ledsager sin Fremstilling af Udviklingen (1. c, T. 1 og 2), stemme i alle væsentlige Punkter med Naturen, men hans Tydning af de rigtig iagttagne Forhold kan neppe kaldes. naturlig. Den saakaldte Gren eller fælles Blomsterstilk (Frugtbladet) viser sig ganske rigtig fra først af som en Knude i Hjørnet af Dækbladet, og der kan ikke være nogen Tvivl om, at. den jo i dette sit fårste Anlæg har Karakteren af en Knop, men om der. af denne Knop skal blive en Blomsterstand eller en enkelt Blomst, det maa den senere Udvikling vise, Skal den blive til en Blomsterstand, dannes der fårst Blade (Dækblade), og i Hjørnet åf disse opstaae nye Knuder, som blive til Blomster. Men noget saadant finder ikke Sted her. Af den hele Knude dannes kun et bladagtigt Legeme, der for- Saavidt gjerne kunde være en bladagtig Gren; men da de Or- ganer, som snart vise sig paa denne, ifålge den Maade, hvorpaa de opstaae, i Forbindelse med deres Stilling og Retning ikke kunne være Blomster, men i enhver Henseende svare til Æggene hos andre Planter, saa bliver det herved godtgjort, at vi her have med et Frugtblad at gjåre og ikke med en Blomsterstand. Hvis Æggene, som Baillon mener, skulde være Frugtknuder og som saadanne repræsentere Blomster, da maatte de enten op- staae i Hjørnet af et Blad eller ved Deling af Væxtspidsen (punc- tum vegetationis:)"), men ingen af Delene finder Sted her; og haar fremdeles hertil kommer, at de omtvistede Organer hos de forskjellige Afdelinger af de Någenfråede under deres videre Ud- vikling netop vise de for Æggene karakteristiske Forskjellig- eN SE ERA 7) Man plejer i Almindelighed at antage, at Blomsterne kun dannes paa den fårstnævnte Maade; men lagttagelser, som jeg i de.senere Aar har anstillet over Blomsternes Udvikling hos Gucurbitaceerne 0. fl. Familier, have ført til det Resultat, at Blomsterne ogsaa kunne dannes ved Deling af Væxtspidsen, og jeg tør ansee det for rimeligt, at denne mene altid finder Sted hos de Planter, som virkelig mangle herhen hørende Nenssler haaber jeg om føje Tid at kunne foo ek bogs . 6 heder i Retningen — hos Cupressineæ ere de oprette, hos Abie- tineæ nedadvendte ag hos Podocarpeæ omvendte(?) — noget, som derimod er uden al Analogi for Frugtknudens Vedkommende, saa bliver der ikke den ringeste Tvivl tilbage om, at jo den Brownske - Tydning er den rigtige. Om den fra Schlei- den hentede Grund for Frugtbladets ”Axenatur og det formentlig Urigtige iLindleys Indvending herimod ville vi nedenfor komme | til at yttre os nærmere. 4.'Agardh har sågt at gjåre en Tydning, gjældende af Abietineernes Blomster,”) der forsaavidt stemmer væsentlig over- ens med den nysnævnte, at ifålge den Æggene betragtes som Frugtknuder eller. rettere som Ståvveie, men han har desuden for Æggenes Vedkommende sågt at overfåre Decaisnes Tydning af Loranthaceernes Blomster paa Conifererne, og i Overensstem- melse hermed opfattes Æggets Kjærne som Axen i Blomsten, og de secundære Kimsække (corpuscula) antages at svare til Æggene hos andre Planter (,Ut in Berberi, Santalaceis, Euphorbiaceis &c., axis vel intra ipsam gemmam floris persistit et demum in placentam mutalur, ita in Coniferis nucleum sic dictum axem censeo floris, intra pistillum persitentem, cujus in interiore parte, hunc ad finem transmutata, ovula evolvuntur plura .simplicissimæ formæ — nempe ad sacculos embryonales reducta — corpuscula sic dicta Auctorum, .... Ovula itaque Coniferarum sacculis em- bryonalibus nudis, me judice, constant. De Grunde, der tale imod, at de af R. Brown som Æg tydede Orgåner ere Frugt- knuder, ere nylig nævnte. Hvad idvrigt Tydningen af Ægget angaaer, da maa Agardh, eftersom han ikke henviser til egne Iagt- tagelser, ståtte sig til den Analogi, som- han antager finder Sted mellem Conifererne og Loranthaceerne; men da det ifålge Hof- meisters Undersigelser maa ansees for aldeles utvivlsomt , at Decaisnes Tydning ikke holder Stik>=) for de sidstnævnte ”) Theoria systematis plantarum p. ”) Neue Beitråge zur Kenntniss der me ae der Phanerogamen von W. Hofmeister. Abhandl. d. K. Sachs. Ges.-d. Wissensch. VII p. mee: DØ Planters Vedkommende, saa taber Agardhs Slutning herved sin Betydning. Loranthaceerne have nemlig baade. Frugtknude og Æg (uden Hinde), men det Afvigende hos disse Planter, som har gjort det saa vanskeligt at forstaae Blomstens Bygning, naar man kun tager Hensyn til denne i dens udvoxne Tilstand, bestaaer deri, at meget tidligt voxer det hindelåse Æg sammen med de ligeledes sammenvoxne Frugtblade; men forresten er Forholdet væsentlig det samme som hos andre epigyne Blom- ster. Loranthåceerne slutte sig -saaledes nåie til Santalaceerne, men det. er neppe rigtigt, naar man. har troet at finde noget Slægtskab mellem disse og Conifererne. — Naar Agardh frem- deles blandt de Grunde, som tale for at betragte Æggene som Ståvveie, anfårer Kimmundens afvigende Form (,Si ex ipsius adspectu quid de hac re statuere liceret, tum stigmatica pu- bescentia circa micropylen ita dictam Laricis observanda, tum lobi "divergentes Abietis — — — potius pistillum quam gemmulam esse, mihi svaderent,%), da maa hertil for det Fårste bemærkes, at ogsaa hos andre Planter findes en griffelformet Forlængelse af Æggehinderne i Forbindelse med en stor Kimmund (saaledes f. Ex, hos Bågen; see Schacht.: Beitrige etc. T. 3 f. 34), og dernæst, at det er ganske naturligt, at Kimmunden, naar den under Befrugtningen skal træde istedetfor Arret og Griffelen, og- Saa tildels antager disses Karakter. 5. Parlatore, der i de senere Aar ved forskjellige Leilig- beder har udtalt sig om den morphologiske Tydning af Coni- ferernes Blomster, slutter sig væsentlig til Baillon%). Dog maa det bemærkes, at han, hvad Abietineerne angaaer, mener at den fælles Blomsterstilk er sammenvoxen med to bracteolæ, og at disse igjen ere sammenvoxne med Blomsterne, men denne Opfattelse gjendrives navnlig ved Baillons Iagttagelser over disse Organers Udviklingshistorie og ligeledes ved de Iagttagelser, Som nedenfor skulle meddeles, i Comptes rendus de I' Académie des sciences. Tom. 53. Jul. - Dec. 1861 P. 164. i 8 : Af disse i al Korthed fremsatte indledende Bemærkninger vil det fremgaae, at alle hidtil foreliggende lagttagelser og Under- sågelser over Abietineerne, naar de ikke mistydes, tale til Gunst for den allerede 1825 af R. Brown givne Forklaring af Hun- blomsterne. Vi skulle nu meddele Iagttagelser, som formentlig ville bidrage til at bestyrke denne og ne tjene til at belyse den fra en ny Side. Ved den Udflugt, som ved det sidste skandinaviske Natur- forskermåde blev foretaget til Upsala, blev jeg bekjendt med en der i den botaniske Have voxende buskagtig Varietet af Picea eæcelsa, som hvert Aar frembringer misdannede Kogler. Ved en nærmere Undersågelse viste det sig, at disse Kogler frembyde et i flere Henseender meget lærerigt Exempel paa en, som det synes hos denne Varietet constant, tilbageskridende Me- tamorphose. Alle de foreliggende Exemplarer af denne Misdan- nelse, som velvillig bleve mig meddelte til Undersågelse af Hr, Adjunct Th. Fries, stemme væsentlig overens; de tre af " dem, som vise sig mest forskjellige fra hinanden, skulle be- skrives hver for sig. 1. Vi have her for os et Skud (Tab. I f. 1), der i sin nederste Del har alle den vegetative Grens Karakterer, men gradvis opad undergaaer en Omdannelse, saa at det i Spidsen væsentlig stemmer overens med Koglen. Nederst sidde de brune taglagte Knopskæl, der hos Granen blive siddende længe efter at Skuddet er brudt igjennem; derpaa fålge normale Blade, som mangle Knopper i deres Hjårner. Først ovenover Midten af Skuddet begynde Knopper (f, 2) at vise sig, kun for- skiellige fra de almindelige Knopper derved, at de ere mindre, hvorimod de lo yderste Knopskæl (de saakaldte Knopkim- skæl, c,c") ere forholdsvis meget større; desuden have de ikke saa mange indre Knopskæl, og i Reglen findes der ikke noget Anlæg til de egentlige Blade. Noget håiere oppe paa Skuddet ere Bladene lidt kortere. og bredere, og Knopperne have nu ogsaa antaget en anden Karakter (f. 3). Knopskællene ere 9 kun tilstede i et ringere Antal (6—8); de ere ikke tæt sammen- pakkede og taglagte, men sammenhobede, og foroven staae de ud fra hinanden; desuden ere de længere og spidsere og stemme alle væsentlig overens i Form, kun- ere de to ydre lidt stårre (e,c")." Jo nærmere Knopperne sidde op imod Toppen af Skuddet, desto mere tager Knopskællenes Antal af; snart er der foruden de to ydre Knopskæl kun tre (f. 4), to (f. 5) eller kun eet (f. 6) tilbage, og tilsidst mangler ogsaa dette, saa at kun de to ydre ere tilstede (f. 7). Ståttebladet (f) er nu blevet mindre, saa at det omtrent har samme Størrelse som Knopskællene; hvorimod disse ere blevne forholdsvis stårre og ståde tæt sam- men ved Grunden, men båie sig ud fra hinanden mod Spid- sen. Ved Grunden af hvert Skæl sidder en lille rund (oval eller nyreformet), ofte i Midten lidt indhvælvet Knude, der ganske har Karakteren af et rudimentært Æg. SI Toppen af Skuddet have Ståttebladene næsten antaget Karakteren af Dæk- skjæl, og de to Knopskæl ere sammenvoxne i en stårre eller mindre Del af deres Længde (f. 8), ja tilsidst danne de et i Spidsen svagt udskaaret Blad, der næsten ikke er forskjelligt fra det normale Frugtblad uden ved Æggenes rudimentære Tilstand (f. 9). 2. Det andet Exemplar af denne Misdannelse, som her skal omtales, staaer i sin Form nærmere den normale Kogle; det er nemlig et kortere Skud, som foroven er bredere og mere kog- lelignende (f. 40), idet de til Knopskæl omdannede Kogleskæl her ere stårre. De nederste Knopper ere kun 3—4 Mm. lange, og de to yderste Knopskæl (f. 11—12 c,c”) ere spidse, udad- båiede eller opadrettede, noget længere end den dvrige Del af Knoppen (g) og grønlige. Efterhaanden som de indre Knop- skjæls Antal tager af, blive de to ydre bredere (f. 13—15 €,c”). De have snart naaet Ståttebladenes Længde, ere bredere i Spid- Sen, takkede i Randen og have et rådligt Skjær; de rudimentære Æg ere som oftest tilstede (f. 16—17), men kunne dog ogsaa mangle (f. 19). I Nærheden af Skuddets Spidse blive de to Knopskæl gradvis meget stårre, idet de tillige voxe mere og mere sammen, 10 saa at de tilsidst danne et i Spidsen udskaaret, 8 Mm. langt Frugtblad (f. 20—22), Stittebladet har nu mere antaget Dækbladets Karakter (f. 21), og de rudimentære Æg ere meget større; desuden ere disse forsynede med en Vinge og erei deres Form kun lidt forskjellige fra normale Æg (f. 22). Undertiden ere Æggene mindre og bestaae da af en lille Knude, omgiven af en ringformig Svulst (f. 20); de svare da ganske til de nor- male Ægs første Udviklingstrin. 3. Hvad endelig det iredie Exemplar af denne Misdannelse angaaer, da stemmer det i sin ydre Form ganske overens med det foregaaende, men en nærmere Undersågelse af de enkelte Dele viser, at det dog har mere tilfælles med den normale Kogle. Lidt ovenover Midten af Skuddet have Ståttebladene antaget Ka- rakteren af Dækskæl (f. 23 —25), og i de kun 3 Mm. lange Knopper, som sidde i Hjårnet af disse, ere i Reglen kun de to ydre Knopskæl tilstede — i en enkelt Knop fandtes foruden disse endnu 3 Knopskæl (f. 23) —, der næsten uden Undtagelse ere forsynede med rudimentære Æg (f. 24—28). Op imod Spid- sen af Skuddet blive Dækskællene endnu lidt mindre og brune (f. 29), og Knopskællene voxe efterhaanden mere sammen (f. 27—28) og blive noget stårre (7—8 Mm.). Paa de dverste, af to sammenvoxne Knopskæl dannede Frugtblade ere Æggene endnu mere normalt udviklede end hos nogen af de foregaaende Misdannelser (f. 27, 28, 30). Den tilbageskridende Metamorphose, som gjår sig gjældende i de nys beskrevne Misdannelser, bidrager i en ikke ringe Grad til at belyse Koglens og Kogleskællenes morphologiske Forhold; Man synes nemlig heraf berettiget til at drage fålgende Slutninger: 1) Koglen opstaaer ved Omdannelse af et Skud, idet Ståt- tebladene blive til Dækskæl og Knopperne til Kogleskæl”). ”) At Koglen svarer til et Skud eller en lang, egentlig Gren bestyrkes ogsaa ved dens Stilling hos Fyrren, Hos denne sidde Koglerne nemlig altid i Enden af Aarsskuddet ligesom de egentlige Grene og afvexlende id 2) Kogleskællet opstaaer ligesom en anden Blomst ved Om- dannelse af en Knop; men medens denne Omdannelse i Almin- delighed gaaer saaledes for sig, at Knoppens Stængeldel kom- mer til at danne Frugtbunden, der bærer flere sammentrængte Kredse af Blade (Bægerets, Kronens. 0. s. v.), saa gaaer her under Omdannelsen alle Knoppens Dele tabt med Undtagelse af de to yderste Knopskæl, som voxe sammen og danne et aabent Frugtblad. Den Udskjæring i Spidsen, som er saa karakteristisk for de normale Frugtblade hos Abietineerne, maa derfor betragtes som en Antydning af, at de egentlig repræsentere to sammenvoxne Blade. 3) At Kogleskællene hos Abietineerne ere aabne Frugtblade med någne Æg fremgaaer deraf, at de under den tilbageskridende Metamorphose, eller naar de misdannes,. stemme fuldkommen overens med misdannede Frugtblade af andre Planter (f. Ex. af Pæonia Moutan). 4) Endelig synes man af den ovenfor beskrevne Misdannelse berettiget til at drage den Slutningg — og det er navnlig dette Forhold, som maa tillægges en mere almindelig morphologisk Interesse — at et" Blad kan repræsentere en hel Knop og som saadan sidde i Hjørnet af et andet Blad. Den Sætning, hvor- påa Schleiden og efter ham Baillon lægge saa megen Vægt (folium in axilla folii et cet.) for at bevise, at Kogleskællet ikke kan være et Frugtblad, og som vistnok ellers har almindelig Gyldighed, kan ikke bringes i Anvendelse i det foreliggende Til fælde og overhovedet ikke, naar Bladet tilhårer en secundær Axe (som altsaa har en til Forsvinden grændsende ringe Udvikling =). med disse, medens Støvbladstandene (Hanraklerne) altid indtage Dværg- grenenes Plads, langs med Siden af Aarsskuddet. ”) Det vil saaledes indseés, at Lindleys Sammenligning mellem Abieti- neernes og Pilenes Hunblomster ingenlunde er saa urigtig som Baillon mener (see ovenfor S. 4), og naar denne Forfatter herimod indvender, at hos Pilene maa Frugten betragtes som dannet af to Frugtblade, og at der altsaa ogsaa maa være en, om end nok saa kort, Axedel tilstede, som bærer disse Blade, da kån netop den samme Betragtning gjøres gjældende med Hensyn til Abietineerne. 12 Rigtigheden af ovenstaaende Slutninger bestyrkes ved en Misdannelse af Lærken, som ingenlunde er sjelden og for længesiden har været kjendt”), men som fårst i den senere Tid er bleven nærmere undersågt og rigtig tydet%>). Denne Mis- dannelse er en Gjennemvoxning af Koglen og gaaer paa en Maade i den modsatte Retning af den nysbeskrevne Misdannelse hos Granen, men fårer dog til samme Resultat. Medens hos Granen Koglenaturen gjår sig gjældende i Spidsen af Misdannelsen og Grennaturen ved Grunden, saa finder hos Lærken det omvendte Sted. Fig. 4. Skællene af en SES ag Lærkekogle, 5 Gange forstørrede. et af de nederste Kogleskæl, seet indvendig fra, med rudimentære Æg. et håiere stillet, dybt klåvet Kogleskæl, der danner Overgang til de ØR (e, 4), i ta Krenetelieepndg Blade adskilte Skæl. Fer fra den åverste Del af Koglen; Kogleskællet danner her Knopkim- ællene i en Knop. viser Dækskællenes Form i den misdannede Kogle. => 2 (s=1 -— Den misdannede Lærkekogle er bredest ved Grunden og her næsten normalt udviklet; den bliver gradvis meget smallere op imod Spidsen og gaaer tilsidst over i en 3—4 Tommer lang, almin- ") Richard: Mémoires sur les Coniféres 1826 pl. 13 f. ”) A. Braun: Individuum der Pflanz e p. 65, og Caspary: be sets big floris feminei structura. Annal. des science. nat. 1860 Tom. 14 p. 13 delig bladbærende Gren, I Almindelighed er Overgangen fra Kogleskællene til Knopperne brat, men undertiden er den mere gradvis, og der viser sig da et lignende Forhold mellem Kogle- skællene og Knopperne som det, vi have lært at kjende hos Granen. Istedetfor det næsten normale Kogleskæl, saaledes som dette viser sig i den nederste Del af Koglen (Træsn. 14 a), træder håiere oppe et dybt klåvet Kogleskæl, med rudimentære Æg (b), dernæst to meget mindre, kun ved Grunden sammenvoxne Skæl (c, d), og endelig vise disse to Skæl sig som Knopkim- skæl, hørende til en Knop (e), der adskiller sig fra den nor- male Knop derved, at disse Skæl ere forholdsvis meget stårre, ” Ogsaa hos Picea alba har jeg iagttaget en Gjennemvoxning, men her finder ikke den gradvise Overgang fra Kogleskællene til Knopperne Sted, Koglen er aldeles normalt udviklet, naar man undtager, at den kun har 1/3 af sin Fig. 2. sædvanlige Længde (Træsn. 2) og at Kogleaxen er forlænget i en kort Gren, som bærer faa Blade og i Enden en Knop. Kogleskællene ere forsynede med spiredygtige Fråe. Hvis Ende- knoppen det følgende Aar var voxet ud til en Gren — hvilket vistnok vilde have fundet Sted, dersom Koglen var bleven siddende paa Træet —, saa vilde. man her have et Exempel paa en ved Misdannelse fremkaldt Gjennemvoxning, Gjennemvoxen Kogle f Picea alba. ganske svarende til den som regel- mæssig finder Sted hos Cycas. De Slutninger, hvortil Misdannelser fore, kunne imid— lertid ikke tillægges nogen. afgjårende Betydning, uden forsaa- vidt de staae i Samklang med den paa lagttagelser over vedkommende Ørgans normale Udvikling grundede Opfattelse, Åt delte nu finder Sted i det foreliggende Tilfælde, vil sees af folgende Meddelelse om de Resultater, hvortil lagttagelser over 14 Udviklingen af Koglen hos Pinus montana var Pumilio have fårt. Midt i Mai er Koglen endnu indesluttet i Knoppen; den er da ikke mere end omtrent een Linie lang og bestaaer af de får- ste meget rudimentære Anlæg til Dækskæl og Kogleskæl. Et Længdesnit gjennem den dverste Del af Koglen (Tab. II f. 35) viser, at Dækskællene anlægges fårst som en lille "Knude (b) ved Grunden af Væxtspidsen (p, punctum vegetationis). Allerede i Hjørnet af det næstyngste Dækblad (b”) er der fremkommet en lille Knude (c), der kun i Form er lidt forskjellig fra Dækbladet, Denne Knude er det første Anlæg til Frugtbladet eller Kogleskjællet. [ et noget senere Stadium, naar Koglen er i Begreb med at bryde frem gjennem de omsluttende Knopskæl, have Dækskællene og Kogleskællene meget forskjellig Form (f. 37), og man har nu Leilighed til at iagttage begge. disse Organer paa forskjellige Ud- viklingstrin, eftersom de sidde håiere eller lavere paa. Kogle- axen, I den nederste Del, af Koglen have Dækskællene og Kogleskællene omtrent samme Stårrelse (f. 38); de fårste (b) ere næsten halvkredsformede, uregelmæssig tåkkede i Randen, tynde og hindeagtige; de sidste ere trekantet - nyreformede, ende foroven i en kegleformet Spids (a) og vise forneden til hver Side det fårste Anlæg til et Æg (0). Dette bestaaer af en halv- kugleformet Kjærne, omgivet af den som en kredsformet, utyde- lig tolappet Fold fremtrædende Æggehinde. Paa de noget håøiere stillede, mere udviklede Frugtblade (f. 39), rager den kegle- formede Spids langt op over Dækbladet, og Æggehinden skjuler nu ganske Kjærnen og er voxet ud i to arlignende Forlængelser, som danne Kimmunden. Midt paa Koglen ere Frugtbladene for- synede med en meget lang, næsten valseformet, håit op over Dæk- skællene ragende Spids, og de nedadvendte Ægs Kimmundforlæn- gelser ere meget stårre (f. 40). — Fyrrekoglen opnaaer som bekjendt, maar den kort efter sin Fremtræden af Knoppen er bleven be- frugtet, meget hurtig den Stårrelse (som en lille Nåd), som den uforandret beholder til det fålgende Foraar. Den er oval og bestaaer af rådlige eller violette, tæt sammensluttende, tornede 15 Kogleskæl (f. 441). Disse have imidlertid undergaaet en Om- dannelse, ganske svarende til den, som finder Sted med de skjold- dannede Kogleskæl (Dækskæl) | hos visse Cupressineer, og saa- ledes navnlig hos Chamæcyparis Lawsoniana; hvilket man let vil overbevise sig om ved at sammenligne et Kogleskæl paa et til- svarende Udviklingstrin af denne Cupres (f. 32—34) med et Kogleskæl af Pinus montana (f. 42—44). Hos begge er Kog- skællets fra fårst af anlagte Spids (a) bleven låftet iveiret ved en Senere dannet stilkformet Del (st), og hos begge er denne i Spidsen skjoldformig udvidet (s). Kogleskællet sondrer sig saa- ledes i tre Dele; den tornformige, tilbagebdiede, Spids, det ru- dedannede, med en ophåiet Tværkjål forsynede Skjold og den bladagtig sammentrykte Stilk. Dækskællet er allerede nu for- holdsvis meget lille. Naar Befrugtningen endelig er bleven fuld- fort, idet Ståvrårene efter mange Maaneders Forlåb ere trængte ned til de secundære Kimsække (corpuscula), voxer Koglen i Låbet af Sommeren ud til sin fulde Stårrelse. Undersåger man da Kogleskællet om Efteraaret, vil man finde, at dét har under- gaaet fålgende Forandringer; Skjoldet er bleven betydelig foråget i Størrelse og har faaet en ganske anden Form og Stilling; uden omkring den i det foregaaende Aar dannede Del (f. 46 s), der er bleven uforandret, er der kommet et nyt, pyramideformet Parti (s”), og dette ny Skjold staaer ikke som det tidligere næsten lodret paa Stilken (f. 438—44), men det er bleven skudt tilbage, Saa at den oprindelige Spids (46 a) ikke længere er den dver- ste Del af Kogleskællet, men denne dannes af det åverste Parti af det nye Skjold (a'”). Den til Stilken svarende Del af Kogle- skællet er bleven betydelig udvidet og forlænget; det hele Kogle- skæl er bleven træagtigt og ligeledes Dækskællet (b), med hvilket det forneden er sammenvoxet. Ovenstaaende lagttagelse af Kogleskællenes Udvikling hos Pinus montana synes at lede til fålgende Slutninger med Hensyn til disse Organers morphologiske Forhold: 16 1) Kogleskællet opstaaer i Hjørnet af Dækbladet som en Knop, ganske paa samme Maade som enhver anden Blomster- knop. Sammenlignes saaledes det fårste Anlæg til en'Bjomster- knop i Hjørnet af et ganske ungt Dækblad af Bryonia dioeca (f. 36) med det tilsvarende Udviklingstrin af Dækbladet og Kog- leskjællet af Pinus montana (f. 35 b”, c'), ville vi finde den stårste Overensstemmelse i den ydre Form af disse Organer hos begge Planter. Den ovenfor fremsatte, paa Misdannelser grundede Op- fattelse af Kogleskællet, at det repræsenterer en hel Knop, he- styrkes altsaa ved Udviklingshistorien. 2) De af R. Brown som Æg tydede Organer stemme i deres fårste Anlæg og i deres videre Udvikling væsentlig overens med Æggene hos Blomsterplanterne i Almindelighed. 3) Kogleskællets ejendommelige Form hos Fyrren kan ikke rigtig forstaaes uden ved at tage Hensyn til den med den lang- somme Befrugtning i nåie Forbindelse staaende fleraarige, ved en lang Hvileperiode afbrudte og derpaa fornyede Væxt. Kog- lens Udvikling falder i tre Perioder, og den Kogle, hvis Fråe spredtes i dette Foraar (1864), blev allerede anlagt 48614. I den fårste Periode (18641) hviler Koglen endnu i Knoppen, 08 Kogleskællets langt over Dækbladet ragende kegle- eller valse- formede Spids, der senere danner Tornen, udgjår den domine- rende Del (f. 37). Denne Periode kan derfor betragtes som Knop- eller Tornperioden. I den anden Periode (1862) dannes Bulen, og Kogleskællet svarer da i sin Form til det ikke fuld- stændig udviklede, skjolddannede Kogleskæl hos Cupresserne (f. 41). Det er i denne Periode at Ståvråret befinder sig påa sin Vandring fra Kimmunden til Kimsækken, og den kan derfor betegnes som Befrugtningens eller (med Hensyn til Kogleskællets Form) som Bulens Periode. I den tredie Periode (1863) dannes Skjoldet og Frået modnes. Denne Periode, som fårst sluttes det fålgende Foraar (1864), naar Fråene spredes, kan betegnes som Modningens eller som Skjoldets Periode. Man kan saa” ledes let paavise, hvilken Del af Skjoldet der er dannet i hver 17 af de tre Perioder, omtrent paa samme Maade, som man paa den treaarige Gren kan adskille de tre Aarsskud fra hinanden — et For- hold, hvori Kogleskællet hos Fyrren væsentlig adskiller sig fra Frugtbladene ikke alene hos de håiere Blomsterplanter, men og- saa hos de andre Naaletræer. Kogleskællet forholder sig for- resten i sin Væxt væsentlig som Bladene i Almindelighed, idet Spidsen dannes fårst og tidligst hårer op med at voxe, medens Væxten længst fortsætter sig ved Grunden. Den ved ovenstaaende Betragtning af Kogleskællets- Udviklingshistorie erhvervede klarere Indsigt i den de forskjellige Dele af Skjoldet — Tornen, Bulen og det udenom Bulen liggende Parti (Skjoldet i indskrænket For- stand) — tilkommende Betydning "er ikke uden Indflydelse paa Opfattelsen af den systematiske Værdi, som bår tillægges den hos de talrige Fyrrearter fremtrædende Forskjel i Formen af disse Skællets Dele. Til Belysning heraf skal jeg — for ikke at føres for langt bort fra den egentlige Gjenstand for denne Af- handling — her' indskrænke mig til. flgende Bemærkninger. Man har hidtil henført alle Fyrrearterne til een Slægt, og ved Inddelingen af denne Slægt i Sectioner har man fortrinsvis — ja nogle Forfattere endog udelukkende”) — taget Hensyn til Bla- denes Antal paa Dværggrenene. Der er dog to Sectioner, nemlig Strobus og Cembra, som sædvanlig adskilles fra de andre ved Karakterer hentede fra Skjoldet, der hos disse betegnes som py- ramideformet, hos hine som halvt - pyramideformet; men Ud- viklingshistorien viser, at denne Forskjel i Skjoldets Form bår tillægges langt stårre Betydning i systematisk Henseende, end man hidtil har antaget. Herom kan man overbevise sig ved at anstille en Sammenligning mellem Udviklingen af Kogleskæl- lene hos Pinus montana og Pinus Strobus…… Naar Koglen hos sidstnævnte ”'Fyrreart nylig er brudt frem af Knoppen har den en Længde af 8 — 10 Mm. og sidder paa en lang med knopskællignende Blade beklædt Stilk. Sammenlignes "”) Saaledes Gordon (Pinetum. 1858). Pinus Strobus: den nylig af garner frembrudte Kogle (3 Gange forst.), D == ae b yngste Kogjeskæl ækskæl af age i nat. Størr., b" forst., ” og c' et lidt ældre disken og Dæksk d, dt Kogleskæl og Dækskæl af den ig Min: lange Kogle. d'” samme gjennemskaarne paa langs og lidt stærkere forstørrede. e det udvoxne Kogleskæl og Dækskæl b' og c' sete forfra, d' og e bagfra. de yngste Kogleskæl (Træsn. 3 b. b') med de tilsvarende Udvik- lingstrin af Kogleskællene hos Pinus montana (f. 39), da sees de at adskille sig fra hinanden ved de fårstnævnte Skæls Mangel af den kegleformede Spids, der senere danner Tornen; de ere nyreformede og meget mindre end de næsten runde Dækskæl. De ældste Kog- leskæl paa dette Udviklingstrin af Koglen (Fig 3 c, ec”) — sva- rende til f. 40 — ere trekantet-runde og næsten lige saa lange som Dækskællene; Kimmundens Læber ere nu stårre og indad- bøjede. Efter Befrugtningen antager Koglen den Stårrelse (Cc. 16 Mm.), som den beholder til næste Foraar, — Kogleskællene ere nu 3 Mm. lange, femkantet-runde og flade (Træsn. 3d, d”); Bulen fremtræder ikke, saaledes som hos P. montana (f. 43—44), 19 som et skjolddannet Parti, der staaer lodret paa den stilkformede Del; men Kogleskællet er i dette åverste, ubedækkede Parti — svarende til Bulen — næsten ikke forskjelligt fra det neder- ste uden ved Farven, - I Løbet af den fålgende Sommer voxer Koglen ud til sin fulde Størrelse , og Kogleskællet (Træsn. 3 €) er da væsentlig forskjelligt fra det udvoxne Kogle- skæl af P, montana derved, at medens hos dette den oprindelige Spids (f. 46 a) er bleven skudt tilbage og erstattet af en senere anlagt Del af Skjoldet (f. 46 s'), hvis Spids (a”) danner hele Kogleskællets Spids, saa vedbliver hos hint den oprindelige an- lagte Spids ogsaa senere at være det, Medens derfor Kogle- skællet hos .P. montana og alle andre Fyrrearter med et pyra- mideformet Skjold maa betragtes som et ufuldstændig skjold- dannet Blad svarende til Kogleskællet hos mange Cupressineer (t. Ex. Frenela, Fig. 9), saa er det derimod hos P. Strobus og alle Fyrrearler med et saakaldet halvt pyramideformet Skjold af samme Natur som hos Actinostrobus blandt Cypresserne. — Det kan saaledes neppe være nogen Tvivl underkastet , at man, naar man ikke vil gjåre Brud paa de Regler, som ellers fålges ved Begrændsningen af Slægterne i Naaletræernes Familie, bår udsondre af Slægten Pinus Sectionerne Strobus og Cembra som en égen Slægt). — Medens Formen af det hele Skjold afgiver gode Karakterer for Slægterne, saa kunne Bulen og Tornen — der, som vi ovenfor have seet, udtrykke Kogleskællets Form paa dets tidligere Udviklingstrin — med Held lægges til Grund for Inddelingen i Sectioner. i Hos en meget artrig Gruppe — der tildels: falder sammen med den efter Bladenes Antal som Prn- aster betegnede Section — er Bulen, kun meget lidt hævet iveiret, flad eller indhvælvet, og da enten fortil forsynet med en lille Torn ”) Eller maaske rigtigere som to Slægter, da Cembra ved sine vingeldse Frøe og oprette Kogler synes tilstrækkelig adskilt som en egen Slægt fra Strobus. For Rigtigheden af denne Sondring i tre Slægter taler desuden dels, at der i den saaledes snævrere begrændsede Slægt Pinus findes Sectioner, som ere analoge til Strobus og . Cembra, dels den geographiske Udbredning. dj 20 (hos Eupinaster, f. 47), eller denne Torn mangler og erstattes af en kun lidt fremtrædende Tværkjål (hos Pønea, f. 50). En ” mindre Section ( Pseudocembra) udmærker sig ved en sam- mentrykt - kegleformet, afstumpet og tilbagebdiet Bule. + Hele Skjol- det staaer”her lodret paa den med store Frohuler forsynede og dertil stærkt hvælvede Stilk (f. 51). Eudelig er der en anden stor Gruppe, som har en kegleformet, gradvis i Et med Tornen låbende Bule, et Forhold, som igjen kan være underkastet for- skjellige Modificationer, blandt hvilke her navnlig skulle udhæ- ves fålgende to; enten er Bulen lav og forsynet med en lang tynd Torn (f. 49), eller den er håéi og afdelt i tre Terrasser (k 48), der hidrøre fra en periodisk Standsning i Væxten”). Er man kommen paa det Rene med Hensyn til den mor- phologiske Tydning af Kogleskællene og Æggene hos Abietineerne, saa kan man alene ved den umiddelbare Sammenligning eller ad Analogiens Vei i flere Henseender gjére temmelig sikkre Slut- ninger med Hensyn til de tilsvarende Organer hos' den anden store Afdeling af Naaletræerne, Cupressineerne. — Sammenligner man saaledes Hunraklen af en Cypres (f. 58), der viser sig som den noget udvidede Ende af æn lille Gren, hvis Blade i Form og Farve kun ere lidt forskjellige fra de egentlige Blade og dertil lidt tættere sammentrængte, med Hunraklen af en Fyr (Træsn. 3 S. 18 og f. 37 og 41), saå vil man see, at medens det hos denne er let at paavise en gradvis Overgang fra de skælagtige (pri- mære) Blade paa Grenen til Dækbladene, er en lignende For- bindelse mellem de primære Blade paa Cypresgrenen (f. 56 og 52 f.) og Rakleskællene (b) idinefaldende, "og man er "derfor berettiget til at slutte, at Cupressineernes Rakleskæl svare til Dækskællene hos Fyrren og de andre ÅAbietineer. Da. fremdeles Æggene, uagtet de baade i deres Form og Stilling (paa Blom- ") Med Tornen er der saaledes 4 Afdelinger. Da de Fyrrearter, som frem- byde dette Forhold, have hjemme i Mexico, staaer det rimeligvis i For- bindelse med den to Gange i Aareis Låb indtrædende Vexel af en Tortid og en Regntid. 21 sterstandens Axe) ere meget forskjellige fra Abietineernes Æg, dog opstaae ganske paa samme Maade som disse, nemlig som en vorteformet Knude omsluttet af.en kredsformet Fold, og væ- sentlig have. samme Bygning (f. 53—-55), saa kan der-ikke være nogen Tvivl om, at vi ogsaa her have någne Æg (og ikke Frugt- knuder). Men Raklen antåger under sin Omdannelse til Kogle en gauske anden Beskaffenhed, idet baade Rakleskællenes Form og Æggenes Stilling væsentlig forandres, saa at Analogien med Abietineerne bliver mindre; derfor hersker der endnu bestandig forskjellige Meninger blandt Botanikerne, om den Maade hvorpaa Koglen bos Cupressineernge bår tydes. Der er saaledes navnlig tre Tydninger, som man i de senere Aar har søgt at gjåre gjældende 1) Nogle (navnlig Mohi”|) betragte Koglen'som dannet af Frugtblade, opstaaede ved en Metamorphose af Stængelens pri- mære Blade. 2) Andre (navnlig A. Braup”], Parlatoretz=]) mene, at . hvert” Kogleskæl bestaaer af et Frugtblad og et Dækskæl, som eré …Sammenvoxne. 3) Og atter Andre (navnlig. Schachtt]) betragte Kogle- skællene som Dækskæl, der først i et senere Stadium voxe sam- men med de oprindelig hjårnestillede , påa Blomsterstandens Axe befæstede Æg. Kun ved at.tage tilbårligt Hensyn til Udviklingshistorien vil man kunne hæve den forhaandenværende Tvivl. Som Bidrag her- til meddeles nedenstaaende lagttagelser. Her skal først gjennemgaaes Udviklingen af de skjolddan- nede Kogleskæl hos Chamæcyparis, Cupressus og Cryptomeria. Hos Chamæcyparis thyoides sidder den 2—3 Mm. lange Hunrakie (Træsn. 4 a) i Enden af en lille Gren, Fra Grenens Snlegtisky korsvis modsatte og taglagte Blade (f) er der Rg Teenbelse Schriften p. 6 Abhandl. der Acad. der Wilsons zu Berlin 1859 p. 243. ER Comptes rendus un fre zea des sciences 1861 p. 165, T) Lehrbuch. 2P..p 22 en gradvis Overgang til Rakleskællene (b), saa at Raklen næsten ikke adskiller sig fra en almindelig Endeknop uden ved, at den "Fig. 4. ; Camæcyparis thyoides. en Hunrakle, gjennemskaaren paalangs. Dækskæl. samme paa et senere, E paa et endnu senere Udviklingstrin. er E seet bagfra. ' Kogle, gjennemskaaren paalangs. Stregen ved Siden angiver den naturlige Størrelse. er lidt mere udvidet og bestaaer af lidt stårre og mere lysegule Blade. Der er 6—9 Rakleskæl og i Hjårnet af hver af disse to Æg, som ere fæstede til Raklens Axe (f. 4 A,0). Her er ikke Spor til noget Frugtblad, og Rakleskællene kunne afskjæres FJOR uden at beråre Æggene, saa at der ikke kan være nogen Tvivl om, at disse jo ere fæstede paa Axen. De Forandringer, som Rakleskællene undergaae under Raklens Omdannelse til Kogle, ere fålgende. Naar Rakleskællet (B) har opnaaet en Længde af tre Mm., er det forneden bleven noget tykkere og fastere og paa den indvendige Side, omtrent paa Midten, er der fremkommet en foroven fri, forneden med Rakleskællet sammenvoxen Tværliste, der danner ligesom en Fordobling af Bladpladen paa dette Sted (C). Paa et lidt mere fremrykket Stadium breder denne Liste sig ogsaa om til Rygsiden af Rakleskællet, og idet den tillige båier sig vandret ud, kommer den snart til at omslutte hele den forstdannede Del af Skjoldet (D, E). Samtidig hermed bliver 23 Rakleskællet mere stilkformig sammentrukket. forneden, og det er. saaledes bleven omdannet til et excentrisk skjolddannet Kogle- skæl (F, a). Kun det Kogleskæl, som sidder lige i Enden af Koglen (F, a'), har Stilken befæstet til Midten af Pladen. Fråene vedblive ligesom Æggene at være fæstede til Axen. Det er dog kun de midterste og åverste Kogleskæl, som gjennem- låbe alle disse Udviklingsstadier; de nederste blive, jo nærmere de staae Koglens Grund, desto tidligere hæmmede i deres Ud- vikling, saa at man paa samme Kogle finder Skæl, - som repræ- sentere alle Stadier i Udviklingen. De to nederste forblive saa- ledes uforandrede (som B), de tvende derpaa fålgende svare til C og det næste Par til E, — Hos Cupressus har Raklen. (f. 56) væsentlig samme- Bygning, som hos Chamæryparis; kun ere Æggene her tilstede i et stårre Antal (18—20), og de ere stillede i 2—3 Rader paa Raklens Axe i Hjørnet af hvert Skæl (f. 52). Koglen derimod er mere forskjellig. Kogleskællene ere. nemlig træagtige og 5 (-6) kantede, og Fråene ere fæstede paa Ikke destomindre foregaaer til Kogleskæl væsentlig paa Først viser der sig paa den indadvendte Side af Stilken. dog Rakleskællenes Omdannelse samme. Maade som hos Chamæcyparis. den indvendige Side en Tværliste (Træsn. 5 A og f. 61—62), der Fig. 5. Cupressus torulosa. Forskjellige Udviklingstrin af Kogleskællet svagt forstørrede. a betegner i alle Fig. den fårst anlagte, b den senere tilkommende Del af Kogleskællet. snart danner en. vandret fremspringende Plade (B); denne breder sig nu ogsaa om til Rygsiden, medens paa samme Tid. Stilken lræder frem (C), og efterat Pladen og Stilken endnu ere blevne æ (== j ' Cryptomeria japonica. en Gren med Hunrakler. en gjennemvoxen Kogle. a Blade, som danne Overgang til de nederste Dækskæl (Bb), ; en Hunrakle gjennemskaaren paalangs; a, a' Blade, som i Form nærme sig til Dækskællene (b). É et ganske ungt Dækskæl (m), i Hjørnet af hvilket sidde tre Æg (0). tre Æg, stærkere forstérrede; m betegner det Sted, hvor Dækskællet er afskaaret. tre Æg paa et noget senere Udviklingstrin; Dækskællet er bortskaaret ; kun sees de smaa Knuder, som danne det første Anlæg til Fligene. 25 lidt stårre og-tydeligere sondrede fra hinanden, er Kogleskællet " fuldstændig udviklet (D). Ogsaa her gjælder det ligesom hos Chamæcyparis, at kun de åverste og midterste Kogleskæl gjen- nemlåbe alle Udviklingstrin, saa at ogsaa paa Cypreskoglen de nedre Kogleskæl i deres Form ganske svare til de tidligere Ud- viklingstrin af de. Gvre eller fuldkomment udviklede. Hos de fleste Cypresarter laber Kogleskællets fårst anlagte og oprindelig bladagtige Spids efterhaanden sin bladagtige Ka- rakter, saa at der paa det udvoxne Kogleskæl i dens Sted sidder en lille Knude (Træsn. 5D,a2). Dog er der nogle Arter, hos hvilke denne Spids ikke alene er stærkt fremtrædende i Koglens tidligere Udviklingsstadier (f. 56— 59), men ogsaa paa det udvoxne Kogleskæl vedbliver atvære bladagtig. Dette finder saaledes navnlig Sted hos Cupressus Gooveniana (60). . Hos denne Årt er desuden den bladagtige Spids lysegrån, medens den åvrige Del af Kogleskællet (paa den udvoxne Kogle) er mårkebrunt. Hos Cryptomeria japonica sidde Hunraklerne i Enden af- en ludende Gren (Fig. 6 A), og Rakleskællene (C, b) ere i , Overensstemmelse med de egentlige Blades Form (€,a, a') meget smallere og spidsere end hos de to foregaaende Slægter. 1 Hjørnet af hvert Rakleskæl sidde 3—5 Æg i en Række fæstede til Raklens Axe (C, D), og her er ikke Spor tilstede til noget Frugtblad, hvilket tydelig sees, naar Rakleskællet bortskjæres (E). Først efterat Æggene allerede have opnaaet en betydelig Størrelse, Viser der sig véd Grunden af Skællet tre eller fem, forneden forenede Knuder (Træsn. 6 F, Træsn. 7 A). Disse Knuder voxe efterhaanden og danne et til Tværlisten hos de foregaaende Slægter Svarende Parti (Fig, 7 B),: saa at vi ogsaa her have ligesom en Fordobling af Bladpladen, der ganske gradvis skydes iveiret paa en for Pladen. og Listen fælles Stilk (Træsn. 7 C—F). Da denne Stilk foroven er meget tyk, bliver Kogleskællet': herved kålle- formig-skjolddannet, men er i den Maade, hvorpaa det er dannet, i ingen Henseende forskjelligt fra det skjolddannede Kogleskæl hos Cupressus. At Listen her fra først af viser sig som Knuder, tomeria japonica A. et NONRENN med det ved Grunden af samme som smaa Knuder frem- trædende fårste Anlæg (n) til Fligen BE vise Dækskæl Bar afse Omdannelse til Kogleskæj. sm. betegner alle Fig. den først anlagte n den senere tilkommende, forreste fli- save Del; i DRE sail, mi ser den mera fremtrædende Stilk. o Æggen : Kun A og 3 ere sete forfra, de andre Fig. f a Siden Den ved Stregen es naturlige BE? viser, ar og E ere mindre forstårrede end de an ig. angiver det udvoxne SL one æls: sædvanlige Far sjældnere er det saa udvidet foroven og saa stilkformig sammentrukket forneden som F = har sin Grund i, at Kogleskællet fortil er fliget, og som hos alle fligede Blade opstaaer ogsaa her Spidsen af Fiigene fårst; ogsaa hos Chamæcyparis ere Fremragningerne af det rundtakkede Kogleskæl allerede antydede ved det fårste Anlæg af Listen (Træsn. 4 C). Under Kogleskællenes Udvikling bliver Æggenes Stilling forandret ligesom hos Cupressus, saa at Froene paa den udvoxne Kogle sidde fæstede til Grunden af Skællets Stilk. Hos Cryptomeria ér Koglen ofte gjennemvoxen (Træsn. 6 B), og ed der viser -sig da ikke alene en gradvis Overgang fra Grenens Blade (a) til de nederste Kogleskæl, men ogsaa fra de åvre Kogleskæl til Bladene paa den ovenfor Koglen liggende Del af Grenen. Efterat have lært Kogleskællenes Udvikling at kjende staaer der tilbage at undersåge, hvilken af de ovennævnte hmdnesen man herefter maa give Medhold. " At Kogleskællet ikke kan betragtes som slet og ret regi: blad sees af dets Forhold til Æggene, Disse ere nemlig altid fra fårst af fæstede til Koglens Axe og vedblive ogsaa i Reglen som Fråe at sidde paa denne; kun hos nogle Slægter — saaledes navnlig hos Cupressus — skydes de under Kogleskællets Ud- vikling iveiret og komme til at sidde paa dettes Stilk. Meget mere synes at tale for den Anskuelse, at Kogleskællet er dannet af et med et Frugtblad sammenvoxet Dækskæl, og de Forfattere, som slutte sig til denne Tydning, betragte hele den senere til- kommende, skjolddannede Del som Frugtblad og henregne kun til Dækskællet den omtrent midt paa Pladen siddende, sædvanlig trekantede Flig, der — som ovenfor bemærket — hos nogle Cypresarter vedbliver at være grøn, efterat den åvrige Del af Kogleskællet har antaget en anden Farve. Imod denne Opfat- telse taler imidlertid for det fårste Æggenes oprindelige Stilling paa Koglens Axe og dernæst den Omstændighed, at den Del "af Kogleskællet, der tydes som Frugtblad, altid fremkommer længe efterat Æggene ere anlagte, hvilket strider imod det For- hold, som ellers gjor sig gjældende, da Frugtbladet enten dannes foårend Æggene eller samtidig med disse; men hertil kommer desuden den meget vigtige Omstændighed, at Æggene ogsaa som Frie hos de fleste Slægter (Chamæcyparis, Lobicedrus, Frenela 0. fl.) vedblive at sidde paa Raklens Axe og altsaa slet ikke staae i nogen umiddelbar Forbindelse med det formentlige Frugt- blad, og endelig er der Slægter (navnlig Actinostrobus), hos hvilke der til det oprindelige Rakleskæl ikke kommer nogen Del frem under den senere Udvikling, der kan tydes som Frugtblad. Det, der foruden den store Forskjel, som gjår sig gjældende i Rak- 28 leskællenes og Kogleskællenes Form, især har ledet til at an- tage Tilstedeværelsen af et Frugtblad, er Fråenes Befæstning paa Midten af Kogleskællet:; men Udviklingen viser, at dette Forhold ikke kan tages til Indtægt for Kogleskællets Frugtbladnatur; Æg- gene sidde nemlig altid som Knopper (Fråknopper)- i Hjørnet af Rakleskællene,- og naar de senere flyttes herfra og komme til at sidde paa Kogleskællet, da kan denne Flytning kun forklares i Overensstemmelse med den, som saa ofte finder Sted med hjornestillede Knopper, der voxe sammen med det Blad, i hvis Hjørne de have siddet, og derved flyttes op paa Bladpladen (saa- ledes Blomsterstanden hos Linden, hos Helwingia og hos Dulon- gia, hos hvilken sidste Blomsterstanden paa-denne Maade endog kommer til at sidde nær Bladets Spidse). Da Kogleskællet hos Cupressineerne fålgelig hverken kan være et Frugtblad eller en Forening af Frugtblad og Dækblad, saa maa det — hvilket. ogsaa, som ovenfor vist, Analogien med Abietineerne leder til at antage: — være et slet og ret Dækblad. Koglen, der hos Abietineerne er en af Frugtblade (og Dækblade) dannet Frugtbladstand, er altsaa hos Cupressineerne en af Dæk- blade (og Frée) dannet Fråstand, — Men hvorledes kan det samme Blad i sin yngre og ældre Alder have saa forskjelligt Udseende? Hertil svares: at ethvert skjolddannet Blad netop viser en til- svarende Omdannelse under sin Udvikling. Dette skal her op- lyses med et Exempel hentet fra en Plante, hos hvilken Bladets tidligste Udviklingstrin — saavidt vides — ikke endnu er bleven néie undersågt. ; Det colossale skjolddannede Blad af Victoria regia viser sig, naar det endnu kun er en halv Millimeter stort”), som en kegle- formet Knude (Træsn. 8 A., b.), ved Grunden forsynet med to fremspringende Partier (B., b.), der omslutte den meget tidlig anlagte, som en lille Knude fremtrædende Blomsterknop (ÅA, a)- "Paa den indadvendte Side af Keglens åverste Del sees den %) Noget tidligere Udviklingstrin lykkedes det mig ikke at finde paa det ene Exemplar, som stod til min Raadighed. ; KJ La; em ar Ce SEERN STM sæ — Sd) 22 = —— VON 3 SS 25 »; 2 Se ER 25 5 65 29 22 25 ”- os 2 > 25250 Cx ze > C2 SØS s75 LA $ 2 565 XX d S: RTE. KOSSES HYRN re, SES $ 3 = 3 33 2 +; 2% Ses VE nx $t, De tidligste Udviklingstrin af Bladet hos Victoria regia Å de to Sk vs Blade (b—b"') i Knoppen med tilhårende Hiokslerkalpker (a, a”). a” den 3die yngste Blomsterknop; ved Grunden af samme sees Mærke df det hyrer Blad. BB er b af Fig stærkere forstørret. C et to Mm. ling Blad, seet bagfra, D mgrEr seet forfra E. et 4—5 Mm: langt Blad, Axelbladet bortskaaret, seet fra Siden. F samme yngre Blad seet forfra forste Antydning af Bladpladen (B, a), men naar Bladet har Opnaaet en Stårrelse af een Millimeter (A, b”), er Pladen allerede langt tydeligere, og de fremspringende Partier ved Grunden af Bladet give sig mu tilkjende som det første Anlæg til Axelbladet. Naar Bladet er blevet to Mm. langt (C, D), er det ægdannet og forsynet med en kort Stilk og et intraaxillært, tolappet Axelblad ; desuden "sees en tydelig Midtribbe og fem Sideribber. Bladet er altsaa paa dette Udviklingstrin randstiiket, og der er endnu ikke noget Tegn til, at det skal blive skjolddannet; fårst naar det er blevet 4—5 Mm. langt (E, F), viser der sig paa den ind- vendige Side ved Grunden af Pladen et fremspringende Parti — Svarende til den som Tværliste betegnede Del paa det unge Kog- w 30 leskæl (Træsn. 4 c, Træsn. 5 A, b og f. 62 m)”) —, der nu hurtig voxer videre og saaledes omsider danner den indadvendte halve Pladedel af det skjolddannede Blad. Ethvert skjolddannet og altsaa pladestilket Blad er oprindelig randstilket%<), og det staaer saaledes i god Overensstemmelse hermed, at det oprin- delig trekantede med sin Rand befæstede Rakleskæl kan blive til et skjolddannet Kogleskæl, Vil man maaske her gjøre den Indvending, at Omdannelsen af det skjoldannede Blad foregaaer mere gradvis — her er ikke nogen saa brat Adskillelse mellem den oprindelige Bladplade og den nye Del, der kommer til, som den der gjår sig gjældende mellem Dækskællet og Tvær- listen — saa skal hertil bemærkes, at denne Adskillelse ikke er lige brat hos alle Cupressineer, Hos Chamæcyparis Lawsoniana (f. 31) fremkommer den til Tværlisten svarende Del meget grad- vis (f. 32—34), saa at denne Art ogsaa viser stårre Overensslem-— . melse i Kogleskællenes Dannelse med Fyrren end de andre Cypresser. Der staaer endnu tilbage at undersåge, hvorledes Kogle- skællene maa opfattes hos de Cupressinee-Slægter, hos hvilke de, uden at være skjolddannede, dog af de fleste Forfattere an- tages at opstaae paa samme Maade som de skjolddannede, nem lig ved en Sammenvoxning af et Dækblad med et Frugtblad. - Dette gjælder saaledes navnlig om alle de Slægter, der i End- lichers Synopsis henfåres til Thuiopsideæ og Actinostrobeæ. Hos begge disse Afdelinger have Kogleskællene væsentlig samme Form — de ere plane eller udhvælvede og paa Rygsiden, lidt nedenfor Spidsen, forsynede med en bladagtig eller tornformet Fremragning, — men medens de hos fårstnævnte sidde paa forskjellig Håide af Rak- lens Axe og derfor ere taglagte, sidde de derimod hos de sidst- nævnte alle i samme Hide (i en Kreds) og slutte sig klappe- formigt sammen. ; Hos Frenela (rhomboidea) ere de skælagtige, 1—2 Mm. lange Blade krandsstillede (3 i hver Krands), og. Krandsene ere, ”) Ogsaa det intraaxillære Axelblad opstaaer ganske paa samme Maade som Tværlisten. "") Trécul: Sur la formation des feuilles. Annal. des scienc. natur. 1854. 31 adskilte fra hinanden ved 8—10 Mm, lange .Stængelstykker, men påa den lille Gren, som i Enden bærer den kun 2—3 Mm. lange Hunrakle, ere Stængelstykkerne ikke udviklede, saa at Bladkrandsene her ere taglagte, og desuden ere Bladene i hver anden Krands noget stårre, og denne Forskjel i Størrelsen tager til op imod Raklens Grund (Træsn. 9 A). Herved dannes en gradvis Overgang fra Grenens Blade til Raklens 6 krandsstillede Skæl, af hvilke ligeledes de 3 (a,a'a”), som svare til de større Blade paa Grenen, ere stårre end de 3 andre (b, b”, b”). 1 Hjørnet af hvert Rakleskæl sidde talrige Æg fæstede til Axen, Efter Befrugtningen forandre Rakleskællene snart deres Form, idet der over Grunden fremkommer en Tværliste, som derpaa til- Fig. 9: B Frenela rhomboidea. A Hunrakle, 10 Gange. forstårret. B ung Kogle, i eet forstørret. G udvoxen Kogle, meget lidt forstårret, D samme, ang forstårret; de 3 større Kogleskæl ere afskaarne for at vise den Hilsen midtstillede Séile, ved Grunden af hvilken paa begge Sider sees Mærker af Froene. E Kogleskællet a af Koglen B, seet fra Siden. De mindre Bogstaver betegne i Å, B og C de samme Skæ ligemed den oprindelig anlagte, bladagtige Del løftes iveiret ved. en ny, som hos alle Bladdannelser fra Grunden af tilkommende, meget tykkere, men smallere Grunddel (B, E). Kogleskællenes Form vedbliver nu væsentlig at være den samme, men de blive stårre og hvælve sig noge! mere udad, saa al den udvoxne 32 Kogle er fladtrykt - kugleformet (C). Frée ere fæstede til Grunden af den som en trekantet-pyramide- formet Ståtte Koglens Midte indtagende Axedel (D)%). Libocedrus stemmer i Rakleskællenes Omdannelse til Kogle- De sammentrykt-vingede skæl væsentlig overens med Frenela. Her findes den samme gradvise Overgang fra Grenens Blade til Rakleskællene; men da Stængelens Blade ere korsvis modsatte, har Raklen i Overens- stemmelse hermed kun 4 Skæl, af hvilke de to, som svare til de stårre Blade paa Stængelen, ere lidt stårre end de andre to, som svare til de mindre Blade. Æggene ere ligesom hos Frenela fæstede til Raklens udvidede- Axedel — eet ved hvert Skæl — men de ere kun paa den ene Side forsynede med en stor Vinge, medens denne paa den anden Side enten er meget lille eller næsten ganske mangler, Øgsaa her hæver sig fra Grunden af Rakleskællet en Tværliste iveiret, og derpaa dannes en for denne ”" Vejentile Knee med Frenela og især med Callitris Bygning Da fe Art i Forsthaven fl i SEReG Hpv Have, har jeg kaonnet overbevise mig t den n Skive sammentrængt Kogleaxe og klappe- ormig ferelig” Kogtesklæl, saa at den hverken kan henføres til Thui- er bleven henført, men til Actinostrobeæ og maa her betragtes som Typus for en egen Slægt, der slutter sig nærmest til Callitris og Fitz- Roya, og som jeg forslaaer at benævne Callitropsis. " Callitris og Calli- tropsis kunne adskilles paa fålgende Maade: Callitris. Strobili valvæ ovatæ. Semina subcylindrica ,. valvis æquilonga, margine utrinque in alam membranaceam valvis æqui- latam expansa, ad basin valvarum angustiorum solitaåria, ad basin la- ftiorum gemina, contigue super- sita. Folia quaternatim verticillata longe adnato-decurrentia. Callitropsis. Strobili valvæ angulato-orbi- culatæ. ” Semina ovata, margine utrin- basin cujusvis valvæ terna, uni- seriata Folia decussatim opposita, qua- drifariam imbricata 33 og den fårst fremkomne Del af Rakleskællet fælles Grunddel, Saa at hele den fårend Befrugtningen dannede Del af Rakleskællet kommer til at sidde som en tornformet Forlængelse paa Rygsiden af Kogleskællet, Det udvoxne Kogleskæl har paa den indvendige Side langs med Randen en ophåiet finkornet Bremme, der er bredest foroven og bliver smallere ned imod Grunden. Hos de andre Slægter af de to -ovennævnte Afdelinger dan- nes Kogleskællene væsentlig .paa samme Maade, saaledes navnlig hos Widdringtonia, Callitris. Biota, Thuia og Thuiopsis; kun hos . Åctinostrobus vedblive Kogleskællene at have sammme Form som Rakleskællene. Hvad Tydaingen af Kogleskællene hos de til Actinostrobeæ og Thuiopsideæ henhårende Slægter angaaer, da stemme de fleste Forfattere — som ovenfor bemærket — overens i at antage, at de ere dannede ved en Sammenvoxning af et Dækblad med et Frugtblad, saaledes at den torn- eller hornformede Fremragning - paa Rygsiden betragtes som Dækblad, medens hele'den dvrige Del henregnes til Frugtbladet, Imod denne Opfattelse tale de samme Grunde, som ere anfårte med Hensyn til det skjolddan- nede Kogleskæl, og af den ovenfor givne Fremstilling af disse Skæls Udvikling vil det let sees, at Kogleskællene hos de nysnævnte Slægter fra først af dannes paa ,samme Maade som de skjolddannede — sammenligner man saa- ledes Kogleskællet af Frenela rhomboidea (Træsn. 9 C, E) med det tidligere Udviklingstrin af Kogleskællet hos en Cypres (Træsn. 5 B, Tab. II f. 58, 62), da vil man see, at de stemme nåie overens i Form, og den udvoxne Kogle af Frenela (Træsn. 9, C) er ikke i noget væsentligt Punkt forskjellig fra det Udviklingstrin af Cypreskoglen, Som er fremstillet Fig. 58 — men den skjolddannede Karakter af Kogleskællet bliver her ikke fuldstændig gjennemfårt. Kogle- skællene gjøre her et Tillåb til at blive skjolddannede, men blive Staaende paa Halveien, og de kunne derfor neppe tydes riglig paa anden Maade end som ufuldstændigt skjolddannedeSkjæl. Resultaterne af ovenstaaende lagitagelser med Hensyn til de 3 34 Spørgsmaal, som nærværende Afhandling har sat sig til Opgave at besvare, vil altsaa i Korthed kunne sammenfattes saaledes: 1) Baade Undersågelsen af Blomstens normale Udvikling og af den i Misdannelser fremtrædende, tilbageskridende Metamorphose bestyrker den af R. Brown fårst udtalte Anskuelse, at Naale- træerne have någne Æg, og alle herfra afvigende Opfattelser grunde sig enten paa mangelfulde Iagttagelser eller paa uriglige Tydninger. : 2) Kogleskællet hos Abietineerne er et aabent Frugtblad, der opstaaer som en Knop og repræsenterer en Blomst. Det er (idetmindste hos Picea og Larix) dannet ved en Sammenvoxning af to Blade, som svare til Knopkimskællene i den almindelige Knop: Udskæringen i Spidsen af Kogleskællet er en Antydning af denne Sammenvoxning. 3) Kogleskællene hos Cupressineerne svare til Dækskællene hos Abietineerne, De vedligeholde kun 'sjelden (kun hos Actino- strobus) den Form, de have fra fårst af — som Rakleskæl; sæd- vanlig undergaae de en væsentlig Omdannelse, der dog ikke, som man har antaget, hidrårer fra en Sammenvoxning af det oprindelige Rakleskæl med et Frugtblad, men svarer til den, som altid finder Sted, naar et Blad gaaer over til at blive skjolddannet. Kogleskællet er altsaa dannet af et enkelt Blad, nemlig af det oprindelig trekantede eller ægdannede, bladagtige, med sin Rand befæstede Rakleskæl,. der efterhaanden gaaer over lil at blive pladestilket og altsaa skjolddannet og dertil træ- eller læderagtigt. Kun hos Cupressineæ veræ er. Kogleskællet fuldstændigt, men ofte meget uregelmæssigt skjolddannet, hos Actinostrobeæ og Thuiopsideæ derimod er det ufuldstændigt skjolddannet. Cupressineerne mangle saaledes ganske Frugtblad, og Blomsten repræsenteres alene af (12—00) någne Æg, der altid oprindelig ere fæstede til Raklens Axe i Hjørnet af Rakleskæl- let, men senere, som Fråe, ofte flyttes herfra, idet de låftes iveiret med Kogleskællets omsider fremskydende Stilk og saa- ledes komme til at sidde paa denne. - 35 Explicatio iconum. (Tab. 1—II.) Figuræ 1—30, figuris 1 et 10 quæ magnitudine naturali delineatæ sunt, ex- ceptis, leviter sub lente auctæ transmutationem strobili Piceæ excelsæ in ramum foliiferum illustrant. In id: ris omnibus litteræ c et c' carpelli dimidiam paårtem, dextram et sinistram, quæ sensim sejunguntur et in squamas gem- mæ exteriores duas rs cotyledonaceas) transmutantur, littera f folium at g squ mas gemmæ interiøres indican nt. Fe i Piceæ eæcelsæ strobilus ita transmutatus, ut ramo foliifero similior sit. — 2 Folium cum gemma ex medio ramo a latere conspectum. ms Hr Folium cum gemma jam paulo transmutata, altius in ramo situm, "ha conspeclum i Rk, Gemma magis kranse ut præter squamas cotyledonaceas (c, c'”) tres tantummodo squamæ adsint 5, Folium cum gemma åd squamas duas mæ squamas coty- istonkeeek reducta. ze Bb. Folium cum gemma, cujus squamæ cotyledonaceæ magis ap- proximatæ; in basi alterius mamilla, primum ovuli vesti- spicitur seet Folium Smistam ad bracteam exhibet, Squamæ cotyledona- ceæ, ceteris smst evanescentibus, magnæ ovulis rudimen- taåriis instructæ t er 485 Gemmæ loco in per folii squamæ tantum duæ cotyledona- g ceæ, basi aen vel, si mavis, carpellum profunde bipar- titum appare se Carpellum met rétusum, basi ovulis duobus rudimentariis instructum, ut in summo ramo apparet. me ER Strobilus, ut in fig. 1, in ramum (sed breviorem) mutatus, uamis fruen superioribus antholysi minus affectis — 11.—15. gr gemmis, ex ramo inferiore, a latere. 16. Pokal sk: us ex ramo sumptum cum gemma, ad solas squa- mas HR ERES magnas, basi connatas reducia. mus Folium cum gemma fere ex eadem altitudine, squamis paulo magis inter se Serien atis ere Idem folium cum squamis mles conspectu meme ik Folium cum squamis basi connatis, ovulis rn ko == 20, Squamæ altius in råmo sitæ, basi magis connatæ. vena Må Squamæ duæ connatæ vel ne e me emarginatum, in axilla folii bracteolaris, extus conspec 5 28 mk egene ex a mi. Figuræ 23.-—30. transm mutation nes squamarum strobili tertii, forma stro- bilo fig. 10 deineato simillimi, antholysi vero minus affecti, exhibent. Jam in ge imis squamæ belyledd naceæ basi connatæ sunt (f. 2: mmis infimis 25), et paulo aldae sitæ ovula gerunt alis rudimentariis instructa (f. 25— , 36 27); carpella in apice strobili (f. 28—30) et bracteæ (f. 29) haud multum anomala sunt In figuris 31 — 62 littera: a apicem, b bracteam, c carpellum, 0 ovula, s meen st stipitem indica Fi == 32 Frb: er EN —. 35 mr 96: mund Fer =— ss mr” Afh SA RER —… 42. "AS. —— då —ii4d: Er Eg UNG — 47, mr ÅR: LÅS mms bå me BE Fler 8; — 53.— — 56.— — Bl mm 68: Chamæcyparis bes wsoniånæ strobilus juvenili stadio, longi- menalier sectus, c. "9/1 auctus. jus squama intus conspesta, Eadem squama longitudinaliter secta. Squama ejusdem strobili a latere Strobili Pini montanæ var. Pu milionis & gemma juvenili sumpti demidia pars superior brænde secta, ut punc- m vegetationis (p) et ke massen bor bl) et carpellorum c, c', ce”) appa Bryoniæ dioecæ PIA et ke primitiæe é gemma ju- venili sumptæ. robili Pini montanæ var. Pumilionis stadium juvenile Bractea cum ns ER x inferiore parte strobili (fig. 37 deli- neati), spre MATS, ata. adem stadio paulo seriore. j Ea Sel ex BEER paulo' supra medium sumpta Strobilus Pini montanæ var. Pumilionis in stadio fåoondetidnte ut per totum annum save immutatus permanet, %/1 auctus. Ejusdem strobili squama intus arme Eadem squama ens irner ecta. badem squama a latere Tara Squama strobili adulti Pini montanæ cum bractea, a dorso, | aucta. Eadem squama a latere. Scutellum ejusdem squamæ a fronte, c. 3/1 auctum Scutellum Pimi speciei mexicanæ e sectione Tædæ, auctu Scu ton Pips indie li aen ellum vix æ au Squama strobili Pini cembroides, sa SNERRE secta. Amentum femineum Cupressi Lindleyanæ circa "/; auetum; - Strobili ;pressi Gooveni diversa evelationis stadia ab 0) enian amento (56) ad strobilum adultum Squama e strobilo juvenili Cupressi Goovenianæ (f. 57). m primum vestigium partis Scutelfiformis postea oriundæ. Se- men unicum tantum restat, ceteris remotis. x partem basa- lem, qua cum axi conjuncta erat, indicat. Eadem squama a latere Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Andet Aarti. 1864, Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. Jar Lollands Vegetationsforhold. Af E. Bostrup. " (Meddelt den 13de April 1864). Lonands tave Beliggenhed er velbekjendt og har maaskee endog givet Anledning til Oens Navn (Lavland, Laaland). Ikke mindre bekjendt er dens fede og frugtbare Ler, som næsten overalt i ringe Dybde er fårsynet med Mergelunderlag og som gjår Øen lil en af de kornrigeste Egne af Danmark. Imidlertid er Ensfor- migheden dog ikke saa stor, som man. maaskee kunde slutte af hin almindelige og korte Karakteristik. Mest udpræget vil man finde den lollandske Ejendommelighed, med sine lave og side Jorder, sit fine og lunge, paa visse Steder næsten marskagtige Ler, i den sydvestlige Del af Landet, som omtrent kunde begrændses af en Linie fra Ohnse Vig mod Nordost til Kysten midt imellem Rådby og Nysted paa Sydsiden. Her giver Hveden flest Fold, her findes de ejendommelige Egeskove, som senere nærmere skulle omtales, og her findes, uagtet den idvrigt tem- melig store Ensformighed i Vegetationen, endel Planter alminde- ligt udbredte, som dels ganske savnes, dels ere sjeldne i den Gvrige Del af Danmark. Fra den nævnte Ensartetbed i Vegeta- lionen i det sydvestlige Lolland maa dog undtages de tu store Indskjæringer, Nakskov- og Rådbyfjorde, hvor en stårre Afvexling og Rigdom paa sjeldnere Planter finder Sted, samt den fire Mile 38 lange, paa enkelte Afbrydelser nær sandige Havstok, som stræk- ker sig fra Albuen til Rådbyfjord og herfra endnu fortsættes over to Mile i samme Retning i Form af en Række lave, af Havet ofte overskyllede Oer, som ende i Hyllekrogsnakke. Paa denne næsten lige afskaarne Kyststrækning, der strækker sig i nordvest- sydåstlig Retning, og hvor der mange Steder tæt ved Land findes dybere Vand end ellers er Tilfældet ved de lollandske Kyster, optaarner Landet sig enkelte Steder til virkelige Klitter, hvilket navnlig er Tilfældet paa Bredfjed, som begrændser Rådbyfjord. Hele denne Kyst er meget interessant i botanisk Henseende, og da der paa Lollands dvrige Kyststrækning ikke findes Sand af nogen Betydning, ere talrige Plantearter udelukkende henviste til denne Klitdannelse. Efterat have passeret den ovenfor omtalte Linie, som danner Grændsen for det stærkest lerede Parti af Lolland, kommer man efterhaanden til et baade i Jordbundsforhold og i Overfladens Form mere afvexlende Bælte, som strækker sig fra Nordvest til Sydost og som navnlig henimod Endepunkterné, i Birket Sogn og ved Nysted, er mere bakket og hæver sig til en stårre Håide (142" i Birket) end noget andet Punkt af Oen. 1 dette”Bælte er Jordbunden vel hovedsagelig Lerjord, men dog mere sand- blandet end mod Sydvest, 'og paa et Par Steder henimod Ende- punkterne findes endog næsten rene Sandmarker eller Sandbak- ker af ringe Udstrækning, saaledes ved Brægneholt i Birket"Sogn og ved Grønnegade henimod Nysted. Næsten alle Lollands Såer og Tårvemoser findes i dette Stråg, nemlig Pederstrupsé, Vester- borgså, Nårreså, Mariebos&, Hejredeså, Rågbålles6, Gaassé og flere Smaaséer henimod Nysted, samt en Mængde smaa Tårve- moser mellem Bakkerne i Birket Sogn, flere Moser i Stokke- marke Sogn og mellem Marieboså og Nysted, som for Stårste- delen have Karakter af Hedemoser. Kumi dette Parti af Lolland ere de nådvendige Betingelser tilstede for Naturskjånhed og ikke faa, maleriske Landskaber kunne opvises i Midten (ved Marieboså) og henimod begge Endepunkter (Birket og Nysted). Den Nord 39 og Øst for dette Stråg beliggende Del af Lolland, som iåvrigt er det i botanisk Henseende mindst gjennemsågte Parti, er neppe saa stærkt leret som den sydvestlige Del, og enkelte Steder findes endog sandige Marker, f. Ex. i Nærheden af Sundby Færgested, hvilket strax giver sig tilkjende i Vegetationen. Her findes ogsaa flere Kampesten end i det dyrige Lolland, i hvilket der- for ogsaa Stengjærder og de fortrinsvis til disse bundne Planter " ere yderst sjeldne, og hvor man i. Reglen kun træffer stårre Sten i de hist og her levnede Stendysser og Gravkamre, som forekomme hyppigst i det ovennævnte, håjere liggende, mellemste Bælte, I stårst Mængde findes saadanne store Kampesten, til- dels i Forbindelse med gruset Jordbund, spredte langs den syd- vestlige Side af det Engdrag, som fra Saxkjåbing Fjord fortsætter sig mod Sydost til Guldborgsund. Dette Engdrag antages forhen at have været et Sund=), og isaafald maatte Landet, idetmindste i den nordåstlige Del, have hævet sig, hvilket ogsaa flere lagt- lagelser ved Kysten synes at bekræfte. Ogsaa andre Partier af Lolland skulle efter gamle Sagn (cefr. Rhode: Lollands Historie) have udgjort Øer; saaledes antages Rådby- og Nakskovfjorde at have staaet i Forbindelse med hinanden, og i Virkeligheden aåad- skilles disse Fjordes inderste Arme kun ved lave, tildels af Håjvande oversvåmmede Engstrækninger; endvidere ville de samme Sagn vide, at Nårreherred har udgjort en O, og Håjvandet gaaer ogsaa endnu ofte fra Nakskovfjord næsten til Vesterborgså, der ligger nærmest Nordkysten af Lolland, ligesom denne Så ogsaa ved sine Bredder frembringer adskillige Planter, som ellers for- trinsvis forekomme ved Strandbredder, nemlig Trifolium fragife- rum, Samolus Valerandi, Inula Britanica, Allium vineale, Festuca littorea, og ved Aalåbet tæt derved forekomme Glaux maritima og Scirpus maritimus.… Men selv bortseet fra en saadan for- modet, svag Hævning af Øen, vil dennes Areal, som nu med hosliggende -Smaader er meget nær ved 22 Mile, være i Til- ") See Pontoppidans Danske Atlas Tomus Ill. Side 246, 40 tagende, idet betydelige Arealer efterhaanden indvindes fra Havet, især ved de to store Fjorde. De ældre danske floristiske Værker, hvori jeg kunde vente at finde Oplysninger om Lollands Flora, give ikke meget Udbytte i denne Retning. Det er naturligvis i Regelen kun sjeldne Planter, som specielt angives fra en enkelt Provinds i saadanne . Værker, som omfatte hele den danske Elora, og navnlig fattes, idetmindste i alle ældre Værker, enhver Angivelse af Mangelen eller den sjeldne Forekomst af mange Planter, som i andre Fgne af Landet forekomme hyppigt. — I Kyllings ,,Viridarium Dani- cum”, 1688, findes ,Laaland” som specielt Voxested angivet for 34 Arter, hvoraf 12 opfåres alene som forekommende paa Lol- land. Hvis Tydningen af Kyllings Arter (i hvilken Henseende jeg væsentligst har holdt mig til M, T. Lange »Om Forandringen af Danmarks Plantevæxt 0. s.v.” 4859) er riglig, da er for Tiden kun 4 af hine 12 Arter at betragte som ejendommelig for Lol- land, nemlig Lathyrus heterophyllus; 3 Arter, nemlig Saæifraga Hirculus, Iris germanica og Pyrola secunda, ere ikke fundne paa Lolland i den nyere Tid; 2 Arter (Nr. 58 og 672) ere ubestemme- lige, og de dvrige 6 Former findes endnu paa Lolland, men ogsaa andensteds i Danmark, nemlig Dipsacus pilosus, Kochia hirsuta, Galium verum var., Achillæa millefolia var. collina, samt to Mon- strositeler af (reum rivale og Plantago major. Af de åvrige 22 Arter, som Kylling nævner fra Lolland, vare to Arter dengang fælles med Falster, men alene kjendte fra, disse Øer, nemlig Inula dysenterica og Campanula rapunculoides, hvilke endnu fin- des her, men ogsaa mange andre Steder i Danmark; 4 Arter ere ikke i den nyere Tid fundne paa Lolland, nemlig Cucubalus baccifer (som er forsvunden fra Danmark), Polygonum Bistorta, Årabis arenosa (hvis denne er ment med Nr. 260). og Orobus vernus, de åvrige 16 tildels sjeldne Arter findes endnu alle paa Lolland, nemlig: Artemisia maritima, Aconitum Napellus, ud 44 Malva Alcea, Allium ursinum, Samolus Valerandi, Antirrhinum Orontium, Apium graveolens, Asparagus officinalis, Inula Bri- tanica, Betonica officinalis, Torilis Anthriscus, Dentaria bulbifera, Osmunda regalis, Silene Årmeria, Ranunculus arvensis , »Alisma ranunculoides=). — Texten til den Del af Fiora Danica, som udkom i forrige Aarhundrede, forinden Rafns og Hornemanns floristiske Værker saae Lyset, angiver 20- Planter fra Lol- "land, af hvilke 2 ere anfårte af Kylling (Betonica og Apium), 5 ere ikke gjenfundne i nyere Tid, nemlig: Ligusticum scoticum, Lathyrus silvestris 8 platyphyllus, Senecio denticulatus, Hypochæris maculata (hvis Fig. 901 hårer herhen) og Malva moschata. — I Rafns Flora 14796— 1800 findes, foruden adskillige af Kyllings og Flora Danicas Angivelser, endvidere 6 nye Tillæg til Lollands Flora, hvoraf 4, nemlig Gypsophila muralis, ikke senere er gjenfun- det.. I Hornemanns oekonomiske Plantelære åste Udgave 1796 findes neppe nye lollandske Voxesteder, hvorimod der i Zden Udgave 1806 findes et Tillæg af 9 ikke forhen angivne Arter, hvoraf to ikke ere gjenfundne, nemlig (ratiola officinalis (om hvilken det dog er lvivlsomt, hvorvidt den nogensinde er funden paa Lolland, hvorom mere nedenfor) og Sorbus torminalis, funden af Prof, Viborg paa Lolland, medens 2 andre Arter synes at være forsvundne i en nyere Tid, idetmindste paa deafHornemann angivne Voxesteder, nemlig Datura Stramonium og Erica Tetralix. 1, Tidsrummet 1806— 1821, mellem 2den og 3die Udgave af Hornemanns Plantelære, berigedes Kundskaben om Lollands Flora med 4 Arter i Flora Danica, nemlig Echinochlou crus galli, Plujsalis, Colchicum og Artemisia Absinthium, som alle endnu findes sammesteds. Da ådie Udgave af Hornemanns Plantelære udkom i Aaret 1821, var Kundskaben til Lollands Flora "(dog endnu mere til Fal- sters) bleven betydelig foråget ved Hornemanns egne Rejser; i den findes optaget 57 nye Arter fra Lolland, hvoraf de 3 ”) Fra Falster angiver Kylling 12 Arter, hvoraf de 3: Lathyrus Aphaca, Åtropa Belladonna og Bupleurum rotundifolium, nu ere forsvundne, den sidste døg først i den nyere Tid. 42 ikke senere ere gjenfundne, nemlig (Gentiana Pneumonanthe, Scor- zonera humilis og Holosteum umbellatum. Den i 1837 udkomne 2den Del af' Hornemanns Plantelære forågede yderligere Lol- lands &lora med 6 Arter. — I ,,Naturhist. Tidskrift” ny Række, iste Bind 1845, findes en Afhandling af Joh. Lange ,,Bemærk- ninger om Vegetationen paa Lolland og Falster”, indeholdende en floristisk Beskrivelse af disse to Oer, grundet dels paa en botanisk Rejse, Forfatteren foretog til disse Oer i Sommeren 1844, dels paa Meddelelser fra et Par andre Botanikere, nemlig Kamphåverier, der selv har berejst de nævnte Oer, og E. Måller-Holst, der ogsaa senere i flere Aar har undersågt navnlig det sydlige Lollands Vegetation, dels endelig paa Horne- manns og Kyllings Angivelser, I den nævnte Afhandling findes dels mange sjeldne Planter fårste Gang opfårte som til- hårende Lollands Flora, dels en i det hele saa træffende Karakteristik af Vegetationen paa Lolland, at jeg i denne Hen- seende har kunnet fatte mig saa meget kortere, skjøndt rigtignok en Mængde senere fundne Plantearter betydeligt modificerer den negative Side af den nævnte Skildring, idet mange af de som formentlig manglende nævnte Planter senere ere fundne, om end de fleste af dem kun forekomme sjelden. ” Endvidere har jeg havt til Afbenyttelse et Manuscript af Joh. Lange ,Til Lolland-Falsters Flora”, som opbevares paa den botaniske Haves Bibliothek, og hvori findes en Fortegnelse over de til 1850 kjendte Planter fra de nævnte Oer; de sjeldnere Planters Voxesteder ere optagne i samme Forfatters ,,Haandbog i den danske Flora'f 1850, ligesom de vigtigste senere Fund i anden Udgave 1859. Endnu maa jeg bemærke, at der i den botaniske Haves Bibliothek findes et gammelt Herbarium, samlet paa Falster og Lolland af Chr. Heerforth, Apotheker i Nykjå- bing; da det imidlertid mangler Angivelse af Findesteder og til- lige indeholder adskillige Haveplanter, kan det egentlig ikke be- nyttes ved en speciel Fortegnelse over Lollands Planter. I ,,den botaniske Bytteforenings'' Protokol har jeg fundet adskillige kj bars eet REE re se STS ENEDES VE ES sg "43 Voxesteder anfårte for Planter meddelte fra Lolland af Hr. Cand. E. Miller-Holst. I Kammerherreinde Wichfelds Herbarium, som velvillig er bleven mig overladt til Gjennemsyn, har jeg truffet adskillige sjeldne Planter, især fra Engestoftes Omegn, ligesom jeg ogsaa har at takke Hr. Kammerherre I. Wichfeld for mange, især historiske Oplysninger. Hr. Seminarielærer H. Mortensen har ogsaa velvillig meddelt mig det botaniske Udbytte af flere Rejser gjennem Lolland, foretagne i de senere Aar, og nogle faa Bidrag har jeg desuden modtaget fra enkelte Andre, hvis Navne ere anførte ved vedkommende Planter i Forteg- nelsen. Mine egne Undersågelser af Lollands Flora gaae tilbage til 1845, fra hvilket Aar mine ældste botaniske Noticebåger, ved- rårende dette Æmne, hidråre; de ere derpaa fortsatte uafbrudt til 1850 og senere under mine aarlige Feriebesåg paa Lolland, ” Af den nu meddelte Oversigt over de Kilder,.jeg har kunnet benytte til Affattelse af en muligst fuldstændig Fortegnelse over de paa Lolland forekommende Planter, vil det sees, at uagtet ikke Faa have leveret Bidrag til samme, saa have dog kun faa Botanikere i længere Tid havt Ophold paa Øen; adskillige Egne, navnlig i det åstlige Lolland, ere derfor ogsaa endnu kun lidet gjennemsågte, og da jeg ved hvert nyt Besåg paa Lolland har faaet min Fortegnelse foråget med et stårre eller mindre Antal Årter, tvivler jeg ikke paa, at der endnu vil være meget at op- dage, Ifølge den ovenfor omtalte Fortegnelse over Lolland-Fal- sterske Planter af 4850 var dengang ikkun 736 Arter Blomster- planter og 10 Karkryptogamer kjendte fra Lolland, medens An- fallet nu er stegen til 914 Arter Blomsterplanter og 16 Kar- kryptogamer, et Antal, som stemmer meget nær med de tilsva- rende Angivelser fra Falster, Måen, Bornholm og den sydfyenske Ogaard. ” Med Hensyn til særegne Planter for en vis Landsdel, det vil sige Arter, som ikke ere fundne andensteds i Danmark, maa bemærkes, at Rigtigheden af Angivelser i denne Retning 44 sædvanlig kun har en kort Varighed, Saaledes anfårer Horn e- mann i sine ,,Bemærkninger angaaende Forskjellen af Vegetationen i de danske Provindser" 4821, at Lolland (hvormed han dog maa mene Lolland-Falster) har 40 særegne Planter, som ikke ere fundne andensteds i Kongeriget. Med disse 40 maa, efter" hans samme Aar udkomne Plantelære, menes (Gratiola, Iris ger- manica, AÅlopecurus agrestis, Euphorbia Lathyris, Pyrus torminalis, Lathyrus latifolius, Tragopogon porrifolius, 1llecebrum, Sedum sexangulare og Mentha Pulegtium, af hvilke den første kun er op- taget paa Grund af et Exemplar i Heerforths Lolland-Falsters Herbarium, som altsaa gjår det usikkert, hvorvidt den var fun- den paa Lolland eller paa Falster eller maaskee kun var en Have- plante (ihi Hornemanns Anfårelse, at Kylling skulde have fundet den paa Lolland, synes at bero paa en Misforstaaelse); de fire folgende af de nævnte 10 Arter kjendes alene fra Lolland, de to næste fra Lolland og Falster, de tre sidste alene fra Falster. Men slet ingen af de dengang for Lolland som særegne- angivne Plan- ter kunne nu nævnes som saadanne; (ratiola officinalis er funden andensteds og var idvrigt ligesaalidt som Iris germanica at finde paa Lolland i Hornemanns Tid; Euphorbia Lathyris er kun en forvildet Haveplante, som ogsaa er funden andensteds; Alopecurus agrestis er nu funden mange andre Steder, og Pyrus torminalis er ikke senere truffen paa Lolland, men derimod paa Måen og Bornholm. I Aaret 1849 angiver Joh. Lange i Videnskabelige Meddelelser ,,0om nogle danske Planters Fordeling" 0. s. v. de for Lolland-Falster ejendommelige Planter til 5, hvoraf de 3 vare særegne for Lolland, nemlig Lathyrus heterophyllus, Chaiturus Marrubiastrum og Physalis Alkekengii, hvilken sidste dog senere er funden paa Falster og Sjælland; hertil maa nu fåies Linaria spuria og Brassica oleracea, saa at Antallet af Lollands særegne Arter for Tiden er 4. Vel findes i den fålgende Fortegnelse flere Planter fårste Gang optagne som danske, men de ere tillige fundne andensteds, eller de ere som tilfældigt forvildede ikke medregnede. Saaledes var Falcaria Rivini i endel Aar at be- mæ Sa elg: HEER ESTEE» SENE Te RE REr en " 45 tragte som særegen for Lolland”), men fornylig er den funden andre Stederx+), Schedonorus serotinus findes ogsaa baade i Fyen og paa Sjælland, Ruppia brachypus findes ogsaa i Oresund, Alriplex 'nitens, Melissa, Nigella damascena, Dianthus barbatus, Philadelphus ere forvildede, og de to sidste har jeg . desuden fundet flere andre Steder i Danmark. Falster har for Tiden ingen særegne Arter, med mindre hertil regnes 7%la grandifolia paa Flatd. Måen har nu kun 3 særegne Arter: Erysimum hieracifoltum, Galeopsis angustifolia og Epipaclis atrorubens, thi de 3 andre af Joh, Lange i , Videnskabelige Meddelelserf 41849 for Måen angivne ejendommelige Arter: Sorbus torminalis, Cau- calis daucoides og Alsine viscosa ere senere fundne andensteds i Danmark, nemlig den fårste paa Bornholm, de to sidste i Slesvig. Sydfyen har ingen ejendommelige Arter, med mindre man herlil vil regne Agropyrum strictum paa Æråd, thi de 3 andre af M,T. Lange i Aaret 1857 i ,,Videnskabelige Meddelelser” for den syd- fyenske Ogaard angivne ejendommelige Planter: Carex turfosa, Rosa inodora og Polygonum lawiflorum ere senere fundne andén- steds, de (to første i Sjælland, den sidste i Slesvig. I Anledning af de ovenfor nævnte for Lolland særegne Planter kunde mærkes, at her endvidere findes nogle faa Arter, som ikke ere trufne anden- steds paa de danske Oer, men derimod nok paa Halvåen, nemlig Agropyrum obtusiusculum, Scirpus parvulus, Colchicum autumnale og Rubus vulgaris. : En Sammenligning mellem Landstrækninger af forskjellig Størrelse viser naturligvis en meget ringe Aftagen af Plantearter- hes Antal i Forhold til Arealets Formindskelse, en naturlig Fålge af den brøgede Blanding, hvori Planterne næsten overalt træde op. N Med Hornemanns Angivelse 1821 fra Femernsund, hvorom Tvivl er udtalt i Joh. Langes danske Flora, menes sikkerlig Holsten ifålge Texten til Flora Danica Tab. 1749, udkommen Aar 1823, thi der siges om denne Plante: »paa jer ved Femersund i Hølsten, hvor den nok har sin nordligste Græn "| Kæmpehåje ved er ER Roskilde og Enge paa Bornholm. 46 Selv paa meget smaa Årealer, naar disse indeholde baade Ager- land, Skov, Mose, nogle Damme og allerhelst lidt Strandbred, findes de fleste i Provindsen forekommende Planter. Medens hele Danmark besidder 41323 Blomsterplanter. findes paa Lol- land-Falster 982, paa Lolland alene 911 og paa et Areal af 176 Tånder Land midt paa Lolland 480 Blomsterplanter, hvilke Arealer forholde sig som 50,000 : 1744 :4250:4, medens deres Plantearters Antal forholde sig som 2:2:41:4. De i Dan- mark fundne Blomsterplanter, som ikke kjendes fra Lolland, ere ialt 412, af hvilke de 222 Arter baade findes paa de dåvrige Oer og Halvoen, 107 Arter alene paa Oerne og 83 Arter alene paa Halvøen. En Sammenligning mellem Lolland og de to nærmest liggende og tillige temmelig nåje undersågte Provindser, Falster paa den ene Side og den sydfyenske Ogaard (saaledes som denne er begrændset af M. T. Lange i den ovennævnte Afhandling) paa den anden Side, kan frembyde flersidig Interesse. Efter Fradrag af saadanne forvildede Planter, som utvivlsomt vilde ligge under i ,,Kampen for Tilværelsen''”, hvis Dyrkningen af samme ophårte, hvilket navnlig gjælder om mange tilfældigen for- vildede enaarige Planter, vil man finde, at af Blomsterplanter har Lolland 81 Arter, som fattes paa Falster, og 103 Arter, som fattes i den sydfyenske Ogaard ; derimod har Falster 71 Arter og den sydfyenske Ogaard 88 Arter, som mangle paa Lolland. 54 lollandske Arter mangle baade paa Falster og i den sydfyenske Ogaard, nemlig: Lathyrus palustris og heterophyllus, Rubus vulgaris & thyrsoideus, Rosa coriifolia, Sorbus torminalis, Gypsophila muralis, Silene viscosa, Lepigonum neglectum, Viola stricta; Drosera longifolia, Pyrola secunda, Brassica oleracea, Nasturtium silvestre, Barbaræa præcox, Aconitum Napellus, Helle- borus viridis, Viscum album, Libanotis montana, Falcaria, Linaria spuria, Digitalis, Melissa, Leonurus Marrubiastrum, Betonica, Ballota foetida, Gentiana Pneumonanthe, Sambucus racemosa, Campanula glomerala, Cirsium heterophyllum, Scorzonera humilis, Hieracium i ES SE gere FEER TRE TEN GÆT AARET 47 cæsium, Thrincia, Littorella, Polygonum nodosum, Salix amygda- lina, Ulmus effusa, Betula odorata, Stratiotes, Sturmia; Iris spuria, Leucojum æstivum, Colchicum, Juncus obtusiflorus, Potamogeton nitens, zosteræfolius & marinus, Ruppia brachypus, Calla, Scirpus parvulus, Schedonorus serotinus,- Lepturus filiformis, Agropyrum obtusiusculum og Poa fertilis. De åvrige 27 lollandske Arter, som mangle paa Falster, ere: Ononis hircina, Trifolium filiforme, Rosa tomentosa, Owxalis stricta, Euphorbia Esula, Silene nutans, Scle- ranthus perennis, Primula grandiflora, Lysimachia nemorum, Atropa, Veronica persica, Borrago, Mentha silvestris, Elsholzia, Hypochæ- ris glabra, Silybum, Erigeron canadense, Senecio aqvaticus & eru- cæfolius, Statice Behen, Daphne, Ceratophyllum oæyacanthum, Tulipa, Potamogeton lucens, perfoliatus, acutifolius & rufescens. De åvrige 49 lollandske Arter, som mangle i den sydfyenske Ogaard, ere; Fragaria collina, Potentilla Fragoriastrum, (Geranium sangvineum, Radiola, Holosteum, Silene Armeria, Monotropa glabra, Senebiera, Dentaria, Corydalis pumila, Ranunculus reptans, Saæi- fraga tridactylites, Scandix Pecten, Pimpinella magna, Anagallis Coerulea, Verbascum thapsiforme, Datura, Physalis, Solanum mini- alum, Acinos, Lamium intermedium, Sambucus Ebulus, Lonicera Xylosteum, Galium boreale, erectum & spurium, Campanula Ra- Punculus & persicæfolia, Matricaria Chamomilla, Calendula, Ono- pordon, Taraæacum erythrospermum, Scabiosa Columbaria, Plantago media, Rumex palustris, Polygonum Bistorta, Amarantus Blitum, Parietaria, Myrica, Ceratophyllum muticum, Malaæis, Gymnadenia Conopsea, Gagea stenopetala & arvensis, Carex eætensa, Heleocharis acicularis, Avena pratensis, Alapecurus agrestis og Echinochloa. Lolland mangler 33 Blomsterplanter, som forekomme baade Paa Falster og den sydfyenske Ogaard, nemlig: Lathyrus mari- timus, Vicia silvatica, Trifolium hybridum, Fragaria elatior, Rubus suberectus & dumetorum, Myriophyllum verticillatum, Circæa alpina, Epilobium virgatum, Geranium phæum, Cerastium arvense, Viola epipsila, Nasturtium officinale, Cardamine intermedia, Thalictrum Minus, Ribes alpinum, Bupleurum rotundifolium , Oenanthe Lache- i 48 nalii, Trientalis, Odontites littoralis, Ligustrum, Carduus nutans, Tragopogon minor, Atriplex crassifolia, Convallaria Polygonatum, Juncus filiformis & sqvarrosus, Scirpus cæspitosus, Carex stellulata & vanescens, Eriophorum latifolium, Cladium Mariscus og Nardus stricta. : Naar man medregner de idet Store dyrkede og ofte om end kun midlertidigt forvildede Planter (Kornsorterne, Ærter, Boghvede, Hår), bliver hele Antallet af de paa Lolland, Falster og den sydfyenske Ogaard”) fundne Blomsterplanter i Ordens- fålgen 911, 901 og 896. Medens Lolland overgaaer de to her- med sammenlignede Naboprovindser hvad Blomsterplanter angaaer, staaer det derimod mærkværdigt langt tilbage i Henseende til Karkryptogamer, idet Lolland kun besidder 16 Arter, medens - Falster har 26 og Sydfyen 23 Arter). Lolland har slet ingen herhenhårende Arter, som mangle paa Falster, og kun 41 (Lastræa eristala), som mangler i Sydfyen; ja en hel Familie, Lycopodiaceae, af hvilken der findes 7 Arter i Danmark (hvoraf 4 paa Falster og 2 i Sydfyen), har aldeles ingen Repræsentant paa Lolland. Der- imod er Lolland rigt paa Characeae, hvoraf nogle Arter, især Chara foetida, fragilis & hispida, opfylde de talrige, neppe i nogen Mark Nansens Mergelgrave; disses Kalkholdighed er Chara- ") Til;de af M. Lange i »den 'sydfyenske Ogaards Vegetation« optegnede oner maa føjes folgende, som jeg har fundet i de senere indenfor d e i nævnte Forfatters Afhandling nærmere betegnede hl: samti nemlig paa Langeland eum arenarium, Psamma baltisa, Sci c sus, Filago msn rd Senecio erucæfolius, Galium elon- gatum, Odontites littoralis, Lysimachia thyrsiflora og Alyssum calycinum ; folius, Salix fragilis, Populus nigra, Telekia speciosa, Centaurea nigrescens, Phyteuma spicatum, Primula variabilis, Rubus dumetorum og Melilotus' alba; hertil maa endnu fåjes nogle Arter, som ere indklam- rede i M. Langes Fortegnelse og ikke medtalte af Mangel paa sikkre Voxesteder, men som i Virkeligheden re i Gebetet, nemlig Ilex og Empetrum paa Langeland og Tulipa silvestris i Sydfyen enere Anm. Hertil kan endnu fåjes-fålgende, som ere fundne i sidste Sommer (1864), nemlig paa Langeland: Taraæxacum erythrospermum, Sali mæ og Dentaria sek aej; i Sydfyen: Avena strigosa, Sche- rotinus og Petasites albus ”) nemlig foruden de hos M. reg nævnte 22 Arter endvidere Egvisetum hiemale 49 planterne saa velkommen, at de ofte Aaret efter Udgravningen kunne have dækket hele Bunden af Mergelgraven og i faa Aar bogstavelig have udfyldt den hele. Hver Grav indeholder i Rege- len kun. een Art Chara, medens en nærliggende Grav kan være farvet grån af en anden Art. De to støre lavvandede Fjorde have paa store Strækninger en livlig gron Bund, bidrårende fra andre Arter af selskabeligt voxende Characeae, nemlig: Chara baltica, Lilje- bladii, aspera, crinita og Nitella Stenhammariana; kun enkelte Steder træffes paa denne grånne Haveng stårre, någne, skarpt be- grændsede Pletter, hidrårende fra en forudgaaende Vinters Is, som ved at komme i Drift har medtaget endel af Bunden med sammes. Vegetation. En af de ovennævnte Arter, Chara Lilje- bladti, har idetmindste forhen ogsaa voxet i saa stor Mængde i Guldborgsund, at den hindrede Sejladsen (1792 i Hornemanns Herbarium, see Joh. Lange Hdbg. Pag. 705); maaskee er det den samme Art, som Rafn i sin Flora (1796) under Navn af Chara hispida angiver at voxe i saa stor Mængde mellem Lol- land og Falster, at den danner ligesom en O i Havet ved Flaté% ; sammesteds har allerede 4778 Nitella Stenhammariana vakt Opmærksomhed, idet den 'i-Texten til Flora Danica Tab. 76, angives paa Strandbredden mellem Lolland og Falster overflådi- gen$, Hvad de dvrige Sporeplanter angaåer, da er deres Forekomst og Udbredelse paa Lolland altfor lidet undersågt, til af en selv tilnærmelsesvis fuldstændig Fortegnelse vil kunne for- fattes. Med Undtagelse af et Par Alger og Svampe, som-i Texten til Flora Danica og i Hornemanns Plantelære an- gives fra Lolland, findes neppe en. eneste trykt Meddelelse om dissa Planters Forekomst paa Lolland, og mine egne Under- Sågelser i denne Retning ere endnu altfor ufuldstændige . til at kunne gjøre Fordring paa Interesse, Af Mosser og Halv- Mosser har jeg saaledes hidtil kun noteret omtrent 100, for Størstedelen almindelige Arter, som forekommende paa Lolland. Paa Lavarter er Lolland fattigt, som man kunde vente efter dets Mangel paa passende Voxesteder; selv Stengjærder mangle Å 50 saagodtsom ganske med Undtagelse af enkelte Egne i den dåst- lige Del. Jeg har af denne Familie optegnet 50 Arter som forekommende paa Oen, og ret mange flere er der vistnok neppe, da jeg i flere Aar forgjæves har sågt at faae min Fortegnelse foråget. Sjeldne Arter forekomme neppe; jeg skal kun fremhæve Parmelia murorum, som bedækker Ruinen paa Slotå i Nakskov- fjord, Parmelia Acetabulum og Calicium hyperellum paa Piletræer og Sticta pulmonacea paa Bågetræer hist og her. " Svampene spille en stårre Rolle i Lollands fugtige Skove, og adskillige sjeldne Arter forekomme her. Jeg skal saaledes nævne den mærkelige og i Danmark neppe forhen fundne .Geaster fornicatus, hvoraf jeg i sidste Sommer erholdt Exem- plarer, samlede ved Engestofte af Kammerherreinde Wichfeld. Den besynderligt udseende Mutinus caninus forekommer enkelte Steder, og Phallus impudicus er hyppig. Endvidere træffes den statelige og sjeldne Agaricus bombycinus paa raadne Pile- stammer, og kæmpemæssige Polyporus fomentarius paa Båge- træer, medens Dædalea qvercina er ejendommelig for de talrige Egestubbe, selv i de nu næsten rene Bågeskove. Paa de faa raadne Bågestammer, som faae Lov at henstaae, træffes sædvanlig den smukke Agaricus mucidus, Polyporus rufus og den paa samme snyltende Nectria sangvinea. Fra de under Mosset paa Skov- bunden gjemte' Natsværmerpupper opskyder den baade ved sit ejendommelige Voxested og sit Udseende lige sælsomme Cordy- ceps militaris; de hermed beslægtede Claviceps purpurea & micro- cephala fremkomme af Rugens og Mannagræssets Meldråjer, og Rugens-Stængler ådelægges undertiden af Polycystis parallela. Det forhen omtalte, lidt bakkede og navnlig mod begge Endepunkter mere grus- og sandblandede Bælte, som strækker sig fra Nordvest til Sydost fra Birket til Nysted, indesluttende alle Såer og Hedemoser paa Lolland, besidder en Mængde Plan- ter, som ikke træffes udenfor dette Stråg; navnlig gjælder dette om mange Hedemoseplanter, hvilke i det Hele saagodtsom ere indskrænkede hertil og ialtfald ganske mangle i den stårre, syd- 54 vestlige Del af Lolland. Saaledes findes alene i det nævnte Strågs Hedemoser: Comarum, Empetrum, Viola palustris, Drosera rotundifoliak longifolia, Erica Tetralix, Calluna vulgaris v. pubes- cens, Andromeda, Vaccinium uliginosum & Oxycoccus, Lysimachia thyrsiflora, Utricularia minor, Pingvicola, Euphrasia gracilis, Gen= tiana Pneumonanthe, Galium erectum & elongatum, Salix pentandra, Betula verrueosa, Myrica, Sturmia, Malaæis, Epipactis palustris, Potamogeton acutifolius & obtusifolius, Sparganium minimum, Carex pulicaris, teretiuscula & acuta, Rhyncospora alba, Osmunda regalis, Lastræa cristata, Sphagnum cymbifolium & sqvarrosum, Dicranum Bergeri, Hypnum scorpioides, Sphagnocetis Sphagni, Cladonia rhangiferina og Geoglossum hirsutum; kun Calla, Carex "dioica og Juncus obtusiflorus have de tilfælles med enkelte Moser i det sydvestlige, og Juniperus og Peplis med det nordåstlige Parli af Lolland. Alenei og ved Såerne i dette Stråg forekomme: Nymphæa alba, Ranunculus reptans, Cicutavirosa, Convolvulus sepium v. coloratus, Littorella, Stratiotes, Alisma Plantago v. lanceéolata, Potamogeton lucens, nitens & marinus, Carex paniculata «& filiformis, Scirpus pauciflorus & silvaticus samt Echinochloa crus gal. Som ejendommelige for nogle smaa Sandbakker i den nordvestlige og sydåstlige Del af dette Bælte nævnes: Vicia lathyroides, Fragaria collina, Viscaria purpurea, Saæifraga tridactylites, Scabiosa Colum- baria, Hypochaeris glabra, Arnoseris og Botrychium Lunaria, foruden adskillige sandyndende Planter, der tillige forekomme paa enkelte sandige Marker i den nordåstlige Del af Lolland,” men ganske mangle i det stårre sydvestlige Parti, nemlig: 7eesdalza, Hyperi- cum humifusum, Verbascum thapsiforme, Thymus Chamædrys, . Jasione, Herniaria glabra, Aira flexuosa og Setaria viridis. Den Sydvest for det omtalte Bælte liggende Del af Lol- land er betydelig rigere paa Plantearter end det nordåstlige Parti, hvilket dog foruden Forskjellen i Stårrelse væsentligst Synes at have sin Grund i, at den er langt” bedre undersøgt og at den besidder en lang sandet Havstok, som strækker Sig fra Albuen til Kramnitze og fortsættes paa Bredfjed med Æ åR temmelig håje Klitter. Paa denne Sandstrimmel voxe fålgende Planter, som ikke ere fundne andensteds paa Lolland: Lathyrus silvestris v. platyphyllus, Silene nutans & viscosa, Scleranthus perennis, Crambe maritima, Brassica oleracea, Libanotis montana, Eryngium maritimum, ” Artemisia campestris c. var. sericea, Senecio vulgaris v, radiatus, Hieracium umbellatum v. dunense, Solanum Dulcamara v. marinum, Carex arenaria, Agropyrum junceum, acutum & obtusiusculum, Bromus hordeaceus, Corynephorus canescens v. maritima, Psamma arenaria & baltica, Phleum arenarium, Dactylis glomerata var. adbreviata og Cladonia alcicornis.. Endvidere forekomme paa den lerede Bund i de saakaldte Saltninger, som ofte oversvommes af Havvandet og som især indlage store Arealer ved begge Ende- punkter af Sandstrimlen, nemlig ved Nakskov- og Rådbyfjorde, fålgende Planter, som heller ikke ere fundne andensteds paa Lol- land, nemlig: Tetragonolobus maritimus, Trifolium filiforme, Dianthus superbus, Sagina stricta, Lepigonum neglectum, Cerastium vulgatum v. holosteoides, Stellaria media v. apetala, Cochlearia officinalis, Ranun- culus polyanthemus, Bupleurum tenuissimum, Halimus pedunculatus, Blitum botryoides, Kochia hirsuta, Iris spuria, Asparagus, Allium Scorodoprasum v. minus, Ruppia brachypus, Carex eætensa & di- stans, Scirpus parvulus'& rufus, Eleocharis uniglumis, Lepturus filiformis & var. subcurvatus samt Agrostis alba v. coaretata. Som hyppig forekommende paa disse Strandenge kunde endnu nævnes Marasmius oreades, som bidrager til Dannelsen af" de saakaldte Hexeringe, og Bovista nigrescens. Forlader man Kyst- egnen, udmærker den stårre sydvestlige Del af Lolland sig ved en temmelig stor Ensformighed, saavel i Landskabets Karak- ter som i Vegetationen; alligevel findes dog netop i dette Parli flere ejendommelige og ved den Mængde, hvori de optræde, endog karakteristiske Planter, saasom Leonurus Marrubiastrum, som man træffer hyppigt langs Vejene gjennem Landsbyerne, Betonica officinalis, som er ejendommelig for Egeskovene, Ononis hircina, som pryder Enge og Kratskove, Senecio erucæfolius hist og her paa de lerede Diger, Linaria spuria flere Steder i Mængde paa 53 Brakmarker og i Vintersæden, Falcaria Rivini, som et Par Steder forekommer i overordentlig Mængde som uudryddeligt Ukrud paa Markerne, hvor den danner store blaagraa Pletter, Papaver Rhoeas, som giver Agrene Vest for Nakskov en skarlagen Farve, og ende- lig Colchicum autumnale, der paa et enkelt Sted forekommer i saadan Mængde paa Agrene, at den er vanskelig at udrydde. Desuden forekommer her i stårst Mængde, men ikke udelukkende : Echium vulgare, som paa mange Steder i den nordlige Del farver Markerne blaa, endvidere den for alle vestlollandske. Veje saa karakteristiske Dipsacus silvestris, der ogsaa undertiden ud- breder sig paa Agrene og overalt bidrager til at give Egnen Karakter, selv om Vinteren, da de store, piggede Blomster- hoveder blive siddende paa de stive, kandelaberformigt forgrenede Stængler hele Aaret rundt. Af Planter, som ere ejendommelige for detnordåstlige Parti af Lolland, kunne mærkes: Sarothamnus, Ulex, Potentilla procum- bens, Cardamine amara, Viscum album, Archangelica littoralis og Gnaphalium -arenarium. Endel Planter forekomme mere eller mindre almindeligt i den Øst for Marieboså liggende Del af Lolland, men mangle ganske i den stårre vestlige Del, saasom: Teesdalia, Thymus Chamædrys, Lamium album, Sambucus Ebulus, Juniperus og Cystopteris, eller ere dog yderst sjeldne mod Vest, f. Ex. Silene inflata, Sedum acre, Jasione og Anchusa officinalis. I Henseende til Vegetationens Karakter i det Hele laget skal jeg indskrænke mig til at fremhæve de Ejendommelighe- der, hvorved Lolland udmærker sig navnlig fra de andre danske OGer, det være enten ved en rigeligere Optræden af andensteds sjeldne Planter eller ved Mangelen af saadanne Planter, som i andre Egne ere almindelige eller endog karakteristiske. Hvad Skovene angaaer, da er Arealet af disse forholdsvis stårre end i nogen anden Provinds, nemlig 23,700 Tånder Land (hvoraf omtrent 18,000 Tdr. L. Fredskov), som er temmelig ligelig fordelt; dog findes de største sammenhængende Skovstrækninger i Midten af Landet (Christianssædes Skove) og langs Guldborgsund, hvorimod 54 en stor Del af Nårreherred (den nordvestlige Del af Lolland) er aldeles blottet for Skov. 1 Henseende til Skovenes Sam- mensætning spiller Egen en endnu større Rolle end ellers for Tiden er Tilfældet i de danske Skove, hvilket synes at hidråre fra: den sidere Jordbund; dog findes naturlige, næsten rene Bågeskove i de håjere liggende Egne,” og i den nyere Tid er en stor Del af de ældre Egeskove, ved Udgravning og Bortledning af Grundvandet, ifærd med at forvandles til Båge- skove. "Dr. Larsen siger i sin topographiske Beskrivelse af Lolland 4833: ,saa ranke og saa skjønne Ege- og Bågetræer, som jeg har seet i Laaland, veed jeg ikke at have seet i nogen af de åvrige danske Provindser", og Dr. Vaupell afgiver ogsaa i sit Skrivt om de danske Skove det Vidnesbyrd, at de smuk- keste danske Egeskove findes paa Lolland. De smukke, håjstam- mede Ege i Guldborglands Skove have en Højde af 90 Fod og udmærke sig ved meget brede Aarringe, medens Rudbjerggaards Egeskove udmærke sig ved en ejendommelig smuk Egeform, hvis håje Kroner bestaae af tæt paa hinanden fålgende Grenlag, som næsten naae ned til Jorden. Af de i Danmark kjendte 41 Kæm- peege, som ere over 18' i Omfang i Brysthåjde (see Vaupell »de danske Skove”), findes 42 paa Lolland, af hvilke de største …… ere 33Ye" og 32” i Omfang og findes i Guldborglands og Chri= " stianssædes Skove. Medens Egen synes at trives godt overall paa Lolland, er dette ikke Tilfældet med Bogen; paa det fede, stive Ler, som strækker sig langs den sydvestlige Kyst fra Nak-. skovfjord til henimod Nysted, vil Bogen slet ikke trives, selv ved Kunst, medens Egeskovene her ere frodige og ved deres hele karakteristiske Udseende og Sammensætning ejendommelige for Lolland. — For at give et Begreb om disse Skoves Sammen- sætning, skal jeg give en kort Beskrivelse af en til dette Parti hørende, tildels i Naturtilstand værende Skov paa -Vejld (nu en Halv6) i Nakskovfjord. Foruden de større og mindre Ege, som danne Hovedmassen, findes her talrige Linde ( Tilda parvifolia), som dels danne en frodig Underskov, dels voxe op til store 55 Træer af Håjde med Egene, hvis nedre Grene snart udtårres i Lindens Skygge, hvor disse Træer, som flere Steder er Tilfældet i denne Skov, voxe med Grenene ind i hinanden. Hvad der især er mærkeligt ved denne, ligesom ved flere af de i det nævnte Stråg forekommende Skove, er de talrige Pæretræer, fra ganske. smaa Exemplarer til store Træer næsten af Egens Håjde; efterat have seet disse Skove kan man neppe tvivle om, at Pæretræet er et hos os vildtvoxende Træ: Indblandede i rin- gere Mængde findes Ælm, Ask, Bævreåsp og Navr, de to sidste hyppigst optrædende som Underskoy, "hvilken iåvrigt væsent- ligt er dannet af en Mængde Benved, Lonicera Periclymenum, Viburnum, Cornus, Rosa tomentosa, Rubus plicatus og mod Udkanten af et næsten uigjennemtrængeligt Slaaenkrat, medens Hassel og. Hvidtjørn hér ere mindre fremherskende end i de åvrige Egeskove i dette Stråg. Ogsaa Skovbunden er ejendommelig -her og udmærker sig ved en langt større Frodighed end Bågeskøo- venes Bund, især naar man anstiller Sammenligningen midt om Sommeren, Her træffes en -Mængde Betonica officinalis, som er særlig karakteristisk for disse Egeskove, hvor den forekommer overalt, medens den neppe træffes: udenfor samme; endvidere en Mængde Asparagus”), Allium Scorodoprasum, Serratula tinctoria, Melampyrum pratense & cristatum, Juncus glaucus, Dianthus bar- batus, Hypericum hirsutum, Campanula latifolia m. fl. i denne Skov forekomme ogsaå: de ellers paa Lolland meget sjeldne: Dianthus deltoides, Lychnis diurna og Agrostis canina, — En i det væsentlige lignende Sammensætning have de åvrige i dette Parti af Lolland forekommende Skove, som karakteriseres ved Mangel påa Båg. Af urteagtige Planter kunde foruden de ovenfor nævnte i Vejl Skov forekommende (af hvilke Asparagus dog kun findes i Skove umiddelbart ved Kysten) endnu mærkes som hyppig! ") I Pontoppidans Danske Atlas Tom. Ill. S, 250 siges: »den vilde. Aspar- es, som nogle agte ikke uædelig, voxer mangesteds i stor Mængde« paa Lolland. & 56 forekommende: Inula salicina, Galium boreale, Geranium palustre, Lotus uliginosus og Sonchus 'palustris. Dog danner Hasselen, der i Regelen spiller Hovedrollen i Underskoven, paa mange Steder en næsten uigjennemtrængelig, mørk Tykning, uden Spor af Plantedække under sig; men saasnart den gjennemhugges, frem- komme strax 'de nævnte urteagtige Planter i Mængde. Som en Modsætning til disse Egeskove staae nogle gamle naturlige Boge- skove, som findes dels i det oftnævnte mellemste Bælte, navn- lig omkring, Marieboså, dels ved Guldborgsund, hvor der findes Boågestammer af 15%” i: Omfang i Brysthåjde; men i disse Skove bestaaer Jordbunden . ogsaa af en mere sandblandet Mergel, og navnlig have de en håjere Beliggenhed end Oens åvrige Skove. Derfor siges ogsaa paa Lolland, at hvor Egeskove ryddes til Agerland, giver Jorden bedre Sæd end hvor Bøgeskov ryddes. I disse Bågeskove er Foraarsfloraen den overvejende, og Skovbun- den bestaaer- hovedsagelig af Hepatica, Corydalis cava & fabacea, Mercurialis, Ozalis, Asperula, Convallaria majalis, Galeobdolon, Stellaria nemorum, Sanicula, Poa nemoralis, Melica uniflora. Står- stedelen af Skovene paa Lolland ere dog Blandingsskove; i hvilke Bågen er i stadig Tiltagende paa Egens Bekostning; i nogle Skove, navnlig i den åstlige Del, spiller Avnbågen en betydelig Rolle, dels som Underskov under Egene, dels selv dannende hele Skove; saaledes findes em Avnbåg-Skov (Roden) paa 800 Tdr. Land ved Nysted. Linden forekommer temmelig hyppigt, især i Strandskovene, men er ifærd med at forsvinde i de forstmæssigt .behandlede Skove. Overalt i Skovene findes en " naturlig Opvæxt af Ahorn (Acer Pseudoplatanus), Ask og Ælm (Ulmus montana) i stårre Mængde end jeg andensteds har truffet det. Ellen findes endnu hyppig paa de sumpige Steder i Sko- vene, men har kun en ringe Væxt, medens de talrige, gamle og store Elletrunter, hvori Ron og Ask ofte finde et passende Voxested, synes at tyde paa en tidligere større Frodighed. En mærkelig gammel Birkeskov af naturlig Oprindelse findes paa Oen Skjælsnæs i Marieboså; det er Dunbirken, som her fore- « 57 kommer og danner en tæt Bestand af store og smaa Træer, med Underskov væsentlig bestaaende af Hægeb ær, som kun er truf- 'fen paa et Sted til paa Lolland. Her skal for mange Aar til- bage, være skovet en betydelig Del Birkebrænde, I Såen tæt udenfor denne Skov findes endnu mægtige Fyrreståd,- hvoraf Levninger drive op paa den muddrede Bred. En nærliggende Skov »Aaleholtf har en håjere Beliggenhed og udmærker sig ved meget håje Båge,-i hvis Kroner 2 Par Orne (Kongedrn og Havårn) have anbragt deres Reder. +) ; De sædvanlige Naaletræer, dog hyppigstRådgran, findes hist og her i Plantager; ligeledes plantes Alnus incana og Betula verrucosa hist og her i Skovene; den sidste forekommer dog ogsaa nogle Steder i Moser og selvsaaet ved Bredden af Oer i Marieboså. Prunus avium forekommer sjelden, og de enkelte Exemplarer, som findes, ere maaskee kun forplantede til Skovene fra Haver ved Hjælp af Fugle, Qvercus sessiliflora og Acer pla- tanoides mangle ganske. Skovbunden er hyppigere end andensteds forsynet med Hieracium boreale, Dipsacus pilosus, der ogsaa forekommer hist og her ved Veje," Epipactis latifolia & microphylla, Schedonorus asper & serotinus, Veronica montana, Primula elatior & officinalis, Åjuga reptans og Hedera, som enkelte Steder (f. Ex. i Knuthenborg Dyrehave) beklæder navnlig Egen til Toppen, bliver blomster- bærende og er da omgivet af talrige Fråplanter. Agropyrum caninum er hyppig, Hordeum silvaticum kun et Par Steder i de højere liggende Skove. I Strandskovene træffes hist og her Årum og Primula grandiflora; kun paa et enkelt Sted Corydalis pumila, Lathyrus niger og Rubus saæatilis; derimod forekommer Allium ursinum ikke i Strandskovene, men i Mængde paa de skovbevoxede Øer i Mariebosé tilligemed Dentaria bulbifera. I Bøndernes Skovhaver træffes overalt den baade i Kronens og Dækbladenes Farve meget variable Melampyrum cristatum, Melampyrum pratense, Hypericum hirsutum , Inula salicina, Cam- ”) I Nærheden findes den for sine talrige Flintredskaber mærkelige »”Worsaaes 0 58 panula latifolia, + Geranium palustre, Pimpinella magna, Selinum Carvifoliå, Agrimonia odorata, Dianthus Armeria, Rumex con- glomeratus & nemorosus, Enodium. Af Skov- og Kratplanter, som her forekomme sjeldnere end de fleste andre Steder, mærkes! Mellandrium diurnum, Chamænerium, Campanula persicæfolia, Scir- pus silvaticus; Lysimachia nemorum findes kun eet Sted; Aira flexuosa findes kun i Hedemoserne; af Pyrola-Arterne forekommer kun P, minor hist og her. Som aldeles manglende mærkes: Lathyrus macrorhizus, Vicia silvatica & cassubica, Circæa alpina & intermedia, Geranium silvaticum, Hypericum montanum, Chry- sosplenium —oppositifolium, Trientalis, Melampyrum nemorosum, Gagea minima, Convallaria Polygonatum & verticillatum samt Carex canescens. Af Gjøågeurter forekomme kun de almindeligste ; af 32 danske Arter findes kun de :45 paa Lolland. Endelig savnes aldeles: Polypodium Phegopteris & Dryopteris samt Eqvise- tum silvaticum. ; Hvad der navnlig udmærker Vegetationen paa Lolland er de mange forskjellige paa den dyrkede Mark forekommende Arter Ukrudsplanter, af hvilke flere ere ejendommelige, medens andre optræde her i overvejende Mængde eller ere kun fælles med enkelte andre sydlige Egne af Danmark; neppe en eneste i nøgen anden dansk Provinds almindeligt forekommende Ukruds- plante mangler her. Saaledes forekommer overalt i Mængde paa Agrene: Sagina apetala, Valerianella dentata, Linaria Elatine & minor, Stachys arvensis, Alopecurus agrestis, Chenopodium poly- spermum og Ranunculus Philonotis; især i visse Aar optræde i Mængde: Delphinium Consolida og Agrostis spica 'venti i Vinter- sæden, Noget mindre almindeligt, men dog vistnok hyppigere end i de fleste åvrige Egne af Danmark, træffes: Ranunculus ar- vensis, Scandix Pecten, Euphorbia exigua, Neslia, Erysimum cheir- anthoides, Brassica nigra, Melampyrum arvensis (der ogsaa skjåndt sjældnere forekommer i Kratskove) og Antirrhinum Orontium. Paa enkelte Steder optræde i Mængde: Papaver Rhoeas, Silene Arme- ria (paa Kartoffelagre), Alyssum calycinum, Falearia Rivini, Li- FE kker is SE) JESSE SEE NEEDLES 3: ERR SN HE gg naria spuria og Gagea arvensis; de langs Vejene saa hyppige Dip- sacus silvestris,. Pastinaca og Daucus findes ogsaa enkelte Steder i Mængde paa dyrkede Marker, De overalt forekommende Ukruds- planter, saasom Klinte, Kornblomst, Valmuer, Bromus seca- linus, Carduus arvensis, Sonchus arvensis, (zaleopsis sp. osv. mangle naturligvis heller ikke her. Af de under det fælles Navn ,,Ager- kaalf bekjendte tre Arter er Sinapis arvensis den overvejende hyp- pigste, Raphanus Raphanistrum er temmelig. almindelig, medens derimod Brassica campestris synes at være meget sjelden. I Hårren savnes aldrig Lolium linicola og Camelina foetida, hist og her forekomme Camelina dentata, Cuseuta Epilinum og Galium spurium ligesom ogsaa Neslia og Erysimum cheiranthoides, hvilke to sidste dog ikke ere bundne til Hår. Mellem Boghvyeden, paa de faa Pletter hvor den dyrkes,. træffes Fagopyrum tatåricum. Ærtemarkerne ere ofte gulfarvede af Chrysanthemum. segetum, og paa side Pletter i Kornmarkerne blive ofte Pileurter altfor ene- herskende. Paa Klåver har i de senere Aar enkelte Steder Cus- cuta Trifolii . indfundet sig dannende kredsrunde gule Pletter i samme. . Det sidste Aar Markerne henligge til Græs, beklædes de ofte med et tæt Dække af Filago arvensis & germanica, Gna- Phalium uliginosum, Anthemis arvensis,. Rumex acetosella, Hypnum prælongum og flere Mosarter, medens Græsset og Klåveren for- Svinder, hvorfor ogsaa den gamle Grundsætning i det . lollandske Jordbrug lyder paa, at man ej maa lade Jorden henligge. længe til Græs, og at yjo.tiere den luftes ved Ploven, desto bedre bliver den. Særdeles . paafaldende for - enhver Fremmed, der fårste Gang besøger Lolland, ere de tætte Rader af plantede Pile og Popler, kappede i 6—7 Fods Håjde og her, bærende et kugle= formigt Hoved af tætte Grene, som overalt omgive Markerne og danne et sammenhængende Net over hele Landet, kun meget faa Steder afbrudt af levende Hegn, bestaaende af Hassel, Hvidtjårn og buskagtige Pile. De omtalte tykstammede Pile og Popler (som i Formen have en vis Lighed med de moderne Kugle — Acacier) tilhåre næsten udelukkende Salix alba, som 60 her Kaldes ,Rådpil£,' og Populus monilifera , som her kaldes »Graapil”, hvilke to Navne hidråre fra den navnlig om Vinteren fremtrædende råde og graa Farve, som Grenenes Bark har. Pop- len har imidlertid i den nyere Tid faaet Overvægten og fortrænger mere og mere ,,Rodpilen%, om hvilken man hårer den almindelige Klage, at den ikke længer ret vil trives, hvilket formodentlig har sin Grund i den heldige Omstændighed, at” Jordbunden ikke længer er plaget af saameget Grundvand. At Salix alba forhen har været den hyppigst plantede synes ogsaa at fremgaae af æl- dre topographiske Værker over Lolland, hvori ofte omtales de utallige »Spidsbladede” Piletræer, som plantes langs Veje og Markskjæl, et Udtryk som endnu benyttes i de nyeste topogra- phiske Værker, skjåndt det ikke længer er træffende. Hist og her findes indblandet i Poppel- og Pilerækkerne enkelte Expl. " af Populus nigra, Salix fragilis og viridis, som bidrage til -at afbryde den af de to hyppigste Arter frembragte, dels blaaliggraa, dels matgrånne Farvetone, som hele det-flade Landskab faaer om Sommeren, naar man betragter det fra et lidt ophøiet Standpunkt. De gamle Pile- og Poppelstammer ere sædvanlig beklædte med en tæt Vegetation af Mos og Lav, af hvilke de første fortrinsvis beklæde Pilestammerne, nemlig flere Arter Orthotrichum og Hyp- num, Barbula ruralis, Radula complanata og Frullania dilatata, medens Lavarterne, navnlig Ramalina fraæxinea, Parmelia parielina, ciliaris, stellata, pulverulenta, obscura, olivacea og subfusca, især holde sig til Poplerne, i hvis, af Oxen ofte mishandlede, »sty- nede Hoveder særdeles hyppigt forekommer tætte, taglagte Hobe af Pålyporus populinus, som giver den åverste Ende af Stammen et hvidt Skær. Ogsaa for de. knudrede Pilehoveder ere visse Svampearter ejendommelige, saasom Polyporus salicinus og sva- veolens. I Toppen :f de lettere henraadnende Pile træffes hyp- pigere-end paa Poplerne en frodig Vegetalion af Blomsterplanter, f. Ex. Nælder, Låvetand;, Ribs, Hindbær, (Geranium Ro- bertianum, Stellaria media, ligesom Polypodium vulgare i det vest- lige Lolland neppe træffes påa andre Lokaliteter. == 61 Langs de flettede, dåde Hegn findes i det Hele en spar- sommere Vegetation end ved de levende Hegn og paa de brede Diger i de andre Provindser; -en Plante, som forekommer hyp- pigere paa disse Gjærder end andensleds i Danmark, er Galium Mollugo; som karakteristisk for Diger og Vejrande kunde, foruden den førnævnte: Dipsacus silvestris, endvidere anfåres: Origanum, Daucus, Pastinaca, Lysimachia nummularia, C ichorium og Poa com- pressa; ogsaa Bromus arvensis er hyppig paa saadanne Steder, men dens store Udbredelse synes tildels at skyldes Dyrkningen. " Rubus- Slægten er mindre rig baade paa Arter og Individer end i de fleste andre Egne af Danmark; Rubus vestitus, Radula & corylifolius ere de hyppigste paa Gjærderne. De i Sjælland al- mindelige Carduus acanthoides og Cerastium arvense mangle ganske; og Plantago media forekommer kun et.Par Steder, under Forhold, som tyde paa, al den er indført. De fugtige, lerede Biveje, især i det sydlige Lolland, ere overgroede med en Masse Anthemis Cotula og Odontites rubra (navnlig en stor Form med talrige ud- Spærrede eller bueformigt nedbåiede Grene), hist og her blandet med Inula pulicaria, Gnaphalium uliginosum og Erythræa pulchella v. minima. Især j Strandegnene forekomme paa Diger og Vejrande en overordentlig Mængde Tanacetum, endvidere Inula Britanica, Linaria vulgaris, Conium maculatum, Sedum Telephium, Ononis campestris, Melilotus officinalis, Lepidium campestre og Matricaria Chamomilla ; hist og her mod Syd Campanula glomerata, Disse. fortrinsvis i Strandegnene voxende Planter. fore os naturligt til de ved selve Strandbredden ogpaaSyltengene udelukkende forekommende Planter. Af disse er allerede ovenfor nævnt endel Arter, som kun ere fundne ved den sandige Kyst mod Sydvest og ved de to Fjørde, som begrændse samme; her skal endnu tilføjes enkelte sjeldnere Arter, som forekomme flere Steder ved de lollandske Strandbredder, saasom: Melilotus den- lata, Althæa officinalis, Stellaria crassifolia, Cochlearia anglica & danica, Lepidium l(atifolium, Apium, Statice Behen, Matricaria inodora v. salina, Juncus maritimus og Hordeum pratense.. Derimod 62 mangle her aldeles: Lathyrus maritimus, Astragalus dunicus, Tha- lictrum minus, Oenanthe Lachenalii, Statice rariflora, Armeria maritima, Hippophaé, Beta maritima og Odontites littoralis. — Ad- skillige Planter, som ellers i Reglen holde sig til Kysterne, findes her fjernt fra samme, midt i Landet; saaledes ere Tri- folium fragiferum, Inula Britanica og Erythræa pulchella v. minima temmelig udbredte overalt; Erythræa littoralis ved Mariebosd, Samolus og Festuca littorea ved Vesterborgså; Inula dysenterica og Poa distans findes ogsaa et Par Steder langt fra Kysten. Med Tangen, som overalt paa Lolland bruges til at bedække Månnin- gen af de straatækte Huse, fåres ofte Strandplanter (Lepigona, Atriplices) ind i Landet, men de forsvinde sædvanlig efter nogle Aars Forlåb. — Hvad de i selve Havet og i Bråkvand fore- kommende Blomsterplanter angaaer, da findes de næsten alle her, dels i de to store Fjorde, dels paa de lave Grunde, som omgive den stårste Del af Kysten; Zostera marina findes i stor Mængde, især paa Nordsiden; sammesteds Zostera minor; Potamogeton pec- tinatus opfylder Fjordene i Forbindelse med Characeer, og bist og her forekomme Ruppia spiralis, rostellata & brachypus, Zan- nichellia palustris & pedicellata, hvorimod jeg kun har fundet Zan- nichellia polycarpa i Ferskvand. Af de i og ved de ferske Vande voxende Planter er der allerede ovenfor ved Beskrivelsen af det Bælte, som fra N. V. til S2'0.' strækker sig tværs igjennem Lolland, nævnt i adskillige, som kun forekomme der. Af andre herhen hørende Planter forekomme følgende hyppigere paa Lolland end i de fle- ste andre Egne: Epilobium tetragonum, Senecio agvaticus, Rumex maritimus & conglomeratus, Butomus, Alisma ranunculoides, Potamo- . geton' gramineus (baade & og f) og Carex riparia; ved Bredden af Gadekjær, eller som de paa Lolland kaldes ,,Bysjåvlef, findes hyppigt: Rumeæ maritimus og Inula pulicaria, flere Steder i Sel- skab med Limosella og Nasturtium silvestrev. 8 rivulare. Perio- disk optræder hist og her Lathyrus palustris; af andre sjeldnere herhenhårende Planter træffes hist og her: Viola strictå, Rumex 63 pålustris og Ceratophyllum muticum. — Af andensteds almindelige Planter forekomme her sjelden: Cardamine amara, Achillæa ptar- mica, Potamogeton perfoliatus & rufescens, Catabrosa aqvatica, Gly- ceria spectabilis og Agrostis canina, og som aldeles manglende kunne anføres: Myriophyllum verticillatum, Viola epipsila, Montia rivu- laris, Trollius, Nåsturtium officinale, Cardamine intermedia, Pri- mula farinosa, Callitriche autumnalis, Herminium, Sagiltaria, Cla- dium, Eriophorum latifolium og Alopecurus pratensis. Faltigdommen paa Kilder og Skovbække kan forklare Mangelen eller den sjældne Forekomst af flere af de nævnte Planter. Hedemosevegetationen er forhen omtalt ved Beskrivelsen af det mellemste Bælte, hvor den udelukkende optræder; skjåndt der kun findes faa Hedemosér paa Lolland og slet ingen egentlige Lyngbakker eller Heder, saa mangle dog meget faa af de ogsaa paa Øerne nogenlunde udbredte Hedeplanter, som derfor næsten "alle ere sammentrængte paa nogle faa Pletter paa Lolland; som her manglende kunne nævnes: Drosera intermedia, Vaccinium vitis idæa, Pedicularis silvatica, Juncus filiformis & sqvarosus, Scir- pus cæspitosus, samt de især paa Lyngbakker forekommende Hy- pericum pulchrum, Ajuga pyramidalis, Galium saæatile og Arnica montana. — Hedelyngen forekommer sjelden udenfor de omtalte Hedemoser, hyppigst ved Kysterne, og overalt kun i faa Ex- emplarer. Rigtignok bæré mange Egne af Lolland Navnet ,He- denf, men dette hidrårer kun fra den gamle Benævnelse af de store Overdrev, som fandtes fårend Udskiftningen, uden at disse havde nogen hedeagtig Natur. Som man kunde vente det, forekomme Sandplanter sjelden i et saa leret Land som Lolland; men det gaaer med disse som med Hedemoseplanterne, åt paa de faa gunstige Lokaliteter "Optræde saa mange Årter, at den absolute Mangel bliver mindre end man skulde tro. De paa sandige Strandbredder saavelsom Påa de faa sandede Marker voxende Planter ere omtalte ovenfor, Mærkeligt nok forekomme dog adskillige af de ellers for sand- Yndende ansete Planter temmelig almindeligt selv i det mest le= 64 Ve rede vestlige Lolland, nemlig Trifolium arvense, Spiræa filipen- dula, Pimpinella Saæifraga, Erigeron acre, Solidago, Filago ar- vensis, Rumew acetosella, Carex hirta, Triodia og Calamagrostis Epi- gejos, af hvilke de fleste hyppigst forekomme paa de talrige Kæmpe= høje, paa hvilke endvidere næsten udelukkende træffes: Vicia angustifolia, Vulpia, Festuca ovina, Airopsis præcox & caryophyl- læa.… At Kæmpehåjene ofte bære saadanne sandyndende Planter ligger maaskee deri, at Regnen i Tidens Låb har bortskyllet mere Ler end Sand af det dverste Lag, hvorved dette er bleven mere sandholdigt end ellers er Tilfældet med den lollandske Jordbund. Som sjelden forekommende mærkes: Radiola, Dian- thus deltoides, Lepigonum rubrum, Spergula arvensis, Antennaria, Filago minima og Avena pratensis. Adskillige Sandplanter træffes her alene paa sandige Havstokke, nemlig: Scleranthus perennis, Artemisia campestris, AÅrmeria elongata, Carex arenaria, Coryne- phorus og Viola tricolor f. vulgaris, og som aldeles manglende kunne nævnes: Ornithopus, Pulsatilia, Thymus serpyllum, Filago apicu- lata, Hypochaeris maculata (?), Phleum Boehmeri, Digitaria glabra og Nardus. Af de især omkring Landsbyer voxende Ruderatplanter kunne, foruden den paa Lolland ejendommelige Legnurus Marru- biastrum, fremhæves som hyppigere her end i andre Egne: Sapona- ria, Silene Armeria, Malva borealis, Reseda luteola, Cuscuta eu- ropæa, Inula Helenium, Chenopodium murale & urbicum. — Sjelden mangle i nogen lollåndsk Landsby: Artemisia Absinthium, Chrys- anthemum Parthenium og Verbena officinalis, hvilken sidste dog ogsaa ofte træffes fjernt fra Byer; hist og her optræde: Senebiera, Sisymbrium officinalis, Bryonia alba, Phyysalis, Symphytum, Asperugo, Sambucus Ebulus, Petasites officinalis, Tragopogon porrifolius, Polygo- num nodosum, Amarantus Blitum, Schedonorus sterilis, Hordeum murinum; paa et enkelt Sted findes: Solanum miniatum, Ballota "foetida, Onopordon, Senecio viscosus og Parietaria. Af de paa saa- danne Steder forekommende Rumices ere Rumeæx obtusifolius & erispus overordentlig hyppige, derimod mangler Rumeæ domesticus. RE ES ENES ERE EEN 65 Af-andre manglende Ruderatplanter mærkes: Echinospermum, Lac- tuca scariola og Chenopodium Vulvariå. Da Kalken intetsteds træder op til Overfladen, forekomme de kalkbundne Planter (f. Ex. endel Orchideer) aldeles ikke, og adskillige kalkyndende ere maaskee derfor sjeldne, saasom: An- thyllis, Silene inflata, Arabis hirsuta, Acinos, eller mangle al- deles, nemlig: Medicago falcata & minima, Heliathemum, Veronica spicata, Vincetoxicum og Brachypodium pinnatum. Foruden de i det foregaaende nævnte Planter, som mangle paa Lolland, medens de ere fundne i de fleste åvrige Egne af Danmark, kunne endnu nævnes: Rubus suberectus og Rub. dumetorum, Epilobium virgatum, Geranium silvaticum, Sinapis alba, Corydalis claviculata, Thalictrum simplex, Ribes” alpinum, Veronica verna,' Tragopogon minor, Carex stellulata & digitata og Åvena strigosa, af hvilke dog vistnok flere ved nærmere Under- Sågelse ville vise sig at forekomme her, om end sjelden. Af hybride Former har jeg paa Lolland. fundet Primula officinali-elatior, Verbascum thapso-nigrum, Stachys silvatico-pa- lustris og Tragopogon pratensi-porrifolius. Af Afarter eller sjeld- nere Former, som hidtil ikke ere angivne fra andre Egne af Dan- mark, mærkes: Mellandrium vespertinum v. coloratum, Stellaria media v. apetala, Nasturtium silvestre v. rivulare, Solanum Dulca- mara v. laciniatum, Mentha arvensis v.v.glabra & riparia, Galium boreale v. hyssopifolium, Orchis mascula v. ecalcarata, Juncus Gerardi v. prolifer, Eleocharis palustris v. bispicata, Corynephorus Canescens v. maritima, Agrostis albå v. coarctata samt vivipare For- mer af Agropyrum acutum, Enodium coeruleum og Aira cæspi- losa. — Hvidblomstrede Exemplarer af Planter, som ellers have farvede Kroner, synes mig at forekomme usædvanlig hyppigt paa Lolland; et Par Arter, nemlig Verbascum Thapsus og (Geranium Totundifolium, træffes endog ligesaa ofte med hvide som med de andensteds normalt forekommende gule og råde Kroner, Angaaende Planternes Historie paa Lolland vides natur- ligvis ikke synderligt, dog kunde maaskee enkelte herhen- bp) 66 hårende Brudstykker have sin Plads paa dette Sted. Da hele Floraen paa Lolland, saavelsom i det åvrige Danmark, sik- kert er indvandret andenstedsfra, ikke paa eengang, men efter- haanden, kunde der navnlig være Tale om at undersåge År- ternes relative Alder paa Øen, hvilket imidlertid for de fleste Planters Vedkommende er en Umulighed, idet man har for faa Kjendsgjerninger at holde sig til, De Planter, hvoraf man finder Levninger i de dybere Lag af Tårvymoserne, have ganske vist en gammel Borgerret i Landet, om de end ikke håre til de allerfårst indvandrede; men Antallet af de paa denne Maade opbevarede Arter er kun ringe. For Lollands Vedkommende kunne saale- des anfåres som hårende til de herfra tidligst kjendte Planter: Chara, Potamogeton, Nuphar, Nymphæa, Trapa natans, Carices, Lastræa filæ mas & Thelypteris, Hypnum fluitans & cordifolium, Iris pseudacorus, Fyrren, Linden, Egen, Ellen, Has- selen, Af Bågen findes ligesaa lidt Levninger her som i de &vrige danske Moser, ja den synes endog at være indvandret senere eller idetmindste at have faaet senere Overhaand paa Lolland end i de fleste åvrige Provindser. At Skovbundens Urter have vexlet tilligemed de Træer, i hvis Skygge de pleje at voxe og af hvis forraadnede Lov de skulle hente deres Næring, er meget sand- synligt, saa at de fortrinsvis, om ikke udelukkende, til Bågeldvet og Bågens Skygge bundne Planter maaskee ere indvandrede til- ligemed Bågen, f. Fx.: OQæalis Acetosella, Anemone hepatica, Ås- perula odorata, Melica uniflora, Milium effusum, hvilket ogsaa kan siges om adskillige til Bågen ”bundne snyltende Svampe, f. Ex, Polyporus fomentarius. De i Tårven forekommende storé Polypori synes at tilhåre Polyporus resinosus, som foruden paa Båg ogsaa træffes paa mange andre Låvtræer, Mange Planter ere efterhaanden indfårte forsætligt eller tilfældigt af Menneskene, navnlig af den ager- dyrkende Stamme, og adskillige tidligere hjemmehårende Planter ere vel ogsaa samtidig udryddede; men Forandringerne i Vegetationen. have dog sikkert ved "Skovenes Rydning og Jor- 67 dens Opdyrkning mere bestaaet i Indskrænkningen af nogle og i stårre Udbredning af andre Planter, hvilke Forandringer dog ikke ere foregaaede pludseligt, men gjennem mange Aarhundreder: saaledes blev i Aaret 1657 en Mængde Skove i Lollands Nårre- herred afbrændte og ådelagte af Svenskerne og Arealet senere taget under Ploven; Udskiftningen i Slutningen af forrige og i Begyndelsen af dette Aarhundrede foraarsagede, at medens Står- stedelen af Skovene bleve indfredede, forvandledes store Stræk- ninger af samme til Agerland; i tidligere Skovegne bleve kun smaa spredte Skovhaver levnede til Hegningshugst, men selv disse ere i den nyeste Tid ifærd med at forsvinde, Ogsaa i andre Henseender har Udskiftningen forandret mange Egnes Karakter; i mange Egne, hvor der nu findes lutter smaa inddigede og ind- hegnede Marker, fandtes i Slutningen af forrige Aarhundrede ud- strakte Overdrev eller ,,Heder”, som tildels synes at have været bevoxede med Ononis eller som de her kaldes »Kragetjårnef,. at dåmme dels efter ældre Beretninger, dels efter Vegetationen paa de. rigtignok meget faa og smaa uopdyrkede Pletter, som ere levnede af hine Overdrev, I Henseende til -de i det Store dyrkede Planter, da træffes. af Byg saagodtsom kun Hordeum distichum, mellem hvil- ken hist og her findes et indblandet Exemplar af Hordeum vul- gare, som nu kun dyrkes sjelden og sporadisk, medens den før 50 Aar siden dyrkedes langt hyppigere. AfRug dyrkes kun lidet og neppe nok til eget Brug.… Havre dyrkes nu mere end for- hen; kun Avena sativa dyrkes, men indblandet heri undertiden Åvena orientalis. — Hveden indtager her paa den fede, lerede Jord et stårre Areal end i andre Egne af Danmark og dyrkes i en Mængde Afarter, f. Ex. brun og hvid, glat og lodden, med og uden Stak, hvilket alene giver 8 Kombinationer, som alle fore- komme, ikke at tale om talrige Overgange. Allerede for 100 Aar siden siger Pontoppidan i Dansk Atlas: , Hvede vides noksom al være Laalands egentlige og allerbedste Afgråde; dens Mængde udgjår gemenlig en Fjerde Deel af Landets aarlige Sæd?”. 5" 68 Ærter have forhen spillet en vigtigere Rolle paa Lolland end nutildags, Pontoppidan+) omtaler 6 Slags af denne vigtige Deel af Laalands FrugterY, nemlig to Slags graa Ærter, mindre og stårre, hvilke sidste siges at være bekjendte under Navn af »Laalandske Rosiner£, 3 Slags hvide Ærter og nogle, ,som falder bestandig gronne og gjemmes til Vinter- Spise, da de have An- seelse af at være nyligen voxne%, De store graa Ærter dyrkes nu meget sjelden, og i de seneste Aar er Ærtedyrkningen be- tydelig aftagen paa Grund af de Odelæggelser, som Bladlusene flere Aar efter hinanden have anrettet, Odelæggelser som dog allerede fandt Sted i Pontoppidans Tid, der ansaa Aarsagen at være ,en Slags tyk Taage eller usædvanlig Dug”, der faldt paa Ærterne i Blomstringstiden og efterlod sig en Mængde smaa Insekter, som fordærvede Sæden. Mærkelig nok synes Lindser forhen at have været dyrkede påa Lolland. Efter en Forordning af 47 April 4688 Art, 4, skulle Præsterne i Lolland nyde alle 3 Tiender af Vikker, Bon- ner og yLintzerf, Lindser omtales som dyrkede paa Lolland, om end sjelden, af Mag. Monrad (f 4711; nævnt i Rhodes Laalands Historie). Pontoppidan nævner ogsaa Lindser . blandt dyrkede Planter paa Lolland, og endnu 1806 siger Begtrup»): »Lindseavlen er' meget aftaget, og ér nu en Sjeldenhed”, — For Tiden dyrkes Lindser kun enkelte Steder i Haver. Vikker dyrkes almindeligt til Hesteføder, dels ene, dels hyppigere blandet med Ærter og Havre. ; Bønner (Vicia Faba) dyrkes kun i ringe Mængde. Klåver er maaskée dyrket tidligere paa Lolland end i det åvrige Danmark, thi af et Brev fra Abraham Lehn+++) dat. 3 Mai 1749 sees, at Klåverfrå allerede dengang blev saaet ved Ber- ”) Den Danske Atlas Tom. III Pag. 249 (Aar 1767) og Tom. I Pag. 541 (Aar 1763). ”") Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand osv. 1806. 2det Bd. Side 695. ””) Jul. Schade »Om Abraham Lehn og hans Slægt« i Hist. Tidsskrift 2det Bd. 1841. Ø i 69 ritzgaard, og i et andet Brev dat. 47 April 4756 omtales baade den råde og hvide Klåver. låvrigt saaes til Græsning foruden råd og hvid Klåver især Phleum pratense, under Navn af Timothy, og Rajgræs (Lolium perenne); hist og her dyrkes Medicago lu- pulina under Navn af gul Klåver, Bromus arvensis under Navn af Silkegræs, og i de seneste Aar italiensk Rajgræs. Boghvede dyrkes ikkun faa Steder og kun, ligesom den endnu " sjeldnere dyrkede Spergel, som Foderurt. I de senere Aar, efterat den lollandske Landmand ikke Jænger concentrerer sin Bestræbelse paa den stårst mulige Kornproduction, men til- lige mere end forhen har Opmærksomheden henvendt paa Ud- byttet af Kreaturholdet, bliver Dyrkningen i det Store af Run- kelroer, Gulerådder og forskjellige ,,Roer'” af Slægten Bråssica mere og mere almindelig. Dyrkningen af Kartoflen, skjåndt denne hårer til de senest indførte Brådplanter, er her som Overalt stærkt aftagen, og sjelden sees nu som forhen en blom- Strende Kartoffelager, da den i Reglen ikke naaer saavidt i sin Udvikling. Rapsens Dyrkning synes at være periodisk og ind- skrænket til de stårre Gaarde, medens Hårren mest dyrkes paa Smaalodder. En Ager med Hamp sees sjelden, Kommen dyrkes -undertiden paa Marken i den mellemste Del af Landet. Paa Tobaksdyrkning havde man i Pontoppidans Tid begyndt at lægge Vind, f. Ex. paa Saxkjobing Bymark, men den er nu Vistnok overalt opgiven. Indsamlingen af,,;Mannagryn”, Kornet af Glyceria fluitans, synes forhen at have afgivet en ret god For- tjeneste, men allerede i Begyndelsen af dette Aarhundrede var Indsamlingen ubetydelig; og den er nu ganske ophårt, tildels som en Fålge af Mannagræssets Aftagen tilligemed de våade Enge. Størstedelen af de nævnte dyrkede Planter ere utvivlsomt indførte her, skjåndt man tildels ikke kjender deres oprindelige Hjem, og selv de dyrkede Planter, som oprindeligt have bjemme her, nedstamme dog neppe fra de vildt voxende, men ere sikkert indfårte som Frå. fra andre Egne, hvor de tidligere have været 70 dyrkede, hvorom tildels Navnene, f. Ex. ,,Timothy”, engelsk Rajgræs”, ,schlesisk Klåverfrå?, bære Vidnesbyrd. Samtidig med Skovenes Rydning og Jordens Opdyrkning have nådvendigvis Ukrudsplanter og Ruderatplanter faaet en langt stårre Udbredelse end tidligere, og adskillige, navnlig de til en bestemt Kulturplante bundne Ukrudsplanter ere sikkert ogsaa indfårte tilligemed den fremmede Sæd; dog har Størstedelen af hine Planter vel ogsaa nok tidligere kunnet trives, om end sparsommere, paa Strandbredder og Naturens egne Rui- ner; saaledes er Strandbredden af den åde, ubeboede Lindholm det eneste indenfor det her beskrevne Omraade bekjendte Voxe- sted for Solanum miniatum, der ellers forekommer som Rude- ratplante omkring beboede Steder. Med Kornsorterne er sand- synligvis indfårt: Klinten, Kornblomsten, Riddersporen, Flyvehavre, Giftig Rajgræs og Hejregræs (Bromus seca- linus). Chrysanthemum segetum, der her ligesom i Jylland kaldes »Brandenborgere'f og paa sidste Sted menes at være indfårt med brandenborgske Tropper 1658, synes fårst senere at være udbredt paa Lolland; saaledes fortæller Rhode i Laalands Historie 1776: »! en Snes Aar omtrent ere vi af de onde gule Urter i vort Korn plagede. Man mener de med fremmed Sædekorn ere hertil forplantede. Vore Fædre kjendte dem ikke her i Landet,£ Val- muerne synes ikke udelukkende bundne til Sæden og ere maa- skee ældre hos os end Plantekulturen, dog synes det rimeligt, paa Grund af dens lokale Forekomst, at Papaver Rhoeas er indfoårt. Valmuen er en af de faa Planter, som alleredei Henrik Harpe- strengs Lægebog fra det 13de Aarhundrede omtales som voxende paa Agre. Med fremmed Horfrå ere sikkert indfårte de til Hår- agrene bundne: Camelina foetida & dentata, Cuscuta Epilinum, Galium spurium og Lolium Linicola, muligvis til forskjellige Tider, idetmindste synes den sidstnævnte fårst at være bemærket hos os i de sidste Decennier, og endnu synes jævnlig nye Ukruds- planter at indfåres med fremmed Hårfro, om de end kun faa midlertidigt Ophold hos os. Fagopyrum tataricum er utvivlsomt 71 fulgt med Boghveden og forekommer paa Lolland kun som Ukrud i samme, Falcaria Rivini, som kun forekommer paa to Steder paa Lolland, men begge Steder rigtignok i stor Mængde, er for- modentlig indvandret med fremmed Sæd, og fårst i de allersidste Aar synes Veronica persica (som Ukrud i Haver), Cuscuta Tri- folii og Alyssum calycinum at have mnaaet Lolland, hvor de to sidste aarlig optræde paa nye Steder. Af Ruderatplanter, der her som andensteds ere fulgte med Menneskene, kunne mærkes: Parietaria officinalis, Amaran- tus Blitum og maaskee Hordeum murinum, der alle kun forekomme i og ved Byerne. Af Planter, som ere indfårte i Middelalderen og dyrkede som Lægeplanter, forekomme paa Lolland forvildede og nu som fuldkommen naturaliserede: Petasites officinalis, Inula Helenium, Chrysanthemum Parthenium, Artemisia Absinthium, Atropa, Physalis, Symphytum officinale, Saponaria officinalis, Aconitum Napellus, Helleborus viridis, Colchicum, Acorus Calamus. Andre Planter ere for ligesaa lang Tid siden indfårte som Sirplanter, have forvildet sig og vedligeholdt sig til Nutiden, skjøndt. deres Dyrkning saagodtsom er ophårt, nemlig: Owalis stricta, Geranium pratense, Silene Armeria, Euphorbia Esula, Sambucus Ebulus, Campanula Rapunculus, Tragopogon porrifolius, Narcissus pseudo- narcissus, Tulipa silvestris, Ornithogalum nutans & umbellatum. Andre Arter synes, efter deres Forekomst paa Lolland at dåmme, forst at være forvildede i nyere Tid fra Haver, hvor de endnu dyrkes, f. Ex. Spiræa filipendula, Rosa pomifera, Ulex, Lychnis coro- naria, Dianthus barbatus, Hesperis matronalis, Nasturtium Armora- Cium, Papaver somniferum, Aqvilegia, Sedum rupestre, Ribes Grossula- ria, Myrrhis odorata, Oenothera biennis, Anagallis coerulea, Digitalis, Borrago, Melissa, Elsholzia, Mentha viridis, Calendula, Atriplex hor- lensis & nitens, (Talanthus nivalis. Atter andre forlængst indførte Plan- ler forekomme endnu kun som plantede, f. Ex. Sempervivum paa Straatage , Levisticum officinale i Udkanten af Bånderhaver, og paa samme Maade forholder det sig med mange Træer, som ere saa almindeligt plantede omkring Huse, i Alleer og Hegn, at de ud- 72 gjøre en ofte væsentlig Del af Floraen, og derfor bår medtages i en Fortegnelse over samme, nemlig: Hestekastanien, Populus alba, canescens, balsamtfera, pyramidalis, nigra og fremfor alle, skjåndt den sidst indfårte, monilifera, Salix fragilis, viridis, amygdalina, purpurea, viminalis, lanceolata og mavnlig alba, Al- nus incana, Ulmus campestris og effusa, Prunus insititia, Syringa, Berberis og Lycium. Pile- og Poppelplantningerne have især faaet stor Udbredelse efter Udskiftningen. Med de for Stårste- delen i dette Aarhundrede i Plantager indfårte Naaletræer synes endnu ikke at være indvandret nogen for disse Skove ejendom- melig Plante, med Undtagelse af mange til disse Træer bundne Svampe, f. Ex. Hydnum ÅAuriscalpium paa Fyrrekogler, Philo- nitis strobilina m. fl. paa Grankogler. Naaletræplantningen er indfårt ved Kjærstrup paa Lolland for 90 Aar siden af v. Langen, fra hvis Tid endnu findes udmærkede Exemplarer. låvrigt ere de ældste Naaletræplantager paa Lolland, ved Pederstrup og Har- denberg, omtrent af Alder med Aarhundredet (Kmhre J. Wich- feld). Som indfårte med Ballast kunne maaskee nævnes: Ballota foetida og Verbascum phlomoides, hvilke jeg idetmindste kun har fundet paa Pladser ved Nakskov, der kunde tyde paa denne Op- rindelse. Til de nyeste Indvandringer kunne foruden nogle for- hen anfårte Ukrudsplanter regnes den formodentlig af Fugle i nogle Skove indslæbte Daphne Mezereum og den maaskee af Vinden indfårte Ærigeron canadense. Planter, som andensteds i Danmark ere fuldkommen vildtvoxende, men ber kun synes at være forvildede eller nylig indvandrede, ere Plantago media, Ulex, Stikkelsbær og Fuglekirsebær. Onopordon er paa det eneste bekjendte Voxested først fremkommen i de senere Aar, men hårer vel nærmest til de nomadiske Planter, der for- svinde paa et Sted og komme igjen paa et andet, ligesom Da- tura, der idetmindste er forsvunden fra flere af de forhen an- givne Voxestleder paa Lolland. Hvad idvrigt angaaer saadanne Planter, om hvilke det vides, … at de forhen håve voxet paa Lolland, men nu ere forsvundne, da 73 er Kundskaben om disse kun ringe. Mosefyrren og Trapa nalans samt de hos Kylling fra Lolland angivne Cucubalus bacci- ferus og Iris germanica (forsaavidt denne var andet end en for- vildet Haveplante) ere sikkert ganske forsvundne, og muligvis er det samme Tilfædet med adskillige hos ældre Forfattere angivne, ikke i nyere Tid gjenfundne Arter, nemlig de af Kylling angivne Lathyrus vernus, Polygonum Bistorta og Pyrola secunda, samt ad- skillige fra forrige eller Begyndelsen af dette Aarhundrede an- givne, nemlig; Gypsophila muralis, Malva moschata, Sorbus tor- minalis, Erica Tetralix og Gentiana Pneumonanthe. Af tvivlsomme ældre Angivelser fra Lolland af Planter, som i nyere Tid ikke ere fundne der, kunne nævnes: Arabis arenosa og Saxifraga Hir- eulus hos Kylling, Haloscias scoticum og Hypochæris måculata i Flora Danica, samt Trifolium montanum, Cardamine impatiens, Pulsatilla nigricans og Gratiola "officinalis, hvilke alle findes i Heerforths lolland-falsterske Herbarium, men som ligesaa godt eller snarere kunne hidrøre fra Falster, Alle disse tvivlsomme Planter, saavelsom de fuldstændig forsvundne Planter ere i Plantefortegnelsen indklamrede og ikke medtalte. Paa samme Maade forholder det sig med endel (omtr. 30) Arter, som kun forekomme sjelden forvildede eller endnu for lidet dyrkede eller plantede til at optages i Floraen. Det er vanskeligt at drage Grændsen for: de Arter, som bør medregnes til Landets Flora; "døg forekommer det mig naturligt lige saa vel at medregne de Saa hyppigt i Skovene plantede Fyr og Gran som Hestekasfanien og mange plantede Poppel- og Pilearter, lige saa vel de i det Store dyrkede Kornsorter, Ærter og Hår, som de med samme indførte Ukrudsplanter, saa meget mere som de alle forekomme hyppigt, om end kun midlertidigt, forvildede. Med Hensyn til Spårgsmaalet hvorfra Planterne ere ER drede, da bliver vistnok Svaret, at de i endnu håjere Grad end i det &vrige Danmark kunne siges hovedsagelig at være indvan- drede fra Syden. Naar undtages den meget tvivlsomme Angivelse 74 af Haloscias scoticum fra Rådby, findes paa Lolland slet ingen af den halve Snes Plantearter, som Danmark har fælles med den skandinaviske Halv, men som mangle i Tydskland. Derimod findes paa Lolland Nordgrændsen for flere Arter, nemlig Leonu- rus Marrubiastrum, Linaria spuria, Brassica oleracea, og en Mængde Arter forekomme saa lidet og saa sjelden nordligere, at de med Sikkerhed kunne siges at have deres Centrum mod Syd, saaledes fålgende i Sverrig og Norge manglende Arter: -Potentilla Fra- gariastrum, Sorbus ftorminalis, Rubus vestitus, Papaver Rhocas, Atropa, Physalis, Inula dysenterica, Crepis virens, Thrincia, Dip- sacus silvestris, Iris spuria, (Gagea arvensis og Vulpia bromoides foruden en Mængde andre Arter, som kun forekomme sparsomt Nord for Lolland. Medens Flertallet af de af Menneskene ind- forte, i Fortegnelsen optagne Planter hidråre fra sydligere Egne af Europa og fra Asien, -stamme dog ogsaa enkelte af disse fra Amerika, nemlig: Oenothera biennis, Solanum tuberosum, Nicotiana rustica, Mimulus luteus, Helianthus uberosus, Erigeron canadense, Populus montilifera & balsamifera og Pinus Strobus. Med Hensyn til ,,Vaarens Komme” paa Lolland meddeles nogle Iagttagelser angaaénde Begyndelsen af endel Foraars- planters Blomstringstid, anstillede i Aarene 1846—49, af hvilke de to Aar (1846 og 1848) havde tidligt, de to andre Aar sil- digt Foraar. Af disse Iagttagelser er Middelværdien neden- for anført. Anemone hepatica . 148 Marts. | Anemone nemorosa . . 5 April. Viola odorata . .. 24 — Corydalis fabacea . 4. 8 Veronica hederaefolia 31 — Tussilago: Farfara 511.187 — Gagea: lite 40 . 2 April | Narcissus pseudonarc. 9. — Ficaria ranunculoides. 2 — | Chrysospleniumalternif.10 — Primula: elatior , .. ..2… —' | Pulmonaria: officinalis: 441 — Draba vera ..5 8. 3: — | Tararacum officinale 42 — Adoxa moschatellina . 44 April. Luzula campestris . . 44 Caltha palustris . .. 45 Corydalis cava . . .. 16 Mercurialis perennis . 47 Biri pos, 7 sag Ånemone ranunculoid. 419 "Viola canina .”. . . . 49 Glechoma hederacea . 20 Oxalis acetosella. . . 21 Primula officinalis ; . 24 Myosurus minimus . 24 Cerastium semidecand.25 Vola Meblor 98 Carey præcon 99 Batrachicum aqvaticum 30 Prinus spinosg. 2: 1 Ranunculus auricoma 2 Orchis mascula ... å Fedia olilorig ..….. åd Veronica serpyllifolia 5 Lithospermum arvense 8 Frågaria vesta 1 OK . Stellaria holostea . . 9 Cardamine pratensis. 44 Alliaria officinalis . . 12 ——— 75 Gem rive 13 Saxifraga granulata Plantago lanceolata . Erodium cicutarium Ajuga, replans AÅrabis Thaliana. . Alchemilia vulgaris . Anthoxanthum odorat. Anthriscus silvestris Chelidonium majus . . Årenaria serpyllifolia . Geranium pusillum . . Veronica arvensis Veronica Chamædrys . Geranium Robertian. . Sjnapis arvensis ,.. Paris qvadrifolia . . . Lamium amplexicaule Asperula odorata . .. Potentilla anserina . . Hieracium Pilosella. . Hottonia palustris Valeriana dioica Convallaria majalis . . Tragopogon pratensis . Lychnis flos cuculi. . Fortegnelse over de paa Lolland forekommende Planter. (Naar intet Navn er anfort efter Voxestedet, har jeg selv fundet Planten paa Et det angivne Sted anfårt efter Finderens Navn, naar jeg selv har seet Planten paa ie dilirne Sted.) Papilionaceae (41 Arter). Lathyrus vernus Wimm. niger Wimm. heterophyllus L. silvestris L. var. platyphyllus Retz palustris L. pratensis LL. Cracca L. var. leptophylla Fr. == 3 epium EN T— " sativa L. — angustifolia Roth. — lathyroides £. (— Faba L.) Érvum hirsutum L., — tletraspermum Ll. T Pisum sativum L. T— SK arvense L. Astragalus glycyphyllos L. Tetragonolobus maritimus Koch Lotus uliginosus Schk, corniculatus L. tenuis Kit. > Trifolium filiforme L. (Lge.) — Angives fra Loll. af Kylling (Nr. 765). Torpe. Gjærder ved Raahave (Holst). Angives allerede fra Lol. af Kylling (Nr. 568). hist og her. Strandsandet ved Rødby (Mill.i F i Danica). Vesterborg. Hellinge. Sæbyholm, Nak- skov (Kisky). Overalt periodisk. alm. alm. Aalholm (Kmhde V, Wichfeld). Bred- fjed (Mortensen). alm. alm. dyrket, hist og her, Sandbakker mellem Kjettinge og Grén- negade (Holst). hist og her dyrket og tilfældig forvildet, temm. alm. lemm, alm. alm. dyrket og ofte kortvarig forvildet. et og tillige som Ukrud mellem isum sativum og an iden Sæd. hist og her forvildet. temm. alm Bjerremark (Holst). »Engene ved Stran- i Loll.£ (Mull, i Fl. Dan.) lg og her. alm. hist og her, Bjerremark (Holst), Gottesgabe. Trifolium minus Sm. (Lge.) — Sprocumbens L — var. campestre Schrb. —… agrarium L (— montanum L.) ==" fønens i — fragiferum L. —- arvense L. — Striatum L. — pratense L. —… medium L. Melilotus officinalis Wild. — alba Lam — … dentata Pers. Medicago lupulina L. — var. Anthyllis vulneraria L. Ononis campéstris Koch, == penens L. =— "hircina Jaca: Sarothamnus vulgaris Wi Ulez europæus L. T Cytisus Laburnum L. Drupaceae (5 Arter). Prunus spinosa L. T— insititia L. (— - domestica L.) — av Ek i— ;Corasus BL: Wildenowiana Boenn. (ie hist og her. alm. Sållested. Mageltving (Rasmussen). findes i Heerforths Loll-falst, Herbarium. meget alm. alm. ved Stranden; hist og her inde i alm, hist og her. alm.; forekommer undertiden med hvide Kroner temm. alm. hist og her. Engestofte (Kmhre. I. Wichfeld). Her- ritslåv erne Errindlev, Lidsé (Holst). Sølleste Aalholm (Kmhde. V. FS ER dllingse (Mortensen). Blangs. Hyppig ved Nakskovfjord. meget alm. temm. alm, hist og her. alm. især i Strandegnene; hist og her med hvide Kroner. temm. alm. hist og her omkring Rådby og Nak- skov (Lange)! Storskoven ao for Sundby (Provst Koch). Taars ved Saxkjøbing (Holst). Nakskov Volde. alm,; var, med sålvglindsende, dunede Blade, hist og temm. sjelden i Hegn. alm. plantet. temm. sjelden forvildet i Skove. forvildet ved Haver. Prunus Padus L. Rosaceae (36 Arter). Spiræa filipendula L. ulmaria L. var. concolor. f— salicifoka L. Geum urbanum L. — intermedium Ehrt, — Krivale L. — monstr. hybridum Horn. Comarum palustre L. Fragaria vesca L. collina Ehrh. elatior Ehrh,) ( ADS Potentilla Fragariastrum Eh. procumbens Sibth, — Tormentilla Scop. anserina L. Rubus saxatilis L. idæus L. plicatus Whe. — thyrsoideus Wimm. vulgaris Whe, discolor Whe. vestitus Whe. var. viridis Lge, pens øm— corylifolius Sm.« cæsius L. var, pseudo-idæus W. 78 Oureby (Skovrider Koch). Skjælsnæs i Marieboså. hist og her. alm. Stensgaard. Holmegaard. alm. Hojbygaard (Holst). alm, Hellinge, Angives fra Loll. af Kylling (Nr. 163). Grønnegade (Holst). Gaassé. Mariebo. Stokkemarke. alm. mellem Stensgaard og Vesterborg. forvildet i Haver fra tidligere Dyrkning. Nakskov (Kisky). temm., alm. alm. « Storskoven Nord for Sundby (Provst Koch). hist og her; sjelden mod Vest. alm. Vindebyskov. alm, Håjbygaard (Holst). Såholt. Stokke- marke. Vejl& Skov. Vindebyskov. mellem Stensgaard og Vesterborg. hist og her. alm. Stensgaard. alm. Engestofte. Stokkemarke. Stensgaard. Vesterborg. Rosa rubiginosa L. canina L. var. collina Jacq. coriifolia Fr. tomentosa Sm. mollissima Wild. T— pomifera Herm. Agrimonia Eupatoria L. odorata Mill. Alchemilla vulgaris L. — var. subsericea Koch. Aphanes Leers. Pomaceae (6 Arter). Pyrus communis 1. Malus L. Sorbus aucuparia L. torminalis Crantz. Cratægus Oxyacantha Jacq. monogyna Jacq. (Mespilus germanica L.) — Philadelpheae. (Philadelphus coronarius L.) Lythrarieåe (2 Arter). Lythrum Salicaria L. Peplis Portula L. Halorrhageae (2 Arter). Hippuris vulgaris L. var, fluitans Liljeblad,. Myriophyllum spicatum L. mm 79 Knuthenborg. Sæbyholm. Nakskov Volde. alm.; en Form med mårke Kroner ved Kramnitz (Horn. i Fl. Dan. 1824). Stensgaard. i Mængde mellem Nakskov og Lienlund, temm. alm. Vesterborg. Nåbbåøllelunder. Berritzgaard. Nobbållelunder. alm. alm. femm. alm. hist og her. alm. sa denege: (Holst). Bndhieresrrd Vejlå Skove i Mængd temm. alm. Et Exemplar i net paa ig omtr. 42” i Omfang i Brysthåjde ; alm. funden paa Lolland af Viborg. alm. hist og her. et ngl i Krattet paa Borgå (Kmhbre Wichfeld). Stenskov,. Skov ved Holmegaard, alm. lydene er elller ser (Provst Koch). Ravnsb hist og her. Vesterborg Så. temm. alm. Nakskov. (X Trapa natans L.) Onagrarieae (9 Arter). Circæa lutetiana L. T Oenothera biennis L. Chamænerium angustifolium Scop. Epilobium roseum Schreb. — montanum ÅL. — -palustre L. — tetragonum L. &.!) var, Ø. obscurum Schreb. — pubescens L. == hirsniunt i rd < montano- pubescens !?) Balsamineae (1 Art). Impatiens noli tangere L. Oxalideae (2 Arter). Oxalis acetosella L. — stricta L. Lineae (3 Arter). f Linum usitatissimum L, — catharticum L, Radiola millegrana Sm. Geraniaceae (9 Arter). Erodium cicutarium VHer. Geranium sangvineum L, — -palustre. L. T— pratense L. — rotundifolium L. var. album. — … Kdissectum LL. — … columbinum L. 80 talrige Frugter i Gallemosen ved Stens- gaard og i Stokkemarke Torvelyng. hist og her i faa Exemplarer. Håjbygaard (Holst). Ravnsby. temm. alm. alm. temm. alm. temm. alm. alm. alm. hist og her, i en Skov ved Stensgaard. temm. alm. alm. Aalholm (Horn). Hardenberg (C. Gal- schiot). alm. dyrket og ofte kortvarig forvildet. alm,; i Mængde ved Marieboså. Hyltofte Fæland (Mortensen). Abbet. alm. funden paa Loll. af Holst. temm, alm. Berritzgaard. Knuthenborg (Kmhde. '. Wichfeld). Pederstrup. Geranium molle L. — robertianum L. Euphorbiaceae (5 Arter). Euphorbia Helioscopia L. (— Lathyris L.) Mercurialis perennis L. Empetreae (1 Art). Empetrum nigrum L. Frangulaceae (3 Arter). » Euonymus europæus L. Rhamnus Frangula L. —. catharlicus L. Hippocastaneae (4 Art). alm. alm. temm. alm. mellem Mariebo og Refshale. Osttofte (efter Hornemann , funden af Stud. Dyssel i en Skov). alm. Moser ved Gaasso. Stokkemarke Tår- velyng alm.; undertiden dannende Underskov i Egeskove.f. Ex. Vejlå Skov alm, temm. alm. T Aesculus Hippocastanum L. | alm. plantet i Alleer. Polygaleea (4 Art). Polygala vulgaris L. Åcerineae (2 Arter). Åcer Pseudoplatanus L. (— platanoides L.) — campestre L. Hypericineae (5 Arter). Hypericum humifusum L. | | | alm. (hyppigt med blaa, hist og her med råde og hvide Kroner). alm. i Skove, som selvsaaet og vildt- voxende. Exemplarer med 3-7 dele- lige Spaltefrugter i Stenskoven. plantet paa en Kæmpehåj i Vesterborg. alm., især som Underskov i Egeskove; undertiden mg ræer paa over 30" H de og 20” i Gjen- nemsnit hist og her mod Øst. I den vestlige Del ved Vesterborg og Birket. 6 Hypericum perforatum L. var, angustifolium Gd. — qvadrangulum L. — tetrapterum Fr. hirsutum L, Tiliaceae (3 Arter). T Tilia grandifolia Ehrt. Tr intermedia Dec. — parvifolia Ehrh. Malvaceae (6 Arter). Althæa officinalis L. Malva moschata L. — Alcea L. var. fastigiata Cavan. — silvestris L. — vulgaris Fr. — boréalis Wallm: Silenaceae (14 Arter). Agrostemma Githago L. Viscaria purpurea Wimm. Lychnis flos cuculi L. i. Mellandrium diurnum Fr. var. expallens Lge. — . vespertinum Fr. coronaria L,) var. coloratum ! 2) Silene inflata Sm. 82 meget alm. Stensgaard, Bregneholt. Branderslev. temm. alm. temm. alm. temm, alm. plantet ved Vaabensted (Holten). alm. plantet i Alleer. Levninger af Lin- debracteer og Frugter i lollandske Tårvemoser synes nærmest at til- høre denne Årt, temm. alm. især i Strandskovene, til- dels dannende rene Bevoxninger. Aalholm (Horn,). Saltvig. Blangs. Avnede. Sæbyholm (Kisky). Færge- land. Dueholm (Kisky). funden paa LoJl. (efter Flora Danica Aar 141787). Præsté i Mariebosé. Vesterborg. Tor- rig. Lindholm (Nord for Lo011.). Vejlå. Hellinge. alm. alm. hist og her. alm. mellem (Holst alm. ; Soesmark” Stokkemarke. Kjældernæs. Hardenberg. Knuthenborg. Vejlé Skov. Nakskov. alm. Stensgaard, hist og her mod Ost; meget sjelden det vestlige Loll. (Stensgd. og Nakskov, hvert Sted 4 Exemplar). Kjettinge og Grånnegade É T Silene Armeria L. nutans L. viscosa Pers, (X Cucubalus bacciferus L.) Saponaria officinalis L, Dianthus Armeria L. deltoides L. var. glaucus L. superbus L. (— barbatus L.) Gypsophila muralis L.%) Ålsinaceae (25 Arter). Malachium agqvaticum Fr. Cerastium semidecandrum L. viscosum L var. eglandulosum Kch. vulgatum L var. holosteoides Fr. Stellaria Holostea L. crassifolia Ehrh. va — uliginosa Murr. palustris Retz. graminea L. (ak 8) media Vill. var. apetala! — — — nemorum L. Holosteum umbellatum L. Moehringia trinervia Clairv. Årenaria serpyllifolia L. Halianthus peploides Fr. 83 Hejringe, Svinsbjerg. Hellinge. Hal- sted. Torpe. Nakskov (paa Kartof- felagre). Angives allerede fra Lol- land af Kylling (Nr. 649) Kramnitze (Hornemann, Lange). Hyllekrog (Holst). Kramnitze (Horne- mann, Lange). angives fra Lolland af Kylling (Nr, 33). hist og her, temm. alm. Vejlå Skov. funden paa Lolland af Holst, hist og her ved Sydkysten fra Errind- lev til Taars Færge. Killerup. Nåbbelunde i Nårreherred (Rafn). Forv. ved Engestofte (Kmhde. V. Wichfeld). temm. alm. temm. alm. Hellinge. temm. alm. i Skove. alm. Oer i Rådbyfjord (Lange). alm, Bremersvold Skov (Holst). Strandbred ed Ravnsby. temm. alm. temm. alm. alm. meget alm. [ Mængde paa Strandenge ved Jullinge og Sæbyholm. temm. alm. Osttofte (Horn.). alm.; Exempl. med Firtalsblomster i Stenskoven. alm.; Exempl!, med Firtalsblomster ved Stensgaard. temm. alm. Sagina stricta Fr. — ciltata Fr. — Sprocumbens L. Spergula arvensis L. Lepigonum rubrum Fr. — neglectum Kindb, — salinum Fr. var. racemosum Lge. — marinum Wahlb. Paronychieae (3 Arter). Herniaria glabra L. Scleranthus perennis L. annuus L var. biennis Fr. Portulaceae (4 Art). Montia minor Gm. Cucurbitaceae (1 Art). Bryonia alba L. Violarieae (7 Arter). Viola palustris L. ; hirta L. — odorata L. silvatica Fr. canina L. såricta' Horn. tricolor LL... var. arvensis Murr. 84 alm. ved Rådby- og Nakskovfjord. Bjerremark. Stensgaard. meget alm. alm. temm., alm. hist og her. hist og her. Nebbelunde. Færgelandet. alm. (4. apternum er hyppigst; rospermum ved Nakskov). Nebbelunde. alm. Hellernæs. 2. hete- kue re Mr Vester- eho org. Bregn Herred (Holst). Maglehåjs Kilde ved Jullinge. hist og her mod Øst; i den vestlige Del ved Nakskov. Refshale. Stokkemarke Keene: temm. alm. temm. alm. alm. alm. Engestofte (Kmhde V.Wichfeld). Bjer- remark (Holst). Stokkemarke. Kun ved Strandbredder (Sånderstrand, Lindholm meget alm. Droseraceae (3 Arter). Parnassia palustris L. Drosera rotundifolia. L. — longifolia L. Monotropeae (2 Arter). Monotropa hirsuta. Horn. -— glabra Bernh. Pyrolaceae (2 Arter). Pyrola secunda L. — minor L, Nymphaeaceae (2 Arter), Nymphæa alba L. Nuphar luteum Sm. Resedaceæ (1 Art). Reseda Luteola L. Cruciferæ (40 Arter). Crambe maritima L. Raphanus Raphanistrum L., (—" sahous Ek.) Sinapis arvensis 1. var. hispida Sond. Brassica oleracea L. T— Napus L. — campestris 1. — nigra Koch. Senebiera Coronopus Poir. hist og her i det sære 3 Bælte; hyppig omkring Mariebos hist og her i det fy teret: Bælte: Nysted (Holst). Musse (Rasmussen). Aalholm (Hornemann). Søholt. Skjæls- næs, Christianssæde. Pederstrup. Erikstrup (Krebs). Stenskov. Tasken. Rosningen. rev fra Lolland af Kylling KOK keetk es i Heerforths Herb KERAÅEL Engestofte OL NE vi Wichfeld). Knuthenborg. Sållested. Rosningen, hist og her i det mellemste Bælte, | Hardenberg. Mariebosé. Vesterborgså. Halsted. | lemm. alm. " | Kramnitze (Hornemann). Gottesgabe. alm. forekommer forvildet, f. Ex. ved Niel!- strup. meget alm, Stensgaard. Kramnitze (Kamphåvener). hist Bl: Tøj dyrket og. forvildet. synes være meget sjelden; kun sone Red Expl. ved Stensgaard. temm. alm. Taars. Ourebygaard (Koch). Kraarup- Avnede, Holmegaard. Neslia paniculata Desv. Lepidium ruderale IL. — campestre R. Br. latifolium L. Capsella bursapustoris Mnch, Camelina foetida Fr. — dentata Pers. æ. var. integrifolia Lge. Erysimum cheiranthoides L. Alliaria officinalis Andrz. Sisymbrium officinale Scop. — Sophia L T Hesperis matronalis L. Cakile maritima Scop. Teesdalia nudicaulis R. Br, Thlaspi arvense L Cochlearia officinalis L. anglica L danica L. —— Alyssum calycinum 1. Draba verna LL. f Nasturtium Armoracia Fr. —- amphibium R.Br. — silvestre R. Br. var. rivulare Ruhb. — palustre Dec. Barbaræa vulgaris R. Br. — præcor R. Br. Turritis glabra L. Årabis hirsuta Scop. (Xx — arenosa Scop.) — KThaliana L. Cardamine pratensis L, amara L 86 temm. alm. Aalholm (Hornem.). Bandholm. Skalå. Hyppig omkring Rødby og Nakskov. temm alm. Maibålle-Oerne (Koch). Askå LE Wicb- feld).Vigsnæs (Hornem,),. Hist og her ved Kysten fra Nysted til Nakskov, alm. temm. alm. Vesterborg. is Stensgaard. Jullinge, temm. alm hist og her, temm, alm. alm. Stensgaard. Halsted. alm. 3 Sundby. Mellem Kjettinge og Gron- negade (Holst). alm. Færgelandet ved Nakskov. Saltvig. Bjerremark. Ourehygaard (Rosen&rn-Lehn). Errind- lev (Holst). Jullinge, Nakskov. Stokkemarke. Stensgaard. Jullinge. alm. hist og her forvildet, alm Orbygaard, Nakskov. (Paa begge Ste- er i de senere Aar forsvunden.) Raahave og klem (Holst). Hillested. alm, hist og her. Nielstrup. Hellinge. hist og her. Vaabensted. angives fra Lolland af Kylling, forsaa- vidt Nr. 260 hører herhen. 'temm. alm, alm, Sundby. (Cardamine impatiens L.) Dentaria bulbifera L. Fumariaceac (4 Arter). Corydalis fabacea Pers. — pumila Host, == eeta SK Fumaria officinalis L. Papaveraceae (5 Arter). Chelidonium majus L. Papaver ÅArgemone L. rs iududtum LL. Rhoeas L. T— somniferum L. Berberideae (1 Art). T Berberis vulgaris L. Ranunculacae (27 Arter). ÅActæa spicata L. Delphinium Consolida L. (— Ådjacis L;) T Aconitum Napellus L. T Aqvilegia vulgaris L. (Nigella damascena L.) T Helleborus viridis L. Caltha palustris L. Batrachium heterophyllum Fr. var. succulentum Koch. — confusum Gr, & Godr. — trichophyllum Chaix. circinnatum Fr. — 87 findes i ERE NEr SE Lolland-falsterske Herbar Borgå og ly: ndå i Mariebos& (Holst). Angives fra Loll. af Kylling (Nr. 255). l(emm, alm. Svingelen ved Nakskov (Kisky). temm. alm. alm, alm. i Mængde paa Marker Vest for Nak- skov, Desuden forvildet hist og her. hist og her forvildet. Sæbyholm. temm. alm. alm.; i enkelte Aar i stor Mængde. Avnede. meme (forvildet). Angives allerede fra Lolland af Kylling (Nr. 42) Naesen forvildet, f. Ex. i Sten- skoven. forvildet ved Stensgaard. Svinsbjerg. paa en Mark ved Skjelstofte. alm. 3 5 hyppig i Gadekjær. i Brakvand paa Øer i Nakskovfjord. Branderslev Cypressegaard (Panum). Favrsted Skov (H Sloto. Marieboså. Ranunculus sceleratus L. arvensis L. — Plilonotis Ehrh. — bulbosus L. — polyanthemos L. 5 enes. i: acris L. — … Kauricomus L. — reptans L. — Flammula L. var. radicans Nolte. Lingva L. Ficaria ranunculoides Roth. Myosurus minimus L. (Pulsatilla nigricans St.) Anemone ranunculoides L. — nemorosa L. Hepatica L, Thalictrum flavum 1. Ribesiaceae (3 Arter). T Ribes Grossularia L. nigrum LL. — rubrum L. Saxifragaceae (3 Arter). Chrysosplenium alternifo- Sawifraga granulata L. — itridactylites L. (— Hirculus L.) Crassulaceae (4 Arter.) T Sempervivum tectorum L. Sedum acre L, 88 alm. alm, alm. alm. Lidså i Rådbyfjord (Lange). meget alm. meget alm, alm. i Mængde overalt ved Mariebosé. alm. ; Borgo 0. fl. St. ved Mariebosåd. hist og her. meget alm. alm. findes i Heerforths Lolland-falsterske Herbarium. alm. meget alm. temm, alm. temm. alm. hist og her ved Gjærder, sjelden i Skov ove (f. Ex. Kyllingeskov). Ulriksdal (J, Wichfeld). Mose ved . Sæbyholm. temm. alm. i Skove, alm. alm. Aalholm (Holst). Hellinge, angives fra Lolland af ASE saafremt Nr. 311 hårer herhe hist øg her paa Straatage. alm. mod Øst; sjelden i den vestlige Del (paa Kirkegaardsdiger, Kæm- pehåje og Strandbredder). T Sedum rupestre L. —… Telephium LL: Loranthaceae (1 Art). Viscum album L. Corneae (1 Art). Cornus sangvinea L. Åraliaceae (2 Arter). Hedera Helix L. Adoxa moschatellina L. Umbelliferæ (36 Arter). Conium maculatum L. T Myrrhis odorata Scop. Chærophyllum temulum L. Scandix Pecten L. Anthriscus vulgaris Pers. — silvestris Hoffm. Torilis Anthriscus Gm. Daucus Carota L. Heracleum Sphondylium L. — sibiricum L,? Pastinaca vulgaris L. (Anethum graveolens L.) Peucedanum palustre Munch. Årchangelica littoralis Fr. Angelica silvestris L. Selinum Carvifolia L. 89 Hunseby. Birket, Herredskirke (Kir- kegaardsdiger). kun i Nærheden af Stranden, hvor den er temmelig almindelig. Soesmark (1 Expl. paa Abild, Holst). Stensore ved Ourebygd. (2 Exempl. paa Linde, Rosenorn-Lehn). Roden ved Nysted (paa Navr, nu fældet; Vaupell),. temm. alm. alm.; blomsterbærende Exemplarer i Knuthenborg Dyrehave (Holten) ! hist og her. temm. alm., især ved Strandbredder, funden paa Lolland af Lange. alm. j meget alm. alm. meget alm. ved Veje; undertiden be- dækkende hele Marker, f. Ex. ved Branderslev. alm. Nakskov. alm. ved Veje; undertiden bedækkende hele Marker, f. Ex, ved Nakskov. forvildet 1 Haver. temm. alm. Ourebygfard. Saxkjåbing. temm. alm, temm. alm. Læs + Levisticum officinale Koch. (Haloscias scoticum Fr.)? Libanotis montana All. Aethusa Cynapium L. var. pygmæa Koch. Oenanthe fistulosa L. (— Lachenalii Gm.) Phellandrium Lam. Bupleurum tenuissimum L. Falcaria Rivini Host. Sium latifolium L. — angustifolium L. Pimpinella magna L. Saxifraga L. cum var. Carum Carvi L. Aegopodium Podagraria L. Helosciadium inundatum K. Petroselinum sativum Hffm. Åpium graveolens L. — Cicuta virosa L. Eryngium maritimum L. Sanicula europæa L. Hydrocotyle vulgaris L. Ericineae (6 Arter). Erica Tetralix L. Calluna vulgaris Salisb. var. pubescens Koch. 90 hist og her i og ved Bånderhaver. angives fra Rådby af Oder i Fl. Dan. Aar 41765, men ikke gjenfunden. Kramnitze (Miller i Fl, Dan., Lange). Gottesgabe. alm Vesterborg. alm. findes i Heerforths Loll.-falst, Herb., men sandsynligviis samlet paa Fal- ster, hvor den endnu findes. hist og her. alm. ved Rådby- og Nakskovfjorde, samt i de sydlige Strandenge. mellem Vesterborg og Vedby. Rubjerg- mark ved Jullinge. alm. hist og her. temm. alm. alm. temm. alm. alm. Nissemose. Stensgaard. Birket. forvildet ved Stensgaard. Nakskov. temm. alm. paa Strandenge; ang. alle- fr rede fra Loll, af Kylling (Nr. 73). |Nårremose ved Såholt, Mariebo Når- reså. 'hist og her paa Havstokken fra Rødby "til. Albuen. Im. ba "alm | | Engestofte (Horn.); synes at være rsvunden. hist og her. Moser ved Gaasså. Andromeda polifolia L Vaccinium Myrtillus L. — uliginosum L. —… Dæycoccus L. Primulaceae (12 Arter). Samolus Valerandi L. Hottonia palustris L. var, rosea. Primula officinalis Jacq. Påa de åvre Randplader. Denne Pigrække kan fortsætte sig uafbrudt med een stor Pig paa hver Plade fra Armvinklerne lige til Armspidserne, men den kan ogsaa afbrydes, saaledes at een eller flere af de Randplader, der ståde op til den inderste i hver Række, mangle Pig, Da Piggene ere store og Randpla- derne smalle, sidde hine ikke nærmere ved disses Inderrand end ved Yderranden. Herhen håre: 4. platyacanthus og bispinosus (Middethavet), 4. armatus (Japan), A. vappa (Nyholland), 4. po- " yacanthus (Råde Hav) 0. s. v. ""). B. Med en dobbelt Række af mindre, baade lavere : 2 og svagere Pigge, den ene langs med de dyre Rand- bladers ydre, den anden langs med deres indre Rand, hvilke sidste tiltage i Styrke mod Armvinklerne, saaledes at de to, der sidde i selve Vinklen, ere de stårste af dem alle. Herved … er dog at mærke, for det fårste at disse Pigge kunne fordobble Sig, enten saaledes, at der istedenfor een Pig sidder to efter ”) f. Ex. af mig i » Videnskabelige Meddelelser« 1859 p. 50 (Sep. Aftr. p. 26). ”) Jeg nævner her og i det fålgende kun de Arter, jeg selv har under- søgt. 9 126 hinanden, eller saaledes, at der paatvers af Pladen kommer til at sidde tre, fire eller flere; ja undertiden tabe de to normale Pigrækker sig ganske, som f. Ex. hos enkelte Exemplarer af A. variabilis”), i en aldeles spredt Fordeling af talrige Smaa- pigge over Randpladernes hele Flade, saa at den til Grund lig- . gende og i Virkeligheden for Arten normale dobbelte Pigrække kan være bleven aldeles ukjendelig. Dernæst ere de to Pigræk- i ker sjelden aldeles fuldstændige; den indre Række taber sig ofte allerede med den fjerde Plade fra Armvinklen, og da den ydre " Pig desuden pleier at mangle paa den inderste Plade i hver Armvinkel, kan Antallet af de Randplader, som bære to Rand- pigge, en indre og en ydre, i Virkeligheden være indskrænket til 3 i hver Række, ”jas hos yngre Exemplarer, til endnu færre. Allerede hos halvstore Exemplarer af A. antillensis%%) er der ofte ikke en eneste Plade, som har mere end een Randpig, nem- lig den ydre, med Undtagelse af den inderste Plade i hver Armvinkel, som, omvendt, kun har den indre; ja paa aldeles unge Exemplarer er denne Pig den eneste, som er tilbage, alle de andre mangle, Allerede hine halvstore Exemplarer vilde man formodenlig, om end med Uret, såge blandt de med en enkelt Pigrække udstyrede Arter, især naar man ikke havde- lagt Mærke til, at Piggene ikke sidde midt paa, men langs med den ydre Rand af de forholdsvis brede Randplader, med Undtagelse af den inderste og stårste, der omvendt sidder saa tæt ind imod Stjernens Midtpunkt og Pladens indre Rand som muligt, ved hvilken Stilling den dobbelte Pigrække, som senere vil udvikle sig idetmindsle paa AÅrmenes inderste Stykker, saale- des allerede er antydet. Herhen håre 4, aurantiacus (Phil.) (Middel- havet), ÅA. variabilis og antillensis (Vestindien), 4. -Ørstedii 0.S.v. ”) See min Beskrivelse af sp Art i »Videnskabelige Meddelelser« 1859 pag. 52 (Sep. Aftr. pag. j ””) Sammesteds pag. 47 KE og fligd. ES 2 bg FRR BYE. SENE FEGREERE S0 Se 0 er SES SEE er SEE SEE oe re NE ES SY mars mr NER AR ae TEN NE HEE E 127 C. Randpladerne ere som oftest blot kornede, men ikke sjelden udvikler der sig dog tillige en eller fo meget lave Pigge midt i denne Kornbeklædning; stårre Pigge i Armvinklerne mangle derimod altid. Indenfor flere af de herhenhårende Arter (f. Ex. 4. Miilleri, aster”) træffer man nogle Exemplarer aldeles uden Spor til Pigge og andre, som have flere eller færre saadanne mere eller mindre tydeligt ud- viklede. Til en vis Grad er dette maaskee afhængigt af Alderen, eftersom stårre Exemplarer jo vistnok byppigere ville: være pig- gede end mindre, men udelukkende afhængigt af Alder og Står- relse er det: dog ikke. Af to ligestore Exemplarer kan det ene gjerne være aldeles uden Smaapigge paa Randpladerne, det an- det forholdsvis stærkt pigget, og af to uligestore Exemplarer kan det mindre være pigget, det større piglåst, At en Sondring i to forskjellige Grupper efter disse Smaapigges eller Knuders. Til- . stedeværelse eller Mangel ikke lader sig gjennemfåre, fålger allerede deraf, at dette Forhold .saaledes ikke engang afgiver et fast Artsmærke; mindre sikkert er det derimod, om alle her- henhørende Arter variere i denne Henseende. Jeg har endnu ' ikke seet nogen A. pentacanihus eller A.japonicus med Smaapigge … paa Randpladerne, saalidt som nogen Å. Johnstoni uden dem; men det undersågte Antal af Exemplarer er heller ikke meget stort. Endnu kan bemærkes, at naar disse Smaapigge er tilstede, oWiser deres Stilling og Ordning, at det er nærmest til Gruppen (B) at denne (C) slutter sig, og mellem dem at Overgangsfor- … mer kunne ventes. — Foruden de anfårte Arter hårer endnu herbid den Art, til hvis Beskrivelse jeg. nu gaaer over. b. Siden jeg udarbeidede min lille Afhandling om Amerikas eee ' ”) For den første af disse Arters Vedkommende kan eftersees sne Be- mærkninger i disse Meddelelser 1856 pag. 106 og fligd. »Oversigt af Norges Echinodermata« pag. 29; for den andens derimod den i det folgende meddelte Beskrivelse. 128 Asterider+), har Museet gjennem de amerikanske Museer i Washington og Cambridge faaet to Åstropecten-Årter fra de sydlige Fristaters Kyster, begge under Navnet Å. articulatus (Say), hvilket synes at antyde, at man ogsaa der har været i nogen Uvished om, hvad der skulde forstaaes ved Says Art: den ene (fra Florida) er min 4, variabilis, den anden, fra Nord-Carolina, den ægte Astropecten articulatus (Say), men forskjellig fra begge de af mig beskrevne vestindiske Arter, Som Tillæg til mit tidligere Arbeide vil jeg derfor her give en kort Beskrivelse af den nordamerikanske Art. A." articulatus (Say) hårer ikke til samme Gruppe (B) som A. variabilis og antillensis, men til den 3die Gruppe (C), hvor den (af de europæiske Arter) maaskee kommer nærmest til A. pentacanthus. Med en ret anselig Stårrelse (omtrent 6" i Tvermaal) forener den temmelig lange og spidse Arme; Forhol- det mellem Radierne er omtrent som 4: 4, Armvinklerne skarpe, Randpladerne henved 50. Midt paa Armen er Paxilbæltet endnu doppelt saa bredt som Randpladerne; Paxillerne, hvis Bygning og Ordning er den sædvanlige, blive paa Skiven stårre og sam- mensatte af stårre Korn, midt påa samme dog atter mindre og finere. Madreporpladen ligger nærmere ved Randpladerne end ved Midten. De åvre Randplader ere beklædte med Korn, som ud mod Pladens Omkreds blive fine og børsteagtige. I Armens ydre Halvdeel kan der paa hver af disse Plader optræde en, lille lav Pig eller Knude; dog er det ikke sjeldent, at den mangler paa en eller anden Plade eller paa flere efter hin- anden, derimod er -det sjeldent at de overskride Armens Midte; at de kunne mangle aldeles, tår jeg ikke paastaae med Bestemthed, da de maaskee kun ere gaaede tabt ved Slid paa de Exemplarer, hvor jeg ei har kunnet overbevise mig om deres Til- stedeværelse. De nedre Randplader ere tæt beklædte med Smaa- ”) Bidrag til Kundskab om de ved Kysterne af Mellem- og Sydamerika levende Arter af Såstjerner (see disse Meddelelser for 1859). 129 pigge af noget forskjellig Størrelse; de fineste Smaabårster sidde langs med deres Rande; de stårste, som danne en Tyerrække langs med Pladens aborale Rand, danne Overgangen til de to temmelig korte og svage, noget krumme, jevnsides stillede, vand- rette Randpigge, hvormed hver Plade er udstyret. Fodpapillerne danne som sædvanlig to Rækker: i den indre sidde tre smækkre Pigge i en Gruppe; af hvilke den inderste er den længste og noget buet; i den ydre sidde to brede, flade, lave, lige afskaarne, spadeformige Papiller ved Siden af hinanden, af hvilke den, der sidder nærmest ved Munden (den adorale) i alle Henseender staaer tilbage for den anden; sjeldnere er der 3 Papiller i denne Række, derimod er der i Reglen udenfor denne endnu 1—3 smaae, hvilke i Nærheden af Munden blive stårre og talrigere, saa af man der kan tælle 7—8 Fodpapiller i hver Gruppe foruden de 3 eller 4, som tilbåre den indre Række. Mundpladerne dækkes tæt af skjælagtige Papiller. Grubes 4. ciliatus (fra Puerto Cabello?) hører til den samme Gruppe og har meget tilfælleds med 4. articulatus. En opmærksom Sammenligning af denne med Grubes udfårlige og vistnok meget nåiagtige Beskrivelse turde dog fåre til det Resul- lat, at deres Identitet ikke er sandsynlig. Hvis den angivne Lokalitet var aldeles sikker, vilde dette kunne være en Bekræf- telse herpaa, da det synes lidet rimeligt, at en baade ved det nord- lige Syd-Amerika og det sydlige Nord-Amerika levende Åri skulde savnes i det mellemliggende Vestindien, og derfra er den idet- mindste hidtil ganske ubekjendt, c. I ,Revue et Magasin de Zoologie% t. XI. 1859 pag. 64 beskrev Professor de Filippi i Turin en ny, ved Livorno al- mindelig SES, under Navn af Æ. aster. Da den ikke senere synes at være bleven fundet af nogen af de Forfattere, som have skrevet om Middelhavets Asterider, vil jeg meddele, at Museet besidder 4 Exemplarer, indsamlede ved Neapel af DHrr. 130 Brun og Professor Hannover, En noget udfårligere Beskri-. velse af Arten turde ikke være overflådig. Det er en lille Art med korte, brede og flade Arme, skarpe Armvinkler og håie og smalle, åvre' Randplader. Den stårre Radius er håist 3 Gange saa stor som den mindre (R — 25-33», r—1irm), Paxilfeltets Brede midt paa Armene i Reglen fire Gange saa stor som Randpladernes, undertiden dog kun dobbelt saa stor. De åvre Randpladers Antal er 26——28 paa hver Side; de ere som sædvanlig beklædte med Korn, men bære desuden i Reglen i deres ydre Rand .hver en lille lav Pig, hvilken dog altid synes at mangle paa den yderste Deel af Armen samt paa de 3 eller 4' inderste Randplader. Paa et af de fire forelig- gende Exemplarer synes disse Pigge at have manglet ganske eller rettere at være svundne ind til smaae Gryn, der kun ere lidet stårre end de andre Pladen bedækkende Korn; at dette Exemplar netop er det stårste af dem alle, turde vise, at denne Pigs Frem komst ikke er en Folge af Alderen alene, De nedre Randpla- der have langs med hver Rand en Række af korte, brede og flade, skjælagtige Papiller, men ere forresten någne; paa Armens indre Del bære de hver een bred, flad, vandret Randpig, hvortil dog ofte kommer en mindre og meget smallere ved Siden af den; længere ude paa Armen sidder der stadigt to ligestore Randpigge ved Siden af hinanden; fremdeles, findes der ved deres Grund nogle korte og brede "Pigge, der danne Overgangen til de Skjæl, som indfatte Pladerne. Paa de inderste af disse, nærmest ved Armvinklerne, er det någne Bælte ofte næsten forsvundet, især paa det allerinderste Par, som ligger i selve AÅrmyinklerne=); ligeledes ere de alleryderste, i Spidsen af Årmene, heelt skjælklædte., Af Fodpapiller er der som sædvan- - . » ” yø ligt tre i den indre Gruppe, men udenfor den en Gruppe (paa ”) Den samme. Undtagelse finder man hos 4. bispinosus, hvor de nedre Randplader ogsaa ere någne forresten, kun indfattede af skjælformede Pigge; men hos denne Årt er det samme Tilfældet med de åvre Rand- plader, hvilket ikke forholder sig saaledes hos Å. aster. æg ø : 1314 5—6 ?), i hvilken een Papil udmærker sig ved sin Stårrelse og Brede, De inderste af de nedre Randplader synes at ståde næsten umid- delbart op til Mundpladerne, saa at Bugtavlerne mangle eller i al Fald ere indskrænkede til et meget lille Tal og en meget ringe Plads. Mundpladerne ere besatte med lave Papiller paa deres Overflade, men bære paa deres frie Rand en Gruppe af lo længere og to kortere (i Alt altsaa 20) ret kraftigt udviklede Mundpigge. Rygfladens Paxiller ere smaae og meget tæt pakkede, men frembyde forresten intet: ejendommeligt. Madreporpladen er stor og ligger temmelig tæt ved Randpladerne. De Filippi bemærker selv, at hans ÅA. aster er nær beslæg- tet med 4. squamatus M. Tr. Beskrivelsen af denne”) vilde virkelig ogsaa i alt væsenligt passe paa saadanne Exemplarer af Å. aster, som med en mindre Armbrede forbandt Manglen af Pig påa de åvre Randplader. Det er derfor for Gieblikket ikke muligt at drage en sikker Grændselinie mellem Middelhavs- og Nordsé&-Formen, hvis Identitet jo heller ikke i og for sig er al- deles usandsynlig. Herved stiger Sandsynligheden for, at Astro- pecten. squamatus kunde blive gjenfunden deels ved Norges sydlige og Sverrigs vestlige Kyster, deels ved Englands. Hvis den virkelig lever ved Sønderjyllands Vestkyst), vil den neppe mangle ved den modsatte Nordsåkyst, ligesaalidt som Nordsåen mellem England og Danmark vil huse nogen Art, der fattes i den Deel af det samme Hav, som beskyller den skandinaviske Halve); heller ikke vil en i Middelhavet og ved den danske ” Archiv far Nee D: 1844 p. 182, efter Exemplarer fra Får, sam- lede af Kolli ”) Da den Ben endnu ikke er fundet noget andet Sted hér i Nor- "den, er den Formodning maaskee BE aldeles uberettiget, at Berliner- Museets Exe kiks kunde være SEERNES og Lokaliteten Får hidråre fra en Forvexling eller sande I »Transactions of the Tyneside annet kr Vol. 5 la å findes saaledes en Fortegnelse over de ved en stårre Skrabetur paa Doggers Bank ved Northumberiands Kyster ålsilsde an kralbere, e 27 Arter ere re bekjendte skandinaviske Dyr. bed £ REE a 132 É Side af Nordsåen evende Art kunne savnes ved England. Imid- lertid finder jeg den endnu ikke nævnt i den nyligt udkomne Oversigt over Englands Echinodermer, som skyldes Norman (on the genera and species of British Echinodermata pt. I, i Annals and Magazine of Natural History N, 86, Vol. XV. 1865).=) d. I Beskrivelsen af Astropecten armatus M. Tr.==) (fra Japan) hedder det, at den anden, tredie og fjerde vre Rand- plade fra Armvinklen altid er piglås. Paa et for mig liggende Exemplar slaaer dette kun til for de to Armvinklers Vedkom- mende, men ikke for de tre andres; i den ene af disse mangle kun Nr. 2 og 3 paa den ene og Nr. 2 paa den anden Side Piggen; i den anden ere vel alle tre Plader piglåse paa den ene Side, men kun Nr. 2 og3 paa den anden; og i den tredie Arm- vinkel faae de alle hver sin Pig, men denne er dog paa Nr. 2 paa den ene Side og paa Nr. 3 og 4 paa den anden ikke lidet mindre end de, mellem hvilke de sidde, ligesom ogsaa den inderste Plade i hver Række, som ellers pleier at have en meget stor Pig, her kun har en meget lille, "der endda paa den ene Plade ikke sidder paa sit sædvanlige Sted. Hos tre Exem- plarer fra Hongkong i China er gjennemgaaende kun 2Zden og ”) Af.de i dette kjærkomne Bidrag til den nordiske Fauna opregnede 33 Årter har den engelske Fauna — forudsat at Alecto petasus og medi- terranea ere forskjellige, men begge forekomme ved England, samt at Ophiothrix fragilis virkelig forekommer i Middelhavet, hvad jeg betvivler — 10 Arter af Crinoideer, Asterider og Ophiurer, som forekomme baade ved Skandinavien og i Middelhavet; 4, som forekomme i Middelhavet, men ikke ved Skandinavien (Alecto mediterran nea, Amphiura brachiata, rina gibbosa og placenta, alle kun kjendte fra Syd- og REAR 21, som forekomme i Skandinavien (6 Rg 50 tillige i Grønland) og ikke i Middelhavet, og 4, som hverken forekomme i Skandinavien eller Mid- delhavet (Asterias hispida, Astropecten aciculatus, Alecto celtica og Milleri, alle sjeldne og endnu kun lidet kjendte Arter). Det sees let,” at den engelske Hav-Faunas Charakteer i en overveiende Grad er nor- disk (skandinavisk). ””) System der Asteriden pag. 71. 133 ådie, et Par Steder kun anden og et enkelt Sted ikke engang denne piglåds; men intetsteds udvides Piglåsheden til den fjerde Randplade, Af to andre foreliggende Exemplarer holder det ene … sig Reglen ganske efterrettelig, medens det andet kun viser den ubetydelige Afvigelse derfra, at det i den ene Armvinkel paa den ene Side har to piglåse Randplader istedenfor 3, — Hvor vidt denne Art er vel adskilt fra 4. vappa M. Tr. (Nyholland) og 4. polyacanthus M. Tr. (Råde Hav), turde derfor endnu være tvivlsomt; mellem de Exemplarer af alle tre Former, som have staaet til min Raadighed, har jeg ikke kunnet finde rigtig gode Årtsmærker, men jeg indråmmer, at der udfordres stårre Suiter for at kunne udtalé sig med Bestemthed mod deres Forskjellighed. Af den store geografiske Afstand vil der- neppe kunne hentes nogen Underståttelse for denne sidste, da der er mange andre " Arter, der optræde med en ligesaa stor Udbredning. e, Til de af mig tidligere beskrevne 4 amerikanske Luidia- Årter”), kan jeg nu føje en femte, som jeg kalder Luidia Bellonæ, til Erindring om Fregatten Bellonas Reise, fra bvilken 4 tårret Exemplar med et Tvermaal af c. 12" hidrårer. Det egner sig imidlertid mindre godt til Beskrivelse, hvorfor jeg i det Følgende vil holde mig til et mindre (c. 8" i Tvermaal), i; - Velbevaret Exemplar i Spiritus, som Museet har erholdt fra Hr. É Salmin, efter Opgivende fra Guyaquil. Det har 5 lange og smækkre, i frisk Tilstand vistnok temmelig fyldige Arme; | R:ir=—6:4. Fodpapillerne 3 paa hver Plade, en indre kort SØ og buet, en mellemste længere og mere lige og en ydre endnu længere og aideles lige, dannende en Tverrække med de 4—5 smalle, flade og temmelig lange Pigge, hvormed enhver af de korte nedre Randplader er udstyret, og af hvilke de 2 yderste repræsentere Randpiggene, men forresten 'ikke ere re BSD ") Videnskabelige Meddelelser 1. e. p. 36 (Sep. Aftr. p. 12) og filgd. 134 forskjellige fra de andre%). Foruden dem findes der paa disse Plader kun fine Randbårster langs med deres Siderande. Paa hver Mundplade findes en Tverrække af c. 6 store Pigge, paral- lel med Randpladernes, foruden en Deel mindre. Paxillerne danne 6 regelmæsige Rækker langs med hver Side af hver Arm; de 'stårre bestaae af en but Pig, omgiven ved sin Grund af 6—12 meget mindre spidse Papiller. De stårste findes i to Bælter langs ud ad hver Arm, de mindste deels i Nærheden af Armens Side- rande, deels spredte mellem Skivens stårre og midt paa denne; de bestaae kun af 4£—6 smaae spidse Papiller, som danne en Stjerne; den underste Paxilrække nærmest Armenes Rand bestaaer af talrige eensartede Smaapigge uden nogen stårre i Midten. Madreporpladen sidder heelt nede i Armvinklen, mellem den åde og 6te Paxilrække franeden af. Sugefådderne have en temmelig tydelig Sugeskive. — Luidia Bellonæ er nærmest beslægtet med L. alternata Say”), og kan betragtes som dennes vestlige Repræ- sentant, ligesom L, tessellata for L. clathrata; ved de mindre og talrigere Paxiller med meget mindre Midtpig er den dog vel ad-" skilt fra den vestindiske Art. Dens Diagnose ”%%) kunde omtrent affattes saaledes: | > L. Bellonæ: brachia 5, angusta, haud depressa, pazillis nume- rosis, minutis, majoribus e corona papillarum brevium, aculeum obtusum longiorem medium cingentium, compositis, ad latera dorst brachiorum utrinque seæserialis; spinæ margrnales et ventrales ”) Hos det omtalte stårre tårrede Exemplar ere disse Piggé saavelsom Rand- piggene GES RE men i Sammenligning med hvad de ere hos det re) Exe ”Tilid gs eder æn Medd. 1859 p. 42 [18]) maa jeg agdkn Sagn at ces mellem Fodpapillerne og de nedre Randplader findes en Række af store Tænger med 2—3 Menes Grene. Jeg er fårst senere (paa torrede Armstykker) blevet dem vaer. ””) Af de i denne Afhandling beskrevne, formentlig Here nye Arter, har jeg anseet det for rigtigt at meddele latinske Diagnoser; derimod har jeg troet at kunne undlade det, hvor jeg kunde ik 3] Ki til en ældre Beskrivelse i et andet Sprog, om den end er he om ufuldstændig, eller til en Figur . 135 4—5, in seriem transversam dispositæ, ambulacrales ternæ, interna brevior curvata, externa recta, spinas ventrales æguans, intermedia parum brevior, minus curvata. f. ÅArchaster nicobaricus Behn, beskrevet af Må bius”) efter Exemplarer hjembragte af Behn fra Nikobar-Øerne, "hvorfra ogsaa Prof, Reinhardt har bjembragt en stårre Række, er ikke i sin Forekomst indskrænket til denne Ogruppe; ogsaa fra Bil liton har Hr, v. Hedemann hjemsendt den i betydelig Antal, Den er imidlertid ikke forskjellig fra A. fypicus M. Tr. De For- skjelligheder, som man kan faae frem ved at sammenholde Må - bius's Beskrivelse med den i ,System der Asteriden%, turde indskrænke sig til fålgende to Punkter: 4) at Behns Exemplar er forholdsvis mere langarmet, en naturlig Fålge af at det er stårre (ældre) (R 8177), 2) At det har 3 ydre Fodpapiller istedenfor 2, af hvilke den ene hos 4. typicus endda ofte skal erstat- af en Pedicellarie; det er nu ganske rigtigt, at det normale Tal er 3, af hvilke den ene dog, især hos stårre Exemplarer, ofte erstattes af en tvegrenet Tang, hvis Forekomst ikke omtales hos Møbius; men paa den anden Side finder man virkelig hist og "her kun 2, saa at Millers og Troschels Beskrivelse i dette Punkt vel er ufuldstændig, men ikke aldeles urigtig. — At . Madreporpladen i det ene Værk siges at ligge ,nuoget nær- mere ved Centrum end ved Armvinklen%, i det andet ,0m- frent midt imellem Centrum og Randen&, har maaskee ikke engang til Hensigt at antyde en faktisk Forskjellighed. Da Arten uden Vanskelighed vil erkjendes af begge de citle- rede Skrifter, vil det ikke være nådvendigt her at levere en ny Beskrivelse af den. Jeg kan indskrænke mig til to Bemærknin- ger: Den ene er, at allerede hos Exemplarer af c. 4" i Tver- maal søges Pedicellarierne forgjæves, hvoraf man maa slutte, at disse Redskaber. her, som hos adskillige andre Såstjerner, først ig ”) Neue Seesterne des Hamburger- und Kieler-Museums p. 13. £ 136. ”d træde op hos aldeles udvoxne Exemplarer; den anden, at der gives en ret hyppig Form af denne Art, som har hist og her. en temmelig stor lodret Pig paa de åvre Randplader; af 33 Exem- plarer finder jeg den hos 10, som oftest dog kun een paa en enkelt Arm, kun hos eet et stårre Antal, fra -4—43, -paa- hver: Arm. Man kunde let forledes til i et saadant Exemplar at formode en egen Art, og det er derfor ikke overflådigt at bemærke, at del kun er en individuel Varietet af den typisk piglåse Art. g. Idet nysnævnte Værk beskriver og afbilder Må bius fremdeles en Såstjerne under Navnet Séellaster sulcalus (p. 2, t. IV f. 1—2) efter to tårrede Exemplarer, uden Lokalitetsangivelse, i Hamborgs Museum; jeg. gjenkjender denne Art i et ligeledes tårret Exemplar, som længe har henligget i det tidligere konge- lige Museum, ligeledes uden Lokalitetsangivelse, men har derved tillige havt Leilighed til at overbevise mig om, at det ikke er en Stellaster men en Ærchaster:). Der er ingen Lighed mellem de smaae.Paxiller, hvormed hele Rygfladen er beklædt, og de store kornede Rygtavler hos en Stellaster; dens hele Bygning er overhovedet aldeles Archaster- eller Astropecten-agtig,. som man vil see af fålgende Charakteristik. Årmene ere middellange, temmelig smalle og spidse, AÅrm- vinklerne runde, den store Radius 36"”, den lille 447, Rand- pladernes Antal 24—25. Midt paa Armene er Paxilfeltets Brede lig med Randpladernes; det bestaaer der af meget smaae Paxil- ler, paa Skiven blive disse stårre, endog temmelig store, men alter smaae mod Midten af Skiven. Jo stårre de ere, desto ”) Paa det foreliggende Exemplar kan Tilstedeværelsen af Anus ikke erkjendes, da det har været gjennemstukket af en Naal lige i Centrum, hvor Anus jo ligger hos Archasterne, og hvor den jø ogsaa efter Må bius's Beskrivelse har ligget tjen Rernrapers have en subcentral Anus)- Med Årchaster hesperus M. Tr. har jeg ikke havt skuigiea til at sam- menligne den og kan derfor "ba udtale mig om dens Forskjellighed fra eller mulige Overeensstemmelse med denne r (HESS su SAKSE se AN ate ERE LET dn HEDE 2 Sa 137 - tydeligere seer man; at. de dannes af to Slags Papiller, deels korte, tætpakkede, lige afskaarne, der beklæde Paxillens Ende- flade, deels længere, smækkrere, vandrette og mere cylindriske, der i Eorm af en Krands indfalte dens Rand. Madreporpladen formoder jeg at være skjult tilstede i en ved sin Stårrelse udmærket Paxil, som ligger omtrent midlveis mellem Skivens Midtpunkt og Randpladerne. Disse ere tæt kornede af flade Korn, som ganske ligne dem, der beklæde Paxillernes Topflade; langs med de Furer, som adskille Pladerne, erstattes de af læn- gere, finere, vandrette, bårsteagtige Papiller=). De åvre Rand- plader savne ethvert Spor til Pigge; paa hver af. de nedre findes derimod i Nærheden af dens åvre Rand en lille Knude, paa hvil- ken en bred, flad og but, men temmelig kort, tiltrykt Randpig >) "(kun et enkelt Sted to) er indleddet. Bugsidens åvrige Beklæd- ning bestaaer af: 1) Adambulacralpladerne, hvis Antal er omtrent dobbelt saa stort som Randpladernes, og som hver ere udstyrede med en Krands af 12—45 Papiller, af hvilke de 4—5 længste vende ind mod Fodgangen og de korteste deels mod Munden, deels mod Armens Spids; 2) af de Smaatavler, som danne det her forholdsvis vel udviklede Bugfelt%), der dog ikke strækker sig ud paa selve Armene, men kun til den 410de Adambulacral- plade omtrent. Der er i hvert Bugfelt 5—6 større Smaatavler paa hver Side, dannende een med Adambulacralpladerne parallel Række, samt en lille Gruppe, sammensat af en halv Snees meget smaae Tavler, mellem hine og Armvinklernes Randplader %%%+), ”) Analogien mellem Randpladerne og Paxillerne er saaledes meget let at opfatte hos denne Art. "”) Det er maaskee denne Pigs Lighed med Stellasternes »hængende Rand- pig«, som har forledt M. til at gjøre denne Søstjerne til en Stellaster. "”) Som bekjendt er dette overmaade lidet, næsten forsvindende hos de fleste Kamstjerner. Meest udviklet er det — paa Grund af de afrun- dede Armvinkler — hos Archaster Parelii og Astropecten Andromeda. "") Denne Bugfeltets Sammensætning er ikke heldig gjengivet paa Afbild- ningen. 1.38 Alle Bugfeltets Smaatavler ere kornede paa deres Overflade og fryndsede i Randen ligesom Randpladerne og Paxillerne. h. For den geografiske Udbrednings Skyld vil jeg ikke und- lade her at meddele den interessante Opdagelse af en Ærchaster- Årt paa store Dybder i Grånland. Fotlienværende Kolonibe- styrer Fleischer i Umanak har i flere Aar jevnligen undersøgt Indholdet af Maverne af de store Haier (Scymnus), som fanges og leve paa meget store Dybder (200—250 Favne), og deri fundet flere Dyreformer, som ellers sjelden faaes og navnligen ere vanskelige at erholde saa store; deriblandt var ogsaa et Exemplar af en ret anseelig Archaster-Art, udmærket ved sine lange, spidse Arme. Den halvfordåiede Tilstand, hvori Exem- plaret er, tilsteder desværre ikke en nærmere Bestemmelse eller Beskrivelse, men alene det Faktum, at der i det dybe Hav ved Grånland lever en Art af denne Slægt, har sin Interesse. 2. Om Åsteriscus ciliatus Lorz. og dens formentlige Identitet med Asterina gibbosa (Pnt.) (Asteriscus £ verruculatus M. Tr.). I en lille Afhandling ,,Neue Radiaten aus dem Quarnero? ») har Prof. Lorenz beskrevet en formeentlig ny Asteriscus-Årt fra Adriaterhavet, der fornemmelig ved følgende Forhold skulde afvige fra A. verruculatus: 1) En ringere Størrelse (?/0—%3") ,da han ikke kan antage, at hans paa firé forskjellige Steder fundne 12 Exemplarer alle skulde være uudvoxne Unger, og Å. verrucu- latus opnaaer en Størrelse af indtil 47%), 2) Armene ere forbolds- …") Sitzungsbericht der Akademie der Wissenschaften, Wien, 1859, p. 678. . ") Det kan ikke sees om Lorenz's Exemplarer virkelig have havt denne usædvanlige Storrelse, eller om han kun laaner denne Angivelse af »System der Asteriden«, af hvilket man igjen ikke kan see, om den ikke SE Rg als 139 vis kortere (Forholdet mellem den store og den lille Radius er —1=3:2 eller 5:3, medens A. verruculatus altid skal have hin mere end dobbelt saa stor som denne) og stumpere. 3) Ryggen er hos Å. verruculatus mere 'fladt-hvælvet, hos 4. ciliatus rundag- tig hvælvet, Legemet altsaa forholdsvis tykkere; Randen hos hin flad, hos denne — paa Grund af den større Tykkelse — næsten … retvinklet, 4) Bugfladens Pigge ere korte og stumpe, ikke spidse og lange, Ryggens 4—5 i hvert Knippe (hos 4. verruculatus 8—10), og disse Grupper rundagtige, ikke langagtige paa tvers. - De af disse Piggrupper, som danne Stjernens Omkreds, ere om- trent 1/3 stårre end de andre og tydeligt stilkede, saa at hver Gruppe ligner ,en Haand med korte Fingre og en Deel af Un- derarmen”, og hele Randen gjår Indtrykket af at være fryndset; og disse, ,den Rand cilienartig umsåumenden handfårmigen Sta- chelgruppen£ ,kan det ikke antages, at Muller og Troschel skulde have overseet hos Å. verruculatus?. Desværre synes vor Forfatter ikke at have sammenlignet sin nye Art med ligestore Exemplarer af SÅ. verruculatus; en skjæev Sammenligning kan" overmaade let ogsaa fåre til et skjævt Resultat; fuld Sikkerhed for den nye Arts Selvstændig- hed vil man fårst kunne faae ved at at sammenligne den med ligestore, altsaa meget unge Exemplårer af den almindelige middelhavske Art. "Ja man faaer endog det Indtryk, at Forfat- teren — skjåndt han selv har taget ÅA. verruculatus i Quarnero (og rimeligvis i Mængde?) — kun har sammenholdt sin Art med Millers og Troschels Beskrivelse, ikke med virke- lige Exemplarer af selve denne Art. Hvorledes skal man ellers kunne forstaae den Bemærkning, at det ikke kan antages, at Miller og Troschel skulde have overseet de eiendommelige muligvis kunde hidrøre fra at en i det indiske Ocean og det Råde Hav levende Art er slaaet sammen med den middelhavske, Museets største Exemplarer ere 2/47, Sars's var 2”, Grubes 3?2mm (1"/4”) i Tvermaal. ; 10 140 Randkoste (hvis de fandtes)? Meningen heraf kan jo dog kun være den at gjåre del sandsynligt , at disse Piggrupper mangle eller ialfald ere meget smaae hos A. verruculatus, efterdi de ikke omtales i ,System der Asteriden”; men hvorfor seer Hr. L. ikke efter hos sine egne Exemplarer af denne Art, hvordan det hermed forholder sig? Saa behåvede han jo ikke at udtrykke sig med saa megen Tvivl? Ogsaa den Omstændighed er mistænke- lig, at 4. verruculatus siges altid at have den store Radius meer end dobbelt saa lang som den lille; ja saaledes staaer der rig- tignok i ,System der Asteriden, men ikke hos et eneste af de talrige mig foreliggende Exemplarer af alle Stårrelser indtil 21/4" i Tvermaal har jeg seet den store Radius naae det dobbelte af den lille i Længde, endsige være endnu længere. Ogsaa Udtryk- ket »lange og spidse” om Bugsidens "Pigge, turde være åst af den samme Kilde; de ere altid korte hos 4. verruculatus, baade i og for sig og i Sammenligning med forskjellige andre Arters. En direkte Sammenligning med yngre Exemplarer af A. verru- culatus sees i al Fald ikke at være anstillet, og jeg nærer ikke nogen Tvivl om, at havde dette været Tilfældet, vilde Forfatteren i sin A, ciliatus have erkjendt Ungen af A. verruculatus. Jeg har for mig en stor Række Exemplarer af denne Art fra Neapel, Sicilien og Adriaterhavet, af hvilke det stårste har et Tvermaal af 6Omm (c. 21/47), det mindste af 49r= (c. 3/4"); desuden en Række af meget smaae Exemplarer, som Prof. Steenstrup har fisket paa og mellem Bændeltang ved Triest, og af hvilke det stårste har et Tvermaal af 47”. Disse smaae Exemplare stemme saa godt med Beskrivelsen af 4. ciliatus, at jeg ikke har nogen Tvivl om, at de jo tilhåre denne Art, ligesom de jo ogsaa ere tagne nær ved dennes Hjem og under aldeles lignende Natur- forhold; Afvigelserne ere i al Fald saa ubetydelige, at en Arts- forskjel umulig vil kunne begrundes derpaa.. Jeg vil, til lettere Forstaaelse, i al Korthed beskrive et af de stårre Exemplarer, som derlil bedst egner sig: Den store Radius er 8”, den lille 5mm, Armene korte, men temmelig spidse, skjåndt ligesom af- —= 9 OSNER Er er j 141 skaarne i Spidsen, Armvinklerne afrundede. Da Legemet er tem- melig tykt, er Randen ikke flad, skjåndt den dog ingenlunde kan kaldes retvinkletf uden i al Fald i Armenes ydre Deel; den Vin- kel, som Ryg- og Bugsiden danne med hinanden, er nemlig meget forskjellig der og i Armvinklerne. I den indre Række af Fodpapiller er der 3 i hver Gruppe, i den ydre 2, kun i de to inderste Grupper i hver Række henholdsvis 4 og 3. Paa de Bugtav- ler, som sidde nærmest derved, er der kun 4, nærmere ved Randen to korte Pigge. Af Mundpigge er der 8 ved hvert Mundhbjårne, tillagende i Styrke og Længde indad mod Midten, Umiddelbart udenfor (bagved) hver af disse 5 Grupper af Mundpigge, der ere at betragte som Fortsættelser af de indre Fodpapiller, staae to Grupper af 2 eller 3 Pigge (svarende til de ydre Fodpapiller). Ryggens Smaapigge sidde i Grupper paa 3—5 (sjelden færre); blandede med dem forekomme tvegrenede Pedicellarier, hvilke dog især findes nedad mod Randen, paa hvilken Deel af Rygfladen de næsten ganske træde i Piggruppernes Sted%). Selve Randen af Legemet indtages af c. 24 (fra den ene Arm- Spids til den anden) Grupper af 5 (sjeldnere 4) Pigge, hvilke deels paa Grund af deres stårre Længde, deels paa Grund af det fremspringende Fodstykke, paa hvilke de sidde, vise sig noget stérre end de andre Piggrupper og give Dyrets Rand et fryndset Udseende, Der er 8 Rækker af Rygporer for hver Arm, af hvilke dog den yderste paa hver Side kun bestaaer af en enkelt Pore. Jeg troer ikke, at man i noget af de her eller i Professor Lorenz's Beskrivelse fremhævede Forhold vil være istand til at finde et eneste Artsmærke til Forskjel fra 4. verruculatus. Saavel hos de foreliggende Exemplarer af ,4. ciliatusf som hos utvivilsomme Exem- plarer af 4. verruculatus af forskjellig Stårrelse, finder jeg Armene eee SLS REESE LEA ") Ogsaa Norman omtaler Overgangsformer mellem Paxillen og Pedicel- larien (1. c. p- 10" 142 snart noget kortere; snart noget længere (om end, som sagt, aldrig saa lange som M. Tr. og L. angive), snart noget spid- sere, snart noget buttere, men dog selvfålgelig i det hele kortere, jo yngre Dyret er. Det er ligeledes en Selvfålge, at med Alde- ren tiltager ikke blot Hudtavlernes Antal, men .ogsaa Antallet af . de Pigge, som udgaae fra hver enkelt Tavle; det er derfor alde- les i sin Orden, at Ungen har færre Fodpapiller, Mund- og Ryg- pigge i hver Gruppe, færre Rygporer 0. s.v. end den voxne,… og dette vil man altid finde at være Tilfældet, naar man sammen- ligner Såstjerner af samme Art, men af forskjellig Størrelse; ,,Rand- kostene'' mangle heller-ikke hos den udvoxne A. verruculatus, de ere her endog langt talrigere og sammensatte af flere Papiller; men falde alligevel ikke saa meget i Oinene, fordi de ere mindre i Forhold til Rygpaxillerne og til Dyrets hele Stårrelse; de for= tjene derfor heller ikke mere at udhæves hos 4, verruculatus end hos de Jeste andre ÅAstericus-Arter, og det er derfor let forklarligt, at M. Tr, ikke nævne dem. Efter denne umiddelbare Sammenligning af en Form, der i alt væsenligt svarer til Beskrivelsen af 4. ciliatus, med smaae Exemplarer, hvis - Henfårelse til 4, verruculatus ikke kan være i mindste Maade tvivlsom, da de kun 'ere de yngste Led af en uafbrudt Kjede af Exemplarer af meget forskjellig Stårrelse fra samme Lokalitet (Neapel), er jeg altsaa overbevist om, at A. ciliatus kun er den yngre Form af A. verruculatus. De fleste af de for hin opstillede Mærker gjælde i al Fald ogsaa for dennes Unger; sammenholdes saaledes det stårste forelig- |, gende (adriatiske) Exemplar af 4. ciliatus (177) med den mindste (neapolitanske) 4, verruculatus (19""), vil man neppe kunne finde andre Forskjelligheder end at hint har lidt kortere Arme og lidt- tydeligere fryndset Rand, samt at Antallet af Papiller i Ryggens Paxiller ikke overstiger. 5, medens man hos det 2mm stårre Fxem- plar allerede træffer enkelte med 6; og hvor -uvæsenlige disse Forskjelligheder ere, vil man bedst see ved at .veie dem mod va 4143 dem, som komme frem, naar man sammenligner Exemplarer af Å. verruculatus, f. Ex. paa 20 og 60" Tvermaal. Imidlertid bår man være ligesaa varsom med at inddrage en Art, som alt er " opstillet, som med at opstille en ny, og-jeg skal derfor gjerne henvise dem, der endnu maatte have nogen Tro til den åster- rigske Forskers Art, til at såge Afgjårelsen af det her reiste Spørgsmaal i en fornyet Undersågelse i Naturen selv, ved Sam- menligning af ligestore Exemplarer af begge Former —. hvis . Saadanne ellers lade sig finde, hvad jeg meget betvivler. Uagtet jeg her stadigen, for at undgaae Misforstaaelse, har benævnt den almindelige middelhavske Art paa samme Maade som Prof. Lorenz, maa jeg dog bemærke, at det Pennantske Jibbosus har Aldersforret for det Retziusske verruculatus, lige- som placenta Pnt. for membranacea Retz. Da det dernæst ogsaa Synes mindre rigtigt at fortrænge det Nardoske Slægtsnavn . .… Asterina”), blive de to sydeuropæiske Arter af denne Slægt at benævne Asterina gibbosa (Pnt.) og A. placenta (Pnt.). 3. Om Slægten Goniaster Ag. og nogle af dens Arter. a. For nogle Aar siden”) havde jeg Leilighed til at. gjåre opmærksom paa, at Slægterne Goniodiscus og Åstrogonium M. Tr, kun lade sig adskille ved et eneste Mærke, nemlig at Rand - pladerne ere kornede hos hin, nøgne hos denne, og at dette ikke 'syntes tilstrækkeligt til at begrunde en Slægtsforskjel. - (Man " Den egenlige Grund til at M. Tr. lod dette fortrænges af det åf nogle ældre Forfattere (paa hvilke ingen. Prioritet kan begrundes) benyttede Åsteriscus, er vel den, at de forenede Nardos to Slægter Asterina og Anseropoda til een og derfor foretrak et nyt Navn for den ligesom paa en ny Basis opførte Slægt. Men at Slægten ogsaa kom til at omfatte den ogsaa efter min Mening i ingen Henseende generisk forskjellige A. Pp veg 2 ingen Grund til at forandre Navnet. Sy Lie. p. 75 (Sep Aftr. p. 51): 144 seer dette allerbedst af Astrogonium granulare, hvis Randplader ere mere eller mindre beklædte med Korn, men dog altid have en større eller mindre någen Plet; forsvandt denne aldeles, vilde Arten være at overfåre til Goniodiscus). » Jeg erindrede dengang ikke, at Forbes havde udtalt sig i den samme Retning, ja at han endog var gaaet et Skridt videre og med de ovennævnte tillige havde forenet Stellaster Gr.) For den ved Gjenforeningen af disse 3 Grupper dannede Slægt gjenoptog F. derfor ogsaa det Agassizske Navn Goniaster, idet han dog beholdt Astrogonium, Goniodiscus og Stellaster som Benævnelser for Grupper eller Underslægter indenfor denne. — Om Forholdet mellem Goniaster (Forb,) og Oreaster M. Tr., (hvilken sidste hos Agassiz ogsaa var medindbefattet i hans Slægt Goniaster), vil jeg ret strax faae Leilighed til at udtale mig i det fålgende. b. Den eneste nye Asteride, hvormed d'Hrr. Dujardin og Hupé have seet sig istand til at berige Artsfortegnelsen i deres »histoire naturelle des Zoophytes Echinodermes%, er den ganske vist ret mærkelige Goniaster=Art fra Malaccastrædet, som de be- skrive (p. 397) og afbilde (t, 7 f. 1) under Navnet Asfrogo- nium Souleyeti. Den udmærker sig især ved sine lange og tynde Arme, hvis åvre Randplader berøre hinanden ligefra Ar- menes Grund, saa at de mindre Rygtavlers Omraade indskrænkes til den femkantede, af de bredt afrundede Armvinkler begrændsede Krop eller Skive, Der kan imidlertid ikke være nogen Tvivl om; at det er den samme Årt, som 3 Aar tidligere var bleven be- skrevet og afbildet af Måbius under Navnet ÆAsfrogonium longimanum (|. c. p. t. 4 f. 5—6), og som nu altsaa vil være at benævne Goniaster longimanus (Måb.). De franske For- fatteres Fortjeneste er det imidlertid at have gjort os bekjendte med Artens tidligere ubekjendte Hjem. ”) Memoirs of the geological survey of Great-Britain vol. 2 p. 468. 145 ce, Prof. Heller har i sine ,.Untersuchungen iber die Littoralfauna des Adriatischen Meeres''%) meddeelt det meget in- teressante Faktum, at han i Adriaterhavet ved Oen Lissa i en Dybde af 40 Favne havde fundet flere Såstjerner, som ved nær- mere Undersågelse viste sig at tilhåre 2 Arter (G&G. acutus og placentæformis) af Slægten Goniodiscus, hvoraf man hidtil ikke havde kjendt nogen Art i de europæiske Have. Forener man imidlertid, som man ganske vist bår, denne Slægt med Astrogo- nium, blive de middelhavske og de nordiske (G. granularis og phrygtanus) Goniaster-AÅrter hinandens Repræsentanter; især er der et nært Slægtskab imellem de fårstnævnte og G, granularis, der, som vi have seet, er Bindeleddet mellem de to Underslægter, som tidligere dannede Slægterne Astrogonium og Goniodiscus. Betragter man de smukke Afbildninger, som Heller har meddeelt af begge sine Arter, vil deres store indbyrdes Lighed være idinefaldende og maaskee .hos En og Anden opvække nogen Tvivl, om Opdageren virkelig skulde havt det usædvanlige Held, med eet Tag af Skraben at bringe to i hinandens Selskab levende, hidtil ukjendte Goniaster-Arter frem af Adriaterhavets Dyb. De meest idinefaldende Forskjelligheder ere, at den ene har lidt længere og meget spidsere Arme end den anden, hvormed staaer i Forbindelse, at de stårste åvre Randplader hos G. placentæ- formis ligge i Nærheden af Armenes Spidser, hos G. acutus derimod i Armvinklerne. Fremdeles ere Bugpladerne i det hele stårre hos hin end hos denne. Af Beskrivelsen erfarer man tillige, at G. placentæformis har %g Randplader, G. acutus 8/s, altsaa to flere i den åvre Række; at Madreporpladen hos den buttere Form ligger midt mellem Midten og Skiveranden, hos den spidsere derimod noget nærmere ved Midten end ved Ran- den, og at hos hin ligger Pladens Pol excentrisk udadtil, hos denne næsten centralt; endelig at de indre Fodpapiller hos G. placentæformis ere 4, hos G. acutus 5 i hver Gruppe. ”) Sitzungsber. d. Keis. Akad, d. Wissensch. (Wien) Bd. XLVI (1862) p. 419. 146 "Det er ikke Meningen med de følgende Bemærkninger lige- frem at såge at bevise, at: de to Hellerske Former ere een og den samme Årt, thi saa bestemt turde jeg ikke udtale mig uden at have havt Leilighed til at see Exemplarer af dem, men kun at fremhæve et Moment, som Heller muligen ikke har kjendt, og som ved denne Leilighed i høi Grad fortjener at komme i Betragtning, nemlig at eet. af de anfårte Kjendemærker og maa- skee det vigtigste af dem alle — det, hvormed de andre i Manges Oine .ville staae og falde — hos meget nærstaaende Såstjerner. ikke kan benyttes som Årtsmærke,. Jeg sigter herved ” til, "om Armene ere lidt kortere eller længere, lidt mere eller mindre spidse, i hvilken Henseende f. Ex. den meget nærstaaende Goniaster granularis viser endnu langt stårre individuelle For- skjelligheder, uafhængigt af Alder og Stårrelse”). . Blandt Mu- seets Exemplarer af denne Art er der saaledes eet, hvor den store Radius er 418, den lille 43", Omridset femkantet med ganske svagt indbuede Sider; et andet, hvor RB: 25, Tr — 14mm hvor Armene derfor træde meget stærkere frem; Forskjellen i Form mellem disse to Exemplarer er meget stårre end mellem dem, som Heller afbilder som Repræsentanter for sine to Arter, men Mellemformer af alle Grader vise tillige, at den norske Art aldeles ikke kan klåves i en pentagon og en spidsarmet Årt, ikke engang i to Afarter”"), — Analogien synes mig derfor ") Ogsaa andre kortarmede Såstjerner, f. Ex. Ctenodiscus crispatus, vise støre Forskjelligheder i Henséende til Armenes Længde og Tilspidsning. Af G. pentagonulus kjender jeg ogsaa en var. longipes (i. Nyholland) foruden den normale Form med korte og brede Arme (fra China). De fleste Exemplarer af G. granularis, som man træffer i Samlingerne, have et Tvermaal af 17/2—2" og i det håieste 7 Randplader paa hver Side af hver Arm; af Sars's Oversigt over Norges Pighude (p- 46) seer man imidlertid, at Arten kan blive ikke lidet stårre; hans største fin- markske Exempler havde 23/4” i Tvermaal og 11 Randplader. Maa- skee kan den blive endnu større. Museet besidder . fra. ældre Tid en Goniaster (uden Lokalitet) med et Tvermaal af 3” 10"" eller næsten 4”, hos hvilken jeg ikke har formaaet at finde Forhold, der kunde skille den fra G. granularis, med hvilken den navnligen har EK: = mer E. SVEGPS 147 at tale for, at de to af Heller opstillede Arter kunde være to Former af een og samme Art. Dette: vilde da forudsætte, + at heller ikke de andre angivne Mærker vise sig constante; det kan ikke af Hs Meddelelse sees, hvor mange Exemplarer han har undersågt af hver Form, men mange har det vel neppe været. I Betragtning af den her fremdragne Analogi med Form- forskjellighederne hos den nordeuropæiske G. granularis, turde det derfor være nådvendigt ved nye Efierforskninger paa Artens Findested eller paa andre lignende Lokaliteter i Middelhavet at stadfæste de to -Hellerske Arters Selvstændighed, fårend det an- tages for sikkert, at. dette Havbækken virkelig . huser. to saa- danne Arter, d. Goniaster articulatus (Linn). Originalexemplaret lil den af Linné i ,,Museum Tessinianum” p. 144—45 t. 1X, f. 3 beskrevne og afbildede Asterias articulatay), saavelsom. til Randpladernes partielle Nøgenhed tilfælles, et Artsmærke, som ikke er kjendt hos nogen anden Art i Slægten. I Henseende til Ar- menes Udvikling maa den henregnes til de Mills og sn (Roar —%:3), da den har en Deel længere og spidsere Arme end G. acutus H., om end forholdsvis lidt kortere end hos det ale omtalte Explr. EF G. granularis med de længste Arme. Randpladerne 7”73; paa de ovre er den någne Plet omtrent. ligesaa stor som paa Explr. af G.gra- nularis af sædvanlig Størrelse, men paa de nedre er den svunden ind til et meget mindre Omfang, ja paa dem, der ligge inderst i Armvink- lerne, mangler den någne Plet endogsaa i Reglen "ganske — ly som | idvrigt vilde være i god Overeensstemmelse med, jo yngre G., gra- nularis ere desto rar er forholdsvis den nøgne Deel af ns) A.G At Ryg- og Bugtavlerne ere smede og altsaa forholdsvis meget mindre end hos den sædvanlige Form af G. granularis, kan ere for- klares som en fjaturlig Følge af SE forskjellige peers og Alder. Det omtalte Stykke. er ikke godt bevaret (næsten alle Fød SKE j t mæsigt Explr. af LÅ: oftnævnte norske BE = eneste Forhold, som med nøgen Bestemthed taler derimod, Ma mi rr kun ligger halv saa gr fra Midten som fra Arrattan (hos G. granu- laris: ellers mi rese hegge ”) Senere (Syst. Nat, ed. X og Xl, Mus. Lud. Ulr.) slaaet sammen med Å. aranciaca, en SÆR Art, som det er vanskeligt at dechiffrere, men hvis Hovedindhold dog i alt Fald var. Åstropecten-Arter 148 Sebas t. VI, f. 7—8, opbevares endnu paa Universitetsmuseet, Det fremgaaer heraf, at det ikke er den Art, som Miller og Troschel beskrev under Navn af Goniodiscus Sebæ, og hvortil de henfåre Sebas Figur. At dåmme efter Beskrivelserne af G. Sebæ og G, pleyadella er det en Art, som staaer midt imellem dem, men ér forskjellig fra dem begge. Jeg vil derfor her med- dele en kort Beskrivelse af Linnés Originalexemplar, Det er en flad, temmelig tyk Goniaster med runde Armvinkler og brede, men spidse Arme; den store Radius er nåiagtig det dobbelte af den lille, Randpladerne "43, tæt beklædte med Korn. I Nærheden af deres åvre Rand have de åvre (med Undtagelse af de alleryderste) 1—3 runde Smaaknuder af samme Størrelse som de, der findes paa de forresten med stårre og mindre Korn be- klædte, mangekantede, smaae Rygtavler, mellem hvilke enkelte eller Grupper af ganske faae Porer have deres Plads. Den store Madreporplade ligger ganske lidt nærmere ved Midten end ved Randpladerne. Bugtavlernes Kornbeklædning er aldeles af samme Art som Randpladernes. Pedicellarier findes hist og her, men oversees let, da de ikke ere stårre end de Korn, mellem hvilke de sidde. Fodpapillerne ordne sig i 3 Rækker: inderst en haand- formig Gruppe af c. 5—7; dernæst 2, og yderst en Gruppe paa c. 4, dannende Overgangen til »Bugtavlernes Beklædning. Ogsaa Mundpiggene sidde i flere Rækker indenfor hinanden, men ud- mærke sig ikke ved deres Stårrelse, ere tvertimod forholdsvis smaae. Tvermaal: 3” 5" (JgQmm), æ 4. Om forskjellige Arter af Oreaster M. Tr. a. Siden jeg i 1858 beskrev min Goniodiscus ar- matus fra Central-Amerikas Vestkyst") har jeg havt Leilighed til at see nogle flere Exemplarer af den, saavelsom til at ”) Disse Meddelelser 1859 p. 75. (Sep. Aftr. p. 51). 149 udvide mit Kjendskab til Øreaster-Slægten overhovedet, Jeg er derved kommet til en mogen anden Opfattelse af denne Art, som jeg nu er tilbåielig til at overfåre til Slægten Oreaster, hvor jeg troer, at den nok saa naturligt vil kunne finde sin Plads. Forskjellen mellem Øreaster og Goniaster kan, efter Defini- tismen%), egenlig kun sættes deri, at hos hin dannes Stjernens Kant alene eller dog fortrinsvis af de åvre Randplader, hos denne tillige af de nedre; men der er flere Oreaster-Årter, i hvis Rand de nedre. Randplader tage en meget væsenlig Deel (jfr. O. dorsatus Lin.), og faae, hvor de ere saa aldeles udelukkede derfra som hos den voxne O: gigas. Vel er det saa, at Pore- felterne i det hele dannes af talrigere Porer hos Oreasterne, og at disses Ryg i Reglen er mere hvælvet end hos de som oftest ganske flade Goniaster-Former, men til disse Mærker er det i tvivlsomme Tilfælde endnu misligere at tage Hensyn. Goniaster ocelltferus (Lmck,)”") f. Ex. er neppe mindre: hvælvet end Oreaster forcipulosus=:+), og jeg har tidligere f) viist, at den spæde Unge af Oreaster gigas baade i Henseende til Fladheden, Rygporernes ringe Antal og Legemets Begrændsning ved begge Rækker af Randplader er en ægte Goniaster, hvoraf da atter fålger, at Oreaster og Goniaster som yngre ikke (eller dog idetmindste ikke altid) kunne skjelnes fra hinanden. Deraf at slutte, at de nævnte Slægter maae forenes til een, vilde dog neppe være rigtigt; ") System d. Asteriden p. 44, 52 og 57. Hertil fåjes dog p. 134 den ana- tomiske Forskjel, at Oreaster har en heel Række Kjonsredskaber paa hver Side af Septum interradiale, -Astrogonium kun een »Stamme af Genitalsække«. ”) Denne Arts Plads i Systemet er mig idvrigt or tvivlsom; Rand- pladerne ere ikke mere fremtrædende i Forhold til Ryg- og Bug- tavlerne end hos en Chætaster eller Porakene seende meg lernes) Form og de någne Mellemrum mellem dem minde meest om Chætaster. ok nitus Mob. (I. c. p. 3 t.If. 1 og 2) synes mig i. være en meget iksedekde Form og at danne en Slags Overgang fra Chæ- Pres til Q. ocelliferus. Hos Gray danner denne Slægten Nectria. See det ende. 7) Disse eddlatig 1859 p. 72 og 73. (Sep. Aftr. p. 48 og 49). DI 450 skjåndt jeg indrommer Vanskeligheden af at holde dem adskilte skjønner jeg dog ikke rettere end,. at Naturen her har udpræget sig i to ret naturlige Slægter, Hvad nu angaaer den Deel, som de to Rækker af Rand- plader bos G.- armatus tage i Dannelsen af Stjernens Rand, da maa det indrommes, at denne i Reglen fortrinsvis dannes af de åvre, idet det nemlig som oftest kun er i AÅrmens ydre Deel at de nedre have en, mod Armspidsen stedse voxende, Lod deri, noget hvortil man, om end maaskee i en noget mindre Grad, ogsaa hos andre Oreaster-Arter kan finde noget. tilsvarende. Allerede i denne Henseende hælder Vægtskaalen altsaa meest mod. Oreasterne. Dertil kommer, at: Legemsformen kan være (eller maaskee rettere: er af Naturen) ikke saa lidt hvælvet — nærmest pudeformig — og saaledes ikke altid har den flade Skiveform, som de tidligere beskrevne Exemplarer mere eller mindre besad, maaskee kun som Fålge af den efter Dåden ind- traadte Sammenfaldning.. Skjøndt der jo ogsaa kjendes piggede Goniastre (f. Ex. Astrogonium cuspidatum M. Tr.) med et lignende System for Piggenes Anbringelse, kunde den stærke Pigudvikling hos. G. armatus dog ialfald ligesaagodt tale for at see en Orea- ster i denne Såstjerne; men noget betydeligt Udslag til nøgen af Siderne vil: dette Forhold ialfald ikke kunne give. Meest Be- tydning i denne Henseende har maaskee Ryggens såmmen- flydende Porefelter, hvorved man vel ingenlunde vil kunne charakterisere Oreaster-Slægten, men som dog neppe ville gjen=, findes hos nogen Goniaster, hvorimod G. armatus i denne Hen- seende nærmest minder om O. hiulcus og turritus. Endelig kan anfores — skjåndt det visnok er af mindre Betydning — den Lighed, som der i Henseende til Bugfladens Beklædning. (de ydre Fodpapillers Form og Antal derunder indbefaltet) er mellem 6. armatus og visse ØOreaster-Arter, f. Ex, O. gigas. - Opfattes saaledes den omhandlede Art (der iåvrigt ogsaa af Måbius blev opfattet og beskrevet som en Gøoniodiscus, G. co- nifer) som en Øreaster, vender Tanken sig naturligt til den af . 45141 Gray antydede Pentaceros (Nidorellia) armatus fra Punta S, Elena paa Sydamerikas Vestkyst; Grays korte Beskrivelse passer ganske paa den af mig beskrevne Art, hvis Artsnavn saa- ledes bliver uforandret; jeg havde netop valgt det i Forudfålelsen af, at hvis man i Fremtiden kom til at. opfatte den omhandlede Form som en Øreaster, vilde Identiteten med O. armatus (Gr.) blive anerkjendt med det samme”). Som Tillæg til min tidligere Meddelelse om denne Art skal . jeg endnu anfåre, at paa to Explr. fra Panama, hvormed Mu- seet senere er blevet beriget, har jeg havt Leilighed til at over- bevise mig om, at en Deel meget smaae Tænger ere spredte over Ryggens Porefelter, og at noget stårre Tænger af en plump Bygning forekomme (idetmindste hos stårre Exemplarer) mellem de ydre Fodpapiller; det er derfor mindre rigtigt, naar jeg tid- ligere har sagt, at i Reglen mangle disse Dannelser ganske. De indre Fodpapillers Antal er hos stårre Exemplarer, i Armenes indre Deel, ikke 4, men 5. — Et tredie Explr. (uden Hjem) ud- mærker sig ved sin særdeles stærke Pigudvikling; paa Ryggen har det i Alt 44 Pigge, paa de åvre Randplader i Gjénnemsnit 10 for hver Arm ++), medens de nedres ere udviklede til stærke, vandret stillede Pigge, der ikke give Ryggens- noget efter i Styrke — hvilket igjen har givet Anledning til, at alle Bugrand- pladerne her deeltage i Dannelsen af Stjernens Rand. Større Klappetænger findes her i noget større Antal end almindeligt paa Bugtavlerne, trædende i Papillernes' Sted, og tillige ere Smaa- ink kjendte tidligere af egen Undersågelse egenlig kun O. gigas og nogle den nærstaaende Arter, ligesom jeg, som anfårt, kun kjendte kai skiveformige Expir. af GQ. armatus, i hvilken jeg derfor ikke "vovede at see en Or dens skjondt Ligheden med denne Slægt ikke undgik mig. v. Martens's Beskrivelse (Monatsb. Akad. Berlin, 16. Jan. 1865) er forst bleven mig bekjendt længe efter at denne Artikel var redigeret og meddeelt i fragt ”) Flere af disse sidde paa de i selve Armvinklerne liggende åvre Rand- plader; den femte Plade fra frdkresss er her stedse plan noae ligesom 2den,' 3die og åd or . ; tænger spredte i temmelig stort Antal over begge Rækker af Randplader, hvor de ellers pleie at mangle aldeles"). — Da disse Variationer let kunde give Anledning til Opstilling af uhold- bare Arter, har jeg ikke anseet det for overflådigt at omtale dem ved denne Leilighed. b. Oreaster nodosus (Gray) (non Linné, nec Lamarck ”%). I sit ældre Arbeide over Asteriderne beskriver Gray paa en meget utilstrækkelig Maade en Pentaceros nodosus fra Isle de France, hvortil han citerer Seha t, VIII f. 414—12 og — med Tvivl — sammes t. V f. 41—1412. Der gives imidlertid ikke nogen fig. 11—12 paa Sebas 8de Tavle, hvilket uden Tvivl er Grunden til, at Muller og Troschel vel optage Arten (efter - Gray) blandt dem, de ikke selv havde seet, men udelade dette Citat og kun beholde det af t. V. f. 11—12, uden dog at tilfåie det meget berettigede Spårgsmaalstegn, hvormed Gray antydede sin Tvivl om det rigtige i ogsaa at citere disse (rimeligvis uigjenkjendelige) Figurer til den Art, som han havde for Gie. Der er al Grund til at antage, at yt. VIINS hos Gray er en Feilskrift for t. VI, hvor der netop i fig. 11—412 er givet en ret god Fremstilling af en Art, som Museet besidder i to Exem- plarer fra Zanzibar, af hvilke jeg her skal give en kort Be- skrivelse. Tvermaalet 32%/4” å 47/4"; Forholdet mellem Radierne som 2:5 å 1:3; Armenes Gjennemsnit trekantet, de selv mere eller mindre smækkre og spidse; Randpladerne 47. Af de åvre hæver over Halvdelen (7—10) sig op i en bred, kegledannet, kornet, i Toppen någen Knude; paa de nedre findes der Spor til Smaa- knuder, dog kun i Armens inderste og yderste Deel. Langs med ”) De findes dog ogsaa hos det ene af de ovenfor omtalte store Exem- plarer fra Panama ”) Hovedindholdet af Linnés Asterias nodosa er hans A. dorsatus, om hvilken mere. i det Følgende; af Lamarcks derimod Oreaster turritus . Tr. Grays Art kan derfor godt beholde Navnet nodosus mufiir FU Far hjs 1500 Ser Ses SNAK Sera KERES KE RE MSDS Ked ir DER een sa Er er Re here er. aen SSR Meer ERE 153 Årmenes Midte findes der en Række af 8—9 bredt kegledannede, i Spidsen nøgne Knuder, af hvilke den inderste overgaaer de andre betydeligt i Størrelse; i det af disse 5 store Knuder be- grændsede Centralparti findes 3 smaae, omgivende Gattet. Den vrige Deel af Hudskelettet bærer kun i Armvinklerne og i disses umiddelbare Nabolag nogle lignende Smaaknuder paa Skelet- nettets Knudepunkter. Paa hver Side af Armens Midtlinie er der — idetmindste i Armens indre Deel — 3 Rækker af Pore- felter, ja den åverste af disse sondrer sig igjen ret tydeligt i to; de fleste Porer findes i den underste Rækkes (c. 30), de færreste i den åverstes (c. 10); hine. have ogsaa en vis Tendens til at flyde sammen. - Bugtavlernes Kornbeklædning er noget grovere end Randpladernes. Klappetænger ere meget sjeldne paa Bug- lavlerne (hyppigst i Nærheden af -Fodgangene), mangle ganske påa Randpladerne, men findes hist og her paa Ryggen, hvor Hudskelettets Masker ståde sammen, og have der en betydelig Stårrelse. Der er 7 Fodpapiller i den indre, to i den ydre Række; de mellem dem siddende Tænger ere meget smaae. Mundpapillerne sidde ogsaa i dobbelt Række, c. 12 i den indre (nærmest ved Munden), 4 eller 5 i den ydre. De beskrevne Exemplarer stemme med Sebas i Stårrelsen, men det er dog ikke umuligt, at de kun ere Unger eller halv- voxne, saa at Artens Charakteristik vilde lyde en Deel ander- ledes, hvis den var kjendt i voxen Tilstand”). c. Saavidt mig er bekjendt kjendes endnu kun een Så6- stjerne fra Afrikas Vestkyst, naar man ikke til denne vil regne Azorerne, de canariske og capoverdiske Øer, nemlig Luidia Senegalensis; fra Guinea, hvis lavere Dyreliv ogsaa i andre Ret- ninger er saa lidt kjendt, kjendes ikke en eneste 7%) Det Haab FESRRR £ Michelin (Essai d'une Faune de T'ile Maurice i Magazin de Zoologi . 23) har blot afskrevet »System der Asteriden«, ligeledes Du- jardin og Hu Arten er saaledes egenlig endnu daer. "I. I. intet af de SK Museer i London, Paris, Leyden, Wien o Berlin fandtes der altsaa, da Gray og Muller og Troschel udgave (93; rr» 454 at kunne give et lille Ståd til, at der offenliggjåres Beskrivelser af de guineiske Echinodermer, som maatte være opbevarede i Museerne, er en medvirkende Grund til, at jeg her meddeler Beskrivelse af en Oreaster-Art (0. forcipulosus Ltk.), hvoraf et Exemplar fandtes i det tidligere kongelige Museum med den Angivelse, at det var fra Guinea og skjænket af Capt. Find. Skjåndt Exemplaret ikke er i fuldkommen god Stand, ville Ar- tens vigtigste Særkjender dog kunne erkjendes af det. Formen er — af en ØOreaster at være — forholdsvis meget flad. Den midterste Deel af Dyret er den håieste, og fra denne udgaae ligesom fem lave Rygge mod Armspidserne; de laveste, ligesom noget indsunkne Steder ere de, der svare til Armvink- lerne. Disse ere idvrigt bredt afrundede, Armene smalle og spidse, af et halvkredsformet Gjennemsnit. Forholdet mellem den store og lille Radius er nåiagtig som 2:4. '&Randpladernes Antal er c.'45, fra Oiepladen til det Punkt, hvor to Arme ståde sammen i Armvinklen; de ere ikke meget fremtrædende, og deres Form- frembyder intet mærkeligt. Bugfelterne udfyldes af temmelig store, flade, firkantede Tavler, dækkede af en tæt, men grov Kornbeklædning, som kun viger Pladsen for en stærk Udvik- ling af Klappetænger. I stårst Mængde forekomme disse paa den Række: af Tavler, som ståder op til Fodpapillerne; de. ere der tillige af meget forskjellig Stårrelse, de stårste saa lange som Tavlens halve Diagonal; men. ogsaa de åvrige Bugtavler ere stærkt opfyldte af dem, og de opnaae paa dem ofte en endnu større Længde. Ikke mindre hyppige (i Reglen omtr. 7 paa hver Plade) ere de paa de dvre og nedre Randplader, hvis Kornbe- klædning idvrigt er noget finere end Bugtavlernes. Af egenlige Ryg- deres Skrifter over Såstjernerne, een eneste guineisk Såstjerne. Af Echinider kjender man den Dag idag kun 2—3?, af Ophiurer ingen! — en Fattigdom, som staaer i en paafaldende Modsætning til den dstafri- kanske ren teDenng. fra Mozambik, Zanzibar, Seyehelles og enhas-Øerne, hvilke alle Kuiås henregnes til een BOLDE iel kjendes ri Ralejt 120 Arter af Echinodermer! 155. tavler — hvis Form er mere eller mindre rudeformig, og som sidde saa tæl sammen, at Mellemrummene i Reglen ere endeel mindre end selve Tavlerne — er der fem Rækker paa hver Arm, af hvilke den midterste er den stårste; adskillige af dennes Tavler ere noget håiere, lidt mere fremstaaende end de andre, hvilket giver Rygsiden et noget knudret Udseende; den stærkeste Pukkel dannes af den inderste Tavle i hver af hine 5 større Rækker; og disse fem ,Puklerf begrændse igjen det ovenfor omtalte, midterste, lidt håiere Parti af Stjernen, hvilket, ligesom de til Armvinklerne svarende Dele af Ryggen, udfyldes af middel- store Tavler; af disse er der igjen 4, som ståtte de Smaaskjæl, der umiddelbart omgive den centrale Analaabning. Rygtavlerne have været beklædte med fine Korn, men hverken baaret stårre Pigge eller Knuder; derimod have de — de stårste puklede saavelsom de allermindste midt paa Skiven ikke undtagne — været stærkt " besatte med (indtil 45 paa hver) stårre og mindre Klappe- tænger. Porefelterne tælle i Middeltal c. 20 Porer (færre i den åverste Række, flere i den underste, nærmest ved Rand- pladerne) og vise kun Tendens til at flyde sammen i Nærheden af Stjernens Rand; de have som sædvanligt været beklædte deels med Korn, deels med Småatænger, hvilket sidste endnu kan er=- kjendes af de talrige, af et enkelt Hul gjennembrudte Smaa- plader, som bidrage til Porefelternes Udfyldning. Madreporpladen ligger halvt udenfor en Linie, som tænkes at forene to af de ovenfor omtalte ,PuklerÉ, Af de stårre ydre Fodpapiller er der i Reglen 3 i hver Gruppe (mod Spidsen af Armene 2, nærmest ved Mundpapillerne 4). Tvermaal 419”, Det meest betegnende for denne Art er vistnok deels den fuldstændige Mangel af alle paa Bug-, Rand- eller Ryg- tavlerne indleddede Knuder eller Pigge, deels den over- væltes stærke Udvikling afKlappetængerne, hvortil ingen anden mig bekjendt Oreaster frembyder noget lignende; Artens Navn er et Udtryk for denne Eiendommelighed. Diagnosen kunde vel lyde saaledes: 11 156 O. forcipulosus Lik.: brachia angusta, acuminata; radius stellæ major minorem duplum æquat; dorsum deplanatum nodosum; tubercula vel spinæ omnino nullæ in tessellis marginalibus, dorsalibus, ventra- libusve, pedicellariæ valvatæ maximæ numerosissimæ (7—15) vero in omnibus hisce tessellis; areæ poriferæ sexseriatæ, sat distinctæ, poris c. 20; papillæ ambulacrales externæ 3 (2—4). d Linck afbilder t. VII fig. 8 en meget udpræget Orea- ster-Form, som han i sin Text betegner som ,Pentaceros B, gibbus % muricatus, Castellum montanum dicendus". Den samme Art findes afbildet hos Seba t. VII f. 3 som ,,Pentaceros gibbus & muricatus seu Castellum montanum.£ De eneste Forfattere, der i disse Figurer have erkjendt en egen Art, ere Blainville, som citerer Lincks Figur til sin Asterias Linckii, Gray, som benfårer begge Afbildninger til sin »Pentaceros muricatus" (der vel egenlig opstilles alene paa dem, thi det antydes ikke, at han selv har seet et Exemplar af den), og Dujardin og Hupé, som (uden Tvivl efter Gray) opfåre en Øreaster muricatus som beboende »de indiske Havef; heller ikke hos disse sidste Forfattere tyder noget paa, at de mere end deres Forgængere have havt Leilighed til selv at see Arten, hvilken derfor uden Tvivl indtil de senere Tider maa have været meget sjelden i Samlingerne, Museet besidder imidlertid, deels fra ældre, deels fra yngre Tid, 4 Exemplarer af noget forskjellig Stårrelse af denne Øre- aster Linckii (Blv.), og jeg er derfor ret godt istand til at oplyse dens Formforhold, Et af dem er ifålge en vedlagt Notits af afdåde Dr. Beck, fra Madagascar; to af de andre fra Zanzibar. For at Aldersforskjellighederne kunne træde desto tydeligere frem, vil jeg beskrive hvert af disse 4 Exem- plarer for sig, men dog dvæle meest ved det største og det mindste. Det mindste Exemplar (A) har en stårre Radius af 55mm, en mindre af 21; Forholdet er altsaa omtrent som 1 : 2Y2. we 157 Årmene ere temmelig smækkre med trekantet Gjennemsnit. Stjernens midterste Deel optages af 5 håie og stærke kegle- dannede Pigge, som i %3 af deres Længde ere beklædte med flade Korn, der opad mod deres åvre Grændse blive stedse stårre og fladere og antage Form af kantede Tavler; ved Grun- den af de 3 af disse kegledannede Taarne er der' udvendig en lignende tyk, men kort, vandret Pig. Hele dette Centralparti hæver sig op over Armene og sammenlignes ikke upassende med en i Knudepunktet af 5 Bjergrygge opfårt Borg. Rygtavlerne danne kun 3 Rækker paa hver Arm, en bredere i Midten og en smallere paa hver Side. Der er 4 lange Porefelter paa hver Årm, nemlig paa hver Side eet ovenover Randpladerne og eet under den midterste Tavlerække, adskilte ved en sammenhængende Tavlerække. Disse store Porefelter ere selvfålgelig egenlig op- staaede ved en Sammensmeltning af mange mindre, men oplåse 'sig kun mod Armenes Spidse i saadanne mindre Grupper paa nogle faae Porer, Foruden disse er der kun 5, af Hudskelettets Masker adskilte, mindre Porefelter indeni ,Borgen?, samt eet paa hver af dennes Sider, naar undtages den, hvor Madreporpladen findes + Alle disse Porefelter ere beklædte deels med smaae Pedicellarier, deels med finere Korn end de, som bedække Hudskelettet, af hvilke Randpladerne, Bugtavlerne og Armenes midterste Tavlerække have de største, i Stårrelse og Form lignende dem, som beklæde de store Rygpigge. Paa hver Arm findes der dernæst — foruden de ovenfor beskrevne Pigge, som danne ,Borgen” og ikke kunne henregnes til Armene — 3 stærke kegledannede Pigge (undtagelsesvis 2 eller 4), de to paa Armens indre Deel, den tredie tæt ved dens Spidse, alle hvilende paa den midterste Tavlerække; samt paa hver Side 2 (undtagelsesvis i eller 3), udgaaende i en nogen .skraa Retning fra to (1—3) af de åvre Randplader, som ligge henimod Armens Spidse. Randpladernes Antal c. 747; de nedre frembyde intet mærkeligt; Pedicellarier savnes paa dem begge. Derimod findes en enkelt stor Klappetang hist og her paa Bugtavlerne, hvis Beklædning 117 158 forresten bestaaer Ko af meget forskjellig Stårrelse, 2—6 store tavleformige Gryn, omgivne af mange smaae, men kantede og flade ligesom de stårre; som hos andre Oreastre fortsætter et smalt Bælte af disse Bugtavler sig mellem Armfurerne og — Randpladerne lige til Armspidserne, De indre Fodpapiller ere meget fine, 6—7 i hver Gruppe, men af den hos Slægten sæd- vanlige Form; de ydre ere brede, flade og butte, to for hver Gruppe af hine. En langgrenet Tang er anbragt mellem hvert Sæt, i Det næstmindste Explr/" (B) "(BR == 7073; "rr —="26) af- viger væsenlig kun fra det mindre ved en mere sammensat Byg- ning af ,Borgenf, som bedre beskrives under det folgende Explr, 1 Fodgangenes indre Deel er der 3 ydre Fodpapiller i hvert Sæt. . Hos det fæststdrete FR SES 1 34 hes staaer ,Borgen% foruden af de under A omtalte 5 ,Taarne?f nor- malt”) af to for hver af hine, anbragte længere nede, umiddel- bart over Armryggens Begyndelse og forbundne indbyrdes og med hine ved et stærkt Net af Rygtavler, som omslutte særskilte Porefelter. Deres Stilling nærmer sig snart til det lodrette, snart til det vandrette. At de smaae Porefelter, hvoraf de ovenfor (ved A) beskrevne 4 stårre sammensættes, hos dette og det fålgende - Exemplar i det hele vise sig mere sondrede, er maaskee til- deels en Følge af Indtårringen, men kunde maaskee ogsaa til- deels være en Fålge af, at Hudskelettet med Alderen udvikledes noget stærkere, og at Grændsen mellem de enkelte Porefelter derved blev noget tydeligere, — Selv i Armens indre Deel findes der hos dette Exemplar kun 2 ydre Fodpapiller i hver Gruppe. Det stårste Exemplar (D) har et Forhold mellem Stjernens Rådier — omtrent 41:3 (r —— 35, R — 4100); Randpladernes ”) De mangle nemlig undtagelsesvis (ere ikke komne frem endnu) paa eet af de fem Steder, hvor de skulde findes. SEER OLSEN SEES ERE TEE ES EEN re EEN ER SEE PIN ET NE VS KÆRE NES 159 Antal er ”/04; Ved Grunden af hver af de fem store Taarn- pigge findes der 3 i en Tverrække, rettede skraat udad, altsaa 20 i alt”)... Midt ud ad hver Arm er der 5 (undtagelsesvis 6) håie, kegledannede, lodrette Pigge; desuden er der, paa hver Side af den inderste af disse, en lavere, skraat udad til Siden rettet Pig, som hviler paa en af de Tavler, der adskille Armens åvre og nedre Porefelter. Derimod er Randpiggenes Antal ikke foroget med Alderen, det er ogsaa her kun 4 eller 2 paa hver Side, henimod Spidsen. Bugtavlernes Klappetænger ere talrigere . end paa yngre Exemplarer; der er i Reglen 1, ofte 2 eller 3 paa hver Tavle, og navnlig langs med Fodgangene synes deres Forekomst at være constant. Fodpapillernes Antal er % i den indre Deel af Fodgangen, de indre Mundpapiller c. 12, hvoraf dog kun de 4 inderste sees, da de andre ere betydelig finere og lavere; disse fire suppleres imidlertid af den ydre Række (sva- rende til de ydre Fodpapiller), saa at der omkring hvert Mundbjårne er en Række af 46 tykke, butte, rynkede Papiller af lignende Form som de nærmeste ydre Fodpapiller. Kornbeklæd- ningen ledsager her de store Rygpigge lige til deres Top, men Grændsen mellem de enkelte Korn eller Smaatavler er ofte saa utydelig, at de synes at danne et sammenhængende Lag. e. Fra Nankovri (Nikobar-Oerne) har Prof. Reinhardt hjembragt en Oreaster, som vistnok staaer den nys beskrevne | 0. Linckii meget nær, men dog ikke falder indenfor dennes Form- kreds, til Sammenligning med hvilken jeg vil meddele en kort Beskrivelse af den. ; O. Reinhardti Ltk. Stårrelsen omtrent som Explr. C af O. " Linckii (R—— 807, r — 34, Forholdet altsaa =— 1 : 2%). Rand- pladerne en Armene tykke, butte, bvælvede. Medens et lige stort Exemplar af O. Linckii viser en meget betydelig Udvikling ”) Lige i Stjernens Midte udvikles undertiden en lille Pig saaledes som paa det af Seba afbildede Exemplar. 160 af Pigge, er disses Antal her mindre end hos Explr. A og selve Piggene meget mindre, især lavere. Der findes nemlig her kun fem lave kegledannede Pigge, dannende en Slags Kastel paa Midten af Skiven, og udenfor de to af disse”), paa den tilstå- dende Rygtavle af Armens Midtrække, en lignende, lidt lavere. Langs ud ad Armens Midte findes der henholdsvis 3, 2, 1, 1 og O lignende lave kegledannede Pigge med bred Basis; hvor der kun er færre, synes rigtignok én stærkere Hvælving af enkelte Rygtavleratantyde de Steder, hvor de manglende kunde have udviklet sig eller hvor de maaskee ogsaa vilde have udviklet sig, hvis Dyret var blevet ældre. Af Randpigge er der kun 1. (undtagelsesvis 2 eller Q) paa hver Side, tæt ved Armspidsen. Det mellem de åvre Randplader og Siderygtavlerne liggende Porefelt forholder sig som hus O. Linckii, hvorimod det håiere liggende her be- stemtere sondrer sig i to (dog ikke alle Steder skarpt adskilte) Rækker af Grupper påa c. 13 Porer. Bugtavlernes Beklædning er som hos O. Linckii, men Pedicellarier meget sjeldnere, naar undtages nærmest ved Fodgangene, De ydre Fodpapiller ere 2 eller 3, af hvilke den adorale, naar der er 3, er meget lavere end de andre; de indre håist 5, hvorfor disse ogsaa ere meget større og grovere end hos 0. Linckii; de mellem dem anbragte langgrenede Pedicellarier ere meget mindre end hos denne Årt, hvor de rage op over de længste, her derimod ikke op over de mindste af de indre Fodpapiller. : De vigtigste Forhold, hvorved disse to Arter ville være at kjende fra hinanden, turde være udtrykte i fålgende Diagnose: O. Reinhardti Ltk. differt ab O. Linckii Blv. brachiis crassio- ribus, spinis dorsi paucioribus et minoribus, areis poriferis superio- — ribus haud confluentibus, in seriebus duabus alternantibus vero dis- positis, papillis ambulaeralibus internis 4—5' (non 6—7), minus gracilibus, pedicellariis interpositis hisce minoribus (non illas supe- rantibus). ”) Hos andre Explr. vilde dette muligvis være Tilfældet med dem alle 5. 161 f. 1 ,Museum Tessinianumf beskrev og afbildede Linné (p. 114 og 115, t. 9 f. 2) en ,,4sterias dorsata" fra Indien”). Det er ganske sikkert denne Art, som Miller og Troschel be- nævne Oreaster clavatus, og til hvilken dé meget rigtig henføre saavel Linnés Afbildning som to Figurer af den hos Seba, men uden at lægge Mærke til det Artsnavn, hvormed Linné paa det nævnte Sted (1753) benævnte Arten, og som der ikke er nogen Grund til at forkaste. Jeg benytter derfor denne Leilighed til at indsætte ogsaa dette Linnéiske Navn i sine Rettigheder og til fremtidig at hævde for Arten Navnet Oreaster dorsa- tus (Lin,). » g. For Synonymien til Oreaster gigas (Lin.) (0. reticu- latus Lin.) har jeg tidligere%£) gjort Rede. Den synes imidlertid samtidig med mit Arbeide at være bleven foråget med 2 nye Navne, hvilket jeg derfor her vil såge at godtgjåre som en Efter- skrift til min ældre udfårligere Artikel om denne Art, I .,Beschreibungen neuer oder wenig bekannter Seesterne und Seeigelf beskriver E. Grube en Oreaster lapidarius, til hvilken han henfårer Sebas ,Szella marina maxima% t. VII f. 4. Denne er imidlertid, som jeg tidligere har viist, og som Original-Exemplaret i vort Museum beviser, det selvsamme Exem- plar, hvorpaa Linné opstillede sin Asterias gigas, som ikke er forskjellig fra hans senere A. reticulata eller fra senere Forfatteres Oreaster reticulatus. Forudsat at Grubes Henfårelse er rigtig, vilde det hermed være givet, at hans O. lapidarius ikke var andet end et af den store og noget variable vestindiske Arts talrige Synonymer, en Formodning, som Beskrivelsen heller ikke modsiger, naar An- tallet af indre Fodpapiller (3—4) alene undtages; paa Grund af ”) Senere flåd denne i Syst. Nat. ed. X og XII sammen med AA. nodosa; de til denne henfårte Afbildninger af Mus. Tessin., Grew, Linck, og håre til ikke mindre end 6 forskjellige Oreaster-Arter, nn bananer er kl fra Å. dorsata i Mus. Tessin. ER 68 162 det beskrevne Exemplars yderst slette Tilstand bliver det meget tvivlsomt, om man i dette Tilfælde kan tillægge dette For- hold den samme Betydning som hos andre Arter af Oreaster%). Ogsaa Behns GO. tuberosus (Måbius 1. c. p. 6), op- stillet paa et Exemplar uden Lokalitet i Kieler-Museet, men dog, som det synes, paa et velbevaret Stykke, er ligeledes, efter Be- skrivelsen at dåmme, synonym med O. gigas; jeg har idetmindste ikke i Beskrivelsen kunnet finde noget Forhold fremhævet, i Kraft af hvilket jeg turde hævde dens Selvstændighed ligeoverfor denne Art, og indtil en direkte Sammenligning giver et modsat Resultat, vil ogsaa O. tuberosus være at henfåre til de Arter, hvis Berettigelse i det mindste er overmaade tvivlsom ++), 5. Om Ophidiaster og Scytaster og nogle herhen- hørende Arter. a. Det viser sig mere og mere, at den Biksadskn, om der er flere eller færre Rygporer i hvert enkelt Porefelt, ikke har ") Jeg kan ikke tilbageholde den Bemærkning, at en Art, begrundet paa et eneste meget slet leret! "aan hvis Hjem ovenikjåbet er ubekj endt, er, selv om den b ves dk saa godt og nåiagtigt, naar den ikke frembyder noget i og øn sig videre mærkeligt, aldeles nye enter af Charakterer eller desi., en meget tvivlsom Berigelse for nskaben, og i end håiere Grad gjælder dette, naar ikke et sollekkde omfangsrigt Studiemateriale sætter Beskriveren i Stand til at He. sine Arters Forskjellighed fra de vigtigste af de alt tidligere - bekjen I denne Henseende bærer Grubes Arbeide aldeles ikke Præg dy at Forfatteren har været blot nogenlunde heldigt situeret. — Hvad Værd have saaledes de paa et enkelt hjemlåst og maaskee endda kun mindre godt bevaret Exemplar begrundede "Beskrivelser af Echina- ster-Arter? Hvem skal kunne kjende dem igjen? Hvilken Sikkerhed har man for, at de ikke alt tidligere ere beskrevne under andre Navne? Vel er efter mit Skjån E. rigidus Grube (p. 13 t.I f. 4) = EÉ, brasi- lien Tr., men hvem kan sige det med Vished uden at vi seet Original- ”Exemplaret? Havde en vis Resignation fra Forfatterens Side ikke her baadet Videnskaben me ”) Jeg vil heller ikke sikcgakdde ni Bemærkning, at O. superbus Mob. (I. c. p. 5 t. IIf. 3 og 4) efter Afbildningen at dåmme, ikke ret gjår Indtrykket af virkelig at være en Oreaster. Da jeg imidlertid ikke selv har seet Arten, fremsættes denne Tvivl med al mulig Reservation. 163 Betydning søm Slægtsmærke. Indenfor Slægten Asterias L. (Aste= racanthion M. Tr.), ja selv indenfor Underslægten Goniodiscus, er det umuligt at trække nogen Slægtsgrændse mellem de Arter, der have enkelte eller faae, og dem med talrige Porer i hvert Porefelt. Dertil kommer, at alle Arter, der som voxne have mange Porer, begynde med at have dem enkelte, s. f. Ex. Åsterias rubens, Oreaster gigas”), Ophidiaster ornithopus%) 0. s, v. Åt den sidstnævnte Arts Unger fålgelig have Scytasternes Slægts- mærker, har jeg tidligere havt Leilighed til at bemærke), Hvis man ikke kan fremdrage andre Forskjelligheder, vilde man derfor vistnok blive nådt til atter at forene Scytaster og Ophidiaster, men ved at holde sig til Fodpapillernes forskjellige Charakteer faaer man fålgende 3 Grupper: É A. Scytaster: medtoeller flereRækker eensartede, flade Fodpapiller. Foruden de typiske Arter med enkelte Porer eller smaae Porefelter, f. Ex. S. variolatus, pistorius, Galatheæ, Desjardinsii7) 0. S. V., vil. ogsaa Ophidiaster tuberculatus M. Tr. (med spredte Porefelter med mange Porer): være at henfåre hertil. Ogsaa ved Hudskelettets Knuder knyttes denne Art til: de piggede Scytastre f. Ex. $, Desjardinsii og subulatus ft). B. Ophidiaster Gr. med to Rækker af pigdannede Fodpapiller, af hvilke de ydre ere meget større, men påa den anden Side færre i Tal end de indre. Hudske- lettets (kornede) Stykker ere ordnede paa, en saadan Maade, at Porefelterne ligge i 8 regelmæssige Bælter langs henad Armene, det underste paa Armens Underside ikke langt fra Fodpapillerne. En blådere, mere læderagtig Beskaffenhed af Hudskelettet synes ”) Disse ene 1859 p. 73 [491]. dl É Cc. 01. t) Ar Hensyn til de to sidstnævnte Arter see det fålgende. 14) Jeg indskrænker min Omtale. til de Arter jeg selv har undersøgt, eller hvis Plads jeg af Beskrivelsen har formaaet at erkjende med Be- stemthed. 164 ogsaa at være betegnende for denne Gruppe, som svarer til den fårste Afdeling af Slægten Ophidiaster i ,System der Aste- riden >). Hertil O. ophidianus (Middelhavet) %), 0. flaccidus (Vest- indien) og O. porosissimus (Amerikas Vestkyst)%%), … CC. Linckia Gr.f). -Med to Rækker graniforme Fod- papiller, som i Henseende til Form og Stårrelse slutte sig temmelig nåie til Bugsidens Kornbeklæd- ning; i den ydre Række er der kun halv saamange som i den indre. Kun paa Armenes Sider ordne Porefelterne sig i regel- mæsige Rækker, langs ud ad deres Midte mangle de eller for- deles aldeles uregelmæsigt, og paa Undersiden mangle de gan- ske, idet en 4—5 dobbelt Række af Smaatavler der er indskudt mellem Fodpapillerne og det underste Porefelt paa hver Side af Armene. En fastere Bygning af Hudskelettet synes i det hele at udmærke denne Gruppe. ") Leiaster Peters? Hos denne sundere gt (Monatsber. d. Akad. d. W. Berlin 1852 p. 177) ere Skiven og Armene overtrukne med en tyk, glat Hud, hvori man valle kan skjelne Plader eller Korn. Pore- felterne fed 12—30 Porer) staae i 8 regelmæsige Rækker. Fodpa- pillerne danne kun en enkelt Række, ere flade, morder evetere: n Ræk udenfor dem, i nogen Afstand, er der ække af korte, spredte igge. — Det er heraf klart: nok, at Frrkeer ere: meget nær be- vægtede med Grays Ophidiastre, men 0 isse to Grupper kunne mmendrages til een, er endnu tvivlsomt. Selv har jeg ikke havt iimgs d til at undergåge nogen Leiaster. At Peters skulde have overseet Hudens fine Kornbeklædning — der rigtignok forst kommer ret frem ved Torring — tår ikke forudsæ ”y Der kjendes sikkert kun een | ste i Middelhavet Se: ophidia- k., O. attenuatus Gr., M. Tr., Åsterias. coriacea Grube). ne UNDER de Bereersrane me En vi senere erholdt denne Art fra Panama, Cap S. Lu og Åc +t) Om Navnet Linckia kan behold ng RS Slægt eller æn afhænger af, om man vil holde fast ved det Princip, at intet i Bota- niken anvendt Navn kan finde sin Anvendelse i Zoologien og ike versa; thi Zinckia er bragt i Anvendelse for 3 forskjellige Planteslægter, forend Nardo anvendte det i Zoologien. BES fn 3 RENSES TAGE STEEN MEST Fer FEET 2 ERE RR 165 j a) Med 1 Madreporplåde: Ophidiaster lævigatus (Lin.)") og OQ. unifascialis Gr. B) Med 2 Madreporplader (ikke sjelden mere end 5 Årme): O. ornithopus (Vestindien), O. multiforis og O, Ehrenbergii (Råde Hav og Afrikas Østkyst), O. diplax (ubekjendt Hjem) 0. s. v. b. Ophidiaster (Linckia) unifascialis Gr. (L. bifascialis Gr.? Ophidiaster suturalis M. Tr.?) 4 Expilr. fra .C. S- Lucas (meddelte af Smithsonian Institution) besidde fålgende Eiendommeligheder>%x); AÅrmene ere smækkre, deres Gjennemsnit trekantet, For- holdet mellem Radierne som 1:7å28. De indre Fodpapiller vise sig med en but, aflang Endeflade og fålge saa tæt efter hin- anden, at de med dem afvexlende mindre og lavere Papiller næsten ikke sees; de ydre, som slutte umiddelbart op til dem og til hinanden, ere omtrent af samme Stårrelse som eller ube- tydeligt stårre end de stårre i den indre Række. Det derpaa folgende, brede, kornede, porefrie Bælte, dannet af talrige (5?) utydelige Længderækker af kornbeklædte Smaatavler, opfylder hele Årmens Underside. Derefter fålger en sammenhængende Række H Seppn Art je mikse: M. VE) synes at have en meget stor Udbredning. ,»Zanzibar,Nikobar (Galathea- Expeditionen, Røftihsrdd. Aa dolnd. ereber og Tahiti (Galathea, Øhdt.), mellem hvilke jeg ialtfald hidtil ikke har været istand til at skjelne flere Arter. Der er vistnok en ikke ringe Variation: hos nogle ere de indre Fodpapiller ligestore, hos andre afvexlende større og mindre; hos nogle kan der paavises 3 —5 regelmæsige Porebælter paa hver Side, hos andre ligge de fleste Felter spredte, og Tendensen til at danne regelmæsige Bælter er svagere; hos nogle er Armryggen fri for Porer, hos andre ligesaavel forsynet dermed som Siderne o.s. v. Men disse ileerngen ed krydse hinanden, forene sig ikke til en Klévning af Arten i flere. Gråys £ typus, crassa, Brownii (Nyholland), Lznckiz FR i France) så L. paci- fica (Tahiti) ere saaledes rimeligvis kun den samme Årt. — At ogsaa andre Pighude 0 og navnligen adskillige andre Såstjerner, id anb lade til det RO Re LER Rige, have en lignende stor førte En Udbredning, er bekj ") Et le: fa Acapulis, er senere meddeelt af Museum of comparat. Zooløgy i Cambridge (L. Agassiz). 166 i af stårre Randplader (over 50), een for hver to Tverrækker af Bugtavler; saa et Bælte af sammenflydte Porefelter, som fårst mod Armenes Spidse sondre sig igjen. Endelig, midt ud ad Armryggen, et sammenhængende porefrit Bælte, dannet af 3—4. Rækker af kornede Tavler, som ståde op til hinanden uden Mellemrum., Der er saaledes egenlig kun eet Porebælte paa hver Side af hver Arm; kun i dennes inderste Tredie- eller Sjelte- deel indskydes endnu eet kort Porebælte paa hver Side over hint og adskilt fra dette ved en Række af Hudplader. Skiven er uden Porer. Der er kun éen Moderporplade. Tvermaalet indtil 6Y9”, Skjåndt Grays Såstjernearter desværre som oftest ikke ere til at gjenkjende med Sikkerhed, troer jeg dog, at man tår bestemme den beskrevne Art som L. unifascialis Gr. I Gruppen »PhatariaY (med trekantede Arme med i—2 sammenhængende Porebælter paa hver Side) har Gray to Arter: L. unifascialis fra Caraccas-Bay (Sydamerikas Vestkyst mellem 4? og "2? S. Br.) »med 3 Rækker flade Tavler paa Ryggen (af Armene) og et enkelt Porebælte paa Siderne%, og L. bifascialis ,med 4—5 Rækker uregel- mæsige, hvælvede Smaatavler paa Ryggen ved Armens Spids og mange ved deres Grund, samt to brede Porebælter paa hver Side ved Grunden, eeti Spidsen af Armene”; Artens Hjem nævnes ikke. Jeg troer ikke, at man vover for meget ved at antage, at Gray her beskriver forskjeliige Individer (maaskee af forskjellig Alder) af den samme Art, hos hvilke det kortere åvre Porebælte har været udviklet i forskjellig Grad, og at denne Art er den samme, som nu er gjenfunden ved Cap S. Lucas og Acapulco. Fra Beskrivelsen af O. suturalis afviger denne i to Punkter; del ene er, at hint kortere Porebælte ikke omtales, skjåndt det neppe kan have manglet ganske hos et Exemplar af 8” i Tvermaal; det andet, at Kornene paa Midten af Skiven siges at være stårre end andetsteds paa Hudskelettets Plader, hvilket ikke er Til- fældet hos den foreliggende Form. 167 c. Fra Galatheas Jordomseiling. har Prof. Reinhardt hjembragt en Scytaster, der kommer nærmest til S. semiregularis og Kuhliit M.-Tr., men ikke kan henfåres til nogen af dem, Jeg kalder den Scytaster Galatheæ til Erindring om hin Expedition. Tvermaal 5”, Armene spidse, preenformige; den store Radius 6 Gange saa stor som den lille, Der er 2 Rækker ligestore, flade Fodpapiller, 4 i hver Gruppe i hver Række, den adorale stillet lidt udenfor de andre. Efter dem følger en Kornbeklædning, der har megen Lighed med Fodpapillerne. I Årmvinklerne er der 5, paa selve Armene kun een Række grovt kornede Bugtavler; disses Antal - stemmer med Fodpladernes, derimod er der kun halv saa mange Randplader (c. 43), i 2 Rækker; de ere noget stårre end de rundagtige, hvælvede Tavler, som uden at danne regelmæsige Rækker bedække Armenes og Skivens Ryg, adskilte ved smaae Fordybninger, hvori nogle faae Rygporer have deres Leie; ogsaa mellem Randpladerne findes saadanne (og her i noget stårre Antal, 6—8), ligeledes mellem disse og Bugtavlerne. Madreporpladen "ligger midtveis mellem ÅAnus og en af Armvinklerne., — $. semiregularis afviger ved at "Rygtavlerne tildeels ere ordnede i regelmæsige Rækker, S, Kuhlii ved at der kun er een Række Fodpapiller, ved ophåiede någne " Knudero.s.v. Fjernere staae S.milleporellus, zodiacalis, pistorius, va- riolatus 0. s. v. Hjem: Nikobar. … Diagnose: S, Galatheæ Lik.: brachia sat longa, angusta, acuta, subulata, radio minore sextam partem majoris formante; papillæ ambulacrales " quaternæ, biseriatæ, magnitudine æquales; tessellæ dorsuales irregu- lariter dispositæ, marginales haud ægquantes; areæ poriferæ pauci- POorosæ sejunctæ; tubercula nulla. d. At den af Michelin beskrevne og afbildede%) Oreaster ”) Essai d'une faune de Tile Maurice (Magazin de Zoologie 1845) p. 23 Dujardin og Hupé have fålt det mislige i at beholde den i Oreaster-Slægten, men berolige sig med dens Lighed i »Hudpladernes Form og Skulptur«. å 168 Desjardinsii ikke er en Oreaster, men en Scytaster, er et Re- sultat, hvortil man allerede vil komme ved at betragte Figuren og gjennemlæse Beskrivelsen. Rigtigheden af denne Opfattelse, vil jeg dog — da jeg har været saa heldig i det forhenværende kongelige Museums Asteridesamling at finde et Exemplar — såge at godtgjore ved en ny Beskrivelse. Scytaster Desjardinsii (Mich.) har 5 flade, - men smækkre og spidse Arme og skarpe Armvinkler; Forholdet mellem Radierne er som 41:5. Hudskelettet bestaaer paa Rygsiden af rundagtige, hvælvede, kornede Stykker, alle omtrent ligestore; mellem dem findes hist og her enkelte eller nogle ganske faae Porer; enkelte af Tavlerne hæve sig op i en kegledannet, kornet, i Spidsen någen Knude eller Pig. En regelmæsig Ordning besidde disse Knuder vel ikke, men man vil dog kunne tælle 3 eller 4 Rækker af dem udad hver Arm. Anus ligger omtrent i Midten, mellem 3 Knuder, Madreporpladen halvveis mellem den og en af Arm- vinklerne. Paa Undersiden dannes Hudskelettet næsten ude- lukkende af en Række åf næsten firkantede, lidt hvælvede, kor- nede Plader, c. 22 i hver Række, der ere noget stårre end Ryggens. Først mod Spidsen af Armene danne enkelte af dem en lille Knude eller Pig. Denne Pladerække, som svarer til de nedre Randplader hos de Såstjerner, hvor disse udmærke sig ved Form og Stårrelse, adskilles fra den Række af Rygplader, som nærmest svare til de åvre Randplader (hvilke iåvrigt i ingen Henseende ere forskjellige fra de andre), i Armens indre Halv- deel, af en indskudt Række af Smaatavler, hvilket aldrig er Til- fældet hos nogen Oreaster. Der er to Rækker af flade Fodpa- piller, alle ligestore; i den indre er der stadigen 3 i hver Gruppe, i den ydre 2 eller 3; heller ikke i denne Henseende er der nogen Lighed med Oreasterne, Mellem Fodpapillerne og Randpladerne er der —- i Stjernens indre Deel — indskudt en Række af 6—8 Bugtavler paa hver Side, men de forsvinde om- 169 trent ved den fjerde eller femte Randplade. Tvermaal 65mm se bek Hjem: Nicobar(?)>). e. Tilsidst endnu en Bemærkning med Hensyn til d'Or- bignys Asterias canariensis%), som af Dujardin og Hupé henfåres til Slægten Scytaster, hvorimod der vel heller ikke af Afbildningen kan reises nogen Indvending. I Betragtning af den store Overeensstemmelse, som der er mellem Middelhavets og den canariske Fauna +), af det nære Slægtskab mellem Scytaster og Chætaster og af den omhandlede Forms store habituelle Lighed med Chæt. lorgipes (Retz.) (subulatus Lmk.) kan jeg dog ikke undertrykke den Mistanke, at den vil vise sig at være identisk med den sidst- nævnte Art. Hvis Museets Exemplarer af denne havde været bedre bevarede (mindre slidte), vilde jeg maaskee kunne have udtalt mig endnu bestemtere i denne Retning; — nu maa jeg overlade det reiste Spørgsmaal til Andres Afgjårelse. ”) Hvis nemlig Spenglers Etikette, saalydende: »ein kleiner schneeweiszer eestern mit warzenféårmigen Knoten uber und uber auf beiden Seiten belegt, niedlich und schén. Niquebar«, hører til denne Såstjerne, hvad jeg antager, men ikke kan være aldeles vis paa, da der herskede stor Forvirring i denne Henseende i denne gamle Samling ") Webb et Berthelot, Description mig Iles Canaries, Echilpdermså £93 15 i TF MS åg ER sammesteds opregnede canariske Echinodermer er saaledes den aldeles overveiende Deel velbekjendte og charakteristiske Middelhavs- Arter. 170 Loranthaceæ meæicanæ et centroamericanæ. Enumeratio specierum hujus familiæ, quas in regno mexicano Eiekienn et in America centrali Ørsted legerunt Auctore D, Oliver, Bot. Sin Hist. reg. Kewensis librario. (Foredraget af Prof. Dr. Ørsted d. 21 Decbr. 1864.) Loranthus. S Oryetanthus. ; a.….Elores minuti, tetrastichi. EL. occidentalis L. "DC. Prod: TV, 287. In insula Iamaicæ, leg. Ørsted Maio 1846. Grisebach (Fl. Brit. W. Indies 313) L. immersum Benth. (Pl. Hartweg. 189) cum L. occidentali conjunxit. Nobis bt . autem facies distincta videtur, inflorescentia paniculata, ter- minali atque foliis majoribus diversa. ike . glaberrimus sp. n., glaber, ramulis ancipitibus, foliis op-. positis sessilibus ovato-lanceolatis ovatisve obtusis v. obtu- siusculis pagina inferiore obscure å-nervibus, 'spicis axil- laribus solitariis geminisve breviter pedunculatis folio brevi- oribus -v. eodem subæquilongis tetragonis, floribus 4-seria- atim immersis. — Folia 41/4—4%4 poll. longæ, 9—4 lin. lata, spic& 1—2 poll., pedunc. 3—4 lin. In regno mexicano prope Guatulco Liebmann legit. re L. surinamensis Miq, varietas?, ramulis compresso-ancipitibus, nascentibus ad angulos minute lepidotis (hicce. scilicet e basi bel BEN" lsa. SET. åse øse VE RE ES ERE TT NREN NYDT E: i KR DSA i EN REE EET NEN EEN EN BIN SSNEYEEE w- FR. . == 4714 petioli in ramulum .descendunt), foliis oppøsitis subopposi- tisve obovato-oblongis v. ellipticis. v. oblanceolatis ob- tusis, spicis axillaribus solitariis foliis brevioribus breviter pedunculatis, floribus minutis tetrastichis immersis, — Folia 1—41%2 poll. longa, 6—9 lin. lata, spice 4—9 lin. longæ. — L. surinamensi Mey. arcte affinis foliorum forma præcipue diflert. Hujus speciei verosimiliter varietas. In .monte costaricensi Irasu, 6—8000', Ianuario 4847 Ørsted legit. b. Flores majores (ad 2 lin. longi), sæpe abortu diocici, singuli in fovea v. secus rhachim ses- siles. Stylus in 2 sæpius plus minus contortus. L. Grahami Benth. Pl. Hartweg. 62. Folia subopposita. Flores (in spec. nostr,) brevissime spicati, spicæ petiolum subæqvantes. Bracteæ "squamatæ, ovatæ. Prope San Felipe et in Cuesta de San Iuan del - Estada Maio 41842 Liebmann legit. L. Ørstedii sp. n., glaber, ramis flexuosis subteretibus,. foliis alternis suboppositisve obovatis v. obovato-Janceolatis apice obtusis v, rotundatis breviter petiolatis, spicis axillaribus solitariis v. geminis v. ternis brevissimis. — Folia 1!72—2 poll. longa, 6—14 lin. lata. Flores 2 lin. longi, — A L. diversifolio Benth., cui proximus est, imprimis floribus bre- vioribus differt. Prope Granada in Nicaragua Junio 1846 Ørsted legit. L. tehuacanensis sp. n., glaber, ramis flexuosis, foliis alternis nonnungvam fasciculatis anguste v. interdum lineari-lanceo- latis obtusis in petiolum angustatis, spicis axillaribus geminis aut solitariis folio ægquilongis, floribus parvis remotiusculis in incisuris oppositis v. alternis sessilibus. — Folia 1—4172 poll. longa, 2—6 lin. lata. :Fløres 2 lin, longi. Baccæ 2—3 lin. longæ, 472 latæ. Flor. fem. tantum. vidi. Prope Tehuacan Decembri 4844 Liebmann legit. 12 ig e gg 172 S Dendropemon. L. emarginatus Sw. Fl. Ind. occ. 1. 625. Ramuli compressi. Folia obovata, integra v. breviter emarginata, sæpe minute mucronulata, basi cuneata breviter petiolata, racemi ad angulos tantum furfuracei, påuciflori, folio sæpius breviores. ; In insula Stæ. Crucis Ørsted legit. S Struthanthus. Racemi paniculati axillares. Flores breviter pedicellati v. sessiles, abortu subdioici, brac- teis deciduis. L. Spirostylis DC.? Prod,. IV, 315 (Spirostylis Hænkei Presl, in Schultes Syst, Veg. VII. 163), glaber, ramis nodosis, foliis lanceolatis acutis basi plus minus angustatis sæpe lon- giuscule petiolatis (glaucis?), nervo medio prominulo, ner- vulis secundariis supra perspicuis v. interdum evanescentibus, racemis solitariis geminisve folio brevioribus, ramulis oppo- sitis v. suboppositis patentibus brevissimis sæpius trifloris, floribus breviter pedicellatis, bracteolis cito caducis. — Fo- liorum lamina 4772—27/9 poll. longa, 6—40 lin. lata, petiolus 2—5 lin. longus. Pedicelli ad lineam longi, flores ad 3 lin. longi. In regno mexicano ad Selado Maio 41842 Liebmann legit. L. Liebmanni sp. n., truncus parce ramulosus glaber, ra- mulis flagelliformibus teretibus elongatis, foliis sæpius sub- oppositis v. interdum alternis petiolatis ovato - lanceolatis acuminalis sicco nigrescentibus, nervo nervulisque vix pro- minulis, racemis paniculatis folio brevioribus ramulis oppo- sifis suboppositisve sæpius trifloris, floribus breviter pedi- cellatig, bracteis cito deciduis. — Foliorum lamina 279—4 poll. longa, 1—4Ya lata; petiolus 3—5 lin. longus. Ramuli racemi paniculati ad 2—4 lin., flores 3—4 lin. longi. — L, Deppeano Ch. et Schlechd. (Linnæa V. 472) affinis. == w ”- Komi ag . en re 173 Crescit prope Chinautla, alt. ped. 6—7000; florentem Maio 1841 Liebmann legit. L. species dubia. Specimina fructifera a Liebmann prope Sta Maria Alpatlabua, alt, ped. 7000—7500 lecta adsunt. L. cansjeræfolius sp. n., glaber, ramulis teretibus, foliis sæpius suboppositis petiolatis ovato-lanceolatis v, lanceolatis leviter acuminatis, racemis solitariis geminisve axillaribus folio brevioribus, ramulis patentibus 3-floris, floribus parvis divaricatis sessilibus, bracteolis caducis. — Foliorum lamina 172—2/2 poll. longa, 6—4 lin. lata, petiolus 1—2 lin.; racemi ramuli 1—2 lin. longi, flores 47/0—2 lin. Crescit juxta pagum Aguacaliente ad radicem montis igni- vomi costaricensis Irasu et in declivitate meridionali hujus montis, ubi florentem Ianuario 4847 Ørsted legit. L. Hartwegi Benth.? Pl. Hartweg. 62. Prope Ujaras in Costa Rica, alt. ped. c. 3000, florentem Februario Ørsted legit. — Specimen unicum tantum mascul. vidi. ' L. chordocladus sp. n., glaber, ramis elongatis flagelliformibus striatis, primum subtetragono-compressis, demum teretibus, foliis coriaceis sæpius suboppositis petiolatis obovatis integris v, apice minute mucronulatis, nervo medio subtus prominulo, nervulis obscuris, racemis elongatis solitariis folio multo lon- gioribus, ramulis brevissimis remotiusculis suboppositis tri- floris, floribus parvis brevissime pedicellatis. — Foliorum lamina 4//2—2 poll, longa, 12—44 lin. lata; petiolus 4—8 lin, longus. Racemi ad 5 poll. longi, flores 2% lin. — Sub fructu pedicelli incrassati, apice dilatati, sæpe recurvi. Crescit in Nicaragua et Costa Rica inter 1200 et 3500 ped. alt.; florentem Februario inter Rivas et Granada fructi- ficantem Junio prope Granada et Novembri juxta pagum Pacaca Ørsted legit. L. crassipes sp. n., glaber, ramis elongatis teretibus, foliis suboppositis v. alternis petiolatis, lanceolatis, acuminatis, 2 1 gu a eg sp 174 nervulis subprominulis. racemis axillaribus sæpe geminis ter- nisve, ramulis oppositis v. alternis brevissimis (calyce breviori- bus) trifloris demum incrassatis recurvis (fructu ægquilongis). floribus parvis sessilibus. Foliorum lamina 2—3 poll. longa, 8—16 lin. lata, petiolus 2—6 lin., flores 417/9—2 lin. longi. Florentem Iulio prope Pacho et fructificantem Decembri juxta Tlaltingo Liebmann legit. S Psittacanthus. L. auriculatus sp. n., glaber, ramis teretibus v.. compressi- usculis, foliis erasse coriaceis oppositis suboppositisve ses- silibus, rotundato- v. ovato-cordatis amplexicaulibus apice obtusis rotundatis, floribus in paniculis cymosis parvis termi- nalibus sæpius trichotomis, pedicellis ternatis unibracteatis, floribus bractea cupuliformi suffultis. — Folia 3/4—2 poll. longa, 3%4—4%/4 lata, flores 41/9—2 poll. longi. Prope Pochutla Octobri flørentem Liebmann legit. L. Schiedeanus Cham. et Schlecht. (Linnæa 1830. 172.) Crescit in regno mexicano, ubi florentem Novembri prope Mirador (3000') et Decembri juxta villam Tehuacan (5400') et cum fructu Martio prope Colipa Liebmann legit; item in monte ignivomo costaricenci Irasu, alt. pedum 9500, Ianuario florentem et fructificantem ab Ørsted lectus; hic ,Ufia de perico de matapalo% ab incolis nuncupatur. : L. calyculatus DC. (Coll. Mem. VI. t. 10). - In provincia Segovia Ianuario florentem Ørsted legit. L. rhynchanthus Benth. Bot. Sulph. 4102 (L. calyculatus Hook. et Arn. Bot. Beech. 294). Prope portum BRealejo in sylvis siccis Novembri florentem Ørsted legit. L. species affinis L. rhynchantho, sed specimen unicum, quod ådest, nimium mancum, quam ut-tute determinari possit. Crescit prope Mirador (3000). Flg VAD mi Kesi era ns ER ss se BES g mm . Så Sø By 175 Phoradendron. P. trinervium Griseb, Fl. Brit, "W, "Ind. 314. In Costa Rica, Ørsted legit. P. rubrum Griseb, 1. c. (Viseum Kunthianum DC.) Prope Mirador et Consoquitla (2—3000') Augusto flo- rentem et Novembri fructificantem Liebmann legit; in insula lamaicæ Ørsted. P. latifolium Griseb. 1. c. Crescit in regno mexicano prope Mirador, ubi florentem a” Martio ad Septembrem Liebmann legit; item in Costa Rica, unde specimina reportavit Ørsted. P, Reichenbachianum (Viscum) Seemann, Bot. Herald, 294 t. 62. Prope Mirador (Liebmann), Costa. Rica (Ørsted). P. nervosum sp. n.?, glabrum, ramis teretibus, ramulis com- pressis, foliis oppositis petiolatis lanceolatis v, ovato-lanceo- latis 'sæpe obliquis subfalcatisve vix acuminatis apice ob- tusiusculis v. obtusis basi in petiolum angustatis 5—7- plinerviis, spicis axillaribus folio brevioribus 5—7- articu- latis, articulis fructiferis clavatis, floribus immersis tetrastichis. —. Foliorum lamina (exsicc, flavescens) 279—5 poll. longa, 10 lin, — 18/4 poll. lata, petiolus 2—4 lin.; spice 1—3Y9 poll. longæ. — Affinis P. lanceolato Engelm. — Ab affini- bus differt floribus tetrastichis. Crescit in calidis humidis prope Colipa et Papantla (Lieb- mann) et in regione querceti (6—8000') montis costaricensis Candelaria (Ørsted). Præterea specimina in Herb. Hooker. a Broteri (no. 873) et a Miller (no. 1219) inter Vera Cruz et Orizaba lecta occurrunt. P. heæastichum Griseb. Fi. Brit. W. Ind. 313. Prope Mirador (3000') Martio florentem legit Liebmann. P flavescens Nutt.? Specimina mascul. Decembri florentem prope Acalzingo Liebmann legit. æ ag - 54 æn po 176 P. flavescens Nutt. 8. pubescens Engelm. (Fl, texana Lind- heimer, no: 406 fase. III. Hb. Hook.). Specimina mascul. prope Colipa Martio Liebmann legit. P. tomentosum (Viseum, DC. Prodr. IV. 670) var., foliis angustioribus, sæpius oblanceolatis v. oblanceolato-ellipticis, basi aftenuatis, Prope Acapulco Decembri florentem Liebmann legit,. P. velutinum (Viscum, DC. Prodr. IV. 284). Foliorum forma mire variat: lineari-lanceolata, utrinque angustata -— ovala — ovato-rotundata. In provincia Chinantla Liebmann legit (Circa Toluca, Mexico, Andrieux, no. 347, Hb. Hook.). P, brachystachyum (Viscum DC. Prodr, IV. 280) var.? foliis angustioribus. In monte Aculzingo (6—7000') Decemhri Liebmann legit. P. species dubia. Ån Phor, angustifolium (Viscum DC. Prodr. 16284); i Duo tantum spécimina manca in collectione Liebman. ad- sunt, quorum alterum in monte S. Filipe juxta urbem OQajaca (6—7000), alteraum prope Tehuacan (5—6000'))- lectum. T. species dubia. Specimen unicum e Papantla reportavit Liebmann. . P. annulatum sp. n., glabrum, ramulis plus minus com- pressis demum teretibus, foliis oppositis petiolatis lineari- lanceolatis acutis utrinque aftenuatis crassis enerviis, spicis solitariis brevibus, articulis crassis brevissimis annuliformibus ad 6-fløris. — Folia (petiolo incl.) 3—6 poll. longa, 5—10 Jin, lata; spice ad 6 lineas longæ. E Costa Rica reportavit Ørsted. P. squamigerum (Viscum, Benth. Pl, Hartweg. 190). In summo monte Irasu alt. ped. 14000 Ianuario florentem Ørsted legit. P. brevifolium sp.n., glabrum, ramis ramulisque teretibus tricho- tomis, foliis parvis opposilis sessilibus v. subsessilibus demum ER NEED ESPE DEERE SERENE = 177 recurvis deciduis ovato-v, obovato-oblongis v. anguste ob- longis obtusiusculis v. obtusis enerviis v. obscure trinerviis, spicis axillaribus solitariis geminisve folio 2—3plo longioribus crassiusculis moniliformibus, articulis brevibus 10—12-floris, floribus immersis. — Folia 4—40 lin. longa, 4'/2—4 lin, lata, spice %4—41"/2 poll. longæ, Prope Tehuacan (5400') Liebmann legit. Årceuthobium. Å. cryptopodum Engelm, (Pl. Lindheim. 214). In monte Ørizaba circa Vaqueria del lacal (10 —110007 Maio florentem Liebmann legit. Å. campylopodum Engelm. 1. c. An præcedentis varietas? Crescit cam præcedente. Antidaphne. . viscoidea Poepp. Nov. gen. et spec. II 70 t. 199. In declivitate meridionali montis Irasu Ørsted legit. Sancara idaira, en ny Form af Pleurophyllidiernes Familie. na VOR Rud. Bergh. « (Meddeelt d. 25 November 1864.) For omtrent to Aar siden beskrev jeg%) en ny, ret mærkelig Mol- : luskform, henhørende tilPleurophyllidiernes Gruppe, bvilken jeg for flere Aar tilbage (1855) havde forefundet i Universitetets zootomisk- physiologiske Museum, hvor den havde henstaaet i mange Åar som en sin Skal beråvet Patella. Den formeentes af afdåde Eschricht i sin Tid (c. 1827) at være erhvervet. eller indsamlet ved Cette i Syd-Frankrig, en Angivelse, der dog ligesom andre Localitets-Angivelser i dette ikke - zoologiske Mu- seum. altid maatte optages med noget Forbehold, og det saa meget mere, som den her gjaldt det i det Hele saa -om- hyggeligt undersågte Middelhav. Den nye Form viste sig at danne en ny og særligt udpræget Slægtstyp (Sancara) indenfor den paagjældende Familie, hvor den tillige opstilfede en tydelig Overgangsform mellem de mere typiske Pleurophyl- lidier — og en mere aberrant Form (Camarga), paa hvilken jeg ved samme Leilighed henledede Opmærksomheden. Saaledes som det ikke sjeldent gaaer, har det lunefulde Til- fælde ganske kort efter Offentliggjårelsen af den ene Art af den ny Slægt (S. guadrilateralis Bgh.), tilfåiet en ny, den, der er ”) Naturh. Tidsskr. 3. R. I, 3. 1863. p. 484—539. tab. XIII, XIV. 179. Gjenstand for nærværende Meddelelse. I det forhenværende Kgl. zool. Museum henstod nemlig en Pleurophyllidie-Form, paa hvilken Hr. 0..M&rch gjorde mig opmærksom, og som viste sig ogsaa at tilhåre Sancara-Slægten. Den nye Form synes at stamme fra Japan, idet den hid- rører fra et Indkjåb af japanesiske Mollusker, som Museet d. 26 Juli 1862 giorde fra Naturaliehandler Salmin i Hamborg. Der fore- fandtes kun et eneste, men velconserveret, kun noget uregel- mæssigt sammentrukket Individ, som Prof, Steenstrup med sædvanlig Forekommenhed mod videnskabelig Arbeiden stillede til min Disposition, til ydre Undersågelse og til Eftergaaen af de anatomiske Forhold, forsaavidt den kunde foretages uden i alfor hii Grad at beskadige den ydre Form. Denne Art var — idetmindste efter det foreliggende Individ at ddmme — noget stårre end den tidligere beskrevne, Længden udgjorde 4%, den stårste Brede 2,5 og den stårste Håide 1,57. Farven var omtrent som hos den anden Art, kun noget mår- kere. Den var eensartet bruunligtgraa, ogsaa hos denne Form hist og ber med en svag Tinte af Grångraaligt; paa Bundfarven fremtraadte overalt, dog i meget vexlende Mængde, en Masse meget smaa, hvidladne, uregelmæssigt spredte Prikker, i stårst Mængde saaes de paa Ryg- og Bugsiden og især da om Rhino- phorgruberne og fortil paa Fodsaalen%). Ogsaa her iagitoges en Antydning til en mårkere bruunlig Farve af Midten og Siderandene af Ryggen samt Randen af Foden især fortil; det Samme gjåldt om den åverste Flade af Hovedet samt om en Deel af Tentakel- skjoldet; det sidste saaes med Undtagelse af dets Rand bedækket med en hvidlig Belægning, der maaskee havde været sålvhvid. Mundråret fandtes som hos den typiske Art krænget halvt tilbage; indenfor den af samme dannede Ring (Ydermunden) laa ”) Derimod saaes intet Spør til de hos den anden Art forefundne store sepiafarvede Pletter. 180 den blottede Læbeskive med de mårkebrune, ikke ganske smalle Kjæberande (Fig. 4). Kjæberandene saaes, især opad og udadtil, mod den frie Rand af Læbeskiven kantede af en tynd, hvidlig, smal Bræmme; de adskiltes ved den oventil videre, nedentil ganske smalle Mundspalte (Fig. 1, 6). Tentakelskjoldet (Fig. 1, 2) var mere udviklet end hos den typiske Art, meget plumpere; den bageste Rand var låsnet, omtrent i en lignende Brede som hos den anden Art; Hjørnerne af Tentakelskjoldet vare kun ubetydeligt udtrukne, tykke, plumpe, afrundede for Enden (Fig. 2 a). Som hos S. quadrilateralis fandtes der en Antydning til den, hos flere andre Former af Pleurophyllidier meget stærkere udprægede, Fold fra det for- reste Fodbjårne op til Tentakelskjoldet. — Rhinophorgruberne (Fig. 2b) laae ikke saa nær. hinanden som hos forrige Art, og Overgangen fra Ryggen til Nakken var saaledes noget bredere. Gruberne vare mere spalteformede, rynkede i Randen, sammen- trukne; der saaes ingen Antydning til Pigmentplet i dem og intet Spor af de stærkt tilbagetrukne Rhinophorer. Rhinophorerne (Fig. 18) saaes (efter at Dyret var ”aabnet) af rådguulladen Farve, stærkest farvede mod Spidsen, hvor de endte med en guulladen Knap (omtrent som hos Pl. marginata); paa den nederste Deel af Kållen saaes indad og fortil og derfra opad Rhinophor- sækkens (Stilkpartiets) Indside en meget skarpt udpræget, hvidlig- farvet Streg; Oiet kunde sees skinne igjennem Sækken. Rhino- phorerne vare saa stærkt tilbagetrukne, at Stilkpartiet var aldeles udslettet, Kållen var kort, afstumpet-kegledannet, lidt sammen- trykt og maalte c. 2,257; den afveg ikke saa lidt fra den hos den anden Art; den var plumpere, ligesom forsynet med en Endeknap og paalangs perfolieret paa alle Sider”); fra sammes Axe saaes udgaae c. 410 tykke Blade, der atter vare deelte i to ”) Hos Sancara quadrilateralis var Kållen derimod glat paa Indsiden og kun paa Udsiden perfolieret paalangs. Dette Forhold fandtes paa begge Rhinophorer af det eneste undersøgte Individ, men kunde desuagtet vel være kun individuelt. 184 Blade og hvert af disse atter overfladisk tvedeelt; det forreste Blad oplåste sig nedad efterhaanden i flere, alter klåvede Blade. Kroppen stemmede i Form væsenligt med den hos den anden Art, men nærmede sig dog mere til den hos de atypiske ægte Pleurophyllidier (Pl. pustulosa). Kappen var glat (Fig. 2); bag Midten af Dyrets Længde saaes paa Midtpartiet ligesom en Antydning til fine Længdefurer; for- til gik den, som sædvanligt hos denne Slægt, uden Grændse over i Nakken, men denne Overgang var bredere end hos S. quadri- lateralis. Til hver Side stod Kappen (paa ganske lignende Maade som hos Pl, pustulosa) ud over Siderne af Legemet”); i Egnen af Analpapillen maalte denne Bræmme 7, i Regionen af Gjællerne 8,åmm ; Brede. Paa den temmelig tynde, brat afskaarne Kappe- rand fremtraadte intetsteds for Loupen eller under Mikroskopet (s. ndf.) tydelige fortyndede Hudsteder eller virkelige Aabninger (Cnidopori). Bagtil endte Kappen afrundet, dog lidt mere til- spidset end hos forrige Art og stådte næsten umiddelbart til Foden. Paa Undersiden af Kappebræmmen fandtes Gjæller og Sidelameller anbragte paa den hos Pleurophyllidierne sædvanlige Maade. Forranden af hele Gjællen var temmelig stærkt convex, Bagranden svagt concaveret, og hele Gjællen derved af noget anden Form end hos den anden Art. SGjællerne saaes naae næsten lige ud til Kapperanden. Det Samme var Tilfældet med Sidelamellerne, og" i den Henseende afveg denne Art noget fra den anden, hos hvilken disse levnede en smal någen Strækning udenfor den lamellerede; bagtil efterlode de en lille någen Stræk- ning mellem begge Sæt Sidelameller. I Gjællerne saaes Gjællebladene som hos andre Arter kor- test udad imod Kapperanden, derefter tiltoge de hurtigt i Stårrelse til henover Midten af Gjællen, hvorfra de aftoge ind imod den fem- ”) Det afvigende Forhold hos På, quadrilateralis turde maaskee være et ganske individuelt, beroende paa en Reisning af Kappebræmmen. 1882 melig overfladiske, Convexiteten nedefter vendende Gjællegrube (Fig. 1)X). Gjællerne vare i det Hele mindre vel vedligeholdte, og Gjællebladene lode sig saaledes ikke tælle med fuld Sikkerhed ; Antallet af dem syntes stårre end hos den anden Art (hvør det belåb sig til henimod 60). Bladene (Fig. 4) vare fortil lave og ud- trukne i en kort Liste, dog langtfra saa stærkt som hos forrige Art; derefter hævede de sig for i den bageste Ende at falde lodret af, ofte lidt udhulede i den bageste Rand og ved Basal- randen udtrukne i en kort Liste. De længere og håiere Blade skåde sig næsten altid længere frem bagtil end de lavere, og enkelte af samme saaes gaae over i en eller anden af de nærmest til- stådende Sidelameller (Fig. 1 c). Gjællebladene vare tynde, hinde- agtige, almindeligviis (Fig. 4) vexlende i Størrelse saaledes, at der mellem de håiere og længere Blade skåde sig to mindre ind, et, som kun var lidt mindre end disse, og et ganske lille; de to - stårre såaes ofte krummede efter Fladen og især i Randen, saa- ledes at det største med Randen slog sig hueagtigt ned om det mindre, De største Gjælleblade vare forholdsviis kortere end' hos forrige Art, idet de kun” maalte ømm É bedgde' ved co er Høide. Big Sidelamellerne (Fig, 1, 5) afvege ikke lidt fra dem hos den anden Art og stemmede mere med dem hos andre Pleuro- phyliidier, De saaes meget mindre tydeligt parallelt låbende og oftest tæt sammentrængte, forskudte af og båiede om hverandre uden nogen Orden, kun bagtil stode de mindre tæl; de vare dernæst mere talrige, idet der paa hver Side taltes c. 70 større og mindre Lameller (hos den anden Art derimod kun omtrent 40). De forreste låb fortrinsviis i Længderetning, de åvrige mere i- Skraaretning. Lamellerne vare temmelig høie, temmelig tykke, mere eller mindre tydeligt viftedannede. De forreste og de inderste ved Siderne af Legemet vare de stårste (et af ”) Ved ulige Sammentrækning af Dyret var den forreste Deel af Kroppen forlænget paa Bekostning af den bageste, og Gjælierne saaledes skudte meget langt tilbage. 183 de paa sidste Sted maalte APM i Længde, 2m j Håide); de yderste vare i det Hele mindst. Lamellerne saaes mere eller mindre tydeligt og noget uregelmæssigt furede i Randen og nedad Fladerne, sædvanligviis bleve Furerne tydeligere ned mod Grunden; disse Furer vare Udtryk for de bruunladne Leverlapper, der hist og her saaes tydeligt skinne »igjennem mellem Furerne. Umiddel- bart bag Gjællerne saaes symmetrisk paa begge Sider, umiddel- bart ved og paralleltlåbende med Kapperanden, en meget stårre og meget "plumpere, noget sammentrykt, lidt viftedanuet Lamel af:c dmm Længde, 2m7m Héøide og .c. 4,5r" Tykkelse (Fig. 1.e)>). Dyrets Sider vare (idetmindste paa det undersågte Indi- vid) lavere end hos den anden Art, temmelig bratte, Foran den inderste Deel af håire Gjælle saaes den oventil næsten 27" frem- springende Genitalpapil; fra den forreste Deel af samme ragede Penis frem (Fig. 41 b, 3). Denne sidste (Fig. 3) var langstrakt - kegledannet, 6" lang; afrundet i Enden; den var utydeligt ringet, paa Enden saaes en yderst fiin Aabning med en fra samme fremspringende, lille, guulladen Spids. Paa den bageste Deel af Papillen fandtes en fiin Aabning med fortykkede Rande. — Længere tilbage paa Siden, lige foran Begyndelsen af den bageste "/z af hele Legemslængden, oppe under Sidelamellerne sees den lodret fra Siden fremspringende, cylindriske Anal- papil (Fig. 1);..den. var 2,57" håi,2,757" bred, gjennem- boret af en rynket Aabning. — Den hos den anden Art paaviste fine Nyreaabning var her, sandsynligviis paa. Grund af den stærkt sammentrukne Tilstand af denne Deel af Kroppen, meget mere utydelig. og saaes kun ved paafaldende Sollys som en yderst fiin Pore lige ved og under Bagranden af Gjællen, . skjult mellem de talrige derværende hvide Prikker, is Hos en anden Pleurophyllidie med viftedannede Sidelameller, P7, m jeg fundet en ganske lignende" Udvikling af en clase (grl: ker i. Nærheden af stenene, 181 Foden (Fig, 4) var kraftig og som hos den anden Art temmelig bred; en svag Antydning til en ophåiet Liste forbandt, som ans fårt, Foden med Tentakelskjoldet. Fodsaalen var af langstrakt, fortil afstumpet Ægform, 3,5" lang, paa det Bredeste lidt over 2em bred; kun med ringe Antydning til en Fure "i Forranden, jævnt tilspidset bagad. I den bageste Deel af Saalen saaes en median (c. 44 |ang), -overfladisk, kun bagtil (i 67" Længde) dybere Fure; det er den hos Pleurophyllidierne sædvanligt fore- kommende Fodfure, som kun saaes usikkert antydet hos den anden Art, men altsaa tilkommer Sancarerne som de' andre Slægter af nysnævnte Familie. Legemsvæggene vare som hos andre Pleurophyllidier for tykke til at tillade Indvoldene at skinne igjennem; tyndest vare de paa Midten af Ryggen og af Foden, samt paa Hovedet. Ved Aabnen af Dyret fra Bugsiden gjennem Fodsaalen saaes forrest Svælghovedet med sine Retractorer, Arteria bulbi og det forreste Dissepiment i Legemshulen; umiddelbart bag samme den hvidgule og mårkt bruunlige Sliimkjertel; længere tilbage den stårste Deel af Maveblindsækkeu og Tarmen og heelt ud til hver Side en stor Nervestamme, der tvedeelte sig i Egnen af de for- reste Sidelameller, med den ydre Green gik over i Siden, med den indre låb langs Foden heelt ud til dennes Spids eller paa høire Side syntes at ende i Egnen af Anus. Nervesystemet stemmede, saavidt det kunde undersåges, med det hos foregaaende Art. Ved Roden af Rhinophoren laa det sædvanlige Lugteganglion med flere, fra dets åverste Deel udspringende Nerver, der atter viste deels kugleformede, deels nervelignende Vedhæng med eiendommelig Celleudvikling, som sandsynligviis tjene Lugtesandsen. Gastro-oesophagal - Gang- lierne vare usædvanligt smaa, langstrakte og stode i Forbindelse med et Par endnu mindre Ganglier paa Spiseråret. Ved Udsiden af Rhinophorens Rod laa det lille, næsten 185 kuglerunde Oie; dets Diameter udgjorde c. 0,28mm%), Pigmentet var sortebruunt, den ikke ganske lille Lindse var næsten farvelås og flåd hen ved stærkere Tryk; i Oiebunden saaes en Deel ikke ganske smaa Celler med Kjerne (Retina). — Det tykke, seige Neurilem, som indhyllede Centralganglierne, forhindrede som hos den anden Art Paaviisningen af Øreblæren. I Huden. (især paa Ryggen og Rygranden) saaes under Mikroskopet en Mængde bruunladne Pletter, der dannedes af lignende Legemer som dem, jeg har paaviist hos den anden Art: (1..c.. p. 500. t.… XIH f. 40); Disse Legemer vare celle- lignende, yderst svagt guulladne, af c. 0,005—0,006r" Tvær- gjennemsnit; de saaes (Fig. 19) paa de forskjelligste Maader forbundne til stavdannede, vinkelbåiede eller bålgedannede, ledede Organer, der vare leirede over hverandre, bugtede i ” og om hverandre paa de forskjelligste Maader, og som ved deres Mængde frembragte de mårke Pletter, — Foruden disse Le- gemer indeholdt Huden næsten overalt en Masse jævnt for- deelte eller mere sammentrængte, enkélte eller sammensatte, faste, farvelåse, rundagtige eller kantede Legemer (Fig. 20), der ikke forandredes ved kaustiske Alcalier, men næsten ganske og under Bruusning forsvandt ved Tilsætning af concentrerede Syrer (Salpetersyre); de enkelte Legemer maalte i Gjennemsnit 0,007— 0,0127mm, — De ovenfor omtalte, hvide Korn i Huden saaes dannede af Masser af smaa Bindevævsceller med guulladent Celle- indhold. I Kapperanden saaes som anfårt ingen Neldeporer, og ligesaalidt lykkedes det at finde Neldesække eller Neldefiimz+). Arten forholder sig i denne Henseende som ”) Ved en Trykfeil er Oiets Storrelse hos &. gquadrilateralis (1. €. p. 499) angivet til 0,029mm istedenfor til 0,29mm, ”) Paa Tværsnit gjennem Kapperanden lykkedes det flere Gange at faae heldige Præparater af Enden af Leverlapperne, men det udenfor liggende Væv af renee saaes uden de sædvanlige (Nelde-) Sække. Det Bin askee ikke ganske overflødigt at bemærke, at man ikke maa forvexle afrevne Stykker af de brede Hed bekelbrldd (Fig. 21) i seine med Neldefiim. 186 Camarga marginata; hos alle andre undersøgte Arter af Pleuro- phyllidier saavelsom hos den anden Art af nærværende Slægt (S. quadrilateralis) har Forf. derimod kunnet paavise Neldeorganer Mundråret (Fig. 4, 2) var krænget halvt tilbage, Yder- munden saaledes udslettet og Læbeskiven forliggende. 1 Midten af denne kredsformede, med radiate og circulære Folder svagt forsynede Læbeskive saaes en oval Aabning, i hvilken de brune Kjæbe- rande laae blottede og mellem samme den egenlige Mundspalte. Cuticula og Epithel paa Læbens Mundrår og Læbeskive vare som høs forrige Årt, å Svælghovedet (Fig. 7, 8) var temmelig stort, men (idet- mindste paa dette sammentrukne Individ) forholdsviis kortere end hos S. quadrilateralis; det var 14!” langt (5: udgjorde mere end 1/3. af Legemslængden), Yr”m håit (fra Midten af Mundspalten til Midten af Raspeskedens--Endeplade) ved en 'Brede af 10r"r, Det afveg i Formen noget fra det hos: den anden Art, var usæd- vanligt kort og. høit og lignede ikke lidet det hos Camarga mar- ginata; Kjæberne dækkede "en absolut og relativt stårre Deel af det. Forfladen var påa Grund af Kjæbernes Form lidt tilspidset opefter, Undersiden formedelst de langt bagud naaende Kjæber stærkt convex. Den åvre Flade saaes hvælvet fra Side til anden og viste en Indsænkning bag Forenden; tæt bag samme findes Spiserårsaabningen, og bag denne den stærkt fremspringende Raspe- pulpe, der vendte den temmelig store og flade Endeplade temmelig stærkt opad. " De forskjellige Partier paa Svælghovedet - traadte ikke saa tydeligt frem som hos den anden Art og som ellers i det Hele hos Pleurophyllidierne. Art, bulbi med sine tvende Endegrene var meget udviklet (Fig. 7), saaledes som i det Hele Aorta anterior, Efter at være låsnede i Forbindelse med hinanden saaes Kjæberne (Fig. 6) i Brede tilsammen at maale 10"", i Længde 441 og i Håide 5””, og som sædvanligt nogenlunde gjen- givende Formen af et i Bunden klåvet Barbeerbækken. Den enkelteKjæbe maalte i lige Linie 1Q”” i Længde, 5"” i Brede GE ESS Ba en ds ses SHE AED SE 187 (paa Midten) og 4,57" i Håide; den var i det Hele temmelig tyk i Substansen. Farven var hornguul, i de tykkere Partier mårkere oventil, mod og-i Navlepartiet bruun. Med Hensyn til Formforhold stemmede Kjæben med den hos den anden Art; kun var Hængsel(Navle)partiet i det Hele stårre, den åverste (forreste) Rand mere skraatlåbende, og den bageste Deel af Tygge- randen viste sig under Loupen (4—5 G. Forst.) i %4—15 af sin hele Udstrækning forsynet med 8—9 fortil og bagtil (paa Tyggefortsættelsen) lavere, meest lidt bagudrettede Rundtakker. Tyggeranden saaes paa ganske lignende Maade som. hos forrige Årt og ikke ulig en Rokkegumme bedækket med Rækker af Plader, der vare ligesaa eller næsten ligesaa talrige som hos nysnævnte=); Pladerne: tiltoge i Stårrelse ind imod Mundspalten, de i de inderste Rækker syntes i det Hele noget mere plumpe og i Enden mere afstumpede end hos S. guadrilateralis. Mundbihulen var meget lille. Tungen lignede den hos forrige Art, var kort og kraftig, lidt nedad båiet, oventil bredere end nedentil; Tungeklåften gabede stærkt; Tungebevæbningen i denne og paa dens dvre Rande saaes mørkere end hos den anden Art. Antallet af de i Culi- culabeklædningen paa Tungeryggen og i Raspeskeden anbragte paralleltlåbende Tandrækker belåb sig til 67 og var altsaa ulige stårre end hos den anden Art (hos hvilken det udgjorde 42); 32 Rækker laae ogsaa her blottede i Mundhulen, An- tallet af Tandplader i Raderne var ikke lidt forskjelligt i de forskjellige Rækker og ikke sjeldent ulige paa begge Sider af Mellemtanden ; det var ikke lidt stårre end hos forrige Art (hvor det belåb sig til c. 60—70) og varierede fra c. 120(123)—140(142). De forreste Tandrader vare, som sædvanligt, ufuldstændige, tildeels reducerede til Mellemtanden og nogle faa Sidetænder; de to bageste Rækker saaes uudviklede. Tandpladerne vare som hos forrige Art smaa og mindre end hos denne. Farven var lyst ravguul, ”) Der taltes ved Roden af Tyggefortsættelsen 21—24 Rader. 13 188 mårkest i Grunddelen af Tænderne eller i det Hele i de Par- tier, i hvilke de ere tykkest; Farven var lidt stærkere i de indad mod Midtlinien liggende Tænder, svagest i de yderste og optraadte, som sædvanligt, i de uudviklede Tandrader forst i de inderste Tand- plader; de indenfor Raspeskeden liggende Tandplader vare i det Hele lidt mårkere end de, der laae frit fremme i Mundhulen. Mellemtænderne (Fig. 10, 41) stemmede i Grundform væsenligt med dem los forrige Art, De vare næsten tresidige, pyramidale Legemer, afrundede foroven; Basalfladen var sub- quadratisk, Sidefladerne som sædvanligt udplåiede og de mellem- liggende Ribber stærkt betegnede ved fremspringende Spidser, af hvilke der sædvanligt taltes 1413—44 paa hver Side; men isteden- for at låbe ud i en bagover håiet Od, var Tanden afrundet foroven og bagtil ligesom afstumpet og oplåst i 3-—4 uregel- mæssige Smaaspidser. Bygningen var ganske den samme gjennem Raspens hele Længde og inde i Raspepulpen, saaledes at denne Form ikke var fremkommet ved nogen Itubrydning. Længden af Basalfladen udgjorde paa den stårste Deel af Tandpladerne 0,09, Breden 0,08 og Høiden 0,087», Sidetænderne 82868 af ganske samme Grundform som hos den anden Art. Ogsaa her nærmede den inderste Side tand sig i Form til Mellemtanden; men de fålgende havde alle- rede Sidetændernes sædvanlige Form, som meget hurtigt udviklede sig og derefter holdt sig væsenligt "uforandret lige ud til Randen af Raspen. Sidetænderne saaes, som sædvanligt, med deres korte tykke Basaldeel heftede i Cuticula, (Fig. 12, 43) og danne med denne en Vinkel af 45—90; de falde paa sædvanlig Maade med Fladen indad mod Midtlinien, saaledes at de med Randen af deres Rygning komme til at falde lidt over hverandre, med Spidsen pege de under en spids Vinkel indad mod Midtlinien (Fig. 9). Den inderste Sidetand (Fig. 12) er plump, kraftig, med kun ringe Udvikling af Hagepartiet samt uden Indtrykket paa den ene Sideflade af Tandlegemet; Formen er noget afvigende fra den hos $. quadrilateralis; Denticler fandtes ikke som hos denne paa 189 Indsiden af Hagepartiet, men som hos alle de følgende Sidetænder kun paa Udsiden; Antallet af disse Smaatakker var større og ud- gjorde sædvanligst 45. Længden af Basalranden udgjorde 0,065rm ; Længden fra Tandspidsen til Bagranden var 0,07, og Håiden fra Basis til Tandspidsen 0,067". Den anden Sidetand havde paa Yderranden af Hageparltiet flere Denticler end den tilsvarende hos den anden Art, her taltes 13—16; Længden af Hageparliet var 0,12mm, Tjen tredie havde 16—24 Denticler; Hagepartiet maalte 0,14mm, Den fjerde havde 20—24 Denticler og maalte 0,157” ; Hagepartiet; Hagen paa den femte maalte 0,2—0,22, paa den sjette 0,22, paa den syvende Q,237m, (og Længden af Hagepartiet tiltog derefter jævnt saaledes, at det får Midten af Tandrækken maalte 0,32— 0,37"; derpaa bevarede det paa en Strækning denne Længde og aftog dernæst saaledes, at den yderste Sidetand kun maalte 0,16—0,167"", den næstyderste 0,18—0,19, den tredieudenfra 0,2 og den fjerde 0,21 0.s.v. (Fig. 16). Sidetænderne saaes fiint dentieulerede paa den ydre Rand af Hagepartiet; men Tandingen var finere end hos den anden Art og gik ikke saa langt tilbage mod Tandlegemet som hos denne; Antallet af Den- ticlerne varierede meest fra 12—22; den var ofte uregelmæssig og ligesom hist og her afbrudt. De 16—18 yderste Side- tænder vare ikke denticulerede (Fig. 45, 16). og paa den folgende Snees Tænder var Denticulationen meget sparsom. Spytkjertlerne vare meget mårkladne; idvrigt forholdt de. sig, ligesom ogsaa Spytkjertelgangene, som hos forrige Art, Spiseråret var temmelig kort, indvendigt forsynet med temmelig stærke Længdefolder, der tildeels fortsatte sig over i Maven. — Maven saaes kort, men rummelig, bagad aabnede den sig i Maveblindsækken og til håire Side ud i Tarmen. I den Cardia nærmest liggende Deel af Maven fandtes talrige, temmelig tætstaaende Folder, der paa Bugsiden fornemmelig gik i Tver- 13" 190 retning, paa Rygsiden derimod i Længderetning og her tildeels gik over i Spiseråret; ved Pylorus saaes baade paa den dverste og nederste Mavevæg en stærkere Længdefold med en Fure paa hver Side og en Deel mod samme fra begge Sider convergerende Folder, saaledes at Indgangen til Tarmen indfattedes med to paa Siderne sammenstådende pennate Foldesystemer+). Lige ved eller mellem Folderne af det nedre saaes Aabningen til den forreste håire Galdegang. — Maveblindsækken var 5" bred paa det Bredeste (lige bag Sliimkjertlen), indvendigt forsynet med stærke Længde- folder; i håire Side saaes Indmundingen af 5 Galdegange, i venstre — saavidt skjonnedes — af 5, og i Bagenden indmundede endnu to; mod Aabningerne til Galdegangene saaes en svag Convergeren af Folder. — Tarmen slog strax efter sin Udtræden fra Maven en stor Bue "til Håire og opad mod Rygsiden og gik derefter lige bagad ; den maalte i Alt fulde 4,5 i Længde; i Pylorus- partiet af Tarmen og en kort tilstådende Strækning iagttoges en Fortsættelse af de omtalte pennate Folder; længere nede i Tarmen saaes en Deel stærkere og svagere Folder fortsætte sig heelt ud i Anus. — I Maven og Maveblindsækken fandtes ubestemmelig dyrisk og plantelig Masse, Tarmen var tom. Leversystemet syntes, saavidt skjånnes kunde, bygget paa samme Maade. som hos den anden Form og som hos Pleu= rophyllidierne i det Hele; allerede udvendigt fra skimtede man tydeligt Forgreningen af Leverrårene i Sidelamellerne (Fig. 5). Hjertet laa paa sædvanligt Sted; Kammeret pegede som sædvanligt lidt mod Håire og var stort; Aorta anterior var usæd- vanligt kraftig ligesom dens Fortsættelse fremad (A, bulbi phar., s. Oovf.). Gjælleblade og Sidelameller saaes byggede paa ganske lignende Maade som hos forrige Art. ”) Lignende Dannelser har jeg ogsaa iagttaget hos andre Pleurophyllidier (især hos Pi, Petersi.). 191 Tilstedeværelsen af en Nyreblære eller et Nyrehjerte var, som anfårt, antydet udvendigt ved den yderst fine Nyreaabning. Paa det tilsvarende Sted paa den indvendige Legemsvæg fandtes ogsaa ovennævnte Organ; det var som hos forrige Art af ikke ringe Stårrelse og maalte 3—4mm ; Længde; den ene Ende saaes aabnende sig gjennem det temmelig tykke Pericardial-Disse- piment ind i Pericardiallacunen, den anden fæstede sig til Egnen af Nyreaabningen; indvendigt saaes de for dette Organ charak- teristiske pennate Folder, og, saavidt skjånnedes, i omtrent det samme Antal. Den åverste Flade af Kjønskjertlen var be- dækket af Nyren, der saaes som et til samme nåie fastvoxet, guulladent, fjæderdannet, af talrige Spalter gjennembrudt Organ, gjennem hvis Spalter den mårkere underliggende Kjertelmasse tittede frem. Organets enkelte Blade saaes fladtrykte eller trinde, vare hule og syntes at staae i Forbindelse med et stårre Rum, Urinkammeret, som låb i Midten af Organet, i Furen mellem Kjønskjertlens Lapper. Huulhederne udklædtes af det sædvan- lige fine, zirlige Pladeepithel”). Kjånskjertlen (Gl. hermaphrodisiaca) laa omtrent midt i Legemshulen ovenpaa Maveblindsækken. Den var af bruunliggraa Farve, c. 47m lang ved en overalt omtrent ligelig Brede af (um, afrundet for begge Ender og kun ubetydeligt smalere i Bagenden; Håøiden af Organet var næsten overalt 4,5", kun henimod Forenden var det ubetydeligt håiere og i Bagenden lidt lavere. Det bestod som hos andre Pleurophyllidier af to nogen- lunde symmetriske Halvdele; Adskillelsen mellem samme var dybest paa Rygsiden, i den derværende dybe Fure forlåb det " Hos $. tuner DN hepper det væsenligt kun at have været dette Organ, der er fund SEES Plads, og selve Kjånskjertlen har været SALG ali nd, (sml. 3. 6. p./532:.1 X19, £. 47, 504 Hos ege besmænird har jeg rar fundet dette ER forholds- viis ikke hos nogen saa udviklet som hos Sanca e. Nys- viste især hos MS BENT sml. Trans. Linn. soc. XXIV. 3. 64. TUB ONE £4 2 192 store Urinkammer; ved Furer, som gik ud fra Medianfuren deeltes hver Kjertelhalvdeel paa sædvanlig Maade yderligere i bag hver- andre liggende skivedannede Lapper. Hver af disse sammensattes af Masser af smaa langstrakte Acini, hvis lange Stamme (Testicular-) parti endte med 1—3 mere eller mindre uregelmæssigt kugle- dannede (Ovarial-) Follikler (Fig. 23). Æggene vare af sæd- vanlig Beskaffenhed; Zoospermerne ligeledes, Hovedet af disse saaes af 0,0056—0,0077m Længde. Sliim-, Æggehvidekjertlen (Gl. mucipara) var stor, 10,5mm lang, tilsammen med den oprullede tykke Deel af Kjåns- kjertelgangen og Sædgjemmet 8,57" bred, 7"" høi. Den bestod, som sædvanligt, af en stårre hvidlig, paa Overfladen med yderst talrige Vindinger bedækket, halvt gjennemskinnende Lap og eu mindre, opak, bruunlig, bestaaende af mange Vindinger; denne sidste laa i Dybden af Kjertlen og op til Sædgjemmet; den traadte kun med et mindre Parti frem paa Overfladen. Kjonskjertelgangen svulmede efter at være traadt frem af Forenden af Kjånskjertlen temmelig hurtigt og vedligeholdt derefter gjennem den betydelige Længde af c. 11 en Tykkelse af 1—1,75mm, Den laa i talrige Vindinger op til Undersiden af Sliimkjertlen fornemlig mod sammes forreste og venstre Deel. Sædgjemmet var nyredannet, lidt sammentrykt og maalte Længde -é. 722 | Ovenstaaende Art adskiller sig nu ifålge den foretagne Under- sågelse i væsenlige Punkter fra den tidligere beskrevne, Tentakel- skjoldet sees af noget plumpere Form, med tykke, afrundede Hjørner; Rhinophorgruberne staae fjernere fra hinanden, Rhinophorerne ere bladede i hele deres. Omfang; Gjæl- lerne naae heelt ud til Kapperanden, og Bladene i samme ere talrigere; Sidelamellerne ere tilstede i stårre Antal, for stårste Delen viffedannede; paa hver Side saaes en enkelt colossal Lamel bag Gjællerne. Paa Kjæberne saaes Hængsel- partiet stårre, Forranden skraatlåbende og en Deel af Tyggeranden 193 især paa Tyggefortsættelsen bålget. Antallet af Tand plade- rækkerne var stort (67) og hver Række indeholdt et be- tydeligt Antal Tandplader (120—140). Mellemtanden var kullet foroven, ikke udtrukken i nogen Spids, og Antallet af Denticlerne ikke ringe (413). Sidetænderne vare fiint denticulerede, men Antallet af Denticler tem- melig lille (12—22); et absolut og relativt temmelig Stort Antal Sidetænder udad mod Randen af Raspen saaes uden Denticler. Det vil, efter åt denne nye Art er kommen til, være nod- vendigt at udvide de for Sancara-Slægten opstillede Characterer; samme ville nu maaskee være at formulere saaledes: Sancara, Bgh. Caruncula tentacularis nulla. Rhinophori disjuncti, Pal- lium antice non contlinuum, sed medio in collum transiens, » laeve. … Den differentielle Diagnose mellem Arterne bliver da fål- gende: S. quadrilateralis, Bgh. (Rhinophori' approæximati, eæterno latere lamellosi.) Lamellae laterales humiles, pauciores. Mandibula parte cardinali minore, margine anteriore (superiore) paullum obliquo, margine masticatorio recto. Series denticulares minus numerosae (42); in utroque latere dentis mediani dentes laterales minus numerosi (60—70) dispositi. Dens medianus cuspidatus, lateribus exaratus, denticulis paucio- ribus (6—9). Dens lateralis primus utrogue margine denticulatus. Dentes laterales reliqui grosse denticulati, denticulis subpaucie(1u-288); dentes exteriores edenticulati, pauci. Hab. M. med.? S. tatra, Bgh. (Rhinophori non approximati, undique lamellosi.) Lamellae laterales flabelliformes, numerosae. Mandibula parte cardinali la- tiore, margine anteriore obliquo, margine masticatorio undulato. 194 Series denticulares numerosae (67), in utroque latere dentis mediani dentes laterales mumerosi (120—140) dispositi. Dens medianus subtruncalus, denticulis pluribus (13). Dens lateralis primus eæterno modo margine serrulatus. Dentes laterales reliqui minute denticulati, denticulis paucis (12—22); dentes eæterni complures edenticulati. Hab. M. japon. Forklaring til Tavlen. Sancara iaira, Bgh. n. sp. Fig. 1. Dyret fra Bugfladen; 0,5 Gange forstårret. a. ri ege E æller d. SM keMhREE e. Den store Sidelamel: paa håire Side indenfor samme ÅAnus. — 2. Forenden af Dyret ovenfra; 0,5 Gange forstårret a. Tentakelskjoldet. b. nophorgruberne. — 3 Gesiitulpsplles med Penis. — 4å. Gjælleblade. — 5. En af de stérre Sidelameller, omtrent 8 Gange forstårret. — 6. Kjæberne, fra Bagfladen — 7. Svælghovedet ra Siden; 0,5 Gange forstorret. — 8. Svælghovedet o øi Stykke af orig af LMR, tegnet ved Cam. luc. — 10. To Mellemtænder ove enfra XT. En Mellemtand skraat fi; — 12. De 3—4 inderste Sidetænder ne: 19—2ide Række i Pulpen (bagfra)), tegnede ved luc. nticlerne sees skinne BEREER fra Udsiden. — 13. Sidetænder af. F= "ni i me Tilheftning i Cuticu — 14. Sidetænder skraat fra Undersid — 15. msn desi [NES == ren Rølkke og af den yderste Deel af Rækken ne — 16. Yderste ilereld — 17. To af de langt adadtil liggende Sidetænder fra Pulpen, indhyllede i deres Skeder — 18 orne Rhinophor fra Siden; Oiet skinner igjennem den tilbage- kræ — 19. Spienlne | (?) il Huden. — 20. — 21. Hudmuskeltraad Sha Kapperanden. — 22 Nyre 23. Flere Acini af Kjånskjértlen. kr Videnskabelige Meddelelser den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Andet Aarti, 1864, Udgivne af Selskabets Bestyrelse, Nr. 13750 Om Vestindiefis Pentacriner med nogle Bemærkninger om Pentacriner og Sålilier i Almindelighed af Dr. phil. Chr. Liitken, Assistent ved Universitetets zoologiske Museum (Meddeelt d. 14de og d. 2fde Décember 1864.) (Hertil Tab. IV—Y.) De herværende Museer besidde tre Exemplarer af en vestindisk Pentacrin; det ene er kjåbt til Universitets-Museet paa den natur- historiske Forenings Auktion i 1846 og opgivet at være fra St. Croix; det andet, som ligeledes er fra de danske vestin- diske Oer, er hjembragt af Professor A. S. Orsted; det tredie er i sin Tid indsendt til Universitetets fysiologiske Museum åF Assessor Benzon. — Efter sin Hjemkomst sammenlignede Professor Ørsted sit Exemplar med Joh. Millers udfårlige Beskrivelse og Afbildninger+) af et fjerde, som ligeledes var fra de danske Besiddelser i Vestindien, men fandt dem saa afvigende, at han opstillede sin Form som en ny Art under Navn af Pentacrinus Miilleri. Jeg "havde i 1856 den Ære paa Professor ”) Abhandlungen der Kåniglichen Akademie der Wissenschaften zu Ber- lin (1843): Ueber den Bau des Pentacrinus caput Medusæ. 14 196 Orsteds Vegne at forevise en Afbildning af denne Form ved Naturforskermådet i Christiania og meente derfor at imådekomme Prof. Orsteds Ønske ved at foranstalte optaget i Beretningen om dette Måde den Diagnose”), som Prof. Ørsted ved denne Leilighed havde meddeelt mig, og hvorved han havde sågt i al Korthed at udtrykke de vigtigste Forskjelligheder mellem begge Arter. Senere har den Sammenligning mellem de tre ovennævnte Exemplarer i vore Museer, som jeg har havt Leilighed til at anstille, overbe- vist mig om, at disse tre Exemplarer kun udgjåre een Art, men "tillige lært mig, at de Kjendemærker, som ere blevne opstillede for P. Milleri, ikke alle holde Stik, hvorimod andre synes at kunne træde til foruden dem, som Prof. Ørsted har fremdraget. Skjøndt denne Naturforsker senere har meddeelt mig, at han aldrig har betragtet sin Diagnose som andet end forelåbig og ikke ånsker den seet i noget andet Lys, har jeg dog troet at - skylde hans Bestræbelser for at oplyse dette Spårgsmaal at tage ”) Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres 7de Måde i Chri stiania 1862 p. 202. Efter at nogle Skrive- eller Trykfeil sie ASGRE af Ledi de sikundøre Arme angives til 9-10 istedenfor 3 hos P, Miillert, og at Perisomets Plader søn suboralibus istedenfor subowalibus) ere rettede, lyder Diagnosen sa ntacrinus SØGE BORE NEN dignoscitur articulorum mumero i in stipite inter articulos cirriferos basin versus sensim crescente, in infimo stipite articulis 17—18 inter Bikddos tirriferos, articulorum superiorum margine dentata, inferiorum Hates; poris interarticularibus ab arti- ci 0 mono, hoc est in maxima stipitis parte, cirris basi sub- tus compressiusculis, nec Mrk basalibus basi mer se paullo remo- tis, brachiis a calyce remotis, radiali secundo ceteris et longiore et latiore, brachiis primariis ex articulis 5—6, secundariis ex articulis 9—10 com- positis, squamulis in perisomate ventrali 4—6-gonis, totam superficiem tegentibus. P. Miilleri articulorum numero inter articulos cirriferos basin stipitis versus non crescente, articulis 6—7 inter articulos 13 infimos cirriferos, articulorum omnium margine integra, pin interarticularibus ab apice ad aben cirriferum septimum, hoc est tantum in summo stipite, Cirris subtus compressiusculis,. articulis enke et leviter cre- nulatis, basalibus basi inter se conjunctis, brachiis calyci approximatis, radiali secundo ceteris breviore, brachiis primariis ex articulis duobus, secundariis ex articulis tribus compositis, squamulis in perisomate ventrali subovalibus spars 197 den til Udgangspunkt for den fålgende Fremstilling, ligesom den har afgivet det naturlige Udgangspunkt for min egen Undersågelse. Stilkens Form synes at være ganske den samme hos vore tre Exemplarer og hos Joh. Millers. Heller ikke i Stilkled- fladernes Skulptur synes det, at der vil vise sig nogen Forskjel. Derimod er der Forskjelligheder i Henseende til Rankekred- .senes indbyrdes Afstand. Paa det Ørstedske Exemplar fin- des der 419 Kredse, idet Stilken er afbrudt tæt nedenfor den 19de; Antallet af Led mellem to rankebærende tager til fra Stil- kens Top til dens fjerde Kreds; herfra er der i et langt Stykke af Stilken $ eller 6 Led mellem to rankebærende, men i den nederste Deel af det tilstedeværende Stykke af Stilken aftager Leddenes Antal mellem Kredsene igjen noget; i de sidste 6 Af- snit er der saaledes Å eller $, kun undtagelsesvis 6 Led mellem to med Ranker udstyrede Stilkled, De Porer, som findes i den &vre Deel af Stilken mellem Leddene, i dens indspringende Kanter, standse temmelig brat med den 7de Rankekreds eller det 32te Led fra oven. Det ,den naturhistoriske Forening" tidligere tilhårende Exemplar stemmer ikke i denne Henseende saa nåie overeens med det Ørstedske, som man kunde have ventet. Der er her kun saa- meget af Stilken tilstede, at 8 Rankekredse ere bevarede; fra den tredie fra oven er Leddenes Antal temmelig konstant, det varierer kun fra 8 til 10 mellem to efter hinanden fålgende ran- kebærende Stilkled, men Gjennemsnitstallet er dog altsaa noget håiere end hos det Ørstedske Exemplar. Porerne ere her meget tydelige til den sjette Kreds eller omtrent til det 39te Led. Det | Benzonske Exemplar bar ligeledes 8 Rankekredse; i de 6 nederste Afsnit er der 8 eller 9 (undtagelsesvis 7) någne Led mellem to med Ranker; Porerne blive utydelige noget under den tredie Kreds, omtrent ved det 26de Led. Paa Joh. Millers Exem- plar fortsatte Porerne sig derimod næsten til den Øde (10de) Kreds, deres Tal var derfor her over hundrede i hver Række; det havde i alt 40 Kredse af Ranker; fra den fjerde Kreds var Leddenes Antal konstant, 13 eller 48 mellem hver. Omtrent 14% 198 det samme Tal (15—17) finder jeg paa to Stilkstykker, som Hr. Sekretær Friis har foræret Museet, og paa hvilke Led- denes Antal kunne tælles for 8 Afsnit i Alt, samt paa Ellis's bekjendte Afbildning") af et Exemplar fra Barbados. Efter hvad der saaledes foreligger, synes der altsaa at være den be- stemte" Forskjel mellem Pentacrinus asteria L.%%) (P. caput Medusæ Joh. Mill.) og P. Miilleri Od., at der hos den sidste i Reglen kun er 5—40 Led mellem hvert Par rankebærende Stilk- led, hos den fårstnævnte derimod langt flere, 45—18, i den stårre Deel af Stilken, hvorhos Porerne fortsætte sig en Deel længere ned paa denne hos P, asteria end hos P. Miilleri. Dog maa det herved erindres, at allerede de tre foreliggende Exem- plarer af den sidste Art ere en Deel forskjellige i Henseende til Stilkleddenes Antal mellem Rankerne, og den Indvending kan derfor ikke uden videre afvises, at hvis der forelaae en stårre Række af Exemplarer, vilde man maaskee kunne paavise yderli- gere Mellemforhold. Paa noget saadant tyder ogsaa det af Miller”) beskrevne Exemplar af P, asteria, hos hvilket hvert 12te—idde Led var udstyret med Ranker, saavelsom det af Forbes”) afbildede, hvor der stadigen er 12. Een Forskjel synes der dog endnu at kunne paavises mellem Stilken hos P, Miilleri og P. asteria, Hos den sidstnævnte ere de rankebærende Stilkled — Talen er her ikke om den åverste endnu i Udvikling værende Deel af Stilken — ikke eller kun ") Philosophical Transactions v. LI (1761) p. 357 t. 13. I den stårre Deel af Stilken viser Afbildningen (paa hvis absolute Nøiagtighed i denne Henseende der dog neppe tår stoles) 14—19 Led mellem to Kredse ”) Om denne Benævnelse for Arten see det folgende. ”") A Natural history of Crinoidea or lily-chaped Animals (1821) p. 48. ") Dixon, Geology of Sussex t. 19 f. 1. Afbildningen viser de i det fål- gende omtalte håie rankebærende Stilkled, som udmærke P. Miilleri, og der er saaledes i det mindste eet Forhold, som taler for, at den er udført efter et Exemplar af denne Art, hvad man neppe vilde kunne erkjende af den Maade, hvorpaa Kronen er fremstillet. Muligvis fore- stiller den dog en anden Art f. Ex. P, decorus Th 199 meget lidt stårre end de andre, medens de hos P. Miilleri ere 2—3 Gange saa høie som disse. Ved nærmere Eftersyn vil det dog vise sig, at de rankebærende Led hos denne Art egen- lig ere sammensatte af to, der ere traadte i en inderligere For- bindelse med hinanden end to andre efter hinanden fålgende Led, eller, med andre Ord, ere mere eller mindre sammenvoxne med hinanden, og af hvilke Rankerne hovedsagelig sidde paa det åverste. Jo håiere man kommer op paa Stilken, desto iddere er Forbindelsen mellem disse to Led, desto mindre tilbåielig vil man derfor være til at erkjende Tilstedeværelsen af dette For- hold+). "Imidlertid vil man ogsaa hos P. asteria kunne overbevise sig om, at det Stilkled, som fålger umiddelbart under det rankebæ- rende, altid er forbundet med dette paa en noget anden Maade end de fålgende, hvilket især viser sig deri, at Såmmen mellem disse to Led er mindre takket, saa at der altsaa ogsaa hos denne Art er ligesom en Antydning eller en Begyndelse til den Sammenvoxning af de to omtalte Stilkled til eet håit Led, som udmærker P, Miilleri. Ikke desto mindre vil der dog — saaledes som Erfaringerne foreligge for Tiden — blive en temmelig stor og let opfattelig Forskjel tilbage mellem disse to Årer i denne Henseende. Man har fremdeles villet finde en Forskjel mellem P. asteria og P. Miilleri i Stilkleddenes Omrids, saaledes at disse skulde være heelrandede i hele Stilkens Længde hos den nye Art, medens de bos den gamle havde takkede Rande i den åvre Deel af Stilken, Denne Forskjel existerer imidlertid ikke, saa- vidt jeg skjønner; i den Deel af Stilken, hvor Leddene beskri- ves som tandede hos P, asteria, er det samme Tilfældet i lige- ”) Disse mere eller mindre sammenvoxne Dobbeltled hos P. Miilleri have til Fålge, at der let gjor sig nogen Vilkaarlighed gjældende i Angivelsen af, hvormange Stilkled der ligger mellem hver Rankekreds, idet det sub- cirrale Led snart vil blive talt med, snart forbigaaet, alt eftersom dets Adskillelse fra det egenlige rankebærende Led ere mere eller mindre tydelig. 200 "saa håi Grad hos P. Miilleri. Med noget mere Ret har man sågt en Forskjel i Rankernes Form; paa det Ørstedske Exemplar ere disses ydre Led unægtelig noget sammentrykte, næsten kjålede underneden, og den derved fremkomne Kant er som oftest ved et lille Indsnit eller Indbugtning deelt i to smaae runde Tænder eller Knuder, og Rankerne kunne derfor her beskrives som ,svagt takkede underneden” henimod Spidsen. Dog maa herved bemærkes, at disse Smaaknuder ikke ere lige tydelige paa alle det omtalte Exemplars fuldt ud- viklede Ranker, (om andre end de fuldt udviklede er Talen selv- følgelig ikke), og at der paa Rankerne af de ovenfor omtalte Stilk- stykker af P. asteria er ligesaa tydelige Spor til dem, som hos vore to andre Exemplarer af P. Muilleri. 1 dette Forhold vil der derfor neppe kunne såges et brughart Artsmærke mellem de her omhandlede to Arter. Det er endvidere bleven antaget, at Bægerets Grundled, de saakaldte Basalia, skulde frembyde en væsenlig Forskjel. Hos alle tre Exemplarer af P. Miilleri falder det strax i ØOinene, al de fem Basalia danne en sammenhængende Kreds under de nederste Straaleled (Radialia), og de korte Somme, hvormed de ståde sammen udvendig, sees meget tydelig midt under hver af disse. Paa Joh. Millers Afbildninger seer man derimod kun lidt-til Grundleddene, de synes kun at komme tilsyne i Vin»- klerne mellem de nederste Staaleled (Radialia primaria) og at være udelukkede fra al indbyrdes Beråring ved disse. Men heri troer jeg heller ikke, at der vil kunne såges noget Artsmærke; af Beskrivelsen fremgaaer det nemlig tydeligt nok, at Afbildnin- gerne ikke ere nåiagtige i dette Punkt. Det hedder nemlig; »die Seiten der Basalia stossen an einander%, ,,die Nath zwi- schen zwei Basalia%, hvilke Udtryk ikke kunne efterlade nogen Tvivl om, at P. asteria i denne Henseende forholder sig aldeles ligesom P. Milleri”). Heller ikke i Formen af det andet ") Derimod er der uddåde Arter (om hvilke mere siden), hos hvilke Grund- 201 Straaleled troer jeg, af man endnu — uden umiddelbar Sam- menligning af begge Arter — tår antage nogen Artsforskjel, dertil gjengives dets Form altfor forskjelligt af Joh. Millers Tegner (t. II. f. 1-3)... Derimod er jeg overbevist om, at en Artsforskjel . vil kunne findes i den Maade, hvorpaa de to åvre Straa- leled ere forbundne med hinand'en. De Stykker eller Led, som sammensætte Såliliermes Bæger og Årme, kunne som bekjendt være forbundne enten ved Såmme eller ved virkelig Ledforbindelse. I første Tilfælde hvile de umiddelbart paa hinanden med deres fint stribede Flader og ere ubevægeligt forbundne med hinanden; i det sidste beråre de kun hinanden med. enkelte ophåiede Linier, den åvrige Deel af Ledfladen er glat og optages deels af det elastiske Bindevæv, som forbinder dem med hinanden, deels, paa Bugsiden, af de Muskler, som bevirke Armenes Båining, medens Strækningen, som bekjendt, besårges af det elastiske Bindevæv. Ifålge Joh. Millers Beskrivelse finder Forbindelsen ved Såmme Sted 1) mellem Grundleddene indbyrdes; 2) mellem de nedre Straa- leled indbyrdes; 3) mellem disse og Grundleddene; 4) mellem de to fårste Led af Armene saavelsom mellem de to første Led over enhver ny Klåvning af Armene, hvilke to Led saaledes danne et Dobbeltled (Syzygium). Den anden Art Forbindelse, ved Led, finder derimod Sted 4) mellem de nederste og mellemste Straa- leled; 2) mellem de mellemste og dverste Straaleled; 3) mellem de åverste Straaleled og det underste Led af hver Arm, samt 4) mellem samtlige Armled med den ovenfor berårte Undtagelse. Naar undtages et eneste Punkt forholder Alt dette sig ganske paa samme Maade hos P. Miilleri; men hos denne ere de to overste Straaleled ikke forbundne ved Ledforbindel- leddene ere meget smaae og kun komme tilsyne i Vinklerne mellem de underste Straaleled. I den omtalte Som mellem Grundleddene ind- byrdes findes der ifålge Joh. Millers Beskrivelse to dybe Porer, hvor- til der ikke sees noget hos de foreliggende Exemplarer. Rimeli igvis endnu et Artsmærke! 202 ser, men ved Såmme, ganske paa samme Maade som de to fårste Led over enhver Deling af Armene. Det er hos Penta- crinerne saa let at see — især naar man lader dem tårre lidt ind -— om to Stykker ere forbundne ved Led og Baandmasse, eller umiddelbart ved Somme, at det ikke er muligt at tage feil deraf, og desuden har jég paa det Benzonske Exemplar, hvor Perisomet og de blåde Dele mangle og Armene ere båiede til- bage ned mod Stilken, saa at Bægerets Indre ligger blottet og let tilgængeligt, kunnet overbevise mig om, at Ledforbindelsen virke- lig mangler paa det angivne Sted, uden at nogen egenlig Sån- derlemmelse har været nådvendig. Det kan paa den anden Side ikke antages, at dette Forhold skulde være undgaaet Joh. Millers Opmærksomhed, hvis det fandtes hos den af ham undersågte Form, da det netop er et Forhold, som han ellers har forfulgt med sin sædvanlige Skarphed og Udfårlighed i dets hele Maade at træde op paa, og det saameget mindre, som han udtrykkelig afbilder de disse to Bægerled forbindende Muskler, hvilke altid mangle og naturligen maae mangle, naar to Led ere forbundne ved Såmme. Heller ikke er der noget unaturligt i, at to Arter af Pentacrinus-Slægten i denne Henseende kunne forholde sig forskjelligt, da den samme Forskjel jo træder op blandt Ålectoerne, bvor nogle Arter have de to ådvre Staaleled i hver Række forbundne til et Doppeltled, andre ikke). Der vil der- for heller ikke af denne Grund være Anledning til at stille vore … to vestindiske Pentacriner i to forskjellige Slægter eller Under- slægter. Forresten indråmmer jeg, at det vilde være ånskeligt at faae Ledforbindelsen mellem de to åvre Straaleled hos P. asteria udtrykkelig stadfæstet ved en ny Undersågelse af denne Art, skjondt det ikke ret vel kan betvivles, at den her virkelig er tilstede. Hos den fossile Slægt Æncrinus er denne Søm mellem de to dvre Straaleled derimod konstant. See Beyrich, ueber die Crinoideen des Muschelkalkes (Abhandl. d. Akad. d. Wissensch. Berlin 1857) p. 31. t. 5 EM i i | å E SÅ y i 203 De hidtil omtalte Forskjelligheder ere af den Art, at de kun kunne have en meget lille Indflydelse paa Artens Habitus eller Udseende i det Hele. Der er imidlertid eet Forhold, som vil gjore det temmelig let at sondre mellem disse Former ved det forskjellige Indtryk, som det maa gjåre paa Beskueren, nemlig den forskjellige Formel, om jeg tår udtrykke mig saaledes, hvorefter Armenes Deling gaaer for sig. Den fårste Deling, over Radiale axillare, efterfålges hos den Form, som Joh. Miller beskrev, af to Arme paa 5—6 Led, som dele sig hver i to (primære) Armgrene paa 9—40 Led, hvorefter endnu en tredie Klåvning finder Sted. Derimod viser Figuren intetsteds en fjerde Klåvning, som dog, efter Beskrivelsen, skal kunne finde Sted, hvilket bekræftes af Millers Figur, der uden Tvivl forestiller den samme Form, og hvor man seer den ene sekun- dære Armgreen forblive udeelt, medens den anden over det 12te Led deler sig i to Grene af tredie Orden, Det mellem de for- skjellige Klåvninger liggende Antal af Led er altsaa franeden af opad fålgende: 5—6, 9—10, 125). Ganske anderledes er For- holdet hos P. Miilleri, og alle 3 Exemplarer forholde sig i denne Henseende væsenligen eens; rigtignok varierer det Antal Gange, som Klåvningen gjentages, i de forskjellige Arme fra 2—5, men er saaledes dog i Gjennemsnit håiere end hos P. asteria, om end det hele Antal af Armgrene kan være omtrent det samme hos begge Arterxx). De 10 Arme klåve sig konstant allerede efter det andet Led; af de to primære Årmgrene ”) Det maa herved bemærkes, at de to nederste, ved Såm forbundne Led i hvert Sæt stadigen ere regnede for to, skjåndt de ogsaa kunde regnes for eet Dobbeltled. Paa et af Wyville Thompson beskrevet Exem- plar (om hvilket mere siden) angives disse Tal til 5, 6 og 7—8. n vis Variation gjår sig derfor rimeligvis ogsaa gjældende i dette Forhold indenfor Arten ry Det Bensenike Exemplar har kun tertiære og kvaternære Grene paa een af de 10 Arme; det har derfor kun 34 Armgrene, medens det Ørstedske har 44; hvormange det tredie har havt, kan ikke længer an- gives nåiagtigt. 204 klåver den indre sig i Reglen ikke oftere"), hvorimod den ydre klåver sig igjen over det tredie (undtagelsesvis det andet eller fjerde) Led; af de saaledes dannede sekundære Armgrene kan den ydre igjen klåve sig over det tredie Led i to tertiære, af hvilke den ydre igjen over det Idie—åte Led kan klåve sig i to kvaternære Grene. Det er saaledes næsten altid kun den ydre Armgreen, som deler sig, men Delingen gjentager sig til Gjengjæld hyppigere og med kortere Mellemrum end hos P. asteria; det mellem Delingerne liggende Antal afLed er altsaa her henholdsvis 2, 3 (2—4), 3 og 3—5å. — Det er nu vistnok ikke utænkeligt, at ogsaa denne Forskjel ved Undersågelse af et større Antal Exemplarer kunde vise sig ikke at være konstant, men det fore- kommer mig dog lidet rimeligt, og indtil videre vil man vistnok være berettiget til at regne dette Forhold til Hoved-Artsmærkerne for vore to vestindiske Pentacriner. Det af Professor Ørsted hjembragte Exemplar har den særegne Interesse, at Perisomet er fuldstændig bevaret, og at man derved har Leilighed til i det væsenlige at stadfæste Joh. Millers, paa Analogien med Alecto byggede Hypothese om Mundens og Tarmaabningens Form og Beliggenhed. Munden er central som hos de fleste Alectoer, og det fremstaaende Tarm- rår hæver sig op fra et af Interpalmarfelterne. Fodgangenes (Tentakelfurernes) Låb er ligeledes som hos de almindelige Alectoer%+), og ligesom hos P. asteria er den blåde Bughud be- ”) Een af de 10 Arme paa det Ørstedske Exemplar danner i denne Hen- seende en Undtagelse, idet dens indre primære Armgreen deler sig een Gan xx) Det ihelidev hos de Koninck (og le Hon): »Recherches sur les Crinoides du Terrain Carbonifére de la Belgique« (i »Mémoires de Tacadémie Royale de Belgique t. 28, 1854) p. 52, at »Analaabningen ligger næsten lige ved Siden af Munden: og følgelig nærmere ved denne end Joh. Muller havde antaget«, hvilket grundes paa Duchassaings sammesteds aftrykte Brev fra 1846, hvori det hedder, at »Gattet har Form af et fremspringende 3"”' langt Ror, som er anbragt ganske tæt ved Munden paa een af Læberne«. Det er jo muligt, at Duchas- 205 lagt med Smaaplader, Naar man imidlertid har troet at kunne finde et Artsmærke deri, at disse Smaaplader hos P, asteria ere kan- tede og ståde umiddelbart op til hinanden, hvorimod de hos (det Ørstedske Exemplar af) P. Milleri vise sig spredte og »Subovale£ af Form, maa jeg dog tilstaae, at jeg endnu ikke er aldeles saings Undersøgelse er anstillet paa en anden Art end min, men hvis r sa betydelig i sig selv, men faaer nogen Betydning derved, at de nulevende Pentacriner i alle finere Enkeltheder af deres Bygning maae staae som Typus for de fossile Grinoideer, som de, der ene kunne give Någlen til mer rette Forstaaelse. Om Munden hedder det fremdeles hos Duchas- ng, aft »den er omgiven af 5 Læber, og at den fårst sees som et ek rundt Hul af omtrent 2 Liniers Tyermaal, naar man låfter Læberne op. Tygningen skeer ikke ved Munden, men med Læberne, som i dette Oiemed ere væbnede med en Række temmelig stærke Smaapigge«. De Koninck tilfåier: »det er maaskee ikke overfld- digt at lægge Mærke til, at det fremgaaer af Dr. Duchassaings »Skitser«, at det han kalder »Læberne«, ere virkelige trekantede haarde e ning eller overhoved et Udstyr meb haarde Munddele. Mel ler ke. hos Alectoerne kjendes noget saadant. Ikke heller egt jeg, hvorledes det er muligt af en »Skitse« at erkjende om noget er haardt eller blådt. Denne formeentlig aldeles urigtige Opfattelse af råd ne som »haarde Klapper+ giver strax de Koninck Anledning til en Sammenligning med Fr enge ernes saakaldte Pels ps hand så til en Tydning a denne som Munden (!). Desto vigtigere er det, at den formeentlige Ses buniie der ligger til GLlG bla Shoe eller — hvis den t Y- Ogsaa i Wyville Thompsons nedenfor citerede SKEER om Sålilierne og i Bronns Bearbeidelse af Crinoideerne i »die Klassen und Ordnungen der ne (1860) p. 217, spoger kel af 5 FR Klapper omgivne Mund, som ganske vid ikke findes hos P. Miilleri hvis Tilværelse hos andre PohbAdrnks ler jeg indtil videre vin mig paa det bestemteste at betvivle. 206 vis paa, at nogen meget væsenlig Forskjel er tilstede i denne Henseende. Disse Smaaplader ere nemlig — naar de tårre lidt ind og betragtes under Lupen — i Virkeligheden ogsaa kantede hos det Ørstedske Exemplar, og synes de end her at ståde min- dre umiddelhart op til hinanden end det afbildes af J. Miller, er jeg dog ikke sikker paa, om dette maaskee ikke tildeels kunde have sin Grund i en mere slap Tilstand af det blåde Perisom hos det Ørstedske Exemplar. Ved Indtårring antager jeg, at det vilde faae temmelig megen Lighed med den Millerske Afbild- ning. - Derimod synes der rigtignok at være færre (1—3) Porer i hver enkelt Plade hos den nye Art, men da jeg ikke har kun- net lægge dem under Mikroskopet, tår jeg ikke endnu lægge nogen særdeles stor Vægt derpaa og henstiller derfor hele dette Punkt til yderligere Undersøgelse paa andre Exemplarer. For at fuldstændiggjåre Billedet af P. Miilleri skal jeg endnu tilfåie, at Armgrenene ere glatte og trinde ligesom hos P. asteria. I en Armgreen har jeg talt c. 90 Led. Hos det Ørstedske og Benzonske Exemplar faae de alleryderste Led et knudret Udseende derved, at hvert enkelt Led springer frem over det fålgende med en lille, tornet Knude; hos vort tredie Exemplar sees der derimod ikke noget dertil, Smaagrenene (pinnulæ) ere korte og flade, sammensatte nederst af 9, højere oppe af 11—13, saa igjen af 9 Led; i selve Spidsen af Armgrenene aftage de end mere i Størrelse og Ledtal, hvilket sidste synker ned til 2 eller, paa det sidste Armled, endog til eet. I denne Deel af Armen dannes nye Led og Smaagrene aabenbart bestandig af nyt. De nederste Smaagrene ere ikke som hos Alectoerne forskjellige fra de andre i Form, Uddannelse eller Funktion. Skulde jeg efter de foreliggende og i det foregaaende dråf- tede Kjendsgjerninger forsåge at udtrykke Forskjellen mellem de to Arter, som jeg med Prof Ørsted antager kunne skjelnes mellem Pentacrinerne i den mexikanske Havbugt, i Form af en Diagnose, vilde denne lyde saaledes: 207 P. asteria L. Årticuli 15—48 inter articulos cirrigeros (simplices, humiles) columnæ; pori interangulares usque ad verti- cillum cirrorum nonum ab apice columnæ; ossiculum calycis radiale secundum cum tertio (awxillari) articulatione vera conjunctum; brachia ex articulis 5-—6, rami primarii ex articulis 6—40, secun- darii ex articulis 7—12 infra articulum axillarem supremum formati. P. Millteri Od. Articuli 4A—10 inter articulos cirrigeros (duplices, altissimos) columnæ; pori interangulares usque ad verti- cillum cirrorum quartum vel sextum modo ab apice columnæ; ossicu- lum calycis radiale secundum cum tertio (aæillari) sutura junctum syzygium formans; brachia ex articulis 2, rami primarii 3- (2-4-) articulati, secundarii 3-, tertiariå 3—5-articulati. Vi bor dog ikke oversee, at disse Forskjelligheder ere af noget forskjellig Art. Nogle af dem ere aldeles uimodsigelig tilstede mellem de foreliggende eller beskrevne Exemplarer, men man kan maaskee endnu ikke være aldeles vis' paa, at de have Betydning som Artsmærker; det kunde muligvis vise sig, naar man fik undersøgt flére Exemplarer, at de ikke afgive kon- stante Charakterer. Hertil regner jeg: 4) det forskjellige Antal af Led mellem de rankebærende Stilkled; 2) den forskjellige For- greningsmaade af Armene samt det forskjellige Antal Led i Arm- grenene mellem Axillarleddene. Sandsynligheden er dog unægte- for, at en Artsforskjel virkelig er udpræget i disse to For- hold. Andre ville uimodsigelig have den største Betydning som AÅrismærker, men det er endnu ikke aldeles vist — skjåndt overordentlig sandsynligt, næsten til Vished grændsende, men endnu ikke bevist ved umiddelbar Sammenligning — at de virkelig ere tilstede; jeg regner dertil især den forskjellige For- bindelse mellem de to åverste Straaleled. Da det for de fossile Crinoideers Skyld er af saa stor Vigtighed at kjende Grændserne for Variationen hos de levende, vilde det være meget ånskeligt, om de andre i Europas Museer”) opbevarede Pentacriner fra Nu- ”) Foruden de 6 vestindiske Exemplarer, som opregnes af Joh, Miller, 208 tiden kunde blive nærmere undersågte og sammenlignede med Hensyn til disse Punkter. Skulde det mod al Forventning vise sig, at Forbindelsen mellem de to åvre Straaleled ikke var ble- ven opfattet rigtigt af Joh. Miller, vilde de andre anfårte Hoved- Artsmærker (Stilkens Ledtal og Armenes Forgreningsmaade) neppe være nok til at sikkre Arlsforskjelligheden. Der er dog vist- nok kun ringe Sandsynlighed for, at det endelige Resultat skal blive, at de her opstillede Arter atter flyde sammen til een; men i et saa vigtigt Spårgsmaal kan man ikke være omhyggelig og forsigtig nok. Der synes iåvrigt at leve endnu en tredie Pentacrinus-Form i Vestindien. I en populær Afhandling om ,Sea Lilies%, indryk- ket i ,The intellectual Observer" for 1864, beskriver nemlig Prof, Wyville Thompson ligeledes to nulevende vestindiske Penta- crinus-Arter under Navnene P. (Cenocrinus) caput medusæ og P. (Neocrinus) decorus.… Den fårstnævnte er aabenbart den samme Art, som Joh. Miller havde for sig (P. asteria); den anden minder i flere Træk om P. Miilleri, men maa alligevel være for- skjellig fra denne. Det fremgaaer nemlig deels af Beskrivelsen, deels af skriftlige Meddelelser, som Hr. W. Thompson senere har havt den Godhed at gjåre mig som Svar paa nogle til ham henvendte Spørgsmaal, at alle Radiala hos P. decorus ere forbundne ved virkelig Artikulation, og at der — hvil- ket er noget aldeles nyt for en Péntacrin og temmelig mærkvær- digt — findes Syzygier med nogle faa Leds Mellemrum langs ud af Armene i deres hele Længde. Der vilde, hvis den nævnte Afhandling kunde betragtes som et videnska- beligt Indlæg i Sagen, være ikke ringe Opfordring til nærmere at dråfte flere af de i den meddeelte Kjendsgjerninger saavelsom og de her omtalte 2 Exemplarer (Benzons og Ørsteds), nævnes 1 i Michelins og 1 i d'Orbignys Samling samt 1 eller 2 i Pariser- Museet, ialt altsaa 11 eller 12 vestindiske Exemplarer i europæiske Samlinger. Hertil komme endnu nogle Exemplarer i England, omtalte af W. Thompson. 209 de deraf dragne Slutninger, men da jeg veed, at Forfatteren siden den Tid har ændret sine Anskuelser i flere Punkter og ikke vil have sine Udtalelser opfattede som et Udtryk for hans veloverveiede Meninger, vil jeg her indskrænke mig til at hen- vise Læseren til selve Hr. Wyville Thompsons ikke uinteres- sante Artikel. I den senere Tid har man fremdeles faaet Vished for, at Havet ved Vestindien ikke er Pentacrinernes eneste Hjem i den nærvæ- rende Jordperiode, men at der ogsaa findes Pentacriner i det indiske Ocean. Hvad man hidtil har faaet at vide om dem, er dog overmaade tarveligt og indskrænker sig til fålgende korte Meddelelse: +, Professor Sigmund Schultze fra Greifswald foreviste Afbildninger af en ny Pentacrinus, som var ham tilsendt fra Amboina, og udtalte sig om de 3 Arter, som han skjelner i denne sjeldne, hidtil kun i 7 Exemplarer bekjendte Dyreslægt, nemlig P. Guettardi, P. caput Medusæ og P. ArndtiiY”). Desværre i ON klebens Bericht aber die 3åte Versammlung deutscher ketafotsle Årt in Karlsruhe im September 1858 p. 203. — I »FInstitut« for 1845 p. $lg findes folgende korte Notits om en nyhollandsk Crino- idee: »Une espéce nouvelle d'Encrine vivante a été découverte par le révérend C.Pleydell å Newcastle, sur la riviére Hunter, dans la Nou- velle Hollande ; (o: Kolonien Hunters River, ikke i Floden af samme Navn, maa man formode); Fauteur propose de lui donner le nom d'Encrinus australis. ro n'a pas de colonne vertebrale (9: Stilk?), ais le corps de V'animal a environ un cinquiéme de pouce de long, et est terminé dans soilå direction” par une base circulaire. Textrémité opposée du corps sont attachés cinq appendices clavicu- ires »ete.« Mr. Pleydell a essayé souvent de recueillir avec beau- tertiaires, si l'on ajoute foi a ce dans les terrains subapennins«. Denne Notits er formodenlig taget af 210 er det ikke senere bleven oplyst, hvorledes disse tre Arter skulle adskilles, eller hvad der skal forstaaes ved P. Guettardi og Arndtii, ja det fremgaaer ikke engang af den anfårte Notits, hvil- ken af disse to Arter, der er den nye Form fra Amboina. Det vilde være meget ånskeligt, om der ogsaa snart kunde komme Lys over delte Punkt, og navnligen om den indiske Art kunde blive nærmere undersågt og beskreven. En ligesaa kort Notits af Owen oplyser os om, at en Hr, J. S. Poore i King Georges Sound (West-Australia) paa 8 Favnes Dybde fik op i Skraben en levende ,,Enkrinit?, Stilken, der sad fast paa en Steen, var c. 6” lang, Armene c. 4/9", af en smuk Rosenfarve ,0r pink, fading to white%=x), Tidligere, da man ikke havde nogen saadan bestemt Angi- velse om ostindiske Pentacriner, var det meget naturligt, at i man antog den af Guettard+=) beskrevne ,S6palme% for at være fra Vestindien ligesom de andre Exemplarer, hvis Hjem man kjendte, uagtet de ufuldstændige Oplysninger, som man besad om dens Fædreland, temmelig bestemt pegede hen paa Ostindien. Det hedder nemlig hos Guettard: ,Quoique la personne, qui | a envoyé le Palmier marin å Mr. de Boisjourdain, demeure å la Martinique, cet animal n'avait pas cependant été tiré des mérs de ce pays, Il avait été rapporté å la Martinique par un officier de vaisseau qui venait des Grandés-Indes et qui ne put dire, dans quelles mérs cet animal avait été péchéf. Efterat man nu med Vished veed, at der ogsaa lever Pentacriner i Ostindien, er der vistnok en overveiende Sandsynlighed for, at den Guettardske Såpalme dog var fra Ostindien. Heldigvis har et engelsk Tidsskrift (Zoologist ?), men desværre er Beskrivelsen afbrudt netop paa det interessanteste Sted. Af de meddeelte Brudstykker kan man ikke engang med Bestemthed see, om det er en Crinoidee eller ikke; i fårste Tilfælde maatte der i al Fald tænkes paa en Holopus- agtig Form, ikke paa nogen Stilkstje ”) Annals and Magazine of natural "bydes IX p. 486. (1862.) ”) Mémoires de Tacadémie Royale des sciences, année 1751 (1761). Mé- moire sur les Encrinites et les pierres étoilées. i ; Ø ' 2411 Linné), da han opstillede sin Isis ÅAsteria, fortrinsvis holdt "sig til Ellis og henviser kun ligesom ved Siden deraf til Guet- ftard; da nu det Elliske Exemplar, hvor mangelfuldt det end var, med Sikkerhed kan bestemmes som den samme Årt, der senere blev udfårlig beskrevet og afbildet af Joh. Miller som P. caput Medusæ, bliver det altsaa denne, som maa beholde det Linnéske Navn, og hverken den Ørstedske eller Guettardske Art. Foruden de i det foregaaende afhandlede Pentacrinus- Arter kjendes der som bekjendt endnu een fastsiddende, skjåndt stilklås Sålilie fra "Vestindien, nemlig den mærkelige, men endnu ikke fuldstændigt kjendte Holopus Rangii d'Orb.+=). Desværre ind- skrænker, hvad man veed om den, sig til d'Orbignys korte Meddelelse; den vides ikke at være seet eller undersågt af nogen Anden; det er ikke engang almindelig bekjendt om Original-Exem- plaret endnu er til i d'Orbignys Samling, ja man har endog ==) opkastet Tvivl, om det ikke snarere er en Cirriped end en Crinoid, en Tvivl, som der dog i selve Originalbeskrivelsen og Afbildningen er Materiale nok til at gjendrive, — En Antydning til en femte, for- resten ubekjendt, fastsiddende vestindisk Sålilie findes i d'Orbi gnys ufuldendte Monografi af Crinoideerne””"”) saalydende: ,den ivrige Naturforsker Hr, St. Cyr Holissier, som har beskjæftiget sig meget med sit Fådeland Guadeloupes Geologi, har havt den Godhed at meddele mig Stykker af Breccier fra den nyere Tid, som indeholde Menneskeknogler, og hvori der findes Led og Stykker af runde Crinoidstilke, som man paa Grund af deres ustribede Ledflader forelåbig, indtil man lærer Kronen at kjende, kan henfåre til Slægten Bourgueticrinus. Da de Breccier, hvori disse Crinoidlevninger findes, dannes endnu den A Bysted Naturæ ed. XIll. up. M::0. 1288; ”) Archiv fir uturgesehioe, SÅ Aargang Iste Bd. p. 185. t. ””) Dujardin og Hupé: histoire naturelle des Zoophytes Bikirelenel: D. 218 ”") Histoire Søgr eN générale et particuliére des Crinoides vivants et fos- 23 siles.p. 7: 15 ig Dag idag, og da de forresten kun indeholde Arter, som leve endnu, maa man antage, at denne vigtige Sålilie endnu lever i de store Huler i Koralrevene, og at den ikke vil undgaae at blive opdaget engang med Tiden”, — Uden at ville aldeles be- nægte Muligheden af, at en Stilkstjerne med runde, paa Ledfla- derne ustribede Stilkled kan blive opdaget i Vestindien, maa jeg dog bemærke, at det Raisonnement, hvorved der paa Grund af, at nogle Stilkled af den anfårte Beskaffenhed ere fundne i Gua- deloupes nyere Dannelser, hævdes Vestindien en endnu levende Bourgueticrinus- Art, er uholdbart. Paa den aldeles negative Charakteer, at disse formeentlige Stilkled ere runde, glatte og uden Striber eller Figurer paa Ledfladerne, kan der saa meget mindre begrundes en Henfårelse til Slægten Bourgueticrinus, som dennes typiske Arter jo besad en ganske ejendommelig Led- forbindelse mellem Stilkens Led, hvilken — fra alle andre Cri- noidslægter %) afvigende — Forbindelse maa betragtes som det væsen- ligt charakteristiske for denne Slægt for Stilkens Vedkommende. Men dernæst kan man neppe være aldeles vis paa, at man i de af d'Orbigny afbildede Stykker har virkelige Stilkled for sig. Visse Crinoideer f. Ex. netop Bourgueticrznus ellipticus (1. c. t. 17 f. 1) udsende jo fra den nederste Ende af deres Stilke leddede »Rådder£, hvormed de hæftede sig til den faste Havbund. Man kjender, saavidt jeg veed, endnu ikke Stilkenden eller ,,Rodenf af nogen levende eller fossil Pentacrin, men hvis noget lignende finder Sted. hos denne Slægt, kunde da ikke hine som Bourgueti- crinus Hotissianus beskrevne ,Stilkledf maaskee allersnarest formo- des at være slige Roddele af en af de vestindiske Pentacriner? Saalænge denne Formodning ikke har vist sig ugrundet, vil det ialfald være dristigt paa dem alene at hævde Vestindien en egen Stilkstjerne-Art”"); og til at henfåre denne hypothetiske Art til ”) Hvorvidt Conocrinus er en selvstændig Slægt, er vel endnu uvist; her har jeg tænkt mig den optaget i. Bourgueticrinus ”) For at spare Andre Uleilighed og de skal j jeg endnu bemærke, at den i Zoological Journal t. IV. p. af Guilding beskrevne » Æncri- nus Milleri« ikke er en nødte men en Alecto (Comatula). " 213 Slægten Bourgueticrinus er der under ingen Omstændigheder nogen- somhelst Grund. Blandt Nutidens Sålilier har Pentacrinus ikke nogen nærmere Slægtning end Alecto. Disse to Slægter staae hinanden saa nær, at de bår stilles i den samme Familie, uanseet at den ene er stilket, den anden fri, i det mindste som fuldt udviklet. Man vilde imidlertid tage feil, hvis man antog, at en Alecto ikke var andet end en stilklås Pentacrin og omvendt. Hvor nær de end staae hinanden er der dog mange smaae Forskjelligheder. Hos ingen nuleyende Alecto har man fundet Grundled (Basalia)”); Dobbeltled (3: to ved Såm forbundne Led, som i Henseende til Udstyr med Pinnulæ kun gjælde for eet) findes hos Alectoerne i hele Armens Længde, med kortere eller længere Mellemrum, hos Pentacrinus (saavidt man hidtil har vidst, ialfald baade hos P. asteria og P. Miilleri"”) kun umiddelbart over enhver Deling af Armene ””"), Armleddene ere hos Alecto altid skjæve i en vis Deel af Armen, kun lige (o: lige høie i begge Sider og fålgelig begrændsede ved parallele Tværlinier) i den nederste og dverste Deel af Armene; hos Pentacrinus ere de derimod lige i hele Armens Længde. Hos Alectoerne finder man næsten altid, at de nederste Smaa- grene, nærmest ved Munden, i Stårrelse, Form og Bygning ere ”) Som bekjendt afbilder Goldfuss (Petrefacta Germaniæ t. 61. f. 2) smaae Basalia hos en mangearmet A/ecto, men denne lagttagelse er ikke senere bleven stadfæstet og beroer formodenlig paa en bange: Slægten Solano- crinus (Goldfuss l. c. t. 50 f. 7—8 samt t. 51 f., 2) er derimod op- stillet paa Stilkknapper med Basalia af fossile Føse 3 Af Allmanns og Carpenters seneste Undersågelser synes det imidlertid at Kerngdål, at; Basalia men ere fps hos de ganske unge Alectoer reg Phyto- -Stadiet, men bi tilbage i Udviklingen og undergaae en Om- dare Svorred de træde ud af de egenlige Bægerleds 68 See Annals a. Magazine of reed history, 3rd ser. vol. 16 (1865) p. 200. ”) Hos P. decorus skal der, som anført, findes Syzygier i hele Årmens Længde. Denne Charakteer vil altsaa nu blive at ændre lies """) Ogsaa hos den fossile Slægt rinus danne de to underste Led af hver Arm eller Armgreen paa denne Maade et Dobbeltled (Beyrich. 1. c, p. 24), 15% 214 forskjellige fra de andre og synes uddannede til en særegen An- vendelse; noget saadant sees ikke hos Pentacrinerne. Hos hine findes de korteste Smaagrene i den nedre Deel af Armen, i nogen Håide over Bægeret, saaledes at de derfra atter tiltage i Længde nedad mod Bægeret, og opad mod Armens Spidse ligeledes voxe i Længde, idet de tillige blive meget fine og traadformige. Heller ikke dette er Tilfældet hos Pentacrinus, hvør Armene ei heller blive saa tynde og fine mod Spidsen som hos Ålecto, men beholde den samme Form og Styrke lige til Spidsen. Om der gives Alecto-Arter, hvis Bughud ganske paa samme Maade som hos Pentacrinerne er belagt med faste Smaaplader, er mig ubekjendt; hvad der beskrives som noget saadant, fore- kommer mig efter Beskrivelsen at forholde sig paa en noget anden Maade”). — Der viser sig saaledes ved en nærmere Be- tragtning, foruden de let idinefaldende mere væsenlige Forskjellig- heder, og ved Siden af de meget væsenlige og vigtige Over- eensstemmelser i Bygningen af en Alecto og en Pentacrinus, flere smaae Uovereensstemmelser, der godtgjåre, at, som det ovenfor blev sagt, en Alecto er noget andet end en fra sin Stilk 1lås- reven Pentacrinus, hvis Gverste Stilkled var uddannet til den be- kjendte rankebærende Knap, og en Pentacrinus ligeledes væsenlig forskjellig fra, hvad en Alecto, der beholdt sin Stilk (en ,,Phyto- ertnus%), vilde være, Sine nærmeste Slægtninge finde Nutidens Pentacriner blandt Fortidens Sålilier, selvfålgelig især blandt de sædvanligen i Haandbågerne under samme Slægtsnavn opfårte Former, (f. Ex. den, hvis Krone er afbildet i Dixons Geology of Sussex t. 19 f.2. fra Kridtet); dernæst i Slægterne Isocrinus H. v. Mey. og ") Hos de fleste Alectoer gjår Perisomet Indtrykket af at være blådt og nøgent. De mikroskopiske Kalkplader, som afbildes af Dujardin og Hupé (I c. t. I. f. 7) af Bughuden hos .AZecto europæa, have stor Lig- hed med Holothuriernes Hudplader og ere vel næsten ligesaa ER. lige fra Pentacrinernes Bu mn som Hudpladerne hos en Holothur eller Cucumaria og en Psolus te 215 Cænocrinus Forb., der begge staae Pentacrinus saa nær, at der kan opkastes Tvivl, om de kunne holdes ude fra denne. Med Hensyn til Cænocrinus') vil man vel ikke engang kunne blive staaende ved at tvivle, Der angives ikke nogen anden Forskjel mellem denne rigtig- nok meget ufuldstændigt kjendte Slægt og Pentacrinus, end at Grundleddene ere ,frie”, medens de hos Pentacrinus skulle + ne »a single piece formed out of å anchylosed platesf, At = MM "med Grundleddenes ,Frihed” ikke er, at de adskilles fra hinan- den ved de nedre Straaleled, viser Afbildningen, og Forskjellen skulde altsaa bestaae i, om Bægerets Grundled ere mere eller mindre inderligt forbundne med hinanden; thi en virkelig ,,Sam- menvoxning" (ancbylosis), saaledes at Sømmene ikke længere kunne erkjendes, finder ingenlunde Sted hos Pentacrinus. Er der virkelig i denne Henseende nogen Forskjel, maa den være yderst ubetydelig og meget uvæsenlig, men jeg skulde snarest troe, at Forbes ikke ret har kjendt Bygningen af Bægeret hos de nule- vende Pentacriner og paa en eller anden Maade er. bleven vild- ledet i' sin Opfattelse deraf, saa at han har troet at finde et der- fra forskjelligt Forhold hos den tertiær Art. Denne Slægt bår derfor ubetinget inddrages under Pentacrinus. Bedre vil Isocri- us"”) kunne hævdes som egen Slægt, skjåndt den i Ud- seende, Beskaffenheden af Stilken, Anordningen af Rankerne 0.s.v. ganske forholder sig som en Pentacrinus; men den savner baade Grundleddene og de nederste Straaleled, og Bægeret be- staaer saaledes kun af to Ledkredse istedenfor af fire. Det var dog imidlertid ikke utænkeligt, al de manglende Bægerled laae skjulte under de andre, saaledes som det jo er Tilfældet med de nederste Straaleled hos mange ÅAlecto-Arter, og det bliver derfor dog altid endnu noget uvist, om Isocrinus bor opfåres som egen Slægt”); kun at indråmme den en Underslægts Rang vilde ”) Monograph of the Echinodermata of the British Tertiaries p. 33. ad Museum Senkenbergianum det Bind p. 250 t. 1 8 ””) Hvis Pentacrinus Fisheri Forb, (fra Kimmeridge Clay, Jurafordsttseen) er 216 Te medfåre den praktiske Fordeel, at Slægten Pentacrinus, saale- des udvidet, altid vilde kunne erkjendes alene af Stilkledfladernes bladformige Figurer”). Da saa mange Arter kun kjendes alene af deres Stilk, vilde en saadan lidt videre Begrændsning af Slægten være meget heldig, da man ellers aldrig kan have Vished for, om Rise Stilkled med Rette opfåres som Pentacriner eller ikke, Det er mig ikke bekjendt, at man kjender Kronerne af andre Pentacriner fra Fortiden, foruden de allerede nævnte, end af P. briareus og P. subangularis, disse Juratidens pragtfulde »Såpalmer?, Af begge findes der gode Afbildninger hos Gold- fuss og Miller”"), af den første ogsaa hos Buckland”””). Det fremgaaer heraf, at skjåndt disse to Arter ere saa lette at kjende fra hinanden ved Stilkens Form og Rankernes Antal og Form, ligne de hinanden overmaade meget i Kronen og have Eiendommeligheder tilfælles, der stille dem i en vis Modsæt- ning til de endnu levende Pentacriner. Hertil hårer: 4) Arme- nes meget stærke, over 20 Gange gjentagne, Forgrening; 2) de meget smaae og indbyrdes vidt adskilte Grund- "led, hvis Adskillelse har sin Grund i, 3) at de nedre Straa- leled forlænge sig nedad i Form af en ,Spore"f), der hviler paa og omslutter det åverste Stykke afStilken, BR beskreven af Baily (Ann. a. Mag. of nat. hist., vol. VI. 1860 p. 25 . I. f. 1) synes den, i systematisk sa Eee at danne et Mellemled AEK Isocrinus og Pentacrinus. Skjøåndt der nemlig i Beskrivelsen omtales »Basalia«, er det dog klart dte at derved menes de nederste Radialia, og at de ægte Basalia enten mangle eller maae ligge skjulte mellem de åvre Stilkled og de nederste Straaleled. Forfatterens Ter- minologi er i det hele ganske vilkaarlig. Ved »articuli radiales« for- staaer han radiale secundum, ved »art. brachiales« radiale axillare 09 ikke de virkelige Armled 0. s. v. ”) Forsaavidt ikke visse ns seks frembyde det samme ben det fålgende). ”). GOldfnes ki ec. t-51 og 527 Miller L 6. 56 ") Geology and yde vol. 2. t. 71—73. TF) "før: Udtryk er laant fra Analogien med »Sporen« paa Kronbladene . Ex. hos en ÅAqutlegia. EEN SE ET FEE NE ET Es EET RE ERR SEE RE ERE RE re TE EN UN EET FRE Mr BE See Sø male "mg Sag sandsynligvis forat give denne Styrke til at bære den svære Krone. Ogsaa synes 4) Perisomets Hudplader at have været af en fastere Beskaffenhed end hos de nulevende Penta- criner og mere at have nærmet sig til, hvad der er Tilfældet hos de fleste palæozoiske Crinoideer, hvor det af dem dannede Bægerlaag som oftest besad en lignende Fasthed som selve det egenlige Bæger, Hos et forstenet Exemplar af P. asteria eller P. Miilleri vilde Perisomets Smaaplader neppe blive bevarede, hvorimod de sees meget tydeligt paa Afbildningrne af begge de ovennævnte Arter fra Juratiden, mellem Armene og de nederste Årmgrene, Ihvorvel jeg ikke tår lægge nogen særdeles stor Vægt paa dette Forhold, deels fordi Forskjellen dog vistnok vil indskrænke sig til en Gradsforskjel, deels fordi jeg ikke har havt Leilighed til selv at undersåge Perisomet hos de omtalte fossile Arter, bår man dog paa den anden Side ikke undlade at udhæve den Tilnærmelse til de ældre Såliliers faste Bægerlaag, som disse Jura-Såpalmer synes at antyde, og det saameget mindre, som man i Tilstedeværelsen eller Manglen af et saadant fastere Bægerlaag. har villet såge et Skjelnemærke mellem ældre og yngre, ,tavlede” og »leddede% Sålilier — et Spørgsmaal, til hvilket jeg senere vender til- bage. Det eneste bekjendte Exemplar af en fossil Pentacrin, hvor Bægerlaaget er heelt bevaret, er detafBuckland afbildede (t. 71 . f. 2), men dette er ogsaa i flere Henseender meget interessant. Man seer her det af smaae Kalkplader sammensatte Bægerlaag danne en Hvælving, fra hvis Top en ,båielig Snabelf af Form som en afstumpet Kegle med stor, fryndset Aabning hæver sig op. Denne ,Snabelf er bleven tolket som Munden. Nu da vi vide, at Mund og Gat hos de nulevende Pentacriner forholde sig ganske som hos Alecto, kan der ingen Tvivl være om, at hin ,Snabelf er Analråéret, hvad Joh. Miller jo ogsaa allerede har udtalt for længe siden. Til Munden seer man der- imod Intet paa Bucklands Figur, ligesaalidt som til Fodgan- gene. Og dog maae begge Dele upaatvivlelig have været tilstede; vi kjende hidtil ikke en eneste Echinoderm fra Nutiden, hvor 218 ikke Fodgangene og Sugefådderne fortsætte sig lige til Munden eller ialfald meget tæt hen til denne. Naar Mund og Fodgange saaledes maae antages at have været tilstede paa Jura-Såpalmer- nes pladeklædte Perisom, skjåndt de der ikke have efterladt sig noget Spor, kunne de da ikke ogsaa have været tilstede hos mange andre fossile Sålilier, paa hvis Bægerlaag man hidtil ikke har kunnet opdage noget Spor dertil? — Det var ogsaa tænke- ligt, at Grunden til, .at man hidtil ikke har seet Munden og Fod- gangene hos Pentacrinus briareus og subangularis, var den, at de ikke have ganske samme Beliggenhed som hos P. Miilleri. Da der indenfor ÅAlecto-Slægten er Arter med central eller subcentral Mund og meer eller mindre excentrisk Analrår, og andre (Under- slægten Actinometra) med centralt Analrår og en aldeles side- stillet Mund, hos hvilke man derfor slet ikke seer noget til Fod- gangene paa hele den midterste Deel af Perisomet, men kun i dettes ydre Deel, nærmest ved Randen, hvor de i store Buer sees at såge hen til Munden fra Armenes Udspring, kunde den samme Forskjel gjerne træde op indenfor Slægten Pentacri- nus. Hvis' et Forhold som det hos Åctinometra har fundet Sted hos P. briareus, vilde det være let forklarligt, at man paa det af Buckland afbildede Stykke hverken seer Munden eller Fodgan- gene. Men selv om P. briareus og. P. subangularis ikke have havt denne Stilling: af Munden og Analråret — hvad der maa forbeholdes fremtidige Undersågelser at afgjåre, og hvad jeg ingenlunde har havt til Hensigt at antyde som andet end en Mulighed — vilde der dog i de andre ovenfor anfårte Cha- rakterer være Grund nok til i demat seeenegen Underslægt”), men — af de ligeledes tidligere anfårte sbergebes Hensyn, om ikke af andre — heller ikke mere. Foruden disse Former, som jeg altsaa tilhobe betragter som ") Wyv. Thomson forbeholder denne Underslægt Navnet Pentacrinus; saavidt jeg har kunnet see af Haandboågerne har Austin imidlertid tid- ligere opstillet Eætracrinus paa en af de omtalte Arter. 17 E iø nd 2 É: å gg 219 virkelige Pentacriner (s. lat.), er det kun Slægten Millericrinus d'Orb. og tildeels Taxocrinus Phill. (Cyathocrinus Rom. non de Kon.), som vise nogen nærmere Lighed med Pentacrinerne; skulde det samme maaskee ogsaa kunne siges om enkelte andre Former fra de ældste Jordperioder, ere disse i al Fald endnu for lidet kjendte, til at man derom kan udtale nogen bestemt Dom. Slægten Millerigri- nus%) har i Henseende til Bæger og Arme saa aldeles Pentacri- , nernes Bygning, at den kun kan skjelnes fra disse ved Stilkens Form og Bygning og da navnligen ved Manglen af Ranker og af de bladformige Figurer paa'Ledfladerne""). Om flere Taxocri- ner gjælder omtrent det samme: Taxocrinus rhenanus""") har, , Saavidt man veed, ganske den samme Bygning af Kronen som Pentacrinus, maar man seer bort fra eet eneste lille indskudt saakaldet ,,interradiale'””; dette mangler derimod eller kjendes i al Fald ikke hos T. Orbignyi Mc. Coy.””"), hvis Bægerstraaler ere ligesaa frie som hos nogen Pentacrin, men som afviger fra disse ved at have 4 Straaleled over hinanden istedenfor 3. I Henseende til Stilken vise disse Former ligesom de fleste Millericri- ner derimod ingen Lighed med Pentacrinus, men forholde sig som de fleste andre Stilkstjerner, d. v. s. Stilken er rund, uden Ran- ker og sammensat af skiveformige Led med straalestribet Skulp- tur paa Ledfladerne. — Slægten Encrinus staaer allerede noget fjernere; med Hensyn til den kan jeg indskrænke mig til at henvise til Beyrichs ypperlige Monografi, som jeg allerede oftere har citeret. Hvor Grændsen skal drages for Pentacrinernes Familie er saaledes noget uvist, og ikke mindre Uvished hersker der ") See de smukke NUAninger, hos d'Orbigny ]. ct 7. og 19. mu Wgersnome see vise dog M. ede nan ve misk L ig ja 13 og 14), calcar (t. 15 f. eet ipe rart at: 1 73) mfl kende d. naturhist. Vereins d. preuss. gs kl VII Bd. (1851) L.31:2: ””) Synopsis of the clagssification of the British Palæozoic Rocks, pt. 2. t. 220 med Hensyn til det Spårgsmaal, hvorledes Såliliernes store Orden naturligen skulde klåves i mindre Grupper. Nogle have opstillet en Inddeling af denne i leddede og tavlede Såolilier (Crincidea articulata og tessellata), andre have forkastet den og i dets Sted opstillet andre maaskee ligesaa uholdbare Systemer, De, der anerkjende Crin. Narticulata som en egen Afdeling, op- tage i den alle Crinoidslægter, som ere yngre end Kulforma- tionen og de permiske Dannelser, med Undtagelse af den stilk- låse, men fastsiddende Holopus (med Cyathidium), af den ligeledes stilkldse, men frie Marsupites, samt af den som Crinoidee noget tvivlsomme Slægt Saccocoma, hvorimod alle palæolithiske Former (ialfald med VUdelukkelse af enkelte meget afvigende. Slægter, der ligesom maae stilles udenfor Systemet) henfåres til Crin. tessellata. Hvis denne Inddeling kunde hævdes, vilde der ved Afslutningen af den palæolitbiske Jordperiode være en ligesaa skarp Grændse i Såliliernes jordhbistoriske Udvikling mellem det ældre og det yngre som i Echinidernes, med den væsenlige og meget vigtige Forskjel, -at Sålilierne traadte op med et uhyre Antal Former i den palæolithiske Periode, mod hvilket de senere Perioders er næsten ligesaa forsvindende som de palæozoiske Echinider ere det i Sammenligning med denne Ordens stærke Udvikling gjennem de yngre (mesolithiske og cænolithiske) Jord- perioder). Hvor interessant denne Antithese mellem Sålilier og Såborrer end kunde være og til en vis Grad virkelig er, saa troer jeg dog, at dens Forudsætning, nemlig at alle palæolithiske Crinoideer håre til een, alle yngre til en anden Hovedafdeling (ialfald med' de ovenfor anfårte Undtagelser, af hvilke dog Marsu- pites er den eneste-væsenlige, da Holopus og Saccocoma ere såa afvigende fra alle andre Crinoideer), ikke lader sig forsvare. Hvorledes man end vil definere disse to Grupper, synes det mig umuligt at trække nogen Grændse imellem dem. Vil man holde sig til den Definition, at de leddede Sålilier ere de, - hvis ") See disse Meddelelser for 1863, p. 203 (Oversigtstavlen). EDR RE HI ARNE SE REE SN FEET NE RS RE ERE w 224. Bægerstraaler — d. v. s. de ovenpaa hinanden stablede Straale- led (Radialia), som hæve sig i lige Linie fra Bægerets Grund til Årmenes Udspring — ere frie (5: ikke forbundne indbyrdes ved Såmme) fra det andet Straaleled af, saaledes som Tilfældet er med Alecto, Pentacrinus, Millericrinus og Encrinus, saa maa hertil svares, at hos Apiocrinus, der tilbårte Juratiden og ansees for meget nær beslægtet med Millericrinus, ere Bægerstraalerne dog forbundne ved smaae indskudte Interradialia lige til Armenes Ud- spring og altsaa ufrie og ubevægelige; ja hos Guettardicrinus ere endog de to underste Led af hver Arm forbundne indbyrdes ved Såmme hele Bægeret rundt, saa at Armene fårst blive frie med det tredie Armled; fremdeles at der, som vi nylig have seet, har levet palæolithiske Taxocriner, hos hvilke Bægerstraalerne vare lige saa frie som hos Pentacrinerne, og som altsaa maatte henføres til de leddede Sålilier, ligesom de nysnævnte Åpiocriner og Guettardicriner til de tavlede — hvad dog Ingen endnu har tænkt paa at foreslaae. Vil man derimod definere dem saaledes, at Vægten lægges paa, om de til samme lodrette Række hørende Straaleled ere forbundne ved en virkelig Led- forbindelse (som tildeels hos Alecto, Pentacrinus, Encrinus og formodenlig ogsaa hos Millericrinus) eller kun ved Såmme, som det vistnok er Tilfældet hos de fleste palæozoiske Cri- nøideer, saa maa hertil bemærkes, at -hos nogle Alecto- og Pen- tacrinus- samt hos alle Encrinus-Arter ere andet og (redie Straa- leled (franeden) forbundne ved Såmme og ikke ved Led, saa at Ledforbindelsen kun er tilstede mellem fårste og andet Straaleled, for Bægerets Vedkommende; og dernæst, at selv denne Ledforbindelse mangler bos Apiocrinus og Guettardicrinus "), hvor alle 3 Radialia ere forbundne indbyrdes ved. Somme, hvilket har den naturlige Grund, at den ovenfor omtalte fastere Forbindelse mellem Bægrets Stykker i vandret Retning, som fålger med Til- stedeværelsen af »interradialia%, ogsaa udelukker al Bevægelighed i den modsatte (lodrette) Retning; og endelig at der er mange saakaldte tessellate, palæolithiske Sålilier, f. Ex. Poteriocrinus, ”) See d'Orbigny ]. c. t. 1 og 3. 2eg Cyathocrinus og Platycrinus 0. s. v., hvor Bægerstraalerne fra det andet (næstnederste) Straaleled af vare fuldkommen frie og bevægeligt indleddede paa Bægeret. Endelig har man troet at kunne finde et Skjelnemærke mellem de tavlede og leddede Sålilier deri, at de fårste have et af faste Tavler sammensat Bægerlaag med en enkelt Aabning, som maa antages at repræ- sentere baade Mund og Gat, de sidste derimod et blådt Perisom med eller uden Kalkplader og særskilt Mund og Tarmaabning. Til hvad derom er sagt i det foregaaende og vil blive sagt i det folgende, skal jeg her kun fåie to Bemærkninger: at det hos mange Former er umuligt at sige, hvorledes det har forholdt sig med Perisomets Beskaffenhéd og dets Aabninger; og at man i det mindste kjender een Slægt af tavlede Sålilier, nemlig Cyathocrinus de Kon., hvor der er paavist to Aabninger — Mund og Gat — paa Bægerlaaget. Jeg troer derfor ikke, at det. er muligt enten paa den ene eller paa den anden Maade at trække nogen Grændse mellem ældre og yngre, tavlede og leddede Så- lilier, og jeg kan derfor kun slutte mig til de Forfattere, som have opgivet denne Inddeling, skjåndt jeg paa den anden Side ligesaalidt har kunnet fåle mig tilfredsstillet ved "noget af de andre Systemer, som man har opstillet”). ") Den sidste mere speciel e Forfatter, der saavidt mig bekjendt, har rak ved disse to Grupper skulde kunne skjelnes. Nogle af disse Kjende- mærkers Uanvendelighed til i et mer Tilfælde at afgjore, om en Form er »tessellat« eller »articulat«, er indlysende af sig selv; saaledes de tre sidste. De andre ere tildeels lerede dråftede, tildeels ere de ikke aldeles rigtige, Vi have saaledes seet, at Perisomets Tavler kunne være bevarede hos fossile Pentacriner, men at man dog ikke har fundet Fod- gangene hos den; jeg finder det vistnok saare rimeligt, at de have været tilstede, men det gaaer dog ikke an at opstille dem som et Særkjende for Or. articulata, naar de endnu ikke er fundne hos en eneste fossil (typisk) RESEN Hvorvidt det er bedre bevendt med den Forskjel, at Bægerhulen hos C. articulata er lille og Bægertavlerne tykke, medens C. tessellata skulle have en rummelig Bægerhule med tynde Vægge, maa jeg lade staae hen; men jeg betvivler det. — Hvorledes man end 223 Den store, hver Dag voxende Mængde af Crinoidee-Slægter, som de senere Aartiers' vedholdende Undersågelser have bragt for "Dagen, gjår det imidlertid overmaade ånskeligt, at det maatte kunne lykkes at opstille en tilfredsstillende systematisk Oversigt over Såliliernes Orden. Men Tiden er ganske vist ikke kommen dertil endnu, i det mindste ikke for mig. Stofmassen er endnu hverken tilstede i tilstrækkelig Mængde eller i tilstræk- kelig Godhed; i begge Henseender kan man vente store Frem- skridt af Fremtiden”); der vil uden Tvivl blive opdaget mange høist overraskende Kombinationer endnu, og vi ville forhaabenlig inden mange Aar være langt bedre 'øog fuldstændigere bekjendte med mange alt opstillede Slægter, end vi for Tiden ere det. Fremdeles ere vi endnu kun ufuldstændigt bekjendte med Alecto- ernes Udviklingsbistorie, som vil kaste et stærkt Lys over meget i Crinoideernes Slægtskabsforhold, som endnu er dunkelt. Jeg fåler mig desuden saameget mindre kaldet til at forsåge mine Kræfter paa at foråge Rækken af de alt opstillede Systemer (Romers, d”Orbignys, Pictets, Austins, Dujardin og Hupés) med et nyt, som der er flere herhenhårende Hoved- værker””), ikke at tale om mange Smaaskrifter og Afhandlinger i Tidsskrifter, som det hidtil ikke har været mig muligt at faae al see. Dertil kommer, at der er mange, især i nordamerikanske Tidsskrifter opstillede Slægter og Arter, af hvilke der vel haves Beskrivelser, men endnu ingen Afbildninger, og som det derfor er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at opfatte rigtigt. Der er vel heller ingen anden Afdeling af Dyreriget, hvor man har drevet Begrundelsen af Arter og Slægter paa smaae Brud- vil drage Grændsen, synes det meget vilkaarligt at optage Tazocrinus blandt €. tessellata; i den faaer man altid en articulat palæolithisk Crinoidee, ligesom i Marsupites. en tessellat mesolithisk! ”) En nær Fremtid vil forhaabenlig bringe os værdifulde Monografier af Englands og Sverrigs fossile Soølilier. ; ”) Jeg har saaledes hverken kunnet benytte Austins natural history of Crinoidea eller Billings Monografi af Canadas Crinoideer eller 2det og 3die Bind af Halls Palæontology of New York. 224 stykker saa vidt som her; der er derfor mange af de opstillede Slægter, om hvis Slægtskabsforhold jeg slet ikke har kunnet danne mig nogen Mening, skjøåndt deres Anbringelse ikke synes at have voldet andre Forfattere nogen Vanskelighed; og endelig er der kun ringe Sandsynlighed for at et Forsåg paa en systematisk Gruppering af Crinoidæ-Slægterne vil blive blot nogenlunde heldigt, naar ikke et udstrakt Studium af talrige fossile Former i Natu- ren selv kan gaae Haand i Haand med Benyttelsen af de trykte Kildeskrifter, Jeg seer mig. derfor hverken istand til at opstille et System for denne Dyregruppe, der kunde have mere end ephe- mer Varighed, eller endog til blot at opstille en almindelig Betragtning, der kunde blive Grundlaget for Crinoideernes Syste- matik, saalidt som nogen tidligere Forfatter har været istand der- til. Det vil være mig en glædelig Overraskelse, hvis det i den nærmeste Fremtid lykkes nogen Anden at gjennemfåre en saa- dan Tanke. — Kun een mere negativ systematisk Bemærkning skal jeg tillade mig: om en Sålilie er fri eller stilket, bår ikke have nogen Indflydelse paa dens systematiske Plads: Alecto der- for stilles i samme Familie som Pentacrinus, Marsupites og Asty- locrinust) med Poteriocrinus. Det er imidlertid naturligt, at mange, der ikke have Tid og Leilighed til det vidtlåftige, tidsspildende og i mange Henseender måisommelige Arbeide, som det for Tiden er, at skaffe sig et Overblik over denne saa håist interessante Dyregruppes Hoved- former og Historie, kunde ånske, at der blev rakt dem i det mindste en veiledende Traad i denne Labyrinth af Former, og for deres Skyld skal jeg ikke undslaae mig for endnu i al Kortbed — da jeg nu engang er kommet ind paa dette Spårgs- maal, og da. jeg i det Foregaaende har gjort mit til at rydde en tidligere for almengyldig anseet Inddeling afveien — at gjøre Rede for, hvorledes jeg troer, at man vil kunne akaffe sig el saadant Overblik over Hovedformerne, men jeg maa tillige udtrykkelig ”) Bronn, Leéthæa: Bd: IE p.: 229. t; IVL f£. 43: EET NE GE 3727) CARNE 225 værge mig imod, at man deri seer et Forsåg til et System. For det fårste kan man da, som man pleier, udsondre som egne Sub or- diner a) Cystideerne og b) Blastoideerne”) i Modsætning til €e) de ægte Crinoideer; som egne Familier indenfor disse: 1) Slægten Holopus (med Cyathidium); de ved Armenes Bygning (skjåndt hver paa sin Vis) og Manglen af ,pinnulæf i lige høi Grad udmærkede Slægter: 2) Cupressocrinus”") og 3) Anthocrinus (med Crotalocrinus"”"), maaskee ogsaa 4) Ctenocrinus””""”), udmærket ved sine doppeltfinnede Arme, og 5) Eucalyptocrinus4), som i hele sin Bygning er saa forskjellig fra alle andre ægte Crinoideer. Derimod kan der endnu ikke være Tale om en forelåbig Ind- ordning af saa abnorme og tildeels endnu saa ufuldstændigt kjendte Former som Mespilocrinus og Lagenocrinus de Kon. +44), selv om Allmanns smukke lagttagelse over Udviklingen af Alectot tt) ogsaa kaster Lys over den sidstnævnte Slægt; de maae vistnok indtil videre holdes udenfor enhver ordnet Opstil- ling af Sålilie-Slægterne, Jeg forbigaaer fremdeles Saccocomajitt), hvis Sålilienatur ikke forekommer mig meget sandsynlig. Efter Fradrag af alle disse, mere eller mindre afvigende, Former bliver endnu Hovedmassen tilbage som de 6) typiske Såliliers store Gruppe; som Hvilepunkter eller Centraltyper i denne kunde man udpege: &) Pentacrinus (med Alecto, Millericrinus, Tazocrinus og Encrinus), 8) Apiocrinus (med Guettardicrinus), y) Platycrinus og ”) See v. Buch uber Cystideen, (Abhandl. d. Akad. d. ilgsrpeg: Berlin 1844.); Forbes's Afhandl. over rn aber i Mem 0 eolo- i Survey vol. 2 pt. SD Rome uger af Bf slllberrie: Archiv f. Naturg. 17de Aarg. ”") G oldfuss Røg: i: punkts fi Nova Acta, 1839) p. 330 t. 30. ”") Joh. Miller: uber den Bau der Echinodermen (Abhandl! d. Akademie d. Wissensch. sat 1853 t. 8); Murchisons Siluria p. 219 f. 4 nen Vs egg d. naturhist. Vereins der preuss. Rheinl. und Westph. TRE I SE AS fa sen alger LLR NOEL LER f. 2; Murchison SIiluria t. 14 f. ) de Koninck Il. AGT ttt) Transactions of es Royal Society of Edinburgh vol. 23. pt. 2. tHHHj) Goldfuss Petrefacta Germaniæ t. 62 f. to itrdksorikis (Crota- locrinus (Jura F.). iocrinus Ap SAR SAN NNN Kane SN (3 AA (Trias F.). TEE BASS Crmnus Em ) (palæolitisk) Ctenoerinus. ycrinus. Plat iske.) ith (Alle tre palæol Åctinocrinus. Fo formerne af Fortidens Sålilier, er her aftrykt nogle til et andet Brug sin Erindr at Læseren lettere skal kunne tilbagekalde i ing Hoved- S Alle palæolithiske: Caryocystites. (Cystidee.) "år LG SE g LD ab SELE ZÅn i Agelacrinus (Cystidee) (paa en Skal af en Brachionopod), udarbeidede Træsnit, fremstillende et Udvalg af saadanne: til venstre de mere typiske, tilhåire de mere afvigende Former. + 228 d) Actinocrinus”). Men en nærmere systematisk Bearbeidelse af det herhenhårende rige Stof maa forbeholdes Fremtiden eller andre Kræfter, som dertil maatte være bedre skikkede eller hel- digere stillede. Det vilde sikkert kaste ikke saa lidt Lys over Crinoideernes Morphologi og derved tillige over deres Systematik, hvis man bedre kjendte de nulevende Såliliers Udviklingshistorie. Pentacrinernes er ganske ubekjendt, og i Alectoernes””) er der endnu Huller, som dog kunne ventes udfyldte i den nærmeste Fremtid. Hvilket Udbytte der ad denne Vei vil kunne vindes for Opfattelsen af Crinoideerne i det hele og de fossile i Særdeles- hed, derom faaer man en Forestilling ved den nylig udkomne ypperlige Afhandling af Allmann ,0n a prebrachial stage in the development of Comatula and its importance in relation to certain aberrant forms of extinct Crinoids""””) og ved de interes- sante Analogier, som- drages mellem denne 4” lange spæde Alecto-Unge og forskjellige uddåde Sålilier, der hidtil næsten ”) De talrige Slægter, som gruppere sig nærmest om Platycrinus og Actino- crinus, veed jeg ikke at sondre bedre end efter det Antal af Tavlekredse, hvoraf Bægeret bestaaer, saaledes at de der besidde mange Tavlekredse am omkring Actinocrinus, de der kun have faa, omkring Pla- crinus. Under den forste Kategori falde HG SDS Doryer., Megi- stocr., fe nen , Melocr., Castanocr., Ågaricocr., Pradocr., Glyptocr., Rhodocr., Acanthoecr., Forhør, Acrocr.?, Under den anden: Hexacr., tocr., Epactocr., Saeter ocoma, Nanocr., Trichocr,, Ceramiocr., Coccocr., Culicocr., Dichocr., Marsupioer., PieeHlasr,, (Cyathocr. de Kon.), Astyloer., Marsupites, Haplocr. (?). sk: Beobachtungen uber Anatomie und Entwickelung einiger wirbel- losen Seethiere, 1851 p. 82 t. 13 f. 12-14 og t. 14 f. 1-7. Thompson: Memoir on Pentacrinus europæus 1827; Samme i Edinburgh new philo- sophical Journal 1836 p. 295 t. 2; Sars i Beretningen om de skandi- naviske Naturforskeres syvende Måde i Christiania 1856, p. 212; Wyville Thomson i Proceedings of the Royal Society of London, 1858 p. 600 og 1862 p. 426, aftrykt henholdsvis i III og XI Bind af Annals of natur. - history, 3die Række); Dujardin & Hupé: hist. natur. d. Zooph. Echino- dermes t. I. f. 12-13. "””) Transactions of the Royal Society of Edinburgh Vol. 23 pt. 2. = « nd 229 have staaet som Gaader, f. Ex. Lageniocrinus og Haplocrinus.… Et endnu rigere Udbytte kunne vi vente af Carpenters og Wyville Thomsons bebudede fuldstændige Arbeide over Udviklingen af "Alecto, som maa imådesees med Længsel"). — Men ogsaa ad den palæontologiske Vei kan der fremkomme vig- tige Bidrag til Såliliernes Udviklingshistorie; Beyrich har (1. e p. 44) studeret Ungerne af Encrinus gracilis og beretter ret mær- kelige Ting om dem, saasom at Bægerets Stykker ofte endnu ikke ere ganske adskilte hos dem, al den dverste Deel af Stilken ofte er uleddet, af de to sammenhårende Arme den ene uudviklet 0. S. V., hvilket det altsammen turde være overmaade vanskeligt at bringe i Samklang med hvad man hidtil veed om ÅAlectoer- nes Udviklingshistorie. Endnu mere overraskende er det Resul- tat, han faaer ud af den Maade, hvorpaa Stilken undertiden ender hos yngre Encriner, nemlig at disse fårst svommede om en Tid med deres Stilke slæbende efter sig, naar de ikke havde fundet et passende Stade, og først senere satte sig fast ved at Stilken heftede sig til Havbunden (I. c. p. 42 og 43). Ogsaa om Udviklingen af Eucalyptocrinus berettes sære Ting”"). Kundskaben om de faa nu levende Crinoidee-Slægter er saa vigtig, fordi kun den giver Nøglen til Forstaaelsen af de saa mange Gange talrigere uddåde Former. Ved ethvert Spørgsmåal om disses Organisation, om et eller andet Forholds Betydning ”) Under Trykningen af denne Afhandling udkom det ovenfor citerede Ud- tog af Ca SENERE, Arbeide. (Annals and Maga. of Nat. Hist. 3rdå. ser. vol. 16 (1865) p. Lad Leuckarts ges uber die Fortschritte in der Kenntniss der ederen Thiere in den Jahren 1861 und 62 (Troschels Archiv får Na- led ebilnke 29de Aargang det Bind p. 197) gives fålgende Referat: »Heymann fandt blink forskjellige rer me fra Eifels devoniske BE GR Eg nogle "/2—1!/2" lange Smaalegemer, som ved første Oje- kast viste stor Lighed med Cidaritpigge, men ved nærmere Undersågelse bleve melet for at være Ungdomsformer af Eucalyptocrinus rosaceus, hvis charakteristiske MDD MES allerede traadte tydeligt frem. De af- vige deri fra det udviklede Dyr, at Krone og Stilk uden tydelig Son- dring vare sammenvoxne til et re Legeme () Sitzungsberichte der niederrhein. Gesellsch. zu Bonn 18614 16% 230 som Slægts- eller Artsmærke, maa man, naar man ikke vil famle i Blinde, idelig spørge; bvad lære Ordenens levende Repræsentanter os derom? Det er derfor stor Skade, at man endnu ikke veed, om Nutidens Pentacriner udvikle deres Kjåns- stoffer paa samme Sted som Ålectoerne. Der er vistnok al Rimelighed for det, men man veed endnu intet derom, uagtet ikke saa ganske faa Exemplarer af Nutidshavenes Pentacriner have fundet Vei til Europa. Heller ikke de tre foreliggende . Exemplarer af Pentacrinus Miilleri give noget Svar paa dette Spårgsmaal; Armenes Smaagrene savne ganske de Opsvulnin- ninger af deres blåde Dele, som hos Alecto antyde Kjånsstof- fernes Plads. Paa den anden Side er der heller ikke fremkom- mede nogen positiv Kjendsgjerning, som kunde svække den al- mindelig udbredte Mening, at Kjånsstofferne hos alle typiske Sålilier have havt deres Plads i Smaagrenene, Hvor disse have manglet, som f. Ex. hos Cupressocrinus og Anthocrinus, maatte Theorien rigtignok tillempes saaledes, at de her antages at have ligget paa Armenes Bugside under den blåde Hud, som uden Tvivl har beklædt denne. Maaskee vil Fremtiden kunne tilveie- bringe mere direkte Beviser for om denne Formødning er rig- lig, eller om Kjånsstofferne maaskee hos de to nævnte Slægter vare flyttede ned i den egenlige Krop, hvor de jo næsten med Vished kunne siges at have havt deres Leie hos Cystideer og Blastoideer, hos hvilke Bægeret er bleven stort og rummeligt (maaskee netop for at give Plads for disse Organer) i samme Forhold som Armene ere trængte tilbage i Udvikling. Som be- kjendt har man hos de fleste Slægter af disse to Underordener ogsaa kunnet paavise særegne Aabninger, der neppe kunne have havt anden Bestemmelse end at tjene til Udfårsel af Kjåns- stofferne, og man har derfor wøpstillet det som et Hovedmærke for dem i Modsætning til de egenlige Crinoideer, at Kjons- redskaberne hos dem havde deres Leie i Kroppen, hos disse i Armene eller Smaagrenene, og hermed stem- mer det unægtelig, at man aldrig hos nogen ægte Crinoidee, fos- 231 sil eller levende, har fundet nogen Aabning paa Bægeret eller Bægerlaaget, der kunde tydes som en Kjonsaabning”). Men det er dog endnu kun en Hypothese, at Kjånsredskaberne hos alle ægte Crinoideer laae i Armene eller Smaagrenene, en Hypo- these, som unægtelig vilde. vinde meget i Sandsynlighed ved at blive stadfæstet for de levende Pentacriners Vedkommende. Maaskee kan et andet af de i Europas Museer opbevarede Exem- plarer yde denne Stadfæstelse; skjåndt var det saa, vilde det vel allerede paa en eller anden Maade være bleven bekjendt. Der er naturligvis ogsaa Forhold hos de fossile Crinoideer, som ikke kunne ventes oplyste ved Sammenligning med de levende. Ogsaa dem vil det være rigtigt at beråre her, for at stille det klart, hvad man i denne Henseende har Ret til at vente af Studiet af Nutidens Sålilier, og hvad ikke. Hertil hårer f. Ex. den mærkelige Afvigelse fra Straaleformen, som træder op hos mange palæolithiske Crinoideer, og som viser sig i, at af de Dele af Bægerets Ydervæg, som ligge mellem Straalerne, er den ene stårre end de andre og sammensat af flere og paa en anden Maade ordnede Tavler, Der er end ikke faa Slægter, hos hvilke de 4 Interradialfelter slet ikke ere uddannede, fordi Bægerstraalerne ståde umiddelbart op til hinanden, men hos hvilke dog det femte Felt eller Analfeltet, som man noget vilkaarligt' har kaldt det, er tilstede og indkilet mellem to Rækker af Straaletavler. Et smukt Exempel herpaa er Slægten Woodocrinus de Kon.”"). Det vil let sees, at dette Analfelt bringer en vis Forstyrrelse ind i Straaleformen, denne gaaer tildeels over til at blive symmetrisk, Man har fremdeles fundet, at, naar de palæolithiske Såliliers saakaldte ,,Mund'f har en excentrisk ”) I et af Interpalmarfelterne hos det Ørstedske Exemplar af P. Miilleri er der unægtelig en Aabning, men jeg troer, at den alene skyldes en tilfældig Beskadigelse. ”) Notice sur un nouveau genre de Grinoides du terrain Carbonifére de TAngleterre Il. c 232 Beliggenhed, ligger den altid over mod den Side, der svarer til Analfeltet, uden at en central Stilling af ,,Munden''" dog paa den anden Side altid synes at udelukke Udviklingen af et Analfelt?f, — Hos Nutidens Sålilier udtaler Afvigelsen fra Straaleformen sig enten kun i Analaabniugens Beliggenhed eller tillige i Mundens, men den synes ikke forresten at råbe sig i det ydre eller at gribe ind i andre Forhold. Den vilde heller ikke ret vel kunne yttre sig paa nogen saadan Maade, eftersom Bægerstraalerne her ikke ere forbundne ved faste Interradialtavler, men kun ved en mere eller mindre blåd Hud; men det var jo tænkeligt, at den kunde give sig tilkjende i andre Forhold, f. Ex. en svagere Ud- vikling af Armene paa en af Dyrets Sider eller deslige. Imidler- tid har jeg forgjæves sågt noget saadant hos de nulevende Alec- toer og Pentacriner, som jeg har kunnet undersøge"). Naar Stilken hos Crinoideerne ikke er sammensat af aldeles eensartede Led, gjår der sig en vis Regel gjældende i denne Henseende. < Man vil især i dens dvre Deel, medens den for- resten er glat og sammensat af lige håie og lige brede Led, finde, at Leddene danne smaae Systemer paa 5 Led, af hvilke Nr. 41 og 5 ere de største, Nr. 2 og 4 de mindste. Saaledes f. Ex, hos Acanthocrinus longispina””), Pentacrinus subangularis"””) og briareus"”"""), hos Encrinus=Arterne 7); 1 Anledning af denne sidste Slægt — hos hvis typiske Art man tidligere har an- givet en anden Lov4+) for Fordelingen af de stårre Led, men (ifålge Beyrich 1, c. p. 5) ved en- fra den ene For- ” Af Carpenters -citerede Afhandling erfarer man, at der hos Alecto- Ungerne, paa et tidligt Stadium, findes en saadan udenfor den straa- leformige Anordning liggende »Analplade«, men at den under Udvik- lingen skydes tilside og taber sig. ”) Verhandel. d. naturhist. Vereins d. preuss. Rheinl. XIl Bd. (1855) t. 2. f. 3. Goldfuss tt 582; Buckland 1792 £ SO) Bueklandt 73 8 H. Beyrich LS LIE? tt) Miller £ 1 (p-39); Golafuss t 54; Buckland t 150 bigny t. 18, f. 1-2,, Cuvier. Régne Animal, édit. shireg AekR 9. 233 fatter til den anden nedarvet Eeiltagelse — bemærker Béyrich rigtig, at denne Fordeling af Leddene er en almindelig Lov hos Stilkstjernerne. Det er maaskee næsten overflådigt hertil at føje, at den er en simpel Fålge af den Maade, hvorpaa Stilken voxer; de nye Led fremkomme nemlig ikke eet efter eet (som Leddene af en Ledorm eller Bændelorm), umiddelbart under Bægergrun- den, saaledes at det nye Led dannes mellem det yngste og Bægerets Basis, men Leddannelsen gaaer for sig i hele den ovre Deel af Stilken, saaledes at et nyt Led der overalt kan komme frem mellem to gamle. Saasnart dette er skeet et Sted, har mån et System paa 3 Led, "Nr. 1'og 3 stårre 'og "Nr. "2 mindre, og saasnart der paa hver Side af Nr. 2 igjen har dan- net sig et nyt, tæller Systemet 5 Led, der forholde sig som ovenfor anfårt; fortsættes dette videre, opstaaer der Systemer paa 9, hvor 2, 4, 6 og 8 ere de yngste og omtrent ligé gamle, og saa- ledes fremdeles, men slige stårre Systemer synes dog kun at findes, hvor Stilken endnu er i rask Væxt. Alt som denne Ud- vikling af nye Systemer af Led gaaer for sig i Stilkens ovre Deel, vil den nedre tabe Evnen til at danne nye Led; de yngre voxe efterhaanden ud og opnaae samme Stoårrelse som de ældre, men nye dannes ikke mere, og Stilken sammensættes altsaa nu der kun af ligestore Led, medens det regelmæssige Skifte af stårre og mindre Led, efter den ovenfor anfårte Lov, samtidig dermed viser sig i den åvre Deel af Stilken, hvor Leddannelsen endnu fort- sættes. Hvis der har levet Stilkstjerner, hvis Stilk i hele sin Længde frembåd denne Bygning, kan dette have en dobbelt Grund, enten at Dannelsen af nye Led ikke var forbeholdt Stil- kens Top alene, eller at de yngre Leds Væxt standsede, naar de havde naaet en vis Størrelse, — Ogsaa i den dvre Deel af Stilken hos Pentacrinus Milleri er dette regelmæssige Skifte af håiere og bredere Led med lavere og smallere ligesaa tydeligt og let erkjendeligt som hos P. asteria. Nutidens Sålilier ere sjeldne i Museerne; mangen Palæon- tolog, som har beskrevet fossile Crinoideer i Hobetal, har aldrig 234 seet nogen levende Pentacrin, maaskee endog aldrig ret studeret nogen Alecto. Hvorledes Mund og Gat forholde sig hos Penta- crinerne, derom fik man fårst en Formodning — men endnu ikke Vished — ved Joh. Millers Undersøgelser, Denne Uvis- hed, som gjorde det vanskeligt at drage sikkre Analogier fra nulevende Sålilier, saavelsom disses Sjeldenhed og Utilgængelig- hed for Palæontologerne, maa, i Forbindelse med den Omstæn- dighed, at Studiet af de fleste fossile Dyreformer kun sjeldnere falder i Zoologernes Hænder, bære Skylden for en, Deel af den Uklarhed, som endnu hersker over et væsenligt Afsnit af de fossile Såliliers Bygning: Hvor er disses Mund og hvor deres Anus? Hos mange var Bægerlaaget vistnok mere eller mindre blådt som hos Nutidens Sålilier: hos dem vil man ikke kunne have meget Haab om. at faae dette Spørgsmaal be- svaret, men man vil her ogsaa have en Slags Ret til at forud- sætte, at alt i denne Henseende forholdt sig som hos Nutidens Stilk- og Fjerstjerner. Men der var endnu flere, hvis Bæger- laag bestod af ligesaa tykke og faste Stykker som selve Bægeret, hvorfor det i Reglen er bevaret fuldstændigt, og hos dem skulde man da troe, at man med Sikkerhed kunde erkjende Beliggen- heden og Formen af Mund og Anus. Fra et apriorisk, zoologisk Standpunkt er det vanskeligt at lænke sig, at disse Dele hos Fortidens ægte Crinoideer, hvis Bygning forresten synes at have været saa lidet afvigende fra Pentacrinernes og Alectoernes, skulde have forholdt sig anderledes end hos disse deres nulevende Repræsentanter; og dog er der kun een eneste fossil Slægt, hos hvilken der — mig vitterligt — angives baade Mund og Anus, nemlig Cyathocrinus de Koninck. Men naar man hos denne Forfatter læser”), at Bægerlaaget i Midten har en rund Aab- ning, hvis Rande er forlængede til et kort Mundror, hvorimod Analaabningen er lateral og uden nogen saadan Forlæn- gelse, saa troer jeg rigtignok ikke, at man, naar man gaaer ud ” Lo p 81 EEN 3 47 å 235 : ; fra den eneste tilstedelige Analogi, nemlig den med de endnu levende Former, kan tage i Betænkning at erklære, at Mund og Anus her ere tydede urigtigt, at hvad der kaldes et Mundrår har været Analråret og omvendt. "Hos ingen nulevende Sålilie kjendes noget ,Mundrår?, det være kort eller langt, men kun en simpel rund Aabning, dækket af de fem Flige, hvori Inter- palmarfelterne låbe ud; derimod aabner Tarmen sig altid med et kortere eller længere, ofte, især hos yngre Alectoer, langt og snabelagtigt Rår. Af et saadant Rårs mere eller mindre centrale Beliggenhed kan det ikke sluttes, at det nådvendigvis maa være Munden: thi ikke alene er Analréret hos Aléctoerne ofte stillet lige midt paa Bugskiven, medens Munden sidder — subcentralt, men dog excentrisk — tæt ved dets Grund, men ikke sjelden (hos Underslægten Åctinometra) ligger Munden heelt ud mod Randen, langt fra det centrale Analrår. Naar man altsaa hos en- given Form (f. Ex. netop en Cyathocrinus de Kon.) har to Aabninger paa Bægerlaaget, den ene omtrent i Midten, den an- den ud imod Randen, vil det være aldeles uberettiget at slutte: hin maa være Munden, denne Anus. Det kan lige saa godt, ja meget bedre, forholde sig lige omvendt. Det er Formen, ikke Pladsen, som maa afgjåre det, og da kjendes Analaab- ningen netop paa dens Rørform. Jeg kunde derfor ikke tage i Betænkning med Joh. Miller at erklære ,Snablenf hos Pentacrinus Briareus (Buckland Il. c.) for at være Analråret, og Munden for enten at være bleven over- overseet tilligemed Fodgangene, eller for af have ligget excentrisk, ud til Siden, paa den Deel af Bægerlaaget som ikke er synlig paa det afbildede Stykke. Men jeg troer fremdeles, at en kon- sekvent Gjennemføårelse af denne Tanke maa fåre til en noget anden Opfattelse af ,Snablen” hos de saakaldte tavlede Sålilier end den almindelige, som ogsaa Joh, Muller har vedkjendt sig”). ”) Man sammenligne hermed den beråmte Forfatters klare og konsise Udvikling i Afsnittet: »vom Scheitel d. Orin. tessellata mit Armen ' 236 Er ,Snablenf hos en Cyathocrinus (de Kon.) et Tarmråor — og at den er det og det alene, fålger deraf, at man ved Siden af den kan paavise en særegen Mundaabning — maa da ikke ogsaa de andre gamle Såliliers ,Snabel£ tydes paa samme Maade? Jeg tager derfor heller ikke i Betænkning at erklære mig for den Anskuelse, at hvis den hos saa. mange palæolithiske Crinoideer (Platycrinus, Actinocrinus, Dendrocrinus, Poteriocrinus, Ctenocrinus") 0. 85. v.) optrædende, af Smaatavler opbyggede, kortere eller læn- gere »Snabel'f skal tydes enten som et Mundrår eller som et Analrår, da er den det sidste. -Der er rigtignok endnu en anden Mulighed, som det er vanskeligt bestemt at benægte, nem- lig at Mund og Anus her kunde være forenede til een fælleds Aabning, saaledes som det almindelig antages at være Tilfældet hos "disse Former%%), og som det jo unægtelig er Tilfældet med alle Ophiurider og med visse Asterider, forsaavidt Anus her 7") Som Exempler påa en ve: fremstille denne Snabel, henvises til Åctinocrinus turbinatus, longirostris, multibrachiatus og proboscidalis (Hall Palæontology of fj rein Sa) Må ( Q og 13 og t. XI. f. 1—2); A. stel- laris (de Koningck 1. c. t. 3 f. 4); Poteriocrinus frem (bd. LER el Platycrinus trigintidactylus, lævis og spinosus (ibid. t. 5 f. 2 g, t 1—2); Marsupiocrinus coelatus friarhvng Siluria p. Rg £ 5 po: crinus icosadqectylus og irregularis (Zeitschr. d. deutsch. Geolog. Gesell- SOVE . 1—2); Actinocrinus Yandelli (Transact. Acad. S. Luis Il. t. 1 f. 4) og Ctenocrinus stellaris (Verhandel. d. naturh. Vereins 12 Bd. LS "2) Denne Aabning skal hos nærstaaende Former snart ligge midt paa Bæ- gerlaaget, snart meer eller mindre langt ud mod Siden — snart være en simpel Aabning, snart have Snabelform (de Koninck l. c. Ef MD ge Man har derfor været uenig om man skulde dele [RE lg i Denira- crinus (med mrs dali og Pleurocrinus (med en simpel Mund- aabning paa een, og om hvorvidt man skulde adskille Amphoracrinus (med sidestillet, kun svagt ophåiet Mund) fra Actinocrinus (med lang, næsten akten Snabel) eller ikke, eftersom FEtek Forskjel ikke led- sages af andre væsenlige Forskjelligheder i Bygningen. Disse Exempler synes at antyde en vis Sammenhæng mellem Aabningens Form og dens laterale eller centrale Stilling. Det synes ogsaa rimeligt, at Tarmrårets Længde i det hele maatte rette sig efter dets Afstand fra Randen, naar det altid lige godt skulde være istand til at fåre Excrementerne uden for Armenes Kreds, og det anfårte Forhold stemmer derfor godt hed den her forfægtede Opfattelse af »Snablen« som et Analror. É É 237 mangler og Munden altsaa tillige fungerer som Gat, Men det forekommer mig dog i og for sig mindre rimeligt, at det skulde forholde sig saa%). Fivor ellers hos et lavere Dyr Fordåielses- kanalen kun har een Aabning, 'saa at Mund og Anus forsaavidt ere blevne funktionelt forenede, er det altid Analaabningen, som mangler, og Mundaabningen, der tillige fungerer som Gat, medens det her skulde være Analaabningen, der var bleven til Mund. Skjåndt ogsaa jeg forgjæves har sågt lo Aabninger paa Bæger- laaget hos de faa Exemplarer af Melocrinus og Actinocrinus, som have staaet til min Raadighed, og skjåndt de Mange, der med stårste Omhyggelighed have gransket talrige Exemplarer af fossile Crinoideer, i Reglen ikke have været heldigere, kan jeg dog bedre tænke mig, at Mundaabningen kunde blive lukket saa fuld- stændigt, og de den omgivende Tavler slutte sig saa tæt til hin- anden efter Dåden, at dens Plads kun i enkelte heldige Tilfælde lod sig erkjende paa Forsteningerne, end at Analråret. tillige skulde kunne fungere som Mund eller virkelig Snabel. At man i Reglen heller ikke i Spidsen af ,,Snablen"" eller Analråret (som jeg næsten anseer mig for berettiget til at kalde det), naar dette har været fuldstændig bevaret, har. værel i Stand til at paavise den Aabning, som dog utvivlsomt maa have været tilstede der, hvad Funktion man end vil tillægge den, beviser bedst, hvor fuldstændig ogsaa Mundaabningen maatte kunne blive ukjendelig Paa det forstenede Bægerlaag, og at man ikke vover formeget ved at forudsætte Tilværelsen af en særskilt Mundaabning hos alle ægte Crinoideer, fordi den endnu kun er paavist hos et for- ”) Jeg troer ikke, at man til Fordeel for den Anskuelse, at de med et tykt, fast Bægerlaag forsynede tavlede Sålilier kun have havt een Aab- ning for Fordéielsessystemet, kan paaberaabe sig Analogien med Holo- pus, hos hvilke det samme skal være Tilfældet. Thi for det forste er n = e de fossile Former, der ere lige saa afvigende fra det sædvanlige og synes at slutte sig til dens Typ f. Ex. Cyathidium. 238 holdsvis lille Antal af denne Gruppes fossile Repræsentanter. Jeg har derfor villet benytte denne Leilighed til paany at henlede deres Opmærksomhed paa dette Forhold, som ere saa heldige at kunne studere stårre Suiter af fossile Crinoideer; naar det først er bragt til Palæontologernes Bevidsthed, at det Resultat, hvortil man hidtil er kommet, ikke tager tager sig sandsynligt ud i Zoologernes Oine, vil maaskee en fornyet Undersågelse ogsaa give et andet Resultat. — Man forstaaer lettest, forekommer det mig, den hele Bygning af Såliliernes Krone og Arme, den for- skjellige Maade, hvorpaa disse ere uddannede, — man erindre sig f. Ex. Ctenocrinernes dobbeltfinnede, Anthocrinernes nelformig-sammenvoxne Arme uden ,,pinnulæ', Cupressocri- nernes udeéelte, bladformige, sig som en Blomst aabnende og lukkende Arme — naar man i denne Formrigdom seer forskjel- lige Konstruktioner af et Redskab, bestemt til at fange Smaadyr, hos de fleste ikke uligt Korsedderkoppens Spind, ialfald virkende paa en lignende Maade (de Koninck |. c. p. 62); de faae lagttagelser, vi besidde over Såliliernes Levemaade,. stemme ganske med denne Opfattelse. Og hvad er saa naturligst, at tyde denne ofte, f. Ex. hos Åctinocrinus turbinatus og longirostris (1. c.), langt ud over Armene ragende ,,Snabelf" enten som en virkelig Snabel, bestemt til at udsuge det Bytte, hvilket Armene dog ikke vilde formaae at bringe op til dens Spids, — eller som et Rår be- stemt til at bortskaffe ufordåielige Dele ved at fåre dem uden- for Armenes Kreds?%) Den bedste Veiledning til at finde Mundens Plads vilde Fodgangene (Tentakelfurerne) kunne yde, da de jo altid låbe hen til Munden, om end undertiden ad Om- veie, men uheldigvis ere de endnu ikke sete paa nogen fossil ”) Saa sandsynligt det end er, at Armene og deres Grene altid have havt den Funktion påa en eller anden Maade at bringe Fåden i Dyrets Magt, saa vanskeligt er det unægtelig undertiden at tænke sig, hvor- ledes dette har kunnet skee. Hvorledes have Armene f. Ex. hos Eucalyptocrinus kunnet naae op til Aabningen paa Bægerlaaget (Mun- den ?), som .ligger håit oppe over dem og aldeles udenfor deres Om- aade? d i å i j Ø i Klein sn ae ms, sn RE ENN. 239 Crinoid, end ikke, som alt er nævnt, hos Pentacrinus briareus, hvorfor man ogsaa uden videre har frakjendt alle palæolithiske Sålilier dem. Rigtignok beskrives og afbildes der hos enkelte, f. Ex. Marsupiocrinus og Crotalocrinus (Murchisons ,,Siluriaf p. 219) en straaleformig Gruppering af Bægerlaagets Tavler, forskjellig i de Bælter, der straale ud mod Armene, og i de interradiale Felter, som, hvis den er rigtig gjengivet, unægtelig tyder paa, at Mun- den ogsaa her maa såges midt paa det tavlede Bægerlaag; men dette medfårer ikke med Nådvendighed, at den er at såge i Snablens Spidse, den kunde endda ligge skjult ved dennes Grund, som hos visse Alectoer. Den her forsågte Tydning af de ældre Såliliers ,,Snabelf som et Analrår vilde derfor forekomme mig — jeg vil just ikke sige: hævet over enhver Tvivl, — men dog i en saa overveiende Grad at have Sandsyn- ligheden for sig, at man til en vis Grad kunde slaae sig til Ro ved denne Opfattelse, dersom ikke paa den anden Side visse biologiske Kjendsgjerninger, som ret snart skulle blive omtalte, talte for at tillægge disse gamle Såliliers ,Snabelf en Virksom- hed ved Fødemidlets Udsugelse, der vilde retfærdiggjåre dens Opfattelse som en virkelig Sugesnabel. "Disse Betragtninger fåre os saaledes ganske naturligen til Slutning over mod Spårgsmaalet om Pentacrinernes Leve- maade. Hvad man herom veed, indskrænker sig næsten til den Erfaring, at de kun træffes paa dybt Vand. Duchas- Saings Exemplar var saaledes taget levende af en Fisker paa 25—30 Favnes Dybde”), og om et andet hedder det, at det blev taget ved S. Lucie paa 60 Favne”f), hvorimod det af Owen omtalte fra Nyholland var taget paa kun 8 Favnes Dybde. Af sine Undersøgelser over Crinoideerne i Juraformationens Koraldan- nelser uddrog d?Orbigny”%7) det Resultat, at de havde levet i de store Huler i Koralrevene mellem Koralblokkene; maaskee ") De Koninck I. c. p. 53 2) Proceedings of the Zoological Society 1861 p. 87. ss) c. p. 15: og flere andre Steder. 240 får man antage det samme om Nutidens Stilkstjerner, hvis store Sjeldenhed — der staaer i en vis Modstrid med den massevise Optræden og aldeles selskabelige Forekomst af mange af Forti- dens Sålilier f. Ex. Encrinus moniliformis — saaledes vilde være forklaret ved deres skjulte Opholdssteder, hvorhen Fiskernes Net ikke let kunne forvilde sig. I Liaskalken ved Lyme Regis i England forekommer Pentacrinus briareus påa en saadan Maade i Forbindelse med Brunkul, at man faaer det Indtryk, at denne Art voxede paa hin Tids Drivtommer omtrent som Langhalsene (Cirripedierne) i vor Tid%+). Derimod vil man vanskelig kunne gaae ind paa Bucklands Anskuelse (l.-c. p. 404), naar han deels af denne Omstændighed, deels deraf, at man ikke hos P. briareus eller sammen med den har fundet nogen ,stor solid ”) Denne lagttagelse forekommer mig saa lærerig og mærkelig, at jeg vil gjengive den udfårligt efter Buckland p. 405. »Det t. 72 f. 3" afbildede Exemplar af P, briareus fra Lias ved Lyme Regis sidder k É d tyndt Brunkullag i Lias-Merglen iditeol Lyme og Charmouth. Gjen- nem næsten hele dette Kullags Udstrækning har Miss Anning be- standig iagttaget folgende mærkelige Forhold. Kun dets nedre Flade er bedækket med et 1—3" tykt Lag, bestaaende heelt af Pentacriner; de ligge i en næsten vandret Stilling med Stilken overst, nærmest ved ene Det stårre Antal af disse Pentakriner ere bevarede a ypperligt, at de maae være blevne begravne i det Leer u User dem, forend Oplåsningen af deres Legemer kunde finde Sted. ualmindeligt at finde store Plader af flere Fods Længde, ag ren alene fremviser Armene og Grenene af disse fossile Dyr, udbredte ligesom Planterne i et ke rium, medens Oversiden kun fremviser et Virvar af Stilke i Beréring med Brunkullets Under flade. De fleste Stilke død i Reglen parallelt med hinanden, som om de vare drevne i den samme Retning af den Strém, hvori de sidst . Den Maade, våre disse dyriske Levninger saaledes ligge sam- lede umiddelbart under rangen men aldrig påa den ovre Side af disse, synes at vise, at disse Dyr have fæstet sig i store Grupper (ligesom Nutidens »Langhalse«) til de Masser af Drivtræ, som tillige- ed re pludselig begravne i det Dynd, hvis Ophobning foran- ledigede niels af den Mergelmasse, hvori dette mærkelige blandede Lag af Dyre- og Plante-Levninger blev nedlagt. Stykker af forstenet Træ med store Grupper af Mytili i den samme Stilling, som mdt Muslinger antage, naar de sidde paa Drivtræ, forekomme ogsaa i Lias«. ; ; å 241 Sekretion i Lighed med Apiocrinernes%, hvormed den kunde være fæstet til Havbunden for bestandig, slutter, at dens Rod rimelig- vis kunde låsnes fra sit Stade, og at P., briareus i det hele var et bevægeligt Dyr, der havde den Evne at fæste sig midlerti- digt til flydende Legemer eller Klipperne paa Havbunden ved sine Ranker eller ved en ,bevægelig, leddet, lille Rod”. For- resten er man i Mangel af direkte Iagttagelser henvist til de Slutninger, som Joh. Miller med sin sædvanlige Skarpsindig- hed udledte af deres Bygning, og hvoraf fålgende ere de vig- ligste: Pentacrinen er ude af Stand til vilkaarligen at båie sin Stilk, hvorimod denne besidder en vis passiv Båielighed, Saa at den kan give efter for Vandets Bevægelser”). (Det stemmer derfor ikke med, hvad Stilkens Bygning giver Grund til at for- mode, naar Duchassaing”) beretter, at ,Dyret besidder den Evne at snoe sin Stilk i Spiral, saaledes som jeg har havt Lei- lighed til at see det paa et af de mig overbragte Individer%). Heller ikke i Rankerne er der — fordi Muskler mangle — nogen aktiv Bevægelighed, og de kunne derfor kun tjene til at slåtte Dyrets Fæste, forsaavidt det under sin Væxt eller ved Van- dets Bevægelser kommer til, ganske tilfældigt - og uvilkaarligt, at hage sig”fast i omgivende Gjenstande ”%). Derimod er det istand ”) Endnu mindre maa denne Båielighed have været hos de mangfoldige Former af Sålilier, hvis Stilke vare sammensatte af soft ofre ved straalestribede Flader forbundne Led. Derimod ma stårre og rimeligvis selvstændig (vilkaarlig) køen for udstks at have fundet Sted hos Bourgueticrinus (og Conocrinus), hvis Stilkled vare sund med hinanden ved den samme Art virkelige Ledforbin- seem som forbinde Leddene i vre Arm S P. Ed id nimaux radiaires des Antilles Er stemmer dog ikke ganske ig hvad man har Grund til at an- tage om Alectoerne, hvis Ranker jo have den selvsamme Bygning; thi det kan ikke betvivles, at disse Dyr ere istand til vilkaarligen at bevæge deres Ranker. De blive jo ikke ubevægeligt siddende paa det Sted, hvor "Tilfældet har fort dem hen og fortåiet dem til Hav- bunden, ved at Rankerne ganske passivt toge faf i hvad der tilbåd sig. Det er tvertimod frit bevægelige Dyr, der vel holde sig fast — maaskee i lang Tid ad Gangen — ved Rankernes Hjælp, BEN) 242 til at sprede og samle sin Krones Arme og Smaagrene; Béi- ningen fremkaldes af de Muskler, som. forene Leddene paa Bugsiden, Strækningen — der ligesom hos Alectoerne kan gaaer over til en stærk Krumning bagover hos dåde Exem- plarer, hvorpaa de to af vore Exemplarer netop kunne tjene til Exempel — derimod kun ved det Leddene forbindende elastiske Bindevæv, Den eneste, hos hvem man finder en lagttagelse af - en levende Stilkstjerne;: er Parra; som' siger”), at endnu nogle Timer efterat "den er taget op af Vandet, yttrer den Be- vægelse ikke alene i Legemet i det hele, men i alle sine: Dele, selv de mindste”, samt ,,at man deraf har villet udlede, at det er et Dyr og ikke en Plante”, Man synes heraf at kunne slutte, at Pentacrinernes Bevægelser ikke kunne være meget livlige eller kraftige; thi ellers vilde Udtrykkene vistnok være faldne . anderledes”"). Imidlertid maa det dog antages, at de ere istand til ved deres Armbevægelser at omfatte og fange smaae Havdyr i deres tætte og omfangsrige Armnet, ved hvilken Leilig- hed Sugefådderne maaskee spille en Rolle ved at fastholde Byt- tet-og flytte det langs ned ad Fodgangene til Munden. Alt hvad vi vide om delte -deres "Byttes Beskaffenhed, indskrænker sig ogsaa kunne låsng sig fra deres midlertidige Stade, altsaa bevæge eres Ranker efter Godtbefindende. Forbes (British SEERE p. 15) antager endog, at de vandre efter Aarstiden, fra Dybet op til Lami- narieskovene, for at forplante sig, og tilbage igjen. RA i Stilken er der en vilkaarlig Bevægelsesevne hos den unge endnu stil- kede Alecto; »its column, which was flexible and bent and twisted itself at the will of the fedt (Forbes 1 c,' p. 12): tem admits of a slight flexure from side to side, and during life the ani- mal may be every now and then seen swaying through a small arc« (Allmann I. c. p ) De Koninck l. €e. p. 56. Jeg har desværre ikke kunnet benytte Parras Værk, i hvilket der skal være en Afbildning af denne »Palma animal«. Derimod skildres Alectoernes enes som egg: ne Ifølge Joh. Muller (Ueber d. Bau v. Pentacri p. 38) svomme de altid med Mundém opad, bevægende aan pen brå: Arn ad Gangen. gsaa Forbes (1. c. p. 16) har seet dem bruge Armene skiftevis, men lader dem svomme med Ryggen iveiret som Goplerne. xx Nær 243 imidlertid til den korte Bemærkning af Duchassaing”): ,Hvad angaaer deres Fåde, da har jeg (i dem?) fundet. Levninger af smaae Krebsdyr”, I Alectoernes Fordoielseskanal har man deels fundet Diatomeer og andre Mikroorganismer, deels Levninger af Entomostraca. Hvis man nu turde troe visse Iagttagelser over Fortidens Sålilier og den Forklaring, som man har givet deraf, vilde disse larvelige Indblik i Crinoideernes Levemaade dog ad denne Vei kunne faae en noget stårre Fylde; det Lys, der fra Fortidens Dannelser kan kastes over Ordenens biologiske Forhold, modta- ges. gjerne som et Supplement til det lidet, som hidtil er bleven direkte iagttaget om de nulevende Former, Den amerikanske Geolog Yandell skriver”") i Anledning af Acrocrinus Shumardi: »en interessant Omstændighed ved dette Exemplar er Tilstede- værelsen af et eenskallet Blåddyr (en Capulus) paa Toppen af Sålilien, i en saadan Stilling, at det kan have været omfattet af det levende Dyrs Arme. I et tidligere Arbeide (om Kentuckys Geologi) vovede vi (Yandell og Shumard) den Gisning, at Sålilien var ifærd med at fortære Skaldyret, da det omkom, men Misforholdet mellem Rovdyrets og Byttets Stårrelse vakte Tvivl om denne Menings Rigtighed. Siden den Tid have vi imidlertid fundet talrige Exemplarer af Sålilier (altsaa ikke blot af den her om- handlede Art) med eenskallede Blåddyr i en lignende Stilling, og vi nære derfor ikke længer nogen Tvivl om, at vor første Gisning var rigtig”, I samme Retning, men endnu bestemtere, peger den her aftrykte Afbildning i Murchisons ,Siluriat" (p. 219) af Marsupiocrinus coelatus""”); man seer der Dyret ud- ") De Koninck I. c. p. 53. "” Sillimans paper Journal of Science and Arts, Second Series, Vol. 20 p. 136. (1855). "%%) »Figuren fremstiller den uden Armene, men viser den lange Snabel stukket ind i Skallen af et Blåddyr: Aecroculia haliotis. Af den Om- stændighed, at denne samme Skal meget hyppigt træffes fast om- sluttet af denne Sålilies Arme, og at Skalmunden altid vender nedad over Snablen, har man draget den vistnok ganske rigtige Slutning, at 17 244 styret med en lang, smækker, krumbåiet Snabel, som udgaaer midt fra Bugfladen og paa sin Spids bærer en Capulus-agtig Snegleskal, og af Texten erfarer man, at disse to Dyreformer ofte fore- komme forstenede sammen under Forhold, der tyde paa, at Sålilien har været ifærd med at ud- suge Sneglen, som har været grebet og fastholdt af Armene, da begge begravedes sammen i Havbundens Dynd. Resultatet heraf vilde da blive, at Stilkstjernerne og vel overhoved Sålilierne mindre ere (eller vare) anviste paa at leve af mikroskopiske Organismer end — ligesom de andre mere bevægelige Echino- dermer — af mindre Havdyr, hvilke de fangede med deres Årme og enten (ved disses og Sugefåddernes Hjælp) bragte direkte ned i deres Fordåielseskanal, eller som de maaskee ud- sugede uden at bringe dem ned i denne. Vi fåres herved atter .tilbage til Spoårgsmaalet om de ældre Såliliers ,,Snabel'” var deres Mund eller Anus. Den almindelige Anskuelse, der opfatter den som en rårformig Mund, stemmer unægtelig meget vel med den sugende Levemaade, som de ovenstaaende lagttagelser synes at antyde, at i det mindste nogle snablede Sålilier have havt, — Skulde det stadfæste sig, at den store Fleerhed af Fortidens Crinoideer virkelig kun havde een Aabning paa Fordéielseskanalen eller med andre Ord manglede en særegen Tarmaabning, da kunde dette maaskee ogsaa bedst orklares derved, at de ud sugede deres Fåde; med en Sug- ning af Føden fålger jo nemlig ikke sjelden hos lavere Dyr Mang- len af en særegen Analaabning (f. Ex. hos Ikter, S6- og Slange- stjerner, Actinier, Gopler 0.s.v.). Men vi fåres ved disse theo- denne Snegl udgjorde Soliliens sædvanlige Fåde. Dette er allerede for længe siden bleven iagttaget af Hr. John Gray i Dudley, som har udmeislet mange Exemplarer af Stenen for at oplyse dette Punkt, og det er yderligere bleven bekræftet af de amerikanske Naturforskere Yandell og Shumard, som have iagttaget det samme Træk hos fiere af Amerikas smukke siluriske Crinoideer« (Murch. Siluria p. 218.). 245 retiske Betragtninger kun dybere og dybere ind i en Labyrinth af Hypotheser, af hvilke kun den direkte Undersågelse atter kan frie os ud. Man maa haabe, at denne snart vil fåre til at klare Kjendsgjerninger kunne træde i deres Sted. Jeg har kun kunnet forsøge at give et Ståd dertil ved at skildre Spårgsmaalets nær- værende Standpunkt. "Forklaring af Dobbeltavlen IY—Y. Hovedfiguren (1) bruges i naturlig Størrelse det Ørstedske Exemplar af Pentacrinus Milleri, med den — for det levende Dyr vistnok unaturlige — fo Ar ED Stilling af Armene, som disse have antaget. Fig. 2 giver en mere detailleret Fremstilling af den åverste Deel af Stilken, af Bægeret og af et Armpar, for at oplyse den Maade, hvorpaa Armenes Forgrening gaaer for sig hos lleri Fig. 3. Spidsen af en Arm af det samme Exemplar for i, vise de tornede Knuder, som udmærke de yderste Armled, samt Tornene paa Smaa- grenenes indere Led i den samme Deel af Armen. (Disse Knu- vi og Torne findes idvrigt ikke paa de tilsvarende Steder hos de 0- andre ise Exemplarer af den samme Art.) Fig. 4 giver en forstørret re ÅRR så den yderste Deel af en af Stilkens Ranker hos det samme Exemplar. (Heller ikke den her antydede Indkærvning af re nedre Han er jåvrigt charakteristik for Arten.) Fig. 5 viser Perisomet seet ovenfra med Munden, Analråret, Fodgangene og Hudens Kalkplader. (Hovedfiguren er lithograferet efter en af Hr. Chr. Thornam under Prof, Orsteds Veiledning udfårt, og senere af mig revideret Tegning. Fig. 2 skyldes ligeledes Prof. Ørsted.) 246 Notits om Canada-Gaasens (Bernicla canadensis) Forekomst i Grånland af J. Beinhardt. (Meddeelt i Mådet den 25de November 1864.) Det zoologiske Musæum har i dette Efteraar fra Inspecteuren over Nordgronland, Hr. Justitsraad Olrik, modtaget et meget godt Skind af en Bernicla canadensis (Lin.), som i Låbet af Sommeren var bleven skudt paa Discoden. Det er det fårste Exemplar af denne smukke Gaas, som vides at være bragt fra Grånland; Antallet af de hidtil i dette Polarland iagttagne Fugle- arter stiger derved til 120, og denne Forågelse faaer en særlig Interesse ved de Oplysninger, hvormed Justitsraad Olrik ledsa- gede den. Allerede i 1863 havde man (efter hvad han har med- deelt mig) paa Discoden i Nærheden af Godhavn hele Som- meren igjennem bemærket et Par af denne Gaaseart, og Grånlænderne havde strax givet den dem ubekjendte Fugl et eget Navn og kaldt den ,Ulluangulik? (9: den med Kinden) paa Grund af dens eiendommelige hvide Kindplet. Man an- tog, at Hunnen havde lagt Æg og ruget i den saakaldte Blæse- dal, en Dal med smaa Ferskvandssåer, som i nordlig Retning 247 strækker sig fra Godhavn til Discofjorden; Reden havde man imidlertid ikke fundet, og Fuglene vare saa skye, at det ikke havde været muligt at komme dem paa Skud. I den nu forlåbne Sommer havde atter et Par af disse Gjæs, og vel sagtens det samme, viist sig sammesteds, og denne Gang var det endelig lykkedes at skyde Hannen; Hunnen opholdt sig endnu i nogen Tid der, hvor Hannen var bleven skudt, eller indfandt sig der ialfald hver Dag, men blev endelig borte uden dog, saavidt man veed, at være bleven skudt. Det kunde saaledes maaskee være, at denne Gaaseart kunde fortjene at indlemmes i den grånlandske Fauna, som noget mere end en blot og bar veirslagen tilfældig Gjæst; hvad man veed om dens Udbredning om Sommeren i Labrador og Landene om- kring Hudsonsbugten, synes nok at tilstede, at den ogsaa jævn- lig kunde gjæste Grånland og ruge der, om end i ringe Tal. 2 248 Om Klapmydsens ufådie Unge og dens Melketandsæt. Af J. Reinhardt. (Meddeelt i Måderne den i3de og 27de April 1864.) Elterat man længe forgjeves havde sågt at finde Melketænder hos de egentlige Sæler (Phocina) og havde maattet lade sig nåie med at have gjort det sandsynligt, at Tandskiftet allerede fore- gaaer hos Ungen i Modersliv eller ialfald umiddelbart efter Fåd- selen, fremkom der endelig i 1860 fra to forskjellige Sider vigtige positive Oplysninger om det fårste Tandsæt hos disse Dyr, idet A. v. Nordmann i Begyndelsen af det nysnævnte Aar beskrev Graasælens (Halichoerus grypus) Melketænder”), og Steenstrup i Slutningen af Aaret, uden at kjende eller ret vel at kunne kjende v. Nordmanns Opdagelse gjorde udfår- ligt Rede for Melketænderne hos ikke færre end tre Arter af Slægten Phoca +"), ") Palaeontologie Sudrusslands, IV Abth. vorgetr. in d. finnl, Soc. d. Wiss. d. 9ten. Febr. 1860. Helsingfors 1860. S. 306—308. ED) "premiere hos Remmesælen, Svartsiden og Fjordsælen (Poca be bår- a 0. Fabr., Ph. grånlandica 0. . og Ph. hispida Schr.), te edning deraf nogle SA ind om STandsystemet fg lg føossie Slægter (Hyænodon og Pterodon). (Meddeelt i Mødet d. 19. Dec. 1860); see Vid. Medd. f. d. Naturh. Forening f. 1860. Kbhvn. 1861. S. 231—261. g £ É RE er RE RER ET TR 2 VR BOR LÆSE ars 0 ET Me TE ER ERET JN 249 Der er saaledes kun een af Gruppens nordiske Slægt- former, Klapmydsen (Cystophora) tilbage, hvis Melketandsæt endnu er ubekjendt, men for dennes Vedkommende er det ikke blot dette Punkt, i hvilket vor Kundskab er mangelfuld; Klap- mydsen er fremdeles den eneste nordiske Sæl, med Hensyn til hvilken der endnu stedse, saavidt jeg veed, mangler Oplysning om den fuldbaarne eller nyfådte Unges Udseende. Jeg vil derfor i” de fålgende Linier forsåge at bidrage til -at udfylde disse Huller i denne Sælhunds Historie. I Slutningen af forrige Aar modtog det zoologiske Musæum fra dets mangeaarige Velynder, Inspecteuren over Nordgrånland, Hr. Justitsraad Olrik, det tårre, med det isiddende Cranium forsynede Skind af en af Modersliv udskaaren Klapmydsunge. I hvilken Maaned dens Moder var bleven fanget var desværre ikke blevet optegnet og lod sig ikke mere oplyse; det kan derfor hel- ler ikke nåiagtigt siges, hvorlangt Ungen er fra at være fuldbaa- ren, Forsaavidt man imidlertid, hvad delte Spårgsmaal angaaer, tår drage nogen Slutuing fra Forholdet hos visse andre nordiske Sæler, synes man allerede af den her omtalte Unges Størrelse at maatte slutte, at den ikke kan have været saa ganske nær ved at skulle fådes; "thi medens f. Ex. Ungen af den omtrent tre Alen lange Graasæl ved Fådselen maaler tre Fod og derover, har vor Unge kun en Længde af lidt over 2 Fod, skjåndt den jo dog tilhårer en Art, der bliver stårre end hiin. Betragter man der- næst dens andet, blivende Tandsæt, finder man, som vi i det følgende nærmere ville faae at see, dette endnu saa langt til- bage i Udvikling, at det diensynligt ikke i nogen. meget nær Frémtid kunde naaet at blive tjenstdygtigt, hvad dette Tandsæt jo dog næsten er allerede ved Fødselen hos Ungerne af vore åvrige Sæler.… Alt taler saaledes for, at Ungen ikke er fuldbaa- ren, og det er vel endog rimeligt, at det endnu vilde have varet flere Uger, inden den var bleven fådt, dersom Moderen var ble- ven ilive. Ikke desto mindre ligner den (Stårrelsen fraregnet) i Udseende paafaldendé Ungen i fårste Aar, der som bekjendt. er 250 saa let kjendelig ved sin charakteristiske fra det ældre Dyrs aldeles forskjellige Dragt. Navnlig er ligesom hos denne Ryg- gens mårke. Farve langs Siderne af Legemet skarpt og afstik- kende skilt fra Bugens rene hvide, og Udbredningen af disse to Farver er indtil det mindste nøiagtigt den selvsamme hos begge. Den eneste Forskjel, der findes, er den, at Ryggen hos Fosteret ikke er saa reen staalgraa, som hos Ungen, men har et røgfarvet, brunligt Anstråg. Hvad Haarklædningens Be- skaffenhed (Textur) angaaer, da er den jo vel noget blådere end Tilfældet er hos den spæde, men dog fådte Unge, men den er neppe længere, og skjåndt de enkelte Haar ere svagt bugtede, ligge de dog glat til Skindet. Men selv om der saaledes nok, hvad dette Punkt angaaer, kan paavises en ringe Forskjel mellem Fosteret og den fådte Unge er det fårstes Haarklædning dog endnu langt mere forskjellig fra det tætte, kreppede og uldagtige Laad, hvormed Fostrene ere beklædte hos vore andre Sæler, men som hos flere Arter allerede fældes kort fårend Fødselen. Hvis der altsaa overhovedet nogensinde hos Klapmydsen skulde findes en i Farve og Beskaffenhed fra den nyfådte Unges Haarklædning væsent- lig afvigende ægte Ulddragt, maatte denne altsaa ikke blot fældes i Modersliv, men tillige meget tidligere, end det ellers pleier at skee. Det forekommer mig imidlertig ikke rimeligt, at dette skulde være Tilfældet, og en virkeligt uldagtigt Laad findes der- for formodentligt aldrig hos Klapmydsen. Derimod turde det fårst ved yderligere Iagttagelser kunne sikkert afgjåres, om den ovenfor beskrevne Haarklædning hos Fosteret fældes inden Fåd- selen og saaledes, trods sit meget afvigende Udseende, dog maa ansees at svare til de &vrige Sælungers uldne Laad, eller om den uden at fældes lidt efter lidt antager den kun lidt for- skjellige Farve og Beskaffenhed, som Haarklædningen hos den nyfådte Unge frembyder. Som jeg allerede ovenfor har anfårt, havde man ved Skin- dets Tilberedning i Grånland heldigviis ladet Craniet blive sid- dende i det, og, da der var al Rimelighed for, at der endelig 251 her maatte være Leilighed til at lære Melketandsættet at kjende, opblådte jeg Skindet og udtog det lille, ikkun 9 Centimetre lange Cranium. Min Forventning skuffedes heller ikke. Ikke en eneste Tand var endnu brudt frem gjennem Gummerne, men strax ved den fårste låselige Beskuelse bemærkede jeg enkelte smaa Ujævnheder langs Kjæberandene; ved nærmeré Betragtning viste de sig at være smaa af det indtørrede Tandkjåd dækkede Tænder, og ved nu forsigtigt at bortpræparere en Deel af dette og boriskjære noget af Beenmassen lykkedes det snart at bringe disse endnu i Gummerne skjulte, men fuldt udviklede Melketæn- der fuldstændigt for Dagen. Kun Melkefortænderne i Underkjæ- ben fandtes ikke; men der er neppe Grund til at antage, at de oprindeligt skulde have manglet, eller at de allerede skulde være igjen resorberede; de ere sandsynligviis gaaede tabt under den fårste, just ikke forsigtigt udfårte Rensning af Craniet ved Skindets Præparation. Fremdeles fandt jeg alle det senere Tandsæts Tænder liggende skjulte i deres Tandhuler, indenfor og henholdsviis ovenover eller nedenunder Melkekindtæn- derne, men tildeels endnu kun saa lidt udviklede, at den yderst lynde forbenede Hætte, der havde dannet sig paa Tandkimerne, end ikke havde formaaet at bevare sin Form uforandret under disses Indtårring. Forholdene vare saaledes saa gunstige for Undersågelsen som vel muligt, idet paa den ene Side Melke- tfændernes og de blivende Tænders indbyrdes Stilling nåøiagtigt lod sig erkjende, medens paa- den anden Side de fårstnævnte endnu havde bevaret deres oprindelige Form og Stårrelse alde- les uskadt. Idet jeg nu gaaer over til nærmere at beskrive Melketæn- derne, skal jeg tillige til bedre Forstaaelse henvise til den neden- staaende Figur, der fremstiller den forreste Deel af Craniet og Underkjæben af det tidtnævnte Foster i naturlig Størrelse, og paa hvilken man seer Melketænderne endnu stedse” siddende fast i deres oprindtlige, naturlige Stilling, men dog tillige blot- tede 'i deres hele Længde ved Bortskjæring af en Deel af den 252 nærmeste Beenmasse og betegnede i Overkjæben med arabiske, i Underkjæben med romerske Tal; ogsaa nogle af det andet Tandsæts Tænder ere paa samme Maade tildeels blevne synlige, og navnlig sees saaledes begge de blivende Hjårnetænder, samt den forreste Kindtand og Fortanden i Underkjæben ligge i deres Tandhuler. Hvad der fårst og fremmest falder i Oinene ved Melke- tænderne er deres ubetydelige Størrelse, skjåndt de dog allerede ere heelt uddannede. Dette gjælder ikke blot i Sam- menligning med det andet Tandsæts mange Gange større Tæn- der, men Klapmydsens Melketænder ere fremdeles betydelig mindre end selv de tilsvarende Tænder hos de andre Sæler, hvis Melketandsæt man har lært at kjende; øg det er derfor hos den endnu mere idinefaldende end hos disse, at de ikke ere bestemte til nogensinde at tages i Brug eller kunde være Dyret til nogen Nytte. Men uagtet deres Lidenhed er det dog let at skjelne hos dem mellem Rod og Krone, idet denne sidste, selv hvor den just ikke er meget udmærket ved sin Form, dog som sædvanligt er skarpt betegnet ved et meget tydeligt Emaillelag. Der fandtes i Overkjæben paa hver Side ialt 6 Melketæn- der, nemlig 2 Fortænder, 4 Hjårnetand og 3 Kindtænder; For- tænderne og Hjéårnetanden sidde under og lidt indenfor de til- 253 svarende, endnu i Tandhulerne skjulte Tænder af det andet Tandsæt; de tre Kindtænder have deres Plads hver under sin af de tre midterste af de 5 blivende Kindtænder, hvorimod der intet Spor er til nogen Melketand nedenunder den fårste og den bageste af disse. Den fårste eller inderste Fortand (1) er en ganske lille, kun lidt over 4 Millimeter lang og neppe mere end en Trediedeel Millimeter bred, næsten lige Stift, den anden eller ydre Fortand (2) har nogenlunde den samme Form, men er rigelig dobbelt saa stor, og Fortænderne i Melketandsættet frembyde saaledes indbyrdes en lignende Forskjel i Størrelsen som den, der udmærker de tilsvarende Tænder i det andet Tandsæt. Hjårnetanden (3) er ligeledes en lige, mod begge Ender lidt tilspidset Stift, som, hvor den er tykkest, knap er 1 Millimeter i Tværmaal, men derimod har en Længde af 7 Milli- metre, af hvilke dog neppe en Trediedeel rager frem af Tandhu- hulen i Form af Krone. Hvad der imidlertid navnlig udmærker Melkehjårnetanden er dens Stilling; istedetfor nemlig at have den nedadbåiede Retning, som denne Tand ellers i Reglen frem- byder, ligger den næsten horizontalt inde i Tandhulen og rager i samme eller ialfald i en kun meget lidt skraa Retning ud af denne. Denne Tand har saaledes her ganske den samme Stil- ling, som v. Nordmann har fremhævet, at den ogsaa har hos Graasælen, og det skulde ikke undre mig, om det samme var Tilfældet ogsaa hos Phoca-Slægtens Arter, thi ihvorvel Steen- strup ikke har fundet de åverste Melkehjårnetænder saaledes stillede i de tre af ham undersågte Cranier, saa maa det ikke Oversees, at det fårste Tandsæt hos dem alle var stærkt ifærd med at svinde, og det andet Tandsæt allerede vidt udvik- let, saa at der meget godt kunde være foregaaet nogen Foran- dring navnlig i de af Resorbtionen meest angrebne Melketænders oprindelige Stilling, og deriblandt da navnlig i de til smaa Stumper reducerede Hjårnetænders. Af de tre Kindtænder har den forreste (4) en Længde af henved 4 Millimetre, hvoraf den emaillerede Krone dog kun udgjorde en Fjerdedeel; hvad Formen angaaer, saa ligner den 254 idethele nogenlunde 'de forreste Kindtænder i det blivende Tand- sæt; Kronen er en lille Knop lidt længere i Retningen forfra bagtil end den er bred tværsover, den enkelte Rod låber lige og jævnt spidst til. Den mellemste (5) er ligeledes eenrodet og har påa det nærmeste samme Form som den første, men er, mærkelig nok, neppe mere end halv saa stor, skjåndt det mod- satte er Tilfældet med de tilsvarende Kindtænder i det blivende Tandsæt. Den bageste Melketand (6) endelig er derimod meget forskjellig fra de to forreste; dens Rod spalter sig i to rigtignok meget smaa, men dog fuldkommen tydelige Spidser; dens sam- mentrykte Krone er fuldkommen dobbelt saa lang forfra bagtil som bred tværsover, og skjøndt dens tvedeelte Rod rigtignok er kortere end den forreste Kindtands enkelte kegledannede, er. den dog i det Hele en meget stårre. Tand; og denne paafaldende Ulighed mellem den bageste og de foransiddende Kindiænder, der som bekjendt ikke gjentager sig i det senere Tandsæt, ialfald ikké for Tandkronernes Vedkommende, er sik- kerlig ikke det mindst mærkelige ved Melketandsættet. Af det andet Tandsæts endnu i Tandhulerne skjulte Tænder er Hjårne- tanden den, som er skreden videst frem i Udvikling. I Underkjæben sidder der paa hver Side 4 Melketæn- der, nemlig en Hjårnetand og tre Kindtænder. Melkefortænder har jeg allerede sagt ikke at have fundet, uden dog derfor at mene, at deres Mangel kan tilskrives andet end en tilfældig Uforsigtighed ved Rensningen af Craniet; jeg kan tilfoie, at jeg endog troer i den ene Side at have seet Spor til en Plads for en slig Tand, og at der ialfald kun vil findes ialt 2 Fortæn- der i Melketandsættet ligesom i det senere Tandsæt, kan der neppe være Tvivl om, eftersom ogsaa i Overmunden Fortænderne ere tilstede i lige Antal i begge Tandsæt. Melkehjårnetanden (1), som sidder udenfor og noget foran for den endnu skjulte blivende Hjårnetands Spids, slemmer, hvad dens Form angaaer, med den tilsvarende i Overkjæben; det er en ganske tynd, om- trent 4 Millimetre lang Stift; men istedetfor som denne sidste 255 at ligge næsten horizontalt, voxer den lodret op ad Kjæben, ganske som det efter v. Nordmann ogsaa er Tilfældet med denne Tand i Graasælens Melketandsæt, saa at altsaa i begge Kjæber Melkehjårnetænderne have ganske den samme særegne Stilling hos begge disse Sæler. Melkekindtænderne (II, II, IV) have deres Plads ovenover de tre mellemste af det andet Tand- sæts 5 Kindtænder, saa at heller ikke i Underkjæben den for- reste og bageste af disse ere repræsenterede i Melketandsættet. Ogsaa i Henseende til Formen finder der en vis almindelig Lighed Sted med Overkjæbens Melkekindtænder; navnlig er ogsaa i Underkjæben de tvende forreste Melkekindtænder eenrodede, den bageste derimod forsynet med to meget korte vidtskrævende Råd- der; fremdeles er ogsaa her den mellemste Tand kjendelig min- dre end den forreste, tverlimod hvad der er Tilfældet med de tilsvarende Tænder i' det senere Tandsæt. Men ved Siden af denne almindelige Overeensstemmelse i de stårre Træk, viser der sig tillige bestemte Uligheder i mindre vigtige Enkeltheder, saaledes ere den forreste og mellemste Kindtand betydelig. min- dre end de tvende tilsvarende oventil i Munden, men paa den anden Side er atter den bageste Kindtand meget stårre end den bageste i Overkjæben; dens Krone har en Længde, forfra bagtil regnet, af henimod 4 Millimetre; den er saaledes næsten dob- belt saa stor som Overkjæbens, og Stårrelsesforskjellen mellem denne Tand og de to foransiddende er altsaa endnu langt mere paafaldende i Underkjæben end i Overkjæben. Af det andet Tandsæts Tænder er den forreste Kindtand kjendelig videre fremskreden i Udvikling end en hvilkensomhelst af de andre; medens Fortandingen af Hjårnetænderne og Fortænderne atter er naaet videre end de åvrige Kindtænders. Tandformlen for Klapmydsens Melketandsæt bliver altsaa, naar vi fålge den af Owen i Forslag re Betegnelsesmaade, fe: 1 em ==; hvornaar dette fårste Tandsæt forsvinder, har jeg en selvstændig Erfaring for; men af udtrykke saaledes: i. EET ØE 256 en af Steenstrup gjort Iagitagelse") viser at det, ialfald for aller- stårste Delen, er forsvundet allerede ved eller forend Fådselen ; og det er vel end ikke usandsynligt, at det resorberes og for- svinder uden nogensinde at bryde frem af Gummerne. Efterat Melketandsættet saaledes nu kjendes mere eller min- dre nåie allerede hos tre Slægter af de egentlige Sælers Afde- ling, og deriblandt netop hos to, som af Mange, og efter min Mening med Rette, betragtes som Afdelingens modsatte Yder- punkter, er der Anledning til at tilfåie et Par Ord om det ind- byrdes Forhold mellem de tvende Tandsæt hos disse Dyr og fremhæve den rette Tydning af det blivende. Vistnok kan der, saalænge man endnu ikke kjender Melketænderne hos nogen af de blandt Afdelingens Slægter, der have 4 Fortænder i hver Kjæbe (Monachus, Leptonyr. & c.) ikke være fuld Sikkerhed for at naae et i enhver Henseende almeen- gyldigt Resultat; men det er dog neppe rimeligt, at de Regler, som allerede nu synes at kunne udledes, ville blive væsentlig mo- dificerede, naar man engang lærer Melketandsættet at kjende ogsaa hos disse Slægter. Sammenligner man altsaa begge Tand- sæt med hinanden hos Phocax Halichoerus og Cystophora, seer man, at For- og Hjårnetænder ligesom hos Rovdyrene optræde i samme Antal i dem begge, og at saaledes den Forskjel i For- tændernes Antal, som viser sig hos de forskjellige Slægter i de egentlige Sælers Familie, allerede er tilstede i Melketandsættene. Fremdeles viser ogsaa den Forskjel, som Kindtænderne hos de for- skjellige Slægter frembyde med Hensyn til deres Rådder, sig allerede i Melketandsættet, uagtet Melkekindtænderne for- resten synes stedse til en vis Grad at afvige fra de blivende Kindtænder ikke blot i Størrelse men ogsaa i Form. SHos % 1 c. 8: 256. 257 Phoca, som jo har tverodede Kindtænder, have ogsaa Melkekind- fænderne to Rådder; Cystophoras Kindtænder angives rigtignok i Almindelighed alle at være eenrodede, medens vi ovenfor have seet, at den bageste Melkekindtand i begge Kjæber har en dob- belt Rod, saa at Reglen kunde synes allerede her at lide en Undtagelse; men uden bestemt at turde benægte, at den bageste blivende Kindtand hos Klapmydsen undertiden kan være, saale- des som den sædvanlig beskrives, maa jeg fremhæve, at jeg i de tre eller fire Tilfælde, i hvilke jeg selv har udtaget denne Tand af Kjæben og undersøgt dens Roddannelse, har fundet den i Underkjæben forsynet med tvende fuldkommen adskilte og vel- udviklede Rådder, medens den tilsvarende Tand i Overkjæben vel var eenrodet, men dog syntes at være bleven det ved en Sammenvoxning af to tidligere adskilte Rødder, Hos alle Sæler er der endelig 3 Par Melkekindtænder i hver Kjæbe%), og de sidde stedse paa den Plads i Kjæberne, som senere indtages af den anden, tredie og fjerde af de blivende Kindtænder, medens ") A,v.Nordmann udtrykker sig (1. c. S. 307) i sin Beskrivelse af Melketand- sættet hos Ha/lichoerus grypus noget utydeligt om dette Punkt; vilde man holde sig meget strængt til hans Ord, kunde man vel endog komme paa den Tanke, åt han vil tilskrive denne Sæl 5 Par Melkekindtænder i Overkjæben ; thi det hedder hos ham i Beskrivelsen af »Melketands SPS »Von den Backenzåhnen sind die drei irmiroy Paare sichtbar, wåhrend das erste und funfte Paar in den Håhlungen noch steckt und von ra Haut bedeckt wird. Innerhalb sind die Alveolen der zweiten Zahnung zum Theil gedffnet, und die Spitzen des zweiten, dritten und vierten hervorbre- chenden Zahnkeimes zu sehen.« Jeg troer imidlertid ikke, at det kan være hans Mening; thi ved strax eres at beskrive Melkekindtænderne i Underkjæben ie han: »Der erste und fuinfte Zahn beiderseits fehlt wie im obere wieder innen liegend, sind noch schlossen, enthalten aber schon die Zahnkeime.« Men hvorledes kr nu end forholder sig hermed, saa fremgaaer det uimodsigeligt baade af v. Nordmanns egen Beskrivelse og af de aldeles tilsvarende Forhold hos Phoca og Cystophora, at Hali- choerus "ligesom disse kun har 3 Par Mekekindtænder | : hver Kjæbe, og at der kun kan tælles 5 i Overkjæben, naar man gtigt henregner til Melketænderne tvende af det senere Tandsæts ek ikke fuldt ud- viklede Tænder. 258 derimod den forreste og bageste af disse ikke ere repræsenterede i Melketandsættet. Naar derfor Professor R. Owen til en Tid, da Melketandsættene hos de egentlige Sæler endnu ikke vare be- kjendte, og der kun forelaae enkelte og det just ikke meget fyldest- gjårende Angivelser om Luffesælernes (Otariernes) Melketænder, har troet at kunne tillægge de egentlige Sæler, og navnlig Slæg- terne Phoca, Halichoerus og Cystophora, 3 Par uægte Kindtæn- der (præmolares) og 2 Par ægte (molares) i hver Kjæbe”), saa kan der maaskee nok i Kindtændernes Form hos visse Phoca- ceer have været nogen Anledning til en slig Tydning; men den er ikke destomindre urigtig, idet de egentlige Sæler;, som det af det foregaaende noksom fremgaaer, i Virkeligheden have 4 Par præmolares, men kun 4 Par molares, og det samme vil sikkerlig ogsaa vise sig at være Tilfældet med Luffesælerne, ialfald hvad Antallet af præmolares angaaer, medens de jo som bekjendt have et Par Kindtænder flere i Overkjæben end de ægte Sæler og altsaa der have 2 Par molares foruden deres 4 præmolares. Sælerne forholde sig saaledes, hvad Melke- kindtændernes Stilling angaaer, ganske som de med % præmola- res forsynede Rovdyr; thi heller ikke hos disse sidder der i nogen af Kjæberne nogen Melkekindtand paa den forreste præ- molaris Plads%%), men den forreste Melkekindtand svarer ogsaa hos dem til den anden præmolaris, og naar man hos et Rovdyr i det fårste Tandsæt finder en Tand mormalt siddende, det være sig i begge Kjæber eller kun i Underkjæben under eller over ”) See: Odontography. London 1840—1845. Vol. I, Text, S. 506—512; " og fremdeles Artiklen »Teeth« i Todds Cyclopædia of Anatomy and Phy- siology, Vol. IV P. II, London 1849—1852, S. 915—916. Ifålge Owen (Odontography Vol. I, S. 477) skal hos Hunden den forste præmolaris i hver Kjæbe være repræsenteret i Melketandsættet ved en Tandpapille, som dog forsvinder uden at fortandes. Jeg maa tilstaae, at det ikke er lykkedes mig at finde denne Tandpapille, der, saavidt jeg veed, heller ikke omtales af andre Zoologer end netop af n; og da end ikke han optager den i Melketandsæts Formelen, troer jeg saameget mere her ganske at kunne see bort fra den. « « — 259 Kimen til den forreste Kindtand i det andet Tandsæt, saa at den med Tiden fortrænges netop af denne, er der, saavidl min Er- faring gaaer, paa det tilsvarende. Sted i Munden hos et sligt Dyr ikke flere end 3 præmoålares i det andet Tandsæt, af hvilke den første altsåa svarer til den anden præmolaris hos de Rov- dyr, som have 4 saadanne Tænder=). ] Jeg har i den ovenstaaende Fremstilling af de egentlige Sælers Melketandsæt og Tandskifte intet Hensyn taget til den Tand, som i det Cranium af en" Remmesæl-Unge, i hvilket Steenstrup opdagede Melketandsættet, fandtes siddende i Mel- lemrummet mellem den 4de og dte blivende Kindtand, og som af ham betragtes som en fra Melketandsættet i det andet Tand-" sæt indskudt Ade Melkekindtand. Grunden til denne Forbi- .gaaelse er den, at denne Tand forekommer mig ikke at være andet eller mere end en tilfældig, abnorm Dannelse, Sleen- strup har selv med Rette fremhævet, at denne overcomplette Tands Stilling er en saadan, at den ikke (som de rette Melke- tænder) er synderlig udsat for at fortrænges af det senere Tand- sæls Tænder; den kan fremdeles jo håéist være faa Uger ældre end disse, og dens kraftige Rodder gjåre, at den maa sidde temmelig fast. Det er saaledes vanskeligt at see, hvorfor den ikke skulde kunne holde ud omtrent ligesaa længe som de blivende Kindtænder, Da nu fremdeles en saa mærkværdig Af-' vigelse fra de sædvanlige Regler for Tandskiftet, som en Melke- tands normale Optagelse midt inde i de blivende Kindtænders Kække, uimodsigelig vilde være endnu forunderligere, dersom den ikke engang skulde være Dyret til videre Nytte, saa maatte man, hvis den paagjældende Tand ikke var en blot og bar Ano- malie, nådvendigviis vente af og til at træffe den ialfald hos unge og midaldrende Remmesæler. Men ikke desto ”). Som oplysende Exempler kunne nævnes Melketandsættene hos Galic- tis barbara og Lutra vulgaris. 18 260 g mindre er den kun iagttaget i det ene ovenfor nævnte Tilfælde; ingen tidligere Forfatter omtaler den; Steenstrup har. selv forgjæves sågt den paa 6 Remmesæl-Cranier, og mig er det gaaet ligesaa ved . Undersågelsen af 410 eller 44 andre Cranier af denne Sæl; der fandtes hverken Tand eller Spor til Tandhule. Rigtignok gjår Steenstrup gjældende, at om end Tanden ikke fandtes i noget af de 6 Cranier, der stode til hans Raadighed, manglede dog ialfald det Gab mellem fjerde og femte Kindtand, hvori den skulde have siddet, hvis den havde været tilstede, ikke paa noget af dem, og antyder saaledes, at denne Omstæn- dighed taler for dens tidligere Forekomst>). Jeg kan til denne. Oplysning fåie den Bemærkning, at Gabet fremdeles ogsaa fin- des paa de Cranier, jeg har havt for mig, "og at det neppe nogensinde ganske mangler; men jeg troer rigtignok ikke, al man kan tillægge det den ovenfor antydede Betydning. Det er nemlig ikke udelukkende ejendommeligt for Phoca barbala, men findes ogsaa (om end noget mindre) hos andre Arter, og navn- lig hos Ph. grønlandica og Ph. hispida, skjøåndt disse jo dog ikke besidde den problematiske Tand”). Gabet er fremdeles ikke stedse ligestorl; saa overordentligt stort, som det er paa Cra- niet med den overcomplette Tand, har jeg ellers aldrig seet det; undertiden er det ikke stårre, end jeg i enkelte Tilfælde ogsaa har seet det hos Grånlandssælen og ikke stort nok til at en Tand kunde faae Plads i det. De foreliggende Erfaringer forekomme mig saaledes at tale imod al tillægge Tanden andet end en tilfældig og anomal Charakteer, His 0 SS 261; ”) Disse Arter vil heller ikke Steenstrup, som det fremgaaer af hans Ord, tillægge'en slig Tand; han sen nemlig: »den (Tanden) forekom- mer saaledes ikke hos alle egentlige Sæler, og det kan være, at e engang Kure age hos alle Remmesæler etc.” ie. g 259. Jeg skal her endnu minde om, at efter Udgivelsen af Steen- strups Afhandling har ogsaa Prof. Lilljeborg undersågt Melketand- sættet hos en Fjordsælunge og ligeledes kun fundet 3 Par Kindtænder i hver hjæbe (see Førhandl. vid de Skand. Naturf. nionde Måte i Stock- holm, S. 387). (Senere Tilféielse.) 261 og man synes ogsaa. ad andre Veie at maatte komme til en lignende Slutning. Naar man nemlig betænker den store Bestemthed og Lovmæssighed, der forresten hersker i Tandforholdene hos Patte- dyrene, vilde det være i håi Grad forunderligt, om en Sæl, der " staaer Phoca gronlandica og Ph. hispida saa nær, som Phoca barbata gjår, normalt skulde have en Melkekindtand mere end disse to Arter, naar dog de hos dem forekommende 3 Melkekindtænder fremdeles findes igjen hos de dem meget fjernere staaende Former, Graasælen og Klapmydsen, og saaledes virkelig synes at være det gjennem- gaaende Tal hos hele de egentlige Sælers Afdeling. Endelig kan den Plads, som Tanden indtager, heller ikke andet end vække Mistanke imod den; thi der gives ellers ikke noget Rov- dyr, ja! man kan endog sige overhovedet ikke noget heterodont Pattedyr, hos hvilke Melketændernes Række bagtil i Kjæben naaer ud over Pladsen for den fjerde præmolaris i det andet Tandsæt”). ”) Hvalrossen kunde me tildeels at gjore en satser forsaavidt man vil ”henregne de smaa Kindtænder bagest i Kjæberne bagved de tre store forreste Par, og g RER: den femte i KER i: Melketand- ættet. Men det forekommer mig ikke at være nådvendigt; de have jo aldrig nogen Tandkime til en Erstatningstand liggende mol eller over sig; flere eller færre af dem findes, skjåndt M zeer forreste svinde såa hurtigt, ER ganske sjeldent endnu hos midaldrende pa endog ældre Dyr, naae undertiden en meget Elena Stårrelse end sædvanligt, i EDI Tilfælde man har villet forklare dem som usædvanligt seent udviklede Melketænder. Ved at antage disse Tæn- der for det andet Tandsæts molares, hvis Udvikling hurtigt afsluttes, saa at de ikke egentlig komme til at fungere, vil man, seæes, bringe en stårre Overeensstemmelse ind baade i Tandfor- mel og Tandskifte mellem Hvalrossen og dens nærmeste Slægt- ninge, Odderne, end man skulde vente efter den anden Tydning, efter hvilken Afvigelsen i den Henseende mellem disse Former er saa stor, at den er vanskelig at. komme ud over. En slig ringe Stårrelse og tidlig Udfalden af de ægte molares, medens præmolares blive sid- dende, turde HER ikke være ganske uden Analogie; hos et andet ovdyr, der besidder et forunderligt abnormt Tandsæt (om det end forresten das ingen Lighed frembyder med Hvalrosseris) Prote- les nemlig, finde vi ogsaa de ægte molares mindre end de foranstaaende præmolares, og de falde sædvanligt, meg for en Deel, saa tidligt ud, at de fleste Forfattere tilskrive Slægte eller vel endog kun % Par Kind- ænder istedetfor ?, som dog ere keg dei egentlig tilkommende Antal. 18" oa g 262 Dersom man vil indråmme, at den problematiske Tand i det tidtnævnte Remmesæl-Cranium ikke fortjener at ansees for andet end en individuel Abnormitet, er det maaskee mindre vigtigt, til hvilket af de tvende Tandsæt man henfårer den, men ganske uden Betydning er det dog ikke. Sleenstrup mener, at det ikke kan betvivles, at den hårer Melketandssystemet til og har Form, 'Stårrelse og Udviklingstid tilfælles med dettes ovrige Tænder; men jeg maa tilstaae, at jeg langtfra i samme Grad kan fåle mig overbeviist herom. Hvad forst Tandens Form og Størrelse angaaer, da "forekommer den mig i -begge disse Henseender ikke lidt forskjellig fra Melkekindtænderne. Af flere af disse er der rigtignok allerede bortædt saameget, at den : oprindelige Form ikke kan opfattes med Sikkerhed; men de tvende forreste i Underkjæben synes dog endnu kun at have lidt overmaåde lidt, og den store Forskjel mellem dem og de tilsvarende Tænder af det andet Tandsæt, som ere i Begreb med at for- trænge dem, er vistnok i alt væsentligt oprindelig. Sammenlig- ner man nu disse to Melketænder med den problematiske i Ga- bet mellem fjerde og femte Kindtand siddende Tand, forekom- mer det mig rigtignok, at denne sidste er ganske betydelig for- skjellig fra dem baade i Størrelse og Form, og det baade hvad Roddannelsen og hvad Kronen angaaer, saa at man vel endog tår sige, al den har en fra hine aldeles forskjellig Charakteer. Paa den anden Side ligner den efter min Mening i alle Henseen- der særdeles meget den bageste Kindtand i Remmesælens bli- vende Tandsæt, der kan variere noget i Stårrelse og undertiden kun er meget lidt stårre end den Tand, hvorom Talen er; jeg frygter endog ikke for at sige, at naar man havde denne liggende for sig udtaget af Kjæben, vilde man neppe have nogen Betænke- - lighed ved at antage den for en noget lille bageste Kindtand fra Overkjæben af en voxen Remmesæl. Det førekommer mig der- for, at hvis Tanden skal kunne have Krav paa at henregnes til Melketænderne, kan det kun være paa Grund af dens Udviklings- tid; thi skjåndt det vel neppe er saasikkert, som Steenstrup synes 263 at mene, at den er ganske" jævnaldrende med Melketænderne kan der ialfald naturligviis ikke være Tvivl om, at den jo er ældre end det andet Tandsæts dvrige Tænder; og navnlig kan det gjøres gjældende, at den allerede er fuldt udviklet, uagtet end ikke” den forreste af de fire præmolares er det; thi denne sidste pleier rigtignok at være tidligere færdig end selv den forreste af de ægte molares, Men om Tidsfålgen i Udviklingen her, hvor Talen er om en Abnormitet, kan have hele den samme Vægt, som under normale Forhold, forekommer mig rigtignok meget tvivlsomt, og jeg skulde vel endog i Betragtning af Tandens Form være lilbåielig til snarest at ansee den for at håre det blivende Tandsæt til, om den end er bleven udviklet noget for tidligt. Inden jeg slutter disse Bemærkninger om Sælernes Tand skifte, skal jeg endnu benytte Leiligheden til at omtale en for-" underlig Mistydning, som jeg ialfald ikke mindes at have seet berigtiget tidligere, skjøndt den dog nok kunde trænge dertil. Medens man nemlig forresten har havt ;Vanskelighed nok med blot at paavise eet Tandskifte hos de egentlige Sæler, har af- dåde Professor F. A. L. Thienemann troet at kunne efter- vise endog tre successive Tandsæt hos Phoca barbata. Hos denne Sæl udfyldes Tandhulerne forholdsviis tidligt fra Bun- den af, saa at Rådderne derved lidt efter lidt skydes iveiret Da nu tillige Kronerne afslides usædvanligt hurtigt og op af dem. da de ere slidte ganske fuldstændigt, kommer dér en Tid, bort heelt ned til Rådderne, og da kun disse sidste staae til- bage som Levninger af Tænderne, to og to for hver Kindtand med Undtagelse af den forreste, der som bekjendt kun har en enkelt Rod. Endelig svinde ogsaa Rødderne, den ret gamle Remmesæl er ganske tandlås, og selv Tandhulerne ere ofte næsten sporlåst forsvundne, Denne Proces er det nu, som Thiene- mann forunderligt nok har miskjendt, idet han mener, at Kind- tændernes tilbageblevne Rådder ere nye Tænder, og at der i dette tredie Tandsæt bryder to -nye Kindtænder frem for hver af 264 de udfaldne, kun med Undtage.se af den forreste (eenrodede), som kun erstattes af een ny Tand >). ” ”) Thienemann, Fr. Åwu ug. Ludw. Naturhist. Bemerkungen gesammelt auf einer Reise im Norden von Europa vorz. in Island in den Jahren 1820 bis 1821, iste Abth. Såugethiere. Leipzig 1324. 3 49 og 5 ” »aåan der Stelle der Backenzåhne stehen auf der rechten Seite g: ke liche kleine einwurzeliche Zåhne in ziemlich gleichem Zwischenraume von maeee der erste einzeln, von den andern 2 und 2 etwas dich- ter zusamme 0 dass man deutlich rr dass 2 an die diske jedes der 4 hin itsfen Rss nEE getreten skades 5, »Dieses Thier hatte nach allen åbrigen Anzeigen ein sehr hohes Alter erreicht, die mehrsten Zåhne waren so abgenutzt worden, dass sie ausfielen. Nun traten diese 3ten Zåhne an ihre Stelle, welche gewiss zu Anfange konisch zugespitzt waren, dann aber wieder abgenutzt wurden 265 Enoplometopus antillensis Lik., en ny vestindisk Hummer-Art, beskreven af Dr. phil. Chr. Liitken. Assistent ved Universitetels zoologiske Museum. (Meddeelt i Mådet d. 27de April 1864.) Den lille Hummerform, som jeg benævner paa den i Overskrif- ten angivne Maade, har allerede i adskillige Aar været opstillet i Universites-Museet som ny Slægt; da jeg nu seer, at denne af Alphonse Milne Edwards for nogen -Tid siden er bleven indfårt i Systemet under Navnet Enoplometopus, grundet paa en Art fra Oen Réunion+), forekommer det mig at være ikke uden Interesse at det bringes til mere almindelig Kundskab, at der ogsaa i Vestindien forekommer en Art af denne Slægt. Det fore- liggende Exemplar er hjembragt af Captain Hedemann af vor Marine; det er noget ufuldstændigt — det mangler nemlig det håire Forbeen og stårste Delen af begge de lange Fålere, — men det er dog tilstrækkeligt til at erkjende, deels at det er en Årt af den ovennævnte Slægt, deels at det er en fra den i det indiske Ocean levende forskjellig Art, Skjoldet er noget sammentrykt og forsynet med tre tor- nede Rygkåle, af hvilke de to slutte sig til Pandehornets Side- ”) Notes sur I'ile de la Réunion (Bourbon) par Maillard. Annexe F. p. 14, t. 19 (1862). 266 rande, uden at være ligefremme Fortsættelser af disse, medens den tredie fålger Ryggens Midtlinie. Hine begynde over Oie- hulerne og standse midt paa Skjoldet; den midterste begynder lidt bagved Oiehulerne og kan forfålges til heriimod Skjoldets Bagrand; den bærer syv Torne, af hvilke den sidste staaer i nogen Afstand fra Skjoldets Bagrand. Sidekålene bære hver fire Torne, af hvilke den forreste staaer langt fra de andre, over Oiehulen; mellem denne Torn og den nærmest efterfålgende, tæt under Sidekålene, sidder endnu en stærk Torn paa hver Side, Pande- hornet er bredt, oventil stærkt udhulet; dets Længde er 4 af hele Skjoldets fra dets (og Hornets) Spidse til dets Bagrand, og det har paa den ene Side 3, paa den anden 4 Torne. Paa Skjoldets Forrand findes endnu en lille Torn paa hver Side under de store Fåleres Udspring. Dets Overflade er idvrigt fint haaret; stive Børster ledsage Rygtornene. Brystpladen er smal, tresidet og sammensat af fålgende Dele: mellem de to bageste Beenpar findes to fremspringende Stykker, som mellem sig begrændse en dyb Spalte og bagtil ende med en stærk, fortil vendt-Torn, medens deres ydre Rand er rundtakket. Mellem hvert af de to foregaaende Beenpar (2det og 3die) findes et lille fremspringende Pladepar med respek- tive 2 og 3 Par Torne, -og foran andet Beenpars Fæste endnu et lille Tornpar, Den sidste Kropring (Thorax-Ring) er ikke fri. — Halen er kun lidt længere end Skjoldet (Pandehornet med- regnet); de fire næstfårste Haleringes Sidedele låbe ud i en bagtil rettet Torn, som aftager i Styrke med hver Ring. Den næstsidsle har en takket og indskaaren, med nogle lange Bor- ster udstyret Bagrand; den sidste er saa lang som de to fore- gaaende tilsammen øg c. 1 længere end den er bred, dens Bag- hjørner afrundede; midt paa hver af dens Siderande sidde to Smaa- torne, ligeledes ved hvert Baghjårne; dens Bagrand er forsynet med lange, stive og fjerede Haar; nogle lange Bårster sidde desuden ned ad dens Midte. De indre Fålere bestaae af et Skaft paa 3 Led, hvis Længde tilsammen er lig med Pandehornets, og to mangeled- 267 dede Svåber, en indre tyndere og en ydre tykkere. De ydre Fåleres Skaft er dannet af to korte Led, af hvilke det inderste har en lille Torn underneden, det andet en stårre udvendig; af Svåben ere kun de tre indre kraftige Led, som naae til Spidsen af Pandehornet, bevarede, Samme Længde har ogsaa Fålerbladet, hvis største Brede ligger nærmere ved Grunden end ved Spid- sen, som låber ud i en stærk Torn, Oinene ere korte og runde. Det ydre Par Kjæbefådder rager ud over Hornets Spidse med sine to yderste Led; dets 5 indre Led have hver en Torn i Spidsen indvendig, det 3die og Ade tillige een ud- vendig. Det venstre Forbeen er ikke meget kortere end hele Dyrets Længde, af en smækker, langstrakt Form, Haanden ikke prismatisk som hos en Nephrops, men snarere lidt fladtrykt, med en Række Torne og lange Bårster langs med sin indre og ydre Rand, men forresten glat. Den tresidede Arm. har tre Rækker af Torne, svarende til de tre Kanter, foruden flere nær- mest ved Haandroden, der ligeledes er stærkt tornet. De fål- gende Beenpar ere alle særdeles spinkle, aftage i Længde bag- til og ende med et tornet Kloled, hvortil der svarer nogle Torne paa Spidsen af det næstsidste Led; af disse Torne er der dog paa det og 3die Beenpar kun udviklet een, men saa stærkt, at den danner ligesom en Antydning til den forresten "mang- lende stive ,Fingerf, som pleier at findes paa dette. Sted hos Hummer-Arterne (Astacinerne) og danner disses smaae Klosaxe. Det første Halefodpar er meget lille, udeelt, de andre tvegre- nede, det sjette af sædvanlig Bygning, med to Torne paa Grund- leddet og med lange Bårster og Randhaar af samme Be- skaffenhed som paa det sidste Haleled; ved det ydre Hjårne af dets ydre Blad sidde 2 Torne, paa det tilsvarende Sted af det indre Blad een Torn; desuden flere smaa langs med den Tvær- Linie, som deler det ydre Blad i to Stykker. Udmaalinger: Længden af Skjoldet... …... pgen — … — Pandehornet alene 10 — 268 Længden af Halen. 2... ore —… venstre Forbeen . 52. — Nogle lyse baandformige og ringdannede Tegninger paa Skjoldet og Pandehornet samt nogle lyse Draabepletter paa Ha- len vidne om, at denne Krebs som levende har havt en temme- lig livlig Tegnirg. Forskjellen fra den åstlige Art (E. pictus A. M. E.) turde fortrinsviis ligge i de langt svagere og smækkrere Klosaxe (for- udsat at dette ikke er Følgen af det her beskrevne Individs Ung- dom), og dernæst i at Haandens Rygside er fuldkommen glat uden de talrige Vorter og Gryn, som udmærke EÆ. pictus. — Mellem de dåvrige Astacinz kjendes Slægten strax ved Mang- len af virkelige Klosaxe paa andet og tredie Fodpar. 269 Yderligere Bemærkninger om Mælketandsættet hos. Remmesælen (Phoca barbata), af Prof. J. Steenstrup. (Meddeelt i Modet den 6éte Mai 1864.) Til den interessante Meddelelse, Prof.Reinhardt gav Forenin- gen om det af ham iagttagne Mælketandsæt hos Klapmydsen, Cystophora cristata, (see foran S. 248 og flg.) har han knyttet nogle almindelige Bemærkninger nver Sælernes Mælketandsæt, forsaavidt de hidtil ere bekjendte, hvilke man vist i det Hele maa tiltræde som rigtige. Men i enkelte Punkter af hans Udtalelse om det af mig iagttagne og i vore videnskabelige Meddelelser for 1860 beskrevne Mælketandsæt hos Remmesælen, Phoca barbata, kan jeg ikke aldeles samstemme med ham, eller er endog af modsat Mening. i ; Prof. Reinhardt lægger i sin Meddelelse en ikke ringe Vægt paa, at den fjerde Mælkekindtand, som jeg hos mit Exemplar af Remmesælungen — det eneste hidtil undersågte — havde be- skrevet og afbildet (Tab. V. fig. A. .,,,) kun tår betragtes som en abnorm Forekomst rimeligvis endogsaa som en aldeles individuel. Imod en saadan Udtalelse kan jeg naturligvis paa det Stand- punkt, Kjendsgjerningerne endnu staae paa, ikke have stort at indvende, da det efter min Mening maa blive en noget individuel 270 Opfattelse, om man har Ret til at tillægge mig en synderlig derfra forskjellig Anskuelse, saavel ifålge de Udtryk, jeg paa forskjellige'Steder i Beskrivelsen har brugt, som ifålge den Tand- formel, jeg S. 255 har givet af Mælketandsætiet og i hvilken jeg jo ikke uden videre har regnet denne fjerde Kindtand. sammen med de andre, men netop har i en Parenthes sat denne Tand udenfor dem, antydende dens afvigende Værdi for Formlen. Hvor ofte denne Afvigelse maatte forekomme, derpaa har jeg vist ikke lagt nogen særlig Vægt. Efter at have bemærket, al det godt kunde være, at denne Tand ikke forekom hos. alle Remmesæler, endsige hos de andre egentlige Sæler, har jeg jo tilfolet: ,,Derfor vil dog denne Tands Tilstedeværelse i flere eller færre Tilfælde, ja selv om det kun var i ganske enkelte, ikke være uden en egen Betydning, En ikke regelbunden Optræden af et Organ eller et Forhold paa eet Sted tjener ofte til at op- lyse en lignende Uregelbundethed paa et andet Sted og kaster derhos ogsaa ofte Lys paa hvad der paa et tredie Sted helt uventet synes at være fuldkommen regelret. Maaskee kunde dette ogsaa blive Tilfældet her med. denne extraordinære Fore- komst.%' S. 259. Men derimod har jeg nok lagt Vægt paa den Omstændighed, at naar den maatte forekomme, vilde Forholdet i det senere Tandsæts Stilling medfåre, at denne lille Tand kunde og nådvendigvis maatte en Tidlang blive staaende tilbage imel- lem de stårre Tænder af sidste Sæt paa Grund af det eiendom- melige stårre Mellemrum, der hos denne Art findes imellem fjerde og femte Kindtand og som nogen Tid idetmindste vilde sikkre den for at blive borttrængt. Hvormeget man end vil frem- hæve de Distancer, der sporadisk hos Sælerne forekomme hist og her imellem de andre Tænder, eller som endog noget kjende- ligere findes just imellem fjerde og femte Kindtand, saa er det dog aldeles umiskjendeligt, selv naar man har en stårre Række af de forskjellige Sælers Cranier hos sig, at dette Gab hos Remmesælen er baade noget mere regelbundet og stårre end hos de andre Arter. Men foråvrigt er det en Selvfålge, at jeg ogsaa 271 for de andre Arters Vedkommende. forsaavidt et saadant Gab forefindes, vil tillægge dette samme Betydning for en slig over- tallig Tands midlertidige Opbevaring midt imellem Tænder af det senere Tandsæt; og Bevaringen af den lille af Prof, Lillje- - borg eengang i Overkjæben imellem fjerde og femte Kindtand hos Halichoerus grypus fundne Tand tager jeg ikke i Betænkning delvis at tilskrive dette Forhold, der oftere træder tydelig op hos denne Sælart. Her kommer jeg nu til et Punkt, angaaende Vedligeholdelsen af en saadan Tand naar den eengang var traadt frem, hvori jeg ikke fuldt samstemmer med Reinhardt, thi han yttrer, at det vilde være vanskeligt at indsee, hvorfor den ikke skulde kunne holde ud omtrent ligesaa længe som de blivende Kindtæn- der. Jeg maa fastholde, at den efter al Sandsynlighed kun en Tidlang kan tænkes at kunne blive tilbage imellem disse, og 'det af to Grunde. Paa den ene Side vise nemlig saavel mine Ud- tryk som Figuren, at Rødderne af denne Tand, hvis Krone ragede langt mere frem af Tandkjådet (Gummerne) end nogen- sømhelst af de andre Mælkekindtænders, ingenlunde trænge ind i Kjæbebenet i den Dybde, hvori de andre stårre Kindtænder foran og bagved den ville fæste deres Rådder, og dog maa det fremhæves, at dens Rådder kunne i Henseende til Længden betragtes at have afsluttet deres Væxt. Paa den anden Side maa det erindres, at om end ikke Nabotænderne umiddelbart komme til at ståde den af, derved at de, som ellers Tilfældet er med Melkekindtænder, opæde dem franeden af eller resorbere dem, saa medfårer dog deres egen Udvikling en meget stor Om- arbeidelse af den omgivende Benmasse, og denne maa jo nåd- vendig drive de afsluttede Smaatænder mere og mere ud af Kjæberanden. Dette vilde jo i enhver Kjæbe blive Tilfældet og endnu mere hos Phoca barbata, bvis Evne til at udfylde Tand- hulerne hurtigen og stærkt med Benmasse Prof. Reinhardt i en anden Retning ogsaa selv med Rette har gjort gjæl- dende. 272 Endnu mere afviger jeg dog fra Prof. Reinhardt deri,” at han mener det naturligere at henføre den overtallige og, lader os indtil videre fåie ham og sige: individuelle, Tand i begge Sider af Overkjæben til de blivende Tænder end til Mælketænderne. Dette kan jeg ikke indråmme og jeg har aldrig kunnet finde denne Opfattelse naturlig. Der er en bestemt Rhytmus eller Takifålge, hvori de enkelte Tænder, der håre til samme Sæt, bryde frem og indtage deres Plads og det saavel i Forhold til hinanden ind- byrdes, som til Tænderne af det forudgaaende eller efterfålgende Sæt. Til denne har jeg her fårst og fremmest ståttet mig, og ifålge denne kan man efter min Overbevisning ikke indråomme, at en Kindtand, der er fremkommen med Mælketænderne og brudt saa tidlig frem, at dens Krone, hvad flere Gange er blevet be- rørt, traadte mere frem af Tandkjådet end nogensomhelst af Mælketænderne, ikke skulde nærmest være at henregne til dette første Sæt, naar den ovenikjåbet fremkommer paa en Plads eller i en Region i Kjæben, der ikke først frembringer Tænder af det senere eller blivende Sæt; og naar dens Rødder ere skredne i Udvikling saalangt forud for dette Sæts, at de ere afsluttede i Væxten, medens den blivende Kindtand, der normalt fårst bryder frem, og det endog særdeles tidlig, neppe har begyndt sin Afsnøring til Rod. Det vilde være, saa synes det mig, at overgive sig til Vilkaarligheden, ikke at lade denne Taktfålge her være det afgjårende, og det saameget mere, som efter min Op- fattelse baade Tandens Form og Stårrelse minde langt mere om Mælketænderne end om de blivende. Idet jeg i disse to Hen- seender henviser til Figurerne, skal jeg blot tilféie, at det efter min Mening ikke er saa aldeles rigtigt at ville finde noget afvigende fra Mælketandstypen deri, at denne lille Tands Rådder skræve mindre vidt fra hinanden end Mælketændernes i Underkjæben, thi det er ikke med Underkjæbetænder den heri skal stemme nærmest overens men med Overkjæbetænder, og det er dog vel umiskjendeligt, at dis- ses Rådder ere mindre skrævende end Underkjæbetændernes (saa- ledes som de fuldstændigere bevarede Tænder i Fig. C. D. af 273 Phoca groånlandica vise os det). Naar den midterste Mælkekind- tand i Overkjæben af selve Phoca barbata synes at skræve noget mere, da maa jeg udtrykkelig fremhæve, at en ikke ringe Del af den stærke Udhuling skyldes en Resorption. Hvad Kronens Stårrelse og Form angaaer, da vil jeg jo ogsaa nok fastholde, at den her nærmest bår sammenlignes med Overkjæbetændernes, men foråvrigt synes det mig nu saameget vanskeligere at lægge særlig Vægt paa Overensstemmelsen, efterat Prof. Reinhardts Unge af Klapmydsen har vist saa stor Forskjel i Form og Står- relse mellem den inderste og de foran denne siddende Mælke- kindtænder, Jeg kan ikke forlade den Mening, at der baade ifølge Grundene, som pro og contra ere fremsatte, og ifålge det umiddelbare Indtryk af Figuren og selve Exemplaret, deles naturligst imellem de to Tandsæt. paa den Maade, som jeg i min fårste Afhandling gjorde det. Til Slutning endnu kun en Bemærkning angaaende Stillingen og Retningen af Mælkehjårnetanden hos Grånlandssælen, idet denne Tand viser sig mere horizontalt liggende hos de andre Sæler. Hvad der er tilbage af Mælkehjørnetanden hos mit Exemplar af Rem- mesælen er jo aabenbart kun Tandspidsen, og den bortædte Del maa tænkes at have fortsat sig skraat over den store Hjårnetand af senere Sæt, da Roden af Mælketanden jo ligger altid bag- ved den blivende Tand eller dog ved dennes Bagrand. Roden med en Del af Kronen er her aldeles resorberet bort; efterat dette er skeet, kan den senere Tand vel have forandret Stil- lingen og ”Skraaningen af den i Kjådet liggende Stump noget, saaledes som Prof. Reinhardt allerede har bemærket det S. 253, men det kan ikke være meget, og selv som min Figur efter Præparatet gjengiver del, synes den mig i ikke ringe Grad at minde om Tandens Stilling efter Nord manns og Reinhardts Angivelser. Men derimod har jeg ingen Tvivl om, at min Figur af denne Tands Stilling hos Phoca grånlandica ikke gjengiver dette Forhold rigtigt, og at de ikke saameget ved Indtårring som ved stærkt Tryk noget forskudte Mæikéfænder i Mundens forreste 274 Parti efter Opblådningen ere ikke blevne bragte i rette Stilling, saa at baade Hjårnetandens Roddel er rettet altfor meget iveiret og den hele Tand skudt altfor meget fremad. Denne, Berigti- gelse beder jeg vel erindret, saavel til Bestyrkelse af Prof. Reinhardts grundede Bemærkning foran S. 253, som med "Hensyn til Hr. Corneles de Graveres Yttring i samme Ret- ning. (Het Gebit der vinfoetigen Zoogdieren (Pinnipedia); Gronin- gen 1864 S. 54). 275 Oversigt de videnskabelige Moder den naturhistoriske Forening i Aaret 1864. ” d. 22de Januar. Hr. Professor Steenstrup meddeelte en Række Iagttagelser og Bemærkninger om Skjævheden hos Flynderfiskene og oplyste navnlig, hvorledes det gaaer til, at begge Gine hos” disse Fisk komme til at sidde paa samme Side. Da disse Iagttagelser alle- rede ere offentliggjo Ol: i ger over det Kgl. D. Vidensk. Selskabs Forhandlinger 1863, S. 145—194, henvises til dette Sted for nærmere HELLE, d. 10de Februar. Som det allerede forelåbigt Fan bemærket i kerng Aargang af Tidsskriftet (S. 382), høre de ette Møde gjorte Med- delelser egentlig til Aaret 1863; de vare lerede ike til Forelæggelse for Selskabet i dette Aars sidste er, og da Tiden N "ikke tillod, at de kom frem, blev det vedtaget ad fremlægge dem i et Supplementmåde i indeværende Aar og derpaa, forsaavidt Forfatterne ånskede det, at give am re iden Aargang af Vidensk edd., for hvilken de fra Begynd af have været bestemte. Den fårste af de mee FIRER Meddelelser vare nogle Bemærkninger af Dr. phil. Léåtken 0: eee pålæologiske Forhold øg Systematik, roM findes indlemmede octorens Af- handling: »Bidrag til Kundskab om yrusr se trykt i Aar- gangen 1863 S.: 69 og Dernæst meddeelte Hr. Professor Reinhardt folgende Notitser : 1) Om Grindehvalen (Globiocephalus melas). En ung, omtrent 13 Fod lang Hun af denne orme Delphinart var den 23de April 1863 isken paa Grund i Lammefjorden lige ud for den lille NEN Asnæs, og var dernæst 2 Dage senere bleven dræbt slæbt i Land af nogle af Byens Folk. Ved Hr. Esk thsere fiber Lytphen-Adelers Velvillie var Meddeleren ved Telegram strax ble- 276 ven underrettet om denne Stranding, og havde derpaa uden Op- hold, ledsaget af Musæets Conservator, begivet sig ud til Stedet, hvor han indtraf Skgeeden Re at finde Delphinen endnu aldeles ube- skadiget og til lade udfåre en Tegning af den. Det lykkedes srrset snes at træffe en Overeenskomst med e om at sælge ham Dyret efter at det var afspækket samt at ore: ham at besørge Afspækningen, og det Zoologiske Mu- m kom saaledes i Besiddelse af det i enhver Henseende alde- ng Kissærilee Skelet Indstrandingen af dele Grindehval har en særegen Interesse bleg at det er fårste Gang, at denne store Delphin vides at have viist ig i Kattegattet og dets mindre Bugter; hverken dan- sj eller svenske Forfattere have hidtil ku eee anfåre noget mpel paa, at den tidligere skulde have været iagttaget i disse mes eller være strandet get eres Kyster. Folkene i Asnæs havde ikke bemærket, om den strandede Grindehval elg været i Følg d andre, som vare lkgke eller ikke. rinde- inter imidlertid er R selskabeligt Dyr, er det jo GE EGN at antage, at det har været en heel Flok, som er kommen ind i Lammefjorden, ihvorvel det er beer bone at Strandingen af een af Flokken isaafald ikke denne Gang rare medført Stran- dingen af pY saaledes som det ellers pleier at skee. ” 2) Om Mallen (Silurus glanis). Efterat bar ikke længere nes at Keren i Soro S$6, er det væsentligst kun dens Forekomst i Elben langs Holsteens Grændse, der kan give den Plads blandt Danmarks Fiske, thi der foreligger ingen Angivelser om, at den skulde have hjemme i nogen anden Flod eller nogen Så her i Landet. Meddeleren antog derfor, at det havde nogen Interesse at erfare, at denne store og mærkelige mene nog fore- kommer ved Itzehoe i Storfloden, og han foreviste n Anled ning Hovedet af et anseeligt, der fanget Ex eler brik han ved Hr. Majo Bauditz's som nen Medvirkning i Efter- aaret 1863 havde modtaget fra Hr. Lo am, Va ze: er ved det dengang i den nysnævnte By lederen Hr. Lockdam havde Tid efter anden fanget 3 Stykker af fstekislia Stårrelse, saa at der ingen Tvivl synes at mars være om, at jo Mallen ganske regelmæssig forekommer i Storflo ) Piilrokken, (Trygon pastinaca). ze: re Kroyer af- sluttede sit Værk om Danmarks Fiske havde han endnu ikke seet noget Exemplar af denne Rokke fra 'vore syes men optog den aa en grundet Formodning om, at 1830 var fan- get ved Hirsholmen, og ifålge en Elle Em afdåde Ekstrom om, at den ogsaa var taget ved Kullen. Arten er saaledes hidtil m. saa sjeldent iagttaget i vore Vande, at yderligere Exempler paa dens Forekomst fortjene at blive bekjendte, og Meddeleren rene derfor et Exemplar, som han havde kjåbt af nogle Fi- skere, der i Efteraaret 1862 havde fanget det ved Frederikshavn 277 og taget det med sig hertil Byen, som en dem ubekjendt Sjel- denhed. Endelig hele en Er af en "Angivelse af Hr. Professor Kråyer n ny Årgulus-Art, A. Salminei, beskreven i Naturhi- sink ges reet vr Række det Bind. Denne sub drnkene er allerede trykt i Vidensk. Meddelelser for 1863, S. 236 d. 19de Februar. Hr. Professor Steenstrup fortsatte og sluttede sit i næst- Sene Møde begyndte Foredrag om Flynderfiskenes Skjævhed. (See foran d. 22de Januar.) d. åde Marts. E Professor Ørsted meddeelte Bidrag til Naaletræernes Morphologi og omtalte navnlig Abietinernes Blomster. (See S. 1 fålg.) og d. 18de Marts. Hr. Professor Ørsted fortsatte sit Foredrag om Naaletræer- orphologi og gav navnlig en Fremstilling af GCypressernes metres Dernæst meddeelte Hr. Professor Beinhardt en mene om Fodens Bygning hos Fuglefamilien Pteroclidæ, og viste, at begge dennes Slægter, Pterocles og Syrrhaptes, ikelks sig ved kun at have 4 Led i Ydertaaen og ved at besidde to ossa sesa- moidea, liggende bag paa Hælledet, og en lille sin gs SE Bagsiden af Løbet, Eiendommeligheder, der samlede synes at forekomme hos denne lille Familie. Da disse atekdeske åketøde ere optagne i Meddelerens Afhandling om Steppehånsene i forrige Aargang af Vid. Meddel. S. 213, henvises, hvad Enkelthederne af em angaaer, til denne. d. 13de April. Hr. Professor Steenstrup forelagde paa Hr. me RERNRæ rer Rostrups erpaa meddeelte Hr. Professor Reinhardt iehskdeen af e Foredrag om Klapmydsens (Cystophora cristata) hidtil ukjendte ufådte Unge og dens Melketandsæt. d. 27de April. … Hr. Beg Rewmhardt fortsatte og sluttede det i forrige Mode PRØRES 5 oredrag med nogle Bemærkninger om Tandskiftet hos Sælerne i Almindelighed. (See S. 248 og fålg.) d. 6te Mai. Hr. Professor Steenstrup fremsatte nogle Bemærkninger med Hensyn til Professor Reinhardts Anskuelser om enkelte Punkter i Remmesælens Melketandsforhold. (See S. 269.) Professor Beinhardt bemærkede i Anledning af dette Fore- drag, at hvis han af det turde slutte, at heller ikke Prof. Steen - troede han, at der var Enighed i det Væsentlige, og lagde ikke stor Vægt paa de leende bis Re, som der forresten maatte være i Steenstrups og hans egen Opfattelse. I enkelte Tilfælde foreko en formeentlige Meningsforskjel ham endog saa ringe, at i saa at sige næsten blev borte for ham mellem Fingrene, " 278 r han vilde til at gribe den. Navnlig gjaldt dette om aen forskjellie Varighed, som here havde fremhævet, at begge Parter tillægge den efter hans Forklaring i det andet Tand sæt indtrædende rede, al Steenstrups Afhandling om de tre Phoca-Arters Melketandsæt hedder det derom, at »det ikke kan sail i Tvivl,« at det andet Tandsæts Tænder »endnu en meget lang Tid« ville skaane den for at fortrænges, fremdeles at der altsaa vil fremtræde en overtallig Tand i Kindtandrækken »hos det mere eller mindre udvoxne Dyr.« Hans Sheer Ord ere, at Tanden vel sagtens maatte kunde holde ud »omtrent« ligesaa Det forekom rigtignok ham, at hvis der virkelig her var nogen Forskjel, var den ialfald. altfor ringe til at komme videre i Be- HFaBURDE: Naar gns Steenstrup endvidere havde udhævet, at anden,”selv om den ikke er udsat for at stådes ud af en efter- fålgende eller SUSER Tand, dog KRREESE maa fortrænges af de tvende Tænder af det andet Tandsæt, mellem hvilke den har sin Plads, saa vilde. una hsm dg benægte. at Tæn- der kunne blive trængte ud. ved at komme i Klemme, men naar der var saa rigelig Plads som i det Silene Afælge, betviv- a ig lv hver Tid kan saa særdeles farligt for en indeklemt Tand, og navnlig ikke da han nedskrev de Betragtninger angaaende re forun- derlige Tandsystem, hvormed han har sluttet sin Afhandling om de tre Sælarters SME ets tele; 1 modsat Tilfælde vilde i navn- Betydning netop for det nysnævnte Tandsæts rette Tydning, hvis det virkelig havde hele den Vægt, som Steenstrup nu lægger idet. Naar endelig Prof. Steenstrup havde meent, at der saameget vanskeligere kan lægges særlig Vægt paa den overtallige Remme- sæl-Tands Form nu, efterat man havde erfaret, at den bageste Melkekindtand hos Klapmydsen er væsentlig res fra d tvende foranstaaende, saa maatte Reinhardt (hvis han ellers havde forstaaet Prof. Steenstrup rigtigt) hertil bemærke, at denne Tand hos Klapmydsen med alt dette dog ganske har en Melketands Præg og r aldeles. forskjellig fra en hvilkensomhelst af det andet Tand- me Tænder, hvorimod han, Alt vel overvejet, vedblivende maatte mene, at det modsatte er Tilfældet med den overcomplette Rem- mesæl-Tand. Professor Steenstrup troede dog, at hans Yttringer om den overtallige Tand hos: Remmesælen. stemmede ret vel med dem han havde . brugt om de to problematiske Tænders Stilling og For- hold hos Hyænodonterne. z 279 d. 17Tde Juni. Hr. Professor Ørsted meddeelte Resultaterne af sine lagtta- gelser over Udviklingen af Agaricus variabilis, der havde ledet til Opdagelsen af de hos Bladsvampene hidtil ukjendte Befrugt- ningsorganer. Disse findes paa det over Jorden som meget fine, gaffelgrenede Celletraade udbredte vel vare Det qvindelige Be- frugtningsorgan er en nyreformet, !/;o Mm lang sog. neppe halv saa bred Ægcelle (Oogonie), der er bøiet ind mod Mycelietraaden, hvor- ra den udgaaer, og med sin Spids trykket ind imod denne. Det mandlige Befrugtningsorgan er to fra Grunden af. Ægcellen ud- gaaende, traadformede Anteridieceller, kun Y500—!/400 Mm i Tvær- maal. Selve Befrugtningsakten lykkedes det ikke at iagttage, men da man kan føre det allerfårste, kun ved en stærkere Forstårrelse ARKEN: æres til Sporehuset tilbage til Ægcellen, maa det an- for lIsomt, at Befrugtningens Brsp ltat er Sporehusets n Myc sons talrige ovale Celler i Enden i. en ble Mm lang Traad. Disse Knopceller ere tidligere beskrevne, som en egen Svampeslægt iik ggreee (See Vid. Se egg AD 18658. 149 d. Ilte November. . Dr. Liitken meddeelte endeel kritiske Bemærknin- ger' om sterende Såstjerner (Asterider) og forelagde nogle nye (See S ) ; d. 25de November. " Hr. Professor Beinhardt foreviste et Skind af en paa Disco-Oen skudt Canada-Gaas (Bernicla canadensis) og meddeelte nogle Oplysninger om Fuglens Forekomst der paa en. (See S. 246.) Fremdeles foreviste han en utvivlsom ægte Rede med 4 Æg af Thorshanen (Phalaropus fulicarius) tilligemed begge de gamle ved Reden skudte Fikiil: samt endelig et tredie Skind af denne re, der medl sit Udseende at domme maatte tilhåre en Hun, som i esto mindre var forsynet med tydelige Ruge- minn Fee det Atsertis almindelig antages, at disse Pletter hos 0 orekomme hos Hannerne. Dernæst holdt Hr. Dr. med. Æ. Bergh et Foredrag om en ny Art af den E dene henhårende Slægt Sancara, S. iaira. (See 178.) & Endelig foreviste og beskrev Hr. Dr. C. Liitken en ny Sand- < orm fra Vestindien, Arenicola (Pteroscolex) antillensis. (See S. 120.) " d. 9de December. Hr. Cand. magist. Ælderling meddeelte Brest af sine Undersøgelser over Plantelevningerne i. nogle d mange: idet han henviste til hvad han tidligere phanetg med- deelt om disse Dannelsers geognostiske Forhold og sy Per Levninger i dem. . (See Medd. fra d. naturhist. For. 18 39.) d Plan user 4v ege AeEDER angaaer, ok har SE fanen kun sjelden fundet Træstykker, som havde bevaret den organiske Substants. gs SÅR er den Plads, som indtages af Plantedelen efter dennes Forsvinden bleven udfyldt af kulsuur Kalk, og saadanne Stykker ligne da ved' flygtig Betragtning virke- 280 lige Forsteninger; men i Reglen har dette dog ikke fundet Sted, og man har da nye tilbage en huul Afståbning af Plantedelens ydre Form. — mmelsen af Planterne zar ofte været meget vanskelig, da SET. fra flere Localiteter kun har havt et ganske lidet Materiale; kun i ganske inte Tilfælde har han ”" havt Frugter, i Reglen har han kun havt enkelte Blade eller d. fåde silvestris (funden paa flere Steder); Betula odorata; Corylus Avel- ama; Ulmus montana?; flere Arter af Salix, der neppe lade sig hbstarime med Sikkerhed; men som alle høre til & KER nen SAA (8. cinerea, 8. capraea?, S. aurita? og S. repens?); P. mula gen PER Brudstykker); Tilia SEA TELE ilden Sdkn eliæ hyppig ved Maglekilde; Bhamnus Frangula (et en- kelt Seed GÅ Blandt Levningerne af urteagtige Planter kunne nævnes: en Frugt af Angelica silvestris; et Par store Blade, som maaskee tilhåre en bredbladet Bumez; Smaablade af Pteris aqui- tina ; Frugter af Chara og Stængelstykker af Æquisetum?; des- uden mange monokotyledone Blade og Stængler, der ikke lade sig noiagligt bestemme med det æren Materiale (nogle brede Blade DE at tilhåre idig disse Planter (med Usa af Fjeren SE ere: hvis Forhold er sakærets bekjendt af Tårvemoserne) findes endnu nett her i Landet, og arnvkbEsese af Plantelevningerne ; Undersågel e- z er edes til samme Resultat, so ersågelsen af de SGNNEE Forhold og af Dyrlevningerne, nemlig at alle de undersåégte ns Nee ere alluv December. Hr. Pro r Reinhardt gr nogle yderligere Til- Gielser til sin re. i forrige Måde om Rugepletterne og ØER os hos Ødinshønsene, hvorefter Hr. Dr. OC. Liitken holdt et Foredrag over de levende Arter af Slægten "REDEN i Vestindien, hvortil knyttedes Bemærk- ninger om de fossile Sålilier (see S. 195), som Tiden dog ikke tillod ham at afslutte i dette Måde d. ?1de December. Hr. Dr. C. Liitken fortsatte og sluttede sit i forrige Måde begyndte Foredrag, hvorefte Hr. Professor Å. 8. Ørsted ib en Bearbeidelse af de af afdåde Liebmann i Mexico og bam selv i Gentralamerika samlede Loranthaceer, som Hr. Prof, D. Olivier ved den botaniske Have i Kew paa hans Anmodning håvde leveret. (See S. 170.) SEENDE æ Rettelser. S. 122. 1; 2.f; 1: :70,3500m 1, 0,350m, g ; ig Joh: Bergsier t æ Tab lv. V. spkelbr st me den st fk. FSI gm fe Vee ee Tee fyn len mm - CB "3; v ir (g Mullere Pentaerinus t skiltell se Jes ER meer Frege