Indhold.

anis over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening
IS;

FR RE FEE NNRE T er aa ee ETERN SRSE TER SSR END SO SE SEE GE SE LHR TER ØE.

hos Vortemælken (Euphorbia L.) en Blomst aliee en Blom-

; ett d?” Af Dr.phil:-Eug. Warming, (Hertil Tab. I—III).

Nogle Brfg til de-danske Fråers og Tudsers Biologi. Af Cand. phil.
I

No
mi Bent I Bade EN EGE
Gjennemseet yarteg nelse vabed de ved Danmarks Kyster levende Pig-
oe Falken Si SEEREN EEG
ge sket circa mk de skreg a Pen SE Glaziou, hot sabkel
dir beusd Pest: arne eseg annis 1869 et 1870 collectæ. Ex-
= su Artens i

ollus
NS Have forekommende Blåddyr. Af JA oreÅ ON
i U—Fortegnelsen over Danmarks FolBopdsnnes M Chr.

RENEE REE SE SEG MER ; 226.
ze og Eske Bidrag til Kahesksb om år kbedjerneree f
(Asteriderne) — (Hertil Tab. IV—V
drag

me

BR LSE . 2T:;
til Fre om Spitsbergens Echinoderm-Fauna. Mt

LOE mal TRE SS spr SE GA gr ae EN SR BEER inn TT SR BES ENA RT er KE ET TR RES ØL AGERER

SE 5 1305,
DE ag floram Brasiliæ centralis cognoscendam, edit. Lug. War-
in, Particula IX (Eriocaulaceæ, expo3, Prof. Kørnicke, Cuscu-
ken expos. Dr. Progel, Thymelæaceæ et Pontederiaceæ, expos.
Dr. Warmin Tab. VH GØR

Fr: ae ert Tab. 1) GE RE EY see 309.
å Om en hidtil ubekjendt Knogle i Hennes hos Korn jerie (Muuo-
phagides Sundev.), med nogle Bemærkninger om de lignende
& Knogler hos andre Fuglefamilier. Af Prof. J. Reinhardt. (Hertil
& Be NE E erne ED
'fingen hos Pontederiaceæ og Zostera. Mr br. kig: Warming . . 342.
" fossile Blad in Oen Sachalin. Af Prof. Oswald Heer i
Zurich. (Hertil nel Eg ; se. 3,
' Om gs et og Trndskiftet hos Pindsvinet (Ertnaceus europæus).

d. phil., Fetellk J. Sahlertz. (Hertil Tab. 1X) . 350.
Et krum lille Tillæg til een over Danmarks Pighude Mt
Chr. Liitken

Fk

Réæsumé francais.
Sid:
Le ere de I'Euphorbe (Euphorbia L.) est-il une fleur ou réelle- <
ent une inflorescence? Par Eu tig. Warming, docteur és sciences SNS
Soamkke på troisigme mémoire critique et descriptif sur les Étoiles
de mer. Par Chr. Liitken, docteur és sciences .......:. 19:
d

Ss 08
RRS chez d'autres familles d'oiseaux. Par M, le Bee

NE FEE sn ESS RE See 2
Noilee sur la Famlcsdon des Pontédériacées et des Tosttrel Har M
RER 31.
Notice sur quelques feuilles fossiles de lV'ile de Sachalin. Par M. le
BEER DERE FR IE SR RR RE 33.
Du systéme dentaire et du fomiplednketet des dents chez le fisniiek i
(Erinaceus RR Par MJ. NAME er Be

Forklaring af Tavlerne.

Tab. I. Euphorbia peplus L.

Tab. IL ens lathyris

Tab. Il. Fig. 64—71: Barkarie helioscopia L.; Fig. 72, 77—80: Euphor-
bia esula L.; Fig. lg og 83: E. Lagascæ Spr.; Fig. 81: E. medi-
caginea Boiss.; men : E. pilosa var. trigonocarpa; Fig, 84: Echium
plantagineum; Fig. 8 gg — deum hexastichum; Fig. 86—87: Symphytum
officinale. SER Forklaring af Tab. Im findes S. 105—108).

Tab. IV og V. Fig i: Asterina cabbalistica Ltk.; Fig. 2: Goniaster Diibenii

erulus

Gray; Fig. 3: Gonzaster Belcheri Gr.; Fig. 4: Ophidiaster asp Ltk. ;
Fig. 5: Seytaster subtilis Ltk. (Nærmere Forening findes S. 304).
Tab. ike, Fig. 1—8: Pontederia lagoensis Wrmg.; 9—15: Eichhornia
ea (Sw.) Kunth. tree Forklaring findes 4 325).
Tab. VIL ER 1: Corythaix musophaga Baub.; Fig, 2: Musophaga violacea
Isert; Fig. 3: Schizorrhis africana Lath.; Fig; å: Trogon aurantius Sp.?
841);

(Nærmere Forklaring finde
Tab. VIII. Fossile vindienruke fra Søsbatin; Fig. 18 og 2: Alnus Ke-
fore menes latifolia Hr.; Fig. 1a og 3a: Alnus Kefersteinii longifolia Hr.;
iæ varians Goepp.; Fig. g Acer s

Tab. x. Kranier af Pindsvinet ks europæus) i De De jer; REN sært

Oplysning om Tandskiftet. (Nærmere Forklaring findes ø.
Nr. 1—10 Madeltes til Medlemmerne i April 1871; Nr. 11—25 i
Marts 1872. ;

Videnskabelige Meddelelser
den naturhistoriske Forening i Kjébenhavn,

Aaret 1871.

Udgivne af Selskabets Bestyrelse.

Med 9 Tavler og nogle i Testen indtrykte Træsnit.

Kjåbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F, S. Muhle.
187172:

næ ab
aC, Bot. TATOEN

Redaktionen af dette Tidsskrift bestaaer for Tiden af
Dr. phil. Chr. Liitken og Bestyrelsens Medlem, Adjunkt Grønlund.

Videnskabelige Meddelelser

fra i
den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn.

Tredie Aarti.

1871. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. i rg

Er Koppen hos Voriemælken (Euphorbia L.) en
Blomst eller en Blomsterstand ?
Af
Eug. Warming.
(Hertil Tab. I—IIL)

I.
Bisnstsrkoppen hos Vortemælken (Euphorbia Linn.) er
bygget paa fålgende Maade, Yderst findes det sambladede,
regelmæssige eller lidt uregelmæssige, klokke- eller tragtformede
vedblivende Kopdække; dette har i Almindelighed fem frie Lapper
eller Flige, Kopdækfligene, og ligesaamange dermed afvekslende,
eller hyppigt færre, oftest kødfulde kirtelagtige Legemer af for-
skellig Form. Indenfor Kopdækket findes et ubestemt Antal
undersædige Ståvdragere i fem Grupper, der staa lige for Kop-
fligene. Hver Gruppes Ståvdragere ere ordnede i Zigzag …w
Parallel-Rækker og ere desto yngre, jo lavere (eller yderligere)
de staa. Naar Biomstringen begynder, forlænge Ståvtraadene,
der have et tydeligt Led ovenfor Midten, sig stærkt én efter
én, saa at de rage op over Kopdækket. Den ovenfor Leddet
værende Del med den firrummede udadvendte Ståvknap falder af
efter Blomstringen. Mellem de fem Ståvdragergrupper findes fine
"liniedannede, ofte fligede, ribbelåse Organer, i ubestemt Antal,
som jeg vil kalde Kopskællene. Koppens Midte indtages af
en langstilket Ståvvej med en trerummet Frugtknude og under

denne undertiden en bægerlignende, tre- eller sekslappet Ud-
1

2

brednng; den har tre to-klåvede Grifler, og ét hængende om-
vendt Æg i hvert Rum. Naar Ståvvejen er vokset op over Kop-
dækket, båjer den sig ned til den ene Side, for efter endt Be-
frugtning atter at rejse sig op. Ogsaa dens Stilk forlænges be-
tydeligt under Frugtmodningen.

Saaledes viser Bygningen af Vortemælkens Blomsterkop sig
for den, der uden Forudsætninger betragter den. To forskellige
morfologiske Opfattelser af denne Bygning ere imidlertid blevne
gjorte gældende. Den ene er den Linné'iske.

Ifolge denne er Koppen en Blomst med sambladet Bæger,
som paa sin Rand bærer Kronbladene (Kopdæk-Kirtlerne), med .
et ubestemt Antal Ståvdragere paa Frugtbunden, og med en
enkelt tregriflet Ståvvej. Linné nævner derfor Euphorbia under
Dodecandria Trigynia=).

Linnés Betragtningsmaade fandt vel Tilslutning i den første
Tid, men temmelig snart udtaltes en anden ene som jeg vil
benævne den Brownske.

Allerede 4786 finde vi hos Lamarck i Tome il af
»Encyclopédie méthodique%, efter en Beskrivelse af Vortemælken,
holdt i Linné'isk Aand (men med Kritik af Linnés Opfattelse af
Kopdækket), fålgende Ord (S. 4413): ,On pourroit peut-étre con-
sidérer les fleurs des Euphorbes sous un point de vue trés-dif-
-férent de celui que nous venons d'exposer, & dire 4. que ce
que nous regardons ici comme une seule fleur, est au contraire
un amas de plusieurs petites fleurs enveloppées dans un calice
commun d'une maniére å peu præs analogue aux fleurs, des
peers 2?. que les écailles ou languettes frangées inter-

£) I Genera eng Vite Udgave, 1764, hedder det: Nr. 609. Eu
al. Perianthium monophyllum , ., . ore quadridentatum
gr ser ng San bnn elg persistens… :

Cor. tala quatuor (quinque paucis), turbinata, gibba, crassa,
truncata, ske inæqualia, eum dentibus calycis -alterna, unguibus mar-
gini calycis imposita, persistentia.

Stam. Filamenta plura (duodecim vel supra), filiformia, arien
tre inserta, Corolla longiora, diverso tempore erumpentia.

- Germen . .. pedicellatum.»

sd
OG

3

posées entre les faisceaux d'étamines, sont les calices propres
Øautant de fleurs måles qu'iil y a de faisceaux; 3?. & qwau
centre de la fleur commune se trouve une fleur femelle, dont
Povaire, comme Von sait, est élevé sur un pédicule particulier%,

Ifilge denne Anskuelse er Koppen altsaa en Blomsterstand,
Linnés Blomsterdække er et ,involucrumf, dannet af sammen-
voksne Dækblade, hver Ståvdrager er en Hanblomst, og Ståvvejen
er en Hunblomst.

Omtrent til samme Tid udkom Ant, Laur. de Jussieu's:
yGenera plantarum secundum ordines naturales dis-
positaf, 1789." Vi finde her (S. 386) Vortemælkens Beskrivelse
ligesom hos Lamarck udkastet i Linnf'isk Opfattelsesaand, og
der tilføjes: An singula stamina utpoté articulata et stipata paleis
diversoque tempore erumpentia, totidem idcirco dici.,queant (ut
in Buxo) masculi flores monandri circa unicum foemineum aggesti
in calice seu involucro communi? Sinde flos Euphorbiæ compo-
situs, genusque monoicum evaderet, cæteris ejusdem ordinis ideo
accommodatius.” Jussieu er altsaa af omtrent samme Mening
som Lamarck, og det synes, at han er kommen til den upaa-
virket. af denne.

Hvad der dæmrede hos Lamarck og Jussieu, men endnu
kun udtaltes som en Formodning, det. træder derimod fårst frem;
hos: Rob. Brown med Overbevisningens fulde Styrke og Klarhed,
vel overtænkt og logisk begrundet.

i8d4 udtaler han sig, saavidt mig bekjendt, forste Gang
herom: I ,General Remarks? til Flinders”s: ,Voyage tos
Terra Australis%, siger han (Vol. II, S. 556) fålgende, som
jeg vil aftrykke helt. tilligemed andre Udtalelser af ham: ,With
all the authors above quoted+), I regard what Linneus has called
Calyx. and Corolla in Euphorbia as an Involucrum, containing
several male flowers which surround a single female. By some

of these authors the male flowers are described as monandrous,

+) Lamarck, Ventenat, Richard, Decandolle, Jussieu:

å

and in this respect, also, I agree with them; but the body which
all of them describe as a jointed, filament, 1 consider to be
made up of two very distinct parts, the portion below the joint
being the footstalk of the flower, and that above it the proper
filament: but as the articulation itself is entirely naked, it follows
that, there is no perianthium; the filiform or laciniated scales,
which authors have considered as such, being on this supposi-
tion analogous to bracteæ; The female flower, in conformity
with this supposition, has also its pedunculus, on the dilated,
and in few cases obscurely lobed, apex of which the sessile ova-
rium is placed. If this be a correct view of the structure of
Euphorbia, it may be expected that the true filament, or upper
joint of what has commonly been called filament, should, as in
other plants, be produced subsequent to the distinct formation
of the anthera, which consequently will be found at first sessile
on the lower joint or peduncule, after that has attained nearly
its full length; and accordingly this proves to be the case in
such species as I have examined. Additional probability is given
to this view by the difference existing between the surfaces of
the two joints in some species, I consider it, however, as ab-
solutely proved by an unpublishbed genus of this order, having
an involucrum nearly similar to that of Euphorbia, and like it,
inclosing several fasciculi of monandrous male flowers, surroun-
ding a single female; but which, both at the joint of the sup-
posed filament, and at that by which the ovarium is connected
with its pedicellus, has an obvious perianthium, regularly divided
into lobes.£

Fire Aar senere findes fålgende Udtalelse af ham i Tillæget
til Tuckeys ,Expediiion to the river Zaire”, hvor han
opregner de af Chr. Smith samlede Planter (S. 444)7): ,The

most remarkable plants of Euphorbiaceæ in the Congo herbarium
>) Appendix, Nr. V: »Observations, Systematical and Geographical, on
Professor Christian Smith's Collection of Plants from the Vicinity

of the River Congo, by Robert Brown, F

5

are ..... and an unpublished genus that I have formerly al-
luded to (Flinders's Voy., 2, p. 557), as in some degree explai-
ning the real structure of Euphorbia, and from the consideration
of which also it seems probable that what was formerly descri-
bed as the hermaphrodite flower of that genus, is in reality a
compound fasciculus of flowers.£

Endelig findes en nærmere Udvikling af Browns Anskuelser
18418 i ,Transactions of the Linnean Society, Vol. XII, S. 99.
Her hedder det: ,I have formerly observed, that in a few cases
the footstalk of the ovarium is dilated and obscurely lobed at
top: but in the species now referred to it terminates in three
distinct and equal lobes of considerable length, and which being
regularly opposite to the cells of the capsule may be compared
to the three outer foliola of the perianthium of Phyllanthus, be-
tween which and the cells of the capsule the same relation ex-
ists, This calyx is most remarkable in an undescribed species
of Euphorbia from the coast of Patagonia, in the Herbarium of
Sir Joseph Banks; but it is observable, though less distinct, in
E. punicea and several other species,&

Ligeledes hedder det sammesteds: ,,We have already, however,
Il believe, sufficient evidence that this supposed hermaphrodite
flower is in reality formed of several monandrous male flowers
surrounding a single female. In conformity with this view of
its composition, and with the relation above attempted to be
established, the development of the pistillum precedes that of
the stamina in many species of the genus. It is more difficult
to determine whether this order of expansion and relative posi-
tion of sexes in Euphorbia be in conformity with the general
rule, or an exception to it. For its fasciculus of flowers may
be considered as analogous either to the simple spike, and con=
sequently having an inverted order øf expansion, as in Allium
descendens, and certain species of Grevillea and Anademia: or it
may be assimilated to the compound spike, as in several species

of the genus the male flowers appear to be separated inte fasci-

6

culi; and according to this wiew the order of expansion is direct,

the central femal flower being the representative of the terminal

partial spike£.,

»There is even a third species of inflorescence with which
the fasciculus of Euphorbia may be compared, namely, that con-
sisting of one or more verticilli with a single flower in the centre.
In this, which may be considered a modification of the spike or
umbel, the usual order of expansion seems to be from centre to
circumference, Its simplest form occurs in an unpublished New-
Holland Genus of the same natural family with Euphorbia”), in
which a single verticillus of male flowers surrounds the central
female flower,£

Vi se altsaa her for fårste Gang den nye Anskuelse vidt-
låftigere dråftet og i forbedret Form grundet paa Studiet af
Planten selv, i dens fuldfærdige Tilstand saavelsom i dens Udvik-
ling, og af de nærstaaende Slægter. Denne Anskuelse bår derfor
benævnes efter Rob, Brown, endskånt Ideen fårst findes hos
Lamarck-Jussieu, og den er altsaa i Korthed fålgende:

1. Euphorbias Kop er en Blomsterstand,

2. Kopdækket er dannet af sammenvoksne Dækblade.

3. Hver Ståvdrager er en Hanblomst; dens nedenfor Leddet
liggende Del er dens Stilk; den ovenfor Leddet værende
Del er den egenlige Blomst, der mangler Blomsterdække og
kun bestaar af én central Ståvdrager.

-

Ståvvejen er en stilket Hunblomst, hvis Bæger er repræsen-
teret ved en lappet Valk under Frugtknuden. ”

Hovedforskellen mellem Rob. Brown og hans Forgængere
er den, at han indskrænker den egenlige Hanblomst til den
ovenfor Leddet liggende Del af Stovtraaden, medens den neden-
for liggende er dens Stilk; Kopskællene blive derfor ikke længere
Bægerblade, men Dækblade ved Hanblomsterne.

£) Hvilken Slægt der hentydes til er mig ubekendt;” formodenlig er det
Monotazis.

3

få

Rob. Brown fandt en Meningsfælle i den yngre Adrian
de Jussieu. Allerede 4823 komme hans fårste Udtalelser frem i
»Considérations sur la famille des Euphorbiacéesfé
(»Mémøires du Museum&%, X, S. 317), en Afhandling, der er at
betragte som Forlåber for hans Aaret efter udkomne Værk: ,De
Euphorbiacearum 'generibus medicisque earundem
viridibus tentamen", Paris- 1824.

Det, der er det Overbevisende for Jussieut), ligesom for
Rob. Brown, er, foruden de særlige Bygningsforhold og de
nærstaaende Slægter, navnlig én af disse, som nu navngives:
Anthostema Juss., dengang kun kjendt i én Art: 4. Senegalensis.
Om den nærmere nedenfor. j

Det andet og, hvad selve Vortemælken angaar, mere omfat-
tende Værk fra samme Aar ”er Johannes Roepers ,Enumeratio
Euphorbiarum quæ in Germania et Pannonia gignuntur?
— et klassisk Arbejde, hvor Vortemælkens Bygningsforhold for
forste Gang helt igennem, de vegetative som de florale, ere be-
handlede med en omfattende Omhu .og. sjælden Grundighed. Der
har for Efterkommerne været meget at lære, lidt at tilføje, næsten
intet at rette, og stedse vil det blive ved at staa som et Hoved-
værk for denne Slægt. Roeper slutter sig i alt Væsenligt til
Rob. Brown, men har mere end ét Sted et nyt bekræftende
Syn paa Sagen, navnlig hentet fra Førgreningsforholdene, som
han undersåger med en Grundighed, som vi fårst langt senere
træffe Mage til. Det fremhæves nu bestemtere, at Hanblomsterne
staa i fem Grupper lige for Kopfligene, men han sér fejl i Hen-
seende til deres Ordning indenfor hver Gruppe; han forklarer
hver Gruppe som fremkommen ved en-Dannelse af ,rami acces-

+) S, 58; Genus (9: Euphelba a plerisque olim SØ jr ser ens habi-
tum, nunc rectius inter monoica adnumerat Quo Ode onfir-
mant generum ejusdem ordinis omnium, et præse ertlg vicinorum
anaåalogia, staminum diverso tempore erumpentium filamenta Br
paleæ interjectæ, caliculus sub pistillo in nonnullis observatus, idem |
filamentis subjectis in genere inedito R. Br. (1, c.), et in Anthostemate.

8

soriif (jeg vil foreslaa at kalde dem ,Tillægsknopper?) i
Akslerne af Kopdækkets Blade, og Kopskællene repræsentere da
deres to Forblade (5: Knopkimbladene). Heri afviger han alt-
saa fra Rob. Brown og Adr. de Jussieu. Han staar ogsaa
ene overfor disse og alle andre Botanikere ved sin ejendomme-
lige Opfattelse af Hanblomsterne. Vel sætter han ligesom de
Grænsen mellem Hanblomsten og dens Stilk ved Leddet paa
Ståvtraaden; men for at bortforklare det Besynderlige i, at et
Blad (nemlig Ståvdrageren eller Hanblomsten ovenfor Leddet)
"kan være endestillet paa den bærende Akse (Ståvtraaden neden
for Leddet) opstiller han den Theori, at hver Hanblomst i Vir-
keligheden er dannet af tre sammenvoksne kransstillede Ståv-
blade.

Speciellere om Roeper vil forekomme mange Steder i det
folgende. 1 nyeste Tid har han atter taget til Orde til Forsvar
for sin Euphorbia-Kop, irriteret af Payers og Baillons lette
og overfladiske Betragtningsmaade, og vist dem tilrelte i et
bidende vittigt lille Skrift: ,,Vorgefasste Botanische Mei-
nungent, Rostock 4860.

Efter 1824 gaa-mange Aar hen, får noget Nyt i Vortemælkens
Historie kommer frem, naar undtages de systematisk-floristiske
Botanikeres Beskrivelser af nye Arter, Den næste specielle Forsker
er nemlig I. Wydler, hvis morfologiske Bidrag til denne og andre
Planters Historie under beskedne Titler findes spredte i for-
skjellige Tidsskrifter. Som de vigtigste kan fålgende nævnes:

Linnæa XVII, 1843, S. 409: Uber dichotome Verzwei-
gung der Blithenaxen dicotyledonischer Gewåchse.

Flora 1845, S. 4532—54: Morphologische Beitråge
(»Inflorescenz von Euphorbia%).

Flora 4851, S. 289 fl.: Uber' die symmetrische Ver-
zweigungsweise dichotomer Inflorescenzen.

Wydler er en værdig Efterfolger af Roeper, og han slutter
"sig som denne nær til Rob. Brown; det Nye, han bringer, er

9

nåjere: Undersågelser af Forgrenings- og Bladstillingsforholdene;
han klarer Hovedvanskeligheden, som Rob. Brown ikke kunde
komme over, idet han er den fårste, der giver en i alt tilfreds-
stillende Tydning af Vortemælks-Blomsterstanden, den" nemlig,
at de fem Grupper af Hanblomster ere fem Svikler eller Svikkel-
kvaste%) i Kopdækbladenes Aksler. I Overensstemmelse hermed
ansér han da Kopskællene for de enkelte Blomsters Ståtteblade.

Saaledes opfattedes Vortemælken til den allernyeste Tid. Den
gamle Linnf'iske Anskuelse var fortrængt, og næsten i alle bo-
taniske Værker fandtes den Brownske, med flere eller færre
smaa Afvigelser, optagen. Jeg vil straks "her nævne nogle af
de Botanikere siden Rob. Browns Tid, hos hvilke den findes
optagen "=),

De ere t. Ex.: Kunth, der 41817 i ,,Nova Genera et Species
Plantarum% beskriver Euphorbia efter Rob. Brownsk Opfattelse,
Endlicher (i Genera Plantårum, S. 1408), Lindley (Vegetable
"Kingdom, S. 274), Asa Gray (Botany of the United States),
Schleiden (Grundzige der wissensch. Botanik), W.J. Hooker
(i British Flora), Parlatore (Flora Italiana), Grenieret Godron
«(Flore de France), Dåll (Flora von Baden, Rheinische Flora),
Koch (Synopsis Floræ Germanicæ), Meisner (Genera Planta-
rum), Schnitzlein (Iconographia familiarum og Analysen zu
den natirlichen Familien), Joh. Lange (i Haandbog i den
danske Flora), Ørsted (se Naturh. Forenings Videnskabelige

F) Dette Ord »Svikkelkvast« eller blot »Svikkel« er af Cand, Hoffmeyer
blevet og i vort HEPSDE SDSEN som rnbegdends med »Wickel«,
»Cicinnu »cim « (Bravais); cfr. Orsted i
ate ikoddge tee Ssetikdk 1868, S. 180. Det er
hentet fra de Figurer, som i ældre Tid anbragtes paa Stråmper, og som
ogsaa væsenlig synes at have været Zigzagfigurer, som lignede den,
der fremkommer, naar en scorpioid mer indrullet Kvast lægges ud.
Bemærkes maa dog skruer mu s Skyld, at allerede for ham
havde foruden EGL ER og Ju u ogsaa den ældre De Candolle,
Ventenat og Richard Nilens eis som Blomsterstand.

&
oe

10

Meddelelser, 1868, .S. 179—81), og endelig disse Hovedforfattere
for Euphorbiaceernes Vedkommende: Klotzschog Garcke i den
forstes Værk: Linnés naturliche Pflanzenklasse Tri-
coccæf, 1860, og Boissier og Miller (Argov.) i De Can-
dolles Prodromus, Vol, XV, 2, 1866.

Vi se saaledes Botanikere fra hele dette Aarhundrede, fra
de forskelligste Lande, og deriblandt saadanne, hvis Navne have
den bedste Klang — og flere kunne nævnes — førenede i én og
samme Anskuelse; der er vist overhovedet ikke et botanisk flo-
ristisk Arbejde fra de sidste halvhundrede Aar, i hvilket Rob.
Brown's Anskuelse ikke er flydt over, foråvrigt i mange
vel uden at deres Forfatter har havt en selvstændig Dom, ja
uden at han engang har gjort sig bekendt med eller har kunnet
forstaa de Brownske Grunde. Men har det saaledes i hele dette
Aarhundrede været den almindelige Mening saavel hos Stor-
mændene i Videnskaben, de tænkende og virkelig kaldede Bota-
nikere, som hos Smaamændene, hos dem, der kun raade over
floristisk Smaamynt, saa bliver det saameget betydningsfuldere,
naar to Botanikere i den allernyeste Tid vove at træde op mod
denne den almindelige Mening og i Kraft af en ny Methode,
nemlig Udviklingshistorien , hævde: Linné har Ret, Vorte-
mælkens Kop er en Blomst med et enkelt Blomsterdække

(Bæger), fem sammensatte Ståvdragere og én Ståvvej.

Disse to Botanikere ere:
J. B. Payer, i det store og virkelig fortjenstfulde Værk , Traité
d”organogénie comparée de la fleur, Paris 1857, og
H. Baillon, i ,Étude générale du groupe des Euphor-
biacées%, Paris 1858, 680 Sider med 27 Tavler.

Ingen af de Botanikere, der ellers — får eller senere —
have behandlet Spårgsmaalet om Vortemælken, have taget Ud-
viklingshistorien i strængeste og mest udstrakt Forstand med

i Betragtning (naar undtages Budde i et håjst værdilåst Ar-

41

bejde+), som jeg nedenfor vil omtale nærmere). Det vil derfor
have sin særdeles store Interesse netop fra Udviklingshistoriens
Side at tage Spårgsmaalet op igen og se, hvorvidt der ved
denne skulde vise sig Forhold, som maatte stride mod den Rob.
Brownske ellers almindeligt antagne Lære, og kunne afgive
tilstrækkelig vægtige Grunde til at forlade ,den.

Jeg skal i det Fålgende forsåge en Fremstilling af de Re-
sultater, til hvilke jeg er kommen ved mine egne Undersågelser
af Blomsterkoppens Genese og Udvikling.

De af mig undersågte Arter af Euphorbia ere for det første
alle de danske, nemlig Æuphorbia Peplus L., E. Helioscopia L.,
E. ezigua L,, E. Lathyris L., E. Esula L.; dernæst; E. Cypa-
rissias L., E. Græca Boiss., E. Lagascæ Spr., E. pilosa L. var.
trigonocarpa, E. falcata L., E. segetalis L., E. trapezoidalis Viv…

E. medicaginea Boiss., E. Terracina L., ialt 44 Arter,

Hi

For Fuldstændigheds Skyld medtager jeg en Oversigt over
Hovedtrækkene i Vortemælkens Forgrening, skånt der her
ikke bliver meget at fåje til det, som findes nedlagt i Roepers
og Wydlers Arbejder. Udviklingshistorien bringer kun Stad-
fæstelse af dette, om end en gavnlig, fordi de unge Tilstande

vise mangt et Forhold tydeligere end de udvoksne.

Den urteagtige Stængel — Hovedstængelen —, der hos
de fleraarige udspringer fra Rodstokken, hos de enaarige er
Plantens første Akse, er besat med spiralstillede Blade (Spiral ls
eller %g 0. s. v.)- hos alle de nævnte Arter undtagen hos E. La-

+) »De Euphorbiæ Helioscopiæ L. floris evolutione«, 1864.

12

thyris, der har modsatte. Kimbladene ere naturligvis undtagne
herfra, og ligesaa have de nærmest efter dem fålgende Blade
ogsaa oftest modsat Stilling.

De åverste Blade paa Hovedstængelen have meget forkortede
Stængelstykker og blive derved falsk kransstillede. Hyppigst ere
Kransene 5-bladede (t. Ex. E. Helioscopia) , dernæst 4- (E. La-
thyris) og 3-bladede (E. Peplus), eller ogsaa mangebladede (t. Ex.
E. Esula), men i sidste Tilfælde ere Stængelstykkerne ikke. saa
forkortede, og der er jævn Overgang til de paa Hovedstængelen
ellers ved forlængede Stængelstykker adskilte Stængelblade.

Hovedstængelen ender altid ovenfor Kransen med en Blom-
sterkop (jeg vil i det Følgende kalde den Stængelkoppen),
der i sin Bygning er forskellig fra alle yngre Kopper; den har
nemlig fem Kirtler, medens 'hine (i Regelen) kun have fire (eller
endog. færre).

Knopper mangle ofte aldeles i enkelte eller alle Stængel-
blades Aksler; selv paa de alleryngste Stadier er der ikke Spor
til dem. Saaledes hos EÆ. Helioscopia, E. Lathyris, E. exigua,
E. Lagascæ.

Herfra maa dog altid undtages de åverste Blade påa Hoved-
stængelen, af hvilke ikke blot de, der danne Kransen, ståtte
Blomstergrene, som derfor ere skærmstillede, men ogsaa ofte
flere nedenfor dem stillede. Hos E. Peplus er der saaledes,
foruden de tre kransstillede, endnu oftest to. fertile Blade. .

Dernæst maa undtages Kimbladene, hvis Knopper som Regel
ere antidrome og hos mange Arter (t. Ex. E. Helioscopia, E.
Peplus, E. falcata, E. segetalis, E. trapezoidalis, E. exigua, E.
medicaginea 0. S. v.) straks udvikle sig til kraftige Grene —
Kimbladgrenene —, der i Bygning ere en Gentagelse af
Hovedstængelen. Spiralen i disse Knopper er oftest forom-
gaaende, ;

En tredie Slags Grene, der udvikle sig i Låvbladenes Aksler,
og som Wydler kalder ,belaubtef, ere sterile og bære blot

Låvblade. Spiralerne i disse ere poecilodrome og oftest bagom-

13

gaaende. Især har jeg fundet det saaledes hos E. Esula, E.
Peplus. Om de idvrigt altid forblive sterile, betvivler jeg.
Endelig gives der hos mange Arter hypokotyle Knopper.
Roeper omtaler dem i Enumeratio S. 49 og har allerede be-
mærket, at de forholde sig lig Hovedstængelen, og at Stillingen
af de fårste Blade er anderledes end paa de almindelige Knopper ;
det er vel rigtigt, at de to fårste Blade vende nedad og opad,
og ikke til Siderne som Knopkimbladene paa de almindelige
Akselknopper%); derimod er det ikke altid Tilfældet, at de, som
han siger, ere modsatte; idetmindste kan man hos mange Årter
finde -det nederste fremad vendende tydelig lavere stillet end det
næstfålgende (t. Ex. E. Græca,”E. Peplus). Da det tilmed ofte
(t. Ex. E. Græca) særlig udmærker sig ved sin Stårrelse, træder

Fig. 1. 2%, Fig. 2. 20/,,

To hypokotyle Knopper af Æ. Græca, c. 20 Gange forstårrede. Det det
Blad vender bagtil; Iste Blad sidder, som især Fig. 2 Ved ikke paa Hoved-
& åksen, men hårer Knoppen selv til.

+) Saaledes vil jeg foreslaa at kalde de i Bladvinklerne (»Bladakslerne«)
staaende Knopper; denne Benævnelse tår forsvares, naar man sér
hen til Betydningen af »Aksel« — latinsk »axilla« eller »ala«, tysk

»Achsel«, saa vel som ogsaa af det jydske Verbum neutrum »at aksle«;
som Parallel have vi allerede »Akselblad«. Et Stængelstykke bliver
da at definere som »det are to i laden. Siks nde Aksler
liggende Hol: af Stængel Cfr. saa Drejers Terminologie,
S. 46, 51 og 140 (Ordene PSR ER ler: ).

14

det saaledes paa en Maade i Ståttebladets Sted, endskånt det
sidder et Stykke oppe paa sin Gren.

Disse Knopper ere heller ikke, som Roeper siger: ,,omnes
eodem tempore natæf; man kan træffe dem i de forskelligste Ud-
viklingstrin paa samme Plante, lige fra den allerede udviklede
Gren til den Knop, der endnu knap er synlig paa Aksen som
en svag Vorte.. Ved Undersågelsen af: de anatomiske Forhold
har Adjunkt Grånlund velvillig hjulpet: mig; det synes derefter;
at: disse Knapper ere Brudknopper, der udvikle sig fra Kam—
bium af gennem Barken, og modtage deres Karstrænge fra den
færdige Karstrængkreds.

De hypokotyle Grene blive ofte kraftigere end Kimbladgrenene
og forgrene sig som disse straks fra de nederste Bladvinkler
(t. Ex. hos E. segetalis). Jeg har iagttaget dem hos fålgende
Arter: E. Helioscopia., E. Peplus, E. segetalis, -E. exigua, E.
medicaginea, E. Græca. Roeper har foruden hos E, exigua
bemærket dem hos E,. Lathyris og E. heterophylla (Enum. S. 19).

Endelig omtales det endnu af Roeper og Al. Braun
(i ,Verjingung?), at ogsaa Rådderne frembringe Knopper (t. Ex.

hos E. Cyparissias).

De Grene, som jeg benævner Blomstergrene, have altid
folgende Bygning. Almindeligt findes kun to næsten modsatte
Forblade+), som i Regelen ere af en anden Form og "Farve end
Hovedstænglens Blade. De have sjældent Divergensvinkelen 7%,
men almindelig en Divergens, der er > "yo mod Ståttebladet og,
< oe mod Aksen (se t. Ex. fig. 9—10, Tab. I). Sjeldent findes
tre eller fire Forblade. Er der tre, som hos E. Helioscopia,
vender det tredie ind mod Moderaksen, er håjere stillet og
mindre. Spiralen er altid foromgaaende.

Efter Forbladene afsluttes hver Blomstergren med en Kop.

De to Forblade ståtte to indbyrdes antidrome Knopper, der vokse

+) I det Følgende og paa Figurerne overalt m og n (»involucellum« L.).

15

ud til Blomstergrene med Modergrenens Bygning. Knoppen i det
2det Forblads (n) Aksel er fremmeligere end den i det fårste
Forblads (m), skånt begge udvikles. "Denne Forgreningsmaade,
der nu fortsættes, er saaledes fuldkommen som i den ægte Kvast
(Cyma dichotoma). Undertiden gaar den over i Svikkelkvasten,
idet Knoppen i Akselen af fårste Forblad undertrykkes, og saa-
ledes kun Knopperne i andet Forblads Aksel udvikles. De
Grenene endende Kopper vil jeg kalde Grenkopper.

Stillingen af de to Forblade er altid saaledes, at det nederste

(m) vender indad mod Bedstemoderaksen.

Fig. 3.

==

Grundrids af en Kvast (med to Forblade) hos en Vortemælk. De med 1—5
betegnede Blade er Kopdækbladene; de skraverede Legemer mellem dem
i irtl i

Disse Forhold ere fårst blevne undersågte af Wydler; men
Udviklingshistorien bekræfter og fuldstændiggår dem, og viser
dem langt tydeligere end-de videre udviklede Tilstande.

Tab. I, Fig. 11 og 12 fremstille saaledes Knopperne fra Aks-

lerne af en Blomstergrens to Forblade; paa Fig. 12, der ståttes af

16

Åste Forblad, er kun ét Forblad, m (af næste Orden), anlagt; paa
Fig. 11, der hårer til Zdet Forblad, ere begge Forbladene af 2den
Orden anlagte. Paa hin fårste vender Forblad m til venstre, paa
denne til håjre, og da begge Knopper ere betragtede fra samme
Side (Forsiden), ere de selvfålgelig antidrome.

I Fig. 13 er et lignende lidt ældre Skud fremstillet, hvor
begge Forbladenes Knopper (£&?” og £?”) (Anlægene til Blomstergrene
af næste højere Orden) netop ere synlige. Der findes ingen
andre Knop- eller Bladorganer anlagte ovenfor disse. Endnu
er der ingen fremtrædende Forskel mellem dem i Stårrelse;
denne viser sig derimod tydelig paa senere Stadier, t. Ex. (for-
uden mellem Fig. 44 og 42) i Fig. 18 og 19; hvor tydeligt nok
Knoppen (£?) i Hjørnet af andet Forblad (n) er fremmeligst. Det
samme vil kunne sés paa en Mængde andre Figurer, som Fig.
9—10, 14—15, 16—17, 20—21; Tab. II, Fig. 50,-54—55.
Overalt er fårste Forblad betegnet m og dets Akselknop &?;
andet Forblad n og dets Akselknop &Z.

Forskellen i Stårrelse mellem de to Forblade er iåvrigt
undertiden meget ubetydelig, og det er ikke altid let at se,
hvilket Forblad der er det første, selv paa de yngre Udviklings-
trin og hos de med spredte Blade forsynede Arter. Hos E.
Lathyris er det rimeligere, at de to Forblade ville være omtrent
lige store og samtidigt anlagte, hvilket ogsaa undertiden virkelig
synes at være Tilfældet (se Fig. 43, B), men ikke altid (se Fig.
43, A). i

Det er imidlertid ikke blot Knoppen i åverste (andet) For-
blads Aksel, der er den fremmeligste; den selvsamme Lov
gælder for de fårste skærmstillede Blomstergrene paa Hoved-
stængelen, som ere desto kraftigere, jo højere de staa. Dette
fremtræder tydeligst i den 3—4—5-straalede Skærm; i den
mangestraalede mindre tydeligt, men kan dog paavises, Denne
nedstigende Udvikling (,évolution descendante” Bravais) er alle=

rede bemærket af Roeper (se Enum. S. 23 og 24).

47

Hos E. Helioscopia har jeg sét alle fem Grene homodrome,
men ogsaa, ligesom hos E. Esula, poecilodrome.

Paa Tab. I findes de fem Blomstergrene fra én og samme
Hovedstængel af E. Peplus aftegnede i Fig. 9—10, 14—15, 46
—17, 183—19 og 20—21. Disse Grene vise dette sidste Forhold.
Hos den fårste er Spiralen venstre, hos anden ligesaa, bos tredje
højre, hos fjerde og femte venstre. Tillige vise disse fem Grene
ved deres Stårrelse og Udviklingsgrad tydeligt det ovenfor sagte
om den opad tiltagende Krafi i Udviklingen, da Fig. 9—10 er
den nederste af dem og de andre fålge efter Alder. Det samme
sés ogsaa af Fig. 43, A og B, bos E, Lathyris.

Af de med Akselblade forsynede Arter har jeg ikke havt
Lejlighed til, at undersåge nogen. Jeg maa derfor angaaende de,
som det synes, meget mærkelige Forgreningsforhold henvise til
Roepers Enum. S. 27 Af Wydlers Ord i Flora 1851, S.

433 fremgaar det idvrigt ikke, at der er noget saa usædvanligt

hos dem, som Røeper synes at antyde. — Abnormt' synes
noget lignende at kunne forekomme hos andre Arter, t. Ex.
E. falcata, E. Helioscopia. .

IEL

Blomsterkoppens Fremkomst. Udviklingen af Blomsterkoppen
fra den fårste Begyndelse af er fålgende, der bedst fremstilles
ved at gennemgaa de hertil hørende Figurer,

I Fig. 1, Tab. I, er afbildet Spidsen af en Hovedstængel af
Euphorbia Peplus, paa hvilken der endnu kun er anlagt rent
vegetative Stængelblade uden Spor til Akselknopper. Spiralen er
tydeligt til venstre. 1 Fig, 2 sés en lignende med fem spiral-

stillede Blade, af hvilke idetmindste de fire &verste have Aksel-
knopper, som vie udvikle sig til Blomstergrene, Knopperne til
X

18

disse ere her som overalt mere brede end håje, hvilket staar
i Forbindelse med den laterale Stilling af Forbladene. Spiralen
er til håjre. Den åverste Nydannelse er Akselknoppen til Blad 5;
paa Fig. 25, Tab. I, hvor fem Blade ere anlagte, sés Knoppen
i det femtes Aksel ligeledes (antydet ved k) som den dåverste
Nydannelse paa Aksen.

I Fig. 3 sés de tre Kransblade hos denne Art, nemlig de
med 3, 4 og 5 mærkede Blade, i håjre Spiral; det sjette Blad
er forholdsvis meget mindre end de andre (bortsét fra, at det
er yngre), og den Knop, som det ståtter (betegnet I), har stårre
Højde end' Brede. Dette Blad er det fårste Dækblad i Koppen,
og den af det ståttede Knop er det Anlæg, af hvilket en Ståv-
dragergruppe vil udvikle sig. Da hver Stovdragergruppe efter
min Mening utvivlsomt er en Svikkelkvast af Hanblomster%), vil
jeg i det fålgende uden videre benævne dem saaledes og Kop-
dækkets Blade ,Dækbladef.

1 Fig. 4 sés en anden Stængelspids ovenfra; 4, 2, 3 og 4
ere de dverste Stængelblade, som ståtlte Knopper til Blomster-
grene. De med I og II betegnede svage Vorter ere homologe
med. disse Knopper og Anlæg til Hanblomstsviklerne; de dem
ståttende Blade vare her ikke tydeligt synlige.

Meget oplysende ere de to Figurer 6 og 7, der forestille
en Stængelspids, sét fra to modsatte Sider, De vise nemlig
tydeligt Overgangen fra Kransbladene (med deres Anlæg til de
skærmstillede Biomstergrene) til Dækbladene (med deres Svikkel-
Anlæg). Spiralen gjennem Blad 1, 2 og 3 til 4 ér tydelig til
håjre; de tre åverste Blade ståtte tydelige Knopper, og ere til-
lige selv tydelige Låvblade; men det fjerde er usædvanligt lille og
dets Knop, k, usædvanlig stor og rund; den er endnu saa svagt

-) Paa alle mine Figurer og i Teksten betegnes sy Renene, med
romerske Tal og efter deres Alder saaledes, at Il er den nederste og
ældste, V den ne og yngste. Deres Ståtteblade har jeg i Regelen
ikke særligt mærket med Tal elle sa Mag sev, men de ville altid let +
kunne erkendes paa Figurerne.

ig

fremragende (og paa Billedet næsten for kraftigt antydet), at den
i Vand under Dækglas ingen Kontur faar, men rent forsvinder.
Fra Blad 4 fåres vi til $; her er Knop- (Svikkel-)Dannelsen (I)
det langt overvejende og Bladdannelsen ved dens Grund endnu
mere reduceret, nemlig kun en lille Valk, næsten som en lille
Hæl. Det hele Komplex af Ståtteblad og Svikkelanlæg er tydelig
skilt fra det næste ligedannede (II), og flere end disse to ere
endnu ikke synligt anlagte.

I Fig. 5 endelig sés en sjette Stængelspids, lidt fra Siden.
Af Kransbladene ere kun de to åverste, 2 og 3, antydede tillige-
med deres Knopper; af det nederste, 1, sés kun Knoppen. Af
Koppen derimod ere de fire Svikkelanlæg smed deres Dækblade
(4—7) synlige. Spiralen gennem dem sés tydeligt. Fra Blad 3
fåres vi nemlig til det meget reducerede Blad 4, hvis store
koniske Knop er Svikkelanlæget; derpaa fålger Blad 5 med et
lignende, men mindre Svikkelanlæg, saa Blad 6, hvis Knop er
endnu mindre og mere kugleformet, og endelig Blad 7, hvis
Knop, ligesom det selv, er håjst ubetydelig. Man vil bemærke,
at Spiralen er %5, da Blad 6 omtrent staar over Blad 1. Paa
det Sted, hvor femte Svikkel skulde staa, findes endnu ingen Ny-
dannelse, og dets Dækblad kan ikke bestemt paavises, skånt
Vækstkeglen har en tydelig afsat Kant paa dets Plads og. derfra
helt rundt.

I Fig. 8 (Tab. I) sés en Stængelkop paa et mere fremrykket
Udviklingstrin. Kopdækket er dannet hélt rundt som sammen-
hængende Rand og den egenlige Svikkeldannelse er begyndt, idet
Svikkel I, II og IIK paa deres håjre7) Side vise tydelige Anlæg
til 2den Hanblomst (,Ståvdragert) i Gruppen. Spiralen gaar her
tydelig gjennem I, II, III og IV til V, der er den i alle Hen-
seender mindst udviklede Svikkel.

En anden Stængelkop (af Euphorbia Lagascæ) er fremstillet
paa Tab. III, Fig. 73—74. Den svarer i Udviklingsgrad omtrent

+) Da Ståvknapperne ere udadvendte, betegner jeg den Side som højre
der bliver dette, naar man tænker sig i deres Sted med Ansigtet udad
PE

PÅV

til Fig. 5. af E. Peplus; Spiralen gaar gennem Blad 4 og 2 til 3
med dets Svikkel I, derfra til II 0. s. v.

Gaa vi herfra over til de Kopper, som afslutte Blomster-
grenene, finde vi fålgende Udviklingsgang. Figurerne 44, 12 og
13 ere ovenfor forklarede; de fremstille tre ganske unge Blomster-
grene får "Kopdannelsen er begyndt. Fig. 9—10 viser os en
Blomstergren paa et mere fremrykket Trin fra to modsatte Sider
(Fig. 9 forfra, Fig. 10. bagfra). Spiralen gaar fra m tydelig forom,
til venstre, gennem n -til Svikkel I og derfra til IM. Disse to
Svikler have ved .deres Grund .en håjst ubetydelig Valk, der
ved en meget svag Tværfure er skilt fra dem; paa begge Figurer,
navnlig Fig. 40, er den endog lidt for mårk og derfor for dyb;
disse to Valke ere Svikkelanlægenes Stålteblade, altsaa homologe
Dannelser med m og n, ligesom disses Knopper &? og k? ere
homologe med Svikkelanlægene. Furen mellem Kopdækbladene
og deres Aksel-Knopper er ofte saa svag, at den kun ved en
meget heldig Belysning kan sés, og ialfald forsvinder aldeles,
uden at blive synlig ved Konturer, naar Præparatet lægges i
Vand under Dækglasset.

Fig. 14—45 vise et "senere Udviklingstrin. (I Fig. 44 er
Blomstergrenen sét forfra, i Fig. 45 bagfra). Spiralen forom,
til venstre, Paa de Svikler, som sés i Profil (III og IV), træder
en Hæl 9: Dækbladet især tydeligt frem; alle fem Svikler og Dæk-
"blade ere anlagte. Den Vte er i alle Henseender tydelig den
yngste; i Vand under Dækglas vil den svinde bort for Øjet uden
at efterlade Konturer, Der sés endnu ingen forbindende Valke
"mellem Dækbladene, som kunde antyde et sammenhængende
Anlæg til det hele Kopdække eller speciellere til de med Kop-
fligene (Dækbladene) afvekslende Kirtler.

Fig. 16 og. Fig. 17 fremstille (forfra og bagfra) en Blomster-
gren paa et ældre Stadium. Spiralen til håjre. Dækbladanlægene
have bredt sig til Siden og hæve sig nu, efterat have naaet
hverandre, samlede i Vejret som Kopdække; dettes Band er

24

svagt bugtet, og, som saavel disse Figurer som ogsaa Fig. 18
—19 og Fig. 64—635 vise, synes Udbugtningerne, hvad man kunde
vente, at ligge lige ud for Svikkelanlægene.

Den i det foregaaende givne Fremstilling holder sig nær-
mest til E. Peplus, til hvilken alle de paa Tab. I tégnede Fi-
gurer henhåre. Men ganske paa samme Vis anlægges de andre
af mig undersågte Arters Grenkopper. Paa Tab. ll vil man finde
Analyser af Euphorbia Lathyris fremstillede. Fig. 43 og 44 frem-
stille en Blomstergren, hin forfra, denne bagfra. Spiralen til højre.
Sviklerne I og II ere anlagte; til de tre andre er der endnu
intet Spor, hvad t. Ex. Konturerne af Vækstspidsen bestemt vise;
dog er denne lidt mere udbugtet, hvor Svikkel III vil træde
frem. Det var mig her ikke muligt at opdage nogen Fure til
Adskillelse mellem Svikkelanlæget og dets Dækblad; ved II
(i Fig, 43) viser sig derfor kun en eneste svagt halvkugleformet
præglos Cellemasse, der imidlertid maa betragtes som skju-
lende i sig Anlægene til begge Dannelser; ialfald vil Ingen
kunne falde paa at- holde den med Ill betegnede Celleudvikling
paa Vækstspidsens Overflade for ene og alene at være et Blad;
intet Blad hos nogen Euphorbia har, saavidt mine Iagttagelser
gaa, en saadan Form ved sin Fådsel paa Vækstspidsen, men er
altid en mere eller mindre tværstrakt Valk, Et Udviklingstrin
af E. Lagascæ, som ganske svarer til dette, findes aftegnet Tab.
Il, Fig. 75—76.

Fig. 50 paa Tab. Il fremstiller en Blomstergren set ovenfra.
Af Sviklerne ere tre anlagte i tydelig Ordensfålge; den tredie er
netop synlig som en svag Fremragning; Udbugtningen mellem I
og ll betegner rimeligvis Stedet, hvor den IVde vil komme frem.
Betragtede saaledes ovenfra ere Dækbladene ikke synlige, selv
om de ere anlagte,

Fig. 54—55 er en tredie Blomsterkop af EÆ. Lathyris, set
forfra og bagfra, hvor alle fem Svikler ere anlagte. Svikkel I har
allerede tydeligt Anlæg til den 2den Hanblomst. Kopdækket er
allerede antydet ved en helt omlåbende og sammenhængende Valk.

29

Derimod er Vækstspidsen, af hvilken Hunblomsten skal udvikle
sig, mærkværdig lav og flad, selv paa dette Udviklingstrin. Jvfr.
ogsaa Fig. 34 og 43—44; og i dette Punkt stemmer den florale
Vækstspids med den rent vegetative, der hos denne Art har den

samme brede og flade Form.

Medens saaledes Blomstergrenene og deres Kopper hos E.
Lathyris forholde sig ganske som Blomstergrenene hos E. Peplus
og alle andre Arter med to Forblade, have Stængelkopperne en
anden mærkelig og meget belærende Bygning (om alle have det,
tår jeg ikke sige).

De to dverste Par Låvblade hos denne Art slutte tæt sammen
" og danne en 4-bladet Krans, af hvis Akselknopper de to nederste
folge Loven og ere de svageste. Jeg har fundet disse Knopper
poecilodrome, t. Ex. som i hosstaaende Træsnit, de to nederste

indbyrdes antidrome, de to åverste indbyrdes homodrome.

Fig. 4.

Grundrids af Stængelkoppen hos Æuphorbia Lathyris, 1—1 og 2—2 ere
de to Par af Kransblade, og i deres Aksler anbragte Figurer betegne
Stillingen af Forbladene paa rilsk Akselknopper. Det stårre Forblad er
det nederste. 3—3 er det forste Par Kopdækblade og å det ene Blad
af det næste Par; dets Mage er ikke kommet til Udvikling, lige saa lidt
som dennes Akselknop, der er antydet ved en lille Kreds. De ovale Figurer
Kopdækbladenes Aksler ere Sviklerne. g—g ere Kopdækkets Kirtler.

23

Alle nedenfor staaende Blade (paa Grenene af Zden Orden)
ere til enhver Tid af deres Liv i Regelen aldeles uden Spor til
Knopper.

Midt imellem de fire Kransgrene findes Stængelkoppen.
Tab. II, Fig. 34 forestiller Spidsen af en Stængel; til Siderne
sés Bases af de næståverste Par Lovblade med deres Knopper
(&7). I Midtlinien sés det dverste (yngre og mindre) Bladpar
med dets mere udviklede Knopper (£?); og endelig sés i Midten
et tværstrakt Legeme, paa hvilket de to laterale halvkugleformede
Anlæg ere de to første Svikler (I og I) og den Hæl, der er ud
for dem, deres Dækblade. Her sés altsaa ogsaa, at de florale
Afsnit af Aksen karakteriseres ved Tilbagetrængning af Blador-
ganerne og kraftigere Udvikling af Akselknopperne. Den fladt
hvælvede Cellemasse mellem de to Svikler er Vækstspidsen, af
hvilken typisk endnu et Par Svikler foruden Hunblomsten skulle
udvikle sig.

Det Interessante, som jeg har iagttaget ved E, Lathyris, er
det, at Bladene i Endekoppen og fålgelig ogsaa deres Aksel-
knopper, Sviklerne, ligesom Stængelbladene ere modsatte, og
ikke som i Blomstergrenenes Kopper spiralstillede, Derfor er der
i Endekoppen kun fire eller, ved Feilslagning, tre eller to Svikler,
og disse Svikler anlægges i to Sæt, som krydse hverandre og
staa over de to åverste Blad- og Grenpar. Er der kun anlagt
tre, er den ene, i Regelen af den åverste Kreds, fejlslagen.
Ovenstaaende Træsnit (Fig. 4) giver et Grundrids heraf, som vil
være forstaaeligt af den hosfojede Forklaring.

Mine Figurer (Tab. II) vise ogsaa dette. Fig. 39 viser en
Stængelkop ovenfra. Kopdækket er i Stængelkoppen hos denne
Art langt mere rektangulært i Omrids end ellers, med afrundede
Hjørner, Det er her endnu kun en svagt fremragende bålget
Rand uden Lapper. De med I betegnede Svikler ere de fårste
og mest udviklede, der allerede have to Hanblomster; de staa
modsat hinanden og afveksle med det åverste Bladpar, hvis

ene Akselknop er angivet i B, og ligeledes afveksle de med det

24

næste Svikkelpar (II), af hvilket dog kun én er udviklet. Det
Præparat, der er aftegnet Fig. 39, sés fra forskellige Sider i Fig.
40—42 (ved stærkere Forstårring), og det vil være let at for-
staa disse ved at fålge Bogstaverne. I Fig, 40 sés Koppen fra
Enden af med en Svikkel af Aste Par vendende fremad; i Fig. 41
vender Svikkel II fremad, og i Fig. 42 den Side, hvor den fejl-
slagne Støvdragers Plads er.

I Fig. 38: er en anden Stængelkop fremstillet, sét ovenfra.
Begge Svikkelpar ere anlagte; af det fårste har den ene to, den
anden tre: Hanblomster; af det andet Svikkelpar sés den ene
ovenfra, den anden mere nedtrykt og fra Siden; begge ere endnu
enkelte. Kopdækket er allerede fremtrædende som en stærk Valk
hélt rundt. I Fig. 37 sés dette Præparat fra Siden.

Fig. 32—34 er et og samme Præparat fra tre forskellige
Sider. Her er der det afvigende, at den Svikkel (II), der hårer
til det åverste Par, og er den eneste, som er bleven anlagt,
synes i Udviklingsgrad at ile forud for Sviklerne i det nederste
Par; thi som Fig. 35, der forestiller samme ovenfra, viser, maa
den med Il betegnede Svikkel håre til 2det Par, da den,staar
lodret over åverste Par af Blomstergrene. Sét fra Siden (Fig. 34)
er Koppen helt skæv og skraaner ned til den Side, hvor Hun-
blomsten ene indtager Pladsen.

I Fig. 36 er der fremstillet en Endekop fra Siden, hvor kun
to Svikler ialt ere blevne anlagte, men allerede have begyndt at
danne. hver flere Hanblomster.

Endekoppen af E. Lathyris' Hovedstængel har saaledes en
fra Sidekopperne afvigende Bygning, den har kun fire (to Par)
Blade i sit Kopdække og kun fire, tre eller to (to Par eller
halvandet eller ét Par) Svikler, Oftest hæmmes idvrigt den hele
Kop paa et senere Stadium og slaar aldeles fejl.

En ældre Kop er aftegnet. Tab. Il, Fig. 49; densviser sig
ogsaa i sit Ydre meget forskellig fra Sidekopperne.

Stillingen. af Frugtbladene synes oftest at være den, som
sés af Træsnittet og; af Fig. 39, Tab. I. En Gang har jeg iagt-

25

taget en to-rummet Frugtknude i Endekoppen, og Stillingen af
de to Frugtblade var da nåje saaledes, at de afvekslede med

de to sidste og mindste Svikkelpar.

Euphorbia Helioscopia hårer til de Arter, der have tre For-
blade paa Blomstergrenene (ialfald paa de nederste af disse,
håjere oppe har den ofte kun to); dette frembringer tilsvarende
Forandringer i Koppens Svikler. Forblad 3 (0 i hosstaaende
Træsnit og paa Figurerne) staar nemlig paa den Plads, som Dæk-
bladet til Svikkel I ellers indtager, og den fårste og ældste
Svikkel bliver derfor her den, der ellers er Nr. II, Nr. III bliver
nu Nr: Il.o0. s. v., såa at Nr. V (der ståttes af Dækblad 5)
kommer lige over for. tredie Forblad. Dette fremstilles i hos-

staaende Træsnit.

Grundrids af en Blomstergren af Æuphorbia Helioscopia; B er Dækbladet for

den hele Blomstergren; m er første, m andet og o tredie Forblad; m's Aksel-

knop er antidrom med m's og ligesaa med 0o's. De skraverede Legemer
mellem Kopdækbladene 1—5 ere Kirtlerne.

Tab. III, Fig. 68 viser en Blomstergren af denne Art, sét
bagfra; Spiralen gaar til håjre, fra m til mn og 0, derfra til I
(se Fig. 69, der er samme Blomstergren forfra), til I, NI 0. s. v.

Ved Størrelse og Udviklingsgrad vise Sviklerne tydeligt deres

26

Fålgeorden; der er blot det afvigende, at Svikkel V synes lidt
stårre end IV; men det er ialfald tydeligt, at tredie Forblad (0)
staar paa den Plads, som Svikkel I indtager hos de med to For-
blade forsynede Arter.

De andre fra denne Art hentede Figurer vise det samme,
og tillige den samme Anlægsmaade af Sviklerne, som hos de
tidligere omtalte Arter. Fig. 64—65 gengiver en Kop, der er
fremmeligere i Udvikling end den i Fig. 68—69 aftegnede; den
tydelig udtalte Fålgeorden i Sviklerne saas bedre i gennem-
skinnende Lys end, saaledes som tegnet. med paafaldende, Fig.
66—67 ere de to Knopper fra Forbladene m og n af én Blomster-
gren; m's Knop (Fig. 66) er mindre udviklet end w's og antidrom
med den; den har Spiral til håjre, medens »'s har den til venstre.
Foruden Forbladene er kun første Kopdækblad med sin Svikkel
anlagt; medens paa Fig. 66 Svikkelen er usædvanlig lille i
Forhold til Dækbladet, er den af normal Stårrelse paa Fig. 67;
paa Fig. 71, der ligesom Fig. 70 forestiller en anden Blomster-
gren, er den derimod temmelig stor, Mærkes bår, at Sviklerne
med tilhårende Dækblade paa disse Præparater særdeles tydeligt
staa ganske isolerede (Fig. 66—67, 70 og 71).

Hos de andre af mig undersågte Arter af Euphorbia, hvis
Udviklingshistorier jeg besidder mere eller mindre fuldstændigt,
har jeg ikke fundet nogetsomhelst, der afviger fra de i det fore-
gaaende nærmere gennemgaaede Arter. Kun skal jeg beråre
de Arter, som have en mangestraalet Skærm (,umbella mul-
tiradiataf auct.). Betragtes en rent vegetativ Stængelspids, vil
man finde Bladene anlagte i Spiraler, men uden Akselknopper,
der fårst komme tilsyne længere nedenfor Vækstspidsen. Paa
den Vækstspidse derimod, som udvikler Dækblade med Knopper
til Blomstergrene i Akslerne, sés en samtidig Udvikling af Dæk-
blad og Akselknop. Se Fig. 72 paa Tab. Il. Den åverste
tydeligt synlige Nydannelse er Akselknoppen til Blad 44. I Mel-

27

lemrummet meilem Blad 42 og 10 kan det femtende Blad ventes,
men med Sikkerhed har jeg ialfald ikke kunnet se det.
Stængelkoppen hos denne Art (E. Esula) afviger i ingen
Henseende fra Stængelkopperne hos de andre spredtbladede
Arter, Et Par Gange har jeg fundet den dannet af otte Dæk-
blade og lige saa mange Svikler (der var ogsaa otte Kirtler); om
dette skulde staa i Forbindelse med en Udviklingsgang efter
Spiral %g istedetfor som sædvanlig efter %%5, véd jeg ikke.
Blomstergrenenes Kopper afvige heller ikke hos denne Art

i noget fra dem, som vi have gennemgaaet i det Foregaaende.

Sammenstilles Resultaterne af de i det Foregaaende meddelte
Undersågelser med Hensyn til den fårste Fremkomst og Udvik-

ling af Vortemælkens Kop, ere de altsaa disse:

1. Kopdækbladenes Optræden karakteriseres ved en
yderst tilbagetrængt Bladdannelse, saa at de ved
deres Fremkomst kun vise sig som meget ube-

tydelige Valke ved Svikkelanlægenes Grund.

w

Anlægene til Hanblomst-Sviklerne ere virkelige
Knopper; de vise sig som halvkugleformede eller
noget kegleformet-halvkugleformede Vorter paa

Vækstspidsen.

Hver Svikkel-Knop anlægges paa samme Tid som
dens Ståtteblad, saa at Blad og Knop altid træde
frem som nåje sammenhårendeDannelser. Under-
tiden findes de ved deres fåorsteFremkomst endog
forenede i én enesteCellevorte. Kun i enkelte Til-
fælde iagttages Antydninger til, at Bladdannelsen
iler forud for Knopdannelsen; dette er bemærket

ved Stængelkopper, især naar de fleste af Svik-

tg

lerne allerede ere anlågte (se Fig. d paa Tab. I,
Fig. 83 og 73—74 paa Tab. III). Man kan da vel
ikke paavise det enkelte Dækblad; men en svag,

28

om end tydelig afsat Kant hele Stængelspidsen
rundt antyder Kopdækkets Plads.

4. De sammenhårende Dannelser, Kopdækblad og
Knop, anlægges altid efter en især ved Knoppernes
Stårrelse og Udviklingstrin tydelig udtalt Spiral,
som er en bestemt og umiddelbar Fortsættelse af

de. forudgaaende Forblades.

Sk

Dækbladene brede sig hurtigt tilSiden, og omtrent
samtidig med, at alle fem Svikler ere anlagte eller
lidt senere (se Fig. 14—15), træde de forenede
frem som en sammenhængende Valk, det fårste
Spor til det sambladede Kopdække. Dettes Flige
svare til de oprindelige Kop-Dækblade.

For bedre at forstaa denne samtidige Optræden af Ståtte-
blad og Akselknop, med Knopdannelsen langt overvejende over
Bladdannelsen, vil jeg henvise til nogle ganske analoge Tilfælde.
Hos Cruciferæ mangle i Regelen alle Spor til Ståtteblade og
Forblade paa Blomsterstanden%); men i enkelte Tilfælde har
Wretschko dog iagttaget Ståttebladene paa Blomsterstandens
tidligste Udviklingstrin; de vise sig da som smaa Valke, i
Længdesnit som smaa hælformede Fremragninger ved Grunden af
de unge Blomsterknopper. De blive i Regelen ganske rudimentære
og ere paa ældre Blomster kun kendelige som ein kniefårmiger
Wulst an der Basis des Blithenstielesf; disse Dækblade have
»mit der axillåren Blithenknospe nahezu gleichzeitig Entste-
hung"%”). De Slægter, hos hvilke Wretschko har iagttaget
dem, ere Cheiranthus, Erysimum og Crambe; hos Lepidium cor-

datum har jeg iagttaget ganske det samme, en samtidig Op-

+) Cfr.Eichler: »Uber den Blithenbau der Fumariaceen, Cruciferen und
einiger:Capparideen«, i Flora, 1865, og Wretschko: »Beitrag tel: Ent-
wickelungsgeschichte vad bene E Blithe« i Sitzb. d. k. Akad. d
Wissensch. in Wien
££) Se Wretschko l. c. Syg Say og Fig. 1—3 paa Tab. I.

'

29

træden af Blomsterknoppen og det vaikformige Ståtteblad ved dens
Grund, og jeg kån ikke tvivle paa, at dette Forhold vil genfindes
hos alle de andre Slægter og Arter, som have rudimentære Dæk-
blade”).

En lignende Udviklingsgang har jeg iagttaget paa flere Græs-
blomsterstande, og egne Undersågelser, saavel som de i Littera-
turen optegnede talrige Udviklingshistorier, bringe mig til at
tro, at den ikke er et sjældent Fænomen indenfor Planternes
florale Sfære.

Som Exempel paa en Græsblomsterstand, der viser det her
sagte, vil jeg anfåre Udviklingen af Akset bos Hordeum hexastichum.

Paa Tab. III er i Fig. 85 aftegnet Spidsen af et ungt Aks.
Foroven sés den kegleformede afrundede Vækstspids. Den første
Fremragning (4) påa dennes venstre Side er en Knop, af hvilken
tre Smaa-Aks senere udvikles; men den umiddelbart neden-
for den værende lidt mindre Fremragning (8) er Ståttebladet,
der her forbliver rudimentært og snart endog knap kan findes
mere. Paa håjre Side sés næste ældre Knop (B), der derfor
er lidt stårre, og Ståttebladet (8) under det ligesaa, Sammen-
stiller man disse Dannelser med Dækblad- og Svikkeldannelsen
hos Euphorbia, t. Ex. paa Fig. 10, I eller paa Fig. 45, III og IV,
Fig. 70 og 71 0. fl., er Ligheden slaaende +),

%) Se Norman: »Quelques øbservations de morphologie végetale«, Cnri-
stiania. Universitetsprogram for 1857,
) Ved at fålge Bogstaverne og studere Figaren vil man let.forstaa Ud-
viklingen af hele Byg-Akset. Først anlægges altsaa et Dækblad og dets
Akselknop samtidig; saa sés denne sidste at frembringe to laterale
Vorter (D?j; paa den oprindelige Knop og ganske vist paa denne selv;
de ere altsaa Akser af Iildie Or en. Det næste der skér er, at isian-
vorten (Midt-Akset) rr sine to Yderavner bg gm ved E!); derefter
anlægges Side-Aksenes ders mer (se gl ved G) og Midt-Akset be-
gynder at faa sin ede Inderavne (se på v vel G); dernæst faar den
ogsaa sin åvre Inderavne (ps paa H!, lige overfor den nedre pi), og
paa Side-Aksene træde begge Såesksoarni (gl) tydeligere frem. Mere
er ikke fremstillet paa Tegningen. Det næste Trin vil vise os Ståv-
dragerne i Anlæg paa Midt-Akset og palea inferior af Side-Aksene,
dernæst Stovvejen og saa lodiculæ paa Midt-Akset, medens Side-

(sd
&

30

For vi gaa videre i Betragtningen af Koppens Udviklings-
historie, vil jeg sammenligne mine ovenanfårte Resultater med
de tilsvarende hos Payer og Baillon, hvilke vi bedst kunne
slaa sammen, da de som Mester og Lærling nåje fålges ad
gennem Tykt og Tyndt. Naar jeg aldeles ikke kan fålge dem,
tvertimod maa erklære deres Undersågelser over de n u foreliggende
Punkter for gennemgaaende at være fejlagtige og overfladiske,
er dette for saa vidt betænkeligt nok, som Payer (Organog. 521)
siger, at han fire Aar i Træk hvert Foraar har verificeret Rigtig-
heden af sine Undersågelser for at være sikker i sin Sag overfor
Flertallet af Botanikere, der jo afvige fra ham, og som Baillon
forsikrer, at Payers Undersågelser ere gjorte ,avec une extréme
précisionf (Baillon, Étude, S. 55) og anfårer, at han selv
(a: Baillon) har ,constaté les faits qui préæcédent sur plus de
trente éspéces d'Euphorbes£, Men ikke desto mindre maa
jeg fastholde, at der i deres Undersøgelser over Udviklings-

historien er meget Urigtigt.

1. Om Forbladene paa Blomstergrenene hedder det (Payer
S. 52841), at de opstaa paa samme Tid. For den Art, som
'Payer især holder sig til, E. Lathyris, tår man nok sige, at
dette undertiden gælder; se min Tab. II, Fig. 43, hvor den
under Hovedfiguren værende Fig. B, der er det næste nedenfor
stillede' Blads Akselknop, har to ligestore Blade paa den meget
brede og flade Vækstspids. Ogsaa andetsteds kan det, som
anført (ovenfor S. 16), ofte være vanskeligt at afgåre, hvilket For-
blad der er iste og hvilket 2Zdet; men i Regelen er dette let

formedelst Forskellen i Stårrelse, og Baillon maa vist have fundet

Aksene fålge efter. Nogle herhenhårende Iagttagelser skal jeg for-
haabenlig offenliggåre ved en anden Lejlighed, og naar de ere for-
gede.

ister anfører (Handb. d. phys. Bot. I, 5. 430), at Stotte-

bladene i banen træde senere frem end de over dem staaende

Akselknopper, og anfårer som Exempel Poa annua; jeg har en For-

modning om, at denne Angivelse rage påa en Fejltagelse; for Pod's
Vedkommende er den i al Fald næppe rigtig.

31

det saaledes hos mindst de 25 af sine 30 Arter, om ikke hos
de 29. Selv hos den modsatbladede E. Lathyris har jeg næsten
altid kunnet afgåre, hvilket der er Forblad m og hvilket n.
(Se Fig. 43, 4). Payers Figur 3 paa hans Pl. 107, kopieret i
min Fig. 61, er i dette Punkt næppe naturtro.

2. Om Kopdækket hedder det dernæst (1. c. S. 524): ',,Le
calice se compose de cinq sépales; il y en a deux en avant,
dede sur les Coles 23 , un cinquiéme en arriére. Malgré
toutes mes recherches, il m'est impossible de constater s'ils se
montrent sur le réceptacle tous å la fois ou successivement?,

For mig er det ,complétement impossible£ at forstaa, at
Payer har kunnet faa en Figur frem, som hans Fig. 3 (gen-
givet paa min Tavle Il, Fig. 61); de med s betegnede Dannelser
ere nemlig ,Bægerbladene? ifålge Payer. Saaledes anlægges
»Bægerbladenef (3: Kopdækbladene) aldrig, hverken får deres
Knopper, eller alle samtidigt i en fuldstændig Kreds, uden
indbyrdes Forskel i Størrelse. Hvad han maa have sét, er de
unge Blad-Svikkelanlæg; men da maa han ogsaa have kunnet
se Forskellighederne i. Stårrelse og Udviklingsgrad mellem dem
og opdage Spiralfålgen. Jeg har næsten aldrig kunnet undgaa at
se dette. Payers Fig. 1 og 2 kunne være rigtige; hans Fig. 3
er baade galt tegnet og galt opfattet. Jeg troer, efter alt
hvad jeg har sét, at turde paastaa: de med s betegnede Dan-
nelser kunne ikke se saaledes ud og have aldrig været ,Bæger-
blade” alene. " Den hele Figur er efter min Mening Billedet
af »une idée préconcue&.

Ogsaa hos Baillon hedder det (Étude, S. 53): zLe calice
apparait d'abord?) sur 1'axe, dans Pordre quinconcial£. Rigtig-
nok tilføjer han det sidste med Reservation, da lagttagelsen af
disse Forhold er saa overmaade vanskelig, og de fem Blade i
deres Fremkomst fålge saa hurtigt efter hverandre. Han tilføjer:

»Les cinq divisions se disposent d'ailleurs ultérieurement en pré-

+) Udhævet af mig.

32

floraison quinconciale; les sépales 4 et 3 sont antérieurs, et le
sépale 2 postérieur (Fig. 5)”.

Hvorledes Fig. 5 paa hans Pl. I skal vise det, han her
siger, fatter jeg ikke. Jeg har overhovedet aldrig hos de af
mig undersågte Arter kunnet se dette quincunciale Knopleje af
Kopfligene saaledes, at jeg virkelig var overbevist om dets Til-
værelse. Kopfligene forekomme mig ogsaa for smaa og de adskil-
lende Kirtler for store til, at der overhovedet kan være noget
Knopleje. Baillons Fig. 5, Pl. I, viser heller ikke Spor til
noget saadant; men forådvrigt bor bemærkes, at ogsaa Schacht
(Lehrbuch, Il, S. 338) omtaler og aftegner Knopleje af Kop-
fligene hos Æ. Canariensis.. Sammenlign idvrigt ogsaa Roepers
Enum. S. 35.

Men her er en. anden sikrere og større Fejl: hvis Knop-
lejet, som han aabenbart antager (se hans Diagram Pl. I, Fig. 34),
giver os Anvisning paa Ordenen, i hvilken ,Bægerbladene? ere
blevne anlagte, er denne Ordensfålge urigtig. Vel staar der,
som Payer siger, ét »Bægerblade bagud imod Aksen, to ud til
Siderne og to fremad (Stillingen 2); men de to fremadvendende
ere ikke Nr.1 og 3, som Baillon siger, men Nr. 2 og 5 (eller
1 og 4), og det mediane bagudvendende er ikke Nr. 2, men
Nr. 14 (eller 5), og staar vel endelig sjælden nåjagtigt i Midtlinien.
Man sammenligne Træsnittene Side 45 og Side 25.

Med Hensyn til Koppens Taxonomi er jeg kommen til fål-
gende Resultater, Spiralen er som anfårt foromgaaende paa
Blomstergrenene., Fårste Kopdækblad staar derfor paa den
bagerste Side af Koppen; men med Hensyn til dets Stilling der,
tror jeg, at det er nogen Variation underkastet. Wydler stiller

det i sit Grundrids (Flora 1845, Tab.-1V, Fig. 4) nøjagtigt i
Midulinien, 90? fra hvert Forblad; denne Stilling har jeg vel
undertiden sét (saaledes synes Fig. 15, Tab+ I, at vise dette
Stillingsforhold, der synes at være det almindeligste for Forblad 0
hos E. Helioscopia, se Fig. 5, S. 25), men oftest staar det nær-
mere ved åste Forblad, saaledes at der mellem det og 2det For-

33

blad er en Divergensvinkel af omtrent 108%, hvorpaa den regel-
mæssige Spiralstilling %5 indtræder med Skridt af 1449, Se t, Ex.
Fig. 50, Tab. II, og Grundridset Side 15.

En Afvigelse sés i Koppen Fig. 79, Tab, III, hvor Svikkel
II staar i Midtlinien; men der iagttages ogsaa et mærkelig stort
aabent Rum mellem Svikkel II og IV, som om man der kunde
vente en sjette Svikkeldannelse. Dette er et "Forhold, som jeg
fordvrigt oftere har bemærket hos E. Esula, snart mere, snart
mindre tydeligt, og jeg har ogsaa virkelig en Gang fundet en Kop
med seks Svikler. Den findes i Træsnit Fig. 6, hosstaaende.

Fig. 6. Fig. 8.

Tre Kopper (af Zden Orden, Grenkopper af Iiste) fra et Exemplar af Eu-

phorbia Esula, sete ovenfra. 1 Fig. 6 (den nederste af dem) ere seks

Svikler anlagte; i Fig. 7 (den åde Kop efter den iste) ere de sædvanlige

fem Svikler anlagte, i håjre Spiral, og i Fig. 8, der er den Yde Kop i
Rækken, de samme fem i venstre Spiral.

Fortsættes Undersågelsen af de efter denne (Fig. 6) folgende
Kopper (den var den nederste i hele Skærmen, om jeg ikke
husker fejl), sés disse (Fig. 7, 8) tydelig nok at have en aaben
Plads der, hvor mellem Svikkel II og IV den sjette skulde staa.
Denne sjettes Tilværelse er mig idvrigt uforklarlig; jeg kan ikke
bringe den i Samklang med Bladstillingen, men har dog troet
ikke at burde forbigaa dette Forhold med Tavshed.

3. Om Hanblomsterne hedder det dernæst hos Payer

(S. 522): ,L'androcée se compose de cinq phalanges d'étamines

superposées aux sépales”, Der siges her intet nærmere om deres
3

34

Fremkomst, hvoraf man maaske kan uddrage den Slutning, at han
tror, at de komme samtidigt tilsyne. Dog hedder det nogle
Linier længere nede: ,Pistil. Lorsque les deux premiéres éta-
mines sont néesf 0.s.v. Heraf maa man slutte, at Ståvdragerne
anlægges succedant. Men tage vi hans Fig, 4 for os (gen-
givet i Fig. 68 paa min Tab. II), se vi kuglerunde Vorter af
lige Stårrelse, som derfor sikkert ogsaa maa antages sam-
tidigt anlagte, og staaende et Stykke ovenover de allerede an-
lagte Bægerblade. Der er altsaa her en vis Modsigelse og
Uklarhed. Hos Baillon faa vi bestemtere Oplysninger. Der
hedder det (S. 53): ,€e qui se montre immédiatement, aprés
ces folioles calicinales, c'est Pandrocée. ll se compose seule-
ment dans son origine de cinq mamelons qui paraissent simul-
tanément sur le réceptacle arrondif, Ifålge mine ovenfor
fremstillede Iagttagelser er dette galt; ja saa meget afviger jeg
i disse Hovedpunkter fra Baillon og Payer, at man skulde
tro, at vi ikke havde havt Blomster af samme Planteslægt for os.
Jeg har derfor ogsaa troet at burde lægge særdeles Vægt paa
denne Side af Udviklingen og oplyse mine lagttagelser ved et
stort Antal Præparater, tegnede med camera clara og omhyggelig
undersågte saavel i paafaldende som gennemskinnende Lys.
Man sammenligne Payers Figurer 3, å og 5 (kopierede i mine
Fig. 61, 62 og 63), med mine Fig. 43—44, 50, 54—55 af den
samme Art (E. Lathyris), eller med de forskellige Billeder af
Grenkopper af andre Arter paa Tab. I og Tab. Ill, og For-

skellen vil være iåjnefaldende.

Endnu en Ting vil jeg gåre opmærksom paa, får jeg gaar
videre, nemlig den Skævhed, som viser sig overalt ved enhver
Grenkop, idet denne, naar den betragtes forfra, oversés i stårre
Omfang end bagfra, hvilket vel staar i Forbindelse med en ejen-
dommelig Stilling i Akselen; Kopdækket hæver sig højere i Vejret
paa Bagsiden end paa Forsiden, og Svikkel I og III staa tilsyne-
ladende højere paa Vækstspidsen end Svikkel II og V. Man sam-

35

menligne i denne Henseende paa Tab. I: Fig. 9 (Koppen forfra)
med Fig. 10 (bagfra), Fig. 14 (forfra) med 45 (bagfra), Fig. 16
(forfra) med 47 (bagfra), Fig. 18 med 19, Fig. 20 med 21;
paa Tab. II: Fig. 43 med 44, Fig. 54 med 55; paa Tab. III:
Fig. 69 med 68 og Fig. 76 med 75. Den gennemgaaende Over-
ensstemmelse heri, som i alt dvrigt, forekommer mig tillige at
tale for mine Figurers Overensstemmelse med Naturen. Payer
og Baillon have Intet af dette; de Kopper, som de have af-
bildet, ere i enhver Henseende saa smukt regelmæssigt uddan-

nede, som man vel kan tegne dem.

Kopdækkets Udvikling. Gaar jeg nu videre i mine egne
Undersågelser over Koppens Udvikling, vil jeg først nærmere
betragte Kopdækkets. Vi have sét, at det opstaar af de for-
enede (sammenvoksne) Dækblade og straks efter disses Forening
viser sig som en svag Valk rundt om Vækstkeglen, under Svik-
lerne, Denne Valk har i Begyndelsen kun nogle svage Udbugt-
ninger fortrinsvis foran Ståvdragergrupperne, saa svage, at de ikke
engang altid bestemt kunne paavises. De sés paa Fig. 16—17,
men ikke bestemt paa Fig. 18—19, heller ikke paa Fig. 54— 55,
men derimod tydeligt paa Fig. 64—65, hvor de navnlig paa
Forsiden af Kopdækket (Fig. 65) ere usædvanlig stærke.

Dernæst komme nye Udbugtninger frem mellem de gamle,
eller Kopdækkets Rand viser sig paa et noget senere Trin tyde-
ligt 410- eller 9-bugtet. De mellem de oprindelige og udfor
Mellemrummene mellem Sviklerne liggende Udbugtninger udvikle
sig til Kopdækkets Kirtler. De sés som svage Udbugtninger
paa Fig. 20—21 (betegnede med g, medens Kopdækifligene be-
tegnes [); de sés ligeledes paa Fig. 80, skånt ikke bestemt, I
Fig. 28 (til hvilken Fig. 27 og 29 svare som jævnaldrende Ud-
viklingstrin) ere de "allerede meget stærke; Kirtlerne (g) ere
kendelige paa, at de ere mere rektangulære; i Fig. 30 sés de
atter, og i Fig. 22 have vi dem næsten helt udviklede og meget
kådfulde, medens Kopfligene allerede have deres frynsede Spidser.

3%

36

Af de efter Bygningsplanen tilstedeværende fem Kirtler
kommer den ene, som findes paa den forreste Side af Blom-
stergrenenes Kopper, aldrig til Udvikling; disse have derfor
håjst fire Kirtler, men fem Flige (se Grundridsene S. 45 og 25).
Ned i dette Mellemrum, hvor Kirtlen mangler, båjer Hunblomsten
sig senere under Blomstringen. Stængelkoppen har altid fem
Kirtler. ;

Baillons Fig. 4, Pl. I, er atter en halv skematisk Figur;
saa regelmæssig femlappet som her viser det unge Kopdække
sig aldrig, "ligesom det heller ikke, naar Han- og Hunblomsterne
have det tegnede Udviklingstrin, nogensinde er saa vidt udviklet
og saa stort, ej heller saa halvkrukkeformet eller halvkugleformet
som tegnet; man maa af Figuren tro, at man har en dyb, oventil
noget indsnævret Skaal for sig.

Idvrigt ere Payers og Baillons Udtalelser om Kopdækket
rigtige (se Payer l. c. S. 522 og Baillon Il. c. S. 53). - Deres
Bemærkninger om Knoplejet har jeg ovenfor (S. 31) berårt.

Hanblomsternes Udvikling. Det paavistes ovenfor, at Svikkel-
anlægene ere Knopper, og at de blive synlige og derfor vel ogsaa
anlægges efter bestemte Spiraler. Det unge Svikkelanlæg har
en temmelig regelmæssig flad Halvkugleform (se Fig. 10, I; Fig.
76, II 0. fl.). Snart antager det bestemtere en afrundet Kegle-
form og begynder nu tillige at blive skævt, idet den ene Side
ved dets Grund udvikler sig stærkere end den anden. Alle
fem Svikler ere i Regelen anlagte, naar dette tager sin Begyn-
delse, Dette Udviklingstrin sés tydeligt i Fig. 16, II og 17, Ul
paa Tab. I, og Fig. 68, II og 69, I paa Tab. III.

Lidt senere sés, at Grunden til denne Skævhed er den, at
en ny Vorte udvikler sig ved Grunden paa en af Siderne af bin
fårste, Dette sés paa Tab. I i Fig. 47, I, .Fig. 18, II, Fig. 19,
Ill, paa Tab. II i Fig. 55, I, og paa Tab. III i Fig. 73, I og II.
I denne sidste Figur sés Svikkelanlægene ovenfra, ligesom i

Fig. 8, Tab. I; de vise sig da som ovale Cellemasser, der ved

37

den ene Side have en efter Udviklingsgraden svagere eller be-
stemtere fremtrædende Valk. I Fig. 73 er Svikkel I saaledes
meget tydelig ældre end II.

Disse to saaledes dannede Vorter udvikle sig umiddelbart
videre til de to fårste Hanblomster (,,Ståvdragere” hos Linné
og Baillon), og naar den 2den begynder at faa en tydeligere
Kugleform, flader den Åste sig ofte allerede af paa sin Top, og
en svag Fure ned ad dens Midte antyder Skillelinien mellem de

to Ståvsække i Ståvknappen (se Fig. 419, I og Fig. 20, ID.

Efter dette bemærkes en Nydannelse ved den Side af den
iste Hanblomst, som er modsat den, hvor den 2Zden dannedes,
og der danner sig her paa samme Maade en ny halvkugleformet
Vorte, den 3die Blomst, som ikke alene staar paa modsat
Side af den Zden, men ogsaa lavere end denne (eller nærmere
Koppens Omkreds). Fig. 57 paa Tab. II viser dette Trin hos
E, Lathyris; hos denne Art synes Hanblomst-Vorterne altid at
være i betydeligere Afstand fra hverandre fra fårste Begyndelse
af (se ogsaa Fig. 53 og Payers Fig. 7, 8, 9 og 11 paa hans
Pl. 107), end ellers er Tilfældet; thi som oftest staar 3die Vorte
tæt op til 2dens Side, saaledes at de ståde op til hinanden om-
trent lige for Midten af iste Hanblomst. Sammenlign Fig, 29 c
paa Tab. I, hvor Hanblomsterne i den ene Svikkel ere betegnede
a, b, c og d; eller Fig. 30 (Tab. I) og hosstaaende Træsnit.

Fig: 9.

En Hanblomst-Svikkel af E. Lagascæ med tre (i Kontur synlige) kennel
Til venstre er én Hanblomst synlig af Nabosvikkelen og mellem de
Svikler sés Anlæget til et Kopskæl.

38

åde Hanblomst anlægges ved Grunden af den ene Side af 3die,
saaledes at den kommer til at staa lige under 2Zden Hanblomst
(d under & i Fig. 29 og 30); dte ved Grunden og til Siden for
Ade, saa den kommer til at staa lige under 3die, og idet nu
Udviklingen fortsættes i denne Takt i længere eller kortere Tid,
alt efter den enkelte Arts Natur, opstaa de to parallele og alter-
nerende Rækker af Hanblomster, som danne hver enkelt Svikkel.
(Se Grundridset. af Koppen, Træsnit 3, S. 45, hvor de indenfor
hvert Kopdækblad anbragte to Parallelrækker af Kredse i udad
aftagende Stårrelse ere Sviklerne). Den i Fig. 53 af E. Lathyris
skitserede Svikkel er ved Tryk bleven lidt mere udspresset end
ellers vilde være Tilfældet; men de to Rækker af Hanblomster
sés her tydeligt.

Betragtes en Svikkel fra Siden, som i Fig. 29 og 30, Fig.
52 og Fig. 82, sés de ældste, længste og i det Hele mest ud-
viklede Hanblomster inderst, de yngste, endnu ganske vorte-
formede, yderst og lavest, Den hele Gruppe af Hanblomster
hænger lidt sammen ved sin Grund eller har der en håjst ube-
tydelig fælles Akse (se især Fig. 82). Meget mærkelig er den af
Baillon (Etude, Pl. I, Fig. 47) aftegnede Svikkel af E. Jac-
giniiflora, hvor alle Hanblomster synes anbragte paa en lang
såjleformet Akse.

Payer (Organ. S. 522) og Baillon (Étude S. 53—54)
beskrive denne Hanblomsternes Udvikling temmelig rigtigt; dog
sige de, at den 3die Hanblomst (Ståvdrager) er stillet ,immé-
diatement au-dessous de la premiére”, Den åste Hanblomst
staar ifålge mine Iagttagelser i Regelen temmelig nåje over
Midtlinien mellem de to Rækker (se de allerede citerede Figurer
og Fig. 9, Side 37), og idvrigt vise Payers egne Figurer (navnlig
Fig. 7, 8, 9, 11, 16, Pl. 107) det samme, som jeg har sét,
med Hensyn til dette Punkt.

39

Wydler siger (Flora 1845, S. 453): ,Die Einer Inflore-
scenz angehårigen (in Einem Hiillkelch vereinigten) Wickeln sind
såmmtlich unter sich homodrom, rechts- oder linkswendig. Die
Aufbluhfolge der 5 Wickeln eines Blithenstandes schreitet diesem
" entsprechend also bald nach der rechten, bald nach der linken
Seite fort, 'Skånt han næppe slutter dette af andet end, hvad
man kan se af den udvoksne Kop, og af Hanblomsternes Ud-
springsfålge, er det aldeles rigtigt. Undersågelsen af de unge
Tilstande viser det paa det Bestemteste og langt tydeligere.

Betragter man t. Ex. Tab. I, Fig. 8, vil man se Hanblomst
2 i hver eneste Svikkel paa håjre Side af Hanblomst 4. I Fig,
18—19 vil man finde dem alle paa venstre Side af denne; lige-
ledes i Fig. 20—21; og hvilken af Figurerne 22, 29, 30, 64—65,
73, 81 man studerer, vil man finde Homodromi af alle Blomster
af åste Orden i de fem Svikler.

Af og til kan man vel træffe en Undtagelse; ligesom jeg
(ovenfor S, 16) har iagttaget E. Helioscopia's fem Kransgrene
indbyrdes baade homodrome og poecilodrome, har jég ogsaa
sét Poecilodromi, men sjældent, mellem .de åste Akser i Koppens
fem Hanblomsterstande. Paa Tab. III, Fig. 80, er afbildet en
saadan Undtagelse, hvor de fire Svikler ere homodrome, men
Svikkel I antidrom med dem, og i hosstaaende Træsnit vil man se

en anden Undtagelse, hvor Svikkel 3 er den antidrome.

Grenkop af E. Esula, i hvilken Svikkel 3 er antidrom med de fire andre
Svikler. I Svikkel 1 og 2 er den fårste Hanblomst allerede saa udviklet,
at dens Ståvknap er bleven udbugtet.

40

Det synes især at være Svikkel I, sjældnere en af de andre
Svikler, som er antidrom med de fire åvrige,

Stængelkoppen hos E. Lathyris danner i denne som i andre
Henseender en Undtagelse, idet den for det fårste har langt
fattigere Svikler end den samme Arts Grenkopper, og det for
det andet synes, at Blomst 2 ikke har nogensomhelst lovbestemt
Plads (man sammenligne Fig. 35, 38, 36 og 39) eller med
andre Ord, at Poecilodromi her er Regelen.

Wydler opdagede saaledes vel Sviklernes indbyrdes Homo-
dromi, men hvad han ikke med Sikkerhed%)-kunde se paa den
udvoksne Kop var, at denne Homodromi staar i nåje Sammen-
bæng med hele Koppens eller Blomstergrenens Spiral. 1 Fig. 8
er Koppens Spiral en håjregaaende, og hver Ståvdrager 2 staar
da paa håjre Side af Ståvdrager 4; i Fig. 16—47 er Spiralen lige-
ledes højre, og Stillingen af Svikkelens to fårste Blomster derfor
den samme; men i Fig. 18, hvor vi se Stillingen forandret, er
Spiralen i hele Koppen det ogsaa, nemlig venstre (se fremdeles
de andre nyligt nævnte Figurer). Det er altsaa en Regel, fra
hvilken der vist kun gives faa Undtagelser, at ligesom de to
Grene fra to modsatte Forblades Aksler og deres Kopper ere
antidrome, saaledes er ogsaa den ene Kops Svikler — hvad deres
iste Akse angaar — antidrom med den andens, og ,Sviklernes
Udspringsfålge stemmer med Forbladenes Antidromif; Wydlers
Tvivl er saaledes hævet, og den Formodning, som hans geniale
Forskerblik indgav ham, paavist at være rigtig.

» Efter at Hanblomsterne ere anlagte saaledes, som jeg har
beskrevet det, skér deres videre Udvikling paa fålgende Maade.

Den åverste Del af dem bliver bredere, flader sig af i Spidsen

+) Han siger t. Ex. (I. c. S. 454): »Eben so wenig habe ich ins Reine
bringen kånnen, ob bei 2 den seitlichen Vorblåttern eines Zweiges
entspringenden i bak tlten sen die Entfaltungsfolge der Wickeln der
Antidromie der Vorblåtter folgt.« Alligevel er hans Grundrids af
Vortemælkens Kop i Flora 1845, Tab. IV, Fig. 1, saa korrekt ogsaa i
denne Henseende, som man kan dånske sig det.

41

og faar endog en svag Indbugtning der, medens samtidigt en
svag Fure ned ad Midten viser det Sted, hvor Knapbaandet vil
komme til at ligge i den nu under Udvikling værende Ståvknap
(se Fig. 19, I; Fig. 29, 6; Fig. 30, c; Fig. 57, og flere andre
Figurer). Snart antyder en Tverfure Skillevæggen mellem Rum-
mene i Ståvsækkene; den indre Udvikling har nemlig heller
ikke staaet stille, der har dannet sig fire Ståvknaprum, som sés
propfulde af Ståvkorn, fårend Ståvknappen endnu er bleven hævet
i Vejret ved nogen betydelig Stilk (se Fig. 22, c; 29, a; 30, b;
32; 52, c; 0.s.v.). Fårst efter dette Tidspunkt begynder Ud-
dannelsen af Stilken.

Naar Stilken (,Ståvtraadenf Linné) har naaet en vis Længde,
danner der sig — ofte efter at Karcellestrængen i dens Indre
allerede er anlagt — det mærkværdige Led ovenfor dens Midte,
der i Begyndelsen viser sig som en svag Opsvulning (se t. Ex.
de længste Ståvdragere i Fig. 22), men snart tydeligere antager
Karakteren af et Led, derved at navnlig Cellevævet i den umid-
delbar ovenfor det liggende Del af Hanblomsten udvikler sig
kraftigere og i det Hele antager en anden Karakter end i den
nedenfor liggende, fra hvilken det skilles ved en Ringfure. I
det Indre af de to Dannelser synes Forskellighederne i Udvikling
at være mindre. (Sammenlign Figurerne hos Payer og Baillon,
der ere tilfredsstillende). ' ;

Hanblomsterne vokse ud og Leddene danne sig paa dem,
efter som de ere gamle til, altsaa i den samme Fålge, i hvilken
de anlagdes. I én og samme Svikkel kunne derfor de inderste
sés leddelte, medens de yderste ikke vise Spor dertil, ja endog
have siddende Ståvknap.

Rob. Brown og Roeper have lagt megen Vægt netop
paa Udviklingsmaaden af Hanblomsten og deri sågt et Bevis for
dens virkelige Blomsternatur. Den fårste af dem fremhæver (se
det ovenfor S. 4 citerede), at Ståvknappen i Begyndelsen er sid-
dende paa den nedenfor Leddet værende Stilk, selv lige til den

Tid, da denne allerede næsten har naaet sin fulde Længde.

42

Leddet maatte altsaa paa den unge Hanblomst sés tæt oppe
under Ståvknappen, og paa den gamle forholdsvis længere neden-
for denne.

Roeper bekræfter dette. Men hos Payer og Baillon, mod
hvem hans nedenfor i Noten?) citerede Udfald er rettet, hedder
det simpelthen om Ståvtraaden, at den ,8'étrangle ensuite dans
le milieu de sa longueur. de manitre å produire une arti-
culation" (Organ. S. 522), eller ,s'articule plus tard, vers un
certain point de la bauteur? (Baillon 1. c. S. 54). De to Herrer
kunne i denne Artikulation kun se en simpel Leddannelse, ganske
lig den paa Alchemilla's Ståvtraade, og de kunne ikke se den

omtalte Forskel i Voksemaade mellem Hanblomsten og dens Stilk.

Overfor Mænd som R.-Brown og Roeper maa man være
dobbelt varsom i sine Udtalelser, naar man ikke tror at være
kommen til samme Resultat som de; men jeg kan ikke komme
til anden Erkendelse, efter gentagne Undersågelser, end at der
ikke findes en slig Vækstmodsætning mellem de to Dele, og at
Leddet ikke danner sig lige under Ståvknappen, saa at denne
forst er ,sessilisf paa sin Stilk. Tværtimod: den særlige Ståv-
traad bliver i Forhold til Stilken kortere og kortere,
jo ældre Hanblomsten bliver. Ståvtraaden begynder med
— saasnart Grænsen for den er synlig — at være omtrent
halv saa lang som dens Stilk, men den er i den udvoksne Blomst,
skånt naturligvis absolut længere, dog ofte kun 7/4—27/5 af Stilkens
Længde.

PB) Enuneralio, S. 43 og "Vorgefasste Bot. Meinungen», S. 45: »Haben die
a

sich bei sn Streckung ganz wie ein te dium, der obere ganz
wie ein Filamentum, also wie ein Blattstiel. Die rd ist zuerst
sessilis; erst spåter verlångert sich ihr Filamentum — vielmehr
(mit syer Erlaubniss der Herren er, SE et År Hak durch

erwachsung mindestens zweier, ad irerskt dreier Filamente ge-
bildete rande

43

Nogle Exempler ville vise det tydeligere, Idet jeg ordnede
Hanblomsterne i forskellige Kopper efter deres Alder, saa godt
jeg formaaede, og derefter foretog Udmaalinger af Ståvtraadens
Længde og Stilkens Længde, fik jeg fålgende Rækker, der angive,
hvor stor en Bråkdel hin er af denne. De yngste Blomster ere
de fårste. Hos E. Lathyris: 0,5; 0,46; 0,46; 0,39; 0,4; 0,45;
0.48; 0,4; 0,36; 0,33; 0,33; 0,35; 0,18. Her var Stivtraaden
altsaa straks, efter at Leddets Plads var blevet synlig, halv saa
lang som Stilken; i den næstsidste Blomst, som endnu ikke
havde forlænget sig op over Kopdækkets Rand, derimod kun "3
af den. I den sidste Blomst, som ragede op over Kopdækket
og havde aabnet Ståvknap, var den endog kun "5. -— Hos E.
Peplus har jeg faaet fålgende Række: 0,5; 0,47; 0,42; 0,37;
0,35; 0,3; 0,3; 0,24. Ståvtraaden begynder altsaa med at være
1lg og ender med at have "/4—"/5 af Stilkens Længde. — Hos
E. Helioscopia: 0,43; 0,44; 0,45; 0,41; 0,38; 0,37; 0,38; 0,41;
0.37; 0,36; 06,34. Hovedresultatet er det samme som hos de
andre. — Hos E. Græca: 0,6; 0,5; 0,55; 0,46; 0,4; 0,39;
altsaa samme Resultat.

Jeg maa saaledes her give Payer og Baillon Ret over
for Rob. Brown og Roeper; Leddelingen finder her Sted
paa samme Maade som hos Alchemilla vulgaris, som jeg har
undersågt, og jeg sér ikke nogen væsenlig Forskel.

Hvor den egenlige Vækst af Hanblomsten finder Sted får
Leddelingen, kan jeg ikke sige; rimeligvis over det hele; men
efter denne troer jeg ikke, at der finder nogen egenlig Nydannelse
af Celler Sted; Forlængelsen saavel af Stilken som af Ståvtraaden
foregaar da ved en Strækning af det allerede dannede Cellevæv,
hvad jeg gentagne Gange har overbevist mig om ved umiddelbare
Maalinger af Cellernes Længde. Ligeledes vise Cellerne sig da
ofte luftfyldte.

Det er ovenfor omtalt, at Hanblomsterne strække sig op
over Kopdækket, aabne Ståvknappen, udkaste Ståvet, og at den
egenlige Blomst (Ståvdrageren) derpaa falder af. Allerede

44

Roeper og senere Wydler have udtalt, at der er en vis Or-
densfålge i disse Processer, idet en bestemt Ståvdrager begynder,
derefter en anden med bestemt Plads o0.s.v., og at dette staar
i Forhold til Koppens Spiral+). Dette er ogsaa ganske rigtigt.
Man kan, naar en Kop begynder at blomstre, tydelig fålge Spiralen
gennem Hanblomsterne, eftersom de dukke frem; men i den
lidt ældre Kop er Iagttagelsen meget vanskeligere, og maaske
finde da ogsaa smaa Afvigelser Sted.

Hunblomstens Udvikling. Man vil af Fig. 8, 14—45 og
- 16—17 paa Tab. I, af Fig, 54—55 paa Tab. 1I og af Fig. 68—69,
73—74 paa Tab. III se, at alle Hanblomst-Svikler ere anlagte,
og at Kopdækket tildels er tydeligt dannet som en sammenhæn-
gende Valk, får der endnu er Spor til Udvikling af Æg og
Frugtblade. Vækstspidsen rager op indenfor Sviklerne som en
afrundet Kegle med temmelig stejle Sider. Kun hos E. Lathyris
er den paa Grenkopperne, ligesom samme Arts vegetative Vækst-
spids, usædvanlig flad (Tab. II, Fig. 54).

Det fårste Spor til Udviklingen af Hunblomsten , giver sig
tilkende derved, at Vækstkeglen, naar den betragtes ovenfra, sés
antage en trekantet Form med meget afrundede Spidser (Tab. IL,
Fig. 80 og 81); men sét fra Siden har dens Top endnu en flad
Runding, kun danner den en lidt bestemtere Vinkel med Siderne
end tidligere. Sammenlign Fig. 14—15 med Fig. 16—147, eller
Fig. 32—34 med Fig. 37.

+) Roeper, Enumeratio, S. 37: »Florum in singulo verticillo evolutio
non uno eodemque tempore fit, et suspicor, evolutionem florum ma-
sculorum in Euphorbiarum verticillo ab insertione foliorum involucri
pendere.« <Wydler, Flora 1845, S. 453: »Die Entfaltungsfolge ist
keine einseitig, aen fortschreitende, so dass nach Entfaltu
der ersten Bluthe einer Reihe unmittelbar die erste Blithe der ln
barreihe følgte; es mer im Gegentheil einzelne Reihen uberschritten ;
im Ganzen scheinen mir die Reihen in der r Ordnung einer 3/5 Spiråle
zu entfalten und zwar so, dass ... e der Axe zugekehrte Reihe
zuerst entfaltet; doch bin ich hleriber en zu keinem sichern Re-
sultat gekommen.«

45

Lidt senere bliver Topfladen endnu bestemtere afsat fra
Siderne, og nu sés tillige tre hbalvkugleformede Vorter træde frem
paa Topfladen, lige ud for de tre stumpe Hjårner af denne.
Disse tre Vorter ere Ægene. De sés under Mærket ov i Fig.
18—19, 20—21, 39—42 og 64—65. De blive snart stårre, og

idet Topfladen udenfor dem hæver sig i Vejret som halvmaane-

formede Valke — Frugtbladene —, dannes en fårste svag Fure
mellem dem og disse Valke, — det fårste svage Spor til Frugt-
knudehulhederne.

De tre Frugtblade anlægges altsaa fuldkommen samtidigt
og ligesaa de tre Æg; derimod falder den fårste Begyndelse til
Frugtbladdannelsen sikkert en Smule tidligere end til Ægene,
fordi Vækstspidsen viser sig trekantet (eller sekskantet, om man
vil), for der er Spor til Ægdannelsen.

Jeg vil med denne Fremstilling straks sammenligne Payers
Resultater. Han siger (S. 522): ,,Pistil. Lorsque les deux pre-
miéres étamines sont nées, /extrémité de la partie centrale du
réceptacle s'aplatit et Von voit apparaitre trois mamelons carpel-
laires, origine du pistil. Libres d”abord, ces trois mamelons
deviennent promptement connés å leur base, et il en résulte une
coupe pistillaire, dont le bord plus ou moins étroit porte sous
" forme de crénelure les trois mamelons carpellaires primitifs.”
.…… + yÅu pied de chaque crénelure on remarque bientéåt, sur le
fond de la coupe pistillaire, une petite fossette qui devient de
plus en plus profonde; en sorte qu'å Vépoque od la coupe est
devenue un sac, le fond de cette coupe, ou plutéåt de ce sac,
præsente trois trous qui sont les loges de Vovaire. C/est dans
Vangle interne de chacune de ces loges que nait un ovule
inséré au sommet de la loge.”

Denne Fremstilling af Frugtbladene som ,trois mamelons?”
0.8S.v, er efter mine Iagttagelser urigtig; den genfindes ogsaa hos
Baillon (1. c. S. 54), der ligeledes lader dem allerede existere
som Vorter, naar Ægene anlægges. Frugtbladene vise sig aldrig

som ,mamelons?, naar man derved vil forstaa ,,halvkugleformede

46

VorterY, og det maa man gåre, da Baillon og Payer andet-
steds betegne Dannelser af denne Form med dette Udtryk og
godt kende valkeformede Legemer, som de kalde t. Ex. ,sail-
lies latérales, en forme de bourrelet£, Baillons Udviklings-
historie af Ricinus (1. c. S. 137), der meget bedre stemmer
med min af Euphorbia, viser dette. Lige saa urigtig er den
Fremstilling af Frugtknudens Hulheder som tre Huller, i hvis

indre Krog Ægene komme frem.

Hvad nu Hunblomstens videre Udvikling angaar, da hæve
Frugtbladene sig snart i Vejret til en lukket Frugtknude, idet
deres Rande brede sig til Siden og smelte sammen. Som sæd-.
vanligt udvikler den egenlige Frugtknude sig først, senere for-
længe Frugtbladenes Spidser sig, danne Griflerne og Årrene.
Disse sidste findes idvrigt antydede paa et meget tidligt Stadium,
idet Frugtbladenes Spidser t. Ex. allerede paa det i Fig. 23 af-
bildede Udviklingstrin vise sig tydeligt udrandede (sammenlign
ogsaa Fig. 27, 30 og 49).

Ægene, der. fårst ere smaa Halvkugler indenfor Frugtbladene
og aabenbart maa betragtes som disses Akselknopper, blive snart
mere valseformede, og Anlægene til Æghinderne vise sig som
svage Ringvalke ved Kærnens Grund. Tidsforskellen mellem
Fremkomsten af den inderste og yderste Æghinde er saa ringe,
at man kunde fristes til at sige, at de anlægges samtidigt. Ifålge
Baillon er Inderhinden som sædvanligt den forste, og Yder-
hinden kommer efter den. Man sammenligne imidlertid min
Fig. 23, hvor der endnu intet Spor er til Integumenter, med
Fig. 60, hvor begge ere antydede. 1 Figurerne 48, 20, 58,
59, 27, 23, 60, 24, 45, 26, 46, 47 og 48 have vi bele
Ægets Udviklingshistorie fremstillet, til det ender som et om-
vendt Æg, med to Hinder, af hvilke den yderste er stærkt op-
svulmet om Kimmunden til den saakaldte ,caruncula%.

Payers Fig, 21 og 22 paa Pl. 107 ere forfejlede; saaledes
se Ægene aldrig ud,

. 47

Hvad Spidsen af Vækstkeglen angaar, da sér man den fårst
næsten forsvindende mellem Ægene, men senere udvikler den
sig raskere, og fra den udgaa de Hætter (,les chapeaux de tissu
conducteurf Baillon), som i forskellig Form og Udvikling rage
frem over Kimmunden (se Tab. Il, Fig. 47).

Paa de fleste Arters Hunblomster danner der sig under
Frugtknuden en ringformet Valk, der som ovenfor omtalt (S. 5)
hos visse Arter kan naa en betydelig Stårrelse og blive bæger-
lignende. Hvorledes dens Udvikling her forholder sig, véd jeg
ikke, da ingen af de af mig undersågte Arter havde den saa
stor; hos alle de undersågte sés det fårste Spor til den derimod
bestemt længe efter, at Ægene ere vidt udviklede og Frugt-
knuden stor.

Baillons (Étude, S. 55) og Payers (S. 524) Angivelser
ere i saa Henseende nåjagtige.

Endnu ere Frugtbladenes Stillingsforhold at omtale,
Indbyrdes have de Divergensvinkler paa 4120”. Med Hen-
syn til deres Stilling til de foregaaende Kopdækblade har
Baillon begaaet en ubegribelig Fejl, som et Blik med uvæbnet
Øje paa en Kop vilde kunne rettet, og som unge Tilstande vise
paa det. Bestemteste. Han angiver nemlig (se hans Grundplan,
Pl. I, Fig. 34 samt Fig. 5, og Teksten S. 54 og 282+)), at det
ene Frugtblad ligger i Koppens Midtlinie og vender indad mod
Moderaksen, mod hans 2det ,,Bægerbladf. Dette er aldeles
urigtigt; thi det Frugtblad, som ligger i Midtlinien, vender fremad
og ikke bagud; det kommer derved til at ligge omtrent ud
for Mellemrummet mellem 2det og dte Kopdækblad, der hvor
Kirtlen paa Grenkopperne mangler, netop det Mellemrum, i
hvilket Hunblomsten senere under Blomstringen båjer sig ned.
Det er om dette Frugtblad, at Roeper siger, at dets Æg ofte
aborterer, Disse Stillingsforhold have Roeper og Wydler for-
længst angivet, og den Sidstes Grundplan af - Vortemælks-Koppen

%) »Ovaire å trois loges uniovulées, superposées aux sépales |, 2 et 34.

48

(Flora 4845, Tab. IV) viser det paa det Bestemteste. Se der-
næst mine Figurer og Grundplan S. 4d og S. 25. Iåvrigt kan
man a priori sige, at Baillons Angivelse, at de ere modsatte
»Bægerblad£ 4, 2 og 3, maa være ukorrekt; der skulde nemlig
da være Divergensvinkler mellem 4, 2 og 3 af 120”, medens
der er 144? og 722, Det Kopdækblad, som nærmest staar mod-
sat et af Frugtbladene, er det 3die (se Grundplanen S. 435).

Selv naar der, som hos E. Helioscopia, findes tre Forblade
og Kopdækbladenes Numere forandres, synes Stillingen af Frugt-
bladene dog at blive den samme i Forhold til Aksen og For-.
bladene, og de andre smaa Forskelligheder, som kunne findes i
Stillingsforholdene og som ovenfor ere omtalte, synes ikke at
indvirke paa Frugtbladenes,.

Hos E. Lathyris fandt jeg, som anfårt, Kopdækket i Stængel-
koppen dannet af to Par korsstillede Blade; man vil af Fig. 39
paa Tab. II og af Grundplanen S. 22 se, hvilken Stilling Frugt-
bladene indtage, Et af dem er omtrent modsat et af Bladene
i nederste Bladpar. Hvad angaar Stillingen af Frugtbladene i
de andre Stængelkopper, da har jeg ikke tilstrækkelige Iagttagelser
til aft turde udtale mig derom.

"Om Frugtbladenes Stilling i Forhold til Hunblomstens Bæger-
blade se Rob. Browns ovenfor (S. 5) citerede Ord.

Efter Blomstringen og under Frugtens Modning forlænges

Hunblomstens Stilk betydeligt, saa at den, naar Frugten er
moden, ofte er bleven dobbelt saa lang som Kopdækket. Den
bliver ogsaa ofte tykkere og kraftigere og bliver staaende, efter at

Frugten har aabnet sig og er falden af.

Kopskællenes Udvikling. Payer siger (Organ. S. 523)
»Disque. Les ovules sont nés déjå depuis longtemps dans Vovaire
lorsqu'on voit apparaitre sur le réceptacle cinq petits mamelons
alternes avec les étamines. Ces cinq petits mamelons grandis-
sent rapidement et forment des appendices qui sont simples

dans |”Euphorbia lathyris, mais qui se déchiquettent en une mul-

49

titude de laniéres dans I'Euphorbia characias, ceratocarpa. Ces
" appendices simples ou laciniés, qui naissent ainsi entre les
étamines, longtemps aprés I'apparition du pistil, sont des dépen-
dances du disque.” Hos Baillon findes den samme Udvik-
lingshistorie (Étude, S. 50 og 54) med Tilfåjelse af, at disse
fem oprindelig enkelie Legemer udvikle sig til une lame plus
ou moins comprimée bilatéralement”, og som efter Artens Natur
deler sig i Flige eller forbliver hel,

1 alt Væsenligt maa jeg bekræfte disse Iagttagelser. Paa et
Udviklingstrin som det, der er afbildet Tab. I, Fig. 183—49, vil
man endnu ikke finde Spor til Kopskællene, næppe nok i Fig.
20—21. Paa Fig. 29, til hvilket Trin svarer en Kopdækrand
som Fig. 28 og et Udviklingstrin af Hunblomsten som Fig. 27,
vil man derimod fårst se Kopskællene mellem Sviklerne, antydede
ved s. — Træsnittet Fig. 9, S. 37, viser dem paa samme Trin.
I Fig. 30 (Tab. I) ere de betydeligt stårre, men hele Koppen
er nu ogsaa langt videre i sin Udvikling, idet t, Ex. Frugtbladene
næsten have sluttet sig sammen til en lukket Frugtknude. De
have nu en langt hurtigere Vækst end Hanblomsterne, idet de
t. Ex. i Fig. 22 sés som liniedannede tynde Legemer (s), der
allerede have naaet hine i Længde eller endog ere lidt længere.

Kopskællene ere altid klare, gennemsigtige, dannede af tynd-
væggede Celler og aldeles uden Kar, hvad allerede Roeper
udtaler, Deres Stilling er altid mellem Sviklerne, aldrig
indenfor de enkelte Sviklers to Rækker, og de ere i Tal enten
enlige, saa at der kun er et eneste Skæl mellem to Svikler, som
hos E. Peplus (se Fig. 22), eller de kunne være flere i Tal;
endelig kunne de være fligede og lasede paa forskellig Vis.

Interessantest med Hensyn til deres Fremkomst har jeg
fundet dem hos E. Esula og nogle andre Arter med ,,mange-
grenet Skærm”. Paa Tab. III er i Fig. 77 og 78 givet en Af-
bildning af dem hos den fårste. De komme her næppe frem
som ydes mamelons uniques?, yprimitivement simplesf, men straks

fra fårst af som uregelmæssige kam- eller bladagtige Legemer (s)

50

af ubestemt Form og Antal, mellem” Sviklerne. De staa ofte to
Side om Side, saa at man kan tillægge hver Svikkel én (se t. Ex.
Fig. 78, de midterste, Fig. 77, de til højre); men om det end
en Gang imellem er tydeligt, at der staar et Kopskæl ved Grunden
af én bestemt Hanblomst, er det dog langtfra altid muligt at paa-
vise dette. De ere desuden snart flere, snart færre end Hanblom-

sterne, saaledes som Baillon ogsaa omtaler det (1. c. S. 50)F):

Jeg har i det Foregaaende givet en detailleret Fremstilling
af mine Undersågelser over Udviklingen af Vortemælkskoppen som
Helhed og af dens enkelte Dele. Jeg har sammenlignet dem
med de to franske Organogenisters lagttagelser, de vigtigste og
fuldstændigste, der ere komne frem paa dette Omraade, og jeg
har paavist, i hvor mange og væsenlige Punkter jeg afviger fra
dem; jeg kan ikke overalt tilkende dem Karakter af Nøjagtighed
og Omhyggelighed. Tværtimod maa jeg udtale, at de paa flere
Steder tydeligt bære Præget af at være paavirkede af ,une idée

préconcuef?.

Foruden disse to Forfatteres Arbejder er der kun givet faa
Bidrag til Vortemælkskoppens Udviklingshistorie. Guillard har
leveret en Udviklingshistorie, som han omtaler en passant, og
som jeg skal beråre længere nede, og Schleiden syes lige-
ledes at have beskæftiget sig dermed. En sammenhængende,

mere omfattende Udviklingshistorie giver derimod et Skrift af
Guilelmus Budde: ,De Euphorbiæ Helioscopiæ L.
floris evolutione”, Bonnæ 1864,
et, saavidt jeg kan domme, aldeles værdilåst Arbejde, der er ud-

givet som Doktordisputats under Schachts Auspicier.

+) Det er vel nærmest Æsula og lignende Arter, som Baillon omtaler
" (Étude S. 50): »Dans certaines espéces, il est vrai, alors méme qu'elles
sont peu développées, ces lamelles entourent plus ou moins com-
plétement la base des étamines, elles affectent déjå une apparence
foliacée«.

54

Efter en meget fattig og tillige fejlfuld Beskrivelse af Eu-
phorbia- Slægten og af Arten Helioscopia gennemgaar han de for-
skellige Forfatteres Meninger om Vortemælkens Kop. AtLamarck
og Jussieu allerede have havt den af Rob. Brown bestemtere
udtalte Tanke, synes han at være uvidende om. Mærkes bår det
dog især, at han, foruden at han ikke nævner Payer og Baillon,
ikke engang kender sin egen Landsmand Wydlers udmærkede
Arbejder, skånt han dog citerer fjernere liggende Værker, saasom
Endlichers Genera, Kochs Synopsis, Schmitz et Regels
»Flora Bonnensisf og gamle Tournefort fra Aar 1700.

Hans tredie Kapitel behandler Udviklingshistorien. Jeg vil
anfåre de vigtigste Differenspunkter mellem ham og mig med
hans egne Ord og særlig fremhæve Hovedpunkterne.

S, 18: ,Posthac (9: efter at Forbladene paa Blomstergrenene
ere anlagte) sub puncto vegetationis quatuor verrucæ existunt,
quæ paullatim crescunt et laciniæe quatuor involucri cognoscuntur ;
formam lacero-ciliatam eo modo adipiscuntur, ut sub his quatuor
verrucis principalibus plures aliæ minores oriantur, quæ cum
his coalescunt vel potius divisæ non permanent et lacinias ciliatas
conformant£, Jeg genkender slet ikke mine fem Kopdækblade,
og deres smaa Randflige og Cilier, der synes at skulle opstaa
af — Vorter!

Ibid.: ,Quo facto secundus quatuor verrucarum-cum la-
ciniis alternantium orbis exoritur, quæ glandulæ fiunt, Jeg kan
lige såa lidt genkende mine Kopdækkirtler; ogsaa Payer og
" Baillon ville her protestere mod, at Kirtlerne skulle opstaa
som en ny selvstændig Bladkreds paa Frugtbunden.

S. 19: »Involucro condito, antheræ seu floris masculi ne"
rudimento. quidem conspicuo, primum, ut pro certo affirmare
posse puto, ovarium seu flos femineus evolviturf, Payer
og Baillon ville protestere paa det kraftigste, og jeg med dem.
At Hunblomsten anlægges efler, at Hanblomstsviklerne ere an-
lagte, er udenfor al Tvivl. Kun Guillard (se nedenfor S. 100)
synes at ville give Budde Ret.

AF

52

S.20: ,Vidi igilur involucri decem vel octo foliis jam paul-
lum connatis, sub puncto vegetationis tres verrucas nasci,
quæ tribus foliis florem femineum formantibus respondent?. - Jvfr.
hvad der ovenfor S. 45 sagdes om Baillons og Payers ,ma-
melons?,

S. 21: »Flore demum femineo aliquantum evoluto,
primordia verticilli florum masculorum primi, tamquam
orbis quinque vel in superiorum ordinum inflorescentiis, quas
præcipue perscrutati sumus, quatuor verrucarum oriuntur,
quæ florem femineum ambiunt£.

Ibid. : »Hoc primo florum masculorum verticillum paullum
evoluto, secundus oritur.£f — — ,Hic secundus verticillus,
quem plerumque ut primum quatuor membris constare inveni,
eodem modo, quo primus, evolvitur, cui fere oppositus esse
videtur.£ Heller ikke dette stemmer med Sandheden, som man
let vil se ved at sammenholde det med min og Payers Frem-
stillinger. Intetsteds, selv ikke i Grenkopperne, der vel kun
have fire Kirtler, men fem Kopflige, anlægges der fire Svikler.
Ej heller er den 2den »,verticillus? modsat den fårste.

Buddes Slutning, at Koppen er en Blomsterstand (l. c.
S. 24) har, da den bygges op paa de foregaaende gale Præ-
misser, selvfålgelig ingen Værd, og det er et Tilfælde, at den
bliver rigtig; lige saa lidt Værd have hans Hypotheser, at Kop-
skællene ere golde Hanblomststilke, at Kopdækket er dannet af
to Kredse af Blade (fire i hver i alle Kopper, Endekoppen af
Hovedstængelen undtagen). En Dråftelse af, hvilken Blomster-
stand Koppen kan være, en sammenlignende Undersågelse af de
nærstaaende Slægter — dette og meget mere vil man forgæves
såge i dette Arbejde, som forhaabenlig for Eftertiden vil faa Lov
at gulne upaaagtet i Bibliothekerne.

53

ig

" Udviklingskistoriens Dom og Betydning. Det var i Kraft af
Udviklingshistorien, at Payer og Baillon vovede at kaste
Handsken til dette Aarhundredes stårste Morfologer og at op-
tage den gamle Linné?iske Lære. Giver Udviklingshistorien
dem da nu Ret hertil? viser den, at Koppen er en Blomst,
eller viser den det modsatte? Naar vi ikke gaa i det Enkelte,
men kun holde os til dette Hovedspårgsmaal, da svarer den os
" bestemt, at Vortemælkens Kop er en Blomsterstand. Det frem-
gaar ubestrideligt af mine Iagttagelser, der netop i dette Punkt
mere end i de andre afvige fra Payers og Baillons, at Kop-
dækket er dannet af Blade, som staa i en umiddelbar Fortsæt-
telse af de nedenfor stillede utvivisomme Blades Spiral, og at
Ståvdragergrupperne udvikles af Cellemasser, der utvivlsomt ere
Kopdækbladenes Akselknopper. Men i samme Øjeblik, som dette
er sikkert, høre Kopdækbladene ogsaa op at være Bægerblade,
Ståvdragergrupperne at være sammensatte Ståvblade og den hele
Kop at være en Blomst.

Antoge vi, at hine præglåse Cellemasser, som ere Anlægene
til Sviklerne, vare Bladanlæg, saa vilde vi her have den mær-
keligste Blomsterudvikling, som endnu er kendt. Thi vi kende
ikke en eneste Blomst med fålgende Udvikling: fårst anlægges
et Bægerblad og samtidig dermed et det modstillet Ståvblad;
saa anlægges efter Spiral %5 et 2det Bægerblad med Ståvblad,
saa et 3die 0.s.v. Ja allerede det er en Sjældenhed, at Ståv-
bladene, naar de ere i saa begrændset Tal, som Tilfældet vilde
være her (fem), anlægger succedant”); de anlægges da i de
fleste Tilfælde simultant i Kranse.

Her er altsaa afgivet et bestemt Ja! paa det Sporgsmaal,

om Koppen er en Blomsterstand, og det er ganske vist Payers

f) Se Payers ØOrganogénie, Coneclusions générales.

då

og Baillons forudfattede Anskuelser og Ideer, der have forfårt
dem til at finde en almindelig Blomsterudvikling hos Vorte-
mælken med fårst en Krans Bægerblade og saa en Krans
Ståvblade. 2

Se vi dernæst hen til den åvrige Udvikling, da ville vi i
den ikke finde Noget, der strider mod Blomsterstandsnaturen,
og læse vi Payer og Baillon ret igennem, ville vi ogsaa finde,
at deres Beviser for, at Koppen er en Blomst, og kun kan være
en Blomst, svinde ind til en Benægtelse af, at den paa Grund
af nogle enkelte ganske bestemte Forhold kan være en Blom-
sterstand. Deres Raisonnement er omtrent dette: de ældre Bo-
tanikere have antaget Koppen for en Blomsterstand, fordi der
var Led paa Stovdragerne, Bæger paa Ståvvejen, Skæl mellem
Stovdragergrupperne; ,mais ces faits mieux interprétés sont loin
de prouver leur singuliére opinion”. Leddet paa Ståvdragerne
beviser nemlig Intet, thi et saadant har Alchemillas Ståvdragere
ogsaa; Bægeret paa Ståvvejen er en Frugtbundssvulst, thi det
udvikler sig efter selve Stovvejen, og Skællene ere lignende
Frugtbundsudviklinger og ikke morfologiske Grundorganer, thi
ogsaa de komme frem senere end de Organer, der staa håjere
paa Aksen.. Ergo er Koppen en Blomst og ingen Blomsterstand!

Selv om vi nu ogsaa antoge Rigtigheden af disse Indven-
dinger, er Blomsterstandsnaturen dog dermed langtfra modbevist,
lige saa lidt som Blomsternaturen er bevist. Og foruden dette
fremdrage hine to franske Botanikere Intet, der uimodstridelig
beviser Blomsternaturen. Men deres Indvendingers Berettigelse
kan jeg ikke indråmme; i det Fålgende skulle de enkeltvis
dråftes nærmere, og kun det ene Hovedspårgsmaal vil jeg afgåre
» straks: Kan det benyttes somKriterium for, at en Dan-
nelse ikke er noget morfologisk Grundorgan, at den
er opstaaet senere end Organer, der ere stillede
højere paa Aksen?

Dette Spårgsmaal maa besvares benægtende. Der er i de

senere Aar blevet fremdraget mange Exempler paa det modsatte.

55

Man læse i Henseende hertil Hofmeisters ,Handbuch der
physiologischen Botanik%, iste Bind, S. 462, $ 10: ,Entstehungs-
folge seitlicher Sprossungen? og S. 503: ,Einreibung an inter-
calaren Vegetationspunkten unterhalb vorhandener Blåtter gebil-
deter neuer Blåtter in die vorhandene Stellung£ (sic!), og man
vil der finde sammenstillet en Mængde Exempler paa, at Blade,
som ere stillede højere paa en Akse, komme tidligere tilsyne
end Blade, som staa lavere, at disse altsaa ligesom skydes ind
mellem de ældre; og dog vil Ingen falde paa, at benægte deres
ægte Bladnatur. Mærkeligt er det iåvrigt, at en Del af disse
Exempler netop ere hentede fra selve Payer (hos hvem endnu
flere kunne findes), der imidlertid ikke synes selv at være bleven
ret opmærksom paa Betydningen af dette Forhold”) eller at
have erindret det, da han gjorde ovenstaaende indvendinger.

Hofmeister indskrænker denne Interkalering til alene at
skulle forekomme ved Bladorganer; at den dog sikkert ogsaa
maa omfatte Knopper eller Sideakser paa en Stængel, viser en
ganske ny Tagttagelse af Rohrbach”), den nemlig, at Blom-
sterne paa Kolben af Dunhammeren (Typha latifolia, T. angusti-
folia og T. stenophylla) anlægges i to Retninger, nemlig indenfor
Hanblomsterstanden i akropetal, indenfor Hunblomsterstanden i
basipetal Fålge; i begge Afdelinger skér det første Anlæg ved
efter hverandre følgende ringformede Bælter af Vorter (Blomster),
der altsaa ere samtidige indenfor hver Ring. De iavest stillede
Hunblomster ere altsaa anlagte langt senere end de højest stillede
og vilde derfor efter Payers og Bailloøns Begreber næppe
blive ægte Knopper.

Hofmeister kunde ogsaa have medtaget. mange af de Ex-
empler, som Payer anfårer paa, at Ægene paa Fråstolene snart

+) Det hedder saaledes hos Payer t. Ex. om Lopezia (S. 485): »Ce n'est

qu'aprés I'apparition de ces deux mamelons (9: Ståvdragerne), qu'on

voit naitre les pétaless. (Og paa samme Maade om mange andre
anter.

+) »llber die europåischen Arten der Gattung Typha« i » Verhandlungen
des botan. Vereins fir die Provinz Brandenburg« 1869, S, 67.

56

anlægges regelmæssigt i akropetal Fiålge, snart ,,successivement
du sommet å la base”, Ingen har dog endnu fundet paa at
gore Primulaceernes Æg, det alleråverste og fårst udviklede alene
undtaget, til rene Frugtbunds-Svulster, fordi de anlægges i
nedstigende Fålge; enten går man dem helt og holdent til Blad-
dannelser (som Cramer), eller man går dem til Akser i For-
bindelse med Bladdannelser (som Caspary).

Ihvorvel man paa den ene Side maa anse det for sikkert,
at de ægte Frugtbundsdannelser (,Diskus-Dannelser?) håre til de
senest dannede Dele i Blomsterne og navnlig opstaa efter de
højere stillede Bladorganer (se mangfoldige Udviklingshbistorier i
Payers ,Organogénie” og andetsteds), saa er det paa den anden
Side lige saa vist, at ogsaa ægte Bladorganer kunne skydes ind
mellem ældre. Det viser sig her, som mange andre Steder,
at Udviklingshistorien . langtfra er i Stand til paa ethvert Punkt
at klare et Organs Natur eller oplyse os med Sikkerhed om en
Blomstis Bygningsplan, og Baillons Ord: ,ainsi Yexamen or-
ganogénique se trouve ici, comme presque partout ailleurs, en
contradiction avec Ianalogie poussée å VextrémeY, kunde man
næsten fristes til at gåre til sine, men rigtignok i en anden
Mening end han, — især naar man sætter ,poussé å Vextrémef
ved yexamen organogénique? istedetfor ved ,V'analogie%.

Men udtaler Udviklingshistorien sig nu end bestemt for, at
Koppen er Blomsterstand, saa viser den sig mere magteslås ved
de andre Spørgsmaal, som vi her rette til den, og vi maa vende
os til de andre Undersågelsesmethoder, baade for at faa fuld Be-
styrkelse af vor Mening om Hovedspårgsmaalet og for at faa Vink
med Hensyn til Forstaaelsen af Koppens særlige Dele. Af alle
disse bliver den komparative Undersågelse den vigtigste,
og den, som med Hensyn til sine Resultaters Sikkerhed staar
ved Siden af, i de fleste Tilfælde over Udviklingshistoriens. En
lavere Rang — eller næsten slet ingen — have de teratologiske
Tilfælde.

57

Det var, foruden Koppens særlige Bygningsforhold, netop den
komparative Methode, som gav de ældre Botanikere (R. Brown,
Jussieu) Någlen til Tydningen, nemlig Sammenligninger mellem
Euphorbia og de med den analoge Slægter +).

Vi maa derfor kaste et Blik paa Bygningsforholdene i de
Slægter, der slutte sig til Vortemælken.

De med Euphorbia L. nærmest beslægtede Planter. I Adrian
Jussieus ,Tentamen? finde vi under hans Sectio VI, S. 55,
fålgende fire Slægter: Dalechampia Plum., Anthostema Juss., som
da opstilledes, Euphorbia L. og Pedilanthus Neck.

Den fårste er senere næsten af alle (navnlig af alle Hoved-
bearbejderne%+) af Euphorbiaceerne) bleven fjernet fra de tre
andre Slægter og stillet langt fra dem, men disse tre finde vi
uforandret sammenstillede, undtagen hos Baillon, der fjerner
Anthostema fra de to, dog sikkert med Urette, som det vil frem-
gaa af det Følgende.

Hos Boissier, den seneste Bearbejder af Euphorbiaceerne,
findes fålgende Opstilling (Prodromus, XV, 2, 1866):

Ordo Euphorbiaceæ.
Suborde Euphorbieæ.
Tribus I. Euphorbieæ. Flores masculi ecalyculati.

I. Pedilanthus. Involucrum vel obliquum calceiforme bilabiatum
vel æquale calceiforme dorso appendice scutelliformi auctum,
glandulæ in fundo labii superioris sitæ vel nullæ, Flos
foemineus centralis.

II. Euphorbia. Involucrum campanuiatum vel turbinatum, inter
lobos glanduliferum. Flos foemineus centralis,

+) Se deres ovenfor S. 4 og 7 citerede Ord.

2%) Klotzsch og Garcke i »Linné's naturliche Pflanzenklasse Tricoccæ«
1860; Boissier og Muller i De Candolles Prodromus, Vol. XV, 2,
1866, og Baillon i felis générale«, 1858.

-

58

Ill. Synadenium. Involucrum campanulatum inter lobos glanduli-
ferum. Glandulæ in cupulam plano-concavam coalitæ. Flos

foemineus centralis.

Tribus HI. Anthostemeæ. Flores masculi calyculati.
IV. Anthostema. Involucrum antice fissum, dimidiatum. Flos

foemineus sublateralis. då

Klotzsch's og Garckes Inddeling%) stemmer ganske her-
med; kun at de gåre Ordenen Euphorbiaceæ til en Klasse Tri-
coccæ, og Euphorbiaceæ er da hos dem en Orden, der omfatter
de tidligere Botanikeres Tribus Euphorbieæ, og omslutter tre
Underafdelinger, svarende til Boissiers tre Hovedslægter: Eu-
phorbieæ, Pedilantheæ og Anthostemeæ, idet disse tre Slægter ere
klåvede i en Mængde ved ubetydelige og temmelig uvæsenlige
Mærker adskilte Slægter; saaledes er Euphorbia delt i femten og
Pedilanthus i tre, medens Anthostema endnu staar ene indenfor
sin Gruppe. Grundlaget for Afdelingen eller Ordenen, hvortil
Euphorbia hårer, er saaledes væsenlig det samme, og vi have
altsaa med fålgende Slægter at gåre.

Slægten Pedilanthus, opstillet af Necker 1790 paa alle-
rede kendte og af Linné til Euphorbia henfårte Arter, er en
fuldstændig Euphorbia med skævt tolæbet Kopdække; Overlæben er
(hos Underslægten Eupedilanthus) et mod Moder-Aksen vendende
Vedhæng (sp paa hosstaaende Figur), der i sin Aksel ståtter
2—6 Kirtler (gl). Underlæben, der er dannet af fem Blade
og er femlappet, indeslutter Hanblomsterne og Hunblomsten.
Mellem de fem Ståvdragergrupper findes oftest ingen Kopskæl,
og den langstilkede Hunblomst mangler altid Bæger.

(Den anden Underslægt Cubanthus nærmer sig endnu mere
til Euphorbia).

Der er intet i Bygningen af Pedilanthus, som oplyser os om
Euphorbia; tvertimod trænger den i næsten endnu håjere Grad

+) Klotzsch i »Linné's natutrliche Pflanzenklasse Tricoccæ«, S. 12.

59

end denne til en Tydning. Hvad er nemlig Overlæben? Hvad

de Kirtler, der findes indenfor denne?

Fig. 11.

Diagram af Pedilant hus; Kopi afBaillons Fig. 11, Pl, I, i »Étude générale
: &, bractée mére de la fleur; 67, bractées

En dedans du sépale postérieur, sp, sont
les quatre glandes calicinales, g/; il n'y en a pas en face des sépales anté-
Le als sépale, si, est tourné du cåté de T'axe et retouvert

rieurs, sa.
r deux autres; d, le disque hypogyue.

od ak SAR O
Ej) K 7

Grundrids af en Blomstergren af Euphorbia Hi Bor Bmiigenet
for den hele Blomstergren; m er første, n mg og 0 tredie Forblad; m og
n have samme Stillingsforhold som Baill bl, og 0 som sp, med ork
det sandsynligvis er homologt. arillege af sesgEDEy fem Blade bliver
ogsaa omtrent den samm

60

Baillon omtaler den værmere (Étude S. 56). Han be-
tragter den som endnu mere overbevisende for Vorlemælkens
Hermafroditisme end denne selv, »parce que les organes qui,
tels que les écailles, simulent chez les Euphorbes un calice, ou
des bractées pour les étamines, et peuvent induire en erreur
lorsqw'on les examine å V'état adulte, ne se présentent plus avec
les mémes formes et conservent entiérement l'”apparence
glanduleuse£.

Heraf fremgaar, at han betragter de af Overlæben ståttede
Kirtler”) som homøologe med Kopskællene, hvilket de efter deres
Stillingsforhold umuligt kunne være. Naar han saaledes S. 57
henviser til sin Fig. 9, Pl. III, og vil bevise denne Homologi
ved at gore opmærksom paa, at enhver af disse Kirtler ,répond
å Pintervalle des divisions du calice”, saa maa dertil bemærkes,
at de vel synes nogenlunde at staa lige for Mellemrummene
mellem , Bægerbladene” her som hos Æuphorbia, men 1) at de
staa udenfor og nedenfor de Bægerblade, til hvis Mellemrum
de skulde svare, og efter hans Figurer tydeligt nok i Overlæbens
Aksel, og 2) at man da ikke kan tænke sig, hvorledes de maa
staa, naar der er seks af dem, i hvilket Tilfælde de dog ikke
alle kunne staa ud for Mellemrummene.

Den Udviklingshistorie, som Baillon giver, er temmelig
mangelfuld; der siges saaledes vel om mogle af Bægerbladene,
at de anlægges efter hverandre, men ikke i hvilken Orden.
Mærkeligt er det idvrigt, at naar man sér bort fra det Uregel-
mæssige i Kopdækket, ere Stillingsforholdene (i Baillons Dia-
gram, omstaaende Fig. 11) lige indtil Frugtbladene ganske som
hos en Euphorbia Helioscopia med tre Forblade, i hvilket Tilfælde
da sp", Baillons bagerste Bægerblad, maa betragtes som det
tredie mindre, her som Overlæbe med Kopdækket sammenvoksede
Dækblad (0), og det med ,ysif betegnede ,,Bægerblad? vilde da

+) velles affectent la forme d'un petit bouton glanduleux aplati, circu-
laire, ou réniforme«, 0.s.v., se Baillon Il. c. S. 134.

61

virkelig efter sin Stilling og sin Anlægstid (efter Baillon, S. 57,
er det det sidste) være det dte Dækblad i Koppen. (Se ogsaa
Boissier i Prodr, XV, S. 4, nederst, og S. 7, Cubanthus).

Om de 2—6 Kirtler, der sidde i Akslen af ,spY, da ere
Trichomer eller ,,Korynidier? eller morfologiske Grundorganer, kan
jeg ikke afgåre efter det Foreliggende”). Det synes rimeligst,
at de ifålge deres Stilling og ubestemte Antal ere Organer uden
morfologisk Værdi. Hos E. dentata har jeg i de vegetative.
Blades Aksler fundet lignende, mindre, kuglerunde og kirtelagtige
Legemer, og de have her aabenbar blot Betydning af en Over-
fladedannelse. '

Bygningen. af selve Euphorbid's Kop, saaledes som den
er hos de fleste Arter, have vi gennemgaaet. Det er kun mindre
væsenlige Forskelligheder, der tjene til Afdeling af den uhyre
Slægt i Sektioner, saasom Bladstilling, Mangel eller Tilstede-
værelse af Akselblade, Form og Bygning af Kopdækkets Kirtler,
Fråenes Bygning 0. s. v.

Den mest afvigende Sektion (som derfor findes alene, under
Afdelingen ,,Euphorbiæ spuriæf) er Calycopeplus, som Plan-
chon 1861 beskrev”) som en egen Slægt. Den eneste kendte Art
var imidlertid allerede tidligere bleven beskreven af Klotzsch
(Plantæ Preissianæ, I, S. 174) under Navn af Euphorbia pauci-
folia, til hvilken Planchons Calycopeplus ephedroides derfor maa
staa som Synonym. Preiss's Exemplar er fra Floden Canning
i Ny-Holland, medens Planchons er samlet af Drummond ved
Swan-River, altsaa i samme Egn. Ihvorvel der i Planchons Be-
skrivelse af sin Plante findes enkelte Ting, som ikke stemme med
Preiss's Exemplarer, idet t. Ex. Hanblomstgrupperne angives at
afveksle med Kopdækbladene, medens de ere modsatte disse, er

%) Planten findes ikke længer i vor botaniske Håve og er håjst mangel-
fuldt repræsenteret i Havens Herbarium.

+4) Planchon: »La vraie nåture de la fleur des Euphorbes expliquée par
un nouveau gemre d'Euphorbiacées+, i »Bull. de la Société botanique
de France«, Vol. VIII, S. 29.

62

det dog sikkert samme Plante, og den anfåres ogsaa som saadan
afBoissier. Der er 3—4 Blade i Kopdækket, og hvert af disse
ståtter en Hanblomsterstand, som Baillon beskriver som en
Svikkel, en ,cyme ordinairement bipare%); men denne Han-
blomsterstand har paa hver Side en stor »bractea cucullataY
(Boissier 1. c.) foruden de almindelige smaa bracteolæ mellem
Hanblomsterne; disse to store Dækblade ere aabenbart Kvastens
to Forblade, og derved træder den enkelte Hanblomsterstand
meget mere selvstændig frem, ligesom ogsaa dens Natur som
Kvast bliver tydeligere. Endelig bår endnu det store skaalfor-
mede og hindeagtige sekslappede Bæger om Hunblomsten mærkes,
samt at der, som hos Euphorbia, er ,glandes stipulaires”, der
ofte ere dobbelte, mellem Kopdækbladene +x+).

Af den tredie Slægt Synadenium Boiss. 1866 i Pro-
dromus, lære vi ikke meget med Hensyn til Forstaaelsen af
Vortemælkens Kop. Den har sit Navn af, at dens Kirtler paa
Kopdækranden vokse sammen til en horisontal flad-konkav Skaal
med lappet Rand, som indeslutter Kopdækkets Flige; mærkeligst
er det, at der foruden .de Kopskæl, der som sædvanligt findes

mellem Hanblomsterne, findes andre circa florem foemineum

+) Recueil serie Åens 1, S. 291: »Ces bractées ne sont

pas stériles. A Taisselle de chacune d'elles se Fe sarne une inflore-
scence måle. ie då urs y sont disposées en … cym s ordinairement
bipares. Elles se composent d'une fleur terminale freds ågée et de

fleurs latérales beaucoup plus jeunes naissant É: Taiselle d'une brac- -
téole fertile. Chaque fleur måle est nue et monandre. L'étamine qui
la constitue est composée d'un filet dressé et d'une anthére å deux
loges. A une époque assez avancée du développement des fleurs,
une jærtigulation se produit vers le milieu de la hauteur du filet
al. La fleur femelle est terminale et centrale. Elle se com-
pose d'un calice et d'un pistil. Le calice est trés profondément par-
tagé en six divisions imbriquées etc,« — Jeg skylder Dr. Eichleri
Minchen en Afskrift af denne Afhandling, da det nævnte Værk endnu
ikke er blevet anskaffet til botanisk Haves Bibliothek.
4) Se »Icones Euphorbiarum«, edit. Baner: 189%; Tab. 120, og De Can-
dolles Prodromus, Vol. XY, Sect. 2,

63

ultra medium in tubum membranaceum apice fimbriatum connatæ”.
Hunblomstens Bæger er ubetydeligt.

Den sidste og vigtigste Slægt, den der for Rob. Brown
og Adrian Jussieu var Hovedbeviset for Vortemælkskoppens-
Blomsterstands-Natur, er Azethostema Ad. Jussieu 1824.

I Fremstillingen af Bygningen vil jeg nærmest holde mig til
Baillon, fordi han hår dette meget godt, og tillige for at faa
Overensstemmelsen med Vortemælken saa meget bestemtere slaaet
fast ved Benyttelse af Modstanderens egen Fremstilling,

Hvad Jussieu (Tentamen S. 56) kalder ,,involucrum com- +
mune% paaviser Baillon at være de to Forblade paa Blomster-
grenen, og de ,Kirtlerf, som de ståtte, ere deres aborterede
Aksel-Knopper. Ovenfor Forbladene findes de fire til fem Dæk-
blade (,involucrum profunde quadrilobum% Boissier i DC. Prodr.),
der her næsten ere helt frie og ved deres Grund paa hver Side
bære en stor Kirtel (,lobis cum glandulis inter fasciculos florum |
introflexis alternantibus%. Boissier Il. c.). Ståttede af disse Dæk
blade finde vi dernæst Hanblomsterne, som ere ,,disposées en
cymesf, Hver Hanblomst har laterale Dækblade — der ere
sølidere i Bygning end hos Vortemælken, af Boissier kaldes
»PaåleaceæY og af Baillon aftegnes som almindelige Dækblade —
»mais, le plus ordinairement, une seule de ces derniéres est
fertile, et il en résulte que les. petites cymes que forment
les fleurs måles. sont unipares. De lå Tåge différent de ces
diverses fleurs dont V'évolution est centrifuge% (Baillon, Étude
S. 61 og Pl. V, Fig. 1—7). Hver Hanblomst er dannet som
en Hanblomst hos Vortemælken med den ene Undtagelse, at den
ved den nederste Ende af den specielle Ståvtraad, altsaa ovenfor
Leddet, har et meget tydeligt klokkedannet øg fliget
Blomsterdække (ycalyxf auctorum omnium). Hunblomsten
endelig afslutter Blomstergrenens Akse, men bliver under den
senere Udvikling skudt ud til den ydre Side, saa at Hanblomst-
Sviklerne ogsaa blive ensidige (elle s'incline en dehors et vient

se placer entre deux des bractées- mtres des inflorescences

64

måles”, Baillon 1. c.). Det mærkeligste ved Hunblomsten er
dens store flaskeformede Bæger, som helt indeslutter Frugt-
knuden.

Anstille vi mu herefter en sammenlignende Betragtning” af
disse Slægter, finde vi efter min og alles Opfattelse den fuld-
stændigste Lighed i Bygningsplan mellem dem,

Hos alle haves et Kopdække dannet af fire til fem Dæk-
blade, der snart ere meget sammenvoksede (Euphorbia, Pedilan-
thus, Calycopeplus), snart kun lidet (Anthostema), snart danne en
regelmæssig, snart en uregelmæssig (Pedilanthus) Kop, og som
oftest have Kirtler mellem sig, der snart ere sammenvoksne til
enkelte interstitiære Kirtler, snart adskilte (Anthostema); stottede af
hvert Dækblad finde vi en Hanblomsterstand, der hos Calycopeplus
og Anthostema af Baillon angives at være en Kvast eller Svikkel
med Dækblade og af Wydler er tolket paa samme Maade hos
"Euphorbia, uafhængigt af Undersågelsen af hine to Slægter.
Hver Hanblomst er tilleddet til sin Stilk, og bestaar for Resten
kun af én terminal Ståvdrager, hos Anthostema med, hos de
andre uden Blomsterdække; endelig findes en Hunblomst, som
afslutter Hovedaksen, og som snart har, snart mangler Blom-
sterdække.

Hvorfor går nu da Baillon Koppen. hos Calycopeplus og
Anthostema til en Blomsterstand, men hos Euphorbia til en Blomst?
Hanblomsterstanden hos hine til en Svikkel, men hos denne til
en sammensat Ståvdrager; den enhannede någne Hanblomst hos
hin første til en Blomst, men den fuldkommen lige Dannelse hos
denne til en Ståvdrager eller egenlig blot et Smaablad af en
sammensat Ståvdrager; Dækbladene hos hine til Dækblade, men
hos den sidste til et Bæger? 0.s,v. Hvorfor hedder det om
Calycopeplus: ycetie plante n'appartient pas au genre Euphorbia
et elle doit constituer un type tout nouveaux dans la famille des
Euphorbiacées% (Recueil d”obs.), og om Anthostema: ,,0'est une
plante qui nm'a rien de commun avec les Euphorbes et qui n'ap-

partient pas å la méme section qu'elles% ?

65

Ene og alene fordi Baillon finder visse Forskelligheder i
Udviklingshistorien; thi hos Calycopeplus sér man ,la fleur femelle
déjå bien apparente, alors que commencent å s'y montrer les
fleurs måles de premiére génération . ... Ici Pévolution des
fleurs est centrifuge; dans toutes les éspéces d”Euphorbes . ..
le pistil n”apparait qu'aprés tous les autres verticilles. L-évolution
des parties y est donc, au contraire, centriptte" (Recueil d”obs.);
og om Anthostema hedder det: zLe calice de la fleur måle est
un véritable calice, car il se développe avant Pandrocée, ce qu
est Vinverse de ce qu'on observe chez ”'Euphorbe, ou le déve-
loppement des étamines précétde de beaucoup celui de leurs
bractées basilairesf (en underlig Sammenstilling af Bæger hos
den ene og Dækblade hos den anden!), og .,Le calice de la
fleur femelle est réellement un calice, Il se développe avant le
pistil, et il n'est pas une expansion discoide de !”axe, comme il
s?en produit aprés Povaire dans certaines Euphorbes. Sous ce
rapport, il ny a donc pas de comparaison å établir£ (Baillon
1, c. S. 62—63). Derfor maa Anihostema's Kop blive en Blomster-
stand, men Vortemælkens en Blomst, endskånt han ellers ind-
rommer, at Bygningen af dem er overensstemmende, og at, hvis
Vortemælkens Kop er en Blomsterstand, den kun kan være en
Blomsterstand, hvis Hanblomster ere någne, enhannede og stillede
i Svikler (se Etude S. 52).

Dette er Udviklingshistorien ,,poussée å VPextrémeY; den
bliver sat paa Dommersædet og den alene skal afgåre, om et
Organ er en morfologisk Dannelse eller ikke, alene paa Basis af
det, som vi ovenfor saa (S. 55), intet afgårende Faktum, om det
udvikler sig en Smule får eller en Smule efter en anden Dan-
nelse, som staar højere. Thi hvad fremfåres her, som viser,
at Vortemælkskoppen nådvendigvis er en Blomst? Intet, efter
min Mening. Ganske vist kunde man vente, at Endeblomsten i
en begrænset Blomsterstand skulde anlægges fårst (ligesom den
baade hos Euphorbia og andetsteds blomstrer fårst), men overfor

de mange andre Grunde, der tale mod ,Blomsten%, kan jeg dog

66

ikke tillægge dette en saa overordenlig Betydning. Vel er der
en slaaende Lighed mellem Udviklingsgangen i en almindelig
Blomst og i Koppen; men er Udviklingen af en Klase eller et
Aks ikke ogsaa ligesaa ,centripétef som Koppens hos Vorte-
mælken? Jeg sér ikke i denne Udviklingsforskel tvingende Grund
til at skille Calycopeplus fra Euphorbia, da de ellers Punkt for
Punkt stemme i Bygningsplan. Og ligesaa med Anthostema. At
Bægeret hos Hanblomsten af "denne udvikles ,rapidement£ og
forend den terminale Ståvdrager, er jo meget godt at faa at
vide, og viser o0s,. at denne Slægts Hanblomster have Bæger,
samt at Vortemælkens mangle; men heller ikke mere. Hvis
disse havde havt Bæger, vilde dettes Udvikling maaske være
ganske den samme. Hvad angaar Hunblomstens Bæger, da viser
hans citerede Figur 5 os ikke med Sikkerhed det Sagte; dertil
er det tegnede Udviklingstrin for gammelt; men forudsat nu, at
det virkelig er, som han siger, saa skulde vi dog ogsaa vide,
om ikke de Arter af Vortemælk, der have et stort Bæger, ud-
vikle dette paa selvsamme Maade. Men hvis der nu virkelig
skulde være Forskel mellem Vortemælken og Anthostema i denne
Henseende, kan jeg ifålge det, som jeg ovenfor har sagt, dog
ikke finde tilstrækkelig Grund til, at gåre to himmelvidt for-
skellige Ting ud af de valk- eller bægerlignende Dannelser hos
Hunblomsterne af disse to Slægter. Vortemælkens ,disque% kan
godt være et Bæger, homologt med Anthostema's, endskånt det
anlægges efter Ståvvejen.

Endnu skal blot bemærkes, at jeg, som jeg bår, er gaaet
ud fra den Forudsætning, at Baillons lagttagelser ere rigtige;
men de ere anstillede paa Herbariumsmateriale saavel hvad Caly-
copeplus som Anthostema angaaer; og naar jeg erindrer Baillons
ovenfor paaviste ubegribelige Fejltagelser i Undersågelsen af Vorte-
mælkens Udvikling, kunde jeg næsten fristes til at spørge: Gaar
det saadan med det grånne Træ, hvordan skal det da gaa med
det tårre? "En Udviklingsbistorie kan være vanskelig nok og

uld af vildledende Elementer, naar den anstilles paa friske

67

Planter, men paa tårrede aargamle Herbariumssager maa den
blive mange Gange vanskeligere, om ikke umulig.

Til Slutning skal endnu kortelig omtales de Planter, som
Rob. Brown hentyder til. Den Slægt, som han omtaler i
Flinders's australske Rejseberetning (se ovenfor S. 4), nævner
han i Tuckeys Congo-Expedition (ovenfor S. 5) udtrykkelig som
afrikansk; det er rimeligt, at det er en Art Anthostema, hvilken
Slægts to hidtil kendte Arter”) netop ere fra Afrika og Madagascar ;
Klotzsch gaar endog saa vidt (se , Linnés naturliche Pflanzen-
klasse" 0.s.v., S. 7), at han, hvor han citerer Rob. Browns
Ord i Oversættelse, indskyder i Parenthes ,,Anthostema senega-
lensis Adr. Jussieu” som den Plante R. Brown har havt for
sig. Om han har nogen særlig Grund hertil, om han t. Ex.
skulde have sét Browns Originalexemplar eller lignende, véd
jeg ikke. Derimod er det klart, at Ad. Jussieu holder dem
for to forskellige Slægter=+), og i Mémoires du Museum, X, S. 354
kalder han Rob. Browns Slægt un voisinf til sin. Anthostema.

Boissier omtaler i en Note i De Candolles Prodr. "Fy
Rob. Browns Plante som Ny-Hollandsk og henviser til ,,General
Remarks” i Flinders' Voyage. Dette er ialfald en Fejltagelse, som
aabenbart er opstaaet ved, at han har oversét Udtrykkene i Be-
retningen om Congo-Expeditionen, og i den samme Misforstaaelse

går Planchon sig skyldig1t).

Vi have nu de Kendsgerninger samlede, som staa til vor
Raadighed med Hensyn til Spårgsmaalet om Vortemælkskoppens

%) Af Anthostema kendes kun to Arter, 4. Senegalense A. Jussieu og
A. Madagascariense Baillon; det er paa Exemplarer af denne sidste
fra Du kune Herbarium, at Baillon har undersågt Udvik-

lingsgangen.
$%) Se hans AGE i Note ir i citerede vild
%%%) De Candolle, Prodr. XV, . 188: »Celebr. R. Brown in Gen. Rem

2å, novum Euphor ali, ge Er rn. e Novå Holl: andiå
É floribus masculis quoque calyculatis, ab Anthostemate di-
stinctum.«
i) Se »Bulletin de la société bot. de France«, VIII, 1861, S. 30 æ.
5

68

Natur. Jeg skal derfor nu fremstille den Tydning af alle Koppens
enkelte Dele og af Koppen som Helhed, der stemmer med min

Overbevisning.

Kopdækket. Dette er altsaa hos Linné, Payer og Baillon
»Blomsterdække”, men med den Forskel, at hos den fårste er
det baade ycalyx% (oa: Kopfligene) og ,corollaf (9: Kirtlerne),
hos de to sidste derimod blot ,calyxf, Hos Rob. Brown og
alle fålgende Botanikere er det et ,involucrumf, som er dannet
af sammenvoksne Dækblade (,,Deckblåtter?” Schleiden, .,Hoch-
blåtitcben? Wydler)=), Men atter træffe vi her to Anskuelser;
den ene, som repræsenteres af Schleiden, der siger, at han
ståtter sig paa Udviklingshistorien 2%), antager Tilstedeværelsen af
ti Dækblade; Schleiden nærmer sig altsaa i en vis Henseende
til Linné, idet han antager Kopdækket dannet af ti Blade, men
Kirtlerne ere efter ham den yderste Kreds af disse, medens
de hos Linné vare ,Kronen%, altsaa den indre Kreds. Schacht
synes at være af samme Mening, da han i Forklaringen til sin
Fig. 232, i Lehrbuch Il, S. 338, betegner de seks Kirtler hos
E. Canariensis som ydie 6 Blattorgane des ersten Blithenhill-
kreises mit einer æstivatio valvata”. Han holder aabenhart ogsaa
Koppen for en Blomst, og er saaledes den af alle nyere Bota-
nikere, der staar Linné nærmest. Den anden Anskuelse, til
hvilken, saavidt jeg véd, alle andre have sluttet sig, antager kun
fem Blade og går Kirtlerne til ikke selvstændige Dannelser.

Kopdækket er' dannet af fem Blade; dette vises be-
stemt af Udviklingshistorien, da der kun anlægges fem Blade
paa Vækstspidsen, medens Kirtlerne opstaa senere og paa Randen
af det allerede dannede Kopdække; saaledes opstaar ingen selv-

Z) I Almindelighed betegnes de som »laciniæ« eller »lobi involucri«, og
Kirtlerne som »glandulæ involucri«. Boissier kalder (i Prodromus)
hine »lobi primarii« og disse »lobi secundarii«.

Se »Grundzuge der wissensch. Botanik«, IV Udg., S.419—20 og S. 430.

x
i.

69

stændig Bladkreds. Det sés endvidere af Antholyser, ved hvilke
det sambladede Kopdække viser sig oplåst i fem helt eller til-
dels") frie Blade; det fremgaar ogsaa af de analoge Slægters
Bygningsforhold, og det bliver endelig ogsaa tydeligt af Kar-
strængenes Forgreningsmaade i Kopdækket, om hvilken straks
nedenfor skal blive talt. É

At de fem Kopdækblade, skånt stillede i Spiral, og altsaa
sikkert paa ulige Håjde paa Stængelen, dog vise sig sammen-
voksne til et sambladet Kopdække, er jo et fra næsten alle
sambladede Bægere vel bekendt Fænomen.

Om Stillingsforholdene af de fem Kopdækblade til hverandre
og deres Forblade er ovenfor talt (se S. 31—32).

I de fleste femtallige Blomster er Bægerbladeues Stillings-
forhold saaledes, at et Blad, det det, ligger i Midtlinien ind
mod Moderaksen (2), og saaledes synes det. efter Baillons
Diagrammer og Ord (Étude S. 103) ogsaa at være hos de fleste
Slægter med femtallige Blomster af Euphorbiaceernes Familie.
Vare Stillingsforholdene i Koppen nu ganske, som han angiver
dem, saa var den i Overensstemmelse med de andre Euphor-
biaceers Blomster; men da den nu afviger fra disse, turde heri
maaske ogsaa være en Antydning af, at den i Virkeligheden
ikke er en Blomst.

Roeper har anfårt, at de fem Blade i Stængelkopperne
alternere med de fem åverste kransstillede Stængelblade >).
Men de unge Tilstande, ja selv de udvoksne vise meget tyde-
ligt, at Kopdækbladene fortsætte Stængelbladenes Spiral, om-
trent 2, og ikke som Bladkrans alternere med de sidste fem
kransstillede af disse Blade. Derfor staar i Fig, 4 (Tab. I) det

+) Se Roepers Enum. S. 33, samt hans ne im, Fig. 22
+) Enum. Euph. S. sly »involucerum mper e foliis quinque con-
natis, cum verticilli foliis alternate, mate og i Vorgef. bot.
alene ngen, S. 39: »Die fiånf Blatt-Elemente des lg: Kelches alter-
niren mit den 5 letzten (håchsten), meist zu einem Wirtel vereinigten
Stångelblåttern +.

70

Øødet Kopdækblad over det åste af de tegnede Stængelblade, som
er det 6te nedenfor staaende (se ogsaa Fig. 5, 6——-7, 73—74 og
73). I den udvoksne Stængelkop af E. Helioscopia t. Ex. sés
Kirtlerne meget tydeligt at afveksle med Skærmens fem Grene,
og selvfålgelig staa Kopfligene da lige for disse og deres Ståtte-
blade.

Om den firtallige Stængelkop hos E. Lathyris og dens For-
hold til de to. åverste Par Stængelblade er ovenfor talt (S. 22 ff).

Kirtlerne have altsaa ikke selvstændig Plads paa Aksen
og ere uselvstændige Organer. Men saa opstaar det Spårgs-
maal: håre de til de morfologiske Grundorganer, ere de t. Ex.
Kopdækbladenes Akselblade, eller ere de simple Kirteldannelser?

Hvad der kunde tale for det fårste er, at kirtelformede
Akselblade anfåres som forekommende hos mange Euphorbiaceer
og særlig ogsaa hos en Mængde Euphorbier. Af de 27 Sek-
tioner, som Boissier opstiller i De Candolles Prodromus, have
de 10 ,stipulæ glanduliformesf; intet er da naturligere end, at
Kopdæk-Kirtlerne ere slige stipulæ glanduliformes, som ere
sammensmeltede og blevne interpetiolære paa samme Maade som
Akselbladene, der danne Potentillernes Yderbæger”). Man vil
maaske indvende, at hos de af mig undersågte og mange andre
Arter (de 11 Sektioner) findes ingen saadanne Akselblade, medens
dog Kirtlerne ere tilstede; men hertil kan bemærkes, at den
vegetalive og den florale Del af Skuddet hos en Plante ofte af-
vige betydeligt fra hinanden i deres Udviklingsmaade, at t. Ex.
sammensatte Blade kunne findes i Blomsterne" (t. Ex. sammensatte
Ståvdragere hos Perikon-Arterne), medens alle andre Bladorganer
hos samme Plante ere enkelte. Man maa da vel ogsaa kunne
finde Akselblade hos Blomstens Blade, skånt de mangle i den

vegetative Sfære. De laterale Ståvdragere i Fumaria's to Knipper

4) Interpetiolære Akselblade forekomme virkelig hos visse modsatbladede
Euphorbia-Arter. Se Baillons Tegning af Æ. hypericifolia, Pl. I,
Fig. 30. Cfr. ogsaa »Etude« S. 223.

71

synes jo saaledes at være Stipulardannelser, medens Akselblade
ellers ikke forekomme i Fumariaceernes Familie”),

At Kirtlerne egenlig ere dobbelte, eller at betragte som to
sammensmeltede, der håre hver til sit Kopdækblad, synes at
fremgaa af flere Omstændigheder. For det fårste kan deres ofte
to-lappede, to-hornede Form erindres; dernæst viser det sig ved
Antholyser af Koppen ofte, at hvert Kopdækblad faar sine to
Kirtler”), Endvidere har Anthostema's frie Kopdækblade paa
hver Side en stor Kirtel (ialfald ofte, se Baillons Étude S. 61
og 544), og endelig tyde Karstrængenes Forgreningsmaade lige-
ledes hen paa, at man bår betragte Kopdæk-Kirtlerne som i
Virkeligheden dannede af to sammenvoksne.

Roeper er den eneste, som har meddelt Noget om Kar-
strængenes (,Fibrovasalstrængene” hos Någeli) Antal og Forgre-
ning. Han fremhæver (Enumeratio $. 32—33), at Kopfligene
altid bave en Midtribbe (,nervus primarius”), og at der til
Kopdækkets Kirtler kun gaar ,nervi secundarii, ex involucri basi
ortif. Han anfårer ligeledes, at der fra hver af de primære
Ribber hen imod Spidsen udsendes en Ribbe til hver Side, som”
ligeledes båjer ind i Kirtlerne, ,ita ut singulæ (9: glandulæ) sti-
pitulus trinervis sitf (Enum. S. 33).

Disse Iagttagelser ere rigtige, i det mindste tildels. For-
holdet er nemlig det, som omstaaende Træsnit viser, at der i
Vortemælks-Koppens Stilk findes fem Karstrænge, der umid-

7) Cfr. Eichler, -Uber den Blithenbau der Fumariaceen, Gruciferen
und einiger er len vi Flora 1865.
+) Roeper siger i Enum. $S. 33: »Hac foliorum separatione, non solum
numerus foliorum havene. super -omnem dubitationem evectus erat,
sed alia adhue ace at res, qua glandularum origo optime illustra-
batur. In airc nimirum foliorum separatorum latere glandula
aderat, ita ut haud raro in involucro normali (!) pentaphyllo decem 1.
octo glandulæ numerarentur, cum in normalibus qui l. quatuor
tantum adesse solent. Omnes fere gradus intermedios e foliis liberis,
glandulisque separatis, ad folia rite connata, glandulasque coalitas,
m involucrum quod modo laudavi optime demonstrabat.« Se ogsaa
hans Fig, 22, Tab, Hil,

4 1 3

Skematisk Fremstilling af Karstrængenes Forgreningsmaade i Euphorbia's
kopdække; den bagerste Halvdel med Strængene til Dækbladene 1, 3 og 4
er valgt.

delbart begive sig ud i Kopdækbladene som disses Midtribber
(1—3—4 paa Figuren). De afgive fårst ved: Kopdækkets Grund
eller endog lidt nedenfor denne en Gren til hver Side, der
hos nogle Arter er udelt, hos andre hurtigt deler sig i
2—3 Grene, som alle låbe ud i Kirtlen, hvor en yderligere
Deling og Oplåsning finder Sted. Grenene fra de to Nabo-
” strænge låbe ofte meget tæt sammen og låbe parallelt midt i
Mellemrummet mellem Kopdækbladene, men aldrig har jeg sét
dem smelte sammen og danne én enkelt Mellemribbe; selv
forbindende Smaagrene mellem dem ere yderst sjældne, og de
ere i Regelen aldeles frie af hinanden. Op imod Grunden af
Kopdækfligene afgives to ganske lignende, men mindre Grene,
som man vil se paa Træsnittet, og som. ere de, til hvilke Roeper
hentyder.

Men Roeper har et Par Smaafejl; for det forste er Ud-
trykket ,ex involucri basi ortiY uklart og ubestemt; for det andet
antager han aabenbart, at der er én Mellemribbe, thi ellers
kunde han ikke kalde Kirtlens Stilk trenervet, og ellers kunde
han ikke sige:, ,involucra normalia ad basin semper decem-nervia

73 an

sunt”; og endelig viser ogsaa hans Fig. 9 og 410, Tab. Il, tydelig
nok, at dette er hans Mening. Men dette er næppe rigtigt. Vel
kan det undertiden se ud, som om'der var én saadan Midtribbe
for Kirtlen, men det er sjældnere og fremkaldt ved, at en af de
to basilære Grene paa Hovedstrængen ikke er kommen til Udvik-
ling, saaledes som det er fremstillet paa Træsnittet paa den med
3 mærkede Stræng. Jeg har engang fundet Hovedstrængene i
E. Helioscopia's Kop meget lidt forgrenede, og da fremkom

unægtelig et Billede, som meget lignede Roepers.

Det Billede, som Roeper har givet af en Kopantholyse
(Tab. III, Fig. 22), er i Henseende til Karstrængene meget kor-
rekt, og paa det sés ogsaa to Strænge mellem de fem Hoved-
strænge; men da Kopdækket er afskaaret for håjt oppe (lige-
som paa Fig. 9 og 40, Tab. I), sér man ikke Sammenhængen

mellem dem.

Dette Forhold, at Kirtlerne ingen egenlig Midtribbe have,
kan efter min Formening benyttes som et yderligere Bevis for,
at de ere uselvstændige Organer; dog vil jeg som en almindelig
Bemærkning tilfåje, at efter alt hvad jeg ved forskellige Under-
sågelser er bleven ledet til at tro, bår man være yderst varsom
med at ville benytte Karstrængenes Forgreningsforhold til deraf
at udlede Slutninger, være sig med Hensyn til et Organs
Natur eller en Blomsts egenlige Bygningsplan, Fejlslagning af
Bladkredse eller deslige. Van Tieghem7) og Darwin”)
gaa efter min Mening alt for vidt og overvurdere Karstrængfor-
… greningernes Betydning i alt for håj Grad. Hvåd nu det angaar,
at Kirtlerne ingen Midtribbe have, men to Side-Ribber, behåver
man blot at mindes Ribbeforgreningen i Compositeernes Kroner
for at se, hvilken Betydning man kan tillægge dette Forhold,

%) Se »Annales des sciences naturelles«, Série V, Tome IX, 1868: »Re-
cherches sur la structure du pistil.«

4) »Fertilization of Orchids through jage Agency«; den tydske Over-
sæltelse ved H. ronn, $

= 4 då

som derfor her kun sammen med de andre Kendsgerninger kan
faa Værdi.

Roepers Ord (i Enum. S. 35): ,Glandulæ fortasse in
omnibus Euphorbiis, cum nascuntur, integræ sunt, et serius tan-
tum nervis subtus excurrentibus lunatæ fiunt |. bicornes? kan jeg
derfor heller ikke billige; thi der ligger heri en Indréåmmelse til
Karstrængene af, at de have en Rolle at spille ved det morfolo-
giske Opbygningsværk; da Karstrængene ere noget Sekundært,
som udvikles i et allerede existerende Cellevæv, maa de rette
sig efter dette, og de kunne ikke omvendt tvinge dette til at ud-
vikle sig i bestemte Retninger.

Men hverken disse Forgreningsforhold af Karstrængene eller
Udviklingshistorien siger os noget bestemt med Hensyn til det
Spøårgsmaal, om Kirtlerne ere Kopdækbladenes interpetiolære
Akselblade eller de ere fuldstændigt umorfologiske Organer.
Jeg har anfårt, hvad der taler for det fårste. Men for det
andet tale ligesaa vægtige Grunde.

Dersom Udviklingshistorien her skulde afgive nogen Dom,
vilde den snarest gåre Kirtlerne til Kirtler i al Simpelhed eller
Nektarier; men den formaaer ikke at udtale en sikker Kendelse.
Men nu se vi, at Intet er almindeligere indenfor Euphorbiaceernes
Familie end, at Kirteldannelser af ganske lignende Bygning og
Natur som Vortemælks-Koppens og med lignende Stillingsforhold
optræde paa Siderne af Bladstilken eller Bladpladen. ,,Les Eu-
phorbiacées sont des plantes od le tissu glanduleux apparaft
dans tous les organes, avec une grande abondancef, siger
Baillon. Man erindre sig blot de forskellige Kirteldannelser
paa Bladstilk og Bladplade hos Ricinus, hos Mabea, mange
Croton-Arter, Cnemidostachys, Sapium 0.8. V. 0.s.v., og til hvilke
vi have Analoga hos Drupaceæ, Malpighiaceeæ og andre Familier.
Roeper er vel den fårste, der bestemt gjorde Kirtlerne til rene
Nektariedannelser; og jeg fåler mig mest tilskyndet til at hylde
hans Anskuelse, naar jeg erindrer det ubestemte Antal, i hvilket

Kirtlerne optræde (hos mange Arter er der kun en eneste paa

75

hver Kop, hos andre 5, 4, 3), ja at de endog kunne afvige i
Tal indenfor den enkelte Art; at de fremdeles kunne forekomme
paa Forbladene, og da snart sidde kun paa den ene Side af
dem, snart paa begge, snart håjere, snart lavere paa selve
Randen, snart endog flere i Antal paa en og samme Rand (se
Roeper S, 34 og Figurerne paa hans Tab. Ill); og endelig at de
ogsaa forekomme inde i Koppen paa Randen af selve Kopskællene
(Roeper, Enum. S. 34) og 427"), samt Boissiers ,Icones
Euphorbiarum?, S. 4).

Det forekommer mig da, at disse Kirtler kun have en ren
fysiologisk Betydning (muligvis spille de en Rolle ved Befrugt-
ningen), og at de snarere maa betragtes som Homologa til hine
nys nævnte talrige Kirteldannelser paa Bladrande og Bladstilke
hos en Mængde andre Euphorbiaceer, end som homologe med
Akselblade. — Er det nu desuden saa ganske afgjort, at de saa-
kaldte ystipulæ glanduliformes" hos exotiske Vortemælks-Arter
virkelig ere ea eekt Dannelser, og fuldstændig modsvare
Akselblade ? i

Mærkeligt nok har Roeper, skånt hans Fremstilling af
Kirtlernes rene Morfologi er fortrinlig og han selv, saavidt jeg
kan forstaa ham, paa S. 34%"), frakender dem Værdi som

Akselblade, dog med Hensyn til deres morfologiske Betydning

”R) »Rarius enim quidem, haud ta raro tamen, folia interiora involucel-
lorum triphyllorum Æ. 10: , aut uno tantum latere, aut utroque
glandulifera vidi, apice simul ere mrking «+ Enum. S. 34.
»Folia quæ floribus masculis intermixta sunt, subinde glandulifera
fiunt,«
+%%) Enum. S. 34: »Glandulas eee subito in Euphorbiarum foliis
involucralibus, cum tamen in caulinis nullæ adsint, attentione dig-
num videbatur; quoda Munroe tamen explicabatur earum præsentia
foliis ad laminæ basin utrinque glanduliferis, quæ in Mercurzali,
Ricino, Crotone et pluribus aliis ing familiæ generibus videmus;
Sandalls binis ad basin petiolorum in Euphorbiis plurimis exoticis;
(quæ quidem, etsi stipularum enek quasi tenere videntur, habitu
tamen et indole glandulis similiores sunt, quas præter stipulas in
curiali cæterisque observamus,) et variis denique abnormitatibus
foliorum verticilli primi et secundariorum in Euphorbiis nostratibus.

å

76

fattet en højst besynderlig Idé, den nemlig, at de skulle være
rudimentære Æg=), en Mening, som han endnu holder fast ved
(Vorgef. Mein. S. 40). Jeg sér ikke nogetsomhelst, der taler
herfor. Roepers Geni har her sikkert fårt ham paa Vildspor.

Hanblomsterne. Hos Linnné, Payer og Baillon ere Han-
blomsterne altsaa Ståvdragere i en mangehannet Blomst. Hos
de andre Botanikere ere de Blomster. Men her dele saa atter
Meningerne sig. Nogle, saasom Lamarck (se ovenfor S. 2—3),
Richard”) og den ældre De Candolle (i Flore francaise),
betragtede vel Hanblomsterne som enhannede, men gjorde Kop-
skællene til deres Bægerblade, og fålgelig blev den leddelte
»Ståvdragerf ved at være en saadan helt og' holdent. Den ældre
Jussieus Mening om dette Punkt er ikke klart udtalt. Rob.
Brown er, som anfårt” (ovenfor S. 3 og 6), den fårste, der
går Adskillelse mellem den oven- og nedenfor Leddet liggende
Del, går hin til den egenlige Blomst, denne til Blomstens
Stilk, og til ham sluttede de senere Botanikere sig i dette
Punkt. i ;

Jeg har ovenfor gennemgaaet Hanblomsternes Udvikling; jeg

paaviste, at det fårste Anlæg til en Hanblomstgruppe var en

+) Enum. S. 49: »Duo quidem in singulo ovario omni jure exspectari
possent semina, cum placentæ binæ quoque adsint — etsi connat&æ,
nihilominus tamen in Euphorbiis numquam vidi. Hoc quodammodo
explicari posset, si glandulas involucri pro ovulorum rudimentis habere-

us, quarum quidem binæ semper sunt singulo folio, quibus autem
tantus est nisus ad coalitionem, ut et foliorum diversorum glandulæ
in unam coalescant. Quod cum jam in glandulis diversorum folioram
me: quanto facilius fiet in glandulis ejusdem folii involuti, quo, ut
antea vidimus, ovarium efformatur. Pedicelli glandularum tune forsan
Soles columellæ analogi habendi essent. Inquirendum qudque anne
sæpius embryones bini in unico semine occurrant.

Glandulis ad basin laminæ foliorum in Ricino, Mercuriali, Crotone,

eet. opinionem meam confirmari credo. .
I Michaux Flor. bor. Amer. II, S. 209: »Flores masculi tot quot
lacinulæ iis oppositi. Galyx subpolyphyllus«.

C. 3
Sass gg

77

halvkugleformet eller snart konisk-halvkugleformet Knop; at dennes
Hovedmasse direkte udviklede sig til den fårste Blomst i Gruppen,
og at der ved dens Grund dannede sig en ny Vorte, som jeg lige-
ledes betragter som en Knop, der udvikler sig paa hin fårste
Blomsts Akse. Jeg har dernæst forfulgt den videre Udvikling af
Hanblomsten, Leddets Dannelse 0. s.v. Udviklingshistorien giver
os her imidlertid ingen Beviser, hverken for Rigtigheden af La-
marcks eller af Rob. Browns Anskuelse; den siger os ikke,
om Hanblomsten er siddende eller stilket; thi Alchemillas Ståv-
dragere, hvis Udvikling jeg har gennemgaaet, afvige i Dannelses-
maade, navnlig hvad Leddet angaar, ikke fra Vortemælkens ;
dennes leddede Ståvdrager kunde altsaa godt være Ståvdrager
helt og holdent. Rob. Brown og Roeper”) troede, at der
gjorde sig en Forskel gældende i Uddannelsen mellem den oven-
for og den nedenfor Leddet liggende Del; jeg kan ikke finde
denne Forskel, og maa ganske vende mig bort fra Udviklings-.
historien for at finde Beviser for, at dette Led er mere end Leddet
paa Alchemilla's Ståvtraad; Leddelingen i og for sig har aldeles
intet at sige, thi vi kende jo Hundreder af Artikulationer saavel
paa Akser som Blade, der ikke forhindre os fra at opfatte disse
som Helheder, eller bevæge os til at gåre Forskel mellem de to
ved Leddet adskilte Dele. Beviser ere derfor vanskelige at
finde, og Sandsynlighederne maa vi sætte i Stedet for. Det
er her Anthostema, som faar Ordet; jeg har anført (S. 63), at
der hos denne Slægt findes et Blomsterdække ved det meget om-
talte Led, hvorved altsaa Grænsen for den egenlige Blomst tydelig
afsættes. Kun Analogien, den store Lighed mellem Bygnings-
planen i begge Slægter, berettiger os til ogsaa at såge denne
Grænse ved Euphorbia-Hanblomstens Led.

At der er en Grundforskel mellem ypedicellus? og ,fila-
mentum? såger Roeper at gåre sandsynligt ved at henvise til,

at de kunne have forskellig Behaaring, at Stilken t. Ex. kan

7) Se »Vorgef. bot. Mein.« S, 46, og ovenfor S. 42,

78

være haaret, men den dvrige Del glat, som hos E, meloformis
(se Enumeratio Tab. H, Fig. 82, og Vorgef. bot. Mein. S. 46)
eller hos E. Lathyris (se Schleidens Grundzige, S. 469, Fig. 204).
EtBevis er dette naturligvis lige saa lidt som Artikulationen, og
kun sammen med alt det åvrige faar det Betydning.

Bemærkes maå det dog, hvad Baillon siger. om Eupbor-
biaceerne i Almindelighed (Étude, S. 73): ,Le pédicelle est
souvent articulé å une hauteur variable, surtout dans les fleurs
måles «qui: sont caduquesf. Ligesom der heri findes meget,
som ståtter den Brownske Opfattelse af Hanblomsten, kan man
ogsaa heraf tage Anledning til Tvivl om den rette "Grænse mellem
Blomsten og dens Stlk.

Det næste Spørgsmaal, som ikke bestemt findes berårt hos
andre end Roeper, er da dette: hvorledes skal denne Han-
blomst, som nu efter al Sandsynlighed maa indskrænkes til den
ovenfor Leddet liggende Del, opfattes? At den intet Blomster-
dække har, og at den er enhannet, er klart nok; men hvor-
ledes er denne ene Ståvdragers Natur at forstaa?

Roeper holder fast ved, at Ståvdrager her som alle andre
Steder i Planteriget maa være Sidvblad: ,Nemo erit qui dubitet
filamenta foliis respondere” (Enum. S. 44). Men hvordan kan et
Blad være endestillet paa en Akse? Det strider mod Naturens
Orden! Derfor hedder det videre hos Roeper (1. c. S. 44):
»Talem autem veram esse naturam" florum masculorum qualem
sese oculis nostris exhibet, haud credo. Quomodo enim flos
integer unico tantum stamine eoque centrali constitui potest?
Hoc certe æque incredibile est et præter omnem plantarum na-
turam ac illud, si caulis Il. ramus folio singulo, e medio nodo
proveniente terminaretur,. Existimo potius, cum nunquam orgå-
num. foliaceum e centro nodi provectum videamus, stamen quod
Euphorbiarum pedicellis masculis insidens totum nodum basi
orbiculari, truncata, tegit, e staminibus tribus coalitis ortum esse,

antheris tamen omnibus præter unum ,suppressis%.

79

Er der noget i Naturen, der taler for en saa mærkelig
Mening, ifålge hvilken den tilsyneladende enkelte Ståvdrager bår
opfattes som dannet af tre kransstillede og indbyrdes sammen-
voksne Ståvblade, hvis to Knapper slaa fejl, og midt mellem hvilke
vi altsaa skulle tænke os Aksen? Roeper henviser til andre
Euphorbiacé-Slægter, hvis Hanblomster have en central Ståv-
dragersåjle, om hvis Top der findes flere Ståvknapper. Saadanne
Slægter ere t. Ex. Tetraplandra, med fire Knapper paa Såjlen,
mellem hvilke man paa Baillons Fig. 8, Pl. V, unægtelig sér
en lille Spids, som nok kunde ligne Aksen, Gussonia med tre
Ståvknapper, Pachystemon, Eæcoecaria 0.$.v. At han nu netop
ansér 3 for det Tal, som skulde ligge til Grund, beror vel paa,
at dette er et meget hyppigt forekommende Tal i Euphorbiaceernes
Blomster, og at det ogsaa findes i Euphorbia's Hunblomst saavel
som (foruden 4-Tallet) i Anthostema's Hanblomsts Bæger:

En anden Ting, til: hvilken han henviser, er abnorme Han-
blomster (der altsaa egenlig snarere skulde kaldes normale) hos
Vortemælken, som have flere end én Ståvknap (se Enum. Tab.
III, Fig. 35—38, og 8; 46). Han skælner selv strængt -mellem
Sammenvoksning (Fasciation) af flere Hanblomster og derved
opstaaet Forogelse' af Ståvknappernes Antal, og en saadan, som
fremkaldes ved »ythecæ accessoriæf paa Hanblomstens Spids.

Denne Mening holder han fast ved endnu (se ,Vorgef. bot.
Meinungen%, S. 46 og 59, og ovenfor S. 44, Anm.).

Jeg maa tilstaa, at jeg aldeles ikke fåler mig overbevist af
Roepers Grunde”), Hans Henvisning til Kopdækkets Natur
forstaar jeg ikke, og Forekomsten af et stårre Antal Ståvknapper
beviser Intet med Hensyn til den skjulte Tilstedeværelse af et

%) »Hanc opinionem. confirmari credo tum et involueri glandnlarumque
natura, et fructus structura, et thecis accessoriis quas' sæpius inter
antherarum normalium thecas ortas vidi, tum floribus. masenlis pluri-
morum ejusdem familiæ generum, tum denique Euphorbiarum ipsa-
rum floribus masculis sæpissime, in iis præsertion inflorescentiis quæ

£

abortu masculæ fiunt, per paria connatis«, Enum. $. 46.

80

stårre Antal Ståvblade; dels have vi mange Planter, som normalt
have flere end to Stovsække (Gymnospermerne 1. Ex.), dels kende
vi det samme Fænomen som Abnormitet hos Planter, hvis Ståv-
dragere ere ærlige enkelte Ståvblade=). Dette Forhold kunde
imidlertid virkelig have en stårre Betydning, naar der var andre
ståttende Sandsynligheder for, at Hanblomsterne virkelig vare
trehannede. Men det kan jeg ikke indse, at der er, og det er
urimeligt at ty til en saa kunstig Hypothese, naar en simplere
og naturligere Forklaringsmaade paatvinger sig.

Rob. Brown udtaler sig ikke bestemt for Stovdragerens
Bladnatur, men det er dog aabenbart hans Mening, at den er
et Blad .(se hans ovenfor S, 4 citerede Udtryk). Jussieu be-
rører heller ikke dette Punkt, Wydler, Doll og Orsted=++)
lige saa lidt, og hvad Payer og Baillon mene kan man heller
ikke se; thi paa mangfoldige Punkter omtale de ,,étamines centrales
insérées sur le sommet du réceptacle”, ,étamines uniques, fixées
au fond du périanthe”; de beskrive Anthostema saaledes: »an-
drocée constitué par une seule étamine, . . . anthére terminale
ou subterminale%; Commia Lour. saaledes: yFleur måle. Pas de
calice. Androcée formé d”une colonne centrale, qui porte å son
sommet une anthére multiloculaire (ou? plusieurs anthéres adnées
réunis, Å. Juss.)". Men intet Sted synes saa mærkelige Forhold
at opvække den mindste Forbavselse eller Betragtning hos dem.

Man er altsaa ligesom gaaet udenom dette Spørgsmaal. Jeg
indsér nu ikke andet end, at man paa Grund af Udviklingshi-
storien nådvendigvis maa tyde Ståvdrageren i Vortemælkens
Blomst som en Aksedannelse. Man vil maaske indvende,
at den udvikler sig ganske som et Ståvblad ellers, idet Ståv-
knappen, Spidsen, uddannes fårst og Ståvtraaden senere; var
det en Akse, burde man se Ståvtraaden uddannes fårst og

Knappen sidst. Man kan hertil bemærke, at Schleidens

3) Se t. Éx. Guillard i »Bull. de la Soc. bot. de France«, V, 729.
$%) Videnskab. Meddelelser fra den naturh. Forening, 1868, S. 180

ES FR ERE,

81

Lære om den skarpe Modsætning mellem Akse og Blad i Hen-
seende til Udviklingsmaade ikke. har vist sig at holde Stik alle-
vegne; hverken vokser Bladet udelukkende ved sin Grund, tvært=
imod en Tid lang fortrinsvis i sin Spidse, eller Stængelen altid
alene eller endog fortrinsvis i Spidsen; interkalær Vækst finder Sted
mange Steder+), og desuden: hvad udvikles. først af en Blomst,
denne selv eller dens Stilk? (Se ogsaa Note x+ nedenfor).

Fra den rent fysiologiske Side. kan. der Intet være. til Hinder
for denne Antagelse, tbi intet Sted i. Planteriget se vi en bestemt
fysiologisk Virksomhed ufravigelig knyttet til ét bestemt af de
morfologiske Grundorganer.

Men hertil kommer nu endelig ogsaa, at det i de allerseneste
Tider er blevet paavist hos forskellige utvivilsomme Blomster, at
deres centrale Ståvdrager, ligefrem er den omdannede Akse.

Saaledes har Kaufmann. vist dette hos Casuarina>+),
Magnus bos Najas (inkl. Caulinia)>%).… Herhen mener jeg
ogsaa, at Typha, som Rohrbach for nylig har undersågt, bår
fåres, endskånt han maaske selv synes at betragte den. terminale
Ståvdrager som Bladorgan Fy

£) Se Grisebach i »Wiegmanns Archiv får Naturgeschichte«,- Bd. I,
1843, S. 267: »Beobachtungen uber das Wachsthum der Vegetations-

organe«,
Se »Bull. de la Société impériale de Moscou«, 1868, S. 374: »Da der
Staubfaden von 0. guadrivalvis und wahrscheinlich auch aller ibrigen
Casuarina-Arten Nichts weiter als ein ausgewachsener und umgebil-
deter He aerl Kegel an w muss er als Axengebilde betrachtet
werden i 379: s dem Gesagten folgt, dass der obere
Theil di etapen sndk vor dem Erscheinen des untern
vorhanden ist und sich nach seiner Form schon als Anlage der An-
søn ere skare: låsst und dass folgliceh diese letztere vor dem Tråger

x
E.,

schein

BER) ataikebe sen jr S. 769: »Zur Morphølogie der Gattung

Naj mm »lå xe der Blithe wird durch das Auftreten der
”arraf ae drejes in vier peripherischen Långsstreifen zur vierfåche-
rigen Anthere« (1. c.
Se »Verhandlungen des botanischen Vereins fir die Provinz Branden-
burg, 1869, S. 69: »Uber die europåischen Arten der Gattung Typha.+
»Ich stehe auf Grund dieser Thatsachen nicht an, die smånnliche

ER

6

82

Mon endelig ikke ogsaa Cyclanthera's mærkværdige Ståvdrager
vil gaa ind under samme Kategori af ståvudviklende Akser?
Udviklingen skér paa den Maade, at efter at en skaalformig Rand
om Vækstkeglen, Begyndelsen til Perigoniet, er dannet, sés,
endnu fårend fem Udrandinger paa Skaalens Rand antyde Peri-
goniets Blade, de centrale Dele af Blomsten hvælve sig fladt-
halvkugleformet i Vejret, og derved efterhaanden danne den
centrale Ståvdrager med den ringformede Ståvsæk.

De Euphorbiacé- Slægter”), som have centrale Ståvdragere
eller Ståvdragersåjler, kunde ogsaa nok fortjene en nærmere
Undersågelse i denne Henseende. Mellem dem såger Roeper
Euphorbia's nærmeste Slægtninge, og maaske ikke med Ureltte.

Det er mig ikke bekendt, at den Mening bestemt er blevet
udtalt for, at Vortemælkens Stovdrager er en Aksedannelse; men
man kan jo ikke være bekendt med enhver i den uhyre botaniske

Litteratur optegnet Ytring.

For jeg forlader Vortemælkens Hanblomst, vil jeg omtale
dens Karstrænge, og derved gåre opmærksom paa en Omstæn-
dighed, som man imidlertid næppe kan tillægge stor Betydning.

Enhver Hanblomst har kun én ugrenet fin median Karcelle-
stræng (se Træsnit Fig. 15, S.83). Hos nogle Arter udvikles
denne tydeligt nok fra Blomstens Basis af og opad, indtil den i
Knapbaandets Grund pludselig hårer op. Her er den oftest tyk-
kere og bestaar af to til tre Rækker af korte Karceller, medens
den ellers er dannet af en enkelt Række længere Karceller, < Men
hos enkelte Arter (t. Ex. E. Helioscopia, E. Græca, E. Esula) har
jeg bemærket, at (se hosstaaende Træsnit Fig. 14) Karstrængens

Bluithe von Typha, die gewåhnlich als aus einer Anzahl verwachsener
Staubgefåsse bestehend angesehen wurde, zu bezeichnen als ein, in
Bezug auf die relative Blithenaxe terminales, einfaches oder
Fole fe ter Staubgefås Se ogsaa : ARREEES der Gesell-
schaft naturforschender bene zu Berlin am Nov. 39….
+) Se t. Ex. Gruppen Anthostemideæ (I. ere diclines uniovulées
monandres) i itlske Étude S. 543—51

83

Fig. 14. 69/3.

Fig. 15.5 7434;

Fig, 14 forestiller to Hanblomster i en Svikkel af Æ. Esula; i den ældste

af dem er Karstrængdannelsen begyndt isoleret i den egenlige Blomst, hvis

Grænse mod Stilken allerede er tydelig, skåént Leddet ikke er helt udviklet.

I ” yngre Blomst er der aldeles ingen Karceller dannede. — Fig. 15 er
n Hanblomst af 2. ezigua. Viser Karstrængen gennem Blomsten.

Dannelse kan begynde selvstændigt i Ståvknappen ved Knap-
baandets Grund og derfra gaa nedad, indtil den ståder sammen
med den anden Stræng, der samtidig udvikler sig normalt neden-
fra opad.

Alle de enkelte Strænge fra Hanblomsterne samle sig for-
&vrigt i Svikkelens Grund til en fælles Stræng, der smelter sam-
men med den af de fem Hovedstrænge i Kopdækket, lige ud
for hvilken den ligger.

Hanblomsterstanden. Efter at have betragtet den enkelte Han-

blomst, skulle vi nu nærmere betragte de særlige Blomsterstande,

i hvilke de ere stillede,

Allerede Lamarck havde iagttaget, at Hanblomsterne stode
i Grupper, yles faisceaux d'étamines% kalder han dem (se oven-
for S. 3). Fårst hos Rob. Brown finde vi dog en Dråftelse
af disse Gruppers Natur; han overvejer omhyggeligt (se ovenfor
S. 5—6), hvilken Blomsterstand det er, der dannes af hele
Koppen, men han formaar ikke at klare de Vanskeligheder og

6%

84

Tvivl, som frembyde sig for ham. Det er imidlertid hans anden
Formodning, at Koppen er en sammensat Blomsterstand, der
kommer Sandheden nærmest. Roeper udtaler en bestemt Me-
ning; hver Gruppe er dannet af Tillægsknopper>) (gemmulæ
accessoriæ), «som i nedstigende Fålge udvikle sig under Hoved-
knoppen, og som Analoga hertil henviser han til de seriale
Knopper hos Lythrum Salicaria, Gentiana lutea,. Ballota, Lonicera
coerulea, og indenfor selve Vortemælkens Slægt hos E. Peplus og
E. Cyparissias””).

Han gik nemlig ud fra den falske Forudsætning, at Han-
blomsterne i hver Gruppe vare stillede i én lodret Række. Vel
er det ikke undgaaet hans udmærkede Iagttagelsesevne, at denne
Række var eller kunde være snarere en Zigzagrække, men han
tilskriver det det gensidige Tryk, som Hanblomsterne åve paa
hverandre, hvad hans Anmærkning i Enum. S. 39 viser).
Han beskriver derfor Hanblomsternes Stilling saaledes (Enum.
S. 36): ,,Verticillatim dispositos esse flores masculos, negari vix
potuerit, verticilli autem adeo approximati sunt ut umbellæ quasi
habitum sistant. Accedit, florum masculorum pedicellos ita esse
distributos , ut omnium verticillorum pedicelli sibi invicem - ante-

positi sint, — nec alterni. . Quisque verticillus: quinque consti-

£) Jeg vil, indtil noget bedre findes, foreslaa dette Navn for saadanne
nopper, der foruden Hovedknoppen komme frem i mange Planters
Bladaksler og sidde paa samme Akse som den. Det er selvfølgelig,
om ogsaa Navnene »gemmæ accessoriæ«, »Beiknospen« , »bourgeons

der iblandt de saakaldte »gemmæ accessoriæ« findes mange, som ikke
egenlig maa regnes herhen, er jeg overbevist om

£%) Enum. S. 26 og S. 39: »Qui autem rå maar verticillorum numerus?
Eodem modo nisi me omnia fallunt, quo . Peplo ramorum verti-

cilli numerum interdum auctum vidimus, ramulis nimirum acces-
SDN inter primarios ramos et folii sanne m prodenntibus. «Se der-
æst Roeper i Linnæa, I, 1826, S. 462—
5 »Flexuosa quidem est insertio digi: masculorum in qualibet
serie — quam flexuositatem tamen ex mutua partium pressione ortam
er

i

85

fuitur fléribus masculis.f Idet han dernæst sammenligner det
fembladede Kopdække med de dåverste fem Stængelblades Krans,
finder han en yderligere Analogi mellem disse Stængelblades
og Dækbladenes Knopper, medens endelig selve Stængelkoppen
(»inflorescentia caulina”) paa en Maade bliver analog med
Hunblomsten. Sammenligningen er rigtig og slaar til i håjere
Grad end Roeper selv formodede, hvilket vidner om hans
geniale Blik. i i

Ved sin Mening om Hanblomster-Gruppernes Oprindelse fra
Udviklingen af Tillægsknopper holder han endnu fast (se ,,Vorgef.
bot. Meinungen%, S. 41 og 44).

Wydler er, som ovenfor (S. 9) blev sagt, den fårste, som
giver den eneste rigtige Forklaringsmaade, at hver Hanblomst-
Gruppe er en Svikkelkvast.

Vi ville betragte disse forskellige Anskuelser lidt nærmere.
Ret interessant ér det da fårst at kaste Blikket tilbage til Payer
og Baillon. Hvis Koppen var en Blomst og Ståydragerne Ståv-
blade, saa maatte Forholdet være det, at vi her have fem sam-
mensatte Ståvblade. At dette ogsaa er Baillons Mening,
fremgaar af hans Sammenligning af Vortemælkens Ståvdragere
med Malvaceernes (se Étude S. 55). Hvilken Forskel findes,
siger han, idet han henviser til Payers Undersågelser og Pl.
VI, Fig. 41, mellem Udviklingen af Ståvdragerne hos. Lavatera
olbia og hos Vortemælken? Han finder, at der ingen Forskel
er. Dette kan jeg dog ikke indråmme; thi efter Payers Pl. VI,
Fig. 14, anlægges Smaabladene (9: Ståvdragerne) paa den nævnte
Plantes sammensatte Ståvblade aabenbart parvis, eller ligeover-
for hinanden paa den fælles Midtribbe; men hos Euphorbia
anlægges de alternerende i Zigzag; hin Udviklingsmaade er
den almindelige hos de finnede Blade, denne er vist meget
sjælden hos Fanerogamerne, —… om den overhovedet fore-
kommer; ialfald er jeg temmelig vis paa, at den ikke. fore-
kommer saa gennemfårt og med saa konstante Forhold, som den
i saa Fald vilde forekomme hos Vortemælken. Atter et Fak-

86

tum, som taler mod Opfattelsen af Koppens Natur som enkelt
Blomst!

Mod Roepers Forklaringsmaade vil jeg dernæst ind=-
vende, at Analoga mangle, idet Tillægsknopper meget sjældent
ere saa talrige som her og dernæst næppe noget Sted ere
fundne fra fårste Færd af stillede i en slig Zigzagrække, som
her hos Vortemælken; ere de stillede saaledes, ere de vist
næppe Tillægsknopper (9: staa ikke paa en og samme Åkse,
den relative Hovedakse), men Knopper, som staa i genetisk For-
hold til hverandre. Hvor Tillægsknopper omtales, finde vi dem
oftest i én lodret Række, eller de kaldes kollaterale;” disse
sidste har jeg mistænkt for ofte næppe at være ægte Tillægs-
knopper. p

Et Tilfælde, som for Roeper vil være et godt Analogon
med Hensyn til den store Mængde af Tillægsknopper, er det,
som Eichler har fremdraget7). Hos Phoradendron-Slægten staa
Blomsterne i 4, 3 eller 5—7—9 alternerende Rækker i Blad-
akslerne, med nedstigende Udviklingsgang, saa at de nederste ere
de mindste. Antallet af Blomster i Rækkerne ere undertiden meget
betydeligt. Eichler ansér her den åverste Blomst, som ofte
har et fra de andre forskelligt Stillingsforhold af Perigonbladene;
for Hovedblomsten, og de åvrige rækkestillede for Tillægsknopper;
Hovedblomsten er den, der fårst kommer frem, og den eneste,
der bliver tilbage, naar hos faablomstrede Arter alle de åvrige
ere svundne bort, . Her have vi altsaa, som hos. Vorte-
mælken, en Mængde Blomster stillede i Rækker indenfor én
Bladaksel. Men der er dog den Forskel, at ingen Phoradendron
har 2 tæt til hinanden liggende Rækker af Blomster, som af-
veksle med hverandre, saaledes. som Vortemælken. Endelig bår
man ogsaa tage Hensyn til, at alle Vortemælkens: Ståvdragere
ved deres Grund ere forenede i en fælles, om end håjst ube-
tydelig, egen Akse, der endog, som det synes af Baillons

£) Se Martius, Flora Brasiliensis, Loranthaceæ auct. A. W. Eichler.

87

Afbildning Pl. I, Fig. 17, undertiden kan blive meget tydelig og
lang. Phoradendron's Blomster ere derimod adskilte og dybt ind-
sænkede i Aksen.. Denne Akse hos Euphorbia, der maa være
en Kædeakse, er nu rigtignok oftest højst ubetydelig og kun
ved stærkere Forstårrelser bliver den nogenlunde synlig. Den
kan vel endog blive saa ubetydelig, at det næppe er muligt at
paavise den.

Det bedste mig bekendte Exempel , som man muligen vilde
anfåre paa, at Tillægsknopper forekomme stillede i to alternerende
Rækker i Bladakslerne og i nedstigende Fålge, ere Knopperne
hos Aristolochia Clematitis. <A. Sipho er det Exempel, der hyp-
pigst anfåres i Haandbågerne paa en Plante med uniseriate
Tillægsknopper i nedstigende Fålge. Hos 4. Clematitis vil man
derimod finde to Rækker med alternerende Led. At disse
Knopper undertiden opfattes som Tillægsknopper”) sés t. Ex. af
Dåll's ,Flora von Baden%, Bd. Il, S. 573, hvor det hedder:
Die Bluthen entspringen in den Achseln der Laubblåtter und
bilden mehr øder minder armblithige Wickeln . . . Ausser der
Inflorescenz entspringt meist auch noch zwischen dieser und dem
Tragblatt ein accessorischer Laubzweig, dessen Blåtter, wie die
der einzeln stehenden Zweige, in Bezug auf ihre Mediane seit-
lich stehen.£

Istedetfor denne Opfattelse vil jeg hellere sætte en anden.

At Blomsterne staa i Svikler er sikkert rigtigt, og at der
er skælformede Blade ved den ydre Grund af Stilkene er flet at
at se. Som Svikler opfattes de af Payer (Organ. S. 431), og
de nævnte Blade angives at være les bractées-méres?, Ståtte-
bladene, for Blomsterne. Samme Opfattelse synes Ascherson

£) Bemærkes bår, at selv svikkelstillede Knopper, hvis Kædeakse er ube-
tydelig, dog af flere Botanikere, maaske ogsaa af Doll, regnes til
»gemmæ accessoriæ«; som det vil fremgaa af Teksten, ansér jeg det
for urigtigt at give Begrebet dette Omfang.

88

at have, dog synes Benævnelsén ,,Vorblatt?+) at antyde, at
han regner de omtalte skælformede Blade med til de Blomsters
: Akse, som de tilsyneladende ståtte. Men for det fårste er der
oftest, og vistnok altid, mere end én Lovbladsknop- mellem Svik-
kelen og Ståttebladet — om end kun én udvikles til Gren —

og de danne, som hosstaaende Fig. 16 viser, en Zigzaglinie,

Fig. 16. 101,

Fig. 16 fremstiller to Blomsters (1 og 2) og seks byreren Knoppers (3—8)
Stilling i en Bladaksel af Aristolochia Clematitis, c. 10 Gange forstårrede. —
Fig. 17. Skematisk Grundrids af bladstillngslorholdene i disse vegetative
rene 1, Il, III og IV ere. fire ng hverandre nedstammende Akser.

1—2 .S. v. ere de udviklede Blade paa Rs Akser. & de uudviklede
abelsns « er saaledes Ages ki Blad paa Akse I og Ståtteblad for
Akse Il, hvis forste Blad skulde staa ved &”. — B er Bladet paa den Akse,

vis Aksel alle st øg "RRSE: tilsyneladende findes.

med tydelig Antidromi af to paa hinanden følgende Led. De
med 4 og 2 betegnede Legemer ere Stilke af to Blomster, ved
hvis Grund de omtalte skælformede Blade tydeligt sés; 3—8 ere
2) »Flora der Provinz Brandenburg«, S. 598: »Blithen mittelgross, in ach-
selståndigen, wenigblathigen, doldenfårmigen Wickeln, welche viel

kurzer als die Blåtter sind, am Grunde des Stiels mit einem sehr
kleinen Vorblatt.«

89

seks vegetative Knopper, hvis A4ste ud til Siden staaende Blad
gennem en jævn Overgangsrække viser sig. homologt med hint
Dækskæl. Paa Blomst 2 er dette nemlig stårre end paa 4, paa
3 større end paa 2, i 4 bliver det endnu mere låvbladsagtigt
og er tydeligt stillet paa Knoppens Akse, paa 5 og de fålgende
nærmer det sig endnu bestemtere til Låvbladene. Men er det
homologt med Dækskællene påa Blomsterne, saa maa disse kaldes
»Forblade” og regnes med til Blomstens Akse. Den hele Sam-
ling af Knopper er derfor en Svikkel og ikke Tillægsknopper paa
Hovedaksen. Men heraf fålger da, at Blomsterne og Knopperne i
Svikkelen ingen synlige Ståtteblade have, og "at Bladstillingsfor-
holdene paa de relative Sideakser ikke ere de, som D ål! angiver
for de ,enkelt staaende Grene”. - (Saadanne ere vist yderst
sjældne; jeg har endnu ikke kunnet undersåge en Bladaksel, uden
at finde flere Knopper i den og i en tydelig Zigzagrække, men
da rigtignok oftest kun én udvikles og bliver til en kraftig Gren,
oversés let de aborterede Knopper ved dens Grund.) Thi saa
maa Åste Blad paa Sideaksen (det usynlige Ståtteblad for Knoppen
af næste Orden, &, &', &” 0.s.v. paa hosstaaende skematiske
Figur) nemlig staa median og ind ad mod Moderaksen, ikke in
Bezug auf ihre Medianlinie seitlich, Men saa bliver der ogsaa
mere Overensstemmelse mellem 4. Clematitis og Å. Sipho, hos
hvilken%) det åste Blad paa Sideaksen har den meget sjældne Diver-
gensvinkel af 180? med Ståttebladet. Foråvrigt antyder Zigzagstil-
lingen, at dette iste Blads Divergensvinkel næppe nøjagtigt vil
være 180?, da vi ellers maatte faa én vandret Række af Knopper.
I Akselen af Forbladet eller åÅste udviklede Blad (1 paa
Fig. 17) sés ofte en Krop, som vel imidlertid sjælden eller aldrig
kommer til Udvikling; men denne Knops Tilstedeværelse turde
ogsaa tyde hen paa, at Baillons ,bractée-mtre% er Blomstens

Forblad. Dette Exempel kan paa engang tjene til at vise, at en

%) Se Bravais, »Disposition des inflorescences« i Ann. des sciences, II
Série, Vol. VII, S. 200 og S. 341; Henry, SE aar GE Neva Acta
Acad. Caes. Leop. Carol. XXII, P. I, S. 222, og Pan XX, 14.

90

omhyggelig og omfattende Undersågelse af ,,gemmæ accessoriæ”
vil kunne bringe interessante Forhold frem, og tillige, hvor van-
skeligt det kan være at adskille en i Svikkel stillet Gruppe af
Knopper fra de rene Tillægsknopper. Knopperne i Bladakslerne
mangle, skønt de sikkert danne Svikler, i den Grad en Kæde-
akse, at man uden videre Eftertanke vil fåres til at anse dem for
siddende i Bladakselen eller snarere ud ad Bladstilkens Grund.
Forådvrigt sér jeg. selv vel forskellige Indvendinger, der kunne
gåres mod min Tydning, og flere vanskelige Forhold, som
bedst kunne klares ved Udviklingshistorien.

Interessant er det ivrigt, at Fig, 16 ligesom er en Illustra-
tion til de af Roeper hos Vortemælken iagttagne Forhold, som
han har anfårt i Enum. S. 42: »Semel in E. stellulata Salzmaunn
loco floris masculi in verticillo qui involucro proximus est, ra-
mulum vidi, foliis duobus oppositis terminatum, inflorescentia
tamen nulla finitumf, Han anfårer det Samme i. ,,Vorgef… bot.
MeinungenY S. 45; men medens han mener, at det, at ,ein Blatt-
zweiglein die Stelle einer åussersten (der Hiille zunåchst stehen-
den), zuletzt sich entfaltenden (also nach Wydlers Ansicht an
dem Wickel zu høåchst stehenden) månnlichen Blume vertritt%é,
er et Forhold, som ståtter hans Anskuelse, forekommer det
mig, at det ligesaa godt kan tages til Indtægt for Wydlers.

Bravais henregner (Ann. d. sc, 2 Sér., VII, S. 344). de
to Rækker Tillægsknopper hos Åristolochia Clematitis under sine
»cimes sériales simples"; mig forekomme de at være en tydelig
»cime scorpioide”; eller hvad han i samme Afhandling kalder
»Cime sériale composée" hos Thalictrum aquilegifolium og Gentiana
lutea.

Tillægsknoppernes Natur, Spiral- og Blad-Stillingsforhold
0.s.v. ere idvrigt lidet undersågte; Damaskinos og Bour-
geois give kun en Fortegnelse over de Planter, hos. hvilke
de have iagttaget saadanne%); Roeper (Linnæa, I, S. 462),

£) Se Bull. de la Société bot. de Fr., V, 1858, S. 598: »Des boeurgeons
axillaires: multiples dans les Dicotylédones«.

91

Guillard+) og Henry (i Knospenbilder) give heller ikke mange
Oplysninger. Saa har Wydler>+%) og Bravais>%%) grundigere
Undersøgelser. I

Det forekommer mig, at der endnu er meget at klare
med Hensyn til ,Tillægsknoppernes£ virkelige Natur, hvor om-
fattende dette Navn bår være,. om det skal indbefatte baade de
Knopper, som ere stillede lateralt og de, der ere stillede verti-
kalt med Hensyn til Hovedknoppen, fremdeles med Hensyn til
Bravais's ,cimes sérialesf 0. s.v., og at Udviklingshistorien- her
vil komme til at spille en vigtig Rolle, Bravais's »gemmes
accessoires" ere næsten alle Knopper, som staa i genetisk For-
hold til Hovedknoppen og hverandre; — herefter vilde Roeper
altsaa kunne kalde sine ,ygemmæ accessoriæ” hos Vortemælken
saaledes med Rette, men han antager aabenbart ikke et. sligt
genetisk Forhold —; mig forekommer det, at Navnet ,gemmæ
accessoriæ” bør reserveres de Knopper, der findes flere end én
i en Bladaksel og staa paa en og samme Akse som. Hoved-
knoppen, nemlig selve Hovedaksen.

Bliver det saaledes vanskeligt at finde Beviser og Analogier
for Roepers Anskuelse, bliver det saa meget lettere for Wydlers.
Denne kom til sin Slutning ved Betragtning af Hanblomsternes
Stillingsforhøold og Udspringsøorden (Zigzagstillingen og den ned-
stigende Ordensfålge) i den helt udviklede Kop; han henviser
til den slaaende Lighed i denne Henseende med Svikkelen hos
Aphanes arvensis og Cynoglossum. Han paapeger endnu bestem-
tere end Roeper kunde gåre det, den store Overensstemmelse
i Forgreningsmaade mellem Blomstergrenene og Hanblomster-
standene: hine ere Kvaste, der ofte gaa over i Svikler; disse
ere altid Svikler. Hertil kan endnu føjes, at de hos Calycopeplus
og Anthostema ogsaa synes at kunne være ægte Gaffelkvaste, der
gaa over i Svikkelkvaste (se ovenfor). Han kunde ogsaa, lige-

+) Bulletin de la Soc. bot. de era IV, S. 937.
+%) Botanische Zeitung, 1843, S. 2
45%) Ann. des sciences, II Sér., Ar ik, 340.

92

som A. L. Jussieu (se Citatet ovenfor S. 3), have henvist til
den Tidsforskel, der er mellem Udspringet af to til samme Svikkel
hårende Blomster; thi deri fjerner Svikkelkvasten sig aabenbart
fra en almindelig toakset akropetal Blomsterstand, at der er en
langt betydeligere Forskel i Udviklingsgraden mellem dens enkelte
Blomster; " derfor har jeg ved organogenetiske Undersågelser
kunnet" finde de vigtigste Udviklingstrin af Blomsten - indenfor
et Antal af kun en 6—8 efter hverandre fålgende Blomster i
samme Svikkel (t. Ex. hos Scopolia atropoides, se Bot. Tidsskr.
Bd. Ill; se ogsaa Symphytum, Tab. III, Fig. 86).

Sammenlignes Udviklingshistorien af en utvivisom Svikkel,
t, Ex, hos en Borraginé, med Vortemælk-Sviklens, vil man finde
Ligheden saa fuldstændig som man kan ånske. Paa Tab. III
findes i Fig. 84 Udviklingen af en Svikkel af Echium plantagineum.
Den med I betegnede Dannelse er den ældste af de tegnede
Blomster; det fårste Blad paa denne Blomsts Akse er det med
8! betegnede; dette Blad er Ståtteblad for en Knop, af hvilken
Blomst ll udvikler sig. Denne Blomsts Akse bærer endnu. kun fål-
gende Blade: Forbladet 8? og dernæst i bagomgaaende Spiral alle
Bægerblade i tydelig aftagende Udviklingsgrad med Divergens ”%;5.
Forbladet 8? er Ståtteblad for en Knop, af hvilken Blomst Ill
udvikler sig med sit Forblad $?; kun dens åste Bægerblad er
anlagt. Forblad' 8? er atter Ståtteblad for den Knop, hvoraf
Blomst IV udvikler sig; denne har ingen andre Blade end For-
bladet 87, idet selve Blomsten kun er en hvælvet Cellemasse.
Endelig sés 8" ståtte en stor mere end halvkugleformet meriste-
matisk Cellemasse, som i sig skjuler Anlæg til dte Akse og den
af dens Forblad ståttede Akselknop.

Symphytum giver et andet Exempel paa en Svikkeludvikling,
"som deri er forskellig fra Echium's, at den mangler Dækbladene,
hvilket imidlertid aldeles ikke forandrer Bægerbladenes Stil-
lingsforhold. I Fig. 86 og 87 (Tab. III) er en Svikkel fremstillet
sét forfra og fra Siden. Fig. 86 vil være let at forstaa, efter at
Fig. 84 er gennemgaaet. Alle Akserne staa i genetisk Forhold

93

til hverandre, I er Moderaksen for II, H for HI 0. s.v. .Bæger-
bladenes Spiraler ere angivne ved Tallene 4—5. I den åverste
Blomst, I, ere Bæger-, Kron- og Ståvblade anlagte, i II kun
Bægerbladene, i III ligesaa kun disse i mindre Udvikling, i IV
kun Åste Bægerblad og i V og VI slet ingen Blade. Et af Svik-
kelens væsenligste Mærker, Antidromien af to paa hinanden fålgende
Blomster, er overmaade tydeligt udtalt, og naar vi undtage dette
Kendemærke, som vi naturligvis ikke kunne genfinde hos Vorte-
mælken, er alt det &vrige ens. Sammenligne vi endelig Fig. 87
med Fig. 82, der begge fremstille Sidebilleder af Svikler hos
Symphytum og Euphorbia, vil man heller ingen anden Uoverens-
stemmelse finde, end den, som de respektive Blomsters særlige
Bygniugsforhold medfåre; en håjst ubetydelig fælles Akse, æn
Kædeakse eller et Sympodium, sés paa begge Steder.

Lægges nu til alle de anførte Grunde endelig den, at de
ovenfor omtalte konstante Forhold i Spiralen af en Svikkels
iste Blomst til hver af de fire andre Svikler og til Spiralen i
hele Koppen bedre stemme med en Svikkels Natur end med
Tillægsknoppers, og tilsidst at Calycopeplus og Anthostema efter
selve Baillons Fremstilling (se ovenfor S. 62 og 63) have tyde-
lige Hanblomst-Svikler, kan der, haaber jeg, ikke blive nøgen-
somhelst Tvivl tilbage for Euphorbia's Vedkommende. Det vil
Baillon ogsaa gaa ind paa, naar det er bevist, at Koppen er
en Blomsterstand, eftersom han (Étude S. 52) selv erklærer
»une grappe de cymes? for den Blomsterstand, der i saa Fald
er la seule possiblet,

Ganske interessant er det at opspore analoge Forgrenings-
maader i helt forskellige Familier, Saaledes have Euphorbia og
Solanum nigrum, skånt tilsyneladende saa forskellige, dog i
Grundtrækkene den samme Forgrening. Hovedaksen afsluttes hos
denne Plante ligesom hos Vortemælken med en Blomst, her en
tvekånnet, fuldt udviklet, hist en fattig Hunblomst. Af Knopperne
i Stængelbladenes Aksler er det de nederste og navnlig .Kim-
bladenes, der straks udvikle sig til kraftige Grene, og ligesom

&

94

hos Vortemælken danne Gentagelser af Hovedaksen, og dernæst
ere de åverste to til tre Grene under Blomsterstanden ligeledes
meget kraftige og blive Blomstergrene. Hver af disse ligner
Vortemælkens i at have to Forblade, af hvilke det 2dets (n's)
Knop hurtigt bliver den fremmeligste, og af hvilke det første (m)
vender ind mod Bedstemoderaksen. Blomstergrenene afsluttes
af en Blomst og af en Svikkelkvast uden Dækblade, hvis Blom-
stertilke endog ere artikulerede omtrent som Vortemælkens. For-
skellen er altsaa væsenlig kun den, naar man sér bort fra de
meget regelmæssigt forekommende Forskydninger og Sammenvoks-
ninger mellem Endeblomsten og 2Zdet Forblads Gren, at Nat-
skyggen kun har én Svikkel under sin Endeblomst, men Vorte-
mælken fem, og at Spiralen i hins Blomstergren er bagom-
gaaende, men i dennes foromgaaende.

Et Blik paa de to hosstaaende Figurer, som fremstille Grund-
planerne af Natskyggens og Vortemælkens Forgrening, vil vise
den støre Overensstemmelse (se Fig. 18 og 49).

Efter denne lille Digression vende vi tilbage til Vortemælken.

Paa Antholyser af Koppen har Roeper iagttaget, at de
delvis ganske frie Kopdækblade ståttede Knipper af Hanblomster.
Selv i Akslerne af Forbladene har han sét saadanne, især naar
disse bare Kirtler paa deres Rande og nærmede sig til de egen-
lige Kopdækblade. Jeg har sét et lignende Tilfælde paa en
Stængelkop af E. Esula, hvis syv Kopdækblade vare sammen-
voksne, medens et ottende stod frit udenfor og i sin Aksel ståt-
tede en Dannelse, paa hvilken med Sikkerhed kunde sés en Ståv-
knap. Ogsaa saadanne Tilfælde tale for Blomsterstandsnaturen

af Vortemælkens Kop (se Roeper ,,Vorgef. bot. Mein.£, S. 42).

Kopskællene. Nærmest knyttede til Hanblomsterne ere Kop-
skællene. Til de forskellige Tider og af de forskellige Bota-
nikere ere Kopskællene blevne opfattede paa håjst forskellig

Maade. Hos Adanson vare de Kronblade, hos Lamarck,

sa Hi seller os een SSR ERE

Fig. 18.
BD m DN
er
69
nm
I 4
»|06 hp (EN

i SD i
ad ea mm
C.E sa ME DG i 1
| % i BL EOTN ån
FRE EN
FL
n 00
ES OT EET DENE GØRES SS ERE TES SED:
Ar 4
SJSGE
Grundrids af en eee SA NE Blomstergren hos Solanum nigrum.
og n ere Iiste og det F ; 0 er det aborterede Forblad, som ståtter
Svikkelens i1ste Blomst, og kede vil modsvare iste Kopdækblad i Vorte-
mælkskoppen. 1—5 ere Bægerbladene i Blomsterne. I er den Hovedaksen

afsluttende Blomst, II de tre Blomster paa de iste Sideakser, III er Side-

akserne af 2den Orden o0.s.v. Bemærkes maa, at Stillingen af Frugtbladene

er angivet efter Analogi, ikke efter Iagttagelse. De punkterede rette Linier
de de sammenvoksende Akser.

Fig. 19

X

. Grundrids af en Kvast (med to Forblade) hos en Vortemælk. De med 1—5
betegnede Blade er Kopdækblade; de skraverede Legemer mellem dem
Kirtlerne

96

Richard, Aug. Pyr. De Candolle v. fl. Hanblomsternes Bæ-
gere, hos Rob. Brown, Wydler, Boissier, Klotzsch 0, fl.
ere de ,bracteæ" eller ,bracteolæf eller ,,Vorblåttchen£, hos
Roeper Hanblomsternes Forblade eller Knopkimblade. Alle
disse Botanikere gåre dem altsaa til morfologiske Grundorganer,
men ogsaa her fjerne Payer og Baillon sig fra Flertallet, idet
de gåre dem til rene Discusdannelser.

De to sidste Botanikere lægge, som omtalt, Vægten alene
paa deres sene Udviklingstid; hvad Betydning, der maa tillægges
denne, er omtalt. Fra den Side kan deres morfologiske Selv-
stændighed ikke angribes.

At Kopskællene aldeles mangle Kar eller Karceller mod-
beviser heller ikke deres Bladnatur. Mange Dækblade, Aksel-
blade, golde Ståvdragere, t. Ex. hos visse Kurvblomster, mangle
dem ogsaa, og ere dog gode Blade.

Hvad der leder til at betragte dem som Dækblade, hørende
til Hanblomst-Sviklerne, er deres Stillingsforhold ved Sviklernes
Sider, hvor man skunde vente Dækbladene (cfr. Fig. 84 paa
Tab. Ill). Undertiden synes der virkelig ogsaa at være to
Rækker af Kopskæl mellem to Svikler, hvoraf altsaa den ene
kunde regnes til den ene, den anden til den anden Svikkel (se
ovenfor S. 50).

Dernæst peger Analogien med .Anthostema og Calycopeplus
samme Sted hen. Ligesaa de forskellige Abnormitetstilfælde,
som ere omtalte (S. 75), og i hvilke de bære Kirtler ligesom
Kopdækbladene, og altsaa i deres Grundnatur vise sig homologe
med disse.

Dog tår jeg alligevel ikke uden videre betragte dem som
Dækblade i Hanblomstsviklerne; naar jeg betænker, at der ofte
kun staar 41 Kopskæl mellem to Svikler og det ikke engang
mellem de ældste Hanblomster i disse, men ofte tæt nede ved
Kopdækket eller endog lidt op paa dette, at de hos andre Arter
ere tilstede i håjst ubestemt Mængde og Antal og slet ikke staa

bestemt eller nøjagtigt hver ved sin Blomsts Grund, hvad de som-

97

ægte Dækblade burde gåre, at de, som Fig. 77 og 78, Tab. III,
vise, vise den stårste Tilbojelighed til uden Orden at dele sig
i Flige og Lapper, ofte helt til renen bliver jeg meget i Tvivl
om deres ægte Bladnatur.

Jeg vil foretrække at sætte dem i Klasse med en Mængde
andre Dannelser af vaklende og tvivlsom Natur, som staa midt
imellem Phyllomer og Trichomer, og vel nærmest ere at opfatte
som Trichomer, der udvikle sig paa morfologiske Grundorganers,
navnlig Blades eller Bladkredses Pladser, og paa en Maade blive
Ækvivalenter for disse. Herhen hårer t. Ex. Compositeernes Fnok.
Det kan vel ikke betvivles, at man, naar man sér hen til de
nærstaaende Familier, til Bladstillingsforholdene i selve Blomsten,
til de mangfoldige Monstrositeter, som ere iagttagne, maa antage
det for lige saa afgjort en Sag, at det ligger i Bygningsplanen
hos denne Familie at have Bæger, som det ligger i Irideernes
Bygningsplan at bave seks Stovdragere, skønt Ingen endnu har
sét Spor til de inderste tre af disse; materielt ere de ikke til-
stede, men ideelt sés de tydeligt og hævde deres Plads lige saa
godt, som om de virkelig havde været der. Men paa Bægerets
Plads staar hos Compositeerne Fnokken. I nogle Tilfælde træder
den op som fem udelte Skæl, der alternere med Kronbladene,
og man tror at se et virkeligt Bæger; i andre Tilfælde se vi fem
Knipper af Haar eller Børster i deres Sted, og herfra er der en
let Overgang til de Tilfælde, hvor Bægerbladene helt opgive deres
Selvstændighed og utallige Trichomer uden Orden indtage Bæ-
gerets Plads.

Et andet Analogon kan maaske findes i Avnerne og Dæk-
skællene paa Kurvlejet. I nogle Tilfælde kunne Kurvdækkets
Blade bestemt forfålges ind i Kurven som Ståtteblade for Blom-
sterne og opstaa ydeutlich fruher als die Blithen selbst, oder
ver aa scheinbar gleichzeitig mit ihnen%%); hos andre, som
Fy) Koehneé: oe Bluthenentwicklung bei den Compositen«. Berlin
1869. En værdifuld Afhandling, af hvilken de fleste Data, som her
anføres om denne Familie, ere tagne.

98

Gaillardia, opstaar omtrent paa den Tid, da Æget anlægges, en
Bårste foran hver Blomst paa det Sted, hvor Dækbladet ellers
har sin Plads, og muligt er det dette selv. Men nu træffe vi
andre, som Cynareerne, hvor der paa Dækbladets Plads og mellem
Blomsterne udvikler sig en Mængde Børster uden Orden. De
ere efter min Opfattelse Trichomer, som ere Ækvivalenter for
Dækbladene.

Hos Typha er Udviklingen efter Rohrbachs Beskrivelse=)
saaledes: ,,Die zu Zweigen werdenden (oa: weiblichen Bluthenan-
lagen) entwickeln erst in akropetaler Folge zweizeilig gestellte
Seitenhåcker, die dann selbst denselben Entwicklungsgang wie
die Einzelblithen verfolgen. Dieselben bilden zuerst an ihrer
Basis eine unbestimmte Anzahl Haare, die man als
Stellvertreter eines Perigons deuten muss?.

Her er altsaa atter analoge Forhold. — Mon ikke det
børsteformede Blomsterdække hos mange Cyperaceer (Rhynco-
spora, Ériophorum 0.s.v.) vil være at tyde paa samme Maade?
lfilge Payers Undersågelser (Organ. S. 698) opstaa Bårsterne
hos Eriophorum polystachyum længe efter Ståvdragere og Ståvvej
"paa en under Blomsten værende Valk, der godt kan modsvare
Blomsterdækket. Fremdeles kunne vi minde om Piggene og
Haarene hos Cacteerne, der fremkomme paa Akselknoppers Pladser.
Græssenes »lodiculæ' kunne endelig ogsaa nævnes; de opstaa
som bekendt efter Slåvdragerne og vist ogsaa ofte efter Stov-
vejen, og de ere uden Kar, men da de staa paa en Plads, hvor
man kan vente Perigonblade, blive de vistnok rigtigst at tyde
som saadanne.

Det er, som man sér, især Blomsterstande med tæt sam-
mentrængte Blomster, i hvilke vi finde slige Trichomdannelser,

som vakle imellem ægte Blade og ægte Haar.

+) »Uber die europåischen Arten der Gattung rul Verhandl. d. bot.
Vereins f. d. Provinz Brandenburg, 1869,

SKA EN Se else er ls SENDE me nd TIN SEEST Eks DS SK SÅ DAT DEN SES SES RE SSR SER SES EE RER SES AE ED es

99

Hunblomsten. At den stilkede Ståvvej i Koppens Midte er
en Hunblomst fålger efter det Foregaaende af sig selv.

Hvad angaar dens Blomsterdække, da finde vi hos nogle
Arter, som E. Lathyris, næppe Spor til nogen Valkdannelse
under Frugtkuden. Hos andre danner der sig der en Valk, som
kan være utydelig lappet eller tydelig 3—6 lappet. Kunths
Euphorbia calyculata har et ,ovarium calyculo irregulariter tripar-
tito glabro eumque triplo superansf (Nov. Gen. et Spec. II);
tydeligt Blomsterdække findes efter Ad. Jussieu fremdeles hos
E, palustris, E. Peplis, E. ”cæspitosa, hos hvilken sidste det er
saa stort, at det naar halvt op paa Frugtknuden. Tages der-
næst Hensyn til Calycopeplus og Anthostema, da genfinde vi det
vel udviklet og med tydelige Lapper (seks hos den fårste, tre
til fem (efter Baillon) hos den sidste). Jvfr, ogsaa ovenfor S. 5.

Om dette Bægers Udvikling er ovenfor (S. 46 og 66) talt;
jeg har der fremhævet, at jeg ingen afgårende Grunde finder" for
med Payer og Baillon at betragte det som Discusdannelse.
Vil man med de samme to Botanikere betragte Anthostema's som
Bæger, kunne vi ingensteds sætte Grænsen, men maa ogsaa be-
tragte de svage Valke hos vore almindelige Vortemælks-Arter
som Bægere.

En lignende Bægerudvikling kunne vi ogsaa træffe andetsteds
(t. Ex. hos Valerianeæ>), Dipsaceæ%"), Compositæz==), Rubiaceæt).

Om Bægerbladenes Stillingsforhold til Frugtbladene se Rob.
Brown (ovenfor citeret, S. 5) og Baillons Pl. I, Fig. 28 og
Fig. 34. han

Da Frugtbladenes Stillingsforhold mod Kopdækbladene oven-
for (S. 47 og S. 48) ere gennemgaaede, er dermed nu ogsaa
Stillingen af Hunblomstens Bæger angivet.

+) Payer, Organ. S. 625, Buchenau, »Die Blithenentwickelung einiger
Dipsaceen, Valerianeen und Compositen«.
ff) Payér, I. c. S. 630, etøghieobe i c.

+%%) Payer, l. c. S. 637, Buchen , Koehne, »Uber Blithenent-
wickelung bei den Srnndirs råde 1869.
HH Payer, i €., S. 633:

100

For jeg forlader Hunblomsten, maa jeg omtale nogle Be-
mærkninger af A. Guillard%). Han synes at have undersågt
Udviklingen og siger, at Ståvvejen udvikler sig får Ståvdragerne,
»Ce qui révéle une cyme et ne peut convenir å une fleur, Jeg
maa naturligvis benægte Rigtigheden af denne lagttagelse. Han
anforer ogsaa, at ,Vétamine ne fait pas trachée avant Povaire ce
qui est contraire å Tune des lois les plus générales de 1”organo-
graphie”. Ogsaa dette er næppe rigtigt. Udviklingen af Kar-
strængene er nemlig fålgende. sFårst bemærkes en kraftig
Stræng i hvert af en Blomstergrens io Forblade, længe får der
er Spor til Strænge i Koppen, der endog kan blive 'saa vidt

udviklet, at Ægene ere anlagte og Kopskællene store, får Strænge

bemærkes. Derpaa sés fem Strænge udvikle sig fra Koppens

Grund og forlænge. sig op i Kopdækket som Kopdækbladenes
Midtribber. Deres Forbindelse med Forbladenes Strænge er mig
ikke klar. Kopdækkets Kirtler ere paa denne Tid oftest allerede
store. Om Strængenes Forgreningsmaade i Kopdækket er talt.
Efter dem opstaa Strængene i Hanblomsterne, om hvilke lige-
ledes er talt, og ganske kort Tid efter dem de tre Strænge i
Hunblomstens Stilk, som ved dennes åverste Ende båje sig
næsten vandret udad for straks efter i en Bue at låbe op langs
Frugtbladenes Rygsåm som Midtribbe. De forlænge sig derfra
videre op i Griflerne og klåve sig endelig i to Grene, én til
hvert Ar (se Tab. II, Fig. 51). Lidt længere hen bemærkes
ogsaa i Frugtknudens Midisåjle Strænge, som ved dennes Grund

anastomosere med de tre Frugtbladstrænge.

Om Ægenes Udvikling er ovenfor talt. De forekomme mig
saa utvivlsomt at være Frugtbladenes Akselknopper, at jeg ikke
kan andet end anse dem derfor. Om Roepers besynderlige
Mening er ovenfor (S. 76) talt.

%) Se Bulletin de la Société bot. de France, V, 1858, S. 727: »Ombelli-
féres tératiques«,

SEE RE REE Er Er ERE ER EN ENE ETT

101

Endnu skal blot tilfåjes, at medens Organerne i Vortemælks-
koppen anlægges i akropetal Følge, sker Blomstringen for saa
vidt i basipetal Fålge, som Hunblomsten er den, der fårst
blomstrer og udfolder sine Ar, fårend nogen Hanblomst endnu
er vokset op over Kopdækket. Koppen er altsaa proterogyn.
I hvad Forhold dette og Kirtlernes Udvikling staar til Befrugtning
ved Insekthjælp, har jeg ikke undersågt.

Jeg har i det Foregaaende i det Enkelte gennemgaaet Udvik-
lingen af Euphorbia-Koppen og dernæst dråftet de Spørgsmaal,
hvortil alle dens enkelte Dele gave Anledning. 'Tydningen af den
hele Kop fålger af dette og af, hvad der foråvrigt er blevet
anfårt, navnlig Analogierne med Calycopeplus og Anthostema.

Sammenstilles Resultaterne ere de altsaa disse:

1. Euphorbia's Kop er en Blomsterstand, dannet af
(typisk) fem Svikkelkvaste af Hanblomster og en
Aksen afsluttende Hunblomst.

Kopdækket dannes af fem sammenvoksne Dæk-
blade, som ere Ståtteblade for Hanblomst-Svi.k-

ie,

lerne.

ca

Kirtlerne paa Kopdækranden ere rene Nektarie-
dannelser uden morfologisk Selvstændighed.
Hanblomsterne ere tilleddede til deres Stilk,

någne og enhannede. Stivdrageren er Akse-

rug

organ. i

Hanblomstsviklerne have ingen ægte Dækblade,
men mellem dem findes Trichomer (Kopskællene)
som Ækvivalenter for Dækblade.

Hunblomsten er stilket og hår et mere eller

mindre tydeligt enkelt Blomsterdække.

Pk

=

Saaledes giver Vortemælken os et Exempel paa den simp-
lesteBlomst i den mest komplicerede Blomsterstand,

102

en Blomsterstand, der som Kurven har optaget meget af den
ægte Blomsts Væsen i sig; intet Under derfor, at Adolphe
Brongniart kan sige%): la fleur des Euphorbes présente une
organisation si anomale qu'elle se préte å des explications trés-
diverses”,. Jeg tår vist heller ikke smigre mig med, at Diskus-
sionen nu skulde være afsluttet; dog er jeg vis paa, at Hoved-
punkterne ville staa fast. Det bår her fremhæves, at Eu-
phorbia viser sig at være i Samklang med hele Euphorbiaceernes
Familie i at have særkånnede Blomster, og at vi hos denne
ofte ville finde, at Hunblomsterne i den begrænsede Blomster-
stand netop indtage de centrale, Hanblomsterne de perifere
Pladser, paa mange Steder netop stillede i Kvaste eller deraf
afledede Blomsterstande. Guillard siger (1. c. S. 729), at der
i Euphorbiaceernes Familie er ,trente genres, lesquelles portent
cyme bisexuelle avec la fleur carpellée au centre. Cette cyme
est un caractére spéciale de la famille£, Fra dette almindeligere
Synspunkt er det sikkert ogsaa, at Monotaxis, som man såå

oftez+) sér anfårt som Analogon for Euphorbia, kan fremhæves.

Vortemælkens Historie er i flere Henseender meget lærerig.
Den viser os t, Ex. hvorledes en ensidig Benyttelse af Udvik-
lingshistoriens Resultater fårer paa Afveje, og hvor magteslås
denne saa lovpriste Methode ofte er. Indfort af Rob. Brown
som videnskabelig Undersågelsesmethode, dernæst udraabt af
Schleiden som det eneste saliggårende Studium i Botaniken,
se vi den endnu af Payer og Baillon tildeles en Betydning

som den Dommer, der i alle Tilfælde alene vil kunne afgåre

%) Rapport sur les progræs de la botanique phytographique. Paris 1858,
S125:

2%) Se Lindley's Vegetable Kingdom, Edit. III, S. 275; Schnizlein's
Iconographia familiarum; Areschoug's Udgave af von Dibens Hand-
bok i Våxtrikets naturliga Familjer, S, 287.

403

Tvivl og klare vanskelige morfologiske Spørgsmaal. En saadan
Betydning har Udviklingshistorien ikke og vil den næppe nogen-
sinde faa; den lader os, som netop Euphorbia viser, paa mange
Punkter i Stikken, og giver Resultater, hvis Urigtighed Morfo-
logien og Analogien tydeligt vise; den paaviser os t. Ex. ikke
"de ikke-udviklede Blade eller Bladkredse, som vi paa anden
Maade belæres om ideelt ere tilstede og gåre sig gældende,
skånt der materielt ikke er Spor af dem. SFårst ståtiet af de
komparative Undersågelser og atter stittende dem, faar Udvik-
lingshistorien sin rette og ingenlunde ringe Værdi.

Vortemælkens Historie giver ogsaa et Vink til alle dem, der
vente sig Vidundere af Anatomien og Udviklingshistorien med
Hensyn til Botanikens Fremme, særligt med Hensyn til Opfat-
telsen af hele det naturlige System, og som med et ringeagtende
Skuldertræk kaste Vrag paa Herbarierne og Beskæftigelsen med
dem. Rob. Brown, der dog var ,Håsamler? og arbejdede
med det tårre ,,Hå”, kom uden Mikroskop og uden at publicere
en eneste Tegning til langt værdifuldere og varigere Resultater
med Hensyn til Vortemælks-Koppen end de franske Organogene-
tikere med deres Mikroskoper og pragtfulde Kobbertavler. Havde
vi ikke kunnet takke ,,Håsamlerne% for, at vi nu i Europas Her-
barier besidde nogle tårre Stumper af Anthostema og Calycopeplus,
vilde vore Resultater med Hensyn til Forstaaelsen af Vortemælkens
Kop langt fra have den Sikkerhed, som de nu have, ja vi vilde
maaske af Udviklingshistorien være forledte til at opfatte Euphorbia
som en Slægt, der fjerner sig fra den Aand, som ellers går sig
gældende gennem hele Euphorbiaceernes Familie.

Vi lære fremdeles af Vortemælkens Historie, at hvad det
kommer an paa her, som overalt i Naturforskningen, ikke saa
meget er Midlerne, hvormed der arbejdes, som især Maaden
hvorpaa. 1 Euphorbia's Historie .se vi paa den ene Side Mænd,
hvis Arbejder vidne om, at de næppe have brugt Mikroskopet i
nogen håj Grad, men have nåjedes med en simpel Lupe til at

forstærke det legemlige Øjes Sekraft, og fra hvis Haand vi ikke

104

have pragtfulde Kobbertavler med smukt udfårte Tegninger, ja
knap nok Tegninger overhovedet. Paa den anden Side se vi
Mikroskop og Dissektionskniv anvendte i Aaringer, og det ,,Kunst-
neriske% i Tegning og Stik af disse Mænd drevet til et Håjde-
punkt. Men hvilken Forskel er der ikke mellem deres og Rob.
Browns Resultater med Hensyn til Sandhed og Paalidelighed!
Vi se her slaaende, at hvad det til enhver Tid og Sted kommer +
an paa er, foruden Samvittighedsfuldhed i Undersågelsen, fårst og
fremmest det Aandens Øje, med hvilket der sés, det geniale
Blik, som hverken fålger med Øvelse i at bruge Mikroskop og
Tegnepen, eller som uundgaaeligt behåver disse Midler for at
frembringe store og urokkelige Resultater, den Takt og det Greb
paa det Relte, som er et Kendemærke for den virkelig kaldede
Naturforsker. Lamarck, Jussieu'erne, Rob. Brown, Roeper
og Wydler ere saadanne Genier, hvis Resultater i Naturforsk-
ningen ville staa urokkede i deres Grundtræk, om end Smaating
kunne være at rette; som alle Mennesker kunne de tage fejl og
have de vel ogsaa alle taget fejl, men selv gennem Fejltagelserne
vil Genialiteten aabenbare sig, og selv ved dem vil Videnskaben
ofte fremmes meget mere end ved Andres smaalige, om end
nåjagtige Undersågelser.

Forklaring af Figurerne.

Følgende Betegnelser have paa alle Figurer samme Betydning, nemlig:

m er iste Forblad paa en Blomstergren.

nn -
o -
b-
k2 -

se
UI

-

i
|

,
1

3die — —
m's KNKSIKNER.
n's Akselknop.
Kop SEN "igek
Kopdækkets Flig
Kopskælene,
cd , Hanblomsterne i Svikle
HT, IV, V. de fem Svikler eller beiktileslel i Koppen.

2. Hunblomsten.
ov, Ægene.

Fig.

—

Fab. E
Alle Figurer hentede fra Euphorbia Peplus L.

1. En venenree Stængelspids med seks Blade (1—6). Sét oven-

val ne ne, med fem Blade (1—5), af hvilke de åverste have
Akselknopper, Anlæg til Blomstergrene. $?
3: "4 Thena de Stængelspids med seks Binda | (1—6); RE sjette er
ækblad, og dets Akselknop, I, Svikkelanlæ:
å. Stængelspiis med seks Blade, af hvilke de to Sluse imidlertid
kun s nedenfor deres Akselknopper, I og II. Vækst-
kedlen. Sa hvilken disse to sés, er det ikke lykkedes mig at
mstille saa stejl, som den burde være. &%/,.
5; fer re sét lidt fra faug Blad 2 og 3 sés tilligemed
ra Akselknopper; af 1 er kun Akselknoppen antydet. sg oppens
e Sv pr) ere synlige, rn af Bladene 4, 5, 6 og 7 (Kop-
i lad OA:

—7. Sammen bb Præparater. En Stængelspids med Svikkel-
anlæg (I, II) i Akslerne af Bladene 5 og 6. & er de med Svikkel-
anlægene homologe KRrener til Blomstergrene i de nedenfor-
staaende Blades Aksler

8. En Stængelspids med Slangelkopgee helt udviklet. 8%.

106

Fig. 9—10. En srekep forfra og bagfra. To Svikler med Dækblade ere
anlagte. 195/,,

(— 9—10, 11—95, 16—17, 18—19, 20—21 forestille Akselknopperne fra
de fem åverste Forrnenen paa en og samme Plante; de forste
ere de lavest stillede).

— 11. Knop til en SKE [fra Akselen af et ?det Forblad. "95/,,

— 12. Knop til en Blomstergren, fra Akselen af iste Forblad af samme

ren som Fi

— 13. Knop til en Blomstergren i et ældre Udviklingstrin. g

— 14—15. En ung Grenkop forfra og bagfra. Alle Hr anlagte. 95/1.

— 16—17. En lignende, fremmeligere, forfra og bag uk De

— 18—19. En lignende, endnu fremmeligere, forfra og SMD Bye

— 20—21. En lignende, endnu videre udviklet, forfra og bagfra. ?5/,.

— 22. Stykke af en Kop, betragtet indenfra; der sés tre Svikler, hver
indeholdende ng Hanblomster; mellem dem Kopskællene og bag
dem Kopdækket. 7%,.

— 23. En ung Bunblomst i Længdesnit.
BR Ære 05,

— 25. En Stængelspids med fem Blade i —… af hvilké det åverste
ståtter en Knop (&). 89%/,.

== 26. Et Æg: 4;

— 27. gg: åverste men en Hunblomst i Længdesnit. Hårer til samme

Kop som og
— 28. Et Stykke af bede af et Kopdække med to Flige og to Kirtler.
— 29. ToSvikler med tre og fire Hanblomster. Mellem dem et Kopskæl.
— 30. En Del af en Kop, sét indenfra, Der sés Dele af fire Svikler, og
fem Kopflige. 8%,

Tab. IL,
Alle Figurer fra Euphorbia Lathyris L.

— 31. Spidsen af en Stængel. De fire åverste ener til Blomster-
grene (de fire skærmstillede) sés i k7—%? må .… Af Stængel-
koppen ere kun to Svikkelanlæg synlige (1 o D. syg:

— 32—35. En Stængelkop fra tre forskellige kap og ovenfra. ler
forste Svikkelpar, II en Svikkel af det Par. I Fig. 35 sés de to
åverste Horesmne Akselknopper korsstillede med iste Svikkel-
par. Fig. 35 ved Forstårrelse 35/1, de andre omtrent "5/1.

— 36. En Maden kasafl fra. Siden. 29%.

"— 37—38. En tredie Stængelkop fra Siden og ovenfra. 19/;.

— 39—42. En Bøde Stængelkop ovenfra og fra tre Sider. 39 forst. 2/1,
40—42 c B i Fig. 39 er Knoppen fra ER len af et af de
to åverste Sinagelbiade: dens Svikkel I er anla

— 43. AÅ er en ung Grenkop, sét forfra. B en Elan yngre fra det
ste etnliee nedenunder stillede Blads Aksel. 4

— åå. Er Fig. 48 A, sét bagfra. %/,.

107

Fig. mp Fire Æg mg ly rekte blee area 47 og 48 forst. 39/,.
— 49. les

|

n halv udvoksen Stæ

50. ng Grenkop ovenfra. mej

En af Griflerne med de to Arme;. viser SEE knas

En Svikkel med syv H Re fra Siden.
sva ryk

53. En Saren: forfra. Under

En Grenkop, forfra og Salgs

55. ze
En SE med tre Hanblomster og et Kapskæl, indenfra, 39/4,

En yn vikkel rer tre Hanblomster, udenfra. 8%/,
lo

57. En yngre Svi
58—60. Tre Udviklingstrin af Hunblomsten. Længden stk

og 5 paa Pl. 107

»Traité d'organogénie comparée«, rel hører folgende melde
ring: »Fig. 3. Apparition des cinq sépales, 8; 6, bractées laté-
rales. — Fig. 4. Sk 3 mær ens n de cinq étamines, et, superposées
aux cinq sépales, s. — . 5. Apparition de cinq autres éta-
mines, et”, qui naissent å Sj base des cinq premiéres, et, et sur
le cåté, de fagon qu'elles semblent n'en étre guw'une division
chacune. $, sépales; b, bractées latérales. «

Tab. TIL

re neg germ ike af Euphorbia Helioscopia L., bagfra og

af m, og Fig. 67 fra Akselen af m paa samme ren
68—69 Blomstergren af samme Art, bagfra og forfra ul:
70 og 71. To lignende, men yngre, sete mest forfra 1

72. En Stængelspids af Euphorbia Esula L., paa hvilken sés 14 Blade
med ÅA

73—74. En Stængelkop a

kselknopper, Anlæg til Blomstergrene. Paa de nederste af
disse ere Forbladene allerede eee sol,
a Lagascæ Spr., ovenfra og fra
Siden. 1—2 ere btabystel dg e; 3 angiver fårste Kopdækblads
Plads. Svikkel V træder lidt for kraftigt frem. 8%".

ANES En Blomstergren af Æ. Lagascæ, bagfra og forfra; to Svikler

77—

-J
eg

&
-

(=s]
ja

.

anlagte. 9%.

møg Partier af to Kopper af Æ. Esula, sete indenfra og frem-
visende den åverste Hanblomst i tre Svikler. Mellem Sviklerne

Kopskæl. 6%/,.
En Blomstergren af Æ. Esula, ovenfra. Alle fem Svikler an-
lagte. 9%.
En Kop af Æ. Esula, ovenfra; poecilodrome Svikler. 8%.
En Stængelkop af E. medicaginea Boiss., ovenfra. Homodrome
Svikler. 6%.
Længdesnit gennem en Kop af E. pilosa var. trigonocapa, som
viser Hunblomsten, så en brune Ssikal fra Siden; fire
Blomster ere anlagte.

Fig. 83.

|

|
(<]
ø

108

En Stængelkop af E. Lagascæ Spr., ovenfra. To Svikler ere
synlige; Pladsen for 3die Kopdækblad og Svikkel sés kg venstre +
for Svikkel I som et fremspringende stumpt Hjårne.

Svikkel af Æchium DERE im, H, , 0.8. V. ere Ble
af stedse yngre Generatio 1, 2,3, 4 og & ere de fem Bæger-
la 1 er Forbladet fer Blomst I, $? for Blomst II, $? for
Blomsi IP svar 145 i
Blomsterstand af Hordeum hexatichum. A, B, 0, D, E, F, d,
, ere Akselknopper for Dækbladene, sa og de ådlær: af hvilke
de tre Smaa-Aks udvikle sig. DD! D? betegne henholdsvis
Midt-Akset og Side-Aksene af de tre Free Smaa-Aks ; ligesaa
E! og E?, H! og H? 0.s.v. gm ere Yderavner af Midt-Aksene
(glumæ spiculæ mediæ); gå ere Yderavner af Side-Aksene; ps
er dvre Inderavne, og pi nedre Inderavne (palea superior og

inferior). 6%.
Svikkel ge ennen officinale, sét ovenfra; Betegnelser som i
Fig. 84.

Samme area sét fra Siden. 6%,

FF tegn Afhandling, der er forelagt Foreningen i Mådet den 3die Fe-

bruar 1871, er tillige udgivet særskilt som Afhandling for Doktor-
i: åen nere her efter Forfatterens Onske for at de, der se-
nere ville benyt , kunne søge de a et bestemt Sted, nemlig

nne søge t
her i mlrnde ns videnskabelige Meddelelser; og dette finder, ligesom
i et andet tidligere Tilfælde af samme Art, Sted uden nogen anden
Udgift for Foreningen end hvad Aftrykningen af Text og Plader (det
sædvanlige Antal af Særtryk til Forfatteren derunder iberegnet) koster;
dog er ogsaa det franske Resumé bekostet af Foreningen.

Redaktionen.

i si msn ht GE SEERE DE en

Videnskabelige Meddelelser
fra
den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn.
Tredie Aarti.

1871. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. S—10.

Nogle Bidrag til de danske Fråers og Tudsers
Biologi.
Af
J. Sahlertz.
(Meddelt den iste Juni 1870.)

D. lagttagelser, som en Skolemands sparsomt tilmaalte Fritid har
tilladt mig at anstille angaaende de danske Fråers og Tudsers
Liv, ere ganske vist ikke meget talrige, og heller ikke tår jeg
smigre mig med det Haab, at de skulde indeholde synderlig nyt.
Naar jeg alligevel har anseet det for passende at fremlægge dem
for Offenligheden, har dette sin Grund i, at det seneste danske
Arbejde over dette Emne, Hr. Cand. Jonas Collins: ,,Danmarks
Frier og Tudser), forekommer mig at indeholde overmaade lidt
af lagttagelser navnlig angaaende Hovedpunkterne i disse Dyrs
Livsforhold, medens Forfatteren derimod oftere indlader sig paa
at fremfåre Sætninger og Postulater, hvis Rigtighed det ikke er
muligt videnskabeligt at controllere efter de Oplysninger, han
selv giver. Idet jeg derfor har sat mig den Opgave videnskabeligt
at låse nogle af Hovedspårgsmaalene med Hensyn til de danske
halelåse Padders Biologi, ville disse Bemærkninger dels danne

+) Optaget i Naturhistorisk Tidsskrift, 3die Række, 6te Binds iste og 2det
Hefte under Titlen: »Danmarks Frøer og Tudser, lagttagelser og kritiske
Bemærkninger ved Jonas Collin«.

110

et, som mig synes, nådvendigt Suplement til Collins stårre
Arbejde, forsaavidt som de oplyse og begrunde saadanne Maf
den nævnte Forfatter opstillede, men ikke motiverede Sætninger,
dels ville de i flere Henseender blive en Berigtigelse; thi ikke
altid have mine Undersågelser givet det samme Resultat som
Collins.… At jeg for at låse de Spårgsmaal, jeg onsker at
fremdrage, ogsaa har benyttet den foreliggende Litteratur, er vel
en Selvfålge, og jeg skal efter bedste Evne stræbe at begrunde
de Resultater, hvortil jeg er kommen, dels ved egne Iagttagelser
og dels ved Litteraturens Hjælp.

Det fårste Spårgsmaal, til hvis Låsning jeg skal pråve at
give nogle Bidrag, er da; Naar forlade vore almindelige
Arter af halelåsePadder deres Vinterkvarterer, og naar
foregaaer deres Parring?

Af Rana esculenta traf jeg i Aaret 1867 fårste Gang voxne
Individer fremme den bte Mai, og samme Aar saae jeg det
forste Par den iste Juni; bag Holte Kro ligger der en ret an-
seelig Tårvemose, i hvilken Fråerne paa denne Dag vare i livlig
Bevægelse; Parringen var imidlertid &jensynlig lige i sin Begyn-
delse paa denne Localitet, thi der var kun faa Par at see, hvor-
imod det mylrede med enlige Hanner, som med lydelig Kvækken
forlangte Bryllup snarest muligt. Der ligger saaledes en Tid af
mindst 27 Dage mellem disse Fråers Fremkomst og deres Par-
ring i dette Aar. Skjåndt denne Iagttagelse kun kan tjene til
åt stadfæste den af Collin i hans Arbejde S. 286 udtalte
Sætning, at Parringen hos denne Art ikke foregaaer strax, efter
at Kjånnene have forladt Vinterkvartererne, men at den: +. + -
kan vistnok gjennemsnitlig ansættes til Begyndelsen af Juni
Maaned, altsaa meget sent”, har jeg dog ikke anseet det for over-
flådigt udtrykkelig at fremhæve den; tbi Collin fremsætter
nok Theorien, men han giver ingen Begrundelse deraf hverken
fra egne Iagttagelser eller fra Litteraturen. Han nævner blot, at
disse Fråer efter Roesel og Nilsson komme frem fra Vinter-

141

kvartererne i Slutningen af April eller Begyndelsen af Mai, men
glemmer at omtale nogen Forfatter, der nævner Parringstiden ;
selv har han kun Iagttagelser for Fremkomsttiden ,i det usæd-
vanlig varme Foraar 1868,f men omtaler kun Iaglitagelser an-
gaaende Parringstiden fra ,den kolde Forsommer 1867%%). Der
hører megen ,,Smidighed%=F) til at kunne uddrage et Resultat af
saadanne Præmisser. Jeg skulde nu ikke engang have pråvet at
begrynde dette Resultat med den anførte lagttagelse, dersom
"denne ikke stemmede saa vel med Litteraturen; men netop de
samme Forfattere, som Collin har benyttet til at constatere den
tidlige Fremkomst, omtale ogsaa den sene Parring”); der er
saaledes ingen Tvivl om selve Sætningens Rigtighed,

I Anledning af denne Art skal jeg endnu kortelig bemærke,
at den Angivelse hos Collin (I. c. S, 291, Note 3), at den
mangler i Storbritanien, beroer paa en Fejltagelse; den er optaget
med i 2den Udgave af Bells ,,History of British Reptilesf S. 440
efter engelske Exemplarer, og Bell fortæller, at den i visse
Egne er bekjendt under Navnet ,, Cambridgeshire nightingales&,

Af de brune Fråer synes R. platyrrhinus Stp. at være den
hyppigst forekommende ber i Kjåbenhavns umiddelbare Omegn,
og det er da ganske naturligt den, jeg har havt rigest Lejlighed
til at iagttage, I Aaret 1867 bemærkede jeg intet Spor til, at
Fråerne havde begyndt deres Vaarfærd i de fårste Dage af
April. Endnu den Yde var alt tyst og stille, man hverken saae
eller hårte nogen Frå paa de Localiteter, jeg havde valgt til
mine Iagttagelser; men allerede den Øde var Parringen be-
gyndt ved Karlsberg Bryggeri, derom vidnede en enkelt Ægge-
klump, som svåmmede i Vandet, tydeligt nok, Den Alte var
Parringen i fuld Gang paa samme Localitet, det mylrede af par-

+) Jfr. Collin I. c. S. 284 og 286, med "Note 2.

%% Collin, 1. c.. S,-269,: Note 2:

x%%) Roesel, historia naturalis ranarum nostratium, S. 55: »denn sie
paaren sich erst in Junio+, e Nilsson, Skandinavisk Fauna, 3die
delen, andra upplagen 1860, S. 110: »dess parning intråffer i Juni«.

112

rede Fråer af denne Årt, og der fandtes ogsaa fuldt op af lagte
Æggeklumper. Til samme Tid foregik Parringen paa Amager,
hvor der den Åfte fandtes frisklagte Æg. 1868 foregik disse
Fråers Parring ogsaa i fårste Halvdel af April; den åte var der
Par i Ladegaardsaaen og den 4Åte frisklagte Æg paa Nårrefælled.
1 Aaret 1869 synes Parringen at være begyndt noget tidligere;
der fandtes nemlig allerede Par den 27de Marts. Iaar (1870) har
Parringen atter fundet Sted i fårste Halvdel af April. Den 2den
i denne Maaned laa der endnu Is over Damme og Grave, saa at
det var umuligt for Fråerne at begynde deres Vaarfærd i Van-
dene, men allerede den 6te fik jeg de fårste butsnudede Fråer,
i Han og 1 Hun, tagne hver i sit Vandhul paa Amager; neppe
havde de dog været en halv Time sammen i et stort Glas hjemme
i min Stue, får Hannen havde indtaget sin Parringsstilling. Den
Yde var der fuldt op af Fråer i Lersåen og Aaen mellem Søen
og Brøåndshåjvejen; der fandtes talrige Par, men ogsaa mange
enlige baade Hanner og Hunner, og en stor Mængde af dem,
som jeg tog enlige, havde forenet sig i Parringsstilling i Bo-
taniserkassen, hvori jeg bar dem hjem. Den 8&de April var
denne Art i fuld Gang med sin Parring paa Amager; der var
fuldt op af Par, hvorimod de enlige Fråers Mængde var be-
tydelig aftaget; i de 5—6 Timer jeg opholdt mig der, saae
jeg kun 10 enlige Hanner og 2 Hunner. Et af de Par, jeg
tog, havde begyndt Æglægningen, idet en stor Del af Ægge-
klumpen hang ud af "Hunnens Kloakaabning, ja der fandtes alle-
rede et Par frisklagte Æggeklumper, og det skjåndt de sidste
Rester af Isen oppe paa Gråftekanterne, hvor Solen ikke kunde
komme til at virke, endnu ikke vare forsvundne. Den 10de
April tog jeg henimod en halv Snes Par ved Karlsberg, men
Vejret var koldt og raat, og der var. ikke meget Liv blandt
Fråerne. Den 42te April besågte jeg nogle Damme paa de gamle
Skydebaner ved Gasværket, og fandt her Masser af Æggeklumper,
men ingen Par mere; derimod var der fuldt op af enlige Hanner,

per teede sig ganske som de allerfårste, man seer, efter at

EU SE ENE SEE ES SEE REN ERR FEE er

FREM I sg
NEDE SEES 253

ass tas te en

113

de have forladt Vinterkvartererne7), og som neppe havde fuld-
byrdet Parringsakten. Næste Dag, altsaa den 13de, gjentog det
samme sig, der var kun Æg og enlige Hanner, men ingen Par
og ingen Hunner at see. Ved Kalkbrænderiet var Arten derimod
i fuld Gang med Parringen den 16de April, medens der Dagen
efter ogsaa paa Amager kun fandtes Æg og enlige Hanner, saa
at Parringen i disse Damme ligesom i dem ved Gasværket, maatte
ansees for afsluttet for dette Aar.

Af den anden af vore brune Fråer, R. oæyrrhinus Stp., fik
jeg i Aaret 1867 et Par, som var taget i Parring i Paaskeferien,
der i dette Aar faldt mellem den 46de og 2åde April, ved Græ-
sted, vest for Såborg Så; og den 20de April var Parringen åjen-
synlig nylig afsluttet i en Dam ved St. Hans Hospital ved Ros-
kilde, thi der var ikke faa enlige Hanner af denne Art og fuldt
op af lagte Æg, men ingen Par. At Æggene tilhårte denne Art,
anseer jeg for utvivlsomt, dels efter Æggeklumpernes Størrelse
og hele Præg, og navnlig fordi jeg ikke kunde finde mindste Spor
af R. platyrrhinus i hele Dammen. Den A6de April 1870 vare de
spidssnudede Frøer i Parring paa Amager, men foruden Parrene
fandtes der ogsaa en Mængde Æggeklumper i Vandpyltterne; og
fra den 47de var der allerede ikke flere Par, men kun' enlige
Hanner og Æg at finde, hvorfor jeg maatte- ansee Parringen "for
afsluttet her, skjøåndt jeg endnu den 49de fandt denne Art i Par-
ring i Dyrehaven,

Idet jeg nu sammenholder disse lagttagelser med, hvad Lit-
teraturen giver til Låsning af Spårsmaålet om, naar vore brune
Frøer komme frem om Foraaret, og naar de parres, troer jeg,
Svaret kan blive fuldkommen klart og tydeligt. Allerede Roesel,
hvis hele Arbejde er baseret paa egne lagttagelser, siger om sin
»Rana fusca terrestrisf, der efter Alt, navnlig Tegningerne at
dåmme, er identisk med R. platyrrhinus Stp., at man finder dem

%) Herom mere siden.

114

parrede strax efter Isens Smeltning”); og Nilsson siger udtryk-
kelig om sin ØR. temporaria (R. platyrrhinus Stp.), at den sjelden
kommer frem får Midten af Marts, men om dens Parring, at den
kan indtræffe enten i Marts eller i April”), og han anfårer be-
stemte Facta for, at Æglægningen 41836 fandt Sted ved Lund
omtrent den 25de Marts, medens stærk Frost og Sne det fål-
gende Aar forhalede den til efter den 20de April. Bruch, som
kun kjender denne ene Årt af brune Fråer, har ligeledes bestemte
Iagttagelser for den tidlige Æglægning, som finder Sted strax
efter at begge Kjøn er komne frem om Foraaret ”"); og for Rana
otyrrhinus's Vedkommende findes der hos Steenstrup en direkte
Angivelse af, at Hannerne komme frem strax ved Issmeltningen,
medens Parringen først foregaaer nogle Dage senere, naar ogsaa
Hunnerne have søgt Vandenet).

+) Roesel l. c. S. 2: »Dann sobald mit dem Ende des Winters, in den
Teichen und Simpfen, an seichten Uffern, wo sonsten viele Meerlinsen
zu finden, das Eis schmelzet, wird man in selbigen diese Fråsche ge-
paaret antreffen«.
Nilsson I. c. S. 99: »Sjelfmant uppstiga de vål sållan, om icke i
ovanligt lindriga vintrar, ur vattnet fore medlet af Mars«, og S. 100 og
101: rr Denna sker om våren, i Mars eller April, men
tiden en år ej på långt når så beståmd som hos foglarne eller
ad mn den beror helt og hållet af våderlek
%%%) Bruch i »Wirzburger naturwissenschaftliche men ER Ill B. S. 199:
»R. temporaria erschien in einzelnen Exemplaren (tråchtige Weibchen)
am 11 Mårz und laichte vom 12—174.
t) Steenstrup i Overs. o. a kgl. d. Vidensk. Selsk. Forh., 1846, S. 96:
»Ligesom BR. platyrrhinus fremkommer denne Art« (9: 2. oxyrrhinus)
»af sin Dvale meget tidlig om Vaaren, i de fårste varme ler efter
Isens Optoning; til denne Tid findes Hannerne hundredvi .» men
man vil forgjæves såge efter en eneste Hun imellem mk først nogle
(5—8) Dage senere seer man Hun fremkomme og fra Landjorden
søge Vandene. Umiddelbart vatg Muiroreang som me for sig
strax efter Hunnernes Ankomst ...« Ligeledes udtaler samme For-
atter i »Vortrag in der 24 Versammlung Deutscher ler veer und
Aerzte in Kiel», S. 5, at Hunnerne af denne Art komme nogle Dage
senere i Vandet end Hannerne, der vise le! »søbald nur das Eis
verschwunden war«, og at Parringen gaaer for sig strax efter Hun-
nernes Ankomst.

kd
bd
er

445

De Resultater, jeg troer at kunne uddrage af de anførte
Iagttagelser og Angivelser fra Litteraturen, kunne da fremsættes
saaledes: Strax om Foraaret, naar ”Isen er smeltet, finder man
Hannerne af begge vore brune Fråer i Vandet, og R. platyrrhinus
begynder strax sin Parringsakt, idet Hunnerne af denne Art
ogsaa strax efter Tobrudet ere tilstede i Vandene, medens R.
oæyrrhinus forst begynder Parringen 5—8 Dage efter, da Hun-
nerne fårst efter denne Tids Forlåb indfinde sig paa Parrings-
pladsene”). Æglægningen er for R. platyrrhinus's Vedkommende
i vort Land i Reglen afsluttet i forste Halvdel af April og be-
gynder kun i meget milde Foraar i Marts, og den spidssnudede

Fré er omtrent en Ugestid bagefter den butsnudede.

Hele dette Hovedpunkt i vore almindeligste Fråers Livsforhold
er af Collin behandlet paa ,en saadan Maade, at det er al-
deles umuligt efter hans Arbejde at danne sig nogen Mening
derom. Han omtaler fårst den spidssnudede Fré, og det
hedder da om denne i den tidligere citerede Afhandling S, 294:
»Med Hensyn til Tiden for denne Froes Fremkomst fra Vinter-
opholdsstederne tår jeg ikke fra egen Erfaring udtale mig bestemt
i Almindelighed . ...£ Lidt længere nede findes: ,Det angives
vel i Reglen, at den kommer frem meget tidlig om Vaaren, men
at Begyndelsen af Marts Maaned skulde være den sædvanlige
Tid (saaledes som i 1868), anseer jeg for meget usandsynligt
eller endog umuligt, Af disse Oplysninger, og de ere de eneste,
Texten indeholder i denne Henseende, skal man ikke blive meget
underrettet, thi Forfatteren vil hverken bekræfte eller benægte den
almindelige Angivelse”), og ved at læse Noten paa samme og

+) At Parringen foregaaer senere hos denne end høs den butsnudede
Art, er ogsaa fremhævet af Schiff, jfr. Annales des sciences naturelles,
Zoologie, IVme Série, S:
£%) Jeg forstaaer mere ikke Udtrykket »i Reglen«; saavidt jeg husker,
er nok ingen anden Forfatter end Steenstrup, som omtaler
dette Fre pig den nævnte Arts Vedkommende; Nilsson gjør det
ikke, og han er dog den, man nærmest maatte vente at finde Oplys-
8%

116

den folgende Side, forvirres man fuldstændigt; man faåer Intet
positivt at vide om deres Fremkomst, og om Forplantelsesakten
kun det ,PostulatY), at den under almindelige Forhold finder
Sted umiddelbart efter begge Kjåns Sammentræffen i Vandet?,
Men ere de Oplysninger, man faaer om denne Art hos Collin
saa indifferente, saa maa man rigtignok i håi Grad studse, naar
man om den fålgende Art, den ybutsnudedef Fro%=), læser
(I. c. S. 301): ,Den ,bredsnudede Frå£ kommer frem fra sit
Vinterkvarter paa samme Tid som R. arvalis, og Forplantelsen
foregaaer samtidigt hos begge Arter, umiddelbart efter Kjånnenes
Fremkomst fra Vinteropholdsstedet£, Denne Udtalelse siger Intet,
da der om den Art, der henvises til, ikke er givet noget positivt,
og desuden er den ikke rigtig; som jeg ovenfor har fremhævet
foregaaer Parringen hos den butsnudede Frå omtrent en Uge tid-
ligere end hos den spidssnudede +),

Bufo vulgaris traf jeg i fuld Gang med sin Parringsakt den
20de April 1867 i en Dam ved Roskilde. Der var hundreder
af Par og talrige enlige Hanner, men fårst Dagen efter bemær-
kede jeg enkelte Æggesnore, ligesom ogsaa de fangne Par fårst
begyndte Æglægningen en eller to Dage derefter. Samme Aar
havde jeg allerede 9 Dage får seet R. platyrrhinus i fuld Gang med
sin Parring, ja endog 44 Dage får var der allerede Froæg at finde,

ning hos, da han omtaler Arten som ny under Navnet BF. arvalis
Nilsson. De Forfattere, som slet ikke omtale Arten, kan der vel ikke
sigtes til.

£) Collin, I. c. S. 269, Noten

£%) Collin kalder Rana platyrrhinus Stp. for »den bredsnudede Frå«;
Steenstrup anvender selv (1, c. S. 94) -Navnet »den butsnudede«

t%%) For den spidssnudede Fråes Vedkommende beraaber Hr. Collin sig
pua de ERE han har kunnet erholde fra nogenlunde paalidelige
Kilder; for den tsnudedes Vedkommende for r han at bruge

Oplysninger, intra de vel nok kunde kaldes pre Det Par
Fréer, der omtales i Noten S. 301 og 302 og, som dræbte i Parrings-
stilling, vare indsendte med Hr. Collins Materiale til Universitetet,

re tagne i Parring ved Karlsberg d. Ilte April 1867. Exemplarerne
”tilhére nemlig mig, og jeg har ikke fortiet, naar og hvor de vare
tagne.

117

som ovenror er anfårt. Nu vil man maaske indvende, at de
Iagttagelser, jeg her beraaber mig paa, ere fra forskjellige Locali-
teter, og jeg maa indråmme, al jeg ikke har seet Fråerne parres
ved Roskilde i det omhandlede Aar; men Æggeklumperne maa
vel ansees for fyldestgjårende Beviser for, at Parringen har
fundet Sted, og jeg skal derfor fremhæve, at netop den samme
Dam, hvori Tudsernes Parring foregik, i en vis bestemt Vig var
fuld af Froernes Æggeklumper, medens alle Par vare forsvundne,
og kun enkelte Hanner af R. oxyrrhinus færdedes endnu i den.
Samme Aar fandt jeg endnu omtrent 414 Dage senere denne Tudse-
art parret, rigtignok kun et enkelt Par, i Fortundammen; men
samtidig vare de brune Fråers Larver i denne Dam slupne ud
af Ægget og svommede allerede livligt om. Iaar saaes efter de
Oplysninger, jeg har kunnet indhente, de fårste Tudser af denne
Årt den 19de April i Landbohåjskolens Have, hvor der er særlig
god Lejlighed til at passe dem op, og samme Dag saae ogsaa jeg
selv de fårste Exemplarer fremme i Ordrupskrat og Dyrehaven;
endnu var der kun eniige Hanner, men hverken Par eller Æg, at
finde, og fårst den 24de fik jeg det første Par.

Steenstrup erklærer om denne Art, at Hannerne først
vise sig omtrent 8 Dage efter vore brune Fråer, og Hunnerne
igjen noget senere end Hannerne”); Bruch anfårer bestemte
lagttagelser og fremhæver da”), at hans ØR. temporaria ylaichte
vom 12—17% Maris, medens det fårste Par af Bufo vulgaris (eller
B. communis, som han kalder den) fårst blev truffet den Zide Marts
Og yWeitere Paare im Laichen begriffen bis zum 25 Mårz%, Det
filgende Aar fandt han Æg af R. temporaria allerede den 6te
Marts, men traf fårst Tudserne i Parring den 2Z4de Marts, og
Tudseæg fandtes fårst den 30te Marts. Ogsaa Nilsson omtaler
i bestemte Udtryk en senere Parring hos Skrubtudsen Sy end

sn) Steenstrup, Overs. 0. d. kgl. d. Vidensk. Selsk. Forh., jon; S. 97.
23) Bruch Il. c. III B., S. 199 og 200, og IV B., S. 121 og
%%2) At Collin blandt sine Dialektbenævnelser, I. c. S. 335, for Bajb val

garis opfårer »»Peiter« (Fyen)« beroer vist paa en Misforstaaelse.
Hverken i Svendborg-, Ødense- eller Middelfartegnen har jeg hørt Ordet

118

hos den butsnudede Frå, thi han sætter Tudsens Parring til
April eller Mai”), men Fréernes til Marts eller April, og det
hedder endog med rene Ord, at Tudserne begynde Parringen en
Uge efter, at Rana temporaria har sluttet sin.

Ifilge mine egne Iagttagelser, som fuldstændigt stemme med,
hvad Litteraturen giver i denne Henseende, amseer jeg det altsaa
for sikkert, at denne Art kommer senere frem end vore brune
Fråer, og at Parringen ogsaa foregaaer senere hos den, om-
trent en halv Snes Dage senere end hos Rana plutyrrhinus, og
det har derfor i båj Grad været mig paafaldende, at Collin
uden at anfåre bestemte Iagttagelser fremsætter en ganske ny
Anskuelse om dette Punkt. Det hedder nemlig i hans oftere
nævnte Arbeide S. 328: ,Saavidt jeg har havt Leilighed til at
bemærke, er Skrubtudsen imidlertid den af alle vore Padder, der
først lægger Æg, ligesom jeg ogsaa har truffet den fremme tid-
ligere paa Aaret end nogen af vore andre Arter”. Denne Sæt-
ning havde det været meget ånskeligt at faae videnskabeligt be-
grundet, men saalænge dette ikke er skeet, maa man formode, at,
hvad Collin" har havt Lejlighed til at bemærke%, har været be-
grundet i lignende mistænkelige ForholdY, som dem han selv
antyder, men ikke nærmere klarer, S. 301 med Henvisning til
et tidligere Sted (S. 2972).

Bufo viridis Laur.%$) troer jeg at have været saa heldig at at

»Peijter« fa om nogen Padde; men overalt i disse Egne bruges netop
Ordet Padde, som i den fynske Dialekt udtales »Paide«, om Fråen
medens Tudserne der ligesom paa Sjælland kaldes fang

x) Nilsson, I. c. 8S, 119: »parningstiden, som intråffer i hvil og 120:
»Fortplantning, ise sker i April eller bårjan af Mai« osv.

St) Det af Collin (L c. 36) fremhævede negative Mærke: »Taaspid-
serne ere ikke saa kig som hos B. nenees forsynede sug en
morkebrun eller sort, haard Hud, men. blåde
den åvrige Del af Tæerne«, er uholdbart om AGE Hxefrem FNGRA
jeg har paa alle Exemplarer, som jeg har taget får og under Parringen,
fundet Taaspidserne lige såa mørke og haarde, som de paa denne Aars-
tid ere hos B. calamita. Om denne Dannelse af haard Hud holder

sig Aaret rundt eller asulig kun cer af temporær Varighed, tår jeg
dog ikke afgjåre,

CA

SOM

-

119

trapere, just som den var ifærd med at forlade Vinterkvarteret.
Efter at jeg iaar lige til 17de April havde gjort mine Iagttagelser
ved visse bestemte Damme, hvoriblandt nogle paa Enighedsværn,
uden at finde Spor af de brogede Tudser, kom jeg denne Dag
henad Aften paa Vejen fra Enighedsværn til Amager over Volden,
hvor jeg i nogle Jørdhuller helt oppe under Voldkronen fandt
en Del Exemplarer af denne Art. De fleste sad langt inde i
Hullerne, dækkede af Sord, som fårst maatte skaffes tilside, får

jeg kunde faae Tudserne frem; kun en enkelt sad lige i Ud-

kanten af Hullet; allerede næste Dag var der store Masser af

disse Tudser i Dammene paa Enighedsværn, ja der fandtes endog
mange, som allerede vare i Parring. 1 Aaret 1867 bemærkede
jeg ikke denne Art nær saa tidlig fremme. De fårste Exemplarer,
jeg traf, hoppede d. 24de Mai omkring i det stærkeste Sollys paa
Skrænterne af Bastionerne paa den saakaldte dækkede Vej, der
fårer til Batterierne paa Amager. Får denne Dag havde jeg for-
8jæves sågt Arten i Dammene paa Amagerfælled, men allerede
næste Dags Aften traf jeg et Par paa denne Localitet. Jeg an-
fårer disse lagitagelser for at supplere Collins Arbejde, thi
han fremhæver udtrykkelig (!. c. S. 338), at han med Hensyn til
dette Punkt ikke har kunnet gjåre nogen Iagttagelse, men at
Fremkomsten »Sandsynligvis? under almindelige Forhold finder
Sted umiddelbart får Parringen 7). :

Bruch har fremsat nogle lagttagelser”"), hvoraf han drager
den Slutning, at denne Art har en meget langvarig Parringsperiode.
Hermed stemmer det meget godt, at jeg fandt den i Parring lige
til Slutningen af Mai 1867, og at Collin endnu i Midten af Juni
samme Aar traf Snese af Par paa samme Localitel (Amager), ja
iaar, da Parringen begyndte saa tidlig, har jeg selv endnu den

F) Med Hensyn til Bufo calamita skal jeg kun anføre, at jeg gjentagne

Gange (f. Ex. d. 28de og 30te Mai 1867) har taget mange Exemplarer

i Vandet ved højlys Dag, nemlig mellem Kl. $—11 om Formiddagen,

for at berigtige den Udtalelse hos Collin, I. ce. S. 344: «dog kun

om Natten«.
22) Bruch, I. c. HI B., S. 201, 202 og IV B., S. 130—146.

420

Ade Juni erholdt Par paa samme Sted. Men jeg kan dog ikke
med egne lagttagelser bevidne, at Parringen virkelig er fortsat
fra Midten af April til Juni, eller afgjåre, om den maaske har
været afbrudt i Mellemtiden og er begyndt paany.

Padderne ere som koldblodige Dyr naturligvis i håj Grad
afhængige af Vejrliget, og det lader sig derfor neppe gjåre at
fastsætte bestemte Dage for deres Fremkomst eller Parring, til-
med da forskjellige Localiteter ville kunne have en væsenlig Ind-
flydelse derpaa; men for de Arters Vedkommende, som jeg har
kunnet iagttage, troer jeg dog, efter hvad der-i det foregaaende
er fremsat, at turde udtale:

Strax naar Isen er smeltet om Foraaret, sees Rana platyr-
rhinus i Vandene og begynder strax sin Parring, der paa hver
Localitet afsluttes i Låbet af nogle faa Dage; Hannerne af R.
oxyrrhinus vise sig omtrent ligesaa tidligt, men da Hunnerne fårst
komme nogle Dage senere tilsyne, falder Artens Parring ogsaa
noget senere end den butsnudede Fråes. Ogsaa denne Art af-
slutter Parringen i faa Dage, og Hunnerne forlade strax efter
Æglægningen Vandene, medens Hannerne endnu en kort Tid for-
blive i Vandet paa Ynglepladsene. Igjen nogle Dage efter den
spidssnudede Fré begynder Bufo vulgaris Parringen, som lige-
ledes har en kort Varighed. De voxne Individer af R. esculenta
vise sig fårst omtrent fire Uger efter de brune Fråer, og der hen-
gaaer da atter næsten en Maaned får Parringen begynder. Bufo
viridis har et meget stort Spillerum med Hensyn til sin Frem-
komst, men begynder Parringen strax efter; Parringsperioden synes
at være meget lang hos denne Art. (Jfr. Bruch, c. Ill B.

S. 199—202).

pure
-

Idet jeg nu gaaer over til det andet Hovedspårgsmaal:
Hvor tilbringe vore danske Padder Vinteren?, nådes
jeg til at indråmme, at mine egne Iagttagelser rigtignok ere over-
maade faa; men naar jeg dog vover mig ind paa Spoårgsmaalets
Løsning, har det sin Grund i, at den foreliggende Litteratur taler

121

|
meget tydeligt om dette Punkt, idetmindste for vore brune Fråers
Vedkommende, og jeg troer ved Hjælp af denne Litteratur og
det Par Iagttagelser, jeg selv har kunnet anstille, at kunne give
et nogenlunde positivt Svar.
| Allerede Roesel7) fremhæver meget klart og tydeligt, at
Fréer overvintre i Vandet, idet han om sin Rana fusca terre-
stris fortæller, at baade unge og gamle Individer om Efteraaret
skjule sig i Dammene, men at de yngre om Foraaret hoppe op
påa Land, og tilføjer: »Da hingegen die alten noch so lange im
Wasser bleiben, bis sie sich gepaart und die Weiblein gelaichet
haben£, Af Udtrykket ,noch . .. bleiben% fremgaaer det jo
tydeligt, at Forfatterens Mening virkelig er, at de fra Vintertiden
af have været i Vandet og ikke først indfinde sig der om For-
aaret, Bell") beskriver endogsaa temmelig udfårlig, hvorledes
disse Fråer såge Tilffugt mod Vinterkulden yin the mud at the
bottom of the water£, hvor de sidde i saa tætte Masser, at de
see ud ås one continuous mass”, Hos Nilsson?%+) læser man
om RØR. temporaria L.: ,Mot vintren går hon ned på bottnen af
valtnen%, og han fremfårer Iagttagelser, der bevise, at der vir-
kelig findes Fréer i Vandet ved Vintertid; blandt andet frem-
hæves det, at Fiskerne i strenge Vintre hente Fråer op. fra
Vandet for at bruge dem til Maddingt). Men lige saa sikkert
Ra DE

%) Roesel, 1.

He
sn) Bell Å ke of British reptiles, iste Udg. S. 89; ?den Udg.,
S. 94.

T83) Nilsson, EL c. 8:98; 99,
T) Det er fordyrigt ikke blot de srelkkd Fisken pm saaledes vide at
n f Fréernes Vinterophold i Vand I »Topographisk
Journal for Norge«, 6te B., 22de Hefte, S. ie Se der tales om
Vinterfiskerierne i Trysild Elven, hedder»det: »Krogene behænges med
levende Frosk (Fråer). Disse arme smaae Kræk, der idelig sees hop-
pende i Vandet, uden at komme nogen Vej, sluges da med Begjær-

z
r=
(5-7
&

ved daglig at bytte Vandet, hvori de svåmme«. I samme Bog hedder

122

som det efter disse Vidnesbyrd fra Litteraturen er, at der gives
Fråer, som overvintre paa Bunden af Vandet, ligesaa sikkert er
det, at der gives andre Fråer, som overvintre paa Land; thi
læser man videre hos Nilsson paa samme Sted, finder man:
»Likvål år det såkert att icke alla tillbringa vintern i vattnen,
men att en stor del af samme art nedgråfva sig i jorden och
tillbringa der den kalla årstiden”, Og til Bevis paa denne Sæt-
nings Rigtighed anfåres flere Facta.

Er det nu givet, at Fråerne snart overvintre paa Land, snart
i Vandet, bliver Spårgsmaalet: Gives der nogen bestemt Lov for,
hvilke Frøer, der vælge det ene, og hvilke der vælge det andet
Opholdssted? Til Låsningen af dette Spårgsmaal har Steen-
strup fårst givet Någlen, idet han i de to tidligere anfårte
Arbejder paaviser den store Kjånsforskjel hos disse Dyr og
hævder den ved Mærker, hentede baade fra det Ydre og det
Indre; ja han låser endog Spårgsmaalet med det Samme, idet-
mindste for ØR. oæyrrhinus's Vedkommende. Det fremgaaer nemlig
klart af Steenstrups Afhandling”), at Hannerne af R. oæyr-
rhinus overvintre paa Bunden af Damme med græsbevoxet Bund
og begynde deres Vaarfærd strax ved Isens Optåning, medens
Hunnerne overvintre under Trærådder paa Land og fårst nogle
Dage senere begive sig til Vandene. For den anden Arts Ved-
kommende antyder Steenstrup vel den Mulighed, at ogsaa
Hunnerne kunde overvintre i Vandet, men han erklærer tillige,
at han ikke har tilstrækkelige Iagttagelser til med Bestemthed
at afgjåre det; og det er netop om denne Art, jeg nu skal an-
fore et Par lagttagelser.

Den 24de Marts 1869 tåmles en stor Grav i Nærheden af
Roskilde. Den havde i Yinterens Låb havt en Vandstand af et
Par Alens Dybde, og da Vandet nu ved Hjælp af en saakaldt

det endvidere S, 23 om Fråerne, »og deres Tilhold i de aabne Kilder
om Vinteren, er en Tråst for den stakkels Fisker, der måjsommelig
opsåger Mading til sin Mede-Krog«.

F) Jfr. den tydske Text S. 5, den danske S. 96.

123

Vandsnegl blev malet op, fulgte der store Masser af Fråer med.
Alle tilhårte Arten R. platyrrhinus, og da den lerede Bund blev
synlig, mylrede det bogstavelig af disse Dyr, og der var baade
Hanner og Hunner, baade Unge og Gamle. Alle Individer vare
langsomme og træge, og jeg kan ikke tvivle om, at de alle have
tilbragt Vinteren i Vandet, thi det var endnu saa koldt, at Vaar-
færden ikke var begyndt; det havde frosset temmelig haardt
hver Nat den hele Maaned, ja Thermometret var endog stundom
sunket ned til — 57,

Den 2den April 4870 besågte jeg en Have ved Bråndshåj.
1 denne var der en Dam, hvis: Overflade endnu dækkedes
af en stor Isflage, saa at der kun var en smal Bræmme aabent
Vand langs "Randen. En stor Mængde dåde Fråer flåd paa
Vandet, og en Del sad fastfrosne i Isen, saa at denne maatte
slaaes itu for at skaffe Dyrene flot. Der var baade Hanner og
Hunner og talrige unge Fråer, som alle tilhårte Arten R. platyr-
rhinus og alle maa have tilbragt Vinteren i Vandet, thi Dammen
havde været isdækket siden Udgangen af Januar. De voxne
havde alle Udseende som i Parringstiden.

Den 7de April fandt jeg i Aaen mellem Lersåen og Brånds-
håjvejen døde Fråer i hundredevis af denne samme Art. De
låae fordelte i Grupper, saaledes at Hunnerne fandtes for sig
Paa lavere Vand, Hannerne for sig, hvor Vandstanden var dybere.
Hver Gruppe af Hunner bestod af omtrent en Snes Individer,
der laae meget tæt sammenpakkede og havde samme Udseende,
Som dem jeg havde taget ved Bråndshøj den 2den April. Hertil
føjer jeg endnu, at jeg i November, December og Januar har
fundet ikke faa levende Fråer, og det baade Hanner, Hunner og
unge Individer, i Vandet, dels i Aaen ved Lerséen, dels KE vands
fyldte Gråfter og Kilder (Dec., Jan. 1866, 1867), men aldrig
har jeg truffet nogen, idetmindste ingen Voxen, paa det Tårre
om Vinteren,

Ved nu at sammenholde disse lagttagelser med Litteraturens

Udsagn om dette Spårgsmaal, faaer jeg da fålgende Resultat:

124

Hannerne af begge vore brune Fråarter overvintre paa Bunden
af Vandene, men medens Hunnerne af R. ozyrrhinus såge deres
Vinterkvarter paa Land under Trærådder og i lignende Jordhuller,
såge Hunnerne af R. platyrrhinus idetmindstie oftere til Vandene
for at tilbringe Vinteren paa disses Bund ligesom Hannerne.
Derfor træffes ogsaa Hunnerne af den butsnudede Frå i Vandet
strax ved Issmeltningen, og Parringen begynder hos denne Art
strax ” efter denne Begivenhed, medens der hos R. oæyrrhinus
gaaer flere Dage, får Hunnerne indfinde sig paa Ynglepladsene.
Imidlertid vælge Hunnerne af R,. platyrrhinus deres Vinterophold
i nogen Afstand fra Hannerne, hvor Vandet er lavere, og da de
her lettere rammes af Frosten end Hannerne paa det dybere
Vand, vil en streng Vinter have talrigere Dådsfald til Fålge
blandt Hunnerne, og i den fålgende Parringsperiode vil der da
være et Overskud af Hanner, saaledes som jeg virkelig ogsaa
iaar har fundet det paa de forskjellige Ynglepladse, jeg har be-
søgt. Unge Individer af R. platyrrhinus kunne ogsaa overvintre
i Vandet, ;

Hvad Rana platyrrhinus angaaer er nu det Resultat, hvortil
jeg er kommen, og som jeg i det Foregaaende har. sågt at be-
grunde, en hel Del forskjelligt fra den Opfattelse, Collin
såger at gjøre gjældende. Det hedder nemlig hos ham Il. c. S.
301: ,At Hunnerne, baade de gamle og unge, overvintre paa
Land, er utvivlsomt, Ved Udgravningen af en Kjæmpehåi i Nær-
heden af Kallundborg traf jeg i Slutningen af December 1865
en fuldvoxen og to ganske smaa Hunner af denne Art omtrent -
4' under Jorden ved Indgangen til Stenkammeret. De laae tæt
sammenpakkede i Forening med tre Triton cristatus Laur. 2, to
Triton tæniatus Schneid, 9, en lille Bufo vulgaris 2 og en ganske
ung B. calamita 9;" men — hvad der er af stårre Interesse —
der fandtes tillige i samme Bunke 8 eet- å toaarige Hanmer af
R. platyrrhina; alle Dyrene vare dvaske og bevægede sig neppe-
Skjåndt det ikke er lykkedes mig at træffe udvoxne Hanner af
denne Art i Vandet eller Dyndet om Vinteren, tvivler jeg ikke

125

påa, at de ligesaavel som R. arvalis- Hannerne overvintre der.
Jeg har fundet yngre mandlige Individer (efter mit Skjån paa
c. 3 Aar) i Vand i Midten af November 1867, men tår ikke
bygge nogen bestemt Slutning derpaa, da de fandtes ganske
under samme mistænkelige Forhold som de tidligere nævnte R.
arvalis- Individer. Jeg maa altsaa forelåbigt antage, at alle Hun-
nerne og de unge Hanner (ialtfald indtil to-Aars Alderen) over-
vintre paa Land, de ældre Hanner derimod under Vand . ...£
Det Ord yaltsaa”,- som her er indskudt, leder nu Tanken hen
Paa, at det er den iforvejen givne Udvikling, hvoraf dette Resultat
uddrages. Dette forekommer mig dog mildest talt at være let-
sindigt. Den lagttagelse, der anføres, giver jo kun, at Collin en
eneste Gang ved Vintertid i en Kjæmpehåj har fundet en eneste
fuldvoxen og to ganske smaa Hunner af denne Art, samt 8 et
eller toaarige Hanner; men Fundet af en eneste Voxen og to
unge Hunner, kan dog ikke berettige en Forfatter, der selv”)
advarer saa strengt mod at ,bygge paa enkeltstaaende Iagttagelser
af biologiske Phænomener og Forholdf og særlig fremhæver,
hvormegel »Undtagelserne" gjåre sig gjældende med Hensyn til
Fråernes og Tudsernes Vinterliv, til at udtale sig saa kategorisk
som Tilfældet er her om alle Hunnerne; og hvad de ældre
Hanner angaaer, da findes her slet ingen Begrundelse af det
opstillede Postulat, det hedder kun, at skjondt det ikke er lyk-
kedes Collin at træffe udvoxne Hanner i Vandet om Vinteren,
tvivler han dog ikke paa, at de dog overvintre der ligesaavel
Som Hannerne af den spidssnudede Art; men om disses
Vinterophold i Vandet nærer Collin netop Tvivl, som jeg strax
skal omtale.

Om den spidssnudede Frå hedder det hos Coerer), at
det er aldeles sikkert, at alle Hunnerne, baade unge og gamle,
Overvintre i Jorden eller ialtfald paa Skjulesteder, der under al-

%) Collin, 1. c. 8. 279 og 280.
f3) Collin, 1: ce. S: 296.02 297.

126

mindelige Forhold ikke staae under Vand?. Hvorfra Forfatteren
har faaet denne Sikkerhed, kan man imidlertid ikke see af hans
Arbejde; han anfårer hverken lagttagelser eller Litteratur, som
kunde berettige til den. At det skulde være Steenstrups
Autoritet, Collin her ståtter sig til, er vel neppe troligt, siden
han for Hannernes Vedkommende ikke kan andet end blive ylidt
usikker med Hensyn til Beviskraften af hans lagttagelserf, Da
jeg imidlertid har beraabt mig paa Steenstrups Angivelser
om denne Art, idet jeg har udtalt som sikkert, at Hannerne
overvintre i Vandet, medens Collin kun kan betragte det som
»i håj Grad sandsynligt£, nådes jeg til at underkaste de Grunde,
som gjåre Collin ,usikkerf, en Pråvelse,

Den vigtigste Grund, som bringer Collin i Tvivl om Paa-
lideligheden af Steenstrups Angivelser, er da, saavidt det kan
læses ud af hans Arbejde, den, at der i Steenstrups danske
Text ikke udtrykkelig udhæves, at Forfatteren har iagttaget
Hannernes Fremkomst, medens der i den tydske Text udtrykkelig
er brugt Ordet ,beobachtet; men om denne Grunds Gyldighed
behåves der neppe mange Ord. Mod den tydske Text i og for
sig har Collin Intet at indvende, uden at Steenstrups Tal-
angivelser synes ham vel store, naar han siger, at han har iagt-
taget Fzu hunderten£ af fremkommende Fråer, og i en Note ud-
taler ban sin Beundring over den Taalmodighed og Énergi, hvor-
med Steenstrup har undersågt alle disse Hundreder af Indi-
vider; er denne Tvivl om Correctheden af Steenstrups Tal-
angivelse berettiget, og fortjener bans Taalmodighed, at Collins
Beundring særlig frembæves i en Note, hvormeget mere maa man
da tvivle paa Correctheden af Collins Talangivelser, eller hvor
maa man ikke fyldes af Beundring over denne Naturhistorikers
Energi; thi han har, som han selv siger (I. c. S. 268 og 281)»
ikke blot undersågt Hundreder af en enkelt Art, men utallige
Individer af R. esculenta og Tusinder af Individer af de brune
Fråer, Hvad Sieenstrups danske Text angaaer, saa fremgaaer
det med ligesaa stor Klarhed af den som af den tydske, at

127

Hannerne overvintre paa Land, men Collin har kun kunnet
læse ,den irrelevante Oplysninge ud deraf, at man paa den
nævnte Aarstidf (nemlig Efteraaret) ,har truffet Kjånnene paa
de selvsamme Steder, hvor man kan træffe dem hele Sommeren
igjennem, samt det Postulat, at Hannerne overvintre i Vandete.

For imidlertid at kunne paavise, i hvilken Grad Collin
her har misforstaaet Steenstru p, naar han kun kan see ,Po0-
stulaterf og irrelevante Oplysninger% i hans Angivelser om dette
Punkt, er det nådvendigt at kaste Blikket paa et andet bio-
logisk Forhold, som af Collin forbigaaes med Tavshed, og
som jeg med et Ord vilde kalde Parringstidens Phæno-
mener. i

Til Parringsakten benyttes, som det allerede af Nilsson
er. fremhævet”), visse udvalgte Steder, visse Damme eller endog
visse Vige af Damme med rigelig Vegetation. Paa disse udvalgte
Steder seer man da de Hanner, som endnu ikke have fundet en
Mage, ligge massevis eller rettere hænge med alle fire Lemmer
Strittende ud fra sig og de hvide Struber over Vandfladen; de
ere ganske glatte og stærkt slimede at fåle paa, og den store
Sorte Fastklamringsvorte paa Forfåddernes Inderfinger, som alle-
redeRoesel har omtalt og afbildet, er stærkt fremtrædende. Hos
R, platyrrhinus ere de kun svagt blaaduggede, og de allerede af
Roesel:) omtalte Vand- eller Slimposer langs Siderne ere tem-
melig låse og slappe; Hannerne af R. oæyrrhinus ere derimod
Meget stærkt blaaduggede og Vandposerne stærkt udspilede, saa at
man træffer Individer, der see ud, som om de havde udpustede
Balloner paa Siderne. Af og til bevæge de sig meget hurtigt
hen langs Vandets Overflade, idet de enten såge nærmere ind mod
Bredden eller fare lås mod hinanden, som om de dreves af stærk
Jalusi eller af forgjæves Haab om at finde en Mage. Deres Be-

") Nilsson, I. ec. S. 101: »På samma sått fortplanta sig Grodorna ko-
lonivis och hafva vissa beståmda pålar eller vikar af kårret, der de
årligen tjogtals eller hundratals samlas får denna angelågenhet«.

og Tab. I.

f?) Roesel, 1... 8.3

128

vægelser ved denne Lejlighed ere håjst ejendommelige; de svåmme
ikke som ellers ved at ståde ud med begge Bagben paa engang,
men bevæge dem vexelvis, saa at det seer ud, som om de låb

hen over Vandet, en Bevægelse, som jeg ikke troer at have seel

omtalt hos nogen Forfatter. Hunnerne ere altid mere vortede og .

mangle Vandposerne saavel som det blaalige Skjær og kjendes
desuden let paa deres lange tynde Inderfinger paa Forfådderne.
Saasnart en Han opdager en Hun, indtager den Parringsstillingen
paa den, og den Lidenskabelighed, der behersker dem i denne
Periode, kan fuldkommen maale sig med den, Bruch omialer
hos Bufo vulgaris”), ja den overgaaer vel endog denne. lagt-
tagelser, der ganske stemme med Roesels og Nilssons””)
Erklæriuger om dette Punkt, har ogsaa jeg havt Lejlighed til at
gjåre. Jeg ejer saaledes to Par af R. platyrrhinus, som jeg har
dræbt i almindelig Brændevin, uden at Dådsangsten og Dåds-

kampen har bragt Hannen til at slippe sit Tag; gjentagne Gange

har jeg ogsaa truffet Hanner fæstede paa dåde Hunner; saaledes

fandt jeg engang et Par, hvor Hunnens Bugvæg var sprængt,

saa at Indvoldene hang et langt Stykke ud af Saaret; om

Sprængningen var en Fålge af det stærke Tryk af Hannens For-
lemmer, seer jeg mig dog ikke istand til at afgjåre. En Gang har

jeg taget to Hanner i Parringsstilling, den ene paa den anden, 08

de holdt saa fast sammen, at de fandtes i samme Stilling, då

jeg tog dem ud af Botaniserkassen, hvori jeg havde baaret dem

bjem fra Valdby. Samme Dag (iite April 4867) tog jeg end-
videre to Trekobbel, om jeg tår bruge dette Udtryk; en Hun sad
indeklemt mellem to Hanner, en paa Ryggen og en paa Bugen;
i det ene Tilfælde sad Hannen paa Bugen endog i omvendt

Stilling, 2»: med Snuden hen mod Hunnens Gat. Alle de nævnte

Individer ere tagne i det Frie, i de samme Damme, hvor ellers

£) Bruch, 1. c. ll B., S. 193: »An Geilheit ibertreffen bekanntlich die
]

åchten Kråten, naåmentlich BB. communis alle andren Batrachier
i :

ibn 5
77) Røesel,; L c. S. 4 og Nilsson, 1. c. S; 101;

S

129

Parringen foregik normalt, hvilket jeg frembæver fordi man hos
Bruch”) læser at ,solche AbnormitåtenY især forekomme
hos fangne Individer og i det Frie håre ,zu den gråszten
Seltenheitenf, Lidenskabeligheden kan bringe dem til at glemme
Farer af den mest overhængende Natur; jeg har saaledes staaet
ude i Vandet paa disse Parringspladse med Ketseren ved Haanden
uden at behåve at bruge den; thi de håjtkvækkende Hanner og
Par, hvor Hannen havde fundet sin Mage, nærmede sig dumdristigt
mere og mere, og tilsidst kravlede de om ikke alene for mine
Fådder, -men endog paa dem, saa jeg kunde åse min Kasse fuld
med Hænderne. Ogsaa Sulten glemme de, eller de fåle ingen
Sult, tbi i denne Periode synes de ikke at æde, idetmindste har
Maven været tom paa alle dem, jeg har aabnet "”). Parringen selv
varer, som det almindelig angives, kun nogle faa Dage paa hver
Localitet; de får saa tykke og udspændte Hunner forlade strax
Vandene, naar de have lagt Æggene, medens Hannerne endnu
færdes tavse paa Ynglepladsene; den blaalige Dug forsvinder,
Vandposerne tabe sig, og ogsaa Hannerne sprede sig omkring,
bort fra Vandet, hvori nu kun de talrige Æggeklumper vidne
om, at her have Fråerne i massevis holdt deres Bryllup-

Læser man nu Steenstrups Udtalelser om R, oxyrrhinus's
Vinteropholdsted igjennem, saa fremgaaer det deraf, at han
tidlig om Foraaret har truffet Hannerne i hundredevis paa visse
udvalgte Steder. (nemlig Parringspladsene) har seet Hunnerne
indfinde sig der fra Landjorden, har truffet baade Hanner og
Hunner spredte borte fra Parringspladsene, og atter om Efteraaret
truffet Hannerne samlede paa disse Steder; men dette er ingen-
lunde en »irrelevant Oplysning”, som Collin mener, thi saaledes
kan man ikke »træffe dem hele Sommeren igjennem”, Man kan
træffe dem enkeltvis ved eller i Vandet, men ikke tæt samlede

i visse portlgte Vige af Dammene.

i. æg le. HI BB, 81196
2%) Derimod har jeg Sel: Maven fyldt hos Bufo vulgaris i Parrings-
tiden

9

130

Det er saaledes fra en mindre nåjagtig lagttagelse af Parrings-
tidens Phænomener, at det hidrårer, at Collin ikke har forstaaet
Steenstrup paa dette Punkt, idet han ikke har lagt tilstrækkelig
" Vægt paa de særlig udvalgte Pladse; og det maa vistnok være
en lignende mindre nåjagtig lagttagelse af disse Phænomener, der
er Skyld i den Maade, hvorpaa Collin?) omtaler den af.
Steenstrup udhævede ,blåulichen Reiff, der i Parringsperioden
overtrækker Hannerne.

At Tilstedeværelsen eller Manglen af denne ikke absolut
kan bruges som Artsmærke, er vist nok, men det har Steen-
strup da heller aldrig sågt at gjøre gjældende; han anfårer det
jo, som Collin selv siger, om Hannerne af begge Arter, og det
er selvfålgelig som Kjånsmærke og intet andet, det skal bruges.
Men det er allerede fremhævet, at denne blaalige Dug fremtræder
langt stærkere hos R. oxyrrhihus, og naar man nu hertil føjer,
at den kun findes in den allerersten Friihlingstagen?Y ”), nemlig
får og under Parringen, saa kan det let forstaaes, at Siebold,
som Collin her citerer, vel har iagttaget den hos R. ozyrrhinus,
som baade har den stærkere fremtrædende, og som er senere

paafærde med sin Parring, medens han om Rana platyrrhinus-

paa den af Collin citerede Side maa sige: ,An den Månnchen
von R. platyrrhinus konnte ich dieses Farbenspiel nicht wabr-
nehmen%. Naar Collin selv aldrig hos nogen af Arterne har
kunnet opdage ,mindste Spor dertil£, saa kan dette kun, saavidt
jeg skjånner, have sin Grund i, at ban maaske nok har seet
paa Fråerne ,om Foraaret”, men ikke ,in den allerersten Frih-
lingstagenf, thi paa denne Tid er den saa charakteristisk, at

den strax falder i Ojnene”%%), og har aldrig manglet hos noget
fy Collin, 1. €.-S. 292 og 293,
+) Saaledes hedder det i Steenstrups tydske Text S. 5, og ikke, som
der staaåaer hos Collin, »naar de om Føoraaret træffes i Vandet«.
£%%) Som Exempel paa, hvor let den falder i Øjnene, tillader jeg mig at
anføre, at jeg fra en Discipel i Boskilde Skole har faået en Seddel,
hvorpaa læses: »Dernæst hørte jeg Fråer, som paa Ryggen vare blaa-
lige, kvække i Dragerup Skov d. 17de April«.

SL LE RE RÅ

de SEN

EET Fr LEN VESEEFA AIR AN TE"

en.

TEEN EET ØE. ES ØE PESTEN USER ERE Eru TEE id

4931

voxent mandligt Individ af R. owyrrhinus, som jeg har taget i
den angivne Periode.

Medens man saaledes nok kan tænke sig en Grund til, at
Collin ikke selv har kunnet iagttage denne blaalige Dug, er det
vanskeligere at finde en Grund til, at en Forfatter i den. Grad
kan misforstaae Steenstrups Text, at han ikke alene over-
seer Pointen i den angivne Periode for dette Farvefænomen, men
endog bliver bragt i Forlegenhed ved, at et og samme Kjåns-

mærke af Steenstrup nævnes hos begge Arter af brune Fråer.

Da jeg i det foregaaende paa flere Steder har maattet
imådegaae Collin, baade, hvor han uddrager Resultater af
sine Iagttagelser, og hvor han indlader sig paa en Kritik
af tidligere Arbejder over det foreliggende Emne, saa vil jeg
nu til Slutning ikke undlade at beråre endnu to af de- mange
Punkter, i hvilke han ligeledes forekommer mig at have været
mindre heldig som Kritiker. Fårst skal jeg omtale den Maade,
hvorpaa han behandler den af Steenstrup i de to oftere nævnte
Arbejder antydede Bufo commutatus. Collin mener, at denne
Form ikke bår adopteres som selvstændig Art og fremhæver tre
forskjellige Grunde for denne sin Mening”): det ringe Materiale
hvorpaa Arten synes baseret, at Collin selv aldrig har kunnet
finde den, og endelig ,det Vage og som Artsmærker ubrugeligeg
i de Karakterer, hvorpaa Steenstrup ståtter sin Opfattelse af
Årten som forskjellig fra Bufo vulgaris. Hvad nu det ringe
Matériale angaaer, saa kan jeg ikke af noget af Steenstrups
Arbejder see, hvor ringe det har været, eller med hvilken Ret
Collin udtaler, at det synes at have været saa ringe, at der af
den Grund kan tvivles om Artens Berettigelse; men selv om det
har været nok saa ringe, vil det at slaae en Streg over en af
en Anden opstillet eller antydet Art, fordi man ikke har kunnet
gjenfinde den, dog allermindst gaae an for en Forfatter, som selv

om en anden Art, Pelobates fuscus, maa erklære: ,, det eneste mig

") Collin, 1. c. S$. 273 og 274 med Note.

132

bekjendte Tilfælde, i hvilket det voxne Dyr er fanget her i Landet,
skyldes ligeledes Steenstrupf”). Collin har altsaa selv al-
drig fundel de voxne Individer af Pelobates fuscus; men de samme
Grunde, som have holdt disse Dyr skjulte for ham, kunne ogsaa
have bevirket, at han aldrig har faaet Bufo commutatus; Pelobates
fuscus har han jo ogsaa kunnet såge paa Steder, hvor han med
Sikkerhed vidste, at den maatte forekomme, da han har gjort
en saa rig Fangst af dens Larver. Jeg indrømmer naturligvis
villig, at man er anderledens stillet ligeoverfor en Art, der kun
er fundet af en eneste Forsker og af ham egenlig kun er an-
tydet, end -ligeoverfor en Art, .der er saa velbekjendt som
Pelobates fuscus, og hvis Forekomst her i Landet er saa vel con-
stateret; men dog troer jeg ved ovenstaaende Sammenstilling
tydelig og skarpt at have godtgjort det uberettigede i at benegte
en Arts Tilværelse eller Forekomst, fordi det ikke er lykkedes
En selv at finde den. Hvad endelig ,det Vage% i de af Steen
strup angivne Mærker for Arten angaaer, saa er det kun ved Ek.
en mildelst talt undjagtig Læsning af Steenstrup, al Collin
har kunnet opfatte, som han har opfattet, og citere, som han
har citeret. Collin har nemlig ikke seet, eller i hvert Fald ikke
omtalt, at der hos Steenstrup, foruden de af Collin citerede
Sætninger, ogsaa læses”); ,,Wåhrend die Stirnbeine bei Bufo
vulgaris Laur. kaum doppelt so lang als breit und sehr flach
sind, sind dieselben bei der neuen . ... Art, dreimal so lang
als breit und ziemlich gewålbt, so dass die lebenden Thiere sehr
leicht an der gewdlbten Stirn erkannt werden”, Og den danske
Text tillægger ligeledes Bufo vulgaris ,,meget bred og flad Pande
(Pandebenet neppe dobbelt saa langt som bredt, og svagt ud- 3,
hulet)f, Bufo commutatus derimod ,smallere og meget hvælvet i
Pande (Pandebenet tre Gange saa langt som bredt og temmelig
stærkt hvælvet)”, Ligesaa vist som der er Forskjel paa 2 og 3,
»fladt eller svagt udhulet og ymeget hvælvet£, ligesaa vist er den

eg CoNib, i 6: SR 323
+t) Steenstrup, ll, cc. Ek 4 og S

133

her angivne Karakter af posiliv Natur og kan ikke gaae ind
under Kategorierne ,det Vage% eller intetsigende Oplysninger? ;
idetmindste ikke får det er godtgjort, at Pandebenets Form hos
disse Dyr ikke, som man hidtil har ment, er meget vejledende
som Årtskarakter.

Endnu kun et Par historiske Bemærkninger om Rana Scotica
Bell, I lang Tid, hedder det hos Bellz) selv, havde forskjel-
lige Naturforskere bemærket, at der i Skotland fandtes en Frå,
som var forskjellig fra den almindelige, og som man sædvanlig
henfårte til Rana esculenta. Han nævner forskjellige Forfattere,
som omtale denne saakaldte spiselige Frå fra Skotland; Dr.
Stark har saaledes i Aaret 1833 i »Zoological Society” fremvist
et Skelet af den og fremhævet osteologiske Forskjelligheder
mellem den og den almindelige Fr. Troen paa Forekomsten af
R, esculenta i Skotland gaaer nu fra den ene Naturforsker til den
anden, indtil Jenyns udtaler den Formodning, at den i Skotland
forekommende store Frå snarere er en egen Art. Bell, hvem
dette Emne ligger meget paa Sinde, skriver nu til Edinborg og
faaer paa Anmodning Lejlighed til at undersåge det samme
Skelet, som Dr. Stark har fremvist i ,Zoological Society”. Di-
rekte Sammenligning mellem dette Skelet og Skeletter af Rana
lemporaria Aut. og Rana esculenta fårer ham nu til det Resultat,
at den store skotske Frå ikke er R. esculenta, men langt mere
ligner den almindelige Frå, fra hvilken den dog afviger ved sin
langt betydeligere Størrelse, (den er endog 1/3 stårre end nogen af
de andre Årter); og da han tillige finder osteologiske Forskjelligheder
mellem dette Skelet og den almindelige Fråes Skeletter, Forskjellig-
heder nelop i Bygningen af de samme Knogler”"), som ogsaa af
Senere Forfattere ere brugte til at grunde Artsforskjelligbeder paa
indenfor denne Dyregruppe, tiltræder han Jenyns's Mening, at her
foreligger en ny Art, for hvilken han foreslaaer Navnet Rana Sco-
Men. Da Bell 10 Aar senere, nemlig 1849, forberedte anden Ud-

EN Bell, DN tg Udgave S. 102—104, Zden Udgave S. 106—108.
2%) Ossa Fonio-parietaa og ilium

134

gave af sin Bog, ånsker han som en samvittighedsfuld Forsker at
undersåge Sagen paany og faaer derfor fra Mr. Wolley i Edin=-
borg talrige Exemplarer af skotske Fråer og det af begge Kjån
og forskjellige Aldere; men da Bell ikke mellem disse finder
nogen, som stemmer med hans R. Scotica, tager han selv sin
Art tilbage med den Erklæring: it is nothing more than a very
large variety of the Common Frog, R. temporariaf; idet han
mente, at de osteologiske Forskjelligheder, han havde iagttaget
hos det tidligere omtalte Starkske Exemplar ,, might have been
sexnal or even merely accidental%,

Om Bell nu har begaaet en stårre Fejl ved at opstille
Arten, end ved at kalde den tilbage, ligger her udenfor min
Opgave at undersåge”); men vist er det, at han selv har kaldt
den tilbage, og at han selv ogsaa i sin fårste Udgave, der ci-
teres af Collin, har gjort Rede for, at den er opstillet paa et
eneste Individ, som dog afveg fra den almindelige Frå i mere
end blot i Stårrelsen. Collin har imidlertid”) fundet det
nødvendigt at skrive til Hr. Gosch for fra Dr. Gray at modtage
den Oplysning, at Arten er syygrundet påa et eneste, med Hensyn
til Størrelsen afvigende Exemplarf%, og har endvidere fundet det
nådvendigt, 20 Aar efter Bells Tilbagekaldelse endnu engang af
stryge Arten med Udtryk som: yden næsten berygtede R. Sco-
tica Bell) og ,,Den af Tandlægent) Bell opstillede, eller ret-
tere omtalte, Form R. Scotica, har ingensomhelst Berettigelse i
det zoologiske Systemf., — Det kan man kalde, at slaae en dåd
Mand ihjel.

f) En Naturhistoriker vilde neppe være berettiget til at lade Bana oæyr-
rhinus Stp: udgaae af Systemet, fordi han i en Sending Fråer, som
han paa Opfordring modtog her fra Danmark, kun fandt lutter but-
snudede Frøer.
"sr allin, 1 6. 8. 278;
Sr lbellin ke. S: 271.
t) Saaledes behager Hr. Collin at kalde denne Forfatter, 1. c, S. 273;
paa Titelbladet til begge Udgaver af sin Bog kalder han dog ikke sig
selv saaledes, men »Professor of zoology in Kings college, London«-

135

Gjennemseet Fortegnelse over de ved Danmarks Kyster
levende Pighude, tilligemed Oplysninger om deres
Udbredning ved de danske Kyster.

Af
Chr. Liitken.

(Meddelt den 22de Februar 18371.)

Jeg har længe samiet Bidrag til en Oversigt over Pighudenes
Udbredning i den nordlige Halvdeel af Atlanterhavet, som kunde
optage, hvad der i denne Retning er bleven bekjendt, siden jeg
udgav min Afhandling »vm de nordiske Echinodermers geographiske
Udbredninge%), og som et Tillæg dertil var det da min Agt at
meddele en fuldstændigere Fortegnelse over de ved vore egne
Kyster levende Arter tilligemed de Oplysninger om deres Ud-
bredning ved disse, af hvilke jeg er i Besiddelse, og som, hvor
ufuldstændige de end i mange Retninger ere, dog maae siges
af være ret fyldige i Sammenligning med, hvad der var be-
kjendt i 1856, da jeg udgav min tidligere Oversigt over yde
ved Danmarks Kyster levende Pighude””"). Udførelsen af min
forste Plan vil i al Fald være stillet i Bero indtil videre ved de
Sidste Aars storartede Undersågelser over Allanterhavets »abyssale
Fauna, der forhaabenlig ville blive fortsatte i en længere Aar-
række, og hvis Udbytte naturligvis vil være af den allerstørste
Betydning for Udredelsen af de nordatlantiske Echinodermers

æ) Vidensk. Medd. 1857, S. 56 og figd.
2) Vidensk. Medd. 1856, S. 88 og figd., med Tillæg 1858, S. 127.

136

geographiske Udbredning; denne kan nu slet ikke forsåges med
Udsigt til et Resultat, der kan have Interesse eller Betydning,
fårend hint Udbytte af de amerikanske og engelske Dybvands-

skrabninger foreligger i vel bearbejdet Skikkelse. Jeg har derfor
besluttet mig til ikke længere at opsætte den paatænkte Med-

delelse af de mig foreliggende Oplysninger om den danske Echi-
noderm-Fauna. Til Grund for dem ligger fornemmelig Museets
særlige Samling af danske Straaldyr, i hvilken jeg har bestræbt
mig for at skaffe vore Arter repræsenterede ved Exemplarer fra

saa mange Lokaliteter som muligt, for at et Gjennemsyn af Sam-

lingen eller af dens Katalog strax kan give et Billede af de.

enkelte Arters mere eller mindre hyppige Forekomst og videre
eller snevrere Udbredning ved vore Kyster.

Min fårste Fortegnelse over Danmarks Pighude i ,Vidensk.
Meddel.” for 1856 omfattede 23 Arter, af hvilke to endnu ere at
betragte som usikkre; senere har jeg dertil fåjet Æ ved Hellebæk
fundne Former; nærværende Fortegnelse omfatter 30 Arter for-
uden de to, af hvilke danske Exemplarer ikke endnu foreligge,
nemlig Thyonidium commune og Astropecten squamatus. Med Hensyn
til de ældre Lokalitetsangivelser tillader jeg mig at henvise til
mit ovenanfårte tidligere Arbejde.

A. Holothurider (4 Arter):

1. Synapta inhærens (Mill.) Et ungt Exemplar, taget af afdåde
Inspekteur Måller i Kattegat paa ,Store Middelgrund?,
berettiger til at optage denne Art i vor Fauna.

&

Psolus phantapus (Struss.) er neppe sjelden i Kattegattet;
endnu ved Hellebæk faaes især dens Unger hyppigt i Skraben.
De sydligste Punkter, hvorfra jeg kjender den, ere Oresundet
syd for Hveen og Store Bælt ud for Nyborg. Derimod fandt
jeg ikke Spor til den i Middelfart-Sund.

&

Thyonidium hyalinum (Forb.) har jeg faaet i temmelig Mængde
ved Hellebæk; ogsaa ved Samså forekommer den. De syd-
ligste Punkter, hvorfra jeg kjender den, ere Strib (Måller) og

4

mr

mer”

nag

"

2

137

Oresundet, hvor den er taget af Forskjellige ud for Rung-
sted, ud for Strandmållen og i ,,Hollænderdybet& ved Nord-
spidsen af ,,Middel-Grunden&=).

Cucumaria elongata Diib. Kor. kan kun, forsaavidt den i sin
Tid er taget ,,i Skagerrak€, henregnes til den danske Fauna.

Echinider (8 Arter):

Echinus esculentus L. er indsendt fra Vesterhavet ved Blok-
husene af Carstensen; en spæd Unge, taget ,,paa Håjden
af Læs”, synes, som tidligere omtalt, at vise, at den ogsaa
findes i den danske Deel af Kattegattet.

Echinus miliaris Forb. er overmaade hyppig i alle vore Sunde
og Fjorde-(f. Ex. Hellebæk, Odensefjord, Issefjord, Lim-
fjorden, Middelfart-Sund, Svendborg-Sund og Store Bælt,
idetmindste indtil Seved& og Vresen) foruden i Kattegatlet og
Vesterhavet. Ogsaa i Kielerfjord findes den. Hvor langt
den gaaer ned i Øresundet, er mig ubekjendt.

Echinus norvegicus Diib. Kor. (var. pusilla) kan til Nåd optages
i den danske Fauna, forsaavidt det Sted i Nordsåen, hvor
Capt. Andréa har faaet den i Skraben (57? 30' N. Br., 6?
40' 0. L. for Greenwich) paa 50 Favnes Dybde, — altsaa paa
Affaldet fra »jydske RevY ned mod den dybe Havdal, der om-
giver Norges Klippeland mod Syd, — endnu kan regnes til
vor Faunas Omraade, uagtet det ligger nærmere ved Norges
Kyst (Lindesnæs) end ved Jyllands.

Toxopneustes droebachiensis (Mill.) er. itjedeli i Kattegattet
og ved Hellebæk; ved Strib har jeg faaet et enkelt Exemplar,
og andre ere tagne ved og syd for Nyborg i Store Bælt,
hvor den, efter hvad Hr. Winther har meddelt mig, endnu

z Thyonidium commune Forb. »Øresundet» (i Universitetsmuseet i Lund,

Diben og Koren). — Mig er den aldrig faldet i Hænde, og jeg finder
det derfor rigtigst indtil videre at udelade den af den danske Arts-
fortegnelse

10.

ø

[=]

å

12,

en
£9

ng

w

138

er hyppig mellem Fyen og Vresen, I Øresundet gaaer den
i det mindste til syd for Hveen.

Echinocyamus pusillus (Mill.) vil ligesom Asterias rubens,
Echinus miliaris og Ophioglypha albida neppe savnes ret
mange Steder ved Danmarks Kyst, hvor der overhovedet
findes Echinodermer; foruden fra Kattegattet og Hellebæk
har jeg faaet den fra Limfjorden, fra Oresundet ud for Rung-
sted og Strandmållen, i Odensefjord, fra Store Bælt (ved Ny-
borg og Vresen), i Middelfart-Sund og i Svendborg-Sund.
Echinocardinm cordatum (Pnt.) er hyppig i Kattegattet (f. Ex.
Skagen, Aalbæk, Samsé og fl. a. St.) og ved Hellebæk. Fra

vore Sunde og Fjorde kjender jeg den kun syd for Hveen;

den opfåres dog af Måbius som taget ,i Store Bælt midt
imellem Fyen og Sjellandé, formodenlig i den nordligste
Deel af dette Farvand.

Spatangus purpureus Mill. er taget i Kattegattet; 3 Mile vest
for Kullen, af Hr, A,Smith; og ifølge efterladte Optegnelser
af Inspektéår Moller har denne endvidere faaet den 4 Mile
åst for Skagen og paa ,Store Middel-Grund? i Kattegattet.
Brissopsis lyrifera (Forb.) er taget ,i Kattegattet€ af Orsted,
i det nordlige Kattegat (Aalbæks Bugten) af Stud. Bergh
fra Lund, især paa 20—30 Favne, sammen med Echinocard.
cordatum; samt ,i Skagerrak, tvers ud for Hirshals, paa 50
Favne£ af Kapt. Andréa.

Asterider (9 Arter);:

Asterias rubens L, vil neppe savnes mange Steder ved de danske
Kyster; den er f. Ex. iagtlaget i Limfjorden, Middelfart-
Sund, Store Bælt ved Nyborg og Vresen, i Oresundet ved
Hveen og Vedbæk, i Svendborg-Sund, ud for Fakkebjerg
paa Langeland; den findes desuden i Kielerfjord og i selve

Ostersåen f. Ex. ved Warnemiinde.

FORRESTE É
KONE NGEE HE rese. SEES SE se SSR SR RE ERE ENE Es gø ts N ass be

ERE SE See FE EJE NES

d

me
m

jon
se

es
&

pin
Så

>=
æ

jan
Sag

139

åsterias Milleri Sars har jeg kun faaet ved Hellebæk og fra
Kattegattet Nord for Gilleleje; Hr. Bergh fandt den paa
»Herthas Flak i det nordlige Kattegat. ;
Åsterias glacialis L. Et Exemplar, opkastet af Vesterhavet
paa Horne Strand i Vendsyssel, er indsendt af Pastor Friis.
Cribella sanguinolenta (Miill.) (var. major longipes) kjender
jeg kun fra Samså og Hellebæk, samt fra Hveen (Orsted).
Sølaster endeca (L.) er mig ligeledes kun bekjendt fra Samså
og Hellebæk, hvor den dog ikke er sjelden; langt ind i
Sundene og Fjordene gaaer den neppe; dog anfåres den
ogsaa af Orsted fra Hveen.

Sølaster papposus (L.) kjendes derimod ikke alene fra Vester-
havet, Kattegattet og Sundet ved Hellebæk og Hveen (Or-
sted), men ogsaa fra Middelfart-Sund og fra Store Bælt
mellem Fyen og Vresen”).

Goniaster phrygianus (Parel.) er vistnok meget sjelden ved
vore Kyster; Hr. cand. mag. Collin har faaet et Exemplar
ved Hellebæk paa 46 Favnes Dybde, som han har havt den
Godhed at skænke Museet.

Åstropecten Milleri M. Tr. (irregularis Pni.) kjendes kun
fra Kattegaltet og Hellebæk, hvor den dog ikke er sjelden,
samt fra Hveen%7),

Luidia Sarsii Dub. Kor. er hidtil alene kjendt fra Hellebæk.

Ophiurider (9 Arter): |

Ophioglypha texturata (Lmk.) kjendes fra Vesterhavet, Katte-
gatlet (f. Ex, Syd for Samså og Nord for Stavnshoved) og
Oresundet, hvor den endnu er hyppig i »Hollænderdybet£
(Collin); den er desuden taget i Limfjorden (Livd Bred-

re NE ERE LER

7) Hr. Collin har meddelt mig, at han har Grund til at antage, at den

forekommer i Limfjorden; selv må han dog ikke seet den der Ø
F8) Astropecten squamatus M. m min Tvivl med Hensyn
til denne Arts Hjem see disse ikke for 1864, S. 131.

140

ning, Collin), af Måbius gi Store Bælt midt imellem Sjæl-
land og Fyen”; fra vore andre Sunde og Fjorde kjender jeg
den endnu ikke.

Ophioglypha albida (Forb,) findes derimod ikke alene i Katte-
gattet og den nordlige Deel af Oresundet, hvor den er meget

23.

co

hyppig, men er tillige taget i ,Hollænderdybet%, ud for Fakke-
bjerg, i Store Bælt ved Sevedå og Vresen, i Odensefjord, i
Middelfart-Sund, mellem Thuréå og Langeland og i Kieler-
fjord; den er saaledes en af vore meest udbredte Arter.

24.

(rad

Ophioglypha squamosa (Ltk.) (robusta Ayr.) er hyppig ved Helle-
bæk og forresten iagttaget ved Samså, Gilleleje og Hornbæk,

i »Hollænderdybet? og i Store Bælt ved Nyborg. I Middel-
fart-Sund sågte jeg den forgjæves. ; :
25. Ophioglypha affinis (Ltk.) er fundet ved Hellebæk, Samså, i
Læso Rende og pi Oresundet” (uden nærmere Opgivelse af
Findestedet);

AÅmphiura filiformis (Mill,) ved Hellebæk, Hornbæk og Gille-
leje samt syd for Samså, i Kattegattet; paa ,Herthas Flak?
traf Hr. Bergh den i Mængde; Hr. Collin har faaet den |
i Oresundet (Rungsted). É
Åmphiura Chiajei Forb. ved Hellebæk, Gilleleje og i Katte- .
gattet, paa Håjden af Læsé%.

2

R

2

F-

28.

(va)

Amphipholis elegans (Leach) (negleeta Johnst.) er hidtil kun
tagen ved Hellebæk, hvor den synes at være sjelden, og i
Aalbæks Bugten, paa 45 Favne, af Hr, Bergh.

Ophiopholis aculeata (Mill.) er almindelig. i Kattegattet og-
ved Hellebæk; den er desuden taget ved Strib (dog ikke

29.

co

hyppig), ved Nyborg og Vresen i Store Bælt samt syd for
Hveen.
Ophiothrix fragilis (Abgd.) er iagttaget ved Hellebæk, Frede-

rikshavn og i Oresundet%,

3

(==

Med Hensyn til deres Udbredning — saaledes som denne
for Øjeblikket er bekjendt — synes de ved vore Kyster fore-
kommende Pighude saa temmelig at kunne fordeles i fem Grupper:

141

a. 3 Arter vides at leve i Vesterhavet og Skagerrak,

ae

men ere endnu ikke trufne i den danske Deei af Katte-
gattet, nemlig:

Cucumaria elongata (Skagerrak);

Echinus norvegicus (Vesterhavet); og

Asterias glacialis (Vesterhavet).

4 Arter ere trufne i Kattegattet, men vides ikke at leve
i Oresundet eller overhovedet i vore Sunde og Fjorde,
nemlig:

Synapta inhærens (Store Middel- Grund);

Echinus esculentus (Læsd);

Spatangus purpureus (3 Mile vest for Kullen); og

Brissopsis lyrifera (nordlige Kattegat).

Følgende 42 Arter findes ikke alene i Kattegattet, men
ogsaa i den nordlige Deel af Oresundet ved Helle-
bæk, tildeels endnu ved Hveen, men ere, maaskee med Und-
tagelse af den fårste paa Listen, ikke hidtil fundne i vore
bvrige Sunde og Fjorde.

Echinocardium cordatum (syd for Hveen; jfr. ovenfor);

Åsterias Miilleri ;

Cribella sanguinolenta (Hveen);

Solaster endeca (Hveen);

Goniaster phrygianus;

Astiropecten Miilleri (Hveen);

Luidia Sarsii;

Ophioglypha affinis (,Øresundete);

Amphiura Chiajei;

— filiformis (Oresundet, udfor Rungsted);
Amphipholis elegans; "og
Ophiothrix fragilis (,Øresundet?).

d. Filgende 7 Arter gaae noget længere ned i vore Sunde

og Fjorde, men savnes alle i Svendborg-Sund og i Kieler=

fjord.

142

Psolus phantapus (ikke i Middelfart-Sund) ;

Thyonidium hyalinum (Strib;' Oresundet p. fl. St.);

Toxopneustes droebachiensis (Strib; syd. for Nyborg);

Solaster papposus (Middelfart-Sund; syd for Nyborg);

Ophioglypha texturata (Hollænderdybet; Limfjorden; ikke
i Middelfart-Sund);

Ophioglypha squamosa (Hollænderdybet; Nyborg; ikke i
Middelfart-Sund);

Ophiopholis aculeata (Strib; syd for Nyborg; syd for
Hveen).

e. I Svendborg-Sund træffes kun fålgende fire Arter:

Echinus miliaris;

Echinocyamus pusillus;

Asterias rubens og

Ophioglypha albida.

Med Undtagelse af Echinocyamus pusillus findes disse Arter

ogsaa i Kielerfjord.

Ved en Skrabetur heelt rundt om Falster traf jeg ikke
en eneste Echinoderm, end ikke Asterias rubens, som dog vides
at leve ved Østersåens sydlige Kyster, f. Ex. ved Meklenborgs”).
Hermed stemmer ganske, hvad Hr. praktis. Læge Arthur Hår-
ring skriver til mig (20de Febr. d. A.): ,paa mine Skrabninger i
Stege Strand har jeg aldrig seet nogen Echinoderm; Korsfisken
(3: Asterias rubens) findes bestemt ikke der, En af Må bius””)
omtalt Skrabetur ved Bornholm gav heller ikke noget Udbytte

i denne Retning; og at denne Dyreklasse ligeledes mangler

ARR:

fuldstændigt ved Gulland, fremgaaer af Lindstråms?"")

7) Boll, Die Ostsee, eine naturgeschichtliche Schilderung (Archiv des
Vereins der Freunde der Naturgeschichte in Meklenburg), 1847, S. 101.

2%) Meyer u. Mo bius, Fauna der Kieler-Bucht. ister Bd. (1865), S. XX.
%%%) Lindstrom, Ofvers. Vetensk. Akad. Fårhandl. 1855, S. 49 og flgd.

Der siges rigtignok ikke udtrykkelig, at Echinodermer mangle ved i
é Så

otland; men der omtales intetsteds nogen herhen hårende Form. (Jfr.
Lovén, Om Sneen: Forhandl. vid de Skand. Naturf. 9de måte.
Stockholm 1863, S. 59).

lg sans

SEES FEE Frb

143

Undersågelser; derimod sees det af en af Rathke7) meddelt
Notis, at der i 1825 blev fundet to Exemplarer af en Æchinus
ved Kysten af Samland i Ostpreussen.

Forsaavidt senere Undersågelser skulde i Hovedsagen stad-
fæste Rigtigheden af det her opstillede Schema for Arternes Ud-
bredning, vil man uden Tvivl kunne såge Hovedgrunden til deres
Saa håjst ulige Udbredning indenfor vort Hav-Omraade i deres
stårre eller mindre Omtaalighed for Forskjellen mellem mere og
mindre salt Vand; ved Siden deraf ville Dybdeforholdene og
Bundens forskjellige Beskaffenhed have deres Betydning, om de
end, efter hvad jeg antager, i Forhold til Vandets Saltholdighed
ville spille en mindre fremtrædende Rolle. Nærmere at forske
efter Sammenhængen mellem disse Naturforhold og Organismernes
faktiske Udbredningsforhold vil dog neppe være tidssvarende,
forend der foreligger lignende eller helst endnu fyldigere Oplys-
ninger om andre af de lavere Dyreklassers Udbreduingsforhold
inden for vort lille Hav-Omraade, der jo frembyder en særlig In-
leresse derved, at det danner Forbindelsesleddet mellem et meget
rigt og et meget fattigt Havbækken. Forhaabenlig vil denne
Aargang af vore Meddelelser allerede bringe slige Oplysninger
for Havblåddyrernes (Muslingernes og Sneglenes) Vedkommende;
til dem vil jeg ogsaa henvise med Hensyn til, hvad der hi-
Storisk kunde være at oplyse i Almindelighed angaaende de
Sidste Decenniers Bestræbelser for at tilvejebringe Kundskab om
det lavere Dyreliv ved vore Kyster.

") v, Siebold, Beitråge z. Naturgeschichte der wirbellosen Thiere (1839),

S.5. Den benævnes Z. esculentus; det har vel snarest været Æ. miliaris
hvis Talen er om levende Exemplarer, hvad jeg maa antage.

Algæ Brasilienses
circa Rio de Janeiro a clar. A. Glaziou, horti publici di-
rectore, botanico indefesso, annis 1869 et 1870 collectæ”).

Exposuit

Dr. &. de Martens.

(Societati traditæ die tertia Febr. 1871.)

I. Algæ aquæ dulcis.

A. Chlorospermeæ. '

36 Fam. Conferveæ.

Cladophora elongata Martens, cespitosa, dense intricata; filis

flaccidis dichotome ramosis; ramellis uniarticulatis, sursum cur-
vatis, obtusis; articulis diametro ("/o2 ad 1/36”) ab 8-plo ad 40-
plo longioribus. å
Quinta, 21 Decembris 1869; antea in America boreali tantum u
observata. DØ
Compsopogon leptoclados Montagne, Kitzing Tabulæ phycolo- DA
gicæ, Volumen VII, Tabula 89, Figura 3. E
Gavia, 12 Februarii 1870; prius Cayennæ tantum a Leprieur

in aquis fluentibus detectus. Color nigrescens Lemaniæ.

+) Hac collectione, amori scientiæ botanicæ clar. Glaziou debita, con-
spectus Algarum Brasiliæ in » Videnskabelige Meddelelser fra Frk
Naturh. Forening i Kjåbenhavn«, 1370, pag. 297, publicatus spec er
25 in Brasilia hactenus nondum øbservatis augetur, quarum
plane novæ sunt

145

II. Algæ marinæ.
A. Chlorospermeæ.
36 Fam. Conferveæ.

Chætomorpha antennina Kg. T. ph. III, 60, 2.

Ch. clavata Kg. Martens Couspectus Algarum Brasiliæ hac-
tenus detectarum, Vidensk. Medd. fra den naturhist, Forening i
Kjåbenhavn 4870, pag. 299.

Cladophora proliftera Kg. T. ph. UI, 82, 3.

Cl. fruticulosa Kg. T. ph. Ill, 84, 4.

Cl. fascicularis Mertens, T. ph. III, 90, 2.

42 Fam. Enteromorpheæ.

Phycoseris plicata Kg. T. ph. VI, 24, 1.

Ph. fasciata Delile, Martens Alg. Bras. p. 300.

Enteromorpha intestinalis & capillaris et y tubulosa Kg., Mar-
lens Alg. Bras. p. 298 et 300.

46 Fam. Caulerpeæ.

Chauvinia peltata Kg., Martens Alg. Bras. p. 301.

47 Fam. Codieæ.

Codium tomentosum Stackhouse, Martens Alg. Bras. p. 301.
C. tom 8 coralloides Kg. T. ph. VI, 94, a, a'.

tom. y divaricatum Ag., Martens Alg. Bras. p. 301.
tom. £ tenue Kg. T. ph. VI, 95, 1.

elongatum Ag., Martens Alg. Bras. p. 301.

sa 55

48 Fam. Valonieæ,

Valonia verticillata Kg., Martens Alg. Bras. p. 301.
i 10

146

.B. Melanospermeæ.
58 Fam. Encoelieæ.

Hydroclathrus cancellatus Bory, Martens Alg. Bras. p. 302.

59 Fam. Dictyoteæ.
Dictyota crenulata J. Ag. — D. Bartayresiana 8 denticulata
Kg. T. ph. 1X, 16 2
64 Fam. Sargasseæ.

Sargassum vulgare J. Ag., Martens Alg. Bras. p. 304.
S. cymosum Ag., Martens Alg. Bras. p. 304.
S. rigidulum Kg., Martens Alg. Bras. p. 304.

C. Rhodospermeæ.
66 Fam. Ceramieæ,

Centroceras micracanthum Kg., Martens Alg. Bras. p. 305.

69 Fam. Corallineæ.

Amphiroa eæilis Harv., Martens Alg. Bras. p. 306.
Corallina officinalis L., Martens Alg. Bras. p. 306.
C. planiuscula Kg. T. ph. VIll, 63, 3, a, a'.

C. plan. 8 polyphora Kg. T. ph. VIII, 63, 3, 5, b'.
C. plan: y antennifera Kg. T. ph. VIII, 63, 3, cc d'.
Jania rubens Lx., Kg. T. ph. VilE, 80, 4.

J. cubensis Mont., Kg. T. ph. VIII, 77, 2.

70 Fam. Galaæaureæ.

Galaxaura plicata Kg. T. ph. VIII, 33, 2.

147

12 Fam. Gigartineæ.
Grateloupia cuneifolia J. Ag., Kg. T. ph. XVII, 34.
Chondroclonium Chamissoi Kg., Martens Alg. Bras. p. 307.
Cryptonemia luxurians J. Ag., Martens Alg. Bras. p. 307.
Callophyllis discigera J. Ag., Kg. T. ph. XVII, 85.

75 Fam. Cystoclonieæ.

Hypnea musciformis Lx.… Martens Alg. Bras. p. 308.
H: Ksperi Bory, Kg. T. ph, XVII, 26, 14:

76 Fam. Gelidieæ.
Gelidium corneum & pinnatum Turner, Martens Alg. Bras.
p. 308.
71 Fam. Søphærococceæ.
Sphærococcus confervoides & setaceus Ag., Kg. T. ph. XVIII,
73, Å;
80 Fam. Dasyæ.
Asparagopsis Delileit Mont., Kg. T, ph. XIV, 92.

81 Fam. Polysiphoneæ.
Bostrychia sertularina Mont., Kg. T. ph. XV, 25, 1.

82 Fam. Rytiphlæaceæ.
ÅAmansia multifida Lx., Martens Alg. Bras. p. 311.

83 Fam. Laurencieæ.

Laurencia scoparia J. Ag. Species Algarum Volumen II,
bag. 746.

L. Brasiliana Martens, tenuis, bipollicaris, inferne teretiuscula,
Sursum compressa, irregulariter bipinnata, pinnis pinnulisque
elongatis, divaricatis, semilineam latis, obtusis, basi leviter atte-

10%

148

nuatigs; carpocloniis marginalibus globulosis.

Color e rubente vi-
rescens, Laurentiæ mexicanæ Liebmann proxima, sed multo tenuior
et gracilior,

Åcanihophora muscoides Grev., Martens Alg. Bras. p. 314
88 Fam. Plocamieæ.

Plocamium latiusculum Kg. T. ph. XVI, 47, 2.
Thamnophora brasiliensis Grev., Martens Alg. Bras. p. 312

149

Cyperaceæ quædam novæ imprimis Brasilianæ.
Descripsit
0. Båckeler,

(Societati traditæ die 3tia Febr. 1870.)

lleleocharis R. Br.

1. H. Rabenii; culmis læte viridibus tenuiter setaceis valde
elongatis, ad pedem et supra longis, strictis subflexuosis
Guadriquetris, baud compressis, lateribus tribus leviter ex-
Cavatis, lævibus; vaginis 2 perangustis membranaceis, ore parum
obliquis, purpurascentibus, superiore 4—1Y9 poll, longa, altera
Subsemipollicari ; spicula parva (fructifera) late ovato-lanceo-
lata acutiuscula leniter compressa 8—5-flora 4179—1%3 lin.
longa; Squamis chartaceo-membranaceis bifariis patulis,atropur-
Pureis concoloribus vix nitidulis late ovatis carinato-navicularibus
åcutiusculis uninerviis, infimis quam reliquæ parum minoribus;
Caryopsi minutissima squama !/g breviore late ellipsøoidea
&æqualiter triangulari, angulis prominentibus, lateribus convexis,
obsolete Striolato-cancellata stramineo-pallida; rostro stylino di-
Midium fructus fere æquante pyramidato triangulari fusco-brunneo,
basi triloba margine prominulo; perigonii selis (6) subtilissimis
Cåaryopsi multo brevioribus rufis; stylo perbrevi, stigmati-
bus 23 brevibus reflexis; staminibus 3 subtilibus brevibus.
Ex affivitate H. chætariæ R. et S., H. leucocarpæ Bckilr. et H.
viviparæ Link. (Vidi in herb, hort. botan. Hafniens.).

In Brasilia leg. Com. de Raben.

i 150

2. H. Glazioviana; pallide viridis; cæspitosa; rhizomate
elongato descendente pertenui stramineo superne pluri-
ramoso, radiculis capillaribus pallidis; culmis pluribus e rhi-
zomatis ramis, fasciculatis strictiusculis setaceis inæqualibus
4—2—5 poll. altis ægquilatero-quadrangulis, lateribus sulcatisy
obsolete punctulatis; vaginis subsemipollicaribus tenuiter mem-
branaceis pellucidis laxiusculis purpurascenti-pallidis, suprema
subviridula, ore obliquo parum ampliatis; spicula parva ovato-
lanceolata apice acuta, compressiuscula, 2"; —2 lin. longa
9—5-flora; squamis laxe spiraliter dispositis chartaceo-mem-
branaceis atropurpureis opacis ovatis obtusis obsolete carinatis
subtilissime multistriolatis, infimis ceteris minoribus ac
obtusioribus dorso viridulis v, pallidis; caryopsi perminuta squama
circ. 1/3 breviore late obovata, infima basi attenuata, biconvexa
latere dorsali parum altiore, margine angusto obluso circumdata,
subtiliss, longitudinaliter striata fuscescenti-lutea nitidula;
rostro stylino partem caryopséos quartam vix æquante acuminato-
conico, basi dilatato, viridulo; setis 6 validulis retrorsum spinu-
løsis luteis caryopsi parum longioribus; stylo pertenui brevi
usque ad "medium bifido. Habitu MH. chætariæ et H. aciculari
quidem haud dissimilis, sed affinior H. debili ac H. carniolicæ.
(Vidi in herb Eug, Warming).

Brasilia (A. Glaziou, n. 2749).

3. H. glauca; planta pumila cæspitosa radice, fibrosa capil-

lari; culmis numerosis fasciculatis setaceis patentibus inæqualibus,

1—e poll. altis, quadrangulis, lateribus sulcatis, glaucis,

LA . 4 HE YAN
uno alterove prolifero-ramoso, ramis fasciculatis fertilibus; vaginis
membranaceis brevibus laxiusculis inferne ferrugineo-pur=
pureis, ore obliquo obtuso hyalino-albidis, superiore 2 —3

lin, longa; spicula oblongo-lanceolaltla acuta tereti 3—2

lin. longa, 20—12-flora; squamis parvis evidenter spiraliter dis
positis subconformibus adpressis-rigidulis ovatis obtusis carinato=

convexis, carina lata obtusa glauco-virente, ad latera zona pur”

purea v. ferruginea notatis, margine membranaceo albidis; Car

1514

ryopsi minutissima squamæ parlem tertiam subæquante
late ellipsoidea triangulari, angulis prominulis, lateribus sub-
æqualibus convexis, perspicue reticulata sordide albida
(rubiginoso-variegata); tuberculo stylino abbreviato depresso-
pPyramidali obtuso cum fructu concolorato; perigonii setis (4)
brevissimis albidis; stigmatibus 3 subtilibus ferrugineis sub-
exsertis; filamentis subliliss. brevibus albis, antheris minutis.
Species insignis pulchella H. Torreyanæ Bckilr. proxime affinis.
(Herb. horti bot. Hafniens,).

Brasilia, in vicinibus Santarem, prov. Parå, m. Aug. 1850

(R. Spruce).

4. H. elata; rhizomate brevissimo, fibrillis tenuibus molli-
bus; culmis pluribus fasciculatis valde elongatis, subtripe-
dalibus, infirmis 24 lin. crassis intus spongiosis, obsolete an-
gulatis sulcato-striatis; vaginis tenuiter membranaceis elongalis
ampliatis stramineis subtiliss. nervatis, ore oblique truncatis, su-
prema 7—8-pollicari; spicula lineari sursum parum attenuata,
apice acutiuscula, leviter compressa 40—5 lin. longa 1% lin,
Crassa 30—15-flora; squamis subdispiris dense imbricatis rigidis
elongato-ovatis rotundato-obtusis convexis obsoletiss. carinatis
lævibus, disco viridulis, margine membranaceo ferrugineo-atro
circamdatis, latere interiore atropunctulatis; caryopsi perminuta
Squama multo breviore obovato-pyriformi latere in-
teriore convexa exteriore angulalo-convexa, mar-
ginulata longitudinaliter striata transverseque dense
lineolata stramineo-pallida, styli basi anguste conica fusco-atra
dimidium fructus fere æquante terminata; perigonii selis 6 ferru-
gineis caryopsin subæquantibus; stylo haud exserto tenui com-
Planato breviter trifido. H. elongatæ Chapm. (Fi. of the S. U.
Stat.) et H, variegatæ Kunth. proxima. (Herb. horti bot. Haf-
Niens.),

Maracaibo Brasiliæ (Merkel).

152

Scirpus L.
Sect. II. Oncostylis.

1. S. Glaziovii; læte viridis; dense cæspitosus; radice
fibrosa tenerrima; culmis numerosis foliisque setaceis erectis
valde inæqualibus, 67/9—27/ poll. altis, obsolete quadrangularibus,
angulis acutiusculis, lateribus sulcato-striatis, basin versus bi-
vaginatis; vaginis remotis tenuiss. membranaceis hyalinis pal-
lidis fissis ore pilis longis subtilissimis ciliatis, inferiore
nuda v. breviter foliata, superiore lamina 4—3 pollicari canalicu-
lata acutiuscula lævi ac glabra terminata; spiculis 5—3 in apice
culmi dense capitato-confertis sessilibus parvulis ovatis (fructiferis
" subellipsoideis) teretiusculis obtusis 10—6-floris vix sesquili-
neam longis; involucro triphyllo setaceo patentissimo, phyllis
basi membranaceo-dilatatis hic coloratis marginibus subciliatis,
infimo 9—6 lin, longo, ceteris multo brevioribus; squamis
membranaceo-chartaceis 4—3fariam dense imbricatis adpressis
ovato-orbiculatis carinato-navicularibus obtusis e carina sub-
colorata trinervi brevissime valideque mucronatis, ad latera ca-
staneis obsolete punctato-asperulis ac adpresso-hirtellis,
marginibus ciliolatis, basi pallidioribus; caryopsi minuta squam&
dimidium vix æquante late abbreviato-ovala triangulari, latere in-
leriore parum latiore, vertice leviter depressa, angulis prominen-
tibus obtusis, transversim undulato-granulata dilute
ferruginosa pernitida, tuberculo verticis minutulo depress0-
subgloboso concolorato ; stylo brevi ac tenui, stigmatibus parum
exsertis; filamentis 3 longe persistentibus brevibus latiusculis
ferrugineis, antheris parvis lineari- oblongis. Herb. Glaziou |
n. 4276. Ex affinitate S. (Jsol.) fimbriati, S. Schimperiani et S.
purpureoatris Bcklr, (in Schimp. coll. pl. Abyssin. noviss.)-
(Vidi in hb. Warming).

Brasilia, e vicinia urbis Rio de Janeiro (leg. Glaziou).

2. S. ciliolatus; dense cæspitosus; rhizomate brevissim? |
fibrillis tenuibus rigidis; culmis pluribus stricte « erectis setaceis

153

valde inæqualibus, 7—4—2 poll. altis, triangulis Iateribus striatig,
hasi bulboso-incrassata multiføliatis; foliis confertissimis ereclis
fere capillaribus culmo sæpius multlo brevioribus (3 unc. circ.
longis) subflexuosis olivaceo-viridulis breviter acutatis profunde
canaliculatis dorso striatis, margine brevissime setuloso-ciliatis;
vaginis brevibus fissis ferrugineis ore hirto-ciliatis; umbella de-
Pauperata simplici 6—3 radiata; radiis capillari-setaceis brevibus,
5—2 lin. longis, centrali sessili, subrecurvato-patentibus sæpiss.
monostachyis; involucri triphylli foliolis e basi squamiformi lan-
ceolata margine subtiliss. ciliata capillaribus 8—2 lin.
longis; spiculis (in anthesi) oblongo-v. ovato-lanceolatis acutiu-
Sculis leviter compressis 6—4-floris 21/09—-2 lin. long.; squa-
mis chartaceis subtrifariis late ovatis subcarinato-navicularibus
oblusis muticis, carina subtrinerviis, elevato-punctulatis ob-
soleteque adpresso-hirtellis dorso castaneis, margine lato ferru-
ginoso v. sordide ferrugineo subtiliss. cilialis, opacis;-squa-
Mis infimis binis bractealibus religuis multo minoribus ovato-
lanceolatis mucronulatis; ovario foecundato minutissimo obovato-
oblongo triangulari longitudinaliter striolato; stylo tenui usque
ad medium trifido, basi bulbosa ab ovario sejuncto, stigmatibus
exsertis flexuosis; staminibus 3. Habitu S. capillari aliquo
modo similis. Ex herb. Musei Parisini sub n. 450. Isolepis.
(Vidi in hb. hort. bot. Hafn.).

Guiana gallica.

2. 8 glaucophyllus; culmo filiformi stricte erecto (9—10
pollic.) obsolete quadrangulo leviter compresso strialo basi multi-
foliato; foliis glaucis confertis culmi dimidium parum superantibus
(5—6 pollic.) erectis rigidulis exacte linearibus perangustis
(Ia lin. circ, lat.) breviter aculatis plano-canaliculatis supra
Perspicue celluloso-reticulatis, subtus striatis, margine
Pilis brevissimis patentibus ciliatis; vaginis fissis ferrugineo-sira-
Mineis striatis marginibus longe setoso-ciliatis; umbella
simplici sexradiala; radiis capillari-setaceis monostachyis erecto-

Patentibus lævibus 6—3 lin, longis, centrali sessili; foliis in-

154

volucralibus tribus lineari-setaceis, basi parum dilatata nudis,
umbella brevioribus, 6—3 lin. longis, margine scabridis;
spiculis exacte oblongis acutiusculis compressis 3—3%%2 lin.
longis 12—8-floris; squamis plane spiraliter dispositis mem-
branaceo-chartaceis late ovalis convexis obsoletissime ca-
rinatis obtusis mulicis, carina subviridula obsolete trinervata, |
subtiliter punctulatis ac adpresso-birtellis, dorso angusto ferru-
ginoso-brunneis marginem versus ciliolatum pallidioribus, infimaå
minori modo vacua; caryopsi (nondum perfecte matura) minutis-
sima late obovata acute triangulari punctulis minutissimis appla-
natis dense obtecta stramineo-albida, styli bulbo minuto brunneo
coronata; stylo ad medium trifido, stigmatibus exsertis reflexis;
filamentis 3 exsertis subtilibus. (Herb, hort. bot. Hafniens.).
Brasilia (Blanchet, n. 3744).

Hypolytrum Rich.

1. H. micranthum; olivaceo-virens; cæspitosum; radicis fi-
brillis validis longisque; culmis setaceis stricliusculis rigidis
triangularibus lævibus basi plurifoliatis, 6—5 poll. altis, apice
monostachyis (yrarius 2—5-stachyis%, Spruce); foliis angustis
rigidis recurvato-falcatis inæqualibus, plurimis culmo
multo longioribus, (10—8—3-pollic.) linearibus sursum longe
angustatis, apice triquelris hic angulis serrulato-perscabris, acute
carinatis sæpissime complicatis, enerviis 4—f lin. latis,
apicem versus margine carinaque serrulatis; spicula cylindracea
(minoribus elongato-oblongis), sursum paulo incrassata, obtusa
nudå, basi attamen squamis bractealibus 3—4 lan-
ceolatis coloratis cincta, multiflora 4—3 lin. longa %/ lin.
crassa; squamis perminutis densissime imbricatis adpressis mem-
branaceis orbiculato-ovalibus subcarinalo-convexis rolundalo-ob-
tusis uninerviis, margine subtilissime fimbriato-ciliatis, ferrugin e0-
stramineis; squamulis squamam æquantibus adeoque på-
rum superantibus usque ad basin liberis tenuiss. membrana-

ceis æqualibus primum compaginatis, oblongis apice acutis,

155

ferrugineo-lineolatis, carina acuta setuloso-ciliata; caryopsi juvenili
squamulis circ, 1/3 breviore elongato-obovata compressa longitu-
dinal. striata rugulosa ferrugineo-brunnea, styli basi crassiuscula
abbreviato-pyramidali obtusa rugosa brunnea coronata; stylo per-
tenui brevi, stigmatibus 2 brevissimis parum exsertis, fuscis;
filamentis subtilibus exsertis, sed haud elongatis. H. strictum
var, monostachyum ØR. Spruce in sched. Ab H. stricto Poepp. et
Kunth, cui proximum, characteribus notatis distinctissimum. £Vidi
in herb. hort. bot. Hafniens.).

Brasilia, prope Barra prov. Rio Negro (Spruce, n. 4793).

2. H. sphærostachyum ; glaucescens; radice fibrosa va-
lida; culmis pluribus aggregatis cæspites graciles formantibus
stricte erectis setaceis rigidis valde inægualibus, 6—4 pollice.
altis triangulis lævibus basi pauci-(2—3-)foliatis; foliis
angustis rigidulis culmum subæquantibus (quandoque valde
abbreviatis) ”patentibus linearibus acuminatis planis v. complicatis,
medio lineam circ, latis, striolatis, marginibus sursum acute ser-
rulatis; spiculis 4—3—4 in culmi apice corymboso-dispo-
Sitis approximatis (maturis) globosis magnitudine Piperis
albi v, minoribus pluri- (8—12-)floris, lateralibus breviter
pedunculatis ; pedunculis vix supra lineam longis setaceo-
Capillaribus patentibus scabridis, bractea foliacea longiuscula
(2—"/3-pollicari), non raro tamen valde abbreviata, munitis;
Squamis squamulisque (enuimembranaceis ferrugineis, illis sub-
orbiculatis rotundato-obtusis muticis uhinerviis, bis parum mi-
horibus æqualibus oblongis acutiusculis carina scabridis; caryopsi
Squamas parum excedente globosa subabrupte breviter
åacutata (i. e. verlice basi styli depresso-conica acuta perfecte
Confusa) , margine angusto acutiusculo circumdata ra-
MOSO-costulata, inter costulas subliliss. lineolata, viridula;
Stylo longe persistente tenerrimo ad basin usque bifido reflexo.
Ex affinitate H, lazi Kunth et H. irrigui N. ab E. (Herb. hort.
bot, Hafn,).

Brasilia, prope Obidos prov. Para, Dec. 1849. (R. Spruce)

156

Rhynchospora Vahl.

1. RR, biflora; læte viridis; culmis paucis fasciculatis stricte
erectis 1—1'f2 ped. altis firmis inferne filiformibus teretiusculis,
sursum setaceis ac triangularibus; vaginis inferioribus remotis
efoliatis perangustis striolalis ore -lanceolato-productis, supe-
rioribus foliiferis; foliis (3—5) approximatis subæquilongis
culmo longioribus perangustis rigidis longe acuminatis ca-
nalieulatis, apicem versus margine denticulatis, 8—11 poll. long.;
spicularum fasciculis tribus oligostachyis axillaribus in culmi
parte superiore remotis, breviter pedunculatis longiuscule brac-
leatis 3—2-ramosis, ramis brevissimis erectis 3—2—1-stachyis;
spiculis - fasciculatis subuliformibus perangustis 3——4 lin.
longis flore uno fertili; squamis rigidis stramineo-fusces-
centibus, margine involutis, inferioribus tribus minoribus vacuis
lanceolato-oblongis longiuscule acutato-mucronatis, quarta fertili
et quinta mascula elongato-oblongis breviler mucronatis, sextla
involuta vacua v, mascula, mutica; caryopsi subcuneato-obo-
vata compresso-biconvexa, apice rotundato-obtusa, mar-
ginulata subtiliss. longitudinaliter lincata inter li-
neas obsolete impresso-punctulata pallide lutea, sine
rostro lineam fere longa; hoc conico basi parum dilatato,
viridulo partem caryopseos quintam æquante; stylo ex-
serto pertenui flexuoso, stigmatibus brevibus; filam. elongatis.
Perigonium nullum. Accedit ad RAynchosporam capillaceam Torr.
(Herb. E. Warming).

Brasilia (Glaziou).

Le »Cyathium« de Y'Euphorbe (Euphorbia L.) est-il une
fleur ou réellement une inflorescence?

Par
Eug. Warming.

I: Y å deux opinions différentes sur la maniére d”envisager Vin-
florescence (le »cyathium?) de 'Euphorbe. Lune est celle de
Linné, d'aprés laquelle le cyathium est une fleur å périanthe
8Samophylle, å étamines nombreuses' avec filet articulé, et
ayant un pistil. (Voy, texte, p. 2). L'autre est celle de Brown,
qui d'abord fut avancée comme supposifion par Lamarck (voy.
fexte, p. 2) et pår A. L. de Jussieu (voy: texte; p. 3), mais
Gui, sous une forme améliorée et bien motivée, ful plus tard
ultérieurement développée par Rob. Brown (comp. les citations
dans le lexte, p. 3—6). D'aprés cette maniére de voir, le cya-
thium est une inflorescence, le périanthe de Linné un involucre,
chaque étamine une fleur måle, constituée par une seule étamine
Centrale, qui manque de périanthe et est munie d'un pédicelle
Sr partie qui est au-dessous de Varticulation du filet).
Les écailles qui se trouvent entre les cinq faisceaux de fleurs
måles, sont les bractées de celles-ci, et le pistil est une fleur
e

Cette opinion de Rob. Brown fut partagée par Ræper,
Æ EL. de Jussieu, Wydler et presque tous les autres bota-
nistes de ce siéele (comp. p- 7-—410).

n a donc cru généralement, dans notre siåcle, que le cya-
thium' était une inflorescence, jusqwå ce que Payer et Baillon
(comp. p. 40) ont combattu cette opinion et ont de nouveau sou-
tenu celle de Linné, en s'aidant d'une méthode d'examen qui

1

2

n'avait pas été appliquée dans tous les détails par leurs prédé-
cesseurs, savoir, P”élude de V'organogénie. Dans le mémoire dont
je donne ici un résumé, j'ai essayé de donner une critique de
leurs recherches et des résultats qu'ils ont obtenus. Les i
espæces dont j'ai étudié Vorganogénie, se trouvent nommées p. 11.

La seconde partie (p. 11—47) donne un apergcu succinct
du mode de ramification de VEuphorbia. Lå, presque rien de
nouveau n'est ajouté å ce qu'on connait déjå par les excellentes
études deRæper et de Wydler. L?examen des premiers élats
de développement en démontre la justesse de la maniére la plus
claire. P. 45 on trouve un diagramme qui, dans des espéces å
deux bractées (,,Vorblåtter?, ,prophylles%), montre le mode de

ramification des rameaux fleurissants bibractéolés 7); la premiére'

bractée, m, est toujours tournée vers VPaxe-areule; le rameau
de Vaisselle de la deuxiéme bractée, n, est toujours plus fort
que celui de Vaisselle de la premiétre (m). Comparez fig. 44 å
fig. 12, pl. I; lå, les deux bourgeons axillaires des bractées sont
dun seul et méme rameau; Vun (fig. 141), de Vaisselle de la deu-
xiéme bractée; Vautre (fig. 12), de la premiére; comparez ensuite sur
les figures des trois plånches les formations marquées 4? (bourgeon
axillaire de m).å celles marquées 4? (bourgeon axillaire de n»)-
Les premiers rameaux disposés en ombelle qui se trouvent
å Vaxe primaire, suivent aussi cette rægle en ce qu'ils sont d”autant
plus développés qwils sont situés plus haut. Comparez les fig.
9—10, 14—15, 16—17, 18—19, 20—21, qui représentent les
cinq jeunes rameaux fleurissants du premier ordre, d'un seul et

méme exemplaire, de VE, Peplus; ils sont les bourgeons axillaires

des cinq feuilles supérieures, en partie disposées en ombelle.
Les figures 9 et 40 représentent le rameau inférieur; les autres
suivent selon leur rang.

Le bourgeon axillaire de la premitre bractée, m, étant tou-
jours antidrome å celui de la deuxiåéme, le mode de ramifica-
tion est celui d'une vraie cyme dichotome.

+) Partout, dans ER ande et sv le texte, m mee la premiére iv
xié urs

bractée; m, la me; 0, la genre Les faisceaux,. de fle
måles sont marqués, kt) ”Vå åge, avec chiffres gen (FYR

w ma
k! est le bourgeon axillaire de la arne bractée; 42, celui de

denxiéme.

3

Souvent quelques feuilles caulinaires manquent entitrement
de bourgeons axillaires; méme aux tout premiers degrés de
développement, il n'en y a pas la moindre trace (comp. p. 12).

Des bourgeons hypo-cotylédonaires ont été observés chez
plusieurs espæces (nommées p. 14); la premitre feuille de tels
bourgeons est toujours tournée en bas (comp. fig. 1 et 2, p. 13),
et située nettement sur 1'axe méme du bourgeon, mais, le plus
Souvent, plus bas que la seconde bikes qui est tournée du
cåté de 1'axe-mére. '

La troisitme partie (p. 47) traite de Porganogénie de Pin-
florescénce; dans la quatritme (p. 53), jen donne Vexplication
en la considérant dans son ensemble et dans les détails, ainsi
"qwun apercu des genres voisins (voy. p. 57—67). Ici, le tout
est døonné sommairement.

Selon Payer (Organogénie, p. 521), les deux bractées laté-
rales (,, Vorblåtter) d'un rameau fleurissant naissent simultané-
ment, ce qui peut bien quelquefois étre le cas, (voy. fig. 43, B,
pl. 1 de: Lathyris), mais rarement. Les deux bractées ap-
Paraissent Successivement, et presque toujours on pourra trouver
des différences de grosseur des bractées correspondant å leur
åge, (Comp. m et n, fig. $—21, 43—44, 54—55, 64—65,
75—76). La fig. 3, pl. 101, dans Payer, reproduite par ma
fig. 61, 1m'est pas exacte, å ce que je crois.

Payer m'a pu constater si ses ysépales? apparaissent simul-
tanément ou successivement (cité p. 31); Baillon, au contraire,
dit positivement: »Le calice apparait d'abord sur V'axe, dans
Fordre quinconcialY citat. voy. p. 31—32). Les cinq folioles de
Pinvolucre, å la vérité, naissent successivement, et avec la diver-
8Bence de 2; mais la position que Baillon leur atiribue est
fausse (,Les sépales 4 et 3 sont antérieurs, et le sépale 2 po-
stérieurt), (est la premiére foliole qui est tournée vers V'axe-
mére, et elle est postérieure, tandis que 2 et 5 sont tournées
vers la bractée-mére du rameau. Quant aux rapports de posi-
tion d'un cyatbium å deux bractées, voy. xyl. 3, p. 15; quant å
Ceux d”un cyatbium å trois bractées (E. Helioscopia), voy. p- DÆ FE
fig. 5. EÉEtudiez aussi mes figures, notamment les fig. 11—21
et 50. Une anomalie se voit, xyl. 6, P- 33, chez un cyathium å
Six fajisceaux de fleurs måles; les fig. 7 et 3 représentent deux

1x

4:

cyathiums successifs du méme rameau, qui ont une plåce vid
ol serait le sixiéme faisceau de fleurs måles.

D”autre part, Payer et Baillon se trompent décidément
en croyant que yle calice” ou l'involucre nait le premier, et
les faisceaux dӎtamines plus tard; comp. la fig. 3 de Payer
å sa fig. A, reproduites dans mes fig. 641 et 62, ainsi que les
citations, p. 33—34. Aussi les cinq faisceaux d”élamines ne
paraissent-ils pas, ainsi qu'ils le croient, simultanément, comme
un cercle de cinq mamelons; et c'est dans ces points de Vor-
ganogénie que les résultats par moi obtenus s”écartent entiére-
ment, d'une maaiére tout å fait incompréhensible, de ceux qu'ont
obtenus Payer et Baillon. D'aprés mes observations, le cours
d'évolution est, je crois, le suivant:

Aprés que les deux bractées ont pari, les bourgeons de
leurs aisselles se montrent; voy. k!—k,. fig. 43; puis (chez des
espéces å deux bractées) on voit apparaitre un mamelon plat | ;
de forme ovale sur la partie postérieure du cyathium, le plus
souvent entre la ligne médiane de celle-ci et la premiére bractée
(1, fig. 10, 17, 19, 21, 44, 50, 64, 79); tantét, au commencement,
il est entier (comme dåns la fig. 43, II, 76, II), tantét immé-
diatement divisé, par une fossette irdsrøkle, en deux parties,
dont Vune, plus petite, inférieure, en forme de bourrelet; V'autre,
plus grande, supérieure, presque orbiculaire (comp. fig. 9, H, |
10, I, 6, i). ” Aprés ce mamelon se montre un semblable organet ;
double, avec une divergence de 25, étant ainsi tourné en de-
hors vers le devant du rameau, entre la ligne médiane et la pre
miére bractée; puis apparaissent un troisidme, un quatriéme et
un cinquiéme avec des angles de divergence de %5. Cinq or
ganes doubles de la forme mentionnée ont ainsi paru en spi=

rale. Il s”agit maintenant de savoir, comment ces cinq corps
doivent. étre expliqués. Je ne puis les considérer que commé |

homologues aux bractées et å leurs bourgeons axillaires, ou, em

d”autres termes, ce sont cinq feuilles avec leurs bourgeons il

laires, En étudiant, par exemple, les fig. 6—7, qui représenten! DE
le point végétatif de Paxe primaire vu de deux cåtés, on verra
la feuille 4 (fig. 7) appuyer un bourgeon, k, qui deviendra WM
rameau fleurissant; de lå, la spirale conduit å la feuille 5, vi
est beaucoup plus petite que les antérieures, et a un bourgeon
axillaire relativement plus grand (I); mais ce dernier est l”organe; ie ;

52

a

d'ou se développera un faisceau d”élamines. Aprés ce bourgeon
vient une semblable feuille (6) avec son bourgeon (IN). Tout ce cours
de développement particulier, exprimé dans mes figures, ne peut
que conduire å la conclusion que les cinq folioles de Pinvoluere
sont les feuilles-méres de cinq bourgeons, desquels se dévelop-
pent plus tard les cinq faisceaux de fleurs måles. Mais par
lå la nature florale du cyathium est réfutée, et il est évident
quil est une inflorescence. Comme exemple d'un semblable
développement contemporain de la feuille-mére et de son bour-
gon axillaire, j'ai renvoyé å Vorganogénie de Pépi de I'Hordeum
hexastichum (voy. pl. Mi, fig. 85; texte p: 29): ;3'år obtenu le
méme résullat avec beaucoup d'autres inflorescences (comp. p. ex:
fig. 72), mais seulement avec des inflorescences, tandis que Jai
loujours trouvé les bourgeons axillaires de rameaux purement
végélatifs se développant bien postérieurement å leurs feuilles-
méres, Je crois qwen cc point on peut démontrer une différence
entre la sphére végétative et la sphére florale des plantes, et
qwon peut donner raison et å Hofmeister (voy. ,Handbuch
der physiologischen Botanik, I, p. 429) et å.AlBraun (voy.
»Verjiingung in der Natur£, p. 24). — II faut, d?aprés cette orga-
hogénie, que le cyathium soit une inflorescence; resle å en dé-
terminer ultérieurement la nature. L/organogénie a nécessaire-
ment ici besoin de s'aider de la morphologie comparée; c'est
Pourquoi j”ai étudié (p. 57—67) les rapports de structure dans les
Plantes voisines de I'Euphorbia les plus importantes. — D'aprés
foul ce que' nous connaissons d'organogénie dans le rægne végétal
(voy. Hofmeister »Handbuch%, I, p. 462, $ 10: ,Entstebhungs-
folge seitlicher Sprossungen%, et p. 503), je m'ai pu attribuer au
Cours d'évolution, si différent chez I'Euphorbia, WÆAnthostema et
le Calycopeplus (selon les 'recherches de Baillon, Étude, p. 62),
une importance telle que je crusse devoir séparer les uns
des antres ces genres qui se correspondent entiérement quant å
leur structure, Vai essayé de donner une explication du Pedi-
lanthus (voy. p. 59, ou j”ai rapproché des diagrammes de ce der-
nier et de PEuphorbia Helioscopia), en supposant que sa lévre
Supérieure — le sépale postérieurf de Baillon — est homo-
logue å la troisime bractée de VÆ. Helioscopia (0, fig. 12). Mais
je en ai pu examiner des exemplaires frais ou, du moins, bien

6

conservés et secs. Voici quelle est mon opinion sur la structure
plus spéciale du cyathium de VEuphorbe. ;

L'involucre ne se compose pas, comme le pensent Linné,
Schleiden et Schacht, de dix folioles, mais de cinq (voy.
texte, p. 68). Cela nous en montre |'organogénie, puisqu?il ne
nait que cinq folioles sur le point végétalif, et que les glandes
n'apparaissent que plus tard sur le bord de Pinvolucre formé déjå
en bourrelet cohérent (comp. fig. 18—19, od elles ne se trouvent
pas encore; fig. 20—21, ou on les voit, g, alternes avec les
lobes de Vinvolucre, 1; fig, 28 et fig. 80, -od le bord de Vinvo-
lucre montre vaguement une crénelure å neuf dents). Ici, je
suis d'accord avec Payer et Baillon; mais Vinvolucre ne se …,
montre jamais aussi régulitrement crénelé, que Va dessiné Bail-
lon (Étude, pl. I, fig. Å). Le nombre des folioles de Vinvolucre
est aussi démontré par des antholyses du cyathium (comp. Ræper,
Enumeratio, p. 33, et sa planche III, fig. 23). On le voit, en
troisiéme lieu, par la comparaison avec les genres voisins, et
enfin par la ramification des fibres vasculaires. Les recherches
de Ræper sur ce point sont incomplétes et en partie inexactes.
Dans le pédicelle du cyathium, il y a cinq fibres vasculaires,
qui se ramifient comme les trois fibres reproduites par la xylo-
graphie, p. 72. La fibre vasculaire principale sӎtend jusqu'aux
lobes de Vinvolucre, mais laisse sortir qualre fibres latérales,
ou moins (par avortement), qui se fondent dans les glandes sans
en constituer une nervure médiane.

Mais alors s'éléve la question de savoir, si 'les glandes
doivent étre considérées comme des appendices foliacés, p. e%-
comme les stipules interpétiolaires des folioles de Vinvolucre, ou
comme de vrais nectaires sans signification morphologique.

Selon ma maniére de voir, elles doivent étre considérées
comme homologues å de pures formations glanduleuses sur les
pétioles et les bords de feuilles chez un træs grand nombre
d”autres Euphorbiacées et, dans les cas anormaux, sur les brac- :
tées et les écailles interflørales de I'Euphorbia méme. Ces for=
mations jouent certainement un råle dans la fécondation. DE

Les bourgeons axillaires des folioles de VPinvolucre se mon
trent d”abord en forme d”hémisphére plate (fig. 10, I; fig. 14, be
fig. 76, II etc.), et prennent bientåt une forme plus coniqu? |
(fig. 5; fig. 6, I; fig. 14, U, III; fig. 45, I; fig. 54, II; fig. 68,

E:

HV; fig, 74,1, HI etc,); puis, ils deviennent obliques, Yun des
cålés se développant plus fortement å sa base que Vautre (fig.
16,11; fig. 17, 111; fig, 69, 1); il se forme ici un nouveau mame-
lon sur le premier bourgeon (fig. 47, I; fig. 48, II; fig. 19, I et
IN; fig, 55, 1; fig. 73, 1 et 1). C'est la seconde fleur måle du
groupe; car la masse principale du premier bourgeon se déve-
loppe directement en premiétre fleur måle (,étamine”) du groupe.
La deuxiéme fleur måle (,étamine%) s'étant formée, la troisime
nait du cåté opposé, puis la quatriåme au-dessous de la deux-
iéme (comp. fig. 29, 30; 80; SÅ ets) et de ele maniére
allerne en zigzag tout le groupe des fleurs måles, ainsi que
Pont décrit Payer et Baillon; seulement je ne suis pas d”ac-
cord avec ces messieurs en ce que la premitre fleur måle est
située verticalement sur la troisime; elle se trouve, comme dans
les fig, 29, 30, 33 ou dans la xylograpbie 9, p. 37, au-dessus
de la ligne médiane entre les deux rangées.

La masse principale du bourgeon axillaire né le premier se
transforme en premitre étamine c. a.d. fleur måle. EÉtudiez les
fig. 14—21, fig, 73—74 etc.; dans la fig. 16, H, on la voit en-
Core arrondie; dans la fig. 17, i, elle est plus aplatie, å peu præés
comme dans la fig. 18, II; dans la fig. 19, I, on voit indiqués
les deux sacs de pollen, ce qui est encore plus net dans la
fig, 20, Ii; dans la fig. 24, I, se voient déjå des traces de la
fossette transversale qu'on voit si nettement dans la fig. 30, en
a et en b. C'est alørs que Vanthtre a ses quatre loges formées"
et déjå pleines de grains de pollen; mais elle est encore sessile
et sans fibres vasculaires. Ce n'est qu'alors que se prolonge le
filet, et que sa fibre vascuiaire centrale se forme (xylographie 15,
p- 83); et souvent cette formation commence isolément å la base
du conneclive (xylog. pag. 83, fig. 14). Souvent c'est alors seule-
- ment que nait Varticulation si intéressante du filet d”étamine.
Rob. Brown et Ræper croyaient (voy. citalions, texle, p. 4 et
P. 42), quw'il existait une différence entre le développement du
pædicelle et celui du filet proprement dit, west-å-dire entre
la partie inférjeure å Varticulation et la partie supérieure. IIs
Croyaient que le pedicelle se développait le premier, et portait,
au commencement, å sa pointe I'anthére encore sessile (la fleur
måle); que, par conséquent, Varticulation apparaitrait d'abord en
haut au-dessous de Vanthåre, et plus tard seulement plus en

mm

8

bas, au fur et å mesure que le filet grandirait. Baillon.et
Payer, selon mes recherches, ont raison de le nier (voy. cita-
tions, p. 42); d'aprés des mesurages que j'ai faits (voy. texte,
p. 43), le filet particulier, å Vorigine, a une longueur égale envi-
ron å la moitié du pédicelle; mais toujours cette longueur devient
relativement de plus en plus courte, de manitre qu'enfin le
filet est au pédicelle å peu præés dans le rapport de !4 å %%5
(voy. les mesurages, p. 43, qui indiquent le rapport du filet au
pédicelle dans une serie de fleurs, rangées selon Påge, chez
quatre espéces de PÆuphorbia). Au point de vue de V'organo-

génie, on ne peut rien dire de certain relalivement å la question

de savoir, si cette articulation de V'étamine a plus d'importance
que celle des étamines de VAlchemilla; d'aprés mes recherches,
celle-ci se développe d'une maniere toute semblable. C'est exclu-
sivement Tanalogie avec I'Anthostema, qui rend vraisemblable
Vopinion qu'en réalité cette articulation chez I'Euphorbia indique
la limite entre la fleur måle proprement dite et son pédicelle.
Je ne vois pas de raison d”admettre Vopinion de Ræper,
que la fleur måle est pseudomonandrique, et en réalité, consti-

tuée par 2 ou 3 étamines verticillées, connées, quand une

explicalion plus simple s'impose, savoir, que |Iétamine est

un axe qui développe du pollen; aussi nous avons å présent

ae å SS, fe Rn Sad AA
ES SEE SEE EU EESSE ETE EEN NE NOE

des cas analogues bien étudiés, comme |'étamine du Najas

(Magnus), et celle du Casuarina (Kaufmann) (voy. citat. p-

81—82). Vraisemblablement on pourra aussi y rattacher lå

Typha (Rohrbach); et Vévolution de la fleur de la Cyclanthera

me porte å en dire autant de cetle derniére,

Si chaque étamine est une fleur måle, chaque faisceau doit

certainement étre considéré comme une cyme unipare scorpioide,
ce que Wydler a dit le premier. Voici ce qui est favorable å

cette opinion; 4? le mode de disposition et V'ordre d”apparition

des fleurs, qui correspondent tout å fait å ceux d'une cyme scor=

-

pioide; comparez, å cet égard, l'organogénie de ”Echium planta=

gineum (pl. MI, fig, 84) et du Symphytum officinale (pl. UI, fig. 86);

ou rapprochez la fig. 82 de la fig. 87; celle-lå est un faisceat

de fleurs måles de VEuphorbia; celle-ci, une cyme scorpioide

du Symphytum, toutes les deux vues de cåté. 2? la grande

pi

différence de temps, quant å Pépanouissement, entre les étamines

particulitres de chaque faisceau. 3? Vanalogie avec le mode de SD

BET
gN

SØ ae

z Fe

ør REST TES dt

9

ramificalion des rameaux fleurissants qui soni des cymes bipares
(voy. diagramme, p. 3) pouvant devenir des cymes scorpioides;
les cing rameaux fleurissants du premier ordre ramifiés en forme
de cyme d'une E. Helioscopia correspondent aux cinq cymes
Scorpioides du cyathium terminal, ainsi que les cinq bractées
disposées en ombelle correspondent aux cingq folioles de Vinvo-
lucre, 49 Panalogie avec le Calycnpeplus et V'Anthostema, qui ont
des inflorescences måles en forme de cymes scorpioides, ou des
cymes dichotomes qui å la fin deviennent des cymes scorpioides
5? le rapport intéressant qui existe constammenlt entre les cymes
Scorpioides d'une seule et méme infløorescence, et entre ces
derniéres et la spire, dans chaque cyalhium particulier, La pre-
miére fleur dans une des cinq cymes scorpioides d'un cyathium
est homodrome å toutes les premitres fleurs dans les quatre
aufres cymes; c'est pourquoi la fleur 2 se trouvera toujours du
méme cåté de la fleur 1, dans chaque cyme scorpioide. Mais,
en méme temps, la spire de ces premiéæres fleurs est dans un
rapport étroit et constant avec la spire de tout le cyathium,
Comme on pourra le voir par les figures. Dans le cyathium de
la fig. 8, par exemple, la spire est dextrorse, et toutes les fleurs
du second ordre sont du cété droit, relativement å celles du
premier ordre”). Dans le cyathium, fig. 16—17, la spire est
dextrorse, et la position des fleurs est pareille å celle de la
fig. 8. Dans les fig. 18—19, au contraire, la spire est sinistrorse,
el toutes les fleurs du second ordre sont å gauche de celles du
premier ordre, I) y a le méme rapport dans les fig. 20—21.
La spire est sinistrorse dans la fig. 73; la position des fleurs y
Correspond, tandis que, dans la fig. 81, la spire et la position
des fleurs sont contraires; ici, on verra nées plusieurs fleurs
måles; le degré de développement est træs bien exprimé, ce
dent on pourra s'assurer, si Von étudie la cyme scorpioide I
COmparativement aux subséquentes. La fig. 80 représente une
EXceplion å la rægle, la cyme scorpioide I étant antidrome aux
guatre autres; une autre exception plus rare se voit dans la xylo-
Braphie, fig. 10, p. 39, od une des autres cymes scorpioides (UD
Bane rs DIN
€) Je nomme »cåté droit« celui qui le devient pour moi, quand je
Teprésente situé å la place od est 'étamine renee et »dextrorse« une
Spire dans laquelle, en m'élevant, j'ai son axe å å droite,

10

est antidrome., — Les deux cyathiums de deux rameaux fleuris-
sants opposés étant antidromes, les cinq cymes scorpioides de Fun
sont donc aussi antidromes aux cinq de Vautre, quant aux fleurs
måles du premier ordre. Jusqu'å quel degré le génie de Wydler
avait déjå découvert ou soupconné ces rapports, voyez Flora,
1845, p. 453—4354.

Ces rapports sont tous favorables å Vopinion que les groupes
de fleurs måles sont des cymes scorpioides. Ræper soutient
encore son opinion, qu'ils sont constitués par des bourgeons
accessoires aux aisselles des folioles de Vinvolucre. Il est diffi-
cile d”appuyer cette opinion par des cas analogues, tant relative-
ment au nombre de bourgeons (comp. texte, p. 86, Phorodendron),
qu'å leur position en deux séries alternantes. Dans le texte,
p- 87-—90, j'ai étudié ultérieurement les bourgeons axillaires de
” Aristolochia Clematitis, et essayé de montrer combien il peut
æétre difficile de distinguer des bourgeons qui ont entr?eux un
rapport génélique et qui sont situés å de divers axes, de
vraies gemmes accessoires qui sont toutes situées sur un seul
et méme axe. Il fault considérer les bourgeons axillaires de
VA. Clematitis (voy. xylog., p. 88, fig. 16, avec diagramme
fig. 17) comme formant une cyme scorpioide dont VPaxe sym-
podial est presque nul ou å peu præs enfoncé dans le tissu
cellulaire de la base du pétiole. Dans la fig. 16, les deux
corps marqués de 1 et de 2 sont deux fleurs de Pinfloresceneé
axillaire, qui est décidément une cyme scorpioide, laquelle se
continue en bourgeons végétatifs (3—8) qui gardent la méme
position que les fleurs, mais qui, plus nettement qu'eiles, mon-
trent les caractéres de spire, c'est-å-dire Vantidromie de deux

6 FA Ø g …— DER
formations sucvessives, Ces bourgeons axillaires sont, å ce qui |

parait,. souvent considérés comme de vrais bourgeons accessoires,
ce qu'ils ne sont pas, å mon avis; si on les regarde commé
des cymes scorpioides, les rapports de position des premiéres
feuilles s”accorderont aussi mieux avec |'Aristolochia Sipho.

P. 95 j'ai donné un diagramme de la ramification cymeusé

dun rameau fleurissant du Solanum nigrum, et je Vai comparé
å PEuphorbia; les ressemblances en sont plus nombreuses qw'il
ne parait au premier coup d'æil.

Les écailles interflorales se développent, comme le disent

Payer et Baillon, longtemps aprts les fleurs måles et les

11

fleurs femelles; quant å leur nature, je ne vois, en cela, aucune
nécessilé de nier qu'elles soient de vraies feuilles; car, dans
les fleurs, des intercalations de feuilles uouvelles peuvent avoir
lieu entre et sous des feuilles antérieures; tandis que j'en vois
une en ce qu'elles n'ont pas de constants rapports de position,
ni de nombre., Bien que ces écailles soient toujours situées
entre les groupes particuliers de fleurs måles, il s'en faut beau-
Coup pourtant que chacune d'elles se trouve å la base d'une
fleur particuliére; le nombre en est tantét plus petit, tantåt plus
grand que celui des fleurs måles; tantéåt il n'y en a qwune
seule entre deux cymes scorpioides (s, fig. 30, 22, 29). Dans
quelques fleurs, elles se développent en corps pectinés ou foliacés
qui se déchiquettent de maniére différente, ou se changent en
laniéres jusqwå la base ou å peu pråæs (s, fig. 77—78). C'est
Pourquoi je crois que, si Von veut rapprocher ce fait des autres,
on doit les tenir pour des trichomes, qui équivalent å des brac-
lées (savoir, des fleurs måles), et je les classe, p. ex., avec le
Påppus et les écailles du clinanthe des Compositées (Kæhne,
texte, p. 97), le périgone sétiforme de beaucoup de Cypéracées,
les poils autour des fleurs femelles de la Typha (Robrbach,
texte, p. 98), les épines des Cactées, etc.

L'involucre s'est déjå constitué comme bord cohérent, et les
fleurs du premier ordre de tous les cinq cymes scorpioides des
fleurs måles sont déjå nées, avant que le développement des
fleurs femelles ait commencé (fig. 8, 14—15, 16—17, 54—55,

69, 73—74). Le point végétatif apparait au milieu du cya-
Ihium comme un cåne å sommet arrondi. La formation des
fleurs femelles a lieu de la maniére suivante: le sommet s”aplalit
un peu (comp. fig. 14—45 aux fig. 16—17; ou voy. fig. 32— 34),
et vu d'en haut, il est trigone-obtus (fg. 830—81). La surface
terminale se dessine encore. plus distinctement vers les cdlés,
et alors s'y møontrent simultanément trois ovules hémisphériques
(ov, dans les fig. 18—21, 39—42, 64—65). A mesure qu'ils
grandissent, la surface terminale qui les entoure s'éldve , et les
Carpophylles, dont la formation a sans doute commencé avant
celle des ovules, ce que montre la forme trigone du sommet,
s'élåvent dislinctement, d'abord comme de petits bourrelets, plus
laård comme un ovaire fermé. La description de ”évolution de

12

Payer ne s'accorde pas entiérement avec ceci, ni avec mes
figures (voy. citat. texte, p. 45).

L'organogénie des ovules est représentée dans les fig. 18,
20, 58, 59, 27,23, 60, 24, 45, 26, 46—48.

De la pointe du cåne véægétatif se développent les chapeaux
de tissu conducteur., Le bourrelet qui se forme sous Vovaire,
et qui dans quelques espæéces est gros et semblable å un calice,
est petit dans les espéces examinées, et apparait tard, aprés que
"les ovules sont bien développés. Malgré cela, je crois qw'il est
homologue aux plus grandes formations semblables chez le Caly-
copeplus et V Anthostema, et quwil est un vrai calice; un semblable
développement de calice a lieu chez les Compositées, les Valé-
rianées, les Dispacées, les Rubiacées (voy. lexte, p. 99).

Les carpophylles ont entr'eux des angles de divergence de
1209; c'est pourquoi Von peut dire a priori qu'il est impossible
qu'iils puissent étre exaclement opposés å trois des bractées de
Pinvolucre, comme le dit Baillon (,ovaire å trois loges super-
posées aux sépales 1, 2 et 3%, Étude, p. 282); aussi ne sont-
ils opposés qwå lune d”'elles, la troisime (voy. diagr. p- 15).
Mais Baillon a commis une erreur encore plus incomprében-

sible quant å leur position en rapport avec le cyathium considéré E

en entier; ainsi, il indique (voy. Étude, p. 54, et pl. I, fig. 34) le
carpophylle médian comme étant tourné en dedans et vers Vaxe-
mére; il est tourné, comme aussi le montre le” diagramme de
Wydler (Flora 1848, pl. IV) en avant et en dehors vers espace
intermédiaire entre les folioles d”involucre 2 et 5, espace dans
lequel le cyathium s'incline pendant la floraison,

Ainsi je dois décidémént admettre Popinion de Rob. Brown

et de Wydler; et, pour moi, VEuphorbe est constammenl! en

harmonie avec tous les autres Euphorbiacées, en ce

wils ont les fleurs unisexes. qui sont, il est vrai, extrémement
, , vi

simples; mais' qui, dun autre cåté ont une inflorescence tres

compliquée,

. . . , Eg:
Quelques mots encore sur le cyathium qui termine laåxe

primaire, ou les rameaux træs forts å feuilles nombreuses. Ces
cyathiums ne s”écartent généralement que peu de ceux qui ter-

minent les rameaux fleurissanis, principalement en ce qw'ils ønt .

cinq glandes, Dans VE. Esula je les ai quelquefois trouvés com-

posés de 8 folioles et de 8 cymes scorpioides. Mais dans re

å før re SEE En
PRESSEDE > KEELAGE ENTRE

13

Lathyris (voy. toutes les figures, pl. II, de cette plante), ils sont
trés remarquables, étant constitués de deux paires de folioles
opposées, avec leurs cymes scorpioides axillaires. La position
des feuilles qui existe pour les feuilles végétatives de cette plante,
se retrouve donc aussi dans ces cyathiums, tandis que les autres
inflorescences bibractéolées ont 5 folioles avec leurs cymes scor-
pioides disposées en spire. (Comp. fig. 31—42 aux fig. 43—44,
50, 54—55). Cependant, souvent une cyme scorpioide (voy. fig.
32—35 et 39—42, et diagr, p. 22), ou une paire des cymes
Scorpioides (fig. 36) avorte. Celle qui avorte semble le plus
Souvent appartenir å la paire de cymes scorpioides supérieure.
La paire inférieure se développe ordinairement plus vite que
la supérieure (fig. 39); mais parfois, celle-ci avant celle-lå (fig.
35): — Les cymes scorpioides sont trås dénuées de fleurs, ce
qui contraste beaucoup avec les cymes scorpioides des inflore-
scences latérales å deux bractées (fig. 52—53) ; et la pécilo-
dromie semble y étre une rågle établie (comp. fig. 35, 38, 39).

Quant aux espéces munies d”ombelle multiradiée, on voit dans
la fig, 72, un point végétatif développant des bractées et des
bourgeons. de rameaux fleurissants.

Explication des figures.

Les désignations suivantes ont, dans toutes les figures, la méme signi-
fication, savoir:

m est Ja elser bractée (»Vorblatt«, Bon d'un rameau fleurissant.
oo lens saven

0 - la troisiéme — — — —

kt … le rn axillaire de m.

k? - le bourgeon axillaire de nn,

9. glandes de Tinvolucre.

l, lobes de Vinvolucre.

8, Écailles interflorales.

ad, ge eurs måles des cymes scorpioides.

KIEL HLN V, les cinq man scorpioides ou commencements des cymes
renee du cyathi

"z fleur

ov, mles

PE EL
Toutes les figures sont de I'Euphorbia Peplus L.

Fig. 1. Point végétatif å six feuilles (1—6). Vu d'en haut. %?
— 2. Point végétatif å cinq feuilles (1—5) desquelles les supérieures

ants.
— 3. Point Vann semblable, å six feuilles (1—6); la sixiéme en est
ne

foliole d'involucre, et son bourgeon I est un commencement |
rå ;

d'une cyme scorpioide.

— Åå. Point végétatif å six feuilles dont, pourtant, on ne peut voir 168

deux supérieures au-dessous de leurs bourgeons axillaires, I et Il.

Je ne suis pas parvenu å repræsenter, aussi abrupte qu'il devait i

Tétre, le cåne végétatif sur lequel ces deux bourgeons se voient.

— bd. Point Een comme tous les précédents d'un axe de premier
ordre, vu un peu cåté, Les feuilles 2 et 3 se voient avec

leurs blerssiks satire de Ia feuille 1 on n'a indiqué que le
DE axillaire. Les quatre særdiikee cymes scorpioides du

athium sont visibles, appuyées des feuilles 4, 5, 6 et 7 Men É

Hirolkere, La place de la cinqiéme est encore vide. %%4.

ont des bre eres axillaires, commencements de rameaux fleuris- É
s 80/,

z

15

Fig. 6—7. Point végétatif vu de deux cåtés opposés, avec commencements
de cymes scorpioides (I, II) dans les aisselles des feuilles 5 et 6.
k, bourgeons des rameaux fleurissants des aisselles des feuilles
caulinaires 3 et 4, et qui certainement sont homologues au premier
mamelon des cymes scorpioides. 89/,.

— 8. Cyathium terminal c.a.d. de premier ordre, vu d'en haut, avec
deux des feuilles caulinaires situées plus bas. Spire dextrorse,
SR

== 49102) Cyathiom latéral, c. a. d. d'un rameau fleurissant, vu du
coté antérieur et postérieur. Deux cymes scorpioides avec leurs
é

— 11. Bourgeon måde rameau Kedikisant; de PFaisselle d'une deuxiéme
bractée. 19

— 12. Bourgeon Sk rameau fleurissant, de Taisselle de la premiére
bractée du méme rameau que celui de la fig. 11. 795/,.

— 13. Bourgeon d'un rameau fleurissant, å un degré de développement
plus avancé

mt lån. 15 3) Jerne cyathium latéral, vu de face et de derriére, Spire
sinistrorse. Toutes les cymes scorpioides sont nées. ?%/,.

— 16—17+ el rer vre ågé, vu de face et de derriére, Spire dex-

[4
.

18579 8), Bh Sareik; encore plus ne: vu de face et de derriére;

i, involucre. Spire sinistrorse.

Br eu2T .g BØR, encore line développé, vu de face et
de derriére.

— 22. Partie d'un cyathium vu ge meter

pioides, chac contena is fleurs måles; entr'elles, les

dvailles istarfdriter (8), et, alder elles, mærk rf

— 23. Jeune fleu r femelle en coupe longitudinale.

== Rå. Ovule. ik

— 25, Point végétatif; des cinq feuilles qu'on voit, la supérieure appuie
eg bourgeon qui est ainsi la formation la plus jeune de Vaxe (k).

on voit trois cymes scor-

RED AD eng 60/,,
— 27. Partie supérieure d'une fleur femelle en coupe æn Åp-
Partient au méme cyathium que celui des fig. 28 e

?) Fig. 9—10, 14—15, 16—17, 18—19, 20—21 représentent ne, bourgeons
axillaires des cinq feuilles caulinaires supérieures d'u seule et
méme plante qui se développent en cinq premiéres sj rndå å
deux "alien disposées en »ombelle«; les premiéres sont les plus
bas s

mn won srali bien remarquer la particularité partout observée,

Fig. 28. Partie du bord d'un involucre qui montre deux lobes et deux

— 37—38. Troisi tre cyathium terminal vu de cåté et d'en haut.
a m

— 39—42. Q
La fig.
fig. 39
caulinaires supérieures; sa premiére cyme scorpioide a paru.
43. 4, jeune cyathium d'un rameau, »cyåthium latéral«, vu de face.

laires est montrée. !
— 52. Cyme Spise å sept fleurs måles, vue de cdté. Environ "fi
53. im vue de face. Sous une faible pression.

16

glandes.
29. Deux cymes scorpioides å trois et å quatre fleurs måles nées.
Entr'elles, une écaille interflorale naissante. E.:
30. Partie d'un cyathium vu du dedans. On voit des pe de
quatre cymes scorpioides et de cinq lobes de cyathium. 8%.

PE DL
Toutes les figures de I'Euphorbia Lathyris L.

31. Point végétatif d'un axe de premier ordre. Les quatre bourgeons E
supérieurs de rameaux fleurissants (qui sont disposés en ombelle)
e voient dans £!—4! et k2—4?. Du gr bi j'appelle le
cyathium »terminal«, des commencements de deux cymes scor=
pioides seulement somt visibles gl et 3); SR SR de. sail
lieg, les folioles de ile eve il 2: '
32—35. Cyathium term inal vu de trois cdtés différents et d'en hane i
I, premiére paire i cymes scorpioides; ii; cyme scorpioide de la
deuxiéme paire. Dan ig.
des deux feuilles caulinaires supérieures disposés en croix avec
la «pre remiére ekke de cymes scorpioides. La fig. 35, par gros-
sement 35/1; les autres, å peu préæs, 75/1.
36. laks cyathium terminal vu de cdté. 7?9%,,

B, pareil, plus jeune, de Vaisselle de la feuille immédiatement

É ik

44. Fig. 43, 4, vu de derriére, 89/3, ;

—48. Quatre ele å différents degrés de développement. Mia

48, grossies 29/,.

49. Fiber pre qui termine 1'axe primaire encore trés jeune.
le

50. Cyathium de rameau vu d'en haut; trois cymes sont visibles;
spire dextrorse. ff?
51. Un des trois [ da pistil; la ramification des fibres vascu-

01,
54—55. CGyathium de rameau vu de face et de derriére; mø cone uigk
tatif de cette espæéce est partout trés bas et large.
56, Søn scorpioide å trois fleurs måles et å une écaille Re
du dedans. 2%,.

Rs

17
Fig. 57. re scorpioide plus jeune å trois fleurs måles, vue de dehors.
fl:

— 58—60. Trois degrés de agre mune de la fleur femelle. Coupe
longitudinale., Env ba

+=161;/620t-63: ”Copieés dk fig. 3,4, 5, pl. 107 "de Payér dans son
Traité d'organogénie comparée, d'od est tirée 1'explication

suivante: »Fig. 3. Apparition des cinq sépales, s; 6, bractées
latérales. — Fig, 4. hegn de cinq étamines, et, superposées
aux cinq sépales, s. Fig. 5. Apparition de tig autres E

mines, et', qui naissent å la base des cinq premiéres, et, et su
le cåté, de facon qu'elles semblent n'en étre qu'une ster
chacune. ss, sépales; b, bractées latérales«.'

PL OL

— 64—65. Un rameau fleurissant Æ VEuphorbia Helioscopia L., u de
derriére et de face; o est la roisidme bractée qui oceupe la Enns
de la premiére foliole de Seave chez des espéces å deux
bractées. 89%,,

— 66—67,. Deux rameaux fleurissants plus jeunes de la méme espéce;
la fig. 66, de Taisselle de la premiére; la fig. 67, de Taisselle de
la deuxiéme bractée du méme rameau. "95/,.

co 6889: "Un ingene fleurissant de la méme espéce, vu de derriére

STI. Den semblables, mais plus jeunes, vus le plus de face. %/,.
— 72, "Point végétatif de I'Æuphorbia ,» sur lequel on voit 14

rameaux fleurissants. Les bractées en sont déjå visibles sur les
inférieures. €9/,,
sr ERE rene, terminal de 1'Æuphorbia inpeere Spr., vu d'en
haut et de 1—2, feuilles caulinaires; 3, indique la place
de la sug foliole din feluer cre. Cyme scorpioide V est un peu
udi

— 75—76. Rameau fleurissant de VÆ. Lagascæ, vu de derriére et- de
face; deux cymes scorpioides sont nées. &/1.

— 77—78. Parties de deux cyathiums de 'Æ, Esula, vus du dedans et
Mmontrant la fleur måle supérieure de trois cymes scorpioides.

1+

Entre ces derniéres, écailles interflorales (s). 71.

— 79. Rameau fleurissant de VÆ. Esula, vu d'en haut. Toutes les cinq
Ccymes scorpioides sont nées. Spire dextrorse. 1.

— 80, Cyathium de VÆ. Esula, vu d'en haut; spire dextrorse; cymes

Scorpioides pécilodromes, la ener étant |'antidrome (c. a. d.

quant å la premiére fleur
— 81. Cyathium terminal de VÆ. Fe ES Boiss., vu d'en haut.

Cymes scorpioides homodromes. 9/4.

[ye]
(ga)

(al
øm

”

5;

18

Coupe longitudinale d'un cyatbiom de V'E. pilosa var. trigonocapa,
montrant la flear femelle et, de cåté, une cyme scorpioide å
fleurs måles; quatre fleurs. sont nées. li
Cyathium terminal de T'Æ. Lagascæ Spr., vu d'en haut. Deux
cymes scorpioides sont visibles; la place de la troisiéme foliole
d'involucre et de la troisiéme cyme scorpioide se voit å gauche
de la cyme scorpioide I comme un coin saillant, obtus. %/,.
Cyme scorpioide de I' Æchium Dee ye 1, 17 HI; ete., flenrs
de BEF eRrER ger ga jeun 1,92,;,3,-4,-5,:168 cinq RE
; B!, bractée de la fleur I å ae de laquelle se déve-
SE Dr eur sa: Fe celle va la fleur 1; 2, celle de la fleur ll

re de I'Hordeum hexastichum. A, B, C, D, E, F, G.

H sont les bourgeons axillaires des bractées, 2, et les organes

dont se développent les trois spicules. .D! et D? en désignent

gerne la moyenne et la latérale; de méme, É! et
F" etc. gm, glumes épis moyens (glumæ spiculæ

Birk i: glumes es épis latéraux; ps, ne supérieure; på,

alée inférieure (palea superior et inferior). 89/4,

Cyme scart, n æn pfhøinale, vu d'en haut; désigna-

tions comme dans

Méme cyme SEN Fy vue É Fx aMfåg

. "Naturhistorisk Forening i Kjøbenhavn

for Aaret 187.

Den naturhistoriske Forenings Medlemmer
den iste Mai 1871.

| Indtraadt i
; | Foreningen
I. Bestandige Medlemmer rr.
(ifølge Beslutning paa Generalforsamlingerne den 6éte Novbr. 1833,
åde Marts 1835, 26de Febr. 1837 og låde Juli 1845).
hr. Lund, P W,, Ti anne RE I eee sen .… Brasilien | . 1833.
sSenigdte, JU: Profensor 4 2 SR EK OR ENE nd N
Petit, Læge, Fald RER NESS RRS Een Waskilber | 1835.
” Sen Dach, LÆGE sie EEN VENDE Holsteinborg " 1837.
3 SIGER SETOD, PrOIeSBOr eN RS ES Me NR RE ON | n
» Reinhardt, Professor 40.40.44 SEE ae bre rok | 1838.
II. Betalende Medlemmer. :
Br: Bång; 0, Conferentaraad 24 1 or ne ARE EEN ARE 0148938.
» Drewsen, J. C Pibrieler sr ne END RERNE MD DEENERR | "
s bund, Seti si SN Se ae mene NDR ANER MR i ,
» Salomonsen, M., erne Dr. med: AE All SON | 1834.
» Hagen, Capt; Viinbandlef ,..458-2 FREE 5 KE gr R: ”
» Unsgaard, Geheime men Kammerherre ...-...'. Thisted
”” Begholm, Grosserer. 0010 MEE RE EUS STEBS,
” Salomonsen, Generalconsul.......:4% + rn høg LAG
” Hagen, Particuler 00 8,0 LD RR sk AE, buede
rv Sundorph, Urtekræmmer ss seer su. dg
” Gjødwad, Cand. jur., Redaktør se See se, 1841
» Tscherning, Etats' i, i SER SEN ER »
Nørgaard, Inspekter suser se EN ING SE se ”
Fru Berling, Kammerherreinde......... BLE REN ER | (1871.)

1 or. Trier, Assckber pharm. 2244 4 4: sr od. E. 1841.

id

3 Pip ér, syptekee fomara pharm: 2.85.
Læg

É Ed, smag Be me

Lang, H.S,

Bas ES KES
BE EN REE KONER

Jensen, T., Seminarielærer
Lutken, re uong agre Dr. phil.
Brandes, Professor, Dr.
Mørch, 0., Dr. phil...
Eotie Apolhekér . EL ln SÅ
Ørsted, Professor, Dr. phil.
Didrichsen, Docent, Bibliothekar
Møller-Holst, Landmaaler, Redaktør .
Rostrup, Seminarielærer . . ER
Vahl, Cand. med., . Underbibllothekar
Kjellerup, Fragt
Bølling, prak ze ge. Es Er
Tauber, sk dresnfk Al
Conradsen, Conservator
Krabbe, Dr. med. (betalt 10 Aars Se sen
Holsten- ide kle dn Geheimeraad, Baron .
Hage, Godseie nsul .

Hoff, Museuomsasslstent, Deal:
Trier, EF Dr
Melchior,

al el ke NE BØ HER

REE Fe ME MR al

Sorø

TR NES BR NE DRE MRS SK I

M. re riet, md

RE SE SR SNE NE

Wichfeld Kamme SOE MD TOT SSR SER eS

br Ekls REE

Fe FE BER KR LADE

Løffler, Dr. phil. .

ER RE EKO UK RERDER

Nérgaard, Cand. BeNYE, Fudmenig. sis
ik

5 SSR JR RR EN RR
Re RS SE BE EM ME

RR ME De .

Møller, A. C., alka så

RE RE SE AR SØE a

ROR MRS føl 16 ET SE

Fe KR RR RER ik

re GE MU NT la SE AN SE

re ae ag Re RE nr BE an DD SE

REE. KR SR

fa eg

NE RE aa ER Te BE DE EN I

lfølge Generalforsamlingens Beslutning den 1?2te
Novbr. 1846 erlægge disse Medlemmer kun et
aarlig Gontingent af 1 Rdl.

re RR

RER ER SR

Fr RE enn Cal VEN DØR TER le |

ONE Ser BSK MER rn

BE ARE &

Ra Be SNE IST Si

se” gere

613 RER

SR TR VE SR, MR BT NE»

Indtraadt i
Foreningen

Hr.

z Ed
LA

Meiberg, PP Dr sphii sm sa SR RD BAR SR ER
Collin, J., Cand. må stk ap Sen øre MON $ sals seler
Lindhardt, G., Student. oe ENDER i
Warming, E., Dr. men at 10 klke Contingent). ...
Werner, isenkræmmer 520 100 ORDEN EEG RE Tr ERE
Møllers Si prakt; Læge t AKER ER E
Pedersén,.R.,, .Cand, med 42427100 SK ES REE RT le
Hofri ne Al prakt. Læge. 5-256.40 800 res lelg ; Stege
Stockfleth, W., Reservelæge 040 ss EN NERE SSR
Holfmeoyer, 1, Cand mag 124 4 1 DRE Aarheus
Nleland, prakt Læge 087000 DE sed serie
ig Maire, Grosserer is suc 2 0ee sl seen eg free
horentsen, G., prakt. Degen NE
Hofman (Bang), Godseier, Etatsraad .....- Hormansgave
Grave, Porcellainshandler. ....……. ASE E å find
Ha SDR DE REN n 5 7 SR EU MEGEE NR SANSERNE ESTER Se SR SE SE sæd
Jespersen, H., Stud mag... z ar i
Lund, L., Stud ss FR DEN ERE ER y
Ba BEN SDE phil... 2.53 7 SED REN
Sahlertz, Stud. mag., ilentokeli (betalt 10 Aars Goniingent)
MOLE Etatskhid sn sok mk FØR ENN SE DYNER
Poulsen, Dr. phil 2 vv 414 BE RER ss rn NER sek ale
Fogh, Overlærer .... eee RE SR SÅRE ER
Jørgensen, B. S., Pole: ene Re BE ERE SS SEG SEE
Wroblewsky, J. J., mee en eee SE Så sov
HADSEH T. Sind, med Lir RR ser den Jun
Grønlund, Adjunkt AE ERR ERNE SS ENT
Elers DE Hbik 500 Se rd

Baagøe, nl har 0 RANE nen pr rragke
Steenstrup, Cand. pharm., Masmcaatislee ss eibdes
Salomonsen, C. F; Stud. medi. 8.0 REE HEHE Eg
Thierry, Sinde med. 2375202 ere DE
Brockenhuus Schack, L . konen Gel, jr Svendborg
Budde Lund, Stød. mag, see 0 EN sd
Johnstrup, Professor .....- RE Ha Re ge ir ne
WitE By, CGand mag 00,00 » Are 1 KNEE REAR
Wiltiagen, Kammerherre 2 20 sas NS NEVER
Winther, C., Sud mak. 1241100 DE
kvist HON. Stol. med ser >
Gelsler, Cand, poly sms sn senest KE ha E e
Biehter, Sy Sind. mag se EEN END: .
Liitken, Forsteandidat.… 2007 ore ket Er EN

ne DD REN GEN MK)

Indtraadt i

» Boysen Metis SALE, sengs s dos SNAK
”» role ng; bnierdek. KKR ORE MÅ
s"MithEeElsen, BoSbUlder 0 50 rr re IRA KEE KDE.
Spreckelsen, Apothek BT USE ERE AS SRST SETT
»… Braag, Capitain i Salat RE MS fk og 00 BR E
Fru Danner, Lehnsgrevinde (betalt 10 Aars Contingent)
HE BEF Sd RAS ES SDR EG
Predebrksenshotdnisk-Gartaneesiisiiiiis ueisebad ,
se HOBE BSN H.C pH 1 1 al ge

ss PELSE SER, Bl RE SSR SI sr SAN
” ng PRI BEES SNE SSR EN NR
s Borch, SKU med SÆDE UR MRNA, nere

| Indtraadt i

Joenstrup |

slik atn]e

sene Mt
PSG Se SE ERE
na tet ee
DSA BT Sar SER "St %
id urene
RE Fa RE] AA

fg Me RR

EDER ERE HUE ASSER SENER OR Gislingegaard

i ROR SERENE ASER DEERE MØD AD OA erne
re da NES 5 Nr: FDEESER BABA ERSED SAREEN ERR

SEA AN RE ale

Sørensen, Sid, HE) FAG ou
+ Homsnk, BRF RE NON
se TRYRBBON, Kaliierkerhee is se SR 13 rs

sootterstrøn; Slids mas 00000 Joedn i

mag
» Melchior, Skolebestyrer, Cancelliraad. . KAR
SMEDEN TOR, SOL RER SO NSA See overens rene HEE
BENN, As JÆREENEBIGE 00 re ANS ANVEN

il ore 4

Ole As SE gE Bone

RE VR SR Me

RR ÆRE GE

DE SE en nn

RR Pa

ie ak

Ialt 6 bestandige og 137 betalende Medlemmer.

| Foreningen M

1867.

Videnskabelige Meddelelser

fra
den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn.
Tredie Aarti,

187 1. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 11—14.

Synopsis Molluscorum marinorum Daniæ.
Fortegnelse over de i de danske Have forekommende
Blåddyr.

Af
O. 4. L. Morch.

(Meddelt den 13de Novbr. og 16de Dcbr. 1863 og den 16de Febr. 1866.)

Siden O. F. Millers »Prodromus zoologiæ Danicæf, som dog .
hæsten kun indeholder norske, islandske og grånlandske Årter,
udkom 4776, er der intet Forsøg offentliggjort paa en almindelig
Fortegnelse over de danske Hav-Blåddyr. Ørsteds bekjendte
Disputats ,De regionibus marinis? omfatter kun de i Oresundet
Kaknsgas Arter. i
I det fålgende har jeg sågt at holde mig til Danmarks mu-
Værende Grændser, men har dog undertiden troet at burde be-
råre udenfor liggende Punkter. — Jeg forudskikker en

Historisk Oversigt over Litteraturen til Kundskaben
om de danske Hav-Blåddyr.

Ole Worm: Museum Wormianum (1655). Efterat

: det er omtalt S. 254, at de engelske Østers pleie at foretrækkes

ie alle, endskjåndt de norske ere stårre, fortsætter Forfatteren

158

i HERE $
saaledes: Jam non procul Roschildia”), in sinu quodam,
minores capiuntur, bonitate commendabilesf, S, 256 hedder
det: ,,Musculos, Mytilos. Circa Roeschildam qui capiuntur mar-
garitis scatent sed impuris, immaturis, nulliusque pretii, iis"
quandoque %ådhærent ostrea minora% (mon Corbula, der. ofte
findes i stor Mængde i Blaamuslingens Byssus?). ,libidem genus
-quoddam minutum palis adhæret, carne delicata & boni saporis,
testis tenuibusÉ.,

Joh. Laurentzen: Museum regium, ed. 2. (1710)
Sect. Iv, Tab. 1, f. 6, afbildes og beskrives Mya arenaria med
Dyret. ,Mytilus siphunculus, seu concha fistularia. Reperitur

hæc concha in arenis littorum Sinus Codani imprimis vero jnste

litora Isoræ, vulgo Ise-Fjord prope Roeskildam&.

Excerptum e literis Mathiæ Henrici Schachtii,
Scholæ cartemundensis Rectoris datis an. 1699 ipsis nonis Mar-
tiis. (Nova literaria maris baltici & septentrionis, edita 1699
Lubecæ). P. 116, Tab. IV, f. 4, afbildes en Fusus antiquus L.
med en Bernhards-Krebs, hvoraf fire Exemplarer bleve tagne i
Fiskernes Net ved Romså. - Forf, finder Forekomsten af denne
Turbo norvagicus" ved Romsåt") saa mærkelig, at han mnngene

væ) Bistigheden heraf støttes MID E i, folgende Udsagn af Kammerradd
With (Handelstidende 1804, S. »Tilforn har her i Isefjorden

ze
”

ved Bramsnæs været Ostersfa rk og man'kan endnu, skjåndt sjeldent,
faae enkelte Stykker imellem Muslingerne, men Bankerne deraf eré
fortærede, som Fi aal

måddingerne ved Isefjorden Sune overalt Skaller af Østers, der maae

have tjent til Fåde for Urindvaanerne.

É »Cancellus Turbinem NLKERER inhabitans,- ad insulam "promo tort
emundani Romsåam inter retibus irretites quatuor ejusmodi € eån-

”cellos ceperunt piscatores nostri nec plures nec pauciores«. Af sam me

"Forfatter (f. i Viborg 1660, d. 1700) findes fålgende Skrift, som om-—

si »Nova literaria maris baltici« (1698), p. 187, og i i Winther
»Litteratura danica, norveg. et holsat.« p. 122, men som kun findes
"Mser. os det Kgl, Bibliothek: »Disertatio philologico-historieo-physict

159

E db de” maa: være didbragt fasthæftet til Kjålen af et Skib fra
Norge, ligesom den af 0. Worm anfårte Cancer moluccanus,
der 1663 skulde være taget ved Helsingår paa Kjolen af et Skib

a fra Ostindien.

: Dom. de Teilmand”): Fauna Parochiæ Cimbricæ

— Tulgo Skads-Herred, er vistnok yngre end Pontoppidans

É "ydanske Atlas%, da Citaterne ere overensstemmende; der an-

| føres: Ostrea edulis, 180 S. N., Inc. ,Østers?; Mytilus edulis,

— 245, Inc. »Muslinger, Skjelfisk&; Buccinum lapillus, 403, Inc.

gt; »Kruker£,

d — Erik Pontoppidan: Den danske Atlas. Åste Bind

— (1763) omtales S. 659 fålgende af Brinnich bestemte Arter:

E 1 Teredo navalis, Skibsorm, Jægteorm; 2 Sepia officinalis; 3 S.

| … boligo, Blækfisk, Blæksprutte; 4 Mya arenaria; 5 Tellina bal-

E "tica; 6 Cardium edule; 7 Donax trunculus; 8 Ostrea edulis,

Øg Åsters (om dens Forekomst gives flere Oplysninger); 9 Mytilus

D … edulis, Musling; 10 Buccinum lapillus (Krukker); 14 Buccinum

z Undatum; 42 Buccinum reticulatum; 43 Strombus pes pelecani;

E 44 Turbo littoreus; 45 T. clathrus; 16 T. terebra; 17 Nerita

DE vitellus; (18 Pinna pennacea, Tab. XXXI, f. 1, er en Pennatula).

— 1 samme Værks bte Bind (1769), S. 1018, meddeles en ,,0p-

EF "skriftt+) paa de Fiske, som ere fangede, og kan fanges under

2 "Thyeland, saavel i Age, som Limfjorden og ferske

D "Vande, dog mange af dem meget sjeldne”. Af Blåddyr nævnes

ker; »Nr. 33, Krugger ere ganske runde, dybe og tykke paa

. "Skallen , sorte udvendig, indvendig hvide og haarde, som Perle-

5 i age Fisken er som den stårste Østers, haarde og såde, rare

uger eller Skjelfisk: Musculus nakken vel coneha z

tide Cochleis, conchis & onch gid, cum jecnkbud, In præfatione Mu
Sea rariora Kuropæ totius recensentur Cartemun undæ 1690. åto, Af-
bildningerne ere alle efter Buonanni
mn Tåger Reenbe rg de Teilman til SGL Mies Bat: mulig
«+, 82 Sml. (Jfr, Brånnich, Naturvidenskab. mene 9% p. XX VIII).
) Af Peder Mollerup (jfr. Kråyer, Danm. Fiske, Ill, S. 1138).
8 u=

åt Spise%, (Dette er vistnok den store Modiola). »Nr. 40, Mus- Se

160

margaritifera%, ,Nr. 54, Skuffiske [o5: Blæksprutter], ere
udi en stor Vandvable, hvoraf man alleneste seer et lidet Hoved;
som er bedækket med en Kappe, som en Kalkunsk Hane-Snabel.
Den åvrige Deel af Kroppen er ei andet end en tyk Sliimy
spids tilbage, ei tjenlig til noget£, (S. 4022.) — I ferske Såer
og Vande findes: ,Nr. 18, Krugger, seer ud som Muslinger,

men blåde i Fisken, saa de ei spises, men bruges til at fange

andre med i Havet paa Kroge”, (Sandsynligviis Unio eller Ano=
donta; da dette Sted ikke er anfårt i ,,Syn. moll. terr. et fluv.
DaniæY, vil jeg medtage det her; det paa foregaaende Side an-
fårte Sted viser, at Trivialnavnet ,Kruggerf ogsaa benyttes for
Hav-Bivalver og ikke udelukkende for Havsnegle, saaledes som |.
det antages i Kråyers Danm. Fiske, III, S. 44139). E

Petrus Forskål: Descriptiones animalium quæ im
itinere orientali observavit (4775); p. 99, Tab. XXVI,
f, E.: ,Limaæ tergipes in fundo maris ad fretum Øresund inter
fucosf, Blev Typus for Cuviers Slægt Tergipes. (Teredo arenarie
fra samme Sted er en Annelide).

O.F. Miller: Historia Vermium, vol. I, (1773), 70:
»Easciola capitata. In mari Balthico%, (Limapontia)-

"O.F. Miller: Zoologiæ Danicæ prodomus, seu ani=
malium Daniæ et Norvegiæ indigenarum characteresy

fo: RE Sode SES KS 2-3 EEN AD seed VORT Al Re as" SE FARER AS > ore SR ERE smede Er ATAS SDEr Ink gt, 84 i
EN næse ESS TUES ENE TEE EEN TED GREN 2 VET YE NE re ED ES ls YE ES TUNGE ES FEE YEARS TEN DRENG TEE

nomina et synonyma inprimis popularium (Hauniæ
1776), optæller omtrent 135 Arter, men den allerstårste Deel
er utvivlsomt fra Norge, mange fra Grånland og Island ifål

Trivialnavnene , som ere den eneste Veiledning i Henseende til
Arternes Forekomst. Adskillige Arter ere aabenbart kun optag!
af yFauna Svecica" og ,Systema Naturæt”), som Haliotis
tuberculata, Årca barbata, Donax trunculus, Buccinum glaciale, B.
cingulatum, Tellina radiata, T. sexradiata og Chama fr ium.
Ved Venus mercenaria er der endog i en Manuskript-Note
g Mn ere eget BxSm prak udtrykkelig vedfåiet: ,Paa Linnei uk

8) Linné har paa lignende Maade ener Listers påMntokte animal
Angliæ«.

Øer 5

Reg

161

her anfårt, men han har blandet den med V. islandiea”, Som
særlig danske kan maaskee anfåres: ,Nr. 2779, -Doris lacinulata
oblonga, alba, lobis dorsi ampullaceis"; »Nr. 2928, Turbo obtu-
satus, t. subrotundata, lævi, flava. Limaw corniculis duobus postice
in dorso%Y (formodentlig en Lacuna); ,Nr. 2929, Turbo crystal-
linus, t. turrita, anfractibus costatis, apertura ovata% (Rissoa mem-

branacea?) 7).

0. F. Miller: ,Von zwoen wénig bekannten Mus-
cheln, der Schinkenarche und der gerunzelten Mahb-

lermuschel& (Beschåftigungen der berlinischen Gesellschaft
Baturforschender Freunde, 1Vter Band, 4779, S. 55). Miller
Beretter her i Anledning af, at Martini i samme Tidsskrifts Idie

EN re SVERRE
") Blandt Millers efterladte Papirer findes et Blad med ÆRES tre
Beskrivelser, der aabenbart ere efter Dyr fra Kallebodstrand ; da
meget ner og neppe findes senere bedre beskrevne, vil jeg ang
give dem
munke denik mene, "cornea, immaculata. Long. 4, lat. 1 lin.
Ånimaleulum album, pelluc om

es

flexilem formatum. Tentacula setacea alba, infra apicem annulo. nigro

notantur. Operculum subtilissimum luteum aliqua nigredine notatum.
In littore Hauniensi. — Dette er aabenbart Paludinella ulvæ Pennt.

erita, t. ovata obscure lutea strigis rufis. sas 8; lat: din:
Limax albus;… Tentacula setacea alba serie punctorum candidorum

Notata. Anfractus septem, major fulvus strigis seu m. grensen

CTOscopii (la loupe) indaganda ta vorticellis simpl. pedunc. obsita.
Dette er Rk Babs mensrandes KA VE UÉ belgerne OMtel).
testa alba, longitndinaliter sulcata, maculis rufis. Sipho

saltem videri haud potui, uterque membrana hyalina constat, ac 8!
vel singulatim retrahitur. s albus e latere testæ siphonibus oppo-
Sito posterius porrigitur. Den er Cardium balticum Beck jun
udvidere findes tilføjet i bårres eget angend af hans »Pro

dromu:

Nretta vulgaris, T. ovata, lævis vertice obtuso, minuta, ske
rumque cariosa, 4—5 anfractibus. Limax nigricans. In hutore, sag
Sertim in ulvis copiosissima. ;

162

Bind (1777) har afbildet Arca pernula Miller som Mya corrugata
og som værende fra Coromandel”), at denne sikkert er fra de
danske Vande, dog uvist hvorfra, idet Miller een Gang har å
fundet den i Maven paa en Torsk og to Gange i Maven paa en
»Buttef, men uden Dyr, uagtet Skallerne sluttede sammen. Å
O. F. Miller; Zoologia Danica, vol. II (1788); Tab. 64
afbildes som lignende Akera bullata en Skal, der var funden i
Maven paa en Pleuronectes platessa fra Øresund. Jeg har troet i
deri at gjenkjende Utriculus hyalinus Turt. i
Martini und Chemnitz: Conchylien Cabinet, IVde
Bd. (1780). I Fig. 4464 afbildes en af Tangvand blaafarvet
Nassa, som Chemnitz i sin Tid havde erholdt fra Anholt til

ligemed andre Conchylier, ,,Nassa cancellata ex albido cærulescens. 3 |
Chem. IV, p. 42%. I Cataloget over Biskoppen af Constanzes
Conchyliesamling (4787) angives den ,von den Ufern von Helsin- i
gorf. Sammesteds S.67 anfårer Chemnitz, at Buccinum unda=
tum efter Fiskernes Udsagn findes i Sundet i Nærheden af Helsin-
går i hele Banker, hvor de ligge i tusind og hundredtusindviis.

Vilde Bind (1784), S. 207: ,Arca Martinii rostrata, 42
pernula Mill. 1, c.£ En heel og nogle Fragmenter fandtes .
Maven paa »RuszbutterY i Kjåbenhavn. Tellina fragilissima 08
Cardium edule anfåres fra Ostersåen. ; zå

VIllde Bind (1785): fig. 767, Mytilus discors (Modiolaria
nigra. Gray); fig. 768, ligeledes Modiolaria discors L. (et meget
størt Esemplar). Spengler og Chemnitz foretoge en Reise
til Kullen for at samle Conchylier; ved Hjælp af Pastor Landby
i Brundby erhøldtes af Fiskerne adskillige Arter, hvoriblandt
Ovenstaaende. SS. 180 anfåres, at Mytilus modiolus L. findes 1
… hele Banker ved Kullen, og at der bag en Fiskers Hus laa ar
— stor Bunke halve Skaller. E
Xlte Bind (1785): fig. 2031—36. ,Pecten domesticus" ; å
: Række sn |; smukke Varieteter af P. tigerinus Mill. fra Kjåben-

==) Mario) erholdt den fra Chemnitz, der havde kjobt den ge en
Auction i i Kjébenhavn.

163

havns Rhed, indbragte af Fiskere. Fig. 2043, ,Pecten danicus"
(P. septemradiatus Miill.), indbragt af yvore Strandfiskere%,

H. Linck: Index Musei Linckiani (1789); p. 170 an-
fores Mactra solida fra Danmark.

EL. Spenglers Monographier i ,Naturhistorie Selskabets
Skrifter (1792—4798) indeholde kun fålgende danske Arter:
Xylothrya Stutchburyi i Skibsforhudninger paa Tåmmerpladsene
ved Kjøbenhavn: Mya arenaria L., smaa Exemplarer ved Kjå-
benhavn; Tellina balthica L., ,ber ved Ostersåkystene,

Olaus Olavius: Økonomisk-physisk Beskrivelse

" Over Schagens Kjåbstæd og Sogn (1787). S. 4130 anfåres
at udi den nu tilstoppede Hofsåe fandtes ano 1780 Mya trun-
cata i Mængde, men siden ikke. Den brave naturkyndige Mand
Hr. Pastor Chemnitz skal have ladet den og andre smaa ham
tilsendte Sager afstikke%, S. 431: ,Om Foraaret trak Fiskerne
ofte Østers op i deres Garn, som falde temlig dyre”. S. 371:
»Atkvast, Rognbælger af Rognkelsen, som opdrive af Havet

| (rimeligvis af de nordiske Ord: At, Snavs og Kvast, Knippe
>; eller Klase)). Kråyer%") formoder med Rette, at Olavius
har ment Æghylstrene af Buccinum undatum L. og Fusus anti-

J. Schråter, i Wiedemans ,Archiv f. Zoologie und
Zootomie%, 2ter Band (1802), S. 411: Mya multidentata (Unio?);

i: S. 113: Mya triquetra vaf Såtårv fra OstersåenY (formodentlig

en Unge af Mya arenaria L.).

£ 0, Fabricius: Fortsættelse af Nye Zsolagigke Bi-

"drag (Vid. Selsk, Skr. 4820): Turritella ungulina L., Fand;

— Planaria capitata, ,Snegle-Fladormen£, ved Kjåbenhavn.

F. Faber: Kort Efterretning om en zoologisk Reise

= Hil det nordlige Jylland i Sommeren 1827 (Tidskr. f.

" Naturv., Ste Bind, 1828, S. 248): ,I det stille Vand i Fiskedybet,
Er eee REE SEE,

"Ært«, altsaa såbrtekva: st«, Ærteklasse eller Ærtebun
OM) Danmarks Fiske, WH, S. 494.

") Denne Derivation er sikkert urigtig; +At« er den kydehe Udtale af T

164

Laanet kaldet, svåmmede en Mængde af Clio retusaf, Denne Art
forekommer vel ved Norges Sydkyst, men meget sjeldent, ifålge
Meddelelse at Hr. Stipendiat A. Boeck; jeg har derfor troet, at
Akera bullata snarere har ligget til Grund for Fabers Iagt-
tagelse%), Lovéns Angivelse ,,Sin. codan,. Beck” hidrårer vist-
nok fra denne samme Notis af Faber.

Hans Chr. Lyngbye: Enumeratio plantarum et ani-
malium quas ad Såborg & Gilleleie legi (begyndt den
6te Juni 4827, ender November 4836). I dette Manuskript, som
opbevares paa Universitetets zoologiske Museum, gives en For-
tegnelse over de Dyr, Fiskerne i Gilleleie bragte deres Sognepræst;
Skrabning .syntes ikke at være forsågt. Lyngbyes efterladte
Samlinger og Manuskripter, hvoriblandt en ikke ubetydelig Række

af Optegnelser og Haandtegninger, i Særdeleshed til det sydlige
Kattegats Fauna, kjåbtes af daværende Prinds Christian og findes SÅ

derfor endnu bevarede. Desuden erholdt den naturhistoriske E

Forenings Samling mange Gaver fra Lyngbye, der senere ere

gaaede over til Univ. zool. Museum. Som de vigtigste af de af
Lyngbye opregnede Former maa fremhæves: 41, ,,Blaabærf, Ova ,
Sepiæ sepiolæ, senere beskrevne af Prof. Steenstrup som Æg |
af Rossia""). 2, Capulus hungaricus L. 3, ,Operculum Serpule?

d. 23de Jan. 1835, siddende og observeret paa Ægget af en
Tærbe, Raja clavata. Cum delineatione" 7), Dette Laag, der er

opklæbet paa et Stykke Glimmer og opbevaret i en Kapsel med É
ovenstaaende Paaskrift, er en egen Artt) af Stephopoma, en væ |
metide-Slægt, der ikke er bekjendt fra det atlantiske Ocean,
men kun fra Ostindien og Vestkysten af Amerika. Endvidere 3

ike Videnskab. Meddelelser fra den naturh. Forening 1853, S. 381.

Æggehylstre med Unger " SReeRen undatum Alinea anføres

Ste og ?åde Febr. 1834 samt Iste Jan. 1836 med udtrykkeligt

under
ren smrek at myren mal Unger, medens dette ikke omtales.

Maane
"RÆR) "årig der 7) mellem de Lyngbyeske Efterladenskaber , giver

en umiskjendelig, men meget mangelfuld Fremstilling.
4) Stephopoma Lyngbyanum Måorch. Proc. Zool. Soc. 1862, S. 83.

ga SE eger

es" EVNE 2] OESAN BASE DE

SR SE ESKE te

Ude See TAVSE

ENE EERE nes SINE KERN DS Dad

165

anfåres: Tritonia arborescens, Doris papilloså, Pecten islandicus
(&: varius), P. maximus (?), Patella fissura, levende med en lang
Snabel%, og flere af de almindeligste Arter, ialt maaske 35.

Rariora Codana, ifolge Hofman(Bang)”) en til Doctor-
Disputats i Anledning af Reformationsfesten 1835 paabegyndt
Afhandling af Lyngbye, ledsaget af Afbildninger af de mærke-
ligste i Kattegattet forekommende Dyr, hvoriblandt flere af de oven-
anfårte Arter. Den findes i det zoologiske Museums Archiv.

H, Kroyer: Optegnelser og Bemærkninger til den
danske Fauna (Naturh. Tidsskr., 4837, Åste Bind, S. 412).
»Doris quadrilineata (Polycera), i hundredviis paa Fiskernes Garn
og det deri indesluttede Tang, især ved Hirtsholm£. Kråy ey,
der oftere berciste de danske Kyster, samlede især ved. Hirts-
holmene og Hornbæk og meddelte ,Naturhistorisk Forening og
H. P, C.Måller Doubletterne. Kong Christian den &de erholdt
ved Kjåb den egentlige Samling, som nu ligeledes findes i det
zoologiske Museum.

J.Steenstrup: om Martårven i detnordligeJylland

—…… 4Naturh. Tidsskr. 2det Bd., 1839) omtaler Martårv fra Thodbål

Strand ved Agger, gjennemboret af Mya truncata og Pholader
(S. 518).

H, P. C. Måller: Danmarks Mollusker (Manuskript,
begyndt 4835 og fortsat til kort får Forfatterens Dåd 1844; i
det zoologiske Museum). Forf. er den fårste, der, samtidig med
Orsted, har foretaget omfattende Skrabninger. I alt anfåres om-

…… rent 85 Arter af danske Hav-Mollusker.

…… lfålge Mållers Dagbøger ere de vigtigste Exeursioner, han har foretage

— fålgende: |

: 19de Mai 1841, Skrabning paa Kjåbenhavns Rhed, hvor den ikke senere

gjenfundne Omalogyra nitidissima erholdtes i adskillige Exemplarer.
Be 12te Mai 1843, »ombord i Briggen Mariane. Fredag Aften blev det

g Stille, og jeg fik da Skraben ud og gjorde fire Dræt, idet vi drev hen over

+) Kråyers Naturhist. Tidsskr. ?det Bind, S. 7 (1838). Eg
) 1 "Danmarks Fiske« anføres ofte Blåddyr som Næringsmiddel; saaledes

166

store Middelgrund, fra dens sydvestlige Ende, 14—16 Favne. To Gange fik
jeg fiin seig leeret Sand, som afgav en Mængde Exemplarer af Dentalium
entalis«. Omtrent 35 Arter erholdtes (hvoriblandt Lyonsia norvegica Ch),
der nærmere ære anførte nedenfor. »Et Dræt Skalgrus bestod mest af dåde
store Skaller af Cyprina islandica, hvori der ikke var synderligt; endelig L.
et Dræt af råde Stene, hvorpaa fandtes Chiton asellus og C. ruber, Patella z
virginea og maaske Fragmenter af P. pellucida etc.« DØ
låde Mai 1843. »Iaftes blev det aldeles stille, vi vare en 4—5 Miil TØ
N. V. fra Skagen og pråvede da igjen med Skraben paa omtrent 40 Favne,
seig sandet Leer. Siden om Natten tog Styrmanden igjen et Dræt. Ind-
holdet var kun ringe, nemlig en Deel Annelider, Fusus antiquus, Turritella
ungulina, Natica pulchella, Corbula nucleus, Leda, Cardium echinatum,
Lucina borealis. Idag have vi igjen faaet et Dræt af Slik paa en 50—60
Favne en 7 Miil N. V, for Skagen, men deri var saagodtsom intet.« g

A. S.Orsted: De regionibus marinis, elementa to-
pographiæ historico-naturalis freti Oresund (Hauniæ,
1844). Forfatteren har deponeret en Samling af de vigtigste ;
Conchylier i det mineralogiske Museum. Tegningerne af de nye
Arter, der vare bestemte til en Tavle i Disputatsen, ere nu i
mit Værge. Ialt anfåres 89 Arter af Blåddyr, hvoraf henved 40 ere
fra den danske Side af Sundet. Af de som nye beskrevne Arter
er Tritonia velata 0. — Clælia formosa Lovén, Paludinella vulgaris

— Rissoa membranacea Ad. og Leda intermedia — NScRRORE ca
data Don. Idalia caudata — I. elegans Leach. :

I Sammes ydie Plattwirmer% (41843), S. 64, 1.2, f. 22
og 23 anfåres som Vortex littoralis en Art af Slægten Chalidis”).

L.Reeve: Conchologiaiconica. Cardium (1845), t. 20,
f. 113: Cardium balticum Beck +). BE

Om de danske Blæksprutter har Prof. Steen strup i ve

” ig ne i Videnskab. Meddelelser fra den nåturh. Forening 1863,

be sang carnosa Hinds (Proc. Zool. Soc. Febr. 1844, p. 2
Conch. Iconica, Corbula, f. 37 (1845), uden Hkkknes zl er følge
Beck beskreven efter Exemplarer fra Holbæk Fjord, af ham medde
" Cuming. Maalet (long. 4)/,, Jat. 2, alt. 3 lin.) passer maaske ikke"
" ganske. Umbones paa stærkt rådstraalede bin renerne se ere næsten aitid
råde, medens de leg MRNGnisgset æg blege

167

forskjellige Leiligheder meddelt forelåbige Oplysninger”); en
fuldstændigere Oversigt over denne Deel af vor Blåddyrfauna vil
forhaabenlig allerede blive meddelt fra samme Haand i denne
Aargang af disse Meddelelser; den vil derfor ikke blive nærmere
:: omtalt af mig i det fålgende.

SAMERNE røg

Osc. Klocke: Excursion nach der kleinen Insel Indsand
an der dånischen Westkiste (Isis. Allgem, Naturhist. Zeitung,
1855, S. 319). Nogle Blåddyr omtales.

Chr. Litken: Nogle Træk af Dyrelivet i Havet ved
vore Kyster, tre populære Foredrag i den naturhistoriske
Forenings Såndagsmåder 1859—60 (Tidsskr. f. popul. Fremst.
af Naturvidensk. 2den Række, 3die Bind., S. 85, 1860). Forfat-

" teren giver en Fremstilling af de mere fremtrædende, især ved
—… Hellebæk forekommende Blåddyrs Forekomst og Levemaade i de
i forskjellige Dybder i Havet. ; |

Nærværende Forfatter har i den naturhistoriske Forenings
videnskabelige Måder i 1863 og 66 meddelt Oplysninger om
Vore danske Hav-Blåddyr; i Beretningerne om disse Måder >")
ere enkelte mærkeligere Former nævnte.

H. A.Meyer und K.Måøbius: Fauna der Kieler Bucht.
ister Band, Hinterkiemer: Opisthobranchia (1865).

SR I Indledningen til dette Skrift meddeles ogsaa nogle Oplysninger om den

u —… danske Havfauna. 1 Mai 1863 fandt Forfatterne saaledes under et Ophold

Ek pan halvanden Dag i Lille Bælt mellem Fæné og Fyen, foruden flere Arter,

der ogsaa findes ved Kiel: Doto coronata, Saxicava rugosa L., A Actæon viridis

Mig, Æolis papillosa, Æ. exigua, Æ. rufibranchialis Johnst., Dendronotus

" arborescens, Polycera guadrilineata Mill. og Ancula cristata. I Store Bælt

… Mellem Fyen og Sjælland fandtes ved halvanden Times Skrabning paa få

" Fayne, Stenbund, fålgende Arter: Trochus cinerarius L., mere pes pele-

8) Skandinav, Hitrehetgee; ste Måde i Kbhvn 1847, S. ser: pnak Me
Maanedsskrift 1 Bind, , (1854) (Om den i Kong Chr. TV's Tid
i Oresundet fangne ene Såmunken kaldet); Oversigt over de
videnskabelige Måder i den n Forening ( skabel. Meddel.
1854, te 239 og 1861, S. 288); om Hektokotyldannelsen (Vid. Selsk.

Skr. V Bd., 1856).
"") rletsiien, Meddel. 1863, S. 381 (Bullidæ og Biysisdai; 1865, S. 247.

SEKS SER

168

cani L., Scalaria communis Lam., Eulima distorta Desh., Trophon clathratum
L., Leda caudata Don., Sazicava rugosa L. 1 Havnen ved Langére paa
Samsåé paa 4—5 Favne fandtes: Æolis alba, Æ. Drummondi, Polycera
quadrilineata, Doris »muricata« (Lamellidoris aspera Ald. & Hanck.). I |
October 1863 undersågte Forfatternes Fisker Havet ved Bornholm; der
fandtes: BRissoa ulvæ, Pontolimux capitata (under Stene), Littorina littoreu,
Mytilus edulis, Cardium edule, Tellina solidula, Neritina baltica og Succi- E
nea oblonga. Naar Jeffreys (Brit. Conchol., V, p 88) paa disse Forfatteres i
Autoritet anfårer Bornholm som Findested for Doris proxima, beroer denne E

Angivelse paa en Misforstaaelse af fålgende Sætning: »Einige Exemplare, E.
die wir in ein Aquarium, das fir Thiere von den Bornholmer Kusten
eingerichtet war, setzten, blieben in dem sehr schwach gesalzenen Wasser
ebenso gesund, wie im Wasser von Kiel« 7).

De danske Have ere endnu kun tildels undersågte med

SASESTEG LEE;
SE EN RES PBS S ASER ERROR N IDRE SN DES SU EON SER PR

Skraben og endnu mindre med Sigten. Det er egentlig kun en-
kelte Steder, f. Ex. ved Hellebæk, der ere grundigere undersågte,
fornemmelig paa Grund af, at det dybere Vand med Leer- og Skjæl-
bund findes her ganske nær ved Land, medens saadanne Forhold AE
paa de fleste andre Steder maa såges i flere Mils Afstand fra E |.
Kysten. Foruden enkelte Skrabninger af Forskjellige (f. Ex. nuvæ-
rende Professor Reinhardt og Adjunkt Lorentzen) er del nav
lig Dr, €. Litken, deri Sømmerfiriertne 1857 og 1859 har foretaget
talrige Skrabninger ved Hellebæk; Cand. mag, J. Collin, derå
de sidste sex Aar har opholdt sig om Sommeren i Hellebæk, har
ligeledes gjort betydelige Indsamlinger. Afdåde Cand. polyt. Munk,
der havde begyndt paa en omfattende Undersågelse af Havbunden ey
i de danske Farvande, skrabede ved Hellebæk og Espergjerde med
godt Udbytte. Kråyer og Lyngbye samlede især ved Hornbæk |

og Gilleleie; ved Samså er samlet af afdåde Provst Jacobsen
og af Dr. Litken (1859) (især imellem Tuné og Nord-Samså) samt
af Meyår og Måbius. Cand. med. & chir, A. Hårring, nu

Sllnklieitken

my Det lakeres ligeledes paa en Misforstaaelse, naar Jetissre anfårer

1:squalida Gm. fra Sundet; thi 7. depressa Ørsted er T. calcarea

Chem. Arca pectunculoides aeggne. anfort fra Peer af Ford: E
"Hanl., maa ligeledes bero paa e ing.

169

practiserende Læge i Stege, ledsagede i 1863 Hr. A. Smidth
Paa en Inspektionsreise for at benytte den Leilighed, der maatte
tilbyde sig til at foretage Skrabninger og "Indsamlinger; paa
denne Reise undersågtes Odense Fjord , Strækningen op mod
Vestborg paa Samså og Syd og Øst om Samså, forbi Stavns-
hoved op mod Sæby og Frederikshavn og derfra omtrent i lige
Linie ned mod Helsingår. I Store Bælt udfor Nyborg samt i Ny-
borg Fjord har Hr. Hårring ligeledes foretaget betydelige Skrab-
ninger i 1861, og Stud. mag. Winther har i 4867 skrabet flittigt
Syd for Nyborg, mellem Fyen og Vresen. Odense Fjord er under-
sågt af afdåde Hofman (Bang) og af næsten alle Danmarks Natur-
forskere. Lille Bælt er undersågt af H. P. C. Måller og senere
afDr. Litken, som i 41861 foretog talrige Skrabninger paa Stræk-
ningen fra Sydspidsen af Fæné til Nord for Strib. Samme Aar
undersågtes Svendborg Sund fra St. Jårgensgaard til Valdemars Slot
Samt Havet mellem Turå og Langeland ved gjentagne Skrab=
ninger af Prof. Steenstrup og Dr. Litken, og i 1864 foretog
Sidstnævnte en Skrabetour i Havet og Sundene rundt om Falster,
Oresundet har især været undersågt Nord for Hveen. Enkelte
Indsamlinger ere foretagne ved Vedbæk, Taarbæk og Rungsted af
afdåde Lieut, Mariboe, Cand. Collin, Adjunkt J. Koch 0. A,
Kjøbenhavns Rbed, hvis Bund mest bestaaer af raadne Tang=
Stumper med Nassa cancellata, er især undersågt af mene. Collin
bg H.P. C: Moller.

Faunaen ved Jyllands Kyster kjendes mest fra de af Havet
opkastede Skaller. Det er især fra Sæby, Frederikshavn, Løkken,
Blokhus og Bolbjerg at saadanne Skaller erholdes. Ved Hirts-
holmene er der skrabet af Professor Kråyer og Collegieraad A.
Meyer. Cand. phil. C. A. Bergh fra Lund har imidlertid leveret
et betydeligt Bidrag til vor Fauna, idet ban som Naterforaken
deltog i en Expedition med den svenske Kanonbaad »Ingegerd?,
Capt. K.Pejron, hvis Formaal det var at undersåge og oplodde

nogle Fiskebanker i Kattegattet og Skagerrak og navnlig at Å
Undersåge, hvorvidt pTrawlingsY-Nettet kunde anvendes der: Fm. Fr

170

peditionen varede fra å5de Juni til 7de August 1870, men blev

dog oftere afbrudt af ugunstigt Veir.

I Aalbæk Bugt, fra en Såmil fra Land indtil henimod den dybe
Rende mod Åst og indtil nedimod Læså mod Syd, skrabedes 150 Gange
paa 15—30 Favne. Bunden bestod paa nogle Steder af en lys, paa andré
Steder af en mårk, næsten dyndagtig Leer, paa enkelte Steder ubetydeligt
sandblandet. Paa »Herthas Flak« skrabedes en Dagstid paa 9—10 Favne,
Steen og Sand. Paa »Skagbanken« Vest for Skagen skrabedes 20—30 Gange d
paa 9—11 Favne, Sand og Gruus. Der benyttedes de sædvanlige Skraber i
og tre Slags Dyblodningsapparater, memlig Bulldogs, Brookes og Obergs. É
Udbyttet findes omtalt i den fålgende Fortegnelse; fremhæves kan en meget +
ung levende Donaæ trunculus, der hidtil kun var kjendt fra Kattegattet i
dode Exemplarer.

I Aarhus Bugt har Conservator R. Conradsen og Over-
lærer E. Erslev foretaget nogle Skrabninger. Ved Ebeltoft har
Justitsraad Grove og Dr. Kråyer ligeledes gjort nogle Ind-

ETERN EET FEE Be ide an SETE er TT RENNER

samlinger. I Limfjorden er der samlet paa forskjellige Steder,
men især ved Thisted, af Professor Steenstrup. I September
1870 foretog Cand. J. Collin betydelige Samlinger i hele Lim
fjorden i Anledning af, at det var ham overdraget at undersåge de
derværende Ostersbanker. Om Faunaen i Limfjorden får Ind
bruddet 4825 haves kun nogle faa Efterretninger af Beck; Lit-
torina littorea og Mya arenaria ymed papirtynd Skal£ fandtes
saaledes ved Aalborg, og Aalen fandtes ofte stoppet med sener
nævntes Siphoner,

Fra Fan& har Hr. Birkedommer Fiedler meddelt Haiver-
sitetsmuseet en Samling af de paa Fiskebankerne sine i
Blåddyr.

I Østersåen er der forholdsvis kun samlet Ses le
den ovenfor omtalte af Me yer og Møbius foranstaltede Skrab=
" ning har Lieutenant Mariboe skrabet ved Bornholm 98 mn
mandeur Suenson mellem Falster og Rigen i 1848. ;

"T den fålgende Fortegnelse ever de - danske muld
ber jeg tillige optaget de Arter, der forekomme i hævede bags
"søm kumme antages at båre tilen Periode, der ikke er ældre end

HEER BENET FT SK NØENTRG SKE, Nr en

471

Landets Urbeboere. Jeg har især undersågt nogle Skjepper
Skalgrus fra en hævet Østersbanke ved Aa strup, medbragt af
Professor Steenstrup, og en Kasse Leer af hævede Lag i

Kjæret ved Klarupgaard, meddelt Museet af afd. Oberst Drejer.
I Christian VIIs Samling findes en Æske med Kongens egen-=
hændige Etikette: ,Mergel med Forsteninger fundne ved Hjermind
(Viborg Stift) ved Bråndgravning, under 3 Alen Sand og 6 Alen

Mergel. Bragt mig af Consistorialr. Bjerregaard, Det er
et Spårgsmaal, om denne Fauna endnu findes i Limfjorden eller
maa såges længere ude i Kattegattet; hvis den ikke findes der
au, kan den dog maaske senere indfinde sig.

Følgende Forfattere omtale Steder, hvor der findes hævede Musling- og
Osterslag eller Ophobninger af Blåddyrskaller, hidrérende fra Urbeboerne.

C. Schade: Beskrivelse over Oen Mors (Aalborg 1811) S. 71.
—… Paa sine Steder, f. Ex. norden for Nykjåbing, åsten for Fråslevgaard etc.
…… træffes en Mængde Havdyrs Skaller«. S. 112. »Endeel Grunde og Banker
! ere sandige, andre stenige, og en utallig Mængde Ostersskaller og andre
Skjæl ligge der sammendyngede imellem Gruus og Steen. Den brede og
Omtrent en Fjerdedeels Miil lange Grund, som skyder ud fra Nykjobings
i Indmark, kaldes af den Aarsag Skjælholm. Denne Grund har dog 3 til 4
—… Fayne Vand, andre mindre, og enkelte ere kjendelige i Vandskorpen«.
.. J.H. Bresdorff: Geognostiske og mineralogiske lagttagelser
E Paa en Reise i Nørre-Jylland i Juli og August 1823 (Tidsskrift
FE før Naturvidenskaberne, 3die Bind, 1824), S. 248. »En Bakke sånden for
" Gudumlund (i Fleskum Herred) bestod af Sand, som indeholdt nogle Skaller
af Ostrea edulis. At den er sammenkastet af Havet er håist sandsynligt«. De
Ved Tværsted findes Blaaleer, og ved Odden skal det indeholde Musling- de
"skaller. Ved Tise findes et Muslinglag under Torven (S. 261). åde Bind,
8. 378 omtales Sazicava rugosa Lam. (Mytilus pholadis Z. Dan.) files £ Prof.
"Reinhardt og Dr. Beck) fra Blaaleret ved Odden. :
…C. Pingel: Om Diluviet og Alluviet i det nordlige Jylland

BE rs MEE Br SES SEER SE DE ELVE IN

"dium edule, Mytilus edulis, Ostrea —%, Turbo littoreus, c neritoides, Buc-
Cinum reticulalum, Cerithium —?.
— Faber: Kort Efterretning om en zoologisk Reise til fer
Bordligste Jylland i Sommeren 1827 (Tidskr. f. Naturvid. Ste me OR

ISsteds, bte Bind. 1828, S. 120). Ved Løkken fandtes som fossile Intrers É ; i
rata (compressa?), Corbula nucleus, Tellina solidula, T- calcarea, Car-

172

med forvittrede Ostersskaller og andre Skaldyr, som Cardium echinatum,
C. edule, Mactra stultorum, Buccinum undatum, B. reticulatum, Turbo lit-
toreus.« (Som bekjendt en Affaldsdynge fra Steenalderen).

Lyell: Address delivered at the aniv ersary meeting of the
geological Society of London, 19 Febr. 1836, p. 29. »Dr. Beck
has found in the lower valleys of Jutland more than seventy species of
shells now living in tbe german ocean«. I Chr. VIII's Samling findes der
langtfra. saamange; af Arter med Etiketter er -Antallet neppe 10.

J.Steenstrup: Om Martorven i det nor/dlige Jylland (Kråyers
Tidsskr. Il, 1839); S. 518 omtales en Sandmasse, der laa under en Eng
nær Skelum Præstegaard over 'en Mil fra Kattegattet, hvori sed nen
Steenflækker, Littorina littorea, Cardium edule, Sbrosisgteet (Scro:
plana D'Costa.!.

"G&G. Forchhammer: On Downs of Denmarck (Jamesons Phi-
losoph. Journal 1841, p. 61—76). Localiteter ved Låkken og Lyngby om-—
tales. | å

J.Steenstrup (G. Forchhammelr og J. Worsaae): Undersågelser
i geologisk-antiquarisk Retning (Vidensk. Selsk. Oversigter 1848
og 51). S. 9 omtales en i 1837 iagttagen Osters- eller Muslingbanke pad
Visborg Mark og en anden ved Havné, begge Steder i Nærheden af Mariager- :
fjorden. Lignende Banker findes ved de fleste Kyststrækninger, navnlig ere
de hyppige omkring Isefjorden. En Banke ved Frederikssund Færgested og
en ved Havelse Målle beskrives nærmere; Muslinglaget, der ligger 10—17 Fod
over Stedets håieste Vandstand, indeholdt: 1 Ostrea edulis L., 2 Cardium
edule ke 3 Mytilus edulis L. (kun Spor deraf), 4 Venus pullastra Mont-,
5 Venus aurea Gm , 6 Trigonella plana D. Costa, 7 Nassa reticulata L,
8 Littorina littorea L., 9 L. obtusata L., (10 Heliz strigella Drp-, 11 Heliz
nemoralis Miill., 12 Carocolla lapicida L., Flintflækker 0. s. v.). S- 57 ud-
tales, at den store Indskrænkning i Ostersens Udbredelse ved Danmarks
Ostkyster til en lille Plet i Kattegattet maaske skyldes de Forfålgelser, Men-
nesket forhen har udåvet imod dem. I »Fortsættelse Nr. 1«, S. 63 beskrives
en Fortids-Ostersbanke ved Aalborg i Blegkildeaaens Leie.” (Jfr. Oversigt
over de videnskab. Møder i den naturh. Forening f. 1857, S. 348, om Bun
cinum undatum i en Affaldsdynge ved Virksund).

Chr. Vaupell: Bågens Indvandring i de åsnsks Skove (1857)
S. 53 beskrives Leiringsforholdene af et Osters- og eee: i Kodals-
renden tæt nord for Lokken.

|
1828, S. 249). »Krabbesholms Skove hvile for en stor Deel paa en Banke

Er LEN EDGE LS NGEE MENE EY

57 stale: HESS Ry LUS GES 451 SS SDS Aner, 362 SR TAGE 3 an Eder NEEDS SP kenie BEDE DE EKSTREM De NT AN Sk RS la er fr l Se el ng VE ab Se RS
GE ESENEET Sa æg z

173
Cephalophora.

Ptenoglossata.

4. Scala clathrus L.

Turbo obeliscus Meusch,

Scalaria communis Lam.

Opkastet paa Jyllands Kyster ved Løkken (Stp., Majborg)
og Hirtshals (Majborg); Aalbæk Bugt, 15 Fv. en Unge (Bergb);
Samså (Jacobsen); Hellebæk (Ltk.); Rungsted, 1/9 Miil fra Land
(Collin); Store Bælt (Meyer & Måb.); Aastrup (Stp.).

2. Scala Turtonis Turton.

Scalaria Turtonæ Jeffr.
Sammen med forrige Art ved Sæby (Kroyer); Låkken (Maj-

" borg); Fan& (O. Fabr.); Agger (Beck.); Hirtsholmene (skrabet af

Collegieraad Meyer).

B. Scala Trevelyana Leach.
Aalbæk Bugt, 15 Fv., et dådt Expl. (Bergh).

4. Aclis nitidissima Mtg.
Aastrup, 4 Exempl. (Stp.).

5. Eulimella acicula Phil.

Var. Eulimella affinis Phil., Forb. & Hanl.
Hellebæk, 14 Favne (Collin, Munk); Hveen (Mall).

6. Eulima distorta Desh,, Jeffr.
Samså (Meyer & Måbius); Hellebæk (Collin).
Var. gracilis Jeffr.
Aalbæk Bugt, 24 Favne (Bergh).

7. Eulima intermedia Cantr.
Hirtsholmene (L. Lund).

8. Stylifer styliferus Turt.
Stilifer Turtoni Brod., Jeffr.
Paa en Echinus droebachiensis Mill., tagen i en Fiskerbaad
i Skovshoved, ved Juletid 1843 (0. M.). Exemplaret findes i
12

174 i
Spiritus i Museet (fra Chr. VIIs Samling). Denne Art skal
egentlig ikke snylte paa Echinus, men blot lægge sine Æg paa den

9. Chemnitzia rufa Phil. å
Hornbæk (Kråyer); Aalbæk Bugt, 46 Fv. (Bergh). Eg
Var. C. fulvocincta Thomps.
Aalbæk Bugt, 16 Fv. (Bergh).
40. Odoøstomia (Parthenia) interstincta Mtg.
Aastrup, hyppig (Stp.); Klarupgaard (Drejer).
41. Odostomia (Parthenia) spiralis Mtg.
Aastrup, et enkelt Exempl. (Stp.).

12. Odostomia conoidea Brocchi, Jeffr. |

Turbonilla plicata Flemg., Lovén”). : A
Hellebæk, 14 Favne (Collin, 4 dådt Expl:). ; BH

13. Odostomia eulimoides Haul. |

Turbonilla oscitans Lovén.

Voluta ambigua Mat. & Rack.

Odostomia pallida ,,Montg.£, Jeffr.
Var, aperlura obliqua.

Turbonilla crassa Thomps., Lovén.

Paa Østers: mellem Bladene paa Skallen, men især i Inder- SM
kanten af Skalaabningen ,. i Limfjorden paa fålgende Steder: DD
Sånderlo, Livé Bredning, Fursund, Oddesund, Thisted Bredning, É |
Glyngår Bredning (Collin); Aastrup (Stp.); Klarupgaard (Drejer)

14. Odostomia acuta Jeffr.

Var. O. umbilicata Alder.
Hellebæk (Collin).

45. Odostomia rissoides Hanley.
Odostomia albella Malm, teste Jeffr.
Var, Ø. nitida Ald., Malm.

%) Ifålge Jeffreys lever denne og flere Arter af Fæces af Pecten vper= sy
cularis og P. maximus, paa hvis »Orer« den ofte findes, hvad Lovén .
alt omtaler. —

FE ES REE SEE BE BT SI: Aa RET
Be sst SE EN OT SR
ER ø HEER

SER REEL NE 2 SENE EEN ERE LT

175

Svendborg Sund (Stp. Ltk.); Nissum Bredning (1 Exempl.,
Collin); Hveen (Måller); Aastrup (Stp.); Aalbæk Bugt, 20 Fv.
(Bergh); Hellebæk (Collin).

16. Odostomia albella Lovén.

Jetir, IV p. 122.

Hellebæk (Munk); Livå Bredning (Collin).

17. Odostomia turrita Hanl.

Naar Jeffreys anfårer, at han i Museet i Kjåbenhavn har
seet den typiske Form fra ,,Kattegattet (Brit. Conch., IV, p. 136),
er det vist ,,Aastrup?, som er meent; Hellebæk (Munk).

18. Odostomia plicata Mig, Jeffr.
Aastrup (Stp.).

19. Odostomia (Auriculina) insculpta Mtg.
Turbonilla obliqua Lovén.
Hellebæk, 44 Favne (Collin, 2 Expl:); Kullen (Ørsted).

20. Odostomia (Auriculina) obliqua Alder.
Var. O. Varrenii Thomps.
Hellebæk 44 Fv. (Collin).

21. Actæon tornatilis L.
Aalbæk Bugt, paa 415 og 16/2 Fv. (Bergh).

Var, minor.

»Helsingårs Rhed, 8/6 42, paa 10—12 Fv., fin graa Sand,
1 Expl.« (Måller); Hellebæk, mange Expl. (Ltk.); Hornbæk og
Aalbæk Bee Hesselå (Beck).

Anm. 4. tenellus Lovén, tagen ved Kullen af Ofrsted, er ifålge Jef-
freys en mon af A. tornatilis.

22. Cylichna cylindracea Pennant.

Aalbæk Bugt, paa 46", 17, 18, Ze, 27 og 28 Fv.
(Bergh); paa Skagbanken (Bergh).

23. Cylichna nitidula Lovén,

Hellebæk, 44 Fv, (2 Expl., Collin; 41 Expl., Munk); Aalbæk

Bugt, paa 27 og 28 Fv. (Bergh).
ild

176

24. Cylichna umbilicata Mtg.

C. strigella Lovén.

Volvaria subcylindrica Brown.

Nissum Bredning i Limfjorden, 4 dådt Exempl. (Collin),
maaskee fossilt af et submarint Lag.

25. Atys (Roxania) Cranchii Leach.

Bulla utriculus Brochi, Jeffr,
Aalbæk Bugt, paa 16'/o, 18 og 20 Fv. (Bergh).

26. Retusa truncata Mtg.

Bulla retusa Mat. & Rack.

Utriculus truncatulus ,,Brug.&, Jeffr.

Bulla semisulcata Phil.

Langelandsbæltet (Fr. Friis); Nissum Bredning, Livå Breda
ning og Sånderlo i Limfjorden (Collin); Aastrup, hyppig (Stp-); ØS
Klarupgaard (Drejer). DE

Anm. Bruguiére omtaler i Beskrivelsen af Bulla truncatula -hverken
den dybe Spira eller de Hakon myren Længdefurer paa Skallens bageste
Halvdeel. Citaterne af Plancus og Soldani høre til to aldeles forskjellige
Arter. es umbilicata er, som ogsaa Philippi antager, snarest Bru-
guiéres

27. Relusa alba Jacobs. er
Bulla alba Jacobs (1798) i Adams , Essay on the Micro= |
scope%, DE
Bulla truncata Adams, Linn. Trans. V (1800)7).
Bulla obtusa Mtg. (1803). ig
Bulla jeverensis Schråt. i ,,Wiedem. Archiv&, IV. 4. (1804), E
p. 16.
Guldborg Sund (Ltk.).
Var. &. spira longa.
Retusa discors Brown Ill. t. 38, f. 3. 4.
Retusa plicata Brown ib. f. 4. 2.
" Opkastet paa Stranden i Odense Fjord ved Hofmansgave
(Hofm. Bang); Ebeltoft Bugt (Kråyer); Grenaa (Grove).

RE rr VRE ENE ES EL ES HE Fig se ledet Tuba Fana SENG:

+) Bulla regulbiensis Adams forekommer mig åt være en exotisk Margi-
nella eller Erato.

ER SE Se oe E MEN SE se
le É 3:

177

Var. 8. T. plerumque minor, spira plana.

Bulla obtusa Mtg. |

Kjåbenhavns Rhed, hyppig (Måller, Munk). ,,Ved Helsingår
en Kabellængde udenfor Havnen, 415 Favne, mellem smaat Tang &
(Måller, 15/19 37); Aastrup (Stp.); Klarupgaard (Drejer).

28. Diaphana hyalina Turt.

Akera bullata p. p. Mill. Zool Dan. (1788), Tom. II, p. 41,
t. 71, f. 6—9.

Diaphana pellucida. Brown.

Amphisphyra hyalina Lovén.

»Testas in intestino Pleuronectis platessæ e freto åresundico
allatæ, limace orbatas reperiY (0. F. Miller); syd for Hveen

(Harring).

29. Philine quadripartita Ascan.

Lobaria quadriloba Mill. Zool. Dan. prod. Nr. 2741; Zool,.
Dan. tab. C.

Denne Art er meget almindelig, men hidtil kun funden i
smaa Exemplarer, formodentlig fordi de stårre Exemplarer grave
sig dybere ned i Bunden og saaledes lettere undgaae Skraben. Det
eneste foreliggende voksne Exempl., 44 Mm. langt, er fossilt
fra Aastrup. Idvrigt funden ved Trekroner (Orsted), paa Kjoben=-
havns Rhed (Måller), ved Vedbæk (Hårring), Hellebæk. (Ltk.),
Hornbæk, Stavnshoved (Hårring), Store Bælt (Winther), i Svend-
borg Sund (Stp. Ltk.), ved Samså (Lik.), ved Aarhus, i en Torske-
mave (Lassen), ved Hofmansgave, temmelig stor (Stp. Lik.), i
Nissum Bredning og ved Sånderlo (Collin).

Anm. Miller antog, at Skallen tilhørte et andet Dyr, hvad der frem-
Saaer af fålgende Udtryk: »In ventriculo Bullam candidam subtilissimam
Teperi, hinc testacea ei nutrimento serviunt«. Jeg troer ikke, at Jeffreys
med Rette kan sige, at Miller kalder Skallen Bulla candida; idetmindste
forekommer dette Navn ikke i Prodromus. Maaske er denne »Bulla« B. pli-

Catilis, som jeg tidligere, nærmest paa Grund af en Note i Millers eget
Exemplar af »Prodromus« (»an Akera bullata eadem?«), antog for en Unge
af Akera bullata.

178

30. Philine quadrata S. Wood.

Philine scutulum Lovén.

Kattegattet, Store Middelgrund (M6ll.); Hellebæk (Munk);
Hveen (Ørsted).

341. Philine scabra Mill.

Hellebæk (Ltk., flere Exempl.); Store Middelgrund (M6ll.);
Hveen (Måller); Aalbæk Bugt paa 45 og 27 Fv. (Bergh).

32. Akera bullata Mill.

Kallebodstrand i Mængde (Winther); ,,Kjåbenhavns Rhed,
34 Mil fra Land, 6—8 Favne, sandet Leergrus? (Måll., %8 44);
Hollænderdybet (Collin); Taarbæk, 6—8 Fv., Leer (J. Kcoh);
Vedbæk (Hårring); Sundet (Mariboe); Hellebæk (Lik.); Isefjorden,
af Gabet paa Anas spectabilis, mange middelstore Exempl. (Con-
radsen); Store Bælt, ved og Syd for Nyborg (Hårring, Winther);
Samså (Jacobsen); Svendborg Sund (Stp. Lik.). ,,Hyppig i Odense
Fjord, især ved Halsgab, svåmmende i Vandfladen paa 4—4"/2
Fod Vand med Sandbund, i meget varmt og stille Veir, stærkt
Solskin. Dens Bevægelsesmaade er hoppende” (Hofman Bang).
Limfjorden (Måller); Oddesund (Collin); Klarupgaard (Drejer).

33. Tylodina Duebenii Lovén.
Hellebæk, 1864 (Collin).

Gymnobranchia.
Pygobranchia.

34. Lamellidoris Leachii Blv.

Doris Elfortiana Blv.

Doris vulgaris Leach., Brit. Moll., p. 49.

Doris bilamellata ,,L.£ Ald. & Hanc.

Doris tuberculata, Eckhoff Amtl. Bericht. iiber die Z4te Versaml.
deutscher Naturf. in Kiel, 1846, S. 130.

Doris tuberculata Menke Zeitschr. f. Malacozoologie, 1848,
S. 41.

BESES (SEEST as ser An

179

Ved Før, de to af Dr. Eckhoff fremviste Exemplarer; et
ungt Exemplar uden speciel. Localitet (M61N.).

35. Lamellidoris n. sp.?

C. elliptico convexo; dorso subpellucido, granulis minutis
remotis et verrucis minutissimis distantioribus; latera et inter-
stlilium branchiale verrucis parvis petiolatis sat approximatis.
Branchiæ cultriformes circiter 35, apicibus aduncis. Margo cavi-
talis rhinophoriorum utrinque verruca valida.

Long. 30 mm.; lat. 48 mm.; crass. 15 mm.

Skovshoved, et enkelt Exemplar kjåbt (1847) af en Fisker.
Jeg har kun seet dette ene Exemplar og vil derfor ikke benævne
Årten, da de beskrevne Eiendommeligheder muligvis kunne beroe
Påa en Misdannelse, Exemplaret er slårre end noget jeg har
Seet af den foregaaende Art. Dorsalvorterne, der hos D. Leachii
ere store, knapdannede og tætstillede, ere hos denne Form der-
imod meget smaa, næsten punktformige og meget sparsomme,
Lateralpapillerne ere tættere stillede og fæstede paa temmelig
lange og meget tykke Stilke. Gjellebladene ere knivdannede med
Spidsen fremadbåiet.

36. Lamellidoris aspera Ald. & Hanc.

Doris bilamellata L. verisim.

Doris fusca Mill. Zool. Dan. t. 47, f. 1—9.

Doris muricata Meyer & Måbius (non Miill,).

Hirtsholmene (Kråyer); Limfjorden (Feddersen); Strib, Fænå
(Ltk,); Samså og Kieler Bugt (Meyer & Mob.),

37. Lamellidoris prozima Ald. & Hanc.

Hofmansgave (Måll.); Svendborg Sund (Stp. Ltk.); Thisted
(Stp, 1865); Kieler Bugt (Meyer & Måb.).

Denne Art adskilles fra foregaaende ved de tilspidsede
Vorter, en Charakter, der paa Exempl. i Spiritus ikke altid er
tydelig. Det er kun Tandforholdene der afgive constante Kjende-
Mærker, idet den foregaaende Art har een Median- og tre La-
teraltænder, medens denne Årt ikoner Mediantanden og har 414
Lateraltænder.

180

38. Lamellidoris n. sp.?

C. papillis validissimis parcis acuminatis verruciførmibus
prostratis, Margo cavitatis rhinophorarum utrinque verruca magna
lingulata, Long. 10—12 mm.

Taarbæk, 6—8 Fv. (Koch); Hellebæk (Ltk., Collin); Samså
(Jacobsen).

39. Lamellidoris diaphana Ald. & Hanc.
Syd for Hveen, et enkelt Expl. (Hårring 41862).

40. Lamellidoris muricata Mill.
Strib og Hofmansgave, mange smaa Expl. med Lacuna
quadrifasciata, paa Tang (Måller, 1844).

41. Acanthodoris pilosa Mill.

Samså (Jacobsen); Fæn6, Strib (Ltk.); Hofmansgave (Stp.
Lik.); Stavnshoved og Nyborg (Hårring); Hellebæk (Ltk., Collin);
Kieler Bugt (Meyer & Måb.).

42. Doris (Echinochila) lævis L., Flemg.

Doris n. sp. affinis verrucosæ Ørsted, de Regionibus, p. 43.

Doris repanda Ald. & Hanc,

Samsé (Jacobsen); Middelfart Sund, Strib (Ltk.); Hellebæk
Fisker A. Rif; Kullen (Ørsted). Den gaaer endog ind i Oster-
soen; Ltn. Mariboe tog 14863 ved Warneminde paa 10 Favne

et Expl. af over en Tommes Længde.

43. Doris (Argus?) obvelata Mill.

Iblandt Lyngbyes Tegninger findes nogle meget gode Frem-
stillinger af denne Art med fålgende Paaskrift: ,,E profundo
maris Gilleleje, siddende inde i en Krogsten% (3 Jan. 1834,
og 27 Marts 1835). Expl. var omtrent en Tomme langt.

44. Doris (Argus) coccinea Ald, & Hanc.
Hellebæk (Rif); Hveen (Måller).

45. Doris (Argus) Johnstoni Ald. & Hanc.
Samsåé (Ltk.).

Malte sr GERE
FREE FT 5 ED 0 gå

181

46. Doris (Argus) pseudo-argus Rapp.
Doris areolata Stuwitz.
Hellebæk, et Expl., omtrent 2 Tom. langt (Collin).

47. Doris (Argus) n. sp.?

En lille Doride, der i Kappens Granulering meget ligner
foregaaende Art, men med 3—4 Porer i Sidevorternes Mellem-
rum. Paa Gjellehulhedens Rand sees nogle flade smaa Papiller,
Gjellebladenes Antal er 9 til 44. Længden 6 Mm.

Store Middelgrund, et enkelt Expl. (Måll.).

- 48. Goniodoris nodosa Mtg.
Hornbæk (Kråyer).

49. Polycera quadrilineata Mill.

Doris cornuta Abildg.

Hirtsholmene, ypåa Fiskernes Garn i hundredvis? (Kråyer),
Nissum Bredning (Collin); Limfjorden (Feddersen); Aarhus Bugt
(Conrads.); Lille Bælt, Samså (Meyer & Måb., Jacobs.); Strib
(Måller); Hofmansgave (Hofm. Bang); Taarbæk (Koch); Kieler
Bugt (Meyer & Måbius).

50. Polycera (Palio) ocellata Ald. & Hanc.

Middelfart Sund, Fænå, Strib (Lik.); Exemplarer med Kalk-
naale i Kappen fra Fænå, og uden disse fra Samså og Kieler

Bugt (Meyer. & Måbius); Får (Eckhoff).

54. Polycera (Palio) Lessoni d' Orb-

Polycera modesta Lovén.

Limfjorden, et Exemplar blandt 44 Expl. af P. quadrilineata
(Feddersen).

52. Ancula cristata Ald.
Almindelig ved Hirtsholmene (Krøyer); Middelfart, Strib (Ltk.).

53. Idalia elegans Leach.
Idalia caudata Ørsted de Reg., p- 73.
Kullen (Ørsted).

182

Pleuroguatha.

54. Pleurophyllidia Loveni Bergh.

Gilleleje (Lyngbye); ifålge Beck er dette Expl. fra Lysegrun-
dene; Hornbæk (Hårring).

55. Tritonia Hombergi Cuv.

Denne store Art erholdes ofte af Fiskerne i Hellebæk (Ltk.,
Lorentzen, Controlleur Andersen, Meinert, Collin etc.); Samsåé
(Ltk.); Hornbæk, 41 Fvn. (Kråyer). De stårste Expl. ere i Spi-
ritus over 90 Mm. lange.

56. Tritonia plebeia Johnst.

Gilleleje (Lyngby); Hornbæk (Petersen); Hellebæk (Ltk., R.
Bergh, Collin); Nissum Bredning (Collin).

57. Tritonia lineata Ald. & Hanc.

Hofmansgave, ifålge en ufuldendt Tegning af Årsted; der
har betegnet den med næsten det samme Artsnavn.

58. Dendronotus frondosus Ascan.

Ampbhitrite frondosa Ascan., Kgl. norske Vid. Selsk. Skrift.
5 Deel (1774), 8: 145, t. V, £ 2.

Doris frondosa Mill. prod. Nr. 2771.

Doris arborescens Mill. prod. Nr. 2776.

Middelfart Sund, Strib (Ltk.); Fænåd (Meyer & Måbius);
Hellebæk (Rif). De stårste Exemplarer ere 43 Mm. lange.
Kieler Bugt (Meyer & Måbius).

59. Hero formosa (Clælia) Lovén.

Tritonia velata Ørsted.

Hornbæk (Kråyer); Kullen (Ørsted).

60. Aeolis papillosa L.

Hellebæk (Ltk., Collin); Fænå (Meyer & Måbius); Aarhus
Bugt (Conradsen); Thisted (Stp. 1865).

61. Coryphella rufibranchialis Johnst.

Kieler Bugt; Lille Bælt, 44 Favne, Mai. 1863 (Meyer & Må-
bius).

ER:

EGE ERE Er SEERE CSS ENE

183

62. Coryphella gracilis Ald. & Hanc. (Bergh).
Hellebæk 41863 (Lik.).

63. Facelina Drummondi Thompson.

Hornbæk (Kråyer); Hellebæk, Strib, Fænå (Ltk.); Thisted
(Stp. 1865); Limfjorden (Stp. 41863); ved Langåre paa Samså og
i Kieler Bugt (Meyer & Måbius). Det maa dog bemærkes, at disse
Forf. afbilde Rhinophorerne som rynkede, medens de i Virke-

ligheden ere forsynede med skivedannede Ringe.

64. Favorinus albus Ald. & Hanc.
Ved Samså og i Kieler Bugt (Meyer & Mobius).

65. Favorinus branchialis Mill.
Doris branchialis Rathke, Zool. Dan. (1806), t. 149, f. 4—7.
Hellebæk (Ltk.).

66. Hervia modesta Bergh, n. g. et sp.

Char. gener: ,,Rhinophoria simplicia. Podarium antice an-
gulis fortiter productis. Pulvinaria papillarum dorsalium elon-
B8Bata, seriebus papillarum obliquis, p. p. arcuatim conjunctis in-
Structa. ;

Margo masticatorius mandibulæ serie denticulorum unico,
Radula uniseriata, paucidentataf, Bergh.

Hellebæk 1862 (Lik., Collin).

67. Matharena owxyacantha Bergh, n. g. et sp.

Char. gener: ,Rhinophoria simplicia. Podarium antice an-
gulis fortiter productis. Papillæ per series transversas et obli-
quas (fere ut in Cratenis) dispositæ%.

Margo masticatorius mandibulæ serie denticulorum elonga-
forum acutorum præditus. Radula uniseriata, paucidentata (dentes
Cuspide elongato, ad latera radicis cuspidis minute denticulati)f,
Bergh,

Limfjorden ved Thisted (Stp.).

68. Doto coronata Gm.
Kattegat (Kråyer); mellem Fænå og Fyen (Meyer & Måbius).

184

DRS ERE RS ENE FEER Ble

69. Tergipes lacinulatus (Mill.) Gm. i

Limax tergipes Forsk., p. XXIV & 99, t. 26, f.e. ,Ejus-
dem varietas corpore ovali postice obtusiore”, Kånig, Forskål
Icones, t. 26, f. F. f.

Tergipes bullifer Lovén, Ald. Hanc.

»In fundo maris ad fretum Øresund inter fucos% (Forskål
4764); Kallebodstrand i Badehusene (Ørsted).

70. Galvina exigua Ald. & Hanc.
Tergipes lacinulatus Lovén (non Gm.).
Æolis exigua Meyer & Møbius.
Mellem Fyen og Fænå samt i Kieler Bugt (Meyer & Måbius). ;

71. Galvina viridula Bergh n. sp.
Hellebæk, et enkelt Expl. (Munk).

72. Embletonia? pallida Ald. & Hanc.

Tergipes lacinulatus M. Schultze.

Ved Langére paa Samså paa Tang og Sågræs paa fast
Sandgrund, 4—5 Favne (Meyer og Måbius 4863); ved Gotland
(Lindstrom).

Pellibranchiata.
73. Stiliger Mariæ Meyer & Måbius (Bergh).
Embletonia Mariæ Meyer & Mob.
Aard i Lille Bælt (Meyer og Måbius, ifålge Meddelelse til
Dr. R. Bergh); Kieler Bugt (Meyer & Måb.). VE

REE VE ERE ET ENE Er RER Ren Yee

74. Elysia viridis Mig.
Thisted (Stp. 1865); Nibe Bredning (R. Bergh 4845); mellem
Fænå og Fyen og i Kieler Bugt (Meyer & Måbius); Hveen (Orsted)-

75. Limapontia capitata Mill.
Planaria limacina O. Fabr.
Limapontia nigra Johnst.
Kallebodstrand, paa Ulva i stor Mængde (0. M.); Limfjorden

183

(R. Bergh). Under Steen ved Bornholm (Meyer & Måb.); Got-
land (Lindstråm).

76. Chalidis littoralis Ørsted.

Vortex littoralis Ørsted, Die Plattw. S. 64, t. 2, f. 22 (1843).

Kallebodstrand ved Ny Badehus i Leret mellem Bolværks-
bjelkerne (Ørsted).

Tænioglossata.
Rostrifera.

77. Bithinia similis Leach., var. minor.

T. obscura, umbilicata, Long. 279 mm.
Nissum Bredning, i meget salt Vand (Collin).

78. Littorina littorea L.

Den almindeligste danske Såsnegl, findes især paa Stene,
ofte siddende over Vandbrynet, paa Tang eller krybende paa
Sandet, efterladende et bredt baandførmet Spor. De stårste
forekomme ved Vesterhavet, af over 35 Mm. Længde og som oftest
med farvede Baand. Ved Strib, i Svendborg Sund og ved
Samsé opnaaer den en Længde af 30 Mm., men er ikke der saa
tykskallet som ved Vesterhavet. I Kattegattet og Bælterne ere
de sorte Skaller de fremherskende. Der foreligger Exemplarer
fra Nissum Bredning, Egholm, Glyngér Bugt, Skive Fjord, Logstér,
Fursund, Ven Bugt etc. (Collin); de stårste Expl. ere 30 Mm.
lange; Thisted (Stp.); Aastrup (Stp.); ved Toftegaarden- over og
under Ostersbanken (Kabell); Frederikssund, Havelse (Kjåkken-
mådd.), i Klintesåens udtérrede Sandbund (Stp.).

Middelstore Exemplarer forekomme, at 'dåmme efter de fore-
liggende Exemplarer, i Odense Fjord ved Halsgab og i Dalby
Bugten (M6ll.); ved Nyborg og Hurup (Stp.); i Kallebodstrand,
ved Langelinie (0. M.); N. f. Trekroner, paa 7 Fvn., Mudder (Munk).

Var. parva; spira turrita.

Ligner meget Bithinia similis Leach. Ved Als (Mariager
Fjord) (Stp.); Refnæs (Ltk.).

186

79. Littorina obtusata L.

Littorina littoralis autt, (non ;L.).

De stårste, mest tykskallede og lysfarvede. Expl. findes ved
Jyllands Kyster: Frederikshavn, Sæby, Hirtshals, Blokhus (Bay,
Majborg); Egholm. (Collin); Samså (Ltk.); Hornbæk (M611l.);
Hellebæk (Ltk.); Sprogå (Conrads.); ved Thisted Kalkbrud (Collin);
Aastrup (Stp.); Klarupgaard (Drejer); Toftegaarden, paa Over-
fladen af Blaaleerlaget (Kabell); Frederikssund, i hævede Lag
(Stp.)-

Var. &, unicolor brunnea.

"I Halsgab og Dalby Bugten i Mængde paa Fucus vesiculosus
(M611.); Sprogå (M6ll.); Hessel, paa Tang (Lyngbye).

Var. 8, L. fabalis Turt., L. limata Lovén, Jeffr., Philippi
Icones, tab. VII, f. 13.

Hofmansgave (Hofm. Bang); Odense Fjord (Hårring); Tre-
kroner paa Fucus vesiculosus (O. M.).

: Denne Varietet forekommer mig ikke at være constant forskjellig
fra P= obtusata; den frembyder ofte Overgange til næste Art, der er vivipar,
medens denne skal være ovipar.

80... Littorina rudis Mtg.

De stårste og .mest tykskallede findes paa Jyllands Kyster;
saaledes har Hr. Majborg sendt Expl. af 22 Mm. Længde fra
Frederikshavn ; Thyholm (Stp.); Ebeltoft (Grove); Samsé (i Chr.
VIII's Samling). Halsgab (M6ll.); paa Stenene ved Trekroner |
(0. M.); Havelse, under Kjåkkenmåddingen (Stp.); Klarupgaard i
(Drejer).

Var. æ&, L… tenebrosa Mtg., (L. marmorata Pfr.). ,

Thisted, Oddesund, Nissum Bredning (Collin); Store Middel=

grund (den tesselerede Varietet) (M6ll.); Sundby (Stp-); Als a |
Strandbred, Mariager Fjord, Havné (Stp.); Viborg (Feddersen); |
Svendborg Sund (Stp. Lik.); Odense Fjord, Hofmansgave (SP
Lik., Måll.); Rårvig (Stp.); Bornholm (Collin). Meget almindelig — |

i Kallebodstrand især paa Ulva (0. M.). De eensfarvede ere de | ;
almindeligste. Bee.

187

81. Lacuna vincta Mtg.

Turbo canalis Mtg.

Lacuna divaricata ,,0. Fbr.&, Jeffr.

Frederikshavn (Collin); Aarhus Bugt (Conrads.); Hellebæk,
40 Fvn. (Ltk.).

Var. L. quadrifasciata Mtg.
Paa Stranden mellem Sæby og Frederikshavn, de stårste

'danske Expl. (Munk); Læsé Rende samt mellem Anholt og Læså

(Hårring); Samsé S. V, for Vestoorg (Hårring); Aarhus (Lassen);
Begtrup Vig (Conr.); Viborg (Fedd.); Hirtsbholmene (Kråyer);
Thisted (Stp., R. Bergh); Livå Bredning, Egholm, Thisted Bred-
ning, Tæbring Vig, Oddesund, Venå Bugt, Sånderlo, Fursund,
Nissum Bredning (Collin). Mellem Fyen og Vresen, 5 Fvn.,
Steengrund (Winther); Nyborg (Hårring); Fakkebjerg, 2/4 Mil
fra Land (Mariboe); 7/> Miil N. V. for Langeland, 4 Fvn. (Win-
ther); Hofmansgave (M6ll.); Svendborg Sund (Stp. Ltk.); Fænå,
Strib, Reerså (Måll.); Langelandsbæltet (Fr. Friis); Hellebæk,
10 Fvn. (Ltk.).. ,1 Mængde paa den yderste Pynt af Kronborg
Glaci, paa smaa Buske af Fucus vesiculosus. Ved Strand-
mållen, meget almindelig paa Tang. Kjåbenhavns Rhed£
(Måll.).. Varnemiinde (Mariboe). De eensfarvede Varieteter ere

meget sjeldne.

"82. Lacuna pallidula Da Costa.

Kjåbenhavns Rhed, 4—8 Fv. (Munk); Lynetten (Collin);
Svendborg Sund (Stp. Ltk.); Samsé (Jacobs.); Aarhus (Lassen);
Fursund, Nissum Bredning, Egholm (i Mængde), Oddesund
(Collin).

83. Lacuna parva Da Costa.

Lacuna puteolus Turt.

Helix fasciata Adams.
Aastrup (Stp.); Samsé& (Jacobsen); Klarupgaard (Drejer);

Strandgaarden (Stp.).

188

84. Hydrobia (Paludinella) stagnalis Baster.

Helix octona L.

Hydrobia ventrosa Mtg., Jeffr.

Paludina balthica Nilss.

H. stagnalis Mårch, Synops. Moll. terr. et fluv. Dan.

Nr. 107.

Meget almindelig især i Brakvand, ofte i næsten aldeles
fersk Vand. I Kallebodstrand og ved Langelinie paa Ulvay
sammen med fålgende Art, i stor Mængde (0. M.). ,1 Gråfter med
brakt Vand ved Gaabense?% (Måll.); Bierremark paa Lolland (Måller-
Holst); Vordingborg, i utrolig Mængde, af en Graagaas (Conrads.);
Hveen (M6ll.); Odense Fjord (Måll.); Roeskilde Fjord (Munk, Stp.);
Store Bælt ved Reerså (M6ll.); Fursund, Nissum Bredning, g:
Sånderlo, Oddesund (Collin). Meget store fossile Expl. fra Hof-
mansgave (Stp.). DE

G. Lindstråm (Om Gotlands nutida mollusker, 1868)
anseer denne Art, vistnok med Grund, for en Varietet af fålgende.

85. Hydrobia (Paludinella) ulvæ Pennt.

Paludina jeverensis Schråter,

Findes sammen med foregaaende i Kallebodstrand (0. M.);
Frederikssund (Stp.); Hveen (M&ll.); Bierremark (Måller-Holst)s
Bornholm (Budde- Lund); Egholm (Collin). I det salte Vand
findes den derimod alene, ,I Mængde paa Reerså i smaa For-
dybninger i Sandet, som ved Håivande fyides af Saltvand£ (Måll.);
Marsken ved Husum (Grove)”); Viborg (Fedd.). :

Var. grandis. T. crassa, peristomate continuo, interdum
subsoluto. Long. 9—9Y> mm. —

Er neppe funden uden som fossil: Thyholm (Stp.-); Havelse;
under Kjåkkenmåddingen (Stp.); ved Viborgsé (Fedd., et noget
mindre Expl.); i en gammel Havstok ved Limfjorden i stor |
Mængde (Fedd.); Aarhus Bugt (Conrads.); Strandgaarden (Stp.)-

%) Fhv. Digeinspeeteur i Slesvig Grove antager, at disse Snegle bidrage ,n
væsentlig til Marskdannelsen; jfr. Tidsskrift f. popul. Fremst. af Natar g
videnskab., åde Bd., S. 164 (1857). å

ENERET tt

BE I res Rs HEN EASTERN JL 1 isse Ses

189

86. Rissoa' membranacea Adams.

a. T. turrita, anfr. lævigatis interdum costatis. Long. 410'/2 mm.

Rissoa ectona ,L.f Mohrenstern, Monogr. S. 21, t.4, f. 87).

Rissoa membranacea vera;Lovén, Mohbrenst.

Odense Fjord ved Hofmansgave, i stor Mængde paa Tang
(Måll., Stp. Ltk.); Frederikssund (Stp., 91/2 Mm. lange Expl.);
Samsé (Ltk.); Nyborg (Hårring); Hellebæk, smaa Expl, (Collin);
Frederikshavn (Collin); Begtrup Vig (Conradsen); Aarhus (Lassen);
Aggersund, Fursund, Vend Bugt, Egholm (Collin).

ØB. Rissoa membranacea Adams., typica.

Taarbæk (testa costulata) (J. Koch); Nyborg (Hårring); Hof-
mansgave (Stp.); . Svendborg Sund (Stp. Ltk.); Samså (Ltk.);
Aarhus Bugt (Conrads.); Nissum Bredning, Ven Bugt (Collin);
Guldborg Sund (Ltk.).

Denne Form forholder sig til den næste paa samme Maade
som R. auriscalpium L. til R. costata Desm., men der findes saa
lydelige Overgange, at man neppe kan adskille disse Former
Som egne Arter. ;

Y. Rissoa labiosa Mtg. typica, t. crassa.

Aastrup (Stp.); Klarupgaard (Drejer); Oddesund, Vendbugt
(Collin); Strandgaarden (Stp.).

7» y- testa cornea, lineis rufis.

Hofmansgave (Hofman Bang, Stp., M&ll.) Sams (Jacobsen);
Thyholm (Stp.); Nissum Bredning, Fursund, Egholm, Oddesund,

Sånderlo, Thisted, Livå Bredning (Collin).

7x Y> 7. minor. Rissoa cornea Lovén.

Mohrenstern Monogr. p. 22, t. 1, f. 9.

Paludinella vulgaris Ørsted.

Rissoa parva var. interrupta Jeffr. (in sched.)

Kallebodstrand, paa Ulva, meget almindelig (0. M., Ørsted);
Kjåbenhavns Rhed (Måll., Munk); Helsingårs Rhed (Måll.); Sprogå
(M3ll.); Viborg (Fedd.).
Bamse erseRER

F) Det afbildede Exemplar er fra Odense Fjord.

190

87. Rissoa inconspicua Alder,

Rissoa variegata Mobrenst.

Hellebæk (Collin); Svendborg Sund (Stp. Ltk.); Samsé (Ja-
cobsen); Aarhus Bugt (Conrads.); Thisted (Stp.); Klarupgaard
(Drejer); Aalbæk Bugt, 48 Fvn. (Bergh).

Var. &, maculis seriatis.

Rissoa Sarsii Lovén; Forb. & Hanl. t. 82, f. 3.

Nissum Bredning, Fursund, Sånderlo, Vené Bugt (Collin).

Var. 8, globosa; anfractus plerumque fortiter costati.

Rissoa albella Lovén, Mohrenst, Monogr. p. 23. t. 1 f. 10.

Rissoa kieloensis Dunker.

Kjåbenhavns Rhed (M611.); Kallebodstrand (0. M.); Helsin-
gors Rhed (M611.); Hveen (M611.); Sprogé (M611.); Langelands-
bæltet (Friis); Svendborg Sund (Stp. Ltk.); Samså (Jacobsen);
Thisted, Oddesund, Sånderlo, Livå Bredning (Collin); Aastrup
(Stp.).

88. Rissoa parva Da Costa.

Aastrup, meget almindelig (Stp.).

Var. æ. Rissoa interrupta Adams. SE

Aastrup (Stp.); enkelte Expli. med tre brune Spirallinier, |

2 Expl. ganske eensfarvede, rådlige. Nissum Bredning (Collin)

89. Rissoa rufilabris Leach.

Rissoa violacea Desm., Jeffr,

Rissoa porifera Lovén.

Rissoa rufilabrum Forb & Hanl,

Aarhus (Lassen, Conradsen). I Limfjorden i stor Mængde: |
Sånderio, Tæbring Vig, Thisted Bredning, "Egholm, Oddesund,
Livå Bredning, Fursund, Skive Fjord, Nissum Bredning, Agger
Sund, Glyngér Bugt, Ven& Bugt (Collin); Thisted (Stp.); Aastrup
(Stp.); Klarupgaard (Drejer).

90. Rissoa (Cingula) semistriata Mtg.
Aastrup, 1 Expl. (Stp.).

191

91. Rissoa (Onoba) striata Mtg.

Rungsted (Collin); Hellebæk (Collin, Munk); Nyborg" (Hår-
ring); Fakkebjerg, "/4 Mil fra Land, 8'Ye Fvn., Steenbund (Mariboe);
Hofmansgave (Hofman Bang); Aarhus (Conr.); Aastrup, i Mængde
(Stp.); Klarupgaard (Drejer); Ær& (Riise).

Var. a. R. semicostata Mtg.

Aastrup (Stp.).

Var. 8. R. saxatilis M611,.?

Kallebodstrand? Måll.; Kjåbenbavns Rhed (M611l.); Egholm
(Collin).

Denne Varietet adskiller sig ved Mangelen af Folder i Su-
turen, hvad vel maa tilskrives Indflydelsen af det ferske Vand.
Hvorvidt den imidlertid er identisk med den grønlandske Form,

er noget tvivlsomt, da Mundingen ikke stemmer ganske overeens.

92. Rissoa (Onoba) vitrea Mig.
Aalbæk Bugt, paa 20, 21, 212, 24 og 27 Favne (Bergh).

93. Rissoa (Alvania) punctura Mig.
Aalbæk Bugt, 48, 20 og 21 Favne (Bergh).

94. Omalogyra nitidissima Adams.

Kjåbenhavns Rhed, adskillige 'Expl. (M6ll.). Paa enkelte
Exemplarer, findes uagtet deres Lidenhed, fasthæftet Unger af
Mytilus edulis L.

95. Cerithium (Bittium) reticulatum Da Costa.

Rissoa turrita Nilss., Hisinger Lethæa Svecica (1837) p. 40.

Aastrup, i Mængde (Stp.); Klarupgaard (Drejer)... Under
Kjåkkenmåddingen ved Havelse (Stp.); Thyholm, de stårste Expl.
12 Mm. (Stp.); Toftegaarden, i Ostersbanken og i Blaaleret der-
under (Kabell); Strandgaarden (Stp.)-

Var. &, tenuis. Cerithium danicum Beck, Ørsted.

Agger (Schade). 1 stor Mængde i hele Limfjorden, paa
samme Steder som Rissoa rufilabris. Det stårste Expl. er 11/4
Mm. (Collin); Samsé (Jacobsen); Svendborg Sund (Stp. Ltk.);

137

192

Hofmansgave, Halsgab, å Fyn. (Hofm. Bang, M6ll.); Hesselå
(Lyngbye); Hveen (M6ll., Hårring).

96. Cerithium (Mastonia) adversum Mig.
Svendborg Sund (Stp. Lik.); Middelfart, Fæné (Ltk.); Ny-
borg (Hårring); Aastrup (Stp.).

97. Turritella ungulina L.

Turritella communis Lam.

Turritella Linnæi Desh., Troschel Gebiss d. Schnecken.

Holmsland og Ringkjåbing (Lassen); Hirtshals (Bay); Frede-
rikshavn (Lassen); Aalbæk Bugt, 45, 20 og 27 Favne (Bergh);
Skagen (Majborg, Bay); Skagerak, 5 Mil N. V. for Skagen
(M61.); Sæby (M61l.); Store Middelgrund (M6ll.); Hellebæk (Or-
sted, Lik.); 3 Mil vest for Kullen (A. Smidth); Nordkysten af
Hveen påa 11—20 Fvn., i Leer (M6ll.). De jydske Expl. ere de
tykkeste og største.

98. Cæcum glabrum Mtg.
Aastrup, hyppig (Stp.).

99. Vermetus (Stephopoma) Lyngbyanus Mårch.

Stephopoma Lyngbyanum Mårch. Proc. Zool. Soc. 1862,"
p. 31.

»Den 23de Januar 4835, siddende paa Ægget af en Tærbe,
optaget in profundo maris Gilleleji; det er formodentlig Oper-
culum af en liden Cochlea, som Buccinum, eller deslige, f. Ex.
en Serpula. Den er liden, convex og besat med leddede Haar;
paa den indre Side concav og lidt hvidaglig& (Lyngbye, Bemærk- ;
ning paa Tegningen; det synes ikke at Lyngbye har udtaget
Laaget af Skallen, der formodentlig ved Optagningen er bleven
knust). å

1C9. Aporrhais pes pelecani L.

0 Spadiceo-variegata. $

Mellem Sæby og Skagen i Mængde (Bay 0. fl.); Han Herred,
Vendsyssel (Stp.); Hirtshølmene (Kréyer, Meyer). Udfor Gjerrild i

BRS Agon OR Sle I sr abe KE LEDE

193

Bugt (Hår: 'ng). Under Gammel Skagen (Andréa); Aalbæk Bugt,
15 Fvn., Unger (Bergh); Store Middelgrund (M6ll.).

Ø, t. obscura, epidermide membranacea.

Hellebæk, almindelig (Collin, Ltk. etc.); Helsingér (M6ll.);
Hveen (Måll.); Taarbæk (Koch); S. f. Korshavn (Hørring);
0. f. Fyen (Winther); Store Bælt, 14 Favne (Meyer & Måbius).

Kun enkelte Exemplarer fra Hellebæk have en crenuleret
Yderlæbe,

. Proboscidifera.

101. Natica (Lunatia) catena Da Costa.

Natica monilifera Lam,

Meget almindelig, opkastet paa Stranden, ved Jyllands Kyster ;
det stårste Expl. er 25 Mm. i Diam., fra Frederikshavn (Munk);
Skagen, Han Herred (Stp.); Blokhus (Bay); Skagbanken (Bergh);
Bulbjerg (Hagensen); Fané (Schade, Fiedler); Hirtsholmene (A.
Meyer); Læså Rende (Hårring).

102. Natica (Lunatia) sordida Sws.?
Hirtsholmene (Kråyer), et meget slet Expl., som Jeffreys

anseer for muligvis at være denne Art.

103. Natica (Lunatia) lactea Lovén.

Natica alba Lovén (errore), Phil. Icon. tab. 4, f. 413.

Natica lactea Lovén ibid. (Expl. tab.).

Natica livida Bean (in Thorpe, 1844).

Natica grånlandica Beck, Jeffr.

Kullen (Lovén, Phil.); Hveen (Måll.); Hellebæk (Ltk,, Munk,
Collin); Hornbæk (Hårring).

Da Tænderne ifålge Troschel paa Exemplarer fra Sundet vise

Ån
nogle Forskjeligheder fra den grånlandske Form, opfårer jeg den her som
egen

104. Natica (Lunatia) Alderi Forbes.
Natica pulchella Risso, Lovén.

194

Natica nitida Donov.

Natica Alderi Forb.

Natica intermedia Phil. :

Fan& (Schade, Fiedler); Vesterhavet (Kråyer); mellem Sæby
og Frederikshavn (Munk); Skagbanken (Bergh); Skagerak, 4 Mil
fra Land (M6ll.); Hirtsholmene (Meyer og Kråyer); 2 Mil N.V.
f. Hirtsholmene, 46 Fvn., Steen og Grus (Brockdorff); Samså
(Jacobsen); Læså Rende (Hårring); Helsingår, et lille Exempl.
(Måll.).

«. Spira convexa.
-… St. Middelgrund, den eensfarvede hvide Varietet (M6åll.);
Skagerak, 4—5 Mil fra Land, 40 Fvn. (Måll.).

105. Natica (Lunatia) Montagui Forbes.
Store Middelgrund (M6åll.); Hellebæk (Ltk.).

106. Natica (Amauropsis) islandica Gm.

Natica helicoides Johnst.

. Store Middelgrund, et Expl. med Epidermis, omtr. 20 Mm.,
og et Fragment med en Munding af 43 Mm. Længde (M6ll.);
Samsé (Jacobsen); Odense Fjord, et ganske ungt Expl. (Mål)

107. Velutina haliotoides Mill.

Velutina lævigata L., Jeffr.

Hellebæk, 44 Fvn. (Kriger, Ltk., Collin); Hornbæk (Hår-
ring); Skovshoved (0. M. 1843); Store Middelgrund (Måll.); a
Nyborg (Hårring); Lille Bælt (Måll.); Middelfart, Strib (Lik.);
Samså (Jacobsen). Fy

108. Velutina (Velutella) flexilis Lask., Mtg.

Velutina plicatilis ,Muill.£, Lovén.

Hellebæk, 16 Fyn. (Collin, Munk).

109. Capulus hungaricus L.

Hirtsholmene, 2 Expl. siddende paa Østers (Krøyer); Frede-
rikshavn (Stp.); Gilleleje, 24 Mm. i Diam. (Lyngbye); Hellebæk
(Lik., Collin); 2 smaa Expl., fundne paa Stranden ved Kastels-
pynten (Winther). i

195

Rhachiglossata.

110. Purpura (Polytropa) lapillus L.

Hornæs paa Vestkysten af Vendsyssel; Skagen (Pingel);
mellem Skagen og Hirtshals (Bay). I store Masser ved Hirts-
hals (Majborg); Frederikshavn (Stp.); ved Helsingborg (et dådt
Expl.) og ved Landskrona (Ørsted). ;

Var. squamis minulis sparsis. Thy (Stp.).

111. Murex (Trophon) clathratus L.

Var, M, iruncatus Stråm, Jeffr.

Strib, Lille Bælt, 8—12 Fv. (Måll.); Nyborg (Hårring);
Samså (forma abbreviata) (Ltk.); Hveen, et dådt Expl. (Måll.);
Store Bælt, 14 Fvn. (Meyer & Måb.); mellem Fyen og Vresen,
9—14 Fvn. (Winther); Hellebæk (Collin).

112. Fusus (Sipho) propinquus Alder.

Gilleleje (Lyngbye); Slore Middelgrund (Muill.); Hellebæk
(Munk). Hr. Collin har erholdt en stor Mængde, fangede Tid
efter anden tilligemed de to Slags ,,Kong& i Hellebæk; Exem-
plarerne ere alle tyndskallede og ligne i Formen mest F., Jef-

freysii Petit, men have altid cilieret Epidermis.

113. Fusus (Neptunea) antiquus L.

Forma æ. T. magna ponderosa alba, faucibus aurantiis.

Fusus magnus Da Costa.

Vendsyssel (Stp.); Skagen (Måll.), af 1410 Mm. Længde,
Men jeg har seet endnu stårre Expl. fra Jylland,

Forma $. intermedia.

Helsingår (M611.); Hellebæk (Ltk.).

Forma y. T. minor rufescens, labro interdum expanso.

Fusus rufus Scopoli, Deliciæ insubricæ.

Skovshoved; Snekkersteen, 105 Mm. lang (kjåbt af en Fisker);
Espergjerde (Munk); Hellebæk, Strib, Fænå (Ltk.). Paa Stranden
mellem Sæby og Frederikshavn (Munk); Kieler Bugt (Meyer &
Måb.). — Denne sidste Form er den almindeligste i det sydlige

196

Kattegat og Sundet; den benyttes ligesom den fålgende til Agn.

i mange Fiskerleier, Ørsted (de Regionibus, p. 76) har beskrevet,

hvorledes den fanges i Ruser paa dåde Fisk.

1414. Tritonium undatum (Buccinum) L.

Forma &. magna, crassa.

Sæby (fra Chr. VIIIs Samling). Exemplaret er 95 Mm. langt
og 57 Mm. bredt, men jeg troer at have seet stårre Exemp!,
fra Skagen.

Forma $. Epidermide crassa, ciliata.

Buccinum vulgare Da Costa.

Skovshoved, Taarbæk, Hellebæk (kjåbte af Fiskere); Store
Middelgrund (M611.); Stavnshoved (Hårring); Fænå, Middelfart
(Lik.); Samsé (Jacobsen); Aastrup (Stp.); Toftegaarden (Kabell).

8, 8. sinistrorsa.

Hellebæk, 4 Expl. (Collin).

Forma y. littoralis King. T. latissima, spira brevis. Long.
74 mm. lat. 55 mm.

Strib, Fæn6. (Stp. Ltk.); Middelfart (Forchhammer).

Forma d. pelagica. T. turrita, anfr. 8; Midd. Beitr. t. IV,
f. 1: 2

Hellebæk (Ltk., Collin, O. M. etc.), kun nogle enkelte Expl.

Forma £. paupercula. T. parva, obscura, epidermide crasså
ciliata. Long. circ. 50 mm. ;

Ven& Bugt, Sånderlo, Nissum Bredning (Collin); Odense

Fjord (Måll., Hofm. Bang); Svendborg (Stp. Lik.); Middelfart
(Ltk.).. I Mudder N. f. Trekroner, 7 Fyn. (Munk); Kieler Bugt

(Meyer & Måbius).

Monstros, Buccinum acuminatum Brod. Vendsyssel (Collin). .

115. Nassa reticulata L.

Buccinum vulgatum Gm.

Med Sikkerhed kan jeg ikke henfåre noget Expl. til den
typiske Form, skjåndt mange Expl. nærme sig stærkt til den.

UERAE EnT SPRÆNGE aen” TE

197

Forma a. Nassa cåncellata Chem., Mårch Cat. Yoldi.

Fan& (Schade); Skagen, det stårste Expl. er 31. Mm. langt;
Biokhus (Majborg); mellem Sæby og Frederikshavn (Hårring);
Herthas Flak (Bergh); Mors Sydkyst (Majborg); Meilgaard Strand,
Kald Vig (Bay); Hirtsholmene (Meyer); Begtrup Vig (Conradsen);
mellem Fyen og Vresen, 5—14 Favne, Steen-, Dynd- og Sand-
bund (Winther); Aastrup (Stp.); Toftegaarden (Kabell); Havelse
og a. St. v. Issefjorden (Stp.); Klarupgaard (Drejer).

Forma ff. paucicostata. Nassa nitida Jeffr.

Blokhus (Majborg); Viborg (Fedd.).

Forma y. paupercula, epidermide crassa.

Fursund, Nissum Bredning, Aggersund, Vené& Bugt, Thisted
Bredning, Tæbring Vig, Liv Bredning (Collin); Samsé (Jacobsen) ;
Fæné (Ltk.); Strib (M61l.); Svendborg Sund (Stp. Litk.); Odense
Fjord. (Måll.); Nyborg (Hårring); Hellebæk (Ltk., Munk, Collin);
Helsingors Rhed, paa 15 Fyn. (M6ll.); Hveen (Måll.); Kjåbenhayns
Ehed (Måll.). i Mudder N, f. Trekroner, paa 7 Favne, 21 Mm.
lange (Munk).

Anm. Ved Klarupgaard fandtes en Nassa med 2 Folder og Granulation

paa Columella, med Hensyn til hvilken jeg ikke ret veed, om det er Unger
af denne Art eller voxne af den fålgende.

116. Nassa incrassata Stråm.

Kattegattet (Krøyer); Hirtsholmene (A. Meyer); Agger (Col-
lin); Sæby (Hårring); Aalbæk Bugt, 415, 16, 48 og 20 Favne,
Herthas Flak (Bergh); Samsé (Jacobsen); Nissum Bredning E…
lin); Skagbanken (Bergh).

117. Nassa pygmæa Lam.

Hveen, 2 dåde Expl. (Måll.); Espergjerde (Munk); Helsingår
(M6ll.); Hellebæk (Lik.); Agger (Collin).

Denne Form er neppe forskjellig som Art fra den foregaaende.

198

Toæogtossata.

118. Pleurotoma (Mangelia) coarctata Forbes.

M. costata Don., Jeffr. (non Da Costa).
Hellebæk (Ltk.), 1 Expl.

119. Pleurotoma (Mangelia) attenuata Mtg.

Pleu-otoma Villiersii Michaud.

Herthas Flak og Aalbæk Bugt, 45, 16, 18, 212, 27 og
29 Favne (Bergh).

120. Pleurotoma (Bela) brachystoma Phil.

Mangelia tiarula Lovén.

Aalbæk Bugt paa 15, 18, 20 og 21/2 Fvn. (Bergh).

121. Pleurotoma (Ishnula) turricula Mtg.

Fané (Schade, Fiedler, i Mængde); Får (Andersen); Skag-
banken, Aalbæk Bugt, 15 og 16/0 Fv. (Bergh); Aalbæk (Kråyer);
mellem Sæby og Frederikshavn (Munk); Hirtsholmene (Meyer,
Krøyer); Nissum Bredning, Agger (Collin); Samså (Jacobs., Ltk.);
mellem Læså Rende og Anholt, 4 Expl. 19 Mm. langt (Hårring);
Store Bælt, Nyborg (Måbius, Hårring); Fænå (Ltk.); Strib (Ltk.);
Hellebæk (Ltk., Collin).

Var. rosea. ø

Helsingårs Rhed, 1412—14 Fv. (Måll.); V. f. Gjerrild Bugt
(Hårring); Nordost f. Stavnshoved (Hårring).

122. P'eurotoma (Ishnula) Trevelliana Turt.

Pleurotoma reticulata Brown.

Aalbæk Bugt, paa den ydre Kant af Ostersbanken (Bergh);
Hellebæk. hyppig (Ltk.); Hveen' (M611.); Rå (Nilsson).

Var. læviuscula.

Hornbæk (Hårring).

Rhipidoglossatu.
123. Neritina fluviatilis L.
Var. N. balthica Bk., efr. Mårch Synops. Moll. terr. & fluv.
Nr. 108. Tilfoi: Nissum Bredning (Collin).

199

124. Trochus (Steromphalus) cinerarius L.

Opkastet overalt paa Jyllands nordlige Kyster: Låkken
(Stp.); mellem Sæby og Frederikshavn (Munk). 4—5 Mil
N. V. f. Skagen, 40 Fvn. (M611.); Hirtsholmene (Meyer); Mors
Sydkyst (Majborg); Aalborg (Fedd.); Glyngår Bugt, Vend Bugt,
i stor Mængde, Livå Bredning, Nissum Bredning, Fursund,
Thisted Bredning (Collin); Samså (Jacobs., Ltk.); Aarhus Bugt
(Conr.); Nyborg (Hårring); Hesselå, paa Tang (Lyngbye); Hellebæk
(Collin); Store Bælt, 44 Fvn. (Meyer & Møbius); Nordsiden af
Hveen, 16—20 Fvn., i Leer (M6ll.); Hollænderdybet? (Collin);
Aastrup, meget alm. (Stp.); Klarupgaard (Drejer); Toftegaard,
over og under Ostersbanken (Kabell); Thisted Kalkbrud (Collin).

125. Trochus (Steromphalus) tumidus Mig.

Hellebæk (Ltk.); Store Middelgrund (Måll.), Herthas Flak
(Bergh); 45 Mil V. f. Aggerkanalen, 24 Fyn. (Andréa).

Var. carina Crassa.

Før (fra Chr. VIlIs Samling); Jyllands Vestkyst (Kråyer).

126. Trochus (Steromphalus) obliquatus Da Costa.
Hirtshals (Majborg, 4 Expl.). ;

127. Emarginula fissura L.

4—5 Mil N. V. f. Skagen, 40 Fvn. (Måll.); Aalbæk Bugt,
14 Fvn. (Bergh). Alle tre Expl, døde.

Heteroglossata.

128. Tectura testudinalis Mill.

De stirste danske Expl. af omtrent 29 Mm. Længde ere
af en Torskemave fra Aarhus Bugt (Lassen); Herthas Flak (Bergh);
Sæby (Majborg); Skagen, Frederikshavn (Lassen); Hirtsholmene,
25 Mm. (Meyer, Kråyer). Thisted (Stp.); Fursund, Glyngår
Bugt, Vend Bugt, Oddesund, Tæbring Vig, Livé Bredning, Sån-
derlo, Egholm, Skive (Collin); alle Expl. fra Limfjorden, saa-
velsom de fra de fålgende Steder ere meget smaa; Samså (Ja-
Cobs.); Middelfart, Fæné (Ltk.); Svendborg (Ltk. Stp.); Hofmans-

200

gave (Hofm. Bang); Halsgab, 4—6 Fv., Grus og Smaasteen (M6ll.);
Kallundborg (Stp.); Nyborg (Hårring); Hellebæk (Collin); Vedbæk
(Hårring); Taarbæk (Koch); Hollænderdybet (Collin); Kieler Bugt
(Meyer & Mobius). En hvid Varietet findes hist og her, få Ex:
ved Skagen og Samsd.

129. Tectura virginea Mill.

Samså (Ltk., Jacobs.); St. Middelgrund, 14—16 Fv. (M611,);
Hessel6, paa Tang og Stene (Lyngbye); Hellebæk (Ltk.); Ost- og
Nordsiden af Hveen, 10— 42 Fv., skarp Bund med Leer (M6ll,);
Rungsted, 44 Fv. (Collin); tykskallede Expl. fra Aastrup (Stp.);
Thisted Kalkbrud (Collin).

130. Lepeta cæca Mill.

Hyppig ved Hellebæk (Ltk., Collin); Hveen, 4 Expl., 12 Mm.
langt (Måll.).

431. Pilidium fulvum Mill.

Hellebæk, 46 Fyn. (Ltk., Collin).

132. Patella (Patina) pellucida L.

Hornbæk (Petersen); Odense Fjord, ifålge Hofm. Bang (Måll.);
Hellebæk (Collin); paa en Laminaria sacharina sammesteds
(Munk).

133. Patella vulgata L.

Opkastet paa Stranden ved Bulbjerg og i den derværende
Kjåkkenmådding (Stp.).

134. Chiton (Leptochiton) cinereus L.

Chiton asellus Chem.

Frederikshavn, paa Østers (Hårring); Samså, 40—42 Favne
(Jacobsen, Ltk.); Hesselå (Lyngbye); Hellebæk (Ltk., Rhrdt., Lo-
rentzen; paa 8 og 13 Fvn., i Mængde, Collin); Skovshoved. (M6ll,).

Var. æ. longitudinaliter strigata. Ch. cimex Chem. Viil,
f. 816. ;
Samså, 10—12 Fv. (Jacobsen); Syd for Samså (Hårring);
Hellebæk (Ltk., Collin); Hornbæk (Kråyer).

201

135. Chiton (Leptochiton). albus L.

Samså (Ltk., Jacobs.); Nyborg (Måll., Hårring); Fakkebjerg,
3, M. fra Land, 8/2 Fv. (Mariboe).

136. Chiton (Lepiochiton) ruber L., Jeffr., Forb, & Hanl.

Chiton lævis ,Pennt.£, Lovén.

Herthas Flak (Bergh); Samså (Jacobs., Ltk.); Store Bælt ved
Nyborg (Hårring); Hellebæk (Ltk.); Rungsted, 40 Fvn. (Collin).

137. Chiton (Leptochiton) marginatus Pennt.

Ch. cinereus Spgl., Forb. & Hanl,

Fan (Warming); Herthas Flak (Bergh); Thisted. (Stp.);
Fursund , Liv Bredning, Oddesund, Vené Bugt, Glyngår Bugt,
Egholm, Tæbring Vig, Thisted Bredning, Nissum Bredning, Sån-
derlo (Collin); Aarhus Bugt (Lassen); Samså (Ltk,); Odense Fjord
(M3ll.); Frederikssund (Collin); Kieler Bugt (Meyer & Måbius).

138. Chiton (Callochiton) lævis Pennt., Jeffr.

Chiton corallinus Risso, Lovén.

Et stort og smukt Expl. fra Herthas Flak (Bergh).

139. Chiton (Tonicia) marmoreus Fabr.

Ch. ruber L., Lovén.

Herthas Flak, et stort og smukt Expl. (Bergh).

Var. angustior. Ch. lævigatus Flemg.

Lille Bælt (M3l1.); Strib (Ltk.); Samsé (Ltk., Jacobs.); S. f.
Samså, 46 Fyn. (Hårring); Odense Fjord (Måll.); Rungsted, 40
Fyn. (Collin).

140. Dentalium entalis L.

Hellebæk (Ltk., Kriger); St. Middelgrund, i Mængde, levende
(M6ll.); Hornbæk (Hårring). Paa Nordsiden af Hveen paa nogle
Og tyve Favne i feed Blaaleer (Måll., Ørsted); Aalbæk Bugt,
RA Fyn. (Bergh).

202
Acephala.

I. Dimyaria.

4141. Teredo navalis L.

Teredo batavus Spgl.

Kjåbenhavns Rhed, i Pælene udfor Nyholm (Oberst Ernst,
1859); Trekroner (1861); Fænå (Ltk.); Aarhus Bugt (Lassen);
Samså (Jacobsen); Kyholm (Ltk.); Kieler Bugt eye MER
Helsingårs Havn (0. M.).

142. Teredo norvegicus Spgl.

Samsåé (Ltk.); Fan& (Ltk.); Sprogå (Conrads,); ganske unge
Expl. i et tyndt Brædt fundet paa Stranden af Vendsyssel (Se-
gelke); Kieler Bugt (Meyer & Mobius); Nykjåbing paa Mors
(Collin).

143. Teredo megotara Hanley.

Aarhus Bugt (Lassen), dog er Localiteten ikke ganske til-
forladelig. En enkelt Skal i en Bjelke fra Kjåbenhavns Rhed
(Ernst).

Anm. I Sundet og navnlig ved Kjåbenhavn er Pølsormen ikke med
Bestemthed paavist får 1859 af nuværende Oberst Ernst. Dens Tilstede-
værelse paa Nyholm har dog været bekjendt for mange af Marinens Officerer
for den Tid, uden at jeg dog kunde erholde noget Exemplar. Paa Skibsværf-
terne komme undertiden Skibe med Teredo, navnlig får Kobberforhudning blev
almindelig. Spengler beskriver saaledes XÆylothrya Stutchburyi Leach som
Teredo nuvalis L., da denne ostindiske Art dengang var den almindeligste.
Samme Årt erholdtes i stor Mængde fra et ikke forhudet Skib, der paa Hjem-
veien fra Amur NrENGAESRtER sen faaet dem under et Vindstille i Javå Såen.
(Capt. Broberg, ). — Nogle Oplysninger om Pæleormens Forekomst i
Danmark gives i en Afhandling af Lehmann »om Pæleormen, Te

(å

og et naturligt Værn imod samme« (Skand. Naturi. 2det Måde i Kj

navalis 0

benhavn, 1841), S. 291. »Bjelkeværket for Quaranthineanstalten ved Kyholm
befandtes fem Aar efter dets Anlæg i en håist angreben Tilstand. Ormene
jare lan /: -

Lodsskibet udfor Eideren, der i Almindelighed angrebes af Teredines, bis
i Aaret 1839.ikke Prrre: da det var tæt besat med Muslinger«.

Omstændighed lod Forf. formode, at Mytilus edulis var et godt lene sen
middel mod Palcormen, idet Muslingens Byssus formente de unge Teredoer |
d til Træ Det ovenfor anførte Brædt, meddelt af Cand. poly

gang :
enn viser ske sg bre hr: vistnok alle andre fastsiddende

£

203

Dyr og Planter) gjåre samme Nytte, idet de selv ikke angribes af Teredoen,
men dræbe de alt tilstedeværende Teredines ved at beråve dem Adgangen
til Vandet. Dog beretter Måbius, at Teredoen ådelægger meget hurtigt det
af Mytilus besatte Træværk i Muslingparkerne ved Port de Bouc ved Mar-
seille (Måbius, Austern- u. Miesmuschelzucht, S. 54). Kammerraad Juel i
Frederikshavn anfårer i et Brev til Chr. VIII i 1831, at en Pæl kan fortæres
55 uré6 Aar, og at ere af stårre Mangfoldighed i varme end i kolde
Tider. Han ved intet kulbe paa, at Nagler af Ene (Juniperus) ere blevne
gjennemborede.

144. Xylophaga dorsalis Turt.

Taarbæk, et fuldt udvoxent Expl., borende i en knap ”/4 Tom.
tyk Green, der fandtes drivende paa Vandet (Koch 1857).

145. Pholas (Dactylina) dactylus L.

Låkken, Frederikshavn, Skagen; halve Skaller, hvoraf enkelte
87 Mm. lange (Stp.); Thy, i Martérven (Stp.); Hanstholmen,
borende i Kridt, unge Expl. noget over en Tomme lange (Stp.);
Sånderlo, Fragment (Collin).

146. Pholas (Barnea) candida L

Hanstholmen, enkelte Skaller 42 Mm. lange (Stp.); Låkken
(Stp., Majborg); Får (Spgl., Kråyer, Andersen); Vesterhavet
(Schade); Vest for Sylt i submarin Tårv (Lorentzen); Middel-
fart Sund (Lik.); Svendborg Sund (Stp. Ltk.).

147. Pholas (Xirphæa) crispaa L.

Thisted, i Kridt, meget store Expl. (Stp., M. Gjårup); Bul-
bjerg (Collin); Låkken (Majborg); Frederikshavn. (Stp.); Får
(Krøyer); "Samsé, af 83 Mm. Længde (Lik.); Middelfart, enkelte
Skaller af 73 Mm. Længde, Unger i stor Mængde (Lik.); Odense
Fjord (Måll.); Halsgab, 4—8 Fvn., dåde Skaller (Måll.);-,Hafniaf
(Naturhist, Forenings Samling). I en Bjelke opdreven ved Hel-
Singår, to middelstore Expl. (Steenberg ved Conradsen); Aarhus
Havn (Nielsen).

148. Mya truncata L.

Cc. Crassa.

Agger (fra Chr. VHIs ester: Låkken (Stp., Majborg);
Sæby (M611.); Thy, i Martårven, 38 Mm. (Stp.). (Med Sikkerhed

204

kjender jeg ikke noget jydsk Expl. længere end 70 Mm.; et
Expl., der skal være fra Vesterhavet, er 90 Mm. langt og 60
Mm. håøit.) Sånderlo, Nissum Bredning, Fursund, Liv& Bredning
(Collin); de stårste ere 56 Mm.

B.. tenu's.. Long. 60 mm.; alt. 48 mm.

Samså (Jacobsen, Ltk.); Middelfart Sund (Etk.); Svendborg
Sund (Stp. Ltk.); mellem Læså og Anholt (Hårring); Hornbæk
(Petersen); Hellebæk (Ltk.); Hollænderdybet (Collin): I Blaaleer-
laget og Sandlaget under Ostersbanken ved Toftegaarden (Kabell);
Aastrup (Stp.).

449. Mya arenaria L.

Det stårste Expl. af 437 Mm. Længde er fra Nissum Bred-
ning (Collin); Sånderlo, Glyngår Bugt, Oddesund (Collin); Hurup
(Stp.); Sæby (Måll.); Roskilde Fjord, 65 Mm. (Munk); Svend=
borg Sund, 90 Mm. (Ltk.). Ved Enden af Langelinie opkastes
den undertiden, 3 Tom. lang (0. M.); Kieler Bugt, 88 Mm. (Meyer
& Møbius). Den findes i næsten hele Østersåen.

Var. a. T. subæquilateralis antice et postice fere æqualiter
rotundata. Long. 52 mm.; alt. 38 mm.

Veile Fjord (Måll.). Et 20 Mm. langt Expl. i Teredo-Rår
fra Kjåbenhavns Rhed (Ernst).

150. Saæzicava rugosa L. É
N. V. for Skagen, 5 Mil fra Land (Måll.); Frederikshavn,

paa Østers (Hårring); Aalbæk Bugt, 15—20 Fvn. (Bergh); Aar- ng

hus (Lassen); Thisted (Stp.); Sånderlo, Tæbring Vig, Fursund,
Livd Bredning, Thisted Bredning, de stårste 33 Mm. lange
(Collin); Lille Bælt, 8—10 Fvn, (Måll.); Middelfart Sund, Fænd,
Strib (Ltk.); Svendborg Sund, 40 Mm. lang (Stp. Ltk.); Samså
(Jacobsen); Odense Fjord, mellem Grus og Smaasteen, 4—5 Fvn..
dåde Skaller (Méåll.); Nyborg (Hårring); mellem Fyen og Vresen
(Winther); Hellebæk, 10—44 Fvn. (Collin); Snekkersten (erholdt
af en Fisker); Hveen (M6l1.); Aastrup; et enkelt Expl. er 27 Mm.

205 |

langt (Stp.); Klarupgaard. (Drejer); Læså Rende, to halve Skaller
af 30 Mm. "Længde, som ved deres Tykkelse erindre stærkt om
Uddevalla-Formen (Hårring).

151. Sazicava (Panomya) arctica Lam.

Pholas, Bergbue Olafs. Isld. Tab. XI, f. 5.

Glycimeris arctica Lam.

Panopæa norvegica Spgl. var. tenuis?

Hellebæk, et dådt Expl. af denne sjeldne Art, men med
Ligament, 83 Mm. langt og 52 Mm. håit, tilligemed Mya truncata
(Ltk.). Det stemmer nåie med det af Prof. Steenstrup ved
Ofjord tagne, men er aldeles forskjelligt fra de (to) norske og
engelske Expl. ved Skallens Tyndhed, Convexitet og Længde,

152. Saricava (Myrina) plicata Jeffr.

Fry of ? Forb. & Hanl. I. p. 149, t. VI, f. 1—3.

Sphenia cylindrica S. Wood.

Sphænia fragilis Nyst, Jeffr.

Panopæa plicata ,,Laskey, Mtg:%, Jeffr. (non Chem.).

Myrina oceanicåa Conti (Jeffr.).

Arcinella lævis et A. Rigacci Conti (Jeffr.).

Hellebæk (Ltk., Collin); i alt 4—6 Expl,

Jeg er meget tilbåielig til at ansee denne Form for Ungen af
foregaaende Art, uagtet Forskjelligheden af Sinus; S. arctica har
nemlig en. dyb Kappebugt med afbrudte Muskelindtryk ligesom
S. rugosa, hvorimod S. plicata næsten mangler Kappebugt; men
netop derfor kan den ikke henføres til Panopæa. :

153. Corbdula gibba Oli vi.

Corbula inæquivalvis Mtg., Forb. & Han

Corbula nucleus Lam.

Corbula striata Flem.

Var. C. rosea Leach., Brown.

Hellebæk (Ltk.); Hvcen (Friis);. Aalbæk. Bugt, 45—30 Fvn.
(Bergh); Sånderlo, Vend Bugt (Collin), Varieteten rosea findes

14

206

overvejende paa fålgende Steder. Hirtshals, 16 Fvn., Steen og
Grus (Brockd.); 'Kattegattet, 14—16 Fvn. (M6ll.); 5 Mil N.V.
for Skagen (M6ll.); Thisted Bredning, Tæbring Vig, Liv Bugt,
Fursund, Sånderlo, i stor Mængde (saaledes erholdtes i et eneste
Dræt 3152 Stk., hvoraf dog kun 413 vare voxne) (Collin); Middel-
fart Sund, Fænd, Strib (Ltk.), Svendborg Sund (Stp., Lik.); Ny-
borg (Hårring); Espergjerde (Munk); Helsingårs Rhed, 14 Fvn.,
leret Sandbund med Zostera-Stumper (M6ll.); Hornbæk (Hårring).
Den findes ofte i stor Mængde i Byssus paa de Muslinger, der
faldbydes paa Kjåbenhavns Gader, og som i Almindelighed komme
fra Holbæk Fjord (0. M.); Rungsted, Hollænderdybet (Coilin).
Corbula ovata Forbes (cfr. Mårch, Synops. Moll. Ins. Færåensium
Naturh. eng Vid. Meddel. 1867, S. 89), Corbula Swainsoni Turt. (Midd.
Belir 5 68 + XIX, 1. 949). "Sta Fe mag. Budde Lund har meddelt Mu-

seet 4 eg der skulle være tagne af Dr. Joh. Moller, enten 1864 i
Limfjorden eller 1868 ved Hornbæk.

154. Neæra cuspidata Olivi.
Neæra brevirostris Brown, Lovén.
Store Middelgrund, 4 Expl., 18 Mm. langt, med Dyr (Måll.).

455. Neæra obesa Lovén.
Aalbæk Bugt, 16 Fvn. (Bergh).

Anm. Pandora inæquivalvis L.
Pandora margaritacea Sowb. Ind. FE my,
f Chr. VII kjåbte vel Såkilføl fandtes et Exemplar, g
etiketterct »Cimbria oecidentalis«. Jeg er dog ikke sikker paa, at der LÆ
kan have fundet en Forvexling Sted. DÅ

156. Lyonsia norvegica Chem.
Store Middelgrund, et Expl. med Dyr (Måll.).

157. Cochlodesma prætenuis Mtg. |
Store Middelgrund, nogle halve Skaller (M31l.); Hellebæk;
Fragmenter (Ltk.).
158. Thracia villosiuscula Mac g.
"”Thracia papyracea Poli. var., Jeffr.

207

Låkken (Stp.); Hirtshals, 414 Fvn., Steen og Grus (Brockd.);
Fænå, Strib (Ltk., M611.); Vesterhavet (Kråyer); Fan& (Fiedler);
Nissum Bredning, 2 unge Expl. (Collin).

159. Thracia phaseolina Lam.
Thracia papyracea Poli., Jeffr.
Store Middelgrund (M&åll.); Vesterhavet (Kråyer).

160. Montacuta (Tellimya) bidentata Mtg.

Aalbæk Bugt, 15, 26 og 27 Fvn. (Bergh); Odense Fjord
.(M6ll.); Kieler Bugt (Meyer & Måbius); Fané (Fiedler); Aastrup
(Stp.); Klarupgaard (Drejer); Havelse, under Kjåkkenmåddingen
(Stp.); Fursund, Sønderlo, Nissum Bredning (Collin).

161. Montacuta (Tellimya) ferruginosa Mtg.

Aalbæk Bugt, 17 og 26 Fvn. (Bergh).

162. Montacuta (Tellimya) substriata Mtg.

Findes altid paa Piggene af Spatangus purpureus. Moller
havde den fra denne Echinide,.men det er uvist om den er tagen
Paa Store Middelgrund eller 4—5 Mil N. V. for Skagen paa |
40 Fvn. 3 Mil Vest for Kullen (A. Smidth).

163. Lepton nitidum Tur t.
Aastrup (Stp); Hellebæk (Collin).

164. Mactra (Trigonella) stultorum L.

Fané (Schade, Fiedler); Thy, i Torskemaver, 24 Mm. lang
(Stp.); Låkken (Stp.); Agger (Collin); Blokhus (Majborg); Skagen,
»Overalt opkastet paa StrandenY; Læså Rende (Hårring), Dens
hvide Varieteter ere meget sjeldne.

165. Mactra (Spisula) solida L.

Trigonella zonaria Da Costæ.

Vesterhavet (Forchh.). Long» 40 mm., alt. 32 mm.

166. Mactra (Spisula) subtruncata Don.

a&. solida. Long. 32 mm.

Likken (Stp.); Vesterhavet (Schade); Han Herred 0);

—… Skagen (Majborg).
; 14%

208

Ø- tenuis.… Long: 22 mm.
+ Romd (Stp.); Fané (Kråyer, Fiedler); Skagen (Stp.);. Sæby
(Stp.); Tversted Strand (Stp.); Begtrup Vig (Conradsen); Nissum
Bredning (Collin); Ebeltoft (Grove); Fænd (Ltk.); N. f. Fornæs
(Hårring); Hellebæk (Ltk., Munk); Helsingår (M6ll.); Isefjorden
(Budde Lund).

167. Mactra (Spisula) elliptica Brown.

Hirtshals (M6lH.); Sæby (M6ll.); Nissum Bredning (Collin);
ud for Gjerrild Bugt (Hårring); Skagbanken, Unger, 10—41 Fv..
KBergh); Læsø: Rende (Horring); Samsé, 10—12 Fvn., hyppig,
28 Mm. lange (Jacobsen); Fænå (Ltk.); Strib (Må11,); Nordost'f
Stavnshoved (Hårring); Hellebæk (Ltk.); Øresund (Ørsted). Af
en Rådspætte fra Kjåbenbavn, mange Expl. (Yoldi).

168. Solen (Ensis) ensis L.

Meget: almindelig, opkastet: paa Jyllands Kyster, men ud-
voxne Expl. ere meget sjeldne; saaledes findes i det zool. Mus.
kan en halv Skal af 85 Mm. Længde. Han Herred (Stp.);. Låkken
(Pingel, Majborg); mellem Sæby og Frederikshavn (Munk); Skag-
banken (Bergh); mellem Læså Rende og Anholt (Hårring); Fané
(Fiedler).

169. Solen (Ensis) siliqua L.

Langt sjeldnere end foregaaende Art og kun erholdt i fuld-
voxne Expl.; Han Herred, Skagen (Stp.); Låkken (Majborg); Læså |
Rende, ;Fragment . (Hårring);. Skagbanken (Bergh). En Unge i ad
" Maven af Gadus Callarias (Stp.). BD

170. Solen (Ensis?) Sean Pennt.

Solen pygmeus Lam.

Aalbæk - Bugt (Bergh); Store Middelgrund (Måll.); Læså
Rende (Hørring); Lille Bælt, "Middelfart (Ltk.); Nyborg (Hårring);
N. f. Stavnshoved (Hårring); Hessel& (Beck); Kullen (Cbem.J);
Hornbæk (Hårring); ; Hellebæk, 10—44 Fvn. (Ltk.); Rungstet
(Collin).

209

171. Psammobia ferréensis Gm.

Hirtsholmene (Meyer). Ved den sydvestlige Ende .af Store
Middelgrund, paa 14—46 Fvn., leret Sand, og 4—5 Mil 'N. V.
for Skagen, påa 40 Fyn. (Måll.); Hellebæk. (Ltk.).

172. Tellina (Fabulina) tenuis Da Costa.

&. alba. Den almindeligste.

ØB. umbonibus flavescentibus.

Y. incarnata.

Løkken (Stp., Majb.), de'stårste 27 Mm. lange. Vesterhavet

. ? Mængde (Kråyer, Pingel); "Blokhus (Majborg); Vendsyssel,

(Stp.); - Nissum Bredning (Collin); Begtrup Vig (Conradsen);
Kieler Bugt (Meyer & Måb.).

173. Tellina (Fabulina) fabula Meusch.

Tellinula fragilissima Chem.

Fané& (Schade, Fiedler); Vesterhavet (Kråyer); Låkken (Stp.);
Skagen (Yoldi); Hirtsholmene (Meyer). - Sammen med foregaaende
Årt, men. mindre" byppig.

174. Tellina (Moera) pusilla Phil., Jeffr.

Tellina pygmæa Phil., Lovén.

Hellebæk, 4 Expl. (Ltk:).

175. Macoma calcarea Chem.

Tellina sabulosa Spgl.

&. solida, epidermide tenui.

Skagen, Aalbæk, Frederikshavn, enkelte af 40 Mm. se
(Stp.).

ØB. tenuiuscula, epidermide crassa. |

Læså Rende (Hårring); Aarhus Bugt (Conrads.); Samså
(Ltk.); Store Middelgrund (Måll.); Middelfart (Ltk.); Odense Fjord
S, f. Flintholm (Hårring); Nyborg, 8—40 Fvn, (Måll.); Hellebæk,
hyppig, ofte af 40 Mm. Længde (Ltk., Collin); dåde Skaller i
Mængde. Espergjerde (Munk); Helsingår (Mål); Hveen (Mol,
Friis); N. f. ren i Mudder paa 7 Fv., de stårste 20 Mm.
(Munk). fl)

210

176. Macoma baltica L.

Var. æ. solida. T. solidula Pult.

Skagen, Aalbæk, Agger (Stp.); mellem Sæby og Frederiks-
havn (Munk); Romå, Jerpsted, Bollersund (Forchh.); Vesterhavet
(Kråyer); Viborg (Fedd.); Store Middelgrund (M6ll.).

&, &. Tellina flavescens Spgl. findes undertiden paa de an-
fårte Steder.

Var. 8. tenuis. Tellina baltica L. Lovén Ind. Nr. 99. cfr.

Veile Fjord (M6ll.); Middelfart, paa Kysten (Ltk.); Sånderlo
(Collin); Svendborg Sund (Ltk.); Store Middelgrund (Mall).
Opkastet efter Storm i stor Mængde paa Kastelspynten (0. M.).
I Mudder paa 7 Fvn. N. f. Trekroner (Munk); Kieler Bugt
(Meyer & Møbius); Bornholm (Collin); Gotland (Lindstråm);

Preussens Kyster.

177. Scrobicularia plana Da Costa.

Lutraria piperata Gm., Lam., Jeffr.

Vesterhavet, af 50 Mm. Længde (Kråyer); Sylt (Forchh.);
Får (Andersen); Pelvorm (Lassen); Agger (Stp.); Skelund (Stp.);
Ebeltoft (Grove); Udlåbet af Randers Fjord (Bay); Middelfart, paa
Stranden (Lik.); Svendborg Sund, 25 Mm. (Stp. Ltk.); dåde Skaller
forekomme i Halsgab (Odense Fjord) ligesom ogsaa fossile ved
Hofmansgave og opskyllede paa den flade Sandbund sammesteds
(Måll.); Frederikssund, Havelse, i et Lag ældre end Kjåkken-
måddingen (Stp.), omtr. 25 Mm. lange; Klintesåens Sandbund
(Stp.); Isefjorden, ved Vellerup (A. Smidth); Kieler Fjord (Meyer
& Måb.). Epidermis er som sædvanligt mest udviklet paa de

Exemplarer, der forekomme i mindre salt Vand.

178. Abra alba Wood.
Syndosmia Boysii Mtg.
Taget i Mængde i Rådspættemaver ved Agger i Thy (Stp-);

Sånderlo, Nissum Bredning, Tæbring Vig, Fursund, Livd Bred- D

ning (Collin); Aastrup (Stp.); Samsé (Ltk.); Halsgab, i Mængde

(Mall); Odense Fjord, S. f. Flintholm (Mål1.); Strib (Måll.); Store

211

Bælt, Nyborg (Hårring); Hveen (Måll., Ørsted); Rå (Nilsson);
Rungsted (Collin).

Var. Syndøsmya radiata Lovén.
Fæné (Lik.); Hellebæk, 10—45 Fvn, (tk)

179. Abra nitida Mill.

Syndosmia intermedia Thomps., Forb. & Hanl.

Aalbæk Bugt, 15, 18, 25, 26 Fvn.; Skagbanken, 2 Expl.
(Bergb); Hornbæk (Hårring); Hellebæk, 14—45 Fvn. (Ltk., Col-
lin); Hveen (Ørsted); Kullen (Måli.); Aastrup (Stp.); Rungsted,
Hollænderdybet (Collin).

180. Abra prismatica Mtg.

Skagerak, 3—5 Mil N. V. for Skagen, 40 Fyn. (M611.);
Skagbanken (Bergh); Store Middelgrund, adskillige gode Expl.
(Moll.).

181. Donawx trunculus L.

Fand (Kråyer); Skagen (Stp.); Låkken (Stp.); Blokhus
(Majborg); Store Bælt (Lassen, 4837). ,Fundet i Mængde fossil
tæt ved Veien imellem Landskronas Havn?) og By i en Sand-
banke, som har hævet sig en eller to Fod over Havfladen& (Måll.).

Ålle Expl. fra de ovennævnte Steder ere enkelte Skaller, hvoraf

"Døgle ere 28 Mm. lange. Bergh fandt et ganske ungt Expl.,

med Dyret, paa Skagbanken.

182. Donax lævigata Chem.

Fand, en 18 Mm. lang Skal (Kråyer); Landskrona”), med
forrige (M6IL).

Anm. Siemaschko (Bull. Moscou. 1847. XX, S. 126, 127) angiver
Donax anatina fra Reval, ære Reise, S. 317).

Donax vinacea (Tellina 238. "In mari britannico et balthico«,
Men Autoriteten anføres regi Feel siger: »e litore germanico et
britanico Romam missa
ele

. F) Jeg har forgjeves sågt paa dette Sted efter den, men formoder, at det
…… er en Ballastplads. Moller anfårer endvidere fra dette Sted Mactra
elliptica, Mya arenaria, Tellina solidula, Natica sp, Littorina ten tenebrosa.

212

183. Dosinia spuria Gm.

AÅrthemis lincta Pult., Lovén.

Skagen (Stp.); Sæby (Munk); Læsé Rende (Hårring); Hirts-
hals, 40 Fvn., Steen og Grus (Brockd,), 9 Mm. langt. T'et
Lag under Havelse Kjåkkenmådding (Stp.); Unger fra Aalbæk
Bugt, 45, 17 og 21 Fyn. (Bergh); under Gammel Skagen
(Andréa).

Var. &. Arthemis comta Lovén.

Hirisholmene (Meyer), adskillige smukke Expl.

184. Dosinia exoleta L.
Hirtsholmene, nogle halve Skaller (Meyer); Store Bælt (Lassen),
ligeledes halve Skaller.

185. Lucinopsis undata Pennt.
Under Gammel Skagen (Andréa); Store Middelgrund (M61l.);
Hellebæk, 10—18 Fvn. (Ltk.).

186. Venus (Chamelea) gallina L.

Venus striatula Da Costa.

Vesterhavet (Krøyer); Sæby (Måll.); mellem Sæby og Frede=
rikshavn (Munk); Låkken (Stp., Majborg); Å. f. Stavnshoved (Hår-
ring); Helsingér (Måll.). aj
— Var. æ. Venus laminosa Turt. — V. sulcata Brown.

Hirtshals, 44 Fvn., Steen og Grus (Brockd.); Nissum
Bredning (Collin); Aalbæk (Stp;); Skagerak, 40 Fvn., 4—5 Mil
N. V.. f. Skagen (Måli.); Låkken (Stp-); Hirtsholmene (Meyer);
Aalbæk (Stp.); Aalbæk Bugt, 15, 18, 20 Fvn., alle unge Expl-
(Bergh) ; Skagbanken, 9—418 Fvn., Sand. (Bergh); mellem Anholt
og Læså (Hårring); Store Middelgrund (M6ll.); Hellebæk (Ltk.y .
(Collin); Helsingårs Rhed, fin graa Sand, 10—12 Fyn. (Måll.); FH
N. f. Fornæs (Hårring). | uE

187. Venus (Timoclea) ovata Pennt.

… Hirtshals, 18 Fvn., Steen og Grus (Brockd.); Løkken (Stp.); J
Vesterhavet (Kr.); Herihas. Flak. (Bergh); "Samså (Lik-); Store

213

Middelgrund (M611.);. Hessel&' (Bk.); Aastrup (Stp.); Klarupgaard
(Drejer).

188. Venus (Clausinella) fasciata Don.
Gammel Skagen, "2 Skal (Collin).

189. Penus (Pullastra) pullastra Mtg.

Pullastra. vulgaris Sowb.

Før (Collin); Vesterhavet (Schade, . Kråyer, af 52 Mm.
Længde); Nordvestkysten af Vester-Hanherred (Pingel); Frederiks-
havn (Stp.); mellem Sæby og Frederikshavn (Munk); Løkken,
Blokhus (Stp., Majborg); Hirtsholmene (Meyer); Glyngår Bugt,
Sånderlo, Nissum Bredning (Collin); Middelfart, ved Stranden,
Svendborg Sund (Ltk.); Odense Fjord, 5—6 Fvn. (Måll.); Hesselå
(Beck); Aastrup (Stp.); Toftegaard, under Ostersbanken i Blaa-
leret og Sandlaget (Kabell, 4842); Havelse, i et Lag, der er
ældre end Kjåkkenmåddingen (Stp.). Et meget stort Exemplar,
Klintesåens Sandbund; Strandgaarden (Stp.).

190. Venus (Pullastra) decussata L.

Vesterhavet, 53 Mm. lang (Schade); Frederikshavn (Stp.);
Ebeltoft, 40 Mm. lang (Grove); ved Skelund, Mariager Fjord see
Kun erholdt i enkelte Exempl.

191. Venus (Pullastra) amygdala Meusch.

Venus aurea Gm.

Vesterhavet (Kråyer); Hofmansgave, subfossil (Stp., M6ll.);
Ebeltoft, 33 Mm. lang (Grove); Aastrup (Stp.); Toftegaard, 1/9
Skal, med forrige Art (Kabell); Frederikssund , Havelse, i et
Lag der er ældre end Kjåkkenmåddingen (Stp.); Klintesåens
Sandbund (Stp.).

.… »Isocardia cor L. rarissima in sinu Codano«, Mser,-Note i Prod.

Sne Dan. af Måller? Torell fandt enkelte Skaller ved Varberg.

192. Cyprina islandica L.

Det største Expl. fra Skagen er 98 Mm. Under Gammel
Skagen (Andréa); Skagerak, 4—5 Mil fra Land (M&ll.); Aalbæk

214

Bugt, 20 Fvn. (Bergh); Thisted Bredning, 103 Mm., en halv
Skal,” Nissum Bredning (Collin); Læså Rende (Horring); Fænå,
af 72 Mm. Længde (Ltk.); Strib (Måll.); Fakkebjerg (Mariboe);
Store Bælt, mellem Christianslund og Sprogå, 8—10 Fyn, Unger,
10—11 Fvn. (Hårring); Store Middelgrund (maaske en Dverg-
form) (Måll.); Espergjerde (Munk); Hellebæk, 80 Mm. lange,
Snekkersten (af Fiskere); Hollænderdybet (Collin); Kieler Bugt
(Meyer og Måbius); Meklenborg (Boll); Libeck (Wilde, Boll). |

193. Astarte compressa L.

A. elliptica Brown. ;

Samså (Jacobsen, Ltk.); Fæné (Ltk.); Strib (Måll.); Store
Bælt, mellem Fyen og Vresen, 9 Fvyn., overordentlig stor, af
361/2 Mm. Længde (Winther); Hveen (Måll.); Skovshoved, en
Unge (M3ll.).

Monstr. T. cordiformis, 23 mm., Samsé (Ltk.).

Var, costis numerosissimis filiformibus. Lille Bælt (M6åll.),
1 Expl., 29 Mm. langt og 22 Mm. håjt.

194. Åstarte sulcata Da Costa?
Hellebæk (Ltk.).

195. Astarte (Triodonta) semisulcata Leach.

Astarte corrugata Brown.

Samså (Jacobs., Ltk.); S. f. Samså, 16 Fyn. (Hørring);
Strib (M611.); Middelfart Sund, Fænd, Svendborg (Lik.); Refnæs
(Fedd.); Nyborg (Måll., Horring); mellem Fyen og Vresen,
9—41 Fvn., 36 Mm. langt (Winther); Hellebæk (Collin);
Unger fra Hammerhus og Sandhammer paa Bornholm, 26 Fyn.,
Sand (Mariboe); Flensborg Fjord (Herrmannssen); Kieler Bugt
(Meyer & Måb.); fra sidstnævnte Sted ere de ganske flade som
den spidsbergenske Form. En halv Skal. fra Hellebæk ligner
ganske en fossil fra Uddevalla (Munk). Et stort Expl. 37 Mm.
langt, skal ifålge Hofm. (Bang) være fra Lille Bælt, men er
meget ligt den islandske Form; Kråyer har dog et noget lig-
nende mindre Expl. fra Kattegat.

215

196. Astarte (Nicania) Montagui Dill.

Astarte compressa Mtg. non L.

Astarte striata Leach.

Hirtshals, 16 Fvn., Steen og Grus (Brockd.); Herthas Flak
(Bergh); Samså (Jacobs., Ltk.); S. f. Samså, 46 Fyn, (Hårring);
Store Middelgrund (Måll.); Store Bælt (M6ll,); Nyborg (Hårring);
12 Mil 0. f. Fyen, 40—44 Fyn. (Winther); Hellebæk (Ltk.);
Rungsted (Collin).

197. Lucina borealis L.

Lucina radula Mtg.

Under Gammel Skagen (Andréa); mellem Sæby og Frederiks-
havn (Munk); Sæby (M6ll.); Fursund (Collin); " Hirtsholmene
(Meyer); Store Middelgrund (Måll.); Skagerak, 5 Mil N. V. for
Skagen (M3ll.); Hellebæk, 35 Mm. lang (Ltk., Munk, Collin).

198. Thyatira flexruosa Mtg., var.

Hellebæk, 14 Fyn. (Collin).

199. Thyatira Sarsii Lovén.

Aalbæk (Kråyer); Sæby (M6ll.); ud for Gjerrild Bugt (Hår-
ring); Hveen (M6ll.); Hellebæk (Ltk.).

200. Cardium (Liocardium) crassum Gm.

Cardium norvegicum Spgl.

Cardium fluviatile Gm.

Herthas Flak (Bergh); Låkken… (Majborg); Skagen (Stp.);
Hirtsholm (Majborg); Hirtshals, et meget stort Expl. (Bay);
Læså Rende (Hårring).

2041. Cardium (Acanthocardia) echinatum L.

&. T. crassa, costis latioribus.

Løkken (Majborg); Læså Rende (Hårring); Hirtsholmene
(Meyer); Sæby (Måll.); Aalbæk Bugt, 162, 18 Fvn., Unger (Bergh);
Skagerak (M6ll.).

ØB. T. tenuis, costis angustioribus.

Store Middelgrund (Måll.); Læså Rende (Hårring); Hellebæk,
meget alm. (Ltk., Collin etc.); Hveen (Måll.); Snekkersten.

y. spinis crassis reflexis.
Helsingér (M6l1.).

Anm. I Justitsraad Groves Samling"), fandtes en meget nærstaaende
Form fra Bugten ved. Ebeltoft, Cuming ansaa den for en Art.
Længden, er 38 Mm. og Håiden 33 Mm... 21 skarpe Ribber me bagud
krummede Pigge. Fordel er mere aflang end hos den foregaaend
ifålge en Notice af H. P. C. Møller. Saavidt jeg erindrer menes den
meget Cardium Deshayesii Payr.

202. Cardium (Cerastoderma) edule L.

æ. Crassa.

Ved Vesterhavets Kyster: Får (Chr. VIII); Jerpsted (Forchh.);
Skagen (Måll.). Samsé, af 45 Mm. Længde (Ltk.); Middelfart,
59 Mm. (Ltk.); Strib (M6ll.); Hirtsholmene (Meyer); Havelse, i
et Lag ældre. end Kjåkkenmåddingen, 50 Mm. (Stp.); Veile Fjord
(M6ll.); Kieler Bugt (Meyer & Måbius); mellem Fyen og Vresen
(Winther); Aalbæk Bugt, 25 Fyn., en Unge (Bergh); Begtrup
Vig (Conr.); Hellebæk (Lik., Collin); Odense Fjord (M611.); Aastrup
(Stp.); Toftegaarden, i Overfladen af Blaalerlaget (Kabell); Strand-
Kunden (Stp.).

8. Cardium balticum Beck, Reeve.

C. glaucum Brug.?

Fakkebjerg, %/4 M. fra Land (Mariboe); Viborg (Fedd.); Hel-
singår (M6ll.); Hveen (M6ll.); Præstå Fjord (Måli.); Kallebodstrand,
i stor Mængde; indtil en Stårrelse af 8 Mm. findes den fast-
hæftet ved sin Byssus til Tangbladene, især Ulva (0, M.); Ros-
kilde Fjord (Munk).

y. T. rufo-variegata, epidermide flava membranacea. Laminæ
incremenli epidermidis in intersectionibus costarum triangularibus
erectis, linea elevata longitudinali conjunctis. Long, 42, alt. 14 mm.

Oddesund, flere Expl. (Collin).

d. T. inflata, costis circ. 21, longitudinaliter obsolete sulcatis.
Laminæ incrementi epidermidis undulatæ, approximatæ. Long.

20 mm.; alt. 15 mm.

+) Senere afd. Kammerraad Må llers til Overbjerg.

217

Cardium crenulatum ,,Lam.$, Reeve?

Card. rusticum Eichw. Fauna, casp. eauc. (1842) XXXII,
L26; 27.

Cardium Eichwaldi Reeve.

I Ostersåen mellem Falster og Rigen, paa meget dybt Vand,
Command. M. Suenson (Briggen St, Thomas, 1848).

203. " Cardium (Cerastoderma) fasciatum Mtg.

Hirtshals, 16 Fyn... Steen og Grus (Brokd.);. Samså (Ja-
cobsen); Aarhus Bugt (Conrads.); . Hellebæk. (Ltk.); Store: Bælt, -
Nyborg (Måll.); Odense Fjord (M6åll.); Lille Bælt (Måll.); Hveen
(M3ll.); Kieler Bugt (Meyer øg Måbius).

204. Cardium (Cerastoderma) nodosum Mtg.

Hirtshals, 16 Fvn., Steen og Grus (Brockd.); Herthas Flak
(Bergh); Vend Bugt, Egholm, Thisted Bredning, Sånderlo, Tæ-
bring Vig, Fursund, Livd Bredning (Collio).

205. Cardium (Hemicardium?) exiguum Gm.

Cardium pygmæum Don.

Cardium parvum Lovén.

Cardium muriculatum Jacobs.

"Als Strand. (Stp,); Aastrup, hyppig (Stp.); Vend Bugt, Nis-
Sum Bredning (Collin).

Var.? T. violascente variegata, interstitiis costarum læyi=
gatis. fe
Frederikssund (Collin); Guldborg Sund (Ltk.). Kieler Bugt
(Meyer & Måbius); Hela Bugt i Østpreussen (Hensche). Er
maaske uagtet sin quadrangulaire Form en Varietet af C. balticum.

206. Cardium (Cerastoderma) minimum: Phil.

Cardium svecicum Reeve, ;

Cardium. Lovéni Thomps.

Cardium discrepans Brown?

Aalbæk Bugt, 20, 27 Fvn. (Bergh); Store Middelgrund
(M6l.); N. f. Gilleleje (Hårring); Hornbæk (Hårring); Hellebæk
(Ltk., Collin); Hveen (Måll.).

218

207. Nucula decussata Sowb.

Nucula corrugata Brown.

Nucula sulcata Brown, Lovén.

"Aalbæk Bugt, paa 18, 22, 25, 26, 27, 29 Fvn.; et Expl.
er 48 Mm. langt og 10 Mm. tykt (Bergh); Hveen (M6ll.).

208. Nucula nucleus L.

Samså (Ltk.); Hellebæk (Ltk.); Snekkersten (af Fiskere);
Hveen (M6ll.).

209. Nucula radiata Hanley.

N. nucleus £., var. Jeffreys.
Herthas Flak (Bergh); Hellebæk (Collin), et ungt Expl,

210. Nucula nitida Sowb.

Fanø (Fiedler); Sæby (Hårring); Aalbæk Bugt, 15, 17 og
18 Fvn., paa Kanten af Østersbanken (Bergh); Hirtsholmene
(Kråyer, Meyer); Læså Rende (Hårring); mellem Læså og An-
bolt (Hårring); Nissum Bredning, 420 Stk. i et Dræt (Collin);
Hornbæk (Hårring); Helsingér (M6ll.); Hellebæk (Collin); Hveen

" (M6ll.); Rungsted (Collin).

211. Nucula tenuis Mt g. -

Aalbæk Bugt, 46, 26 Fvn. (Bergh); Hirtsholmene (Kråyer);
St. Middelgrund (M6ll.); Hornbæk, 412 Mm. (Kråyer); Hellebæk
(Ltk.); Helsingérs Rhed, mellem Disken og Land, 12—44 Fvn.,
leret Sand og Slik. Ved Hveen paa Nordsiden, 20 Fvn., meget
stor (Måll.); Sundet (Mariboe).

212. Nuculana pernula Mull.

Leda rostrata Lam.

| Skagerak (M6ll.); Samsé (Ltk.); Store Middelgrund (Måll.);
Kattegattet (Kråyer, Ørsted); Hornbæk (Hårring); Hellebæk

(Lik., Collin); N. f. Gilleleje (Lyngbye); Hveen (M6ll.); Taarbæk

(Koch); Skovshoved (Måll.). Ifålge Beck skal den endog findes

i Christianshavns Kanal, saavidt jeg erindrer bag Ankerden.
Var. T. crassa inflata, N.. buccata Stp.?

Hirtshals (fra Chr. Vills Samling).

SE DINE

219

213. Nuculana caudata Don.

Leda intermedia Ørsted,

Skagerak (M611.); Aalbæk, Sandbund, 13, 17", 19, 24179,
25 Fvn., meget store Expl. (Bergh); Store Bælt, 44 Fvn. (Meyer
& Måb.); Samså (Ltk.); St. Middelgrund (M6ll.); S. f. Samså,
16 Fyn. (Hårring); Hornbæk (Hårring); Hellebæk, enkelte 17 Mm.
(Lik., Collin); Snekkersten (af Fiskere); Hveen, paa Randen af
Revet paa Nordsiden (Måll.).

214. Modiolaria nigra Gray.

Skagerak (M6ll,); mellem Sæby og Frederikshavn, et meget
stort Fxpl. 65 Mm. langt (Munk); Aalbæk Bugt, 17/4, 25 Fvyn.,
Unger (Bergh); Samsé (Lik.); S. f. Samså, 16 Fyn, (Hårring);
Store Middelgrund (M6ll.); Ødense Fjord (M61l.); Hornbæk (Hår-
ring); Hellebæk (Lik., Collin); Helsingår (M6ll.); Hveen (Måll.,
Friis); Rungsted, Hollænderdybet (Collin); Kieler Bugt (Meyer
og Møbius).

215. Modiolaria discors L.

M. discrepans Mig.

Egholm, Livå Bredning, Nissum Bredning, Sånderlo, (Col-
lin); Aarhus Bugt (Conradsen); Strib, 8—12 Fvn. (M6ll.); Svend-
borg Sund (Stp. Ltk.); Odense Fjord (Måll.); Nyborg. (Hårring);
mellem Fyen og Vresen (Winther); Kallundborg Fjord (Stp.); Ise-
fjorden (M611.); Hellebæk (Collin); Warnemiinde , 172 Mil fra
Land, 10 Fyn. (Mariboe).

216. Modiolaria marmorata Forbes.

Samså (Jacobsen); Begtrup Vig (Conradsen); Svendborg Sund
(Stp. Ltk.); Middelfart Sund (Ltk.); Nyborg, Vedbæk (Hårring);
Isefjorden (Budde Lund). |

217. Modiolaria faba O. Fabr.

Var. olivaceo-fulva. Long. 8 mm.

Hellebæk, et enkelt Expl. (Ltk.). Forekomsten af denne
arktiske Art i Danmark er saa paafaldende, at jeg ligeoverfor den
Mulige Indvending, at den muligvis ved et Tilfælde kunde være
kommen i den danske Samling, maa bemærke, at denne altid

220

har været holdt strengt adskilt fra de andre faunisliske Samlinger,
og at der iblandt flere hundrede grønlandske Exemplarer kun
er nogle faa, der ganske stemme overeens med det i Farven,
men ingen i Skallernes Tykkelse og Ribbernes stærke Udvikling.
218. Modivlaria (Crenella) decussata (Mtig.).
Hellebæk, flere "Expl. (Colin).

219. Modiola (Volsella) umbilicata Pennt.

Myltilus curvirostratus Da Costa.

Modiola vulgaris Flemg., Lovén.

Mytilus barbatus L.

Skagen (Chr. VIIs Samling); Glyngér Bugt, Nissum Bred-
ning (Collin); Hirtshals (Majborg); Samså (Ltk.); Middelfart Sund,
Strib (Ltk.); Store Bælt, Nyborg (Hårring); 7%0 Mil 0. f. Fyen,
5 Fvn., Steengrund (Winther); Fakkebjerg, 3/4 Mil af Land,
81/0 Fyn., Steenbd. (Måriboe); Hellebæk (Ltk., Collin; er Handels-
vare der paa Stedet); Snekkersten (af Fiskere); Skovshoved, af
146 Mm. Længde (Måll.); Rungsted (Collin) 7).

Forma minor. Long. 85 mm.

Aastrup (Stp.); Thisled Kalkbrud (€ollin).

220. Modiola adriatica Lam.

Modiola radiata Brown, Hanley.

Begtrup Vig (Conrads.); Hellebæk (Ltk.), 2 smaa Expl. med
violette Hvirvlér,

2241. Mytilus edulis L.

' Overalt ved de danske Kyster; gaaer langt ind i Ostersåen
til Gotland, Ved Thisted, af 98 Mm. Længde (Collin); Middel-
fart, 94 Mm. lange (Ltk.). De, der sælges paa Kjåbenhavns De
Gader, komme som oftest fra Holbæk Fjord; Aastrup (Stp.); i i
Toftegaard (Kabell) 7%). Ea

F) Ok sly Allgem. Naturg. 1835, 2; S. 342 anfører, at den findes i Osler-

i bele hvad vist maa bero paa. en Forvexling, ligesom

at Videla dræbes' ved Nydelsen af den 5

os) W.F. G. Heins, Om" Muslingfangst, fadder med Lithograpbier, Cr
ul 1858 i g AD

221

Il enkelte Aaringer indeholde Muslingerne Perler i stort An-
tal; saaledes vare de meget hyppige i 1864, ifålge Meddelelse
af Hr, Cand, mag. Collin, der i et Individ fandt 53 Perler,
hvoraf enkelte næsten vare saa store som Ærter. Aphelen an-
fårer, at der hos Bornholm fiskes Perler%,

li. Monomyaria.

222. Pecten (Vola) maximus L.
Sæby (Måll.).

223. Pecten (Pallium) opercularis L.

Sæby (Måll.); mellem Sæby og Frederikshavn. (Munk); Store
Middelgrund (M6ll.); Hornbæk (Petersen); N. f. Gilleleje (Lyngbye,
Horring); Hellebæk, meget store Expl., men i Almindelighed
"døde; Snekkersten, af 75 Mm. Diam. (af Fiskere); Hveen (M6ll,);
Taarbæk (Koch).

224. Pecten (Pallium) varius L.

Vesterhavet (Kråyer); Sæby (Måller); mellem Sæby og
Frederikshavn (Munk); Fursund, meget stor, Nissum Bredning,
Glyngår Bugt, Vené Bugt (Collin); Aastrup, almindelig (Stp.);
Toftegaarden (Kabell); Samså (Ltk,); Gilleleje (Lyngbye).

225. Pecten (Pseudamussium) pes lutræ L.

Pecten septemradiatus Mill.

Pecten danicus Chem.

Store Middelgrund (Mull.); Gilleleje (Lyngbye); Hellebæk, 18
Fvn., de fleste Expl. ere døde (Litk.); Ostsiden af liveen (Måll.).

226. Pecten (Pseudamussium) tigerinus Mill.
P. parvus Da Costa. .
P, domesticus Chem., XI, f. 2031—36.
Herthas Flak (Bergh); Samså (Ltk.); Gilleleje (Lyngbye);
Store Middelgrund (Måll.); Hellebæk (Ltk., Collin).
15

222

227. Pecten (Pseudamussium) striatus Mill.
Hveen (Måll.). |

228. Pecten (Pseudamussium) Testæ Bivona.
P. furtivus Lovén.
Store Middelgrund, et Fragment (M6ll.); Hveen (M611,).

229. Lima (Mantellum) Loscombii Leach, Sow.

Lima bullata Turt. (non Chem.)

Store Middelgrund, en halv Skal (M611.); Hellebæk, 2 Expl.
(Collin). .

230. Ostrea edulis L.

Kroyer har udførlig behandlet Østersens Forekomst i sit bekjendte
Arbeide, »de danske Ostersbanker«, hvortil jeg maa henvise.

De fladstrandske Ostersbanker strække sig fra Skagen néd imod Hirts-"
holmene, paa 10—11 Favne; paa 9 Favne findes kun enkelte Østers. Hr.
A. Smidth fandt nogle magre Banker Syd for Anholt, men uden Betyd-
ning for Fiskeriet (Eschricht). Paa Nordkysten af Jylland findes Østers op-
kastede påa Stranden fra Skagen til forbi Næsset, hvor der især findes en
stor Mængde, saa af man ikke ret kan tvivle paa, at Havet her maa være
vel forsynet med Osters. (Kråyer.)

Fordum skal der være drevet Ostersfiskeri fra Baroniet Ryssensten,.
Nord for Nissumfjord (Kråyer, S. 36). I Aaret 1851 viste Ostersen sig i
stor Mængde i Limfjorden i Harrevigen og har senere udbredt sig mod Ost
(Eschr.), men findes endnu ikke Osten for Normanshage (Collin). Dr.
Poulsen indsendte til Museet 1851 flere Expl. af 150 Mm. i Diameter 0$
37 Mm. i Tykkelse, fra Limfjorden. Dåde Expl. ere fundne ved Strib (Ltk.)
og i Svendborg Sund (Stp. Lik.). > i

Ostersbankerne havde imidlertid i Urindvaanernes Tid en langt stårre
Udbredelse, saaledes findes de mange Steder paa Halvéen i Nærheden af
Kjokkenmåddingerne ved Limfjorden. Ved Isefjorden ere de ligeledes trufne.

At Knud den Store skulde have indfårt Ostersen fra England, EDEN
Heimreich fortæller, er vistnok en Fabel, skjåndt det er meget muligt, at

denne Konge igjen har vakt Smagen for denne, Spise. Siden Indférelsen.

af Kvægavl og Agerdyrkning har Ostersen neppe været benyttet som egentligt
Næringsmiddel.

223
1587, 4 Feb. tog Frederik den anden+) Ostersbankerne i Besiddelse som
Regale. Jonas Koldingensis%7) omtaler Østersen i sin Fiskefortegnelse
»Østrea Ostræum vel Concha, al Fisk som haffuer skals«.
Var, Ostrea hippopus Lam. findes maaske ved Klarupgaard

og ved Isefjorden.

Litteratur.

H%%% Forslag om den bequemmeste Maade hvorledes Østers kunde forplantes
og saaledes oversettes fra en Såe-Kyste til den anden, at de der kunde
leve og yngle (Danm. og Norges Oekonom. Mag., IV, 1760, S. 172).

Pontoppidans Danske Atlas, 1; 1761, St; VS 4758 P'ST ER TIØ, 780;
NV, 17698282.

H. Kråyer, de danske Østersbanker. Et Bidrag til Kundskaben om Dan-
marks Fiskerier, 1837.

D. F. Eschricht, Om den konstige Ostersavl i Frankrig og om Anlæg af
konstige Ostersbanker i Limfjorden. To Beretninger afgivne til Finants-
ministeriet 1860.

— Om konstig Østersavl ved de danske Kyster. Foredrag holdt i det Kgl.
Landhusholdningsselskab d. 30 Jan. 1861 (Tidsskrift for Landoeconomi).

W. F. G. Heins, Om Anlæggelse af nye Ostersbanker, 1858.

K. Mobius, Ueber Austern- und Miesmuschelzucht und die Hebung der-
selben an den norddeutschen Kisten. Berlin 1870 (Oversat i Tidsskrift
for Fiskeri, 1871).

J. Krogh, den konstige Ostersav!. Haderslev 1870.

J. Collin, Om dstersfiskeriet i Limfjorden, to Foredrag holdte i Industri-
foreningen (Tidsskrift for populaire Fremstillinger af Naturvidensk.,
åde Række, 3die Bind, 1871).

Samme, Kort Udsigt over Limfjordens Ostersbanker (Tidsskrift for Fiskeri,
1871).

231. Placunanomia (Monia) patelliformis L.
Mellem Låkken og Frederikshavn (Majborg);
grund (M311.); Odense Fjord (Måll,); Hellebæk (Ltk.); Hveen

(M611,); Aastrup (Stp.).

FRE

Støre Middel-

2) Jfr. Nye danske Magazin, I, 1794, S. 146. 1 Jan. 1587 Brev fra denne

Konge om nogle Tånder »Åsterling«.
Hf) Daniæ descriptio nova, Frankfurth 1594.
15%

224

232. Anomia ephippium L.
Ved Skagen, enkelte Skaller.

233. Anomia squamula L.

Hellebæk (Ltk.); Hornbæk (Kr.); Læså Rende (Hårring);
Sånderlo (Collin).

&. irregularis.

Øresund, paa Krabber .«(Kjærbålling, Geisler); Hellebæk
(Ltk.); Store Middelgrund, Hveen (M6åll.).

ØB. Anomia aculeata Mill.

Hellebæk (M61l.); Samså (Ltk.); Nyborg (Hårring); Rung-
sted (Collin); Thy (Stp.); Aastrup (Stp.).

OCrania anomala Muill, skal ifålge afd. Overlærer N. C. N. Lassen

være "ek ved Skagen og ifålge et Expl. fra Chr. VIlIs Samling ved Rå
paa Balanus sulcatus af Nilsson.

I nærværende Fortegnelse er opfårt som forekommende i de
… danske Vande 233 Arter, hvoraf 43 ere uden Skal. Herfra
maa dog egenlig fradrages to Ferskvands-Arter (Neritina og Be
thinia) og fire, der kun ere fundne som fossile (Odostomia inter-
stincta og spiralis, Rissoa semistriata og Coecum glabrum). Ved
Bohuslån findes ifålge Malm og Lovén 276 Arter, hvoraf 35 ere
skallåse.

Følgende Slægter, som kjendes fra den svenske Side af
Kattegattet, ere endnu ikke fundne paa den danske Side:

Pleurobranchus, Aplysia, Triopa, Ægires, Hermæa, Scaphander,

Spirialis, Marsenia, Trivia, Skenea, Cerithiopsis, Margarita, Sole-

curtus, Kellia, Turtonia, Arca (med 4 Arter), YFoldia (2: Portlandiy

med 2 Arter), Terebratula, Terebratella, Crania (?).
Fålgende danske Arter ere ikke fundne paa den svenske
Side af Kattegattet: - i
Eulima intermedia, Retusa alba, R. truneata, Rissou semistriata,
Natica catena, N. sordida(?), Fusus propinquus, Trochus obliquatus,

225

Tylophaga dorsalis”), Pholas dactylus, P. candida, P. crispata, Mactra
solida, M. stultorum, Solen siliqua, ÅAbra prismatica, Donax trun-
culus, D. lævigata(?), Venus decussata, Astarte semisulcata”) og Mo-
diola faba. Endvidere fålgende någue Blåddyr: Lamellidoris
Leachii, L. aspera, L. prozima, Doris coccinea, D. Johnstoni,
Tritonia lineata, Coryphella gracilis, Facelina Drummondi, Favori-
nus albus, F. branchialis, Embletonia(?) pallida og Stiliger Mariæ.

Fålgende Arter ere kun fundne i Danmark:

Hervia modesta, Matharena ozyacantha, Lamellidoris (to nye
Arter), Chalidis littoralis og Vermetus (Stephopoma). Lyngbyanus.

Jeg benytter denne Lejlighed til at meddele to smaa Tillæg
til Færåernes og Islands Blåddyrfauna:

1) Som Tillæg til den Færåiske Fauna (Videnskab. Medd. 4867):
Lamellidoris Leachii Blv. Sudero, adskillige Expl. (A. Bergh).
Crenella decussata Mig. (Sysselm. Miller).

S. 96, for Runjtriqua læs Kvujtrigna,

— for Rejriqua læs Rejrigna,.

2) Forglemt i ,Faunula moll. Islandiæ” (Vid, Medd. 1868):
Fusus norvegicus Chem.

Et meget tyndskallet Expl., omtrent 70 Mm. langt (Gudmann)
Samt en meget tykskallet Unge, 32 Mm. lang og med en ÅApical-
vorte af 5 Mm. i Tvermaal (Johnsen); begge fra Ofjord.
reen menn nrisr

7) Fundne hver i en halv Skal.

Rettelse.

S$. 176, Nr. 27 (BRetusa alba): Ordene »Guldborg Sund (Ltk.)« skulde været
indsatte paa folgende Side under Varieteten £.

226

Efterskrift til Fortegnelsen over Danmarks
Echinodermer.
Af
Chr. Liitken.

Ener at have tilsendt Prof. Måbius i Kiel et Exemplar af min
lille Meddelelse om Danmarks Echinodermer og deres Udbredning,
modtog jeg strax efter nogle Linier fra ham, hvori han havde
den Godhed at meddele mig, at han nu havde faaet nogle smaa
Exemplarer af Echinocyamus pusillus i Kieler Bugt, og at han
har faaet Solaster papposus i flere Exemplårer i Egernfjord
(Eckernfårde) samt i et fra Bulk i Kieler Bugt, Det vil erindres,
at Echinocyamus pusillus var den eneste af de fire i Svendborg
Sund fundne Echinodermer, som manglede i Kieler Bugt; Over-
ensstemmelsen mellem disse to Lokaliteter vilde saaledes nu
være fuldstændig, hvis ikke den sidstnævnte ved sin ,Såsolf (som
jeg forgjæves spejdede efter i Svendborg Sund, men som dog
muligvis en Gang vil blive funden der alligevel) nu endog havde
faaet Forspringet. — Jeg har anset det for rigligst at meddele
dette lille Tillæg til Kundskaben om vore Havdyrs Udbred-
ningsforhold allerede nu, for at det kunde finde Plads i den
samme Aargang af ,Meddelelserne” som den Oversigt, hvortil det

danner et Supplement.

Videnskabelige Meddelelser
fra :
den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn.
Tredie Aarti.

1871. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 15 SHE

Fortsatte kritiske og beskrivende Bidrag til Kundskab
om Såstjernerne (Asteriderne).

Af

Chr. Litken,
Dr. philos., Assistent ved Universitetets zoologiske Museum.
(Meddelt den 3die Februar 1870.)
(Hertil Tåb. IV—V.)

Siden jeg her i ,den naturhistoriske Forenings videnskabelige
Meddelelser? for lidt over sex Aar siden meddelte en Række
" yKritiske Bemærkninger om forskjellige Såstjerner med Beskrivelse
af nogle nye Arter”, -7 hvilke kunne betragtes som en Fort-
sættelse af min med et Mellemrum af andre sex Aar meddelte
»Oversigt over de ved Kysterne af Mellem- og Syd-Amerika
levende Arter af Såstjernerf — har jeg atter havt Lejlighed til
al samle en Del nye Bidrag i den samme Retning: dels Beskri-
velser af Slægter og Arter, som jeg maa ansee for nye, dels
kritiske Bidrag til at udrede Arter, som vel have været kjendte
allerede i længere Tid, men dog paa forskjellig Maade have været
udsatte for Miskjendelse. Nogle af disse Bemærkninger ere frem-
kaldte ved de værdifulde deskriptive Arbejder over Såstjerner, som

ere udkomne i de mellemliggende Aar”).
f) Jeg skal saaledes her nævne: Gray, Synopsis of the species of Star-
fish in the British Museum (with figures of some of the new species).
1866.

228

I Rækkefålgen af disse nye Bidrag fålger jeg den samme
Orden som tidligere, idet jeg begynder med Kamstjernerne

(Astropectinidæ) og ender med Slægten Åsterias (Asteracanthium).

Astropectinidæ.
(Luidia, Årchaster, Åstropecten, Ctenodiscus.)
Luidia brevispina Ltk. 3
" Diagnosis. Brachia 5 lata, plana; paæillæ marginales dorsi
brachiorum bi-triseriatæ, e granulis periphericis minutissimis cen-

. Martens: 1) Ueber zwei Seesterne von Costa Rica (Monatsber.
d. Ben Akad. E himngr 1865, S. 56). 2) Ueber ostasiatische
e. inesise

Echinoderme 1. Japanische Seesterne. 2 he
Seesterne (krehiv! f Bali h ink XXXI, 1, S. 345 og filgd.). 3. See-
terne des indisehen Archipels ( XXXII, 4. Fortsetzung

(L c. XXXIII, 1, S. 106) (1865—67). 3) iScostørnd u. Sells i Baron
Carl Claus v. d. De om Pepe in Ostafrika in den Jahren 1859
—65, Hl Bd., iste Abth.,
Verrill: 1) Notes on ae Radista of Yale College, with descrip-
tions of new genera and species. 1. Descriptions of new Starfishes
Echinoderm

from the Pacific coast of Amerika. 9. 'The Echinoderm-Fauna of the
Gulf of California and Cape St, Lucas (Transactions of the Conneéc-
ticut Academy, I, 1867—71). 2) On the Polyps and Echinoderms of
New England with descriptions of new species (Proceed. Boston S0-
ciety of natural history, 1866). 3) On new and imperfectly known
Echinoderms and Corals (ibid. 1867). 3) Contributions to Z00
from the Museu ipti

and Corals from the ris of California (American Journal of science
and arts, beg XLXI, 1870).

Perrie fraser sur les pedicellaires et les ambulacres des
Astéries et he Oursins« (Annales des sciences naturelles, cinquiéme
Série, t. XII, Z00l.) (1869) indeholde ogsaa adskillige Beskrivelser af for-
mentlige nye Arter af Såstjerner, blandt hvilke der dog vistnok er flere,
som atter maae inddrages. En Kritik af disse Arler maatte dog helst
ståtte sig til en Undersågelse af Original-Exemplarerne, og jeg ska
derfor — med en enkelt Undtagelse — afholde mig fra alle Bidrag
til en saadan.

229

tralibusque majusculis, depressis 8—9 compositis; scuta ventralia
brachiorum spinis brevissimis squamæformibus biseriatis obtecta ;
spinæ marginales brevissimæ fere squamiformes biseriatæ, serie
superiore vulgo binæ, inferiore singulæ; papillæ ambulacrales ternæ
triseriatæ, interna curvata gracili, eæterna singula depressa lata.
Hab. ad oras Americæ centralis occidentales (Mazatlan).

Allerede tidligere”) har jeg beskrevet to Luidia-Arter fra
Amerikas Vestkyst: L. tessellata fra Realejo, senere funden ved
Panama og Acajutha, og L. Bellonæ, opgivet at være fra Guyaquil
og siden fundet ved Callao 77). Senere har Museet fra denne
Kyststrækning erholdt en tredie Art, den her beskrevne L. bre-
vispina, der er opgivet at være fra Mazatlan; og hertil vilde
jeg endnu kunne fåje en fjerde Art, som Museet allerede i læn-
&ere Tid har havt, ,fra Kalifornienf hedder det sig; da denne
Årt imidlertid kun foreligger i mindre gode Exemplarer, og jeg
ikke kan indestaae for, at den angivne Hjemstavn er rigtig, vil
jeg for Tiden ikke' beskrive den, men indskrænke mig til denne
AÅntydning af, at der rimeligvis endnu forekommer en fjerde,
ubeskreven Art ved Nord-Amerikas Vestkyst,

L. brevispina staaer i habituel Henseende meget nær ved
L. clathrata. Det er en smuk femarmet Såstjerne med brede
flade Arme. Paa disses Rygside findes der paa hver Side, nær-
mest ved Kanten, som danner Grændsen mellem Rygsiden og
Bugsiden, tre (i Armenes ydre Halvdel kun to) regelmæsige
Rækker af Smaaplader, tæt beklædte paa deres Topflade ligesom
med en Mosaik af 8—9 temmelig store, runde og flade Korn
(ofte ordnede i Kreds om et i Midten) foruden en Del mindre
langs med Randen. En lignende Paxilbeklædning gjenfindes
Overalt paa hele Såstjernens Rygside, saavel midt ud ad Armene
Som paa Skiven, kun ere Paxillerne (der aftage i Stårrelse mod
Årmenes Spidse og mod deres Midtlinie) paa alle disse Steder
baade mindre og mindre regelmæsige end langs med Armenes

3) Vid, Medd. fra den naturhist. Foren. 1859, S. 40 og 1864, S. 133.
%%) Verrill, Notes on Radiata, S. 271 og 293 (1867).

230

Sider. — Regelmæsigst er Forholdet endnu i Armenes indre Del,
nærmest ved hine tre Rækker af Randplader, hvor man, om man
vilde det, kunde regne endnu en fjerde Række med til de regel-
mæsige Rækker af Randpaxiller. Madreporpladen (tæt ved den ene
Armvinkel) er meget lidt synlig. Bugrandpladerne, der som sæd-
vanlig udfylde den hele Plads mellem Armkanten og de smaae
Plader, der danne Fodgangenes Rande (Adambulakralpladerne),
ere tæt beklædte med en dobbelt Række af : skælagtige Papiller
(den ydre, aborale, Række af disse er altid stårre end den indre,
adorale) foruden de meget fine Papiller, som indfatte disse
Pladers mod hinanden vendende Rande. Mellem hine Skælpa-
piller og Randpiggene er der næsten fuldstændige Overgange,
under alle Omstændigheder ikke megen Forskjel. Randpiggene
ere korte og flade og stillede i to Rækker, der dog staae meget
fæt op til hinanden; i den underste sidde de enkeltvis, en paa
hver Randplade, og ere ikke længere end at de, lagte ned, kun
ville naae hen til den næste i.Rækken; i den åverste er der i
Almindelighed to paa hver Plade, men de ere endnu mindre ud-
viklede end i den underste Række. Nærmest Fødderne findes
paa hver Smaaplade fårst. en krum sammentrykt Pig, derefter en
næsten lige og fladtrykt og endelig, i tredie Række, en temmelig
stor, bred og flad Papil; de udenfor disse egenlige Ambulakral-
pigge stillede Smaapapiller slutte sig i Formen til dem, der be-
klæde Armbugpladerne (Bugrandpladerne). Ved hver fremsprin-
gende Mundvinkel findes 4—6 til Mundpigge omdannede lancet-
dannede Ambulakralpigge. Øjevorten i Armenes Spidse er, som
sædvanlig hos Luidierne, meget udviklet; paa Siderne er den be-
klædt med Korn; paa dens Endeflade ses i Midten en blåd kegle-
dannet Papil, ved dennes Grund en Kreds af smaae Korn 08
udenom den igjen en Krands af otte eller flere cylindriske Smaa-
pigge. Stårrelse: Armradien 70—75 Mm., Skivens Tvermaal
mellem to Armvinkler 24—26 Mm.

En umiddelbar Sammenligning med L. clathrata vil vise, at
den nye Art fra Vestsiden vel kan betragtes som den åstlige Arts

231

nærmeste Frænde og Repræsentant, men især udmærker sig ved,
at de Korn, som danne Rygsidens Paxiller, ere færre og stårre,
ved Randpiggenes overmaade ringe Udvikling samt derved, at den
ydre Ambulakralpapil altid kun er tilstede i Enkelttallet.

Åstropecten euryacanthus Ltk.

Diagnosis.. Brachia 5 depressa lata; scuta marginalia dorsi
numerosa, c. 50, brevissima, granulis obtecta, spinis nullis in adul-
lis, in Jjunioribus plerumque (internis eæceptis) tuberculo minuto in-
structa; scuta ventralia brachiorum squamis minutis dense obtecta ;
spinæ marginales singula serie positæ, magnæ latæ depressæ ob-
lusæ (in junioribus acuminatæ), cultriformes fere, scuta dorsalia
longitudine latitudineque æquantes; pazillæ dorsales minutæ, in bra-
chiis plerumque seriebus iransversalibus collocatæ; papillæ ambula-
crales biseriatæ, interiores binæ, eæteriores binæ vel singulæ, com-
planatæ. Hab. in India orientali (ad insulas Nicobaricas).

Museet besidder fra gammel Tid fire Exemplarer af denne
Såstjerne, hvoraf jeg forgjæves har sågt en Beskrivelse i Littera-
furen; rigtignok kan det ikke oplyses direkte, hvorfra de ere, men
da det ved de nedenfor omtalte unge nikobarske Exemplarer
nu er oplyst, at Arten i al Fald er ostindisk, vil jeg ikke længere
opsælte at meddele en Beskrivelse af den, saa meget mere som
den vistnok hårer til Slægtens lettest gjenkjendelige Former.

Som udvoxen hårer 4. euryacanthus til de Kamstjerner, der
aldeles savne Knuder eller Pigge paa de ovre Randplader. Den
har fem brede og flade Arme, hvis Brede ved Grunden inde-
holdes 31/9 Gange i deres Længde. Af åvre Randplader kan man
tælle 45—55 fra Armvinklen til Armspidsen; de ere ikke halv
Saa lange som brede, nærmest murstensdannede, og tæt beklædte
med temmelig grove Korn, som kun langs med de Furer, der
adskille dem, antage Karakteren af finere Papiller. Den af disse
Randplader indesluttede Del af Armenes Rygflade er i disses bre-
dere Del tre til fire Gange saa bred som selve Randpladerne; og af
denne" forholdsvis brede Armrygflade optages den stårste Del af

232

fine, i tætte Tyerrækker stillede Paxiller, 11—42 i hver Tverrække
paa hver Side, saaledes at der for de endnu finere, uregelmæsigt
stillede Paxiller langs ud af Armens Midte kun bliver en for-
holdsvis smal Stribe tilbage; hver Paxil er sammensat af en
stor Mængde fine Papiller eller korte Børster, af hvilke ingen
udmærker sig ved sin Stårrelse. Madreporpladen er meget stor
og ligger nær ved Armvinklen. Bugrandpladerne, som dække
Årmene fuldstændigt underneden og kun allernærmest ved Mun-
den tillade nogle faa Interambulakralplader at kile sig ind mellem
dem og Adambulakralpladerne, ere tæt dækkede af smaa Skæl,
der vel ikke ere ordnede i Rækker, men af hvilke man dog vil
kunne tælle fem eller sex ved Siden af hinanden (d.v.s. paral-
lelt med Armens Axe). Endvidere bærer hver af disse Randbug-
plader een paafaldende stor, just ikke lang, men særdeles bred,
fladtrykt, but, knivdannet Randpig; dennes Brede er lig med
Rygrandpladernes Længde, og dens Længde omvendt lig med eller
lidt stårre end disse Pladers Brede. Ved Grunden af"disse store
Randpigge, underneden, sees der, i det mindste i Armens in=
derste Del, een eller to meget mindre. Med Hensyn til Ambu-
lakralpapillerne synes Forholdet at være det, at der nærmest ved
Fådderne paa hver Adambulakralplade er stillet tre Papiller i
Trekant, vendende den skarpe Kant mod Fådderne, og udenfor
denne Gruppe en eller to flade Papiller med nogle mindre ved
Siden, Forholdet mellem den store og lille Radius var fålgende:

Å B (8; D

R — 98, 95, 85, 62 Mm.

r =— 0, 20, - 19, 44 —

Det mindste af disse fire Exemplarer afviger i enkelte Træk

fra ovenstaaende Beskrivelse; Armene ere smallere, Paxilbæltet kun
to til tre Gange saa bredt som Randpladerne, disse kun c. 36 i
Tallet, Randpiggene delvis tilspidsede, men for Resten af samme
Form som hos de stårre Exemplarer. Den betydeligste Afvigelse
er dog den, at samtlige Rygrandplader, med Undtagelse af de sex
eller syv inderste i hver Række, have nær ved deres ydre Rand

233

hver sin lille Knude eller rudimentære Pig, hvilken hos de helt
udvoxne Exemplarer er sporlåst forsvunden”). Denne Omstæn-
dighed har sat mig i Stand til med Sikkerhed at henfåre til
denne samme Art to smaae Kamstjerner, som ved Galatea-Ex-
peditionen ere bjembragte fra Nikobar (Sambelong); de ere
utvivlsomt Ungerne af denne Art, for hvilken altsaa Nikobar-
Øerne nu med Sikkerhed kunne opfåres som Findested. Det
stårre Exemplar (R — 20 Mm,) har 23 kornede Randplader; Rand-
piggene ere brede og flade som Knivsblade, men tillige spidse,
een paa hver Randbugplade; disse Plader ere tæt skælklædte; nær-
mest ved Randpiggene findes nogle flade, spidse Pigge, der dog
ere meget mindre end hine. Ambulakralpapillerne ere stillede i
to Rækker, i den indre tre butte i Trekant, den inderste den
længste; i den ydre to brede bladdannede foruden nogle mirdre,
Paa hver af Rygrandpladerne, med Undtagelse af de fem eller syv
inderste, er der i Nærheden af Randen i Reglen en lille Knude
eller ganske lav Pig. (Ogsaa hos det andet endnu mindre Ex-
emplar (R — 12 Mm.) ere disse Knuder allerede tilstede, en halv
Snees omtrent i hver Række). Rygsidens Paxiller dannes af c.
ti eller færre butte Smaabårster,. Hver Mundplade er udstyret
med to radiære Rækker af butte Pigge; den indre bestaaer af
e. 8, i den ydre ere de talrigere; de inderste”) af disse sidste
ere stærkere end de andre, stillede vandret og danne de egenlige
Mundpigge. i

Å. euryacanthus har altsaa hjemme ved Nikobar - Øerne.
Hvorvidt de ovenfor beskrevne ældre Exemplarer ogsaa hbidråre
fra disse Oer, er naturligvis uvist; men det er ikke usandsynligt,
da Danmark, som bekjendt, ogsaa i forrige Aarhundrede har
Sendt Expeditioner til dem; men det er ogsaa muligt, at de hid-
røre fra en anden ostindisk Lokalitet.

%) Jfr. mine tidligere Bemærkninger om dette Forhold i »Vidensk. Medd.+,
1864, S. 127. ;

E) Jeg er her og i det Fålgende oftere nådt til at bruge »indre« og
»ydre« i en dobbelt Betydning, som jeg dog antager let vil forstaaes
uden nærmere Forklaring.

234

Åstropeeten javanicus Ltk.

Diagnosis.. Minor; brachia 5 angusta; scuta marginalia
dorsi c. 30, angusta, serie singula spinarum erectarum in margine
intimo ab apice usque ad basin brachiorum; paæillæ dorsales bra-
chiorum plerumque seriebus transversalibus collocatæ; spinæ mar-
ginales horizontales latæ planæ obtusæ, apice emarginatæ; scuta .
ventralia brachiorum spinis majusculis acutis minutisque sqamæ-
formibus setiformibusve dense obsitæ; spinæ ambulacrales internæ
ternæ setiformes, media longiore, eæternæ singulæ, robustæ
spiniformes. Hab. ad oras Javanicas.

Af denne Art har Kaptajn Andréa hjembragt adskillige
Exemplarer. fra Cheribon paa Nordsiden af Java; de ere alle
under Astropecten-Arternes sædvanlige Stårrelse; det er derfor vel
muligt, at de endnu ikke ere fuldt udviklede, og at Arten derfor
ikke lader sig karakterisere aldeles fuldstændigt efter dem; men
selv om dette skulde være Tilfældet, vil den dog forhaabenlig
altid kunne gjenkjendes, naar der tages tilbårligt Hensyn til de
beskrevne Exemplarers muligvis ikke aldeles udvoxne Tilstand.

A. javanicus hårer til de Arter, hvor Rygrandpladerne bære
en Række opretstaaende, lave, bevægeligt indleddede Pigge langs
med deres indre Rand lige fra Armvinklen til Armspidsen%);
blandt de Arter, med hvilke dette er Tilfældet, vil den hurtig
kunne kjendes paa de lige, brede, flade, butte, i Enden en eller
to Gange indskaarne Randpigge, hvoraf hver Randbugplade bærer
een, og som tilsammen danne en bred vandret Bræmme om
Årmene; de fleste af dem ere lige saa brede i Spidsen som ved
Grunden, og deres Længde er rigelig som tre Rygpladers. For
Resten frembyder Arten ikke meget udmærket eller særdeles
ejendommeligt; Rygrandpladerne (c. 30) ere ,kornede og Ry8-
fladens Paxiller danne tydelige Tyerrækker paa Armene; Bug-
bre snak ere dels udstyrede med virkelige Pigge, smækkre,

F) Nisse hos Unger af 16 Mm.s Tvermaal er denne Pigrække tilstede

ele Armens Længd

235

spidse og ordnede i Tverrækker, dels med skæl- og birstedan-
nede Smaapapiller; paa hver Adambulakralplade sidder der,
inderst, en Gruppe af tre fine bårsteformige Pigge, af hvilke den
midterste er længere end de andre, og udenfor denne Gruppe,
foruden nogle fine bårstedannede Smaapapiller om dens Grund,
en meget. anselig kegledannet Pig. Madreporpladen er i Reglen
meget sior. Hver af de ti Mundplader har en radiær Række
af 6—7 oprette og en Bræmme af 8 vandret stillede Bårster
eller Pigge, af hvilke de inderste :som sædvanlig ere de stærkest
udviklede og danne de egenlige Mundpigge.. Maal af tre Exem-
blarer: ”R ="723—94; Mm. ir :=— 6—5 Mm.

Variation. Et enkelt af de foreliggende Exemplarer af-
viger fra de- andre, uden at være mindre end disse, ved at Rand-
Piggene ikke ere bulte, men alle spidse, samt ved at Bugrand-
pladernes Pigge ikke ere komne synderligt til Udvikling, saa at
de skælaglige Dannelser have Overvægten. Det vilde ikke have
overrasket at træffe disse Afvigelser hos mindre Individer, og
jeg har derfor forklaret mig dem saaledes, at det omtalte Exem-
plar, ved en individuel Afvigelse fra det sædvanlige, længere end
.de andre har bevaret sine ungdommelige Former, ud over hvilke
disse rimeligvis kun ere komne kort fårend de fangedes.

Det er maaske ikke aldeles overflådigt at bemærke, at jeg
har sammenholdt Grubes korte Beskrivelser”) af de af ham
opstillede nye Astropecten-Arter med de her beskrevne, men
været ude af Stand til at henfåre disse til nogle af hine. —
v. Martens anfører udtrykkeligt, at han i det indiske Orige
ikke har truffet nogen Astropecten-Art; såa meget mere turde de
Ovenstaaende Beskrivelser af to nye Arter fra det indiske Ørige
her være paa sin Plads. Hos ingen af dem har jeg seet Spor
til Gat, og der er heller ikke i deres regelmæsige kegledannede
Fodform noget, der tyder paa, at de skulde være at overfåre i

—

") Bericht uber die Thåtigkeit d. allgem. naturw. Section d. Schlesischen
Gesellschaft im Jahre 1865, S. 35—37.

236

Archaster-Slægten, — OmForholdet mellem disse to Slægter
kunde der her være Anledning til at gjåre en Bemærkning. Alt
som der hos den ene ,,Astropecten" efter den anden maatte blive
paavist et Gat, ville de selvfålgelig være at overfåre til Archaster,
og da en anatomisk Undersågelse — naar det foreliggende Ma-
teriale tillader det, og det i Tvivlstilfælde maatte anses fornådent
— jo altid vil kunne afgjåre, om et Gat er tilstede eller ikke,
seer jeg ingen Grund til at forkaste denne Karakter, fordi dens
Anvendelse er mindre bekvem; Gattet er nemlig sjelden synligt
uden videre hos den intakte Archaster. Derimod er det andet
Mærke, hvorved man har sågt at holde disse to Slægter ude fra
hinanden, nemlig Fodformen, af en anden Grund mindre anven-
deligt; det er nemlig ikke skarpt, men frembyder alle mulige
Overgange. Sammenlignes f. Ex. Åstropecten platyacanthus med
Archaster typicus, da er Forskjellen unægtelig stor nok; en fuldstæn-
dig kegledannet, spidst endende Fod hos den fårste, en cylindrisk
Fod med stor flad Sugeskaal eller Hæfteflade hos den sidste.
Hos Årchaster Parelii kan man endnu beskrive Foden som cylin-
drisk med flad Sugeskaal, uagtet denne sidste allerede er mindre
udviklet; men hos ÅArchaster tenuispinus er den allerede fuld-
kommen kegledannet, om end med Spor til Sugekop (ligesom
hos Åstropecten arcticus); og hos Archaster Andromeda seer jeg
ikke, at Fodformen er væsenlig forskjellig fra den hos Astropecten
Miilleri f. Ex.7). Dette Forhold kan derfor kun benyttes med
et vist Forbehold, og det vil under alle Omstændigheder være
klart, at det ikke gaaer an at anbringe de to Slægter i forskjel-
lige ,,Familier +),

%) Smilgn. hermed Sars's overensstemmende Bemærkninger om Archaster
Parelii (Norges Echinod., S. 36—37), Å tenuispinus (S. 39) og Å. An-
dromeda (S. 31).

+%) Smign. f. Ex. Brurte rn Yttring om den Afdeling af Såstjernerne, som
er udstyret med to Rækker Sugefådder: »on le divise en rl grou-
pes fort naturels caractérisés par la presence ou par l'absence d'un
”anus« (1. c. S. 54), hvormed dog er at sammenholde hans amiddelbart
"efter folgende indskrænkende Bemærkninger. Naar samme f. (l. c-
S. 94) endnu karakteriserer Årchaster ved gores ER vel-

237

Åsteropecten velitaris v. Mart,

Denne af v. Martens paa 7” N. Br. og 40 Favnes Dybde
i den sydlige Del af det kinesiske Hav fiskede Art”) kommer
her kun paa Omtale for at bekræfte Artens Berettigelse; da Ori-
ginalexemplaret er temmelig ungt, kan denne Stadfæstelse ikke
betragtes som aldeles overflådig — den Tvivl, Opstilleren med
priselig Forsigtighed har udtalt, at den muligvis kunde være
Ungen af 4. armatus, vil nemlig hermed være fjernet — og da
Museets Exemplar (fra Formosa) er en Del stårre end Berliner-
Samlingens (R — 44 Mm.), vil det tillige være rigtigt at angive,
hvori det afviger fra Original-Beskrivelsen, for derved at vinde en
fuldstændigere Kundskab om Artens Karakterer.

Årmene ere flade og temmelig brede; der tælles 28 Ryg-
randplader paa hver Side af en Arm; de ere tæt beklædte med
grove Korn, Kun den allerinderste Rygrandplade paa hver Side
— ti i alt altsaa — bære hver en temmelig stærk, bevægeligt
indleddet Pig; Breden af det paxildækkede Armstykke er ved
Årmenes Grund det dobbelte af Randpladernes Håjde (stårste
Diameter); Paxillerne ere forholdsvis faa og store, "ikke stillede
i Tverrækker, og sammensatte af Papiller, af 'hvilke de i Midten
af Paxillerne kun ere ubetydeligt stårre end de 'i Kanten. Armenes
Bugrandplader ere vel beklædte med Skæl, «men blandede med
dem er der en temmelig stor Mængde fine, spidse Pigge, som
dels danne Tverrækker påa 4—6, dels, nærmest ved Armranden,
ørdne sig i Længderækker, to eller tre paa hver Plade; det
Ydersie Sæt danner allerede i Form og Stårrelse Overgangen til

nm ER

udviklede »Pedicellaires en pince« i Modsætning til Asteropecten, hvor
de mangle ganske, da er dertil at bemærke, at Pedicellarier ikke ere
iagttagne hos nogen af de nordiske Archaster-Arter (jfr. Sars 1. c. S. 42);
kun hos 4, tenuispinus (se det fålgende) er der en tydelig Ha yonmeeg
til disse Dannelser. — At Luidia alternata har store tregrene

cellarier anbragte mellem Fodpapillerne og Armbugpladerne, åg jeg
her ikke undlade at bemærke som Tillæg til min tidligere Beskrivelse
af denne Art.

") Archiv f. Naturgeschichte, 1865, S. 360.

238

Fag

Randpiggene. Af disse er der her en paa hver Plade; den har
den sædvanlige lidt fladtrykte og lidt krumme, spidse Dolkform
og en ret anselig Længde, som tre Randplader; de af Bugfladens
Pigge, der sidde nærmest under den, staae vistnok betydeligt
tilbage for den i Stårrelse, men ere dog mere end halv saa
lange. Langs Fodgangene staae kiledannede : Grupper af 5—6
fine, smækkre Pigge. Madreporpladen er paa det. foreliggende
Stykke meget lille og kun netop kjendelig. — Museet besidder
tillige et meget ungt Exemplar (R =— 44 Mm.); det har allerede
de to karakteristiske opretstaaende Pigge i hver Armvinkel.

Ctenodiscus australis Lovén”)

distinguitur a Ct. crispato corpore madreporiformi -inconspicuo, pax-
illis dorsalibus majoribus pauciorihusque, e spinulis pluribus cras-

sioribus compositis. Hav. ad oras Patagoniæ (orientalis).

Denne nye Art, hvoraf Museet har erhvervet tre Exemplarer
fra Hr. Salmin i Hamborg, skal efter dennes Forsikkring være
fisket paa 30—40 Favnes Dybde ved Patagonien i Selskab med
Pteraster Dane”) og maaskee med Ophiacantha vivipara Lgm. Da
man hidtil kjender saa meget lidt til den ved den sydligste Del af
Amerika levende Echinodermfauna, var denne Erhvervelse af
ikke ringe Interesse; alle tre Arter håre jo til Slægter, der tælle
udprægede arktiske Arter; og skjåndt man i den allersidste Tid
ogsaa har lært tropiske Former af de 10 andre Slægter at kjende

+) Efter at have bragt i Erfaring, at Arten under det anfårte Navn er af-
bildet til »Eugenies Resa«, har jeg undertrykt det Artsnavn, jeg havde
tildelt den, og optaget Lovéns (jfr. i det fålgende under Comaster).
en (rar Eleg Exemplar er taget »syd for Plataflodens Munding
52 Favne«
se hal i 185
%x) Som SNE for denne Art gives »Rio Janeiro?« (Proceed. Boston
Soc. natur. history, Vol. XII, P- 387). Prof. Verrill har imidlertid
skriftligt meddelt mig, at det ikke var umuligt, at dens rette Hjem
var Patagonien. Arten r afbilde og beskrevet paa By | i Trans. Serge
Atol: Et IX, fe fr LA GE: S.5

af Professor Kinberg paa Fregatten »Eugenies« BE an

ES SE RE ÆDE

239

(f, Ex. Ophiacantha pentacrinus og Pteraster cribrosus), kjendte man
hidtil kun en eneste Art af Slægten Ctenodiscus, nemlig den velbe-
kjendte arktiske Art. Som bekjendt er der ogsaa i andre Grene
af Dyrelivet en mærkelig generisk Overensstemmelse mellem den
arktiske og antarktiske Fauna, som kan give Anledning til alle-
haande Betragtninger og Forklaringer. Den nye Årt, som her
skal antydes, ligner saa meget sin nordiske Såster, at man
forst ved en umiddelbar Sammenligning bliver opmærksom paa
Forskjellighederne.

Disse indskrænke sig egenlig til to, som imidlertid ere iåjne-
faldende nok, naar man lægger Nord- og Sydpols-Arten ved Siden
af hinanden. Madreporpladen, som hos C. crispatus altid er
Saa stor og tydelig udpræget, er usynlig hos C. australis; jeg har
i det mindste sågt den forgjæves hos de tre foreliggende Exem-
plarer, og skjåndt jeg antager, at den vilde komme til Syne, naar
man fjernede Paxzxilbeklædningen, kan dens Usynlighed dog for-
mentlig godt benyttes som Artsmærke. En anden iåjnefaldende
Forskjel er den, atPaxillerne hos den sydlige Art ere forholds-
vis meget færre, men som Fålge deraf ogsaa meget større end
hos den nordlige; de ere desuden sammensatte baade af talrigere
(c. 15—20) og af grovere Korn (Smaapiege). I Formen af den
hele Stjerne, der jo desuden bos den nordiske Art er meget
Variabel, seer jeg ingen Forskjel; heller ikke i Henseende til
Bugfladens og Sidernes Beklædning, Rand- og Fodpiggene. Det
stårste af de foreliggende Exemplarer har en større Radius af
23 Mm., en mindre af 13 Mm., og 28 Randplader (samt tilnær-
Mmelsesvis det samme Antal Randpigge) fra den ene Øjeplade til
den anden. Der er c. 15 Fodpar i hver Fødgang og en Gruppe
af 5—7 Fodpigge paa hver Side ud for hver Bugplade, med
Undtagelse af den inderste, nærmest ved Mundpladerne, hvor der,

Som hos €. crispalus, er to saadanne Grupper.

240

Achaster tenuispinus Dib. Kor,

Jeg har tidligere”) omtalt, at Museet fra Grønland havde
faaet en Archaster, som var taget i en Haj-Mave, uden Tvivl
altsaa fra en betydelig Dybde. Dens halvfordåjede Tilstand van-
skeliggjorde dens Bestemmelse, og skjåndt jeg havde en stærk
Formodning om, at det var Å4. tenuispinus, der dengang kun var
fundet et Par Gange ved Norge i temmelig smaae Exemplarer —
de stårste havde yet Tvermaal af 2 Tommer eller 52 Mm. fra
Spidsen af den ene Arm til samme af den anden modstaaendet $")
— vilde jeg ikke udtale denne Formodning, som jeg kun
kunde give en meget ufuldstændig Begrundelse. I den seneste
Tid har Museet imidlertid fra de engelske Dybhavsskrabninger
ved Hr. Prof. Wyville Thomson erholdt to Exemplarer, der i
Henseende til Stårrelse og Udvikling staae det grånlandske nær,
og jeg erholdt derved Vished for, at den grånlandske Art virkelig
er Archaster tenuispinus. Endelig har Museet i den sidste Tid
havt det Held fra Cand. Sars at modtage flere norske Exem-
plarer, af hvilke dog intet overgaaer de tidligere beskrevne i
Stårrelse. Det vil derfor nu være passende at oplyse, hvilke
Artens Karakterer ere i dens mere udviklede Tilstande, for-
saavidt som det foreliggende Materiale tillader det.

Det stårre af de engelske Exemplarer har en mindre Radius
af 13 Mm.; den stårre kan desværre ikke angives nåjagtigt, da
alle Armene ere afbrudte i Spidsen. Jeg kan derfor heller ikke
angive Randpladernes Antal. Skiven synes at være forholdsvis
stårre og Armene, i det mindste ved deres Grund, bredere end
hos yngre Individer, efter hvilke Arten hidtil alene har været
beskrevet. Rygsiden er tæt beklædt med talrige fine Paxiller, i
. hvis Ordning der hverken paa Skiven eller Armene iagttages
nogen Regelmæsighed; Antallet af de butte Smaapigge i &
Paxil er 6—16, dannende en Kreds om 1—3 i Midten; den

midterste er ofte stårre end de andre, ikke sjelden en lang!

+) Videnskab. Medd. fra den naturh. Foren. 1864, S. 138.
24) Sars: Oversigt af Norges Echinodermer (1861), S. 39.

241

fremragende spids kegledannetPig. Af disse pigbærende
Paxiller er der saaledes spredt et betydeligt Antal over Armenes
og Skivens Rygside; deres Antal synes at tiltage med Alderen; jeg
finder dem nemlig ogsaa hos yngre (norske) Exemplarer, men i
meget mindre Antal, f. Ex. håjst en Snes Stykker eller færre, og
hos smaae Exemplarer savner jeg dem ganske, Den lille Madre-
porplade ligger midtvejs mellem det subcentrale Gat og Randen.
Randpladerne træde meget lidt frem; de bære hver, foruden en Del
butte Smaabårster, en (Rygpladerne undertiden to) spidse, kegle-
dannede, ofte sammentrykte eller lidt krumme Pigge; umiddel-
bart under Bugrandpladernes Pigge sidde fremdeles 1—3 noget
mindre. De egenlige Bugplader (Interambulakralpladerne), som
i Armvinklerne, nærmest Munden, udfylde Rummet mellem Bug-
randpladerne og Adambulakralpladerne, ere ligeledes beklædte
med stårre og mindre Pigge, Adambulakralpladerne bære hver en
Gruppe af talrige stårre og mindre Pigge, som derfor danne flere
ikke regelmæsige Rækker; hver Gruppe har Form af en Kile, der
vender Spidsen mod Fådderne; blandt de store er der gjerne
2—3, omtrent midt i hver Gruppe, som ved deres brede, flade
Form og den Maade, hvorpaa de ere stillede sammen og mod
hinanden, nærme sig til at danne en Slags Pedicellarier.
Det oftere omtalte grånlandske Exemplar har en mindre
Radius af lidt over 42 Mm. og en stor Radius af c. 70 Mm.;
det har saaledes maalt over 5 Tommer mellem to modstaaende
Årmspidser. Da det har mistet sin hele overfladiske Beklæd-
ning, er der ikke meget at oplyse til Artens Karakteristik af dette
Exemplar. Dog kan det anfåres, at Armene ikke alene ere meget
lange, men ogsaa meget tynde (smalle), med Undtagelse af
deres allerinderste Del; at Randpladerne ere meget tydeligt for-
skudte i Forhold til hinanden eller, om man vil, alternere med
hinanden, og at det: her er meget tydeligt, at de egenlige Bug-
blader ere indskrænkede til et meget lille trekantet Stykke inden-
for hver af de afrundede Armvinkler mellem Bugrandpladerne og

ÅAdambulakralpladerne.

242

Asterina (Åsteriscus M. Tr.).
Åsterina cabbalistica Ltk.
(Fab: 1VS - Fig 49;

Diagnosis. Asterina crassa, convexa, brachiis brevibus ; spinæ
ventrales singulæ conicæ, fortes ; ambulaclares binæ; pori dorsales
vulgo singuli; paæillæ dorsales brachiorum mediocres, lunatæ, e
spinis minutissimis 8—16 compositæ; interbrachiales minores, spinas
4—8 gerentes; in parte centrali disci in lineas coalescunt, trian-
gulum duplicem vel potius stellam pentagonam , corpus madrepori-
forme quoque circumvallantem, formantes.

Et Exemplar af denne nye Art er bjembragt fra Sydhavet
af Skibslæge Måller; en bestemtere Lokalitetsangivelse foreligger
desværre ikke, — Den dobbelte Stjernefigur midt påa
Ryggen antager jeg vil vise sig konstant og karakteristisk for
Arten 7).

Denne hårer til de tykkere og mere kortarmede Asteriner;
. Forholdet mellem Radierne er omtrent som 49:43; der gives
altsaa paa den ene Side Asteriner, der ere forholdsvis mere
kortarmede end denne, men ogsaa Arter med forholdsvis længere
Arme. De Dele af Rygsiden, der ligge nærmest ved Armvinklerne,
ere som sædvanlig frie for Porer og besafte med bel adskilte
Grupper af fine Smaapigge eller korte Bårster, 4—8 i hver
Gruppe; de ere ordnede i Rækker, der låbe parallelt med Armenes
Radier eller Axer; herfra undtages dog to Rækker, som nærmest
Stjernens Omkreds låbe parallelt med denne og uden Tvivl mod-
svare de f. Ex. hos Goniasterne og de fleste Kamstjerner forekom-
mende Randplader, men ikke, som hos disse, i andre Henseender
ere forskjellige fra dem, der bedække Interradialfelterne. 1 de åvrige
Rækker tiltage Paxillerne i Størrelse fra Omkredsen til Armryggen,

hvor de gaae jevnt over i dem, der ligge mellem Rygfodsporerne-

Hvor de porebærende Partier ere bredest, vil man kunne men"

=) Den omtales ikke i Perriers Beskrivelse af A. calcarata Val . (Val
paraiso); Bugpladernes dr ere desuden dobbelte i Bugfelternes
ydre Halvdel hos denne ÅA

Få

243

13 Rækker af Porer; disse sidde i Reglen enkeltvis, sjeldnere
lo eller tre sammen; paa Hudpladerne mellem disse Porer kan
Antallet af Smaapigge stige til c. 16; de ere da ordnede i dob-=
belt eller tredobbelt Række til skraat stillede, krumme, halvmaane-
dannede Smaagrupper. Paa Stjernens midterste Del flyde disse
Piggrupper tildels sammen til længere sammenhængende Linier,
som danne to hinanden krydsende Triangler og tilsammen en
femdelt Stjerne, hvis Spidser vende mod Armvinklerne; det stårre
femkantede Rum i Midten og de fire af de smaae trekantede
Rum, der dannes udenom dette ved hine Liniers Krydsning,
udfyldes af Porer og af Piggrupper af samme Beskaffenhed som
i Nærheden af Armvinklerne; det femte optages af Madrepor-
pladen. Bugpladerne bære derimod ikke Piggrupper, men kun
enkelte Pigge, som ere temmelig stærke, kegledannede og butte;
deres Ordning i Rækker vil ses af Figuren; de tiltage i Stårrelse
fra Stjernens Omkreds ind imod Fodgangene, saaledes at den
med disse parallele inderste Række er den stårste af dem. alle.
Ambulakralpapillerne ere stillede i Grupper paa to (sjelden tre);
nærmest Munden optræde de som stærkere, butte Mundpigge. —
Stårrelse: RBR — 149 Mm., r — 13 Mm. (maalte paa Rygsiden;

tagne paa Bugsiden vilde de samme Maal falde lavere ud).

Choriaster Ltk. (u. $.).

Den følgende korte Karakteristik af en ny Såstjerne-Form fra
Pelew- og" Viti-Oerne har jeg allerede tidligere meddelt til
»Museum Godeffroy%s Ade Katalog, efter Opfordring af dettes
Udgiver, Hr. Schmeltz. Museet har desværre ikke havt Evne
til at erhverve sig denne Såstjerne, af hvilken der kun forelaa
to Exemplarer, |

Choriaster granulatus Ltk.

Denne nye Såstjerne-Slægt hårer til dem, der have et tyde-
ligt Gat og Sugefådderne stillede i to Rækker samt forsynede med
lydelig Sugeskive; dens håje Legeme og fem korte og tykke,
næsten eylindriske, i Enden afrundede Arme, der ikke engang

244

ére saa lange som Skivens Tvermaal, stiller den i Nærheden af
Slægten Oreaster. Fra denne og nærbeslægtede Former (Goni-
åster 0. sS.v.) udmærker den sig derved, at Krop og Arme paa
begge Sider, saavel paa Ryggen som paa Bugen, ere fuldkommen
glatte uden Pigge af nogensomhelst Art og uden synlige Hud-
plader, kun overtrukne med en blåd og læderagtig, om end
med fine Korn tæt beklædt Hud. Det forholdsvis store Gat
ligger midt paa Ryggen. Porefelterne ere skarpt sondrede fra
hinanden, uregelmæsigt afrundede og indeholde hver et stårre
Antal Porer; de danne otte Længderækker paa hver Arm og
findes overhovedet paa hele det egenlige Legemes (Skivens) Rygside
saavel som påa Armenes Sider og Ryg, med Undtagelse af Armenes
yderste Trediedel, hvor de aldeles mangle; ligeledes mangle de
aldeles paa Bugsiden, Fodpapillerne ere ordnede i haandformige
Grupper; langs med hver Side af hver Fodgang er der to Rækker
af saadanne Grupper, en indre af mindre Papiller, 6-—7 i hver
Gruppe, en ydre af stårre, i Almindelighed 4 i hver. Pedicel-
larier ere ikke iagllagne, — Store Radius (R) c. 105 Mm., mindre
Radius (r) c. 50 Mm.

Goniaster Ag.
(Stellaster, Astrogonium, Goniodiscus).

Man er nutildags saa temmelig enig om atter at slaae de
tre Slægter, der optræde i »System der AsteridenY under de tre
ovenfor anfårte Navne, sammen til een, Goniaster Ag… og kun at
benytte Stellaster, Astrogonium 0.s.v. som Udtryk for Afdelinger
indenfor denne. Af saadanne Afdelinger eller Underslægter
synes den, for hvilken Gray indfårte det fårstnævnte af disse
Navne, Stellaster, at være ret naturlig, især naar man i den op-
tager den samme Forfatters Slægt Dorigana, uagtet man derved
beriver Gruppén dens positive Karakter: de yhængendeø eller
rettere opret tiltrykte Pigge paa Bugrandpladerne; disse mangle
nemlig hos D. Reevesii Gray. — Da der har hersket såa megen
Usikkerhed med Hensyn til Stellaster-Arternes Begrændsning 08.

245

Synonymi og jeg til forskjellige Tider har maattet anvende megen
Tid derpaa, fårend jeg kom til et bestemt Resultat, har jeg troet
her at burde ofre dette Spårgsmaal nogen Plads, saa meget mere
som jeg, efter hvad der nu foreligger fra forskjellige Sider, troer
at være i Stand til at udtale en bestemt Mening om de fleste
herhen hårende Punkter. i

- At der indenfor denne Gruppe maa skjelnes mellem. flere
vel begrundede Arter, derom kan der ikke være Tvivl; vort Museum
besidder fire saadanne, de tre endog i flere Exemplarer, nemlig
G. egquestris (Retz.), G. Incei (Gr.), G. Belcheri (Gr.), og G. Miil-
leri v. Mart.; maaske er G. tfuberculosus v. Martens en femte; og
jeg tår ikke benægte, at den mig kun af Literaturen bekjendte
G. longimanus Møbius (Souleyeti Duj. Hupé) jo maaske ogsaa her,
som Gray antyder det, vil finde sin naturligste Plads. Med
Hensyn til de fleste af disse Arter skal jeg indskrænke mig til
de nådvendigste Bemærkninger; kun af &. Belcheri, som endnu
kun er meget ufuldstændigt kjendt, skal jeg meddele en udfår-
ligere Beskrivelse, ledsaget af en Afbildning.

1. Goniaster (Stellaster) equestris (Retz.).
Asterias equestris Retzius dissertatio p. 12.
Stellaster equestris Mill. Troschel, Syst. d. Asterid. S. 62.
St. Childreni M. Tr. ibid.
St. Childreni Gray Synopsis (1866) t. VII, f. 2.
Goniaster egquestris v. Marlens Il. c. (1865) S. 356.

Et Exemplar fra Formosa-Kanalen (R — 40Mm., r =— 16Mm.)
stemmer meget godt med Beskrivelsen af S. eguestris i »System
d. Asteriden%, som er udkastet efter Retzius's Original-Exem-
plar i Lund. Det har ligesom dette 13 Randplader paa hver
Side af hver Arm og en Kreds af Knuder (her fire, den femte
mangler) paa Ryggen i samme Afstand fra Midtpunktet som
Madreporpladen. Disse Knuder omtales ogsaa af v. Martens
hos hans i det sydlige Kina-Hav og i Formosa-Strædet fiskede
Exemplarer , og paa to foreliggende tårre Exemplarer, hvis Op-

246

bevariagstilstand er mindre god, kan man endnu, ligesom paa
Grays citerede Figur, paavise Stedet, hvor de have siddet. Som
betegnende for Arten vilde jeg foruden disse fem Knuder endnu
anfåre (med Gray) den hvide Farve (eller vel rettere den farve-
låse Tilstand af de tårrede eller i Spiritus opbevarede Exem-
plarer), fremdeles den forholdsvis stærke Udvikling af Randpla-
derne, især i Armvinklerne, de egenlige Rygpladers regelmæsige,
i Almindelighed sexkantede Form, de faa Porer, der oftest ere
anbragte i Hjårnerne mellem disse Plader og som i Armenes indre
Del, hvor Armene ståde til Skiven, danne Grupper paa 5—6, men
ellers sidde enkeltvis eller kun ganske faa sammen; de lade sig
i dvrigt forfålge lige til Stjernens Midtpunkt. Endnu kan anfåres,
at der ses ikke faa ,Pedicellariæ valvulatæ” paa de almindelige
Ryg- og Bugplader; ogsaa paa Randpladerne har jeg iagttaget
enkelte. Af Ambulakralpapiller er der gjerne 6 fine i hver
Gruppe i den indre Række, og en eller håjst to i den ydre; at
de sidstnævnte i Form og Størrelse omtrent stemme med Bug-
randpladernes Pigge, er bekjendt.

G. equestris synes at være udbredt fra Japan til Formosa-

Strædet og det sydkinesiske Hav. É:

2. Goniaster (Stellaster) Incei Gray.
Stellaster Incei Gray (1847) Proceed. Zool. Soc. p. 76;
Synopsis. (1866),. t. V, f.1.

S. gracilis Måbius, neue Seesterne (1859) t. IV, f. 3—4.
Grays Figur gjengiver godt det habituelle ved denne Art;
som især synes at udmærke sig ved de talrigere (15—46) og derfor
mindre udviklede Randplader, de talrigere Rygknuder”) — disse
ere ofte affaldne, men Mærkerne af dem blive tilbage, og man
maa derfor ikke lade sig vildlede af, at der kun er et mindre

Antal eller endog slet ingen Knuder tilstede — samt de mindre
%) Det af v. Masieas (L. c. S. 112) omtalte Exemplar af » G. equestris Retz."
»angeblich aus der chinesischen See« med fem Grupper af småå
Knuder paa RG: hører neppe til den ægte-G. equestris; M maaske

til G. Belcheri

247

regelmæsige, ved stårre Mellemrum og talrigere Porer adskilte
egenlige Rygplader. Porefelter paa en halv Snes Porer ere her
hyppige, især langs med Randpladerne hele Stjernen rundt, hvor-
imod de hos G. eguestris næsten ganske afbrydes indenfor Arm-
vinklerne, De egenlige Bugpladers Antal i Armmellemrummene
paa Bugfladen er ogsaa meget stårre end hos den nordligere,
kinesiske Art; medens. man hos denne kun vil kunne tælle 18, i
tre Rækker, foruden dem, der ståde umiddelbart op til Fodgangen
og danne en med den parallelt låbende Række, vil man hos en
G. Incei af samme Størrelse paa den tilsvarende Plads tælle
24—34 i fire Rækker. Pedicellarierne, der især forekomme paa
de store Bugplader nærmest Fodgangene, kunne endelig have en
mere langstrakt Form end hos G. equestris. Farven har ogsaa
hos G. Incei været betydeligt mårkere end hos denne; Grays
Angivelse (,purplish?) er rimeligvis rigtig.

G. Incei har uden Tvivl en sydligere Udbredningskreds end
G. equestris. Hvor Museets Exemplarer ere tagne, er desværre ube-
kjendt; men Grays vare fra ,Nord-Australien£, og Hamborger-
Museets, der synes at være yngre Exemplarer af denne Art, fra

»China(?), Sumatra og Ostindien,

3. Goniaster (Stellaster) tuberculosus v. Mart. (1. c, S. 358) med
Knuder paa de fleste Rygplader samt paa de åvre Rand-
plader er vel snarere en egen Art end en blot Afart af

G. Incei.

Goniaster (Stellaster) Belcheri Gray. (Tab. V, Fig. 3).
Stellaster Belcheri Gray, Synopsis, t. VIL, f.1.

Af denne Art besidder Museet et mindre Exemplar. Armene
"ere forholdsvis lange og smækre, den store Radius (25 Mm.)
Over tre Gange saa stor som den lille (8 Mm.), Randpladerne 12.
I Henseende til Randpiggene forholder det sig som de fore-
Saaende Arter, men i Henseende til Ambulakralpapillerne er der
den Forskjel, at den ydre Række kun i Armens ydre Del be-

staaer af stårre enlige Fodpigge, een paa hyer Adambulakral-

gr

248

plade; i Armens indre Del optræde derimod ved Siden af den
større flere mindre, hvilket endelig langs med den Del af Polk:
gangene, som ikke længere tilhårer Armene, men Skiven, ud-
vikler sig derhen, at der her kun findes en med den indre
Papilrække parallel Række af mindre Papiller af samme Antal og
Stårrelse som i denne. Enkelte Pedicellarier sees paa Ryg- og
Bugpladerne, derimod har jeg ingen iagttaget paa Randpladerne.
I hvert af Ryggens Radialfelter ses tre runde Knuder, en stårre
ydre og to mindre indre, i Kreds med Madreporpladen; desuden
en lille Knude tæt ved Gattet. (Grays Afbildning viser foruden
de tre nævnte endnu en fjerde noget længere ude, ved AÅrmenes
Udspring fra Skiven; hans Exemplar synes i det hele at være en
Del stårre end det, der foreligger mig, og jeg formoder derfor,
… at denne fjerde maaske fårst optræder paa et lidt senere Trin i
Artens Liv). Porerne ligge her aldeles enkeltvis, aldrig samlede
i Grupper, men danne som sædvanligt fem Bælter fra Skivens
Midtpunkt ud til de fem Armspidser; de ere mindre paa Skiven
end paa Årmene, hvor de ere meget store og tydelige og omgivne
af en lille Kornkreds hver; for Resten ere Kornene noget tyndt
spredte over Pladerne. Farven (nu gulbrun) har sandsynligvis
været purpurråd ligesom hos G.Incei, Artens Udbredning synes
at være en lignende som dennes; det foreliggende Exemplar er
fra Nyholland (ved ,Australian MuseumY); Gray angiver den
»fra Ambojna eller Ny-Guineaf.
5. 6. Milleri v. Mart.

Stellaster (Goniaster) Miilleri v. Mart. 1. c. S. 359 (1865)-

Dorigona Reevesii Gray I. c., t. Vil, f. 3 (1866).

Godt afbildet hos Gray; hvis Fremstillingen er i naturlig
Størrelse, er Original-Exemplaret ikke lidt stårre end de fore- "
liggende, der i denne Henseende stemme med Berliner-Museels.
Lige saa lidt som Gray seer jeg Spor til Randpigge hos dem”);

+) Derimod hedder det hos v. Martens, I. c. S. 359: »Von den unteren
tragen bei weitem nicht alle« (altsaa dog nogle) »einen Stachel«=.

249

.1 Henseende til Ambulakralpapillerne er Forholdet omtrent som
hos G. Belcheri. Manglen af Rygknuder saavel som af Pedi-
cellarier, de regelmæsige, flade, sexkantede Rygpiader, kun ad-
skilte af enkelte Porer i Hjårnerne og Kanterne, og de talrige
(13—22) Bugplader indenfor Armvinklerne paa Bugfladen karak-
terisere i Gvrigt denne Art, med Hensyn til hvilken jeg vil ind-
skrænke mig til at henvise til den engelske Forfatters Afbildning
og den tydske Zoologs Beskrivelse.

I Modsætning til de to nærmest foregaaende Arter synes
G. Miilleri at have Hjem sammen med G. eguestris. Gray an-
giver den at være almindelig i kinesiske og japanske Insektsam-
linger; de to foreliggende Exemplarer hidråre netop fra en saa-
dan Kilde, og Berliner-Museets var fra Japan. Ligesom G. eque-
stris er den hvid (farvelås).

Som anden Art af sin Slægt Dorigana (der vel allerhåjst
vil kunne gjåre Krav paa at være et kunstigt Afsnit indenfor
Goniaster) opfårer Gray (. c.) D. longimana 9: Astrogonium lon-
gimanum Måbius (Neue. Seesterne, t. I, f. 5—6), og det er vel
muligt, at denne Art, der udmærker sig ved, at Rygrandpladerne
beråre hinanden i hele de lange Armes Længde, saa at de
egenlige Rygplader aldeles ikke komme til Udvikling paa Armene,
her vilde faae en ret naturlig Plads. — Der er i dvrigt, som jeg
tidligere har udtalt”), og som ogsaa senere er erkjendt af v.
Martens”), identisk med 4. Souleyeti Duj. Hupé (Malakka-
Strædet), hvilken sidstnævnte Form af Gray med Uret er op-
fattet som en Afart af G.eguestristf7), — Jeg har ligeledes tid-

+) Videnskab. Medd. 1864, S, 144.
”") Le. (1886) 8,86.

3%) Af Perriers Arbejde over Såstjernernes Pedicellarier seer man,
Valenciennes havde opfattet den som en Der er EEN
en Del Lighed f. Ex. mellem Goniaster Miilleri og Archaster hesperus,
og en slig Feiltagelse kunde deri finde sin mugne Forklaring og Und-
skyldning, hvis G. fongimanus er en » eller en nærbeslægtet
Form.

250

ligere paavist +), atMobius's Stellaster sulcatus (1. c., t. IV, f. 1—2)
er en Archaster; at den tillige er identisk med den japanske: 4.
hesperus M. Tr., derom havde jeg vel en stærk Formodning, som
jeg dog ikke fandt det rigtigt at udtale, da jeg savnede Original-
Exemplarer af Å. hesperus til Sammenligning; da-disse have staaet
til v. Martens?s Raadighed, har han kunnet overbevise "sig om
deres fuldstændige Identitet 5).

Goniaster Dibenii Gray.
(Tab. IV, Fig: 2.)

Efter at Gray i 1866 har udgivet Afbildninger af en Del af
de Såstjerner, som han tidligere kun havde karakteriseret paa
en mindre fyldestgjårende Maade, har jeg været i Stand til at
gjenkjende hans Pentagonaster Disbenii (1. 0 UL 1. 2) 7 en nye
hollandsk Såstjerne, som vort Museum har faaet tilsendt fra ,Au-
stralian Museum& i Sydney. Afbildningen er kjendelig, skjondt
egenlig ikke god, men Beskrivelsen altfor ufuldstændig. Jeg be-
nylter derfor denne Lejlighed til at meddele nye.

G. Diibenii hører til de mindre kørtarmede Goniaster-Former.

For saa vidt Armenes Længde lader sig angive — at udpege
bestemt, hvor Armene begynde og Skiven hårer op, er nemlig
umuligt — er den ikke meget mindre end Skivens Tyermaal,

og den saa kaldte store Radius (40 Mm.) er mere end det
dobbelte af. den lille (417 Mm.). Som hos Slægtens fleste Arter
er Stjernens hele Form flad og Vinklerne mellem de smækre, i
Sammenligning: med Stellasternes. butte, Arme smukt afrundede.
Rygsidens Randplader ere langstrakt firkantede, noget hvælvede,
indad til begrændsede af noget buede Linier; der tælles constant
10 mellem to Ojeplader; den Randplade, der ligger nærmest ved
disse, er lidt, men ikke meget, stårre end de andre. De ere

alle ganske någne, men paa alle fire Sider omgivne af en fuld-

2) Videnskab. Medd. 1864, S. 136—38.
1 (1865) S. 353.

251

stændig Krands af flade, firkantede Korn eller Papiller. Det
samme gjælder om de betydelig mindre, men "dog forholdsvis
store, egenlige Rygplader; hver af dem, med Undtagelse af den
trekantede Madreporplade, der ligger midtvejs mellem Midtpladen
og Randpladerne, har sin særegne Indfatning af flade Korn.
Disse Rygpladers Form er i dvrigt noget forskjellig paa Skiven,
hvor de ere kantet-rundagtige.og forholdsvis stårre, og paa Ar-
mene, hvor de ere mindre, mere langstrakte og næsten elliptiske.
Pedicellarier har jeg vel ikke iagttaget direkte, men "lineære Ind-
tryk hist og her paa Rygpladerne antyde, at saadanne have været
tilstede, om end ikke i stort Antal. Man vil” kunne tælle 10—42
Plader i hver af de fem Rækker, som fra den lille Midtplade
straale ud mod Armspidserne. Den yderste Rygrandplade fra
hver Side beråre hinanden fuldstændigt, de andre aldeles ikke.
Bugrandpladerne svare i Antal og Stilling nøjagtigt til Rygsidens
med den Undtagelse, at der indskydes een til paa hver Side
nærmest Øjepladent); ogsaa deres indad mod Armenes Axer eller
Munden vendende Begrændsningslinie er krum, og de ere lige-
som de kantede egenlige Bugplader, som udfylde Mellemrummene
, mellem dem og Fodgangene, indfattede hver af sin Krands af
smaa flåde Korn. Paa hver Side af Fodgangene låber der en
mindst firdobbelt, nærmest ved Munden endnu. fyldigere Række
af flade, kanlede Papiller, der vel i det hele ere stårre end: de,
der omkrandse Bugpladerne, men ikke anderledes end at der er

en fuldstændig Overgang mellem begge "Klasser af Dannelser.

Oreaster.

Af denne Slægt har Museet i længere Tid besiddet tre Arter
(hver af dem rigtignok kun i et Exemplar), som jeg forgjæves
har sågt at henfåre til de tidligere beskrevne "og lige saa for-
gjæves har ventet paa skulde: blive beskrevne af Andre; og da
re

: 10 10 5
7) Randpladernes Antal er altsaa ikke ;— (Gray), men 75, eller bedre —,-

2532

jeg troer, at de kunne karakteriseres med tilstrækkelig Nojag-
tighed efter de foreliggende Stykker, har jeg ikke længere villet

opsætte at meddele Beskrivelser af dem.

Oreaster australis Ltk.
har fem temmelig lange, tynde og spidse Arme. Forholdet
mellem den store og lille Radius er som 2,8: 4. Langs med
Randen låbe to Rækker af kornklædte Knuder eller Plader, som
i Armenes ydre Del begge bidrage lige meget til at danne Kanten
mellem Ryg- og Bugfladen, hvorimod denne langs med de Buer,
der forbinde Arm med Arm, udelukkende dannes af Bugrand-
pladerne, saa at Rygrandpladerne her komme til at ligge helt
oppe paa Rygsiden. Dennes Hudskelet danner som sædvanligt
et Net, hvis Masker udfyldes af de store Porefelter med deres
talrige Porer og Korn; Klaptlænger findes der ogsaa, men de ere
hverken store eller mange. Nettets Knudepunkter bære i Reglen
hver sin lille Knude, og det samme er Tilfældet med Randpla-
derne, med den Indskrænkning, at af alle de Rygrandplader, der
ligge langs med de ovenfor omtalte Buer og fålgelig snarere be-
grændse Armvinklerne end Armene, findes der kun Knuder påå
de 4—3 inderste i hver Armvinkel; omvendt er Pigrækken her
netop tæt sluttet paa Bugrandpladerne, medens Piggene kunne
mangle paa en Del af dem, der indfatte selve de egenlige Arme.
Der tælles 42 Randplader fra den ene Armspids til den anden,
altsaa-21 paa hver Side af hver Arm. =Føruden disse Smaa-
knuder paa Randpladerne iagttages der langs hen ad hver Arm
fem Rækker af Knuder, hvilke dog mod Spidsen af Armene blive
temmelig ufuldstændige (især gjælder dette om den nederste
Række paa hver Side), og dertil kommer endnu en Gruppe midt
påa Ryggen samt en i Nærheden af hver Armvinkel, 1 Alminde-
lighed ere disse Knuder smaa; herfra undtages dog de, der
sidde langs ud ad Armenes Midtlinie — 13 til 44 i Tallet —
hvilke ere ikke saa lidt stårre, men især de fem, der sidde i
disse Liniers - indre Endepunkt og danne en Femkant. omkring

253

Kroppens midterste Del; betegnes disse som Knuder af fårste
Orden, blive Knuderne paa Armryggens Midtlinie af anden og
de åvrige af tredie Orden. Paa Undersiden ér Kornbeklædningen
saa tæt, at man har vanskeligt ved at skjelne mellem de enkelte
Bugplader, og medens Rygpladernes Korn ere fine og toppede
— især gjælder dette om Randpladernes — ere Bugpladernes
baade grovere og meget flade. Deres Plads "indtages dog her
for en meget stor Del af Klaptænger, som findes her i meget
stor Mængde, 4—5 paa hver Plade, af alle Former, fra de
mindste, der ikke ere stårre end de stårste Korn og i Form
staa disse meget nær, til de stårste, der have en meget lang-
strakt, liniedannet Figur. Disse sidste optræde dog sjelden
nærmest ved Fodgangene eller paa Randpladerne. Langs med
Fodgangene låber der som sædvanligt en dobbelt Række Fodpa-
piller; de indre ere som sædvanligt finere og danne haandfor-
mige Grupper paa 9; de ydre ere betydelig grovere og danne
Grupper paa 3 (sjelden 4). Mellem hvert Dobbeltpar af disse
ydre og indre Fodpapiller sidder der — og dette synes ligeledes
at være temmelig gjennemgaaende hos Oreaster-Arterne”) — ene
(stundom flere) Pedicellarier af en ganske anden Typ end de
ovenfor omtalte, nemlig dannet af to lange Grene, hvis mod hin-
anden vendende Endeflader ere flade og lidt udhulede. Af de
Store bulte, flade og tykke Mundpapiller tæller man 8 i hver
Række; de fire inderste (d. v. s. de nærmeste ved Stjernens Midt-
Punkt) ere en Fortsættelse af den indre (nedre), de fire yderste
(fjernere eller aborale) af den ydre (dvre) Række af Fodpoapiller.
… Nedenfor (indenfor) de aborale Mundpapiller seer man derfor en
Række mindre Papiller, der paa den ene Side svare til de indre
Fodpapiller og paa den anden Side fortsætte sig umiddelbart
Over i de store adorale Mundpapiller. — Det foreliggende Exem-
NES GS

7) Lige saa lidt som Perrier (Il. c. S. 72) har jeg dog kunnet finde
disse Tænger hos O. gigas (reticulatus); derimod seer jeg dem hos den

nærbeslægtede O. Cumingii Gr. (occidentalis Verr.) fra Vestkysten.
17

.

254

plar, der er fra Nyholland og en Gave af Museet i Sydney,
har et Tvermaal af c. 7/2 Tomme; R — 103 Mm., r = 37 Mm.
Af ældre velbekjendte Arter staaer O. australis vistnok tem-
melig nær ved O. affinis M. Tr,, og da jeg har kunnet sammen=
ligne den med to Exemplarer af denne Art fra Trankebar af
nogenlunde samme Stårrelse, vil jeg udpege de hverken faa eller
uvæsenlige Forskjelligheder, som jeg har fundet imellem dem.
Det almindelige Habitus er vel omtrent det samme; men 1) ere
AÅrmene hos O. affinis bredere, ikke saa tynde som hos O. au-
stralis; 2) de fem Knuder midt paa Ryggen ere stårre,hos 0.
affinis, ligeledes Knuderne paa Armenes Midtlinie; 3) Randpla-
derne ere gjennemgaaende færre og stårre hos denne Årt, og
Randen dannes udelukkende af Rygrandpladerne”); disse ere
dernæst næsten alle uden Undtagelse udstyrede hver med sin
… lille Knude, derimod ere Knuderækkerne paa Siderne af Armene
meget ufuldstændige; 4) Bugpladerne mellem Fodgangene og
Randpladerne ere ikke blot beklædte med flade Korn, men tillige
med stårre toppede Korn eller egenlig Smaaknuder, der danne
en lille Gruppe for hver Plade; Pedicellarier ere meget sjeldne
med Undtagelse af nærmest ved Fodgangene, hvor lange linie-
dannede Pedicellarier ere hyppige hos det ene af de foreliggende
Exemplarer, men ikke hos det andet; 5) Fodpapillerne danne
hos O. affinis, langs Fodgangenes indre Halydel i det mindste,
tre Rækker; i de tv ydre (dvre) ere de omtrent ens i Henseende
til Stårrelse og Form; der er to eller tre i den yderste, tre eller
fire i den mellemste; i den inderste Række forholde de sig som
hos Ø. australis; 6) Mundpapillerne danne to Rækker, 4—5 i
den indre (åvre), c. 20 i den ydre (nedre); de af disse, der
ere nærmest ved Stjernens Midtpunkt, ere lige saa store som de
indre Mundpapiller, de fjernere (aborale) som de nedre Fodpa-
tyst af hvilke de ere en umiddelbar Fortsættelse. Der findes

+) Det er derfor mindre rigtigt, iaar det hedder i » System der Asteriden«,
& Rande haben sowohl egg untern wie obern Ån [as
Selve Kanten dannes kun i, de dåvr

255

saaledes her, som vel overhovedet i Almindelighed hos Oreasterne,
en Gruppe af 4—5 Mundpapiller (de adorale åvre eller ydre),
som ikke have noget tilsvarende hos O. australis.

Der vil dernæst være Anledning til at underkaste vor for-
mentlig nye Art en nærmere Pråvelse lige over for de andre
nyhollandske Oreastre. Fra de to af Gray fra Nyhollands
Kyster beskrevne Arter — O. Franklini Gray, Synopsis t. X, og
0. granulosus Gr., I, c, t. VI, f. 2—3 — er O. australis aaben-
bart meget forskjellig. Betænkeligere stiller det sig med Hensyn
til 0. valvulatus M. Tr.7). Imidlertid mener jeg, at der er god
Grund til at anse dem for forskjellige. Mindst Vægt tår man
lægge paa, at hos 0. valvulatus den store Radius kun er 25/19
Gang saa stor som den lille (hos O. australis 28/40); mere
derimod paa den Omstændighed, at store, indtil 2 Linier lange
Klaptænger her findes paa Bug- og Rygrandpladerne; til dem seer
jeg ikke Spor hos O. australis. Paa Rygrandpladerne har O.
valvulatus flere korte stumpe Knuder paa hver Plade, og paa
Bugrandpladerne findes der kun Knuder mod Spidsen af Armene;
ogsaa en Del af de egenlige Rygplader bære flere Knuder. Rand-
pladernes Antal er kun 45 (hos O. australis 21), uagtet Exemplaret,
der beskrives, er stårre end det foreliggende af O. australis,
Jeg maa anse det for usandsynligt, at de udhævede Forskjellig-
heder alle skulde kunne falde indenfor Artsomraadets Grændser,
og for sandsynligt, at en umiddelbar Sammenligning af begge

Former vil bringe adskillige andre for Dagen,

ØOreaster Hedemanni Lik.
Det foreliggende Exemplar af denne nye Årt fra Billiton
— en Gave af Kammerjunker v. Hedemann — har maaske endnu
ikke naaet sin fulde Størrelse. Det har fem spidse tresidede Arme
af Middellængde; Forholdet mellem Radierne er som 1:82.
Begge Rækker af Randplader springe lige langt frem og bidrage
er mme eee SE RR.

%) Archiv f. Naturgeschichte, IX Jabrgang, 1 Bd., S. 115.
17%

256

derfor lige meget til at danne Stjernens Omkreds, med Undtagelse
af Armenes yderste Del, hvor den egenlig kun dannes af Bugrand-
pladerne. Disse ere mere flade, Rygrandpladerne mere hvælvede,
men i Stårrelse ere de ikke meget forskjellige, heller ikke ligge de i
Skifteleje, som f. Ex. hos O. Westermanni; kun i Armenes yderste
Del forskydes de lidt for hinanden; der er c. 45 paa hver Side
af hver Arm i hver Række; af Bugrandpladerne have 5—6 i
hver af de afrundede Armvinkler en lille någen Krands, og det
samme er fremdeles Tilfældet med en eller to hen imod Arm-
spidsen. Af Rygrandpladerne vil der ligeledes omtrent være fem, |
der hæve sig mere op i Form af en lav Kegle og paa Toppen
bære en lille någen Knude. Porefelterne skjære sig hos denne
Art særdeles dybt ned mellem Rygrandpladerne; her ligge netop
nogle af de stårste Porefelter, thi for Resten ere disse just ikke
store, ej heller omfatte de et særdeles stort Antal af Porer; de
ere vel afgrændsede fra hinanden og meget regelmæsige i deres
hele Optræden, men det kunde vel være, at Forholdet i denne
Henseende vilde være anderledes hos større, mere udviklede
Exemplarer. De kegledannede Knuder med någne Toppe påa
Rygsiden have hos denne Art en ret anselig Udvikling, der staaer
omtrent midtvejs mellem de stærkeste og svageste Udviklinger,
som i denne. Retning kunne træde op indenfor Oreaster-Slægten.
De fem største ere 5 Mm. håje og have c. 7 Mm.s Tvermaal
ved Grunden, og deres indbyrdes Afstand er omtrent lig med
dette deres Tvermaal ved Grunden; de danne en Kreds eller
Femkant om en femte, betydelig mindre Knude i Midten, og
andre findes der ikke indenfor det af dem begrændsede Om-
raade. Selv danne de Endepunkterne af en Række af 7—9 lig-
nende, som med forholdsvis ubetydelige Mellemrum ere stillede
langs ud ad Armenes Kål; de inderste have ligesom hine en smuk
Kegleform og ere kornede med någen Spidse; de yderste blive
efterhaanden lavere og mere afrundede, I hver af Armenes fire
andre Pladerækker er der kun udviklet en, to eller håjst tre
Knuder, i Armvinklerne ingen eller allerhåjst en; (ved eventuelle

257

Sammenligninger mellem denne Beskrivelse og stårre Exemplarer
maa det ogsaa i Henseende til de her skildrede Forhold tages i
"Betragtning, at de undergaa nogen Forandring med Alderen).
Bugpladerne ere i det hele forholdsvis store og vel afgrændsede
fra hinanden samt dækkede med temmelig store flade Korn uden
Spor til Pig- eller Knudedannelse; paa dem, der ligge nærmest
ved Fodgangene, findes der en, to eller flere, indtil 2 Mm.
lange, lineære Klaptænger; paa de åvrige Bugplader har jeg
ikke set dem, heller ikke paa Randpladerne; derimod optræde
de atter hist og her påa de Rygplader, som ikke bære Knuder.
Af de indre (nedre) Fodpapiller er der syv i hver Gruppe, af
de ydre (dvre) flade to, undtagelsesvis tre, i den alleryderste
Del af Armene kun en; en tredie Række er antydet, men Papil-
lerne ere her forblevne aldeles lave og rudimentære. En lang-
grenet Pedicellarie staaer som sædvanlig paa Vagt mellem hvert
Par Fodpapiller, Af Mundpapiller er der her en fuldstændig
indre (nedre) og ydre (åvre) Række tilstede, 5 paa hver Side i
den ydre, 42 i den indre. — Det beskrevne Stykke har et Tver-
maal af c. 5 Tommer; R =— 60 Mm., r = 24 Mm.

Oreaster Westermanni Ltk.
er en Form af anselig Stårrelse med Arme af ualmindelig Længde;
Forholdet mellem Radierne er som 4:3,2. Langs med hele
Stjernens Omkreds låbe som sædvanlig to Rækker stærkt hvæl-
vede eller toppede, her alternerende Knuder, henved 30 paa hver
Side af hver Arm; men selve Randen dannes kun af Rygrand-
. Pladerne, maaske med Undtagelse af Armenes yderste Del, hvor
deres Række båjer sig lidt mere op ad mod Rygsiden. I Arm-
vinklerne adskilles de ved meget dybe Indsnit. Paa hver af dem
er der en, sjeldnere tø eller tre til fire smaa Knuder; paa Grund
af Bugrandpladernes afslidte Tilstand er jeg ikke vis paa, at -
Forholdet her har været ganske det samme, Hele Rygsiden
dannes af et regelmæsigt Net af store, i Reglen trekantede Pore-
felter, af talrige kornede, butte, kegledannede, midt paa Dyret

258

næsten cylindriske, i Spidsen någne Knuder, og af smalle For-
bindelsesstykker, som udstraale fra Knuderne og forbinde dem
med hinanden ; Keglerne have gjennemsnillig en Højde af 6 Mm.
eller derunder og ere i det hele ordnede meget regelmæsigt i
Rækker; i Armenes inderste Del er der fem saadanne Rækker,
men den underste paa hver Side er i deres ydre Halvdel mindre
tydelig; her blive Knuderne desuden lavere, bredere, mere hvæl-
vede og rykke tættere sammen; der indtræder her overhovedet
en næsten fuldstændig Lighed mellem Ryg- og Randknuderne.
Man vil kunne tælle henved (ikke fuldt) 30 i den midterste
Række fra Spidsen af en Arm til den næsten cylindriske Knude
eller butte Pig, der er stillet i Stjernens Midtpunkt. Det er
neppe nok, at de fem stårre Knuder, der hos andre Oreastre
beskrive en Femkant omkring dette Stjernens Midtpunkt i nogen
Afstand fra det, kunne lade sig udpege her; det er egenlig kun
som mere eller mindre sammenvoxne Dobbelknuder, at de ud-
mærke sig fremfor de andre. De smaa hvælvede Knuder (eller
Plader), som danne Hudskelettet paa Bugsiden, ere saa tæt be-
klædte med Korn, at Grændselinierne mellem dem ere usynlige,
hvor Kornbeklædningen ikke er falden af; men foruden disse
Korn bære de hver en temmelig stor og tyk, but, cylindrokonisk
Pig, i Nærheden af Fodgangene ofte to eller tre ved Siden af
hinanden. Ambulakralpapillerne danne tre Rækker: de indre ere
som sædvanlig meget fine og stillede i spidse haanddannede
Grupper paa 9 hver; i de to ydre Rækker ere de tykkere og
buite, i Almindelighed tre, sjeldnere fire, i Armenes ydre Del
bestandig to; en langgrenet Tang har som sædvanlig sin Plads
over Mellemrummene mellem hvert Par af de indre. For Resten
har jeg kun set smaa Klaptænger i meget ringe Antal i Nær-
heden af Fødgangene. — Stårrelsen: Tyvermaal 13 Tommer;
R — 180 Mm., r =— 56 Mm. Det beskrevne Stykke er af
" Giveren, afdåde Grosserer Westermann, opgivet at være fra

Bengalen.

-

259

Efter Beskrivelsen at dåmme skulde O. obtusatus (Syst. d.
Asteriden, S, 50) vel være den af de ældre Arter, som havde
mest Lighed med Q. Westermanni. Men der siges i Beskrivelsen
af den nævnte Art Intet om Bugpladernes Pigge, Bugrandpladerne
skildres som dobbelt saa store som Rygrandpladerne; Smaaplader
skulle skyde sig ind mellem Bugrandpladerne, tildels ogsaa
mellem Rygrandpladerne, Pedicellarierne ere tilstede i slårre
Mængde 0.s.v. — 0. Westermanni har sandsynligvis ogsaa megen
Lighed med O. regulus (i. c. S, 51), men denne har kortere Arme
og paa Bugsiden en stor Mængde stårre og mindre Klaptænger,
de stårre indtil ?/z Linie lange 0. s,v. — I det hele staae Ore-
astrene jo hinanden meget nær, den ene Art slutter sig til den
anden i uafbrudt Række, og holder man sig blot til Beskrivelserne,
der aldrig — selv om de fylde hele Ark — kunne give et fuld-
stændigt Billede af det beskrevne, danner man sig let den
Mening, at de Forskjelligheder, der lade sig udfinde af dem,
kun have ringe Betydning; men ere de end smaa, pleje de-at
være meget konstante, naar skyldigt Hensyn tages ti) Aldersfor-
skjellighederne, og man er derfor her forpligtet til at lægge
Vægt paa smaa Uoverensstemmelser og Afvigelser, som man,
hvis Talen var om andre Former, maaske vilde have Ret til at
Overse. Jeg kan derfor ingenlunde slutte mig til v. Martens,
for saa vidt denne i sit oftere citerede fortjenstfulde Arbejde over
de åståsiatiske Echinodermer synes at være tilbøjelig til at fore-
tage en meget betydelig Reduktion af de opstillede Oreaster-Årter,
En Reduktion, hvorved O. Linckii, O. dorsatus L. (Seba t.VI, f.1—2),
O. nodosus Gr. (Seba t. VI, f. 11—42)"), O. hiulcus M. Tr. og

HE pung i i Tillæget til v. d. Deckens Rejse (1. c. S. 130) forenes O. ma-

millatus med »O. muricatus«; derimod opfåres O. nødosus Gray sær-
skilt, hvilket synes SK stride mod tagleper af Sebas t. VI, f. 11—12
til svar. multispina« af ricatuse. At den af Linck (l.c. t. VIL,

10. m
fig. 8) og Seba |(t. VII, fig. gj senge, i ikke kan benævnes
aster muricatus, men maa ben s O: Linckii Blainv., er ud-
Met, i mine »Kritiske sg konreke om. forskjellige Såstjerner«
v. (1864), S. 156 (34), hvor jeg atter fremdrog denne mere en nd
ll maetenre Art og beskrev den udførligt.

260

O. mamillatus Aud. reduceres til kun at udgjore een Art, er mig
saa ufattelig, at jeg skal afholde mig fra enhver Kritik af den
og kun tillade mig at udtale min fuldstændige Uenighed med
den ærede Forfatter med Hensyn til det Resultat, hvortil han

mener at være kommet.

Oreaster gracilis Lik.

Under Trykningen af dette Bidrag har jeg fra ,,Museum
Godeffroy” erholdt tilsendt to Exemplarer af en stor Oreaster fra
"yBowen Port, altsaa fra Ny-Hollands Østkyst (13—44 Tommer
i Tvermaal mellem to Armspidser), som jeg heller ikke kan
henfåre "til nogen af de hidtil beskrevne Arter. De, som den
vel vilde komme nærmest, ere O. obtusatus, O. obtusangulus og
O. regulus, men fra de Karakteristiker, der gives af disse, frem-
byder den dog saa betydelige Afvigelser, at jeg har maatlet op-
give Tanken om at fåre den hen til nogen af dem. For at und-
gaae en unyttig Vidtlåftighed, vil jeg imidlertid afholde mig fra
enhver nærmere Sammenligning med hine Beskrivelser og ind-
skrænke mig til at henvise til disse,

Hvad der strax giver denne Art et eget Physionomi er
det, at Armene, der her ere paafaldende lange, spidse, smækkre
og skarpt afsatte fra Skiven — deres Brede, hvor de udspringe
fra denne, er omtrent det Halve eller en Trediedel af deres
Længde — ikke mådes ved deres Udspring i en afrundet Årm-
vinkel, men adskilles ved Skivens lige eller kun yderst svagt
indbuede fem Sider; eller med andre Ord: denne Såstjernes
Figur er som en regelmæsig Femkant, hvis Vinkelspidser for-
længe sig i fem forholdsvis lange Arme. Forholdet mellem
den lille og den store Radius er gjennemsnitlligt som 4 : 20
"(hos det ene som 1:2,3, hos det andet som 4:2,8). — Rand-
pladerne ere ikke særdeles store eller iåjnefaldende; i Mellem-
" rummene mellem Armene 'ere de høje og flade, men hæve sig
»dog op i en lav, kegledannet, i Spidsen någen Pig; Armenes

261

Randplader ere mere hvælvede, mere knudeformige, men synes
alle ligeledes at have været væbnede hver med en lille Pig, som
dog, hvilket jo ofte er Tilfældet, i Armens ydre Del er gaaet
tabt ved Slid. Der er henved 30 Plader i hver Række fra Arm-
spidsen indtil Midten af Stjerneskivens Sider; Rækkerne ligge
ikke i Skifteleje, og de bidrage lige meget til at danne Stjerne-
legemets Rande. (Hos det ene Exemplar er der i Skivens Side-
rande mellem de to Rækker af Randplader indskudt en uregel-
mæsig Gruppe af knudeformige og pigbærende Plader, til hvilke
der hos det andet ikke er Spor). Randpladerne ere i. åvrigt
fint kornede og synes ganske at mangle Pedicellarier. Skivens
Rygflade har været noget hvælvet; Armenes er ikke skarpt kål-
dannet. Den hele Rygflade er regelmæsigt retikuleret, d.v.s.
talrige Porefelter med trekantet Grundform adskilles af et meget
regelmæsigt Bjælkenet, hvis Bjælker, naar de alle ere komne til
Udvikling, ståde sammen i Knudepunkter, 6 og 6, og omskrive
regelmæsige Sexkanter. Langs ud ad Armene er der saaledes
8 Rækker af Porefelter; de åverste (nærmest Axen) mindst, de
nederste stårst. Paa hver af de ovennævnte Knudepunkter er der
påa Skiven i Reglen udviklet en lav kegledannet Pig eller Knude;
dog mangle disse i Nærheden af Stjerneskivens Sider; de i de
foregaaende Artsbeskrivelser oftere omtalte fem stårre Knuder i
nogen Afstand fra Skivens Midtpunkt kunne her netop udpeges
som saadanne, men overgaae de andre kun ubetydeligt i Står-
relse; man vilde neppe lægge Mærke til dem, naar man ikke
fra de andre Arter var vænnet til at opsåge dem, Paa Armene
findes disse Knudepunkternes Pigge egenlig kun langs ud ad
Midtlinien, og sélv denne Række er meget ufuldstændig, meget
lav og meget lidt idjnefaldende; jeg har talt omtrent 20 fra en
af de (år omtalte noget stårre Knuder i Nærheden af Skivens
Midtpunkt til en af Armspidserne. Det er en meget sjelden Und-
tagelse, at der forekommer lignende Dannelser paa de med
denne Pigrække parallele Knudepunkter længere nede paa År-
menes skraanende Sider. I det hele laget ere Randpladernes og

262

de egenlige Rygpladers Pigknuder omtrent lige udviklede; de
mest fremtrædende ere de paa Stjerneskivens "Randplader mellem
Armene. Rygpladernes Kornbeklædning svarer i Finhed til Rand-
pladernes.' Dé egenlige Bugpladers Grændser skjules ganske af
den tætte Granulation, bestaaende af Grupper af c. 3-—5 store
flade Korn og mindre uden om og mellem disse Grupper.
Klaptænger forekomme, men ikke i noget særdeles stort Antal,
især paa den Del af Bugfelterne, der ligger nærmest ved Fod-
gangene; de ere ogsaa i det hele smaa, sjelden 1Yo Mm. lange;
i dvrigt ere de hos det ene af de foreliggende Exemplarer baade
mindre og færre end hos det andet, Fodpapillerne danne tre
meget tydelige Rækker; Reglen er, at der er ni i den indre,
tre i den mellemste og to i den yderste, men disse Tal kunne,
navnlig i Nærheden af Munden, stige håjere, til fire eller endog
fem, allernærmest ved Munden, i den anden, og til tre i den
yderste Række. De indre danne tilsammen en spids Haand; i
de to andre Rækker ere de brede, flade og butte, Mundpiggene,
med denne samme Form, men tildels udmærkede ved Stårrelse
og Tykkelse, danne her ligesom hos O. australis kun en enkelt
Række; den tredie Række tager slet ikke Del i deres Dan-
nelse; de fem inderste tilhåre, trods den store Forskjel i Form
og Stårrelse, den fårste (indre) Række af Fodpapiller; Forbin-
delsen tilvejebringes ved en Række af 40 Papiller, som i Hen-
seende til Form og Stårrelse danne en Overgang til den nær-
meste haandformige Gruppe af egenlige Fodpapiller; de fålgende
fem Mundpigge paa hver Side ere i Virkeligheden den inderste
Gruppe af anden (mellemste) Række af Fodpapiller. Imidlertid
kan Rækken ogsaa blive dobbelt nærmest ved Munden ved delvis
Forskydning af de to Grupper i Forhold til hinanden. — Maalfor-
holdene ere: R =— 185 Mm., r — 80 Mm.; R — 195 Mm,
r — 70 Mm.

For at lette Oversigten vil jeg samle Diagnoserne af alle

fire her beskrevne Arter paa eet Sted:

263

Oreaster australis Lik. Dorsum altum; brachia angusta,
acuta, elongata; radius stellæ major minorem triplum fere æquat;
tessellæ marginales c. 21; dorsales angulorum a margine paulum
remotæ; tubercula minuta singula in tessellis marginis ventralibus
plerumque adsunt, in marginalibus dorsi angulorum vero perpauca,
brachiorum erebriora ; in tessellis dorsaltbus propriis plerumque ad-
sunt, regulariter disposita, series quinas in brachiis formantia, media
tuberculis c. 13—14 majoribus gaudente; intimum seriei cujus-
cunque omnium maximum; areæ poriferæ confluentes, paris nu-
merosissimis; tessellæ ventrales propriæ granulatione obtectæ, haud
conspicuæ, granula minuta pedicellariasque numerosissimas lineares
elongatas gerunt; papillæ ambulacrales internæ nonæ, eæternæ
fernæ (rarius quaternæ); papillæ orales ori proximæ series singulas
(non ut fieri solet duplices) formant. Hab. ad oras Australiæ
(Novæ Hollandiæ).

Oreaster Hedemanni Ltk. Dorsum sat altum, brachia
triangularia, mediocria, acuta; radius stellæ major minorem duplum
et dimidium ægquat; tessellæ marginales utrinque c. 15, dorsales
ventralibus magnitudine æquoles, parte externa brachiorum forsan
eæcepta haud alternantes et in peripheria stellæ formanda æqua-—
liter participes; nonnullæ (dorsales sc. 5, ventrales 5—6, ad
angulos stellæ sitæ, nec non 1 vel 2 versus apices brachiorum lo-
Cum tenentes) tubercula minuta gerunt; areæ poriferæ regulares,
sejunctæ, poris numero mediocri, juxta tessellas marginales
Maximæ; tubercula dorsualia quinque sat magna apicé nuda,
spatiis diametros basales æquantibus inter se separåta, tuberculum
centrale mediocre circumdant; series fere continua tuberculorum
Similium 7—9, versus apices brachiorum decrescentium, carinas
brachiorum coronat; minora 1--3 in lateribus brachiorum series
duplices utrinque formant; ad angulos stellæ vulgo nulla; tessellæ
ventrales propriæ sat magnæ, sejunttæ, granula majuscula,
tuberculis haud intermiæta, gerunt; pedicellariæ lineares elongatæ in
vicinis ambulacrorum, rariores in dorsualibus tuberculis destitutis,
Conspiciuntur; papillæ ambulacrales internæ 7, externæ 2 (rarius

cd

264

1 v. 3), complanatæ; orales series duplices formant, internas 12,
eæternas 5 mnumerantes. Hab. ad oras insulæ indicæ Billiton.
(Specimen junior ?)

Oreaster Westermanni Lik. Dorsum deplanatum fere,
brachia longissima, radio stellæ majore minorem triplum quinta
parte superante; tessellæ marginales admodum convexæ, alternuntes,
c. 30: dorsuales, tuberculis 1—4 minutis obsitæ, solæ ( apice bra-
chiorum eæcepta) ipsum marginem stellæ formant; areæ poriferæ
triangulares, sæpe confluentes, poris numerosissimis; tubercula
numerosissima mediveria obtusa in nodis trabecularum, in parte
centrali stellæ et basali brachiorum conica vel cylindrica fere, in
parte terminal: brachiorum crassiora, convexa, approæzimala, les-
sellasque marginales fere æquantia, series quinas in brachiis formant,
media c. 30 numerante; tubercula 5 duplicia paullo modo majora
et parum inter cetera conspicua partem centralem stellæ circum-
dant; tessellæ ventrales propriæ tuberculiformes, minutæ, numerosæ,
propter granula obtegentia haud conspicuæ, præter granula singu-
lam (prope ambulacra duplicem vel triplicem) spinam crassam ob-
tusam gerunt; papillæ ambulacrales triseriatæ, internæ nonæ gra-
ciles, ceteræ crassæ, obtusæ, ternæ (rarius binæ vel quaternæ);
pedicellariæ valvulatæ minutæ raræ prope ambulacra. Hab. ad
oras Bengaliæ. ;

Oreaster gracilis Litk. Corpus pentagonum, lateribus
rectis, angulis in brachia gracilia, angusta, acuminata, haud
carinata productis ; dorsum minus altum; radius stellæ major
minorem duplum et dimidium circiter æqvat; tessellæ marginalés
fere 30, haud alternantes, æquales et in peripheria stellæ for—
manda ægualiter participes, omnes tuberculiferæ, tuberculis singulis,
minutis, pedicellariis nullis; dorsum disci regulariter reliculatum,
areis poriferis trigonis, trabeculis hexagonaliter disposilis, nodis
trabecularum tuberculiferis, tuberculis minutis; in regionibus inter-
brachialibus et lateribus brachiorum tubercula desunt, serie singula
tuberculorum c. 20 dorsum brachiorum percurrente ab apice usque
ad tubercula quinque parum majora centrum circumdantia; are

265

poriferæ distinctæ, poris numerosissimis, brachiorum octoseriatæ
inferiores majores, superiores minores; tessellæ ventrales propriæ
granulis absconditæ, haud conspicuæ, granulis 3—5 majoribus,
minoribus circumdatis, in utraque tessella; pedicellariis nonnullis
Minutis in regionibus adambulacralibus; papillæ ambulacrales tri-
seriatæ, internæ nonæ, mediæ et externæ vulgo binæ, crassæ, ob-
lusæ; papillæ orales denæ series singulas vulgo formant ut in O.
australi. Habitat ad oras A ustraliæ (Novæ Hollandiæ) orientales.

Oreaster armatus (Gray) er nu for tredie Gang bleven be-
skreven som en Goniodiscus, nemlig af Perrier under Navn af
G. Michelint (1. c. p. 68).

Ophidiaster Mil. Tr.
? (Ophidiaster, Linckia, Scytaster etc.).
Linckia nicobarica Lik.

distinguitur a L. lævigata (L.) (O. miliari M. Tr.) papillis ambula-
cralibus eæternis internis juxtapositis, zona granifera interposita
nulla, papillisque internis granulis intermixtis nullis; nec non
areis poriferis per totam superficiem brachiorum dorsalem dense
collocalis, parte mediana poris destituta nulla. Hab. ad insulas
Nicobaricas.

: Fårst en Bemærkning med Hensyn til Slægtsnavnet. v, Mar-
tens?) har anvendt dette (Linckia) for alle de Former, som
Miller og Troschel henregnede til Ophidiaster og Seytaster.
Dette vilde jeg kunne billige, forsaavidt ogsaa jeg”") har aner-
kjendt, at der ved Porernes Antal i Porefelterne hverken kan
trækkes en skarp eller en naturlig Grændse mellem de to
Slægter; men, som jeg ogsaa tidligere”) har vist, der er i
Virkeligheden indenfor Omraadet af v. Martens's Linckier tre
benene nyresten er ri.

ike. LXXEL S. 351:
24) Videnskab. Medd. 1859, S. 84; 1864, S. 163.
Nee fe. 1864 S: 163.

266

om ikke fire forskjellige Typer, der i det mindste have Krav paa
at være forskjellige Underslægter, muligvis endog paa at være
selvstændige Slægter; de antydes allerbedst ved at nævne tre
vel bekjendte Arter som deres Repræsentanter: man sammenligne
Ophidiaster ophidianus, Linckia lævigata og Scytaster variolatus, og
man vil let overbevise sig om, at de repræsentere hver sin vel
udprægede Typus. Hertil vil maaske endnu komme som fjerde
Gruppe (Slægt eller Underslægt) Leiaster Pet., som ogsaa af v.
Martens”) beskrives som aldeles någenhudet, uden Korn.
Forsaavidt Ophidiaster echinulatus M. T.%) ogsaa i ,System der
Asteriden” er henfårt til den Gruppe af Arter, hvorom her er
Talen, vilde der her endnu være at udsondre en femte Slægt;
denne Form er nemlig aabenbart en Mithrodia Gray, en Slægt,
som imidlertid hverken er nærmere beslægtet med Ophidiaster-
Gruppen eller med ÅAsterias-Gruppen, hvori reg højst uheldigt
"gav den Plads”),

De ved begge Kyster af Amerika forekommende Linckier
(L. ornithopus og unifascialis) har jeg tidligere havt Anledning til
at undersåge og beskrive, Med Hensyn til den i det åstlige
Ocean vidt udbredte L. lævigata (Lin.) (O. miliaris M. T.) har
jeg endvidere lejlighedsvis gjort opmærksom paa, at jeg påå
Museeis temmelig talrige Exemplarer fra forskjellige Lokaliteter
lige fra Mozambik til Tahiti ikke havde været i Stand til at

z) 1 c. S.70—71. Leiaster speciosus: seine glatte wåhrend des Lebens
sehr schleimige Haut, reich besåt mit zangenfårmigen Pedicellarien,
ohne alle Stacheln, frrsmar die ganze Oberflåche des Seesterns«. Pe-
ne ere ellers ukjendte hos den hele Gruppe: Linckia, Ophidi-

er, Scytaster (jfr. pave: l.c. p.57). Hvorvidt Verrills nye Slægt
DDK møs le surface covered with a thin smooth skin without
granules or spines«) (Notes on Radiata Nr. 8, : 577) er forskjellig fra
Leiaster, mangler jeg Materiale til at bedåomm
+) Ifålge v. Martens identisk med Heresaster asellenr Michel. (Mag-
d. Zool. 1845, tab. IX). v. Martens overfører den til ket mee
master, men derved kan man ikke blive staaende. Ogsaa Åsterias
sager era Lmk. gr som Gray antyder, berhes Jir. Verrill Trans.
Conn. Acad. I, p. 289.
san soouke (1866) p es

267

skjelne mellem flere Arter, uagtet der iagttoges en ikke ringe
Variation, for hvilken jeg i al Korthed gjorde Rede. Dette mit
tidligere Udsagn kan jeg nu, efter gjentagen Undersågelse, kun
bekræfte; men ved Siden deraf maa jeg dog nu fremhæve, at
mellem 9 Exemplarer af L. lævigata fra Nikobar, som i sin Tid
ere blevne indsamlede der af Prof. Reinhardt under Galatea-
Expeditionens Ophold ved disse Oer, og som først for ikke længe
siden ere blevne afleverede til Museets Straaldyrsamling, fandtes
der tre af en nær beslægtet, men dog bestemt forskjellig og
hidtil sandsynligvis overset Art, som jeg har benævnet L. nico-
barica. Idet jeg derfor nu vil gjåre nærmere Rede for de Arts-
forskjelligheder, som jeg har fundet mellem disse Former, be-
gynder jeg med en Fremstilling af de Forhold hos L. lævigata,
som have mest Betydning for denne Sammenligning.

Den typiske L. lævigata har, synes det, aldrig mere end
fem Arme7) eller mere end eén Madreporplade. De foreliggende
10 Exemplarer have en Størrelse af 979—414" i Tvermaal mellem
to NDilpAre Ambulakralpapillerne danne som sædvan-

£) v, Martens fandt blandt mange PEDE se lenenngr Lokali-
teter heller ikke noget med mere end fem A g med fire.
Med Hensyn til Madreporpladernes Antal maa jeg in mø > mærke, at
Museet Bird et or fra Samoa, som jeg ikke vilde ikelnk
fra L. lævigata, hvis det ikke havde to sne dere jeg kommer
tilbage til det i det Felipe Lige over for l a og L. nico-
barica med fast Armtal (fem) og een Madreporplade ed andre Arter
med vaklende Armtal og dobbelt Madreporplade (0. tifora, Ehren-
ergii, ornithopus). Saaledes finder jeg hos 32 Exemplarer af L. mul-
tifora ze Arme, hos 7 sex Arme, hos 3 fire Arme; syv er ikke fore-

kommet mig; hos 35 af disse Exemplarer fandt jeg — stundom fårst
eler I ilden taalmodig Sågen — to Madreporplader, altid i to Nabo-
nkler. Kun hos tre Exemplarer var min Sågen efter den anden

etteren forgjæves; det ene af disse var meget ungt, og dette
kan være Grunden til dens Sedaliehee eller Fraværelse (hos fire Exem-
plarer tillod Konservationstilstanden intet eg Renai Tre Madre

porplader har jeg aldrig iagttaget (jfr. v. Mart s's Bemærkninger, ]. c.
S. 66—67). Til de tidligere bekjendte ke (Røde Hav, Mozambik,
indiske Orige) for L. multifora maa jeg endnu fåje Samoa, Viti 0
Mc. Keans & i det stille Hav. De to foreliggende Exemplarer af L,
Ehrenbergii have begge to Madreporplader, det ene 5, det andet 6 Arme.

268

ligt hos Linckierne to Rækker, en indre og en ydre; de i den

indre ere i Reglen afvexlende stårre og mindre og danne en

fuldkommen tæt sluttet Række; men ofte er det dog ikke muligt-

at paavise nogen Stårrelsesforskjel mellem dem. I den ydre
Række ere de derimod færre i Tal, en for hveranden af de indre,
saa store som de stårste af disse, naar disse ere ulige store,
og adskilte fra hinanden og fra den indre Række ved et ikke
saa ganske smalt Bælte af Korn — en Fortsættelse af Bugpla-
dernes almindelige Kornbeklædning, hvilken Granulation endogsaa
trænger sig ind imellem selve Papillerne af den indre Række,
saaledes at man paa den mod Fådderne vendende Side af disse
bestandig seer smaae lodrette Stabler af-Korn mellem de enkelte
Papiller. I Nærheden af Munden bliver den ydre Papilrække
ofte, stundom endog i en meget lang Strækning, afbrudt eller
utydelig; dog kan man ogsaa ofte forfålge den næsten hele Vejen,
og skjåndt der altsaa i denne Henseende synes at være en
Forskjel tilstede mellem L. lævigata og L. nicobarica”), egner dette
Forhold sig dog mindre til at benyttes som Artskarakteer. Efter
disse to Rækker af Ambulakralpapiller fålge nu paa hver Side
" fire eller fem Rækker af smaae firkantede kornede Bugplader;
derefter en Række noget stårre Plader af mindre regelmæsig
Form, som efter deres Stilling kunne betegnes som Rand-
pladerne; deres Antal er kun halv saa stort som i en Række
af Bugplader. Derefter fålge paa hver Side af Armene 4—6
Længdebælter af store Porefelter; de nederste Bælter ere

aldeles regelmæsige og Porefelterne næsten eller aldeles sammen-

flydende, saa tæt fålge de paa hinanden; de åverste ere derimod .

mindre fuldstændige og mindre regelmæsige, de enkelte Pore-
felter bedre adskilte, ja ofte stillede spredt, med stårre Mellem-

rum; midt ud ad hver Arm er der altid et mere eller mindre

bredt porefrit Længdebælte, som kun dannes af uregelmæsigt,

(d. v. s. ikke i Rækker) og temmelig tæt stillede Smaaplader. Paa

+) Smign. Beskrivelsen af £. nicobarica i det fålgende.

AX

269

vore store nikobarske Exemplarer tælles der gjerne her sex Smaa-
plader i Breden, og dette porefrie Bælte vil altid kunne erkjendes,
selv om det undertiden bliver mindre tydeligt derved, at hist og
her en Poregruppe træder lidt ud af sin Række og gjor Indgreb i
dets Omraade. — Med de nikobarske stemmer ganske et Exemplar
fra Mozambik (9 Tommer) fra Berliner-MuseetZ) samt et fra
Celebes (12 Tommer) ogetfra Samoa; et fra Tahiti (9-Tommer)
(L. pacifica Gray?) udmærker sig kun derved, at den porefrie Stribe
langs ud ad Armenes Ryg er noget mindre udviklet (om end som
sagt stedse erkjendelig) paa Grund af en mere spredt Stilling af
de åverste Porefelter, og noget lignende finder jeg hos tre forholds-
vis noget kortarmede Exemplarer (L. crassa Gray?)””), af hvilke et
er fra Amboina og et opgivet at være fra Formosa. — Museet
besidder endelig et Par yngre Exemplarer (47/9—5 Tommer) fra
Nikobar og Zanzibar; der sees her kun tre Rækker af Bug-
plader, men allerede 4—5 Porebælter paa hver Side; Porerne
ere mindre talrige og Porefelterne bedre adskilte fra hinanden,
men for Resten vise de ingen væsenlig Forskjel fra de udvoxne

; Exemplarer fra de samme Lokaliteter.

ne Er REESE NEN
7) Jfr. Peters, Berichte DÅ ok Verhandel. d. kgl. preuss. Akad. d.
Wissensch. zu Berlin, 1852, T: »Ophidiaster miliaris M. Tr., sowohbl
die langarmige (Linckia les ln als die kurzere (Linckia "Bror
ray) Varietåt, ungemein håufig«. Jeg forstaaer derfor ikke den
Udtalelse af v. Martens (I. c. S. 65): »Dagegen scheint er weiter
ben namentlich in Ostafrika zu SOSEDR » Linckia miliaris. Si
Das erste Mal unuseres Wis dass diese im Indischen
ig munk Ar von der jer srepnmted Kiste zu uns renee
wWurde« (v. Martens, »Seesterne und Seeigel«, i Baron Claus v. d.
kens Sule in Ost-Afrika«, 3ter Bd., 1869, S. 125).
me) ertarngds Exemplarer omtales ogsaa af v. Martens fra flere Steder
(Le. S; 65).

res) Jeg har allerede Sr S. 267 i Noten, bemærket, at Museet besidder
endnu eet Exemplar fra Samoa med to Madreporplader, hvorfor det
foreldbigt er SDN som O. diplax M. Tr. De to Madreporplader
ligge her ikke i to Nabovinkler, saaledes som jeg ellers altid har
fundet det hos Linckier med to Madreporplader. I åvrigt stemmer det
med L. lævigata, navnlig med den ovenfor antydede Varietet med
kortere Arme og en noget mere E pen Stilling af Poørefelterne paa

Årmenes Rygside.

18

270

De tre foreliggende Exemplarer af L. nicobarica m. have et
Tvermaal af 12—14 Tommer, give altsaa ikke L. lævigata noget
efter i Stårrelse. Ligesom hos L. lævigata skjelner man en,
ydre og en indre Række af Ambulakralpapiller”), af hvilke de
indre i Reglen ere afvexlende stårre og mindre, de ydre kun
halv saa talrige og stemme i Stårrelse og Stilling med de stårre af
de indre; dog ere disse relative Stårrelsesforhold heller ikke hos
denne Art aldeles faste. Forskjellen mellem begge Arter i Hen-
seende til Ambulakralpapillerne bestaaer derimod deri, 4) at de
ydre ikke ere adskilte fra de indre ved noget Kornbælte, men
stillede umiddelbart op til disse, og 2) at Kornbeklædningen —
hvad deraf saa at sige er en ligefrem Fålge — ikke fortsætter sig
ind mellem Papillerne i den indre Række. Den indre Papilrække
” fortsætter sig her stedse lige til Munden. Endvidere — og dette
er Artens tredje Hovedejendommelighed — findes der her. aldrig
noget porefrit Bælte langs ud ad Armryggen og som Fålge deraf
heller ikke noget ved Hudskelettets Sammensætning af mindre
Plader udmærket Parli paa dette Sted. Porefelterne ere hos LÅ.
nicobarica anbragte over hele Armryggen, saa tæt som muligt,
men uregelmæsigt, ikke ordnede i Rækker eller Længdebaand saa>
ledes som paa Siderne af Armene, nærmest Randpladerne. Ogsaa
påa selve Såstjernens Centralparti, den saakaldte Skive, staae
Porefelterne saa tæt som muligt; hos L. lævigata mangle de i
Reglen heller ikke der, men de optræde dog mere sparsomt påå
dette Sted. Endelig er L. nicobarica mere ensartet grovkornet,
især paa Undersiden. --— Mindre Exemplarer af L. nicobarica ville
have megen Lighed med store Exemplarer af L. ornithopus (Saå—
som det tidligere beskrevne fra Bahia), men ville altid kunne

+) Undertiden kan man; ligesom hos store Exemplarer af Z. ornithopus
(jfr. Videnskab. Medd. f. nat. For., 1859, S.83), i en kortere eller
længere Strækning forfålge en tredie Penllekle: d.v.s. at i den til-
stådende urne ernleg paa Bugfladen et lige ud før Papillerne af
"anden Række liggende Korn bliver saa stort, at det amdt pe
hine Papiller. fag har aldrig seet noget saadant hos L. lævigata
vel undertiden hos L. multifora.

-

271

kjendes fra denne ved kun at have een Madreporplade og ved

al Bugpladerækkerne altid ere tydelige, hvorimod de hos L. orni-

thopus ganske skjules af den almindelige Kornbeklædning,

Da jeg ånskede at pråve Gyldigheden af det fra Ambula-
kralpapillerne laante Artsmærke hos andre. nærstaaende Arter,
har jeg undersågt Museets andre Arter med Hensyn til dette
Forhold. Der er i denne Henseende fuldstændig Overensstem-
melse mellem L, lævigata og L. multifora, medens L. ørnithopus
og L. Ehrenbergii i denne Henseende forholde sig som L. nico-
barica. Dette Forhold afgiver derfor et ypperligt Artsmærke ogsaa
mellem L. multifora og L. Ehrenbergii, som ellers have saa stor
Lighed med hinanden. — L. bifascialis, som Gray med riglig
Takt stillede i en Gruppe for sig (Phataria), frembyder derimod et

tredie Forhold, der dog kommer det hos LÅ. nicobarica, ornithopus

0.8. v. nærmest. I den indre Papilrække ere Papillerne som
sædvanligt afvexlende stårre og mindre, men de mindre saa
Smaa, at deres Endeflader næsten ikke komme tilsyne; de slårre
rykke derfor tæt sammen, og det samme bliver derfor ogsaa Til-
fældet med den ydre Rækkes, som i Stårrelse og Stilling svare
til de stårre i den indre. — Man vil derfor nu kunne udkaste
fålgende Opstilling af de ovennævnte Linckia-Årter:

A. Porefelterne danne talrige, mere eller mindre regelmæsige
Rækker eller Bælter langs hen ad Armene; Fodpapillerne i anden
Række ere adskilte indbyrdes ved Korn og ståde ikke umiddel-

bart sammen.

a) Fodpapillerne i anden 8) Fodpapillerne i anden
Række ere adskilte fra dem i Række ere ikke adskilte fra
første ved Korn, hvilke lige- — dem i første ved Korn, og

ledes kile sig ind mellem de disse kile sig derfor heller ikke
enkelte Fodpapiller i den indre ind mellem de enkelte Papiller
Række, i første Række.

£) Arterne have normalt kun een Madreporplade og fem

åÅrme. ”
L. lævigata. ……£. nicobarica.
18%

»

272

2%) Arterne have normalt to Madreporplader; Armenes Antal
er mere ubestemt, ofte sex, stundom fire eller syv.

(a) (2)
L. multifora. L. ornithopus.

L. Ehrenbergii.

B. Porefelterne danne kun eet (ved Grunden: undertiden
dobbelt) Bælte langs hen ad hver Side af hver Arm; Fodpa-
pillerne i. anden Række ståde umiddelbart sammen og ere heller
ikke adskilte ved Korn fra dem i første Række (Phataria Gr.).

L. unifascialis.

Anm. At meddele en fuldstændig Fortegnelse over de ved
Galatea-Expeditionen fra Nikobar-Oerne hjemfårte Straaldyr,
vilde endnu ikke være hensigtsmæsigt, om end af forskjellige
Grunde baade tidssvarende og ånskeligt, da der baade blandt
Holothurider og Koraller er ikke faa nye Arter, hvis Indførelse
i den zoologiske Artsfortegnelse vilde kræve udfårligere Beskri-
velser og mange Afbildninger; jeg vil imidlertid benytte denne
Lejlighed til at opregne de ved hin Expedition hjemfårte Ophiu-
rider, Asterider og Echinider fra Nikobar-Oerne. At der
blandt Asteriderne er ikke mindre end fire formentlig nye Arter,
kan vel fortjene at fremhæves som et Vink om, hvor ufuldstændig
vor Kundskab om det indiske Havs Echinoderm-Fauna — selv
den littorale — endnu er. I

Asterider (jfr. Videnskab. Meddel. 4864):

Linckia lævigata L. Asterina cepheus Val.? (samt
— nicobarica Ltk. muligvis endnu en tredie
(Scytaster Desjardinsii Mich,). Art). ;
— Galateæ Lik. Culcita Novæ Guincæ M. Tr.
Oreaster Reinhardti Ltk. Astropecten euryacanthus Lik.
Asterina Burtoni Gr. ? +). Archaster typicus M. Tr.

%) Forudsat at min Bestemmelse er rigtig — hvilket er uvist, da Arten
kun er ufuldstændigt kjendt — seer jeg aldeles ingen Grund til at
forene den med 4. gibbosa, den europæiske Art. ;

AY

273

Ophiurider (jfr. Additamenta ad hist. Opbiurid. Tl & HD:

Ophiolepis annulosa Bliv. Ophiocoma erinaceus M,. Tr.
FOphioplocus imbricatus M. Tr. & — dentata (M. Tr.) Ltk.
Ophiactis sezradia Grube (Rein- Ophiocnemis marmorata Lmk.
hardti Ltk.). Ophiothriz nereidina Lmk.

Ophiomastix annulosa M. Tr. Fe san longipeda Lmk.

Ophiocoma scolopendrina Lmk. É

De med ” betegnede Ophiurider ere samlede af Prof. Behn

og findes i Kieler-Museet; for de andre Afdelingers Vedkom-

mende har jeg ikke havt Lejlighed til at benytte Prof. Behns
Indsamlinger.
Crinoideer:

Antedon fimbriatus (Mill.) samt tre eller fire nye Årter af .

samme Slægt, af hvilke jeg haaber snart at kunne meddele

Beskrivelser.
Echinider:
Diadema Savignyi Mich. (Salmacis sulcatus Ag.).
Echinothrix calamaris Pall. (Tripneustes sardicus Lmk.).

Echinometra lucunter Lmk. (Ag.) var.

Blandt de paa ovenstaaende Fortegnelse opfårte Arter er
der tre, som ikke ere hjembragte af Galatea-Expeditionen, nemlig
Scytaster Desjardinsii (med Hensyn til hvilken henvises til. Viden-
skab. Medd. 1864, S. 167), Salmacis sulcatus, som ligeledes var
etiketteret ,,NiquebarY i det kongelige naturhistoriske Museums
ældre Samlinger, og Tripneustes sardicus (pentagonus Åg.), som
afd. Komandéår Suenson havde faaet fra Nikobar og meddelt
Museet. (Disse tre Arter ere paa ovenstaaende Liste satte i
Parenthes for at antyde, at de ikke hidråre fra Galatea-Expedi-

tionens Indsamlinger).

274

Ophidiaster asperulus Ltk.
(ab V, Fig. 4)

Diagnosis. Brachia aspera, serrulata fere; tessellæ dorsuales
granulis variæ magnitudinis, partim spinulas simulantibus, obsitæ;
areæ poriferæ octoseriatæ, sejunctæ, nudæ, poris 6—8. Papillæ
ambulacrales internæ minores, cylindricæ, obtusæ, externæ majores,
spiniformes, acutæ, parte interiori adorali eæcepta sparse dispo-
sitæ1. Cetera ut in aliis speciebus typicis generis Ophidiaster
restricti. Hab. åd oras insularum Viti,

Denne nye Art fra Fidji-(Viti-) Øerne skylder Museet ,,Mu-
seum GodeffroyY i Hamborg. Den foreligger i to Exemplarer.
Det er en ægte Ophidiaster, ikke en Linckia.

Beskrivelse af et Exemplar. Armenes Længde er
omtrent det firdobbelte af Skivens Tvermaal, som er knap en
Trediedel stlårre end Armenes Brede. De ere trinde, noget
nedtrykte; langs hen ad Siderne og Ryggen af hver af dem låbe
syv ophøjede Linier og sex med dem skiftende fordybede, saa-
ledes at den yderste (nederste), paa hver Side, af hine ophåjede
Linier tillige danner Kanten mod Buglladen. … Disse ophåjede
Linier dannes af hvælvede, irekantet afrundede Hudplader med
fremspringende Grupper af Korn af forskjellig Stårrelse; der er
i hver Gruppe sjelden mere end 40—-13 (nærmest ved Skiven
færre) Korn; de stårste af disse (som altid ere de, der vende
mod Armspidsen) have næsten lige saa meget Karakteren af lave .
butte Pigge som af Korn; de udfylde ikke fuldstændigt hele Hud-
pladens Overflade, som for Resten er fint nupret, men någen
ligesom de porebærende Linier eller Render mellem dem; af
disse Korn- eller Piggrupper, som give Armene deres i Diag-
nosen og ved Artsnavnet fremhævede rue, næsten savtakkede
Karakter,. tælles der henved 40 i hver Række fra Armenes Ud-
spring til deres Spidse; dog ere de sidste nærmest denne mindre
tydelige. I de fordybede Linier ligge Porefelterne i tilsvarende
Antal; hvert Porefelt har gjerne 6—8 Porer, hvilket Tal dog

275

mod Armspidserne reduceres til 4, 3, 2 eller endog 4; en lig-
nende, om end svagere Reduktion iagttages ogsaa paa den inderste
Del af Armene saavelsom paa Rygsiden af Skiven, hvor korn-
klædte Rygplader skifte, uden nogen nærmere angivelig Orden, med
Porefelterne. I Midten sees Tarmaabningen omgiven af nogle
stårre Korn, og midtvejs mellem den og en af Armvinklerne
Madreporpladen, paa sin indre Side omgiven af en Halvkreds
af stårre Korn, — Paa Armenes Underside, mellem Fodgangene
og den grovkornede Pladerække, som adskiller den fra Side-
fladen, findes først, nærmest denne, en Række Poregrupper
med c. åd Porer i hver Gruppe, skiftende med Plader, der vel
ere betydelig mindre end i de syv Hovedrækker paa Armenes
Rygside, men dog i Antal endnu nogenlunde svare til disse og
hver bære 2—3 Korn; i Armenes ydre Halvdel eller Trediedel
mangle de, derimod fortsætte Poregrupperne sig lige til Arm-
spidsen. Derefter fålger en sluttet Række — uden mellemkom-
mende Porer — af endnu mindre Plader, dobbelt saa talrige som
i den foregaaende Række, hver med 1—6 Korn, og endelig de
stårre ydre Fodpigge eller Ambulakralpapiller, der i Armens
inderste Stykke (Trediedel, Fjerdedel eller endnu mindre) sidde
saa tæt som muligt og ere forbundne ved Hud indtil over
Midten af deres Længde, men i dens dvrige Del — hvor de
tillige baade ere stlårre og spidsere end i Armens indre Stykke
— ere adskilte ved smaae Mellemrum. De meget mindre, i
den frie Ende afrundede, cylindriske indre Fodpapiller sidde —
dette er i det mindste tydeligt paa mange Steder — egenlig i
en dobbelt Række. Farven synes at have været smuk håjråd. -
— Årmlængde 63—72 Mm., Skivetvermaal 47 Mm., Armenes
Brede 42 Mm.

De to fålgende Arter have foreligget mig i talrige Exem-
plarer, som paa Grund af deres ringere Stårrelse kunde ansees
for endnu at være temmelig unge; men da de frembyde Ejen-
dommeligheder, ved Hjælp af hvilke de sikkert ogsaa ville kunne

276

gjenkjendes i en mere udviklet Skikkelse, har jeg ikke havt Be-
tænkelighed ved at optage Beskrivelser af dem i dette Arbejde.
De ere begge fra Tonga i det stille Hav og tilbåre begge
Slægten Ophidiaster i indskrænket Betydning.

Ophidiaster granifer Ltk.

Diagnosis. Minor; brachia granulis majoribus prominulis,
tessellas dorsales et ventrales obtegentibus, scabriuscula quinque;
areæ poriferæ octoseriatæ, granulatæ, poris paucis (3—6);
papillæ ambulacrales internæ planæ, obtusæ, minore cum majore
regulariter alternante, externæ similes vulgo biseriatæ, dense collo-
catæ, haud spiniformes, inter granula majora brachiorum ventralia
parum conspicua. Hab. ad oras insulæ Tongæ.

Denne Art nærmer sig en Del til O. asperulus ved den
stærke Udvikling af de Korngrupper, som beklæde Armrygpladerne,
men afviger fra den og fra alle andre mig bekjendte ægte Ophi-
diastre ved de Karakterer, som de ydre Fodpapiller frembyde.
Disse danne nemlig meget tætte, dobbelte (dog ikke altid lige
tydelige) Rækker, men tabe sig næsten mellem de Korn, som
beklæde Armenes Underside, og ere i det hele ikke meget for-
skjellige fra de grovere, mere toppede af disse; de indre Fod-
papiller ere flade, afvexlende stårre og mindre, men komme lige-
ledes de ydre Fodpapiller meget nær i Form og Størrelse. For
Resten er det en ægte Ophidiaster med fem Arme, een forholds-
vis stor Madreporplade, 8 Rækker af Poregrupper med faa (3—6)
Porer og en i det hele grov Kornbeklædning, uden at der dog
er en skarp Grændse mellem de grovere, mere toppede Korn
paa selve Hudskelettets Plader og de noget finere i Mellemrum-
mene mellem disse og paa Porefelterne. Størrelse: håjst 60
Mm. mellem to Armspidser; Længden af en Arm håjst 30 Mm.
Farven brun, stundom graa med mårkere Pletter. :

277
Ophidiaster cribrarius Ltk.

Diagnosis. Minor, tessellis madreporaceis vulgo dua-
bus, brachiis interdum sex, sæpe inæqualibus, granulis planis obtectis,
glabris; areæ poriferæ octoseriatæ granulatæ, poris 3—14; pa-
pillæ ambulacrales internæ obtusæ, majore cum minore alternante,
eæternæ inter granula minuta circumdantia valde conspicua, magna,
spiniformia, obtusa, sparse dispositæ1. Hab. cum præcedente.

De foreliggende Exemplarer have næsten alle”) to smaae
Madreporplader; sex af dem have sex Arme — noget jeg heller
ikke mindes at have seet hos nogen ægle Ophidiaster —, de
andre som sædvanligt fem. Armenes håjst forskjellige Længde
og den forholdsvis hyppigt forekommende ,Kometformf (5: en
enkelt Arm, hvorfra der er udvoxet fire eller fem mere eller
mindre udviklede) vidner om en Regenerationsevne, Mage til
den. Linckia ornithopus besidder. Som ægte Ophidiaster har den
8 regelmæsige Rækker af Poregrupper; men Porernes Antal er
stårre end hos O. granifer, fra 3—14, oftest 6—410. I de fleste
Porefelter er der en eller flere Dobbelporer (oa: to Porer med
fælles Indfatning, omtrent som et Ottetal). Hudskelettet har en
meget eensartet Beklædning af flade Korn og gjår derfor et fuld-
kommen glat Indtryk i Sammenligning med den foregaaendes
næsten skruppede Udseende; dog ere ogsaa her Kornene paa
selve Hudpladerne større end paa Porefelterne og overhovedet i
Mellemrummene mellem Pladerne. De indre Fodpapiller, som
ere butte og afvexlende slårre og mindre, adskilles ved et tem-
melig bredt fintkornet Bætte fra den ydre Række, bestaaende af
meget store, butte Pigge eller Papiller, der træde meget skarpt
og tydeligt frem i den dem omgivende finere Kornbeklædning og
ikke 'ere: stillede videre tæt; i Armenes indre Del er der gjerne

%) Af 24 Exemplarer uni kun to, et med 3 og et med 1 (stårre)
Madreporplade. Hos »kometdannede: Exemplarer ligge de to
Madreporplader altid i LDR til den lange Arm. Hos de mere
uregelmæsige gjør sig derimod ingen Regel ginklende i denne Hen-
seende.

278

en for hver anden, i deres ydre Del, hvor de ere anbragte med
endnu stårre Mellemrum, kun en for hver fjerde af de indre
Fodpapiller. Storrelse: håjst 67 Mm. mellem to Armspidser;
Længden af en Arm håjst 32 Mm. ig

Der kjendes vistnok fra andre Egne af det indo-pacifiske Ocean
flere ægte Ophidiaster-Arter, der rimeligvis komme de her be-
skrevne nær; men de ere — om end i forskjellig Grad — ikke
saa fuldstændigt kjendte, at det har været mig muligt efter hvad
der foreligger at danne mig mere end et låst Skjån om deres
Forhold til de her beskrevne Former; jeg har derfor her maattet
lade dem ude af Betragtning. SSaadanne Arter ere f. Ex. Ophi-
diaster Leachii Gray (cylindricus M. Tr.?) fra Isle de France,
O. Hemprichii M. Tr. (Råde Hav), Dactylosaster cylindricus Gray
sammestedsfra og Tamaria fusca Gr. fra Migupu; de to sidst-
nævnte Former synes ikke at kunne staae O. asperulus og gra-
nifer meget fjernt. Maaskee ere ogsaa Ferdina flavescens (Isle
de France) og Nepenthia maculata (Migupu) herhen hårende
Former. Af ægte Ophidiaster-Arter kjendes foruden de her be-
skrevne tre Former fra det stille Hav neppe med tilstrækkelig
Fuldstændighed mere end fire, nemlig een Art i Middelhavet og
ved de kanariske Oer (O, ophidianus Lmk. = Ast. coriacea Grube,
Q. aurantius og attenuatus Gray); een i Vestindien (0. flaccidus
Ltk., formodenlig =— O. Guildingii Gray); een fra Amerikas Vest-
kyst (0. porosissimus Ltk., sandsynligvis =— O. pyramidatus Gray)
og endelig een fra Ostindien, O. pusillus M. Tr. (Philipinerne) ”),
som efter Beskrivelsen maa være forskjellig fra O. granifer ved

»Ryggens ensformige Granulation%, men idvrigt synes at staae

denne Art temmelig nær. Ogsaa Linckia pustulosa v. Mart.
(Flores, Ambojna) er-uden Tvivl en ægte Ophidiaster””), og det
samme synes at gjælde om O. purpureus Perrier (Seychelles)

+) Archiv f. Naturgesch., X Bd. (1864), S. 180:

2%) Maaskee endog identisk med O. cribrarius M.? v. Martens omtaler
ikke de to Madreporplader. »Dobbelporerne« findes ogsaa hos O. poro=
sissimus. uk

279

(1. c. p. 61). Der er saaledes meget endnu at undersåge,
sammenligne, beskrive og oplyse, fårend der kan siges at være
vundet en nogenlunde fast Grundvold for Artsopfattelsen i denne

Slægt,

Scytaster subtilis Ltk.
(Tab. V, Fig. 5.)

Diagnosis. S. minutus (juvenilis?); brachia quinque gracilia ;
tessellæ planæ punctatæ, fere nudæ, haud granulatæ, spinis brevis-
simis sparsis nonnullis, in brachiis series 6 formantes, scil. margi-
nales dorsales et ventrales utringque duas, dorsales veras minores
duas; accedunt tessellæ sex dorsum disci obtegentes nec non.guinque
intraangulares ventrales. Papillæ ambulacrales graciles breves
pluriseriatæ, c. 6 acervum formantes, serie interna binæ. Pori
dorsales pauci, sparsi, sat conspicui. Hab. mare Chinense,

Denne lille Såstjerne er fra ,,Kina-Soen%, efter hvad der er
bleven opgivet. Dens Henfårelse til Slægten Scytaster er, trods
" dens noget fremmede Udseende, vel neppe tvivlsom; men det er
rimeligvis i en saa ungdommelig Skikkelse at den foreligger, at
naar den maatte blive truffen i sin udvoxne Tilstand, vil den
sandsynligvis have ændret sit Udseende en Del; jeg troer imid-
lertid,' at den bår drages frem for Lyset saaledes som den nu
foreligger, og haaber, at Arten ogsaa i sin mere udviklede Form
vil kunne erkjendes af nedenstaaende Beskrivelse.

De fem Arme ere forholdsvis smækkre. Hudskelettet er
meget udviklet; det bestaaer af Plader af noget forskjellig
Stårrelse og Form, der ståde saa umiddelbart op til hinanden,
at der netop bliver den fornødne Plads til enkelte store Rygfods-
Porer hist og her. Paa Armenes Rygside danne disse Plader
fire Rækker, to mindre i Midten og en stårre paa hver Side; af
de sidstnævnte — Randpladerne — tæller man c. 15—17 fra
Årmvinklen til Armspidserne.- Sex stårre Plader beklæde i For-
ening med de tilstådende stårre og mindre Armplader den egen-
lige Kropskive paa Rygsiden, den ene i Midten, de fem andre i

280

Kreds. om denne; en af disse, der er udstyret med en lille
Papilgruppe, er maaske at tyde som Madreporplade. Overfladen
af -alle Hudplader er fint skulpteret: af. Forhåjninger og punkt-
formige Fordybninger, men ikke egenlig kornet. Mellem selve
Randpladerne sees ingen Rygfodsporer;” derimod iagttages en
hist og her i Hjårnerne mellem dem og de mindre Rygplader,
endnu færre mellem disse indbyrdes, altid kun en enkelt paa
hvert Sted. Ofte bære Pladerne hver sin lille yderst fine og
lave Pig, sjelden to saadanne. — Armenes Bugside beklædes af
en Række Randplader paa hver Side af samme Beskaffenhed som
de ovenfor omtalte, der tilhåre Rygsiden, men ikke ganske svarende
til.disse i Tal eller Stilling; de ståde umiddelbart op til hinanden,
og” Fodporer iagttages "her aldeles ikke; undertiden bære de,
især i Nærheden af Armspidserne, en lille Pig af samme Be-
skaffenhed som Rygpladernes. Endelig ligger der i hver Arm-
vinkel en trekantet Plade mellem Adambulakralpladerne og Rand-
pladerne. Ambulakralpapillerne danne adskilte Grupper, hvis
Antal omtrent er det dobbelte af Bugrandpladernes; de enkelte
Papiller have Form af korte, fine Bårster, i hver Gruppe er der
omtrent sex, i den inderste Række, nærmest Fådderne, altid to.
— Årmradius 14 Mm., Skivetvermaal 5 Mm.

Af Grubes Scytaster cancellatus") har Museet erholdt et
Exemplar fra Fidji-Oerne fra Museum Godeffroy”. Jeg: an-
fører dette, da Artens Hjem ikke var Grube.… bekjendt; med
S. tuberculatus M. Tr., med hvilken v, Martens synes tilbåjelig
til at' sammenstille den (1. c. S. 62), har den ingen Lighed.

Anm. Seytaster Desjardinsii (Mich.). Exemplarer fra Sa-
moa og Viti, som Museet senere har havt Lejlighed til at
erhverve sig og som ere noget stårre end det tidligere beskrevne,
have foranlediget mig til at opkaste det Spårgsmaal, om denne
Form maaske kun er en yngre S. tuberculatus (M. Tr.). Da jeg

=) Beschreibung neuer oder weniger bekannten Seesterne u. Seeigel ge:
189, tab. I, fig. 3

284

ikke kan afgjåre Spårgsmaalet fuldstændigt, hvortil der vilde be-
håves en fuldstændigere Række af Exemplarer, navnlig nogle af
over 4 Tommer og under 7 Tommer i Tvermaal, maa jeg ind-
skrænke mig til at henlede Andres Opmærksomhed derpaa; imid-
lertid vil jeg dog ikke undlade at gjåre opmærksom paa, at der
mellem de foreliggende Exemplarer af begge Former er to karak-
teristiske Forskjelligheder, som synes at maatte kunne afgive
gode Arismærker: 0. Desjardinsii har spidse Kuuder med någen
Top; hos S. tuberculatus ere de mere afrundede og heelt be-
klædte med Korn; hos S$, Desjardinsii danne Fodpapillerne kun
lo Rækker: 4 (sjeldnere 3 eller 5) i hver Gruppe i den indre,
3 Q) i den ydre; hos S. tuberculatus findes der derimod foruden
og udenfor hine to Rækker af egenlige Fodpapiller flere Rækker
af Papiller eller kantede Korn, som danne Overgangen til Bug-
sidéns almindelige Kornbeklædning; hos O. Desjardinsii er der

. allerhåjst Spor til en enkelt Række saadanne Overgangsdannelser,
" 0g dette har jeg endda kun fundet hos et af de undersågte

Exemplarer, Jeg maa derfor fremdeles ansee O. Desjardinsii for
en god og vel grundet Art, men vil dog ansee det for ånskeligt,
åt dens Forskjellighed fra yngre Tilstande af 5. tuberculatus

kunde blive sat udenfor al Tvivl.

Echinaster.
E. gracilis M. Tr.,?

Jeg har troet at gjenkjende den ovennævnte Art i en Så-
Stjerne fra Ny- Zeland, som Museet modtog fra Hr. Salmin i
Fålge med Asterias muricata (Verr.), hvorfor jeg ikke seer Grund
til at betvivle, at dens Hjem jo er opgivet rigtigt. Det er ube-
kjendt, hvorfra Artens Originalexemplaréer stamme. Det er imid-
lertid ikke umuligt, at min Bestemmelse, der kun gives med
Tvivl, er urigtig, og at Arten i Virkeligheden er ny eller mulig-

282

vis identisk med Grubes E. rigidus7), hvis Hjem heller ikke
er bekjendt. Jeg vil derfor her meddele en kort Beskrivelse af
den; en Sammenligning med de citerede Originalbeskrivelser vil
lede til Erkjendelsen af visse smaa Forskjelligheder, om hvis
Betydning det ikke er muligt for Øjeblikket at have nogen af
gjårende Mening.

Fem smækkre Arme, hvis Længde ere mere end det tre-
dobbelte af deres Brede ved Grunden og mere end det dobbelte
af Skivens Tvermaal; Hudskelettet stærkt og fast; det danner
midt ud ad Armenes Rygside to Rækker store, fire-, fem- eller
sexkantede Masker; paa hver Side af Armene, mellem Rygma-
skerne og den Pigrække, der begrændser deres Bugflade paa
hver Side, tre (inderst fire) Rækker; Rummene inden i de store
Masker ere stærkt fordybede i Forhold til det omgivende frem-
springende Hudskelet og udfyldte af en blåd Hud med talrige Porer;
i Siderækkerne ere disse blådhudede Rum mindre og indeholde
færre Porer. Paa Ryggen ere Piggene meget smaa, aldeles rudi-
mentære og meget tyndt spredte; lidt mere udviklede ere de
mod Spidsen af Armene og paa Skiven, hvor de i Forbindelse
"med Madreporpladen danne en lille Kreds om Midtpunktet; lige-
ledes ere Piggene mere udviklede paa Armenes Sider, hvor de
danne to (inderst tre) regelmæsige Rækker. En temmelig tæt
Række af lignende spidse, kegledannede Pigge afgrændser påaå
hver Side Armenes Bugflade fra Sidefladerne. Fra de endnu
mere tæt pakkede, men meget lignende Ambulakralpigge adskilles
de ved et temmelig bredt, någent og porefrit Bælte, i hvilket
der kun allerinderst sees enkelte Smaapigge. R — 52 Mm.,
'. 44 Mm. :

Foruden de Smaaforskjelligheder, der ville fremgaae af en
Sammenligning mellem ovenstaaende Beskrivelse og den endnu
kortere i ,System der Asteriden%, vil jeg endnu udbæve, at Åån-
tallet af Pigge i en Række fra Midtpunktet til Armspidserne (12)

VE 8413, Tab. I, Fig: 4.

283

vilde være angivet meget for lavt, Antallet af Porer i hvert Pore-
felt (henved 12) derimod for håjt i Forhold til det foreliggende
Exemplar. — For Øjeblikket er jeg heller ikke utilbåjelig til at
" forene E. rigidus Gr. med den foreliggende Form; dog taler
maaske den Omstændighed, at Eschscholtz, fra hvis Rejse
Original-Exemplaret af E, rigidus hidrårer, ikke besøgte Ny-Ze-
land, imod denne Formodning.

En Bemærkning med Hensyn til en af mig tidligere”) under
Navn af E. spinosus beskreven vestindisk Såstjerne maa her finde
Plads. Efter hvad der senere, dels gjennem Literaturen, dels
gjennem Exemplarer fra Museerne i Cambridge og Newhaven, er
bleven mig bekjendt om de åstamerikanske Echinastre, er den
omtalte lille Form, som af Komandår M. Suenson var bjem-
bragt til Museet fra »Vestindien%, ikke den Art, som almin-
deligvis benævnes E. spinosus M. Tr. eller Othilia spinosa Gray,
0g om hvis Udbredning man endnu ikke synes at vide andet
end at den forekommer ved Florida. Min Hovedgrund til at
Opfåre den Suensonske Såstjerne som ,E. spinosus”" — skjøndt
Jeg var mig fuldkommen bevidst, at der paa Grund af det Mårke,
Som endnu hvilede over denne Art, kunde gjåres mange RR.
8jældende derimod — var, foruden Ulyst til at opstille en ny
Årt paa el eneste, sandsynligvis ikke udvoxet Exemplar, den
Omstændighed, at Lincks Figur citeres til E. spinosus baade
af Gray og af Miller & Troschel, og med denne Figur,
hvor ufuldkommen den end monne være, fandt jeg, at den
mig foreliggende Form havde en ikke ringe Lighed, lige-
Som jeg fremdeles maa udtale mig derhen, at Lincks Figur
Snarere forestiller denne end en af de andre beslægtede og i
geographisk Henseende nærstaaende Arter. Den af mig beskrevne

renee ERENN

%) Videnskab. Medd. 1859, S. 66.

284
Form er senere af Verrillt) -— og vistnok med Ret — op-
stillet som ny under Navn af E. erassispinus V. efter Exemplarer
fra Bahia. Efter den samme Forfatter”) er Says ,,Asterias
spinosa” ikke en Echinaster, men en virkelig ÅAsterias (Åsteracan-
thium), eller rettere opstillet paa to Asterias-Arter (4. arenicola og
A. vulgaris Stinps.); hans A. sentus derimod identisk med Echi-
naster spinosus M. Tr. Der vilde altsaa nu være kjendt ikke

mindre end fem Echinaster- Arter fra Amerikas Østkyst, nemlig:

4. Echinaster brasiliensis M. Tr.

? Seba Thesaurus t. VII, f. 4;

? Othilia multispina Gray, Annals and magaz. nat. hist., vol.
VI (1840), p. 282; Synopsis (1866), p. 12.

Echinaster - brasiliensis Mill. Trosch. Syst. d. Aster. (1842),
Sy RL Is f..4,

"Echinaster brasiliensis Luitken, Vid. Medd, f. Nat. For. 1859,
85.6,

Othilia braziliensis Ag. musk Mus. compar, Zoo). Nr. 9,
p- 308.

Fra Virginien (Seba) og Florida til Rio Janeiro.

En fornyet Undersågelse af Grays Original-Exemplarer vil
maaske medføre, at Grays Artsnavn maa optages igjen som del
ældre; indtil en saadan Undersøgelse har fundet Sted, turde det
dog vel være rigtigst at blive staaende ved den noget yngre Be-
nævnelse i System der AsteridenY, saa meget mere som Gray
ikke i sit ældre Arbejde, hvori Arten er opstillet, anfårer nogen
Lokalitet for sin O. multispina.

2. Echinaster sentus (Say).
Asterias sentus Say, Journal of the academy of natural science
of Philadelphia, V, 4 (1825) p. 143 (teste Verrill).
Othilia spinosa Gray Il. c. p.281; Synopsis p. 12.

f£) Transact. Conn. Acad.- Vol. I, p. 368
4%) Proceed. Boston Soc. Nat. Hist. 1866, p- 348.

285

Echinaster spinosus Mill. Trosch. 1. c. S. 22.

Othilia spinosa Åg. I. c.

(? ,,Virginien”) Gray (efter Seba?); Florida (Exemplarer i

Universitets-Museet) fra Verrill og Agassiz.

Hvorvidt Lamarcks ÅAst. echinophora er denne eller en af
de andre her nævnte Echinaster-Former, derom er det neppe
muligt at danne sig en bestemt Mening efter det lidet, Lamarck
meddeler derom; men maaske vil det endnu kunne oplyses, hvis
hans Original-Exemplarer endnu ere tilstede i Pariser- Museet,
3. E. spinulosus Verr.

E. spinulosus Verr. Proceed. Boston Soc. nat. hist, XII

(1869) p. 386.
Florida (Exemplårer i Universitets-Museet fra Verril!).

4. E. crassispinus Verr.

? Linck de stellis marinis (1733) tab. IV, f. 7.

E. spinosus Litlken, Vid. Medd. 1859, S. 66.

E. (Othilia) crassispina Verr. Trans. Conn. Acad. I (1868)

p- 3683, t IV, Ek i. .

Fra Vestindien" til Bahia.

Hvortil endnu vilde komme den med de ovenanfårte Arter
just ikke meget nær beslægtede
5. E. serpentarius Val.

E. serpentarius Mill. Trosch. Syst. d. Aster. S. 24.

»Vera Cruz&.
Samt fra den modsatte Kyst af Amerika (fra La Paz):

6. E. tenuispinus Verr, Notes on the Radiata etc. p. 577.

(Allied to Æ. spinulosus?).
Selv om det indråmmes som sandsynligt, at Lincks ,Penta-
dactylosaster spinosus regularis" virkelig er Verrills Echinaster

Crassispinus, kan der dog hverken deri eller i den Omstændig-
19

286.

hed, at Nardo”): og efter ham L. Agassiz””) opfåre en Stel-
lonia spinosa, såges noget Motiv til at hævde Artsnavnet ,,spinosus?
for den; thi til Lincks ovenanfårte Benævnelse kan der af
Grunde, som ofte ere udviklede, ikke tages Hensyn, og hos de
to andre Forfattere finder man kun Navnet,. hverken Diagnose
eller Beskrivelse, ja ikke engang en Henvisning til Linck 8),
Ved at lade Artsnavnet spinosus falde helt bort og optage Says
Benævnelse for den Art, der for Tiden benævnes spinosus, vilde
formentlig al Tvetydighed falde bort og Prioritetens Rettigheder
hævdes. ;

Vanskeligere er det at lade disse komme til deres Gyl-
dighed for Slægtsbenævnelsens Vedkommende. — Spårgs-
maalet er: Skal Slægten benævnes Echinaster M. Tr. eller Othilia
Gray, som enkelte Forfattere (f. Ex. Al. Agassiz) foretrække?
Disse Benævnelser ere tildels synonyme, dog er Grays Slægt |
noget mindre omfattende, idet Asterias seposita fra Middelhavet
er udelukket af den og opfårt som egen Slægt under Navnet
Rhopia. . (Maaske falde ogsaa andre af Grays Slægter inden-
for Begrebet Echinaster M. Tr.). Begge Navne, Othilia Gr.
og Echinaster M. Tr., ere opstillede i 4840; Aldersret har
altsaa det ene ikke fremfor det andet; dertil kommer endnu, at
Rhopia vel lige saa godt kunde gjåre Krav paa at anvendes som
Othilia, da man dog neppe vil fålge Gray i at stille Ast. seposita

£) De Asteriis (Okens Isis 1834, S. 715).
%%) Prodrome d'une monographie des Radiaires ou Echinodermes (1834)
28:

Pp-
uekebeg | mt: ikke paa Retzius vil man kunne beraabe sig for at råt eg
mt Art Navnet »spinosuse. Hvad han meddeler om Asterias
nosa er kun fålgende (Dissertatio sistens species cognitas Asteriarum,
1805, p. 18):

18. A.spinosa radiata radiis quinque linearibus subangulatis spinosis.
A. spinosa Penn. Brit. Zool. IV, p. 62 [d: Ast. glacialis, test
Forbes]. Pentadactylosaster spinosus regularis Linck p. 35, t- å,
f. 7. Habitat in mari Europæo.

Arten er her aabenbart opfattet kollektivt og uden at der har fore-
ligget Retzius nogen Form, som han selv betragtede som Sin
Å. spinosa.

287

i en anden Slægt end A. brasiliensis og de andre ovenfor op-
regnede Former. Men der er den særlige Grund til at forkaste
Echinaster, at Gray, som det synes, allerede noget tidligere %)
— efter den i hans ældre ,,Synopsis? givne Henvisning til et
mig ubekjendt Værk ,Synopsis of the British Museum — har
givet dette Navn en aldeles speciel Anvendelse som Slægtsnavn
for Åsterias echinites Sol. Ell. og Ast. solaris, de Former, som
Muller og Troschel senere (1844) foresloge at benævne
Echinites, Det er nu vel saa, al en stor Del af Grays Slægter
maae skydes til Side, i det mindste indtil de blive bedre oplyste
og begrundede, dels fordi de ikke ere Slægter, men kun Bråk-
dele (ofte meget vilkaarlige) af saadanne, dels fordi deres Karak-
leristik er saa mangelfuld, at man aldeles ikke kan gjåre noget
ud af dem; men, skjåndt ogsaa jeg i mange Tilfælde maa ansee
det for spildt Møje at spekulere over, hvad Gray kan have havt
for sig, kan det dog forudsees, at den Tid vil komme, da man
reviderer hele Asteridernes Nomenklatur, tildels paa Basis af en
Revision af det Grayske Materiale, og da vil man maaske van-
skelig kunne nægte hine ,Såsoles% Ret til Navnet Echinaster.
Paa den anden Side er det heldigst, naar man kan forbeholde
de mere omfattende Monografier den Slags Ændringer i Nomen-
klaturen, og saa vidt muligt undgaae dem i Arbejder af mere
fragmentarisk eller faunistik Natur; og jeg er derfor ganske enig
med v. Martens i, at man saa vidt muligt bår holde sig til
Slægt:benævnelserne i ,System der Asteriden%, hvor der ikke er
ganske særlige Grunde til at afvige derfra; men det skal ind-
råmmes, at selv Gjennemfårelsen af dette Princip ofte maa blive
meget vilkaarlig, da man dog ikke allévegne blindt kan fålge
dette Værk =+),

+) Agassiz giver (Nomenel. Zoolog.) 1840 som Aarstallet, henvisende
til »Syn. Brit. Museum«; hos Engelmann nævnes en »Synopsis of
the contents of the British Museum. London 1838«.
4) Ingen anerkjender villigere end Forf,, hvor lidet fornøjeligt det er at
»anvende Tid og Møje paa Dråftelser af slige nomenklatoriske Sporgs-
19%

ren

288

Echinaster cribella Lik. n. sp.?

Diagnosis. Spinæ dorsales disci brachiorumque breves fere
clavæformes, dense collocatæ, acervos lineares, simplices vel in
parte eæterna brachiorum bifarias, confluentes, formantes; spinæ
ventrales brachiorum paullo graciliores, confertæ; areæ dorsales
poriferæ multiporæ, distinctæ, haud confluentes, series longitudi-
nales plures formantes. Hab. ad oras Chilenses.

Et eneste tårret Exemplar er i sin Tid bjembragt til del
kongelige Museum af afd. Prof. Kråyer; det er angivet at være
fra Valparaiso, men denne Angivelse er for saa vidt ikke au-
thentisk, som den ikke kan paavises at hidrøre fra Kråyer selv;
imidlertid er der vel heller ikke nogen Grund til at formode,
at den er urigtig, fordi Arten ikke der er bleven funden eller be-
skreven derfra af Andre, Jeg har benævnet den E. cribella, fordi
den ved sine Karakterer nærmer sig noget til Cribella-Slægten:
dog. er Afstanden mellem begge Slægter endnu for stor til at det
kunde forsvares atter at forene dem, saaledes som det er bleven
foreslaaet "). — Af de beskrevne Arter staaer den atter nærmest
ved og uden Tvivl meget nær ved E. serpentarius Val. ,fra Vera
Cruz, ja jeg vilde vel endog have anseet dem for identiske,
saafremt en af de opgivne Lokaliteter kunde være urigtig, hvad
jeg dog ikke tår antage om nogen af dem7”). Ogsaa om E. lacu-
nosus Grube minder den en Del; imidlertid er Overensstemelsen
ikke saa stor, at jeg har kunnet hénfåre den til denne Art, hvis
Lokalitet ikke kjendes:

maal, og det er meget modstræbende at jeg indlader mig paa dem;
men der er desværre mange Lejligheder, hvor det ikke er muligt at
fritage sig selv eller sin Læser for denne Byrde.
+) Sars, Oversigt af Norges Echinodermer, S. 86.
++) Jeg har senere havt Lejlighed til at see et rigtignok mindre vel be-
: varet Exemplar af E. serpentarius fra Vera-Cruz, og er derved bleven
mere vaklende i min Tro paa Z. cribella's Selvstændighed. Arten
opstilles derfor kun med Forbehold, for at det maaskee af Andre kan
… blive oplyst, om en slig Form virkelig lever ved Chile. j

289

De blådhudede Porefelter mellem Hudskelettets Masker 'ere
temmelig store, vel afgrændsede fra hinanden, og indeholde,
synes det, et temmelig stort Antal Rygfådder, dog kan jeg ikke
bestemtere angive dette Antal; de ere dernæst ordnede i temme=-
lig regelmæsige Rækker langs ud ad Armene. Rygpiggene sidde
ikke saa isolerede som hos andre Echinaster-Årter, tvertimod saa
tæt sammen, at de danne korte Rækker eller lineære Grupper;
hvis Fordeling retter sig efter Hudskelettets Netform; i Armenes
ydre Del bliver denne Gruppering endnu tættere, Rækkerne: til-
dels dobbelte. Rygsidens Pigge ere korte, rue, sammentrykte,
næsten kålledannede; paa Undersiden, hvor de sidde meget tæt,
d.v.s. i tre- eller firdobbelt Række langs med Fodgangene —
den håjere oppe i denne siddende inderste Fodpig ikke medregnet
— og ligeledes i fir- eller fleerdobbelt Række paa de nærmeste
Bugplader, ere de lidt længere og smækkrere, og Kålleformen
falder her næsten ganske bort. — Exemplaret maaler ikke fuldt

tre Tommer (74 Mm.) mellem to modsatte Armspidser.

Labidiaster") Ltk. (un. $.).

Diagnosis generis. Brachia numerosa, triginta vel pluria,
gracilia, acuminata, serpentiformia fere, ad basin fragilia, annu-
lata, pedicellariis numerosissimis cruciformibus obsita; corpus
Madreporiforme singulum; discus et pars intima brachiorum spinis
sparsis pedicellariisque rectis supra armati; pedes ambulacrales
duplici serie dispositi.

Museets to Exemplarer ere sendte af Hr. Salmin som værende
fra Altata, en Havn i Nærheden af Mazatlan paa Mexikos Vest-
kyst. I den samme Sending befandt sig dog foruden forskjellige
Arter, om hvis Oprindelse fra denne Lokalitet der ikke var Grund
til at rejse Tvivl (f. Ex. Asterias microbrachia Xantus, ÅAstropyga
venusta Verr. og Meoma nigra Ag-), da de ere vel bekjendte

+) Af LaBidswov, en lille Tang.

290

Former fra den i den senere Tid. flittigt undersågte: Vestkyst
af Mellem-Amerika, flere mig aldeles nye Former, om hvis Fore-
komst paa denne Kyststrækning der ikke fra anden Side var
bleven noget bekjendt, nemlig en ny Ophioglypha og en ny (?)
Cidaris, begge med udtrykkelig Angivelse af at være fra Altata.
Hvad der blandt andet vakte min Mistanke mod Rigtigheden
af denne Lokalitetsangivelse var den Omstændighed, at der i
den samme Sending var en Pteraster (P. Danæ Verr.), en Cteno-
discus (den ovenfor beskrevne C. australis Lovén), med Angivelse
af: at være fra Patagonien, og endelig en Ophiacantha uden al
Lokalitetsangivelse.. Paa nærmere Forespårgsel meddelte Hr.
Salmin mig, at han havde alle disse Sager fra en Skibskaptajn,
som havde rejst fra Hamborg til. Altata, opholdt sig der nogen
Tid og der fisket de fleste af de omhandlede Gjenstande, hvor-
efter han tiltraadte sin Tilbagerejse direkte til Hamborg; paa

denne havde han imidlertid paa Kysten af Patagonien Vind-
stille og fiskede der de åvrige Sager paa 40—50 Favnes Dybde.
Den Mulighed, at nogle af de Gjenstande, der vare angivne at
stamme fra Altata, i Virkeligheden kunde være fra Patagonien,
var altsaa tilstede. Da jeg nu af ,,Ofversigt af Kgl. Vetenskaps
Akademiens Fårhandlingar" 4870, Nr. 5, S. 4741 saae, at Museet
i Stokholm havde erholdt den samme Ophiacantha (vivipara Lgm.)
og den samme Ophioglypha (Lymanni Lgm.) fra den samme
Naturaliehandel, begge med Opgivelse Altata, indledte . jeg
en Brevvexling. desangaaende med Prof. Lovén, og erholdt af
ham under ÅAite Marts d, A,7) Underretning om, at Stokbolmer-

+) Da jeg forst ved at see det omhandlede Nummer af egene
strax efter at det var kommet hertil den 8de Marts d,A., ran7
lediget til at konferere med Prof, Lovén om Søgen, var ms. altsaa
forst længe efter at disse »Bidrag« vare udarbejdede og forelagte me
»Naturhistoriske Forening«, at jeg fik Underretning om de Benæv
nelser, Professor Lovén i et under Udgivelse værende Værk spr
benyttet. Jeg har derfor ikke villet udelade disse to mærkelige Former
af mit Arbejde, men paa den anden Side anseet det for rigtigst at
benytte Prof. Lovéns tppleetere Artsnavne, hvortil denne n. basere
villigt gav sit Samtykke.

2914

Museet ogsåa "havde faaet de tre Såstjerner, 'Pterastér, Ctenndiscus
og den her af mig som Labidiaster betegnede Form, fra Salmin,
men at Museet besad dem alle tre i Forvejen, da Professor
Kinberg paa Eugenies Rejse havde fisket dem 4852 den 18de
Januar Kl. 11—4 'og den 19de Januar Kl.2—4 Eftm. ,syd for
Plata-Flodens' Munding paa 52 Favnes Dybde%. " Han under=-
rettede mig tillige om, at de vilde blive beskrevne i ,,Eugenies
Resa%, og; at Afbildninger af dem allerede havde været udførte i
flere Aar til dette Værk, Den Form, jeg her benævner Labi-
diaster, var af Eovén benævnet ,,Pedicellaster (?) radiosus”. Jeg
har derfor undertrykt mit eget Arisnavn og beholdt Lovéns,
men anseer det for rigtigere at opstille en egen Slægt for den
end forelåbigt at indordne den i Pedicellaster, som derved vilde
modtage en efter min Mening alt for stærk Udvidelse. " Jeg kan
nu ikke betvivle, at ogsaa vore Exemplarer i Virkeligheden ere
fra: Patagonien,' og jeg nærer kun ringe Tvivl om, 'at det samme
er Tilfældet med Ophiacantha vivipara”) og med Jørnergese
” Lymanni.

Betragteren vil maaskee fårst komme til at tænke paa en
Acanthaster Gerv:%%) [Echinites M. Tr. (1844), "Echinaster Gray
(1810)], men snart komme til den Erkjendelse, at Slægtskabet
mellem dem ikke er saa meget nær endda. Vort Museum be-
sidder ikke nogen Acanthaster; af de Beskrivelser og Afbildninger,
der foreligge, synes det imidlertid, at denne Slægt maa omfatte
flere Arter end man hidtil har antaget, Miller og Troschel
antoge kun een Art, E. solaris; Gray derimod to: den ene med
10 Mådreporplader og c. 21 Arme, den i y%Der Naturforscher$
E Med Hensyn til denne Art kun den Bemærkning, at dén ogsaa under-
tiden optræder med 8-Arme; paa flere Exemplare r sad der, som ogsaa
af Ljungmann anfårt, smaae Unger |8kyvstnarsal 2;Mm., Årm-
længde 3 Mm); en eller to paa hver, med nogle a afA Armene eller
endog en Del af Skiven skjulte i en af Genitalspaltern
Åcanthaster er ifølge Dujardin og Hupeé (Hist. nat. de Bøgh. Echi-
nødermes p. 312) opstillet 13941: (+Suppl. av dict; d'hist. natur.« ki, p. 474)
og har saaledes Aldersret een det mindre heldige Echinites M. Tr,
men ikke for Echinaster Gray.

%
FR 4

292

S1. XXVII beskrevne og. afbildede Form ,,fra Magellanstrædet,
lader han beholdet Navnet E: solaris; den anden ,, med 15
Madreporplader, 1411—412 Arme og lange Pigge", som skulde
være identisk med den af Ellis under Navn af Asterias echinites
afbildede Form, kalder han E. Ellisii Gr. Det Elliske Exemplar
var bragt fra Batavia; Museet i Leyden har den fra Ternate og
Sumatra; Rumph kjendte den fra Amboina; v. Martens bar
hjembragt den fra Philipinerne. Det er altsaa sikkert nok, at
der gives en ostindisk Art af denne Slægt - AÅcanthaster echinites
(Ell.) kunne vi benævne den —, men det er lidet rimeligt, at
det skulde være den samme Art, som Cuming har bragt fra
Syd-Amerikas Vestkyst eller som Verrill i den seneste Tid
har faaet fra Nord-Amerikas Vestkyst (La Paz i Nedre-Californien),
hvilken Art vi (forudsættende indtil videre, at den nord- og syd-
amerikanske Form ikke ere forskjellige) lade beholde Navnet
A. Ellisii Gray. Som tredie Art maa man vistnok opfåre den
magellanske ,Såsolf, 4. solaris Gray. Armenes og Madrepor-
pladernes Antal synes imidlertid ikke — som det vil sees af.
nedenslaaende Oversigt”) — at afgive noget godt Holdepunkt
for Artsadskillelsen; derimod maa jeg være enig med Beskriveren
i »Der Naturforscherf deri, at Piggenes stårre Antal og for-
skjellige Form, især paa Undersiden, gjåre det håjst sandsynligt,

k2

%) La Paz. . . 12—13 Arme, 5 Madreporplader (Verrill)

Syd hmork A. Ellis Gr.
kas Vestk. 11—12 — 15 — (G

agellan- (Der Natur

strædet. . 21 — 10 — forscher) A. solaris Gr:
Batavia. . . 20 — 16 — (Ellis) i ie
Mindanao . 13. … 5 iel ågngdn A. echinites El.

Med det sidstnævnte ges stemme ret in to af Muller og

Troschel omtalte med henholdsvis 17 3 Arme og 6 og 5
Madreporplader. — Ogsaa i det egenlige silk ma synes Slægten BM

være repræsenteret, »Unter drei Arten Seesternen befand sich Åsterias
Echinites, an deren grossen Stacheln man sich stark verwunden kann",
sigerEschscholtz i sin Skildring af Tahitis Natur (S. 14 i »Uebersicht
der zoologischen Ausbeutc«, Tillæg til Kotzebues »Reise um die
Welt« 1923—26).

293

at Schmidels ,Såsolf er en anden Art end den Elliske- tyve«
armede Såstjerne. Hidtil er det imidlertid ikke bleven bekjendt,
at hin magellanske ,,Såsolf er repræsenteret i noget Museum.
— Slægten Åcanthaster omfatter altsaa Såstjerner med talrige
(11—21) korte Arme med to Rækker Sugefådder, med stærke,
paa ophåjede Fodstykker bevægeligt indleddede isolerede Pigge,
med talrige Pedicellarier og med talrige (5—16) Madreporplader.

Labidiaster radiosus (Lov.) har ligeledes mange Årme, der lige-
som Skiven beklædes med en af talrige Rygfådder gjennembrudt og
med talrige Pedicellarier besat blåd Hud, der ogsaa overtrækker
de bevægelige Pigge. Men der er her kun een Madrepor-
plade, Armene ere meget talrigere (31—35), lange, tynde,
slangeaglige, og Piggene forholdsvis svagt udviklede. Armene
have dernæst en sær Tilbåjelighed til at låsne sig fra Skiven paa
et ganske bestemt Sted, der egenlig ligger indenfor Skivens Peri-
feri, saaledes at de hænge sammen 3, 4 eller 5 ved deres Grund
efter Låsrivelsen”). Skiven er udstyret med en Del kegledan-
nede isolerede Pigge, og mellem dem med Rygfødder og talrige
tvegrenede Tænger af sædvanlig Form. Madreporpladen, der
ligger læt ved den Linie, hvorefter Skiven vil skille sig fra Ar-
mene, er omgiven af en Pigkrands. Piggene ere i det hele
mest udviklede mod Skivens Omkreds; udenfor denne, paa Ar-
menes-Rygside, blive de atter mindre. Armenes Længde er om-
trent fire Gange saa stor som Skivens Tvermaal; de ere trinde,
skjåndt flade underneden, og, naar deres inderste Del undtages,
tydeligt ringede, d.v.s. udstyrede med ringformige Valke eller
Forhåjninger, der låbe tvers over Armryggen fra den ene Side
til den anden og ere stærkt besatte med krumgrenede Kors-
tænger af en ganske anden Form end dem, der iagttages paa
Skiven; især paa Armenes indre Del forekomme begge Former
tildels blandede med hinanden, saaledes at Korstængerne kun
g F) Det er folge take bekjendt, at nogen anden Asterideslægt end Brisinga

har denne udprægede Tilbojelighed til under visse Omstændigheder at

afkaste sine Arme ved deres Udspring.

294

optræde midt ud. ad Armryggen, de ligegrenede mere paa Siderne
og i de blådhudede Mellemrum mellem Hudskelettets Bjælkenet.
Paa den allerinderste Del af Armene synes Korstængerne at
mangle helt, hvorimod Armspidserne næsten fuldstændigt dækkes
af dem, Der er langs med hver Side af de toradede Fodgange
en dobbelt Række af fine Pigge; ved dem sidde ligeledes Pedi-
cellarier. af almindelig Form i stor Mængde, og påa dem samt paa
den nærmeste Pigrække paa hver Side Grupper af meget smaae
Tænger. Piggene paa Hudskeleltets Bjælkenet ere ivrigt ikke
meget udviklede paa Armene;. de findes egenlig kun paa disses
indre Del, og der endda kun i temmelig ringe Antal; i den
stårre Del af Armene fortrænges de næsten ganske af den over-
vældende Mængde Pedicellarier. Mundaabningen er stor, ikke
omgiven af Pigge, men af en temmelig bred Hudbræmme med
mange blåde bugtede Folder. — Tvermaal: mellem to modsatte
Armspidser c. 240 Mm,, Skivens (fra Vinkelspidserne mellem
Armene) 50 Mm.

Foruden med Acanthaster vil Labidiaster ogsaa kunne sam-
menlignes med Pedicellaster Sars7) og med Pycnopodia Stimps.”).
Disse tre Slægter synes at maatte blive dens Naboer i det z00-
logiske System, men det vil dog ikke være nok blot at opfatte
den som Mellemform mellem dem alle tre. Dens nærmeste
Slægtning er vel, naar alt kommer til alt, Pedicellaster; For-
holdet mellem denne Slægt og Labidiaster er maaskee et lig>
nende, men mindre inderligt, som mellem ,Solasterf furcifer —
der vel ogsaa vil blive ophøjet til en egen Slægt — og Solaster
papposus.

l sit i flere Henseender værdifulde Arbejde om Såstjernernes
Pedicellarier 7%) har Perrier paavist, at de Asterider, som baye
fire Rækker Sugefådder i Fodgangene, Slægten Asterias eller

+) Oversigt af Norges Echinodermer, S. 77 og flgd.
%%) Proceedings of the Boston Society of natural history, 1861; p. 2
FESy srdøiregt sur les pedicellaires et les ambulacres des Astéries et des
Ours 1869.

295

Åsteracanthion, i Henseende til disse Organer forholde sig ander-
ledes end alle andre Såstjerner, d.v.s. end Såstjernerne med
lo Rækker af Sugefådder. "Der forekommer, synes det, altid
hos hine 10" Slags stilkede Pedicellarier, som ikke optræde
hos nogen af. de sidstnævnte, nemlig dem han kalder ,pedicel-
laires droits ou solitairesY og dem, han benævner ,pedicellaires
croisés -0u fasciculésf (Korstænger) — de samme to Former, som
Stimpson”) adskille under Navn af Pedicellariæ majores og
minores. Hos den anden store Afdeling af Asteriderne, selv hos
dem, der staae Asterias nærmest, f. Ex. Acanthaster, optræde disse
Redskaber — for saa vidt de overhovedet forekomme, thi de
mangle dels hos en hel Række af Slægter (Solaster, Echinaster,
Chætaster , Ophidiaster, Scytaster:,… Chætodiscus, Astropecten), dels
hos mange Arter indenfor visse Slægter (f. Ex. Goniaster, Aster-
opsis, Åsterina) — sammen eljer hver for sig under to ustil-
kede Former, som »pedicellaires en pince"Y — i Reglen togre-
nede ligesom de lige” Pedicellarier hos Asterias, men uden Stilk
og uden det Grundstykke, hvorpaa Grenene eller ,Kjæbernef
ere indleddede — og ypedicellaires valvulaires% (Klaptænger).
Han mener derfor at kunne hævde en Tyedeling af alle Asterider
i to Grupper, eftersom de have fire eller to Rækker af Suge-
fødder i Sugeskaalene. At han ved denne Lejlighed seer bort
fra, at den fra Pedicellarierne laante Karakteer ikke kan komme
til Anvendelse paa en hel Række af Former, fordi disse over-
hovedet ikke have disse Redskaber, er vistnok aldeles rigtigt,
skjåndt der er dem, "som ikke synes at kunne fatte Rigtig-
heden af denne Fremgangsmaade i analoge Tilfælde; fremdeles
er det undskyldeligt, at ban ikke har kjendt Sars's korte Med-
delelse om Pteraster multipes med de fire Rækker af Sugefådder;
men der kjendtes allerede een Form, Pedicellaster nemlig, som
synes at ophæve den af Hr. Perrier opstillede Regel, og Labi-
diaster er den anden. Pedicellaster er kun udstyret med Kors-

+) 1. €. p. 262.

296

tænger”), en Form for dette Organ, dér tidligere var ganske
ukjendt blandt de med to Rækker Sugefådder udstyrede Aste-
rider og synes at pege paa et nært Slægtskab med Slægten
Asterias, om der end hos denne altid optræde ” ,pedicellaires
droits" ved Siden af Korstængerne. Og i Labidiaster have vi nu
endelig en Såstjerne med begge de to Former af Pedicellarier,
der karakterisere Asterias (s. st.), men kun med to Rækker Suge-
fødder. I hvilken af disse to Afdelinger skal den da have Plads?

Asterias L.
(Asteracanthion M. Tr.)
- Åsterias amurensis Ltk.

Fra det okotske Hav og Amurlandets Kyster foreligger der
en Del store Exemplarer af denne Såstjerne, om hvis store
Forskjellighed fra den af Brandt?) under Navnet Asteracanthion
ochotense opstillede Form velvillig Imådekommen fra Petersborger-
Museets Side har sat mig i Stand til at overbevise mig. — De
amurske Exemplarer ere samlede af Skibsfårer Andréa.

Alle foreliggende Exemplarer (ogsaa de i Spiritus) have sær-
deles brede og flade Arme, hvis Ryg- og Bugside ere adskilte
ved en temmelig skarp Kant. Madreporpladen er stor og tydelig.
og ligger nærmere ved Midtpunktet end ved en af Armvinklerne.
Ryggen er temmelig tæt beklædt med meget korte Pigge, i hvis
Stilling der i det bele ikke iagttages nogen Orden; de sidde
enkeltvis eller to, tre, håjst fire sammen; langs ud ad AÅrmenes
Midtlinie slutte de sig ofte sammen til en bugtet Linie, der
træder tydelig frem mellem den åvrige' spredte og svage Pigbe-
klædning. Denne er i åvrigt stærkere paa Skiven end paa Årmeneé.
De enkelte Pigge ere kegledannede eller cylindro-koniske, rue,
og ende med en, to eller tre Spidser. Mellemrummene mellem

4) Jfr. Sars, Oversigt af Norges Echinodermer (1861), Tab. IX, Fig. 10
11 419.14 416 og 17.

2%) Middendorffs Bejse, 2ter Bd. Brandt: Bemerkungen uber Aste-
riden und Echiniden des ochotskischen, kamtschatischen und Behring-
schen Meeres (1851).

U

297

Hudskelettets Masker udfyldes af talrige Rygfådder; men tillige
er der strået en stor Mængde smaae, flade, togrenede Pedicel-
larier over hele Ryghuden, baade paa Hudskelettets Bjælker og
mellem disse; paa selve Piggene har jeg dog ikke iagttaget dem
her. Langs med Armenes Sidekanter ordne Piggene sig tæt i
fleerdobbelt Række og antage tillige en egen, flad, rendeformig
udhulet, afstumpet Form. Efter denne tætte Bræmme af Rand-
pigge fålger paa Bugfladen fårst et for Pigge næsten blottet
Bælte, derefter en dobbelt (hos store Exemplarer inderst tre-
eller firdobbelt) Række af lignende, men noget længere Pigge,
saa atler et någent Bælte, og endelig allerinderst, nærmest ved
Sugefådderne, en tæt Dobbeltrække (hos siore Exemplarer er
den tilsyneladende (leerdobbelt) af smækkre, næsten cylindriske,
noget fladtrykte og rendeformigt udhulede Ambulakralpapiller.
De togrenede Tænger, som findes mellem disse Bugsidens tre
Pigbælter, ere ikke saa lidt stårre end Rygsidens; men foruden
dem findes endnu en tredje Slags, som igjen er meget mindre
end Ryggens og optræder i stor Mængde paa Ambulakralpiggene,
Randpiggene og det mellemliggende Pigbælte, især paa den mere
eller mindre hule Side af disse Pigge, der vender bort fra Fod-
gangene; ved Grunden af Ambulakralpapillerne seer man tillige
ikke faa store Tænger. — Det stårste foreliggende Exemplar har
R — 120 Mm., r — 35 Mm. ; Armenes Brede ved Grunden 38 Mm.

Diagnosis. Statura ampla. Brachia quinque lata, depressa,
ancipita, acie acutla superficiem dorsalem a ventrali separante.
Spinæ dorsales disci densius, brachiorum sparsius dispositæ, singulæ
vel 2--4 juætapositæ, in media brachiorum parte sæpe lineam con-
tinuam formantes, breves, conicæ vel cylindroconicæ, asperæ, apice
bifidæ vel trifidæ. Corpus madreporiforme spectabile, centro pro-
Pior. Areæ poriferæ multiporæ inter trabeculas sceleti calcarei.
Pedicellariæ minutæ rectæ compressæ bidentes numerosæ supra to-
tam superficiem dorsalem sparsæ, in spinis dorsalibus nullæ. Ad
margines laterales brachiorum spinæ breves, plane, eæcavatæ,
obtusæ, pluriseriatæ, dense collocatæ. In pagina venirali zonæ lon-
gitudinales binæ nudæ, spinis fere destitutæ, cum serie spinarum simi=

298

hkum sed paullo majorum duplici (in parte intima brachiorum sæpe
triplici vel quadruplici) alternant. Spinæ ambulacrales graciles.
cylindricæ fere, mediocriter compressæ, canaliculatæ seriem dupli-
cem formant vel multiplicem simulant. Pedicellariæ dorsalibus
conformes sed duplo majores zonas illas nudas maximo numero
ornant, ad basin spinarum ambulacralium quoque crebre conspi-
ciuntur; minutissimæ, confertæ, cruciformes latus cavum præcipue,
pedibus averssum, spinarum ventralium, ambulacralium et margi-

nalium frequentant.

Asterias (Leptasterias) sp. Kaptajn Andréa har fra Amur
fremdeles hjembragt et Par smaae Såstjerner af 4. Miilleri-Gruppen;
da jeg ikke tår antage, at 4. Miilleri skulde have saa stor en
Udbredning, har jeg troet at kunne opfatte dem som tilhårende
en ny Art, den jeg dog i Betragtning af det foreliggende Ma-
teriales Ringhed og de særlige Vanskeligheder, som ere for-
bundne med at diagnosticere Arterne netop i denne Gruppe,
ikke vil benævne, men indskrænke mig til at antyde ved en kort
Beskrivelse, Fem smækkre Arme; Ryggen temmelig tyndt besat
med korte, fine, rue Pigge, der hverken ere stillede i Grupper
eller i Rækker; hver enkelt Pig er ved Grunden udstyret med
en Krands af faa Pedicellarier, og mellem Piggene sidde enkelte
store Rygfodsporer; kun de to nederste Pigrækker paa hver Side
danne regelmæsige Rækker; nærmest ved Fodgangene fålger
- endelig en dobbelt Række Amhbulakralpigge, der ikke sjelden
bære hver sin lille Pedicellarie, Paa den Pigrække, der staaer
nærmest ved Ambulakralpiggene findes Pedicellarierne kun paa
den udvendige Side, - Det største af de foreliggende Exemplarer
maaler 22 Mm. fra den ene Armspids til den anden; hver enkelt
Arm er 9 Mm. lang. — Fra 4. Miilleri mener jeg, at Amur-
Formen vil vise sig forskjellig ved Rygpiggenes mindre regel-
mæsige Ordning; fra 4. grønlandica ved at de staae isolerede;
med A. cribraria St., fra Berings-Strædet, med hvilken jeg lige-
ledes har kunnet sammenligne den, vil den endnu mindre kunne
forvexles;

.

299

Man har i den sidste Tid villet klåve Slægten Asterias i
flere; Verrill har saaledes opstillet?) Lep” steridas netop for den
Gruppe, hvormed vi her beskæftige os; fremdeles har man jo alt
fra ældre Tid Stichaster M. Tr. (= Tosia Gray?) (A. aurantiaca,
A. rosea, ÅA. japonica); Coscinasterias Verr.%$) er opstillet paa en
nyzelandsk Art (4. muricata (Verr.)), men maatte vel tillige omfatte
Å. tenuispina og beslægtede Former (microdiscus etc.); for A. heli-
anthus og de andre nærstaaendée Arter fra Amerikas Vestkyst
(Kubinjyi, Cumingii, microbrachia) har man gjenoptaget den
ældre Grayske Benævnelse Heliaster; endvidere er 4. helianthoidea
Brandt af Stimpson ophåjet til en egen Slægt under Navn af
Pycnopodia"%); og endelig kunde her nævnes Grays Uniophora
(4. globifera) og Margaraster (4. granifera)t). Af alle disse
»Slægter? er Pycnopodia vistnok den bedst begrundede; Leptaste-
rias, Coscinasterias og Heliaster ere ligeledes Udtryk for Typer
eller Grupper indenfor Slægten, men neppe for mere; paa vore
Kundskabers nærværende Standpunkt forekommer det mig i det
mindste at være noget overilet at ville opstille dem som virke-
lige ygenera%; maaske kunne de blive det med Tiden, naar det
er lykkedes bedre at afstikke deres Grændser eller at paavise
anatomiske eller biologiske Forskjelligheder, f. Ex. at det ejen-
dommelige Opfostringsforhøold hos 4. Miilleri er gjennemgaaende
hos alle Leptasterier, og kun hos dem, eller lignende. Men selv
da vilde det vel være rigligst kun at stille dem som Underslægter.

Af Arter fra Nutiden besidder vort Museum mindst 45
af denne ene Slægt; de give mig dog kun Anledning til en
kritisk Bemærkning. ÅA. allantica Verr. tt) fra Bermudas - Oerne
er af mig hikke tit) beskreven som A. tenuispina, da jeg ikke

y Proc. bokton ØR nat. hist., ie p- 350
+) Transact. Conn. Acad. I, 1867, p. 248. Her SEE Fa en tredje
ny Slægt af den samme Gruppe: E Allllals rias (C.
FX) On new genera and arr of Starfishes of the inily Peoeppdten.
Proc. Boston Soc. . hist. VIN (1861) S, 261,
T) Synopsis (1866) S
19) Tillige fra reg re: Trans. Gonn. Acad., vol. I, p. 368.
ift) Vidensk. Medd. 1859, S.9

300

formaaede at adskille den fra denne Middelhavs-Art. Da deri
og for sig er mindre Sandsynlighed for en saadan geografisk
Udbredning, vilde jeg gjerne indråmme Muligheden af, at Ver-
rills Opfattelse var den rigligere; men jeg bestyrkes dog i min
egen ved at see, al ogsaa Al. Agassiz i sin nyeste Oversigt over
de i det dybe Vand mellem Cuba og Florida fiskede Såstjerner ")
udtrykkelig opfårer ,, Åsteracanthion tenuispinum Luik,f med Syno-
nymerne Åsterias tenuispina Lam. og 4. atlantica Verr.

Endnu til Slutning kun en Bemærkning om Åsterias stellio-
nura Val. (Perrier |. c. p. 48). Jeg blev meget overrasket ved
at læse Perriers Beskrivelse af denne Art, der efter hans An-
givelse skulde være hjembragt i ikke mindre end fem Exemplarer
fra Island af Gaimard; thi at det var en selvstændig, fra
A. glacialis og rubens forskjellig Art var umiskjendeligt, men
desto mere paafaldende maatie det være mig, al der ved Island
skulde findes en saa ejendommelig og anselig Art, der vel oven-

ikjåbet ikke var sjelden der og desuagtet aldrig var bleven ned-

sendt derfra til vore Samlinger; det vilde da desuden være det ,

fårste Exempel paa, al en ved Island levende Pighud ikke tillige
var kjendt enten fra det nordlige Skandinaviens eller — som

Ast. problema Stp., hvilken Museet har erholdt fra Ofjord — fra .

Grønlands Kyster, Gaaden er imidlertid bleven låst derved, at
jeg har havt Lejlighed til at undersøge en lille Række af Pighude,
indsamlede ved Spitsbergen af deu Heuglin-Waldburgske Expe-
dition; i denne Samling var der nemlig en A. stellionura Val.
Jeg har derfor ikke nogen Tvivl om, at Pariser-Museeis Exemplarer
ikke ere hjembragte af Gaimard fra Island, men fra Spits-
bergen. I åvrigt skal jeg henvise til Perriers Beskrivelse, som
i al Fald indeholder det nåådvendigste til Artens Gjenkjendelse.

£) Preliminary report on the Echini and Starfishes dredged in deep
water between Cuba and the Florida Reef by L. F. de Pourtales,
prepared by Alex. gent ertn of the Museum of: comparative
"Zoology, 1869, Nr. 9, p.

301

For at lette Benyttelsen' af mine forskjellige i Løbet af en

længere Aarrække meddelte Bidrag til Kundskab om Såstjernerne,

har jeg troet det hensigtsmæsigt at slutte med en systematisk
Optælling af de Arter, til hvis Beskrivelse eller Udredelse jeg
her i Foreningens ,;Meddelelserf har ydet Bidrag, med Henvis-

ning til vedkommende Aargang.

kridia. alternile (Say) 2 10 iv eN RE
ar one LÅR NR RR Gl
— BB raLs (SIV SE SE ae RON i es
RE NE Så RU eee ENES ES HERE SER
== Mategrabii Sp. sr ere RG ga
se I breve LE re es ss

Ctenodiscus crispatus Relz. 2... sg
Er teter alke LOV. 5 sl RES a

Årchaster typicus M. Tr. (nicobaricus Behn) ...

sa fam fk på på
(82; [8 5;
&3GSE%
FFF RSE

1856,
1864,

1871,'S.
1864,
4857, '

me hesperus M. Tr. (Stellaster suleatus Mob.)
== fornsispinus DE. 700. OND KV rå Eb gis
Astropecten vuriabilis: Ltk, . 2 EN 24 ne OSS
Er htilenns LI SS KER skr
fr Orriedis. Eik. 0 Miu Hs
ga elitær 8 MAE SR SS RE
fer Babar LEE Bk eN OS AGE
Fe malt MM. Tri Ll. RR RUG
Fa Miilleri M. Tr. (echinulatus M. Tr.). .
DE aster Fil. (A. squamatus M. Tr.) 2.
for etiryacahthus. kik. . ss 030. sn
=> article (Say). 2.0 7 hs
Pteraster militaris Mill. . .. - Fe Een
Åsterina gibbosa Pnt. (Asteriscus verruculatus M. Try
tiljalus. Kor) se. ae
== Folum LK BD ERE NE

— stellifera Måb. eks Lik.) ;

S. 42.
S. 133.
S. 37.
S. 40.
S. 43.
S. 228.
S. 45.
S. 238.

185495.

S. 136.
S. 240.

HR skinne FIT) AES SE SE] ER HSEDS 1859,

S. 61.

re RE ED Re SS re ES Es) 1871, S. 242,
Choriaster gråhulakie Eik: 2. 1 ER EST 1871, S. 243.
Oreaster gigas L. (0. reticulatus L., aculeatus Gr.,f1859, S. 64;
lapidarius Grube, tuberosus Behn) . ,: 1864, S. 161.

RE NE TS, SES RES ASE DES HEE PS, 14871, S. 254.
rens Hedekanni: Blik. 33 se anis 1871, S. 255, 263
Se drer BR RS 1871, S. 252, 263.
—… dorsålus L. (clavatus M. Tr) 2..... 1864, S. 1461.
Se fake (Bb). 4 see ROSEN N 1864, S. 156.
SE RE RD RE RE ES 1864, S. 159.
me ERE GE 0 1864, S. 152.
ER SEER 1871, S. 257, 264.
Rene maks Bl EG 1871, S. 260, 261.
RE SEE SE BER EEEEE 1864, S. 153.

— … armatus Gr. (Goniodiscus armatus Lik., 1859, S. 75;
G. Michelini Perr., conifer Mob. etc.) 1864, S. 148.

Goniaster equestris Retz. (Childreni Gr.)...... 4871, S. 245.
4 Ineei: Gt; (gracilis Mob.) 2 2082 00 1871, S. 246.
Se c50 Hlelbheri Gis 00 0 see SALE 1871, S. 247.
— Miilleri v. Mart, (Recvesii Gr.) ..... 4871, S. 248.
en BARE GE EDEN KER 4871, 5. 250
— longimanus Måb. (Souleyeti Duj… Hupé) 41864, S. 144
— … acutus (placentæformis) Heller. ..... 1864, S. 145. :
premiere Milk 05 0 VK] 1864, S. 146
— arkhrilatee BL 0] sen DD sn dte, SS: 147. É
EØS Desjardinsii (Mich.) . . . 1864, S. 168; 1871, S. 280. i
r—…" fuberculatus M. Tr. 0 1 REE 1871, S.280.
ms Hellere Eik 1 ON NSG 1864, S. 167 Å
Be Buble RES I RR END 1871, S. ri RE.

Ry Efter Perriers Beskrivelse af .Asterina calcarata Val. (1. c. p- 100) SB

… kan denne Art ikke falde sammen med min Åst. chilensis, som der

; ellers, paa Grund af begges Fælles Hjemstavn, kunde være Grmma ? ø I
rmode. He

REE EEN SO SIR S 2 LEVERE EDEN SE ERE
x g $

303
Ophidiaster asperulus Ltk...... en Rd 1871, S. 274.
— faces Bi 1 RR RE 1859, S. 86.
SA porosiskimuk Li: 00 1. RS RE 1859, S. 87.
— graniføær EUS. 6 KN NS VAREN 1871, S. 276.
— Gi brartue BOE sr LN I RR 1874, 8.277,
Einckia- levigala Lok 1... 1864, .S. 165; 1871; S. 267.
er. icobarige Bl: NL NS ARNE KS 1871, S: 270,
— … ornithopus (Val) ...... 1859, 5,80; 1871, 8.274
5 Mora Er 7. LT TR RS SR Ras 1871, S. 267.
es ler NE RER EEN NE 1871, S. 268.
as Rkeriber gh ME TE 1 1 GER 1871. S. 267.
fr hill gstlas Gr, 1864, S. 165; 1871, S. 271.
Echinaster gracilis M. Tr. (rigidus Grube?). ... 1871, S 281.
— FAE BT ARE NS NREN 1871, 5. 284,
— crassispinus Verr. (spinosus Lik.) 1859, S. 90; 1874; S. 283.
DEDE brasillensis METRES SENSE GG 1859, S. 91.
— ide Elk Se ERE 1871, S. 288.
Åcanthaster echinites, Ellisii & solaris....... 1874, S: 291:
Labidiaster radiosus (Lov.).......- i Er 41871, S. 289.
Sålaster papposus Bb ss re 1857, S. 40.
ede ES EN RR SE SS KS 1857, S. 35.
Chætaster longipes (Åsterias canarieusis d'Orb.?). . 1864, S. 169.
Cribella sanguinolenta (Mill.) (oculata Pnt.,
RENEE EJ RTE TS SR NOS ENS 1857, S. 31.
Atterias rubens L. (violatea) - 4. 1444. 1856, S. 98.
fe i Rena DRE SN eN . 1871, S. 296.
== gronlandice Sp. 1.25. HENDES 1857, S. 29.
—… micæicana kik. ...:.-.. REE 1859, S. 94.
ms gnfarstiog LK re VERNON i 1856, S. 105. :
2 pole MB... BREAD 1857, S, 28. :
— tenuispina Lmk. (atlantica Verr.). . - . . 1859, S. 95.
— problema Stp. (albulus Stimps.) - + . - . 1857, S. 30.
— sp. (fra Amur) . . rn ES EA 1871, S. 298.
S. 300.

— stellionura Val. ...-.-.:.+- 7. ABS,

304

Forklaring af Afbildningerne paa Tab. IY og Y.

Fig. 1. Asterina cabbalistica Ltk. fra Rygsiden. 1 a en Deel af samme
forstårret. 15 en Deel af Bugsiden.

— 2. Gonzaster Diibenii Gr. fra Rygsiden. 2a en Deel af Bugsiden.

— 3. RE; Belcheri Gr. fra Rygsiden. 3 a en Deel af Bugsiden. 3a'

nkeltheder af samme (Fodpapiller), stærkere forstårrede.

— 4. . Ophidiaster asperulus Ltk. Kropskiven og en Arm fra Rygsiden.

— 5. Fgrnes: FRK; Ltk. Kropskiven og en Arm fra Rygsiden. Sa en
Deel af samme fra Bugsiden. 5 a' Enkeltheder af samme, stærkere
bem ede.

edfåjede Bråktal oplyse Afbildningernes Forhold til Gjenstandenes
naturlige Størrelse

Jager og Tilføjelser.
S. 237: Åslårspiet en l. Astropecten.
(De 4 sidste Linier af den ABiåte Anmærkning påa samme Side burde
"bortfalde; den deri indeholdte Bemærkning er nemlig allerede meddelt i
. Anesgen 1864, S. eh de
238, t. Comaster 1. Labidiaster.
S. 244—48 8, RE Dorigana 1. Dorigona.
Blandt de senere Aars Publikationer med Hensyn til Såstjernerne burde
S. 228 været nævnt »Echinodermes peintes d'aprås nature par les soins de
Kuhl, van Hasselt et Sal. Millers, publiés par J. A. Herklots
(Bijdragen tot de Dierkunde, 1X, 1869). Jeg vil dertil knytte den Bemærk-
ning at den Tab. Ill 'saa Ar bigs. men »Oreaster muricatus Linck« ikke
er O. Lincki Bilv. (jfr. S. 259 m ÆG
a Verrill Noir on as aahak Nr, 9) hår meddelt, at ifålge Med- De,
"delelse fra mig havde Kjåbenhavns Sne faaet en Samling fra. Altata ;
(»nearly opposite to la Paz«), som eholdt Ophiolepis variegata, en ny E
Ophioglypha , VRE med O. poler [o: 0. Lymanni Lgm.]; Heliaster
Kubinjii; H. microb —— en ny ml = Slægt af Såstjerne med 3038 sag
lange Arme, beslægtet med Acanthaster og Pedicellaster [D: Labidiaster ra-
STR en se ung orskjeg sd 2 Thouarsii|]; Astropyga venusta;

g Meom ; samt fra Mazatlan en ny Luidia-Art med
mærkværdig ni: Bandjlage Pres brevispina); saa vil det være nåd-
endigt i denne Anledning at oplyse, at denne Meddelelse til Prof. Vs DÅ
ins BET ns jeg er uden Deel, kun skete for at begrunde en Fore-
… spøorgsel, om han, der har beskæftiget De saa meget med den amerikansk
pacifiske dnsekeg -»Fauna, negre kulde kjende noget til de af de
ovennævnte Former, som ikke vins vare kjendte fra Mellem-Amerikas
estkyst, vilken Forespårgsel atter var begrundet 2 den Tvivl sene Sted
ik k

radiosus og Cidaris E ne meen
funrnn É bør da der jo er en aldeles overvejende Sandsynlighed for
" at deres rette Hjem ikke er der, men ved Patagoniens Østkyst. ;

Et Bidrag til Kundskab om Spitsbergens Echinoderm-
Fauna.
Af
Dr. phil. Chr. Tritken.
(Meddelt den 9de Juvi 1871.)

F or nogen Tid siden modtog jeg den Opfordring, at under=
såge og bestemme en lille Samling af Echinodermer, indsamlede
ved Spitsbergen af den Heuglin-Waldburgske Expedition). Jeg
gik saa meget hellere ind paa denne Opfordring, som jeg hidtil
kun havde havt meget lidt Lejlighed til at studere Spitsbergenske
Echinodermer, og der endnu i Litteraturen kun foreligger meget
lidt om denne Sag; jeg har derfor ogsaa anseet det for rig-
tigst at meddele Resultatet af denne lille Undersågelse. De til-
sendte Exemplarer fandtes at tilhåre folgende Arter, af hvilke de
med ” betegnede ikke tidligere vare kjendte fra Spitsbergen,

1. $Cucumaria frondosa (Gunn.), 3 halvvoxne og halvfordåjede
Exemplarer af Maven paa Phoca barbata. |
=Thyonidium hyalinum (Forb.), et lille Expl., taget i fø

w

Gletscher-Bugten? tilligemed flere Expl.' af

£Myriotrochus Rinkii Stp.

4. ”Toxopneustes dråbachiensis (Mill. E 8 Expl. af Stårrelse E É
Form som de i Grenene nAkretleligts

ce

4) Jfr. om denne Petermanns »geographische ner for 1870
(16 Bd.), Nr. 11 og 12, samt 1871 (17 Bd.), Nr.

306

5. FEchinus esculentus L. Et Expl. af ret anselig Stårrelse,

6. FÅsterias problema Stp. (albulus Stimps.), et lille Expl. fra
»To Gletscher-Bugten?,

7. ”Asterias stellionura (Val.) Perr., et stort Expl.”).

8. FAsterias grønlandica Stp., et Expl. fra Advent Bay.

9. —Cribella sanguinolenta (Miill.), et lille Expl. fra Advent Bay,

10. Ophiopholis aculeata (Mill.), et meget anseligt Expl. fra Stor-
fjord.

44. Ophiacantha spinulosa M. Tr., 16 Expl. fra Storfjord og Ad-
vent Bay.

42. Ophiocten Kråyeri Lik., 4 Expl. fra de samme Lokaliteter.

13. Ophioglypha nodosa Lik., talrige store Expl. fra de samme
Steder, tildels stårre end noget mig bekjendt grånlandsk
Exemplar (Skivetvermaal 41—43 Mm., Armlængde 25 Mm.).

14. Ophioglypha squamosa Ltk., 2 Expl. fra Advent Bay.

Med disse Arter, forsaavidt de ikke tidligere have været
kjendte fra Spitsbergen, vil Fortegnelsen over de fra dette håj-
nordiske Polarlands Kyster kjendte Pighude blive fålgende=%):

A. Holothurider.
4. Cucumaria frondosa (Gunn.).
2. Thyonidium hyalinum (Forb.).
3. Myriotrochus Rinkii Stp.

B. Echinider.

4. Toxopneustes dråbachiensis (Mill).
5. Echinus esculentus L.

+) Jfr, mine Bemærkninger om denne Art'i denne Aargang af disse me .
delelser, S. 300. DR
2%) Jfr. med Hensyn til hvad der tidligere var bekjendt om Spitsbergens
Pighude min Fortegnelse i »Videnskab. Meddel.« 1857, S. 61, samt

Ljungmanns »Ophiuroidea viventia huc usque cognita« (1867)

Hvad der for de andre Pighud-Ordeners Vedkommende er BE. i
af de svenske Aypnlineher til Spitsbergen er desværre endnu ubekjen

307

C. Asterider.

. Åsterias problema Stp.

.…… Åsterias gronlandica Stp.

.… Åsterias stellionura (Val.).

.… Cribella sanguinolenta (Mill.).
10. Solaster papposus (L.).

Ai, Pteraster militaris (Mill.).
12. Ctenodiscus crispatus (Retz.).

D. Ophiurider.
13. Ophiocten Kroyeri Ltk,
14. Ophioglypha Sarsii (Ltk.).
15. Ophioglypha squamosa (Ltk.).
16. Ophioglypha nodosa (Ltk.).
17. Ophiopus arcticus Ljgm.
18. Amphiura Sundevalli (M. Tr.).
19. Ophiopholis aculeata (Mill.).
20. Ophiacantha spinulosa M. Tr.
21. Ophioscolex glacialis M. Tr.
22. Asterophyton eucnemis M. Tr.
E. Crinoider.
22. Alecto Eschrichtii M. Tr.?

Der er paa denne Fortegnelse foruden de alene fra Spits-
bergen kjendte Former, Åsterias stellionura og Ophiopus arcticus,
kun to Arter, som det kan vække Overraskelse at træffe saa
højt mod Nord, nemlig Echinus esculentus og Thyonidium hyalinum.
Begge Arter opfåres imidlertid paa en af Th. Jarzynsky med-
delt Fortegnelse over de i det bvide Hav og ved den ,murma-
niske£ Kyst iagttagne Echinodermer, gaae altsaa paa den dåstlige
Side af det nordlige Atlanterhav saa håjt mod Nord som Fast
landet rækker; men dette er rigtignok paa den anden Side ogsaa
Tilfældet med mange andre skandinaviske Arter, som ikke ere
kjendte fra Spitsbergen og rimeligvis heller ikke findes der,
Med de nævnte 4 Undtagelser kjendes alle de spitsbergenske

308

Echinodermer fra Grønland, og af de Arter, som ere fælles for
Vest-Grånland og det nordlige Skandinavien, savnes kun Psolus
phantapus, Chiridota lævis (pellucida), Solaster endeca, Archaster
tenuispinus og Asterophyton ÅAgassizii paa den spitsbergenske
Liste. Denne har to grånlandske Arter, der ikke tidligere vare
kjendte saa langt åsterpaa (Åsterias problema”) og grånlandica);
disse knytte altsaa den spitsbergenske Fauna nærmere til den
grønlandske, ligesom de to skandinaviske knytte den til det
yderste Nord-Europas, og de to for Spitsbergen ejendommelige
Årter hævde dens relative Selvstændighed. Selvfålgelig have
slige Opstillinger dog kun midlertidig Gyldighed, indtil fuld-
stændigere Oplysninger foreligge.

+) 4. problema forekommer, som jeg andetsteds har havt Lejlighed til

at bemærke, ogsaa ved Islands Nordkyst (Ofjord). Jeg vil endnu til-

foje, at da jeg blev noget overrasket ved at træffe Echinus esculentus
i en Samling fra Spitsbergen, har jeg sågt Oplysning, om det ikke
var tænkeligt, at Expeditionen kunde have faaet denne Art paa Tilbage-
rejsen ved den norske Kyst; men erholdt til Svar, at der efter år.
v. Heuglins egne Etiketter ikke kunde være nogen som helst Tvivl

ere fra Spitsbergen. Imidlertid vil jeg ikke tilbageholde den Oplys-
ning, at ifølge velvilli ig DEN fa: Pol essor Lovén, er den om-
handlede Søborre ikke hjemført af de svenske nale til Spits-
bergen.

-

Videnskabelige Meddelelser
fra
den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn.
Tredie Aarti.

1871... udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. 20—992.

Symbolæ ad floram Brasiliæ ceniralis cognoscendam,
edit.
Eug. Warming.

Particula IX,

(Societati tradita die 13 April. 1870 et 22 Novbr. 1874.
Fam, 38—41. Eriocaulaceæ, Cuscutaceæ, Thymelæaceæ, Pontederiaceæ
Cum tabula VI.

38 Fam. Æriocaulaceæ Mart.

Exposuit Fridericus Kårnicke, professor botanices.

Pæpalanthus Mart.
in Nov. Act. Natur. Cur. XVII, I. 143.

Subgen. Dimeranthus Kcke.
in Mart. fl. Brasil. fasc. XXXHII, 312.

4. P. speciosus Kcke. in Mart. 0, Brasil. fasc. XXXI, 315.

Var, «, in Serra do Cipé legit cl. Reinhardt (in Herb
horti Havn.).

Var. y (nova): foliis cespitum sterilium supra tomentoso-
Pubescentibus, sultis glabris. — Specimina suppetentia senilia,
Folia cespitum sterilium usque 9 pollices longa, præsertim ver-
Folia caulina (senectute?) glaberrima,

Sus basim longe ciliata.
Bracteæ flores stipantes spathulato-lineares. Perigonii feminei
In varietalibus prius a

exterioris partes obtusissimæ apiculatæ,
21

310

me descriptis folia illa vel folia caulina inferiora utrinque pilis
densissimis obsita sunt.
In campis inter Catalåo etParacatu, m. Septembri (Lund).
Præterea suppetit specimen a cl. Mathieu Libon in Serra
do Cipé6, prov. Minarum, Octobri lect., quod incompletum certæ
varietati subjungi non potest. Differt foliis caulinis basi arcte

vaginantibus ceterum patentissimis.

2. P. flaccidus Kth. En. III, 514;
Var, 8 vaginis pilosis Kcke. 1. c. 320.
In paludibus S. Carlos prov. S. Paulo, m. Aprili (Lund).

Subgen. Actinocephalus Kcke. |. c. 321.
3. P. Claussenianus Kcke, Il. c. 323.
In campis ad Lagoa Santa, Nov., Dec., Febrnario—Junio.
Crescit inprimis in collibus camporum, in declivibus graminosis

(ybarancas"), mense Junio vulgatissime florens (Wrmg.).

4. P. ramosus Kth. En. 1IE, 514.

Var. y Keke'l 3314

Planta 4—3 pedalis; pedunculi 4/09—3 pollicares.

In Serra da Piedade, Jan., Febr., Majo lect. (Wrmg.)-

5. P. polyanthus Kth. En. NI, 516.

Var. Ø Keke, I c. 935.

Specimina multo minora (12—19 pollicaria), quam ea in
Mart. flor, Brasil. a me descripta. Præterea ramis paucis ereclo-
patentibus differunt.

In campis arenosis Araraquara, m. Majo (Lund).

Subgen. Eupæpalanthus Kcke. I. c. 345.
6. P. distichophyllus Mart. in Nov. Act, nat. cur. X VIL,
I, 23.
Var. y (nova), foliis versus basim caulis sensim brevioribus
ibique circiter 3 lineas longis, ceterum varietati & Keke. L c.

349 æqua.

311

In Serra do Cipé prov. Minarum, Octobri (Reinhardt, et
Libon in herb. Lund.).

7. P. tortilis Mart, in Reg, Flora 48441 Beibl. 58 et 60.

In collectionibus cel. A. Glazinu (n. 1254), et Lund e vi-
cinia Rio de Janeiro, in campis arenosis paludosis; Julio fl.

8. … P. scirpeus Mart., Kcke. I. c…. 364.

In monte Serra da Piedade, altit, c. 4—5000', Majo fl.
(Wrimg.). 2

9. P. ovatus Kcke.

In collectionibus> Glaziou n. 4281.

10. P. macaheensis Kcke. sp. n.

Foliis late linearibus, acuminatis, versus basim piloso-
ciliatis ceterum glabris membranaceis subtus pallidioribus;
pedunculis folia duplo superantibus; vaginis glabris;
bracteis involucrantibus obovatis acutis, interioribus latissime
obovatis, rotundato-obtusis breviter apiculatis; bracteis flores
stipantibus cuneato-obovatis, obtusissimis, vix api-
culatis: 24. É

Planta epigæa nique 6Yo-pollicaris. Radicis fibræ ramulosæ,
solidæ, glabræ, tenues, fuscæ. Caulis epigæus brevis dense fo-
liosus; hypogaeus elongatus, simplex vel ramo uno cauli simil-
limo auctus, residuis foliorum destructorum obtectus, 6-pollicaris
vel longior. Folia dense congesta, late linearia, plus minus
ensiformia, acuminata, margine a medio versus basim pilis longis
Sparsis inferne densis ciliata ceterum glabra, plurinervia, nervis
(circiter 7 validioribus vel pluribus tenuioribus superne evane-
Scentibus intermixtis) infra apicem 3 sumo fere apice in unum con-
fluentibus instructa, membranacea et laxiuscula, pellucida, subtus
8glauco-viridia supra obseuriora, usque 3 pollices longa, medio
170—423/4 lineas lata. Pedunculi ad apicem caulis (3—5) aggre-
8gati, pilis brevibus sparsis irregulariter patentibus puberuli, le-
viler (42.) costati, non torti,. folia subduplo vel plus superantes,
Uusque 6-pollicares., Vaginæ oblique fissæ, lamina tenui-mem-
branacea acuta demum lacerata, glabræ, foliis breviores, 17,5—41/9

312

pollicares. Capitula hemisphærica, sumitate sordide flavido-vil-
losa, 2/9 lineas lata. Bracteæ involucrantes exteriores obovatæ
acutæ parum breviores, interiores latissime obovatæ, rotundato-
obtusæ breviter apiculatæ, omnes infra medium ad apicem usque
breviter ciliatæ dorso glabræ vel glabriusculæ membranaceæ fuscæ
semper conspicuæ. Bracteæ flores stipantes cuneato-obovalæ, ob-
fusissimæ. vix apiculatæ, versus apicem pilis inferne longis su-
perne brevibus dense obsitæ, membranaceæ, fuscæ. Receptaculum
pilosum. Flores masculi cum femineis mixti, pedicellati. Peri-
gonii exterioris partes 3 versus basim connatæ spathulatæ, rotun-
dato-obtusæ, a medio versus apicem pilis inferne longis, superne
brevibus ciliatæ dorsuque versus apicem pilis: obsitæ, membrana-
ceæ, fuscæ. Perigonii interioris partes in tubum farctum superne
membranaceum demum involutum trilobum connatæ. Stamina 3 ex-
serta, filamentis perigonio adbærentibus. In centro pistilli
effoeti rudimentum apice papillosum triplex. Flores feminei suppe-
tentis nimis seniles. Perigonii exterioris partes 3, basi connatæy
spathulatæ, dorso ad apicem pilis obsitæ, fuscæ, demum rige-
scentes. Perigonii interioris partes 3, a medio ad apicem ciliatæ,
albidæ. Semina subglobosa, seriebus pseudopilorum longitudina-
libus densis obsita, fusca. Pili bractearum perigoniorumque sub-
clavati, obtusi, articulato-nodosi, intus vix granulati. — Differt a
P. ovato Kcke. capitulis sordide flavido- (nec albo-) villosis, brac-
teis involucrantibus interioribus latioribus, non acuminatis; a P.
neglecto Kcke. et S. Schuchiano Kcke. pilositate foliorum nec non
bracteis; a P. plantagineo Kcke. -proximo capitulis sordide flavido-
(nec albo-) villosis et bracteis flores stipantibus multo angusti-
oribus. ;

In collectionibus cel. Glaziou ,n. 4284, Halto macåhé%, pr.
Rio de Janeiro. |

Ann. Suppetunt specimina in collectionibus Glaziou sub-
n. 4982 verisimile formam ejusdem- speciei exhibentia solo ari-
diori enata caule hypogæo breviore foliis angustioribus bracteis

involucrantibus acutioribus interioribus minus latis.

313

4141. P. plantagineus Kcke. 1. c. 369.

Var. aa Koke. i. €: 870,

F. do Cagado in vicinia urbis Rio de Janeiro, m. Junio
(Glaziou n. 3620).

12. P. Bongardi Kth. En. III, 519.

In Serra da Piedade prov. Minarum, Jan., Febr.,. Majo
(Wrmg.). 3

13. P. blepharocnemis Mart. Kcke. I. c. 376.

Var B Keke, | c. 377.

Pedunculi speciminum dense hirti vel brevius hirto - pube-
scentes.

In campis ad Mugi das Cruzes prov. S, Paulo, Novembri
(Lund). g

14. P. Lundii Kcke. |. c. 385.

Folia speciminis cujusdam Å4 pollicaria.

In campis ad Franca, Julio (Lund). .

15. P. calvus. Kcke. I. c. 391.

Folia acuminata, versus apicem pilis brevissimis papillosis
mollibus vix conspicuis ciliolata, cito glaberrima, basi lana fusce-
scenti cincta, supra saturate subtus lætius viridia (dilute viridia,
lucida sec. cel. Warming), cartilaginea, plana, 4—5 poll. longa,
medio usque 6 lin lata. Pedunculi usque 18-pollicares. Vaginæ
folia superantes usque 6-pollicares. Capitula primum albido-,
dein flavido-villosa (pilis bractearum flores stipantium nec non
perigoniorum exteriorum densissimis persistentibus), in -superficie
flores singulos distinctos præferentia, 4//9—5 lineas lata. Bracteæ
involucrantes primum fusco-virides, dein obscure fuscæ, Flores
feminei modo subsessiles, modo pedicellati, pedicellis longe den-
Seque villosis.

In monte Serra da Piedade a medio usque ad cacumen

haud infrequenter, Jan,—Febr. florens (Wrmg.).

314

Subgen Platycaulon Mart.
in Nov. Act. nat. curtOXVH, 4,44.

16. P. lanceolatus Kcke. Il. c. 395, var.

Folia angustioria, quam |. c. a me descripta, 47/9—3 lin.
lata; pedunculi plus minus pilosi demum calvi.

(Species 1147—125 in Mart. fl. Brasil. a me enumeratæ in
loco natali ulterius sunt inquirendæ, utrum re vera species exhi-
beant, an varietates).

In cacumine montis Serra da Piedade, Jan., Febr. fl.
(Wrmg.). i

47. P. consangvineus Kcke. Il. c. 441, var.

Differt a speciminibus Il. c. a me descriptis bracteis involu-

.eærantibus glabris, subacuminatis. — Hæc etiam species et affines
l.c,. a me sub num. 138—141 enumeratæ forsan tanquam varie-
tates conjungendæ sunt.

In collectionibus cel. Glaziou n. 3618, e vicinia Rio de
Janeiro.

Subgen. Trichocalyx Kecke. |. c. 421.
8 pp flavescens Kcke. 1. c.. 4923.
In collectionibus cel. Glaziou n. 36419, e vVicinia Rio de
Janeiro, et n. 4283 e Serra dos Orgåos. Differt n. 4283
a speciminibus mibi cognitis bracteis involucrantibus obscuriori-

bus aureo-fuscis, nec non pedunculis numerosis.

Subgen. Thysanocephalus Kcke. |. c. 429.
19. P. zeranthemoides Mart. in Reg. Flora 1841, Beibl. 61,
Kcke. I. c, 432.
In paludosis camporum Araraquara, Majo, et ad Tau-
baté, Nov. fl. (Lund).

Subgen. Psilocephalus Kcke. Il. c. 451.
20. P. spadiceus Kcke. I. c. 452.
Ad lacum Lappinha prope Lagoa Santa, Julio et Augusto
1. (Wrmg.,).

315

21. P, Widgrenianus Kcke. I. c. 454.

Folia juniora speciminis alicujus leviter puberula, cito calva,
Bracteæ involucrantes ad marginem medium longiuscule ciliatæ,

In ripis et paludosis ad lacum LagoaSanta, Majo, Junio,
Julio (Wrmg,). '

22. P. Fischerianus Kcke. |. c. 455.

In planitie cacuminis Serra de Santos prov. S. Paulo,
Decembri (Lund).

23. P. nitens Kth. En. Ill, 536.

Var. a Kcke. Il. c. 456.

In paludibus Batataés et Franca, Junio et Julio (Lund).

In ripis ad lacum Lagoa Santa, Majo-—Augusto (Wrmg.).

Subgen, Carphocephalus Kcke. |. c. 465.

24. P. caulescens Kih. En. Ill, 537.

Var. b subvar. 8 Kcke. Il. c. 466.

Ad ripas et in udis ad Lagoa Santa, Majo — Augusto
(Wrmg.).

Var. d subvar. då Kcke. |. c.

In paludosis prædii Palmeira in vicinia Barbacena, prov.
Minarum, Junio (Wrmg.).

25. P. appressus Kcke. l. c. 468.

Folia infima speciminum glabriuscula, interdum longiora
lanceolato-linearia patentia vel patentissima, nec re vera recur-
vata (loco natali humidiore ?).

Ad Lagoa Santa, Julio, Aug. (Wrmg.).

Eriocaulon L. gen. 100.
Subgen. Eueriocaulon Kcke. |. c. 480.

4. Er, crassiscapum Bong. in act. Petrop. sc. math. ser.
VI 1 628.
in ripis ad lacum Lagoa Santa, Februario (Wrmg.).

316

2. Er. modestum Kth. En. 547.

In specimine quodam perigonii masculi exterioris partes
(semper vel cito?) ima basi excepta liberæ. In flosculo masculo
aliquo perigonii interioris partes 4, tria minora; stamina 7; oc-
tavum enim quarto petalo oppositum deest.

In lacu Lagoa Santa, et in udis ripæ et in lacu ipso
abundans Febr., Aprili, Majo, Novembri (Wrmg.). In solo minus
aquoso folia breviora, in aqua ipsa longiora fluitantia evadunt
(Wrmg.). '

39 Fam. Cuscutaceæ Lindl.
Exposuit Aug. Progel, med. doctor.

Lindl. Nat, Syst. 230. Veg. Kingd. 3 ed., 633. — Mar

fl. Bras. Cuscutaceæ 372, — Convolvulacearum tribus Cuscuteæ
Choisy in DC. Prodr. IX, 452 et in Mem. Soc. Hist. nat. Genev.
IX, p. 2, 180:

Cuscuta Tournef. Inst. 422,

Linn. Gen. VI ed. n. 470. Choisy in DC. Prodr. IX p. 452,
id, in Memoires de la soc. d'hist. nat. de Gentve IX, p.Il, 180,
112—5. Matt Fl. Bras, L c. 378.

(Species sequentes omnes subgeneri Grammica, stigmatibus
capitatis distincto, adscribendæ).

i. C. incurvata Prog. in Mart, Fi. Bras. I. c. 379, tab.
1826, f. 4.

Caules subsimplices filiformes, uti flores in sicco pallide
rufescentes, Glomeruli multiflori, 1—42 decimetr. in diametro.
Flores dense glomerati subsessiles, 2—2/0 millim. alti. Calycis
turbinati lobi trigono-ovati, apice inflexi, obsolete carinati, Co-
rollæ subhyalinæ albidæ lobi reflexi apice rufescente inflexi.
Stamina corollæ lobis paulo breviora, erecta. Styli crassiusculi
longitudine ovarii; stigmata capitata vix exserta. Capsula 3 millim-
alta, globosa, hyalina, superne nuda, stylis demum subulatis fere

bicornis, 4-sperma, basi apertura lata irregulariter circumscissa-

A

317 &
Ob capsulam circumscissam et stylos filiformes ad sectionem
Eugrammicam Engelm. referenda et inter Cusc. applanatam et
C. tinctoriam forsan ponenda. <A Cusc. obtusiflora et C. arvensi,
cum quibus similitudinem quandam præbet, stylis demum subu-
latis, capsula apice haud depressa, circumscissa, floribus sub-
sessilibus differt.
In frutice (e familia Biltneriacearum) prope Lagoa Santa

parasitica, mense Martio florens (Wrmg.).

2. C. tinctoria Mart. mss., Engelm, in transact. of the acad,
of 'Sf: Lonis 1859, p. 480. Mart. FI. Bras. |. c. 379, t. 126,
an
i Tota planta rubra v. aurantiaca. Flores 47/, millim. alti,
crassius texti. Specimina brasiliensia a mexicanis floribus paulo
minoribus et partim lobis calycinis angustioribus stylisque ovario
quondam brevioribus differunt. ;

In monte Serra da Piedade mens. Jan., Febr. et Majo
florens, parasitica super Leucothoén aliosque frutices humiliores
(Wrmg.).

3. :C. parhia Choisy Cusé, 188,1 5, 1 Sd. Mm DC. 1,c.
460. Engelm. I. c. p. 487. Mart. Fi. Bras. I. c. 386, t. 128,
8.

Præcedenti habitu et colore similis sed corollæ calycisque
lobis acuminatis primo visu distinguenda.

Prope Lagoa Santa (Wrmg.); ab incolis ,,Cipé de
chumbo" appellata, in Malvaceis et Leguminosis suffrutescenti-

bus parasitica. Mens. Oct. et Nov. florens.

4. C. obtusiflora H. B.K. n. gen et sp. HI 122. Engelm.
L cc. 4041. Mart Lc p. 380 LISE EL

B glandulosa Engelm. 1. c.

Pallide et sordide aurantia. Capsula majuscula rufescenti
nuda, glandulis rufis nitidis ornata, globoso-depressa, haud cir-
cumscissa, foramine intrastylari amplo et inflorescentia dense

glomerata a congeneribus præprimis distinguenda.

318

In paludosis flum. Tieté prope St. Paulo, in Senecione
parasitica (Lund, Dec. 1833).

5. C. racemosa Mart. Reise I, 286. Engelm. I. c. 504.
Progel in Mart. Fl. Bras. |. c. 383.

Species in Brasilia divulgata, inflorescentia laxa, floribus
pedicellatis sæpe glandulosis in sicco fuscescentibus, calycis parvi
lobis ovatis obtusis, corollæ lobis apice incurvis, stigmatibus
magnis pileatis, capsula haud circumscissa insignis.

&, Brasiliana Engelm. l.c. Mart. Fl. Bras. |. c. 384, t. 125.
Cusc. racemosa Mart. it. Il. c. et herb. Fl. Bras. n. 944. Choisy
Cuse. 181, UR LT DC. Te. 456.

”… In prov. Minarum (Regnell, Lindberg); in prov. Rio dé
Janeiro (Glaziou, 335).

8; nude Engelm: |: c.. Mårt. Fl. Bras. |. c. t; 498, £. 2.

Prope Rio Parahybuna ad urbem ejusdem nominis, ad
frutices et suffrutices (e. g. Eupatoriaceas etc.) parasitica (War-

ming); pr. Rio de Janeiro (Sello).

40 Fam. Thymelæaceæ (Juss.) Meissn.
Exposuit Eug. Warming, phil. dr.
Funifera Leandro.

1. F. utilis Leandro; Meissner in DC. Prodr. XIV, 525
et Martii Flora Bras. 14, 67. Lagetta funifera Mart. Nov. Gen.
I; t. 34.

Rio de Janeiro: in virgultis ad Morro do Castello, Maio
florens (Lund); in silvulis et virgultis montis Corcovado usqué
ad cacumen; frutex 5—8-pedalis; Maio, Junio flor. (Wrmg-)-
Glaziou n. 360.

Daphnopsis Mart…

Nov. gen. I. 65. Meissner in DC. Prodr. XIV, 520, et Mart.
Fl. Bras. 14, 65.

1. D. utilis n. sp., glaberrima, foliis pergamaceis, oblongis

v. lanceolato-oblongis, apice obtusis- vel rotundatis, in peliolum

319

brevissimum longe attenuatis, supra lucidis, costis fere inconspi-
cuis, umbellis paucifloris brevissime pedunculatis in axillis' sub-
fasciculatis, perigonio campanulato, in flore foemineo 8-costato,
laciniis tubo brevioribus, squamis ad basin perigonii insertis
oblongis liberis.

AÅrbuscula vulgo 6—482-pedalis, nunc altior trunco diametro
fere pedali; cortex cinereus glaber. Ramuthi fulvescentes v. pai-
lidiores, glaberrimi, sæpius in siccis lineis a foliorum basibus
decurrentibus acute angulati. Folia sparsa, vulgeo 6—7 cm.
longa, 42 cm. lata, in petiolum c. 2—3 mm. longum gradatim
longiuscule attenuata , apice rotundata v. saltem obtusa, margine
integerrima fere semper inprimis ad basin reflexa; supra lucida
fere avenia glabra; subtus costa media prominente, lateralibus
secundariis tenuioribus numerosis ante marginem anastomosanti-
bus. Umbellæ pauci-(2—3-) floræ breviter pedunculatæ in axillis
foliorum fasciculatæ; pedunculi 2—3 mm. longi; pedicelli florum
c. 4 mm. longi. Flores masculi (ex icon. ad vivum delineatis):
perigonium vix complete: evolutum viride, campanulatum,
extus glaberrimum, laciniis quatuor ovatis apice acutiusculo intus
longe pilosis, ceterum intus pubescens. Stamina octo, quatuor
summa fauce v. laciniis ipsis inserta, fere sessilia; antheræ sub-
globosæ rima laterali dehiscentes. Squamulæ quatuor liberæ ad basin
perigonii insertæ, lineares, apice obtusæ irregulariter emarginatæ;
pistillum sterile, e forma fere pistilli ferltilis sed minus, stigmate
minus capitato. Flores foeminei; perigonium exacte campanula-
tum, 2—-21, mm. longum; laciniæ reflexæ oblongæ obtusæ apice
pilosæ; rudimenta staminum minima; squamulæ ad basin perigonii

»Guatuor, e basi latiore lineares; pistilum 3 mm, longum; ova-
rium ovoideum, glabrum; stylus ovario paullo brevior linearis
exsertus; stigma incrassato-capitatum. Fructus drupaceus carne
tenui, globosus, diametro 4 mm., perigonio persistenti irregula-
riter fisso basi cinctus, stylo cum stigmate persistente, super-
ficie in siccis carne exsiccato irregulariter rugulosa; putamen

tenue, crustaceum. Semina unica, sed in specim. meis a cl.

320

Glaziou lectis maxima pro parte a larvis devorata, ut videtur
globosa, et quod mirabile est albumine copioso corneo ruminato,
embryone axili.

Quin planta supra descripta species Daphnopsis generis sit,
dubitare nequimus affirmante etiam cl. Meissner; a characteribus
in Flora Bras. huic attributis attamen recedit stylo løngissimo.
Inter species Brasilienses duo adhuc cognitas fere medium tenet;
a D. Martii Meissn. differt inprimis foliis multo minoribus nunquam
acuminatis nec punctato-asperulis, umbellis brevius pedunculatis
paucifloris, lobis calycis tubo brevioribus; a D. Brasiliensi Mart.
cui quoad foliorum formam simillima fasciculis florum axillaribus
nec in apice ramorum subaphyllo racemosis, squamulis quatuor
liberis.

In vicinia Rio de Janeiro (Glaziou, n. 2963 et 4070). —
Lagoa Santa: in silvis et virgultis haud rara; ab incolis ob
librum tenacem appetitur. Tres sunt arbores quorum liber La-
goensibus maximi pretii est et variis modis adbibetur; optimus
liber Apeibæ, ,Jangada" denominatus, habetur; secundi ordinis
aulem liber Daphnopsis utilis, vulgo ,Embira branca%, et Bom-

bacearum (Pachiræ generis, ,Embiricu% appellati) (Warming).

41 Fam. Pontederiaceæ A. Richard.
Exposuit Eug. Warming.

leteranthera Ruiz et Pav.

4. H. zosteræfolia Mart. Nov. Gen. I, 7, t. 3. Seubert
in Fl. Bras. Pontederiaceæ, p. 87.

Ad Lagoa Santa in aquis stagnantibus, haud infrequens…
Floret mensibus æstatis pluviosæ calidæ.

Folia fere semper phyllodia sunt, linearia, membranacea,

parallelinervia”) ; in specimine unico laminam veram vidi firmio-

ane k Kraer me in »Abhandl. d. Naturforsch. Gesellschaft zu Halle«,
H. zosteræfoliam Mart. a Schallera graminea
iSehreb) foliis uninerviis differre, quod certe non accidit.

; 321

rem, ovatam, 8 mm. longam, 6 mm, latam, petiolo tenui basi
stipulaceo-vaginanti insidentem, É
ile le reniformis Ruiz et Pav. Flora peruv. I, 43, t. 74.
Seubért I. € pp. 88

Ad Lagoa Santa in aquis stagnantibus ad ripas lacuum valde
frequens; folia elegantissima, intense viridia. Floret mensibus
æstatis (Nov,—Mart.). Ni fallor in multis locis ad Rio Parao-
peba, Bom Fim alibique provinciæ Minas in ilinere a me ob-
servala (Wrmg.). — In vicinia Rio de Janeiro legit Glaziou

(n. 3136 et 3621).

Eichhornia Kunth.

1. E. azurea (Sw.) Kunth. Pontederia azurea Sw.? Rom,
et Schult. Syst. Vil, 41138. Seubert in Mart. Fl. Bras, 99,
Schlechtendahl in Abhandlungen der Naturh. Gesellschaft zu
Halle, VI, 4862, p. 151: ,,Bemerkungen iiber Pontederia azurea
Swartz und die Familien-Verwandtenf, cum icone cl. Burmeister,

Icones meæ in Tab. VI, fig. 9—15.

Specimina mea, in lacu parvo in vicinia oppiduli Lagoa
Santa lecta, omnibus notis essentialibus cum icone a clar. Bur-
meister delineata congruunt, ut dubitare nequeam, quin ejdem
speciei pertineant. Quum mihi autem plantam vivam observare
et descriptionem cum iconibus analysibusque ad naturam dare
occasio erat, annotationes meas hic publicare et analyses meas
iconibus cl. Burmeister supplementum adjungere optimum ra-
lus sum.

Herba aquatica perennis, perfere omnes anni menses inprimis
tamen in mensibus pluviosis calidioribus florens, rhizomate ni
fallor haud peculiariter efformato. Rami longissimi, natantes,
teretes, ad 12 mm, crassi, virides, ad nodos radicantes; radices
gracillimæ, radicellis tenuissimis numerosissimis fibrillosæ, calyp-
fra majuscula terminatæ. Folia alterna petiolata ex aqua emersa,

erecta; lamina obovata v. orbiculari-obovata, basi in petiolum

322 .

attenuata et idcirco subspathulata, apice rotundata v. in acumen
brevissimum contracta, margine undulata, nervis longitudinalibus
numerosis fere inconspicuis, coriacea, diluteviridis, 10—14 cm. et
ultra longa, 7 cm. lata, nunc minor; petiolus parte inferiori fluitans,
dein adscendens erectus, ut demonstrat icon secunda cl. Bur-
meister, haud incrassatus, in parte superiori 7—10 cm. longa
cylindricus, in inferiori 3—6 cm. longa vaginans et inflorescentiam
amplectans, vagina apice ad instar ligulæ brevis soluta, nunc in
foliis quæ inflorescentiam nullam suffulciunt longior, 10—14 cm.
longus, et basi vagina magis membranacea longiore et majori parte

soluta instructa. Vagina in axilla ,foliif inflorescentiam gerentis
membranacea 5—8 cm. longa”). Spica in pedunculo cylindrico,
3—5 cm. longo, 12 mm. crasso, ex aqua erecta, oblongo-ovalis,
ad 16 cm. longa, diam, (floribus apertis) 5—8 cm. lat,, densiflora,
multiflora (flor. interdum 25—30), ante anthesim spatba unica
inclusa. Spatha a basi fere ad medium tubulosa, dein fissa,
explanata ovali-oblonga, apice rotundata v. in acumen breviuscu-
lum contracta, dilute viridis, lucida, 5—8 cm. longa. Flores in
incissuris rachidis crispulo-pilosæ sessiles, solitarii vel bini col-
laterales, ebracteati, suberecti et tubo rachidi adpressi, die unico
aperti. Perigonium irregulare, infundibuliforme vel limbo valde
explanato infundibuliformi-hypocrateriforme, post anthesim mar-
cescens, persistens; tubus cylindricus, versus apicem subcurvatus,
medio foliolis haud cohærentibus fenestratus, extus, ut laciniæ limbi
exteriores in tota facie postica et interiores in medio dorsi, glan-
duloso-crispulo-pilosus; laciniæ limbi 31/0— 51/0 cm. lat. exteriores
lanceolato-oblongæ, quam in icone cl. Burmeister angustiores,
obtusæ, basi subattenuatæ, subæquales, lilacinæ, concolores:
interiores obovatæ, postica basin versus subcuneala, apice rotlun-
dato et margini fere a medio fimbriatæ, ad 17 mm. latæ, lilacinæ,

basi violaceæ, inprimis postica, quæ in ima basi alro-violacea,

+) De ramificatione Pontederiacearum mirabili annotationem brevem p0-
sterius dabo.

323

dein limite exacto pallidius violacea et macula obovata flava notata
est. Stamina 6, haud exserta'), altitudine varia tubi inserta,
antica summa fere ad ipsam faucem, posticum omnium bre-
vissimum infra medium tubi affixum. Filamenta brevia, sub
anthesi incurva," apice glanduloso-pilosa. Antheræ oblongæ,
longitudinaliter dehiscentes, basifixæ, basi subsagittatæ, violaceæ.
Ovarium oblongum, trigonum, glabrum, triloculare; ovula in quoque
loculo pluriseriata numerosa anatropa. Stylus adscendens, cylin-
dricus, tenuis, exsertus (aut ystaminibus longis multo breviorf
secundum cl, Burmeister), apicem versus violaceus. Stigma sim-
plex, subincrassatum, vix ut dicunt auctores tri- v. bexagonum,
papillosum, rubescens. Capsula matura deest.

In vicinia Lagoa Santa hæc planta ,CulhereiraY” appel-
latur, quia folia similitudinem quandam cum rostro avis ,Culhe-
rciraf appellatæ (a: Caperomæ cochleariæ L.) habent.

2. E. crassipes (Mart.) Kth. Pontederia crassipes Mart. in
Nov. Gen, et Spec. I, 9, t. 4. Eichhornia azurea Kunth. i Seu-
bertsl.c pp. 92: Bot: Maga 2932,

In vicinia Rio de Janeiro legit Glaziou (n. 2727).

Pontederia L.
1. P. cordata L. Seub. in Marit. Fl. Bras. 94. Bot. Mag.
l. 1156: folia quam in specim. meis magis cordata, latera sinus
haud parallela et lobi obtusiores, Redouté Lil. t. 72.
Folium caulinum in spécim. meis spicam superat et spatha
basin spicæ v. altingit v. superat.
In vicinia Rio de Janeiro legit Glariou (n. 2725—26).
2. P. Lagoensis nov. spec.
Tab. VI, fig. 1—8.
"In lacu Lagoa Santa (Min. Geraés, Brasiliæ) valde fre-

quens est planta, Pontederiæ species, quæ meo judicio cum nullis

£) Stamina in incone cl. Burmeister exserta sunt pistillo ut videtur in-
cluso, in icone mea inclusa stylo autem cxserto; an flores hetero-

324

hactenus descriptis congruit, quam ob causam et quia species
hujus familiæ in herbariis asservatæ magnas difficultates deter-
minationi et descriptioni exactæ præbent descriptionem uberiorem
et icones ad plantam vivam delineatas publicare utile judico. Si
fallor et planta, cui. nomen ,P. LagoensisY in honorem oppiduli
Brasiliensi mihi gratissimi dedi jam descripta et denominata fuerit,
attamen descriptione extensa cognitioni ejus aliquid addere spero.

Planta aquatica, perennis, ramis natantibus. Rami subteretes,
crassitie pennæ anserinæ, internodiis summis fere bipollicaribus,
glabri. Folia petiolata ex aqua erecta, nunc quoque (inferiora
longissime petiolata) natantia; quæ nullam inflorescentiam sufful-
ciunt petiolum habent 45—148 cm. longum, båsi vaginæ. stipulaceæ
membranaceæ 5—7 cm. longæ parte superiore dimidia liberæ
adnatum; quæ autem in ramis florentibus bifoliis collocata sunt
petiolum habent 3—5 cm. longum, et basi vagina omnino adnata
3—5 cm. longa instructa sunt, Lamina ovata v. elongato-
ovata, in natantibus autem lanceolata v. oblonga, apice obtusa v.
subrotundata, basi in petiolum paullo attenuata acuta, nullo modo
cordata, 4—5 cm. longa, 270—3 cm. lata, coriaceo-pergamena,
costis numerosis fere obsoletis, lucida, supra obscure viridis,
subtus pallidior. Rami florentes bifoliati, altero folio frondoso
supra jam descripto, altero summo spatham efformante. Inflore-
scentia spicata ante anthesim spatha inclusa; spatha internodio8—114
em. longo (ypedunculo inflor.£), a folio frondøso rami florentis se-
juncta, basi ima tubulosa v. fere libera, dein explanata, oblonga,
obtusa, spicæ basin superans, paullo ultra pollicem longa. Spica
ipsa sessilis, c, 5—7"flora (o: 4 + 2 + 2 + 2), fløre infimo ad
basin spathæ, reliqui cruciatim suboppositi, in incissuris rachidis
glabræ sessiles, ebracteati, paribus internodiis circiter semipollicari-
bus compressis sejunctis. Perigonium irregulare, infundibuliforme,
ringens, diametro limbi pollicari et ultra, extus inprimis in tubo
longe albido-pilosum, coeruleum lacinia postica solum infra me-
dium macula magna lutea obovata ornata, marcescens et persi-

stens. Laciniæ exteriores anguste lanceolato-ob longæ, duæ postice

325

æquales, 2 cm. longæ, 4—35 mm. latæ, anlica dimidio minor, nempe
1 cm. longa; interiores exterioribus duobus æquilongæ, at duplo
latiores inprimis postica, idcirco elongato-elliptice; omnes acu-
liusculæ, et in tubum cylindricum 6-striatum plus minus incom-
plete coalitæ. SStamina 6, perigonii tubo varia altitudine affixa,
quæ laciniis anticis øpposila sunt fere ad ipsam faucem, reliqua
magis magisque versus medium tubi, posticum omnium infimum
paullo supra basin. "Filamenta albida pilis parvis glandulosis
obsita, c. 3 mm. longa. Antheræ sagittatæ, nigrescente-coeru-
leæ. Pistillum (ex annotat.) inclusum. Ovarium cylindricum
obtuse trigonum, viride, glabrum, loculis duobus inanibus, tertio
fertili uniovulato; ovulum pendulum anatropum. Stylus ipso
ovario brevior, curvatus, et trisulcalus ut videtur e stylis tribus
connatis formatus. = Stigma trilobum. — Fructus tubo perigonii
marcesecntis inclusus, et idcirco 6-seriatim pilosus; maturus mihi
deest. Per menses æstatis calidæ pluviosæ floret et tunc, quam-
quam Eichhorniæ azureæ inferior, inflorescentiis coeruleis inter

folia viridissima sitlis aspeclum magnificum præbelt.
Cd

Explicatio iconum.
Tab. VE
Fig. 1—8. Pontederia Lagoensis Wrmg.
— 1. Planta magnitudine naturali.

— 2. Rachis inflores i
sner Spatha, explanata
4. Flos, explana
— … 0. Stammen.
— 6--7. Pistillum. . .

— 8. Ovulum.
— 9—15. Eichhornia azurea (Sw.) Kunth.
— 9. Flos, a latere visus.
— 10. Tuhbus floris, explanatus, staminum inserliones demonstrans.
— 11. Stamen, ex alabastre.
— 12. Stamen, rimis mee
— 13. tyrens magn.
stigma.

— 15. Ovarium, sect. transversali.

meeen

25
25

326.

Om en hidtil ubekjendt Knogle i Hovedskallen hos
Turakoerne (Musophagides, Sundev.),

med nogle Bemærkninger om de lignende Knogler hos andre
Fuglefamilier

af
J. Reinhardt.
(Hertil Tavle VII).
(See Mådet den 22de Febr. 1871.)

| et for kort siden udkommet Arbeide om Bygningen af Fuglenes
Hovedskal") har Hr. Dr. H. Magnus beskrevet en særegen lille
Knogle, som hos Phoenicophæus yvirens”) er låst fæstet til den
nederste Rand af Siebeensvingen (lamina papyracea eller processus
lateralis ossis ethmoidei) og derfra naaer ned til Ganebenets opad-
vendende Flade. Han kalder den os uncinatum og fremhæver, al
han ikke har truffet den igjen hos nogen anden. Fugl, og al
ingen tidligere Forfatter har omtalt den. Denne sidste Bemærk-
ning er nu vistnok ogsaa rigtig for Phoenicophæus-Slægtens Ved-
kommende; men de som have gjort et i det Enkelte gaaende
Studium af Fuglenes Beenbygning og ere inde i den derom
handlende ser ville vide, at mere eller mindre lignende
å) Uølsskkene ber den Bau des knåchernen Vogelkopfes, i Zeit-
schrift får wissenschaftliche Zooløgie, Pister Bd., istes Heft (udg.
låde Dec. 1870). Ogsaa særskilt i Boghandelen som Aftryk af dette
Tidsskrift.
2) Der gives, saavidt jeg veed, ingen Phoenicophæus af dette Navn.
Vieillot har kaldt en af Arterne »P. viridis« (== Cuculus curvirostris,
Shaw.); jeg formoder, at det er denne, som Dr. Magnus mencr.

327

Knogler baade forekomme og forlængst ere beskrevne hos for=
skjellige andre Fugle, Selv om det nemlig neppe vil kunne for-
svares at ansee det hos Terner og Maager optrædende, allerede
af Nitsch beskrevne os infraorbitale?) for den samme Knogle
som Dr. Magnus's os uncinatum, og selv om maaskee end ikke
det afBurmeister”) og Gervais%) hos Dicholophus cristatus op-
dagede ossiculum lacrymale-communicans uden videre tår ansees
for ganske tilsvarende, vil det dog ialfald neppe kunne nægtes,
at det af J. F. Brandt$%) hos Fregatfuglen og et Par Former af
Stormfuglenes Familie iagttagne ossiculum lacrymo-palatinum i det
Væsentlige stemmer overeens dermed, og dersom Dr. Magnus,
dengang han nedskrev sine Bemærkninger om den af ham fundne
lille Knogle, havde kjendt eller erindret Brandts lagttagelser,
vilde han sikkerlig selv være bleven opmærksom paa Overeens-
stemmelsen.

Slige Smaaknogler optræde imidlertid ikke blot hos de Fugle,
hos hvilke Brandt og Dr. Magnus have gjort os bekjendt med

w
hue

Osteographische Beitråge zur Naturgeschichte der Vogel. Leipzig,
1811; S., 76. — Nitsch har egentlig kun iagttaget Knoglen hos
Sterna hirundo, men anseer det for sandsynligt, at den forekommer
ogsaa ig gs de ovrige Terner og de med dem saa nær beslægtede
Maager«. Om denne Formodning vil holde Stik i sin fulde Udstræk-
SD maa AG vise; men Knoglen er senere ialfald efterviist ogsaa
anglica af Brandt, og jeg har selv fundet den hos nogle a

vore Maager (Larus glaucus, Larus marimus og L. Bi kung Navnet
os infraorbitale hidrårer ikke fra Nitsch, men er indfårt af Stan-
nius i an Lehrbuch der vergleichenden Anatomie der drevne

Berlin,
: brnesg zur ig DEER ER des rn i Abhandlungen der natur-
forschenden Gesellschaft zu Halle, ister Bd. (Aarg. 1853), S. 18,

5) Castelnau, F. expédition dans les Aller centrales de V'Amérique
du Sud 7me, Partie. Zoologie, Animaux rares etc, T. I, ÅAnatomie par
Mr. P. Gervais. Paris, 1855, S. 78. — Gervais giver ikke Knoglen
noget Navn.
Beitråge zur Kenntniss der Naturgeschichte der Vogel mit besonderer
Beziehung auf Skeletbau und vergleichende Zoologie, i tinde de
”Acad. Imp. des sciences de St. Pétersbourg, VIme Série, Section d s
natur. T. Ill. St. Pétersbourg, 1840, S. 81. Ogsaa særskilt Mt
(allerede 1839) med samme Titel.

KA
==

292%

328

dem. Allerede fårend den Sidstnævntes Afhandling var udkom-
men, havde jeg. under” en paa andre Forhold i Fuglecraniet
rettet Undersågélse hos en saakaldt Turako, Corythaix muso-
phaga, Dub., ganske uventet fundet en lille Knogle, som paa hver
Side af Craniet strakte sig fra Siebeensvingen og Taarebenets
nederste Ende ned til Ganebenet, og som, skjøndt den rigtignok
ikke i alle Henseender forholdt sig ganske som Fregatfuglens og
Albatrosens ossiculum lacrymo-palatinum, dog aabenbart var ho-
molog med dette, medens den tillige ligesaa umiskjendeligt sva-
rede lil det hos Phoenicophæus beskrevne os uncinatum. Efter at jeg
havde gjort dette Fund, maatte det naturligviis være mig magt-
paaliggende at komme til Kundskab om, hvorvidt der fandtes lig-
nende Knogler ogsaa hos de åvrige Turakoer. Jeg har derfor
lil den Ende undersågt saamange af de til denne lille Familie
henhørende Fugle, som jeg har kunnet skaffe tilveje, og skal her
for hver enkelt Arts Vedkommende meddele Resultatet af denne
Undersågelse, til hvilken jeg imidlertid, som man let vil kunne
tænke, ikke har kunnet skaffe mig friske eller i Spiritus opbeva-
rede Exemplarer, men har maattet lade mig nåie med Hoved-
skaller, som bleve tagne ud af udstoppede Skind, eller i enkelte
Tilfælde med Skeletter”),

Hos Corythaia musophaga, Dub. (Tab. VII, Fig. 1 og 1 a) viser
-» Knoglen sig som en lille, forfra bagtil sammentrykt Beensplint,
der i sin Form minder om et Comma; den er nemlig bredest

,

De Hovedskaller, som man selv tager ud af udstoppede Skind, €e

-
mør

elv

beskadigede, ere disse Smaaknogler dog såa godt som stedse blevne
skaanede, fordi ved Skindets Tilberedning Rensningen af den forreste

eel af Hovedet sjelden bliver udført synderlig omhyggeligt. Paa Ske-
letterne er Knoglen derimod ofte gaaet tabt ved en uforsigtig Præpara-
tion, og dette er maaskee Grunden til, at Blanchard, som har
gjort Musophagernes Beenbygning til Gjenstand for en særlig Under-
søgelse, men rigtignok synes kun at have benyttet Skeletter, som vare
præparede af Andre, ikke har bemærket den (see: Gomptes Rendus,
Vol. XLV, S. 599) :

329

oppe ved sin dverste Ende, bliver stedse spidsere nedadtil og
er krummet saaledes, at den er convex udad, concav indad; den
har en Længde af omtrent 5 Millimetre og er ved sin åverste
Ende lidt over 4 Millimeter bred. Med sin åverste tvert afskaarne
Rand er den tilledet til den yderste Deel af Siebeensvingens
nedadvendende Kant, medens dens åverste brede Ende udadtil
tillige ståtter sig til Taarebenets nederste Deel; lidt længere nede
er den ved Bindevæv atter nåie fæstet til den indadvendende Side
af Kindbuen, hvornæst den endelig ender i Héide med Gane-
benet, med hvis ydre Rand den er bragt i Forbindelse ved Hjælp
af et kort Ligament. Knøglen har en noget skraa Stilling,
saaledes at dens tilspidsede nederste Ende ligger kjendeligt
mere fortil end den brede åverste; endelig maa bemærkes, at
Knoglen foruden den allerede omtalte Krumning. indenfra indad,
fremdeles frembyder en rigtignok svagere Krumning i modsat
Retning, saa at den seet fra Siden viser sig convex bagtil og
concav fortil.

Hos Corythaix meriani Ripp. og Corythaix persa (1.) er
Knoglen ligeledes tilstede og forholder sig i enhver Henseende
nåiagtigt som hos Corythaix musophaga. T.alt Væsentligt er det
samme fremdeles Tilfældet ogsaa hos Corythaix porphyrolophus
(vig.), kun er Knoglen her lidt stårre, vel ikke længere, men
"lidt plumpere og oventil ubetydeligt bredere, skjåndt Hovedskallen
selv er mindre, og navnlig Taarebenet endog idinefaldende mindre
end hos Corythaiz musophaga.

Musophaga violacea, Isert. $) (Tab. VII, Fig. 2 og 2 a) besidder
ligeledes denne Knogle, og den er fremdeles her paa samme
Maade fæstet til de selvsamme andre Knogler, med hvilke den
er i Forbindelse hos Corythaiz-Arterne. Ogsaa i Form og Står-

8) Leiligheden til at kunne drage ogsaa denne Form ind med i Under-

Sigma skylder jeg Directeuren for ital zoologiske Have i Amsterdam

. Westermann, som har v mig den store Velvillie, for
il, jeg her aflægger ham min ke at skjænke mig et smukt og
fuldstændigt Skelet af denne Fugl. É

330

relse ligner den meget Knoøglen hos disse, men ved nåiere &
Sammenligning vil man dog ikke undlade at bemærke nogen For-
skjel.. Knoglen er nemlig næsten lige hos Musophaga violacea;
det er egentlig kun den indadvendende Rand af Knoglens åverste
brede Ende, som er noget udhulet; den tynde Deel af Knoglen
er derimod i alle Retninger ganske. lige. Endelig trækker Knoglen
sig rigtignok ogsaa her sammen til en tynd Stilk nedenfor det
Sted, hvor den ståtter sig til Taarebenet, men den bliver, i Mod-
sætning til hvad der er Tilfældet hos Corythaix-Arterne, atter
kjendeligt tykkere lige ved dens nederste Ende. Dens Længde
er 6 Millimetre, dens Brede oventil henved 2. ;

Hos Schizorhis africana (Laih., (Tab. VII, Fig, 3 og 3Z3a— 3 c)
frembyder Knoglen endnu stedse de samme Forbindelser og den
samme Stilling som hos de andre allerede omtalte Turakoer;
maaskee er Afstanden mellem Knoglens nederste Ende og Gane-
benets Yderrand lidt stårre end hos disse, og det Ligament,
som bevirker Forbindelsen, derfor lidt længere, men For-
skjellen er under alle Omstændighéder meget ringe. Derimod er
Knoglen betydelig stårre og tykkere og derhos af en anden Form.
Den Deel af den, som strækker sig nedenfor Aagbuen, danner
nemlig ikke en tynd Stilk som hos de hidtil omtalte Turako-
arler, men udvider sig udad til en rhombisk Flade, som ikke
giver Knoglens åverste Ende synderlig efter i Brede, og som
ved skarpe Kanter er skilt saavel fra den ind mød Øiehulen
vendende Flade, som fra den fortil vendende. Knoglen er dertil
pneumatisk; to smaa Lufthuller, et næsten kredsrundt og et af-
langt, som have deres Plads paa dens fortil, mod Rummet mellem
Taarebenet og Næbet vendende Flade, og som sidde omtrent i
Høide med Aagbuen, fåre ind i dens cellulåse Huulhed. Knog-
lens Længde udgjår 7 Millimetre, og langs den til Siebeensvingen
fæstede Rand er den 4 Millimetre bred. Hos Schizorhis concolor
(A. sm.) er Forholdet det samme; Knoglen er ogsaa her luft-
holdig og i sin Form ikke forskjellig fra den hos S. africana.

Hos den sidste Turako endelig, som jeg har kunnet undersåge,

331

Corythæola cristata (Viein.)9), finder man Knoglen noget stårre
end hos de tvende Schizorhis-Arter, saasom Fuglen selv er større,
men idvrigt bygget efter samme Typus som hos disse; dog er den
oventil, hvor den ståder (il Siebeensvingen, ikke fuldt saa bred,
og det Stykke af Knoglen, som rager nedenfor Aagbuen, er lidt
længere.

Flere Turakoer har jeg, som sagt, ikke havt til min Raadig-
hed, men jeg maa endnu med et Par Ord omtale to Fugleslægter,
af hvilke den ene nuomstunder ganske almindeligt betragtes som
nærbeslægtet med Turakoerne, den anden ialfald hyppigt faaer Plads
i deres Nærhed, og som jeg derfor har troet at burde inddrage under
Undersøgelsen; jeg mener Musefuglen (Colius) og , Zig aeg
(Opisthocomus). Den sidstes Beenbygning har i de senere Aar to

Gange været undersågt af udmærkede Forskere, Gervais!) og

Huxley?”%), og da ingen af dem omtaler en Knogle som den, hvorom
Talen er, og da det fremdeles navnlig af den Sidstnævntes Ord
og Afbildninger noksom fremgaaer, at ,,Zigeunerens% Cranium er
aldeles afvigende fra Turakoernes, var der ganske vist ikke syn-
derlig Udsigt til at finde Knoglen hos denne Fugl. Imidlertid
vilde jeg dog ikke forsåmme selv at see efter; men Resultatet
blev, som man maatte vente, at Knoglen virkelig ikke er til-

stede, og heri tår man vel see en yderligere. Grund til at fjerne

%) For at have kunnet undersåge Forholdet hos denne temmelig sjeldne
Fugl, kan jeg takke de mere Ornithologer, Dr. Hartlaub og
Dr. Finsch, som med r Forekommenhed have overladt mig et
Skind, i hvilket der reg et næsten fuldstændigt Cranium.

19) Overalt, hvor denne Fugl forekommer i Brasilien, kaldes den »Cigano«
9: Zigeuner; det forekommer mig heldigere er i Dansk at bruge

ette Navn, end med Franskmændene at kalde den Hoazin, og saa-
ledes benævne en ikke mexicansk Fugl med et orbser: Navn, som
kun ved en Misforstaaelse er blevet overfårt paa den

11) Castelnau, F., expédition d. I. parties centr. de 'Amérique du Sud.,
Les 8-88

13) On the Classification and Distribution of the AZectoromorphæ and
Heteromorphæ, i the Proceedings of the Zool. Soc. of London f. the
year 1868, S. 294

z 332

den: fra Turakoernes: Nærhed,. Den har sikkerlig heller ikke
noget virkeligt Slægtskab med Gjågene eller særlig med Guira-
Slægten; og det bliver neppe ret Mange, som vilde være tilbåie=
lige til med Dr. Cabanis at finde en- Beroligelse i den An-
tagelse, at Opisthocomus tilhårer en tidligere Skabelsesperiode
og derfor ligesom ikke passer ind i vort System$ 7%). Det ende-
lige Udbytte af de mangesidige Undersågelser, hvortil denne
mærkværdige Form har givet Anledning, synes mig tvertimod
utvivlsomt at maatte blive det, at den trods splanchnologiske
Forskjelligheder og trods sit afvigende Æg maa ansees for at
være nærmest beslægtet med Hokkohånsene (Penelope og Craz),
hvad enten man saa vil give den Plads næst ved disse blandt selve
de egentlige Hånsefugle, eller folge Huxley i for den alene at
oprelte en særegen større Afdeling, Heteromorphæ, ved Siden af
Hånsefuglene (Alectoromorphæ). Musefuglene (Colius) mangle lige-
ledes Knoglen; deres Hovedskal har heller ikke i andre Henseender
nogen Lighed med Turakoernes, og da de ligesaa lidt: kunne siges
at knyttes til disse Fugle ved fælles positive Særegenheder i deres
ydre Bygning, kan det vel neppe forsvares, at betragte Muse-
fuglene og Turakoerne som Underafdelinger (Underfamilier) af een
og samme Familie, saaledes som de fleste Ornithologer gjåre.
Colius har sikkert gyldigt Krav paa at danne en egen Familie for
j sig, selv om denne maaskee nok bår have sin Plads umiddelbart
ved Siden af Turakoerne, En nærmere Dråftelse af dette Spårgs-
maal vilde imidlertid fåre os langt bort fra det Emne, hvormed
vi her beskjæftige os, og jeg vil saamegel mindre indlade mig
derpaa, som jeg hidtil ikke har havt Leilighed til at lære andre
Dele af Musefuglenes Skelet end netop Craniet at kjende.
Det er, som man vil have seet, ialt otte Turako-Arter, jeg
har kunnet undersoge med Hensyn til den her beskrevne Knogle;
dette er rigtignok ikke fuldt Halvdelen af det hele Antal, thi man

5.319,

==

13) Journal f. Ornithologie, XVII Jahrgang (1870

333

kjender 47 eller 18 Arter); men paa den andén Side er der
blandt dem, som jeg har havt til min Raadighed, Repræsentanter
for alle de Slægter, som man med mere eller mindre Fåie har
opstillet indenfor denne Familie, og selv for de to Grupper, i
hvilke Arterne i den artrigeste af Slægterne, Corythaix, kunne
fordeles, eftersom Næsebvrene ere skjulte af Fjærene eller ikke.
De her meddeelte lagttagelser tår derfor vel nok ansees for
tilstrækkelige til at give en rigtig Forestilling om den her be-
skrevne Knogles Optræden” hos Turako-Familien i det Hele. Navn-
lig tår det vel antages at være godtgjort ved dem, at Knoglen
findes hos alle Turakoerne. og saaledes afgiver et osteologisk
Særkjende for denne lille Familie. Rigtignok ere to Arter, som
jeg desværre ikke har kunnet skaffe mig, Corythaix erythrolophus
og Corythaix buffonii, blevne undersøgte i frisk Tilstand, den
ene ;" Blainville!S), den anden af W. Martin'%), uden at
disse Anatomer ere blevne Knoglen vaer; men der er saameget
mindre Grund til deraf at slutte, at den derfor ogsaa virkelig
maa mangle hos disse Arter, som den meget let kunde oversees
ved Undersågelser, af hvilke den ene kun i ringere Grad be-
skjæfligede sig med Fuglens Beenbygning, den anden endog slet
ikke, men håist kunde have fårt til Knoglens Opdagelse, forsaavidt
som den rigtignok blev udstrakt til 'Oiet. Det fremgaaer fremdeles
af de her meddeelte lagttagelser, at Knoglens Stilling og Forbin-
delse med andre Knogler er uforandret den samme hos alle
Arterne. Derimod vexler dens Form; man kan med Hensyn

hertil skjelne tre Modificationer, af hvilke een er eiendommelig

14) Nogle af Arterne, f Ex. Corythaix persa og C., buffonii, staae hinanden
saa nær, at der vistnok vanskeligt vil opnaågs Enighed om, hvor-

ligt Materiale til i denne Henseende at danne mig en selvstændig,
paa egen Undersøgelse grundet ELLE. kan jeg ikke angive Antallet
af Arterne bestemtere end her er skeet.
sej Derling men des sciences ar la société philomatique de Paris.
née

Kost E a

. 45.
me ii Proceedings of the Zool. Soc. of London for the year 1836, p. 32.

334

for Slægten Cvrythaiz, den anden viser sig hos Musophaga, den
tredie endelig hos Corythæola og Schizorhis.. Forskjellen i Knog-
lens Form hos de tvende fårste Slægter er imidlertid kun meget
ringe, men derimod er Knoglen hos begge de sidste baade stårre
og af en væsentlig anden Form end hos hver af hine, og i den ;
Overeensstemmelse, som saaledes i den Henseende finder Sted
mellem Schizorhis og Corythæola tår "man sikkert see et ikke
uvigtigt Fingerpeg til en rigtig Vurdering af den sidstnævntes
Affiniteter. < Hvis man ikke vil foretrække at lade Slægten Cory-
thæola gaae ind og henfåre dens eneste Art, Levaillants
»Turaco géant”, til Schizorhis-Slægten (hvad jeg anseer for det
rigtigste),. maa dan: ialfald erkjendes at være nærmere beslægtet .
med denne Slægt end med Corythaix, til hvilken de allerfleste
Ornithologer nærme den, forsaavidt de ikke ligefrem give Levail-
lants Fugl Plads blandt Corythaix- Arterne"). — Corythæola cri-
stata har foruden den her omtalte Knogles Form fremdeles ogsaa
Ydertaaens ringe eller næsten forsvundne Dreieevne fælles med de
typiske Schizorhis-Arter. Maa det endog indråmmes, at den hvad
Næbet og navnlig Næseborenes Plads angaaer ikke ganske stemmer
med disse, saa viser tillige en Betragtning af samtlige Turakoer,
at de fra Næbet hentede Særkjender ere noget vaklende selv inden-
for samme Slægt, og naar Alt tages i Betragtning er det kraftige,
store Næb hos Corythæola neppe saa forskjelligt fra Schizorhis-
Næbet som fra Corythaiz-Næbet; nærmest kan det maaskee siges
at komme Næbet hos Musophaga. i denne Slægt stiller Su n-

17) Wagler har rigtignok i sit Systema Avium henfårt den til Schizorhis;
han havde imidlertid ikke seet Fuglen selv; af de foreliggende Be-
skrivelser og af Levaillants Afbildning troede han at kunne slutte,
at den besad. de Kjendemærker, som fandtes hos Typen for den oven-
nævnte Slægt, Schizorhis africana; men han erklærer selv Henforelsen
for usikker (»ulteriore examine indiget«). Det er meget tvivlsomt, om
han fra sit Synspunkt vilde have sdllg den i Slægt sammen me ed
ere eng: hvis han havde kjendt sale mellem disse

o Fugles

335

devall'S) derfor ogsaa Fuglen uanseet de Afvigelser, den frem-
byder i andre Henseender, og vil man opretholde Slægten
Corythæola, maa den under alle Omstændigheder faae sin Plads
mellem Musophaga og Schizorhis; det kan ikke være rigtigt at
fjerne den fra denne sidstnævnte ved at skyde Musophaga og
Corythaix ind mellem dem.

Knoglens physiologiske Nytte og Bestemmelse lader sig
vanskelig angive med nogen synderlig Sikkerhed, saalænge man
ikke har havt friske Fugle til Undersågelse. Saameget synes
imidlertid ialfald at fremgaae af dens Stilling, at den neppe kan
være af nogen stor Betydning som Beskyttelse af Oiehulen og
Oiet; dertil strækker den sig altfor langt ned under deltes Ni-
veau. Derimod hjælper den aabenbart til en bedre og fuldstæn-
digere Begrændsning af det Rum mellem den egentlige Hjerne-
kasse og Næbet, som indesluttes fortil af dette sidste, bagtil af
Taarebenet og Siebeensvingen, udad og nedad af Aagbuen og
Ganebenet, og tjener til Befæstelse af Huden, som udklæder
det. Brandt har med Hensyn til det af ham opdagede
ossiculum lacrymn-palatinum fremsat den Formodning, at det mu-
ligviis ogsaa staaer i et vist Forhold til og Forbindelse med Lugte-
redskabet; det Samme tår ialfald med ligesaa stor Grund for-
modes om Knoglen hos Turakoerne, og en hos en anden Fugl
(Rhinortha clilorophæa) gjort Iagttagelse, som senere skal blive
omtalt, synes at bestyrke denne Formodning.

Det staaer tilbage lidt nærmere at sammenligne den her be-
skrevne Knogle med de lignende, som man allerede tidligere var
bleven opmærksom paa, nemlig Brandts ossiculum lacrymo-pala-
tlinum og det af Dr. Magnus opdagede os uncinatum, samt en-
delig tilfåie et Par Bemærkninger om disse sidstnævnte Knogler.
Turakoernes Knogle afviger fra begge de andre ved sin faste Forbin-
delse med Aaghuen, en Forbindelse, fra hvilken den af Brandt
fundne Kaos R Akene derved, at selve Taarebenets nedstigende

mm) dfversiki af Kungi Vetensk. Akad. Fårhandlingar. 6te Årgången (1849).
Stockholm 1850, S. 160.

336

Green hos Fregatfuglen og Stormfuglene naaer ned til og stålter
sig paa Aagbuen og derved her trænger Knoglen længere indad,
medens det lille os uncinatum hos Phoenicophæus allerede paa
Grund af sin ringe Størrelse ikke kan naae ben til Aagbuen.
Seer man bort fra denne ikke videre væsentlige Forskjel, vil man
finde, at ossiculum lacrymo-palatinum hos Fregatfugten, Atagen
aquilus (1.), forresten forholder sig, hvad dets Forbindelser an-
gaaer, néiagtigt som Turakoernes Knogle; hos denne Fugl er
den største Deel af Siebeensvingen brusket, og til Randen af
denne bruskede Deel er Knoglens skraat afskaarne, &verste Rand
heftet fast i hele sin Brede; i ringe Afstand fra dette Ståttepunkt
er Knoglen dernæst i et langt Stykke nåie forbunden med den
indad vendende Rand af Taarebenets nedstigende lodrette Green
og strækker sig endelig derfra ned mod Ganebenet. Hos Alba-
trosen (Diomedea brachyura, Temm.) er Forholdet lidt forandret;
Knoglen har nemlig her opgivet sin Forbindelse med Siebeens-
vingen og er oventil kun fæstet til Taarebenet, men er idvrigt
forholdsviis ikke mindre end hos Fregatfuglen. Hos Skrofen (Puf-
finus anglorum) er Knoglens Forbindelser de samme som hos Alba-
trosen, men den er meget mindre end hos denne Fugl og har en
noget forskjellig Form; og hos en Stormsvale (Procellaria Oceanica,
Kul) skal endelig ifålge Brandts Angivelse Knoglen selv
mangle, men være erstattet af et Senebaand, som ihdtager dens
Plads. Der lader sig altsaa paavise en uafbrudt Række Over-
gange fra den håieste Udvikling af Knoglen hos Turakoerne
gjennem Fregatfuglene til det sidste ligamentåse Spor til den hos
Stormsvalen.

Medens man saaledes hos Stormfuglene seer Knoglen fjerne
sig fra Siebeensvingen, men fastholde Forbindelsen med Taare-
benets nedstigende Green, holder det lille os uncinatum hos
Phoenicophæus tvertimod fast ved Forbindelsen med Siebenet og
opgiver den med Taarebenet, en naturlig Fålge af, at delte Beens
nedstigende Green er spinkel og kort og ganske fortrængt fra
Oiehulen af den meget store Siebeensvinge.. Men Knoglens

337

Overeensstemmelse med Turakoernes er derfor lige utvivl-
som, og saaledes tillige Homologien mellem alle de her
omtalte Smaaknogler fuldkommen klar. De bår derfor ogsaa
helst alle fåre det samme Navn, og da Benævnelsen os uncinatum
er korlere og lettere at bruge end det lange Navn ossiculum la-
crymo-palatinum, da den fremdeles Intet udsiger om Knoglens
Fastheftning og saaledes kan passe, hvorledes denne end er,
forekommer den mig at burde foretrækkes; at Navnet os uncina-
tum unægteligt kun i enkelte Tilfælde svarer til Knoglens Form,
er temmelig ligegyldigt. ;

Hos Turakoerne er dette Krogbeen (os uncinatum), efter
hvad vi have seet, en for hele denne Familie fælles Eiendomme-
lighed; men af hvad der hidtil foreligger skulde -man formode,
at det hos Stormfuglene maatte forholde sig anderledes; thi
der er allerede blandt de faa Arter, som Brandt har under-
sågt, to, hos hvilke han bestemt benægter Knoglens Forekomst.
Mine egne lagttagelser have imidlertid givet et andet Resultat,
og jeg skal derfor i Korthed anfére dem. Foruden den alle-
rede af Brandt undersågte Diomedea brachyura har jeg frem-
deles kunnet eftersee D. exulans, D. melanophrys, D. chlororhyncha
og D. fuliginosa; Knoglen findes hos dem alle og har hos dem
alle i alt Væsentligt samme Form og forholdsviis samme Står-
relse; den er saaledes efterviist hos fem Arter, altsaa hos Halv-
delen af dem alie, og dertil hos Arter, som repræsentere enhver
af de smaa Afdelinger, i hvilke man har forsågt at gruppere Ar-
terne indenfor Slægten; man tår saaledes med god Grund antage,
at alle Diomedea-Arterne uden Undtagelse ere forsynede med et
os uncinatum. Det Samme turde være Tilfældet hos Skroferne,
Puffineæ; foruden hos Puffinus anglorum har jeg nemlig fundet Knog-
len ogsaa hos alle de dvrige, indbyrdes tildeels temmelig forskjel-
lige Former, som jeg har efterseet, nemlig Pu/finus major, P.
carneipes, Majaqueus æquinoctialis og M. conspicillatus; Knoglen har
derhos samme Form hos dem alle, og hvad Størrelsen angaaer

viser den kun den Forskjel, som Forskjellen i selve Fuglenes

338

Stårrelse og Næbets stårre eller mindre Spinkelhed kan betinge.
Pelecanoides urinatrix frembyder omtrent det samme Forhold, imid-
lertid er Knoglen rigtignok betydelig tyndere og kortere, maaskee
dog blot fordi Fuglen selv er saameget mindre end de nysnævnte
Former. Hos Fulmarus glacialis og hos Daption capensis mangler
Knoglen ikke, saaledes som Brandt siger, men den er rigtignok
her, ligesom fremdeles ogsaa hos Øssifraga gigantea, svunden
ind til et ganske ubetydeligt lille Rudiment, som kun ved Sene-
baand holdes fæstet i sin Stilling mellem Taarebenet og Gane=
benet, og som derfor meget let gaaer tabt; hos Prucellaria
(oceanica) endelig skal jo ifolge Brandt blot et Ligament uden

al Forbening være tilbage som det sidste Spor af Knoglen"”).

19) I de fleste Tilfælde gaaer en stedse inderligere Forbindelse mellem
Siebeensvingen og Taarebenet jævnsides med den stigende Reduction
af os uncinatum i Stormfugle-Familien. Hos Albatroserne springer
Siebeensvingen frem og skjuler et Stykke af FaeteD snert indad
mod. Qiehulen vendende Overflade, men der bliver dog ialfald en
Spalte tilbage mellem de to Kn ogler. Hos Skr ae hos hvilke

beensvingen v gs Sutur face nøje forbundet med Taare-
benet, og det Samme er Tilfældet hos Aaeeeneere som overhovedet,
hvad Craniet angaaer, slutter sig nær til Skroferne og navnlig nær”
mere til d il nogen anden af ai Grupper, jeg har kunnet
undersåge; hos Ossifruga, Duption og. Fulmarus, som alle. jo kun have
et Rudiment af et os uncinatum, smelter den fuldstændigt sammen me
Taar Kun Procell gjor en Undtagelse; thi, skjåndt den

er Siebeensvingen dog ikke voxet sammen med Taarebenet,
Lan SA hen 0 E

I benytte Leiligheden til her endnu at sige et Par Ord om
et Sund Foibed i Stormfuglenes Hovedskal, som rigtignok ikke staar
i nogen nærmere Forbindelse med de Knogler, med hvilke V r
have at gjore, men som ialfald synes kun at være utilstrækkeligt
kjendt og derfor at trænge til Oplysning. 1 sin beråmte Afhandling
»on the classification of birds« siger Huxley, at han ikke har kunnet
finde Basipterygoid-Udvæxter hos andre Stormfugle end Ossifrage
gigantea (Proc. Z, S. of L. NRRNE S. 431) og gjor dernæst (S. ner
Mangelen af disse Udvæxter til et af Særkjenderne for Familien Ceco-
morphæ (3: de maage-, lom- og alkeagtige Fugle), idet han udtrykke-
lig fremhæver den nysnævnte store Stormfugl som den eneste Und-
tagelse fra Reglen. Dette er imidlertid ikke rigtigt; Basipterygoid-

339

Om end disse lagttagelser neppe tår ansees for talrige nok til
at kunne give et ganske sikkert Resultat, og skjøndt det navnlig
er nødvendigt endnu at eftersee Forholdet hos Prion, gjøre de
det dog i hbåéi Grad rimeligt, at et os uncinatum findes, idet-
mindste som Rudiment, ligesaa vel hos Stormfuglenes hele Fa-
milie som hos alle Musophagerne.

Derimod forholder det sig rigtignok anderledes hos de tvende
andre Fuglefamilier, hos hvilke et os uncinatum er blevet paaviist.
Atagen er den eneste Slægt blandt Steganopoderne, som besidder
denne Knogle, og skjåndt den hos Gjågene vel ikke er ind-
skrænket til Phoenicophæus-Slægten alene, synes den dog i det Hele
ikke at forekomme hyppigt indenfor denne Familie; blandt de
ikke mange Slægter, som jeg har havt Leilighed til at undersøge
med Hensyn hertil, er der allerede 5, hos hvilke jeg ikke har
fundet Spor til den, nemlig Crotophaga, Guira, Dromococcyx,
Piaya og Centropus. Foruden hos Phoenicophæus optræder den
ogsaa hos den nærstaaende Slægt Zanclostomus. " Fremdeles har
jeg fundet den hos Rhinortha chlorophæa (Rafå.); men hos denne
Fugl er dens Stilling noget forandret. Den meget lille, tynde
og svagt buede Knogle er nemlig her flytliet hen foran Sie-
beensvingen, saa at man fra Oiehulen af ikke kan see mere af
Knoglen end dens nederste eller yderste Ende der, hvor den
rager frem nedenunder den nysnævnte Deel af Siebenet. Den er

indadtil låst fæstet til Siebenets lodrette Plade, i Midten af sin

Udvæster forekomme i Virkeligheden saa hyppigt hos keen
åt det endog maa ansees for et mærkeligt Træf, at Hu
Fong Fanerebenlser er stådt paa flere end en eneste mild de,
Sagen er nemlig den, at disse Udvæxter rigtignok mangle hos
remain æn r) og Stormsvalerne (Procellarinæ), men for-
resten forekomme hos alle de åvrige Stormfugie-Grupper eller Under-
familier, af hvilke jeg har Ant Arter til min Raadighed, nemlig
Pu Fulma

eæ, reæ, Æstre og Haladrominæ. Fo re hos
P p mig PRS BRÆVD men man seer, at under alle Om-
stændigheder æg Basipterygoid- else meget hyppigere ere bulk
end mangle, og det viser sig atter ber, som ellers saa ofte, at de

sjeldent fånne afgive Kje fn uden for mindre systematiske
Grupper, Underfamilier eller Slægter

340

convexe Rand er. den dernæst ved Bindevæv svagt forbundet med
den yderste Spidse af Siebeensvingen, og endelig er dens ne-
derste og yderste Ende paa samme Maade heftet til Taarebenets
nedsligende Green og til Ganebenet; den har derhos ikke som
sædvanlig en næsten lodret, men en kun lidt skraa, til den hori-
zontale sig nærmende Stilling. Knoglen er saaledes ber i Grun-
den ganske fjernet fra Oiehulen, og denne Omstændighed gjår det
saameget sandsynligere, at Krogbenets Betydning, saaledes som det
allerede i det Foregaaende er antydet, snarest maa såges i den
Nytte, det kan yde Lugteredskabet og de med dette i Forbin-
delse staaende Huulheder. I en lignende Stilling har jeg ende-
lig ogsaa iagitaget Knoglen ag Eudynamys orientalis (4.), altsaa
hos en Fugl, som henfåres til en anden Underfamilie af Gjågene end
Rhinortha-Slægten; men Knoglen er her kjendelig stårre end hos
denne sidstnævnte og tillige af en noget forskjellig Form.
Denne Krogbeuets spredte Forekomst ikke blot indenfor
Fugleklassen i”det Hele, men selv indenfor visse Familier er
paafaldende nok. I visse Tilfælde kan Knoglens Mangel være
en Fålge af en stærk Udvikling af Siebeensvingen og Taarebenet;
thi naar enten een af disse Knogler eller begge i Fællesskab ere
store nok til selv at danne en tilstrækkelig Skillevæg mellem
Oiehulen og det trekantede Rum mellem denne og Næbet, er
det naturligt at Krogbenet falder bort. Men denne Forklaring kan
langt fra altid gjåres gjældende, og overskuer man den Række Fugle,
hos hvilke Knoglen hidtil er funden, er det ganske vist vanske-
ligt at forstaae, hvorfor just disse i Levemaade og Bygning ind-
byrdes saa forskjellige Former skulle være forsynede med den.
Det ligger derfor nær at spårge, om ikke Krogbenet maaskee
forekommer langt oftere hos Fuglene, end man veed og hidtil kun
er blevet overseet? Jeg maa imidlertid tilstaae, at jeg ikke har
kunnet finde Spor til det hos et temmelig betydeligt Antal Fugle-
slægter, som jeg til den Ende har undersågt. Kun hos en bra-
siliansk Trogon (formodentlig T. aurantius, sp.) har jeg fundet,

vel ikke et virkeligt Krogbeen, men dog en Slags Repræsentant

341

for det i en seglformigt krummet, spids tilldbende Udvæxt, 4 til
5 Millimeter lang og tynd som den fineste Sytraad, der udspringer
fra den indad vendende Rand af Taarebenets nedstigende Green og
båier sig nedad mod Ganebenet (Tab. VII, Fig. 40og 4a). Denne
. Udvæxt synes godt at kunne, ligesom Krogbenet, tjene til Befæ-
stelse for den Hinde, som udfylder det meget store: Gab hos
Trogon-Slægten mellem den aldeles rudimentære Siebeensvinge og
Taarebenet, og saaledes adskiller Oie- og Næsehulen fra hinanden.

Forklaring af Tavle Vil.

Figurerne 1, 2 og 3 fremstille Cranierne seete i samme Stilling, lidt
skraat fra Siden, Figur 4 Craniet seet nedenfra, alle en halv Gang forstér-
rede, Figurerne 1a, 2a, 3a, b c og 4a ere to Gange forstørrede,

Fig. 1. Corythaixz Brkbarn, Dub.

— la. Håire os uncinatum af denne Art, seet lige bagfra.

— 2. Musophaga violacea, Isert.

— 2«. Hire os unc re seet lige bagfra.

— 3. Schizorhis africana (Lath.).

— 3a. Håire og tal feessE af denne Fugl, seet lige bagfra.

— 36. Venstre os uncinatum, seet lige forfra.

3c. Héire os uncinatum, seet skraat fra Siden.
— å. Trogon sp. (? aurantius, Sp.)
— åa. Taarebenet af denne Fugl, seet skraat fra Siden.

342

Forgreningen hos Pontederiaceæ og Zostera.
Af
Eug. Warming.
(Meddelt i Mødet den 2?de Novbr. 1871.)

Som Supplement til min ovenfor, S, 320—25, meddelte Be-
arbejdelse af mine brasilianske Pontederiaceer skal jeg tilføje
folgende Bemærkninger om Forgreningsmaaden hos denne Fa-
milie.

Hos de ældre Systematikere findes Pontederiaceernes For-
grening omtalt i saadanne Udtryk, at man maatte tro, at Blomster-
standen udsprang fra Bladstilkens Midte. Jeg skal som Exempler
citere fålgende:

Schultes i,,Systema%, Vol.VII, S. 4138: ,,Pontederia azurea
Swariz; foliis . ...:-. petiolis infra medium spicigeris,
pedunculo multo longioribus?; og S. 44139: ,petioli . .'. .- flori-
feri 2 poll. supra basin dilatali in vaginam lanceolatam, supra
fissam, dein iterum constricti et lereles; . . . . pedunculus e
pelioli vagina erectus%, S.4442 om P. cordifolia Martius:
»Petiolis medio spicigeris?, SS. 414143 om P. Martiusiane:
pPpanicnla . . ..e peltioli vagina,

Roxburgh, Plants of the coast of Coromandel, 1795,
Nr. 110, Pontederia vaginalis L.: ,petiole ....; those tha!
bear a raceme, are swelled a little about the middle? etc.

Palisot-Beauvois, Flore d'Oware et de Benin, Il, S. 18,

. £ E ég LSE 42
om Pontederia natuns: »floribus e medio petiolo enalis”.

343

Endlicher, Genera plantarum, 1836—40, om Pontederia-
ceernes Familie, 'S. 138: »Flores e vaginis tubulosis oblique
truncatlis, vv. e fisso folioram petiolo exsertig, Ligesaa
under Pontederia, Gen. Nr. 1088.

Nogle af de nyere Forfattere ere komne bort fra denne An-
skuelse og have seet, at hvad de ældre beskrive som en Blad-
stilk, er en Gren, idetmindste for den nederste Dels Vedkom-
mende; Kunth t. Ex. beskriver og benævner de ældre Forfatteres
»Petioli spicigerif som ,pedunculi ,... versus medium folio
radicalibus simillimo instructif (Enum., Vol. IV); men en
nåjere Indgaaen paa Forgreningsmaaden, en morfologisk Betragt-
ning af den findes intetsteds, selv ikke hos Seubert i hans
Bearbejdelse af Pontederiaceerne i Martius's ,,Flora Brasiliensis?,
Her hedder det .t. Ex. om hele Familien: ,Inflorescentia e folii
fulcrantis vagina lateraliter prodiens vel subterminalis, spatha
propria, plerumque vaginante, sufflultag, — Om Eichhornia: »In-
florescentia spicata v. paniculata, pedunculo e folii vagina latera-
liter prodeunte”. Om Pontederia: »Caules e rhizomate plures,
monophylli, supra medium e basi petioli cymbiformi inflore-
scentiam spicatam emittentes”, — Hvorvidt denne Beskrivelse er

rigtig vil fremgaa af det Fålgende.

Forgreningen sluderes bedst paa Arter med svåmmende
Stængler og forlængede StængelstyKker, som Eichhornia azurea (Sw.) "
Kunth eller Pontederia Lagoensis Warmg. (Tab. VIN). I hosstaaende
Figur (S. 344) gives en lidt skematiseret Skizze af Forgreningen paa
et Exemplar af den første, Nederst findes et Låvblad ((!) med halvt
tilvokset Akselblad-Skede; detle Blad ,bærerf ingen Blomsterstand.
Derpaa følger tilsyneladende et nyt Låvblad (/), hvis' Akselblad-
Skede (f?) er helt frigjort, og hvis Stilk spalter sig paa Midten, saa
at Blomsterstanden med sit Hylster (s') springer frem deraf; saa
følger et lignende Låvblad (PP); derpaa et (I?) som det aller-
nederste; derefter et som det andet og tredie, 0, s. v.; de fål-
gende ere endnu i Knoptilstanden. fLigesaalidt som man imidlertid

237

Forgreningsmaaden hos Pontederiaceæ

kan fåle sig tilfredsstillet ved denne umiddelbare Betragtnings-
maade, ligesaalidt kan man, naar man gaaer ud fra, at hin
øblomsterbærende Bladstilkf er en Gren med ét Låvblad og ét
at de med f mærkede Blade GS få Fr

0"
g I? ere Blade paa en og samme Akse;

o

Hylsterblad, tænke sig,

”

tilligemed nederste /' «
thi for det første vilde man da faa et enestaaende Exempel påd
ægte dimorfe Biade; og for det andet blev hin Gren, der altsaa i
forste Tilfælde betragtedes som et blomsterbærende Blad, en højst
mærkelig Art extraaxillær Gren, der umuligt kan tænkes at være sa:

forskudt Akselknop. Men Sagen er den, at den tilsyneladende

345

monopodiale Hovedakse maa opfattes som et Sympodium. Hver
Akse, der tager Del i Dannelsen af delte, har følgende Blade
(med Biadstilling "2, saavidt jeg kan se): et hindeagtigt Nedre-
blad (f); et eller to (til flere?) Låvblade (1), som, naar det
undtages, der er stillet lige nedenfor Hylsterbladet, have en stærkt
udviklet bindeagtig, tildels fri Akselblad-Skede; og endelig Hyl-
sterbladet selv (s), hvorpaa fålge de ståltebladlåse Blomster.
Nedrebladet (f) er Forblad for hvert Skud og vender paa sædvan-
lig monokotyledon Vis sin Ryg ind mod Moderaksen; det hele
usædvanlige Forhold indskrænkes da til, at hver Knop i Plantens
florale Region forskydes et Stykke op paa Moøderaksen og usur-
perer dennes Vækstretning. Paa den vedfåjede Skizze sees af
den første Akse kun de to Låvblade (/? og ("). og Blomsterstanden ;
den næste Akse (IF) har Forbladet f%, der sidder lige ved Skud-
dets Grund, Låvbladet I og Blomsterstanden; men istedenfor at
udspringe i Akselen af nederste Låyblad, (?, sidder den paa
Stængelens Side. Den 3Idie Akse (II) har to Låvblade, men er
ellers bygget som de andre, 0. s.v. — Til Gunst for denne For-
klaringsmaade tale alle Bladstillingsforholdene, og at en Aksel-
knop forskydes et større eller mindre Stykke hen ad Moderaksen
er jo et saa almindeligt Fænomen, at det ikke kan forundre os
at træffe det her og sammen med Sympodiedannelse,

Det er interessant, at man træffer en i endog paafaldende
Grad analog Forgreningsmaade hos Zostera. Medens Akselknop-
perne i den vegelalive Region forskydes i hele Stængelstykkets
Længde og derfor sidde lige under det næstfålgende Blads Grund,
forskydes Knopperne i den florale Region kun et Stykke med
samtidig Ran af Hovedaksens Retning og Sympodiedannelse.
Hofmeister har omtalt dette”), og jeg maa ganske bekræfte
hans lagttagelse ifålge Undersågelser paa Zostera minor (Nolte).
Bladstillingen er "2, som bos Pontederiaceerne, Hvert Skud

+) Botanische Zeitung, 1852, »Zur Entwickelungsgeschichte der Zostera«,
S. 122—23.

346

i den florale Region begynder med et helt omskedende Forblad,
der som Pontederiaceernes vender Ryggen mod Moderaksen og
har en Midtribbe og to Sideribber, der foroven forenes bue-
formigt; dets Rand er næsten lige afskaaren, og det er en håjst
ubetydelig Smule, det er håjere indad mod Moderaksen end til
de andre Sider; derpaa fålger et Lovblad, hvis ikke omskedende
Nedredels Rande omfatte Blomsterstanden; det Hylster, som
Pontederiaceerne har, mangler Zostera dog, men dette er ogsaa
den eneste væsentlige Forskjel i Forgreningen. Det er saaledes
ikke blot deri, at Knopperne forskydes, men ogsaa i de enkelte
i Sympodiet indgaaende Aksers specielle Opbygning, at der er en
paafaldende Lighed mellem de nævnte Planter. ,
Naar Zostera minor (Nolte) i Haandbøgerne angives at have
1-ribbede Blade i Modsætning til Z. major, der har 3—5-ribbede,
da er dette urigtigt; den har 3—5 ved tydelige Tværribber for-
bundne Længderibber, der foroven ere bueformigt forbundne lige»
som i Forbladet, og desuden findes mod Rygsiden et stort Antal
Baststrænge ud for Skillevæggene mellem Bladpladens Luftrum.
Om Forgreningen nu idvrigt foregaaer ved en Klåvning eller
Deling af Vækstpunktet, eller om Knopperne anlægges som ægte
Akselknopper, er Noget, som den specielle Undersågelse af Ud-
viklingshistorien forhaabentlig senere vil vise mig, ialfald hvad

Zostera angaaer.

Videnskabelige Meddelelser
fra
den naturhistoriske Forening i Kjåbenhavn.

Tredie Aarti.

1871. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Nr. sy FEE Lt

Om nogle fossile Blade fra Oen Sachalin.
Af
Oswald Heer.
(Meddelt den 22de November 187(.)
(Hertil Tab. VH.)

Disse Blade ligge deels i en finkornet gulgraa Sandsten, deels
i en sortegraa Mergel; de ere indsamlede af en dansk Skibs-
kaptajn (A. F, Andréa) ved Sertuny (,Sarturnay”) paa Vestsiden
af Oen Sachalin under 49? 33' n. Br. og af ham forærede til det
geologiske Museum i Kjåbenhavn, hvis Bestyrer, Prof. John -
strup, har havt deneGodhed at meddele mig dem til Under-
sågelse,

Disse Blade tilhåre fålgende Arter:

1. - Alnus Kefersteinii Goepp.

Synes at være det hyppigst forekommende Blad; det op-
træder i flere Former.

a) 4. Kefersteinii latifolia Heer (Miocene baltische Flora,
p. 68).

Hertil hårer Tab, VINE, Fig. 15, svarende til det paa Tab. XIX
af ,Baltische FloraY afbildede Blad. Det maa have været stort
og bredt; dets Grund er stumpt afrundet, dets Rand for største
Delen ådelagt. Sidenerverne udspringe under samme Vinkel

som paa Rixhått-Bladet og afgive temmelig stærke Tertiærnerver,

it.g

3418

Ogsaa fra Alaska har jeg faaet et aldeles lignende Blad,
som jeg har afbildet paa Tab. 1, Fig. 3 af ,Flora Alaskanaf.

Det paa Tab. VIII, Fig.2 afbildede Blad er mindre; Sekun-
dærnerverne udspringe under noget mindre Vinkler, låbe i svagt
buede Linier ud i Tænderne og afgive enkelte Tertiærnerver, der
ligeledes låbe ud i Tænder. Paa et Sted ere Tænderne vel
vedligeholdte: Bladet er dobbelt-landet; de stærkere Tænder op-
tage Sekundærnerverne, de mindre Sidetænder Tertiærnerverne.
Felterne udfyldes af fine Smaanervér.

b) 4. Kefersteinii longifolia Hr.

Til denne Form regner jeg de paa Tab. VIII, Fig. 4 aog3a
afbildede Bladlevninger, der rigtignok kun ere ufuidstændigt ved-
ligeholdte. Disse Blade vare sandsynligvis længere og smallere
end de forrige, og Sekundærnerverne udspringe under noget
mindre Vinkler, især paa det i Fig. 4 a afbildede. Paa dette er
kanden skarpt dobbelt-tandet, hvorimod Tænderne ere mindre
paa Fig.3a. Rigtignok ere de her kun meget utydeligt vedlige-
holdte.

Den i Fig. 3c afbildede Bladstump er ubestemmelig.

2. Salix varians Goepp. Tab. Vlil, Fig. 3 b.

Heraf er kun opbevaret en Bladstump,” som imidlertid stem-
mer meget godt med Blade af den nævnte Art, navnlig med de
Blade fra Alaska, som jeg har ladet afbilde paa Tab. Ul, Fig.
1—3 af , Flora Alaskanaf, Sekundærnerverne låbe i stærke
Buer, der fortil træde i Forbindelse med binanden; Randen er

ligeligt besat med skarpe, men smaae Tænder.

3. Acer sp. Tab. Vill, Fig. 4.

Kun en Bladstump foreligger, der ikke tilsteder nogen nær-
mere Bestemmelse. Bladet har havt fem stærke Hovednerver;
der alle udsprang fra Bladgrunden og udsendte tre temmelig
stærke Sekundærnerver; det var sandsynligvis femlappet og Side-
lapperne atter lappede. Hist og her synes grove Tænder at
være tilstede, men ikke ved en eneste af dem er det ganske visly

349

at de ere naturlige Tænder og ikke opstaaede ved Beskadigelse
af Randen.

De fem stærke Hovednerver minde stærkt om de femlappede
Liquidambar-Blade (jfr. ,Flora tertiaria Helvetiæ, Tab. LI, Fig. 6);
men hos Liquidambar have de ikke saa stærke Sidenerver, og

Bladet hidrårer derfor vel snareré fra en Ahorn-åArt.

De to af disse Arter fra Sachalin, der lade sig nærmere
bestemme, stemme alisaa overeens med Arter fra Alaska; men
de ere tillige to i den europæiske Miocen-Fiora vidt udbredte
Arter, og der kan vel derfor ikke være nogen Tvivl om, at denne
Dannelse er afsat i Miocen-Peroden. Hvor ringe end Arternes
Antal er, gjåre de det dog sandsynligt, at dette Lag paa
Sachalin og det ligeoverfor paa Alaska tilhåre samme Tid,
og da den amerikanske Kyst siden den Tid er sunket betydeligt
(jfr. min Flora Alaskanaf S. 14), tår vi vel udtale den For-
modning, at disse Sachalin-Planter bidråre fra en Tid, da Ame-
rika og Asien paa hint Sted vare forbundne ved fast Land og
besad den samme Vegetation.

Den fårste Underretning om fossile Planter paa Sachalin
skyldes Hr. Mag. Schmidts Reiser i Amur-Landet og paa Oen
Sachalin (Mém. de VAcad. de St. Petersbourg, Xl, 2, p. 97); han
bragte en Del fossile Planter til Petersborg, men hidtil er intet

nærmere bleven bekjendt om dem.

-

Forklaring af Tavle Vil.
Miocene Planteblåde fra Sachalin.
Fig. 14. Alnus Kefersteinii longefolia
— 16 og 2. Alnus Kefersteinii ai pobn fir.
— 3 a. Alnus Kefersteinsi longifolia
— 36. Saliæ varians Goepp
— 3 ec. Ubestemmelig Bladstump.
= dk. Acer sp:

350

Tandsættet og Tandskiftet hos Pindsvinet
(Erinaceus europæus).
Af
J. Salklertz.
(Meddelt den iste December 1871.)
(Hertil Tab. IX.)

er

Uagtet der i senere Aartier ved udmærkede Naturforskeres
Undersågelser og Arbeider er gjort saa store Fremskridt med
Hensyn til den rette Opfattelse og Tydning af Pattedyrenes
Tandsæt, er der dog en Del Dyr af denne Klasse tilbage, hvis
Tandrække frembyder saadanne Vanskeligheder, at de forskjellige
Forfattere endnu ikke have kunnet blive enige om dens rette
Tydning. Til disse håre blandt andre Insectivorerne.”)

Hvad der navnlig lægger Hindringer ivejen for en riglig
Opfattelse af disse Dyrs Tandforhold, er det, at Såmmen mellem
Overkjæben og Mellemkjæben hos mange af dem saa tidligt
udviskes, og at Mælketandsættet og Tandskiftet ere saa ufuld-
stændig kjendte.

Skjøndt Pindsvinet (Erinaceus europæus L.), den stårste

af vore indenlandske Repræsentanter for Insectivorernes Orden,

æ) Bell udtrykker sig i en Artikel om signede, som findes i

Fi tAe «Cyclop. of anat.», vol. If, S. 1000, saaledes om Tydningen af

r- og Hjørnetænderne: «On this point, (feng there is no possi-

ben of coming to a mn sinemaget as every one will at last
form his own opinion on each c

351 '
i i

frembyder mindre Vanskelighed med Hensyn til Tændernes Tyd-
ning end de andre Slægter, Talpa, Crossopus og Sorex, idet
Mellemkjæbens Grændse stedse ér tydelig hos Pindsvinet, medens
den meget tidligt udviskes hos de andre”), kan det dog ingen-
lunde siges at være overflådigt at. gjåre dette Dyrs Tænder til
Gjenstand for en nærmere Betragtning; thi Opfattelsen af dem
har under alle Omstændigheder sine Vanskeligheder, derom vidner
det noksom, at ikke alene forskjellige Forfattere bruge forskjel-
lige Navne om den samme Tand, men at endog den samme
udmærkede Forsker (Owen) til forskjellige Tider betegner den

samme Tand paa forskjellig Maade.)

Det voxne Pindsvin, hvis Cranium varierer lidt i Størrelse,
saaledes at det mindste, jeg har maalt, var 54 Mm., det stårste
60/9 Mm. langt, uden at Kjonnet synes at have nogen set
Indflydelse derpaa, har ialt 36 Tænder; nemlig 3 i Mellem-
kjæben paa hver Side, 7 i hver Side af Overkjæben og 8 i hver
Underkjæbe-Halvdel,

Vi betragte nu forst Tenderiis Formforhold øg begynde
da med de 3 Tænder paa hver Side af Mellemkjæben. Den forreste
naaer en Håjde udenfor den benede Kjæberand af indtil 6 Mm. FF)
og har sin Rod, der altid er enkelt, indplantet i Kjæbebenet paa
den udvendige Væg af Næsehulen. Den er noget sidetrykt, men
mere hvælvet paa den ydre Flade, med en temmelig skarp Kant
langs den bagre Rand; den forreste-indre Kant danner en Linie,

”) Brandt har i Untersuchungen uber das” Gebiss der Spitsmaise»
(Bullit. de la soc. imp. des naturalistes de Moscou 1868., Sec. Part., S,
76—95) fremhævet, at han har seet denne Som hos å kRleos Sorex
og Crossopus, saaledes at Sorex har 4 Tænder paa hver Side af Mellem-

kjæben, Crossopus kun 3. Hos en Unge af Sorex vulgaris har jeg selv
seet Mellemkjæbesåmmen paa det af Brandt angivne Sted; og lige-
ledes finder jeg hos en ung Talpa europæa . Mellemkjæbesåommen saa-

n
Ganefladen. Denne Tand er saaledes Hjørnetanden, saaledes som
Spence Bate ogsaa angiver. See MÅRBNS and Magazine of natural
history» Series 1ll, vol. XIX, 1867, 379.
"”) See herom senere ved Tydningen af Tænderne,
"FF) Naar saa megét af Tanden er synligt vage Kjæberanden, er et Stykke
af Roden blottet ved Borttagelse af den blåde Gumme; den egenlige
Krone er sjælden over 4!/2—5 Mm ng

352

Fa

i
der er noget konvex indadtil. Tandens frie Ende er snarere af-
rundet skarp end spids. Mellem Tænderne paa højre og venstre
Side er der et Mellemrum paa omtrent 4 Mm.'s Bredde inde ved
Tændernes Grund, men de ere stillede lidt paa skraa indefter,
saa at de, hvor de nærme sig hinanden mest, kun ere fjernede 2 til
3 Mm. fra hinanden. Ofte ere Tænderne stærkt slidte paa den
bagre-indre Side.

n mellemste Tand paa hver Side af Mellemkjæbebenet
varierer i Højde, udenfor den benede Kjæberand, fra 2—2Y2 Mm
Den har en enkelt tynd Rod af omtrent 4 Mm.'s Håjde. Kronen
er stærkt opsvulmet lige under Tandens Hals; den er noget

i en skarpere Kant, ved hvis Grund der ofte, navnlig hos Indi-
vider med mindre slidte Tænder findes en lille Knude, Tanden
sidder ikke ved Siden af, men bagved den får omtalte.

Den tredie Tand i Mellemkjæben har en Håjde udenfor den
benede Kjæberand af indtil 3 Mm. Ogsaa denne Tand har en

indre - forreste svagt hvælvet og en indre-bagre, svagt udhulet
Flade; den forreste-ydre Kant er afrundet, den forreste-indre,
der danner en fortil convex Bue, er noget skarpere, og den
bagre indsvejede Kant er skarp.

De 7 Tæuder i hver Side af OØverkjæben benævnes foreldbig
med deres Nummer i Rækken forfra bagtil.

. 08
er 2—21/9 Mm. lang. Den har snart to vel adskilte, latige og
tynde Rødder, snart en enkelt tyk Rod, paa hvilken dog en
Længdefure antyder en Tvedeling +++). Kronens Form er noget

+) Hos mogle fremmede Arter af Slægten har denne Tand dobbelt Rod.
r. Sundevall «Ofversigt af slågtet Erinaceus« i «Svensk. Vetensk.
ad. Handl.» 1841, S. 217 og 233.

re ide «Højde» bruges her og i det følgende, naar det ikke udtrykkelig

fremhæves, at det forstaaes anderledes, om Afstanden fra den
Kjæberand til Kronens mest fremragende Spids. De angivne Maal ere
Resultaterne af Udmaalinger paa en stårre Række af Hoveder, og det bor
fremhæves, at Håjden af Tænderne holder sig omtrent ens endnu lang Tid
efter at Slidet er kjendeligt, idet jrnomnge: hæver sig mere over
Kjæberanden. Paa meget gamle Dyr find SN ETT derimod slidte

såa ssttjilier at Tandens Håjde er meget ty

44%) Denne Tands Rødder beskrives meget SNEG Medens saaledes
Blainville i sin «Ostéographie», «Insectivores», S. 58, fremhæver,
at den har to Rådder, har Owen i Odontographien , Tavle 110,
afbildet denne Tand med enkelt, svagt furet Rod; derimod er den af-

353

sidetrykt, kegledannet, stærkere hvælvet påa den ydre Side og
med en skarp indsvejet Kant bagtil.

Tanden IL er 2—2%4 Mm. håj og omtrent 2 Mm. lang.
Den har en enkelt håj og tynd Rod%), og lige under denne ud-
vider Kronen sig stærkt til en tresidet Pyramide af lignende

kant her noget længere og mere indsvejet og fortsætter sig hen
over en lille svag Hæleknude bagtil paa Tandens Kronegrund.

Tanden III er ligeledes hævet 2—2%/ Mm. over Kjæbe-
dens Længde varierer fra 2//4—2% Mm. Den er op-
rindelig trerodet, men oftest smelte Rødderne under Væxten sam-
men og ere da kun antydede ved stærkere eller svagere Furer,
To af Rådderne ere udvendige, den tredie indvendig. Kronens
Grundflade er trekantet, og kerka hæver sig en håjeste ydre
Tak som en tresidet Pyramide, hvis skarpe Bagkant fortsættes
ud til Tandens ydre Baghjårne, hvor der dannes en lille Hæl;
paa den indre Side findes en lavere og tyndere, kegledannet
Tak, adskilt fra den ydre ved en Dal, som hælder bagtil og er
smallere fortil,

bildet med dobbelt Rod i «On the anatomy of Vertebrates», Mi Bind, og
det eneret her ogsaa i Texten, at den er tverodet. Blasius kalder
i «Såugethiere Deutschlands», S. 151 denne Tand eg Blandt
de ie dl Forfattere er der ogsaa vor om take Punkt, thi
medens Sundevall, Il. c. S. 225, og Nils i «Så avisk Fauna
Dåggdjur», S. 92, hævde, at Roden paa ri. Tand er enkelt, siger
Lilljeborg i det nys udkomne Hefte af «Fauna åfver Sveriges og
en henses S. 183, om den, at den har svanligtvis dubbel
6 Undersbgelser, jeg. i denne Retning har gjort, er der
fade ly saa mange Individer med enkelt Rod paa denne Tand,
med dobbelt, og Kjonnet synes ingen Indflydelse at have derpaa.
raa rSloprn of anat. and physiol.», l., S. 284, og «Annales des
sciences naåtur.», 1867, S. 228) har ogsaa seet den med enkelt Rod,
ARE RG ie dobbelt.

") Blainville og Blasius tilskrive den to Rødder, og hos Sundevall
hedder det, I. c. S. 317, hvor Slægtskaraktererne fremsættes, om de
tre forreste Tænder i brug at de ere sfårsedde med en mer
eller mindre dubbel rot». 1 samme Afhandling, S. 221, lover Forf. at
fremhæve de faae Ben ER, han har fundet i nen hos de
Arter, han har undersøgt, paa sit Sted i Beskrivelsen, men i Beskri-
velsen” af E. æus omtales denne Tand slet ikke. ml: nu énd
Sundevall har ment om denne Tand, saa kan jeg ikke ansee den
for tverodet, da jeg aldrig har fundet mere end een Rod paa den, skjåndt
stundom en svag Fure langs Rodens udvendige Side kunde antyde en
Tvedeling

354

Tanden IV er flerrodet.”) Dens Håjde kan naae 5 Mm.,
dens Længde er i Reglen 4-—4//4 Mm. og dens største Bredde
omtrent 5/2 Mm. Dens Grundflade er uregelmæssig firkantet og
omgivet af en temmelig stærkt fremtrædende Emaillekrands ==). Fra
denne Grundflade hæve sig tre Takker, en ydre og to indre.
Den ydre Tak er den håjeste og danner en tresidet Pyramide

en skarp Bagkant, som fra Spidsen af Pyramiden fårst
falder stejlt ned mod Grundfladen, men derpaa danner en skarp
Vinkel og fortsætter sig skraat bagtil og udad til Tandens ydre
Baghjørne. Indenfor denne Taks forreste-indre Kant sidder den
forreste Indertak , adskilt fra den ydre ved et dybt Indsnit, og
bag denne den bagre Indertak, som er tydelig syre fra
den ”forreste ved et Indsnit langs Tandens indre Sid Den
bagre Indertak er tykkere, men lavere end den aben og den
ydre er adskilt fra dem begge ved en dyb Dal, som helder
stærkt bagtil og her ogsaa breder sig stærkt. Den bagre Inder-
tak springer mest frem indadtil, og Tanden har saaledes sin
største inetn bagtil.

n V er flerrodet omtrent som den foregaaende. Dens
Højde er stred 31/2 Mm., Længden 5 og den stårste Bredde, som
falder mellem de bageste Hjårner, 6 Mm. Paa en lidt skjæv
firsidet Grundflade hæve sig fire Takker, to stårre ydre og to lavere
indre. De to ydre ere adskilte ved en dyb Kløft, men den
forreste er forbundet med den forreste Indertak ved en skarp Ryg,
som fra dens forreste-indre Kant låber over til forreste- ydre
Kant af den forreste Indertak, og fra bageste-indre Kant af
denne låber en lignende skarp Ryg i en Bue tvers over Tanden
hen til forreste-indre Hjårne af den bageste Ydertak, og der
bliver saaledes en dyb Dal, begrændset af disse tre Takker og
de dem forbindende Rygge. Den bageste Indertak er den
laveste og adskilt fra den forreste ved et dybt Indsnit paa den
indre Side af Tanden, men fra dens forreste-ydre Kant udgaaer
en svag Ryg, som omtrent midt i Tanden ståder sammen med
den bueformige Tverryg fra forreste Indertak til bageste me
paa Sammenstådspunktet dannes en lille svag Spids.
bageste skarpe Kant af den bageste Ydertak sænker sig først
stejlt ned mod Tandens Grund og danner derpaa en ska
Vinkel, idet den fortsætter sig som en skarp Ryg skraat udad
og bagtil til Tandens ydre Baghjårne.
anden VI naaer en Højde af 3 Mm., en Længde af om-

”) Der findes vist Eee Å bd ders men hyppigst ere de to indre
smeltede samme

””)En saadan Emaillekrands, Franskmændenes «bourrelet;, kan for vrist
tydeligere eller svagere sees paa alle Pindsvinets Tænder; svagest er
den paa den allerforreste Tand.

355
trent 4 og cen Bredde af 5 Mm. Ogsaa denne har flere tildels

foregaaende, men 'den har sin stårste Bredde fortil, idet Emaille-
krandsen i forreste-ydre Hjårne danner en fremspringende lille
Trekant udenfor Foden af forreste Ydertak; den midterste lille
Spids er udvisket, den skarpe Ryg fra bageste Ydertak til ydre
Baghjårne er næsten borte, og Emaillekrandsen danner her kun
en svagt fremspringende lille Hæ
Tanden VII naaer en Håjde af omtrent 2/2 Mm., en Længde
af 3% og en Bredde af 2 Mm. Den har to sammensmeltede
Rødder og er stillet stærkt paa skraa i Kjæben udenfra og forfra,
bagtil og indad. Den har to ved en skarp Tverryg forbundne
Takker, af hvilke den indre baade er håjest og sværest.
derkjæben har Pindsvinet 8 Tænder paa hver Side,
som ogsaa forelåbig benævnes med deres Nummer i Rækken
Tanden I, der naaer en Højde af 5—6 Mm. er rettet skraat
fremad i Kjæben og har sin enkelte Rod indenfor Kjæbebenets
ydre Væg og tæt op til Symphysen. Den er noget sidetrykt,
men stærkt hvælvet paa den ydre-forreste, flad paa den indre og
lidt bagtil drejede Flade. Den uslidte Tand er mere afrundet og
tilskærpet end spids. Håjre og venstre Tand ere adskilte ved
et smalt Mellemrum, der vexler mellem %4—417/2 Mm
Tanden Il har en enkelt håj og meget tynd Rod, over hvil-
ken Kronen pludselig udvider sig meget stærkt, navnlig fremad.
Den er omtrent 2 Mm. håj og 2/2 Mm. lang. — For ret at op-
fatte Formen af denne Tand maa man. betragte den paa meget
unge Dyr, og man finder da, at den Emaillekrands, 'der omgiver
Kronens Basis, paa den ydre Flade danner en nedad convex Bue,
der fortil næsten låfter sig op til Tandens håjeste Spids, og
bagtil danner en lille, men tydelig Hæl; seet ovenfra frem-
viser Tanden en trekantet noget udhulet Flade, begrændset af
to forlil convergerende,- ophåjede og buede Rygge, men de For-
andringer, som Kjæbevæxten og Slidet fremkalde, vise sig baade
meget hurtigt og meget stærkt paa denne Tand.
Tanden III bliver mellem 2 og 3 Mm. håj og er omtrent
3 Mm. lang og 2 Mm. bred. Ogsaa denne har en enkelt meget
lynd Rod, og dens Krone er stærkt opsvulmet lige over Halsen.
Oprindelig har Kronen Form af en noget sidetrykt og krum
Kegle med en stærkt hvælvet ydre og en noget udhulet indre
Flade, der begrændses fortil og nedad af en fremtrædende
Emaillebue, og som adskilles fra den ydre Flade ved en skarp,
buedannet Kant, der fra Tandens højeste Spids sænker sig ned
lil bageste Hjå årne. Ogsaa e denne Tand viser der sig meget
tidligt betydelige Forandringer
nden IV har endnu en enkelt tynd Rod og en over Hal-
Sen stærkt jarl, navnlig fortil udvidet Krone, der bliver

356

omtrent 2 Mm. håj, 21/9 Mm. lang og 2 Mm. bred. Kronen
danner en tresidet Pyramide paa en bagtil heldende Grundflade
og har bagtil en lille fremspringende. Hæl.

Tanden V naaer en Håjde af 4 Mm., en Længde af 37/4 og
en Bredde af 239 — 3 Mm. Den har to Rådder, og paa en
næsten tresidet Grundflade hæve sig to pyramidedannede Tak-
ker, en lavere forreste og en håjere bageste, adskilte fra hin-
anden ved en indadtil stærkt heldende Dal. Fra Toppen af den
forreste Spids låber den bageste-ydre Kant skarpt ned og måder
den forreste skarpe Kant af den bageste Tak i Form af et V ; den indre
Kant af den bageste Tak danner en skarp heldende. Ryg, som
låber tvers over Tanden til dens indre Flade og der danner en
lille Spids, idet den bøjer sig brat fortil og nedad og mådes
med indre Bagkant af forreste. Tak i Form af et V. Den
bageste Flade af denne Tak falder stejlt ned mod en tydelig
bred, men kort Hæl, som bagtil begrændses af en lav, men skarp
Emaillelinie.

Tanden VI bliver omtrent 4 Mm. håj, 5 Mm. lang og 3Ya
—4 Mm. bred. Den har sin største Bredde bagtil, og dens
Krone er forsynet med fem pyramidedannede Takker, en forreste,
to mellemste og to bageste. Den forreste har en bagre noget
udhulet Flade, medens de andre Flader ere hvælvede, og åa
dens Kanter låber den ydre-bagre som en skarp Ryg i en udad
convex Bue helt op langs forreste Kant af den ydre Mellem-

heldende Dal. Bagtil falde de to Mellemtakker stejlt ned mod
en bred tresidet Dal, som adskiller dem fra de to bageste
Takker, af hvilke den indre er den stårste og vender en noget
udhulet Flade fortil og udad; en forreste skarp Kant låber ben
til Foden af den foran siddende Tak, og en bagre-ydre Kant
danner en noget nedbåjet Ryg, som sætter denne Tak i Forbin-
delse med den ydre Bagtak.

Tanden VIl bliver omtrent 3 Mm. håj, 4YYo Mm. lang 08
311 Mm. bred, er altsaa noget mindre end den foregaaende,
men gjentager for åvrigt næsten ganske dennes Form, kun er den
forreste Tak her blot antydet ved Sammenstådspunktelt af to
skarpe Rygge, som udgaae fra de forreste Kanter af Mellem-
takkerne og convergere fortil. Der er en forreste og en
bageste Rod,

Tanden VIII varierer i Håjde mellem 2 og 3 Mm., i Længde
mellem 2 og 20 Mm. og er omtrent 2 Mm. bred. Bagtil paa
dens Krone findes to Takker, adskilte fra hinanden ved et V-dan-
net Indsnit; den ydre Tak er den sværeste, og fra dens forreste
Kant låber en svagt hævet skarp Ryg i Bue hen til Tandens
forreste Hjørne og: begrændser tilligemed Takkerne en indadtil
heldende Dal, der danner en Bue med Convexiteten fortil.

357

Jeg har opholdt mig saa længe ved denne Beskrivelse af de
enkelte Tænder, dels fordi jeg omskede at karakterisere hver af
dem saa nåje, at den stedse er gjenkjendelig, og dels fordi det
er min ØOverbevisning, at ingen af disse konstante Ejendommelig-
heder, den være end nok saa ubetydelig, er uden Betydning for
den Maade, hvorpaa det hele Tandsæt virker.

De to store fremadrettede forreste Tænder i Underkjæben
gribe ind i Mellemrummet mellem de to store forreste Tænder i
Mellemkjæben. Efter disse Tænder fålge paa hver Side af Over-
munden fire Tænder, som tilsammen danne en enkelt Længde-

der ved Siden af hinanden to Længderækker af Takker, af
hvilke dei den ydre Række ere de håjeste; paa Tanden Ill staae
begge Rækker endnu tæt op til hinanden, derpaa divergere de
lidt bagtil, indtil de paa Tanden V have naaet deres stårste Af-
stand, saa convergere de igjen bagtil, og hele Tandrækken af-
sluttes med den lille tverstillede Tand. Udadti! ståde disse
Tænder tæt op til hinanden, medens der indadtil er et lille Gab
mellem Tand og Tand, Underkjæbens Tænder ere i det Hele
smallere end Overkjæbens; ogsaa paa disse optræder der fra
Tanden V to Længderækker af Takker, men her er i det Hele
den indre Række dannet af stårre Takker, kun paa selve Tanden
V springer den ydre Tak stærkest frem. Tænderne ståde ind-
vendig tæt op til hinanden, udadtil er der Gab mellem Tand og
Tand.

Naar Munden lukkes, virker Underkjæbens anden Tand baade
mod den anden og tredie Mellemkjæbetand. AfUndermundens dvrige
Tænder glider derpaa den trejde op foran Overkjæbens Tand I,
og den fjerde passer ind mellem Overkjæbens Tænder I og ll.
De fire bageste Underkjæbtænder virke hver mod to af Over-
kjæbens, saaledes at ogsaa Overkjæbens Tænder IV, V og VI
komme til at virke hver mod to Underkjæbetænder, medens Tæn-
derne III og VII i Overkjæben hver kun komme til at virke mod
en af Underkjæbens, nemlig Tænderne V og VIII.

anden V i Underkjæben virker mod Tanden III og IV i
Svirkisbl; saaledes at dens forreste Tak griber op foran Tan-
den Ill i Overkjæben. Til Dalen mellem dens Takker svarer den
indre Tak af den sidst nævnte Tand, og dens bageste store Tak med
den derfra indadtil udgaaende skarpe Ryg udfylder Dalen bagtil
paa Overkjæbens Tand Ill og Rummet mellem denne og Tanden
IV, og Tandens me virker mod den forreste Indertak af
Overkjæbens Tand

Tanden VI i ilcel en virker mod Tænderne IV og V i
Overkjæben. Den Maade, hvorpaa disse Tænder virke sammen,
viser en slaaende Lighed med den Maade, hvorpaa den saakaldte

24

358

Rovtand i Underkjæben hos Carnivorerne virker dels mod Over-
kjæbens Rovtand og dels mod dens Knudetand. Den store ydre
Tak paa Overmundens Tand IV glider ogsaa her klippende ned
paa den ydre Side af forreste Mellemtak paa Underkjæbens
Tand VI, og hvis man i Pindsvinets Tandsæt vil såge de Tæn-
der, der ere homologe med f. Ex. Hundens Rovtænder, bliver
det baade efter Formen, og som det senere skal blive vist, efter
Udviklingsgangen %) netop Overkjæbens Tand IV og Undermun-
dens Tand VI. Vil man forfålge Maaden, hvorpaa disse Tæn-
der gribe sammen, i det enkelte, saa passer den forreste Tak
paa den her omhandlede Underkjæbetand ind i det Udsnit, som
paa Overkjæbens Tand IV adskiller de to indre Takker; den
ydre Mellemtak griber ind i den bagtil heldende Dal paa
denne Tand; den indre Mellemtak udfylder Rummet paa den
indre Side mellem de to nævnte Overkjæbetænder, og Dalen
mellem disse tre Takker udfyldes af den bageste Indertak paa
Overkjæbens Tand IV. Af de to bageste Takker griber den
ydre ind i Dalen mellem de to ydre og forreste Indertak paa
Tanden V i Overkjæben; den indre griber ind i det Indsnit, som
paa Tandrækkens indre Side "adskiller Overkjæbetandens to Inder-
takker, og Dalen mellem de mellemste og bageste Takker ud-
fyldes saaledes af forreste Indertak paa Overkjæbens Tand V,
medens Klåften mellem de bageste Takker udfyldes af den
buede skarpe Ryg, som danner den indre-bagre Grændse for den
dybe trekantede Dal paa denne sidstnævnte Overkjæbetand.

Tanden VII i Underkjæben virker mod Tænderne V og VI
i Overkjæben paa lignende Maade, idet dens forreste Tak sam-

med den indre Bagtak af den foregaaende Tand tjener
til at udfylde Indsnittel mellem de to indre Takker paa Over-
kjæbens Tand V; af de to mellemste Takker udfylder den indre
Rummet mellem Overkjæbens Tænder V og VI, medens den
ydre passer ind i en trekantet Dal, som begrændses af de lo
bagre Takker og den skarpe Ryg til ydre Baghjårne af
Overkjæbens Tand V samt den forreste Rand af Overkjæbens Tand

De to bageste Takker passe ind i den forreste trekantede
Dal og Indsnittet mellem de to indre Takker paa Overkjæbens
Tand VI

heldende Dal svarer til den bageste-indre Tak paa
VI, og dens Takker udfylde Rummet mellem begge de nævnte
Overkjæbetænder.

+) Rovtanden i Overkjæben er som bekjendt den bageste Tand, der har
aflåst en Mælketand, medens Underkjæbens Rovtand er den forreste af
dem, der træde frem bag Mælketandrækken.

359

Tænderne i de to Kjæber svare saaledes til hinanden, om-
trent som en Afståbning svarer til en Form, men dog saaledes
at, som alt anfårt, de enkelte Tænder ofte virke mod to i den
modstaaende Kjæbe, og saaledes at Takker og Fordybninger paa
Underkjæhens Tænder falde noget indenfor de tilsvarende paa
Overkjæbens Tandrække, og en svagt malende Bevægelse bliver
mulig. Alle de her beskrevne Formforhold sees imidlertid kun
tydeligt hos yngre Individer, hvor Tænderne endnu ikke have
lidt ved Sliddet, Dette udåver nemlig snart en kjendelig Ind-
flydelse paa Tændernes Form.

er Tygningen bevæges Kjæberne malende mod hinanden.

Denne Bevægelse, som tilstedes ved Bygningen af Underkjæbe-
leddet, viser forst sin Virkning derved, at Tænderne V og VI i
Overkjæben , afslides paa den indre Side, medens Underkjæbens
Tænder VI og Vil bære Slidmærket paa deres ydre Side; idet
Tænderne nu slides mere og mere, finder man paa meget
gamle Individer den Del af Tandrækken, som oprindelig danner
en enkelt Længderække af Takker, afslidt til stumpe Knuder,
medens de bagre Tænder ere blevne flade, men saaledes at
Overmundens Tænder helde med Fladen skraat indad, Under-
mundens udad. Paa yngre Individer seer man, hvorledes de
skarpe Kanter paa Tændernes Takker under denne Bevægelse
komme til at virke sånderslidende mod hinanden; navnlig træder
dette skarpt frem ved den Maade, hvorpaa Overkjæbens Tand IV
kommer til at virke baade mod Undermundens Tand V og VI.

n malende Bevægelse udtales ogsaa i den Form, hvori de
forreste to store Tænder i Overmund og Undermund ere slidte.
Naar Munden er lukket i Hvilestilling, ligger Spidsen af Under-
mundens to store fremadrettede Tænder saaledes ind mellem
Overmundens, at de ved en simpel Bevægelse op og ned ikke
vilde kunne slides mod dem; men paa ældre Dyr ere disse
Tænder i Overmunden altid slidte paa den indre-bagre Side og
Undermundens lige i den frie Ende, og ved at bevæge Kjæberne
malende mod hinanden vil man see, at disse Slidflader passe
nåjagtig sammen,

Hvad Benævnelsen af disse det voxne Pindsvins Tæn-
der angaaer, da maa de tre forreste i Overmunden benævnes
Fortænder, da de have Plads i Mellemkjæben, og som
Fortænder opfattes de da ogsaa af Naturhistorikerne i det
Hele; naar Talen derimod bliver om den næste Tand, Over-
kjæbens Tand I, afvige de forskjellige Forfattere meget i

24%

360

Anskuelse. Medens nogle, f. Ex. F. Cuvier i ,Les dents des
Mammiféresf, G. Cuvier i ,Lecons d'anat. comp.”. Giebel i sin
Odontographie, Rousseau i »Ånatomie comparée du systeme
dentaire£, Blasius i ,,Såugethiere Deutschlands? og Fitzinger
i ,Die naturliche Familie der Igel”, slet og ret regne denne
Tand med til Kindtænderne som ,Præmolar" eller ,,Luickenzahnf,
er der andre, som bestemt hævde Hjårnetands Navnet for den,
f: Ex. de nordiske Forskere: Nilsson, Sundevall og Lillje-
borg samt Mivart (Jour: of anat. and physiol.”, S. 284, og
»Annales d. sciences", 1867, S. 277), og endelig er der dem, som
ikke synes at have været ganske enige med sig selv om, hvor-
ledes de vilde opfalte den. Blainville har saaledes i sin
»Ostéographief, S.58, vel brugt Navnet ,canine” om den i Indholds-
betegnelsen i Marginen, men ikke inde i Texlen, og Owen
siger i Odontographien, S. 419, om den: »it does not merit a
distinelion from the other premolars”, medens det i ,Anat. of
vertebr.% 1 B., S, 308, hedder: vit may be called a canine
with two rools in (he upper jaw.”%) Gaaer man nu ud fra, at
det er rigtigt at lade Tandens Plads og ikke dens Form være
det afgjårende med Hensyn til, om den bår opfattes som Hjårne-
land eller ej, og holder man sig til, at Hjårnetanden er den
Tand, som har Plads i Overkjæben umiddelbart bag Mellem-

kjæbesåmmen ”), saa bår den Tand, som her omhandles, upaa-

') Owen betegner imidlertid paa Tegningen denne Tand med Mærket p/+
medens der paa Tegningeh af Underkjæbens Tænder findes: Mærket c,
der kun kan betegne Hjørnetanden, uagtet Forf. frakjender Pindsvinet
Hjørnetand i Underkjæben, hvor han opsætter den hele Formel for
Tænderne; der maa saaledes have fundet en Forvexling af Bogstaverne
Sted.

) Saaledes hedder det i Guviers «Lee, d'anat. comp.», II édit., Tom. IV,

S. 249, at Hjørnetanden er den fårste Teigl i Overkjæbe-
benet «prés de sa suture avec Vintermaxillaire», og Owen udtrykker
sig i sin Afhandling +On the development and homologies of the
molar teeth of the Wart-hog» («Philos. transact.«, 1 IL Part, S, 493
saaledes: »In like manner the tooth at the fore part of the maxilla, or
the maxillary part of the upper jaw, which coalesces with the pre-
maxilla in Man, is called the canine.» Owen har" saaledes opgivet at

EJ
Es

Nerd

364

tvivlelig kaldes Hjårnetand. Grunden til at denne Tand i Litte-
raturen opfåres snart som Hjårnetand og snart som Kindtand, er,
saavidt jeg kan skjønne, dels at nogle Forfattere i deres Nomen-
clatur ikke have ladet sig lede af Hensyn til Tandens Plads,
men blot af dens Form, medens andre have negtet den Hjårne-
tands Navn, fordi den navnlig hos ældre Dyr tilsyneladende sidder
fjærnet lidt, undertiden endog benved 3 Mimn., fra Mellemkjæbe-
sømmen. Tanden bryder imidlertid paa det unge Dyr frem lige
bag, ja endog i selve Såmmen mellem de to Knogler, og den
Afstand, der senere kan være mellem Såmmen og Tanden, har
dels sin Grund i, at Tanden under Kjæbens Væxt forandrer sin
Stilling noget”), dels i, at den omtalte Som er en squamås
Sutur, hvori Overkjæbebenet som en dækkende Plade strækker
sig lidt ben paa den ydre Flade af Mellemkjæbebenet, saa at det
endog kan see ud, som om den sidste Fortand sad i Såmmen;
sprænges Mellemkjæben fra, viser Hjårnelanden sig ganske tæt
op til Sommen, og jeg betænker mig derfor ikke paa at følge
de Forfattere, som kalde den Hjornetand, hvad enten den har
en eller to Rødder. ;
Tydningen af Underkjæbens Tænder frembyder straks den
Vanskelighed, at Fortænderne her ikke have Plads i en særegen
Knokkel, saa at Grændsen mellem dem og Hjårnetanden ikke er

tage Hensyn til Formen, medens han i Odontographien, S. 298, endnu
holder paa, at Form og ege ere væsenlige rr este; i Hjørne-
tandens Karakteristik I pen of Vertebr.», 5.3 lages ogsaa” kun
Hensyn til res idet det nel at retters er den Tand, som
sidd near to» Mellemkjæbesåmmen. Jfr. ogsaa Todds
«Cyclop.», IV, Val, 2 Part., $. 903, og +On the elassif, and geogr. distrib.
of Mamm., S. 17. — Rousseau siger rigtignok (+«Anat. comp. du systéme
dentaire», S. 322), at Flagermusenes Mælkehjårnetand mod Sædvane sidder
fjernet lidt fra Mellemkjæbesåmmen, medens den «chez tous les autres
mammiféres occupe, pour la base de la couronne, la suture inter-
maxillaire;» men det er neppe sr at Hjornetanden virkelig altid er
stillet sa
” En nilen Forandring af Stilling viser sig ogsaa paa flere andre Tæn-
der og udådver sin Indflydelse paa den Maade, hvorpaa Tænderne slides.
Mere herom sm

362

saaledes markeret som i Overmunden7). Man sporer denne
Vanskelighed mange Steder i Litteraturen, ja næsten overalt, hvor
Tandsæt, der ikke indeholde store, i Form udprægede, Hjårne-
tænder skulde tydes, og selv i Tydningen af saadanne Tand-
rækker, hvor dog en vis Tand ved sin Form og Stårrelse afviger
fra de andre og opfordrer til Brug af Navnet Hjårnetand, er
ofte en vis Usikkerhed i Nomenclaturen idjnefaldende, naar
man sammenholder forskjellige Forfatteres Maade at betegne
det samme Tandsæt paa. Det forekommer mig, at denne
Usikkerhed vilde forsvinde, naar man blev enig om at
lade Tændernes Plads være det afgjårende ,fundamentum divi-
sionis" ligesaavel for Underkjæbetændernes Vedkommende som
for Overmundens Tænder, idet man satte alt Hensyn til Tæn-
dernes Form, Størrelse, Råddernes Antal 0. Il. T. tilside. Owen
har ganske vist i flere Arbejder vist os Vejen i denne Hen-
seende, men det forekommer mig, at hans Udtryk om Under-
kjæbens Hjårnetand ere mere svævende end om Overkjæbens”%),

”) Moseley|] ég Lankester have i en Artikel i «Journ. of. anat. and
physiol.… III, 1869, S. 73—80, foreslaaet aldeles at forkaste de almin-
deligt brugte Benævnelser, Fortænder, Hjornetænder og Kindtænder;
men jeg seer ikke, at gm vindes mnelk: Klarhed i Forstaaelsen af et
Tandsæt ved at følge den foreslaaede Nomenclatur. Naar
saaledes Hama ns Rk rd arr, inddeles i «median
series, anterior lateral series, posterior lateral series», saa synes mig
ikke, at vi have faaet nye Kategorier, men kun nye Navne. Helt at
slaae en Streg over Begrebet Hjårnetand synes mig baade unådvendigt
og upraktisk

Owen udtrykker ins i Odontografien, S. 298, saaledes: «Comparative
Anatomists, by common consent, now apply the term «incisor», arbi-
trarily, to those om which are implanted in the intermaxillary bones
and the corresponding part of the lower jaw. When the tooth which
succeeds the incisors, or the first of the upper maxillary bone, is
conical, stald and longer than the Fedt, it is called a canine, as is

bel
«

g
Form og Størrelse for Bkasksek Elen Vedkommende, er alt berårt.
I Arbejdet om Vortesvinets Tænder hedder det, S. 495: «When the
mouth is shut the teeth in the lower jaw are a little in advance of

363

og ved at see, hvorledes han bruger Navnet Fortænder og Hjårne-
tand for Underkjæbens Tænder hos enkelte Dyr, f. Ex. netop hos
Pindsvinet, bringes jeg end mere til at troe, at han har været
mere ængstelig for at lade Pladsen være det eneste af-
8gjérende med Hensyn til Underkjæbetændernes Tydning, end
da han fastslog Begrebet Hjårnetand for Overmundens Ved-
kommende. Gaaer man ud fra, at det er berettiget at kalde
den Tand Hjårnetand, som i .Overmunden sidder i Mellem-
kjæbesåmmen eller umiddelbart bag den uden Hensyn til andre
Forhold, saa troer jeg ogsaa, man vil indromme, at det kan
være berettiget at kalde en Tand i Underkjæben Hjårnetand,
naar den har Plads enten lige paa det Sted, hvor Mellemkjæbe-
såmmens Forlængelse vilde træffe Underkjæben, eller umiddelbart
foran dette Sted, saa at den kan gribe op foran Overkjæbens
Hjornetand.

Betragter jeg nu den hele Række af Pindsvinehoveder, som
jeg har for mig, saa kan jeg ikke andet end slutte mig til de
Forfattere"), som kalde dette Dyrs tredie Underkjæbetand Hjårne-
tand. Vel finder jeg nemlig hos ikke faa Individer denne Tand
reltet saa meget fremad, at den med sin Spids naaer frem mod
Overmundens Fortænder, men dens Plads i Forhold til Mellem-
kjæbesåmmen og den Maade, hvorpaa Tanden er stillet hos

yngre Individer, hvor den virkelig griber op foran Overkjæbens

their homotypes in the upper jaw;» og som Exempel anfåres, hvor-
ledes Hjårnetanden i Carnivorernes Underkjæbe griber op foran Over-
mundens Hjørnetand. I «Anatomy of Vertebrates», Vol. Il, S. 368, gives
endelig den Bestemmelse af Underkjæbens Hjårnetand, at det er den
Tand, som sidder lige overfor Overkjæbens Hjårnetand og «passes in
front of its crown, when the mouth is € k, saa «On the
classification and geogr. distrub, of Mamm., S. 147, og Todds «Cycl.»,
VI Vol., 2. Part,

”) Blainville, Sundevall, Mivart, Lilljeborg nm vel ogsaa Nils-
son, som i «Skandn. Fauna, Dåggdjuren», S. 92, i en Note siger om
Underkjæben: «År hår nogon hårntand så bår i. enligt sitt låge,
a Ved at tælle m. Tænder, hvorom han taler, faaer

man netop Tanden Ill som den mellemste,

364

Hjørnetand, berettiger den efter mil Skjon fuldkommen til Navnet
Hjørnetand, Den Stilling, den hos ældre Dyr ofte indtager, er
en Fålge af en lignende Drejning som den, der er Aarsag lil,
at Overkjæbens Hjårnetand stundom sidder lidt bag Mellem-
kjæbesommen, kun gaaer Drejningen her i modsat Retning.

Efter denne Betragtningsmaade har Pindsvinet altsaa to For-
tænder og en Hjårnetand i hver Side af Underkjæben.

De Tænder, som fålge efter Hjårnetanden, ere selvfålgelig
Kindtænder; men vil man blandt disse sondre mellem uægte og
ægte Kindtænder (Præmolares og Molares), saa bør man atter
holde fast, at det erPladsen og ikke Stårrelsen og Formen, der
bår afgjåre, under hvilken af disse to Kategorier, man vil hen-
regne de enkelte Tænder. SMolares eller ægte Kindtænder bår
nemlig kun de Tænder kaldes, som under Dyrets Væxt komme
frem bag den sidste Mælketand.”) Opfalter man Begrebet ægte
Kindtand? eller Molar saaledes, bliver det imidlertid nådvendigt
al betragte Mælketænderne og Tandskiftet, for med Sikker-

hed at afgjåre, hvor mange Molarer, der findes hos Pindsvinet.

Til Udgangspunkt for denne Betragtning wælger jeg Craniet
af en Hun, som jeg fik og dræbte den iYde Sept. 1870. Cra-
niet (Tab. IX, Fig. 4) er 51 Mm. langt og staaer altsaa i Står-

”) Oven udtrykker sig i Afhandlingen om Vortesvinets Tænder, S. 495,
saaledes: «Some of the permanent teeth are found in the same Yerti-
cal line with the milk-teeth, push ihem out and take their place; others
åre formed one after another behind the milk-teeth, in what may be
called the same 'mgtnnen line, and come into place without hunieg
out any deciduo redecessors.… — Og lidt længere nede hedder det
«The molar series, eve to the Krnenss of development and
succession above described, is divided into «milk-molars», «premolars«
and true molars», og i «Anat. of Vertebr.», Ill, S. 368, hedder det: «the
teeth which displace and succeed them vertically» (nemlig Mælkekind-
tænderne) sare the «premolars;» the more posterior teeth, which are
not displaced by vertical suecessors, are the «molars» rs so

alled » ” Jfr. ogsaa Todds «Cyclop.», IV Vol., 2 Part., S. 903, 08
put the Kinktkke and geogr. distrib. of Mammalia» S. 17 og 18.

365

relse ikke saa langt tilbage for det voxne Dyrs. Ved fårste Ojekast
frembåd dette Hoved intet andet mærkeligt end, at Hjornetanden kun
lige med sin Spids kigede op i Kjæberanden; der fandtes for dvrigt
det fulde Antal af 10 Tænder i hver Side af Overmunden og & i hver
Side af Undermunden, Et nåjere Eftersyn viste dog, at der var
flere, om end mindre iåjnefaldende, Forskjelligheder mellem dette
Individs Tænder og det udvoxne Dyrs, og det hvad enten det
sammenlignedes med Hanner eller Hunner. 1 Overkjæben var
saaledes de store forreste Fortænder usædvanlig smaa, idet den
højre kun ragede 22 Mm., den venstre 3- Mm. ud af Kjæben,
og den bagre skarpe Kant var drejet mere udad end sædvanlig;
den anden Fortand var kun 4/2 Mm. høj, og dog var en Del af
dens Rod skudt udenfor Kjæberanden; den var desuden stillet
saaledes paa skraa i Kjæben, at den lille Hæl bag paa den
ståttede sig til den ydre Side af tredie Tand, medens den paa
voxne Dyr læner sig til den indre Side af denne Tand; forreste
Kindtand var usædvanlig stor i Forhold til dens nærmeste Na-
boer, men især vakte anden Kindtand Opmærksomhed, tbi den
manglede aldeles den indre Tak, og paa tredie Kindtand fandtes
vel som" hos: det vårne Dyr en stårre ydre og to mindre
indre Takker, men den bageste af disse sidste, som vel hos det
voxnie Dyr er mindre end den forreste, men altid tydeligt og
skarpt adskilt fra den, stådte her ganske tæt op til den forreste
og var i det Hele svagt udpræget. Ogsaa Underkjæbetænderne
viste nogle Ejendommeligheder. Saaledes faldt forreste Kindtand
indenfor den dvrige Tandrække ikke alene med sin Rod, men ogsaa
med sin Krone, medens den hos det voxne Dyr vel kan være be-
fæstet med sin Rod indad mod Kjæbens indre Rand, men altid
er drejet saa meget udad med sin Krone, al den kommer i
Række med de andre Tænder; og den næste Kindtand var en
hel Del mindre og mere fint takket end hos de voxne,

Ved at opmejsle Kjæberne bragtes 4 Aflåsertænder tilsyne
i Overmunden, medens jeg i Undermunden kun kunde finde 2

366

saadanne, Den forreste Fortand (Se Fig. 1, 4, B, C, D og E)i
Overmunden havde en meget tynd båjet Rod, liggende tæt inden-
for Mellemkjæbens forreste Rand og ydre Væg, og ved at aabne
Kjæben paa den indre, mod Næsehulen vendende, Side kom en
Aflåsertand frem, hvis bagre meget aabne Rodende ogsaa blev
synlig ved at opmejsle Kjæbebenets udvendige Væg omtrent i
Højde med Roden af anden Fortand, medens dens Spids laa
lige i Kjæbebenets Overflade paa den indre-bagre Side af den
forreste fungerende Tand, der saaledes tydelig nok var en Mælke-
tand. Aflåsertanden havde resorberet Mælketandens Rod bagtil,
saa at den var aldeles rendeformet. Ogsaa anden Fortand viste
sig at være en Mælketand, idet Kronhætten til dens Aflåsertand
kom frem ved at borttage lidt af Kjæbebenet paa den indvendige
Side af Tandrækken i Ganetaget; Aflåsertanden for denne
Mælketand havde nemlig sin Spids lige i Kjæbens Overflade
indenfor og lidt bagved Mælketanden, noget hen imod tredie For-
land. Denne sidste svarede baade i Form og Stårrelse (3 Mm.
håj) saa nøje til den tilsvarende Tand paa det voxne Dyr, al
det tydelig nok virkelig var den blivende Tand, som her virkede
sammen med de to foran siddende Mælketænder, og der var da
heller intet Spor af nogen Aflåsertand for den at finde. Dog
havde denne Tand en noget anden Stilling end hos ældre Dyr,
idet den sad drejet med sin bagre, skarpe Kant noget udadtil.

Hjårnetanden var, som ovenfor allerede er sagt, lige ifærd
med at gjennembryde Gummen, da Dyret blev dræbt. Ogsaa
den var efter Stårrelse og Form at dåmme en blivende Tand
med en 3 Mm. håj Krone og en 2Y> Mm. håj, aaben tveklåvet
Rod og laa skraat fremad i Kjæben, med Spidsen fortil.

Fårste Kindtand ' svarede ogsaa ganske til det ældre Dyrs
fårste Kindtand; den var endog ualmindelig stor, idet den ragede
hele 3 Mm. op over Kjæberanden, og den havde en ligeledes
3 Mm. håj, tynd og noget krummet Rod, som med sin frie Ende
laa bagtil hen mød den næste Tand. Denne, der, som alt er
anfårt, afveg fra den anden Kindtand hos det voxne Dyr ved

367

Mangelen af den indre Tak, havde Form af en tresidet Pyramide
med meget afrundet forreste-ydre Kant; dens Håjde var omtrent 2
Mm. og dens Længde lige saa stor. Roden var tildels resor=
beret af Kronhætten til den Aflåsertand, som fandtes over den.
Over tredie Kindtand fandtes ogsaa en Aflåsertand, som allerede
havde en Del af sin Rod dannet foruden hele Kronhætten, og
som allerede havde resorberet en Del af den fungerende Tands
Rod. Baade anden og tredie Kindtand i dette Tandsæt vare alt-
saa Mælketænder. Hvorledes den sidste Mælketand afviger i Form
fra den tilsvarende blivende Tand ved Stillingen af de indre Takker,
er allerede fremhævet, og hvad dens Stårrelse angaaer, da hævede
den højeste Tak sig kun omtrent 3 Mm. over Kjæberanden, De
sidste tre Kindtænder svarede baade i Form og Stårrelse til de
tilsvarende Tænder hos det voxne Dyr og vare tydelig nok bli-
vende Tænder. |

Underkjæbens fårste Fortand havde kun en Højde af 3'/2 Mm.
over Kjæberanden, medens en 6 Mm. håj Rod laa skjult i Kjæ-
ben indenfor dens ydre Væg og forreste Rand. Roden havde en
lille Aabning i Spidsen. Ved at aabne Kjæben paa den indre
Side kom en Aflåsertand tilsyne, liggende skraat i Kjæben med
sin Spids et godt Stykke dybere end Kjæberanden, men hen mod
den bagre Flade af den fungerende første Tand, og bagtil naaede
den helt hen under den forreste Kindtand. Hele Aflåsertandens
Håjde fra Rodenden til Spidsen var 5 Mm., saa at vel egenlig kun
Kronhætten var dannet, og Tandens store Aabning i den bagre
Ende viste da ogsaa tydeligt, al Dannelsen langtfra var færdig.
Stillingen pegede hen paa, at denne Afløsertand under sin
Væxt vilde rykke frem og fortrænge .den forreste fungerende
Tand, der saaledes vilde være en Mælketand. Anden Fortand
viste -sig baade med Hensyn til Form og Stårrelse og derved,
at den ingen Aflåsertand havde, som en blivende Tand, og det
samme gjaldt om Hjårnetanden.

Første Kindtand sad som alt anfårt noget indenfor den

dvrige Tandrække, men svarede baade i Form og Stårrelse til

368

det voxne Dyrs første Kindtand, og dens tynde Rod, som bedst
saaes ved at aabne Kjæben paa den indre Væg, naaede helt ned
mod Tandhulen for en Aflåsertand, som dog laa under den
næste fungerende Tand, Den forreste Kindtand, som ingen Af-
ldsertand havde, maatte da betragtes som en blivende Tand.
Anden Kindtand var betydelig mindre end den tilsvarende Tand
hos det voxne Dyr, nemlig kun omtrent 215 Mm. håj, 3 Mm.
lang og 2 Mm. bred, og under den fandtes, som anført, en Aflåser-
tand, som blev synlig baade ved at aabne Kjæben paa den indre og
ydre Væg. Denne Aflåsertand havde ikke alene sin Kronhætte færdig,
men der var ogsaa dannet lidt af Roden, og den havde alt resorberet
en Del af Roden af den fungerende Tand, der saaledes viste sig
at være en Mælketand. De tre bageste Kindtænder svarede baade
i Form og Størrelse saaledes til det voxne Dyrs bageste Under-
kjæbetænder, at de sikkert maatte være blivende Tænder.

Paa Hovedet af et Individ fra Kjåbenhavns nærmeste Om-
egn, som er dræbt den 2Zåde Octobr, 1870, men hvis Kjån jeg
ikke kan angive, da jeg ikke selv har seet Dyret, men kun
faaet Hovedet, der er 54 Mm. langt, findes i Overmunden endnu
tre Mælketænder, nemlig de to forreste Fortænder og anden
Kindtand, idet Mælketanden for tredie Kindtand her alierede er
fældet og Aflåsertanden har indtaget sin Plads, skjøndt den ikke
er hævet med hele sin Krone over den benede Kjæberand.
I Undermunden findes paa venstre Side endnu to Mælke-
tænder, nemlig en Fortand og en Kindtand,ligesom paa det tid-
ligere omtalte Hoved, men paa håjre Side er Mælketanden for
anden Kindtand fortrængt af den blivende Tand.

En nærmere Samménligning mellem dette og det nys be-
skrevne Tandsæt viser fålgende Afvigelser. Den blivende første
Fortand rager her næsten 1 Mm. ud af Kjæbebenet paa den ind-
vendige bagre Side af Mælketanden, og denne er skudt el Stykke
længere ud af Kjæben. Anden Mælkefortand er drejet mere bagud
med sin Spids, saa at der mellem denne og fårste Mælkefortand

er et stårre Rum end paa det tidligere omtalte Hoved, 08 E

369

Stykke af dens. Rod er skudt ud af Kjæbebenet af anden
blivende Fortand, hvis Krone nu er fuldt færdig dannet og viser
sig næsten i sin fulde Størrelse paa den indre Side af Tand-
rækken , ståttende sig med sin Spids tæt op til anden
Mælkefortand, foran dens indre skarpe Kant, og med sit bageste
Hjørne op til forreste indre Hjørne af tredie Fortand, saa at det
er tydeligt, at den vil fortrænge Mælketanden indenfra og udad.
Tredie Fortand er drejet med sin bagre skarpe Kant saa meget
indad, at den nu er stillet lige 1 Tandrækken som hos det voxne
Dyr; Hjårnetanden er næsten færdig dannet, dens Krone rager
helt ud over Kjæberanden, og dens tveklåvede Rod er ifærd med
al lukke sig; fårste Kindtand er mere fremskudt, saa at dens
Hals er synlig over Kjæberanden, og den er med sin bagre
skarpe Kant drejet ind i Linie med de åvrige Tænder. Anden
Mælkekindtands Rod er helt resorberet af Afidsertanden, som
er lige ifærd med at kaste den af Sadlen og ligger med sin
Spids noget fremadrettet; tredie Kindtand er som sagt den bli-
vende Tand, der har fortrængt Mælketanden, og de tre bageste af
Overmundens Tænder frembyde ingen synderlige Forskjelligheder
fra de tilsvarende paa det yngre Hoved. ;

I Underkjæben er fårste Mælkefortand skudt hele 5 Mm. ud
af Kjæbebenet, og dens Rod er for en stor Del resorberet af
Aflåsertanden, som kigger med sin Spids ud over Kjæberanden
indenfor og bag ved Mælkelanden. Aflåsertanden er omtrent 8
Mm. håj og ligger med sin endnu meget aabne Rodende skraat
bagud i Kjæbebenet, helt hen under fårste Kindtand, stådende op
mod Tandhulen for den blivende anden Kindtand., Anden Fortand
er mere slidt og har en noget forandret Stilling i Kjæben, idet
den er rullet mere fremad med sin Spids og bagud med sin
lange tynde Rod, og, Tanden har nu næsten Hammerform, naar
man seer den i den opmejslede Kjæbe. Ogsaa Hjårnetanden
er drejet mere fremad med sin Spids og bar i den opmejslede
Kjæbe Hammerform, medens fårste Kindtand er skudt mere udad,

i Linie med de åvrige Tænder. At anden Kindtand paa venstre

370

Side endnu er en Mælketand, ifærd med at fortrænges af sin
Aflåser, medens denne paa båjre Side allerede har skudt Mælke-
landen bort, er allerede omtalt, og de bageste tre Kindtænder
forholde sig væsenlig som paa det tidligere omtalte Hoved.

De Resultater, der kunde uddrages ved Betragtningen af
disse to Hoveder, forekom mig imidlertid saa forunderlige, at
jeg ikke turde vove at bygge derpaa. Ved at gjennemgaae Lite-
raturen om dette Emne, blev jeg da ogsaa bragt til den An-
skuelse, at jeg i de omtalte Cranier kun havde en Rest af Pind-
svinets bele Mælketandsæt tilbage, og at nogle af Mælketænderne
allerede vare skiftede hos begge de Dyr, hvis Tandsæt jeg havde
undersågt.”) "Senere, nemlig i nys afvige Sommer, har jeg
havt Lejlighed til at undersåge Hovederne af en Deel Individer
af forskjellige Stårrelser og gaaer nu over til at fremstille de
Data, som disse have ydet, for siden deraf at uddrage de al-
mindelige Resultater med Hensyn til Pindsvinets Tandskifte.

De yngste Individer”), hos hvilke jeg har fundet Forkalk-

”) G. Cuvier giver i «Lecons d'anat. comp.», II édit., Tom. IV., 242
og 243, den Oplysning, at Laurillard Kar seet Tandskiftel hos pr;
svinet, men hverken, hvorledes det DR, eller hvor mange Mælke-

tænder, der findes. Blainville erklære mod i sin «+Ostéographie,
Insectivores», S t skjondt de rirag an har undersågt,
lden have været udvoxne, har aldrig fundet noget

mærkeligt, om Bl. skulde have gjort sig skyldig i en saadan Forsom-
melse, thi det omtalte Bind af hans «Ostéographie» udkom fårst 1841,
og allerede to Aar får findes Pindsvinets Mælketænder og Tandskifte ret
fyldigt omtalt af fmsk kr i »Anat. comp. du syst. dent., nouv. édit.»,
S,. 333 —336, dog maa det være saa, at enten har Blainville
ikke havt ital unge Individer (9: Dyr i fårste Sommer) for sig,
eller han har ladet sig skuffe af Mælketændernes Lighed med, de bli-
vende Tænder en i den Tanke, at Tandskiftet var tilende, undladt at
aabne Kjæberne. Rousseau mener at have seet 14 Mælketænder i
Dvermu mg og 10 i Undermunden.

"") Et af disse og to noget ældre Individers Hoveder paa henholdsvis 37 08
42 Mm.s Længde har Hr. Etatsraad Steenstrup godhedsfuldt tilladt
mig at undersåge.

371

ning i Tanddannelserne, ere omtrent 65 Mm. lange. Der findes
lyse Pigge af 8—10 Mm.s Længde og mårke, som omtrent er 4
Mm. lange; for åvrigt er Dyret någent med Undtagelse af, at der
findes nogle Varbårster og nogle faa Haar langs Underkjæben.
Craniet er meget blødt og har tårret ikke kunnet bevare sin
Form; det er omtrent 16—417 Mm. langt. Kjæberne ere dækkede af
den tykke, sejge Gummehud. I Overmunden finder jeg paa
disse Hoveder en stårre, forbenet, trekantet Tandspids under og
lidt bag »foramen infraorbitalef og en mindre og svagere forbenet,
kegledannet Tandspids fortil i Mellemkjæben. Foruden disse
tydelige Tanddannelser har jeg kunnet skimte Tandanlæg”) til
endnu to Tænder i Mellemkjæbebenet og tre Tænder i Over-
kjæbebenet foran den større forbenede Tandspids. Af disse er
igjen den bageste i Mellemkjæben lidt stårre end den foran lig-
gende, og den forreste i Overkjæben, der har sin Plads lige ved
Mellemkjæbesåmmen, er den svageste af dem alle. Bag den
store Tandspids fortsættes Alveolarrenden endnu et Stykke, udfyldt
af den indbåjede Gummehud med tydeligt Anlæg til endnu tre
Tænder, af hvilke den forreste er den fuldstændigste, den bageste
meget lille og svag. I Undermunden findes tre Tandspidser med
begyndende Forkalkning, af hvilke den bageste, der omtrent har
Plads midt i Kjæben, er den stårste og har en trekantet Form;
lidt foran denne findes en lidt mindre, trekantet Tandspids og
atter forrest i Kjæben en kegledannet. Mellem de to sidste
spores et endnu aldeles uforbenet Tandanlæg, og bag den stårste
trekantede Spids fortsættes Alveolarrenden med blåde, men tyde-

lige Anlæg til endnu to Tænder, >)

") De blåde Tandanlæg sees naturligt bedst paa friske Hoveder, medens
itregnen træder tydeligst frem paa de tårrede.

””) Qwen omtaler i sin Odontographi, S. 423, et Hoved af et 21/2 Tomme
langt pers em hvori han har seet menig til fem udfaldende
Tænder paa hver Side, men han omtaler ikke, om det er i Over- eller
Undermunden eller knksked begge Steder. Han tyder disse fem Tænder
som Fortænder, en Hjårnetand (som han for dvrigt i dette Værk ikke

372

Paa Individer af 80 Mm.s Længde, som for åvrigt i Udseende
ikke afvige synderligt fra de nys omtalte, var det skeletterede
Cranium 19 Mm. langt. Tandsættet afviger fra det yngre Dyrs
navnlig ved, at Forkalkningen er noget videre fremskreden og nu
ogsaa viser sig paa den Tand, som følger efter den fårst' hær=.
dede Tandspids i Overmunden. Paa et af de tre Hoveder af
denne Stårrelse, jeg har undersågt, skimtes indenfor den fårste
Mellemkjæbetand et svagt Tandanlæg og længere bagtil håjt oppe
i Kjæben over den fårst hærdede Tandspids ligeledes Anlæg til
en eller maaske to Tænder; men at disse Anlæg, der aabenbart
tilbåre Aflådsertænder, ere saa tidligt synlige, maa jeg ansee for
en Anomali, da de paa andre Hoveder fårst vise sig saa langt
senere. I Undermunden vise disse Hoveder ogsaa en svagt be-
gyndende Forkalkning af den Tand, som sidder bag den først
hærdede Tand, og paa det friske Hoved sees et Par meget biåde
og svage Tandanlæg lige i Overfladen af Gummehuden, det ene
over og lidt bag den forreste Tand og det andet skilt derfra ved
en. mellemliggende Tand. (Tab IX. Fig, 2 A. og B.)

Hos et Dyr paa 106 Mm.s Længde, som havde Haardragten
paa Hoved og Sider vel udviklet, men Bugen kun svagt haaret,
og hvis Pigge vare tydeligt hvide med sorte Ringe og omtrent
15 Mm. lange, medens Øjnene neppe havde aabnet sig endnu,
var det skeletterede Hoved 30 Mm. langt. Der er endnu ingen
Tand, som har gjennembrudt Gummehuden, men der findes i
Overmunden 9 mere eller mindre forkalkede Tænder og i Under-
munden 7, De forreste tre Kronbætter i Overmunden have Plads
i Mellemkjæben og ligge med Spidsen skraat fremadrettet; den
bageste har tillige Rodenden liggende dybere i Kjæbebenet 08

vil Sonnenge i fanen blivende Tandsæt) og en Kindtand. Jeg

formoder en store Mester i Tandlæren senere selv har fålt denne
"ener AMEN SE thi i sit store Arbejde «On the anat. z
Vertebr.» undlader han aldeles at omtale den, medens han for de åvrige
Insectivorers Vedkommende gjentager, hvad der i Odontographien éT
sagt om Tandskiftet.

373

peger derfor ogsaa lidt udad med sin Spids. Temmelig dybt
inde i Kjæbebenet fålger derpaa en meget mindre forkalket
Hjørnetand, som peger lidt fremad med sin Spids; derpaa en
endnu mindre lille Tandspids af forreste Kindtand . liggende tæt
nede ved Kjæberanden og pegende med Spidsen lidt bagud; saa
en næsten færdig dannet Kronhætte til anden Kindtand; den
mest udviklede Tand er imidlertid tredie Kindtand, hvis Kron-
hætte er fuldstændig færdig dannet; fjerde Kindtand er omtrent
lige saa vidt i sin Dannelse som anden, og paa femte Kindtand er
Forkalkningen netop skredet saa vidt, at de store Kronspidser
ere fast forenede. Paa den sidste Kindtand er Forkalkningen
neppe begyndt endnu, og påa det skeletterede og tårrede Hoved
er den derfor ikke synlig. I Undermunden findes Kronhætten
til forreste Fortand næsten færdig dannet og liggende saaledes
skraat bagfra fortil, at den kun svagt forkalkede Kronhætte til
anden Fortand kommer til at sidde omtrent midt over den; lidt
længere tilbage, men noget dybere i Kjæben, ligger en mere ud-
viklet Hjørnetands Kronhætte, som med det forreste Hjårne af
sin Rodende ståder tæt op til Rodenden af forreste Fortand;
den ligger lidt skraat med Spidsen bagud. Paa den ind-
vendige Side af den åvrige Tandrække viser der sig derpaa mel-
lem denne og anden Kindtand en lille Kronhætte til første
Kindtand omtrent i Håjde med Kjæbens indre forbenede Rand;
anden og tredie Kindtand have deres Kronhætter omtrent fuld-
stændig færdig dannede; fjerde Kindtand mangler ogsaa kun lidt i, at
Kronhætten er færdig dannet, men femte Kindtand er endnu næsten
kun tilstede som blåd Kim. (Se Tab. IX Fig. 3 4. B.)

Den væsenlige Forskjel, som et Cranium paa 332 Mm.s
Længde frembyder, er at tredie Kindtand i Overmunden samt
forste Fortand og anden Kindtand i Undermunden nu ere ifærd
med at gjennembryde Gummen; desuden ere Tænderne i det
Hele noget mere forkalkede, og Kronhætten til femte Kindtand i
Undermunden viser sig allerede med to forkalkede Spidser.

Paa Hoveder af 37, 38, 39 og 40 Mm.s Længde skrider

25

374

derpaa Tanddannelsen saaledes frem, at ogsaa Roddannelsen
lager sin Begyndelse, Tænderne hæve sig mere over Kjæbe-
randen, dog saaledes at i Overmunden baade Hjårnetanden og "|
tildels forste Kindtand ligge indenfor den benede Alveolarrand, og i

endelig begynder ogsaa Forkalkningen af Aflåser-Tænderne, saaledes.
at det yngste Hoved i Overmunden kun viser en meget lille” for- ea
kalket Spids af Affåsertanden for tredie Kindtand og endnu næsten
fuldstændig blåde Kim for Aflåsertænderne til fårste og anden
Fortand, og de største have baade Forkalkning af Kronspidserne
paa fårste og anden Fortand, og Kronhætten til Aflisertanden for
tredie Kindtand er forkalket over hele sin Udstrækning; til anden
Kindtand findes Aflåsertanden anlagt, om end kun svagt forkalket
paa sin Spids, og dens Tandhule ligger meget dybt inde i
Kjæbebenet; ogsaa sjette Kindtand viser nu en forkalket Kron-
hætte med to Takker liggende omtrent lige i Alveolarranden. I
Underkjæben have alle syv Tænder hævet sig over den benede
Alveolarrand, og den bageste Kindtand viser sig lige i denne
med en færdig dannet Krone. Anden Fortand og fårste Kindtand

ere nu med en tydelig Rod fæstede i Kjæbebenet, Aflåser-
tænderne til fårste Fortand og anden Kindtand ere paa alle Hove-
derne anlagte og tildels svagt forkalkede.

Hoveder paa 41, 42 og 44 Mm.s Længde vise Tanddan-
nelsen saa vidt fremskreden, at der i Overmunden findes tre For-
tænder hævede over den benede Kjæberand med hele deres
Krone og med lange tynde enkelte Rødder; en Hjårnetand med
begyndende tveklåvet Roddannelse kigger lige op i den benede
Kjæberand; de to entakkede og tre flertakkede Kindtænder have
hele deres Krone hævet over den bénede Kjæberand og Roden
næsten færdig, og Kronhætten for den bageste Kindtand er nu
færdig dannet og ifærd med at låftes ud over den benede Kjæbe-
rand. Kronhætten til Aflåsertænderne viser sig færdig dannet,
indenfor og bag fårste Fortand, indenfor og lidt bag anden For-
tand og over anden og tredie Kindtand. I Underkjæben er ogsaa
den bageste Kindtand hævet over Kjæberanden. Roddannelsen

375

er næsten afsluttet for . samtlige fungerende Tænders Vedkom-
mende, idet der kun findes en fin lille Aabning i Røodenderne;
den bageste Kindtand har endnu kun en ringe Del af Roden
forkalket. Aflåsertænderne for fårste Fortand og anden Kindtand
have Kronhætterne færdig dannede, Til de tre bageste Kindtænder
i hver Kjæbeside findes ingen Aflåsertænder.

I Forhold til den forskjellige Tandudvikling og Kjæbernes
tiltagende Længde faaer nu den samme Tand en forandret Stil-
ling i Kjæben; fårste Mælkefortand i Overmunden bliver saaledes
fra en oprindelig temmelig skraat liggende Stilling skudt frei
en mere lodret, anden Fortand ruller ogsaa fra en med Spidsen
fremadrettet Skraastilling om, saa at den forst næsten staaer lod-
ret i Kjæben, og derpaa endog drejes lidt bagud med sin Spids;
tredie Fortand, der oprindelig ligger med Spidsen drejet udad og
Rodenden længere ind mod Hovedets Midtplan, kommer til at
ligge parallel med de åvrige Tænder, og dens Spids fåres mere
fremad; Hjårnetanden drejes mere bagud, forste Kindtand mere
fortil og anden Kindtand mere bagud med sin Spids. For de
åvrige Overkjæbetænders Vedkommende er en saadan Forandring
af Tandens Stilling i Forhold til Kjæben mindre iåjnefaldende.
Paa lignende Maade skifte Tænderne i Undermunden Stilling i
Forhold til Kjæben, saaledes at anden Fortand, idet den danner
sin Rod, drejes mere fremad med sin Spids; Hjårnetanden, der
oprindelig ligger med Spidsen stærkt bagud rettet, ruller denne mere
og mere fremad, og fårste Kindtand, der oprindelig dannes helt
inde paa den indvendige Side af Tandrækken, skydes mere og
mere udad i Linie med de åvrige Tænder. Denne Forskydning
i Tændernes Stilling, som naturligt under Udviklingen har sin
Grund i Kjæbernes Væxt, den fremadskridende Roddannelse, og
Fremkomsten af nye Tænder (Aflåsertænderne), fortsættes for
dvrigt, om end svagere, efter Tandskiftets Slutning, og kan iagttages
i Forhold til Slidet næsten hele Livet igjennem, og det er ikke
uden Betydning, med Hensyn til Gjenkjendelsen af den samme

Tand i forskjellige Cranier, at legge Mærke dertil.
25"

376

Ved nu at sammenholde alle de i det foregaaende omtalte
Hoveder af unge Pindsvin med hinanden og fålge hver enkelt
Tand gjennem den hele Række af Cranier, fåler jeg mig over-
bevist om, at virkelig de Tandanlæg, som jeg har seet paa de
yngste Individer, svare til de Tænder, som jeg paa de noget
ældre Dyrs Hoveder har seet bryde frem uden Forgængere, og
saaledes ogsaa til de fungerende Tænder, som ere beskrevne
paa det 51 Mm. lange Hoved, det første, som omtaltes for
Tandskiftets Skyld. Jeg troer derfor at kunne uddrage fål-
gende Resultater med Hensyn til Mælketandsættet og Tand-
skiftet=). Pindsvinet har ikke til nogen Tid af sit extrauterine
Liv et rent Mælketandsæt, oa: et Tandsæt sammensat af Intter
Mælketænder 7%), men i det fårste fungerende Tandsæt op-
træde Mælketænder og blivende Tænder ved Siden af hinanden;
der findes tre Tænder bagtil i hver Kjæbehalvdel, som bryde
frem bag den bageste Aflåsertand og altsaa bår betegnes som
ægte Tænder; af de tre åvrige Kindtænder i Overkjæben ere de
to bageste (Tand [li og IV) i forste Tandsæt Mælketænder,
medens den forreste er en blivende Tand, og af Mellem-
kjæbens Tænder ere de to forreste i fårste Tandsæt Mælke-
tænder, den bageste en blivende Tand”); i Underkjæben

7) Man ne Figurerne paa Tab. IX med hinanden for at SORRRRERE
Tydninge

”7) Naar SR, i «Anat. comp. du syst. dent., nouv. édit.», $. 333—
336, erklærer, at der hos Pindsvinet i Overmunden findes 14 (2: 7-7)
og i Undermunden 10 udfaldende Tænder, der i Lébet af 7 Uger efter

Fådselen erstattes af blivende Tænder, som ere «sauf leur plus grand
an. ganske

hvilken Blasius i «Sångethiere Deutschlands», S. 153, siger, at den i
AEG DEERE har Præget af en Hjårnetand, og den anden Under-
æbetan m han omtaler »im Milchgebisz», kan ogsaa kun være en
kills æn
"%%) Sundevall, som i «Svenska Vetensk. Acad, Handl.», 1841, S. 220, ud-
taler, at han har fundet bageste Fortand i Overmunden i Skifte hos et
Pindsvin, har vistnok ladet sig vildlede di den Plads, paa hvilken Af-

377

sidder foran de tre ægte Tænder i fårste Tandsæt en Mælke-
kindtand (Tand V), foran denne en blivende Kindtand, foran denne
en blivende Hjårnetand og en blivende Fortand, og forrest i
Kjæben en Mælkefortand. Udviklingen af det første Tandsæt
synes for Mellemkjæbetændernes Vedkommende at skride frem
saaledes, at fårste Mælkefortand er den fårste, som gjennembryder
Kjæben, saa kommer anden Mælkefortand -og derpaa den blivende
tredie Fortand. For Kindtændernes Vedkommende synes derimod
tredie Kindtand, 9: anden Mælkekindtand, at være det Knudepunkt,
hvor Tanddannelsen begynder, idet den gjennembryder Kjæben
endog får forreste Fortand; og fra denne skrider nu Udviklingen
af de andre Tænder omtrent saaledes fremad: fårste ægte Tand
og fårste Mælkekindtand komme omtrent samtidig, derpaa anden
ægle og første blivende Kindtand, og sidst tredie ægte Kindtand.
1 Underkjæbens fårste Tandsæt er forreste ægte Kindtand den,
der først forkalker og gjennembryder Kjæben, saa kommer Mælke-
kindtanden og Mælkefortanden omtrent samtidig, derpaa anden
ægte Kindtand og Hjårnetanden, og derpaa tredie ægte Kindtand,
fårste Kindtand og anden Fortand. Tandskiftet begynder ikke får
samtlige ægte Kindtænder ere udviklede, men tilendebringes
for Dyret indgaaer i sin fårste Vinterdvale”). Mælketænderne

låsertanden for anden Fortand bryder frem, og denne Mistydning er let
at forstaae, naar han kun har havt et enkelt Hoved for sig.
Rousseau siger I, c. si Løbet af 7 Uger», og Lilljeborg erklærer i
«Fauna dfver Sveriges og Norges Ryggradsdjur, i1ste Delen, Håftet 2»,
S. 184: «Tan Sgnlsn år postfoe rr men indtråder dock tidigt, så
att den omkring ett par måneder efter fådslen år afslutad, då åfven de
åkta kindtånderna reden åro fonte tillstådes«. For åvrigt henviser
han blot til Sundev nys nævnte Arbejde. Hvad Je Udtryk an-
gaaer, at erne, Tandskin e foregsaer nen t Udtryk, som
ogsaa Reinhardt har brugt, idet i sin Afh
tandsættet og benene hos Centetes ecauda

Vidsk. Selsk. Forh.» 1869, S. 178) ærrlg Aa Rellnete tidlige Tand-
skifte i de Karakterer, som skulle stille Pindsvinet og Centetes i to
forskjellige Familier, saa er det ganske vist ikke lang Tid, der hengaaer
forTandskiftet er forbi, naar man regner absolut, i Uger eller Maaneder, men
det forekommer mig dog naturligere at betegne Pindsvinets Tandskifte

x
mær

378

skiftes i Reglen saaledes; fårst bageste Kindtand i Overkjæben
og Underkjæben, saa anden Mælkefortand og forste Mælkekindtand
i Overkjæben og sidst fårste Mælkefortand i begge Kjæber. For-
men af anden Kindtand i Overkjæben vil derfor i Reglen lettest
angive, om et givet Individ har skiftet sine Mælketænder eller ej,
da denne Tand i Mælketandsættet er saa betydelig forskjellig
fra den blivende.

Hjornetanden i Overkjæben nådes jeg til at omtale særskilt,
thi den synes at frembyde et ganske ejendommeligt Forhold.
Medens nemlig de fleste af mig undersågte Hoveder bestemt
pege hen paa, at der hos Pindsvinet ikke forekommer nogen
fungerende Mælkehjårnetand, men at den blivende Hjårnetand
omtrent begynder sin Forkalkning samtidig med fårste Mælkekind-
tand, og dog er den, der sidst af alle Tænder i forste Tandsæt
gjennembryder Kjæberanden, finder jeg paa tre Cranier en umis-
kjendelig Mælkebjørnetand. Det yngste af disse Cranier er kun
30 Mm. langt, men har denne Mælkehiårnetand omtrent færdig
dannet, og dens Spids viser sig endog udenfor Kjæberanden;
paa et Hoved af omtrent 38 Mm.s Længde”) ligger der en
fuldstændig Mælkehjørnetand i Tandhulen for den blivende
Hjørnetand og af denne klemt helt op mod den indre Side af
Tandhulens ydre Væg; og endelig sidder den i et Cranium, hvis
Længde jeg ikke- seer mig istand til at angive, da Baghovedet
mangler, idet Craniet er udtaget af et udstoppet Dyr. Paa dette
sidste Hoved (Tab. IX, Fig 4) er for åvrigt et aldeles fuld-
stændigt Tandsæt tilstede, idet endog bageste ægte Kindtand
med sin hele Krone er hævet over Kjæberanden, og samtlige
Aflåsertænder vise sig paa de sædvanlige Pladser i den opmejslede

Kjæbe. Mælkebjårnetanden har, hvor den er tilstede, et saa

som indtrædende sent, da det ikke engang begynder får de ægte Tæn-
der ere færdig dannede, og Craniet har næsten sin fulde Stårrelse.

7") Dette hår Hr. Professor Reinhardt godhedsfuldt tilladt mig at under-
ge

379

ejendommeligt Præg, at den skulde synes at tilhøre et helt
” andet Tandsystem, hvis den ikke fandies siddende i Pindsvinets
Hoved; den er i det Hele med sin enkelte Rod og sin lille
stumpet knudedannede Krone kun omtrent 3 Mm. lang og der-
hos ikke stort tykkere end en tyk Sytraad”); den blivende
Hjornetand bryder frem paa dens indvendige Side. Hvad dens
exceptionelle Forekomst angaaer, da indråmmer jeg villig, at
Tanden er saa lille, at det lod sig tænke, at den ved en mindre
behændig Præparation gik tabt, men jeg fåler mig dog overbevist
om, at den virkelig kun undtagelsesvis er tilstede som forbenet
Tand, dels fordi jeg forgjæves har sågt den paa mine andre Hoveder,
skjåndt jeg naturligvis, efter at være bleven opmærksom paa dens Til-
stedeværelse hos et Individ, har arbejdet med den yderste Forsig-
tighed, snart paa tårre og snart paa friske Hoveder, dels fordi
der paa en Unge af samme Kuld som den yngste, der har Tan-
den færdig dannet, ikke findes Spor af den, medens derimod den
blivende Hjårnetand hos dette Dyr allerede har en Del af sin
Kronhætte dannet, Denne sidste Grund er for mig afgjårende
og viser tillige, at der ingen Artsforskjel udtaler sig i dette For-
hold, og at det heller ikke er Kjånsforskjel, der betinger det,
slutter jeg deraf, at der mellem mine andre Hoveder, som mangle
denne Mælketand, findes baade Hanner og Hunner, medens jeg
maa indråmme, at jeg ikke kan angive Kjånnet af de to ældre
Individer, hos hvilke jeg har fundet denne Tand.

Blandt de meget unge Dyr, som jeg har havt Lejlighed til
at undersåge, er der et, hvis Hoved er omtrent 17 Mm. langt,
og som tydelig viser dobbelt Hjårnetandsanlæg i Overkjæben.

”) Blasius 1. c. anerkjender ingen Hjårnetand hos Pindsvinet, og det
bliver pen virkelig den her omtalte Tand han mener, naar han
siger: n drei kleinen vorderen Backenzåhnen im Oberkiefer ist
der erste, veilig der håchste, und fålit von allen Milchzåhnen

synes altsaa at mene, at en Mælketand for

am frihesten aus;» han
pe have und-

denne mer Hent er tilstede, men han vilde vel
ladt at omtale dens yderst ejendommelige Form, hvis ek virkelig havde
den.

seet

380

Det mindste af disse, som ligger nærmest Kjæberanden, kan jeg
da ikke undlade at tyde som Anlæg til Mælkehjårnetanden, det
stårre som Anlæg til den blivende Hjornetand; men paa de fleste
Hoveder har jeg kun kunnet finde et Hjårnetandsanlæg, og jeg
bestyrkes herved i den Mening, at Hjårnetanden i Overkjæben
hos Pindsvinet virkelig kun undtagelsesvis er tilstede som Mælke-
tand, idet en saadan Mælketand hos de fleste Individer
mangler allerede ved Dyrets Fådsel, om end en Kim til den vil
kunde findes hos det ufådte Foster.

Vender man nu, efter at have betragtet Pindsvinets Tand-
skifte, tilbage til Betragtningen af det voxne Dyrs Tandsæt og
sammenholder det nys vundne Resullat, at der findes tre ægte
Kindtænder i hver Kjæbeside, med hvad der tidligere er frem-
"hævet om Tydningen af Tænderne, seer man, at Tandformlen
bliver: 3 Fortænder paa hver Side af Overmunden og 2 paa hver
Side af Underkjæben, 41 Hjårnetand paa hver Side i hver Kjæbe,
3 uægte og 3 ægte Kindtænder paa hver Side i Overkjæben og
2 uægte og 3 ægte paa hver Side i Underkjæben, hvilket kan
udtrykkes efter den almindelige Skrivebrug saaledes:

19,04,P 3,43

Saaledes tyde ogsaa Blainville, Lilljeborg og Mivart.

Til Sammenligning anfårer jeg nogle andre, Tydninger overfårte i

den samme Betegnelsesmaade.

Cuvier (i ,Lecons d'anat. compar.”) I 2, C Cl, P 2, Må.
Owen (i ,Odontography”) 1308, PP FS

» (i ,Anat. of Vertebrat.£) IS CIS.PE.ÆR
Blasius (i ,,Såugetb. Deutschl.”) I z, C 2, P %, M 4.
Sundevall (i »Slågt. Erinaceus?) 125, 03 P 2, M 1

7) Naar Sundevall tilskriver Pindsvinet 4 ægte Kindtænder, saa hid-
rører dette fra, at han opfatter Begrebet anderledes, end det nu er
almindeligt; thi han siger udtrykkelig, g c. S. 220, at han har fundet
«fråmsta verklige Kindtanden i den e» Kjæbe i Skifte. Og det er
vel ogsaa en saådan anden Opfattelse Er beejnle der har bragt andre
Forfattere til at tilskrive Pindsvinet mere end 3 «molares.»

384

Bell fålger i sin Artikel i Todds ,Cyclop.£, II Vol.,
Cuviers Tydning og tilskriver Pindsvinet 4 ægte Kindtænder,
medens han i ,British Quadrupeds%, S. 83, tæller 4 ægte Kind-
tænder, :

Vil man nu sammenligne Pindsvinets Tandsæt med de andre
diphyodonte Pattedyrs, saa har Owen ganske vist givet en An-
visning dertil, som synes meget hensigtsmæssig. Han har
nemlig i forskjellige Arbejder”) gjentagne Gange fremhævet, at
der hos de diphyodonte Pattedyr findes en typisk Tandformel
(»typical formle of dentition%) bestaaende af

1 $, C , P 4, M 8,
og han giver hver af disse Tænder en bestemt Betegnelse ved at
føje et Tal, der angiver dens Nummer i Rækken regnet forfra
bagtil, til Begyndelsesbogstavet af dens videnskabelige Navn;
tillige angiver han bestemt, at hvor et Tandsæt bestaaer af et
ringere Antal Tænder, er det for Fortændernens Vedkommende dem,
der betegnes med laveste Tal, der beholdes, for de uægte Kind-
tænders Vedkommende dem, der betegnes med højeste Nummer,
og af de ægte Kindtænder dem, der betegnes med laveste Num-
mer, idet han gaaer ud fra den bageste uægte og den forreste
ægte Kindtand (Tænderne P, og M,) som de mest constante.
Sammenligner man Pindsvinet med den nærbeslægtede Gym-
nuraf"), som netop er en af de faa nulevende Slægter, hos
hvilke det typiske Tandsæt er fuldt tilstede, og gaaer man ud
fra, at Hjårnetænderne hos Pindsvinet ere de virkelige Homo-
typer til Gymnuras Hjårnetænder, oa: indtage den samme rela-
tive Plads i Kjæberne, skjåndt Formen af Gymnuras Hjårnetand,

”) «Dentition of Phacochoerus”, S. 493—497, Todds «Cyclop.», IV Vol.,
II Part, S. 898 o.f., «On the classification and geographical distribution
of the Mammalia», S. 15—20, og +On the anatomy of Vertebrates», S.
366 0. f.

=x) Giebel: «Gymnura alba» i «Zeitschr. f. ges. Naturwis.» Bd. XXII, 5.
277—290.

382

navnlig i Underkjæben er en Del forskjellig fra. Pindsvinets, saa
falder det ganske naturligt, at man fålger den af Owen frem-
salte Mening og antager, al de manglende Tænder hos Pindsvinet
i OQvermunden ere P, og i Undermunden Tænderne I, og
P, og P,, medens de tilstedeværende altsaa blive:

M, M, MM,

M, M, Ms

I, I,
i 3

rå Dr

Et Sek

Det synes imidlertid at fremgaae af Owens oftere nævnte
Arbejder, at han mener, at enhver Tand, der har Plads foran det
faste Udgangspunkt, der skiller de ægte og uægte Kindtænder fra
hinanden, foran Grændsen altsaa mellem Tænderne P, og M;
skal have en Mælketand, som Owen betegner ved Mærket d
(deciduus), til Forgænger, men efter hvad jeg har kunnet
see, gjælder dette ingenlunde for Pindsvinets Tænder. Der
findes her i Overmunden mindst 2, som oftest endog 3 Tænder,
og 3 i Underkjæben, som bryde frem. foran bageste uægte Kind-
tand uden at aflåse nogen Mælketand.+) Og det er da heller
ikke uden Analogi, at en eller anden Tand -foran Tanden
P, ikke er en Aflåsertand, men bryder frem uden at
aflåse nogen Tand og uden selv at aflåses.%%) Hvad skal nu en

7) At disse Tænder i Fosterlivet have Kim til Mælketænder som Forgængere,
uden at disse nogensinde forkalke, tår jeg ikke forudsætte.

7) Der er, saavidt jeg veed, aldrig med Sikkerhed paavist mere 3
Mælkekindtænder hos noget virkeligt diphyodont ure. (gen
taterne ere udeladte af Betragtningen), og medl forreste Kindtand

os der have 4 Præmolarer, bliver da Tand, som ikke
har ln nøgen Mælkekindtand. Som Exe bet pe jeg blot an-
føre Sælerne (see Steenstrup og Reinhardt om dette Forhold i
enn Foren. vidensk. Medd.» 1860 og 1864.) Men ogsaa hvor færre
end å Præmolarer findes, kan der optræde Tænder, som have Plads
mg de uægte Tænder uden-dog at være Aflåsertænder. Det synes
saaledes, som om sengene Antal hos vore byen Flager-

mus aldrig overstiger 2, selv r findes fiere end 2 Præmolarer.
Selv har jeg vjoapn ok kun ihre! Sej til at mir Mælke-
tænderne hos t , Vesp Nathusii og pipistrellus, og åt disse

erugo
kun besidde to friserne stemmer fuldkommen med Antallet af
de uægte Kindtænder; men naar Rousseau hos Vespertilio. murinus

383

saadan Tand kaldes? Mælketand, der ikke erstattes, eller blivende
Tand uden Forgænger? Det forekommer mig i mange Tilfælde
at kunne blive vanskeligt at vælge mellem disse Betegnelser, og
dog mener jeg, at har man opgivet at tage Hensyn til Tæn-
dernes Form og Stårrelse og blot vil rette sig efter, om de aflåse
Mælketænder eller ej, ved at skjælne mellem Præmolarer og
Molarer, altsaa for de bagre Tænders Vedkommende, saa maa
man ogsaa tage Hensyn til dette Forhold for de åvrige Tænders.
Jeg skal imidlertid ikke vove at gjåre Forsåg paa at ind-
fore nye Navne i Videnskaben , skjåndt Fristelsen kunde
være stor nok; thi jeg kan ikke nægte, at jeg seer en væsenlig
Forskjel mellem en Fortand, der dannes som Aflåsertand for en
tilsvarende "Mælketand, og en, der dannes uden foregaaende
Mælketand og dog efter sin hele Form og permanente Forekomst
i Tandsættet maa betegnes som en blivende Tand,. saaledes
som Tilfældet synes at være med Pindsvinets tredie Fortand i
Overmunden og anden Fortand i Underkjæben; og paa samme
Maade seer jeg en væsenlig Forskjel mellem en almindelig Præ-
molar, som har aflåst en Mælketand og indtaget dens Plads, og
en Tand , der er kommet paa sin Plads uden Forgænger ganske
som en af de ægte Kindtænder, uden dog selv efter Stårrelse og
Varighed at kunne kaldes Mælketand. Den Forskjel, som i denne
Henseende gjår sig gjældende mellem de enkelte Tænder i
Pindsvinets Tandsæt, troer jeg tydelig at kunne udtrykke ved
Formlen;

Schr. og Lilljeborg (I. c. S. 103) hos Vespertilio Daubentonii ogsaa
kun have fundet to mener saa synes disse Arter at have en
Kindtand i det blivende Tandsæt, der hårer til den her omhandlede
Kategori. Ogsaa Fortænder fndes ryde frem uden at aflåse Mælke-
me rart es hos Gnaverne, og hos Pungdyrene gjælder det samme
om e Fortænder og Hjårnetænder samt om et forskjelligt Antal
Kndtænder: LAD Flowers Undersågelser on transact », 1867) hav

sse Dyr kun 1 Aflåsertand, nemlig den, der senere leger den sidste
end R46 Plads

RE

FL CC RP NR,

i hvilken den sammenhængende Linie danner Grændsen mel-
lem Over- og Undermundens Tænder, de punkterede Linier
mellem Mælketænder og blivende Tænder; Bogstavet i betegner
Mælkefortænder, c Mælkebjårnetand, d Mælkekindtænder, I bli-
vende Forlænder, C blivende Hjårnetand, P Præmolarer og M
Molarer; Tallene betegne, hvilken Plads i det typiske Tandsæt,
bestaaende af 32 Mælketænder og 44 blivende Tænder, Tanden
vilde have. Det typiske Tandsæt vilde, hvis Tanden d, over-
hovedet nogensinde findes, da være at skrive saaledes:

I, I,l, CC PPPP, M,M,M;

SKT. c PPP SP HINDE

For Kortheds Skyld har jeg valgt at betegne Tænderne af
Mælketandsættet med smaa Bogstaver, i Stedet for at Owen bruger
Bogstavet d alene for Mælkekindtænder, di for Mælkefortænder og
de for Mælkehjørnetænder, men denne Forandring i Betegnelses-
maaden har saa naturligt medfårt, at de blivende Tænder be-
fegnes med store Bogstaver.

Et Dyrs Tandsæt er efter min Anskuelse ikke fuldkommen
tydet, får man kan henfåre enhver enkelt Tand, saa vel Mælke-
tand som blivende Tand, paa sin rette Plads i denne Formel, og
man kan ikke undlade at optage Mælketænderne med i Formlen,
med mindre man vil vælge nye Betegnelser for de Fortænder,
som ikke ere Mælketænd og er heller ikke Aflåsere, for den
Hjørnetand, der ikke aflåser en Mælkehjårnetand og dog fuld-

stændig indørdner sig i det blivende Tandsæt, og for de uægte

; 385

Kindtænder, som afvige fra de sædvanlige Præmolarer ved, at de

ikke ere

dyd,

P,P,P,

Aflåsere for Mælketænder.

Forklaring af Afbildningerne paa Tab. IX.
Cranier af Erinaceus europæus L.

Cranium af en yngre Hun

itermarin hype aen Mellem- og Overkjæbe seet fra den
vendige

i revlen Underkjæbe seet fra den udvendige Side.

Forreste Deel af Craniet med Mellemkjæben opmejslet indvendigt

i Næsehulen

Forreste De ø af Craniet med Mellemkjæben opmejslet indvendig

Den opmejslede Underkjæbe seet fra den indvendige Side.

Cranium af en 80 Mm. lang Unge.
Overdelen med opmejslet Mellem- og Overkjæbe,
Den opmejslede Underkjæbe.

Cranium af en 106 Mm. lang Unge.
Overdelen med opmejslet Overkjæbe.
Den opmejslede Underkjæbe

Craniet af et Individ med fuldt forbenet Mælkehjårnetand.

I alle Figurerne betegne:
Mælkefortænder (dentes incisivi decidu).
Blivende Fortænder (dentes incisivi).
Mælkehjornetand (dens caninus deciduus).
Blivende Hjornetand (dens caninus).
ælkekindtænder græd mme decidui).
Uægte Kindtænder (dent

M,M,M, Ægte DRRSAESD (dentes spred

386

Et yderligere lille Tillæg til Fortegnelsen over
Danmarks Pighude.
Af

Chr. Liitken.

For at kunne give nogle senere tilkomne Erfaringer med Hensyn
til vore Echinodermers Udbredning ved vore Kyster Plads i den
samme Åargang, som indeholder den ,,gjennemsete Fortegnelse?
over samme, vil jeg her endnu anfåre fålgende:

1) Ved en Skrabning, udfårt under Ledelse af Premier-
lieutenant, Ridder af Æresleg., G. Olrik, ombord i Såofficeers-
skolens Ovelsesskib, Corvetten Hejmdal, i Skagerak, paa 52
Favnes Dybde og paa 57”? 32' n. Br. og 8720" 6. L.”), altsaa paa
et Punkt, der ligger den danske Kyst noget nærmere end den
norske, men paa Skraaningen nedad mod den dybe Havdal
mellem begge, erhvervedes tre Explr. af Ophioglypha Sarsii (Ltk.),
hvilken Art saaledes vil have en vis Ret til at optages i den
danske Fauna som dennes 34te Art. Dr. Ljungman har med-
delt mig, at han i denne Sommer ligeledes har erholdt flere
Exemplarer af Q. Sarsii i den saakaldte ,dybe Rende i Katte-
gattet, der som bekjendt udgjår den naturlige Grændse mellem
de mod Jylland og de mod Sverrig opstigende Grunde i det
nordlige Kattegat£ 7%),

+) Selvfølgelig fra Greenwich.

+%) Paa over 300 Favnes Dybde fandt L. »i Skagerrak« Ophioglypha gra-
cilis Sars (efter min rer E sees en sydlig Dvergform af Ophiocten
Kroyeri Ltk.), Amphilepis norvegica Ljgm., Ophiosolex glacialis M. lg
samt Amphipholis tenuispina Ljgm. Saa store Dybder findes dog, såå

387

2) Cand. mag. Collin har paa Østersbankerne i Aalbæks-
Bugten faaet en Asterias glacialis L. og ved Hellebæk et Exem-
plar af Brissopsis lyrifera (Forb.). Fårstnævnte Art bliver derfor
at overfåre til Afdelingen b, sidstnævnte til c (S. 1441). — Da
Luidia Sarsii D.K,. hidtil kun var kjendt fra Hellebæk (I. c, S. 139),
vil jeg her tilfåje, at Hr. C. fik tre Exemplarer af denne Såstjerne
i Pakhus-Bugten ved Anholt. Endelig er Forekomsten af Solaster
papposus (L.) i Limfjorden bleven bekræftet ved Sammes Indsen-
delse af to Exemplarer fra Nissum Bredning.

vidt vides, forst i saa stor en Afstand fra vore Kyster, at det ikke vilde
være rigtigt at henregne de tre forst nævnte Arter til den danske
Fauna, om det end kan fortjene at anfåres, at de ere fundne tæt
udenfor dennes Grændser. Med Hensyn til Amphipholis tenuispina
Ljgm., da er herved at bemærke, at herved sandsynligvis er at for-
staae den samme Form, som jeg i Henhold til, hvad dengang var
bekjendt, har ark, (S. 140, Nr. 28) som A. elegans (Leach.) Amphi-
me Sens er nemlig fårst opstillet som en egen Art (»Ofvers.
, Vet. Akad. Forh.« 1864, S, 360, t. XV, f. 1) efter rr iørp,
big paa s Dybder arne avne) i Modsætning til ata
(d. Gh.) nere Forb.), maatte ansees for at være en littoral
rn sublittoral Form. Ske (L c. 1866, S. 312) opfårte Ljungman
Dybvands-Formen kun som en Afart af A. elegans (Leach) (== squa-
mata, neglecta Autt). Ifålge senere Undersågelser er dog Dr. L. nu,
som han har havt den Ed at meddele mig — og som det vel maa
være send tilladt her i al Korthed at beråre uden at foregribe Dr.
ns udforligere basere herom —, tilbåjelig til atter at ad-

skille Fem og til overhovedet at sondre imellem mindst tre, rigtignok
meget nærstaaende, Arter i denne lille Gruppe, nemlig: 1) Å. elegans
(Leach) (= neglecta Forb.), ved Storbrittanniens og Norges Kyster, fra
Christianssund til Farsund i det Eske Paa ah re ne og
ringe Dybde (indtil 15 Favne); 2) A uispina ved Island,
Shetlands-Oerne, Norges Vestkyst 5 muren vår 4 Kattegat,
indtil Hellebæk, paa 10—530 Favnes Dybde og blåd Leer- eller Dynd-
bund, lys rosenråd af Farve; 3) 4. squamata (d. Ch.) i Middelhavet og
ved Azorerne, paa haard Bund fra 0—200 Favnes Dybde, lys gulgrån af
Farve; hvortil endvidere ville komme de ved Nord-Amerika (A. tenuis),
Vestindien (4. tenera), Cap, Magelhaés-Strædet 0. s. v. eee Repræsen-
tanter for den samme Typ. — Den hos os ved Hellebæk og i Aalbæks-
hen be Form (S. 140, Nr. 28) vilde herefter atter skifte Navn

og v at benævne AÅmphipholis tenuispina (Ljgm Selv har jeg
ikke Sd Lejlighed, og tildeels heller ikke seen til at underkaste
Spårgsmaalet en fornyet Proåvelse og skal i al Fald tillade mig at oppe-

bie Dr. Ljungmans udfårligere Åre ig derom.

388

3) Blandt de paa Ostersbankerne i Aalbæks-Bugten indsam-
lede Echinodermer er der endelig en lille (tommelang) Cucumaria,
som jeg hverken kan henfåre til C. elongata D. K. eller til C. lactea,
men som har noget tilfælles med dem begge. Jeg vilde maaskee
have dristet mig til at henfåre den til Ocnus brunneus Forbes
(British Starfishes, S. 229), uden at lade mig afskrække af, at
denne Form i ,0Ofversigt af Skandinaviens Echinodermer£ (S. 294)
er tydet som den spæde Unge af C. frondosa (Gunn.), dersom
de senere engelske Faunister havde gjenfundet en saadan Form
og med stårre eller mindre Bestemthed hævdet dens Selvstæn-
dighed som Art; men uagtet Forbes skildrer sin Ocnus brunneus
som yen af de hyppigste og videst udbredte brittiske Holothurier?,
finder jeg den kun omtalt af A. M. Norman i hans Beretning
fra 4861 om Skrabningerne ved Shetlands-Oerne (,Report of the
British Association for 1861%), ikke i den endelige Beretning fra
1868 (ibid. 1868). Kundskaben om de mindre nordiske Holothu-
rider synes overhovedet tildeels endnu at være behæftet med nogen
Uklarhed, og jeg foretrækker derfor for Øjeblikket at lade denne
lille ,S6-Agurke henligge ubestemt, indtil et større Materiale
maatte foreligge, og at indskrænke mig til her forelåbig at gjøre

opmærksom paa Forekomsten af en slig Form i vore Farvande.

Sommaire du troisiéme mémoire critique et descriptif

sur les Etoiles de mer.
Par
Chr. Liitken, Docteur és sciences,

(Voir les planches IV—V).

i. Description d'une nouvelle espéce de Luidia (L. brevi-
spina) de la cåte ouest de ”Amérique Centrale (Mazatlan). Comp.
la diagnose latine, p. 228.

2. Description de deux nouvelles espéces d”Astropecten,
VA. euryacanthus des iles Nicobares et VA. javanicus de Java.
Comp. les diagnoses latines de ces espåces, p- 2341 et p..234.

3. Remarques sur les relations existant entre les genres
Astropecten et ÅArchaster. - ]

A mesure qu'on pourra montrer un anus chez telle ou telle
espéce d”Astropecten, elle devra conséquemment étre classée sous
VArchaster; et, un examen anatomique — si les matériaux dont
on dispose le permettent, et qu'on doive le tenir pour nécessaire,
dans des cas douteux, — pouvant toujours déterminer s'il y a
ou non un anus, je ne vois pas de raison pour rejeter ce carac-
iére, parce que I'emploi en est moins commode; car Vanus est
rarement visible au premier abord chez |'Archaster intact. L'autre
caractére, au contraire, par lequel on a essayé de distinguer ces
deux genres Vun de Vautre, savoir, la forme des pieds, est
moins applicable pour une autre raison, c'est qu'il nm'est pas
tranché, et présente toutes les transitions possibles, Si Von
compare p. ex. I'Astropecten platyacanthus å. VArchaster typicus,
la différence est sans contredit assez grande: chez celui-lå, un
pied complåtement conique, terminé en pointe; chez celui-ci, un
pied cylindrique avec une ventouse ou un disque terminal, grand
et aplati. Chez I'Archaster Parelii on peut encore décrire le pied

OF

20

comme cylindrique avec une ventouse plate, quoique cette der-
nitre soit déjå moins développée; mais celle de I' Archaster te-
nuispinus est déjå complétement conique, bien qu'avec des traces
de ventouse (de méme que chez |'Astropecten arcticus); et enfin,
chez WArchaster Andromeda je ne vois pas que la forme des pieds
soit essentiellement différente de celle de I'Astropecien Miilleri,
p.ex.7). Ce'n'est donc qu'avec une certaine réserve qu”on peut
appliquer ce caractére-lå; quoi quw'iil en soit, il sera évident
qu'on ne peut ranger les deux genres dans des familles diffé-
rentes "")%,

4. Confirmation de ce que |'Astropecten velitaris v. Mart.
est réellement une espéce indépendante (différente de PA. arma-
tus); description d'un exemplaire plus développé que celui qui
a servi de type au naturaliste qui le premier a établi cette
espæce. (P. 237).

5. Description d'une nouvelle espéce de Ctenodiscus antarc-
lique (C+. australis Lov.), trés voisine de la seule espéce arctique
jusqu'ici connue de ce genre. Comp. la diagnose, p. 238.

6. Indication de ce que V'espåce d”Archaster que j'ai précé-
demment mentionnée, et dont le seul exemplaire a été trouvé
dans le ventre d'un requin au Groénland, est I'A. tenuispinus,
connu comme se trouvant dans les eaux profondes des cåtes de
la Norvége; puis, des données pouvant servir å la description
de Pespéce dans sa forme plus développée. (P. 240—41).

+) Fr min å cela les observations correspondantes de Sars sur PÅr-
Parelii (Norges Echinod., p. 36—37), IA. tenuispinus (p- 89)
et ryg Andromeda (p. 31).
+2) Comparez p. ex. ce que dit M. Perrier sur la subdivision des Asté-

ries qui sont munies de deux rangées de pieds ambulacraires: UD

la divise en deux groupes fort naturels, caractérisés par la présence ou

par I'absence d'un anus« (I. ce. p. 54), remarque dont il faut pourtant
rapprocher ses remarques restrictives, qui suivent immédiatement. Sk
le méme auteur (l. c. p. 94) caractérise encore 1'Archaster par Fexi-

avec I'Astropecten, oå ils font absolument défaut, il faut remarquer
que des pédicellaires n'ont été observés chez aucune des espéces du
"Nord du genre Ærchaster (comp. Sars, I. c. p. 42); ce n'est que chez

YA. tenuispinus qu'il se trouve at chose qui se rapproche de |

ces organes d'une maniére assez sensible

21

7. Description d'une nouvelle espéce d”Asterina (ÅA. cabba-
listica) de la mer du Sud. Comp. la diagnose, p. 242, et la
fig. 4 de la planche IV,

83. Description d'une espæéce et d'un genre nouveaux d”Asté-
ries (Choriaster granulatus Ltk.) des iles Pelew et Viti de la mer
Pacifique. ,,Ce nouveau genre d”Astérie appartient å ceux qui
ont un anus évident et les pieds ambulacraires disposés en deux
rangées et munis d'un disque terminal distinct. Son haut corps
et ses cing bras courts et épais, presque cylindriques, arrondis
vers Vextrémilé, et qui ne sont pas méme aussi longs que le
diamétre du disque, le rapprochent du genre Øreaster. De
celui-ci et des genres voisins (tels que le Goniaster, etc.), il
se distingue en ce que le corps et les bras des deux cåtés,
tant au dos qu'au ventre, sont complétement lisses, sans épines
d'aucune espæce et sans plaques dermiques visibles, seulement
recouveris d'une peau tendre et coriacée, quoique bien garnie
de grains fins. Lanus, relativement grand, se trouve au milieu
du dos. Les aires poriféres sont distinctement séparées les
unes des autres, irréguliérement arrondies, et contiennent, cha-
cune, un assez grand nombre de pores; elles constituent huit
rangées longitudinales sur chaque bras; en somme, elles se
trouvent sur le cåté dorsal du corps proprement dit (du. disque),
ainsi que sur les cåtés et le dos des bras, excepté le tiers ex-
tréme des bras, od ils manquent entitrement; ils manquent
aussi tout å fait sur le cåté ventral. Les papilles ambulacraires
sont disposées en groupes maniformes; le long de chaque cåté
de chaque ambulacre sont deux rangées de tels groupes; une
rangée intérieure de papilles plus petites, chaque groupe en
contenant 6 ou 7; et une extérieure de papilles plus grandes,
chaque groupe en contenant ordinairement 4. Des pédicellaires
n'ont pas été observés. Le grand rayon est d'environ 14057”;
le petit d'environ jQer£,

9. Révision des espæéces de Goniaster, qui ont été præcé-
demment classées sous les genres Stellaster et Dorigona Gray,
et qui ont été en partie méconnues et confondues par les natu-
ralistes. . (P. 244—250).

1. Goniaster equestris (Retz.) (= Stellaster Childreni Gray).

Du Japon, du détroit de Formose, de la mer de la Chine

méridionale.

93

"2, GG: Incei Gr. (= Stellaster gracilis Måb.).

Appartient å une zåne marine plus au Sud, p. ex. å Su-
matra et aux cåtes de la partie septentrionale de V'Au-
stralie.

- 3. PG. tuberculosus v. Mart.
BR Br Bh (PIN. fg: 3).
i Environ la méme étendue géographique que le (G. Incei.
5. G. Milleri v. Mart. (= Dorigona Reevesii Gr.).
Étendue géographique comme le G. egquestris.
Une sixiéme espéce de cette division du genre Goniaster
"est peut-étre le (. Souleyeti Duj. Hupé (longimanus Måb.), du.
détroit de Malacca. i
Ø 10. Nouvelle description du Goniaster Diibenii, Gr., de la
Nouvelle-Hollande, qui m'avait pas été jusqwici décrit assez
"amplement (Pl. IV, fig.2). (P.250
11. Description de quatre nouvelles espéces d'Oreaster:
deux de la Nouvelle-Hollande, O. australis et O. gracilis; deux
des Indes Orientales, O. Hedemanni (de Vile de Billiton) et O.
Westermanni (du Bengale). L'espéce que nous avons nommée
la premiére est voisine de PO. valvulatus, et est aussi comparée

Å TØ. affinis, qui, å cette occasion, devient Pobjet d”une descrip=
"tion comparée. Voyez les diagnoses des quatre nouvelles je

;espéces, p. 263—65.

12. La différence générique entre les genres Ophidiaster
(p. ex. O. ophidianus), Linckia (p. ex. L. lævigata) et Scytaster SE
(p. ex. S. variolatus ou S. tuberculatus), différence que j'ai pré-

cédemment relevée, je la. soutiens de nouveau, en ayant spécia- F.

57

lement égard å
stoules ces formes sous le nom commun de Linckia. Un qua-

la proposition de M. von Martens de réunir

;tridme type au dedans du méme groupe est le Leiaster de Peters .

(peut-étre identique au Lepidaster Verr.); comme un cinquiéme |
on pourrait nommer les Mithrodia (les Heresaster de Michelin), en |

tant que le M. echinulata (M. Tr,) (H. papillosus Mich.) figure dans le en

Systéme des Astéroides comme un Ophidiaster. (P. 265—66).

13. Comme une nouvelle espåce du genre Linckia (£. nico- Ba

- barica) je décris une forme dont je trouvai trois exemplaires | SA:

"dans une assez grande suite du L. lævigala (recueillie aux
iles Nicobares par M. le professeur Reinhardt, pendant kB

93

visite de la Galatée), laquelle forme, comparée å une grande
suite d'exemplaires du L. lævigata, de beaucoup de lieux træs
différents, de Mozambique jusqwå Taiti, se montre différant de
celle-lå par deux caractéres constants (comp. la diagnose, p. 265),
dont 'un, emprunté aux papilles ambulacraires, offre aussi un
excellent trait distinctif d”autres espæces, qu'il est d”ailleurs dif-
ficile de distinguer, comme cet apercu le montrera:

A. Les aires poriféres constituent de nombreuses rangées ou
zones, plus ou moins réguliéres, le long des bras; les papilles
ambulacraires de la seconde rangée sont séparées entr'elles par
des grains, et ne se touchent pas immédiatement.

&) Les papilles ambula- 8) Les papilles ambula-
craires de la seconde rangée craires de la seconde rangée
sont séparées de celles de la ne sont pas séparées de celles
premitre par des grains qui de la premitre par des grains;
s'enfoncent, eux aussi, entre — aussi, ces derniers ne s'en-
les papilles de la rangée in- foncent-ils pas entre les pa-
térieure, pilles de la premiére rangée.

+) Les. espæces n'ont, dans la rægle, qu?un seul. corps
madréporique et cinq rayons.

L. lævigata. L. nicobarica.

&£x) Les espéces ont, dans la ræégle, deux corps madrépori-
ques; le nombre des rayons est assez indéterminé, souvent
quatre ou sept.

L. multifora. EL. ornithopus.
L. Ehrenbergii.

B. Les aires poriféres ne constituent qu'une seule rangée
(qui est quelquefois double å la base), le long de chaque cåté
des bras. Les papilles ambulacraires de la seconde rangée se
touchent immédiatement; aussi, ne sont-elles pas séparées par
des grains de celles de la premiére rangée ubropår Gr.).

L. unifascialis. ;

14. A propos de cette Slgnldntllile de la faune des tles
Nicobares, j'ai donné une liste provisoire des Échinodermes å
moi connus de cet archipel, et qui ont été pour la plupart ap-
portés par VPexpédition ci-dessus nommée. (P. 272—73

415. Description de trois espåces supposées nouvelles du
genre Ophidiaster — dans le sens restreint du mot — de la

24

mer Pacifique, å savoir, ”Ophidiaster asperulus, de Viti, PO. gra-
nifer et VO. cribrarius. de Tonga. (Voyez les diagnoses, p. 274
—77). LO. granifer se rapproche assez des Linckia, å Végard
des papilles ambulacraires, et VO. cribrarius, qui a ordinairement
deux corps madréporiques et souvent six rayons, s'en rapproche
par sa faculté de reproduction, qui n'a son pendant que chez les
Linckia, p. ex. chez le L. ornithopus; ainsi, la forme dite de
cométe, qui provient de ce que quatre ou cinq bras croissent
d'un bras détaché, est, å ce qu'il parait, relativement bien fré-
quente chez VO. cribrarius.

46. Description d”un exemplaire, peut-étre jeune, d'une
nouvelle espéce d'Astérie, péchée dans la mer de Chine (Scytaster
subtilis; comparez la diagnose, p. 279, et les figures, pl. V, fig. 5).
Ici se rattache Vobservation que le S, cancellatus de Grube, dont
on ignorait jusqu'ici le lieu de demeure, se trouve aux iles
Fidji, ainsi qu'une invitation å examiner si le Scytaster Desjardinsii
(Mich.) v'est peut-étre que la forme plus jeune du S£. tuberculatus,
ce qui pourtant est peu vraisemblable, puisque ces formes parais-
sent présenter de bons traits distinetifs qu”on ne peut, je crois,
considérer comme de pures différences d'åge. (P.280).

17. Description d'une espéce d'Echinaster, de la Nouvelle-
Zélande, dans laquelle j'ai cru reconnaitre, bien qu”avec quelque
doute, VE. gracilis M. Tr. (P. 281).

18. Révision de la synonymie des espéces d'Echinaster de

PAmérique septeatrionale. J'ai montré qwil y en a quatre:
VE. brasiliensis M, Tr, (multispina Gr.), VE. sentus Say (spinosa
Gr., M. Tr.), VE. spinulosus Verr, et VE, crassispinus Verr. (pré-

cédemment décrit par moi sous le nom d”E. spinosus), auxquels
se rattacherait encore V'E. serpentarius Val., qui en est cependant
plus éloigné, ainsi que V'E. tenuispinus Verr, (de la cåte occiden= :

tale de 'Amérique). (P, 284—85).
49. Description d'une espæéce d'Echinaster (E. cribella; comp.

la diagnose, p. 288), qui est trés voisine de VE. serpentariusy et

doit cependant étre considérée comme différente de cette dernitre,

qui est de Vera-Cruz, tandis que VE. cribella passe pour avoir

été pris å-Valparaiso par feu M, Kråyer. |
.… A propos d'un nouveau genre d?”Astérie å bras nom-
breux, VPoccasion se préæsente å moi de mettre en avant Popinion

25

qwil y a dans la littérature du sujet des indications de trois
espéces, au moins, du genre ÅAcanthaster Gerv. (Echinites M. RES
Echinaster Gr., non M. Tr.), savoir; VA. echinites Ell., des
Indes orientales (Batavia, Ternate, Sumatra, Amboine, les Philip=
pines), VA. Ellisii Gr. de ”Amérique occidentale (”?Amérique méri-
dionale, la Basse-Californie) et PÅ. solaris Gr. du détroit de
Magellan, qui n”est connu que par une description et un dessin
assez anciens, La comparaison plus exacte des ces espåces
reste cependant encore å faire. (P.291—92).

21. Le Labidiaster radiosus, espéce et genre nouveaux
d'Astérie de la Patagonie, se rapproche le plus de 1'Acanthaster,
du Pycnopodia et du Pedicellaster. (Voy. la diagnose de genre
p. 289). Il m'a que deux rangées de pieds aux ambulacres, de
méme que |'Acanthaster et le Pedicellaster, des bras nombreux,
comme I'A. et le P., mais un seul corps madréporique, et des
pédicellaires croisés å cåté de pédicellaires droits,
comme le Pycnopodia. Ill s'oppose ainsi å la thåse de M.
Perrier affirmant que Vexistence de pédicellaires croisés,
seuls ou accompagnés de pédicellaires droits, devrait étre
accompagnée de celle de quatre rangées de pieds aux ambulacres;
tandis que les pédicellaires en pince et les pédicellaires
valvulaires devraient caractériser la seconde grande division
principale des Astéries — celle å deux rangées de pieds, — si
toutefois, cela s”entend de soi-méme, celles-ci sont munies de
pédicellaires. Déjå lorsqu'elle fut établie, cette rægle était fort
infirmée par la découverte de feu M. Sars d'un Pteraster å plus
de deux rangées de pieds (Pt. multipes) et du Pedicellaster avec
pédicellaires croisés, seuls, et deux rangées de pieds; et elle
est encore plus infirmée par la découverte du Labidiaster qui, par
son double appareil de pédicellaires croisés et de pédicellaires
droits, se range å cåté des Asteracanthium, mais qui se rapproche,
par ses deux rangées de pieds, du Pedicellaster, de |!'Echi-
naster, etc.

92, Je donne enfin la description d'une nouvelle espéce
d”Asterias, VA. amurensis de la. céte de la terre d'Amur, (compar, la
diagnose, p. 297), en y ajoutant quelques mots sur une nouvelle
Asterias du groupe des Leptasterias, du méme lieu, å laquelle cepen-
dant je n'ai pas voulu attribuer de nom spécifique, parce que les
espåces de ce groupe présentent des difficultés particulitres å

26

Pégard du diagnostic, et que je n'ai pu disposer que d”un petit
nombre d'exemplaires, Je profite de cette occasion pour constater
mon peu de sympathie pour les nombreux genres qu'on a voulu
récemment établir en décomposant le genre Åsterias, et dont je
regarde le Pycnopodia comme le mieux aulorisé; les autres ne
pourront guére étre considérés que comme expressions de types
ou de sous-genres au dedans du genre, Quant å VA. stellionura
Val. qu'on dit avoir été apporté de VIslande par Gaimard, je
dois exprimer un doute trés sérieux sur V'exactitude de cette
indication; il a été sans doute apporté du Spitsberg au Musée
de Paris; jen ai récemment examiné un exemplaire qui a été
apporté de cette ile par /Wexpédition des MM. Heuglin et
Waldburg. (P. 300

23. Finalement, je donne une énumération de toutes les
espæces d'Astéries, pour la connaissance desquelles j'ai fourni
des matériaux dans cet article ou dans des articles antérieurs
faisant partie des Mémoires de la Société d'Histoire na-
turelle, en renvoyant aux endroits od Von devra chercher ces
articles, (P. 301—303).

Explication des figures (PI. IV—Y).

1. L'Asterina cabbalistica Ltk. de la mer Pacifique.
2. Le Goniaster. Diibenii Gr. de la rener Rg
3. Le G. Belcheri Gr. du mém

å. L'Ophidiaster asperulus Ltk. Pe pre. Fidji.

5. Le Scytaster subtilis Ltk. de la mer de Chine.

Le

nombres fractionnaires ajoutés aux figures indiquent le rage
existant entre celles-ci et la grandeur naturelle des objets.

Mémoire sur un osselet jusqwici inconnu du cråne des
Touracos ou. Musophagides, accompagné de quelques
remarques sur des os semblables chez d'autres
familles d”oiseaux
par
J. Reinhardt.

(Voir la planche VII.)

Les principaux faits consignés dans ce mémoire sont les
suivants:

1. Le petit os crochu (os uncinatum) observé par M. le doc-
teur Magnus chez le Phænicophæus viridis, os qui chez cet
oiseau-lå n'est que faiblement fixé au bord inférieur de la lame.
papyracée de Vethmoide, et s'étend de lå jusqwå la surface
supérieure du palatin, — cet osselet est identique avec V'ossicu-
lum lacrymo -palatinum observé par M. J. F. Brandt chez des
frégates et des pétrels.

2. L'auteur a fait connaitre des os identiques chez les tou-
racos. Il en a constaté la présence chez tous les genres et
chez la moitié å peu præs des espæéces connues, de sorte qu'on
doit croire que cel osselet se rencontre généralement dans cette
famille, et qu'il en est un trait caractéristique. De Vautre cåté,
de tels osselets manquent chez le Colius et chez '"'Opisthocomus,
qu'on rapproche souvent des touracos, mais dont le premier,
selon Vauteur, doit censtituer une famille å part, voisine des
touracos, tandisque Vautre, malgré certaines différences splanchno-
logiques et son æuf tout particulier, se rapproche le plus des
Pénélopides. La connexion du dit osselet avec les autres os du
cråne est telle que, par son bord supérieur tronqué, il s'arti-
cule å la partie extérieure du bord inférieur de la lame papy-

«

racée, tandis qu'en méme temps il s'appuie au dehors å la

28

partie inférieure du lacrymal. Un peu plus en bas, il est
trés étroitement attaché par du lissu connectif au bord intérieur

4

de Parc zygomatique; et il se termine å la hauteur du palatin,
au bord extérieur duquel il est mis en communication par un
court ligament. Sa position est un peu oblique, de sorte que
son extrémité inférieure pointue est visiblement placée plus en
avant que sa large extrémité supérieure, Sa forme différe un
peu selon les différentis genres: chez les Corythaix (musophaga,
meriani, persa, porphyrolophus) (fig. 1), cet osselet est une petite
esquille comprimée de devant en arritre et crochue, qui est plus
large en haut, devient de plus en plus pointue vers le bas, est
convexe en dehors et par derriére, et concave en dedans et par
devant, L'os crochu du Musophaga (fig. 2) ne différe de celui du
Corythaix qu'en ce qu'il est presque droit, — ce n'est proprement
que le bord intérieur de son extrémité élargie supérieure, qui est
un peu concave, — et qu'en ce que la tige effilée par laquelle
se termine sa partie inférieure, grossit sensiblement de nouveau
tout præs de son extrémité. SChez les Schizorhis (africana
et concolor) et Corythæola (cristata) (fig. 3), V'os crochu est au
contraire plus grand, plus gros et d'une autre forme que chez
les deux premiers genres nommés. La partie de Vosselet qui
s'étend jusqu'en dessous de |'arc zygomatique, s'élargit en dehors
en une surface rhomboidale qui n'est guére moins large que le
bout supérieur de Vosselet, et qui est séparée, par des bords
tranchants, soit de la surface antérieure, soit de celle qui tourne
vers Porbite. Un trou pneumatique orbiculaire et un second
oblong, placés tous deux å la surface antérieure de Vosselet,
laquelle tourne vers I'espace entre V'os lacrymal et le bec, vont
aboutir, environ å la hauteur de Varc zygomatique, dans sa cavilé
cellulaire, Quant å Vosselet crochu, la seule différence entre le
Schizorhis et le Corythæola consiste en ce que, chez le C., il v'est
pas tout å fait aussi large en haut, od il est attaché å la lame
papyracée, et que la partie de V'osselet qui s'étend au-dessous de
Varc zygomatique, est un peu plus longue. En somme, le genre
Corythæola doit, selon Vauteur, étre rangé sous le Schizorhis avet
lequel, outre la forme de os crochu, il a en commun cette par-
ticularité que la faculté de tourner Vorteil extérieur est faible ou
presque nulle. Quoi qu'il en soit, il se rapproche plus du
Schizorhis que du Corythaix; et, si I' on veut le maintenir comme

29

un genre particulier, il døit prendre place eutre le Musophaga et
le Schizorhis.

3. Dans la famillie. des coucous, l'os crochu se rencontre,
outre chez le Phoenicophæus, chez les Zanclostomus, Rhinortha
et Eudynamys (orientalis), tandis qw'il fait défaut chez les Cro-
tophaga, Guira, Dromococcyx, Piaya et Centropus. Chez le
Rhinortha il est træs petit, faiblement courbé et placé devant la
lame papyracée; du cåté intérieur, il est légerement fixé å la
surface verticale de Pethmoide; au milieu de son bord convexe,
il est faiblement uni par du tissu connectif å la pointe de la lame
papyracée; de la méme maniére, son extrémité inférieure et ex-
térieure est fixée å la branche descendante du lacrymal et au
palatin; enfin, il n'est pas vertical, mais oblique, et méme pres-
que horizontal, 1 a une position semblable, mais la forme un
peu différente, chez |'Eudynamys).

Dans la famille des Stéganopodes, la frégate est le seul
genre ou Pos crochu se rencontre. De méme que chez les pétrels,
sa communication avec 'arc zygomatique est interrompue, en ce
que la partie descendante du lacrymal s”étend jusqu' å cet arc et
S'y appuie; et ainsi os crochu est poussé plus en dedans. Son
bord supérieur, obliquement coupé est dans toute sa largeur fixé
au bord de la partie cartilagineuse de la lame papyracée; å une
petite distance de ce point d'appui, il est ensuite, pour une assez
grande étendue, étroitement attaché au bord intérieur de la branche
descendante du lacrymal; et de lå, enfin, il s'étend vers le pala-
tin. — L'os crochu parait presque aussi caractéristique å lå
grande famille des pétrels qw'å celle des touracos. Lå, Vauteur
Pa observé chez les albatros (Diomedea brachyura, exulans, mela-
nophrys, chlororhyncha, fuliginosa), od relativement, il nest pas
plus petit que chez la frégate, mais a abandonné sa communica-
tion avec la lame papyracée, et, en haut, v'est fixé qu'au lacry-
mal: — chez les Puffins (Puffinus major, anglorum, carneipes,
Majaqueus æquinoctialis et conspicillatus), od il est plus petit et
d'une forme un peu différente, mais a les mémes connexions; —
chez le Pelecanoides urinatrix, ou il est considérablement plus

pub

") Chez le Troøgon (aurantius Sp.?) (fig. 4), Tos crochu est représenté par
une træs gréle et fine apophyse courbée en forme de faux, qui part
du bord intérieur de la branche descendante du lacrymal, et qui se
courbe en bas vers le palatin.

30

court et plus gréle; — chez les Daption capensis, Fulmarus gla-
cialis et Ossifraga gigantea, ou il s'est réduit en un tout petit
rudiment qui west gardé en sa position entre le lacrymal et le
pålatin que. par des ligaments tendineux. Enfin chez le Procel-
laria (oceanica), selon M, Brandt, un ligament sans aucune ossi-
fication doit .étre la seule trace qui reste de cet osselet, Dans
la plupart des cas, une connexion de plus en plus intime
entre la lame papyracée et le lacrymal, a lieu en méme temps
que la réduclion croissante de V'os crochuY).

5. Quant au råle physiologique de cet osselet, Pauteur nous
informe qu'il ne peut sans doule avoir une grande importance
comme protecteur de Væil, tandis que, au contraire, il aide évi-
demment å entourer plus complétement cet espace, qui, dailleurs,
est limité par le bec par devant, par le lacrymal et la lame papy-
" racée par derriére, par l'arc zygomatique et le palatin en dehors
et en bas. Ainsi, il est vraisemblable qué |”importance de cet
osselet se trouve plutåt — comme Ia déjå dit M. Brandt —
dans Vutilité qu'il peut apporter å Vappareil de !odorat et aux
cavités y attenanles.

") auteur a enfin profité de cette occasion pour faire remarquer que
les excroissances basiptérygoidiques manquent chez quelques groupes
Fam pét i , j

mais se rencontrent chez tous. les autres groupes examinés, surtout
chez les Puffineæ, Fi udklafve > Billie et Halodrominæ.

Explication de la planche VIL
Les figures 1, 2, 3 représentent les crånes vus en méme position, un
peu obliquement, de cåté; la fig. 4, cråne vu d'en bas; toutes grossies de
moitié. Les fig. 18, 2a, 3a, b, c, 4a, ont deux fois la g grandeur nats

de derriére.

— 2. Musophaga violacea, Isert. 2 a, os crochu droit, vu exactement
de derri É

— 3. Schizorhis dere Lath. 3 a, os crochu droit, vu esactement
de derriére; 3b, os crochu gauche, vu Anne tek øRt de der-

-— å. Trogon aurantius Sp.? 4 a, lacrymal vu bone dg cdté.

31

Notice sur la ramification des Pontédériaceées
; et des Zostéres.

mn SED
" Eug. Warming.

EL. mode de ramification, dans la région florale, des Pontédéria-
cées offre plusieurs singularjtés qui n'ont été, je crois, bien
comprises par aucun auteur, 'Les premiers auteurs qui s'en
sont occupés (voy. citations, p. 342—43) décrivent des ,petioli
spicigerif, comme si le pétiole portait Pinflorescence. Les au-
teurs plus récents regardent, il est vrai, ce que ceux-Jå appel-
lent ypétiolef comme étant en partie un rameau (voy. citations,
p. 343); mais personne, que je sache, n'entre plus avant dans
cette question.

-On trouvera, å la page 343, une esquisse de cetle ramifi-
cation, ébauchée d'aprés un exemplaire de |'Eichhornia azurea
(Sw.). Voici ma manitre de la considérer. Ce n'est qu”en
apparence que Vaxe droit qui se trouve au milieu, est un mono-
pode; il est, en réalité, un sympode. Chaque axe qui parli-
cipe å sa formation, se compose des parties suivantes: Une
feuille inférieure (,cataphyllum?, ,,Niederblatté) (f?, f? etc.),
qui est membraneuse et entitrement engainante, et tourne son
dos vers [axe mére; une ou deux (— plusieurs?) feuilles
foliacées (,Laubblåtter) (-0, et une spathe (5); puis suit
Pinflorescence qui n'a pas de bractées. S'il m'y a qu'une
feuille foliacée, elle a la forme de CP. cCest-å-dire qw'il n'y a pas
de libre gaine stipulaire; mais elle entoure Vinflorescence par la
base foliacée fortement développée. S'il y a plusieurs feuilles
foliacées, elles ont la forme de /! et de F inférieures, avec la
gaine stipulaire å moitié libre, excepté la feuille supréme, qui
se comporte comme quand elle est seule. Ce qu'il y a de remar-
quable dans cette ramification, c'est que, en méme temps que la
formation des sympodes, a lieu aussi un déplacement du bourgeon

32

se développant en rameau florissant, de maniére qwil ne sort
pas de son aisselle, mais å peu prés du milieu du mérithalle
supérieur, entre Vaisselle et la feuille subséquente. Le rameau
ILI— II est donc véritable bourgeon axillaire de f”; le rameau
IV, bourgeon axillaire de P, etc.

Une ramification tout analogue se trouve chez la Zostera.
Les bourgeons, dans la région purement végétative, sont dé-
placés, de la longueur d'un mérithalle entier, jusqu”å la base
de la feuille subséquente; mais, dans la région florale, d'une
longueur moindre seulement. Les axes qui constituent le sym-
pode ont un prophylle (,Vorblatt?) entiérement engainant, cy-
lindrique, å peu prés sans traces de limbe, de Vaisselle de la-
quelle sort le subséquent axe florissant; ils ont aussi une feuille
foliacée qui enveloppe le spadice. La spathe n'est pas déve-
loppée, différence la plus essentielle relativement aux Pontédé-

s.

å U
Notice sur quelques feuilles fossiles de Pile de Sachalin.
Par
M. Oswald Heer.
. (lei se rapporte la planche VIII.)

62 feuilles ont été trouvées, soit dans un grés d'un gris
jaune et d'un grain fin, soit dans une marne gris-noir, et ont
été recueillies par un capitaine danois, M. A.F. Andréa, å
Sertuny (,Sarturnay”), sur la céte occidentale de File de Sa-
chalin, par 49? 33" lat. nord, et remises au Musée géologique
de Copenhague. J'en suis redevable å Vobligeance de M. le pro-
fesseur Johnstrup, qui a bien voulu me les communiquer pour
en fajre examen,
Ces feuilles appartiennent aux espæéces suivantes;

I. Alnus Kefersteinii Gæpp.

Cette feuille parait étre la plus fréquente, se rencontrant
sous plusieurs formes:

a) A. Kefersteinii latifolia Heer (Miocene baltische Flora,
p. 68). ;

Ici se rapporte la fig. 4 6, de la planche VIN, correspondant
å la feuille dessinée å la pl. XIX de la Flore baltique. Elle
døit avoir été grande et large. La base en est obtuse et ar-
rondie, le bord pour la plus grande partie gåté. Les nervures
latérales naissent sous le méme angle, comme chez la feuille
de Rixhåft, et jettent d'assez fortes nervures tertiaires.

Sai eu aussi une feuille toute pareille d”Alasca, laquelle j'ai
dessinée å lå pl. Il, 8, de la Flora Alascana. La feuille repro-
duite par la fig. 2, est plus petite; les nervures secondaires
naissent sous des angles un peu plus petits; elles débouchent,
en lignes peu courbées, dans les dents, en jetant quelques ner-

3

34

vures tertiaires qui débouchent également en dents. Les dents
sont, en un seul endroit, bien conservées; la feuille y est double-
ment dentée; les dents plus fortes recoiveni les nervures secon-
daires; tandis que les plus petites, latérales, recoivent les ner-
vures tertiaires. Les aires intermédiaires sønt remplies de ner="
villes délicates.

b) A. Kefersteinii longifolia Hr. .

Sous cette forme je range les restes de feuille dessinés
dans la fig. 4 a et la fig. 3Za, qui ne sont, il est vrai, qu'incom-
plétement conservés. Ces feuilles étaient sans doute plus
longues et plus étroites que les autres ci-dessus mentionnées,
et les nervures secondaires s'éltyent sous des angles plus petits,
particuliérement dans la. fig. Aa. Le bord de cette dernitre a
une double dentelure fortement prononcée, tandis que les dents
de celle qui est représentée dans la fig. 3 a, sont plus petites.
Elles ne sont ici que træs indistinctemeni conservées.

Le reste de feuille reproduit par la fig. 3 c est indéterminable.

II." Salix varians Gæpp. Pl. VIII, Fig. 3 bd.

li wy a qwun reste de feuille qui en soit conservé, mais.
qui est trés conforme aux feuilles de 1'espéce de saule nommée
ici, . particuliérement aux feuilles d'Alasca, que j'ai dessinées å
la planche 1, 1—3, de ma Flora Alascana. Les nervures
secondaires s”étendent en arcs træs forlis, qui s'unissent par de-
vant; le bord est garni, d'une manitre égale, de denis aigués,
mais petites.

HE ; Acer sp. Fig 4

II n'y en a qu'un morceau de feuille, qui ne suffit pas pour
pouvoir étre déterminé d'une maniére plus précise. Cette feuille
a eu cinq forties nervures principales, naissant toutes de la base
de la feuille, et jetant d”assez fortes nervures secondaires. "Pro-
bablement, la feuille avait cinq lobes, et les lobes latérales
avaient å leur tour des lobules. Cå et lå, de grosses dents
semblent exister; mais il n'est pas bien sår que ces dents soient
naturelles, et qwelles ne proviennent pas d'une altération du bord.

Les cinq fortes nervures principales rappellent beaucoup les
feuilles de Liquidambar, å cinq lobes (comp. Flora Tertiaria
Helvet. Pl. LI, fig. 61). Mais ces dernitres n'ont pas les

35

nervures latérales si forties; ainsi, cette feuille provient plutét
d'un Acer.

Les deux espæéces, qu'on peut plus facilement déterminer,
de Sachalin, sont conformes å des espæéces d”Alasca; mais ce
sont aussi deux espéces trés répandues de Ia flore miocéne de
VEurope; aussi, ne peut-il y aåvoir, je pense, aucun doute sur
Våge miocéne de ce sédiment. Quelque petit que soit le nombre
des espéces, elles rendent pourtant vraisemblable que ce sédi-
ment de Sachalin et celui d”Alasca, qui est vis-å-vis, appar-
tiennent å la méme époque; et, comme la cåte de ['Amérique
s'est considérablement abaissée depuis ce temps-lå (comp. Flora
Alascana, p. 41), nous pouvons bien supposer que ces plantes
de Sachalin proviennent d'une époque od VAmérique et VAsie
étaient, å cet endroit-lå, réunies continentalement, et avaient,
dans ces contrées, la méme véægétation. ;

La premiére information qu'on a eue de plantes fossiles de
Sachalin, est due aux voyages de M. Schmidt dans le district
de YAmur et sur Vile de Sachalin (Mém. de V'Académ. de St.
Pétersbourg, Xli, 2, p. 97). II a rapporté å St. Pétersbourg
une assez grande quantité de plantes fossiles; mais jusqu'ici, on
n'en a rien appris de plus.

36

Du systéme dentaire et du remplacement des dents
chez le Hérisson (Érinaceus europæus).

Par
J. Sahlertz.

(Voir la planche IX.)

Ls principaux résultats de mes recherches sur la dentition du
hérisson sont les suivants: »

Tandis "que bien des naturalistes ont hésité å reconnaitre
une dent-canine chez le hérisson, j'ai då me ranger å Vopinion
de ceux qui regardent la quatriéme dent de la måchoire supé-
rieure et la troisiåme de la måchoire inférieure comme une vraie
dent canine. En effet, je vois qu'on a de plus en plus renoncé
å tenir comple de la forme, de la grandeur, de la fonction, etc.,
et quwon est porté å regarder la place de la dent comme la
seule chose décisive, dés qu'il s'agit d'”employer la dénomination
de dent canine. Quoi qu'il en soit, déjå précédemment on a
signalé, et surtout M. Owen, que la canine de la måchoire
supérieure est celle qui. est située dans la suture de I'os inter-
maxillaire, ou immédiatement derritre celle-ci, Or, chez le jeune
hérisson, est précisément la quatritme dent de la måchoire
supérieure qui nait immédiatement derritre ou méme dans cette
suture; et quand, chez Panimal adulte, il semble parfois que
cette dent soit éloignée jusqwå 3" de la suture, au cåté exté-
rieur du cråne, cette circonstance tient, soil å ce que la dent
change un peu de position pendant la croissance des måchoires,
soit å ce que cette suture est squammeuse, de sorte que
Yos maxillaire couvre de plus en plus une partie de Vin-
termaxillaire; la dislocation artificielle de ce dernier fera voir la
dent implantée immédiatement derritre la suture. Mais si Von
est autorisé, pour ce qui concerne la måchoire supérieure , å
s'en rapporter å un seul caractére, la position, je crois aussi

37

correct d'appeler canine une dent de la måchoire inférieure,
située, ou bien précisément å Pendroit od la prolongation de la
suture de ”'os intermaxillaire rencontrerait la måchoire inférieure,
ou bien immédiatement devant cet endroit, de maniére å pouvoir
s'emboiter devant la canine de la måchoire supérieure. La troi-
siéme dent de la måchoire inférieure peut, il est vrai, chez des
individus assez ågés, se porter en avant au point que, par son
extrémité, elle touche aux incisives de la måchoire supérieure;
mais sa place par rapport å la suture de V'os intermaxillaire, et
la manitre dont la dent, chez de jeunes individus, s'emboite
réellement devant la canine de la måchoire supérieure, aulorisent
complétement la dénomination de dent canine. La position qw'a
souvent cette dent chez des individus adultes, provient d'un dé-
placement semblable å celui qui fait que la canine supérieure
a, parfois, air d”étre située un peu derriére la suture; seulement
ce déplacement s'opére ici dans une direction contiraire.

Å aucun temps de sa vie hors de Vutérus, le hérisson vw'a
de premiétre dentition pure, c'est-å-dire, de dentitiøon se compo-
sant exclusivement de dents de lait; car dans sa premiére den-
tition fonctionnante, des dents de lait et des denis permanentes
se rencontrent ensemble. J'ai poursuivi le développement des
dents jusque chez le petit nouveau-né, dont le cråne encore
mou est long d'environ 467”; mais ce n'est que quand I'animal
a grandi au point que le cråne a, une longueur d”environ 33""
que les dents commencent å percer la gencive; et dans les,
crånes de 44 å 547 de longueur, on trouve la premiére den-
tilion fonctionnante pleinement développée. Or, quant aux inci-
sives supérieures, cette dentition se compose de deux incisives
de lait et d'une permanente; et, quant aux molaires supérieures,
d”une dent permanente suivie de deux dents de lait et enfin de
trois vraies molaires; dans la måchoire inférieure, d'une incisive
de lait et d'une permanente, d'une canine permanente et d'une
molaire permanente suivie d'une molaire de lait, et. enfin de
trois vraies molaires. Les dents qui remplacent ces dents de
lait sont distinctement reconnaissables, lorsque le cråne est long
d'environ 37mm; mais ce remplacement ne commence pas avant
que Vanimal ait atteint å peu præés sa pleine grandetr, et que
toutes les vraies molaires soient développæées; il s?achéve avant
que Vanimal entre dans son premier engourdissement dhiver.

i 38

Laå canine de la måchoire supérieure mérite d'étre particu-
lirement mentiunnée. En effet, tandis que la plupart des crånes
examinés par moi indiquent positivement qu'il ne se renconire
pas de canine de lait fonctionnante, je trouve dans trois crånes
une canine de lait incontestable. Le plus jeune de ces crånes
n'est long que de 30m=, .mais il a cette dent presque entiére-
ment développée; son extrémité se montre méme hors du
bord de la måchoire., Dans une téte longue de 387" environ,
il se trouve une canine de lait complétte dans Palvéole de
la canine permanente; cette dernitre la serre contre la paroi
extérieure de Valvéole. Enfin elle se trouve dans un cråne
dont je ne suis pas en état d'indiquer la longueur, altendu
que Vocciput fait défaut, ce cråne ayant été pris d'un exem-
plaire empaillé. Dans ce dernier cråne (pl. IX, fig. 4), il
existe un appareil dentaire complet, la vraie molaire posté-
rieure étant méme élevée, avec toute sa couronne, au-dessus
du bord de la måchoire, et toutes les dents remplacantes se
"rencontrant aux endroits ordinaires dans la måchoire travaillée
au ciseau. i1La canine de lait a, lå od elle existe, un caractére
Si particulier qu'elle semblerait tenir du systéme dentaire d'un
tout autre mammifére; elle n'est longue en tout, avec sa seule
racine et sa petite couronne obtuse et tuberculiforme, que d'en-
wviron 3%; de plus, elle n'est gutre plus grosse qwun gros fil;
la canine permanente nait de son cåté intérieur.

Si Ton veut comparer la dentition du hérisson, — laquelle,
daprés la manitre de Pécrire générale, peut étre désignée par
IZ3, Ci, På, Må — å celle des autres mammiféres diphyo-
dontes, M. Owen a indiqué un procédé qui me parait træs
heureux. En effet, il a signalé å plusieurs reprises et dans
divers ouvrages, qu'il se trouve pour les mammiféres diphyo-
dontes une formule dentaire typique, savoir:

| HE PE
I] donne å chacune de ces dents une désignation détermintée en
ajoutant å Vinitiale de son nom scientifique un nombre indiquant
sa place dans la série comptée dayant en arritre; en méme
temps, il indique positivement que, lå od un appareil dentaire se
compose d'un moindre nombre de dents, ce sont, quant gg
insicives, celles indiquées par le nombre le plus bas qui son!

39

gardées; pour les fausses molaires, celles indiquées par le
nombre le plus élevé; et pour les vraies molaires, celles indi-
quées par le plus petit nombre, en partant de la fausse molaire
postérieure et de la vraie molaire antérieure (P, et M,) comme
étant les plus constantes. Si on compare la dentition du héris-
son å celle du Gymnura, qui en est træs voisin, et qui appartient
justement å VYun des genres peu nombreux acluellement vivants
” chez lequels la dentition typique est compléte; et si I'on prend
pour point de départ le fait que les canines du hérisson sont
les vrais homotypes des canines du Gymnura, Cc'est-å-dire,
qu'elles occupent relativement la méme place dans les måchoires,
quoique la conformation de la canine du Gymnura, surtout dans
la måchoire inférieure, différe assez de celle du hérisson, — on
ne tardera pas å se ranger du cété de Vopinion émise par M.
Owen, en supposant que les dents absentes du hérisson sont,
dans la måchoire supérieure, P,, et dans la måchoire inférieure,
I,, P, et P,; de sorte que les dents présentes sont:

ERE P, ole Pe M,M,M,
æn 115 Bær, 7 + Ps RR

Cependant il parait résulter des ouvrages de M. Owen
cités dans le texte danois, qu'il est d”avis que chaque dent située
devant le point de départ fixe, qui distingue les vraies des
fausses molaires; en d'autres termes, devant la limite entre les
dents P, et M,, doit avoir été précédée d”une dent de lait, que
M. Owen désigne par la marque d (deciduus); mais, å ce que
Sai pu voir, cela ne s”applique point du tout aux dents du hé-
risson. On y trouve, dans la måchoire supérieure, au moins
deux, le plus souvent méme, trois dents, et, dans la måchoire
inférieure, trois dents qui naissent devant la fausse molaire po-
stérieure, sans remplacer aucune dent de lait”), Il n'est pas
non plus sans analogie que telle ou telle dent situte devant la
dent P, ne soit pas dent remplacante, mais naisse sans rem-
placer aucune dent, ni sans étre remplacée elle-méme””). Or,

+) Que ces dents, pendant la vie du fætus, aient du germe de dents
de lait correspondant aux dents en question, et qui ne se calcifient

upposer.
%%) On n'a jamais, que je sache, démontré avec certitude J'existence de
plus de trois dents de lait dans aucun mammifére réellement diphyo-

40

comment appeler une pareille dent? Dent de lait qui n”est
pas remplacée? — ou, dent permanente, précédée
d”aucune autre?

Quant au hérisson, il est hors de doute que chez animal
ågée d'un an et plus, toute dent située devant la limite entre
P, et M,, est une dent permanente. Mais entre celles-ci, il y
en a quelques-unes qui correspondent tout å fait aux incisives,
aux canines et aux fausses molaires d'autres animaux, tandis que
Wautres différent de V'ordre des choses ordinaire, en ce qu'elles
n'ont pas remplacé des dents antérieurement tombées. Il nous
manque une désignation pour de pareilles dents; mais au lieu
d'”en proposer une, je préfére comprendre les dents de lait dans
la formule gui caractérise ordinairement VYappareil dentaire des
mammiféres. La formule de la dentition typique devrait donc,
— si toutefois il se tfouve jamais quatre molaires de lait, —
s'écrire ainsi:

donte (je ne parle pas des Edentés). Aussi, chez ceux qui ont quatre
prémolaires, la premiére sera-t-elle une dent qui n'a remplacé au-
cune molaire de lait. Je ne citerai comme exemple que les phoques"
(voy. å ce sujet, MM. Steenstrup et Reinhardt, dans les Mém. de
la Sdelåd dHist. natur. de ET EN ES années 1860 et 1864). Mais
lå od se trouvent moins de quatre prémolaires, il peut de méme se

1on
dents de lait, comme dans les rongeurs; et, quant aux marsupiaux,

aria
Flower (Phil. transact, 1867), ces animaux n'ont qu'une dent rem-
" placante, savoir la derniére prémolaire.

41

I, I,I, Cc PP PIPSP; M,M,M,

Cc
tik 1 Tall, >

fig Cc PEER SKI,

"formule dans laquelle ia ligne pleine indique la limite entre les
dents de la måchoire supérieure et celles de Vinférieure; les
lignes ponctuées, la limite entre les dents de lait et les perma-
nentes; la lettre i désigne les incisives de lait; c, canines de
lait; d, molaires de lait; I, incisives permanentes; C, canines
permanentes; P, prémolaires; M, molaires. Les nombres indi-
quent la place de la dent dans la série comptée d'avant en
arriére.

La dentition d'un animal v'est, je pense, complétement
expliquée que lorsqu'on peut ranger chaque dent, aussi bien dent
de lait que dent permanente, å sa vraie place dans cette formule.
On ne saurait ne pas comprendre dans la formule les dents de
Jait; å moins qwon ne choisisse de nouvelles désignations pour
les incisives qui ne sont ni dents de lait ni dents remplacantes,
pour la canine qui ne remplace pas de canine de lait, et se
range néanmoins dans la dentition permanente, et pour les
fausses molaires qui diffårent des prémolaires ordinaires, en ce
qw'elles ne remplacent pas de dents de lait. Suivant cette ma-
niére de la désigner, la dentition du hérisson devra s”écrire
ainsi:

1,1,I, Cc PPP, M, MM;
Se
W;

SE Pan Ju
1, 6 KR RR

Fig 1.

|
w

— åÅ.

42

Explication des figures de la planche IX.

Crånes de IErinaceus europæus L.

Cråne d'une femelle assez jeune

A Partie supérieure å os termaxillatre et maxillaire travaillés au
ciseau, vue du cdté extérieur.

B Måchoire pres Breve cu ciséau, vue du coté extérieur.
artie antérieure du cråne, os intermaxillaire travaillé au
ciseau i intérieurement dans la fosse nasale

BD trae anté rieure du cråne å os KALDE efte intérieurement

aillé a seau
JE aen my erne tigd rerk coté Matérionr:
Cråne d'un petit long de
F ink: rer å os uge SS OSE et maxillaire travaillés au

B rang inférieure vera au ciseau.

Cråne d'un petit lo sære de 106

A Partie "Bupérigu e å heks dræne; travaillé au ciseau.
B Måchoire rn: travaillée au

Cråne d'un individu å canine de Så prnai fars

Dans toutes les figures

ig désignent incisives de Ilait (dentes incisivi decidui).
incisi i:

ves permanentes (dentes incisivt).
canine de lait (dens caninus ”deekdsn)
— canine permanente (dens

u8).
sd — molaires de lait (dentes Køer un decidui).

P4PP, — ausses molaires (dentes præmolares).
M,M,M,— vraies molaires (dentes molares).

Oversigt
de videnskabelige Måder
i
den naturhistoriske Forening
i Aaret 1871.

Den 20de finne holdt Prof. Ørsted et Foredrag over Grånlands si
iære Båge og Kastanier, som senere vil blive offentliggjo

Den 3die berndd fremlagde Dr. Lætken de S. 227—304 trykte Full
kritiske og kalibre DE til Kundskab om Såstjer-

nerne (Asteriderne) ; refter
Dr. Warming lie det ss 144—48 trykte Tillæg til den
tidligere meddelte Fortegnelse r Brasiliens Alger samt et
Tillæg til den ligeledes ig meddelte Oversigt over Bra-
siliens salten (S —56), og salg en ens en Oversigt
over Indhol af sin i denne Aargang a ingens Age
skabelige sine: (S. 1—108) aftrykte hbetrnosgen »Er
Koppen hos Vortemælken (Euphorbia L.) en må age
eller en Blomsterstand?« og fremdrog enkelte Sider deraf,

hvoraf han gav en udførligere ihbnaragan ng.
Den 2?de Februar meddelte ni igen) . 133—4? trykte »gjennem-
sete Fortegnelse ove ved m marks Kyster levende

o
Pighude tilligemed Oplysninger om Me Udbredning ved de
danske Kyster«; hvo
Prof. Bemhardt fSreleks en Afhandling »om en hidtil
HEE Knogle hos Turakoerne (A/usophagides Sundev.)
nogle Bemærkninger om de lignende Knogler hos de Sår
maden try som med nogle senere Tillæg er trykt i nær-
værende Aargang af Desressne: Meddelelser« S 326—
viste dernæst, at Burmeisters Qlobicephalus Grayii Rn re
er en Årt af Slægten Pllelsree Rhdt.

Den 3die Marts gav Hr. O. 4. L. Morch en Oversigt over »Galatea-
g Expeditionens Udbytte af Land- og Ferskvands-Mol-
i ? lusker«, som senere vil Sire offentliggjort.
sd. Den el Marts holdt Prof. Ørsted et Foredrag om BEVIS FEREJ dob-
i elte Rolle og om Fråslynger hos O er Af-
sr handlljnn vil senere blive offentliggjort
ig Ar Dr. Liitken foreviste derefter en vedGrånland i en Hajmave
wø .……… fundet Sortkoral (Antipathes arctica), i Henseende til le
id be gt Henri til »Videnskabernes Selskabs Oversigter« for 1 18
figd., hvor denne Sortkoral findes afbildet og ig ek
Den 2 April meddelte Dr. P. E. Miller nogle lagttagelser over
; iphyiderne og knyttede dertil en ny Tolkning af disses morfo-
sål iske Forhold, med Hensyn til hvilket kan henvises til Med
5 us erens senere udgivne Skrift »lagttagelser over nogle Støhilis-

SE …… 7 Pharers, S. 1—19.
æ SE Ar Hades den Diskussion, hvortil Dr. /Méllers Meddelelse gav
SAL Anledning, udtalte Dr. Liitken, som særligt opfordredes til at
id yttre sig, sin Anerkjendelse af Eg rdl Fremskridt, d
disse smukke nen vare gjorte i Opfattelsen af Dirkn
EA derne, navnlig ved den bestemte Paavisning af SE Se spon-
; tane Maskillelse paa Grund af Stammens delvise Oplåsning, og
af nes Spidse mee pentee indre der hidtil
havde været SLosn ubekjen men meente tillige, at den nye
% Tydning af Diphyen som en ser rkLen Sara analog med Eu-
doxien, og dennes Tydning som enkelt Gople vilde ståde paa
store Vanskeligheder, naar de skulde overfåres paa de dvrige
Siphonophorer, medens det paa den anden Side maatte ansees
EN for heldigt, at denne under alle slide grusede. meget interes-
—— sante Tydning blev fremsat E nærmere AlehE
Den Øde Juni meddelte Dr. Liitken det S. 306— Sale RE til Kund-
skab om Spitsbergens NE efter den
Heuglin-Waldburgske Expeditions Samlinger; hvorefter
rr Prof. Steen ere med særligt Hensyn" til Hr. Cand. Zincks
; Udgravninger af Grave fra Broncealderen i Kallundborg-Egnen,
gav en gang ag deMærker, hvorved Knogler ig Kra-
nier af Faar og Geder lade sig skjelne fra hinan
Den 22de "ja fureges Dr. Warming den S. 320 og figd. trykte
eddelelse om »Brasiliens Pontederiaceer:= og knyttede
dertil nogle Panin okds om KoRRESRISE SSR hos
Planterne af denne Familie (S. 342—46); hvorefte
Bestyrelsen fremlagde en. Meddelelse fra Prof. AreulÅ Heer
om nogle af Capt. Andréa fra Sachalin hjembragte ter
tiære Planter. Denne Meddelelse findes trykt S. 347—49.
Den 1838: December meddelte Cand. phi

skiftet hos Pin
ledning Cand. Sav nere under. ig Diskussion, som

fil dk 4 å

kaldtes ved Hr. Sahleriz's Meddelelse, udtalte, at han desuden
ha

vde fundet 12 Mælketænder hos næsten fuldbaarne Fostre, - OR
MAN

at de 6 af disse, ”nemlig de, der sade i Underkjæben, vare hå
rudimentære

Den ned December gav Hr. Mørch en Oversigt over de i den KR

andske Crag-Dannelse opbevarede Blåddyr-Sk
å paaviste de forskjellige Elementer, der sammensætte denne ”
" Fauna; denne Meddelelse, der vil blive trykt i en es
" gang af dette Aarsskrift, indlededes af Prof. Jo) med
Bemærkninger om de paa Island forekommende CTSS
Lag og søn Hvede Alder.

Pro rup oplyste derefter — med sæ ligt dens yn
den aeg ERIK nogler af mindre Hvirveldyr foreko li
Knoglehuler og Brecciedannelser — den Behandling, som
slige Knogler underkastes i Rovdyrenes, især Uglernes
Maver, og den Tilstand, hvori de som Fålge d forekomme
i de af disse ophulkede Foderboller. Foredraget vil "blive op-
taget i een for 1872 af Foreningens " Videniskabelige lÉd-
delelse

$-

z

Ek

Kg

NÆVN. 1871.

i. 743. 3V:

ØS. F.K. 2872.

dr. Thornam- del: & sculp

Tab. VE

N.ÆFV.M. 18.

Thernam-s€

Warming ad vivum- del.

MEV. NM. 1871. Tab. V/1.

Chr Thornam del. & lith

emnerne

N.EV.M 1871. : Tab. IX.

2 D.

ak 12d. n 4 1903, dg dg Mk, My Ry
4 iP. É

bure

i bekd å kk
sserak 42 7) ok
3 B.