HAROlO 8. LEe LfPRARY
BRJGHAM YOUNG UNJVERSfF*
PROVO. UTAH
vol . i
MORGENSTJERNEN
Et histoiisk-b-ogcafisk Tidsskrift.
TREDIE AARGANG. 1 43??1
Og Bøgerne bleve opladte * * * ; oq de Dode bleJ3 domte cjter det, sovi var skrevet i Bagerne efter deres Gjerninger. Aab. 20, 12.
Redigeret og udgivet af Andrew Jenson.
SALT LAKE CITY, UTAH.
TRYKT HOS »DESERET NEWS COMPAN'i'
1884. ' HAROLD 6. LEE LIPRARY
BRIGHAM YOUNG i;MVERSir> PROVO. U I AH
CARL WIDERBORG.
Fodt d. Ilte Maj 1814. Dodd. 12te Marts 1809. {Se SkkQX, 183 osr.)
C. G. LARSEN.
Fedtd. ITdeDecbr. 1828. {Se Side 274 osv.)
N. R LINDAHL.
Fodt d. I8de Maj 1837.
( Se Side 245 )
F. E. BORDING.
Fodt d. 18de Septbr. J8r
DCd d. 3die April 1884.
iSe Side\04.)
WiLLARD SNOW.
Bom Mav fith, 1811. Died Aug. "ilst, im\
INDHOLD
Anbefaling
SIDE
.. Gi
Biografiske Skizzcr:
AVm. Andersen (med Billede) 4, 9
C. O. Folkmann (med Billede)38, 42, 57, 73
Jesse N. Smith (med Billede) 105
Christian A. Madsen 120
J. C. A. Weibve (med Billede) 147
Hans Jensen Hals (med Billede) 217
X. C. Flygare (med Billede) 231
Wm, W. Cluff (medBillede) 247
II. F. Petersen (med Billede) 267
r. N. Anderson (medBillede) 313
P. O. Hansen 330
Blandinger 32, 48
De første Hellige i Sverige 27
Den ædelmodige Tyrk 14
Dødsfald 32, 47, 128, 192, 224
160,
Emigranters Ankomst
Emigi-ation fra Skandinavien
En Kamp i en Luftballon
En mærkelig Statistik
EnZionsrejse.... 253, 262, 299, 314, 364, Erindringer fraMissionen i Skandinavien:
Det sjette Emigrantselskab (1855) ....
Syvende Generalkonference
John Van Cotts Hjemrejse (1856)
Forfølgelse paa de danske Oer
Arrestation, Ansøgning til Kong Oscar osv
Missionens almindelige Tilstand
Det syvende Emigrantselskab
Præs. Haights første Beretning
C. C. A. Christensen i Norge
Keligionstvang i Sverige
Haight arresteres i Malmø
Udgivelse af Bøger
Benson og Kays Besøg
Tiendelovens Indførelse
Det ottende Emigrantselskab (1857) . .
Det niende do.
Aarhus og Skive Konferencer oprettes
Daabstvang afskaffes i Danmark osv.
Reformation '.
Flere Missionærers Ankomst
Generalraad i Kjøbenhavn
Haights og Youngs Hjemrejse (1858)
Det tiende Emigrantselskab
Generalraad i Kjøbenhavn
C. Widerborg præsiderer
SIDE
Asa Calkins Besøg 69
C. Widerborgs Beretning (1859) 69
Det ellevte Emigrantselskab 81
Sunds walls Konf e rcnce osv 83
Eaad til de Hellige 84
Missionskontoret i Kjøbenhavn 84
Van Cotts og Liljencjvists Ankomst.. 85
Et andet Generalraad 85
John Van Cott præsiderer (1860) 85
Det tolvte Eraigrantselskab ; 86
Den svenske Salmebog 97
Ti Missionærers Ankomst 97
Besøg af Ly man og Kich 97
Tiendens Anvendelse 98
Katekismus for Børn 98
Aarets Arbejde 99
Zionsældsters Ankomst (1861) 113
En Gren paa Gotland 113
Det trettende Emigrantselskab 113
Lynian og Ilich' andet Besøg 115
Ældste Anders Christensen 130
Missionen i Hamborg 131
En forbedret Salmebog 133
Pasloven. Finland, Samsø osv 133
Missionens største Emigration (1862) 133
Det fjortende Emigrautselskab 135
Det femtende do. 145
Det sextende do . 162
Det syttende do. 162
John Van Cotts Hjemrejse 163
Forvisning fra Hamborg 163
Geo. (J. Cannnons Besøg 103
Flere Ældsters Ankomst 166
Missionens Blomstringstid 166
Det attende Emigrantselskab (1863) 177
Det nittende do. 180
Det tyvende do. 180
Amerikanske -Eldster 181
Geo. (^ . Cannons andet Besøg 181
Forfølgelse, Krig osv 181
Konferencers Opløsning (1864) 182
Det 21de Emigrantselskab 182
S. L. Sprague præsiderer 183
Ældste Widerborg som Præsident 183
Ældste Thomas Taylor 193
Brødre i Hamborg (1805) 193
Det 22de Emigrantselskab 193
Nitten Missionærers Ankomst 190
Norrlands Konference 196
Erfaringer i Missionslivet 196
Ældsters Atløsn. og Beskik. (1866) 197 Præs. Widerborg som Arrestant 197
Indhold.
SIDE I
Det 23de Emigrantselskab 199
Det 24clc do 210
Det 25de do, 211
Brødrene Youngs Besøg 212
Generalraad osv 213
Besøg af F. D. Richards (18G7) 214
Det 20de Emigrantselskab 214
Ti Jlissionærers Ankomst 215
Emigration i 1868 (18(i8) 215
Det 27de Emigrantsclskab 215
Det 28de do. 225
Præsident Widerborgs Hjemrejse.... 227
Jesse N". Smiths Ankomst 228
Hungersnød i Sverige (1869) 241
Dot 29de Emigrantselskab 242
Ni Missionærers Ankomst 243
Præsident Carringtous Besøg (1870) 243
Ti Missionærers Ankomst 243
Konferencer ophæves 243
Det 30te Emigrantselskal) 243
W. W. Cluff bliver Præsident 244
Søndagsskoler oprettes 244
Det 31te Emigrantselskab 244
Fremgang i Svei-ige 244
Odense Konference (1871) 257
Besøg af Eldredge og Farr 257
Knud Peterson l^liver Præsident 257
Det 32te Emigrantselskal) 258
Et Forsamlingshus i Norge 258
Det 33te Emigrantselskab 259
Det34te do. 259
Norge, Vand og Brød osv 260
Syv Missionærers Ankomst (1872) .... 260
Det 35te Emigrautselskab 260
Det 30te do. 261
En Missionærs Lidelser 261
Erastus Snows Besøg (1873) 273
Sytten Missionærers Ankomst 275
Det 37te Emigrantselskab 275
Det38te do, 275
Den islandske Mission (1874) 276
G. Gudmundsons Beretning 278
Th. Didriksens Beretning 282
Joseph F. Smiths Besøg 285
Det 39te Emigrantselskab 286
Syv Missionærers Ankomst 286
Det 40de Emigrantselskab 287
Kjendelse af Rigsdagen 289
Præsident Smiths Besøg (1875) 290
Femten Misionærers Ankomst 291
Det 41de Emigrantselskab 291
N. C. Flygare præsiderer 292
Det 42de Emigrantselskab 292
Forsamlingslokale i Aarhus (1876)... 292
De første Missionæ'rer i Finland , 293
Albert Carringtons Besøg 294
Sexten Missionærers Ankomst 294
Det 43de Emigrantselskab 294
Det 44de do, 295
Aarhus Konference 295
, ,Nordstjenian" (1877) 305
SI1>K
Atten Missionærers Ankomst 306
Det 45de Emigrantselskab 307
Det 40de do. 307
A, AV. Carlson præsiderer 307
Lyse LTdsigter i Sverige 307
Uskyldige Fornøjelser 308
Flygares og Andres Ankomst (1878) 309
Mormons Bog paa Svensk 309
Det 47de Emigrantselskab 311
Det 48de do. 311
Det 49de do. 311
Wm. Budges Besøg 321
Forfølgelse og Fattigdom 321
Arrestationer og Forfølgelse (1879).. 322
Missionærers Ankomst 323
Det 50de Emigrantselskab 323
Det 51de do 324
N. Wilhelmsen præsiderer 324
Bibelske Henvisninger 324
Kvindelige Hjælpeforeninger 325
Unge Mænds Foreninger 326
,,Ungd(mimens Raadgiver'- (1880).. 327
Missionen i Finland 327
Jubilæum 329
Missionærers Ankomst 329
Det 52de Emigrantselskab 329
Wm . Budges andet Besøg 337
Det 53de Emigrantselskab 344
Det 54de do. 344
Missionen paa Island (1881 ) 345
Gustaf Petterssons Død 347
Den tyske Mission 348
Missionæi-ers Ankomst 356
Ny Udgave af Mormons Bog 356
Det 55de Emigrantselskab 356
Præsident Wilhelmsens Død 357
Generalraad i Kjøbenhavn 357
Det 56de Emigrantselskab 358
CD. Fjcldsted præsiderer 358
Det 57dc Kiuisrantselskab 358
Ældstcnies Lidelser i Norge 358
Andrew Jensons Beretning 359
Kronologi 1882—1884 363, 369
Et Mindesmærke 80
Evas Drøm (Poesi) 144
Indianeren og Tyven 320
Jorden 221, 228
Korrespondance ;
O. A. Ek (Stockholm^ 89
Jacob Christensen (Deseret) 90
Søren Jensen (St. John) 207
Mindefulde Tanker (Poesi) 288
Missionærer udsendte fra Zion til Skan- dinavien 245, 351
Notitser 32, 80, 96, 112, 128, 144, 160, 176,
192, 208, 224, 256, 272, 288, 303, 336
Nyheder 16, 31, 47, 64, 79, 95, 111, 128, 143,
154, 191, 223, 240, 272, 287, 303, 320, 352, 376
Alfabetisk Missionæuliste.
SIDE
Planeterne 94
Planeterne Merkur og Venus 109
Planeterne Mars og Planetoiderne (med
Billede) 118
Planeterne Jupiter, Saturn, Uranus og
Neptun (med Billeder) 138
Poesi 144, 288
Prospektus 304
Præsten og Kamelen 319
Præsidenter over den skandinaviske
Mission 376
Eedaktionsbemærkuinger :
Et nyt Korstog 8
Indbydelse til Alle 24
De tre Nephiter 24
Om Missionens Historie 40
Begavelser 40
Agenter for Morgexstjernex 41
Arbejdsløsheden 56
Vor Rejse nordpaa 72
Venner og Fjender 88
Bogtrykker F. E. Bording 104
Kirkens Aarskonf eronce 1 20
Misundelse 136
Logan Tempels Indvielse 168
SIDE
Herrens Templer 184
Værkets Afslutning 200
Ilhøtlighed i Hjemmet 216
Myrderiet i Tennessee 264
Besøg til Emery County 296
Halvaarskonferencen 312
Slutningsbemærkninger 370
Skarpsindig Iagttagelse 310
Solsystemet 12, 45
Staternes Oprindelse 80
Statistisk 64
Statistisk Oversigt osv: Danmark 350
do. Sverige 367
do. Norge 368
Tempelblokken i Salt Lake City (med
Billede) 93
Templet i Logan 174
Universitetet i Salt Lake City (med Billede) 201
Ældste C. C. A. Christensens Beretning
186, 203
do. Carl Fjelds Beretning 90
do. Lars Poulsens Død 95
ALFABETISK MISSIONÆRLISTE.
SIDE
Amundsen, Andrew (249) . . 245 Andersen, A. L. (278) . . 351 Anderson, Niels O. (228), er fttdtd. 20de Septbr. 1846 i Slemminge, Skaane, Sverige, emigrerede med sine Forældre til Utah i 1856 og blev dobt i Ephraim af Joseph Clemmens i 1857. . . . 245
Berntzon, Ras. (236) . BOrresen, Niels H. (271) Budge, Wm. (Efter 234)
245 245 245
Christensen, Chr. (272) . , . 245
Christensen, John (227), er fodt d. 4de J uli 1 846 i Aalborg, Danmark, blev dobt af A. Andersen d. 29de Decbr. 1861 og emigrerede til Utah i 1862 245
Christensen, J. M. (256), blev fOdt d. 8de Jan. 1846 i Hornstrup Sogn, Vejle Amt, Danmark, dCbt d. 31te Maj 1863 og emigrerede til Utah i 1867 245
Christensen, Lars Peler (260), er
j fodtd. 17de Jan. 1837 i Gunnerup, Vrejlev Sogn, Hjfirring Amt, Dan-
; mark, blev dfibt af Jens Chr. Ostenkjær d. 8de Septbr. 1858, virkede i omtrent et Aar som Mis- sionær i Vendsyssels Konference
t og emigrerede til Ut«h i 1861. . 245
i Christensen, Simon (230), er fOdt d. 13de Aug. 1846 i NOrre-Bindslev, Hj'rring Amt, Danmark, blev dobt af Hans Jensen Hals d. 28de Juni 1867, virkede i omtrent 4 Aar som Missionær i Aalborg Konfe- rence, og emigrerede til Utah i 1 87 1. For Nærværende fungerer han som Raadgiver til Biskop Horne i Richfield, Sevier County,
Utah 245
Christensen, Thomas C. (280), er fodt d. 17de Juni 1825 i Torslev Sogn, HjOrring Amt, Danmark, blev debt af N. C. Tollestrup d. 6te Marts 1857 ved Strandby, vir- kede som Forstander for Elling Gren, Vendsyssels Konference, i
Alfabetisk Missionærliste.
et Aar og emigrerede til Utah i
1859
Christiansen, Hans Jacob (224), er fadt d. 9de Jan. 1848 i Roeskilde, Danmark, blev dttbt af M. Wil- lumsen i Kjfibenhavn d. 26de Decbr. 1871 og emigrerede til Utah i 1872
Christoffersen, Rasmus (259)
Dahle, John (234), er fOdt d. i6de Novbr. 1837 i Kvindherreds Præ- stegjæld, Bergens Stift, Norge, blev dObt af O. Orstad i Trond- hjem d. 12te Oktbr. 1858, virkede som Missionær i Norge omtrent to Aar, i hvilket Tidsrum han var tre Gange fængslet for Evange- liets Skyld, og emigrerede til Utah i 1862
Eliason, Andrew (274), er fOdt d. 14de Marts 1838 i Alingsås, Els- borgs Læn, Sverige, blev dobt af Christoffer Holberg i GOteborgd. 13de April 1863 og emigrerede til Utah i 1865
Erikson, Sven (241)
Fjeldsted, Christian Daniel (Efter 265), er fedt d. 20de Febr. 1829 i K jObenhavn, Danmark, blev dttbt af Samuel S. Hansen d. 20de Febr. 1852, virkede som Missio- nær i omt. 4 Aar, en Del af Tiden som Præsident forAalborg Konfe- rence, og emigrerede til Utah i 1858. I April-Konferencen 1884 blev han valgt til en af de syv Præsidenter over alle de Halv- fjerds
Frost, Jens Christian (276)
Hammer, Pauli Edmund Balthazer (240), er fedt d. 28de Juli 1839 i Faaborg paa Fyen, Danmark, blev dobt d. 20de Novbr. 1860 og emi- grerede til Utah i 1861. Han er nylig kommen tilbage fra en anden Mission til Europa.
Hansen, Andreas (281), blev fodt d. iste Aug. 18441 Topheden, Skjæ- ve Sogn, HjOrring Amt, Dan- mark, blev debtafO. C.Ovesen
351
245 245
245
351
245
245 351
245
d. 28de Marts 1864, virkede som Missionær i Vendsyssels Konfe- rence omt. 3 Aar og emigrerede til Utah i 1867. Han virker for Nærværende som Raadgiver til Biskop Johnson i Redmund, Se- vier Co., Utah
Hansen, Christian (287).
Hansen, Hans A. (286) .
Hansen, H. C. (282) .
Hansen, H. O. (Se efter 286J
Hansen, Jens (257), er fCdt d. 15de Marts 1837 i Gjerslov, Holbæks Amt, Sjælland, Danmark, blev dobt af J. P. Thyggesen d. 5te April 1857, virkede som Missio- nær paa Sjælland i omt. 4 Aar og emigrerede til Utah i 1862. Han virker nu som Raadgiver til Bi- skoppen i Mill Creek, Salt Lake Co., Utah
Hansen, John (251)
Hansen, James J. (250), er fodt d. 8de Novbr. 1844 i Kajerttd, Birke- rod Sogn, Frederiksborg Amt, Sjælland, Danmark, emigrerede fra Danmark i 1S55, blev dobt i St. Louis, Missouri, i Marts 1856, og ankom til Utah s. A.
Hansen, James H. (246), er fodt d. 14de Maj 1848 i Nærheden af Vor- dingborg paa Sjælland, Danmark, emigrerede med sine Forældre til Utah i 1853— 1854, og blev dobt i Ephraim i 1856
Hansen, Peter O. (Efter 240)
Hejlesen, Niels (269), er fodt d. 19de Febr. 1849 i Nærheden af Hjor- ring, Vendsyssel, Danmark, emi- grerede med sine Forældre til Ulah i 1864 og blev dcibtafH. Jensen Hals d. 27de Oktbr. 1870 i Manti
Henrikson, Nils (237), er fodt d. 15de Septbr. 1824 i Nærheden af Landscrona,Skaane, Sverige, blev dobt af O. A. Andelin d. 27de Febr. 1864 og emigrerede til Utah i 1866
Hogensen,Chr. (233), er fodt d. 9de Febr. 1830 i Lier Sogn, Buskeruds Amt, Norge, blev dObt af O. C. Larsen d. 24de April 1838 og emi- grerede til Utah i 1859.
351
351 351 351 351
245 245
245
245 245
245
245
245
Alfabetisk Missionærliste.
vn
SIDE
Israelsen, Tellef (265), er ffidt d. i8de Febr. 1826 i Trondenæs, TromsC Amt, Norge, blev dObt af Niels Johan Hartvigsen d. 3die Jan. j86i, og emigrerede til Utah i 1864 245
Jacobsen, Jens (255), blev fadt d. 15de Aug. 1838 i Burlof Sogn, Malmahus Læn, Sverige, og dobt d. 2den Juni 1861, virkede som Missionær paa Fyen, Falster og Meen i omtrent to Aar og emigre- rede til Utah i 1866. . . . 245
Jakobson, Martin (238), er fOdt d. Ilte April 1834, blev dobt af N. C. Flygare d. 27de Juni 1861 og emigrerede til Utah i 1862. . 245
Jensen, Henrik C. (289) . . 351
Jensen, James S. (253), er fOdt d. 2den Oktbr. 185 1 i Sporring, Aar- hus Amt, Jylland, Danmark, blev dobt af N. JOrgensen i 1862 og emigrerede til Utah i 1863. . 245
Jenson, Jens (245), er fedt d. 12te Febr. 1829 i Felestad, Malmahus Læn, Sverige, blev dObt af Poul Dehlin d. 8de Jan. 1859, virkede som Missionær nogle Maaneder og emigrerede til Utah i 1860. . 245
Jensen, Jens Iver (231), er fddt d. 8de Aug. 1846 i Jerslev, HjOrring Amt, Danmark, blev dobt af N. Mortensen (Petersen) d. 5te Juni 1861, virkede som Missionær i Vendsyssels Konference i omt. to Aar og emigrerede til Utah i 1867. Nu fungerer han som 2den Raadgiver til Biskoppen i Elsi- nore, Sevier County, Utah. , 245
Jensen, Jens P. (262) . . . 245
Johnson, A. G. (229), blev fodt d. 17de Novbr. 1 831 i Kirkafalla, Skaraborgs Læn, Sverige, dCbt af John Bjork d. 2den Oktbr. 1856 og emigrerede til Utah i 1861. Han er for Nærværende Medlem af HojraadetiTooele StavofZion. 245
JOrgensen, Hans (254), er fCdt d. 25de Septbr. 1845 i Lille Kappen- drup, Odense Amt, paa Fyen, Danmark, blev dobt af Ældste Peter Nielsen d. 21de Jan. 1863, virkede som Missionær i fire Aar,
de tre fyrste Aar i Vendsyssels og det sidste Aar i Aalborg Konfe- rence, og emigrerede til Utah i
1868 245
jOrgensen, JOrgen (258), er fOdt d. iSde Novbr. 1820 i Kjobenhavn, Danmark, blev dobt af Hans Han- sen i IshOj d. 2ide Jan. 1856, vir- kede som Forstander for Ishej og Helsingors Menigheder i flereAar og emigrerede til Utah i 1862. Han virker for Nærværende som iste Raadgiver til Biskop P. Jen- sen i Ovid, Bear Lake County, Idaho 245
Larsson, Anders(27o), erfOdtd.22de Maj 1830 i MalmO, Sverige, blev debt af Hans Lundblad d. 20de Maj 1S54 og emigrerede samme Aar til de Forenede Stater. Han rejste til Utah i 1860 og bosatte sig i Ephraim, Sanpete County. I 1 861 blev han kaldet til at gaa som Missionær og Nybygger til det sydlige Utah, og bosatte sig i Washington, Washington Coun- ty, hvor han fremdeles bor. . 245
Larsen, Bent (283), er fodt d. 24de Septbr. 1825 i Osterrisoer, Norge, blev dobt af Ole JCrgensen d. lode Septbr. 1864, emigrerede til Ame- rika i 1865 og kom til Utah i 1868. 351
Larsen, James P. (247), er fedt d. Ilte Marts 1842 i Vendsyssel, Danmark, blev dobt af F. Jensen d. iSde Novbr. 1855 og emigre- rede til Utah i 1859. . . . 245
Larsen, Lars K. (221), er fodt d. 5te Novbr. 1847 i Hadeland, Kristi- ans Amt, Norge, blev dObt af Ole Petersen Belte d.6te Septbr. 1866 og emigrerede til Utah i 1868. . 245
Larson, Lars N. (244), er fOdt d. 8de Juni 1826 i Skaane, Sverige, blev debt af N. Nilson d. 2den April 1853 ogemigrerede til Utah i 1857. 245
Larsen, O. C. (263) . . . 245
Lindahl, Nils Rasmussen (243), er fodt d. 1 8de Maj 1837 i Stora S ve- dale, Malmahus Læn, Sverige, blev dobt af Johan Halmsted d. 16 Septbr. 1857, virkede som Mis- sionær i Skaane Konference i 4
Alfabetisk Missionæuliste.
Aar og 3 Maaneder, og emigre- rede til Utah i 1862. . . .245 Linvall, Joseph R. (261) . . 245 Lundberg, Carl Hendrik (225), er fodt d. lode Oktbr. 1836 i Dals- land, Sverige, blev dttbt af Jens Petersen d. 15de Novbr. 1861 i Frederikshald, Norge, virkede i flere Aar som Forstander for Fre- derikshalds Gren og emigrerede
til Utah i 1866 245
Lofgren, P. A. (232) . . . 245
Madsen, Hans (226), er fCdt d. 30te Januar 1840 i Rostrup, Aalborg Amt, Danmark, blev debt af Æld- ste Klingbeck d. 17de Jan. 1856 og emigrerede til Utah i 1857. For Nærværende fungerer han som Præsident for de unge Mænds Forening i Marrotts Ward, We- ber County, Utah. . . .245
Magleby, Hans Olsen (273), er fOdt d. 14de April 1835 i Dragor paa Amager, Danmark, blev dObt af Nils Thuesen i Kjobenhavn d. 24de Oktbr. 1855, virkede som Missionær i 3 Maaneder paa Ama- ger og derefter 1 omtrent 2i- Aar som omrejsende Ældste i Norge, hvor han flere Gange var arreste- ret og fængslet for Evangeliets Skyld. Han emigrerede til Utah i 1859 og rejste over Sletterne med Haandkarrer. . . -351
Martineau, L. R. (Efter 234) . 245
Mortensen, Lars (288) . . -351
Nielsen, A. C. (277) . . . 35i Nielsen, Hans Enock (248), er fOdt d. 3die Jan. 1833 i HSsterkjob, Sjælland, Danmark, blev dobt af Jeppe Jessen om Foraaret 1853 og emigrerede til Utah i 1853— 1854. 245 Nielsen, Lars (239), er fodt d. 3die Maj 18491 Jylland, Danmark, blev debt i Maj 1837 og emigrerede til Utah i 1859 245
SIDE
Olsen, Jens Christian (252), er ffldt d. 25de Jan. 1841 i Eskildsdrup paa Falster, Danmark, blev dobt af Mads jOrgensen d. 3die Maj 1857, virkede som Missionær paa Lolland i omtrent 4 Aar og præ- siderede derefter et Aar over Fre- dericia Konference; emigrerede
til Utah i 1864 241;
Olsen, J. P. (242) ... 245 Olson, John N. (285) . . .351 Olsen, Ras. (264) . . . 245
Petersen, Frederik (284) . -351 Peterson, Salomon (267), er fOdt d. 7de Novbr. 1845 i Urryd Sogn, jOnkflpings Læn, Sverige, blev debt af C. Andersen d. 29de Decbr. 1866 og emigrerede til
Utah i 1868 245
Petersen, SOren Chr. (268) . 245
Rasmussen, Morten (279)
351
Samuelsen, Chas.(235), er fedt d. 8de Jan. 1830 i Lomarod Sogn, J6n- kOpings Læn, Sverige, blev dobt af Chr. L. Hansen d. i8de Maj 1857, virkede som Missionær i Danmark og Sverige i omtrent 2V Aar og emigrerede til Utah i 1 862. 245 Snow, Moroni (Efter 234) . . 245 Sundwall, Peter (266) . . 245
Tellefsen, Ole Chr. (223), er fedt d. 25de Decbr. 1836 i Kristiansand, Norge, blev dobt af H. Thoresen d. 30te Septbr. 1860 i Kristiania og emigrerede til Utah i 1864. . 245
Warnick, Carl Peter (222), er fedt d. 5te April 1850 i Nærheden af Sk6fde, Vestergotlandj Sverige, blev debt af A. F. Warnick i April 1866 og emigrerede til Utah i 1866 245
Yorgason, James (274)
245
MOfiGENSTJBfiNBN.
Et Historisk-Bioo-rafisk Tidsskrift.
■rmili't han er diid, taler han f?o</."— Parlky P. Pkatt.
Nr. 1.
DEN IsTK JANLTAR 1884.
8die Aaug.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Kortsat l'ra 2(U'ii Aargan^'. Side J;!;i.)
(l,sr)5— Fortsat.) Den 2!)de Xovbr. afrejste 4;)7 skan- dinaviske Hellige fra Kjobenhavn med Dampskibet ,, Loven", under Ledelse af Ældste Knud Petersen, der nu efter en lang og trofast Mis- sionsvirksomhed i Norge vendte til- bage til sit Hjem i Zion. Efter en heldig Rejse ankom Selskabet til Kiel, hvor fra det tog med Jær ubanen til Gluekstadt, der fra med Dampskib til Grimsby i England og videre med Jærnbanen til Liverpool. Her bleve Skandinaverne forenede med omtrent 7o britiske og italienske Hellige og gik ombord paa Sejlskibet ,,John J. Boyd". Angaaende Rejsen over At- lanterhavet giver Ældste C. R. Sa- vage folgende Beretning:
,,Vi afsejlede fra Liverpool Ons- dag d. 12te December (IHo.")), Kl. 7 Form., og havde en behagelig Sej- lads ned ad den irske Kanal. Den folgende F'redag Morgen saa' vi Kap Clear, og i tre Dage derefter var Vej- ret smukt og ^'indeu fojelig, livilket gav os Lejlighed til at gjore Forbere- delser for Ordenens og Renlighedens Vedligeholdi'l^c under Sorcjst-u. Uag-
tet vort Selska]> l)estod af Danske, Svenske, Norske, Islændere, Italie- nere, Engelske, Irske og Skotske har de antagne Regler vist sig vii-ksomme nok til at vedligeholde en god ind- byrdes Forstaaelse iblandt os. De Hellige bleve ved Trompet-Signal kaldede til Bon hver ^Morgen og Af- ten. Ligeledes afholdtes der For- samlinger ombord, i hvilke der tal- tes paa Dansk, Engelsk og Italiensk. I det hele taget node vi Livet for- træffeligt, uagtet de mange Storme og Orkaner, som vi bleve under- kastede næsten under hele Overrej- sen. Omtrent midtvejs paa Atlan- terhavet traf vi Klipperskibet ,, Louis Napoleon", som var paa Rejse fra Baltimore til Liverpool med Mel. Da vi nærmede os Skibet (d. 12te Jan.) var det i en synkefærdig Tilstand, eftersom det havde mistet alle Ma- ster og Sparrer samt faaet en Del af Skanseklædningen slaaet ind. Kap- tejnen og Mandskabet onskede at for- lade Vraget, hvorfor de (o6 Mand ialt) toges ombord paa vort Skib. Denne Forstærkning var til stor For- del for os, eftersom det strænge Vejr.
EUINDKINGER FRA MiSSIONEX I SKANDINAVIEN.
del for os, eftersom det strænge Vejr, Sygdom og Overanstrængelse havde gjort et betydeligt Skaar i vore So- mænds Rækker.
Vi havde megen Sygdom ombord, thi Meslingerne udbrode iblandt os og krævede mange Ofre iblandt de Skandinaviske ; dog hovedsagelig Born. Vi mistede tre Born i den engelske og italienske Af deling. Vej- ret blev værre efter at vi vare komne over New Foundlands Banker, saa at vi tre Gange dreves tilbage til Gulf- strommen, og mange af Somændene fik Frost i Lemmerne. Vor Kaptejn blev overtroisk paa Grund af Rej- sens Langvarighed og befalede, at ingen Sang maatte finde Sted om- bord. Styrmanden sagde, at alle Skibe, som havde Præster med, vare altid sikre paa at faa en ubehagelig Rejse. Herren horte imidlertid vore Bonner, og i hans egen belejlige Tid naaede vi vort Rejses Maal, thi om Aftenen d. 15de Februar laa vi sikre til Ankers i Nærheden af New York, efter GG Dages Sejlads fra Liverpool. Vort Vandforraad var næsten forbi, da vi ved vor Ankomst kun havde Vand nok ombord til en Dag. Pro- vianten, hvora der var tilstrækkelig, var temmelig god. Da vi toge Lodsen ombord fortalte han os, at mange Ulykker havde fundet Sted, og at en Mængde Skil)e vare forliste i Januar og Februar Maaneder. Vi havde gjort Rejsen uden at forlise en eneste Sparre. Vi kunne derfor med Sand- hed sige, at vi have været velsignede, og at vor lange Sorejse har tjent til vort Gavn paa forskjellige Maader." Den IGde Februar (IHoG) gik Emi- granterne iland i New York, og efter nogle faa Dages Ophold paa Castle Garden fortsatte de (d. 21de eller 22de Febr.) Rejsen med Jærnbanen ver Dunkirk og Cleveland til Chi-
cago. I sidstnævnte By fordelte Sel- skabet sig, ifolge Forudbestemmelse, saaledes, at en Afdeling, bestaaende af omtrent 150 Sjæle, rejste til Bur- lington i Iowa, en anden til Alton i Illi- nois, og en tredie til St. Louis. De fleste af dem, som rejste til Burling- ton og Alton maatte formedelst Man- gel paa Midler forblive der til det f 51- gende Aar, og Nogle endnu længere.
Ældste Chr. Christiansen, som var udsendt ^som Missionær fra Utah for at præsidere over de skandinaviske Hellige i Grænsestaterne, giver fol- gende Beretning om den Afdeling, som forblev i Burlington :
,,Den 2'Jde Februar ankom om- trent 150 skandinaviske Emigranter til Burlington, Iowa, for at stilles under min Varetæ'gt, da de ikke havde Midler til at kunne fortsætte Rejsen til Utah dette Aar. Jeg hjalp dem med at faa deres Toj over Missis- sippi-Floden paa Isen og bragte dem til et Hus, der tilhorte en Apostat ved Navn Thomas Arthur, af hvem jeg havde lejet et Værelse til Emigran- ternes Afbenj^ttelse — det eneste jeg kunde faa i hele B^'en. Samme Dag opvartede Burlingtons Avisredakto- rer Publikum med den Nyhed, at Byen var bleven indtaget af ,, Mor- monerne*' I Uden Venner og Penge stod jeg nu midt iblandt mine fattige Soskende, og gode Raad vare visse- lig dyre. Det lykkedes mig dog at skaffe en Del af Brodrene Arbejde som Brændehuggere paa Landet, hvor jeg ligeledes lejede tomme Huse til Beboelse for de Hellige, der under- tiden fik Majsmel, Flæsk og andre Fodevarer i Betaling for deres Ar- bejde forud. De unge Karle og Piger skaffede jeg Konditioner, og alene i Burlington fik 50 af dem Plads. Jeg lejede ogsaa Vogne og kjorte Nogle til Montrose og Keokuk for at soge
Erindringer fra Missionen i Skandinavien
3
om Arbejde, og i miudre end en Uge fra Emigranternes Ankomst til Bur- lington havde alle de Arbejdsdygtige faaet Beskjæftigelse. Men der fand- tes en Del Syge, for hvis Forplejning der skulde sorges, og dertil mang- lede jeg Midler. En af Emigran- terne havde nok 20 Dollars i Guld, men da han var Vantro nægtede han at laane mig eller nogen Anden Pen- gene til Brug for de Syge ; han dode imidlertid faa Dage derefter, hvor- paa hans Enke laante mig Pengene, og saaledes fik vi forelobig Hjælp til de Lidende. Jeg skred strax til at organisere de Hellige til Grene, over hvilke jeg beskikkede Forstandere. Alt Ij^kkedes fortræffeligt, og i Lobet af en kort Tid fortjente P^migranterne tilstrækkelige Midler til at kunne fortsætte Rejsen til Zion. Jeg kj en- der Ingen, som blev tilbage, und- tagen en Familie, somapostaserede." Den Del af Selskabet, som rejste til St. Louis, ankom til nævnte Stad d. 10de Marts og fortsatte efter en Tids Forlob Rejsen op ad Missouri- Floden til Florence, hvor fra over 250 skandinaviske Hellige, under Knud Petersons Ledelse, tiltraadte Rejsen over Sletterne med Oxer og Vogne i Juni Maaued, i Forening med nogle engelske Emigranter, og ankom til Store Saltsodal lykkelig og vel d. 20de September.
Syvende Generalkonference.
Den 27de, 28de, 29de og 30te De- cember afholdtes atter en General- konference i Kjobenhavn. Den over- væredes af Præsident J. \'an Cott og hans Eftertræder Hector C. Haight, Konferencepræsidenterne C. C. A, Christensen (Norge), Aake Jonson (Stockholm), N. Nilson (Skaane), Lauritz Larsen (Vendsyssel) og Jo- hannes Larsen (Aalborg) samt mange
andre Ældster og en stor Forsam- ling af Hellige.
Rapporterne, som bleve aflagte ved denne Lejlighed, udviste, at Værket gjorde god Fremgang i de forskjel- lige Dele af Missionen, og at Mange vare tillagte Menigheden ved Daab i det forlobne Aar. Der havde ogsaa været en Del Forfolgelse. Ovrig- heden havde arresteret nogle af Bro- drene paa Sjælland under det Paa- skud, at de ikke havde Pas. Saa- ledes havde Ældste Gudmundsen sat fængslet i en længere Tid, og det var ham ikke tilladt at tale med Nogen uden Fangevogteren ; tilsidst blev han domt til at skulle tjene som Soldat i fire Aar, hvilken lange Tjeneste han nylig havde begyndt i Kjobenhavn. En Broder Jens Madsen var af Politiet bleven sendt til Jylland, hans Hjemstavn, og Broder Lin- delof til Sverige. Ældste Christian A. Madsen var formedelst Pobel- oplob bleven nodsaget til at forlade Præsto og drage til Store Heddinge, i hvilken Egn han havde begyndt at vinde Indgang. Ligeledes havde man vundet Indgang paa Sejero, hvor Ældste Lund og flere Brodre havde været. Paa Lolland, især paa den vestlige Del, herskede en god Aand. Dog havde to Brodre sat arresterede en Tid, hvilket imidler- tid fik et godt Udfald, idet de havde faaet Lejlighed til at vidne om Evan- geliets Sandheder for deres Bevog- tere, hvoraf en tilligemed sin Kone kort efter blev dobt. Ældste J. Jen- sen var for en kort Tid siden bleven livsfarlig mishandlet paa Lolland, men Voldsmændene vare blevne dragne til lovligt Ansvar. To an- dre Overfaldssager vare ogsaa under Politiets Behandling, thi Stiftamt- manden havde givet Brodrenes bil- lige og retfærdige Klager Gehor og
William Andkkskn.
paalagt Ovrighederne at drage Volds- mændene til Ansvar. Paa Born- holm, hvor Ældste C. G. Larsen præ- siderede, gjorde Værket god Frem- gang. Ogsaa paa Fyen syntes Evan- geliet at sprede sig ; der var organi- seret en ny Gren, saa at der nu fand- tes tre Grene dersteds, Langeland iberegnet. En Forsamlingssal var lejet i Odense, hvor en Broder Mol- ler var bleven beskikket til at ar- bejde. I Jylland havde 3Iissionæ- rerne vundet Indgang i de Heste Kjobstæder langs Ostkysten, og Evangeliet begyndte ogsaa at ud- brede sig ad .Slesvig til. Næsten overalt i Missionen træMigte man til flere trofaste Arbejdere. \'ed Af- stemningen for de præsiderende Bro- dres Anerkj endelse ble ve folgende Brodre opholdte med enstemmigt Votum: Hector C". Ilaiolit som Præ-
j sident over Missionen efter John Van I Cotts Hjemrejse. J. A. Ahmanson I som omrejsende Ældste i hele Mis- ' sionen. C. Widerl)org som Oversæt- 1 ter paa Kontoret, O. N. Liljenqvist ■ som Præsident for Kjobenhavus, Jo- hannes Larsen for Aalborg. Lauritz Larsen for Vendsyssels. J. Jorgen- ' sen for Fredericia. J. Svenson for ; Lollands, C (t. Larsen for Born- ; holms, C. C. A. Christensen for Bre- vigs. Aake Jonson for Stockholms og Nils Nilson for Skaane Konference. Desforuden bleve mange Forandrin- ger gjorte med det arbejdende Præ- stedomme. Fredericia Konference, der var for stor. deltes i to Dele, idet Fyen og Langeland blev organi- seret til en særskilt Konference under Navn af F^-ens Konference, og Æld- ste Peder Nielsen beskikkedes til samme-; Pra^sidcnt. (Fortsættes.)
WILLIAM ANDERSEN.
Jeg er fodt d. 2;5de Decbr. ls20 i Kjobenhavn, Danmark. Mine For- ældre tilhorte den lutherske Kirke, og min Fader, hvis Navn var Hans Andersen, dode da jeg var sex Aar gammel, hvisaarsag Moder maatte sorge for min og tre Soskeudes Op- dragelse. Hun fortjente Opholdet til os ved Spinding og andet Arbejde. Da jeg var omtrent 15 Aar gammel blev jeg ved Daab indlemmet i Bap- tistmenighedeu i Kjobenhavn, for hvilken P. C. Monster var Forstan- der. Baptisterne vare meget forsig- tige med Hensyn til hvem de optoge i deres Menighed, og jeg maatte tre Gange sidde paa en Stol for en stor Forsamling forend man vilde antage mig som Medlem. Jeg var ung og ikke meget bekjendt ined Bibelens
Indhold, men jeg var oprigtig og onskede at blive frelst, hvilket var Aarsag til at jeg henvendte mig til Hr. Monster om Raad desangaaende. Paa den Tid var der ikke Religions- frihed i Danmark, og hvis Nogen dobte i den aabne So var man tem- melig sikker paa at komme i Politiets Hænder. Derfor havde Baptisterne anskaffet sig et stort Dobekar af Blik, hvori jeg tilligemed Flere blev dobt, efter at jeg i Forvejen havde været med til at fylde det med Vand, som vi bar op paa •2den Sal. Forend vi bleve dobte afklædte vi os, og ifortes derpaa en lang hvid Kjole, hvorpaa vi nedknælede og bleve der- efter dobte af J. P. Lorenzen, der se- nere annammede Evangeliets Fylde og rejste til Utah. men vendte strax
Wll.l.lAM AnDKKSKN.
efter tilbage til Danmark, hvor han fremdeles bor. \i fik ikke Ilaands- paalæggelse, thi den Gang brugte Baptisterne ikke denne Ordinance. Efter at vi vare blevne dobte ind- fandt Politiet sig og vilde have vore Navne. Mig kunde de imidlertid ikke finde, men strax efter gik jeg frivilligt op paa Politikammeret og spurgte Betjentene, om de havde sogt efter en 15 Aar gammel Dreng
And(
De
'^^
ved Navn William svarede ja. hvor- paa jeg sagde : ,,Det er mig.'' Formodentlig i)aa Grund af min Al- der lod de mig gaa, men nogle af de andre Bap- tister bleve ka- stede i Fængsel og fratagne nogle af deres Ejende- le. Vi bleve for- budte at afholde Forsamling i Sta- den, hvorfor vi gik udenfor Byen og samlede os til Andagt paa Fælleden, men og- saa der kom Politiet efter os og for- bod os at prædike. Jeg tilligemed tre Andre blev siden valgt til at gaa omkring i Kjobenhavn og uddele Traktater samt lade Folket vide, hvor vi afholdt vore Forsamlinger. Herved bleve vi ofte udsatte for raa Behandling, men vi folte os glade og lykkelige over at lide P^^rfolgelse for hvad vi troede var ret. Da imidler- tid Forfolgelsen omsider lagde sig til- dels opstod der Uenighed iblandt os med Hensyn til visse Lserdomspunk- ter, og vi adskilte os i tre Partier, idet vi med Flid ransagede og læste i Bibelen hver for sig. Jeg sluttede
mig til det mindre Parti, der senere blev bekjendt under Navn af ,,De Fuldkomne''. Dette Parti troede iblandt Andet, :it det var Synd at fore Krig og gribe til Vaaben mod Fjender, stottende sig til folgende Skriftsted: .,De, som gribe til Sværd, skulle omkomme ved Sværd. '\Matth. •20, 0-2.) Og atter: ,, Elsker Eders Fjender, gjorer dem godt, som Eder hade'' osv. (Matth. 5,44.) Vi troede ogsaa, at det var Synd at sværge, da der staar skre- ^^^ vet: ,,I skulle al-
deles Intet svær- ge" (Matth. 5, o4. ) Derimod troede vi, at det var ret at lægge ILender pa.i de Syge, at vaske hverandres Fod- der og nyde KJ ær- ligheds Maaltider tilsammen for- end vi deltoge i Nadveren. Dog erkj endte vi, at vi manglede No- get, hvorfor vi fastede og bade til Herren om at aabenbare os sin Villie, thi vi 6n- skede at forene os med hans sande Kirke, hvis en saadan fandtes paa Jorden. Havde vi den Gang hort Tale om de Sidste-Dages Hellige i Amerika, vilde vi vist have skrevet til dem for at komme til Kundskab om deres Læres Beskaffenhed.
Der udbrod imidlertid Krig imel- lem Danmark og Tyskland, og jeg blev i Lighed med mine Jævnal- drende udskreven til Soldat, men jeg fik Edward Schvaneveldt, som nu bor i Weston, Oneida County, Idaho, til at skrive en Ansogning til Ministe- riet om at blive fritagen fra at gaa i
I I \M \M)I K
William Andeuskn.
Krig, da det var iinod niiii Tro og Overbevisning baade at krige oggjore Ed. Medens jeg ventede paa Svar fra Ministeriet blev jeg indkaldt til Tjeneste og kom paa Militærskolen. Omsider indlob det Svar, at jeg kunde blive fri for Eden, da man vilde tage mit Ja i Stedet. Men dette var netop hvad jeg ikke kunde give dem. I min religiose Iver præ- dikede jeg for Soldaterne og raabte Omvendelse til dem, indtil de bleve forhærdede og lagde voldsom Ilaand paa mig, thi ingen af dem vilde mod- tage mit Vidnesbyrd. En Aften, da vi netop vare i Færd med at begive os til Hvile, aflaasede de saaledes Doren, toge fat paa mig og begyndte at rive og slide i mine Arme og Ben paa en brutal Maade. Derpaa lagde de mig paa et Bord og sloge mig med Sabelskederne ; da de omsider lod mig gaa, kunde jeg næsten ikke staa paa mine Ben. Herover tabte jeg dog slet ikke Modet, thi jeg satte min Lid til Herren, og eftersom jeg nu havde vidnet for de menige Sol- dater troede jeg ogsaa, det var min Pligt at prædike for Officererne, hvorfor jeg en Dag, da vi vare ude paa Fælleden for at exercere, tog nogle Traktater med mig og uddelte dem iblandt Soldaterne og samtidig gav jeg en til en Officer. Denne blev imidlertid rasende, trak sin Sa- bel og svang den over mit Hoved som om han vilde hugge mig ned, medens jeg hele Tiden stod og saa' ham stivt ind i Ojnene. Tilsidst blev han træt af at holde Sabelen og sagde til mig: ,,Gaa din Vej," hvilket jeg selvfolgelig gjorde. Jeg folte mig meget bedrovet over mine Medmen- neskers Ugudelighed, og en kort Tid derefter gjorde jegForsog paa atfaa Kong Frederik den Syvende i Tale, men det l3^kkedes mig ikke at f aa .
Audiens. Ved en vis Lejlighed, da vi exercerede paa Norrefælled, stodte jeg min ene Haand paa et Gevær. Haanden opsvulmede betydeligt, og jeg kom paa Hospitalet. Da jeg atter blev vel nægtede jeg at tage mit Gevæ'r igjen — ikke paa Grund af Stodet, jeg tidligere havde faaet, men jeg benyttede Lejligheden paa Grund af min religiose Overbevis- ning. Jeg betydede min Lojtnant, at jeg hverken kunde eller vilde gaa i Krig eller udgyde Blod. Dette havde til Folge, at jeg blev bragt i Hovedvagten paa Kongens Nytorv, hvor jeg sad indespærret i omtrent fem Uger. Uagtet jeg kun fik 16 Skilling om Dagen til at leve af, spa- rede jeg dog to Skilling daglig til at kjobe mig en Bibel for. Det var Ingen tilladt at besoge mig, men jeg kunde se ud af Vinduet gjennem Jærngitteret, at min gamle Moder gik paa Gaden og græd samt vred sine Hænder i halv Fortvivlelse for min Skjid. Dette gjorde mig meget ondt; jeg var saa hojt oppe i Huset, at jeg ikke kunde tale til hende, ej- heller havde jeg nogen Pen eller Pa- pir hos mig. Det lykkedes hende dog at sende mig en Skjorte, ved hvis Haandled hun havde indsyet en Stump Blyant og lidt Papir, som jeg siden benyttede til stor Tilfredshed for os begge. Naar Moder derefter kom paa Gaden udenfor skrev jeg paa en lille Lap Papir, bandt en Traad derom og kastede det ud til hende paa Gaden. Saaledes under- rettede jeg hende om mit Befindende. Jeg benyttede forovrigt min Tid til at læse i Bibelen, hvilket blev mig til stor Nytte, da jeg senere blev sendt paa Mission.
Efter at jeg havde sat indespærret i henved fem Uger blev jeg domt til fem Dages mork Arrest, oo- morkt
William Andersen.
var det visseligt ; thi jeg kunde ikke se en Haand for Ojet. Medens jeg sad der fik Moder Tilladelse til at komme og besoge mig. Hun sagde med Taarer i Ojnene, at hun hellere vilde se mig gaa i Krig end sidde i dette morke Hul. Men dette var ikke min Mening. Jeg vilde hellere lide Doden end udg3^de Blod. Min Moder var en god Kvinde, men havde ingen Kundskab om Religion.
Efter min morke Arrest blev jeg tilligemed en anden Baptist ved Navn Peter Nielsen, der ogsaa var indkaldt til Tjenesten, fort til Tojhuset, hvor vi tilbragte 14 Dage i Vagten uden Sengklæder eller Noget, hvorpaa vi kunde hvile vort Hoved. Min Bibel, som jeg stedse bragte med mig, var den eneste Hovedpude, vi havde. Dernæst bleve vi domte til at skulle ligge krum i 24 Timer, under hvilken Tortur vore Hænder og Fodder bleve bundne tilsammen. Siden domtes vi til 5 Dages Vand og Brod, og der- efter til 20 Dages Vand og Brod. Peter Nielsen, der var ældre end jeg, blev tilsidst permitteret og rejste hjem, hvorefter jeg igjen var alene Strax derpaa blev jeg domt til 12 Rottenslag, fordi jeg ikke Aålde ar- bejde paa Sabbaten. Jeg bar ogsaa denne Lidelse med Taalmodighed, og jeg blev siden fritagen fra Sab- batsarbejde og tilladt at gjore Vagt- tjeneste paa Kasernen i Stedet, dog uden Gevær, som jeg fremdeles be- stemt nægtede at bære. Efter al den Mishandling, jeg nu var bleven under- kastet, vare Officererne blevne over- beviste om, at jeg ikke lod mig tvinge til at gjore Noget imod min Tro og Overbevisning, men at jeg foretrak Doden fremfor at gaa i Krig. Jeg havde ogsaa to Sostre, som gjorde alt muligt for at formilde Officererne imod mig, og man sogte saaledes hel-
ler ikke at tvinge mig mere, men til- lod mig at arbejde paa Sadelmager- værkstedet indtil min Tjenestetid var forbi. Fra den Tid af kunde jeg i Lighed med andre Værnepligtige anvende mine Fritimer efter eget Behag. Strax derefter giftede jeg mig med Marie Larsen, som jeg havde været bekjendt med i flere Aar, men da vi ingen Tro havde til de lutherske Præsters Myndighed toge vi ud paa Landet til Ishoj, hvor vi bleve ægteviede a*' en Hans Han- sen, der var Forstander ^br en Me- nighed af de saakaldte Fuldkomne. Hele Ceremonien bestod af en Bon for mig og Forlovede, hvilket var al den Ægtevielse vi fik indtil vi bleve gifte 'or Tid og Evighed efter vor Ankomst til Salt Lake City.
I Juni Maaned 1850 horte jeg, at nogle fremmede Missionærer vare an- komne 'ra Amerika, og jeg besluttede strax at komme dem i Tale. Det lykkedes mig ogsaa strax at finde dem i Bredgade, hvor de havde lejet et Værelse af Hr. Malling, og her havde jeg en længere Samtale med Apostel Erastus Snow. Han kunde den Gang ikke tale meget Dansk, men han rakte mig et dansk Testa- mente, hvori han ved Hjælp af sit engelske Testamente viste mig en Mængde Skriftsteder, som han bad mig at læse. Medens vi saaledes vare beskjæftigede traadte en Sko- mager ved Navn Nielsen og en Ba- gersvend, som hedte Snecker, ind i Værelset. De vare begge blevne dobte et Par Dage i Forvejen og bad nu Broder Snow, at han ikke skulde have Noget med mig at bestille, da jeg ikke var hans eller deres Selskab værdig. Snow svarede dem ikke i Begyndelsen, men saa' alvorsfuldt paa dem ; siden bebrejdede han dem (Fortsættes paa Side 9.)
R KDA KIK >n>bi:mæukmn< : I
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW J EN SON,
Nr. 154 N. Serond M'est Stn^et, SaJt Lak(^ Cit;/. J'tah.
udkommer d. 1ste og 16de i hver Maaned og hoster To DoLLAi;:< OM Aaiikt i Fouskud.
Salt Lake City, d. 1ste Januar 1884
ET NYT KORSTOG.
Atter synes et Uvejr at trække op over Zion og dens Ind])yggere. Paany synes vor Saligheds Fjende og hans aandelige Hærskarer at være travlt beskjæftigede med at Inspirere de- res Medarbejdere i Kjodet til at fore- tage et nyt Korstog mod de Hellige i disse Bjærge. Endnu en Gang sj^- nes et lejet Præsteskab og samvittig- hedslose Politikere at have gjort ,, Mormon' ' -Sporgsmaalet til deres Hovedopgave og svoret, at der ,,ikke længere skal gives Tid-", men at de Hellige maa . .fornivgte Gud eller do' '. Thi saaledes stiller Forholdet sig fra vort Standpunkt betragtet. I de For- enede Staters Kongres, som sammen- traadte d. 3die Deebr. sidstleden, er der allerede fremlagt adskillige Lov- forslag imod Utah, der hovedsagelig gaar ud paa at bcrove Territoriet sin Legislatur og i Stedet derfor indsætte et Kaad.bestaaende af nogle afUnions- præ'sidenten beskikkede ]Mænd, der skal vende op og ned i)aa alle Territoriets Anliggender, vedtage en Mængde ny Love. og samtidig for- kaste de gamle — kort sagt, indfore et nj^t Regjeringssystem, der, hvad Undertrj'kkelse og Strænghed angaar, maaske kunde stille selv den russiske Enevoldsmagt i Skyggen. Det er i
det mindste Iberegnet paa at skulle bringe vort Samfunds bedste og dyg- tigste Mænd i Landflygtighed eller ! Fængsel. Selv Præsident Arthur, •• der ellers har været anset for en kold- blodig og fornuftig Mand, har ladet sig forlede af Mormonhadernes Klage- skrig i den Grad, at han i sit aar- lige Budskab til Kongressen netop har foreslaaet Oprettelsen af et saa- I dant Raad, i den foregivne Hensigt I at undertrykke Flerkoneriet i Utah. I Ligeledes har en hemmelig Forening, j som organiseredes i Cleveland. Ohio. j d. 27de Oktober, og som allerede har I talrige Forgreninger i forskjelligc^ Dele af Staterne, holdt et Antal Mo- ; der, i hvilke man har sogt at und- fange nye Midler til Behandlingen af ,,Mormon"-Sporgsmaalet. Mange af Landets Præster, iblandt hvilke tæl- les den navnkundige Prædikant Tal- madge, have udtalt sig til Gunst for en hurtig og kraftig Anvendelse af Ild og Sværd, og dette, mærkelig nok, synes at vinde almindelig Gjenklang hos en storre Del af de Forenede Staters Befolkning, medens kun en Mindrepart er gunstig stemt for en blidere Fremgangsmaade.
Det er bedroveligt, at vort Adop- tivlands ledende og indflydelsesrige Mænd, der i mange andre Henseende sjaies at have temmelig klare Be- greber om hvad der tjener til Repu- blikkens Gavn, skulle henrives af saa- danne vanvittige Ideer, og at de i deres blinde Iver for at undertrykke en Sag, som er dem modbydelig, saaledes skulle onske at træde Lov og Ret under F'odder. Tror man endnu, efter saa mange forgjæves Forsog i de forlobne Aartusinder, at Nogens religiose Overbevisning kan tilintetgjores ved Vaabenmagt? Mon ikke en dybere Overvejelse vil aabne F'olkets F^orstand til en bedre Op-
Wl .LIAM AnIMOUSEN.
fattelse af Sagen og bringe dem paa samme Tanke som Vel. Henry Warcl Beecher, der nylig besogte vort Terri- torium, at de bedste Vaaben, som kunne anvendes mod ..Mormonerne" og Polygamiet, er Guds Ords Sværd. Thi kan man ikke med Beviser fra den hellige Skrift, eller sunde og fornuftige Argumenter, grundede paa Naturens Love og sande Kjends- gjerninger, overbevise os om, at vore religiose Anskuelser ere forkerte, og- saa i Henseende til Ægteskab, vil An- vendelse af Vaabenmagt eller under- trykkende Love visselig kun tjene til at bestyrke de Hellige i deres Tro, og det vil vise sig, at der i Utah fin- des Tusinder, ja Titusinder, som hel- lere ville do for deres Overbevisning, end fornægte deres Tro eller forraade deres ^'^enner og Troesfæller.
Imidlertid frygte vi ikke for Ud- faldet. Menneskene kunne ikke maale Arm med den Almægtige, og vi ere derfor forvissede om, at de Hellige i Længden ikke ville tabe Noget, hvad der saa end bliver gjort. Hvis vi efterleve vor hellige Relio-ion,
ere tro til Gud og hans Gjerning samt til hverandre indbyrdes, vil Herren kæmi^e for sin Sag paa sin egen Maade, og tilsidst vil Guds Rige, hvis Fremgang man nu saa flittigt soger at hemme, udstrække sin R(^- gjering til Jordens yderste Pander, og de nærværende Besværligheder ville da være at regne som en Droin, der minder om vore Provelses Dage — • den Gang Guds Rige i sin Barn- dom kæmpede for Tilværelsen midt i en sjaidig og ugudelig Verden.
Lordag d. 17de sidstleden kom vi tilbage fra en kort Rejse sydpaa. under hvilken vi overværede skandi- naviske Forsamlinger i Draper, Spa- nish Fork, Salem, Santaquin og Goshen. Til vore Brodre og Sostre, hvis Gjæstfrihed og kjærlige Folelser gjorde Rejsen saa behagelig, sender vi vort Hjærtes Tak, og ligeledes til alle dem, som ved deres Tillid og Understottelse har gjort Udgivelsen af MORGENSTJERNEN til en Mu- lighed indtil Nærværende. Vi for- A'ente fremdeles deres Medvirken.
WILLIAM ANDERSEN.
(Fortsat paa en venlig ^laade fordi de havde iornærmet mig og lod dem lorstaa, at jeg var kommen for at soge Op- lysning. Aarsagen til deres Fjend- skab mod mig var, at vi tidligere som Baptister ikke stemmede over- ens i vore religiose Anskuelser. P^iter at de havde jjærnet sig spurgte Bro- der Snow mig, om jeg kunde ,'orstaa, hvad Aand de vare drevne af. At han derjjaa betydede mig, at de vare besjælede af den Ondes Aand tjente mig som Aldnesbj^rd I or, at han var i Besiddelse a!' Guds Aand. En kort
iSid.'T.)
Tid efter bleve disse to Personer ude- lukkede a"' Menigheden. Fra den Tid af besogte jeg flittigt de Helliges Forsamlinger og læste Sandheds- rosten, som Broder Snow udgav, samt subskriberede paa Mormons Bog og undersogte Lærdommen grun- digt. Imidlertid blev jeg syg, kom paa Hospitalet og var Doden nær, da Brodrene Snow og P. O. Hansen, ifolge min Hustrues Anmodning, kom og besogte mig. Broder Snow spurgtt; mig, om jeg troede hvad der stod i Bibelen angaaende de Sv2;es Helbre-
10
William A>t)eesex-.
delse ved Salvelse og Bon. Jeg sva- rede, at jeg troede det altsammen, og jeg bad dem lægge deres Hænder paa mig og bede til Gud i Jesu Kristi Navn for mig, at jeg maatte blive rask igjen. De gjorde saa, og jeg blev strax bedre. Faa Dage derefter tog jeg bort fra Hospitalet. Efter den Tid besogte jeg flittigt de Hel- liges Forsamlinger og bad meget til Herren samt ransagede uafladeligt i Skri; terne. Den 2Gde Januar 1851 blev jeg dobt af Ældste Chr. Chri- stiansen, og strax elter blev jeg ordi- neret til Lærer og beskikket til at besoge Menighedens Medlemmer i Kjobenhavn. Da vore offentlige For- samlinger bleve hyppigt forstyi'rede af Pobelen, og Politiet ikke gjorde sin Pligt, blev jeg tilligemed John E. Forsgren sendt til Kongen for al ham at soge Beskyttelse mod Pobelvold. Men vi bleve ikke tilstedte Audiens. Da jeg var den Eneste af det tid- ligere nævnte Baptistsamfunds Min- drepart, som havde annammet Evan- geliet, tog Broder Snow mig med til Landsbyen Ishoj, hvor Forstanderen boede. Vi bleve vel modtagne af Samfundet, og en kort Tid derefter bleve de alle dobte. I Juni 1851 led- sagede jeg Ældste P. O. Hansen paa en Missionstur til Jj-lland, og i Fre- dericia fandt vi en lille Menighed af det Baptistsamfund, som jeg kort i Forvejen havde tilhort. De vare for- medelst Foriolgelse indsamlede til Fredericia fra forskjellige Steder i Landet og levede i en Slags forenet Orden, da de havde deres timelige Ejendele til ælles og spiste alle ved et og samme Bord. De vare imid- lertid ikke meget modtagelige for Evangeliet. Vi besogte ogsaa K. H. Bruun, som var bleven ordineret til Præst i Kjobenhavn og nu tjente paa et Beværtningssted i Fredericia. I
Begyndelsen af Juli Maaned rejste jeg over til Fy en :'or at besoge nogle Venner, og jeg blev saaledes den forste af de Sidste-Dages Helliges Missionærer, som gjæstede nævnte O. Mit lorste Missionsf oretagende dersteds var at uddele Skrifter og tale med adskillige Folk om Evange- liet paa en Markedsdag i Kjobstaden Middelfart. Derefter gik jeg Ira Hus til Hus og fra By til By, vidnende allevegne om Evangeliets Fylde. Efter at Hansen var rejst til Aalborg bestemte jeg en Forsamling til den folgende Sondag, og jeg fik Broder Bruun til at skrive Forsamlingsstedet paa nogle Sedler, som jeg spredte iblandt Folket. Sondag Morgen kom, og jeg modte med min Bibel, men strax traadte en Mand frem og for- bod mig at holde Forsamling, da han ejede Stedet, og Manden, som jeg havde faaet Tilladelse af, kun var Lejer. Jeg fortalte den allerede forsamlede Menneskemasse, hvad der var ha'udt, men da de vare uvillige til at adsprede sig fulgte de mig til Broder Ebbe Jessens Hus, som blev aldeles omringet af Mennesker. Efter et Postbuds Op ordring var jeg ved at ville tale til dem, da Politiet ind- fandt sig og betjxlede mig, at de ikke kunde forsvare mig mod Mængden, der havde Ondt isiude mod mig. Jeg tog derfor en Haandfuld Smaaskrit- ter, som jeg kastede ud over Folke- mængden, og medens man var i Færd med at samle dem op benyttede jeg Lejligheden til at slippe ud af Bag- doren, og ved Hjælp af en Smed, som viste sig venlig mod mig, skjulte jeg mig i et lille Værelse ovenpaa et Klædeskab, ved Siden af en Side Flæsk. Der laa jeg i god Behold, medens Pobelen f orgjæves sogte efter mig og truede endog med at ville rive Huset ned, hvis ikke Ejeren aaben-
William Andersex.
11
barede mit Gjemmestecl. Tilsidst fjærnede Voldsmændene sig, og jeg selviolgelig ogsaa, efter at den flinke Smed havde givet mig jMiddagsmad. Dagen efter begav jeg mig, efter mine A'enners Opfordring, paa Rejsen til Kjobenhavn, hvor jeg overværede Generaikon' erencen i August 1851, og strax derefter blev jeg sendt med Ældste Chr. Larsen tilbage til Jyl- land. I Grejs og Omegn, hvor Bro- der Larsens Slægtninge boede, fik vi temmelig godt Fod'æste og dobte et betydeligt Antal. De to Forste, som bleve dobte paa Fyen, vare Helene Thomsen og Lars Nielsen. De bleve begge dobte af K. H. Bruun d. 5te Oktbr. (1851) ; dog vare enkelte fra Fyen tidligere blevne dobte i Frederi- cia. Efter at have overværet General- konferencen i Kjobenhavn i Novbr. 1851, hvor jeg blev ordineret til Ældste, gjorde jeg i Forening med Præst Jens Hansen, der nu bor i Spanish Fork, en Missionsrejse til Fyen og andre af de danske Oer. Trods den store Forfolgelse udforte vi et godt Arbejde. Medens andre af Brodrene ofte bleve mishandlede undgik jeg nu altid denne Skjæbne ved gjentagne Gange at blive ad- varet af Herren mod overhængende Farer. Ved et Tilfælde skulde jeg saaledes en Sondag Morgen forlade Svendborg for at afholde Forsamling hos en Soster Gjertrud, der boede en Mils Vej fra Nyborg, men skjondt jeg flere Gange tog min Bylt under Armen for at gaa, forbod Herrens Aand mig at tage afsted indtil om Mandagen, og da opdagede jeg, at en rasende Pobelhob havde omringet Soster Gjertruds Hus Aftenen forud for at ville have mig fat, eftersom de vidste, at jeg skulde komme dertil ; de mishandlede et Par andre tilstede- værende Brodre.
Jeg overværede ogsaa Generalkon- ferencen i Kjobenhavn d. 12te Aug. 1852, hvorefter jeg blev sendt som den forste Missionær til Langeland, for der at aabne Evangeliets Dor. Efter min Ankomst til Oen besogte jeg de lutherske Kirketroende, der modtoge mig venligt og aabncde de- res Huse til Af holdelse af Forsamlin- ger ; dog vare de sene til at annamme Evangeliet. Jeg saaede imidlertid Sæden, medens andre af Brodrene siden efter hostede Frugterne ved at dobe adskillige af dem, som jeg havde prædiket for. Jeg blev lost fra denne Mission med Tilladelse til at rejse til Zion, hvorfor jeg tilligemed Hustru og et Barn emigrerede med Forsgrens Kompagni, som forlod Kjobenhavn d. 20de Decbr. 1852. Med Glæde for- lod jeg det Land, hvor jeg for Religio- nens Skyld havde været hadet, spot- tet og mishandlet siden jeg var 15 Aar gammel. Under Rejsen gjenaem Orkeuen blev jeg overkjort af en tunglæsset Vogn, men blev helbredet formedelst Salvelse og Bon. Efter Ankomsten til Salt Lake City bleve alle vi Emigranter dobte til Fornyelse af vor Pagt i City Creek, og de fleste af Selskabet rejste til Sanpete, me- dens jeg fik Arbejde en Tid hos en Mand i Mill Creek. Siden virkede jeg som Professionist i Staden, hvor jeg blev ordineret til en af de Halvfjerds, og horte for forste Gang en Mand tale i Tungemaal. Forsamlingen, i hvil- ken dette fandt Sted, afholdtes i Ilde Wards Skolehus.
Imidlertid dode min Kone efter to Aars Sygeleje. Saa kom den Tid, da Græshopperne odelagde Af groden i Dalene, og jeg maatte ligesom de Ovrige spise Tidselrodder og andre Urter for at bevare Livet. Da Flyt- ningen sj-dpaa fandt Sted i 1858, paa Grund af Johnstons Armé, blev jeg
J
12
sat til at hokU' \'agt i Staden. Jeg skulde have deltaget i Expeditionen til Ecbo Canyon, raen da Jeg led af en styg Gevæxt paa den ene Arm, ansaas jeg for uskikket dertil. Ved en heldig Operation af to dygtige Læger blev jeg senere befriet fra denne Ubehagelighed.
Strax derefter forlod jeg Salt Lake City i Forening med ,, Fader" Rhodes og omtrent 20 vVndre og rejste, ifolge Præsident Youngs Raad, 40 engelske Mile ostpaa til en lille Dal, der gjen- nemstrommes af Weber- og Provo- Floden samt Beaver Creek, og her grundlagde vi det nuværende Kamas Prairie. Indianerne, der benj^tede Daleji til Græsning for deres Krea- turer, nodte os senere til at forlade Stedet, men nogle af os vendte atter tilbage og fortsatte vort Nybj^gger- arbejde. Dog maatte vi i mange Aar kæmpe haardt for at bringe Landet ind under Kulturens Omraade. Fro- sten odelagdc gjentagne Gange vor Sæd, og voreKreature dode af Kulde. Den Smule Hvede, som vi avlede eller kunde forskaffe os, maatte vi som oftest male paa Haandkværne, da der ingen Moller fandtes i 40 Miles Af-
stand. Vor Afgrode blev ligeledes opædt af ,, Crickets'-, og Indianerne dreve os endnu en Gang fra vore Be- siddelser. Tilsidst flyttede jeg min Familie til Parle3's Park, hvor jeg- fortjente Opholdet ved at kjore Brænde til Salt Lake City, men da Krigen med de Rode endelig var forbi. Hyttede jeg tildels tilbage til Kamas.
For nogle Aar siden fristede jeg den haarde Skjicbne at fryse mine Fodder under et Forsog paa at gaa over Bjærgene tilfods. Efter frygte- lige Lidelser slap jeg med at miste alle mine Tæer og Hælene paa begge Fodder. Læ^nge derefter maatte jeg bruge Krykker, men nu kan jeg med Forsigtighed gaa foruden Kjæp eller Stotte.
Mit Liv har saaledes hidindtil været tornefuldt og skjæbnesvan- gert, men jeg har, takket været Her- ren, bevaret Troen, saa at min At- traa og Higen fremdeles staar til at opbygge Guds Rige paa Jorden. Herren forunde, at jeg maa blive tro- fast indtil Enden, for da at arve Liv- sens Krone.
AVxi.LiA.M Andeusen.
SOLSYSTEMET.
Til vort Solsystem horer foruden Solen, som er Centrallegemet : Pla- neter, Maaner, Kometer og forskjel- ligt formede Samlinger af Ver- densstof.
Planeter ere kugleformede, faste Legemer, ligesom Jorden, der ogsaa er en Planet, af forskjellig Storrelse. Man skjelner mellem ,, store Plane- ter" og ,,smaa Planeter", eller slet og ret mellem ,, Planeter" og ,,Pla- netoidcr" eller ., Asteroider".
J)e store l'laneter ere kjeudelige ved deres rolige Lys, ved at de vise sig i Form af en Skive, naar de be- tragtes gjennem Kikkerter, og ved deres t3'delige Bevægelse mellem Fix- stjernerne. l'lanetoiderne derimod se aldeles ud som meget smaa Fix- stjerner, ere kun sj^nlige med Tele- skoper og adskille sig kun fra Fix- stjernerne ved deres paafaldende Pladsfoi-a udringer.
Man kjender nu H store Planeter
80LSV>TKMKT.
13
og omtrent 220 rianetoider. riaue- terne ere sands3ailigvis fremstaaede af Dunstringe, som have losrevet sig fra den oprindelig gasformige Sol- kugle paa Grund af dennes Rotation. De vandre nu omkring Solen som deres Centrallegeme, hvor fra de faa deres Lj's og Varme, og hvorved de efterhaanden blive skikkede til at tjene til Opholdssted for Livet i sine forskjellige Skikkelser.
Maanerne ere ligesom Planeterne kugleformede, faste Legemer af for- skjellig Storrelse. Man kalder dem ogsaa undertiden Biplaneter, i Mod- sætning til Planeterne, som man da betegner som Hovedplaneter ; ende- lig benævnes de ogsaa ..Drabanter-' eller ,, Satelliter*-.
Maanerne adskille sig derved fra Planeterne, at de ikke som disse van- tlre omkring Solen, men derimod omkring Planeterne og bevæge sig med disse, altsaa indirekte omkring Solen.
Man kjender nu sikert 18 Maaner. til hvilke ogsaa Jordens Maane hen- regnes. Der nævnes ogsaa under- tiden nogle andre Maaner, men med Hens3ni til disse er det usikkert, om de ere virkelige ^Maaner eller meget smaa Fixstjerner.
Maanerne vise sig, med L udtagelse af den os n-æw Jordmaane, som smaa Fixstjerner ; de Heste af disse ere kun synlige ved Hjadp af overor- dentlig stærke Kikkerter, og kun kjendelige som Drabanter derved, at de folge med Planeterne paa disses Fremi-ykning mellem Fixstjernerne og samtidig dermed rotere omkring Planeterne.
Kometerne bestaa sandsynligvis af utallige meget smaa Legemer, som ere loselig forenede og som et sam- let Hele beva'ge sig om Solen. Disse smaa Legemer, der nærmest kunne
betegnes som Verdensstov, foraar- sage ved deres Bevæ^gelse mellem hverandre uophorlige Forandringer i deres Sammenstillinger, ligesom an- dre Himmellegemer, frembringe for- skjellige Modifikationer i de enkelte Smaadeles Stillinger mod hverandre. Det er ogsaa muligt, at der ved mange Kometer finder en storre gjen- sidig Tilnæ'rmelse Sted af de for- skjellige sammenhorende Smaadele, hvorved der opstaar en virkelig eller ogsaa kun en optisk, tilsyneladendt- Fortættelse.
Kometerne vise sig enten som en rund. mer eller mindre klar, ensfor- mig, hvidlig Taage, eller som en Taage metl et lysere Sted nær ved Midtpunktet, hvilket betegnes som Kometens Kjærne, eller endelig som en Taage med Kjærne og Hale. Taagen tindes altid ved Kometerne, Kjærnen er som oftest ikke nojagtig i Centrum. Halen har undertiden Forgreninger, og i nogle Tilfædde findes der tiere Haler. De fleste Ko- meter ere usynlige for det blotte Oje, og kunne kun ses gjennem Tele- skoper ; i sidste Tilfælde kaldes de teleskopiske Kometer.
Man kan antage, at de fleste af Kometerne have deres Oprindelse fra Solen, og at de ovrige ere vandrede fra andre Sols\^stemer ind i vort. De sidstnæ'vnte komme fra det yderste FjæM-ne, bevæge sig omkring Solen og vende derpaa tilbage til det fæl- les \'erdensrum for at finde et bli- vende eller ogsaa et kun forelobigt Opholdssted i et andet Solsystem. Det kan ogsaa hændes, at disse frem- mede Himmellegemer ved særegne Attraktionsforhold indlemmes i vort Solsystem, og derpaa vedblive at bv- væge sig i afsluttede Baner omkring Solen indenfor Solsystemets Græn- ser. De Komoter. der kredse om
14
De.\ ælel:iodigz Tyiik.
Solen, have for det meste meget lange Omlob sticler ; de bruge Aar- hundreder, ja Aartusinder til Fuld- endelse af et Omlob. Kun ved nogle enkelte Kometer har man været i Stand til at beregne deres Omlob ved Iagttagelser, idet de en eller flere Gange have fuldendt tieres Omlob, svarende til Beregningerne, hvilket er blevet konstateret ved Iagttagel- ser. De Kometer, hvis Tilbagekomst er bleven beregnet eller allerede paa- vist ved Iagttagelser, kaldes ,, perio- diske Kometer".
Kometerne belyses af Solstraa- 1erne, og idet de kaste disse Straaler tilbage til os, vise de sig mer eller mindre l^^sende. Hvor vidt Kome- terne forovrigt ogsaa ere selvlysende Legemer, er endnu ikke bleven paa- vist ; men da Kometerne ere saa lys- svage, at de ikke mere ere synlige i en Afstand af over 90 Millioner dan- ske Mile, saa er man vel berettiget til at antage, at de ikke have noget eget L3's, men udstraale reflekteret.
Antallet af Kometer kan ikke be- stemt angives ; de fleste Kometer ere teleskopiske, og mange af dem nærme sig formodentlig ikke nok til Jorden til ovei;hovedet at kunne iagttages, selv ikke ved Anvendelse af de stær- keste Kikkerter. Forst i de sidste 270 Aar, siden Kikkertens Opfindelse (1608), har man kunnet iagttage de teleskopiske Kometer, og siden den Tid har man set omtrent GOO Kome- ter. Omtrent 250 Kometbaner ere blevne mer eller mindre nojagtig be-
stemte, Omlobstiderne af omtrent 30 Kometer beregnede, og 8 ere blevne sete ved deres Tilbagekomst.
Kometerne staa ikke i nogen di- rekte Forbindelse med Planeterne og Maanerne ; de næ^rme sig undertiden tilfældigvis til disse og komme der- ved ud af deres Bane, medens de selv ikke have den ringeste Indflj^delse paa Planeterne og Maanernes Baner.
Verden sgrundstoff et ses enten ved dets Indtrædelse i Jordens Atmos- fære, hvorved det bliver glodende, forbrænder og lyser, og viser sig dels som enkelte Stjerneskud, dels som store Stjerneskudsværme, eller ogsaa i Form af l3^sende Striber, idet de kaste Solstraalerne tilbage, som for Exempel i Zodiakallyset, Man antager, at disse Stofsamlinger be- væge sig omkring Solen og have Form af Ringe, eller Ringdele, eller ogsaa skA'agtige Former.
Ringene, som have losnet sig fra den oprindelige gasformige, meget store, roterende Solkugle, og som ovenfor bemærket indeholdt Grund- stoffet til Planeternes Dannelse, kunde ogsaa vedblive at beholde Ringformen, eller de kunde have ad- skilt sig i flere Ringdele eller ende- lig i uendelig mange, meget smaa Partier. De fuldstændige Ringe give nu Anledning til Fænomener som Zodiakallyset, Ringdelene foraarsage Stjerneskudsværme, og de smaa ad- spredte Stofsk^-er afgive Materialet til de enkelte sporadiske Stjerne- skud.
DEN ÆDELMODIGE TYRK.
En dodsdomt Forbryder i Dama- skus blev fort til Rotterstedet for at skulle behandles efter Loven. Me- dens Doden saaledes stirrede ham i
Ansigtet blev han overvældet af den dybeste Sorg ved Tanken om, at han ikke havde talt med sin Hustru og sine Born, siden han blev domt til
Den ædelmodige Tyrk.
15
Doden, og altsaa slet ikke havde taget nogen Afsked med dem. I sin Sjæle- angst oploftede han derfor sine Hæn- der og ndbrod: ,,Men er der da ikke iblandt de mange, der her ere til- stede, en Pæneste, som har et saa ædelt Hjærte, at han vil give Sik- kerhed for mig, medens jeg gaar og besoger min Hustru og mine Born endnu en Gang forend jeg dor?"
Vognen, hvorpaa Forbryderen sad, standsede, og den storste Stilhed herskede iblandt den forsamlede Mængde, thi den ulykkelige Mands indstændige Bon og inderlige Begjæ- ring havde gjort et dybt Indtr3^k paa Alles Hjærter.
Pludselig traadte en adelig Tyrk ud af Mængden og spurgte Forbro- deren : ,,Hvor er din Familie?"
,,I Salahije," svarede han.
,,Hvor lang Tid tror Du, at Du be- hover til at besoge din Familie for sidste Gang ?• 'spurgte Tyrken videre.
,, Allerlængst en Time," udbrod den Dodsdomte.
,,0g vil Du komme tilbage her til om en Time."
, , Ja, jeg vil, "svarede Forbrænderen.
,,0g vil De," sagde Tyrken, hen- vendende sig til Skarpretteren, ,, op- sætte Dodsdommens Fuldbyrdelse en Time?"
,,Det er mig tilladt at gjore saa," svarede han, ,,men,-' tilfojede han i en bestemt Tone, ,, overvej grundigt hvad De er i Ftvrd med at gjore, thi dersom han ikke kommer tilbage, no- des jeg til at afhugge Deres Hoved i Stedet for hans."
,,Jeg tror ham paa hans Ord," sagde den godmodige Tyrk. ,,Lad ham kun gaa og bind mig ! Jeg underkaster mig den Betingelse, som De har nævnt."
Med stor Bestyrtelse, og dog med inderlig Sympathi, betragtede Folke- mængden den Mand, som udviste en saa sjælden Ædelmodighed. For- brj^derens Lænker bleve strax los- nede og paalagte Tj^rken. Den fri- slupne Fange var snart langt borte, og de hosstaaende Mennesker fyld- tes med Angst og Frygt, hvilken blev mere og mere pinlig eftersom Timen hurtig henrandt. ,,Vil han
holde sit] Ord?" hviskede Nogle. Andre bade til Gud for den uskyl- dige Mand, hvis Hoved maatte falde, dersom Forbryderen viste sig trolos.
Den domte Mand lob hurtigt til Salahije. Grædende trykkede han endnu en Gang sin Hustru og sine Born til sit Bryst ; derpaa sled han sig los fra dem, og begav sig skjmd- somt paa Vejen tilbage til Stedet, hvor Processionen havde gjort Holdt og ventede paa ham. Men under- vejs bemægtigedes han af onde Tan- ker. Skulde han ikke frelse sit Liv ved at fly til Bjærgene? Han stod stille nogle jMinutter, indtil hans be- dre Folelser endelig vandt Sejr. ,,Han har taget min Plads, stolende paa mit Ord ! Nej !" udbrod han da, ,, han har udvisten saa sjælden Ædel- modighed ; jeg tor ikke handle tro- lost mod ham."
Afskeden med hans Familie havde været meget liaard og bedrovelig for ham, og havde medtaget længere Tid end han havde gjort Regning paa, og hans Tvivlraadighed paa Vejen, under hans Hjærtes Kamp mellem Sandhed og Troloshed, havde ligeledes optaget nogle faa af de kostbare 3Iinutter.
,, Timen er forbi," sagde den strænge Skarpretter til den ædel- modige Tyrk. De har givet Deres Liv til Pris for en uværdig Mand, og De maa do i hans Sted."
Processionen bevægede sig uu sagte hen til Retterstedet, midt under Folke- mængdens Graad og Bedrovelse. Selv Skarpretterens Hjærte bevæge- des til Medynk ; men Dommen var jo bleven erklæret, Dodsordren given ham, og han turde derfor ikke give Fangen sin Frihed.
Meget sagtere end sædvanlig nær- mede Processionen sig Retterstedet, og mange vare de Ojne, som med den storste Ængstelse spejdede til- bage ; men han, som de forventede, kom ikke. Den usko'ldige Mand, der havde troet paa Forbryderens Æres- og Sandhedsord, syntes ikke længere at have nogen L'dsigt til Befrielse.
Man var nu ankommen til Retter- stedet. Den ædelmodige Tyrk var bleven afklædt til Livet, og hans
16
Nyukdki!.
Hals var allerede gjort bar. da et gjenneiiitrængende Skrig hortes et Stj'kke Vej borte. ..Stop! stop I" raabte Folket, og Skarpretteren lod sit Sværd glide tilbage i Skeden.
,,Ja, det er haml det er haml" raabte Folket med Glæde, og næsten i samme Ojeblik styrtede den dods- domte Mand sig næsten aandelos midt ind i))landt Folket.
., Lad ham los I" raabte han, me- dens han endnu var langt borte ; ..her er jeg, henret mig."
Men Skarpretteren var nu bleven ligesaa stærkt bevæget i sit Sind som den omkring ham staaende Folke- mængde, lian losnede den ædel- modige Tyrks Ilænder, for hvis Fod- der Forbryderen kastede sig og tak- kede ham for sin udviste Ædelmodig- hed. Skarpretteren bandt imidlertid ikke Forbryderen, men sagde: ,,F61g mig til Pasehaen," og de fulgte ham tilligemed den hele Folkemæ^ngde til Pasehaen, til hvem Skarpretteren nu fortalte Alt. hvad der var hændt.
Pasehaen vendte sig til den Domte og sagde: ..Tal: sig os hvorfor Du ikke benyttede den gode Lejlighed, som Du havde, til at erholde din Frihed?'-
Forbrænderen kastede sig ned foran Pasehaen og bekjendte, at han havde nolet, at han havde gjennemgaaet en haard Kamj) med sig selv. ..Men." sagde han. .,jeg kunde ikke og turde ikke gjengjadde denne gode Mands Ædelmodighed med saadan skjæn- dig Utaknemmelighed, og saaledes l)erove alle ^Muselmænd deres Tillid til Sandhed og Ære."
..Du har talt ligesaa jedelt som Du har handlet," sagde Pasiiaen. ,,og nu vil ogsaa jeg vise .Kdelmodighed. Gaa hjeml Du er fri! -Din Forbr}'- delse er Dig tilgivet."
Denne Beretning om en muhame- dansk Tyrk. der udviste en saa stor og selvopofrende Ædelmodighed, er meddelt af en sandhedselskende Mand. som var tilstede da det Hele fandt Sted.
NYHEDER.
Utah. Kn ung Mand ved Navn Piehard Bybee skjod sig selv ved en uforsigtig Behandling af et ladet (jevær cl. 1ste Deebr. i Slaterville. "Weber Co. — En gammel 3Lind ved Xavn Benjamin Bartlett Itlev over- kjort a' en Sporvogn tæt ved Theatret i Salt Lake City d. 1ste Deebr. Han dode Dagen elter. — Den l."5de Deebr. rapporterede Marskal AVm. G. Phillips til Postmester John T. Lyneh, at alle Husene i Salt Lake City vare numere- rede som Forberedelse 'or den frie Postomlevering. — Fragtkrigen mel- lem Union Pacifik og Denver og Rio Grande Jærnbaneselskaberne har bragt Priserne paa Fragt mellem Omaha og Salt Lake City ned til 25 Cents pr. 100 Pund. — Lars Johan- sen af Spring City, Sanpete Co., dode d. I»de Dee])r. 188:^. omtrent 1)2 Aar gammel.
Washington, D. C. De Forenede Staters l'^de Kongres aabnedes d.
;idie Deehr. Itahs Delegerede. John T. Caine. modtog Kden og fik sit Sæde d. 4de.
IO"wa. Cedar Kapids blev d. 7de Deebr. hjemsogt alen I dsvaade, der ode agde Ejendom til en \'ærdi at 100,000 Dollars.
Indiana. I Omegnen al Laurel. hvor to ..Mormon"-Missionierer or en kort Tid siden bleve tjæM-ede og fjærede, har Evangeliet siden gjort god Fremgang.
Irland. Tilstanden i Irland bliver bestandig værre og Striden mellem den katholske og protestantiske Be- folkning samt de ;orskjeliige politiske Partier hæltigere og li:eltigere. Hen- rettelsen at en amerikansk Ir!;ender ved Navn Patriek O'Donnell d. 17de Deebr. i London, ,or at have skudt en Englu'uder Carey, har tjent til endmere at forbitre Irlands kutho ske Be!blkning.
MORGBNSTJSfiNEN.
Ht Historisk-Biografisk Tidsskrift.
^'■Uagtet han er dod, taler han cZo{/."— Parlky P. Pratt.
Nr. 2.
Ben fode Januar /884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Forts;at fni Side 4.)
1856. JoHX Van Cotts Hjemkejj^e.
Den 29de Januar tog Præsident John Van Cott en rorende Afsked med Brodrene og de Hellige i Kjø- beuhavn og tiltraadte sin Hjemrejse. Han ankom til Liverpool d. 4de Fe- bruar, og under hans Ophold der- steds indgav han en temmelig udfør- lig Beretning om den skandinaviske Mission til Franklin D. Richards. Følgende er et Udtog af samme :
,,Paa Grund af vor elskelige Bro- der Willard Snows Død blev det nød- vendigt, at Nogen skulde beskikkes til at præsidere i hans Sted. Præ- sident S. AV. Richards og hans Raad- giver Daniel Spencer toge strax Sagen under Overvejelse, hvilket havde til Følge, at jeg blev beskikket til mid- lertidig Præsident, eller indtil de Tolv eller det Første Præsidentskab i Zion skulde bestemme det anderledes. Jeg tog strax afsted til min Arbejdsmark og ankom til Kjobenhavn d. 4de September 185;3. Imod min Forvent- ning og for visse Grunde, som jeg endnu er ubekjendt med, lod man miff forblive i denne Stillino; til d.
1ste Januar ISoG, saa at jeg opholdt mig der i over to Aar og iire Maa- neder, i Stedet for en kort Tid, som først var Bestemmelsen.
Uagtet dette tilsj'neladende er en lang Tid har den sj^ntes kort til mig, hvilket maaske kan tilskrives mine mange Forretninger og mit store An- svar. Skjønclt min Lod blev kastet i et fremmed Land og iblandt et Folk, hvis Sprog jeg i Begyndelsen var ubekjendt med, har jeg dog vir- ket med betj'delig Tilfredshed, thi jeg har bevidnet Herrens Gjernings stadige Fremgang. Den Helligaand har ledsaget Værket og baaret Vid- nesbyrd om Sandheden. Den har styr- ket og opholdt Herrens Tjenere un- der prøvende Omstændigheder, samt dj^gtiggjort dem til at kæmpe med de modstridende Magter og sejre. **
FoUFØLGELSE l'AA DE DANSKE ØER OSV.
I Danmark har man gjort et al- mindeligt (og næsten samtidigt paa de forskjellige Steder) Forsøg paa at forhindre vore Ældster fra at præ- dike og rejse omkring for at sjDrede det trj^kte Ord. Planen var, at arre-
18
Ei;iNi)iiiNGKi; HA Missionen i Skam inavikn.
stere (lem under Paaskud af Los- gængeri eller andre formodede Over- trædelser, saasora Fejler i deres Rejse- pas osv. I adskillige Tilfælde skred 0\Tigheden ogsaa til at foretage Arre- stationer , skjøndt Brødrene ikke havde overtraadt Loven, men vare udgangne som det evige Evangeliums Budbærere og den levende Guds Tje- nere, ifølge hans Befalinger. De sto- lede paa Landets Grundlov, som lover dem Beskvttelse i deres religiøse Ret- tigheder, og giver dem Frihed til at dyrke Gud ifølge deres Samvittigheds Bydende, og naturligvis ogsaa til at prædike Rigets Evangelium uden Pung og Taske.
Sidste Efteraar arresterede Øvrig- heden Ældste Jens Madsen og sendte ham til Jj^Uand. hvor han siden blev beskikket til at arbejde i Vendsyssels Konference. Ældste X. P. Lindelof blev ligeledes arresteret, mishandlet og sendt til Sverige. I vor General- konference, som strax efter afhold- tes, blev han beskikket til at arbejde i Goteborg i Stockholms Konference. Jeg havde tidligere besluttet at sende ham did og kom siden til Kundskab om, at han længe havde ønsket at gaa der til og arbejde. Følgelig har det. som Øvrighederne tiltænkte os som Ondt. havt Godt til Følge. ***
I Lollands Konference har der været betydelig Forfølgelse. Nogle af Indbj'ggerne ere saa stj'gge, at ile synes ikke at have nogen Agtelse for hverken Gud eller Landets Au- thoriteter : følgelig ere Herrens Tje- nere ofte blevne ilde behandlede. En omrejsende Ældste ved Xavn J. Jensen blev overfalden af en Pøbel- hob og slagen indtil de antoge, at han var død. Medens han laa i en hjælpeløs Tilstand (dog ved sin fulde Bevidsthed), holdt Yoldsm'ændene Raad om hvorledes de bedst kunde
blive af med ham. men hans Venner kom da tilstede og reddede ham. Personerne, som havde mishandlet ham, bleve arresterede, og Jensen I blev besøgt af en Læge. som under- I søgte hans Saar og erklærede, at han I A'ar dødelig saaret og indgav en Læge- i attest til Øvrigheden til den Effekt. j Lægen ordrede Medicin til ham, som han dog nægtede at tage, thi han be- nj'ttede sig af Evangeliets Ordinan- cer, hvorved han tik øjeblikkelig Lin- dring, og tilsidst gjenvandt han sin Helsen og Styrke, men bærer frem- deles sine Ar.
Ved at undersøge SageA blev Øv- righedspersonerne helt forbitrede paa Forbryderne og forsikrede dem, at de skulde lide den fulde Straf, som Loven foreskrev, hvilket uden Tvivl (at domme efter de sidste Efterret- ninger) ogsaa vil blive Tilfældet.
Flere andre Ældster dersteds have med Nød og næppe sluppet bort fra dem, som have søgt at mishandle dem. Døre og Vinduer ere blevne indbrudte, og Brødrene efterjagede lig vilde Dyr. En omrejsende Ældste ved Navn Guhl er gjentagne Gange bleven truet paa Livet. Pøbelen søgte at overfalde ham om Natten naar han rejste fra en Gren til en anden, og en Nat, da de troede sikkert, at de havde ham fat, mishandlede de en Mand. der ikke var i Menigheden, og havde nær dræbt ham. Jeg nævner dette Tilfælde som et af de mange, hvori Herrens Tjenere have været beskyt- tede fra deres Fjenders 3Iagt, og hvorved det paatænkte Onde er fal- det paa deres Hoveder, som maaske have fortjent det. Siden disse Ting fandt Sted paa Øerne ere Ældsterne gaaede frem med fornj'et Kraft og Styrke, stolende mere tillidsfuldt paa den Almægtiges Arm, som saaledes har befriet dem. De fremtræde med
Eh'lNl>l{IXGEI! KliA MlSSIONKN I SkANDINAVIKN.
19
3Iod og bæiH' Vidnesbyrd om Sand- heden ; Herrens Aand ledsager Ordet til Mange Oprigtiges Overbevisning.
Akkestatiox, AxsøciNixc; Tir, K<^>X(i OscAK osv.
I August Maaned sidstleden blev Ældste Nils Nilson, Præsidenten for Skaane Konference, Sverige, arre- steret, da ban var ude i Konferencen en Dags Rejse fra Malmø. Han blev lænket paa Hænder og Fødder, sat paa en tohjulet Kærre ved Siden af en Tyv og bragt til Malmø. Paa et- hvert Stoppested undervejs bekjendt- gjordes det, at han var en,,Mormon"- Ældste ; følgelig blev han gjort til Gjenstand for Spot og Fornærmelser. Politiet lod hans Ilaar afklippe og kastede ham i Fængsel, hvorfra han dog efter faa Dages Forløb slap fri.
Da Authoriteterne bleve strængere i Løbet af Sommeren tillod man ikke de Hellige at afholde offentlige For- samlinger, saaledes som de tidligere havde gjort, men uagtet alt dette kunde de ikke forbyde Herrens Aand at virke paa de Oprigtige, som søgte efter Sandheden. Ældsterne gjorde Alt, hvad de under deres indskræn- kede Omstændigheder kunde, for at oplyse Folket, og tilsidst blødgjorde Herren Authoriteternes Hjærter, saa at de Hellige atter kunde begynde at holde offentlige Møder uden Forstyr- relse. Mange Fremmede kom tilstede, og Herrens Værk fik fornyet Styrke. I Løbet af det sidste Halvaar bleve 78 døbte i Skaane Konference, og Udsigterne for Værkets videre Frem- gang vare overordentlig lovende.
Ogsaa i Stockholm har Værket lyse Udsigter; Mange undersøge ,, Mor- monismen", og Fiere ere venligsin- dede. To Ældster bleve beskikkede til Gøteborg, og ifølge de sidste Efterretninger der fra synes Værket snart at ville faa Fodfæste dersteds.
Paa de norske og svenske Helliges Vegne sendte jeg en Ansøgning til deres Konge, Oscar den Første. Hen- sigten dermed var at ansøge' om Religionsfrihed, bedende hans Maje- stæt om at skjænkedeaf hansUnder- saatter, som tilhørte Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, Ret til at administrere i Evangeliets Ordinan- cer, i Overensstemmelse med det nye Testamente. Dersom blot de Hel- lige kunde faa denne Frihed, vilde Herrens Værk udbrede sig til højre og venstre, thi der findes Oprigtige af Hjærtet der i Tusindvis.
MiSSIOXEXS ALMIXDELKJK TiLSTAND.
I Norge har Værket blomstret og gjort stadig Fremgang under Ældste Knud Petersons vise Raad ; han har arbejdet trofast der i Landet i om- trent tre Aar. Han blev løst fra sin Mission for at vende tilbage til sin Familie i Zion og for at overtage Le- delsen af de Hellige, som emigre- rede i November sidstleden. Han havde vundet de Helliges Tro, Tillid og Velsignelser. Ældste C. C. A. Christensen blev beskikket til hans Eftertræder i Præsidiet over den norske Mission.
Efter tidligere Bekjendtgjørelse forsamledes vi i Kjøbenhavn og af- holdt en Generalkonference d. 27de. 28de, 2i»de og 30te Decbr. (1855) for at vi kunde faa fuldstændige Rap- porter fra Konferencepræsidenterue og for at min Eftertræder, Ældste Hector C. Haight, kunde faa bedre Lejlighed til at blive personlig be- kjendt med disse samt med de om- rejsende Ældster, samt blive fortro- lig med Missionens Tilstand. Mange af de omrejsende Ældster vare nær- værende og ligeledes alle Konference- præsidenterne, undtagen dem. som prjesiderede i Sverige og Norge.
20
Ekikdkixger fha Missionen i Skandinavien-.
hvilke Brodre formedelst det ugun- stige Yejrligt og andre Omstændig- heder fandt det umuligt at afgive Mødfe. Vi modtoge imidlertid skrevne Rapporter fra dem.
Præsidenternes og de omrejsende Ældsters Beretninger vare i det Hele taget gunstige. Fred og Enighed herskede iblandt de Hellige, de vare i Almindelighed villige til at give Agt paa deres Undervisninger, som vare beskikkede til at præsidere over dem. De voxede i Tro og Kundskab, og benyttede ethvert Middel i deres Magt til at f aa Oplysning om de Ting, som henhorer til deres Frelse, samt vare i Almindelighed villige til at gjore alt muligt for baade i timelig og aandelig Henseende at f remrulle Herrens Gjerning.
Brødrene af Præstedommet vare forenede og havde et godt Begreb om det dem paahvilende Ansvar ; følge- lig virkede de med stor Iver og Ud- holdenhed. Den villige og lydige Aand, som de udviste, tilkjendegav tydeligt, at Zions Aand var hos dem. Formedelst Herrens Velsignelser og Præstedømmets trofaste Arbejde har den skandinaviske Mission blomstret, og jeg føler Trang til at udtrykke mit Hj ærtes Taknemmelighed til Brø- drene og alle de Hellige for deres Tillid og forenede Bestræbelser i at opbygge Guds Eige der i Landet.
De Hellige modtoge med Glæde Ældste Haight som deres Præsident 02: lovede at opholde ham som saa- dan. Han udtrykte sin store Til- fredshed over at finde Missionens tinancielle Affærer i en trivelig For- fatning, og han vilde tage fat paa sit Arbejde med Glæde. Han gjorde trod Fremgang med Hens^yn til at lære Sproget, og uden Tvivl vil han snart blive i Stand til at kunne belære de Hellige i deres eget Tungemaal.
Under mit Ophold i Skandinavien ere to Konferencer og 31 Grene af Kirken blevne oprettede. Den 0te Oktbr. 1853 talte Kirken dersteds 2003 Medlemmer, og d. 3 1te Decbr. 1855 2692 ; 1050 Sjæle ere emigre- rede i dette Tidsrum.
Udsigterne for Herrens Værks Fremme i Skandinavien ere saaledes gode, trods de mange Hindringer. Vore Skrifter have vundet stor Udbre- delse, været meget eftersøgte og l^live læste med stor Interesse ; de ville ganske vist blive Midlet til at bringe Mange til Sandhedens Erkjendelse.
Ældste C. "Widerborg har arbejdet trofast paa Kontoret i Kjobenhavn siden September 1854. Han har gi- vet fuldkommen Tilfredshed, og Her- ren har velsignet ham i Udforeisen af sine Pligter og vil fremdeles gjøre det. *** John Van Cott."
Det syvende Emigkantselskab.
Under Anførsel af Ældste J. A. Ahmanson afrejste 101 emigrerende Hellige fra Kjobenhavn d. 23de April med Dampskibet ,,Rhoda". Rejse- ruten gik over Kiel, Hamborg og Grimsby i England til Liverpool, hvor til Selskabet ankom lykkelig og vel d. 29de s. M. Søndag d. 4de Maj afsejlede 103 skandinaviske Emi- granter fra Liverpool med Skibet ,, Thornton", tilligemed omtrent 000 Hellige fra Storbritannien. Hele Sel- skabet stod under Bestj'relse af Æld- sterne James G. "Willie med Millen Atwood, J. A. Ahmanson og Moses Clough som Medhjælpere. Under Sørejsen viste Kaptejn Collins sig som en betænksom og venlig Mand, idet han tilstod Emigranterne al den Frihed og alle de Privilegier, som kunde forlanges, og roste dem meget for deres Renlighed og gode Orden, samt deres Villighed til at efter-
ErilNDUINiiKU FKA i\flS8IOM;N I SKANDINAVIEN.
21
komme hans Forlangende. lian gav ogsaa Brodrene uindskrænket Frihed til at prædike og holde Forsamlinger ombord, og i Forening med Lægen og Officererne Ivttede han mange Gange opmærksomt til Brodrenes Prædiken -<arat istemte olte Zions Sange.
Der herskede betydelig Sygdom iblandt Emigranterne , af hvilke mange vare gamie og svagelige Folk. Syv Dodsfald (af hvilke to skandi- naviske Børn), tre Fødsler og to Ægtevielser fandt Sted ombord.
Den 14de Juni ankom det smakke Skib ..Thornton- • til New York, og en lille Dampbaad bragte Emigran- terne iland til Castle Garden, hvor de ble ve hj ærteligt modtagne af John Taylor og N. H. Felt. Den 17de Juni forlode de New York og ankom d. 19de til Dunkirk, hvor de gik om- bord paa Dampskibet ,, Jersey City" og sejlede til Toledo, hvor de ankom d. 21de ; den følgende Dag vare de i Chicago. I Toledo bleve Emigran- terne meget uvenligt behandlede af Jærnbanearbejderne og underkastede mange Ubehageligheder som Folge deraf. Den 23de forlod Selskabet Chicago i to Afdelinger. (Den ene Afdeling afgik nogle Timer senere end den anden. ) Ved Pond Creek kom man til Kundskab om, at Broen ved Rock Island var stj-rtet ned, me- dens et forudgaaende Tog kjørte der- over. Erastus Snow og andre Brødre fra Utah befandt sig paa Toget da Ulj^kken skete, men slap uskadte der- fra. Emigranterne forlode Pond Creek d. 26de og ankom samme Dag til Iowa City, en By med omtrent r.OOO Indbyggere, der den Gang var Jærnbanens vestlige Endepunkt og var samme Aar bleven valgt af Kir- kens Agenter til Udrustningssted for de Hellige, som skulde over Sletterne.
For at saa mange af de fattige Hel-
lige som muligt kunde faa Lejlighed til at emigrere paa billige Vilkaar, foreslog Kirkens første Præsident- skab i sin 13de almindelige Epistel, som blev underskreven i Salt Lake City d. 29deOktbr. 1855, at de Emi- granter, som i 1H5G bleve hjulpne af det vedvarende Emigrationsfund, skulde gaa over Sletterne med Haaud- karrer. Følgelig blev denne billige, men højst besværlige Rejsemethode, dette Aar prøvet !or første Gang. Det første Haandkarre-Kompagni under Anførsel af Ældste Edmund Ells- worth afrejste saaledes fra Iowa Cit^- d. 9de Juni. Omtrent 100 skandi- naviske Emigranter udgjorde 5te Af- deling af det 4de Kompagni, som under J. G. Willies Anførsel forlod Iowa City d. IGde Juli. J. A. Ah- manson var Leder for den skandina- viske Afdeling. Af en interessant og udførlig Beretning, som Ældste John Jaques i 1878 skrev for ,,Salt Lake Herald" • angaaende Haand- karre-Kompagniernes Rejse overSlet- ternei 1850, gjør vi følgende Udtog : , ,Fem Haandkarre-Kompagnier(alle ,, Mormon" - Emigranter og hoved- sagelig fraEuropa) gik over Sletterne i 1856. De første tre anførtes af Kap- tejnerne Edmund Ellsworth, D. D. Mc Arthur og Edmund Bunker. Da de tiltraadte Rejsen tidligt paa Aaret bleve disse tre Kompagnier ikke underkastede noget strængt Vinter- vejr, hvorfor de ankom til Salt Lake City efter forholdsvis ubetydelige Lidelser og i en temmelig god Sund- hedstilstand. Kaptejn EUsworths Kompagni forlod loAva City d. 9de Juni og Florence d. 19de Juli, og ankom til Store Saltsostad d. 26de Septbr. Kaptejn Mc Arthurs Kom- pagni, som forlod Iowa Citj'- d. Ilte Juni og Florence d. 24de Juli, ankom til Salt Lake Citj' samtidig med Kap-
22
Erindkixc.ei; h;.\ Mi.ssiunex i Skanuinavikn.
tejn Ellsworths Selskab. Ved Af- rejsen sagdes nævnte Kompagnier at bestaa af omtrent 497 Sjæle. 100 Haandkarrer, 5 Vogne, 24 Oxer, 4 Muler og 25 Telte. Bankers Kom- pagni, bestaaeude af omtrent ;300 Sjæle, forlod Iowa Citj d. 23de Juni og Florence d. 30te Juli : det ankom til Salt Lake Citj^ d. 2den Oktbr.
Ellsworths og McAi'thurs Kompag- nier, der bestode af de første Emi- granter fra noget Samfund eller Na- tion, som gik over Sletterne med Haandkarrer, nød en højtidelig Mod- tagelse ved deres Ankomst til Salt Lake City d. 2Gde Septbr. (is5(5). Guvernør Young, H. C. Kimball, D. H. Wells og mange andre Borgere i Kareter, adskillige Herrer og Damer tilhest tilligemed en Del af Kaptejn H. B. Clawsons Landsedrager-Kom- pagni samt Hornmusiken under VTm. Pitts Ledelse droge dem imøde, men gjorde Holdt da de vare komne Foden af det lille Bjærg paa II eng. Mil nær. Guvernør Young og H. C. Kimball kjorte videre for at møde Ellsworths Kompagni. Saa snart Emigranterne ankom bleve de be- værtede med 3Ieloner. og medens dette gik for sig ankom ogsaa Mc Ar- thurs Kompagni. Fra dette Sted til den aabne Plads i Staden iagttoges følgende Processions-Orden: Landse- dragerne, Damer tilhest. Guvernør Youngs, Heber C. Kimballs og D. H. AVells' Kareter, Musikkorpsene, Ellsworths og Mc Arthurs Kompag- nier, Borgere i Kareter og tilhest. Forend Processionen naaede Staden blev den storligen forøget af Mivnd, Kvinder og Børn tilfods og tilhest. Processionen ankcmi til den aabne Plads ved Solnedgang, og Guvernør Young holdt en Tale til Emigranterne. Det fjerde Haandkarre-Kompagni anførtes af James G. AVillie med
Millen Atwood som Medhjælper. Dette Kompagni tiltraadte Rejsen temmelig sildig paa Aaret, og led som Følge deraf betydeligt ; dog ikke i den Grad som det femte eller sidste Kompagni ; thi det fjerde Kompagni ankom til Salt Lake Citv forend det femte havde forladt Devils Gate. ** Kaptejn AVillies Haandkarre-Kom- pagni forlod Lejrpladsen i Nærheden af Iowa City d. 1.5de Juli og bestod af omtrent 500 Sjæle, 5 Muler, 12 Par Oxer, 120 Haandkarrer, 25 Telte og 5 Vogne. Hver Passager var til- ladt at medtage 17 Punds Bagage, indbefattende Sengetøj. Under deres Ophold i Lejren A^ed Iowa City havde Mændene beskjæftiget sig med at fabrikere Haandkarrer og Oxeaag. og Kvinderne med at lave Telte. I Fort Des Moines forærede en Hr. Chas. Good Kompagniet 1 5 Par Børne- støvler. Paa forskjellige Steder un- der Rejsen gjennem Iowa udviste Be- folkningen betydelig Fjendskab mod Kompagniet, der gjentagne Gange truedes med personlig Vold. De Rej- sende bleve ogsaa fortrædigede af en Posse med enUndersøgelsesskrivelse. der var udstedt paa Grund af nogle opdigtede Beskyldninger. Flere Per- soner forlode Kompagniet under Rej- sen gjennem Iowa. llaandkarrerne vare ikke meget gode, og nogle af Axlerne vare næsten helt overslidte da Kompagniet d. Ilte .Vugust ankom til Florence.
Efter at have repareret llaandkar- rerne og gjort andre Forberedelser forlod Emigranterne, der nu talte 425 Sjæle. Florence d. 10de, efter at fire ,, uafhængige" Vogne havde sluttet sig til dem. og samlede sig vedPapil- lion-Floden. hvor fra de droge mod Vest d. 18de. Den 28de blev en æl- dre Mand ved Xavn "VVm. Haley borte fra Kompagniet, og fandtes ikke før-
ERTM)i;iN<iKI{ KUA MiSSIONEN I SkANU.XAVIKN.
2;{
end den næste Dags Morgen, lian havde været ude hele Natten, udsat for den gjennemblodende Regn, men han kom sig snart igjen. Den 29de naaede Kompagniet et Sted, hvor et stort Antal Omaha-Indianere vare lej- rede ; de vare meget venlige, solgte en Del Bøffelkjød til Emigranterne, indbød Lejrens Embedsmænd til at besøge deres Lejr og behandlede dem gjæstfrit. Da de kom til Stedet, hvor de Mænd, som tilhørte A. ^V. Babbits Vogntog, vare blevne dræbte, tildæk- kede Kompagniet deres Grave.
Om Morgenen d. 4de Septln-. op- dagede man, at tredive eller flere end de halve af Oxerne vare bortløbne den foregaaende Nat i en ,,Sty,mpede", og Kompagniet gjorde to Dages Op- hold for at søge efter dem, men for- gjæves. Under dette Ophold besøgte A. W. Babbitt, A. O. SmootogO. P. Rockwell Lejren og trøstede Emi- granterne saa godt de kunde. Den Hte lagde man Aag paa nogle vilde Ar- kansas-Køer, som skulde hjælpe de levnede Oxer at trække Vognene, medens Joseph Elder og Andrew Smith toge ud for at søge efter de bortløbne Trækdyr. Den 8de mødte Selskabet llenr}'^ Banichter, en afske- diget Soldat fra Eort La ram ie, som for- talte, at Cheyenne-Indianerne havde dræ^bt Thomas Margetts og James Cowdy tilligemed Hustru og Barn omtrent 70 JMile længere vest, medens han (Banichter) var gaaet bort for at hente noget Bøffelkjød, som han og Margetts havde skudt et Par Mile borte. Det antoges, at Fru Margetts var bleven bortført som Fange af In- dianerne. Den ] 2te indhentedes Kom- pagniet af F. D. Richards og Selskab i tre Kareter tilligemed de to Mænd, Elder ogSmith,ved North Bluff Creek. Samme Aften og den følgende Dags Morgen talte Richards og andre af
Brødrene opmuntrende til Selskabet, og Wm. C. Dunbar sang adskillige Sange for at trøste og oplive dem. Samme Dags Morgen satte Kompag- niet over Platte Floden, idet Richards' Selskab gik foran. Den lode mødte man adskillige Arapahoe-Indianere, som holdt \'agt over Emigranterne den Nat, da de havde fortalt dem, at Sioux-og Cheyenne-Indianerne havde angrebet et stort Emigranttog og dræbt mange af Emigranterne. Den første Frost, som var meget haard. indtraf Natten efter d. 7de Septbr. Samme Dag blev Ellen Cantwell bidt af en Klapperslange, som havde ti Klapper og blev senere dræbt, men Biddet havde ikke Døden til Følge for Pigen. Den 18de savnedes en Kvinde ved Navn Stewart. Flere af Mændene gik ud for at søge efter hende, men hiin indfandt sig i Lejren førend de kom tilbage, skjøndt i en meget forkommen Tilstand, efter at have været ude hele Natten og været underholdt med en kraftigUlvemusik. Den 28de mødtes Jonathan Grims- haws Kompagni, bestaaende af om- trent 100 Sjæle. Ved forskjellige Lejligheder anvendtes betydelig Tid til at reparere Haandkarrerne.
Kompagniet ankojn til Fort Lara- mie d. 30te, hvor de fire ,, uafhæn- gige'- Vogne lodes tilbage for at for- ene sig med et efterfølgende Vogn- tog, og hvor Emigranterne ligeledes erholdt et lille Oi)lag af Fødemidler. To Kvinder, af hvilke den ene strax efter blev gift, forbleve i Fortet. Ved dette Fort og ligeledes ved Platte Bridge (Platte-Broen) havde F. D. Richards kjøbt nogle Bøffelhuder til AVillies og Martins Kompagnier. Sel- skal)et forlod Fortet d. Istc Oktbr. og mødte samme Dag Parley P. Pratt s Selskab af Missionærer.
(Fortsa?ttes paa Side o3.)
24
Kki)Aktioxsbkmæi{kxin(;ki{.
Morgenstjernen
redigeres og uc/giues af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second WeM Street,
Salt Lakc Citij. Utah,
udkommer d. 1ste og 16de i huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaket i Fouskid. Adresse: T. O. Box 500.
Salt Lake City, d. Idde Januar 1884.
INDBYDELSE TIL ALLE.
Da nu Bladet har begyndt at ud- komme to Gange om Maaneden fin- der Udgiveren det umuligt at faa Tid til at foretage Rundrejser til Settlementerne, som tilforn. Ikke heller finder vi det raadeligt at inga- gere nogen omrejsende Agent, efter- som der allerede er beskikket dyg- tige og indflydelsesrige lokale Agen- ter i de allerfleste Byer og Settle- menter i Territoriet. Til disse samt til alle ledende og vise Mænd iblandt Skandinaverne er det, at vi henven- der os ved denne Lejlighed, bedende dem venligt om deres Medvirken. MORGENSTJERNEN burde findes i enhver eneste Familie, hvor vort Sprog tales, og i Betragtning af Bla- dets kostbare Udstyr — nye Typer, den bedste Slags Papir, et særdeles smukt Staalstik, 24 Træsnit, foruden den ikke alene interessante, men nj^t- tige og værdi fulde Læsning ; , Alt til en Pris, der mer end maaler sig med Territoriets engelske Blade af samme Størrelse og Udstyr — tror vi at kunne forvente en almindelig Tilslutning. Hvis ikke dette sker, har vi over- vurderet Skandinavernes Intelligence og Smag for god Literatur og Op- lysning. Vi haaber, at Agenterne, uden Undtagelse, ville aflægge et nyt hos enhver eneste skandina-
visk Familie i deres respektive Di- strikter, oggjøre'S.lt muligt 'or at for- øge Subskriptionslisten. For at kunne gjennem'øre alle vore Planer for nær- værende Aars Vedkommende maa vi have i det mindste 300 flere Abon- nenter end vi havde ifjor. Vi tør love, at vi til Punkt og Prikke skal opfylde vore Forpligtelser overfor Abonnenterne, hvis blot disse ville gjennem'øre deres Del af Program- met. Landsmænd og Landsmænd- inder ! Lad os for en Gangs Skyld vise, hvad Eniiihed kan udrette.
DE TRE NEPHITER.
Da Jesus efter sin Opstandelse be- søgte Nephiterne paa det amerikan- ske Fastland, udvalgte han tolv Dis- ciple eller Apostle iblandt dem, lige- som han gjorde før sin Korsfæstelse i Jødeland. Strax førend han opfoer til Himmelen tredie Gang kaldte han disse tolv Diciple til sig og spurgte dem: ,,Hvad begjære I af mig, efter at jeg er gaaet til Faderen?" Med Undtagelse af Tre svarede de: ,,Vi ønske, at vor Tjeneste, hvortil Du har kaldet os, maa have en Ende, efter at vi have levet et Menneskes Alder, saa at vi maa snarlig komme til Dig i dit Rige." Jesus svarede: ,, Salige ere I, fordi I ønske dette af mig ; derfor skulle I, efter at I ere to og halvf jerdssindstyve Aar gamle, komme til mig i mit Rige." Derpaa vendte han sig til de Tre og sagde : ,,Hvad ville I, at jeg skal gjore for Eder, naar jeg er gaaet til Faderen?" Men da disse ikke vovede at sige ham, hvad de ønskede, sagde Jesus til dem : , ,Se, jeg kjender Eders Tan- ker, og I have ønsket det samme som Johannes, min Elskede, begjæ- rede af mig, han. som var med mig i min Tjeneste førend jeg l»lev ophøjet
RKDAKTIONSBEMÆIlKNINfiElJ
25
af Joderne. Derfor ere I saligere, thi I skulle aldrig smage Doden, men I skulle leve og se alle F'adereus Gjerninger for Menneskenes Børn, ja, indtil Alt skal blive fuldkommet efter Faderens Villie, naar jeg skal komme i min Herlighed med Him- melens Kræfter. •• (Tredie Nephis Bog, 28de K.. 1—7 V. Læs hele Kapitlet. )
Historieskriveren i Mormons Bog vedbliver sin Beretning med at sige, at disse tre Nephiter bleve optagne til Himmelen , hvor de saa' og hørte uudsigelige Ting, og at de derefter fortsatte deres Missionsvirksomhed iblandt Folket paa Jorden. End- videre berettes der, ..at de bleA^e ka- stede i Fængsel af dem. som ikke til- hørte Kirken. Men Fængslerne kunde ikke holde dem, thi de revnede. De bleve nedkastede i Jorden, men de sloge Jorden med Guds Ord, saa at de formedelst hans Magt bleve ud- friede af Jordens T>yh ; derfor kunde de ikke grave Grave dybe nok til at holde dem. Og tre Gange bleve de kastede ind i en brændende Ovn, men toge ingen Skade. Og to Gange bleve de kastede ind i vilde Dyrs Huler, og se, de legede med Dyrene, ligesom et Barn leger med et diende Lam, og toge ingen Skade.''
Mormon, som levede fire hundrede Aar efter, beretter, at han saa' dem, og at de havde tjent ham. Ligeledes siger han, at de skulde være iblandt Hedningerne i de sidste Dage, men at disse ikke skulde kjende dem.
Efter det store og forfærdelige Slag ved Højen Cumurah skriver Moroni, Mormons Søn, at der var Ingen i hele Landet, som kjendte den sande Gud, uden de tre Diciple, som Herren paa Grund af Ugudeligheden ikke vilde tilstede at forblive hos Fol- ket. ,.0°:," skriver Moroni, ,.om de
ere i Landet, véd intet Menneske, men se, min Fader og jeg have set dem, og de have undervist os."
At disse tre nephitiske Apostle endnu findes paa Jorden, er der ingen Tvivl om. Mange baade i og uden- for Kirken have baaret Vidnesbyrd om, at de have set og talt med Mænd, der i mange Henseende synes at svare til vore Ideer og Forestillinger om dem, og af de talrige Beretninger, som vi have læst og hørt fortælle desangaaende, synes Følgende, som nylig har været offentliggjoi't i ,, Dese- ret News" efter et brasiliansk Blad, kaldet ,,Anglo Brazilian Times", at fortjene en Plads i Moiigexstjeknen. Beretningen er nogle Aar gammel :
,,Et Brev, som er modtaget i San- tos, S. Paulo (Brasilien), fra en Søn. som bor i Batataes, indeholder efter- følgende Beretning : , ,En Mand, som vogtede Kvæg paa Prærien, omtrent 25 Mile her fra (Batataes), kom til en Klippe, hvori der fandtes en Aab- ning. Han gik ind i denne og be- fandt sig strax i en overordentlig Hule, der med Lethed kunde rumme et tusinde Mennesker. I en tilstø- dende Hule, som aabnede sig fra den første, opdagede han en stor Dam, og i Nærheden af sammes Bund skin- nede Noget, der lignede en Diamant. I samme Øjeblik hørte han en yndig Musik, men betaget af Frygt flygtede han i Hast. Ifølge Hyrdens Fortæl- ling begave flere Personer sig til Hulen i den Hensigt at ville øse Van- det op af Dammen for at sikre sig Diamanten : og efter en Del Arbejde lykkedes det dem ogsaa at sænke Vandet til Stedet, hvor det Klare saas, men da fandt man i Siden af Klippemuren en Dør, som de skøde aaben. Derpaa saa' de en mørk Gang, men da de samtidig fik Øje paa en Mand i blaa Klæder, turde
Jii;L).\KTl()N>14EM,KKKMN(.Kl!.
ingen af dem begive ^sig derind. Per- sonerne, som saa' og fortæller dette, ere ])aalidelige Mænd. 1 Morgen (d. 18de Marts) agter omtrent 20 vel be- væbnede Mænd, forsynede med Lyg- ter og Blus, at begive sig til Stedet. Jeg tager Del i Expeditionen, og vil sende Dig en Beretning om hvad der indtræffer med næste Post."
Resultatet af Expeditionen fortæl- les i et følgende Brev, dateret Bata- taes d. 1ste April 18C7: ,, Jeg skulde, ifølge mit Løfte, have skrevet Dig til strax efter min Tilbagekomst, for at underrette Dig om LMfaldet af vor Exjjedition, men jeg har væ'ret i en saadan forvirret Sindstilstand hele Tiden siden, at jeg næppe nu kan begynde at fortæ'lle Dig, hvad der skete. y\ begave os paa Pejsen ved Solopgang anden Dagen efter at jeg liavde skrevet til Dig. Vort Selskab bestod af 21 Personer, alle vel be- væbnede med Geværer, I*istoler og Sværd, samt medforende et Bæ^re- muldyr, læsset med Fødemidler og et godt Oplag af Rum til Forfrisk- ninger. Efter en lang Dags Ridt ankom vi til Klippens Nærhed, hvor Indgangen til Hulen snart fandtes, og skjondt Solen v:»r ved at gaa ned og vi vare temmelig trætte, beslut- tede vi dog at vove en Undersøgelse efter at have spist Aftensmad. Følge- lig toge i vi en Hast Sadlerne af vore Muldyr, som vi slap ud i)aa Græs, medens vi derpaa satte os ned at spise og samtale ved Lejrilden. De medl)ragte Drikkevarer bidroge Sit til at oplive Humøret, og vi tilbragte Tiden i interessante Samtaler og med at fortæ'lle Historier indtil Maanen stod 0]j, hvorpaa vi begave os hen til den store Klippe i Nærheden, i hvil- ken vor Vejviser strax udpegede os Hulens Indgang ; denne var lille og tæt ved Jorden. Efter at have ta'ndt
vore Blus gik vi ganske forsigtigt ind, og jeg tilstaar, at jeg følte mig be- S3'nderlig tilmode, da jeg skulde ned i den dybe Hule. som Blussene kun tildels opl3'ste. \i holdt os tæt til hverandre, tildels af Frygt for Noget, som vi ikke vidste hvad var, og til- dels fordi vi anede, at vi muligvis kunde træffe vilde Rovdyr ; vi holdt ogsaa stadig vore \^iaben foran os. Men med l^ndtagelse af en Mængde Flaggermus, der, forstyrrede ved vor Indtræden, fa'rdedes omkring os. saa' vi intet Levende. Hulen, der var aflang i Form, syntes at væ^re omtrent 40 Fod høj, og Gulvet skraa- nede nedad fra Indgangen til den modsatte P^nde, hvor vi fandt Aab- ningen til den anden Hule, der var meget større end den lørste, og vor Belysning tabte sig i dens uhj-re Ud- strækning. Vi toge ikke Tid til nær- mere at undersøge den, eftersom Dammen laa foran os med dens vid- underlige Dør, der strax fængslede Alles Opmærksomhed, thi der var den, trods den virkelige eller fore- givne Mistro, som nogle af Selskabet havde ytret om dens TilvæM'else. Med Forsigtighed, og ikke uden Frj'gt. aabnede vi den, og foran os saa' vi dernæ\st den lange Gang, svagt op- lyst af et stjerneligt Skin ved den modsatte Ende, hvilket tilkjendegav. at Gangen var omtrent en Braka* høj og omtrent ligesaa bred. Begej- strede al Ilaabet om videre Opdagel- ser lorglemte vi nu al Frygt, idet vi med Hanerne spændte paa vore Skydevaabeu træ'ngte videre frem. Efter at vi havde gaaet omtrent 50 Brakaer aaltnede Gangen sig pludse- lig til en lille Hule, der lignede et Kammer, ojdyst af Noget, der saa" ud som en uhyre Diamant, hvis Lys
* Ointn-iit 7 .luiiskc Kod.
De første llELl-KiK I .SVEKIOE
27
viste os et lille Stenbord, omkring livilket paa Klippestole sad tre mid- delaldrende Mænd med ædle Ansig- ter, iførte lange blaa Dragter, der vare fastbundne om Bærernes Liv med hvide Belter, som j^rangede med Guldstjerner samt med store, blod- røde Karbunkler. De vidunderlige Individer vare tilsyneladende fordy- bede i Indholdet a^' Ruller, som laa udfoldede ibran dem, og de syntes ikke ved Tilkjendegi velsen a'" noget udvortes Tegn at være vidende om vor Nærværelse. Vi betænkte os paa at tiltale dem. thi uagtet de tilsyne- ladende vare levende Væsener, var der Noget saa udtryksfuldt i deres Udseende, at vi følte os fyldte med Ærefrygt og Beundring. Tilsidst kunde Jose Luiz de Paula Silva (som man almindelig kalder Mata-Diabo, iordi han sj'nes hverken at frygte Himmelen. Jorden eller Helvede) ikke modstaa Fristelsen til at nærme sig Bordet (or at undersøge den præg- tige Skat, som laa glimrende i en smuk Glans a^ mange Farver paa et lavt oo- tvndt Fodstykke, staaende
midt paa Bordet. Da de besynder- lige Væsener endnu ingen Bevægelse gjorde, blev han mere modig, saa at han vovede at række Haanden over Bordet og røre ved den glimrende Skat. Øjeblikkelig og samtidig hæ- vede de tre Læsere deres Hoveder og — , men jeg kan ikke sige, hvad der virkelig landt Sted. Det fore- kom mig som om en frygtelig, uimod- staaelig Vind indhyllede os og forte os afsted ; jeg husker ikke Mere ! Da min Bevidsthed kom tilbage fandt jeg mig selv og mine Kammerater liggen- de paa Jorden, hvor vi havde spist Aftensmad ; vi vare uskadte, men al- deles forvirrede i Sindet. Den føl- gende Morgen undersøgte vi atter Omegnen. Den uhyre Klippe var endnu der, men Indgangen til Hulen var forsvunden. Vi undersøgte Klip- pen rundt omkring, og bankede for- gjæves paa alle Steder for at opdage en hul Lyd. Efter en hel Dags frug- tesløs Undersøgelse vendte vi, i en forvirret og underlig Sindsstemning, tilbage til Batataes. Dette, Fader, var Udfaldet afvoi' Expedition.'^
DE FORSTE HELLIGE I SVERIGE.
fabrik, hvor han arbejdede som For- mand, da hans Broder John om Som- meren 1850 kom til Landet som Mis- sionær fra Amerika og begyndte at prædike Evangeliets Fylde. John havde omtrent 20 Aar i Forvejen for- ladt Hjemmet som Sømand, og uag- tet hans Slægtninge vare overordent- lig glade over hans Tilbagekomst, bleve de dog alle forbausede over at se ham optræde iblandt dem som Prædikant. Han havde nemlig paa sine Rejser truffet sammen med de Sidste-Dages Hellige i Amerika, hvor
Petei- Adolf Forsgren, en Søn af Johan Olaf og Anna Christina Fors- gren, er født d. 20de Juli 1H2(; i Gefle, Sverige. Hans Moder døde i 1832, da han var omtrent ('» Aar gam- mel, og da Faderen, der var Sømand, sjælden var hjemme, bleve Børnene hovedsagelig opdragne hos Frem- mede, og Peter fik kun en tarvelig Skoleundervisning. Da han var ti Aar gammel begyndte han at arbejde paa et Linnedfabrik i Gefle, hvor han forblev i omtrent fire Aar. Derpaa fik han Ansættelse ])aa et Sejldugs-
De fcrste ITf,llk;e i Sverige.
han i Aaret 1843 var bleven dobt og derefter rejst til Nauvoo osv. Nu var han tilligemed Apostel Erastus Snow og to andre Brodre kommen tilbage for at paabegynde en Mis- sionsvirksomhed i sit Fodeland. Han begyndte strax at prædike for sine Slægtninge og Andre, og det varede ikke længe forend han allevegne blev omtalt som en falsk Profet, der var kommen fra Amerika for at bedrage Folk. Hans Broder Peter, der blev paavirket af de imod Broderen cirku- lerende Eygter, lod sig derfor bort- skræmme en Tid fra at lade sig dobe, uagtet han virkelig troede, at Evan- geliet, saaledes som Broderen for- kyndte det, var sandt. Men medens han saaledes vaklede og ikke vidste, enten han skulde gaa i Daaben eller ikke, blev han en Dag, medens han stod og arbejdede ved en Væv i Fabrikken , pludselig angrebet af voldsomme Smerter og Krampe i Maven, saa at han blev aldeles hjælpe- los. Hans Lunger bleve dernæst an- grebne i den Grad, at Alle, som saa' og horte ham, erklærede paa det Be- stemteste, at han umulig kunde leve. I en næsten livlos Tilstand blev han 1 »aaret op til sin Broder John, der havde lejet sig et Værelse i Staden. Denne ovede sig i stor Tro til Her- ren, paa sin døende Broders Vegne, og i)aa en mirakulos Maade blev han formedelst Salvelse og Bon strax hel- Ijredet fra sin Sj'gdom ; thi faa Dage senere var han stærk nok til at kunne gaa 1 svensk Mil til Havnen udenfor Byen og der blive dobt til sine Syn- ders Forladelse. Dette skete d. 19de Juli 1850, og Broder Peter Adolf Forsgren blev altsaa den Første, som blev dobt ved guddommelig Myndig- hed i de skandinaviske Lande i denne Uddeling; thi det var over tre Uger senere, at Erastus Snow døbte de
første 12 Personer i Kjobenhavn. Samme Aften fik han Haandspaalæg- gelse. Denne Daabshandling blev snart vidt og bredt bekjendt ; Peter Forsgren blev Gjenstand for Folkets Kuriositet og Samtaler, og den al- mindelige Mening var, at han var bleven vanvittig, thi man troede ikke, at Nogen med sund Forstand kunde lade sig døbe med Xeddj'ppelsens Daab i vore Dage. Iblandt hans iv- rigste Modstandere var ogsaa hans egen Søster Erikka, som dog strax efter selv blev døbt. Da hans Bro- der blev arresteret og bragt i Forhør fremkaldte man ogsaa Peter for Ret- ten, for at han skulde afgive sit Vid- nesbj^rd med Hensyn til sin Helbre- delse, thi iblandt de mange Beskyld- ninger, som bleve fremførte imod John E. Forsgren, var ogsaa dette, at han havde helbredet Syge. Da Peter bar frimodigt Vidnesbyrd om, at han virkelig var bleven helbredet formedels Guds Kraft ved sin Bro- ders Administration, blev en tilstede- værende Læge, hvis Xavn var Xord- blad, anmodet om at skulle under- søge ham, hvilket han ogsaa gjorde ved-Hjælp af sine Instrumenter, og erklærede derpaa, at han var aldeles rask. Peter vedblev at bære Vid- nesbj^rd om Evangeliets Fylde til Mange, og i Særdeleshed til sine Med- arbejdere paa Fabrikken, men da det var imod Loven at prædike, kastede han blot op i Testamentet og lod dem selv læse de af ham fundne Skrift- steder. Han vandt snart en Del Ven- ner. Imidlertid kom hans Fader, som havde været i Amerika for at søge efter sin Søn John. tilbage fra sin Tur, og om Sommeren 1851 rejste han til Kjobenhavn, hvor han strax blev døbt. Derpaa rejste han tilbage til Gefle, og der blev stor Glæde i Familien. Ingen uden Forsgren og
De føuste IIellkjk i Sverige
29
hans Søster samt to Andre bleve dobte der i P^gnen forend Ældste Mikael Johnson i 1852 kom der til som Mis- sionær fra Danmark. Denne dobte en ældre Kone og et Par Andre i Helsingland, hans Fodeegn. Men da Broder Johnson efter en kort Tids Forlob blev landsforvist og sendt i Lænker til Malmø, blev P>angeliets videre Udbredelse foreløbig standset i den Del af Landet. Det var for- beholdt Skaane og de andre sydlige svenske Provinser at blive „Mormo- nismens" Vugge for Sveriges Ved- kommende, og ikke forend flere Aar derefter fik Missionærerne Fodfæste i de nordlige Provinser. I Septem- ber Maaned 1852 forlod Peter Adolf og hans Søster Erikka deres Fodeegn og rejste til Kjobenhavn, hvor fra de i December s. A. emigrerede til Utah i John E. Forsgrens Kompagni. Peter nedsatte sig i Brigham City, hvor han fremdeles bor og er en af Byens agtede og paalidelige Mænd. Han fungerer dersteds for Nærvæ- rende som 1ste Raadgiver til Biskop- pen i 1ste Ward samt beklæder flere andre Tillidsposter.
Christina Erikka Forsgren er født d. 26de April 1820 i Gefle, Sverige. Da hun var ti Aar gammel begyndte hun at tjene ude hos Fremmede, og da hendes Broder John kom tilbage fra Amerika i 1850 tjente hun hos en Grosserer i Gefle. Hun blev meget forbauset over at se ham, thi Alle havde troet, at han var død, efter- som de i mange Aar ikke havde hørt fra ham. Noget af det Første, han fortalte sin Søster var, at han var sendt af Gud for at skulle frelse sin Familie og Slægtninge, og at han ikke havde forglemt hvad hans Moder havde forlangt af ham paa sit Døds- leje, nemlig at han skulde sørge for, at hans j^ngre Søskende ikke hen-
faldt til Ugudelighed. Nu kom han for at opfylde denne Formaning. Glæden over at se sin Broder, efter saa mange Aars Fraværelse, var ube- skrivelig, og hun var paa en mærk- værdig Maade bleven forberedt for hans Komme. I Januar Maaned 1850, eller omtrent sex Maaneder før hans Ankomst, var hun nemlig en Dag, medens hun sad i Kirken, bleven paavirket af en alvorlig Bekymring med Hensyn til sin Sjæls Frelse, og i det Øjeblik Præsten betraadte Præ- dikestolen blev hun overvældet af en besynderlig Fornemmelse — en Slags Mathed, der begyndte i Hove- det og trængte sig gjennem hele Legemet til Fødderne. Hendes le- gemlige Kræfter forlod hende alde- les, og hun blev henrykt i et Syn, i hvilket hun tre Gange saa' en stor sort Hund, som hun troede skulde forestille Djævelen, og dette fik hende til at tage den Beslutning, at hun al- drig mere vilde gaa ind i den luther- ske Kirke. Derefter hørte hun en Røst, som sagde, at den mierværende Kristendom var forkert, men at der d. 26de Juni næstkommende skulde komme en Mand med tre Bøger, og Alle, som vilde frelses, maatte tro den Lære, han forkyndte. Røsten sagde endvidere, at Enhver, som blev frelst, maatte rejse langt bort over Havet. Forst da man sang den sidste Salme i Kirken vendte hendes natur- lige Kræfter tilbage igjen.
Da hendes Broder John paa den i Synet nævnte Dag ankom til Egnen anerkj endte hun strax, at han var Manden, og at Bibelen, Mormons Bog og Pagtens Bog, som han bragte med sig, vare de tre Bøger, hun havde set i S3'net. Desuagtet gjorde hun betydelig Modstand en kort Tid, men det varede ikke længe førend hun under sine Samtaler med Broderen
Dk KØlJSTK IlEf.r.H.E I SVKKK.K.
blev gjennemtrængt af en besynder- lig Glæde og Tilfredshed, og hun øn- skede at overgive sig aldeles i Her- rens og sin Broders Hænder samt vise L3^dighed til Evangeliet, hvorfor hun d. 4de August 1850 lod sig døbe. I samme Øjeblik som hender Broder nedlod hende under \'andet saa' hun et klart Lys oven over sig. og en ube- <krivelig Glæde fyldte hendes Sjæl. Da hun samme Aften fik Haandspaa- læggelse blev hendes Forstands Øjne opladte, saa at hun forstod Evange- liets Prineiper tydeligt og klart, og naar hun derefter læste i den hellige Skrift var der Noget, der ligesom hviskede hende i Øret og udlagde Skrifterne for hende.
Efter Mikael Johnsons Ankomst blev hun ved en vis Lejlighed opfor- dret til at komme op og tale med Provsten, der vilde overtale hende til at forlade ..Mormonismen". For at ydmyge og chikanere hende tvang man hende til at marschere mellem to Politibetjente til Provstens Bolig, hvor hun dog forsvarede sig med stor Frimodighed og bar et kraftigt Vid- nesbyrd for Provsten og andre Til- stedeværende,hvoraf Resultatet blev, at Provsten, som mente at kunde have overbevist hende om Falsk- heden af ..Mormonismen", blev al- deles beskæmmet af hende, og han var meget glad over. at hun endelig vilde gaa sin Vej.
Da hendes Fader om Høsten 1851 var i Kjøbenhavn havde John givet ham et Vink om Flerkoneriet, som blev udøvet iblandt de Hellige i Zion, og efter at han var kommen tilbage til sit Hjem underrettede han Dat- teren derom. Hun havde den Gang bestemt sig til aldrig at ville gifte sig og havde en sand Modbydelighed for Ægtestanden. Det var derfor ikke saa underligt, at Lærdommen
om celestialt Ægteskab gjorde et be- synderligt Indtryk paa hendes Sind. Den følgende Nat laa hun vaagen hele Tiden og grublede over den nj^e Lærdom, og den følgende Dag kunde hun heller ikke tænke paa noget Andet, men om Aftenen forend hun begav sig til Hvile bad hun inderligt til Herren om at tilkjendegive hende, om Lærdommen var fra ham, saa at hun atter kunde faa Sindsro og blive tilfreds. Medens hun endnu sad paa sine Knæ saa' hun to Personer, if orte lange hvide Klæder, staaende i Skik- kelse af hvide Skyer foran sig ; den ene var en Kvinde, medens den an- den sjmtes at være en ældre Mand med et skaldet Hoved. I samme Øje- blik hørte hun en Røst, som sagde, at den ældre Personlighed skulde blive hendes tilkoramendeÆgtemage. Hun foer forfærdet op og trak sig tilbage i Værelset, hvorpaa Kvinde- skikkelsen gik forbi hende og syntes at forsvinde i et tilstødende Værelse, medens den mandlige Skikkelse nær- mede sig hende mere og mere, indtil en Medtjenerinde aabnede Døren, og Sj'net forsvandt. Hun blev saaledes efterladt til at gruble over det Be- synderlige, som hun just havde set. og Tanken om, at hun, som var en dydig og moralsk Pige, nogensinde skulde ægte en Mand, der allerede havde en Hustru i Forvejen, var hende aldeles modb^'delig, ihvorvel hun af Synet kom til den Slutning, at Flerkoneriet var rigtigt. Efter sin Ankomst til Utah i 185o gik hendes Syn bogstavelig i Opfyldelse, thi hun blev netop anden Hustru til en ældre Mand, med hvem hun endnu lever som et trofast Medlem af Kirken i Brig- ham City, Box Eider County, Utah. Søster Erikka er den første Kvinde, som annammede Evangeliets Fjdde i Skandinavien i denne Uddeling.
Nyh. d::i;.
31
Efter at Faderen Johan Olaf Fors- gren var bleven dobt i Kjobenhavn d. 29de August 1851, rejste han tilbage til Gefle i det Ilaab at kunne vinde nogle af sine Slægtninge for Evange- liet, men da dette mislykkedes ham paa C4rund af Forfølgelse, tog han atter tilsøs og vedblev at rejse i for- skjellige Farvande af og til i flere Aar om Sommeren . medens han
holdt Skole om Vinteren. I 18<>> emigrerede han til Utah ved sine Børns Hja'lp. og boede nu hos sin Son l'eter i Brigham City til sin Død, hvilken indtraf i Februar 1880. Han var født d. 17de Oktbr. 179;^ i Gefle, Sverige, og begyndte sit Sømandsliv i en ung Alder. Tre af hans fire Born annammede Fvan- geliet.
NYHEDER.
Utah. William Uull af Syd .Moi-an Ix-iiik Selvmord d. liHlo l>rcl)r. \od Foruil'tnini;:. — To unge Mænd Ira M<nintaiii (iiccn, Morgan Cc, omk(nn i et Snesl^red d. ISde eller 19de Decbr. — Broder Jens Hendriksen fra llunts- \ille kom afdage ved at l>li\e overkjort af en tiinglæsset Yogn i Ogden Kanyon d. 19de Decbr. — Lorenzo M. Riehards, (>n Son af Apostel r. D. Riehards og en af < »gdens dyg- tige Mænd, dcide i Ogden d. 21de Decbr. — Elisabeth Thompson (iroesl^eek, X. Groes- becks Iliistrn, dode i Salt Lake City d. 28de Decbr. — Den 1ste .Januar aiitu'ndtes Tom- meret i l'tah Central Ktdniine i Pleasant Valley af et Kakkelovnsror. Ilden forplan- tede sig hurtigt igjennem den lange Tunnel, og af 5 Mænd, som arbejdede i Minen, om- kom de to, nemlig .John Me Lean og hans Son, medens de andre tre med Xod og næppe undkom med Livet. — Medens Vejret i Ctah d. 5te .Taniuir var særdeles mildt og behage- ligt, stod Thermoinetret i <)maha 84 Grader F. under Nul. I andre Dele af de nordvest- lige Stater var det onUrent ligesaa koldt. — Det 20de Wards nye Forsamlingshns (Salt Lake City) blev indviet om Aftenen d. 6te Januar med Bon af Præs. Geo. Q. Cannon. Samme Dags Aften blev ogsaa Forsamlings- huset i 10de Ward indviet. — Peter C. Chri- stoffersen af Pleasantville, Weber Co., blev skiult og dræbt, da lian d. 9(le Jan. var i Færd med at lade] sit Gevær. — Tidlig om Morgenen d. l.Sde .Januar blev en .Tærnbane- arbejder Aed Navn Alfred Coop oveiicjort og frygtelig lemlæstet af en -Ja'nibanevogn i Ogden. lian dode forst Dagen efter.— Utahs Legislatur sannnentraadte i Salt Lake City d. 14de .Januar. Dag<'n efter oplæste Guvcr- noren sit Budskab, der hovedsagelig tiliaadte Forkastelsen af Territoriets nu\ arrende Luve og Vedtagelsen af ny.', hvis llovrdloniiaal skidde være at afskaffe Polygami i Itali.
Washiii^tou I>. C. l'ræsident Arthur har henaadet Sergeant .John A. Mason, der ved Krigsretsdom var idonU « Aars Fængsel- sti'af. for at ha^'e gjort Forsog paa at skyd«' Præsidentmorderen (iuitean d. Ilte Septbr. 1881.
Idaho. Kn ung Mand Acd Navn Thomas G. Parker. Sun af Hiskop Parker af Egin, blev d. 1ste Jan. skudt og dræbt af sin 10 Aar gamle Svoger, Moroni Smith, der haand- terede en IMstol uforsigtigt. Den Afdode var samme Dags Formiddag bleven gift og op- holdt sig, da Ulykken skete, hos sin llu- stnu's Forældre et Par Timers Tid forend de skulde begive sig til Bryllupsdansen.
Colorado. Den 21de Decbr. styrtede et stort Sneskred ned over et Spisehus i Nær- heden afOiu-ay. Ilu«iet blev aldeles begra- vet tilligemed alle dets Hel)oere, ialt 11 Mand. Da tililende Folk kom til Iljælp vare ti af (!.• Ulykkelig.' allerede diide.
Peiiusylvaiiieii. Thomas L. Ivane, en af de Helliges Ix'dstc Venner og Forsvarere, og særlig iK'kjendt i Kii-kens Historie fra sit hi- storiske Foredrag, betitlet ,, Mormonernes Tog i Orkenen efter deres Uddrivelse fra Nauvoo • • , dode i PhiladeliJhia d. 26de Decbr.
Sverige. Forskjellige i Sverige oprettede Foreninger arbejde flittigt paa at forbedre Arbejdsklassens financielle Kaar.
Norge. Ved et frygteligt Jordskred, som d. lOde Novl.r. fandt Sted i Ullensaker, mi- stedr tiere Mennesker Livet.
Danmark. Den lOdr Decbr. ankom Dymphna-Lxpcditionen til Kjobenhavn fra sin lange Togt til l'olarhavet. Det var d. 2.")(lc .iuli 1SSl> at Lxix'ditioiieii tiltraadti-
1{.'JS,.M.
Svejts. Vetl et Sammenstod mellem to Dampskil.r paa (iciilVrsfien omkom onUrent :!0 MrnnrsUrr i Slulniiigi'ii af Decl.r.
.•'.2
Blandis(;e:{.
Italien. I en i Kom livlig afholdt viden- -kabcliir Koiiffi-ence, der bivaanedcs af Rc- pnexiitantcr fra næsten alle civiliserede Laiiilc, Idev man enij? om visse Forandringer i ll.iisrcnde til den geografiske Beregning af J^ængdegrader. Det Itlev saaledes bestemt at forkaste Benævnelsen ,, ostlig og vestlig Længde", som hidindtil har været brugelig, og simpelhen regne fra (Jreenwich, England, ost rundt om Jorden til Begyndelsespunktet — .'5(iO (irader. Man blev ogsaa enig om at begynde den astronomiske I)agfra(Tr(M'nwich Kl. 12 Midnat i Stedet for Kl. 12 Middag.
Rusland. Da Kejseren af Rusland for- leden med et stort Folge vendle tilbage fra en Jagtudtlugt til .Slottet CJateeliina, l)lcv han skudt paa af formodede Nihilister. .'! Kug- ler traf Kejserens Slæde, h\ oraf den ene blev siddende i Selvherskerens Skvdder. Forbry- d(!rne flygtede til en luerliggende Skov, og trods den skarpeste Forfolgning undkom de.
Kina. Siden Krigen blev erklæret mel- lem Frankrig og Kina har flere 'J'ræfninger liMHlet Sted med afvexlende ll<'ld. De Kraiisk(! have indtag<'t den| befæstede By Soutay.
dOdsfald.
.Kldste Tliomas Soirnsen afgik ved Doden paa sin Bopa-1 i Nephi, JuabCo., Utah, d. ;!()te Deebr. 1888, efter tre Dages Sygeleje.
Afdode l)lev lodt d. ICde Decbr. 1840 i 'l'ranberg, Aarhus Amt, Danmark, af for- nuiende Forældre. Han tik en almindelig Skoleundervisning og var af en religios
Tænkemaade fra sin tidligste Ungdom af, deltog i Krigen mellem Danmark og Preussen i 18()4, giftede sig i en Alder af 26 Aar ined Ane ;>rarie Jvniulsen, og ai-vede strax efter sin afdode Faders Gaard, der var beliggende 1 dansk Mil syd for Aarhus og var værd 20,000 Rigsdaler. Han nedbrod strax Gaar- dens gamle Bygninger og opforte nye i Ste- dtit, var i det Hele taget en fremadskridende ^Fand, og fungerede i flere Aar som Sogne- foged i Tranberg Sogn. I 1875 stiftede han sit forste Hekjendtskab med de Sidste-Dages Helliges Missionærer, og blev 3^ Aar senere, eller d. 20de Juni 1875, dobt af Ældste P. C. fJeertseii. Omtrent to Aar derefter solgte han (iaarden for 48.000 Kroner og flyttede til Aarhus, hvor han boede indtil han emign^- rede til l'tah 1}X Aar senere. Da der i 1870 gjordes Forberedelser for Opforeisen af en Forsanilingsbygning til Menighedens Brug i Aarhus, laaiite han 5200 Kroner til Aktie- selskabet, som byggede den, foruden 500 Kroner, som han tog Aktier for. Forend han emigrerede fra Danmark tilligemed Hu- stru og 5 Borii i Juni 1879 betalte han 3900 Kroner i Kjendomstiende,foi'uden400 Kroner i Indtægtstiende. og han hjalp omtrent 40 P(!rsoner til at emigrere til Zion. Ffter An- komsten til Utah bosatte han sig forst i Lehi og senere i Nephi, hvor han boede og drev Forretning som Kjobmand, indtil han hen- so\- blidt og i-oligt i Haabet om en herlig Op- standelse. Han efterlader sig Hustru og 6 Born. Vi er Bioder Thomas G. Sehriider af Neplii foi-bunden for en Del af ovenstaaende Beretning.
BLANDINGER.
F()LKKM,KXGI>KN I ITAII. IfOlge (1(11 sid- ste Folketælling i 1880 fandtes der i Utah l4:S,9(>{Mennesk(;r, hvoraf 74,509 Mænd og (i9,454 Kvinder. AI den sandede Folke- mængde vare 99,969 fcidte i de Forenede Sta- ter og 43,994 i fremmede Latide. Atter del- tes Folkemængdeni 142,423 Hvide, 232 Sc^rte, .-)01 Kinesere og 807 Indianere. Af den fra frennnede J.ande indvandrede Befolkning i Territoriet vare 100 fodte i Afrika, 1 i Asien, 40 paa Oer i Atlanterhavet, 133 i Australien, 1040 i Svejts, 22 i det egentlige Oslerig, 5 i Belgien, 3 i Bohmen, 1030 i britisk Amerika, 1 i Central Amerika, 502 i Kina, 92 paa Oen Kuba, 7791 i Daiunark, 22 paa uangivne Ste- der i Europa, 129 i Frankrig, 885 i det tyske KejsenUJnune, 20,579 i Storbritannien (10,054 i England, 1321 i Irland. 320] i Skotland, 2390 [wales og 13 paa uangivne Steder), 2 i
(inekeiihind, 141 i Holland, 7 i Ungarn, 138 i Italien, 5 i Luxembin-g, 1 paa Oen Malta, HiMexiko, 1214 i Norge, 7 paa det stille Havs Oer, 10 i Poland, 4 i Portugal, 54 i Rusland, 30 paa Sandwieh-Oerne, 12 i Syd- Amerika, 7<) i Spanien, 3750 i Sverige, 17 i Indien, 80 i Tyrkiet, T i Vestindien og 23 paa Havet.
Raad vil Iehkakxk. Man siger, at Maj er den uheldigste Maaned til at indgaa Ægte- skab i. De andre uheldige Maaneder ere: Juni, Juli, August, September, Oktober, Novemb(!r, Deeember, Jaiuiar, Februar, Marts og April.
, , Du er en rigtig (iris, Karl . ' '
,. Moder, hvad hedder (irisens Moder?''
Øi" Hermed folger dent Willard Snow.
■t Billede af Præsi-
MORGENSTJERNEN
Et Historisk-Biosjrafisk Tidsskrift.
■Uagtet han er duel, taler han f^of/."— Parley P. Pratt.
Nr. 3.
Den Ute Februar 188A.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsiit fi- (1856— Fortsat.) Fra Iowa City til Florence var Kompagniets daglige Ration ti Unzer Mel tilligemed lidt Urtekramvarer til hver Person. Da det forlod Flo- rence var det provianteret for næsten 60 Dage med 1 Pund Mel om Dagen til hver Voxen og det halve til Børn. Omtrent otte Mile vest for Laramie bleve Rationerne nedsatte til 14 Un- zer til en Mand, 12 Unzer til en Kvinde, 8 Unzer til et Barn og 4 Unzer til et Patteharn. Den 12te Oktober bleve Rationerne endvidere formindskede til 10 i Unze til Mænd, !) til Kvinder, 6 til Børn og 3 til Pattebørn. Paa den Tid begyndte mange af Mændene at blive udmat- tede. Den sidste Ration Fødemidler, som Kompagniet havde, blev uddelt d. IDde ved Sweet Waters femte Overgangssted. Samme Dag faldt der betydelig Sne. Den 20de mødte Kompagniet C. II. Wheelock, Jo- seph Young og to andre Mænd med den glade Nyhed, at Geo. D. Grant med Hjælpe vogne vare i Nærheden, og d. 21de, medens de Smaa græd for Brød, mødtes 14 Vogne med Mel,
3
8idc lio.)
Løg, samt Klæder, Sengetøj, Sko osv. Her var Sneen fra 6 til 10 Tommer dyb. *** Den 1ste Novbr. mødtes mere Hjælp, og den 2den rejste Kom- pagniet forbi Fort Bridger (et ,,Mor- mon"-Fort eller Settlement), og Da- gen efter mødte det Hjælpe vogne, som vare bestemte for de sidste Kom- pagnier. *** Den Ude ankom Kom- pagniet til Salt Lake City, og Emi- granterne bleve strax forsørgede og bragte i bekvemme Huse. Nogle af dem havde frosne Ilænder og Fød- der, men alt muligt blev gjort for at lindre deres Lidelser. Efter at have forladt Fort Bridger blev Kompag- niet hjulpet fremad af omtrent 50 Vogne.
Under meget af Rejsen lede Emi- granterne af Diarrhoe. Følgelig vare Mange Syge og maatte kjøre førend Hjælp erholdtes. Mange Andre, som ogsaa vare udmattede, maatte nægtes det I'rivilegium at kjøre. Et stærkt Snevejr, ledsaget af en bi- dende Nordenvind, overfaldt Kom- pagniet medens det rejste over RockA' Ridge og gjennera South Pass ; des- uaotet rejste man den Dag 16 Mile
34
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
og trak fremdeles Haandkarrerne. Dette var den skrækkeligste Dag af hele Rejsen, thi 15 Personer døde som Følge af Udmattelse, Mangel og Udsættelse for Kulden og Uvejret. Undertiden døde Saadanne om Nat- ten, som havde trukket deres Haand- karrer hele Dagen. Antallet af Døds- fald i Kompagniet under Rejsen fra Liverpool til Salt Lake City ansloges til 77, hvoraf (36 døde mellem Iowa City og Salt Lake City. Ogsaa tre Fødsler og tre Ægtevielser fandt Sted."
Foruden Kaptejnerne Ilunts og Hodgetts Kompagnier, var der mange andre Vogntog, som dette Aar gik over Sletterne med Emigranter, og de fleste af disse Tog behøvede mer eller mindre Hjælp fra Dalene førend de naaede deres Rejses Maal. Nogle af de mere bemidlede Emigranter, som kom over Havet med ,, Thorn- ton", rejste over Sletterne med de bageste A^ogntog og udstøde skrække- lige Lidelser førend de naaede deres Bestemmelsessted.
Præs. Haights første BEiiKTNiN<i.
I Juli Maaned aflagde Præsident Hector C. Haight et Besøg til England for at overvære en stor Raadsforsam- ling, som blev afholdt i Birmingham d. 21de, 22de og 23de Juli 1856 og overværedes af de fleste præsiderende Ældster i hele den europæiske Mis- sion. Broder Haight var ved denne Lejlighed i Stand til at kunne afgive en meget gunstig Rapport over den skandinaviske Mission. Under hans Ophold i England skrev han under Dato af 10de Juli et langt Brev til Udgiveren af ,,Millennial Star", hvoraf vi hidsætte Følgende :
,,Den skandinaviske Mission var i en blomstrende Forfatning, da jeg d. 1ste Januar 1856 afløste Ældste
John Van Cott, hvis trofaste Arbejde de Hellige her paaskjønne ; og jeg har bestræbt mig for at vedligeholde den gode Orden, som jeg fandt op- rettet, og videre søgt at fremme Sa- gen, hvormed jeg er forbunden. Jeg kan med Sandhed sige, at Herren har velsignet mine svage Bestræbel- ser i enhver Henseende, og det glæ- der mig ligeledes at kunne berette, at Præstedømmet, med kun lidt Und- tagelse, trofast har sat de givne In- struxer i Udførelse, og de Hellige i Almindelighed have været lydige og med Beredvillighed udført det, som har været dem paalagt, hvorved de have lettet mit Arbejde meget. Det omrejsende Præstedømme har i Sær- deleshed meget at kæmpe med for- medelst den Modstand, der paa for- skjellige Steder undertiden viser sig i Skikkelse af Forfølgelse, Fængs- ling, Pøbelvold osv, som Følge af de bindende Love, eller rettere et snæ- verhjærtet Præsteskab, som tilskyn- der de civile Authoriteter og Folket til Udøvelsen af næsten umenneske- lige Handlinger imod de Hellige, i Særdeleshed i Sverige.
Skandinavien bestaar af tre for- skjellige Riger , hvis Befolkning, skjøndt nær beslægtet, leve under for- skjellige Regjeringsformer og frem- byder tre forskjellige Nationaltræk, som Herrens Tjenere maa gjøre sig fortrolige med, og i hver af de tre Lande maa de gaa frem med al den Forsigtighed og Visdom, som Erfa- ring, Trofasthed og Guds Aands Vejledning kan lære dem.
Danmark, som har en frisindet Grundlov, har hidindtil vedligeholdt sin Forrang i den skandinaviske Mis- sion, og sender Missionærer til de andre Lande, i Sæ^rdeleshed Kjøben- havns Gren, som tæller 800 Medlem- mer og er Hovedkvarteret, hvor Æld-
Erinduinger fra Missionen i S
KANUINAVIEN.
35
sterne kunne søge Tilflugt i Tilfælde af Besværligheder og Forfølgelse. Der nyde de Hellige større Frihed end paa Landet, hvor Øvrigheden prøver paa at hindre Ældsterne fra at sprede Sandheden ved at anvende en Lov, som forbyder Enhver at rejse uden Pas eller at opholde sig paa noget Sted, uden at være Embeds- mænd af en eller anden Slags eller at drive Forretning eller Handel, An- vendelsen af denne Lov har under- tiden til Følge, at Ældsterne blive fængslede eller sendte tilbage til de- res respektive Hjem. De søge natur- ligvis at undgaa saadanne Ubehage- ligheder ved at sikre sig Pas, naarde kunne faa dem, hvilket dog ikke altid er Tilfældet, eller ved at tage Tje- neste, da de derved faa Beskyttelse. Et andet Slags Forsøg paa at hin- dre eller standse Guds Riges Frem- gang i Danmark er l)levet gjort i Lol- land- og Falsters Stift af en vis Hr. Wickfeldt, som indsendte en Ansøg- ning til Kongen, bedende om, at For- holdsregler maatte blive tagne for at standse det skrækkelige Bedrageri, ,, Mormonismen". Nævnte Ansøg- ning tik flere hundrede Underskrifter iblandt Almuen, og da den blev over- rakt Hs. Majestæt Kongen af en Deputation, svarede Kongen paa en høflig Maade, ,,at han vilde tage Sa- gen under Overvejelse, da Spørgs- maalet desangaaende længe havde lagt ham paa Sindet." Dette Fore- tagende har givet Anledning til en interessant Afhandling i det demo- kratiske (?) Partis ledende Blad, hvis Redaktør imødegik Ophavsman- den til den mod Grundloven stridende Ansøgning, visende ham og dens Underskrivere deres Uvidenhed med Hensyn til visse Paragrafer i Grund- loven, og latterliggjorde dem for at tage .Skridt imod deres egne Inter-
esser og Religionsfrihed, vildledte af nævnte Wickfeldts Indflydelse. Re- daktøren raadte dem til at holde sig Grundloven hellig og ukrænket og lade det læ.rde og vel lønnede Præste- skab fortsætte Krigen mod ,, Mor- monerne" med aandelige Vaaben. ,,Thi," sagde han, ,, dersom Præste- broderskabet ikke kan forsvare Stats- kirken og dens Principer uden Øvrig- hedens Hjælp, saa lad den gaa til Grunde."
I Fredericia Konference, Jylland, have nogle Gejstlige faaet Politiet til at bringe Ældsterne for Retten under den Beskyldning, at de, som vore Skrifter beviser, lære, at Polygami er et ret og moralsk Princip. Yore Ældster forsvarede sig meget godt og sagde, at de anerkj endte den pa- triarkalske Ægteskabsorden som en Guds Forordning, at de Hellige i Utah udøvede denne Lov, hvorimod de i Adspredelsen hverken udøvede den, ej heller havde Ret til at gjøre det, men underkastede sig de Skikke og Ægteskabslove, som vare gj æl- dende i de Lande, hvori de leve. Brø- drene forlangte, at deres Anklager skulde bevise, at Læren om Fler- koneri var umoralsk og stridende mod det gamle og nye Testamente. Det vil blive interessant at erfare, hvad Rettens Kjendelse vil blive i Sagen. Jeg er overbevist om, at det vil have Godt til Følge. Trods al Slags Modstand er Kirken i Danmark bleven forøget med 04;) Medlemmer i det forløbne Halvaar.
C. C. A. Christensen i Norge.
Med Hensyn til Missionen i Norge kan jeg sige med megen Tilfredshed, at Ældsterne, som virke der, gjøre et udmærket godt Arbejde. Ældste C. C. A. Christensen, der blev beskik- ket til Ældste Knud Petersons Efter- .
3G
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
træder som Præsident, har styret Konferencen paa en meget vis Maade. , Evangeliet træuger sig frem, og be- gynder at faa Indpas paaforskjellige nye Steder formedelst Brødrenes Tro- fasthed og Udholdenhed, hvilke med Beredvillighed og Glæde lide Fæng- selstraf fra Tid til anden, hellere end at opgive deres Prædiken og Døben. Øvrigheden er nogenlunde taalsom, især i Kristiania ; og selv naar Lovene sættes i Kraft, behandles Ældsterne med en vis Grad af Agtelse og Hu- manitet. 56 Medlemmer ere blevne tillagte Menigheden i Norge i det sidste Halvaar.
Eeligionstvan(; i Sverige.
I Sverige har Statskirken og Præste- skabet saa stor Indflydelse, under- støttet af de gamle f rihedskrænkende Love og sammes strænge og nøjag- tige G jennemf øreise, at Folket leve under Frygt og Undertrykkelse og have ingen Religionsfrihed, hvilket gjør det meget besværligt at sprede Evangeliet. Ældsterne der i Lan- det have i Sandhed en stræng Mis- sion. Desuagtet synes det, at Her- ren i sin Barmhjærtighed mod det adspredte Israel dersteds har virket paa Folkets Sind, saa at en Attraa for Religionsfrihed er opvaagnet i fuld Kraft. Forskjellige Sekter og Partier ere opkomne, i Sæ^rdeleshed i Stockholm, og sammes Medlemmer ansøge Regjeringen om fri Religions- øvelse. Iblandt de Sekter, som have gjort mest Fremgang, ere Baptister- ne ; de synes at bryde Vejen for an- dre Dissentere, og jeg tror, at den lovgivende Forsamling i dens næste Rigsdag bliver nødsaget til at drøfte Sagen om Religionsfriheden. Under disse Bevægelser have vore Ældster virket i Stockholm, Skaane og paa andre Steder med mer eller mindre
Held, og Grenen i Hovedstaden voxer. Politiet, som kom til Kund- skab om Værkets Fremgang, bragte Ældsterne for Retten, og da det op- dagedes, at Præsidenten for Stock- holms Konference , Ældste C. A. Madsen, var en Dansker, og havde ingen anden Beskjæ>ftigelse end at prædike Evangeliet, landsforviste de ham og sendte ham til Kjøbenhavn i Maj Maaned. Jeg beskikkede øje- blikkelig et Antal Ældster, som ere Haandværkere og Svenske af Fødsel, til at rejse til Stockholm og andre Steder, og jeg raadte dem til aller- først at sikre sig Rettighed til stadigt Ophold ved at tage Arbejde eller Tjeneste hos Saadanne, som drive en eller anden Slags Forretning, og saaledes beskyttede arbejde i Evan- geliets Tjeneste, eftersom Omstæn- dighederne vilde tillade. Ved at virke paa denne Maade og ved at sprede det trykte Ord, haaber jeg, at Evangeliets Dør om en kort Tid vil blive aabnet paa forskjellige Ste- der der i Landet, thi Folket i Almin- delighed ere meget begjæ'rlige efter at høre og læse. Trods de ugunstige Omstændigheder bleve -35 Personer i det sidste Halvaar døbte i Sverige.
HaIGIIT ARRESTEliES I MaLMØ.
Som et temmelig godt Exempel paa den næ^rværende Tilstand i Sverige vil jeg berette, at jeg i Selskab med Ældste C. Widerborg gjorde en Tur over Øresund til Malmø i Skaane, for at overvæn-e et Konferencemøde d. 28de Marts, og vi forsømte ikke at sikre os Rejsepas. Politiet, som af nogle af vore Fjender var bleven underrettet om, at de Hellige vare forsamlede til Møde, kom strax ind og" opbrød Forsamlingen, hvorfor de Hellige nødsagedes til at adsprede sig. Politiet tog vore Navne og gik deres
EKiNDuiN(iEi; vnx Missionen' i Skandixavikn.
37
Vej, men kom snart tilbage for at søge efter os ; desuagtet undgik vi dem. Om Eftermiddagen fik Broder Widerborg vore Pas paategnede for den følgende Dag at vende tilbage til Kjøbenhavn. og han rejste om Afte- nen Kl. 8 med Præsidenten for Skaane Konference, Ældste N. Nilson, til et Sted udenfor Byen for at fuldføre Konferencens Forretninger. Da vi havde faaet vore Pas paategnede, troede jeg mig fuldkommen sikker og forblev derfor paa Konferencens Kontor, men faa Minutter efter at Brødrene vare tagne afsted, kom Politiet og førte mig som Arrestant til Politistationen, og eftersom Bro- der Widerborg havde vore Pas med sig, maatte jeg forblive under Be- vogtning indtil han kom mig til Hjælp, hvilket skete efter et Par Timers Forlob. Det blev os tilladt at forlade Byen Dagen efter uden videre Forhindring.
Udgivelsen af BøGEii osv.
Ved at kaste et Blik tilbage paa det sidste Ilalvaars Arbejde i Mis- sionen og overveje Værkets Frem- gang paa de forskjellige Steder, samt de gode Fremtids Udsigter, kan jeg ikke undlade at udtrykke min Tak- nemmelighed til vor himmelske Fader for hans Barmhjærtighed og Godhed, og jeg er ligeledes Tak skyldig til Herrens Tjenere, som ere stillede over mig, for de nj^ttige Instruxer, jeg har modtaget fra dem. Vore ærede Blade, ,, Deseret News", ,,The Mormon" og .;Millennial Star" have været uvurderlige Kilder, hvorfra jeg har valgt Afhandlinger til Over- sættelse for ,, Skandinaviens Sjerne", der tilligemed alle vore andre danske Skrifter . læses med stor Interesse af de Hellige. Jeg har udgivet en an- den Udgave af Advarselsrøsten paa
Dansk ; ligeledes Pagtens Bog, hvor- til jeg har føjet Forelæsningerne over Troen og det alfabetiske Register, saa den danske Udgave nu indeholder det samme som den engelske. I dette saa vel som andet Arbejde paa , Kontoret har jeg havt en trofast Støtte i Ældste C. Widerborg, som har arbejdet til min Tilfredshed. Da Arbejdet har forøget sig betydeligt, fandt jeg det nødvendigt i April Maaned at kalde en ung, norsk Bro- der ved Navn P. O. Thomassen til at hjælpe os paa Kontoret ; og dersom han bliver ved som han har begjmdt, synes han at ville blive en duelig Medhjælper. Jeg kan ligeledes sige, at Ældste O. N. Liljenqvist og de forskjellige Konferencepræsidenter have været trofaste og forenede med mig i vore Bestræbelser for at frera- rulle Guds Rige. Jeg betragter det som en stor Velsignelse og et Privi- legium at præsidere over saa godt et Folk, og mit største Ønske er, at vel- signe og gjøre dem godt ved Hjælp af Herrens Aand.
De skandinaviske Hellige nære stor Attraa for at emigrere og blive ind- samlede med deres Søskende i Zion, hvor de mere fuldstændigt kunne blive underviste om Livets og Salig- gjørelsens Vej. De glæde sig over den ny antagne Rejsemethode med Haandkarrer, eftersom saa mange flere derved hvert Aar kunne blive udfriede fra Undertrykkelsens Land, og de frygte slet ikke for Turen over Sletterne.
Den gunstigste Aarstid for vore Emigranter at forlade Kjøbenhavn paa, synes at være om Foraaret i Stedet for Efteraaret, saa vidt jeg kan forstaa, naar Alting tages i Be- tragtning, saasom den lange og mere farefulde Rejse over Havet om Vin- teren, Omkostningerne ved Emigran-
ClIKISTOFFER O. FoLKMANXS BlOGUAFI.
ternes Ophold i de vestlige Stater, hvis de ikke skulde faa Arbejde, og den skadelige Indvirkning paa deres Helbred i et fremmed Klimat, der- som nogle jNIaaneders Ophold i Sta- terne skulde blive nødvendigt førend de kunne fortsætte deres Rejse. ***
Jeg vil til Slutning nævne, at de Hellige ere meget nidkjære for at lære det engelske Sprog. Flere Sko- ler ere allerede oprettede i dette Øje-
med, og jeg har prøvet paa at efter- komme Deres Instruxer desangaaen- de, hvilket vil blive til stor Gavn for de Hellige.
Fra indlagte statistiske Rapporter vil De se, at 484 Medlemmer ere blevne døbte i det forløbne Halvaar. I Mel- lemtiden fra d. 30te Juni 1854 til d. 30te Juni 18.50 er der bleven døbt ialt 2183 Sjæle."
(Fortsættes paa Side 49.)
CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.
Christoffer Olsen Folkmann blev født d. 8de Febr. 18271 Aaker Sogn, paa Bornholm, af Forældrene Jørgen Christoffersen og Gjertrud Kristine Folkmann. Hans Fader var Smed af Profession og ernærede sin Familie ved sine Hænders Arbejde. Chri- stoffer var den femte af sine For- ældres syv Børn, og Forældrene, som tilhørte den lutherske Kirke, vare gudsfrygtige Folk , hvisaarsag de gave deres Børn en god religiøs Op- dragelse og foregik dem med et godt kristeligt Exempel. Christoffer selv var i sin Barndom af en religiøs Tænkemaade og læste med stor Inter- esse i Bibelen. Han fik ogsaa en al- mindelig god Skoleuddannelse, uag- tet Undervisningen i Almueskolerne paa Bornholm den Gang stod paa et temmelig lavt Udviklingstrin.
Efter at Christoffer, ifølge den lu- therske Kirkes Skik, var bleven kon- firmeret, kom han i Januar 1845 i Smedelære hos Jens Nielsen i Rønne, hvor han forblev i to Aar og lærte Professionen ; siden arbejdede han for Smedemester J. Sanne i Kjøb- staden Allinge, indtil han blev syg og kom i December Maaned 1847 hjem til Foræ'ldrene og ])estyrede fra
den Tid af sin Faders Værksted. Den 20de Novbr. 1848 døde hans Moder i en Alder af omtrent 59 Aar. Vi ville nu kopiere fra Broder Folk- manns egen Beretning. Han skriver :
,,Jeg gjorde gode Fremskridt i min Profession og havde mange Arbejds- kunder, som elskede mig højt, og jeg glædede mig iblandt mine Venner, men mit Hjærte søgte bestandigt efter Noget, som var bedre.
Om Sommeren 1851 hørte jeg, at nogle Religionslærere, som man kaldte ,, Mormoner", vare komne til vor 0, og de holdt Forsamling i Nærheden af min Faders Hus. Jeg fik strax en inderlig Længsel efter at ville høre dem, og d. 12te Oktbr. 1851 over- værede jeg første Gang en af deres Forsamlinger, som afholdtes hos lir. Didriksen i Aakirkeby ; Ældsterne II. P. Jensen og A. Aagren prædi- kede. Jeg kan ikke beskrive den Virkning, som disse Mænds Vidnes- byrd havde paa mig, men jeg syntes dog, at Ældste Jensen var for haard i sine Udtalelser, da han ligefrem erklærede, at man lærte et falskt Evangelium i de lutherske Kirker ; dog besluttede jeg og min Broder Peter, da vi gik hjem fra Forsamlin-
Chkistoffer o. Folkmanns Biografi.
39
gen, at vi vilde omvende os fra vore Synder, uden derfor at blive ,, Mor- moner".
Min ældre Broder Jeppe, som og- saa havde faaet Attraa til at ville høre de Hellige, indbød Missionæ- rerne til at afholde Forsamling i sit Hus, ved hvilken Lejlighed han sam- menkaldte sine Naboer og Slægtninge. Ældste II. P. Jensen og Lærer Jens Jørgensen prædikede. Jeg havde Lyst til at protestere imod dem, men jeg blev bestan- dig slaget af Mar- ken med bibelske Beviser, hvilket tjente til at over- bevise mig om ,, Mormonismens" Sandhed og hav- de den Virkning, at jeg nu mere end nogensinde før ransagede i den hellige Skrift. Den 7de Novbr. var der atter Forsamling ho'5 min Broder Jep- pe, hvor min Fa- der, BroderPeter, Svoger P. M. Piil Slægtninge vare tilstede. Ældste H. P. Jensen talte med stor Kraft og hav- de stor Indflydelse over Folket, efter hvilket min Broder Jeppe, hans Hu- stru, min Fætter Anders Ibsen og Hustru, samt Trine Johnson begjæ- rede Daab. Disse fem gik ned til Stranden og bleve døbte af H. P. Jensen i Nærværelse af mange af dem, som havde overværet Forsam- lingen. Ved at se Daabshandlingen saaledes blive forrettet paa den op- rindelige Maade gjennemtrængtes jeg af forunderlige Følelser, ogstor Glæde fyldte min Sjæl, men jeg frygtede
og
flere af mine
for, at min Broders Kone ikke kunde taale det kolde Vand, thi hun havde længe været plaget af en uren Aand og en Slags Krampe, som ingen Læge havde kunnet befrie hende for. Men til min store Forundring blev hun nu ved Daaben helbredet for denne Syg- dom. En kort Tid derefter blev min Svogers Forældre, Henning P. Piil, tilligemed Hustru og Datter døbte.
Ældste Jensen rejste derefter til Kjobenhavnfor at overvære en Gene- ralkonference, og der begyndte at blive et stort Røre blandt Folket paa Bornholm. Jeg blev bespottet af jMange fordi jeg vilde høre paa ,.Morinonerne", og fordi jeg talte vel om dem samt læste deres Skrif- ter. Sognefog- den og Andre gik endog saa vidt, at de truede mig med at ville fra- tage mig deres Søgning, hvis jeg Mormon". Broder J. Jørgensen, som Ældste Jensen før sin Bortrejse havde ordi- neret til Præst, vedblev at holde For- samlinger, hvilke jeg stadig besøgte og fik derved mere og mere Tro. Den 24de Novbr. holdt han saaledes FQr- samling hos Broder Didriksen i Aa- kirkeby, men her blev han forstyrret af en Pøbelhob, som trak ham ud af Huset, rykkede ham i Haaret og rev hans Frakke itu. Omsider lykkedes det ham i Forening med min Broder Jeppe at løbe bort fra Forfølgerne og komme i god Behold til min Faders (Fortsættes paa Side 42.)
lod mig døbe til
40
Redaktionsbkmæiikningkk .
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de i hver Maaned og lioster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake Gity, d. 1ste Februar 1884
OM MISSIONENS HISTORIE. Flere af vore Abonnenter have ved forskjeUige Lejligheder rettet det Spørgsmaal til os, om hvor naar vi venter at blive færdig med den skan- dinaviske Missions Historie. Vi sva- rer, at hvad Afliandlingen ,, Erin- dringer fra Missionen i Skandinavien" angaar, vil den blive fuldendt i nær- værende Aargang, medens vi ved- blivende agter at offentliggjore bio- grafiske Skizzer af vore ledende Mænd samt indrykke saadanne historiske Artikler fra Tid til anden, som kan have almindelig Interesse. Men vi har en Mængde særdeles vigtige fær- digskrevne Beretninger, som vil vise sig i 3die Aargang, nogle med og andre uden BiUeder, og 'da nærvæ- rende Aargangs Indhold er en Fort- sættelse og Fuldendelse af hvad der har været trykt i de to foregaaende Aargange, burde alle de gamle Abon- nenter fortsætte deres Subskription i det mindste et Aar længere, saa at de kunne faa hele Historien samlet. Endvidere bør en Del af de her- efter udkommende BiUeder for Ind- holdets Skyld sammenbindes med 1ste og 2den Aargang. Vi gjentage vor Opfordring til vore ledende og ind- flydelsesrige Mænd om deres Med- virken. Vore Udgifter for dette Aars
Vedkommende ere"meget store, i Be- tragtning af de omfattende Forbe- dringer, og vi behøver mere Tilslut- ning end vi hidindtil har havt. Lad Eders skandinaviske Naboer læse et Expl. af Eders Blad, for at blive be- kj endte med dets Indhold, Opgave og Udstyr. Morgenstjernen er nu for Tiden det billigste og bedst ud- styrede Blad af sit Slags, som ud- kommer i Territoriet. Abonnenterne betale kun en Ubetydelighed for det literære Arbejde, da Subskriptions- prisen nemlig er nøjagtig beregnet efter Udgilterne. Redaktøren ofrer sig udelukkende for sin historiske Yndlings-Opgave, og med særlig In- teresse for sine Landsmænds Oplys- ning arbejder han trofast og uafbrudt med forholdsvis meget smaa Indtæg- ter, medens han har de allerbedste Lejligheder til at kunne tage fat paa andet Arbejde, der i financiel Hen- seende vilde være meget mere løn- nende.
BEGAVELSER.
Medlemmerne af den saakaldte om- organiserede Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, almindelig kal- det Josephiter, foregive at tro, at Begavelser af den Beskaffenhed, som nu meddeles i Herrens Hus i Salt Lake City og Templet i St. George, ikke bleve givne i Joseph Smiths Dage, uagtet der endnu findes mange ældre Mænd og Kvinder iblandt os, som stadig bære Vidnesbj^rd om det modsatte og erklære, at de have modtaget deres Begavelser tilligemed Præstedømmets Nøgler ved Joseph Smiths egen Administration, eller un- under hans umiddelbare Bestyrelse. Skulde der findes Nogen, som allige- vel tvivle om Sandheden heraf, hen- vise vi dem til følgende Uddi-ag af Joseph Smiths Levnetsløl):
Rkdaktionsbemærkninger.
41
, .Onsdag cl. 4cle Maj (1842) til- bragte jeg i mit Privatkontor (saa- ledes kaldet, fordi jeg her opbevarer mine hellige Skrifter og Oversættel- ser af gamle Oltidsoptegnelser) i Eaad med James Adams , Hj^um Smith, Newel K. Whitney, George Miller, Brigham Young, Heber C. Kimball og Willard Richards. Jeg belærte disse Brodre om Præstedøm- mets Orden, forrettede Tvætninger, Salvninger og Begavelser, og med- delte Nogler, henhørende til det aaron- ske Præstedømme, og derefter igj en- nem alle Grader til den højeste Orden i det melkisedekske Præstedømme, samt belærte dem om de Grundsæt- ninger, hvorved ethvert Menneske kan sikre sig en Fylde af de Velsig- nelser, der ere beredte for den Første- fødtes Menighed, og naa en evig Plads i Elohims Nærværelse. I dette Raad blev den gamle Orden indført for første Gang i disse sidste Dage. Disse Belærelser vare af aandelig Natur og ville i Tidens Løb blive meddelte alle de Hellige i denne Hus- holdning, saa snart de ere beredte til at annamme samme og et passende Sted er anskaffet i dette Øjemed. Lad derfor de Hellige være nidkjære for at faa Templet (Nauvoo Tempel) opført saa vel som andre Templer, naar Gud derom giver Befaling. Lev i Ydmyghed, Taalmodighed og Tro, saa Gud kan aabenbare sin Vil- lie til os i sin rette Orden." (Mill. Star, lyde Aarg., Side 391. Joseph Smiths Levnetsløb, Side 322.)
,, Fredag d. 26de Maj (1843), Kl. 5 P2ftm. mødte jeg paa Overværelset i Raad med min Broder Hy rum, Brig- ham Young, Heber C. Kimball, Wil- lard Richards, Dommer James Adams, Biskop N. K. Whitney og William Law ; jeg gav disse Brødre deres Be- ofavelser, samt underviste dem om
Præstedømmet, den ny og evige Pagtosv." (Mill. Star, 21de Aarg., Side 170.)
AGENTER FOR , .MOKGENSTJERNEX' '
Følgende Brodre ere bemyndigede Agen- ter for ^MoiUiEXST.TKUNKN i deres respek- tive Byer:
X. Xielsen, American F'ork. Chr. Beck, Alpine. Christoffer Hansen, Alma. And. Poulsen, Alta. N. P. Hansen, Brigham City. Jacob Hansen, Bear River City. X. C. Xielsen, Bloomington. A. Hintze, Big Cottonwood. Jonas Johansen, do. Jasper Petersen, Castle Dale. J. Jensen, Colorado. Jacob Christensen, Deseret. P. A. Xielsen. Draper. M. Jensen, Ephraim. J. I. Jensen, Elsinore. J. P. Andreasen, Eden. A. M. Berntsen, Fouutain (xreen. Chr. Andersen, Fillmore. C. A. Svalberg, Gunnison. X. Thomsen, Glenwood. J. C. Stenhaven, Goshen. Sven Erickson, Grantsvillc. And. Hansen, Granite. X. Christensen, Hyde Park.
I. C. Thoresen, Hyrum. P. C. Geertsen, Huntsvillc. R. Andersen, Heber.
J. G. Jørgensen, Koosharem.
II. C. Kofod, Levan. A. A. Petersen, Lehi. R. Xielsen, Logan.
R. Christoffersen, Lynne.
J. C. A. Weibye, Manti.
J. Jensen, Weaver, Moroni.
A. Rasmussen, Monroe.
C. X. Limd, Mount Pleasant.
F. Christiansen, Mantua.
Ola Olson, Millville.
I. Sørensen, Mendon.
C. Hogensen, Montpelier, Idaho.
P. H. Hansen, Maytieid.
M. C. Hansen, MiukCreek, Idaho.
A. Jensen, Mill Creek.
T. G. Schrøder, Xephi.
L. X. Christiansen, Newton.
P. Andersen, Ogden,
J. Johnson, Ovid, Idaho.
R. Petersen, Pleasant Grove.
Geo. Gronemau, Provo.
L. A. Thustrup, Payson.
C. O. Folkmann, Plain City.
42
Christoffeij o. Folkmanns Biografi.
|
Daniel Jensen, Trestou AVard, Idaho. |
J. |
N. Skovsen, Springerville |
Arizona. |
|
H. P. Miller, Kichfield. |
A |
Petersen, Summit County |
|
|
J. Johnson, Redniund. |
O. |
Petersen. Snowville. |
|
|
S. P. Nielsen, Richmond. |
II |
F.F. Thorup, Salt Lake City (1ste Ward). |
|
|
P. X. j^^derson, Santaquin. |
J. |
C. Petersen, do. |
(2det AVard) |
|
N. Frederiksen, Salem. |
R. |
Borgqvist, do. |
(10de Ward) |
|
P. IMikkelsen, Spring City. |
A |
Frantzen, do. |
(13de Ward) |
|
J. P. Olsen, Scipio. |
J. |
P. Sørensen, do. |
(14de Ward) |
|
Jonas Mattson, Salina. |
J. |
A. Ekman, do. |
(18de A\'ard) |
|
Jens Hansen, Spanish Fork. |
P. |
Christensen, do. |
(Iflde Ward) |
|
H. J. Petersen, Smithfield. |
A |
Johnson, Union Fort. |
|
|
A. 0. Gelte, Sandy. |
S. |
Jensen, Weston, Idaho |
|
|
M. Jacobson, St. Charles, Idaho. |
P. |
X.Pehrson, AVest Jordan. |
|
|
T. C. Steffensen, South Cottomvood. |
" |
P. Iversen. AVashington. |
|
|
0. Aakeson, South Jordan. |
L. |
M. Lursen. Willard. |
|
|
Erik Larsen, St. John, Arizona. |
A |
Mortensen, Wales. |
CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.
(Fortsat fr Hus, hvor de skjulte sig; men Pøbe- len omringede strax Huset og vilde have Brødrene fat, hvilket min Fader { dog ikke vilde tilstede. Af Fiygt for, at min Fader ikke skulde formaa at holde Voldsmændene ude, flygtede i Brødrene ud af en Bagdør og løbe til j min Broder Jeppes Hus. Saadanne Forfølgelser gjorde mig stærkere i ■ Troen, thi jeg bragte derved Sand- heden af Apostlen Pauli Ord i Erfa- ring, naar han siger, at ,,Alle, som ville leve gudeligen i Kristo Jesu, skulle forfølges" ; dog havde jeg endnu ikke Mod nok til at lade mig døbe.
Jeg blev imidlertid raadet til at nedbøje mig for Gud og bede med egne Ord, hvilket jeg aldrig tidligere havde gjort. I Lydighed til denne Formaning begyndte jeg en Aften paa mine bøjede Knæ* at paakalde Herren i mæ-gtig Bøn, hvorved Mør- kets Magt forlod mig, og jeg blev fyldt med uudsigelig Ghvde samt en inderlig Attraa efter at blive døbt. Herren velsignede mig ligeledes med gode og mærkværdige Drømme, hvilke tjente mig til stor Trøst under
iSide:«».)
Forfølgelserne, som stadig tiltoge, indtil Pøbelen ligefrem tragtede de Hellige efter Livet.
Ældste O. C. Nielsen ankom paa den Tid til Øen for at skulle hjælpe Præst Jørgensen i Evangeliets Tje- neste. Disse to Brødre besøgte mig i min Faders Hus d. 27de November og talte en hel Del med mig om Reli- gion. Om Aftenen begave de sig paa Vejen til Aaker, hvor de havde bestemt Forsamling hos en Mand ved Navn Ole Peterson. Medens de spadserede ad Landevejen forbi Carl Thorsens Hus bleve de anholdte af nogle Mænd, som vare paa Spor efter dem, og strax forsamledes en Skare af omtrent .50 Mand, som derpaa under Sognefogdens Bestj^relse trans- porterede Brødrene ud af Sognet og truede dem paa Livet, hvis de nogen- sinde kom tilbage. Broder Nielsen fik ogsaa et Slag paa den ene Kind med en Stok.
Da jeg saa', at Pøbelen havde gre- bet Brødrene, fik jeg min Læredreng (Morten Engel) og Broder Didriksen til at gaa med mig ud for at søge efter dem. i den Hensigt at 3'de dem
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
43
Hjælp, hvis de vare blevne mishand- lede. Men idet vi gik henad Vejen kom to Bonder ved Navn Jørgen Kæmpe og Peder Nielsen kjørende imod os ; de slap øjeblikkelig deres Heste og grebe fat paa os, men da vi siede os løse fra dem slog Jørgen Kæmpe mig med sit Piskeskaft og raabte af fuld Hals: ,,Her er Mor- moner.'" ,,Hvor! hvor!" lød det fra en Pøbelhob, som kom os imøde paa Vejen, medens vi i samme Øjeblik begyndte at løbe nordpaa for at komme bort fra dem. ,,De løbe nordpaa," svarede Jørgen Kæmpe, og strax saa' vi en stor Skare forfølge os. Pludselig fik vi en Ide ; da Raa- bet ,,de løbe nordpaa" gjentoges fra Mund til Mund, istemmede vi og- saa: ,,De løbe nordpaa;" og vi kom saaledes forbi dem, uden at de gjen- kjendte os. Efter at vi havde gaaet 1-2 Mil fandt vi til vor store Glæde baade Nielsen og Jørgensen hos Jeppe Bentsen i Sose Kl. 4 om Morgenen ; de vare begge vel samt glade og tak- nemmelige til Herren for deres Be- frielse af Fjendernes Hænder.
Den 29de Novbr. gik jeg tillige- med min elskelige Broder Jens Peter Folkmann til Arnager, hvor vi begge bleve døbte af Jens Jørgensen ved Arnager Strand. Det var en smuk, klar Aften, som jeg aldrig kan glem- me. Samme Nat gik vi tilbage til Faders Hus. Tidligt den følgende Dags Morgen, d. 30te Novbr. , havde jeg Besøg af mine Arbejdskunder, som opsagde mig deres Arbejde for Fremtiden og betalte deres Regnin- ger, idet de betydede mig, at ingen ,, Mormon" skulde have Noget at be- stille for dem ; de havde allerede hørt, at jeg var bleven døbt. Hen paa Formiddagen gik jeg og min Broder Peter atter til Arnager og overværede en Forsamling samt fik
Haandspaalæggelse for Annammel- sen af den Helligaands Gave. Bro- der Nielsen prædikede med stor Kraft, og min Sjæl var glad. Ved samme Lejlighed blev min Broder Jeppe ordineret til Præst og beskik- ket til Forstander for Menigheden.
Min Fætter Anders Ibsen ordine- redes samtidig til Præst og Ole Pe- tersen til Lærer ; de beskikkedes til at være Forstanderen behjælpelig. Da vi gik hjem vrimlede det med Folk paa Markerne , som , bevæbnede med store Knipler, lurede paa Brø- drene for at ville prygle dem naar de forlode B3^en, men til Held og Lykke vare de forblevne i Arnager, hvor fra de paa Grund af den stedse til- tagende Forfølgelse agtede ved første Lejlighed at begive sig paa Rejsen til Kjobenhavn. Saa snart jeg var' kommen hjem blev jeg underrettet om, at jeg var indstævnet til at skulle møde for Retten paa Raadstuen i Nexø Dagen efter.
Den 1ste Decbr. gik jeg derfor til Nexø og mødte paa Raadstuen, hvor Klagen, der lød paa, at jeg havde slaget Jørgen Kæmpe, da jeg d. 27de Novbr. mødte ham og Peder Nielsen paa Vejen, blev oplæst for mig. Jør- gen Kæmpe fremviste ogsaa en Dok- tor-Attest paa en Knude, som han havde i Hovedet, og som han foregav, at jeg havde bibragt ham med et Slag af en Stok. Peder Nielsen vid- nede, at han hørte Slaget, men kunde ikke sige, hvem af os det var, som slog. Byfogden tiltalte mig derpaa i en stræng Tone, idet han troede mig skyldig ifølge de afgivne Vid- nesbyrd. Men jeg fik nu Lejlighed til at forklare min Side af Sagen og beviste ved Hjælp af Jens Didrik- sen og M. Engel, at det var Jørgen Kæmpe og Peder Nielsen, der over- faldt os, og at Førstnævnte slog mig
C'lIltlSTOKFEl! O. FOLKMANNS lili)(;RAKI.
med sit Piskeskaft, men at jeg ikke slog igjen osv. Bj'fogden forstod da strax hele Sammenhængen og be- gj'ndte at revse Jørgen Kærnjje, der dog ikke vilde tilstaa, at han havde slaget mig, hvorimod han tilbod at vMle gjore Ed paa. at jeg havde sla- get ham. Han fremviste ogsaa sin iturevne Vest som Bevis for, at jeg havde gjort Forsøg paa at ville be- røve ham sine Penge. Denne højst urimelige Forklaring kunde By fog- den dog let gjennemskue, og han gav ham en A^el fortjent Irettesættelse, medens han frikjendte mig. De, som kj endte Jørgen Kæmpe, forsik- rede, at han altid havde den omtalte Knude i Hovedet, og at han havde taget Doktor-Attest alene for at faa Vidnesbyrd imod mig.
Den 2den Decbr. stormede en stor Pøbelhob, bestaaende hovedsagelig af Bønder, ned i Fiskerbyen Ama- ger, i den Hensigt at ville gribe Brø- drene Nielsen og Jørgensen, som endnu opholdt sig dersteds i Broder Jens Nielsens Hus. Pøbelen, der var bevæbnet med Knipler, omringede Huset og forlangte Missionærerne udleverede : men herover bleve nogle af Fiskerne højlig fornærmede og sagde : ,,Nej, det skal ikke ske ; lad os bevæbne os og drive Bønderne bort, holde Fred 1 vor By og forsvare INIormonerne, thi de lære os jo ikke noget Galt." I en Hast bevæbnede et betydeligt Antal af dem sig med Øxer, Knipler, Jærnstænger osv., og En affj-rede et Skud af sit gamle Gevær. Bønderne, som ikke havde gjort Kegning paa en saadan Mod- stand, bleve snart enige om at for- føje sig bort snarest mulig, medens de havde Lemmerne i Behold , og saaledes bleve Brødrene befriede for Mishandling. Iblandt dem. som ved denne Lejlighed optraadte til deres
Forsvar, kunne nævnes Didrik Funk (Lund); Mons P. Ibsen og P. Poul- sen, som alle bo i Plain City, samt Jens Kofod, Lars Thorsen, Hammer og Andre. De fleste af dem annam- mede senere Evangeliets Fj'lde.
Strax efter Affæren i Amager, rejste Missionærerne tilKjøbenhavn, hvorover vi følte os bedrøvede, thi vi vare endnu alle ,, spæde Kviste", og min Broder Jeppe, som var ble- ven beskikket til A'or Forstander, var den Eingeste af os med Hensyn til Skolekundskaber, hvisaarsag nogle af Brødrene ogsaa fristedes over, at han skulde være vor Lærer, men Herren styrkede og dueliggjorde ham til sin Kaldelse, saa at han snart vandt de Helliges Tillid og Kjærlighed, og vi bleve meget velsignede. Paa den Tid talte Menigheden paa Bornholm omtrent 30 døbte Medlemmer for- uden Børn. Familierne vare føl- gende: Jens Nielsen (den Første, som blev døbt paa Øen) og Hustru, Jeppe Bentsen med Hustru samt en Søn og to Døtre, Jørgen Hansen til- ligemed Kone og Konesøster, Jens Didriksen og Kone samt en anden Sø- ster i hans Hus, min Broder Jeppe, som var Forstander, hvis Kone var rejst til Kjobenhavn (hvor hun troede bedre at kunne ernære sig, da hen- des Mand for Fremtiden skulde ofre sig for Evangeliets Tjeneste), H. P. Piil med Kone og Datter, H. P. Pe- dersen og Kone, Trine Johnson, Ni- kolaj Bejer og Hustru samt en ældre Kone ved Navn Karen, min Broder Peter og jeg samt min Fætter Anders Ibsen og Kone, Ole Petersen og Kone og min Faders Tjenestepige Cecilia.
Vore Forfølgere levede nu i det Haab. at de havde gjort Ende paa ,, Mormonismen", hvad Bornholm an- gik, thi Lærerne, som de havde jaget bort, troede de ikke vovede at vende
SoLSYSTEJlET.
45
tilbage mere, og de besluttede, at ingen af de Døbte skulde faa Noget at bestille ; ej heller vilde de sælge os Nogenting, medmindre vi lovede at forkaste ,, Mormonismen". Da de fleste .af os vare fattige og saaledes afhængige af vore Ilænders Arbejde for vort timelige Ophold, troede de at kunne tvinge os paa den Maade. Men deres Forhaabning slog Fejl. Kun H. r. Pedersen og Kone for- nægtede Troen fordi Præsten lovede dem Understøttelse, og de henfaldt atter til deres gamle Last, Drukken- skab.
Iblandt de øvrige af os var Kjær- ligheden stor. Vi mødte ofte sam- men til Bøn, og afholdt smaa For- samlinger , i hvilke vi nøde stor Glæde. Vi hjalp ogsaa hverandre i timelig Henseende saa godt vi kunde, og desforuden oprejste Herren os A''enner, som lode os faa Fødemidler enten for eller uden Betaling. Selv anvendte jeg en Del af min Tid til at vidne for mine Venner, og smedede forresten.
Jeg bad meget til Herren om for- øget Kundskab angaaende Evange- liet, da der var flere Ting, jeg ikke kunde forstaa. Saaledes tænkte jeg meget paa de Dødes Opstandelse, thi
jeg kunde ikke begribe, hvorledes vi atter kunde erholde de Legemer, som Ormene fortærede. Men saa drømte jeg en Nat, at jeg saa' min afdøde Moder træde frem med samme Ud- seende som hun havde, da hun døde, og idet jeg betragtede hende, blev hun iført hele sin Ungdoms Skjønhed. Samtidig hørte jeg en Røst, sigende : Saaledes er de Dødes Opstandelse. Derpaa vaagnede jeg med stor Glæde i Hj ærtet, og fra den Tid af nærede jeg ikke længere Tvivl med Hensyn til dette Æmne.
Den 2ode Decbr. (Juledag) havde vi Forsamling i min Faders Hus, ved hvilken Lejlighed jeg talte offentligt for første Gang. Herrens Aand stod mig bi i den Grad, at baade jeg selv og Tilhørerne ble ve højlig forbausede over min Prædiken. En Del Frem- mede vare tilstede og iblandt dem nogle af mine tidligere Ungdomsven- ner. Endnu var jeg ikke bleven or- dineret til Præstedømmet. Den føl- gende Dag havde vi ogsaa Forsam- ling, og saaledes tilbragte vi Julen, uagtet vore forrige Venner gjorde Nar af os fordi vi ikke, som sædvan- lig, højtideligholdt Julen med Gil- der, Dans, Svir og Kortspil.
(Fortsættes.)
SOLSYSTEMET.
TiLTKÆKXIXGSKKAFT, SviNCiKUAFT OO C ENTK ALBE VÆG E LS E .
De Legemer, som befinde sig i Sol- systemet, enten for bestandigt eller kun for en Tid, tiltrækkes af Solen, ifølge visse Love. Den Kraft, som udøver denne Tiltrækning, kaldes Tiltrækningskraft eller Attraktions- kraft. Tager man hovedsagelig Heu- S3'n til den derved frembragte Stræ-
ben paa de tiltrukne Legemer, saa kal- des denne Kraft: Centripetalkraft. Tj'ngde, Gravitation.
Foruden Centripetalkraften blive Legemerne ogsaa paavirkede af en anden Kraft, hvis Stræben gaar ud paa at f jærne dem fra Solen ; denne Kraft kaldes Svingkraft, Centrifugal- kraft og Tangentialkraft. Disse for- skjellige Betingelser svare til for-
46
SOLSTSTKMET.
skjellige Anskuelser af Virkningerne af en og samme Kraft.
Centripetal- og Centrifugalkraften i Forening bevirke Legemets Central- bevægelse, og naar deres Styrke staar i et bestemt Forhold til hinanden. maa vedkommende Legeme uophor- lig beskrive en krumlinet Bane om Tyngdepunktet, Systemets Centrum : disse Kræfter kaldes derfor ogsaa Centralkræfter.
Vi kjende ikke Tiltrækningskraf- tens Natur, kun saa meget vide vi : overalt hvor der er Masse, der er ogsaa Tiltrækningskraft, og denne Kraft stiger i samme Forhold som Massens Storrelse tiltager. Paa Grund af Tiltrækningskraften nærme to Legemer sig hinanden, og hvis f. Ex. det ene af disse Legemer er 1000 Gange tungere, eller indeholder 1000 Gange mere Masse end det andet, og Afstanden mellem de to Legemer er 1001 Mil. saa nærmer det letteste af de to Legemer sig 1000 Mile henimod det tungeste, medens dette kun nær- mer sig 1 Mil henimod hint. Man forudsætter imidlertid, at intet tredie Legeme paa nogen Maade indvirker paa begge Legemerne, og at der kun er taget Hensyn til Virkningen af Massens Storrelse.
Foruden Massen har ogsaa Afstan- den Indflydelse paa Tiltræknings- kraften. Antage vi, at et Legeme er saa overordentligt tungt, at alle de andre Legemer, som ere under dets Indflydelse, i Forhold til det kunde kaldes uendelig lette, som f. Ex. Jorden og en Sten, saa behover man kun at tage Hensyn til det lettere Legemes Afstand fra det tungere. I dette Tilfælde danner man sig den Forestilling, at Kraften saa at sige udstrommer fi-a Centralpunktet, ud- breder sig over storre og storre Eum oo- taber i Stj-rke i Forhold til som
den fjærner sig fra Kilden. I Virke- ligheden formindskes Tiltræknings- kraftens Styrke i kvadratisk Forhold til Afstanden fra Centralpunktet ; saaledes har den i dobbelt Afstand kun en Fjerdedel, i tredobbelt Af- stand en Niendedel, i firdobbelt Af- stand en Sextendedel osv. af den oprindelige Styrke.
Oprindelsen til Svingkraften er os ubekjendt ; vi vide f. Ex. ikke, naar og hvorledes Jorden fik den f orste Im- puls til sin fremskridende Bevægelse. Men idet vi se Svingkraften midt i dens Virksomhed, f orstaa vi vel dens Forhold til Tiltrækningskraften. Et Legeme, som en Gang var sat i Be- vægelse, vilde, hvis ingen Hindring var tilstede, vedblive at bevæge sig retlinet fremad, uden nogensinde at standse. Ved Centralbevægelsen ytrer Tangentialkraften sig i Lege- mets Stræben efter at antage en ret- linet Bevægelse, medens Tyngden be- virker Legemets stedsevarende Fald. Resultatet af denne Samvirken er: Legemets Lob i en krumlinet Bane. KJrumningens Storrelse eller Form er afhængig af de respektive Forhold mellem Tangentialhastigheden og Faldhastigheden. I hvert Sekund ryk- ker Jorden omtrent 4 danske Mil frem- ad i sin Bane og falder en U betj^de- lighed mer eller mindre end 1:} Linie mod Solen. Herefter bestemmes Krumningen af Jordbanen, som ikke er ens paa alle Punkter, men forholds- vis af- og tiltagende : med andre Ord : Jordbanen er ingen Cirkelbue, men en Ellipse.
Den. som uforbeholdent roser det, han agter at kjobe, og den, som op- regner Fejlerne ved det, han onsker at sælge, bor grundlægge en ær- lig Handelsforretning tilsammen. — Lavater.
Nyheder.
47
NYHEDER.
Utah. Omfattende Forberedelser lilivc gjorte for Nærværende i Iron County til i en nær Fremtid at fabrikere Jærn\arer efter en .stor Maaleistok. Biskob 'J'homas Taylor lun- for nylig kjobt en 2() :Mile lang Jærnbane af et Selskab i Nevada med tilsvarende Lokomo- tiver og Vogne, som skal nedlægges mellem Jæmværkerne og Kidmineu i Cedar City Kanyon. — En lille skandina\ isk Pige ved Navn Wahliiiiist forbrændte sig forleden ved Væltningen af en Kidolielampe saa slemt, at hun d. 1-tde afgik ved Doden. — En 85 Aar gammel Mand ved Navn Thomas Morris i Farmers Ward l)egik Selvmord ved Hæng- ning d. 17de Januar.— Et i Salt Lake City nylig oprettet lokalt Telegrafsystem paabe- gyndte sin Virksomhed d. 21de Januar. — Den 21de Jansar var Sostcn- Eliza R. Snow Snnth 80 Aar ganunel. Et udvalgt Selskab, be- staaende af omtrent 200 Personer, hojtidelig- holdt hendes Fodselsdag med en passende Underholdning i Social Hall. — Jærnbanekri- gen mellem l'^nion Paeitik og Denver og Rio Grande Ranen er endelig forbi. De gamle Fragtpriser ere atter indforte.— Beskyldnin- ger af den mest ondartede Slags ere frem- komne imod Utahs (xuvernor, Eli H. Mur- ray. I Stedet for at blive gjenvalgt til Gu- veruor, som han har haAt Haab om, synes Udsigterne derimod at tyde paa, at han snart vil faa sin Afsked paa , ,graat Papir' '.—Liget af en ung Svensker fandtes forleden i Nær- heden af Ogden. Ved nærmere Underso- gelse viste det sig, at den Afdude havde skudt sig selv.-Difteritis grasserer i Pleasant Grove, Utah County, og har allerede krævet adskil- lige Ofi'e. Alle offentlige Moder ere forelobig standsede og alle mulige Forholdsregler tagne for at hindre den snutsonuae Sygdoms videre Udbredelse.— De fleste Medlemmer af l^tah- Kommissionen er kommen tilbage til Ter- ritoriet.—Brigham Youngs Akademi i Provo nedbrændte om Aftenen d. 27de Jan. Tabet er 15,000 Dollars. Ilden antages paasat.
Washington D. C. Senator Cullom af Illinois holdt d. Ilte Jan. en lang Tale i Se- natet til Fordel for Vedtagelsen af sit nye Lovforslag, der gaar ud paa at tiliutetgjore Utahs næi-værende Regjeringog i Stedet der- for organisere et lovgivende Raad, l)estaaen- de af Guvernoren og lu Andre. Senator Brown af Georgia imodegik Cullom og hans Udkast paa en særdeles duelig og kraftig Maade .
Massachusetts. Dampskibet ,, Colum- bus" lob d. 18de Januar, under sin Rejse fra Boston til Savannah, paa et Klippeskjær
ved ,,Devils Bridge" ud for Gay Fyrtaarn. 100 Mennesker druknede.
Danmark. Et nyt Telefonanlæg melleut .Varhus og Skanderborg er nu i fuld Gang.— En orkanagtig Storm hjemsogte Hanherred, Jylland, d. 25de Decbr. f. A.
Sverige. Et stærkt Jordstod foltes d. 15de Decbr. ved Carlsværk og Gustafsberg paa Aloen.
Norge. Paa (Jaarden Skomarken paa Tyristranden blev en Tjenestepige mistænkt for Barnefodsel i Dolgsmaal og Ombringelse af Barnet . Uagtet Pigen paastod sin L skyldig- hed, idet hun fastholdt, at hun frenuleles var frugtsonnnelig, blev hun, efter at have væi-et undersogt af et Par ukyndige Læger, kastet i Fæmgsel, hvor hun sad stemplet som Barnemorderske i en lang Tid indtil hun om- sider nedkom med et Barn, der dude strax efter Fodselen. Saa blevhiui da endelig fri- kjendtudeunogensomhelst Erstatning. Hvil- ken Skjænsel ! Naar vil saadanue Love blive satte i Kraft i civiliserede Lande, som straf- fer mandlige Forforere 1 Stedet for deres forholdsvis uskyldige kvindelige Ofre ?
DODSFALD. Andreas Aagren, en af de forste 15, som bleve dobte af Erastus Snow i Kjobenhavn, afgik ved Doden paa sin Bopæl i Nephi, Juab Co., d. 14de Jamuu-, efter en langvarig Syg- dom. Broder Aagren var fodt d. 19de Juni 1820 ved Sæbyholm, i Nærheden af Lands- crona, Sverige og blev oiJdraget i Helsing- borg, hvor hans Fader bosatte sig som Smedemester. I en Alder af 16 Aar rejste han til Kjobenhavn og gav sig i Skonniger- lære . Efter at han var bleven Mester i Faget giftede han sig og forenede sig med Bap- tisternes Samfund. I ly.V) stiftede han Be- kjendtskab méd Erastus Snow, af hvem han, tilligemed 14 Andre, blev dobt d. 12te August s. A. Om Sonnneren 1851 blev han sendt som den forste Missionær til Bornholm, hvor han afholdt adskillige Forsamlinger og dobte nogle faa. Senere virkede han betyde- ligt som Missionær i Kjobenhavn og paa Sjælland; ligeledes var han den Forste, som forkyndte Evangeliets Fylde paa Moen. I December 1852 enugrerede han med Fors- grens Kompagni til Utah. Han forste Ægte- skab var barnelost, men med hans anden Hustru avlede han syvBorn, af hvilke de tire endnu lever. Han havde i flere Aar væi-et svagelig og næsten blind, men han forblev urokkelig i Troen og dode som en trofast Sidste -Dages Hellig.
48
Blaxdixgek.
BLANDINGER.
Det engelske Spkog bestaar af 40,000 Ord, foruden de talrige Af- j ledniDgsord, Sammensætninger og grammatikalske Bojelser, hvilke ikke . findes i de almindelige Ordboger. | Storstedelen af Ordene i det engels*ke | Sprog, indbefattende de simpleste og mest bekjendte Udtryk, ere tagne fra det angelsaxiske Tungemaal, medens de andre hovedsagelig ere tagne fra det latinske eller de gamle Romeres Sprog. Nogle Ord ere ogsaa tagne fra de franske, celtiske, græske, tyske og danske Tungemaal. De alminde- lige Navne paa Steder og Gjenstande ere tagne fra det Britiske og Saxiske; Benævnelse for Kunst og Literatur samt de skjonne Videnskaber fra La- tinen samt fra Fransk og Italiensk, i og videnskabelige Udtryk fra Græsk. | Sproget, som paa Chancers og Spen- ; cers Tid, var overmaade fattigt paa Ord, overgaar nu det franske, spanske og italienske Sprog med Hensyn til Ordforraad, da det Franske kun inde- holder omtrent .So,000, det Spanske 30,000 og det Italienske .35,000 Ord. | Det Engelske har faaet sin Ordrig- i dom fra næsten alle forskjellige Sprog, | eftersom Handelsforbindelsen med an- dre Lande og Tungemaal har udvidet sio- og den menneskelige Civilisation har vunden Fremgang. Latinske Ord bleve meget frit indfdrte af Præste- skabet, etter at Kristendomme« var bleven grundfæstet i Storbritannien, ogligeledes af andre lærde Mænd, efier den Opvækkelse i Studiet af det græ- ske og romerske Sprog, som fandt Sted i det 15de og 16de Aarhundrede. Franske Ord tilfojedes hovedsagelig af Normannerne, efter at disse havde erobret England, og omtrent i Be- gyndelsen af det 17de Aarhundrede
begyndte Sproget at paatage sig sin nuværende Skikkelse, siden hvilken Tid det ikke har været underkastet nogen væsentlig Forandring, uagtet mange græske og latinske Ord ere blevne indforte, hovedsagelig i Lobet af det nærværende Aarhundrede, for at afhjælpe Trangen til nye Udtryk, som Kunstens og Videnskabernes hur- tige Udbredelse har gjort uodvendigt.
Det engelske Sprog, som er et Side- skud af det Angelsaxiske, er en af de plattyske Dialekter, hvilken udgjor den gerraaniske (tyske) Klasse af den teutoniske (garameltyske) Gren af det japetiske* eller indo-europæiske Sprog.
Det japetiske Sprog kan inddeles i sex Hovedgrene, nemlig:
1. Indiansk. 2. Persisk. 3. Cel- tisk. 4. Græsk-Latin. 5. Teutonisk. 6. Slavisk.
Det teutoniske eller gammeltyske Sprog deles i to Klasser, nemlig ger- manisk og skandinavisk.
Plaxeten Jupiter er 1255 Gange storre end Jorden.
Assessoren: ,,Har den Anklagede tidligere været straffet?"
Dex Anklagede: ,,.Ja, jeg har to Gange været gift.
Læreren: ,,Naa, min Dreng, hvor-
meget gjor 25 m i n u s 25
Ved Du det ikke ? Hvis Du havde 25 Ore i Lommen og tabte dem, hvad havde Du saa?"
Drexgen: „Et Hul."
* Japftisk Sprog, ogsaa japhetisk Sprog, cu fælles Beuævnolse for de fleste europæi- ske Sprog. Benævnelsen er efter Xoas Son, Japhet, som man har troet at gjeutinde i Orækernes Japetos, hvoraf kommer Formen japetisk; japetisk Æt kaldes ogsaa iransk eller kaukasisk eller indo-europæisk .Et.
MORGENSTJERNEN
Et Historisk-BiooTafisk Tidsskrift.
Uagtet han er dud, tater han do^r. "—Parlky P. Prati
Nr. 4.
Den 15de Fehruar 188A.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side ;5S.)
(1856— Fortsat.) Bensons 0(i Kays Besøc;.
Den 10de Septbr. ankom Apostel Ezra T. Benson og Ældste John Kay til Kjøbenhavn paa et Besøg fra Eng- land. En kortfattet Beretning an- gaaende deres Rejser i Missionen findes i ,, Skandinaviens Stjerne", ()te Aargang, Side 40 og 41, men vi ville her gjøre et Udtog af deres egne Meddelelser desangaaende. let Brev, som de skrev til Præs. Orson Pratt strax efter Ankomsten til Kjø- benhavn, hedder det iblandt Andet :
,, Efter 3 i Timers Jærnbanerejse fra Korsoer ankom vi til Stationen i Kjø- benhavn. Broder Haight og adskil- lige andre af Brødrene ventede der paa os, og vi kjørte i en Drosche til Broder Haights Bopæl, hvor vi mod- toges med Glæde og have hele Tiden siden følt os ligesaa meget hjemme som vi have paa noget Sted siden vi forlode vort Bjærghjem. Vor An- komst blev ved Ældsternes Virksom- hed snart bekjendtgjort i Staden, og Kl. 8 om Aftenen bleve vi forestil- lede for 600 eller 700 Sidste-Dages Hellige. Broder Benson prædikede til dem paa sin vanlige aandrige
Maade, hvilket bragte deres Hjærter til at fryde sig, og det syntes som om de forstode ethvert Ord, vi sagde til dem. Broder Haight har Aanden af sin Mission og er elsket af alle de Hellige. Broder AViderborg nyder ogsaa Herrens Aand og er en god Tolk. Ældste Benson tror, at vi kunne udføre omtrent ligesaa meget godt som hvis vi kunde forstaa deres eget Sprog.-'
Efter Tilbagekomsten til Liverpool indgave Benson ogKa}^ til Præsident Pratt følgende Beretning om deres Besøg til Skandinavien :
,,Den 14de Septbr. overværede vi Forsamling i Kjøbenhavn i en stor og rummelig Sal og prædikede til omtrent 1000 Mennesker. Herrens Aand var rigelig udgydt. Vi mødte ogsaa med de Hellige og talte til dem d. 15de. Den 17de forlode vi Kjøbenhavn i Forening med Æld- sterne Haight og Widerborg, og efter en meget stormfuld Sørejse *** an- kom vi til Gøteborg Kl. 51 om Mor- genen d. 18de. Vi gik til Ældste Frantz T. Grønbergs Hus, hvor vi spiste Middagsmad. Om Eftermid- dagen lod han alle de Hellige i Gre-
50
P2k1NDKIN(.EE IKA 3Il>>I<'NEN I Sk.VM»IXAVIKX.
nen, bestaaende af syv Sjæle, tillige- med omtrent fem Fremmede, som vare fredelige, forsamle sig i sit Hus. Medens vi vare beskjæftigede i Bon i tilsammen horte vi Fodtrin af ]Srogen. som kom ind i Værelset, men vi skjænkede ingen videre Opmærk- somhed dertil, forend vi bleve fær- dige med Bønnen, og da fandt vi tre store Politibetjente i vort Selskab, af hvilke den forreste talte nogle Ord til Gronberg, hvorpaa han satte sig ned ved Bordet, nedskrev alle vore Xavne og forlangte at se vore Rejsepas. En Broder, som boede nogle faa Mile borte og havde intet Pas, toge de til Politistationen, og befalede, at alle vi Andre skulde ad- sprede os. Efter deres Bortgang tovede vi en lille Stund, trøstede de Hellige, medens vi bøde dem Farvel, og lagde Hænder paa et sygt Barn. efter Forlangende af dets Moder, som dog ikke var i Kirken. Avisredak- torerne omtalte vor Forsamling og bemærkede, at den unge Mand. som fortes til Stationen, var saa fuld af ..Mormonismen' S at han prædikede for Rettens Embedsmænd. Forend vi f orlode Goteborg lagde vi Hænder paa Broder Gronberg. som var For- stander for Grenen, og velsignede ham. Han har været fremkaldt for Politiet mange Gange, fordi han præ- diker Evangeliet, men han foler sig stærkere nu end nogensinde for.
Den lJ»de tiltraadte vi Rejsen op ad Gotaelven for at tage gjennem Landet til Stockholm. En saadan Sørejse mellem Gøteborg og Sveriges Hovedstad frembyder de skjønneste og mest storartede Udsigter. Man passerer igjennem 75 Sluser og over syv Indsøer, og naaer en Højde af 308'. Fod over Havets Overflade. Der findes adskillige interessante Steder paa Vejen, saasom Vandfald, store
Indsøer, stadselige Bygninger og den prægtige Fæstning Carlsborg. der har Bekvemmeligheder til 30.000 Sol- dater. Vi ankom til Stockholm ved Midnatstid d. 22de.
Stockholm er en smuk Stad ; den er bygget paa syv Øer og er bleven endmere interessant ved dens præg- tige Bygninger, skjonne Anlæg og de talrige Øer i den smukke Bugt. Vi besøgte Slottet og saa' en Mængde smukke Værelser, kunstige 3Ialerier og Statuer. Vi overværede Forsam- ling d. 24de og talte ved Hjælp af Broder Widerborg som Tolk til de omtrent 30 forsamlede Hellige. Den følgende Dag afsejlede vi fra Stock- holm med Dampskibet ,,Ganthiod". og ankom d. 28de tidligt om Mor- genen til Ystad, efter en ubehagelig Rejse. Paa Landingsstedet fandt vi Kvinder, som ventede paa Damp- skibet for at gjore Tjeneste som Bæ- rere og Portnere. To af dem bare vor Bagage paa en Bærebør til Ho- tellet. Samme Dag fortsatte vi Rej- sen tilvogns igjennem et Agerdj'rk- ningsdistrikt til Malmo, hvor vi be- søgte Konferencepræsidenten og gave ham saadanne Instruxer, som vi an- saa for passende. Dagen efter. d. 29de, rejste vi til Kjøbenhavn. Vi ville her bemærke, at Værket er i Færd med at faa et godt Fodfa^ste i Sverige. Uagtet de strænge Love mod Religionsfriheden og Politiets Aarvaagenhed spredes Evangeliet hurtigt i Landet, thi der findes alle- rede 21 Grene og omtrent 440 Med- lemmer i Sverige.
Om Aftenen d. 3()te prædikede vi til en stor Forsamling i Kjøbenhavn ; et betydeligt Antal Fremmede vare tilstede. Pøbelen prøvede af alle Kræfter paa at afstedkomme For- styrrelse uden for. men med liden Held. Vi prædikede der igjen d.
Kl{IXI)l{IN(iEl{ FI{A MiSSIOXKK I SkANDIKAVIEX.
ol
Iste Oktober, og den følgende Dag havde vi i Selskab med omtrent 20 Hellige eu førnojelig Tid med at be- søge Sorgenfri Slot og det hoslig- gende Anlæg. Den 4de Kl. 7 om Morgenen forlode vi Kjobenhavn for at gjøre en Tur til Jjdland. Vi rejste med Jærnbane til Korsøer og videre der fra med Dampskib,*** men vi havde ikke sejlet langt førend Ma- skineriet gik i Stykker, hvorfor vi maatte gaa ombord paa en anden Damper, der førte os til Aarhus, hvor til vi ankom Kl. G Eftm. Samme Aften fortsatte vi Rejsen i eu Karet til Horsens, hvor vi indtraf tidligt den følgende Dags Morgen. Den 5te rejste vi til Vejle, hvor vi mødte med de Hellige fra to Konferencer (Fredericia og Fy ens) og prædikede til dem. Omtrent .'300 Personer vare tilstede. To eller tre Urostiftere prøvede paa at opl)ryde vor Forsam- ling, men det lykkedes dem ikke.
Den ()te var det Broder Kays Fød- selsdag. Han er ;39 Aar gammel, o Fod 9'. Tommer høj, vejer 23S Pund og føler udmærket godt.
Vi forlode Vejle d. 7de og ankom til Aalborg d. 8de, efter at have rejst 100 Mile (eng.) med Postvogn. Den 9de mødte vi med omtrent 400 Hel- lige, da Medlemmerne fra to Kon- ferencer, nemlig Aalborg og Vend- syssels, vare forsamlede her. Mø- derne fortsattes d. 10de, og en Del Fremmede vare tilstede. Aftenen tilbragte vi i Præsidentens Bolig med at undervise de Hellige. Den føl- gende Dag afrejste vi med Dampskib til Kjøbenhavn, hvor vi indtraf d. 12te Kl. 11 Form. Undervejs be- mærkede Kaptejnen til Broder Ben- son, at ,, Mormonerne" førte de bedste Mænd og Kvinder ud af Landet. Vi overværede Forsamling samme Aften og talte til de Hellige.
Den l;5de ved Middagstid forlode vi atter Kjøbenhavn i Forening med Brødrene Haight, Liljenqvist og Lar- sen og rejste til Sorø, hvor fra vi kjørte med Karet til Haugerup. Her havde vi atter Forsamling og talte til de Hellige.
Den Ulde Kl. 10 Form. forsam- ledes de Hellige og Naboerne i et stort Hus, som tidligere havde til- hørt en Broder Nielsen, men da han solgte samme forbeholdt han sig Ret til at holde tre ,, Mormon "-Forsam- linger deri. Vi prædikede for Fol- ket, og de glædede sig meget over hvad de hørte. Her sagde vi Farvel til Brødrene Haight og Widerborg samt de Hellige og rejste med Jærn- banen til Korsøer. Kl. lOi Eftm. for- lode vi nævnte By, efter at have taget en hj ærtelig Afsked med Bro- der Liljenqvist, som ledsagede os der til. Vi ankom den følgende Dags Morgen til Vejle, hvor fra vi fort- satte Rejsen med Jærnbane til Ham- borg. *** Der fra afsejlede vi d. 16de med Dampskibet ,,Brittannia" og ankom til Hull d. isde. ***
De Hellige i Skandinavien ere et godt Folk, fulde af Tro og Guds Aand. Værket er i en trivelig og sund Forfatning. At det maa rulle fremad indtil enhver ærlig Sjæl i hele Skandinavien er udsamlet af Babylon, beder Pxlers Medarbejdere i Evangeliet
Ezra T. Benson, John Kay.'-''
TiENDHLl »VENS IXDEOKELSE.
^ I de sidste tre Maaneder af Aaret 1.S5G blev Tiendeloven almindelig indført iblandt de Hellige i Skandi- navien. Flere Afhandlinger om dens Hensigt og Beskaffenhed offentlig- gjordes i ,, Skandinaviens Stjerne", og det omrejsende Præstedømme gave de nødvendige L^ndervisninger
52
Ekixdkingek fka Mi>:?iokex i .Skandixavikn.
desangaaencle i Konferencemoderne i og Forsamlingerne samt privat. De i Hellige i Almindeligbed modtoge j denne Lov med Beredvillighed, og I Skandinaverne som et Hele have ; siden den Tid. baade i de gamle j Lande og efter Ankomsten til vort j Bjærgland, været at regne iblandt de \ mest Punktlige med Hensyn til sam- i mes nojagtige Overholdelse. j
1857. I
Det »JTTEXDE E>nGRAXTSELSKAB. I
Den 18de April Kl. 2 Eftm. afsej- lede 536 Sjæle fra Kjobenhavn med I Dampskibet ,,L. X. Hvidt", under j Ledelse af Hector C. Haight, som i ledsagede dem til England. Efter j en heldig Sejlads ankom Skibet til Grimsby i England d. 21de om Efter- middagen. Der fra fortsattes Rej- sen den folgende Dag med Jærn- banen til Liverpool, hvor Emigran- | terne, tilligemed fire fra England hjemvendende Utah-Ældster, gik om- bord paa Skibet ,,Westmoreland'- og afsejlede fra Liverpool d. 25de April. Om Aftenen d. 24de. medens Skibet laa for Anker ude paa Eheden. bleve fem Par ægteviede, nemlig C. C. A. Christensen og Elisa Haarbye, John F. F. Dorius og Karen Frantzen, C. C. N. Dorius og Elen G. Eolfsen, ' Lauritz Larsen og Anne M. Thom- sen, Jacob Bastian og Gjertrud Pe- tersen. Mathias Cowley blev af ' Præsidentskabet i Liverpool beskik- ! ket til Leder for Selskabet med Henr}" Lunt og O. X. Liljenqvist som Raad- givere. De Hellige inddeltes i fire Distrikter under BestjTelse af JEld- sterne G. W. Thurston, Lorenzo D. Kudd, C. G. Larsen og C. C. X. Dorius. Folgende Orden iagttoges under Overrejsen: Emigranterne gik tilsengs mellem Kl. !> og 10 om Afte- nen og stode op omtrent Kl. 5 om
Morgenen. Der afholdtes Bon hver Morgen og Aften, og. for saa vidt det lod sig gjore, ogsaa om Middagen. Søndagene anvendtes til Faste, Bon og Prædiken. Skoler bleve ligeledes organiserede i hvert Distrikt for at undervise de Hellige om det engelske Sprog. Et Musikselskab dannedes, og de Hellige deltoge ofte i Dans og andre uskyldige Fornøjelser. Sund- hedstilstanden iblandt Emigranterne var god, og kun to smaa Børn samt en 82 Aar gammel Mand døde under Overrejsen. Et Barn blev født d. 3die Maj, som fik Navnet Decan Westm oreland efter Kaptejnen og Skibet. Efter en særdeles heldig Rejse, der varede i 36 Dage, ankom Selskabet d. 31te Maj til Philadelphia, hvor det modtoges af Ældste Angus M. Cannon, der under John Taylors Fraværelse fungerede som Emigra- tionsagent, og gjorde de nødvendige Foranstaltninger til Selskabets Rejse gjennem Staterne. Den 2den Juni fortsattes derfor Rejsen med Jærn- banen via Baltimore og AVheeling til Iowa City, som ogsaa i 1857 var Ud- rustningssted for de Hellige, der rejste over Sletterne. Her til ankom de d. 9de. Paa Jærnbaneturen døde en Broder Hammer fra Bornholm og tre Børn. Omtrent d. 15de Juni be- gyndte en Del af Selskabet Rejsen over Sletterne fra Iowa Cit}- med et Oxetog, under Ældste Mathias Cow- leys Ledelse, medens en anden Af- deling omtrent samtidig tiltraadte Rejsen med Haandkarrer , under Ældste James P. Parks Anførsel. Flere af Emigranterne , som ikke havde Midler nok til at kunne rejse til Dalen dette Aar, forbleve i Sta- terne for at fortjene Penge til Rej- sens videre Fortsættelse senere. Oxe- toget, der bestod af 1!)8 Sjæle, 31 Vogne, 122 Oxer og 28 Køer. ankom
Ekinukingeu kka Missionen i Skaxdinavikx.
53
til Florence d. 2den Juli i en temme- lig god Sundhedstilstand, men da Haandkarre-Kompagniet naaede der til Dagen efter, vare flere af de der- med følgende Emigranter syge for- medelst Forandring af Kost og Klima samt Anstrængelse, hvorfor et Kaad blev sammenkaldt d. 4de for at tage deres Stilling i Overvejelse. Det blev tilsidst enstemmigt vedtaget, at Kom- pagniet strax skulde fortsætte Kej- sen, og at Alle, som ikke vare i Stand til at kunne marschere, skulde for- blive tilbage for ikke at blive Selska- bet til Byrde. Oxetoget rullede af- sted fra Florence d. (5tc Juli, og Haandkarre-Kompagniet, der bestod af 830 Sjæle, 68 Haandkarrer, tre Vogne og 10 Muler, fortsatte Rejsen d. 7de under Ledelse af Ældste C'hr. Christiansen, der vendte hjem fra en Mission til de vestlige Stater. Den 13de Septbr. ankom begge Kompag- nier lykkelig og vel til Salt Lake City.
Det MEXDE EMIGIiAXXSELSKAlS.
Aarets anden Emigrationsafdeling, bestaaende af 28() Sjæle, afrejste fra Kjøbenhavn d. 20de Maj, og ankom til Liverpool d. 24de. II. C. Ilaight ledsagede Selskabet til England. I Forening med et stort Antal emigre- rende Hellige fra den britiske Mis- sion afsejlede Selskabet fra Liver- pool med vSkibet ,,Tuscarora" tidligt om Morgenen d. 30te Maj, under Ledelse af Eichard Harper, der assi- steredes af Joseph Stapleton og C. M. Funck som Raadgivere. Efter en behagelig Rejse paa omtrent fem Uger ankom ,,Tuscarora" til Phila- delphia d. 3die Juli. Der fra fort- sattes Rejsen med Jærnbanen mod Vest til Burlington i Iowa, hvor fra Emigranterne spredte sig for at søge Beskjæftigelse og fortjene Penge til Rejsens videre Fortsættelse til Dalen.
I A})ril-Konferencen, afholdt i St. Louis, Missouri, blev det vedtaget, at de skandinaviske Hellige skulde flytte fra St. Louis og Alton (Illi- nois) til Omaha og Florence, hvilke Steder den Gang vare i stærk Op- komst, og de Hellige kunde faa god Arbejdsfortjeneste dersteds , indtil de kunde drage længere vestover. Denne Flj^tning blev strax iværksat, og efter en kort Tids Forløb havde næsten alle Skandinaverne forladt Missouri. Omtrent samtidig anlag- des en Del midlertidige Settlementer paa Vejen til Utah, vest for Florence, efter Præsident Youngs Anvisning.
Aaimus <)(; Skive Koni-ekexoek oim.'ettes.
I Juni og Juli Maaneder gjorde Præsident Hector C. Haight en Tur til Fyen og Jylland. Under hans Be- søg til sidstnævnte Sted bleve to nye Konferencer oprettede dersteds, af hvilke den ene kaldtes Aarhus Kon- ference og fik Lars Chr. Geertsen til Præsident, og den anden, som gaves Navnet Skive Konference, overlodes til L. Jakobsens Varetægt.
Daabstvaxc; afskaffes i Dav-
MAHK OSV.
Af et Brev, som Hector C. Ilaioht d. IGde Juli 18')7 skrev til Præsident Orson Pratt i England, hidsa^tte vi Følgende :
,,I Danmark nyde vi nu større Frihed end tidligere, baade med Hen- syn til Prædiken og Udspredelsen af det trykte Ord. Da jeg først kom her til for omtrent Ij Aar siden skete det ofte , at Ældsterne bleve pi- skede, pryglede og drevne fra deres Arbejdsmarker, men jeg opdagede snart, at Brødrene selv paadroge sig meget af denne Forfølgelse ved deres haarde Prædiken, Irettesættelser og skarpe Hentydninger til baade Præ-
54
EuiNDiuN(.];n fka Missionkn i Skaxdinaviicn.
»ter og Folket angaaondc deres Reli- gion. Jeg raadte dem til at gaa frem i Kjærligliedens og Sagtmodighedens Aand og forkynde Evangeliets simple Sandbeder samt gjøre Folket be- kjendt med de Principer og jNIateria- lier, liA'ormed de kunde opføre en bedre Bygning, førend de begyndte at nedrive den gamle. De have været lydige til mit Raad, og kunne nu besøge mange StiXider og Lands- byer, hvor de tidligere vare bange for at komme. Ved at bruge denne forsigtige Fremgangsmaade ere Æld- sterne blevne i Stand til at tilintet- gjøre meget af den imod os existe- rende Fordom, og vore Fjender have ytret sig gjennem Bladene, at ., Mor- monismen'' var i Aftagende, og at der var Intet mere at frygte for, da den snart vilde uddø, medens vi paa samme Tid døbte to for hver en vi tidligere havde døbt. Jeg vil lige- ledes omtale, at et Lovforslag* blev
* Dette Lovfoi-sliig gen i foljicndc Foi-in :
wlri-skn'Vcs
K<ni
,,Yi FrcdiTik dcii Syvciidc, :tf (iudsXandc Konge til Danmark ete. cte., .yjorc vitlcv- ligt, ilt liigsdagen harvedtaget og \\ vfd X'oi-t Samtykke stadfæstet foigendc Lc)^•:
Par. 1. De i Forordiiiiigeii af ."Ole ]\laj 1828, Par. 5 og G, anordnede Tvangsmidler for Foraddre, der ikke inden den i Itemeldte Forordnings Par, I foi-cski-evnc Krlsl efter- komme den dem paahs ilende kirkelige Ji'or- pligtelse til aflade der.'s nyiodte l'.orn doh.', skulle for Fremtiden bortfalde.
Par. 2. De i Par. 1 omlalle Tvangsmidler ville derimod fremdeles konnne til Anven- delse i^aa saadamie I'^ojaldre. naar de ikke i det Seneste et Aar eller P>arnets Fodsel for Sognets Præst og Kirkebetjent o](give det Navn, de ville have Hårnet tillagt, til Ind- fiarelse i Kirkebogei-ne, og skal da en Afskrift af diss(% for saa vidt Harnet ikke senere maatte blive doht, i alle borgerlige Foi-liold ti-æde i .Stedet for Daabsattest .
Hvorefter alh^ A'edkommende sig liave »t rette.
Under N'or Kongelige Ilaand og Segl. Frcih'rik R. (L. S.)
Hall.
vedtaget i Rigsdagen sidste Vinter, som gav Forældre Frihed til at lade deres Børn døbe eller lade være, efter eget Behag ; tidligere var Daa- ben en Tvangssag. Vi tro, at dette vil tjene til Gavn for Evangeliets Udbredelse i Danmark, hvor Alting, under de nærværende Omstændig- heder, er i en tilfredsstillende For- fatning, og hvor 700 Sjæle ere blevne døbte i det forløbne Halvaar.
I Sverige ere Omstændighederne anderledes. Ældsterne blive endnu ofte arresterede og fremførte for baade civile og præstelige Myndig- heder, samt blive mulkterede og fængslede paa Vand og Brød, og mishandlede jjaa Grund af de strænge Love. Et kongeligt Forslag om en Slags begrænset Religionsfrihed er for nylig blevet forelagt Rigsdagen i Stockholm, men det er tvivlsomt, at det vil blive vedtaget i nærværende Session, da Lovgiverne ikke ere til- fredse med de mange Indskrænknin- ger, som det indeholder. *t Det svenske Folk i Almindelighed længes efter Samvittigheds- og Gudsdyrkel- sesfrihed, da der findes mange Fra- faldne fra Statskirken, men Præste- skabet er bange for, at for megen Frihed skal gives Folket, der, efter deres Mening, ere udsatte for at blive ])cdragne af fremmede Omvendelses- priedikanter. Trods hele den for- enede Modstand spredes Evangeliet og finder Vej til mange Oprigtiges Hjærter, og Udsigterne ere opmun- trende i de to Konferencer (Skaane og Stockholms), der nylig ere blevne besøgte af Broder C. Widerborg, soin jeg sendte der til for at assistere de indfødte Ældster i Gjennemførel- sen af mine Instruxer i Henseende til
*t Forslaget blev forkastet af tre Stænder, nemlig Adelen, Præsterne og JJonderne, og blot antaget af en Stand (Horgerne).
El!INI>KIN(IKK mv MiSSIONKN I SkANDINAVIKN.
55
Væi'kets videre Udbredelse. Han fandt, at Brødrene gjorde det godt under Omstændighederne, og Herren havde velsignet deres Arbejde, da 216 vare døbte i det sidste Halvaar.
Norge er et Klippeland, og de Hel- lige der maa, lignelsesvis talt, ud- hugges af Klipperne. Det koster Ældsterne meget Arbejde, og næsten ethvert nyt Medlem maa kjøbes med Mulkt og Fængsling. Den eneste Forskjel mellem Sverige og Norge er, at Authoriteterne i Norge ere mere humane og tillade aldrig Brø- drene at blive mishandlede, uagtet de ere nøje med Hensyn til at sætte Lovene i Kraft. 82 Medlemmer ere tillagte Menigheden i den Del af Mis- sionen, hvilket forøger Antallet af Døbte i hele Skandinavien til 9!)8 i det forløbne Halvaar. To nye Kon- ferencer (Aarhus og Skive) og 29 Grene ere for nylig blevne organi- serede. Disse Tillæg tilligemed Aa- rets Emigration, bestaaende af 829 Sjæle , viser, at Herrens Gjerning gaar fremad i disse nordlige Lande.
Ældsterne og de Hellige i Almin- delighed ere nidkjære i at bære Vid- nesbja-d og udsprede det tr3'kte Ord ; de ere ogsaa lydige med Hens^^n til | at efterkomme ethvert Forlangende og give Agt i)aa Herrens Profeters Raad. Ligeledes ere de villige til at lære det engelske Sprog, og Skoler ere oprettede i dette Øjemed, hvor Omstændighederne vil tillade det. Næsten allevegne i Missionen findes der allerede Nogle, som kunne læse, forstaa og tale lidt Engelsk.
Vore Skrifter læses med stor Inter- esse af baade Hellige og ,,S3'ndere''', og ,, Skandinaviens Stjerne" holdes af mange indflydelsesrige Mænd uden for Kirken.
Vi have oversat Deres nylig ud- givne Skrifter (Evangeliets sande
Grundsætninger) paa Dansk, og de ere allerede trykte. Vi haabe, at de viiie tjene til videre Udbredelse af de store og herlige Principer, som De saa omstændelig fremstiller og forklarer. ' '
REFOIiMATION".
Den vel bekjendte Reformation, som paabegyndtes i Zion i 1856 og fortsattes det følgende Aar indtil alle de trofaste Hellige havde fornyet deres Pagt ved Daab, blev ogsaa ind- ført iblandt de Hellige i Adspredel- sen. Efter at et Brev fra Præsident Brigham Young til Orson Pratt (der præsiderede over den britiske Mis- sion) angaaende Reformation og en længere Redaktionsartikel om samme Æmne var bleven offentliggjort i ,, Skandinavien s Stjerne" af d. Istc Marts 1857, lagde Ældsterne alvor- ligt Haand paa Reformations værk et. De i)ræsiderende Brødre viste selv P^xemplet ved at fornye deres Pagt ved Daab, hvorefter de Hellige i Al- mindelighed bleve gjendøbte. Det havde n3^t Liv og forøget Nidkjær- hed til Følge overalt i Missionen ; de Hellige, hvoraf mange vare blevne sløve og ligegyldige for Efterlevelsen af deres Religion, omvendte sig nu fra deres Synder og toge fat med fornyede Bestræbelser, medens og- saa en Del ,, visne Grene" bleve af- skaarne fra ,, Træet". Ældsterne vare fra den Tid af fyldte med større Kraft, Visdom og Nidkjærhed, og ved deres forøgede Indfl^^delse og endrægtige Si'-mvirken tik Værket et kraftigt Stød fremad, hvilket iblandt Andet bevistes derved, at 998 nye Medlemmer bleve tillagte Kirken ved Daab i de første sex Maaneder af Aaret (1857), et større Antal end der nogensinde tilforn var bleven døbt i Missionen i et lignende Tidsrum. (Fortsættes paa Side 65.)
56
Kki)aktioksbk.mæj{knin(;ei:
Morgenstjernen
redigeres og udgives af |
ANDREW JENSON, !
Nr. 154 N. Second West Street, j Salt Lake City, Utah,
udhommer d. Ists og 15de i huer Maaned og lioster j To DOLLAKS OM AaUET I FOIISKUD. ' Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de Februar 1884
ARBE JDSLØSI lEl) EX.
For Tiden hersker der betydelig Arbejdsløshed i Salt Lake City. Skjøndt dette mer eller mindre er Tilfældet hvert Aar i Løbet af Vin- termaanederne, føles Trykket deraf maaske haardere i Aar end tidlige- re, paa Grund af de flaue Tider og den stadig tiltagende Folkemængde. Iblandt de Arbejdsløse findes et be- tydeligt Antal af vore skandinaviske Brødre, som nylig ere ankomne til vort Bjærghjem, og vi indrømme, at det er en højst ubehagelig Skuffelse, at de ved deres Ankomst ikke kunne finde nogen Beskjæftigelse, da de derved let kunne faa det Indtryk, at der er ingen Plads til dem og at deres Nærværelse her ikke er nødvendig. Vi forstaar tildels at sympathisere med disse vore n3'^komne Søskende, og var det muligt for os at skaffe dem Arbejde, skulde det være os en sand Fornøjelse at gjøre saa. Men dette er ikke muligt her i Staden eller Ter- ritoriets større Byer. Hjælpemidlet maa altsaa komme fra en anden Kilde.
Utah er omtrent .S:5,000 eng. Kva- dratmile stort, og skjøndt Største- parten af dette Areal beda^kkes af høje Bjærge, findes der ikke saa faa frugtbare Dale, i hvilke man antager,
at der er Plads til flere Gange saa mange Indbyggere, som for Tiden findes i Territoriet. Der er nemlig store Strækninger af disse Dale, som endnu enten ere aldeles ubeboede eller meget tyndt befolkede, og til saadanne Steder ønske vi at hendrage vore arbejdsløse Søskendes fremti- dige Opmærksomhed. Uden nøjere Overvejelse tør vi frit sige til Mange : Rejs paa Landet, faa Eder et Stykke Jord, byg en Kjælder eller en lille Træhytte derpaa, ligesom saa mange af Eders Brødre tidligere har gjort, saa slippe I fri for at betale Husleje og I kunne arbejde for Eder selv. uden at være udsatte for Fornærmel- ser af strænge Formænd eller uføl- somme Arljejdsherrer. Ved Arbej- de, Flid og Sparsommelighed ville I voxe med Nj'bygden, og naar denne saa om faa Aar bliver til en anseelig By ville I eje Eders Andel af dens gode Jorder, dens smukke Huse og skjønne Haver, og desuden tilkomme den Ære, at I vare med til at gjøre alle disse Forbedringer, Alt dette kan opnaas af enhver flittig Person med almindelige Evner, som tør vove Forsøget og har Taalmodighed nok til at kunne vente en kort Tid paa Frugterne af sit Arbejde.
Vi fordrister os til at nævne Emery, Sevier, Piute og andre Coun- tier som passende Egne. hvor der endnu findes enten aldeles uoptagne Jorder eller Ejendomme, som kunne j erholdes paa meget billige Vilkaar. Der er ligeledes Bear Lake Valley og andre Steder i det sydlige Idaho, som frembyder mange Fordele for Emigranter. Overvej Sagen, Lands- mænd og Landsmamdinder ! og vær ikke bange for at rejse paa Landet, selv om Eders hele Fortid har været tilbragt i Europas eller Amerikas større Stæder.
ChUISTOFFER o. FoLKMANNS BlOCillAFI.
57
CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.
(Fortsat fr De faa Hellige paa Bornholm be- gyndte det nye Aar (1852) med Glæde. Vi vidnede for Naboer, Slægt- ninge og Venner, og vi begyndte saa smaat at afholde Forsamlinger blandt Fremmede, medens de Ugudelige be- standig hadede og forfulgte os. Den IHde Januar afholdt mine Brodre Jeppe og Peter samt min Fætter Ib- sen Forsamling hos C. Munk i Val- lensgaardshusene ; men en Del Pøbel forsamlede sig og truede dem til at forlade Huset samt slog dem med Knipler og drev dem som Kreaturer omtrent } IMil. Min Broder Jeppe og Fætter Ibsen bleve haardt mis- iiaudlede, og min Broder Peter mi- stede meget Blod som Folge af et Slag, der tilføjedes ham i Hovedet med en Knippel af en Mand ved Navn Mikkel Brogaard. Denne Mand (Brogaard), som var en af de værste Mormonhadere paa Øen, henfaldt senere til Drukkenskab, gik fra For- standen og hanigte sig. Brødrene glædede sig over, at de vare vær- dige til at lide for Kristi Navns Skyld, og de bleve meget styrkede i Troen derved. De klagede ogsaa til Byfoged Smith i Nexø over den dem tilføjede Mishandling ; denne Embedsmand advarede Forfølgerne imod at gjøre Saadant mere.
Jeg var bestandig Brødrene 1)6- hjælpelig med Afholdelsen af For- samlinger, og vi vandt mange Ven- ner. Min Broder Jeppe døbte ogsaa lire Personer, men Andre, som vare Troende, foretrak at opsætte deres Daal) indtil der ankom Brødre fra Kjøbenhavn.
Den 20de, 2 Ide og 22de Febr. af- iioldtes Generalkonference i Kjøben-
II Side 4.").)
havn, hvor til min Broder var rejst for at afgive Beretning om Missionen paa Bornholm. Ved denne Lejlig- hed blev Ældste Ole Svendsen be- skikket til at rejse til Bornholm for at virke dersteds i Forening med min Broder Jeppe og A. Ibsen. Vi hil- sede Broder Svendsens Ankomst med Glæde, og strax derefter døbtes et betydeligt Antal paa Øen. Saa- ledes bleve ikke mindre end ti Per- soner indlemmede i Menigheden ved Daab om Aftenen d. 13de Marts og sex den følgende Dags Aften. I Juni Maaned rejste min Broder Jeppe til Kjøbenhavn, hvor han blev be- skikket til at gaa paa Mission til Norge.
Den 10de Juli afholdt vi en stor Forsamling hos Broder II. P. Piil for at fejre Menighedens Fødselsdag paa Bornholm, thi det var netop et Aar siden, at de første fire Personer bleve døbte paa Øen. Ved denne Lejlighed var Ældste John E. Fors- gren hos os. Han var kommen over paa et Besøg fra Kjøbenhavn og var den første Zions-Ældste, som gjæ- stede Øen. Den følgende Dag af- holdtes Forsamling hos J. Bentsen, hvor Anders Ibsen ordineredes til Ældste og beskikkedes til Forstander for Menigheden. Jeg blev ordineret til Præst og beskikket til Grenens Skriver og Bogagent samt til at gaa lidt paa Mission. Min Broder Peter ordineredes til Lærer ; ligeledes bleve Andre ordinerede til forskjellige Grader af Præstedømmet. Samme Aften afholdtes en stor Forsamling under aaben Himmel hos Anders Møller i Vestermarie, hvor Brødrene Forsarren 02: Svendsen vare blevne
C'ilUI>T«»FFKi; O. FOLKMANN.S iiloGRAFI.
opfordrede til at afgive 3Iode for at forsvare deres Lære mod Luther- anerne. Grundtviganerne og Bap- tisterne. Flere hundrede Mennesker vare tilstede. Medens Forsgren talte med stor Kraft blev han afbrudt af en Hr. Brant,' som raabte : ..Nu har han ikke Guds Aand." Ældste Svend- sen fik Lejlighed til at tale og frem- stille vor Lære i et klart Lys. Vore sekteriske Modstandere, som ved dette Tilfælde vare blevne enige om at stride mod os, bleve tilsidst ind- bjTdes uenige og talte imod 'hver- andre. En Baptistpræst ved Navn Nielsen blev ved at prædike saa længe der var et Menneske tilbage paa Pladsen.
Folket havde besluttet at drive ..Mormonerne" ud i en Dam, som var beliggende tæt ved Forsamlings- stedet, og der rigtig dykke os, men det lykkedes os at slippe bort fra vore Forfølgere, hvorpaa vi gik til Broder Bentsen Hus og fortsatte vor Crudstj eneste. Ældste Forsgren af- holdt flere andre Forsamlinger og forblev hos os til d. 17de Jiili, da lian rejste tilbage til Kjobenhavn.
Indtil den Tid havde jeg anvendt det meste af min Tid med at arbejde som Smed, og mine Kunder begyndte gradvis at komme tilbage til mig, men fra nu af rejste jeg betydeligt omkring med Broder Svendsen for at præ'dike Evangeliet. Den 22de Juli forrettede jeg min forste Daabshand- ling, idet jeg dobte lians l^eter Holm. Samme Dag ankom min Fætter O. C. Olsen, som havde annammet Evan- geliet i Kjobenhavn, paa et Besøg til Øen, og i hans Selskab tilbragte jeg da flere Dage med at besøge vore Slægtninge. Den 30te befandt vi os saaledes hos hans Svoger H. P. Han- sen i Rønne, og vi begyndte at vidne for ham og Familie om Sandheden,
da det strax rj'gtedes i Byen, at ,, Mormonerne" vare der. hvisaarsag en stor Mængde Mennesker forsam- ledes i og uden for Huset, og en Gar- versvend Bruun begyndte at mis- handle Broder Olsen og mig. Da optraadte en Garver Wolff til vort Forsvar, idet han ryddede Stuen og drev Folket ud, hvorpaa Værten til- laasede Døren, og saaledes bleve vi befriede for videre Mishandling. Den følgende Dag rejste Broder Olsen til- bage til Kjo!)enhavn.
Ældste Svendsen og jeg besluttede at gaa tilTindstad den Aften (d. 31tc Juli), og undervejs besøgte vi Hr. J. West, som havde forlangt at have Forsamling, men ved Ankomsten der til opdagede vi. at Hensigten dermed var at faa Lejlighed til at mishandle os, hvorfor vi afsloge Tilbudet. Vi spurgte nu om Vejen til Tindstad, og en Mand ved Navn Holst var meget flink til at vise os denne, men aldrig saa snart havde han gjort det, førend han løb omkring som et Djævelens Sendebud og underrettede Naboerne, der havde besluttet at mishandle os, om vor Nærværelse, Vi kom snart til Tindstad og gik ind til en Gaard- mand ved Navn Wallentin Wallen- tinsen, hos hvem vi tidligere havde afholdt to store Forsamlinger, og Manden havde den Aften besluttet at lade sig døbe. Henimod Aften indfandt en Del Fremmede sig, som gik og saa' paa Kreaturerne, under det Foregivende, at de ønskede at kjøbe. Imidlertid gik vi ind i Dag- ligstuen og samtalede med min Bro- ders Kone, Søster Folkmann, som havde bragt os noget rent Tøj, men vi forstode strax, at de Fremmede havde Ondt isinde imod os og be- gyndte at lægge Planer for at ville mishandle os. Vi bade til Herren i vort stille Sind om at beskytte os, thi der
C'l.UI^TOKKhK O. FOLKMANXS ElOCiUAFI,
5U
var intet Haab om at kunne unclfl}^, da man allerede havde sat Vagt om Gaarden, og Mængden blev bestan- dig større. Omsider kom nogle af Voldsmændene ind og bade os at komme uden for, da der vare nogle ,, Mormoner", som ønskede at tale med os, men vi nægtede at efter- komme deres Opfordring, da vi tyde- ligt nok indsaa, hvad Hensigten var. I næste Øjeblik stormede Draban- terne ind, og en Smed ved Navn Hans Ibsen (Wallentinsens Svoger) greb fat paa Broder Svendsen for at ville trække ham ud. Flere af de Andre kom Smeden til Hjælp, og man trak Svendsen i Haaret, hvoraf meget rykkedes af, rev hans Klæder (baade Frak, Benklæder og Vest) itu samt slog ham med Knipler ; men de kunde ikke trivkkc ham ud af Døren.
Paa samme Tid tog "Wævest Peter Holm fat paa mig og vilde føre mig ud. Han trak min Frakke, Vest og Krave i Stykker, og Peter Wævest traadte frem og begyndte at slaa mig paa en umenneskelig Maade med en Tyrepisk. Wævest Peter Holm hen- tede sig ogsaa et Stykke Brænde, hvormed han slog mig flere Huller i Hovedet, af hvilke Blodet strømmede i Mængde. Andre gjorde kraftige Forsøg paa at ville trække mig uden for, men det lykkedes dem ikke, uagtet Mange havde fat paa mig.
Wallentinsen, der var bleven helt forvirret over det Forefaldne, ved- blev at raabe om Fred og Orden, indtil der endelig blev et Øjebliks Stilstand, hvilken vi benyttede til at liste os ud af Værelset for at skjule os. Broder Svendsen kom ind i et Mælkekammer, og jeg skjulte mig paa Loftet. Men aldrig saa snart kom Voldsmændene til Kundskab om, at vi havde skjult os førend de be-
gyndte at søge efter os. Strax kom ogsaa nogle af dem op paa Loftet, hvor jeg laa, og skjøndt de søgte for- gjæves to Gange fandt de mig den tredie Gang, og i samme Øjeblik som de fik mig fat gave de sig til at skrige og raabe af Glæde, ligesom naar et Rovdyr glæder sig over at have fun- det et B3'tte. De trak mig nu ned ad Trappen og ud i Gaarden, hvor de øjeblikkelig kastede sig over mig og sloge mig med Knipler paa en gru- som Maade, indtil jeg faldt om og besvimede samt var nær ved at op- give Aanden. Da jeg atter kom til Bevidstheden og oplod mine Øjne, fandt jeg mig liggende uden for Por- ten, og jeg kunde i det klare Maane- skin se mit Blod flyde henad Jorden. Jeg fik Kraft til at bede omtrent som følger: ,.0 Gud, Du evige Fader, jeg beder Dig i Jesu Kristi Navn at være naadig mod mig og annamme min Sjæl i dit Rige, samt forbarme Dig over mine Fjender, thi de vide ikke, hvad de gjøre." Her blev jeg afbrudt af en i Nærheden staaende Dralmnt, som raabte : ,,Vær nu ikke for hellig, ellers skal jeg gi'e Dig," og saa ytrede han en frygtelig Ed. Andre toge imidlertid mit Parti, og en Mand ved Navn Christoffersen sagde: ,,Betæ^nk dog, hvad I gjøre og spar hans Liv ; han er dog vor Landsmand." Flere bleve derover forbitrede paa ham, og han undgik kun Mishandling ved at løbe fra dem og skjule sig bag en Busk. Wallen- tinsen og en af Drabanterne bare mig nu ind i Huset, hvor de vaskede Blo- det af mig og standsede dets videre Udstrømning ved at hælde Eddike i Saarene. Efter at de havde forbun- det mig, begyndte en af Forfølgerne at rose mig og mine Forældre, idet han hentj'dede til, hvor skikkelige vi havde været, og først nu vare blevne
60
CnKIfiTOKFKK O. F()LKMANN8 BkmJUAFI.
saa forvildede. Han sagde, at Alt. hvad der behøvedes for Frelse, var at holde de ti Bud. Jeg spurgte, om de ti Bud da gav ham Tilladelse til slaa Folk ihjel. Jeg kom derefter tilsengs, men jeg kunde ikke ligge paa mit Hoved formedelst Saar og Ømhed.
Man begyndte atter at søge efter Svendsen, som de endnu ikke havde fundet, men han laa godt be- varet i Mælkekammeret, thi Konen havde lukket Døren og taget Nøglen i Lommen. I et tilstødende Kam- mer fandt de imidlertid Søster Folk- mann, som ogsaa havde skjult sig. Over at finde hende udstødte Pøbe- j len et højt Glædesskrig, thi de troede ! først, at det var Svendsen ; men da | de saa', at det var en Kvinde, bemær- j kede en af dem, at hun ikke var værd at slaa paa, men en Anden bandte paa, at hun skulde have lidt med, fordi hun var saa kjælc, og saa gav han hende et Slag paa Panden, saa at der blev en stor Knude der- efter. Drabanterne styrkede sig nu ved at nyde Brændevin, hvorpaa de gave sig til at synge og drikke, men de vare dog slet ikke tilfredse fordi de ikke kunde finde Svendsen. En af dem kom til mig, som laa i Sen- gen, og vilde true mig til at sige, hvor han var. Da jeg ikke kunde gjøre dette, vilde han slaa mig, men en Anden traadte til og sagde, at jeg havde faaet Prygl nok. Dernæst vilde de true mig til at love, at jeg ikke mere vilde komme til Tindstad ; men jeg sagde: ,,Lad mig først komme her fra."
Omsider fjærnede Pøbelen sig uden at finde Broder Svendsen, hvorpaa Wallentinsen aflaasede Dørene og gik tilsengs, men Fjenden bevogtede Gaarden til Kl. 1 om Morgenen. Da Alt var bleven stille kom Svendsen
ud fra sit Skjulested og gik bort. Medens Voldsmændene vare i Færd med at mishandle mig, sendte Wal- lentinsen Bud efter Sognefoged Lars Peter Dahl med sin Søn, der med- bragte to Heste for at denne Em- bedsmand kunde indfinde sig saa hurtigt som muligt ; men han næg- tede paa det Bestemteste at komme. Da Wallentinsen ræsonerede med Drabanterne og tr3'glede om Fred, angave de, at Politimester Garde, Amtmanden og Kammerherre Wage- ner havde givet dem Tilladelse til at prj''gle ., Mormonerne" saa meget de vilde, ja endog slaa dem ihjel.
Om Morgenen (d. 1ste August) prøvede jeg paa at staa op, men jeg kunde ikke gjøre det uden at be- svime. Henved Middagstid var jeg dog bleven saa stærk, at jeg kunde forlade Sengen og gaa til Kønne, hvor jeg tog Doktor- Attest samt med- bragte en Klage, som Wallentinsen havde skrevet til Politimester Garde angaaende det Forefaldne. I denne Klage navngav han Voldsmændene- og gav en tydelig og sandfa^rdig Be- retning om hele Affæren. Klagen var underskrevet af Vallentin sen. Svendsen og mig, og d. 2den August overrakte jeg samme til Politimester Garde, der strax overøste mig med en Mængde Skjældsord og vilde ikke have Noget med Sagen at gjøre. Jeg sendte derfor Bud efter Wallentin- sen, og da han kom maatte Politi- mesteren endelig love at indstævne Forbryderne.
Den 3die August døbte Broder Svendsen min Svoger P. M. Piil, som nu bor i ]\rount Pleasaut, San- pete Count}'-, og min Søster Chri- stiane. Jeg vedblev at rejse omkring i Forening med Broder Svendsen for at prædike, og vi afholdt flere sraaa Forsamlinger, medens Forfølgelsen
ChKLSTOFFEK o. FoLKMANNS Bl(tfrl{AFI.
GI
vedblev at rase uafbrudt. Den Ote omringedes Broder N. Pedersens ITus i Rønne af en Pøbelhob, som troede, at vi vare der. Man stormede Huset, sprængte Døren og søgte i enhver Krog for at finde os, men heldigvis var der ikke andre Fremmede til- stede end Søster Folkmann, som laa skjult i Sengen. Broder Pedersen sendte Bud efter Politiet, der, for at tilfredsstille Pøbelen, hjalp til med at ransage.
Den 7de rejste Brødrene Svendsen og Ibsen til Kjøbenhavn for at over- være Konferencemodet dersteds d. 12te August. Jeg havde besluttet at rejse med, men maatte blive tilbage for at overvære Forhøret, som skulde holdes over P'orbryderue, der mis- handlede os i Tindstad. Følgelig- mødte jeg d. 9de August for Retten i Rønne imod de Indstævnte, der forinden personlig havde opirret Fol- ket i Byen, saa at en stor Mængde Mennesker forsamlede sig omkring Raadstuen. Forhøret tog sin Begyn- delse under Forsæde af Politimester Garde, men strax efter traadte Pøbe- lens Formand ind og forbød ham at fortsætte Forhandlingerne. Samtidig blev Mængden rasende uden for og gjorde sig færdig til at ville storme Raadhuset, hvorfor Forhøret blev hævet. Wallentinsen kom ud og blev forfulgt paa Gaderne, indtil det om- sider lykkedes ham ved sine Venners Hjælp at skjule sig hos Kjøbmand Madsen.
Jeg forlangte at blive paa Raad- stuen som Arrestant Natten over og bad Øvrigheden om Beskyttelse, men da de helst vilde være af med mig, førte man mig ud af en Bagdør og gjennem Gaarden ; da jeg kom ud paa Gaden blev jeg opdaget og gre- bet af Pøbelen, der slog mig saa at Blodet strømmede mig ned ad An-
sigtet. Det Ij'kkedes mig dog at slide mig løs fra 'dem, hvorpaa jeg løb gjennem hele Folkemængden tilbage til Raadstuen og bad atter Politiet om Beskyttelse, hvilket de ogsaa endelig lovede mig. Men efter nogle
1 Minutters Forløb raabte Pøbelen uden for, at de vilde visitere Raad- stuen, og hvis der fandtes nogen ,, Mormon" der, skulde han ud og slaas ihjel. Tilsidst fandt Politiet sig nødsaget til at hjælpe mig over
i en høj Mur ind i et Gjemme, hvor til der fandtes ingen Indgang. Der, omgivet af Mure og under aaben Himmel, laa jeg til Midnat og tak- kede Herren for min Befrielse, me- dens Pøbelen ransagede Raadstuen samt hujede og skrege udenfor, men de fandt ingen ,, Mormon". Da Alt var bleven stille og roligt Kl. 12 om Natten kom jeg ud fra mit Skjule- sted, og en Politibetjent fulgte mig uden for Byen. Min Redning hin skjæbnesvangre Nat skylder jeg i Særdeleshed Arrestforvarer Petersen, som var den, der skjulte mig i det lille Gjemme. Efter at Politibetjen- ten havde forladt mig gik jeg vildt, og først om Morgenen naaede jeg Je^e Bentsens Hus i Sose i en hungrig og
I udmattet Tilstand. Men her fandt jeg Hvile og Vederkvægelse, hvor- for jeg takkede og. prisede Herrens Navn.
Jeg kom siden til Kundskab om, at samme Nat som jeg blev efter- stræbt i Rønne bleve de Hellige i Tindstad og i Øster Larsker tvungne af Fjenden til at forlade deres Huse og skjule sig i Skoven(Almindingen). thi Fjenderne havde besluttet at gaa fra Hus til Hus og dræbe ,, Mormo- nerne", i hvilken Hensigt de havde udrustet sig med Geværer og andre dødbringende Vaaben. Men Herren bevarede os alle, hvorfor han til-
112
Chki^toffki; O. F<>lkmann> Bkm.u.vfi
kommer Ære i al P^vighed. Jeg gik derefter omkring og l)esogte de Hel- lige i al Stilhed, og d. 22de havde vi en god lille P'orsamling hos min Svo- ger P. M. Piil. hvor en Del Frem- mede vare tilstede, og Herrens Kraft var over os.
Den 28de August rejste jeg med Dampskib til Kjobenhavn, hvor jeg derpaa tilbragte nogle Dage paa en særdeles glad og behagelig Maade iblandt Brodrene og de derværende Hellige. Jeg rejste tilbage til Born- holm d. 12te September.
Den 14de vare omtrent alle de born- holmske Hellige forsamlede i Pavillo- nen (Prinsehuset) i Skoven Almin- dingen, hvor vi havde en sand Glædesfest med Faste. Bøn og Præ- diken. De Hellige bleve her under- rettede om. at de i den nylig af- holdte Generalkonference i Kjoben- havn vare blevne organiserede til en Konference under Navn af Born- holms Konference med Ole Svendsen som Præsident.
Den 4de Oktbr. afholdtes den for- ste Kaadsforsamling siden Konfe- rencens Oprettelse under Svendsens Præsidium. Flere Sager bleve be- handlede, og det blev bestemt at afholde Kaadsforsamling den første Mandag i hver ^Maaned. Den Gte kom Wallentin Wallentinsen til os og bad os om at komme og døbe ham og Familie : han havde ikke havt nogen Sindsro siden Overfaldet hos ham fandt Sted. og han var bange for, at hans Nal)oer skulde slaa ham ihjel førend han h\ev døl)t. Vi efter- kom strax hans Begjæring. og Kl. 2 den følgende Nat blev han tillige- med Hustru og Søn døbt af O. Svend- sen, uhindret af vore Fjender, der dog hele Tiden lurede paa os. Vi liavde Fred hele den Maaned. og vi virkede med Flid for Evangeliets Ud-
bredelse, afholdt flere Forsamlinger og døbte Adskillige.
Den Gte Novbr. begyndte det før- ste Konferencemøde paa Bornholm hos AValientinsen i Tindstad. O. Svendsen præsiderede. Efter at nogle Taler vare holdte af Svendsen, Ibsen og Andre blev Ældste A. Ibsen løst fra at være Forstander og tilladt at emigr^-e, hvorpaa jeg blev ordineret til Ældste og beskikket til Forstan- der i hans Sted ; min Broder Peter blev ordineret til Præst. og Flere bleve ordinerede til forskjellige Embeder. Da vi vare omtrent færdige med vore Forhandlinger kom en af vore Ven- ner ved Navn J. Jørgensen og under- rettede os om, at vore Fjender vare ved at gjore Forberedelser til at overfalde os. Vi gjorde os derfor færdige i en Hast og forlode Gaar- den, efter at have bestemt den næste Forsamling hos Broder J. Nielsen i Arnager. Vi gik ind i Skoven og sang Lovsange for Herren. Den føl- gende Dag mødte en talrig Forsam- ling af Hellige og fredelige Frem- mede hos Broder J. Nielsen. Huset var overfyldt af Tilhørere, men vi havde Fred og god Orden medens vi udførte Resten af Konferencens For- handlinger. Gode Vidnesbyrd bleve ogsaa givne, og Nadveren admini- streredes. Jeg var Skriver i Konfe- rencen.
Paa den Tid gjorde nogle af de Hellige Forberedelser til at emigrere til Zion, og iblandt dem, som skulde rejse, var ogsaa Præsident O. Svend- sen, med hvem jeg tog en hjærtelig Afsked i Slutningen af November Maaned, tilligemed følgende Fami- lier, som vare de første Hellige, der emigrerede fra Bornholm : Anders Ibsen (min Fæ*tter) med Hustru og tre Børn. Christian Munk med Hu- stru 0"f Børn. Hennino- P. Piil med
Ciuti-
:i! O. F()rj\.:\rANN.s BuxiitAi-i.
Hustru og Datter, Hans Piil med Hu- stru og to Born, Hans Pedersen med Hustru og to Born, Jens Pedersen Marker med Hustru og to Born, Jeppe Bentsen med Hustru, Son og j Datter, Niels Pedersen med Hustru og Born, Peter Petersen og Johan ! Pedersen, ialt 25 Voxne og 1 1 Born. Efter Emigranternes Afrejse blev jeg sj-g og maatte liolde Sengen i j nogle Dage, men saa snart jeg blev | rask igjen fortsatte jeg min Missions- virksomhed med godt Held. Den (')te Deebr. havde jeg Raadsforsamling i min Faders Hus, ved hvilken Lejlig- hed jeg inddelte Menigheden i Di- strikter og gave de i Konference- modet ordinerede Brodre Anvisning til at vaage over de Hellige og holde Bonforsamlinger i de forskjellige Di- strikter. Den 2()de s. M. traf jeg min elskelige Broder C. G. Larsen i min Faders Hus. Han var beskik- ket til at præsidere over Konferen- . een og var ankommen til Øen d. 24de. | I Forening med ham tog jeg nu fat : med fornyet Anstrængelse for videre ' at fremskynde Herrens Gjerning paa Bornholm. Held og Lykke fulgte vore Bestra^belser, og vi bleve Red- skaber i Herrens Haand til at bringe Mange til Sandhedens Erkjendelse, saa at Menigheden stadig forogedes med nye Medlemmer, trods Forfol- gelsen, der næsten uafbrudt rasede imod os. Herrens Kraft lagdes ogsaa for Dagen ved forskjellige Lej lig- ' heder under vore Administrationer, hvilket tjente til at bestyrke baade j vor egen og de Helliges Tro. Jeg vil nævne et Tilfælde med en 70 Aar gammel Kvinde. Anders Madsens Konemoder i Clemmensker Sogn, som blev dobt i Begyndelsen af Aaret 1853. Denne Kone havde ligget syg i en lang Tid og lidt af Krampe og Smerter, indtil hendes ILænder og
Fodder vare blevne saa fortrukne, at hun hverken kunde gaa eller staa, ej heller udføre nogetsomhelst Slags Arbejde. Men da hun horte Brodre- nes Vidnesbyrd, troede hun strax P^vangeliet og begjæ-rede Daab, hvor- for man bar hende til Vandet, og Præst P. Pedersen døbte hende. Da Broder C. G. Larsen og jeg, der begge kjendte hende i Forvejen, d. 7de Januar kom for at give hende HaandspaahKggelse, bleve vi derfor meget forundrede over at finde hende siddende oppe, beskjæftiget med at spinde, medens hun stadig prisede Herren for hans store Naade mod hende ; thi hun var bleven fuldkom- men befriet fra sine Smerter, og hendes Lemmer vare ikke længere stive som tilforn. Som Bevis herpaa viste hun os, hvorledes hun nu kunde lægge Hænderne paa sin Nakke, me- dens hun tidligere ikke kunde føre dem til Munden, naar hun skulde spise. Husets øvrige Beboere troede og gave Gud Æren. Vi gave hende Haandspaalæggelse og glædede os over, at Herren stadfæstede Ordet med ledsagende Tegn, ligesom i gamle Dage.
Det rygtedes snart i Sognet, at den gamle Kone var bleven rask, og Præ- sten, saa snart han fik det at vide, aflagde hende personlig et Besøg for at forhøre, hvorledes det hængte sammen. Paa haus Spørgsmaal om Maaden, hvorpaa hun var bleven rask, svarede hun, idet hun samtidig pri- sede Herren : ,,Jeg er bleven dobt med Kristi Daab, og derfor er jeg rask." Præsten forundrede sig og overvejede Sagen en Stund, medens han gik frem og tilliage paa Gulvet, men tilsidst ytrede han, at det ikke var Guds Kraft, som havde helbredet hende, men det kolde Bad.
(Sluttes i næste Nr. )
64
Nyhkdek.
NYHEDER.
Utah. Deu 28de Januar fivnilairck' Sena- tor Hoar et nyt anti-niornion.sk Lovforslag i Kongressen, der i Strænghed overgaarAlt, hvad der endnu i Skikkelse af ukonstitiitio- nel og frihedskrienkende Lovgivning har væ- ret vedtaget imod Utah.— Omtrent Kl. 5 om Altenen d. 2den Fel)r. opdagedes Ild 1 As- serably Hall, Salt Lake City. Den blev strax slukket uden at anrette nogen videre Skade. Ilden hidroite fra en af Skorstenene. —Et Passagertog paa Denver og Eio Grande Jærn- banen lob af Skinnei-ne d. 3die Febr. om- trent fire Mile vest for Ogden. Lokomotivet styrtede ned i et omtrent 80 Fod dybt Hul, som var dannet ved Bortskyllingen af Jorden under Skinnerne. Postvognen splintredes aldeles. Ingen dræbtes, men flere af Tog- personalet bleve slemt kvæstede. — Peter Carlson og Son af Logan bleve levende be- gravne i et Sneskred i en Bjærgkloft i Nær- heden af Logan d. CteFebr. Deres Lig fand- tes den folgende Dag. — Frivillige Bidrag tii Opforeisen af en ny Akademibygning i Provo stromme ind fra alle Kanter. Forelobig be- nyttes Bankbygningen og Tabernaklets Kjæl- dei-etage til Skolebrug.
Colorado . En skrækkelig Explosion fandt Sted om Morgenen d. 24de Januar i Crested Butte Kulmine, Gunnison County, hvorved omtrent 60 Mennesker mistede Livet.
Ohio og Vest Virginia. Paa Grund af det stadige Regnvejr er Vandet i Ohio-Flo- den samt dens Bifloder steget til en ualmin- delig Hojde, og forfærdelige Ulykker ere an- rettede i Pittsburg, "VVheeling og paa andre Steder. I Wheeling alene ere 15,000 Men- nesker hus^ilde, da en stor Del af Staden staarimder Vand.
Norge. Telegi-afen melder, at en frygte- lig Ildebrand har hjemsogt Laiu-vig.
Sverige. Det verdensberomte Tænd- stikkerfabrik i Jonkoping, som netop havde tao'et et nyt Sæt forbedrede Maskinerier i Brug, sattes atter i Gang d. 27dc November sidstleden . Den f cirste Dag fabrikeredes der en Million Æsker Tændstikker, og de fol- gende Dage naaede man gjennemsnitlig 994,000 Æsker daglig. Det var et interessant Svn at se de store Tommerlijælker gaa ind ad den ene Ende af Fabrikken og en ved- varende- Kække af vel indpakkede Æsker komme ud ad den anden.
Danmark. Et dansk Dampskibsselskab er i Færd med at bygge syv nye Dampskibe, som skulle fare regelmæssigt mellem Dan- mark og Italien.
Rusland. ;!;!,0()() Dodsfald fra Difteritis fandt Sted i Kusland i Aarene 1878 til 1882.
Afrika. De ægyptiske Tropper, som forfulgte ( )pr6rerne ind i Sudan, have lidt et skrækkeligt Nederlag i Nærheden af Trin- kitat. Deres Tab angives til 2000 Dode og Saarede.
STATISTISK. Den statistiske Rapport over Missionen i Skandinavien udviser, at 851 Sjæle i Aaret 1883 1)leve tillagte Menigheden ved Daab, hvoraf 370 i Sverige, .338 i Danmark, 127 i Norge og 16 paa Island. C. 1). Fjeldsted præsiderer fremdeles over Missionen med Anton H. Lund, Peter Sundwall samt en ung svensk Broder som Medhjælpei'e paa Kon- toret i Kjobenhavn. Emil Andersen præsi- derer over Kjobenhavns, J. B. Hesse over Aarhus, Soren Sorensen over Aalborg, N. C. Skougaard over Kristiania, C. A. Ek over Stockholms, B. Eavsten over Goteborgs og C. A. Tietjen over SkaaneKouferenee. Der findes for Nærværende 83 Mis.sionærer fra Zion i Missionen, hvoraf 41 i Danmark, 30 i Sverige og 12 i Norge — det selvsamme Antal Utah-Ældster, som fandtes i Skandinavien ved Slutningen af Aaret 1882.
ANBEFALING.
Ifolge Anmodning af Hr. Anton Pedersen har jeg gjennemset fiJrste Hefte af hans ,, Salmer med Melodier'', og som mange- aarig Sanglærer blandt Skandinavei-ne, tror jeg mig i Stand til at kunne bedomme dette hans Værk. Jeg kan derfor med Sandhed sige, at hvis Enden bliver Begjaidelsen lig, ville Skandinaverne her faa en Samling af Me- lodier, dels kjendtc dels nye, som ere let og smagfuldt hai'monisercde, saa at Sangkor nu lettelig kan opi-ettes i alle Settlementer uden at afskrækkes af den evindelige og ofte fejl- agtige Nodeskrivning. Hr. Pedersen er en fremragende Musiker med betydelige prak- tiske Evner, hvad de fleste af Skandinaverne allerede véd, og er derfor denne sin Opgave fuldkommen voxen. Alle de gamle Melo- dier ville blive benyttede, og til Salmer, som hidindtil ikke har kunnet .synges i Kor, er Musik dels bleven samlet, dels komponeret. Naar Værket er kengere fremskredet, haaber jeg at kunne stadfæste det ovenfor Anforte, og haaber tillige, at mine Landsmænd ville villigt iinderstotte et saa stort og fortjenst- fuldt Foretagende.
Salt Lake City, d. odie Febr. 1884.
P. O. TlI«»MA.S,SKN.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-BioQ-rafisk Tidsskrift.
'■'■JJagtct han er dod, taler han cZop'."— Parley P. Pratt.
Nr. 5.
De/l iste Marts /884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side ;")-).)
( 1857 — Fortsat. ) Flere Missionærers Ankomst. Den 16de August ankom Ældsterne Joseph W. Young, John Y. Green og Iver N. Iversen til Kjøbenhavn som Missionærer fra Dalen. De, havde tilligemed andre Missionærer forladt Salt Lake City d. 23de April og til- bagelagt Rejsen over Sletterne i 48 Dage uden Heste, Muler eller Køer, idet de selv trak deres Proviant, Sengetøj, Telte, Kogetøj osv. paa Haandkarrer. En udførlig Beret- ning om denne interessante, eventyr- lige Eejse findes i ,, Skandinaviens Stjerne", 7de Aargang, under Over- skriften ,, Uddrag af Ældste Joseph W. Youngs Dagbog."
Generalraad i Kjøbenhavn.
Den 4de og 5te Septbr. afholdtes et Generalraad i Kjøbenhavn, som overværedes af Præsident Hector C. Haight og Ældste C. Widerborg, tre fra Zion nylig ankomne Missionærer (Joseph W. Young, John Y. Green og Iver N. Iversen), og omtrent 200 Medlemmer af Præstedømmet, hvor- iblandt følgende præsiderende Æld-
ster : C. A. Madsen, Pastor over Jyl- lands Distrikt, og Konferencepræsi- denterne L. Eriksen (Kjøbenhavn), P. A. Fjeldsted (Vendsyssel), C. D. Fjeldsted (Aalborg), L. C. Geertsen (Aarhus), L. Jakobsen (Skive), C. O. Folkmann (Fredericia), S. P. Guhl (Fyeu), M. Jørgensen (Lol- land), H. Jensen (Bornholm), H. P. Lund (Brevig i Norge), N. B. Adler (Skaane) og L. Nilsson (Stock- holm).
Iblandt de mange Forretninger, som bleve udførte i dette Raad til Gavn for Værkets videre Fremgang i Skandinavien, kan nævnes Oprettel- sen af en ny Konference i Sverige under Navn af Gøteborgs Konference, for hvilken Ældste Mathias Nilson beskikkedes til Præsident. Adskil- lige Brødre bleve kaldede og beskik- kede til Tjenesten, og gode Raad og Undervisninger bleve givne det ar- bejdende Præstedømme.
1858. Haights og Youngs Hjemrejse. Hector C. Haight, der nu havde præsideret over den skandinaviske
G6
Erixdkixger fra Missionen i Skandinavien.
Mission i omtrent to Aar og en Maa- ned, og Joseph W. Young, som i Løbet af de faa Maaneder, han til- bragte i Skandinavien, hovedsagelig havde arbejdet paa Missionskontoret, og egentlig var bestemt til Haights Afløser som Præsident, forlode Kjø- benhavn d. 4de Februar for at rejse tilbage til deres Bjærghjem. Ældste John Y. Green, der virkeke en kort Tid som Missionær i Jj^lland, havde allerede begivet sig paa Hjemrejsen i den foregaaende December Maaned. Efter Opfordring ydede de skandina- viske Hellige meget gavmildt af deres Midler til at bestride Omkostnin- gerne ved Brodrenes Hjemrejse. Paa Grund af Fjendtlighederne, som vare udbrudte mellem Utah og de For- enede Stater, bleve næsten alle Mis- sionærerne i Udlandet hjemkaldede, og Missionsarbejdet overlodes til de indfødte Ældster. I Overensstem- melse med en fra Præsident S. W. Richards i Liverpool indløben Be- skikkelse overlod Haight derfor Præ- sidiet af den skandinaviske Mission til Ældste Carl Widerborg. der alle- rede havde arbejdet i flere Aar som Oversætter paa Kontoret i Kjøben- havn. Han tiltraadte sin Stilling som Præsident d. 1ste Febr. med Æld- ster ne Niels Wilhelmsen og P. O. Thomassen som Raadgivere.
Det tiende Emiguantselskab.
Omtrent 75 Emigranter samledes i Korsoer d. •20de Februar i den Hen- sigt der fra at tiltræde Rejsen til Zion over Kiel og Hamborg ; men da Isen havde standset Dampskibsfarten mellem Korsøer og Kiel maatte Emi- granterne tage over Storebelt til Fyen og rejse gjennem X^'borg, Odense, Assens, over Lillebelt, gjen- nem Haderslev og Apenrade til Flens- borg, hvor de bleve uretfærdigt be-
handlede af en Vært, der tog over I 65 Rigsdaler for at opvarte de Emi- grerende med en Kop Kaffe og Tve- bakker samt en Pot 01 hver. Fra Flensborg fortsattes Rejsen med Jærnbane til Hamborg, hvor til Sel- skabet ankom d. 23de og fandt Elben tilfrossen, saa at L^dsigterne til strax at kunne fortsætte Rejsen vare meget I daarlige. Det lykkedes imidlertid Emigrationsagenten, som mødte dem i Flensborg, at træffe Foranstaltnin- ger for deres Udskibning fra Bremer- hafen, hvisaarsag de afrejste fra Hamborg d. 3die Marts og kjørte paa Vogne til Bremerhafen, hvor de indtraf den følgende Dag, og afsej- lede strax med Dampskib for at rejse til England. Selskabets Fører var Ældste Iver N. Iversen, som paa Grund af Utah-Krigen allerede nu A'endte tilbage til sit Bjærghjem, efter at have virket det meste af sin Mis- sionstid blandt sine Slægtninge paa Øen Als, hvor han døbte tre Per- soner.. C. A. Madsen og C. O. Folk- mann bleve beskikkede til hans Med- hjælpere og Raadgivere. Præsident C. "Widerborg ledsagede. Selskabet til Hamborg. Iblandt de Emigre- ! rende vare ogsaa følgende Brødre, ' der havde virket som Missionærer i forskjelligeDele af Missionen: C. D. I Fjeldsted, H. P. Lund, N. B. Adler, I N. C. Poulsen, L. Gøranson, A. P. I Øman, A. Andersen, H. P. Olsen. I P. P. Mejlhede, A. Nielsen, O. C. Sonne, M. C. Gregersen, Knud Svend- sen, R. Olsen, Niels Petersen og L. Svendsen. De tre førstnævnte havde tilligemed C. A. Madsen og C. O. Folkmann præsideret over Konfe- rencer.
Formedelst Storm, Modvind og Is bleve Emigranterne, efter 4'> Dages Omtumlen paa Nordsøen samt efter at have lidt betydelig Søsj'ge, nød-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
67
sagede til at vende tilbage til Bre- merhafen for at indlade mere Kul. Under dette Ophold i Bremerhafen døde Søster Anna Louise Madsen, der i en længere Tid havde lidt af daarlig Helbred. Hun døde d. 10de Marts, og d. Ilte gjorde man Forsøg paa at komme gjennem Isen, men dette lykkedes ikke førend d. 12te, da Skibet endelig slap ud i rum Sø, og nu gik Rejsen heldig til Hull, hvor til Emigranterne ankom d. l-lde. Den følgende Dag fortsattes Rejsen med Jærnbane til Liverpool, hvor de Emigrerende laa indkvarterede paa et Emigranthotel indtil d. 18de, da de gik ombord paa Sejlskibet ,,John Bright" og afsejlede fra Liverpool d. 22de. Efter 32 Dages heldig Rejse ankrede de i New York d. 2ode April. Foruden Skandinaverne (der nu talte 80 Sjæle) og 9 engelske Hel- lige, var der omtrent GOO irske Emi- granter, som ikke tilhørte Kirken, med samme Skib. Paa Søen døde en ung Pige fra Jylland og et lidet Barn. Landgangen fandt Sted d. 24de.
Fra New York fortsatte Selskabet Rejsen d. 2Gde April og tog med Jærnbanen via Dunkirk, Buffalo, Cleveland og Chicago til Iowa City, hvor det indtraf d. 1ste Maj. Her blev Kompagniet opløst, og de unge, ugifte Brødre, 14 i Antal, begyndte deres Rejse vestpaa d. Ode Maj med 4 Vogne, forspændte med Muler, under Anførsel af Hector C. Haight. I Florence bleve de sammensmeltede med et Antal hjemvendende Missio- nærer og Andre, efter hvilket Kom- pagniet bestod af 40 Brødre med 13 Vogne og 47 Muler og Heste under Ledelse af H. S. Eldredge. Efter 39 Dages Rejse fra Florence ankom de til Salt Lake City d. 9de Juli.
De andre af Emigranterne ventede
en Tid i Iowa City og Omegn ; en Del af dem begyndte dog omtrent midt i Juni Maaned deres Rejse til Bjærgene und^r I. N. Iversens Le- delse og ankom til Dalen d. 20de Septbr. , medens de Øvrige (to Fa- milier undtaget) under Ledelse af Kaptejn Homer, C. O. Folkmann og Andre begave sig paa Rejsen lidt senere i Forening med nogle engelske Emigranter og ankom til Dalen d. 6te Oktober.
Gp:neralraad i Kjøbenhavn.
Den Ilte, 12te og 13de Maj 1858 afholdtes et Generalraad i Kjøben- havn under Præsident Widerborgs Bestyrelse. De fleste Konference- præsidenter vare tilstede samt mange af de andre ledende Brødre i Missio- nen, men ingen Utah-Ældstcr vare nærværende, da disse vare alle hjem- rejste. Ved denne Lejlighed bestod Missionen af 13 Konferencer, nemlig 9 i Danmark (Kjøbenhavns, Aalborg, Vendsyssels , Fredericia , Lollands, Bornholms, Fj' ens, Aarhus og Skive), 3 i Sverige (Skaane, Stockholms og Gøteborgs) og en i Norge (Brevig). Men førend Raadet sluttedes d. 13de Maj, blev en ny Konference oprettet i Sverige under Navn af Norrkøpings Konference. Den blev organiseret af en Del af Stockholms Konference og bestod af Linkøpings, Calmars og Wexjø Læn samt Vestgotland mel- lem Wenern og Wettern. Ældste Ola Nilson beskikkedes til Præsi- dent. Iblandt de mange Brødre, som bleve kaldede til Evangeliets Tje- neste i Raadet, vare ogsaa to unge norske Skippere, som nylig vare blevne døbte ; de bleve, ifølge deres eget Ønske, kaldede til at paabegynde en Missionsvirksomhed i det nordlige Norge. De i Raadet afgivne Rap- porter udviste, at Værket var i en
68
Ekindkikger fka Missionen i SKANDINAVI^:N.
trivelig Forfatning og gjorde stadig Fremgang.
C. WiDERBORG PRÆSIDERER.
Under Præsident <C. Widerborgs vise og faderlige Ledelse virkede Missionærerne i 1858 med stor Nid- kjærhed, og da de stadig vandt mere og mere Erfaring samt brugte en visere Fremgangsmaade end tidligere, bar deres Arbejde sine gode Frugter. Nj^e Arbejdsmarker bleve ogsaa aab- nede paa mange forskjellige Steder og flere Grene oprettede. Konfe- rencerne deltes ligeledes i Distrikter, og en omrejsende Ældste beskikke- des i ethvert af disse til at hjælpe det lokale Præstedømme i Grenene. Paa Grund af Arbejdsløsheden vare mange af de fattige Hellige stedte i stor Nød for Livets daglige Ophold, og Ældsterne lede under deres lange Fodrejser ofte Mangel, da de Hellige vare for fattige til at opholde dem, og de fleste Fremmede vare for haard- hjærtede til at gjøre en Herrens Tje- ner godt. De mere bemidlede Hel- lige vare imidlertid meget gavmilde ; <Je betalte deres Tiende og ydede meget liberalt af deres Midler til Missionens Ophold, samt til Afbe- taling af den Gjæld, som flere af Konferencerne havde paadraget sig, tildels paa Grund af de haarde Tider Og tildels formedelst nogle af de præsiderende Brødres mindre hen- sigtsmæ'ssige Anvendelse af de Mid- ler, som de havde til deres Raadig- hed. I Juli Maaned aflagde Præsi- dent Widerborg et Besøg til England for at indhente de nødvendige Kaad af Præ^sidentskabet i Liverpool, hvor- paa han foretog en Rundrejse til de forskjellige Konferencer i Missionen i den Hensigt at give de præsiderende Brødre de nødvendige Instruxer og Undervisninger.
I Danmark havde Forfølgelserne nu for det meste ophørt, især paa saadanne Steder, hvor Evangeliet allerede havde været prædiket i en længere Tid. Dog hændte det en Gang imellem, at de løgnagtige Hi- storier, som cirkuleredes om de Hel- lige, ophidsede Folket til at anvende Pøbelvold imod Brødrene, især i Be- gyndelsen af Aaret, medens den saa- kaldte Utah-Krig gik for sig, og Avi- serne vare fulde af alle Slags Beret- ninger, der vare beregnede paa at vildlede de Uvidende med Hensyn til ,, Mormonernes" Hensigter og Mo- tiver.
I Sverige bleve Missionærerne sta- dig væk arresterede og fængslede. Baade Mænd og Kvinder, som til- hørte Menigheden, bleve ofte mulk- terede for kun at have været nær- værende i de Helliges Forsamlinger. Konferencemøder og alle større For- samlinger, som kunde vække Opsigt, maatte holdes om Natten, og den største Forsigtighed bruges for ikke at tiltrække sig Politiets Opmærksom- hed. Et saadant hemmeligt Konfe- rencemøde blev afholdt i Malmø d. 1 6de Juni. De Hellige forsamledes Kl. 12 om Natten, udførte Konferencens Forretninger og adspredte sig i al Stilhed Kl. 5 om Morgenen. I Stock- holm lykkedes det Politiembedsmæn- dene at opdage de Helliges Forsam- lingssted. Strax blev de faa Hellige, som vare forsamlede til Gudsdyr- kelse, adspredte, hvorpaa Politiet laasede Døren, tog Nøglen i Besid- delse, fremkaldte Konferencepræsi- denten for Retten og forbød ham at holde flere Forsamlinger, samt truede ham med Landsforvisning osv.
,,Den Fremgangsmaade, som i Al- mindelighed bruges imod de Hel- lige", skriver Præsident Widerborg, .,er denne: Saa snart det bliver be-
EuiNDKixaER FRv. MissiONEx I Skandinaviex.
69
kjendt, at en Person har annammet vor Tro, bliver han eller hun strax fremkaldt for Præsteskabet, forhørt, advaret og truet. Dersom Paagjæl- dende saa ikke vender tilbage til Statskirkens Skjød, bliver Politiet anmodet om at holde Øje med den for at benytte den første Lejlighed til at fængsle den eller faa den dømt og mulkteret. De skinhellige Præ- ster have begyndt den tilsyneladende kristelige Fremgangsmaade , ikke alene at besøge de , ,f orvildede Faar " , men ogsaa bede for dem i Kirkerne, ligesom de gjøre for de Syge, og saa of- f entliggjør man deres Navne fra Præ- dikestolen, for at andre af deres gode Medskabninger ogsaa kunne bede for dem. * Som et slaaende Exem- pel paa den religiøse Intolerance i Sverige vil jeg næVne, at sex Kvin- der, som for nylig udtraadte af den lutherske Kirke og antoge Katholicis- men, bleve landsforviste fra deres Fædreland. Dersom det nu var hændt ,, Mormonerne", vilde sandsynligvis Intet have blevet sagt derom, men fordi det var ,,Moderskjøgens" Børn, som bleve saaledes behandlede, har det foraarsaget et almindeligt Røre i hele Kristenheden, og man proteste- rer ivrigt imod en saadan Handle- maade af Kristne imod Kristne. Pengebidrag indsamles til de For- viste.*** Dette vil uden Tvivl aabne en varm Debat om Religionsfrihedens Nødvendighed, og en eller anden modig Mand vil forhaabentlig, under Guds Aands Inspiration, optræde til Forsvar for Folkets naturlige Rettig-
* Den virkelige Hensigt med denne offent- lige Beden var at gjøre de Hellige mere al- mindelig kjendte, afskjede og forhadte. I enkelte Egne indgik Sognenes formuende Mænd det Forbund med hverandre, at de hverken vilde sælge Noget til dem, som gik over til ,,Mormonismeu" eller give dem Arbejde.
heder og Privilegier. Jeg kan tyde- ligt se Herrens Plaand i disse Be- vægelser. ***
I Norge gjør Værket sagte, men sikre Fremskridt. Ældsterne blive ofte arresterede, men saa snart de blive udladte af Arresten, prædike de af alle Kræfter og med større Iver end nogensinde før."
AsA Calkixs Bbsøg.
I Begyndelsen af Oktober ankom Asa Calkin, Præsident for den euro- pæiske Mission, til Kjøbenhavn, hvor han overværede en Forsamling af Hellige d. 3die Oktober. Derefter gjorde han i Selskab med Præsident Widerborg en Rundrejse i Missionen og overværede Forsamlinger i Gøte- borg, Stockholm og Kristiania ; de kom tilbage til Kjøbenhavn d. 24de, og d. 29de begav Calkin sig paa Rej- sen tilbage til England via Belgien og Frankrig.
1859.
C. WlDERBOKClS BeRETXIXG.
Et specielt Raad, som overvære- des af de præsiderende Brødre af den europæiske Mission, afholdtes i Bir- mingham, England, d. 1ste og 3die Januar. Præsident C. Widerborg, som ogsaa var nærværende, gav ved denne Lejlighed en interessant Be- retning om den skandinaviske Mis- sion, hvoraf det Følgende er et LMtog :
,,Den skandinaviske Mission ind- befatter tre Kongeriger : Danmark, Sverige og Norge. Uagtet Indbyg- gerne i disse tre Riger tilhøre en og samme Folkestamme, have de dog fordelt sig i flere mindre Stammer, hvis Sæder, Skikke, Love og Sprog ere meget forskjellige. Desaarsag udfordres der stor Forsigtighed og Visdom i alle vore Bevægelser for at kunne gjøre Fremgang med Evan-
70
Erikdringer fra Missioxen i Skanuikaviex.
geliet Forkj'ndelse. I Danmark er Folket storligen velsignet med baade politisk og religiøs Frihed, sammen- lignet med Fortiden. I Løbet af det sidste Halvaar ere vi næsten slet ikke blevne forstj^rrede. Det Eneste, som kunde bemærkes er, at Øvrigheden undertiden paa et eller andet Sted soger at hindre Brodrene i at prædike. Naar en Ældste Hytter fra et Sted til et andet maa han have sin Skuds- maalsbog paategnet af Præsten i det Sogn, hvor han sidst har boet, og naar han saa ankommer til et andet Sogn, maa han ogsaa melde sig hos den derværende Præst og faa siu Bog retmæssig paategnet, thi ellers har han ingen Ret til at opholde sig i Egnen. Naar han melder sig og Præ- sten faar hans Forretning at vide, nyder han alt andet end en venlig Modtagelse, men Præsten kan dog ikke forhindre ham fra at prædike Evangeliet, da Danmarks Grundlov tillader Enhver at vælge sin egen Religion. Loven, som forbyder fri Religionsovelse, er nemlig tilbage- kaldt, og Enhver kan nu døbe deres Børn eller lade være efter eget Behag. Jeg kan sige, at Herren har storligen velsignet Danmarks Indvaanere, og naar jeg skal bære et sandt Vidnes- byrd om dem, maa jeg sige, at de i Almindelighed ere et godt, uskyldigt og ærligt Folk. I Sverige har man meget mere at kæmpe med, og Æld- sterne ere underkastede mange Li- delser, uagtet Forfølgelsen i det for- løbne Halvaar ikke har været saa haard som tidligere. Jeg vil her nævne, at Biskoppen i Skaane, hvor vor største Konference i Sverige er organiseret, har udstedt et Budskab til Præsterne, hvilket forbyder disse at forfølge vore Ældster med Politiet. Derimod raader han dem til at besøge de stakkels bedragne Folk, som have
annammet ,,Mormonismen", tale til dem, prædike for dem i Kirkerne og prøve paa at drage dem tilbage til den ,, hellige evangeliske Religion". Jeg er visselig glad over, at de ville bede for os, hvilket er meget bedre end at sende en Politibetjent efter os og kaste os i Fængsel. I Norge, der kan betragtes som en besynderlig Nation, er vor Stilling anderledes. Folket dersteds have en vis Agtelse for deres Medmennesker, og de be- handle i Almindelighed vore Ældster paa en artig Maade, medens de sam- tidig sige : .,Vi kunne ikke lade Eder prædike som I behage." Den Gang vort Missionsarbejde paabegyndtes i Norge, havde jeg den Ære at arbejde der i to Aar, i hvilket Tidsrum jeg blev arresteret tre Gange. Men jeg enedes altid særd.eles godt med Dom- merne, thi naar jeg blev fremført for Skranken spurgte de mig: ,,Har De prædiket?" ,, Ja, jeg har." ,,HarDe døbt Nogen?" ,, Ja, jeg har." ,,Men De ved jo nok, at dette er imod Lan- dets Love." ,,Ja, jeg vtd det, men det er i Overensstemmelse med Guds Love." ,,Ja, men vi maa dømme Dem efter Landets Love. ' ' , , Meget godt ; gjør De blot Deres Pligt, og jeg vil gjøre min." Vi vare meget artige og høflige mod hverandre. Jeg ærede dem i deres Stilling, og til en vis Grad agtede de mig i min. De gave mig de bedste Værelser, de havde i deres Fængsler, samt rene Lagener, og de besøgte mig flittigt for at se, om jeg havde Vand og Brød nok. Jeg erin- drer, at jeg i Løbet af de første fire Dage, som jeg tilbragte i Fængsel, var saa interesseret i at læse vor Kir- kes Skrifter, at jeg næppe vidste, om det var fire Dage eller fire Minutter. Jeg var den Gang forholdsvis et Barn i Kirken, og Herrens Aand aabnede min Forstands Øjne samt
EuiNDKIN<iEK FKA MiSSIONEX I SkaNDINAVIKN.
71
viste mig Ting heiiliørende til dette Værk. Min Glæde derover var saa stor, at jeg ænsede ikke Fængslet. Tiden hengled særdeles behageligt, og uagtet min Kost var Vand og Brød, blev jeg fed i Fængslet — aandelig fed, mener jeg. Stillingen i Norge er endnu omtrent den samme. Bro- drene døbe og faa Vand og Brød i Betaling. Men dersom man fængs- ler en Ældste, sende vi dem strax en anden. Dette forstaar Folket ikke. De vide ikke, at vi kunne meddele Præstedømmet til Mænd og udsende dem eftersom Nødvendigheden for- drer det. Naar Alt tages i Betragt- ning gjøre Ældsterne et særdeles godt Arbejde. De ere villige til at lide Meget for Evangeliets Skyld, og de Hellige glæde sig i Sandheden. Udsigterne for Emigration fra Norge ere ikke gode. Der findes næppe mere end en eller to Personer, som have mere Midler end de behøve til deres daglige Ophold. Men uagtet deres Fattigdom kan jeg bære det Vidnesbyrd om dem, at de ere gode, ærlige og oprigtige. Værket be- gyndte først i Danmark, dernæst i Sverige og sidst i Norge. I hele Missionen have vi i Løbet af Aaret 1858 døbt 1038 Sjæle, nemlig G 19 i Danmark, 184 i Norge og 235 i Sve- rige. For Nærværende er der 2492 Medlemmer af Kirken i Danmark, 4G1 i Norge, 75G i Sverige — ialt 3709. Omtrent 5400 Rigsdaler blev betalt i Tiende og Tempeloffer if jor, og henved 550 Rigsdaler indkom for Bøger. *** Sektismen er den store Hindring for Evangeliets Fremgang i Skandinavien. Der findes mange Sekter og Partier, og Folket er meget religiøst ; man er nemlig gaaet fra en Yderlighed til en anden ; thi selv Bjærgbeboerne, hos hvem en offent- lig Sammenkomst i gamle Dage
næppe kunde blive tilendebragt uden Vold, Blodsudgydelse og Mord, ere nu saa hellige og fulde af ,, Kristen- dom", at de næppe tør se op med Øjnene. Dog findes der mange Op- rigtige iblandt dem, og min Sjæl be- drøves ofte over dem, fordi de ikke annamme Evangeliet. Under mine Samtaler med dem have de Intet at indvende mod de Lærdomme, vi for- kynde, men de høre saa meget Ondt om os, at de tro, at vi ere et slet Folk. Desuagtet samle vi bestandig nogle Oprigtige fra deres Rækker. Min Mission er omtrent 2100 eng. Mile lang, med forskjellig Bredde ; thi Landet gjennemskjæres af Bjærge, Have og Indsøer. Af den Grund er det meget kostbart at sprede Evan- geliet, thi det er ikke paa ethvert Sted, at Folket ere gjæstfrie nok til at ville huse og bespise vore Ældster. Undertiden maa Brødrene give Skrif- ter og Bøger i Vederlag for Logis og Mad.
Tiendeloven vinder mer og mer Antagelse af de trofaste Hellige, som adlyder den med Glæ^de, men den har ogsaa været Midlet til at rense Kirken fra nogle visne Grene.*** Vi begj^nde at tro, at vi have faaet et godt Fodfæste. Vanskelighederne ryddes mere og mere af Vejen, og vore Ældster ville snart blive erfarne Mænd. Jeg er slet ikke mismodig, thi naar Alt overvejes ere Udsigterne for Herrens Værks Fremme i Skan- dinavien bedre end nogensinde før. Landets Øvrigheder ere ikke saa for- bitrede paa os som de tidligere vare, da de begynde at forstaa, at vi ikke ere saa slette, som de havde forestil- let sig. Kirkens Bøger og Skrifter læses med Interesse af Fremmede, og selv om de ikke gjøre andet Gavn, give de Folket Vaaben i Hænde mod Statskirken. (Fortsættes.)
72
Redaktionsbemærkninge R .
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Seconcl West Street,
Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og IBde i huer Maaned og lioster
To Dollars om Aabet i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste Marts 1884
VOR REJSE NORDPAA.
Fredag d. lode Febr. forlod vi Salt Lake City for at gjøre en Rundrejse gjennem Territoriets nordlige Settle- menter i MoRGENSTjERXExs Interes- ser. Vi tog med Denver og Rio Grande Jærnbanen til Ogden, hvor vi om Aftenen talte i en skandinavisk Forsamling. Den følgende Dag be- søgte vi i Forening med Ældste C. F. Diesen en Del af vore Lands- mænd i Ogden, og Søndag d. 17de tilbragte vi i Lynne, hvor vi talte i to Forsamlinger og blev behandlet meget venligt og gjæstfrit af Broder R. Christoffersen og hans godhjær- tede Hustru. Om Mandagen skulde vi have reist til Caehe Dalen, hvor vi havde bestemt en Række Forsamlin- ger, men da den nyfaldne Sne paa Højdepunktet mellem Cache og Box Elder Countier havde standset al Jærnbanefærsel paa Utah- og Nord- banen, kunde vi ikke komme frem, hvorfor vi tilbragte et Par Dage med at besøge de skandinaviske Hellige i Hooperville og West Weber. Om Natten meHem d. 20de og 21de Fe- bruar naaede vi endelig Richmond i Cache Dalen, hvor vi Torsdag d. 21de talte i en velbesøgt skandinavisk For- samling, og havde en behagelig Tid. I denne By bor omtrent .50 skandi-
naviske Familier. Et ypperligt Sang- kor, under Ledelse af Broder August S. Schou, er her i fuld Virksomhed og bidrager Meget tii at gjøre de skandinaviske Forsamlinger i Rich- mond gode og interessante. Næsten alle Skandinaverne der i Byen subskri- bere paa MoRGENSTjERXEx, hvilkct vi villigt tilskriver Ældste S. C. Niel- sens utrættelige Virksomhed i Bla- dets Interesser og den betj'delige Grad af Intelligence og surd Dømme- kraft, som synes at udmærke vore Landsmænd i nævnte Bj. Efter en venlig og gjæstfri Modtagelse i Æld- ste Nielsens Hus, kjørte han os om Fredagen til Smithfieid, hvor vi i Forening med Broder H. J. Petersen besøgte Skandinaverne og tog den følgende Dag til Hyåe Park. Søndag d. 24de kjorte Broder N. Christensen os til Logan, hvor vi talte i en stor Forsamling om Formiddagen og lyt- tede til en udmærket Tale af Apostel Moses Thatcher om Eftermiddagen. De følgende to Dage tilbragte vi i Logan med at aflægge Besøg fra Hus til Hus i Forening med Ældste R. Nielsen, og da vi endelig forlod Bj^en for at rejse hjem, kunde vi rose os af 124 Abonnenter paa Morgenstjer- nen i denne smukke Stad. der tæller over 150 skandinaviske Familier iblandt sine bedste og flittigste Bor- gere. Vi fik her Lejlighed til at tage det saa meget omtalte Logan Tempel i Øjesyn, og vi skal senere give vore Læsere en Beskrivelse over denne prægtige Bj^gning, der nu er næsten fuldført og færdig til Indvielse. Om Eftermiddagen d. 26de kjørte vi til- ligemed Brødrene R. Nielsen og C. L. Olsen til Hyrum, hvor vi over- værede en skandinavisk Forsamling, besøgte en Del af Folket, fik 45 Abon- nenter paa Mor(;enstjernen og rejste derpaa tilbage til Hovedstaden d. 28de.
Christoffer O. Folkmanns Biografi.
73
CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.
(Fortsat fn Den 23de Januar 1853 afholdt vi Forsamling hos Gaardmand Svend Monsen. Manden var troende, men Konen og Børnene vare meget vrede og vilde ikke være i den Stue, hvor Forsamlingen holdtes. Strax for- samledes der en Del Slægtninge og Naboer, bevæbnede med Knipler, for at ville mishandle os, men vi holdt vor Forsamling i Korthed og kom bort førend Nabolagets værste Dra- banter kom tilstede. Idet vi sagde Farvel til Manden raabte en gammel Matrone af fuld Hals : ,, Forfør ham ikke ! forfør ham ikke ! " Vi kom lykkelig og vel fra Stedet, endskjøndt de skrege og raabte efter os af alle Kræfter.
Den 30te s. M. holdt vi Forsam- ling hos A. Madsen i Klemmensker Sogn, hvor den syge Kone var bleven helbredet. Der var Djævelen ble- ven vred, thi da vi havde aabnet vor Forsamling og Broder Larsen be- gyndte at prædike for de mange til- stedeværende Søskende og Venner, blev han pludselig afbrudt af en Pøbelhob, som havde samlet sig i en nærliggende Dal i Lyngen og nu stor- mede frem mod Huset lig Stimamd og Røvere. Den tidligere omtalte P. Wævesten viste sig strax som An- fører og bød Larsen med en frygte- lig Ed at holde sin Mund, hvilket han ogsaa gjorde. Wævesten begyndte da uden videre at slaa, og den efter- følgende Skare fulgte hans Exem- pel, medens de skrege: ,, Ville I gaa tilbage til vor Tro ?" osv. Uden For- skjel sloge de løs med deres Knipler paa hvem som helst de kunde f aa fat paa. Det lykkedes mig at komme ud, efter at jeg havde faaet nogle Slag i
aSidoGS.)
Hovedet, men Broder Larsen blev frygtelig mishandlet og fik et stort Hul slaget i Hovedet, saa at Blodet randt ham ned i Ansigtet. Omsider slap han dog ogsaa ud, og det lyk- kedes os tilsidst med megen Anstræn- gelse at løbe bort fra vore Fjender. Vi gik ind i Skoven og skjulte os en Tid, hvorefter vi gik til Broder P. Pedersen og fik vore Saar forbundne. Vi salvede Saarene med Olie, og de lægtes snart. Foruden Larsen og jeg bleve følgende Brødre mishandlede : P. Pedersen, Jørgen Hansen, Frede- rik Øman, Johan Øman, W. Wallen- tinsen, A. Bech og Søster Wallentin- sen. Flere Andre bleve ogsaa pryg- lede i en mindre Grad.
Trods disse Mishandlinger fortsatte vi vort Arbejde iblandt P'olket, men vi lærte at gaa forsigtigt tilværks, hvorfor Herren holdt sin beskyttende Haandover os, uagtet de mange Pla- ner, som lagdes for at tilføje os Ondt.
Den l(3de April rejste jeg i For- ening med Broder Larsen til Kjøben- havn, hvor vi indgave Beretning om den bornholmske Mission. Is i Far- vandene hindrede os fra at overvære Generalkonferencen, som afholdtes en kort Tid i Forvejen. Under vort Op- hold i Kjøbenhavn nøde vi stor Glæde iblandt de Hellige og Brødrene der- steds. Broder Larsen døbte ogsaa Rigsdagsmand Sonnes Søster. Bro- der H. P. Olsen fra Zion og min Fæt- ter O. C. Olsen ledsagede os tilbage til Bornholm, hvor til vi ankom d- 29de April. ' De nævnte to Brødre vare i Generalkonferencen blevne be- skikkede til at virke som Missionærer paa Bornholm. Jeg rejste nu be- tydeligt omkring i Forening med min
74
Cheistoffkr o. Folkmaxxs Biografi.
Fætter Olsen og døbte Mange. Iblandt dem kunne nævnes to Gaardmænd, nemlig J. Jorgensen og Jens Ibsen, der nu bor i Box Elder C'ounty. som vi døbte tilligemed deres Familier Kl. 12 om Natten mellem d. 8de og 9de Juni 1853. Saa snart vi havde forladt dem og det rygtedes, at de vare blevne døbte, bleve alle Vin- duerne paa deres Gaarde ituslagne og de underkastedes stor Forføl- gelse.
Den 14de og 15de August afholdtes Konferencemøde hos Broder Beck i Østermarie, ved hvilken Lejlighed Konferencen deltes i tre Grene, nem- lig Aaker Gren, for hvilken jeg blev beskikket til Forstander, Rønne Gren med Broder Bistrup som Forstander, og Svanike Gren, som fik TV". Wal- lentinsen til Forstander. Efter den Tid gjorde Værket glimrende Frem- skridt. Forfølgelsen lagde sig lidt. Forsamlinger afholdtes allevegne, og Mange bleve døbte. Undertiden mødte vi Modstand fra Præsterne og Skolelærerne, der ofte indfandt sig i vore Forsamlinger for at gjøre Mod- stand, men Herren stod sine svage Tjenere bi, saa at de Lærde altid bleve beskæmmede.
Den 27de August traf jeg min kjære Broder Jeppe, der havde vir- ket som Missionær i Xorge i I4 Aar og sat i Fængsel paa Elverhøj om- trent 6 Maaneder af nævnte Tid, fordi han havde døbt nogle Faa til Sj'nder- nes Forladelse. Han havde visselig lidt meget for Evangeliets Skyld, og Gjensynet mellem ham og os var meget glædeligt.
Medens jeg i Forening med min Broder Peter d. 10de September var paa Vejen til Rønne, kom en Mand os imøde med en Knippel i Haanden for at ville mishandle os, *men vi kom lykkeligt bort fra ham. Denne Mand
brak strax efter sin Arm under et Forsøg paa at stjæle Pærer.
Den 1ste Oktbr. afsejlede jeg i Forening med II. P. Olsen, C. G. Larsen og andre Brødre fra Born- holm, og efter en stormfuld Sejlads ankom vi om Aftenen til Kjøbenhavn, hvor vi overværede Generalkonfe- rencen d. 6te. I et Raad, som af- holdtes d. 10de s. M., blev jeg be- skikket til at arbejde i Lollands Kon- ference under Johan Svensons Be- styrelse, og d. lode begav jeg mig paa Rejsen til min nye Arbejdsmark i Selskab med Johan Svenson og andre Missionærer. Vi gjorde Landgang I ved Koster paa Møen, hvor der fand- \ tes fire Medlemmer af Kirken i Spejls- I b}'. Tre Andre bleve døbte i Raal)y- lille af Svenson d. 15de, og Dagen efter organiseredes en Gren af Kir- ken paa Møen med de syv Medlem- mer. Et Par Dage senere maatte vi paa Grund af Bøndernes Trusler for- lade Øen og rejse over til Falster, men vi vendte snart tilbage igjen og fortsatte vor Virksomhed med godt Held. Omtrent midt i December Maaned gjorde jeg en Tur til Kjø- i benhavn for at tage Afsked med mine bornholmske Søskende og Venner, som skulde emigrere til Zion. Iblandt dem var min Broder Jeppe og Hu- stru, min Svoger P. M. Piil og hans Hustru (min Søster Christiane), W. AVallentinsen med Familie, Jens Niel- sen og Familie, Jørgen K. Riis samt mange Andre, som jeg var meget godt bekjendt med. Emigranterne afrejste fra Kjøbenhavn d. 22de Decbr., og nogle Dage senere rejste jeg tilbage til min Arbejdsmark paa Møen. Jeg fortsatte derpaa min Virksomhed paa de tre Øer, Lolland, Falster og Møen, indtil jeg i Slutnin- gen af April 1854 blev løst fra at arbejde dersteds og beskikket til atter
Chri!ST()ffki{ o. Folkmanns Bioguaki.
at virke som Missionær ])aa Born- holm. Vi gik bestandig fra By til By, holdt store Forsamlinger, vandt mange Venner samt underkastedes en Del Forfølgelse og mødte en Del Modstand fra Præsternes Side. Den 1ste Marts besøgte vi saaledes en Gaardmand ved Navn A. Kryld, hvor Præsten Vollike og en Skolelærer Klausen netop vare i Færd med at overtale Manden til ikke at tro ,, Mor- monismen". Kryld havde en kort Tid i Forvejen kjøbt et af vore Skrif- ter, og ved Læsningen deraf var han kommen til at hj-lde vor Lære. Da vi uventet traadte ind, blev Præsten helt forskrækket, men Kryld bemær- kede: ,,Tab ikke Modet, lir. Pastor ! fordi disse gode Mænd kommer ind. ' ' 5, Nej," gjenmælede Præsten i en meget sagtmodig Tone, ,,jeg frj-gter ikke for dem, som blot kunne slaa Legemet ihjel." Efter en lille Pause indlod jeg mig, ifølge Værtens Ønske, i Samtale med Præsten, og en hel Del af Naboerne forsamlede sig for at høre Diskussionen. Vi holdt os til Evangeliets første Principer, og jeg beviste min Tro af Bibelen, hvilket jeg ogsaa forlangte, at han skulde gjøre, men da han Intet kunde hente derfra til Bevis for Barnedaabens Rigtighed blev Folket utaalmodigt, og eftersom jeg vidnede for Præsten til Omvendelse blev han meget vred, hvorfor han i sin Ivrighed kjobte Skrifter af mig for 4 Mark 8 Skil- ling, hvilke han derpaa opbrændte, sigende : ,,Nu fik jeg da den Djævel brændt." Derpaa forlod han Huset med megen Harme. Folket, som be- vidnede dette, tabte Tilliden til deres Præst, og en tilstedeværende Gaard- mand ved Navn C. Brodersen, som blev Troende derved, blev døbt et Par Dage derefter.
Den 28de Marts døbte jeg en 80
Aar gammel Kone, Moder til N. Pe- dersen, som formedelst Alderdoms- svaghed stadig havde holdt Sengen et Aar og havde mistet baade Synet og Hørelsen. Hun glædede sig meget, sagde hun, ved at have oplevet den Tid, som hendes Fader havde talt saa meget om, da Guds Tjenere skulde vandre om for at prædike lige- som i gamle Dage. Uagtet hun var blind, saa' hun mange Ting, thi hun kunde bestandig se Aanderne, der sang og læste for hende.
Ifølge min nye Beskikkelse begav jeg mig strax paa Rejsen til Bornholm, hvor til jeg ankom d. ote Maj 1854, og den følgende Dag blev jeg venligt modtaget af min Fader, som endnu boede paa Limensgade, men han havde solgt sit Hus i den Hensigt at emigrere til Zion, uagtet han endnu ikke var døbt.
Som omrejsende Ældste paa hele Øen, derefter som Forstander for Svanike Gren og senere som Forstan- der for Rønne Gren rejste jeg stadig omkring i Forening med Præsident C. G. Larsen, H. P. Møller samt Andre og prædikede Evangeliet i omtrent 2 Aar og 9 Maaneder uaf- brudt, med Undtagelse af en kort Tid om Høsten 1854 og 1855, da jeg arbejdede i det Timelige. I dette Tidsrum gjorde Herrens Gjerning stadig Fremgang, og jeg følte mig meget lykkelig og glad under mit Arbejde. Herrens Kraft fulgte sta- dig vor Virksomhed, de Syge bleve helbredede. Djævle uddrevne og Guds Aand udgydt over de Troende i en stor Fylde. Jeg vil kun omtale et Tilfælde. Den 17de Juni 1855 be- søgte jeg og min Broder Peter en Broder A. Andersen, hvis Hustru var haardt plaget af en uren Aand ; hen- des Ansigt var helt fordrejet og Sin- det forvirret. Vi bleve enige om, at
76
Christoffer O. Folk-Maxns Biografi.
jeg tilligemed min Broder Peter skulde lægge Hænder paa hende, hvilket vi ogsaa gjorde. Vi truede den onde Aand i Jesu Navn og bod den at forlade hende samt lovede hende en rolig Nats Hvile, thi hun havde i en længere Tid ikke kunnet sove. Herren viste visselig sin Kraft ved denne Lejlighed, thi Alt skete ifølge mine Ord. Den onde Aand forlod strax Soster Andersen, som blev fuldkommen rask og sov roligt hele Natten.
I Juli 1855 arbejdede jeg tillige- med Præsident C. G. Larsen paa Soldatergaard en Ugestid med at høste. Her vandt vi en saadan Ind- ^delse over Husets Beboere, at vi fik dem til at bøje sig og bede i For- ening med os, samt afstaa fra Ban- den, Brænde vinsdrik osv. Manden behandlede os mere lig Herrer end Arbejdsfolk og overlod aldeles Høst- arbejdet til os og Broder Hans Munk, som nu bor i Logan, idet han tillod os at gjore som vi vilde. Vi arbej- dede temmelig haardt og ble ve snart, til Husbondens store Tilfredshed, fær- dige med Hosten, hvorpaa han for- anstaltede et passende Gjæstebudfor os samt lod os f aa to Kareter og Pro- viant til at kjøre i Skoven med for at more os. Da alle Arbejdsfolkene vare ,, Mormoner*' havde vi en for- nøjelig Udflugt med Sang, Dans, Leg og Bon. Tilsidst gav Manden, der egentlig var Fritænker, os dobbelt saa stor Dagløn som Andre fik.
I en Raadsforsamling, som afhold- tes hos Hans Kofod i Arnager d. 7de Septbr. 1856, blev Tiendeloven ind- ført iblandt de Hellige i Bornholms Konference. Den 24de Decbr. s. A. blev min Fader døbt.
Uagtet jeg havde faaet Tilladelse af min Præsident til at emigrere og havde allerede indsendt Haandkarre-
penge osv., modtog jeg i Begyndel- sen af 1857 en Skrivelse fra Præsi- dent Hector C. Haight, hvori jeg underrettedes om, at jeg var bleven beskikket til at præsidere over Frede- ricia Konference.
Den 28de Januar 1857 tog jeg der- for Afsked med min Familie og Ven- ner og begav mig paa Rejsen til min nye Arbejdsmark. Den 7de Febr. ankom jeg til Vejle i Jylland, hvor jeg traf Ældste Jens Jørgensen, som jeg skulde afløse. I hans Selskab rejste jeg betydelig omkring og blev bekjendt med de Hellige i Konferen- cen. Den Gte Marts havde vi en Yd- mygelses- og Bekjendelsesdag, og d. 7de begyndte vi den bekjendte Reformation. Broder J. Jørgensen
I døbte mig, og senere døbte vi Æld- sterne og alle de Hellige til Forn3'else
; af deres Pagt. Herved fremkom der nj't Liv iblandt de Hellige, og Evan- geliet gjorde stor Fremgang. Her- rens Kraft hvilede over mig i en stor Grad under min Virksomhed iblandt de Hellige og Sandhedens Venner i
I Fredericia Konference.
I Begyndelsen af Februar Maaned 1858 modtog jeg et Telegram fra Præsident Hector C. Haight, der gav mig Frihed til at emigrere, hvis jeg kunde tilvejebringe de nødvendige Midler. Uagtet jeg ikke havde en eneste Rigsdaler svarede jeg pr. Tele- gram, at han nok maatte nedskrive mit Navn paa Listen. Broder H. P. Olsen, der nu bor i Fountain Green, laante mig senere Penge til min Rejse. Den 14de Februar tog jeg Afsked med de Hellige og mine Venner i Jyl- land for at rejse til Zion, og den føl- gende Dag ankom jeg til Kjobenhavn. hvor fra jeg tilligemed andre Emi- granter afrejste d. 20de med Jærn- banen til Korsøer, der var Samlings- stedet for det lille Emigrantselskab,
Chkistokfkr o. Folkmanxs Bi()(;kaki.
som dette Aar drog fra Skandinavien til Zion. Ældste Iver N. Iversen beskikkedes til Leder for »Selskabet med C. A, Madsen og jeg som Raad- givere. Efter en haard Rejse ankom vi den 15de Marts til Liverpool, hvor vi opholdt os i nogle Dage. Den 18de Marts blev jeg gift med Elia Meeella Funk, med hvem jeg i en længere Tid havde været forlovet. Samme Dag gik vi ombord paa Sejl- skibet ,,John Bright'" og afsejlede fra Liverpool d. 22de. Vi ankom til New York d. 24de April, hvor fra vi fortsatte Rejsen med Jærnbanen til Iowa City. Her traf vi H. C. Haight og andre Brodre fra Zion.
Eftersom en Hær Soldater var gaaet op for at føre Krig mod Utah blev det ikke anset for raadeligt, at Kom- pagniet skulde rejse videre førend der blev sluttet Fred. Kun de unge, ugifte Brødre fik Lejlighed til at rejse op sammen med Missionærerne. Jeg blev kaldet til at præsidere over Familierne og Søstrene, som ble ve tilbage. Vi lejede strax en Land- ejendom og havde allerede begyndt at dyrke Jorden paa amerikansk Vis, da der pludselig indtraadte en For- andring. Fred var nemlig bleven sluttet imellem de Forenede Stater og Utah, og vi fik Ordre til strax at udruste os for Rejsen over Sletterne. Emigrationsagent Joseph W. Young sendte en Broder Homer fra Cres- cent City til os for at skulle være os behjælpelig med Indkjøb af Oxer og Vogne. Efter faa Dages Forløb vare vi færdige og begave os paa Rejsen over Iowas Sletter med vore uvante Kjorebefordringer. Vi havde stor Besvær med at kjøre de vilde Oxer, og flere Gange, naar de vare ude at græsse, løbe de fra os og skjulte sig i Skovene, men jeg havde den særdeles Gave, at naar ingen
Anden kunde finde dem, kunde jeg gaa lige til Stedet, hvor de vare. Paa Grund af det stærke Regnvejr vare alle Aaer og Bække meget opsvul- mede, hvisaarsag vi paa mange Ste- der døjede meget med at komme over, thi Broerne vare bortsk3dlede over- alt. Flere Gange maatte vi benytte nogle af vore bedste Vognkasser som Færgebaade og dermed bringe vor Bagage over. Paa flere Steder svøm- mede Oxerne over, og vi trak Vog- nene bagefter ved Hjælp af lange Reb. Paa et Sted kom vi til en falde- færdig Bro, men vi lagde nogle af Plankerne tilrette og trak Vognene over med Haandkraft. Aldrig saa snart havde vi faaet den sidste Vogn over førend Broen flød væk med Strømmen.
Endelig naaede vi Florence, hvor vore sex Vogne bleve forenede med fem andre. Broder Homer blev anerkjendt som vor Kaptejn, og jeg beskikkedes til Kappelan og Præsi- dent for de Danske med C. D. Fjeld- sted som min Raadgiver og Medhjæl- per. Strax efter at vi havde forladt Florence bleve vi overfaldne af et voldsomt Tordenvejr, medens vi laa lejrede til Middag. Lynet slog ned i Kaptejnens Telt og strakte flere derværende Personer til Jorden. I Særdeleshed blev en ung Pige ramt af den elektriske Kraft, saa at hun faldt om som en Død. Broder Ho- mer raabte paa mig og bad mig komme for at salve hende, hvilket jeg ogsaa gjorde. Hun kom snart til sin Bevidsthed igjen, men var en Del forbrændt, saa at hun i flere Dage maatte holde Sengen. Efter faa Øjeblikkes ForløJ) kaldte Ho- mer atter paa mig og anmodede mig om at salve sin lille Søn, der endnu laa som om han var død. Jeg lagde Hænder paa ham samt bad for ham,
78
Christoffer O. J'olkmanns Biografi.
og Livstegn begyndte strax at vise sig. Efter at jeg havde aandet ham i Munden kom han tillive, og den følgende Dag drev han Køer. Mange af Brødrene bleve efter en Tids P'or- løb syge, men jeg og Broder Fjeld- sted administrerede til dem, og de bleve snart raske. Tilsidst blev jeg selv syg af Koldfeber, som rystede mig i en længere Tid.
Under Rejsen gjennem Black Hills fik jeg en Dag Øje paa et stort tørt Træ, som stod ved Siden af Vejen, hvorpaa jeg fandt Følgende ned- skrevet :
,, Jørgen C. Folkmann blev borte her i disse Bakker, og Undertegnede gik tilbage og ledte efter ham i to Dage : men vi fandt ham ikke, hvor- for vi føle stor Sorg.
J. P. Folkmann, N. Krar/eru]).^'-
Min Fader havde emigreret fra Danmark om Foraaret 1857, og da han brugte sine Midler til Missionæ- rernes Ophold samt til min Broder Peters Emigration, havde han ikke Mere tilovers, end at han nødsagedes til at rejse over Sletterne med Ilaand- karrer. Jeg følte mig, som rimeligt var, overmaade bedrøvet over den sørgelige Meddelelse om hans for- modede Død, men ved Ankomsten til Zion fandt jeg til min store Glæde Fader i bedste Velgaaende, og han fortalte mig da Følgende om sin Bortebliven i Ørken: En Dag me- dens Kompagniet, som han rejste med, kjørte gjennem Black Hills og hans Søn Peter samt Hustru kjørte deres Haandkarre, følte Fader sig lidt upasselig og kunde saaledes ikke gaa saa hurtigt som Kompagniet kjørte, hvorfor han blev en Del bagefter og tog tilsidst en fejl Vej, saa at han forvildede sig i Ørken. Han van- drede derefter om i de sorte Bakker i tre Dage og fandt intet Andet at
spise end nogle faa Bær, som han plukkede. Den anden Dags Aften følte han sig meget syg og udmattet, hvorfor han lavede sig en Seng af tørt Græs og lagde sig ned for at dø. Den næste Morgen følte han sig imid- lertid udhvilet og bedre tilpas, hvis- aarsag han fortsatte sin Marsch og kom omsider til Platte-Floden, som han vadede over. Paa den anden Side mødte han en ,,Mountaineer", en hvid Mand, der kom kjørende med sin Indianerkone. Denne Mand tog strax min Fader op i sin Vogn, bragte ham til sit Telt og plejede ham saa godt som muligt ; den følgende Dag bragte han ham til Eejsekompagniet, hvor man havde opgivet alt Haab om at finde ham.
Den Gte Oktober ankom vi lykkelig og vel til Salt Lake City, hvor vi nøde en kjærlig Modtagelse af vore Venner. Den følgende Vinter boede jeg og Hustru i Lehi, og om Foraaret 1859 flyttede vi til ,, Weber Bottom", hvor jeg hjalp til med at lave en 7 engelske Mile lang Vandkanal samt lagde i Forening med Andre Grund- volden til Plain City."
Dersom Pladsen kunde tillade det skulde vi ønske at fortsætte Broder Folkmanns interessante Levnetsbe- skrivelse og følge ham gjennem dens mangesidige Enkeltheder indtil Nær- værende, men paa Grund af de mange Beretninger, som ere indsendte af Andre for Optagelse i Bladet, maa vi afslutte vor Beretning om ham med at tilføje Følgende :
I INIarts Maaned 1851) lejrede Brø drene Jeppe, Peter og Christoffer P'olkmann sig tilligemed andre Ny- byggere paa et Sted omtrent 8 Mile nordvest for Ogden, hvor de op- maalte en By, der strax efter organi- seredes under Navn af Plain City med W. Raymond som Præsident og
Nyheder.
79
Collet og J. G. Folkmann som Eaad- givere, men eftersom det ikke lykke- des de driftige Nybyggere at faa deres Kanal færdig i rette Tid, blev deres nedlagte Sæd opbrændt af Sol- varmen, og da Høsttiden kom, var der Intet at hoste. For at tjene Noget til Føden maatte Christoffer og Peter lave 10,000 Adobis for Biskop West i Ogden. I Oktober Maaned s. A. flyttede Christoffer Folkmann til Og- den, hvor han arbejdede som Smed indtil April 1863. da han flyttede til- bage til Plain City. Imidlertid havde han mistet sin elskede Hustru, som døde i Ogden d. 4de Decbr. 1860, efterladende sig en Søn, George D. Folkmann, der var født d. 22de April s. A. og nu bor i Plain City. Efter at have henlevet omtrent 16 Maaneder som Enkemand giftede han sig d. 15de Marts 1862 med en norsk Pige ved Navn Caroline Ugland, med hvem han siden har avlet 8 Børn, hvoraf kun 3 ere ilive. Paa samme Tid som han ægtede hende fik han sin afdøde Hustru Elia beseglet til sig for Tid og Flvighed samt erholdt sine Begavelser.
Den 10de Septbr. 1864 døde hans Fader i Plain City paa sin 72aarige Fødselsdag som Følge af en Kvæ- stelse, han Dagen i Forvejen havde faaet ved at falde ned af en Vosfn,
medens Oxerne vare i Færd med at løbe løbsk.
I Generalkonferencen, som afhold- tes i Salt Lake City i April 1865, blev Broder Folkmann tilligemed mange Andre kaldede til at gaa til- bage til Skandinavien paa Mission, og efter at have gjort de nødvendige Forberedelser for Rejsen tog han d. 20de Maj en rørende Afsked med sin Familie og tiltraadte Rejsen. Efter Ankomsten til Kjøbenhavn d. 2den August blev han af Præsident C. Widerborg beskikket til at virke i Norge, hvor han derpaa, efter at have besøgt sin Fødeø Bornholm, ar- bejdede som omrejsende Ældste ind- til Maj 1867, da han blev beskikket til at præsidere over Gøteborgs Konfe- rence. Under sin Virksomhed i Norge døbte han 48 i det nordenfjeldske Distrikt, indbefattende Trondhjem, og oprettede en Gren af Kirken i Namsos, der ved hans Bortrejse talte 26 Medlemmer. Hele Distriktet havde i Maj 1867, da han rejste der fra, 102 Hellige, organiserede i tre Grene. Efter at have præsideret over Gøteborgs Konference i omtrent et Aar blev han løst med Tilladelse til at vende tilbage til sin Familie i Zion, hvorfor han i Maj Maaned 1868 tiltraadte Hjemrejsen som Leder for et større Selskab emigrerende Hellige.
NYHEDER.
Utah. Vod Talg- lor Byciul)t'd.siiucud i Siilt Lake City d. Ilte Febr. blev James Sharp valgt til Stadens Borgmester med over- vældende Majoritet. 5 Raadsherrer (Alder- men), 9 Raadmænd (Councelors), 1 Byskri- ver (Recorder) , 1 Kasserer, 1 Marskal og 1 Skatteligner og Indkræver valgtes samtidigt. Det liberale Parti viste sig temmelig søvnigt. — Medlemmerne af Naboterritoriet Wyo- mings Legislatur tilligemed et betydeligt Antal andre frcnn-agende Herrer og Damer
fra Cheyenuc, Laramie og andre Steder an- kom til Salt Lake City paa Besøg d. 1-tde Febr. om Aftenen. De bleve paa Territo- riets og Stadens Bekostning indkvarterede paa flere Hoteller og tilbragte to Dage paa en behagelig Maade i vor Hovedstad og Fort Douglas. Den 16de begave de sig paa Til- bagerejsen til Wyoming. — Fred. Holst, en 25 Aar gammel Dansker, blev funden døende paa en af Gaderne i Salt Lake City d. 18de Febr. Haus Død foraarsagedes ved at drikke
80
Ntheder.
Alkohol. — Den 24de Febr. blev Grauger or- ganiseret til et Ward af Salt Lake Stav af Zion med Daniel McRay som Biskop og A. Sørensen og John Bawden som Raadgivere . —Ældste Henry C. Fowler døde paa sin Bo- pæl i 20de Ward, Salt Lake City, d. 25de Febr. Henry G. Xevrman fra Pleasant Grove døde i Salt Lake City d. 15de Febr.
Ohio. Den 14de Febr. var Ohio-Floden ved Cincinnati omtrent 72 Fod dyb. Der- efter begyndte Vandet at falde, men de over- svømmede Distrikter bleve da hjemsøgte af Storme og Urejr, hvon ed en Mængde af de allerede næsten faldefærdige Bygninger jæv- nedes med. Jorden, og et betydelig Antal Men- nesker omkom.
Washington, D. C. En Del retslige Dokumenter, som indeholdt Be\iserne for Guvernør EliH. Murrays lovløse Handlinger paa den Tid, da han fungerede som Mar- ,skal for Kentucky, ere blevne stjaalne fra Hr. Springers Komiteværelse. Man tror, at en eller anden af Guvernørens Venner har begaaet Tvseriet som et sidste Forsøg paa at frelse denne Embedsmand fra Skandale og Ruin.
Airika . Oprørerne under El Mahdis Ind- flydelse indtoge Sinkat i Begyndelsen af Fe- bruar og ødelagde aldeles den hele Besætning af Soldater. Dette synes at have bragt den engelske og ægyptiske Regjering til en fuld- komnere Be^isthed om Stillingen. En Af- deling britiske Tropper har nu gjort Land- gang i Trinkitat og liereder sig til at angribe Osman Digma, der er Anfører for omtrent 10,000 af ,,den falske Profets" bevæbnede Tilhængere.
Forskjelligt . Et meget stort Antal Mord ere ble^-ne forøvede i de Forenede Stater i Løbet af de sidste faa Maaneder.— Præste- skabet er for Tiden meget ophidset over , , Mormon-Spørgsmaalet ' ' .
STATERXES y AV>T:0PRINDELSE .
Maine har faaet sit Na^ af Provinsen Maine i Frankrig. New Hampshire efter Hampshire i England. Vermont efter grønne Bjærg ( paa Fransk: verd monts) . Massaschu- setts, indiansk Xa\-n, betyder: Landet om- kring de store Haver. Rhode Island kald- tes saa, fordi man indbildte sig, at det lig- nede Rhodos. Connecticut er indiansk og betyder en lang Tid. Delaware har faaet sit >ra\-n efter Floden Delaware. New York kaldtes saa til Ære for Hertugen af York, h\is Broder Karl II gav ham det Land. 2s^ew Jersey er opkaldt efter Oen Jersey i den en- gelske Kanal. Pennsylvanien har sit Na^•n efter William Penn, og Sylvanien stammer fra det latinske,, sylva" eller ,,silva," Skov. Virginia har Na^Tiet efter Dronning Elisa-
beth, ugift (^^rgin) Dronning (\irgo: Jom- fru). Carolina har sit Navn efter Karl I, Georgia efter Georg IT. Florida kommer af det latinske ,,flos" (flor), en Blomst. Ala- bama kommer af et gi-æsk Ord : Hvilens Land . Louisiana er opkaldt efter Liuhig (Louis) XIV. Mississippi har NaATi efter Floden, det er indiansk og betyder Vandets Fader. Ai'kansas er dannet efter Ordet Kansas, ry- gende Vand, med den franske Forstavelse ,,ark", en Bue. Tennessee erindiansk: Flo- den med en stor Bøining. Kentucky- ogsaa indiansk: ved Hovedet af Floden. Ohio er Schawmet-Indiauernes Navn for: den smukke Flod. ;Michigan er opkaldt efter Søen Michi- gan, indiansk: en Line til at fange Fisk i. Indiana er opkaldt efter Indianerne. Illinois kommer af det indianske Ord, ,illini' • (Mænd) med det franske Tillægsord , , ois ' * : en Mand- stok. Wisconsin siges at være den indianske BenæA-nelse paa en brusende Storm. Mis- souri er ogsaa et indiansk Ord og betyder urent efterMissouri-FlodensgrumsedeFane. Kansas, som nævnt: rj- gen de Vand. Iowa, indiansk: de Sø%'nige. Minnesota et sky- dækt Vand.
ET :*nNDESMÆRKE.
Den 24de December 1883 rejstes der paa Assistents Kirkegaard i Kjøbenhavn et Momi- ment paa Præsident N. AVilhelmsens Grav. Udgifterne dened bares af de i Skandinavien nu arbejdende Missionærer fra Utah. Ældste A. J. Anderson udførte Arbejdet. Det Føl- gende er fra , , .Skaudina\-ieus Stjerne' * :
,. Monumentet er lavet af lys Bremersten. Paa Sokkelen er udhuggen en fritstaaende Egestamme. hvor fra to Grene med smukt udhugne Blade slynge sig til Toppen paa Overstykket. Nederst paa Overstykket er anbragt Deserets Symbol: en Bikube, ud- huggen i hvidt Marmor: paa Midten er ind- fattet en Marmon^lade, hvorpaa findes i store, smukke Bogstaver følgende Indskrift: ,, Niels Wilhelmsen, født d. 21de April 1824, død d. 1ste August 1881. Et Minde rejst ham af mange Venner.'' Højere oppe paa Overstykket er anbragt to foldede Hænder ogsaa udhugne i h\'idt Marmor. ' '
^' I Tilfælde, hvor biografiske Skizzer fortsættes gjennem flere Numre af MOKGEX- STJERN'EX, og der altsaa ingen Lejlighed gi- ves til Indførelse af nye Billeder, ville saa- danne senere blive tilsendte Abonnenterne paa løse Blade. Der \i\ udkomme ialt 25 Billeder i Aarets Løb, Erastus Snows Por- træ't iberegnet. ,=g3!)
Intet som helst Hensyn tages til Opsigelse af Bladet, naar ikke den skyldige Kontingent for den henrundne Tid medfølger.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Bioo-rafisk Tidsskrift.
'■'Uagtet han er dijd, taler han dog. ''^—Taui.ky P. Tkatt.
Nr. 6.
De/l 15de Marts 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 71.)
( 1 85 U— Fortsat.) Statskirken har, efter min fuld- komne Overbevisning, ikke saa stor Magt som den havde da vi forst kom til Landet. I Sverige har man for nylig vedtaget en Lov, der til en vis Grad vil berøre vore Forsamlinger. Skjøndt den ikke forbyder os at have privat Gudsdyrkelse, giver den Præ- sten og Øvrigheden Ret til at være nærværende og til at mulktere os, dersom de høre Noget sagt imod hvad de kalde den rene evangeliske Reli- gion — det vil sige imod Statskirken. Men jeg haaber, at vi maa have Vis- dom nok til at kunne undgaa slige Vanskeligheder. Dersom de lægge Planer og anvende Midler til at op- holde deres Sj^stemer, ville vi ogsaa lægge Planer til vort Gavn.'-
Det kllevte Emi<;kant6elsk.\b.
Til de skandinaviske Helliges store Glæde indløb der i Slutningen af Aaret 1858 en Skrivelse fra Præsi- dent Young, der meldte, at Emigra- tionen, som paa Grund af Utah- Krigen havde været standset, atter kunde begynde, og at de Hellige
havde Frihed til at gaa over Sletterne enten med Haandkarrer eller Oxer og Vogne. Præsident Widerborg og hans Medarbejdere gjorde strax de nødvendige Forberedelser for et større Selskabs Udvandring, og da de bemidlede Hellige paa en særde- les gavmild Maade hjalp de Fattige, blev man i Stand til at kunne udruste et Selskab, bestaaende af 355 Sjæle, nemlig 224 Danske, 1 lo Svenske og 18 Norske, som afsejlede fra Kjøben- havn med Dampskibet ,,L. N. Hvidt" d. 1ste April. Vejret var meget uroligt og stormende, især de to før- ste Døgn, men da Kaptejnen kastede Anker de to første Nætter og var i andre Henseender forsigtig i sin Fremgangsmaade , forefaldt ingen anden Ulempe for Passagererne end den almindelige Søsyge. Præsident C. Widerborg og Ældste N. Williolm- sen ledsagede Selskabet til England. Den 5te April om Aftenen naaede Fartøjet Mundingen af Humber- Floden, hvor der kastedes Anker til den følgende Dags Morgen Kl. 6, da Skibet gik ind i Dokken ved Grimsby. Emigranterne gjorde strax Landgang,
82
Ekindkin<;er kra Missionen i Skandinavien.
og samme Dag Kl. 12 Middag fort- satte de Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor til de ankom Kl. 8 om Aftenen. Den 7de April førte en liden Dampbaad de Hellige ud til det store todækkede Paketskib „AVilliam Tapseott," ført af Kaptejn Bell. Her bleve Emigranterne ordnede og or- ganiserede i forskjellige Afdelinger samt anviste deres Pladser og Køjer. De skandinaviske Hellige indtoge den ene Side af Skibet og omtrent 300 engelske og svejtsiske Hellige den anden Side. Alle bleve organiserede og ordnede i 10 Kvarterer, 5 engelske og 5 skandinaviske, hver med sin præsiderende Ældste, hvis Pligt var at paase Renlighed og Orden osv. Som Præsident over det Hele beskik- kedes Ældste Robert F. Xeslen, og hans Raadgivere vare Ældsterne Henry H. Harris og (Jeorge Rowley. Under dem præsiderede Ældsterne S. P. Guhl, J. F. Klingbeck, P. A. Fjeldsted, Anders Petersen, Lars Nilsson og Morten Petersen over Skandinaverne. SomTolke fungerede C. Jeppesen og Niels Jacobsen og som Kokke H. O. Magleby og Anton Petersen. Mandag d. Ilte April let- tede Skibet Anker og blev bugse- ret ud tilsøs med sin kostbare Lad- ning af 726 Sjæle. Zions (Uædes- sange løde overalt i Skibet, da det stak i Søen, men disse efterfulgtes siden af et Kor af den i de første Dage saa almindelige Søsyge, hvori næsten alle af ganske Hjærte deltoge. Forøvrigt var Overrejsen meget be- hagelig ; kun en Person døde, og dette var en ()2 Aar gammel svensk Søster (Inger Olson), som havde været syg og svagelig i fire Aar. Derimod fødtes to Børn af engelsko Mødre, og lU Par bleve ægteviede ombord, nemlig 5 engelske, 1 svejtsisk og 13 skandi- naviske Par. Under hele Rejsen
kaldtes Emigranterne til Bøn hver Morgen og Aften Kl. 8, og hver Søn- dag afholdtes tre Forsamlinger paa Dækket samt to Aftener om Ugen Forsamlinger i hvert Kvarter. Rej- sens Ensformighed blev ogsaa oplivet ved Sang, Musik, Dans, Lege osv., hvori de Yngre naturligvis toge den fornemste Del , medens de Ældre morede sig med at være Tilhørere og Tilskuere. Føreren for Selskabet, Ældste R. F. Neslen, skriver: ,, Rej- sen i det Hele taget var en af de be- hageligste af de fem, som jeg har gjort over Atlanterhavet, paa Grund af det gunstige Vejr, den ypperlige, gode Orden, og de almindelig gode Følelser, som uafbrudt herskede under hele Rejsen. *** Jeg følte, at det i Sandhed var et ansvarsfuldt Hverv at have Varetægten over et Selskab, sammensat af Folk fra saa mange Lande, talende ni forskjellige Tungemaal og med ejendommelige Sæder og Skikke ; men formedelst den Trofasthed og Agtpaagi venhed, som de Hellige lagde for Dagen, fandt jeg snart, at Bj^-den var langt lettere, end jeg havde ventet ; og ved vor Ankomst hid (New York) erklærede Lægerne og Embedsmæn- dene, at vi vare den bedst ordnede og pynteligste Emigration, som no- gensinde var landet i denne Havn.'" Efter 31 Dages Rejse ankom Sel- skabet til New York og landsattes i Castle (Jarden den lide Maj. Alle- rede samme Dag fortsatte de fleste af Emigranterne Rejsen med en Damp- baad op ad Hudson-Floden til Al- bany, hvor de ankom den følgende Dags Morgen. Der fra gik de samme Dag med Jærnbanen cia Niagara til Windsor i Kanada, hvor de d. 16de satte over Floden til Detroit, og fortsatte strax Rejsen med en anden Jærnbane til Quinej^, hvor de
EuiXDRIN(tER FRA MiSSIONEN I SkANDINAVIEX.
83
ankom den følgende Dugs Formiddag og gik ombord paa en Dampbaad, der førte dem til Hannibal. Her over- nattede de i Banegaarden og afgik med Toget d. l'Jde om Morgenen til St. Joseph, hvor de ankom d. 21de. Om Eftermiddagen gik de ombord paa Dampbaaden ,,St. Mary", som bragte dem til Florence. Her til ankom de d. 2ode om Morgenen. Hele Rejsen gjennem Staterne var ad en Vej, som ingen af de tidligere Emigrationsselskaber var gaaet. Ved Ankomsten til Florence inddeltes de Hellige i Distrikter og Grene, og Præ- sidenter ansattes til at vaage over dem ; under deres midlertidige Op- hold dersteds afholdtesBønforsamlin- ger to Gange ugentlig i hvert Distrikt. Den 1ste Juni inddeltes de skandi- naviske Haandkarre-Emigranter i tre Kompagnier med H. O. Magleby, Jens Jensen og Mathias Nilson som Kaptejner, og i Forening med en- gelske Hellige tiltraadte de Rejsen fra Florence d. 9de Juni. Hele Sel- skabet bestod af 235 Sjæle med 60 Karrer og stod under Geo. Rowleys Ledelse. Til hver Karre var der fra lire til sex Personer, 20 Pund Tøj og haiv Proviant til hver. Otte Vogne, forspændte med Oxer, fulgte efter med den øvrige Proviant og for at give de Trætte eller Syge Lejlighed til at kjøre. Efter en heldig Rejse naaede Kompagniet Salt Lake City Søndag d. 4de Septbr. Saa snart det blev bekjendt, at det nærmede sig, strømmede Tusinder af Stadens i Indvaanere Emigranterne i Møde, og ledsagede af to Musikkorpse droge de modige Vandrere gjennem de med Tilskuere opfyldte Gader til Union Square, hvor de bleve budte hjærte- lig velkommen af de jublende Skarer, og Apostel E. T. Benson holdt en Tale til dem. Rigelige Forsyninger
af alle Slags Levnetsmidler bleve bragte Emigranterne paa Foranstalt- ning af Biskopperne fra de forskjel- lige Wards. Modtagelsen var meget rørende, og de ankomne Hellige bleve snart adspredte og gjæstfrit behand- lede i deres Beslægtede, Venners og Bekjendtes Boliger.
Et Oxetog, bestaaende af omtrent 56 Vogne, organiseredes af heuved 380 skandinaviske og engelske Hel- lige og inddeltes i fem Afdelinger, der hver fik sin Kaptejn, medens Ældste Robert F. Neslen blev beskikket til Fører for det Hele. De fem Kap- tejner over 10 Vogne hver vare : (t. D. Keaton, C. Kidgell, S. P. Guhl, L. Nilsson og C. Jeppesen. Selska- bet forlod Florence d. 26de Juni og ankom, efter heldig Rejse, til Salt Lake City d. lode Septbr. Sex Dødsfald og tre Fødsler fandt Sted undervejs, og 24 af Trækdyrene døde paa Rejsen af Sygdom og Forgift- ning. Iblandt de Døde var Ældste P. A. Fjeldsted, som havde præside- ret over Vendsyssels Konference.
SlNDSVALL KOXFEREXCE OSV.
Intet af særdeles Vigtighed foregik i Aaret 1X5!). Evangeliet gjorde sta- dig Fremgang, og i Aarets Lob tillag- des 921) Personer Menigheden ved Daab i de tre nordiske Riger, nemlig 541 i Danmark, 2.']5 i Sverige og lo;3 i Norge, medens ogsaa et betydeligt Antal bleve udelukkede. Saa flittige vare de gode Hellige til at opfylde deres Pligter, at Præsident Wider- borg i Aarets Løb kunde sende om- trent 11,000 Rigsdaler i Tiende og omtrent 900 Rigsdaler i Bogpenge til Kontoret i Liverpool. Præs. Wider- borg tilligemed Ældste N. Wilhelm- sen rejste betydeligt omkring i Mis- sionen og besøgte de forskjellige Konferencer, medens P. O. Thomas-
84
Erindringer fra Mi:?sionex i Skaxdixaviek.
sen næsten uafbrudt arbejdede paa Kontoret i Kjøbeuhavn. Gode og trofaste Ældster præsiderede over de forskjellige Konferencer. I Dan- mark borte Forfølgelse nu til Sjæl- denheder, medens Brodrene i Norge stadig væk bleve arresterede og fængslede paa Vand og Brød. Kri- stiania var dog en Undtagelse fra denne Regel, thi der havde Øvrig- heden lært de Hellige nøjere at kjende som Mænd og Kvinder, der vare exemplariske og dj^dige i al deres Opførsel, og man lod dem derfor saa nogenlunde være i Fred.
Formedelst Politiets Efterstræbel- ser maatte de Hellige i Sverige frem- deles holde deres Forsamlinger i Hemmelighed , men Arrestationer vare langtfra saa hyppige som før, og i Skaane havde Forfølgelsen næ- sten ophørt ligesom i Danmark. I Gøteborg gjorde en Provst Wiesel- gren alt muligt for at ophidse Be- folkningen mod Brødrene ved sine Foredrag og forvendte Fremstil- linger af ,, Mormonismen". Prai- sident Widerborg besøgte alle de svenske Konferencer i Sommerens Løb, og Konferencemøder afholdtes i Malmø, Norrkøping, Stockholm og Gøteborg. Under Modet i Stockholm d. 12te Juni organiserede Præsident Widerborg Sundsvall Konference i det nordlige Sverige og beskikkede Ældste Carl E. Lindholm til Præsi- dent for samme. Den nye Konfe- rence, der ved dens Oprettelse kun talte 26 Medlemmer , indbefattede Norrland helt op til den russiske Grænse, og dermed var det Hele af de tre skandinaviske Riger inddelte i Grene og Konferencer.
Raad til de Hellige.
De Hellige bleve i 1859 belærte om det Hensigtsmæssige i, at de selv efter
bedste Evne sammensparede Penge til deres Rejse til Zion, hvilket Eaad blev efterfulgt med saa stor Bered- villighed, at Præsident Widerborg allerede d. 30te Juni i sin Rapport til Præsidentskabet i Liverpool kunde bemærke, at han af saadanne sam- mensparede Midler allerede havde indsat i Banken 3029 Rigsdaler. Siden den Tid ere de fattige Hellige i Skandinavien stadig blevne paa- mindede om at bruge en økonomisk og forstandig Fremgangsmaade ved Brugen af deres Fortjenester, og Hundreder, som ingen Udsigter havde til at kunne emigrere paa anden Maade, ere derved blevne i Stand til at hjælpe sig selv, uagtet Saadant syntes at være umuligt førend de prøvede derpaa.
MiSSIOXSKONTOKET I KjØBEXHAVX.
I Oktober Maaned (1859) flyttedes Missionskontoret eller ,, Skandinavi- ens Stjernes" Kontor ind i den vel bekj endte Lejlighed i Lorentzens- gade Nr. 14, 1ste Sal, der nu uaf- brudt har været benyttet af de Sidste- Dages Hellige for et og samme Brug i omtrent 25 Aar.
Strax efter Erastus Snows og Med- brødres Ankomst til Kjøbenhavn i Juni 1850 lejede de et Værelse af Karetmager J. B. Malling i Bredgade (tidligere Norgesgade Bredgade) Nr. 196, hvor de boede indtil August 1851, da de efter Snows Tilbagekomst fra England fandt et Hjem hos Bro- der Rasmus Petersen paa Gammel- torv Nr. 37. Siden fl^'ttcde de med Broder Petersen (der tik Opsigelse fordi han var ,, Mormon") til Bro- læggerstræde Nr. 80, hvor de boede indtil Petersen i Slutningen af Januar 1852 emigrerede til Zion. Imidlertid var Ældste P. O. Hansen bleven gift, i hvorfor man sikrede sig en Lejlighed,
Erindkinger fra Missionen i .Skandinavien.
85
der var stor nok baade til Kontor og Familiebrug, i Kompagnistræde Nr. 54, 4de Sal. Iler boede Brødrene til April 1853, da de fly ttede til Gothers- gade Nr. 28, 2den Sal, hvor der og- saa lejedes Forsamlingslokale. Efter John Van Cotts Ankomst flyttede de til en bedre Lejlighed i Forbygnin- gen af samme Gaard, og Kontorets Adresse blev nu Gothersgade Nr. 29, ;Mie Sal, indtil Nytaar 1856, da Præ- sidentskabet atter skiftede Hoved- kvarter og tog en Lejlighed i Store Strandstræde Nr. 78, Stuen tilhøjre. Omtrent tre Maaneder senere eller til April Flyttedag (185r.) flyttedes Kontoret til Lorentzensgade Nr. 504 A 5, Stuen til venstre, hvilken Lejlig- hed benyttedes i Ij Aar. Til Ok- tober Flyttedag (1857) anskaffede H. C. Haight en ny Lejlighed i Nr. 504 D 5, i Stuen, samme Gade, hvor de boede i to Aar, indtil Præsident Widerborg i Oktober 1859 flyttede Missionskontoret op paa 1ste Sal af samme Bygning, eller ind i den nu benyttede Lejlighed, hvor til Adres- sen den Gang var Lorentzensgade 504 D 5, 1ste Sal tilvenstre. Ved Husenes Omnumerering i Kjøben- havn ved Nytaarstid LSGO blev Adres- sen forandret fra 504 I) 5 til det nærværende Nr. 14.
Van Cotts o<; Liljenqvists Ankojist. Ældste John Van Cott og O. N. Liljenqvist ankom til Kjøbenhavn d. 23de Novbr. som Missionærer fra Zion. Van Cott kom for anden Gang at overtage Bestyrelsen af Missionen. Liljenqvist var den første af dem, som havde annammet Evangeliet i Skandinavien, der vendte tilbage til sit Fødeland som Missionær fra Zion.
Et andet Generaluaad. Den 22de, 23de og 24de Decbr. af- holdtes et Generalraad i Kjøbenhavn,
ved hvilken Lejlighed gode Rappor- ter om Værkets Udbredelse i Skan- dinavien gaves af Konferencepræsi- denterne J. C. A. Weibye (Vendsys- sel), H. Jensen (Aalborg), Gustaf A. Olson (Stockholm), L. C. Geert- sen (Aarhus), Rasmus Nielsen (Skive), P. Nielsen (Fredericia), O. Nilson (Norrkøping), R. Berntson (Gøte- borg), J. Fagergren (Skaane, C. P. Rønnow (Fyen), H. M. Nissen (Lol- land), M. Andersen (Bornholm) og L.Eriksen (Kjøbenhavn). Disse Rap- porter udviste, at Missionen var i en trivelig Forfatning. Et Par Brødre i Stockholms Konference maatte til- bringe Julen i Fængsel, fordi de havde prædiket Evangeliet. Siden nævnte Konference blev organiseret, havde den afgivet tre Skud, nemlig Gøte- borgs, Norrkøpings og Sundsvalls Konferencer. John Van Cott talte paa Dansk i Raadet, og gode og be- lærende Taler holdtes af Præsident C. Widerborg, Ældsterne O. N. Liljenqvist, N. Wilhelmsen, P. O. Thomassen og Andre. En Del Brø- dre bleve løste fra deres Missioner med Tilladelse til at emigrere til For- aaret. (Se forøvrigt ,, Skan. Stjerne", 9deAarg., Side 138.)
18G0. John Van Cott præsiderer. Den 1ste Januar 1860 overtog John Van Cott paany Bestyrelsen af den skandinaviske Mission, idet han afløste C. Widerborg, der fik Lejlighed til at hvile sig lidt og besøge sine Slægtnin- ge, førend han tiltraadte sin Rejse til Zion. I henved syv Aar havde han arbejdet trofast og uafbrudt i Evan- geliets Tjeneste, og de to sidste Aar præsideret over Missionen. Saa el- sket og afholdt var han af sine Med- arbejdere i Præstedømmet og de Hellige i Almindelighed, at man følte
86
Erindkixger fra Missionen i Skandinavien.
det som et tungt Slag, da han skulde forlade dem. I hans sidste Beret- ning til Liverpool talte han til stor Berømmelse for Brødrene N. Wil- helmsen og P. O. Thomassen, der havde fungeret som hans Raadgivere og tilligemed Konferencepræsiden- terne været hans fornemste Støtter samt havde udvist den største Nid- kjærlied og Trofasthed i deres for- skjellige Arbejder. John Yan Cott valgte ingen Raadgivere, men beskik- kede O. N. Liljenqvist til omrejsende Ældste i hele Missionen, samt Æld- sterne P. O. Thomassen og Carl Lar- sen til sine Medhjælpere paa Kon- toret. Carl Larsen havde allerede arbejdet paa Kontoret siden d. 1ste Juli 1859. N. Wilhelmsen var ble- ven beskikket til Præsident for Kjø- benhavns Konference.
Det tolvte Emigrantselskab.
Den 2den Maj Kl. IJ Eftermiddag afsejlede 182 danske, 80 svenske og 39 norske Hellige, ialt 301 Sjæle, fra Kjobenliavn med det nye preussiske Skruedampskib,, Pauline", under Le- delse af Præs. C. Widerborg, der nu selv emigrerede. Efter tre Dages heldig Rejse, under hvilken kun faa af Emigranterne bleve søsyge, ankom Selskabet til Grimsby d. 5te. Fra denne By rejste de med Jærnbanen til Liverpool, hvor de indtraf Søndag Eftermiddag d. 0te og toge ind i et Hotel i Paradise Street. Mandag d. 7de gik de ombord paa det store Paketskib ,, William Tapscott", Kap- tejn Bell — samme Fartøj og Kaj)- tejn, som Aaret forud bragte Emi- granterne over Atlanterhavet. For- uden de skandinaviske var der 85 svejtsiske Hellige samt et stort Sel- skab walesiske og engelske Søskende ombord, iblandt hvilke sidstnævnte Brodrene A. Calkin og Thomas AVil-
saa at det samlede Antal Emigranter udgjorde omtrent 730 Sjæle. Asa Calkin blev beskikket til Præsident for Selskabet med Wm. Budge og C. Widerborg som Raadgivere. Desfor- uden deltes Kompagniet i 9 Distrik- ter eller Kvarterer. Som Distrikts- præsidenter over Kvarterer i den skandinaviske Afdeling fungerede L. Eriksen, assisteret af H. Jensen, Mads Poulsen fra Kjøbenhavn, assi- steret af Carl Fjeld fra Norge, Æld- ste Christensen , Dannebrogsmand, assisteret af Poul Stærk fra Lands- crona, Jons Jonsson fra Malmø, assi- steret af Søren Møller, og Ingvardt Hansen fra Aarhus, assisteret af Nis- sen fra Lolland. S. M. Løvendahl blev beskikket til Vagtkaptejn og Nils Larson fra Skaane til Kok.
Fredag d. Ilte Maj stak ,,Wm. Taps- cott", der var en udmærket Sejler, i Søen, men paa Grund af en Del Modvind varede Overrejsen i 35 Dage. Der herskede god Enighed og Or- den ombord ; hver Morgen og Aften holdtes der Bøn, og hver Søndag Gudsdyrkelses-Forsamling paa Dæk- ket. Paa Grund af Søen, Forkjølelse o« forandret Diæt herskede der be- t3'delig Sygdom iblandt de Emigre- rende, og 10 Dødsfald indtraf, af hvilke de fleste vare iblandt Skandi- naverne. Fire Børn bleve fødte om- bord og ni Par ægteviede, iblandt hvilke H. C. Heiselt og Larsine Lar- sen fra Vendsyssels Konference. Den 3die Juni begyndte Kopperne at vise sig iblandt Emigranterne, uagtet alle Børn, som ikke havde været vaccine- rede i deres respektive Lande, vare blevne vaccinerede ombord d. 19de Maj . Syv Tilfælde indtraf, men Ingen var livsfarlig angrebet. Den 15de Juni ankom ,,Wm. Tapseott" til Kva- rantænepladsen udenfor New York.
Erindringer vrx Missionkn i Skandinavikk.
87
Lægen kom strax ombord og erklæ- rede, at Skibet maattc ligge i fire Dages Kvarantæne for at se, om nogle nye Tilfælde skulde vise sig. Dagen efter (d. 16de) bleve næsten alle Emigranterne samt Skibets Be- sætning vaccinerede af to LægeV, me- dens Koppepatienterne bragtes iland paa en Dampbaad og indlagdes paa Hospitalet. Den 20de landsattes Emigranterne i Castle Garden, og den følgende Dags Aften fortsatte de Rejsen med Dampbaaden ,, Isaac Newton" op ad Hudson-Floden til Albany, hvor til de ankom d. 22de. Der fra fortsattes Rejsen r/a Roches- ter til Niagara, hvor der gjordes syv Timers Ophold, saa at Emigranterne fik Lejlighed til at ])eskue det store Vandfald samt den prægtige Hænge- bro over Floden. Nu fortsattes Rej- sen langs Erie-Soens nordre Bred til AVindsor, over Floden til Detroit, og videre med Jærnbane til Chicago, som naaedes d. 2ode Juni. Fra Chi- cago rejste Emigranterne med Jærn- bane til Quinc}'', der fra med Damp- baad ned ad Mississippi -Floden til Hannibal, der fra med Jærnbane til St. Joseph, hvor 13 Personer bleve indlagte paa Hospitalet, men bleve helbredede og stærke nok til at kunne rejse med Kompagniet den følgende Dag op ad Missouri-Floden til Flo- rence, hvor man indtraf om Natten mellem d. oOte Juni og 1ste Juli.
George Q. Cannon, som var Emi- grationsagent dette Aar, ordnede Al- ting fortræffeligt for Rejsen gjennem Ørken. Der fandtes i Florence en Del tomme Huse, hvori de Emigre- rende fik midlertidigt Ly mod den brændende Sol, medens de nødven- dige Forberedelser gjordes for Rej- sen over Sletterne. Et Haandkarre- kompagni, bestaaende af 120 Sjæle med 22 Karrer og C Vogne, tiltraadte
Rejsen vestpaa fra Florence d. Ote Juli under Ledelse af Kaptejn Oscar O. Stoddard. Forøvrigt var Kom- pagniet delt i tre Afdelinger under Ældsterne D.Fishers (?), A. Christen- sens og Carl Fjelds umiddelbare Be- styrelse. Efter 81 Dages Rejse, der udmærkede sig ved de for ethvert Haandkarrekompagni uundgaaelige Prøver, Besværligheder og Anstræn- gelser, ankom Selskabet til Salt Lake City i god Behold d. 24de Septbr. En Del Sygdom herskede undervejs, og man mistede en Del af Træk- dyrene, hvilket gjorde den sidste Del af Rejsen temmelig besværlig. Aarets sidste Oxekompagni, hvormed en Del af de skandinaviske Emigranter rej- ste over Sletterne, forlod Florence lidt senere end Haandkarrekompag- niet og ankom til Salt Lake City d. 5te Oktbr. Det bestod af omtrent 400 Sjæle med 5o Vogne, 215 Oxer og 77 Køer og stod under Ledelse af Wm. Budge, men den skandinaviske og svejtsiske Afdeling stod under C. Widerborgs Bestyrelse og rejste en Del af Vejen fraskilt det øvrige af Selskabet. Fire Dødsfald og fire Føds- ler indtraf paa Rejsen fra Florence.
Et Selskab af engelske og skandi- naviske Hellige, som havde været midlei'tidigt bosatte paa forskjellige Steder i de Forenede Stater, hoved- sagelig Iowa og Nebraska, afrejste fra Florence den 3die Juli. Kom- pagniet, der bestod af 123 Sjæle, stod under en Ældste John Taylors Le- delse, medens den skandinaviske Af- deling anførtes af Ældste Jens Peter Christensen, der i omtrent fem Aar havde opholdt sig i Staterne og præ- sideret et Aar over en dansk Gren af Kirken i Alton, Illinois. J^fter en meget heldig Rejse over Sletterne ankom Selskabet til Salt Lake City d. 17de Septbr. (Fortsættes.)
88
Redaktionsbkmækkxixgek.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt LaJce City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de i huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de Marts 1884.
VENNER OG FJENDER.
„Eftersom vi have Lejlighed lader os gjøre det Gode mod Ane, men mest mod Troens Egne" (Gal. 6, 10. ) Denne Formaning blev given af Apostlen Paulus til Gaiaterne i for- dums Dage, men den er ligesaa an- vendelig paa Guds Hellige i vor Tid. Skjøndt Kristi Religion endvidere lærer os at elske vore Fjender, at velsigne dem, som os forbande, gjøre dem godt, som os hade osv. , er der intet Bud, som byder os at elske vore Fjender med den Hengivenhed, som vi elske prøvede Venner, eller skjænke samme Tillid og Opmærk- somhed til Forrædere og Syndere, som vi beredvilligt skjænke vore egne l'roesfæller og Bundsforvandte i Kristo. Paulus skriver til Korin- thierne: ,, Drager ikke i et fremmed Aag med Vantro, thi hvad Fælles- skab haver Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund haver Lys med Mørke?*** eller hvad Delagtighed haver en Troende med en Vantro?" (2 Kor. 2, 14. 15.) Selve Læren om Indsamlingen er tildels grundet paa dette Princip, naar det hedder : ,,Gaar bort fra hende, I mit Folk ! at I ikke skulle blive delagtige i hendes Synder, og at 1 ikke skulle rammes af hendes Plager." I Lydighed til denne Be-
faling rejste vi til Zion. Pifter at de Hellige havde været fordrevne, mis- handlede, slagne og nogle af dem myrdede i Ohio, Missouri, Illinois og andre Stater fandt de tilsidst et Asyl i disse Bjærge i en aldeles ubeboet Ørken, hvor ingen Anden den Gang tænkte paa at nedsætte sig. Aar hengik. Ved haardt Arbejde, Spar- sommelighed og Flid samt Herrens Velsignelser blev Utah et behageligt Land at bo i, hvorfor det ogsaa til- trak sig Andres Opmærksomhed, og Flere, som ikke vare Medlemmer af Kirken, søgte hid, ikke for at tjene Herren, men for at tjene Penge. De Hellige undede beredvilligt disse Kjøbmænd deres Søgning og gjorde i Begyndelsen, hvad Handel angik, kun ringe Forskjel mellem dem og deres egne Brødre ; men i Tidens Længde begjmdte de fremmede Her- rer, som imidlertid vare blevne rige paa de Helliges Bekostning, at lægge ondskabsfulde Planer imod deres Velgjørere, indtil Folket, for at be- skytte sig selv mod deres Overgreb, fandt det raadeligt at oprette en Slags Handelshuse, som vare deres egne, og det blev anset for Visdom at trække deres Søgning tilbage fra dem, der begyndte at vise sig som For- ræ'dere mod Folkets almene Vel. Denne Bevægelse forbitrede de Fremmede, der hele Tiden siden have undfanget og lagt allehaande Planer og Snarer imod Kirkens Au- thoriteter og den Del af Utahs Ind- byggere, som tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, og det er en Kjendsgjerning, som Ingen tør nægte, at disse selvsamme Kjøbmænd og Handlende, som skylde vort Folk næsten Alt hvad de ere, samt afdan- kede Politikere , samvittighedsløse Embedsjægere og Andre have, for- medelst deres Løgne og Bagvaskelser,
K( )RRESr< )XDANCE.
89
været den indirekte Aarsag til næsten alle de politiske Besværligheder, som vi have lidt under i de senere Aar. Saadanne Individer burde vi efter den vundne Erfaring, som forstan- dige Mænd og Kvinder, ikke under- støtte blandt os eller give vore Penge, som de bruge til Skade for vore In- teresser. Yi have fuldkommen Ret til at kjøbe hvad vi behøve af vore Brødre, der sælge Varer ligesaa bil- ligt som de Andre og behandle os i Almindelighed mere ærligt. Vi for- drister os til at sige, at hvis alle de Sidste -Dages Hellige i Utah vilde gjøre dette fra nu af, skulde det ikke vare længe førend mange af vore bitreste og maaske mest indflydelses- rige Fjender vilde pakke sammen og forlade os, thi naar de ikke længere kunne tjene Penge her, ville de be- give sig andre Steder hen. Den nu- værende Krisis i Forretningsgangen yder en gunstig Lejlighed til Gjen- nemførelsen af denne Plan. Paa Grund af de lave Fragtpriser er der nemlig bleven indført tiere Kjøb-
mandsvarer til Territoriet, end der for Nærværende er Penge til at kjøbe for, og man venter, som en naturlig Følge deraf, at flere Forretningshuse ville gaa fallit inden lang Tid. Vort Motto er : Lad os understøtte vore Venner og Brødre ved at kjøbe vore Varer af dem, og lad vore Fjender passe sig selv. Gaa de fallit, vil Samfundet Intet lide derved ; selv have de, efter vor Mening, fortjent en saadan Skjæbne. Mor(;knstjeu- NEx har fra først af indtaget en be- stemt Holdning i denne Retning, hvisaarsag de Avertissementer, som forefindes i Bladet, kunne tjene vore Landsmænd til Vejledning ved deres Handel her i Staden. _ Med Benæv- nelsen ,, Fjender" mener vi dem, som arbejde imod Majoriteten af Utah-Folkets Vel, understøtte ukon- stitutionelle Love samt bruge deres Midler og Indflydelse for at under- trykke et allerede haardt prøvet og uskyldigt Folk. Muligvis have vi nogle Venner iblandt dem, som ikke ere Medlemmer af Kirken.
KORRESPONDANCE.
Stockholm, d. Ude Febr. 1884.
Kjære Broder Andrew Jenson !
Da det maaske kan interessere Dem at høre Lidt fra os i denne Del af Herrens Vingaard, vil jeg meddele, at Stockholms Konference bestaar af 8 Grene og 117G Medlemmer. 13 Zionsældster tilligemed 15 af Lan- dets egne Sønner arbejde uafbrudt i Evangeliets Tjeneste. De ere alle gode og trofaste Mænd, fulde af Tro og Haab. De fleste af dem holde Visdomsordet, hvad Drikkevarer an- gaar, og Gud har storligen velsignet
vort Arbejde, hvilket det Efterføl- gende udviser: I Aaret 1883 og 1} Maaned af indeværende Aar have vi solgt Bøger, Skrifter og Stjerner til en Værdi af 3980 Kroner samt af- holdt 800 a 900 Forsamlinger, for- uden dem, der afholdes regelmæssigt i de 5 Forsamlingslokaler, som lejes i Konferencen, og for hvilke der aar- lig betales 3519 Kroner i Leje. I samme Tidsrum ere 249 Personer blevne døbte og 97 emigrerede. Vi have ogsaa gode Forhaabninger om Værkets videre Fremgang, da Folket er fredeligt og Mange have Tro paa
90
Ældste CAitr, Fjelds Beretning
Evangeliet. .Sandt nok, ere vi paa forskjellige Steder blevne forbudte at prædike eller Folket er blevet ad- varet imod os, men dette har kun havt til Følge, at Brødrene have spredt sig videre omkring og fundet mange nye Arbejdsmarker, hvor Be- folkningen har modtaget dem med Glæde. Her i Hovedstaden have vi al den Frihed, vi kunne ønske, og vi afholde Forsamlinger saa ofte vi ville. Hver Søndag er Salen fj'ldt til Træng- sel af opmærksomme og fredelige Tilhørere. Nj'e Medlemmer blive be- standigt indlemmede ved Daab, og vi haabe, at Mange endnu ville komme og glæde sig i Guds Søns Evangelium. For min egen Del er jeg Herren meget taknemmelig fordi jeg er reg- net værdig til at arbejde for Forfrem- melsen af det store Sidste -Dages Værk. Deres Ven og Broder,
C. A. Ek.
Deseret, d. 24de Febr. 1884.
Ældste Andrew Jenson.
Kjære Broder I Deres Eaad til vore nylig ankomne Landsmænd i Morgenstjeknens Nr. 4 er meget godt. Hvis vore arbejds- løse Søskende, som opholde sig i
Salt Lake City og andre større Byer, ville rejse til nyere Settlementer, kunne de strax forbedre deres Stil- ling betydeligt. Her er for Exempel Deseret, en Nybygd, hvor der findes en Overflødighed af godt Agerdyrk- ningsland ; meget af dette er endnu uoptaget, og en Del kan kjøbes paa meget rimelige Vilkaar. Yi have her havt en Del Vanskeligheder at kæmpe med ligesom paa andre Steder, og i Særdeleshed har vor Dæmning over Sevier-Floden, hvor vi udtager Vand til at vande vore Marker med, for- voldt os meget Besvær, men vi tror nu at have overvundet det Værste. Vi avlede meget godt ifjor. Befolk- ningen i vor By bestaar hovedsagelig af gode og længe prøvede Sidste- Dages Hellige, og vi have Plads til mange flere af samme Slags. \i trænge saaledes haardt til en Smed. en Skomager, en Murer og andre Haand værker e, som visselig ville finde det fordelagtigt at nedsætte sig her. Morgenst.iernex giver almindeligTil- fredshed, og jeg ønsker den Held og Lykke i Fremtiden. Den burde vis- selig holdes og læses af alle vore skandinaviske Søskende.
Deres Broder i Pagten,
Jacob Chkistensex.
ÆLDSTE CARL FJELDS BERETNING.
Jeg er født d. 2Gde Januar 1825 i Drammen, Norge, af fattige For- ældre. Da min Fader var hengiven til Drik maatte min Moder sørge for Familiens Ophold. I en Alder af ni Aar forlod jeg mit Hjem og fik Ar- bejde hos en Skibskaptejn ved Navn Ankersen, hos hvem jeg opholdt mig indtil jeg var 15 Aar gammel, da jeg blev konfirmeret ifølge den lutherske
Kirkes Skik. P^ftersom jeg fra min tidligste Ungdom af maatte tjene mit Brød hos Fremmede, var jeg hoved- sagelig min egen Skolelærer ; des- uagtet syntes jeg at lære ligesaa meget som mine Jævnbyrdige, der gik i Skole hele Tiden. Dette bragte i det mindste en stakkels Skolelærer (hos hvem jeg havde faaet nogle faa Dages Undervisning) i Erfaring
Æl.D-iTK C'aUL F.IKLDS Bk1!KTMN(
mange Aar derefter, da jeg aflagde ham et Besøg paa en Tid, da Folk begyndte at kalde mig ,, Mormon- Kaptejnen'". Idet jeg forklarede ham Forskjellen mellem ..Mormonis- men" og Lutheranismen fik han ondt og kunde kun svare mig med nogle dybe Sukke. Omsider sagde han dog: ,,0 Carl! jeg véd ikke, hvor Du har lært det altsammen."
Efter min Konfirmation rejste jeg tilsøs i omtrent tre Aar, hvorpaa jeg kom i Lære paa Eidsfos Jærnværk og blev Jærnstober i 1844. To Aar senere blev jeg gift, og i 1851 rejste jeg til Drammens Jærnstøberi. Aaret efter (1852) læste jeg først i Avi- serne om ,, Mormonerne" i Frederiks- stad, hvorledes Missionærerne bleve indkaldte for Retten og forsvarede sig saa frimodigt, samt beviste Ugyl- digheden af Barnedaaben og andre Lærepunkter i den lutherske Reli- gion. I Særdeleshed fængsledes min Opmærksomhed ved Beretningen om Jærnstober II. P. Jensens kraftige Vidnesbyrd om ,, Mormonismens" Sandhed. At en Jærnstober kunde tilintetgjøre Præsters og Politiem- bedsmænds Argumenter, følte jeg som Fagmand mig stolt af, og jeg syntes nu, at Jærnstøberne vare blevne til Noget. Jeg fortalte mine Arbejdskammerater, hvad jeg havde læst i Avisen, og ytrede til dem, at vi jo slet ikke vare døbte. Herover bleve de næsten helt rasende, og dette ere de endnu, saa vidt jeg véd.
Men nu vilde jeg til Danmark. Efter at jeg havde korresponderet med en Jærnstober Christensen i Aar- hus angaaende Arbejde forlod jeg min Fødeby Drammen samt min Fa- milie og begav mig paa Rejsen til Danmark. Vi frøs imidlertid fast i Kristiania Fjord, hvisaarsag vi ikke naaede den lille Kjøbstad Ebeltoft i
Jylland førend d. 20de Decbr. To Dage senere kom vi til Aarhus, men da der paa Grund af den haarde Frost intet Arbejde fandtes, beslut- tede jeg tilligemed en Rejsekamme- rat at tage sydpaa for at forsøge min Lykke. Vore Penge vare slupne op og vi vare i et fremmed Land, men jeg maa sige, at et bedre Folk end dem, jeg traf i Jylland, har jeg al- drig fundet. Vi gik igjennem Skan- derborg, Horsens og Vejle til Kol- ding, hvor jeg arbejdede nogle Uger, og fortsatte derpaa Rejsen over Bel- terne samt Fyen og Sjælland til Kjø- benhavn, hvor vi ankom d. OteFebr. 1853. Her fik jeg, efter betydelig Søgen, Arbejde hos O. M. Bock, en Jærnstøber paa Kristianshavn, hos hvem CD. Fjeldsted, der for Tiden præsiderer over den skandinaviske Mission, havde taget Arbejde en Ugestid i Forvejen. Som Skjæbnen vilde have det, bleve vi to — Fjeld- sted og Fjeld — ^Arbejdskammerater, og da jeg erfarede, at han var ,, Mor- mon", blev jeg inderlig glad, thi jeg havde saa længe ønsket at tale med en Saadan. Vi kom derfor snart i en fortrolig Samtale, og det varede ikke længe førend jeg blev overbevist om, at ,, Læren" var Sandhed, tak- ket være min kjære Broder Fjeld- steds Vidnesbyrd. Denne Mand, som jeg med Rette kan kalde min Fader i ,, Mormonismen", kan jeg aldrig glemme.
Den Gte April 185:) blev jeg af Sandgraver Hansen ved Daab ind- lemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste- Dages Hellige og fik Ilaandspaalæg- gelse den følgende Søndag (d. Ode April) af P. O. Hansen. Jeg havde i Forvejen gaaet flittig til Forsamlin- gerne, hvor jeg iblandt Andre stif- tede Bekjendtskab med Jærnstøber Jensen, som jeg havde hørt saa megen
92
Æi.DSTK Cakl Fjelds Beketmnc;.
Tale om i Norge samt med Zionsbro- drene E. G. M. Hogan og Knud Pe- terson, der nu præsiderer over San- pete Stav of Zion. Jeg havde stor Interesse for at tale med disse to Mænd, da de begge vare ægte Nord- mænd og havde været i Zion. Dog tænkte jeg den Gang ikke paa, at jeg siden skulde blive saa fortrolig og godt bekjendt med dem. Imid- lertid fik jeg Brev fra min Hustru, som anmodede mig om at komme hjem til Norge, hvilket Begjær jeg opfjddte, og d. 17de Maj blev jeg atter forenet med min Familie, der under min Fraværelse var flyttet til Eidsfos. Strax efter rejste jeg dog til Kristiania, hvor jeg d. 2den Juni 1853 begyndte at arbejde paa Åkers mekaniske Værksted. Her traf jeg mange gamle Bekj endte, og jeg lod nogle Smaaskrif ter og min lille Salme- bog, som jeg havde bragt med mig fra Danmark, samt det nye Testa- mente gaa rundt iblandt Støberne og Smedene, indtil disse Bøger vare ligesaa sorte som vi selv vare. Des- foruden bar jeg efter bedste Evne Vidnesbyrd for Alle, som jeg kom i Berørelse med, og jeg fik mange Ven- ner. Den Første, som jeg havde en fortrolig Samtale med om Religion, var P. O. Thomassen af Salt Lake City, der er saa godt bekjendt iblandt de skandinaviske Hellige. Han sagde strax: ,, Mormonerne" have Ret, thi saasom de lære, staar det i Bibelen." Imidlertid hengik Sommeren, og jeg modtog et Brev fra Broder C. D. Fjeldsted i Kjøbenhavn, hvori han underrettede mig om Præsident Wil- lard Snows og Forstander Hansens Død. I Oktober Maaned ankom Ældste Knud Peterson til Kristiania, ledsaget af en ung Ældste A^ed Navn Mathias Olsen. Han vidste ikke, hvor jeg var, og heller ikke vidste jeg.
hvor han var, men han fandt mig alligevel ; hvorledes dette gik til, skal jeg dog lade Peterson selv forklare. Han fulgte imidlertid med mig hjem, og samme Aften holdt han Forsam- ling i mit Hus, og prædikede for mine Kammerater — Støberne og Sme- dene — der efter Forsamlingen alle toge ham i Haanden og takkede ham for Talen. Om Morgenen bandte de paa, at det var den bedste Prædiken, de nogensinde havde hørt. En Uges- tid derefter kom Ældste C. C. A. Christensen til Kristiania, og nu gik vi for Alvor løs paa Norges Hoved- stad. Forsamlinger bleve afholdte paa forskjellige Steder i Byens Ud- kanter, og den Første, som blev døbt, var min gamle Arbejdskammerat Jo- hannes Olsen, der nu bor i Salt Lake City. Strax efter bleve Flere døbte af Broder C. C. A. Christensen, og da Knud Peterson var fraværende paa en Tur til Danmark med nogle Emigranter, blev Kristiania Gren af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige organiseret af Ældste C. C. A. Christensen sildig om Aftenen d. 8de December 1853 med ni Medlem- mer, og Carl Joh. E. Fjeld blev or- dineret til Præst samt beskikket til Forstander for samme ; denne Stil- ling indehavde jeg indtil jeg d. 24de April 1860 forlod Kristiania for at emigrere til Zion.
Samme Aften som Grenen blev op- rettet bleve min Hustru og Madame Granholm døbte og konfirmerede og mine tre Børn velsignede. Det Hele udførtes af C. C. A. Christensen, der hin mindeværdige Aften fortalte os, at et stort Værk vilde blive udført i Kristiania. Denne Forudsigelse er ogsaa gaaet i Opfyldelse, thi Guds Gjeruing har, som allerede er vel be- kjendt, havt god Fremgang der i Staden, som siden har været Hoved-
2 X ^
n ^ 7^
= i S
Ti; Ml
.HI.OKKEN 1 SALT I.AKK
y;j
sædet for den norske Mission. Uag- tet vi vare velsignede med en god Øvrighed bleve vi dog, formedelst Præsternes Tilskyndelse, satte paa Vand og Brød en Gang imellem, da Landets Love vare imod os. Saa- ledes nod ogsaa jeg et Par Gange den Ære at have fri Kost og Logis indenfor Fængselsmurene. De Brø- dre, som under mit Ophold dersteds præsiderede over Konferencen, vare Erik G. M. Hogan, Knud Peterson, C. C. A. Christensen, Hans P. Lund og S. Gudmundsen. Desforuden vare vi velsignede med mange udmærkede
Missionærer fra Dnnmark, iblandt hvilke kunne nævnes Brødrene Carl C. N. og John F. F. Dorius, H. O. Magleby, A. Frantzen, N. C. Poulsen og Andre. Flere af dem spiste ogsaa en Del Vand og Brød. Dette tænker jeg kan være Nok fra mig, og her- med sendes en venlig Hilsen til alle MoRGENSTJEKNKNS Læsere og Redak- tør, om ikke at foi'glemme
CaKL J. E. F.IKLD.
[Ældste Fjeld emigrerede til Utah i 18G0 og bosatte sig, strax efter An- komsten her til, i Lehi, Utah Count}', hvor han fremdeles bor. i;eu.]
TEMPELBLOKKEN I SALT LAKE CITY.
Tfxt til dot medfølgende Billede.
Den 3die August 1847, faa Dage efter Pionerernes Ankomst til Saltsø- dalen, begyndte man at opmaale Store Saltsøstad, og Udgangspunktet var Tempelblokken, der blev opmaalt allerførst og indeholder, ligesom de fleste andre Kvarterer eller Blokker i Staden, 10 Akres Land. Den høje Mur, som endnu indeslutter Pladsen, blev bj^gget i 185L Indenfor denne ligger Templet, der er under Op- førelse, Tabernaklet, Assembly Hall og Begavelseshuset. Dette sidst- nævnte, der blev indviet d. 5te Maj 1855, ligger paa Blokkens nordvest- lige Hjørne og ses ikke paa Billedet. Den første Bygning, der opførtes paa Tempelblokken, var det gamle Taber- nakel, som blev indviet d. (Ite April 1852. Det var en af raa Mursten op- ført Bygning, 12G Fod lang og (U Fod bred, der kunde rumme omtrent 2500 Mennesker. I 1877 maatte den vige Pladsen for den nuværende Assembly Hall, der opførtes paa det Sted, hvor det gamle Tabernakel stod.
Det nærværende store Tabernakel, der er 250 Fod langt og 150 Fod bredt, blev først benyttet til Forsara- lingsbrug i 18G7. Dets uhyre Tag, der er hvælvet uden en eneste Pille, hviler paa 40 Sandstenssøjler. Det har Siddepladser til 12,000 Personer, men kan rumme omtrent 15,000. Templet er 186 Fod langt fra Øst til Vest og i) 9 Fod bredt fra Nord til Syd. Grunden til samme blev ind- viet og Arbejdet paabegyndt d. 14de Februar 1853. Hjørnestenen lagdes under stor Højtidelighed d. Gte April s. A. Murene ere for Nærværende højere end Billedet udviser. Der vil blive tre Taarne paa hver Ende af Bygningen. Stenhuggerarbejdet gaar rask for Haanden, og det antages, at kun faa Aar ville hengaa førend Templet vil blive færdigt og indviet; vi tør ogsaa haabe, at de Hellige da ville blive tilladte at modtage deres Velsignelser og Begavelser indenfor dets JMure i Fred, uforstyrrede af deres Fjender.
94
Planeteune.
Raadhuset, en af Sandsten og Ado- bis solid opført Bj-gning, der ogsaa ses paa Billedet, var beliggende paa den modsatte Side af Gaden fra Tem- pelblokkens sj'dostlige Hjorne. Den blev opført i Aarene 1849 og 1850, og benyttedes til Afholdelse af min-
dre Præstedømsmøder indtil den blev odelagt ved Branden d. 21de Juni f. A. Murene af denne historiske Bygning staa endnu, men forhaabent- lig vil der med det Første blive op- ført en stor og anseelig Bj'gning paa Pladsen.
PLANETERNE.
Den nærmeste Planet ved Solen er Merkur, og, ordnet efter deres Af- stand fra Centrallegemet, følge der- næst: Venus, Jorden, Mars, Planet- oiderne, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Planeterne deles enten i de øvre og nedre Planeter, eller i indre, mellemste og ydre Grupper.
Nedre Planeter kaldes de, hvis Baner ligge indenfor Jordens, nemlig Merkur og Venus. Øvre Planeter ere de, hvis Baner omslutte Jordens, nemlig Mars, Planetoiderne, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Til den indre Gruppe hore Mer- kur, Venus, Jorden og Mars; den mellemste Gruppe bestaar af samt- lige Planetoider ; den ydre Gruppe indeholder : Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Man skjelner mellem de ovre og de nedre Planeter, fordi visse Fæno- mener finde Sted enten udelukkende ved disse eller ved hine. Indre Kon- junktion, Gjennemgang over Solski- ven, Morgen- og Aftenstjerne og største Elongation ere Fænomener, som kun finde Sted ved de nederste Planeter.
For at gjore sig et Begreb om in- dre Konjunktion tænker man sig, at ,S' (Fig. 1) er Solens Plads, E Jor- dens Plads og Cirklen udenom *S' en nedre Planets Bane. Naar nu Pla- neten, set fra Jorden, staar i samme
Retning som Solen, saa befinder den sig enten i U (mellem Jorden og So- len), eller i O (hinsides Solen) ; hint kaldes nedre Konjunktion, dette øvre Konjunktion. Ved disse Lejlighe- der gaar Planeten sædvanligvis forbi Solen ovenforel- ler nedenfor Sol- skiven, og kun i sjældne Tilfæl- de hænder det, at Planeten ved sin nedre Kon- junktion lige- som bevæger sig over Solskiven, eller at Plane- tens Gjennem- gang finder Sted.
De nedre Planeter vise sig aldrig i stor Afstand fra Solen ; staar en saadan op for Solen, kaldes den Mor- genstjerne, og gaar den ned efter Solen , hedder den Aftenstjerne. Denne Betegnelse anvendes imidler- tid fortrinsvis paa Venus. E i Fig. 1 er et Punkt i Jordbanen. Betragter man en nedre Planet fra E, saa er det klart, at den ikke kan ses i større Afstand fra Solen end Bei-øringslinien EA eller EM antj^der, og befinder Planeten sig i A, saa er den i største østlige Elongation. I første Tilfælde er den Aftenstjerne, i andet Tilfælde Morgenstjerne. Medens Planeten
Nyhkdkk.
95
bevæger sig fra A til 3/gjennem T', synes dens Bevægelse tilbageløbende
En Planets Bevægelse efter llim- meltegnenes Rækkefølge, altsaa fra Vest til Øst, kaldes retløbende (di- rekte). Bevægelsen i modsat Ret- ning, altsaa fra Øst til Vest, tilbage- løbende (retrograd). Enhver Pla- netbevægelse vilde, hvis den kunde iagttages fra Solen (helioeentrisk), ske efter Himmeltegnenes Række- følge, altsaa retløbende, men betrag- tet fra Jorden (geocentrisk), kunne Planetbevægelserne i visse Tilfælde være retrograde. Ja, det Tilfælde kan endog indtræffe , at Planeten, paa Grund af Jordens Stilling til den, synes at staa stille, at den er statio- nær. Dette sidste Tilfælde indtræf- fer, naar Retningen af Planetens Bevægelse falder sammen med Iagt- tagerens Synslinie. I N:erheden af Punkterne A og 31 er Planeten sta- tionær, den synes at staa stille ; ved .1 nærmer den sig Jorden ; ved M fjærner den sig fra den, i begge Til- fælde næsten i samme Retning som Synslinien. I sin Bevægelse fra .1 til 3/ gjennem U er Planeten tilbage- løbende, den bevæger sig, betragtet fra Jorden, fra Øst til Vest, imod Ilimmeltegnenes Rækkefølge.
Iblandt de Fænomener, som de øvre
Planeter frembyde, er dette, at kun disse komme i Opposition til Solen og i Kvadratur. Man forestille sig nem- lig, at S er Solens Plads (Fig. 2), Cirklen gjennem E Jordbanen, A O M C en øvre Planets Bane. Naar Jorden er i jEJ og Planeten i C, saa er Planeten i Konjunktion, staar Pla- neten i O, saa er den i Opposition til Solen, da Jorden befinder sig mel- lem Planeten og Solen. Naar Jorden er i E og Planeten i .1 eller 3f, saa er Planeten i Kva- dratur, ved A i østlig, ved 3/ i vestlig Kvadratur, og kulminerer i første Tilfælde om Afte- nen, i sidste om Morgenen. Disse Konstellationer af Sol og Planeter findes i Reglen angivne i Almanak- erne ved særegne Tegn. Planeter- nes Inddeling i Gru^jper er begrun- det paa virkelige Overensstemmelser mellem Planeter hørende til samme Gruppe, som f. Ex. med Hensyn til Størrelse,Tæthed, Fladtrj^kthed, Om- løbshurtiglied og Ækvators Hældning mod Ekliptika. Disse Overensstem- melser erkjendes let af Meddelel- serne om de enkelte Planeter.
Fig. 2. Jordbanoii ojiJvipitcrbanen.
NYHEDER.
Utah . Ved ot frygteligt Sneskred ved den nye Emiiui Mine i Nærheden af Alta d. Tdr Febr., bleve 12 Personer dræbte.
Virginia. Ved en Explnsion i Pocahon- tas d. 18de Marts (Iriebtes 150 Minearbejdere.
Danmark. ]?iskoi)pen over Sjællands Stift. lians Lassen Martensen, døde i Kjø- l)enliavn d. 3die Febr. Han vui-fodt d. liklc Aug. 1808 i Flensborg.
Norge. Storthinget sanmieiitraadte iKri- stiania d. 1ste Febr. Minister Sehner er af Rigsretten bleven dømt uværdig sin Post som Minister og Medlem af det k()iigclig<' fJaad.
Afrika. De britiske Tropper vandt d. l.'ide Fel)i-. en anden Sejr over de arabisk*' Oprørere i Nærheden af Suakiii, Nedre Nii- bien.
ÆLDS'IE LARS PCJULSENS DOD.
Broder J^ars Poulsen afgik ved Døden paa siii Bopæl i Ephraim, Sanpete Co., Utah, (1. ITde Fel)r. 1884 efter 7 Dgers Sygeleje.
Den Afdøde var født paa Jegindø, Thisted Amt, Danmark, d. l{)de Maj 1819 af for- muende Forældre og ble\- i en .Vider af 27 Aar gift med Kai-en Olsen. Paa (inind af
Xyhedek.
Sygelighed søgte hau Gud i eu ung Alder, og var altid af en religiøs Tænkeniaade. Om Efteraaret 1851 blev Jegindø besøgt af Ældste A. Andersen fra Fi-ederieia, den føi'ste af de Sidste-Dages Helliges Missionærer, som gjæ- stede Oen; denne kom strax til Poulsens Hus og forblev der om Xatteu. Næsten ved den allerførste Samtale lik baade Poulsen og Hustru Tro paa E^a^geliets Fylde. Ander- sen holdt en Del Forsamlinger i Poulsens Hus, og da Oen det følgende Foraar blev besøgt af Here Missionærer blev han tillige- med sin Hustni og Svigermoder døbt d. 7de April 1852 af Ældste Chr. Christiansen som de første Frugter af Evangeliets Forkyn- delse paa Jegindø. En kort Tid derefter bleve fem eller sex Andre døbte, saa at der var ialt ni Hellige paa Oen. En heftig For- følgelse opstod, og hele Befolkningen kom i et saadant Røre over , , Mormonernes ' ' Frem- gang, at Missionærerne, som vovede at be- søge Oen en (iang imellem, ligefrem svævede i Livsfare og bleve ikke sjælden mishandlede. Saaledes blev Ældste A. Andersen en Nat overfaldet i Chr. Olsens Hus af en Pøbelhob, der forst slog ham paa eu brutal Maade, h^orpaa man roede ham ud til en i Xæ-r- heden liggende lille 6 kaldet Hensilts Fugle- holm, hvor der ingen menneskelig Bolig fandtes, men derimod en stor Mængde Fugle . Der maatte han vandre omkring i tiere Ti- mer, indtil det endelig lykkedes ham at linde et Sted, hvor hau kunde vade iland til Thyholm. Imidlertid var eu nærliggende Herregaards Tjenestefolk blevet underrettet om hans Nærmelse, hvorfor de satte efter ham i et Morads for at ^ille tilføje ham videre ZVDshaudling, meu uagtet han allerede var betydelig medtaget af Kulde og Austræn- gelse, lob han bort fra dem og skjulte sig i et Krat. Omsider listede han sig fi-em fra sit Skjulested og naaede endelig en simpel Hytte, hvor han nød Yederkrv ivgelse og bar Vidnes- byrd om Evangeliet, h\ilket havde til Følge. at en ung Pige, som Poulsen senere tog med til Amerika, blev døbt en kort Tid derefter. En anden Gang bleve Brodrene Niels Peder- sen og Chr. Villadsen arresterede paa Oen og førte til Nykjøbing paa Mors, den na^r- meste Kjøbstad. Her l)leve de forhørte og løsladte, hvorpaa de øjeblikkelig rejste til- bage til Jegindø og prædikede igjen. For at forhindre Missionærernes Besøg blev hele Oens Befolkning omsider enig om, at Ingen maatte lade deres Baade blive brugte til at færge dem over Fjorden. Denne Plan lyk- kedes saa ^idt, at i hele to 3Iaaneder var det ikke muligt for nogen Missionær at konune til Jegindø, ikke heller kunde Poulsen og de andi"e af 5ens Hellige komme over til deres Troesfæller paa Salling. Præsten, Skole-
I læreren og andre indflydelsesrige Mænd paa Oen søgte imidlertid baade ved Trusler og gode Ord at drage de nydøbte Hellige tilbage til Lutheranismen, og det lykkedes dem og- saa at overvinde lire af dem, men Poulsen og Familie forbleve urokkelige i Troen, hvor- ved næsten alle deres Slægtninge bleve deres bitreste Fjender. Ved en vis Lejlighed ble\ Potlisen indkaldt for Sognets Forstauderskab for at skulle forklare sin Tro. Han bar da et trofast Vidnesbyrd om Evangeliets Sand- hed for dem alle. Hans Ord gjorde et saa alvorligt Indtryk paa Præsten, at denne ble\ angrel)et af eu Slags Rørelse i den ene Side. der senere l)lev Aarsag til hans Død. Skjøndt Missionærerne senere hen kom til at besøge Oen, blev Forfølgelsen tilsidst saa gi-usom, at Broder Poulsen saa' sig nødsaget til at sælge sin Gaard, der var va'rd .5000 Rigsdaler, for halv Pris og rejse bort. Den 1ste August 1852 forlod han derfor sin Fødeø som eu Flygtning for Evangeliets Skyld tilligemed sin Familie og rejste i aaben Baad omtrent 20 danske Mile ned ad Limfjorden til Aal- borg, hvor de indtraf efter en stormfuld Rejse. Paa Grund af Koleraen maatte de tage Ophold i en simpel Hytte udenfor Byen. Hele Familien bestod af Poulsen og Hustru samt hendes Moder og fire Børn. Efter eu Tids Forløb aflagde han tilligemed eu Broder Jeus Pedersen fra Hals et Besøg til Jegindo som Missiona'r, ved h\ilken Lejlighed han> Fader tilbød ham en hel Gaard med fuld Be- sætning som en Gave, dersom han blot Ailde forlade ,,Mormonismen''', bringe sin Fami- lie tilbage og forblive paa Oen. men i Stedet for at modtage dette Tilbud bod han Farvel til sine Slægtninge for sidste Gang, thi i No- vember Maaned s. A. rejste han til Kjøben- haATi og emigrerede til Zion med Forsgrens Kompagni, medtagende en Del Fattige for sine Midler. Paa Rejseu døde hans Kone- moder samt Pigen og to Born. Med Hustru og to Børn aukom han til Utah aldeles blot- tet for Midler og bosatte sig straxi Ephraim, hvor han boede indtil han døde som en tro- fast Sidste-Dages Hellig, agtet og elsket af Alle, som kjeudte ham.
Vi have til Anmeldelse modtaget et Expl . af ,, Directory of Ogdeu City and "Weber County'S samlet og udgivet af Leo Hæfeli og Frank J. Cannon. Det er et meget anl)e- befalelsesværdigt lille Værk og indeholde)- mange Aigtige historiske Oplysninger samt er en fuldstændig Vejviser for Fo}-retniugsver- deneu.
1113= Det medfølgende Billede af Jens Han- sen bør indl)indes med Mokgkx.stjkkxkxs 1ste Aargang, paa Side 120, hvor hans Bio- grafi begjnder.
MORGBNSTJBfiN]JN.
Et Historisk-BioQfrafisk Tidsskrift.
"Uagtet han er docl, taler han f?oj7."— Paeley P. Pratt.
Nr. 7.
De/l 1ste :^pril
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fni Side ST.)
( 18G0— Fortsat. ) Dex svexske Saoiebocw I den første Halvdel af 1860 blev en Salmebog til Brug for de Hellige i Sverige udgivet paa Svensk. Den udarbejdedes af en Ældste Jonas Engberg under Missionspræ sidentens umiddelbare Opsj-n og Bestyrelse. Første Udgave, bestaaende af 2000 Expl., indeholdt 120 Salmer. Tre andre Udgaver af Bogen ere siden blevne trykte, nemlig 2den Udgave, bestaaende af 4000 PLxpl., i 1863 af Jesse N. Smitli, 3die Udgave (3000 Expl.) i 1873 af Knud Peterson, og 4de Udgave (3000 Expl.) i 1881 af N. Wilhelmsen. De tre sidste Ud- gaver indeholder 252 Salmer — dob- belt saa mange som første Udgave.
Ti Missioxækers Axkojist.
Den 3 die Septbr. ankom følgende Brødre til Kjøbenbavn som Missio- nærer udsendte fra Zion til de skan- dinaviske Lande : C. A. Madsen, C. C. N. Dorius, S. Christoffersen, P. Beekstrøm, K. II. Bruun og H. P. Lund. John F. F. Dorius og H. O. Hansen rejste direkte fra England til
Norge, hvor de vare kaldede til at virke, og ankom til Kristiania d. 4de Septbr. Ældsterne A. Christensen og H. C. Hansen, der formedelst Mangel paa Midler havde opholdt sig længere paa Pejsen end de Andre, ankom til Kjøbenhavn d.24de Septbr. , efter en ganske eventja-lig Rejse. Alle disse Brødre havde tidligere (førend de emigrerede til Zion) vir- ket som Missionærer i Skandinavien, og deres Tilbagekomst til deres Føde- land som Vidner om Zion hilsedes med Glæde af de Hellige i Missionen.
BESø(i AF Lyman og Ricii.
Den 10de Oktbr. ankom Apostlene Amasa M. Lyman og Charles C. Rich, der præsiderede over den europæiske Mission, til Kjøbenhavn paa et Besøg til Skandinavien. Efter at have over- været Forsamlinger paa Nørrebro og Enighedsværn (Kjøbenhavn) rejste de tilligemed Præ^sident Van Cott til Kristiania i Norge, hvor Brødrene C. C. N. og J. F. F. Dorius virkede og hvor de overværede Konference- møde d. 19de og 21de Oktbr. Der fra rejste man til Gøteborg, hvor de
98
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
holdt Forsamling, og rejste da til Stockholm. Her overværede de et Konferencemøde d. 28de og kom d. 2den Novbr. tilbage til Kjøbenhavn, hvor de Søndag d. 4de atter talte til en stor Forsamling af Hellige og Fremmede paa Enighedsværn, og be- gav sig samme Dags Aften paa Til- bagerejsen til England. Disse to Apostles Besøg i Missionen oplivede de Hellige meget. (Se ,,Skan. Stj.", 10de Aarg., Side 56.)
Tiendens Anvp:ndelse.
Indtil Slutningen af Aaret 1860 blev en Del af den i den europæiske Mission indkomne Tiende anvendt til Missionærernes Ophold, Rejseom- kostninger, Grenes og Konferencers Udgifter osv., men ifølge en Skri- velse fra Præsident Brigham Young, dateret Salt Lake City, d. 1 ^^de Septbr. 1860, til Præsidenterne Amasa M. Lyman og Charles C. Rich, blev det Ældsterne forbudt at anvende Tien- den i nævnte Øjemed. Det hedder i Brevet: ,, Tienden skal krediteres dem, som betale samme, til den sid- ste Hvid, og Ældsterne maa ikke elske Penge, men maa paa det Nøj- agtigste altid underkaste hver Skil- ling af Tienden de Instruxer, som udgaaher fra (Zion), og under ingen Omstændigheder benytte den uden saadanne Instruxer. Ældsterne by- des uden Undtagelse at rejse omkring og prædike uden Pung eller Taske, ligesom de Ældste fordum, og skulle derfor i alle Tilfælde underholde sig selv saa vidt muligt og paa ingen som helst Maade være de Hellige eller Guds Værk til Byrde." Denne Skrivelse blev offentliggjort i ,, Skan- dinaviens Stjerne" af 1ste Decbr., og den nye Tingenes Orden blev strax indført i den skandinaviske Mission. Fra den Tid af maatte det
arbejdende Præstedømme underholde sig selv ved timeligt Arbejde eller ved frivillige Gaver fra de Hellige. De forskjellige Grenes og Konferen- cers Udgifter maatte bæres paa lig- nende Maade, hvilket ofte ikke var nogen let Sag, da de allerfleste Hel- lige vare fattige. Det satte ogsaa Missionærernes Tro alvorligt paa Prøve, og Flere, som ikke havde Tro nok til at rejse omkring uden ,,Pung og Taske", ble ve ifølge deres eget Forlangende løste fra Missionsarbej- det, medens de mere indflydelsesrige og nidkjære Ældster fortsatte deres Virksomhed ligesaa ihæ,rdigt fom tid- ligere, og Herren aabnede altid Vejen for dem, saa at de yderst sjælden manglede det Nødvendige til deres timelige Ophold. Efter Indførelsen af denne Orden blev det umuligt for Nogen at arbejde uden den rette Aands Indflydelse , thi Brødrene maatte gaa frem paa en saadan Maade, at deres Arbejde kunde for- skaffe dem Guds og hans Helliges Yndest. En stor Del af den derefter indkomne Tiende blev anvendt til de Fattiges Udfrielse, medens ligeledes betydelige Summer bleve sendte til Zion og der brugte til Templets Op- førelse og andre Ting, som tjente til Rigets Fremme.
Katekismi s FOR Børn.
I Begyndelsen af December Maa- ned udkom en dansk Oversættelse af John Jaques fortrinlige lille Værk , , Katekismus for Børn' ' . Bogen over- sattes af Ældste P. O. Thomassen, og det første Oplag bestod af 8000 Expl. ; et andet, der ligeledes bestod af 8000 Expl,, udgaves af Knud Pe- terson i 1872. Denne Bog har været brugt betj^deligt i de i den skandi- naviske Mission oprettede Søndags- skoler for de Helliges Børn.
Jesse Natiianiel Smiths BiociRAFi.
99
A ÅRETS Arbejde. I Aaret 1860 bleve 1107 Personer døbte i den skandinaviske Mission, hvilket var et større Antal end der var bleven døbt i noget foregaaende Aar siden Missionens Begyndelse.
Ved Slutningen af Aaret vare 12 Brø- dre fra Zion beskjæftigede i Evan- geliets Tjeneste, foruden et stort Antal andre trofaste og duelige Æld- ster af Landets egne Sønner.
(Fortsættes paa Side 113.)
JESSE NATHANIEL SMITHS BIOGRAFI.
Jeg er født af gode Forældre d. 2den Decbr. 1834 i Stockholm, St. Lawrence County, New York. Mine Stammeforældre paa Faders Side vare : Silas Smith og Mary Aikins, Asahel Smith og Mary Duty, Samuel Smith og Priscella Gould, Samuel Smith og Rebecca Curtis, og endelig Robert Smith, der tilligemed sin Hu- stru, kom fra England i 1666 og bo- satte sig i Topsfield, Massachusetts. (Se Joseph Smiths Levnetsløb, Side 1.) Paa mødrene Siden vare mine Bedste- forældre Nathaniel Aikins og Mary Tupper, hvis Forældre vare Solomon Aikins og Dorcas Whitcomb ; deres Forældre kom fra Englaud. Begge mine Bedstefædre deltoge i Revolu- tionskrigen, og Nathaniel Aikins tjente under General Washingtons umiddelbare Kommando. Asahel Smith var en gudfrygtig Mand, der havde Syner ; han profeterede, at i Noget skulde udkomme af hans Slægt, som vilde gjøre hans Navn bekjendt med Ære for Efterslægten. Da hans Søn Joseph (Profetens Fader) og Sønnesøn Don Carlos besøgte ham i min Faders Hus kort før sin Død i 1830, medbringende Mormons Bog, og forkyndte ham Evangeliets F3dde, modtog han Vidnesbyrdet med Glæde og bemærkede, at han altid havde ventet, at det sande Evangelium vilde fremkomme i sin Tid. Han døde faa Dage derefter, 86 Aar gammel.
Hans Hustru flyttede til Kirtland med min Fader i 183G, og døde strax efter sin Ankomst der til i en Alder af 93 Aar. Paa Grund af hendes Alderdomssvaghed blev hun ikke døbt, uagtet hun troede.
Min Fader Silas troede Evangeliet i næsten fem Aar førend han blev et Medlem af Kirken, men formedelst den Modstand, som Moder samt hans ældre Børn og andre Slægtninge ud- viste, opsatte han sin Daab indtil om Sommeren 183.5, da han blev døbt af Hyrum Smith. Ved Fami- liens Flytning til Kirtland var Moder et Medlem af Presbyterianernes Sam- fund, men blev døbt af Hyrum Smith d. 18de Juli 1837.
Den 13de April 1838 forlod min Fader Kirtland med sin Familie for at rejse til Far West, Missouri, men tog midlertidigt Ophold i Nærheden af Mount Vernon, Knox Co., Ohio. Om P^fteraaret fortsattes Rejsen, men ved Ankomsten til Huntsville, Mis- souri, mødte vi en Mand, der havde en Gjenpart af Guvernør Boggs' Ud- ryddelsesordre, som han læste for os. Den lød paa, at alle ,, Mormonerne" i Far West skulde forlade Staten, og at Alle, som vare paa Vejen der til, skulde vende tilbage under Døds- straf. Nogle, som alligevel fortsatte Rejsen, bleve fratagne deres Kjøre- befordringer og piskede med Vald- nød stokke. Da vi efter et Par Dages
100
Jesse Nathaxiel Smiths Beogkafi.
Ophold erfarede, at en Pobelhob be- redte sig til at angribe os, vendte vi om og bleve snart indhentede af An- dre, der i Lighed med os selv flyg- tede for deres Liv.
En ]Mand ved Navn Isaac Russell, der gjorde Fordring paa at have Myndighed fra Kirkens Authoriteter i Far AVest, samlede et betydeligt Antal af disse Flygtninge omkring sig, og bosatte dem paa Mississippi- Flodens vestre Bred i Staten Mis- souri, hvor de bj^ggede Træhytter og gjorde Forberedelser for Vinteren. Da vi ikke kunde faa vort Korn ma- let, maatte vi i flere Uger opholde Livet ved hovedsagelig at spise kogt Majs. Paa dette Sted dode min sex Aar gamle Broder John Aikins Smith formedelst Udsættelse for Slud og Kulde. Vi opdagede imidlertid, at Russell handlede uden retmæssig Myndighed, hvorfor Lejren opbrudes i Februar 1830 og satte over Floden. I Pittsfield, Illinois, hvor vi gjorde Ophold, tilbod en vis Thomas Ed- wards Brodrene Jorder paa billige Vilkaar, hvorfor de besluttede at ned- sætte sig der foreløbigt. Da Andre forenede sig med os blev en Gren af Kirken organiseret dersteds. En kort Tid derefter overværede Fader en Konference i Commerce (senere Nauvoo), Hancock County, Illinois, hvor han traf sammen med Profeten Joseph og mange andre af de Hellige. Han vendte tilbage med den Bestem- melse at ville flytte sin Familie til Nauvoo, men blev syg og døde d. 13de Septbr. 1839, næsten 60 Aar gammel. Han havde været ordine- ret til Ældste og senere til Højpræst.
Efter Faders Død flyttede Moder til Xauvoo, hvor vi bleve venligt modtagne af vore Slægtninge, og Moder, som var Lærerinde, aabnede strax en Skole, hvorved ogsaa jeg fik
en Del L'ndervisning ; hun belærte mig ligeledes om Evangeliets Prin- ciper samt om at øve Tro paa Gud og bede til ham. Den 13de August 1843 blev jeg døbt af John Smith, som ogsaa gav mig Haandspaalæggelse. Jeg var i Nauvoo da Joseph og Hyrum rejste til Carthage, hørte Guvernør Fords Tale til Folket i Nauvoo paa hin skjæbnesvangre Dag, da Profeten og hans Broder bleve myrdede, samt saa' Martyrernes Lig efter at de vare henklædte til Begravelse.
I Februar 1840 begj-ndte den store Udvandring, idet Kirkens Ledere droge vestpaa, ledsagede af saadanne af de Hellige, som kunde udruste sig selv for Rejsen. Moder tilbragte Sommeren tilligemed sine Børn om- trent sex Mile vest for Nauvoo i Lee County, Iowa. Medens vi opholdt os dersteds angreb Pøbelen de sidste Hellige i Nauvoo og drev dem over Floden. Kirkens Kjørebefordringer, som kom fra Council Bluffs for at hente dem, medtog ogsaa Moders Familie. Vi ankom til AVinter Quar- ters (senere Florence) d. 30teNovbr. 1846, og i Vinterens Løb gjorde jeg en Tur til Missouri efter Korn.
Førend Græsset spirede om For- aaret var jeg i flere Uger beskjæf- tiget med at nedhugge Ælrnetræer, saa at Kvæget kunde friste Livet ved at æde Knopperne. Pionererne til- traadte Rejsen mod Vest i April 1847, og i Juni Maaned bleve de efterføl- gende Kompagnier organiserede i Nærheden af Elk Horn Floden, hvor Jacob Wetherb}^ blev dræbt af India- nerne. Vi rejste i flere Kompagnier med 50 Vogne i hvert. Perregrine Sessions var Kaptejn for vort Kom- pagni, der egentlig var kjendt under Navn af Parleys Lejr. Jeg kjørte Onkel John Smiths Oxebefordring. Interessen blev stor iblandt os, da vi
JeSSK NaTIIANIKL S.AriTH.S Bl(i(;UAKl
101
naaede Boffellandet, og en Dagmaatte vort Tog vente over en Time, medens en stor Bøffelhjord passerede over Vejen foran os. Vi fulgte i Pione- rernes Spor langs Platte-Flodens nor- dre Bred. I Blaek Hills mødte vi nogle Brødre, som havde været Med- lemmer af Mormonbatallionen og nu vendte tilbage til deres Familier. Efter at vi vare gaaede gjennem South Pass mødte vi Pionererne ved Little Sandy paa deres Tilbagerejse til Winter Quarters. En Forsamling blev afholdt, og oplivende Beretnin- ger givne om Dalen og omliggende Egne. John Smith blev f oreslaaet til Præsident for Staven, som skulde op- rettes dersteds ; ligeledes blev det nævnt, hvem der skulde være Med- lemmer af Højraadet. Willard Ri- chards erklærede, at de havde fun- det Stedet, hvor de Hellige skulde samles, at de havde opmaalt en Stad og givet den Navnet Great Salt Lake City (Store Saltsøstad). Pionererne tøvede hos os en Dag.
Den 25de Septbr. (1847) ankom vi til Dalen, hvor vi fandt en Afdeling af Mormonbatallionen, som havde overvintret i Pueblo ; ligeledes nogle faa Hellige fra Staten Mississippi, som havde forenet sig med oven- nævnte Afdeling Soldater ved Arkan- sas-Floden. Settlementet bestod af et Fort, bygget af Adobis, som om- sluttede 10 Akres Land. Der fand- tes en Port paa hver af Fortets fire Sider, men ellers ingen andre Aab- ninger end Skydehuller. Fortet blev senere udvidet med 10 Akres Land mod Syd og ligeledes 10 Akres mod Nord ; Husene vendte Facaden til de saaledes dannede Firkanter.
Det blev snart indlysende, at der vilde blive stor Mangel paa Føde- midler førend man kunde gjøre sig Haab om nogen Høst, og næsten Alle
maatte derfor leve paa knappe Ratio- ner ; dette var i Særdeleshed Tilfæl- det i vor lille Familie, da vi ikke fik halv saa megen Føde som vor Natur krævede. Der fandtes kun meget faa Køer hos os, og da de fleste af disse havde hjulpet til at trække Vogne over Sletterne, gave de os kun meget liden Mælk. Heldigvis var Vinteren 1847 — 48 særdeles mild, og Arbejdsoxerne fandt Græs nok ude. Vore Huse bestod hovedsagelig af Træhytter uden Gulv ; Tagene vare flade og bestod af runde Træstykker og Jord. En stor Mark blev ind- hegnet og Sæd udsaaet. Det første Forsøg paa at vande Jorderne mis- lykkedes, men ved Øvelse gik det omsider ganske heldigt. Derefter kom de bekj endte ,, Crickets", som begyndte at opæde Afgrøden, og uden Tvivl vilde de have ødelagt det Hele, hvis ikke store Flokke af smukke Maager vare komme fra hinsides Saltsøen og slugt dem.
De første Møller i Dalen vare af den simpleste Slags og manglede Sigtemaskinerier ; da Hveden des- uden var fuld af Brand, blev Melet alt andet end godt. Meget af Majsen var frossen og Melet daarligt i For- hold. Kun ganske ubetydeligt Grønt- sager kunde erholdes, og at faa Kar- tofler hørte næsten til Umulighederne, paa Grund af det Vanskelige i at er- holde Sæd. Frugt var ukjendt hos os, med Undtagelse af Rønnebær, som vi undertiden kjobte af India- nerne. Flæsk havde man ikke i no- gen Slags Skikkelse, og kun meget lidt andet Kjød. Man fangede nok lidt Fisk i Utah-Søen, men det var langt fra tilstrækkeligt til at tilfreds- stille Mangelen.
Saa lille var det tilsyneladende Forraad af Tommer i Bjærgene, at Ingen blev tilladt at nedhugge noget
102
Jesse Nathaniel Smiths Biografi.
grønt Træ, medmindre den største Nødvendighed fordrede det, men med Præsident Youngs Ankomst til Dalen om J^fteraaret 1848 skete en Foran- dring i denne Henseende. lian hæve- de Forbudet mod Tømmerhugningen, idet han erklærede, at der vilde blive mere end nok til Alle — en Forud- sigelse, som den Gang syntes højst urimelig. Han profeterede ogsaa, at de saa forhadte ,, Crickets" vilde om faa Aars Forløb aldeles forsvinde, saa at der næppe skulde blive et Exemplar af dem tilbage. Jeg kan bevidne Sandheden af hans Ord, uag- tet en saadan Profeties Opfyldelse den Gang stred mod al menneskelig Sandsynlighed.
Kirken blev nu mere fuldstændig organiseret og Udsigterne for Frem- tiden lysere. Tilladelse blev givet Folket til at forlade Fortet, og man begyndte at bygge paa Bylodderne. Brownsville (det nuværende Ogden) og Provo anlagdes, og Jordbrugerne begyndte at sprede sig. Min Broder Silas og jeg prøvede vor Lykke der, hvor Davis County senere blev or- ganiseret.
Den Gte Juli 1851 blev jeg ordine- ret til en Ældste af Patriark John Smith, og det følgende Efteraar blev jeg tilligemed min Broder kaldet af Præsident Young til at gaa til Paro- wan for at være Nybyggerne dersteds behjælpelig med Landets Opdyrk- ning. I Maj Maaned 1852 ægtede jeg Emma S. West, I 185:5 udbrød en Indianerkrig, og vort Settlement var under Belejringstilstand i flere Maaneder ; jeg deltog selvfølgelig tilligemed andre Borgere i Krigens Besværligheder. I Begyndelsen af Marts 1854 modtog jeg mine Bega- velser i Salt Lake City, og d. 12te s. M. blev jeg ordineret til en af de Halvfjerds af Joseph Young; jeg fik
Plads i det 9de Kvorum. Omtrent samtidig udnævnte Utahs Legislatur mig til Distriktsadvokat, og jeg gjorde samtidig Tjeneste som County Skri- ver for Iron County. Om Vinteren 1854—55 holdt jeg Skole. Det føl- gende Foraar organiserede Præsident Young en Stav af Zion i Parowan med John C. L. Smith som Præsident og James II. Martineau og jeg som Raadgivere, Ved August - Valget blev jeg udkaaret til Repræsentant i den lovgivende Forsamling, som sam- mentraadte i Fillmore. Samme Aar blev min Afgrøde aldeles ødelagt af Græshopper. Da Præsident John C. L. Smith var afgaaet ved Døden, blev Staven omorganiseret af Apostel Geo. A. Smith med Wm. H. Dame som Præsident og Calvin C. Pendle- ton og jeg som Raadgivere. Jeg blev ogsaa beskikket til at præsidere over Højpræsterne i Parowan.
1 Begyndelsen af 1856, medens jeg opholdt mig i Salt Lake City, udbrød en anden Krig med Utah-Indianerne. Præsident Young gav Ordre til at op- bryde alle mindre Nybygder i det sydlige Utah og lade sammes Ind- byggere slutte sig til de større Settle- menter. Jeg var hans Sendebud ved denne Lejlighed, og kom hjem efter en meget kold og farlig Rejse, under hvilken Rygtet havde ladet mig dræbe af Indianerne.
Den følgende Vinter holdt jeg atter Skole og udførte Missionsarbejde i Settlementerne. Jeg var behjælpe- lig ved Flytningen af det offentlige Maskinværksted fra Salt Lake City til Parowan, da den saakaldte Flyt- ning paa Grund af Soldaternes An- komst fandt Sted i 1858. Fra d. 21de Maj 1858 til Selskabet kom til- bage var jeg med White Mountain Expeditionen, og ved en vis Lejlig- hed var jeg stedt i stor Livsfare,
J»sK Nathaniel Smiths Biografi,
103
idet jeg og en Kammerat blev om- ringet af 16 Indianere, der vilde plyn- dre os. Vi viste imidlertid Tegn til at ville slaas, hvilket blev vor Frelse. Ifølge Beskikkelse undersøgte jeg de øvre Dale, som findes ved Sevier- Flodens og Rio Virgins Udspring og indgav en Rapport desangaaende til Kirkens Historieskriver. I Febr. 1859 blev jeg valgt til Borgmester i Parowan og det følgende Foraar hjalp jeg til med Anlæggelsen af Miners- ville i Beaver County.
Medens jeg d. 12te Septbr. 1860 var beskjæftiget med Høstarbejde i Miner s ville Marker modtog jeg et Brev fra Geo. A. Smith, der under- rettede mig om, at jeg var kaldet til at gaa paa en Mission til Europa, og at Missionærerne skulde forlade Salt Lake City d. 25de s. M. I en Hast ordnede jeg mine Affærer og begav mig den følgende Dags Morgen paa Vejen til Parowan. Jeg overlod mine Forretninger i min Broders Hænder og forlod Hjemmet d. 17de. Ved Ankomsten til Salt Lake City blev jeg underrettet om, at min Arbejds- mark skulde være Skandinavien. Efter at have modtaget min Beskik- kelse og Velsignelser rejste jeg over Sletterne tilligemed 50 andre Æld- ster, som skulde paa Mission til for- skjellige Dele af Verden. Iblandt disse vare Apostlene Orson Pratt, Erastus Snow og Geo. Q. Cannon. Vi ankom til Florence efter en stræng Rejse, der varede i 40 Dage. Der solgte vi vore Kjørebefordringer og toge med den sidste Dampbaad, som gik ned ad Missouri-Floden dette Aar, til St. Joseph, hvor fra vi rejste med Jærnbanen til New York. Efter at have besøgt nogle Slægtninge paa Vejen, afrejste jeg tilligemed 14 an- dre Ældster fra New York d. 1ste Deebr. med Dampskibet j,City of
Baltimore" som Mellemdækspassa- gerer, og efter 12 Dages stormfuld Rejse a.ikom vi til Liverpool, hvor vi meldte os hos Præsidenterne Lyman og Rich. Da jeg ikke ønskede at forlade England førend Præsident Cannon ankom, gjorde jeg en Tur ind i Landet, hvor Joseph F. og S. H. B. Smith arbejdede som Missio- nærer. Hos det amerikanske Ge- sandtskab i London erholdt jeg Rejse- pas, og da jeg ligeledes var forsynet med min Beskikkelse fra Præsident- skabet i Liverpool til at skulle ar- bejde i den skandinaviske Mission, afsejlede jeg fra London d. 1ste Jan. 1861 i Selskab med W. W. Cluff og J. P. R. Johansen. Sørejsen gjaldt Rotterdam, den nordligste Havn paa Kontinentet, som den Gang var fri for Is. Formedelst det daarlige Vejr varede det fire Dage førend vi kom over, og saa løb Damperen paa Grund i Mundingen af Floden Meuse (Maas), uagtet en ombordværende Lods havde Skibet under sin Kommando hele Ti- den. Eftersom vi havde betalt Rej- sen 20 Mile længere, ventede vi paa Højvande, men da der ingen Udsig- ter vare for Skibet at komme flot saa snart, gik vi iland med Baaden, som skulde hente Proviant. Vi ankom til Brielle, en befæstet Stad i Holland, fra Landsiden. Her talte Folket Fransk, og vi havde en Del Besvær med at gjøre os forstaaelige for Ind- byggerne. I det frygtelig kolde Vejr satte vi over Rhinens Flodmun- dinger i en Isbaad. Paa den nordre Side af nævnte Flod var Tysk (egent- lig Hollandsk) Landets Hovedsprog. Vi lejede en Karet og kjørte til Ley- den ad en meget smal Vej, der var omtrent 10 Fod højere end det om- liggende flade Land og bevoxet paa begge Sider med Træer. I Leyden (Fortsættes paa Side 105.)
104
Eedaktioxsbkmækkxingek.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og koster
To DOLLAKS OM AaHET I FOHSKUD.
Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste April 1884.
BOGTEYKKEE F. E. BOBDING.
■ Den 3die Februar sidstleden dode Hr. Bogtrykker F. E. Bording paa sin Bopæl i Kjobenhavn. Danmark, i en Alder af 66 Aar. Siden 1850, da Erastus Suow og hans Medbrødre forst stiftede Bekjendtskab med den Afdode. har han. paa nogle enkelte Undtagelser nær, trykt alle de Bøger og Skrifter, som have været udgivne af de Sidste-Dages Hellige i Skandi- navien, og de forskjellige Missions- præsidenter, som have gjort Forret- ning med ham, give ham alle det Vidnesbyrd, at han var en særdeles behagelig Mand at omgaas med, samt at han gjorde sit Arbejde godt og samvittighedsfuldt. Under vor Mis- sionsvirksomhed i Kjobenhavn for noget over to Aar siden gav han os en Afskrift af den Del af sine Eegn- skabsboger, som vedgik hans Arbejde for Kirken, hvoraf fremgik, at han indtil d. 30te Juni 1881 havde trj'kt omtrent l,8-i0,7o0 Boger og Skrifter paa Dansk og 275,600 ditto paa Svensk — ialt 2,122,350, for hvilket han havde modtaget i Betaling om- trent 100.000 Kroner. Dette var iberegnet de udgivne Tidsskrifter, ,; Skandinaviens Stjerne-', ,,Nord- stjernan" og ,, Ungdommens Eaad- giver • • . Xaar man nu tillægger, hvad
der sandsj^nligvis har været trykt siden Juli 1881 kan man med et rundt Tal anslaa, at Hr. Bording i sin Leve- tid har leveret omtrent 21 Millioner Boger og Skrifter til Missionskon- toret i Kjobenhavn, hvilket samtidig kan give Læseren et Begreb om, hvad vore Missionærer i Skandinavien have udfort med Hensj^n til at sprede det trj-kte Ord iblandt Folket, thi næsten alle disse Boger og Skrifter, der handle om Evangeliets Principer, ere blevne solgte eller bortgivne til Folket i de tre nordiske Eiger. Hvem er der, som har gjort mere for deres Læres Udbredelse, og hvilket Samfund læg- j ger storre Iver og Oprigtighed for Dagen end de Sidste-Dages Hellige? Til nærmere Oplysning hidsættes Følgende :
Boger og Skrifter trykte hos Hr. F.
E. Bording fra Septhr. 1830
til Juni 1881.
DANSKE :
Mormons Bog. . . . 8,000 Expl.
Pagtens Bog . . . .6,800 -
En Advarsels Eost . . 7,000 -
Salmebog .... 28,500 -
Evang. sande Grunds. . 5,000 -
Katekismus for Born . . 6,000 -
Engelsk Læsebog . . 3,000 -
Det ceiestiale Ægteskab 3,000 -
Smaaskrifter, omt. . 436,700 -
,,Skan. Stjerne-' . 1.312,750 -
,,Ungd. Eaadgiver'- . 24,000 -
1,840,750 Expl.
SVENSKE :
Mormons Bok. . . . 3,000 Expl. En Varnande Rost . . 5,500 - En Eost f ran Landet Zion 7,000 -
|
Evang. sanna |
Grunds. |
. 2.000 - |
|
Kateehes for |
Barn . |
. 3.000 - |
|
Sangbocker . |
. |
12,000 - |
|
Smaaskrifter, |
omtrent |
137.100 - |
|
,,Nordstjernan", omt. |
106.000 - |
|
|
275.600 Expl |
Jlv-SK NaTMANIEL tSMITHS BliXiUAKI.
105
JESSE NATHANIELl SMITHS BIOGRAFI.
(Fortsat fra Sido 103.)
naaede vi Jærnbanen. Kulden var saa stræng, at Togene gik meget uregelmæssigt, og paa et Sted maatte vi vente i hele otte Timer paa Togets Afgang. Vi frøs en hel Del og mang- lede passende Forplejning, da vi nem- lig rejste i ;3die Klasses Vogne for- medelst Mangel paa Penge. Om Af- tenen d. Ilte Jan. 1861 ankom vi til Kjobenhavn og meldte os strax til Præsident John Van Cott. Jeg blev
først udsendt til
at rejse sammen medO. N. Liljen- qvist,som var om- rejsende Ældste i hele Missionen ; siden blev jeg l)e- skikket til at ar- bejde i C. A.Mad- sens Pastorat, der bestod af Aal- borg og \'endsys- sels Konferencer. Jeg blev meget venligt og kjær- lighedsfuldt be- handlet af Alle,
som jeg kom i Berørelse med, dog i Særdeleshed af Ældste Anthon H. Lund , som hjalp mig i mine Bestræbelser for at lære det danske Sprog. Jeg forblev i denne ¥.gn i omtrent tre Maanedcr, og stiftede behageligt Bekjendtskab med mange Hellige. Derefter tilbragte jeg en Tid i Broder K. IL Bruuns Pastorat, der bestod af Fredericia og Fyens Konferencer. Medens jeg arbejdede dersteds focr Nyhederne om Expedi- tionen mod Morrisiterne over Landet, hvilket foraarsagede betydeligt Fra- fald iblandt de danske Hellige. Jeg havde visselig stor Glæde under
mit Arbejde iblandt Folket, og det var med taknemmelige Følelser, at jeg kom til Kundskab om, at min Nærværelse gav de lokale Ældster forøget Styrke og Trøst til de riellige. Hele syv Maaneder hengik, efter at jeg havde forladt Hjemmet, inden jeg modtog noget Brev fra min Fa- milie, der syntes at tro, at jeg var rejst saa langt bort, at det ikke nyt- tede at skrive til mig.
At Rigdom og Fattigdom skulde dele Danmarks Indvaanere i to særskilte Klas- ser, var jeg for- beredt paa ; men den ejendomme- lige Klassefor- skjel, som existe- rer mellem Bor- gerne, der bebo Kjobstæderne, og Bønderne paa Landet, forekom mig mere besyn- derlig. Borgerne vare fiijde af Stolthed og Vantro, skjøndt overordentlig høflige ; Bøn- derne vare et enfoldigt, gudfrygtigt Folk, som forstod den hellige Skrift og troede den. Jeg behøver næppe at tilføje, at 99 Hundrededele af dom, som annammede vort Vidnesbyrd, tilhørte Bondestanden.
Da jeg ved Juletid 18G1 befandt mig i Aarhus Konference, over hvil- ken Ældste P. C. Geertsen præside- rede, blev jeg af Præsident Van Cott kaldet til Missionskontoret i Kjø- benhavn. Jeg gjorde her Studerin- gen af det danske Sprog til min sær- lige Opgave og ledsagede Van Cott
106
Jesse Nathaxiel Smiths Bkj«
paa sine Rejser i Emigrationens Inter- esser samt overværede regelmæssigt , vore Forsamlinger i Kjobenhavn.hvor der ofte vare 400 Personer tilstede.
Sondag d. 16de Marts 1SG2 for- ' klarede Præsident Van Cott i et Kon- ferencemode, der overværedes af næsten 1000 Hellige, at jeg var ble- ven beskikket af Præsident Young til at skulle være hans (Van Cotts) Eftertræder ; dette vandt Forsamlin- gens Bifald, da et enstemmigt Votum blev givet. Paa den Tid fandtes der 5157 Embedsmænd og Medlemmer i ^ Missionen, indbefattende 9 Ældster fra Zion. Næsten Alle, som havde Midler dertil, vare emigrerede. "W. W. Cluff og H. P. Lund bleve be- skikkede til omrejsende Ældster i Missionen. I Lobet af Sommeren bleve vi besøgte af Præsident Can- non og Hustru, samt Ældsterne Jo- seph F. og S. H. B. Smith, ledsaget af Patriark John Smith, der kom for at arbejde i Missionen. I Selskab med disse Brodre overværede jeg Konferencemoder i Aalborg, Aarhus og Kjobenhavn. Jeg ledsagede og- saa Præsident Cannon og Hustru paa en Tur gjennem Tyskland, Holland og Svejts. Ved min Tilljagekomst fandt jeg. at der under min Fravæ- relse havde været en Del Pobeloplob ved Forsamlingerne i Kjobenhavn.
I Aaret 1862 emigrerede 1177 Medlemmer af Kirken, indbefattende 8 Ældster fra Zion, foruden Born under 8 Aars Alderen, men vore Ar- bejdskræfter bleve atter styrkede ved Ankomsten af 4 Ældster fra Dalene i Septbr. Maaned.
Ved Hjælp af Ældste Jonas Eng- berg reviderede jeg den svenske Salmebog og lod en n}' Udgave ud- gaa fra Trykken. Ligeledes revide- rede jeg den danske Lærdommens og Pagtens Bog og lod trykke en ny
Udgave af samme. ., Skandinaviens Stjerne"', for hvilken Ældste P. O. Thomassen var Oversætter, havde den Gang omtrent 2400 Abonnenter.
I 18G:^ udvandrede over 1000 Med- lemmer af Kirken foruden Born. Hele Grenen i Hamborg emigrerede for Kirkens Midler, og jeg ledsagede Udvandrerne til Liverpool.
I Selskab med AV. TV. Cluff besogte jeg de Hellige i Norge, hvor Æld- sterne C. C. N. og J. F. F. Dorius præsiderede over Konferencen. Føl- gende Raad. som Geo. A. Smith gav mig i et Brev. fandt jeg meget nyt- tigt : , .Hold korte Taler og korte Bon- ner ; vær fuld af Bonnens Aand naar Du prædiker, saa vil Du altid have Held med Dig.-'
Jeg arbejdede for Alvor paa at faa det arbejdende Præstedomme i Mis- sionen til at afholde sig fra Nj^delsen af stærke Drikke og Tobak. Brugen af Tobak var i Særdeleshed fremher- skende i Landet. Jeg var ogsaa meget heldig med at indkassere Arv og andre Midler for Personer i Utah, fra hvem jeg havde Fuldmagt. Da vor Sag blev angrebet paa en haanlig Maade af en anonym Korrespondent i Stadens Dagblade, lod jegindrj^kke flere Forsvarsskrivelser . fremsæt- tende vor Side af Sagen. Under- tiden blev jeg forfulgt paa Gaderne af Drenge, som raabte efter mig og skrege: ., Mormonpræsten".
Ældsterne C. W. West og Brig- ham Young jun. besøgte Kjobenhavn om Sommeren 1863, og i August Maaned s. A., da Præsident Geo. Q. Cannon atter aflagde os et Besøg, led- •sagede jeg ham til Sverige og Norge. Ved vor Tilbagekomst afholdtes et Generalraad i Kjobenhavn.
Jeg underhandlede med flere Skibs- redere om at føre vore Emigranter til England ; og det lykkedes mig
Jesse Nathaxiel Smiths Biografi.
107
tilsidst, med Morris og Ko., at slutte en bedre Akkort end der nogen- sinde tidligere var bleven gjort.. Ældste Carl Larsen oversatte for Stjernen efter at P. O. Thomassen var emigreret i April 1HG3 ; senere kom Broder Mons Peterson over fra Norge og arbejdede paa Kontoret. I August Maaned ankom ogsaa fire unge Ældster fra Zion. Paa Grund af Medlemmernes Aftagende i Antal paa forskjellige Steder fandt vi det raadeligt at reducere de danske Kon- ferencer fra 9 til 6.
Staden Kjøbenhavn beviste mig gjennem dens bemyndigede Embeds- mænd den Ære at give mig Stemme- ret, et Privilegium, som jeg ikke havde eftertragtet. Skjondt Staden paa den Tid talte over 150,000 Ind- byggere, var der kun 9138 stemme- berettigede Borgere. Denne Ret ord- nedes formodentlig efter Ejendoms- besiddelsen, og Aarsagen, hvorfor man gav mig Stemmeret, var sand- synligvis den, at jeg betalte Skat af noget Kirken tilhorende Ejendom. Jeg stemmede imidlertid ikke.
I Begyndelsen af 18()4 udbrod der Krig mellem Danmark og Preussen angaaende Slesvig-Holstein Sporgs- maalet. Flere af vore unge Ældster maatte paa Grund heraf give Afkald paa Evangeliets Tjeneste og gaa i Kongens. Jeg hjalp dog flere af de Værnepligtige til at emigrere forend de bleve indkaldede. Krigen gjorde den almindelige Rejserute over Kiel og Hamborg umulig, hvorfor vi i 1864 sendte vore Emigranter via Lii- beck til Hamborg, efter atter at have sluttet Akkort med Morris og Ko. om at befordre dem. (JOl Medlem- mer foruden Børn emigrerede dette Aar, og dog var der ifolge Rappor- terne 5454 Medlemmer tilbage i Mis- sionen, hvilket udviste, at Tilgangen
ved Daab holdt Skridt med Emigra- tionen.
Præsident Cannon underrettede mig om ved Brev, at jeg ved min Hjemrejse skulde overlevere Missio- nen til Samuel L. Sprague, hvilket jeg derfor gjorde. Ældste Thomas Taylor blev sendt over fra England for at være mig behjælpelig med Emigrationen. Da jeg modtog Mis- sionen var der en Underbalance af 874 Rigsdaler, men ved Indtægterne fra Salget af Boger og Skrifter blev jeg i Stand til at betale denne Gjæld og overlade Missionen gjældfri til min Eftertræder.
Den 13de April 1864 forlod jeg Kjøbenhavn med Aarets sidste Emi- grantselskab, for at rejse hjem, men da jeg under Opholdet i Liverpool modtog Brev angaaende visse Over- trædelser, sendte Præsident Cannon mig tilbage til Danmark for at under- rette Brødrene om det Forefaldne og lade dem undersøge, hvor vidt det Onde havde spredt sig. Ældste John W. Young ledsagede mig paa denne Tur. Jeg forlod atter Kjøbenhavn d. 24de Maj og gjorde derefter i Sel- skab med Geo. Q. Cannon, John "W. Young, "VY. W. Riter og John Sharp jun. en Lysttur gjennem Holland, Tyskland. Svejts og Frankrig.
Pifter Tilbagekomsten til Liverpool l)egav jeg mig strax paa Hjemrejsen, idet jeg sejlede over Atlanterhavet med Dampskibet ,,Australasian''. I Wyoming hjalp jeg Brødrene med at udruste Aarets sidste Vogntog ; selv rejste jeg over Sletterne i Joseph W. Youngs Kompagni. Indianerne vare fjendtlige dette Aar, og vi saa' flere Steder, hvor de havde angrebet Rej- sende og brændt Stationerne. Ved Ankomsten til Salt Lake City afgav jeg en Beretning om min Mission til Præsidentskabet, og ankom til mit
108
Je^
Nathaniel Smiths BnxiUAEi.
Hjem i Parowan d. 22de Oktbr. 1804. Jeg fandt min Familie i stor Fattig- dom. Brugen af Alt hvad jeg ejede havde næppe kunnet forskaffe dem Opholdet, men jeg lejede senere en Landejendom og avlede godt.
Af de offentlige Stillinger, som jeg indehavde i de følgende Aar, vil jeg nævne, at jeg blev talgt til Regi- ments-Adjutant for Iron Militær- distrikt samt fungerede som County- skriver, og i Januar 1806 blev jeg valgt til Dommer i Countiet. I dette Aar havde vi atter Krig med Utah- Indianerne. Sevier Landet, indbe- fattende hele P^gnen syd for Gunni- son, blev organiseret til Piute Militær- distrikt, for hvilket jeg udnævntes til Oberst, og det blev min Pligt at organisere sammes Milits, hvilket jeg gjorde og indgav Rapport desan- gaaende til Hovedkvarteret i Salt Lake City. I Aarets Løb deltog jeg i sex Krigsexpeditioner, for hvilke jeg udrustede mig selv med Hest, Vaaben og andet Udstj'^r, uden nogen- sinde at erholde den mindste Beta- ling derfor. Det følgende Foraar bleve de sidste Settlementer i Piute Militærdistrikt forladte af Indbyg- gerne.
I 1868 forlod jeg Hjemmet for at gjøre en anden Missionstur til Skan- dinavien og blev i Salt Lake City be- skikket til at skulle præsidere over den skandinaviske Mission. Jeg rejste i Forening med Albert Car- rington med Postvogn fra Salt Lake City til Laramie, hvor fra vi rejste med Jærnbane til New York. Efter en usædvanlig heldig Sørejse ankom vi til Liverpool, hvor vi traf Præsi- dent F. D. Richards, Ældste C. Wi- derborg og Andre. Et Raad blev afholdt, og under Drøftelsen af Emi- grationsspørgsmaalet udtalte jeg den Mening, at vi ikke burde sende flere
af vore Emigranter over Havet med Sejlskibe, men udelukkende befordre dem med Dampskibe, hvorved Døde- ligheden som Følge af smitsom Syg- dom, Søsyge og andre Lidelser kunne forventes at ville ophøre. Fra Liver- pool rejste jeg via London, Hamborg, Kiel og Korsøer til Kjøbenhavn, hvor jeg ankom d. 19de Septbr. Jeg blev venligt modtaget af C. D. Fjeldsted, der var omrejsende Ældste i Missio- nen, samt af andre Bekj endte og Ven- ner. Rapporterne udviste, at der nu fandtes 1 2 Ældster fra Zion og 4808 Medlemmer af Kirken i Missionen, over hvilken jeg derefter præside- rede i to Aar. I dette Tidsrum gjorde Værket god Fremgang. Mange bleve døbte, og næsten 1100 ISIedlemmer emigrerede til Zion foruden Børn. Jeg indførte Kvartalsopgjørelse med alle Bogagenter og foretog adskillige andre Forandringer i Missionens An- liggender. Broder J. S. Peterson arbejdede paa Kontoret og Ældste Carl Larsen hjalp til med Emigra- tionsvæsenet. C. D. Fjeldsted blev PrjBsident for Konferencen i Norge, og Lauritz Larsen var omrejsende Ældste i hele Missionen. Præsident Carrington og Ældste L. W. Shurt- liff besøgte Skandinavien om For- aaret 1870, og jeg ledsagede dem paa et Besøg til de vigtigste Konfe- rencer.
Den 21de Juni s. A. ankom Ældste W. W. Cluff for at blive min Afløser, og JGg overleverede ham jMissionen uden Gjæld, uagtet der ved min An- komst var 1343 Rigsdaler Under- balance. Den lode Juli forlod jeg Kjøbenhavn tilligemed !> andre Æld- ster og et Selskab Emigranter, for hvilket jeg var Leder. Vi rejste over Havet med Dampskibet , , Minnesota' ' og havde en behagelig Rejse baade over Land og Vand. ^Da vi nærmede
rLANKTEKNK MeI Kl
Vknu!
lOU
09 Salt Lake City mødte vi det Første Præsidentskab , den præsiderende Biskop og andre fremragende Bor- gere, som kom ud for at byde os vel- kommen og ledsage os ind i Staden. Jeg gav en Beretning om min Mis- sion i det gamle Tabernakel, hvor jeg talte i baade det engelske og danske Sprog.
En kort Tid efter min Hjemkomst ledsagede jeg, ifølge Indb3^delse, Præ- sident Young paa en Undersøgelses- expedition til Pahreab-Floden. Jeg gjorde senere Tjeneste som County- skriver og Fredsdommer, organi- serede en Forening for Kreaturtillæg og gjorde i Selskab med Erastus Snow og Andre en Undersøgelsestur gj en- nem Territoriet Arizona.
Da jeg blev kaldet til at præsidere over Øst Arizona Stav af Zion, flyt- tede jeg en Del af min Familie til Snowtlake, Apache County, hvor jeg sikrede mig Agerdja'kningsland. Jeg var behjælpelig med Stavens Organi- sation, ogLorenzoII. TIatch og Oscar Mann beskikkedes til mine Raad- givere. Jeg vendte tilbage til^Utah oo- var Medlem af Utahs lovgivende
Forsamling om Vinteren 1882, efter hvilket jeg solgte min Ejendom i Parowan og flyttede til Arizona. Ved min Ankomst her til var der en saa- dan Mangel paa Levnetsmidler, at jeg fandt det nødvendigt at tage Akkort paa et Stykke Jordarbejde paa Atlantik og Pacifik Jærnbanen i Nærheden af Kontinentets højeste Punkt i New Mexiko. Siden blev jeg af Arizonas Guvernør beskikket til Countydommer. I Oktober-Kon- ferencen ISH'd blev jeg kaldet til Mis- sionær iblandt Lamaniterne, og da Apostlene B. Young og II. J. Grant besøgte Arizona i Indianermissionens Interesser, ledsagede jeg dem paa deres Rejser samt under deres senere Besøg til Stavens forskjellige Settle- menter. I andre Henseender har jeg taget virksom Del i alle de Forbedrin- ger, som ere blevne gjorte i dette Nybyggerland, saasom Oprettelsen af Handelshuse, Opførelsen af Møller osv. Af organiserede Grene eller Wards i Øst Arizona Stav af Zion kunne nævnes : Snowflake, Woodruff, Taylor, Erastus, St. John, Omer, Amity, Bush Walley og andre.
PLANETERNE MERKUR OG VENUS.
Merkur er af alle Planeter den, som er Solen nærmest ; dens Middel- afstand der fra er kun omtrent 71 Millioner geografiske Mil. Dens Afstand i Perihil er G, i Aphel di Millioner Mil ; følgelig afviger dens elleptiske Bane meget fra Cirkelfor- men. Ved den øvre Konjunktion fjærner den sig omtrent 29} Millio- ner Mil fra Jorden og nærmer sig ved den nedre Konjunktion til en Af- stand af omtrent 10 i Millioner Mil. Banens Beliggenhed afviger ikke
ubetydelig fra Jordbanens ; Merkur- banens Hældningsvinkel mod Eklip- tika er omtrent 7 Grader. Den Strækning, som tilbagelægges af Pla- neten i hvert Omlob, udgjør omtrent 50 Millioner Mil, og da dette sker i 88 Dage, saa gjennemløber den næ- sten 7 Mil i hvert Sekund. Den sideriske Omløbstid er 87 Dage 23 Timer 15 Minutter og 46 Sekunder. Merkur er sjælden synlig og van- skelig at se, fordi den altid gaar ned kort efter Solnedgang og staar op
110
Planetekne Mekkur og Venus.
kort for Solopgang ;l^den f jærner sig aldrig mere end 27f Grader fra So- len ; dette er dens største Eloiigation. Den kan altsaa ikke komme i Oppo- sition til Solen, aldrig gaa gjennem Meridanen ved Midnat, og kan al- drig gaa ned eller staa op mere end 2 Timer efter eller for Solnedgang og Solopgang. I nedre Konjunktion \ har den en tilsyneladende Storrelse af 13 Sekunder, i øvre af 4i Sekun- der. Naar den er synlig, lyser den med en stærk, hvid Glans.
Merkurs Diameter er 640 Mil. 19 Merkurkugler ere saa store og 13^ Merkurkugler saa tunge som Jord- kuglen. Merkur er altsaa næsten 1 4-10 Gange saa tæt som Jorden. Gjenstande paa Merkurs Overflade tiltrækkes kun halvt saa meget som paa Jordens Overflade. Nogle af de yderst sjældne og vanskelige Iagt- tagelser af Merkurpletterne gav An- ledning til den Antagelse, at der er store Bjærgkjæder paa denne Pla- nets Overflade, som indhylles i en Atmosfære, og til Bestemmelsen af Rotationstiden til 24 Timer 5 Minut- ter. Lysvexlinger, analoge med Maanens, kunne tydelig paavises paa Merkur, om end ikke skarpt afgræn- sede. Ved sin største P^longation viser den sig næsten halvt oplyst ; i den ovre Konjunktion (svarende til Fuldmaanens Stilling) kan den ikke ses paa Grund af Sollyset; i den nedre Konjunktion er den undertiden synlig som en cirkelrund lille, sort Skive paa Solskiven : dette Fænomen benævnes Merkurgjennemgang.
Efter hvert Forløb af 115 Dage 21 Timer (synodisk Omløbstid) træder Merkur i nedre Konjunktion med Solen. Denne Konjunktion maa ske i Nærheden af en Knude i Merkur- banen, naar Planeten skal gaa tværs over Solskiven, hverken over eller
under samme. I de første Dage af Maj og November befinder Jorden sig i sin Bane i 3Ierkurbanens Knude- linie. Naar nu Merkur paa samme Tid træder i nedre Konjunktion med Solen, saa finder en Gjennemgang Sted. Gjennemsnitsvarigheden af en saadan Gjennemgang er .5 Timer. I hvert Aarhundrede finde omtrent 13 Merkurgjennemgange Sted. I dette Aarhundrede ville endnu to Gjen- nemgange indtræffe, nemlig d. 10de Maj 1891 og d. 10de Novbr. 1894. Da Venus er større end Merkur og kommer Jorden nærmere, naar den er i nedre Konjunktion, saa kunne Iagttagelser af Venus i Almindelig- hed foretages med Instrumenter af ringere Styrke end de, som anvendes ved 3Ierkurgjennemgange, og de Re- sultater, som kunne udledes af Venus- gjennemgange, have mere virkeligt Værd for astronomiske Beregninger, end Maalinger af Merkurgjennem- gange.
Venus, hvis Middelafstand fra Solen er 14} Millioner Mil (danske eller geografiske), har en kun lidet fra Cirkelformen afvigende Bane, som hælder 3 Grader 24 Minut- ter imod Ekliptika og gjennemløber denne Bane i 224 Dage 16 Timer 49 Minutter 7 Sekunder. I nedre' Kon- I junktion nærmer den sig Jorden ind- til en Afstand af o Millioner Mil, medens dens Afstand fra Jorden i øvre Konjunktion er 34} Millioner Mil. Venus' Lysvexlinger ere sær- deles tydelige. I sin øvre Kon- junktion (Fuld-Venus) er den me- get nær ved Solen og derfor usyn- lig i omtrent 14 Dage. I sin nedre Konjunktion (Ny- Venus) bliver den kun synlig naar en Gjennemgang fin- der Sted, da den gaar forbi Solskiven og ses som en lille, mørk Cirkelskive paa Solskiven. Dette finder Sted,
Nyhedkk
111
medens Planeten er i sin retrograde Bevægelse (som varer 41 — 43 Dage) fra Øst til Vest. I hvert Aarhun- drede finde næppe to Venusgjennem- gange Sted. I dette Aarhundrede indtraf disse d. Dde Decbr. 1874 og 6te Decbr. 1882. For at en Gjen- nemgang kan finde Sted er det nød- vendigt, at den nedre Konjunktion sker i Nærheden af en af Banens Knuder, i et Punkt i P^kliptika, som ligger hojst 1 Grad 41) Minutter før eller efter Knuden. I Nærheden af dens største Elongation (48 Grader vest eller øst for Solen), i Nærheden af ,, første'- eller ,, sidste Kvarter", vender Venus under meget gunstige Lysforhold sin oplyste Side imod os ; den skinner da i sin største Glans og er undertiden endog synlig ved høj- lys Dag. Dette indtræffer omtrent 36 Dage før og efter den nedre Kon- junktion, og en saadan indtræffer altid efter hvert Forlob af 583 Dage 22 Timer (synodisk Omlobstid). Før denne er Venus Aftenstjerne (Hespe- rus), og efter samme Morgenstjerne (Lucifer) ; Aftenstjerne fra øvre til nedre Konjunktion, og Morgenstjerne fra nedre til øvre Konjunktion. I øvre Konjunktion viser Venus sig meget lille (indtil 92 Sekunder), i nedre meget stor (indtil 65 Se- kunder).
Venus' Diameter er 1670 Mil ; føl- gelig er den næsten ligesaa stor som Jorden. Med Hensyn til den fysiske Beskaffenhed synes der at være en stor Lighed mellem Jorden og Venus. Jordens Tæthed er i Almindelighed
saa stor, at 5 Kubikfod Vand veje ligesaa meget som 1 Kubikfod Jord af Middeltæthed ; Vægtfylden af Ve- nus' Masse er 4> Gang større end Vandets. Tiltrækningskraften (Le- gemets Vægt) er paa Venus' Over- flade 85-100 saa stor som paa Jordens Overflade, og et Legeme paa Venus falder i første Sekund 13 2 Fod, paa Jorden 15 Fod. 129 Venuskugler veje saa meget som 100 Jordkugler, og 115 Venuskugler optage det samme Eum som 100 Jordkugler. Paa Over- fladen af Venus er der store Bjærg- kjæder og høje Bjærge ; denne Pla- net er ligesom Jorden omgiven af en Atmosfære og har, som Følge deraf, ogsaa Morgen og Aftendæmring. En Omdrejning, et Døgn, varer paa Ve- nus 23 Timer 2 1 Minutter. Det er for- bundet med store Vanskeligheder at undersøge disse Forhold, da de Plet- ter, der tjene som Ledepunkter ved disse Iagttagelser, ikke ere skarpt begrænsede paa Venusskiven. Iagt- tagelser paa Mars ere paalideligere og lettere at foretage.
Jordens Middelafstand fra Solen er, ifølge de anstillede Iagttagelser af Venusgjennemgangene i 1761 og 1769 og de paa disse støttede Bereg- ninger, omtrent 20 Millioner Mil. Men Iagttagelser, foretagne til andre Tider, have udvist en mindre Af- stand. Forskjellige Iagttagelser af Mars udvise en Middelafstaud af 19,778,300 Mil. Jordens fysiske Be- skaffenhed og Ejendommeligheder skulle vi udførligt omhandle senere i en særlie Afhandling.
NYHEDER.
Utah. Den lovgivende Forsamling endte sin Session sildig om Aftenen d. 1-ide Marts, efter at have arbejdet med Flid og Duelighed for Territoriets Interesser og vedtaget en
-Ma'ngde nyttige Love, af hvilke nogle nnder- skreves og andre forkastedes af Guvernøren. Denne Embedsmand nægtede iblandt Andet at underskrive Appropriatiousbillen førend
112
Xyhkdzk.
Legislanirens Medlemmer strøg et Beløb paa 50,000 Dollars, som man havde bevilget til Fuldførelsen af Deserets Universitet. —Den 17de, 18de, 10de og 20de Marts afholdtes Forhør i 3die Distriktsret (Salt Lake City) over Broder Andrew Petersen, af Wanship, Summit County, der var beskyldt for ulov- lig Stemmeafgivning. Da Sagen blev over- ladt til Jurymændene kunde disse ikke blive enige om at afgive nogen Kj endelse.— Det store Tabernakel i Salt Lake City har faaet Gasbelysning, og vil i en nær Fremtid ogsaa blive forsynet med Varmeapparater, saa at Forsamlinger vil kimue afholdes dersteds om A'interen lige saa vel som om Sommeren.- .TamesH. Spiking begik Selvmord ved Hæng- ning 1 Cedar City d. lOde Marts.
England. Man har fundet Dynamit un- der Posthuset i Birmingham og andre offent- lige Bygninger. Det er en Selvfølge, at Mis- tanken henledes paa Irlænderne og tilskri- ves politiske Ojemed.
Slags Bøger og Skrifter, som forefindes, nu ville blive solgte til Indkjøbspris og derunder. Vore Landsmænd og Landsmændinder burde benytte sig af dette højst gunstige Tilbud og forskaffe sig saadanne Bøger, som kiume tjene dem til Oplysning og L'nder\isning. Stedet er, som allerede er de Fleste bekjendt, Main Street Xr. 76 S.
XAYLOR & PIKES A'OG^'FOREET^I^G.
Xaylor og Pike er det eneste i Salt Lake j City "værende Firma af sit Slags, h\is Med- lemmer alle tilhøre Kirken, og vore skandi- naviske Brødre og Søstre, som komme ind j til Konference, ville ikke kunne finde noget ! bedre Sted til at foretage deres Indkjob af j Vogne, Plove og alle Slags Avisredskaber { i-nd hos dem. De ere Eneagenter for de be- | rømte Cooper-Vogne, der ved Udstillingen i Oktober 1879 fik følgende Auerkjendelse af eu Komite, bestaaende af F. Armstrong, J. K. Miller og fem andre af Territoriets dyg- tigs* Landmænd: ,, Deres Komite, beskik- ket til at skulle undersøge indførte Maskine- rier, A^ogue. Kareter og alle Slags Avisred- skaber paa Instillingen, beretter, at Cooper- A^ognene iblandt alle andre Vogne ere, ifølge vor Dømmekraft, de, som egne sig bedst til Brug i vort Bjærgland og Klimat, hAisaarsag vi anbefale dem som saadanne til det ærede Publikum . ' ' Brodrene Naylor og Pike for- handle ogsaa Vogntømmer af det allerbedste Slags, og Ai tør dristigt anbefale dem til vore Ivundsmænds Erindring.
FIKM.VET L. D. & A. YOl^NG. Iblaudt Salt Lake Citys blomstrende For- retningsluise, h\is udstrakte Virksomhed og ^•el grundede Ry berettiger dem til vor bedste Omtale, nævne \i med Fornøjelse det vel bekjeudte Firma L. D. it A. YouNG, der driver en af de fuldstændigste og smukkest udstyrede Sko- og Støvleforretninger i Ve- sten. Lorenzo D. og Alonzo Young, Fir- maets Medlemmer ere to af afdøde Præsident Brighuiu Youngs Sønner, og i Samtale med de unge Herrer forleden kom vi til Kund- skab om, at de i Juni 1881 begjndte deres Forretning paa deres nuværende Sted i Main Street Nr. 44, overfor Hooper og Eldredges Blok. at de kjobe deres Varer direkte fra Falmkkerne og i saa store Oplag, at de kiuuie sæ'lge til de allerlaveste Priser, at deres Varer ere \ el assorterede og af de mest forskjellige Slags, indbefattende Mænds, Drenges, Da- mers og Børns Skotøj , fra de stærkeste og tungeste til de letteste og fineste Udgaver; de have, kort sagt. Alt, hvad der tilhører en fuldstænidig Forretning af sit Slags. Kun- der ere altid sikre paa at f aa den fulde Værdi for deres Penge, og naar der indestaas for Ægtheden af Varerne, er Firmaet altid an- svarligt for hvad der loves. Det er os des- aarsag en Fornøjelse at kunne anbefale Brø- drene Young til det skaudina\iske Publi- kums velvillige Erindring.
BOGHA^'DLEK JAMES DAVYER er gaaet fallit og har udnævnt Horace G. AVhitnev til sin Kommissær til at forestaa Fallitboets Udsalg. Paa Grund af dette for Broder Dwver beklagelige Tilfælde, der hovedsagelig kan tilskrives det foraylig sted- fundne Salg af Boger fra Pierces Fallitbo td overordentlig lave Priser, har Publikum nu den allerbedste Lejlighed til at kunne sikre si- gode og nyttige Bøger, da det store Op- la° al religiøse, videnskabelige, historiske o- underholdende Værker samt alle andre
SANDBERG & BURTOX. Et nyt og paalideligt Firma, bestaaende af vor bekjendte Landsmand J. C. Sandberg, en af Territoriets første og mest erfarne Mø- belhandlere, samt AVillardC. Burton og W. S. Burton, to af Biskop R. T. Burtons Sønner, har nylig begyndt en stor Møbelforretning paa South Temple Street Xr. 108 AV. De ere Alænd, som altid have va^-et interesserede i Hjenuneindustri, og deres nærvæ-rende For- maal er at understøtte samme saa meget som nuiligt. Det er os derfor en sand Fornøjelse at anbefale Firmaet Sandberg og Burton til vore skandinaviske Søskende.
Til Anmeldelse have \i modtaget : ..The Herald Pietorial Annual for 1884", indehf>ldendc en hel Del ^^gtige politiske, historiske og videnskabelige Oplysninger med en Mængde smukke Illustrationer. Til Salgs paa , , Herald Office " for .50 Cents .
MOSGBNSTJBfiNBN.
Et Historisk- Bioo-rafisk Tidsskrift.
^"■Uaotet han er dod, taler han (Jofi'."— Paulfa' P. Pratt.
Nr. 8.
Den 15 de :åpril 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fr [Rettelse : Efter Ordet „hvilket" i forrige Numer, Side 99, 1ste Spalte, 4de Linie fra oven, læs : ,,paa et Par Undtagelser nær".] 18G1.
ZlONSÆLDSTERS AxKO-^IST.
Den Ilte Januar ankom Ældsterne Jesse N. Smith, Wm. W. Cliiff og J. P. R. Johansen til Kjobenhavn som Missionærer fra Zion, efter en meget ubehagelig Rejse fra England. (Se Jesse N. Smiths Biografi i Numer 7.)
Ex Gren paa Gotland.
I Begyndelsen af Aaret lykkedes det to Ældster, som under Apost- lene Lyman og Rich' Besøg til Stock- holm i den foregaaende Oktober Maaned vare blevne beskikkede til at gaa som Missionærer til Øen Got- land, at aabne Evangeliets Dør der- steds ; de døbte først fire Personer og derefter flere. Om Sommeren 1861 blev en Gren af Kirken oprettet paa Øen.
Gotland er den største af de til Sverige hørende Øer og ligger 8 svenske Mil fra Sveriges Østkyst i den dybeste Del af Østersøen. Den
1 Side !)!».)
har en Størrelse af omt. 2G svenske Kvadratmil og cirka 52,500 Ind- byggere.
Det trettende Ejiigrantselskab.
Den 9de 3Iaj Kl. 8 om Morgenen afgik 565 skandinaviske Hellige, be- staaende af oT-'j Danske, 64 Norske og 128 Svenske, f ra Kjøbenhavn med Dampskibet ,, Waldemar", under Le- delse af John Van Cott, som led- sagede Selskabet til F]ngland. H. Olin Hansen rejste ogsaa hjem med dette Kompagni tilligemed Ældsterne Niels Wilhelmsen, Jens Nielsen, Gu- staf A. Olson, Saamund Gudmund- sen, C. W. J. Hecker, A. Frantzen og Andre, der havde virket i længere Tid som duelige og nidkjære Missio- nærer i den skandinaviske Mission. Efter heldig Rejse ankom Emigran- terne d. 10de om Morgenen til Kiel. l[er fra gik de med Extratog til Al- tona, hvor de indtraf ved Middags- tid. I Altona bleve de delte i to Selskaber, af hvilke det ene, bestaa- ende af 400 Hellige, strax indskibede sig paa Dampskibet ,,Britannia" og afsejlede Kl. ;> Eftm. til Hull, hvor
lU
EUIXDKIXGER YllX 3IlSSI0NEX I SkAXDINAVIEX.
det ankom d. 12te. Det andet Sel- skab blev indkvarteret i en stor Sal til næste Dag. da det afgik med Dampskibet ..Eugenia" Kl. 3 Eftm., og efter en særdeles hurtig og be- hagelig Kejse ankom det d. 13de om Morgenen til Grimsbj'. Kaptejn Wharton. Foreren af ,, Eugenia'-, ud- viste al den Omhu for Passagererne, ; som de kunde onske, medens det Modsatte var Tilfældet med Kaptej- nen paa ,,Britannia''. Begge Af- delinger stodte atter sammen i Grims- b}'. hvor de indlogeredes godt og be- kvemt til d. 14de om Morgenen, da de med Extratog afgik til Liverpool, hvor de ankom Ivl. 2 samme Dags Eftermiddag, og Kl. 4 bleve de til- ligemed 450 engelske og tyske Emi- granter bragte ombord paa Sejlski- bet ,,The Monarch of the Sea", det største Skib Emigranterne endnu havde rejst med. Det var ligeledes det storste Selskab emigrerende Hel- lige, som nogensinde rejste over At- lanterhavet paa et og samme Skib. Den 16de om Morgenen blev Kom- pagniet organiseret af Præsidenterne A. M. Ly man, CC. Rich og Geo. •Q. Cannon, som beskikkede Ældste Jabez Woodard fra Svejts til Præsi- dent og H. Olin Hansen og Niels Wilhelmsen til hans Raadgivere. Kl. 11 om Formiddagen lettede Skibet Anker, og under tordnende Hurra- raab toges der Afsked med Brodre og Venner, som bleve tilbage. Sel- skabet blev senere inddelt i ti eller elleve Distrikter — de Skandinaviske 17 og de Engelse og Tyske i 3 eller 4, der hver blev beskikket en Præ- sident. De ti Distriktspræsidenter vare Edward Read, John J. W. Wal- lace, Horace Pegg, P. Nielsen, S. Gudmundsen, G. A. Olson, A. G. Ømann, L. C. Geertsen, J. Fager- berg og R. Nielsen ; den sidste var
tillige Marskal for de Skandinaviske. E. L. T. Harrison var Hovedsekre- tær, medens L. C. Geertsen funge- rede som Skriver for de Danske. Under Overrejsen bleve Emigran- terne venligt behandlede af Skibets Officerer og Mandskab. Provianten var rigelig og af fortrinlig Kvali- tet, men Emigranterne havde stor Besvær med at faa Maden tillavet, thi der fandtes kun et Kjokken til dem alle, og Turen til Madlavning kom kun omtrent o Gange om L^gen til hver Familie. De Syge bleve op- vartede med Vin og 01. Til de Voxne blev der kogt Sago, og de smaa Børn fik Mælk. Ni Dodsfald indtraf paa Rejsen f ra Kjobenhavn til New York, de fleste af disse vare Børn. 14 Par bleve ægteviede og fire Børn fødtes. Af de Gifte vare 1 1 Par Skandinavi- ske, og iblandt dem kunne nævnes A. Frantzen af Aarhus Konference og Maren Mortensen af Kjøbenhavns Konference, Saamund Gudmundsen og Ellen Marie Mørch af Brevigs Konference samt C. W. J. Hecker og Karen Marie Madsen af Vendsj'ssels Konference. Vejret var under hele Sejladsen temmelig gunstigt : dog maatte Fartøjet kæmpe med betyde- lig Modvind og to Dage med Storm. Man kom ogsaa tæt forbi to store Isbjærge, hvoraf det ene var omtrent 200 Fod højt. Paa New Foundlands Banker var Skibet nær ved at over- sejle en stor Fiskerbaad (en Skon- nert), men Taagen lettede, saa at den blev reddet. Den 19de Juni ankom ,,The Monarch of the Sea" til New York, hvor Emigranterne bleve mod- tagne af Brødrene Jones og Williams og strax indlogerede paa Castle Gar- den. Apostel Erastus Snow, som og- saa var der for Tilfældet, talte til Skandinaverne i det danske Sprog. I Fra New York rejste Kompagniet i
Erixdkin(;ek fua Missionen i »Skandinavien.
115
to Selskaber, hvoraf det første ankom til Florence d. 1ste Juli og det andet lidt senere. Rejseruten var omtrent den samme som Aaret forud.
Forberedelser for Rejsen gjennem Ørken bleve strax gjorte, og Alle, som ikke havde Midler til at kunne rejse over Sletterne med egen Befor- dring, kom med Kirkens Vogne, der i 1861 for første Gang i noget større Antal bleve udsendte fra Dalen til Missouri-Floden for at hjælpe de fat- tige Hellige hjem. De fleste af de skandinaviske Emigranter, der bleve saaledes hjulpne, rejste i Kaptejn John R. Murdoeks Kompagni, som forlod Florence i Begyndelsen af Juli og ankom til Salt Lake City cl. 12te Septbr. De mere bemidlede Emi- granter forlode Florence nogle Dage senere end Murdoeks Kompagni med omtrent 60 Vogne forspændte med Oxer. Efter at have rejst nogen Tid deltes Kompagniet i to Afdelinger, og en Ældste Porter beskikkedes til Kaptejn for det ene. Søndag Af- ten d. 22de Septbr. ankom Selskabet lykkelig og vel til Salt Lake City.
Mellem 4000 og 5000 Emigranter rejste over Sletterne til Utah i nævnte Aar. Kirken udsendte til de Fat- tiges Hjælp 200 Vogne med fire Par Oxer for hver, medbringende 150,000 Pund Mel og anden Proviant. Der- ved bleve omtrent 1900 Hellige, som ikke havde Raad til atkjøbeOxer og Vogne selv, hjulpne frem, og Flo- rence blev rømmet af alle dem, som ønskede at komme til Dalen.
Ly:MAN OG Rich' andet Besøg.
Den 20de August ankom Apost- lene Amasa M. Lyman og C. C. Rich til Hamborg for at gjøre en længere Rundrejse i den skandinaviske Mis- sion. Præsident Van Cott mødte dem i Hamborg, hvor de besøgte
nogle faa Hellige, og rejste derpaa via Kiel og Korsøer til Kjøbenhavn, hvor til de ankom d. 21de om Mor- genen. Broder Lyman led af en Slags Inflammation i Ansigtet, men blev snart befriet derfra ved Ældste P. W. Poulsens betimelige Hjælp. Den 22de forlode Apostlene (ledsaget af Præs. Van Cott) Kjøbenhavn med Dampskibet ,, Dania" og ankom den følgende Dag til Aalborg. Vi ko- piere nu fra Lyman og Rich' Breve til ,,Millennial Star":
,,0m vor Rejse fra Kjøbenhavn til Aalborg behøve vi kun at sige, at Broder Van Cott var med os, og at vi tilbragte Natten meget behageligt i uforstyrret Søvn. Omtrent Kl. 7 om Morgenen (d. 23de) ankom vi til Aalborg, hvor Ældsterne C. A. Mad- sen og L, Larsen mødte os og bøde os velkommen samt ledsagede os til Sidstnævntes Bopæl. Her traf vi Ældsterne Jesse N. Smith og H. C. Hansen. I Dagens Løb havde vi Be- søg af flere Hellige, som hilsede os velkommen med et godt dansk Haand- tryk, hvilket, i Parentheses bemær- ket, er ingen betydningsløs eller lige- gyldig Handling ; thi disse Nordens ædle Folk med varme Hjærter og mandige Skikkelser kunde blot give deres Sjæls ømmeste Følelser Luft i et kraftigt Haandtryk, der paa en umiskj endelig Maade tolkede deres ærlige og oprigtige Venskab. Spro- get tillod dem ikke at udtrykke deres Følelser for os paa anden Maade.
Dagen efter vor Ankomst til Aal- borg bleve vi forsynede med en Ka- ret, hvormed vi skulde rejse ud paa Landet, og Kl. 4 om Eftermiddagen satte vi over Limfjorden i en liden Baad, medens vor Karet og Heste færgedes over i en større. Derefter kjørte vi til Hjørring ad en meget god Landevej, gjennem et fladt og
EkINIJKINGKK Fi!A JMlSr^IONEX I Sk ANDINAVIKN.
paa sine Steder noget bølgeformigt Landskab, der har en Del Lighed med det store Vestens Prærier. Lig disse mangler det Tommer ; kun hist og her findes der mindre Klynger af Landets Bogeskove i Modsætning til det grønne Løvværk, som omgiver et betydeligtAntal af de hvide Vaanings- huse, der beboes af den fornemmere Klasse Agerdyrkere. Denne For- skjellighed var meget behagelig og tjente til at bryde den Ensformighed, som ellers vilde mode den Rejsendes Øje. Paa flere Steder, hvor Landets bølgeform ige Besfaff enhed danner Højdepunkter, findes talrige runde og atiange Høje, der ligner dem, som ere saa almindelige paa visse Dele af det amerikanske Kontinent ; deres Udgravning aabenbarer ogsaa lig- nende historiske Beviser for deres Oprindelse og Brug. De vigtigste Steder i Landet staa i Telegraffor- bindelse med hverandre.
Jordsmonnets Beskaffenhed er ma- gert, naar det sammenlignes med Jorderne i Utahs Dale, og Sand ud- gjør en væsentlig Bestanddel af sam- me, hvisaarsag den Afgrøde, som det afgiver, kun tildels gjengjælder den ihæ^rdige Jordbruger for sit haarde Arbejde og giver ham blot Midler ihænde til det Allernødvendigste. Efter en Kjøretur paa 29 engelske Mile ankom vi til Hjørring, hvor vi bleve budte velkommen af Præsi- denten for Vendsyssels Konference, Ældste Weibye, hos hvem vi fik Kvarter.
Søndag d. 25dc rejste vi omtrent 11 Mile til en Gaard, der bestyredes af en Hr. Petersen : denne havde godhedsf uldt overladt sin Lade til de Hellige for Afholdelse af et Konfe- reneemøde. Kl. 10 Form. vare om- trent oOO Hellige forsamlede. Der fandtes ialt omtrent GdO Hellige i
Konferencen. Broder Rich, jeg selv, Broder Van C'ott og adskillige Med- lemmer af det lokale og omrejsende Præstedømme prædikede. En god Aand var fremherskende, og Udsig- terne for store Tillæg til Kirken i denne Landsdel vare meget gode. * Da Konferencen var forbi, vendte vi tilbage til Hjørring. Tidligt om Mor- genen d. 2Gde toge vi en kort Spad- sertur for at indaande den friske Morgenluft, og fra et Højdepunkt i Nærheden af Byen havde vi en be- hagelig Udsigt over det omliggende Land, der syntes at bestaa af en ud- strakt Slette, som kun afbrødes lidt hist og her af Højder eller Bakker, der laa udfoldede for vort Blik rundt om os, indtil det Hele tabte sig for Øjet imod den klare blaa Horizont i det Fjærne. Fra vor behagelige Siddeplads paa Hjørring Bakke kunde vi ogsaa se Nordsøens blaa Over- flade mod Nordvest. Vi kom tilbage fra vor Spadsertur forfrisket og i passende Orden til at kunne nyde Frokosten, som vor venlige Vært havde beredt os. Paa vor Rejse til- bage til Aalborg tilbragte vi to Næt- ter hos nogle Gaardmænd paa Lan- det, hvilket ikke var uden Interesse
* Dette Kouferencemøde afholdtes i For- pagter Petersens Lade paa Tidemansholm, en Ilerregaard i Taars Sof^n. Syv Zions- brødre, ncnilij< Apostlene Ly man og Itich, Jlissionspræsklont John Van C'ott samt .Eld- sterne Jesse IS'. Smith, C. A. Madsen, A. Christensen og II. C. Hansen, vare tilstede, foruden 4 omrejsende .Eldster, 20 Forstan- dere, omtrent 4r)0 Hellige og 50 Fremmede. Man havde en sand Festdag. Apostlenes Taler paa Kngelsk oversattes af Ældste A. Christensi-n paa Dansk, og vigtige l'nder- visninger gaves de [Hellige samt det arbej- dende iPræstedømnie. Paa den Tid havde Vendsyssels Konference [sin Blomstrings- ix'i-iode. Alene lli 'det foregaaeudc Kvartal havde man døbt 108 Sjæle, og Alting holdtes i den fortiinligste Orden under Præsident '/. c. A. \Vei])yes vise og duelige Ledelse.
Ekindrin<;ek fka Missionen i Skandinavien.
117
for os, da det gav os Lejlighed til at faa et Indblik i Bøndernes Leve- maade, og gjøre os bekjendte med nogle af de Ejendommeligheder, som udmærker Indbyggerne i den nord- lige Del af de Danskes Rige. *
Bøndernes Huse ere meget lige- frem og simple ; i Almindelighed ere de ikke besværede med noget over- flødigt Møblement, ikke en Gang med Trægulv. Men i mange af disse Hyt- ter (hvis lave Loft bestandig paa- minder den Besøgende om, at det ikke er godt at holde Hovedet for højt), med deres smudsige og fattige Udseende, udgyder en munter og glad Venskabsaand sit oplivende Lys, og naar Senge redtes paa Jordgulvet (naar undtages et rigeligt Kvantum rent Halm) i Husets bedste Værelse, gav det den Rejsende Lejlighed til at tænke paa den simple Modtagelse, som bliver Syndernes Ven tildelt, men i Søvn kunde man snart for- glemme det simple Leje, hvorpaa han finder Hvile. Straatag bedække de fleste af Agerdyrkernes Huse ; nogle af de mere Bemidlede have Tegl paa deres Vaaninger. Det er iblandt denne haardføre og fattige Klasse at Evangeliet for Nærværende
* Den førsto af de to Nætter tilbragte de amerikauske Brødre hos Søren Bidstrup, i Aasted Sogn, og den anden Nat hos Chri- stoffer Thomsen i Gaardsholt, Voer Sogn. • Det var første Gang, at Folket i det indre Vendsyssel havde Lejlighed til at se levende Apostle, og det er en Selvfølge, at etsaadant Besøg tiltrak sig betydelig Opmærksomhed. Tndvaanerne beskuede Brødi-enc Rich og Lynian med den største Interesse og For- undring. Mon ogsaa de virkelig vare Apostle? tænkte man. Dog var deres Nær- værelse isx'r en sand Glædestid for de Hel- lige og deres Venner. Avisredaktørerne glemte ikke at underrette Publikiun om den ,, vigtige Begivenhed"', og da Bi'ødrene se- nere ankom til Aalborg, h\ov det Rygte cir- kuleret og troet af Mange, at ]}righam Young seiv var i Staden .
vinder sine Disciple — et standhaftigt og paalideligt Element, der er vel skikket til at fremskynde det store Vestens Udvikling, og vil trives i det verdensberømte Land, under hvis Skygger Jordens Frelste skulle hvile i fuldkommen Nydelse af den Fri- hed, som Evangeliet lover Sand- hedens oprigtige Tilbedere.
Vi vendte tilbage til Aalborg, hvor vi forbleve til Søndag d. 1ste Septbr., da vi afholdt Konferencemode med de Hellige af Aalborg Konference, der tæller 462 Medlemmer. Vi havde en god Tid, og Mødet afholdtes ude paa Landet, omtrent 4 Mile (eng. ) fra Aalborg hos Broder P. C. Chri- stensen i Nørre Uttrup.
Vi tøvede hos de Hellige i Aalborg til d. ;klie Kl. o Eftm., da vi (Lyman, Rich, Van Cott, Jesse N. Smith og H. C. Hansen) bøde Farvel til vore kjære Venner paa Limfjordens Bred og rejste med Dampskibet ,, Dania" til Kjøbenhavn, hvor til vi lykkelig og vel ankom d. 4de om Morgenen, Her forbleve vi til d. 7de, da vi (Lyman, Rich og Van Cott) toge over Øresund til Malmø i Sverige, og afholdt Dagen efter et meget interessant Konferencemøde med de Hellige af Skaane Konference, der tæller (i 10 Medlemmer. Den 9de rejste vi tilbage til Kjøbenhavn, og d. 14de og 15de havde vi dersteds et meget behageligt og tilfredsstillende Konferencemøde. Omtrent 900 af Konferencens 113() Hellige vare til- stede. Efter at Møderne vare slut- tede forlængede vi vort Ophold i Kjøbenhavn til d. 21de, da vi (Ly- man og Rich) i Forening med Præs. Van Cott og Jesse N, Smith rejste med Jærnbane til Korsøer, der fra med Dampskib til Nyborg paa Fyen og videre med Karet til Odense, omtrent (Fortsættes paa Side 129.)
118
PI.AXETKN MaKS OG PlAXET< UDEliXE,
PLANETEN MARS OG PLANETOIDERNE.
Mars, der næsten altid ses som en oplyst cirkelrund Skive og kun sjælden viser en ubetydelig Afvi- gelse fra Cirkelformen, saaledes som Merkurs og Venus' Faser, er den Planet af den indre Gruppe, hvis Af- stand fra Solen er størst. Mars' Af- stand fra Solen er i Perihil 27:|, i Aphel 33^ og dens Middelafstand 30} Millioner Mil. Den nærmer sig Jorden indtil 7} Millioner Mil, og dens største Afstand fra os er 6Si Millioner Mil.
Marsbanen afviger i Form betyde- ligt fra Cirklen, af hvilken Grund Kepler benyttede den til sine Under- søgelser af Planeternes Lob, og op- dagede derved Planeternes Ellipse- form. Marsbanens Hældning mod Ekliptika er 1 Grad 51 Minutter, og den fuldender hvert Omlob i 686 Dage 22 Timer, tilbagelægger altsaa næsten 3h Mil hvert Sekund, og drejer sig om sig selv i 24 Timer 37 Minutter 30 Sekunder. Den bruger 779} Dage for at naa fra en Opposi- tion til den næste, og er tilbage- lobende fra 62 til 81 Dage. Mars- ækvatorens Hældning mod Planetens Bane er 28 Grader, hvorved For- skj ellen paa Mars' Aarstider bliver noget større end Tilfældet er paa Jorden. I fysisk Henseende er Mars rimeligvis den af alle Planeterne, som ligner Jorden mest.
Mars' Diameter er 882 Mil, og dens Maal paa Himmelen er mellem 25} og 3} Buesekunder, i Forhold til dens større eller mindre Afstand fra Jorden. I Sammenligning med Jor- den er dens Overflade omtrent ii, dens Kubikindhold næsten J, dens Tæthed næsten I, dens Tiltræknings- kraft } af Jordens. Mars skinner
altid med en rødlig Glands, hvoraf man slutter sig til Tilstedeværelsen af en Atmosfære. Under gunstige Omstændigheder er den den klareste af alle Stjerner paa Venus nær, kla- rere end Jupiter og langt klarere end Sirius. De mørke Pletter paa Mars' Overflade, som kun ere lidet forander- lige, vise tydelig Omdrejningstiden, Ækvators, Aksens og Polernes Belig- genhed. (Fig. 3.) Ved Polerne fin-
des der tydelig fremtrædende hvide Pletter, svarende til vore Polaregnes Sne- og Ismarker. Naar Mars' nord- lige Halvdel har Sommer, bliver den hvide Plet ved Nordpolen mindre og atter større om Vinteren. Det samme Fænomen kan iagttages paa den syd- lige Halvdel. Ved Polerne er Mars lidt fladtrykt som Jorden. Poldia- meteren er omtrent 4 Mil kortere end Ækvatordiameteren.
Mars afslutter altsaa Planeternes indre Gruppe, og i længere Afstand fra Solen træffe vi paa den anden Gruppe,' kaldet den mellemste Grup- pe, der^bestaar af et stort Antal sraaa Himmellegemer, som bevæge sig om- kring Solen. De kaldes ,,Planet- oider", ogsaa ,,smaa Planeter" eller ,, Asteroider". Den første af disse blev opdaget af den italienske Astro- nom Piazze d. 1ste Januar 1801, og
Planeten Mars og Planetoidekn
110
indtil Nærværende har man opdaget mellem 2 a .')00. I Begj'ndelsen gav man Planetoiderne et Tegn ; men da Antallet af nyopdagede Planetoider tiltog stærkt, blev man enig om, ikke fremtidig at anvende noget særegent Tegn, men kun at numerere Planet- oiderne i den Rækkefølge, som de bleve opdagede.
Beregnet efter deres Middelafstand fra vSolen er Flora, den 8de af Pla- netoiderne, som blev opdaget. Solen nærmest og C a m i 1 1 a længst borte derfra. Hins Middelafstand er 43}, dennes 70 Millioner Mil. Flora kan nærme sig Mars indtil næsten 4 Mil- lioner Mil, og Camilla kan komme Jupiter nær paa omtrent 15 Millio- ner Mil.
Planetoidernes Baner afvige i Al- mindelighed betydeligt fra Cirkel- formen, og de ere alle, ligesom de større Planeter, retlobende, for saa vidt man kun tager Hensyn til deres virkelige og ikke til deres tilsyne- ladende Bevægelse ; og hvis man tænkte sig henflyttet til Solen, vilde man bemærke en uafbrudt Bevægelse fra Vest til Øst saavel af Planet- oiderne som af Planeterne. De have en Middelhastighed af 2 a 3 Mil i Sekundet, i Forhold til deres større eller mindre Afstand fra Solen. De- res Omløbstider variere mellem 3 og 7 Aar.
Planetoiderne ere meget smaa, den størstes, nemlig Vestas Diameter er 50 Mil, Hestias kun 3^ Mil. Bestemmelse af Planetoidernes Stør- relse sker ikke ved Udmaaling af Vinkler, men ved at maale Lysstj^r- ken i Forhold til Afstanden fra Jor- den. Selv i de stærkeste Kikkerter vise Planetoiderne sig kun som Lys- punkter, ikke som Skiver, med Und- tagelse af Vesta, Ceres og Pallas, som under overordentlig gunstige
Omstændigheder vise en meget lille Skive.
Planetoiderne kjendes ikke paa de- des Form eller Lysstyrke, men kun paa deres Bevægelser mellem Fix- stjernerne. Naar de nærme sig Mars eller Jupiter, saa afvige de fra deres Bane, men have selv ikke nogen kjendelig Indvirkning paa de større Planeters Løb. Man antager, at Mas- sen af samtlige Planetoider næppe udgjør en Hundrededel af vor Maa- nes Masse.
Man har ikke noget sikkert Kjend- skab til Planetoidernes fysiske Be- skaffenhed, men rimeligvis ere de dannede af lignende Stoffer, som de. der findes i Solen. Nogle Planetoider vise Foranderlighed i deres Ljs- styrke, hvoraf man kan slutte sig til Tilstedeværelsen af en Atmosfære.
Planetoiderne ligge ikke alene hver- andre meget nær, men ere ogsaa sam- menslj'ngede i hverandre som Ringe, der ikke kunne adskilles, saaledes at flere Baner have Form af en Kjæde af Ringe, som dog ikke ere ordnede Side om Side, men have et fælles Centralpunkt. Dette Centralpunkt, som ligger i Solen, indlemmer Pla- netoiderne i Solsystemet og hentyder til deres Oprindelse.
Efter en vis Forklaring ere Planet- oiderne Resterne af en sprængt Pla- net ; efter en anden Antagelse ere de opstaaede af en af de Dunstringe, som for Myriader af Aar siden løste sig fra Solens Kugle, der den Gang var i en Tilstand af ophedet Dunst- form, og at denne Ring atter har delt sig i mange Smaadele, som i Tidens Løb da have fortættet sig til faste Legemer. Den første Opfat- telse staar iModstrid med denKjends- gjerning, at man ikke er i Stand til ved Beregninger at aflede Planet- oidernes Baner af en fælles Bane.
120
CnniSTiAX A. Madsens Biografi.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de i huer Maaned og koster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de AprU 1884.
KIRKENS AARSKONFERENCE
tog sin Begyndelse i Tabernaklet i Salt Lake City Fredag d. 4de April Kl. 10 Form. og varede i tre Dage. Kraftige og belærende Taler bleve holdte af Apostlene Geo. Teasdale, F. M. Lyman, Moses Thatcher, Al- bert Carrington, F. D. Richards, Lo- renzo Snow, Brigham Young, Era- stus Snow og W. Woodruff samt Præsidenterne Geo. Q. Cannon, Jo- seph F. Smith og John Taylor. Da Kirkens Authoriteter bleve fore- »laaede til Opholdelse Søndag Efter- middag blev John W. Tajdor med
enstemmigt ^'otum anerkjendt som en Apostel til at indtage den ledige Plads i de Tolvs Kvorum. C. D. Fjeldsted blev opholdt som en af de første syv Præsidenter over alle de Halvfjerds i Stedet for afdøde John Van Cott, og Wm. B. Preston blev udnævnt til at indtage afdøde Ed- ward Hunters Plads som Kirkens præsiderende Biskop. 'J4 Ældster bleve kaldede til at gaa paa Mission tii forskjellige Dele af Verden. Af disse skulde 29 gaa til Storbritan- nien, 7 til Skandinavien, nemlig Chri- stian F. Olsen fra Hj'rum, AValdemar Petersen fra Salt Lake City, Peder Mikkelsen og Peter P. Dyring fra Manti, James Nilson fra Brigham City, James Olson fra Logan og Niels Petersen Clove fra Hillsdale, 41 til de Forenede Stater, 3 til Svejts og Tyskland, 6 til New Zealand, 5 til Sandwich-Øerne og 3 til Indianer- Territoriet. Vejret i Konference- dagene A^ar særdeles godt og behage- ligt, og alle Moderne vare godt be- søgte. De i Tabernaklet nylig an- bragte Varmerør vedligeholdt en pas- sende Temperatur hele Tiden.
CHRISTIAN AUGUST
Ældste Andrew Jenson.
Min kjære Broder! De hellige Gaver, hvormed Herren har velsig- net og beredt Mange, og næsten uden Undtagelse for at lette Modtagelsen af Evangeliets Vidnesbyrd, forbliver i de Helliges Hjærter en vedvarende Paaraindelse om, at det var Herren, som satte os i Stand til at kunne modtage Evangeliet, og at naar det kom til os ved hans Tjenere, vare vi forberedte derpaa og hilste det med Glæde. Herren tilkommer Taksigel- sen og Æren. Amen.
MADSENS BIOGRAFI.
Derfor, hvad som helst jeg ihu- kommer eller har nedskrevet af mit Livs Historie, som indeholder et Vid- nesbja-d om Herrens kjærlige Forsyn, vil jeg efter min bedste Evne med- dele i denne Skrivelse.
Den 23de Juli 1822 blev jeg født paa Højgaard, to danske Mil nord for Kjøbeuhavn i Danmark. Da jeg var fire Aar gammel lærte min INIoder mig at bede til Herren. Jeg erin- drer en Aften, da hun bøjede sig ved mit Leje for at bede med mig, at jeg havde en meget stor Glæde for-
C'hkistiax A. Madsens BkxtKafi.
121
bundet med Bønnen, og Erindringen derom er endnu vel bevaret i mit Sind. Hvad eller hvordan det var, véd jeg ikke bestemt, men den over- ordentlige (ilæde vedblev i min Erin- dring som et Lys paa min Sti, og op- muntrede mig fra den Tid af til at søge Herren i Bøn.
1 min Skoletid førte jeg en Dagbog, som begyndte med en Bøn til Abra- hams, Isaks og Jakobs Gud. Jeg erindrer, at paa den Tid gjorde Læs- ningen om ,, Joseph og hans Brødre" et varigt Indtryk paa mig ; ja det blev til mig en udvalgt Læsning, som jeg ofte tyede til for Opbyggelse.
Omtrent 15 Aar gammel sendte min Fader mig til et større Landbrug for bedre at lære Jorddyrkning og Avlsbrug. Paa den Tid begyndte jeg at tørste efter Kundskab om Her- rens Veje. Usikkerhed derom be- kymrede mig og gav mig vSkrupler, under hvilke ikke sjælden endog Frj'gt for Fortabelse tog mig i Be- siddelse med en Magt, som om den skulde ødelægge mig. Men afvex- lende blev jeg styrket ved Indfly- delse fra den gode Kilde. En Nat vaagnede jeg og saa' en Person staa- ende i en bøjet Stilling over mig, hvorved jeg følte mig meget trøstet og opmuntret. Jeg troede, at det var en god Aand, som vaagede over mig. Men mine religiøse Skrupler vedbleve, og en vis Aften da jeg alene paa mit Værelse led af større Sindsbevægelser end nogensinde før og syntes, at det var mere end jeg kunde udholde, bad jeg oprigtigt til Herren om at befrie mig fra Byrden, som plagede mig. llenimod Midnat faldt jeg i Søvn, træt paa Legeme og Sjæl ; da jeg atter vaagnede, følte jeg stor Glæde.
Paa den Tid, eller noget efter, læste jeg Benjamin Franklins Liv og
Levnet samt andre Værker om de nordamerikanske Nybyggere. Ikke skal jeg forsøge paa at beskrive de Sjælsgaver, som bleve mig givne i Forbindelse med Læsningen af disse Værker. Jeg blev paavirket af en profetisk Sindsstemning, som alt imellem lyder i min Sjæl — en Gjen- klang af Glædens Nydelser, som sprudler i Inderlighedens ubeskrive- lige Lyksalighed fra de evige Boli- ger. Det var dog ikke alene Læs- ningen af disse Værker, som bragte denne lykkelige Sindsstemning, men, som jeg nu forstaar det, var det Ga- ver fra Herren, forbundet med Læs- ningen, for at berede mig for det Tilkommende, samt for at give mig et Vidnesbyrd om Herrens kjærlige Forsyn.
For en Tid indtil jeg blev omtrent 20 Aar gammel havde jeg stor Ag- telse for denne Verdens Storhed og Herlighed ; og jeg begyndte alvorligt at tænke paa, hvorledes jeg kunde vinde Indflydelse iblandt Menne- skene ; til at begynde med, i min Omgangskreds. Forskjellige poli- tiske Ledere, som paa den Tid op- traadte i Skandinavien, vare mig Mønstre til Efterfølgelse. Paa den Tid var jeg Forvalter paa General- adjutant Kammerherre Fensmarks Landejendom (Faruragaard). Denne Mand inspirerede mig ikke aleue med denne Verdens Ambition, men ind- trængende overbeviste han mig om, at Storhed og Verdens Anerkjendelse gik Haand i Haand med Moralitet og en ædel og højsindet Fremgangsmaade. Han begejstrede mi^ med hvad en kortsynet Verden kalder ædel Stolt- hed. Jeg studerede Agerbrug, In- dustri, Statsøkonomi og Politik af de bedste skandinaviske og tyske Vær- ker med megen Flid, og da jeg havde megen Fremgang i næsten Alt hvad
122
Chkistiax A. Madsens Biografi.
jeg foretog mig, sj'ntes jeg i mine Ungdomsforhaabninger at kunne se Verden aabne sig for mig. Jeg bad sjældnere til Herren, tænkte mindre paa ham og mere paa Verden og blev indsnæret i D^'rkelsen af denne Ver- dens Gud, samt higede efter dens glimrende Herlighed. Jeg boj ede mig med megen Ærefrygt for Alt, hvad der havde denne Verdens An- erkjendelse. I Sandhed I jeg kan sige, at jeg allerede i denne unge Alder tilnærmelsesvis vidste hvad det var at tilbede Verdens Afguder.
Men Herren i sin Naade kaldte paa mig igjen. Det mærkeligste Tids- punkt i min Levetid, for jeg annam- mede Fredens Evangelium, indtraf just efter nævnte Tid, da jeg næsten var tabt i Verdens Dyrkelse. Det er vanskeligt for mig at beskrive, hvor- ledes Herren nu begyndte at haand- tere mig : men at jeg var en Gj en- stand for hans kjærlige Opmærksom- hed, ydmyger og inspirerer mig med Taknemmelighed indtil denne Dag. Ligesom jeg hidtil syntes at have været i Stand til at kunne udfore næsten Alt, hvad jeg foretog mig, saaledes syntes jeg nu at være kraf- tesløs til at udfore Xogenting. Jeg véd, at denne min nye Prøvetid lae- gjmdte med Træthed paa Sjæl ogLege- me samt L^yst til Alt ; jeg var klagmo- dig, forsagt og tilnærmelsesvis tilin- tetgjort. Paa den Tid faldt Søren Kir- kegaards Skrifter ,, Enten — Eller" og ,, Stadier paa Livets Vej" i mine Hænder. Det Forste bragte mig dy- bere ind i Sorgens og Fortabelsens Nat; det Andet* gav mig maaske Ad- spredelse. Men i dette Fortabelsens glædeløse, mørke og trættende Ens- formighedens Øde, 'da Haablosheden sj'^ntes at tage mig i fuld Besiddelse, blev jeg saa at sige overrasket af andre Beviser paa Herrens Miskund-
hed, ved ganske nye og uventede Paavirkninger. Men, som sagt, det er vanskeligt for mig at beskrive hvorledes disse kom : og medens jeg oplevede dem, kj endte jeg dem ikke ; kun Pagtens Børn, som have oplevet dem, kunne forstaa det. Jeg saa' Verdens Herligheds Fald og ,Under- gang samt Babj^lons Forvirring, der næsten satte alle menneskelige Ind- retninger i Staa : Menneskenes Fore- tagsomhed blev umuliggjort ; Jærn- baner, Søfart og Industri standsede ; L^orden, Kaos, Anarki, Vold, Plj^n- dring og Grusomhed herskede. Jeg saa' denne Verdens Regjeringers Storhed og Magt tilintetgjort samt Verdens endelige Undergang. Alt dette var ikke Syner saaledes som man læser dem ud af en Bog : thi med dem fulgte ikke alene en Virk- ning af Sorg og Angest, men ogsaa legemlige og aandelige Smerter, i hvilke jeg oplevede profeti- ske, kommende Begivenheder. Un- der dette blev jeg paa en eftertryk- kelig Maade helbredet i en høj Grad, om ikke aldeles, fra Verdens Afguds- dj-rkelse.
Kammerherre Fensmark troede, at jeg havde en sammensat Legems- og Sjælssj'gdom og foreslog mig, at jeg skulde rejse udenlands, hvorfor jeg den Sommer gjorde en Tur til TA'sk- land og Belgien. Det var nu klart og tydeligt for mig, at min Agtelse for og Dyrkelse af denne Verdens Storhed var omtrent forbi ; mit Sind fængsledes af et misantropisk Blik paa Tilværelsen. Politisk var jeg bleven Demokrat og var overbevist om, at Profeten Samuel havde Ret, da han disrekommanderede Konge- magten til Israels Børn. Jeg lyttede ofte med stor Interesse til min Fa- ders Udlæggelser af Johannes Aaben- baringer, og hans Forventninger om
Chri!?tian A. Madsens Bioukafi.
123
deres Opfyldelse i en nær Fremtid, endogsaa i hans Levedage. Jeg tænkte nu oftere paa Herren og be- kymrede mig mindre om Verden.
I 184G rejste jeg til Sverige, og i 1848 og 49 deltog jeg som Frivillig i den dansk-tyske Krig, hvorfra jeg kom tilbage til Sverige, og Verden begyndte da igjen at friste mig. Jeg bad i Regelen til Herren paa et der- til bestemt Sted hver Aften for jeg gik til Hvile. Jeg bad højt og inder- ligt, at han vilde bevare mig fra Ver- dens Tillokkelser, som nu baade po- litisk og socialt dog fristede mig min- dre end tidligere. Saaledes levede jeg i Stilhed (som Bestyrer af et af Kammerherre Hallenborgs Godser i Skaane) indtil Efteraaret 1853, da min Fader besøgte mig, hvilket blev det vigtigste Vendepunkt i min Livs- historie.
I 1852 og 1853 underrettede min Moder mig forskjellige Gange om, at Fader havde antaget en ny Religion, kaldet ,, Mormonismen". I Somme- rens Lob blev jeg besøgt af en Mand (Ældste Winberg), som ønskede Underretning om min Fader — om jeg havde hørt fra ham, og om jeg vidste, naar han vilde komme over fra Kjobenhavn for at besøge mig. Jeg lovede at lade ham vide, naar min Fader kom, dersom han vilde give mig sin Adresse. Hertil gav han mig intet Svar, men tog Afsked. Jeg erindrer, at jeg betragtede Bro- der Winberg nøje, fordi jeg formo- dede, at han var et Medlem af det samme nye Religionssamfund som Fader.
Min Fader besøgte mig i Oktober 1853, og jeg var meget glad ved hans Ankomst; jeg liavde en profetisk Forudfølelse af, at han havde noget Godt og af stor Vigtighed at bringe mig. Jeg gav nøje Agt paa hans
Udseende og Adfærd. Hans Blik var klart og mere bestemt end tid- ligere, og der var en stor og tiltræk- kende Forandring i hans Ansigtsud- tryk. Der hvilede over samme et stille, tilfreds og lykkeligt Smil, som var meget indtagende og gjorde mig videbegj ærlig efter at kjende Aar- sagen til Forandringen. Under de første Dage af hans Besøg rejste vi omkring og besøgte Naboer og besaa' Godset. Der var ingen Tale om Reli- gion. ]Miu Faders forandrede Ud- seende og Adfærd gjorde mig meget begjærlig efter at vide og forstaa, hvordan denne Forandring var af- stedkommet. Den anden Morgen efter hajjs Ankomst kom jeg ind paa hans Værelse og fandt ham læsende i religiøse Skrifter og Traktater, hvor- med Bordet var bedækket. Jeg læste Titlen paa nogle af dem og saa', at det var Mormonskrifter. Jeg bad ham at bevare dem godt, saa at Ingen skulde se dem her, fordi der fand- tes nogle ,, Mormoner" i Nærheden (Sjonabacks Gren), som vare an- sete for meget foragtelige Menne- sker. Fader pakkede strax Skrif- terne ned i sin Kuffert, og vi gik til Frokost. Men min Videbegjærlighed tiltog, og efter ethvert besvaret Spørgsmaal forøgedes Begjærlig- heden efter at vide mere.
Efter at have været med Fader ude i Besøg den følgende Dag, spurgte jeg ham om Aftenen, om han var optaget i Mormonsamfundet. Da han havde besvaret mit Spørgsmaal, vil det være vanskeligt for mig at beskrive, hvad der foregik i mit Sind. Som jeg nu forstaar det, saa var der en Strid i mit Indre mellem Løgn og Sandhed ; der var en Modsigelse imellem Vid- nesbyrdet i min Faders Udseende og hvad jeg havde hørt af Andre om de Sidste-Dages Hellige — de berj^gtede.
124
Chi:i>tian A. Madsens Biografi.
uværdige og fordærvede „Mormoner". Var min Fader blevet bedraget ? Var han paa sin gamle Alder blevet en Lettroens Bolt? Men hvordan kom da det ophøjede Sjælsudtryk i hans Aasyn? Kunde Saadant være en Frugt af bedragerisk Indflydelse? Umuligt. Jeg kjendte Intet i min Tilværelse af et saa uensartet Resul- tat mellem Aarsag og Virkning. Efter en lang Taushed, under hvilken Fa- der betragtede mig med en venlig, selvbesiddende Sikkerhed, der var baade meget veltalende og overbevi- sende, var mit første Spørgsmaal til ham : ,,Har Du i ,, Mormonismen" er- faret ,,den Guds Kraft til Salighed", som Bibelen vidner om, at Kristi Evangelium besidder?" Fader be- svarede dette Spørgsmaal meget til- fredsstillende. I mine Bønner havde jeg ofte adspurgt Herren om, at hvis noget dødeligt Menneske kunde op- naa det ,, Højeste", kunde dajegop- naa det ? Og mit Sind hvilede dun- kelt paa det Skriftsted: ,, Evangeliet er en Guds Kraft til Salighed for alle dem, som tro" ; fordi jeg i min Erfaring havde lært, at om jeg skulde kunne opnaa hvad jeg dunkelt tænkte var det ,, Højeste", behøvede jeg Kræfter, som jeg endnu ikke var i Besiddelse af. Efter at Fader til- fredsstillende havde udlagt dette Skriftsted for mig og baaret Vidnes- byrd til dets Sandhed, vedbleve vi indtil Klokken var fire om Morgenen at tale om Evangeliet og Guds Riges Oprettelse paa Jorden i disse sidste Dage. Førend jeg gik til Hvile er- klærede jeg til Fader, at jeg troede hans Vidnesbyrd og vilde indgaa i Pagten ved Daab til Syndernes For- ladelse. Fader græd af Glæde og meddelte mig, at Herren havde forud givet ham den Forvisning, at jeg vilde annamme Evangeliet.
Den følgende Vinter var mig en Glædens Tid. Jeg drak af Sand- hedens rene Kilder. Aabenbaringens Lys skinnede i min Sjæl med den ubeskrivelige Tilfredshed, som kun kj endes ved Nydelsen deraf. Jeg blev døbt i Kjøbenhavn d. 16de April 1854 af Ældste O. N. Liljenqvist. og modtog Haandspaalæggelse Dagen efter af Præsident John Van Cott og Fader.
Mit første Embede i Kirken var Skriver i Sjonabacks Gren. I Maj Maaned 1854 blev jeg ordineret til Præst, og i den følgende Oktober til Ældste. Jeg forblev i min Stilling paa Kammerherre Hallenborgs Gods (Rydgaard) til Oktober 1855. Ind- til den Tid prædikede jeg Evange- liet i Omegnen hemmeligt og døbte Mange. Vi holdt Forsamlinger om Natten i Huse og i Skove, som vi bedst kunde, og havde mange glæde- lige Timer. I November 1855 blev jeg kaldet til omrejsende Ældste paa Sydsjælland, og i Februar 185G blev jeg beskikkeftil Præsident for Stock- holms Konference, men blev lands- forvist i Maj samme Aar. De Om- stændigheder, som syntes at have foranlediget min Landsforvisning, vil jeg nævne i Korthed. De første Troende, som bleve døbte efter min Ankomst, vare iblandt Kongens Hof- folk ;foruden de Døbte var der Andre, som troede, hvilke foraarsagede ikke liden Opvækkelse paa Slottet. Jeg følte advaret og blev paamindet om at være forsigtig, men Flere, som vare ansatte paa Slottet, bleve til- lagte Minigheden, og det hemmelige Politi begyndte at vise os særdeles Opmærksomhed. De overværede vore Forsamlinger og vogtede mine Foretagender, men vare høflige og artige i deres Adfivrd. Jeg tillige- med Ældsterne Cederstrøm og Ømann
Christian A. Mad.><ens Biogkafi.
125
bleve kaldede til et privat Møde med Statholderen, og vi bleve hver for sig adspurgte om vor Tro og vore Eeligi- onsovelser. I det sidste Mode blev der givet mig 10 Dage til at gjøre mig rejsefærdig i, men ved Anmod- ning blev det forlænget til IG Dage. Jeg blev affordret mit Æresord paa, at jeg frivilligt vilde adlyde min Dom, uden at iioget Politi behøvede at følge med mig fra Stockholm til Kjobenhavn, hvor til jeg ankom d. 18de Maj. Jeg vedblev at præsidere over Stockholms Konference indtil d. 20de Aug. 1856.
Den 14de Septbr. blev jeg af Præ- sident H. C. Ilaight beskikket til at arbejde som Pastor i Fyens, Frede- ricia, Aalborg og Vendsyssels Konfe- rencer. I denne Mission tilbragte jeg nogle af de glædeligste Dage af min Levetid. Herrens Aancl arbej- dede meget iblandt Folket. Evan- geliet blev prædiket med Nidkjær- hed ; de omrejsende og præsiderende Ældster arbejdede med Trofasthed i Herrens Vingaard. Høsten var stor, og mange gode Sja'le bleve indlem- mede i Kirken. Allerede min Rap- port af 28de Maj 1857 udviste, at siden d. 14de September 185G vare over 500 »Sjæle blevne tillagte Menig- heden, og 24 nye Grene blevne or- ganiserede i Pastoratet. Fra den Tid og indtil jeg blev løst fra min Mission d. 2(;de Jan. 1858, med Til- ladelse til at emigrere til Zion, var der fremdeles en rig Høst af Sjæle, uden at jeg bestemt kan angive An- tallet af Indlemmede i Kirken ved Daab. Under vor Hjemrejse vare vi paa Overfarten fra Bremerhafen i en Orkan paa Nordsøen i 3:V Dage og Nætter, og paa Orund af Kulmangel raaatte vi gaa tilbage til Bremer- hafen, hvor min elskede Hustru Anna Louise døde og blev begravet. Vi
vare ialt 75 Hellige i Kompagniet fra Skandinavien, under Anførsel af Ældste Iversen fra Pleasant Grove. Den Ilte Marts forsøgte vi atter at gaa ud, men maatte vende tilbage igjen formedelst Is. Den næste Dag kom vi igjennem Isen og naaede Hull d. 14de og Liverpool d. 15de. Den 18dc gik vi ombord paa Skibet ,,John Bright", d. 22de løftede vi Anker, og d. 24de April ankom vi til New York. Iowa City naaedes d. 1ste Maj. Jeg tilligemed 13 andre Brø- dre gik over Sletterne med General II. S. Eldredges Kompagni ; han førte os igjennem med Duelighed og Forsigtighed i 37 Dage. De fleste af de andre Emigranter gik med Kap- tejn Homers Kompagni nogen Tid efter. Vi, som rejste med Eldredges Kompagni, arriverede i Salt Lake City d. 9de Juli 1858. Homers Kom- pagni ankom til Staden d. 6te Oktbr. Efter vor Hjemkomst bleve Anna Maria Sørensen og Maria Christen- sen beseglede til mig. Maria Chri- stensen døde samme Efteraar af Bjærgfeber. Min Hustru Anna blev ogsaa angrebet af samme Sygdom og var Døden nær, men blev oprejst i nogle faa Minutter ved Herrens Kraft. Præsident Young forpagtede mig et Stykke Land paa Kirkens Landejen- dom i Nærheden af Salt Lake City. Den 22de Januar 1859 blev jeg ordi- neret til en af de Halvfjerdsindstyve og fik Plads i det 57de Kvorum. Jeg arbejdede som J^ærer i det 10de Ward, under Biskop Pettegrew, fra d. 18de Decbr. 185« indtil jeg blev kaldet i Konferencen den 6te April 1860 til at gaa paa Mission til Europa. I For- ening med andre Ældster begyndte jeg Rejsen fra Mill Creek d. 26de April. Joseph W. Young var Kap- tejn, Joseph Woolley Vognmester, og jeg blev kaldet til Kapellan for
126
Christian A. Madsens Biogi.a;
Selskabet, der bestod af omtrent 40 Missionærer og 22 Vogne med fire Par Oxer for hA-er Vogn. Dette var det første Forsøg paa at sende Emi- grationsvogne her fra til Florence og tilbage igjen samme Sommer, med- bringende Emigranter. Vi naaede Florence, efter en heldig Eejse, d. 1ste Juli og St. Louis d. Gte. I Sel- , skab med Brødrene Dorius og Lund | ankom jeg til New York d. 18de Juli. ^ Vi forlode New York d. odie August, j ankom til Liverpool d. 26de s. M. og ■ til Kjobenhavn d. 3die September. | I den irske Kanal bleve vi d. 2ode j August overfaldne af en Orkan, som j truede med at ville kaste os paa Klip- perne ved den walesike Kyst ; men efter at nogle Ældster havde bedet til Herren, lagde Stormen sig. Det samme Skib (,,Middlesex") forliste i under dets næste Overrejse paa I samme Sted ; men da var der ingen ! af Israels Ældster ombord. ,
Den 2Gde August blev jeg tillige- I med Brødrene Dorius af Ephraim, S. Christoffersen af Manti, IL P. Lund af Salt Lake City, H. C. Han- sen af Plain City og K. H. Bruun af Nephi beskikket af Præsidenterne Ly- man og Rich til at gaa til Skandinavien, hvor vor elskede Broder John Van Cott præsiderede anden Gang. Han beskikkede mig igjen til at arljejde som Pastor i Aalborg og Vendsj'ssels Konferencer, og d. Ilte September var jeg i min Ar])ejdsmark, hvor jeg fandt Brødrene J. C. A. Weibye og Easmus Nielsen som Konference- præsidenter samt et Antal andre Æld- ster, som visselig ikke sov paa deres Post ; her tilbragte jeg atter en kort Tid af mit Liv i den glædeligste Be- skjæftigelse, som en Israels Ældste kan have, nemlig at prædike Sand- hedens Evangelium og bringe Sjæle ind i dets Net. Afdøde Ældste A.
Christensen fra Brigham City assi- sterede mig i denne Mission, Her- rens Aand arbejdede meget paa Fol- ket dersteds, hvor jeg blev igjen hil- set og budt velkommen af mange gamle Venner fra min tidligere Mis- sion i samme Arbejdsmark. En god. flittig, virksom, venlig, ydmj'g og nidkjær Aand existerede iblandt de Hellige, og Interessen for Herrens Værks Fremme og Udbredelse var stor. Præstedømmet fra Konference- præsidenterne til Diakonerne udviste en overordentlig Virksomhed og In- teresse for Guds Riges Fremme, ved hvilken de sikrede dem et Forraad af Velsignelser, der vil blive ihukommet af ham, som uddeler til Enhver efter sine Gjerninger ; ja endog Søstrene gik igjennem Byerne paa Landet, fra Hus til Hus, og udspredte Kirkens Skrifter i stor Mængde. Den vel- villige og kjærlighedsf ulde Aand, der herskede iblandt de Hellige, var en sand Afspejling af den Aand, som besjælede vor elskede og nu heden- gangne Præsident John Van Cott. Jeg véd, at de Hellige, som kj endte denne Mand, bevarer ham i glædelig Ihukommelse. Det var i Sandhed en Glædens Tid, en Herrens Besøgel- se sdag for den skandinaviske Mis- sion, som til mig ere Glanspunkter i mit Livs Erindringer, paa hvilke jeg skuer tilbage med megen Tak- nemmelighed til Herren.
Den ualmindelige Fremgang, som Herrens Værk havde i disse Aar, kan ses af de statistiske Rapporter. I Tidsrummet mellem d. Ilte Septem- ber 1860 og d. 5te April 1862 bleve alene 814 Sjæle tillagte Aalborg og Vendsyssels Konferencer, og der emi- grerede 652. Den 5te April blev jeg af Præsident John Van Cott beskik- ket til at samle de udvandrende Hel- lige fra Jylland, og bringe dem pr.
Christian A. Madsens Biggrafi.
127
Dampskib over Kiel til Hamborg. Den 8cie April aukom jeg til Ham- borg med 732 Emigranter. Præsi- dent Van Cott havde her samlet dette Aars skandinaviske Emigration, be- staaende af 155G Sjæle. Han lejede i Hamborg fire store Sejlskibe, som bleve bekvemt indrettede, og de vare forsynede med udmærket god Pro- viant til at bringe vore Emigran- ter til New York. Det mislykke- des imidlertid Præsident Van Cott at leje et engelsk Dampskib, som skulde have modt os til den Tid i Hamborg. Om det havde ankommet i rette Tid, vilde det have blevet det forste Dampskib til at bringe et større Kompagni af de Hellige over Havet. Vi traf Præsident Van Cott i Ham- borg ved vor Ankomst d. 8de April, og samme Dag blev jeg beskikket til at gaa ombord paa Skibet ,, Franklin" med omt. 400 af vore Emigranter og blive deres Leder til Florence. Ældste O. N. Liljenqvist blev beskikket til Anforer paa et andet Skib, H. C. Hansen fra Plain City paa et tredie, og S. Christoffersen fra Manti paa et fjerde Skib. Vi lettede Anker d. 15de April. Under Overrejsen bort- reves en Del smaa Børn af Meslin- gerne, som vare blevne bragte om- bord uden Ældsternes Vidende, Vi ankom til New York d. 29de Maj, forlod denne Stad d. 31te og ankom til Florence d. 9de Juni. General Eldredge var dette Aars Emigrations- agent. Vi nød en udmærket Behand- ling af Jærnbaneembedsmændene, som maatte l)ruge megen Forsigtig- hed og Omhu, for at føre os sikkert gjennem den Del af de vestlige Sta- ter, hvor Oprørskrigen den Gang hær j ede Landet.
I Florence assisterede jeg vor el- skede og nu hedengangne Broder Joseph W. Young med at udstyre
Emigrant - Kompagnierne for Slet- terne. Paa den Tid var der omtrent 6000 P^migranter i Florence. Ældste Joseph W. Young beskikkede mig d. 13de Juli til Kaptejn for 45 Emi- grantvogne.ÆldsteLiljenqvists Kom- pagni, saa vel som mit eget, bleve hædrede med at have Ældste John Van Cott til vor Overopsynsmand, saa vi igjen havde den Glæde at blive under hans ædle og vise Ledelse. Vi forlode Florence d. 15de Juli, og efter en meget heldig Rejse arrive- rede vi d. 23de September i Salt Lake Cit}^
I Overensstemmelse med Præsi- dent Youngs Raad rejste jeg, efter at have gaaet gjennem Herrens Hus med Helene Einarsen, til Gunnison. Her begyndte jeg strax at opdja-ke mig en Landejendom, og under mit Ophold her har jeg været hædret med mine Brødres Tillid, idet jeg har be- klædt næsten alle saadanne civile og militære Tillidsposter, som et County har at give til sine Medborgere. .Jeg har saaledes fungeret som Fredsdom- mer,NotariusPublikus,Udvalgsmand, Postkommandant og Stabschef for Brigaden ; og i kirkelig Henseende har jeg været Medlem af Højraadet og territorial Hjemmemissionæ>r, ind- til jeg i Maj 1877 blev indsat som Biskop her i Gunnison. I alle disse Stillinger har jeg lært Noget om Nød- vendigheden af at holde sig nær til Herren, og jeg haaber at have er- hvervet mig de Helliges og Herrens Tjeneres Tillid og gode Villie.
Nu er Tiden kommen, da vor Be- kjendelse skal prøves, og vi have nu Lejlighed til at vise, om vi ville holde alle Zions Love, om vi frygte Gud mere end Mennesker, om vi ville gaa fremad til Fuldkommenhed og gjøre vor Udvælgelse sikker. I Alt glæde vi os i alle Tings Gjenopret-
128
Nyhkdek.
teisesti cl, og se i længselsfuld For- ventning fremad til Herrens anden Tilkommelse, vidende, at han ikke forhaler sin Gjenkomst, men til den
bestemte Tid vil han komme, fulgt af sine mange Tusinde Hellige. Deres ydmyge Broder
C. A. Madsen.
NYHEDER.
Utah . DiMi verdensberømte Adeliiiii Patti tilligemed det hende ledsagende Opera-Sel- skab sang i Tabernaklet i Salt Lake City d. 1ste April. — Patriark John Rowberry døde af Hjærtesygdom d. -tde April paa sin Bopæl i Tooele, Tooele Co.
Washington, D, C. En Ansøgning fra Utahs lovgivende Forsamling, i hvilken Terri- toriets sande Tilstand og Guvernørens slette Ilandlemaade forklaredes, blevd. 2Tde3Iarts forelagt Senatet .
Ohio. Forbitrelsen over en Mordsag i Cincinnati udartede sig d. '2Sde Marts til en almindelig Opstand mod Politiembedsmæn- dene og Militæret, hvis Hjælp tilkaldtes. I tlei-e Dage var Staden i en fuldkommen Op- rørstilstand, og tiere Skjærmysler fandt Sted, under hvilke omtrent oO Mennesker bleve dræbte og flere hundrede saarede. Raad- huset nedbrændtes af Pøltelen.
Kentucky. En ("yklon anrettede stor Skade i Kentuclcv', Tennessee og Ohio d. ■IMc Marts.
New York. Madame Anna Bishop Sehultz, den i sin Tid verdensberømte Sangerinde, døde i Xew Yorlc d. 2.jde ^Jlarts. For nogle Aar siden besøgte hun Salt Lake City.
Sverige. I Skaane er der for nylig gjort et meget interessant Fund af Oldsager ved Udgravningen af et Yaiidliasin i Il^ærheden af Esløf. En overurdciitliu- stor Mængde Gjenstande forarbejdet al Sten —saa mange, at der er nok til at rumme et ret anseligt Museum — er opdaget. Man antager, at den Folkestamme, der boede omkring Esløf for tre a fire Aartusinder tilbage, har dreveten Industri med at fabrikere A''ærktøj, Vaaben, Ornamenter osv. af Sten. Fundet er saa meget mere mærkeligt, som Flertallet er lavet af en næsten gjennemsigtig Flinte- stens Art, der ikke længer tindes der jjaa Egnen.
Danmark. C. 1). Fjeldsted er lost fra Præsidiet over den skandinaviske Mission, med Tilladelse til at rejse hjem, og Anthon H. Lund er beskikket til hans Eftertræder.
HER ER VERDENS LOB.
Redeligheden er rejst ud af Vei-den, og Oprigtigheden er gaaet tilsengs. Fromheden
har forstukket sig, og Retfærdigheden kan ikke finde Vej. Hja'lpereu er ikke hjemme, og Menneskekjærligheden ligger sj-g. God- hjærtigheden sidder i Arrest, og Troen er temmelig svag. Dyden gaar omkring og betler, og Sandheden er for længe siden be- gravet. Kreditten er bleven latterlig, og Samvittigheden hænger jiaa Væggen. — Taal- modigheden overvinder Alt. (Efter et dansk Blad.) Indsendt af H. F. F. Tiiokup.
FIRMAET J. W. SUMMERHAYS & Co. bestaar af Brødrene Summerhays og Morris, begge gode Mænd i Kirken, som drive en betydelig Forretning med Huder, Læder, Peltse, Uld osv. De eje ogsaa et Faareskins- garveri i det 19de Ward, hvor omtrent (iOO Huder garves hver Uge. Ved at understøtte dette Firma, hvis Hovedopgave er at fremme Iljemmeindustri og give Beskjæftigelse til deres Brodre, ville vore Landsmænd netop gjøre hvad Ret er. De betale de højeste Pri- ser for Huder, Uld og Alt dertil henhørende, som bringes til Staden. Deres Kontor er lidt syd for Utah Central Jærnbanestation.
DODSFALD. Oliane Hansen, en Datter af Ole Svendsen, døde i Manti, Sanpete Co., Utah, d. 22de Marts 1884, efterladende sig fire smaa Børn. Hun var født d. 10de Juni 1858 i Spanish Fork.
Til Anmeldelse have vi modtaget : ,, Deseret Sunday Sehool Union Musie Book", indeholdende et stort Udvalg af for- trinlige Sang(! med Musik til Brug i Søndags- skolerne. For Salg paa ,, Juvenile Instnie- tors" Kontor for 35 Cents.
,, Salmer med Melodier'', 2det Hefte, ud- givet af Anton Pedersen, P. O. Box 721, Salt Lalce City. Alle vore musikelskende Skandiuavere i Utah og omliggende Terri- torier bvu-de subskribere paa nævnte Va'rk, der anl)efaies jtaa det Varmeste af Fagkyn- dige, og lover at ville gjøre en stor Foran- dring til det Biidre i Henseende til Indførelse af Musikharmoni i de skandinaviske For- sanalinger.
MORGENSTJEfiN^N.
Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.
"Uagtet han er dod, taler han cZofif."— Pakley P. Pratt.
Nr. 9.
De/l 1ste Maj 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fni (1861— Fortsat.) 18 Mile (eng.), gjennem et særdeles smukt og veldyrket Land, fuldt af Rigdommens sande Elementer ; alle- vegne stirrede det blide Landskab os venligt imøde. De veldyrkede Gaarde, med deres skjønne Skov- og Plantevæxter, erindrede os om Eng- lands og Skotlands rigeste Distrikter.
Ved vor Ankomst til Odense bleve vi modtagne af Konferencepræsiden- ten, Ældste Rønnow, som kjærlig- hedsfuldt afhjalp vore Fornøden- heder. Her mødte vi ogsaa Distrikts- præsident K. H. Bruun. De Hel- lige vare glade over at se os, og Alle kappedes om at gjøre os deres Følel- ser begribelige ved at gjøre alt mu- ligt for Befordringen af vort Vel under vort Ophold iblandt dem.
Den 22de mødte vi i Konference med de fyenske Hellige, som talte 170 i hele Konferencen, og d. 27de f orlode vi i Forening med Ældsterne Bruun og Rønnow vore Venner i Odense og kjørte i en aaben Karet samt ad en god Landevej til Brastrup. Dette var den behageligste og inte- ressanteste Kjøretur, vi have havt
Side 117.)
paa denne Side af Atlanterhavet. Det hele Land, som vi rejste igjen- nem, fremviste et smukt Kystbillede af landlig ^elskværdighed og Skjøn- hed. Da vi ankom til vort Bestem- melsessted bleve vi budte hjærtelig velkommen af Broder Andersen og Familie, og vi tøvede hos dem til den følgende Dags Morgen, da vi, ved vor Værts Godgjørenhed, bragtes til Middelfart, hvor vi forlode Øen og rejste til Jylland. I Middelfart op- vartedes vi med Middagsmad af en Søster og en troende Familie, der siden efter blev døbt. Værket gjør god Fremgang paa Fyen. Der synes at være en god Høst i Vente, og flit- tige Arbejdere, som ere den gode Sag hengivne, virke dersteds uafbrudt.
Efter vor Landstigning paa Jyl- lands Kyst bragte en anden Kjøretur os til Vejle, beliggende ved en Fjord af samme Navn. Der bleve vi ven- ligt modtagne af Broder Johansen, Præsidenten for Fredericia Konfe- rence, og d. 20de overværede vi et behageligt og interessant Konference- møde i Vejle. Arbejdet i den Egn gaar godt fremad." ***
130
Erinduingkr fra Missioxex i Skandixavikx.
Fra Vejle rejste Brødrene til Aar- hus, hvor der afholdtes Konference- møde d. 5te og 0te Oktbr. Derefter toge de til Kjøbenhavn, hvor fra de afrejste d. 9de til Norge. Et Kon- ferencemøde begj'ndtes i Kristiania Fredag d. Ilte og fortsattes Søndag d. i:Ule. Efter at have tilbragt otte Dage i Norge, i hvilket Tidsrum Brø- drene modtoge de uomstødeligste Be- viser for de norske Helliges Gjæst- frihed ogBroderkjærlighed, rejste de tilbage til Kjøbenhavn, hvor fra Ly- man og Eich d. 2ode begave sig paa Rejsen tilbage til England. De an- kom til Liverpool d. 29de Oktbr. Apostlene ])esøgte ialt otte af Mis- sionens femten Konferencer og vare særdeles vel tilfredse med deres Be- søg iblandt de Hellige i Skandi- navien.
Ældste Axders Ciiristexsex
arbejdede trofast og flittigt samt med godt Held i Aalborg og Vendsj-ssels Konferencer, under Bestj^relse af Ældste C. A. Madsen, Senere af- løste han denne som Pastor for de nævnte to Konferencer. Medens de allerfleste af vore Missionærer i Skan- dinavien som oftest have været me- get sendrægtige og ligegyldige med Hensyn til at indgive Beretninger om hvad Herren brugte dem som ydmyge Redskaber i sin Haand til at udføre, saa var Broder Christensen i denne Henseende en exemplarisk Mand. Han skrev nemlig en Række interes- sante Breve og Meddelelser til Ud- giveren af ,.Millennial Star", i hvilke han gav nøjagtige Underretninger om hvad der fandt Sted i hans Ar- bejdsmark ; men da disse Breve alle- rede ere i Trykken og sandsjmligvis i sin Tid ville finde en Plads i Kir- kens Historie, ville vi ikke her gj en- give nogen Oversættelse deraf, men
kun anføre Følgende af en Skrivelse, som han d. 4de Januar 1861 skrev til Præsident C. C. Rich :
,, Vendsyssel er et mærkværdigt Sted ; det grænser mod Vest til Nord- søen, mod Nord til Skagerak og mod Øst til Kattegattet ; mod Syd adskil- ler Limfjorden det fra det øvrige Jyl- land. Paa den Tid, da de Romersk- Katholske gjorde deres Erobringer i Tyskland og disse nordlige Lande, Ij^kkedes det dem aldrig at indtage denne Landsdel, som nu kun har en Befolkning af omtrent 90,000, men paa den Tid ikke nær saa mange. Det modige Folk frvgtede ikke for de truende Tyranner, men grebe til Vaabeu imod deres Fjender, hvorved de omsider bleve i Stand til at befrie deres lille Vendsyssel fra de ubudne Gjæster ; følgelig fik Katholicismen aldrig Fodfæste her, og det gamle Sagn siger derfor ogsaa, at den nor- dre Side af Limfjorden var Retfær- dighedens nordre Grænse. Naar man betragter Folkets Stilling og ser deres Gjæstfrihed, Venlighed og Fri- sindethed synes man t3'delig at kunne se de gode Frugter af. at de aldrig have været under Moderkirkens Ind- flydelse. Et større Antal har i For- hold til Folkemængden været døbte her end paa noget andet Sted, som jeg kjender, og der findes endnu Mange, som tro Evangeliet. Mange af de, som blive døbte, have været bemidlede og vist sig meget gav- milde med Hensyn til at hjælpe Æld- sterne at sende de Fattige til Zion.*** Jeg har visselig aldrig fundet bedre Hellige end dem. der bo her. Kon- ferencepræsidenten, Broder AVeibye, som er født i Vendsj'ssel, er en nid- kjær IMand og har stor Indflydelse iblandt sine Landsmænd."
De fleste af Broder Christensens andre Breve til ,,Millennial Star"
Ekindringer fra Missionen i Skandinavien.
131
findes i nævnte Blads 23de og 24de Aargang.
MissiONEX I Hamborg.
Den 22de Maj kom Præsident John Van Cott tilbage fra sin Tur til Eng- land, hvor til han havde ledsaget Emigranterne. Under hans Ophold i Liverpool blev det bestemt, at Ham- borg, som tidligere havde tilhort den tyske, skulde indlemmes i den skan- dinaviske Mission. I Juni Maaned sendte Van Cott derfor Ældste P. V. Poulsen fra Kjobenhavn til Hamborg for at underrette de faa derværende Hellige om ovennævnte Foraudring, og han ordinerede en af Brodrene til Ældste. En Maaneds Tid senere blev Ældste George Petersen fra Kjobenhavn beskikket til Forstander for Hamborg Gren, om hvis tidligere Historie Ældste G. Pegau giver føl- gende interessante Beretning :
,, Apostlen John Taylor kom i Sommeren 1851 fra Paris til Ham- borg, for at indfore Evangeliet i Tyskland, og Ældste George P. By- kes sendtes fra Kjobenhavn her til for at være ham behjælpelig. De liegyndte strax at udgive Maaneds- skriftet ,,Zions Panier", af hvilket der dog kun udkom fire Numre, dels som Følge af de civile Authoriteters Modstand, dels af Mangel paa de fornodne Midler.
Efter at Brødrene Taylor og Dykes havde maattet forlade Hamborg, an- kom Ældste Daniel Garn fra Zion her til i Foraaret 1852, og denne Bro- der var, ifølge sit Kaldsbrev, den første Præsident for den hamborgske Mission. I Forening med nogle Sprogkyndige oversatte han Mor- mons Bog og Advarsels-Røsten paa Tysk. I Sommerens Løb bleve de første Menigheder oprettede i Ham- borg, Flensborg, Slesvig og flere Ste-
der, og Udsigterne for Guds Rige vare meget lovende. Otte til ti Æld- ster sendtes Br. Carn til Hjælp, hvilke alle vare af de Halvfjerdsindstyves Kvorum.
Nu blev der ogsaa oprettet en preusisk Mission, med Ældste Orson Spencer som Præsident, Forfatteren af ,, Patriarkalsk Orden", hvilket Skrift udgaves paa Tysk i 1854. Orson Spencer tog sin Residents i Berlin, men blev efter et Par Dages Forløb landsforvist og rejste derfor tilbage til Liverpool, hvor han skrev en Peti- tion til Kong Frederik Wilhelm den Fjerde i Januar 1853,
I Hamborg bleve de første Hellige tidlig plagede af Politiet, og Ældste D. Carn blev i Efteraaret 1852 næg- tet at opholde sig der længere i Mis- sionsanliggender ; hans Pas blev ud- færdiget, og det blev ham betydet øjeblikkelig at forlade Staden. Han protesterede mod denne vilkaarlige Behandling og paaberaabte sig andre Sekters uforstyrrede Virksomhed i Hamborg, men da Intet hjalp, sagde han, at han ikke vilde rejse paa Poli- tiets Forlangende, men ønskede sit Pas udfærdiget af den højeste Au- thoritet i Hamborg. Resultatet af denne Vægring var, at Broder Carn blev kastet i Fængsel, men ved den amerikanske Konsuls Hjælp, til hvem han havde henvendt sig, kom han atter paa fri Fod. Han vedblev frem- deles at paastaa, at kun ifølge Sena- tets Beslutning vilde han forlade Bj^en, og heri blev han kraftig under- støttet af Konsulen. Efter nogle Maaneders Forløb opfyldte Senatet hans Ønske, og han begav sig derfor til Altona, hvor han nedsatte sig, og fra dette Sted besørgede han Missio- nens Affærer i Hamborg og Omegn.
Den første Emigration her fra fandt Sted i 1853. Paa en Missionstur til
132
Erindkingek fka Missionen i Skandinavien.
Slesvig kom Broder Carn atter i Kol- lission med Politiet. lian blev arre- steret under Paaskud af, at hans Pas ikke var i tilbørlig Orden, og blev i det Hele taget behandlet paa en højst inhuman og brutal Maade. Man var imidlertid saa naadig at give ham Valget mellem 16 Edlr. Mulkt, 8 Dages Fængsel eller 50 Rottingslag. Senere rejste han til Boitzenburg i Mecklenburg-Schwerin, men da han vilde stige ud af Jærnbanevognen, blev han modtaget af en Politiem- bedsmand, der lod ham sætte ind i en anden Vogn og under Bevogtning af nogle Gendarmer transportere over Grænsen til Lauenburg. Her slap de ham, og hans Opfordring at føre ham til nærmeste By eller Gjæst- givergaard blev upaaagtet. Han maatte altsaa paa egen Haand løbe om ved Nattetid i en ukjendt Egn, indtil han fandt Husly.
Saaledes endte Br. Garns Mission i Aaret 1853 ; i paafølgende Januar Maaned forlod han Hamborg. I disse to Aar var Menigheden voxct til 30 a 40 Medlemmer, af hvilke Nogle, som allerede bemærket, emigrerede, An- dre faldt fra. Paa Grund af Opposi- tionens Styrke blev Arbejdet tildels standset, men nogle faa Hellige stode endnu i Hamborg By, hvilke havde været trofaste under alle Omskiftel- ser i Aarenes Løb.
I Februar 1854 kom Ældste George C. Riser fra Zion og indtog Br. Carns Plads, men hans Mission var af kort Varighed, da en Del Apostater baade offentlig og hemmelig virkede imod ham, og da der paa denne Tid til- lige ankom et skandaløst Brev fra en Apostat ved Navn Binder i St. Louis, som var blandt de første Emigranter, brød Oppositionen ud i aaben For- følgelse og Vold, som bevirkede 15 Individers Udelukkelse af Kirken.
Disse fik Politiet paa deres Side, og Søndag Formiddag d. 13de August 1854 blev Forsamlingen afbrudt af 10 a 12 Politibetjente, der erklærede Brødrene G. C. Riser og Jens Chr. Nielsen for Arrestanter og optegnede alle de Tilstedeværendes Navne. Nævnte to Brødre bleve efter tre LTgers Arrest landsforviste, medens tre fire andreBrødre idømtes en Mulkt af 200 Mark Kurant, fordi de havde tilladt Forsamlinger i deres Huse. Ved Ansøgning til Senatet bleve de imidlertid fritagne for Mulkten, men forbødes under Tugthusstraf at fort- sætte med Forsamlingerne. Præsi- dent Riser tog alle Bøger, Skrifter og Protokoller med sig til Liverpool, og indsatte en Forstander til at vaage over Menigheden (der den Gang be- stod af 29 Medlemmer) med den In- strux, hverken at afholde Forsamlin- ger, døbe eller forrette andre af Kir- kens Ordinancer.
I Slutningen af September s. A. besøgte Apostlen Franklin D. Ri- chards de Hellige i Hamborg og op- muntrede og formanede dem paa det Bedste, samt lovede dem Udfrielse fra Babylon. To Familier paa fjor- ten Personer emigrerede ved egen Hjælp. I 1855 blev den hamborgske Mission henlagt til den svejtsiske, over hvilken Ældste Daniel Tyler den Gang præsiderede. Samme Aar faldt atter Nogle fra i Hamborg, hvoriblandt den af Præsident Riser indsatte Forstander. Nu var der kun Faa tilbage af den af Br. Carn oprettede Gren og Ingen af det mel- kisedekske Præstedømme. I Slut- ningen af 1855 blev Præsidenten i Svejts, Daniel Tyler, afløst af Ældste John L. Smith fra Zion. I Somme- ren 185G blev Hamborg med Omegn atter en selvstændig Mission under Bestyrelse af Ældste Carl G. Maeser,
ERINDRIN(iER FRA MiSSIONEN I SkANDINAVIKN.
133
der havde sit Ophold i London, men blev det følgende Aar paany under- lagt Svejts, hvor imidlertid Præsi- John L. Smith var bleven -afløst af Ældste Jabez Woodard. I Februar 1858 besøgtes de Hellige i Hamborg af Præsidenten for den skandina- viske Mission, C. Widerborg, som or- dinerede en af Brødrene til Ældste. I Maj 1859 fik de Besøg af Præsi- dent Jabez Woodard, og i Sommeren 18G0 kom Ældste J. Willi fra Svejts herop for at reformere de Hellige ved Daab."
En forbedret SALryiEBOG.
I August Maaned udkom en for- størret og forbedret Udgave af den danske Salmebog. 30 af de ældre Salmer bleve forkastede og erstat- tede med nye, og næsten alle de af de ældre Salmer, som man beholdt i Bogen, bleve betydeligt omarbejdede af Ældste P. V. Poulsen. Endvidere indførtes der 71 flere Salmer end i den forrige (5te) Udgave. Disse bleve tildels oversatte fra Engelsk og tildels omarbejdede efter danske og svenske lutherske Salmebøger. Man indrykkede ligeledes en delvis For- tegnelse over Salmernes P'orfattere.
Paslovex, Fixlaxd, Samsø osv.
I 1861 bleve 1054 Personer tillagte Kirken ved Daab i den skandinaviske Mission. Omtrent 2000 Forsamlin- ger bleve afholdte hos Fremmede og en Mængde Bøger og Skrifter solgte. ,, Skandinaviens Stjerne" havde hen- ved 500 Abonnenter udenfor Kirken. Næsten allevegne havde Ældsterne god Fremgang og mange nye Ar- bejdsmarker bleve aabnede. Endog til Finland, som hører under Rus- land, sendte man en Ældste, der rejste omkring som Forretningsmand og prædikede eftersom der gaves Lej- lighed. I Sverige og Norge, hvor
Pasloven var bleventilbagekaldt, syn- tes Friheden at vinde mere og mere Indgang, og Kongen selv var efter en Udenlandsrejse tilsyneladende ble- ven mere frisindet end tidligere. I Danmark var der paa sine Steder op- staaet lidt Forfølgelse igjen. Saa- ledes var det i en længere Tid næsten umuligt at afholde Forsamlinger i Aalborg paa de Helliges derværende Lokale, paa Grund af Pøbeloptøjer. Intetsteds i hele Missionen spredtes Evangeliet bedre end i Vendsyssel, hvor næsten ethvert Sogn og hver Landsby afgav sin Kontingent til Medlemsantallets Forøgelse. Om Sommeren 1861 sendte P. V. Poul- sen, Præsident for Kjøbenhavns Kon- ference, Ældste Østerlin og Præst Lars Petersen til Samsø for at aabne Evangeliets Dør dersteds. I Løbet af den følgende Vinter bleve mange Skrifter solgte, et betydeligt Antal Forsamlinger afholdte og tre Per- soner døbte paa Øen. En alminde- lig Længsel efter at emigrere til Zion gjorde sig gjældende iblandt Med- lemmerne af de forskjellige Grene og Konferencer, og Forberedelser bleve gjorte om Vinteren 1861-62 for en usædvanlig stor Udvandring. 1862.
Missionens største Emigration.
Antallet af de udvandrende Hellige fra Skandinavien var i 1862 større end i noget foregaaende eller senere Aar, idet ikke mindre end 1556 Sjæle rejste hjem til Zion i fire forskjellige Selskaber, som udskibedes fra Ham- borg. Emigranterne bleve dette Aar befordrede af Hr. Robert M. Sloman i Hamborg, som lod de Hellige fra Aalborg, Aarhus, Fredericia, Skive og Fyens Konferencer afhente med Dampskibet ,,Albion" d. 6te og 7de April, og paa samme Tid afgik Damp- skibet ,, Aurora" med cirka 100 Emi-
134
EkixdrixctER fka Missionen i Skandinavien.
granter fra Kjobenhavn til Kiel, fra i hvilket Sted de i Forening med de allerede ankomne Jyder toge med Jærnbanen til Altona, hvor de strax gik ombord paa Sejlskibene „Frank- lin'' og „Humboldt". Den 14de April afgik omtrent 500 Hellige fra Kjo- benhavn til Kiel med Dampskibet ,.Albion" og Resten, cirka 250 Sjæle, med Dampskibet ,, Aurora" d. 17de. Strax efter Ankomsten til Altona gik de ombord paa Sejlskibene ,, Elec- tric" og ,,Athenia".
Emigranterne, som saaledes rejste over Atlanterhavet med de fire oven- nævnte Skibe, stodte atter sammen i Florence, hvor fra de mindre Bemid- lede fortsatte Rejsen til Dalen med Kirkens Vogne, medens de Andre, som vare i Stand til at kunne gaa op med egne Befordringer, bleve or- ganiserede i to uafhængige Kompag- nier. Det ene af disse anførtes af Ældste C. A. Madsen og bestod af 264 Personer, 40 Vogne, 14 Heste, 174 Oxer, 99 Koer, 37 Kvier, 7 Kalve, 6 Hunde og 10 Hons, samt med- bragte 22 Telte, 32 Komfurer, 5 Re- volvere og 37 Rifler. H. C. Hansen var Vagtkaptejn og J. C. A. Weibye Sekretær for dette Kompagni, der inddeltes i G Afdelinger, over hvilke Søren Larsen, J. C. A. Weibye, N. Mortensen (Ljmge), Thomas Lund, Lauritz Larsen og Chr. H. Grøn fun- gerede »som Kaptejner; den Først- nævnte havde o Hestebefordringer under sin Varetægt, medens de andre fem havde 8 Oxe vogne hver.
Det andet Kompagni, der ligeledes bestod af omtrent 40 Vogne med til- svarende Trækdj^r, Køer osv., an- førtes af O. X. Liljenqvist, og John Van Cott blev ansat til Overopsyns- mand for begge Kompagnier, som brøde op fra Florence d. 14de Juli. De første Dage var det noget be-
sværligt, da Oxerne, der ikke altid vilde Ij^stre de uvante Kuskes Kom- mando, løbe fra Vejen adskillige Gange, men ved lidt Øvelse gik det snart bedre. Rejseruten fra Florence var via Elkhorn River, Loup Fork, Wood River, Willow Lake, Rattle- suake Creek, Fort Laramie, Lapper Platte Bridge, Devils Gate, South Pass, Green River osv. til Salt Lake City, hvor til Selskabet lykkelig og vel ankom d. 23de Septbr. Forøvrigt giver Ældste J. C. A. Weibye, fra hvis Dagbøger vi egentlig have er- holdt det meste af vor Underretning om Emigrationen i 18G2, følgende Forklaring om Rejsen over Sletterne: ,, Kaptejn C. A. Madsen raadte os til at medtage flere Xødvendigheds- gjenstande, hvilket vi ogsaa gjorde, og vi vare vel organiserede da vi be- gyndte Rejsen fra Florence. I Be- grundelsen tilbagelagde vi kun faa Mile om Dagen, hvilket var godt for os, som vare uvante til at drive Oxer. Vi havde i Almindelighed gode Lejr- pladser ; kun enkelte Gange maatte vi overnatte paa Steder, hvor der ikke fandtes Vand. Paa de fleste Steder var der Græs i Overflødighed til vore Kreaturer, og undertiden ogsaa Brænde nok, men en stor Del af Vejen maatte Søstrene nøjes med at koge og stege Maden ved tørrede Solsikker og Kreaturgjodning. De fleste af os maatte gaa hele Vejen, og nogle af Søstrene kjørte kun over de større Floder ; over de mindre Vandløb maatte mange af dem vade ligesom Mændene. Ikke sjælden bare vi Brødre Søstrene og Børnene over Floderne og Bækkene i vore Arme eller paa Rj^ggen, naar man fr3'gtede for, at Oxerne ikke kunde trække Vognene over. Vi fulgte vore Lede- res Raad nøjagtigt, og derfor gik det os godt, thi vi kunde ikke læse i
Ekinduingeu fua Missionen i Skaxdinavikn.
135
nogen Bog om hvorledes vi skulde bære os ad, hverken paa Sørejsen, der varede i 51 Dage, eller under Rejsen gjennein Ørken, som varede i 71 Dage. Vejret var temmelig godt medens vi rejste over Sletterne, og en god Aand herskede iblandt os. Kompagniets Sundhedstilstand var ogsaa god, og kun et Dødsfald ind- traf i Ørken. Vi holdt altid god Vagt og mistede kun faa Kreaturer."
Om Ankomsten til Salt Lake City skrives der Følgende i ,, Deseret News" af 24de Septbr. 18(52:
,, Kaptejnerne Madsens og Liljen- qvists uafhængige Kompagnier af skandinaviske Hellige, bestaaende af omtrent 500 Personer med 80 Vogne og cirka 600 Kreaturer, ankom fra Sletterne i Gaar Eftermiddags. Emi- granterne ere i en god Sundhedstil- stand, og deres Kreaturer i fortrin- lig Orden. Ifølge Ældste Van Cotts og Kaptejn Madsens Beretninger have disse to Kompagnier, som rejste til- sammen det meste af Vejen fra Mis- souri-Floden, havt en særdeles hel- dig Rejse ; de mistede kun 7 eller 8 Trækdyr, og det eneste Uheld, som indtraf var, at en Vognstang brødes ved Overstigningen af Bjærgene nær Rejsens J]nde. Dette taler til Ros ikke alene for Kaptejnerne, men og- saa for Kuskene, af hvilke kun to eller tre havde kjørt Oxer førend de tiltraadte den lange, møjsommelige Rejse, som de nu saa lykkelig have tilendebragt. ' '
Af de skandinaviske Emigranter, som gik over Sletterne med Kirkens Vogne, rejste 384 Personer med Kaptejn John R. Murdocks Kom- pagni, som forlod Florence d. 24de Juli og ankom til Salt Lake City d. 27de Septbr. Hele Kompagniet be- stod af G5 Vogne og omt. 700 Sjæle. 14 Dødsfald, 2 Giftermaal og 2 Føds-
ler fandt Sted paa Rejsen. En anden AfdelingSkandinaver rejste overSlet- terne med Kaptejn Joseph Hornes Kompagni (Kirkens tredie Oxetog), bestaaende af omt. 570 Sjæle med 52 Vogne, som forlod Florence d. 2S»de Juli og ankom til Salt Lake City d. 1ste Oktbr. En tredie Afdeling rejste over Sletterne med Kirkens fjerde Oxetog (Kaptejn Ansel P. Harmans Kompagni), som ankom til Salt Lake City d. 5te Oktbr. Dette Kompagni havde Meslinger med, og led betyde- ligt af denne Sj^gdom under den første Del af Rejsen. Omtrent 15 Børn døde. To Børn bleve ligeledes dræbte ved en A-^ogns Væltning.
Kirken sendte ialt 6 Kompagnier (der tilsammen bestod af 262 Vogne, 293 Mænd og 2880 Oxer samt med- bragte 143,315 Pund Mel) til Mis- souri-Floden efter fattige Emigranter i 1862.
Som Tillæg til Ovenstaaende ville vi nu give en kort Beretning om de enkelte Kompagniers Rejse fra Ham- borg til Florence. De udgjorde den 14de, 15de, 16de og 17de Skibslad- ning Hellige fra Skandinavien, eller
1) Det fjortende Emigi;antsei.skab.
Sejlskibet, ,Humboldt' ' , Kaptejn H. D. Boysen, afsejlede fra Hamborg d. 9de April med 323 Emigranter, under Bestyrelse af Ældste H. C. Hansen, der nu efter omtrent 1-1 Aars Mis- sionsvirksomhed vendte tilbage til sit Hjem i Zion. Efter heldig Sørejse ankom Selskabet d. 20de IMaj til New Yorks Havn, hvor fra Rejsen fortsattes med Jærnbane og Damp- skib til Florence, der var Udrust- ningssted for Rejsen over Sletterne. Selskabet naaede Florence i Begyn- delsen af Juni Maaned. 14 Personer døde paa Havet og paa Jærnbanen. (Fortsættes paa Side 145.)
136
Redaktionsbemækkxixger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
udliommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og koster
To DOLLAHS OM AaRET I FORSKUD.
Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste Maj 1884.
MISUNDELSE.
Dersom vi skulde foretage os at udpege nogen almindelig Fejl hos det skandinaviske Folk i Amerika, saa tror vi at kunne nævne Misundelse som en medfødt Svaghed hos Mange, der have bibeholdt visse af deres Traditioner og Fordomme fra de gamle Lande. I hele Europa har Befolkningen fra Arilds Tid været inddelt i Klasser, idet man har skj el- net mellem Adel, Gejstlighed, Bor- gere, Bønder osv., og hvis en Mand var født Bonde, maatte han nødven- digvis forblive Bonde saa længe han levede, uden at turde gjøre sig noget Haab om at svinge sig op til en Plads iblandt de saakaldte højere Stænder ; i det mindste hørte en saadan Over- gang til Sjældenhederne, og skete det en Gang imellem, at en Person fra de underordnede Samfundsklas- ser blev hævet til Anseelse og Vær- dighed iblandt Folket, saa maatte enten Paagjældende lægge ualmin- delige Evner for Dagen, eller og- saa af særskilte Grunde blive fore- trukket og fremhævet af en eller anden af de Store. Anderledes er det i de amerikanske Fristater, som kan rose sig af flere ,, selvgjorte" (selfmade) Mænd end nogen anden Nation paa Jorden. Iler findes ingen
Adel. Gejstligheden, skjøndt den udøver sin mægtige Indflydelse, er ikke tilbedt saaledes som Tilfældet var i de gamle Lande ; her er ingen Forskjel mellem Borger og Bonde ; Alle ere lige. Konstitutionen kjen- der ingen Rangforskjel, og endnu har Folkeaanden i denne Henseende ikke krænket Grundloven i nogen væsentlig Grad. Man lægger her ingen videre Vægt paa hvad en Mand har været, under hvilke Omstændig- heder han er født, om han er af ade- lig eller simpel Herkomst, om hans Forældre vare rige eller fattige ; men Spørgsmaalet er : Hvad er han i Dag ? Hvad ere hans Evner? og hvad er han skikket for? Den frie ameri- kanske Aand tillader Enhver med lige Evner at have lige Rettigheder paa Livets store Skueplads, og hvis en Mand ved sin Flid og Duelighed kan hæve sig fra en lavere Stilling i Samfundet til en højere, saa lyk- ønsker den ægte Amerikaner ham desto mere og føler stolt af sit Land, der saaledes formedelst sine fortrin- lige Institutioner gjør Sligt muligt, og man er tilbøjelig til at give en Saadan Fortrinet fremfor Andre, der ere fødte under gunstigere Omstæn- digher. Men saa er det ikke med mange af Europæerne , Skandina- verne iberegnet, der ofte uden mind- ste Grund ere misundelige paa hver- andre ; og naar en eller anden iblandt dem tager lovlig Fordel af Omstæn- hederne og begynder at gjøre Frem- gang, har Nogle tilsj^neladende den største Interesse for at holde ham til- bage ; de bagtale ham undertiden, fremhæve alle hans virkelige og ind- bildte Fejler, tilskrive hans Hand- linger de allersletteste Motiver og vil ham i næsten enhver Henseende til- livs. ,, Skomager bliv ved din Læst" er et gammelt Ordsprog, som nok er
Redaktionsbemærkningeu.
137
sandt til en vis Grad, men kan let blive raisforstaaet. En Mand, der som Haandværker, Landmand eller Lignende allerede er i sit naturlige Element, skulde ikke forlade dette og tage fat paa Noget, han ikke er og aldrig kan blive skikket for, men en Person, der ved at aabne sine Øjne i et frit Land opdager, at han henslæber sin Tilværelse med et Fag, som er ham trist og uskikket, gjør fuldkommen Eet, om han lægger sig efter noget Andet, som er mere over- ensstemmende med hans naturlige P>ner og Lj^st, og naar han saa gjør Fremgang og vinder sine Laurbær, skulde vi ikke være snæverhj ærtede og ondskabsfulde nok til at misunde ham sin Lj^kke, fordi vi kj endte ham som fattig, og kjende hans Her- komst, eller af nogen anden lignende Grund. Slig Misundelse er ikke fra Gud. Misundelse er en hæslig Last, en Slags Vanvittighed, der har ledt Mange til Fordærvelse — en Udyd, som burde være aldeles ukjendt iblandt de Sidste-Dages Hellige.
Den skandinaviske Befolkning i Utah og omliggende Territorier voxer, hvert Aar bringer nj^e Sværme her til fra de nordiske Eiger, og allerede udgjør vi en væsentlig Del af Ind- byggerantallet. Tiden er saaledes ogsaa for Haanden, da flere af vore Brødre ville blive valgte til frem- staaende Stillinger i Samfundet, og dersom vi ville vort eget Vel og handle som fornuftige Mænd og Kvin- der, bør vi, i Stedet for at være mis- undelige derover, understøtte dem, skjænke dem vor Tillid og gode Fø- lelser og arbejde i Forening med dem for Guds Eiges Fremme og Folkets Vel. Kirkens Authoriteter have, saa vidt vi forstaa, slet ingen Tilbøjelig- hed til at ville overse eller nedsætte vor Nationalitet, men snarere hæve
den. Det er os selv som ere vore værste Fjender i den Henseende, thi formedelst den iblandt Skandinaverne existerende indb3a-des Misundelse og Jalousi ere flere gode Mænd, som kunde have blevet Guds Gjerning og hans Folk til Ære og Nytte, blevne holdte tilbage, og den idelige Mod- stand, de have mødt af dem, som burde været deres Venner og under- støttet dem, have bevirket, at de svigtede deres ædle Hensigter og skjænkede Opmærksomhed til noget Andet.
Landsmænd ! lad os drikke dybere af den frie Aand, som karakteriserer Guds sande Folk og som besjæler en stor Del af Indbyggerne i dette Fri- hedsland, der er stort nok til at vi alle kunne leve inden dets Grænser. Lad os bestandig erindre, at Andres Lykke ikke hindrer os i at gjøre Fremgang, men vi behøve ikke at ind- bilde os, at vi ved at lægge Hindrin- ger i Vejen for Andres Lykke, be- fordrer vor egen. Ingensinde har Nogen i denne Kirke vedvarende kun- net opbygge sig selv paa Andres Euin. Kun ved at leve og lade leve og tilstaa Andre de samme Eettig- heder, som vi selv fordre, kunne vi have Haab om Fremgang. Lad os Skaudinavere, der som direkte Efter- kommere af gamle Israel besidde en Mængde gode Egenskaber og smukke Karaktertræk, lægge til Side alt det Onde, som vi have nedarvet fra et fordomsfuldt og egennyttigt Heden- skab, og lad os være frisindede, varm- hjærtede og vore Venner hengivne, lette hverandres Byrder ved gjen- sidigt Venskab og Hjælp, samt gaa Haand i Haand med hverandre ad Livets tornebestrøede Vej, indtil vi som Sejrhei'rer over Kjødet og det Onde og som frelste Væsener faa en Plads i vor himmelske Faders Eige.
138
Plaxktkrxe Jli'iter, Saturn, Uranls og Nei'Tin.
PLANETERNE JUPITER, SATURN, URANUS OG NEPTUN.
Jupiter er, uagtet dens store Afstand, næsten ligesaa klar som Mars, og overtræffes kun af Venus, naar denne straaler allerklarest. Dette forklares derved, at man antager, at Jupiters Masse reflekterer Lyset be- dre end Mars.
Jupiter har fire Maaner, hvilke, paa Grund af Jupiters store Afstand fra os, og da de staa meget nær ved den Ij^se Planet, ikke ere synlige for det blotte Øje.
Jupiters Middelafstand fra Solen er lOy Millioner Mil, i Perihel 108, i Aphel 98 Millioner Mil. Dens Af- stand fra Jorden varierer mellem 78 og 128 Millioner Mil.
Jupiters tilsyneladende Diameter (Jorden nærmest) er .51 Sekunder, den mindste (Jorden fjærnest) .30 Se- kunder. Jupiter er meget fladtr3'kt, og som Følge deraf er Poldiamete- ren mindre end Ækvatordiameteren ; dennes Middellæugde er 40 Sekun- der, Poldiameteren kun 37 Sekunder.
Jupiters virkelige Diameter er ved Ækvator 11), 2 00 og fra Pol til Pol 17,900 Mil. Middeldiameteren er saaledes 18,.o.50 Mil. Jupiter er 12.55 Gange større end Jorden, og Solen er 980 Gange større end Jupiter. Jupiter er den største af alle Plane- terne, men er ikke saa tæt som Jor- den, dens gjennemsnitlige Tæthed er kun omtrent 1 af Jordens ; den har saaledes, trods s"in Størrelse, kun 305 Gange saa stor en Masse som Jor- den, medens Solens Masse er 1047 Gange stprre end Jupiters. Jupiter indeholder i; af samtlige andre Pla- neters Masse. Legemernes Vægt og Faldhastighed paa Planetens Over- flade, afhænge af vedkommende Pla- nets Masse og Størrelse, men blive ogsaa paavirkede af Kotationsha stig-
heden. En Gjenstand, som vejer 1 Pund paa Jorden, vilde paa Jupiter veje 2 Pund ved Ækvator og 2} Pund ved Polerne, og Faldhastigheden er 32 ? Fod under Ækvator og ved Po- lerne 40 Fod i det første Sekund, medens Faldhastigheden paa Jorden kun er 15 Fod.
En Omdrejning af Jupiter om sin Akse varer 9 Timer 55 Minutter 26 Sekunder. Den tilbagelægger hvert Sekund 1| Mil i sin Bane, og den bruger 11 Aar 313 Dage til et Omløb, i hvilken Tid den drejer sig 10,472 Gange om sin egen Akse. Jupiter- aaret har følgelig 10.472 Dage.
Paa Grund af Stillingen af Ækva- tors Akse til Banen maa der være mindre Forsk j el paa Aarstiderne paa Jupiter end paa Jorden, og den hur- tige Omdrejning har desuden den Virkning, at Dagens Varme og Nat- tens Kjølighed ikke kunne stige i den Grad som paa Jorden, hvor Læng- den af Nat og Dag er meget større. Tilstanden der vil vel tilnærmelses- vis ligne et evigt Foraar.
Ved Hjælp af de stærkeste Kikker- ter ser man paa Jupiters Skive dels mørke, dels lyse Stril)er og Pletter
(Fig. 4.) Striberne ligge næsten pa- rallele med Ækvator og have udva- skede Rande. I Nærheden af Pc-
Pjlaneteuxe JuriTEU, Satuun, Urancs oh NkI'TUN.
139
lerne og ved Planetens ostlige og vestlige IJand blive Striberne utyde- ligere, hvoraf man slutter, at Jupi- ter er omgivet af en tæt Atmosfære. Striberne og Pletterne antager man at være skyformede Legemer i en elastisk flydende Tilstand, men at disse Skyer ere af en tættere Beskaf- fenhed end Jordens Skymasser. Ju- piters S3^dlige Halvdel har under- tiden et graat Skjær, til andre Tider bedækket med hvide Skyer og skin- ner saa atter senere med klar Glans. Af dette fremgaar, at Jupiters At- mosfære maa være i en idelig Bevæ- gelse, da disse foranderlige Fæno- mener ere sj'nlige i saa betydelig Afstand.
Saturns Middelafstand fra So- len er 188 '. Millioner Mil, i Perihel 178 og i Aphel 199 Millioner Mil; dens største Afstand fra Jorden er 219, dens mindste 159 Millioner Mil.
Saturns sideriske Omlob er 29 Aar 167 Dage, og det S3'nodiske Omløb varer 1 Aar 12 Dage 20 Timer. I hvert Sekund gjennemiler Saturn om- trent 1} Mil.
Saturns tilsj^neladende Ækvatore- aldiameter er mellem 15 i og 21} Se- kunder, i Forhold til Afstanden fra Jorden. Polardiameteren mellem 14 og 20 Sekunder. Den virkelige Dia- meter er 15,000 Mil under Ækvator og 14,050 Mil fra Pol til Pol. Saturn er 700 Gange større og 95 Gange tungere end Jorden.
Saturns gjennemsnitlige Tæthed er kun i af Jordens eller 4 af Vandets Vægtfy Ide ( svar e ude til Fy rre veddets Vægt). Uagtet Saturns betydelige Størrelse blive Gjenstaudene paa dens Overflade dog ikke meget stærkt til- trukne, ere altsaa ikke meget tunge. Den gjennemsnitlige Vægt af en Gjeustand, som paa Jorden vejer 100 Pund, vilde paa Saturn veje 110 Pund,
under Ækvator kun 90 Pund, ved Polerne derimod 125 Pund. Følgelig er der ogsaa en storForskjel mellem Faldhastigheden under Ækvator og ved Polerne : under Ækvator er den 14 Fod og ved Polerne 19 Fod i det første Sekund. Grunden til denne Forskjel er Planetens stærke Flad- trykthed og hurtige Rotation.
Saturn fuldender en Omdrejning om sin Akse i 10 Timer 29 Minutter 17 Sekunder, hvilket er Længden af dens Dag.
Udenom Saturnkuglen svæve frit 3 Binge, som ligge i et og samme Plan. Nærmest om Saturnkuglen er der et tomt Rum, og i en Afstand af omtrent 2000 Mil fra Saturns Over- flade svæver den første, temmelig mørke Ring, til hvilken en anden og meget Ij^sere Ring slutter sig, uden kjendeligt Mellemrum. Denne Ring er 3000 Mil bred og omt. 50 Mil tyk.
Fig. o. riiuieteu Saturn.
Uden om denne Ring svæver en tre- die, i en Afstand af 400 Mil fra den anden. Denne tredic Ring er 2000 Mil bred og omt. 40 Mil tyk, og har flere koncentriske mørke Striber, hvoraf man slutter, at den bestaar af flere smalle Ringe. Iagttagelserne af disse Ringe og Mellemrummene ere kun mulige med de allerstærkeste Teleskoper. Disse Ringe synes at bestaa af en fast Masse og lyse der- ved, at de tilbagekaste Solstraalerne ;
140
PpANKTKUNK JlPITKH, SaTIUN, URA-NIS 0(; NEI'TrN.
hvor de ikke beskinnes af Solen ere de usynlige, og de kaste Skygger paa Saturnkuglen, ligesom den ogsaa ka- ster sin Skygge paa Kingene. Paa det Sted, hvor Skyggen er, finder der en Solformørkelse Sted. For- øvrigt reflektere Pingene Sollyset bedre end selve Saturnkuglen, det vil sige, de ere lysere end Kuglen. Saturn har otte Maaner.
Uranus, opdaget af W. Herschel d. 13de Marts 1781, og først benævnt ,, Georgstjerne", ,, Herschel", ,,Cy- bele", og senere paa Bodes' For- slag kaldet ,, Uranus", er i Aphel 400, i Perihel 3G0 Millioner Mil, alt- saa i Middelafstand 380 Millioner Mil fra Solen.
Uranusbanen, der er næsten 2400 Millioner Mile lang, afviger ubetyde- ligt fra Cirkclformen. Dens Hæld- ning mod Fkliptika er kun 4GV Mi- nut ; Uranus viser sig derfor altid i Nærheden af den tilsyneladende Sol- bane. Den bevæger sig med en Hastighed af omtrent 1 Mil i Se- kundet.
Uranus' mindste Afstand fra Jor- den er 340, dens største 420 Millio- ner Mil. Dens tilsyneladende Dia- meter varierer fra omt. 4 til 5 Sekun- der, i Forhold til Planetens Afstand fra Jorden ; Uranus er derfor kun synlig som en Stjerne af sjette Stør- relse i meget klart Vejr. Uranus' virkelige Diameter er 7500 Mil, den er saaledes ligesaa stor som 83 Jord- kugler, men 15 af disse have ligesaa megen Masse som hin.
Uranus' gjenncmsnitlige Vægtfylde er kun \ af Jordens. Fai Gjenstand, som vejer 100 Pund paa Jorden, vilde paa Uranus veje 75 Pund. Fald- hastigheden paa Uranus i det første Sekund er 11 Fod.
Paa Uranus kan man ikke opdage Pletter, hvorved man kan beregne
Omdrejningstiden og Rotationsha- stigheden, men af Beliggenheden af Uranusmaanernes Baner slutter man sig til Ækvators Beliggenhed. Ifølge denne Antagelse er Uranusækvato- rens Hældning mod Ekliptika 99 1 Grader og følgelig omtrent 99 Gra- der mod Uranusbanen.
Uranus, hvis sideriske Omløbstid er 84 Aar 5 Dage 19 Timer 41 Mi- nutter 36 Sekunder, har, paa,Grund af, at Ækvators Akse næsten ligger i Banens Plan, en skarp Modsætning mellem Aarstiderne. Solen skinner i 42 af Jordens Aar uafbrudt ved Uranus' Nordpol, og i de derpaa føl- gende 42 Aar, da den bestandigt skin- ner ved Sydpolen , ses den slet ikke ved Nordpolen, og omvendt ses den ikke ved Sydpolen i de 42 Aar, den skin- ner ved Nordpolen. Solen staar alt- saa omtrent i Nærheden af Zenith vexelvis baade ved Nordpolen og Syd- polen saa længe Sommeren varer paa et af disse Steder. Følgelig hersker der paa Uranus en varm Sommer- temperatur i en Hække af Aar, og dernæst i mange Aar en Kulde, som vilde tilintetgjøre alt jordisk Liv, i Forening med et Mørke, som Plane- tens Maaner kun formaa at formind- ske i meget ringe Grad. Uranus har fire Maaner, som ere blevne sete flere Gange.
Forudsat at Uranus er beboet af levende og tænkende Væsener, vil Solen for disse Beboere vise sig om- trent saa stor som Venus ses af os, naar den er i sin stærkeste Glans ; men da Lysstraalerne ere direkte og ikke reflekterede, saa er deres Virk- ning kun omtrent 3(i0 Gange svagere end paa Jorden. Forøvrigt er Virk- ningen afhængig af Uranusmateriens Modtagelighed for Lys og Varme, saa at man ikke behøver at betragte det som afgjort, at der paa Grund af
En Kamp i en Luftballon.
141
den lange Nat og Kulde hersker en evig Dod paa Planeten. Organisk Liv er i Stand til at udvikle sig under de mest forskjellige Forhold. Man kan efter al Rimelighed slutte, at der ogsaa er levende Væsener paa den yderste af denne Gruppe, nemlig paa Neptun.
Neptun, som først blev bemær- ket af Galle d. 2 Ode Septbr. 1846, efter at Leverrier, paa Grund af Af- vigelser i Uranus' Lob, havde bereg- net Pladsen for den hidtil ukj endte Planet og meddelt Galle Resultatet, har en Afstand fra Solen af G06 Mil- lioner Mil i Aphel, i Perihel 594 Mil- lioner Mil. Dens Middelafstand er 600 Millioner Mil. Neptuns største Afstand fra Jorden er 62(), dens mindste 574 Millioner Mil.
Neptuns tilsyneladende Diameter er omt. 2J Sekunder, dens virkelige Diameter er omt. 7000 Mil. Den er 68 Gange større end Jorden, og dens Masse er omtrent lig 220 Jordkloder ; dens gjennemsnitlige Vægtfylde er } af Jordens, og et Legeme, som paa Jorden vejer 100 Pand, vilde paa
Neptun veje 80 Pund. Sollyset er paa Neptun 900 Gange svagere end paa Jorden, men desuagtet dog stær- kere end Fuldmaanens Skin.
I hvert Sekund gjennemløber Nep- tun en Strækning af omtrent f Mil, og fuldender et Omløb om Solen i 164 Aar 188 Dage. Dens Banes Hældning mod J^kliptika er 1 Grad 47 Minutter. Man har ikke været i Stand til at paavise Ækvators Belig- genhed, ligeledes fattes alt Kjend- skab til Rotationshastigheden og Pla- netoverfladens fysiske Beskaffenhed. Nogle Astronomer tro at have be- mærket en Ring udenom den, men dette har endnu ikke bekræftet sig. Saa meget er derimod sikkert, at den i det mindste har e n Maane.
Det er muligt, at endnu andre Pla- neter i større Afstand end Neptun styres af Solen i deres Bane, og man kan med Sikkerhed antage, at Rum- met mellem Neptuns og Solsystemets yderste Grænse gjennem vandres af Kometer, af hvilke nogle undertiden komme i Jordens Nærhed og blive synlige for os.
ElSr KAMP I EN LUFTBALLON.
Den berømte, i 1879 afdøde Luft- skipperske Madame Godards Mand fortæller en interessant Luftfart — den næstsidste, han gjorde — sam- men med en Partikulier, som var Passager. Vejret var gunstigt og Ballonen steg hurtigt og meget højt.
Da de vare komne et godt Stykke op, spurgte Godard Passageren, der havde betalt 1000 Franks, hvilket Indtryk Sejladsen gjorde paa ham.
,,Slet Intet," svarede denne la- konisk.
,,Jeg beundrer Dem, De er den Første, som i en saadan Højde ikke har følt Ildebefindende."
,.Lad os stige endnu højere," sva- rede den Anden med beundringsvær- dig Flegma.
Godard udkastede Ballast og Bal- lonen steg endnu højere.
,,Hvad føler De nu?"
,, Intet, slet Intet, ingen Frygt, intet Ildebefindende," svarede den Rejsende i en saa utilfreds Tone, som om han var bleven meget skuffet.
,,Saa meget desto værre," saa-de
142
En Kamp i en Li ktballox.
Godard smilende, „jeg kan ikke mere indjage Dem nogen Frygt. Vi ere stegne højt nok og maa tænke paa Tilbagerejsen.
,,Paa Tilbagerejsen?" ,,Ja vist, det vilde være farligt at stige endnu bojere."
,, Faren skrækker mig ikke, jeg vil endnu ikke stige ned."
,,Hvad siger De?" spurgte Godard noget forbauset.
,,Jeg vil højere, bestandig højere ; jeg har betalt tusind Franks, for at fremkalde en Følelse hos mig, og jeg vil have den. Vi ville ikke stige ned, før jeg føler et Indtryk."
Godard smilede, thi han ansaa det Hele for en Spøg ; men hans Led- sager greb ham i Struben og sagde : ,,Vil De stige højere eller ikke? jeg vil have et Indtrj^k."
Godard ansaa sig i dette Øjeblik for fortabt.
Han betragtede sin Ledsager, og dennes stive, vildt opspilede Øjne overbeviste ham om, at hans Led- sager var en — Vanvittig.
Hvorledes skal man bringe en Van- vittig til Fornuft? Hvem skal hjælpe En højt oppe i Luften? Dersom den uh'kkelige Luftskipper endda havde havt Vaaben ; men til en Rejse gj en- nem Luften medtager man ingen skarpladte Pistoler ; man frj^gter in- tet røverisk Overfald mellem Him- mel og Jord. Jorden var loOO Me- tres under deiu, Tanken om en Ud- styrtning skrækkelig, og dog kunde en Bevægelse af den Basende for- anledige dette. Hr. Godard over- vejede et Øjeblik sin Stilling.
,,0, Kjæltring," sagde den Van- vittige, ,,Du vil gjøre Dig lystig over mig? Du har modtaget 1000 Franks af mig, og jeg skulde ikke føle noget Indtryk ? Men nu skal Du danse og jeg vil le."
Den Vanvittige havde stor Muskel- kraft og Godard tænkte derfor slet ikke paa at forsvare sig.
,,IIvad forlanger De af mig?" sagde han i en rolig, underdanig Tone.
,,Jeg vil more mig, altsaa se, hvorledes Du støder Kulbøtter, naar Du styrter ned," sagde Manden med raa Latter. ,,Men først vil jeg have den omtalte Pirring. Jeg vil ride paa Eebkransen."
,, Ulykkelige ! " raabte Godard, „De vil stj'rte ned. En Svimmelhed vil gribe Dem!"
,,Ikke et Ord!" raabte den Van- vittige, ,, eller jeg kaster Dig ned."
,,Bind i det mindste et Tov om Li- vet, for at De kan staa i Forbindelse med Ballonen."
Denne Forholdsregel forekom den Vanvittige indlysende og han sam- tykkede. Da han var befæstet til Tovet klatrede han som et Egern op ad Strikkerne, og ankommen til Bal- lonen satte han sig rolig overskrævs paa Kransen, som han havde sagt. Derpaa udstødte han et Triumfskrig og trak en Kniv op af Lommen.
,,Hvad har De i Sinde?" udbrød Godard, der frygtede, at han vilde beskadige Ballonen.
,,Jeg vil gjøre mig det bekvemt," raabte den Vanvittige, medens han overskar det Tov, som Godard havde bundet ham om Livet. Et Vindstød maatte styrte den Ulykkelige i Af- grunden. Godard lukkede Øjnene for ikke at se Noget. Den Vanvit- tige klappede i Hænderne af Hen- rykkelse og stødte med Hælene mod Ballonen, som om han havde havt Sporer til at fremskynde Farten.
, ,0g nu, ' ' skreg han, , , ville vi more os. Du vilde stige ned, godt, Du skal komme ned, og det hurtigere end Du tror."
Nyheder.
143
Godard havde ikke havt Tid til at gjøre en Bevægelse eller sige et Ord. Endnu før han kunde gjætte den For- ryktes djævelske Hensigt havde den Vanvittige overskaaret tre . . . fire af de sex Strikker, i hvilke Gondolen hang ved Ballonen.
Den lille Baad hang allerede helt til den ene Side, thi den hang kun ved to Strikker, man kan sige ved en Traad.
Godard vilde have været fortabt, dersom han ikke med alle sine Kræf- ter havde holdt sig fast ved denne. Den Vanvittiges Kniv nærmede sig den sidste Strikke ; endnu et Øjeblik og Alt vilde have været forbi.
,, Tillad mig blot et Ord," raabte Godard.
,,Nej, der er ingen Naade," hylede den Vanvittige.
,,Jeg forlanger ingen Naade, tvært- imod."
,,Hvad vil Du da?"
,,Vi ere i dette Øjeblik kun 1500 Metres i Højden."
,,Naa, det vil være rask, naar Du falder saa dj^bt."
,,Men det er ikke dybt nok."
,, Hvorledes?" sagde den Vanvit- tige forbauset.
,, Min Erfaring har lært mig, at en saadan Højde ikke er tilstrækkelig til at dræbe et Menneske, og jeg vil hel- lere dø end være en Krøbling. Jeg forlanger kun, at de viser mig den Naade, at styrte mig ned fra en Højde af 3000 Metres."
,,TiIstaaet," udbrød den Vanvit- tige smilende.
Godard holdt heltemodigt sit Ord. Han udkastede en stor Mængde Bal- last ; Ballonen steg i en eneste Se- kund 200 Metres.
Medens den Vanvittige med tru- ende Mine vaagede over denne Ope- ration, tænkte Luft skipper en paa at udfore en anden Bevægelse. Blandt de Strikker, som vare konserverede, bemærkede Godard den, hvormed man aabner Ventilen ; han trak deri og Gassen strømmede ud. Virknin- gen indfandt sig snart ; lidt efter lidt blev den Vanvittige bedøvet.
Ballonen dadlede langsomt ; Dra- maet var forbi.
Da Godard havde faaet sikkert Fodfæste, hævnede han sig ikke, men kaldte den Vanvittige tillive og bragte ham med bundne Hænder og Fødder til den nærmeste Galeanstalt.
(Af Kj. Av.)
NYHEDER.
Utah. Daniel Mathiesou, en af Parowaus gamle og agtværdige Borgere døde, d. 22de Marts paa sin Bopæl i Parowan, Iron Co.^ Den 15de April afrejste et stort Selskab Mis- sionærer fra Salt Lake Citj' til forskjellige Dele af Europa og de Forenede Stater. Iblandt dem vare de fleste af de i Konferen- cen kaldte Brødre til Skandinavien. Selska- bet ankom til ;New York d. 21de om Morge- nen.— Præsidenterne John Taylor og Geo. Q. Cannon og andre af Kirkens ledende Mænd forlode Salt Lake City d. 17de April for at besøge Jærnværkerne i Iron Connty og gjøre enEundrejse gjennem Territoriets syd- lige Del. — Medens nogle Skoledrenge d. 18de April legede under et gammelt Bowery i
Manti, Sanpete Co., styrtede noget af Træ- værket ned paa liere af Drengene, som alle bleve mere eller mindre kvæstede.— Lørdag d. 19de April sildig om Aftenen blev en K^inde i Ogden dødelig saaret af en Japane- ser, der strax blev grebet af Politiet og ka- stet i Fængsel. Kl. 3 den følgende Dags Mor- gen blev Fængslet omringet af en organise- ret Pøbel, som brød ind i Cellen, tog For- bryderen ud og hængte ham i Fængselsgaar- den. Den saarede Kone, hvis Xavn var Eliza])eth Gudgell, døde om Mandagen.— En døvstum Mand blev overlcjørt og dræbt af et Tog paa D. og It. G. Banen d. 22de April.— E. R. S. Smith har ft-atraadt sin Stilling som Præsident for D(j^eret Hospital.
144
Evas Deøm.
England. Den 22de April Kl. 914 Form. fandt et Jordskjælv Sted i det sydlige Eng- land. Et Kirketaarn og en Mængde Fabrik- skorstene >ityrtede ned, Husene ravede, Kogekar og Glasvarer sønderb rødes, og be- tydelig Skade anrettedes. Forskrækkelsen iblandt Befolkningen var stor.
AMERIKANSKE AVISER I 1884. Af D'Herr Geo. P. Rowell&Co.s ,, Ame- rican Xewspaper Directory", nu i Pressen, ses det, at Antallet af AAlser og Tidsskrifter af alle Slags, som for Tiden tidgives i de For. Stater og Kanada, løber op til 13,402. Dette er en Forøgelse af 1600 for de sidste 12 Maaneder, og viser for et Tidsrum af 10 Aar en Forøgelse af 5618. Tilvæxten i 1874 over det foregaaende Aars samlede Antal var 493. Under sid'it afvigte Aar har de daglige Blade formeret sig fra 1138 til 1254; de ugentlige Blade fra 9062 til 10,028, og de maanedlige Blade fra 1091 til 1499. Den største Forøgelse har fundet Sted i de vestlige Stater. Illinois f . Ex. opviser nu et Antal af 1009 imod 904 ifjor, medens Missouri underholder 604 imod
523 i 1883. Andre ledende vestlige Stater \ise ligeledes en stor Forøgelse i Bladlitera- turen. Det samlede Antal A\iser i Staten New York er 1523 imod 1399 i 1883. Kanada har bidraget betydeligt til den almindelige Forøgelse.
^^ TIL abonnenternt:. .æm
Alle, som endnu restere med Betalingen for Bladet, bedes ufortøvet at indsende sam- me, hvis mviligt. Hensigten er atgjøre mor-
GEXST.JERNEX TIL ET UGEBEAD I 1885,
uden at forhøje Subskriptionsprisen, hvis Omstændighederne \ille tillade det, og ved at komme i Besiddelse af de udestaaende Midler strax, kunne vi itide gjøre de nødven- dige Forberedelser. Der tindes endnu Nogle, som skylde for 2den Aargang og Kirkens Historie, og disse i Særdeleshed burde be- tragte det som en ligefi-em Pligt, ufortøvet at opgjøre med vore Agenter eller sende Beta- lingen direkte til Bladets Kontor. Vi gjør Fordring paa, at ^■i trofast opfylder vor Del af Programmet; Ailde blot alle Abonnenterne paa deres Side gjøre ligesaa.
EVAS DROM.
(Et Idyl.)
Fra Himlen udstødt — Mørkets Fyrste svæver
Mod don for Adam nylig skabte Jord;
Hvor — fra Guds Paradis — mod Himlen hæver
Naturens Lovsang sig i saligt Kor.
Snart hendør Fuglesangens sidste Toner, Og Solen Afsked tager med et Kys ; Den fulde Maane over Skovens Kroner Sig Aiser blid, som Nattevagt og Lys.
Og sidst, to rene Sjæle Herren prise; Thi Eva ved sin Adams Side stod; Med Tak til ham af Livsens Træ de spise ( )g spejle sig i Livsens klare Flod.
Lovprisende Guds underfulde Veje, Hans Kjærlighed opfylder Begges Sind, Tii ogsaa de paa bløde Blomsterleje I søde Drømme saligt slumre ind.
Da nærmed' Satan sig; Hans Ojne lued' .
I disse To han Hævnens Ofre saa' ;
I Disses Fald en Verdens Fald han
skued', I 'skyldige som her for ham de laa.
Forsigtig tog han Plads ved Kvindens Side — Men hun i Drømme Ly se^s Engel ser —
Haus sleske Ord i hendes Oren glide,
Og Smigrens Gift hun drikker med Begjær.
, , O Eva \" — kvad han — , , Himlens skjønne
Datter ! — Du Jordens Dromiing ! — Adams ædle Brud ! Din store Fremtid Du vist næppe fatter; Thi Du skal en Gang blive lig en Gud.
Nu er Du vistnok hele Jordens Glæde, Men dog, med al din Ynde, kun et Lam — Af Kuukskabs-Træets Frugt Du burde æde. Da Allde Du ophøje Dig og ham.
I Havens Midte Herren derfor satte Det skjønne Træ-, hvoraf man Visdom faar— Hvoraf man samler Kundskabs rige Skatte Og G o d t og O n d t, som Herren selv f orstaar .
Hvad er vel Herren selv paa Himlens Trone, Om ikke u i n d s k r æ' n k e t var hans :Magt ?— Hvad Værd for ham en himmelsk Konge- krone, Som ikke Kundskal)s Sejre ham har bragt?"
Saa talte Lucifer med Englestemme, Og (lerpaa skyndsomt Stedet han forlod; Men Eva kunde ikke Drømmen glemme. Da aarle him om Morgenen opstod.
C. C. A. Christexsen.
MORGBNSTJEfiNm.
Et Historisk-Bioo^rafisk Tidsskrift.
^Uagtet han er dod, taler han cZog'. "—Parley P. Pratt.
Nr. 10.
Den /ode Maj /884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra (1862— Fortsat.) 2) Det femtende Emigkantselskab.
Den 15de April afsejlede Skibet , , Franklin' ' , Kaptejn Robert Murray, fra Hamborg med 413 emigrerende Hellige, der næsten alle vare fra Aal- borg og Vendsyssels Konferencer og anførtes af Ældste C. A. Madsen, der nu vendte hjem fra sin Mission til Skandinavien. Han valgte J. C. A. Weibye til sin første og L. Lar- sen til sin anden Raadgiver. Kom- pagniet deltes i otte Distrikter, over hvilke Brødrene J. C. Therpe, J. C. Kornum, N. Mortensen, L. P. Fjeld- sted, C. P. Borregaard, J. C. S. Frost, T. Larsen og J. Andersen præsiderede. J. F. Mortensen blev beskikket til Tøjmester, A. H. Lund til engelsk Tolk og C. Andersen til Vagtmester.
Ældste J. C. A. Weibye giver føl- gende nøjagtige Beskrivelse over Sø- rejsen :
,,Vi gik ombord paa ,, Franklin" Tirsdag d. 8de April om Aftenen, og C. A. Madsen beskikkede mig til at uddele Køjerne til Emigranterne. Disse Køjer, hvoraf der fandtes 160,
Side 135.)
vare saa brede, at tre Personer mage- ligt kunde ligge i hver. Side om Side. Efter at have ordnet vort Tøj fik vi Proviant udleveret ; denne bestod af Kjød, Flæsk, Ærter, Bønner, Kar- tofler, Byggryn, Risengryn, Svesker, Sirup, Æddike, Peber, Kaffebønner, The, Sukker, Smør, Rugbi-ød og Bi- skøjter, Vand, Hvedemel til Pande- kager, Sild, Salt og Olie til Lam- perne. Vi brændte 11 Lamper hver Aften ; sex af disse tilhørte Skibet og fem Emigranterne. Vi hyrede en extra Kok (Christensen) i Hamborg for 90 Rdl., og desforuden gjorde to af vore egne Brødre (Stærk og Skouby) Tjeneste som Kokke. Af vor Proviant fik vi lavet god Mad, saasom Ærter, Sødsuppe, Risengrød og Byggrynsgrød. Vi fik saaledes Sødsuppe om Søndagen, Ærter om Mandagen, Risengrød om Tirsdagen og Onsdagen, Ærter om Torsdagen, Byggrynsgrød om Fredagen og Sild og Kartofler om Lørdagen.
Nogle af Emigranterne havde Mes- lingerne med hjemmefra, og disse spredte sig snart over hele Skibet, saa at ikke mindre end 40 Personer,
146
Ekixdkinger fra Missionen" i Skandinavien.
mest Bom. vare angrebne paa en Gang. Desforuden lede de fleste Emi- granter i kortere eller længere Tid af Diarhoe , hvilket udmattede os meget. Yi tabte ogsaa Smagen for Biskojterne. men omsider lærte vi at lægge dem i Vand eller The i 8 eller 12 Timer, hvorved de bleve blod^ som dansk Sigtebrød. Til de Syge blev der to Gange om Dagen kogt enten Havresuppe. Rissuppe, eller Sagosuppe, og næsten hver Dag blev der bagt Pandekager i Hundredevis til de Syge og dem, som ikke fandt Behag i Biskojter. Ligeledes blev der ofte bagt Hvedebrod til de Gamle, som ikke kunde tygge det haarde Skibsbrod. Vi holdt Raad hver Af- ten, og god Renlighed vedligeholdtes. Tre Gange om Ugen vaskede vi Dæk, og to Gange under Overrejsen blev der roget med Tjære.
P'redens Aand regjerede iblandt os, ■og kun meget faa Udestaaelser fandt Sted. Kaptejnen og Mandskabet (3 .Styrmænd, 1 Tomrer og 16 Matroser) Tåre meget humane mod os, hvilket ogsaa kan siges om Kaptejnens Tje- ner, den sorte Opvarter (Steward), den sorte Kok, som stegte for os i hans Fritid tilligemed vor egen Kok. Christensen.
A"i holdt undertiden Forsamlinger paa Dækket og undertiden paa Mel- lemdækket. Næsten hver Morgen Kl. o blev der blæst i Klarinet eller spillet paa Hamonika som Signal til at staa op, og der blæstes ogsaa Kl. 7 om Morgenen og Kl. 8? om Afte- nen til Bon. Vi dansede næsten dag- lig paa Dækket til Musik af nogle af vore Brodre og flere af Skibets Be- sætning, som kunde spille. Vi havde det saaledes ganske fornøjeligt, naar fraregnes den Sorg, der nedtyngede os paa Grund af de Mange, som døde af Meslingerne. Indtil Dato (27de
Maj) er der død 3 Voxne og 43 Bø^n, næsten alle af Meslingerne, og i disse Dage ere Skulderkopperne udbrudte iblandt os ; fire Tilfælde have alle- rede vist sig. Vi have omtrent havt Modvind hele Tiden, ellers kunde vi allerede have været i New York, thi ., Franklin" er en udmærket Sejler. Vi have kun havt megen lidt Sosyge iblandt os."
Torsdag d. 29de Maj om Formid- dagen ankom ,, Franklin" til New Yorks Havn. Immigranterne kom snart ombord paa en Transportbaad, for at skulle gaa iland, men ved An- komsten til Skibsbroen ved Castle Garden blev det forbudt dem at komme ind. fordi Flere endnu vare sj^ge af Meslingerne. tafter at 18 af de Syge vare blevne indlagte paa et Sj'gehus, maatte de derfor gaa om- bord paa ,, Franklin" igjen, og for- blive der i to Nætter og en Dag. Endelig blev det dem d. 31te Maj om Eftermiddagen tilladt at gjøre Land- gang i Castle Garden, hvor de bleve modtagne af C. C. Rich, John Van Cott og andre Brødre.
En Del af de fattige Emigranter havde ikke Penge nok til at kunne rejse længere, men ved de formuende Søskendes Gavmildhed indkom der ved Sammenskud Midler nok til at Alle kunne fortsætte Rejsen fra New York d. 31te Maj Kl. 9 om Aftenen med et extra Jærnbanetog. Selska- bet ankom den følgende Dags Morgen (1ste Juni) til Albany. Der fra gik Rejsen videre med Jærnbane via Sy- racuse, Rochester, Niagara Vandfald, "Windsor , Detroit og Chicago til Qaincy,hvor fråde rejste med Damp- baad til Hannibal, og videre der fra med Jærnbane til St. Joseph, hvor de indtraf d. 6te Juni. Den følgende Dag gik de ombord paa Dampbaaden (Fortsættes paa Side 161.)
J. c. A. Weibyes Biogrv
147
J. C. A. WEIBYES BIOGRAFI.
Jens Christian jl AndersenjJWeibye er født Sondag'^ld. 2Gde Septbr. 1824 i Vejby Sogn, Børglum Herred, Hjør- ring Amt, Danmark, af P'orældrene Anders Pedersen Weibye og Maren Nielsdatter. Han var det sjette eller yngste Barn af sin Faders andet Ægteskab. Forældrene bekjendte sig til den lutherske Kirke, og Faderen, der af Profession var Skrædder, Eokkedrejer og Hjulmand samt en god Landmand, var af en gudfrygtig Tænkemaade og levede et moralsk Liv. Han var til- lige en oplyst Mand, der for- stod at skatte Un- dervisning, hvor- for han holdt sine Børn flittigt i Skole, og for- manede dem be- standigt til det Gode. Hans eget værdige Exempel havde tillige den bedste Virkning paa Børnene, der ' ^
havde Ord for at j. c. a
være de bedste i Byen. Broder Wei- bye var i fire Aar øverst i Skolen og udmærkede sig i Særdeleshed frem- for sine Jævnbyrdige i Regnekun- sten, hvilket var hans Yndlingsstu- dium. Forældrene besluttede derfor ogsaa at sende ham paa et Kontor eller i Handelslære, men da Faderen, efter flere Aars Sygelighed, afgik ved Døden d. 31te Maj 1837, blev denne Plan ikke gjennemført, og Weibye maatte altsaa nøjes med den Under- visning, som Almueskolerne formaae- de. I Oktober 1838 blev han ud- skrevet af Skolen, gik derefter til
Præsten, som det hedder, og blev ifølge den lutherske Kirkes Skik kon- firmeret i Vejby Kirke d. 7de April 1839. Faa Dage derefter, nemlig d. 1ste Maj 183!), døde hans Moder i en Alder af 561 Aar, og Weibye kom strax derefter, ifølge hans ældre Søskendes Ønske, i Skrædderlære, skjøndt han selv aldrig havde nogen rigtig Lyst dertil. Desuagtet lærte han Skrædderprofessionen i Tids- rummet mellem November 1839 og November 1841, hvorpaa han
brugte Professio- nen i 6 Aar og havde bestandig to eller tre Lær- linge i Arbejde.
I 1847 gjorde han en Tur til Kjøbenhavn for at bese Hovedsta- dens Seværdig- heder og indhen- te nogle Oplys- ninger i Henseen- de til Tilskjæring '^ - ' af Klædedragter
WEIBYE. Qgy^ jjjgjj Jj^jj
vendte efter tre Ugers Forløb atter tilbage til Jylland, hvor han med to Drenge til Hjælp siden rejste om- kring fra Sted til Sted og syede for j baade Fornemme og Bønder. I 1848 j gjorde han en Tur til Odense paa Fyen og besøgte en af sine Brødre, der laa syg efter Slaget ved Isted. Han besøgte ligeledes en anden Bro- der, som var Soldat i Randers. Den 16de Marts 1849 mødte han selv i I Aalborg for at tjene Kongen som Trajnkusk. Efter to Ugers Øvelse kom han til Fyen og var beskjæf- tiget i nogen Tid med at lave Patro-
148
J. C. A. WeIBVES BlOtiKAEI.
ner paa Arsenalet i Nyborg; der- efter var han Oppasser for Doktor P. Blickert i Middelfart i fire Maane- der, siden kom han til Reserve Mun- deringsdepotet i Odense, hvor han var beskjæftiget som Skriver og Skrædder i omtrent 15 Maaneder. I Januar 1851 sendtes han paa et Ærinde til Grevskabet Lærkenborg paa Sjælland, og i den følgende Maj Maaned blev han hjempermitteret fra Flensborg, efter at have tjent Kon- gen i to Aar og to Maaneder.
Efter sin Hjemkomst til Vejby d. 15de Maj 1851 tog han atter fat paa Skrædderprofessionen og fik snart fuldt op at bestille, men han folte sig ikke tilfreds ; den Ondes Magt syn- tes allevegne at friste ham, og han tænkte en hel Del paa at ville rejse til Amerika, hvilken Tanke dog først skulde realiseres mange Aar derefter. I Juli 1851 hørte han for første Gang Tale om ,, Mormonerne", da Beretningen om Forfølgelserne i Aal- borg nemlig paa den Tid spredtes omkring i Landet, men han tænkte da ikke paa at undersøge deres Lære. Den 15de Juni 1852 syede han Svendstykke hos Skræddermester Winther i Aalborg og blev tilkjendt Karakteren ,,Godt". Den Wte Juni forlod han AaU>orgi som Svend og rejste til Randers, hvor han arbej- dede i en Maaneds Tid ; derpaa tog han til Kjøbenhavn og arbejdede der- steds paa forskjellige Værksteder, hvor han saa' en hel Del Ugudelig- hed. Han søgte ogsaa efter ,, Mormo- nerne", men fandt Baptisterne i Ste- det, hvis Lære han ikke syntes om. Under sit Ophold i Hovedstaden blev han ligesom inspireret til at forfatte en meget forbedret Tilskjæringsme- thode, og lod trykke 500 Reduktions- Skemaer til Skræddermaal, hvoraf han solgte mange til andre Skræd-
dere i Kjøbenhavn og i Jylland og senere i Salt Lake City. Ofte, naar Andre om Aftenen turede i Vell3'ster, lagde han sig tankefuld paa sin Sofa i sit Logis og overvejede Menneskets elendige og faldne Tilstand, og under disse dybe Betragtninger tog han iblandt Andet des Beslutning at for- lade Hovedstadens Larm og Bulder og rejse tilbage til Jylland, hvilket han ogsaa gjorde og ankom til Vejby d. 30te Novbr. 1852.
Han begyndte nu atter at sy for Bønder og Fornemme, idet han brugte den hurtige og sikre Tilskjærings- maade og fik saa meget at bestille, at han holdt to Svende og en Lære- dreng. Saaledes vedblev han indtil d. 5te Febr. 1854, da han første Gang gik til Mormonforsamling hos Chr. Sørensen paa Sejlstrup Mark og hørte Konferencepræsident Lauritz Larsen samt Forstander Jens Peter Jensen prædike. Han troede strax deres Vidnesbyrd og begyndte at kjøbe Bøger af dem samt subskriberede paa ,, Skandinaviens Stjerne" ; dog tilbragte han 10 Uger med grundigt at studere alle de af ,, Mormonerne" udgivne Skrifter, hvis Indhold han nøje sammenlignede med Bibelen, indtil han d. 16de April 1854, efter at have overværet et Konf erencemøde i Villestrup, hvor Ældste J. A. Ah- manson og Andre prædikede, lod sig døbe af Ældste Jens Peter Jensen. ] Den følgende Dag fik han Haands- paalæggelse af Lauritz Larsen i Kon- ferencemødet i Villestrup.
Saa snart han fortalte sine Slægt- ninge og Venner, at han var bleven døbt, begyndte en stor Strid imod ham, men han stod fast i Troen og kunde altid forsvare sig mod ethvert Angreb. Den 15de August 1854 blev han ordineret til Lærer af Præ- sident Lauritz Larsen og beskikket
J. c. A. WeIBYES BlO(iRAFI.
149
til Distriktspræsiclent og Skriver i Harritslev Gren samt til at gaa lidt paa Mission. I den følgende Okto- ber Maaned fik han en mere udstrakt Mission, og d. 31te Jan. 1855 blev han ordineret til Præst af Ældste P. C. Jensen og beskikket til at gaa paa Mission i Forening med Diakon Lars Andersen fra Vraa. Den oOte April be- skikkede Lauritz Larsen ham en Mis- sion i Hjørring Gren under Forstan- der J- P. Christensen, og d. 6te Maj udførte han sin første Daabshand- ling, idet han døbte Else Marie Chri- stensen. Den 29de Juli blev han ordineret til Ældste af J. A. Ahman- son ; d. 2den Aug. blev han beskik- ket til omrejsende Ældste i Hjørring og Harritslev Grene, og d. 14de Oktbr. til Forstander for Napstjert Gren, der talte 48 3Iedlemmer. Denne sidstnævnte Stilling beklædte han i 9 Maaneder, i hvilken Tid han døbte 17 og havde et godt Hjem hos Thos. C. Jensen i Napstjert. Den 9de Juli 1856 blev han i et Konferencemøde, som afholdtes i Anders Krats Hus i Hjørring, løst fra at være Forstander for Napstjert Gren og beskikket til omrejsende Ældste i Nap stjert, Fre- derikshavns, Mosberg og Hørme- sted Grene. Under Eftermiddags- mødet samme Dag begyndte den for- samlede Pøbel at sprøjte Vand paa de Hellige og rykke dem i Klæderne, naar de gik ind og ud af Dørene, og om Aftenen blev Huset aldeles omrin- get af Pøbel, som nedlod sig til at ud- øve Voldshandlinger imod Brødrene, indtil Præsident Larsen sendte Wei- bye og N. C. Heiselt efter Politiet. De bleve forfulgte, spottede og haa- nede af den ugudelige Hob, baade før og efter at de havde fundet Be- tjenten, som vel gik med dem, men udrettede Intet, thi efter at han var gaaet bleve 17 Vinduesruder itu-
slagne med 21 Stene, som Brødrene fandt i Værelset om Morgenen. 30 af de Hellige tilbragte Natten i Hu- set, og den følgende Dag fortsattes Konfereneemødet for de aabne Vin- duer.
Den 9de Oktbr. overværede Wei- bye et Konferencemøde i Gjddsdorffs store Dansesal i Aalborg, hvor han første Gang saa' en Herrens Apostel. Ezra T. Benson var nemlig tilstede tilligemed Ældste John Kay, Mis- sionspræsident H. C. Haight og an- dre Brødre samt omt. 400 Hellige. Den Ilte Oktbr. præsiderede Apo- stel Benson i et Raad, som afholdtes i Nissens Gaard i Aalborg og varede i fire Timer. Her bleve mange vig- tige Lærdomme givne. Ældste C. Widerborg gjengav paa en meget duelig Maade Apostlens Tale paa Dansk. Han var meget rørt og ta- lede undertiden Engelsk, idet han vendte sig til Apostlen, og under- tiden Dansk, vendende sig mod For- samlingen. Herrens Aand var til- stede i en stor Fylde, og saa udtryks- fulde vare Widerborgs Ord, at næsten hele Forsamlingen, Benson og Kay iberegnet, græd af Glæde over den store Naade, som var blevet dem vederfaret. Omtrent 50 Hellige vare tilstede ved denne Lejlighed.
I et Konferencemøde, som d. 14de og lode Decbr. afholdtes hos Søren Christensen Thura i Harritslev, blev Weibye beskikket til omrejsende Ældste i hele Konferencen, der den Gang bestod af 15 Grene fordelte paa 4 Distrikter. Ifølge Præsident L. Larsens Ønske flyttede han da til Hjørring, som var beliggende mere midt i Konferencen, for at han der kunde hjælpe til med Konferencens Bogregnskab. Præs. Larsen beskik- kede ham ogsaa til at forestaa Emi- grationens financielle Anliggender,
150
J. C. A. Wj:ibyes BiOfiRAVi
medens Larsen, som skulde emigrere til Foraaret, var fraværende paa et Afskedsbesog til sine Slægtninge i Grejs og Vejle.
Den 17de Jan. 1857 kom Præs. Larsen tilbage, ledsaget af Ældste Peter A. Fjeldsted. som skulde være hans Eftertræder som Præsident for Vendsyssels Konference ; han modtog samme efter Larsen d. IGde Febr. Faa Dage i Forvejen (d. 12te Febr.) var Weibye bleven beskikket til Bog- agent for hele Konferencen.
Den 17de Marts blev Reformatio- nen paabegyndt i Vendsyssels Kon- ference, idet et Mode under Pastor C. A. Madsens Præsidium blev af- holdt i Hjørring, og L. Larsen, P. A. Fjeldsted, J. C. A. Weibye, L. C. Geertsen, C. W. J. Hecker, N. C. Heiselt, Chr. Hansen og P. C. Geert- sen , som vare tilstede . bekj endte deres Fejler og fornyede deres Pagt ved Daab. Siden bleve omtrent alle de Hellige i Konferencen døbte til Fornyelse af deres Pagt.
Den 16de Juli 1851 blev Weibye beskikket til omrejsende Ældste i 1ste Distrikt, som bestod af Harrits- lev, Hjørring, Mj-gdal, Sindal, Taars og Særritslev Grene, da en Omrej- sende i hele Konferencen for Øje- blikket ansaas for overflødig, og han fortsatte sinMissionsvirksomhed uaf- brudt. Paa den Tid fastede og bade Brødrene meget for at erholde mere Kraft fra Herren til at stride mod den betydelige Modstand, og Weibye fastede ved enkelte Lejligheder flere Dage ad Gangen. Forsamlingerne bleve i de Dage jævnlig forstyrrede af Pøbel, der dog sjælden brugte Vold. men bespottede og haanede de Hellige. Ved en Lejlighed, da Wei- bye prædikede til omt. 150 Menne- sker i Mygdal, toge nogle Fredsfor- stj'-rrere et Vindue ud, der hvor Brø-
drene vare, og kastede en Eiskost samt noget Sne ind paa Bordet foran dem. Ved en anden Lejlighed ka- stede man en Hund paa Bordet til Ældsterne, medens de prædikede. Flere Præster og Skolelærere, der endnu ikke vare blevne fortrolige med Umuligheden af at modbevise ,, Mormonismen", indfandt sig fra Tid til anden i Forsamlingerne som Opponenter, men de bleve altid be- skæmmede. Alt hvad de nogensinde formaaede at gjøre var at ophidse Folket til Voldshandlinger eller For- nærmelser imod Brodrene. Ikke sjæl- den raabte man efter Missionærerne, naar de gik ad Landevejene, og det traf ogsaa nok, at deres Hujen og Skrigen ledsagedes af Stene eller an- dre haarde Gjenstande, som vare be- regnede paa at skulle tilføje dem legemlig Skade. Adskillige Gange blev Weibye tituleret med de smukke Navne: Tyv, Kjæltring. Sjælemorder osv., og ved et Par Lejligheder af- fj-rede man Geværskud efter ham.
I Begrundelsen af Marts 1859 mod- tog Weibye en Skrivelse fra Præsi- dent Widerborg, i hvilken han blev beskikket til at overtage Bestyrelsen af Vendsyssels Konference efter P. A. Fjeldsted, der blev tilladt at emi- grere, og d. 7de Marts, da Broder Fjeldsted tog Afsked, tiltraadte han sit nye Embede. Paa den Tid be- stod Konferencen af fire Distrikter, inddelte i 19 Grene, med 66 Ældster, 8 Præster, 17 Lærere, 8 Diakoner og 296 Medlemmer, ialt 395 Sjæle. Der fandtes et Konference-Bogfond paa omt. 400 Rdl. , og Intet skj^ldtes for Bøger eller Skrifter til Kontoret i Kjobenhavn. I Slutningen af Marts Maaned ledsagede han Emigranterne fra Vendsj'ssels Konference til Kjo- benhavn, og i den efterfølgende Juni Maaned rejste han atter til Hoved-
J. c. A. Weibyks Biografi.
151
staden og overværede Generalraadet dersteds d. 24de og 2.5de Juni. Lige- ledes overværede han Generalraadet i Kjøbenhavn d. 22de og 23de Decbr. s. A., ved hvilken Lejlighed 13 Kon- ferencepræsidenter vare tilstede og John Van Cott overtog Bestyrelsen af Missionen efter C. Widerborg.
Fra den Tid af gjorde Evangeliet i Vendsyssel bedre Fremgang end nogensinde før. Mange hundrede Forsamlinger bleve afholdte, flere nye Grene oprettede og Mange døbte. De Tegn, som skulle følge de Tro- ende, ledsagede Brødrenes Virksom- hed allevegne, og en Mængde Syge bleve helbredede ved Herrens Kraft fra Tid til anden ; ja disse herlige Tilkjendegivelser af Guds Godhed indtraf saa ofte, at man tilsidst ingen videre Mærke lagde dertil, men gav Gud Æren og lovpriste hans hellige Navn for hans store Naade imod dem. Ældste C. A. Madsen, der præside- rede over Aalborg og Vendsyssels Konferencer som Pastor, tilbragte meget af sin Tid i Vendsyssel og gave Brødrene og de Hellige mange j'pper- lige Raad og Undervisninger. Lige- ledes var Ældste A. Christensen fra Zion til stor Velsignelse der i Egnen. De omrejsende Ældster og Forstan- derne arbejdede ogsaa trofast og med Iver, og de Hellige som et Hele gjorde Meget for at fremme Værket. De Formuende ydede beredvilligt af deres Midler til Missionærernes Op- hold og Konferencens Udgifter. Saa- ledes gav en Broder Niels Morten Pedersen (Lyngets) i store Bjørn- lund flere hundrede Eigsdaler i dette Øjemed.
,,Indb3'ggerne i Vendsyssel," skri- ver Ældste AVeibye videre, ,,er et godt Folk, de gjorde Missionærerne meget Godt. I de mange Aar, jeg virkede som Missionær iblandt dem.
betalte jeg yderst sjælden for Logis eller Spise, og hos de Hellige betalte jeg aldrig, skjøndt de fleste af dem vare ubemidlede, men de havde et varmt Hjærte og gjorde alt muligt for at afhjælpe Brødrenes Fornøden- heder. Da der saaledes om Foraaret 18G2 blev gjort Opfordring om Hjælp til nogle af Brødrenes Hjemrejse, jeg selv iberegnet, ydede de Hellige i Vendsyssel saa gavmildt af deres Midler, at der indkom næsten flere Penge end der behøvedes."
Ifølge Præsident John Van Cotts Raad giftede Weibye sig d. IGde April 1860 med Søster Sisilie Marie Pedersen fra Rakkeby. De bleve ægteviede af Byfoged Uttenreiter paa Raadstuen i Hjørring. Som Frugt af dette Ægteskab blev deres Datter Anemine født d. 10de Febr. 18G1.
I Maj 18()1 ledsagede Weibye Emigranterne fra Vendsj^ssels Kon- ference til Kjøbenhavn og Hamborg, og i August afholdtes et udmærket godt Konferencemøde i Tidemans- holms Lade, Taars Sogn, hvor Apost- lene L3anan og Rich samt fem andre Zionsbrødre vare tilstede. Man havde ogsaa et Aftrædelsesværelse for Brø- drene, og Forpagter Petersen og Hustru, der vare særdeles gavmilde og gave Brødrene gratis al den Mælk de vilde drikke, tog ingen Betaling for Brugen af Laden til Konference- mødets Afholdelse.
Ved Slutningen af Aaret 18(51 fand- tes der 602 Medlemmer af Kirken i Konferencen. Af disse var der 115 Par eller 230 Sjæle af gifte Folk, 9 Enkemænd, 36 Enker, 18 Mænd, som havde vantro Hustruer, 62 Koner, som havde vantro Mænd, 2 Mænd, som vare fraskilte deres Koner, 8 Koner, som vare fraskilte deres Mænd. 58 Karle. 131 Piger, 46 •Drenge mellem 8 og 15 Aar og 62
152
J. C. A. Weibyes Bi<)<a{AFi.
Piger mellem H og 15 Aar. ^io5 Per- soner vare blevne døbte i Aarets Løb.
Den 2den April 18()2 overleverede "Weibye Vends3^ssels Konference til sin af Præsident Van Cott beskik- kede Eftertræder H. C. Høgsted, der havde arbejdet som omrejsende Æld- ste under C. A. Madsens Bestyrelse.
„Jeg havde,'- hedder det i Broder Weibyes Dagbog, ,, arbejdet i Vend- syssels Konference i 7 Aar, uden at være lost for at tage timeligt Arbejde. Jeg havde missionæret og solgt Skrif- ter fra IIus til Hus, været Distrikts- præsident i en Gren, Forstander for en Gren, omrejsende Ældste j et Di- strikt, omrejsende Ældste i hele Kon- ferencen, Bogagent for hele Konfe- rencen i 5 Aar (fra 1857-02) og fun- geret som Konferencepræsident i 3 Aar. Jeg havde i min Missionstid solgt Boger og Skrifter i Konferencen for 1400 Rdl., holdt mange hundrede Forsamlinger og udført følgende Or- dinancer: Døbt 92, konfirmeret ved Haandspaalæggelse i)G, ordineret til forskjellige Grader af Præstedømmet 103, reformeret ved Daab 14G og velsignet 4H Børn samt salvet mange Syge, hvoraf flere bleve øjeblikkelig helbredede. Under min lange Mis- sionsvirksomhed erfarede jeg meget, Og mine Prøver vare mange og for- skjellige. Jeg var ofte hungrig, men led aldrig Nød, blev ofte haanet, be- spottet, udskjældt og truet paa Livet samt jaget ud af Husene, men fik aldrig Prygl.
I de tre Aar jeg var Præsident gjorde jeg en Rundrejse i Konferen- cen hver Maaned, og da der fandtes 4 a 5 Distrikter og fra 19 til 22 Grene, havde vi Distriktsmøde hver Søndag i et af Distrikterne og i Al- mindelighed 4 eller 5 Forsamlinger hver Uge. Jeg var tilstede i næsten alle Distriktsmøderne og mange For-
samlinger i Grenene, og overværede saaledes omt. 600 Forsamlinger i de nævnte tre Aar, og jeg prædikede næsten i dem alle. I samme Tids- rum blev der i Konferencen døbt G28 og udelukt 133 ; 323 emigrerede. Af disse udvandrede 13 i 1800, 100 i 1801 og 210 i 1802. Da jeg emigre- rede var der 744 Medlemmer i Konfe- rencen.
Jeg var meget velsignet med gode omrejsende Ældster og Forstandere samt andre Brødre i Præstedømmet. Endog flere af Søstrene bleve ud- sendte to og to for at sælge Skrifter. En Gang havde vi ikke mindre end 14 saadanne Søstre ude, iblandt hvilke var min Hustru Marie, og de gjorde et godt Arbejde. Æren for den store Fremgang, som Guds Værk havde paa den Tid, tilkommer derfor ikke En eller Faa, men de Hundreder af Hellige, som bare Vidnesbyrd til Tu- sinder, og vi opf^^ldte visselig den Del af Skriften, som siger: ,,Den, som bliver overbevist, advarer sin Næste." I Vendsyssel er der visse- lig et godt Folk, og Flere have adlydt Evangeliet dersteds end paa nogen anden Plet af Jorden af samme Stør- relse og Folkemængde."
Da AYeibj^e annammede Evangeliet havde han 400 Rdl. i Sparekassen foruden en Del Haandpenge og gode Klæder, men efter sin Daab betalte han først sin Ejendomstiende (40 Rdl.) ; derefter gav han 100 Rdl. til Emigrationens Sparefond, og det Øv- rige gik til Missionærerne ; da han efter et Aars Forløb blev kaldet til Missionær, vare saaledes alle hans Midler brugte, hvorfor han ligesom de andre Ældster maatte vandre om- kring uden Penge, stolende paa Gud og gode Mennesker for sit Ophold.
Den 5te April 1862 forlod Broder Weibye Hjørring med sin Familie og
J. c. A. Weibyes Biookafi.
153
begav sig paa Rejsen til Zion. Samme Dag ankom de til Aalborg, hvor de stødte sammen med de andre Emi- granter fra Vendsyssels og Aalborg Konference (omt. 460 i Antal) ; den følgende Dag gik alle ombord paa Dampskibet ,,Albion" og afsejlede fra Aalborg KL 4 Eftm., medens Skibsbroen var fuld af Tilskuere. Skibet anløb Aarhus og Fredericia, hvor det optog flere Emigranter. Ved Ankomsten til Kielerfjord d. 7de om Aftenen løb Skibet paa Grund med den ene Ende, og for at faa det flot igjen maatte de omt. 700 ombord- værende Emigrater gaa over i den ene Side af Skibet og siden til Agters. Man gjorde Landgang Kl. 9 om Af- tenen og den følgende Dag (8de April) afrejste immigranterne med extra Jærnbauetog til Altona. Samme Dags Aften gik de ombord paa Sejl- skibet ,, Franklin".
Da en fuldstændig Beretning om dette Selskabs Rejse findes anden- steds i Bladet, vil det her kun være nød- vendigt at bemærke, at Broder Wei- bye under hele Rejsen lagde en sær- deles Omhu og Nidkjærhed for Dagen til Emigranternes Bedste. Han var deres nøjagtige Regnskabsfører og Kasserer, saa det var ikke uden Grund, at Kaptejn C. A. Madsen i et Raad, som afholdtes" i Florence d. 12te Juli, erklærede, at Weibye var hans bedste Støtte og Ven i hele Lejren. Den haardeste Prøve, som ramte ham og Hustru paa Rejsen, var Tabet af deres kjære Barn, Ane- mine, IJ Aar gammel, som døde d. 5te Juni i Prairie City, i Nærheden af Quincy, Illinois, og blev begravet i Hannibal, Missouri. Hun havde været syg siden Afrejsen fra Ham- borg.
Den første Nat efter Ankomsten til Salt Lake City tilbragte Weibye
og Familie i deres Telt paa 8de Wards aabne Plads ; derefter gjorde de en Tur til Plain City, paa hvilken Rejse de besøgte en Del Bekjendte og Ven- ner. Efter at de vare komne tilbage til Staden boede de atter i deres Telt, som de opsloge i A. P. Kroghs Have i 2det Ward, og siden i Erik Peter- sons Have i 10de "VVard. Den 4de Oktbr. fornyede de deres Pagt ved Daab, og d. lode Novbr. blev Wei- bye, ifølge John Van Cotts Anbe- faling, ordineret til en af Præsiden- terne over det 65de Kvorum af Halv- fjerds.
I Løbet af Efteraaret arbejdede Weibye i otte Dage ved Biskop A. O. Smoots Sirupsmølle, og siden gra- vede han Gullerødder for Præsident Brigham Young. Forøvrigt brugte han sin Skrædderprofession om Vin- teren og boede i A. P. Jespersens Hus i 10de Ward. Om Sommeren 1863 var hans Beskjæftigelse af en meget f or sk jellig Beskaffenhed. Saa- ledes arbejdede han 18 Dage paa Vejen i Big Cottonwood Canyon, pil- lede Bark for Garveriet, arbejdede i Præsident Youngs Have og ved Bi- skop Smoots Sirupsmølle, samt grov Huller til Stensøjlerne af det store Tabernakel. Den 13de Juni modtog han tilligemed sin Hustru sine Be- gavelser i Herrens Hus, og i Løbet af den følgende Vinter ordinerede han 19 Brodre til Medlemmer af det 65de Kvorum af Halvfjerds.
Den 17de Oktbr. 1863 forlod Wei- bye Salt Lake City tilligemed sin Familie og rejste til Gunnison, San- pete County, hvor han boede hos sin Søster i en lille Jordhytte, medens han gravede en Kjælder, som var hans egen ; denne var 16 Fod lang j og 12 Fod bred; men da de havde j boet i den en Maaneds Tid flyttede ' de d. 3die Decbr. til Manti, hvor de
lo4
J. c. A. Weibyk.s Biogkaki.
boede hos Marcus Troulsen til d. 5te April ISCA. I Løbet af Vinteren prøvede AVeibye paa at lære Sko- magerprofessionen. Han kjobte og- saa et gammelt Adobis-Hus (i hvilket der kun fandtes to Vindiiesruder) samt 10 Akres Land. For Huset skulde han betale 100 Dollars i Hvede og Kreaturer, og for Landet gav han sit Rejsetelt. Han kjobte ligeledes et Faar og et Lam for et Uhr, som en Broder A. P. Krogh havde foræret ham. I Løbet af Sommeren (1804) reparerede han sitganile Hus, plan- tede en Del Træer, dyrkede sin Jord, hvorpaa han avlede 44 Bushels Hvede og 30 Bushels Havre, og brugte des- foruden sin Skrædderprofession.
Den lode Januar ISGo blev et Brev fra Præsident Young oplæst i en of- fentlig Forsamling i Manti. Man øn- skede Frivillige til at gaa til Colorado- Floden som Nybyggere. Weibye be- stemte sig strax til at rejse did, solgte sit Plus og Agerdyrkningsland, forskaffede sig 2 Par Oxer, 1 Vogn, 2 Køer og Proviant til •] Aar og var færdig til Afrejsen, da Indianerkri- gen, som netop udbrød paa den Tid, gjorde Foretagendet umufigt. Han kjøbte derfor den følgende Sommer 1 Bjdod, 20 Akres Agerdyrknings- land og 2] Akres Høland i Richfield, hvor til han flyttede sin Familie om Kfteraaret (18(io). En lille uanse- lig Kjælder tjente Familien til Be- boelse i dens nye Hjem.
Den 1ste Jan. 1H(M] blev AVeibye af Biskop Higgins beskikket til Tiende- skriver i Richfield. Han var tidligere bleven valgt til Skriver for de 70tyves Massekvorum dersteds, og senere valgtes han til Kvorumets Præsident. Af andre offentlige Stillinger, som han indtog under sit Ophold i Rich- field, kunne nævnes, at han funge- rede som C'ounty-Skriver og Skat-
mester, var Vandmester i Richfield samt Medlem af Komiteer osv. Han gjorde ogsaa Forsøg paa at drive For- retning som Kjobmand, men da In- dianerkrigen forhindrede Ind- og Ud- førsel af Gods og et Par Oversvøm- melser ligeledes ødelagde en stor Del af hans Varer, tabte han i Stedet for at tjene ved Handelen.
I 1860 bleve de mindre Settlemen- ter Monroe, Glenwood, Salina og an- dre Nybygder langs Sevier-Floden, formedelst Indianerurolighederne, opbrudte, og Indbyggerne flyttede til de større Byer mod Nord, saa at Richfield om Sommeren var det eneste beboede Settlement i Sevier County. Omtrent 100 Mænd bleve sendte fra Utah og Salt Lake Countier tii at hjælpe Nybyggerne, og 20 bevæb- nede Mænd maatte hver Dag ledsage Byens Kreaturer paa deres Græs- gange.
Imidlertid bleve Indianerne mere og mere nærgaaende ; de havde alle- rede dræbt flere Personer og røvet en Del Kreaturer. Hver Gang en Nj'bygger i Richfield vovede sig uden- for Byen var han i Fare for at blive skudt, og naar man uundgaaelig maatte gjøre Forbindelser med Settle- menterne mod Nord, skete det ved at rejse tilsammen i store bevæbnede Kompagnier. Men en saadan pinlig Belejringstilstand blev naturligvis alt for besværlig i Længden for de for- holdsvis fattige Nybyggere, og det blev derfor anset for klogest at rømme Settlementerne i Sevier Dalen indtil Indianerkrigen fik Ende. Om For- aaret 1HG7 gjorde man altsaa, i Over- ensstemmelse med Præsident Youngs Raad, Forberedelser for at forlade Richfield. Et stort Antal Vogne fra Sanpete og andre Steder sendtes ud for at hjælpe Folket bort, og „d. 20de April," skriver Broder Weibye, „Kl.
J. c. A. WeIBYKS BlOdKAFI.
155
11 Form. forlode vi Kichtield med 130 Vogne, medbringende vore Krea- turer og det meste af vore andre rør- lige Ejendele. Det var i Sandhed et besynderligt Skue at se disse mange Vogne med Flokke af Køer, Kalve, Faar, Lam, Svin og Hunde drage hen ad Landevejen, og samtidig betragte vore tomme Huse, som vi havde for- ladt alene for Indianernes Sk3'ld. En Del af Folket var bortrejst med 00 Vogne nogle Dage i Forvejen."
De fleste af dem, der saaledes maatte forlade deres Hjem, rejste til Sanpete County, hvor de forenede deres Kræfter med de derværende Indbyggere, som ogsaa vare udsatte for Indianernes Angreb. Weibye tog til Manti, hvor hans Familie allerede i Forvejen havde nydt en venlig Mod- tagelse i L. C. Kjærs Hus. Siden kjøbte han en By lod i Mount Plea- sant i den Tanke at opslaa sin Bopæl dersteds. Han lavede nogle Adobis, lagde Grundvolden til et Hus, og arbejdede i Hostens Tid for Andre. Imidlertid døde F. C. Kobinson , Tiendeskriveren i Manti. og Broder Weibye, der havde indlagt sig stor Berømmelse af Broder A. M. Mus- ser for sin Duelighed som Tiende- skriver i Richfield, blev nu tilbudt den ledige Plads i Manti. Han mod- tog beredvilligt dette Tilbud, og da han ved Indianerbesværlighederne i Sevier County havde mistet næsten hele sin Formue, kjøbte Biskop A. J. Moffltt ham den Byggeplads i Manti, som han endnu bebor. Den kostede den Gang kun 150 Bushels Hvede, som Weibye afbetalte med Arbejde. Den 15de Novbr. flyttede han sin Fa- milie ind i et gammelt Stenhus, der tildels stod paa Gaden og tildels paa Lodden, som var i en meget forsømt Tilstand, men den nye Ejer begyndte strax at ordne det Nødvendige, og
Enhver, som besøger Broder Wei- bye i sit nuværende Hjem i Manti, kan selv bedømme, hvor vidt det har lykkedes ham at opbygge sig et smukt og behageligt Hjem paa Pladsen.
Weibye var snart i fuld Beskjæf- tigelse som Tiendeskriver, og i den paafølgende Vinter blev han af Post- departementet i Washington beskik- ket til Postmester i Manti ; dette skete ved Ansøgning gjennem Utahs Dele- gerede W. H. Hooper. Ifølge Æld- ste A. M. Mussers Ønske lærte han ligeledes tildels den Kunst at tele- grafere. Af og til, naar hans offent- lige Forretninger tillod det, brugte han sin Skrædderprofession samt ud- førte andet Arbejde af forskjellig Beskaffenhed.
Den 23de Septbr. organiserede Præsident Young en Gren af Pro- feternes Skole for den sydlige Ende af Sanpete County, og Weibye blev optaget som Medlem af samme. Et Par Maaneder senere valgte H. Jen- sen ham til sin 2den Raadgiver i Præsidiet over de skandinaviske For- samlinger i Manti. Det følgende Aar byggede han sig et Stenhus, 26} Fod langt og 24 Fod bredt samt viste Ly- dighed til Aabenbaringen, som blev given ved Profeten Joseph Smith d. 12te Juli 1843. Om Sommeren 1870 udførte han tilligemed sin Hustru Marie en Del Ordinaneer for afdøde Slægtninge i Begavelseshuset i Salt Lake City. Under samme Besøg til Staden mødte han med det 65 Kvo- rum af Halvfjerds, for hvilket han nu var den ældste Præsident, da John L. Dunyon og Thos. C. Armstrong vare blevne forkastede for Overtræ- delse og Apostasi. Ældsterne Sa- muel Johnson og A. W. Brown bleve d. 7de Maj 1870 beskikkede til at ind- tage de ledige Pladser.
ir)6
J. c. A. Weibyes Biografi.
Den 3die Marts 1871 modtog AVei- bye et Brev fra Biskop KnudPeterson iEphraim, der underrettede ham om, at han var kaldet til at gaa paa Mis- sion til Skandinavien, og at han burde være færdig til Afrejse fra Salt Lake Citj- i Begyndelsen af April. I Ly- dighed til denne Kaldelse gjorde han strax de fornodne Forberedelser og velsignede sin Familie, med hvem han tog en rorende Afsked d. 30te Marts. Folket i Manti gav ham 75 Dollars til sin Eejse. Efter at have mod- taget sin Beskikkelse og sine Velsig- nelser i Salt Lake City forlod han nævnte Stad i Forening med Knud Peterson, A. H. Lund, P. Dehlin, C. Madsen, C. Willadsen og P. Poulsen, og efter heldig Rejse over Land og Vand ankom de til Kjobenhavn d. Gte Maj ; her bleve de venligt mod- tagne af Præsident W. W. Cluff og Ældste P. O. Thomassen. Weibye blev beskikket til at arbejde i Xorge, men forinden blev det ham tilladt at besoge sine Slægtninge og Venner i Jylland, hvisaarsag han tilbragte om- trent 9 Uger i Aalborg Konference og rejste da tilbage til Kjobenhavn, hvor han modtog de nødvendige In- struxer fra Præsident Peterson.
,,Den 19de Juli 1871," skriver Ældste TVeibye, ,, fulgte Brodrene Knud Peterson, P. O. Thomassen og A. H. Lund mig til Dampskibet ,, Aarhus'', som forte mig til Kristia- nia. Det var med rorte Folelser, at jeg tog Afsked med mine kjære Brø- dre i Kjobenhavn for at rejse til et fremmed Land og virke iblandt et Folk, som jeg ikke kjendte. Den 20de om Aftenen Kl. 11 ankom jeg til Kristiania. og da Ingen modte mig fra Kontoret, fik jeg en ung Mand til at ledsage mig til T. Gerners i Tomtegade Nr. 7, hvor jeg fik et al- mindeligt godt Logis, men da jeg kun
ejede 10 Sk. i danske Penge, maatte jeg om Morgenen lade mit Tøj staa hos Hr. Gerners medens jeg opsøgte Østerhausgade Nr. 27, hvor Præs. Peter Brown bød mig velkommen og sendte en Mand efter mit Tøj samt betalte for mit Logis. Jeg var saa blottet for Midler, at jeg maatte laane 10 Dollars af Præsident Peter- son i Kjobenhavn til at betale min Rejse til Kristiania og kjøbe et Par Støvler for. Tre Dage efter min An- komst eller Søndag d. 23de Juli for- samledes omtrent 400 Personer i de Helliges nye Forsamlingssal i Kri- stiania, som ved denne Lejlighed var smukt dekoreret med Blomster og Grønt og blev indviet med Bøn af Konferencepræsident Peter Brown. Hundreder af de gode norske Hellige hilsede mig nu velkommen paa det Hjærteligste, og jeg fik talrige Ind- bydelser til at besøge dem i deres Huse.
Den 31te Juli forlod jeg Kristiania i Forening med II. H. Berg, Forstan- der for Trondhjems Gren, for at be- soge de Hellige i denne langt mod Nord liggende Stad. Vi rejste med Jærnbanen til Ej ds vold, der fra med Dampskib op ad Mjøsen til Lille Hammer og videre tilfods op ad Guldbrandsdalen og over Dovrefjeld, hvor vi vare omgivne af evig bedæk- kede Snebjærge ; ja der fandtes end- og Sne i Vejgrøfterne, hvor vi van- drede. Fra Støren rejste vi med Jærnbane til Trondhjem, hvor vi be- søgte de Hellige og afholdt mange gode Forsamli]iger i Staden og sam- mes Omegn til d. 21de Aug., da jeg over Østerdalen begav mig paa Rej- sen tilbage til Kristiania, hvor jeg indtraf d. 27de August. Fra Kri- stiania til Trondhjem er der 72 dan- ske Mil.
Den 1ste Septbr. rejste jeg med
J. c. A. Wkibyes Biografi.
157
Dampskib til Frederiksstads Gren, og besøgte i Forening med Forstander Emil Nøkleby de Hellige i Frederiks- stad og Omegn. Jeg gjorde ogsaa en Tur til Sarpsborg og senere til Frederikshald, havde flere Forsam- linger med de Hellige og besøgte Fortet Frederikssten, hvor Karl den Tolvte af Sverige blev dræbt af de Norske i 1718. Her har man en her- lig Udsigt over en Del af Sverige og Norge. Jeg rejste nu tilbage til Sarpsborg og gik over Glommen paa Hængebroen, den storste Bro i Norge, og videre til Frederiksstad. Den 18de Septbr. rejste jeg med Dampskibet ,,Oslo" tilbage til Kristiania, og faa Dage senere modtog jeg fra Præsi- dent K. Peterson i Kjøbenhavn min Beskikkelse som Præsident for Kri- stiania Konference. Efter at have aflagt et Besøg til Drammen, hvor jeg besøgte de Hellige, overværede jeg Konferencemødet i Kristiania d. 8de Oktbr. og overtog samme Dag Bestyrelsen af Konferencen efter Pe- ter Brown, som begav sig paa Hjem- rejsen fra Kristiania d. 10de med 24 Emigranter.
Kristiania Konference bestod den Gang af fl Grene, med et samlet Medlemsantal af omt. 750 Sjæle. N. C. Skougaard præsiderede over Kri- stiania Gren, Jonas Johansen over Frederiksstads, Olaf J.Andersen over Drammens, Anton Olsen over Hade- lands, Guldbrand Torgesen over Sta- vanger og II. H. Berg over Trond- hjems Gren.
Da jeg selv var Bogagent for Kon- ferencen og tillige forestod Kristiania Grens Regnskaber, eftersom Forstan- deren boede langt udenfor Byen, og jeg desuden havde meget at varetage med Gaarden, hvor der boede 11 Fa- milier, maatte jeg, efter at have til- traadt min nye Stilling, opholde mig
det meste af Tiden i Kristiania ; dog foretog jeg kortere Rejser en Gang imellem til de nærmest liggende Grene. Den 13de April rejste jeg saaledes med Jærnbanen til Skarnæs Station, hvor Broder Anton Olsen mødte mig, og vi gik over Glommen paa Isen, holdt flere Forsamlinger i Odalen og besøgte mange Hellige. Albert Durre, Lensmandens første Hjælper, var paa vort Spor for at ville arrestere os fordi vi havde for- rettet Evangeliets Ordinancer, men det lykkedes ham ikke at finde os. Strax derefter aflagde jeg ogsaa et Besøg til Frederiksstad og Drammen.
Den 25de og 26de Maj afholdtes Konferencemøde i Kristiania, ved hvilken Lejlighed Præsident K. Pe- terson og Ældste A. H. Lund be- søgte os. Omtrent paa den Tid blev H. H. Berg arresteret i Trondhjem og sad fængslet paa Vand og Brød i fem Dage, fordi han havde udført nogle af Evangeliets Ordinancer. Ligeledes fik Broder Emil Nøkleby Vand og Brød i Drammen fra d. IGde til d. 23de Maj for at have forrettet Daab.
Den 18de Juni 1872 afrejste 26 Emigranter fra Kristiania for at rejse til Zion, og i den følgende Maaned besøgte jeg de Hellige paa Hedemar- ken og i Odalen. I August ledsagede jeg 16 Emigranter til Kjøbenhavn, og efter min Tilbagekomst til Kri- stiania d. 3die Septbr. besøgte jeg flere af Grenene og hjalp Brødrene med at afholde Forsamlinger i Frede- riksstad, Sarpsborg, Drammen, Aren- dal, Brevig, Frederikshald, Thisted- dalen, Hadeland og paa mange andre Steder. Saaledes hengik Vinteren og Foraaret.
Den 22de Maj 1873 ankom Apostel Erastus Snow tilligemed sin Søn E. W. Snow og Præsident Knud Peter-
158
J. C. A. Weibyes Biografi.
son til Kristiania ; de overværede Konferencen d. 24de og 25de, ved hvilken Lejlighed Odalens Gren blev oprettet og gode Lærdomme gaves. Den 26de rejste de besøgende Brødre til Kjøbenhavn, og i Slutningen af Juni rejste jeg selv til Kjøbenhavn med ;^3 norske Emigranter, som til- ligemed et større Selskab emigre- rende Hellige fra de andre Konfe- rencer afsejlede fra Kjøbenhavn d. 27de Juni under Ledelse af Erastus Snow og K. Peterson med to Damp- skibe. Derefter rejste jeg til Jyl- land og besøgte i Forening med Æld- ste Andrew Jenson, der nylig var ankommen som Missionær fra Zion, en Del af mine Slægtninge i Vend- sj^ssel. Den 7de Juli kom jeg til- bage til Kristiania med Dampskib fra Frederikshavn.
Den 17de Juli ankom Brødrene Lars S. Andersen og John Frantzen til Kristiania. Førstnævnte Broder var bestemt til min Afløser, og efter at have besøgt nogle af Grenene i hans Selskab og ordnet Konferencens Affærer, overleverede jeg samme til ham og forlod Kristiania d. 26de August med Dampskibet ,, Excellen- cen Toll", tilligemed 2« Emigranter, for at begive mig paa Hjemrejsen. Aftenen førend min Afrejse vare om- trent 70 Hellige forsamlede for at byde mig Fai'vel. Sangkoret fore- drog ved denne Lejlighed nogle af deres smukke Numre, og jeg havde den Ære at blive Modtageren af flere Erindringsgaver, der tilkjendegav de Helliges gode Følelser for mig. Jeg ankom med mine Emigranter til Kjø- benhavn d. 27de August."
Som Leder for det 38te Emigrant- selskab af Sidste-Dages Hellige fra Skandinavien, om hvis farefulde Rejse Læseren senere vil blive bekjendt, forlod Broder Weibye Kjøbenhavn d.
29de August og ankom til Salt Lake City d. 29de Septbr. Kl. 11 om For- middagen. Her modtoges han af sin Hustru Marie og sin Datter Grethe samt hendes Mand, og efter at have overværet Halvaarskonferencen fort- satte han Rejsen til vSanpete i For- ening med sin Hustru og ankom til Manti d. 12te Oktbr. Her blev han paa det Hjærteligste budt ,, Velkom- men hjem" af Slægtninge og Venner, og Manti Musikkorps gav ham en Serenade om Aftenen. Han havde været fraværende Hjemmet i 2 Aar 6 Maaneder og 12 Dage og havde hele Tiden nydt en god Helbred. Derimod havde P'amilien været hjem- søgt af en Del S3^gdom. Medens han var borte havde hans Hustru Marie og Datter Grethe bestyret Postkontoret i 6 Maaneder, og ved Flid og haardt Arbejde lykkedes det hans Hustru at holde Hus, Have og Agerdyrkningsland i god Orden ; hun havde ogsaa forskaffet flere Husgj en- stande samt havde Penge tilovers at overlevere sin Mand, da hun mødte ham, blottet for Midler, i Salt Lake City. Siden sin Hjemkomst fra Missio- nen har Weibye beklædt mange vig- tige Embeder og Tillidsposter. For Nærværende er han saaledes Tiende- skriver i Manti, assisterende Sekre- tær for Templet, første Præsident for det 65de Kvorum af Halvfjerds, der siden den nye Oraorganisation er lo- kaliseret i Gunnison, Mayfield, Petty- ville og Fayette, Kasserer for adskil- lige Bygningsforetagender , Raad- giver til Biskop H. Jensen i Præsi- diet over de skandinaviske Forsam- linger i Manti, Agent for næsten alle Blade og Tidsskrifter, som udgives af Brødre i Kirken osv. Han er ganske vist en af Countiets vigtigste Mænd, og gjør Guds Rige og sin Na- tion Ære.
Nyhbder.
15!)
NYHEDER.
Utah. Ebenezer Hanks, tidligere Medlem af Moi-mon-Batallionen, døde paa sin Bopæl i Graves' Village, Pinte County, d. 4de April, 69 Aar gammel. — En god og frem- ragende Indianer, kaldet ,,Little Soldier", som i mange Aar har været vel kjendt iblandt de Hellige, samt har tilhørt Kirken siden 1874 og modtaget sine Begavelser, døde i sit Telt i Nærheden af Ogden d. 22de April og blev under stor Højtidelighed begravet d. 24de. — Ældste Kudger C'lawson blev arreste- ret af Marskal Ireland i Salt Lake City d.24de April beskyldt for rolygami. Han stillede strax den forlangte Kaution (.3000 Dollars) og kom atter paa fri Fod.— Pater Hyacinthe, den berømte franske Taler, aflagde Utahs Hovedstad et Besøg i Slutningen af April Maaned. Han holdt Foredrag i Episkopal- kirken om Aftenen d. 25de April og atter Søndag Aften (d. 27de) angaaende Poly- gami samt overværede Gudstjenesten i Taber- naklet Søndag d. 27de og forlod Staden d. 28de. I en Samtale med Ældste John Nichol- son indrømmede han, at der fra Bibelen in- gen Beviser kunde hentes imod Flerkoneriet, men at det stred mod en dannet Kristenheds Begreber.— Broder Wm.H.Whim, Eaadgiver til Biskoppen i Lehi, døde pludselig d. 26de April af Underlivs-Inflammation. — Den 27de April om Morgenen gjorde nogle Soldaler en hel Del Optøjer i Ilte Ward, Salt Lake City. — Den 27de April blev en Gren af Kirken organiseret i Eureka, Juab County, af Apo- stel Geo. Teasdale, Præsident Wm. Paxman og andre ledende Mænd, som vare nærvæ- rende.— Et nyt Forhør over Hopt eller Wel- come, som for nogle Aar siden dræbte den imge John Turner fra Provo, begyndte i 3die Distriktsret, Salt Lake City, d. .30te April og fortsattes de følgende Dage . Betydelig For- bitrelse herskede iblandten Del af Befolknin- gen over Rettens Forhaling i Henseende til at faa Morderen afstraffet, thi der synes ikke at være nogen Tvivl om, at han er skyldig. — Salt Lake Stavs Kvartalskonference afholdtes i Salt Lake City d. 2den, 3die og 4de Maj. Der er nu 39 Wards i nævnte Stav af Zion, nemlig 21 i Staden og 18 paa Landet. — Man tænker snart paa at anlægge en Jærnbane fra Milford, Beaver County, til Jærnværkerne i Iron County, en Vejlængde af omtrent .50 Mile.— B. B. Bitner, som blev alvorlig kvæ- stet og fik sin Kj ørebefordring splintret ved at komme i Kollission med et Utah Central Jærnbanetog d. 20de Decbr. sidstledcn, har anlagt Sag imod Jærnbaneselskabet for 10,000 Dollars i Skadeserstatning.
Washington, D. C. Utah-Kommissio- nen havde en Sanunenkomst med Pri'jsidcnt
Arthur d. 29de April. Iblandt de Forslag, som forelagdes, var, at en Del af de Embeds- mænd, som nu vælges af Folket i LTtah, skulde beskikkes af Federal - Regjeringen eller Territoriets Guvernør.— Adskillige Lov- forslag imod Utah ere blevne forelagte baadc i Senatet og Repræsentanternes Hus, men endnu er ingen af dem bleven vedtaget.
Ohio. En skrækkelig Cyklon hjemsøgte Montgomery og Greene Coiuitier d. 27de April .
New York. En Ildebrand i Staden New York ødelagde Ejendom til en Værdi af 2o0, 000 Dollars d. 29de April.
Vestindien. En Explosion af nogle Krudt - magasiner, hvorved mange Mennesker mi- stede Livet og megen Ejendom ødelagdes, fandt Sted i Antonio, tiet ved Havana, d. 29de April.
Kina. Krigen mellem Frankrige og Kina synes nu foreløbig at være endt, da Freds- betingelser, der gjør Frankiige til Protektor over Tongking ogAnam, ere blevne under- skrevne af begge Nationers Repræsentanter.
Forskjelligt. I det sidste Aarstid har Konventioner været afholdte i de Foi'enede Stater med Hensyn til Tiden. Ifølge en vis Inddeling af Landet i o Distrikter skulde Salt Lake City antage hvad nævnte Konven- tion kalder , , Mountain or Standard Time ' ' . hvilken er 28 Minutter foran vor nuværende Tid . Vi skulle altsaa have Middag naar vore efter Solen regulerede Uhre viser 11.32. Byraadet i Salt Lake City blev strax enig om i Forening med Jærnbanekompagnierne at antage denne Forandring, og Klokken i , ,City Hall' ' blev Natten før d. 1ste Maj sat 28 Minutter fremad. — Et stort Antal Mord. Selvmord, Røverier, Ildspaasættelser, Ex- plosioner. Storme, Cykloner osv. osv. have fimdet Sted paa forskjellige Steder af de Forenede Stater i den forløbne Maaned. — Delegerede ere blevne valgte i de forskjellige Stater og Territorier til at deltage i den re- publikanske Konvention i Chicago for Præ- sidentvalg.— Dampskibet ,, State of Flo- rida" kolliderede d. 18de April med et Bark- skib midt paa Atlanterhavet. Begge Far- tøjerne sank, og af 167 paa Damperen ombordværende Mennesker bleve kun 44 reddede. Desforuden gik 12 under med Barkskibet. — Dampskibet ,, Nevada", som bragte vore Emigranter fra Liverpool til Ne\\ Y<n-k, stødte d. 4de Maj paa Tilbagerejsen sammen med Dampskibet ,,Romano'', der sank efter en Times Forløb; men Passage- rerne og Mandskal)et kom lykkelig ombord p.ia ,,Nevada'*, som ogsaa blev betydelig l)eskudiget og maatte tage til St. Johns
ir.o
Nyhkdkk.
Xc'W Foundliind, for JJoparation .—Den plud- selige Ovcrgaiig fra koldt til varmt Vejr har foraar«aget, at Sneen i Bjærgene ^nielti-r i en Hast, saa at Floderne og alle Vandløb sti- ger i en betænkelig (Jrad. Stor Skade er saaledes anrettet paa forskjellige Steder i l'tah ved Oversvømmelser.
IMMIGRANTERS ANKOMST.
Aarets første Emigrantselskab fra Europa , der indbefattede 95 skandinaviske Emigran- ter (hvilke i historisk Orden udgjør det GOde Selskab af emigrerende Hellige fra Skandi- navien siden Missionens Oprettelse), ankom til Ogden d. 27de April, og 85 af dem arri- verede i Sult Lake City om Morgenen d. 28de, efter en hurtig og heldig Rejse. Det eneste Uheld, som indtraf paa Rejsen, var, at en 4 Aar gammel engelsk Dreng ombord paa , , Nevada' ' tik fat paa en Flaske Brændevin, som han di-ak, og fik derved Hjærnebetæn- (lelse, hvoraf han døde.
Af Kompagniets skandinaviske Afdeling forlode 82 Sjiele Kjøbenhavn Fredag d. 4de April under O. D. Fjeldsteds Ledelse med Dampskibet,, Milo". Følgende andre Zions- ;eldster rejste hjem med dette Selskab: P. Sundwall, som i 2 Aar og 7 Maaneder havde arbejdet fom Forretningsfører paa Kontoret i Kjøbenhavn, John Andersen, der havde rirket som Forstander for Bornholms Gren i henimod 2 Aar, S. Madsen, der havde ar- licjdi-t i Aarhus Konferenee, og W.Ander- son, som blev løst af det Første Præsident- skab paa Grund af sin Hustrus Sygdom. Samme Dag (d. 4de April) forlod et lille Sel- skab norske Hellige Kristiania, under Le- delse af Ældste A. Anuuidsen (som vendte tilbage fra sin 2den Mission til Norge) og rejste direkte til England, hvor det stødte sammen med den øvrige Emigration. , ,Milo' ' ankom til Hull d. 7de om Morgenen, og samme Dag fortsattes Rejsen til Liverpool, hvor Skandinaverne, der nu bestod af il5 Sjæle, bleve forenede med 207 britiske Hel- lige samt 11 hjemv(!ndende Missionærer og afsejlede fra Liverpool d. !»de med Damp- skibet , , Nevada' ' , der ankom til New York d. 19de om Aftenen. Den følgende Dag bleve Emigrant crnc landsatte i Castle Garden og lortsattc Itcjscn Mandag d. 21de med Jærn- lianen vestpaa. Hele Kompagniet bestod, \ ed Afrejsen fra Liverpool, af 319 Emigran- ter og 17 hjemvendende Missionærer.
S. W. DAKKE & KO.
Det er kun en kort Tid siden Sidney W.
Darke lejede et Værelse i Svaner og Ko's
.luveleerbutik i Salt Lake City, hvor han l)e-
gyndte en Handelsforretning med faste Ejen- domme samt satte sig ind i Landva^senet, efter i Forvejen at have studeret og gjort For- beredelser for en saadan Stilling. Omtrent tre Maaneder senere indgik Wm. Fuller i Kompagniskab med Darke og Forretningen begyndte at udvidde sig hurtigt. Hr. Darke har bestaaet sin Examen som Advokat og kan føre Sager for alle de Forenede Staters Domstole. Kob. T. M. Ewan er nu ogsaa et Medlem af Firmaet, hvis specielle Opgave er Lov- og Landvæsens Anliggender, ind- befattende Kjøb og Salg af faste Ejendomme. Formedelst deres æ>rlige Behandling over for deres Kunder have de sikret sig Folkets Til- lid, og Skandinaverne kunne trygt betro dem deres Anliggender. Uhrmager J. S. Jensen i samme Butik vil gjøre Tjeneste som Tolk for dem, som ikke kunne tale Engelsk.
MIDDEL MOD FORFANGENHED.
Broder A. J. Erickson af Spring City anbe- faler, efter egen praktisk Erfaring, følgende Middel mod Forfangenhed (Bloating) : Saa snart man opdager at et Kreatur er bleven forfangen fastbinder man en Kjæp i sammes Mund, saa at denne kan holdes aaben, hvor- IJaa man slaar et Reb om Dyrets Hoved og binder det fast til en Stolpe. Tag derpaa en Spandfuld iskoldt Vand, øs deraf med en Kop og hæld langsomt paa Dyrets Rj^g over Nyrerne ; gnid det samtidig ind i Skindet med Haanden. Tag derpaa en Thekopfuld fint Salt og gnid det godt ind paa sanune Sted, hvor der tidligere hældtes Vand. Hvis der saa ikke, efter et Par Minutters Forløb, ind- træffer en Forandring til det Bedre, gjen- tager man Behandlingsmaaden, først med Vandet og siden med det andet Halve af Sal- tet, og man bliv(!r tilsidst ved med Vandet indtil Dyret er blevet rask. Broder Erickson forsikrer, at dette Middel er ufejlbarligt, og han har personlig reddet Dyr, som næsten vare døde førend han begyndte med sin Be- handling.
Til Anmeldelse have vi modtaget Nr. 2 af ,,Tulledge's Quarterly Magazine", som er fyldt med meget interessant Læsestof, iblandt hvilket kunne nævnes: Daniel II. Wells med Staalstik, Wilford Woodruffs Autobiografi, Spanish Forks Historie (hvori findes en særdeles smuk Afhandling om Skan- dinaverne i Utah), Slaget ved Nauvoo, Raads- herre Raleigh med Staalstik, Regnbuens Fænomener, Salt Lake Citys Historie med Staalstik af Borgmester Jedediah M. Grant osv. Von; engelsklæsende Søskende ville finde Nr. 2, som bestaar af 224 Sider Læse- slof og koster en Dollar, \ierd Pengene.
MOfiGBNSTJERN]^N.
Kt Histori sk- Biografisk Tidsskrift.
Uagtet han er clod, taler han doc/."— Pariæy P. Pijat'
Nr. 11.
Den 1ste Juni
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 14G.)
( 1862— Fortsat. ) „Westwind" og afsejlede fra St. Joseph om Aftenen Kl. 10. Efter at have tilbragt Pintsen ombord paa en alt andet end behagelig Maade, da der kun var meget daarlig Plads til saa mange Folk paa det forholdsvis lille Fartoj, ankom Selskabet til Flo- rence Mandag d. 9de Kl. 10 om Af- tenen. H. C. Hansens Kompagni, som kom over Havet med ,,Hum- boldt", var allerede ankommen der- til en Uge i Forvejen. Iblandt' de 48 Personer (3 Voxne og 45 Børn) af Madsens Kompagni, som døde paa Sørejsen, var Broder Jens Andersen fra Veddum i Aalborg Konference, som med sine Midler havde hjulpet mellem 60 og 70 Fattige til at emi- grere. Han døde paa Nordsøen d. 25de April , strax efter at Skibet havde forladt Cuxhaven. Paa Rej- sen fra New York til Florence døde to Børn, hvoraf det ene var J. C. A. Weibyes 11 Aar gamle Pigebarn; 11 Personer (4 Voxne og 7 Børn) døde endvidere under Opholdet i Florence, og en ung Pige i Ørken, hvilket ud- gjorde 62 Døde af dette ene Kom-
pagni mellem Hamborg og Salt Lake City.
Tirsdag d. 10de Juni opsloge Emi- granterne deres Telte lidt nord for Florence, de nødvendige Indkjøb af Oxer, Vogne, Køer osv. foretoges, og andre nødvendige Forberedelser gjordes for Rejsen over Sletterne. De, som skulde rejse med Kirkens Vogne, bleve organiserede i Messer for at modtage Proviant fra Kirken, og Nogle, som vare blevne Apostater og havde været opsætsige under Sø- rejsen, forlode Selskabet for at for- blive i Staterne. Iblandt disse vare Smed J. P. Jakobsen, Lauritz Larsen fra Højen, Christoffer Thomsen fra Gaardsholt og Andre med deres Fa- milier. De øvrige af Emigranterne bleve liggende i Lejr i tiere Uger førend de tiltraadte Rejsen over Slet- terne. Faa Dage førend de brøde op fra Florence blev denne By (d. 7de Juli) hjemsøgt af en frygtelig Orkan, ledsaget af Regn, Torden og Lynild, hvorved to Brødre bleve dræbte, og Ældste Joseph W. Young blev saa forslaaet i Hovedet og Ansigtet af en Vognkasse, som blæste ned paa
162
Erindringer fra Missic^nen i Skandinavien.
ham, at man bar ham bort i en ube- vidst Tilstand, men han blev rask igjen efter en Tids Forlob. Emi- granternes Telte og Vogntage fik en slem Medfart ved denne Lejlighed.
3) Det sextende Emigrantselskab. Under Ledelse af Søren Christof- fersen afsejlede 336 Emigranter fra Hamborg d. 18de April med Sejl- skibet ,, Electric", Kaptejn H. C. Johansen. Efter heldig Overrejse ankom de d. 5te Juni til New York, hvor de Dagen efter stødte sammen med Liljenqvists Kompagni, i For- ening med hvilket de d. 9de fortsatte Rejsen til Florence. Der til ankom begge Selskaber d. 19de Juni.
4) Det syttende Emigkantselskab. Den 21de April afsejlede 484 emi- grerende Hellige fra Hamborg med Skibet,, Athenia", Kaptejn D. Schel- ling, under Ældste O. N. Liljenqvists Ledelse. Følgende Uddrag af en Skrivelse, som Broder Liljenqvist skrev til Præs. Jesse N. Smith i Kjø- benhavn, ombord paa ,, Athenia" d. 4de Juni 18G2, omtaler de nærmere Omstændigheder forbundne med Overrejsen :
,,I Dag er det den 40de Dag siden vi forlode Gliickstadt, og vi vide endnu ikke, naar vi komme til Land ; men jeg haaber. Tiden vil blive kor- tere i jSIew York, end den er her, og vil derfor begynde min Beretning nu; kun vilde jeg ønske, at jeg havde noget Glædeligt at meddele Dem.
Den 25de April Kl. 5 om Morge- nen forlode vi Gliickstadt og befandt os inden Middag i Nordsøen. Vi styrede nord om Skotland, havde smukt og behageligt Vejr over Nord- søen, naaede Skotland d. 29de om Eftermiddagen og passerede Fyr- taarnene om Aftenen. Inden Mid- nat vare vi paa Atlanterhavet. Vi
havde den Gang føjelig Vind i flere Dage, med temmelig stærk Søgang, og Søsygen var almindelig. 14 Dage efter vor Af re j se fra Gliickstadt havde vi sejlet Halvvejen, men her be- gyndte Lykkens Hjul at dreje sig. Havde vi hidtil havt god Vind, fik vi nu Modvind eller slet ingen. Kap- tejnen styrede stadig sydpaa, indtil vi naaede Golfstrømmen, 300 eng. Mile syd for New Foundlands Ban- ker, det vil sige for fire Uger siden. Her fik vi saadant Blikstille næsten en hel Uge, at knapt en Fjær rørte sig, og Vandets og Luftens Tempe- ratur varierede mellem 17 til 20 Gra- der R. Denne pludselige Overgang fra det kjølige Nord, tilligemed det daarlige Vand, som fordærvedes Dag for Dag i Varmen, gjorde, at Syg- dommen, som allerede fandtes iblamlt os, greb voldsomt omkring sig. Mes- lingerne, som vare blevne førte om- bord og allerede havde krævet nogle Ofre blandt Børnene, bortrev 33 af de Smaa, og selv flere af de Voxne lede af Mavepine og Diarrhoe. Den første Vind, vi fik, benyttede Kap- tejnen til at uaa et koldere Klima. Nu ere vi alle raske, baade Store og Smaa, takket være ham, som holder Alt i sin Haand. Fem Voxne døde, nemlig Ole Nielsen, 37 Aar gammel, Kirstine Poulsen, 29 Aar, Hans Niel- sen fra Amager, 52 Aar, Ane Niel- sen, 70 Aar, og Kaisa Janson, 65 Aar. Kaptejnen har ladet Havresuppe koge til de Syge om Morgenen, Risengrød om Formiddagen og undertiden Sago- suppe om Eftermiddagen."
Den 6te Juni ankom ,, Athenia" til New York, hvor man traf S. Chri- stoffersens Kompagni, som var an- kommen Dagen i Forvejen. Begge Selskaber fortsatte d. 9de Rejsen med Jærnbanen til Florence, hvor de indtraf lykkelig og vel d. 19de Juni.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
163
John Van Cotts H.iemuej.se. Efter at have besørget den store Emigration afsted fra Hamborg, rej- ste Præsident John Van Cott tilbage til Kjøbenhavn og gjorde Forberedel- ser for sin egen Rejse. Ifølge In- struxer fra Præsident Brigham Young overlod han Bestyrelsen af Missionen til Ældste Jesse N. Smith (der alle- rede havde virket som Missionær i Missionen omtrent 16 Maaneder), og d. *Jde Maj tog han en kjærlig Af- sked med Brodrene og de Hellige i Kjøbenhavn og begav sig paa Hjem- rejsen. Han havde denne Gang præ- sideret over den skandinaviske Mis- sion i omt. 2 Aar og 4 Maaneder eller siden d. 1ste Januar 1860 ; han var meget afholdt af de skandinaviske Hellige, hvis Karaktertræk han nøje havde lært at kjende, og han forstod at vinde Folkets Venskab. Den 13de s. M. ankom han til Liverpool, hvor fra han den følgende Dag i Forening med Apostlene A. M. Lyman, C. C. Rich, Geo. Q. Cannon og Andre af- sejlede med Dampskibet , ,Kangaroo' ' til New York. Her stødte de sam- men med ]en Del af den skandina- viske Emigration ; fra Florence rejste Van Cott med Madsens og Liljen- qvists Kompagnier til Green River, hvor de indhentedes af Lyman, Rich, W. H. Hooper, Jos. W. Y'oung og Andre, som kjørte med Hestebefor- dringer. Med disse Brødre rejste Van Cott den øvrige Del af Vejen til Salt Lake City, hvor til han ankom d. 16de Septbr.
Forvisning fra Hamborg.
I September Maaned maatte G. Pe- tersen, som tidligere omtalt, forlade Hamborg af Mangel paa timeligt Ar- bejde, uden hvilket ingen Udlænding maatte opholde sig i'^Staden, hvorfor Præs. Jesse N. Smith i Oktober be-
skikkede G. Pegua til Petersens Ef tertræder som Forstander for Ham- borg Gren, der nu kun talte G Med- lemmer. Pegua holdt en offentlig Forsamling d. 2den Novbr. og vir- kede saa godt han kunde til d. 19de Decbr. , da han blev arresteret for at have prædiket ,, Mormonismen". Den følgende Dag blev han fremført for det høje Senat, hvor han, efter at Sagen var drøftet, fik Ordre til øje- blikkelig at skulle forlade Hamborg og aldrig sætte sin Fod der mere ; i modsat Tilfælde blev der lovet ham stor Straf. Broder Pegua maatte føl- gelig forlade Staden og søge Tilflugt i Altona, men da Øvrigheden der- steds forenede sig med Politiet i Ham- borg, blev han ogsaa efter faa Dages Forløb bortvist fra Altona. Derpaa rejste han til Jylland. Det følgende Foraar ( 1863) emigrerede de faa Hel- lige i Hamborg til Zion for Kirkens Midler.
Geo. Q. Cannons Besø(;.
Torsdag d. ide Septbr. ankom Geo. Q. Cannon, Præsident for den euro- pæiske Mission, og Hustru samt Æld- sterne John Smith, Samuel H. B. Smith og Joseph F. Smith til Ham- borg fra England. De to Sidstnævnte ledsagede Præsident Cannon paa et Besøg til Skandinavien, medens John Smith kom for at arbejde i Missionen. En kort Beskrivelse over deres Rej- ser findes i ,, Skandinaviens Stjerne" 12te Aarg., Side 8 og 9, men det Føl- gende er Præs. Cannons egen Beret- ning, oversat fra ,,Millennial Star":
,,I Hamborg, hvor vi mødte Æld- ste Jesse N. Smith, Præsident for den skandinaviske Mission, som var kommen fra Kjøbenhavn for at mod- tage os, fandt vi Ældste Petersen, en Dansker, som var bekjendt med det tyske Sprog og var derfor bleven
164
EuiXDKINGKR FRA MfSSIONEN I SkANDII
sendt her til som Missionær fra Dan- mark. Der fandtes kun faa Med- lemmer af Kirken i denne Stad, og disse vare meget fattige, hvorfor han havde fundet det nødvendigt at ar- bejde i det Timelige for at faa Op- holdet. Hans Beskjæftigelse havde slaaet ham Fejl faa Dage førend vor Ankomst, og han ventede næsten hvert Øjeblik paa Ordre fra Stadens Authoriteter til at skulle forlade dens Grænser, thi en Mand ,,uden Pung og Taske" kan ikke opholde sig ret længe i Hamborg. Øvrigheden for- langer nemlig, at Enhver, som op- holder sig dersteds, skal have en eller anden regelmæssig Beskjæf- tigelse, hvorved han kan ernære sig, eller et tilstrækkeligt Beløb Penge til et Aars Ophold. Dersom han hver- ken har Beskjæftigelse eller Penge, tager Politiet ham strax under Be- handling og raarscherer ham udenfor Stadsmurene. Ingen Herrens Tje- ner, som strængt vilde adlyde Guds Befalinger, kunde opholde sig i Ham- borg ; selv Jesus og de Tolv, som han Talgte i Jerusalem, vilde have faaet en slem Medfart, dersom Hamborg i dens nærværende Orden havde exi- steret i deres Dage, og de havde vo- i vet at prædike dersteds. Det for- bausede os derfor ikke, da vi siden hørte, at Ældste Petersen blev nød- saget til at rejse fra Staden kort efter at vi havde forladt ham.
Fra Hamborg rejste vi ikke lige til Kjobenhavn, Missionens Hovedkvar- ter, thi Præsident Smith havde be- stemt et Konferencemøde i Aalborg til Søndag d. 7de Septbr., hvorfor vi (om Aftenen d. 5te) toge med Jærn- banen til Kiel, der fra med Damp- skib'til Korsøer, hvor vi traf Broder W. W. Cluff om Morgenen d. 6te, og vi rejste strax med et andet Damp- skib til Aarhus. (Her blev Selska-
bet paa det Hjærteligste modtaget af Præs. P. C. Geertsen og mange Hel- . lige. ) Samme Dags Eftm. forlode vi Aarhus og kjørte med Deligencen til Aalborg *, hvor vi arriverede Søndag d. 7de om Morgenen Kl. 5. Vore Forsamlinger med de Hellige og Ven- ner den Dag vare meget interessante. Alle vare meget glade over at se os, og det Pæneste, som gjorde Skaar i vor Fornøjelse, var vor Uformuenhed til at kunne tale med dem i deres eget Sprog, men da Ældsterne Smith, Cluff og Christensen, som vare hos os, kunde tale meget godt Dansk, gik det ganske godt. Ældste A. Christensen oversatte i alle vore Mø- der og var meget velsignet i dette hans Arbejde. Paa Tilbageturen overværede vi et Konferencemøde i Aarhus d. 10de Septbr. Det var en Glædens Tid for de Hellige, og at de nøde vort Besøg bevistes tydeligt af deres glade Ansigter og deres Kjær- lighed mod os. Fra Aarhus rejste vi med Dampskib til Korsøer og der fra med Jærnbane over Øen Sjælland til Kjøbenhavn, hvor til vi ankom d. Ilte, og d. 14de Septbr. overværede vi et Konferencemøde i en stor Sal, som var lejet for Tilfældet og hvor
* Brødrene vare ved Ankomsten til Aal- borg meget trætte af den anstrængeude Kejse, men Ældsterne A. Christensen og X. C. Edlefsen gjorde Alting saa behageligt for dem, at de snart følte sig hvilte og talte ud- mærket godt i Konferencemødet om Søn- dagen. Den følgende Dag tilbragtes med at besøge flere af de Hellige samt med at gjøre en Tur op paa Skovbakken og bese Byen. Tirsdag Morgen d. 9de forlode Brødrene Aalborg og ankom til Aarhus den følgende XatKl.l. 300 Hellige og Fremmede over- værede Konferencemødet dersteds Onsdag d. 10de . Da Brødrene om Torsdagen afgik med Dampskibet , , Stjernen ' ' , for at rejse til Kor- søer, var Strandbredden fyldt af de kjærlig- hedsfulde Hellige, som kom tilstede for at vinke de Besøgende Farvel. Generalraadet i Kjøbenhavn overværedes af 12Zionsældster og over hundrede indfødte Ældster.
PiluiNDUINGER FKA MisSIONEn|i SKANDINAVIEN.
165
omtrent 1000 Hellige og Fremmede vare tilstede. Den lode og 16de mødte vi med Præstedommet i Gene- ralraad. Brodrene fra Missionens forskjellige Dele, som udelukkende vare beskjæftigede i Evangeliets Tje- neste, vare tilstede, med Undtagelse af En eller To, hvis Arbejdsmarker vare saa langt borte, at Indbj'delsen til Raadet ikke kunde naa dem itide. Saa gavnligt var dette Konfereuce- raad til Alle, os selv iberegnet, at de to Dages Forsamlinger alene var rige- lig Erstatning for vor Rejse. Æld- sterne behøvede Undervisninger om mange Ting, og Guds Aand var ud- gydt over os, saa at vore Hj ærter inspireredes til at give og modtage Herrens Villie angaaende dem. Vi mødte atter med de Hellige i Kjøben- havn d. 21de, og samme Dags Aften begave vi os paa Rejsen til Holland og Svejts over Hamborg.
Under vort Ophold i Danmark ud- vistes os den størst mulige Venlighed af Alle, som vi kom i Berørelse med. De Hellige syntes at kappes med hverandre om at gjøre det behageligt for deres besøgende Brødre. Alle Ældsterne, som talte offentlig, nøde Frihedsaanden i stor Fylde. Vi kunne visselig ikke erindre, at vi nogensinde have følt større Frihed til at tale eller havt mere af Belærelsesaanden end vi havde ved adskillige Lejlig- heder under vort Ophold i Danmark. Folket syntes at lytte med den stør- ste Opmærksomhed til Alt, hvad der blev sagt ; deres Attraa efter at høre og den Tro, de udøvede, satte Æld- sterne i Stand til at forklare dem Sandhedens Principer. Missionærer- nes Arbejde har god Fremgang i den skandinaviske Mission, thi Folket an- nammer Ordet med Glæde, naar det bliver prædiket til dem. Der findes imidlertid mange Steder i Sverige og
Norge, hvor Ældsterne ikke kunne prædike eller forrette nogen af Evan- geliets Ordinancer uden at udsætte sig for Fare, og de blive ikke sjælden kastede i Fængsel. Desuagtet spre- des Værket, og eftersom mere fri- sindede Ideer og Anskuelser gradvis bane sig Vej og der ere Udsigter for, at Regjeringerne ville skjænke Fol- ket større Frihed, tør det haabes, at Tiden er ikke fjærn, da Ældsterne ville blive i Stand til uhindret at præ- dike Evangeliets Principer i disse Nationer. Dersom den Dag kommer, ville Tusinder træde frem og an- uamme Sandheden med Redebonhed og Taknemmelighed. I Danmark er der betydelig Frihed, hvilket har været Tilfældet siden Erastus Snow først bragte Evangeliet der til. Fol- ket i Almindelighed have kun liden Agtelse for eller Tillid til deres gamle religiøse Vejledere, og de have ikke præstelige Traditioner og Indflydel- ser at kæmpe med i saa stor en Grad som Folket har i de Lande, hvor Præstelist raader. Imidlertid ere de ikke fri for onde Indfl3'delser. Satan er paa ingen Maade bunden der i Landet, hvilket Folket nok saa tyde- ligt beviser ved den Medfart, de give de Hellige en Gang imellem. Naar Indvaanerne organisere sig til Pøbel- hobe, ere de meget grusomme og be- tænke sig ikke paa at overøse deres Ofre med de største Fornærmelser. Som en Almindelighed ere de ved saadanne Lejligheder tilbøjelige til at blive meget ondskabsfulde og ra- sende ; de tale kun lidet og ere al- deles døve for Bevisførelse eller Fornuft.
Æ.ldsterne dersteds have mange Vanskeligheder at kæmpe med naar de prædike Evangeliet. Det er et meget koldt Laud om Vinteren, og at rejse fra Sted til Sted — ofte i Sne —
166
EKIXDiaXGER FRA MiSSIONEN I SkANDINAVIEK.
for at besøge de Hellige uden noget andet Befordringsmiddel , end det, Naturen har givet, fordrer et fast og taalniodigt Sindelag, en stærk Natur og et raskt og kraftigt Legeme. Den Slags Fode. som den fattigere Klasse i Almindelighed nyder, er meget grov. Det vilde vistnok forskrække mange af vore Ældster og de Hellige i Eng- land, dersom saadan Føde, som Mange spiser i Danmark, blev frem- sat for dem i den Hensigt, at de skulde nyde et Maaltid deraf. Evan- geliet Ail ikke alene gavne mange af de skandinaviske Hellige aandeligt. men ogsaa timeligt. Det samme kan imidlertid siges om andre Lande end Skandinavien. Men under vore Eej- ser i Danmark bleve vi stærkt paa- virkede af hvad vi saa' og hørte for- tælle om den almindelige Levemaade dersteds. Folket maa lære meget før- end de kunne forstaa at paaskjonne de Velsignelser, som Gud har givet dem, og anvende dem rettelig. I denne Henseende vil Indsamlingen blive gavnlig for de Hellige. Hjem- førelsen til Zion vil gavne dem i en- hver Henseende, dersom de ville handle ret. Iblandt Andet vil deres legemlige Skjønhed forøges : de ere allerede sunde og kraftigo, men en kjøn Legemsbygning og smukke An- sigter vil blive almindeligt iblandt de 'Hellige, som indsamles til Zion. Her- rens Aands himmelske Indflydelse, forenet med gunstigere Omstændig- heder og en bedre Kost, " vil netop have denne Virkning. Det er der ligesom i andre Lande, at Herren ud- samler det bedste og reneste Element til sit eget Brug : hans Aand virker paa de Oprigtige og Rene af Hjær- tet, og det er dem, som annamme Sasdheden. ^Med disse vil han bygge sig et Folk og et Navn paa Jorden. Ud af alle Nationer, hvor Evangeliet
prædikes, vil Herren samle et Folk, som skal blive den stærkeste Magt, der nogensinde har havt Tilværelse paa Jorden. Skandinavien vil uden Tvivl afgive sin Del af det Element, hvoraf hint mægtige Rige skalbestaa." Flere Ældsters Ankomst. Den 17de Septbr. ankom Ældsterne A. W. Winberg, Johan Svenson, Chri- stoffer Holberg og Hans C. Hansen til Kjobenhavn som Missionærer fra Zion, medens Præs. Cannon og Sel-
i skab endnu opholdt sig i Hovedstaden.
' Missionens Blomstringstid.
j Dersom det med Sandhed kan siges, at den skandinaviske Mission nogen- sinde har havt hvad man med et figurligt Udtryk kunde kalde en Blomstringsperiode, saa var denne i Aarene 1861 og 1862, hvilket kan ses af den statistiske Oversigt, som fin- des i Morgenstjernens 1ste Aarg., Side 15. I Aaret 1861 bleve, som tid- ligere anført, 1954 Personer tillagte Kirken ved Daab, og i 1862 bleve 1977 døbte. I Missionens Historie har man hverken før eller senere op- naaet en saa rig Høst af Sjæle. Ved Slutningen af Aaret 1862 havde Mis- sionens 15 Konferencer eller 155 Grene * (trods den store Emigration om Foraaret) et samlet Antal af 5800 Medlemmer, af hvilke 595 vare Æld- ster, 216 Præster, 215 Lærere og 97 Diakoner. Af Zionsbrødre var der
i 14 i Missionen, nemlig Jesse N.Smith, Missionens Præsident. W. W. Cluff og H. P. Lund, omrejsende Ældster i hele Missionen, A. Christensen, Pa- stor for Aalborg og Vendsyssels Kon- ferencer, C. C. N. og J. F. F. Dorius, Missionærer i Norge, K. H. Bruun, Pastor for Fredericia og Fyens Kon-
* 1 1861 var der l(i(j Grene, det højeste An- tal i Missionens Historie, men der var dog ikke saa mange Medlemmer som i 18G2 paa 215 nær.'
Ekindringer fra Missionen i Skandinavien.
167
ferencer, P. Beckstrøm, Missionær i de svenske Konferencer, J. P. R. Johansen, Præsident for Fredericia Konference, A. W. Winberg, omrej- sende Ældste i Jylland, Johan Sven- son og Christoffer Holberg, omrej- sende Ældster i Sverige, Hans C. Hansen,Missionær i Aalborg og Vend- syssels Konferencer, og John Smith, Medhjælper paa Kontoret i Kjøben- havn. Ældste P. V. Poulsen præsi- derede over KjobenhavnsKonference, der havde 1202 Medlemmer, N. C. Edlef sen over Aalborg Konf . med 350 Medl., H. C. Høgsted over Vendsys- sels Konf. med 685 Medl., J. P. R. Johansen over Fredericia Konf. med 278 Medl., J. Hansen over Lollands Konf. med 182 Medl., P. C. Nielsen over Bornholms Konf. med 87 Medl., P. C. Carstensen over Fyens Konf. nied 185 Medl., P. C. Geertsen over Aarhus Konf. med 296 Medl., C. S. Winge over Skive Konf. med 82 Medl. , C. C. N. Dorius over Kristiania Konf. med 908 Medl., N. Rosengren over Skaane Konf. med 757 Medl., N. C. Flygare over Stockholms Konf. med 220 Medl. , A. P. Søderborg over Gøte- borgs Konf. med 214 Medl., L. Nils- son over Norrkøpings Konf. med 299 Medl., A. Svedlund over Sundsvalls Konf. med 47 Medl. og G. Pegau som Forstander for Hamborg Gren med 8 Medl. Foruden de nævnte præsiderende Brødre fandtes der i alle Konferencerne en Mængde om- rejsende Ældster, Forstandere og an- dre Missionærer, der arbejdede med en Flid og Udholdenhed, som gjorde dem og Guds Gjerning Ære.
I Gøteborg, Sverige, hvor ingen videre Fremgang havde været gjort i nogen Tid, Ij^kkedes det Præsident A. P. Søderborg om Sommeren 1862 at leje et nyt Forsamlingslokale og begynde at prædike igjen, trods Po-
litiets Efterstrædelser. Broder An- ders Børjeson blev omtrent paa samme Tid dømt til 300 Rdls. Mulkt eller 28 Døgns Vand og Brød for at have prædiket Evangeliet, og en an- den Broder blev dømt til 25 Rdls. Mulkt eller 14 Dages Fængsel for samme ,, Forbrydelse".
1 Norge maatte ogsaa lire Brødre i Juli Maaned sidde i Fængsel paa Vand og Brød, for at udsone Mulkter, som bleve dem idømte den foregaaende Vinter for Prædiken og Daab. Præ- sident C. C. N. Dorius foretog i Som- merens og Efteraarets Løb en Rund- tur i Konferencen, og rejste saa langt nord som til Hadseløerne. I Konfe- rencemødet, som afholdtes i Kristia- nia d. 18de Oktbr. , blev det vedtaget, at den norske Mission ikke længere skulde kaldes Brevigs Konference, eftersom Missionens Hovedsæde var Kristiania, men at den for Fremtiden skulde kaldes ,, Kristiania Konfe- rence". (Fortsættes paa Side 177.)
En 3IÆRKELIC} Statistik. Da man undersøgte de efterladte Papirer hos en i Regjeringskontorerne i Berlin ansat Skriver, der nylig af- gik ved Døden i en Alder af 74 Aar, fandt man en statistisk Opgjorelse over Alt, hvad han havde skrevet i sit 40-aarige Kontorliv. Han maatte daglig skrive 40 Sider, hver paa 24 Linier; det giver, i de 15,000 Dage, han ofrede i Statens Tjeneste, 600,000 Sider eller over 14 Millioner Linier og omtrent* en halv Milliard Bogstaver. Naar Bogstaverne bleve ordnede efter hinanden vilde de kunne udgjøre en Linie, der kunde trækkes tre hun- drede Gange rundt om Berlin. Til Udførelsen af dette Arbejde havde han kun brugt en Spand Blæk. Hans Bevægelse for at dyppe Pennen havde optaget to Maaneder af hans Liv.
168
Redaktioxsbemærkxixgek.
Morgenstjernen
redigeres eg udgiuea af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
Mlkommer d. 1ste og 15de i huer Maaned og hoster
To Dollars oji Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500,
Salt Lake City, d. 1ste Juni 1884.
LOGA^' TEMPELS INDVIELSE.
Lordag d. 17de Maj 1684 oprandt yndig og behagelig i Logan, der netop skulde opleve en af sine betydnings- fulde og vigtige Mærkedage. Na- turen smilede med tilsyneladende Velbehag paa den smukke Dal, der netop paa denne Aarstid var iklædt sin skjonneste Foraarsdragt og frem- bød et Skue, som visselig maatte be- hage enhver lagttageis Øje. Alle- rede tidligt paa Morgenstunden var der et almindeligt Rore iblandt de mange Tusinder, som havde forsam- let sig fra næsten alle Territoriets Dele for at være nærværende ved Indvielsen af et Tempel, der nu skulde finde Sted for fjerde Gang i de Sidste -Dages Helliges Historie. Alles Fjed var rettet mod Bakken, paa hvis Top den hvide Tempelb^'g- ning knejsede i majestætisk Stolthed og fyldte enhver trofast Zions Ven med Ærefrygt og Beundring. Et forenet Musikkorps, som havde sta- tioneret sig lidt syd for Bygningen. lod sine smukke Toner blande sig med den friske Morgenluft, og der var snart en meget stor Folkemængde forsamlet. Desværre havde kun et mindre Antal af de mange Tilstede- værende været heldige nok til at sikre sig Adgangskort, uden hvilken Ingen
blev tilladt at komme ind i Templet. Præeis Kl. 10 aabnedes Dorene paa den østre Ende af Bygningen, og f Time senere havde det præsiderende Præstedomme indtaget deres Pladser paa Forhøjningerne i den østre og vestre Ende af den store Sal, medens Tilhørerpladsen var fyldt med om- trent 1200 Personer. Iblandt de cirka 200 Brodre, som havde Plads paa Forhøjningerne, var det Første Præ- sidentskab, 9 af de Tolv (W. Wood- ruff, Lorenzo Snow, Erastus Snow, F. D. Richards, A. Carrington, M. Thatcher, Geo. Teasdale, H. J. Grant og J. W. Taylor) samt andre af Kirkens højere Authoriteter tillige- med mange Stavspræsidenter , Bi- skopper. Raadgivere osv. Kl. 10. 45 kaldtes Forsamlingen til Orden af Præsident John Taylor, der, efter Afsj^ngningen af en Hymne af Logain Sangkor, opsendte følgende Indviel- sesbøn :
„O Gud. Du evige Fader, alle Tings Skaber, baade synligt og usynligt, vor Tilværelses Ophav, Livets Herre og Giver, vi anraabe Dig, saasom Du har lært os, i din elskelige Søns Jesu Kristi Navn, vor Frelser og Forløser, og sige: ,, Vor Fader, Du som er i Himlene I Helliget vorde dit Navn ; Komme dit Rige; Ske dinVillie, som i Himmelen, saa og paa Jorden." Vi anerkjende din Magt ; vi bøje os for din Myndighed og ære dit hellige Navn.
Vi, nogle faa af dine Skabninger, have, ifølge dine Befalinger og i Ly- dighed til dine Love og dit Ord, byg- get dette Hus til Dig, o Gud, efter din Tjener Brighams Beslutning og Plan, for at det kunde blive ,.et Or- dens Hus, et Bedehus" og et an- tageligt Sted for Dig, hvori vi kunne tilbede Dig i Overensstemmelse med din Villie, dine Love og de Principer,
Red.vktionsbejiærknixgek.
169
som Du h:ii' aabenbaret, og blive nøjere bekjendte med din Villie samt blive belærte om hellige Ordinancer og udfore samme, og ligeledes for at dit Folk kunde blive underviste om alle de Videnskalier og Oplysninger, som tilhore baade dette og det til- kommende Liv.
Det har behaget Dig, o Herre Gud, vor himmelske Fader, at aabenbare Dig i vore Dage, og ved at vise Dig og din elskelige Søn Jesus Kri- stus, vor Frelser og Forloser, til din Tjener Joseph, har Du tilkjendegivet, at Du lever. Ved at aabue Himlene, ved din Herlighed og ved din egen Røst aabenbarede Du Dig for ham, og idet Du pegede paa vor herlige Forløser, som var hos Dig, erklærede Du, at han var din elskelige Søn, i hvem Du havde Velbehagelighed, og Du befalede din Tjener Joseph at høre ham.
Det har ogsaa behaget Dig gjen- nem ham og dit hellige Præstedømme, som har levet paa Jorden og endnu existerer i Himlene, at gjengive det evige Evangelium i sin Fylde, Rig- dom, Magt og Herlighed, med det hellige Præ'stedomme og sammes Nøgler, tilligemed Tidernes Fyldes Husholdning, som har været om- talt af alle de hellige Profeter siden Verdens Begrundelse, paa hvis Op- rettelse vore Forfædre have ventet med Længsel, for at vi, saa vel som din Tjener Joseph, kunde komme i Besiddelse af Kundskab om Dig og dine Love, gjennem det hellige Præ- stedømmes Kraft og det evige Elvau- gelium, som frembringer Liv og Udødelighed samt aabner Forbindelse mellem Himmelen og Jorden, og gjen- nem hvilket, som Du har sagt, ,,Gud skal give P^der (de Hellige) Kund- skab ved sin Helligaand, ja ved den Helligaands Gave skal han give Eder
Kundskab, som ikke htii været aaben- baret siden Verdens Begyndelse."
Du befalede din Tjener Joseph i Landet Ohio at bygge et Hus til Dig, sigende: ,, Organiserer Eder, bereder Alt, hvad nødvendigt er, og indretter et Hus, ja et Bedehus, et Fastehus, et Troens Hus, et Hus til Lærdom, et Hus til LIerlighed, et Ordens Hus, ja et Guds Hus." Og da dette Hus var færdigt, viste Du Dig for dine Tjenere Joseph Smith og Oliver Cow- dery samt andre af det hellige Præste- dømme, og i din Herligheds Klarhed aabenbarede Du ham overordentlig store og ædle Principer, Du sendte ogsaa din Tjener Moses, som fordum indsamlede dit Folk Israel fra Ægypti Land, for at overgive Nøglerne til Indsamlingen af de sidste Dages Is- rael, og ligeledes sendte Du Elias, som overleverede I2vangeliets Hus- holdning fra Abrahams Dage, og lige- ledes Profeten I^lias, som havde Nøg- lerne til den Husholdning, som om- tales af Malakias og som skal ,, vende Fædrenes Hjærter til Børnene, og
i Børnenes Hjærter til deres Fædre." Og Du indførte den Gang et Begyn-
1 delsesarbejde i Forbindelse med dit Folks Tvætning og Salvelse. Lige- ledes befalede Du din Tjener Joseph at bygge et Hus i Nauvoo, hvori større Kundskab om dit hellige Præ- stedømme kunde blive meddelt, si- gende: ,,Thi der findes ikke noget Sted paa Jorden, hvor han kan komme og gjengive Pkler det, som var tabt eller som han har taget bort, nemlig Præstedømmets Fylde, thi der er ingen Døbefont paa Jorden, hvori mine Hellige kunne døbes for dem, som ere døde." Som det er skrevet: ,, Sandelig, derfor siger jeg Eder, at Eders Salvelser, Eders Tvætninger, Eders Daab for de Døde, Eders høj- tidelige Forsamlinger, Eders Ihukom-
170
Redaktionsbemærkkixgek.
melser om Eders Ofringer ved Levi Sonner, Eders Orakler i Eders hel- lige Steder, hvori I erholde Tilsagn, Eders Skikke og Rette til Begyndel- sen af Aabenbaringerne og Zions Grundlæggelse, og alle hendes Myn- digheders Ære, Herlighed og Bega- velser ere beskikkede formedelst mit hellige Huses Anordninger, hvilket Hus mit Folk befales altid at bygge til mit hellige Xavn.'- Hint Hus blev paal3eg3'ndt af din Tjener Jo- seph og fuldfort af din Tjener Brig- ham og de Tolv, og i dette aaben- baredes mange store og herlige Prin- ciper og Ordinancer, som tidligere vare blevne meddelte nogle udvalgte Faa, forend din Tjener Josephs Død. Og da Du gav en staaende Befaling til dit Folk, at de altid skulde bygge Huse til dit hellige Navn, lod din Tjener Brigham (efter at dit Folk vare komne til dette Land, ja Zions Land), i Overensstemmelse med denne Befaling og dine Meddelelser til ham. et Hus opfore i St. George i dette Territorium, hvori mange her- lige Principer ere blevne udviklede og meget Arbejde udfort baade for de Levende og de Dode. Vi have saaledes ogsaa nu fuldfort dette et andet Hus, som vi i Dag hellige og indvie til Dig, for at vi kunne blive bedre beredte til at gjore din Villie, administrere dine Ordinancer, rense og undervise din Kirke samt opbygge og grundfæste dit Zion paa Jorden, hvilket Du har bestemt skal udfores i Tidernes Fyldes Husholdning. Vi erkjende, o Herre Gud, vor Svaghed og Uværdighed for Dig, samt vor Uduelighed til at kunne gjøre Noget uden din Vejledning og Hjælp ; men da Du har givet os en Befaling, til- ligemed Andre, have vi bygget dette Hus og overgiver det til Dig, idet vi bede. at Du vil antage det i din Søns
Jesu Kristi Navn, vor Herre og For- : løser. Vi indvie Grunden, hvorpaa I det er bygget, samt den omkring \ samme liggende Grund, der er kjendt under Navn af Tempelblokken ; vi indvie Grundvolden, hvorpaa Byg- ningen hviler, samt Stenene, Kalken, Dørene, Trapperne, Vinduerne, Gul- vene, Hængslerne og Laasene, Loftet I og Taget, Malingen og Prydelserne, Forhøjningerne til det hellige Præste- dommes Brug, Døbefonten og de der- med forbundne ^'ærelser, og ligeledes alle Værelserne, som ere bestemte til Udførelsen af Ordinancer og andre Ting, Varmeapparaterne og Møble- mentet og enhver Gjenstand i Huset fra Grundvolden til Taarnene deraf. Vi indvie det Hele til Dig, Herre Gud, og bede, at det maa være et helligt Sted, hvori dine Ordinancer kunne udføres og dit Præstedømme arbejde i Overensstemmelse med din hellige Lov samt din Villie og dine Hensigter med Menneskenes Børn. Thi Du, o Gud, er Ophav til de Principer, som ere blevne udviklede til Menneskeslægtens Velsignelse, Frelse og Ophøjelse, og Du har ind- stiftet dine hellige Ordinancer til dit hellige Præstedømmes Begavelse, og til Gavn for de Levende og de Døde, paa det at dine Tjenere kunne udgaa til Jordens Nationer, udrustede med Kraft fra det Høje , og som dine Sendebud bære Vidnesbj'rd om P>else til hele Adams Familie, ifølge dine Ord. Og for at dit Folk ved dit , Huses Ordinancer maa kunne blive beredt til at arve Troner, Herredøm- { mer. Magt, Fyrstendømmer og Op- højelse i de evige Verdener. Og lige- ledes for at dine Hensigter angaaende de Dødes Forlosning kunne blive nøjagtigt fuldbj-rdede efter din Lov, saa at dine Ordinancer i dette dit hellige Hus maa blive udførte til
Reda ktionsbkmærkmngek .
171
Frelse for dem, som ere dode uden Kundskab om Evangeliet, og at dine Tjenere og Tjenerinder, som skulle administrere i dine hellige Ordinan- cer, saaledes kunne blive Frelsere paa Zions Bjærg, i Overensstemmelse med din Tjener Malakiæ Ord, naar han siger, at det er nødvendigt, at Fædrenes Hjærter skulle vendes til Børnene og Børnenes Hjærter til Fæ- drene, og at et sammenbindende, for- enende Led, i Overensstemmelse med nyere Aabenbaring, maa sammen- knytte de Levende og de Dode i bro- derlig og patriarkalsk Forhold efter den hellige Orden, som existerer hos Guderne. Maa et Enigheds- og Fæl- lesskabs-Baand blive knj'ttet mellem Himmelen og Jorden : thi Du har sagt, at Fædrene uden os ikke kunne blive fuldkomne, og at vi ikke heller kunne blive fuldkomne uden dem. Vi bede Dig derfor, o Gud, at de, som administrere her, maa arbejde med Forsigtighed, Visdom og For- stand, samt med Renhed, T>yd og Ære for Dig og udfore deres Pligter paa en antagelig Maade i dette dit Tempel paa Jorden.
Og vi bede Dig ogsaa. vor Fader, at dit hellige Præstedømme i Himme- len maa hjælpe dit Præstedomme paa Jorden, ja det Præstedømme, som er efter Guds Søns Orden, efter Mel- kisedeks Orden og efter et evigt Livs Kraft, som administrerer i Tid og Evighed. Maa det efter din Vejled- ning og efter din Villie meddele os sand Kundskab om alle Love, Skikke og Ordinancer, samt aabenbare os, hvorledes og til hvem vi skulle ad- ministrere, saa at en fuldkommen Enighed og Harmoni maa blive til- vejebragt mellem Præstedømmet paa Jorden og Præstedømmet i Himme- len, hvis vi ere værdige dertil. Og vil Du oplære os mere fuldkomment
om din Villie, dine Love og dine Or- dinancer samt aabenbare os Sand- hedens og Kundskabens Skatte an- gaaende de Levende og de Dode, saa at vi, kjendende din Villie, maa kunne udføre den paa Jorden som den bli- ver udfort i Himmelen.
Og da Du iblandt Andet har sagt angaaende dit Hus, at vi deri skulle søge flittigt og lære hverandre Vis- doms Ord, ,,ja udsøger Visdoms Ord af de bedste Boger, søger Lærdom ved Læsning og ved Tro." og Du har indvidere befalet, at ri skulle gjore os bekjendte med ,.alle gode Boger, med Sprog og Tungemaal og Folk," samt komme i Besiddelse af Kundskab om Nationer, Riger. Re- gjeringer og Love, og Du har erklæ- ret, at der skal komme en Tid. ,,da Intet skal skjules for dit Folk, da de skulle se, enten der er en eller flere Guder, da alle Troner og Herre- dommer, Fyrstendommer og Magter skulle aabenbares og forlenes alle dem, som have været trofaste i Jesu Kristi Evangelium. Og om der er Grænser for Himlene, Havene, det tørre Land, Solen, Maanen og Stjer- nerne, skal det aabenbares i Tider- nes Fyldes Husholdning, saavel som Tiden for deres Omdrejning, alle beskikkede Dage. Maaneder og Aar og disses Længde samt Lovene for deres Tilværelse og deres forskjel- lige Grader af Herlighed. Alt skal aabenbares, ifolge den Bestemmelse, som toges i Evighedens Raad af alle Guders Gud før denne Verden skab- tes — Alt, som holdtes tilbage indtil Jordens Fuldkommeise, da enhver Trofast skal indgaa til Guds evige Hvile og udødelige Nærværelse." Og da al Visdom er hos Dig. og al Lys, Sandhed og Forstand udgaar fra Dig, anraabe vi Dig ydmygeligt om at lade dine Velsignelser hvile
172
REDAKTIONSBE>rÆRK\IN(;KI{.
paa dette Hus, saa at det i Sandhed maa blive et Hus til Lærdom under din Vejledning, Anvisning og Inspi- ration, Og da Du gav Universet dets Love og er Verdens Skaber og Styrer samt maaler disses Tider og Omdrejninger, saa bede vi Dig, at en større Kundskab om Dig og dine Love maa blive givet i dette Hus, og at en Begyndelse til Tilkjendegivel- sen af det, som din Tjener Joseph taler om, maa finde Sted. Derfor bede vi Dig, at naar dit Folk drage nær til Dig efter den hellige Orden, som Du har beskikket og aabenbaret, Du da vil hore deres Bonner og smile med Velbehag paa deres Begjærin- ger, som blive fremforte i Overens- stemmelse med dine Ord, din Villie og din Lov. Og dersom vi ere reg- nede værdige dertil, og det er i Over- ensstemmelse med din Villie og Hen- sigt og ikke uforeneligt med den hellige Orden, som existerer iblandt Guderne eller som Du har beskikket, saa bede vi Dig, at din Nærværelse maa være hos os. Vi bede Dig ogsaa, at din Sons Jesu Kristi, vor Frelsers, Nærværelse maa være her, og at den Helligaand, Trøsteren, maa stedse være vor Vejleder og Læremester, samt at dine hellige P^ngle maa faa Tilladelse til at besøge denne hellige Bolig, og have Samkvem med dit Præstedømme til Bedste for de Le- vende og de Døde.
Vi bede Dig ogsaa, eftersom Du har aabenbaret mange Ting, at Du ogsaa vil give os større og fuldkom- nere Kundskab om de telestiale, ter- restriale og eelestiale Herligheder, samt de Love, Regler og Grænser, som rcgjere dem, og de Pligter og Ansvarligheder, der tilhøre hver af dem, for at vi kunne blive i Stand til bedre at forstaa vore Pligter, An- svarligheder og Forpligtelser mod
alle Mennesker i deres forskjellige Livsstillinger og Forbindelser, og ligeledes mod denne Nation og andre Nationer paa Jorden, saa at vi kunne handle retfærdigt, forsigtigt og for- standigt i alle de forskjellige For- bindelser i Livet, henhørende til so- ciale, religiøse, politiske og andre Pligter, som paahvile os. Maa vi altid tilfulde forstaa den Stilling, vi indtage overfor denne Nation og an- dre Nationer samt Verden i Almin- delighed ; og maa vi mere fuldkom- ment forstaa vore Pligter mod de Levende og Døde, de Ugudelige og Fordærvede, samt de Hæderlige og Oprigtige iblandt Menneskene : lige- ledes mod Dig, vor himmelske Fader, Jesus, den ny Pagts Midler, den Gamle af Dage og det hellige Præste- dømmes forskjellige Ordener, KVo- rumer og Organisationer samt mod vore Brødre i Almindelighed her i Zions Land.
Vi bede Dig at velsigne den Na- tion, i hvilken vi leve, og sammes Styrere, thi vi ere overbeviste om, o Herre, at medens stor Ugudelighed og Fordærvelse hersker i alle Sel- skabskredse, findes der Hundreder og Tusinder af hæderlige Mennesker, som ønske at gjøre hvad ret er og ville forsvare Frihedens Principer samt Menneskenes Rettigheder, og som ikke ville eller kunne bifalde den Fremgangsmaade, som bruges af de Tankeløse og Uvidende, der synes at have saa stor Lyst til at ville skade dit Folk, skjøndt mange af dem, for- medelst de cirkulerende Løgne og falske Fremstillinger, ikke forstaa den Stilling, dine Børn indtage, ej heller de Principer, som styre dem. Opl3'S Du deres Forstand, vi bede Dig, og led dem paa Livets Vej. Velsign alle de Oprigtige, de Rene og Dydige, som søge at forsvare og
ReDAKTK >NSBEMÆRKNlN(iEli .
173
opholde de herlige Frihedsprinciper, som indeholdes i de Forenede Staters Konstitution, og som stride imod Tyranni, slet Eegjering og Under- trykkelse, og befri denne Nation, o Gud, fra den Vanære at plyndre og røve et dydigt, uskyldigt og guds- frygtigt Folk, under Lovens Dække, i aabenbar Krænkelse af deres kon- stitutionelle Rettigheder , fordi vi frygte og ære Dig og dine Love ; men maa dette Hus blive bevaret til os som et helligt Sted, hvor vi kunne til- bede Dig og administrere dine Ordi- nancer, blive belærte om dine Love samt Universets Love, indbefattende denne Verden og andre Verdener, saa at dine Børn kunne blive uddan- nede i de højere Undervisningsgrene, baade i filosofisk, sproglig, natur- videnskabelig og theologisk Hen- seende.
Velsign de Ærlige og Oprigtige i hele Verden, og led de Vildfarende ind paa Retfærdighedens Vej, og efterdi Du har besluttet, at skrækkelige Straffedomme skulle ramme de Ugu- delige, overlade vi dem i din Haand, o Gud, og ønske at rette os efter din Villie.
Bevar os, o Gud, i disse Bjærges Dale, og lad ikke vore Fjender og dine Fjender triumfere over dit Folk, og tillad dem ikke at bringe os i Trældom, thi Du, o Herre, kj ender, at vi bestræbe os for at gjøre din Villie og efterleve dine Love ; bevar os derfor i Nydelsen af vore Fri- heder og Rettigheder, og befri os for Tyranniets og Undertrykkelsens tru- ende Magt, thi vor Tillid, o Gud, er til Dig.
Vi bede Dig at velsigne din Kirkes Raad og Authoriteter : Det Første Præsidentskab, de Tolv med deres Raad, Patriarkerne, Stavspræsiden- terne, Højraadene og Biskopperne,
tilligemed de Halvfjerds, Højpræ- sterne, Ældsterne, Præsterne, Læ- rerne, Diakonerne og alle din Kirkes Kvorumer og Authoriteter med deres Hjælpere og tilhørende Organisatio- ner, saasom de kvindelige Hjælpe- foreninger, Søndagsskolerne, Børne- og Uddannelsesforeningerne og alle Mænd og Kvinder, som virke for Zions Velfærd. Velsign alle vore Venner, som ikke ere af os, men hvis Attraa er at opholde Dyd, Retskaf- fenhed, Ære og Frihed. Vi bede Dig ogsaa at velsigne dem, som have hjulpet til at opføre dette Hus: Byggekomiteen, Arkitekterne, Super- intendenterne og Arbejdsmændene i alle deres forskjellige Fag, som med deres Virksomhed og Talenter have bidraget til Opførelsen af denne Byg- ning som en Bolig for Dig, o Gud. Velsign Staverne i dette Tempel- distrikt, og Enhver, som har ydet af sine Midler til Templets Opførelse, eller som paa nogen Maade har støt- tet Foretagendet. Lad Guds Frygt hvile over dit ganske Folk. Bevar dem i Efterlevelsen af Ærens, Dy- dens, Sandhedens og Retskaffen- hedens Principer samt i Guds Kjær- lighed, at de maa være dine Velsig- nelser værdige. Lad Folket prise Dig, o Gud, lad hele Folket prise Dig. O Herre, vor Gud, hør os i Himlene og svar os paa Jorden, at Zion maa gjøre sig rede og blive op- lyst, og at Guds Herlighed maa hvile over den. Maa dit Folk være be- varet fra Verdens Vildfarelser, Stolt- hed, Daarskaber og Fordærvelse, saa at de maa gjøre Fremgang og ud- mærke sig i ethvert Princip, hen- hørende til Oplysning, Dyd, Ære, Retskaffenhed og Renhed, indtil Zion bliver hele Jordens Pris og Herlighed, og en Begyndelse bliver gjort til din Villies Fuldbyrdelse paa Jorden som
174
Tp:MrLET I LOGAN.
den sker i Himmelen. Vi bede Dig om alt dette og indvie dette Hus til Dig, tilligemed os selv, vore Hu- struer, vore Børn, vore Huse, vore Jorder, vore Flokke og Hjorder samt vore Besiddelser for Tid og al Evighed i din Søns Jesu Kristi Navn. Amen." Koret sang dernæst en anden Salme, og Præsidenterne Geo. Q. Cannon og Joseph F. Smith holdt Taler, hvorpaa Koret sang en Hymne, som var ble- ven forfattet for Lejligheden af Evan Stephens. Præsident Wilford Wood- ruff og Apostel Lorenzo Snow talte i Korthed, efter hvilket hele Forsam- lingen, ledt af Præsident Taylor,
raabte ,, Hosianna for Gud og Lam- met." Slutningshymnen blev nu af- sungen, og Patriark John Smith slut- tede med Bøn.
De Tilstedeværende bleve derpaa tilladte at passere to og to i fuld- kommen Orden gjennem forskjellige Dele af Templet, under umiddelbar Vejledning af Præsident Taylor (som gik foran), hans Eaadgivere og de Tolv.
Indvielsesceremonierne bleve gjen- tagne Søndag d. ISde og Mandag d. 19de, og de fleste af dem, som øn- skede det, fik saaledes Lejlighed til at være tilstede ved et af Møderne.
TEMPLET I LOGAN.
Denne smukke og prægtige Byg- ning, som netop er fuldført og ind- viet, har en yndig Beliggenhed i den østre Del af Logan paa et Stykke Højland, hvis jævne Overflade er omtrent 90 Fod højere end Taber- nakelblokken og 4,G50 Fod over Ha- vets Overflade, samt overskuer det omliggende Land fra Paradis-Bjær- gene mod Syd til Marsh-Dalen i Idaho mod Nord, en Distance af 60 Mile. Fra Templets Taarne kan man se Byerne Providence, Millville,Hyrum, Paradise, Wellsville, Mendon, New- ton, Weston, Oxford, Lewiston, Smithfield, Hyde Park og Ben son. Clarkston, Franklin og Richmond ses ikke formedelst mellemliggende Bjærge. Da Præsident B. Young valgte Pladsen bemærkede han, at det var det smukkeste Sted for Op- førelsen af et Tempel, som han kjendte eller nogensinde havde set paa alle sine Eejser. Denne Mening er siden bleven godkjendt af næsten Alle, som have besøgt Stedet. Ud-
sigten fra Taarnene er ubeskrivelig skjøn og elskværdig. Ikke alene møder Iagttagerens Blik det dejligste Billede af Byer og Marker i en af Utahs frugtbareste Dale, men ogsaa de stolte og majestætiske Bjærge, som paa alle Kanter omgive denne. Mod Øst hæver saaledes Wasatch- bjærgenes kæmpemæssige Tinder sig til en Højde af fra 8000 til 12,000 Fod over Havets Overflade. Begrænsende Synskredsen mod Syd staar Bjærget James, 12,000 Fod højt ; mod Sydvest taarner den 96(50 Fod høje ,, Logan Peak" over Mendon og Wellsville, og længere borte, bag ved Willard City, hæver ,,Ogden Peak" sig til en Højde af 12,600 Fod over Havet. I Maj 1877 aflagde Præsident Brig- ham Young, hans Raadgivere og flere af de Tolv et Besøg til Logan for at bestemme og indvie Tempelgrunden. Den 16de og 17de Maj blev derfor Tempelblokken opmaalt af Jesse W. Fox og J. H. Martineau, og Fredag d. 18de Maj Kl. 12 Middag blev
Teimi'LET i L<)(;ax.
175
Grunden indviet ved Bøn af Apostel \ Orsou Pratt, i Nærværelse af det ' Første Præsidentskab og en stor For- samling af Hellige. Samme Dag blev j Grunden brudt. C. O. Card blev j senere udnævnt til Superintendent \ for Bygningens Opførelse til at virke under Vejledning af Apostlene, som boede i Tempeldistriktet, bestaaende af Cache, Box Elder og Kicli Coun- tier i Utah samt Bear Lake County i Idaho.
Udgravningen til Grundvolden paa- begyndtes d. 28de Maj 1877. og d. 20de Juli begyndte man Murarbejdet paa den ved Templets Nordside lig- gende Sidebygning, der er bestemt til Maskinerier, Kjøkken, Kontor og Modtagelsesværelser, og er 80 Fod lang, 36 Fod bred og 23 Fod høj.
Nedlægningen af Templets Hjørne- stene betragtedes som en betydnings- fuld og vigtig Begivenhed, og Tusin- der af Sidste-Dages Hellige indfandt sig paa Tempelpladsen d. 17de Septbr. 1877 for at overvære de dermed for- bundne Ceremonier. Den sydøstre Hjørnesten blev lagt af Præsident John Taylor, og Apostel F. D. Rich- ards opsendte Indvielsesbønnen ; den sydvestre Hjørnesten lagdes af den præsiderende Biskop Edward Hunter, med Bøn af hans første Raadgiver L. W. Hardy ; den nordvestre Hjørne- sten blev lagt af Geo. L. Farrell, Præsident for Højpræsternes Kvo- rum af Cache Stav, med Indviel- sesbøn af Stavspræsidenten Moses Thatcher, og den nordostre Hjørne- sten blev lagt af A. P. Rockwood, en af de syv Præsidenter over de Halvfjerds, med Bøn af H. S. Eld- redge, ligeledes en af de syv Præsi- denter over de Halvfjerds. Pas- sende Bemærkninger bleve gjorte over hver Sten.
Templet er 171 Fod langt, 1)5 Fod
bredt og 86 Fod højt til Taget, med et 100 Fod højt ottekantet Taarn paa hvert Hjørne og et stort firkantet Taarn paa hver Ende, hvoraf det vestre er 165 Fod og det østre 170 Fod højt til Toppen af Vindfløjen. Massive Skraapiller ere sammenbyg- gede med Murene, og det Hele er en smuk Prøve paa godt og solidt Ar- bejde. Det vil maaske være vanske- ligt at sige, til hvilken Slags Arki- tektur Templet henhører. Dog i Betragtning af Taarnene og Tinderne paa Murene kan det passende hen- i'egnes til den saakaldte Fæstnings Stil. Det har et rent, frit og tiltræk- kende Udseende og forener Ynde og Storhed i skjøn Harmoni.
Stenene, som anvendtes til Byg- ningen, er en meget haard og mørk Slags Sandsten. En Del Kalksten fra Hyde Parks Nabolag brugtes til Buerne over og Siderne af Døre og Vinduer, og en stor Mængde lyse Sandsten fra Bjærgene ved Franklin i Idaho bleve benyttede til Sokler, Strækkelag og Kapstene paa Mure og Taarne. Al Sten-, Sand- og Kalk- kjørsel betaltes efter Vægt ved Mod- tagelsen, hvorved Enhver fik nøj- agtigt hvad han tilkom for sit Ar- bejde — en Plan, som tidligere var bleven prøvet ved Logan Tabernak- lets Bygning, og fandtes at være meget besparende ogtilfredsstillende.
Stenbrudene, hvor fra man erholdt Størsteparten af Stenene, ere belig- gende omtrent fem Mile nordøst for Logan i hvad der kaldes ,, Green Canyon". Det er en meget haard og stærk Slags Sten, som vil vare i Aar- hundreder. Da de vare for haarde til at kunne tilhugges med glatte Sider, bestaar Tempelraurene kun af almindeligt Kampstens Murarbejde, med Undtagelse af Hjørnerne, Bu- erne osv.
176
Templkt i Log/
Kalken, som brugtes til Bygnin- gen, blev brændt i Templets Kalkovn i Logan Canyon, omtrent fire Mile fra Byen, og er af fortrinlig Kvalitet. Murene ere pudsede og malede med hvid Maling, med en lille Tilsætning af Kødt, og Bygningens Ydre frem- viser saaledes en smuk lys, blegrød Farve.
Arbejdet paa Bygningens Indre er særdeles godt udført. En Arkitekt fra Østen, som for en kort Tid siden tog det i Øjesyn, erklærede, at en Del af det gjorte Snedkerarbejde kunde sammenlignes med noget af det Bedste, han nogensinde havde set.
Gulvene ere hvidmalede, og næsten alle belagte med hjemmelavede Gulv- tæpper. Nogle af Værelserne ere rigt udstyrede med Forgyldninger, og Dekorationerne i enkelte af dem ere i Sandhed beundringsværdige for deres Renhed, Skjønhed og Smag. Vor Landsmand Broder Weggeland samt Armitage og Kirkham fortjene visselig stor Ros for det af dem ud- førte Arbejde. Der er med Rette fem Etager i Bygningen, skjøndt dens Ydre kun udviser tre. Trappe- gangene findes i de ottekantede Taarne paa Blegningens fire Hjørner. Varmerør ere anbragte i næsten alle Værelserne.
Templets største Hal, der almin- delig kaldes Forsamlingshallen, er 104 Fod lang og 80 P'od bred, og kan rumme 1500 Personer ; dog er der næppe Siddepladser til saa mange.
Af det store Antal Værelser, i hvil- ket Bjrgningens Indre er inddelt, vil en Del blive benyttet til Skolebrug for Studerende og Klasser, som efter- tragte en højere Uddannelse i de for- skjellige Kunst- og Videnskabsgrene. Ved Siden af sit religiøse Brug vil Templet altsaa være at betragte som et Universitet af^den_højeste Orden.
De Kvadrater, hvoraf Logan be- ! staar, ere inddelte i otte Lodder med en Åker Land i hver, og Tempel- grunden bestaar af en hel Kvadrat eller Blok, med Undtagelse af det sydvestre Hjørne, der ejes af en Udenforstaaende. Pladsen er plan- mæssigt udlagt i Gange, Græsplæ- ner, Blomsterbeder osv. og vil i sin Tid blive smuk, eftersom Træerne og den nu spæde PJantevæxt faar Tid til at voxje til.
To eller tre vigtige Industrifore- tagender udartede sig fra Templets Bygning. En af disse er en Sav- mølle, beliggende ved den øverste Ende af Logan Canyon, hvor næsten alt Tømmeret, som bragtes til Byg- ningen, blev skaaret, foruden en stor Mængde Brædder og Planker, som solgtes for Penge, der saa anvendtes tilTemplet. Ogsaa det tidligere om- talte Kalkbrænderi beskjæftigede i flere Aar et betydeligt Antal Arbej- dere og brændte ikke alene den Kalk, som brugtes til Templet, men mange tusinde Læs, som solgtes for rede Penge til Templets Fordel.
Mange af Arbejderne ydede fri- villigt Uger og Maaneder af deres Tid gratis, men de fleste fik en al- mindelig Dagløn. Nogle af dem bleve lønnede af de respektive Byer, som de repræsenterede, medens An- dre betaltes fra Tempelbestyrelsen med saadan Betaling, som kunde til- vejebringes eller som indkom i fri- villige Gaver. John Parry var Me- ster-Murer indtil Murarbejdet var omtrent færdigt, da han døde, og blev efterfulgt af Wm. Williams. Jas. Quayle var Mester-Snedker, T. O. Angell jr. Arkitekt og C. O. Card Superintendent over det Hele.
Ill^" Borotningeii om Tempclindvielseu har denne Gang fortrængt Nyhederne, som vil vise sig i næste Nu nier. „^^
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Bioorrafisk Tidsskrift.
^'l'ar/lct han er dod, taler han rfo^."— Parley V. Pkatt.
Nr. 12.
Be/f /ode Juni 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 167.)
1868.
Det attende Emk; kantselskab.
Dette Emigrantselskab, der bestod af 633 Sjæle, afrejste fra Kjøben- havn i to Afdelinger ; den første af disse forlod nævnte Stad d. 20de April og rejste over Kiel til Altona, hvor fra en Del af Emigranterne rejste med Dampskibet „Tiger" til Hull og en anden Del med Damp- skibet ,,Lord Cardigan" til Grimsby. Fra disse to Stæder fortsattes Rej- sen med Jærnbanen til Liverpool. Den anden Afdeling forlod Kjøben- havn d. 23de April og ankom til Kiel den følgende Dags Morgen, afrejste samme Dag med et P^xtratog til Ham- borg, hvor Emigranterne bleve ind- logerede paa et stort Udvandrings- hus, indtil Baggagen blev bragt om- bord paa det store og smukke Damp- skib ,, Grimsby". paa hvilket de samme Dags Aften gik ombord. Den 25de om Morgenen fortsattes Rejsen, og efter to Dages heldig Sejlads over Nordsøen ankom Selskabet til Grims- b)' d. 27de. Dagen efter fortsattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor de skandinaviske Emigranter
tilligemed 113 engelske Hellige gik omboi'd paa Paketskibet ,,John J. Boyd". Med de 633 skandinaviske Emigranter udgjorde det samlede Antal 766 Sjæle. Selskabet blev or- ganiseret af Præsident Geo. Q. Can- non, og Wm. W. Cluff beslsikkedes til Kompagniets Leder med Æld- sterne K. H. Bruun og W. S. Baxter som Raadgivere. Senere deltes Sel- skabet i syv Distrikter. Skibet af- sejlede fra Liverpool om Aftenen d. 30te April, men lagde til Ankers ude paa Strømmen indtil den følgende Dags Morgen (d. 1ste Maj), da Rej- sen over Atlanterhavet begyndte. Sørejsen var behagelig og varede kun 29 Dage. Immigranterne fik god og rigelig Proviant. Hver syvende Dag blev der uddelt til hver Person : 1 1 Pund Risengryn, 2 Pund Ærter, 1 Pund Flæsk, 2 Pund Kjod, 3 Pund Kartofler, 3 Pund Havremel, i Pund The, 2 Lod Peber, 2 Lod Sennep, \ Pot Æddike og engelske Hvedebiskøj- ter. Desforuden fik de Syge samt de (Jamle og Børnene Mælk, Sago, Vin, Melis og Bullion fra Kaptejnens Kjøkken. ,, Broder Cluff," skriver
178
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Ældste P. O. Thomassen, „skilte sig fra sit vanskelige Hverv som Fører til Alles ensstemmige Tilfredshed. Sundhedstilstanden var fortræffelig, kun 4 a 5 Personer døde paa Havet. Det Ensformige paa Rejsen blev en Dag behagelig afbrudt ved Synet af otte mægtige Isbjærge, som vuggede sig i majestætisk Storhed paa den spejlklare Flade, straalende i det op- livende Solskin som Krystal. Der fulgte en næsten vinterlig Kulde med dem, og for at gjøre Illusionen om Nord-Ishavet end mere skuffende, saa' man fem Hvalfiske tumle sig omkring Skibet , kastende Vandet som sprudlende Fontæner højt i Vejret."
' Den 29de Maj ankom ,,John J. Boyd" lykkelig og vel med sin kost- bare Ladning til New Yorks Havn, og Søndag d. 1ste Juni gik Emigranterne iland til Castle Garden ; samme Dags Aften fortsattes Rejsen til Albany og videre til Florence. Rejseruten var den samme som de foregaaende Aar.
P. O. Thomassen skriver: ,,.Tærn- baneturen var langt behageligere end vi havde tænkt os, thi vi standsede ofte og længe i de større Byer vi passerede, saa vi baade fik røre Be- nene, bese Landet og tilfredsstille vor altid voxende Appetit. En gam- mel Konduktør, som havde kjendt Joseph, var galant nok til at standse Toget, da vi ankom til Palmyra i Staten New York, hvor Joseph først optraadte. Han viste os Huset, hvor vor uforglemmelige Profet boede, og Skoven, hvori I^nglen aabenbarede sig for ham, samt Højen Cumorah, hvor han fandt Mormons Bogs Pla- der. Som en Løbeild foer denne Meddelelse fra Vogn til Vogn, og Enhver, som paa nogen Maade kunde komme ud af Vognene, maatte ud
for at tage disse for os saa dyrebare Minder i Øjesyn og plukke Blomster og Straa til Erindring om denne glade Stund. Atter lød Lokomotivpiben, og strax efter suste vi videre mod Maalet for vor Rejse."
Den 12te Juni ankom Selskabet lykkelig og vel til Florence, hvor det stødte sammen med det efterfølgende Selskab af Emigranter, og de fleste af dem rejste i Forening med disse over Sletterne med tre af Kirkens Oxe- kompagnier, hvoraf det første under Kaptejn John B. Murdocks Anførsel tiltraadte Rejsen fra Florence d. 29de Juni og ankom til Salt Lake City d. 29de August. Det andet, under An- førsel af Kaptejn J. M. Sanders, afrejste fra Florence d. 6te Juli og ankomtil Salt Lake City d. 5te Septbr. Det tredie, under Kaptejn W. B. Prestons Ledelse, afrejste fra Flo- rence d. 10de Juli og ankom til Salt Lake City d. 9de Septbr. Kirken sendte ialt ti Kompagnier fra Dalene til Florence dette Aar for at bringe de fattige Hellige hjem og hente Fragt. De skandinaviske Emigran- ter, som gik over Sletterne med egne Befordringer, forlode Florence i J. R. Youngs Kompagni d. 7de Juli og an- kom til Salt Lake City d. 12te Septbr. Dette Kompagni havde d. 28de Juli en frygtelig ,, Stampede", under hvil- ken alle deres Oxer satte af sted med Vognene over Prærien i fuld Fart. Nogle af Emigranterne dræbtes og Flere bleve slemt saarede.
Ældste A. Christensen giver i et Brev til Jesse N. Smith følgende Beretning om Prestons Kompagni: ,,Af Kompagniet, som bestod af 300 Personer foruden Kuskene, døde kun tre Børn, som vare sygelige førend vi begyndte Rejsen over Sletterne. Flere bleve overkjørte fordi de ikke vare forsigtige nok, og deres Død
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
179
syntes at være vis, men ved Tro og Bøn ere de alle blevne helbredede, med Undtagelse af en svensk Pige, der brækkede sit ene Ben nogle Dage forend vi ankom her til (Salt Lake City). Den varme og tørre Aarstid bevirkede, at Vandet i Platte-Floden og ligeledes i Sweet Water blev næ- sten opbrændt paa mange Steder. Vore Kreaturer bleve holdte i god Orden hele Vejen, men en pludselig Sygdom dræbte omtrent 25 af dem. da vi kom til Sweet Water. Med disse faa Undtagelser gik Rejsen over Sletterne heldig af. Foruden vore 55 Vogne, der vare vel belæssede med Maskinerier og Passagerer, var der 12 Vogne, der ejedes af Brødre, som fulgte med vort Selskab.*** Enighed og broderlig Kjærlighed her- skede, og det især blandt Brødrene fra Skandinavien. Kuskene vare venlige og beredvillige til at afhjælpe ethvert Savn, de kunde, for de Hellige."
Ældste P. O. Thomassen, som, efter at have ligget i Florence sex Uger, begav sig paa Pejsen over Slet- terne med Kapt. Nebekers Kompagni d. 25de Juli, tilligemed andre skan- dinaviske og engelske Emigranter, giverf ølgende interessante Beretning:
,,Det Kompagni, jeg gik med, talte ikke mindre end 70 Vogne, næsten alle forspændte med 8 Oxer. Det er mærkværdigt at se, med hvilken Lethed Kuskene styre deres tunge Læs og lange Eække af Trækdyr uden Tømme eller Seletøj, kun ved Hjælp af en lang Pisk.
Rejsen over Sletterne var heldig, men ensformig, og med Glæde saa' de Fleste hen til Aftenen for at faa udhvilt sine trætte Lemmer, men Ungdommen maatte først have sig en munter Svingom, som ikke afbrødes før Hornets Toner kaldte til Aften-
bøn ; da forstummede al Sang og Musik, Dansen ophørte og den dybe- ste Stilhed herskede, medens en af de Ældste opsendte sin Tak til den Algode for hans naadige Stj^relse.
Der indtraf Intet af Særdeleshed paa Sletterne i vort Kompagni, men d. ICde August fandt vi et Bøffel- ben (det eneste Skrivematerial i Ør- kenen), hvoraf meddeltes os, at et foregaaende Kompagni, bestaaende af over 50 Vogne, kjørte løbsk d. 28de Juli, ved hvilken Lejlighed tre Personer dræbtes og flere bleve al- vorlig kvæstede. Navnene paa disse — alle fra Skandinavien — har jeg ikke ku .net erfare.
Samme Dag, vi fandt Benet, blev der en storartet Slettebrand, som ud- bredte sig fra en af Lejrildene i vort Kompagni til det yppige, mandshøje Græs. Det var et imponerende Skue at se det mægtige Flammehav bølge afsted for den stærke Vind opad ' Højene og nedad Dalene i en Ud- : strækning af mange Mile, medens en I Mængde Antiloper, skræmmede af j Ilden, søgte Tilflugt iblandt vort i Kvæg, hvor de ikke saa snart bleve 1 opdagede, før Enhver, der havde en Bøsse eller Revolver, kom paa Fød- derne for at nedlægge de stolte Dyr ; I de fleste undslap imidlertid, takket være deres rappe Ben.
Den 21de Aug. blev en tysk Søster ramt af Lynilden og faldt død om ; et lille Nogleknippe, som hun bar om Halsen, var sporløst forsvundet, og dette har rimeligvis ledt Straalen til hende. Naar undtages et lille Hul i Hovedet og et lille Mærke under den ene Fod, fandtes der ingen Beska- digelse paa hendes Legeme, saa man maa antage, at Lynet er gaaet lige igjennem hende. Det samme Lj^n slog syv Oxer til Jorden, men ska- dede dem ikke.
180
Erinduinqku fea Missionen i .Skandinavien.
Endelig cl. 24de Septbr. ankom vi i til de Helliges trygge Hjem med glade Hjærter og trætte Fødder efter den lange Vandring i Amerikas Ud- ørkener. Det var et behageligt og velgjørende Sj'n, at se den smukke Stad ligge udbredt for vor Fod, da vi slap ud af ,,Parleys Kanyon" — et vildt Bjærgpas, l'i eng. Mile langt. Staden overtraf langt mine Forvent- ninger i Udstrækning og Skjønhed ; Gaderne ere meget l)rede og beplan- tede med Træer, der have naaet en anselig Størrelse ; Husene ere natur- ligvis alle nye og byggede i en net, ja mange endog i elegant Stil."
Det nittende EMIiiUAXTSEI.SKAB.
Dette Selskab af emigrerende Hel- lige fra Skandinavien forlod Dan- mark i to Selskaber ; det ene af disse, som bestod af Emigranterne fra Kri- stiania, Lollands og Bornholms Kon- ferencer, forlod Kjøbenhavn d. 30te April. Samme Dag optog en Dam- per de Hellige fra Vendsyssels, Aalborg, Skive, Aarhus, Fredericia og Fyens Konferencer ved Stæderne Aalborg, Aarhus og Fredericia ; disse to Hold samledes i Hamborg, hvor de bleve indskibede paa Dampskibet ,,Roland-', og rejste til Grimsby i England, hvor til de ankom d. 3die Maj efter en ualmindelig heldig Rejse. Den Gte Maj ankom 681 af Emi- granterne til Liverpool, hvor 644 skandinaviske og 13 engelske Hellige gik ombord paa Faketskibet ,,B. S. Kimball'-. Kaptejn H. Dearborn, og 37 Skandinavere paa Paketskibet ,,Consignment". Ældste A. Chri- stensen blev beskikket til at præsi- dere over det sidstnævnte lille Hold. Præs. Geo. Q. Cannon organiserede Selskabet paa ,,B. S. Kimball-'. Ældste H. P. Lund blev beskikket til Præsident over Kompagniet med
Ældsterne P. Beckstrøm og C. S. Winge som Raadgivere. Ældste P. V. Poulsen blev valgt til Selskabets Skriver. Kompagniet deltes i 7 Di- strikter med en Præsident og en Vagtkaptejn og andre Medhjælpere i hvert af disse. Begge Skibe afsej- lede fra Liverpool d. 9de Maj. Fire Dødsfald indtraf paa Overrejsen, to Børn bleve fødte og følgende Par ægteviede : C. 8. Winge og Ane Ma- rie Salvesen, Joh. Næss og Kristine Andersen, Jørgen Dinesen og Kristine Christensen, Søren Petersen og Ane Nielsen, L. M. Poulsen og Kristine Wejbel, J. H. Hendriksen og Maren Rasmussen, R. Nielsen og Maren Sø- rensen, S. G. Bergstrøm og Johanna Engstrøm. P. C. Steffensen og Ma- riane Berthelsen. S. J. Christensen og Ane M. Nielsen, Niels Larsen og Wilhelmine Høvinghoff.
Lørdag d. 13de Juni om Aftenen kastede Skibet ,,B. S. Kimball" An- ker i New Yorks Havn, og d. 15de kom Emigranterne i Land. Samme Dags Aften fortsattes Rejsen med Jærnbanen til Albany (hvor en Sø- ster Westenskov nedkom med et vel- skabt Drengebarn) og videre til Flo- rence, hvor fra Rejsen over Sletterne begyndtes i Forening med det fore- gaaende Selskab fra Skandinavien. Skibet ,,Consignment" med de 37 skandinaviske Hellige ombord ankom efter heldig Sørejse, som varede en Maaned og 12 Dage, til New York d. 20de Juni. Der fra fortsattes Rejsen strax med Jærnbane til Florence.
l^ET TYVENDE EmIGRANTSELSKAB.
144 skandinaviske Hellige (mest Norske), som ikke vare færdige til at rejse med ,,B. 8. Kimball" og ,,Consignment", afsejlede fra Liver- pool d. 23de Maj paa Paketskibet ,,Antarctic" tilligemed 342 andre
EKTNDUIXCiEK KUA MiSSIONEN I 8kanI>1NA VIIiN.
IHl
Emigranter fra England, Skotland, Irland, Wales, P>ankrig. Holland, Svejts, Tyskland og Italien. Ældste John Needham blev beskikket til Præsident for Kompagniet med Æld- sterne Philip de la Mare og Samuel H. B. Smith som Raadgivere. Æld- sterne C. C. N. og J. F. F. Uorius, som nu vendte tilbage fra deres Mission i Norge, præsiderede over den norske Afdeling. Nogle døde paa Overrej- sen, iblandt hvilke fire norske Børn. Den 10de Juli kom Emigranterne iland til Castle Garden, New York, og fortsatte samme Dag Rejsen til Al- bany og der fra videre til Florence. Antallet af de Hellige, som emi- grerede fra Skandinavien i 1863, ud- gjorde 1458 Sjæle, foruden 8 hjem- vende Missionærer, nemlig Wm. W. Cluff, H. P. Lund, P. Beckstrøm, K. H. Bruun, A. Christensen, C. C. N. Dorius, J. F. F. Dorius og H. C. Hansen, der alle i kortere eller læn- gere Tid havde virket trofast i Mis- sionen. Endvidere emigrerede P. O. Thomassen, som havde arbejdet i flere Aar paa ,, Skandinaviens Stjernes'' Kontor, tilligemed Familie, samt P. V. Poulsen, N. Rosengren og C. S. Winge, der havde virket som Konfe- rencepræsidenter.
A.MEKIKANSKK Æl.DSTKR.
I Juli Maaned aflagde C. W. West og Brigham Young jun. et Besøg til Kjøbenhavn paa en Tur fra England til Fastlandet (Se ,,Skan. Stj.". 12te Aarg., Side 346), og d. 8de Aug. ankom fire unge amerikanske Missio- nærer, nemlig Samuel L. Sprague, John Gray, George M. Brown og John E. Evans. Sprague blev be- skikket til at arbejde i Kjøbenhavns, P>ans i Skaane, Brown i Kristiania og Gray i Fredericia Konference. Brø- drene Sprague og Brown lagde sig
efter og lærte Sproget samt udførte et godt Arbejde, men de andre to bleve efter en kort Tids Forlob hjem- sendte for Overtrædelses Skyld.
Gko. (}. Cannons 2df:t Besøg.
Apostel George Q. Cannon, Præ- sident for den europæiske Mission, ankom til Kjøbenhavn d. 19de Aug. paa sit andet Besøg til Skandinavien. I Forening med Præsident Jesse N. Smith besøgte han Gøteborg, Stock- holm og Kristiania, hvor han over- værede Forsamlinger og talte til de Hellige, og d. 18de og U»de Septbr. overværede han et Generalraad i Kjø- benhavn, der overværedes af de fleste præsiderende Brødre i Missionen. (Se ,,Skt',n. Stj.'-. 13de Aarg., Nr. 1.)
F<»I{F01>(iELSE, KkIO OSV.
Nogle af dem, soni emigrerede fra Danmark det foregaaende Aar og havde endt Rejsen i Omaha og Om- egn som Apostater, skreve løgn- agtige Breve tilbage til deres Be- kjendte. hvilket ophidsede Folket til Forfølgelse imod Missionærerne, der ved adskillige Lejligheder udsattes for slem Behandling, thi Præsterne og andre .,Nidkjære" lode flere af disse Breve, med deres egne Forkla- ringer tilføjede, trykke i Aviser og Smaaskrifter, som uddeltes gratis iblandt Folket.
Den lode Novbr. 1863 døde Kong Frederik den Syvende af Danmark, hvilket gav Anledning til fornyede Tvistigheder angaaende Slesvig-Hol- stein Spørgsmaalet, og tilsidst endte det med en blodig Krig. Iblandt de danske Værnepligtige, som indkald- tes til Krigstjenesten, var en Del unge Missionærer, der saaledes bleve tvungne til foreløbig at give Afkald paa Evangeliordets Forkyndelse og tage Vaaben i Haand for at værge om Fædrelandet. Enkelte af Brø-
182
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
drene bleve ogsaa hjulpne til at emi- grere forend de indkaldtes. Alt dette standsede tildels Værkets Fremgang i Danmark for en lille Tid, hvorimod Brodrene havde god Held med sig paa mange Steder i Sverige, hvor flere interessante Tildragelser indtraf i Missionærernes Erfaring. I Sodra Rorum. Skaane, fik en luthersk Præst saaledes det Indfald, at ,, Mormo- nerne" gjærne kunde prædike i hans Kirke. Da en talrig Mængde havde forsamlet sig i Kirken og Brodrene vilde tale til dem, slog Præsten i et Bord med en Hammer, hvorved han overdovede Taleren ; derpaa tog han en græsk Bibel frem og bad Bro- drene at læse i den ; men da Bro- drene ikke forstode Græsk og vist heller ingen af de Tilstedeværende, hævedes Modet, og Hver gik til Sit ; mange af de Forsamlede vare dog kede af at blive holdte for Nar af Præsten, hvis Hensigt kun var at faa storre Offer end sædvanligt, da han vidste, at Mange vilde indfinde sig for at hore ,, Mormonerne-' prædike i en luthersk Kirke. I Aarets Lob bleve 177 Sjæle dobte i Norge. 621 i Sverige og 789 i Danmark.
Den 17de Decbr. begav Præsident Jesse N. Smith sig paa en Rejse til Liverpool, England, hvor han d. 31te Decbr. og de efterfolgende Dage. overværede et stort Generalraad af Præstedømmet i den europæiske Mission. Præsident Geo. Q. Can- non, 4 Missionspræsidenter, 11 Di- striktspræsidenter , 2G Konference- præsidenter, 72 omrejsende Ældster og 4 Brodre fra Kontoret i Liverpool vare tilstede ved denne Lejlighed. 1864.
KONFEREXCKUS OrL0SNIN(;.
Ved Nytaarstid blev Skive Konfe- rence oplost og delt saaledes, at den Del af samme, som laa nord for Lim-
fjorden, de smaa Øer i Fjorden ibe regnede, kom til at tilhore Aalborg Konference, og den Del, som laa sj'd for Fjorden, tillagdes Aarhus Konfe- rence. Endvidere bleve Fyens og Lollands Konferencer slaaede sam- men til en, under Navn af Øernes Konference med Ældste S. J. Jonas- sen som Præsident. Lidt senere blev Øen Bornholm, som tidligere havde udgjort en Konference for sig selv, underlagt Kjøbenhavns Konference.
Det 2 Ide E.migrantseslkab.
Den 10de April Kl. 5 Eftm. afgik det svenske Dampskib ,,L. J. Bager" fra Kjobenhavn med 350 Emigranter, der vare fra Sverige og Norge samt Nogle fra Fredericia Konference, og d. 13de om Morgenen Kl. 7 afgik det engelske Dampskib ,, Sultana" med 353 Personer fra det ovrige Dan- mark, med Undtagelse af Nogle fra Fredericia Konference. der paa Grund af Krigen maatte tage direkte til Hamborg. Det første Selskab var under Ældste J. P. R. Johansens Bestyrelse og det sidste under umid- delbar Ledelse af Præsident Jesse N. Smith. Ældste John Smith, der paa Grund af mindre god Helbred havde arbejdet paa Missionskontoret, og Christoffer Holberg, som havde ar- bejdet i Sverige, vendte ogsaa tilbage til deres Bjærghjem med dette Kom- pagni, og følgende Konferencepræsi- denter emigrerede : N. C. Edlefsen. P. C. Geertsen. P. C. Carstensen, N. C. Flygare, A. Svedlund, J. Hansen. L. Nilsson, A. P. Søderborg og J. C. Olsen. Desforuden udvandrede flere omrejsende Ældster, som havde ar- bejdet med Nidkjærhed for at ud- sprede Sandheden. Rejseruten var rk( Liibæk. Hamborg, Grimsby til Liverpool.
Tirsdag d. 26de April klareredes
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
183
Sejlskibet „Monareb of the Sea", Kaptejn Kirkaldi, og d. 28de afsej- lede det fra Liverpool med 973 Sjæle ombord. Patriark John Smith blev beskikket til Kompagniets Præsident med Ældsterne John D. Chase, J. P. R. Johansen og Parley P. Pratt som Raadgivere. Ældster beskikkedes ligeledes til at præsidere over de for- skjellige Kvarterer, i hvilke p]migran- terne bleve inddelte. Under Over- rejsen herskede betydelig Sygdom, og en Del Dødsfald indtraf, hvoraf de fleste dog vare Børn. Om Morgenen d. 3die Juni ankom Skibet ,,Monarch of the Sea*' til New York, og Emi- granterne bleve strax landsatte i Castle Garden. Samme Dags Aften befordredes de med Dampskib til Al- hanj, der fra med Jærnbane til St. Joseph og videre med Dampbaad til Wyoming, hvor fra de fleste skandi- naviske Hellige rejste til Dalen med Kirkens Vogne, der i 18G3 sendtes til et Antal af 170 til Missouri-Floden efter Fattige. Omtrent 400 Skandi- navere rejste saaledes over Sletterne med Wm. B. Prestons Kompagni, be- staaende af omt. 50 Kirkevogne, som forlod Wyoming forst i Juli og ankom til Salt Lake City d. 15de Septbr.
Wj^oming, der blev valgt af Emi- grationsagcnterne Joseph A. og John W. Young til Udrustningsplads i Ste- det for Florence, A^ar en Landsby, be- liggende ved den vestre Bred af Mis- souri-Floden paa en hoj Bakke, omt. 6 engelske Mile ovenfor Nebraska City og henved 50 engelske Mile nedenfor Florence. Den havde en sund Belig- genhed, og Indbyggerne i dens Nær- hed vare meget ordentlige Menne- sker. Der fandtes et godt Landings- sted, som bestod af Grus og Sten, hvilket er sjældent at finde ved Mis- souri-Floden. Vejlængden fra Wyo- ming til Salt Lake City var 20 eng.
Mile kortere end fra Florence, og ved de Helleges Landstigning der- steds sparedes en Flodrejse af 80 til 90 eng. Mile.
S. L. Sl'RAGUE PRÆSIDERER.
Ældste Jesse N. Smith, der rejste tilbage til sit Hjem i Zion dette Aar, havde arbejdet trofast i Skandinavien i tre Aar og tre Maaneder, og i de to sidste Aar præsideret over Missionen. Ifølge Instruxer fra Præs. B. Young overlod han Præsidiet af Missionen til Ældste Samuel L. Sprague, som der- efter bestyrede samme i omtrent fire Maaneder indtil Ældste Widerborgs Ankomst.
Onsdag d. Ilte Maj ankom Ældste Jesse N. Smith ganske uventet til- bage til Kjøbenhavn, ledsaget af John W. Young. Nogle af Missionærerne i Skandinavien vare faldne i Hors Overtrædelse, og Broder Smith blev sendt over fra England for at erfare, hvor vidt det Onde havde spredt sig og foretage den nødvendige Ordning førend han rejste hjem til Zion. Den 24de Maj forlod han atter Kjøben- havn. Ældste Widerbor<j som Præsident.
Den 31te Juli ankom Ældste Carl Widerborg til Kjøbenhavn, udsendt af det Første Præsidentskab i Zion til at gaa til Skandinavien og over- tage Bestyrelsen af Missionen anden Gang. Det var kun omtrent fire Aar og to Maaneder siden han havde for- ladt Kjøbenhavn for at emigrere til Zion. Han tiltraadte sin Stilling som Præsident d. 1ste Aug. med S. L. Sprague og A. W. Winberg som Raadgivere. Geo. W. Gee, som kom med Widerborg, og John Sharp jun., som ankom til Kjøbenhavn d. 2den Novbr. , vare de eneste Missionærer, foruden Widerborg, som kom fra Zion i 1864. (Fortsættes.)
184
Redaktionsbkmærkningek.
Morgenstjernen
redigeres og udgiues af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de i huer Maaned og koster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de Juni 1884.
HERRENS TEMPLER.
Siden Kirkens Oprettelse have de { Sidste-Dages HeHige paabeg3mdt otte Templer. Fire af disse ere blevne fuldførte og indviede, to ere for Ti- den under Bygning og to, nemlig Templet i Independence og Templet i Far West, Missouri, bleve foreløbig opgivne paa Grund af Forfølgelsen mod de Hellige.
TEMPLET I IN1)E1'ENDEN< K.
Det første Tempel, som de Hellige fik Befaling af Herren til at bygge. var i Independence, Jackson County, Missouri. Grunden til samme blev indviet d. odie Aug. 1831 med Bon af Profeten Joseph Smith, efter at Landet Dagen i Forvejen var blevet helliget og indviet til de Helliges Ind- samling. Paa Grund af Forfølgel- serne, som strax efter udbrøde imod Menigheden i Jackson County, blev ikke en Gang Grundvolden lagt til dette Tempel, men i sin Tid vil det blive opført paa det af Herren selv betegnede Sted i Zions C'enterstav.
TEMPLET I KIRTLANP.
Den 2;3de Juli 1833 blev Hjørne- stenen lagt til et Herrens Hus i Kirt- land, Ohio, og d. 27de Marts 1836 blev det højtidelig indviet ved Bøn af Profeten Joseph Smith. Dette
Tempel er en Stenbygning, 80 Fod lang og 60 Fod bred med 50 Fod høje Mure og et 110 Fod højt Taarn. Indvendigt bestod det oprindelig af to Hovedhaller, hvoraf hver var 65 Fod lang og 55 Fod bred med fire Forværelser, og i øverste Etage fem Skoleværelser. I dette Tempel aaben- barede Frelseren, Moses, Profeten Elias og mange Engle sig for Præ- stedømmet, og vigtige Nøgler bleve overantvortede Profeten Joseph. Brø- drene bleve ogsaa i Hundredevis be- tjente af Engle. Kirtlands Tempel staar endnu, men er i en forfalden Til- stand og i Hænderne paa ,,Joseph- iteine", der gjøre Fordring paa Ejen- domsret.
TEMPLET I EAH WEST.
Den 3die Juli 1837 blev Grunden brudt til et Tempel i Far West, Missouri, og d. 4de Juli 1838 blev Hjørnestenen til samme lagt. Det skulde være 110 Fod langt og 80 Fod bredt, men blev ikke bygget, da de Hellige strax efter bleve uddrevne fra Missouri.
TEMPLET I XAUVOO.
Efter Kirkens Bosættelse i Illinois blev Hjørnestenen lagt til et Tempel i Nauvoo d. 6te April 1841. Den 30te April 1846 var det saa vidt fair- digt, at det blev privat indviet ved Bøn af Joseph Young ; den følgende Dag blev det offentlig indviet ved Bøn af Orsou Hyde. En stor Del af de Hellige havde den Gang allerede forladt Nauvoo og draget vestpaa. men forinden havde mange af dem modtaget deres Begavelser i Temp- lets øverste Etage, der var bleven indviet d. 30te Novbr. 1845.
Dette Tempel var beliggende paa den højeste og mest imponerende Stilling i Nauvoo og var bygget af fin Kalksten. Det havde 30 Søjler, ni
Redvktionsbkmærkninger.
185
l)aa hver Side og sex ved hver Ende ; hver af disse var paa Toppen prydet med en Kapitæl, paa hvilken var ud- hugget c't Menneskeansigt, omgivet af Straaler, samt to Hænder, hol- dende en Trompet. Det var 128 Fod langt og 88 Fod bredt ; fra Gulvet til Taget var det fio Fod, og hele Højden fra Grunden til Toppen af Spiret var 165 Fod. Døbefonten var i Grundetagen og understøttedes af 12 Oxer.
Den lyde Novbr. 1848 satte en ondskabsfuld Person Ild ])aa dette Tempel, hvorved Træværket ned- brændte ; d. 27de Maj 1850 ned- blæste Murene under et frygteligt Uvejr, og Stenene bleve derefter bort- kjørte og brugte til andre Bygninger. Der er nu aldeles intet Spor tilbage af den prægtige Bygning, hvis Op- førelse kostede de Hellige omtrent ] Million Dollars.
TEMl'LET I SAT/r l,AKE ( riY.
Den 14de Febr. 1853 blev Tempel- pladsen i Salt Lake City indviet, og d. 6te April s. A. blev Hjørnestenen lagt til Templet, der er 186} Fod langt og i»9 Fod bredt. Der vil blive tre Taame paa den østre og ligeledes tre paa den vestre Ende af Bygnin- gen foruden en JNIængde mindre Taarne. Da denne Bygning har været beskrevet saa ofte, ville vi ikke her indlade os i)aa ICnkeltheder desangaaende. Det er det største af alle de Templer, som endnu have været paabegyndte af de Hellige i denne Uddeling.
TEMPLET I ST. (JKOKGE.
Torsdag d. Ude Novbr. 1871 blev Tempel blokken i St. George indviet ved Bøn af Præsident Geo. A. Smith, og samme Dag blev Grunden brudt af Præsident Brigham Young. Dette Tempel, hvis nedre Del indviedes d.
1ste Jan. 1877, er omt. 141 Fod langt og 93 Fod bredt. Murene 84 Fod høje fra Grunden til Toppen af Bryst- værnet, og Taarnet er 135 Fod højt. Grundvolden er bygget af vulkanske Sten, medens selve Bygningen er op- ført af en Slags rød Sandsten. Det Hele har kostet omt. 800,000 Dollars. Den virkelige Indvielse af hele Byg- ningen fandt Sted d. 6te April 1877 : Præsident Daniel H. Wells opsendte Indvielsesbønneu. I dette Tempel har allerede et stort Arbejde været udført for baade Levende og Døde.
TEMl'LET I JIANTI.
Den 25de April 1877 blev Tempel- pladsen i Manti indviet ved Bøn af Præsident Brigham Young, og d. 30te s. M. blev Grunden brudt. Hjørne- stenen lagdes d. 14de April 1879, men forinden var meget Arbejde ble- vet udført med at tilberede Pladsen og bygge Terrassemure omkring For- siden af Højen, hvorpaa Templet har en særdeles skjøn og romantisk Be- liggenhed. Dette Tempel er omtrent 171 Fod langt og i)5 Fod bredt, Mu rene ere omtrent 82 Fod høje til Taget. Det østre Taarn vil blive 179 Fod og det vestre 169 Fod højt. Bygningen er allerede under Tag og ventes at blive færdig om et Par Aar.
TEMPLET I EOGAX.
Grunden til dette Tempel blev ind- viet d. 18de Maj 1877 og Hjørneste- nen lagt d. 17de Septbr. s, A. Byg- ningen, der er 171 Fod lang, 95 Fod bred med 86 Fod høje Mure og to Taarne, 170 og 165 Fod høje, blev indviet Lørdag d. 17de Maj 1884, hvilket, paa en Dag nær, var syv Aar siden Grunden blev indviet. Dets Opførelse har kostet omtrent V Mil- lion Dollars. (Læs Beskrivelsen i forrige Numer af Mokoen^t.jekxen, Side 174—176.)
186
C. C. A. Christensens Beretnixf.
ÆLDSTE C. C. A. CHRISTENSENS BERETNING.
i," Jeg er fodt d. 28de Xovember 1831 i Kjobenhavn. Min Fader Mads Christensen kom fra sit Hjemsted (Durup paa Salling i Jylland) til Hovedstaden for at udtjene sin Værne- , pligt som Infanterist, og efter at Tjenestetiden var forbi tog han pri- vat Tjeneste, hvorved han blev be- kjendt med min Moder Dorthea Kri- stiane Christensen og giftede hende i Begyndelsen af Aaret 1831. De begyndte en lille Handel, som dog ikke lykkedes. Mine Brodre (Niels August, fodt d. 10de Juni 1834, Mads Frederik Teobald, fodt d. 10de Marts 1837, og Otto Edward Wilhelm Thor- wald. fodt d. 13de Februar 1841) ud- gjorde, tilligemed mig, min Faders Afkom : thi vi havde ingen Soster, hvilket jeg ofte hørte min Moder beklage sig over. Eftersom jeg der- for voxede op, maatte jeg saa godt jeg kunde, hjælpe hende med man- gen kvindelig Husgjerning. og hun havde denne Hjælp nodig, da Fattig- dom ofte gjorde det nødvendigt for hende at være ude for at tjene Xoget til Hjælp for os der hjemme. Fader var en meget ulærd Mand, og hans Arbejde bragte ham i Selskab med den laveste Klasse af Arbejdsstan- den. Han havde ingen moralsk Grundvold at holde sig paa, og gav derfor efter for sine Omgivelser samt begyndte at nyde berusende Drikke, hvisaarsag Armod med dets Folger tog Bolig hos os meget tidlig. Under ^ disse provende Omstændigheder dro- i ges vore barnlige Folelser stedse i nærmere til vor lidende Moder, som i alle Henseender var et Exempel paa Gudsfrygt og Hengivenhed i et i altsty rende Forsj'^n. Hun sogte og j fandt sin Trost i Religionen og sine Borns og Medmenneskers Medfølelse;
ved sin Taalmodighed og Hengiven- hed lagde hun i sin sørgelige Skjæbne Grundvolden til sine Børns væsen- ligste Karaktertræk. Hun var selv af meget fattige Forældre født i Kjø- benhavn 1806, og saaledes opvoxet medens Krigen, Bombardementet og Hungeren hærjede Danmarks gamle Hovedstad, og dertil blev hun alle- rede fader- og moderløs da hun kun var otte Aar gammel, og fik derfor slet ingen Skolegang ; ikke destomin- dre lærte hun sig selv baade at læse og skrive ; thi hun var af Naturen begavet med gode Anlæg, endog for Musik og især for Afbildning, hvil- ket hun meddelte os. Vort Legetøj forfærdigedes hjemme af hende, idet hun med Sax og Papir frembragte næsten Alt, hvad vi forlangte til Tidsfordriv, medens vi vare Smaa, og vi holdtes derfor fra at lege paa Gaderne, som ofte har saa daarlige Følger. Derved udvikledes tillige vore egne Anlæg, og vi kunde snart overgaa vor moderlige Læremester. Mine Brodre bleve alle mere eller mindre musikalske. Selv tog jeg mere Interesse i det, som frydede Øjet, og blev tilsidst Maler, efter forst at have udstaaet to Aar som Snedkerlærling under stræng, ofte grusom Behandling.
Jeg mindes min Moder fortælle en Drøm, som hun havde da jeg var mel- lem to og tre Aar gammel, og som siden altid sj'ntes at være hende en Kilde til Trost i hendes Modgangs- dage. Hun drømte, at hun var i et elegant Værelse, hvor, iblandt andre Gjenstande. et tilsløret Maleri tildrog sig hendes Opmærksomhed. Nysgjærrig drog hun Sløret tilside, da hun forskrækkedes ved at føle en Haand paa sin Skulder, og idet hun
c. c. A. Christen.sexs Beretning.
187
vendte sig om, saa' hun en Herre af høj Rang staaende bag sig. Han sagde til hende i en beroligende Tone: ,,Bliv ikke forskrækket, gode Kone ! Véd De, hvis Billede det er, De betragter?" Hun svarede nej, og ventede en Irettesættelse fordi hun havde taget Sløret tilside, men i Stedet for lagde han venligt sin Ilaand paa hendes lille Drengs Hoved, som stod ved hendes Side, og sagde : ,, Dette er min Datter, og jeg er kom- men for at gjøre Dem og deres Barn lykkelige i Fremtiden." ,, Lykkelig i Fremtiden," lød bestandig i hendes Sjæl som en velsignet Stemme fra det Høje og fandt Gjenklang i vort Barnehjærte hver Gang hun fortalte os Drømmen i Nødens Dage. Da det syntes allermørkest for hende, drømte hun, at hun bragte mig ind paa en velgjørende Stiftelse, som kaldes Op- fostringshuset, og hvor god Skole- undervisning, saavel som alt andet Nødvendigt gives fattige, velrekom- menderede Børn paa det Offentliges Bekostning. Drømmen var inspi- reret, thi skjøndt hendes Broder havde været opdraget paa samme Stiftelse for 40 Aar siden, havde det aldrig faldet i hendes Tanker at søge der hen for sine Børn, da Stiftelsen var for ,,F or æ 1 dr elø s e". Hun tænkte paa den ,, lykkelige Fremtid", som var lovet hendes Barn, indgav en vel anbefalet Ansøgning og fandt ingen Hindringer i Vejen, hvorfor jeg blev optaget der d. 4de Decbr. 1842, og blev der til April 1846. Mine Brødre fulgte alle i mit Fodspor gjennem denne Opdragelsesanstalt. Da jeg var omtrent 14 Aar gam- mel, og medens jeg endnu var paa Opfostringshuset, tildrog sig en Be- givenhed, som havde betj'delig Ind- flydelse paa min Fremtid. En Dame, Frøken Sylling, kom en Dag ind paa
Skolen med Forstanderen for at finde en Dreng, som kunde udklippe Pro- fil-Billeder af Papir, uden at tegne. Jeg blev fremført for hende, og med en lang Papirsax (den eneste i Sko- len) aflagde jeg Prøven paa min Identitet. Jeg blev anmodet om at komme til hendes Bopæl, saa snart jeg havde Fritid, hvilket jeg ogsaa gjorde den følgende Søndag, og blev da paa det Venligste modtaget af ICnke-Admiralinde Brown og hendes Selskabsdamer, Frøkenerne Sylling og Harbo. De betydede mig, at de ønskede at se mig uddannet som Kunstner, og vilde hjælpe mig med deres Indflydelse og Midler, hvilket Tilbud jeg modtog med Glæde. Ved deres Hjælp fik jeg Plads paa Kunst- akademiet, hvor jeg gjorde gode Fremskridt indtil P>angeliets Ind- førelse i Danmark, som da lagde Be- slag paa min hele sjælelige Kraft, og ,, Kunsten gik i Glemme" i mange Aar, uden Tvivl til Bedrøvelse for mine Velgjørere.
Om Sommeren 1850 ankom Brø- drene E. Snow, P. O. Hansen, J. E. Forsgren og G. P. Dykes til Kjøben- havn. Som bekjendt fandt de deres første Venner blandt Baptisterne. Min Moder havde tilhørt dette Sam- fund maaske et Par Aar, og var blandt de Første, som troede og ad- løde Evangeliet. Jeg havde den Gang ingen Tro paa nogen Religion, dog lærte min Kjærlighed for min Moder mig at agte oprigtige Men- nesker af alle Religionssamfund : Hyklere afskyede jeg. For at føje hende gik jeg derfor med hende til Forsamling. Dette Skridt var af- gjørende ; thi jeg annammede Evan- geliet og blev døbt af Geo. P. Dykes d. 26de Septbr. 1850.
Skjøndt jeg brændte af Begjær- lighed efter at blive udsendt som
\H8
C. C. A. Chkist.:n>evs Bkkktnin<;
Missionær, lig mange andre Brodre. som vare blevne indlemmede i Kir- ken senere end jeg, maatte jeg dog lade mig noje med at virke som Dia- kon i Kjøbenhavns Menighed, indtil min Læretid var udløben. I Januar 1853 bestod jeg min Svendeprøve med Udmærkelse, og blev strax efter ordineret til Præst og beskikket til at arbejde som Missionær sammen med Ældste K. H. Bruun. Vor Ar- bejdsmark var det sydvestlige Sjæl- land, med Hovedkvarter i ]S'ærheden af Slagelse, i den saakaldte ,, Sondre Overdrevs Gren". Vi fandt snart vor vigtigste Arbejdsmark i Nær- heden af Korsøer, hvor en Gren paa omtrent 30 livlige Medlemmer blev organiseret i Løbet af nogle L'ger ; jeg blev foreløbig indsat som For- stander. Dog rejste jeg alligevel om blandt Folket og tilbod dem Evan- geliet ; jeg saa' ogsaa Frugter af mit Arbejde.
Jeg var den Gang 21 Aar gammel ; min Ungdom syntes at gjore et gun- stigt Indtr3'k paa Folket, og jeg blev i Almindelighed vel modtaget. I Juli eller August fik jeg Tilladelse til at forblive i Kjøbenhavn, tildels for at forskaffe mig nogle nødvendige Klæ- der. Jeg hjalp da Broder J. M. , Bohn med at revidere en ny Udgave ; af Salmebogen, og forfattede ved samme Lejlighed nogle nye Sange. Mit allerførste Forsøg i Poesi var Sangen : ,, Lovpriser vor Frelser med Jubel og Sang.'-
Imidlertid indtraf en sørgelig Be- givenhed i den skandinaviske Mis- sions Historie, nemlig Præs. Willard Snows Død. Jeg var nærværende i Raadsforsamlingen, da han fik det første Anfald af det Slag, som endte med hans Død. og aldrig har jeg før eller senere hørt eller følt Satans Magt give sig tilkjende i den Grad,
som hin sørgelige Aften. Han faldt med de Ord: ., Djævelen har begjæ- ret "Willard". Han var en ædel Sjæl, overbærende med Andres Fejl, og opofrede uden Tvivl sit Liv som Følge deraf.
Med Præsident John Van Cott be- gyndte et nyt Liv i Missionen, og mange Brødre bleve kaldede og sendte ud i Vingaarden i Oktober-Konfe- rensen 1853. Jeg blev ordineret til Ældste og beskikket til at gaa til Norge, skjøndt jeg havde gjort Reg- ning paa at emigrere i Følge med min Moder og Broder Frederik. Jeg gjorde mig færdig saa hurtig som muligt, tog Afsked med min Moder d. 19de Oktbr. 1853 og gik ombord i Dampskibet ., Nordkap". (Jeg saa' aldrig min Moder siden, thi hun døde i Salt Lake City i Septbr. 1855.) Om Morgenen d. 21de Oktbr. saa' jeg første Gang Norges Klippekyst. Indtrykket var ikke indbydende, og da jeg steg iland søgte jeg strax hen i en lille Skov, som laa i kort Afstand fra Kysten, hvor jeg i ydmyg Bøn indviede mig til Herrens og det Folks Tjeneste, som jeg nu var kommet iblandt. Dette foregik ved den lille By Moss, hvor jeg skulde oppebie en anden Damper, der bragte mig til Frederiksstad, den Gang Missionens Hovedkvarter. Jeg blev paa det Hjærteligste modtaget i Broder Wi- derborgs Hus, hvor jeg ogsaa traf Præsident E. G. M. Hogan og Ældste C". C. N. Dorius. Samme Aften hold- tes en Raadsforsamling. og jeg blev anvist Arbejdsmark i Kristiania, Nor- ges Hovedstad, for der at være Æld- ste Knud Peterson behjælpelig ; han var nemlig rejst dertil nogle Dage før min Ankomst. Da Broder Dorius og en vis Hans Larsen vare beskikkede til at gaa til Drammen, en anden stor By. og deres Vej faldt ligesaa let
c. c. A. (i RISIKNSKNS BkWKTNIN i.
IHi)
igjennem Kristiania, blev det bestemt, at vi skulde følges ad, da denne Lar- sen en karrig Pebersvend , havde lidt Penge og nogle Bekj endte langs Vejen, som vi agtede at drage Fordel af, men vi fandt siden, at hans Be- kjendte ikke gav os Andet end en ondartet, væmmelig Sygdom til at begynde med. Efter en møjsomme- lig Fodrejse ankom vi alle tre til Kri- stiania Søndag Aften d. 3die Novbr. VI opsøgte og fandt Ældste Knud Peterson, og indlogerede os den Nat paa samme Sted, som han boede. Mine Penge vare næsten alle for- brugte. Peterson havde det kun lidt bedre og syntes modløs, skjøndt en en Mand var bleven døbt Aftenen før vor Ankomst, som Frugt af Carl Fjelds Vidnesbyrd. Øvrigheden syn- tes at være meget mistroisk mod de Sidste-Dages Hellige, og især mod Missionærerne, og uden Penge og tilsyneladende uden Venner forekom det os umuligt at kunne opholde os paa Stedet.
Imidlertid fortsatte Broder Dorius sin Rejse til Drammen, og jeg i Følge med en Broder Mathias Olsen (som havde Slægtninge ogBekjendte i og omkring Kristiania, og derfor var bleven sendt for at være Peter- son behjælpelig) rejste ud paa Lan- det for at finde Ophold og muligvis bringe Evangeliets sande Principer til Folkets Kundskab ; men vi fandt kun liden Opmuntring ved dette For- søg. Jeg solgte mit l^hr for sex Spe- cier, og ved Hjælp af disse Midler og nogle faa meget fattige Venners Godgjorenhed existerede jeg omtrent en Maaned. Vi nøjedes ofte med kun et Maaltid om Dagen og tyggede Nel- liker i Mellemtiden for at bedrage INIavcn. Ved et Vandspring, hvor der fandtes et Billede af Rebekka, tilfredsstillede vi vor Tørst. Næppe
drømte hin venlige Oldtids-Rebekka om, at hendes Billede skulde med sin Krukke endnu i de sidste Dage hu- svale smægtende Herrens Tjenere. Ved Bøn i en lille Skov søgte vi ofte Herren om at hjælpe os til at faa Fodfæste, men i Begyndelsen syntes Alt at gaa imod os. Den første Dag efter min Ankomst (medens jeg ind- leverede mit Pas paa Politikamme- ret) fulgte saaledes mit Kaldsbrev som Ældste uforvarendes med, og røbede vore Hensigter, som vi havde tænkt at holde hemmelige. Samme Dag afgjorde Landets ,, Højeste Ret", at ,, Mormonerne" vare at anse som ,,Ikke-Kristelige", og stilledes der- for udenfor Lovenes Beskyttelse. Vi (Peterson og jeg) ble ve strax ind- kaldte for Politimesteren, Hr. Mor- genstjerne, som lod os vide vor Stil- ling lige over for Lovene, og truede os med stræng Straf, dersom vi efter denne Advarsel foretog os Noget, som kunde kaldes ,, ulovlig Religi- onsøvelse". Han lod os ogsaa vide, at hans Betjente vilde holde et vaa- gent Øje med os. Saaledes stode Sagerne da Tiden nærmede sig for Emigrationens Afgang, og Brødrene Peterson og Olsen rejste bort mod Slutningen af November, og jeg blev ene tilbage. Aftenen før disse Brø- dres Afrejse døbte M. Olsen to eller tre Individer, ligesom han ogsaa havde døbt Andre før. De faa Hel- lige vare yderst fattige Smede og Jærnstøbere — Broder Fjelds Med- arbejdere, og hans Nidkjærhed bar sin Frugt. Om Natten mellem d. 8de og !»de December døbte jeg to Kvinder og konfirmerede dem, samt velsignede nogle Børn, ordinerede C. Fjeld til Præst og beskikkede ham til Forstander for Kristiania Gren, som jeg samtidig organiserede med ni Medlemmer. Ved denne Lejlig-
190
C. C. A. Christensens Beketning,
hed var Herrens Aand rigelig udgydt over os, og jeg profeterede Noget om denne Grens Fremtid, som siden er bogstaveligt opfyldt. Den Gang un- drede jeg mig over mine egne Ord. og tvivlede næsten paa deres Opfyl- delse, thi kun paa faa Steder i den skandinaviske Mission har saa mange Hindringer stillet sig i Vejen for Evangeliets Indforelse som der, men næst Kjobenhavn har Kristiania Gren dog siden været den mest begunsti- gede i de tre nordlige Lande.
Efter at denne vigtige Part af Pro- grammet var tilende forlod jeg Sta- den ved Daggry, og rejste tilfods til Frederiksstad, eftersom mine Penge vare slupne op. og jeg troede det bedst at unddrage mig Politiets Op- mærksomhed. Jeg vendte tilbage de forste Dage af Januar 1854, og mod- tog den forste Sondag et Besog af Broder Dorius fra Drammen. Vi vare overmaade glade ved at se hin- anden, og bestemte os til at afholde en lille Forsamling for vore Søskende og nogle faa indbudne Venner, men saa hemmeligt som muligt. Dette var i en Udkant af Byen, hvor vi troede os nogenlunde sikre for For- følgelse. Den lille Stue var fuld af vore Venner, og jeg var ved at ville opgive Numeret paa en Salme for at begynde vor Forsamling paa sædvan- lig Maade, da tre Politibetjente plud- selig viste sig i Døren, fulgt af en Flok Nysgjerrige. Vi vare i Fælden, og ingen Udvej syntes mulig, men i mit stille Sind bad jeg Herren at hjælpe mig Den fornemste Betjent henvendte sig til mig med de Ord : ,.Hr. Christensen I vi ere udsendte fra Politimesteren for at overvære Deres Forsamling.'- Jeg svarede, at vi ikke havde nogen Forsamling, men at vi vare her blot for at tale sammen om Religion eller andre Æmner, efter-
som Samtalen maatte føre det med sig. og jeg bad høfligt de uvelkomne Herrer at sidde ned, hvor de kunde finde Plads. Medens denne lille For- styrrelse holdt paa at lægge sig, fik jeg en Tanke. — Inspireret? Ja! Thi den samme Tanke meddeltes Broder Dorius, og vi forstode begge øjeblik- kelig vor Part. Han paatog sig en sandhedssøgende Lutheraners Rolle, og jeg, som var kjendt, beholdt min egen. En livlig Debat begvndte, hvori jeg naturligvis altid sejrede over min formentlige Modstander, til stor Forundring for alle de Tilstede- værende. Ingen uden jeg kjendte Broder Dorius, thi Politiet ankom saa tidligt, at jeg ikke havde faaet Tid til at introducere ham. Efter om- trent et Par Timers Diskussion, under hvilken næsten alle Evangeliets Prin- ciper vare blevne drøftede og stad- fæstede af Bibelen, erklærede jeg mig træt og upasselig formedelst den kvalme Luft i det lille overfyldte Værelse, og Politiet bød mig venligst Godnat. Atter ansaa jeg det rigtigst at blive usynlig for Politiet og fulgte derfor den følgende Dag med Dorius til Drammen. Da Brodrene Knud Peterson og Widerborg kort efter ankom til Kristiania, ble ve de frem- kaldte for Politimesteren og ad- spurgte, om de vidste Noget om mit Opholdssted, men de vare i saa Hen- seende ,,enfoldige som Duer", ,,thi", sagde Br. Peterson, ,, Christensen rejser hele Landet rundt, som De selv véd, og det er ikke godt at holde Øje med ham. " Br. Peterson maatte dog love Hr. Morgenstjerne at an- mode mig om at opgive Navnet paa den unge Herre, som disputerede med mig hin Sondag, men jeg op- fyldte aldrig denne Begjæring.
Broder Dorius havde vundet nogle varmhjærtede Venner i Drammen,
Nyheder.
191
og i Forening afholdt vi mange vel- besøgte Forsamlinger. Vi gjorde og- saa flere Nætter Forsøg paa at for- rette Daab, men kunde ikke finde Vand. Alt var Is, uden den dybe Flod, der løber gjennem Byen. I Midten af Februar bleve vi begge arresterede, og da vi ikke vilde love at ophøre med vor Virksomhed som Missionærer, indsattes vi i Fængsel ; dog vil jeg sige til Politimesterens Eos, at han behandlede os med Ag- telse og gav 03 den bedste Celle, der var, og tillige gav han vore Venner Frihed til at besøge os og afhjælpe vore Fornødenheder. Vi tilbragte her omtrent tre Uger ; studerede flit- tig Kirkehistorie og Bibelen, og disse Dage henrandt hurtigt og behageligt for os. Vore Venner Dahle og John- son vare især opofrende og lode os Intet tilbage at ønske uden Friheden
til at fortsætte vort Arbejde. Jeg skrev paa Væggen i vor Celle :^
,,Her i Arresten Vi sidder næsten Som Fugl i Bur. I Ro vi sidder. Mens Tiden glider Sin vante Tur. Den Nyt ej- bringer. Men kuns forringer Vor Appetit For slige Bure, Med nøgne Mure Og Jærnstakit."
Omsider faldt vor Dom, som lød paa 10 Specier i Mulkt og paalagde os at betale Sagens Omkostninger. Dommen udsonede vi siden med fem Dages Fængsel paa Vand og Brød, og Omkostningerne paafaldt det Of- fentlige, da vi ingen Ejendom be- sadde.
(Sluttes i næste Numer. )
NYHEDER.
Utah. David Gallifaut, som d. -ISde Maj f. A. Skjød Kicbard Fowler, blev d. 13de Maj kjendt skyldig af Grand Jurien i 3die Distriktsret, og d. 17de s. M. blev han af Overdommer Hvuiter dømt til 5 Aars Tugt- husstraf .—Et Tog paa Denver & Rio Grande Jærnbauen styrtede ned i et Gab , foranlediget ved Bortskyllingen af en Bro, i Nærheden af Thistle Station d. 12te Maj. Lokomotiv- føreren dræbtes og andre af Togpersonalet saaredes. — Et mindre Selskab Nybygger- Missionærer til St. Johns, Arizona, iblandt h^^lke var vor Landsmand Søren Jensen af Farmers "VTard, forlod Salt Lake City med D. & II. G. Jærnbanen d. 20de Maj.— De første Ægtevielser, som foretoges i Logan Tempel, fandt Sted d. 21de Maj. Tre Par bleve viede, nemlig E. Y. Taylor og Rida Colebrook, F. Y. Taylor og Elisabeth Camp- bell, M. E. Cowlcy og Abbie Hyde. De to førstnævnte Brudgomme ere Sønner af Pra'- sident John Taylor.— Nellie White fra Wan- ship, Summit County, som var indstævnet som Vidne i en Polygamisag, nægtede d. 22de Maj at svare paa visse Spørgsmaal, som bleve rettede til hende i 3die Distriktsret, og blev derfor indespærret i Tugthuset. — -John B. Gough, den verdensberømte Maadeholds-
Prædikant, holdt Foredrag i Theatret i Salt Lake City om Aftenen d. 2.3de Maj. ILan skulde ogsaa have talt i Tabernaklet i Ogden, men formedelst hans spydige Udtalelser mod ,, Mormonerne" blev hans Engagement der- steds ikke opfyldt . — Kirkens Authoriteter have besluttet at gjøre et nyt Forsøg paa at aabne en Missionsvirksomhed i Ostindien. Ældste Wm. Willis, som i 1851— 1855 var paa Mission i dette fjærne Land, er bleven kaldet til atter at gaa did, ledsaget af andre Æld- ster. En Dr. Geo. H. Booth, et Medlem af Kirken, som er her paa Besøg fra Ostindien, vil ledsage Missionærerne til deres Arbejds- mark.—Broder P. O. Thomassen, af Salt Lake City, mødte med et Uheld under en Kjøretur i Liberty Park d. 1ste Juni, hvor- ved hans ene Skulder kom af Led. Nogle Dage senere underkastede han sig Dr. W. F. Andersons Behandling og er nu i god Be- dring.—Vandet i Utahs større Floder er i Aar højere end det har været i mange fore- gaaende Aar. Betydelig Skade er allerede anrettet, og der er Udsigter for, at Vandet vil stige endnu højere. Den 5te Juni af- holdtes et speeielt Biskopsmøde i Salt Lake City for at raadslaa om Forholdsregler til at beskytte Byens lavere Kvarterer, der trues
192
Nyhkdei:.
med Over^ivøminelse fra Floden Jordan. Det blev vedtaget, at h\ert Ward slailde sende alle de* Arljejdsmænd og Kjoretøjer, som kiinde opdrives, til at opkaste Dæmninger og Diger langs Flodbredden.— Morderen Fred. Welcome, .som d. 5te Maj ble^ erklæret skyl- dig af Grand Juryen og d. »de s. M. dømt af Overdommer Hunter til at skydes d. 13de Juni. har appelleret sin Sag til Territoriets Overret. — En saadan Masse.Orme (Caterpil- lars)j som for Tiden lindes i Salt Lake City. har man aldrig set :Magen til i Utah . Landet er bogstavelig skjult af disse væmmelige In- sekter, der u\ilkaarlig faar En til at tænke paa Plagerne i Ægjpteu.
Arizona. Vore Nybyggere i St. Johns have havt en Del Besværligheder med Ko- hyrderne (Cowboys) i Byens Nabolag. Disse have nemlig flere Gange angrebet Byen og skudt paa Indbyggerne.
New York. En Del Bankfalliter have fundet Sted i New -York, h^^lket har havt temmelig alvorlige Følger i Forretningsver- denen. Marine Bank var den første, som lukkede sine Døre. og den efterfulgtes strax af Grant og Wards Bankhus. h^^s fornemste Mand var ingen Anden end forhenværende Præsident U. S. Grant.
Norge. Forslaget om at give Kvinden Adgang til alle Examiner ved l'niversitetet og Ligeberettigelse til alle Universitetets Sti- pendier og Legater, er vedtaget i r)dels- thinget .
England. En stærk Afdeling Marinesol- dater lulrustes for at sendes til Ægypten, hvor Oprørskrigen endnu langtfra s>-nes at være endt.
Osterrig. Broder August Besinger fra Providenee, Caehe County. siddt-r famgslet i Prag, Bøhmen, for at have prædiket Evan- geliet .
Sicilien. Politiet paa Oen .Sieilien har nylig opdaget en nuerkværdig Morderklub i Nærheden af Palermo, der bestod af .50 Med- lemmer, som med Ed havde forpligtet sig til at myrde og pljnidre til egen Fordel. De paatoge sig ligeledes mod Betaling at udføre Mord for andre Personer. En Afdeling af Klubben, der bestod af 45 Medlemmer og havde sit Hovedsæde i Saearazzi. har i nogle Maaneder dræbt 30 Personer. Med- lemmerne af begge Klubber ere arresterede, og deres Forhor skulde finde .Sted d. Ole Maj .
Spanien. En JæmUmebro over en P'lod i Spanien brast og Toget faldt i Elven. Om- trent 1(K) Mennesker dræbtes og Manffe
saaredes.
PROFESSOR O. S. FOWLER, den verdensberømte Frenolog og Filosof, holdt Foredrag i Walkers Operahus, Salt Lake City. d. :Mie,-kle, 6te, 7de og 8de .Juni.
Denne agtværdige gamle Mand, der kan be- tragtes som C)phavsmand til Frenologien> praktiske Anvendelse, er født d. Ilte Oktbr. 1809 i Cohoeten. SteubbenCo., New York, og er altsaa henimod 75 Aar gammel. Han virker for Nærværende for Oversættelsen af sine Værker i flere udenlandske Sprog — iblandt disse Svensk og Dansk. Trods hans fremrykkende Alder synes hans Aandsevner at være ligesaa friske som nogensinde før, og
t gjennem alie hans Foredrag spores sinid Dømmekraft. Han er en modig Forsvarer af sine Theorier. om ogsaa disse komme i
I Modstrid til de almindelig antagne Ideer.
I Fra Salt Lake City rejser han til Denver.
I DODSFALD.
Ole Ulrik Christian Mønster, den Første,
j som ved Daab blev indlemmet i Jesu Kristi
I Kirke af Sidste-Dages Hellige i Danmark,
i afgik ved Døden i Pettyville, .Sanpete Co.. Utah, d. lode Maj 188i, efter et langvarigt
j og smeltefuldt Sygeleje. Han blev begravet under .stor Højtidelighed i Manti d. 14de Maj .
\ Byens Musikkorps, der hovedsagelig bestaar
af Skandinavere. spillede, og Brødrene H.
Jensen, A. J. Moffitt. J. C. A. Weibye og
Andre talte ved hans Baare.
Den Afdøde var født d. 2den Maj 1808 paa
i Gammel Estrup ved Grenaa. Jylland. Dan- mark, rejste tilsøs da han var 14 Aar gammel . tog Styrmandsexamen i 1833 og giftede sig s. A. med Marie Kristine Amthin og bosatte sig i Kjøbenhavn. Han vedblev at fare tilsøs i flere Aar derefter og var ligesom andre Sø-
j mænd meget ugudelig, men bl^v omvendt paa en næsten mirakuløs Maade i 1840 paa en
! Rejse til Brasilien. To Aar senere føjede han sig til Hr. :\Iønsters Baptistmenighed i Kjøbenhavn, og forblev et Medlem af samme til d. 12te Aug. 1850, da han tilligemed 14 Andre blev døbt af Erastus Snow som den første Frugt af Evangeliets Forkyndelse i
I Danmark. Han blev strax efter ordineret
■ til Præstedømmet og virkede en kort Tid I som Missionær i Hirschholm. men emigrerede
til Utah i 1852 som Leder for det første Sel- skab af Hellige fra Skandinavien. Han l)o- : satte sig i Salt Lake City, hvor han præside- ' rede i den skandinaviske Forsamling. 1 1858, i da Soldaterne kom ind. flyttede han til Manti. Han var blind og døv i flere Aar før sin Død og manglede ogsaa lidt paa Forstanden. Hans Hustru, der blev døbt samtidig nu-d ham selv. var født d. 22de >Lij 1810 i Kjø- benhavn og døde i Manti d. 13de Septl»r.
■ 187(i. Mønster og Hustru avlede 7 P>øi-n til- . sammen, hvilke alle ere døde. med Und- tagelse af en Son (Adolf Valdemar), di-r nu bor i Pettyville og i hvis Hvis Broder Mon- ster døde.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Bioerafisk Tidsskrift.
^Uagtet han er dod, taler Jian dogy — Parley P. Pratt.
Nr. 13.
De/l 1ste Juli 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 18?..)
( 186i— Fortsat. ) Ældste Thomas Taylor, der af Præsidentskabet i P^ngland blev sendt til Skandinavien i den Hen- sigt, at han skulde aflose Jesse N. Smith som Præsident for Missionen, ankom til Kjobenhavn i Marts Maaned men da Instruxer strax efter indløb direkte fra Præsident Young til den Effekt, at S. L. Sprague skulde præ- sidere, begav Ældste Taylor sig paa Tilbagerejsen til England d. 13de April, efter at have været til storHjæli
I Marts Maaned rejste Præsident Widerborg til Hamborg, hvor han mødte Ældste Geo. Reynolds, der var sendt fra Kontoret i Liverpool for at skulle være Præs. Widerborg behjælpelig med at gjøre Forbere- delser for et skandinavisk Emigrant- selskabs Afrejse fra Hamborg dette Foraar. Broder Reynolds ledsage- des af Ældste Joseph H. Felt, der var udsendt som Missionær fra Zion og beskikket til at arbejde i den skandinaviske Mission. I Forenine;
ved Udrustningen af Aarets Emigra- med Widerborg ankom han til Kjo
tion samt havde assisteret Præsident Smith betydeligt paa forskjellige Maader.
I8G0. Brødre i Hamboim.. Ældste G. Pegau aflagde i Begyn- delsen af Aaret et Besøg til Holstein og Hamborg og døbte to af Broder Everets Familie i Herrnfeldt ved Gliickstadt, hvor han ligeledes af- holdt en Del Forsamlinger. Da imid- lertid Politiet begyndte at skjænke ham mer end ønskelig Opmærksom- hed, maatte han snart fjærne sig og rejse til Jylland igjen. '3
benhavn d. 20de Marts og blev be- skikket til at arbejde i Danmark.
Det 22de Emigrantselskab.
Torsdag d. 4de Maj Kl. 1 Eftm. afrejste 557 Sjæle fra Kjobenhavn med Dampskibet ,, Aurora" og an- kom den paafølgende Morgen Kl. 11 til Kiel, hvor fra Rejsen samme Dags Eftermiddag fortsattes med Jærn- banen til Hamborg. Der bleve de strax indskibede paa det amerikanske todækkede Paketskib ,,B. S. Kim- ball' ■ , ført af Kaptejn Dearborn. Ved Ankomsten til Hamborg mødtes Sel-
194
Ekindkinger fra Missionen i Skandinavien.
skabet af Præsident Daniel H. AVells og Ældste Geo. Reynolds fra Eng- land : de vare begge tilstede ved Emigranternes Indskibning. Sondag d. 7de afholdtes Forsamling ombord paa Skibets rummelige Dæk, ved hvilken Lejlighed Præsident Wells ved Bon helligede Skibet, dets Kay- tejn. Mandskab og Passagerer til Her- ren samt gav gode Eaad og Lær- domme til de Hellige. Ældste A. W. Winberg beskikkedes til Leder for Selskabet med John Svenson og H. C. Høgsted som Raadgivere. Ski- bet blev inddelt i otte Kvarterer og Forstandere indsatte over hvert af disse. Iblandt de Emigrerende vare følgende Konferencepræsidenter : H. C. Hogsted fra Kjøbenhavns, S. Jen- sen fra Aalborg, G. Pegau fra Fre- dericia, P. O. Holmgren fra Stock- holms, J. C. Sandberg fra Gøteborgs og S. IS'ilson fra Skaane Konference. Mandag d. 8de Kl. 111 Form. let- tede ,,B. S. Kimball" Anker og blev bugseret af en Dampbaad ned ad Elben til Gliickstadt, hvor Præsident Widerborg samt Ældsterne Sprague og Brown, som havde ledsaget de Emigrerende fra Kjøbenhavn, toge Afsked og rejste tilbage til nævnte Stad, tilligemed Præsident D. H. Wells og Ældste Reynolds. ^ Onsdag d. 10de afsejlede Emigran- terne fra Gliickstadt, og da Kaptej- nen troede, at det kolde Klima vilde være gavnligt for Sundheden, tog han Ruten nord om Skotland. Med Und- tagelse af en eneste Dags Storm var Vejret særdeles behageligt under Overrejsen. Kaptejnen var flink mod Emigranterne, og de S5'ge fik god Forplejning. Der serveredes kogt Mad til Alle tre Gange om Dagen. Tre Voxne døde paa Søen tilligemed omtrent 25 Børn af Mes- linger og SkarlagensfeV)er. Foruden
de Plellige rejste en Del tyske Emi- granter med samme Skib. Medens der blandt hine existerede Enighed og Kjærlighed hele Tiden, levede disse, der bestode af Lutheraner, Bap- tister og Methodister, sammen som ,, Hunde og Katte", skriver Chri- stoffer J. Kempe : ,, Nogle trættedes med hverandre eller sloges, Andre spillede og bandede, og atter Andre prædikede, saa der var en fuldkom- men Forvirring iblandt dem."
Den 14de Juni ankom Skibet til New Yorks Red, og d. 15de gik Emigranterne i Land til Castle Gar- I den. Samme Dags Eftermiddag fort- satte de fleste af dem Rejsen med Jærnbanen ri(( Albanj-, Niagara, De- troit og Chicago til Quincy, hvor til de ankom d. 20de. Her bleve de, lige- som de foregaaende Selskaber, fær- gede over Floden, og maatte da til- bringe to Dage og Nætter i en Skov l>aa Missourisiden uden Telte elier andet Ly, medens Regnen næsten uafbrudt styrtede ned i Strømme. De havde nok i en Hast opført nogle Rishj'tter, men disse ydede dem kun liden Beskyttelse. Aarsagen til dette Ophold var, at Broerne vare bort- skyllede paa Jærnbanen, livorpaa de skulde rejse videre. Endelig fort- sattes Rejsen d. 22de med nogle meget simple og urene Jærnbane- vogne til St. Joseph, hvor Selskabet indtraf den følgende Dag. Den 25de afgik de med Dampbaad op ad Mis- souri-Floden og ankom til W3-oming d. 2Gde, medbringende Ligene af tre Personer, som vare døde under Flod- rejsen. Fire døde paa Rejsen mel- lem New York og St. Joseph.
Flere af Emigranterne havde kun betalt deres Rejse til New York, og maatte foreløbig forblive der, indtil Ældste Thomas Taylor, der funge- rede som Kirkens Emigrationsagent
EniNDKINGEK FUA MiSSIONEN I SKANDINAVIEN.
195
i 1865, med stor Selvopofrelse tik gjort Udveje for at Alle kom til Wyo- ming. Men da Kirken i dette Aar ingen Vogne sendte til Missouri- Floden efter de Fattige, og Trækdyr vare meget dj'rere end tidligere, maatte nogle af Emigranterne for- blive i Wyoming og Omegn til det følgende Aar. Ældste Taylor arran- gerede det imidlertid saa godt som muligt, ved at opkjøbe Oxer og læsse hver Vogn (der blev forspændt med tre Par Oxer) med 1000 Pund Fragt og 2000 Pund for de Hellige. Saa- ledes kom omtrent 150 Personer op, som ellers havde maattet blive til- bage. En Vogn paa Udrustnings- stedet kostede 200 Dollars og et Par Oxer 150 Dollars i 18(55. Der hen- gik omtrent fem Uger førend Alting var ordnet, saa at Rejsen over Slet- terne kunde begynde. I dette Tids- rum lede Emigranterne meget af den trykkende Varme, og Flere døde. En dansk Broder ved Navn Lars Peter- sen, omtrent 30 Aar gammel, som havde hjulpet henimod 20 fattige Hellige til at emigrere, druknede i Weeping Water, en Flod i_Nærheden af Wyoming, hvor han tilligemed Flere gik hen for at bade. Han blev begravet under stor Deltagelse d. 29de Juni.
Den 31te Juli afrejste de fleste skandinaviske Emigranter fra Wyo- ming i et Kompagni, bestaaende af 45 Vogne, trukne af Oxer, der or- ganiseredes d. 1ste Aug. 1865 ved at beskikke Miner G. Atwood til Kap- tejn, C. B. Taylor til assisterende Kaptejn, A. W. Winberg til Kapel- lan og Tolk, John Svenson til Kom- missær og Medhjælper til Winberg, og John Gendrup til Skriver. H. C. Høgsted, H. Hansen, C. J. Kempe og John Everet beskikkedes til Kap- tejner over Ti. I Begyndelsen kjørte
man sagte, da Vejene vare meget daarlige formedelst den megen Regn, som var falden.
Den 19de Septbr. passerede Kom. pagniet forbi Fort Laramie, og tre Dage senere (d. 22de), da man netop var i Færd med at lejre til Middag, og nogle af Brødrene vare beskjæf- tigede med at drive Trækdyrene ned i en Skov for at vande dem, styrtede pludselig 14 eller 16 vel bevæbnede Indianere ned ad Banken bag om Skoven og gjorde Forsøg paa at røve Kreaturerne, men da Brødrene øje- blikkelig aabnede en kraftig Ild paa dem, og de forskrækkede Kreaturer løtte tilbage til Lejren, opnaaede de ikke deres Hensigt. Derimod bleve syv af Brødrene saarede med Kugler og Pile, og en Kvinde fra Kjøben- havn ved Navn Grundtvig, som nø- lede noget bag efter Kompagniet, blev bortført af de Røde. Hvad hen- des Skjæbne siden er bleven, vides ikke. De saarede Brødre kom sig alle igjen. Allerede nogle Dage i Forvejen havde Indianerne, der dette Aar vare meget fjendtlige og dræbte mange Rejsende, overfaldet Kom- pagniets Kreaturer medens de græs- sede om Natten og faaet dem til at gjøre ,, Stampede". Men efter to Dages Søgen fandt man alle Træk- dyrene igjen, med Undtagelse af tre.
Imidlertid var Ældste Taj'lor ble- ven færdig med Emigrationens Ud- rustning i Wyoming og passerede forbi alle Kompagnierne paa sin Rejse til Dalen, hvor han tilveje- bragte 44 Vogne, forspændre med Muler, og rejste tilbage med disse for at hjælpe Emigranterne ind. Atwoods Kompagni, der lykkelig og vel an- kom til Salt Lake City d. 8de Novbr. . fik dog ingen anden Assistance fra disse Iljælpebefordringer end noget Proviant.
196
Ertndrixger fra Missiunen i Skandinavien.
Nitten Missionærers Ankomst. • Den 2den Aug. ankom følgende , Brodre (10 i Antal) til Kjøbenliavn som Missionærer fra Zion. De vare kaldede i April-Konferencen og havde ; forladt Salt Lake City d. 24de Maj : Niels Wilhelmsen, Chr. Christiansen, j Søren Iversen. Peter Hansen, Niels j Nielsen, Morten Lund, Hans Jensen Hals, Anders Nielsen, Frederik Chri- i stian Sørensen, Anders Larsen, Svend Larsen, Hans Hansen, Christoffer O. Folkmann, John Fagerberg, Gustaf A. Olson og Lars Peter Edholm.
Den 20de s. M. ankom ligeledes Ældsterne C. C. A. Christensen og Jens Hansen fra Zion, og d. 23de Frederik C. Andersen. Alle disse Zionsbrødres Ankomst gav Værket i Skandinavien et godt Stød fremad. (Om deres Beskikkelser og Missions- virksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 57—60.)
NOKRI-ANUS K( )NFEUENCE.
I et Konferencemøde, som afhold- tes i Stockholm d. 28de og 29de Oktbr. og overværedes af Præsident Widerborg samt Ældsterne Sprague, J. H. Felt. John Sharp jun., G. A. Olson, Geo. W. Gee og Andre, blev den nordlige Del af Sverige organi- seret under Navn af Norrlands Kon- ference, og Ældste L. P. Edholm beskikket til sammes Præsident. Sundsvalls Konference var nogle Maaneder i Forvejen bleven opløst og tillagt Stockholms Konference. Den nj^e Konference blev ogsaa se- nere tillagt Stockholm.
ERKAltlNiiEK I MiSSION.sLIA'ET.
I Sverige kom Missionærerne jævn- lig i Kontakt med de saakaldte Læ- sere, som gjorde Fordring paa at være mere hellige og staa Kristus nærmere end andre af Statskirkens Medlemmer. De paatage sig meget
alvorlige Ansigter og fornægtede Nød- vendigheden af Evangeliets Ordinan- cer. kun bekjendende, at de vare store Sjmdere og maatte frelses formedelst Kristi Forsoning og Guds Naade alene, uden nogensomhelst Anstræn- gelse eller Fortjeneste fra deres Side. Det var og er fremdeles næsten umu- ligt at samtale med denne Slags Mennesker om Religion, da de be- standig aandeliggjøre Skriftens Ord og ere uimodtagelige for al fornuftig Bevisfølelse.
I Norge gjorde Værket temmelig god Fremgang, især i Kristiania, hvor en Ældste Isaksen havde en Sam- tale med Storthingets Formand, som raadte de Hellige til at indsende en Ansøgning til det i Session værende Storthing om at erholde samme Fri- heder som andre kristelige Dissen- tere. Ifølge dette Raad indsendte de norske Hellige en jiassende Peti- tion, vel forsj^net med Underskrifter og ledsaget af et Expl. af alle Kir- kens Bøger, men iptet Resultat op- naaedes derved. Politiembedsmæn- dene vare imidlertid meget ,, over- bærende" med Brødrene og saa' gjærne gjennem Fingre med deres Daabshandlinger og Forrettelsen af andre Evangeli-Ordinancer, som de meget godt vidste bleve udførte sta- dig væk. Kun en Gang imellem maatte Øvrigheden, næsten tvungen dertil af Præsterne, fængsle Missio- nærerne og traktere dem med Vand og Brød.
Samuel L. Sprague og Broder O. H. Berg atlagde om Sommeren et Besøg til Askø, en lille 0 ved Lol- lands Nordkyst, der har omtrent 250 ! Indbyggere. De lejede en Mand til at ro dem over. Paa Rejsen maatte ! de forbi en ubeboet 0, der benytte- des til Græsgang, og tilfældigvis var det samme Dag, som Kvæget skulde
KuiNDUINUER FUA MlfiSIONEN I SkANDINAVIKN.
197
gue, G. M. Brown, John Sharp jun. og Joseph H. Felt løste fra at ar- bejde i den skandinaviske Mission med Tilladelse til at rejse hjem. Ældste Geo. W. Gee, som havde ar- bejdet i Sverige, blev kaldet til at præsidere over Norwich Konference i England. Den IGde Jan. kom Præ- sident Widerborg tilbage til Kjo- benhavn.
I Begyndelsen af Aaret 1860 blev det anset for Visdom at indsætte Zionsbrødre til Præsidenter for de forskjellige Konferencer. Tidligere havde de fleste af disse Pladser været fyldte af andre indfødte Ældster, og Brødrene fra Utah havde derved havt bedre Lejlighed til at kunne rejse omkring og prædike. Ved denne Forandring beskikkedes Niels Niel-
flyttes der fra, hvorfor der var sam- let en stor Hob Mennesker. Da de hørte, at der var En, som skulde ro to ,, Mormonpræster" over til Askø, tilbøde de ham tre Mark, dersom han vilde landsætte dem paa den lille 0, men han var retskaffen nok til at afslaa deres Begjæring. De sejlede dem derfor imøde og prøvede paa at faa Baaden under, hvilket dog ikke lykkedes dem. Brødrene bare Vid- nesbyrd til Flere paa Askø, men af- holdt ingen Forsamling. Paa Lol- land og Falster afholdt Missionæ- ! rerne flere Forsamlinger paa Steder, j hvor der en kort Tid i Forvejen havde været en Del Forfølgelse.
1866. Ældsteks Afløsxin(K)(; Beskikkelse. Den ote Januar overværede Præ- sident Widerborg et Generalraad af de præsiderende Ældster i den euro- pæiske Mission. Raadet begyndtes i Birmingham, England, d. 5te Jan. og varede fire Dage. Ved denne Lejlighed bleve Brødrene S. L. Spra-
sen til at præsidere over Kjøben- havns, Peter Hansen over Øernes, F. C. Sørensen over Fredericia, An- ders Nielsen over Aarhus, H. Jensen Hals over Aalborg, M. Lund over Vendsyssels, John Fagerberg over Skaane, G. A. Olson over Norr- køpings, F. C. Andersen over Gøte- borgs, L. P. P^dholm over Stockholms og Norrlands og C. C. A. Christen- sen over Kristiania Konference.
Pr.es. Widehboku sojr Aukestant.
I en Skrivelse fra C. Widerborg til Præsident B. Young jun. i P^ngland af 17de Marts hedder det :
,,Her i Kjøbenhavn have vi havt et Angreb af Modstanderens Haandlan- gere, der troede at kunne slaa et vældigt Slag mod vor Menighed. En eller anden ondskabsfuld Person, maaske en gammel Apostat, fik Politi- øvrigheden til at lade mig arrestere d. 8de ds. paa den falske og lave Be- skyldning, ,,at jeg sidste Sommer havde gjort Forsøg paa at forføre en ung Pige, samt havde gjort mit Bedste for at overtale hende til at antage ,, Mormonismen". (Nævnte Pige var paa mit Kontor to Gange for at høre om Brev fra hendes Moder, der emi- grerede afvigte Foraar.)
Under Forhøret fortalte jeg Dom- meren, ,,at Beskyldningen var en nederdrægtig Plan, lagt af en eller anden hemmelig Fjende i den Hen- sigt at skade mit Rygte og min Ind- flydelse, samt for at kaste en Skygge over os som et religiøst Samfund ; men at denne Fjende vilde forfejle sit Maal, da hverken han eller nogen Anden kunde bevise, at jeg havde gjort mig skyldig i nogen Slags Usædelighed i Løbet af de otte Aar, jeg havde boet i Kjøbenhavn." Her- rens Aand dygtiggjorde mig ved denne Lejlighed til at forsvare baade
198
Erindkingek fra MI^^sIo^E^' i Skandinavien.
mig selv og ..Mormonismens" Prin- ciper paa en duelig Maade.
Iblandt andre Ting forespurgte de sig om vor Organisation hersteds : hvor talrige vi vare, hvor mange der havde emigreret siden Indførelsen af de Sidste-Dages Helliges Principer i Danmark osv. Jeg gav dem en sand- færdig Underretning desangaaende og sagde, at vi arbejdede ikke i Mør- ket, men at Folket var vel bekjendt med alle vore Handlinger.
Mine Skrivere, Brødrene M. Pe- tersen og A. W. Carlson, bleve for- hørte, og da deres Vidnesbyrd stem- mede aldeles med mit eget, endog med Hensyn til det vigtige Punkt, at jeg aldrig var alene paa Kontoret, men at en af dem idetmindste altid var tilstede ad Gangen, og intet Ondt kunde bevises imod mig. blev jeg løsladt d. 13de ds.
Under videre Samtale med Øvrig- hedspersonerne, spurgte jeg dem, hvorledes de kunde tro mig skyldig i en saadan nederdrægtig Handling? Deres Svar var: ,, Fordi Rygtet for- tæller om I Mormoner, at I ere efter Kvinderne, og have den besynderlige Institution Polygami iblandt Eder." Efter at have udbedt mig Tilladelse til at give min Forklaring desangaa- ende, fremstillede jeg dem Sagen i Evangeliets Lys, idet jeg henviste dem til Bibelen og forklarede, hvad Guds Lov var iblandt hans udvalgte Folk, Patriarkerne og Profeterne for- dum. Jeg fortalte dem, at vi af- skyede den ejendommelige Institution i Kristenheden kaldet ,, bevilget Pro- stitution", og at vi betragtede ulovlig Omgang mellem Kjønnene som en stor Forbrydelse, der alene kunde bødes for med Udgydelsen af Blod. Jeg spurgte dem, om det ikke vilde være bedre for Samfundet, dersom en Mand havde Rettighed til hæder-
ligt at opholde mere end en Kone i ægteskabeligt Forhold tilligemed deres Afkom, i Stedet for at prosti- tuere Tusinder og atter Tusinder af Kvinder, saaledes som nu er Tilfæl- det i Kjobenhavn og andre civilise- rede Lande, hvilket ledte til Fordær- velse, Vanære, Sygdom og mange Slags Forbrydelser? Jeg bemærkede, at jeg hellere vilde se min Datter som fjerde eller femte Kone til en hæderlig Mand, eller ogsaa død og begravet, end se hende som en pri- viligeret Hore iblandt de Kristne. Ligeledes fortalte jeg dem, at jeg aldrig havde kjendt et bedre Sam- fund end ,, Mormonerne" i Utah og var glad ved at have Lejlighed til at vende tilbage til et saadant Folk. naar jeg havde udført det Arbejde, som fordredes af mig her i Landet. De lyttede raedTaalmodighed til Alt, hvad jeg sagde, og bemærkede kun, at de foretrak deres egne Institu- tioner.
Siden min Frifindelse er jeg ofte bleven bevæget til Taarer ved de mange Beviser paa Venskab, Hen- givenhed og Agtelse, som er bleven udvist mod mig, ikke alene af de Hellige, men ogsaa af Udenforstaa- ende, som have kjendt mig i flere Aar og som sagde, at de troede det Hele var Æreskjænderi. I Aftes havde vi en stor Forsamling af Frem- mede og Hellige paa vor Sal hersteds. Jeg gav en kort Beretning om mit Forhør og prædikede for de Tilstede- værende om Evangeliets Principer. saaledes som de ere blevne aaben- barede til Joseph Smith, hentydende til de Forfølgelser, som Guds Folk havde lidt og fremdeles vilde lide indtil Guds Rige skulde faa Over-
j herredømmet. Medens jeg talte, stode Taarerne i Manges Øjne. og jeg haa-
! ber, at de Sandheder, som udtaltes
Ekindrin(;ek fra Missionen i Skandinavikn.
199
den Aften under Guds Aands Over- bevisning, gjennemtrængte mangt et | Hjærte og vil have gode Følger. Jeg \ takker (xud, min himmelske Fader, i for hans beskyttende Ilaand over ! mig, thi han har visselig udfriet mig af mine Fjenders Hænder og givet mig Lejlighed til at bære et trofast Vidnesbyrd om hans Værk og om hans Folk for Politiembedsmænd, Dommere og mange Andre. Herrens Tjenere have maattet gaa og præ- dike til Aanderne i Fængsel, hvorfor saa ikke prædike i Menneskenes Fængsler paa Jorden?
Jeg har nu fuldstændig gjenvun- den min Helbred og Styrke, efter at have været noget syg og svækket for- medelst min Indespærring i en Celle i fem og en halv Dag. Jeg er fuld af Haab om vor herlige Sag, og ved den Almægtiges Hjælp er jeg fast bestemt paa at fortsætte Kampen mod Mørkets Magter som en god Krigs- mand under Kristi Banner, indtil Riget vinder Sejr."
Den 20de Febr. blev Præsident Widerborg tilligemed begge hans Skrivere (M. Petersen og A. W. Carlson) anmodede om at mode i Retten, hvilket de gjorde, og Dom- meren afgav sin Kjendelse som følger: ,,Hr. Widerborg! Det er mig en stor Fornøjelse, her i Nærværelse af Ret- tens Embedsmænd og disse to Vidner af Deres eget Samfund, at erklære Dem fri for den mod Dem anførte Beskyldning. Deres Anklager be- kjendte her i Retten i Gaar, at hen- des Beskyldning var aldeles falsk og kun beregnet paa Æreskjænderi. Dette var netop hvad jeg troede fra Begyndelsen af, og skjøndt jeg ikke sympathiserer med ,, Mormonismen", er det mig en Glæde at frikjende Dem fra den falske Beskyldning og gjenoprejse Deres Karakter i Publi-
kums Øjne". Denne Affære, skjøndt ubehagelig, tjente til at befordre Værkets Fremgang i Kjøbenhavn. Fra den Tid af vare Forsamlingerne bedre besøgte end tidligere , og Mange, som aldrig forhen havde skjænket ,, Mormonismen" nogen Op- mærksomhed , begyndte flittigt at undersøge Evangeliets Principer.
Det 23de Eimiguantselskaij.
Da Udskibningen af Emigranterne i 1865 gik saa heldigt af, besluttede Præsidentskabet i Liverpool og Kjø- benhavn, at den større skandinaviske Emigration ogsaa i 1860 skulde af- gaa fra Hamborg direkte til New York, i hvilket Øjemed Præsident B. Young jun. og Ældste John W.Young personlig gjorde en Rejse til Ham- borg i Maj Maaned, for i Forening med Præsident Widerborg at oidne det Nødvendige desangaaende. Den første Afdeling af Aarets Emigran- ter afsejlede saaledes fra Kjøben- havn d. 17de Maj med Dampskibet ,, Aurora" og ankom den følgende Dags Morgen til Kiel, hvor fra de rejste med Jærnbanen til Altona. Der fra bleve Kvinderne og Børnene bragte i en lille Dampbaad til Ham- borg, medens Mændene spadserede tilfods, og de Rejsende tilbragte Nat- ten paa et stort Emigrationslius i Hamborg. Dagen efter (d. 19de) gik de ombord paa det todækkede Paketskib ,,Kenilworth", Kaptejn Brown. Tirsdag d. 22de kom flere Emigranter ombord, som havde for- ladt Kjøbenhavn Dagen forud, og d. 23de sejlede Skibet nogle Mile ned ad Elben, hvor der atter kastedes Anker. Den 24de kom Præsident Widerborg samt Ældsterne N. Wil- helmsen og C. Christiansen ombord og organiserede Selskabet ved at (Fortsættes paa Side 209.)
200
Redaktionsbemæricxingek.
Morgenstjernen
redigeres og udgiues af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
udhommer d. 1ste og 16de I hver Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste Juli 1884.
VÆRKETS AFSLUTNING.
Om sex Maaneder eller med Ud- givelsen af 12 Numre mere, dette iberegnet, vilMouoEN.sT.iEitNEx, ifølge den nuværende Bestemmelse, have fuldendt sin historiske Lobebane. For sidste Gang vil vi derfor aller- venligt anmode vore skandinaviske Søskende om at støtte Foretagendet til dets Afslutning, baade ved finan- ciel Hjælp og literære Bidrag. Vi har arbejdet trofast hele Tiden, siden vor Hjemkomst fra vor sidste Mis- sion til Skandinavien, paa at samle de historiske ^Vfhandlinger, som have vist sig i Bladet fra Tid til anden, og uagtet vi langtfra hos Folket i Almindelighed har fundet den Inter- esse, som vi forventede, eller den Op- muntring, som et saa møjsommeligt og mangesidigt Foretagende kunde behøve, føler vi os ganske godt til- freds med Udfaldet. Saa meget er allerede samlet og tildels tr^^kt, som i P^emtiden vil give den skandina- viske Mission sin Plads i Kirkens Hi- storie, skjøndt mange af Brødrene, der have havt Erfaring og kunde give vigtige og interessante Bidrag, have forsømt at lade hore fra sig. I sin Tid vil Hovedindholdet af hvad der er samlet, blive oversat i)aa Engelsk og vise sig i den almindelige Kirke-
historie, der forhaabentlig snart vil udkomme i Trykken. Dersom der imidlertid ere flere af vore Brødre og Søstre, som ville være med, have de endnu en Lejlighed til at indsende deres Bidrag, men de maa i saa Til- fælde ikke forhale Tiden længere. Vi har Plads til en Del Mere, end det vi allerede har modtaget til Indryk- ning i Bladet.
Vi tillader os at hendrage Opmærk- somheden paa mirakuløse Tilkjende- givelser af Guds Kraft i de skandi- naviske Helliges Erfaring, hvorom de hidindtil indsendte Meddelelser have indeholdt for Lidet. Det skulde glæde os. hvis vi inden Aarets Ud- gang kunde erholde Enkelthederni; ved flere saadanne Tilfælde til Ud- arbejdelsen af en særskilt Afhand- ling, som vi har paabegyndt og som vil blive trykt, hvis .,Nok" bliver os meddelt til at berettige sammes Of- fentliggjørelse.
MoHciKNST.JEHNExs Iste, 2den og 3die Aargang vil blive at betragte som en Bog eller som et Reference- værk, der vil tjene som en Lede- traad gjennem den skandinaviske Missions Historie fra 1850 til 1884. Ingen enkelt Aargang vil have sin fulde Værdi, men naar de tre ere samlede, vil det Hele indeholde flere paalidelige og nøjagtige Datum, sta- tistiske Oplysninger og historiske Meddelelser end noget andet Værk, der hidindtil har været udgivet af Nogen i denne Kirke. Det vil der- for være ønskeligt baade for Udgive- ren og Abonnenterne, at Alle, som have 1ste og 2den Aargang, tage 3die Aargang med, men hvis de ikke ønske dette eller have tilstrækkelig Inter- esse for Værket til at bære den der- med forbundne Udgift, ville de gjøre os og de nye tiltrædende Abonnenter en Tjeneste ved at sælge os deres 1ste
Univki;sitetkt i Salt Lakk Ci
201
Aargang. hvoraf vi mangle mellem 200 og 300 Expl. Vi betaler fuld Pris derfor, enten i Subskription paa ;5die Aarg. eller med Bøger, som vi liave til Salgs. Enhver, som har 1ste Aargang at undvære, kan for samme erholde Morokxst.ternkx fra nu af til Aargangens Slutning, men saa maa alle Numrene være tilstede, og
I enten leveres til vore respektive Agen- ter eller indsendes til vort Kontor. I Og tilsidst maa vi allervenligst an- j mode Enhver, som resterer med Be- t talingen for Bladet, at indsende samme ved allerførste Lejlighed, saa at vi kunne betale vor Gjæld og gjøre de nødvendige Forberedelser for næste Aars Virksomhed.
UNIVERSITETET I SALT LAKE CITY.
Den 28de Febr. 1850, omtrent 21 Aar efter Territoriets første Bebyg- gelse, vedtog den provisoriske Regje- ring et Lovforslag, som dannede ,, Staten Deserets Universitet", og samme Lov blev stadfæstet af Terri- toriet Utahs lovgivende Forsamling d. 4de Oktbr. 1851. Direktionen, bestaaende af en Kansler (Chancel- lor) og 12 Direktører (Regents), holdt sit første Møde d. Lide Marts 1850 under Kansler Orson Spencers Præsidium, og i Novbr. s. A. blev Universitetet først aabnet for Stude- rende. Formedelst Pengemangel og andre Aarsager blev Undervisningen imidlertid strax nedlagt, og Univer- sitetet existerede kun af Navn til Novbr. 1867, da det under D. O. Galders Bestyrelse aabnedes som et Handelskollegium, men d. 8de Marts 1869 blev det under Dr. John R. Parks Præsidium mere fuldstændig organiseret i sin nuværende Form, j som en videnskabelig, seminarisk og klassisk l'ndervisningsanstalt. i
Indtil Nærværende har Universite- tet ingen passende B^'gning liavt til Undervisning, men for omtrent fire Aar siden bevilgede Territoriets Le- gislatur 20,000 Dollars til Opførelsen j af en saadan, og Salt Lake City gav Institutionen den vel bekjendte 16de '
Wards aabne Plads, hvorpaa den smukke Bygning, som vort Billede fremstiller, nu er opført. Skjøndt de 20,000 Dollars, som Territoriet gav, kun forslog til at bygge Grund- etagen for, og Guvernøren tvende Gange har nægtet at anerkjende de af Legislaturen senere bevilgede Be- løb til Bygningens Fuldførelse, er denne dog bleven bj^gget ved frivil- lige Bidrag af formuende Mænd samt ved Laan, indtil den nu er saa vidt færdig, at den kan tages i Brug ved Begyndelsen af det næste Skoleaar til førstkommende August.
Den nye Universitetsbygning, der er at regne iblandt Utahs største og kostbareste Bygninger, er 130 Fod lang og 94 P'od bred. Murene erv 53 Fod høje til Taget, og det flade Tag ovenpaa Hovedbygningen er 6'2 Fod over Grunden. Det største Taarn er 106 Fod højt til Toppen af Vind- fløjen, og Observatoriets Dæk er 80 Fod fra Grunden. Hovedindgangen er paa Bygningens Østside, og det over samme fremskydende Taarn er 100 Fod højt. J. H. Burton er at nævne som Arkitekt. Der findes 17 Van-eiser i Grundetagen, 11 i Stue- etagen, 10 paa første Sal og 7 i øver- ste Etage. Desforuden er der flere Taarnkamre — altsaa omtrent 5(>
202
l'NIVKK-UKTKr I Sai.t Lak'.-: Ci'I
c. c. A. C'huistkxsens Bi:ketnin(^.
203
Værelser i hele Bygningen, og disse ville paa faa Undtagelser nær alle blive anvendte til Undervisningsbrug i dens mange forskjellige Grene.
Universitetets nærværende Kansler er Præsident Geo. Q. Cannon, og føl- gende Brodre fungere som Direk- tører: Wm. Jennings, James Sharp, Robert T. Burton, D. O. Galder, John T. Gaine, Horace S. Eldredge, Geo. J. Taylor, JohnR. Park, Joseph
F. Smith, Feramorz Little, Henry Dinwoodey og L. J. Nuttall. Under- visningsfakultetet bestaar af John R. Park, Joseph B. Toronto, Joseph T. Kingsbury, O. Howard, J. H. Paul,
G. M. Ottinger, Evan Stephens, J. L. Rawlins, D. C. Young og A. Andre.
fliden 187G ere 175 Seminarister udgaaede fra Universitetet, nemlig 36 i 1876, 22 i 1877, 30 i 1878, 14 i 1879, 14 i 1880, 18 i 1881, 16 i 1882, 5 i 1883 og 20 i 1884. Ikke saa faa af disse ere af skandinavisk Herkomst.
Vi have givet Ovenstaaende Plads i MouGKNST.TEKXEN for at hendrage vore Landsmænds Opmærksomhed
paa de gode Lejligheder, Territoriet nu har at opbyde, til vore Sønners og Døtres Undervisning. Forældre, som ikke havde Lejlighed eller Mid- ler i deres Ungdom til at kunne er- holde en god Uddannelse i lærde Skoler, burde have desto større Inter- esse for, at deres Børn kunne blive sendte til saadanne nu, for at disse kunne blive i Stand til at hæve deres Fædres Ry ; og lad os her bemærke, at Tiden snart vil komme, da mange af Samfundets viseste, lærdeste og bedst uddannede Mænd og Kvinder ville blive at tælle iblandt de, som ere fødte af skandinaviske Forældre. Landsmænd! som have Midler til Eders Raadighed, send Eders Søn- ner og Døtre til Universitetet i Salt Lake City eller andre af Territoriets lærde Undervisningsanstalter, saa snart de have gjort de nødvendige Fremskridt i de almindelige Skoler, saa at de kunne faa en Uddannelse, der vil gjøre dem selv, deres For- ældre, deres Nationalitet og Guds Riffe Ære.
ÆLDSTE C. C. A. CHRISTENSENS BERETNING.
(Fortsat fra Side VM.)
I Maj 1854 blev jeg sendt til Fre- derikshald, hvor der var en Broder .samt to eller tre Venner, men jeg fandt det nødvendigt at tage Arbejde med min Profession for at kunne op- holde mig i Byen, da dette tillige gav mig god Anledning til at komme i | Berørelse med Folket og tale med i dem. Blandt de faa Venner var Fa- milien Haarbye, hvis eneste Datter Elisa jeg senere giftede. Da Brø- drene ansaa min Nærværelse mere | nyttig i Kristiania, blev jeg samme ' Efteraar paany indsat i mit forrige
Element dersteds, og jeg fandt en livlig Interesse for Sandheden, me- dens vore Forhor havde givet Politi- øvrigheden bedre Begreber om os og vor Religion. Flere af vore Brø- dre havde forandret sin tidligere Levemaade i den Grad, at Politiet nødtes til at anerkjende Omvendel- sens værdige Frugter hos disse Mænd. Skjondt Lovens Bogstav var imod os, vare Øvrighedspersonerne nu blevne vore Venner og gjorde os ingen Ulej- lighed, uden naar Præster eller andre Egoister nødte dem dertil, ligesom
204
C. C. A. C'hkisten>en> Beretxin(;.
Joderne fordum gjorde Pilatus. Poli- tiet tirrede Præsterne til Gjengjæld, og om Vinteren 1854 — 55 kom saa- ledes en Række offentlige Debatter i Stand, i hvilke Præsterne bleve meget medtagne. Ældste Knud Peterson og jeg vare Evangeliets Repræsen- tanter, og Eilert Sundt, Ole Vig og Jensenius, understøttede af flere Præ- ster, vare vore Modstandere. Hin Søndags Kamp gjentoges i stor Maalestok, og Byens fornemste Em- bedsmænd, indbefattende Hr. Mor- genstjerne, vare tilstede. Cæsars Ord: Veni, vidL rir/' kunne her an- vendes, kun med den Forskjel, at Herren tilkommer Æren. Sandheden triumferede.
Et af vore Emigrantselskaber blev under en Storm tvunget til at søge ind i Mandals Havn, hvor de opholdt sig en Uge. Dette sj-ntes at bebude en Lejlighed til Evangeliets Indfø- relse dersteds. Knud Peterson, som nu var Konferencepræsident, beskik- kede derfor mig til denne Mission, samt lod mig medtage en indfødt Broder. Lars Petersen, tildels for at kunne arbejde i det Timelige for min Understøttelse, om nødvendigt. Da jeg gik for at udtage mit Pas, spurgte en Betjent mig, halvt i Spøg, om jeg havde døbt Mange, og. Sandheden tro. svarede jeg uforbeholdent: Jal Han sagde da, at han kunde ikke give mig Pas for han havde talt med Po- litimesteren, og efter nogle Minutters Forløb kom han tilbage og lod mig vide, at jeg var arresteret. Jeg inde- spærredes den Kat sammen med en Tj'v. Han var dog et uskadeligt Væsen og lystrede mig, da jeg op- fordrede ham til at knæle ned i Bøn, hvilket han vist næppe nogensinde før havde gjort. Jeg sammenlignede min Stilling med en Herrens Tjeners i de Fordømtes Fængsel. Alt var
, Ij^st for mig — jeg var selv lys. For ham derimod var det anderledes, Frygt og Bevidstheden om sin Skyl- dighed gjorde Alt mørkt. Under Forhøret den næste Dag indstævne- des en nydøbt Familie, som jeg selv havde opgivet. Vort Møde i denne I Stilling for Retten var meget inter- ' essant og rorende. Konen greb I begge mine Hænder, og med Taarer i bad hun Gud velsigne mig for hvad j jeg nu syntes at skulle lide. Man- ; dens Følelser udtryktes mere mode- rat, men i samme Retning og gjorde , et dj'bt Indtryk. Mandens Navn var
Mikael Petersen. I Strax efter at Forhoret var sluttet, I blev jeg tilbudt min Frihed mod i Kaution, hvilket jeg modtog og havde , saaledes Anledning til at fortsætte I min Virksomhed uden Indskrænknin- 1 ger, indtil min Dom faldt for denne , Overtrædelse. Ti Speciers Mulkt var Straffen. Jeg udsonede ogsaa denne Dom med Fængsel paa Vand og Brød, og ved en venlig Tjenestepiges Mellemkomst, fik jeg noget Smør, Ost og Hvedebrød til Forandring. j Hun havde været paa vore Forsam- linger, og blev i høj Grad forundret ved at finde mig i Arrest (thi hun tjente hos Arrestforvareren), og gav sig derfor til at græde, men da hun saa' mit gode Humør, blev hun ogsaa bedre tilmode og forstod, at lidt bedre Fødemidler vilde gjore mig mere godt end hendes Taarer.
Omsider blev jeg, mod Slutningen af Marts Maaned, færdig til at be- gynde Rejsen til Mandal. Endnu vare Vandene tilfrosne, og jeg satte af sted tilfods med en Slæde, som en Dreng forærede mig til at befordre min temmelig tunge Vadsæk paa. Solens Straaler begyndte nu at smelte Sneen, i som atter fros om Natten og gjorde Vejene glatte som Glas paa mange
c. c. A. Christknsens Beretnin(
205
Steder, og paa andre Steder tørre eller sølede om Dagen. Træt som jog blev ved at slæbe mig og mit Læs op ad de lange, stejle Bjærgveje, for- søgte jeg at age nedad, men endte mange Gange med en ufrivillig Kol- bøtte, naar min Slæde pludselig stop- pede i sin lynsnare Fart paa et bart Sted i Vejen. Rejsen var eventyrlig, men ikke morsom.
Da jeg endelig naaede Øster- risør, omtrent 30 danske Mile fra Kristiania, var jeg glad ved at finde en lille Menighed af varmhjærtede Hellige, som snart bragte mig til at glemme mine Besværligheder, og efter et Par Ugers Hvile fortsatte jeg Rej- sen videre med Dampskib til Mandal, hvor man ventede saa store Ting. Med store Forventninger følger næ- sten alletider store Skuffelser ! Saa- ledes ogsaa der ; thi det var os næppe muligt at finde Tag over Hovedet for Betaling, og det viste sig, at det kun var ,, Mormonernes'' Penge og ikke deres Tro, som Mandaliterne vare interesserede for. Broder Lars Pe- tersen, der var Hjulmager, fandt Be- skjæftigelse i Nærheden af Byen og holdt sig saaledes fast, medens jeg vendte tilbage nogle Mil til den store By Kristiansand og tog atter Maler- arbejde for at faa Fodfæste. Begge disse Stæder vare ufrugtbare, og efter en Sommers Arbejde saa' vi kuns nogle Faa adlyde Evangeliet i Kri- stiansand og Ingen i Mandal. Dette var i 18o5, og da Præs. Knud Pe- terson vendte sine Fjed mod Zion, som Forer for et Kompagni Emi- granter, blev jeg beskikket som hans Efterfølger, hvilken Stilling jeg be- holdt indtil Foraaret 1857, da jeg emigrerede. I Liverpool bleve fem af Missionærerne gifte med deres udkaarede Ledsagere. Min Hustru Elisa og jeg var det ene Par. Saa-
ledes begyndte to vigtige Epoker i mit Liv samtidigt — Rejsen og Ægte- skabet. Om denne Tid skrev jeg en Gang:
,,Vi var paa Havet i Uger fem. i Hvor det bruste ! Og saa paa Jærnbanen kom vi frem, Saa det suste. Til Iowa gik det i Galop, Og der vi gjorde et lille Stop ; Thi vi lejrede."
Her fra (Iowa) fortsattes Rejsen med Haandkarrer. Selskabet talte omtrent 600 Sjæle da vi begyndte. Mange bukkede under for denne Rej- ses Besværligheder, men vi naaede omsider vort Maal, Salt Lake City, d. 13de Septbr. 1857, med det dan- ske Flag vajende fra min Haand- karre. Maalet var nu naaet ; men hvilket Maal den Gang ! Med bund- løse Sko og pjaltede Klæder paa et levende Skelet befandt jeg mig i et Land, hvor Lidet uden Brødet pro- duceredes, og som den Gang var i Belejringstilstand. Gaderne vare næsten tomme. Hylderne i de faa Butikker ligesaa. Der fandtes ingen Penge og intet Arbejde. Regjerin- gens Tropper vare paa Territoriets Grænser og næsten Enhver i Begreb med at gaa til en Kamp paa Liv og Død. Jeg tilstaar, at jeg følte mod- løs, men dog ikke ganske uden Haab. Jeg søgte Arbejde hos Malerne, men deres Potter vare tørre og tomme. Omsider fik jeg Arbejde som Mur- haandtlanger. Jeg syntes, at Kalke- truget vilde knuse baade Aand og Legeme paa en Gang, og sank i Knæerne, til stor Morskab for nogle mindre fintfølende Arbejdskammera- ter ; men jeg kom op igjen I Ar- bejde vanærer Ingen !
Efter nogle Ugers Ophold i Hoved-
j staden, besluttede jeg at opsøge mine
Brødre ; thi to af dem vare paa et
206
C. C. A. Chkistensens Beretmnf.
eller andet Sted i Territoriet, men i hvilken Retning, vidste jeg ikke. Jeg opsøgte forst Knud Peterson i Lehi og lærte af ham, at min Broder Fre- derik var i Cedar Dalen, kun 18 engelske Mile fra Lehi. Jeg gik strax did og fandt min Broder i Færd med at tærske Hvede med et Par unge Oxer, som han netop skulde til at vænne til Aaget. Vort Mode var overraskende og Gjensynet tn'de- fuldt. Jeg følte mig igjen lykkelig. Samme Efteraar hentede han mig og min Hustru derud, og saaledes kom jeg til at faa mit Hjem i det senere saa bekj endte Camp Floyd. Min Broder tog mig med til at brænde Trækul — atter en ny Skole for en Maleri Med meget Arbejde fik vi et Læs af denne Vare færdig og kjørte den til Salt Lake City : et Dusin Smede vilde kjøbe, men Ingen havde Penge eller Kjøbmandsgods at betale for den. Tilsidst fik vi et Oxeaag og en Ordre paa Læder hos en Garver i 19de Ward. Men jeg maatte gjøre fem eller sex Eejser fra Cedar Dalen til Staden førend jeg fik Læderet. Tilsammen vilde dette have udgjort en Vejlængde af hen- ved 600 Mile, eller mere end Halv- vejen over Ørkenen. Med Foraaret kom Flyttetiden for Itahfolket. De nordlige Settlementers Beboere flyt- tede alle mod Syd, og vi i Cedar Dalen flyttede til Lehi. Vi vare saaledes atter hjemløse. Mange even- tyrlige Næringsveje forsøgte jeg me- dens jeg opholdt mig i Lehi, men en af dem var uheldig for mig. I For- ening med en anden Broder havde jeg nemlig paataget mig at skrælle Garverbark oppe i Bjærgene, om- trent 2;') Mile borte. Jeg huggede Øxen i Foden og blev arbejdsudj'gtig i o a 6 Uger, medens min hele For- tjeneste beløb sig til et Par Un d e r-
b e n k 1 æ d e r, thi Manden havde ikke andre S m a a p e n g e. Mine ydre Benklæder havde jeg maattet binde fast om Benene, da de vare flagrende Laser, og mit næste Kostume var et Par stribede ditto, forfærdigede af Vaaret af vor eneste Dyne. Jeg blev næsten en Gjenstand for Misundelse da jeg viste mig i mine Striber.
Med Armeens Ankomst og det For- lig, som kom i Stand mellem Regje- ringen og vort Folk, kom Penge og Arbejde for Alle, som vilde arbejde, og bedre Tider for mig. Jeg flyttede atter tilbage til Cedar Dalen, hvor jeg saa' mange Exempler paa Men- neskets Svaghed formedelst Penge- nes Magt. Jeg saa' forhen gode Sidste-Dages Hellige blive hengivne til forskjellige Laster som Følge af denne pludselige Forandring. ,,Slet Selskab fordærver gode Sæder*' I Min Længsel efter atter at slippe ud af Babylon var saa stor som nogen- sinde : thi der var visselig et ugude- ligt Babel. Saa snart jeg derfor havde sammensparet Penge nok til at forskaffe mig et Par Oxer og en gammel Vogn, pakkede vi op og flyt- tede til Sanpete Dalen, hvor netop flere nye Settlementer paabegyndtes, og jeg slog mig ned paa det Sted, hvor Mount Pleasant nu staar. Vi medbragte en sex l'ger gammel Pige. vort første Barn. I denne Dal har jeg boet hele Tiden siden, og har bevidnet dens Opkomst, Udvikling, Prøvelser, Indianerkrig, Græshop- per, Tørke osv., men jeg er lykkelig ved at have mit Hjem blandt de Hel- lige og se mig omgivet af en stor Familie i Nydelsen af Livets almin- delige Goder, som Frugten af mit Arbejde.
I 18Go blev jeg tilligemed flere andre Brødre kaldet til at tage en Mission til Skandinavien, fra hvilken
KoHItKSPONUANrK.
20^
jeg vendte tilbage i 18(18, efter 02 Aars Fraværelse. Jeg præsiderede de to sidst! Aar over Kristiania Kon- ference. Jeg havde den Glæde at bringe mine gamle Svigerforældre og min ældste Broder August med mig hjem ; jeg fandt Alt vel ved min Hjemkomst, uden mit gamle Hus, som stod faldefærdigt. Den store
Pacifik Jærnbane, som netop da an- lagdes, skaffede mig dog snart Mid- ler til at bøde paa nogle af de føle- ligste Mangler, og saaledes kan jeg sige, at Taalmodighed og Nidkjær- hed ere u skatterlige Egenskaber hos Menneskene, og at Herren vil altid hjælpe, naar man selv gjør hvad man kan. C. C A. Christensen.
KORRESPONDANCE.
St. Johns, Arizona, d. '.»cie Juni 1884,
Andrew Jenson,
Kjære Broder ! Ifølge Aftale vil jeg i Dag give Dig en kort Beskrivelse over Rejsen her til, samt om Byen, Klimaet osv. her- steds. Vi havde en meget behagelig Rejse ; det mest Beundringsværdige i mine Øjne var D. & R. G. Jærn- banens slangeformige Bøjninger op ad et højt Bjærg i Colorada, hvor man kunde sidde i Banevognenes Vin- duer og se tre Tog foruden vort eget ; det ene af disse var maaske 150 og det andet 300 Fod nedenfor og det tredie et godt Stykke ovenfor os. Alle tre Tog stode paa et og samme Banespor. Aarsagen var denne, at vi stoppede et Par Dage i Price Ca- nyon fordi to Broer vare upasserlige formedelst Højvande. Jeg vil her bemærke, at der paa Bjærget, hvor- over Banen gaar, laa Sne og Is flere Fod dyb. Det højeste Punkt paa Banen kaldes Marshalls Pass og er 10,852 Fod over Havets Overflade. Egnen, som vi passerede igjennem paa en Strækning af lo a 1400 Mile igjennem Utah, Colorado, New Mexiko og Arizona, er næsten aldeles øde og ubeboet, og meget deraf er ogsaa uskikket til Beboelse. For flere hun- drede Mile findes flade Strækninger uden Vand og Græ^s ; <log maaske
noget deraf i Fremtiden kan blive vandet, hvis man graver Kanaler. Allevegne, hvor der findes Vand, er der Settlementer , ja ethvert lille Stykke Jord, som paa nogen Maade kan vandes, er optaget, tildels af Hvide og tildels af Indianere ; sidst- nævnte florere hovedsagelig i Arizona, hvor de have store Gedde- og Faare- flokke samt dyrke Jorden, om end paa en meget møjsommelig Maade. De ere tildels civiliserede. St. Johns er beliggende omtrent 15 eng. Mile vest for New Mexikos østlige Grænse, og er omtrent 2000 Fod højere end Salt Lake City ; dette forklarer Aar- sagen til det tempererede Klima her- steds, uagtet vi ere G a 700 Mile læn- gere mod Syd end Utahs Hovedstad. Al Sæd hos os er fra 4 til 5 Uger sildigere end hos Eder. Endnu har jeg ikke følt nogen synderlig Hede, hvilket kan tilskrives det Faktum, at en behagelig, kjølig Vind rejser sig omtrent midt paa Formiddagen og blæser fra Sydvest indtil henimod
[ Aften, da den gradvis aftager. Denne Vind vedbliver indtil Regntiden (der
i varer i to eller tre Maaneder) ind-
] træffer i Juli, I dette Tidsrum, som er i den varmeste Aarstid, regner det
; imidlertid ikke uafbrudt. Vinteren siges at være mild og behagelig, og
, det fryser sjælden Is til en Tommes
208
KORRESrONDANCE.
Tykkelse. Jeg har fundet mange gode, varrahjærtede Hellige hersteds, og til Ære for Skandinaverne vil jeg sige, at af de herværende 20 Lærere ere omtrent de halve Skandinavere.
Sæden i Almindelighed staar godt her. Jordbunden er af en rødlig eller brunagtig Farve, noget lig Jordsmon- net i Morgan County, Utah, men er ikke aldeles fri for Mineral. Hvad vi mangler mest er Føde til Kreaturerne i den tørre Aarstid. Man siger, at der er tilstrækkeligt naar Regntiden begynder, og at der findes gode Græs- gange omtrent 10 Mile fra Byen, men det er for langt borte for Malkekøer og Arbejdsheste. Man har begyndt at plante Lucerne, som voxer temme- lig godt. Der er ogsaa Tømmer i Overflødighed og af bedste Slags hen- imod 25 Mile fra Byen. Brænde findes mellem o og 10 Mile her fra ; det er mest Ceder, hvoraf jeg har set fiere tusinde Akres. Vandet er ikke af den bedste Slags til Husbrug, men det kan maaske blive bedre med 'JMden. Vi tælle nu omtrent 100 Fa- milier. Det værste Element, som existerer hersteds, er vel det Mexi- kanske. St. Johns har saaledes om- trent 150 Mexikanere og maaske 50 Hvide, som ikke tilhøre Kirken. Iblandt disse sidste, hvis mørkeste Side sandsynligvis er den indvendige, findes to eller tre Prokuratorer, en katholsk Præst, en Postmester, nogle Billiard- og Salonholdere samt en Del andre meget ryggesløse Menne- sker, iblandt hvilke kunne nævnes de berygtede ,, Cowboys". Det er gan- ske almindeligt her, naar man kom- mer op i Byen, at se Personer baade tilfods og tilhest med skarpladte Pi- stoler ved Siden samt et Belte om Livet, fuldt besat med Kobberpatro- ner. De gamle Slags Skydevaaben, hvor til man bruger Knaldhætter, ere
ansete for ubrugelige her, hvor Alle ere bevæbnede til Tænderne med den bedste Slags Vaaben. Der udgives to Aviser i St. Johns; 'den ene redi- geres af vore Folk, og den anden er ikke ulig ,,Salt Lake Tribune", men gaar dog mere aaben tilværks, idet den i forrige Uge ligefrem erklæ- rede, at den eneste Maade, hvorpaa man kunde blive fri for ,, Mormon- erne", vilde være at hænge vor Bi- skop og Avisredaktør tilligemed alle Polygamister. Jeg maa nu slutte. Af det Skrevne kan Du gjøre Dig et Slags Begreb om Tilsta'nden her. Med venlig Hilsen fra mig selv og Hustru tegner jeg mig
Din Broder i P>angeliet,
SøREx Jensen.
TAALIDELKiE FIliMAER.
Mod Fornøjelse lieiidrage vi vore Læseros Opmærksomhed paa Firmaet Bockholt »t Cummings, hvis Avertissement fandtes før- ste Gang i Nr. 11 af Mokgenstjkuxen. Vore Landsmænd ville hos dem være sikre paa ærlig og reel Behandling.
Hardy Brothers & Burton er et andet paalideligt Firma, hvis Medlemmer bestaar af to af Biskop L. W. Hardys og en af Bi- skop J{. T. Bvirtons Sønncu-. Dv ere unge, haabcfulde Mænd, som ere bestemte paa at ville vinde Publikums Tillid vod en aniig og oprigtig Fremgangsmaado.
Firmaet II. J. Grant A Ko. bestaar af Apostel II. J. Grant samt hans Broder og Svoger. 1 Stedet for at kjøbe Maskinerier, Vogne ellor Avisredskaber hos Fremmede, burde vore Laudsmæmd handle med dette nye Firma, der lover at gjore Ret mod alle dei-es Kiuider.
BOGNYT. ,, Gospel Philosophy"', en af Ældste J. H. Ward skrevet Bog paa 21(1 SidiT, er netop Ildkommen fra ,, Juvenile Instnictor" Office. Den fremhæver Gudsfornægtelsens Urime- ligheder paa en særdeles duelig Maade, og forklarer den smukke Harmoni, som exi- sterer mellem Evangeliet, Videnskab og Hi- storie. Bogen, der koster 75 Cents og kan faas i alle Boglader i Salt Lake Gity, burde læses med grundig Eftertanke af alle sand- hedselskende Mennesker, og isa'r af de l^nge.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk-Bioo-rafisk Tidsskrift.
'■Uagtet han er dod, taler han dojr. "—Pari-ey P. Phatt.
Nr. 14.
DeN fdde Juli /884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA lÆISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra (18G6— Fortsat.) j
beskikke Samuel L. Sprague til Præ- sident, med Morten Lund som Med- hjælper. F. Berthelsen valgtes til Skriver og O. H. Berg til Vagtkap- tejn. Emigranterne bleve endvidere delte i 42 Messer, der hver blev be- skikket sin Præsident. Den 2ode Maj afsejlede Skibet med 684 Sjæle ombord, hvoraf 583 vare fra Dan- mark, 23 fra Norge, 73 fra Sverige og 5 fra Tyskland. Rejseruten nord om Skotland valgtes, og en Dag var man saa nær Norge, at Emigranterne kunde se dette Lands Klipper. Shet- land- og Orkneyøerne passeredes, og Vinden var god de første tre Uger ; siden blev der idelig Modvind og Taage i hele fem Uger, hvilket gjorde Rejsen kedelig og langvarig. Kap- tejn Brown og det øvrige Skibsmand- skab behandlede de Hellige venligt og gav dem al den Frihed, som kunde forlanges. Provianten var upaaklage- lig, og de Syge fik en temmelig god Forplejning. Elleve eller tolv Per- soner døde under Overrejsen. Iblandt disse var en yngre Mand, der med Frivillie og Forsæt sprang overbord
Side 199.)
d. lode Juli, netop som man be- gyndte at kunne se Land. Et For- søg paa at redde ham ved at kappe en Baad mislykkedes. Den følgende Nat kastede Skibet Anker ved Staten Island, og d. 17de gik Emigranterne under den frygtelige Varme i Land. til Castle Garden.
Ældste Thomas Taylor, der atter fungerede som Kirkens Emigrations- agent i 1866, havde havt meget Be- svær med at træffe de nødvendige Forberedelser for Emigranternes Be- fordring fra New York til Wyoming, thi de forskjellige Jærnbanekompag- niers Agenter, hvis Baner udgik fra New York, vare blevne enige om at ville spekulere paa ,, Mormonernes" Bekostning, og forlangte derfor en meget høj Pris for Emigranternes Transportation. Tilsidst l3^kkede3 det dog Ældste Taylor, efter en Rejse til Boston, at slutte en fordelagtig Akkort for deres Befordring ad en aldeles ny Rute, der var flere hun- drede Mile længere, men betydelig billigere end den tidligere mere di- rekte Rute. Samme Dags Aften som ,,Kenilworths" Kompagni var gaaet
210
Erixdkinger fra Missionen i Skandinavien.
i Land til Castle Garden fortsatte Emigranterne derfor Rejsen med et stort Fragtdampskib til New Haven i Staten Connecticut, hvor til de an- kom om Morgenen d. 18de. Efter nogle faa Timers Ophold dersteds begj'ndte Jærnbanerejsen mod Nord gjennem Staterne Connecticut, Mas- sachusetts og Vermont til Montreal i Kanada. Her maatte Selskabet lade sig nøje med at tage Plads i nogle meget simple Fragt- ogKreaturvogne, i hvilke de kjorte gjennem Kanada langs St. Lawrence-Floden samt Sø- erne Ontario og Erie til St. Clair- Floden. Om Aftenen d. 20de Juli løb Toget af Skinnerne i Nærheden af Port Hope paa Bredden af Ontario- Søen, men formedelst et kjærligt Forsyns mirakuløse Styrelse kom Ingen til Skade. Emigranterne bleve færgede over St. Clair-Floden til Port Huron i Michigan, hvor de fik bedre Vogne og kjorte derpaa via Chicago til Quincy. Her forte en Damper dem over Floden til Mis- sourisiden, hvor de fandt midlertidig Ly for den brændende Sol i en hos- liggende Skov. Under Opholdet der- steds druknede en ung Dreng ved Badning i Floden. Efter en ube- hagelig Kjorsel gjennem Missouri, hvor Befolkningen ved Stationerne gjorde alt muligt for at fornærme Emigranterne, ankom Selskabet til St. Joseph d. 27de. Her gik de om- bord paa en Dampbaad og sejlede i to Dage op ad Missouri-Floden. Paa denne højst ubehagelige Flodrejse bleve de tilføjede næsten alle mulige Slags F'ornærmelser af den ondskabs- fulde Besætning. Endelig naaede Selskabet Wyoming Søndag d. 29de Juli om Formiddagen, og samme Dag lejrede de Rejsende sig paa Høj- derne i og omkring Bj'en.
Kirkens Vogne, som i 18G6 bleve
sendte i et Antal af omt, 450 til Mis- souri-Floden efter Fattige, havde allerede ventet en Tid paa Emigran- terne i Wj'oming, hvisaarsag de nød- vendige Forberedelser bleve gjorte i en Hast for Rejsen over Sletterne. En Del af Aarets tre skandinaviske Emigrantselskaber, som kom over Havet med ,,Kenilworth", ,,Hum- boldt" og ,,Cavour", rejste over Sletterne med Kapt.Rawlings Oxetog, som forlod Wyoming d. 2den August, og ankom til Salt Lake City d. 1ste Oktbr., en anden Del med Kapt. P. Nebekers Tog, som forlod Wyoming d. 4de Aug. og ankom til Salt Lake City d. 29de Septbr., en tredie Del med Kapt. Scotts Tog, som forlod AVyoming d. 8de Aug. og ankom til Salt Lake City d. 8de Oktbr., og den fjerde eller sidste Afdeling med Kapt. Åbner Lowrj^s Tog, som afrejste fra Wj'oming d. 13de Aug. og ankom til Salt Lake City d. 22de Oktbr. Kun meget faa af de skandinaviske Emi- granter rejste over Sletterne med egen Befordring. Dødeligheden iblandt Kompagnierne paa Sletterne var temmelig betj^delig dette Aar, især i det sidste Tog, der hjemsøgtes af Kolera, som bortrev omtrent 70 af Emigranterne. Omtrent 10 døde i Rawlings', 30 i Nebekers og 30 i Scotts Kompagni. Det var det sidste Aar, at Emigranterne rejste hele Vejen fra Missouri -Floden til Salt Lake City med Oxer og Vogne, thi Union Pacifik Banen var allerede under Bygning og blev det følgende Aar aabnet flere hundrede Mile mod Vest.
Det 24de Emiurantselskab.
Den 28de Maj afrejste et stort Sel- skab Hellige fra Kjøbenhavn, og 201 Sjæle af disse bleve i Hamborg em- barkerede paa det norske Skib ,,Ca-
ERI^DR^N<iEll FUA Missionen i Skajvdinavikn.
211
vour", Kapteju Floyn, under Præ- sidium af Ældsterne Niels Nielsen, Jens Gregersen og C. F. Rundqvist. De afsejlede d. 1ste Juni og havde paa Grund af Modvind, Vindstille og Taage en meget lang Overrejse, uag- tet Skibet gik den kortere Vej gjeu- nem Kanalen mellem England og Frankrig. Emigranterne vare ind- delte i fire Distrikter under Brødrene Gregersens, Rundqvists, Jacobsens og Ole Nielsens Præsidium. To gamle Søstre, der havde været syge i flere Aar, samt to Børn døde paa Overrejsen. ,,Cavour" ankom til New York i Slutningen af Juli Maa- ned, og Emigranterne fortsatte strax Rejsen ad samme Rute som ,,Kenil- worths" Kompagni havde taget og an- kom til Wyoming d. Ilte August.
Allerede ombord paa ,,Cavour" ud- brød Kolera iblandt Emigranterne. Den viste sig først i en Broder L. Larsens Familie, hvoraf de fleste Med- lemmer senere døde, men først under Jærnbanerejsen udbrød den for Al- vor og krævede det ene Offer efter det andet. Den stygge Behandling, som de Rejsende node, bidrog ogsaa en hel Del til den store Dødelighed. Strax førend Togets Ankomst til St. Joseph gik der tillige Ild i en Jærn- banevogn, og det var med Nød og næppe, at man kunde faa de Syge ud forend de bleve brændte. Ved An- komsten til sidstnævnte By maatte et Antal Syge og Døende efterlades i de ondskabsfulde Indbyggeres Hæn- der, uden at deres Venner vidste, enten man begrov dem levende eller toge dem af Dage med Vold, thi Fol- ket dersteds vare saa hadefulde paa de Hellige, at de ligefrem syntes at tørste efter deres Blod. Under Rej- sen op ad Missouri-Floden døde ni Personer, af hvilke fire bleve be- gravne den ene Nat og fem den an-
den, og da Selskabet ankom til Wyo- ming blev der ingen Tid til Hvile, thi det sidste Tog af Kirkens Vogne havde allerede ventet længe paa Kom- pagniets Ankomst, og det var saa sildig paa Aaret, at man ikke turde opsætte Rejsen over Sletterne læn- gere, hvis man skulde gjøre sig Haab om at komme over Bjærgene dette Aar. Altsaa maatte det med Kolera befængte Emigrantselskab i den stør- ste Hast gjøre sig færdig for den be- sværlige Ørkenrejse, og Kompagniet under Kaptejn Lowry forlod Wyo- ming, som allerede bemærket, d. 13de Aug. med 60 Vogne.
Skulde dette Selskabs Rejse gjen- nem Ørkenen beskrives og skildres i sine Enkeltheder, vilde det maaske udgjøre et af de sørgeligste Kapitler af Kirkens Historie, men det er be- dre at tillukke Synet og ikke opfriske Mindet om Noget, der er saa bedrø- veligt og hjærteskjærende. I sin Tid vil imidlertid Meget blive offent- liggjort, som hidindtil har været skjult; dog først naar de Mange, som bukkede under paa Rejsen, faar Lejlighed til selv at indgive Beret- ning om deres Gjenvordigheder og Lidelser, ville vi faa en fuldstændig Historie om Rejsen gjennem Ørken.
Det 2ode Emigkant.selskab.
Aarets tredie Emigrationsafdeling, bestaaende af 328 Sjæle, blev ind- skibet paa Sejlskibet ,,Humboldt", Kaptejn Boysen, og organiseredes under Ældsterne George M. Brown, Sven S. Jonassen og Christian Han- sen. Det afsejlede fra Hamborg Kl. 4 Eftm. d. 2den Juni. Ogsaa dette Skib gik nord om Skotland, og d. Gte Juni passerede det Shetland-Øerne med Kap Tetsit tilhøjre og den lille 0 Fair tilvenstre. I Begyndelsen vare de Fleste søsyge. Ved New
212 .
ElUNDUINliKU KltA MiSSIONEX I SKANDINAVIEN.
Foundlands Banker vare de omgivne af en uigjennemtrængelig Taage, og ined Undtagelse af de første 10 Dage havde de Modvind det meste af Tiden. Kompagniet var inddelt i fire Distrik- ter, der igjen deltes i ni mindre Af- delinger eller Kvarterer med hver sin Præsident. Foruden de Hellige var der 60 til 70 andre Emigranter ombord. Kaptejnen, der var meget venlig mod de Hellige, tilstod, at han aldrig havde set et saagodt Emigran- selskab før, og han var meget god mod de Sj'^ge, som han sendte Mad fra sin egen Kahyt. Fem Personer, nemlig to Yoxne og tre Børn, døde ombord. Den 18de Juli ankom ,,Humboldt" lykkelig og vel til New York, og Emigranterne fortsatte strax efter Rejsen med Dampskib og Jærn- bane til Wyoming, hvor de ankom d. 1ste August.
Brødrene Youn(;s Besøc. , ,Ef ter Emigrations-Forretninger- nes Afslutning," skriver Præsident Widerborg, ,, havde vi den Glæde at møde Præsidenten for den europæi- ske Mission, B. Young jun., og hans Broder John W. Young i Hamborg d. 15de Juni sidstleden for tilsammen med dem at gjøre en Tur gjennem den skandinaviske Mission. Over Liibæ,k og Kor søer begave vi os til Kjøbenhavn, hvor vi ankom d. 17de om Formiddagen og besøgte om Efter- middagen de Helliges Forsamling, hvor Ældste F. C. Sørensen bød os Velkommen. Brødrene Young gave gode Lærdomme og Raad til den tal- rigt forsamlede Menighed og opmun- trede den til trofast at opfylde sine Pligter som Herrens Tjenere og Tje- nerinder. De paafølgende Dage be- saas Stadens Mærkværdigheder og smukke Omegn, og d. 2.'kle toge vi med Dampskib til Kristiania i Norge
og landede der den paafølgende Dag Kl. 8 om Aftenen, og bleve modtagne af Ældsterne N. Wilhelmsen og C. C. A. Christensen, der søgte at gjøre os Opholdet saa behageligt som muligt.
Et Par gode Forsamlinger med de Hellige afholdtes og flere behagelige Udflugter foretoges for at beskue nogle af de pittoreske Egne, hvorpaa Norges Klippeland er saa rigt, hvor- iblandt vi ville nævne ,,Krogkleven" og ,, Hønefossen" paa Ringerige, det snedæ'kte ,,Goustafjeld" og den be- rømte ,,Rjukanfos" i Thelemarken. Den 5te Juli afgik vi med Dampbaad til Frederikshald, besaa Frederiks- stens Fæstning og Stedet, hvor Karl den Tolvte endte sin krigeriske Løbe- bane, fortsatte Rejsen der fra til Strømstad og videre til Gøteborg, hvor vi stege i Land Kl. 8 om Afte- nen d. 6te og traf sammen med Æld- ste F. C. Andersen, der foranstaltede en Forsamling med de Hellige der- steds den paafølgende Dags Aften. Efter endt Forsamling gik vi ombord paa Dampbaaden ,,Wadstena", for at rejse den yndige Kanalrute til Stockholm. Dampbaaden afgik Kl. 3 om Morgenen d. 8de, og begunsti- gede af et smukt og stille Vejr havde vi rig Anledning til at bese Troll- hiittan og Gotaelvens Vandfald og at nyde Passagen over de prægtige Ind- søer Wenern og Wettern, hvis spejl- blanke Flade reflekterede den azur- blaa Himmel og det glimrende Sol- lys. Vi forsømte heller ikke at bese Motalas mekaniske Værksted, der ved sine mangfoldige Maskinerier og travle Virksomhed vidnede om, til hvilken Højde Industrien har udvik- let sig i Sverige. Efter at have pas- seret igjennem Sødertelje - Kanalen giede vi ind i den smukke Miilaren, besaaet raed sine utallige skovbe-
ElilNDUINGEU FKA MiSSIONEN I SlvANDIXAVIKN.
213
voxede Øer og Holme, og fik snart Øje paa Stockholm, der har en male- risk Beliggenhed og gjør et godt Ind- tryk paa Beskueren. Vi landede d. 10de Kl. 9 om Formiddagen, og efter at have sikret os Logis, toge vi i Sel- skab med Ældste L. P. Edholm en Tur omkring i Staden. Den paaføl- gende Dag besaa vi ludustriudstil- lingen, som var meget smagfuldt arangeret, og hvor der fandtes mange udmærkede Produkter baade fra Danmark, Sverige, Norge og Finland. Den 12te afholdt vi et Mode med de Hellige, ligeledes d. 15de. I Mel- lemtiden gjorde vi Udflugter til Djur- [ gaarden, Ulriksdal, Haga og Drott- I ningholm, aflagde Visit hos den ameri- I kanske Minister for at f aa vore Passe { viserede til Rusland, ligeledes hos den I russiske General-Konsul, og d. 17de | om Morgenen afsejlede vi med Damp- ' skibet ,,Aura" til St. Petersborg og I ankom der d. 20de Kl. 5 om Efter- middagen, efter undervejs at have berørt Stederne Abo, Helsingfors og Wiborg i Finland. St. Petersborg i er en smuk Stad, vel anlagt ved Flo- j den Newa med brede C4ader, aabne 1 Pladser og paladslignende Huse. Vi ' besaa Stadens Mærkværdigheder, hvoriblandt det kejserlige Vinter- pallads, Eremitagen, Kasan-Kirken, Isaaks-Kirken med sin ægte forgyldte Kuppel, hvis Top vi naaede efter at have steget op ad 530 Trappetrin, og hvor fra man har en henrivende Ud- sigt over den vidtløftige Stad og dens Omegn. Store Skatte af Guld og Ædelstene ere ophobede i Palad- serne, Museerne og Kirkerne, me- dens man næppe faar se enSølvmynt cirkulere iblandt Folket, men Papir- og Kobberpenge. Russerne ere et hofligt og omgjængeligt Folk ; de højere Stænder ere meget dannede, men den simj^le Russer synes endnu
at staa paa et meget lavt Kulturtrin ; dog har den nuværende Kejser Alex- ander den Anden gjort et stort Skridt til Folkets Fremme, idet han har gjennemfort Livegenskabets Op- hævelse.
Fra St. Petersborg gjorde vi en Tur til det gamle Moskov, Czarernes Ho- vedstad indtil Peter den Store. Her er ogsaa meget Seværdigt, især Krim- lin med Czarernes gamle Palads, som det ikke lykkedes Napoleon den Før- ste at sprænge i Luften. Staden har en Overflod af Kirker, hvis Kupler, Taarne og Minaretter, hvoraf vi talte over 300, tildels ere ægte forgyldte og give et storartet Skue. Fra Moskov vendte vi tilbage til St. Petersborg og afgik der fra d. 27de med Expres- toget paa Jærnbanen direkte til Ber- lin, Hovedstaden i Preussen, hvilken vi naaede d. 29de Kl. 6 om Morgenen. Samme Dags Eftermiddag toge vi pr. Jærnbane til Potsdam, besaa den kongelige Families Sommerpaladser, og returnerede om Aftenen til Berlin, hvis Slotte og Museer vi gjennemgik den paafølgende Dag. Kl. 11 om Aftenen afgik vi pr. Exprestog til Hamborg, hvilken Stad Bi'ødrene Young forlode d. 1ste dennes for med Dampskib at afrejse til England, og d. 2den ankom vi tilbage til Kjo- benhavn vel tilfreds med vor Tur. styrket paa Aand og Legeme og rede til at fortsætte vort Arbejde i den skandinaviske Mission. ' '
Gexekalhaad osv.
Den 6te og 7de Oktbr. afholdtes et Generalraad i Kjøbenhavn, som overværedes af 2 Hojpræster og 14 af de Halvfjerds samt et stort Antal Ældster og Hellige fra Kjøbenhavns Konference. De ved denne Lejlig- hed afgivne Rapporter udviste, at Værket gjorde god Fremgang. I
■2li
Kr;iNDRIXGEK FKA MlSSIONEN" I SkaNDIN;
Xorge var der nu omtrent 1000 Hel- lige. Ældste L. P. P2dholm havde sendt en Ældste til Sveriges nord- ligste Stad. Haparanda (113 Mile nord for Stockholm), hvor En alle- rede var bleven dobt. Værket havde god Fremgang i Norrkoping, Lin- koping og paa andre Stejler i Sve- rige. En Broder havde nylig besøgt de faa i Slesvig-Holstein værende Hellige, men var bleven uddreven af Gendarmerne, efter at tre nj'e Med- lemmer vare blevne tillagte Menig- heden. En Broder J. T. Pytcher beskikkedes til at arbejde som Mis- sionær dersteds.
Den eneste Ældste, som i Aarets Løb udsendtes fra Zion til Skandina- vien, var Ældste Johan P.Wretberg, der ankom til Kjobenhavn d. 18de Juli og beskikkedes til Præsident for Gøteborgs Konference.
1867. Besøg af F. D. Richards.
Den 12te Januar ankom Præsident F. D. Richards til Kjøbenhavn paa Besog fra England. I Forening med Broder Widerborg, som mødte ham i Hamborg, gjorde han en Rundrejse gjennem Sverige og besøgte alle de derværende Konferencer, samt af- j holdt Forsamlinger i Malmø, Jøn- ! køping, Norrkøping. Stockholm og ' Kjøbenhavn. Da Vejret ikke tillod i dem at besøge de danske Konferen- | cer eller Norge, afrejste Richards fra ! Kjøbenhavn d. 12te Febr. Wider- borg ledsagede ham til Hamborg. Det 26de Emighaxtselskab.
Da Kirken i 1867 ingen Vogne sendte for at hente de fattige Emi- granter, blev der kun Lejlighed for Saadanne at emigrere, som havde Midler til at kunne hjælpe sig selv helt op. Hele Aarets Emigration fra Skandinavien talte derfor ogsaa
kun 290 Sjæle, som forlode Kjøben- havn d. 13de Juni med Dampskibet ,, Waldemar" tilligemed følgende hjemvendende Zionsældster : X. Wil- helmsen, Chr. Christiansen, L. P. Edholm, Anders Nielsen, Hans Han- sen, Søren Iversen, Jens Hansen, F, C. Sørensen, Gustaf A. Olsen og Svend Larsen, hvilke Brødre havde arbejdet i Missionen siden deres An- komst i August 1865. Efter heldig Rejse ankom ,, Waldemar" til Hull i England d. 16de. Der fra fortsattes Rejsen den følgende Dag med Jærn- banen til Liverpool, hvor fra de skan- dinaviske Emigranter tilligemed 190 engelske Hellige afsejlede d. 21de med det prægtige Dampskib ,, Man- hatten" af 2000 eng. Tons Drægtig- hed og udrustet til at føre 1000 Passa- gerer. Ældste Archibald N. Hill beskikkedes til Præsident for Sel- skabet med Ældsterne N. Wilhelm- sen, James Ure og Francis Platt som Medhjælpere. De Hellige fik Plads fra Agterenden indtil Midtskibs for sig selv og inddeltes i 7 Kvarterer, over hvilke Ældsterne C. Christian- sen, A. Nielsen, L. P. Edholm, Stephen Hales, Gustaf A. Olson, Jens Hansen og Henry Cooper præsi- derede. R. R. Anderson fra Kon- toret i Liverpool beskikkedes til Skri- ver. Omtrent 700 andre Emigranter vare med. Det var det første skan- dinaviske Emigrantselskab, som rej- ste over AtlanterhaA'et med Damp- skib. Efter 12} Dages Rejse ankom ,. Manhatten" til New York d. 4de Juli. Den følgende Dag (5te Juli) gik Emigranterne i Land til Castle Garden, og fortsatte Rejsen med Dampbaad op ad Hudson-Floden til Albany ; der fra rejste de med Jærn- bane via Niagara (hvor de overnat- tede og fik saaledes en ypperlig Lej- lighed til at se det store Vandfald),
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
215
Detroit og Chicago til St. Joseph, hvor fra de rejste med Dampbaad til Omaha. Der døde tre skandinaviske Børn. Fra Omaha rejste Emigran- terne med Union Paeifik Banen, der nu var under Bygning , til North Platte, 291 Mile vest for Omaha, hvor fra Rejsen efter fire Ugers Forløb begyndtes over Sletterne med et Oxe- tog under Kaptejn Leonard G. Rices Ledelse. Kompagniet ankom l^'^kke- lig og vel til Salt Lake City d. ote Oktbr.
Ti Missionærers Ankomst.
Den 27de Juli ankom Ældsterne Lauritz Larsen og S. Gudmundsen til Kjøbenhavn som Missionærer fra Zion, og d. 31te s. M. ankom otte andre, nemlig C. D. Fjeldsted, O. C. Olsen, M. Mortensen, Jens Johan- sen, George K. Riis, Samuel Peter- sen, Jens Jensen og A. C. Grue. (Om deres Beskikkelser og Missions- virksomhed se dette Blads 2den Aar- gang, Side 57, 60 og GI.) 1868. Emkirationen i 1868.
I 1868 gjordes der en almindelig Kraftanstrængelse i Zion for at ind- samle Midler til de Fattiges Ud- frielse, og store Summer bleve sendte til Storbritannien for at hjælpe tro- faste Hellige hjem, især Saadanne, som havde staaet længe i Menig- heden. Desforuden sendtes Kirkens Vogne for sidste Gang til Panden af Jærnbanen for at hjælpe de Fattige gjennem Ørken. Skjøndt næsten ingen af de i Zion indsamlede Penge kom de Hellige i Skandinavien til- gode, blev dog et Antal af 820 Sjæle i Stand til at emigrere i 1868, nemlig omt. 544 Danske, 209 Svenske, 63 Norske og 4 Tyske.
Det 27de Emicrantselskab.
Af ovennævnte Antal forlode 104
svenske Hellige Gøteborg d. 29de Maj med Dampskibet ,,Hero", under Ældste C. O. F'olkmanns Ledelse, og ankom d. 31te s. M. til Hull, hvor de ved Landstigningen den følgende Dag traf sammen med et lille Antal danske Hellige under Præsident Widerborgs Anførsel og fortsatte Rejsen med Jærnbanen til Liverpool. Samme Dags Aften (1ste Juni) an- kom Ældste C. C. A. Christensen fra Norge til Liverpool med nogle norske Hellige, og d. 3die Juni gik Alle ombord paa Sejlskibet ,,John Bright". Kap tejn John Towart. Æld- ste James McGaw blev af Præsident Richards beskikket til Præsident for Selskabet, der bestod af 176 skandi- naviske og flere hundrede britiske Hellige, med C. O. Folkmann og F. C. Andersen til Raadgivere. De skandinaviske Hellige, der fik Plads paa det nedre Dæk, bleve endvidere stillede under Ældste C. C. A. Chri- stensens umiddelbare Ledelse. Den 4de Juni afsejlede Selskabet fra Liverpool.
Bestemmelsen var, at Emigran- terne dette Aar skulde have rejst over Atlanterhavet med Dampskibe, men paa Grund af de høje Priser, som forlangtes for disse, maatte man tage tiltakke med Sejlskibe for at de mindre Bemidlede kunde Fomme med. Under Overrejsen herskede ubetj'^de- lig Sygdom, og kun en gammel Sø- ster fra England, som kom syg om- bord, døde. Et svensk Par blev ægteviet. Kaptejnen var særdeles venlig og forekommen mod de Hel- lige. Den 13de Juli ankom Selska- bet lykkelig og vel til New York, og den følgende Dags Aften fortsattes Rejsen videre med Jærnbane via Chicago til Omaha, og der fra med Union Paeifik Banen til Laramie. (Fortsættes paa Side 225.)
216
Redaktioxsbe.mækkxixger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt LaJce City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de I huer Maaned og hosfer
To Dollars om Aaket i Fobskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 15de Juli 1884.
UHØFLIGHED I HJEMMET.
Der gives næppe noget styggere eller større Onde i et Hus, end den uhøflige Maade. hvorpaa Medlem- merne i mange Familier saa ofte op- træde imod hverandre i Tale og Manerer. Det saa ofte knurrende, uhøflige ,,Ja" eller ,, Nej", hvormed Manden besvarer et af hans Hustru i en venlig Tone fremsat Sporgsmaal, har, især hvor det er bleven til en Vane, mange sorgelige Følger. Det fører først og fremmest til en kold Udtryksmaade hos begge Parter, som naturligvis ikke tjener til at fremme Kjærlighed og Husfred : der- som der desuden findes Børn i Fami- lien, ville disse enten tidligere eller sildigere ^Ige det givne Exempel. og den Kjærlighed og Hengivenhed, som skulde findes i enhver Familie, vil da omsider aldeles forsvinde.
Den Ligegyldighed, som ofte ud- vises, naar det drejer sig om Ud- førelsen af Smaapligter, og Maaden, hvorpaa disse altfor ofte udføres, taler tj'deligt nok uden Ord. Man- den gaar uvasket og med uredt Haar, Konen sjokker om uden Sko paa, iført en smudsig Kjole. Det er alt- sammen godt nok hjemme, hvor ingen Fremmede ere tilstede, mener man, men netop paa den Maade næ-
res Husfredens værste Fjende ogsaa Dag for Dag. ilanden kommer træt og sulten hjem fra sit Arbejde ; men Hustruen, der har havt Hjemmet og Børnene at tage Vare paa, har ingen Aftensmad og Intet færdigt. Han bliver derover gnaven og begynder at omtale sit strænge Dagsarbejde. Hustruen foler sig bebrejdet herover, optager det som Beskyldning imod hende for Ladhed og bliver vred. Et Skjænderi kommer i Gang. Fre- den bliver forstyrret og Hjemmets Hygge forsvinder fra alle Sider.
Mange Hjem ere fulde af Solskin, naar der ere Fremmede tilstede, men uhyggelige og kolde naar Familien er alene tilsammen. Dette er en meget sørgelig Tilstand. For at gjøre Hjem- met rigtig tillokkende bør Husmode- ren fremfor alt vise sig fra den mest tiltrækkende Side ; det vil falde hende let, dersom hun for Alvor vil forsøge derpaa, og det vil ogsaa snart gjøre Hjemmet tiltrækkende. Et venligt Ord eller to fra hende naar Manden kommer hjem om Aftenen, træt af Dagens Besvær, maaske oven i Kjø- bet plaget af Bekj^m ringer for deres fælles Vel, vil ofte bevirke, at Braa- den uddrages af hans Sind og op- vække blidere Følelser, saa at han ogsaa vil bestræbe sig for at vise en Venlighed og Hensynsfuldhed, der mere end noget Andet vil best3^rke Ægteskabsbaandet. Dette gjælder ikke alene Talen, men Opførelsen i det Hele taget. Utaalmodighed. daarlig Opførsel og Raahed i Hjem- met leder snart til gjensidig Foragt, og naar det kommer saa vidt, da er der lidet eller intet Ha ab om Red- ning. Et venligt Ord finder altid et godt Sted. og Familiekredsen er visselig ingen Undtagelse fra denne Regel. (Indsendt af H. Jørgensen, Pleasant Grove.)
IIaxs Jknskns Hals.
217
HANS JENSEN" HALS.
Jeg, Hans Jensen Hals, en Son af Peder og Margrethe Jensen, er foclt i Hals, en Flække ved Mundingen af Limfjorden i Jylland, Danmark, d. •24de Juni 1829. Jeg blev, som de Fleste i Danmark, oplært til et Med- lem af den Lutherske Kirke, og i mine Drengeaai arbejdede jeg til- dels hjemme hos mine Forældre med Avlsbruget, da min Fader havde Jord og Kreaturer, og jeg gjorde ogsaa nogle Sørejser paa Kysten.
Da jeg var syt- ten Aar gammel udbrød Krigen mellem Danmark og Hertugdom- merne. Jeg blev taget til Orlogs og udkommande- ret med Fregat- ten ,,Bellona". som havde DG Ka- noner og en Be- sætning af 355 Mand. Vi afsej- lede fra Kjoben- havn fH( Helsing- ør , Skagen og Vestkysten til de tyske Havne, Cux- hafen og Bremerhafen, og krydsede nær Helgoland, i Forening med sex Fregatter, to Dampskibe, en Korvet og en Skonnert. Fregatten ,,Bel- lona" var Kommandørskib og havde følgelig Kommandør Steen A. Bille ombord.
Vor Forretning bestod i at fange tyske Skibe, af hvilke vi toge i hun- dredevis. Et lidet Søslag gik for sig mellem tre tyske Dampskibe, som kom ud af Elben, og Korvetten ,,Val- k5Tien". Jeg stod netop da paa Udkig og var den Første, der saa' Kanonernes Røg og hørte deres Tor-
IIAXS .JKXSKX
den. Strax gav jeg Rapport til Offi- cererne. Dampskibet ,, Gejser" kom øjeblikkelig ,, Valkyrien" til Hjælp, og Tyskerne retirerede op ad Elben. IMine tolv Maaneders Erfaring om- bord i Fregatten lærte mig meget med Hensyn til Lydighed og Orden. Der A^ar i Begyndelsen af Aaret 1852 en Del Røre i Hals angaaende Religionen. Baade Baptisterne og ,,]Mormonerne" lede Forfølgelse, livilket flk mig til at tænke: Er det det ret for os Kristne at for- følge de Vild- farende, i Stedet for at oplyse dem? Eller ere vi vild- farende og de Andre have Sand- heden? Disse Ting beskjæfti- gede mit Sind i længere Tid. Jeg havde ikke Lej- lighed til at høre Nogen af Missio- nærerne prædike, men kom endelig i Samtale med en vis Jakobsen, som gav mig det Raad, at jeg skulde ransage Bibelen og bede til Gud i Løndom, hvilket jeg ogsaa gjorde, og da kom jeg til Overbevisning om, at Luthers Lære ikke A'-ar i Overensstemmelse med Kristi sande Evangelium. Jeg forstod da Fra- faldet og Oprejsningen af Israels Hus i de sidste Dage, og ventede med Længsel efter at se en af Guds Tjenere. Efter omtrent to Maane- ders Forløb blev jeg tilsagt at møde til Søsessionen i Aalborg, hvor jeg- led den første Forfølgelse for Sand- heden, da jeg nægtede at drikke
218
Han3 Jensen IIai.s.
Snapser med mine gamle Venner. Otte til tolv Stykker grebe fat paa mig og bare mig henimod Aaen for at kaste mig i Vandet, og en fem j hundrede Matroser fulgte efter. Ved j Randen af Aaen fik jeg et Ben løst, ; og de erfarede da, at der ikke var Noget i min Religion, som forhin- drede mig fra at forsvare mit Liv.
Den 18de Febr. 1853 kom to Mis- sionærer til Hals, nemlig Carl C. X. I Dorius og J. P. Bentsen, og afholdt \ Forsamling. Efter dens Slutning blev jeg indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige ved Daab, for hvilket jeg var meget taknemme- lig. Omtrent sex Uger derefter blev mine Forældre indlemmede i Kirken af Broder Dorius. Jeg blev da kal- i det til at gaa paa Mission i den øst- ' lige Del af Vends3'ssel, og blev siden- efter sendt med Jens Andersen fra ' Aalborg til Thyland, Mors og Salling. ; Vi udspredte Skrifter og holdt For- samlinger hvor Lejlighed gaves. Jeg , døbte fire Personer i en Landsbj^ i Himmerland, hvilket var mit første Foretagende af den Slags.
Faders Ejendom blev solgt samme Aar, og vi emigrerede i December Maaned. Min Fader døde i Hulls ! Havn og blev taget i Land og begra- ven paa Kirkegaarden dersteds. Da | vi kom nær Øen Cuba blev jeg gift med Maren Eriksen fra Hals.
Efter at vi havde forladt New Or- leans blev Baaden smittet med Ko- lera, og mange af de Hellige bleve angrebne. I Forening med Ældste Niels C. Skou fra Aalborg salvede og velsignede jeg mange af de Syge, og Flere bleve helbredede ; men Dødens Engel krævede sine Ofre iblandt os indtil vi naaede langt ud i Ørken, hvor vi mødte et Missionærselskab. Deriblandt var Apostel Erastus Snow. Idet han talede til os sagde han:
,,Det bedrøver mig at erfare, at der er saa mange døde iblandt Eder, og at saa mange endnu ere syge, men jeg byder, som en Jesu Kristi Apo- stel, Kolerasygen at forlade dette Kompagni, og om I ville øve Tro. skal ingen flere dø iblandt Eder af denne Sygdom fra denne Stund af.'' Det skete som han havde sagt.
Under vort Ophold af en Maaned i St. Louis gjorde jeg Bekjendtskab med to Matroser og forkyndte dem Evangeliet i en Tid af tre Dage. hvorpaa jeg døbte dem begge i Flo- den om Aftenen. Disse to Personer havde været i Amerika i tre eller fire Aar og talte godt Engelsk ; de bleve derfor vort Selskab til megen Nytte. da vi ellers kun havde to, som for- stode Engelsk.
Min Moder døde i Kansas af Ko- lera, og jeg havde en yngre Broder. Lauritz, omtrent 10 Aar gammel, som kom fra os i Begyndelsen af Rejsen i Ørken og blev optaget af et mexikansk Kompagni, som førte ham til New Mexiko. Sytten Aar der- efter skrev han et Brev til alle Countj'skriverne i Utah, hvilket vor Skriver i Manti, Broder Reid, læste i Profeternes Skole. Derved kom jeg til at korrespondere med min Broder og erfarede, at han var en oplyst Mand, som havde beklædt et Embede som Countj-skriver i Las Animas County, Colorado, men havde anvendt det meste af sin Tid som Kjøbmand. Siden kona han tillige- med sin Kone og en Tjener til Utah i Besøg. De annammede Evange- liet og bleve alle tre døbte af Apostel Erastus Snow. Min Broder blev ogsaa strax ordineret til Ældste og rejste tilbage til sit Hjem i Trinidad. Colorado , prædikede Evangeliet, døbte Nogle, organiserede en Gren af Kirken og emigrerede til Arizona.
Ians Jknskx Hai
21;)
Derefter blev han sendt paa Mission iblandt Indianerne og siden til St. Luis Dalen samt deltog i Anlæggel- sen af Settlementer dersteds. Han har siden prædiket meget og dobt Flere samt anvendt mange Midler i Kirkens Tjeneste blandt de der- værende Mexikanere og Andre.
Efter at jeg havde boet i Manti, Sanpete County, en Del Aar blev jeg om Foraaret 180.5 kaldet til at gaa til Danmark som Missionær og af- rejste fra Salt Lake City i Forening med 23 andre Skandinavere d. 24de Maj i Kaptejn W. B. Prestons Kom- pagni. Da vi ankom til New York begyndte vi at se Verdens Bedrage- rier i en stor Grad. Vi maatte saa- ledes betale to Dollars Personen for at blive kjorte til et Hotel, hvilket ellers kun kostede 10 Cents. Næste Dag bleve vi barberede for 60 Cents Personen, og en af Brødrene betalte endda 10 Dollars extra for hans Bar- bering. En anden af Brodrene blev narret alle sine Penge fra. Flere kjobte Vin for at klare sig mod Sø- sygen, men fandt senere urent Vand i Flaskerne. Under vort to Dages Ophold i New York saa' vi mere Be- drageri og Ondskab end jeg havde bevidnet i de tolv Aar, jeg havde boet i Utah.
Vi bleve kjærligt modtagne paa Kontoret i Liverpool af Præsident Daniel H. Wells, som gav os god Underretning om vor Rejse videre samt gav os mange gode Raad.
Den 2den August ankom vi til Kjøbenhavn, hvor Præsident C. Wi- derborg gav enhver af os sin Arbejds- mark i Skandinavien. Jeg blev be- skikket til at virke i Aalborg Konfe- rence som omrejsende Ældste, hvil- ken Stilling jeg indtog for en Tid af to Maaneder, da jeg blev kaldet til at præsidere over Konferencen. Jeg
fandt den dybt nedsunken i Gjæld, men i Løbet af de to Aar, jeg var der, fik vi Gjælden betair, og gjorde almindelig god Fremgang. Ved Emigrationens Afgang i 1867 blev jeg ogsaa kaldet til at være Præsi- dent i Aarhus Konference og modtog Konferencen efter Ældste Anders Nielsen i en god Stilling. Da flere Brødre ankom fra Zion i August Maaned, blev jeg afløst i Aalborg af Ældste C. D. Fjeldsted og i Aarhus af Ældste Lauritz Larsen, og jeg blev da beskikket til omrejsende Pa- stor for alle de danske Konferencer. Dette var mig en interessant Mission. Jeg havde mit Hovedkvarter paa Kontoret i Kjøbenhavn, rejste og overværede alle Konferencemoder og regulerede Præstedømmet. Jeg lagde Vendsyssels Konference under Aal- borg, og Fredericia under Aarhus, for at lette Byrden for de Hellige.
Paa den Tid ankom en vis Fru Ingerød, en Apostat, fra Utah til Kjøbenhavn. Hun var en snedig ,, Djævel", der begyndte at holde Foredrag der i Staden, og publise- rede falske Historier om Folket i Utah. Broder Halvorsen og jeg gik og besøgte hende, og vi gjorde hende mange Spørgsmaal. Hun havde Me- get at sige angaaend^ Morderengle og Mishandlinger i Utah. Hendes Indflydelse bragte Pøbel og Forføl- gelse til vore Forsamlinger, hvorfor jeg gik til den amerikanske Minister, Mr. Jemmings, og forlangte Hjælp og Beskyttelse. Jeg foreviste mit Borgerbrev som Borger i de For- enede Stater, og min Bestalling fra Guvernøren som Oldermand i Manti City. Han lovede mig den forøn- skede Bistand, gav mig Rejsepas og et Anbefalingsbrev til Kjøbenhavns Bestyrelse som en amerikansk Bor- ger, der var i Landet i lovlig Forret-
220
Hans Jkxsen Hals.
ning. Jeg tog Broder Carl C As- mussen med til Politikammeret til Assessor Hertz. Under Samtalen lovede han os Hjælp, og berammede et Bja'aadsmøde til om Aftenen, hvor bemeldte Frue da skulde give hendes Foredrag. Jeg skulde være hemme- ligt tilstede. Hun mødte med Provst Rohde som sin Ven og talte en Time. Provsten blev nægtet Lejlighed til at tale, men fik en kort Skrivelse læst, som var til hendes Forsvar. De bleve da ledte ud af Salen, og jeg blev fremstillet som en ,, Ypperste- præst" fra Utah, og fik Lejlighed til at tale 1 | Time, som jeg benyttede til at forklare de virkelige Forhold i vort Territorium, og beviste Falsk- heden af hendes Foredrag ifølge naturlige Principer. Hun havde iblandt Andet sagt, at Folket i LItah levede af Kliddet, medens Brigham Young og hans Familie spiste alt Melet, at Folket var uhyre fattigt, men at Kjøbmændene havde lige saa pæne Butikker, som der fandtes i Kjøbenhavn, at naar Nogen sendte et Brev, som ikke var efterset bleve de haardt straffede, og om Nogen vilde rejse bort, saa blev han strax taget og fik Halsen overskaaret ; siden bleve Saadanne traadte ihjel osv. osv. •
Mit Arbejde i Danmark var nu til- ende, efter at jeg havde holdt eller overværet 518 Forsamlinger og ud- ført mange af Evangeliets Ordinan- cer. Jeg blev da beskikket til at føre den forestaaende Emigration, som afgik fra Kjøbenhavn d. L3de Juni 1868. Men ved Afgangen bleve vi, formedelst en i Rigsdagen ved- taget Lov, stoppede, og Præsident Widerborg, Lauritz Larsen og jeg bleve arresterede. Dagen efter fik vi imidlertid Hjælp fra Emigrations- agent Bølle og bleve frikjendte for
Overtrædelse af Loven, samt bleve meget honet behandlede af Politiet og Øvrigheden.
Rejsen gik heldigt til Liverpool, hvor 300 Engelske bleve tillagte Emi- grationen, som da udgjorde omtrent 1000 Sjæle. Jeg blev givet en en- gelsk Broder, James Smith, som første og en svensk ved Navn J. F. Fager- berg som anden Raadgiver. Vi af- rejste med Sejlskibet „Emerald Isle' ' , og havde et Apparat ombord til at destillere salt Vand til ferskt, men da Maskineriet gik i Stykker den første Gang det blev brugt, overtalede jeg Kaptejnen til at sejle tilbage til Queenstown i Irland for at blive for- synet med Vand. Jeg rejste med Kaptejnen paa Jærnbanen til Cork for at erholde Fade, eftersom vi ikke kunde faa nok i Queenstown. I disse Fade blev Vandet fordærvet, hvilket foraarsagede megen Sygdom i Sel- skabet. To Voxne og 35 Børn døde under Rejsen over Atlanterhavet, og flere Syge bleve indlagte paa Hospi- talet ved vor Ankomst til New York.
Vi rejste paa Jærnbanen til Ben- ton City i Nebraska, hvor vi bleve modtagne af Kirkens Vogne. Kom- pagniet blev delt. De engelske Hel- lige rejste med et Muletog og de skandinaviske med et Oxetog. Vi naaede Salt Lake City d.2ode Septbr., hvor jeg afleverede Emigrationen, og d. 3die Oktbr. naaede jeg mit Hjem i Manti. Haxs Jenskx Hals.
Som Tillæg til Ovenstaaende kunne vi ikke undlade at gjøre nogle Be- mærkninger om en Mand, der besid- der saa mange for det skandinaviske Folk ejendommelige P^genskaber og Karaktertræk. Broder Hans Jensen Hals, der nu fungerer som Biskop for Mantis søndre Ward, kan betragtes som en af de bedste Repræsentanter
JOUDEN.
221
i Utah af den Klasse Nordboer, som har afgivet det meste skandinaviske Element til Guds Rige. Uden nogen fin Uddannelse eller ualmindelige Evner optræder han paa sin egen naturlige Maade, hvor som helst man ser ham, og udtaler sin Mening fri- modigt og uden Hykleri, naar Om- stændighederne fordrer det. Paa- lidelig og ærlig som han er i alle sine Forretninger, er det derfor ganske naturligt, at hans Medborgere have betroet ham en Mængde Tillidsposter, hvilke han aldrig har forraadt eller vanæret. Han besidder det varme og ædle skandinaviske Hjærte, som altid vil forsvare de Uskyldige og Svage og kæmpe mod Undertryk- kelse og Tyranni af enhver Skik- kelse. Som en Biskop i Zion kjen- der han kun til Brugen af det hellige Præstedomme, ifolge ,, Retfærdig- hedens Principer", og det vilde vist være haardt for ham at indtage en underordnet Stilling til Nogen, som ikke holdt sig samme Regel nogen- lunde efterrettelig. Fortrolig med den skandinaviske Tilbageholdenhed er han ikke den, som søger efter Embede, men naar Embedet søger Manden, er han altid paa Pladsen, og han er ikke at regne iblandt dem, som ere bange for at afgive sinKjen- delse uafhængig af nogen Anden —
en Dyd, som Enhver med alminde- lige Evner og sund Dømmekraft burde eftertragte. Der er allerede for mange Hyklere i Kristi Kirke, som tror at kunne svinge sig op til høje og anselige Stillinger ved at smigre for deres Foresatte og lade Munden løbe over med Lovprisnin- ger og Ros, medens Hjærtet er fuldt af Ondskab og Hykleri samt slette Hensigter. Men Tiden vil komme, da Hyklerne i Zion ville blive for- skrækkede og drage andensteds hen, og der vU en Gajig blive Efterspørg- sel efter karakterfaste og sandru Mænd og Kvinder — Personer, som aldrig have forraadt deres Brødre eller Venner, og som aldrig have brudt deres hellige Pagter med Gud, men som stedse, efter deres bedste Kundskab, have staaet paa Sand- hedens og Retfærdighedens Side, og som i Medgang og Modgang, Fattig- dom og Rigdom, Forfølgelse og Fred, hjemme og ude, altid ere de samme. Det vilde være for meget at tillægge Broder Jensen eller nogen anden dødelig Mand disse Egenskaber til Fuldkommenhed, men han er en af dem, der visselig er berettiget til vor bedste Tillid og Venskab som en ægte varmhjærtet Skandinav, en tro- fast Ven og et exemplarisk Medlem af Guds Rige.
JORDEN.
Jorden har Form af en Kugle, som er lidt fladtrykt paa to ligeoverfor hinanden liggende Steder.
Det ser i Virkeligheden ud, som om Jorden var en noget ujævn rund Flade, omgiven af et uendeligt Hav, i hvilket Himmelhvælvingens Rand sænker sig. Denne barnlige An-
skuelse havde allerede i Oldtiden ind- præget sig dybt i Folkeaanden ; den dannede Grundlaget for Verdens- betragtningen, indtil det senere blev bevist, at Jorden var en Planet, hø- rende til Solsystemet. I Begyndel- sen var denne Sandhed kun nogle faa PMlosofers og deres Venners Ejen-
222
JOKDEX.
dom, men lidt efter lidt blev den tilgjængelig for Alle. Nufortiden ved saa godt som Enhver, at Solen er Centrallegemet, om hvilket alle j Planeterne bevæge sig, at Jorden ogsaa er en Planet, og at den i Al- mindelighed ligner de andre. Til Planeternes almindelige f^genskaber hører da ogsaa Kuglefoimen. Man søgte efter Beviser for denne Lære og fandt dem paa forskjellig Maade, Den Sk3^gge, som Jorden kaster paa Maanen og hvorved Maaneformør- kelser opstaa, er altid rund : man har omsejlet Jorden i mange forskjellige Retninger (den første Jordomsejling udførtes af Magelhaens i Aaret 1519) ; ved at rejse fra Nord mod Syd, vil , man efterhaanden se Stjernerne paa den sydlige Horisont hæve sig, og atter sænke sig naar man rejser i mod Nord. j
Jordens Ækvatorealdiameter er 1719 Mil, Polardiameteren derimod kun 1713 Mil. Dens Areal er 9,280,000 Kvadratmil, og dens Ku- bikindhold 2,659,120,000 Kubikmil. I Jordens Omkreds under Ækvator er 5400 geografiske Mil. Da Ækvator, som enhver anden Cirkel, indeholder 360 Grader, saa har en Grad under Ækvator en Længde af 15 Mil.
De med Ækvator parallelløbende Bredecirkler blive mindre, jo læn- gere de ligge fra Ækvator, indtil de tilsidst smelte sammen i et Punkt i hver af Polerne. Medens saaledes 1 Grad under Ækvator indeholder 15 Mil, har 1 Grad paa 20 Graders geo- grafisk Bredde kun U Mil, paa 60 G. 7^ Mil og paa 89 G. kun en Femte- del Mil, saa at hele Bredecirklen her ikke indeholder mere end 72 Mil.
Bjærgenes Højder og Fordybnin- ! gerne i Havet, af omtrent 1 Mils Størrelse, ere aldeles forsvindende i Sammenligning med Jordens Stør-
relse. Paa en Model af Jorden af omtrent J Meters Størrelse eller af næsten 1 Fod i Diameter, vilde selv de højeste Bjærge kun være gjen- givne en Femtedel Millimeter høje, altsaa se ud som Støvgran, der vare faldne paa Modellen.
Enten drejer Himlen sig i 2-4 Timer fra Øst til Vest omkring Jorden, eller ogsaa drejer Jorden sig i samme Tid om sig selv. Den første Bevægelse er kun tilsyneladende, den sidste derimod virkelig, og Beviserne der- for ere: Jordens Fladtrykthed ved Polerne, at frit faldende Kugler træffe Jordens Overflade øst for den lodrette Linies Fodpunkt, Norden- vindens Overgang til Nordostvind (paa den nordlige Hemisfære) og Søndenvindens Forandring til Syd- vestvind, de Foucaultske Pendulfor- søg osv. Desuden er det usandsyn- ligt, at alle de utallige Himmellege- mer i det umaadelige Verdensrum skulde dreje sig om den forholdsvis lille Jord med en Hastighed, hvorom vi næppe kunne gjøre os nogen til- nærmelsesvis Forestilling, medens ved Antagelsen af Jordens daglige Omdrejning, den deraf følgende Ha- stighed falder indenfor Grænserne af de i Astronomien hyppigt forekom- mende Bevægelseshastigheder. Naar man betragter et vist Punkt paa Him- melen, en Fixstjerne, som Udgangs- punkt for Bestemmelsen af Dagens Længde, og antager at et Døgn varer fra Fixstjernens Gjennemgang i Me- ridianen til den næste Gjennemgang, saa er Døgnets Længde kun 23 T. 56 M. -I S. Dette Tidsrum kaldes en Stjernedag. At Soldagen er noget længere, kommer deraf, at Solen til- syneladende rykker frem mod Øst mellem Stjernerne og saaledes, naar den f . Ex. i Dag gaar igjennem Meri- dianen samtidig med en Stjerne, viL
Nyheder.
223
den i Morgen først gaa gjennem Meridianen 3 M. 56 S. senere.
Ethvert Punkt under Ækvator gjennemløber ved Jordens daglige Omdrejning 1500 Fod i Sekundet, naar man regner 24,000 Fod paa en geografisk Mil ; jo større et Punkts Afstand er fra Ækvator, desto lang- sommere er dette Punkts Bevægelse ved den daglige Omdrejning, saa- ledes at under 50 Graders Bredde et Punkt kun gjennemløber 9G0 Fod i Sekundet. Betegnes derimod Be- vægelsen i Grader, saa er Bevægel- sen ens for alle Steder paa Jorden. I 4 Minuter tilbagelægges 1 Grad, altsaa Cirklens 360 Grader i 24 Timer.
For hver Grad længere mod Øst viser Uret 4 Minuter senere. Be- gyndelsen af en hvilken som helst
Dag eller Dato regnes fra Østkap i Behringsstrædet.
I hvert Sekund bevæger Jorden sig omtrent 4 Mil fra Vest til Øst ; i Løbet af en Dag meget nær 1 Grad ; den fuldender et Omløb, altsaa 360 Grader, i 365 D. 6 T. 9 M. 9^ S. Dette Omløb kaldes det sideriske Aar ; det tropiske eller Solaaret varer 365 D. 5 T. 48 M. 46 S. I sin elliptiske Bane er Jorden om Vinteren nær- mere Solen end om Sommeren, og Solskiven ser større ud om Vinte- ren end om Sommeren ; den tilsyne- ladende Diameter er 32 M. 361 S. i Perihel og 31 M. 32 S. i Aphel. Dette er et tydeligt Bevis paa, at Jorden er Solen nærmest ved Vinter- tid, og heraf følger nødvendigvis en hurtigere Fremskriden af Jorden i sin Bane. (Fortsættes.)
NYHEDER.
Utah. Den 21cle Maj blev (Trvuiden brudt for deu nye Akademibygning i Provo. — Den 5te Juni bleve to nye Wivrds organiserede i Logan af det for en stor Del af Skandinavere beboede Distrikt, kjcndt under Navn af Logan Island, nemlig Logans 6te Ward med A. L. Skanehy som Biskop og J. E. Fogg og H. A. Hansen som Raadgivere, samt 7de Ward med Isaac Smith som Biskop og N. P. Lindeløf og Ephraim Mikkelsen som Raad- givere.— Joseph Biddlecome, som d. 2Gde Novbr. 1879 dræbte Charles Jensen i Nær- heden af Rush Lake, Tooele Co., blev d. 7de Juni i .Sdie Distriktsret dømt til Tugt- husstraf paa Livstid. — Ældsterne Wm. Wil- lis, Henry McCune og Milson Pratt, Missio- nærer til Ostindien, afrejste fra Salt Lake City d. 10de Juni, ledsagede af Dr. Geo. II. Booth. — Mordei-en Fred. Welcome, som skulde have været skudt d. 13de Juni, blev næsten i sidste Ojeblik foreløbig frelst fra Henrettelse ved en Opsættelses-Skrivelse fra Sekretær Thomas, og hans Sag gaar nu til Landets højeste Ret.— Martin H. Peck, en af Kirkens ældste Medlemmer og trofaste Mænd, døde paa sin Bopæl i 17de Ward, Salt Lake City, d. 17de Juni. — Major Chritchlow, en vel kjendt Borger af 10de Ward, Salt Lake City, blev overkjørt og frygtelig lemlæstet i
Nærheden af D. & R. G. Jærnbanestation d. 21de Juni; han døde efter svære Lidelser d. 28de s. M.— Lars Petersen, en Skandinav, blev funden død i en Mine i Tintic d. 23de Juni.— Nicholas Groesbeck, en af Territori- ets rigeste Mænd, døde paa sin Søn Johns Bopæl i Salt Lake City d. 2t)de Juni. Broder Groesbeck var født d. 5te Septbr. 1819 i Sta- ten New York og kom til ITtah i 185(5.— David Orson Calder, Raadgiver til Angus M. Can- non, Præsident for Salt Lake Stav af Zion, døde ved Lake Point d. 3die Juli, efter en længere Tids Sygdom, og blev begravet fra Tabernaklet i Salt Lake City Søndag d. Cte. Broder Calder var født d. 18de Juni 1823 i Thurso, Nord-Skotland, annammede Evan- geliet i 1840 og emigrerede til Utah i 1853. Han havde i mange Aar været en virksom og fremragende Mand i Kirken.— Bortskyllingen af en hel Del Jord i Price River Canyon har standset al gjennemgaacnde Trafik paa D. & R. G. Jærnl>anen.
Washiugton, D. C. En Lov, kjendt under Navn af Hoar Billen, der gjør store Indgreb i Utah-Folkets Rettigheder, blev d. 18de Juni vedtaget i de Forenede Sta- tex's Senat.
Illinois. Den republikanske Konvention, der sannnentraadte i Chicago d. 31te 3Iaj og
224
Nyiikdek.
fuldendte sit Arbejde d. Gte Juni, munine- rede Jas. G. Blaine fra Maine til rræsident og John A. Logan fra Kansas til Yice -Præsi- dent for de Forenede Stater.
England, ,/rhe Cock Titt", den Byg- ning, hvori deførste Missionærer til P]ngland afholdt deres Forsamlinger i Preston i 1837, styrtede sammen d. 9de Juni. Bygningen havde længe været i en forsømt og faldefær- dig 1'ilstand.
Tyskland. Ældste Wm. C. A. Smoot, der virkede som Missionær i Bajern, ble\ fængslet og derefter landsforvist i Maj Maaned.
Forskjelligt. Koloi'aen raser i Syd- Frankrig, Spanien, Kina og Japan.— En Komplot skal være stiftet i Berlin, Preussen, med den Opgave at stikke Ild paa offentlige Bygninger. — Kongen af Holland ligger for Døden.— Den belgiske Regjering har nylig sendt en officiel Indbydelse til alle Landes Regjei-inger om at deltage i Verdensudstil- lingen, der skal aabnes i Antwerpen d. 2den Maj 1885.
EMIGRANTERS ANKOMST.
Aarets andet europæiske Emigrantselskab ankom til Salt Lake City Søndag d. 1ste Juni. Selskabet, der bestod af 1.39 britiske og KSf) svejtsiske og tyske Hellige samt 13 hjemven- dende Missionærer, afsejlede fra Liverpool med Dampskibet ,, Arizona" d. ITde Maj og ankom til New York d. Kide s. M. ,Eld- ste E. H. Williams var Leder for Kompag- niet, der havde en meget hurtig og heldig Rejse.
Aarets tredie Emigrantselskab fra Europa ankom til Ogden og Salt Lake City Søndag d. 29de Juni. Den skandinaviske Afdeling, der udgjorde det OTde I^migrantselskab fra Skandinavien, forlod Kjøbenhavn med Damp- skibene ,, Panther" og ,,Milo" Fredag d. 0te og Mandag d. 9de Juni, medens den norske Afdeling (47 Sjæle) rejste direkte til England . , , Milo ' ' ankom til Hull Torsdag d . 1 2te . Samme Dagfortsatte Emigranterne Rej - sen til Liverpool, hvor de tilligemed en De! britiske Hellige gik ombord paa Dampskiljet ,, Arizona" og afsejlede Søndag d. 15de um Morgenen . Efter en meget hurtig og ganske behagelig Overrejse ankom det prægtige Skib til New York Mandag d. 23de. Landgangen til Castle Garden fandt Sted samme Dag, og om Aftenen fortsattes Rejsen med Jærn- banen vestpaa. Hele Selskabet bestod af ,531 Sjæle, nemlig 406 skandinaviske og 100 britiske Emigranter samt 25 hjemvendende Missionærer, iblandt hvilke vare følgende skandinaviske Brødre: J. P. Jensen, Niels Rasmussen, John Capson, Jeppe Nilson, Niels Johnson, Peter Miklvelsen, Halver Ol-
sen, J. B. llesse, N. P. Petersen, L. H. C)iitzei), C. J. Christiansen, Hans Poulsen, Jaeob J. H. Jensen, N. C. Sehougaard, Peter Andersen, Mons Rosenlund, Jeppe Monson, Chas. E. .Anderson. A. H. Ander- son, Thomas S. Lund, P. Christensen og Wm. Petersen. Ephraini II. Nye var Præ- sident for Kompagniet.
DODSFALD.
Broder A. C. Petersen døde i Manti, San- pete Co. , Utah, d. 9de Juni 1884. Han var født paa Oen Mors, Nørre-Jyllaud, Dan- mark, d. 25de Maj 1819, annammede Evan- geliet om Efteraaret 1858 og blev strax der- efter kaldet til Missionstjenesten og tilbragte meget af sin Tid i de tre følgende Aar med at prædike Evangeliet. Eftersom han var en Mand, der var almindelig æret og agtet i Samfundet samt havde tidligere taget en virksom Del i Datidens ledende Spørgsmaal, havde han ikke liden Indflydelse iblandt Folket og blev derfor et Redskab i Herrens Haand til at bringe mange af sine Slægtninge og Venner til Sandhedens Erkjendelse. Han forlod Danmark tilligemed sin Familie (Kone og tre Børn) om Foraaret 18(12; to af Bør- nene døde paa Søen af Meslinger. Ved hans blide og ædle Karakter samt nedladende og venlige Vx'sen vandt han ogsaa mange Ven- ner i I^tah,og han døde, som han altid havde levet, en god og trofast Sidste-Dages Hellig. Syv Børn og to Børnebørn modtage ham i Evigheden, og Hustru, to Børn og fire Børnebørn, hvis Trøst og Glæde han altid havde været, begræde hans Bortgang.
J. H. Hougaard.
Mette Marie Petersen (Skjellet) døde paa sin Bopæl i Elsinore, Sevier Co., Utah, d. 9de Juni 1884, efter to Ugers haardt Sygeleje . Den Afdøde, der var et trofast og elsket Medlem af Kirken, og var kjendt af Hundre- der af de Hellige for sin Nidkjærhedi at bære Vidnesbyrd om Sandheden, hendes Godhed til Mission.'ererne i Danmark og hendes exemplariske Vandel, var født d. 27de Juni 1829 i Solholt, Skjæve Sogn, Vendsyssel, Danmark, blev døbt d. 20de Juni 1861 og emigrerede til Utah i 1873 i Forening med hendes Mand Niels Petersen Skjellet, med hvem hini avlede fire Børn: en Søn, som døde for nogle Aar siden, og tre Døtre. Hun var Præsident for den kvindelige Iljæ'lpeforening i I^lsinore omt.2 Aar og var højlig agtet og elsket af Alle, som kjendte hende. J. I. Jknsen.
S!^ Vor(! skandinaviske Venners Opmærk- somhed henledes specielt til Avertissemen- tet om Udtiugten til Provo og Nephi paa Omslaget af nærværende Numer.
MOfiG^NSTJBfiN^N.
Et Historisk-Bioofrafisk Tidsskrift.
"Uagtet han er dod, taler han dogr."— Parlky P. Pratt.
Nr. 15.
Den 1ste :^ugust 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 215.)
Det 28de Emigrantselskab.
(1868— Fortsat.)
Jærnbanerejsen fra New York til Omaha kostede 14 Dollars, og til Enden af Jærnbanen paa Sletterne 35 Dollars, men de, som* vilde ar- bejde paa Union Pacific Banen, bleve befordrede den hele Vej for 14 Dollars,
Den 23de Juli ankom Selskabet til Lararaie, 573 Mile vest for Omaha, som den Gang var Udrustningsplads for Rejsen over Bjærgene. Her mødte Kirkens Vogne Emigranterne, og de fleste af Skandinaverne rejste op med Kapt. H. Haights Kompagni, som for- lod Laramie d. 27de Juli og ankom til ^alt Lake City d. 24de August. To Dødsfald indtraf iblandt de sven- ske Hellige under Rejsen over Bjær- gene. Ældste Folkmann fungerede som Præsident for Skandinaverne og Kapellan for hele Selskabet. C. C. A. Christensen tilligemed nogle nor- ske Hellige rejste op med Kaptejn Murdocks Kompagni, der forlod La- ramie lidt før Haight og ankom til Salt Lake City d. IDde Aug. Vogn- lejen fra Enden af Jærnbanen til Salt Lake City var 29 Dollars.
Lørdag d. 13de Juni afrejste om- trent 630 Emigranter fra Kjøbea- havn med Dampskibet ,,Hansia", efter at Brødrene havde havt en Del Besvær med Politiet i Kjøbenhavn angaaende Udvandringen. Tirsdag d. 16de ankom Selskabet til Hull, hvor fra de samme Dags Aften fort- satte Rejsen med Jærnbanen til Li- verpool. Her indlogeredes Emigran- terne paa syv forskjellige Hoteller, hvor de, paa en eneste Undtagelse nær, fik alt andet end en pæn Be- handling, og da man d. 19de gik om- bord paa Sejlskibet ,,Emerald Isle", bleve de fornærmede paa næsten alle mulige Maader. Den 20de Juni af- sejlede Selskabet, der talte 627 Skan- dinavere og omtrent 250 engelske Hellige, fra Liverpool, under Besty- relse af Ældsterne Hans Jensen Hals som Præsident, med J. Smith og John Fagerberg som Raadgivere. Æld- ste Peter Hansen blev beskikket til Proviantforvalter for Skandinaverne, og Ældste Mons Petersen, der nu emigrerede efter en fire Aars trofast Missionsvirksomhed paa Kontoret i
226
Erindiungkh kka ]\Ii.s>h»nkn 1 .Skandinavikn.
Kjøbenhavn, til Skriver og Kegn- skabsfører. (Atten andre skandina- viske Emigranter afsejlede dette Aar med andre Skibe, dels fra Hamborg og dels fra Norge).
Den 26de Juni sejlede Skibet ind i Havnen ved Queenstown for at ind- tage Vand, eftersom en ombord- værende Maskine, der skulde destil- lere salt Vand til ferskt, ikke duede. Medens Skibet laa her fik Broder Hans Jensen og James Smith Lejlig- hed til i Forening med Kaptejnen og Skibslægen at gjøre en Tur med Jærnbanen til Cork. Den 2*Jde fort- sattes Sejladsen fra Queenstown, men Overrejsen blev alt andet end be- hagelig. Emigranterne bleve meget raadt behandlede af Skibets Othcerer og Mandskab, og kun ved Broder Hans Jensens kraftige Optræden lyk- kedes det dem at erholde en Del af den Ret, som tilkom dem ifølge den indgaaede Kontrakt. Ved en vis Lej- lighed, da første Styrmand ondskabs- fuldt overfaldt en Søster Sander, greb Jensen fat paa ham og sled ham bort samt tiltalte ham skarpt for sin Daarskab, hvorved Søfolkene stim- lede kampfærdige til, men Enden blev dog, at Styrmanden fik en dyg- tig Irettesættelse af Kaptejnen, hvem Broder Jensen mindede om sine Løf- ter i Liverpool. Næppe havde noget tidligere Emigrantselskab af Hellige fra Skandinavien lidt saa meget som dette, der ogsaa blev det sidste Sel- skab, som rejste over Havet med Sejlskib, thi fra den Tid af have kun Dampfartøjer været benyttede til de Helliges Transportation Det var ikke alene den stygge Behandling, som de Hellige ombord paa ,,Eme- rald Isle" bleve tildelte af OlKce- rerne og Mandskabet, der gjorde Rej- sen saa ubehagelig og sørgelig, men Vandforraadet, som man havde ind-
taget i Queenstown, blev snart raad- dent, saa at et stort Antal af Emi- granterne bleve syge, og ikke min- dre end 37 Dødsfald indtraf paa Søen. Vel var det Meslinger, som bortrev de fleste af Børnene, men det raadne Vand, som alle maatte drikke, var dog den virkelige Aarsag til den store Dødelighed.
Den Ilte August ankom Skibet til Mundingen af New Yorks Havn, og 3(3 af de Syge bragtes i Land til Sta- ten Island ; den følgende Dag bleve 8 andre Syge landsatte, og endelig kom de øvrige af Selskabet, efter tre Da- ges Kvarantæne, i Land til Castle Gar- den d. 14de. Samme Dag førte en Dami)baad Emigranterne nogle Mile op ad Hudson-Floden, hvor de fik Plads under et Skur ved Jærnbane- stationen, og opholdt sig der et Par Dage medens Tøjet blev vejet. Under dette Ophold døde en Dreng. Den 17de begyndtes Jærnbanerejsen fra New York, og Ruten var via Niagara Vandfald, Detroit og Chicago til Council Bluffs, hvor til de ankom d. 21de. Dagen efter satte de over Floden med Dampbaad og fortsatte derpaa Rejsen med Union Pacitik Banen til Benton, omt. 700 Mile vest for Omaha, hvor de ankom d. 2r)de om Morgenen. Her mødte Kirkens Vogne de Emigrerende og kjørte dem til deres Lejrplads ved Platte-Floden, omt. G Mile fra' Benton, hvor de for- bleve til d. 31te Aug., da de skandi- naviske Hellige tiltraadte Rejsen over Bjærgene med et Oxetog under Kap- tejn J. G. Holmans Anførsel, medens de engelske Emigranter omtrent sam- tidig toge af sted med et Muletog. H. B. Claw^on fungerede dette Aar som Kirkens P^migratioiisagent, og den Partiskhed, som saa ofte har været lagt for Dagen paa Grund af Nationalitet, endog iblandt de Hel-
EuiNDRINliKK FRA MlSSlOXEN I SKANDINAVIEN.
227
lige. gav sig ogsaa tilkjende ved denne Lejlighed, thi ikke alene kom de britiske Hellige med et Muletog, der rejste hurtigt og gav Emigran- terne Lejlighed til at kjøre, medens Skandinaverne maatte tage tiltakke med de kj edelige Oxebef ordringer, samt gaa tilfods det meste af Vejen, men de britiske Hellige fik ogsaa meget bedre Proviant end Skandi- naverne. Sygdommen vedblev des- uden at grassere iblandt de fra Søen af saa medtagne Udlændinge, og Dø- den krævede omtrent 80 Ofre paa Rejsen mellem New York og Salt Lake Cit}^ hvor til den efterlevende Rest af det 28de Eraigrantselskab fra Skandinavien endelig ankom d. 25de Septbr.
Dette Kompagni afsluttede Emi- grationen fra Europa med Sejlskibe, Oxer og Vogne. Den besværlige Zionsrejse, under hvilken saa mange ædle og brave Nordens Sønner og Døtre bukkede under, hørte nu til det Forbigangne, og det var heller ikke for tidligt, at en Forandring fandt Sted, thi Hundreder og Tusin- der af det 19de Aarhundredes bedste Mænd og Kvinder, som forlode deres Fædreland, Slægt og Venner alene i den Hensigt at drage til Zion, ifølge Guds Befaling, vare i de henrundne Aar faldne som Ofre for den besvær- lige Rejses Overanstrængelser og Strabadser, og deres udmagrede Le- gemer bleve enten sænkede i Havets Dyb eller stedte til Hvile paa de øde Sletter, hvor deres enlige Grave be- vogtedes af tudende Ulve i Stedet for elskende Venner. Hvor ofte have ikke ømme Forældre med bristende Hjærter lukket Øjnene paa deres Kjære, naar de, martrede af Smerter, tilsidst maatte opgive Aanden ! Og hvor mangen en graahaaret Olding, hvis Hu og Længsel stod til Zion,
maatte ikke, med Øjet rettet did. til- sidst opgive sit Yndlingshaab om nogensinde at komme der til i dette Liv, og træt og udmattet lægge sig ned for at dø I De Efterlevende ville aldrig forglemme hine Sorgens Dage. Vi, som slap igjennem med Livet, mindes endnu stedse de mørke Timer, da vi uden Ligkister maatte begrave vore Fædre og Mødre, vore Brødre og Søstre, vore Hustruer og Børn samt vore Elskere og trofaste Ven- ner i den vilde Ørken, medens vi selv ofte vare saa afkræftede, at vi næppe paa en passende Maade kunde ud- føre denne vor sidste Pligt mod de kjære Hedengangne, thi undentiden havde vi næppe Kræfter nok til at kunne gjøre Gravene saa dybe, at Li- gene kunde blive bevarede fra de graadige Ulve og andre af Ørkenens Rovdyr. Mange af os kunne ogsaa erindre Tider, da vi, syge og mod- løse, selv svævede mellem Liv og Død og ikke vidste, om vi skulde blive det næste Offer. Lad Læse- ren, som en Slutningsscene, forestille sig en otte Aar gammel Pige med hule Øjne, blege Kinder og slank Form, staaende ved Lejrilden paa Bredden af den ensomme Platte-Flod. spejdende i Tusmørket ud over de udstrakte Sletter, idet hun nonner :
Ved Orkenens Floder jeg grædende staar, ThiTaaren den rinder ved Tanken om Mo 'er, Som døde paa Havet, mens jeg var saa syg. Og Fader, der altid var kjærlig og god, Han segnede om ved den ensomme Flod, Hvor over han ofte mig bar paa sin Ryg, Og Anna, inin Søster, samt Peter, min IJro'r Blev' begge begravet paa Sletten i Gaar. O, hvor det er ensomt ! jeg længes af Dage, Thi nu er jeg ene tilbage.
Præsident Widerborgs Hjemrejse. Præsident Widerborg, som led- sagede Emigrationen til England, kom tilbage til Kjøbenhavn d. 29de Juni og var derefter syg i nogen Tid.
»28
Jokden.
Siden blev han indkaldt for Retten fordi han havde fungeret som Emi- grationsagent, uden at have rettet sig efter en ny Lov, der en kort Tid i Forvejen var traadt i Kraft, men vi véd ikke, om han kom til at betale Mulkt.
I Begyndelsen af September Maaned modtog han en Skrivelse fra Præsi- dent Brigham Young, i hvilken han blev løst fra sin lange Mission, med Tilladelse til at rejse hjem, og det blev ham endvidere tilladt at begive sig paa Hjemrejsen strax, dersom han overlod Missionens Forretninger mid- lertidigt i en paalidelig Broders Hæn- der, indtil hans beskikkede Eftertræ- der Jesse N. Smith ankom. I Lydig- hed til disse Instruxer opgjorde Wi- derborg alle Kontorets Regnskaber, indsatte Ældste C. D. Fjeldsted til midlertidig Bestyrer, og begav sig paa Hjemrejsen fra Kjobenhavn i Begyndelsen af September. Et Par
Dage efter hans Ankomst til Liver-
pool arriverede Jesse N. Smith fra Araerika, i hvis Selskab han tilbragte tre Dage , hvorpaa han tilligemed Præsident Franklin D. Richards af- sejlede til Amerika d. 12te med Dampskibet ,,China" og ankom til Salt Lake City d. 1ste Oktbr. Æld- ste Widerborg havde denne Gang præsideret over den skandinaviske Mission i omtrent fire Aar og en Maa- ned.
Jesse N. Smiths Ankomst.
Den 19de Septbr. ankom Jesse N. Smith anden Gang fra Zion som Mis- sionær til Skandinavien, denne Gang for at afløse C. Widerborg som Præsi- dent for Missionen. Ældste Hans Petersen fra Hyrum var ankommen en Maanedstid tidligere som jMissio- nær fra Zion.
I 1868 blev Fredericia Konference ophævet og tillagt Aarhus Konfe- rence, og Vendsyssels Konference blev tillagt Aalborg Konference. (Fortsættes paa Side 241.)
JORDEN.
(Fortsat fra Side 223.)
Solstraalerne have tilvisse mere Kraft paa et Legeme, naar det er i Solens Nærhed, end naar det samme Legeme befinder sig i en stor Afstand der fra ; men en langt større Virk- ning udøver den større Tilnærmelse til Solstraalernes lodrette Fald paa Horisontplanet; Solens høje Stand om Sommeren bevirker den større og dens lave Stand om Vinteren den ringere Varmeudvikling paa Jorden.
Omlob omkring Solen. Paa Grund af denne uforandrede Stilling af Jord- axen er Nordpolen og den nordlige Halvkugle, paa den Tid, vi have Sommer (Jordens længste Afstand fra Solen), vendt mod Solen, medens naar vi have Vinter (Jordens korteste Afstand fra Solen) Nordpolen og den nordlige Halvkugle er vendt fra So- len. Ved denne Nordpolens Hæld- ning mod Solen foraarsages ikke alene
Men denne Solens højere eller lavere j Solens højere Stand over Horisonten,
Stand paa Horisonten er afhængig af
Jordens Plads i sin Bane, da Jord-
axen uforandret vedligeholder en og
Sf.mme Stilling, den samme Retning
mod en bestemt Fixstjerne under sit
men ogsaa, at Solen daglig staar en længere Tid over samme. Om Somme- ren varer Dagen i Danmark 17] Time, om Vinteren kun omtrent G'. Time, og dertil kommer endnu, at Sol-
Jokden.
229
straalerne skinne med mere Kraft om Sommeren end om Vinteren. Det er imidlertid kun tilfældigt, at Perihel og Vinteren, Apliel og Sommeren træffe sammen, og i Tidernes Løb vil der ske en Forandring deri. Periheliets Plads rykker nemlig om- trent 1 Grad frem i Jordbanen hvert 58 Aar; nu staar Jorden den 1ste Januar i Perihel, men om 10,500 Aar vil Jorden staa i Perihel den 1ste Juli, til hvilken Tid Perihel og So- lens højeste Stand paa Himlen ville træffe sammen.
Jordaxens Endepunkter ere Nord- polen og Sydpolen. Midt imellem disse tænker man sig dragen Ækva- tor-Linien, som deler Jordens Over- flade i to lige store Halvdele. Paral- lel med Ækvator ligge de saakaldte Bredecirkler, og baade paa den nord- lige og den sydlige Halvkugle er en af disse ,, Vendekredsen", en anden ,, Polarkredsen". Vendekredsens
Afstand fra Ækvator og Palarkred- sens Afstand fra Polen er lig med Ekliptikens Hældning. Indenfor Vendekredsene ligger den ,,hede Zone", mellem Vendekredsen og Po- larkredsen den ,, tempererede Zone", mellem Polerne og Polarkredsen den ,, kolde Zone". Den ene Halvdel af den hede Zone ligger paa den nord- lige, den anden Halvdel paa den syd- lige Halvkugle, og paa hver af de to Hemisfærer ligger der en tempe- reret og en kold Zone. Fra Vinte- rens (astronomiske) Begyndelse, da Solen har sin laveste Middagshøjde paa Horisonten, tiltager Solens dag- lige Middagshøjde bestandig indtil Sommerens (astronomiske) Begyn- delse, til hvilken Tid den har sin største Middagshøjde. Paa dette Tidspunkt vender Solen sig mod Syd (paa den nordlige Halvkugle) og sti- ger ned til den sydlige Vendekreds.
I Løbet af Aaret staar Solen om Middagen i Zenith over de Steder, som ligge mellem Vendekredsene, ved vor Sommers Begyndelse staar Solen i Zenith over alle de Steder, som ligge under den nordlige Vende- kreds, altsaa under 23 Grader 27 Minutter 22 Sekunder nordlig geo- grafisk Brede. Solen staar aldrig i Zenith over de Steder, som ligge i den tempererede Zone, men den staar op og gaar ned hver Dag (o: i min- dre end 24 Timer eller i Løbet af en Jordomdrejning). Polarkredsene danne i saa Henseende en Grænse. Indenfor denne ligge nemlig Steder, for hvilke Solen i Løbet af flere Jord- omdrejninger ikke gaar ned om Som- meren og ikke staar op om Vinteren. Jo længere et Sted ligger fra Polar- kredsen benimod Polen, desto flere Jordomdrejninger kunne følge paa hverandre, for Solen staar op og gaar ned for dette Sted. Ved selve Po- lerne er Solen, naar man ikke tager Hensyn til Refraktionen, uafbrudt 6 Maaneder over og 6 Maaneder under Horisonten.
Luften, som omgiver Jorden, bar den Egenskab at bryde Lysstraa- 1erne, o: at aflede dem fra deres ret- linede Vej, saaledes at Solen viser sig over Horisonten, omendskjøndt den i Virkeligheden endnu staar under den. Refraktionen bevirker^ at den øverste Solrand bliver synlig paa Horisonten, naar den staar j Grad under den. Ved den forenede Virkning af Refraktionen og Dæm- ringen (Solstraalernes Reflex fra Atmosfæren) forkortes den lange Nat ved Polerne, som ellers vilde vare 6 Maaneder, til 2't Maaned*. Ved Nordpolen begynder Dæmrin- gen omt. den 29de Januar; den 19de Marts staar Solen op og skinner til den 24de September, derpaa varer
230
JoKUEN.
Dæmringen til omtrent d. 12te No- vember, og derefter følger Natten, som imidlertid hyppig afbrydes ved Nordlys og tildels ved Maaneskin.
Ved Sydpolen er der det samme Forhold i Dag- og Natlængden som ved Nordpolen, kun at dette finder Sted paa den modsatte Tid af Aaret, o: med en Tidsforskjel af et halvt Aar. Naar den nordlige Halvkugle har den længste Dag, saa er det den længste Nat paa den sydlige, og om- vendt, naar den nordlige Hemisfære har den længste Nat, saa har den sydlige den længste Dag. Paa samme Maade finder der en Modsætning Sted med Hensyn til Aarstiderne.
Paa den nordlige Plalvkugle be- gynder det astronomiske Foraar den 20de Marts, naar Solen i sin opsti- gende Gang staar i Ækvator, Som- meren den 22de Juni, naar Solen staar over den nordlige Vendekreds, Efteraaret den 2ode September, naar Solen paa sin nedstigende Gang er naaet tilbage til Ækvator, og Vin- teren den 22de December, ved Solens Stand over den sydlige Vendekreds. Som Følge af Periheliets Stilling til Vædderpuuktet ere Aarstiderne paa Jordens nordlige Halvkugle saaledes fordelte: Foraar 92 Dage 22 Timer, Sommer 1)3 Dage 14 Timer, Efteraar 89 Dage 17 Timer, Vinter 89 Dage 1 Time.
Ved Begyndelsen af enhver Aars- tid træder Solen ind i et bestemt Himmeltegn ; ved Foraarets Begyn- delse i Vædderens Tegn, ved Som- merens Begyndelse i Krebsens, ved Efteraarets Begyndelse i Vægtens, og ved Vinterens Begyndelse i Sten- bukkens Tegn. Disse Tegn træffe imidlertid ikke nu sammen med Stjernebillederne af samme Navn, men ethvert Himnieltegn falder om- trent sammen med det næ.rmest mod
Vest liggende Stjernebillede. For omtrent 2100 Aar siden traf Himmel- tegnene sammen med Stjernebille- derne af samme Navn ; men Foraars- punktet eller Vædderpunktet rykker hvert Aar omtrent 51 Buesekunder frem i Ekliptika ; dette udgjør 30 Grader (et Tegns Udstrækning) i 2150 Aar, og i 25,800 Aar et helt Omløb i Ekliptika.
Paa Grund af den Indvirkning Solsystemets Legemer udøve paa den ikke aldeles kuglerunde, men ved Po- lerne fladtrykte Jord, foraar sages en uafbrudt Tilnærmelse af Ækvator- planet mod Banens Plan, hvorved begge disse Planers fælles Diameter drejer sig mod Vest, idet hele Jord- kuglen og med den dens Axe vender sig. En Følge deraf er, at Polar- stjernen ikke vedblivende er nogen bestemt Stjerne ; nu er Kynosura i den lille Bjørn Polarstjerne, men om 10,000 Aar vil Jordaxen næsten være rettet mod Vega i Lyren, og Vega vil da være Polarstjerne. En anden Følge af denne Jordaxens Svingning er, at Stjerner paa den sydlige Hori- sont, som nu ere usynlige paa vor Bredegrad, efterhaanden ville blive synlige paa vor Horisont, f. Ex. det sydlige Kors, men tillige, at Stjerner, som nu ere synlige, efterhaanden ville forsvinde, f. Ex. den store Hund.
Elt Steds geografiske Brede er den mellem vedkommende Sted og Æk- vator liggende Del af dette Steds Meridian. Breden varierer mellem O og 90 Grader S3'dlig eller nordlig, fra Ækvator henimod Polerne. Skjæ- ringspunktet af Meridianen og Æk- vator tjener til Bestemmelse af den geografiske Længde.
Et Steds geografiske Længde er Afstanden af dette Steds Meridian fra Meridianen paa Øen Ferro, 20 Grader vest for Paris. Den geogra-
N. C. Fl.YciARKS AlTOBIOGUAFI.
231
fiske Længde, som maales ved Jor- dens Ækvator, med Ferro-Meridia- nen, den store Meridian som Ud-
gangspunkt, regnes indtil 360 ostlig, eller 180 Grader østlig og 180 Gra- der vestlig.
N. C FLYGARES AUTOBIOGRAFI.
Idet jeg nedskriver disse Linier, har jeg ikke til Hensigt at omtale Enkelthederne i mit Livs offentlige eller private Erfaring, men kun i Korthed berore nogle af de vigtigere Begivenheder. Jeg skal heller ikke sige Andet, end hvad der er fuld- kommen sandt, ej heller tilskrive mig selv eller Andre Ære for Noget, som vi ikke have udfort.
Jeg blev født i Ruthsbo i Nær- heden af Ystad, Sverige, d. 3die Febr. 1841 og var den anden Son af Christian og Anna Nilsson Flygare. Paa min Faders Side nedstammer jeg fra en Militærfamilie, og min Bedstefader Johan Lorents Flj^gare kæmpede iblandt de Allierede mod den store Napoleon, men paa mo- drene Siden er jeg Efterkommer af en sund, stærk og dydig Bondefamilie. Min Fader dode d. 25de Jan. 1843 i en Alder af 28 Aar, da jeg kun var to Aar gammel, og min eneste Bro- der Carl fem Aar gammel. Ved haardt Arbejde, Flid og Udholden- hed lykkedes det vor Moder at for- tjene Opholdet til os samt at give os en god Almueskoleundervisning. I 14 Aars Alderen blev jeg konfirmeret som et Medlem af den Lutherske Kirke. Jeg var ifølge nævnte Kir- kes Skik bleven bestænket som et otte Dages gammelt Barn.
Efter min Konfirmation maatte jeg forsørge mig selv, og jeg arbejdede on Del som Agerdyrker samt lærte Snedkerhaandværket i Kjøbstaden Lund. Under mit Ophold dersteds
havde jeg i August Maaned 1858 An- ledning til at gjore en Tur til Malmø for at besøge nogle af mine Slægt- ninge, og fik derved Lejlighed til første Gang at høre en ,,Moi-raon- ældste" prædike. Hans Tale gjorde et dybt Indtryk paa mig. Jeg sik- rede mig samtidig nogle af de Sidste- Dages Helliges Boger, som jeg gjen- nemlæste meget grundigt efter min Tilbagekomst til Lund, og da jeg var vel bekjendt med Bibelens Indhold, blev jeg strax overbevist om Evan- geliets Sandhed. Jeg bad ogsaa meget oprigtigt til Gud, som horte mine Bønner og gav mig et Vidnes- byrd, der har været stærkt og urok- keligt indtil Nærværende. Der fand- tes en liden Gren af Kirken i Lund, og jeg opdagede snart Stedet, hvor den afholdt sine Forsamlinger. Jeg overværede adskillige af disse og blev tilsidst d. 5te Septbr. 1858 ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige af C. Nilsson, der ogsaa gav mig Haandspaalæg- gelse samme Dag. Jeg følte stor Glæde og Tilfredshed ved min nye Religion, thi jeg vidste, at den var den eneste sande Religion paa Jor- den. Forfølgelse begyndte imidler- tid snart, først fra mine Medarbej- dere paa Værkstedet og siden fra min Mester, der gjorde alt muligt for at faa mig til at forlade ,, Mor- monismen"', men hans Forsøg vare frugtesløse. Man gav mig derpaa Valget mellem ,, Mormonismen" og min Arbejdsplads, ,,thi". sagde Me-
232
N. C. Flygares Autobiografi.
steren, „dersom jeg beholder Dig længere, bliver alle mine Arbejdere Mormoner." Adskillige af dem havde nemlig allerede begyndt at overvære vore Forsamlinger. Jeg forlod følge- lig Pladsen, men paa mit Afskeds- brev skrev Mesteren, at jeg havde været ærlig, flittig og paalidelig. og blev afskediget fordi jeg var gaaet over til ,, Mormonerne". Dette skrev han i den Hensigt at forhindre mig fra at faaBeskjæftigelse andensteds, thi Ingen vilde med sit Vidende give nogen ., Mormon" Arbejde.
Jeg gjorde nu den Opdagelse, at jeg kun havde faa Venner undtagen mine Troesfæller, der afskyedes og hadedes af Alle. Ved min Opsigelse var jeg næsten blottet for Alt, og Udsigterne for mig vare alt andet end lyse, men Israels Gud, til hvis Tjeneste jeg havde viet mig, for- glemte mig ikke.
I Oktober 1858 blev jeg ordineret til Diakon og i Konferencemodet, som afholdtes i Malmo den næstføl- gende 28de November, blev jeg kal- det til at arbejde som Missionær i Ystad Gren. I tre Maaneder fra den Tid af var jeg hovedsagelig beskjæf- tiget med at sprede Traktater og Skrifter i nævnte Gren, hvor Folket var meget haardt og ugjæstfrit. Jeg led derfor ofte meget af Hunger og Kulde. En Del af Tiden rejste jeg i Selskab med Ældste X. Larsson, og ved en vis Lejlighed blev Huset, hvori vi overnattede, omringet af en Pøbelhob, som truede med at ville dræbe os, dersom vi ikke øjeblikke- lig forlode Byen. Vi slap uskadte bort derfra.
I et Konferencemøde, som afhold- tes i Malmø d. 22de Febr. 1859, blev jeg ordineret til Ældste af J. Fager- berg, som den Gang præsiderede over Skaane Konference, og jeg Ucv I
I skikket til Forstander for Svedala ' Gren, der var kjendt under Navn af : ,, Søster-Grenen" ; thi af dens cirka I 40 Medlemmer vare kun fem eller j sex Mænd. Medens jeg præsiderede I dersteds gjenneragik jeg først den j ejendommelige Erfaring at afholde I offentlige Forsamlinger og prædike I Kristi Evangelium for blandede Til- I hørere. Naar det tages i Betragt- I ning, at jeg kun var en 18 Aars gam- I mel Dreng, der af Naturen var und- 1 seelig og tilbageholdende, var det j visselig ingen let Opgave, men Guds i Aand hvilede mægtigt paa mig, saa I at jeg kunde tale i Timevis om Evan- I geliets Principer. Jeg arbejdede i Svedala Gren i tre Maaneder og blev derefter (d. 25de Maj 1859) sendt som Missionær til Provinsen Ble- kinge, hvor jeg skulde virke i For- ening med P. Eskilson, men da det var i den travle Sommertid, kunde vi kun Lidet udrette. Efter tre Maaneders Ophold i Carlshamn blev jeg lost fra min Mission, hvorpaa jeg arbejdede som Snedker i tre Maane- der for at tjene mig Noget til Klæ- der, thi jeg havde omtrent opslidt disse jeg havde. En Broder N. Ro- senløf i Karleby, Svaluf Gren, gav mig Arbejde, og under Opholdet der- steds fungerede jeg som Lærer og Grenens Skriver. Den 26de Febr. 1860 overværede jeg tilligemed N. Larson og N. Rosengren et Distrikts- møde i Billeberga. Efter Forsam- lingen mødte vi med nogle faa Hel- lige i Landsbyen Anneløf . Sildig om Aftenen blev Huset, hvori vi vare, omringet af en Pøbel, bestaaende af stærke og desperate Mænd, bevæb- nede med store Knipler. Det lyk- kedes dem at bane sig Vej ind i Huset, og for at frelse Stedets Be- boere og de forsamlede Hellige fra Pøbelvold besluttede vi Missionærer
N. C. FiA(.AKKs Autobiografi.
233
at forlade Huset og tage Følgerne. | I samme Øjeblik som vi naacde Lande- ! vejen horte vi en skarp Fløjten, hvil- ket var Signalet til øjeblikkeligt An- greb. Jeg lik et Slag over Hovedet med en stor Stok, hvilket fældede mig til Jorden og berøvede mig Be- ! vidstheden for et Øjeblik. Mine to Ledsagere slap uskadte bort og løbe i tilbage til Huset. Jeg kom imidler- j tid snart til mig selv igjen og var i , Færd med at ville rejse mig op, da en anden Mand traadte frem for at 1 prygle mig, men en Søster løb ham i Armene og for- hindrede ham fra at slaa til. Der- ved flk jeg Tid til at komme bort og løbe tilbage til Huset, hvor Pø- belen bevogtede os til i\Iidnat, da det lykkedes os at slippe bort, og vi gik derpaa tre svenske Mile til K jøbstadenLund . Ved Ankomsten der til vare vi meget trætte og udmattede, thi det var en meget stormfuld Nat.
Den 29de Febr. 18G() blev jeg kal- det til at virke som Missionær i Nev- linge og Wiggarums Grene, hvor jeg arbejdede i Forening med P. Lund- gren i omtrent tre Maaneder. Den 31te Maj 18G0 blev jeg kaldet til at præsidere over Wiggarums Gren, og d. 30te Novbr. s. A. blev jeg For- stander for Hørby Gren, hvor jeg arbejdede indtil d. 8de Marts 186L Meget af Tiden rejste jeg i Selskab med C. G. Bjelke, en meget trofast og virksom Missionær. Vi afholdt mange Forsamlinger og døbte nogle faa Personer.
Jeg havde nu besluttet at emigrere til Utah, eftersom jeg havde mod- taget en Arv efter min Fader, men ifølge Præs. Fagerbergs Forlangende bestemte jeg mig til at forblive læn- gere og arbejde i Evangeliets Tje- neste. Jeg blev derfor d. 8de Marts 1861 kaldet til at virke som omrej- sende Ældste i Landskrona og Sval uf Grene samt til at præsidere over førstnævnte Gren, hvor \ ærket i en længere Tid ikke havde gjort nogen videre Fremgang, og de Hellige havde heller ikke noget Forsamlingsloka- le. Samme For- aar lejede vi en smuk Sal. Jeg udstyrede den med Bænke og andetMøblement, som jeg selv la- vede, og vi be- gyndte strax at afholde Forsam- linger. Disse bleve godt be- søgte, og Mænd, som havde været de Helliges værste Fjender, kom n" til vore Forsamlinger og tilbød at ville beskj^tte os, dersom vi skulde blive forulempede. Vi begyndte og- saa at døbe, og vor lille Flok voxede med hver Uge. Dette forbitrede Byens Præsteskab, og jeg fik Besøg af Kirkeraadet og Politiet, som for- bød mig at holde Forsamlinger me- dens Tjenesten i Kirkerne gik for sig. Ligeledes blev jeg fremkaldt for Pastor Brodin, med hvem jeg havde en lang Samtale. Da han erfarede, at han ikke kunde forsvare sig mod Evangeliets Principer, blev han meget forbitret og sagde, idet han lukkede Døren efter mig: ,,Herr Flygare er sjelve Satan." Jeg fortsatte med
234
N. C. Fl.TGARES Al T. Bio;! AKI.
at afholde Forsamlinger næsten dag- lig, og var meget velsignet i mit Ar- bejde. Ligeledes afholdt jeg en Del Forsamlinger i Annelof, hvor jeg nogle Maaneder i Forvejen var ble- ven saa brutalt behandlet, og Mange bleve døbte der i Byen og Omegn. En Del af Tiden virkede jeg i For- ening med P. Beckstrom, den anden Utahældste, som besøgte Sverige. J. E. Forsgren var den første.
O. X. Liljenqvist, omrejsende Æld- ste i hele Missionen, kom til Lands- krona d. 18de Aug, 1861 og forblev hos os et Par Dage. Vi afholdt en Forsamling og havde en udmærket god Tid under hans Besøg, hvorom han skriver saaledes i sin Biografi : ,,Paa mine Eejser i Skaane, Sverige, traf jeg en ung Ældste ved Xavn X. C. Flygare, som tiltrak sig min Opmærksomhed. Jeg skrev til Van Cott, at jeg havde fundet den rette Mand til at præsidere over Stock- holms Konference. Hans Beskik- kelse til denne Stilling indtraf faa Dage derefter. Flygare præsiderede med Ære over nævnte Konference i tre Aar, og siden har han tvende Gange præsideret over hele Missio- nen. For Xærværende er han en af Ogdens ledende Mænd samt fungerer som Raadgiver til Præsidenten for Weber Stav af Zion."
En ung Mand ved Xavn A. Hagel- qvist blev sendt for at skulle hjælpe mig med Missionsarbejdet, men han faldt i Overtrædelse med en ung Søster, for hvilket han blev udelukt af Kirken. Han blev meget fjendt- ligsindet mod mig og truede med at berøve mig Livet. Kort efter døde han af Børnekopperne.
Den ITdeSeptbr. 1861 modtog jeg Brev fra Præs. John Van Cott, da- teret Kjøbenhavn d. 12te Septbr. . tilligemed en Beskikkelse, der lod
paa, at jeg skulde gaa til Stockholm og præsidere over den derværende Konference. Mit næste Skridt blev derfor at tage Afsked med de Hel- lige i min frugtbare Arbejdsmark, hvor jeg havde tilbragt saa mange behagelige Timer, og begive mig til en ny og ukjendt Virkekreds. Jeg rejste først til Malmø, hvor jeg mødte min gode Ven, Præsident X. Rosen- gren, en ung, duelig og haabefuld Mand, med hvem jeg i flere Aar havde været forbundet i Evangeliets Tjeneste. Efter, at have budt ham Farvel afsejlede jeg fra Malmø med Dampskibet ..Dana'- d. 23de Septbr. og ankom til Stockholm d. 26de s. M. Ældste P. Beckstrom modtog mig meget venligt og overleverede mig Konferencens Bøger og Ejendele, som var efterladt i hans Varetægt af C. J. Sundback, der havde præside- ret over Konferencen en kort Tid, men var bleven løst. Efter faa Dages Forløb tog Broder Beckstrøm bort for at besøge Xorrlands Konfe- rence, og jeg prøvede paa at gjøre mig fortrolig med det ansvarsfulde Arbejde, som nu paahvilede mig. Jeg fandt mange gode og trofaste Ældster, som arbejdede meget nid- kjært som Missionærer i Konferen- cen, og jeg vil nævne Følgende : T. A. Hallgren og M. Cederstrøm som virkede paa Gotland, X. P. Lund- blad i Xerike, E. F. Brantingi Søder- raanland, P. O. Holmgren i Gestrik- land , L. J. Henstrøm i Dalarne, Augustson i Vermland og A. J. Xy- len i Stockholm samt mange andre Brødre, som arbejdede trofast for Evangeliets Udbredelse i mere lokale Kredse. Jeg fandt ogsaa nogle af en anden Slags, iblandt hvilke jeg vil omtale C. E. Malmstrøm, der var bleven sendt som Missionær til Øre- bro. Han havde beskjæftiget sig
N. C. FLY<iAKKS Al rOBIOGRAKI.
235
med at skrive en Bog imod Kirken og havde allerede overtalt Enkelte til at tro paa sine falske Ideer. Jeg rejste til Ørebro d. 10de Oktbr. og holdt et Raad med Menighedens Med- lemmer, ved hvilken Lejlighed Malm- strøm og to Andre bleve udelukkede af Kirken. Dette tilintetgjorde hans Indflydelse, og man hørte ikke mere Tale om hans Bog.
I Forening med Broder N. P. Lund- blad gjorde jeg en lang Missionstur gjenuem Nerike og en Del af Vester- gøtland. Vi afholdt et stort Antal Forsamlinger og vandt mange Ven- ner. Efter min Tilbagekomst til Stockholm virkede jeg meget ivrigt for at sprede P^vangeliet der i Sta- den, og vort Antal forøgedes bestan- digt. Det lykkedes mig ogsaa at leje en bedre Sal til Forsamlingsbrug ; hidindtil havde vi holdt vore Møder i et større Beboelsesværelse, hvor kun faa F'remmede kunde faa Plads naar de Hellige mødte tilsammen.
I November 1861 gjorde jeg en Tur til Gotland, hvor nogle faa allerede vare blevne døbte af Broder Hallgren i Visbys Nabolag. Den 12te Novbr. afholdt vi den første ,, Mormonfor- samling' ' i Visby, siden hvilken Tid Mange have annammet Evangeliet i nævnte Stad. Jeg foretog i Januar 1862 en betydningsfuld jMissionstur gjennem Sødermanland , Vestman- land, Dalarne og Gestrikland, og aflagde regelmæssige Besøg til de forskjellige Grene, medens' jeg til- bragte Mellemtiden i Stockholm, hvor vi gjorde god Fremgang. Jeg indehavde Stillingen som Præsident for Stockholms Konference indtil Foraaret 1864, da jeg blev hæderligt løst af Præs Jesse N. Smith med Til- ladelse til at emigrere til Utah. Me- dens jeg præsiderede i Stockholm ledsagede jeg tre Emigrantselskaber
til Kjøbenhavn, samt overværede tvende Generalkonferencer dersteds. Da jeg forlod Stockholm d. 28de Marts 1864 havde de Hellige et rum- meligt Forsamlingslokale at møde i, og de havde ogsaa et godt Sangkor. C. L. Eriksson blev min Eftertræder. Medens jeg præsiderede i Stock- holm indtraf en lille Omstændighed, ! som jeg vil omtale for at vise ,,Mor- j monældsternes" Trofasthed og Hen- I givenhed for Guds Sag. Ifølge Sve- riges Love maatte enhver ung Mand, som havde opnaaet 21 Aars Alderen, møde til at „exera bevaring". Da jeg ikke ønskede at undgaa dette, repor- terede jeg min Nærværelse til de retmæssige Officerer, og om Foraaret 1862 og 1863 gjorde jeg Tjeneste i Militsen, i hvilket jeg fandt stort Behag samt vandt en Del Udmær- kelse. Ved en vis Lejlighed, da vi gjorde Parade for Kong Karl den Femtende og Følge, hendrog Løjtnant Lowen Hans Majestæts Opmærksom- hed til mig, og efter Kongens Ordre blev jeg kaldt frem fra Gelederne, og Hans Majestæt tilbød mig det Privi- legium at gaa i Militærskolen for at blive uddannet til Officer i Militsen. Jeg gav ham intet bestemt Svar, men gjorde Honør og vendte tilbage til min Plads. Faa Minutter senere kom Kongen personlig hen til mig og gjentog sit Tilbud. Han kaldte mig atter frem af Geledet, spadse- rede lidt med mig og søgte at over- tale mig til at modtage Tilbudet, idet han bemærkede, at jeg begik en Synd mod mig selv, hvis jeg afslog samme. Da jeg ikke ønskede at afslaa Kon- gens Gunst Ansigt til Ansigt med ham svarede jeg, at jeg vilde over- veje Sagen og efterlade Svar hos Regimentets Major.
Alle I, som kjende ,,Mormonæld sterne", ville uden videre Betænk-
236
N. C. Fi,Y(;akes AuroBKXTKAKr.
ning sige, at jeg afslog et Tilbud, som kunde have blevet Midlet til 8tor Udmærkelse og Anseelse for mig i Armeen, men aldeles have forandret mit Livs Løbebane. Det er maaske et slaaende Exempel paa Tusinder af lignende Tilfælde i unge Ældsters Erfaring. De have ofte afslaaet de mest fristende Tilbud om Opnaael- sen af verdslig Ære og Berømmelse, idet de have foretrukket at prædike Evangeliet uden Pung og Taske. Nutidens populære Prædikanter tale foragteligt om ,,Mormonældsterne", men de, som kjende disse unge Mænd, ere ikke bange for at sam- menligne deres Hengivenhed og kri- stelige Selvopofrelse med et hvilket Bom helst Præsteskab i Verden.
Jeg forlod Kjøbenhavn d. 13de April 1864 med et stort Selskab Emi- granter. Vi rejste via Liibæk, Ham- borg og Grimsby til Liverpool, hvor vi indtraf d. 21de s. M, og gik om- bord paa det store Paketskib ,,Mon- arch of the Sea", som ha; Je 973 af vore Emigranter ombord. Vi afsej- lede fra Liverpool d. 28de April og ankom til New York d. 3die Juni. Vi havde en temmelig gunstig Over- rejse, men der herskede betydelig Sygdom iblandt Børnene, af hvilke 34 eller 35 døde ombord, og deres døde Legemer sænkedes i Havets Dyb. Patriark John Smith var vor Fører, og jeg havde Bestyrelsen af et af Distrikterne samt gjorde mit Bed- ste for at hjælpe de Syge og Døende. Det prægtige Skib forliste det føl- gende Aar med omtrent 1000 irske Emigranter ombord, hvilke alle om- kom. Fra New York rejste vi op ad Hudson-Floden til Albany, der fra med Jærnbane via Buffalo, Detroit, Chi- cago og Quincy til St. Joseph og vi- dere med Dampbaad op ad Missouri- Floden til Wyoming, hvilken By jeg
forlod d. 4de Juli i Kaptejn W. B. Prestons Oxetog. Da Vognene vare haardt læssede, maatte Emigranterne gaa tilfods næsten hele Vejen. Vi ankom til Salt Lake City d. lode Septbr. , meget trætte og udmattede, efter en 1000 Miles møjsommelig Ørkenrejse.
Den 23de Septbr. 1864 ægtede jeg Julia Wetterlind, og efter omtrent en Maaneds Ophold i Salt Lake City flyttede jeg til Ogden, hvor jeg har boet hele Tiden siden, med Und- tagelse af tre Aar, som jeg tilbragte i Plain City. Jeg tog Beskjæftigelse som Kontrahent og Bygmester, hvil- ken Forretning jeg har fulgt det meste af den Tid, jeg har tilbragt i Utah.
Den 17de Aug. 1874 modtog jeg en Skrivelse fra Præsident Brigham Y''oung, der meddelte, at jeg var ble- ven valgt til at gaa paa en Mission til Skandinavien, samt at det forven- tedes, at jeg kunde begive mig paa Rejsen strax efter Oktober - Konfe- rencen. Jeg blev derfor ordineret til et Medlem af det 4de Kvorum af Halvfjerds d. 6te Oktbr. og modtog min Velsignelse og Beskikkelse under Orson Pratts Hænder d. 10de s. M.
Den 28de Oktbr. forlod jeg Ogden i Selskab med ti andre Missionærer, af hvilke sj^v skulde gaa til Skandi- navien og tre til Storbritannien. Vi havde en ganske behagelig Overrejse og ankom til Kjøbenhavn d. 22de Novbr. , ' hvor jeg for første Gang traf sammen med min agtede Ven C. G. Larsen, som den Gang præsi- derede over Missionen. Jeg blev beskikket til at præsidere over Stock- holms Konference med Anmodning om strax at begive mig did, da Præ- sident J. F. Oblad var bleven løst med Tilladelse til at rejse hjem for- medelst daarlig Helbred. Jeg til-
N. C. Flvgakes AuTomocjiiAFi.
287
bragte en Dag ved Øveds Kloster, Skaane, hos min Moder, som var meget glad over at se mig efter ti Aar og otte Maaneders Fraværelse. Den 28de Novbr. ankom jeg til Stock- holm, hvor jeg derpaa virkede i syv Maaneder, indtil jeg d. 15dc Juni 1875 blev kaldet af Præsident Joseph F. Smith til at præsidere over den skandinaviske Mission. John Ander- son fra Grantsville blev min Afløser i Stockholm, og jeg begav mig strax paa Rejsen til Kjobenhavn, hvor jeg ankom fire Dage før C. G. Larsens Afrejse. Jeg følte tilfulde det store Ansvar, som paalagdes mig, men tog med Ydmyghed fat paa mine Plig- ters Udførelse, og Herren velsignede mig og dueliggjorde mig for min Stilling. Det følgende Efteraar led- sagede jeg 168 Emigranter til Liver- pool, England, og returnerede til Kjøbenhavn via London, Rotterdam og Hamborg. Jeg tilbragte nogle Dage i London og besaa denne store Verdensstads Seværdigheder. Lige- ledes tilbragte jeg nogle faa Dage i Hamborg hos min Broder Carl, som jeg ikke havde set i 11 i Aar. Han var Formand for Hanse - Bj'ggesel- skabets meget omfattende Værkste- der. Jeg ankom til Kjøbenhavn i Begyndelsen af Oktober og besøgte kort derefter alle Konferencerne i Missionen samt overværede Konfe- rencemøder i Stockholm, Gøteborg, Kristiania, Malmø, Aalborg, Aarhus og Kjøbenhavn. Den 20de Oktbr. blcve to svenske Ældstcr (C. A. og J. E. Sundstrøm) sendte til P'inland for der at aabnc Evangeliets Dør. Det lykkedes dem ogsaa at døbe nogle faa i dette fjærne Land.
Størstedelen af Vinteren 1875 og 1870 tilbragte jeg i Kjøbenhavn, hvor jeg skjænkede særlig Opmærksom- hed til Udgivelsen af Bøger og Skrif-
ter. Jeg udgav saaledes ,,Evange- lii sanna Grundsatser" paa Svensk samt lod nye Oplag trykke af flere Smaaskrifter i det danske og svenske Sprog. I Maj Maaned 1876 aflagde jeg et andet Besøg til de svenske Konferencer og Norge i Selskab med Præsident A. Carrington og andre Ældster fra den britiske Mission. Derefter besøgte jeg de danske Kon- ferencer alene. Den 21de Juni 1876 blev jeg løst for at skulle rejse hjem, efter at have præsideret over Missio- nen omtrent et Aar. O. N. Liljen- qvist, som nylig var ankommen til Kjøbenhavn, blev min Eftertræder. Da jeg gav ham Haanden til Afsked, sagde han til mig: ,, Farvel, Broder Flygare, Du vil blive min Afløser." Jeg lagde ingen videre Vægt paa denne Bemærkning, men 18 Maane- der senere var jeg ganske rigtigt til- bage igjen for at afløse ham. I sine Afskedsbemærkninger i ,, Stjernen" sagde Broder Liljenqvist: ,,Min ag- tede Forgænger, Præsident Flygare, har bestyret denneMission med meget Held ; Herrens Velsignelse har hvilet over ham og alle hans Bestræbelser, og han vender nu tilbage til sit Hjem med Herrens Velsignelser, hans Brø- dres Tilfredshed og de Helliges Kjær- lighed som Løn for hans Arbejde, og efterlader Missionen i en god og sund Tilstand. Gid Guds Velsignel- ser fremdeles maa ledsage ham."
Jeg forlod Kjøbenhavn d.22de Juni 1876 som Fører for omt. 400 Emi- granter og ankom til Liverpool d. 26de. Den 28de gik jeg ombord paa Dampskibet ,, Idaho", som skulde bringe Qo{^ af vort Folk over de store Vande. Præsident Carrington be- skikkede mig til Præsident for Kom- pagniet med George L. Farrell og J. U. Stucki som Eaadgivere. Vi havde en særdeles heldig Rejse og
238
N. C. Flygakks AuTOBiaauAFi.
ankom til Ogden, Ululi. d. l^de Juli 1H7G.
Den 28de Maj 1877 blev jeg ordi- neret til en Højpræst og beskikket til Biskop for Ogden fjerde Ward med Edwin Stratford og Winthrop Farley som Raadgivere. I Oktober s. A. gjorde jeg en Tur til St. George, hvor jeg havde Lejlighed til at ud- føre hellige Ordinancer i Herrens Tempel. Jeg kom tilbage til Ogden i November, og Dagen efter min Hjemkomst modtog jeg Brev fra Præsident John Taylor, som ønskede at tale med mig. Jeg rejste til Salt Lake City d. 14de Novbr., og Præ- sident Taylor spurgte mig strax, om jeg var villig til atter at gaa til Skan- dinavien for at præsidere over Mis- sionen og udgive Mormons Bog paa Svensk samt redigere ,,Nordstjer- nan". Jeg svarede bekræftende og sagde, at jeg til enhver Tid var vil- lig og færdig til at gjøre det, som jeg blev kaldet til at udføre. Den Ide Decbr. blev jeg velsignet til min ]\rission under Hænders Paalæggelse af Præs. John Taylor samt Apost- lene Orson Pratt og Joseph F. Smith. Jeg opgjorde mine Forretningsaffæ- rer i en Hast, og forlod mit Hjem og min Familie i Ogden d. Ilte Decbr. 1877 og rejste via New York, Liver- pool, London, Eotterdam og Ham- borg til Kjobenhavn, hvor jeg ankom d. yde Jan. 1878. Her mødte jeg min gamle Ven O. N. Liljenqvist samt Ældste A. W. Carlson, som be- handlede mig meget venligt. Jeg overtog strax Bestyrelsen af Missio- nen, og Broder Carlson begyndte at oversætte Mormons Bog. Hidindtil havde han været beskjæ-ftiget med ,, Stjernernes" Udgivelse og havde tillige bestyret Missionen en kort Tid under Liljenqvists Fraværelse. I Marts Maaned 1878 begyndte vi at
udgive Mormons Bog i Pamfletform, og vi fuldendte vort Arbejde, saa at Broder Carlson kunde begive sig paa Hjemrejsen i September. Jeg udgav ogsaa et nyt Oplag af den danske Salmebog samt en Mængde Smaa- skrifter. V. Rohde oversatte for ,. Skandinaviens Stjerne" og C. G. Pettersson tildels for ,,Nordstjer- nan". Jeg gjorde tre Rundture til de forskjellige Konferencer og led- sagede 381 Emigranter til Liverpool i Juni 1879. Den 2den Septbr. blev jeg løst af Præsident Wra. Budge med Tilladelse til at rejse hjem. Min Afløser var den gode og ædle Mand N. Wilhelmsen, som efter Guds al- vise Styrelse maatte lægges til Hvile i Danmarks Jordbund, efter henimod to Aars trofast Arbejde. Ved min Afrejse fra Liverpool som Fører for et Emigrantselskab, bestaaende af 3G1 Sjæle, skreves Følgende i ,,Mil- lennial Star":
,, Ældste Flygare , Kompagniets Præsident, har under denne sin Mis- sionsvirksomhed, der varede omtrent et Aar og otte Maaneder, præsideret over den skandinaviske Mission. Han har virket med stor Flid og Visdom og udført et godt Arbejde. Med exemplarisk Forsigtighed og Omhu har han bestyret alle Missionens An- liggender og efterlader den i den for- trinligste Tilstand. Vi ere forvis- sede om, at de Hellige under hans Bestyrelse ville, paa deres lange og besværlige Rejse, finde i ham e i tro- fast Ven og Raadgiver, af hvem de kunne erholde al nødvendig Vejled- ning, Raad og Bistand, thi under sit Arbejde i Udlandet har han lagt saa- danne udmærkede Egenskaber for Dagen, som berettiger os til at for- vente dette af ham."
Efter en meget heldig Rejse ankom vi til Ogden d. 28de Septbr. 1879.
X. c. FhYi
AiT(»;'.i()(;uAKi.
239
Jeg indtog atter luiii Stilling som Biskop for fjerde Ward, over hvilket mine to Raadgivere havde præsideret under min Fraværelse. Om Vinte- ren 1871) — 1S80 arbejdede jeg i Zions ko-operative Handelshus (Z.C. M.I. ) som Udsalgsmand, og den følgende Sommer byggede jeg den store og smukke Z. C. M. I. Bygning i Ogden. Jeg fuldførte det indvendige Arbejde af samme, saa at Bygningen kunde tages i Brug i Februar bSSl. Super- intendent S. W. Sears lejede mig derefter til at bestyre Husets Detail- Departement, hvilken Beskjæftigelse jeg fulgte i nogle Maaneder.
Ved Valget i Februar 1881 blev jeg indsteramet til et Medlem af Ogdens Byraad, og blev ligeledes be- skikket til Bj'gningsinspektor. Om Spmmeren 1881 byggede jeg i For- ening med Watson Brødrene i Salt Lake City den saakaldte ,, Hooper and Eldredge Block' ' paa MainStreet. Ligeledes byggede jeg Peerys Byg- ning paa Main Street i Ogden. Ved Grundlæggelsen af Nationalbanken i Ogden d. 2den Decbr. 1S81 blev jeg valgt som en af dens Direktører og er senere bleven gjenvalgt til samme Stilling tre Gange. Om Vinteren 1881— 18S2 havde jeg Bestyrelsen af Z. C. M. I. Urtekram- og Jærn- vare-Departement i Ogden, og da D. H. Peery nedlagde sit Embede som Præsident for Weber Stav af Zion, og L. W. Shurtliff blev indsat i hans Sted, blev C. F. Middleton og jeg valgte til dennes Kaadgivere. Om Sommeren 188:3 blev jeg udnævnt til Direktør for Ogden Jærnbaneselskab, i Febr. 1884 til Direktør og Kasserer for ,, Ogden Herald Publishing Com- pagny", og d. 1ste Marts til Medlem af en Komite, bestaaende af Syv, til at bygge et nyt Tabernakel i Ogden.- Jeg blev ogsaa beskikket til Arkitekt
og Superintendent for nævnte Byg- ning, der antages at ville koste om- trent 100,000 Dollars.
Hermed slutter jeg denne Forkor- telse af mit Livs Historie og vil sige, at jeg føler mig taknemmelig til Gud, min himmelske Fader, for alle hans Velsignelser mod mig. Priset være hans hellige Navn. Amen.
N. C. Flygake.
K. AV. TuUedge, der for nogle Aar siden gjorde en Beskrivelse over Og- dens ledende Mænd, skriver saaledes om Præsident N. C. Flygare : ,, Bi- skop Flygares Forretningsforbindel- ser sætter ham i Stand til at være til Nytte for sine Landsmænd, der alle- vegne ere kj endte for deres Flittig- hed og Duelighed i deres forskjellige Arbejdsforetagender. Han tager en dyb Interesse i deres Velfærd, giver dem gode Raad, skaffer dem Ar- bejde, naar det er ham muligt, og bringer dem saaledes, efter deres Ankomst til Utah, ind paa en Bane, hvorved de kunne fortjene Opholdet.
Biskop Flygare er en smuk Mand af Udseende, er næsten sex Fod høj. med en kraftig Legemsbygning og et fast, mandigt Ansigt. Han er til- visse et fortrinligt Exemplar af den svenske Race. Af Karakter og Sinde- lag er han en solid og oprigtig Mand, gavmild i sin Omgang med Andre og overbærende som en Biskop i Kir- ken. Vi samstemme fuldkommen med Fader Liljenqvists Mening, naar han siger, at Biskop Flygare er en af de bedste Repræsentanter af det skandinaviske Folk i Utah."-
Det dybesre Sted i Atlanterhavet er, ifølge de indtil Dato gjorte Undersøgelser, omtrent 100 Mile øst for Øen St. Thomas, hvor Vandet er 45 GI Favne dybt.
240
Nyhedkk.
NYHEDt'R.
Utah. Den 4de Juli blev mindet med passende Højtideligheder i flere af Utah?; Settlementer, dog ikke førend man tilbage- kalder nogle af de uretfærdige Love, som | har berøvet Territoriets Indbyggeie en Del af sine Rettigheder, vil Begejstringen hos os , naa nogen stor Højde. Vi kunne nemlig i ikke højtideligholde Amerikas Frihedsdag j som ,, bundne", men som frie Mænd og Kvinder. Giv os blot Religionsfrihed!— En Tornado hjemsøgte en Del af Summit Couuty d. 6te Juli. En lille syv Aar gammel Pige, tilhørende et Exkursions-Selskab, blev dræbt af et nedstyrtende Træ. Andre kom mer eller mindre til Skade. — Nelly White tikd. 7de Juli atter sin Frihed samtidig med Grand-Jurieus Afskedigelse. Hun har sid- det indespærret i Tugthuset siden d. 22de Maj.— En Savmølle, tilhørende ,, United Order Manufacturing and Building Com- pany" i Logan, CacheCounty, nedbrændte d. 8de Juli. Tabet anslaas til 12,000 Dol- lars.—Et Shigsmaal mellem Politiet og nogle Fredsforstyrrere fandt Sted udenfor ,, Tri- bune" Trykkeriet i Salt Luke City om Afte- nen d. Ilte Juli. Flere af Politiembedsmæn- dene bleve slemt mishandlede, men sejrede dog tilsidst, saa at fem af Oprørerne bleve arresterede og »enere mulkterede.— Guver- nør Murray, som under sin lange Fraværelse fra Territoriet er bleven beskikket paany til Utahs Guvernør, ankom til Salt Lake City d. Ude Juli.— Misforstaatlsen mellem D. & R. G. Jærubanes Ejere og Embedsmænd er tildels bilagt, saa at gjennemgaaeude Tog atter have begyndt at gaa, og det op- revne Banespor ved Grand Junction er ned- lagt igjen. Det første Tog vest fra ankom under Folkemængdens store Jubel til Grand Junction d. 15de Juli. —Deseret Hospital flyttede d. ITde Juli fra Campbell Bygningen i "l2tc Ward til den gamle Universitetsbyg- j uini: i ITde Wai-d, Salt Lake City.— Broder A. J. Allen, en agtet Borger af Draperville, Salt Lake County, blev d. 17de Juli stanget tildøde af en rasende Tyr. —Indbrudstyverier have væ'ret meget hyppige i Salt Lake City i den senere Tid.— Omtrent 500 Gamle, over 70 Aars Alderen, samt en Del yngre Led- sagende, havde d. 22de Juli en behagelig Udflugt til American Fork, Utah County.
Washington, D. C. De Forenede Sta- ters -ISde Kongres sluttede sin første Session d. Tdc Juli.
Illinois. Den demokratiske Konvention, som •<ammentraadtc i Chicago d. 7de Juli, valgte d. Ilte s. M. Guvernør Grover Cleve- land af >'ew York til Kandidat for Præsi- dent og Thos. A. Heudi-icks af Indiana til
Vice-Præsideut for de Forenede Stater. Der er al Udsigt for en haard og alvorlig Valg- kamp i November.
Iowa. Den nye Prohlbitionslov i Iowa traadte i Kraft d. 4dc Juli. Nogle Salooner lukkedes om Aftenen d. .3die; enkelte vilde slet ikke lukke. Der træffes allerede For- beredelser for at indsmugle berusende Drikke. I nogle Byer have Saloonerne ud- hængt Skilte med forskjellige Indskrifter, saasom : , , Farvet Regnvand ' ' , , , Mumm ' * , ,,Søskum", ,, Lemonade", ,, Mineralvand", ,,Kjærnemælk" , ,, Ormedræber " , ,,St. Frohms Olie* ' og lignende Navne. Brygge- rierne og Saloonholderne have subskriberet et betydeligt Pengebeløb for at bekæmpe Prohibitiousloven .
Brittisk-Coliimbia. Ved en Explosion i Wellington Minen ved Nauaimo d. 1ste Juli mistede 24 Minearbejdere Livet, og Mange bleve haardt kvæstede.
Danmark. Resultatet af Folkethings- valgene i Danmark d. 25de Juni antyde en stadig Fremgang i frisindet Retning, idet Venstrepai-tiet har faaet flere Rigsdags- mænd valgte end nogensinde før. Ministe- riet Estrup reddede kun 19 Tilhængere og maa nu optage Kampen mod 82 Oppositions- mænd. Iblandt Andet ere to Socialdemokra- ter blevne valgte, hvilket maa betragtes som en stor Sejr for Arbejdsklassen.
Norge. N. C. Schougaard, Præsident for Kristiania Konference, og Ældste P. O. Olsen bleve i Slutningen af Maj Maaned hver idømte 65 Kroners Mulkt, iberegnet Sagens Omkostninger, for ,, ulovlig Religionsøvelse" . Broder Olsen havde nemlig døbt et Par Per- soner til Syndsforladelse, medens Præsident Schougaard kun havde prædiket Evangeliet. Var det for JOO Aar siden kunde der vel være Tale^m Forsvar for en saadau iutollerant og frihedskrænkende Kjendelse fra de norske Myndigheders Side, men det er visselig nu en Skamplet paa det ellers frihcdselskende Norge, at det straffer Herrens Tjenere for at handle bogstaveligt efter Skriftens Ord.
Frankrig. Koleraen vedbliver at ud- brede sig i Frankrig. Dødeligheden har hid- indtil været størst i Toulon og Marseille.
^Egypten. Port Said er for nylig bleven hjemsøgt af en Ildsvaade, hvorved omtrent 1.500 Huse nedbrændte.
ForskjeUigt. Antallet af Regjerings- embedsmænid af alle Slags i de Forenede Stater var ved sidste Folketæ-lling 07,081. Deraf vare 55,772 fødte i Amerika, 5133 i Ir- land, 2667 i Tyskland, 1696 i England, 745 i Bi-ittisk-Amerika og Resten i andre Lande— deraf 274 i Danmark, Sverige og Noi-ge,
MORG^NSTJSRNrø.
Et Historisk-BioQfrafisk Tidsskrift.
Uagtet han er dod, taler han doj?."— Parley P. Pratt.
Nr. 16.
Den Ib de .august 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I
(Fortsat fra Side 228.-)
SKANDINAVIEN.
186!».
HrXGKRSNØD I SvElIKii:.
En Broder S. J. Larsson, der vir- kede som Missionær i vSmaaland, Sve- rige, skriver i et Brev til Præsident Jesse N. Smith, dateret Daadesjø, Smaaland. d. lode April 1861>, Føl- gende :
,,Da jeg i 1863 var paa Mission i Dalarne, tænkte jeg, at der ingen Steder kunde være daarligere end der. Men Dalfolket havde Mælk til deres Barkbrod, og her faar Folket paa mange Steder kun Vand til deres Mosbrød. I Gaar Aftes blev der næg- tet mig Logis paa Grund af, at de ikke kunde sælge mig noget Mad. Jeg sagde, at jeg vilde være foruden Mad, naar jeg blot fik Logis for Nat- ten. ,,Ja, da kan det gaa an at for- blive her," var Svaret. I Dag gik jeg til et andet Sted og bad om at faa lidt Mad at kjøbe. Madmoderen svarede: ,,Vi have ikke Andet at spise end fem smaa Brødkager, som vi have bagt af Hasselknopper og lidt Rug- mel." Jeg bad om at faa en Kage at kjøbe, men de sagde: ,,Vi have kun dette Lidet, og vi kunne ikke
i6
sælge Noget. ' • Jeg gik da til et andet Sted, og her har jeg faaet to Slags Brød, det ene Slags er bagt af Byg- avner og lidt Rugmel, og det andet af Lyng og Rugmel. Folkene sagde, at de havde bagt Brød af Lav (en Slags Mos), men det havde de maatte holde op med, thi de bleve syge af at spise det. Hasselknopper er det Bedste, thi dem koge de Grød og Velling af, og det blive de ikke syge af at spise. Her knuses og males Ben for at lave Brød deraf, men kun Hungeren kan formaa Menneskene til at spise saadant Brød, som de have her paa mange Steder. Her dør mange Kreaturer : her, hvor jeg sid- der og skriver, ere tre Kreaturer døde paa en Maaned. Her er stor Jammer iblandt Folket. Der er vel kommen Penge, som ere skjænkede til de Nødlidende, men paa mange Ste- der er det bleven mere til Forban- delse end Velsignelse, paa Grund af, at de, som ere blevne anbetroede til at modtage og uddele Gaverne til de Nødlidende, have ikke givet dem Noget, uden at de arbejdede forst og siden fik Betaling. Hos de Fattige
242
ERIXDKIXGEn FRA MiSSIONEX 1 SkANDIXAVIKN.
er opstaaet Vrede over denne Frem- , gangsmaade.
Megen Besværlighed og Trætte er opkommen angaaende Gaverne, Mange have sagt: ,,Ak, om vi kunde | skrive og sætte det i Aviserne, saa ■ at Publikum kunde se, hvor haardt der handles mod os fattige Stakler." Midt i Fattigdommen skal Folket be- ; tale Skat til Statskassen, og have de | ikke Penge til at betale med den be- ' stemte Dag, saa skriver Politiembeds- i manden deres Kreaturer, Mobler og \ hvad de have. En Ko, som er fyrre- ' tj'^ve Rigsdaler værd, bliver skreven J til otte Rigsdaler ; kan Stakkelen ikke betale til den bestemte Dag, saa sæl- ges Koen, om det saa er den eneste :
han har." I
I Det 2yDE Emigraxtselskab.
Da Jærnbanen nu var fæ-rdig helt op til Utah og Rejsen over Sletterne med Trækdyr borte til det Forbi- gangne, og da Præsidentskabet i Liverpool endvidere blev enig om, ikke at sende flere Emigranter over Havet med Sejlskibe, begyndte et nyt Afsnit af Emigrationens Hi- storie. Det drejede sig ikke længere om en besværlig Rejse af 5 a 6 Maa- neders Varighed for at komme fra Europa til de Helliges Forsamlings- sted mellem Bjærgene, men derimod fordredes der flere Midler end tid- ligere, da Rejsen maatte betales helt op af Emigranterne selv. Dette blev naturligvis til Hinder for Mange. Desuagtet gjordes der i den første Halvdel af Aaret Forberedelser for et større Selskabs Udvandring, og et Kompagni, bestaaende af 507 Sjæle, foruden fem hjemvendende Missio- nærer, nemlig O. C. Olsen, S. Oud- mundsen, J. Johansen, Geo. K. *Riis og Hans Petersen, afrejste fra Kjo- benhavn d. 10de Juli. En heftig
Storm, som overfaldt Skibet i Nær- heden af Skagen, gjorde det nødven- digt at vende om og kaste Anker i Læ af Land, men den 12te fortsattes Sejladsen, og d. 14de om Eftermid- dagen ankom Selskabet til Hull i England. Kl. 10^ samme Dags Aften fortsattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor til Emigranterne an- kom d lode om Morgenen Kl. C. De gik strax ombord paa Dampskibet ,, Minnesota" og afsejlede fra Liver- pool samme Dag Kl. ll^. O. C. Olsen var Selskabets Leder med S. Gudmundsen og J. Johansen som Raadgivere. C. Halvorsen fungerede som Kompagniets Vagtkaptejn og J. B. Hesse som hans Assistent. P2nd- videre inddeltes Emigranterne i fire Distrikter, over hvilke G. K. Riis, H. Petersen, P. T. Nystrøm, der og- saa var Kompagniets Skriver, og L. Johansen præsiderede. Den halve Del af Skibet, fra Midten til For- stavnen, blev overladt til de Helliges Afbenyttelse, den anden Halvdel var optaget af omtrent 600 andre Emi- granter, saa der var ialt henved 1200 Passagerer ombord, foruden en Be- sætning af 125 Mand. De ugifte Brødre bleve anviste Plads forude, Familierne i Midten og de ugifte Søstre midtskibs. Der afholdtes Bøn i de forskjellige Distrikter Kl. 7 om Morgenen og Kl. 8 om Aftenen. Under Overrejsen bleve fire Par ægte- viede. Ubetydelig Sygdom herskede og Ingen døde. Efter 13 Døgns hel- liig Rejse ankom ,, Minnesota" til New York Onsdag d. 28de Juli. Den følgende Dag (d. 29de) fortsatte Emigranterne Rejsen med Jærnbanen fra New York, og d. Gte August an- kom de lykkelig og vel til ,, Taylors I Switch" ved Ogden. To Børn døde I paa Jærnbanerejsen. Det var det ' første skandinaviske Selskab, som
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
243
rejste helt op med Jærnbane. Rej- sen fra Kjøbenhavn til Ogden varede kun 27 Dage. Fra Ogden befordre- des Emigranterne syd og nord med Kjørebefordringer, da Banen endnu ikke var færdig til Salt Lake City.
Ni Missionærers Ankomst.
1 1869 ankom ni Missionærer fra Zion til Skandinavien. Den første af disse var Carl Larsen, som ankom til Kjøbenhavn d. 18de Maj ; derefter (d. 29de Juni) ankom John Holm- berg, John Ehrngren, Eric Peterson og Eric Johan Pehrson ; d. 10de Juli ankom John H. Hougaard og Jacob H. Jensen, d. 2den Aug. L. P. Borg- og d. 19de Decbr.. Hans P. Olsen. (Om deres Missionsvirksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 57, GI og 62).
1870. Præsident Carhingtons Besøg.
Mandag d. 25de April ankom Præ- sident A. Carrington, ledsaget af Ældste L. W. Shurtliff til Kjøben- havn. I Forening med Præsident Jesse N. Smith besøgte de Malmø, Norrkøping, Stockholm, Gøteborg og Kristiania, paa hvilke Steder der af- holdtes gode og opbyggelige For- samlinger. Efter Tilbagekomsten til Kjøbenhavn afholdtes dersteds d. 15de Maj en stor Forsamling, hvor til de ledende Brødre i de danske Konferencer samt Skaane vare ind- budte, og man havde en behagelig Tid Den 16de Maj begave Brø- drene Carrington og Shurtliff sig paa Tilbagerejsen til England.
Ti Missionærers Ankomst.
Den 5te Juni ankom Ældsterne Pe- ter Madsen, Mons Andersen, Søren Chr. Thure og M. C. Christensen til Kjøbenhavn som Missionærer fra Zion. P. O. Thomassen ankom d.
12te Juni, Wm. W. Cluff d. 21de s. M., N. C. Edlefsen d. 2den Juli samt Peter Brown og Peter F. Madsen d. 5te Juli. Med Undtagelse af Erik Magnus Caste, som ankom d. 4de { Decbr., vare disse alle de Missio- nærer, som i 1870 udsendtes fra Zion I til de skandinaviske Lande. (Om I disse Brodres Missionsvirksomhed se j dette Blads 2den Aarg., Side 57, 62, 74 og 75.)
KoNFERKNCEI! OPHÆVES.
Omtrent d. 1ste Juli blev Øernes i Konference ophævet, idet den Del af ! samme, som indbefattede F3æn og Langeland, tillagdes Aarhus Konfe- rence, og det Øvrige, nemlig Lol- { land, Falster og Møen, blev tillagt Kjøbenhavns Konference. Omtrent I samtidig bleve Gøteborgs og Norr- { køpings Konferencer sammenlagte til I En under Navn af Jønkøpings Kon- j ference. Et Par Aar senere blev ! imidlertid Navnet forandret til den nuværende Gøteborgs Konference. Efter denne Forandring fandtes der kun syv Konferencer i hele Missio- nen, nemlig Stockholms, Jønkøpings og Skaane i Sverige, Kjøbenhavns, Aarhus og Aalborg i Danmark og • Kristiania Konference i Norge. Det ;)Ote Emigrantselskab. Under Anførsel af Præsident Jesse N. Smith, der nu efter en trofast Missionsvirksomhed, atter vendte til- bage til sit Hjem i Zion, afrejste 348 emigrerende Hellige fra Kjøbenhavn d. 15de Juli, tilligemed følgende an- dre Zionsældster: C. D. Fjeldsted, Jens Jensen, M. Mortensen, Samuel Petersen, Carl Larsen, E. J. Pehrson, John H. Hougaard og L. P. Borg. Ældste Lauritz Larsen afrejste noo-ie Dage tidligere, da han havde Forret- ninger at varetage i England. Emi- granterne ankom til Hull om Aftenen
2'U
EiaNDUINGEK FUA MiSSIDNEN I SkvNDIN.VVIKN.
(i. 18de Juli, og Kl. 1 samme Nat af- gik de med Toget til Liverpool, hvor de ankom Tirsdag d. ll»de om Mor- I genen Kl. 8. Ida Kirstine Outzen, 7 Aar gammel, døde paa Jærnbanen | og blev begravet i Liverpool. Ons- I dag Morgen (d. 20de) indskibedes j Selskabet tilligemed 7 engelske Hel- i lige og to hjemvendende Missionærer i paa Dampskibet ,, Minnesota", der afsejlede samme Dags p:ftermiddag. j Foruden de Hellige var der ooO irske I og tyske Emigranter ombord, hvilke dog vare helt fraskilte de Andre, j Efter heldig Rejse ankom ,,Minne- ! sota" d. 1ste August til New York, | hvor fra Rejsen fortsattes med Jærn- ! banen den følgende Dag, og Onsdag d. 10de August naaede man lykkelig og vel Salt Lake City. Præsiden- terne Young, Wells og Smith samt andre fremragende Mænd mødte dem mellem Ogden og Salt Lake City, og ved Ankomsten til Staden bleve de modtagne af Biskop Hunter ogAndre. W. W. Cliff bliver Puæsident. Ældste W. W. Cluff, der tidligere (■1861 — 1863) havde arbejdet i Mis- sionen og nu atter var bleven udsendt til Skandinavien, denne Gang for at præsidere over Missionen, afløste Jesse N. Smith som Præ^sident ved dennes Hjemrejse d. lode Juli. (Se hans Biografi i indeværende Numer).
SøNDA<;S<K<>LKi; Ol-UETTICS.
Om Efteraaret grundedes i Kjø- benhavn den første Jt^øndagsskole i den skandinaviske Mission ; den or- ganiseredes paa samme Maade som lignende Skoler i Zion med en Besty- rer og to Medhjælpere eller Raad- givere. Skolen inddeltes i Klasser, hver bestaaende af sex eller otte Ele- ver med sin egen Lærer eller Lærer- inde. Lignende Skoler, der siden den Tid have gjort meget godt i Mis-
sionen og fremdeles ere i fuld Virk- somhed, oprettedes strax derefter i alle Missionens større Grene. •
Det 3 1te P^miguaxtselskab.
E^t lille Selskab, bestaaende af 19 Sjæde, under en Ældste Walters Le- delse, afgik fra Kjøbenhavn d. 3die Septbr. og ankom til Liverpool om Aftenen d. 8de. Det engelske Sel- skab, som de skulde have rejst sam- men med, var allerede afsejlet, hvis- aarsag de maatte vente i nævnte Stad til d. 14de, da de tilligemed nogle faa britiske Hellige afsejlede med Dampskibet ,, Nevada". En hjemvendende Missionær fra Eng- land ved Navn Richard Smith led- sagede Selskabet fra P^ngland.
Paa Grund af Midlernes Knaphed baade i Skandinavien og Utah var Emigrationen fra Europa i 1870 for- holdsvis lille. Et stort Antal af de, som emigrerede, bleve dog hjulpne hjem af Venner i Zion.
FuEMiiANG I Sverige.
Evangeliet havde i 1870 meget I bedre Udbredelse i Sverige end i de andre skandinaviske Lande, thi me- dens 438 Individer bleve tillagte ' Menigheden i førstnævnte Land, døb- i tes kun 299 i Danmark og 116 i I Norge. Der aabnedes ogsaa bestan- '. digt nye Arbejdsmarker i Sverige. : Kun i "N'estmanland var der en Del ! Forfølgelse, og Forstanderen i Vester- \ aas blev tvende Gange idømt Mulkt — første Gang 75 og anden Gang ! 100 Rdl. Rigsmynt. I Danmark var i Folket næsten overalt meget sløvt og ligegyldigt for Evangeliets Prædi- 1 ken, medens der i Norge ikke fand- I tes et tilstrækkeligt Antal Ældster 1 til at fremskynde Værket saa hur- ' tigt, som kunde være ønskeligt.
(Fortsæ'ttes paa Side 2.57.)
MlSSIO.KRER IKSKNDTK 1 KA ZlDX TrL SkANIUXAVIE
245
MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.
(Fortsættelse fra 2den Aarg., Side 186.)
|
Tiltraadte j |
|||||
|
Nr. |
Å'avne. |
Præste- domme. |
Bfl/>csl i Zion. Ankom til KJobenhavn. |
Hjemrejsen fra Kjobhn. |
Arbejdstid. |
|
221 |
Lars K. Larsen |
Ældste |
Hyrum 4 Maj 1880 |
16 Juni 1882 |
2 A. I M. |
|
22-'C. P. Warnick |
Halvfjerds |
Pleas't Grove " '' " |
i6Juni 1882I2 A. I M. |
||
|
223!01e C. Tellefsen |
Hejpræst |
Hyrum " *•' " |
16 Juni 188212 A. I M. |
||
|
224IH. J. Christiansen |
Ældste |
Logan " " " |
28 Aug. 18822 A. -? M. |
||
|
225 C. H. Lundberg |
Ældste |
Logan " " " |
28Aug. 1882 |
2 A. 3 M. |
|
|
226Hans Madsen |
Ældste |
Ogden '• " '*' |
i40kt. 1881 |
I A. 5 M. |
|
|
227 John Christensen 228N. 0. Anderson |
Æ.ldste |
Biigham Cit} " " '' |
April 1881 |
Omt. 11 M. |
|
|
Halvfjerds |
Ephraim " " '' |
16 Juni 1882 |
2 A. I M. |
||
|
229 A. G. Johnson 23o!Simon Christensen |
Hoj præst |
Grantsville " " " |
28 Aug. 1882 |
2 A. 3 M. |
|
|
Httj præst |
Richfield " " " |
16 Juni 1882 |
2 A. I M. |
||
|
231 Jens I. Jensen 232 Peter A. LCfgren 233 Chr. Hogensen 234John Dahle «-k2)\Villiam Badge |
HttJ præst |
Elsinore " " " |
16 Juni i882!2 A. I M. |
||
|
Ældste |
Huntsville '21 " |
16 Juni 18822 A. I M. |
|||
|
Halvfjerds |
Monipelier " " " |
16 Juni i882'2 A. I M. |
|||
|
Ældste |
Logan " " '•' |
29 Aug. 1 881 ti A. 3 M. |
|||
|
Hojpræst |
Paiis 17 Juli " |
12 Aug. 1880I26 Dage |
|||
|
? Moroni Snow |
Ældste |
St. George " " |
12 Aug. 188026 Uage |
||
|
*!L. R. Martineau |
Ældste Lo2:an ' " " " |
12 Aug. i88o'26 Dage |
|||
|
235^Chas. Samuelsen |
Ældste |
Sanlaquin 14 Sept. " |
28 Aug. 1882 ( A. 11 AL |
||
|
236 Rasmus Berntzon |
Halvfjerds |
Logan ' " '' " |
28Aug. 18821 A. 11 M. |
||
|
237 Nils Henrikson |
Hojpræst |
Richt^eld " " " |
16 Juni i882!r A. 9 M. |
||
|
238;Martin Jakobsen |
Halvfjerds |
St. Charles " " " |
r6 Juni 1882 I A. 9 M. |
||
|
239 Lars Mielsen |
Ældste |
Feunt. Green " " " |
16 Juni 1882 I A. 9 M. |
||
|
240IP. E. R. Hammer |
Halvfjerds |
Salt Lake City " " ''• |
ti80kt. 1881 I A. I M. |
||
|
(3) iPeter O. Hansen |
Halvfjerds |
Manti 6 0kt. " |
n Okt. 1882 Omt. 2 A, |
||
|
24ilSven Erikson |
Halvfjerds |
Grantsville 1 " " " |
16 Juni 1882I1 A. 8 M. |
||
|
242J. P. Olsen |
.Eldste |
Salt LakeCityl " " '^ |
16 Juni 1882!! A. 8I\L |
||
|
243N. R. Lindahl |
Halvfjerds |
Union Fort ! 6 Nev. '•' |
6Aprili883[2 A. 5 ^L |
||
|
244L, N. Larson |
Halvfjerds |
Moreni j '• " " |
13 Okt. 1882 J A. II M. |
||
|
245 Jens Jensen |
Halvfjerds |
Monroe l " " " |
13 Okt. 18821 A. II M. 16 Juni 1882 I A. 7 M. |
||
|
246 |
James H. Hansen |
Ældste |
Ephraim ; " " " |
||
|
247 |
James P. Larsen |
Ældste |
Ephraim ; " " '•' |
16 Juni 18821 A. 7 M. |
|
|
248 |
Hans E. Nielsen |
Hojpræst |
Hyrum " " " |
16 Juni 1882 I A. 7 M. |
|
|
249 |
And. Amundsen |
Ældste |
South Jordan i " " " |
20 Juni 1 881 Omt. 7 M. |
|
|
250 |
James J. Hansen |
Halvfjerds |
Hyrum ! " " " |
16 Juni 1882 I A. 7 M. |
|
|
251 |
fehn Hansen |
Halvfjerds |
South Jordan " '' " |
13 Maj i88iOmt. 6M. |
|
|
252jens C. Olsen 253 James S. Jensen 254'Hans JOrgensen |
Halvfjerds |
Salina 13 " " |
14 Okt. 1881 Omt. II M. |
||
|
Hejpræst |
Redmund t24Dec. " |
16 Juni 1882 Omt. \\ A. |
|||
|
Ældste |
Pleas't Grove 16 Maj 1881 |
19 Okt. 18832 A, 5 M. |
|||
|
255 Jens Jacobsen |
ÆJdste |
Fount. Green " " " |
II Maj i8S3 0mt. 2 A. |
||
|
256IJ. M. Christensen |
Hejpræst |
Moreni " " " |
15 Juni 1883^2 A. I M. |
||
|
257 Jens Hansen |
Halvfjerds |
Mill Creek " " ■' |
16 Juni 1S82 I A. I AL |
||
|
258Jorgen Jørgensen |
Hojpræst |
Ovid j " " |
29 Aug. i88i;0mt.3M. |
||
|
259R. Christoffersen 200L. P. Christensen |
Hej præst |
Lynne " " " |
11 M^ij 1883 Omt. 2 A. |
||
|
H ej præst |
Richfield ; " " " |
15 Juni i883'2 A. i M. |
|||
|
261 Joseph R. Linvall 262 Jens P. Jensen |
Halvfjerds |
Paris " " " |
6Aprili883i A. 11 M. |
||
|
Halvfjerds |
Hyrum ' " " " |
6 April 1 883 I A. II M. 6Aprili883'i A. ii M. |
|||
|
26310. C. Larsen |
Æ^ldste |
Ephraim " " " |
|||
|
264Rasmus Olsen |
Hej præst Hojpræst |
Draperville " " " |
16 Juni 1882 i A. I M. |
||
|
265 Tellef Israelsen |
Hyrum i^Maj " |
15 Juni 18832 A. I i\L |
|||
|
(2) C. D. Fjeldsted |
Halvfjerds |
Logan ! 'i Sept. " |
4 April 18842 A. 7 M. |
||
|
266 Peter Sundwall |
Ældste |
Fairview 1 " " " |
4 April 18842 A. 7 M. |
||
|
267iSalomon Petersen |
Ældste |
Santaquin , " " " |
IC Juni 1883 I A. 9 M. |
||
|
278S. Chr. Petersen |
Ældste |
Elsinore " « " |
15 Juni i883;i A. 9M. |
||
|
269lNiels Hejlesen |
Ældste |
Glenweod ! '' " " |
15 Juni 1883'! A. 9M. |
||
|
270 Anders Larsson |
Hej præst |
Washington " " " |
16 Juni i882pmt. 9 M. |
||
|
271 Niels H. Borresen |
Halvfjerds |
Spring City '• " |
II Maj 1883 I A.8M. |
||
|
272 |
Chr. Christensen |
Halvfjerds |
BigCottonw'd| ' " " |
16 Juni 18S2 |
Omt. 9 M. |
^Besijgende.
j-'l'il Aarlius. i Fra Hamborg.
Til Norge.
24G
MlSSIUNÆUER ID^ENDTE FIJA ZluX Til. SKANDINAVIEN.
221. Han virkede i Kristiania Kon- ference, hovedsagelig i Drammen.
222. Han virkede i Skaane Konfe- rence, fornemmelig i Helsingborgs og Kristianstads Grene.
223. Han virkede i Norge som Forstander for Arendals Gren, led en Del Forfolgelse og sad fire Dage fængslet paa Vand og Brod for at have afholdt Forsamling.
224. Han virkede i og præsiderede senere over Kjøbenhavns Konference.
225. Han virkede i Gøteborgs Kon- ference.
22G. Han virkede i Aarhus Kon- ference, hovedsagelig i Kanders Gren.
227. Han virkede i Aalborg Kon- ference.
228. Han virkede i Skaane Kon- ference.
229. Han virkede i Gøteborgs Kon- ference, en Del af Tiden som Præsi- dent over samme.
230. Han præsiderede over Aal- borg Konference.
231. Han virkede først i Aalborg og derefter i Aarhus Konference ; siden præsiderede han over sidst- nævnte Konference.
232. Han arbejdede i Stockholms Konference.
233. Han præsiderede det meste af Tiden over Kristiania Konference.
234. Han virkede i Norge, hoved- sagelig i Stavangers, Drammens og Frederiksstads Grene.
*(2). William -Budge (Se foran Nr. 177), Moroni Snow, en Søn af Erastus Snow, og Lyman R. Mar- tineau, som arbejdede paa Kontoret i Liverpool, kom fra England paa et Besøg til Skandinavien. De over- værede Forsamlinger i Kristiania, Stockholm, Gøteborg, Malmø, Kjø- benhavn og andre Steder.
235. Han arbejdede i Gøteborgs Konference.
236. Han arbejdede først i Gøte- borgs og præsiderede senere over Stockholms Konference.
237. Han virkede i Skaane Konfe- rence.
238. Han virkede en Tid som om- rejsende Ældste i og senere som Præsident for Skaane Konference.
239. Han virkede som Forstander for Vejle Gren af Aarhus Konference.
240. Han arbejdede først i Kjø- benhavns Konference og senere i den tyske Del af Missionen, fornemmelig i Hamborg.
(3). Peter O. Hansen (Se Nr. 1 og foran Nr. 115) arbejdede tildels paa Kontoret i Kjobenhavn og tildels som omrejsende Ældste i Kjøben- havns Konference.
241. Han virkede i Gøteborgs Kon- ference.
242. Han virkede i Aalborg Kon- ference.
243. Han arbejdede først som Mis- sionær i Ørebro, senere som For- stander for Eskildstuna Gren, og til- sidst præsiderede han i otte Maane- der over Stockholms Konference.
244. Han arbejdede i Skaane Kon- ference.
245. Han virkede i Gøteborgs Kon- ference.
246. Han virkede i Kjøbenhavns Konference, fornemmelig paa Syd- og Vest-Sjælland og Bornholm.
247. Han virkede i Aalborg Kon- ference, fornemmelig i Vendsyssel.
248. Han virkede i Aalborg Kon- ference, hovedsagelig paa Thj^Iand.
249. Han virkede i Norge.
250. Han virkede en Tid som For- stander for Aarhus Gren af Aarhus Konference, og senere præsiderede han over Nordøst-Sjællands Gren af Kjøbenhavns Konference.
251. Han virkede i Aarhus Kon- ference,
Wii.MAM W. Cluffs Autubiog
247
•2o2. Han virkede forst som For- stander for Stavanger Gren i Norge og senere præsiderede han over Lol- land-Falster Gren af Kjøbenhavns Konference.
253. Han arbejdede i Aarhus Kon- ference, og virkede en Del af Tiden som Forstander for Randers Gren.
254. Han arbejdede tildels som Missionær paa Fyen og tildels som Oversætter paa Missionskontoret i Kjobenhavn ; rejste hjem som Leder for det 65de Emigrantselskab.
255. Han arbejdede i Aarhus Kon- ference.
25G. Han virkede først som Mis- sionær i Aarhus Konference og fun- gerede senere som sammes Præsident.
257. Han virkede i Kjøbenhavns Konference, fornemmelig paa Syd- og Vest-Sjælland. (Han havde vir- ket som Missionær et Aar i de For- enede Stater førend han kom til Danmark).
258. Han virkede i Kjøbenhavns Konference og rejste hjem paa Grund af Sygdom.
259. Han arbejdede i Kjøbenhavns Konference, hovedsagelig paa Nord- vest-Sjælland.
260. Han arbejdede i Aalborg Kon- ference, Størstedelen af Tiden som sammes Præsident.
261. Han arbejdede i Stockholms Konference, hovedsagelig i Fin- land.
262. Han arbejdede i Aalborg Kon- ference.
263. Han virkede i Norge.
264. Han virkede i Kjøbenhavns Konference.
265. Han arbejdede i Nordland, Norge.
(2). Christian Daniel Fjeldsted (Se Nr. ()3) præsidedede over Mis- sionen.
266. Han virkede som Forretnings- fører i)aa Kontoret i Kjøbenhavn.
267. Han virkede i Gøteborgs Kon- ference, en Del af Tiden som For- stander for Norrkøpings Gren.
268. Han virkede i Aalborg Kon- ference.
269. Han virkede i Aalborg Kon- ference.
270. Han arbejdede i Skaane Kon- ference.
271. Han virkede i Norge.
272. Han virkede i Kjøbenhavns Konference.
WILLIAM W. CLUFFS AUTOBIOGRAFI.
Jeg blev født i Willoughby, tre Mile fra Kirtland, Ohio, d. 8de Marts 1832, som det femte af min Faders tretten Børn. Jeg havde nemlig en Søster og ti Brødre, samt en Halv- broder efter min Faders andet Ægte- skab. Mine Forældre vare fra Sta- ten New Hampshire og nedstammede fra Pilgrim fædrene, der først an- lagde Boston. Vore Forfædre kom tildels fra Tyskland og tildels fra Engrland.
Mine Forældre forenede sig med Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige omtrent paa den Tid jeg blev født, og da jeg var hen ved tre Aar gammel flyttede de til Kirtland, hvor de Hellige den Gang var i Færd med at bygge det første Tempel i denne Uddeling. Hint Tempel samt Pro- feten Joseph Smith staar endnu saa klart i min Erindring, som om det kun var et Aar siden jeg saa' det.
Da de Hellige i 1838 forlode Kirt-
2 i«
Wll.l.lAAr \N . (IJ Ki- Al Tol'.Ioi.K.Vl-l.
land for at udvandre til Missouri l)e- gav mine Forældre sigogsaa paa Kej- sen did. men da vi naaede Spring- field, Illinois, blev hele Familien syg, med Undtagelse af Fader og Moder samt min ældre Broder David, hvor- for vi maatte forblive i Springfield indtil det følgende Foraar, da vi hørte om de Helliges Uddrivelse af Missouri samt deres Nedsættelse i Illinois. Vi flyttede derfor til Com- merce (senere Nauvoo) i Aaret 1839.
Jeg var tolv Aar gammel da Pro- feten Joseph og hans Broder Hyrum bleve myrdede i Carthage Fængsel. Uagtet jeg var saa ung, gjorde denne sørgelige Begivenhed et dybt og va- rigt Indtryk paa mit Sind. Jeg saa" ogsaa deres Lig samme Dag som de bleve bragte til Nauvoo og medens de laa til Skue i Mansion Huset, og jeg følte mig gjennemtrængt af den overordentlige Sorg og Bedrøvelse, som bemægtigede sig hele Folket ved hin Lejlighed.
Tidlig om Foraaret 1840 forlod mine Forældre deres behagelige Hjem i Nauvoo og begav sig paa deres lange og besværlige Rejse mod Vest. De gjorde flere Gange Ophold under- vejs og byggede sig midlertidige Hytter, men flyttede stadig læugere vestpaa indtil de endelig naaede Salt- sødalen d. 5te Oktbr. 1850. Vi ned- satte os i Provo strax efter denne Bys Anlæggelse.
Da Ute-Indianerne paaførte Ny- byggerne i vore sydlige Settlementer Krig, rejste jeg til Sanpete Dalen som Frivillig under Oberst Conover og deltog i en Træfning med India- nerne tæt ved Udspringet af den Bjærgstrøm, som løber gjennem Manti.
I April-Konferencen 1854 blev jeg kaldet til at gaa paa en Mission til Sandwich-Øerne i Forening med 17
andre Ældster. iblandt hvilke vare- Joseph F. Smith, John T. Caine. Wm. E. Pack og Edward Partridge. Jeg forlod mit Hjem i Provo d. lOde^ Maj og rejste i Selskab med Præsi- dent Brigham Young og omtrent 50 Andre til Cedar City, Iron County, som paa den Tid var det sydligste Settlement i Utah. Det var paa denne Tur at Præsident Young sluttede Forbund med den navnkundige Indi- anerhøvding Walker. hvilket endte- Krigen med Ute-Indianerne. Freden blev sluttet i Indianernes Lejr ved Chicken Creek, Juab County.
Vort Missionærselskab rejste gjen- nem Ørken ad den sydlige Vej til. San Bernardino i Syd-Kalif ornien, og videre der fra tilsøs til San Francisco, hvor vi traf Ældste Geo. Q. Cannon- samt tre andre Brødre, der netop vendte tilbage fra deres Mission til Sandwich-Øerne. Vi naaede Hono- lulu i Slutningen af August Maaned.. Ældste Philip B. Lewis, som præsi- derede over Missionen, fordelte os paa de forskjellige Øer. Det blev saaledes min Lod at forblive paa Øen Oahu, og jeg gik til Landsbyen Wai- kana og tog Ophold hos en indfødt Ældste ved Navn Kanaka, medens jeg herte Sproget. Jeg studerede- og læste meget for at blive bekjendt med denne besynderlige Folkeraces Sprog, Sæder og Skikke, thi jeg er- kj endte, at jeg var bleven udsendt for at prædike Livets og Frelsens P>angelium til dem. Formedelst Her- rens Velsignelser var jeg efter tre Maaneders Forløb i Stand til at kunne begynde at tale offentlig i deres For- samlinger.
I de omtrent fire Aar. som jeg til- bragte i Missionen, arbejdede jeg paa Øerne Oahu. Maui og Hawaii, hoved- sagelig under John T. Caines og Joseph F. Smiths Præsidium, og vi
William "NV. Clikks Ai xoBiociHAKi.
240
havde den Glæde at indlemme mange Hundreder i Kirken ved Daab.
Medens jeg arbejdede paa Øen Oahn døde Kamehameha den Tredie, Kongen af Sandwich-Øerne, og jeg var nærværende ved hans Begravelse. Ligeledes bevidnede je? Ceremoni- erne ved hans Eftertræder Leholeho Kamehameha den Fjerdes Kroning. I 1858 blev jeg løst fra min Mission med Tilladelse til at rejse tilbage til mit Hjem i Zion, hvor til jeg ankom d. Ilte Juni 1858.
Om Efteraaret 180(1 blev jeg kal- det til i Forening med Ældsterne Jesse N. Smith og J. P. R. Jo- hansen at gaa paa Mission til Dan- mark, og d. 27de September for- lede vi Salt Lake Cit}^ tilligemed omtrent 50 andre Missionærer ***. I Leeds , Eng- land , tilbragte jeg nogle Dage
paa en meget AMiirxM
behagelig Maade hos Brødrene Jo- seph F. og S. H. B. Smith, der ar- bejdede dersteds som Missionærer. Fra London rejste vi via Rotterdam, Hamborg, Flensborg, Odense og Kors- oer til Kjøbenhavu, hvor vi ankom d. Ilte Jan. 1861, efter en lang, kold og besværlig Rejse fra England. Præsident John Van Cott modtog os venligt og kjærlighedsfiildt paa sit behagelige Kontor i Lorentzensgade Nr. 14.
Dagen efter vor Ankomst, som var en Søndag, gik vi til Forsamling, og for første Gang i vort Liv hørte Jesse N. Smith og jeg en Evangeli-Prædi- ken i det danske Sprog. Vort Haab
om nogensinde at kunne blive i Stand til at prædike Evangeliet i dette ! Sprog var visselig svagt den Gang. I Den store Sal, hvori Mødet afhold- I tes, var fuld af opmærksomme og intelligente Tilhørere. Efter For- ' samlingen kom de Hellige frem, den Ene efter den Anden, og hilsede os ,, Velkommen til Danmark'' med det betydningsfulde og varme skandina- viske Haandtryk, som ikke lader sig misforstaa, og vi følte os da forvis- sede om. at vi vare iblandt Venner. Jeg blev beskikket til at arbej- de i Kjøbenhavns Konference paa Øen Sjælland, og Mandag d. 14de Jan. rejste jeg med Toget til Sla- gelse, hvor jeg- ved Stationen blev modtaget af en Ældste Mad- sen. Jeg fandt et Hjem i Slagel- se hos Broder og Søster Berthel- sen, som vare . cuTFF. meget gode mod
mig og gjorde alt muligt for min Bekvemmelighed og Hygge. Med den største Flid og Alvor lagde jeg mig efter Sproget, hvormed de Hel- lige ogsaa vare mig behjælpelige i enhver Henseende, og formedelst Herrens Velsignelser blev jeg i Stand til at gjore det første Forsøg paa at bære mit Vidnesbyrd paa Dansk i en Bønforsamling , omtrent sex Uger efter min Ankomst til Landet. Fra den Tid af ben3rttede jeg enhver Lej- lighed jeg havde til at tale i Møderne. Der indtraf imidlertid hyppigt mange morsomme Tildragelser som Følge af min Ufuldkommenhed i Sproget, og jeg erindrer i Særdeles-
250
WlI.I.IAM W. Cl.UFKs; ALTOBIO(il{AFI.
hed et Tilfælde, som fandt Sted i en Forsamling, der afholdtes i Skjelsk- ør, ved hvilken Lejlighed Stedets Provst, Byens Borgmester og et An- tal andre Embedsmænd vare nær- værende. Efter at Broder Madsen havde sluttet sin Tale bad Provsten om Tilladelse til at sige Noget, hvil- ket med Beredvillighed tilstedtes ham, men i Stedet for at prøve paa at modbevise de Lærdomme, som Ældste Madsen havde omtali, be- gyndte han omtrent som følger : ,,Hyad denne unge Mand har sagt, er altsammen gode bibelske Lær- domme, men dette er ikke den virke- lige Mormonisme ; det er derimod den underfundige Fremgangsmaade, som disse Mormonpræster bruge for at bedrage deres Tilhørere. Mormonis- men her i Danmark og Mormonismen i Utah ere nemlig to meget forskjel- lige Ting." Efter derpaa at have gjort et meget usselt Forsøg paa at skildre den gamle forslidte Spauld- ings Historie vedblev han, henven- dende sig til Folket: ,,Naar I en Gang komme til Utah, kunne I aldrig komme der fra igjen ; I kunne ikke saa meget som skrive tilbage ti' Eders Venner, uden Eders Breve først skulle undersøges af Brigham Young. Man gjør Eder ogsaa lige- frem til Slaver. I Utah findes saa- ledes kun meget faa Trækdyr, hvor- for man pløjer ved Menneskekraft. Baade Mænd og Kvinder iføres Sele- tøj og maa trække Ploven i Stedet for Dyr." Mange andre lignende usle og urimelige Forklaringer op- vartede han Tilhørerne med, indtil min Taalmodighed tilsidst blev ud- tømt, og jeg afbrød ham med at spørge: ,, Hvorledes véd Du det?" Deiover blev Provsten overmaade forbitret og sagde i en opbragt Tone: ,, Hvorledes tør De være saa neder-
drægtig at sige D u til mig?" Bro- der Madsen prøvede paa at gjøre en Undskyldning for mig, idet han for- klarede, at jeg var en Amerikaner og havde blot været i Danmark en kort Tid, og desforuden gjorde man i Amerika ingen Forskjel mellem Klasser. Provsten benægtede imid- lertid Sandheden heraf og sagde, at min Tiltale var ment som en Fornær- melse. Borgmesteren begyndte da at tale med og sagde, at det var sandt, at der i Amerika ingen saadan Klasse- forskjel existerede, og han troede ikke, at nogen Fornærmelse var til- tænkt af den amerikanske Herre. Der- paa fulgte en længere Debat mellem Provsten og Borgmesteren, hvorefter jeg, saa godt jeg kunde, forklarede det Urimelige i Provstens naragtige Angivelser, i Særdeleshed med Hen- syn til Pløjningen. Jeg sagde, at der behøvedes i det mindste tolv Mænd til at kunne trække saa meget som en Hest, og da der i Alminde- lighed behøvedes to Heste til at pløje, skulde der følgelig lire og tyve Mænd til at trække en Plov. I Utah, hvor den almindelige Dagløn for en Ar- bejdsmand var to Dollars, vilde det altsaa koste 48 Dollars for en Dags Pløjning, ikke at tale om Mændenes Kost og andre Udgifter, medens paa samme Tid almindelige Arbejdsheste kunde kjøbes for 50 a GO Dollars Stykket. En Landbruger maatte der- for, hvis Provstens Beretning var sand, betale ligesaa meget for tre Dages Pløjning med Mænd, som han kunde kjobe et godt Spænd Heste for ! Uagtet jeg maa have udtalt mig med stor Ufuldkommenhed i Sproget, syntes Folket tilfulde at forstaa mig og gottede sig fortræffe- ligt over min Forklaring, thi mange af dem raabte uvilkaarligt af fuld Hals: ,, Bravo" og klappede i Hæn-
^^ ii.i.iA>: W. C'mkfs Ar
2;")!
derne, hvilket forbitrede Provsten i den Grad, at lian tog sin Hat og foer ud af Værelset som en Besat.
Efter at Orden var bleven tilveje- bragt fortsatte vi vor Forsamling. Tilhørerne, der hovedsagelig bestode af Fremmede, indbefattende Borg- mesteren og de andre Embedsmænd, forble ve indtil vi vare færdige.
Det følgende Foraar blev Jesse N. Smith beskikket til John Van Cotts Eftertræder som Præsident over Mis- sionen og jeg blev beskikket til om- rejsende Ældste i alle Konferencerne, i hvilken Stilling jeg virkede indtil jeg blev lost med Tilladelse til at rejse hjem om J'oraaret 1863. Da jeg var bleven tilstrækkelig mægtig i Sproget til at kunne fremsætte mine Idér for Folket havde jeg stor Glæde under mit Missionsarbejde; ja jeg kan sige, at jeg aldrig i mit Liv har været mere glad og fornøjet end da jeg rejste omkring som et Jesu Kristi Sendebud iblandt det skandinaviske Folk. De Hellige vare saa gode, kjærlige og gjæstfrie mod mig, at Erindringen om dem og deres Gjer- ninger er Noget af det Kjæreste, som jeg indtil Nærværende kan lade mine Tanker dvæle ved.
Om Sommeren 1861 besøgte Apost- lene Amasa M. Lyman og C. C. Rich Skandinavien og gjorde en Rundrejse i Missionen. De vare meget vel til- fredse med den blomstende Tdstand, hvori de fandt de forskjellige Konfe- rencer. Det følgende Efteraar kom Apostel Geo. Q. Cannon, ledsaget af sin Hustru samt Ældsterne Joseph F. Smith og S. H. B. Smith, over fra England for at besøge de Hellige i Skandinavien. Overalt hvor de kom frem bleve de modtagne af de Hel- lige med stor Glæde, og de Besøgende gave mange gode Raad til det arbej- dende Præstedømme.
Da jeg rejste hjem i 186.') var jeg Leder for Aarets skandinaviske Emi- granter, der afsejlede fra Liverpool med Sejlskibet ,,John J. Boyd" d, 30te April. Ved Ankomsten til Flo- rence fandt vi Feramorz Little og Louis S. Hill som Kirkens Emigra- tionsagenter travlt beskjæftigede med at udruste Kompagnierne for Rejsen over Sletterne. Jeg blev kaldet til at hjælpe dem og forblev derfor paa Udrustningsstedet indtil det sidste Tog var taget afsted. Brødrene Little og Hill samt jeg og tre Andre forlode tilsidst Florence med to lette Vogne, hver forspændte med fire Muler, samt en lille Fjæddervogn, trukket af to Heste. Vi kjørte forbi flere af Emigranterne og ankom til Salt Lake City i Slutningen af Au- gust Maaned, efter at have tilbage- lagt Vejen mellem Florence og Salt Lake City i 24 Dage uden at skifte Trækdyr ; det var den næst hurtigste Tur, som indtil den Tid havde været gjort over Sletterne.
Strax efter Oktober-Konferencen rejste jeg til Pine-Dalen, Washing- ton County, og ægtede Ann Whipple, Eli Whipples Datter, en ung Dame, med hvem jeg var forlovet førend jeg rejste paa min Mission.
I Løbet af den følgende Vinter blev Ældste Knud Peter son og jeg be- skikket til at arbejde som Hjemme- missionærer iblandt de skandinaviske Hellige i Utah, Juab og Sanpete Countier. Vi besøgte alle de større Byer i nævnte Countier, afholdt en Mængde Forsamlinger, traf mange af vore gamle Venner og havde i det Hele taget en meget behagelig Tid iblandt de skandinaviske Hellige, som vi i Almindelighed fandt i Be- siddelsen af Evangeliets Aand og i Færd med at bygge sig hyggelige og gode Hjem i deres Adoptivland. Alle
2o2
AVlU.IA.M W. Cr,l Kh> ArinBK
indrommede, at de vare at regne iblandt Landets bedste Borgere.
Strax efter min Tilbagekomst fra denne Tur blev jeg atter kaldet til at gaa til Sandwich-Øerne, ogd. 10de Marts l«6i forlod jeg Salt Lake City i Forening med Apostlene Ezra T. Benson og Lorenzo Snow samt Æld- sterne Joseph F. Smith og Alma L. Smith. Vi rejste med Posten til San Francisco og videre med Dampskib til vort Bestemmelsessted. Hensig- ten med vor Mission var at ordne en Del Vanskeligheder og Forretnings- anliggender, som en vis Walter M. Gibson havde indviklet de indfødte Hellige i. Efter at det var Ij^kkedes os at ordne Alting tilfredsstillende, og vi havde gjort en Tur til alle Øerne samt omorganiseret Grenene og Konferencerne, blev Broder J. F. Smith og jeg løste for at rejse hjem. eftersom vi saa n3'^lig havde været paa Mission i Europa. Apostlene Benson og Snow forbleve kun en Maanedstid paa Øerne hos os. Vi naaede Hjemmet i December, efter omtrent ni Maaneders Fraværelse, under hvilken min ældste Søn Wil- liam Wallace blev født.
Den følgende Februar (1865) blev jeg af Præsident Brigham Young be- skikket til præsiderende Biskop i Morgan, Summit og AVasatch Coun- tier, og i Maj 1865 flj'ttede jeg min Familie til Coalville, Summit County. hvor jeg fremdeles bor.
I Maj 1871 blev jeg atter kaldet til at gaa paa Mission til Danmark, og til at gjøre mig rejsefærdig blev der kun givet mig sex Dage. Jeg ankom til Kjobenhavn d. 21de Juni og fandt Præsident Jesse N. Smith paa Kontoret i vort gamle og vel- bekj endte Hovedkvarter Lorentzens- gade Xr. 11. Missionen var i en fortrinlig og blomstrende Tilstand.
Præsident Smith begav sig paa Hjem- rejsen strax efter min Ankomst, og jeg blev hans Eftertræder i Præsi- diet over den skandinaviske Mission. ': Ældste P. O. Thomassen var min Medhjælper som Oversætter for ,, Stjernen'-. Al den Tid, jeg mulig- vis kunde faa tilovers fra mit Ar- bejde paa Kontoret, anvendte jeg til at besøge Konferencerne i Danmark, Sverige og Norge, og jeg fandt alle- vegne nidkjære og duelige Ældster, som vare fulde af Tro og gode Gjer- ninger. Som en naturlig Følge deraf : glædede de Hellige sig i Evangeliet, og Værket havde god Fremgang i 1 alle Missionens forskjellige Dele. Om Foraaret 1871 havde vi Besøg af H. S. Eldredge, Præsident for den europæiske Mission. Han var led- saget af sin Hustru samt Ældste Lorin Farr. Under deres Ophold be- I søgte vi mange af Konferencerne og I havde en meget behagelig Tid. I Efter omtrent et Aars Virksomhed ' blev jeg afløst af Ældste Knud Pe- terson, og jeg rejste hjem med Aarets Emigrantselskab.
Da Organisationen af Zions Staver
fandt Sted en kort Tid før Præsident
Youngs Død, blev jeg beskikket til
I at præsidere over Sum mit Stav.
Mens jeg har boet i Coalville har jeg
repræsenteret Summit County i Utahs
lovgivende Forsamling i otte Sessio-
: ner; de tre Gange var jeg Medlem
af det lovgivende Raad (Council). og
sidste Gang valgtes jeg til Præsident
for samme.
I I begge Territoriets konstitutio-
' nelle Konventioner, afholdte i Utah
i i den Hensigt at antage en Konstitu-
; tion eller Grundlov, som Forbere-
, delse for Utahs Optagelse i Unionen
som Stat. havde jeg den Ære at være
en af de Delegerede. Jeg har altid
taget en virksom og vigtig Del i
En ZioNi-iUK.rsK
253
alle Countiets vigtigere Industrifure- tagender. Iblandt Andet var jeg Præsident for Coal ville og Echo Jærn- baneselskab samt Vice-Præsident og Superintendent for Summit County Jærnbanekompagni.
Ved Paabegj-ndelsen og Udviklin- gen af Countiets Kulminer samt i vore ko-operative Handelsforenin-
gers Virksomhed har jeg altid taget stor Interesse. At fremme og udvikle Countiets Hjælpekilder og opmuntre Folket til at forskaffe sig behagelige, hyggelige og lykkelige Hjem har været min særlige Opgave, og jeg har havt den Glæde at se betydelig Held følge de fleste af mine Bestræ- belser. Wm. W. Cl-IFF.
EN ZIONSREJSE.
Naturen smilede venligt paa en lille dansk K jobstad * en smuk og be- hagelig Maj-Morgen i Aaret 1866. Solen spejlede sig venligt i Katte- gattets blaa Vover ; den grønne Skov, der netop havde iført sig sin smukke Foraarsdragt, dannede et dejligt Billede med den lyngbegroede Bakke i Baggrunden, og fra de løv- rige Bogetoppe kvidrede Tusinder af Fugle, der med deres forskjellige og ejendommelige Melodier hilsede den varme Aarstids Tilbagekomst. I Kjobstaden var der betydeligt Liv og Røre. De faa derværende Butik- ker vare fulde af Folk, og de handels- lystne Kjobmænd snakkede op og ned med de formuende Bønder, der netop vare komne til Staden for at faldbyde deres Varer. ^^
,, Der rejser MormoL'Gii," lød det pludselig, som en Afvexling fra den almindelige Samtale, fra en i en Bu- tiksdør staaende Gadedreng, der, at dømme efter hans slebne Udtale, havde hjemme i Kjøbstaden, og strax vender en halv Snes Bønder sig om og ser en almindelig Bondevogn, be- læsset med fire eller fem Mennesker og et Par simple Rejsekufferter ; den
* Sæby i Vendsyssel.
kjørte i modsat Retning til alle de andre Vogne. ,, Mormonen," spør- ges der, ,,hvem er han?" ,,Jo," siger Drengen nok saa beskeden, ,,det er en Mormon, som har boet her i Byen et Par Aarstid, der nu tilligemed sin Familie rejser til Ame- rika, hvor Mormonernes Himmerige I jo er." ,,Javel! saa Ij^k paa Rej- j sen," skriger en af Bønderne efter de Forbikjorende. .,IIils Brigham ' Young," istemmer en Anden. ,,I drukner allesammen paa Havet," ,,I gaar lige til Helvede," og andet Lig- nende lød det fra forskjellige Munde, medens en mere besindig og god- hjærtet Landsmand udbryder, idet han sukkende tilkaster Bondevognen et medlidende Blik: ,,0, de Stakler! det er Synd, de skal der over og trække Ploven. • ' , ,Til Helvede med ; de Gamle, de burde have bedre For- I stand," bemærker K jobmanden, ,,men de stakkels Børn er at be- \ klage." ,,Ja, det har Du Ret i," istemmer Husets Frue, der netop var traadt ind i Butikken, ,, de stakkels Børn, de skal derover at være Trælle for Brigham Young."
Imidlertid var A^ognen naaet Ud- kanten af Byen og rullede ganske sagte op ad den lille Bakke, der ad- skiller Byen fra Landet. De Rej-
Kn Zionskk.
sende ænclsede ikke de forskende Blikke, som tilkastedes dem og sva- rede ikke paa de Raab, hvormed de iiilsedes af den udenfor Butikken samlede Folkemængde, thi det var ikke forste Gang. at de havde været haanede og bespottede for deres Roli- gions Sk3'ld.
Den lille Familie, som netop var i Færd med at forlade Fædrelandet og begive sig paa Rejsen til Zion, be- stod af en middelaldrende Mand og hans Hustru, samt to Børn, af hvilke den ene var en 15 Aar gammel Dreng med lyst Ilaar, der, medens Vognen kjørte ud af Byen, vendte og drejede sig til alle Sider og syntes at nyde Livet fortræffeligt, og den anden hans fire Aar gamle Broder, der sad og lænede sig op til sin i ]\Ioder. Befordringen tilhørte en med Vadmelsklæder og tyTc Vinterhue pyntet Bondemand, der havde Plads paa Vognens første Sæde, og syntes at tage større Hensyn til sine Heste end til Tiden, thi Kjørselen gik me- get langsomt for sig.
I tolv lange Aar havde den ud- vandrende Familie havt Øjet rettet mod Vesten, thi saa længe havde de tilhørt de Helliges Samfund, og disse Aar havde ikke udmærket sig ude- lukkende med Solskinsdage, thi Fa- milien var fattig ; men dette var ikke det Værste ; andre Gjenvordigheder og Prøver havde ofte gjort dem Livet trist og ubehageligt, og deres Glæde var ikke liden over at kunne komme bort fra et Sted, hvor de havde set saa mange kummerfulde Dage. Den yndige Natur, som frydede sig i Maj- solens varme Straaler, gjorde derfor heller intet Indtryk paa dem, thi Byen, som de netop havde forladt, gjemmede Intet, som de kunde læn- ges efter. I de to Aar, de havde boet der, havde de saa at sige været
ganske alene, thi ingen Andre der- steds delte deres Troesanskuelser. Deres Slægtninge og tidligere Nabor, som boede ude paa Landet, havde alle været kolde og frastødende lige siden de sluttede sig til ,, Mormonis- men", og kun faa Taarer vare blevne fældede paa nogen af Siderne da der toges Afsked.
Hele Dagen lang gled Bondevog- nen sagte hen ad den haarde Lande- vej. Kun Kusken tog sig en Snaps eller to ved de mellemliggende Kroer, medens Emigrantfamilien nøjedes med de tarvelige P'ødemidler, de med - bragte i deres simple Madkasse. Sex danske Mile vare tilbagelagte da Af- tenen kom, og man rullede i Tus- mørket gjennem Flækken Nørre- sundby samt paa Pontonbroen over Limfjorden til Aalborg, hvor Rejsen endtes foran et gammelt IIus i Bi- spensgade. Bondemanden var den følgende Dag glad ved at kunne be- give sig tilbage til sit Hjem i gamle Vendsyssel.
Aalborg er en gammeldags By med snævre og krogede Gader og havde i 18GG omtrent 12,000 Indbyggere. Nu er Indvaanerantallet betydelig større. I de Sidste-Dages Helliges Historie har denne By fra først af været af stor Betydning ; det var saaledes her, at Ældste Geo.P.Dykes i LSoO grundlagde den anden Gren af Jesu Krisii Kirke af Sidste-Dages Hellige i Skandinavien, et Par Maa- neder efter at den første var bleven oprettet i Kjøbenhavn, og det var ogsaa her, at de i dette Blad omtalte grusomme Forfølgelser imod de Hel- lige fandt Sted. Men efter faa Aars Forløb forandrede Folkestemningen sig til det Bedre. Ældsterne gik og- saa frem med mere Forsigtighed og Visdom, og Forfølgelsen ophørte næ- sten aldeles. Den lille Menighed
En Zionshk.isk.
255
voxede indtil den talte flere hun- drede Medlemmer, og hele Tiden siden har den hævdet sit Ky som en af de største Grene af Kirken i Jyl- land. Paa Grund af Bj^ens centrale Beliggenhed og dens regelmæssige Dampskibsforbindelse med Kjoben- havn har Aalborg fra Begj'ndelsen af været det Sted, hvor de udvan- drende Hellige fra Aalborg og Vend- syssels Konferencer har begyndt deres første Søtur paa deres lange Pilgrimsrejse til Zion, og her har Mange, som næppe nogensinde tidligere havde været længere fra Hjemmet end til nærmeste Kjøb- stad, først stiftet Bekjendtskab med Rejselivets Besværligheder og væn- net sig til Omstændigheder, som de ikke paa Forhaand kunde gjøre sig noget Begreb om. Den første Ud- skibning af Hellige fra Aalborg fandt Sted sildig om Efteraaret 1852, og næsten hvert efterfølgende Aar har bevidnet et eller flere Selskabers Af- rejse der fra ; ved et Tilfælde (1862) naaede Udvandrernes Antal omtrent 500 Sjæle. I 1866 var Emigratio- nen fra det nordlige Jylland ogsaa temmelig stor.
Da den omtalte Familie fra Vend- syssel indtraf , var der allerede et stort Antal andre Emigranter ankomne fra de to Konferencers forskjellige Grene, og de vedbleve at arrivere. Familie efter F'amilie, indtil omtrent 200 udvandrende Hellige vare for- samlede, og den rummelige Sal i Bi- spensgade, der var lejet for Tilfæl- det, blev besat fra Ende til Ende med Kasser, Kufferter, Vadsække, Sengetøj, Madkurve, Bliktøj og andet Rejseudstyr. Om Natten laa de Emi- grerende udstrakte paa det haarde Gulv og nøde saadan Hvile, som var muligt under de uvante Omstændig- heder. Imidlertid herskede der tem-
melig god Orden, og de bedste Fø- lelser lagdes for Dagen. Man havde nemlig tidligere været belærte om Nødvendigheden af at øve sig i Taal- modighed, hvilket Raad snart fandt passende Anvendelse, thi Barneskrig, Sang, Musik, højrøstet Tale, Omflyt- ning af Kasser, Bliktøj og deslige foraarsagede en Støj og Tumult, som var nok til at irritere almindelige Mennesker. Allerede der paa Salen holdtes regelmæssige Aften- og Mor- genbønner under Bestyrelse af dertil beskikkede Brødre, og den bekj endte ,, Mormon-Disciplin" indførtes i sin Helhed.
Saaledes hengik en Ugestid ; den til Afrejsen bestemte Dag ankom, og fra den tidlige Morgenstund af gjordes der Forberedelser for at gaa ombord paa det smukke Dampskib ,, Dania", der laa ved Bryggen. Det var den 16de Maj 1866. Mange af de 200 Udvandrere skulde for første Gang sætte deres Fod paa et Damp- skib, og Flere havde aldrig set et saadant før. Stemningen var derfor livlig. Glæden spejlede sig i Alles Ansigter, og man lagde ikke videre Mærke til de haauende Udtryk eller ligefremme Skjældsord, som udsend- tes af Mængden, der havde forsam- let sig paa Skibsbroen for at bevidne Bortrejsen af de stakkels Mormoner, som man sagde lidet anede den skrækkelige Skjæbne, der ventede dem i det fjærne Utah.
Klokken er halv fem om Eftermid- dagen. Dampskibsfløjten lyder første Gang. Der bliver Travlhed paa Ski- bet, thi en stor Mængde Venner, Slægtninge og varmhjærtede Troes- fæller, som ere med ombord for der at tage den endelige Afsked, begive sig i Land. En saadan ,,Mormon"- Afsked er baade romantisk og inter- essant. Der er som oftest ingen
io6
Kn Zi(>nm;e.i
Graad, skjøndt der fældes Taarer. Der er udvortes Sorg men indvortes Glæde. Kun er der virkelig Bedro- velse tilstede, naar Forældre efter- lader Born, og Mænd efterlader Hu- struer, eller omvendt, men igjennem det Hele Ij^ser der et sikkert Haab om snarlig Gjeus^'u. I de fleste Til- fælde, hvor Skilsmisse mellem Fa- miliemedlemmer finder Sted, trøster man sig med Gjenforening ..til næste Aar-% thi de Udvandrende lover med Haand og Mund. at deres første Be- stræbelse, efter Ankomsten til Zion. skal blive at samle Midler til de Efter- ladtes Udfrielse. Dampskibsfløjten blæser anden Gang. Nu følger en hurtig Afsked mellem dem, som nødig forlader deres Venner. ,, Far- vel Broder ! " , , Farvel Søster 1 " , ,Hils mine Venner i Zion 1 ' ' , ,Gud velsigne Dig!" ,, En lykkelig Rejse!" ,,Glem ikke 03 i Babylon." ,, Skriv endelig saa snart 1 kommer derover," er iblandt de mange Ytringer, som ud- tales med det sidste Haandtryk, me- dens Skibsofiicererne utaalmodigt ud- bryder : ,,Nu Folk, i Land med Jer : Alle, som ikke skulle med, thi nu skal Skibet sejle." Dampen er oppe, og man har allerede ladet de store Hjul dreje sig et Par Gange rundt for at erfare, om Maskineriet er i Orden. Tredie Gang lyder Damp- skibsfløjten. I en Hast gaar de sid- ste Ikke-Passagerere i Land ; Skibs- broen tages ind. den prægtige Dam- per lægger fra Land, en Klynge unge Søskende begynder at istemme ,. Far- vel, Farvel, vort Fødeland vi byde" ; Hatte og Huer hæves mekanisk i Vej- ret, medens Farvel endnu en Gang lyder fra Skib og Brygge ; en uaf- brudt Viften med hvide Tørklæder vedligeholdes, indtil det stolte Fartøj med sin kostbare Ladning ved en Bøj- ning af Fjorden har lagt en Bakke
jnellem sig og A'ennerne paa Bryg- gen. Sejladsen ned ad Limfjorden er meget behagelig, Vejret smukt og Luften klar. Emigranterne der ere ved Perlehumør, samtale. synge, spad- sere, klatre tilvejrs og betragte Lands- bj^erne i Vendsyssel og Himmerland, indtil man naar Hals, en liden Flække ved Fjordens Udmunding i Katte- gattet, hvor en liden Baad landsæt- ter et Par præsiderende Brødre, som have ledsaget Selskabet fra Aalborg. vStrax efter betinder man sig paa det aabne Kattegat, Solen sænker sig bag den vestlige Horizont, de lave Bak- ker ved Jyllands Østkyst blive snart usj-nlige og Tusmørket falder paa. Vinden rejser sig lidt efter lidt, og Damperen begj^nder saa smaat at an- tage urolige Bevægelser. Nogle af Familierne søge ned i Holdet for at stede Børnene til Hvile, medens de Yngre prøve paa at foretage Spad- sereture paa Dækket ; men dette vil ikke rigtig lykkes, thi som Dækspas- sagerer har man jo ingen Adgang til Skibets Agterende eller Promenade- dækket, og Forstavnen er fuld af Stude, Svin og Faar, der slet ikke synes at nj'de Sejlturen i deres bundne Stilling. En uh^^ggelig Stank udgaar desuden fra deres Kvarter, medens den opvarmede Luft fra Ma- skineriet gjor et sygeligt Indtr3'k paa Emigranterne. (Fortsættes.)
XoTiTSKU. Vi tilhide os at heiidrage vore Læseres specielle Opnia-rksomhed paa det lille Avertisseiueut i indeværende Xunior om hjemmefabrikerede S\ovlstikker. Broder L. Dahlquist it (o. fortjene vor Søgning, og da deres Varer ere ligesaa gode, om ikke bedre, end de indførte, burde Enhver, som har Onske for at ville iiiulerstotte Hjemmeindu- stri, altid kjolje af disse hjenimelavede Svovl- stikker, der tindes til Salgs i de fleste Han- delsboer.
,, Nyheder" vil udkomme i næste Xumer. A'ore Agenter bedes allervenligst at indsende Opgjørelse og Penge snarest nuiligt.
MORGSNSTJBRNrø.
Et Historisk-Biografisk Tidsskrift.
'* Uagtet han er dod, taler han dogr. "—Parley P. Pr.\tt.
Nr. 17.
Den 1ste September 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fru Side 244.)
1871. Odense Konference osv.
Ved Nytaarstid organiseredes Di- strikterne Fyen, Slesvig og Holstein til en ny Konference under Navn af Odense Konference, og Ældste N. C. Edlefsen, der tidligere virkede som omrejsende Ældste i hele Missionen, beskikkedes til sammes Præsident. Efter omtrent W Aars Forløb blev den nye Konference imidlertid op- hævet og tillagt Aarhus Konference.
Vinteren i Begyndelsen af Aaret var temmelig stræng i Skandinavien. Paa Grund af Is og Sne var saaledes baade Dampskibs- og Jærnbanefart standset i en længere Tid, og selv Isbaadene kunde undertiden ikke komme over Belterne mellem Sjæl land, Fyen og Jylland. Under den store Arbejdsloshed, som Vinterens Strænghed afstedkom, lede mange af de fattige Hellige stor Mangel og Nød.
BESØ(i AK El>Dl{EDGE
Fakk.
Præsident Horace S. Eldredge med Hustru samt Ældste Lorin Farr an- kom til Kjøbenhavn d. 7de April fra '7
en Rejse gjennem Italien og Svejts. De overværede et Konferencemøde paa Enighedsværn d. 9de og 10de s. M., og d. IGde bivaanede Eldredge en Forsamling i Malmø, medens Farr gjorde en Tur til Norge og besøgte nogle af sin Hustrues Slægtninge i Frederiksstad, samt afholdt i For- ening med Konferencepræsident Pe- ter Brown en Forsamling dersteds. Den 22de kom han tilbage til Kjø- benhavn og afrejste samme Dags Aften til Hamborg. Præsident El- dredge havde allerede forladt Kjø- benhavn to Dage i Forvejen.
Knud Peteksox bi.ivek Præsident.
Den 6te Maj ankom Ældsterne Knud Peterson, J. C. A. Weibye, Chr. Willadsen, Chr. Madsen, Poul Dehlin, Poul Poulsen og Anthon H. Lund til Kjøbenhavn som Missionæ- rer fra Zion. Den 28de s. M. ankom ogsaa Niels P. Jensen, og d. 4de Decbr. Ældste A. P. Søderborg. (Om disse Missionærers Virksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 74, 75 og 76. ) Ved W. W. Cluffs Hjem- rejse d. 23de Juni blev Knud Peter-
258
EllINDUrNGEK FIJA MiSSIONEN I SkAKDINAVI
son hans Afløser som Præsident for den skandinaviske Mission.
Det 32tk Emigrantselskab.
Fredag d. 23de Juni Kl. GI Aften afsejlede det første Kompagni af | Aarets Emigranter, bestaaende af 387 , Sjæle, under Ledelse af Præsident i W.W.Cluff, med Dampskibet ,,Hum- , ber" fra Kjøbenhavns Toldbod. For- j uden Cluff rejste følgende hjemven- dende Zionsældster med Selskabet: Peter Madsen, Mikkel C.Christensen, John Holmberg og John Ehrngren. Selskabet ankom d. 2Cde til Hull, j hvor fra Rejsen fortsattes med Jærn- j banen til Liverpool den følgende Nat. 1 Efter Ankomsten til sidstnævnte Stad d. 27de om Morgenen gik Emi- granterne (3!)7 Sjæle, indbefattende en skotsk Familie) strax ombord paa | Dampskibet ,, Minnesota", som Ons- j dag d. 28de afsejlede til New York, hvor Selskabet efter 14 Dages heldig ; Sejlads .landsattes i Castle Garden d. j 12te Juli. De ankom til Havnen Af- j tenen forud En oG Aar gammel j Søster døde af Tæring d. 5te Juli og blev begravet i Søen. Foruden de Hellige rejste omt. 400 tyske, irske og engelske Eniigranter over Havet med samme Skib. Dagen efter Emi- granternes Ankomst til New York udbrøden skrækkelig Kamp dersteds mellem Orang&mændene og Irlæn- derne, hvorved mange Mennesker dræbtes, og et stort Antal saaredes, men de Emigrerende lede ingen Over- last derved. Fra New York fortsat- tes Rejsen d. 13de med Jærnbanen til Ogden, hvor til Kompagniet ankom d. 21de Juli. Her opløstes Selska- bet,idet nogle af Emigranterne samme Aften rejste lil Salt Lake City. An- dre toge nordi)aa; Nogle forbleve i Ogden og Omegn. Rejsen fra Kjøben- havn til Utah varede altsaa fire Uger.
Et Fousamlinoshl's i Nor<;e.
Den Iste Novbr. 1870 besluttede Peter Brown, som den Gang præsi- derede over Kristiania Konference, i Forening med Brødrene i Kristiania Gren at lade opføre et Hus ved Hjælp af Ældste Engebregt Olsen som B3'g- mester. Husets øverste Etage skulde indrettes til Forsamlingslokale for de Hellige i Kristiania, medens første og anden Etage skulde indrettes til Familielejligheder og udlejes, forsaa- ledes at udrede Renter, Afdrag, Skat- ter og øvrige Udgifter. Der begynd- tes paa Grundvolden d. Ode s. M., og med Undtagelse af de to koldeste Vintermaaneder gik Arbejdet rask for Ilaanden indtil det blev fuldført i Juli 1871. Ældste Olsen, der var en dygtig Bygmester, gjorde Alt, hvad han formaaede, for at faa Huset saa solidt og smukt samt saa indbrin- gende som muligt.
Den 23de Juli (1871) blev For- samlingslokalet i Husets øverste Etage indviet under stor Højtidelig- hed, ved hvilken Lejlighed omtrent 400 Hellige og Fremmede vare for- samlede. Iblandt Andre vare 75 af P'rederiksstads Grens Medlemmer til- stede ; de vare ankomne til Hoved- staden med et dertil lejet Dampskib. Nogle faa fra Drammen vare ogsaa. nærværende. Salen' var festlig smyk- ket med Blomster, Løv og Kranse, hvilket i Forening med det gode Sangkor og det nye Fys-Harmonika gjorde et højtideligt Indtryk paa de Forsamlede. Pifter at Forsamlingen var kaldet til Orden og Salmen „Morgenen saa dejlig oprinder paany" var afsungen, blev Indvielsesbønnen opsendt af Præsident P. Brown. Paa Opfordring oplæste Forstanderen Navnene paa alle dem, der havde bidraget til Lokalets Udstyr. De fri- villige Gaver til samme beløb sig til
Ekixdkingeii fra Missionen i Skandinavien.
259
omtrent 125 Specier. Under Tjene- sten afholdtes passende Taler af Præ- sident P. Brown, J. C. A. Weibye, M. Andersen, C. Andersen, H. H. Berg, M. Christoffersen, C. Grønbæk, E. Hartvigsen, E. Nøkleby og A. Olsen. Bygmester Olsen blev over- rakt en smuk Bibel som Erkjendtlig- hed for sit Arbejde, og man havde en sand Festdag, der aldrig forglem- mes af dem, som vare tilstede.
Dette var det første Forsamlings- hus, som er bleven bygget af de Hel- lige i den skandinaviske Mission. De tleste af Pengene, som anvendtes til dets Opførelse, laantes paa forskjel- lige Steder ; saaledes et større Beløb af H^^pothek-Banken i Kristiania. De forskjellige Konferencepræsidenter, i som siden dea Tid have præsideret i j Norge, have havt Bygningen under i deres Bestyrelse, men der var af for- | skjellige Grunde flere Gange Fare | for, at den skulde komme ud af de j Helliges Hænder, indtil Præsident ; John Taylor skred til Hjælp med ! Kirkens Midler, saa at Gaarden nu er sikret. Den paa samme endnu hvilende Gjæld afbetales i aarlige Afdrag, og om nogle Aar vil Ejen- dommen forhaabentlig blive befriet fra enhver financiel Byrde. Bygnin- gen er 60 Fod lang og 33 Fod bred, og bestaar af en Kjælderetage, Stue- etage samt 1ste og 2den Sal. For- uden Forsamlingslokalet, der er stort og rummeligt, og har 12 Fag Vinduer (6 paa hver Side), har 2den Sal i,3die Etage) Kontor og Soveværelse for Konfereucepræsidenten. I Forsam- lingslokalet, som er 43 Fod langt og 30 Fod bredt, er der en Forhøjning for en Del af Præstedømmet og en præg- tig Talerstol samt et Galleri for Sang- koret, der paa den Tid Lokalet ind- viedes bestod af omtrent 40 Medlem- mer. Byggegrunden kjøbtes af Gros-
serer N. O. Young d. 7de Novbr. 1870 for 850 norske Specier. Hele Ejendommen er værd omtrent 30,000 Kroner; den var i 1881 assureret for over 26,000 Kroner.
Det 33te Eaiiguantselskab.
Den 1ste Septbr. Kl. 31 Eftm. af- sejlede Aarets 2det Emigrantselskab fra Kjøbenhavns Toldbod med Damp- skibet ,,Humber", tilligemed tre hjemvendende Zionsældster, nemlig Chr. Willadsen, Søren C. Thure og E. M. Caste. Ældste Anthon H. Lund ledsagede Selskabet til Liver- pool, hvor fra Emigranterne, tillige- med flere engelske Hellige, afsejlede med Dampskibet ,, Nevada" under John I. Harts Ledelse. Mandag d. 18de September ankom Selskabet til New York og fortsatte strax Rejsen vestpaa med Jærnbane til Ogden, hvor det indtraf om Aftenen d. 27de Septbr. De af Emigranterne, som skulde sydpaa, toge samme Aften med Utah Central Jærnbanen til Salt Lake City.
Det 34te Emiorantselskab.
Aarets tredie Emigrationsaf deling, bestaaende af 71 Sjæle, afrejste fra Kjøbenhavn d. 13de Oktbr. med Dampskibet ,, Najaden", under Le- delse af Ældsterne Peter Brown, N. C. Edlefsen samt Ældste N. P. Jen- sen, hvilken Sidstnævnte havde be- søgt sine Slægtninge i Skaane. I Liverpool blev Selskabet forenet med omt. 230 britiske Hellige, og afsej- lede, under Ledelse af Geo. H. Pe- terson, fra Liverpool Onsdag d. 18de med Dampskibet ,, Nevada". Ældste Peter Brown havde Bestyrelsen af den skandinaviske Afdeling. Efter en temmelig stormfuld Rejse ankom Selskabet d. 1ste Novbr. Ij^kkelig og vel til New York, hvor fra Rejsen fortsattes d. 3die med Jærnbane cia
260
Ekixdkinger fra Missionen i Skandinavien.
Pittsburg, Chicago og Omaha til Og- den. Ude paa Sletterne ved Lodge Pole Station sad Toget fast i Sneen i tolv Timer. Tilsidt Ij^kkedes det ved Hjælp af fire Lokomotiver med Sne- plove at faa Banen rj^ddet, saa at Toget kunde komme igjennem. Kom- pagniet ankom til Ogden og Salt Lake City d. Ilte Novbr.
Norge — , Vand og Brod osv.
I 1871 bleve 1021 Personer tillagte Menigheden ved Daab i Skandina- vien, af hvilke 435 i Danmark, 464 i Sverige og 122 i Norge. I sidst- nævnte Land bleve flere af Brødrene fængslede og idømte Vand og Brod for Prædiken og Daab. Saaledes sad Ældste M. Christoffersen paa Vand og Brød i tre Dage i Frederiksstad for at have døbt en Pige, hvis Moder, der ikke var i Menigheden, fik Poli- tiet ved Skolelærerens og Præstens Hjælp til at arrestere ham. Broder J. Johansen var ogsaa Arrestant i Hadeland.
1872. Syv Missionærers Ankomst.
Den 28de Maj ankom til Kjøben- havn følgende Missionærer fra Zion for at arbejde i den skandinaviske Mission: C. F. Schade, P. C. Chri- stensen, J. Mikkelsen, Mathias Nil- son, Søren Christiansen, P. C. Car- stensen og N. P. Lindeløf. (Om deres A^irksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 74 og 76.)
Det 35te Emigrantselskab.
Fredag d. 21de Juni Kl. 4 Eftm. afsejlede Aarets første Emigrations- kompagni, bestaaende af 397 vSjæle, under Ældste Eric Petersons Le- delse, fra Kjøbenhavn med Damp- skibet ,,Otto". Brodrene Anthon H. Lund, Poul Poulsen og S. Christian- sen rejste ligeledes hjem med dette Selskab, der, efter heldig Eejse, an-
kom til Liverpool d. 2ode. Skandi- naverne (396 i Antal) tilligemed 28 britiske og 22 hollandske Hellige gik strax ombord paa Dampskibet ,, Ne- vada" og afsejlede fra Liverpool d. 26de Juni. Den 10de Juli ankom de til New York, hvor fi-a de fortsatte ! Rejsen med Jærnbanen den følgende 1 Dag og ankom til Salt Lake City d. 27de Juli Kl. 11 Aften. De bleve midlertidig indkvarterede i Musik- hallen, hvor Aftensmad var beredt for dem af deres skandinaviske Ven- ner. Fire Børn døde paa Jærn-^ banerejsen.
Som et Exempel paa hvorledes Emi- grantselskaberne undertiden bleve behandlede af de mod de Hellige fjendtligsindede Indbj^ggere i Sta- terne kopiere vi P'ølgende af en Skri- velse fra Broder A. H. Lund :
,,1 Chicago opholdt vi os nogle faa Timer. Pøbelen dersteds var meget bitter. Broder Peterson gik med nogle af de unge Brødre ned til Ba- gage-Vognene for at passe paa Tøjet, thi det skulde overføres paa andre Vogne ;medens han overlod mig Vare- tægten over Emigranterne. Jeg sagde til en Fyr, som vilde trænge sig ind i Vognene, at han havde Ingenting der at bestille, hvorfor han truede mig paa Livet, sværgende, at jeg ikke skulde slippe levende fra Chicago. Det var en Samling af det værste Pak, jeg har været iblandt, og en Mængde Lommetyve sværmede om- kring os. En Broder blev frastjaalet 28 Dollars, og flere Andre mistede Et og Andet. Provianthandlere og Frugtsælgere gjorde deres Forret- ning saa indbringende som mulig, idet de ikke toge det saa nøje med Vexelpengene. Saaledes havde en af vore Folk kjøbt Noget, men fik ingen Penge tilbage. Sælgeren sagde, han havde givet tilbage, men da vor Bro-
Eriitokinger fra Missionen i Skandinavien.
261
der paastod det Modsatte, og jeg havde ingen Grund til at antage, at han sagde Usandhed, khippede jeg i Hænderne og bad alle P^migranterne ikke at kjøbe Mere, før Manden havde faaet rigtig tilbage, hvad de strax efterkom. De kan tro, at Op- trækkeren blev slukøret, da al Han- del pludselig ophørte. Han fandt det bedst at betale Manden sine Penge, og jeg hørte Ingen klage over ham senere.
Vi havde ikke Vogne nok i Chicago, saa vi vare ved at skulle blive der til næste Morgen, men vi foretrak at be- nytte et Par Godsvogne for at slippe bort fra denne Røverrede, cndskjøndt det havde sine Vanskeligheder at stille dem tilfreds, som maatte ind i nævnte Vogne, men Alle indsaa dog Nødvendigheden af at slippe væk jo før jo heller. Vi standsede fem en- gelske Mil udenfor Byen, hvor Bro- der Peterson naaede os næste Dag.
I Omaha bleve vi omringede af en Flok Apostater, som søgte at opvække Forstyrrelse. Bageren, som jeg havde telegraferet til, havde ikke skaffet os Brød nok, saa vi havde kun et halvt Brød til Mands, og da det var Søn- dag, var der heller ikke Meget at faa hos de andre Bagere. I Cheyenne fik vi dog ny Forsyning af frisk Brød."
Det oGte Emiokantselskab.
Den 30te August Kl. 1 Eftm. af- rejste 260 Sjæle fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,,Cato", tilligemed føl- gende hjemvende Zionsældster : P. O. Thomassen, Chr. Madsen, A. C. Grue og Mons Andersen. Den 2den Septbr. ankom Selskabet i det dej- ligste Solskin til Hull, hvor der spi- stes Aftensmad paa Hr. Lararus' Hotel, og den paafølgende Dag kjørte de med Jærnbanen til Liverpool, hvor de ankom d. 3die omt. Kl. 11 Form.
Søstrene kjørte strax i Omnibusser til Dampskibet ,, Minnesota", me- dens Brødrene arbejdede med Los- ning og Ladning af Godset. Om Aftenen Kl. "J gik Alle ombord, og den følgende Dag (Onsdag d. 4de) afsejlede Skibet fra Liverpool. Geo. W. Wilkins beskikkedes til Kompag- niets Leder. Ingen Dødsfald fandt Sted under Overrejsen, men derimod to Fødsler. Den 16de ankrede Ski- bet udenfor Castle Garden og d. 17de gik Emigranterne i Land. Onsdag d. 18de afrejste de med Jærnbanen vestpaa via Pittsburg, Chicago og Omaha og ankom til Salt Lake City d. 26de om Aftenen. Et Barn døde paa Jærnbanerejsen og blev begra- vet i Chicago.
Midtvejs mellem Salt Lake City og Ogden modtes Selskabet af Præsi- denterne B. Young og D. H. Wells og andre ledende Mænd, som strax gjorde en Tur gjennem alle Vognene og hilsede paa deres fremmede Sø- skende fra hinsides Havet. Ved An- komsten til Staden førtes Emigran- terne til Musikhallen, hvor et godt Aftensmaaltid var beredt for dem. I Løbet af de to følgende Dage op- løstes Kompagniet, idet Venner og Slægtninge førte Emigranterne til midlertidige Hjem.
Omtrent 20,000 Rigsdaler sendtes fra private Individer i Zion til fat- tige Slægtninges og Venners Ud- frielse i 1872.
En Missionærs Lidelser.
Evangeliet vedblev at gjøre god Fremgang i Sverige, i Særdeleshed i Stockholms Konference, hvor 165 bleve døbte i Aarets Løb. Men en Del af Brødrene bleve strængt for- fulgte og Nogle fængslede. En Mis- sionær i Stockholms Konference blev saaledes idømt en Mulkt paa 175
262
Ex ZlONSKE.ISE.
Rdl. for at have bevidnet, at Joseph Smith var en sand Profet. Da han ikke havde Midler til at kunne be- tale dette Belob, maatte han udsone det med 14 Dages Vand og Brød. Dette var en haard Straf, og Fange- vogteren spurgte ham flere Gange, om han ikke følte sig for svag til at udholde det paa en Gang, da han i saa Fald kunde hvile sig et Par Dage, men dertil havde den nidkjære Mis- sionær ikke Tid : han vilde skynde sig at blive færdig med sin Straf, saa at han atter kunde gaa ud og præ- dike Kristus og ham korsfæstet, samt Brigham Young, hans Profet. Han bad derfor Gud at velsigne sit Vand og Brod, og hans Bøn blev hørt, saa at han følte sig stærkere da han for- lod Fængslet, end da han kom dertil, hvilket forbausede Fangevogteren og Andre, som fulgte med ham op ad Gaden. Øvrigheden følte siden skam-
fuld over Behandlingen og beskyldte Præsterne for at være Aarsag dertil, medens disse viste Beskyldningen til- bage paa Øvrigheden ; begge Parter syntes at forstaa, at det var en daar- lig Plan at forsvare deres Lærdomme paa en saadan Maade, men deres Had mod ,, Mormonerne" overvandt deres bedre Dømmekraft. Det var et af de mange Beviser for, at Øvrig- hedens Trusler ikke kunne afholde en Herrens Tjener fra at lyde Gud mere end Menneskene.
I Danmark gjorde man flere hel- dige Forsøg paa at missionære paany i de gamle Arbejdsmarker, hvoraf flere i en længere Tid kun havde baaret meget liden Frugt, og det lyk- kedes at bringe nyt Liv i flere af de ældre Grene, medens man ogsaa fandt det nødvendigt at udelukke en Del kolde og ligegyldige Medlem- mer. (Fortsættes paa Side 271.)
,,0: jeg faar Ondt ung Søster fra Aalborg. Næsten i samme Øjeblik aabner hun uvil- kaarligt Munden, og det gode Mid- dagsmaaltid, som hun spiste til Af- sked, er i næste Øjeblik Havets og Fiskenes Ejendom. En ung Broder, maaske hendes Forlovede, iler hende til Hjælp, men det Hele er over- staaet, siger hun ; hun føler meget bedre samt ler hjærtelig ad hele Af- færen ; dog kun for nogle Minutter, thi Scenen gjentager sig, og denne Gang er det værre end første Gang. ,,Lad mig gaa ned i Holdet," siger hun, og ledsaget af sin Velynder be- giver hun sig hen til Nedgangen. Men o ! hvilket Syn ! Der nede iblandt Familierne har Søsygen be-
EN ZIONSREJSE.
(Fortsat fra Side 2.J6.) udbryder en gyndt for Alvor. Opkastning, Støn- nen, Klagen og Jamren høres i alle Hjørner. Luften er formelig for- pester, og det unge Par vender øje- blikkelig om i Forskrækkelse. Nej, derned vilde den unge Pige da ikke ; altsaa synker hun halv afmægtig ned paa en Bænk foran den store Dampkjedel, hvor hun gjærne kunde have slumret, hvis det ikke var for de utaalmodige Studes Nærhed.
Den unge ,, Mormon" fra Sæb}' vankede omkring ganske alene. Un- der Rejsen fra Aalborg til Hals holdt han stadig Udkig baade til Luvard og Læ, og han holdt sig heller ikke Skibsregelen saa nøje efterrettelig, eftersom han vovede sig op paa Agterdækket iblandt Kahytspassage-
En ZlONSKEJt^K
263
rerne, der strax antastede ham og gjorde ham det ene Sporgsraaal efter det andet angaaende sit Rejseselskab. Han besvarede disse saa godt han kunde, indtil man begyndte at ville holde ham tilgode, saa trak han sig fornærmet tilbage og svarede dem med den dybeste Taushed. Han ind- tog derefter en Slags ophøjet Stilling til Luvart, hvor han kunde indaande den friske Soluft og kigede efter Land saa længe han kunde øjne det; der- paa gjorde han en Tur ned i Holdet for at spørge til Forældrenes Befin- dende, og tilbragte siden hele Nat- ten paa Dækket, hvor han stiftede Bekjendtskab med en Jævnaldrende, der ligesom han selv var interesseret i at gjøre Iagttagelser, og der var ikke^ Tale om Søvn. Anholts Fyr var næsten den eneste Afvexling, som Natten frembød. Omsider be- gyndte Morgendæmringen at vise sig, og man kunde se den sjællandske Kyst tilhøjre. Endelig stod Solen ogsaa op, men umuligt! den stod jo op i Vester. Vor unge Jyde stude- rede længe derpaa, men efter at have bragt alle sine filosofiske Evner og sin geografiske Kundskab til prak- tisk Anvendelse fattede han, at det var Skibet, som nu sejlede mod Syd ind mod Helsingør, medens man ved Solnedgang Aftenen forud sejlede mod Øst. Det varede imidlertid længe inden Kompasset rigtig vilde ordne sig efter hans Indbildnings- kraft, thi han syntes immer, at Ski- bet sejlede østpaa.
,,Nu ere vi ved Helsingør, og vi kunne se Sverige," raabtes der ned i Holdet. Dette havde et alminde- ligt Røre iblandt Familierne til Følge. Der nede havde man havt alt andet end en behagelig Nat, thi uagtet Vej- ret havde været ganske godt, var der lidt Luftning, og Skibet havde gyn-
get en Del i Nattens Løb, saa at Sø- sygen var temmelig almindelig, men nu gled ,, Dania" jævnt hen over Øresunds blanke Flade, og P^n efter En kom Emigranterne ud af Holdet. Den yndige Kyst tog sig fordelagtig ud mod den opgaaende Sol, og den forsvundne Nats Ubehageligheder vare snart forglemte. Øen Hveen passeredes, og en Mængde Taarne, Møller og store Bygninger viste sig i det Fjærne forude. ,,Der har vi Kjøbenhavn." udbrød en af Emi- granterne, som havde været i Dan- marks Hovedstad før. ,,Kjol)en- havn! Kjøbenhavn!" gjentoges der fra Mund til Mund, og der blev en almindelig Klatren og Udstrækning af Halse for at tage denne historiske By i Øjesyn, thi de allerfleste af de Emigrerende kjcndte kun deres Lands Hovedstad af Navn. Skibet kom nærmere og nærmere, Klampenborg til højre. Tre Kroner tilvenstre samt en Mængde Fartøjer og flere Gjen- stande, som Emigranterne slet ikke vidste Navne paa, passeredes. Om- sider aabnedes en Bro foran Skibet. Der var en Del Tale om Toldboden, store Pakhuse, gamle Orlogsskibe osv., og faa Minutter senere lagde ,, Dania" til ved Qvæsthusbroen. Landgaugen fandt Sted strax, og Emigranterne fik midlertidig Ly un- der en Del Skyggetræer paa St. Annæ Plads, indtil en Broder viste dem op i en af Byens sn;evre Gader, hvor Brødrene fra Kontoret havde lejet en rummelig Bagsal til Emigranter- nes Afbenyttelse under deres korte Ophold i Hovedstaden. Kl. 7 om Morgenen d. 17de Maj vare de alle komne til Ro paa dette temmelig fredelige Sted, hvor mange af de Rejsende søgte den Hvile, som den foregaaen de Nat havde nægtet dem.
264
Redaktionsbemærkxixger.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
inthommer d. 1ste og 16de I huer Maaned og koster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste September 1884.
MYEDERIET I TENNESSEE.
Siden Joseph Smiths Dage har Be- folkningen i de Forenede Stater til- syneladende ikke været saa for- bitrede paa de Hellige som for Nær- værende. Næsten overalt i Unionen, hvor vore Missionærer have virket, have de i den senere Tid været tru- ede med Vold, INIishandling og Ud- ryddelse, dersom de ikke strax op- hørte med at forkynde deres Lære, og paa mange Steder ere disse Trus- ler blevne satte i virkelig Udførelse paa flere forskjellige Maader ; men ingen Steder har Raseriet naaet en saudan Højde som i Tennessee, hvor Søndag d. 10de August bevidnede et af de blodigste Optrin, som nogen- sinde har fundet Sted i den ameri- kanske Nations Historie i Skikkelse af religiøs Forfølgelse. Paa den nævnte Dag var en liden Gren af Kir- ken fredelig forsamlet til Gudstje- neste i James Condors Hus ved Cane Creek, Lewis County, Tennessee, da 13 Personer af en maskeret Pøbel- hob, bestaaende af omtrent 40 Men- nesker, omringede Huset, og dræbte fire af Brødrene, samt saarede en Kvinde. Det Følgende er frit over- sat fra ,, Deseret News" :
,,Wm. S. Berry fra Kanarra, Iron County, og Henry Thompson fra
Scipio, Millard County, virkede som Missionærer i Lewis County, og havde bestemt Forsamlingen i Condors Hus, da de uforventet bleve besøgte af I John H. Gibbs fra Paradise, Cache
■ County, og Wm. H. Jones fra Brig- '< ham City, Box Elder County, saa ' der var ialt fire Utahældster forsam- lede ved Cane Creek paa den sørge- lige Dag. Tre af disse, nemlig Gibbs, Thompson og Beriy mødte i Condors
, Hus kort før Forsamlingen skulde begj^nde, og da flere Venner kom ind, gave de sig til at synge Salmer og tale med de Besøgende.
Ældst*^ Jones havde taget ind i en
Hr. Thomas Garrotts Hus, omtrent
en Mil fra Condors, for at læse en
. trykt Tale for ham og Familien. Lidt
før Forsamlingstiden begav han sig
paa Vejen til Condors Hus, men var
j ikke kommen ret langt, førend han
I blev omringet af en maskeret Pøbel-
i hob, bevæbnet med Geværer og Pi-
I stoler, som tvang ham til at stige
i over et Gjærde ind i en Majsmark,
' gjennem hvilken de dreve ham foran
dem, idet de gjentagne Gange stødte
■ ham i Ryggen med deres Bøssepiber. Da de vare komne til Udkanten af Skoven efterlode de en Mand til at
I bevogte ham, og med Ordre til at I skyde ham ned, hvis han gjorde For- søg paa at undvige. Men Ældste Jones indlod sig strax i Samtale med sin Bevogter, der tillod ham at løbe . bort saa snart Skydningen hørtes fra Condors Hus, hvor til Pøbelen strax
■ begav sig efter at have forladt Jones. j Idet de omringede Stedet grebe nogle , af Banditterne Ejeren James Conder,
som stod ved Gjærdeporten, og holdt ham fast, medens de Øvrige stor- mede frem mod Huset. Condor raabte til sine Sønner, som vare ude i Haven, at de skulde tage deres Ge- værer frem. En af Mændene, David
Rkdaktionsbkmækkmngek.
265
Hinson, traadte foran tie Andre ind i Huset, gik tværs over Værelset og var i Færd med at nedtage et Gevær, som hang over Bagdoren, da unge Martin Condor traadte til, men Hin- son var ham saa meget i Forkjobet, at han fik Yaabnet ned og skød Æld- ste Gibbs, som faldt død om. Medens Martin Condor nu prøvede paa at vriste Bøssen fra Hinson blev en Ge- værpibe rettet mod Ældste Thomp- son, men da Ældste Berry greb fat paa samme med begge sine Hænder og holdt den fast, fik Ældste Thomp- son Lejlighed til at løbe ud af Bag- døren og undfly til Skoven, medens en anden Bandit skod Ældste Berry, der døde uden et Suk. Medens alt dette foregik kæmpede Martin Con- dor og Hinson uafbrudt om Geværet. Hinson drog en Revolver paa Condor, men Skuddet gik ikke af, hvorfor en anden Morder dræbte Condor med et velrettet Skud, og Hinson traadte da ud af Frontdøren. Netop i dette Øjeblik kom J. R. Hudson, Martin Condors Halvbroder, ned fra Loftet, hvor han havde været efter sit Gevær. To Mænd grebe fat paa ham og prø- vede paa at holde ham fast, men det lykkedes ham at slide sig tilstrække- lig løs til at han kunde skyde David Hinson. Da denne faldt raabte P^n : ,,Jeg vil have Hævn," og skød øje- blikkelig Hudson, der døde en Time senere. Efter at Hudson var skudt løb en Del af Pøbelen udenfor hen til Vinduet og affyrede en Salve ind i Værelset. Nogle af Skuddene saa- rede Søster Condor i det ene Ben, og andre bleve siddende fast i Ældste Berrys afsjælede Legeme. Pøbelen trak sig derpaa tilbage, medtagende Hinsons Lig.
De fleste af Morderne havde gjort sig aldeles ukjendelige ved Masker, fantastiske Hatte samt lyse
Frakker og Benklæder, og vare mere eller mindre berusede af stærke Drikke."
Ældste W. S. Berry, den ene af Martyrerne, blev født d. 3die Febr. 18.38 i Dresden, Weakley County, Tennessee, og mødte altsaa sin Mar- tyrdød i sin Fødestat. Som ung Dreng flyttede han med sine Foræl- dre til Nauvoo, hvor han gjennemgik de skrækkelige Forfølgelser, som fandt Sted mod de Hellige i Illinois, og kom til Utah i 1848. Han boede en Tid i Cottonwood og siden i Spanish Fork. For 15 Aar siden flyttede han til Kanarra, Iron County, hvor han var anset for en af Stedets bedste, paalideligste og dygtigste Borgere, og var i flere Aar Raadgiver til Biskoppen. Han efterlader sig to Hustruer og 13 Børn, hvoraf den æld- ste er 21 Aar, og den yngste, der er født siden Faderen rejste paa sin Mission, er tre Maaneder gammel. Begge Berrys Bedsteforældre kæm- pede i Uafhængighedskrigen, og hans Fader deltog i Krigen i 1812. Mode- ren, der er 81 Aar gammel, lever endnu i Kanarra. To af Berrys Brø- dre bleve dræbte af Indianerne i "Washington County for 18 Aar siden. Familien Berry var iblandt Staten Tennessees Grundlæggere.
John II. Gibbs, den anden af de myrdede Utahældster, var omtrent 29 Aar gammel og boede i Paradise, Cache County, hvor han efterlader sig Hustru og Ire Børn. Han var født 1 Wales d. 28de Juli 1853.
James Condor er Ejer af en Avls- gaard, bestaaende af omtrent 300 Akres Land, beliggende ved Cane Creek, og anses for en formuende Mand. Hans Hustru, hvis Pigenavn var Melinda Carroll, har tidligere været gift med en Mr. Hudson, med hvem hun avlede en Søn,James Riley,
260
Rkdaktionsbemæi{Kmn(;er.
den ene af de Dræbte. Efter hen- des første Mands Død giftede hun sig paanj^ med James Condor, med hvem hun havde Sønnen Martin, en anden af IMartj-rerne, og to Døtre, nemlig Rachel Ann og Lovisa Jane. Countysheriffen John Carroll er Sø- ster Condors kjodelige Broder.
I Begyndelsen af nærværende Aar blev en blomstrende Gren af Kirken grundlagt ved Cane Creek, hoved- sagelig ved Ældste Gibbs' Virksom- hed, og et Forsamlingshus af Træ blev bygget af de Hellige dersteds, men hele Tiden siden Evangeliet fik Fodfæste i Egnen have Ældsterne hyppigt været truede med Mishand- ling og Død af Nabolagets pøbel- agtige Indbyggere, og d. Ilte Maj sidstleden afbrændte en bevæbnet Pøbelhob saaledes ogsaa Forsam- lingshuset. Det var den Gang Be- stemmelsen, at Ældsterne, som vir- kede i Countiet, skulde dræbes eller uddrives, men da de Hellige havde for mange Venner, iblandt hvilke var Countiets Sheriff, lod det sig ikke gjøre den Gang.
David Hinson, den af Pøbelens Parti, som blev dræbt, var en om- trent 30 Aar gammel lokal Prædi- kant, tilhørende Methodisternes Sam- fund. Han boede ved Brushy Fork, omtrent S3^v engelske Mile fra Con- dors Hus, og var sandsynligvis Pøbe- lens Anfører.
Den ældre Condor blev døbt for flere Aar siden, og nele Familien var venligsindet mod Ældsterne, men ingen andre af dem bleve døbte før- end d. 31te Jan. sidstleden, da Me- linda Condor samt hendes ældste Datter Rachel Ann, 18 Aar gammel, og Søster Condors ældste Søn John Riley, 27 Aar gammel, bleve indlem- mede i Meniglieden ved Daab. Mar- tin Condor blev døbt paa sin 20aarige
Fødselsdag tilligemed sin yngre Sø- ster Lovisa Jane.
Broder Condors Søn Martin og Halvbroderen John Riley Hudson havde altid været Ældsternes hen- givne Venner : de havde saaledes ofte bevæbnet sig og rejst omkring med Missionærerne for at beskytte dem. Pøbelen, der jævnlig truede Æld- sterne, vare bange for disse to unge Mænd, som altid holdt et ladet Ge- vær hængende over hver af Condor- husets tvende Yderdøre. Den paa Stedet oprettede Gren talte 31 Med- lemmer førend Blodbadet fandt Sted. Af disse havde Ældste Gibbs døbt de 22 siden Januar Maaned. Hele Settlementet ved Cane Creek, hvis Indbyggere. paa faa Undtagelser nær, alle ere Medlemmer af Kirken, har hen ved 20 Huse og er beliggende om- trent 16 Mile syd for Centreville, en Station ved Nashville og Tuscaloosa Jærnbanen. Det er et ujævnt og skovrigt Landskab.
De mart^a'ede Brødre bleve alle begravne af Grenens efterlevende Hellige Dagen efter at Mordet fandt Sted, og forst en Uge senere lykke- des det Ældste B. H. Roberts, Præ- sidenten for Tennessee Konference, tilligemed Andre at naa til Conders Hus i forklædt Tilstand og opgrave Ældsterne Berrys og Gibbs' Lig, med hvilke de strax begave sig paa Rejsen til Utah. Det er en Selvfølge, at de maatte udføre denne sørgelige Pligt om Natten, og dog vilde det sandsynligvis have kostet dem Livet, hvis de ikke vare gaaede vildt og var kommen fra Stedet ad en forkert Vej, thi en Pøbelhob, der havde faaet Nys om deres Nærværelse, havde lagt sig paa Lur ved Vejen for at ville dræbe dem.
Fredag d. 22de August ankom Ligene med Denver og Rio Grande
M. F. Petkkskns BuxiUAFi.
267
Jærnbanen til l'tah. I Provo blev Kisten, som indeholdt Brodei- Berrys Lig, transporteret til et Utah Central Tog og sendt syd paa til Kanarra, medens Ældste Gibbs' jordiske Lev- ninger befordredes mod Nord til Paradise i Cache Countv- Ved alle
Jærnbanestationerne vare storeFolke- masser forsamlede for at vise deres Deltagelse, og samtidig med Begra- velseseereraonierne Søndag d. 24de Aug. Kl. 2 Eftm. i Kanarra og Para- dise afholdtes Memorialmoder i alle de Hellisfes Settlementer.
H. F PETERSENS BIOGRAFI.
Hans Frederik Petersen blev født d. 7de Febr. 1821 i Landsbyen Svend- strup pr. Aalborg i Jylland, Dan- mark. Den 25de Juni 184;") blev ban gift med Helene Mathilde (Schmidt) Denke, som var født d. 22de Novbr. 1821. Hans Forældre vare Peder Nielsen og Maren Pedersdatter, og hans Kones Forældre Rudolph Denke og Ane Kirstine Mylendorph.
Broder Petersen og Kone bleve ved Daab indlemmede i Jesu Kristi Kirke af Sidste - Dages Hellige d. 27de Oktbr. 1850 i Aalborg af Ældste George P. Dj^kes, og d. 20de Jan. 1851 blev Petersen ordineret til Læ- rer. Kort derefter opsagde han, ifølge Brødrenes Raad, sin Plads som Skriver paa Konsul Herskens Kontor i Aalborg, og blev da beskikket til at vaage over de Hellige i Aalborg samt til at holde Skole for deres Børn, thi Forfølgelsen mod Menig- heden var allerede bleven saa stræng, at Medlemmernes Børn ikke længere kunde gaa til Bj-ens Skoler, hvor de bleve haanede og mishandlede af de andre Børn og undertiden af Læ- rerne selv.
Den Ilte April 1851 blev Petersen tilli_,emed Ældsterne Geo. P. Dykes og H. P. Jensen førte for Politiretten angaaende Skolesagen. Øvrigheden var meget forbitret ved Tanken om, at de Hellige vilde holde deres egen
Skole. Flere Spørgsmaal bleve ret- tede til Broder Petersen med Hens3^n til hans Dygtighed som Lærer osv., men han besvarede dem paa en saa mesterlig Maade, at de høje Herrer snart fandt det klogest at sige saa lidet desangaaende som muligt.
Andre Planer maatte nu undfanges for at forhindre de Hellige fra selv at undervise deres Børn, og disse lod heller ikke længe vente paa sig. Allerede d. 20de Maj næstfølgende modtog Broder Petersen et Brev fra Politimesteren, hvori han af Skole- bestyrelsen blev forbudt at holde Skole, fordi han ikke havde faaet deres Tilladelse, samt fordi det var stridende mod en gammel Lovforord- ning. Uagtet dette Forbud stred mod Grundloven, der tillod privat Religionsundervisning , maatte de Hellige dog ophøre med deres Skole.
Den 25de s. M. blev Petersens Datter Georgine Dorcas født. Hun var en Glæde og Trøst til ham saa længe han levede, og modtog hans sidste Velsignelse her i Livet nogle faa Timer før hans Død.
Evangeliet blev nu prædiket med megen Flid i Aalborg og Omegn, og den gode Sæd begyndte mere og mere at fæste Rod. Til samme Tid bleve Mørkets Magter mere ophidsede mod de Hellige, og forsøgte paa alle Maa- der at hindre Værkets Fremgang.
268
H. F. Pktkuskns Bi()<;kaki.
Det Følgende finder jeg optegnet i en liden Lommebog, hvori Broder Petersen beskrev mange interessante Begivenheder, som foregik iblandt de Hellige paa den Tid :
,,Den 22de Juni havde vi General- forsamling hele Dagen, og mange Sø- skende vare tilstede. Omtrent Kl. 6 om Eftermiddagen gik Menigheden ud til Fjorden, næsten i Mil øst for Byen (Aalborg), for at døbe tre Per- soner, som begjærede Optagelse i Menigheden. Efter at vi vare ud- gangne, fulgte en stor Mængde Men- nesker efter os t:i Stedet, hvor Daabshandlingen skulde udføres, og da vi vare an- komne der til kom en uhyre Menneskemasse tilstede, og der blev sti'ax Uor- den, Bespottelse, Trængsel, Stød og Skubben, saa at vi formedelst Mængdens Rase- ri maatte opgive at forrette Daab. Brødrene C. Larsen og IL P. Jensen talte lidt til de Forsamlede, bare Vid- nesbyrd om Guds Ord og Saliggjø- relsens Evangelium, medens Mæng- den støjede, bespottede og gjorde Spetakkel med korte Mellemrum, i hvilke de lyttede til hvad der blev sagt. Omsider forlode vi Pladsen under megen Trængsel ; nogle af os bleve trukne afsted og ui.der Mæng- dens Forhaanelser, Slag og Stød førte ind i Byen, hen til Prov- stens Bolig, hvor man vilde, at vi skulde forsvare vor Sag og bevise hvad vi havde sagt om Statskirken, nemlig, at den ikke var Kristi Kirke,
hvilket forresten tydeligt viste sig paa dens Medlemmers Frugter ; men der blev intet Synderligt udrettet hos Præsterne. Strax derefter for- samlede sig en uhyre stor Menneske- mængde i Slotsgaden og udenfor For- samlingslokalet, dels som Tilskuere og Be spottere og dels som virkelige Banditter, der skrede til Voldsom- heder. Efter megen Bespottelse og Trængen ind og ud af Værelserne bleve mange af dem oppustede af Satans Aand til at gribe fat paa flere tilstedeværende Brødre, som bleve slagne og haardt mishandlede.Man traadte ogsaa paa Halsen af Broder J. Thomsen, og jeg blev gjennem- pryglet, stødt og rykket i Haaret samt voldsomt forslaaet paa Le- gemet. Idet jeg holdt mig tilbage det bedste jeg kunde for ej at blive slæbt ud i- blandt dem, vare de nær ved at brække min ene Arm paa Dørkarmen, medens Broder Thomsen havde fat i den anden Arm og holdt mig tilbage af alle Kræfter ; men han var nær ved at give Slip, da min Svigermoder kom løbende og vilde befrie mig; hun blev strax greben af nogle andre og slæbt bort ved Haar og Arme. Derpaa ilede min Kone til og befriede sin Moder, og da hun samtidig blev vaer, at jeg var i Pøbelens Hænder, prøvede hun ogsaa paa at befrie mig, idet hun raabte, at jeg var hendes Mand, men da de intet Hensyn toge dertil, strøg hun en af Voldsmæn- dene paa Kinden, nemlig den, som
>/'*':
n. F. PETERSEN,
H. F. Pktkkskns Biografi,
269
hun syntes var den grusomste. For- modentlig havde hendes syge Ud- seende (thi hun var endnu ikke rask efter Barselsengen) slaaet eller be- væget ham til Medlidenhed, thi han gav efter, og jeg fik derved Magt til at rive mig los fra de Øvrige og løbe ind i Sovekammeret tilligemed min Kone og flere Søskende. Broder Thomsen rev sig ogsaa los og kom med stor Hast ind til os. Med Magt holdt vi nu Døren lukket indtil de sprængte den itu. Min Kone raabte bestandig paa mig, at jeg skulde frelse mig ved at springe ud af Vin- duet, men jeg kunde ikke bekvemme mig til at lade hende og vort spæde Barn i Faren, og selv løbe væk. Til- sidst fandt jeg det imidlertid raade- ligt at gjøre saa, som den eneste Ud- vej, thi jeg saa' tydeligt, at jeg hver- ken kunde forsvare hende eller mig selv, hvorfor jeg overlod min Fami- lie i Guds Haand, og sprang ud paa Gaden gjennem et Vindue. Jeg flyg- tede gjennem Gaden og ind i en Have bag ved samme Hus, hvor jeg skjulte mig under en Stikkelsbærhæk Der kunde jeg høre temmelig tyde- ligt, hvad der foregik inde i Huset. Min Kone forblev i Værelset en lang Tid, og Ingen rørte hende, indtil et Par Stene bleve kastede ind ad Vin- duerne ; da maatte hun flygte med Barnet op til Betjent Frandsens Bo- lig. I al den Tid sad jeg i Haven og hørte paa Ødelæggelsens Værk, thi Pøbelen i-ev. splintrede og slog itu Vinduer, Døre, Borde, Bænke, Kjøk- kentøj &c. Men jeg blev trøstet og glædet i Trængslens Time. Medens jeg sad i Haven, bekymret for min Kones og mit Barns Sikkerhed, hørte jeg min Svigermoder sige, at hun kunde ikke vide, hvor jeg var bleven af. Deraf sluttede jeg, at min Kone og Barn vare frelste.
Pøbelen fortsatte Ødelæggelsens Værk indtil Klokken var imellem 11 og 12 om Natten, da et stærkt Uvejr trak op, ledsaget af Lyn, Torden og Regn. Omtrent samtidig blev der blæst Appel og Soldaterne rykkede ud, men de kom først tilstede efter at Ødelæggelsen var tilendebragt ; en Vagt blev sat til at bevogte det de- molerede Hus indtil Dagens Frem- brud. Da Alt blev roligt klatrede jeg imidlertid Kl. imellem 12 og 1 over Plankeværket til Gaarden og søgte op til Frandsens, hvor jeg til vor store Glæde fandt min Kone og Barn. Jeg var fuld af Taknemme- lighed til vor himmelske Fader, der saa naadig bevarede os, i en saa fare- fuld Tid, fra alt Ondt, saa at vi ikke toge mindste Skade paa noget Lem. Den følgende Dags Aften bleve flere Steder spolerede af de ugudelige Mennesker , iblandt hvilke var J. Thomsens Hus paa Gravensgade, og saaledes vedblev man omtrent hver Aften indtil d. 29de at ødelægge Ejendele, saa at de fleste af Menig- hedens Medlemmer havde faaet deres Vinduer ituslaaede og paa mange forskjellige Maader vare blevne for- urettede."
Den 13de Juli blev Broder Peter- sen ordineret til Ældste af P. O. Hansen og beskikket til Forstander for Menigheden i Aalborg. Den odie Septbr. gik han i Forening med Apo- stel Erastus Snovv til Nørre-Sundby for at tale med H. P. Jensen. Det var her, at den* norske Skipper, Svend Larsen, først opsøgte Broder Snow for at tale med ham angaaende Evan- geliet. Skipperen blev snart over- bevist om Sandheden og spurgte, om Snow ikke ogsaa vilde besøge Norge? ,,Strax derpaa," skriver Broder Pe- tersen, ,,blev den Beslutning taget, — formedelst Aandens Vidnesbyrd
270
H. F. Petehsens Biograki.
til Broder Snow og tillige i mit eget Hjærte — at jeg skulde rejse til Norge for at gjore en Begyndelse til Evangeliets Forkyndelse og Kristi Kirkes Opbyggelse i dette Land.'-
Næste Dag gik Petersen derfor ombord paa Skipperens lille P'artøj, og efter en noget ubehagelig og lang- varig Rejse ankom de til Østerrisor i Norge. Svend Larsen tilbod Broder Petersen at bo hos sig saa længe han var der i Byen. Den folgende Dag begyndte han at besøge Folket og sælge eller bortgive Smaaskrifter. Den lode gik Skipperen til Provsten og begj ærede ligefrem, om det ikke var tilladt at holde Forsamling i Byens Borgerskole om Søndagen. Provsten blev helt forbauset over dette uventede Forlangende og spurgte, om der virkelig var kom- men Mormoner tilBj^en? ,, Forme- delst min hastige Bortrejse fra Aal- borg," skriver Broder Petersen, ,,fik jeg intet Rejsepas med mig, hvorfor jeg blev bragt for By fogden og ad- spurgt om, hvorledes jeg turde komme til Norge uden Pas ? Jeg for- klarede dem Aarsagen, men nu vilde de vide Hensigten med mit Komme — om det var for at holde offentlige Taler? Jeg svarede, at om det ikke var mod Landets Love, ønskede jeg det gjærne, men jeg vilde holde mig Lovene efterrettelig, og hvis jeg ikke maatte holde offentlige Forsamlinger, vilde jeg samtale privat med Saa- danne, som vilde høre Noget om den Tro og det Haab, jeg -havde annam- met. Formedelst Svend Larsens gode Kaution blev det mig tilladt at for- blive der for Nærværende, men om jeg ikke snart kunde skaffe Pas, skulde jeg rejse tilbage ved første Lejlighed. Jeg fortsatte derpaa med at udsprede Skrifter iblandt Folket, samt at forkynde Evangeliets Sand-
heder for dem. Jeg var ogsaa hos den danske Konsul og vidnede om Sandheden for ham og flere andre Herrer. Ligeledes aflagte jeg en Visit hos Provst "VVittergren og vid- nede for ham.
Tiden var nu kommen, at jeg skulde skaffe mit Pas, og da jeg ingen havde modtaget, maatte jeg d. 20de Septbr. rejse med Skipper Larsen tilbage til Danmark for at hente det. Efter en heldig Rejse ankom vi d. 23de til Aalborg, og samme Aften blev Skip- per Svend Larsen døbt af Ældste Ole Christian Nielsen.
Den 5te Oktbr. forlode vi atter Aalborg. Da vi ankom til Hals gik vi i Land og logerede hos Broder Domgaard om Natten. Den paa- følgeude Morgen, da vi fortsatte Rej- sen, fik vi temmelig stærk Søgang, men d. 7de ankom vi i god Behold til Øslerrisør."
Efter Petersens Tilbagekomst til Norge, forsynet med Rejsepas, be- gyndte han strax at holde offentlige Forsamlinger, Mange kom for at høre ham og undersøge Evangeliets Prin- ciper, og eftersom Værket gjorde Fremgang, blev ^lorkets Magter op- hidsede og søgte at forstyrre Herrens Tjenere, men desto mere Præsterne advarede Folket mod Brødrene, desto flere kom der for at høre og tale med dem. Folgende finder jeg i den lille Dagbog :
,, Onsdag d. 26de Novbr. 1851 havde jeg den Glæde at døbe to Mænd, nemlig Peter Adamsen og John Olsen. Sidstnævntes Kone var tilstede ved Daaben og ligeledes Svend Larsens Kone. Larsen selv var fraværende paa en Rejse til Dan- mark. Den følgende Aften begyndte Forfølgelsen for Alvor. De Onde syntes ligefrem at kunne lugte, at der havde været Daab. J]n Pøbel-
II. F. Petkksfxs Bi()(;i:aki.
271
komplot kom paa Benene, anført af et ungt Menneske ved Navn Knud Olsen, en Broder til en anden Olsen, som troede vor Lære ; han var meget opbragt fordi jeg forforte hans Bro- der, som han sagde ; men Ondskabet kom, efter Sigende, egentlig fra hans Moder, som af al Magt sogte at op- irre ham. Angriberne havde beruset sig ved stærke Drikke. Den 29de blev jeg kaldt i Forhor fordi jeg havde dobt uden forst at være aner- kjendt af Øvrigheden i Landet, og jeg blev nu forbudt at dobe og af- holde Forsamlinger.
Søndag d. 7de Decbr. forsamledes vi, nemlig : Brødrene S. Larsen, Peter Adamsen, John Olsen og jeg paa et Overværelse hos Broder Larsen. Adamsen og Olsen fik Haandspaa- læggelse, efter at jeg først havde forklaret dem hvad der angaar Kristi Kirke ; derpaa node vi alle Fire i Forening Sakramentet for forste Gang i Norge, og jeg takkede og prisede min himmelske Fader for denne Dag og denne velsignelsesrige Time. Her- ren være lovet ! thi han har hørt og bønhørt min Bøn."
Den 12te Decbr. omtrent Kl. 9 om Aftenen blev Svend Larsens Hus, hvor Petersen opholdt sig, omringet af raa og støjende Folk. Døren blev sprængt, Pøbelen stormede ind i Huset og fordrede Broder Petersen udleveret. De fik Lyset tændt og sogte at opdage hans Gjemmested. De ledte overalt i Huset, uudtagen i den snevre Skorsten, hvor Broder Petersen sad nok saa trygt, indtil Faren var overstaaet. Pøbelen sprængte Døren to Gange i Nattens Løb, men de fandt ikke ham, de søgte.
Petersen besluttede nu at rejse til Bergen, og d. 16de Decbr. afsejlede han med en Svend P. Larsen, som havde opsøgt ham i Østerrisør for
at tale med ham om Evangeliet. Han aflagde Vidnesbyrd angaaende Evan- geliets Sandheder i Bergen, Aren- dal, Mandal og paa andre Steder, indtil han i Begyndelsen af 1852 rejste tilbage til Danmark, hvor han blev kaldet til at arbejde paa Vest- Sjælland. Der virkede han til d. 20de Decbr. s. A., da han i Forening med mange Andre sagde Farvel til Danmark og rejste til Zion under J. E. Forsgrens Ledelse.
Kort efter hans Ankomst til Dalene flyttede han til Ephraim, Sanpete County, hvor han boede til sin Død. Han var en af Byens ledende Mænd, og beklædte flere Embeder. Han var saaledes Byens Postmester i om- trent 18 Aar, Tiendeskriver i 25 Aar og Præsident for Ældsternes Kvo- rum i 17 Aar. I 1877 blev han valgt som 1ste Raadgiver til Biskop L. S. Andersen.
De efterfølgende Sange, som findes i den danske Salmebog, ore forfat- tede af Broder Petersen, nemlig: yr. 27. O, hører, 1 Slægter paa Jordoii, et Ord.
,, oO. Opløft dit Hoved, Jesu Brud.
,, 78. Zion, naar paa Dig jeg tænker.
,, 70. Zion er vor Rejses Maal.
,, iU. Kom, lad os nu, Venner, i Kjær- ligheds Aand.
,, 144. Kom Alle, som elske Immanuels Navn.
,, 14S. Horns, Immanuel, vi Dig anraabe. I Fortegnelsen over Forfatternes Navne i Salmebogen siges der, at Marie J. Sordrup har forfattet Nr. 59, men det er en Fejltagelse. Æld- ste J. M. Bohn nævnes som Forfatter af 148, hvilket ogsaa er forkert, da Broder Petersen netop forfattede denne til at bruge ved Ilaandspaa- læggelsen af de første to, han havde døbt i Norge. Nr. 59 var den første Sang som han forfattede efter at han var kommen i Kirken.
Til Slutning kan det med Sandhed
272
NYHtOEU.
siges, at Ældste Hans Frederik Pe- tersen var en exemplarisk Mand i alle sine Foretagender ; han var en Ven af de Fattige og Trængende, samt en nidkjær Arbejder for Guds Riges Fremme : og Herren velsignede
ham rigelig baade aandelig og time- lig for hans Trofasthed. Efter om- trent tre Ugers Sygeleje hensov han roligt og uden Smerte paa sin Bopæl i Ephraim d. Ode Jan. 1882.
John E. Chuistiansex.
NYHEDUR.
Utah. En liden otte Aar gauiuiel Pij^^e forbrændte «ig saa s^lemt ved en Ildebrand i Ogden d. 19de Juli, at hun døde den føl- gende Nat. — Pionerernes Ankomst til Store Saltsødal (nu 37 Aar siden) blev mindet med passende Højtideligheder i de forslijellige Settlementer d. 24de Juli. — Leonard W. Hardy, første Raadgiver til Kirkens præsi- derende Biskop, døde paa sin Bopæl i Sugar House Ward d. 31te Juli. Han blev født d. 31te Decbr. 1805 i Bradford, Essex County, Massachusetts, døbt af Orson Hyde d. 2den Decbr. 1832 og havde i mange Aar været en af Kirkens dygtige og ledende Mænd. Hans og Præsident W. W. Taylors Begravc^lse fandt Sted Søndag d. -Sdie Aug. fra Taber- naklet i Salt Lake Oty.— Orson K. Whitney, en af ,,Mormon"-Pionererne fra 1847, døde paa Deseret Hosjntal d. 31te Juli. Uhu var en Søn af Biskop Newel K. Whitnex' og blev født d. 30te Jan. 1830 i Kiilland, Ohio.— Wm. W. Taylor, en af de syv Præsidenter over alle de Halvfjerds, døde paa sin Bopæl i Salt Lake City d. 1ste Aug., efter faa Dages Sygeleje. Den Afdøde, der var en Son af Præsident John Taylor og blev født d. Ilte Septbr. 18.73 i Salt Lake City, var en meget duelig og retskaffen ung Mand, agtet og el- sket af Alle, som kjendte ham.— John D. 'IMlford af Lewiston, Cache County, kom af Dage paa en sørgelig Maade d. 2den Aug. ved sine Hestes Ustyrlighed. —I Eureka, Tintic, faldt Martin Schweigert, en til Terri- toriet nylig ankommen tysk Broder, d. 7de Aug. 60 Fod ned i en Mine, hvor han var beskjæftiget som Minearbejder, uden at brække et eneste Ben. Han blev bragt til Deseret Hospital i Salt Lake City, hvor han nu er i god Bedring.— En 12 Aar gammel Dreng ved Navn Luke Preece af 17de Ward, Salt Lake f.'ity, druknede ved Badning i Elo- den Jordan d. 13de Aug. Hans Lig blev fundet d. 17de s. M. flere Mile nedenfor hvor Ulykken fandt Sted.— James Coult af Ilte Ward, Salt Lake City, druknede for- medelst Kæntringen af en Baad paa Søen i (Jalders Lysthave tæt ved Salt J^akc; City d. l.')de Aug.— Biskop Wm. ii. Danje af Iron County døde pludselig paa sin Bopæl i Para-
goonah d. 10de Aug. — En Spanier ved Navn ' Antoine jog en Dolk i Livet paa en Mr. Ran- dall, under en Trætte i en Saloon i Salt Lake City, d. 18de A\ig. Forbryderen blev arre- , steret.— Et lille Emigrantselskab af Hellige fra Europa ankom til Salt Lake City d. 18de Aug. under Ledelse af to hjemvendende Ældster, nemlig H. W. Attley og Samuel Milton. — Martin Rasmussen, en Skandinav, blev dødelig saaret af Joseph Curtis med en Lommekniv i Lemmington, Millard County, d. 19de Aug. Ea.smussen døde strax efter; Curtis blev arresteret og ført til Provo.— Omtrent 600 forældreløse Børn fra Salt Lak(! City havde en behagelig Ldflugt til Black Rock ved Saltsøen d. 23de Aug., under Be- styrelse af de Gamles Komite.
SEARS & LIDDLE, First South Street Nr. 22, Salt Lake City, er et Firma, som vi trygt kunne anbefale til vore Landsmænd, som komme til Staden for at handle. Intet- steds i Byen haves bedre Maling, Vindue- glas og andet Lignende, end hos dem. Des- foruden betales der den højeste Pris for de forskjellige Landmandsprodukter.
Brødrene L. D. og A. YOL'NG, som vi tid- ligere have omtalt, er nu bedre end nogen- sinde før i Stand til at kunne imødekomme deres Kunder cg sælge alle Slags Støvler og Sko til de billigste Priser. Pifter egen Er- faring tør dette Blads Udgiver dristigt hen- lede Publikums Opmærksomhed paa dette Firma, hvis Butik er i Main Street Nr. 44. De, der en Gang blive bekjendte med de fortrinlige Varer, som falbydes dersteds, ville handle der bestandigt. I JA3IES DWVI<:R er ogsaa i Forretning igjen, og har allerede sin forrige Butik, der er bleven restaureret og betydelig udvidet, temmelig godt fyldt med alle til Bog- og l'ajjirhandelen henhørende ^'arer. Ved at unde ham vor Søgning ville vi kunne hjælpe ham til Kræfter igjen og give ham Lejlighed til atter at vise sin Forretningsduelighed. De haarde Tider samt hans fornemste Han- delsbetjents Bedrageri var Grunden til, at han gik fallit.
MORGENSTJERNEN.
Et Histori sk- Bioorrafisk Tidsskrift.
Uagtet han er dod, taler han dogr. "—Parley P. Pratt.
Nr. 18.
De/l 15de Septemher 188^
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 202.)
1873. Erastus Snows Besøg.
Den lode Maj ankom Apostel Era- stus Snow tilligemed sin Son Era- stus W. Snow til Kjobenhavn paa et Besøg, angaaende hvilket Broder E. Snow giver følgende Beretning ;
„Samme Dags Eftermiddag som vi forlode Præsident A. Carrington i Berlin mødte vi Ældste C. H. Wil- cken og hans Broder ved Liibæk Sta- tion ; vi nøde deres Selskab til den følgende Dags Eftermiddag, da vi rejste med Dampskib til Kjøbenhavn, hvor vi indtraf den følgende Dags Morgen. Vi ble ve budte Velkom- men paa ,, Skandinaviens Stjernes" Kontor af Ældste P. F. Madsen fra Brigham City, men Præsident Knud Peterson var rejst til Stockholm. Vi hvilede os en Dagstid, hvorpaa vi toge med Damper over Øresund til Malmø og rejste der fra med Jærn- bane til Stockholm, hvor vi traf Præ- sident K. Peterson og Ældste Ma- thias Nilson, der præsiderede over Stockholms Konference, samt et Par andre Ældster fra Amerika, og lige- ledes et stort Antal Hellige, forsam-
lede til Konference. Præsident Pe- terson havde netop sluttet sin Bøn, i hvilken han bad for vor lykkelige Ankomst, da vi viste os i Døren. Vi havde tre Forsamlinger om Lørdagen (d. 17de Maj), to om Søndagen og to om Mandagen. En udmærket Aand herskede. Der vare Repræ- sentanter tilstede fra de nordligste Grene i Sverige samt nogle faa Per- soner fra Finland. Møderne afhold- tes i en smuk Sal midt i Byen. De Hellige syntes at være den gode Sag meget tro og hengivne, samt vare fulde af Glæde og den Helligaand. Otte eller ti Personer bleve døbte under vort Ophold i Staden.
Det er over 21 Aar siden jeg tid- ligere var i Skandinavien, og da jeg den Gang hovedsagelig studerede det danske Sprog, følte jeg mig noget fremmed iblandt dem, som talte Svensk ; dog kunne de fleste af de svenske Hellige forstaa en religiøs Prædiken i det danske Sprog. Jeg har allerede flere Gange talt til de svenske Hellige paa Dansk, og en Del af dem have forstaaet mig. Selv forstaar jeg ikke det svenske Sprog
274
Erindringer fra Missioxen i Skandixavikn.
tydeligt, men tilstrækkeligt til, at jeg nogenlunde kan folge med Talerne. Vi ankom til Stockholm midt under de Højtideligheder, som afholdtes i Forbindelse med Oscar den Andens Kroning, og Byen var ved denne Lejlighed fuld af fremmede Gjæster. Vejlængden fra Malmø til Stockholm er omtrent 450 engelske Mile, og Jærnbanen gaar igjennem et koldt og ufrugtbart Landskab, hvor der hist og her findes lidt Granskov samt Klipper og Indsøer ; kun nogle faa Landsbyer, omgivne af Agerland, passeredes paa denne Tur. Sæden begyndte netop at spire frem da vi rejste der igjennem, skjondt Jorden var bedækket med nyfalden Sne.
Onsdag Morgen d. 21de forlode vi Stockholm med Exprestog. Vi sov om Natten i Karlstad og ankom til Kristiania den følgende Dag ved Middagstid. Grenen dersteds tæller omt. 350 Medlemmer, og Konferen- cen er den næststørste i Missionen. Her findes ogsaa den bedste Forsam- lingssal og et udmærket Sangkor. Konferencekontoret er i samme Hus som Salen, og hele Bygningen, der er opført af de Hellige, er Kirkens Ejendom. Konferencemøderne vare vel besøgte om Lørdagen (d. 24de Maj), Søndagen og Mandagen, og Alle syntes glade og lykkelige. Jeg finder hele Missonen i en trivelig For- fatning, og medens jeg daglig gjør Fremskridt i Sproget, udretter jeg hvad Godt jeg kan, medens jeg prø- ver paa at gjenvinde min Helbred."
Efter Konferencemødet i Kristia- nia rejste Brødrene Snow i Forening med Præsident K. Peterson tilbage til Kjobenhavn, hvor fra Erastus W. Snow d. 28de Maj begav sig paa Eejsen tilbage til England.
Den 30te Maj ankom følgende Brø- dre fra Zion til Kjøbeuhavn : C. G.
' Larsen og John Frantzen fra Spring
City, L. S. Andersen, N. Anderson, E. Torgesen og A. S. Nielsen fra Ephraim, Andrew Jenson fra Plea- sant Grove, samt Magnus Byarnason og Loptur Johnson fra Spanish Fork. Samme Dags Eftermiddag (d. 30te Maj) afholdtes der et Generalraad paa Kontoret i Kjøbenhavn, i hvilket C. G. Larsen, efter E. Snows For- slag, beskikkedes til K. Petersons Eftertræder som Præsident for Mis- sionen ved dennes Hjemrejse. Det blev ogsaa foreslaaet og vedtaget, at Ældste L. S. Andersen skulde afløse J. C. A. Weibye som Præsident for Kristiania Konference, og at N. An- derson skulde blive P. Dehlins Efter- træder som Præsident for Skaane Konference. Ældste John Frantzen beskikkedes til P. F. Madsens Af- løser som Medhjælper paa Kontoret i Kjøbeuhavn. Ældsterne Loptur Johnson og Magnus Byarnason be- skikkedes til Missionærer paa Island, Ældste Andrew Jenson til Missionær i Aalborg Konference under Konfe- rencepræsident P. C. Christensens Ledelse, Ældste A. S. Nielsen til Missionær i Aarhus Konference un- der C. F. Schades Bestyrelse, Æld- ste E. Torgesen til Missionær i Norge under Weibyes Ledelse, og omrej- sende Ældste i Kjøbenhavns Konfe- rence P. C. Carstensen til P. F. Mad- sens Afløser som Præsident for I nævnte Konference. Det blev end- videre bestemt, at Ældsterne P. F. Madsen og P. Dehlin skulde have Tilladelse til at rejse hjem med Aarets første Emigration, og at Æld- ste J. C. A. Weibye skulde rejse hjem som Leder for den anden Emi- gration, tilligemed omrejsende Æld- ste i Stockholms Konference, A. P. Søderborg.
Søndag d. 1ste Juni overværede
Ekindiunger fra Missionen i Skandinavien.
275
Erastus Snow Konferencemødet i Malmø, hvorpaa han i Forening med Ældsterne C. G. Larsen og L. S. Andersen aflagde et Besøg til Jyl- land, hvor de afholdt Forsamlinger i Aalborg. Hjørring, Randers, Aarhus, samt i Odense og Slagelse. Derefter tilbragte Broder Snow nogle Dage i Kjøbenhavn, indtil han d. 27de Juni tiltraadte Tilbagerejsen til England med Emigrantselskabet. Hans Besøg i Skandinavien var meget opmun- trende til de Hellige, der alle tid- ligere kjendte ham af Navn som Mis- sionens Grundlægger, men kun meget faa af dem havde nogensinde set ham personlig. Han gav gode Eaad og Undervisninger til det arbejdende Præstedomme og de Hellige i Al- mindelighed overalt, hvor han af- lagde Besøg.
Sytten Missionærers Anko^ist.
Foruden C. G. Larsens ovennævnte Selskab af Zionsbrødre (ni i Antal), ankom følgende Ældster i 1873 til Skandinavien som Missionærer fra Zion: Peter O. Hansen, som ankom til Kjøbenhavn d. 10de Juni, P. C. Geertsen, Jens Hansen fra Brigham City, C. S. Winge og John Ander- son d. lode Novbr., og Knud Peter- sen, Samuel Johnson og John F. Oblad d. 29de Novbr. (Om deres Missionsvirksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 74, 76, 77 og 78.)
Det 37te Emigrantselskab.
Den 27de Juni afrejste 870 emi- grerende Hellige fra Kjøbenhavn med Dampskibene ,, Pacific" og ,,Milo". Apostel Erastus Snow samt Præsident Knud Peterson og Ældsterne P. F. Madsen og Poul Dehlin, hjemvendende Missionærer, rejste med dette Selskab. Det først- nævnte Skib, som dampede ud af
Havnen Kl. 12', Eftm. og hvor paa de Hellige stode under Apostel Snows Ledelse, ankom til Hull d. 30te om Morgenen Kl. 81. Et Barn fødtes under Overrejsen. Samme Dag fort- sattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor de strax gik om- bord paa Dampskibet ,, Wisconsin". ,,Milo", som afsejlede fra Kjøben- havn tre Timer senere end ,, Pacific", og hvorpaa Præsident K. Peterson selv havde Varetægten over de Hel- lige, ankom til Hull Tirsdag d. 1ste Juli, 24 Timer senere end det andet Skib. Samme Dags Aften Kl. 9 naaede Emigranterne Liverpool, hvor de ogsaa gik ombord paa ,, Wiscon- sin", som d. 2den Juli af sejlede med 97G Sjæle, under Ledelse af David O. Calder, med Assistanse af Knud Peterson, P. F. Madsen, S. S. Jones og P. Dehlin. Der var nemlig 104 engelske Hellige med. Efter heldig Overrejse ankom Selskabet til Xew York d. 15de Juli. Passagerernes Antal var bleven forøget med endnu et Barn , som fødtes ombord paa ,, Wisconsin", samt formindsket med to, idet en Broder Knud Mortensen bortkom i Liverpool og et Barn kom af Dage ved Uforsigtighed. Fra New York fortsattes Rejsen strax med Jærnbane vestpaa, og Selskabet ankom til Salt Lake City d. 24dc Juli.
Det 38te Emigrantselskab.
Den 29de August afrejste Aarets 2den Emigration, bestaaende af 219 Sjæle, fra Kjøbenhavn, tilligemed to hjemvendende Zionsældster, nemlig J. C. A. Weibye, Selskabets Leder, og A. P. Søderborg, med Dampski- bet ,, Pacific", som ankom til Hull d. 1ste Septbr. ved Middagstid. Den paafølgende Nat fortsattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor man indtraf d. 2den om Morgenen
276
Ekixdringer fra Missionen' i Skandinavien.
Kl. 6 og gik strax ombord paa Damp- skibet ,. Wyoming", tilligemed et stort Antal britiske Hellige. Hele Selskabet fik Biskop J. B. Fairbanks til Præsident, og J. C. A. Weibye, A. P. Soderborg og E. W. Snow be- skikkedes til hans Medhjælpere. Af- rejsen fra Liverpool skete d. 3die Septbr. Kl. 5 Eftm., men et Par Ti- mer senere gik en Del af Maskineriet i Stykker, hvilket sinkede Rejsens Fortsættelse to Dage. Derpaa gik Alting godt indtil d. 15de, da Skibet omtrent Kl. 6 Eftm. lob fast i en Sand- banke i Nærheden af Sable Island, 700 eng. Mile fra New York. Kap- tejnen sendte strax odie Styrmand med fem andre af Skibets Besæt- ning i Land efter Hjælp, og affyrede flere Nødskud og 14 Raketter. Man kastede derpaa Jærn, Telegraf traad og andre tunge Varer overbord, hvormed Skibet var ladet, til en Værdi af 40,000 Dollars, hvilket i Forening med det indtrædende Høj- vande loftede Skibet ved Midnatstid, efter at det havde siddet fast i om- trent sex Timer. Den udsendte Baad kom ikke tilbage, men da Vej- ret var gunstigt og Soen rolig, troede man, at de sex Mand vare komne vel- beholdne i Land eller ombord paa et andet Fartoj. Den 16de fortsattes Sejladsen, og Skibet passerede Sable Island i omtrent to engelske Miles Afstand med Øen tilvenstre. Efter at Faren var overstaaet samledes Zionsbrødrene til Taksigelse og Bøn i Salonen. De fleste af Emigranterne fattede næppe, hvor stor Faren havde været.
Den 19de ankom Skibet til Kva- rantænepladsen ved New York, og d. 20de kom Emigranterne i Land til Castle Garden. Samme Dags Efter- middag Kl. 5 fortsattes Rejsen med Jærnbanen via Philadelphia, Pitts-
burg, Chicago og Omaha til Ogden, hvor Selskabet ankom Søndag d. 28de Septbr. om Aftenen Kl. 8. Den paa- følgende Dag rejste den Del af Emi- granterne, som skulde sydpaa, til Salt Lake City. Et lille Barn døde paa Jærnbanerejsen og blev begra- vet i Altoona, Pennsylvanien.
1874. Den islandske Mission. I 1853, da Ældste J. P. Lorenzen fra Kjobenhavn besøgte Island, or- ganiserede han en Gren af Kirken paa Vestmanøen d. 19de Juni med sex Medlemmer, men siden den Tid havde intet videre Missionsarbejde været udført paa denne fjærntlig- gende 0. lait bleve omtrent tolv Per- soner døbte, og elleve af disse emigre- rede fra Island i 1857. To af dem apo- staserede paa Vejen, men de andre ni ankom, efter et og et halvt Aars Op- hold i Staterne, til Utah i 1859 og bosatte sig i Spanish Fork, Utah County, hvor fra de tidligere omtalte Brødre, Loptur Johnson og Magnus Byarnason, bleve kaldede som de første Zionsældster til deres Fødeø. Den 7de Juli 1873 forlode disse to Brødre Kjobenhavn og ankom d. 17de s. M. til Vestmanøen, deres Be- stemmelsessted, hvor de strax be- gyndte at besøge Folket og vidne for dem i deres Huse. I Begyndel- sen bleve de temmelig vel modtagne af deres forrige Bekjendte og Slægt- ninge, men det varede ikke længe førend Præsternes Nidkjærhed blev vækket imod dem. En af Pastorerne advarede saaledes sin Menighed of- : fentlig fra Prædikestolen mod ,,Mor- 1 monerne", samt afholdt to Forsam- 1 linger, i hvilke han fortalte alle de Løgnhistorier, han havde hørt om Joseph Smith og de Hellige. I De- cember Maaned gik han endog saa
EuiNDKINGER FRA MiSSIONEN I SkANDINAVIKN.
277
vidt, at ban indgav Ansøgning til Dommeren om at undersøge, hvor Ældsterne havde været i Husene for at tale med Folk om deres Lær- domme, for paa denne Maade at faa Missionærerne belagte med Arrest.
,,De maa iklve tro," skriver saa- ledes Ældste Loptur Johnson til Præ- sident C. G. Larsen i Kjobenhavn, ,,at der her hersker fuldkommen Religionsfrihed ; thi allerede tre Gange have vi været indstævnede for Retten tilligemed fem Vidner, som alle maatte aflægge Ed, uagtet de ikke kunde anklage os for nogen Overtrædelse af Landets Love. Næste Gang skulde vi stævnes til Doms, men da det nu er over to Maaneder siden, nære vi det for- trøstningsfulde Haab, at det Hele vil dø hen. De gode Herrer tænkte vist at komme os tillivs, men da vi have gaaet forsigtigt frem og ikke over- traadt nogen Lov, haabe vi, at deres Rænker ville være uskadelige for vort Vedkommende. Deres Hensigt var at forbyde os at besøge Folkene i deres Huse og undervise dem i Evangeliets Principer ; men de have til deres Skuffelse ei faret, at dette vil være forgjæves, da Lovene ikke forbyde noget Saadant ; derimod for- byde de Afholdelse af offentlige For- samlinger, hvilket vi heller ikke have gjort. Vi have alligevel ikke sparet paa at bære vort Vidnesbyrd, naar og hvor der har været Anledning der- til ; og Mange ere efter vor Indkal- delse for Retten blevne mere ivrige efter at hore vore Lærdomme. Ingen er endnu bleven døbt, men vi haabe, at Flere ville komme, naar Foraaret indtræder, saa en Gren kan blive op- rettet her, inden vi drage her fra.
Hvis vi kunde give dem Haab om snarlig Udfrielse, er der Mange her, som vilde annamme Evangeliet. Paa
Fastlandet har vor Virksomhed til Dato kun været lidet udbredt, men til Foraaret agter jeg at tage derover igjen for at forkynde Kristi I>an- gelium.
lOfter al Sands^^ilighed vil der i Fremtiden blive Arbejdsmark aaben for flere Missionærer paa disse Øer. Landet er udstrakt, og de fleste af Indvaanerne ere af de Fattige, som altid have vist sig mest villige til at annamme Frelsningsplanen.
Jeg kan med Sandhed sige, at jeg føler glad og tilfreds paa min Mis- sion. Herrens Aand har assisteret os til paany at aabue Evangeliets Dør paa vor Fædrenejord ; og vort Haab er, at vi skulle se en Del Frugter af vort Arbejde, naar vi atter vende til- bage til vort Hjem i Zions Dale. Vort Ønske er ikke at skulle opleve en anden saa slræng Vinter i dette Land. Vi kunne ikke sige Andet, end at de fleste af vore Medmenne- sker have bevist os meget Godt.
Da vore Midler ere opslupne, have vi taget ud paa Fiskeri for at for- tjene Noget til Husly og Livsophold. Vi behøve Penge, da vi selv maa an- skaffe os vore Fornødenheder. De, som have Tro paa Evangeliet, ere saa fattige, at vi ingen Understøt- telse kunne vente fra denne Kant — derfor lad os arbejde den ene Time og undervise den anden ; thi dette var jo Kristi Lærdomme."
Vinteren 1873 — 1874 var meget stræng paa Island, saa at gamle Folk paa Vestmanøon ikke kunde erindre sig en saadan tidligere, og paa Fast- landet var den endnu strængere. I Loptur Johnsons Soveværelse var der ofte syv Graders Frost, da der ingen Kakkelovn fandtes i hele Huset. Efter mange Lidelser og stor Taal- modighed lykkedes det dog tilsidst Johnson og Byarnason at døbe syv
278
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Personer paa Vestmanøen (Island), og de oprettede en lille Gren af Me- nigheden dersteds d. 20de Maj 1874, over hvilken de beskikkede Ejnar Ejrikson, en af de Nydøbte, til For- stander, efter i Forvejen at have ordineret ham og en anden Broder (p]jnar Johnson) til Ældste. Der- paa begave de to Missionærer sig paa Tilbagerejsen til deres Hjem i Zion. De forlode Vestmanøen d. 27de Juni tilligemed 11 Personer, hvoraf kun en var Medlem af Kir- ken. De andre ti bleve døbte efter Ankomsten til Spanish Fork. Det lille Selskab rejste til England med Sejlskibet ,,Herraina", og i Liverpool bleve de forenede rhed en Del bri- tiske Hellige og rejste over Atlanter- havet med Dampskibet ,, Nevada". Efter Johnsons og Byarnasons Hjem- rejse døbte Forstander Ejrikson tre Kvinder af sine egne Slægtninge, hvilket forøgede Medlemmernes An- tal i den islandske Mission til 10, og senere bleve Flere døbte. Der af- holdtes nu Forsamlinger regelmæs- sigt hver Søndag i Forstanderens lille Hus, men det var knapt saa stort, at de ti Personer kunde staa derinde. Det var imidlertid ikke muligt at faa noget andet Sted til Forsamlingsbrug, thi de Hellige vare alle fattige, og Nogle havde næppe den daglige Føde. Fattigforstande- ren nægtede ogsaa at yde dem Hjælp, som tilhørte ,, Mormonerne".
Det følgende Aar (1875) ankom Brødrene Theodor Didrikson og Sa- muel Byarnason til Island. Efter at have besøgt Grenen paa Vestmanøen og ordineret tre Brødre til Præste- dømmet dersteds, henvendte de deres Opmærksomhed til Fastlandet, hvor de tidligere Missionærer endnu ikke havde virket, naar undtages Æld- sterne M. Byarnason og L. Johnson
som aflagde et kort Besøg der til 1 1873. Efter flere Maaneders haardt Missionsarbejde lykkedes det Brø- drene Didrikson og Byarnason at vinde fire Personer, som dog ikke bleve døbte førend efter deres An- komst til Utah. Om Efteraaret 1876 rejste Missionærerne tilbage til deres Hjem i Zion, og over tre Aar hengik førend to andre Ældster sendtes der til. Som Bidrag til den islandske Mis- sions Historie hidsættes Følgende :
G. GUDMUNDSONS BeRETNING.
,,Jeg Gudmund Gudmundson blev født d. 23de Marts 1825 i Artumen, Odda Sogn, Rangarvattnsysla, Is- lands Sønderamt. Vi vare ialt elleve Søskende, af hvilke to døde i en ung Alder ; jeg var den yngste Søn. Mine Forældre vare ærlige og gudfr3'^gtige Mennesker, gjæstfrie og godhjærtede mod Alle efter deres bedste Evne, uagtet de ikke vare rige. Omtrent otte Aar gammel kom jeg i Gjørtler- lære, og da jeg havde lært denne Profession samt var bleven gjort til Lutheran ved Konfirmation, blev jeg paa en besynderlig Maade tilskyndet til at rejse til Staden Kjøbenhavn for at lære Guldsmedprofessionen. Jeg forlod saaledes min Fødeø samt Slægt og Venner og rejste til Danmark, da jeg var omtrent 15 Aar gammel. Mine Forældre vare allerede begge døde, og jeg følte mig ene og forladt i Verden. Kun faa Bekjendte havde jeg og næsten ingen Venner ; ikke heller var jeg i Besiddelse af Midler, men det lykkedes mig endelig at komme i Guldsmedlære for fem Aar med det Løfte, at hvis jeg opførte mig til min Mesters Tilfredshed, skulde jeg faa et halvt Aars Afslag, hvilket jeg ogsaa ærligt fik, og blev udskrevet med god Anbefaling efter at have gjort mit Svendstykke.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
279
Omtrent et Aar hengik, og jeg tog Arbejde som Guldsmiedsvend. Jeg kom imidlertid til at logere sammen med en god Ven ved Navn Thorarin Haflidason, som nylig var bleven Snedkersvend. Hans Faders Broder var min ældste Søsters Mand. Han var den Første, som talte til mig om den vidunderlige Sekt, kaldet,, Mor- monerne", idet han fortalte mig, at han havde været i deres Forsam- linger og hørt dem prædike, og han ønskede nu, at jeg ogsaa skulde gaa og høre dem. Men jeg bandte og sværgede paa, at jeg vidste, at det Hele var Vrøvl og Fantasi, og at alle disse forstyrrede Gjendøbere kun vare religiøse Sværmere osv. Om- sider lod jeg mig dog overtale til at lytte til min Vens sagtmodige Be- mærkninger, da jeg vel vidste, at hvad jeg havde sagt angaaende disse Mennesker var ugrundet, eftersom jeg aldrig havde set en eneste Sjæl af dem eller hørt deres Lærdomme. Jeg lovede altsaa min Ven, at jeg vilde komme og høre dem, hvilket jeg ogsaa gjorde den følgende Sab- bat. De Helliges Forsamlinger af- holdtes den Gang i Lille Kongengade, paa NemsSal, og jeg stjal mig op ad Trappen med ,, Livet i Hænderne", frygtende for, at nogle af mine Be- kjendte skulde se mig hos disse for- skrækkelige Mennesker. Endelig kom jeg da l3^kkelig og vel op paa Salen, og jeg lyttede med spændt Opmærksomhed til hvert Ord, som kom fra Talerens Mund under For- samlingen. Vor dyrebare og ædle Ven, Broder Erastus Snow, talte, og skjøndt hans Prædiken den Gang var meget vanskelig at fatte, eftersom han endnu var ufuldkommen i det danske Sprog, gjorde hans ærlige og fromme Ansigt, der straalede af fa- derlig Kjærlighed, et dybt Indtryk
paa mig. Der var Noget saa behage- ligt ved hans Udseende, som indgød Tillid og Ærbødighed for hans Per- son. Jeg kunde den Gang have taget ham hjærtelig ved Haanden og ud- brudt af mit ganske Hjærte : Gud velsigne Dig! Du ædle Gudsmand! Ligeledes fandt jeg overmaade stor Behag i at se den Forekommenhed og Kjærlighed, som lagdes for Da- gen, og naar jeg saa' disse Menne- sker hilse paa hverandre med den Varme og Hengivenhed, som jeg se- nere nøjere lærte at kjende, saa blev jeg storligen forundret, thi det var uligt hvad jeg havde bevidnet hos alle andre Sekter, saa vidt jeg var bekjendt med dem. Tilmed vare de saa venlige mod Fremmede, som kom for at høre dem. Jeg bestemte mig strax til at ville ransage deres Lære, og efter deres Raad og Undervisning bad jeg i Hjærtets Oprigtighed til Gud om at give mig sin Aand, saa at jeg kunde fatte og forstaa hvad jeg skulde gjøre. Følgen deraf var, at jeg snart blev overbevist om Sand- heden, og jeg begjærede Daab. Dette var om Vinteren, og der var tyk Is paa Vandet. Broder C. Christian- sen udførte Daabsordinancen i Nær- værelse af John E. Forsgren, O. C. Olsen og Andre, og da jeg kom op af Vandet følte jeg i Aand og Sand- hed som et nyt Væsen. En ubeskri- velig Lyksalighed gjennemtrængte min hele Sjæl. Jeg blev konfirmeret under Hænders Paalæggelse af Era- stus Snow, P. O. Hansen og Andre.
En kort Tid derefter blev jeg be- skikket til at gaa som Missionær til mit Fædreland (Island) tilligemed min Ven Thorarin Haflidason. Han blev ordineret til Præst og jeg til Lærer ; dette skete om Vinteren 1851, om jeg erindrer ret. Broder Tho- rarin tog ikke med samme Skib som
280
Ehindkin<;kr fka Missionen i Skandinavikn.
jeg. men rejste nogle Uger i For- vejen. Efter fire eller fem Ugers Sejlads landede vi i Vestmanøens Havn, der er omtrent 12 hundrede engelske Mile fra Kjøbenhavn. Paa Øen, der er beliggende omtrent 12 eng. Mile fra Fastlaudet, var der den Gang tre Kjøbmandsbutikker samt en udmærket god Havn, der er indesluttet rundt omkring, saa at der kun er en smal Munding, hvor Ski- bene gaa ind og lægge fast tæt un- der de lodrette Klippebjærge, som danne en høj Mur paa Havnens Nord- side, og hvori Myriader af Søfugle bygge deres Reder. Vestmanøerne udgjør et eget Kirkesogn og har om trent 400 Indbyggere.
Strax efter at vi havde sat vore Fødder paa Land, kunde vi mærke, at vi ikke vare saa hjærteligt vel- komne som vi uvilkaarlig vilde have været, dersom vi ikke havde været ,, Mormoner", thi vor Ankomst var allerede bebudet over hele Landet, og den gamle Spauldings Historie samt andre Løgne vare offentliggjorte i Landets Aviser, med Advarsel og Proklamation fra Landets Biskop og højeste Embedsmænd, advarende Folket imod os, idet man kaldte os de falske Profeter, der nu, i Over- ensstemmelse med Profeternes For- udsigelse, vare komne for at vildlede og forføre Folket osv. Folket blev paa det Strængeste forbudt at mod- tage os eller lytte til vor Tale. En af disse Proklamationer var særlig sendt til Præsterne og Øvrigheden paa Vestmanøen. Følgelig bleve vi strax indstævnede og paa det Alvor- ligste forbudte at udbrede vor Læ,re, og da der i de Dage ingen Lov var vedtaget om Religionsfrihed paa Is- land, bleve vi nødsagede til at være meget forsigtige, for at vi ikke skulde styrte os selv eller Andre i nogen
Ulykke ved at handle imod Landets Love. I al Stilhed besøgte vi vore Venner i deres Huse Nogle be- gyndte snart åt undersøge vor Lære : og Flere troede vort Vidnesbyrd. ! De Første, som bleve døbte paa Øen, var vor Ven Bendikt Hansen og Hu- stru Ragnhild Hansen, som nu begge I ere døde. Dernæst blev Søster Helga j Johnsdatter (nu Søster Didrikson i ' Spanish Fork) døbt, og andre Tro- ! ende bleve døbte efter en kort Tids I Forløl). Imidlertid druknede Broder Thorarin tilligemed fire eller fem Andre, som vare ude at fiske i en lille Fiskebaad, som vi paa Islandsk kalde ..Jul". En heftig Storm op- stod, og den lille Baad blev opslugt af Søens rædsomme Kæmpebølger, saa at hver Sjæl i den omkom.
Broder Thorarin havde giftet sig I med en ung og dj^gtig Pige, som blev en bitter Fjende af ,, Mormon- ismen", og udøvede mange Trusler mod hendes Mand. Iblandt Andet erindrer jeg. at hun havde faaet fat paa Broder Erastus Snows Portræt, som Broder Thorarin havde faaet i Kjøbenhavn, og i sit Raseri tog hun 1 og kastede det ud i Søen, idet hun indbildte sig, at det var et Afguds- billede, som hendes Mand tilbad. Det er en Misforstaaelse naar man fortæller, at vor Ven Thorarin døde som Apostat. Nej, til vor heden- gangne Broders Ære vil jeg be- kjendtgjøre, at han ingenlunde døde som Apostat, men tværtimod døde standhaftig i Troen paa alle de Lær- domme, Ordinancer og Aabenbarin- ger, som vi kjendte til i hine tidlige Dage. Men han havde en haard Kamp at stride, thi hans unge Kone, som han elskede meget højt, stred imod og bebrejdede ham paa det Haardeste, i Forening med Præsten og Svigermoderen, som var en bitter
Ekindringer fra Missionen i Skandinavien.
2fil
Hader af vor Lære. Vor stakkels Broder vidste derfor næppe hvad han skulde gjøre ; han bad, græd og fa- stede ofte, haabende at overvinde den stærke Modstand, og med Sagt- modighed overvinde det Onde med dot Gode. Men ak ! han blev kaldet fra Skuepladsen, og om Nogen sør- gede bitterlig og græd over Tabet af en ædel og godmodig Sjæl, da gjorde jeg. Det er derfor en hellig Pligt overfor vor hedengangne Ven, at den Misforstaaelse med Hensyn til hans foregivne Apostasi bliver opklaret.
Med Hensyn til at beskrive Guds vidunderlige Styrelse med mig paa Missionen, da vilde det tage mange Numre af vor Stjerne, om jeg skulde forklare det Hele, og det vilde maaske ikke være interessant for Folket i Al- mindelighed, skjøndt det sikkert vilde være det for Mange. Jeg kan ikke give Dato af mit Missionsliv, da jeg har mistet mine Dagbøger, der inde- holdt en kortfattet Beskrivelse der- om ; men maaske nogle af vore gode Brødre i Spauish Fork kunne ind- sende det Manglende til Stjernens Redaktør.
Da Broder Johan P. Lorenzen kom til vor 0 i 1853 modtog jeg ham med aabent Hjærte og gjorde Alt, hvad der stod i min Magt, for at gjøre ham Livet saa behageligt som muligt, men han kunde ikke udrette Meget med Hensyn til at undervise om noget Lærdomsprincip iblandt de Indfødte, hvoraf de Fleste, især i disse enlige Dage, ikke kunde forstaa det danske Sprog ; dog gjorde han det bedste, han formaaede, og Ingen kunde for- lange Mere. Strax efter hans An- komst til Øen samlede vi vore Ven- ner tilsammen i al Stilhed, og vi bleve enige om at begive os ad for- skjellige Veje til at vist bestemt Sted, som vi havde valgt, fordi vi betragtede
det som den fortræffeligste Plads for et Mode under Omstændighederne. Det var i en yndig, rundagtig Dal, som Naturen havde omringet med høje Bjærgmure. Midt i denne na- turskjønne Dal fandtes en lille græs- begroet Slette, saa jævn som et Bræddegulv, indeholdende omtrent 20 Akres Land eller maaske mere, hvor vi forsamlede os, idet vi kom tilstede En ad Gangen, for ikke at vække Ojisigt iblandt vore Modstan- dere og Forfølgere. Her i det Frie, med den blaa Himmel over vore Ho- veder, oprækkede vi vore Hænder mod det Høje og bade til Faderen i Jesu Navn, at han vilde velsigne og helliggjore den yndige Plet Jord, indenfor disse skjønne Bjærgvægge, for vor Gudsdja-kelse. Derpaa blev jeg ordineret til Ældste under Bro- der Johan P. Lorenzens Hænder, som var bemyndiget af den skandinaviske Missions Præsidentskab til at udføre denne Handling. Vi sang Salmer og bade Bønner, og jeg oversatte Broder Lorenzens Tale paa Islandsk. Hvor mange der ved 'hin højtide- lige Lejlighed vare forsamlede i denne mindeværdige Dal kan jeg ikke med Bestemthed erindre, men dette véd jeg, at Alle, som der vare til- stede, senere bleve døbte, og de fleste af dem ere den Dag i Dag tro- faste Medlemmer af Kirken, bosatte i Spanish Fork, Utah County. Mit Opholdsted paa Øen var hos en vis Mand ved Navn Loptur Johnson ; han var nidkjær og ivrig i at forsvare vor Lære, hvilket tjente til ubeskri- velig Forbausclse for Øens Indbyg- gere, da denne Mand var i stor Ære og navnkundig iblandt Landets Ind- byggere baade fjærn og nær. Han havde saaledes flere Gange været valgt som Althingsmand fra Vestman- øen, hvilket er det samme som en af
282
EinxiJRIKGEU FKA ^IlSSIONEX I SkaXDIXAVIEX.
vore Eepræsentanter til Legislaturen. Han havde ogsaa fungeret som Degn og Forligskommissær, samt indebavt mange andre Tillidsposter, og det kan med Sandhed siges om ham, at han var .det værdigt, thi han var en ret- skaffen, oprigtig og troværdig Mand. Hans Familie annammede ogsaa Vid- nesbyrdet, og ere bosiddende i Utah, men Broder Loptiir dode efter at han var kommen tilbage fra sin Mission til Island, hvilken Mission han ud- førte med Ære og Værdighed, til- ligemed Broder Magnus Byarnason. Fra denne lille Begyndelse ere vi (Hellige fra Island) allerede voxede til maaske noget over et hundrede Sjæle, iberegnet Unge og Gamle, hvilke ere bosiddende i Spanisk Fork. Iblandt disse kan nævnes vor ædle Broder Theodor Didrikson, som med stor Xidkjærhed forsvarede Herrens Sag længe forend han blev døbt, og var alletider redebond til at tage vort Parti, hvilket vi aldrig kan glemme.
Efter min Mission paa Island vir- kede jeg i flere Aar som Missionær i Danmark, og jeg har erfaret og gjen- nemgaaet adskillige Ting for Evan- geliets Skjald, samt maaske tildels for min egen uvise Fremgangs- maades Skyld, men jeg vil Intet skrive derom. Hvad jeg har oplevet og prøvet er maaske til større Gavn eller Skade for mig selv end nogen Anden. Men jeg glemmer aldrig mine Brødre, som jeg først prædikede Evangeliet for paa Island, ej heller hine lykkelige Dage, som jeg tilbragte der for 30 Aar siden, uagtet de vare blandede med Sorg og Besvær samt en Del Lidelser og Prøvelser. Men Evangeliet er det samme velsignede Sandhedsord, som det altid har væ- ret, og altid vil blive fra P^vighed til Evighed. Amen. ' '
Ovenstaaende Beretning blev ind- sendt af Broder Gudmundson kort førend hans Død.
Th. Didriksoxs Beretxixg.
,,Jeg Theodor Didrikson blev født af fattige Forældre d. 25de Marts 1828 i Øst-LandeyjuD, Rangarvattn- sysla, Island. Min Moder havde tolv Sønner og en Datter med sin første Mand, som døde da de fleste af Bør- nene vare meget unge, men saa ind- gik hun Ægteskab paa ny og fik en Søn, da hun var over 50 Aar gam- mel. Dette hendes yngste Barn an- nammede Evangeliet paa Island og emigrerede til Utah i 1882 tilligemed sin Kone og fem Børn, men døde kort efter at have naaet sit Bestem- melsessted, Spanish Fork.
Da jeg var fire Aar gammel fik jeg et nj-t Hjem hos en Bonde ved Navn Olaf Johnson, hos hvem jeg tilbragte fire Aar. Siden var jeg hos H. John- son, en anden Bonde, indtil jeg var 22 Aar gammel. Paa den Tid da Brødrene G. Gudmundson og Tho- rarin Haflidason kom til Island i 18ol tjente jeg hos en Præst. Disse Brødre døbte nogle Faa og lagde Grundvolden til Missionsarbejdet paa Vestmanøen. Da jeg først hørte disse to Sidste-Dages Hellige præ- dike det evige Evangelium, syntes jeg, at de havde overnaturlig Fri- modighed, og de fremførte saa mange Beviser til Stadfæstelse af deres Tro og Grundsætninger, at Ingen kunde modsige dem af Bibelen, hvilken Bog jegansaa for det eneste rette Vaaben, som burde anvendes imod dem. Der- for tænkte jeg det var Umagen værd at ransage deres Lære, og bruge det Lj-SjSom Herren havde skjænketmig, samt gjøre som Apostlen siger : ,, Prø- ver Alt, beholder det Gode." Jeg gik derfor tre Gange til deres Forsam-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
283
linger, hvorved der lagdes en Grund- vold i mig for min Tro. Men til samme Tid blev jeg bekymret, og frygtede for, at hvis jeg antog den nye Lære, kunde jeg maaske ikke udstaa det Had og de Løgne, som den overalt mødte. Ikke destomin- dre ydmygede jeg mig i Bøn til Her- ren, og bad oprigtig til ham om at give mig et Vidnesbyrd for mig selv, hvis det var den ene rette Religion. Min Tro var meget svag, og jeg for- ventede næppe, at Herren vilde høre min Bøn ; dog forekom det mig, at dersom han saa' og hørte alt det Onde, som Menneskene gjorde, saa kunde han vel ogsaa se og høre det Gode. Hver Gang jeg bad fik jeg mere og mere Vidnesbyrd om ,, Mor- monismens" Sandhed, hvorfor jeg en Aften bestemte mig til at lade mig døbe den næste Morgen, thi jeg troede, at jeg vilde blive ulykkelig, hvis jeg skulde træffe at dø førend jeg blev døbt. Dette var midt i Fe- bruar Maaned 1855, og det var en haard Frost. Om Natten drømte jeg, at jeg var ude i en vild Ørken, hvor der herskede et stort Mørke, der syntes at blive tættere og tæt- tere, indtil jeg fik Øje paa en styg, sort Oxe, som løb mod mig og gjen- nemborede mig med sine Horn, samt rystede mig paa disse, saa at jeg syntes at gjennemgaa en stræng Død. Da jeg vaagnede, vidste jeg ikke om Drømmen var fra Herren til at ad- vare mig mod at lade mig døbe, eller fra Djævelen til at skrække mig. Jeg bad derfor til Herren, at jeg maatte faa at vide hvad jeg burde gjøre, men jeg følte ligesom før, at jeg skulde gaa i Daaben, hvorfor jeg bestemte mig til at blive døbt Dagen efter. Senere paa Natten fik jeg atter en Drøm, i hvilken jeg syntes at befinde mig i en lille Indsø, der
var fuld af Skorpioner, Slanger og flere Indsekter, der vild# stikke og bide mig. Jeg kunde hverken svøm- me eller gaa under, hverken leve eller dø, og jeg syntes at kunne for- staa, at dette var de P''ordømtes Pine- sted. Foran mig var der et højt Bjærg, der naaede op til Skyerne, saa at Ingen kunde se eller høre mig. Jeg gav mig til at græde og bede, og i det samme fik jeg Øje paa en Mand, der kom i Himmelens Skyer, iført hvide Klæder, hvilke jeg kjender bedre nu end den Gang ; han kom frem paa Bjærgranden foran Stedet, hvor jeg laa, og rakte mig sin Haand, hvorpaa han løftede mig op til sig, og efter at have tilkastet mig et ven- ligt Smil, gik han bort uden at sige et Ord. Jeg vaagnede og var meget bekymret over denne Drøm. Endnu var jeg ikke kommen i Pagten, men havde bestemt mig til at annamme Daab. Hvad mon da Hensigten kunde være med disse Drømme, der fyldte mig med Frygt og Rædsel? Jeg bad atter til Herren om at vejlede mig, og tredie Gang bestemte jeg mij Daab til den følgende Dag. Jeg gik tilsengs meget tankefuld. Jeg véd ikke, om jeg var falden i Søvn eller ikke, da jeg fornam Noget, som kom paa mine Fødder, og bevægede sig op over mit Legeme indtil jeg blev aldeles magtesløs. Det greb mig om Struben, og jeg vidste, at det kunde og vilde kvæle mig. Jeg bad til Herren om at blive befriet fra det Onde, som plagede mig, og da jeg kom til Bevidsthed, eller maaske vaagnede, saa' jeg en sort Skygge løbe fra min Seng, ud igjennem Dø- ren. Jeg rystede af Frygt, og var helt vaad af Sved, som om jeg havde været neddyppet i Vand. Aldrig, hverken før eller senere, har jeg er- faret noget Lignende i Søvne.
284
Ekixdkingek fra Mis?i(»nex i Ska>
NDINAVIEX.
Over denne sidste Drøm blev jeg meget glad, fordi jeg af den for- stod, at det var Satan, der søgte at skræmme mig fra at lade mig døbe, og nu gjorde jeg Alvor af Sagen. Trods det ublide Vejr og andre Ube- hageligbeder gik jeg samme Nat i Snevejret og den haarde Frost ud og blev dobt af Loptur Johnson d. 17de Februar 1855.
Jeg mærkede snart, at der var foregaaet en stor Forandring med mig. Jeg holdt saaledes op med at bande, og skjøndt Alle skjændte paa mig, blev jeg ikke vred som tidligere. Jeg adskiltes nu fra mine Slægtninge og Venner og rejste til Kjøbenhavn, hvor jeg opholdt mig i fire Maane- der. Derefter rejste jeg med et stort Selskab af Hellige til Liverpool.
Da Skibet ,,John J. Boyd" var færdigt til Afsejling over Atlanter- havet, kom Apostlene John Taylor og F. D. Richards ombord ; de holdt Taler, som jeg ikke forstod, men jeg I saa' mange af de Tilstedeværende ■ græde. Sidenefter blev det oversat | af Knud Peterson. Talens Hoved- ; indhold var, at vi vilde have en lang \ og stræng Rejse, og nogle af os j maatte dø, men hvis vi forbleve flit- ' tige til Bon, samt taalmodige. l3"dige og fredsommelige, skulde vi erkjende ! Herrens hjælpende Haand, naar vi kom i Land. Overrejsen varede om- ! trent 10 Uger eller 70 Dage. Hen- ved 50 Mennesker døde paa Skibet. . "\ i reddede Besætningen af et F'artøj, som var ved at synke. Vort Oplag af Vand og Kul slap næsten op, og Provianten var saa utilstrækkelig, at vi fik kun halv Portion Mad eller i mindre en Del af Tiden. Jeg blev | syg og maatte holde Sengen i mange 1 Dage, og flere Gange troede jeg, at mit jordiske Livs Ende var for Haan- | den. Da vi kom til New York var
Isen netop drevet væk for en eller to Dage siden. Havnen havde været blokeret længe, saa at Ingen havde kunnet komme i Land dersteds. Nogle af Emigranterne toge midler- tidigt Ophold i de vestlige Stater, men jeg rejste samme Aar til Utah med et Haandkarre-Kompagni, som jeg undlader nærmere at omtale. Det følgende Aar bosatte jeg mig i Spanish Fork, hvor jeg har havt mit Ophold hele Tiden siden.
I April-Konferencen 1875 blev jeg i Forening med Broder S. Byarnason kaldt til at gaa paa Mission til Island. Vi afrejste her fra i Slutuingen af April og kom til Island d. 2den Juni med Postdampskibet ,, Diana". Paa Vestmanøen, hvor der var en liden Gren af Hellige, under Broder E. Ej- riksons Præsidium, tilbragte vi fem Uger. Vi ordinerede tre Brødre til Præstedømmet, og opmuntrede de Hellige til Trofasthed, Flittighed i Bønnen osv. Derefter toge vi over til Fastlandet og bare Vidnesbyrd om Evangeliet hvor hen vi kom. Men Størstedelen af Indbyggerne havde ikke hørt Andet om de Hellige end de modbydeligste Løgne om Joseph Smith og ..Mormonerne", og vare altsaa meget fordomsfulde imod os. John D. Lees Sag var desuden under Behandling den Gang, og Redaktø- rerne havde i Forbindelse dermed mange Ting at fortælle Folket gjen- nem Aviserne. Vi bade dem om at indrykke Gjensvar fra os, men det vilde de ikke. Ikke heller var der Nogen, som vilde trykke et lille Skrift (Indbydelse til Guds Rige), som vi havde oversat paa Islandsk, hvorfor jeg sendte Manuskriptet til Kjøbenhavn tilligemed 30 Kroner til Trj'kkeløn, hvilket Beløb jeg maatte tage af den lille Sum, jeg havde til at leve af. Præsident Flygare sendte
EUINDUIXGEU 1 KA MiSSIONEN I SKANDINAVIEN.
285
mig 1000 Exemplarer af det tiykte Skrift, men der var saa mange Tryk- fejl deri, at jeg ikke kunde sælge det, hvisaarsag jeg maatte give det bort til Saadanne, som vilde have det.
Der findes kun en Roligionssekt paa Island , nemlig Lutheranerne, og Folket, der har eu fast Karakter, hænger meget haardt ved deres gamle Tro. Flere uheldige Forsøg have været gjorte af andre Sekter paa at faa Fodfæste paa Øen. Selv Katho- likerne, som have bygget en præg- tig Kirke paa det smukkeste Sted i Hovedstaden Reykjavik, have ind- til Nærværende ikke kunnet gjøre nogen Fremgang. Vi rejste gj en- nem en stor Del af Landet og bare Vidnesbyrd for Mange samt talte med 20 Præster, af hvilke flere vare meget bitre og uhøflige imod os og vor Religion. To Studenter fulgte, ved en vis Lejlighed, med os flere engelske Mile og udskjældte os for Alt, hvad de kunde ; den ene af dem slog endog Hatten af Broder Bj'arna- son og bankede hans Hest samt bad os at hilse Djævelen. Nogle Maane- der derefter døde den ene af disse Studenter i den By, hvor vi opholdt os om Vinteren ; den Anden huggede sig med en Le, og blev sengeliggende i lang Tid.
Iblandt de Mange, som kom til os for at høre om vor Tro, var der Flere, som forundrede sig storligen ved at erfare, at vi virkelig troede paa Fade- ren, Sønnen og den Helligaand ; thi de havde hørt saa mange slette og hæslige Fortællinger om ,, Mormo- nerne", at de troede intet Saadant muligt. Mange erkjendte, efter at have hørt vor Forklaring, at vor Lære var bedre og rigtigere end deres, samt indsaa, at den lutherske Reli- gion ikke var rigtig, men kun fire Personer annammede vort Vidnebyrd
og emigrerede til Utah. To af disse, nemlig J. B. Johnson og P. Valgard- son, have senere været udsendte som Missionærer til Island.
Vi sendte Ældste John Eyvindson paa Nordkanten af Øen for at mis- sionære dersteds, men der var Ingen, som vilde annamme hans Vidnes- byrd. Da vi fik Tilladelse til at vende tilbage til Utah den næste Sommer, forlode vi Island d. lOde August 187G og naaede vort Hjem d. IGdeSeptbr. Efter min Hjemkomst forfattede jeg i Løbet af to Vintre eu Bog paa 160 Sider, eller omtrent saa stor som Parley P. Pratts Advarsels - Røst. Denne lille Bog, der indeholder alle vore Hovedlærdomme, undtagenPoly- gami og Tiende, blev trykt i Kjøben- havu og bragt til Island i 1879 af Ældsterne John Eyvindson og Jacob B. Johnson. Med Undtagelse af det ovenfor omtalte lille Skrift, er denne Bog den eneste, som vore Ældster have udgivet paa Islandsk. * Mange have senere erkjendt, at de ved dens Hjælp ere blevne i Stand til at kunne forstaa Sandheden.
De Islandske, som have annammet Evangeliet, ere indtil Nærværende (Febr. 1883) 80 Voxne, og af disse ere henved ti blevne Apostater. lait er der kommen omtrent 110 Personer fra Island til Utah tilligemed deres Børn."
JosEi'n F. S-MiTHs Besøg.
Fredag d. 22de Maj ankom Joseph F. Smith, Præsident for den euro- pæiske Mission, ledsaget af Æld- sterne Junius F. Wells og George F. Gibbs, til Kjobenhavn paa et kort Besøg. De overværede Konference- mødet for Kjøbenhavns Konference d. 23de og 24de Maj, havde selv en fornøjelig Tid samt glædede de Hel- lige og det arbejdende Præstedømme
286
Erini>ringer fra Missionen i Skandinavien.
med deres Besog. Allerede d. 29de s. M. begave de sig.paa Tilbagerej- sen til England.
Det 39te Emigrantselskab.
Den 18de Juni afrejste fra Kjo- benbavn Aarets første Emigration, bestaaende af 703 Sjæle, foruden føl- gende hjemvendende Missionærer: P. C. Carstensen, C. F. Schade, P. C. Christensen, M. Nilson og Jens Hansen. Emigranterne afgik i to Kompagnier, hvoraf det første, be- staaende af 517 Sjæle under Ledelse af P. C. Carstensen, afsejlede med Dampskibet ,,Milo", og det a ,det (186 Sjæle under C. F. Schades Be- styrelse) med Dampskibet ,,Hum- ber". ,,Milo" ankom til Hull Man- dag Formiddag d. 22de, og Emi- granterne fortsatte samme Dag Rej- sen til Liverpool. ,,Humber" havde en saa stormfuld Rejse over Nord- søen, at man maatte kaste en Del Kreaturer overbord, men ankom dog lykkelig og vel til Hull d. 22de om Aftenen, og den følgende Dag naaede Emigranterne Liverpool, hvor alle de skandinaviske Hellige tilligemed en Del andre Emigranter gik ombord paa Dampskibet ,, Idaho", som af- sejlede fra Liverpool Onsdag d. 24de om Eftermiddagen. Der var ialt omtrent 810 Hellige ombord, medens henved 300 Fremmede havde Plads forude. P. C. Carstensen beskikke- des til Leder med Assistanse af Brø- drene John Clark og Geo. F. Gibbs.
Man havde smukt Vejr paa hele Overrejsen, med Undtagelse af en Dag (30te Juni), da det stormede temmelig stærkt. Bølgerne rullede som store Bjærge, og en mægtig Sø slog over Skibet, hvis Mellemdæks- luge hændelsesvis stod aaben. Van- det strømmede derfor ned under Mellemdækket i saadan Mængde, at
man tilsidst havde det særegne Syn at se Madkasser og Kurve frit og uhindret flyde omkring. Man maatte tage sin Tilflugt til Køjerne indtil Rummet var øst læns. En beun- dringsværdig Ro var udbredt over de Hellige ved denne Lejlighed, men anderledes var det med de fremmede Emigranter, der betoges af stum For- tvivlelse og Modløshed. Kaptejn Forsyth bemærkede saaledes ogsaa den følgende Dags Morgen ved Fro- kostbordet, at han om Natten havde maatte gaa ned til de Fremmede og berolige dem, eftersom de af fuld Hals skrege ograabte: ,, Fortabt, for- tabt." Men han havde koldblodigt forestillet dem, at der var slet ingen Fare, thi der var for mange ,, Mor- moner" ombord til at Skibet skulde gaa under. P^n katholsk Præst, der var tilstede, følte sig fornærmet over Kaptejnens Forklaring og gjorde Ind- vendinger, men Kaptejnen bemær- kede, at han nu havde ført ,, Mor- monerne" sikkert over Atlanterhavet i 18 Aar, og han havde aldrig hørt, at noget Fartøj var gaaet under med dem
Den 6te Juli ankom Selskabet til New York, og den følgende Dag fort- satte de Rejsen fra Jersey City. Den lode naaede de Ogden og Salt Lake City i god Behold. To Børn døde paa Rejsen af Mæslinger.
Sex Missionærers Ankomst.
Kun sex Ældster ankom til Skan- dinavien i 1874 som Missionærer fra Zion. Af disse arriverede P. Han- sen til Kjøbenhavn d. 20de Juni, og C. J. Gustafson, S. Christoffer- sen, Søren Petersen, N. C. Flygare og John M. Larsen d. 22de Novbr. (Om deres Missionsvirksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 74 og 78.)
Nyheder.
287
Det 40de Emigrantselskab. Aarets 2den Emigrationsafdeling, bestaaende af 214 Sjæle, foruden 4 hjemvendende Missionærer, nemlig N. P. Lindeløf, Kompagniets Leder, And. S. Nielsen, John F. Oblad og C. S. Winge, afrejste fra Kjøben- havn med Dampskibet ,,Cato" d. 27de August. De ankom til Hull d. 31te Kl. 11 Form. og rejste samme Dag med Jærnbanen til Liverpool, hvor de tilligemed o20 britiske og nogle faa tyske, svejtsiske og hol- landske Hellige, ialt 553 Sjæle, gik ombord paa Dampskibet ,, Wyo- ming", der afsejlede fra Liverpool Onsdag d. 2den Septbr. og ankom til New York d. 14de. Ældste John C.
Graham var Leder for hele Selskabet, med Assistanse af N. P. Lindeløf, R. W. Heyborne og ni andre Zionsbrø- dre. Chr. Glæde fra Aalborg maatte med Kone og et Barn efterlades i Liverpool formedelst Sj'gdom. Den 15de fortsatte Selskabet Rejsen med Jærnbanen fra New York vestpaa og ankom til Salt Lake City Onsdag d. 23de Septbr.
I Aaret 1874 emigrerede ialt 915 Sjæle fra Skandinavien, af hvilke 515 vare fra Danmark, 302 fra Sverige og 98 fra Norge, foruden ni hjem- vendende Missionærer og et Antal af 11 Personer fra -Island, som toge di- rekte over til Liverpool.
(Fortsættes paa Side 289.)
NYHEDER.
Utah. Xathanial A. Woodl)ury, der havde virket .som Skolelærer i 2det Ward, Salt Lake City, l)lcv fundet dod i Nærheden af Park City d. 26de August. Hans Lig blev Ijragt til Salt Lake City, og der begi-avet nogle Dage senere. — Madam Eva Wahlstrøm af 17de Ward, Salt Lake City, fandt et lille, nyfødt Pigebarn udenfor sin Dor om Afte- nen d. 27de August. En lignende Foræring fandtes foran Wm. Hennefers Hus i 13de Ward den følgende Dags Aften. I begge Tilfælde medfulgte Skrivelser, hvori de ulyk- kelige Mødre bade de respektive Kvinder at modtage og opdrage dei-es Uskyldige. Saa- danne uhyggelige Omstændigheder vare ukjeudte i vort Territorium, indtil for nogle faa Aar siden. — Geo. Stevans, en Fremmed fra Texas, blev dræbt og frygtelig lemlæstet af en Bjørn ved Weber-Floden, i Nærheden af Coalville, om Aftenen d. 30te Aug.— Det nye Forsamlingshus i 3die Ward, Salt liake City, blev indviet om Aftenen d. 31te Aug.— I Stavskonferencen, som afholdtes i Castle Dale, Emery Couuty, d. 31te Aug., blev et nyt Ward organiseret ved Ferron Creek, under Navn af Molen Ward, med Lyinan S. Beach som Biskop og H . P . Rasmussen og J. D. Killpack som Raadgivere. —Søster Margaret T.Smoot, Præsident A. O. Smoots Hustru, døde paa sin Bopæl i Provo, d. 1ste Septbr., efter en længere Tids Sygdom. — Overdommer Hunter er bleven afløst af C. S. Zane. — James Roskelley, en luig Missio-
nær, som arbejder i de sydlige Stater, blev skudt paa og saaret i den ene Arm i Lee Valley, Tennessee, d. 8de Aug. Ugjernings- manden, en Neger, blev strax greben og kastet i Fængsel. Lidt tidligere var unge Roskelley tilligemed en Medarbejder lileven bombarderet med Stene medens de gik igjen- nem en Skov.
Ohio. En Iklebraud ødelagde Ejendom for •I]^ Million Dollars i Cleveland d. 7de Septbr.
New York. Charles J. Folger af Præsi- dent Arthurs Kabinet døde i Geneva, New York, d. 4de Septbr.
Tennessee. Auti - Mormonerne i Lewis County have advaret Alle, som tilhøre de Sidste-Dages Helliges Samfund, om at for- lade Landet inden 30 Dage.
Alabama. Ældste J. J. Fuller, en æl- dre Missionær, blev Natten mellem d. 17de og 18de Aug. pisket af en Pøbelhob i Lau- derdale County for at have prædiket Evan- geliet. Lauderdale County grænser mod Staten Tennessee, hvor de fire Brødre nylig bleve dræbte.
Danmark. I T^'gen mellem d. 10de og 17de Aug. blev Kjøbenhavn gjæstet af mel- lem 1000 og 2000 Læger og Videnskabsmænd fra forskjellige Dele af den civiliserede A'er- den. Endog Repræsentanter fra det fjærne Japan vare tilstede. Besøget var i Anled- ning af den saakaldte Lægekongres, der af- holdes regelmæssigt hvert tredie Aar i en af
288
MiNDEFUhDE Tanker.
Verdens større Stæder. Denne Gang;havdc man valgt Kjøbcnliavn til deres Samlingssted. Aabningsfestcn afholdtes i Industriforenin- gens store Sal Søndag d. 10de Aug., og hele den efterfølgende Uge udmærkede sig med en Kække passende Festligheder og Viden - skabsmøder.
BOGNYT. ,,Representative Women of Utah" er Titlen paa en god og interessant Bog, som er skreven af Søster A. J. Croche- ron, og indeholder biografiske Skizzer af flere af Territoriets ledende Kvinder, iblandt hvilke kunne nævnes E. R. Snow Smith, Zina D. II. Young, Prescendia L. Kimball,
Phæbe AV. Woodruff, Enuueline B. Wells, Bathsheba W. Smith og lo Andre. For 75 Cents sendes Bogen portofrit til Enhver, som skriver til Mrs. A. J. Crocheron, Salt Lake City, Utah. Den sælges ogsaa i Bogladerne.
XOTiTS. Sidstc-Dagcs Hellige, som øn- ske at engagere en duelig Musiklærer, vil finde det raadeligt at stifte Bekjendtskab med Broder H. J. Hill, der er beredt til at kunne give Undervisninger i Elevernes Hjem paa de rimeligste Vilkaar. Missionærers Børn undervises for halv Pris.
Adresse: H. J. Hill, P. O. Box 423, Salt Lake Citv.
MINDEFULDE TANKER.
En maaneklar Aften i Juli.
Fuldmaanen straaler, forsølver Byen Mens Stjerner funkle, og Alt er tyst, Kjøl't vifter Vinden, og klar er Skyen; Jeg sidder ene i stille Lyst Ved grønne Buske og høje Træer, Med Vandets Brusen mig ganske nær.
De raske Bølger
Min Tanke følger. Mens kjære Minder jeg atter ser.
Jeg taler til dem i Fantasien :
01 Bølger hvor hen vel rulle I?
Bestandig fremad foruden Bien
I skylle Alting saa let forbi.
Var nu Sylfide mit hele Jeg,
Jeg fulgte med paa den vaade Vej —
>[aaske til Vandet
I Fødelandet I godhedsfuklt vilde føre mig.
Da vilde atter til Fødestedet Og fordums Bolig jeg vende mig, Saa 1)arnlig, nysgjerrig forberedet Paa ;Meget, der har forandret sig. I ti Aar Tiden henrullet har, O" mangen Livstraad den overskar,
Mens trygt jeg vandred'
Her uforandret Ved Troens herlige Lj^s, saa klar.
I denne Stund, for mit indre Oje, Afspejles :Meget fra Ungdoms Vaar. Jeg mindes Tider og Steder nøje. Ser Daues Have i Blomsterflor, Og hører skummende Bølgers Lyd, Der bruste frem til mit Ojes Fryd,
Mens Nordenvinde
I Bøg og Linde Gjenløde mægtigt fra Nord til Syd.
Jeg lugter Duftini fra Kloverenge Ser Kilder mellem Forglemmigej, Samt Rugen bølge i frodigt Vænge, Mens Roser hegne den alf ar' Vej. I Bøgelunde ved Midnatstid Gjør Nattergalen sin beste Flid.
Den Triller hæve.
Og Alfer svæve I Dans blandt Sivene hid og did.
Ja, Mangt og Jfeget man kan erindre Fra Landet, hvor først man Lyset saa'. Og ingen Jordisk formaar at hindre De Gaver, Herren i En nedlaa. Ej slukkes kan Fantasiens Lys, Der lived' op baade før og nys.
Selv Dødens Billed'
Dettidtformilded' — Den Syge lulled' i salig Dys.
Taknemlig Sløret jeg vil nedrulle For disse Minder, og er saa fro, At Herren fandt, jeg var værd at skulle Til /ion vandre formedelst Tro. Her først man lærer at skatte ret Forsynets Planer med Mennesket.
Profeter høres,
Guds Bild afsløres. Som forhen aldrig vi kjendte det.
Vi se, hvad Enighed, fælles Iver, Blandt Zions Bjæi-ge udvirke kan. At Herrens Bistand ej udebliver, Hvor Tro og Lydighed ret slaar an. Mens Fjender lure i Hævn og Had For alt det Gode at splitte ad,
Vi Templer bygge
I Fredens Skygge Og tjener Herren, som han os bad.
Theone Mikkelsen.
MOKGSNSTJFRNl^N.
Et Historisk-Bioo-rafisk Tidsskrift.
Uagtet han er dud, taler han dog .'"—Vaih.ey T. Tratt.
Nr. 19.
Ben 1ste Oktober 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 287.) (1874— Fortsat.) Kjexdelse af Rigsdagen. Om Efteraaret 1874 faldt det 0
rigbedeii i flere af Danmarks Kjob- stæder ind at ville forbyde „Mor- monernes" Missionærer at afholde Forsamlinger. vSagen blev overladt til Rigsdagen, som tog den under Be- handling d. 10de Novbr. En varm og livlig Debat, som varede til Kl. G om Aftenen, paafulgte, og Venstrepar- tiet, der vare inde for, at ,, Mormo- nerne" skulde have deres Ret lige- som andre Folk, gik endelig af med Sejren. I Løbet af Debattea gik en af Medlemmerne saa vidt i sit For- svar af ,, Mormonerne", at han er- klærede, at Mormonældsterne havde gjort ti Gange mere for at oplyse Folket om Religion end alle de lu- therske Præster tilsammen, og en Anden sagde, at han fandt det urig- tigt og upassende for Rigsdagens ærede Medlemmer at ulejlige sig meget angaaeude religiøse Sporgs- maal, hvilket tilkom Præsterne at afgjøre, og disse burde kunne bevise for Folket, hvad der var Ret eller Uret.
ig
Missionen i Sverige og Norge.
I Norge bleve Ældsterne paa de fleste Steder tilladte at prædike nogen- lunde uforstyrret i 1874. Dog blev en Broder Petersen i Drammen idømt en Mulkt af 10 Spd. for at have for- rettet Daab, og ligeledes blev en Broder i Odalen beværtet med Vand og Brod for at have uddelt Nadveren. Den 3die Marts (1874) afholdtes eu Forsamling i Laurvik, hvor 200 Til- hørere, og deriblandt tre Præster, vare nærværende, thi det sagdes at være den første Mormonforsam- ling, som nogensinde havde været afholdt i Byen. Efter at Brødrene havde aflagt et kraftigt Vidnesbyrd, raabte en af Sjælesorgerne: ,, Falske Profeter", men strax gjenmælede eu af de Fremmede: ,, Bevis det, Hr. Pastor." Han forsøgte ogsaa at efterkomme Opfordringen, men kom yderst uheldig ud af sin Bevisførelse. Tilsidst henvendte han sig til Husets Ejer, som var Enke og ikke i Kirken, og forbød hende at lade ,, Mormon- forsamlinger" afholde i hendes Hus. Hendes Svar var: ,,Da jeg var syg og fattig, kom De aldrig til mig ; nu
290
Erinduin&eu fha ^Missionen i Skandixavien.
behøver jeg Dem ikke." Og i det samme kundgjorde en af Brodrene, at næste Forsamling vilde blive af- holdt sammesteds den paafolgende Torsdag Aften Kl. 7^ Broder C. S. Winge blev strax efter indkaldt for Retten i Laurvik, anklaget for at have prædiket Evangeliet, men da han fremlagde sit amerikanske Bor- gerbrev, lode de ham gaa.
Medens Værket vedvarende gjorde god Fremgang i Stockholms Konfe- rence, hørte Forfølgelse ogsaa til Dagens Orden. ,, Lørdag d. 7de Febr. 1874," skriver saaledes Præ- sident Mathias Nilson, ,,tog jeg i Sel- skab med Brødrene Lundholm og Brulin en Tur til en lille By ved Navn iMariefred i Sødermanland. Vi gjorde Holdt udenfor B3'en hos en Broder, hvor vi om Aftenen havde den Glæde ved Daab at indlemme tre Personer i Menigheden. Søndag Formiddag havde vi en Forsamling for vore der i Nærheden boende Sø- skende ; og om Eftermiddagen havde vi indbudt til en stor Forsamling, men den var ikke vel begyndt, forend nogle Oprørsstiftere, som havde sam- let sig, vilde med Vold og Magt for- jage os der fra. Ophavet til denne Fredsforstyrrelse var en derboende Laugretsmand, hvis Datter og Svi- gersøn havde annammet Evangeliet. Lucifer havde bevæget denne Stak- kel til i Forening med nogle af hans ,, kristne" Medbrødre, bevæbnede med Brændevinsflasken og store Knortestave, at omvende de ,, vild- farende Mormoner". Lederne for denne hæderlige Skare vare en for- drukken Skomager ved Navn Gyllen- sten og en afdanket Gjæstgiver fra Mariefred ved Navn Ramslet. Dette Selskab fulgte os med en skrigende Musik til en i Nærheden liggende Gjæstgivergaard, hvor vi toge Skyds
for at komme bort fra dem. Vi havde nu 1} Mil gjennem en Skov, inden vi naaede næste Gjæstgiver- sted ; og da vi vare komne et lille Stykke ind i Skoven , gik Broder Lundholm tilbage til et Sted i Sko- ven og døbte En til. Siden vendte han om og indhentede os paa Gjæst- givergaarden Kl. 1 om Morgenen. Der fra fortsatte vi videre til Søder Telje og med Jærnbancn til Stock- holm.
Vore Forsamlinger her i Stock- holms Gren ere saa godt besøgte, at vi om Søndagsaftenerne mangle Plads til Tilhørerne. De Fleste, som i dette Kvartal ere blevne døbte, ere fra denne Gren. Igaar Aftes bleve otte døbte, af hvilke de sex ere unge og raske Mænd. Jeg er Herren in- derlig taknemmelig, thi han har vel- signet og belønnet vore Bestræbelser. Her hersker P^nightd og en god Aand blandt de Hellige i Almindelighed."
I Staden AVesteraas bleve to Brø- dre paa Præsternes Anklage idømte en Mulkt af respektive 75 og 100 Rdl., eller, i modsat P'ald, at udsone samme med Vand og Brod.
1875. Præsident Smiths Besøu.
Lørdag d. 22de Maj ankom Jos. F. Smith, Præsident for den europæiske Mission, ledsaget af Ældsterne F. M. LjMnan, John H. Smith, M. H. Hardy ogP^. N. Freeman til Kjobenhavn paa et Besøg fra England. De over- værede Konferencen, som samme Dags Aften begyndtes paa de Hel- liges Forsamlingssal i Frederik den Syvendes Gade og fortsattes om Søn- dagen i Hr. Restaurator M. Hansen- Gissemauns store Selskabslokale, Bianko Lunos Sideallé, Frederik- berg. Præsident Smith skriver:
,,0m Søndagen forsamledes vi i en
Erinduinger fra Missionen i Skandinavien.
291
ny og meget smuk Sal, der kunde rumme 600 Mennesker, som var fuld af Tilliorere om Formiddagen, og fyldt til Trængsel om Eftermiddagen og Aftenen. Jeg har aldrig set Folk lytte til Ældsternes Vidnesbyrd med større Opmærksombed end ved denne Lejlighed. Konferencen var mærk- værdig for den udmærkede Aand, som herskede, og det store Antal Mennesker, som vare tilstede. Det var visselig en Glædens Tid. De ind- fødte Ældster talte med stor Frihed og Kraft. Mandag Aften gav Sang- koret en Koncert. Om Onsdagen (d. 26de) afholdt vi Præstedøms- møde, hvilket overværedes af om- trent 50 Brødre af di^t lokale Præste- dømme og 15 Ældster fra Zion. Efter at de forskjellige Rapporter vare afgivne, talte Præsident C. G. Larsen og jeg til de Forsamlede, og J. Frantzen gjorde Tjeneste som Tolk for mig. Vi havde atter en herlig Tid, og Ældsterne føLte sig vel og lykkelige i deres Arbejder.
Vi havde den Fornøjelse at se Kon- gerne og Dronningerne af Danmark og Sverige ; det svenske Kongepar var nemlig paa Besøg til det danske."
Fredag d. 28de Maj afrejste de Besøgende fra Kjøbeuhavn med Dampskib til Stettin.
Femten Missionærers Ankomst.
I 1875 udsendtes femten Brødre fra Zion for at arbejde som Missio- nærer i den skandinaviske Mission. De ankom til Kjøbeuhavn i følgende Orden: C. Jensen, H. P. Iversen, Theo. Didrikson og Samuel B^-^arna- son d. 24de Maj, Mads Christensen og Mons Petersen d. 5te Juni, K. IL Bruun, J. A. Anderson, R. N. Jeppe- sen og Hans Thunnesen d. 17de Novbr., og John C. Sandberg, John N. Larson, Erik .M. Larsen, Sven
Nilsson og Erik F. Branting d. 27de Novbr. (Om deres Missionsvirksom hed se dette Blads 2den Aarg. , Side 140—142.)
Det 41de Emigrantselskab.
Den 25de Juni om Morgenen Kl. 3 afsejlede Aarets første Emigration, bestaaende af 658 Sjæle, fra Kjøbeu- havn med Dampskibene ,, Pacific" og ,,Cato". Førstnævnte Skib med- tog 383 Hellige fra Kristiania, Kjø- benhavns og Skaane Konferencer, som stode under Ledelse af Præsi- dent C. G. Larsen og medfølgende Ældster, John Frantzen, L. S. Ander- sen og N. Anderson. Det andet Skib ,,Cato" medtog 275 Hellige, som vare fra Aarhus, Aalborg, Stock- holms og Gøteborgs Konferencer, hvilke stode under Ledelse af Æld- ste P. C. Geertsen med Assistanse af Ældste Andrew Jcnson. Begge Skibe ankom Mandag d. 28de til Hull , hvor fra Rejsen fortsattes samme Dag med Jærnbanen til Liver- pool. Her gik Emigranterne tillige- med 98 engelske Hellige og en hjem- vendende Missionær (M. L. Wil- liams) ombord paa Dampskibet ,, Idaho", Kaptejn Beddoe, som af- sejlede fra Liverpool Onsdag d. 30te Juni. C. G. Larsen blev af Præsi- dent Joseph F. Smith beskikket til Fører for hele Selskabet med de andre hjemvendende Missionærer (J. Frant- zen, L. S. Andersen, N. Anderson, P. C. Geertsen, Andrew Jenson og M. L. Williams) som Medhjælpere. Kompagniet blev inddelt i 6 Distrik- ter med hver sin Præsident, og An- drew Jenson fungerede som Vagt- kaptejn. Efter heldig Overrejse an- kom Selskabet til New York d. 14de Juli. Jærnbanerejsen begyndtes fra Jersey City d. 15de, og d. 22de an- kom Selskabet lykkelig og vel til
292
Ekindkingku fra Missionen i Skandinavien.
Ogden og Salt Lake City. En 73 Aar gammel svensk Søster døde paa At- lanterhavet d. 7de Juli og blev be- gravet i Søen, og et 15 Maaneder gammelt Barn døde før Ankomsten til Ogden d. 22de Juli. En ung, norsk Søster ved Navn Caroline Hal- vorsen maatte efterlades i New York formedelst Sygdom, men hun kom senere til Utah.
N. C. FLY(iAKE l'UÆSIDEREU.
Ved Præsident C. G. Larsens Hjem- rejse med Emigrantselskabet d. 2ode Juni blev Ældste N. C. Flygare, som havde præsideret over Stock- holms Konference, hans Afløser som Præsident over den skandinaviske Mission.
Det 42l)E E.^IIOKANTSELSKAIi.
Aarets 2det og sidste P^raigrant- selskab, bestaaende af IGS Sjæle, hvoraf de fleste vare Danske, afrejste fra Kjøbenht'.vn d. lUde Septbr. med Dampskibet ,,Hero" tilligemed to hjemvendende Missionærer, nemlig P. O. Hansen og Even Torgesen. Præsident N. C. Flygare ledsagede Selskabet til England. Emigranterne ankom til Hull d. 13de, og til Liver- pool om Morgenen d. 14de efter at have rejst over England med Jan-n- bane om Natten. Samme Dag gik Emigranterne ombord paa Damp- skibet ,, Wyoming-', tilligemed 118 engelske Hellige og sex hjemven- dende Missionærer. Afrejsen fra Liverpool fandt Sted d. 1 ode Septbr. , og R. V. Morris beskikkedes til I'ræ^- sident for Selskabet med de andre hjemvendende Zionsbrødre som Med- hjælpere. Præs. Joseph F. Smith, der var bleven afløst af A. Carring- ton, rejste ogsaa hjem med dette Sel- skab, der ankom til New York d. 27de Septbr. og til Ogden og Salt Lake City Tirsdag d. ote Oktbr.
Ældste Samuel Johnson tilligemed tre Emigranter forlod Kjøbenhavn d. 8de Oktbr.
1876.
FonSA.-MLING.SEOKALE I AaKHUS.
En Tid efler at de Hellige i Norge havde bygget sit Hus til Forsamlings- brug og Beboelseslejligheder i Kri- stiania, gjorde Menigheden i Aarhus, under Konferencepræsident C. F. Schades Bestyrelse, et lignende For- søg med Broder K. Emmertsen som Bygmester, men Foretagendet vilde ikke rigtig lykkes, hvorfor det paa- begyndte Hus senere blev Broder Emmertsens private Ejendom. I 1875—76, efter at Ældste A. K. An- dersen havde afløst P. C. Geertsen som Konferencepræsident, lagdes der imidlertid atter Haand paa Væ'rket, og Brødrene i Aarhus organiserede sig til et Aktieselskab med Thos. Sørensen som Formand. Lejlighed gaves derpaa de Hellige til at tage Aktier i Bygningen, og Præsident Andersen tegnede sig først paa Li- sten for 100 Kroner, dernæst Thos. Sørensen for 500 Kroner. Der ind- betaltes paa denne Maade omt. 2000 Kroner, foruden 800 Kroner, som vare blevne indskudte til den tid- ligere paabegyndtc Bygning, hvilke Penge ogsaa anvendtes til det nye Foretagende. En Byggegrund blev derpaa kjøbt i det n^^e Kvarter af Byen, som en Tid i Forvejen var bleven udlagt i Nærheden af Jærn- banestationen. I Løbet af Vinteren og Foraaret 1876 toges der fat paa Husets Opførelse med K. Emmert- sen som Bygmester, og det blev alle- rede færdigt samme Aar. Bygnin- gen er tre Etager høj, og Forsam- lingssalen, der kan rumme omtrent 300 Personer, er i øverste Etage, medens der i de to andre Etager er ^o.w Beboelseslejligheder, foruden
Ekindrixgeu fra Missionen i Skandinavien.
293
Værelser til Konferencepræsiden- tens og Missionærernes Afbenyt- telse ; disse ere i anden Etage. Der er desuden noglo smaa Værelser i en mindre Bygning i Baggaarden. Hele Ejendommen, der er bekjendt som I Borupsgades Nr. 14, kostede omtrent I 18,000 Kroner, iberegnet 2000 Kro- | ner, som man betalte Prokurator j Winge i Aarhus for Byggegrunden. \ Thos. Sørensen laante Aktieselska- bet 5200 Kroner, og det øvrige Beløb i erholdt man af Kreditforeningen paa meget rimelige Vilkaar. Det tør haabes, at den oprindelige Plan, der gik ud paa, at Ejendommen ved aar- lige Afbetalinger skulde arbejde sig i de Helliges Hænder, vil blive gjen- ncmført, saa at den, ligesom Øster- hausgade Nr. 27 i Kristiania, om- sider raaa blive Kirkens retmæssige I Ejendom. I
De første Missionærer i Finland, j
I Konfereneemødet, som afholdtes i Stockholm d. 2den og 3die Oktbr. j 1875, blev en ny Gren oprettet i j Vermland, og to Missionærer sendtes [ der til. To andre Brødre, nemlig ! C. A. og J. E. Sundstrøm, bleve sendte paa Mission til Finland, hvor Evangeliet ikke før havde været præ- j diket. Uagtet den store JModstand, som de overalt mødte paa Giund af j den borgerlige Lovs Strænghed mod fremmede Troesbekjendelser, lykke- des det dem dog at afholde flere For- samlinger, men det varede ikke længe førend Præ'sten var paa Spor efter dem og forbod dem at prædike eller holde flere Møder. For at holde sig indenfor Lovens Grænser maatte Bro- drene derfor prædike og bære Vid- nesbyrd for deres indbudte Venner i en siddende Stilling, hvilket ogsaa gik meget godt, efter at de bleve vante dertil, og Folket lyttede i
Almindelighed med spændt Opmærk- somhed til deres Forklaringer. I Løbet af Sommeren bleve fire Per- soner døbte i Omegnen af St. Niko- lajstad. Den første Daabshandling fandt Sted d. 7de Maj. Noget senere blev en lille Gren oprettet i Finland, og Ældste Axel Tullgren fra Zion sendtes derover i Oktober (1876) for at paaskynde Missionsarbejdet. Føl- gende Uddrag af et Brev, som han d. 19de Decbr. 1876 skrev til Præsi- dent O. N. Liljenqvist i Kjøbenhavn, skildrer Forholdene i Finland:
,,Jeg har tilligemed Broder Sund- strøm været 16 JNlile imod Nord, og vi have havt J'orsamlinger hos Bap- tisterne og hos Nogle, som kaldes de Troende, samt i de Byer, vi passe- rede. Jeg tror, at Mange ville an- namme vor Religion i sin Tid, naar der bliver arbejdet en Del paa dem, thi Folket er i en meget lav, uvidende Tilstand med Hensyn til Religion. Den gamle Surdejg sj'nes de bedst om, thi her er ikke mange Partier; det eneste her findes er Baptisterne, og de have kun megen liden Frem- gang. Vi gjorde os meget bekjendt med Folket, hvor vi droge frem, saa at jeg tror, vi have gode Udsigter for Fremtiden. Nogle Dage efter at jeg skrev det sidste Brev til Dem, havde en af Søstrene kaldet Nogle tilsam- men, og vi havde en lille Forsamling ; men hendes Fætter, der var bleven hende fjendsk, fordi hun var gaaet over til vort Samfund, ilede strax til Præsten og underrettede ham om vor Forsamling. Denne kom da tillige- med en Doktor og søgte at forstyrre os, og to Dage derefter sendte Gu- vernøren to Politibetjente efter os, der førte os til ham. Han modtog 03 meget barskt og forbød os at præ- dike samt paalagde Politibetjentene at vogte os. Han var saa venlig at
294
Ekindrinuek KUA Missi'iNEN I .Skaxdinavikn.
tilbyde os Arrest og truede os med, dersom vi ikke vilde bore op med at prædike, at sende os til Sibirien ; men jeg tænker, at hans Magt stræk- ker sig ikke nær saa langt. Yi droge derefter mod Nord og ere nylig komne bjem. Vi vide os ikke sikre noget Øjeblik, uden at jo en Politi- betjent kommer og arresterer os. tbi Præsten ber i Staden har fyldt alle Aviserne med alle Slags Løgne, (jeg sender indlagt et lille Uddrag af e i af dem), saa at hele Helvede synes at rase imod os, og Præsten har skre- ven saa mange Logne, saa at Folk, som vi have talt med. skammer sig paa hans Vegne, at ban vil udbasune saadanne haandgi ibelige Usandbeder. Men vi ville med Herrens Hjælp være ta.ilmodige og lide. hvad der skal mode os. Her er ingen Eeli- gionsfribed. og Loven er saa stræng, at vi ingen Skrifter tor sælge, uden at risikere at blive arresterede. Præ- sten var her og tog de Boger, som den Soster havde kjobt ifjor. Jeg har paa Grund heraf kun solgt meget faa Skrifter, men bortgivet nogle, for ret at sprede Ordet iblandt Folket, Jeg haaber, at der snart vil blive given storre P>ihed, thi d. 28de Januar skal Rigsdagen samles, og den Deputerede her fra Staden er en meget liberal og frisindet Mand. Lige nu har Stadsfiskalen og to Po- litibetjente været her og taget en Del af vore Skrifter for deraf at undersøge vor Lære, hvorefter de ville levere os dem tilbage, saa at jeg for Nærværende ikke vtd, hvor- ledes Udfaldet vil blive, men jeg haaber paa det Bedste. Alt hvad de kunne gjore, er at uddrive os af Lan- det og sende os bort."
Albert Carrixgtons Besøg.
Albert Carrington, Præsident for
den europæiske Mission, ledsaget af Hustru og Son samt Ældsterne Er-
! nest I. Young og Arta D. Young) to af Præsident Youngs Sønner), James Sharp og B. "NV. Carrington ankom til Kjobenhavn paa Besog til Skan- dinavien d. 20de April. De over- værede Konferencemoder i Kjoben- havn d. 22de og 23de April, i Gøte- borg d. 29de og 30te April, i Kristia- nia d. 6te og 7de Maj og i Stockholm d. 13de og 14de Maj. Fra Stock- holm rejste de Besøgende tilbage til Kjobenhavn, hvor fra de den 19de
, Maj fortsatte Rejsen til Tyskland og
! Svejts.
Sextex Missionærers Axko.mst.
I Aaret 1876 blev Zionsældsternes Antal i Skandinavien forøget med ; sexten nj^e Missionærer fra de Hel- i liges Hjem. De ankom i følgende Orden til Kjobenhavn: O. N. Liljen- qvist, John ¥. F. Dorius, Jens Kel- , ler, Nils J. Gronlnnd, Axel Tull- ! gren, Søren Jensen, Ola Hanson og Søren P. Neve d. 3die, R. Christen- sen d. 9de og Niels Mortensen (Pe- tersen) d. 10de Juni, Ola Olson, Al- fred Hansen og I. C. Thoresen d. 17de Oktbr., og Jens C. Nielsen, John E. Christiansen og Bendt Jen- sen d. 2den Decbr. (Om disse Brø- dres Virksomhed i Missionen se dette Blads 2den Aarg., Side 140—143.)
Det 43de Emigkaxtselskab. Aarets første skandinaviske Emi- gration, bestaaende af 405 Sjæle, for- lod Kjobenhavn d. 22de Juni med Dampskibet ..Otto", tilligemed føl- gende hjemvendende Zionsældster : N. C. Flygare, Kompagniets Leder, K. Petersen, John Anderson, C. J. Gustafson, A. R. Andersen, S. Chri- stoffersen (Hansen) og R. N. Jeppe- sen. Ligeledes Joh. A. Bruun, der havde arbejdet som Oversætter paa
EKIXl)iaN(;KK KKA MiSSIONKN 1 SKANDINAVIEN.
295
Kontoret i Kjøbenhavn. Efter om- trent 63 Timers Sejlads ankom ,,Otto" til Hull cl. 2ode om Morge- nen Kl. 9, og den paafolgende Dag rejste Selskabet med Jærnbanen til Liverpool, hvor de, tilligemed nogle tyske, svejtsiske og engelske Hellige og flere hjemvendende Missionærer, gik ombord paa Dampskibet ,, Idaho" og afsejlede fra Liverpool d. 28de. N. C. Flygare blev beskikket til Præ- sident for hele Selskabet, med Geo. L. Harrell, J. LT. Stucki og W. H. Maughan som assisterende Præsi- denter. John Anderson og A. R. Andersen beskikkedes til Kapellaner for de skandinaviske Hellige. Sel- skabet ankom til Now York d. 10de Juli om Morgenen, netop i Tide til at se Røgen fra Ruinerne af det gamle, velbekjendte Castle Garden, der var brændt Aftenen i Forvejen. Havde ikke Modvind forlænget Rejsen en Dag, vilde Selskabet sandsj'nligvis have faaet sit Rejsegods ødelagt i Ildsvaaden, ligesom nogle andre P2mi- granter, der opholdt sig paa Castle Garden, da Ilden udbrød. Samme Dag (d. 10de) fortsatte Selskabet Rejsen med Jærnbane fra Jersey City og ankom til Ogden d. 18de s. M. Et dansk Barn, som havde været syg i sex Maaneder, døde i Pittsburg.
Di:t 44i)e Emigkantselskaij.
Fredag d. 8de Septbr. Kl. 7 Form. afgik 150 Sjæle fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,,Cameo", tilligemed føl- gende hjemvendende Missionærer: S. Petersen, Kompagniets Leder, M. Christensen, John M. Larsen, N. J. Grønlund og J. N. Larson. Pifter GI Timers Sejlads ankom ,,Cameo" til Hull Søndag d. 10de Kl. 8 p:ftm. Den følgende Dag rejste Emigran- terne til Liverpool, hvor de, tillige- med omtrent loO andre emigrerende
Hellige og tleie hjemvendende Mis- sionærer, gik ombord paa Dampski- bet ,, Wyoming" og afsejlede der fra d. 13de samt ankom efter 10 Dages heldig Rejse til New York d. 23de. W. L. Binder var Leder for hele Sel- skabet , der fortsatte Rejsen med Jærnbanen fra Jersey City d. 2ode, og ankom til Salt Lake City d. odie Oktbr. Et Dødsfald indtraf paa Jærnbanercjsen.
Aaiiiics Koxfeuence.
I Aarhus By bleve 18 til 20 Brø- dre om Vinteren 1876 og 1877 be- skikkede til efter endt Dagsarbejde at gaa ud et Par Timer, to og to, fra Dør til Dør, for at sælge Skrifter og faa Lejlighed til at tale med Folket. Desforuden blev en ung Broder be- skikket til udelukkende at missionære i Byen. Der sendtes ogsaa Missio- nærer til Langeland og Samsø, hvor Evangeliet ikke havde været præ-di- ket i flere Aar. En Gang imellem bleve Missionærerne opfordrede af Gejstligheden til offentlig Diskussion. Et saadant Tilfælde indtraf i Aarhus Konference, hvor Præsident A. R. Andersen og Ældste K. H. Bruun, ifølge Opfordring fra Stedets Pra'^t, overværede et Diskussionsmøde i Tranberg Skole d. 27de Febr. 1876. Diskussionen mellem Præsten og Skolelæreren paa den ene og de om- talte Brødre paa den anden Side fik et heldigt Udfald for .Sandhedens Forsvarere. Præsten aabnede Mø- det, som varede omtrent tre Timer, med at opla^.se faa Ord hist og her af de Helliges Bøger, men derefter blev man enig om, at hver Side skulde benytte ti Minutter ad Gangen. Præ- stens Forsøg paa at forklare, hvor fra han havde sui Myndighed, fik et for ham meget uheldigt Udfuld.
(Fortsættes paa Side 305.)
S96
RKDAKTIOXSHICMÆUKXINGEli.
Morgenstjernen
redigeres og udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
tdUommer d. 1ste og IBde I huer Maaned og koster
To Dollars o^r Aaket i Fokskud. Adresse: P. O. Box 500.
Salt Lake City, d. 1ste Oktobftr 1884.
BESØG TIL EMERY COUNTY. Fredag d. 29de August forlod vi Salt Lake City i Selskab med Præsi- dent Joseph F. Smith og Hustru samt Apostel Erastus Snow og Hustru, og rejste med Denver og Rio Grande Jærnbanen til Price Station, en Vej- længde af 124 engelske Mile. Denne Tur var meget interessant, især for os, som ikke tidligere havde rejst den Yej. Medens Toget beva^ger sig henad den smalsporede Bane, der planmæssigt snoer og drejer sig om- kring de talrige Bjærgpj'nte og kæmpemæssige Klippevægge, kom- mer det ene maleriske Bjærgparti til33aie efter det andet, og man under næppe sine Øjne den mindste Hvile af Frygt for, at et eller andet Natur-Kunstværk skal undgaa Ens Opnuerksomhed. Bestigningen af Wasatehbjærgene begyndes ved jMun- dingcn af Spanish Fork Canyon, hvor man befinder sig i en Hojde af om- trent 4700 Fod over Havet. Stig- ningen er imidlertid ganske let ind- til man 15 Mile oppe i Bjæjjgkloften naaer Thistle Station, hvor Spanish Fork Floden dannes ved Foreningen af Thistle og Clear Creek. Langs sidstnævnte Strøm er Stigningen be- tydelig indtil man kommer til Clear Crcek Station, hvor der, foruden
Banekompagniets Bj-^gninger, findes flere Forretningshuse. Her fik vort Tog et extra Lokomotiv, hvormed Hensigten snart blev os begribelig, thi nu gik det forst rigtig opad. Paa S3'v Miles Distance st"- er man nem- lig 1180 Fod tilvejrs, !::dtil man ved
! Soldiers Summit befinder sig paa Toppen af Wasatchbjærgene, 7480
I Fod over Havets Overflade. Dette danner Vandskjellet mellem det store indre Basin, hvor Vandlobene paa Vestsiden, efter deres hurtige Løb, tilsidst forsvinde i Store Saltsø og en Del mindre Indsøer, medens disse
1 paa Østsiden bane sig Vej til det stille Hav gjennem Green- og Colo- rado-Floden.
Nu vender vort extra Lokomotiv tilbage, og Nedstigningen begynder. Syv Mile fra Bjærgrj-ggen naar man Pleasant Valley Junction, hvor der findes en Slags Forretningsby, i hvil- ken dog Drikkehusene, at domme efttr deres Antal, spille den for- nemste Rolle. Fra dette Sted gaar en Sidebane 17 Mile mod Syd til de berømte Kuhniner i Pleasant Valley, hvor fra Utahs Hovedstads Befolk- ning faar en stor Del af deres Kul- forsyning. Strax neden for Pleasant Valley Junction dannes Price River ved Foreningen af Fish Creek og en anden Biflod, hvis Navn vi ikke fik at vide ; men ned gjennem Price Ri- ver Canyon blev Rejsen forst rigtig interessant, thi her forekommer en saadan Mængde Naturskjonheder, i Lignelse af Taarne, Slotsruiner, Klippespidse, lodrette Klippevægge, m. M., i saa hurtig Folgerække, at man næppe kan mætte sig ved Synet af en Gjenstand forend Opmærksom- heden henledes paa en anden. Ved Castle Gate Station passerer Toget imellem to lodrette Klippevægge, hvoraf den tilvenstre er mest iøjne-
iiEDVKTlONSiUKM/KKKMNCilCi;
297
faldende, da den, kun nogle faa Fod tyk, men flere hundrede Fod hoj, skyder frem aldeles bar fra det bag ved liggende Bjærg. En eller anden Eventyrer har anbragt et l*ar Sraaa- flag paa sammes Spids, der fra Vogn- vinduerne visselig ser meget impone- rende ud.
Gjennem Price River Canyon fore- kommer ogsaa de skarpeste Jærn- banebojninger, som vi nogensinde har set, og man har uvilkaarlig en vis Ængstelse for sin Sikkerhed, naar Toget i en Hurtighed, der naar op til 40 Mile 1 Timen, farer ned ad disse, og man bliver uafbrudt slyn- get fra den ene Side af Sædet til den anden. Er man -forvoven nok til at staa paa Platformen for desto lettere at kunne gjore Iagttagelser, maa man med næsten al sin Legems - stj'rke holde fast med begge Hænder, for at vedligeholde sin Forbindelse med Toget.
Nogle Mile nedenfor Castle Gate begynder Bjæ'rgpasset gradvis at ud- vide sig, og ved Price Station, hvis Elevation er ooOO Fod over Havet, har man naaet en aaben Dal, om man egentlig kan kalde det en Dal, og Smaahytter samt opd^-rkede Jorder ses langs Strømmen. Ved Stationen modtoges vi af vor gamle Ven Geo Frandsen, der fungerer som Biskop for de omtrent 50 Familier, som bo spredte i en Strækning af henved 14 Mile langs Price River. Man har imidlertid valgt en Bygrund tæ't ost for Jærnbanestationen, hvor det bed- ste Forsamlingshus, som findes i Emery County, allerede er bj^gget, og en Del af de spredte Nybyggere iiar til Hensigt at flytte sammen til Efteraaret. Efter at have spist Aftensmad forlod vort Rejseselskab Price Station med to lette Kjøre- befordringer, hvoraf den ene tilhørte
Biskop Frandsen, og den anden Bro- der N. T. Guyman. Begge Ejerne gjorde Tjeneste som Kuske. Fra Klokken O til Klokken 11 om Afte- nen tilbagelagde vi derpaa i det dej- ligste jMaaneskin omtrent 25 Mile i sydvestlig Retning over et ujævnt, bakket Landskab, indtil vi naaede Huntington, den største By i Coun- tiet. Her tilbragtes Natten.
Den følgende Dags Morgen fort- sattes Rejsen 10 Mile læn.ere syd- paa til Castle Dale, ,, Hovedstaden" i Emery County, der er smukt belig- gende paa Nordsiden af Cottonwood Creek. Her bleve vi venligt mod- tagne af Præsident C. G. Larsen og andre af Emery Stavs ledende Mænd, og Kvartalskonferencen, der varede i to Dage og afholdtes i et godt og rummeligt Bowery, tog sin Begyn- delse Kl. 10 Form. Samme Dags Aften afholdtes Forsamling i Orange- ville, en By med 53 Familier, belig- gende tæt ved Foden af Bjærgene, tre Mile vest for Castle Dale. Da Forsamlingen var sluttet om Søn- dagen kjørte vi tilbage til Hunting- ton, hvor der afholdtes Forsamling om Aftene.1, og den følgende Dag fortsattes Rejsen til Price River, hvor fra Brødrene Smith og Snow tilligemed deres Hustruer rejste med Toget til Colorado, og vi vendte til- bage til Salt Lake City.
Castle Dalen er meget vidtløftig og er vanskelig at beskrive. Mod Vest begrænses den af Wasatchbjær- gene, og den er omtrent 70 Mile lang fra Nord til Syd, men det er vanske- ligt at sige, hvor dens Østgrænse er, thi saa langt Øjet kan naa, ser man en Afvexling af lave Bjærge og ud- strakte Sletter. Naar man fra et af Højdepunkterne skuer ud over Eg- nen, ser det Hele ud som et smukt, jævnt Landskab, med hist og her et
298
JiKUAKTIOX.SBEMÆlCKMXGEK.
Bjærg eller en Bakke, hævende sig op af Sletten, men ved at rejse der- igjennem finder man det anderledes, tbi ofte naar man tror sig omgivet af jævne, flade Strækninger, er man i næste Øjeblik jjaa Kanten af en Banke, flere hundrede Fod hoj, eller man stirrer ned i en Fordybning som Vandet har dannet under de i Bjær- gene forekommende Skybrud, der sen- der storeVandmasser ned over Landet.
Jordsmonnet i Dalen er noget ler- agtigt og er ligesom dodt, hvisaarsag det i sin udyrkede Tilstand kun frem- bringer liden Plantevæxt — ikke en Gang ,,Sagebrush" trives godt. Men naar Landet pløjes, vandes og ud- luftes, bliver det Aar for Aar mere og mere frugtbart, og allerede nu avles der ligesaa mange Foid af Hvede, Havre og andre Sædarter, som man i Almindelighed realiserer i andre af Utahs Dale. Kartofler og de fleste Rodfrugter trives godt. Ligeledes er der Udsigter for, at Frugttræer ville voxe fortrinligt, efter at sammes Plantning bliver mere almindelig. "Vi saa' ogsaa nogle ganske gode Exemplarer af Vin- druer, som voxede i Orangeville.
Der er allerede henimod 400 Fami- lier eller 2000 Indbyggere i Emer}- County, og Plads for mange flere. I Castle Dale er man saaledes i Færd med at optage mere Land, og ube- midlede Nybyggere kunne her sikre sig gode Jordlodder ved simpelthen at arbejde paa den nj^e Kanal, som skal graves for at faa Vandet der til. Ogsaa i Muddy, det sydligste Settle- ment i Dalen, samt i Iluntington og Ferron, og forresten i alle Dalens Settlementer, er der Plads for flere Nybyggere. Der er ialt otte Settle- menter, beboede af de Hellige, i Countiet, iberegnet Moab ved Grand Floden, omtrent 120 Mile ost for de
andre Settlementer. Omtrent Halv- delen af Indbyggerne ere Skandina- ver, og en stor Del af de præside- rende Brodre, iblandt hvilke fire Biskopper ere vore Landsmænd.
Vi kan ikke undlade at omtale Castle Dalen som et passende Ny- byggerland for saadanne Sidste- Dages Hellige, som endnu ikke have sikret sig tilfredsstillende Hjem i vort Territorium. Vi kjender flere af vore Landsmænd, som have boet mange Aar i LTtahs ældre Byer, og der endnu ikke eje en Fodbred Land, som de kunne kalde deres eget. Der- som Saadanne, og ligeledes nykomne Emigranter, vilde gaa til en Egn som Castle Dalen og finde sig i at arbejde under de for Nj'byggere sædvanlige Forhold, vilde de om kort Tid kom- me i Besiddelse af gode Hjem, og være bedre tilfredse end de i Almin- delighed ere saa længe deres Om- stændigheder tvinge dem til bestan- dig at arbejde for Andre. I Castle Dalen findes der endvidere en Be- folkning af Hellige, som ere i Besid- delse af Evangeliets rette Aand og som ville byde andre af deres Troes- fæller velkommen. Vore arbejdsløse Brodre i Salt Lake City og andre af Utahs storre og ældre Byer, til hvis specielle Gavn vi har skrevet Oven- staaende, ville, efter vor Mening, gjore vel i at skjænke Sagen mere end almindelig Opmærksomhed.
Lad ingen Sidste-Dages Hellig tabe Modet og tænke, at deres Nærværelse i vort Bjærghjem er overflødig, og at der er Intet for dem at gjore, saa- længe de store Landstrækninger i I^mery Count}' og andre Dale mangle Nyb3-ggere i Tusindvis. Og naar disse Steder blive fyldte med Indvaa- nere, ville andre Staver af Zion blive organiserede, hvor til de Hellige kunne indsamles.
En Zi<>nsuej.se.
299
II.
For Folk, som aldrig havde set en stor Kjøbstad før, var Kjobenhavn en Verdensstad af ualmindelig Stør- relse. Fn saadan Uendelighed af høje Bygninger, smukke Paladser, prægtige Slotte, skjonne Anlæg m. M., overgik Alt, hvad de fleste af de jyske Emigranter nogensinde havde drømt om, og de faa Timer, som man tilbragte i Staden, bleve derfor og- saa vel afbenyttede til at beskue de mange Seværdigheder, uagtet de præsiderende Brødre havde advaret de uvante Rejsende mod at vove sig saa langt ud i Staden, at de skulde forvilde sig og ikke kunne finde til- bage igjen. Den unge Jyde fra Sæb}' holdt sig imidlertid ikke dette Raad saa nøje efterrettelig, eftersom han allerede havde rejst betydeligt omkring i Jylland, og han troede sig fuldkommen i Stand til at finde Vejen hvor som helst, selv i Kjøl)enhavn. Til stor Ængstelse for Forældrene, benj'ttede han saaledes det meste af Tiden, under Opholdet i Staden, til at gjøre lagttagelsesture. Fra Kon- gens Nytorv, som han strax fandt og valgte som Udgangspunkt, gjorde han Udflugter til Stadens fire Forte, Amagerport iberegnet, samt til Ama- lienborg Slot, Havnen og nogle af Kirkerne. Han tog sig ogsaa en lang Spadseretur paa Volden mellem Nørre- og Vesterport, thi den Gang vare Voldene omkring Kjøbenhavn endnu ikke sløjfede. Endelig for- vildede han sig i et af Stadens ældre Kvarterer, hvor Gaderne ere mest krogede, men fandt omsider Gothersgade, ad hvilken han banede sig Vej til Kongens Nytorv, og kom tilbage til Emigrantsalen netop som hans Rejsefæller vare i Færd med at
EN ZIONSREJSE.
I forlade denne og begive sig til Told- boden, hvor nu alle gik ombord paa det lille Dampskib ,, Aurora", som dampede ud af Havnen Kl. 1 om Eftermiddagen. Foruden Selska- bet, som kom med „Dania,,' vare og- saa Emigranterne fra Aarhus Kon- ference med, samt nogle fra andre Dele af IMissionen — maaske henved 400 Sjæle ialt. Sejladsen om Efter- middagen langs den sjællandske Kj'st var meget behagelig. Dragør paa Amager , Kjøge Bugt , hvor Niels Juel vandt sin berømte Sejr over de Svenske i 1077, det romantiske Møens Klint og andre Seværdigheder holdt Stemningen livlig iblandt Passage- rerne. Vejret var desuden meget behageligt, idet Luften var klar og næsten ikke en Vind rørte sig. Emi- granterne tilbragte derfor Natten i behagelig Hvile.
Tidligt den følgende Dags Morgen (18de Maj) naaede ,, Aurora" Mun- dingen af den naturskjønne Kieler- fjord, hvor der kastedes Anker en kort Tid, hvilken benyttedes af Emi- granterne til at gjøre Toilette og træffe F'orberedelser for Landgangen. Den holstenske Kyst tog sig særdeles yndig ud i den dejlige Morgenstund, og ikke saa faa Bemærkninger bleve gjorte med Hensyn til Tyskernes Graadighed i at berøve Danmark denne frugtbare Landsdel under den omtrent to Aar i Forvejen tilende- bragte Krig, som kostede Udgydel- sen af saa mange tapre ,, Jensers" Blod.
Lidt efter Solnedgang sejlede man ind i Fjorden og lagde til ved Skibs- broen. Landgangen fandt Sted i god Orden, og Alle spadserede til den nærliggende Jærnbanestation, hvor Emigranterne toge den temmelig
300
Kn Zionskk.ksk
store tredie Klasses Ventesal i Be- siddelse og opholdt sig der i nogle Timer. Imidlertid foretoges atter Udflugter, men her skulde Udvan- drerne allerede faa en lille Forsmag paa hvad det vil sige at rejse i Ud- landet, thi her viste deres Moders- maal sig næsten ubrugbart. Alt var tysk, og den smukt beliggende By, med sine 30,000 Indbyggere, gav slet ikke det behagelige Indtryk som Kjøbenhavn, netop fordi den var tysk. Heldigvis fandtes der nogle iblandt Emigranterne, som kunde tale Sproget; saaledes Flere, som havde tilbragt en kort Tid som Krigs- fanger i Tyskland, under den sidste Krig. Efter Saadanne blev der nu stor Efterspørgsel, naar Nogen skulde ud i Byen for at gjøre ludkjøb, og for en eneste Dag spillede enhver Tysktalende en Rolle som Kompag- niets Stormænd og Uundværlige. Den altid nysgjierrige Sæbynit bjærgede sig uden Tolk, da han ingen Lomuie- skillinger havde til sin Raadighed, og hvor fristende Tyskernes Lække- rier og Sukkergodt end saa' ud, raaatte han være foruden. Og for- resten var der heller ingen stor Efterspørgsel efter danske Penge. De indskrænkede Smaahandlere vilde næsten ligesaa gjærne have en tysk Mark som en dansk Rigsdaler. Idet mindste var man udsat for at faa omtrent ligesaa meget for Marken som Daleren, skjøndt den ene var værd omtrent tre Gange saa meget som den anden.
Ved Middagstid vare Emigran- terne nogenlunde h3^ggeligt indret- tede i en lang Række tredie Klasses Jærnbanevogne, og bestemt Klokken 12 rullede Toget ud fra Kiel Station. En større Part af Rejseselskabet skulde nu for første Gang have den Fornøjelse at kjøre ,,med Damp-
vognen,'^ som Jyderne kaldte Loko- motivet, thi det maa erindres, at endnu vare Jærnbaner langtfra al- mindelige i Danmark, og i Jylland, de fleste af Emigranternes tidligere Hjem, vare Randers og Skive de to nordligste Jæ'rnbanepunkter den Gang. Naar man derfor i Løbet af tre Timer tilbagelagde de omtrent 14 danske Mil fra Kiel til Altona, havde Mange af de Emigrerende Grund til at kunne erklære nok saa livsglade, at nu havde de da aldrig i deres Liv faaet en saa hurtig Kjore- tur før. At sige, at de nøde Turen fortræffeligt, vilde kun give et svagt Begreb om den Begejstring, som især de Yngre følte under denne deres første Jærnbanerejse.
Klokken o om Eftermiddagen bru- ste Toget ind i den præ^gtige Station i Altona, hvor Emigranterne forlode Jærnbanevognene i god Orden, og spadserede under den almindelige Vejledning ned til Elbens Bred, hvor en lille Damper laa i Beredskab til at føre Kvinderne og Børnene samt de Svage og Syge op ad Floden til Hamborg, medens Mændene maatte gaa der til tilfods. At den unge Jyde var iblandt de Gaaendes Tal, er en Selvfølge, og i sin Ivrighed for at opdage ,, Hamborg Port'', som han havde hørt saa meget Tule om, havde han nær faldet i Elben, da han ikke vogtede sine Fødder; men en saadan Port, som hans Fantasi havde dan- net, saa' han ikke, og naar han gjorde sig fri nok til at forespørge sig desangaaende hos sine ældre Med- rejsende, lo man kun af ham, thi uden at se noget afstikkende Grænse- sk j el havde man forladt Altona, og var allerede et godt Stykke inde i Hamborg, hvor de Kejsende bleve behageligt indkvarterede i et rum- meligt Emigrationshus, og Kaffe og
En ZlONSKEJtiE.
301
store, runde, tykke Rugmelsboller serveredes dem til Aftensmad.
Den følgen' ie Dags Morgen (Lør- dag d. 19de Maj) blev der atter Be- vægelse ,,i Lejren", thi nu skulde man ombord paa det store Skib, som man kaldte det. Snart var hele Kom- pagniet udkommanderet, og en kort Marsch førte det til Bryggen, hvor en lille Dampbaad ventede, og paa denne gik man nok saa fornøjede om- bord. Strax efter gled den sagte ud fra Skibsbroen, og iblandt den store Mængde Skibe fik man da ogsaa Øje paa en stor Tremaster, som viste sig at være gamle ,,Kcnilworth", der skulde blive Udvandrernes Hjem i Løbet af de følgende Par Maaneder. Damperen lagde forsigtig til ved Siden af den. En Rebstige ned- hængtes, op ad hvilken de til Saa- dant uvante Rejsende maatte klatre. En ad Gangen. Det varede længe førend de Sidste kom ombord, men endelig naaede Alle op. Det var et todækket Fartøj, og paa begge Dæk var der indrettet midlertidige Køjer, som vare anbragte ved begge Sider af Skillevæggen, der delte Rummet i Midten langsskibs, samt langs Yder- væggene. Der fandtes altsaa fire dobbelte Rækker af Køjer paa hvert Dæk, og hver Køje var bred nok til tre Personer. Paa det nedre Dæk var det imidlertid saa overordentlig mørkt, at man næppe kunde se en Haand for Øjet. Kun i Lugernes umiddelbare Nærhed var der Lys- forbindelse med den 3'dre Verden. Saa snart dette blev bekjendt, be- gj^ndtes et sandt Væddeløb om at sikre sig de bedste Pladser, men Sel- skabets midlertidige Ledere maatte her træde frem med Myndighed og paase, at Orden og gode Følelser be- varedes. Hvorledes det virkelig gik til, husker den unge Jyde ikke, men
han tilligemed Forældre og nogle Be- kjendte vare heldige nok til at faa en god lys Plads tæt ved Forlugen paa første Dæk. Andre knurrede rigtignok fordi de maatte tage til- takke med mindre oplyste Kvarterer, men der var Intet at gjore ved det, thi Alle kunde jo ikke være paa et og samme Sted. Man fik nu travlt med at bringe Sengetøj og Rejsekas- ser ned. Der spistes Middagsmad og Aftensmad ombord, og de travle Udvandrere tilbragte den første Nat ombord paa ,,Kenil\vorth" fornøjede og glade.
Om Morgenen tidlig var der atter Røre iblandt de Ombordværende. Nu først havde man Tid til i Ro at betragte sine Omgivelser. Hvilken yndig Morgen, og Pintsesøndag oven- ikjøbet. Men der vankede rigtignok ingen Skovtur, ihvorvel mange af Kompagniets yngre Medlemmer læng- tes i Land for at foretage Spadsere- ture paa de med Krat og Skov be- voxede Volde, som omgave Hamborg. Enkelte, der heldigvis vare i Besid- delse af klingende Mønt, fik ogsaa dette deres Ønske opfyldt men den unge Jyde, der ikke ejede en Skil- ling, maatte ligesom de fleste Andre forblive ombord, hvor Højtidsdagen tilbragtes saa behageligt som man kunde forvente under Omstændig- hederne. Der afholdtes iblandt An- det Forsamling, og Selskabet blev midlertidigt ordnet. Forøvrigt kunde man glæde sig over den smukke Ud- sigt mod Nord, hvor Hamborg med sine smukke Bygninger, store Palad- ser, høje Kirker og stadselige Monu- menter opbød Alt, hvad der kunde tilfredsstille Øjet. Hamborg havde paa den Tid omtrent 270,000 Ind- byggere, og det tilstødende Altona, der indtil to Aar i Forvejen var en under dansk Overhøjhed staaende
)02
En Zionsiskjsk.
Kjøbstad, omtrent 42,000. Sidst- nævnte Stad tog sig ikke saa fordel- agtig ud fra det Sted, hvor ,,Kenil- worth" laa for Auker, da den var tildels skjult bag en Bakke, men saa var der en utallig Mængde Fartojer, store og sraaa, som Emigranterne aldrig kunde blive trætte af at be- tragte. Hen paa Formiddagen min- dede den hojtidelige Ringning fra Hamborgs og Altonas talrige Kirker ligeledes de ombordværende Udlæn- dinge om, at de endnu befandt sig i et saakaldt kristent Laud. Tj'skerne ere jo Lutheraner ligesom Danskerne, endskjondt man under de sidste Krige myrdede hverandre paa det Grusomste. En saadan indbyrdes Fjendskab mellem Troesfæller kan maaskc forsvares fra den faldne Kri- stendoms Standpunkt , men under Belysningen af Evangeliets sande Aand er det et afgjoreade Bevis for, at et stort Frafald og Apostasi fra den sande Lære har fundet Sted, thi Guds Rige er ikke splidagtigt med sig selv, hverken om sine religiøse eller politiske Forholde.
Mandagen kom og gik. Tirsdagen ligeledes, og Livet ombord begyndte at blive noget kedeligt. INIan havde mættet sig med Synet af Hamborg og Omgivelser og længtes nu blot efter at komme afsted. En anden Afdeling Emigranter, der hovedsage- lig vare fra Sverige og Norge, ankom endelig Tirsdag Aften, og dermed var Selskabets Antal fyldt. Det talte 684 Sjæle foruden Skibets Besæt- ning. Om Onsdagen (2ode Maj) blev ,,Kenil\vorth" bugseret nogle Mile ned ad Elben, hvor der atter kaste- des Anker foran nogle smukke Vil- laer og Smaaborge, som havde en henrivende Beliggenhed paa Skraa- ningcn af den hojt kultiverede Bakke paa Holstein Siden. Det flade Han-
nover paa Sydsiden fremviste der- imod intet Tdtrækkende.
Den følgende Dag (Torsdag d. 24de) kom Præsident C. Widerborg samt Ældsterne N. Wilhelmsen, C. Christiansen og andre Brødre om- bord ; en Forsamling afholdtes, og Kompagniet organiseredes ved at be- skikke Ældste S. L. Sprague til Præ- sident med Morten Lund som hans Medhjælper. Sprague var en ameri- kansk Ældste, der under sin to Aars Missionsvirksomhed i Skandinavien havde erhvervet sig en god Kund- skab om det danske Sprog. Morten Lund var en hjemvendende dansk- født Missionær, som havde virket et Aar i Jylland. En Broder F. R. E. Berthelsen valgtes til Skriver og Ældste O. H. Berg til Vagtkaptejn. Emigranterne inddeltes i 42 Distrik- ter eller Messer med hver sin Præsi- dent, hvis Pligt det skulde være at hente Mad fra det fælles Kjokken til deres respektive Distrikter samt holde Bonner Morgen og Aften i hvert sit Distrikt, og ligeledes skulde de passe Renlighedens og Ordenens Vedligeholdelse. Forøvrigt gaves gode Lærdomme, og Skibet indvie- des med Bøn af Præsident Wider- borg, der lovede, at Fartøjet lykke- lig og vel skulde naa sit Bestemmel- sessted med sin kostbare Ladning, hinsides det store Verdenshav.
Om Morgenen d. 25de forlode Brodrene Widerborg, Wilhelmsen og Christiansen Skibet, efter at have taget en rørende Afsked med de Emigrerende, og gik i Land med en lille Baad. Lidt over ]Middag lette- des der Anker, og den lange Sørejse begyndte. En lille Damper bugse- rede gamle ,,Kenilworth" ned til Elbens Munding. Kl. 9 om Aftenen passeredes Cuxhaven, og ved Mid- natstide sejlede Skibet stolt forbi
NVUKI>ER.
303
øen Helgolaacl. Vejret vai* smukt, Søen rolifif og de Ombordværende lykkelige. Naar de atter skulde have Lejlighed til at sætte deres Fødder
paa Landjorden, haabede de at be- finde sig i Josephs Arveland — det store Amerika, hvorom de saa ofte havde sunget.
NYHEDUR.
Utah. Eti llaglstorm, der ødelagde Sæd og anden Ejendom til en V:erdi af tiere Tu- shide Dollars, hjemsøgte Circle Valley, Pinte County, d. 2don Septbr.— II. E. Merrill af Smithfield, Gachc Oouiity, blev dræbt ved et Vaadeskud d. l'-'te Septbr. En lignende Skjæbue ramte en ung Mand ved Navn Wni. Swift af lOde Ward, Salt Luke City, paa eu Jagttur mellem Sandy og Draperville d. Ude s. M. Han døde to Dage derefter.— I et of- fentligt Mode, som for nylig afholdtes i 8dc Distrikts Skolehus, Salt Lait City, i den Hen- sigt at træffe de nødvendige Forberedelser for Opførelsen af en større IJygning til Skole- brug, stemmede alle de saakaldte Liberale imod Foretagendet, der af den Grund umu- liggjordes for Tilfældet. De Liberale indtog sanune Stilling i et Møde, som afholdtes i et lignende < jemed i TJe WarJs Forsamlings- hus d. 15de Septbr. Dette viser, hvem der er Oplysningens Venner. — Aarets fjerdti Emigrantsolskab ankom lykkelig og vel til Salt Lake City Onsdag d. 17de Septbr. Størsteparten af sammes skandinaviske Af- deling forlod Kjøbenhavn med Dampskibet ,, Panther" Mandag d. 25de og ankom, efter heldig Kejse over Nordsøen, til Hull Torsdag d. 28de om Aftenen. Den følgende Dags Morgen gik Emigranterne i Land og fortsatte Hejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor et lillc! Selskab norske Hellige, der havde for- ladt Kristiania d. 22de Aug. tilligemed Brø- drene O. Johnson og P. P. Dyring, bleve for- enede med dem, og alle gik ombord paa Dampskibet ,, Wyoming'', der afsejlede fra Liverpool d. 30te. Ved Afsejlingen derfra bestod Selskabet af 193 britiske, 50 svejtsiske og tyske og 222 skandinaviske Hellige, samt 31 hjemvendende Missionærer, hvoraf U vare fra Skandinavien, nemlig: Emil Andersen, Leder for den skandinaviske Afdeling, C. A. Tietjen, A. Anderson, James P. Olsen, John Olson, S. Sørensen, L. P. Ovesen. H. J. Bruun, S. Petersen, C. Larsen, A.J.Han- sen, O. Johnson, Gustaf Anderson og P. P. Dyring. Skibet ankom til New York om Af- tenen d. Ode (Tirsdag). Onsdag Morgen gik de Enngrerende i Land i Castle Garden og fortsatte Rejsen den følgende Nat fra Jersey City.— Et Lig blev fundet i Nærheden af de varme Kilder nord for Salt Jjake City d.
17de Septbr. Det viste sig at være Wm. Goodwin (en Søn af den berygtede W. B. Goodwin, ,,Salt Lake Tribunes" Kedaktør), som sporløst forsvandt for en Jfaanedstid siden; han havde begaaet Selvmord.— Ældste John Nieholson holdt et kraftigt Foredrag om Myrderiet i Tennessee og dets Aarsager i Salt Lake Theater om Aftenen d. 22de Septbr. Man erindrer aldrig tidligere at have set den rummelige Bygning saa propfuld af opmærksomme Tilhørere.— Det første Nu- mer af , .Parry"s Literary Jouinial" er ud- kommet. — Kjøt)mand (ieo. W. Davis er gaaet fallit.
Arizona. Wm. N. Fifes Hustru blev myrdet d.llteSepibr. i Chirieahua-Bjærgene af en Mexikaner, der tiggede. Morderen blev strax efter grebet og hængt.
Tennessee. Befolkningen i Tennessee vedbliver at sende .Eldsterne det ene Tru- seNbrev efter det andet.
Aliibama. Ved en Explosiou i Eufaula, Barbour County, d. 15de Septbr., bleve hen- vcd 30 Personer dra'bte og en Manigde Bom- uld ødelagt.
Minnesota. En frygtelig Cyklon hjem- søgte den østlige Del af Minnesota d. Ode Septbr.
Kina. Under de Franskes Bombai-de- ment af Arsenalet ved Foo Chow (en Stad omtrent saa stor som Chicago) og Fæstnin- gerne langs Min-Flodcn ødelagdes Ejendom til en Værdi af 10 Millioner Dollars.
Notits. V(jre a-rcde Agenter bedes aller- venligst om nu ufortøvet at indsende Penge og Opgjørelse, da vi, som omstaaeude Pro- spektus udviser, vil virke sammen med en Kompagnon til næste Aar. Forend det nye Firma begynder sin Virksomhed, burde alle gamle Kegnskaber for Mohgknst.jkkxkx, Kirkens Historie og Joseph Smiths Levnets- løb være opgjorte, saa at Forvikling og Ind- blanding ikke skal forekomme i Firmaets Forretningsvæsen. Vi har betalt Renter af laante Penge hele Tiden siden vi begj-ndte Udgivelsen af Bladet, formedelst nogle af Abonnenternes Sendra^gtighed i at betale. Enkelte skylde endnu for første Aargang. fllTji" De lovede Billeder ville alle vise sig inden Aargangens Slutning, ^-^
304 PiJOSPEKTlS.
PROSPEKTUS.
I en længere Tid har det været et almindelig næret Ønske blandt dea skandinaviske Befolkning i Kiippebjærgene, at et Nyhedsblad, der svarede til Nutidens Fordringer, kunde blive udgivet. Forskjellige Forsøg i denne Retning have været gjorte, men uden at have, som det synes, modt den Bi- stand af Befolkningen, som ethvert saadant Foretagende nødvendigvis kræ- ver for at kunne lykkes.
Det er desuagtet i Tillid til den Understøttelse og Velvillie, som ethvert saadant fortjenkfuldt Forsøg har Krav paa at fordre og forvente, at Under- tegnede med Kirkens Authoriteters Bifald og Anbefaling har besluttet fra 1ste Januar næstkommende at paal)egynde Udgivelsen af et Ugeblad i stort Folio-Format, trykt paa tint, godt Papir med nye smukke Typer. Bladet vil indeholde friske Nylieder, sænlig fra Skandinavien og Kiippebjærgene, viden- skabelige Afhandlinger af ansete Forfattere, underholdende og belærende Smaafortællinger og Anekdoter, osv. Det vil blive redigeret i en frisindet Aand, der er i Overensstemmelse med Kristi sande Lære, og vil i det Hele tao-et hellige sig til det Forraaal at fremme og foræ^dle det skandinaviske Pu- blikums aandelige Liv, saavel i social, politisk og religiøs Henseende, som i Alt, hvad der kan tjene til at forædle og ophøje lAIennesket, og bringe det nærmere det Maal, hvortil enhver ædel Mand og Kvindes Hu stræber.
Da MouGKNST.iKKNKN med indevæ'rende Aargangs Slutning tror at have løst sin væsentligste Opgave ved at bringe saadanne historiske og biogratiske Oplysninger frem for Dagens Lys og overleveret dem til Eflerverdenen, som ellers truede med at gaa tabte, vil det efter Nytaar kun udkomme maa- nedlig i Forbindelse med det nye Blad, der, med Ældste P. O. Thomas- sens Tilladelse, vil blive benæ'vnet UTAH POSTEN. Mougkn-tjeknkn vil ikke ganske tabe sit hidtil havte Formaal for Øje, men vil skjænkc en be- t3'delig Del af sin Plads til Taler af Kirkens ledende JNLend (deriblandt og- saa skandinaviske) og andre saadanne Artikler og Afhandlinger, som for- tjene at opbevares. Det vil medfølge frit til alle forudbetalende Abonnenter.
Subskriptlouspriserne ville blive følgende: UTAH POSTEN & MORGENSTJERNEN et Aar i Forskud ^2.25. ^^ ,, ,, 6 3Iaa lieder i ,, 1.1/).
^ ,. ,, ^•^•
MORGENSTJERNEN alene - ~ - et Aar i Forskud 1.00.
Vi udbede os vore æ'rede skandinaviske Brødres Bistand og Samvirken, oo- ønske tillige, at de, som hidtil have virket som Agenter for Mougen- !>TJEKNE\, ville overføre deres Interesse paa det nye Blad, forsikrende Pu- blikum om, at der fra vor Side ikke vil blive sparet hverken paa Arbejde eller Omhu for at fremme et Foretagende, der baade hvad Udstyr og Ind- hold angaar skal være det skandinaviske Folk værdigt.
Bestillinger kunne strax indgives til vore Agenter eller direkte til os, og Navnelister bedes indsendte senest den 15de December.
Haabende at erholde den Understøttelse og Opmuntring, vort Fore- tagende fortjener, undertegne vi os
Eders Brødre i Evangeliet,
ANDREW JENSON, C. A. F. ORLOB. Salt Lake City, d. Istc Oktbr. 1884.
Al Korrespondance adresseres og alle Pengeordre gjores betalbare til
JENSON & ORLOB. l'. o. Box oOO. SALT T,AKE CITY, UTAH.
MOllGSNSTJERNSN.
Et Historisk- Biografisk Tidsskrift.
^'■Uagtet han er dod, tåler han cZogr. "—Parley P. Pratt.
Nr. 20.
Den Ibde Oktober 188A.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 21)5.)
1877. ,,Nokdstjekxan".
Eftersom Evangeliets Fylde vandt større og større Udbredelse i Sve- riges nordligere Provinser, hvor Ind- byggerne ikke kunde læse eller for- staa Dansk, blev det omsider en iøjnefaldende Nødvendighed, at et Tidsskrift eller Organ for de svenske Hellige blev udgivet i deres eget Sprog. Præsident O. N. Liljenqvist, som selv er Svensk af Fødsel og alt- saa forstod sine Landsmænds Tarv i saa Henseende, tog derfor i 1876 de nødvendige Forberedelsesskridt for Udgivelsen af ,,Nordstjernan", hvis første Numer udkom d. 3die Jan. 1877 i Gøteborg, med O. N. Liljen- qvist som Udgiver og Ældste J. C. Sandberg som Medhjælper. Føl- gende Anmeldelse desangaaende fin- des i ,, Skandinaviens Stjerne", 26de Aarg., Side 109:
Samtidig med dette Numer af ,, Skandinaviens Stjerne" udkommer det første Numer af , ,Nordstjernan' ' , et Organ udgiven i det svenske Sprog, der i Lighed med det danske Organ vil virke i Kirkens Interesse, for Ud-
spredelsen af Evangeliets Sandheder iblandt Nordens Beboere. Det an- tages maaske af Mange, at de skan- dinaviske Folk tale omtrent det samme Sprog og lettelig forstaa hver- andre baade i Tale og i Skrift, men, uden at indlade os paa nogen yder- ligere Drøftelse af dette Spørgsmaal, ville vi kun sige, at den større Del af det svenske Folk, som vi have havt Lejlighed til at forkynde Evan- geliet for, ikke forstaar en Taler i det danske Sprog og kun i en ringe Grad forstaar vore Skrifter i samme. Ungdommen kan snart lære det, men ikke saaledes med de Ældre ; og det er et Faktum, at kun Faa interessere sig saa meget for de himmelsendte Sandheder, at de for deres Skyld gjøre sig Umage for at lære et frem- med Sprog, og eftersom Evangeliet begynder at trænge ind iblandt den svensktalende Befolkning i de tid- ligere svenske Østersøprovinser, have vi følt os tilskyndede til at udgive et Tidsskrift i deres eget Sprog, saa at de Hellige og Alle, som søge efter Sandheden, kunne glæde sig ved at læse og tilfulde forstaa, hvad Pro-
306
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
feter og Apostle forkynde paa Jor- , den i vor Tid ; at de maa kjende Ti- dernes Tegn, og at de Oprigtige af ; Hjærtet maa faa Kundskab om Her- rens Veje og blive ledede til Sand- heds Erkjendelse. Som en Følge heraf formindskes Antallet af vore Subskribenter paa „Skandinaviens Stjerne", men vi haabe, at vore Brø- dre i Danmark og Norge, som saa længe have havt det Privilegium at have et Organ i deres eget Sprog, ved hvis Hjælp Evangeliets Sand- heder ere blevne bragte til mange af deres Landsmænd og Slægtninge, som nu glæde sig i samme, ville vise , deres Erkjendtlighed herfor, ved at forøge deres Bestræbelser for at for- mere Subskribentantallet paa ..Skan- dinaviens Stjerne", og ligeledes at vore svenske Brødre ville anstrænge sig til det Yderste, saa at det skrevne Ord, som undertiden taler, hvor vi , maa tie, som raader og vejle<ier den, i som maaske ikke vilde Ij^tte til vor ! Rost, kan blive udspredt, og det frelsebringende Budskab kan i Tale eller Skrift blive forkyndt for alle Folk."
De første 17 Numre af „Nordstjer- nan" (der udkommer to Gange om Maaneden i samme Størrelse og For- mat som ,. Skandinaviens Stjerne", men trykkes med latinske T3^per), ■ bleve trykte paa ,. Forpostens" Aktie- Bolags Trykkeri i Gøteborg, Sverige, under Ældste J. C. Sandbergs umid- delbare Opsyn, men da han det føl- gende Efteraar rejste hjem, flyttedes Bladets Redaktion til Missionens Hovedkontor i Kjøbenhavn, og dets Trykning, ligesom alle andre af Kir- kens Bøger og Skrifter, overlodes til Bogtrykker F. E. Bording dersteds. I 1877 og 1878 trykkedes der 1000 ExpL, i 1879 og 1880 800 Expl. og i 1881 8.^10 Expl. af Bladet, der til
Nytaaret (1885) vil have fuldendt sin ottende Aargang. ,,Nordstjer- nan" har udført sin Mission vel ind- til Nærværende. Siden dens Paa- begyndelse har Værket faaet mere og mere Fremgang i Nord- og Mel- lem-Sverige, og Stockholms Konfe- rence har i flere Aar været den største og mest blomstrende Konference i hele Missionen. Det er i Særdeles- hed der, at Befolkningen ikke for- staar det danske Sprog, thi saa længe Skaane og de sydligere svenske Pro- vinser var ..Mormonismens" frugt- bareste Jordbund, svarede de danske Bøger og Skrifter nogenlunde til Hen- sigten, hvilket Faktum kan paavises som Grund til, at et svensk Organ ikke blev paabegyndt før. Som Med- arbejdere ved ,,Nordstjernan" under de forskjellige Missionspræsidenters Bestyrelse kunne nævnes J. C. Sand- berg, der forestod Udgivelsen af de første 17 Numre i Gøteborg i 1877, A. W. Carlson (1877 og 1878), der blev sendt fra Zion for at oversætte Mormons Bog paa Svensk, Gustaf Pettersson (1878—1881), som døde paa Kontoret i Kjøbenhavn d. 13de April 1881, Hugo D. E. Pettersson (1881 — 1883), der emigrerede i Juni 1.S83, og Olof Hellqvist, som for Nærværende arbejder paa Kontoret.
Atten Missionærers Ankomst.
Missionærerne, som i 1877 udsend- tes fra Zion til Skandinavien, ankom til Kjøbenhavn i følgende Orden : Jons Anderson, John Petersen, Carl Olsen og Bengt Nilson d. 2den Juni, Jacob Eolfseu og A. F. Petersen d. 26de Juni, A. W. Carlson d. 27de Septbr., og A. Hendriksen, O. A. T. Forssell, J. F. Olson, Ras. Nielsen, Wm. Christensen, "VYm. Petersen, J. ; E. Lindberg, John Larsson, J. A. Ekman, John A. Quist og JensChri-
Erindkingek fra Missionen i Skandinavien.
807
stensen d. 27de Novbr. (Om deres Missionsvirksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 140, 143, 144, 171) og 180.)
Det 4ode Emigrantselskab.
Den 21de Juni afrejste Aarets før- ste Emigration, bestaaende af 471 Sjæle foruden 8 hjemvendende Mis- sionærer,fra Kjobenhavn med Damp- skibene ,,Argo" og ,, Pacific". De hjemvendende Ældster vare E. F. Branting, J. A. Anderson, Sven Nils son, Chr. Jensen, H. P. Iversen, Erik M. Larsen, H. Thunnesen og J. Keller. Søndag d. 24de Juni an- kom begge Skibene tilllull, ,,Argo" om Morgenen Kl. i) og ,, Pacific" om Eiftermiddagen Kl. H. Landgangen og Rejsen med Jærnbanen til Liver- pool fandt Sted den følgende Dag, og ved Ankomsten der til gik Emi- granterne strax ombord paa Damp- skibet ,,AVisconsin", tilligemed et Selskab tyske, britiske, svejtsiske og hollandske Hellige. Biskop John Rowberry beskikkedes til Kaptejn for hele Selskabet, medens Broder Branting vedblev som Kaptejn for Skandinaverne. ,,AVyoming" afsej- lede fra Liverpool d. 27de Juni og ankom til New York d. 7de Juli. Fra New York fortsattes Rejsen med Jærnbanen samme Dag vestpaa, og d. 14de Jul', ankom Emigranterne til Ogden og Salt Lake City. Tre skan- dinaviske Par bleve gifte undervejs, og en Timestid efter Ankomsten til Salt Lake City nedkom Martin Chri- stensens Kone fra Aalborg Konfe- rence med en Datter.
Det 46de Ejiigrantselskab. Torsdag d. 13de Septbr. afsejlede 211 skandinaviske Hellige under Le- delse af J. C. Sandberg og K. H. Bruun (hjemvendende Missionærer) fra Kjobenhavn med Dampskibet
,,Argo", som efter heldig Rejse over Nordsøen ankom til Hull d. 17dc Kl. 8 Form. Samme Dag fortsattes Rejsen til Liverpool, hvor Emigran- terne tilligemed henved 260 britiske Hellige og 10 andre hjemvendende Missionærer gik ombord paa Damp- skibet ,, Wisconsin", som afsejlede fra Liverpool d. 19de og ankom til New York d. 30te Septbr. Hamil- ton G. Park var Fører for hele Sel- skabet ; J. C. Sandberg og K. H. Bruun fungerede som hans Raad- givere. Fra New York fortsattes Rejsen samme Dag med Jærnbanen til Ogden og Salt Lake City, hvor til vSelskabet ankom Lørdag Aften d. 6te Oktbr. Skandinaverne bleve ved Ankomsten modtagne af deres Lands- mænd, der havde beredt et Aftens- maaltid for dem i Skandinavernes Forsamlingssal. En lignende Mod- tagelse gaves det foregaaende Sel- skab.
A. W. Carlson vuæsiderer. I November Maaned indløb der en Skrivelse fra Præsident John Taylor, dateret Salt Lake City d. 27de Oktbr. , ifølge hvilken Ældste O. N. Liljen- qvist blev løst fra Præsidiet over den skandinaviske Mission med Til- ladelse til at vende tilbage til sit Hjem i Zion, og Ældste A. W. Carl- son beskikkedes foreløbigt til hans Eftertræder. Omtrent d. 1ste Decbr. tiltraadte Ældste Carlson sin n^-e Stilling, som han indehavde indtil N. C. Flygares Ankomst fra Zion d. 9de Januar næstfølgende, medens Ældste Liljenqvist tilligemed Hustru tog til Jylland og tilbragte det meste af Vinteren i Aarhus, hvor fra de d. 23de April (1878) begave sig paa Rejsen til deres Hjem i Zion.
Lyse Udsigter i Sverige. Værket vedblev at gjore god Frem-
308
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
gang i StockholmsKonf erence. Iblandt de Mange, som bleve døbte, var og- saa en Del paalidelige og duelige unge Mænd, som strax bleve ordi- nerede til Præstedømmet og udsendte paa Mission, og i Forening medUtah- ældsterne havde de stor Indflydelse iblandt Folket. ,, Stockholms Dag- blade," skriver ogsaa Præsident O. N. Liljenqvist, ,, giver en fuldstæn- dig Beretning om vort Missions- arbejde i Skandinavien, og Stock- holms Konference i Særdeleshed, ind- befattende statistiske Rapporter, vor Kirkes Organisation, dette Aars Emi- gration, Broder Carlsons Mission i Forbindelse med Oversættelsen af Mormons Bog osv. Nogle af de le- dende kjøbenhavnske Blade have op- trykt samme. En anden lang Af- handling blev trykt sidste Mandag (26deOktbr.) i ,,Norrkoping Tid- ning", lig den, først omtalte, med liere Tilføjninger, saasom en nøjagtig Angivelse af Tid og Sted for vore Forsamlingers Afholdelse i Stock- holm. Den forklarer ligeledes visse af vore Lærepunkter paa en honet Maade. Disse Avisartikler ere saa forskjellige fra hvad de pleje at være, at jeg næsten maa undres over, hvad der gaar af Redaktørerne; men maaske Bladreferenterne, som over- værede vore Moder i Stockholm og Norrkøping, bleve overvundne af den gode Aand, som der herskede. Jeg tror ikke, at saa mange Frem- mede af alle Klasser nogensinde tid- ligere have mødt i vore Forsamlin- ger, som under Konferencemødet i Nonkøping, thi de ni Tiendedele af vore Tilhørere vare Ikke -Medlem- mer, som lyttede med stor Opmærk- somhed. Lejligheden for Evange- liets Prædiken har vist aldrig været bedre end den er for Næ^rværende i Sveriges mellemste og nordlige Pro-
vinser ; vi trænge meget haardt til flere Missionærer."
Uskyldige Fornøjelser.
De Sidste-Dages Hellige have vist den kristne Verden, at Dans og andre uskyldige Fornøjelser kunne nydes af gudhengivne og oprigtige Menne- sker, uden i uogensomhelst Maade at være syndigt eller have daarlige Følger. Erfaring har imidlertid og- saa lært de præsiderende Brødre i Skandinavien, at den de Helliges Samfund der tilhørende Ungdom er udsat for større Farer, og de unge Brødre og Søstre fristede til at tage upassende Friheder, mere end Ung- dommen i Zion. Af den Aarsag har det til forskjellige Tider været nød- vendigt at nægte de Hellige i Ad- spredelsen visse Fornøjelser, som vilde have været aldeles tilladelige, hvis Deltagerne ikke, forend de an- nammede Evangeliet, havde været under en syndig og ugudelig Verdens Indflydelse. Desuagtet gjordes der alt muligt for at give de Unge pas- sende Adspredelse, og til sine Tider arrangeredes der Danse, Koncerter og festlige Sammenkomster i de større Grene, hvor man havde pas- sende Lokaler til at Medlemmerne kunne forsamle sig. Om Julen 1877 havde Menigheden i Kjøbenhavn, ligesom i flere foregaaende samt efter- følgende Aar, saaledes en fornøjelig Tid, hvorom Ældste A. W. Carlson skriver Følgende til Udgiveren af ,,MiIlennial Star":
,,Vi tilbragte en meget behagelig Jul her i Kjøbenhavn. Sangkoret, som bestaar af henimod 30 af vore unge Brødre og Søstre, gav en Kon- cert kort før Helligdagene, hvilket havde til Følge, at Søndagsskolens Elever, omtrent 70 i Antal, fik et prægtigt Juletræ til deres særdeles
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
309
Fordel anden Juledag, efter den paa Salen afholdte Examen. Broder S. P. Neve og Søndagsskole-Superinten- denten (V. Rohde) havde været me- get flittige med at tilvejebringe pas- sende Presenter til alle P^leverne og Lærerne ; de gjorde sig ligeledes al Umage for at faa Træet pj^ntet og udstyret, og det var visselig meget smukt, da de flk det færdigt. De kan ogsaa tro, at de Smaa dansede omkring samme med glade Hjærter. Uden Tvivl vilde de have ønsket at fortsætte dermed hele Natten, hvis de ikke havde vidst, at Træet gjemte Gaver til dem, og de vare naturlig- vis begjærlige efter at erholde disse. Efter en Stund bleve ogsaa Gaverne uddelte, og Glæden iblandt de Smaa naaede da sit Højdepunkt. Fornøjel- sen varede til Sengetid, da Alle skil- tes ad, særdeles tilfredse med deres Eftermiddag og Aften. Den føl- gende Dags Aften gav Sangkoret en rigtig interessant Underholdning; den var saa god som nogen, jeg har over- været paa denne Side af Atlanter- havet, naar maaske undtages de for- trinlige Koncerter, som Sangkoret i Liverpool plejede at arrangere for ti Aar siden under vor Ven Hr. Davies' Vejledning. Sangkoret havde des- uden en Aften til dem selv paa Salen i Forening med deres Venner, og fornøjede sig fortræffeligt i en tre Timers Tid ; endelig ordnedes en sel- skabelig Underholdning for alle de Hellige Nytaarsaften, men Lokalet var ved denne Lejlighed saa ovei- fyldt, at de Forsamlede formedelst Varme og Usundhed maatte sprede sig førend den sædvanlige Tid. Des- uagtet fornøjede de fleste sig ganske fortrinligt i hverandres Selskab." 1878.
Flygares og Andres Ankomst.
Efter en for Aarstiden heldig Rejse
ankom Ældste N. C. Flygare fra Utah til Kjøbenhavn d. Ode Januar. Han var af Kirkens Præsidentskab bleven beskikket til at præsidere over den skandinaviske Mission og tiltraadte denne Stilling strax efter sin Ankomst, idet Ældste A. W. Carlson, som foreløbig havde præsi- deret, overlod ham alle Missionens Regnskaber.
Foruden Ældste Flygare ankom i 1878 21 andre Missionærer fra Zion for at arbejde i den skandinaviske Mission. De ankom til Kjøbenhavn i følgende Orden : T. A. Halgren og L. P. Nelson d. 1ste Juni, Ole Elling- sen d. Ilte Septbr., N. P. Rasmus- sen, Goudy Hogan, George Frand- sen, Lars Svendsen, J. A. Halvorsen og Chr. Jensen d. 24de Septbr., L. M. Olson og N. M. Andersen d. 25de Septbr., Jens Hansen, Anders Peter Rose, Gustav Andersen, C. H. Mon- son, Peter Andersen, C. M. Berg- strøm, Jonas Halvorsen, Anders Han- son, Ola Nilsson og Charles Ander- son d. 20de Novbr. (Om alle disse Brødres Missionsvirksomhed se dette Blads 2den Aarg., Side 179—181.)
Mormons Bog i*aa Svensk.
Efter Præsident Flygares Ankomst blev Ældste Carlson i Stand til mere stadigt at kunne fortsætte sit Ar- • bejde paa Oversættelsen af Mormons Bog i det svenske Sprog. I Marts Maaned udkom det første Hefte af samme, ogallerede det følgende Efter- aar var hele Bogen, hvoraf der tryk- tes 3000 Expl. med en Bekostning af omtrent 4128 Kroner, udkommen fra Pressen, saa at Ældste Carlson kunde begive sig paa Hjemrejsen i Septem- ber Maaned. Omtrent 600 Subskri- benter modtoge Bogen i heftevis. Det Følgende er Ældste A. W. Carl-
310
Erixdrtxger fra Missionen i Skant)inavien.
indsaa Ældste O. N. Liljenqvist, som den Gang præsiderede over den skan- dinaviske Mission, at det paa Grund af Evangeliets stadige Fremgang i Sverige var nødvendigt, at Mormons Bog blev tr3-kt i det svenske Sprog, og han kaldte J. C. Sandberg, som paa den Tid virkede i Sverige, til sin Hjælp ved Oversættelsen af samme ; men Broder Sandberg blev strax efter løst fra sin Mission for at rejse hjem, og Intet videre blev gjort til den føl- gende Vinter, da det faldt i min Lod at tage Sagen i Haand. Den 16de Aug. 1877 blev jeg nemlig af Præsi- dent Brigham Young kaldet paa en speciel Mission for at oversætte og udgive Mormons Bog i det svenske Sprog. Instruxerne til mig vare, at jeg skulde udgive Værket i Lighed med den ny engelske Udgave, som paa den Tid forberedtes til Udgivelse af Orson Pratt i Liverpool. Jeg for- lod New York d. 28de Aug., Dagen for Præsident Youngs Død, og ved min Ankomst til Liverpool erfarede jeg, at Orson Pratt havde faaet Ordre til at komme hjem i Forening med Joseph F. Smith, som Folge af Præ- sident Youngs Dod, og L'dgivelsen af dennj'e engelske Udgave maatte der- for opsættes indtil videre. Eftersom jeg havde stolet paa denne L'dgave til at oversætte fra, og det var usik- kert naar den nu A'ilde blive ud- givet, laante Broder Pratt mig velvil- ligt en af sine Bøger, som allerede var afmærket i Kapitler og Vers, og for at være aldeles sikker paa at faa den bestemt ligesom detExpl., han selv skulde bruge, bleve de to nøjagtigt sammenlignede, i hvilket Arbejde jeg havde Broder Pratts due- lige Hjælp saa længe hans Tid tillod det. og siden blev jeg assisteret af Broder F. S. Richards. Da de af Broder Pratt udarbejdede Henvis-
ninger vare for vidtløftige og talrige til at jeg kunde kopiere dem i den korte Tid, jeg havde til min Raadig- hed, efterlodes de i Liverpool, ven- tende paa nærmere Ordre fra de Tolvs Raad.
Ved min Ankomst til Kjøbenhavn. en Maaned efter at have forladt New York, behovede Præsident Liljen- qvist min Hjælp ved Udgivelsen af ,,Nordstjernan", som var bleven nogle Numre bag efter siden Broder Sandbergs Hjemrejse ; og da der vare mange andre Ting forbundne med Missionen, som tiltrængte Opmærk- somhed strax, blev jeg ikke i Stand til at kunne arbejde ret meget paa Oversættelsen af Mormons Bog før- end Januar 1878, da Ældste N. C. Flygare ankom og overtog Bestyrel- sen af Missionen. Jeg tog da fat paa Arbejdet af alle Kræfter. Fol- ket havde ventet Bogen Aaret forud, og Mange, som gjorde Forberedelser for at emigrere, ønskede gjærne at erholde den førend de rejste eller faa den tilsendt med Aarets første Emigration. Til Fordel for Saadanne blev det derfor bestemt, at udgive en Del af Oplaget i Pamfletform, eller i Hefter, der indeholdt 64 Sider hver, og at paabegynde Trykningen saa snart Oversættelsen var saa vidt fremskreden, at vi kunde holde Sæt- teren vedlige med Manuskript. Det første Hefte udkom i Marts 1878, og det ellevte og sidste i August s. A. Et stort Antal Flxpl. bleve indbundne og solgte strax ; hele Udgaven bestod af 3000 Expl. Det vilde have været umuligt at udføre Arbejdet i saa kort en Tid, hvis ikke Præsident Flygare havde ydet mig fortrinlig Hjælp. I Forening med mig sammenlignede han Oversættelsen med den engelske Udgave samt hjalp mig med et læse første Korrektur. Bogen indeholder
EUINDUINGKU FKA MiSSIONEN I SKANDINAVIEN.
311
C76 Sider foruden Indholdsforteg- nelsen. Den blev trykt paa godt Papir med store, nye Typer, inddelt i Kapitler og Vers ligesom de sidste engelske Udgaver, men uden Hen- visninger, hvilke ifølge Instruxer fra det Første Præsidentskab først ville vise sig i en fremtidig Udgave."
Det 47r)E Emigrantselskab.
Fredag d. 17de Maj Kl. 9} Form. afrejste 6G Sjæle, nemlig Ældsterne S. P. Neve og S. Jensen, Søster Neve og 63 Emigranter, fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,,Cato" og ankom til Havnen ved Hull om Aftenen d. 20de Maj. Den følgende Dags Mor- gen gik Selskabet i Land og fortsatte Rejsen med Jærnbane til Liverpool, hvor det blev forenet med omtrent 300 andre emigrerende Hellige og hjemvendende Missionærer, og af- sejlede fra Liverpool med Dampski- bet ,, Nevada" d. 2ode. Ældste Thos. Judd beskikkedes til Præsi- dent med S. P. Neve og L. Howells som Eaadgivere. Under Overrejsen nedkom en af de skandinaviske Sø - stre d. 30te med et Drengebarn, som blev givet Navnet Nevada Atlantic Larsen. Efter heldig Sørejse ankom Nevada til New York d. ote Juni. Den Gte fortsattes Rejsen med Jærn- banen fra Jersey City vestpaa, og Kompagniet ankom lykkelig og vel til Salt Lake City d. 13de Juni.
Det 48de Emigrantselskab.
Fredag d. 21de Juni afrejste 55 Emigranter fra Kjøbenhavn med det engelske Dampskib ,,IIumber", og d. 24de s. M. afgik 446 Personer med Dampskibet ,,Cameo", ialt 501 Sjæle, deri indbefattet syv hjemvendende Missionærer, nemlig B. Jensen, N. Mortensen (Petersen), J.F.F. Dorius, O. Olson, R. Christensen, O. Han-
son og A. Hendriksen. Ældste V. Rohde fra Missionskontoret var iblandt Emigranternes Tal. Det før- ste Selskab, der var under B. Jen- sens Ledelse, ankom til Hulls Havn Mandag Aften d. 24de og fortsatte den følgende Dag Rejsen med Jærn- banen til Liverpool. Det andet Sel- skab under Bestyrelse af N. M. (Pe- tersen) ankom efter 51't Times Sej- lads til Hull d. 26de om Aftenen Kl. 11], og naaede den følgende Dag Liverpool, hvor de to skandinaviske Selskaber, tilligemed omtrent 70 bri- tiske Hellige og fire hjemvendende Missionærer, gik ombord paa Damp- skibet ,, Nevada" og afsejlede fra Liverpool d. 29de. John Cook be- skikkedes til Præsident med N. M. (Petersen) og O. Olson som Raad- givere. Under Overrejsen døde Jo- seph E. Hyde, en Missionær fra Zion, der havde virket i England, men havde været syg hele Tiden under sit Ophold dersteds. Han døde d. 5te, men hans Lig blev indpakket i Is og sendt til hans Hjem i Utah. Desforuden døde et sex Maaneder gammelt skandinavisk Barn. Den 10de Juli ankom ,, Nevada" til New York, og d. 18de s. M. naaede Emi- grantselskabet Salt Lake City.
Det 49de Emigrantselskab.
Lørdag d. 7de Septbr. afrejste 218 Emigranter samt otte hjemvendende Missionærer fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,, Bravo". Selskabet stod under A. AV. Carlsons Ledelse, og de andre hjemvendende Zions- ældster vare: Alfred Hansen, Axel Tullgren, I. C. Thoresen, J. E. Chri- stiansen, A. F. Petersen, T. A. Hal- gren og B. Nilsson. Tirsdag d. 10de ankom Selskabet til Hull og Dagen efter til Liverpool.
(Fortsættes paa Side 321.)
312
Kedaktionsbk.mækkxingkr.
Morgenstjernen
redigeres eg udgives af
ANDREW JENSON,
Nr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
ydkommer d. 1ste og IBde I huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Foeskud. Adresse: P. O. Box 500,
Salt Lake City, d. 15de Oktober 1884.
HALVAARSKONFERENCEN.
Halvaarskonferencen tog sin Be- gyndelse i Tabernaklet i Salt Lake City Lørdag d. 4de Oktbr., Kl. 10 Form., og fortsattes de tre følgende Dage med udmærket gode Forsam- linger. Iblandt de mange Æmner og Principer, som Talerne dvælede ved, kunne nævnes Hjcmmeindustri, Præ- stedømmets Orden, vor sociale og politiske Stilling, Visdomsordet, de Helliges Pligter mod Gud samt deres Fjender og hverandre indbyrdes osv. Præsident Taylor l)eviste ved Oplæs ningen af statistiske Rapporter og an- dre Beretninger, hvor dybt den ame- rikanske Nation var falden, og hvor urimeligt det var for et saa ugudeligt og fordærvet Folk at ville prøve paa atreformere de Hellige i disse Bjærge. Han beviste ogsaa, at der iblandt den lille Del Ikke-Mormoner i Utah ud- øvedes ti Gange flere Forbrydelser end iblandt hele den Del af Befolk- ningen, der tilhørte Kirken, og dog var der ingen Ende paa vore Fjen- ders Raab imod de Helliges saakaldte Usædelighed (Polygami). Han tyde- liggjorde ligeledes Guvernørens og andre Federal-Embedsmænds Over- greb samt forklarede, hvorledes de havde fordrejet Lovene, saa at de mest faldne og lastefulde Mennesker
nøde deres uindskrænkede Rettig- heder som amerikanske Borgere, me- dens Samfundets hæderligste, bedste og dydigste Mænd og Kvinder vare forbudte at stemme eller tage Del i Selvstyrelsen, fordi de vovede at vise Lydighed til G udsBef aling ved at ægte flere Hustruer. Da Kirkens Aurho- riteter om Søndagen (.5te April) bleve foreslaaede til Opholdelse. blev Æld- ste John Morgan valgt til en af de første syv Præsidenter over de Halv- fjerds, i Stedet for afdøde W. W. Tay- lor, og John Q. Cannon til at indtage afdøde Biskop L. AV. Hardys Plads som anden Raadgiver til Biskop W. B. Preston. Om Mandagen og Tirs- dagen bleve 84 Missionærer kaldede, nemlig 18 til Storbritannien, 28 til Skandinavien, 6 til Svejts og Tysk- land, 15 til de Forenede Stater, 7 til New Zealand, 4 til Sandwich-Øerne,^ 2 til Mexiko og 4 til Hindustan. Fjorten af disse vare allerede af- rejste til deres Arbejdsmarker. De til Skandinavien kaldede Brødre vare Hans Christensen fra Richfield (alle- rede rejst), J. Jeppson fra Brigham City, N. Hansen fra Manti, K. Borg- qvist, S. A. Wannberg, J. P. Mor- tensen og C. G. Anderson fra Salt Lake City, C. Christiansen, C. N. Lundsten og N. C. Christensen fra Levan, M. S. Mattson fra St. Charles, T. C. Petersen fra Ovid, T. R. Schrø- der fra Nephi, M. P. Madsen fra Ephraim, A. C. Anderson fra Red- mund, C. Andersen fra Ogden, N. Anderson fra Morgan County, A. K. Anderson, C. J. Strømberg, P. M. Anderson, J. A. Eliason og A. G. Sandberg fra Grautsville, Ras. P. Marquerdson fra Elsinore, N. P. Pe- terson fra Pleasant Grove, John J. Johnson fra Logan, And. Olsen fra Gunnison, og Lars Toolsen og Peter W. Peterson fra Smithfield.
P. N. Andeksoxs Beretning.
313
P. N. ANDERSONS BERETNING.
I.
Jeg blev fodt d. 12te Maj 182i) i Ørup, Malmahus Læn, Sverige, og begyndte at tjene for mit Brød hos Fremmede da jeg var otte Aar gam- mel. Efter min Konfirmation i den lutherske Kirke gav jeg mig i Murer- lære i Malmø som en 18 Aars Dreng. I 1848 deltog jeg i militære Øvelser, men kom ikke, som Bestemmelsen var, til at deltage i Krigen, der den Gang førtes mellem Danmark og Tyskland. Da Koleraen det føl- gende Aar ud- brød i Malmø, rejste jeg hjem til min Fader og begyndte at ar- bejde som Murer paa egen Haand. I November 1854 giftede jeg mig.
Omtrent paa den Tid vandt ,,Mormonismea" betydelig I^dbre- delse i Omeg- nen, og nogle af mine Slægt- ninge, der havde annammet Evange- geliets P'ylde, emigrerede til Zion samme Aar. I Løbet af den følgende Vinter blev jeg bekjendt med en af de første ,, Mormonmissionærer", som virkede i Skaane, nemlig Ola Matt- son, og efter min første Samtale med ham, kunde jeg næsten ikke tænke paa Andet end den ,,nye Religion". Efter hans Raad gik jeg om Foraaret (1855) til Malmø, omtrent to svenske Mile fra vort Hjem, hvor jeg over- værede et Konferencemode, og d. 19de April 1855 blev jeg tilligemed Hustru døbt af Præst Ola Mattson, der var Forstander for Valby Gren.
X. ANDKKSOX
Kort derefter blev jeg kaldet til at fungere som Skriver i Grenen. Den 8de Septbr. blev jeg ordineret til Lærer, og d. 8de Maj 1856 til Præst. Medens jeg senere virkede som Di- striktspræsident i Lyngby blev jeg Paaskesondag arresteret tilligemed Anders Isgren og fremført for Kron- lænsmanden, fordi vi prædikede Om- vendelse til Folket. Isgren blev sendt til Malmø, men jeg blev fri- kjendt. Siden blev jeg i Forening med Ola Pehrson sendt til Lands- byen Hyllynge for at holde For- samling. Mange Mennesker kom tilstede for at se og hore ,, Mormo- nerne", og uag- tet flere af dem ønskede at gjøre Forstyrrelse, lyk- kedes det mig un- der Guds Aands Kraft at tale til dem i li Time. ( Endelig traadte itaen vis Inspektør Hagmand frem og sagde med skjæl- vende Stemme Noget til Folket om Kristus i Hjærtet, samt erklærede,, at vi vare Satans Børn og Mørkets Djævle. Da jeg ikke kjendte ham spurgte jeg ham, om hvem han var. ,,Hvem jeg er, skal Du snart faa at vide," gjenmælede han, og i samme Øjeblik greb han mig som en Rasende fat i Haaret med begge Ilænder, trak mig frem over Bordet samt raabte til Politiet om at tage Vare paa mig, thi nu var jeg arresteret. Men under Samtalens Løb gave de os vor Fri- hed med den Adv^arsel, at hvis vi kom til Stedet oftere, skulde vi ste-
314
P3n Zionshe.isk,
nes tildode. Politiet fulgte os der- paa ud af Byen.
Ikke længe efter denne Tildragelse blev jeg løst fra min Mission for at rejse til Zion. I Forening med andre Emigranter forlod jeg og Familie KjGbenhavn d. 20de Maj 1857 og rejste over Atlanterhavet med Sejl- skibet „Tuscarora". En af de Tre, som døde under Overrejsen, var vor lille 18 Maaneder gamle Søn. Ved Ankomsten til Philadelphia d. odie Juli mødtes vi af Christian Højer, som ledsagede os til Burlington, Iowa. Her underkastedes vi mange Lidel- ser og Ubehageligheder. Strax efter Ankomsten nedkom min Hustru med et Pigebarn, og da der var stor Knap- hed for Huslejligheder maatte vi i en Tidlang ligge paa Marken, udsat for den brændende Solhede. Endelig lykkedes det os at leje en Hytte, hvor vi boede sammen med en anden Familie. Jeg fik først Arbejde paa Jærnbanen, og siden kløvede jeg
Brænde, men det var i det Hele taget besværligt for os, der ikke forstode Sproget og vare ukj endte med Fol- kets Sæder og Skikke. I Stedet for at kunne tjene Penge til Rejsens Fortsættelse strax, maatte flere af os tilbringe flere Aar i Staterne før- end vi kunde rejse til Saltsødalen.
Efter en kort Tids Forløb flj^ttede vi otte engelske Mile ud fra Byen, hvor jeg fungerede som Skriver for den der oprettede Gren, og her boede vi i to Aar, i hvilket Tidsrum vi tjente saa meget, at vi i 1859, i Forening med en anden Familie, kunde rejse til Omaha. Denne Rejse var meget besværlig ; vi kjørte med en gammel. Vogn og ejede kun en Oxe hver. Vore Kvinder maatte vade over Vand- løbene, hvoraf flere vare meget dybe og strømmede saa stærkt, at de ved Hjælp af Reb, hvis ene Ende var bundet til Vognen og den anden fast- gjort om Livet, maatte sikre sig mod at blive bortførte med Strømmen.
EN ZIONSREJSE.
III.
Morgenen efter at ,,Kenilworth" havde forladt Elbmundingen kigede Emigranterne forgjæves efter den tyske Kyst ; kun Helgoland viste sig endnu som en lille sort Prikke til- agters, men ogsaa denne blev snart usynlig, saa at Muligheden af at komme saa langt ud paa Havet, at man ikke kunde se Land til nogen af Siderne, blev nu virkeliggjort for første Gang for mange af Emigran- terne. Overalt hvor man vendte sig, saas kun den store Nordsøes blanke Vover. Da Ruten nord om Skotland valgtes, sejlede man i nordvestlig Retning for fulde Sejl, thi der var
kun lidt Vind de første to Dage. Trediedagen blev der imidlertid be- tydelig Luftning, der udartede sig til en stærk Vestenvind, og Søen be- gyndte at blive urolig. Det store Fartøj antog samtidig saadanne Be- vægelser, at Fodfæstet blev usikkert paa Dækket, og Søsygen almindelig. En efter En begave Emigranterne sig til deres respektive Køjer, hvor man prøvede paa at finde Lindring- ved at indtage en horizontal Stilling, men førend de kunde gjore dette i Ro maatte Flere gjennemgaa en ny Erfaring. Trods det givne Raad var der nemlig Mange, som havde for- sømt at surre deres Kufferter til-
En ZloNSUEJSE.
315
strækkelig fast, hvilket havde til Følge, at da Skibet begyndte at gynge, toge de løse eller uforsvar- ligt tilsnørede Kasser sig en Tur hen paa Naboernes Terræn. Mændene raaatte altsaa kaste op i et Øjeblik og fastgjøre Kasser i det næste. De havde havt god Tid til at gjøre dette da de ventede i Elben. Imidlertid tiltog Vinden gradvis, indtil det om Onsdagen (^Ote IMaj) formelig stor- mede, og Skibet kastedes som en Boldt over de kæmpemæssige Søer samt dreves ud af sin Retning saa meget, at man omsider kunde se de norske Fjelde i omtrent 60 Graders nordlig Bredde. Under denne Storm var Søsygen temmelig stræng, og Mange havde gjærne givet omtrent Alt, hvad de ejede, hvis de kunde have formaaet Skibet til at ophøre med sine Bevægelser. Iblandt de yderst Faa, som ikke vare syge, var den unge Jyde, der ligefrem morede sig ved at gaa ud for Forenden af Skibet, hvor Gyngningen var stær- kest. Paa sine senere Eejser fra og til Europa har han imidlertid fristet samme Skjæbne som de fleste Andre — han er ikke længere søstærk. Det har vist sig ofte, at Børn og gamle Folk sjælden lide saa meget af Sø- sygen som stærkere og middel- aldrende Menuesker. Dagen efter sagtnede Vinden samt drejede sig til et bedre Hjørne, og Skibet blev i Stand til at kunne tage sin rigtige Kurs mod Vest. Den 1ste Juni pas- seredes Ørkney-Øerne, saa at ,,Kenil- worth" allerede samme Aften be- fandt sig paa Atlanterhavet.
Et Selskab emigrerende Hellige er i Almindelighed vel organiseret, og den gode Orden som sædvanlig ved- ligeholdes, har frelst Manges Liv. Paa ,,KeniIworth" iagttoges følgende Regler: Klokken sex om Morgenen
stod Emigranterne op og vaskede dem, og Kl. sj^v spiste de Frokost. Denne bestod af The og Rugbrød, og senere, da Rugbrødet, efter tre Ugers Forløb, slap op, af The og Biskøj- ter, lavede af Havre-, Rug- og Hvede- mel. Kl. 8 blev der holdt Bøn i hvert Distrikt, Kl. 11 2 spistes Mid- dagsmad, Kl. å-i Eftm. uddeltes der Brød eller Biskøjter, og lidt senere spistes Aftensmad. Kl. 8 holdtes der Aftenbøn, og Kl. 9 gik man tilsengs. Disse forskjellige Tider angaves ved Signal af en Hornblæser, hvis Musik efter en Tids Forløb dog blev almin- delig hadet paa Grund af dens Ens- formighed.
Al Maden tillavedes i usædvanlige store Kogekar i et Kjøkken oven paa Dækket, hvor fra den hentedes af de 42 Distriktspræsidenter, som atter uddelte den til de forskjellige Per- soner eller Familier i deres respek- tive Messer. Naar Kokken, en ond- skabsfuld Tysker, der ikke sjælden var i Klammeri med Brødrene, var nogenlunde ved Humør, blev Maden temmelig godt tillavet ; undertiden var den dog sveden og næsten uspi- selig. Sødsuppe, Risengrynsvælling, Ærtesuppe, Kjodsuppe, Sild og Kar- tofler var iblandt de almindelige Ret- ter, som severedes i tilstrækkelig Kvantitet til at Enhver med alminde- lig Apetit kunde faa Alt, hvad de be- høvede. Til de Syge blev der ud- delt Havresuppe, Salep, Vin osv. fra Kaptejnens Kjøkken. Denne Bespis- ningsmaade var imidlertid ikke al- mindelig paa Udvandringsskibe den Gang ; thi de fleste foregaaende Emi- grantselskaber fik de forskjellige Slags Fødemidler udleverede i raa Tilstand, og saa havde de respektive Familier Lejlighed til at faa lavet hvad de ønskede, naar deres Tur til Kogning kom
310
En ZioxsKEJr^K.
Under hele Overrejsen holdtes der hver Nat Vagt ved alle Nedgangene, hvilket udførtes af Brødrene skifte- vis, og Ingen af Emigranterne, i Sær- deleshed Kvinderne, tillodes at op- holde sig paa Dækket efter Kl. 9 om Aftenen : ej heller blev det Nogen af Søfolkene tilladt at komme ned iblandt Passagererne. Kaptejnen, hvis Navn var Brown, og de fleste af Mandskabet, vare for øvrigt venlige mod Emigranterne, naar undtages Kokken, der bestandig prøvede paa at afstedkomme Ulykker. Ved et Tilfælde, da han var i P'ærd med at udskjælde Folket som sædvanligt, og en af Brødrene svarede ham paa Tysk, blev han saa forbitret, at han kastede en tom Tønde efter denne, sigtende efter Hovedet, men den traf ikke. For dette sit Overgreb fik han dog en Revselse af Kaptejnen, og siden opførte han sig lidt bedre.
Stræng Opsyn overholdtes paa Renlighedens Omraade og for Beva- relsen af Sundheden. En eller flere Gange om Dagen maatte P^nhver paa Dækket for at faa frisk Luft, og de, som vare saa syge og svage, at de ikke med egen Hjælp kunde gaa op ad Trapperne, bleve ydede passende Bistand. Sygdommen var derfor hel- ler ikke stor, skjøndt 12 Personer døde under Overrejsen. Iblandt disse var Broder C. Christensens Kone fra Th5dand, der døde d. 23de Juni og blev ligesom de andre sæn- ket i Havet. Liget blev omhyggelig inds3'^et i stærk Sejldug og lagt paa et langt Bræt, hvis ene Ende anbrag- tes paa Fartøjets Reling. En Sten af tilstrækkelig Vægt til at synke Legemet meget dybt blev fastbun- den til Ligets Fødder, og da Alt var færdigt, løftedes den indre Ende af Brættet forsigtigt i Vejret, saa at Liget gled sagte af ud i Søen. Dette
er den almindelige Begravelsesmaade tilsøs, og det antages, at Ligene i de fleste Tilfælde synke saa dybt, at Fiskene ikke kunne gjore dem nogen Skade, samt at de i oprejst Stilliug flyde omkring i mange Aar inden For- raadnelse indtræder. De fleste andre Dødsfald ombord paa ,,Kenilworth" indtraf iblandt Børnene. Hvad der under den sidste Del af Rejsen maa- ske mere end noget Andet bidrog til Sygelighed var Skibets ferske Vand- beholdning, der blev aldeles raad- dent, saa at Stanken deraf forplan- tede sig til alle Skibets Dele, og dog maatte man drikke deraf daglig for at kunne redde Livet.
En lang Sørejse vilde altid være kjedsommelig formedelst dens Ens- formiglied, hvis ikke der var Noget til at oplive Gemj^tterne. Hos et vel organiseret Selskab af Sidste- Dages Hellige sørgedes af den Grund altid for, at Emigranterne fik saadan passende Adspredelse, som Omstæn- dighederne tillode, og Kompagniet ombord paa ,,Kenilworth" var ingen Undtagelse fra denne Regel. Næsten hver Dag, naar Vejret tillod det, til- bragte saavel Gamle som Unge en Del af Tiden paa Dækket i Dans og uskyldige Lege, under hvilke den allerbedste Forstaaelse i Almindelig- hed gjorde sig g j ældende, og alle Deltagere morede sig fortræffeligt. Desforuden gjenlode oplivende Sange og Salmer bestandig fra Skibets for- skjellige Dele. Dog manglede man det, som mange andre af de Helliges Emigrantselskaber have kunnet for- nøje sig over, nemlig et godt Sang- kor. De faa Instrumenter, som hav- des ombord, vare i stadig Brug, men de beløb sig kun til et Par Violiner, et BlæseinstruÉient og maaske et halvt Dusin Harmonikaer, der brug- tes saameget, at Musikken fra disse
En Zionskkjsk.
317
tilsidst blev kjedelig. De mere Til- bageholdne beskjæftigede sig navn- lig med Læsning, og da Kompagniet ingenlunde var daarligt forsynet med Boger, og man laante hverandre med største Beredvillighed, behovede in- gen af de Læselystne at k ede sig over Tiden. At studere Engelsk be- tragtedes som Noget af det Aller- nødvendigste, og her var den unge Jyde med. Forend man naaede Ame- rika havde han allerede lært en hel Del ved at passiare med en engelsk Matros, som holdt Vagt ved Vand- tønden paa Dækket, og han troede sig omsider en udmærket god En- gelsktaler. At man lo ad ham, var ham ligegyldigt, naar kun Hensigten opnaaedes, og forresten ler Ameri- kanerne jo ikke ad Udlændiges ,, ge- brokne" Sprog for at gjøre Nar ad dem, men ,, fordi det er godt for Sundheden at le en Gang imellem. "( ?) Amor var ogsaa med og gjorde god Lykke. Ikke saa faa Par bleve ægteviede under Overrejsen, og de fleste vare Eesultater af Bekjendt- skaber, stiftede ombord. Giftefær- dige unge Mænd og Kvinder kunde jo heller ikke ønske sig nogen bedre Lejlighed til at træffe deres Valg end netop ombord paa et saadant Udvan- dringsskib, hvor man saa nøje kunde lære hverandre at kjende, og hvor næsten Enhver hellere end gjærne vilde indlade sig i Samtaler for at faa Ende paa Tiden. Men det for- tjener at bemærkes, at Selskabelig- heden ingenlunde gik udenfor Søm- melighedens Grænser, og Kompag- niets moralske Levnet var upaaklage- ligt. Iblandt andre Udvandrere, der ikke beherskedes af religiøse Moti- ver, vilde det muligvis have været anderledes. I det Hele taget var den indbyrdes Forstaaelse paa ,,Kenil- worth" god. Enighed, Kjærlighed
og Harmoni var raadende. Om Søn- dagene holdtes der Forsamlinger paa Dækket, under hvilke Guds Aand var rigelig udgydt, og Brødrene gave gode Raad og Lærdomme til de Hel- liges Opmuntring og Trøst.
Indtil Midten af Juni Maaned var Vinden føjelig, og „Kenilworth" havde naaet midt ud paa Atlanterhavet ; men saa opstod der en tyk Taage, der tilligemed idelig Modvind varede omtrent tre Uger, hvilket blev Aar- sag til Rejsens Langvarighed. Far- tøjet var heller ingen god Krydser, saa sagde idetmindste Søfolkene, hvis- aarsag det næsten ingen Steder kom, naar Vinden var imod. Tilsidst blev Kaptejnen bange forlsbjærge og for at komme New Foundland for nær, thi man havde i al den Tid, Taagen varede, ikke set Solen længe nok til, at han ved Hjælp af sine Instrumen- ter kunde bestemme, hvor han var. Han drejede derfor mod Syd, men da endelig Taagen lettede lidt, op- dagede han, at han endnu var om- trent midt paa Atlanterhavet. Efter den 7de Juli blev Vinden føjelig, saa at den kjedsommelige Krydsning kunde ophøre og Forstavnen vendes lige mod New York. Om faa Dage begyndte man derfor at nærme sig Amerikas Land, og Vejret forandrede sig næsten pludseligt fra en nordisk Kulde til en tropisk Varme. Den 12te Juli kom der Lods ombord, og om Morgenen d. 15de udbasunedes den glædelige Nyhed, at Søfolkene kunde se Land i deres Kikkerter. Som en Løbeild foer denne Med- delelse fra den ene Ende af Skibet til den anden, og Alles Øjne bleve rettede mod Nordvest, hvor man gan- ske rigtigt hen paa Eftermiddagen saa' en sort Stribe langs Ilorizonten, som man sagde var Kysten af Long Island. Glæden iblandt Emigran-
118
En Zioxske.ise.
terne blev ubeskrivelig. Siden de d. 1ste Juni passerede Ørkney-Øerne havde de intet Andet set end det vilde Hav, samt et eller andet Fartøj on Gang imellem. Hvor kjærkom- ment Synet af det grønne Land nu var bleven ! Paa en Gang glemtes den lange og kjedsommeilge Rejse. De Syge bleve som ved Tryllekraft helbredede, og Flere, som havde op- givet Haabet om at holde ud til Rej- sens Ende, fik pludselig nyt Haab og bestemte sig til at leve — og de le- vede. Anderledes var det med et ungt Menneske, der led af periodiske Vanvittighedsanfald. 1 det Øjeblik der blev Tale om, at Land var i Sigte, banede han sig Vej igjennem de sam- menstimlede Mennesker og hoppede overbord, tro til en fix Ide, han havde faaet om, at han aldrig vilde se Ame- rikas Land. En Baad kappedes i største Hast, og Skibet drejedes om- kring, men den Ulykkelige var og l)lev borte. Han var muligvis ble- ven et Bytte for en Stime store Fisk, der netop den Dag fulgte Skibet. Man lagde forresten Mærke til, at strax forend de forskjellige Dødsfald indtraf, fulgte gjærne en Mængde Hajer og andre Storfisk i Skibets umiddelbare Nærhed, ligesom om de forventede et Offer. Den Ulykke- lige havde ingen Nærpaarørende om- bord, hvisaarsag hans bedrøvelige Endelio-t intet vedvarende Skaar gjorde i Selskabets Glæde. Hen- imod Aften sejlede „Kenihvorth" gan- ske tæt ved Long Islands Kyst, Sandy Hook passeredes, og Kl. 12 om Nat- ten kastedes der Anker paa Kvaren- tænepladsen ved Staten Island.
Om Morgenen d. IGde vare Emi- granterne tidligt paa Benene. De skulde nu rigtigt mætte sig ved Synet af det Land, hvor til de havde læng- tes saa lænire efter at komme, og
hvorom de i deres Fodelande havde sunget og glædet sig saa mange Gange. ,, Hvilket yndigt Land," gjenlød det næsten fra alle Munde, da en efter en Anden stak Hovedet ud af Storlugen. Og det var Sand- hed. Fra Kvarentænepladsen at skue ud over Bugten eller den store Natur- havn ved New York, omgivet, som den er, af Stæder, Landsbyer, Vil- laer , Skov osv, er ligefrem hen- rivende, og netop ved Dagens Frem- brud , da den friske Morgenvind bragte en behagelig Duftuing fra det Grønne ud til Skibet, gav Alting det behageligste Indtryk.
Kl. 7 Form. kom der Doktor om- bord, og efter at alle Emigranterne havde passeret forbi ham og han havde forvisset sig om, at der ingen smitsom Syge var ombord, lettedes der Anker og ,,Kenihvorth" sejlede ind i Havnen, men lagde sig atter til Ankers tæt udenfor C'astle Garden. Kunde Emigranterne nu blot have kommet i Land strax, havde Alt været godt, men af en eller anden Aarsag kunde dette ikke ske, thi de maatte ligge der hele Dagen, udsatte for den brændende Solhede, der blev stærkere og stærkere, jo længere det gled op ad Dagen. Til de Ombord- værende, som indtil for faa Dage siden havde været i den kolde Taage i Nærheden af Isbjærge, var denne pludselige Forandring næsten utaale- lig. Flere af de allerede saa stærkt medtagne Patienter fra Søen fik saa- ledes ogsaa nye Angreb af Sygdom- me, som siden kostede dem Livet. Ældste Thomas Ta3"lor, der funge- rede som Kirkens Emigrationsagent dette Aar, kou: strax ombord, led- saget af en Ældste W. H. Folsom, men det lykkedes ham ikke at faa Selskabet i Land førend den følgende Dags Formiddag, da man i en Varme,
Skarpsindig lAcixxAGEL.sE.
319
der endnu var langt stærkere end den foregaaende Dag, endelig bød gamle „Kenilworth" Farvel for in- gensinde mere at se det (thi Skibet
forliste kort Tid efter), og gik om- bord paa en lille Damper, der land- satte den lykkelige Skare Nordboer i Castle Garden ved Middagstid.
SKARPSINDIG IAGTTAGELSE.
Præsten oa Kamelen.
En muhamedansk Præst modte en Gang paa sin Rejse i Ørkenen to Kjøbmænd.
,,Have I ikke mistet en Kamel?" spurgte han Kjøbmændene. ,,Jo, vi have," lød Svaret. ,,Var den ikke blind paa det højre Øje og lam paa det ene Bagben?" spurgte Præsten. ,,Jo, ganske rigtigt," svarede Kjøb- mændene. ,, Havde den ikke mistet en af sine Fortænder?" spurgte Præ- sten videre. ,,Jo," var Svaret. ,,Var den ikke belæsset med Hvede paa den ene og Honning paa den anden Side?' ' vedblev Præsten. , , Jo," gjen- tog Kjøbmændene, ,,og eftersom Du har set den bortkomne Kamel for- nylig og lagt saa nøje Mærke til dens Udseende, saa formode vi, at der er Mulighed for Dig at kunne bringe os paa Spor efter den."
,,Mine Venner," sagde Præsten, ,,jeg har aldrig set Eders Kamel eller hørt den omtale af andre end Eder selv."
,, Dette er i Sandhed en besynder- lig Historie," bemærkede Kjøbmæn- dene. ,,Hvor ere Juvelerne, som ud- gjorde en Del af dens Ladning?"
,,Jeg har aldrig set hverken Eders Kamel eller Juvelerne, der udgjorde en Del af Ladningen," gjentog Præsten.
Uden videre grebe de nu Præsten, og lik ham i største Hast bragt for den nærmeste Kadi (Dommer), hvor man dog efter et meget nøjagtigt
Forhør og forsigtig Undersøgelse hverken fandt Spor af Juvelerne eller kunde opdrive mindste Bevis imod ham for Tyveri tller Falskhed.
Medens man derpaa begyndte at forberede sig paa at tage Præsten under Forhør for Troldom, rejste denne sig, og paa en meget rolig Maade tiltalte han nu Raadet saa- ledes :
,,Jeg har moret mig storligen over Peders Forbauselse og maa na- turligvis indrømme, at der er Aarsag til den Mistanke, man har fattet imod mig ; tillad mig at bemærke, at jeg har levet længe og alene, og at jeg ofte har funden ypperlig Lejlighed for Iagttagelser, selv midt i Ørke- nen. Jeg vidste, at jeg havde set Spo- ret af en Kamel, som var bortkom- men fra dens Ejer, eftersom jeg ikke kunde opdage menneskelige Fodtrin tilligemed Kamelens. Jeg vidste ogsaa, at den var blind paa det ene Øje.fordi den kun havde afædt Plante- væxten paa den ene Side af Stien, samt at den maatte være lam paa et af sine Ben, begrundet paa, at et af disse næppe havde berørt Sandet. Jeg formodede ligeledes, at den maatte have mistet en Tand, da der allevegne, hvor den havde ædt, stod en lille Part uberørt i Centrummet, hvor den havde bidt. Med Hensyn til hvad der udgjorde dens Last, da indsaa jeg tydeligt ved Myrernes Travlhed i at samle Hvedekjærner, og de med Honning tilsmurte Spi-
320
Nyheder.
fluer, at den maatte have været lastet med Hvede paa den ene og Honning paa den anden Side.-"
IXDIAXEREX
TVVEN.
En nordamerikansk Indianer fandt ved en vis Lejlighed, da han vendte tilbage til sin Hytte, at det Dyrekjod, han havde ophængt for at tørres, var bortstjaalet. Efter først at have ob- serveret Alt, hvad han kunde, om- kring selve Hytten, satte han afsted gjennem Skoven, for at komme paa Spor efter Tyven.
Paa sin Vandring modte han nogle Folk (hvide), hvem han spurgte, om de ikke havde set en kort, gammel, hvid Mand, bærende et kort Gevær, og havende en lille, korthalet Hund med sig, hvorpaa han forsikrede dem, at den saaledes beskrevne Person havde stjaalet hans Dyrekjod. De Tilspurgte ønskede derpaa meget nysgjærrigt at vide. hvorledes han
kunde saa nøjagtigt beskrive en Per- son, hvem han aldrig havde set.
I Indianeren svarede: ,, Jeg véd, at
'. Tyven er en lille Mand, eftersom han havde set sig nødsaget til at dynge Stene op, for paa disse at kunne naa Dyrekjodet fra den Højde, jeg havde hængt det. At han er en gammel Mand véd jeg af de korte Skridt, han havde taget, hvilket jeg lagde Mærke
1 til i de tørre Blade i Skoven, og at han er en hvid Mand ved jeg deraf, at han paa sin Gang havde holdt sine Tæer lige, hvilket vi Indianere aldrig gjøre. Jeg lagde ogsaa Mærke til, at hans Gevær maatte have været kort, at dømme fra det Sted, Kolben
i havde staaet, og Stedet, hvor den øverste Del af Løbet havde stødt Barken af det Træ, mod hvilket det lænede. At hans Hund var lille og korthalet véd jeg af dens korte Skridt og af det Mærke i Støvet, hvor den
. havde siddet.'-
NYHEDER.
Utah. Deu 23de Septbr. havde Taber- nakel-Sangkoret fra Salt Lake City en be- hagelig Udflugt til Nephi, Juab County.— Ved Udnævningen af Mænd til at tjene i den nu organifierede Grand Jury i tredie Di- striksret bleve alle ,, Mormoner", som ikke vilde erklære sig imod Polygami, forkastede, og Mænd af de laveste Karaktertræk, nogle af hvilke man samlede op paa Gaden, bleve valgte og indsvome som Jurymænd d. 27de Septbr., under Dommer Zanes Præsidium.— W. F. Williams, en ung Mand fra 31111 Creek, dræbte sig selv ved et Vaadeskud d. 2Tde Septbr. under en Jagttur i Bjærgene.— M. Goldsticker, en Slagter, begik Selvmord ved sin afdøde Kones Grav paa Salt Lake City Kirkegaard d. 29de Septbr.— Liget af Charles Button, Kjobmand i Salt Lake City, blev fundet i Floden Jordan d. 30te Septbr. Han havde begaaet Selvmord samme Dag. — Ved Explosioneu af en Savmølles Dampkje- del i Big Cottonwood Canyon d. 1ste Oktbr. blev unge John Smith dræbt og flere Andre mer eller mindre kvæstede.
Colorado. Ved et Sammenstød paa Den- ver og Rio Grande Jærnbanen, 17 Mile syd for Denver, d. 30 Septbr. bleve 30 Personer saarede,
Ohio. Pnesidentkandidateme Blaine og Cleveland, som rejse omkring og holde poli- tiske Taler i Ohio og andre Stater, blive overalt modtagne af Befolkningen med den største Begejstring.
Vestlige Stater. Vore Ældster i Wil- son County, Tennessee, ere ble\Tie truede paa Livet, hvis de ikke forlade Egnen. I Indiana tiltager ogsaa Forfølgelsen mod Ms- sionærerne, der ved forskjellige Lejligheder ere blevne bombarderede med raadne Æg, og fra Spring Lake, Michigan, ere de blevne fordrevne med Voldsmagt.
Danmark. Kristiansborg Slot i Kjøben- havn blev tildels ødelagt ved Ild d. 3die Oktbr. De værdifulde Samlinger bleve reddede.
Storbritannien. Den britiske Kanon- baad ,,'\Vasp'' løb fornylig paa Grund og sank nord for Irland: 50 Mennesker omkom.
MORGrøSTJERNJ^N.
Et Historisk-Bioo-rafisk Tidsskrift.
Uagtet han er dod, taler han dor;."— Parley P. Pkatt.
Nr. 21.
De/l 1ste .Yovemher 1884-.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 311.)
(1878— Fortsat.) I Liverpool gik de skandinaviske Emigranter, tilligemed 321 britiske og 57 svejtsiske og tyske Hellige samt elleve hjemvendende Missio- nærer, ombord paa Dampskibet ,, Wyoming' S og afsejlede fra Liver- pool d. 14de Septbr. Henry W. Naisbitt, der under Præsident Jos. F. Smiths Fraværelse havde besty- ret den europæiske Mission en Tid, blev beskikket til Selskabets Leder, med D. McArthur og Alfred Hansen som Raadgivere. (Carlson forblev i Liverpool indtil det næste engelske Emigrantselskabs Afrejse.) Den 25de Septbr. ankom ,, Wyoming" til New York. En gammel, dansk Bro- der døde Dagen forend Ankomsten der til, og blev sænket i Havet, og under Overrejsen havde man tre Dages Storm, hvorved Emigranterne lede meget af Sosyge. Efter heldig Jærnbanerejse ankom Selskabet til Salt Lake City d. odie Oktbr.
Wm. Budges Bksø(;.
Præsidenten for den europæiske Mission, Wm. Budge, ankom vki
Hamborg (hvor Præsident N. C. Fly- gare mødte ham) og Aarhus til Kjo- benhavn Mandag d. 2;3de Septbr., efter at have overværet de Helliges Forsamlinger i Aarhus. I Kjøben- havn overværede han to Forsamlin- ger samt et Møde af Missionærer paa Missionskontoret d. 25de. Den 29de Septbr. forlod han atter Kjøbenhavn og vendte over Hamborg og Lon- don tilbage til Liverpool.
FoRFØLf
Fattigdom.
I visse Dele af Sverige fik Vær- ket ligesom nyt Liv. I Gøteborgs Konference bleve ogsaa nogle af Brø- drene fremkaldte for Retten og mulk- terede for at have afholdt offentlige Forsamlinger, men Brødrene appel- lerede deres Sag til en højere Dom- stol, hvor den blev tilsidesat, uden at Mulkteu eller Sagsomkostningerne bleve indkrævede. Denne Retsfor- følgelse foraarsagede et Røre paa Stedet, og Mange kom formedelst samme til at undersøge Evangeliet, hvilket havde til Følge, at et betyde- ligt Antal blev døbt, og en blom- strende Gren oprettedes. Ældsterne
322
P^KIKDKINGER FKA MiSSlONEX I SkANDINAVIP:N.
i Sverige mødte i Aarets Lob dog næppe som en Almindelighed saa megen Modstand fra Øvrighedens Side som tilforn ; men derimod bleve flere af Missionærerne i Norge fængs- lede og satte paa Vand og Brød for at have prædiket Evangeliet.
Præsident Flygare havde stor Med- lidenhed med de fattige Hellige, som i mange Aar havde længtes efter sin Udfrielse fra Babylon. I sine Skri- velser til Præsidentskabet i Liver- pool og Andre hentyder han ofte til den store Nød og Fattigdom, som herskede iblandt dem, samt beskrev deres gode Karaktertræk og Trofast- hed paa en sandfærdig Maade. ,,De Hellige i Skandinavien," skriver han ved en vis Lejlighed, ,,ere visselig et godt Folk ; de efterleve i Alminde- lighed deres Eeligion efter deres bedste Kundskab, og ere forenede i broderlig Kjærlighed samt fremvise stor Tillid til Brødrene, som ere kal- dede til at vaage over dem. Disse gjøre til Gjengjæld Alt, hvad der staar i deres Magt, for at velsigne og trøste de Hellige. Det store Spørgs- maal iblandt de Hellige er: Hvor- ledes skulle vi komme til Zion. Mange have staact i Kirken fra 15 til 25 Aar, og ere blevne gamle, men ikke trætte af at virke for den gode Sag. De have i Sandhed vist over- for Verden, Gud og Engle, at de elske Sandheden, og det tør derfor haabes, at Skandinaverne i Zion, som almindelig ere formuende, ikke ville forglemme deres fattige Slægtninge og Venner i deres Fødeland. De Hellige her have deres største Haab om Udfrielse rettet mod Zion, hvor fra de forvente Hjælp." 1879.
AUUKSTATIONKK 0(; FoKFØl.GELSE.
I Jylland aabnedes flere nye Ar- bejdsmarker paa Steder, hvor Evan-
geliet ikke før havde været prædi- ket, og en hel Del tyske Bøger og Skrifter bleve solgte eller bortgivne i Slesvig-Holstein, tilhørende Aarhus Konference. Paa forskjellige Steder i Danmark, hvor Øvrigheden gjorde deres Bedste for at faa Loven imod Bissekræmmerhandel til at passe paa , , Mormonmissionærernes" Skrif tsæl- geri, bleve Brødrene ved adskillige Lejligheder arresterede for at sælge Bøger og Skrifter. En ung Missio- næ'r i Aalborg Konference ved Navn J. P. Sørensen sad saaledes fem Dage fængslet for at have gjort sig skyldig i denne ,, Forbrydelse".
Ældste C. H. Monson, der virkede som Missionær i Gøteborgs Konfe- rence, udførte om Sommeren et ud- mærket godt Missionsarbejde i Wing- aker og Omegn, hvor sexten Per- soner bleve døbte i Juni Maaned.
I Stockholms Konference bleve Missionærerne ofte indstævnede for Kirkeraadet og forbudte at prædike, men naar de bleve forbudte at præ- dike i en By, gik de til en anden. Der var betydelig Røre i visse Dele af Landet angaaende religiøse Spørgs- maal, og Mange bleve i Drømme og Syner anmodede om at gaa og høre de Sidste-Dages Hellige og lade sig døbe af Ældsterne.
,,I Upsala Gren," skriver Ældste L. M. Olson til Præsident Budge i Liverpool af 19de Febr. 1879, ,.have ' vore Brødre i Løbet af de sidste tre og en halv Maaneder havt 14 An- modninger om at møde for Kirke- raadet for at have talt offentlig. For Udeblivelse efter den første Indstæv- nelse er Mulkten kun en Krone, hvor- for vi sjælden tager nogen Notits deraf, for saaledes at undgaa Ad- varslen, og Mulkten er saa lille, at I den aldrig bliver indkrævet. For at ' holde sig den anden Indstævning
Erindkinger fra Missionen- i Skandinavien.
323
uefterrettelig er Mulkten fem Kro- ner, og den Indstævnede bliver af- hentet af Politiet. Vi tvinges der- ved til at afgive Mode og modtage Advarslen, men love aldrig at op- hore med vort Arbejde som 'sand- hedens Budbærere."
Præsident N. C. Flygare skriver: ,,De svenske Love give Præsten og Kirkeraadet i hvert Sogn Ret til at forbyde Enhver at prædike Lær- domme, som de tro kunne lede til „Splid i Kirkesager' ' . Dersom Nogen prædiker Andet end ,,ren Lutheran- isme", udsætter ti^an sig for at blive fremkaldt for Kirkeraadet, og der modtage en Advarsel mod at præ- dike i Sognet. Dersom han ikke agter Advarslen, er han udsat for at blive arresteret og idømt Mulkt, der varierer fra 100 til oOO Kroner. Dersom han ikke vil eller kan betale Mulkten, maa han udsone den med Fængsel paa Vand og Brød. I Aaret 1878 blev et betydeligt Antal af Brødre saaledes behandlede, thi in- gen af dem vare villige til at betale Mulkten. En sad fængslet i 12 Dage. Denne Forfølgelse fra Gejstlighedens og Øvrighedens Side tjente dog, som sædvanlig, til Værkets videre Frem- skyndelse."
Den 10de April blev en Broder Johansen i Stockholms Konference fængslet og dømt til 10 Dages Vand og Brøds Fængsel, fordi han havde prædiket Evangeliet. Ingen Skaan- somhed blev vist ham, endskjondt han var en svag Krøbling, som gik paa Krykker. Den 20de Decbr. blev en Broder Erik Pettersson fra Tierp indsat i samme Fængsel for en lig- nende Forbrydelse. At han havde Hustru og Børn, der lede Nød som Følge af hans Indespærring, tog man intet Hensyn til.
Som en Undtagelse fra den almin-
delige Forfolgelsesmaade fra Øvrig- hedens Side fortjener at bemærkes, at en Broder i Østhammer blev ind- kaldt for Øvrigheden fordi han havde aabnet sit Hus til Gudsdyrkelse, men da der ingen Lov fandtes, hvorefter han kunde domfældes, begjærede han 25 Kroner i Erstatning for Tid og Besvær, som Indkaldelsen havde for- voldt ham, hvilket ogsaa blev ham bevilget.
Missionærers Ankomst. I 1879 udsendtes 30 Missionærer fra Zion til Skandinavien. De ankom til Kjøbenhavn i følgende Orden : Andrew Hammer d. 20de Maj, C. C. Asmussen d. 23de Maj, Andrew Jen- son, (ledsaget af P. D. S. Lund), d. Ilte Juni, Niels Wilhelmsen og O. C. Sonne d. 19de Aug., John Eyvind- son og Jacob B. Johnson d. 12te Septbr., Carl J. Oberg, Chr. Jensen, C. A. Christensen, L. C. Mariager,
E. O. Bylund, Niels Thomsen, N. C. Larsen, Chr. L. Hansen, Chr. Olson, N. B. Adler, Mons Nilsson og Lud- vig Suhrke d. 30te Septbr., H. F.
F. Thorup, John T. Thorup, O. N. Stohl, Jacob Hansen og Peder Niel- sen d. llteNovbr., II. Funk, Isaac
[ Sørensen og Peter Nilsson d. 29de
I Novbr. samt A. L. Skanchy og Fred.
I Lundberg d, 20de Decbr. P. A.
I Nielsen tilbragte nogle Uger hos sine
I Slægtninge paa Fyen og kom ikke til
! Kjøbenhavn førend d. 7de Jan. 1880.
(Om disse Brødres Missionsvirksom-
hed se dette Blads 2den Aarg.; Side
179, 181, 183, 18-1 og 185.)
Det oOde Emigrantselskab, Den 23de Juni afsejlede 381 skan- dinaviske Hellige fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,,Cato" samt føl- gende hjemvendende Zionsældster: John A, Quist, Selskabets Leder, J, Anderson. J. Rolf sen, W. Christen-
324
EkINDKINGER FUA MiSSlONKN I SaANDINAVIKN.
stensen, J. C. Nielsen, Jens Chri- stensen, C. Olsen, J. A. Ekinan, O. A. T. Forssell, J. E. Lindberg, J. Pe- tersen og P. D. S. Lund. Præsi- dent Fh'gare ledsagede Selskabet til England. Efter heldig Pejse over Nordsoen ankom ,,Cato" til Hull d. 26de Juni om Aftenen, og Emigran- terne fortsatte strax Rejsen til Liver- pool, hvor de tilligemed 14.5 britiske og 8;) tyske og svejtsiske Hellige samt to hjemvendende Ældster gik om- bord paa Dampskibet ,, Wyoming", afsejlede fra LiverpooLd. 2sde Juni, ankom til New York d. -sde Juni, begyndte Jærnbanerejsen den føl- gende Dags Aften og ankom lykke- lig og vel til Salt Lake City d. 16de Juli om Aftenen. W. N. Williams var Leder for Selskabet med H. Flamm og J. A. Quist som Raad- givere. Rejsen over Atlanterhavet var stormfuld og Søsygen iblandt Passagererne almindelig. Et skan- dinavisk Spædebarn døde i New York, og en gammel Broder fik Skade paa sit Ben under Jærnbanerejsen ; ellers gik Alting godt.
Det 51de Emigrantselskab.
Med Dampskibet ,,Albion" afrej- ste lOo skandinaviske Hellige fra Kjøbenhavn d. ;50te Aug. Følgende hjemvendende Zionsældster ledsa- gede dem : N. C. Flygare, Selskabets Leder, J. F. Olson, L. P. Nelson, Rasmus Nielsen, Jens Hansen og G. Andersen. Emigranterne fra Stock- holms Konference, 24 i Antal, under Ledelse af Ældste John Larsson, an- kom, paa Grund af ugunstigt Vejr- ligt, forst til Kjøbenhavn Dagen efter og afrejste d. 1ste Septbr. Kl. 1 Eftra. med Dampskibet ,, Aurora" til Kiel, hvor fra de over Hamborg fortsatte Rejsen til Hull i England. Her bleve de forenede med de andre Emigranter,
der efter en stormfuld og højst ube hagelig Rejse over Nordsoen vare ankomne der til Onsdag Aften d. 3die Septbr. De stockholmske Hellige med Dampskibet ,,Argo" ankom til Hull Torsdag Morgen d. 4de Septbr., strax efter at Selskabet fra „Albion" var gaaet i Land. De to Afdelinger bleve forenede ved Hulls Jærnbane- station og rejste d. 4de med Jærn- banen til Liverpool, hvor de gik om- bord paa Dampskibet ,, Wyoming" og afsejlede, tilligemed 188 briti- ske og 5 hollandske Hellige samt 9 hjemvendende Ældster, fra Liver- pool d. 6te Septbr. N. C. Flygare beskikkedes til Leder for hele Kom- pagniet med Thomas Child og Ras. Nielsen som hans Raadgivere. Under Overrejsen erfarede f^migranterne d. 8de Septbr. en stærk Kuling, under hvilken Søerne gjentagne Gange skyl- lede over Dækket. Den 16de Septbr. om Aftenen ankom Selskabet til New York, og den følgende Dag fortsat- tes Rejsen med Jærnbanen vestpaa. Onsdag d. 24de ankom Selskabet til Ogden og Salt Lake City.
Foruden de ovennævnte Emigrant- selskaber afrejste syv danske Emi- granter fra Kjøbenhavn d. 17de Oktbr. med Dampskibet ,,Stettin". Fra Liverpool rejste de videre med et engelsk Selskab.
N. Wilhelmsen i'uæsiderek. Ved Ældste N. C. Flygares Hjem- rejse med Emigrantselskabet d. 30te August, blev Ældste N. Wilhelmsen hans Eftertræder som Missionens Præsident. (Se hans Biografi i dette i Blads anden Aargang. )
Bibelske Henvisninger. Allerede i den skandinaviske Mis sions tidligere Dage udarbejdede Ældste Knud Peterson en lille ,, Bi- belske Henvisninger", der senere
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
325
blev betydelig forstørret og optrykt mange Gange, men da den i flere Hen- seender viste sig mangelfuld over- for de Krav, som Missionen i dens mere udviklede Forhold stillede, und- fangede Præsident N. C. Flygare Ideen til en forbedret Udgave, i hvil- ken de vigtigste Skriftsteder angaa- ende de forskjellige Lærdomsprin- eiper skulde optrykkes i deres Hel- hed tilligemed Henvisningen. Hans paabegyndte Arbejde fuldførtes af Ældste Andrev Jenson, og den før- ste Udgave af Bogen, der bestod af 66 Sider i Duodez P^ormat, udkom fra Trykken i Novbr. 1879. Oplaget, der bestod af 2000 Ii^xpl., udsolgtes i den korte Tid af tre Maaneder, hvisaarsag et andet Oplag, bestaa- ende af 2000 Expl., udkom i Marts 1880, og et tredie, forbedret Oplag paa 5000 Expl. i 1881. En tilsva- rende svensk Udgave (2000 Expl.) tryktes i Slutningen af 1879, og et andet Oplag, bestaaende af 3000 Expl., i l.ssi. Bogen koster kun 25 Øre. Dens rigelige Afsætning tjener som Bevis for, at den svarer til Hensigten.
KviNDELKiK H.rÆLl'EFOKENINOEK'.
,, Ifølge en speciel Indbydelse havde en stor Forsamling af de Sidste-Dages Helliges Kvinder for- samlet sig paa Forsamlingslokalet i Store Regnegade Nr. 26, "Torsdag Aften d. 20de Novbr., tilligemed Brødrene N. Wilhelmsen, C. C. As- mussen, Andrew Jenson og H. F. F. Thorup.
Forsamlingen aabnedes med Sang og Bøn, hvorefter Ældste Andrew Jenson, ifølge Opfordring, forkla- rede i Korthed for de Tilstedevæ- rende, at Hensigten med dette Møde var, at organisere her i Kjøbenhavn en „Kvindelig Hjælpeforening", hvis
Formaal skulde være, at virke for gjensidig og almindelig Forbedring, Oplysning og Uddannelse iblandt de Hellige, at understøtte de Fattige, ophjælpe og opmuntre de Svage i Troen og paa alle passende Maader være Præstedømmet og Brødrene saa behjælpelig som muligt i at belære Søstrene om Dyd, Hellighed, Ret- skaffenhed, og forfremme dem i alt det, som er ædelt, godt og velbehage- ligt i Herrens Øjne. Han foreslog derpaa følgende Personer til at ind- tage de forskjellige Embedsstillinger ■ Foreningen: Johanne Kristine Nord- strøm til Præsident, med Kierstine Holm og Anette Sofie Andersson til sine Raadgiverc , Anna Elizabeth Nielsen og Kristine Nielsen til Se- kretærer og Inger Marie Jensen til Kasserer. Alle disse Forslag bleve ved enstemmigt Votum vedtagne. Præsident Wilhemsen gav derefter nogle gode og passende Raad og Undervisninger til de forsamlede Søstre, og blev efterfulgt af Brø- drene C. C. Asmussen og Andrew Jenson. En god Aand var tilstede, og Alle følte vel.
Torsdag Aften, d. 27de Novbr. af- holdt Foreningen sit andet Møde. Efter at en Del Bemærkninger med Hensj'n til Vigtigheden af det Ar- bejde, som var blevet Søstrene paalagt ved Oprettelsen af denne Forening, var bleven gjort, skrede Brødrene Wilhelmsen, Asmussen og Jenson til, under Haandspaalæggelse og Bøn, at velsigne Søstrene, som vare blevne valgte til de forskjellige Embeder, og beseglede Aanden af deres Kaldelse paa dem. Lejlighed blev derpaa given til Alle, som øn- skede at føje sig til Foreningen, at melde sig for Indskrivning. 6o Indi- vider indgave deres Navne. 18 Sø- stre bleve ligeledes valgte som Læ-
32G
ERiNDr.ixoKi: kra ]Missionex i Skandinavien.
rere til at besoge de Hellige i Grenens | forskjellige Kredse og Afdelinger. Nogle af Sostrene talte derefter i , Korthed til Forsamlingen, hvorpaa de tilstedeværende Zionsbrodre be- nyttede det øvrige af Tiden og ned- ' bad sluttelig Herrens Velsignelser over Foreningen og dens Virksom- , hed. Efter Forsamlingen indkom 12 Kroner i frivillige Gaver som en Begyndelse til Oprettelsen af et Pengefond." (Ung. Raadg. )
Af lignende Foreninger, som se- nere med samme Formaal oprettedes i flere af Missionens storre Grene, kunne nævnes Hjælpeforeningen i Aarhus, som organiseredes d. Ilte Febr. 1880 med Johanne Marie Pe- tersen som Præsident, Foreningen i Stockholm med Lovisa Fagergren som Præsident. Foreningen i Vest Sjællands Gren (Kjøbenhavns Kon- ference) med Karen Sofie Easmus- | sen som Præsident, Foreningen i I Aalborg med Gjertrud Marie Jesper- sen som Præsident (oprettet i Aug. 1880), Foreningen i Malmø, som op- rettedes d. 14de Septbr. med Bengta Nilsson som Præsident, Foreningen i ^ Upsala Gren, (Stockholms Konfe- rence), oprettet d. 29de Novbr. 1880, og Foreningen i Odense (Aarhus Konference), som oprettedes d. 29de Maj 1881 med Christiane Jeppesen som Præsident.
Unge Mænds Fuueningei;.
,,I et almindeligt Raad, som af- holdtes paa de Sidste-Dages Helliges Forsamlingslokale i Store Regnegade Nr. 2G, Onsdag d. 19de Xovbr. f. A., blev det foreslaaet, og ved enstem- migt Votum vedtaget, at organisere i Kjobenhavn en Forening af unge Mænd, efter samme Monster og i samme Øjemed som ,, Young Mens Mutual Improvement Associations"
hjemme i Zion. Det blev ligeledes vedtaget, at Foreningen skulde be- staa af Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige, som ikke vare over 50 Aar gamle.
Præsident X. Wilhelmsen foreslog dernæst at vælge Ældste Andrew Jenson til Foreningens Præsident, hvilket enstemmigt vedtoges, hvor- efter denne valgte Ældste Gustaf Pettersson til sin første og Diakon Fred. Andersen til sin anden Raad- giver. Ældste C. A. F. Orlob blev valgt til Sekretær og Ældste S. C. Jensen til Kasserer.
Den følgende Onsdag, d. 2Gde Novbr., afholdt Foreningen sit før- ste Mode, ved hvilken Lejlighed de valgte Embedsmænd, under Haands- paalæggelse af Præsidenterne X. Wilhelmsen og C. C. Asmussen , bleve velsignede og beskikkede til deres forskjellige Stillinger i For- eningen. Indskrivning af Medlem- mers Xavne fandt dernæst Sted, hvorefter de nødvendige Instruxer og Formaninger bleve givne af Brø- drene Wilhelmsen, Asmussen og Jen- son. Som en Begyndelse til Opret- telsen af et Pengefond indkom, efter Forsamlingen. 10 Kroner." (Ung. Raadg. )
Lignende Foreninger bleve strax efter organiserede i de fleste af Mis- sionens større Grene. Saaledes blev en P^orening organiseret i Kristiania d. 20de Jan. 1880 med Carl E. Thor- stensen som Præsident, (egentlig en Omorganisation af en tidligere exi- sterende Forening), en anden i Aar- hus d. 13de Febr. 1880 med Peter Andersen som Præsident, en tredie i Randers d. 14de Marts med J. C. Andersen som Præsident, osv. En Forening oprettedes ogsaa i Aalborg d. 2den Jan. 1881 med Lars Jakobsen som Præsident.
Erindringer fra Missionen i Skan din avie;
32^
Adskillige af disse Foreninger toge saa snart som muligt de nødvendige Skridt for at forskaffe sig Bøger til gjensidigt Brug. Et Bibliotliek, be- staaende af 30 Bind, aabnedes saa- ledes af Kjøbenhavns Grens For- ening d. 28de Juli 1880, og nogle af de andre Foreninger fulgte det værdige P^xempel.
1880. ,,Un«dom5iens Raai)(;iver." I Forbindelse med Oprettelsen af de ovennævnte Foreninger opstod Tanken om at udgive et lille Maanedi- skrift i de unge Mænds og Kvinders ■samt Søndagsskolernes Interesse i Skandinavien. Pjanen vandt almin- delig Bifald, hvorfor det første Nu- mer af ,, Ungdommens Raadgiver", et ottesidigt Maanedsskrift i oktav Format, udkom fra Trykken d. 6te Januar 1880. Der tryktes 800 Expl. af de to første Numre, men da Bla- det vandt større Udbredelse end man havde forventet, maatte man med Nr. 3 forøge Antallet til 1000 Expl. Ældste Andrew Jenson blev beskik- ket til Redaktør under Mission spræ- sidentens Bestyrelse. Til Nytaaret (1885) vil Badet have fuldendt sin ote Aargang. Det koster 72 Øre om Aaret eller C, Øre pr. Expl. Til Abonnenter i Amerika sendes det portofrit for 35 Cents aarlig.
Missionen i Finland. I Slutningen af Aaret 1877 blev Ældste O. A. T, P^orssell sendt til Finland for at hjælpe Broder Tull- gren, og gjennem Vinterens Løb lyk- kedes det dem at afholde en Del Forsamlinger og at døbe nogle faa, saa at Grenen talte 2-4 Medlemmer, men i Slutningen af Marts 1878 bleve de landsforviste af den russiske Re- gjering. Den følgende Sommer blev Ældste T. A. Hallgren sendt til Fin-
land, men han blev sj'g og maatte rejse tilbage til Stockholm. Et Aars- tid hengik derpaa førend den næste Missionær, Ældste P. O. Pettersson, som nu bor i Salt Lake City, blev sendt derover. Denne Broder giver selv følgende Beretning om sin Virk- somhed:
,, Medens jeg arbejdede som Mis- sionær i Norrland, Sverige, modtog jeg d. IGdc Aug. 1879 en Skrivelse fra Stockholm, i hvilken jeg blev kaldet til at gaa paa Mission til Fin- land, og i Lydighed til denne Kal- delse forlod jeg sidstnævnte Stad d, 27de s. M. for at begive mig til min nye Arbejdsmark. Jeg ankom til Nikolajstad d. 3die Septbr. Førend Landstigningen kunde finde Sted blev alt Passagerernes Tøj visiteret af Toldvæsenet, men jeg havde gan- ske forsigtigt indpakket en Del af Kii'kens Bøger paa Bunden af min Rejsekuffert, og ovenpaa dem havde jeg lagt et Stykke Pap, der lignede Kassens Bund, saa at Toldbetjentene ikke saa' andet end nogle af mine private Bøger, som jeg havde lagt iblandt mit øvrige Rejsetøj. Men i en mindre Vadsæk havde lieg 5 Hef- ter af Mormons Bog, som de toge fra mig, for, som de sagde, nærmere at undersøge dem. Jeg gjorde strax en Rejse nordpaa langs Søkysten til Jacobstad, hvor jeg traf tre Med- lemmer af Kirken, nemlig en Fami- lie Passander og en Enke ved Navn Granholm, hvilke bleve meget glade ved min Ankomst. Søster Gi'anholm havde to Uger i Forvejen forudset mit Besøg i en Drøm, hvisaarsag hun vidste hvem jeg var, saa snart hun saa' mig.
I Forening med Broder Passander gjorde jeg dernæst en Tur ud gjen- nem nogle Sogne og missionærede samt besøgte nogle af hans Slægt-
Erindrixgek fra Missionen i Skandinavien.
ninge. Derefter vendte jeg tilbage til Nikolaj stad og forlangte af Told- betjenten at faa mine Mormons Bogs Hefter tilbage : men ban fortalte mig, at de vare overleverede til en Doktor der i Staden ved Navn Ranke, for at skulle undersøges. Jeg indfandt mig snart bos denne Herre, og da han ikke vilde levere dem til mig, bad jeg ham at sende dem til Stock- holm, efter en Adresse, som jeg gav ham, hvilket han ogsaa gjorde ved at rekommendere Pakken saaledes, at der blev fuld Brevporto at betale for den. Hensigten dermed var na- I turligvis at plyndre ,, Mormonerne", j thi den højst overflødige Porto beløb j sig til 10 Kroner. Men da jeg havde faaet Nys om Doktorens Beslutning, ' underrettede jeg Præsident L. M. Olson i Stockholm derom, og da Pak- ' ken kom, nægtede han derfor at be- tale den forlangte Porto, hvisaarsag den blev sendt tilbage til Afsen- deren, der da selv maatte løse den med 14 finske Mark.
I Begyndelsen af Oktober rejste jeg tilbage til .Stockholm og over- værede Konferencemødet, hvorpaa jeg atter rejste til Finland, og denne Gang landsattes jeg i Helsingfors. Provinsens Hovedstad. Jeg ankom der til d. 18de Oktbr. og rejste samme Dag to svenske Mile ud paa Landet, for at besøge de adspredte Hellige, men jeg fandt, at de fleste af dem havde fornægtet Troen, thi af de tretten et Aar i Forvejen døbte Med- lemmer der i Egnen, vare kun tre tro- faste, nemlig en Broder og to kjøde- lige Søstre. En af Søstrene havde erholdt et stort Vidnesbyrd om ,, Mor- monismens" Sandhed ved at blive salvet af Brødrene Forssell og Tull- gren, saa at hun strax kom sig af en Sj'gdom, Lægerne havde erklæret for uhelbredelig. Efter at have afholdt
nogle Forsamlinger og spredt en Del Skrifter i Nabolaget begav jeg mig paa en 120 svenske Mile lang Rejse nordpaa, helt op til Grænsen mellem Finland og Sverige, og passerede gjennem Ekenæs , Aabo , Nystad , Bjørneborg, Christinestad, Nikolaj- stad, Ny Carleby, Jacobstad, Gamle Carleby, Brahestad, Uleaborg, Tor- nea, Haparanda og en Del mindre mellemliggende Kjøbstæder. Jeg bar Vidnesbj^rd om Evangeliet overalt, hvor jeg kunde faa Lejlighed dertil. Paa denne Rejse kom jeg igjennem ,,Purfinmarkeu", hvor jeg ikke for- stod Folkets Sprog. Fra min Land- gang i Helsingfors og til d. 17de Maj 1880 vandrede jeg tilfods 375 sven- ske Mile, og i Maj Maaned rejste jeg tilbage til Stockholm og overværede Konferencemodet d. 22de og 23de Maj. En Broder L. J. Carlson blev nu givet mig til Medhjælper, og i Forening med ham gjorde jeg en tredie Missionstur til Finland. Vi ankom til Nikolajstad d. 23de Juni, og virkede uafb'rudt til d. 28de Septbr. , da vi afrejste fra Aabo til Stockholm. I Konferencemødet d. 2den og 3die Oktbr. bleve vi begge løste, og en Broder Ekenberg beskik- kedes til Forstander for Finlands Gren i mit Sted. Imidlertid vare otte Personer blevne døbte, 35 For- samlinger afholdte og Bøger og Skrif- ter solgte for 100 Kroner. Jeg be- søgte ialt 16 af Finlands Kjøbstæder. Tre Gange blev jeg forvist fra de Steder, hvor jeg opholdt mig, og den ene Gang gav man mig kun otte Timer til at gjøre mig rejsefærdig i. I hele Missionen havde jeg ikke noget Sted, hvor jeg kunde opholde mig eller hvile i Fred, thi hvert Øjeblik kunde jeg vente en Politiembeds- mand med en Bortvisningsordre, og jeg maatte altid efterkomme en saa-
Ekindkixger fra Missionen i Skandinavien.
•^29
dan, thi det maa erindres, at der ikke er Religionsfrihed i Finland, af hvis omtrent 2 Millioner Indbyggere kun henved 200,000 kunne tale Svensk, uagtet dette egentlig er Landets Forretningssprog. Min Mission var hovedsagelig til den svensktalende Befolkning, der for Størstedelen bor i Stæderne og Sognene langs den finske Bugt. I et Sogn kan saa- ledes næsten hele Befolkningen være svensk, og Skoler samt Gudstjeneste holdes i det svenske Sprog, medens Alt i det tilstødende Sogn er Finsk, hvoraf jeg forstod meget lidt."
JlBILÆl M.
I Anledning af Kirkens oO-aarige Jubilæum afholdtes højtidelige For- samlinger d. Gte April overalt i Mis- sionen, hvor de Hellige havde Lej- lighed til at kunne forsamle sig. (Om Mødet i Kjøbenhavn se dette Blads 2den Aargang, Side 15;].)
MiSSIONÆREKS AaKOMST.
I 1880 ankom 34 Missionærer fra Zion til Skandinavien, nemlig Lars K. Larsen, C. P. Warnick, Ole C. Tellefsen, H. J. Christiansen, C. H. Lundberg, Hans Madsen, John Chri- stensen, N. O. Anderson, A. G. Johnson, Simon Christensen og Jens I. Jensen, som ankom til Kjøben- havn d. 4de Maj, Peter A. Løfgren, Chr. Hogensen og John Dahle d. 21de Maj, C. Samuelsen, Ras. Bernt- zon, Nils Henrikson, Martin Jakob- son, Lars Nielsen og P. E. B. Ham- mer d. 14de Septbr., P. O. Hansen, Sven Erikson og J. P. Olsen d. 6te Oktbr., N. R. Lindahl, L. N. Lar- son, Jens Jenson, James H. Hansen, James P. Larsen, Hans E. Nielsen, And. Amundsen, James J. Hansen og John Hansen d. Ote Novbr., Jens C. Olsen d. 13de Novbr. og J. S. Jensen (til Aarhus) d. 24de Deebr.
(Om disse Brødres Virksomhed se Side 24.5 og 246.)
Det o2i>e Emigrantselskah.
Mandag d. ote Juli Kl. 6 Eftm. af- sejlede Dampskibet ,,Leo" fra Kjø- benhavn med 248, og nogle Minutter senere ,,Cato" med 346 emigrerende Hellige ombord. Paa ,,Leo" befandt sig de Hellige fra Aalborg, Aarhus og Kristiania Konferencer, under Ældste N. P. Rasmussens Ledelse, og paa ,,Cato" Emigranterne fra Stockholm?, Gøteborg-;, Skaane og Kjøbenhavns Konferencer, under Le- delse af Ældste John A. Halvorsen De andre hjemvendende Zionsbrø- dre, som rejste hjem med dette Sel- skab, vare: Charles Anderson, C. H. Monson, C. M. Bergstrøm, Chr. Jen- sen, C. L. Hansen, N. M. Andersen, Geo. Frandsen, N. C. Larsen, C. A. Christensen, Goudy Hogan, Ole El- lingsen, Ola Nilson og Andrew Ham- mer. Ældste P. Andersen fra Norge rejste paa Grund af indtrufne Om- stændigheder først et Par Dage se- nere, og rejste over Atlanterhavet med Dampskibet ,, Arizona". Begge Skibene ankom til Hull d. 9de, ,,Cato" om Formiddagen og ,,Leo" om Eftermiddagen. Emigranterne rejste samme Dag med Jærnbanen til Liverpool og gik ombord paa Dampskibet ,, Wisconsin", tilligemed 113 britike Hellige og fem fra Stor- britannien hjemvendende Ældster. Kompagniet blev organiseret med N. P. Rasmussen som Præsident , og John A. Halvorsen og Hugh Findley som hans Raadgivere. Goudy Hogan beskikkedes til Kapellan for de Skan- dinaviske og C. H. French til Kom- pagniet Skriver. Den 10de afsej- lede ,,AVisconsin" med sin kostbare Ladning fra Liverpool, og ankom til New York-! Havn d. 20de om Aftenen.
330
Pktek o. Hansens AatobioctRai
Den følgende Dags Morgen gik Emi- granterne i Land til Castle Garden, og d. 22de begyndtes Jærnbanerej- sen vestpaa. Selskabet ankom i god Behold til Ogden om Aftenen d. 24dc Juli. Et fire Maaneder gammelt Barn døde under Jærnbanerejsen og blev begravet i Pittsburg. Derimod blev Selskabet, der ved Afrejsen fra
Liverpool talte 757 Sjæle, indbefat- tende de engelske Hellige, forøget med En ombord paa ,, Wisconsin", da Hans Petersens Hustru fra Aar- hus Konference nedkom med en Datter d. 19de Juli. Carl A. Sund- strøm og Emma Erickson bleve ægte- viede ombord d, IGde Juli.
(Fortsættes paa Side 337.)
PETER O. HANSENS AUTOBIOGRAFI
Mine Forældres Navne vare Ole Peter Hansen og Martha Margrete Osmundsen. Min Fader nedstam- mede paa fædrene Siden fra Skaane og paa mødrene Siden fra Sjælland ; min Moder var af norske Forældre. Jeg blev født i Danmarks Hoved- stad, i de saakaldte Nyboder, hvilke bleve byggede i Kong Kristian den Fjerdes Tid til Boliger for hans kjære faste Søfolk. Der havde ogsaa alle mine mandlige Slægtninge boet ; thi min Broder, min Fader, min Far- fader, min Farbroder, min Morfader og mine Morbrødre, ja endog min Stedmoders Fader og Svoger, vare alle i kongelig Søtjeneste, og jeg var to Gange nær ved at indgaa i Tjene- sten ogsaa, men det skete ikke. Min Broder og jeg vare paa Grund af en gammel Rettighed frifødte, det vil sige : ikke pligtskyldig at tjene imod vor egen Villie. Jeg var oplært til at agte min Faders M3'ndighed, hvil- ket tilligemed min sønlige Kjærlig- lied gjorde, at jeg i en høj Grad underkastede mig hans Villie, uag- tet det var aldeles modstridende mit Hjærtes Ønsker. Ikke desto mindre gjorde jeg i Aaret 1841 et alvorligt Forsøg paa at komme til at n^'de den Fornøjelse atgjøre en Pejse som ung Matros med en Fregat, som blev be-
stemt til at omsejle Kap Horn eller passere igjennem Magellanstrædet. Men efterdi jeg endnu ikke var myn- dig, saa kunde jeg ikke hverves uden min Faders Samtykke, og med Bedrø- velse maatte jeg opgive dette min Sjæls inderlige Ønske.
Lad mig her i Forbigaaende be- mærke, at eftersom jeg var født og opdraget blandt Orlogsfolket, saa var det naturligt for mig at højagte og elske just ikke ligefrem Sølivet, men Orlogsvæsenet. Det var mit valgte Element, og endnu beskuer jeg intet Flag med saa høj en Grad af Velbehag, som det danske Split- flag.
Da det mislykkedes mig at blive hvervet til Fregatten, gik jeg tilfods til Helsingør og gjorde en Rejse der fra med et hollandsk Fartøj til Riga og tilbage igjen. Siden tog jeg med en preusisk Brig til Brest, hvor en Del af den franske Flaade ligger. Senere rejste jeg med en norsk Skon- nert til Kristiansand i Norge, og der fra med en dansk Jagt til Nyborg, og derefter over Korsøer til Kjøben- havn.
Lige siden mit IGde Aar, da jeg- blev undervist til at blive en god Kristen, havde jeg mere eller mindre ønsket at kjende Sandheden angaa-
Peter O. Hansens Ai ToBiotiUAFi.
-.VM
ende den hellige Skrift og saSrlig Evangeliet. Fra mine Forældre havde jeg just ikke nedarvet noget synderligt sekterisk Begreb om Reli- gionen, og ved at ransage Skriften, paakalde Gud og soge efter Sand- heden blev jeg aldeles frisindet og agtede alle Religionspartier lige ens, menende at ingen af dem var andet end forkvaklede, unyttige Levninger. Saalunde vare mine religiøse An- skuelser, og hvad det Timelige angik, da var jeg betynget i mit Sind over min Faders Uvillighed, men haabcde med Tiden at opnaa mit Ønske. ^
Men Guds Hensigter med mig vare anderledes.- Efter at jeg længe for- gjæves havde ventet min Broders Komme, som on Befrier til at hjælpe mig bort til Amerika, kom han ende- lig da jeg var bleven 25 Aar gam- mel. Men ikke tils^'ne; thi han var paa et Skib 'paa Vejen til Stettin. Men idet han passerede Kjobenhavn fik jeg et Brev fra ham. I dette Brev gjorde han mig opmærksom paa, at Kristi Kirke forlængst var omstyrtet, men vilde atter blive op- rettet i de sidste Dage. Han fortalte mig, at dette var nu sket — at Gud havde oprejst en Profet osv.
Denne Beretning var for mig en meget velkommen Tidende, og jeg betvivlede ikke et eneste Ord deraf.
Under min Broders Ophold i Øster- søen vexlede vi adskillige Breve, og det blev da min faste Beslutning at rejse til Bosten i Amerika, for at ad- lyde Evangeliet. Jeg troede sikkert, at Herren vilde berede en Udvej for mig, hvilket han ogsaa gjorde, idet en hojtstaaende Soolticer gav mig et Anbefalingsbrev til Overlodsen i Hel- singør, hvori han anmodede ham om at skaffe mig en fri Overrejse med et Skib til Boston. Dette blev ud- ført sex Dage efter min Ankomst til
Helsingør, da et amerikansk Skib kom ned fra Rusland paa sin Hjem- rejse til Boston. Dette var sidst i August Maaned 1843. Vi sejlede nordom Skotland, efterdi vi skulde til Sydney i Nova Scotia for at lade med Stenkul. Vi havde megen Mod- vind og uroligt Vejr, hvorfor Rejsen varede i ni Uger ; men ogsaa dette tjente mig til Gode, da det gav mig Tid til at lære Sproget saa godt, at da jeg kom til Boston d. 1ste Novbr. behøvede jeg aldeles ikke Nogen til at tolke for mig.
Det første ivfenneske jeg mødte, da jeg forlod Skibet, var en Arbejds- mand, som søgte Beskjæftigelse. Jeg spurgte ham angaaende det Skib, som min Broder havde været med, da han skrev til mig, og han over- raskede mig, idet han pegede paa det nærmestliggende Fartøj, sigende : ,,Der ligger det." Jeg gik strax om- bord, men fik den ubehagelige Efter- retning, at min Broder havde forladt Skibet for fire Uger siden ; og Ingen vidste, hvor han var. Jeg tyede da til det Herberge, hvor han plejede at opholde sig. Værten og hans Hu- stru samt to voxne Børn vare Con- gregationalister. De vidste meget vel, at min Broder var rejst til Nau- voo, og ligeledes hvor „Mormonerne" holdt deres Forsamlinger, men de mente, at det vilde være Synd af dem at bekjendtgjøre det for mig. Da jeg ikke havde hørt eller læst om , Mormons' eller „Latter-day Saints'' erholdt jeg derfor ikke den Gang mere Kundskab om den store Sag, som var bleven aabenbaret for mig. S Efter Anvisning fra en Mand i ' Helsingør gjorde jeg Akkord med en j god Mand, som var Baadebygger- mester. Jeg arbejdede for ham i elleve Maaneder, og havde under mit ! Ophold i Boston hele Vinteren og den
832
Pktku o. Haxskns Autobiogkafi.
paafølgende Sommer et hyggeligt Hjem og en venlig Omgang. Men forst i Marts l''^44 kom min Broder og fandt mig beskjæftiget med at gjennemsave Egeplanker. Vi havde da ikke set hinanden i 8} Aar. Den 7de havde han den Fornøjelse at døbe mig, ikke langt fra Baadebyggerens. Han rejste tilbage til Nauvoo, og jeg forblev hvor jeg var indtil den Ode Oktbr.
Imidlertid indtraf den sorgelige Begivenhed, at Profeten Joseph og hans Broder Hj^rum bleve dræbte. Ældste Brigham Young var i Boston to eller flere Gange den Sommer.
I Oktober Maaned afrejste jeg fra Boston tilligemed 10 Andre, hvor- iblandt var den første Dansker i Kir- ken, nemlig Peter Clemensen, som kort efter faldt fra. Min Broder er den anden Dansker i Kirken, og Deres ringe Skribent den tredie. Jeg ankom ene til Nauvoo d. 6te Decbr. , og et Par Uger efter rejste jeg i Forening med tre andre Brodre til New Orleans for at arbejde paa Skibene der gjennem Vinterens Løb. I Maj Maaned 1815 kom jeg atter op til Nauvoo, og Præsident Young øn- skede mig da til at paabegynde Over- sættelsen af Mormons Bog paa Dansk Jeg efterkom hans Ønske og syslede dermed i fem eller sex Maaneder.
Jeg var imidlertid bleven et Med- lem af det syvende Kvorura af Halv- fjerds, og om Efteraaret blev jeg og min Broder beskikket til Dørvogtere i Templet, hvor vi modtoge vore Be- gavelser. Efter Nj^taar bleve Alles Tanker henvendte paa den forestaa- ende Udvandring. Jeg havde sluttet mig til Heber C. Kimball og hans Familie og fulgte med dem paa hin storartede Rejse. Den 12te Febr. roede vi paa Pramme over den store Flod Mississippi , og samledes til
Lejren ved Sugar Creek. Snart efter blev det saa koldt, at Floden tillag- des med Is, og de øvrige Vogne kjør- tes over paa Isen. Den 1ste Marts flyttede vi tre engelske Mil og laa atter stille i to Uger, fordi det reg- nede daglig, og et saa nyt Land var jo saa godt som uden Veje. Rejsen gik meget langsomt, og da vi ud paa Sommeren havde naaet langt ind i den ubeboede Del af Iowa modtoge vi den sørgelige Efterretning, at de i Nauvoo Efterladte vare blevne over- faldne. Senere naaede vi Missouri- Floden, og da en Del af os vare kom- ne over Floden, ankom fem Office- rer fra Regjeringen og forlangte oOO af vore Mænd til at gaa i Tjenesten som Soldater og marschere til Mexiko. Jeg var ved den Lejlighed 13 Mile fra Hovedkv^arteret, og red der hen for at tilbyde min Tjeneste, men da Broder Kimball helst vilde, at jeg ikke skuide gjøro det, efterkom jeg hans Ønske. En af de fem Oflicerer var Oberst Kane. Han blev stærkt angrebet af Koldfeberen, og maatte forblive i vor Lejr i en længere Tid. Ogsaa jeg led meget af samme Sygdom.
Medens vi laa i Vinterkvarter var jeg ikke rigtig karsk, og uagtet jeg var udskrevet til Medlem af Pioner- korpset blev jeg ikke en af dem, thi jeg var uskikket til Rejsen da de toge afsted. Men 1 Juni INIaaned var jeg i Stand til at kjore, og i September betraadte jeg for første Gang Store Saltsødal.
Den paafølgende Vinter forekom mig meget lang. En Aarsag var, at vi maatte leve paa knappe Rationer. En Bid Ulvekjod smagte godt nok den Gang, og i Pløjetidcn spiste jeg mig flere Gange mæt paa vilde Sted- moderblomster. I Maj blev jeg sendt tilbage med Oxer og Vogn for at
l'iTi u O. Hansi NS Aitobiour; fi.
møde Broder Kimball, som skulde komme oster fra. Jeg afrejste med fire Ugers Proviant, nemlig: 29 Pund Boghvedemel, 7 Pund tørt Kjød, 3 Pund Smør og lidt blød Ost. For at spare paa Provianten spiste jeg mange vilde Løg. En Dag laa vi stille og skød et Par Bøfler for Kjø- dets Skyld. Bear River havde vi noget Besvær med at komme over ; ligeledes Green River.
Da vi naaede Platte-Floden maatte nogle af os ligge stille i syv Uger, 1 hvilken Tid vi for en stor Del maatte spise tørt Kjød i Stedet for Brød, hvoraf jeg blev temmelig fed ; men vi havde ogsaa Køer at malke. Da jeg blev samlet med Kimballs Fami- lie fulgte jeg med dem vest paa ind- til en vis Dag, da de laante Vogne og Oxer efter Løfte skulde sendes tilbage, og i Stedet for at komme til Dalen igjen, blev jeg derfor sendt med to Vogne og tolv Oxer til Potta- wattamie. Jeg skilte den mindste Vogn ad og læssede den paa den større, undtagen Baghjulene, som jeg lod løbe bagefter. Læsset var let for tolv Oxer ; dog varede Rejsen otte Uger. Først paa Vinteren op- holdt jeg mig et Sted, hvor jeg talte med Oliver Cowdery, og siden et andet Sted, hvor fra jeg tidlig om Foraaret gjorde en Rejse ned til St. Joseph i Missouri ; og da Foraaret kom begav jeg mig i Forening med sex Andre paa Rejsen til Saltsødalen med Vogne tilhørende Broder Kim- ball. Dette var den Sommer, da saa mange guldtørstige Mennesker ilede af sted til Guldlandet ( Kalif ornien). Paa Grund af deres Ukyndighed døde mange af deres Trækdyr undervejs. Da lærte jeg at kjende den stille sagte Røst. Thi den sagde mig, at det var Tid for mig at rejse til- bage til mit Fødeland for der at kund-
gjøre Evangeliet. Jeg aabenbarede det for Broder Kimball, og han for- talte det til Præsident Young, og følgelig blev jeg i Oktober-Konferen- cen 1849 kaldet og sendt. Jeg af- rejste paa samme Tid som Broder Erastus Snow af de Tolvs Kvorum, og vi naaede Pottawattamie efter syv Ugers Rejse. Der fra toge vi til St. Louis og videre gjennem Staterne og over Atlanterhavet til England.
Efter Ankomsten til Liverpool raad- førte de nys ankomne Apostle sig med Præsident O. Pratt, og jeg blev foreløbig sendt en Tur til Skotland for at prædike for de Hellige, som da udstyrede mig med nye Klæder og Rejsepenge. Jeg ønsker, at mine Landsmænd skulle vide, at den bri- tiske Mission har været en god Fo- stermoder til den skandinaviske. Til Kjøbenhavn ankom jeg med en Dam- per fra Hull d. Ilte Maj 1850, og søgte strax hen til et Sted, hvor jeg vidste, at jeg vilde blive venligt mod- taget, og hvor jeg kunde træffe sam- men med min gode Stedmoder. Jeg vidste, at det ikke nyttede for mig at gaa til min Faders Hus.
Nødvendige P'orretninger holdt Præsident Snow en Tid længere i England. Jeg skrev til ham et Par Gange, og han skrev til mig. Jeg lod ham vide, at jeg havde gjort Be- kjendtskab med nogle Baptister osv. Da han ankom, vare Ældsterne Fors- gren og Dj'kes med ham. Jeg mod- tog dem og førte dem til et Hotel, og næste Dag lejede vi et Værelse hos en Familie. Strax begyndte mine Bekjeudte at besøge os for at faa Undervisning, og deres Antal tiltog indtil endelig en Del af dem beslut- tede at lade sig døbe. Den første Daabshandliug blev da udført d. 12te Aug. af Præsident Snow. Vi er- holdt snart Kultusministerens Sam-
;534
Fltku o. II.vx;-exs Al tubioguafi.
tykke og Tilladelse til at holde P'or- samlinger, og vi benyttede os deraf.
Efter at Broder Forsgren var af- rejst til Sverige blev Ældste Dykes sendt til Aalborg for at forsøge sin Lykke blandt Baptisterne dersteds, og han opbyggede snart en trivelig Gren af Kirken. Broder Snow skrev da den velbekjendte Sandhedsrost, og lod mig oversætte den til Tryk- ning paa Dansk. Jeg var imidlertid bleven gift, i Overensstemmelse med Præsident Youngs Raad, og da min Kone horte os tale om at finde en paalidelig Bogtrykker, anbefalede hun Hr. F. E. Bording, paa hvis Trykkeri næsten alle Missionens Bø- ger og Skrifter siden ere blevne trykte. Førend jeg blev gift gjorde jeg en Tur til Fredericia og døbte den Første dersteds, en Murer Ebbe Jessen, som nu arbejder paa Temp- let her i Manti. Jeg brugte en Del af min Tid til at oversætte hvad Bro- der Snow skrev til de Helliges Trøst og Undervisning, og til at fremme Værket. Jeg havde ogsaa oversat og fremdeles oversatte nogle af ,,Zions ypperlige Sange", hvilke siden bleve trykte. Efter en Tids Forlob rejste der sig en haard For- følgelse i Aalborg, saa at Broder Dykes og Forstanderen maatte flygte til Kjobenhavu ; og det blev bestemt, at jeg skulde rejse derover, fordi Ingen kj endte mig der, og i al Stil- hed trøste Menigheden samt ordne dens Sager sua godt som muligt. Jeg klædte mig som Sømand, besøgte de Hellige og holdt en Forsamling med Brødrene i en Bagstue, hvori jeg foretog de nødvendige Beskikkelser, og Alt gik godt.
Da Missionens Kontor blev opret- tet bandt mit Arbejde mig til Kjø- benhavn. Men deri fandt jeg lige- saa sror Glæde som i at rejse om-
kring. At oversætte ^ra det Engelske og skrive for ,, Stjernen" var mig et meget kjært Arbejde. Moraions Bog havde jeg oversat det meste af i Nau- voo, og havde medbragt Manuskrip- tet. Dette behøvede at gjennemses og rettes, og med Undtagelse af nogle faa Blade blev det originale Manu- skript brugt til at sætte efter. Og eftersom Broder Snow var det engel- ske Sprog mægtigt, og Peter O. var ^odt inde i det Danske, saa vtd jeg forvist, at vi med Aandens Bistand uarbejdede en upaaklagelig Oversæt- telse af den hellige Bog. Men jeg er ikke tilbøjelig til at tilskrive Jom- fru Mathiesen nogen videre Ros des- angaaeude ; thi havde hendes Plan lykkedes hende, vilde Bogen ikke have været Nogenting værd. Dog mener jeg ikke hermed at lægge Last paa dette Menneske. Hun forstod ikke, hvem der havde sendt hende. Men hendes Mission var nok nødven- dig ogsaa. Imidlertid gav det mig en Del Ærgrelse, thi Broder Snow havde paalagt mig at bevare den for Mormons Bog ejendommelige, gam- meldags Stil i Oversættelsen, men denne lærde Dame vilde indbilde ham, at jeg ikke var dygtig nok, samt søgte paa samme Tid at bøje Stilen efter Nutidens Smag.
Da vi bleve færdige med Bogen beredte Broder Snow sig til at rejse hjem. Længslen efter at samles med Moderkirken viste sig allerede da iblandt de nydøbte Hellige, og 28 Sjæle begave sig paa Vejen i to Hold i Beg3''ndelsen af l.Si52. De traf sam- men i England og naaede Saltsø- dalen lykkelig og vel.
Det andet Emigrautselskab fra Skandinavien afrejste sent om Efter- aaret under Ledelse af Ældste Fors- gren, og jeg nød det Previlegium at følge med til Liverpool, fordi min
Peter O. Hansens Aitobiografi.
335
Kone og mit første Barn var iblandt de Udvandrende. Barnet var da fem Maaneder gammelt, og førend jeg saa' ham igjen var han tre Aar. Broder Willard Snow, som da var Præsident over Missionen, rejste og- saa med til Liverpool. Da jeg kom tilbage til Kontoret fandt jeg, at Bro- der Hahn, med lidt Hjælp af Brø- drene Weihe og Lorenzen, havde ud- ført Alting efter mine foreskrevne Bestemmelser, hvorover jeg blev me- get glad. Af „Skandinaviens Stjerne" og andre Skrifter maatte vi udgive flere og flere, eftersom Missionen ud- bredte sig overalt, hvor Lejlighed gaves til at forkynde Evangeliet.
Om Sommeren 185.") bortrev Kolera over 5000 af Hovedstadens Beboere i en Tid af to Maaneder, og der- iblandt var min Plader. Han gik bort med Had i sit Hjærte mod mig og min Mission. Kort derefter skete det, at eu Broder, der indtog en høj Stilling, fandtes at have overtraadt det sjette Bud. Dette blev e.i saare uhyggelig Sag, og gjorde os megen Sorg. Samtidigt med dette indtraf et andet sørgeligt Tilfælde, idet min daværende bedste Ven, Præsident W. Snow, blev syg og sindsforvirret og forlangte at blive ført til Liver- pool, ledsaget af begge sine Kaad- givere, nemlig mig og H. P. Jensen. Vi gjorde efter haus Ønske, men før vi naaede England, blev han over- vunden af en grusom Feber, der havde Døden til Følge ; og eftersom Kaptejnen ikke turde føre Liget til Land fordi Kolera grasserede i Kjø- benhavn, maatte vi lade det ned- sænke i den vaade Grav, iført det til Præstedømmet hørende Underklæ- der. Vi fortsatte vor Rejse ligefuldt. Der var da ingen af de Tolv i Europa, men Ældste Samuel W. Richards præsiderede. Vi gave ham en nøj-
agtig Underretning om alt det Fore- faldne, hvilket var hverken mer eller mindre end et kraftigt Angreb af Mørkets Magter paa den spæde blom- strende Mission. Præsidenten blev slagen og maatte dø. Der vare fire andre af Herrens Salvede, to i Norge og en paa Bornholm, men de havde nok at gjøre, hvor de vare, og kunde ikke komme mig til Hjælp. De vid- ste næppe, hvorlunde det stod til med os, og den Lille maatte udføre Kam- pen alene, med Uudtagelse af den usynlige Hjælp, uden hvilken ingen almindelig Mand kunde have udholdt en saadan Storm. Broder Van Cott blev beskikket til at rejse med os til Kjobenhavn og at overtage Missio- nens Bestyrelse, hvortil han snart viste sig særdeles duelig. Efterdi han var ukjendt med vort Sprog, maatte han naturligvis gjøre Brug af mig som Tolk. Dette vakte en Del Misundelse, og der dannede sig en hemmelig Sammenrotteise mod mig ; en Klage blev skreven og fremlagt for Præsidenten. Dette var meget uhyggeligt, men jeg vidste mig fri fornogensomhelst Overtrædelse eller uredelig Handling, og derfor fryg- tede jeg ikke mine uerfarne Angri- beres dumdristige Adfærd. Min Præ- sident raadede mig til ikke at blive vred, og Sagen blev drøftet af ham med megen Visdom, saa at den ond- skabsfulde Plan, som var lagt for at skade mig, blev aldeles til Intet. Dette var en af mit Livs haardeste Prøver, men ingenlunde vilde jeg nu sælge den for nogen Pris.
Sildigt om Efteraaret afgik den tredie Emigration under Ledelse af H. P. Olsen. H. P. Jensen rejste tU samme Tid, men Præsidenten valgte ingen ny Raadgiver i hans Sted. Vi havde da en glædelig Tid, og Mis- sionen trivedes og voxede stærkt.
336
PtTEK O. Hansens Autcjbioguaki.
Sidst i November 1854: afgik den næste Emigration under min Ledelse; de fra Aalborg og Vendsyssels Kon- ferencer indskibedes i Frederikshavn. Formedelst en meget stærk Storm fra Sj'dvest naaede vi ikke England før Juleaften. Vi laa i Mandals Havn i ti Dage, og siden i Frederikshavn i j elleve Dage. Til vor Rejse fra Li- verpool kunde jeg ikke faa noget Skib, der var stort nok, hvorfor jeg maatte efterlade henved et Hun- I drede af Selskabet i Broder Hogans , Varetægt.
Efter sex Ugers Sejlads naaede vi New Orleans. Tolv døde paa Atlan- terhavet og nogle paa Mississippi- Floden. I St. Louis traf vi Ældste E. Snow, samt kjøbte Vogne, Telte, Komfurer'og andet Rejseudstyr. Der maatte vi ogsaa dele os som bedst vi kunde, efterfom mange Midler vare 1 medgaaede i Norge og Frederiks- havn. Saa mange, som vare i Stand til at fortsætte Rejsen, fulgte mig, j og efter at vi havde begravet tyve j paa et Sted og en anden Snes paa j andre Steder, kjørte vi den gode, j gamle Vej over Sletter og Bjærge til j Store Saltsodal. Jeg fandt Kone og ! Barn i Broder Kimballs Hus.
Det følgende Aar boede jeg paa Antilope-Øen i Saltsøen og vogtede Præsident Kimballs Faar. Den Vin- ter var meget stræng. Det paaføl- gende Efteraar forlod jeg Øen og rejste til Provo. Da kom Reforma- tionen, og jeg blev i en Drøm til- raadet at ty til min Broder, hvorfor jeg solgte min Ejendom i Provo og flyttede til Manti. Jeg har ligeledes boet andre Steder, og er bleven be- kjendt med mange Mennesker. Jeg har ogsaa i de sidste ti Aar været to Gange tilbage til Danmark, og gjort Tjeneste som Præsident for Aalborg Konference, omrejsende Ældste og
Oversætter paa Kontoret i Kjøben- havn. Jeg havde stor Glæde i mit Arbejde. Ved min Afløsning fra mine to sidste Missioner faldt det ogsaa i min Lod at føre Emigrantselskaber hjem. Fra 1875 til 1877 gjorde jeg Tjeneste i Begavelseshuset i Salt Lake City, og efter Præsident Brig- ham Youngs Død tog jeg, efter hans Antydning, mit Ophold i Manti, hvor jeg fremdeles bor. P. O. Hansen.
BOGNYT. Til Anmeldelse have vi mod- taget følgende Bøger fra ,, Juvenile Insti'uc- tors" Trykkeri: ,,Tlie Heroines of Mor- mondom", indeholdende meget interessante Skildringer af flere fremragende Kvinder i Kirken og koster 25 Cents; , ,The Tennessee Massacre", et Foredrag, som nylig blev af- holdt af Ældste John Nicholson i Theatret i Salt Lake City, Pris 20 Cents, og ,,Why we praetise Plural Marriage", skreven af en ,, Mormon" -Hustru og Moder, Pris 25 Cents.
, , Utah Gazetteer ' ' or Navnet paa en værdi- fuld Bog, forfattet og samlet af Robert W. Sloan og udgivet af ,, Herald Printing and Publishiug Company", Salt Lake City, be- staaende af omtrent 650 Sider tæt trykt Læse- stof. Den giver en fuldstændig historisk, kronologisk, statistisk og videnskabelig Be- skrivelse over Utah som et Hele, samt Ter- ritoriets forskjellige Countier og de aller- fleste af Byerne, med Navneregister over alle Embedsmænd, saavei verdslige som kirke- lige; ogsaa et fuldstændigt Forretningsregi- ,ster for hele Territoriet samt en omfattende Vejviser for de fire største Byer i Territoriet, nemlig Salt Lake City, Ogden, Logan og Provo. Det er paa en Gang en Bog, der ved første Ojesyn anbefaler sig selv til enhver Elsker af sandfærdig og paalidelig Oplysning, og den indeholder omtrent Alt, hvad der tidligere har været trykt i mindre Værker af samme Slags. Vi kunne ikke Andet end an- befale dette højst nyttige Værk til alle For- retningsmænd, Eml)edsmænd og Publikum i Almindelighed, som det bedste Værk af sit Slags, der nogensinde har været publi- seret i Utah. Bogen er til Salgs i Stadens Boglader, samt paa ,, Herald Oftice", Hjør- net af West Temple og Ist South Street, og koster .•t;3.50 pr. Expl.
(B^* Vore æ^-ede Agenter anmodes endnu en Gang allervenligst om at indsende Penge
ogOpgjørelse. ==1311
MORGENSTJERNEN.
Et . Historisk-Biografisk Tidsskrift.
^'■Uaglrt han er dod, lalor han cZof/."— Parley P. Prj
Nr.
De/l fode Xovemher 188 i.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 330.)
(1880— Fortsat.)
Wm. BrDGES .ANDET BeSØG.
Den 17de Juli ankom Wm. Budge, Præsident for den europæiske Mis- sion, ledsaget af Ældsterne Moroni Snow og L. R. Martineau til Kjoben- havn paa Besog. Om deres Rejser i Missionen giver Ældste Snow føl- gende interessante Beretning, som blev trykt i ,,Millennial Star":
,,Vi ankom til Hamborg fra Bre- men Lørdag d. 17de Juli, Kl. H og 30 Minutter Form., og fortsatte strax Rejsen med Jærnbane til Kiel, en By smukt beliggende ved Kieler- Fjord, der a åbner sig i Østersøen. Fra denne By rejste vi med Damp- skib til Korsoer, og paa vor Sejlads, der varede omtrent sex Timer, sej- lede vi langs Kysten af Langeland og Fyen og ankom til Korsøer paa Sjællands Vestkyst Kl. (3 J Eftm. Der fra rejste vi med Toget til Kjøben- havn, hvor vi bleve venligt modtagne af Præsident Wilhelmsen og andre Utahældster, der alle saa' godt ud, og vare meget glade over at kunne byde Præsident Budge velkommen til Skandinavien.
Søndag Formiddag besøgte vi Kjø- benhavns Grens Søndagsskole, og havde Lejlighed til at beskue de aabne, forstandige Ansigter, som ud- mærkede disse vakre Børn, der til- hørte Guds Hellige i Danmark. Salen var smykket med Blomster og Grønt i Anledning af vort Besøg, og over Forhøjningen var anbragt et Banner med Inskriptionen: ,,We welcome to Scandinavia President William Budge." Ved Salens modsatte Ende var et stort amerikansk Flag udfol- det. Præsident Budge talte en kort Tid til Børnene, og hans Bemærk- ninger bleve oversatte af Ældste An- drew Jenson, til Alles store Tilfreds- hed.
Inden Forsamlingen Kl. 2 Eftm. begyndtes toge vi en Spadseretur gjennem den smukke Kongens Have, der støder op til Rosenborg Slot. Vi lagde Mærke til, at Sabbaten ikke overholdtes meget nøje i Kjøbenhavn, eftersom alt Slags Arbejde udførtes paa den Dag ligesaa vel som de andre Dage i Ugen. Man gaar endog saa vidt, at der bygges paa Kirker om Søndagen. Hvor modstridende er
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
ikke dette til Bibelens Lærdomme, som Folket foregiver at tro !
Kl. 2 Eftm. var Salen, der kunde rumme omtrent 250 Mennesker, fyldt med Hellige og Fremmede, og Præ- sident Budge talte til de Forsamlede. Han udtrykte sin Glæde over at møde sammen med dem, og takkede for den Modtagelse, de havde beredt ham og hans Brodre. Forovrigt talte han om Evangeliets Kræfter og Vel- signelser. Hans Bemærkninger over- sattes paa Landets Sprog af Ældste Jenson. Om Aftenen talte Broder Martineau og jeg en kort Tid og efterfulgtes af andre Ældster. En udmærket god Aand herskede hele Dagen, og vi node alle stor Glæde. De Hellige i Danmark synes at være saa ydmyge og oprigtige at det er umuligt at fole andet end godt i deres Nærværelse. Herrens Aand er vis- selig udgydt over de Hellige i Skan- dinavien.***
Om Mandagen begyndte vi vor Rundtur i Staden, idet vi besøgte det oldnordiske Museum, Vor Frue Kirke, Fisketorvet osv., og om Afte- nen Tivoli, en meget populær For- nøjelseshave, hvor Beridderselska- ber, Gj^mnastikkunstnere, Theatre, Restaurationer , Musikkorpse osv. osv. kappes om at underholde det livsglade Publikum. Adgangsbillet- ten til Haven koster kun en Ube- tydelighed. Alting i og omkring Staden vidner om Orden og Renlig- hed, og jeg maa tilstaa, at mine forud- fattede Forestillinger om Kjøben- havn ere blevne meget forandrede siden vor Ankomst her til.
Tirsdag d. 20de besøgte vi Thor- valdsens Museum, der gjemmer en Mængde værdifuldt Billedhugger- arbejde og Kunstgjenstande. Dette Museums Grundlægger var den be- rømte danske Billedhugger Bertel
Thorvaldsen, som rejste til Italien for at fuldende sine Studier, og ud- førte under sitOphold dersteds mange af de skjønne Arbejder, som nu pryde Museet. Iblandt de mange smukke Exemplarer af Maler- og Billedhuggerarbejde, som fortjene at nævnes, er en særdeles vel udført Venus-Statue af kostbart Marmor, og en lignende Statue, der fremstil- ler Haab. Om Eftermiddagen rejste vi med Toget et Par danske Mile ud til Klampenborg ved Øresunds Bred- der. Dette er Kjøbenhavnernes yn- dede Udflugtssted, der udmærker sig ved skjønne Lunde, Græsplæner, Blomsterhaver, Badehuse osv. Me- dens vi spadserede under Træernes behagelige Skygge, kjorte Kong Kri- stian den Niende, Kronprinsen og andre af Landets Store forbi os i aabne Kareter. Den kongelige Fa- milie synes her at være meget af- holdt.
Den følgende Dag besøgte vi det zoologiske Museum, en udmærket Samling, der indeholder mange værdi- fulde Gjenstande fra Xatur verde- nen, indbefattende Skeletter af nogle uhyre Hvalfiske fra Grønland. Et af de interessanteste Steder i Kjøben- havn for Turister er Kunstgalleriet (Malerisamlingen), en af de bedste i Europa. Jeg har besøgt mange saadanne i England og ligeledes Cor- coran Kunstsamlingen i "Washington i de Forenede Stater, men saadanne Malerier, som fremvises i Kjoben- havn, har jeg ikke set paa noget an- det Sted. Iblandt Andet findes der et Billede i Legemsstørrelse af Kri- stian den Anden, en blodtørstig, dansk Monark, i Fængsel. Naar man betragter dette Maleri, bliver man i Tanken ført helt tilbage til denne Konges Dage og ser ham tyde- ligt vansmægte bag sin Celles jærn-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
339
gitrede Vinduer. Det mest inter- essante Stykke til os var et Maleri, som fremstillede en Mormonmissio- nær, der staar med Bibel i Haand, ivrigt beskjæftiget med at prædike Evangeliet til Husets forbausede Be- boere. To unge Mænd staa ved Bordet, læsende en Traktat, og en gammel Mand samt en ung Dame indtager en siddende Stilling med Øjnene stivt fæstede paa Ældsten, mens han tolker dem Livets og Frel- sens Ord.
Fredag Morgen bød vi Farvel til Ældsterue Asmussen, Jenson og an- dre Brødre i Kjøbenhavn og gik om bord paa Dampskibet ,,Kristiania". Kl. 9 Form. sejlede vi ud af Sundet, ledsaget af Præsident Wilhelmsen. I Dagens Løb passerede vi et Slot (Kronborg), beliggende paa Sjæl- lands Nordspids, der ifølge Shake- speare er Stedet hvor Hamlet saa' sin Faders Gjenfærd. Om Aftenen nær- mede vi os den svenske Kyst og sej- lede ind i Fjorden, ved hvilken Gøte- borg er beliggende. Kysten bestaar af nøgne Stene, med utallige Gjen- nemskjæringer og Indløb samt en uhyre Mængde Klippeøer, der med enkelte Undtagelser ere blottede for al Plantevæxt. Eftersom vi sejlede længere ind i Fjorden saas hist og her en enlig Fiskers Hytte som tro- nede paa en eller anden Klippetop, eller hvilte i Kløfterne mellem Klip- perne paa Steder, hvor den spar- somme Plantevæxt tilsteder et Fod- fæste. Hist og her langs Kysten viser sig smaa grønne Pletter, der synes at være beskyttede mod den barske Vind og de frygtelige Bølger jif deres ujævne Omgivelser, og en venlig Fiskerby ligger halv skjult i en afsides Krog. Tømmer, Brænde og Fisk er Landets fornemste Udfør- selsartikler. Vi gjorde et kort Op-
hold i Gøteborg og fortsatte derpaa vor Rejse.
Da vi den følgende Dags Morgeji kom op paa Dækket, viste Norges Kyst sig paa begge Sider, thi vi sej- lede just op ad Kristiania Fjord. Landet her er meget ujævnt ligesom Sverige, men Højderne ere ,bevoxede med Fyrretræer. Fjorden er fuld af smaa Klippeøer. Omtrent 50 eng. Mile fra Håret naaede vi Kristiania, hvor vi mødte Ældsterne J. Halvor- sen, C. Hogensen og Larsen. Kri- stiania er ikke saa tæt sammenbyg- get som de fleste europæiske Stæder af samme Størrelse, men ligner mere de amerikanske Byer derved, at Smaahaver og Frugttræer hist og her omgive Vaaningshusene, af hvilke mange ere byggede efter Nutidens kunstige Stil og ere meget smukke. Om Søndagen (d. 25de) holdt vi Forsamlinger i Staden. Den første af disse begyndtes Kl. 10 Form. i de Helliges Forsamlingssal i Øster- hausgade Nr. 27. Jeg antager, at det er det bedste Lokale, som benyt- tes af de Hellige i Europa. Det er omtrent 40 Fod langt og 80 Fod bredt med hvælvet Loft omtrent 20 Fod højt i Midten, er smukt udstyret og har Siddepladser til omtrent 850 Per- soner. I Anledning af vort Besøg var det ogsaa meget smagfuldt deko- reret. Hele den anselige Bygning, i hvis øverste Etage Salen findes, tilhører Kirken, og Konfereneekon- toret er i samme Etage som Forsam- lingslokalet. Ældste Martineau var den første Taler ; han efterfulgtes af Præsident Budge, der udtalte sin Tilfredshed over den venlige Mod- tagelse, som tildeltes os. Præsident Wilhelmsen gjorde Tjeneste som Oversætter. Kl. 5 Eftm. havde vi atter Forsamling, da jeg benyttede en kort Tid, og Præsident Wilhelm-
340
Erindring ER fra Missionen i Skandinavien.
sen kom os atter til Hjælp som Tolk. Præsident Budge holdt derefter en lærerig og kraftig Tale.*** Om Af tenen gaves der en lille Koncert, ved hvilken Lejlighed Sangkoret foredrog flere smukke Sange paa en s;erdeles dygtig Maade. Deres unge Leder fortjener stor Ros, og ligeledes Med- lemmerne, der lagde betydelig Talent for Dagen. Søndagsskolens Sang- kor, der bestaar af Børn fra sex til tolv Aar gamle, foredrog ogsaa nogle Stykker paa en saa vellykket Maade, at de samme Præstationer vilde have gjort Folk af en modnere Alder Ære. Præsident Budge takkede Sangerne paa Selskabets Vegne for deres be- hagelige Underholdning. Herrens Aand tilkjendegav sig i Sandhed iblandt de Hellige, og vi glædede os overordentlig.
Mandag Morgen oprandt smuk og dejlig, og omtrent Kl. 11 Form. sik- rede vi os en Befordring, som kjørte os til Frognersætteren. Toppen af en Bakke, beliggende omtrent otte en- gelske Mile nordvest fra Staden. Paa Vejen til dette smukke Sted pas- serede vi Kongens Have og Norges Universitet, en Klynge ukunstlede, men værdige Bygninger, hvor Pro- kuratorer og Præster fabrikeres til Hjemme-Forbrug. Da vi ad snævre Veje kjørte gjennem Markerne , havde vi Lejlighed til at se Frem- gangsmaaden ved den norske Hø- bjergning. Stolper med fremstaa- ende Knager paa Siderne sættes i Jorden, og paa disse lægges der Træ- stænger. Græsset slaaes og rives, hvorefter den nederste Stang lægges paa og Høet hænges derover. En anden Stang lægges dernæst oven- over den første, og mere Hø kastes derop. Paa denne Maade ophænges Høet til tre Stængers Højde, hvorved det bliver godt gjennemtørret, efter-
som Luften har fri Cirkulation imel- lem Stængerne. Rug- og Havreavlet saa' mindre godt ud, og forresten bliver ikke meget af Jorden i Norge anvendt til Avlsbrug. Vi kjørte op ad en smal Vej gjennem Lunde paa Bakkens Side, der har noget tilfæl- les med vore Bjærgkløfter i Utah. Omtrent en Mil fra Toppen maatte vi efterlade vor Kjorebefordring og begive os tilfods til det højeste Punkt, hvor der findes et Tømmerstillads, omtrent .'50 Fod h^j. Vi bestege dette og nøde derpaa en storartet og henrivende Udsigt over Landet i 40 til 50 Miles Omkreds. Otte Mile mod Syd og Sydost ligger Kristiania Fjord venlig udfoldet for vort Blik, med sine to Arme, hvoraf den ene aabner sig i Skagerak mod Syd. Fjorden er bestrøet med smukke, skovbevoxede Øer, og paa den nor- dre Side ligger Norges Hovedstad glimrende i Solskinnet, som netop bryder frem gjennem Skyerne. Mod Øst, i omtrent fire Miles Afstand, spej- ler Solen sig i det krystalklare Marie- dalsvand, der begrænses rundt om- kring af skovrige Høje. Langt nede ved Højens Fod mod Sydvest ligger to smaa Indsøer, halv skjulte mel- lem de grønne Træer, som voxe langs deres Bredder. . Mellem dem og os strækker en smal Dal sig mod Nordvest, fuld af smukke Landste- der og blomstrende Gaardbrug. Mod Vest og Nord ses kun store, skovbe- voxede Høje, saa langt Øjet kan naa. Slottet er en anden Gjenstand af Interesse til Turisten. Det ligger paa et Højdepunkt i den vestre Del af Staden. Man naar det fra Øst- siden ad en bred Alé, ved hvis øver- ste Ende og lige foran Paladset staar en kollossal Bronze Rytterstatue af Johan (Bernadotte), Konge af Norge. Paladset omgives af en smuk Lyst-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
341
have, smagfuldt anlagt med Gange og Blomsterbeder. Paa Bakkens højeste Punkt ligger selve Slottet, en temmelig ligefrem Bygning at se til udvendig, men meget rigt udsty- ret indvendig. Den er firkantet og bedækker omtrent ,' Akres Land, samt har to Fløje, der løbe vestpaa fra Hovedbygningen, en ved hver Ende ; den nordre af disse indehol- der Paladsets private Kapel. I Slot- tet findes r.»2 Værelser, og det Hele vedligeholdes af Staten med stor Be- kostning, men Kongen beærer det kun to eller tre Dage om Aaret med sin Nærværelse. Mellem det norske Folk og Kongen er Forstaaelsen alt andet end god.
1 Universitetsgaarden saa' vi en gammel Baad, som for nylig blev funden 56 Mile inde i Landet, oppe I i Bjærgene. Den er omtrent 75 Fod I lang og 20 Fod bred og af en meget | besynderlig Form. Man tror, at den har tilhørt en af de gamle Søkonger, og er maaske 1000 Aar gammel, thi det er bekjendt, at intet Skib efter den Facon har været bygget siden Aaret 1015. Baaden er bygget af Egeplanker, særdeles godt sammen- naglede, og synes at have trodset mange Havbølger samt Tidens Ælde.
Onsdag Morgen begave vi os paa Hejsen til Sverige med Jærnbanen. Vi kjorte langs Glommen mange Mile. Ved denne Flod findes noget af Nor- ges bedste Agerdyrkningsland, men Egnen er egentlig meget ujævn og hovedsagelig bedækket med Skov. Tømmer, som nedhugges, flydes ned ad Strømmen i store Mængder, hvor- paa det udskibes til fremmede Lande. Tømmer, Brænde og Fisk er her, ligesom i Sverige, Landets Hoved- produkter. Eftersom vi nærmede os den svenske Grænse blev Landet mere klippefuldt og øde. Utallige
Indsøer, hvoraf nogle ere temmelig store, ligge langs vor Vej. Kl. 3 Elftm. stoppede vi i Charlottenlund i Sverige, hvor vi spiste Middag paa svensk Vis, hvilket bestaar i, at En- hver sikrer sig en Talerken fra den fælles Dynge og tager derpaa af de paa Bordet anbragte Fødevarer efter Behag. Man spiser da i en staaende Stilling eller sætter sig ved et af Siddebordene. Det er forholdsvis billigt at rejse i disse Lande, og man kan faa en udmærket god Middags- mad for en meget rimelig Betaling. I Nattens Løb gjorde vi nogle faa Timers Ophold i Laxaa, og ankom til Stockholm den følgende Dags Mor- gen Kl. 10. Brødrene L. M. Olson og P. A. Lofgren mødte os omtrent 12 Mile fra Staden.
Om Eftermiddagen toge vi med en lille Darapbaad til Belvederc- Taarnet, nogle faa Mile øst for Sta- den. Efter Landstigningen gik vi op ad Bakken, der er bedækket af en yndig Lystskov, og i Midten af denne ragede et Murstens Taarn, som oprindelig byggedes for et Ob- servatorium, omtrent 60 Fod i Vejret. Fra Toppen af dette havde vi den herligste Udsigt. Ved at benytte et Teleskop opdagede vi et prægtigt Slot, som hæver sine høje Taarne højt over Træernes Toppe omtrent 14 Mile mod Øst. Mod Vest og Nordvest ligger den smukke Stad Stockholm, bygget tildels paa flere Øer i Mælaren ved Sveriges Østkyst. Denne Sø er omtrent HO Mile lang og fra 35 til 50 Mile bred, og den har over 1260 større og mindre Øer, der ere bedækkede med Skov. Talrige Broer ere byggede over de smalle Sunde med flere Svingbroer, som aabnes naar de større Skibe skulle passere. Staden har cirka 165,000 Indbyggere, og er et Vidunder af I
342
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
Renlighed og Orden. Den gjennem- skjæres af talrige Kanaler, der be- færdes af en Mængde smaa Dampere og Baade, som fore Passagerer fra Sted til Sted. Naar man beskuer Byen fra Taarnet har den visselig et Udseende, der minder om Venedig. Af dens mange prægtige Bygninger er Slottet det mest imponerende. Det er en stor, firkantet Bygning, som bedækker omtrent 6| Akres Land, iberegnet de aabne Pladser foran, og er beliggende paa en lille 0, midt i Staden. Museet for Kunst og Oldsager er en anden storartet Prøve paa Bygningskunsten og kal- des Skandinaviens Stolthed. De her opbevarede Samlinger ere meget om- fattende, og iblandt dem findes en Mængde Gjenstande fra Stenalde- rens Tid. Ligeledes træffer man her nogle af de bedste Produkter fra Kunstmalerens Pensel og Billedhug- gerens Mejsel. Fra Mosebakken, et højt Punkt imod Vest, faar man en god Udsigt over Staden i kortere Af- stand. Ved vore Fødder ligger der et Fisketorv, hvor levende Fisk, der oppevares i Vandbeholdere, sælges til Lysthavende. Langt borte mod Nordost ligger et Antal gule Byg- ninger paa en Bakke, omgivne af Græsplæner og Klynger af Træer. Dette er Hospitalet, hvor nogle af vore Søstre ere beskjæftigede som Sygeplejersker, og hos hvem vi til- bragte en behagelig Eftermiddag.
Tusmørket varer meget længe paa denne Breddegrad, og 2'. Grad læn- gere mod Nord kan man se at læse ved Midnatstid. Endnu lidt længere nord ses Solen hele Natten.
Vi glædede os meget iblandt de Hellige i Stockholm og afholdt fire Forsamlinger med dem, to i Ugens Løb og to om Søndagen. Søndag Aften talte Præsident Budge om de
Fristelser, som de Hellige der i Lan- det vare udsatte for, og de over- ordentlige Anstrængelser, som kræ- vedes for at modstaa dem. I Zion ere Fristelserne af en anden Beskaf- fenhed, og kun de, som efterlevede Evangeliets Principer og modstode Fristelsen her, kunde have Haab om at forblive tro til deres Pagter i Zion. Han talte med stor Frihed, og hans Bemærkninger oversattes til de Hel- lige af Ældste Olson. Salen, der kan rumme omtrent 250 Mennesker, var smukt dekoreret, og vel fyldt af baade Hellige og Fremmede. Den samme Aand, som karakteriserer Guds Hellige i andre Lande, viste sig og- saa her, og skjøndt vort Tungemaal
j ikke var forstaaeligt, kunde Hjær- tets Sprog lettelig fattes af dem, som
j efterlevede deres Religion og node Guds Aand, hvilken kjender vore
I hemmeligste Tanker og kan gjøre dem forstaaelige til hvem den vil.
Jeg vil nu nærmere beskrive Slot- tet, der indeslutter en uhj^re Gaards- plads i Midten. Ved den østre og vestre Ende fremskyde Sidefløje, der ere 165 Fod lange og 51 Fod brede ved Hjørnerne, undtagen mod Syd- vest, hvor der findes en Fløj bygning i Skikkelse af en Bue. Vi besøgte først den Del af Slottet, hvor de Sam- linger som Professor Nordenskjøld samlede i ,,Vega" i 1879, forefindes. Derpaa gik vi ind i Paladset fra Vest- siden og passerede gjennem Kongens og Prinsernes Værelser. De ere me- get elegant udstyrede, og det vilde være mig umuligt at beskrive dem alle ; men jeg vil i Forbigaaende nævne Viktoria-Hallen, det Værelse, hvor de fremmede Gesandter fore- stilles for Kongen. Det er en stor Sal, omtrent 70 Fod lang og -K) Fod bred, pragtfuldt udstyret med kost- bar Tapetsering af purpurrødt Silke-
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
343
fløjel, rigt broderet med Guld, og Loftet er af hvidt Stukko, prydet med forgyldede Kroner. Paa den søndre Mur hænger det største Spejl- glas i Sverige ; det er en Gave fra Napoleon den Tredie til Karl den Femtende. Paa Belysningens Om- raade findes elegante Lyskroner med Glasbrændere og Plads til flere hun- drede Voxly s. Præsident Budge nød den Ære at sidde paa Sveriges Trone, en massiv Stol af Sølv, som Dron- ning Christina modtog som Foræring af Grev de la Gardie i 1634. Slots- bygningen blev paabegyndt i 1259 og fuldførtes i det 17de Aarhun- drede ; den nedbrændte tildels i 1697, men paa Ruinerne rejstes den nær- værende Bygning. I det kongelige Bibliothek saa' vi et gammelt Exem- plar af Bibelen, som blev funden i Prag, da denne Stad erobredes af Svenskerne under tredive Aars Kri- gen. Den er skreven paa 300 Æsel- huder, og det tog 500 Aar, fra det niende til det trettende Aarhundrede, at skrive den. Mange andre værdi- fulde Bøger forefindes.
Om Tirsdagen tidligt om Morge- nen begave vi os paa Rejsen med Jærnbanen til Gøteborg. Paa vor Vej kom vi gjennem nogle gode Agerdyrkningsdistrikter, men Lan- det er næsten overalt klippefuldt og bedækket med Skov. I Skøfde kom Kronprinsen paa Toget og kjørte til Herrejunga. Da han forlod Toget fik vi Lejlighed til at betragte Hans kongelige Højhed i kort Afstand. Vi ankom til Gøteborg Kl. 10] om Afte- nen og modtoges af Ældste O. N. Stohl, som præsiderer over Konfe- rencen. Den følgende Dags Morgen rejste vi med Dampskib til TroU- hættan, 50 Mile op ad Gøtaelven. Paa denne Tur node vi den gode Ud- sigt over Egnene langs denne Flods
Bredder. Nærmest Floden er Lan- det lavt og sumpeagtigt, men der findes Gaarde mellem denne og Bak- kerne paa begge Sider. Paa de la- vere Strækninger langs Flodens Bred- der voxer der Græs, og vi saa' Mænd og Kvinder vade i Vandet op til Li- vet, beskjæftigede med at slaa Hø og bære det i Land. Omtrent to Mile fra Trollhættan naaede vi Gøta- kanalen, som paa dette Sted er om- trent 110 Fod højere end Fjorden. Opstigningen sker ved Hjælp af en Mængde storartede Sluser, der ere udhugne i de faste Klipper ; hver Sluse hæver Fartøjet fra ti til tolv Fod. Der findes to Sæt af disse Sluser Side om Side. Fra Overenden af dette Kæmpeværk fører Kanalen, der ogsaa her er udhugget i de faste Klipper, den Rejsende omtrent IJ Mil til Byen, hvor den atter forener sig med Floden, der fremviser flere naturskjønne Vandfald i Byens umid- delbare Nærhed. Disse blive altid besøgte af Turister. Paa denne Flods Bred er ogsaa Kongsgrottan, en lille Grotte, hvor fiere Konger og fyrstelige Personer have ladet deres Navne udhugge i Klippen ; nogle af disse datere sig fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede.
Nedenfor Sluserne traf vi sammen med Ældste C. H. Lundberg, og om Aftenen holdt vi en god Forsamling med den lille Gren af Hellige der paa Stedet. Mange Fremmede vare ogsaa tilstede. Den næste Dag vendte vi tilbage til Gøteborg og mødte med de Hellige til Forsamling om Aftenen, da vi atter havde en be- hagelig Tid. Om Fredagen gjorde vi en Rundtur gjennem Byen, der er den næststørste Stad i Sverige. Vi besøgte Fisketorvet og Haverne, der ere behagelige Udflugtssteder paa en varm Sommerdag.
344
Ekindrixokr fra Missionen i Skaxdin^
Kl, C) Eftm. gik vi ombord paa Dampskibet ,, Aarhus'' og afsejlede til Kjobenhavn, hvor til vi ankom den næste Morgen Kl. 6. Vi pas- serede Krpnborg og Helsingør netop som vi kravlede ud af vore Køjer. Flere af de danske Blade have om- talt vort Besøg til Kjøbenhavn paa en meget honet Maade."
Førend Rejseselskabet tiltraadte Turen til Norge og Sverige bestem- tes der en anden Forsamling i Kjø- benhavn. Følgelig lejedes en stor Sal i Rømersgade Nr. 22, hvor en stor Forsamling af Hellige og Frem- mede mødte Søndag d. 8de Aug. Kl. 10 Form. samt Kl. 2 Eftm., ved hvilken Lejlighed hen ved 300 Men- nesker vare tilstede. Om Aftenen afholdtes en tredie Forsamling paa de Helliges eget Lokale i Regnegade.
Den følgende Dags Formiddag af- holdtes et Præstedømsmøde paa Kon- toret i Lorentzensgade Nr. 14, hvil- ket overværedes af 20 Brødre fra Zion. Tirsdag d. 10de rejste de engelske Brødre tilligemed Præsi- dent Wilhelmsen og Ældste Andrew Jenson til Malmø, hvor en Forsam- ling afholdtes om Aftenen. Dette var det syttende og sidste Møde, som de besøgende Brødre overværede i Skan- dinavien, og Torsdag d. 12te afrejste de med Dampskibet ,,Titania" til Stettin, hvor fra de gjennem Tysk- land og Holland begave sig tilbage til Liverpool.
Det 53de Emigrantselskab.
Den 28de Aug. afsejlede Damp- skibet ,,Otto" fra Kjøbenhavn med 128 Sjæle foruden sex hjemvendende Missionærer, nemlig Jonas Halvor- sen, Selskabets Leder til England, C. C. Asmussen, A. P. Rose, An- ders Hanson, O. C. Sonne og Peder Nielsen. Fem Emigranter vare af-
rejste til Liverpool to Dage i For- vejen, og en Broder F. Svenson med Hustru og Børn fra Gøteborgs Konfe- rence afrejste til England over Kiel og Hamborg d. 30te, og traf sam- men med Selskabet i Liverpool. Disse i Forening med de hjemven- dende Missionærer forøgede Selska- til 147 Sjæle, der alle naaede Liver- pool i god Behold d. 31te Aug., og bleve indkvarterede paa to Hoteller, hvor de forbleve i to Dage. Den 3die Septbr. gik de, tilligemed 138 engelske og 38 t5'ske Hellige samt nogle engelske Missionærer, ombord paa Dampskibet ,, Nevada". John Rider blev beskikket til Præsident for Kompagniet, med Geo. H. Tay- lor og Peter Reid til Raadgivere. Skibet var inddelt i Kamre med Plads- til 24 Personer i hvert ; for hvert af disse Kamre blev der udnævnt en Ældste med to Hjælpere til at vare- tage de Helliges Tarv. Skibet af- sejlede fra Liverpool d. 4de Septbr. og ankom til New York Onsdag d. lode s. M. efter en temmelig stormfuld Rejse. En Broder fra Svejts døde ombord d. Ilte Septbr. og blev begra- vet i Havet. Den 25de Septbr. ankom Selskabet lykkelig og vel til Ogden.
Det 54i)e Emiorantselskab.
Et lille Selskab Immigranter, be- staaende af 22 Sjæle, afrejste fra Kjobenhavn med Dampskibet „Cato" d. 15de Oktbr. og ankom (via Hull) til Liverpool, tidsnok til at afgaa der fra med Dampskibet ,, Wisconsin" d. 23de s. M., i Forening med et større Selskab britiske, tyske svejt- siske, italienske og hollandske Hel- lige. John Nicholsen beskikkedes til Leder for hele Selskabet, der lyk- kelig og vel ankom til New York d. 2den Novbr. og til Salt Lake City Torsdag d. Ilte Novbr,
EUINDRINGER FRA MlSSIOXEN I SKANDINAVIEN.
345
Æl.DSTER ARRESTERES I DaNMARK. j
Flere af Missionærerne bleve i i Aarets Løb arresterede i alle tre I Riger. I Sverige og Norge fængs- I ledes de for at prædike og udføre j Evangeliets Ordinancer, og i Dan- mark, hvor man paa Grund af Reli- gionsfriheden ikke kunde straffe dem i for at prædike eller døbe, lod man i dem arrestere for at sælge Skrifter. \ Ældsterne II. Funk og L. P. Møller bleve saaledes arresterede paa Samsø i og sadde fængslede i tre Dage fordi de havde solgt Skrifter Saa snart de vare komne ud af Fængslet døbte de en Familie paa Øen, og senere bleve Andre døbte dersteds.
Stockholms Konference vedblev immer at være foran. I Løbet af den foregaaeude Vinter (187D— «0) af- holdtes ()4G Forsamlinger i Fremme- des Huse. Der døbtes 171 Sjæle, og 5709 Bøger og Skrifter solgtes.
Missionærerne i Hedemarken og Odalen i Norge bleve dette Aar me- get forfulgte af Præsterne, Øvrig- heden og Politiet ; man arresterede og transporterede dem fra Sted til Sted samt bragte dem i Forhør, men da det ikke kunde bevises, at de havde gjort sig skyldige i nogen Brøde, bleve de endelig løsladte, hvorpaa de strax fortsatte deres Missionsvirksomhod.
issi. Missionen paa Island. Efter ÆldstCTne Didriksens og Byarnasons Hjemrejse i Aug. 1.S76 med tre eller fire Emigranter, der endnu ikke vare døbte, vedblev For- stander Ejrikson og Medbrødre at virke efter bedste Evne paa Vest- manøen, hvor de døbte en Del. Lige- ledes døbte de den Første paa Fast- landet, en Kvinde, som senere for- nægtede Troen. De næste Missio-
nærer, som udsendtes fra Zion til Island, vare John Eyvindson og Ja- cob B. Johnson, som d. 12te Septbr. I.S7!) ankom til Kjøbenhavn, hvor de forbleve et Par Maaneder, indtil den af Ældste Th. Didriksen skrevne Bog (Se Side 2Ho) blev trykt paa Islandsk. Oplaget bestod af 2000 Expl., og Præsident Wilhelmsen en- gagerede en islandsk Student til at hjælpe til ved Korreturlæsningen. Efter at Eyvindson var bleven be- skikket til præsiderende Ældste over den islandske Mission og Johnson til hans Medhjælper, forlode disse to Brødre Kjøbenhavn d. Hde Novbr. (1«79) og ankom til Reykjavik, den fornemste By paa Island, d. 23de s. M. De begyndte strax efter deres Ankomst at forkynde Evangeliet ved at gaa fra Plus til Hus, men de fandt Folket i Almindelighed uimodtage- lige for Sandheden, og paa Grund af de mange falske Rygter og Beskyld- ninger, der, saavel paa denne fjærne 0 som næsten overalt i den civilise- rede Verden, ere satte i Omløb om de Hellige som et Folk, vare Indbyggerne fyldte med Fordom og Had mod dem. Det var derfor næsten umuligt for Brødrene at finde Nogen, som vilde aabne deres Døre for Afholdelsen af Forsamlinger, og det var med Nød og næppe, at de kunde forskaffe sig Livets Fornødenheder iblandt Be- folkningen, thi der fandtes kun Faa, som havde Tro til at gjore en Her- rens Tjener noget Godt. De mødte ogsaa betydelig Modstand fra Præ- sternes og de verdslige Myndig- heders Side, og i Løbet af den første Vinter lykkedes det dem kun at af- holde 5 Forsamlinger. I Begyndel- sen af April Maaned døbtes de første tre Personer i Reykjavik, hvilket næsten satte hele Byen i Bevægelse, og Brødrene kunde i en længere Tid
346
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
næppe gaa paa Gaden uden at blive overfaldne og stenede af Pøbelen. Endelig bleve de ogsaa grebne af Politiet , beskyldte for Løsgængeri og andet Lignende, og fængslede i to Dage, hvorpaa de bleve løsladte med Ordre til, at de skulde tage Ar- bejde, da man i modsat Fald vilde tvinge dem til at forlade Landet. For at undgaa Politiets Efterstræbel- ser maatte Broder Eyvindson faa en paalidelig Mand til at anerkjende sig som sin Tjenestekarl, og Broder Johnson gav sig til at fiske en kort Tid. Senere bleve de paa Grund af de tidligere Beskyldninger dømte til at skulle betale 200 Kroner i Mulkt ; men de appellerede deres Sag til Øens højeste Ret, hvilken fuldstæn- dig frikjendte dem og gav dem Fri- hed til at prædike saa meget de øn- skede, naar de blot ikke lærte umo- ralske Lærdomme, og dette havde de naturligvis ikke til Hensigt at gjøre. I Maj Maaned 1880 rejste Broder Eyvindson til Vestmanøen, hvor han fandt de faa derværende Søskende under saa gunstige Omstændigheder, som man kunde forvente ; de fleste af dem vare gode og trofaste Hellige. Under hans Ophold der paa Øen, hvilket varede omtrent en Maaned, døbte han 3 Personer og afholdt nogle faa Forsamlinger. Et lille Sel- skab Hellige; bestaaende af 16 Sjæle, emigrerede fra Øen til Zion d. 22de April samme Aar, og d. 6te Juni af- rejste der 4 Andre til samme Sted, under Ejrik Ejriksons Ledelse. Det første Selskab, der anførtes af Æld- ste Ejnar Johnson, afsejlede fra Liverpool d. 30te April med Damp- skibet ,, Wisconsin", og det sidste med Dampskibet ,, Nevada" d. 26de Juni. Efter at Brødrene i Løb^t af Sommeren havde arbejdet en Del i det Timelige for at forskaffe sig Mid-
ler til uafbrudt at kunne fortsætte Missionsvirksomheden gjennem Vin- teren, toge de om Efteraaret atter fat med fornyede Kræfter og præ- dikede Evangeliet hvor som helst de kunde faa Lejlighed dertil. Ved Be- gyndelsen af Marts Maaned havde de allerede afholdt 16 Forsamlinger og ved Daab indlemmet 5 nj^e Medlem- mer i Menigheden. I Februar rejste Broder Eyvindson atter til Vestman- øen, hvor han derpaa holdt 18 For- samlinger og døbte 8 Personer ; han vendte tilbage til Reykjavik d. 8de Maj. I sidstnævnte By havde Bro- der Johnson imidlertid under bety- delig Forfølgelse virket efter bedste Evne og døbt 7. Den 30te Maj for- lod et lille Selskab Hellige, bestaa- ende af 10 Personer, Vestmanøen for at rejse til Zion. Dette efterlod kun 1 Ældste og 7 Medlemmer i den Del af Missionen. Den 7de Juli forlode Ældsterne Eyvindson og Johnson Reykjavik, ledsaget af 22 emigre- rende Hellige ; de ankom til England tidsnok til at afrejse fra Liverpool til New York med Dampskibet ,, Ne- vada" d. 16de s. M. Saavidt vi kunne forstaa af Broder Eyvindsons Breve, døbte han i Forening med Broder Johnson ialt omtrent 28 Personer under sit Ophold paa Island ; de ar- bejdede under meget ugunstige For- hold og vare underkastede mange P^orfølgelser samt betydelig Savn og store Besværligheder ; desuagtet fort- satte de deres Virksomhed med Taal- modighed og Udholdenhed og Her- ren kronede deres Bestræbelser med Held, og de havde den Glæde at se en Del Frugter af deres Arbejde. Før deres Afrejse beskikkede de den eneste tilbageblivende Ældste til at præsidere over den lille islandske Gren, der den Gang talte omtrent 18 Medlemmer.
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
347
Om Sommeren 1882 ankom Æld- sterne Gesli E. Byarnason og Peter Valgardson, ledsaget af Broder Ejri- kur Olafsson, fra Zion til Island. De virkede trofast og nidkjært i om- trent IJ Aar og døbte 22 Personer; 18 emigrerede med Olafsson. De €fterlode omtrent 19 døbte Hellige i den islandske Mission, af hvilke syv Kvinder paa Vestmanøen. Men da ingen af de faa Brødre paa Fastlan- det ere ordinerede til Præstedømmet, har der følgelig ikke været nogen Organisation siden de sidstnævnte Brødres Hjemrejse. Det er imidler- tid ganske rimeligt at antage, at an- dre Missionærer snart ville blive sendte did, og at Mange endnu ville annamme Evangeliet paa denne f jær- ne 0. Mange af de islandske Hel- lige, som nu bo i Spanish Fork, Utah County, bleve ikke døbte førend efter deres Ankomst der til. Der er om- trent 30 Familier ialt, og der holdes islandske Forsamlinger regelmæssigt hver Uge under Ældste Th. Didrik- sons Præsidium.
Gustaf Petterssons Død.
Det Følgende er fra ,, Skandina- viens Stjerne" 30te Aarg., Side 240: ,,Vor elskelige Broder Ældste Gustaf Pettersson døde paa dette Kontor d. 13de April Kl. 5 og 15 Minutter Eftra. af Lungesvindsot, efter om- trent tre Maaneders Sygeleje. Han hensov blid og rolig uden nogen til- syneladende Smerte.
Broder Pettersson var født i Ske- devi, Sverige, d. 18de Febr. 1850, og blev ved Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige d. 6te Febr. 187G. En kort Tid der- efter blev han ordineret til Diakon og allerede samme Efteraar ordine- redes han til Ældste og udsendtes som Missionær i Stockholms Konfe-
rence. Efter at have virket med P'lid og Nidkjærhed i nævnte Konference i omtrent to Aar, en Del af hvilken Tid han præsiderede over Norrlands Gren, blev han om Efteraaret 1878 kaldet til at arbejde paa Kontoret i Kjøbenhavn, og kom som Følge af denne Beskikkelse her til Staden i September Maaned s. A. Fra den Tid af og til han blev syg, eller i om- trent to og et halvt Aar, arbejdede han trofast og flittigt som Overrætter for ,,Nordstjernan'S samt udførte andre Forretninger paa Kontoret. Formedelst hans Trofasthed, Yd- myghed og Villighed til at udføre Alt, hvad der blev forlangt af ham, vandt han Brødrenes og de Helliges uddelte Tillid og Agtelse, og han var højt elsket af Alle, som kjendte ham. Selv elskede han sin hellige Religion med en inderlig Hengivenhed og le- vede i enhver Henseende et Liv, som sømmer sig en sand Sidste-Dages Hellig. Under hans Sygeleje havde han stor Længsel efter Zion og talte bestandig om Rejsen til de Helliges Forsamlingssted ; han syntes ikke at ane, at hans jordiske Løbebane saa snart skulle have Ende. Ifølge hans Forlangende blev han adskillige Gange salvet, og hver Gang syntes hans Smerter derved at blive lindret, men den tilsyneladende Bedring, der indtraadte, blev ligesaa ofte afløst af heftigere Angreb af Sygdommen, hvilket tydelig tilkjendegav, at Pier- ren havde til Hensigt at bortkalde ham til en anden og 'bedre Virke- kreds hinsides Sløret. Maa hans jor- diske Legeme hvile i Fred, indtil det skal gjenforenes med hans udødelige Aand paa Opstandelsens Morgen!" Begravelsen fandt Sted anden Paaskedag d. 18de April paa Kjøben- havns vestre Kirkegaard. Mange Hel- lige og Fremmede vare nærværende.
;U8
Eri: d :ini;ek fra Mlssknen i Skandinavien-,
Den tyske Mission, ,,Ifolge min Beskikkelse,'* skriver Ældste L. Suhrke til Præsident N. Wilhelmsen under Datum af Kkle November 1880, ,, rejste jeg i Okto- ber Maaned 187'.> til mit Fodeland, Tyskland, og begjmdte forst at prædike i min Fodeegn (Rambo i Schwerin - Meeklenburg), hvor jeg afholdt adskillige Forsamlinger og dobte En. Herover blev imidlertid en Del af Folket ophidset imod mig og meldte mig til Politiet, hvilket havde til Folge, at jeg maatte til- bringe 4S Timer i Fængsel. I Marts Maaned 1880 rejste jeg til Aarhus, hvor jeg opholdt mig en Maanedstid og overværede Foraarskonferencen, som afholdtes dersteds d. 24de og 25de April : her blev jeg beskikket til at beg3nde enMissionsvirksomhed i Slesvig-Holstein, hvor der den Gang kun fandtes to Familier, som tilhorte vort Samfund. I Begyndelsen af Maj Maaned ankom jeg til Kiel, hvor jeg strax lejede mig et Værelse og bad Politiet om Tilladelse til at af- holde Forsamlinger. Da dette ikke blev mig tilstedt, begyndte jeg min "Virksomhed med at gaa fra Hus til Hus for at tale med Folket privat, samt benyttede flere Lejligheder til at bære mit Vidnesbyrd for Saadan- ne. som jeg kunde træffe paa Lande- vejene, Torvene, ved Havnen eller paa andre Steder. Jeg fandt Flere, som troede mit Vidnesbyad, og forst i Juni Maaned havde jeg den Glæde at dobe de forste fire Personer i Kiel. Imidlertid stiftede jeg Bekjendtskab med en anset og temmelig selvstæn- dig Borger ved Navn Frederik Max Dahlen. som indbod mig til at komme og bo hos ham. Dette Tilbud mod- tog jeg naturligvis med Glæde, og kort derefter dobte jeg ham tillige- med hele hans Familie. Denne Bro-
der har hele Tiden siden været til stor Gavn og Nytte for Evangeliets videre Udbredelse i Kiel og Omegn, thi ikke alene har han været over- ordentlig gjæstfri mod mig og Bro- der Gotlie. som i August Maaned blev sendt over fra Sverige for at hjælpe mig, men har selv lagt den storste Nidkjærhed for Dagen i at tale om Evangeliet for Alle, som ere komne i hans Hus. Jeg fortsatte uafbrudt min Virksomhed i Kiel for et Par Maaneder og dobte ialt om- trent 20 Personer. Da dette kom til Øvrighedens Kundskab blev jeg, uag- tet der er Religionsfrihed i Landet, indstævnet for den offentlige Politi- ret, hvor man gav mig adskillige Sporgsmaal angaaende hvem jeg var, hvad jeg var kommen for osv. Jeg svarede dem ligefrem, at jeg var Mis- sionær fra de Sidste-Dages Helliges Samfund i Utah, og var kommen for at prædike Jesu Kristi Evangelium. Staatsrath Lorensen fandt imidlertid for godt at tilskrive Præsidenten for Provinsen Slesvig-Holstein, at jeg var til B3'^rde og Besvær for Folket i Kiel, samt misrepræsenterede og loj om mig paa andre Maader, hvilket havde til Folge, at der fra Provinspræsi- denten indlol) Skrivelse om, at jeg skulde landsforvises. Jeg blev følge- lig anden Gang ordret op paa Politi- kammeret, hvor man nu betydede mig, at jeg maatte forlade Landet inden to Dages Forlob. Da jeg vid- ste, jeg Intet havde gjort, hvormed man med Rette kunde tvinge mig til at forlade Landet, efterkom jeg ikke de ,ne uretfærdige Befaling, hvisaar- sag jeg et Pur Dage senere blev be- lagt med Arrest, og efter at jeg havde været fængslet i to Dage blev jeg under Vagt transporteret over Grænsen til Hamborg, hvor man slap mig løs. Dette skete i Slutningen af
EkINI)KIN( EU FRA MlSSIONEN I SKANDINAVIEN.
34(
Juli Maaned. Jeg forblev kun et Par Dage i nævnte Stad, hvorpaa jeg rejste direkte tilbage til Kiel og fort- satte min Missionsvirksomhed i Stil- hed for fire eller fem Dage, i Løbet af hvilke syv eller otte Personer bleve døbte. Authoriteterne fik til- sidst Underretning om min Tilbage- komst, og efter at de forgjæves havde søgt efter mig med o5 Politibetjente, lykkedes det dem omsider at faa mig fat, og jeg blev selvfølgelig strax sat i Arrest igjen. Jeg sad nu fængslet i 17 Dage, hvorpaa jeg anden Gang blev transporteret til Hamborg med det Løfte, at hvis jeg kom igjen tre- die Gang, vilde man sende mig til Amerika. Da jeg ikke ansaa det for Visdom at gaa tilbage lige strax un- der disse Omstændigheder, begyndte jeg at udbrede Evangeliet i Hamborg ved at gaa fra Hus til Hus. Jeg til- bragte en Uges Tid i denne Stad, stiftede Bekjendtskab med tiere gode og oprigtige Mennesker, og døbte Fire i Altona. Imidlertid blev jeg indbudt til at overvære Konference- mødet i Kjøbenhavn, og jeg begav mig strax paa Kejsen der til. Da jeg længtes efter en Lejlighed til at be- søge de Hellige i Kiel, besluttede jeg at tage denne Vej, og det lykkedes mig ogsaa i forklædt Tilstand at forlade Jærnbanestationen dersteds uden at blive gjenkjendt, og jeg til- bragte nu nogle faa Dage paa en særdeles behagelig Maade i de Hel- liges Selskab. Alt vilde formodent- lig have gaaet heldigt, dersom jeg ikke var bleven forraadt i Politiets Hænder af Nogle, som havde fore- givet at være vore Venner. Saasnart Myndighederne fik at vide, at jeg var 1 Byen, blev jeg paany arresteret og maatte derpaa tilbringe 08 Dage i Fangenskab. Denne Tid tilbragte jeg paa en efter Omstændighederne
behagelig Maade med at læse, synge og bede. Herren trøstede mig i mine enlige Timer og gav mig den indre Ro og Tilfredshed, som altid følge dem, der lide for Jesu Vidnes- byrds Skyld. Medens jeg sad i P^engsel havde jeg Lejlighed til at tale med flere højtstaaende Personer i Samfundet, til hvem jeg forklarede, hvor uretfærdigt og ulovligt jeg blev behandlet, men fordi den Ene fryg- tede for den Anden, turde de ikke tage mig i Forsvar. Jeg havde lige- ledes Lejlighed ttl at prædike Evan- geliet for Fangevogteren og Andre. Den Ilte Novbr. blev jeg endelig sat paa fri Fod, uden man var villig til at erkjende mig for uskyldig eller paa den anden Side bevise, at jeg jeg havde overtraadt nogen af Lan- dets Love, hvilket jeg opfordrede dem til at gjøre. Jeg begav mig saa atter paa Rejsen til Kjøbenhavn, hvor jeg ankom den 13de ds. Jeg kan med Sandhed sige, v.t jeg har følt mig glad og lykkelig under Alt, hvad jeg har gjennemgaaet. Jeg véd, jeg har lidt for en retfærdig Sag, og er overbevist om, at det Hele vil tjene til Herrens Værks Fremme i Tysk- land. Der findes nu omtrent 45 Hel- lige i Kiel og Omegn, og Udsigterne for Fremtide« ere meget lovende. Om faa Dage agter jeg at rejse til- bage til Hamborg for der at fort- sætte min Virksomhed."
I Konferencemodet, som afholdtes i Aarhus d. 80te og o 1te Oktbr., me- dens Ældste L. Suhrke endnu sad fængslet i Kiel, organiseredes en Gren af Kirken under Navn af Sles- vig-Holsteins Gren med Ældste Ola Gøthe som Forstander. Samtidig blev Ældste Suhrke beskikket til at arbejde som Missionær i Hamborg,
I naar han atter kom pa:i fri Fod.
i (Fortsættes paa Side 353.)
350
Statistisk Oversigt.
STATISTISK OVERSIGT
OVER DEK SKANDINAVISKE MiSSION FRA AaRET 1850 TIL 1883. (Fortsættelse fra 1ste Aargang, Side 15.)
|
s |
å |
1 |
, |
6 |
Ol 'O a> |
3 |
6 |
4 |
||||||
|
Datum. |
a o |
S |
1 |
2 ^ |
1 |
'i |
© |
bo a |
S |
" |
& |
|||
|
Tnrltil 1881 |
3449936315080 |
11335 285 |
1688 77 |
1512 |
||||||||||
|
31 Dec. 1882 |
7 |
4583 |
331 |
183 183 76 4183 4956 |
990.... |
794 |
125 |
|||||||
|
„ 1883 |
' |
44 83 jj |
284 144 19G 71 38684563: 851.... |
71] |
239 |
70 |
224 |
|||||||
|
! 1 : ! 13634036316585 |
118591183511861 |
14 Juni 31 Dec. 16 Nov. 12Aug. 6 Okt. 31 Dec.
1850,
i,
1851 1852, 1853 1854 1855 1856 1857, 1858 18591 1860: 1861 1862
1863; 1864;
1865 1866' 1867 1868, 18691 1870 1871 1872' 18731 1874^ 1875, 18761 18771 1878 1879 1880 1881j 1882 1883
DAN]S1ARK. *
12 ?
731 80'
2 122 1 242i
3 296 357 3641 376'
3i 12 6 ? 6 40
6 53
7 60 7 66 9106 9102 9 97 9 95 9102 11 404 9, 80 9:360 9 56: 51280,
132 471
966| 17061
I -X
271475 78 481747 2033 66 651829 2154 825l|l7412204j 90|4317932317|i 964918972492 88lo!l935 2ol2 88 43'2138!2719'' 97109 64 2795 3469 96 103 45 2751 3355^, 85 102 42 2605 311411
132
400
576 1153 .... 1196|l21
656 38
700 1117
619
541
668 1297 1142
79
35 3 244 31 15 266 88: 30' 12 2381 841 28 10 250 66'
7 227 64 8|196j 62l
8 204; 66, 7' 202 63 6' 197 70!
16 13; 175! 154i 167| 170 171
1715 14,13 1612
17:13ll86
17126 17J28 16 31 16 45 1541
185 186 125 108
7449242(i2872|; 7154!2372|285l'; 7443 2124125631 67 402036 24591;
63 37196723581, 54 341885,2231 6021 1843 2194 56'29;1889'2239 69 311843 2210 721241755 2085
64 211754,2048 71251707 2020
82 331775 2123 813318862264
1013018422241
83 381807 2182 804118422214 88 3618412147 772816601934 8334!l4901731
789j 525 533, 692 457 521, 401, 299 435; 418; 456; 446, 358] 462 636 597 343 500 470 413 354
20302
35
29
378
193' 6391 262 113 500 62 186 158 328 865 602 349 236 521 208 417 218 150 235 296 472 363 280 212 389 389 210 279 329 348| 39J) 10236
60 44 113| 3161 287 243 389 367 315 238 179 300 335 265 317 348 232 205 214 145 128 111 126 108 87 99 111 158 114 159 131 147 98
83
6489
1
9 24 35
24|
25 269
38 77
37
23
54
33
26
32
57
36
43| 68
34 87
29
29 67 28 13
48
41
24
34
34 24 18 31 25 37 18 24 22
24
42 53
59
107
38
9961228
►Indbefattet den islandske Mission samt Missionen i Hamborg i 1861 og 18G2.
MiSSIOÆRER UDSENDTE FRA ZlON TIL SkANDINAVIEX.
351
MISSIONÆRER UDSENDTE FRA ZION TIL SKANDINAVIEN.
(Fortsættelse fra Side 247.)
Nr.
Navne.
273 Hans O. Magleby 274'Jamcs Yorgason Andrew Eliason J. C. Frost A. C. Nielsen A. L. Andersen MortenRasmussen T. C. Christensen Andreas Hansen Hans C. Hansen Bent Larsen Frederik Petersen John N. Olson Hans A. Hansen H. O. Hansen Christian Hansen Lars Mortensen Henrik C. Jensen
277
278
279
280
28
282
283
284
285
286
287 288 2
PræsU- domme.
opæl i Zion.
Halvfjerds
Ældste
Ældste
Halvfjerd
Hejpræst
Ældste
Halvfjerds
Halvfjerds
Hejpræst
Hojpræst
Æ.ldste
Ældste
ÆJdste
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Halvfjerds
Monroe
Moroni
Logan
Ephraim
Ephraim
Ephraim
Mt. Pleasant
Mt. Pleasant
Redmund
Gunnison
Monroe
Grantsville
West Jordan
Logan
Hyrum
Brigham City
Brigham City
Brigham City
Ankom til Kfubenhavn.
J Sept. I
(( (. (( (i 5 Nov.
'5 \[ 7 Dec.
Tiltraadte Hjemrejsen fra Kjobhn.
Arbejdstid,
15 Juni 1883 I A 15 Juni 1883!! A. 15 Juni j883'i A. 24 Aug. 1883 I A. 15 Juni 1883 24 Aug. 1883 15 Juni 1883 15 Juni 1883 15 Juni 1883 6 April 1883 15 Juni 1883 24 Aug 1883 24 Aug. 1883
4 Aug. 1883
5 Juni 1883 28 Aug. 1882 II Maj 1883 24 Aug. 1883
I A. I A. I A. I A. I A. I A. I A. I A. I A. I A. I A. Omt,
10 M. 10 M. 10 M. 9M. 7 M. 9 M. 7 M. 7 M.
7 M. 5 M. 7 M. 9M. 9M. 9M. 7 M.
8 M. 5 M. 8M.
273. Han virkede en Tid i Norge, fornemmelig i Trondhjems Gren, og præsiderede siden over Kjøbenhavns Konference.
274. Han virkede i og præsiderede siden over Skaane Konference.
275. Han virkede i og præsiderede siden over Gøteborgs Konference.
276. Han virkede først i Kjøben- havns og siden i Aalborg Konfe- rence.
277. Han virkede i Aarhus og siden i Kjøbenhavns Konference, en Del af Tiden som Forstander for Syd- vest-Sjællands Gren.
278. Han virkede i Aarhus Konfe-
rence.
279. rence.
280.
Han virkede i Aarhus Konfe-
Han virkede i Aalborg Konfe- rence som Forstander for Frederiks- havns Gren.
28 1 . Han virkede i Aalborg Konfe- rence, en Del af Tiden som Forstan- der for Sæby Gren.
282. Haa virkede i Kjøbenhavns Konference.
283. Han virkede i Norge, en Del
af Tiden som Forstander for Aren- dals Gren.
284. Han virkede i Gøteborgs Konference.
285. Han virkede i Skaane Konfe- rence.
28G. Han virkede i og præsiderede siden over Kristiania Konference.
(2). H. O. Hansen (Se Nr. 22, 2den Aarg. ,Side 10), virkede i Norge.
287. Plan virkede som omrejsende Ældste i Kjøbenhavns Konference og blev løst tidlig formedelst daarlig Helbred.
288. Han virkede i Kjøbenhavns Konference, en Del af Tiden som Forstander for Nord-Sjællands Gren.
289. Han virkede først i Kjøben- havns Konference og senere i Norge.
BEM. Hermed sluttes Missionær- listen, der nu er bragt op til Slut- ningen af Aaret 1881. Vi har an- strængt os betydelig for at faa den fuldstændig, hvilket ogsaa er lykke- des os, naar undtages enkelte bio- grafiske Notitser, som trods vore gjentagne Anmodninger ikke ere
352
Nyhedeu.
blevne indsendte. Alle, som ere komne os ihænde, men endnu ikke ere offentliggjorte, ville vise sig i Indholdsfortegnelsen ved nærværen- de Aargangs Udgang. Af frem- ragende besøgende Brodre til Skan- dinavien have vi forglemt Apostel Franklin D. Richards' andet Besøg til Danmark i 18(18. Ved denne Lejlig- hed ankom han til Kjøbenhavn d. lOde Jan. og tiltraadte Tilbagerej- sen d. 12te Febr. Ogsaa Ældste Tho- mas Taylor, der ankom til Kjøben- havn omtrent d. 23de Marts 1864 og rejste igjen d. 13de April næstfølgen- de. Vi have ogsaa forbigaaet enkelte skandinaviske besøgende Brødre, der kun rejste tilbage for at besøge deres
Slægtninge eller for at varetage pri- vate Forretninger. Af de 289 Mis- sionærer, som Listen indeholder, ere 13i) fødte i Danmark, 85 i Sverige, 3() i Norge, 1 i Finland, G paa Island, i 1 paa Færøerne, 2 i Slesvig, 1 paa Als, 1 i England, 1 i Skotland, 1 i Tyskland og 15 i de Forenede Stater. Femten af Brødrene, nemlig John Van Cott, Jesse N. Smith, W. W. ! Cluff, Knud Peterson, S. Christoffer- 1 sen, K. H. Bruun, O. N. Liljenqvist, I J. F. F. Dorius, N. C. Flygare, Jens I Hansen, C. C. Asmussen, Andrew I Jenson, Niels Wilhelmsen, C. D. 1 Fjeldsted og H. O. Hansen, have ud- ført to, og P^n, nemlig P. O. Hansen, I tre Missioner til Skandinavien.
NYHEDER.
Utah. John Dmin af Salt Lake City Ijlev d. ISde Oktbr. overkjørt og dræl>t i Mundin- gen af Emigration Canyon. — Rudger Ciaw- sons Polygamisag blev fremkaldt i tredie Distriktret d. 15de Oktbr., og efter en hel Del Besvær lykkedes det Dommer /ane og hans Embedsbrødre at faa en Jury organi- seret, som de troede svarede til deres Hen- >;igt. En Mængde "Vidner indstævnedes, iblandt livilke vare Præsident John Taylor, Geo. (}. Cannon samt andre af Kirkens le- dende Mænd, men i Forhøret fremkom In- tet, som beviste Clawson skyldig. Mandag d. 20de benyttedes af Prokuratorerne til Argumenter, og om Tirsdagen overlodes Sagen til Juryen, der efter 11 Timers Session ikke kvinde enes om nogen Kjendelse, thi 8 stemte for ,, Skyldig" og 4 for Frifindelse. Følgelig afskedigedes Jurymændene og For- beredelser gjordes øjeblikkelig for et nyt Forhør, da man imidlertid havde fundet Lydia Spencer, Clawsons formodede anden Kone. Efter Sammensætningen af en ny Jury, der endnu var mere fjendtlig end den foregaaende, begj-ndtes det andet Forhør om Fredagen, men Lydia Spencer vægrede sig ved at optræde som "Vidne i Sagen, hvis- aarsag hun blev sendt til Tugthuset, hvor hun maatte tilbringe Natten mellem Fredag og Lørdag. Da hun atter Lørdag Form. fremførtes for Retten bekjendte hun, ifølge
hendes Venners Raad, at hiui var Rudger Clawsons Hustru, hvilket forandrede Sagens Udseende fuldstamdigt. Uden videre Argu- menter overlodes den til Juryen, der efter 17 Minutters Konsultation bragte ind en Kjendelse af ,, Skyldig' ' . Men da Forsvars- siden strax udfæn-digede de nødvendige Pa- pirer for at appellere Sagen til en højere Ret, blev Dommens Afsigelse foreløbig opsat til d. 3die Novbr. og Clawson løsladt mod 6000 Dollars Kaution til den Tid. —Ur. G. Guivers Lade i 21de "Ward, Salt Lake City, ned- brændte d. 17de Oktbr. , Tab MO Dollars.
"Wisconsin. Et stort Handelshus ned- brædte i Milwaukee d. 23de Oktbr. Tab 500,000 Dollars.
Ohio . Et Jærnbanetog styrtede ned fra en Bro, 50 P'od høj, i Nærheden af Cincinnati d. 18de Oktln-. Et betydeligt Antal Passage- rer dræbtes og saaredes.
'Sew York. Carthage, en Landsby i den nordre Del af Staten, brænidte d. 20de Obtbr. 30 Huse ødelagdes.
Kina. Der har staaet en blodigt Slag mellem de Franske og Kinesiske ved Lands- byen Kep. I Landsbyen alene blev over 600 af Indbyggerne dræbte.
^Tigyptcn. Oberst Steward og en Afde- ling Soldater, tilhørende den engelske Armé, løb paa Grund med en Dampbaad i Nilen, og bleve myrdede af Araberne.
MORGENSTJERNEN.
Et Historisk- Bioo;rafisk Tidsskrift.
^'■Uagtet han er dod, taler han dog."— Farlky P. Pratt.
Nr. 23.
Be/i I ste December 1884.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 34!>.)
(1881— Fortsat.)
Ældste Chr. Jeusen, som præside- rede over Aarhus Konference, be- søgte Kiel i Begyndelsen af 1881, hvor han i Forening med Forstander Ola Gothe afholdt Forsamlinger med de Hellige. Han besøgte ligeledes Hamborg, hvor Ældste L. Suhrke virkede med Nidkjærhed. Det var ham ikke tilladt at afholde offentlige Forsamlinger , men da han havde vundet flere Venner, som gjærne vilde hore hans Vidnesbyrd, brugte han følgende P'remgangsmaade: Han indbød sine Venner og begyndte sin lille Forsamling paa sædvanlig Maade; derpaa prædikede han for dem, sid- dende paa en Stol. Dette kaldte han Aftenunderholdninger , og Loven kunde jo ikke forbyde ham at ,, sam- tale med Folk."
,, Efter at have forladt Kjøbeuhavn d. 23de Novbr. 1880," skriver Æld- ste L. Suhrke til Præsident N. Wil- helmsen, ,, rejste jeg tilbage til Ham- borg, hvor jeg fortsatte min Missions- virksomhed med at besøge Folket i Husene, lige fra Kjælderen til ote Sal. Jeg prøvede ogsaa paa at leje et For-
samlingslokale, men dette lykkedes mig ikke. Under mine Besøg fra Hus til Hus stiftede jeg Bekjendt- skab med mange Folk og fandt Flere, som vare modtagelige for Evangeliet ; jeg døbte ogsaa nogle Faa. Dette sidste kom snart til Politiets Kund- skab, hvilket havde til P'ølge, at jeg blev anholdt og bragt for Retten, hvor jeg maatte svare paa en Mængde Sporgsmaal angaaende vor Lære osv.; det blev mig ligeledes paa det Stræn- geste forbudt at prædike og døbe i Fremtiden, og man befalede mig at forlade Hamborg inden 24 Timer. Jeg svarede, at jeg ikke kunde komme bort saa hurtigt, hvorfor de truede mig med at ville sende mig til Eng- land eller Amerika. Jeg henvendte mig til den amerikanske Konsul oa- forklarede det Hele for ham, men hau svarede mig, at skjøndt min tSag var retfærdig, kunde han Intet gjøre for mig. Jeg opholdt mig derfor kun cL Par Dage længere i Hamborg, hvilken Tid jeg benyttede til at døbe uogle Flere ; derpaa rejste jeg i April Mauned 1881 til Liibæk, hvor jeg har fundet en ny og bedre Arbejdsmark,"
354
ERI>rDRINGER FRA MiSSTOKEN I SkAXDIXAVIEN,
Efter at have virket en kort Tid i Liibæk aflagde Ældste Suhrke atter et Besøg til Kiel, hvor han paany blev arresteret og kom først efter omt. syv Ugers Arrest atter paa fri Fod, og rejste derpaa til Kjøben- liavn. Men da han strax efter blev løst fra sin Mission med Tilladelse til at rejse tilbage til sit Hjem i Zion, og begav sig paa Hjemrejsen over Hamborg, blev han endnu en Gang arresteret og sad fængslet indtil d. 25deDecbr., da det endelig lykke- des ham at komme bort fra Tyskland og rejse til Utah.
Ældste P. E. B. Hammer fra Salt Lake City, der havde virket som Mis- sionær i Kjøbenhavns Konference, blev om Foraaret 1881 beskikket til at rejse til Slesvig-Holstein for at hjælpe Brødrene Suhrke og Gothe, da han nemlig var det tyske Sprog mægtigt. Han rejste strax til Ham- borg, hvor fra han d. 3die Juni skrev Følgende til Præsident Wilhelmsen :
,, Efter at Broder Suhrke var ble- ven forvist her fra Staden var Alting stille og roligt i omtrent en Maaned. Den 15de Maj gik jeg til Altona for der at overvære P'orsaraling tredie Gang med de Hellige og nogle faa indbudte Venner. Denne Gang bleve vi imidlertid forraadte af falske Ven- ner, og vi havde ikke faaet Tid til at begynde vor Forsamling, førend tre hemmelige Politibetjente indfandtsig, hvilke strax nedskreve vore Navne og holdt Forhør over os, En ad Gan- gen, i et tilstødende Værelse. Der lagdes Beslag paa nogle af vore Bø- ger, som laa paa Bordet, og de er- klærede mig for deres Arrestant. Jeg fulgte strax med dem til Statio- nen, øo" efter at man havde visiteret mig og frataget mig mine Sager, hvoriblandt flere Breve paa Dansk og Engelsk, hvilke de lod oversætte.
blev jeg indsat i Fængsel, hvor jeg nu tilbragte 9 Dage. Derpaa blev jeg fremført for Retten og erklæret uskyldig. Imidlertid havde de aabnet min Kuffert, som stod i Ham- borg, og taget mine Beskikkelser samt en Del Breve og Dokumenter af forskjellige Slags, hvilke de lige- ledes lod oversætte og nedskrive. Jeg fik dem tilbage i Retten. Der- efter oplæste de et Landsforvisnings- dekret for mig, hvilket jeg maatte underskrive, og derpaa transporte- rede de mig over den preussiske Grænse og slap mig endelig løs i Hamborg d. 24de Maj. Det Næste, man gjorde, var at skrive i Bladene om, hvorledes de nu havde faaet Bugt med ,, Mormonismen". Jeg be- gyndte desuagtet at virke ganske for- sigtigt her i Staden, og Alt gik godt i fire Dage ; men d. 28de begyndte det atter at ulme om Ufred. En civilklædt Mand besøgte nemlig de to Steder, hvor jeg havde afholdt mine to halvoffentlige Forsamlinger. Han havde gjort mange Spørgsmaal om mig og sagt iblandt Andet, at man ikke heller vilde have mig i Hamborg. Næste Dag blev der sendt en anden Mand til det Sted, hvor man tidligere havde røvet Brevene af min Kuffert, med en Seddel, hvor- paa der stod, at jeg skulde møde paa ,,Staadtshuset", da Statsenato- ren ønskede at tale med mig ; men endnu har jeg ikke været der. Jeg er fremdeles paa fri Fod, men hvor- længe dette Privilegium skal for- undes mig, kjender jeg ikke. Der- som jeg bliver forvist her fra, agter jeg at gaa til Liibæk og fortsætte min Virksomhed der, indtil jeg faar na'rracre Instruxer fra mine Fore- satte. Forøvrigt føler jeg mig glad og lykkelig under mine Omstændig- heder, og jeg ønsker at gjøre alt det
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
355
Gode, jeg kan, for Udspredelsen af Sandheden her i denne Stad, eller hvor som helst jeg skal blive kaldet til at virke. I Arresten prædikede jeg Evangeliet for de andre Fanger, og jeg havde megen Samtale med en af de tjenstgjorende Embedsmænd, over hvem jeg vandt en god Indfly- delse. Jeg vandt endog hans Tillid i den Grad, at han bestemte sig til at sende et af sine Børn med mig hjem til Zion, naar jeg rejste til-
Forstander Ola Gothe, som ankom til Kjøbenhavn d. 20de Juli, beret- tede Følgende :
,,Jeg ankom til Kiel i August forrige Aar for at være Ældste L. Suhrke bekjælpelig med at for- kynde Evangeliet i Slesvig-Holstein. Ved min Ankomst der til var der allerede døbt omtrent 30 Personer og til Dags Dato ere ialt henimod 70 Personer indlemmede i Menigheden ved Daab. Under mit Ophold i den .Del af Landet har jeg hovedsagelig virket i Kiel og Omegn. Da de fleste af de Hellige nylig vare indkomne i Menigheden og havde kun liden Er- faring, lod jeg mine vigtigste Bestræ- belser gaa ud paa at tilvejebringe Tillid og god Forstaaelse iblandt dem indbyrdes samt at oplyse dem om Evangeliets Prineiper. Vor Virk- somhed i den Retning kronedes ogsaa mere og mere med Held, og det lyk- kedes os at faa en fuldstændig Or- ganisation oprettet iblandt dem. Vi afholdt regelmæssige Forsamlinger hver Søndag og desforuden en Gang midt i Ugen. Disse overværedes i Regelen af mellem 20 til 30 Perso- ner, iblandt hvilke der af og til vare nogle Fremmede. Vore Forsamlinger maatte imidlertid holdes med den største Forsigtighed, thi saavel de politiske som religiøse Embedsmænd
bevogtede vore Bevægelser med stor Omhu og ønskede gjærne at standse vor Fremgang. Det lykkedes os imidlertid at undgaa deres Bestræ- belser i en lang Tid, og først om Søn- dagen d. 10de Juli, da vi som sæd- vanlig vare forsamlede til Gudsdyr- kelse, kom en af de saakaldte hem- melige Politibetjente ind og opskrev alle de Tilstedeværendes Navne (der var mellem 15 og 20 Personer), hvor- paa han befalede mig at følge med sig. Jeg blev strax kastet i Fæng- sel, og den følgende Dag stilledes jeg i Forhør. Klagens Hovedind- hold syntes at dreje sig om, at jeg havde læst i Bibelen offentlig og for- klaret dens Indhold. Jeg spurgte, om det skulde anses for en Forbry- delse at læse i Bibelen ; men man be- tydede mig strax, at de ikke havde til Hensigt at indlade sig i nogen reli- giøs Diskussion med mig. Jeg blev nu ført tilbage til Fængslet, hvor jeg maatte tilbringe 9 Dage. Derpaa blev jeg atter (d i:»de Juli) bragt i Forhor, og man oplæste et Lands- forvisningsdekret for mig, hvori det blev mig paalagt strax at forlade Lan- det, fordi, som de sagde, jeg for- kyndte en Lære, som de ikke kunde bruge. Jeg benyttede Lejligheden til at sige dem, at enten de kunde bruge den eller ikke, var den dog Jesu Kristi sande Lære og den ene- ste, som kunde forsvares ved Hjælp af Bibelen. Efter atter at have været indespærret i Fængslet i nogle Timer, førte de mig samme Dags Aften om- trent Kl. 10 ombord paa Dampskibet ,, Aurora", med hvilket jeg rejste til Kjøbenhavn, hvor jeg ankom lykke- lig og vel den følgende Dag og blev venligt modtaget af Brødrene paa Kontoret."
Den 4de Septbr. forlod Ældste Gothe atter Danmark for at fortsætte
35 G
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
sin Virksomhed i Slesvig -Holstein. Snart mødte ban en Gendarm, som \ uden videre forlangte at se hans Pa- | pirer, og da han ingen Fejl fandt ved 1 dem, forlangte han at se hans Penge. Gothe beretter: ,,Jeg kom da til at ^ tænke paa, hvorledes Guds Tjenere j bleve udsendte i gamle Dage uden Pung og Taske, men nu er det ikke muligt for dem at gaa ud uden Penge, selv om Frelseren kom, vilde Lan- dets Embedsmænd gribe og inde- spærre ham, om de fandt ham uden Penge. Man kan saaledes sige, at enhver guddommelig Lov og Skik er bleven forandret. Jeg var heldigvis forsynet med lidt Penge og tik der- for gaa i Fred, og jeg fortsatte min Rejse (mest tilfods) til Kiel. I Landsbyen Sattrup traf jeg Venner, som jeg havde været hos før, meget gode Folk. Gud velsigne dem! Jeg havde stor Lyst til at holde en For- samling i den By, og vi bestemte at møde næste Dags Aften. Man for- talte mig, at Præsten der var, hvad man kalder troende. Jeg besøgte Præsten, men fandt ham uden ,, Dan- nelse" og ,, Humanitet", og blev op- vartet med ,,Haanlatter og djævelske Grimasser". Aanden bød mig tie, hvorfor jeg gik der fra sigende, at maaske den Tid vilde komme, da han gjærne skulde ønske at høre, hvad han nu forkastede. Forsamlingen blev holdt uagtet Præstens Triidsler. Jeg kom til Kiel d. IGde og var der en Uge inden Politiet lik det at vide. Jeg blev da anholdt og ført i Fæng- sel paany, hvor jeg da inaatte til- bringe 23i Dage. Den 18de Oktbr. blev jeg anden Gang landsforvist fra Preussen og bragt ombord paa det til Kjøbenhavn afgaaende Skib. En voldsom Storm forsinkede Skibet, 8aa det først kom til Kjøbenhavn d. 22de cm Middagen, og da jeg var
svag af Fangekosten, led jeg meget af Søsyge."
I Slutningen af Aaret 1881 blev den slesvig-holsteiiiske Gren tillagt Nordtysklands Konference af den tyske og svejtsiste Mission, hvor- under den fremdeles henhører. Missionærers Anko.mst. De 38 Missionærer, som i 1881 ud- sendtes fra Zion til Utah, ankom til Kjøbenhavn i følgende Orden : Hans Jørgensen, Jens Jacobsen, J. M. Christensen, Jens Hansen, Jørgen Jørgensen, R. Christoffersen, L. P. Christensen, Joseph R. Linvall, Jens P. Jensen, O. C. Larsen og R. Olsen d. IGde Maj. Desforuden Tellef Is- raelsen, som rejste direkte til Norge. C. D. Fjeldsted, Peter Sundwall, Sa'omon Peterson, S. C. Petersen, Niels Hejlesen, A. Larsson, N. H. Børresen, C. Christensen, H. O. Magleby, James Yorgason og An- drew Eliason ankom d. IsteSeptbr., J. C. Frost, A. C. Nielsen, A. L. Andersen, M. Rasmussen, Th. C. Christensen, A. Hansen, H. C. Han- sen, B. Larsen, F. Peterson og John N. Olson d. 5te Novbr., H. A. Han- sen og H. O. Hansen d. 15de Novbr. og C. Hansen, L. Mortensen og H. C. Jensen d. 7de Deebr. (Om disse Brødres Virksomhed se Side 245 — 247 og 351.)
Ny Udgave af Mokmons Bo(;. En ny og forbedret Udgave af Mormons Bog (den tredie Udgave paa Dansk) udkom i Kjøbenhavn i 1881. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 153 og 154.)
Det 55de Emigrantselskab. Mandag d. 20de Juni afsejlede G09 Emigranter, tilUigemed 12 hjemven- dende Missionærer, fra Kjøbenhavn med Dampskibene „Cato" og „Hero '. Førstnævnte Skib medførte de Hel-
Ekindkixoer fra Missionen i Skandinav ikn.
357
lige fra Gotehorgs og Skaane Konf e • rencer, ialt 147 Sjæle, der stode under Bestyrelse af Ældsterne Mons Nils- son,Peter Nilsson og Fred. Lundberg. Sidstnævnte Skib medbragte 4G2 Sjæle fra Stockholms, Kjøbenhavns, Aarhus, Aalborg og Kristiania Kon- ferencer samt følgende hjemven- dende Zionsbrodre: P. A. Nielsen, Selskabets Leder, L. C. Mariager, H. F. F. Thorup, Jakob Hansen, Isaac Sørensen, John T. Thorup, Chr. Olson, E. O. Bylund og A. Amundsen. Torsdag d. 2ode ankom begge Skibene i god Behold til Hull, og samme Dag fortsattes Rejsen med Jærnbanen til Liverpool, hvor Emigranterne samme Aften gik om- bord paa Dampskibet ,, "Wyoming", der afsejlede Lørdag d. 25de. For- uden Skandinaverne var der 14G britiske Hellige med, samt syv fra Storbritannien hjemvendende Mis- sionærer og en Besøgende. Ældste Samuel Roskelley blev beskikket til hele Selskabets Leder, medens Brø- drene P. A. Nielsen, L. C. Mariager og H. F. F. Thorup beholdtes som et Præsidentskab for den skandina- viske Afdeling. Efter heldig Sørejse ankom ,, Wyoming" til New York d. 7de Juli, og den følgende Dag fort- satte Emigranterne Rejsen med Jærn- banen og ankom til Ogden d. 15de. Her delte Selskabet sig, idet omtrent Halvparten af Emigranterne samme Dags Aften rejste til Salt Lake City, medens de Øvrige rejste nordpaa eller forbleve i Ogden. Et Barn døde under Jærnbanerejsen gjennem Staterne.
PllÆSIUENT W i 1,11 El
Død.
Den 1ste Aug. døde Præsident N. Wilhelmsen paa Kommunehospitalet i Kjøbenhavn. Y.n udførlig Beskri- velse om hans Sygdom, Død og Be-
gravelse findes i dette Blads 2den Aarg., Side 154—157.
GenERALRAAD I K.JØBENHAVN.
Det Følgende er fra ,, Skandina- viens Stjerne" 30te Aarg., Side 348:
,,I Raadet, som afholdtes paa dette Kontor Mandag d. 8de Aug. (1881), vare følgende Zionsbrødre tilstede: Ældste Andrew Jenson ; Konference- præsidenterne H. P\ink, L. M. Olson, C. Jensen, S. Christensen og O. N. Stohl, samt Ældsterne P. O. Hansen, H. J. Christiansen, Jens Hansen, R. Christoffersen, J. C. Olsen, J. Jør- gensen, Rasmus Olsen, Martin Ja- kobson og C. P. Warnick. Hensig- ten med dette Raad var hovedsagelig at tage saadanne Bestemmelser og Foi holdsrcgler med Hensyn til Mis- sionens midlertidige Bestyrelse, som kunde anses for nødvendige. Uagtet Ældste Andrew Jenson havde faaet de allernødvendigste Instruxer fra Præsident Wilhelmsen før dennes Død og alle Missionens Affærer vare ham anbetroede, saa ønskede han dog gjærne at vide sine Brødres Følelser med Hensyn til Sagen og saadanne andre Ting, som maatte blive fore- lagte Raadet. Efter at alle de til- stedeværende Brødre havde udtalt sig paa en fri og uforbeholden Maade angaaende Situationens hele Beskaf- fenhed, blev det foreslaaet af Ældste P. O. Hansen og enstemmigt ved- taget af hele Raadet at anerkjende og opholde Andrew Jenson som Be- styrer for den skandinaviske Mis- sion, indtil Præsident Wilhelmsens Artøser ankom, eller indtil Præsident Carrington i Liverpool eller Kirkens Authoriteter hjemme i Zion bestemte det anderledes. Derefter udtalte flere af Brødrene sig til Gunst for at oprejse et Monument paa Præs. Wilhelmsens Grav og give alle de
?58
Erixdrtxger fra Missionex i Skandinayiex.
Hellige i Missionen Lejlighed til at yde Bidrag for dette Øjemed. Det blev imidlertid vedtaget at indhente Præs. Carringtons Mening forend dette Foretagende blev iværksat. Tre af Brodrene udvalgtes som en Komite til paa Raadets Vegne at af- fatte en Skrivelse, der skulde til- kjendegive de herværende Brodres dybe Deltagelse og Sjnnpathi for Præsident Wilhelmsens efterladte Familie : en Gjenpart af nævnte Skri- velse skulde ogsaa sendes til ..Dese- ret Xews" og ,,Bear Lake Demoerat" for Offentliggjorelse. Efter at en Del andre Sporgsmaal vare blevne fremlagte og besvarede, sluttedes Raadet. Fuldkommen Enighed og god Forstaaelse gjorde sig gjældende blandt Brodrene, og da Ældsterne, som havde været samlede i Staden for at udføre en tung og sørgelig Pligt, strax efter rejste tilbage til deres forskjellige Arbejdsmarker, forlode de os med de bedste Følel- ser og med den faste Beslutning, at de vilde fortsætte deres Virksomhed for Guds Riges Fremme med uaf- brudt Xidkjærhed."
Det o 6de Emigraxtselskab.
Mandag d. 29de Aug. Kl. 11 i Form. afrejste 270 emigrerende Hel- lige fra Kjøbenhavns indre Rhed med Dampskibet ,, Pacific ', under Ledelse af Ældsterne L. M. Olson, Hans Funk og Chr. Jensen. Fem andre, hjemvendende Zionsbrødre , nemlig O. N. Stohl, N. B. Adler, A. L. Skancky, John Dahle og J. Jørgen- sen fulgte ogsaa med, tilligemed Sø- ster Frederika ]^silsson fra Tooele, Utah, som havde været i Sverige paa Besøg hos sine Slægtninge. Hele Selskabet bestod altsaa af 279 Sjæle. Efter heldig Rejse ankom ,, Pacific" til Hull, England, d. 1ste Septbr. og
fortsatte strax Rejsen med Jærn- j banen til Liverpool, hvor fra de til- j ligemed 311 britiske og 37 svejtsiske og tyske Hellige samt 13 hjemven- ; dende Zionsældster afsejlede d. 3die Septbr. med Dampskibet „Wj'^oming ' , og ankom til New York d. 13de Septbr. Den 14de fortsattes Rejsen med Jærnbanen mod Vest, og Sel- skabet ankom Ij-kkelig og vel til Salt Lake City d. 21de Septbr. En en- gelsk Søster, 67 Aar gammel, døde i Nærheden af Evanston d. 20de, og et Barn fodtes af engelske Forældre paa Atlanterhavet, Ældste James Finlayson var Leder for hele Sel- skabet fra Liverpool.
C. D. Fjeldsted puæsidekek.
Den 3die September overtog Ældste CD. Fjeldsted Bestyrelsen af den skandinaviske Mission, og virkede som Præsident til d. 4de April 1881. da han efter en trofast Missionsvirk- somhed begav sig paa Hjemrejsen.
Det o 7de Emigraxtselskab.
Den 14de Oktbr. afrejste 32 emi- grerende Hellige fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,,Milo" under Ledelse af Ældsterne Hans Madsen og J. C. Olsen. Efter heldig Rejse over Nord- soen og gjenuem England blev det lille Selskab i Liverpool forenet med et stort Antal britiske Hellige, under L. R. Martineaus Ledelse, og afsej- lede fra nævnte Stad d. 22de Oktbr. med Dampskibet ,,AVisconsin", der
I ankom til New York d. 2den Novbr.
I Emigranterne fortsatte Rejsen den følgende Dag med Jærnbanen vest- paa. Efter heldig Rejse ankom de d. Ilte Novbr. til Ogden og Salt Lake Cit5^
Ældsterxes Lidelser i Norge. i \ ,, Forstanderen for Arendals Gren,
' Broder Tellef sen, • ' skriver Præsident
P^RIXDRINGER FRA MiSSIONEN I SkANDINAVIEX.
359
Chr. Hogensen under Datum af 2sde Novbr. (1881), „har i Langesund, som ligger i hans Distrikt, fordristet sig til at prædike Jesu Kristi Ph'an- gelium, (Bibelens Lærdomme), og er derfor bleven indkaldt af Øv^rig- heden, og er bleven ilagt en Mulkt af 32 Kroner, foruden Sagens Om- kostninger, som er GO Kroner — ialt 92 Kroner, hvilket han ved Dom- mens Forkyndelse nægtede at betale, og nu venter han Ordre fra Amt- manden, hvilken formodentlig bliver ,,Vand og Brod".
I Bergens store By, hvor Evange- liet før ikke har nydt nogen god Modtagelse, er i Sommer organiseret en Gren, som jeg tror vil tage til og blive stor, om Arbejdere kunne hol- des der. Broder Magleby ligger syg i Trondhjem, og har skrevet om at faa en Medhjælper, hvorfor en af Bro- drene vil rejse der til sidst i denne Uge. I Frederikshald har Politiet indkaldt den der præsiderende Æld- ste, fordi har har, som de kalder det, holdt Gudstjeneste og Søndags- skole, og døbt en 15 Aars Gut. Han var o Dage paa Politikammeret i Forhør. De forlangte ham til at fremlægge ^Menighedens Bøger, hvil- ket han nægtede at gjøre, og blev derfor fort ned i en mørk Kjælder, hvor han da var indespærret i 1 ■'• Time. Han venter jo ogsaa lidt ,,Vand og Brød".
Her i Kristiania har Øvrigheden været meget human. Vi nyder al den Frihed vi ønsker til at prædike •og udføre vore Forretninger. Her holdes to Forsamlinger hver Søndag paa vort eget Lokale, og mange hol- des udenbys, som i Almindelighed ere godt besøgte. Unge Mænd ud- sendes som Søndagsmissionærer, og de ere til stor Nytte for Værkets Fremsk3mdelse. Den kvindelige
Hjælpeforening her gjør meget Godt for de Fattige og Syge. Ligeledes er Søndagsskolen en stor Velsignelse for Ungdommen."
Andrew Jensons Beretning.
Strax efter min Ankomst til Kjø- benhavn d. Ilte Juni 1879 blev jeg beskikket til at virke som Forstander for Kjøbenhavns Gren, hvilken Stil- ling jeg indehavde i otte Maaneder. men uagtet Hensigten var, at jeg skulde have benyttet en Del af Tiden til at studere, hvortil Præsident Tay- lor gjennem Præsident Wm. Budge i Liverpool havde givet Anvisning, blev min Tid saa aldeles optaget med Arbejde paa Kontoret og med Grenens almindelige Anliggender, at jeg kun fik nogle faa Timers Under- visning hos en privat Lærer, indtil jeg i Maj Maaned 1880 blev løst fra Forstanderskabet, hvorpaa jeg til- bragte omtrent tre Maaneder med at' studere det danske Sprog osv. Om- trent d. 1ste Maj tog jeg fat paa Oversættelsesarbejdet for ,, Skandi- naviens Stjerne", og lidt senere be- gyndte jeg i Forening med Præsident Wilhelmsen at revidere Mormons Bog, under hvilket Arbejde det mest fortrolige Venskab opstod mellem Præsidenten og mig, og jeg kom til at elske ham med en ligefrem sønlig Hengivenhed, hvilke Følelser han til- fulde syntes at gjengjælde. Han var visselig en god og ædel Mand.
Da vort fælles Arbejde tidligere har været temmelig nøjagtigt be- skrevet i Morgenstjernen, vil jeg kun tilføje, at da Præsident Wil- helmsen d. 21de Juli 1881 begav sig paa Hospitalet, overlod han Missio- nens Anliggender til mig, og bemær kede samtidigt, at han følte sig gan- ske tryg hvad Forretningerne angik, da jeg havde vundet hans uindskræn-
360
Ertxdrin'Ger fra Mis.sionkn i Skaxdixaviex,
kede Tillid. Jeg tog strax fat paa mit extra Arbejde, og var fra den Tid af til min Afrejse beskjæftiget fra tidlig Morgen til sildig Aften med de forskjellige Forretninger, som tid- ligere havde krævet to Mænds hele Tid og Opmærksomhed. Men jeg var slet ikke utilfreds fordi der var meget at bestille ; min eneste Bekym- ring var for min elskede Broders Befindende, og jeg besøgte ham re- gelmæssig en eller to Gange om Dagen. Konferencepræsident H. Funk samt Medarbejder paa Kon- toret H. D. E. Pettersson vare mig saa behjælpelige som de vel kunde være under de provende Omstændig- heder. Jeg vil ikke omtale den sørge- lige Scene, som fandt Sted i Nr. 14, da vi om Morgenen d. 1ste August kom til Kundskab om Præsidentens Død. Naar ældre og erfarne Mænds Følelser finde Udbrud i Graad, kan det i Almindelighed antages, at noget Alvorligt er hændt, og at deres Hjær- tes ømmeste Strænge ere berørte. Saa snart vi havde overvundet det første Udbrud af Sorg telegraferede jeg det Forefaldne til Præsident Al- bert Carrington i Liverpool samt til de forskjellige Konferencepræsiden- ter i Missionen, og samme Dag sendte jeg dem alle nøjagtig Underretning ved Brev samt indbod en Del af Bro- drene i Missionen til at komme til Kjøbenhavn for at overvære Begra- velsen. Derpaa bestilte vi Ligkiste til vor afdøde Broder og kjobte en Begravelsesplads til ham paa Assi- stents Kirkegaard. For denne be- talte jeg 72 Kroner, og saa fik vi Skjøde for 20 Aar med Ret til For- nyelse. Imidlertid ankom de ind- budte Brødre til Staden, og efter at Begravelsen havde fundet Sred Søn- dag d. 7de Aug. sammenkaldte jeg den følgende Dag alle Brødrene til
et Generalraad paa Kontoret, i hvil- ket saadanne Ting forhandledes, som de indtrufne Omstændigheder havde gjort nødvendige. Jeg skrev lige- ledes en kort Epistel til de Hellige, hvilken jeg lod indrykke i Stjernen, og efter at Brødrene vare rejste til- bage til deres forskjellige Arbejds- marker begyndte jeg at skjænke om- hyggelig Opmærksomhed til Missio- nens financielle Anliggender. Jeg udarbejdede saaledes en nøjagtig Fortegnelse over alle Kontorets Ak- tiver og Passiver, hvorved Alt viste sig at være i den bedste Orden, og den eneste Ubehagelighed, vi maatte friste, var, at Missionens Penge, der hovedsagelig tilhørte private Indivi- der, stod i Sparebanken (Bikuben), og indtil en Fuldmagt erholdtes fra I Wilhelmsens Familie i Utah, maatte ! de gaa i Skifteretten, men ved Hjælp af en Prokurator Larsen, som tidligere I havde ydet os professionel Hjælp, I samt ved at erholde en foreløbig I Fuldmagt fra Præsident Carrington i Liverpool, lykkedes det mig at faa tilstrækkelige Midler i Hænde til at sende den forestaaende Emigration afsted. Denne, der talte 270 Sjæle, afrejste fra Kjøbenhavn d. 29de Aug., ledsaget af otte hjemvendende Mis- ! sionærer, iblandt hvilke var H. Funk, i der havde præsideret over Kjøben- havns Konference. Jeg maa tilstaa, ' at jeg følte mig noget ene og forladt, ^^ j^g havde taget Afsked med dette Selskab og selv maatte blive tilbage. Allerede havde jeg været borte fra I Hjemmet længere end nogen anden I Missionær, som da var i Skandina- ' vien. Iblandt de Skrivelser, som jeg ; i Løbet af den korte Tid, jeg bestj'- I rede Missionen, modtoge fra Præs. Carrington i Liverpool, var ogsaa Følgende: ,,Jeg er godt tilfreds med den Maade, hvorpaa De varetager
Ekindkinger fra Missioxen i Skandinavikn.
361
Missionens Anliggender, og hvad In- struxer angaar har jeg kun dette at sige for Nærværende: Gjor frem- deles det Bedste De kan under Om- stændighederne, indtil en Eftertræ- der til Præsident Wilhelmsen ankom- mer fra Zion. Det glæder mig at høre, at Hospitalets Folk vare saa gode mod Ældste AVilhelmsen under hans Sygdom, og jeg sanktionerer hvad De har gjort med Hensyn til at kjøbe et Begravelsessted til hans jor- diske Levninger. Det glæder mig ogsaa, at Brødrene have været saa beredvillige til at staa Dem bi, og jeg foreslaar, at De sikrer Dem hvad Hjælp De behøver iEmigrationstiden osv. ved at kalde til Deres Bistand saadanne af Brødrene, som De finder for godt. I disse Anliggender haa- ber jeg, at de maa være vejledt af Guds Helligaands ufejlbarlige Raad"
Torsdag d. 1ste Septbr. ankom 11 Ældster fra Zion, iblandt hvilke var C. D. Fjeldsted, der af det Første Præsidentskab var beskikket til at præsidere over den skandinaviske Mission. Jeg tog strax fat paa Op- gjørelsen af alle Regnskaber og over- leverede ham Missionen d. 3die s. M. Den følgende Dag (Søndag) holdt jeg min Afskedsprædiken til de Hel- lige i Kjøbenhavn, ved hvilken Lej- lighed de kjærligste Følelser lagdes for Dagen, og det viste sig, at jeg havde vundet de Helliges Tillid og Agtelse, hvorom de talrige smaa For- æringer, som bleve mig overrakte, bare tydeligt Vidnesbyrd.
Onsdag d. 7de Septbr. Jeg drak i Hast en Kop Chocolade, som vor ny Husholderske havde lavet til Af- sked, hvorpaa jeg tilligemed Broder Fjeldsted og Andre kjørte i en Drosche til Jærnbanestationen. Her fandt vi en Del Søskende forsamlet for at byde mig Farvel, og efter at
have taget de fleste af dem i Haan- den og vexlet nogle faa venlige Ord med dem, for'od jeg Kjøbenhavn Kl. 7 Form. Afskeden med Brødrene og de Hellige paa Kontoret samt ved Stationen overvældede mine Følelser trods de allerkraftigste Modstræbel- ser. Vi ankom til Korsøer Kl. 9' Form. Her gik jeg strax ombord paa Dampskibet ,, Adler" og afsej- lede efter lo INIinutters Ophold, efter- ladende Brødrene Fjeldsted og Chri- stiansen paa Strandbredden. At skulle skilles fra disse mine to sidste Venner, som havde ledsaget mig saa langt paa min Rejse, fyldte mig for et Øjeblik med Vemod, thi jeg skulde nu efter to Aar og fire Maaneders Missionsarbejde, i hvilken Tid saa mange af mine Brødre vare ankomne og hjemrejste, selv tage afsted gan- ske alene. Efter at have spadseret frem og tilbage paa ,, Adlers" Dæk en kort Tid og kastet et sidste Blik paa den danske Kyst, for nu tredie Gang at rejse til det fjærne Vest, gik jeg ned i Kahytten og nød en forfriskende Søvn, hvortil jeg ogsaa trængte meget haardt, thi jeg havde næsten slet ikke sovet de to sidste Nætter, jeg tilbragte i Kjøbenhavn. Kl. 4' Eftm. ankom Skibet til Kiel, og jeg fortsatte strax efter Rejsen med Jærnbanen til Hamborg, hvor jeg indtraf Kl. O om Aftenen. Her skulde jeg passere Toldvæsenet, men uagtet jeg ikke kunde tale Tysk, lyk- kedes det mig ved Vink og Haands- bevægelser at forniaa Betjentene til ikke at visitere min Rejsekasse, der var saa vel tilsnorret, at jeg ikke let kunde aabne den. Kl. 11 om Afte- nen forlod jeg Harburg Stationen i Hamborg, og efter at have kjørt over P21ben paa en prægtig Bro, fortsattes Jærnbanerejsen gjennem Slettelan- det Hannover. Konduktøren var saa
;5G2
EuiXDKlNGEK FRA MiSSIONEN I SkANDIXAVIEN.
venlig at overlade mig en første Klas- ses Kupé til ene Afbenyttelse, uagtet jeg kun havde anden Klasses Billet. Jeg sov derfor udmærket godt det meste af Natten, og saa' derfor hel- ler ikke Bremen, som vi rejste forbi henimod Morgenen.
Torsdag d. 8de. Efter at have passeret gjennem Miinster, Dussel- dorf og andre større Stæder ankom Toget til Køln, den gamle, historiske Preusserby , Kl. 8 om Morgenen, efter at have kjørt over Rhinen paa en lang og stærk Jærnbanebro, der er bj'gget paa fem mægtige Piller. Alt hvad jeg af Seværdigheder fik Øje paa i denne berømte Stad, var den store Domkirke, som ligger gan- ske tæt ved Jærnbanestationen. Efter en halv Times Ophold i Køln fortsat- tes Rejsen gjennem smukke og vel opdyrkede Landskaber, og Kl. 10 Form. ankom vi til Aachen, en af Tysklands ældste og mærkeligste Stæder. Lidt senere naaede vi den belgiske Grænse ved Herbesthal. Vi kjorte derpaa gjennem de belgiske K jobstæder Verviers, Luttich og Leu- ven og ankom til Hovedstaden Brys- sel Kl. 2^ Eftm. Denne smukke Stad, med regelmæssige Gader, har en romantisk Beliggenhed, og har omtrent 300,000 Indbyggere. Her spiste jeg mit eneste Maaltid i Bel- gien, idet jeg tog Middagsmad paa Jærnbanehotellet, for hvilken man tog en temmelig høj Betaling. Kl. o\ Eftm. forlode vi Bryssel og an- kom til Ostende Kl. 6, efter at have passeret gjennem den mærkværdige Stad Gent, der er bygget paa 25 ved 85 Broer forenede Smaaøer, og er beliggende ved Floden Schelde ; den har omtrent 150,000 Indbyggere. Vi kom ogsaa gjennem Briigge, Hoved- staden i den belgiske Provins Vest- flandern. I Ostende, som er en be-
fæstet Stad ved Nordsøen med 25 000 Indbyggere og har regelmæssigDamp- skibsforbindelse med England, gik jeg ombord paa Dampskibet ,,Parle- ment Beige", og afsejlede fra Hav- nen Kl. 82 Aften. Efter en heldig og hurtig Overrejse ankom vi til Dover i Englaud Kl. 1] om Natten. Distancen fra Ostende til Dover er 03 engelske Mile. Sidstnævnte er en befæstet Stad med ea. 40,000 Ind- byggere ; den har en henrivende Be- liggenhed og flere historiske Minder. Fredag d. 9de. Jeg slap atter gjennem Toldvæsenet uden at aabne min Rejsekasse, og efter et kort Op- hold i Dover kjørte vi med et hurtigt Tog 70 eng. Mile til London, som vi naaede Kl. 4 om Morgenen. Da Dover Toget stoppede ved Cannon Street, lejede jeg en Drosche og kjørte i denne et Par Mile gjennem Londons Gader til Euston Station. Gjærne havde jeg villet tilbringe nogle Dage i denne Verdens største Stad for at beskue dens mangfoldige Seværdigheder, men der var ingen Tid der til, hvis jeg efter Bestem- melsen skulde komme til Liverpool tidsnok til at afgaa med Dampskibet ,, Arizona" om Lørdagen. Kl. 5iom Morgenen forlod jeg derfor London, og efter en hurtig Kjorsel gjennem Englands Mellemprovinser ankom jeg til Liverpool Kl. 10 2 Form. Jeg gik strax til Missionskontoret i Islington Nr. 42, hvor jeg blev venligt mod- taget af Præsident Carrington og Medarbejdere. Jeg gav ham min Beretning om Missionen i Skandina- vien, og tilbragte Natten paa Kon- toret, forlod Liverpool den følgende Dags Eftermiddag og ankom til New York Mandag d. ll»de. Det hurtig- sejlende Dampskib ,, Arizona" til- bagelagde ved denne Lejlighed de 2779 Mile fra Queenstown til Sandy
Erindringer fua Missionen i Skandinavien.
3n:5
Hook i 7 Dage 8 Timer og o4 Minut- ter, hvilket er den næsthurtigste Tur, som noget Fartøj indtil Nærværende har gjort over Atlanterhavet. Jeg var den eneste Repræsentant af de | Helliges Samfund ombord, men blev behandlet hofligt og godt af de andre Passagerer, hvoraf de fleste tilhørte ; de mest dannede Kredse i Amerika og England. .
Strax efter Ankomsten til New York [ besøgte jeg Kirkens Agent, Ældste James H. Hart, der modtog mig me- j get A^enligt, og efter at have spist ! Aftensmad i Forening med ham paa I Grand Central Hotel ledsagede han I mig til Jersey City, hvorfra jeg Kl. 8i om Aftenen fortsatte min Rejse med Jærnbanen vestpaa, og jeg an- kom lykkelig og vel til Ogden d. 2 ide Septbr. om Aftenen. Den følgende ! Dags Morgen rejste jeg til Salt Lake \ City, og om Eftermiddagen til mit j Hjem i Pleasant Grove. Jeg gjorde j Rejsen fra Kjøbenhavn til Salt Lake | City i omtrent 16 Rejsedage, hvilken 1 er. den hurtigste Tur, som nogen af i vore Missionærer endnu har gjort | mellem disse to Stæder.
Vi vil nu slutte ,, Erindringer fra I Missionen i Skandinavien" med en 1 kortfattet kronologisk Optegnelse for Aarene 1882, 1883 og 18.S4.
1882. I
Foraarct. FlereMissionærer i Frede- i rikshalds og Arendals Grene i Norge bleve fængslede paa Vand og Brød for at have forrettet Evan- geliets Ordiuancer. odie Maj. Ældsterne Lars Svend- sen fra Moroni, Niels Rasmussen fra Parowan, Søren INIadsen fra Milton og Chr. Poulsen fra Rich- field ankom til Kjøbenhavn som Missionærer fra Zion. odie Juni. Ældsterne John E. Hesse fra Monroe, John Andersen fra Fillmore, og Gcsli E. Byarnason, Peter Valgardson og Ejrikur Olafs-
son fra Spanish Fork ankom til Kjøbenhavn som Missionærer til Skandinavien.
16de Juni. 698 Sjæle (o8de Emi- grantselskab) afrejste fra Kjøben- havn med Dampskibene ,,Albano" og ,, Bravo". (Se dette Blads 1ste Aargang, Side 127.)
26de Juni. Ældsterne Byarnason og Valgardson ankom til Reykjavik, Island.
21de Aug. Ældste Emil Andersen ankom til Kjøbenhavn som Missio- nær fra Utah.
28de Aug. Aarets 2deu Eraigra- tionsaf deling (det oDde Emigrant- selskab), bestaaende af 292 Sjæle, forlod Kjøbenhavn med Dampski- bet ,,Argo", under Ledelse af Ældste H. J. Christiansen. (Se dette Blads 1ste Aarg., Side 159.)
12te Septbr. Ældsterne L. H. Out- zen fra Richfield, P. Christensen fraElsinore, H. J. Bruun, II. Poul- sen og J. J. H. Jensen fra Mount Pleasant, C. J. Christensen fra Fountain Green, H. Andersen fra Logan, N. C. Skougaard fra Grass Valley, II. Olsen fra Richfield, Jeppa Nilson fra Pleasant Grove, C. A. Tietjen fra Santaquin, John Capson fra Mill Creek, Jeppa Monsoc og Anders Jonson fra St. Charles, N. W. Anderson fra Ephraim, Nils Johnson fra Santa- quin og C. E. Andersen fra Logan ankom til Kjøbenhavn som Missio- nærer fra Zion. (Se dette Blads 1ste Aarg., Side 186.)
odie Oktbr. Ældsterne M. Rosen- lund, Peter Andersen, L. P. John- son og A. O. Anderson ankom til Kjøbenhavn som Missionærer fra Utah. (Se dette Blads 1ste Aarg., Side 186.)
lode Oktbr. Aarets tredie og sidste Emigration (60de Emigrantselskab) af Sidste-Dages Hellige fra Skan- dinavien, bestaaende af 108 Sja4e, under Ledelse af Ældste P. O. Hansen, afrejste fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,,Cato". (Se dett'i Blads 1ste Aarg., Side 187.)
6te Novbr. Ældsterne J. P. Jensen, Jens Olsen, L. P. Ovesen, T. S. Lund, S. Petersen og J. P. Olson fra Ephraim, N. P. Petersen fra
364
En Zioxsre.tse.
Richfield, A. J. Hansen fra Big Cot- : tonwood, C. Jensen fra Redmund, i C. Larsen fra Logan. A. Amund- | sen fra South Jordan, O. Johnson } og C. II. Steffensen fra South Cot- tonwood, C. A. Ek, A. Peterson og B. M. Ravsten fra Logan, A.
H. Anderson fra Huntsvillc, A. Anderson fra Tnion Fort, John Olson fra jMoroni og S. Sørensen fra IClsinorc ankom til KJohenhavn som Missionærer fra l'tah. (Se dette Blads 1ste 7\arg , Side 1S7.) (Fortsættes paa Side 3r,l>.)
EN ZIONSREJSE.
IV.
Castle Garden bestaar af en Klynge Bygninger, romantisk beliggende paa Spidsen af Øen Manhattan, og ad- skilt fra Staden New York af et lille Anlæg. Den største og mærkeligste af dem er en stor rundagtig Bj^gning med et uhyre Tag, der hviler paa en Mængde Piller, og fra Havnen har dens Ydre noget tilfælles med et gammeldags Slot. Dens Indre be- staar hovedsagelig af et overraaade stort Rum- hvis Gulv er inddelt i flere Afdelinger, saa at adskil igc Emigrantkompagnier kunne opholde sig der paa en og samme Tid, uden at blandes sammen. I den Side af Bygningen, hvor Landgangen finder Sted, er der et Indskrivningskontor, forbi hvilket Emigranterne En for En passerer, og Navne, Alder, Natio- nalitet, Haandværk osv. nedskrives. Derpaa slippes man ind i Bygnin- gens Centrum, hvor der erL'^dsalgaf Brød og saadanne andre Spisevarer, som anses for sunde og passende for Emigranter, og hvor fra disse har Adgang til Buegangene oppe i Byg- ningen, baadc indvendig og udven- dig I det Hele taget giver Castle Garden et gunstigt Indtryk paa Ny- kommere, og Millioner, som have indvandret til Amerika fra de for- skjellige Lande i den gamle Verden, mindes stedse denne ejendommelige Bygning med Velbehag, thi der satte
de forst deres Fod paa et Land, der siden har befordret deres Lykke og er derved blevet dem kjært. Emi- ! grantselskabet fra ,,Kenilworth" I fandt sig snart til Rette i den store j Bygning, hvis fortrinlige Ventila- I tion, grundet paa dens særegne Stil, virkede helbredende paa Nordboerne, af hvilke mange nær havde omkommet af den forfærdelige Varme under Landgangen. En af Sygdom stærkt medtaget ung Pige døde ombord i ! den lille Dampbaad, som forte vSel- I skabet i Land, og fire eller fem Andre vare mere døde end lovende da de bares ind i S3'geværelset ; men der bleve de strax underkastede Læge- behandling, der, ihvorvel den var meget raa og brutal, havde den for- ønskede Virkning, thi Patienterne ] kom sig allesammen, efter næsten bogstavelig at have været indpakkede i Is. Det Øvrige af Selskabet var ' imidlertid beskjæftiget med at ind- tage deres første Forfriskninger i Amerika, men Mange bleve noget skuffede ved Smagen af det saa længe j forventede amerikanske Hvedebrød, der syntes at indeholde alt for mange Dele Salt. Men det gik bedre efter I at de bleve vante dertil. Det blev ogsaa tilladt Adskillige i Løbet af Eftermiddagen at gjore Spadsereture op i Staden, men Tumulten, Støjen og Trængslen paa Broadway skræm- mede de Fleste tilbage igjen. New
En ZlUNjjHEJSE.
305
York syntes alt for vidtløftig for Per- soner, som. ikke forstode Landets Sprog. Ikke heller skulde Opholdet paa Castle Garden vare ret længe, thi Emigrationsagent Thomas Taylor havde allerede arrangeret det Nød- vendige for Rejsens Fortsættelse, og Kl. 10 samme Dags Aften som Emi- granterne vare komne i Land forlode de New York, efter at have spadseret flere engelske Mile gjennem Stadens Gader til et Sted ved East River, hvor de gik ombord paa et uhyre stort Fragtdampskib, der strax af- sejlede til New Haven i Staten Con- necticut, hvor til det ankom den føl- gende Dags Morgen ved Solopgang. Denne korte Sørejse gik heldig, men Emigranterne tilbragte en ubehage- lig Nat, thi der fandtes ingen Be- kvemmeligheder ombord for Passage- rer ; de Fleste kunde saaledes slet ikke finde Plads til at ligge ned, og kun nogle Faa, som klatrede oven- paa Fragtgodset, nøde en Smule Søvn i Nattens Lob.
New Haven er en By med omtrent 50,000 Indvaanere, beliggende ved Long Islands Sund, ea. GO eng. Mile fra New York i nordostlig Retning. Her begyndte Emigranterne deres lange Jærnbanerejse. En Række 2deu og ."klie Klasses Vogne stode parate til deres Afbenyttelse, og et Par Timer efter Ankomsten rullede det lange Tog ud fra New Haven. Ruten var mod Nord gjennem Sta- terne Connecticut, Massachusetts og Vermont til Montreal i de britiske Besiddelser. Mange smukke Stæder og Laudbliyer passeredes i disse Ny Englands Stater, men i Sitfrdeleshed tiltrak N'ermouts grønne Bjærge sig Danskernes Opmærksomhed, thi det var første Gang, at disse havde set et virkeligt Bjærgparti. Det var og- saa i denne Slat, at Profeten Joseph
Smith var født, og mau passerede Sharon i Windsor Couuty, hans Føde- by, i nogle faa Miles Afstand. Efter at have kjørt over St. Lawrence-Flo- den paa den prægtige Viktoriabro ankom Selskabet Torsdag d. 19de Juli ved Middagstid til Montreal, en Stad med omtrent 100,000 Indbyg- gere. Her skulde der skiftes Tog ; men hvilke Vogne man fik til Rejsens Fortsættelse ! Der var ikke Tale om 3die Klasses Passagervogne, der vilde have blevet betragtet som en sand Luxus, men ligefrem Fragt- og Kreaturvogne, hvoraf de sidste i Særdeleshed vare saa modbydelige, som de vel kunde være. Men Sel- skabet havde kun Valget mellem at benytte disse eller vente i flere Dage, og efter moden Overvejelse beslut- tede Kompagniets Ledere derfor at tage til Takke med Fragtvognene, hvorfor de føjelige Skandinaver kla- trede ind i de skumle ,, Kasser", efter i Forvejen at have renset dem saa godt de kunde, og fandt sig i deres Skjæbne. Allerede om Efter- middagen var Selskabet atter under- vejs, og nu begyndte Rejsen mod Vest langs St. Lawrence-Floden og de store Indsøer. Siden de forlode New York havde de rejst mod Nord- ost, og Montreal var længere fra deres Rejses Maal end New York, men uagtet den lange Omvej var Ruten billigere end den mere direkte. Under de to Dages Rejse gjennem Kanada maatte Emigranterne friste en anden Ubehagelighed. De Papirs- penge, som de havde faaet i New York, vare nemlig ikke antagelige i de britiske Besiddelser, hvor engel- ske Penge var den gangbare Mønt, og de havde desaarsag den største Besvær med at faa det Nødvendige til Livets Ophold. Med betydeligt Tab lykkedes det dem dog at bort-
Ex ZlONSREJSE.
bj'^tte en Del af deres amerikanske „Greenbaeks" for engelske Penge.
Kjørselen i Fragtvognene var just ikke saa slem endda, thi Lokomotiv- føreren kjørte saa nogenlunde for- sigtigt med sin Ladning af Sjæle gjennem Kanadas Urskove. Hele Landet var den Gang meget tyndt befolket. Men hist og her havde Nj'byggerne ryddet Tømmeret af Vejen, og der fandtes enlige Træ- hytter i de talrige smaa Aabninger, samt en Del Landsbyer og nogle faa Kjøbstæder langs Jærnbanen. Af Stæderne vare Cornwall, Prescott, Brockville, Kingston, Coburg, Port Hope, Windsor, Toronto, og Rich- mond de vigtigste.
Om Natten mellem d. 20de og 21de Juli, medens Toget rullede afsted langs Ontario - Søen og havde alle- rede sagtnet sin Fart før Ankomsten til Port Hope, løb det pludselig af Skinnerne. Et forfærdeligt Stød paa- fulgte, og flere af Passagererne, der laa udstrakte paa Gulvet i Fragt- vognene, bleve kastede med saa stor Voldsomhed mod Enden af disse, at de halvvaagne sprang i Vejret og rakte Haanden mekanisk til Hoved- issen, hvis Kollission med Vogntøm- meret efterlod alt andet end en be- hagelig Fornemmelse. Om Morge- nen, da Dagslyset kastede sit første Skjær paa Skuepladsen, saa' man først hvilken skrækkelig Ulykke, der let kunde have ramt Kompagniet. Banesporet var opbrudt paa flere for- skjellige Steder, og Toget stødt i tre eller fire Afdelinger. Langt foran stod Lokomotivet tilligemed tre eller fire Vogne ; lidt bag efter en halv Snes andre Vogne, og dernæst en større Afdeling af Toget paa Toppen af en stor Fyldning, der skraanede helt ned til Søen. En af Vognene, der var indrettet som et Slags Hospi-
tal for de Syge, stod lige paa Nippet til at vælte ned af Skraaningen, efter- som Baghjulene vare drejede en halv Gang omkring. Det maa visselig til- skrives et kjærligt Forsyns Styrelse, at Ingen kom til Skade.
Kl. 3 om Eftermiddagen var Banen tilstrækkelig repareret til at Toget kunde kjøre videre, og efter 24 Ti- mers Kjørsel ankom det til St. Clair- Floden, som adskiller Kanada fra Staten Michigan. Emigranterne med deres Bagage blev strax færget over Floden med en Dampbaad til Port Huron, hvor de atter befandt sig indenfor de Forenede Staters Græn- ser, og hvor deres Papirspenge igjen vare brugbare og Behandlingsmaa- den mere human. Imidlertid til- bragtes Natten i et stort Pakhus.
Den følgende Dag (2;kle Juli) Kl. 1 Eftm. fortsattes Rejsen i gode og hyggelige Vogne, og efter at have pas- seret gjennem Albion, Battle Creek, Galesburg , Kalamazoo , Lawton , Michigan City, Chicago og andre Stæder i Staterne Michigan, Indiana og Illinois, ankom Selskabet d. 2Gde om Morgenen til Quincy, hvor det færgedes over Floden til Missouri- Siden. Her gjorde man nogle Timers Ophold i den nærliggende Skov og fortsatte derpaa Rejsen gjennem Mis- souri, hvor Befolkningen endnu var meget fjendtlig mod de Hellige, og da man ved Telegrafen blev under- rettet om, at der var et Selskab „Mor- moner" i Vente, havde store Folke- hobe forsamlet sig ved de forskjel- lige Stationer. Disse søgte altid at 3^ppe Trqfitte og ulejlige Emigran- terne paa alle mulige Maader. Et Par Vognvinduer sloges ind med Stene, og paa et Sted gjorde man endog Forsøg paa at rive Banesporet op, for saaledes at kaste Toget af Skinnerne. (Fortsættes.)
Statistisk Oveusig-;
367
STATISTISK OVERSIGT
OVER DEN SKANDINAVISKE MiSSION FllA AaRET 1850 TIL 1883.
(Fortsættelse fra Side 350.)
SVERIGE.*
|
Datum. |
a |
6 a £ |
å 0 |
en |
03 ep |
koner. | emmer. |
c |
[1 |
4 |
o; |
i |
|||
|
o o |
o |
1 |
^ |
£ |
^Mp |
1 « |
s |
S |
« |
u |
||||
|
14 Juni 1850 |
1 |
... |
||||||||||||
|
31 Dec. ,, |
1 |
1 |
•^0 |
17 |
? |
|||||||||
|
IGNov. 1851 |
1 |
.... "5 |
:".■.:: |
10 |
? 7 |
? ? ? 1 :-5 |
||||||||
|
12Aug. 1852 |
? ? 1 V 5 V 93 |
30 116 |
35 160 |
6 31 |
2 1 |
|||||||||
|
6 Okt. 1853 |
|
2 |
40 |
|||||||||||
|
31 Dec. 1854 |
2 |
10 |
1 |
15 |
12 |
9| 3| 186 |
225 |
206 |
82 |
11 |
A |
|||
|
,, 1855 |
2 |
13 |
21 |
19 |
1511 274 |
340 |
163 |
11 |
22 |
35 |
2 |
|||
|
,, 1856 |
2 |
20 |
43 |
21 |
2216 402 |
504 |
238 |
62 |
3 |
q |
||||
|
,, 1857 |
3 |
25 |
' |
73'52 |
36 24 541 |
726 |
367 |
10 |
64 |
85 |
6 |
|||
|
,, 1858 |
4 |
10 |
1..... |
8671 |
4330 526 |
756 |
235 |
6 |
115 |
13 |
71 |
|||
|
,, 1859 |
5 |
35 |
j |
128 70 |
45 23 594 |
860 |
235 |
26 |
61 |
83 |
13 |
|||
|
,, 1860 |
5 |
36 |
1 |
14163 |
5125 722 |
1002 |
283 |
53 |
77 |
5 |
6 |
|||
|
., 1861 |
5 |
47 |
1 |
154 70 |
58 281 978 |
1288 |
462 |
73 |
98 |
4 |
1 |
|||
|
,, 1862 |
5 |
58 |
3 |
153 75 |
7136 1202 |
1537 |
640 |
37 |
276 |
131 |
21 |
|||
|
,, 1863 |
0 |
60 |
3 |
139 73 |
80'44|1289 |
1625 |
621 |
44 |
361 |
200 |
16 |
|||
|
,, 1864 |
5 |
42 |
2 |
tl27 64J77 4l'l29G|lG05 |
509 |
224 |
244 |
24 |
37 |
|||||
|
,, 1865 |
4 4 |
39 |
5 |
129 49j80 40, 1258 1.556 |
331 |
164 |
188 |
15 |
13 |
|||||
|
,, 1866 |
38 |
1 '-5 |
143,68;84 33il220|1548 |
390 |
27 |
210 |
193 |
22 |
||||||
|
,, 1867 |
4 |
39 |
6 |
162 |
69 |
763211305 |
1644 |
320 |
18 |
173 |
17 |
16 |
||
|
,, 1868 |
4 |
38 |
3 |
146 |
71 |
71351324 |
1647 |
397 |
144 |
225 |
11 |
14 |
||
|
„ 1869 |
4 |
39 |
5 |
144 |
53 |
55,381320 |
1610 |
371 |
201 |
164 |
21 |
99 |
||
|
,, 1870 |
3 |
36 |
4 |
136 |
52 |
58,311488 |
1765 |
438 |
93 |
154 |
30 |
6 |
||
|
,, 1871 |
3 |
36 |
4 |
125J68 |
55 28 1535 |
1811 |
464 |
181 |
172 |
19 |
46 |
|||
|
,, 1872 |
3 |
35 |
4 |
12059 |
58 251510 |
1772 |
389 |
19 |
257 |
168 |
22 |
|||
|
,, 1873 |
3 |
32 |
6 |
110 64 |
5829 1470 |
1731 |
1 399 |
7 |
260 |
161 |
'>6 |
|||
|
,, 1874 |
3 |
21 |
5 |
116 62 49 301329 |
1586 |
307 |
230 |
159 |
39 |
94 |
||||
|
,, 1875 |
3 |
23 |
7 |
128 62 49 27| 1357 |
1623 |
322 |
1 |
151 |
112 |
23 |
||||
|
,, 1876 |
3 |
23 |
8 |
1287641191317 |
1581 |
270 |
128 |
115 |
21 |
48 |
||||
|
„ 1877 |
3 |
23 |
14 |
15458 4422|1328 |
1606 |
315 |
139 |
98 |
25 |
28 |
||||
|
,, 1878 |
3 |
22 |
15 |
158,66 65 26il553 |
1868 |
571 |
160 |
127 |
14 |
8 |
||||
|
,, 1879 |
3 |
20 |
15 |
158 75 75 34'1722 |
206^ |
462 |
5 |
128 |
119 |
24 |
||||
|
., 1880 |
3 |
20 |
22 |
167|7391j40 18182189 |
540 |
229 |
126 |
35 |
25 |
|||||
|
,. 1881 |
3 |
21 |
21 |
1427187351807 |
2142 |
479 |
266 |
103 |
33 |
1^4 |
||||
|
,, 1882 |
3 |
21 |
25 |
136 75 72 341788 |
2105 |
455 |
343, |
104 |
37 |
8 |
||||
|
1883 |
3 |
21 |
30 |
120 74|75^32 1744 2045 |
370 |
! |
222 |
103 |
37 |
68 |
||||
|
1 |
1 |
1 1 ! ! i |
nJ6£ |
187 4765!3942J58 1618 |
»Indbefattet Missionen i Finland fru 187(i
368
Statistisk Ovkkskjt.
STATISTISK OVERSIGT
OVER DEN SKANDINAVISKE MiSSION FRA AaRET 1850 TIL 1883. NORGE,
Datum.
14 Juni 1850
31 Dec. "
16Nov. 1851
12Aug. 1852
6 0kt. 1853
:51Dec. 1«54
„ 1855
,, 185()
,, 1857
,, 1858
,, 1859
,, 1860
,, 18()1
,, 18G2
,, 1SC)3
,, 1864
,, 1865
,, 18G6
„ 1867
,, :868 !
,, 1869
„ 1870
„ 1871
„ 1872
,, 1873
„ 1874
,, 1875
,, 1876
„ 1877
„ 1878
„ 1879
„ 1880
,, 1881
,, 1882
O
^
9 7
3 6
8
14
12!l4
152
1
40
181
166 189
49,20,28 62413214
70,'484l|l7|
82 42 4413 82;'454l|l6 80 402814' 82'32'37 9: 88,27 3912^ 77|28 40'lli 78 30'40| 9l 75;'28'44'llj 64 33 43J 1 0, 68|30'49 9j 6423 35 8,
83 2024|12; 862036 20, 94 26 33! 14 79,28'33'l7i 87|2334jll 94''3l'35 17
114'36'30]7 113:34 40 20
161 225 244 355 413 519 647 724 745 817 815 692 681 645 661 674 727 696 671 729
198
280 310 461 562 695 828 908 907 977 981 848 838 803 811 830 857 835 833 896
11545 38 1 09; 47 44
87j4734 76 3438
668 825 678 833 715 892 763 960 754 961 744 960
742 735 634
958 917
787
39, 212I. 126j.
78. I21I.. I37I. 184| 47!
13
153 30;
156 49
195 i 27!
195
177
179
146
187
104
99 100 116 122 122' I25I 182 138 100 105
87
81 120 139 122 127
22 6li 44 32 51 52 61 81 152
30
4lj 61!
29 35
54' 28
36i 72
98j 71
28 80
541 75
100' 67
62 22
56 24 40 12
103| 34 90 38
10
|
14 |
|
|
4 |
9 |
|
9 |
144 |
|
17 |
10 |
|
12 |
12 |
|
6 |
|
|
5 |
|
|
6 |
6 |
|
14 |
20 |
|
11 |
2 |
|
8 |
|
|
15 |
|
|
7 |
1 |
|
7 |
|
|
3 |
|
|
8 |
16 |
|
20 |
9 |
|
11 |
35 |
|
16 |
10 |
|
11 |
128 |
I 427.
4 25515841428258 472
IJEM. Se Mere on» Etuigrationen fra Skandinavien i næste Numer.
MOfiGrøSTJEfiN^N.
Et Histori sk- Bioo-rafisk Tidsskrift.
'^Uagtet han er dod, taler han dogr. "—Parley P. Pratt.
Nr. 24.
Deji fode December 188A.
3die Aarg.
ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.
(Fortsat fra Side 364.)
1883. 10de Marts. Pastor Eltsboltz fra Horsens holdt en ophidsende Tale mod „Mormonerne" i Odense paa Fyen.
6te April. Aarets første Emigration af skandinaviske Hellige, (61de Emigrantselskab) bestaaende af 103 Sjæle, afrejste fra Kjøbenhavn med Dampskibet ,,Cato-', under Ældste N. R. Lindahls Ledelse. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 112.)
4de Maj. 24 Ældster fra Zion, nem- lig A. Andersen, J. D. Olsen, A. Christensen, J. Hansen, F. Lud- vigsen, P. L. Sherner, F. J. Chri- stiansen, N. Larsen, M. Jensen, C. W. Knudsen, C. Nielsen (Port- neuf), L. P. Jensen, T. A. Thore- sen, J. Monson, H. Poulsen, J. P. Ibsen, H. Anderson, L. M. Bood, G. L. Rosengren, C. J. Lindquist, S. P. Nilson, E. Erikson, C. Nil- son (Spring City) og J. H. Ander- son ankom til Kjøbenhavn. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 80 og 127.)
Ilte Maj. Et lille Selskab Emigran- ter (62de Emigrantselskab), be- staaende af ca. 12 Personer for- lod Kjøbenhavn med Dampskibet ,, Bravo", tilligemed fire hjemven- dende Zionsældster, nemlig Lars
. Mortensen, Rasmus Christoffersen, 24
Jens Jacobsen og Niels H. Børre- sen. Ved Ankomsten til Liver- pool bleve de forenede med et større Selskab britiske, tyske og svejtsiske Hellige, som afsejlede fra Liverpool med Dampskibet ,, Nevada" d. 16de Maj. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 126.) 5te Juni. Otte Zionsældster, nemlig D. K. Brown, O. Sørensen, N. Pe- tersen, C. J. Christensen, M. Chri- stoffersen, L. F. Swalberg, Aug. Svendsen og John Wink ankom til Kjøbenhavn. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 79 og 111.) Brown beskikkedes til at arbejde i Aal- borg, Sørensen i Aarhus, Peter- sen i Kjøbenhavns, Christensen og Christoffersen i Kristiania, og Swalberg, Svendsen og Wink i Stockholms Konference, lode Juni. Aarets 2den større skan- dinaviske Emigration (63de Emi- grantselskab), bestaaende af 503 Sjæle, under Ældste H. O. Magle- bys Ledelse, afrejste fra Kjøben- havn med Dampskibene ,, Pacific" og ,,Milo". (Se dette Blads 2den Aarg., Side 128.) Ilte Juli. Apostel John H. Smith, Præsident for den europæiske Mis- sion, og Ældste James Wrathall ankom til Kjøbenhavn paa Besøg. De besøgte og overværede For- samlinger i Kjøbenhavn, Malmø,
i70
Erixdkiager fra Missionen i Skandinavien.
Stockholm og Kristiania, og be- gave sig paa Eejsen til Stettin, Tyskland, d. 30te Juli.
14de Juli. Et Kompagni islandske Hellige, bestaaende af 18 Perso- ner, afsejlede fra Liverpool, Eng- laud, med Dampskibet ,,AViscon- ' sin", under Ejrikur Olafssons Ledelse. I
24de Aug, Et Emigrantselskab, be- i staaende af 291 Sjæle, indbefat- tende syv hjemvendende Missio- ' nærer (64de Emig. ),forlod Kjoben- havn. (Se 2den Aarg., Side 159.)
28de Septbr. Ældste Anthon H. Lund fra Ephraim ankom til Kjø- benhavn og beskikkedes til at ar- bejde paa ,, Skandinaviens Stjer- nes" Kontor. :
19de Oktbr. Aarets sidste Emigra- I tion (65de EmigrantseJskab), be- 1 staaende af 98 Sjæle, under Æld- i ste H. Jørgensens Ledelse, afrejste fra Kjobenhavn med Dampskibet ,,Milo". I Liverpool bleve ca. 24 norske Hellige, som ogsaa afgik fra Kristiania d. 19de, forenede med Selskabet. (Se dette Blads 2den Aarg., Side 183.) I
7de Novbr. Sex Utahældster, nem- lig H. D. Petersen, som beskikke- des til at arbejde i Skaane, Mons Monson, Oley Oleson i Stockholms, Albin C. Andersen, Aug. Valen- 1 tine, Lars Larsen i Kjobenhavns. og Ole Hansen i Aarhus Konfe- rence, ankom til Kjobenhavn som Missionærer ira Zion. i
13de Xovbr. Fire Utahældster an- ' kom til Kjobenhavn og modtoge deres Beskikkelser som folger: [ John H. Andersen fra Logan be- I skikkedes til at arbejde i Gøte- ; borgs, Andrcw P. Rehnstrøm fra [ Huntsville i Stockholms, F. Chri- stensen fra Fairview i Kjøben- havns og N C. Martensen fra Huntsville i Aarhus Konference.
24de Decbr. Et Monument rejstes paa afdøde Præs. N. Wilhelmsens Grav i Kjobenhavn. (Se Side 80.)
Ved Slutningen af Aaret arbejdede der i Missionen 83 Zionsældster og 37 andre Ældster tilligemed 90 Søndagsmissionærer. I Aarets Løb bleve 851 døbte. '
1884.
4de April. Aarets første Emigra- tion (66de Emigrantselskab), be- staaende af 95 Sjæle, foruden flere hjemvendende Missionærer, afrej- ste fra Kjobenhavn, under Ledelse af Ældste C. D. Fjeldsted. (Se Side 160.) Ved Fjeldsteds Hjem- rejse overtog Ældste A. H. Lund Bestyrelsen af Missionen.
6te Maj. ^STi Ældster, nemlig W. Petersen fra Salt Lake City, C. F. Olsen fra Hyrum, F. F. Hintze fra Big Cottonwood, Jens Nielsen fra Brigham City, Hans Christensen fra Richfield, Peter Mikkelsen og Peter R. D^'ring fra Manti, Jens Olsen fra Logan og Soren Chri- stensen fra Deseret, ankom til Kjobenhavn.
30te Maj. Brødrene N. C. Schou- gaard og Peter Olsen blev af Kri- stiania Byret dømte til at betale 40 Kroner i Mulkt samt 25 Kroner i Sagsomkostninger hver, for at have forrettet Daab.
4de Juni. Ældste P. E. B. Ham- mer, som havde virket en Tid som Missionær i Østerrig, ankom til Kjobenhavn og beskikkedes til at arbejde i Aarhus Konference.
6te Juni. 71 P^migranter, tilligemed Ældsterne J. P. Jensen, Selska- bets Leder, N. Rasmussen, John Capson, Jeppa Nilson, Niels John- son og Peter Mikkelsen, afrejste fra Kjobenhavn til England.
9de Juni. Et Emigrantselskab, be- staaende af 295 Sjæle samt føl- gende hjemvendende Zionsældster forlod Kjobenhavn: J. B. Hesse, Selskabets Leder, P. Christensen, N. P. Petersen, L. H- Outzen, C. J. Christiansen, Hans Poulsen, Jacob J. H. Jensen, N. C. Schou - gaard, Peter Anderson, Th. S. Lund og W. Petersen. I Liver- pool blev dette Selskab forenet med de ovennævnte 71 Sjæle samt 47 norske Hellige, og det Hele ud- gjorde det 67de Selskab fra Skan- dinavien, bestaaende af 198 dan- ske, 146 svenske og 62 norske Emigranter (ialt 406), samt 22 hjemvendende Ældster. (Se Side 224.)
Emigration fra Skandinavien.
371
8de Juni. Ældste C. H. Steffensen kom ud fra Arresten i Drammen, hvor ban havde sat fængslet i fem Dage for at have administreret Nadveren i Trondhjem.
Juli. En Broder Blom blev af Hofretten i J^inland dømt til 597 Mark i Mulkt og 913 Mark i Om- kostninger for at have udspredt Skrifter og dobt to Kvinder om Sabbaten.
5te Aug. John Henry Smith, Præ- sident for den europæiske Mission, og Ældste Geo. C. Lambert an- kom til Kjøbenhavn paa Besøg. De overværede Forsamlinger i Aar- hus, Aalborg, Gøteborg og Malmø og begave sig paa Tilbagerejsen til England d. 15de Aug.
22de Aug. Omt. 20 Emigranter for- lode Kristiania ; d. 25de s. M. afrej- ste 215 Sjæle fra Kbhn. (S. 303.)
EMIGRATION FRA SKANDINAVIEN.
|
C/D |
Emg. |
Afgangs- sted. |
Afgangstid. |
Fartej. |
Leder. |
Henv. |
||
|
I |
28 |
Liverpool. II Marts |
1852'ltaly |
0. U. C. Menster |
1:132 |
|||
|
2 |
297 |
I |
do. |
16 Jan. |
1853'Forest Monarcii |
J. E. Forsgren |
1:180 |
|
|
3 |
300 |
do. |
3 Jan. |
i8s4'Jesse Munn |
C. Larsen |
2:51 |
||
|
4 |
.378 |
I |
do. |
28 " |
" Benjamin Adams |
H. P. Olsen |
2:53 |
|
|
5 |
510 |
2 |
do. |
7 " |
1 855 James Nesmith'* |
P. 0. Hansen |
2:70 |
|
|
6 |
437 |
I |
do. |
12 Dec. |
" John J. Boyd |
K. Petersen |
3:1 |
|
|
7 |
163 |
do. |
4 Maj |
i856^Thornton i857jWestmoreland |
J. A Ahmanson |
3:20 |
||
|
8 |
540 |
do. 25 Apr. |
0. N. Liljenqvist |
3:52 |
||||
|
9 |
do. 130 Maj |
" Tuscarora |
Richard Harper f |
f..U |
||||
|
lo |
80 |
I |
do. 22 Mar. |
i858Joiin Brio-ht |
I. N. Iversen |
|||
|
II |
355 |
do. II Apr. |
1859'Wllliam 'Vapscott |
P. A. Fjeldsted :|; |
3:82 |
|||
|
12 |
312 |
do. II Maj |
1860 William Tapscott |
C. Widerborg |
3:86 |
|||
|
13 |
365 |
I |
do. 16 Maj |
1 86 1 Monarchof theSea |
/H. 0. Hansen ( N. Wilhelmsen |
3-^^3 |
||
|
14 |
323 |
I |
Hamborg. 9 Apr. |
i862Humboldt |
H. C. Hansen |
3:135 |
||
|
15 |
413 |
I |
do. 15 '■ |
" |
Franklin |
C. A. Madsen |
3:145 |
|
|
16 |
336 |
I |
do. '18 " |
" |
Electric |
S. Christophersen |
3:162 |
|
|
17 |
484 |
I |
do. 21 " |
" |
Athenia |
0. N Liljenqvist |
3:162 |
|
|
18 |
633 |
2 |
Liverpool. 30 April |
i863Jolin J. Boyd |
W. W. C'luff |
3-^77 |
||
|
19 |
681 |
3 |
do. i 9 Maj |
'« B. S. Kimball ? |
H. P. Lund |
3:180 |
||
|
20 |
144 |
2 |
do. J23 " |
" Antarctic |
C. C. N. Dorius || |
3:180 |
||
|
21 |
703 |
4 |
do. 28 April |
1864 Monarch of theSea |
John Smith |
3:182 |
||
|
22 |
lil |
2 |
Hamborg. 8 Maj |
j86sIB. S. Kimball |
A. W. Winberg |
3:'93 |
||
|
23 |
2 |
do. ;25 Maj |
l866Kenih\orth |
S. L. Sprague |
3--'99 |
|||
|
24 |
201 |
I |
do. I Juni |
" Cavour |
N. Nielsen |
3:210 |
||
|
li |
328 |
I |
do. 2 |
" Humboldt |
G. M. P.rowrn |
3:211 |
||
|
290 |
10 |
Liverpool. 21 Juni |
1867 Manhattan |
N. Wilhelmsen |
3:214 |
|||
|
27 |
,76 |
3 |
do. 4 Juni |
1868 John Bright |
C. CA. Christensen |
3:215 |
||
|
28 |
627 |
3 |
do. 20 " |
'• Lmerald Isle |
H. Jensen Hals |
3:225 |
||
|
29 |
598 |
5 |
do. 15 Juli |
1868 Minnesota |
0. C. Olsen |
3:242 |
||
|
30 |
357 |
10 |
do. 20 " |
1870 Minnesota |
J. N Smith |
3:243 |
||
|
31 |
19 |
do. 114 Sept. |
" |
Nevada |
B. N. Walter |
3:244 |
||
|
32 |
389 |
5 |
do. 28 Juni |
1871 |
Minnesota |
W. W. Cluff |
3:258 |
|
|
33 |
170 |
3 |
do. 6 Sept. |
4. |
Nevada |
C.Willadsen og A. |
3:259 |
|
|
34 |
71 |
3 |
do. iSOctbr. |
" |
Nevada |
Peter Brown |
3:259 |
|
|
35 |
396 |
4 |
do. 26 Juni |
1872 |
Nevada |
E. Peterson |
3:260 |
|
|
36 |
260 |
4 |
do. ,4 Sept. |
" |
Minnesota |
C. Madsen |
3:261 |
|
|
37 |
872 |
3 |
do. 1 2 Juli |
1873 |
Wisconsin |
K. Peterson |
3:275 |
|
|
3« |
219 |
2 |
do. i 3 Sept. |
Wyoming |
J. C. A. Weibye |
3:275 |
||
|
39 |
700 |
5 |
do. !24juni |
1874 |
Idaho |
P. C. Carstensen |
3:286 |
|
|
40 |
214 |
4 |
do. 1 2 Sept. |
Wyoming |
N. P. Lindelef |
V287 |
||
|
41 |
660 |
6 |
do. 30 Juni |
1875 |
Idaho |
C. G. Larsen |
3:291 |
|
|
42 |
168 |
2 |
do. 15 Sept. |
W\ominq: |
P. 0. Hansen |
3:292 |
||
|
43 |
398 |
7 |
do. 28 Juni |
i876;idaho |
N. C. Flygare |
3:294 |
||
|
44 |
ISO |
S |
do. |
13 Sept. |
<( |
Wyommg |
S. Petersen |
3:295 |
372
Emigration fra Skandinavien.
|
Emg |
ii |
Afgangs- sted |
Afgangstid. |
Fartej. |
Leder. |
Henv. |
|||
|
45 |
~m |
8 |
Liverpool. |
27 Juni |
1877 Wisconsin |
E. F. Rranting |
3:307 |
||
|
46 |
211 |
2 |
do. |
19 Sept. |
" Wisconsin |
J. C. Sandberg |
3:307 |
||
|
% |
66 |
2 |
do. |
25 Maj |
i878Nevada |
S. P.Neve |
3-Z^^ |
||
|
495 |
7 |
do. |
29 Juni |
" Nevada |
N. M. (Petersen) |
3-3^^ |
|||
|
49 |
213 |
7 |
do. |
14 Sept. |
'* Wyoming |
Alfred Hansen |
y-3^^ |
||
|
50 |
381 |
II |
do. |
28 Juni |
l879Wyoniing |
J.A.Quist |
3:323 |
||
|
51 |
127 |
6 |
do. |
6 Sept. |
" iWyoming |
N. C. Flygare |
3:324 |
||
|
52 |
594 |
15 |
do. |
10 Juli |
i88o]Wisconsin |
N. P. Rasmussen |
3:329 |
||
|
53 |
141 |
6 |
do. |
4 Sept. |
'' Nevada |
J. Halvorsen |
3:344 |
||
|
54 |
do. |
23 01<t. |
" iWisconsin |
J.Nicholsoa *\ |
3:344 |
||||
|
55 |
609 |
12 |
do. |
25 Juni |
i88i|Wyoming |
P A. Nielsen |
3:356 |
||
|
56 |
270 |
8 |
do. |
3 Sept. |
" Wvoming |
L. M. Olson |
3:358 |
||
|
57 |
32 |
2 |
do. |
22 Okl. |
" iWisconsin |
H. Madsen |
3:358 |
||
|
58 |
694 |
22 |
do. |
21 Juni |
1882 Nevada |
S. Christensen |
1:127; |
3:363 |
|
|
'å |
287 |
6 |
do. |
2 Sept. |
" Wyoming |
H. J. Christiansen |
1:159; |
3:363 |
|
|
109 |
4 |
do. |
21 Okt. |
" Abyssinia |
P. 0. Hansen |
1:187; |
3:363 |
||
|
61 |
J03 |
5 |
do. |
II Apr. |
1 8S3 'Nevada |
N. R. Lindahl |
2:112; |
3:369 |
|
|
62 |
12 |
4 |
do. |
16 Maj |
<« |
Nevada |
B. E. Rich »* |
2:126; |
3:369 |
|
63 |
503 |
18 |
do. |
20 Juni |
" |
Nevada |
H, 0. Magleby |
2:128; |
3:369 |
|
64 |
282 |
7 |
do. |
29 Aug. |
" |
Nevada |
H. A. Hansen |
2:159; 2:183; |
3:370 |
|
65 |
117 |
7 |
do. |
27 Okt. |
Wisconsin |
H. JOrgensen |
3:370 |
||
|
22031 |
* En Del af Selskabet rejste over Havet med "Charles Buck", under Ledelse af E. G. M. Hogan. Kun 441 kom med "James Nesmith."
f Der var ingen særskilt skandinavisk Leder.
X Ogsaa S. P. Guhl. J. F. Klingbeck og Andre.
^ 37 af dette Selskab rejste over Atlanterhavet med "Consignment", under Ledelse af A. Christensen.
Il Ogsaa J. F. F. Dorius.
[[ De Skandinaviske havde ingen særskilt Leder.
** Der var ingen særskilt skandinavisk Organisation.
Bemærkninger. Ved Numereringen af de forskjellige Emigrantselska- ber har vi som Grundlag taget Hensyn til de Skibe, som have ført KomjDag- nierne over Atlanterhavet, uden at lægge videre Mærke til hvor mange Fartøjer, der have bragt dem til det endelige Udskibningssted. Ethvert Kompagni, som har havt en Organisation, enten Antallet har været stort eller lille, har vi regnet for et Selskab, hvorimod vi har forbigaaet adskillige mindre Kompagnier, som ere rejste tildels paa egen Haand. Ikke heller ere de forskjellige smaa islandske Selskaber medregnede. I ovenstaaende For- tegnelse nævnes kun Lederen for den skandinaviske Afdeling, hvor der ere blandede Nationaliteter i et og samme Kompagni, der da gjærne har havt et fælles Præsidentskab. Afgangsstedet er det, hvor fra de nævnte Fartøjer have begyndt Rejsen over Atlanterhavet. Ved at sammenligne Antallet af Sjæle i de forskjellige Kompagnier med den mere fuldstændige Beretning om hvert enkelt Selskabs Rejse i Missionens Historie, vil der findes Uover- ensstemmelser. Undertiden er Antallet større og undertiden mindre ved Afrejsen fra Liverpool end fra Kjøbenhavn. Dette maa tilskrives Forandrin- ger, som ere indtrufne undervejs. Hvor Antallet formindskes, hidrører det som oftest fra, at enkelte Personer formedelst Sygdom og Død ikke have fortsat Rejsen, og hvor Antallet er størst i Liverpool, er Grunden almindelig den, at Adskillige ere rejste direkte til England (for Exempel fra Norge), uden at lægge Vejen over Kjøbenhavn Ved at gjøre et lost Overslag over dem, som have emigreret paa egen Haand, iberegnet Islænderne, kan An- tallet af udvandrende Sidste- Dages Hellige fra Skandinavien til Zion i Aarene 1852 — 188^5 uden Overdrivelse angives til 22,500 Sjæle, hvilket kun er 469 flere end de G5 Selskaber indbefatter.
Redaktionsbemærkninger.
373
Morgenstjernen
redigeret cg udgiues af
ANDREW JENSON,
Kr. 154 N. Second West Street,
Salt Lake City, Utah,
udkommer d. 1ste og 16de I huer Maaned og hoster
To Dollars om Aaret i Forskud. Adresse: P. O. Box 500,
Salt Lake City, d. 15de December 1884.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
Endelig, efter omtrent tre Aars stadigt Arbejde, er det lykkedes os at fuldføre vore Afhandlinger om den skandinaviske Missions Historie. Hvor vidt vi har løst Opgaven til- strækkeligt, maa overlades til det store Publikums Bedømmelse. Det er imidlertid en Kjendsgjerning, som Fremtiden vil skatte, at de nu ud- komne tre Aargange af Morgen- stjernen indeholde flere paalidelige Datum og troværdige historiske Med- delelser af sit Slags, end noget andet Værk, der tidligere har været ud- givet af de Hellige i denne Uddeling, og ved at lade det Hele indbinde, ville Abonnenterne først rigtig kunne paaskjønne hvad de have faaet for deres Penge. Saadanne andre histo- riske Meddelelser fra Missionen i Skandinavien, som herefter maatte blive os tilsendte for Offentliggjø- relse, ville komme til at vexle Plads med Talerne i Morgenstjernens fremtidige Aargange.
Medens vi nu allervenligst takker vore Agenter og ledende Brødre samt det skandinaviske Publikum i Almin- delighed for den Bistand, de have ydet os indtil Nærværende, haaber vi, at deres Interesse maa opvækkes i en endnu større Grad til Fordel for
vort fremtidige Foretagende. Et Ugeblad lig det, vi i Forening med en anden Broder agter at paabegynde til Nytaaret, burde finde Adgang til de allerfleste skandinavisk-amerikan- ske Hjem i det store Vesten, i Særde- leshed, hvor det Engelske endnu ikke er bleven Familiesprog. Vi ville prøve paa at kunkurrere med de skandinaviske Blade i Østen hvad friske og interessante Nyheder an- gaar, og om vi end ikke lige strax kunne give vore Abonnenter saa meget Læsestof som enkelte af disse, haabe vi at gjøre et Udvalg, som vil være meget mere passende over for Utah-Skandinavernes Tarv og Om- stændigheder. Ældste C. A. F. Orlob, vor tilkommende Medarbej- der, har havt en længere Erfaring som Oversætter paa Missionskontoret i Kjøbenhavn, og har i Løbet af de sidste Aar beklædt en meget ansvars- fuld Plads i Forbindelse med et af de driftigste Forretningskompagnier i Logan, Utah. Desforuden synes han at være i Besiddelse af saadanne Evner, som vil kunne komme til pas- sende Anvendelse ved Udgivelsen af et Nyhedsblad. I Betragtning heraf, og uden at lægge for meget Vægt paa vor egen begrænsede Erfaring som Journalist, vover vi at gjøre os nogenlunde gode Forhaabninger om at kunne gjeunemføre vort nye Pro- gram til vore Landsmænds og Lands- mændinders Tilfredshed. Vil nu blot disse bidrage deres Del !
Det er os ligeledes en Fornøjelse at kunne bekjendtgjøre, at Præsident C. D. Fjeldsted af Logan, Cache County, har paataget sig at virke som omrejsende Agent for ,,Utah Posten", og han er berettiget til at handle som Firmaet Jenson & Orlobs Repræsentant i alle Henseender.
Vi har ogsaa sluttet Akkord med
374
P^N ZlONSREJSE.
Deseret News Company for Incbia- diug af Boger. Den almindelige Pris for Indbindingen af Morgenstjer- NEXS tre Aargange i ét godt Bind er $1.50, men ifolgc vor Kontrakt kunne vi besørge dem indbundne for det Halve, nemlig 75 Cents. Abonnen- terne bedes indsende Ordre strax.
Vi betale fremdeles fuld Pris ($100) for 1ste Aargang, paa de tidligere I tilbudte Vilkaar. Alle udestaaende i Beløb ville efter d. 1ste Decbr. næst- kommende blive indkasserede med j 10 Procent Tillæg, undtagen i Til- I fælde, hvor anden Overenskomst er 1 truffen.
EN ZlONSREJSE.
(Fortsat fra Lokomoti\'føreren var en ligefrem Djævel i Menneskeskikkelse. Han morede sig saaledes over at martre de stakkels Emigranter ved at ma- nøvrere med Toget frem og tilbage, uden at der var den mindste Kød- vendighed derfor, samt ved at stoppe det pludseligt eller sætte det i Gang i en saadan Hast, at Mange, som [ stode op, bleve ved adskillige Lejlig- heder kastede hovedlæns paa Vog- nenes Gulv. Derved bleve Flere slemt forslaaede. Tilsidst stødtes heldigvis Lokomotivet i Stykker, saa at Foreren, efter Sigende, fik en Irettesættelse af sine Foresatte, og derpaa kjørte han lidt mere forsig- tigt den øvrige Del af Vejen. Det ' var under disse Omstændigheder intet Under, at Emigranterne om ! Morgenen d. 27de Juli hilsede deres i Ankomst til St. Joseph med Glæde, j thi her endte de deres Jærnbanerejse I Løbet af de ti Dage, siden de for- ! lode New York, havde de tilbagelagt omt. 1700 engelske Mile. Men det ! Værste var tilbage. En to Dages Flodrejse adskilte dem endnu fra deres Venner ved Udrustningsstedet Wyoming. Efter to Timers Ophold i St. Joseph gik de ombord paa Dampbaaden ,, Denver" og afsejlede Kl. 5 Eftm. Men hvilken Rejse, og |
Side oCC.)
hvilken brutal Behandling! Baade Officerer og Mandskab paa dette Far- tøj sj^ntes at være yderst fjendtlig- sindede, og benyttede derfor enhver Lejlighed til at støde, skubbe og ud- skjælde de stakkels Emigranter, der ikke tillodes ande;i Plads end imel- lem det uhj'ggelige og smudsige Fragtgods. I det Hele taget var Baaden meget for lille til saa mange Mennesker. De eneste humane Ame- rikanere ombord vare nogle første Klasses Passagerer, der om Dagen opholdt sig paa Dækket oven over. Nogle af disse kastede Smaakager og Sukkergodt ned til de forhungrede Emigrantbørn, der stillede sig med bedende Blik og aabne Munde paa et Sted, hvor de kunde tiltrække sig de ,, fine Herrers" Opmærksomhed. Be- tydelig Sygdom herskede ombord og Nogle døde, men endelig oprandt Befrielsens Time, thi Søndag Morgen d. 29de Juli løb Dampbaaden med et voldsomt Stød ind mod Landings- pladsen ved Foden af den temmelig høje Bakke, hvorpaa Wyoming er be- liggende. Om faa Minutter vare Emi- granterne i Land og modtoges af flere amerikanske Brødre , hvor- iblandt et Antal af Kirkens Kuske, der allerede havde ventet længe ved Udrustningsstedet paa Emigranter-
En Zionsrejse.
375
nes Ankomst. Med glade Hjærter rettede de trætte Rejsende deres Fjed op til Landsbyen, i hvis Nær- hed de den følgende Dag, da deres Rejsegods kom, opsloge deres Telte eller byggede sig Rishytter til Be- skyttelse mod den brændende Sol. For første Gang siden de forlode deres Hjem i gamle Norden syntes de nu at kunne aande frit og bevæge sig efter Behag, og Wj^omings Bak- ker gjenlode allerede samme Aften af de Helliges Taksigelsessange. De erkjendte, at den Almægtige havde bevaret dem paa deres farefulde Rejse over Havet og beskyttet dem mod deres Fjender, som under deres Jærnbane- og Flodrejse havde villet dem Ondt. Nu følte de sig allerede trygge under deres Venners kjærlige Omsors;.
V.
Den begrænsede Plads, som vi har til vor Raadighed, tillader os kun i Forbigaaende at omtale Rejsen gjen- nem Ørken. Da det allerede var sil- dig paa Aaret bleve Forberedelser for samme gjorte i en Hast, og et Par Dage efter Selskabets Landstigning ved Wyoming rullede det første Kom- pagni af Kirkens Vogne, under Kap- tejn Rawlins, afsted vestpaa med Emigranter. Et andet Kompagni fulgte efter d. 4de s. M. , under Kapt. Nebeker, og et tredie under Kapt. Scott d. 8de. Med dette sidste fulgte Familien, hvoraf den unge Jyde var et Medlem. Han var iblandt dem, som gik tilfods omtrent hele Vejen over Sletterne, thi kun Kvinder og Børn samt ældre og skrøbelige IMænd bleve tilladte at kjøre en Del af Vejen.
Den første Halvpart af Rejsen var over de udstrakte Sletter, hvor der var Græs og Vand i Overflødighed, men meget lidt Brænde, og af Man-
gel paa andre brændbare Stoffer maatte Emigranterne lave deres Mad ved Hjælp af tørret Kreaturgjødning. I Begyndelsen forekom dette Mange modbydeligt, men det var dog slet ikke Rejsens værste Gjenvordighed. I Førstningen var Varmen temmelig trykkende, og Mange bleve angrebne af Klimatfeber samt andre Sygdom- me, hvilke krævede omtrent 30 Ofre i Kapt. Scotts Kompagni. Dette var dog forsvindende sammenlignet med Dødeligheden i det efterfølgende Selskab, der ogsaa hovedsagelig be- stod af Skandinaver.
Efter at man d. .5te Septbr. havde passeret Fort Laramie førte Vejen gjennem et Bjærgland, og da det gled hen paa Efteraaret begyndte Vejret at blive koldt. Kompagniet udsattes ogsaa for en voldsom Sne- storm, da det rejste gjennem South Pass. Ved denne Tid vare Tiæk- dyrene blevne meget udmagrede, formedelst den daarlige Græsning, og Emigranterne maatte, i Stedet for at kjøre naar de bleve trætte, hjælpe Oxerne ved af alle Kræfter at skyde paa Vognene op ad Bakkerne.
Eftersom Vejret blev koldere, skærpedes de Rejsendes Appetit, men samtidig maatte der spares paa Provianten, saa at Sult, forenet med Overanstrængelse og Kulde, gjorde den sidste Del af Rejsen meget ube- hagelig. At vade over de iskolde Bjærgstrømme, var maaske noget af det Værste, og den unge Jyde glem- mer saaledes aldrig den kolde Sep- tember Morgen, da han med sine bare Ben brød Isen og derpaa maalte Vandet i Green River. Omsider naaede de trætte Vandrere deres Rej- ses Maal. En smuk Eftermiddag i Oktober rullede Kaptejn Scotts Kom- pagni ud fra Mundingen af Parleys Canyon, og fra Toppen af det neden-
376
Nyheder.
for liggende Hojland nøde de tid- ligere Nordboer for første Gang den Glæde at beskue Store Saltsøstad, der ligesom smilede dem venligt imøde fra dens skjønne Beliggenhed ved Bjærgets Fod mod Nordvest. Skjøndt Staden den Gang var lille og uanselig, sammenlignet med hvad
den nu er, gav den de ankommende Hellige et Indtryk, som aldrig siden har kunnet udslettes af Hukommel- sen. Kompagniet holdt sit Indtog i Staden d. 8de Oktbr., akkurat fem Maaneder efter at Familien, som er gjort til Grundlag for denne Beret- ning, forlod deres Hjem i Jylland.
NYHEDER.
Utah. John Connelly, imod hvem Grand- juryen havde anlagt Sag for Polygami, blev forhørt i tredie Distriktsret d. '29de Oktbr. og efterfølgende Dage, men da det blev be- vist, at Giftermaalet fandt Sted for over tre Aar siden, blev han frikjendt d. 1ste Novbr. — Paul A. Schettler døde paa sin Bopæl i 12te Ward, Salt Lake City, d. 3die Novbr.— Budger Clawson blev d. 3die Novbr. dømt til 4 Aars Tugthusstraf og 800 Dollars Bøde, nægtet at give Kaution og sendt til Fængsel. Han appellerede sin Sag og prøvede paa at faa sin Frihed ved Udtagelsen atenSabeus- corpns Skrivelse, men Territoriets Overret, som undersøgte Sagen d.Mde og 15de Xobvr., nægtede ha'n dette, hA-orforhan atter maatte gaa i Fænj.sel. — En Dansker ved Navn Hans Ottesen blev myrdet i Manti, Sanpete Coun- ty, d. odie Novbr. — .John "VT. Irons og Dr. A.Fowler bleve arresterede d.Sdie Novbr. for at have gjort sig skyldige i Fosterfordri- velse. Ofret var Lizzie Evans, en Pige, som Irons havdi^ forført. Sagen blev undersøgt i Politiretten d. Ilte Novbr. og følgende Dage, og Irons of "owler Ijleve tilladte at give $5000 Kaution h^v r, indtil Sagen kunde behandles af Grandju)yen. Imidlertid ægtede Irons Pigen. — Ved National valget d. 4de Novbr. vandt Dem« kraterne Sejr; Grover Cleve- land blev vu'gt til de Forenede Staters næste Præsident og Thomas A. Hendrioks til Vice- præsident. Valget i Utah for Deligerede til Kongi-essen gav 22,120 Stemmer for John T, Caine og 2,2 5 for de Liberales Kandidat B. Smith.— Sagtn mod Joseph H. Evans, an- klaget for Polygami, blev behandlet i ."die Distriktsret cl. 6te og Tde Novbr. Han blev funden skjidi? og dømt d. 8de Novbr. til 3K Aars Tugthusstraf og 250 Dollars i Bøde. Da det ogsaa blev ham nægtet at give Kau- tion, sendtes han strax til Fængslet. — Et skandinavisk Emigrantselskab, bestaaende af 84 Sjæle, ai kom til Salt Lake City d. 9dc Novbr., unde) Anførsel af C. A. Ék.— En stæi'k Jordry; telse bemærkedes d. 10de
Novbr. i det nordlige Utah og sydlige Idaho. — Dr. D. B. McKinzie døde paa St. Marks Hospital i Salt Lake City, d. 12te Novbr.
Japan. En stor Part af Yokohama blev d. 15de Oktbr. ødelagt af en Stormflod.
Tj'skland. W. C. A. Smoot, der virkede som Missionær i Holstein, blev d. 15de Septbr. arresteret i Kiel for at have døbt en ung Kvinde. Han sad fængslet indtil d. Tde Oktbr., da han blev frikjendt og løsladt, men desuagtet forlist fra Byen .
Præsidenter over dex skandina- viske Mission.
NrJ
Navne.
1 Erastus Snow
2 |john E. Forsgren
3 Willard Snow
4 John Van Cott
o Hector C. Haight
6 C. Widerborg (2)John Van Cott
7 Jesse N. Smith
* Samuel L. Spragu (2) C. Widerborg (2)'Jesse N. Smith
8 iWm. W. Cluff
Fra
9 Knud Peterson
10 Chr. G. Larsen
11 (Nils C. Flygare
12 :0. N. Liljenqvist
* JA. W. Carlson (2) Nils C. Flygare
13 |Niels Wilhelmsen
* (Andrew Jenson
14 ]Chr. D. Fjeldsted 13 lAnthon H. Lund
14
4
20
1
1 1
el3 1
15 23 27 25 99
Juni 1850 Marts 1852 Dec. 1852 Aug. 1853 Jan. 185G Febr. 1858 Jan. 1860 Maj 1862 April 1864 Aug. 1864 Sept. 1868 Juli 1870 Juni 1871 Juni 1873 Juni 1875 Juni 1876
Dec. Jan.
1877 1878
Aug. 1879 Aug. 1881 Sept. 1881 April 1884
Midlertidige.
Morgenstjernen
3AARG.
|
DATE DUE |
|||
|
mR ? i ;S |
8Æ |
■/ 5 2003 |
|
|
JUI 2 1 |
:004 |
||
|
JUN 2 1 |
"» JUi |
||
|
tfUN15 19 |
tin ^ |
/» . ;f«- |
|
|
TUL <* ^ |
0 Æ |
||
|
juu |
U ZUU3 |
||
|
- |
|||
|
10? |
|||
|
MAR< |
)gi9« |
||
|
M S n |
ISST |
||
|
IliN \ |
Bl WU'^ |
||
|
\id^Å |
li^rø |
||
|
AM;: n -? ' |
- "■•-( |
DEMCO 38-297