AN MØNT men BUK ØE et 2; er Waturhiltorille Gidrag til En Belkrivelfe af Grønland, af F. Keinhardt, FJ. C. Shiødte, O.A. L. Mørg, C.F. Liitfen, JF. Lange, $. Rink, Særffilt Aftryf af Tillæggene til ,Grønland, geographift og ftatiftiff bejfrevet” af HS. Rin Kjøbenhavn. Louis Kleins Bogtrykferi. 1857. == D su fi: sæ 2 SLS FEB 1 8 jorg Av 327 5 Indfold. mm — Side Nr. 1. Fortegnelfe over Grønlands Vattedyr, Fugle og Fiffe af 5. Reinhardt.......- z Nr. 2. Fortegnelfe over Grønlands Krebsdyr, Unnelider og Indvoldsorme af Samme... 28. Nr. 3. Udfigt over Grønlands Land-, Færffvands-= og Strandbreds-Urthropøder ved 3. €. SHiødterercorerereresee eee eee ses eee eee eee… zyvEr DE re 50. Nr. 4. Fortegnelje over Grønlands Bløddyr af D. U. 2, Mørdjeveveerrserserre irer 75, Nr. 5. Fortegnelfe over Grønlands Edinodermer af Litien..sr0rrororerereesessee. 101. Supplement til de zoologiffe-Tillæg .......200020- SE er EN, REE 104. Nr. 6. Overfigt over Grønlands Planter af $. Langer rerererserserererseresee 106. Nr. 7. Nogle Bemærfninger om Grønlands geognoftiffe og mineralogiffe Bejfaffenhed DE ETS ET LDLE ERE STE oN EEN ERE - - 136. Nr. 8. Meteorologie af Samme 2..000422……… EET ERE ER 153. . 9. Om Landifens Udbredelfe og de fvømmende Jisbjerges Oprindelfe af Gamme... 169 et ERE Kb KS, age Sr DNR0 [ f 1) "able | mm ge Å År i frg Ad. NAG , i. å d 5 Q Vi 4 ås AR: ANGERS ) AU ét OND On sf å COLT BOM i ; > vÅ ” ( FASE 344 K. pg e ra E VALE SNS ; SA RE Ey -GLNE i: Flg Pal, fe É ELG ; SÆT ”VSSRRERG W/ vd 3: "y i SØE " ” j is " Få > dig leg ra r $ $. < g ; i FF» es CN Å sk SÅ SUL SK L- y F x 14 RR K 1 "id - ARN bx. É 2 i ' EEN Fr? P, ar É z B+ . Fx nm. » re HAR j i k: fitn: FAP ON SR == Hi. É 1494 + r i FSA Få Er ARE & + s & ! 2 å : U OSTE K É. g i LA i Vi ri; Fig » | j . FRØS É 314 AT LESER rAg SR ps ve KE," TERN byde YE ; | AN RER Mule å ra. = Karel, & AR BEN NV " bod FS > SB SAL CÆEN F - ; på zYNAdÉs i Si . ? ss - e (TA: ; ES ERNE, SE Mo SØER po ole ate Snes se Nisgt ON | ø? kr an? i smesdevint gå he sed, kerner 3940 531 [ge FÆSTE DE SFS løfte nn binalgerd vo teAdst " EERREREEDERE BrEESREE D ARN. > SRØ fem de FE SØ, jer sd sdnlsart). asti0 Ske å En ERNE SL AGUGREDEERSPESS < DYTLA FSV LOS MERE] CR so 4 J . gs sei el 57 kj = ASS rr" EG "rel le mer sele Ta daler Kone Se Sel cm Sr: LA [FE NJ SKT RRS SETE APET: stifgnle! 2; 54.7 333 53 dd or rggrdcer] "ll g EN 2 BT: Jrrnsklldsee nd ere ve ner ones rn FÆTRE, E m vine BSK hlsreRD va ig 14 FT Fr ØER i ne å Bel e TEEN TSA UGENS 5 Hlensanåm pt NÆLDE Bind mv agt en; ” i øer KE, SE SANGEREN 5. -2-sm ix ra ORNE RESEN rr å i FREE TVS ET BENN HET é 1) HR" / … ARGNON ES ARE Fa pe é å Å ZÅ sa tillæg Nr. I, gortegneljfe over Grønlands Pattedyr, Fugle og Fiffe, - AT Brofesfor J. Reinhardt. Pattedyr. De indførte Huusdyrs Navne ere betegnede med 7 iftedetfor Løbenummer. 1. Ursus maritimus Lin. Fa: er..Nr. 13. Grønl. Nennok. JForefommer langs hele Kyften, døg iffe i ftor Mængde; den er hyv- pigere i Nord= end i Syd=-Grønland; fjeldneft vifer den fig langs Kyftens mellemfte Deel. — Aarlig dræbes der 30 til 60 Sifr. 2. Gulo borealis Retz. Fn. gr. Nr. 12, Mustela gulo. Grønl. Kappik. Ejter Fabricius”s Angivelje forefommer Jerven i de bjergjulde Dele af Syd-Grønland; den maa imidlertid være meget fjelden eller ial- fald overmaade vanffelig at faae fat van, da det fiden Fabricius”s Tid aldrig er Inyffedes at ffaffe noget Cremplar tilveje”). ; Under Ravn af Ursus luseus har Fabriciug (Fn. gr. S. 24) efter Grønlænderneg Beretninger optaget et meget fjeldent og problematift Rovdyr, fom bdigfe falde ,Mmarof” og for hvilfet de nære en over- ordentlig Frygt. Det fyftematijfe Navn, hvorunder han omtaler bet, er, fom befjendt, fun en anden Benævneljfe for det jamme Dyr, fom ARE 3. gm Canis familiaris Lin, a. Var. borealis, Gréonl. Kemmek, Kremmek. Fa: er. Nr..10; Den fo3 alle Gjfimo-Folfene forefommende Hunderace er ogjaa udbredt over hele Grønland, men er navnlig talrig i detg nordlige Deel. Grønlænderne bruge den fom Træfdyr, i fjeldnere Tilfælde ogfaa til Bjørnejagt; ogfaa benytte de dens Sfind og undertiden bens Kjøbd. b. Foruden denne Landet tilhørende Race findes desuden i vinge An- tal enfelte europæiffe Racer, fom de Danffe have medbragt, og Jom Grønlænderne benævne ,Mefe" til Forffjel fra dereg egen Hund. Canis lagopus Lin. Fn gr; Nr. 11, Groønl. Terienniak, Kakaka. Vjelvræven er meget talrig i Syd= og Meliem=Grønland, men bliver fjeldnere Stord paa; den forefommer i to Baricteter en blag= fort (Grøn! Kerneftaf) og en hvid (Kaffortab, hvis Farve paa ingen Maade afhænger af Marstiden, og af hvilfe den fdfte er falrigere end den førfe. Begge Slags parre fij indbyrdes, og ofte falder der hvide Unger efter en blqafort Meder og onivendt. Deng Sfind (ifær Blaaræven8) er en overmaade vigtig Handelg- vare; Brifen for de bedfte af den førfte Slags, der er 6 til 7 Gange høiere end den for fvide, er i de fenere Aar gaaet op til nogle og han allerede G&G. 21 har anført under Navn af Mustela gulo, og i de faa Træk af dets Levemaade, fom han meddeler efter Grønlændernesg Yortællinger, er der ogfaa nogle, fom fnareft funde tyde paa Jerven, faa aft man funde friftes til at troe, at det var et og famme Dyr, fom ligger til Grund for Grønlændernes Fortællinger faavel om ,Kappif” jom ,Amarof.” Den Omftændighed, at Grønlænderne, der i Reglen faa ffarpt og fiffert ffjelne mellem Landet& forffjelige Dyr, have et færegent Navn for dette jaa frygtede Rovdyr, fyneg dog at gjøre det rimeligere, at AmaroÉ virfelig tnude være et fra Jerven forffjelligt Dyr; men ifaafald fan det neppe være andet end den nordamerifanffe Ulv, Canis lupus Lin. Var. occidentalis (Lupus griseus Richards.) der i Landene veft for Baffinsbugten gaaer Hheelt op til Melville-Øen, øg vel engang iblandt funde ftreife over til Grønland eller maaffee endog følge Fensdyrenes Træk. I fyve Rigsdaler Styffet. Der famles aarligt fra 1 til 3000 Stfr., idet Antallet er meget variabelt efter Marenes Godhed. Henved 7/3 af dem ere blade, fun 7/3 hvide. + Felis domestica Briss. Grønl. Kitsungoak. Holdes for Øiebliffet i Julianehagbs Diftriet, fiden Mufene have taget Overhaand. . Trichechus rosmarus Lin. Fnr "NT 2' Gronl. ÅAuvek. Hvalrosfen forefommer ifær i Landets nordlige Deel, dog i det Hele fun fparfomt og fanges fun ganffe enfeltviis. . Cystophora cristata Fabr. Fn. gr. Nr. 5, Phoca leonina. Grønl. Neitsersoak, den foaarige Unge Kakortak. Klapmydfen forefommer langs hele Kyften, men i ftørft Mængde Syd paa; det er imidlertid fun i Foraarsmaanederne, fra Mpril til Juni, at den vifer fig og gaaer ind i Fjordene, og bet er derfor fun i digte Miaaneder at den fanges. Den aarlige Fangft beløber fig omtrent til 2 å 3000 Stfr. . Phoca barbata Fhr. Enger. NT. 9: Grønl. Urksuk, Takkamugak. . Remmefælen er den flørfte af alle de grønlandife Sæle og fore- fommer talrigft langs den fydligfte Deel af Kyften, dog langt fpar= jommere end de øvrige Arter; den holder fig navnlig til Drivifen og jøger fun til vigfe Tider ind til Kyften, ifær om Foraaret. Den er af Jæregen Vigtighed for Grønlænderne, fom gjøre deres Harpunliner, Bilfejnører og andre Remme af denne Sæls tyffe og feige Hud. Den aarlige Fangft før anflaaes til 4 til 600 Str. . Phoca vitulina Lin. Fn. gr. Nr. 6. Grønl. Kassigiak, efter fin forjfjellige Alder dernæft Kassigiarak Kassiginak og i tredie Aars Alderen Kassiarsoak. Ovpholder fig Aaret rundt lang8 hele Kyften og i alle Fjordene og 10. 23 6 fanges næften overalt, dog langt fvarfommere end de tvende følgende Arter. Et DOverflag over den aarlige Fangft fan imidlertid iffe godt gjøres uden i Forening med det over Fangften af Ph. hispida. . Phoca groenlandica Miill. Fre Nr. 7: Grønl. Atak, fremdeles efter Alderen Atarak, Aglektok, Atarsoak. Denne Art, Svartfiden, er iffe fom den foregaaende ftationær, men forfvinder regelmæsfig tvende Gange om Aaret i nøgen Tid, of navnligen træffer den, ialfald i Syd=Grønland, bort i Midten af Marts og vijer fig igjen i Slutningen af Mai, hvorpaa den atter forlader Kyften og Fjordene i Slutningen af Juli for at vende tilbage i Sey- fember. Den forefommer lang8 hele Kyften, men langtfra jaa hyp- pigt Mord paa fom i Syd-Grønland, hvor den afgiver den vigtigfte angft. Det Antal, der aarlig fanges, fan anflaaes 30 til 36,000. Phoca hispida Erxl. Fn. gr. Nr. 8, Phoca foetida. Grønl. Neitsek, Ungen Neitsiak. Jorefommer gjennem hele Aaret i alle Grønlands Fjorde, dog før- frinsviis i Jisfjordene; den afgiver den vigfigfte Fangft i Nord-Grøn- land, men fanges ogjaa i Mænge i Syd-Grønland. Den aarlige Jangft aj den og Ph. vitulina tiljammen fan vel anflages til 50 til 70,000 StÉr. +). Der findes i Havet ved Grønlands Kyfter et Dyr, fom Grønlænderne falder Auvekæjak (den, der ligner en Hvalros) eller maajfee Auikæjak (den, der er nem til at fønderbryde, fmign. Fabr. om de grønlandffe Sæler i Nat. Seljf. Sfr. I 2. S&. 161), men om hvilfet deres Be- retninger lyde deels faa ubeftemte deels faa fabelagtige, af det er van= ffeligt for ei at fige umuligt at ffjelne det Sande fra det Falffe i dem. Digte Grønlændernes Fortællinger og ef Brudfiyffe af Hovedffallen af flig en Auvefæjaf, fom Fabricius under fit Sphold i Grønland fandt si Sildefjorden Norden for Friderigshaabs Coloniien Bjergfløft«, gave ham Anledning til at optage tvende Dyr ,,Trichechus manatus"' pg ,,Phoca ursina" i fin Fauna, idet han nemlig anjaae det fundne Cranium for at tilhøre den Førftnævnte, og derimod hen= førte Grønlændernes Fortællinger til den Sidfte. Heri gaaer han dog fifferlig for vidt, og turde navnligen være blevet ledet til et faa- T Mus decumanus Pall. Grønl. Teriak. Rotter overføres ftundom ufrivilligen af Sfibene og funne blive ffadelige nof i Hufene; dog funne de ei udholde Vinterfulden og bort- døe Derfor ftedje den førfte Vinter. dant Refultat ved Følelfen af det Vanffelige i at overføre Grøn-= lændernes fabelagtige Beretninger paa den Srellerffe Soefve, fom han nu engang troede af gjenfjende i den Hovebdffal, Han havde fundet; der fyneg, fom alt bemærfet, iffe at være Grund til at antage, at Grønlænderne ville betegne mere end et Dyr ved Navnet Auvefæjaf, og at Fabricius ialfald heller iffe felv har været vet fiffer i, til hvilfet Dyr han ffulde henføre Grønlændernes hele og halve Jabler, fynes den Omftænbdighed at vife, af han i fine efterladte Panuferipter (der nedenfor nærmere ville blive omtalte) under Overffriften ,,Trichechus manatus”" famler alle de Beretninger, fom han i Nat. SelfÉ. Sfrifter anfører i Anledning af Phoca ursina. At imidlertid hverfen Rytina'en eller Søbjørnen findes eller nogenfinde har været fundet ved Grøn= lands Kyfter fan nu tilbags nepve være fvivlfomt, og det gjælder alt- faa af udfinde, hvad det er for et Dyr, der ffal forftaages under Navnet Auvefæjaf. Da nu Grønlændernes forvirrede og evenfyrlige Fortællinger iffe fynes at byde Kritiffen noget faft Holdevunft; da der aldrig, faavidt befjendt, ev fommet noget andet factijf Beviis tilftede for Auvefæjaf'ensg Zilværelfe end netop det af Fabricius fundne Cranium, og da endelig dette iffe er blevet ovbevaret af Finderen, fan man, ved at jøge en Forklaring, faagodtfom fun ftøtte fig til hvad Fabricius har meddeelt om fit Fund. Dette er rigtignof iffe meget, og navnlig give Ordene i Fauna groenlandica ingen fynderlig Oplysning; i fine efter- ladte zoologijfe Manufcrivter, betitlede: våovlogiffe Samlinger», der ere nedffrevne i Kjøbenhavn i Tidsrummet 1808—1814 og gjemmeg i det ftore fongelige Bibliothef, har han imidlertid fom fagt atfer omtalt Auvefæjaf'en (2 B. S&. 298 Pr. 286) og der henfat følgende i Grøn-= [land nedffrevne Beffrivelfe af det fundne Cranium: nHovedffallen, fom jeg fandt, var meget forhulvet og lignede meget Hvalrosfens i Nr. 82) uden i Tænderne, der vare mange, lange, imalle, fiddende forud i en Klynge paa hver Side.” — Er det nu ogfaa vanffeligt nof af disfe faa Ord at udfinde hvad for et Dyr Craniet har tilhørt, ev man døg formeentligen berettiget til af dem at flutte at det iffe har været noget Vattedyr; thi hog et faadant funne Tænderne umuligt havt en flig Stilling. JFalfald er der neppe nogen Udvei, med mindre man vilde anfage den ovenanførte Beffrivelfe for væfenlig urigtig; men T Mus musculus Lin. Grønl. Teriangoak. Om denne gjælder det famme fom om Rotten, dog har den ved den " fydligfte Koloni funnet holde fig Vinteren over og endog ftærft for- mere fig. 11. Hypudaeus groenlandicus Tr. 12 Denne Studsmuus er af Scoresby medbragt fra Øftfyften af Grøn- fyften, paa Veftfyften fynes den hidtil iffe at være fundet. . Lepus glacialis Leach, Fn. gr. Nr. 15, Lepus timidus. Grønl. Ukalek. Sneharen er hyppig overalt i Landet. + Sus scrofa Lin. Grønl. Polike. Holdes af og til ved enfelte Kolonier. hertil er man vigfelig ganffe uberettiget, naar man feer hen til den ftore Nøiagtighed og Klarhed, hvormed Fabricius'”8 Beffrivelfe over= hovedet ere udfaftede, og erindrer, at den paagjældende er nedffrevet enten med Øjenftanden felv for Øie eller ialfald medens Foreftillingen om den endnu var friff og levende. Derimod bliver den mindre heldige Henførelfe af Auvefæjaf-Craniet til Søefoen flere Aar fenere, ba Jabriciug under Udarbeideljen af Fauna groenlandica vilde tyde fine æidre Optegnelfer, faa meget mindre af nogen Betydning, fom det er flart, at han iffe har havt nogen tydelig Foreftilliing om dette Dyrs Hornplader, da han ellers umulig funde fundet den Lighed mellem dem og Auvefæjaf'ens »mange, larige, fmalle Tænder,» fom han bhenpeger paa i Fauna groenlandica (6. 6. dentes spurios tales confertem congestos, qvales Steller)”). ,,Trichechus manatus'' øg ,,Phoca ursina" maa altfag iffe blot udflettes af Grønlands Fauna, men deres Plads fan end iffe indtages af noget andet BVattedyr. Slutteligen ffal jeg endnu tilføie, at Hr. Vrofesfor Steenftrup har meddeelt mig, af han var tilbøielig til at troe, at det funne være Brudftyffer af Craniet af en af de fore Søulve (Anarrhichas), fom Dabriciug havde fundet, og at baade Tændernes Stilling ,i Klynge”, deres Form og endelig det paa disfe Dyrs celluløfe Cranium ret vel pastende Udtryf ,forhulvet” fyntes Ham at ftøtte en flig Gisning. +) Ved. en Tryffeil citeres i In. gr. Adelung & 189 fenetrer & 148; fee: Adelung: Gejdidte der SÅHiffarten etc. Halle 1768. 4to 13. Cervus tarandus Lin. Fa. ér. Nr. 16. Grønl. Tukto, & Pangnek, 92 Kollauak. Rensdyret forefommer i hele Landet, men aftager ftedfe mere i Antal. Dets Sfind afgive en vigtig Handelsartifel og ere i de fidfte Nar folgte i Kjøbenhavn til en BVriig af 3—7 Ndl. Styffet efter dereg forifjellige Godhed. Den aarlige Production har i den fenere Tid funnet anflaaes til imellem 10 og 20,000 Stfr., men er nu ftærkt i ;— Uftagen. + Capra hircus Lin. Grønl. Sauarsuk. Allerede paa Fabriciu3'8 Tid var Geden bragt over fil Frederifs= haab, hvor den trivedes ganffe godt. Den holdes nu ved de flefte Kolonier, og der findes for Øiebliffet noget over 100 Stfr. ialt. t Ovis aries Lin. : Grønl. Saua. Holdes for Diebliffet fun i Julianehaabs Diftrict, omtrent 20 Styffer ialt. + Bos taurus Lin. Grønl. Umimak. For Diebliffet holdes der 30 til 40 Str. overvintrende Horngvæg, dog fun i Julianehaabs SDiftrict 7). 14. Balaenoptera musculus F. Cuv, Eschricht: Unders. over Hvald. 6te Afh., i Vid. Selsk. Skr. dte R, I, 85, Pterobalaena musculus. Grønl. Tunnolik. ”) Jg Fn. gr. vøtageg &. 28 under Nr. 17 Bos grunniens paa Grund af, at der under Fabricius'8 Ophold i Grønland var paa et Styffe Driviis fundet Levningerne (og deriblandt Størftedelen af Hovedffallen) af et oreagtigt Dyr, fom han meente af funne henføre til denne Ari, men fom i-Birfeligheden tilhørte den i det polare Xmerifa hjemme- hørende Ovibos moschatus, fvad det af Fabricius afbildede Craniefragment (Vid. Seljf. Sfr., N. Saml. III, 82) noffom vifer, og hvad han ogfaa felv fenere anerfjendte (Vid. Selff. Sfr. 3 R., VI). Fabriciug vidfte imidlertid meget vel, at et fligt Dyr ei forefommer 16. 17. 10 Et Sfelet af denne Art i Univerfitetet& zovotom.=phyfiol. Samling, nedfendt fra Grønland, bevifer dens Forefomft i Davidsftrædet og Baffinsbugten. . Balaenoptera gigas Eschr. Echr. Il. c. Pterobalaena boops, Tunnolik. Fn. gr. Nr. 21, Balaena physalus. Grønl. Tunnolik. Beføger Grønlandshavet fun i Foraars= og Sommer=Miaanederne fra Marts til November; er ligefan lidt fom forrige Gjenftand for Jangft. Balaenoptera rostrata (Fbr.) En: gr...Nr, 24. Eschr. 1. c. Pterobalaena minor grænlandica, Tikagulik. Grønl. Tikagulik. Synes ligeledes fun at være en Sommergjæft i Baffinsbugten, eller ialfald af være fjelden om Vinteren (junf. Fabricius). Balaenoptera boops (Fbr.) Fr: er. Nr: 29. Eschr. 1. c. Kyphobalaena longimana. Grønl. Keporkak. Ligeledes en Sommergjæft i Havet ved Grønlands Kyft, hvor der i en lang Aarræffe ifær ved Kolonien Frederifshaab er drevet en regel- mæsfig Fangft efter den”). . Balaena mysticetus Fin. Fr sr ENr 20. Grønl. Arbek, Arbavik, Sokalik. Grønlandshvalen er et Træfbyr, Jom blot om Vinteren vifer fig langg Grønlands SKyfter og fun indtil 65? %. B., fønden for hvilfen Grændfe den iffe er iagttaget uden undtagelfesviis i ganffe enfelte Tilfælde. « i Grønland, men af de fundne Levninger langveigfra vare tilførte med Drivifen, og Mlosdhusoren fortjener altfaa ingen Plads i en Forteg= nelfe paa Grønlands BVattedyr, +) Hvad for en Hval det er, fom Grønlænderne betegne med Navnet »Keporkanak”, veed man endnu iffe. 11 Ved Hvalfangernes Forfølgelfer ev den bragt fin Udryddelfe jaa nær, af deng fordums faa vigtige Fangft nu er faa godt fom ophørt. 19. Physeter macrocephalus Lin. BRser: N1: 25 Grønl. Kigutilik. Syne8 en fjelden Gang at vife fig i Baffinbugten. 20, Chaenocetus rostratus (Miill.) Fn. gr. Nr. 19, Monodon spurius. Grønl. Anarnak. Døglingen er meget fjelden i Havet langs Kyften. 21. Monodon monoceros Lin. Fn. gr. Nr. 25. Grønl. Tugalik. Narhvalen er.en aldeles arvctiff Form, fom blot om Vinteren vifer fig ved Kyften af Grønland og iffe Sønden for 65 N. B. 22. Delphinapterus leucas (Pall.) Fn. gr. Nr. 32, Delphinus albicans. Grønl. Kelelluak. Hvidfiffen ev ganffe uden Sammenligning den hyvvigfte Delphin i Grønlandshavet; den vifer fig ligefom forrige fun om Vinteren lang& Kyften af Sydgrønland, men gader i det hele noget længere mod Syd end Marhvalen nemlig omtrent til 63 N.B. Af den og den forrige Art tilfammen fanges der vigeligen 500 Stfr. aarlig, hvoraf døg fun ganffe faa Procent tilhøre Narhvalen. 23. Delphinus globiceps Cuv. Fn. gr. Nr. 31; Delphinus tursio. Grønl. Nesarnak, Nisarnak. Grindfvalen forefommer vel iffe regelmæsfigen i Baffinsbugten, men vifer fig døg undertiden floffeviis der i Sommermaanederne. 24. Delphinus phocaena Lin. Fn. gr. Nr. 29. Grønl. Nisa. Jndfinder fig om Foraaret i Baffinsbugten og forbliver der indtil November, fynes iffe at gaae høiere op i Bugten end til Breden af Kolonien Godhavn eller henved 699. Jangeg enfeltviis hift og her. Fz DD Så Delphinus orca Lin. Fans cer. Nr: 28. ? Fn. gr. Nr. 27, Physeter microps. Grønl. Ardluk, Ardlurksoak. Sfal ligeledeg fun om Sommeren beføge Baffinsbugten, Hvor den imidlertid vifer fig (langs Kyften af Grønland i dens fulde Udftræfning. 26. Delphinus albirostris Gray. Ann. Mag. nat. Hist. 1846. Eschr. Unders. over Hvald. dte Afh. i Vid. Selsk., nat. math. Afh. XII, 297, Delphinus Ibsenii. Delphinus Holbøllii. Eschr. Skand. Naturf. Møde i Kjøbenhavn 1847, S. 611; der ikke navngiven. DD I + fugle. En Stjerne foran Artens Løbenummer betegner de Fugle, fom fun tilfældigen og fun ganffe enfelte Gange ere trufne i Grønland, en % bag ved Fuglens Navn angiver, af der paagjældende Fugl er redebyggende der i Landet. De af de Danffe indførte Huusfugles Navne ere betegnede med et IT iftedetfor Løbenummer. 1. Haliaetus albicilla (Lin.) ” Fnr "Nr33: Gørnl. Nektoralik, Tertersoak. 2. Falco gyrfalco Lin.” ad. Fn. gr. Nr. 35, Falco islandus. Grønl. Kirksoviarsuk-kakortuinak. +) Om de blandt Grønlænderne under Navnene Pernak (Physeter catodon Fn. gr. Nr. 26), Ardluarsuk (Delphinus delphis Fn. gr. Nr. 30), Sigukitsok øg Nesarpek gaaende Hvaldyr lader der fig fortiden Intet fiffert fige; Pernak ffal efter Cjridt være en med D. orca beflægtet Form, og Ardluarsuk funde maaffee være D. Holbøllii eller en denne nærftaaende Art, men ialfaldt fifferlig iffe den Art, hvortil den i Fn. gr. er hjenført. ager ">. xf 79. 40. ge ER pk 2 tå 14. og Må 16. 14 =18. 118 20. =21. rd 23. 13 jun. ? Fn. gr. Nr. 34 b. Falco fuscus. Grønl. Kirksoviarsuk-kernektok. . Falco peregrinus Lin.” ? Fn. gr. Nr. 34, Falco rusticolus. Grønl. Kirksoviarsuk Millekulartok. . Nyctea nivea (Thunb.)” Fn: gr. Nr. 36. Strix nyctea. Grønl. Opik, Opirksoak. . Otus brachyotus (Gmel.) Fn.ver. Nr. 33, Strix asio. Grønl. Siutikok. Hirundo rufa (Vieill.) Troglodytes arundinaceus Vieill. . Saxicola oenanthe (Lin.)” Fris ør. UNr. 184: Grønl.. Kyssektak. Sylvicola virens (Gmel.) Sylvicola striata (Gmel.) Sylvicola coronata (Lin.) Sylvicola parus (Wils.) Trichas philadelphia (Wils.) Vermivora rubricapilla (Wils.) Motacilla alba Lin. Anthus ludovicianus (Gmel.) = Anthus pratensis Lin. Turdus iliacus Lin. Turdus minor Gmel. Tyrannula pusilla Swains. Tyrannus Cooperi Nutt. Vireosylvia olivacea (Lin.) Corvus corax Lin. % 26. Bl 28. 20: 30. —- 14 BONE 38. Grønl. Tullugak. . Sturnus vulgaris Lin. . Agelaius perspicillatus (Licht.) Bonaparte, Amer. Ornith. V. l. pl. III. Fig. 1—2. icterocephalus. Nat. Tidssk. IV, 74, Icterus frenatus Licht. Q? Acanthis linaria (Lin.) ” Fr.gr. NE 83: Grønl. Orpingmiutak; Anarak. Acanthis. canescens Gould.” Zonotrichia leucophrys (Gmel.) 7 Plectrophanes lapponicus (Lin.) % Fn. gx. Næ. 82: Grønl. Narksarmiutak. Plectrophanes nivalis (Lin.) % En. er. Nr: 81 Grønl. Kopanauarsuk. . Loxia leucoptera (Gmel.) . Alauda alpestris Lin. . Picus varius Lin. . Picus auratus Lin ”). Columba domestica. Grønl. Duingoak, er jevnlig blev enholdt ved Godthaab. Gallus gallorum Less. Grønl. Tingmiengoak, Tukingarsolik. Holdes paa flere Steder. . Tetrao Reinhardi Brehm. 7 Fn. gr. Nr. 80, Tetrao lagopus. Grønl. Akeiksek, Kauio. Icterus %) Denne Fugl ffal ifolge Hr. PtøfØler i 1852 engang være truffet i Grønland fee: Jvurn. f. Ornith. 1856, &. 336, 15 36. Squatarola helvetica (Lin.) x37%. Vanellus cristatus Mey. 38. Charadrius pluvialis Lin. Fn. gr. Nr. 79, Char. apricarius. Grønl. Kajorrovek, Kajordlek. 39. Charadrius hiaticula Lin.” Fnos'er. NE. 78: Grønl. Tukagvajok. 40. Cinclus interpres (Lin.) Fn. gr. Nr. 74. Grønl. Telligvak. %41. Haematopus ostralegus Lin. +42. Ardea cinerea Lin. ”) ner: Nr. 70. 43. Numenius phaeopus (Lin.) ÅÅ. Numenius hudsonicus Lath. 45. Limosa aegocephala (Lin.) Fn. gr. Nr. 72. Scolopax jardreca. Grønl. Sargvarsurksoak. 46. Tringa canutus Lin. % 47. Tringa maritima Briinn. ” Fn. gr. Nr. 73. Tringa striata. Grønl. Sarbarsuk. 48. Tringa cinclus Lin. tin: er Nr: 47, Tr. alpina: Grønl. Tojuk. 49. Tringa Bonapartii Schl. % £50. Tringa pectoralis Bon. 51. Totanus flavipes Lath.”). ø ”) Denne Art optages, fordi der i forrige Mar er fundet et Individ, en ung Fugl, liggende død etfteds ved Nennortalik i Syd-Grenland. +=) Ligefom Tilfældet var med Picus auratus, fan jeg fun anføre nærværende Art paa Hr. Møfælers Mutoritet, fee Journ. f. Ornitf. 1. c. 16 52. Calidris arenaria (Lin.)” x53. Macrorhamphus griseus (Gmel.) 54. Gallinago media Steph. 55. Phalaropus fulicarius (Lin.) ” Fr: gr-ONr: 76: ? Grønl. Kajok. 56. Phalaropus hyperboreus (Lin.)” Fn. gr. Nr. 75, Tringa Lobata. Grønl. Nelloumirsortok. =57. Ortygometra crex (Lin). £58, Ortygometra porzana (Lin.) +59, Ortygometra carolina (Lin.) 60. Anser erythropus (Lin.)” Fn. gr. Nr. 40, Arias anser. Grønl. Nerdlernak. + Anser cinereus domesticus. Grønl. Nerdlernak. Holdes fun meget fparfomt. 61. Anser hyperboreus (Lin.) 62. Anser brenta (Pall.)” Fn. gr. Nr. 41, Anas bernicla. Grønl. Nerdlek. 63. Anser leucopsis Bechst. 64. Cygnus ferus Ray"). Grønl. Kuksuk. 65. Anas boschas Lin. =) Endifjøndt Svanen nu for Tiden neppe bygger Fede nogetfted8g i Grønland, fyne&g den dog tidligere at have gjort det, indtil den ud= ryddedes af Grønlænderne ved Forfølgelfer i Fældetiden, Yee Krøners Naturh. Tidffr. IV, 432. F de fenefte Mar har Svanen imidlertid atter viift fig i den fydligfte Deel af Landet, og forfaavidt de faa Individer ei bortjfydeg, er det vel iffe ufandfynligt, at denne Fugl atter vil funne regnes med blandt dei Grønland redebyggende Fugle. 66. OL. 68. "69 70. 44. se 73. TÅ. 73. 76. 77. 78. 79. 17 Fn-ser:: Nr. 47. Grønl. Kartlutok. a) Var. domestica. Holdes fun meget fvarfomt. Anas acuta Lin. Anas penelope Lin. Anas crecca Lin. Anas carolinensis Gmel. Clangula islandica (Gmel.)” Fn. gr. Nr. 43, Anas clangula. 0505, 44. Anas glauciørt Grønl. Kærtlutorpiarsuk. Clangula histrionica (Lin.)” Fn. gr. Nr. 46. Grønl. Tornauiarsuk. Clangula albeola (Lin.)7 Harelda glacialis (Lin.)” Fn. gr. Nr. 45, Anas hiemalis. Grøn. Aglek. Oidemia perspicillata (Lin.) Somateria mollissima (Lin.)” Fa: sr Nr 42 ren] (| lmanlik. 0 Arnauiak. Somateria spectabilis (Lin.) FR. gr. Nz… 39. Grønl. Siorakitsok, & Kingalik, Q Kaiortok. Mergus serrator Lin.” Fn. gr. Nr. 48. Grønl. Pajk, Nyaliksak. Colymbus glacialis Lin.” Fa: sr. "Nr 62 Grenl. Tudlik. Colymbus septentrionalis Lin. % 80. 81. "02 83. 84. ST: A Sy 18 Fn. gr. Nr. 61. Grønl. Karksauk. Podiceps Holbøllii Rhdt. Nat. For. vid. Med. 1853, S. 76. Podiceps cornutus Gmel. Alca impennis Lin. ”) Fnssrs Nr: 52; Grønl. Isarokitsok. Alca torda Lin.” Haner Nec 52; Grønl. Akparnak, Akpartluk. Fratercula arctica (Lin.) ” FR. ør: Nr...53: Grønl. Killangak. . Fratercula cirrata (Pall.) ”) . Uria grylle Lin.” . Uria troile Lin.” . Uria Brinnichii Sab.” En. gr: Nr:—51," Alca; pica…. Grønl. Akpa. . Uria ringvia Briinn. . Arctica alle (Lin.)” Fo. gr. Nr. 54. Grønl. Akpalliarsuk, Kaerrak. Puffinus major Faber. ” Fn. gr. Nr. 56, Procellaria puffinus. Grønl. Kakordlungnak. Alca impennis anføres mere, fordi den forhen er forefommet der, end fordi der ffulde være Haab om, at den endnu ffulde funne finde8 der; felv i tidligere Tid har den imidlertid neppe været nogen regelmæsfig fore= fommende Fugl, men fun en fjelden Gjæft, i en vig Tid af Aaret og fun i Landets fydligfte Deel. Yfølge Hr. Møfdlers Angivelfer ffal et Cremplar af denne Art være ham tilfendt fra Grønland i Maret 1846; fee Journ. f. Ornithologie 1856: 5. 335. i 19 x99, Puffinus anglorum Ray. 93. Thalassidroma Leachii (Temm.)” 94. Procellaria glacialis Lin.” Fn. gr."Nr.. 55. Grønl. Kakordluk, Kakordluvek. 95. Procellaria minor Kjærb. 96. Stercorarius catarrhactes (Lin.) 97. Stercorarius pomarinus (Temm.)” 98. Stercorarius parasiticus (Briinn.) ” En er. Nr. 68, Grønl. Isingak, Meriarsairsok. 99. Stercorarius cephus (Briinn.)” 100. Larus marinus Lin.” Fo; 2r;-Nr. 66. Grønl. Nayardluk, Nayardlurksoak. 101. Larus glaucus Lin.” Fn. gr. Nr. 64. Grønl. Naya, Nayavek, Nayainak. 102. Larus leucopterus Faber. % Grønl. Narangovk. =103. Larus argentatus Briinn. =104.? Larus affinis Rhdt. Naturh. Foren. vid. Med. 1853, S. 78. 105. Rissa tridactyla (Lin.) Fnr, Nr. 63. Grønl. Tattarak. 106. Xema Sabini J. Sab.” 107. Pagophila eburnea (Gmel.)> Fn. gr. Nr. 67. Larus candidus. Grønl. Nayauarsuk. 108. Pagophila brachytarsa (Holb.) Nat: Tidskr. IV.422. 109. Sterna macroura Naum.&” 287 20 Fn. gr. Nr. 69, Sterna hirundo. Grønl. Imerkoteilak. 110. Sula bassana (Lin.) Fa: gr "Nr: 59. Grønl. Kuksuk. ' 111. Graculus carbo (Lin.) Fnr Nr. 57. Grønl. Okaitsok. Padder. Y Fn. gr. har Fabricius optaget Rana temporaria. men fun efter Be= retninger af Grønlænderne, fom under Navn af ,,Viglertof” omtale et Dyr, der ffal findes paa grægbevorede Steder i den fydlige Deel af Landet, og i hvilfet Fabricius meente at erfjende den overnævnte Frø. Gaavidt videg er der imidlertid aldrig fommet noget factiføf Beviis paa en Frøs Forefomft i Grønland for Dagen, og det fyneg heller iffe rimeligt, at nogen faadan ffulde finde8 der. fifke. En Stjerne foran Løbenummeret betegner de faa Arter, fom blot op- tages paa Fabricius's Mutoritet, uden faavidt befjendt fenere at være neb- fendte fra Grønland til nogen af de herværende naturbhiftoriffe Samlinger. 1. Cottus groenlandicus Cuv. Fn. gr. Nr. 113. Cottus scorpius. Grønl. Kaniok. Denne Fiff [piller en vigtig Rolle fom Fødemiddel for Grønlænderne. 2. Cottus scorpioides Fhr. Be. der. Nr. 114. 21 Grønl. Pokudlek Igarsok. 3. Phobetor tricuspis (Rhdt sen.) Vid. Selsk. nat. math. Afh. V, p. LII. Fn. gr. Nr. 115. Cottus gobio. Grønl. Itekivdlek, Kanikitsok. 4, Icelus uncinatus (Rhdt, sen.) Vid. Selsk. nat. math. Afh. VI. p. LIII. 5, Icelus bicornis (Rhdt. sen.) Vid. Selsk. nat. math. Afh. VIII, p. LXXV. 6. Triglops Pingelii Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. V, p. LII. 1. Aspidophorus decagonus (Bl.) Fn. gr. Nr. 112, Cottus cataphractus. Grønl. Kaniordluk, Kaniornak 8. Aspidophorus spinosissimus Kr. Nat. Tdisskr.-2 R. I. 250. i 9. Aspidophoroides monopterygius (Bl.) 10. Sebastes norvegicus (Ase.) Fn. gr. Nr. 121. Perca norvegica. Grønl. Sullupaugak. Afgiver i Sydgrønland et iffe uvigtigt Næringsmiddel. 11. Gasterosteus aculeatus Lin. Var. trachurus. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII. 114 & 119 Gasterosteus loricatus Rhdt. sen. Kråyer, Danmarks Fiske I, 590. Var. ? Gasterosteus dimidiatus Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 114. Fn. gr. Nr. 122. G. aculeatus. Grønl. Kakilisak. Var. ? Gasterosteus gymnurus Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 193 12. Ammodytes dubius Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 131. Fn. gr. Nr. 98 Ammodytes tobianus. 22 Grønl. Putsrotok. 13. Notacanthus Fabricii (Rhdt. sen.) Nat. Hist. Selsk. Skr, IV, II, 21. Campylodon. Vid, Selsk, nat. math. Afh. VII, 120. 14. Stichaeus praecisus (Kr.) Nat. Tidskr, I, 25. Vid, Selsk, nat. math, Afh. VI, p. CIX, Stichaeus unimaculatus Rhdt. sen. 15. Stichaeus punctatus (Fbr.) Fase Nr. 110, Grønl. Akulliakitsok. 16. Lumpenus Fabricii Rhdt. sen. Wid. Selsk nat. math, Afh. NI, p,: CX, Fn. gr. Nr, 109 Blennius lumpenus. Grønl. Tejarnak. 17. Lumpenus medius Rhdt. sen. Vid. Selsk, nat. math. Afh, VII, 121. 18. Lumpenus aculeatus Rhdt. sen, Vid, Selsk. nat. math. Afh. VII, 122, 19. Lumpenus gracilis ØRhdt. sen. Vid. Selsk, nat. math, Afh, VII, 194, 20. Gunellus fasciatus (Bl.) Fn. gr. Nr, 108. Blennius gunellus, Grønl. Kurksaurak. 21. Gunellus affinis Rhdt. sen. ” Vid. Selsk. nat, math, Afh. VII, 114 & 123, 22. Lycodes Vahlii Rhdt. sen. Vid. Selsk, nat. math Afh, VII, 153. Grønl. Misarkornak: 23. Lycodes reticulatus Rhdt. sen. Wid. Selsk, nat. matk, Afh. VII, 167. Grønl. Akulliakitsok. 24. Lycodes seminudus Rhdt. sen. å Vid. Selsk. nat, math. Afh. VII, 223. 23 25. Lycodes perspicillum Kr. Vid, Selsk. Overs. 1844, 140. 26. Lycodes nebulosus Kr. Vid. Selsk. Overs, 1844, 140, 27. Anarrhichas lupus Lin. Far: N2:- 97. Grønl. Kigutilik. 28. Anarrhichas denticulatus Kr. Vid. Selsk. Overs. 1844, 140. 29. Anarrhichas — ? Fn. gr, Nr. 97 b. Anarrhichas minor. Grønl. Kærrak. å Der forefommer i Havet ved Grønland en fra de 2 foregaaende viftnoÉ forifjellig tredie Søeulv, fom fandfynligviis er den af Misfio- næren Glahn omtalte A. minor; efter en velvillig Meddelelfe fra Hr. Brof. Steenftrup er denne Glahn's Art imidlertid forffjellig fra den ægte af €. Olafjen befftevne islandffe minor, der fremdeles danner en fjerde god Art. 30. Cyclopterus lumpus Lin, Fa er, Nr. 92, Grønl. Nepisa, & Angusédlok, 2 Arnardlok. Fanges og fvijeg i ftor Mængde af Grønlænderne. 31. Cyclopterus spinosus Fhbr. En» ex. Nr. 98 Nat, Tidskr. 2 R. II, 262, Grønl. Nepisardluk. 32. Liparis Fabricii Kr. FR gr. Nr "95! Nat. Tidskr, 2 R. I, 274. Grønl. Abapokitsok, Amersulak. 33. Liparis gelatinosus Pall. Vid, Selsk. Overs. 1842, 82, 34. Ceratias Holbøllii Kr. Nat. Tidskr, 2 R, I, 639. 24 35. Himantolophus groenlandicus Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math, Afh, VIL, 132. 36. Hippoglossus maximus Mind. Fn, gr. Nr. 117. Pleuronectes hippoglossus., Grønl. Netarnak. Gr meget vigtig tom Fødemiddel, 37. Hippoglossus pinguis (Fbr.) Vid. Selsk. nat. math. Afh. I, 43 Fn. gr. Nr. 118, Pleuronectes cynoglossus. Grønl. Kalleraglek, Netarnarak. 28. Citharus platessoides (Fbr.) Fo cer. Nr... UFO: Greønl. Okotak, Kollevsak. 39. Gadus agilis Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. ARR. VIE 715126: Fn., gr. Nr. 100, Gadus aeglefinus, Grønl. Misarkornak. Fanges paa enfelte Steder i ftor Mængde. 40. Gadus morrhua Lin. Fn, gr. Nr. 101, Gadus callarias. n» Nr. 102, Gadus morrhua. UA Grønl. Saraudlik, Saraudlirksoak. 4å1. Gadus Ovak Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 115 & 127. Fn. gr. Nr. 103. Gadus barbatus. Grønl. Ogak eller Ovak. Fanges og fpifes i Mængde. x49. Merlangus carbonarius (Lin.) Fn. gr. Nr. 104, Gadus virens. Grønl. Ordlit. x43. Merluccius vulgaris Cuv. Fn, gr. Nr. 105, Gadus merluccius. Grønl. Akulliakitsok. x44. Lota molva Cuv. 45. 46. 47. =48. 49. 51. 92. SÅ. Fo: ”er "Nr. 106: Grønl. Ivirksoak. Motella Reinhardi (Kr.) Vid. Selsk, nat. math, Afh. VII, 115 M. Mustela. Motella ensis Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 115 & 128. Motel!a argentata Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math, Afh. VII, 115 & 128. Brosmius vulgaris Cuv. Fn. gr. Nr. 107, Gadus brosme. Grønl. Nejorpallugak. Bythites fuscus Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 175. Grønl. Amersulak. . Macrourus Stroemii Rhdt. sen. Vid. Selsk, nat. math. Afh. V, p. XVIII. Vid. Selsk, Overs. 1844, 140. Macrourus Fabricii Sundev. Fn. gr. Nr. 111. Coryphaena rupestris. Grønl. Ingmingoak. Gymnelis viridis (Fbr.) Fn. gr. Nr. 99. Var. ? Gymnelis punctulatus Rhdt. sen. Var. ? ;å lineolatus Rhdt. sen. Grønl. Unernak. . Anguilla —? 7) Fn. gr. Nr. 96, Muraena anguilla. Grønl. Nimeriak. Clupea harengus Lin. Ha. gr, NE.….195: Grenl. Kapiselik. Sfjøndt Silden iffe er faa færdeles fjelden ved Grønlands Kyfter, 7) Det er endnu uafgjort, hvilfen Maleart det er, jom forefommer i Grønland. 26 findes den dog i meget for ringe Mængde. til at funne blive Øjen= ftand for en regelmægfig Fangft. 5 Salo —? ") Fn. gr. Nr. 123, Salmo salar. Grønl. Kapisalirksoak. Forefommer fun fparfomt. "56. Salmo carpio Lin. Fn. gr. Nr. 124. Grønl. Ekalluk. Fanges og fvijes i Mængde. 57. Salmo alpinus Lin. Frier. NE 125: Grønl. Ekalluk. 38. Salmo stagnalis Fbr. Her. UNE "LAG: Grønl. Ekallukak. +59, Salmo rivalis Fbr. BE NE 127: Grønl. Aunardlek. 60. "Mallotus arcticus (Fbr.) Fn: gr.. Nr. 128: Grønl. Angmaksak. Er fom Fødemiddel meget vigtig for Grønlænderne. / 61. Paralepis borealis Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 115 & 125. Nat. Tidskr, 2 R. II, 241 Fn. gr. Nr. 130, Clupea encrasicolus. Grønl. Saviliursak. 62. Microstomus groenlandicus Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh, VIII, p. LXXIV. %) Hr. Brofesfor Krøyer har velvilligt meddeelt mig, at der endnu iffe foreligger tilftræffeligt Materiale til med Sifferhed at funne bedømme de grønlandife Larearters Antal og Forhold til de europæiffe- og novd= amerifanffe Arter, døg mener han, at Fabricius”8 Salmo salar ialfald ilfe ev den europæiffe Art af dette Navn. 27 63. Scopelus glacialis Rhdt. sen. Vid, Selsk. nat. math. Afh. VI, p. CX. Nat. Tidskr. 2 R. II, 230 Fan. gr. Nr. 120, Labrus exoletus. Grønl. Keblernak. 64. Stomias ferox Rhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X. p. LXXVIII. Nat: Tidskr. 2 R. 1, -253. 63. Selache maxima (Gunn.) Fn"er. Nr. 90, Grønl. Kaksib Kannioa. 66. Centroscyllium Fabricii (Rhdt. sen.) Vid. Selsk. nat. math, Afh, III. p. XVI. Fn. gr. Nr. 88, Squalus Acanthias. Grønl. Kukilik. 67 Scymnus miecrocephalus (Bl.) Fn. gr. Nr. 89, Squalus carcharias. Grønl. Ekallurksoak. Den aarlige Fangft har i den fenere Tid beløbet fig fil 10 fil 30,000 Styffer. 68. Raja radiata Don. Fn,.gr. Nr. 87, Raja fullonica. Grønl. Taralikisak. 69. Myxine glutinosa Lin. Fn. gr. Nr, 334. Grønl. Ivik. zillæg Kr. 2, Forteguelje over Grønlands Krebsdyr, Annelider og Fudvoldgorme. af Brofesfor FJ. Reinhardt. krebsdyr. 1. Chionoecetes opilio (Fbr.) Vid. Selsk. Skr. N. Smiling. III, 180. Fn. gr. Nr. 214, Cancer phalangium., Grønl. Arksegiarsak. 2. Hyas aranea (Linn.) Fa. sr ON: 215: Grønl. Arksegiak. 3. Hyas coarctata Leach. Malac. podophth, britt. Tab, 21 b. 4. Pagurus pubescens Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 314. 5. Crangon Boreas (Phipps.) Fn. gr. Nr. 218, Cancer homaroides. Grønl. Umiktak. 6. Sabinea septemcarinata (Sab.) App. to the Voy. af Capt. Parry, 58. Nat. Trdskr. TV, 244 7. Årgis lar (Owen.) Zool. of Beechey's Voy. p. 88. 8. 9. 10. 4. PÅ 13. 14. 15. 16. ig. 18. 29. 20. 29 Nat. Tidskr. IV, 255. Hippolyte Fabricii Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. IX, 277. Hippolyte Gaimardii M. Edw. Hist. des Crust. II, 378. Vid. Selsk. nat. math. Afh. IX, 282. Hippolyte gibba Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. TX, 288. Hippolyte Sowerbei Leach. Malac. podophth. brit. tab. 39. Vid. Selsk. nat. math. Afh. IX, 298. Hippolyte macilenta Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. IX, 305. Hippolyte turgida Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. IX, 308. Hippolyte Phippsii Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh, IX, 314. Hippolyte polaris (Sab.) Fn. gr. Nr. 216, Cancer squilla. Var. b. ? Vid. Selsk. nat. math. Afh. IX, 324. Hippolyte borealis Owen. App. to the Voy. of Ross, p. LXXXIV. Vid. Selsk. nat. math. Afh. IX, 330. Hippolyte aculeata (Fbr.) Kr: sr. Nr. 219. Vid. Selsk. nat. math. Afh. IX, 334. Grønl. Naularnak. Hippolyte microceros Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. IX, 341. Pandalus borealis Kr. Nat. Tidskr. II, "254, Pandalus annulicornis Leach. Malac. podophth. brit. tab, 40. 23. 2d. 25 26: 2L. 28. 30 Nat. Tidskr. 2 R. I, 469. . Pasiphae tarda Kr. Nat. Tidskr. 2 R. 1,/453. . Sergestes arcticus Kr. Vid. Selsk. Overs, 1855, S. 27. Sergestes Rinckii Kr. Vid. Selsk. Overs. 1855, S. 33. Thysanopoda inermis Kr. Voy. en Scandin, & c. Crustacés Pl. 7. fig, 2. Thysanopoda longicaudata Kr. Voy. en Scandin, & c. Crustacés Pl, 7, fig. 3. Mysis oculata (Fbr.) Fn. gr Nr: 222. Grønl. Irsitugak. Cuma Edwardsii Kr. Nat. Tidskr. 2 R. II, 128. Cuma Rathkii Kr. Nat. Tidskr. 2 R. II, 144. . Cuma angulata Kr. Nat. Tidskr. 2 R. II, 156. . Cuma resima Kr. Nat. Tidskr. 2 R. II, 165. . Cuma brevirostris Kr. Nat. Tidskr. 2 R. II, 174. . Leucon. nasica Kr. Nat. Tidskr. 2"R. 11,4189: . Leucon deformis Kr. Nat. Tidskr. 2 R. II, 194. Orgchestia. — ? Fn. gr. Nr. 235, Oniscus Stroemianus. Grønl. Kingupek. . Ånonyx gulosus Kr. Nat: Tidskr, 2 R. 10611. 36. 37. 38. 39. 40. 41. 12. 43. åd. 45. 46. 47. 48. 31 ? Fn. gr. Nr. 233, Oniscus cicada. Grønl. Kingungoak-aukpilartok. Anonyx Holbøllii Kr. Nat: Tidskr..2 R. II, 8. Anonyx plautus Kr. Nat: ”Tidskr. 2 R. I, 629. Anonyx Edwardsii Kr. Nat Tidskr: 2 RR: 11, Anonyx minutus Kr. Nat. Tidskr: 2 R. 1l, 23 Anonyx ampulla (Phipps.) vovrstr then; pole 1773 pp. FL Når Tidskr. 2" R.… 1, 578: Anonyx Vahlii (Rhdt. sen.) Vid: "Selsk. nat. måth. Afh/IVII 8233: Opis typica Kr. Nat. Tidskr. IV, 149, O. Esechrichtii. babe. 9 Bo IRM6, Stegocephalus inflatus Kr. Nat. Tidskr. IV, 150. mer" RT 59% Phoxus Holbøllii Kr. Na" Trdskr: LV 25 Se FR 7 ROERE Phoxus plumosus Kr. Nat. Tidskr. IV, 152. ere 2 Rs 39563. Pontopareia femorata Kr. Nat: Tidskr: IV 158: rt NØDRSERNEE JE SE RESTER Pardalisca cuspidata Kr. Nat. Tidskr. IV 1583. Protomedeia fasciata Kr. Nat. Tidskr. IV, 154. smerten 49. 50. aL, 52. St. el 59. 60. 61. 62. 32 Ampelisca Eschrichtii Kr. Nat. Tidskr. IV, 155. Photis Reinhardi Kr. Nat. Tidskr. IV, 155. Acanthonotus inflatus Kr. Nat. Tidskr. IV, 161. Acanthonotus serratus (Fbr.) FrnseræNr. 237: Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 266. Amphithoe serra Kr. Grønl. Kingungoak-Kappinartalik. . Acanthonotus tricuspis Kr. Nat. Tidskr. 2 R, II, 115. . Acanthonotus cristatus Owen. App. to Sir J. Ross's 2 Voy. . Amphithoe laeviuscula Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 281. Amphithoe crenulata Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 278. & E z; Es 57 ”» sr 275.10; ånermis Rhdt.. sen. Nat. Tidskr. IV, 165. Amphithoe bicuspis RØRhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 273. Ampbhithoe hystrix (Owen.) App. to the 2 Voy. af Sir J. Ross XCI. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 259. Amphithoe panopla Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 270. Ampbhithoe carinata RØhdt. sen. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 256. Amphithoe Edwardsii (Sab.) Suppl. to the App. to Capt. Parry's Voy. Nat. Tidskr. 2 R. II, 76. Oediceros saginatus. Kr. Nat. Tidskr. IV, 156. 33 63. Gammarus Sabini Leach. App. to Capt. Parry's Voy. p. 54. 64. Gammarus loricatus Sab. App. to Capt. Parry's Voy. p. 53. 65. Gammarus pinguis Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 252. 66. Gammarus dentatus Kr. Nat. Tidsskr. IV,. 159, 67. Gammarus mutatus Liljeb. Vetensk. Akad. Hndl. 1853, S. 427. Fn. gr. Nr. 231. Oniscus pulex. ? Gam. locusta Mont. Trans. of the Linn. Soc, Vol. 9. p. 92, Tab. 4, Fig. 1. Grønl. Kinguk. 68. Gammarus? — ? Fn. gr Nr. 234, Oniscus arenarius. Vid. Selsk. nat. math. Afh, VII, 322, 69. Ischyrocerus anguipes Kr. Vid. Selskr, nat. math. Afh. VII, 283. 70. Ischyrocerus latipes Kr. Nat. Tidsskr. IV, 162. 71. Leucothoe clypeata Kr. Nat: "Tidsskr. TV, 1597- | 72. Eusirus cuspidatus Kr. | Nat: Tidsskr, 2 R. I, 5ØL: 73. Siphonocoetes- typicus Kr. | Nat. Tidsskr. 2 R. I, 481. | YTÅ. Glauconome leucopis Kr. | Nat. Tidsskr. 2 R. I, 491. 75. Dulichia spinosissima Kr. i Nat. Tidsskr RR 185573) | 76. Metoecus Medusarum (Fbr.) | Fo. sr. Nr. 232. | 34 Vid. Selsk, nat. math. Afh. VII, 288. Grønl. Urksursak. 77. Temisto crassicornis Kr. Vid. Selsk, nat. math. Afh, VII, 295. 78. Lestrigonus exulans Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. Vil, 296. 79. Hyperia ? Cyaneae (Sab.) Supp. to the App. to Capt. Parry's Voy. 80. Hyperia oblivia Kr. Vid. Selsk. nat. math. Afh. VI, ;298, 81. Cercops Holbøllii Kr. Nat. Tidsskr, IV, 504. 82. Aegina longicornis Kr. Nat. Tidsskr. IV, 509. 83. Caprella septentrionalis Kr. Nat. Madsskr IV, 5968 Fn. gt. Nr. 225, Squilla lobata. Grønl. Napparsariak. 84. Cyamus Ceti (Lin.) ") Fn. suec. Ed. alt. 1761, p. 499'Nr, 2056, Martens, Fr. Spitsb. 0. Grønl. Reisebeschr,, S. 86 & 109, Wal- fisches Lauss. ?Fn. ér. Nr. 230, Oniscus Ceti. ? Nat. Tidsskr. IV, 476, Cyamus Ceti. Grønl. Årberub-koma. 85. Arcturus Baffini (Sab.) App- to Capt. Parry's Voy. 86. Idothea nodulosa Kr. Nat "idsskr. 2 R. 1800; 87. Idothea Sabini Kr. +) Det furde fortjene en nærmere Underføgelfe, om den af Fabricius og Brof. Krøver beffrevne, paa Keporfafen (Balaenoptera boops) levende Cyamus virfelig ev famme Art tom den ægte Cyamus Ceti Lin. fra Grønlandshvalen. 88. 100. 101. 35 Nat. Tidsskr; 2 RE 394 Idothea robusta Kr. Nat.- Tidsskr. 2 R. II, 108. . Asellus groenlandicus Kr. Vid. Selsk, nat. math. Afh, VII, 90. Fn. gr. Nr. 227, Oniscus aquaticus. Grønl. Teitsib-Terkeinga. . Munna Fabricii Kr. Nat: Tidsskr, 2. R, 11, 380: . Henopomus tricornis Kr. Nat iRidsskr; 2 RI 372 . Jaera nivalis Kr. Vad; "Selsk: nat” math. Afh, VIL” 303, ? Fn. gr. Nr. 229, Oniscus marinus. Grønl. Sirksab-koma. . Praniza Reinhardi Kr. Yid, Selsk. nat, math. Afh. VII, 301. . AÅnceus elongatus Kr. NatTidsskrs-2'R, 1.388: . Aega psora (Linn.) Fraser Nr. 4226. Grønl. Saraulib-koma. . Åega — ? Vid. Selsk. nat. math. Afh. VII, 318. . Bopyrus Hippolytes Kr. Vid. Sålsk; nat. math. Afh, VII, 306. . Bopyrus åbdominalis Kr. Nat. Tidsskr, III, 102 og 296. . Dajus Mysidis Kr. Voy. en Scandinavie, en Laponie &c. Apus glacialis Kr. Nat, Tidsskr, 2 R. II, 431, Nebalia bipes (Fbr.) Fn.cer. Nr. 293: Crustacés, pl. 28. Fig. 1. 29% 36 Nat. Tidsskr. 2 R. II, 436. 102. Branchipus paludosus Miill. Fn. gr. Nr. 224, Cancer stagnalis. Grønl. Taitsim-illærkei. 103. Daphnia rectispina Kr. Vid. Selsk. nat, math, Afh. VII, 91. Fn. gr. Nr. 238, Daphnia pulex. Grønl. Taitsim-illærangoa. 104. Lynceus lamellatus Mill, ? Vid. Selsk, nat. math. Afh. VII, 320. 105. Pontia Pattersonii (Templ.) Trans. entom, Soc. II, 34, Nat. Tidsskr; 2 RL 568, 106. Calanus hyperboreus Kr. Vid, Selsk: nat. math. Afh. VIT, 320, 107. Calanus quinqueannulatus Kr. Nat. Tidsskr 2 RBR, 16545) 108. Calanus spitsbergensis Kr. Nat: Tidsskr 2 IL, 531. 109. Calanus caudatus Kr. Nat. Tidsskr. 2 R. II, 550. 110. Cyclops brevicornis Strøm ? Fn. gr. Nr. 240. Grønl. Ingnerolanek. 111. Caligus hippoglossi Kr. Nat. Tidsskr." -629- Fn. gr. Nr. 239, Binoculus piscinus. Grønl. Netarnab-koma. 112. Dinematura ferox Kr. Nåt: Tidsskr Al, 40. 113. Chondracanthus radiatus (Miill.) Fraser Nr-5330- Nat. Tidsskr. 1,196. Grønl. Ingmingursab-massimioa. 37 114. Chondracanthus nodosus (Miill.) Bror Nr 331. BE Fidsskr: 11 133: Grønl. Sullupaukak-massimioa. 115. Chondracanthus' gobinus (Miill.) f0'5r-Nr. 329); 116. Chondracanthus cornutus (Mill.) Vid: "Selsk. nat. måth. "Afh: VIL 327. 117. Lernaeopoda elongata Grant. Hdmnb-"Journ. of Ser F82MNE 19: Nat "Tidsskr: 1, 259. 118. Lernaeopoda carpionis Kr. Nat. Tidsskr. I, 268. Fn. gr. Nr. 327, Lernaea salmonea. Grønl Ekallub-massimioa. 119. Brachiella rostrata Kr. Nat Tidsskr: I 207. 120. Anchorella uncinata (Miill.) For. N1:398: Naf:Fidsskr.> 1, 193. Grønl. Saraulib-massimioa. 121. Lernaea branchialis Linn. Fn. gr.-Nr. 325; 1 gåadimaåa Mulk Grønl. Okab-massimioa. 122. Lernaea cyclopterina Miill. Fm ner. Nr:13926: Grønl. Nepisardlub-massimioa. 123. Lernaea? sp? Vid. Selsk. nat: math. Afh, VII, 321. 124. Peltogaster Paguri Rthk. Nor. Ac. Acad. Caes. Leop.-Car. N. €. 1843, Vol. XX, Rathke, H. Beitråge zur Fauna Norwegens p. 245, Tab. XII. Fig, 17. 125. Balanus porcatus (d. Costa). Fn. gr. Nr. 423, Lepas balanus, 126. 127. 128. 129. 130. 131. 132. 133. 134. 135. 136. 137. 38 Grønl. Katungiak. Balanus balanoides Lin. Fn:”er. "Nr; 424: Grønl. Katungiak. Balanus crenatus Brug. Enc. Meth. Vers. Naturh. Selsk. Skr. I. 1. 174, Lepas foliacea Var. A. Coronula diadema (Lin.) Fn, gr. Nr. 425, Lepas balaenaris. Grønl. Keporkab-Katungiarsoa. Conchoderma aurita (Lin.) Syst. Nat, Ed. 12, 1110. Vid. Selsk, Skrivter for 1809 og 1810, p. 94. Fn. gr. Nr. 425, antaget for Unger af Coron. diad. Nymphon grossipes Fbr. Fnss-er. Nr 210,5(pr:5p3) Nat. Tidsskr. 2 R. I, 108. Grønl. Niutok. Nymphon longitarse Kr. Nat: Tidsskr: 2"R. 4. 119 Nymphon hirtum C. Fhr. ? Ent. syst. IV, 407. Nat. Tidsskr. '2"R: 1.113: Nymphon brevitarse Kr. Nat. Tidssk, 2 RT 415; Zetes hispidus Kr. Nat”"Tidsskr.-2 R. 1,117 Pallene spinipes (Fbr.) Fr or Nr. 211; Nat: "Tidsskr. 2 R-.1,7 1183 Pallene intermedia Kr. Nat. Tidsskr, 2 R, I, 119. Pallene discoidea Kr. Nat-STidsskr. 2 BT 190) 39 138. Phoxichilidium femoratum Rthk. Nat: Selsk. Skr. V, I. 201. Nåt:. Tidsskr. 2 R. 1, 122. Annelider. 1. Lepidonote scabra (Fbr.) Fuser Nr. 292. Vid. Selsk, nat. math. Afh. X, 2. Lepidonote cirrata (Fbr.) Fa:"or. Nr. 299: Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 3. Lepidonote punctata (Fbr.) Fnr; NT. 291: Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 4. Polynoe longa (Miill.) eg En: ser. Nr...293. 3. Pholoe? minuta (Fbr.) Fn. gr. Nr. 294. Vid:”Selsk. nat: math: ATH X) 6. Euphrosyne borealis Ørd. Vid, Selsk. nat. math. Afh. X, 7. Onuphis conchilega Sars. Beskr. og Iagtt. &c p. 61. 164. 166. 268. 169. 0. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 172, 8. Nereis pelagica Linn. Fn. gr. Nr. 275, Nereis verrucosa. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, Grønl. Sengiarsoak. 9. Nereis diversicolor Miill. ENE Or Nr. 274. 175. Onuphis Eschrichtii Ørd. | (| 10. id 16. 17. 18. 19. 20. 2Å. 40 Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 176. Grønl. Sengiak. Nereis? aphroditoides Fbr. Fr: er. NE: AS: Crønl. Sengiarak. . Heteronereis paradoxa Ørd. Vid Selsk. nat. matt: zAGhS-X, 177; . Heteronereis arctica Ørd. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 179. Heteronereis assimilis Ørd. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 180. . Lycastis? incisa (Fbr.) Bror Nr: 271. Grønl. Sengiak. Nephthys coeca (Fbr.) Er: or:Nr. 287. Vid Selsk; nat; måth, Afh. ;X; 193. Grønl. Sengiarsoak. Nephthys longisetosa Ørd. Vid. Selsk: nat smath.JAfh.-X, 195... Phyllodoce maculata (Fbr.) Fo. er. Nr: 281: Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 191. Phyllodoce groenlandica Ørd. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 192. Phvllodoce incisa Ørd. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 189. Phyllodøce? —? Fn. gr. Nr. 280. Nereis coerulea. Grønl. Sengiarak. Eulalia viridis (Mill) Fn. gr. Nr. 279. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 188. Grønl. Sengiarak. 22. 26. 21. 28. vid 30. 32. 33. Eleone longa (Fbr.) Fn. gr. Nr. 283. Vid. Selsk. nat. math. Afh. Grønl. Sengiak. . Eleone flava (Fbr,) Fn. gr. Nr. 282. Wid."Selsk: nat... math: Afh. Grønl. Sengiarak. . Eleone cylindrica Ørd. Vid. Selsk. nat. math. Afh. . Castalia rosea (Fbr.) Exner. Nr. 284. Grønl. Sengiarak. Glycera alba (Miil) Vid. Selsk. nat. math. Afh. Grønl. Pullateriak. Glycera setosa Ørd. Vid. Selsk. nat. math. Afh. Syllis armillaris (Mill) kr: sr: Nr. 276. Vid. Selsk. nat. math. Afh. Grønl. Sengiarak. Joida — ? Vid. Selsk. nat. math. Afh. . Polybostrychus — ? 41 X;. 185. Ask X 187. X, 196. X, 182. Polybostrychus longisetosus Ørd. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 183. Fn. gr. Nr. 273, Nereis noctiluca. Grønl. Ingnerolak. Amytis prismatica (Miill.) Fn. gr. Nr. 285. Grøn. Sengiarak. Polynice bifrons (Miill.) Glycera capitata Ørd. 42 Fn. gr. Nr. 288. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 203. Grønl. Iglolualik. 34. Spio filicornis (Miill.) Fn.. gr: .Nc 289. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 203. Grønl. Iglolualik. 35. Cirratulus borealis Lam. Fn. gr. Nr. 266, Lumbricus cirratus. Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 206. Grønl. Nyaurselik. 37. Scoloplos armiger (Miill.) Fan. er. Næ. 296. Vid. Selsk. nat, math. Afh. X, 200. Grønl. Pullateriak. 39. Travisia oestroides (Rathke) Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 205, Ophelia mamillata Ørd. 40. Ophelia — ? Vid. Selsk. nat. math. Afh. X, 204 Ophelia bicornis Ørd (nec Sav.) 41. Ophelina acuminata Ørd Consp. Ann. p. 46. 42. Siphonostomum plumosum (Miill.) Fnr NT: 274 Grønl. Merkolualik. 43. Scalibregma groenlandicum. (Sars.) Fn. littor. Norv. 1492: A 44. Årenicola piscatorum Lmk. Fn. gr. Nr. 267, Lumbricus papillosus » 15 Nr. 262, Grønl. Inellua!erak. Et marinus. 45. Clymene lumbricalis (Fbr.) Fn….gr.N0;369. ? Sars, Fn, littor, Norv. II, 16. 46. 47. 55. 56. 43 Terebella cincinnata (Fbr.) Fr: ér. Ni: 270. Grønl. Iglulualik. Terrabella cirrata (Miill.) Fi. 57 Nr. 269. Grønl. Iglulualik. . Pectinaria Eschrichtii Rathke. Fu. gr. Nr. 272. Amphitrite auricoma. Grønl. Imab-Polia. . Sabella analis Kr. Vid. Selsk. Overs. 1856, S. 16. s Sabella rigida Kr. Vid "Selsk: "Overs: "1856; 5.:18: . Sabella tuberculosa Kr. Vid. Selsk. Overs. 1856, S. 18. . Sabella aspersa Kr. Vid. Selsk. Overs. 1856, S. 19. . Sabella Fabricii Kr. Vid. Selsk. Overs. 1856, S. 20. Sabella infarcta Kr. / 7x/ Vid. Selsk. Overs. 1856, S. 21. Sabella — ? Fn. gr. Nr. 449, Tubularia penicillus. Grønl. Iglualik. Chone infundibuliformis Kr. Vid. Selsk. Overs. 1856, S. 33. . Serpula contortuplicata Linn. Frer. N2.. 376. . Berpula triquetra Linn. Fase Nz 874. . Serpula spirorbis Linn. Fr rr Nr 7549 . Serpula spirillum Linn. BR NE 371 4Å Grønl. Katungiak. 61. Serpula granulata Mill. Fn. gr. Nr. 375. 62. Serpula cancellata Fbr. Fi. sr NE 379. 63. Serpula porrecta Miill. Fnr. RS Nr. 373. 64. Serpula vitrea Fbr. En: er: Nr. 378. 63. Serpula — ? Fn. gr. Nr. 377. Serpula glomerata. 66. Serpula — ? Fu. gr. Nr. 370. Serpula semilunium. 67. Fabricia stellaris (Mill) Fn. gr. Nr. 450, Tubularia Fabricia. 68, Tomopteris septentrionalis Stp. Nat. For. vidensk. Meddel. 1849 & 1850, p. IV. 69. Lumbricus —- ? Fn. gr. Nr. 258. Lumbricus terrestris. Grønl. Pullateriak. 70. Enchytraeus vermicularis (Miill.) ? Fn. gr. Nr. 259. Grønl. Kumangoak. 71. Saenuris lineata (Miill,) ? Fn. gr. Nr. 261. Grønl. Kumak. 72. Clitellio arenarius (Mill) Fn. gr. Nr 264. Grønl. Pullateriak. 73. Clitellio minutus (Mill) Fnr Nr 265. Grenl. Sirksab-Kumangoa. 45 7Å. Capitella Fabricii Blain.%) Fn. gr. Nr. 263, Lumbricus capitatus. Grønl. Pullateriak. 75. Nais? marina Fbr. + Fa: gr. Nr 295. Grønl. Kumak. 76. Echiurus forcipatus (Fhbr.) Fnr; sr: Nr. 349: Grønl. Illulualik. 747. Priapulus caudatus Lmk. i Fn. gr. 347, Holothuria priapus. Grønl. Tarkiksunak. 78. Ichthyobdella versipellis Dies. Fn. gr. Nr. 301. Hirudo piscium. : Grønl. Kanneisub-Kuma. 79. Phylline Hippoglossi (Fbr.) Fn:'er: Nr. 302. Grønl. Netarnab-kuma. 80. Monocelis subulata (Fbr.) Fa er. Nr: 308: Grønl. Kekkursab-kuma. 81. band Planaria lactea Miill. ? Fn. gr. Nr. 309. Grønl. Kumak. 82. Amphiporus groenlandicus Ørd. Nat. Tidsskr. IV, 581. 83. Omatoplea rubra (Miill.) Fn. gr. Nr. 304. Grønl. Kekkursab-Kum a. 84. Tetrastemma groenlandicum Dies. Fn. gr. Nr. 311, Planaria candida. 85. Notospermum viride (Miill.) ”) Quid Lumbricus rivalis Fa. gr. Nr. 260? 46 Fn. gr. Nr. 305. Grønl. Kekkursab-Kuma. 86. Meckelia fusca (Fbr.) Fn. gr. Nr. 306. ' Grønl. Pullateriak. 87. Meckelia angulata (Miill.) ”) Fn. gr. Nr. 303. Grønl. Pullateriak. Jndvoldsorme. 1. Liorhynchus gracilescens Rud. Fn. gr. Nr. 251. Ascaris tubifera. Grønl. Urksub-kuma. % Maven af Phoca barbata. 2. Ophiostomum dispar Rud. d: En. gr. Nr. 252, Ascaris bifida. Q: Fn. gr. Nr. 250, Ascaris phocae. Grønl. Atab-kuma, Neitsib-kuma. H08 Phoca groenlandica og hispida, i Tarmfanalen. 3. Ascaris vermicularis Lin. Hns er Nr. 248: Grøn. Koartak. Hog Grønlænderne. Å. Ascaris lumbricoides Lin. Fo sr Nr. 249) Grønl. Kumarksoak. Hog Grønlænderne. I. ÅAscaris osculata Rud. Go8g Phoca groenlandica. ”) Quid Planaria operculata Fn. gr. Nr. 307? 16. SAR x8, ÆS 10. 47 Ascarts Gasterostei Rud. Fn. gr. Nr. 242, Gordius lacustris. Grønl. Kakillisab-kuma. Hog Gasterosteus aculeatus, i Tarmene. Ascaris Rajae Fabr. En gr. Nr. 253: Grønl. Taralikkisab-kumg. Hos Raja radiata, i Maven. Agamonema commune (Deslong.) Fn. gr. Nr. 241; Gordius marinus. Grønl. Kumak. Y Leveren hos flere Fiff. . Nematoideum Ålcae picae Rud. Fn. gr. Nr. 257, Ascaris Alce. Grønl. Akpab-kuma. G0o8 Uria Briinnichii, i Tarmene. Dubium (Gasterostci aculeati Rud. Fn. gr. Nr. 243, Gordius globicola. Ho£ Gasterosteus aculeatus hæftet i Mavens Ydervæg; jædvanlig indefluttet i en Kavfel, fjelden frie; muligviis ere dog de frie Former iffe jamme Dyr fom de indfapflede. =11. Distomum seriale (Rud.) Fn. gr. Nr. 314, Fasciola Umblae. Grønl. Ivisarkub-kuma. HGvo8 Salmo alpinus i Syrene. Denne Indvoldsorms Forefomift i Grønland er iffe ganffe fiffer, Fabricius har beffrevet den i Fauna groenlandica efter Gremplarer, fom han havde underføgt i Norge, og optager den fun, fordi fan meente af have feet lignende i Grønland. 12 Distomum hepaticum Lin. BH er NE. 372: Grønl. Sauab-kuma. Findes undertiden hog Faarene og er formodentlig med disfe bragt over fia Danmark 48 £13. Echinorhynchus Pleuronectis platessoides Rud. Fn. gr. Nr. 254. Ascaris Pleuronectis. Grønl. Okotab-kuma. 608 Pleuronectes platessoides, i Maven. 14. Echinorhynchus acus Rud. Fn. gr. Nr. 256, Ascaris versipellis. Fn. gr. Nr. 255, Ascaris gadi. Grønl. Okab-kuma. £o8 Gadus ovak, i Maven og Tarmene. %13. Taenia armillaris Rud. Fn. gr. Nr. 298, Taenia Tordae. Grønl. Apkab-kuma. Hos Uria Brinnichii i Tarmfanalen. =16.. Taenia Alcae Fhbr. BH-For; NI: 287.75: Grønl. Akab-kuma. Yorefommer jammen med forrige Art. 2-17. Tetrabotiorhynchus migratorius Dies. Fn. gr. Nr. 313, Fasciola barbata. Grønl. Amikorsub-Kuma. £08 Onychotheuthis, maaffee fun dennes Sypermatophorer. 18. Schistocephalus dimorphus Crpl. Fn. gr. Nr. 300, Taenia Gasterostei. Grønl. Kakillisab-kuma. Hog Gasterosteus aculeatus. 19. Tetrabothrium anthocephalum (Rud.) Fn. gr. Nr. 296 b), Taenia phocarum. Greønl. Urksub-kuma. Høg Phoca barbata, i Tarmene. 20. Oectobothrium rostellatum Dies. Fn. gr. Nr. 297, Taenia Erythrini. Grønl. Sullukpaukab kuma. Ho Sebastes morvegius i Tarmene. £21. Botriocephalus? Gadi barbati Rud. Fn. gr. Nr. 299, Taenia scorpii. 49 Grønl. Kaneisub-kuma. 3 Tarmene hos Gadus ovak. 22. Botriocephalus? Salmonis Carpionis Rud. Fn. gr. Nr. 299, Taenia scorpii. f08 Salmo carpio. Efterhkrift. JF de ovenftanende Fortegnelfer over Grønlands Krebsdyr, Annelider og Indvoldsorme ere, fom jeg haaber, alle de beffrevne eler ialfald an- tydede Arter optagne; men i Virfeligheden ere disfe Lifter langtfra at give en nogenlunde udtømmende Overfigt. over denne Deel af den grønlandffe Fauna, og de forffjellige herværende naturbiftoriffe Mufjeer befidde endnu mange bidtil ubeffrevne Arter, hvortil der her iffe funde tages Henfyn. Hvad navnlig Indvoldsormene angaaer, da ere disje iffe bearbeidede fiden Fabri- ciug; Liften optager derfor faagodt fom fun de af ham befjentfgjorte Arter faaledeg, jom de af de nyere Syftematifere ere blevne clasfificerede, hvorhog dog maa bemærfeg, at næften Halvdelen af Arterne (der her i Liften ere betegnede med en Stjerne foran Løbenummeret) fun ere util- ftræffelig Fjendte, og deres Blads i Syftemet derfor ufiffer. 30 Tillæg Kr. 3, Udfigt over Grønlands Land-=, Ferffuands- og Strandbredé - Arthropoder, ved J. €. Sdhjiedte. EGrøntano, jom for ftørfte Delen figger indenfor Bolarfredfen og indfager den yderfte Blads mod Øft i dette barffe Jordftrøg, med fin ene Kyft er aaben mod Jishavet, mod Veft og Syd affpærret fra Amerifas Faftland ved et bredt Mellemrum af iisfyldt Hav og mod Nord flyder fammen med Nordpolens Jis, er med Henfyn til Land=AXrthropodernes Udvifling ftillet ugunftigere, iffe alene end enhver anden ligefaa fior Deel af det udftrafte Bælte, der mellem 70 og 60? N. B. omfatter et faa mægtigt Affnit af Amerifas, Ajfiens og Curopas Faftland, men ugunftigere end ethvert andet befjendt Land af lignende Udftræfning paa Jorden. Ifølge fin Beliggenhed i et geographiff Bælte, hvor Arterne have den videfte Udbredelfe fra Øft til Beft og hvor Slægterne. fun ere det tarveligfte Udvalg af den famme Hær af Former, der vedbliver at fylde Landene hele Kloden rundt over en Stræfning af næften fire hundrede Mile længere mod Syd, fan det nepve venteg at befidde en enefte ejendommelig Art, langt mindre en enefte ejendommelig Slægt. Det fan fremdeles, ifølge fin Vlads ved den yderfte øftlige Grændfe af dette Bælte, udfat for den ufvæffebe Indflydelfe af uhyre flore, aabne, øde og folde Landftræfninger mod Veft, fun have et meget indffrænfet Antal Arter. Thi ffjøndt den Kyftftrimmel, til hvilfen Betragtningen af Grønlands Landfauna af noffom befjendte Grunde maa blive indffrænfet, vender ud mod en betydelig veftlig Havflade, og ved fine 51 fønderrevne Omrids hift og her tilbyder lune Fjorddale med frodig Blante- vært, faa ere disfe Fordele dog iffe ftørre end de nødvendigt maatte være for overhovedet at betinge en iffe til ganffe enfelte Arter indffrænfet Fauna: og de ere i ethvert Tilfælde fun en fvagere Udvifling af de famme For- hold, der længere mod Veft, i de rusfiffe Befiddelfer paa Nordamerifas Beftinft, i Finland og paa den ffandinaviffe Halvø betinge en beftanbdigt vorende Rigdom af Former og Arter, efterhaanden fom Indflydelfen af veftligt frosfent Land bliver indffrænfet og tilfidft ombyttet med faa gunftige Betingelfer fom et fort veftligt Hav, gjennemfrydfet af varme Strømninger, øg en heldigere Landgrændfe mod Gydfiden. Den Stræben endelig, fom alle FJordeng Lande have fil Udtyndning, TilfpidSning og Udtafning mod Syd, og fom paa den fydlige Halvfugle omfatter felve Verdensdelenes Faftlande, medeng den paa den nordlige udpræger Kyfterne i et ftørre Antal af mindre fydvendte Taffer, en Omftændighed, der i faa høj Grad begunftiger Formernes Sammenpregning fydefter i de enfelte Fauner, heller iffe den fan fomme Grønland tilgode, ffjøndt det felv indtager en jaa anfelig Plads mellem digfe fydefter ftræbende Halvøer; thi medens alle de andre Word for fig have en Landmagfe, der i fauniftiff Henfeende er idetmindfte ligefaa heldig ftillet fom Grønlands Sydveftfyft, har Grønland Nord for fig intet Andet end BVolarhavets gig. Ganffe anderledes ftiller Forholdet fig for Arthropod=Faunen i det dybere Hav udenfor Grønlands Kyft. Saagodt fom ingen af de ovenfor fremhævete Momenter funne herved fomme i Betragtning og flere af dem fane her den omvendte Betydning. Det maa, affeet endog fra andre Om: ftændigheder, være indlyfende, at Grønland, der med en faa betydelig Land- masfe træder faa dybt og faa ifoleret ned i det nordlige atlantiffe Hav, allerede derved maa tilbyde heldige Vilfaar for. Sammenhøbning af faa- danne nordatlantiffe Krebsdyr, der forlange Vand af en vig Dybde og Nærhed af en aaben Kyft. At faadanne, navnlig af Ampbipodernes Orden, øgfaa forefomme i rig Fylde i det grønlandjfe Kyfthav, er ved Krøner'8 berømte Arbejder blevet noffom befjendt. Ct andet Spørgsmaal er det derimod, hvorvidt de mange udmærfede Krebsdyr, man nu fun fjender fra det grønlandffe Hav, ere ejendommelige for dette." Men til dets Befvarelfe favneg endnu den nødvendigfte Betingelfe, nemlig en ligefaa grundig Gjennemforffning af de øvrige nordiffe Have fom Holbolws af de grøn« landffe. 30" 52 Hvad der ovenfor blev bemærfet om veftfra fommende Indvirfning paa den grønland/fe Fauna af Land-Leddedyr er langtfra at gjælde ene om det Bælte, der ligger mellem 70 og 60? NM. B. Den famme Følge af Marfag og Virkning gjentager fig, fun, efterhaanden fom man ryffer læn- gere mod Syd, med ringere Modfætning mellem Øft og Veft i Arternes Antal, i Amerifa lige ned til Nem-PorPs Brede, i Afien lige ned til det midterfte Højland, indtil dette mod BVeft afløfes af det faspijfe Hav og Middelhavets Bæffen med detg øftlige Indfnævringer — den vludfeligft indtrædende og meft gjennemgribende Omffiftning i fauniftiffe Betingelfer, der findes vaa Jorden. For den hele her omtalte Masfe af Faftland bliver det faaledeg en gjennemgaaende Cjendommelighed, at Land=Xrthro- poderne, fra det yderfte nordøftlige Hjørne, der indtages af Grønland, beftandig vore i Antal og Forffjellighed mod Veft og Sydveft, men uden at antage nogen væfentlig ny Karafteer, indtil Middelhavet ffjærer fig ind og bevirfer en fuldftændig Omvæltning. Saaledes ftiller Forholdet fig idetmindfte, naar Tingen tages i det Store, og der altfaa jee8g bort fra de Modififationer i det Enfelte, fom funne bevirfegs ved en Mængde lofale Marfager, faafom Landenes Højde over Havfladen, Jordbundens mineralogijfe Sammenfætning, Bandmængden, Flodernes Retning, Bjergenes Højde og Strygning, Sfovenes Udftræfning og mange andre Omftænbig= heder. Og forreften, elit on tous les talens de M. de Humboldt, il seroit impossible de faire sur la géographie des insectes ce qwil vient + d'exécuter relativement å celle des vegetaux"): en Sætning, ber iffe har tabt i Gyldighed ved af være bleven fyrgetyve Aar gammel. Det bliver faaledes fun en enfelt Pttring af langt mere omfattende Natur-= forhold, af Grønland af Land-AXrihropoder iffe vides at befidde nøgen ejen= bdømmelig Slægt og at dets Arter ere udbredte faaledes, at nogle naae ud mod Sydveft og Veft over det amerifanffe Faftland til omtrent 55%, nogle videre ud over Afieng nordøftlige Hjørne, Behrings-Øerne, Kamidatfa og Kurilerne indtil Cgnene dybt inde i Siberien, veft for Baifal-Søen, ved Mltai-Bjergenes Fod; at andre gaae lige mod Veft gjennem det nordlige Siberien til Nordfap og tildeelg mere eller mindre dybt ned i Lapland eller over til JSland; at andre endog rvadiere dybere ned i Guropa, hvor ") Latreille, Mém. de divers sujets de 1'Hist. Nat. des Ins. p. 170 not. 53 de bdeels førefomme paa den danffe og nordtydffe Slette, deel8s fra det mellemfte Sfandinavien gjøre et Spring ud over denne og atfer vife fig paa Alperne i en Højde af 2500 til 7000 Fod; og af nogle faa iffe alene trænge ned i de fydeurovæiffe Halvøer, men endog naae over til Middelhavs- bæffenets afrvifanife Kyft. Der bliver endnu endeel Arter tilbage, hvis Ud-= bredelje iffe nærmere er befjendt, og fom for Tiden altfaa alene fjendes fra Grønland; hvorvidt nogen af disfe ffulde være indffrænfet til Grøn- Jand eller dog til der arftijfe Amerifa, derom fan der for Tiden iffe haves nogen begrundet Mening. Jeg ffal nu i fyftematiff Følge nærmere gjennemgaae Faunens Indhold efter den Kundffab, jeg for Tiden befidder om Sen, og dertil bift og her føje nogle Bemærfninger om Arternes Udbredelfe og Synonymie; med Henfyn fil Forefomft og Levemaade vil jeg faagodt fom udeluffende været indffrænfet til de FJagttagelfer, Otto Fabricius har nedlagt i fin fortræffelige Bog. Eleutherata. Carabi. — Fire Arter, nemlig: Nebria nivalis (Payk. Mon. Car. 52. XXXI), et enfelt Cremplar med røde Been, fundet af Holbol. Udbredt, bhift og her døg fun i en eller anden af fine talrige Varieteter med Henfyn til Farve, Størrelfe og Form, jaafom N. Gyllenhalii (Schønh. Syn. I. 196. 163. v.), N. hyperborea (Gyll. Ins. Sv. IV. App. 415) og N arctica (Sahlb. Ins. Fenn. 206. 1), over den ftørfte Deel af Lavland, løbende paa Alpefneen, indtil ned i det mellemfte Sverrig, hvor den bliver fjelden, og til Island; Formen N. Gyl- lenhalii forefommer yderft almindelig, N. nivalis fjeldnere, paa Bindner, Urjeler og Wallifer-Alperne fra 7000' ned til 3500”, fjeldent ned til 2500”. Patrobus hyperboreus (Dej. Sp. Col. III. 30. 3). Jeg antager, at D. Fabricii Tenebrio fossor (Fn. grønl. 190. 139) maa henføres til denne Karab. Gfter Fabricius gaaer den om Vinteren ind i de grønlandife Huje. Hang Tilføjelfe: Dicunt Groenlandi, illum aures hominum ingredi, peri- culosum satis, unde ejus nomen groenlandicum (Siutisortok), quod signi- ficat aures frequentantem; expellitur autem oleo phocarum: er forfaavidt af Interesfe, fom den muligviis. fan hjælpe til at afgjøre, hvorvidt min viftnof noget driftige Konjunftur Holder fif. Meget almindelig under Mos og Stene. Udbredt til Island. d4 Bradycellus cognatus (Gyll. IV. App. 455: Harpalus cogn.; Sahlb. Ins. Fenn. 261. 81: Harpalus Deutschi). Meget almindelig. Udbredt til Danmark, hvor den af og til forefommer i temmeligt Antal, navnlig ved Kjøbenhavn (ved Kallebodftrand under Tang, i Store Mofe i Dyrehaven) øg i Gfovmøjerne i det mellemfte Nørrejylland. Bembidium Grapei (Gyll. IV. App. 403). Almindelig. IJ Torneaa og Umeaa Lapmarfer og i Jemteland alm. ved Flodbredder. Kun tre af Familiens Grupper ere altfaa repræfenterede i Grønland, og af dem indbefatter den ene, Trechini, der overalt udmærfer fig ved Rig- Dom yaa alpine Arter, Halvdelen af Arterne. Dytisci. — Kun fo Arter, af hvilfe den ene, en Hydroporus, beftemt af Zetterftedt (Ins. Lapp. 138. 17) fom H. nigrita F., fra hvilfen den er aldeles forffjelig, ev mig befjendt fom fore- fommende ved Nordfav, men iffe i Danmark; den anden, Colymbetes dolabratus (Payk. Fn. I. 204.13: Dytiscus dolabr.; Fabr. Fn. gr. 189. 138: Dytiscus marginalis), ev udbredt ned i Lapland og paa Dovre. Den er i Grønland meget almindelig. Ofto Fabricius har ad-= ifillige interesfante Bemærfninger om den, faafom at der beftaaer en mira antipathia mellem den og hang Oniscus pulex (fom efter Krøyer Grønl. Amphip. p. 27 er Gammarus locusta Mont.), og at Grønlænderne betjene fig af denne Antivatbie til at renfe dereg Driffevand, naar det ev. blevet Spholdsfted for Bandfalve, idet de da fætte Tanglupper deri, hvorved en Udryddeljfesfrig opftaaer. Det fees endvidere af hans Beretning, af Grøn- lænderne have den famme Tro om den, fom Mienigmand mangfoldige Steder i Guropa har om de ftørre europæijfe Arter af denne Familie, og om hvilfen der fan læfjes endeel hos Aldrovand, Mouffet og andre gamle AMutores; men medens man i Guropa, faavidt mig befjendt, har indffrænfet fig til at antage dem for farlige for Hefte og Kvæg, have Grønlænderne, hvem bdigfe nyttige Dyr ere nægtede, maatitet henføre deres Bandfalvé Sfadelighed til deres egen Berfon. De antage, fom Fabricius beretter, at den fan fynfes med Driffevandet, og at den da bevirfer Døden, idet den bider Sndvoldene itu; for at befrie fig fra den nedfluge de en overordentlig ftor tpermultum) Mængde Tran. Gyrini. — Den i Grønlands ferjfe Vande forefommende Gyrinus trænger fil nærmere Underføgelfe og Sammenligning med 55 Iavlandife Gremplarer af G. opacus (Sahlb. .Ins. Fenn. 47. 3; G. marinus Var. b. Zett. Ins. Lapp. 126. 2), med hvilfen den dog fandfynligviis falder fammen fom Art. Staphylini. — Syv Arter og faaledes det ftørfte Antal, der i Grønland vides at forefomme af nogen Gleutherat-Familie ; nemlig: Quedius fulgidus Fabr. Mant. Ins. 1. 220. 14; Staphylinus groen- landicus Zett. Ins. Lapp. 61. 13); meget almindelig, men fun den ganffe forte Barietet ev fommen mig for Øje... Forefommer under Stene, i hule Træer, i Kjeldere, Ruiner, Huler (jeg har famlet den i Mlængde inde i Rom, i flere af de Frainijfe Huler og i Grotterne ved Syrafug), over hele Guropa og i Nordafrifa; endvidere i de amerifanffe Friftater, hvor dog, mobdjat Forholdet i Grønland, Varieteten med røde Dæfvinger fynes af være overvejende eller maajfee den ene forefommende (cfr. Erichson Gen, et Sp. Staphyl. p. 527). En mindre Quedius, beftemt af Zetterftedt (Ins. Lapp. 61. 16: fom Staph. præcox Gyll. (IL 310. 16), der falder fammen med Staph. mauro- rufus Grav. (Mon. Micropt. 56. 20. Qued. maur. Er. Staph. 542. 28). Micralymma brevilingue Schiødte (Naturbift. Tidsffr. NR. RK. L 377. 2. Tab. IV. Fig. 2), fundet i ftort Antal ved Fijfenæsjet paa Øen Kifer- farfoeitjiaf under Mos paa grønlandffe Grave. Gr nær beffægtet med den paa Kyfterne af Sverrig, Norge og Sfotland forefommende M. brevipenne Gyll. (IL. 234. 31. Schiødte 1. c. Fig. 1.). i Anthobium Sorbi Gyll. (II. 206. 8). Gt enfelt Cremplar, fundet af Holbøll, og fom jeg i ingen Henfeende fan adffille fra danjfe Gremplarver af den Jamme Art. ; Endvidere tre Arter, opførte af DO. Fabricius: Staphylinus marillo- sus L. (St. balteatus Fn. grønl. 140), fom angives at forefomme nu og da under Stene, men fom jeg aldrig har feet fra Grønland; og to (maa Arter, St. fuscipes (1. c. 141) øg St. lignorum (1. c. 142), fom jeg heller iffe fjender, og om hvilfe det iffe ved hans Beffrivelfe fan afgjøres, til hvilfen Slægt eller endog Gruppe, de maatte være at henføre, medeng der dog iffe fyneg. af være Grund til at betvivle, at de ere Staphyliner; forveften er deres Indfødsret maaffee iffe fuldfommen fiffer, ejterjom Fabricius fun hav truffet dem i Grønlændernes Hytter, den førfte Art endøg fun eengang, hvorimod den anden figes at være almindelig ivraadne Loftsbjælfer, en Angivelfe, fom vel maatte funne lede til at finde den igjen. 56 Byrrhi. — Den grønlandffe Byrrhus (Cistela stoica Fn. grønl. 131) henføres af Zetterftedt (Ins. Lapp. 92, 3) til Var. d. af B. fasciatus F., hvilfen Varietet angiveg at være ejendommelig for det høje Norden. S. Fabricius har iffe fundet den i det Frie, men fun i Hufe, og formoder at den er indbragt med Tørv. Simplocaria metallica (Sturm Deutfæl. In8. II. 111. 18. Taf. 34. Fig. B; Byrrhus picipes Gyll. I. 200. 8). Syne&g at være fjelden i Grøn- fand. Udbredt i Lapland og forefommer desuden i Steiermark. Curculiones. — Fire Arter. 2 g Rhytidosomus scobinma: mnigropiceus unicolor, antennis pedibusque Tufis, elytris callo humerali protuberante, interstitiis suleorum dorsalium angustis, acute elevatis, imbricato-dentatis, lateralium latis, convexius- culis, sublævibus, singulis serie punctorum simplici impressis. Long. %/a lin. Denne mærfelige Art, fom jeg fun fjender af et enefte, af Holbøll fundet Gremplar (nu i det Kungl. naturh. Mufeums Samling), ftager nær nof ved Rh. globulus Herbst, fra hvilfen den dog let adffiles ved fin ringere Størrelfe ug de øvrige til Diagnofen anvendte Kjendetegn. Af Slægten fjendes forøvrigt fun den nysnævnte, over en ftor Deel af Guropa udbredte Art, der ogfaa, men fun fjeldent, forefommer i Danmark. &n Phytonomus, af Zetterftedt beftemt fom Ph. elongatus ( Gyll. II. 99. 31; Curculio elongatus Payk. Mon. Curc. 48. 45), der iffe er befjendt fom nogen højnovdiff Art og iffe engang forefommer i Lapland; jeg maa imidlertid forfagvidt flutte mig til denne Beftemmelfe, fom jeg iffe fan ud-= finde noget Vunft i Gyllenhal's Beffrivelfe, der iffe fuldfomment pasfer paa de grønlandffe Cremplarer. To Otiorhynchus - Arter, der begge forefomme i Mængte, nemlig O. maurus Gyll. (III. 293. 24; Curculio nodosus Fabr. Fn. Grønl. 136: hab. in plantis montanis et in gramine, men iffe Curc. nod. Mill. Fn. Friedr.), der er almindelig i Kurland, Lapland, dybt ned i Sverrig og paa Ggland; og O. arcticus O. Fabr. (Fn. gr. 137; O. lævigatus Gyll. 292. 23; O. monticola Schønh. Curc. II. 603. 91), der har en lignende Udbredelfe og tillige forefommer i: Byrenæerne. Coccinellæ. — Den almindelige grønlandffe Coccinella (C. trifasciata Fn. Grønl. 133) er C. transverso-guttata Faldermann (Illustrationes Insector. ab ill. Bungio in China boreali, Mongolia et Mont. altaicis collector. i 57 Mém. de V'Acad. Impér. des Sc, de St. Petersb. Sav. étrangers T. Il. 454. 97; Cocc. d-uotata Kirby Fauna boreali-amer. 230. 313. C. 5; Cocc. ephippiata Zett. Ins. Lapp. 235. 9), der er udbredt ned i Canada og i Ajien over Kurilerne og gjennem Siberien til JrfutjÉ, men iffe vides at forefomme i GCurova. Til digfe 21 Arter, af hvilfe fun 18 ere mig befjendte efter AMutopfie (nemlig med Fradrag af de 3 efter Fn. grønl. opførte Staphyliner), fommer endnu een, fom rimeligviis virfelig har hjemme i Grønland, da den an- gives at forefomme i det Frie (maajfee dog fun i Nærheden af Hufe?), nemlig Silpha pedicularia (Fn. grønl. 122:, fom dog iffe lader fig udfinde eller endog blot med Rimelighed gjæfte paa efter Fabricii Beffrivelfe. €nd- videre opfører Fabricius fo, for Tiden ubeftemmelige, Halticæ (Fn. grønl. 134 og 135), af hvilfe den ene angives at være funden paa Væggene af en gvrønlandff Hytte, den anden vaa Kaal i hang Have ved Fre-= derifshaab; begge turde lef være indførte fra Danmarf, idetmindfte den fidfte. Endelig har jeg feet nogle Arter nedfendte fra Grønland, fom deels med Rimelighed, deels med Sifferhed funne anfees fom indførte; nemlig Lathridius minutus L., der let fan være bragt derop fra Danmarf, vg "SR chalcographus L., der, ligejom Callidium fuscum F., i ethvert Tilfælde maa være indført med Tømmer af Naaletræ, om end nepve fra Danmarf. Ulonata. Af Ulonaternes Orden opfører Fabricius to Arter, af hvilfe den ene, hans T'ermes divinatøritim (Fn. grønl. 181), fom fan ogjaa formøder, uden Tvivl ev indbragt fra Danmark. — Ved den anden, Libellula virgo (1. c. 152, fom han angiver at have feet en enefte Gang, altjaa, da han iffe nævner at have fanget den, vel fun flyvende og i nogen Aiftand, er der al Sandfynlighed for, at han er bleven ffuffet paa en eller anden Maade. At han anfører et færeget grønlandff Navn for den, funde ved førfie Øjefaft fynes at tale for hang Angivelfe, men taber al Betydning, naar man bemærfer, aft det famme grønlanbffe Ord (Tuktursak) fenere hen (p. 200) meddeles fom Navnet paa en Tipula. Der ev, iffe at tale om andre Grunde imod en Odvonatg, om end fun en Agrions, Forefomft i Grønland, fun ringe Rimelighed for, at et faa iøjnefaldende Infeft fenere beftandigt ffulde være blevet overfeet, og flere Samlere, navnlig Vahl og 58 Holbøll, der begge meget godt fjendte de mere fremragende grønlandffe Ynfefter af Udfeende, have forjiffret mig om, at de aldrig havde feet nogen Libelle i Grønland. Den enefte fiffre grønlandffe Ulonat bliver faaledeg Ephemera culiciformis Linn. (Fu. Sv. 1475), der fynes at være al- mindelig nof, ffjøndt den iffe opføres af D. Fabricius. Synistata. €n lille Hemerobius=AXrt, nemlig H. obscurus Zett. (Ins. Lapp. 1049. 7) fynes iffe at være fjelden; det Samme gjælder om to Vbhryganeer, nemlig Phryganea. grisea Linn. (Fn. Sv. 1484), der ogjaa forefommer i Lap: land og forveften er almindelig over en ftor Deel af Curopa; hvorimod den anden Art, Phryganea interrogationis Zett. (Ins. Lapp. 1063, 12), ligefom den nylig nævnte Hemerobius, alene fjendeg fra Grønland. Om den af OD. Fabricius opførte Phryganea rhombica (153) falder fammen med nogen af didje Arter, eller om den virfelig ffjuler den ægte Lin= neijfe Ari, der blandt andre Steder ogfaa i Lapland er højft almindelig, lader fig neppe beftemme ved hang Angivelfer. Han omtaler ligeledes en Bhryganeelatve, fom han fandt overvintrende under Jjen, og om hvis Udvifling han opftiller nogle Formodninger. Ejterat have angivet, at Vhryganee-Lirven om Sommeren forlader fit Rør og udvikler fig i en ganffe ny Sfiffelfe, under hHvilfen den bliver et livligt, glubff og hurtigt Jvommende Dyr, fommer han paa et rigtigere Spor i fin ftrar efter (p. 197) yitrede Tvivl, om den Sfabning, Grøn-= lændernes Bamiortof, han har for Øje, dog iffe fnarere funde være en Slags »pupa semicompleta"" til et ganjfe andet Dyr, hvorved han nærmeft tænfer paa en Ephemera; den er nemlig, jom det fremgaaer af hang meget gode Beffrivelje, ingen anden end Larven til hang Plinguf eller Colymbetes dolabratus. Ved denne Lejlighed.faaer man forøvrigt endnu den Oply8- ning, at Phryganea- og Colymbetes-Larven udgjøre Bæførredeng 1? Salmo rivalis Fn. grønl. 127) fornemfte Næring; p. 177 figes endeg, at han aldrig har fundet nogen anden Føde end Qnfefter i dene Fijfs Mave, en Omftændighed, fom upaatvivleligt, i Forbindelfe med hvad han ellerg an- fører fom Ejendommeligt ved dens Levemaade, maatte funne være til Hjælp ved Beftemmeljen af denne Lareart. 59 Piezata. Med Undtagelfe af en lille, ogfaa nordeuropæiff, Art af Tenthrederneg Familie, & Nematus ventralis Dablb. (Consp. Tenthr. 9, 91), og to anfelige, vidt udbredte arftiffe Humler, Bombus hyperboreus Schønh. (Vetensk. Akad. Handl. 1809. I. 57. Tab. 3. Fig. 2. (Fem.); Apis alpina Fabr. Fn. grønl. 155; Bomb. areticus Kirby Suppl. to the App. of Capt. Parry's Voy. CCXVI (Fem.), og Bombus balteatus Dahlb. (Bombi Scand. 36. 8. (Fem.);'- Bomb. Kir- biellus Curtis App. to the Narr. of a sec. Voy. &c. by Sir John Ross LXIL, (Mas; an etiam Fem. ?); Bomb. arcticus Kirby 1. c. (Mas), be- fiaae de grønlandife BViezater, fom ere fomne mig for Øje, alene i Barafiter, med Henfyn til hvilfe det, i Betragtning af det lidet fritiffe Standpunft, Bearbejdelfen af de falløfe varafitiffe Viezater endnu i det Hele indtager i VBidenffaben, vil være en meget vanffelig Opgave af be- fremme, hvorvidt de falde fammen med eurcvæiffe Arter eller iffe. Vaa Grund af den yderft fnappe Tid, der ev mig indrømmet til nærværende Artifel, maa jeg indffrænfe mig til at opregne disfe Dyr fjummariff, dog med eraft Angivelfe af Slægterne. De Sendinger, jeg har feet, indehulde af Chalcidernes Familie en Pteromalus; af Brafonerneg en Aphidius, en Rogas, en Alysia, en Peri- Vitus og to Microgaster-Xrter; af Icneumonernes en Bassus, en Pimpla (der i høj Grad ligner P. examinator Grav., men dog er forffjellig fra denne), en Banchus, tre Campoplex-Arter, en lille Therion, en Atracto- des, en Stilpnus, en Hemiteles, fo Phygadeuon-Arter, fo Ichneumon- Urter, den ene I. Lariæ Curtis (App. &c. to the sec. Voyage &c. by Sir John Ross p. LXI. 2, Pl. A. Fig 1., der fra den røde Farve, med hvil- fen den her ev fremfillet, varierer til næften ganffe fort) og to anfelige Cryptus-Arter, der udmærfe fig ved at fiaae lignende eurovæiffe Arter yderft nær i Hunfjønnet, hvorimod deres Hanner fjerne fig i væfentlige Hen- jeender fra de tilfuvarende eurvpæiffe Arters Hanner. Jeg meddeler her de Beffriveljer af digfe to Crypter, jeg i mange Mar har havt liggende mellem andre Optegnelfer til den grønlandffe Fauna. ; Cryptus arcticus: niger, femoribus, tibiis tarsisque rufis, alis nigri- cantibus, abdomine rufo, petiolo nigro, abdomine maris lineari convexo. Hunnen ligner baade i Størrelfe, Form og Tegning den genuine 60 Cryptus obscurus Gravenh. (Ichn. II. 548, 91), hvorimod Hannen fjerner fig meget fra den nævnte Arts Han, der iffe er den af Gravenfhorft be- ifrevne, men derimod Cryptus albatorius Vill. (Grav. Ichn. II. 536, 82). Under Navn af Cr. obseurus ere imidlerfid flere Arter fammenblandede af Gravenhorft; en af dem har til Han "Cr. leucosfietus Grav. (Ichn. 538, 83). Fem. — Long. 3Y2—6 lin. — Caput transversum facie triangulari, dense nigropubescens, crebro minuteque punetatum. Vertex brevis, lon- gitudine plus duplo latior, utrinque æqualiter valde declivis. PFrons pro- funde 'excavata, striga media longitudinali subtili impressa. Genæ latitu- dine oculorum, verticem versus paullo angustiores, transversim modice convexæ, postice parum convergentes. Hypostoma altitudine frontis, sub- convexum, parte media ad longitudinem subelevata, striga parum distincta utrinque inclusa. Clypeus convexus, longitudine duplo latior, truncatus: anguli subrotundati; margo omnis depressus, lævis. Antennæ paullo supra angulum inferiorem oculorum insertæ, thora- cem abdomenque longitudine æquantes, setaceæ, gracillimæ, brevissime pubescentes, 40-articulatæ. Scapus ovatus, apicem versus sensim angu- stior, oblique truncatus. Articulus flagelli basalis triplo longior scapo eoque triplo £racilior, cylindricus; reliqui articuli longitudine sensim descrescunt. Thorax capite multo latior, creberrime punctatus, pube nigra erecta densa obsitus. Seutum mesothoracis convexum, latitudine longius, di- stinete trilobum; apex modice declivis, subacute rotundatus; fovea ante- scutellaris profunda. Scutellum triangulare, elevatum, apice rotundatum. Epimera metathoracica a segmento mediali distincta. Segmentum mediale alarum anticarum insertioni nonnihil humilius, quadratum, posterius paullo angustius, quadripartitum. Pars antica su- perior, horizontalis, transversim convexa, clathrosa, areis sex: area prima anterior, transverso-linearis, secunda posterior, media, longitudine triplo latior, subarcuata, ceteræ quattuor minores, trapezoideæ, ad latera areæ secundæ utrinque sitæ, Partes laterales perpendiculares, inter partem anticam et epimera sitæ, his dimidio angustiores, biareolatæ: area anterior minor, subquadrata, area posterior major, rectangula. Pars posterior maxima, subconcava, valde declivis, quinqueangularis, areis mullis: margo ejus anterior superior rectus; margines laterales anteriores paullo intror- sum arcuati, marginem anteriorem longitudine æquantes; margines late- 61 rales posteriores recti, margine anteriori dimidio longiores, insertionem abdominis versus paullo convergentes, angulum acutum, tuberculiformem, eum marginibus lateralibus anterioribus efformantes. Spiracula gastrothoracica sat magna, ovalia, subperpendicularia, apice inferiori posterius paullo vergentia, in area antica partis lateralis seg- menti medialis sita; peritrema angustum, læve. Alæ sat amplæ, nigricanti-fuscescentes, squamulis nigris, stigmate venisque omnibus fusconigris; areola cubitalis intermedia quinqueangu- laris, satis parva, vena anteriori brevissima —Vena infero-exterior areolæ eubitalis interioris subangulata, rami dividentis vestigio. Pedes elongati, graciles, rufofulvi, coxis, trochanteribus condylisque nigris, his apice badiis. Condyli breves, annuliformes, sntura recta, trans- versa, å trochanteribus separati. Femora postica intermediis tertia parte longiora, cylindrica. Tibiæ parce subtiliter spinulosæ. ÅAbdomen, petiolo haud computato, capitis thoracisque longitudine, scutum mesothoracicum ægquans latitudine, ellipticum, dorso valde con- vexum, subtilissime reticulosum, totum saturate fulvo-rufum, rarius sub- castaneum, petiolo tantum nigro Segmentum primum longitudine seg- menti medialis; petiolus femoribus posticis nonnihil latior, planus, api- cem versus dilatatus, subrecte ascendens; pars antica (Gravenh.) triangu- laris aut subquadrata, latitudine segmenti medialis, petiolo duplo latior, carinis duabus dorsalibus obsoletis: tubercula lateralia spiraculifera, angu- lum anticum partis anticæ efformantia, anguliformia aut obsoleta. spira- culo parvo, rotundato. Segmentum secundum omnium maximum, seg- mento tertio quartam partem longius; segmenta sequentia sensim magni- tudine decrescentia, sextum, septimum et octavum in ventrem conniventia. Venter abdominis concavus, segmentis 1-—6 medio carinatis. Terebra thorace paullo longior, compressa, rufa; apex a latere visus lanceolatus ; vaginæ angustæ, nigræ. Mas. — Long. 3Y3—57/2 lin. — Antennæ capitis thoracisque longitu- dine, crassæ, setaceæ, rectæ, scapo breviore et multo crassiore quam in femina; articulus primus flagelli vix dimidio longior scapo; articuli tres sequentes inter se æquales, ceteri sensim magnitudine decrescentes, Abdomen, petiolo haud computato, capite thoraceque paullo longius, lineare, convexum, segmento mediali monnihil angustius Petiolus line- Tais, posterius vix dilatatus; pars antica petiolo vix dimidio latior, ob- 62 longo-quadrata, tuberculis lateralibus acute prominentibus, Segmentum secundum longitudine segmenti primi ejusque parte antica fere dimidio latius, oblongo-quadratum, lateribus obsolete rotundatum, apicem versus sensim paullo latius; segmentum tertium quartumque ægquilata, nonmnihil angustiora segmento secundo, oblongo-quadrata, lateribus rectis; segmenta reliqua magnitudine sensim decrescentia — Venter concavus, segmentis 1—6 medio carinatis, Color pedum et abdominis dilutior magisque fulvescens. Cryptus Fabricii: niger, abdomine coeruleo, femoribus tibiis tarsis- que rufis, alis fumato-hyalinis; mas maiden macula orbitisque oculorum facialibus flavis, abdomine lineari convexo. Ichneumon moderator Fabr, Fn grønl, 198, 154, Hunnen ligner ffuffende Cr. tarsoleucus Grav: (Ichn. II. 447, 19),. hvorimod Hannen meget fjerner fig fra denne Arts Han ved fine ”tyffere og førtere Antenner, fin tyffe Thorar og fin langt fortere og bredere, for= efter iffe affmalnede Bagfrop. Structura partium speciei antecedenti affinis, sed abdomen in utro- que sexu longius. Fem. — Long, 6—7 lin, — Caput et antennæ ut in Cr. aretico con- formata, pubescentia tamen brevior, grisescens, hypostoma magis eleva- tum, infra antennas subtuberculatum, et anguli elypei recti. Thorax capite parum latior, erebro punctatus; pubescentia parca, grisescens. Scutum mesothoracicum modice convexum, latitudine parum longius, distincte trilobum, anterius valde declive: apex fere perpendicu- laris, acute rotundatus, transversim obsolete impressus; fovea antescutel- laris minus profunda quam in Cr, arctico, Epimera metathoracica di- stincta. i Segmentum mediale alarum anticarum insertioni minime humilius, quadratum , lateribus posterius nonnihil convergentibus, quadripartitum. Pars antica superior, subhorizontalis, postice nonnihil declivis, transversim varum convexa, clathrosa, areis quattuor: prima anterior, media, trans- verso-linearis, latitudine triplo brevior; secunda media, posterior, sexangu- laris, transversa, longitudine duplo latior; tertia quartaque maximæ, tra- pezoideæ, latera arearum duarum mediarum occupantes, posterius acumi- natæ, spina acuta trigona terminatæ. Partes laterales ut in Cr, aretico conformatæ, area anterior tamen major magisque quadrata. Pars posterior 63 maxima, subconcava, valde declivis, quinqueangularis, areis nullis: margo anterior rectus åut arcuatus; margines laterales anteriores introrsum sub- areuati, posteriores ejusdem longitudinis, insertionem abdominis versus vålde convergentes, tuberculum acutum, spiniforme, trigonum cum margi- nibus lateralibus anterioribus apiceque areolarum lateralium. partis anticæ efformantes. Spiracula gastrothoracica sat magna, oblongo-ovalia, subperpendi- cularia, in area antica partis lateralis segmenti medialis oblique sita; peritrema latum, planiusculum, læve. Alæ sat amplæ, fusco-hyalinæ, irideæ, squamulis nigris, stigmate venisque omnibus fusconigris; areola cubitalis intermedia quinqueangu- laris, regularis, magnitudine media. Vena infero-exterior areolæ cubitalis interioris arcuata, vestigio rami dividentis. Pedes quoad structuram omnino ut in Cr. arctico descripti, saturate rufi, coxis et trochanteribus nigris, condylis castaneis. Abdomen thorace fere duplo longius, elongato-ellipsoideum, latitu- dine mesothoracis, dorso valde convexum, subtiliter reticulosum, glaber- rimum, totum obscure cyaneum, nitidum. Segmentum primum nonnihil longius segmento mediali; petiolus linearis, femoribus poøsticis angustior, a latere visus parum arcuatus, planus, lævis, apicem versus sensim dila- tatus; pars antica triangularis, segmento mediali tertia parte angustior, longitudine petioli sed triplo latior illo, carinis duabus dorsalibus obso- letis: tubercula lateralia spiraculifera, angulos anteriores partis anticæ efformantia, - anguliformia, obtusa, spiraculo minuto, rotundato, peritre- mate angusto, elevato. Segmentum secundum tertiumque æquilata, sex- tum, septimum et octavum ventre conniventia. Venter concavus, seg- mentis 1—5 medio carinatis. Terebra segmenta abdominis 2—8 longitudine æquans, compressa, rufa; apex a latere visus lanceolatus, margine inferiori' subtiliter serrato ; vaginæ latiusculæ, nigræ. Mas, — Long. 6—7 lin. —— Caput macula media mandibularum, orbitis facialibus totis et punctis duobus ad marginem oculorum interiorem flavis. Antennæ ut in mare speciei antecedentis conformatæ. Areæ laterales partis anticæ segmenti medialis linea transversa elevata divisæ; tubercula breviora. Pedes femoribus, tibiis tarsisque rufo-fulvis. 64 Abdomen lineare, convexum, segmento mediali tertiam partem angu- stius. Pars antica segmenti primi segmento mediali triplo angustior, pe- tiolo paullo brevior et vix dimidio angustior.. Segmentum secundum, tertium quartumque ejusdem latitudinis, secundum quarta parte longius primo, Glossata. Af de talrige højnordiffe Gommerfugle befidder Grønland iffe faa og deriblandt flere, fom endnu iffe ere iagttagne længere mod Veft. De grønlandffe Arter ere deel& beffrevne af O. Fabricius i Fauna grønlandica, deels af Prof. Zetterftedt i hang Insecta Lapponica, deels af Lefebure i en Afhandling i Annal. de la Soc. Entomol. de France (Tom, V. 1836. p. 389: Description de quelques Lépidoptéres nocturnes hyperboréens), deels af Curtis i Tillægget til Kog8'8 anden Rejfe; nogle af be nedenfor opførte Arter ere benævnte af Dr. Gtaudinger, en fyndig tydff Lepido= ptevrift, der i afvigte Gommer gjorde en Erfurfion fil gSland, og hvem bet ifølge hans Ønffe blev overdraget at beffrive de i de Fjøbenhavnffe Sam- linger indeholdte nye grønlandffe Arter til det Arbejde, han agter af udgive over be højnordiffe Glosfater. Det turde dog let være, af den med Be- nyttelfe af disfe Kilder nedenfor meddeelte Lifte, ffjøndt den viftnoe iffe uptæller alle de Arter, der findes, og maaffee heller iffe alle dem, der allerede ere fundne i Grønland, dog er falden noget rigeligere ud i nume- riff Henfeende end den burde være det i Forhold til hvad der af biftinfte Arter virfelig har foreligget Beffriverne. Af Vavilionernes Familie fire Arter, nemlig Argynnis Chariclea Herbst :Pap, 10. 125. 47, Taf. 272. Fig. 5. 6; Papilio Tullia Fabr. Faun. grønl. 143; Arg. arctica Zett Ins. Lapp. 899. 18). Gfter Fabricius fjelden, i Bunden af Fjovddalene ved Randen af Bæffe. I Lapland meget fjelden. Chionobas Balder Boisd. (Icon. Lep. 19. 189. 4. Tab. 39. Fig. 1. 233) Chionobas Bore Hiibn. (Pap. Tab. 29. Fig. 134—136); begge ud- bredte gjennem Siberien til Lapland og Nordfav og den førfte tillige efter Boisduval'8g Angivelfe til Island. Colias Boothii Curtis (App. &c. p. LXV. 10. Pl, A. Fig. 3. 4. 5 og beng BVarietet LXVI. II. Pl. A. Fig. 6 fom C. Chione;. C. Hecla 65 Lefeb. Ann. Soc. Ent. Fr. V. 384. pl. IX Fig, 3. 4, hvor den urigtig » angives jom ftammende fra G8land). — Cfter James €. Ro88 ifær truffen vaa Blomften af Oxytropis campestris og O. arctica. Sfjøntti den i Grønland, at dømme efter de mange nedfendte Gremplarver, iffe fan være fjelden, og ved fin Størrelfe og ffjønne fvovlgule : Farve maa udgjøre en af den grønlandife Infefiverdens meft iøjnefaldende Sfiffeljer, er den dog" iffe opført af Fabricius. Noftuernes Familie" er rigelig revræfenteret, tildeels i ret anfelige Arter. "Hvorvidt den Larve, Fabriciug (p. 193; fortæller om, og fom i Aaret 1770 fortærede alt Græsfet ved Angmafjivif, tilhører, fom ban formoder, Charæas graminis L., eller nogen af de nedenfor opførte Arter, vil iffe let funne afgjøres uden i Grønland felv. Agrotis quadrangula Zett. (Ins Lapp. 935. 4); — A. rava Herr, Schåff. Staudinger; — Å. islandica Stdgr., — og A. Drewsenii Stdgr, Noctua Westermanni Stdgr. Hadena exulis Lefeb. (1. c. 392, Pl, X. Fig. 2, Labrador, og dens Hun: H. gelata Lefeb. 1. c. 393. Fig. 3; H, marmorata Zett. Ins. Lapp 937. 2, Lapf.); — H. Sommeri, Lefeb. (1. c. 391, Fig. 1);— H. groen- landica Zett. (Ins. Lapp. 939. 9) — og H. picticollis Zett. (1, c. 939. 8). Aplecta occulita Rossi Var, implicata (Hadena) Lefeb. (1, c. 394. PESXS'Fre 5): Plusia gamma L. (Fn. Sv, 1171); — Pl. interrogationis L. (Fn. Sv. 1172); — Pl. parilis Hibn. (Noct. Tab. 90. Fig. 422) — øg Pl. diasema Dalm. (Boisd. Ind, 93; Zett. 1, e. 948. 6); de fo førfte Arter almindelige, de fo fidfte meget fjeldne. Anarta algida Lefeb. (1. c. 395. Fig. 5), rimeligviig Fabricii Pha- læna Myrtilli Fn, gr, 147, øg.en afde i ftørft Mængde forefommende Ar- fer, — A. amissa Lefeb. (1. c. 397. Fig, 6. 7.), ligeledes højft almin- delig, — A. leucocycla Stdgr. — og A. vidua Hiibn, var lapponica Thunb. :(Diss. Ins. Sv. 2,42), Af Bhalænernes Familie: Phæsyle polaria Boisd. Duponch. Var. Brullei Lefeb. (1, c. 399. Fig. 8); — Cidaria brumata Linn. (Fn, Sv. 1293). Af Byralidernes : Botys hybridalis Hibn. (Pyral. Tåb. 17. Fig. 114; Zett. 1. c. 974542). 31 66 Af Tortrice8: Teras indecorana Zett. (1. c. 989. 3). Af Tincerne8: Eudorea centuriella Schifferm. Syst. Verz, (E, borealis Lefeb, l. c. 400. Fig. 9); — Pempelia carbonariella Fischer v, Roeslerst. (Abb. 30); — og Plutella senilella Zett. (l. c. 1001, 2). Om nogle af de i Fauna grønl. under Nr. 145—151. opførte og rimeligviis alle urigtigt beftemte Bhalæner ved Hjælp af Fabricii Angivel- fer ville funne henføres med nogen Sifferhed fil nogen af de ovennævnte Urter, fyneg mig meget tvivlfomt; fun om hang Ph. Myrtilli antager jeg det for højft fandfynligt, at min Zydning af den fom Anarta algida Lefeb. funde være at faftholde. Antliata. De i Grønland fundne Antliater ere ligefom Infefterne af de flefte andre Ordener i fin Tid blevne meddeelte til Prof. Jetterftedt og optagne i Ins. Lapp. Cn endnu fulbffændigere og med Henfyn til Behandlingen endeel grundigere Fortegnelfe er meddeelt af Gtatsr. Stæger i Natur- hiftoriff Tidsifrift, anden Ræffe, 1. &. &. 346—369. Ingen af disfe Forfattere har taget noget Henfyn fil Fauna grønlandica, hvor niften Ant- liater ere opførte og flere nye Arter ere ovftillede, eller til Curtis'8s Be- ffrivelfer og. fortrinlige Afbildninger i Tillægget til Rogs78 anden Rejfe. Den nedenfor meddeelte Fortegnelje ev udfaftet efter Stæger's Afhandling, fun med et Bar Forandringer i Nomenflaturen; ved en nærmere Under- føgelfe, end jeg for Øjebliffet fan faae Tid til, ville vifnof endnu et Bar andre af Fabricii Benævnelfer funne gjøres gjældende. Den grønlandife Myg, Fabricii Culex pipiens (171), henføres, maa=- ifee nærmeft paa Grund af Fabricii Bemærkning p. 210, af Curtis (App. &c. to. the sec. V. &c. LXXVI. 26) til Culex caspius Pallas (Reise .durch verschied. Prov. des Russ. Reichs I. 475. 78. d., hvor den frem- ftilles altfor ufuldftændigt til at en Sammenligning funde foretageg), og heffrives. af Jetterftedt (Ins. Lapp. 807. 6) fom C. nigripes. Hvad Fabricius beretter om dens maSfevife Forefomft og fmertefulde Stif er i Overeens- ftemmelfe med hvad der i fax mange Rejfebeffrivelfer fortælles om de høj- nørdiffe Ggnes Mlyggevlage. Min afdøde Kollega, Dr. Bingel, har fortalt mig, at han paa fine Toure i Grønland oftere har feet Roerfferne i hané 67 Baad jaaledes tilredte under Roeningen, af deres Anfigter overalt vare bedæffede med Blodftriber. I Tillægget til Rog8'8s anden Rejfe meddeler Sameg C. Rog8, at Mnggene den 22de Juli i den varme Sommer 1830 bleve faa befværlige ombord paa Sfibet, at de forhindrede Folfene fra at arbejde (so extremely troublesome, as to prevent the necessary duties of the ship). Han lægger til, at den vifte fig i formelige Sfyer (in per- fect clouds over the marshes), og at dens Larve, hvad ogfaa Fabricius tidligere havde anført, udgjør et væfentligt Næringsmiddel for SØrreden (?the trout that inhabit the lakes.) Chironomus polaris Kirby (Suppl. to the App. of Capt. Parry's Voy. CCXVIII; Curtis App. &c, LXXVII. 27. Pl. A. Fig. 14 og fagteng og- faa Ch. borealis 1, c. 28; Ch, hyperboreus Stæg. 1. e. 349. 2); — Ch. turpis Zett. (1. c. 811. 8?; Stæg. 1. ec. 350. 3); — Ch. frigidus Zett. (812. 14; Stæg. 351. 4); — Ch. variabilis Stæg. (1. c. II. 571. 44. og l. e. 351. 5); — Ch. basalis Stæg. (351. 6); — Ch. byssinus Meig. (I. 46. 56; Stæg. 352. 7); — Ch. aterrimus Meig. (I. 47. 59; Stæg. 353. 8); — Ch. picipes Meig. (I. 52. 74; Stæg. 353. 9). Diamesa Waltlii Meig. (Stæg. 353. 10). Tanypus crassinervis Zett. (817. 1; Stæg. 354. 11); — T. picti- pennis Zett. (818. 5; Stæg. 354. 12); — T. tibialis Stæg. (354. 13). Ceratopogon sordidellus Zett. (820. 6. Stæg. 355. 14; Culex puli- cans (Tryffejl for pulicaris) Fabr. Fn. grønl. 211. 173.) Efter Fabricii Beretning ligefaa befværlig fom den grønlandffe Simulia. Tipula arctica Curtis (l. c. LXXVIIL. 29, Pl. A. Fig. 15; T."Trivosa Fabr. Fn. grønl. 156; T. nodulicornis Zett. 1, c. 841. 8; Stæg. 1, c. 355. 15) Babriciug figer, af den er fiypvig om Sommeren i Grægfet ved Manden af Bæffe; James C. Ross beretter derimod i Rejfebeffrivelfen (1. c.), at den vifte fig i ligejaa ftor Mængde fom Myggen, og at dens Larve udgjør en væjfentlig Deel af forffjellige Fugles Næring. IJ hang Fortegnelfe over de paa Rejjen famlede Fugle anføres fom faadanne (p. XXX ) Charadrius semipalmatus (hiaticula) og pluvialis; ogfaa en Manage (gull p. LXXVII), der blev aabnet efterat være feet ædende i Sumvene, havde en Mængde Larver i Maven. Erioptera fascipennis Zett. (831. 9; Stæg. 355. 16.) 31" 68 Trichocera maculipennis (Meig. I. 214, 4? Zett. 853. 4; Stæg. 356.17; Tipula regelationis Fabr. Fn. grønl. 202. 157.) Boletina grønlandica Stæg. (356. 18.) Sciara iridipennis Zett. (827. 9; Stæg. 357. 19); — Sc. flavipes , Panz. (Fn. Germ. CIII, 15; Meig. I. 283. 17; Stæg. 357, 20). Simulia vittata Zett. (803. 3; Stæg 357. 21; Culex reptans Fabr Fn. grønl. 210 172). — Gjter Fabricii Angiveljfe vifer den fig i Au- guft (ammen med den grønlandffe Culex og er yderft befværlig (maxime infestans) om Aftenen. å Rhamphomyia nigrita Zett. Ins. Lapp. 567. Obs.; Dipt. Scand. I. 414. Obs. 1; Stæg. 357, 22; Empis borealis Fabr. Fn. grønl. 211. 174.) Dolichopus grønlandicus Zett. (Dipt. Scand. II. 528; Stæg. 358. 23; Dolichopus tibialis Var. b. Zett. Ins. Lapp. 711.) Helophilus grønlandicus Fabr. (Tabanus Fn. grønl. 208. 170; He- lophilus bilineatus Curt. I. c LXXVIII. 30; Helophilus arcticus Zett. Ins.” Lapp: 295. 2: Dipt: 'Scand. 11.678; 2; Stæg. "359 24); HI borealis Stæg. (359. 25) Syrphus topiarius Meig. (IM. 305. 47; Stæg. 360. 26; Scæva topi- aria Zett. Ins. Lapp. 599 4. Dipt. Scand.. II. 723. 26); — S. tarsatus Zett. (Scæva lunulata Ins. Lapp. 600 7. Obs.; Scæva tarsata Dipt Scand. II. 730. 33; Syrphus tarsatus Stæg. 360. 27); — S. lapponicus (Scæva lapponica Zett. Ins. Lapp. 598. 2? Dipt. Scand. II, 701. 3?; Syrphus lapp. Stæg. 360 28.); — S. ambiguus (Scæva Zett. Ins. Lapp. 608 382; Dipt. Scand. II. 757. 60?; 'Syrphus ambiguus Zett. var. ? Stæg. 361, 29.); — S. hyperboreus Stæg (362. 30). Sphærophoria strigata Stæg. (362. 31.) Sarcophaga mortuorum Linn. (Fn. Sv. 1830; Volucella mort. Fabr. Fn. grønl. 206. 166; Stæg. 363. 32.) Cfter Fabricius floffeviis tilligemed ben følgende Art paa det Sælhundefjød, Grønlænderne udbrede til Tør- ring paa Klipperne, og derved temmelig ffadelig. Musca erythrocephala Meig. (V. 62. 22; Stæg. 363. 33; Volucella vomitoria Fabr. Fn. grønl. 207. 167?); — M. grønlandica Zett. (Ins. Lapp. 657. 16; Stæg. 363. 34; "Volucella cæsar Fabr. Fn. grønl. 207. 1682) Anthomyia dentipes F. (Syst. Antliat. 303. 95; Meig. V. 144. 105; Stæg. 363. 35,; — A. irritans Fall, (Musc. 62. 58; Meig. V. 134. 91; 69 Stæg. 363. 36); — A. frontata Zett. (Ins. Lapp. 669. 35; Stæg. 363. 37); — 4. trigonifera Zett. (Ins. Lapp. 669. 35; Stæg. 364. 38 ; — AA: arctica Zett. (Ins. Lapp. 669. 34; Stæg. 364. 39); — A. triangulifera Zett. (1. c, 680. 83; Stæg. 364. 40); — 4. scatophagina (Z21it..l1.…c. 677. 692; Stæg. 365. 41); — A. striolata Fall, (Musc. 71. 77. Meig. V. 173. 156; Zett. Ins. Lapp. 684. 103; Stæg. 365. 42); — A. ruficeps Meig. (V. 177. 622; Stæg. 366. 43); — 4. ciliata F. (Ent. Syst. IV. 333. 87; Meig. V. 159. 134; Musca spinipes Fall. Musc. 61. 55; Stæg. 366. 44). Scatophaga squalida Meig. (V. 252.-10; Stæg. 366. 45); — S. litorea Fall. (Scatom. 4. 4; Meig. V. 254. 15; Stæg. 366. 46); — S. fucorum Fall. (Scatom. 5. 5; Meig. V. 253. 14; Stæg. 366. 47). — Hvorledes de i Fn; grønl. 161—163 opførte Arter forhvlde fig til disfe, vil være nærmere at beftemme; ffulde den fom ny beffreone Musca cloa- caris funne tydes paa nogen af dem (maaffee fom S. litorea?,, faa vilde Fabricii Benævnelfe være at optage. Endvidere vil være af fammenligne A: apicalis Curt, 1. ce. LXXX. 33. Cordylura hæmorrhoidalis Meig. (V, 237, 17; Zett. Ins, Lapp, 731. 27; Stæg. 366. 48). Helomyza tibialis Zett. (Ins, Lapp. 767, 12; Stæg, 366. 497; — H. geniculata Zett. (1. c. 767. 13; Stæg, 366, 50). Piophila casei Linn. (Fn. Sv. 1850; Meig, V. 395, 1; Stæg. 368. 51); — P. pilosa Stæg. (l. c. 368. 52). Ephydra stagnalis Fall. Hydromyz. 5. 5; Meig. VI. 118.12; Stæg. 36953). Notiphila vittipennis (Zett. Ins Lapp. 718. 6?; Stæg. 369, 54), Phytomyza obscurella Fall, (Phytomyz. 4. 8; Meig, VI, 191, 6; Stæg, -369,.55!; Suctoria. (€n paa den grønlandffe Hare i Mængde forefommende Art opfører Vabriciug i Fauna grønl. fom Pulex irritans (221. 193). R'ynchota. Fire Arter, fom alle ere undgaaede Fabricius : Heterogaster grønlandicus Zett. (Ins Lapp. 262. 3), noget ftørre og mørkere end vor paa fedegrtund faa almindelige Art, H. Thymi Wolff; 70 en Tille fmudfigt guul Tettigonie af noget ejendommelig Bygning: Cicada lividella Zett. (1... c. 290. 5); en Bladluug, Aphis punctipennis Zett. (1. c. 311. 7), der fornemme- lig fynes at have hjemme paa Birfen vg forefommer indtil langt ned i Sverrig; og Dorthesia Chiton Zett. (1. c. 314. 1), i Grønland almindelig under Pos og Stene; jeg har fun feet den ved fin regelmægfige Belægning med fnehvide Vorffjæl mærkelige Hun, men aldrig nogen Han. Siphunculata. Grønlændernes Pediculus (Fn. grønl. 215. 182), om hvilfen Fabricius meddeler nogle Noticer, tilhører rimeligviis, ligejom Negerracens, en felv= ftændig Art. Mallophaga. J Fauna grønl. opføres en Art paa den grønlandffe Hund (P. canis 215. 183), der nærmeft vil være at fammenfolde med Trichodectes canis De Géer Mém, VII. Tab. IV. Fig. 16, og af Fjerædere Arter paa de Fugle, han nævner [om Corvus Corax, Anas Clangula, Uria grylle, Pelecanus Bassanus, Larus glaucus, Tringa striata, Charadrius hiaticula og Tetrao Lagopus, og af hvilfe flere ere opftillede fom nye. Hvad der i nyere Tid er famlet og nedjendt af denne Orden, er meget lidt; der er al Grund til af antage, at Arternes Antal maa være temmelig ftort i Grønland. Thysanura. Jeg har iffe havt Lejlighed til at at fee noget i Grønland fundet Dyr af denne Orden, fom rimeligviig nærmeft paa Grund af Vanffeligheder ved Indfamlingen og Opbevaringen fynes at være bleven aldeleg forfømt af de nyere Samlere; Mrternes Antal er neppe fan ubetydeligt. — Fabricius opfører 6 fom Podura-AXrter (Fn. grønl. Nr. 175—180), af hvilfe de to fidfte, P. maritima og ifær P. humicola, fom han fenere nærmere har fremftillet i fin Afhandling i Ry Saml. af det Kongl. D. Videnff. Self. Sfr. II. p. 297. Fig. 1, nof ville være fil at gjenfjende.. P. maritima angiver han fom almindelig ved Havet, hvor den i Cbbetiden jpringer om- 71 fring paa de Bandpytter, der ere blevne filbage i Fordybninger i Klipperne, indtil det tilbagetrædende Hav jager den højere op pan Kyften. Åraneæ. Foruden den almindelige grønlandffe Lycosa, af Fabricius urigtigt be- ftemt jom A. saccata, og fom ev det enefte Dyr af denne Orden, jeg har feet fra Grønland, anføres en Attus og tre (maa Arter, der vanffelig ville funne gjenfjendeg, i Fn. grønl. 204—208. Opiliones. En Phalangium (?), mig ubefjendt, opført fom Ph. opilio i Fn. grønl. 225. 203. Acari. Hvad jeg af denne Orden har feet fra Grønland indffrænfer fig til en anfelig Bdella, der forefandtes i det Kgl. naturh. Mujeums Magazin, og Jjuom for en lang Næffe af Aar fiden ev nedfendt af Kielfen. g Fauna grønl. opføres 9 Arter under Nr. 194—202. Af megen Interegfe er den p. 221 medbdeelte Underretning, at Grønlænderne forftaae at finde og ud- drage Fnatmiden. Pycnogona. JS Forhob til hvad man af denne ligefaa forfømte fom interesfante Orden fjender fra andre Cgne maa Grønland anfees for rigt, efterjom idet= mindfte otte fiffre Arter ved Krøyers vigtige Afhandling ere blevne be- Fjendte Tom Beboere af Grønlands Strandbredder; nemlig Nymphon grossipes Kr. (Krøyer i Naturb. Tidsffr. 2. R. I. 108. 1; Py- cnogonum grossipes Fabr. Fn. grønl. (210); — N. longitarse Kr. (1. c. 112. 4); — N. brevitarse Kr. (1. c. 115. 6); Eurycyde hispida Kr, (Zetes hispidus Kr. I. c. 117. 7); Pallene spinipes (1. c. 118. 8; Pycnogonum spinipes Fabr. Fn. grønl. 211); — P. intermedia Kr. (1. c. 119. 9); — P. discoidea Kr. (1. c. 120. 10); Phovichilidium femoratum Rathfe (Raturh. Selff, Sfr. V. I. 201 (Nymphon); Kr. 1. c. 122, 11; Pycnogonum grossipes Var. Fabr. Fn. grøul. p. 231); og maaffee 72 tg Pycnogonum litorale Strøm (Søndm. Beffr. I. 209. Tab. I. Fig. 17; Fabr. Fn. grønl. 212; Kr. 1. c. 126. 15), fom Fabricius mener at have feet, men iffe fenere gjenfandt i fine Samlinger. Endelig henvijer Krøyer (1. c. p. 917") til ,den af Sabine under Navnet Phoxichilus proboscideus beffrevne, fæmpemægfige (2'/2 4 Tange) Art, fom er funden ved Øen Nord-= Georgia, forfaavidt det har Rimelighed for fig, at den ogfaa vil forefomme ved den grønlandffe Kyftz. Isopoda. Oniscus sp. (O. asellus Fn. grønl. 228), efter Fabricius fun eengang funden under vraadent Tømmer og ifølge hans Beffrivelfe forffjellig fra den Linneiffe Art. Asellus aquaticus L. (Fn. grønl. 227; A. grønlandicus? Kr. Amphip. 90. 36), i ferffe Lande. Oniscus marinus Fabr. (Fn. grøn]. 229; Jæra nivalis Krøyer Amphip. 75. 90.372); efter Fabricius i talløs Mængde paa Stranden under Tang og Stene og den vigtigfie Næring for Anas Boschas. Amphipoda. Den almindeligfte grønlandffe Tangluppe er ligefom paa vore Kyfter Gammarus locusta Mont. (Oniscus pulex Fn. grønl. 231). Gom en rt, der øgfaa undertiden ftiger op i Tangen og ligeledes er aadfelædende, nævner Fabriciug en Oniscus cicada n. 233), der af Krøyer anfees for at være en Anonyx og nærmeft A. gulosus Kr. (Naturb. Tidsffr. N. R. 1. 611); hvorledes den famler fig ved Blodet af en dræbt Sælhund og om deng KrigSforhold til Gammarus locusta beretteg p. 256 og 259. Som fore- fommende paa Strandbreddene nævner Fabriciug endnu to andre, ilfe nærmere befjendte Amphipoder, Oniscus arenarius n. 234 og O. Strømianus n. 235. Entomostraca. Af Strandbred8-= og Ferffvands-Arter ere beffrevne : Nebalia bipes Fabr. (Krøyer Amphip. 91. 40; Naturb. Tidsffr. 2 R. 11. 436; Cancer bipes Fn. grønl. 223), paa fandede Strandbredder, ifær ved Flodmunbdingerne. 73 Branchipus paludosus Mill. (Zool. Dan. Tab. 48; Kr. Amphip. 91. 41; Cancer stagnalis Fabr. Fn. grønl. 224), tilfjeld8, i ftaaende Bande. Daphnia rectispina Kr. (Amphip. 91. 43; Daphne pulex Fabr. Fn. grønl. 238), almindelig i fiaaende Bande. Lynceus lamellatus (Mull. Entomostr. 73. Tab. IX. Fig. 4—6?; Kr. Amphip. 92. 44). Apus glacialis Kr. (Naturb. Tidsffr. 2 R. II. 431), ogfaa forefommende paa SSland. Sammenfatter man, hvad der i denne Fortegnelfe er opregnet af ZInfefternes og Aracjnidernes Klagfer, vil Antallet iffe beløbe fig til fuldt 180 Arter. Bil man, i Betragtning af den Ufuldffændighed, med hvilfen ilær endeel af de lavere Former og navnlig Mallophagerne funne forud= fættes at være repræfenterede i Liften, afrunde Tallet ved at fætte det til 200, jaa bliver det endda halvtredfindetyve Gange mindre end Danmarfs Fauna, naar denne beregnes fom omfattende Øerne og Halvøen til Cideren, fan anflaaes at beløbe fig til. Som et af de meft farafteriftiffe Træf i den grønlandffe Fauna fan uthæves det overvejende Antal og den tildeelg magtevije Cyptrædben af faadanne Infeft-Arter, der tilbringe Larvelivet: i ferff Vand og Poradfer og fom ved at afgive en væjfentlig Næring for ugle og Tijfe blive af en iffe ringe Betydning for Menneffets Griftents Den forte Tid af et Var Uger, der af den ærede Udgiver af dette Værf har været mig indrømmet til foranftaaende Artifel, og fom ved andre Studier, der iffe firar funde henlægges, ligefom ved Forelæsninger og anten Embedggjerning ev bleven indffrænfet fil mindre end det Halve, maa tjene til Undffyldning for, at Adffiligt, om hHvilfet man funde anfee fig for bereitiget til at vente beftemtere Oplysning af mig, er blevet henftillet til yderligere Underføgelfe. Dog ligger Grunden hertil i flere Tilfælde til- lige i Utilftræffeligheden af de grønlandffe Samlinger, Mufeet for Tiden er i Bejiddelfe af; be indffrænfe fig nemlig, hvad Infefter og Mradnider angaaer, faagodt fom ene til hvad jeg har funnet ffaffe tilveje ved Kjøb og Bytte, ofte fra anden eller tredie Haand, med Undtagelfe af et lille, men meget værdifuldt Bidrag fra den fortrinlige Samler Holbøll, der blandt 74 andet indeholdt den grønlandffe Micralymma og den ovenfor opførte nye RHytidofomus. Der er jaaledes fra Mufeets Side al Anledning til at ønffe, at de i Grønland bofatte Mænd, der have arvet DO. Fabricii og Holbølls Jver for Landets Fauna, ogfaa ville interesfere fig for at fee den rigeligere repræfenteret i Kjøbenhavns offentlige entomologiffe Samling end Den nu er. tillæg Kr. 4, gortegnelje over Grønlands Bløddyr af O. aA. £. Mord. Mollusca Grønlandica. Ord. I. Geophila. Gen. 14: Limax.L. £1. L. agrestis L. (ifølge Wormskiold.) Gen. 2. VitrinaDrp: 2. V. angelice Bk. & Møll. Pfr. Den nydelige lille Moepatte. Olaf. & Poulsens Reise i Island. Helix pellucida Fabr. F. gr. Gen. 3. Conulus Fitz. 3. C. Fabricii (Helix) Bk. & Møll. Pfr. Gen. 4. Helicella Lam. 4, H. Steenstrupii n. sp. Helicella sp. Stp. Conch. von Island. + Betegner at Artens Forekomst paa Grønland ikke er sikker. ! Betegner at Forfatteren har seet autentiske Exemplarer. 76 Helix nitida Fabr. F. gr. n. 385 verosim. Helix alliaria Forbes, Britt. Asoss. 1839. p. 142. Gen. 5. Helicogena Risso. +5, H. (Tachea) hortensis Mill. (Igaliko. Wormskiold). Helix subglobosa Binney. Gen. 6. Pupa Drp. 6. P. (Vertigo) Hoppii Møll. Pfr. Pupa Steenbuchii Bk. 1847"). Gen. 7. Succinea Drp. (Neritostoma Kl.) 7. S. grønlandica Bk. Møll. Pfr. (Kuksuk.) Succinea putris L. var.? Stp.”Conch. v. Island"). Ord. II. Hygrophila. Gen. 8. Planorbis Guettard. 8. P. (Nautilinå) arcticus Bk. & Møll. Dkr. Gen. 9. Limnæa Lam. Sbg. Limnophysa Fitz. 9. L. Vablii Bk. & Møll. 10. var. &«. nitens. L. Pingelii Bk. & Møll. (I en Dam ved Nepisetsundet). 11. var. 8. leucostoma. L. Mølleri Bk. 1847. L. grønlandica Jay. Cat. (Bk. olim). 12. var. y. malleata. 13. var. å&. parva, peristomate sæpe soluta, linea elevata parietali. 14. L. Wormskioldii Bk. 1847, Species intermedia. T. umbili- cata, solidissima; spira elongata, acuminata; sutura profunda; apertura semilunari, interdum soluta. 15. L. Holbølli Bk. & Møll. ") 24ter Versammlung deutscher Naturforscher in Kiel 1846. 16. 17 18. ro. 20. et: ÅR: Lad 77 Gen. 10. Monotigma Gray. Sow. Man. 1839. M. (Menestho) albula (Turbo). Fabr. Møll. Stimps. Pyramis striatula Couthoy. - Bost. Journ. Gen. 11." Scalaria Lam. "(Beala KE) S. grønlandica Perry Conch. 1811. Turbo clathrus grønlandicus Ch. XI. f. 1878. 79. Scalaria communis var. Lam. Scalaria planicostata Kiener. Sbg. Acirsa n. S. borealis Bk. Geol. Proc. 1841. Bronn. Index. Pal. Scalaria Lyell. on the Rising of Sveden. t. 2. f. 11. 12. Scalaria Eschrichtii Holb. & Møll. Scalaria undulata Sow. Thes. Gen. 12. Philine Ascan. (Bullæa Lam). P. quadrata S. Wood. Bullæa granulosa ,,Sars”f Møll. ? P. punctata (Bullæa) Møll. non Adams. Gen. 13. Cylichna Lovén. (0Oliva Klein). C. alba (Bulla) Brown. Loveén. Bulla corticata Bk. Møll. Bulla triticea Couthoy. C. Reinhardi Holb. & Møll. (Bulla oryxa Totten ?) Sbg. Roxania Leach. C. insculpta (Bulla) Totten. Gould. (Bulla Reinhardi Møll. p. p.) Gens 14. -Utriculus. Br oven: . U. turritus (Bulla) Møll. Bulla obstricta Gould. ? Gen. 15. Diaphana Brown. (Amphisphyra Lovn). D. debilis Gould. Phil. Bulla subangulata Møll.! A globosa Lovén? 78 26. var. &. spira anguste umbilicata. 27. var. 8. spira clausa. Ord. II. Gymnobranchia. Gen. 15. Dendronotus Alder & Hancock. 28. D. Reynoldsii Couthoy. Bost. Journ. Doris arborescens Fabr. (Tritonia) MØøl1l. Amphitritidea Fabricii Bk. 1847, 29. jun? Tritonia Ascanii Møll. Gen. 16: Doris L. : 30. D. liturata Bk. Møll. s Doris muricata (Mull.) Sars. 31. D. acutiuscula Stp. Møll. 32. D. obvelata Mill. Gen. 17. Polycera Cuv. 33. P. Holbøllii (Euplocamus) Møll. 34. P. sp. altera ex icone Holbøllii. Gen. 18. Proctaporia n. 235, P. fusca (Doris) Fabr. F. G. fig. 10. Gen. 19. Aeolis Cuv. 36: A. salmonacea Couthoy. Bost. Journ. Doris papillosa Fab. Aeolis papilligera Bk. 1847. Aeolis bodoensis Møll. non Gun, 37. A. bostoniensis Couth. Omenak. Olrik. 38. A Olrikii n. sp. atf. A. gymnotæ Couth., sed utrinque fasciculis c. XII. fasciculorum papillis confertis, in linea recta transversa digestis; dorso nudo. Gen. 20. Tergipes Cuv. 39. T. rupium Møll. 79 Ord. IV. Gymnosomata. Blv. Gen:217%077aneP all ås: 40. C. limacina Phips. (Gr. Augursak. Ataursak). 41 42. 43 4Å 45 Clione papilionacea Pallas. Clio retusa Mull, Fabr. Clio borealis Brug. Ord. I. Tænioglossata Troschel. Gen. 22. Onchidiopsis Bk. . O. grønlandica Bergh. O. sp. n.? (leg. ill. Dorph.) Gen. 23. Marsenina Gray. . M. grønlandica (Sigaretus) Møll. Marsenia grønlandica Bergh. (Bk.) t. v. f. 12? Oxynoe glabra Couth. verosim. Sbg. Oithonella n. . M. micromphala Bergh. Gen. 24. Velutina Flem. Gray. Blv. Sbg. 1. Velutella Gray. . V. flexilis Mont. Lask. V. plicatilis Lovén non Mull. qvæ Akera bullata (Fabr.) Sbg. 2. Velutina Filmg. 46. V. lanigera Møll.! Sars! 47. 48. H. haliotoides Fabr. sec. mss. autoris. V. haliotoides (Helix) Mill. Møll. Lovén. var. grandis. Nerita bullata Ch. x. p. 307. f. 1598-99. Bulla neritoidea Ch. 1. ec. lin. 20, Julianehaab. 80 Sbg. 3. + Limneria H. & A. Adams. 49. V. zonata Gould. (Godthaab Holb.) Galericulum undatum Brown teste Gould. 49a. var. grandis. Velutina canaliculata Bk. 1847. (Arsut Barret.) Geen: 25: acuna"Eurkorn Subg. 1. Epheria Leach. 50. L. vincta Mont. Turbo divaricatus Fabr. non L. (Lacuna) Møll. Lovén. 51. L. glacialis Møll. Middend. Sbg. 2. Lacuna Turt. (Temana Leach.) 52. L. pallidula. Da Costa. Møll: Gen. 26. Littorina Fer. (Cricostoma Kl.) 53. L. grønlandica Ch. Mke. Nerita littorea Fabr. T Davidis Bolt. L. castanea Desh, L. patula Jeffr, 54. var. lævior. Nerita littoralis Mill. prod. 2953. Fabr. Lit. palliata Say, Lit. arctica Møll, £55. L. obtusata L. an monstr. præcedentis? Gen. 27. Natica:Adanson. 56. N. affinis (Nerita) Gm. Natica clausa Sow. N.. septentrionalis Bk. Møll. N. consolidata Couthoy, Oørheea' Mohr. Isl tt, VIELSE: 2, Gen. 28. Mamma Kl. Sbg. 1. Lunatia Gray. 57. M. grønlandica Bk. Møll. Lovén. Natica pallida Brod & Sow.? 81 Sbg. 2. Mamma Kl. ? 358. M. borealis Gray. 1839. Bechy. Voy. t. 37. f. 2. jun. Natica immaculata Totten. N. nana Møll, Sbg. 3. Amauropsis. n. . M. islandica (Nerita) Gm. Natica helicoides Johrist. (Gb | (d] 60. var. N. fragilis Sab. Natica cornea Møll. Gen. 29. Amaura Møll. 61. AÅ. candida Møll. H. & A. Adams. Gen. t. f. Gen. 30. Bithynia Leach. £61. B. tentaculata L. (Ny Herrenhut. Martens.) Paludina impura Drp. Gen..31. Rissoa Freminv. Sbg. 1. Paludinella Pfr. Bk. 62. R. saxatilis Møll! Trochus striatellus Fab. non L. Rissoa arctica L.ovén! 63. R. globulus Møll. Sbg. 2. Onoba H. & A. Adams. 64. R. castanea Møll. R. exarata Stimps. Sh. N. England p, 34. t, 1..f 3. verosim. 65. R. scrobiculata Møll. Gen. 32. Rissoella Gray. 1848. (Jeffreysia Alder.) "66. R. eburnea (Rissoa) Stimpson. Bost. Journ. Proe. IV. 14. Shells. of N,. England p. 34. t. 1. f. 1. sed spm, grønlandica differunt: labro medio coarctato et columella torta, Møller In- dex. Addende Nr, 4: Gasteropus. (Godthaab 60 Favne Holb.) Gen. 33. Skenea Flemg. 67. S. planorbis (Turbo) Fabr. Møll. Lovån. 32 82 Gen. 34. Cyclostrema Marry at. 68. N. costulata (Margarita) Møll. Forbes & Hanl- (Godthaab 60 Favne Holb.) Gen, 35. Turritella Lam. 69. T. erosa Couthoy. Bost. Journ. T. polaris Bk. & Møll. Sbg. Mesalia Gray. 70. T. reticulata Michel & Adams. Bost. Journ. Turritella lactea Møll. Gen. 36. Cerithium Adanson. Sbg. Bittium Leach. 71. C. aretieum nob. (Sukkertoppen 65 Favne Holb.) Turritella? costulata Møll. nec Lam. nec Riss. Gen. 37. Trichotropis Brod & Sow. 72. T. borealis Brod & Sow. T. atlantica Bk. 73. T. conica Møll. (Ved Fladøerne 30 Favne; Søndre Strømfjord 60 Favne.) Gen. 38. Aporrhais Aldrovand. 74. A. occidentalis Bk. (Et Brudstykke fra Dr. Vahl.) Gen. 39. Cancellaria Lam. Sbg. Admete Krøyer. 75. C. viridula (Tritonium) Fabr. Adams. Gen. t. 29. f. 5. Admete crispa Møll. C. buccinoides Couth. C. Couthoyii Jay. Ord. II. Toxoglossata Trosch. Gen. 40. Pleurotoma Lam. Sbg. Ischnula Clark. (Pleurotomina Bk.) 83 76. P. turricula Mont. var. Subsp. 1. Murex angulatus Don. Defrancia nobilis Møll. Pleurotoma Mølleri Reeve f. 324. Defr. lactea Møll. teste Reeve. it. Subsp. 2. Defrancia scalaris Møll. Fusus turriculus Gould. 78. Subsp. 3. Defrancia exarata Møll. Pleurotoma rugulatus ,,Møll.” Reeve f. 345. 79. P. Woodiana Møll. Pleurotoma leucostoma Reeve f. 278. D. reticulata Vahl. teste Reeve. D. harpularia Couth. teste Lovén. Tritonium roseum Sars. Lovén Nr. 89. 380. P. elegans Møll. non Scachi. Tritonium declive Lovén Nr. 92? Sbg. Oenopota Mørch. 81. P. pyramidalis Strøm. Subsp. 1. Fusus pleurotomarius Couth.. Defrancia Vahlii Bk. Møll. Reeve. 82. P. cancellata (Fusus) Michel & Adams. 1841. Defrancia cinerea Møll! Tritonium Pingelii Sars! 83. var. purpurea. D. Pingelii Bk. Møll 84. P. violacea Mich. & Adams. Defraneia cylindracea Møll. Pleurotoma greenlandica Reeve f. 343. D. suturalis Møll. teste Reeve. 85. var. spira brevior Pl. livida Reeve f. 316 non Møll. 86. var. ventricosa. Defrancia Beckii Møll. 87. P. borealis Reeve. f. 277. (Errata.) Defrancia scalaris ,,Vahl.'' Reeve olim. Defrancia livida Møll. (non L.) 32" 838. 89. +90. 91. 92. 93. 94. 95; 96. 97: 98. 99. 100. 101. 84 var. ventricosa, pallida. Defrancia viridula Møll. non Fabr. Pleurotoma decussata Couthoy non Brown. Ord. III. Ancistroglossata. Gen. 41. Tritonium Mill. T. gliaciale L. Ch. Lam. Buccinum carinatum Phips. Voy. T. Hancockii nob. B. grønlandicum Hanc. Reeve non Ch. T. scalariforme Bk. & Møll. Buccinum tortuosum Reeve f. 11. B. tenue Gray Reeve f. 27? T. undatum L. Midd. Beitr. p. 482. 4 f. 3. (Holb. Olrik). T. Donovani ,,Gray". Reeve f. 2. (Olrik). T. grønlandieum Ch. x. p. 177. Tritonium undatum Fanor, Buccinum cyaneum Brug. Bk. Møll. Lovén. Sars. Buccinum boreale Leach Rozet Journ. 1819. p. 464. var. «. B. hydrophanum Hancock. var. 8. B. tenebrosum Hancock. An. vol. 18. t. V. f. 12. var. y. B. Humpbreysianum Møll. non Bennet. T. undulatum Møll. Buccinum glaciale Don. Brown. verosim. Buccinum tubulosum Reeve. Buccinum labradorense Reeve ! Buccinum undatum Midd. Beitr. 482 non L. T. Humphreysianum Bennet? Buccinum ciliatum Reeve f. 1.? non Fabr. T. ciliatum Fabr. Møll. Buccinum Mølleri Reeve f. 29. Buccinum tenebrosum var. borealis Midd. Beitr. t. 3 f. 7. 8. var. lævior. 85 Gen. 42. Fusus Klein. Sbg. 1. Neptunea Bolten. 102. F. despectus L. Fabr. 103. var. Tritonium fornicatum Fabr. Voy. de la Recherche tab. 2. spm. orig. Fabricii. 104. var. Fusus carinatus Pennant Lam. 105. F. tornatus Gould. var. (leg. Holb. spm. 1.) Fusus borealis Phil. Abbild. Sbg. 2. Tritonofusus (Bk.) n. 106. F. Kroyeri, Møll. (Arsut L. Barret. & Holb.) Fusus arcticus Phil. Abb. 107. F. latericeus Møll. ! Tritonium incarnatum Sars! Reise til Lofoten. Sbg. 3. Sipho Klein. 108. F. islandicus Ch. 4. f. 1312. 13. (Dr. Pingel.) Tritonium antiquum Fabr. mon L. 109. F. Holbøllii Møll. 110. F. propinquus Alder. F. Sabinii Hanck. An. vol. 18. pl. V. f. 10. Sbg. 4. Volutopsius n. 111. F. norvegicus Ch. var. (Past. Jørgensen leg.) F. Largillierti Petit. Journ. de Conch. Gen. 43. Murex L. Subg. Trophon Mtf. 112. -T. clathratus L. Tritonium Rossii Leach. (opløst i en Fiskemave). 112. var. T. Bamffii Don. 14. T. Gunneri Lovén. Trophon Bamffii Møll. pp. 115. T. craticulatus (Tritonium) Fabr. 116. 117. 118. 119. 120. 124, 86 Trophon Fabricii Bk. Hancock. Murex borealis Reeve. Gen. 44, Purpura Aldrov. P. lapillus L. Fabr. Neritiksokfjorden. var. P. imbricata Lam. Nr. 31. Gen. 45. Columbella Lam. Sbg. Astyris H. & A. Adams. C. Holbøllii (Mangelia) Bk. Møll. Pleurotoma viridula ,,Møll.” Reeve. Buccinum rosaceum Gould. sed spira lævis nec costulata, Gen, 46. Mitra Lam. Sbg. Nebularia Sws. (Volutomitra Gray.) M. grønlandica Bk. Møll. Ord. IV. Thecosomata Bl. Gen. 47. Limacina Cuvier. L. helicina Phips. (Gr. Tullukaursak.) Limacina helicialis Lam. Argonauta argo? Mill. prod. Argonauta arctica Fabr. Gen. 48. Heterofusus Fleming. H. balea (Limacina) Møll. Spirialis Gouldii Stimpson Conch. of N. England. G. 49. Clio Browne. L. (Cleodora Per. & Less.) C. pyramidata L. (Mundingen af Davidsstrædet. Holb. Rink.) 122. 127. 128. 129. 130. 131. 132. 87 Ord. I. Rhipidoglossata Troschel. Gen. 50. Trochus Lister (Zizyphinus Leach.) T. occidentalis Michel & Adams. Stimpson. Trochus formosus Forbes An. & Mag. Margarita alabastrum Bk, & Lovén. Forb. & Hanl. Gen. 531. Margarita Leach. . M. grønlandica Ch. v. f. 1781. p. 108. Gm. Wood. M. umbilicalis Brod. & Sow. M. undulata var. lævior Møll. . var. a. M. sulcata Sow. Midd. t. 8. f. 45. 46. . var. 8. M. costellata Sow. & Brod. . var. y. M. undulata Sow. & Brod. Trochus cinerarius Fabr. pp. Margarita striata Leach teste Forb. & Hanl. M. cinerea Couthoy Bost. Journ. Trochus cinerarius var. Fabr. F. Gr. Margarita striata var. grønlandica Møll. Margarita sordida Hancock. An. & Mag. M. grønlandicæ Ch. forma despecta nob. var. grandis. M. striata Brod. & Sow (cl. Olrik.) M. helicina Phips. Fabr. Trochus neritoides Gm. Helix margarita Laskey. Margarita arctica Leach. M. argentata Gould. Middend. Margarita glauca Møll. Index. Margarita Harrisoni Hancock. An. & Mag.? M. Vahlii Møller. Margarita pusilla Jeffr. Forb. & Hanl.? Gen. 52. Scissurella d'Orb. S. erispata Fleming var. Møll. append. Nr. 3. 133 134. 136. 137. 138. 139. 140. 88 Ord. II. Orthodonta n. Gen. 53. Pilidium Forb. & Hanl. Midd. P. rubellum (Patella) Fabr. Gm. Møll. Lovén. Sars. Gen. 54. Lepeta Gray. (Cryptobranchia Midd.) L. cæca (Patella) Mill Lovén. var. P. candida Couthoy. P., cerea Møll. Gen. 55. Tectura Aud. & M. Edw. (Lottia Gray.) . T. testudinalis (Patella) Mill. Møll. Lovén. P. testudinaria grønlandica Ch. x. f. 1814, 15. Gen. 56. Cemoria Leach. C. noachina (Patella) L. Mantis. plant. Patella fissurella Mull, prod, 2865, Gm. C. n. sp.? C. apertura Mont. C. Montaguana Leach. t. x. f. 6. similima. (60 Favne. Godthaab. Holb.) Ge2."57. ”Chiton Sbg. 1. Tonicia Gray. C. marmoreus Fab. jun? Ch. cinereus ,,L.” Fab. Sbg. 2. Leptochiton Gray. C. albus L. Fabr. Møll. Lovén. Cephalopoda. Gen. 538. Octopus Cuv. (Gr. Imab puirså). O. grønlandicus (Sepia) Dewhurst. 1834. Sepia octopodia Fabr, Octopus granulatus Møll. non Lam. Q. arcticus Prosch, 89 Gen. 59. Cirroteuthis Eschr. (Bostrychoteuthis Ag.) 141. C. Miilleri Eschr. (Sciadephorus Reinh & Prosch.) Jacobsh. Gen. 60. Rossia Owen. 142. R. palpebrosa Owen. 143. R. Mølleri Stp. 1856 Act. Hafn. Gen. 61. Leachia Lesueur (Loligopsis Fer. d"Orb.) 144. L. hyperborea Stp. l. c. Gen. 62. Gonathus Gray. 145. G. Fabricii (Onychoteuthis) Lichtenst. (Gr. Amikok.) Sepia loligo Fabr. F. G. Onychoteutis kamschatica Midd? 146. jun. teste Stp. Onychoteuthis? amæna Møll. (Amikungoak). Gen. 63. Sepiola Leach. 147. S. atlantica d'Orb.? teste Stp. (Holb.) Dithyra (Acephala). Gen. 63. Teredo L. 147. T. denticulata Gray. An. & Mag. 1850 vol. 8. Differt a T. nana Turt. (T. megotara Forb. & Hanl.) alæ parte dorsali antice rotundata, nec acuminata. Pholas teredo Fabr. (Gr. Kerksuk-kuma). Teredo navalis Møll. non L. Teredo dilatata Simpson Bost. Proc. Oct. 1851. verosim. Gen. 6Å. Mya L. 148. M. truncata L. Fabr. Møll. var. Mya uddevalensis Forb. Geol. Surv. 1. p. 407. jun. Mya arenaria Fabr. teste mss. autoris. 149. M. arenaria L. Møll. Fabr. mss. Gen. 65. Cyrtodaria Daudin. 150. C. siliqua Spgl. (fossil Dr. Rink.) Glycimeris incrassata Lam. 90 Gen. 66. Saxicava Fl. de Bellevu. 151. 8. arctica (Mya) L. Fabr. (Gr. Imennek.) Mya byssifera Fabr. Saxicava grønlandica Pot. & Mich. Saxicava pholadis L. Gray. Parry. Voy. 152. S. norvegica (Mya) Spgl. Woodwrd. (fossil. Dr. Rink.) Panopæa Spengleri Valenc. Gen. 67. Lyonsia Turt (Magdala Leach.) 153. L. arenosa (Pandorina) Møll. Anatina bidentata -Brown Ill. t. 11 f. 9? Anatina striata Gray. Ross. App. Bechy, Voy. t. 43. f. 3.? Byonsia- gibboså "Hanecek "An Vol. 18, t. v. TITS T2? Gen. 68. Thracia Leach. 154. T. myopsis Bk. Møll. Thracia Couthoyi Stimpson. 155. T. truncata Michel & Adams. Bost. Journ. 1842. t. Å. f. 1. (sed margo dorsalis magis declivis) Løng:"27 m. m: -Alt;'19, m. m. Udenfor Søndre Strømfjord 8 Miil fra Land. 60 Favne Møll. Gen. 69. Tellina L. Sbg. Macoma Leach. 156. T. sabulosa Spgl. Psammobia sordida Couth. Gould. Tellina proxima Smith. Tellina lata Lovén non Gm. quæ Mactra lactea. Tellina calcarea Bk, Lyell. Møll, non Gm. quæ Thracia sp. 157, var. an sp. n? (Arsut L. Barret.) 158. T. tenera Leach. Rozet Journal 1818. T. grønlandica Bk. Gould. p. 66 Lovén Nr. 299. T. Fabricii Hanley. Sow Thes. f. 112. Psammobia fusca Say. Gould. Venus fragilis Fabr. n. 414, 160. 161. 162. 163. 164. 165. 166. 167 168 91 Gen. 70. Venus Lam. . V. fluetuosa Gould. p 57. f. 50. (Narsalik Holb.) Venus astartoides Bk. Phil. Abbild. Midd. Tapes fluctuosa Dh. Cat. Brit, Mus. p. 176. n, 47. Gen. 71. Pisidium C. Pfr. P. Steenbuchii (Cyclas) Møll. (I en Dam ved Baals Rivier. Gen. 72. Thyasira Leach. (Cryptodon Turt) T. Gouldii Phil. M. Z. 1845. p. 74. Cryptodon flexuosum Møll, Gould. f. 52. Tyatira hyalina Bk. 1847. FT. Xcøp ? Gen. 73. Montacuta Turt. M. elevata Stimpson. M. bidentata Gould. p. 59. non Mont. quæ Mesodesma exigua Lovén (teste O. Thorell.; Sbg. Clausina Jefør. M. ferruginosa Mont. var. grønlandica. Gen. 74. Kellia Turt. K, planulata Stimpson. Kellia rubra Gould, 60, f. 33. non Mont. Gen. 735. Turtonia Hanley. T. minuta (Venus) Fabr. (Gr. Ipiksaunatak.) Chione minuta Desh. Cat. Ven. n. 121. Gen. 76. Astarte Sow. . Å. compressa (Venus) L! Mantis. plantarum. non Mtg. Venus borealis Ch. 7, f. 413. 414. Astarte elliptica Brown, Å. semisulcata Gray. Møll. Phil. Abb. non Leach. Mactra veneriformis Gray. Wood. Supp. 1, f, 8.? . Å. crebricostata M'Andrew & Forbes. An. 1847; XIX, p. 98; t..9. f.4: ÅA, crenata Gray. ? Parry. Voy. 1824. 92 Sbg. 2. Tridonta Schum. 170. A. semisulcata Leach. Ross. Voy. App. 175. non Møll. Crassina arctica Gray. Parry. Voy. Møll Venus boreaålis Ch. VII. f, 412, Crassina corrugata Brown. Sbg. 3. Nicania Leach. 171. A. striata Leach. Ross. Voy. App. 170. (1819.) Bechy. Voy. t. 44. f. 9. Møll. ÅA. multicostata Macgill. Phil. 172. var. A. globosa Møll. 173. A. Banksii Leach. Møll. Bechy. Voy. t. 44. f. 10. x174. A. pulchella Jonas Phil. Abb. t. f. 12. A. Warhami Hancock ? Gen. 77. Cyprina Lam. 175. C. islandica (Venus) L. non Fabr. (Dr. Rudolph.) Geen. 19). Cardum L 178. C. ciliatum Fabr. C. islandicum Ch. C. arctium Sow. Ill. f, 26. 179. C. elegantulum Beck. Møll! Sars! Subg. Serripes Bk. (Aphrodita Lea.) 180. C. grønlandicum Ch. (Gr. Ipiksaunak.) Venus islandica Fabr. non L. Gen. 80. Nucula Lam. 181. N. inflata Hancock. An. & Mag. N. tenuis Gray. Møll. N. obliquata Beck. 1847. FT) Goen,, 714%.5Corpula,. Brug: 169a. C. ovata Forbes. Mal. Monensis. ,,Grønland Fabricius" Just. Grove. Geen, 78. Uardita Brug. teste Di, 7176, C. vestita Desh. Proc. Zool, Soc. 1852. pl. XXVII. f, 10. Grøn- land Cuming. 182. 183. 186. 189. 190. 192 93 N. nitida Sow. Illustr. Hanl. Thorpe Brit. Mar. Conch. N. delphinodonta Michel & Adams. Bost. Journ. Gould. N. corticata Holb. & Møll. Gen. 84. Nuculana Link. (Leda Schum.) . N. buccata Stp. & Møll. Sars. N. Jacksonii Gould. differt umbonium sculptura. . N. pernula Miill. Arca Martinii Bolt. Mus. Bolt. Leda macilenta Stp. & Møll. Nucula rostrata Mart. Lam. Nucula fiuviatilis Sow. N. minuta (Arca) Mill Fbr. Ch. Møll. (Gr. Imenningoak.) Nucula parva Sow. Illustrations. . var. grandis. Leda' complanata Møll. Sbg. Portlandia aut? . N. glacialis (Arca) Gray. Parry. Voy. Wood. Supp. t. 6. Yoldia Portlandica Woodward non Hitsch. Nucula truncata Brown. Ill. XXV. f. 19. Yoldia glacialis Gray. Cat. Brit. Moll. p. 161. Gen. 82: Yoldia Møll. (Lembulus Leach. Bk.) Y. arctica (Nucula) Gray. Parry. Voy. 1824 p. 241. Lembulus lævigatus ,,L.''” Bk. 1847 non Gm. Y. thraciæformis Storer. (Fiskernæsset og Sukkertoppen 60-——70 Favne.) Yoldia angularis Møll, . Y. pygmæa Miinster, Lovén. Forbes & Hanl. var. Nucula lenticula Møll, Gen. 83. Modiolaria Bk. . M. nigra Gray. Parry. Voy. 1824. Wood. Ch. f. 767. Mytilus discors var. svecicus Fabr. Vid, Selsk. 1788, 94 Mytilus diserepans Mont. Supp. Leach. Møller, Modiola compressa Menke,. Modiolaria striatula Bk, Voy. de la Recherche, non L, Mantis. 193. M. lævigata Gray. Parry. Voy. Wood. (Gr. Bibibiarsuk.) Mytilus discors Fabr. (Modiolaria) Bk. non L. 194. M. corrugata Stimpson. Conch. of N. England. 1851. (Godthaab 50—60 Favne Holb.) Modiola discors Gould. p. 130. f. 184, non L, 195. M. vitrea Holb. & Møll. (Sukkertoppen 100 Favne Holb.) Gen, 84. Crenella Brown. 196. C. decussata Mont. var. Modiola? cicercula Møll, Gen. 85. Mytilus L. 197. M. edulis L. Fabr. var. (Gr. Uilok.) Mytilus edulis exornatus Ch, XI. f. 2024. Mytilus borealis Lam. 25 ? Mytilus exornatus Pfr. Register. Geen, 86. Limatuls 81 Maed. 198. L. sulculus Leach. Lovin. Lima sulcata Møll, L. conclusa Møll. Beck. 1847. Gen. 87. Pecten. Lister. 199. P. islandicus Mill. Ch. (Gr. Kirksoaursak.) jun. P. Fabricii Phil. 200. var. costis elevatis latis. Sbg. Pseudamussium Kl. 201. P. grønlandicus Sow. Thes. Loven. P. vitreus Gray. Parry. Voy. non Ch. 95 Discophoræ. Ord. I. Steganopthalmata Forbes. Gen. 89. Aurelia Peron & Lessueur. 201. A. flavidula Peron & Less. Medusa aurita Fabr. n. 356. vix L. 202. A. sp. ovariis 6 (Icones Mølleri.) Gen. 90. Cyanea Per. & Less. 203. C. aretica Peron & Less. (Gr. Nuertlersoak.) Medusa capillata Fabr. n. 358. vix L. Gen. 91. Chrysaora Peron & Less. =9204. C. heptanema Peron & Less. (Gr. Imab Imata ” Rosener Rotzfisch Martens. Sbg. Dodecabostricha Brandt. 205. D. Umataursak Grønlandorum n. sp. Icones Møll. Ord. II. Gymnopthalmata Forbes. Gen. 92. Turris Lesson (Circe Brandt.) 206. T. digitalis (Medusa) Mill. prod. 2824. Fabr. n. 361. Turris borealis Lesson. Gen. 93. Campanella Lesson. (Foveolia Per. & Lss.) 207. C. campanula (Medusa) Fabr. n. 360. Campanella Fabricii Lesson acaleph. p. 281. Melicerta campanula Per. & Lss. (Melicertum) Esch. (Dianæa) Lam. Gen. 94. Oceania Per. Esch. Lson. (Conis Brt % 208. O. bimorpha Miill. p. 2813. Fabr. 359. Medusa (Beroe) fragum Faber Fische. Islands. p. 202 ? Gen. 95. Sarsia Lesson. 209. S. glacialis (Dianæa) Sabine Parry. Voy. fig. Sarsia mirabilis Agassiz Am. Acad. of Sciences 1850, 96 Gen. 96. Thaumantias Escholtz. £210. T. diaphana Agassiz l. c. p. 300? Gen. 97. Tiaropsis Ap2. 211. T. diademata Agassiz Am. Acad. of Sciences 1850. c. fig. Gen. 98. Margelis Stp. 1850. £212. M. supereiliaris (Hippocrene) Agassiz. Am. Acad, Gen. 99. ,Aequorea" Per. & Les. (Mesonema Esch.?) 213. Æ. globularis (Medusa) Modeer. Medusa æquorea Mill. prod. 2819 Fabr. n. 357. non L. Æquorea grønlandica Per, & Less, Æquorea danica Per. & Less. Proles polypoideæ. Gen. 100. Clava Gm. non Martyn. 214. C. squamata (Hydra) Miill. Fabr. n. 347. Gen., 101. Corymorpha Sars? 215. C. phrygia (Lucernaria) Fabr. no. 333? Gen. 102. Coryne Gårtn, 216. C. pusilla Gårtner. Hydra ramosa Fabr. n. 339. Fab. mss. 3, p. 67. n. 428. c. fig. 217. C. muscoides (Tubularia) L. Fistularia muscoides Mill. prod. n. 3068. Fabr. n. 452. Gen. 103. Eudendrium Ehrbg. 218. E. ramosum (Tubularia) L. Ellis. Corall. t. XVI f. a. Sertularia volubilis Fabr. n. 457. Gen. 104. Tubularia L. Aut. 219, T;-mdivisa 1, Fl: FYÆVE" EC, Sertularinæ. Gen. 105. Halecium Oken. (Thoa Lamrx p. p.) 220. H. halecinum (Sertularia) L. Ellis, tab. 10. non Sertularia halecina Fab. n. 455. quæ Cellularia scruposa L. g 97 Gen. 106. Sertularia L. 221. S. polyzonias L. Ellis t. 2. f. 3. A. b. Fabr. Act. Haf. 1824'p. 37: Sertularia ciliata Fabr. n. 460 non L 222..S. rugosa L. Ellis t. 15. f. A. Fabr. n. 454. 223. S. pumila L. Ellis t. 5. f. 8. Fabr., Aet… Haf. Sertularia Thuia Fabr. n. 456. non L 224. S. argentea L. Ellis t. 2. f. C. Fab. Act. Hafn. Sertularia fastigiata Fabr. n. 458. non L. Gen. 107. Campanularia Lam. 225. C: volubilis (Sertularia) L. Ellis t. 14. f. a. A. non S. volubilis Fab. quæ Fistularia ramosa. Sbg. Clytia (Lamrx.) n. : 226. C. olivacea (Clytia) Lamrx. p. 13. t. 67. f. 1. 2. Godthaab. Ctenophoræ Esch. Digfe Dyr, der nevpe have andet tilfælleds med Meduferne, end oce- aniffe Dyrs almindelige Egenffaber, Gelatinøfitet og Symetri, turde for- holde fig til Bradjiopoderne paa famme Maade tom Discophoræ til Ace- phala. Gen. !. Cydippe Esch. (Gr. Ipikarsursak.) 227. C. pileus (Beroe) Miill. prod. 2817. Fabr. n. 354. Miitzner Rotzfisch Mertens Fig. G. Medusa cucullus Modeer 1790. Act. Holm. p, 38. Medusa pileus Scoresby. tab. 16, f, 4. Dewhurst. Cetacea. p. 276. Mertensia Scoresbyii Lesson Acaleph. p. 100. Sbg. Mertensia Lesson. 228. C. ovum (Beroe) Fabr. n. 355. 33 98 Gen. 2. Pleurobrachia Flemg. Agassiz. 2999, P.? Scoresbyii Less. An. Sc. V. p. 275. Scorby.t. 16. f. 5. (Medusa) cucumis Dewhurst.-p. 274. Gen. 3. Beroe Browne. (Idya Freminv.) 230. B. marsupialis (Medusa) Dewhurst. Cetacea. 1834. p. 976. Beroe borealis Lesson. Scoresby t. 16. f. 7, Sbg. ; (Beroe Esch. Less.) 931. B. cucumis Fabr. n. 353. Modeer. Lesson non Sars. Medusa oviforma Dewhurst. 1834. p. 274, Beroe fallax Lesson. Scoresby t. 16. f. 3. 233. B. infundibulum Mill. prod. n. 2818. Fabr. 352. Springbrunner Rotzfisch. Mertens. Beroe Miilleri Lesson. Æcaleph, p. 121. Gen. 4. Medea ,Escholtz.” Lesson. x993. M. utriculus (Medusa) Dewhurst. Cetacea. p. 276. Scoresby. Voy. tab. 16. f, 8. …… Medea arctica Lesson. p. 136. x934. M. ovoidalis (Medusa) Dewhurst. Cetacea. p. 273. Medea dubia Lesson. p. 137. Scoresby. V.oy. t; 46. f—6. Brachiopoda. Gen. 3. Rhynchonella Fischer. 235. R. psittacea Ch. Gm. (Terebratula) Møll. Anomia spondyløides Gm. Lister. t. 211. f. 46. Der forekommer saaledes paa Grønland omtrent 153 Arter Bløddyr, hvortil komme 48 Afarter, der af mange Forfattere ansees for egne Arter. Af Acalepher, der forholdsviis kun ere lidet undersøgte, ere 34 Arter optegnede; deels efter Beskrivelser i Fabricii Fauna Grønlandica; deels efter forskjellige af H. P. C. Møller efterladte Tegninger. 99 Bloøddyrenes grønlandske Navne. Ajuaursak, af Ajuck en Jernbyld, Cemoria, Tectura &ec. Akoperursak, af Akopiut et Dyr, som sidder paa sin Bag. Velutina. Amikok, af Amek et Skind Gonathus Fabricii Lichtenst. Amikorsoak , ligeledes. Amikoungoak. Gonathus amæna Møll. Ataursak. Clio borealis. Augursak. ligeledes. (En Væder.) Bibibiarsuk. Modiolaria lævigata. Daitsimetit see Tessermetut. Imab Imata 2: Havets Hjerte. Chrysaora pontocardia. Imab-puirså 2: den som skyder” sig op af Vandet. Octopus grønlandicus. fmeningoak. Saxicava rugosa L. ung. Imennek. Fordi den sprøiter saa meget Vand (Imek.) Tellina tenera Leach. Saxicava rugosa. Ømenningoak , den lille Imennek, fordi den ligner Saxicava rugosa. Nuculana minuta. fniksaunak. Cardium grønlandicum. fpiksaunatak. Turtonia minuta. fpiarsursak. Teltposeligning. Beroiderne. Kallaliassut, fordi de ligesom hoppe i Vandet. Et Slags sepioide Mollusker, som findes i Nordgrønland ifølge Mdm. Lytzen, Møll. Ubekjendt Blæksprutte. Mon Leachia hyperborea Stp. ? Kemiarsursak. Aeolidia, Tritonia. Kerksuk-kumå o: Træormen. Teredo denticulata. Killiortout, af Killiorpok Skraberedskab. Mytilus edulis L. 33" 100 Kirksoaursak . fordi den springer ned af Kjedelen hvori man vil :kaage den (Kirkserpok springe néd) eller en Lig- ning efter Kirksoak. Pecten islandicus, Korsoak see Amikorsoak. Nakkasursak: (Blære) Boltenia Bolteni L. Nuertlek, af Nuak tykt Spyt. eller maaskee af Nuersok Sølen Meduserne. Nuertleksoak. Medusa capillata. Nyaursæt 5: Haarligninger, Sertularia. Puirsarsoakasik 2: De store slemme som skyde sig op. Ubekjendt Octopus. (Møll.) Sarpangaursæt. Sertularia. Siuterursak. Vitrina angelice, Margarita helicina, Menestho, Skenea, Littorina grønlandica &e. Stuterok af Siut et Øre. Enhver Snekke. Margarita, Littorina. &e. Siuterungoak en liden Snekke. Lacuna, Trophon. 0. s. v. Siuterursoak Den store Snekke. Tritonium. Fusus. Terkungoak , fælleds med Oniscus. En skraa nedhængende Brantning paa en Klippe. Chiton. Tessermétut 3: (Daitsimetit! de. som. boe i de ferske Søer. (Tessek.) Limnæa. Tullukaursak , af Tulluk Søravnen. Ravnelignelse. Limacinaå arctica. Uilok , af Uivok? øge noget til, eller snarere af Uiunge ny mphæ muliebres. Mytilus edulis L. Umataursak. Chrysaora pontocardia. Julianehaab. Usursak . af Usuk Penis. Mya truncata. 8 April 1857. tillæg Nr. 5, gorteguelje over Grønlands Echinodermata ”). Cucumaria frondosåa Gunn. Holothuria pentactes Zool. Dan. tab. 108, 123—127. Fauna Grønl. n. 343, Holoth. pentactes, muligvis ogfaa n. 344, Hol. frondosa (Grønl. Irksolik). ; Grønl. Innellualik. Cucumaria Koreni Ltk. n. sp. Cucumaria minuta Fabr. Fauna Grønl. n. 346. Grønl. Kavmarsungoak. Orcula Barthii Troschel. Ardiv fir Naturgef. 1745, S. 64. Psolus Phantapus Strussenf. Holothuria Phantapus Zoolog. Dan. tab. 112—113. Psolus Fabricii Diiben og Koren. Cuvieria Fabricii Diiben og Koren, Vetenskaps Akad. Handl. 1844 PP: 316: Fauna Grønl. n. 348, Holothuria squamata. Chiridota læve Fabr. Fauna Grønl. n. 345, Holothuria lævis. Grønl. Kaumarsorsoak. +) Denne Fortegnelfe er meddelt af Hr. cand. mag. Docent Litfen, der om fort Tid agter! at udgive et lille Sfrift om de grønlandffe Edinodermer, hvori de her omtalte nye Arter ville blive beffrevne. 102 Myriotrochus Rinkii Stp. BVidenffabelige Meddelelfer fra den naturbift. Forening. 1851. &. 55, Tab. II. fig. 7—10. Eupyrgus scaber Ltk. n. g. & n. sp. Echinus drøbachiensis Mill. = Fauna Grønl. n. 368, Echinus saxatilis. Grønl. Ekkursak. Asteracanthion polaris Mill. Trosch. Syftem der Afteriden p. 16. Fauna Grønl. n 362, Asterias rubens (pro parte). — — n. 365, Asterias minuta (Ungen). Grønl. Nerpirksoak, Nerpiksout. Asteracanthion grønlandicus Stp. Asteracanthion Miilleri? Sars var. Steenftrup i Overfigt over de videnjfabelige Møder i den naturbiftoriffe Forening i Aaret 1854, S. 240. Fauna Grønl. n. 362, Asterias rubens (p. p-.) Asteracanthion problema Stp. Asteracanthion roseus Mill. Trosch. Syftem der Afteriden p. 17. (exclusis synonymis). Cribrella sanguinolenta Mill. Fauna Grønl. n. 363, Asterias spongiosa (Ungen). Echinaster Eschrichtii Miiller og Troschel, Syftem d. Afteriden p. 25. Cribella oculata Forbes Brit. Starf. Solaster papposus Lin. Fauna Grønl. n. 364, Asterias papposa. Forbes Brit. Starf. p. 112. Grønl. Nerpiksout. Solaster endeca Lin. (Mant. plant.) Forbes Brit. Starf. p. 109. Pteraster militaris Mill. Zoologia Danica tab. 131. Fauna Littoralis Norvegiæ, 2det Hefte, tab. VII. f. 1. 103 Ctenodiscus crispatus Retz. Asterias polaris Sabine. : Ctenodiscus polaris og pygmæus Mill. Trosch. Syft. d. Aft. p. 76. Ophiura Sarsii Ltk. Bidenjfab. Meddelelfer fra den naturbiftoriffe Forening. 1854 p. 101. Ophiura squamosa Ltk. Bidenffab. Medd. 1854 p. 101. Ophiura nodosa Ltk. Bidenffab. Medd. 1854. p. 100. Ophiura Stuwitzii Ltk. n. sp. Ophiocten Krøyeri Ltk. Bidenffab. Medd. 1854. p. 102. Ophiopholis aculeata (Lin.) Miill. Ophiolepis scolopendrica Mill. Troschel, Syftem d. Afterid. p. 96. Fauna Grønl. n. 366, Asterias Ophiura (p. p-.) Ophiocoma Bellis Forbes Brit. Starf. p. 53. Grønl. Nerpiksoursak. Amphiura Holbølli Ltk. BVidenjfab. Mtedd. 1854, p. 98. Ophioscolex sp ? Ophiacantha spinulosa Miill. Trosch. Syftem der Afterid. p. 107. Ophiacantha grønlandica Mill. Trosch., Ardiv fir Naturgejdidte, 1844, &. 183. Asterophyton eucnemis Miill. Trosch. Syftem der Afteriden p. 123. Fauna Grønl. n. 367, Asterias caput Medusæ. Alecto Eschrichtii Mill. Trosch. Urdiv fur Naturgejd. 1841 p. 142. 104 Supplement til de zoologiffe Tillæg ”). grønlands Søpunge (Tunicata). Sfjøndt de grønlandffe Dyr af denne SKlasfe endnu iffe have været underfaftede en faa gjennemført Underføgelfe, at alle derfra beffrevne Arter have funnet fiffert henføres til de nu antagne Underflægter — navnlig fordi Beftemmelfen fun fan ffee ved indre Karafterer og fordrer ef meget ftort Antal Individer forat blive nogenlunde fiffer, da Individernes Afvigelfe' er langt ftørre, end man har været tilbøielig til at antage — vil dog. nær= værende Sammenftilling give et nogenlunde rigtigt Overblik over denne Klasfes Optræden ved Grønlands Kyfter. Må W Boltenia Bolteni (Lin.) Ascidia clavata Fabr. fn. gr. p. 333. Nr. 323. pullus =— B. ciliata Møl. Ind. moll. gr. S. 22. Kr. I, Tidsff B. mf B. reniformis. Møll. ind. moll. 22. . Cynthia chrystallina (Møll). Clavellina chryst. Møll. libris citatis. p. 22 (25). . Cynthia rustica (Lin)? Ascid. rustica Fabr. fn. gr. p. 330. Nr. 316. ? Ascid. qvadritentata Fabr. fn. gr. 330—31. Nr. 317. Ascid. rustica og Ascid. monoceros Møll, i. cit, 22. (95). . Cynthia pyriformis (Rathke.) Rathke zoo!. Dan.-T. 156. pull. an — Åsc. villosa Fabr. fn. gr. p. 333. Nr. 322. . Cynthia echinata (Lin.) Fabr. fn. /groenl. p. 331. Nr. 318. . Cynthia conchilega (Mill) Møller lib. cit. p. 32. (95). . Cynthia glutinans Møll. Møller libr. cit. S. 21. (94). . Synoicum turgens. Phipps. Gfter Opftillingen vaa Univerfitetets Mufeum, og ved velvillig Hjelp jammefted8. HS. Rink 105 9. Phallusia lurida (MølL) Møller libr. cit. S. 20. (92). 10. Chelyosoma Mac-Leayanum Sow. & Brod. Eschr; V. S.- Skr. 1841. Endnu forefomme to eller tre Arter af Vhallufier til, iblandt hvilke maajfee Fabricii A. compressa er at føge — og henved en halv Snee£ Ascidiæ compositæ, iblandt hvilfe formodentlig Fabricii Alcyonium digi- tatum og AÅ. rubrum fn. gr. nr. 461 og 462 ville være at føge. Grønlands Koraldyr (Anthozoa). Horuden de fire hos Fabricius i fn. gr. optagne Arfer af Actinia: . Actinia crassicornis Nr. 340. Kettuperak. Actinia nodosa Fabr. Nr. 341. Aitsib-pa. AT . Åctinia intestinalis Fabr. Nr. 342 Kettuperangoak og "SØS CE Actinia spectabilis Fabr. Nr. 342. Kettuperarsoak. fynes fun af være nedfendt en enfelt Form af Slægten; : Edwardsia. sp —; men hidtil have Mufeerne iffe modtaget nogen falfafføndrende An- fhozoe fra Grønlands Kyfter. Derimod findes der i Grønland to Arter af ottearmede Koraldyr: 6. Alcyonium sp — fun nedfendt i ef enfelt Cremplar, og 7, Nephthya sp — nærftadende ved N. florida (Rathk.) og meget hyppig. De hog Fabricius anførte Arter af Alcyonium fyneg dels af være Koloniføpunge (Nr. 564. 472) dels Søfvampe (Nr. 463, 464); til Miosdyt eller Bryozoa høre derimod alle Arter, der i fn. gr. ere opførte under Slægts- navnene Isis, Tubipora Madrepora og Millepora, døg ev Nr. 438. M. po- lymorpha en Nullipora og Nr. 434. M. parasitica viftnof fun Rodudbred= ningen af en Corrallina officinalis, og deguden er vel en og anden af de vvrige Arter maaffee af noget tvivlfom Mosdyrnatur. Rettelser : Side 10: 12te Lin. f. n. Fin. læs Lin. —. 14: 7de Lin. f. 0. Licht. udslettes. - 22: 6te Lin. f. o. Tidskr. læs Tidsskr. - 23, 26, 27, 29, 30, 31 og 32, staaer mange Steder 'Tidskr. istedetfor Ti møn AN tillæg Nr. 6. Overfigt over Grønlands Planter, af Joh. Sange. Bibliothefar uvg ASfiftent ved den botaniffe Have.) Den Fortegnelfe over Grønlands Vlanter, fom herved meddeles, ifølge Anmodning, Jom Bidrag fil et geograpbiff Bære over Grønland, har jeg udærbeidet ved Hjælp af det rige Materiale af arftiffe Planter, fom vor botanijfe Have er i Befiddelfe af. Allerede fra ældre Tid har der i Haveng Samlinger (ifær M. Vahls og Hornemanng SHerbarier) været opbevaret et femmelig betydeligt Antal af grønlandffe Planter, fam- lede afPV. Egede, Giefefe, WormffÉjold, Raben 0. Fl.; men digje have dog fun underordnet Betydning i Henfeende til Grønlands BVlante- geogravhi, fordi de i Reglen iffe ere ledfagede af nogen anden Lofalitets- beftemmelfe, end at de ere famlede si Grønland.… Men af langt ftørre Bigtighed ere derimod Dr. 3. Vahls rige Gamlinger. Denne utrættelige og omhyggelige Samler opholdt fig, fom befjendt, med fongelig Under= ftøttelfe henimod 9 Aar i Grønland; han har i dette Tidsrum foretaget ftadige Reifer imellem Sydfvidfen og 73" R. B., og med fit ffarpe Blif har han faa nøie underføgt Landet i botaniff Henfeende, at vi neppe funne vente at erholde mange nye floriftiffe Bidrag derfra i Fremtiden. 7) +) Foruden de Arter, fom ere anførte i den nedenftaaende Fortegnelfe, ere endnu adffillige angivne af Hornemann (Dec. Bl), men ba der intet Gremplar af dem findes i Hornemanng Herbarium eller andet- fteds i vore Samlinger, da der i Hornemanns Blantelære iffe an- gives, paa bvig Autoritet de ere anførte, og da endelig IJ. Babl iffe 107 Det er at beflage, at han afgif ved Døden, forinden han opnaaede af fuldføre den fuldftændige grønlandife Flora, hvortil han havde foretager gode Forarbeider; imidlertid vil det ved Benyttelfen af hans efterladte Manuffripter og Samlinger, fom han har teftamenteret fil den botaniffe Have, neppe blive vanffeligt at foretage en fuldftændig Bearbeidelje af Grønlands Flora. Muligviis fan jeg fenere finde Anledning til at for- føge et fligt Arbeide; ved denne Leilighed maa jeg, deels paa Grund af den beftemte Opgave, der var mig ftillet, deels af Mangel paa den for- nødne Tid, indffrænfe mig til en fyfjtematiff ordnet Navneforteg-= nelfe over Grønlands Vhanerogamer, med en fort Angivelje af digjes vigtigfte geogravhiffe Forhold. Mtin Virffomhed ved dette Arbeide har altfaa mere beftaaet i at famle og ordne det givne Stof, end i at be- fremme og bejffrive; da Vahls Blantebeftemmelfer ere meget paalidelige og nøiagtige, er det fun ganife faa Arter, fom have gjort en nøiere critift Underføgelje nødvendig. har anført dem, har jeg iffe turdet optage dem i min Fortegnelje, og de blive da at efterføge af de Botanifere, fom for Fremtiden maatte beføge Grønland. De blive her anførte fom tvivlfomme Indbyggere af Grønland; flere af dem ere maaffee anførte paa Grund af en Forverling med andre Arter: Asplenium Trichomanes. L. septentrionale. Sw. Allosorus crispus. Sw, Lastræa Thelypteris, Presl Polypodium vulgare. L. 4 gropyrum caninum. L, Poa trivialis. L Eriophorum alpinum L. Juncus obtusiflorus. Ehrh Salix myrtilloides L Galium boreale. L, — uliginosum. L. Vaccinium Myrtillus. L Pyrola uniflora. L. Andromeda polifolia. L. Cerastium vulgatnm. L. Ranunculus glacialis L. 108 De Hjælpemidler, fom jeg altfaa har havt iil Afbenyttelfe veb Ur- ærvbeidelfen af denne Lifte ere: 1) Babls Samling af grønlandffe Vhane- vogamer, jom opbevares i den botaniffe Have, forftørftedelen i en Mlængde Cremplarer fra forifjellige Lokaliteter, forfunede med egenhændige Bemærf- ninger af den Afdøde, fra hvem der desuden findes en Samling af trykte Etifetter til mange Arter; 2) De i ældre Tid af de førnævnte Samlere, og i de fidfte Aar af Holbøll og Rinf hjemfendte Vlanter; 3) Flora danica, hvori Størftedelen af de grønlandffe Vlantfer findes afbildet, og 4) Drejers Revisio critica Caricum borealium (Krøy. Tidsfør. II p. 423.) Hvad Cryvtogamerne angaaer, da ere didfe iffe optagne i denne Lifte, navnlig fordi denne Deel af Materialet iffe er ordnet og tildeels iffe be- ftemt, og fordi disfes Ovtagelfe i Fortegnelfen altfaa vilde have fordret en meget længere Tid, end den der funde indrømmes til Fulbførelfen af dette Arbeide. Den Deel af Grønland, hvis Vegetation denne Lifte flue omfatte, er Beftfyften fra Sydfbidjen til 729% 48" (Upernivif), og for de Planter, fom ere udbredte over hele denne Stræfning, eve ingen færffilte Vorefte- der opførte. For de flefte Vlanter er tilføjet Grændjen mod R. og S. (efter Vahls Opgivelfer), ved en Deel tillige deres Høide over Havet, for= faavidt Angivelfer i denne Henfeende vare at erholde. Dog maa det be- mærfes ved begge disfe Arter af Udbredelfe, af hverfen den yderfte Grændfe mod Nord (72% 48”) eller i Højden (2500 bør betragtes fom de abfolute yderfte Grændfer for blomfirende VBhanerogamer, men hiin blot fom den Grændje, til hvilfen Vabl har udftraft fine Underføgelfer, og denne fom den almindelige Grændfe, ved hvilfen Blanteværten ophører og den ftadige Snee begynder eller fan begynde. I BVirfeligheden har man bdeels paa andre Erpeditioner fundet blomftrende Vlanter faa langt mod Nord, fom man hidtil er fommet (80 å 81? N. B?), deel8s er det iagttaget, at hiin Sneegrændfe ingenlunde er beftemt, men at der gives Lofaliteter, endog novdenfor BVolarfredfen, med blomftrende VBhanerogamer i henved 5000 Yods Høide (See Rinf om Nordgrønland I. pag. 65 —70). Det hele Antal Arter, fom ere fundne i det omhandlede Diftrift, be- løber fig til 320, henhørende til 52 Familier. Deraf ere 101 Arfer (nem- lig de med ” betegnede) tillige fundne paa Øftfyften, 7) dog maa =) For at udfinde hvilfe Vlanter der forefomme vaa Øiftfyften, har jeg 109 def bemærfes, af Antallet af de der forefommende Arter fandfynligviis iffe ev lidet ftørre, idet Øftiyften i botaniff Henfeende er langt mindre grun- digt underføgt end BVeftfyften. Bølgende Overfigt over Familierne, ordnede efter det Antal af Arter, hvorved de ere repræfenterede i Grønland, vil funne bidrage fil at give en tydeligere Foreftilling om Floraens Charafter: Cyperater sad, 46 Arter. Gram 1200) ane BO EN Erieiferæ 24 1 25. 0 Gompysitæ.27143, 20 vv fad TEDE re 96 Reesen sr elle TR oner, Bosat 303 KEANE 14 on Juncaceæ .… SKK FB ve Scrophulariaceæ ..... i PARRE] Bilka saae sk nor 1 lg ANES Pr, rele ære IM eter” Ranunculaceæ.…: 5. 1 REY Sasitragaceæ. se. 10 sy GENFORENE ARE EN Ha ERNE aaben Øer”: Lycopodiaceæ.....:. 6 nv narre UNE DN Gr br Hqvisetaceæn ss. ER. lene JA 7 RS BE mn freutlanea, sd: mn. 45 BTAUG Orchideæs:. ;Nsdnr Rk 4 nm Naade 5 rs NØ : SEEE7 Betakner ss VISER 5 EET I Crassutaceæ,” 1. ga 31 gd Nolo. kd, Be Calltrichinee....…. 2 Campanulaceæ ...... 2 ør RBubiacer: Kok | 2.0 Primuilatea 43084 Peytrydr deels benyttet Vahls Samlinger, deels en Lifte i Graabs Reife, i hvilfen de optegnede Planter ere beftemte af Hornemann. 110 Umbelliferæ.....---- 2 Arter. Pyrolaceæ .....:.--- Br Papilionaceæ.......- Au Rdk å Foster 4/t. sik Hallie Juncagineæ ......-.- kure Colchicaceæ ...-...- 1 Smilaceæ 3 28 ER. 1 Typhaceæ .......-.- PBE" Coniferr EAR 6 kg Chenopodiaceæ...... ie, Plantasinee 5 330 i Re, Plumbagineæ ....:.. er” Borrafihed seede: lie Bakke sl SSR 1 RR Lentibularieæ ....... REe Diapensiaceæ ....... 1 Core 4705 scelk. 7 1% ss Empeireæ 5 2 337 de søg Papavetaler sc VT: i RE” Droseraceæ...... Fre Portulacaceæ 3.2.5 1 Hippurideæ —…. 3%. i Aar Halorrhareæ 255454: 2: 5 Pohaceæs: 15 se ske i ee, Kolvniernes Navne, ligefom Mavnene paa de refpeftive Gamlere, ere betegnede ved Forfortelfer paa følgende Maade: Jul. — JFulianehaab. Goth. — Godthaab. i Holftb. — Holfteengborg. Chr. — Chriftianshaab. Godh. — Godhavn Yaf. — Jafobshavn. Ritt. — Rittenbenf. Om. — Omend. Upern. —- Upernivik. V. — 3. Vabl. 111 Bi RE all Gies. — Giefebe. Holb. — Holbøll. Rab. — Raben. Wormskj. — Wormffjolbd. I. Acotyledoneæ. Equisetaceæ. (5 sp.) Equisetum variegatum All. 272" 48": VV. E. scirpoides Mich. GF Fjordene Tesfermiut (Jul.) og Jfertoi (Holftb.) V ”E. arvense L. p02:—5 7922 487 V. — » p-. riparium Fr. 60? 8 — 70? 41” (Arjut., Chr., Ritt.) V.; (Omenaf) R. ? E. umbrosum Willd. V. (i Hornem, Herb., uden Vorejted). E. silvaticum L. 60? =—. 92? 48'. V. Filices. (11 sp. Polypodium Dryopteris L. Sydgrønlande Fjorde fra 609% — 649 10" (Tesfermiut, Baals Revier; V. ”P. Phegopteris L. Sndgrønlands Fjorde 609 — 649% 10" (Agiuitfof, Tesrermiut, Baals Revier) V. (Jul.) R. ”P. alpestre Hopp. Sydgrønlands Fjorde (Ujarafuffoit); V. 112 £Aspidium Lonchitis Sw. 609 — 699% 147 (Sul. Amaray rv, A. fragrans Willd. JF Fjordene fra 66% 50" — 709 41" (Jfortof, Holftb.) (VafitfoÉ, SUL SS mM). UV Lastræa Filix mas Presl. Sydgrønfands Fjorde fra 607? — 60? 43" (Iloa, Jgaliffo.) V. L. dilatata Presl. 609 — 649 10” (Ujarafurffoit, Baals Revier), V. (Jul.) R. Cystopteris fragilis Bernh. BO! lævigata Fr. 649 10' — 700 41' (Holftb., Ritt.) V. "D, nivalis Liljebl. (F. D. 2417) D. muricella Wahlenb. 600 — 72' 48' V. D. rupestris R. Br. c. var. (F. D: 2421). 640 10” — 69? 41' (indtil 2000" vo. $.: Baalg Revier, Holffb., Baigattet) V. DD) hr HE var. 620 — 720 48'. —- V. D. alpina L. TOT Om.) V: D. aurea M. Vahl. 600 — 70?. — V. D. incana L. 600 — 649 10” (Tegfermiut, Jul., Godth., Baals Revier, Holftb.) V. Lepidium groenlandicum Hornem.? (L. alpinum F. D. 469). Grønland (Brasen). Capsella Bursa pastoris Moench. 609 43' — 640 10”' (FJul., Amaralif (Goth) V. Eutrema Edwardsii R. Br. (F. D. 2242). 100-417 (Dm.) EPE Platypetalum purpurascens R. Br. (F. D. 2295). 70? — 700 477 (SM). Nasturtium palustre R. Br. Sydgrønlands Fjorde 60> 507 (Tunnudliorbif ved Col. Jul.) V. 131 Sisymbrium humifusum J. Vahl. (F. D. 2297). 610 27 — 690 32” (Igaliffo, Vafitfof, (Vaigattet) V. Cardamine bellidifolia L. 600 — 720 487, V. C. pratensis L. | 600 — 690 14' (Jul., Gdth., Holftb.) V. £Arabis alpina L. bo == 72048 (indtk 15079 5) V. ÅA. Holbøllii Horn. (F. D. 1879). (A. retrofracta Grah.) 64? — 70? (Amaralf, Holftb.) V., (Godth.) R. Turritis mollis Hook. (fi. bor. Am. 1. p. 40; (F. D. 2296). 64? — 700 (Amaralii, Jfertof (Holftb.) Om.) V. Violarilæ (3 sp.) Viola palustris L. 610 2” (Igaliffo) V. V. Miihlenbergii 2, minor Hook. 649 107 (Gotb.) V. V. canina L. 600 (Tesfermiut) V. Droseraceæ (1 sp.) Parnassia' Kotzebuei Schlechtd. & Cham. (F. D. 2286). (Kaffiarfuf ved Igaliffo-Fjorden) V. Pyrolaceæ. (2 sp.) Pyrola grandiflora Rad. (P. groenlandica Hornem., F. D. 1817). 610 27 — 720 48' (indtil 20007 v. HSV, BR ”P. minor L. 600 497 — 640 10' (Jul., Goth.) V. Empetreæ (1 sp.) Empetrum nigrum L. 600 — 720 48" — V. Portulacaceæ. (1 sp.) £Montia rivularis Gmel. 1 60 -— 72 48' (indtil 1000" 0. $.). 132 Alsinaceæ. (20 sp) + Arenaria groenlandica E. Mey. (Stellaria M. Vahl, F. D. 1210). 600 — 640 10' (indtil 200" 0. £., Jul, Gdth.) V. A. ciliata 8, humifusa Hn. 699 147 -— 720 48” (Digco-=Øen, Om.) V. Halianthus peploides Fr. 609 — 690 147 (Jul, Gbth., Holftb., Chr., Ritt.) V., (Vattorbit, Om.) R. ”Alsine rubella 8. hirta Wahlenb.) 600 — 72? 487. — V. —- » y, Giesekii (A. Giesekii Horn. F. D. 1518). Guffertoppen (Gies.) A. stricta Wehlenb. ; ON Om] VV, ZA. biflora Wahlenb. (A. scandinavica Spr.). 600 — 720 48' (indtil 2050" vp, H.) V. £Stellaria media With. 600 -— 729 487. — V. £S, humifusa Rottb. (F. D. 978.) 609 — 720 487, ty, 73, cerastoides L. 600 —- 720 (indtil 2000' v. $.) V. =35. borealis Big. 600 — 649 10” (Jul., Gdtb.) V. S. glauca With. (S: palustris Retz.) Grønland (Wormskj. i Hornem. Herb.) S. Edwardsii R. Br. 60? — 720 487, — V. £Cerastium alpinum L. 600 — 720 48' (indtil 1000” 0. £.) V., R. C. triviale Lk. 60? 28" —. 600 43' (Ful.) V. 133 Cerastium semidecandrum L. Upernivif (Gies. i Hornem. Herb.). Sagina nodosa Fzl. Sydgrønlands Fjorde 610 217 (Igaliffo) V. 8. saxatilis Wimm. 60? — 660 50" (Jul., Godthaab) V. 75, procumbens L. 600 437 (Jul.) V. S. cæspitosa J. Vahl. (Arenaria cæspitosa F. D. 2289). 640 10' — 720 48” (Baals Revier, Bafitfof (Gac.), Upern.) V. Sileneæ. (5 sp.) "Silene acaulis L. bås 720484 — VR. <£Viscaria alpina Fr. 600 — 729 48' (indtil 2000" 0, $.) V., R. Wahlbergella apetala Fr. 700 47' (Niafonaf) R., (Om.) V. W. affinis Fr. (Melandrium affine J. Vahl; Lychnis triflora R-D::2F73): 650 38 — 720 48' (indtil 500" vo. $., Holftb., FJac., Ritt,, Om., Upern.) V. W. triflora (Melandrium trifl. J. Vahl, F. D. 2356). 600 50” -— 729 487 (Holftb., Ritt,, Om,, Upern.) V. Onagrarieæ. (6 sp.) "Epilobium alpinum L. 60? — 720 48'. — V. E. origanifolium Lam. 60? — 690 (Jul., Goth., Disco) V. E. palustre L. Sydgrønlands Fjorde (Igaliffo 610 27) V. E. lineare Miihlenb. 60 — 649 10” (Jul., Gdth,) V. 134 FEpilobium latifolium L. 600 — 720 48'. — (V. R.) =Chamænerium angustifolium Spach. 600 — 66? 50" (FJul., Godth., Holft.) V. Hippwideæ. (1 Sp.) ”Hippuris vulgaris 2, maritima Hn. 600 — 700 41'. — V. Halorrhageæ. (1 sp.) Myriophyllum alterniflorum DC. 600 49' (Jul) V. Pomaceæ. (1 sp.) Pyrus americana DC. 6090 628 ÆMFul) V: Rosaceæ. (14 sp.) FRubus saxatilis L. 600 8” (Tegfermiut) V. R. Chamæmorus L. 640 10" (Amaralib) V. Dryas integrifolia M. Vahl. 600 — 729 48' (indtil 1500" vo. $.) Egede, V., R, "Sibbaldia procumbens L. 600 -— 699 41' (indtil 20007 po. $) (Jul, Godth., Holftb., Chr., Godh., Jac.) V. Comarum palustre L. 600 — 649 10' (Jul, Godt.) V. Potentilla anserina L. 600 — 720 487. — V. — » PP. groenlandica DC. (P. Egedii Wormskj.) 600 — 720 487. — V. P. pulchella R. Br. (F. D. 2234). 700 — 700 41” (Vaigattet, Om.) V. 135 Potentilla Vahliana Lehm. (F. D. 1390). 690 14” — 70? 41” (Godb.) R. (Ritt., VBaigattet, Om.) V. P. nivea L. É 640 — 720 48' (indtil 4400' 0. 5.) V., R. £P, emarginata Pursh. (F. D. 2291.) p 660 50" — 720 48” (Holftb., Ritt., Om., Upern.) V. P. maculata Pourr. 602 — 690. — (V., R.) P. tridentata Pursh. 600 — 69? 32” (Jul., Godth., Chr., Jac.) V., R. Alchemilla vulgaris L. 60? — 660 50" (Ful., Digco-Øen). V., R. £A. alpina L. 60? — 650 38” (indtil 10607 v, $., Jul. Godtb.) V., R. Papilionaceæ. (2 sp.) FLathyrus maritimus Fr. (Pisum maritimum L.) (Igaliffo 619 27) V. Vicia Cracca L. 600 — 610 27 (Jul) V., R. tillæg Kr, 7, Nogle Bemærkninger om Grønlands geognottijfe og mineralogijfe BVejfaffenhed, aT fj. Rink. - Jå en Afhandling, Tom er optaget blandt Videnffabernes Selffabs SÉrifter (for 1852), har jeg meddeelt en Udfigt over Mordgrønlands Geognofie, og endvidere i dette SÉrifts anden Deel en Fortegnelfe over de i Mordgrøn- [and hidtil forefundne Mlineralier. Vi ville her for en Fuldftændigheds Sfyld meddele et lille Udtog af hiin Afhandling, hvortil jeg er jaa heldig at funne afbenytte de i jamme anvendte Træfnit, og dernæft fupplere faa-= vel den, fom den nævnte Fortegnelfe, med Henfyn til det føndre In-= ivpeftorat. Vi have i Grønland ialt 4 Bjergdannelfer: 1) De primitive Bjerge, 2) Sandfteendannelfen ved Igallifo, 3) Trap med Steenfuldannelfe, 4) Yngre Alluvium. 1) De primitive Bjergavrter ere uden Sammenligning de meeft udbredte. BVaa Kaartet over Nordgrønland have vi antydet det Areal, jom Trapdannelfen indtager; de andre Formationer ere meget underørd= nede, og følgelig indtage Urbjergene hele det øvrige Areal og ifær det føndre- Infveftorat. Y Nordgrønland fremtræder denne Formation næften overalt fom lag-= dannet, hvilfet fan iagttages i de mange betydelige Bratninger paa indtil 137 4000 Fods Høide, i hvilfe man overalt feer mere eller mindre tydelige Lag og Sfriber af Iyfere eller mørfere Farver, og meeft bølgeformige. Lagene føbe tildeels tilbage i fig felv, idet de forme fig concenfriff, ffalformigt om en fjælleds Knude i Hovedbjergarten. — Beftanddelene ere foruden Svart, Feldfvat og Glimmer, næften overalt Hornblende; mere under- ordnede men tillige meget almindeligt: Granat og Mlagnetjern. Den al- mindelige Bjergart er derfor hornblendeholdig Gneis, men forøvrigt betegne de forffjellige Lag.Blandinger af de famme Mineralier i forffjellige For- holde, og navnlig beftaae de lyfere meeft af Feldfpat og Qvarts, de mørfe ng ffifrede meeft af Glimmer og Hornblende. Ved Siden af Lagene frem= træde tillige Gange, der gjennemffjære dem, og deel8 beftaae af de Jamme Mineralier, med fremherffende Feldfvat, og derfor maae anfees for fam- tidige med hine, — deelg af Trap, og i faa Fald ere ffarpt adffilte fra hine og af nyere Oprindelfe. De færegne Mineralier i disje Bjerge flutte fig ifær til de Vartier, der ere meeft fondrede i Lag og Gange, hvortil fomme visfe Mineralier, der vife fig mere indblandede over ftørre Stræfninger, men dog ogfaa fortrinsviig ere udffillede i visfe Lag og Gange. Omendffjøndt nu faa- ledes den jamme Gneigdannelfe vifer uendeligt mange Mobdififationer efter Blandingsforholdene af Mineralierne, funne vi dog fondre mellem visfe Bartier, fom fortringviig udmærfe fig ved visfe deri fremtrædende Wine- ralier. Som famanne funne nævnes: a. Lagformige Udffillinger. Hornblendeffifer med Granater danner de meeft almindelige Lag, der ifær fremtræde tydeligt i de ftore Bratninger, jom findes i Upernivifs og Omenafs Diftrifter. Vi vedføie, fom Grempel herpaa, en Sfitfe af felve den høie Omenafsfegle, ved hvis Fod Kolonien OmendÉ ligger. Sfitjen indbefatter fun den øverfte bratte Deel, der begynder i 1000 Fods Høide. Hornblenden danner baandformige Striber, der løbe omfring hele Keglen, og desuden ifolerede nyreformige BVarfier. Foruden de meeft almindelige Granater indeholde Hornblendelagene paa andre Steder forffjelige Arter af Straalfteen, Asbeft, Svovlfiis 0. f. v. Dolomit med Tremolyt og forffjellige Mineralier udgjøre betydelige Lag i Omenafs, Chriftianshaabs og Cgedesmindes Diftrifter. (See den mineralogiffe Fortegnelfe E 27—76, C 5—31, 0 217—220, vp. I. v.) 138 Anthovhyllit med Straalfteen danner ifær mærfelige Lag ved Upernivif. Feldfbatrige Lag med Qvartg, Difroit og Granater, udmærfe ligeledes Uvernivifs Diftrift. b. Gangformige Udjfilinger. Disfe beftaae forftørftedelen af grovfornet, meget feldfpatrig Granit, og ere ingenlunde ffarpt adffilte fra Lagene, men gane endog ligefrem over i jaadanne, fom fortringviig have de famme Beftanddele, og maae anfee8 for at være dannede famtidig med dem. De beftane deels af rød Feldibat, og indeholde da ifær-Magnetjern og Apatit, famt Allanit, Zirfon og Svovl- fiis, dels af hvid Feldfvat, og indeholde da almindeligviis Turmalin. c.: Abdbjpredte Indblandinger. Vaa viste Sfeder er Gneisfen over ftørre Stræfninger rødfarvet; Deng Beftanddele have aabenbart lidt en Baavirfning, navnlig ev Glimme- ren fnart forfvunden, fnavrt forvandlet fil en talfagtig eller æloritagtig Masfe, og i dens Sted vifer der fig overalt Cpidot, tildeelg udffillet fom fmalle Gange og i Kløftninger, famt Jernglands og Kalffpat. Under faadanne Forholde forefommer og et Vægfteenslag, og fynes bette at. være opftaaet af Glimmer eller Hornblende, der paa lignende Maade ere forandrede. Baa andre, ligeledes betydelige Stræfninger udmærfer Gneisfen fig ved fiint indblandet Svovlfiig og Magnetfiig, hvormed gjerne felge Gra- phit, faafom paa Upernivifs Langø og Omenafg Storø. Gaae vi dernæft over fil det føndre Infveftorat, da vife Urbjergene der i det Større den [amme lagdannede Beffaffenhed, famt ligeledes over= alt Indblanding af Hornblende, og paa vigje Steder betydelige Horndlende- lag. Den meddeelte Sfitfe af Dalen Koofasfif paa Sermefof vijer ud= mærfede naturlige Gjennemjnit af Bjerge paa flere tufinde Fods Høide, i hvile de lyfere BVartier have fremherjfende Feldfbat, de mørfe derimod Hornblende og Glimmer. Dog opdager man paa den anden Side, mere end i det Nordlige, masfive eller iffe lagdannede Bjergarter, der iffe ind= ifrænfe fig til Gange, men fynes at udgjøre felvftændige Bjergmagfer. Disfe Bjergarter ligne forftørftedelen Syenit, faafom det faafaldte raadne Fjeld ved Fredrifshaab, og ban Nunarfoit, men paa andre Steder mere Grønfteen eller reen Granit eler Norit, den fidfte navnlig i det Sydligfte. 139 Forøvrigt ere Trapgangene her næften hyvvigere end i Nordgrønland i Nær- heden af felve Trapformationen, ligefom ogfaa forffjellige porhyragtige Gange iffe ere fjeldne, navnlig i Julianehaabs Diftrift, hvor man og har fundet porøje, flaffeagtige Masfer med Blærehuller. Hine masfive Bjergarter vife døg paa den anden Side en jævn Overgang fil de lagdannede, og vilde det derfor viftnok være vanffeligt at underføge den relative Alder og de øvrige indbyrdes Forholde af alle de her nævnte Bjergarter, til hvilfe vi endnu. funne føje Diabas, Sfriftgranit, Granulit og Sfifere, tildels meget graphitholdige. Hvad nu felve Gneiglagenes Beffaffenhed angaaer, da vil neden- ftaaende Fortegnelfe øplyfe om de deri forefommende Mtineralier. Med Henjyn fil de frørre Udjfillinger bemærfes her blandt Andet, at de ftore Lag af Dolomit med Tremolyt 0. a. fun lidet ere bemærfede i Sydgrøn- land, hvorimod her Vægfteenslagene, tildeels ogjaa med Tremolyt, fynes at ville en lignende Rolle, og navnlig af være hyppige i Godthaabs Di- ftrift. Desuden treffe vi i Sydgrønland visfe ganffe eiendommelige Lag, jaajom fremfor Alt Kryolitben med dens metalliffe-Ledjåøgere, og dernæft Cudialyfen med Sodalit og Arfvedfonit. Kryolithen er ligefrem indleivet fom et beftemt Lag i Gneisjen, der i hele den Omegn fynes at være undergaaet en Opløsning eller Forandring; paa ArjutszØen og Storøen gager den endog over i heelt ffiferagtige Lag, med Svovlfiis, Grapbit og Epidot. Cudialyten er indblandet i en ganffe færegen Bjergart, over en ftørre Stræfning, og omgiven af masfive Bjergarter under viftnof meget complicerede Forholde. 2) Den røde Sandfteen, jom omgiver det Indre af Fjordene Ygallifo og Tunnudliorbif (underføgt af Vingel i 1828 jamt af ham be- ffreven i en Afhandling i Videnjfab. Selff. Sfr.), fynes at være ældre end Trapformationen, men forøvrigt har man hidtil endnu aldeles iffe fundet organiffe Levninger i den. Den er af en meget faft og haard Beffaffen- hed, beftaaende af ligefom fammenfmeltede Svartsforn, famt gjennembrudt af Bhorphyrgange. Hele denne Formation fyne£ at indtage et meget ind- ifrænfet Areal, med mindre den ffulde fortjætte fig ind under Indlan- detø Fis. 3) Trapformationen med fFulførende Qag. Dens Udftræf- ning er anfydet van Kaartet over Nordgrønland. Trapven danner mæg- fige Bjergmagfer med plan Overflade og brat affaldende Sider. Sant- == 140 1,300 F D 6. Omenaf8flipven fee i" [| LAVE / | N t fra ret SSV. h h Hornblendelag. 24, | Å N É JADEN 7) Kj Il SN LÅ il k 'PAu VER ; AVU ØM å . 14i S . A NV MV. Kr RE 6 t | MS KUNNEN AN) . i Å ANWØXNNVN AW N MUD SØE ø ERerST KR ØR Gt NE ORY AN AUG AE SKS wer N RE (sit HD, Arme y SØGES DTG | DER NR synge an, mf: MED Pl EL DDA ll Å EAD, y i å fl mM/4 BY DDV NØ | DDV CO; ån, DLG MY MI DAR: BODER E PPESD SPØG 3 BE ASA rs KG = Cc PFrrær af REE AB mk BC Finder med æn D Jøofel. ON — MIN ng ly BA SN LT ! dg EN SM I DENE gUN ulk Sr Ytoleret, fraterformig Trapdannelfe paa Faftlandet nær Prøven. AC Gneu&g, B ifoleret Trapdannelfe. C D den nordlige Deel af den ftore Trapdannelfe. 142 fienen med Kullagene danner den lavere fremfpringende Fod under digfe Sfrænter, men fyneg forøvrigt ogfaa af fortfætte fig ind under Trapla- gene, daniende deres Underlag, og adffillende dem fra Gneisfen. Som (rempel paa denne almindelige Forefomft vedføies her en Sfitfe af Inne- vitfjordens fydlige Kyft, hvorimod den tidligere meddeelte Sfitfe af Kolo- nien Godhavn vil tjene fom GCrempel paa faadanne Trapffrænter, under hvilfe Kuldannelfen mangler, og Gneisfen alene danner den fremfpringende Jod. Deguden forefomme de fulførende Lag ogfaa høit oppe, baade hvi-= (ende paa og bedæffede af Trap, hvilfet tyder baa, at de bleve afleirede i Mellemrummene mellem forffjellige Trapudbrud, og i det Hele virkelig ere famtidige med Trapdannelfen. Dog gives der ftore Stræfninger af Trap-= bjergene, paa hvilfen Kuldannelfen mangler. Udenfor det regelmæsfige fore Trapterrain, men dog i Nærheden af famme treffer man midt i Gneisjen enfelte ifolerede Trapudbrud, af hvilfe det mærfeligfte er opdaget paa Faftlandet nær Vrøven, iffe langt fra det Sted, hvor der tidligere ifal have ftaaet en Koloni ved Bugten ECfalluit. Den hosføiede Sfitfe vil oplyfe om denne lille Trapdannelfe, der udgjør en fraterformig Dal, jom i Form funde fammenlignes med Monte Somma, men neppe er ”/s Mtiil i Omfreds og ligger omtrent ”/2 Mliil fra de nærmefte Trapbjerge. F Henfeende til Trappens mineralogiffe Beffaffenhed made vi ffjelne mellem de nederfte Lag, der i Reglen ere deel8s tufagtige, deelg udmærket fløftede i Søiler af Bafaltens Form og tætte Brud, og de øverfte nor- male Trabplag, der udgjøre Bjergenes Hovedmagfer og ere af et mere fry- ftallinff Brud. Af organiffe Levninger har man fom Ledfagere af Kullagene fundet falrige forfullede Træftyffer, af hvilfe nogle ere underføgte af Vaupell og beftemte fom Maaletræer (Binites RNinfianus8), desuden Aftryf af Brægner, nøgle nu feneft af Infpefteur Olrif indfendte, høift mærkelige AftryE af Blade (fom det fynes Løvtræer) i Sandfteen, nogle af Giefefe fundne Bihvalver og endelig en af Vaftor Haafe fra Omenaf indfendt, meget mærfelig lille Ammonit, af hvilfen der dog ogfaa ffal findes ældre Grem- plarer i det fongelige Mufæum. Men alle disfe Levninger trænge til en nøiere Beftemmelfe, inden Formationens Alder deraf fan udledes. 4) Ulluvium af Sand og Leer. Denne Dannelfe findes i Syd= faavelfom i Nordgrønland, men dog fmuffeft uddannet og rigeft vaa inde- 143 fluttede Bløddyrffaller og Fiffeaftryf her. IF et faadant l(eerblandet Sand- lag ved BVattorfif i Omenafsfjorden ev der famlet 13 Arter af Sfaldyr, beftemte af Hr. D. Mørd, fom blandt dem har fundet 2, nemlig Glyci- meris siliqua og Panopæa norvegica, der iffe ere fundne levende under Kyften, men vel ved Island og Newfoundland. Vortegnelfe over de enfelte Mineralier. Den allerete citerede Forfegnelfe over den nordgrønlandife Samling, jom ev afgivet til Univerfitetets Mufeum, turde give de fornødne Oplys-= ninger om, hvilfe Mineralier derfteds findes og under hvilfe Forholde de forefomme. Med Henfyn til Sydgrønland, har jeg foretruffet at gjennemgaae deels Giejefes Dagbog, deels de forhaanden værende Sam- linger, og deraf at uddrage følgende fyftematiffe Overfigt, fom ASsfiftenten ved det mineralogijfe Mufeum, Hr. Hoff har været jaa god at revidere og jupplere for mig”): varig. Af dette Mineral, fom udgjør en af Hovedbeftanddelene i alle Bjergene, forefommer der dog fun faa Varieteter, tom ere udmærfele ved deres Kryftallifation eller andre Cgenffaber. Almindelig Qvarts findes hift og her udffillet i betydelige, felvffændige Lag, faafom omfring Arfut og Sennerut, Fh. D. Ved Kryolithen fpores meget ftore men ei tydeligt udviflede Kryftaller. Over enfelte ftørre Stræfninger, faajom S. D. udmærfer Qvartfen fig ved en blaalig Farve. Kifelfinter affættes af de varme Kilder paa DOunariok, FJ. D. Almindelig Bjergkryftal findes bhift og her men ei af nogen betydelig Størrelfe, undtagen i Fjorden Tunnudliorbif og ved Jgallifo, IJ. D. Den ftørfte Kryftal jeg har erholdt derfra, var 6 Tommer lang og 4 Tommer +) F denne Overfigt er Alt, hvad der blot er befjendt af Giefefes Beretninger eller Samlinger, betegnet med &8., og de forffjellige Diftrifter faaledes: Fulianehaabs JF. D., Fredrifshaabs Fb. D., Bilfernæsfets Ft. D., Godthaabs GG. D., Suffertoppens S. D., Holfteensborgs Hf. D. 144 i Diameter. Grønlige Kryftaller, indeholdende Asbest eller Straalfteen, ; Nunarfoit, Ib. D., fundne af Hr. Friis. Yaspig, rød og grøn, famt Hornfteen af forffjellig Farve forefomme omfring Jgallifo og flere andre Sfeder, men i det Hele iffe i Mængde. Karneol ligeledes ved Igallifpo. GS. Dlivin, i Trap hift og her. Feldfpaf. Af dette Mineral findeg der udentvivl forffjelige Arter i de forifjellige Varieteter af Graniten. En ftor Deel deraf turde være Al bit, men det er endnu forøvrigt hverfen hjemiff eller fryftallograpbif: underjøgt, hvor de ffulle henføres. En gjennemfigtig Feldfvat eller Xdular, er fremfherffende fom Be- ftanddelen af magfiv Granit og Syenit, men fun fjeldent -ud ffillet i fførre Korn. Dvaliferende Adular, GG. D., &8. En labradoragtig Feldfvat findes paa flere Steder, 1aafom Rede- fammen, 3. D., G8. Almindelig Feldfpat, helft hvid eler graalig guul, tildeels blandet med Svarts fom Sfriftgranit, findes paa flere Steder i hele Lag, fan af man fan erholde ftørre, rene Styffer af den. Xmazonfteen danner Beftanddelen af en Gang i Granit eller Syenii pan Nunarfoit ved Mundingen af Torfufateb, IJ. D. Stedet er nær ved Havet, men efter Sigende næften udtømt, faa at fmuffe Styffer nu ere vanffelige at erholde. Dog har jeg feet Småaftykfer i den famme Bjergart i Omegnen, hvor den altfaa endnu findeg. (Bimfieen findes bhift og her langs Strandbredden fom afrundede Smaaftyffer, og udentvivl opførTede af Havet, famt hidrørende fra ISland eller Jean Maven). i Sfapolith djærv, paa Lag eller Gange, flere Steder, faafom Pede- fammen $. D., med Granat, Jernglandg og flere ubefjendte Mline- ralier ved Sydbay Hf. D., med Turmalin i G. D., alt efter 68. Giefefit, vaa Halvøen AÉulliarofef ved JIgallifo, fiddende i løfe Styffer af Borbhyr, efter G8. Jeg felv har iffe funnet finde Mineralet ved af gade over den yderfte flade Vynt af hiin Halvø. Nevhrit, hift og her i G. D., G8.. ufiffert. Sodalith, i ftor Mængde og jom væfentlig Beftanddeel af en Bjerg= 145 art mellem Fjordene Kangerdluarfuf og Tunnubliorbif, I. D., hvor den tildeels ogjfaa er tydetigt fryftalliferet. Cudialyt, paa famme Sted, fom det forrige, og ligeledes i før Mængde. De ftørfte Kryftaller have 3 å 4 Tommer& Diameter. Zevlither ere fun fundne meget fvarfomt og utydelige. Gn ftraalet 3. i Bafalt og Analcim famt Brebnit i Grønfteenporphyr, I. D. &68., . men ufiffre. Gt lille Styffe Stilbit har jeg erholdt fra Storifen, fand- funligviig bidført vaa den fra Ægnene ved det nordlige Jighav. Samme ledfager Kobberets ved Iofvas Mline. Glimmer. Denne fredie Hovedbeftanddeel af Bjergene forefommer iffe meget i ftørre regelmægfige Blader, faafom en fort Glimmer i føndre Strømfjord, hvid og grøn Glimmer, tildeel8 indeffuttende Amianth, i gnen omfring Amaraglif G&G. D., GS. Ved Kryolithen har Taylor fundet en mærfelig frumffallet BVarietet, i fmaa regelmæsfige halvfugelfør- mige Madfer. Kryftalliferet Glimmer ledfager AMmazonfteen. Chlorit. Enfelte bløde Sfifere af mørfegrøn Farve, der nærme fig til Vægfteen, indeholde muligen dette Mineral fom Hovedbeftanddeel (Jo- fvag Mine). Smaragdgrøn Cbloritffifer i Arfut-Fjorden, 8. Talf. Udmærfet jmuf grønlig bvid og bladig TI. er bragt af Grøn- lænderne fra føndre Strømfjord. Forøvrigt udgjør Mineralet viftnof en Hovedbeftanddeel af QVægfteen (fee Mineralprodufterne. FI G&G. D. har G8. ifær fundet ftore Lag af talfagtig Vægfteen. Hærdet, traadig og asbeftagtig grøn og hvid Talf ved Kariæt G. D. Talfffifer i Lag vaa Dtatbhiefens Land (Affia) J. D. Fordagtig Talf, H. D. Serventin. Kugelformig og ædel S. i Vægfteenslagene paa for- ifjellige Steder i G&G. D., 68. Nogle Varieteter af Vægfteen, ifær de grønne og noget haardere, maae muligen henrvregne£ til dette Mineral (vaa en Bynt nær Jlluilarfub. 1 Hornblende fan anfees fom den fjerde Hovedbeftanddeel af alle Bjergmasferne; fun fjeldent finder man Gneig eller Granit, hvori Hornblende mangler. Derimod finder man hyppig hele Lag af Hørnblende i forffjellige Varieteter, navnlig i Ft. D,, ligefom ogfaa (fryftallinffe) Bjergarter, i hvilfe Hornblenden udgjør en Hovedbeftanddeel, og ganife fortrænger Ølimmeren, jaafom ifær i de mærfelige Bjerge, til hvilfe Gudialyten og Sobdalithen flutte fig. Dog fan man vel i det Hele fige, at dette Mineral 36 | 146 iffe forefommer her faa hyppigt og jaa forffjelligartet, fom i" Rord- grønland. Mlmindelig fort Hornblende forefommer i ftørre Kryftaller og meget fore fryftallinffe Vlader, med regelmæsfige Brudflader paa flere Tommers Diameter, deelg i Forening med, deels i Nærheden af Gudialyten. Samme- fteds findes ogjan den for Grønland færegne Arfvedfonit, men da den i Utdfeende ligner den almindelige H., er det uvift, i hvad Mængde den. forefommer. Grøn og bruun Straalfteen, asbejtagtig ved Tunnudliorbif, og glag- agtig paa mange Steder i G. D. og flere andre Steder. Smaragdit, mær Guffertoppen. Tremolyt, asbeftagtig og glasagtig, tildeels i Talflag,-ved Kariæt, Hjortetaffen 0. fl. St. i G&G. D. GS. AF den i Nordgrønland faa hyppige Dolomit med Tremolyt har jeg fun feer en ftor løg BipÉ i FJ. D. Mugit. Almindelig AX. vides neppe af være fundén, med Undtagelfe af, at-den tør formodes at udgjøre en Beftanddeel af Trap. Salit hift og her fundet af 68., faajom ved Tornarjulif, H. D., og paa flere Sfeder i G&G. D., dog iffe fryftalliteret. A3beft og Amianthb, hift og her i ringe Mængde, meeft i G. DD. med Marjab, Karojuf og Kariæt, jamf i 6. D. og ved g.- mwmas Mine. Krofydolith, ubefjendt Findefted. Leer findes iffe under mærfelige Former, fun fom almindeligt, næften altid meget jandblandet Leer, afverlende med Sandlag, bift og her hvor der Tees Fladland nær Havet. (Leerffifer hift og her i &. D. og nær Arjut, F6. D.) Fedtiteen. Herunder turde man maaffee henregne nogle Barieteter af Vægfteen, ifær den fine hvide gjennemffinnende. Granat er hift og her en væfentlig Beftanddeel af bele Bjergftræf- ninger, jom indfprængt i fine Korn. Dette er navnlig Tilfældet I S. D. øg i den fydlige Deel af 3. D. Almindelig Granat er meget udbredt, deels fryftalliferet, deels djærv, i Forening med Svovlfiis, Jaaledeg navnlig omfring Amaraglif, og paa Jfartof i den fydligfte Deel af Ft. D., hvor de ftørfte Kryftaller jfulle jindes, efter 68. Wdel Granat nævnes oftere af &8., meeft omfring Amaraglif, ved 147 Søndre Strømfjord og Sydbay, men fynes' overalt fur at: være af ringe Størrelfe og Qvalitet. Guul Granat i jmuffe maa Kryftaller ledfager Kobbermalmen i Yojvas Wine. Didroit, fryftalliferet ved Kasfigiengoit, &. D., 68. Cpidot er temmelig udbredt i djærve grønne Miasfer, Tjeldnere fry- ftalliferet, meeft paa Arjut-Øen,” forffjellige Steder i .6. D.; og ved Yofvas Mine. Jivrfon, jmuf fivlet, i langtrufne Kryftaller, tom Ledfagere af Allanif, . overalt hvor denne" findes, faafom i G&G. D. opg ved Avigeit i Fh. D. Desuden i maa gule Kryftaller i Syenit, fundne af Hr. Friis vaa NMunarfoit, I. D., og 1 en feldfpatagtig: Gang ved Kaffiarjuf- i JIgallifofjorden. Smergel angives at være fundet af GS. paa Arfuts=Storøe, F6. D. BeryIl, ved Kangerdluarjuf, I. D. G8. Turmalin. Almindelig fort T. ev iffe fjelden i hvid Felbjpat, faa- fom ved Stennortalif IJ. D. Pleeft udmærfede ere dog de ftore Kryftaller, jom Tindes i…Glimmerffifer i' Amaraglif-Fjorden. De have endog oy- nadet en vig Berømthed i Ptineraliejamlinger. Findeftedet er, faavidt vides, hidtil fun efterføgt, af Grønlænderne; uvift endog, om &8. har været det. 2 Sapvpbirin, i Glimmerffifer, ganife nær ved felve Kolonien Fijfer- næsfet. i Ullanit fynes iffe at være fjelden. Jeg er vaa et Bar Steder ganffe tilfældig truffet vaa dette Mineral. JF ftørft Mængde øg tillige i ftore Kryftaller er def i de fenefte Mar fundet ved Avigeit, Fb. OD. Gadolinit omtales af være fundet af G8. paa Sermefof og flere Steder. Fergufjonit, Sermejof J. D. G8.; ved Sardlof 3. D., Friis og Taylor (?). u Kalffvat. forefommer meget fparfomt, almindeligviis fun i ganffe iynde Lag. eller Gange, meeft.i.G. D., i Fb. D. paa Arfut-Øen, i I. D. vaa NMunarføit, fryftalliferet med Jernglands i Tunnudliorbif, t Serme- fifsfjoørden og endelig paa Øen Sermefof. (Kalffinter i enfelte Huler). Dolomit, der er jaa udbredt i Nordgrønland, ev der her fun. feet lidet af. En ftor (og Blof paa Tuftotoavjul, I.D. y 36 148 Flusfpat er ligeledes fun fundet fparfomt, jaajom ledjagende Krye- lithen ved Arfut og Kobbermalmen i Jofvas Mine, i Fjordene Kangerd- luarfuf og Tunnubdliorbif, og endelig hift og her fom Overtræf vaa Kløft- ninggflader i Graniten. Kryolith (fee Bag. 140). Man har forhen fun fjendt dette Mine- ral fom hvidt eller fom lidt rødligt af Jern; men ved Hr. Taylors Arbeider har det viift fig, at detfe fun er den yderfte for Luften udfatte Sfal, hvorimod det i en ftørre Dybde antager en blaalig graa Farve. Til nærmere Oplysning meddeles her et omtrentligt Grundrids, voy- taget i 1852 vg fenere berigtiget efter Opgivelfer af Hr. Taylor, jamt af rt: Rygaard, der varetog Kryolithbrydningen for Thomfen og Horwvitz i 1856. Dog tør det iffe gjøre Krav vaa Nøiagtighed. Maaleftof: 50 100 len —. Fjorden KK, det ffrafferebe Styffe, betegner den Stræfning, vaa hvilfen Kryolithen fommer til Overfladen. Kun den øftlige Deel ved r or, hvor den fenefte Brydning er foretagen, er reen, hvorimod bele det fydveftlige BVarti foran B M er blandet med andre Mineralier, fremfør alt Jernfvat Forøvrigt er ogfaa Overfladen tildeels ffjult under Gruus og Rullefteen , Kryolitblaget hælder ind under Gneisfen mod SO. 149 tt, Tinfteen, fvarjomt indfprængt, og b, et tyndt Lag førnet Bly- glands, begge i en Bjergart der beftaaer af Feldfpat og ftore Qvartå- masjer, jamt tillige indeholder megen Flusfpat og Arfeniffiis og, faavidt mindes, den af Taylor opdagede, fmuffe Tantalit.. €t Var aabne Gruber ere anlagte ved Randen af denne Baffe. tg, Tinfteen i Form af ganife fynde Gange i Gneisfen. B M, Taylvrå Blymine med 3 Indgange, løbende næften horizontalt imellem Kryolith og Gneis. Øften for' famme er der forføgt van et Bar Sfeder, men faavidt vides forgjæveg, formedelft indtrængende Søvand. T T, Taylors Bygninger, og H, et Huus opført af Hr. Rygaard. Tungfpat. Af dette Mineral er der, faavidt befjendt, hidtil fun fundet et enfelt lille Styffe, fom en Grønlænder bragte mig fra &gnen ved Jgallifo. JFernjvat i ftore Kryftaller, ledjager Kryolithen, ellers fun i vinge Mængde hift og her, faajom Arjuts=Øen og den nærliggende Storø. Kobberlafur, foarfomt ved Fojvas line 0. a. St. Apatit, fvarfommere end i Mordgrønland; ev fundet i Kryftaller ved xb. og paa Dmenaf, S. D. 8. Magnetjern meget hyppigt fjom Sand og fom fine Korn i flere Bjergarter, fjeldnere jom Lag paa et Var Tommers Tyffelfe, faafom i jøndre Strømfjord S. D., paa Simiutæt G&G. D., ved Nunarjoit, og efter &8. rigeligft 1 Tunnudliorbif, IJ. OD. Jernglands, fun i Form af fine Sfjæl øg jom Overtræf i Kløft- ninger, ledfaget af Kalffpvat og Bjergfryftal. — Smuffeft i Fjorden Tunnudliorbif. Bruun Jerniteen vaa Storøen ved Arfut efter G£. Guul offeragtig Jernfteen hift og her jom Sforpe eller Dryy- fteen. En, Brøve ar (amme fra Amaraglif var af G£. betegnet fom Galmei. Titanjern, ved Narjaf G&G. D., ved Fi., i Fh. D. og fiffert paa flere Steder, ligefom Magnetjern. Tinjteen, med Kryolithen ved Arjut og efter GS. i Syenit ved Nb. (fee foran om Mineralprodufterne). Wolfram, ufiffert om fundet, i Syenit ved F6. GS. En Kryftal, jom maaffee turde være deraf, har jeg fundet i TunnubliorbiÉ. 150. "Gedigent Sølv, fom: løfe Styffer paa Storøen ved Julfb., for- uden et Styffe, hidrørende fra Misfionær Ginge, uden Findefted og tillige prøblematiff (fee foran Vag. 129). ledigent Jern. Gt lille Styffe . metallifé Sale; der efter Mled= delelfe fra Ctatåraad Fordhammer, hvem jeg fendte det til, maa anfees for meteoriff, og altfaa en Sjeldenhed, ev fundet i Nærheden af Ft. Svuvvlfiis, temmelig | hyppigt, ffjøndt fjeldent t ftørre Sryfaller; de imuffefte iAmaraglii GG. D. Urfeniflfiis, indjprængt tom ftørre Søn i Graniten ved Nennor= talif, J. D., i ftørre Mængde fom Ledfager af Kryolitb. Slveisfobalt angives af &8. at være fundet paa Bardleet, FJ. D. Braanget Kobbermalm hift og her i I. D.:, ifær Støorøen og Yofvas Mine (fee Bag. 132). Kobberfiis, hift og her meget fparjfomt i fynde Striber eller Korn ; rigeligft i Kryolithen (fee Bag: 134) Blyglands ledjager Kryolith, - desuden Iparfomt ved Igallifofjorden da. St: (fee Bag. 135). Kobberglands, ligefom braaget Kobbermalm. Miolybdænglands; temmelig almindelig, faafom vad Rarfaf G&G. D:, Kangarfuf Fh. Dog ledjagende Kryolithen. Zinfblende, fammefteds og. ved Jgallifo=Fjorden. Gravhit ved Nennortalif og Kangerdluarfjuf FJ. D. Arfut Ø 2. fl. St. Sluttelig bemærfes det, at endeel af de hidtil fundne Mineralier, fom . fsetkade i Samlinger, endnu iffe ere underføgte, og at der udentvivl findes nye iblandt dem. Dette gjelder ifær om hvad der forefommer i Forening med de mærfelige Mineralier Kryolith og GCudialyt. : Naar vi jammenligne .foranftaaende Lifte med Fortegnelfen over den nordgrøndlandife Gamling, ville vi finde, at der desforuden endnu blive at tilføie, fom forefommende alene eller faagodtfom alene i Nordgrønland, følgende Mtineralier : Ghalcedon Mosagat Hvyalit Dvpal 151 Feldfpat, mørfegrøn gjennemffinnende. Ydofras Stilbit Chabafie Levyn Mefjfotyp, Natrolitb. Analcim Ofenit i 3 Varieteter. En glimmeragtig Zevlith Chlorophæit (fenere beftemt) Flere endnu iffe beftemte Zeolither og andre Mine- ralier i Blærehuller af Trap Anthophyllit Bronzit Grøn Dialage (Diopfid, &8.) Titanit Sort Spinel Allun JFernvitriol Svovlfuurt Jerntveilte Arragonit . Magnetfiis Gedigent Kobber, jom Spoer Posfilt Harpir Steenful af forffjellige Varieteter Yogfile CooÉs Anthracit Tæt Blyant, af forvandlede Kul. Hertil funde det paa dette Sted vasfende bemærfes, at et Sideftyffe til Dleteorjernet fra Niafornaf er fenere indfendt af Hr. Rudolph. Det var ganffe tilfældig taget blandt Ballaft, fom famledes ved Fortunebay til en Jagt, og fandtes ved Udlogningen af denne Ballaft. Af ældre tildeels tryfte Opgivelfer ville vi fluttelig endnu tilføje fol gende tildeel8 døg tvivlfomme grønlandffe Fosfilier: 152 É (Bjergfryjtal i yderft mærfelige fladtryfte Former fra gnen ved Godthaab. Univerfitetets Mufeum). Apophyllit fra Godhavn og andre Steder paa Disko Bitterjpat Bhosphorfuurt JFernilte, i A8beft ved Arfut. Lievrit Wavellit, med Kalffpat ved Omenafsfjord Svovl, fom Bindemiddel af et Conglomerat.. (Omenafg Store?) tillæg Nr. 8, Meteorologie af fj. Rink. Q Striftet om Nordgrønland ifte Deel Vag 38, |har jeg omtalt de meteorologijfe Obfervationer, fom af Forffjellige ere anftillede i Nordgrøn-= (and, paa Foranftaltning af Vrofesfor BVederfen. Vi meddeelte tillige foreløbig en lille Tabel over de maanedlige Mliddeltemperaturer, beregnede efter en fortere Marræffe, men opfatte en omftændeligere og nøiagtigere Meddelelje, til hine Obfervationer vare mere fuldftændiggjorte og bearbei- dede. Dette er netop nu ffeet, idet Vederfen har udgivet de vigtigfte grøn- landffe Obfervationer under Videnifabernes Seljfabs: ,,Collectanea mete- orologica, Fasc: IV, Hauniæ 1856." Han har tillige velvilligen meddeelt mig fine Udregninger og Uddrag deraf; idet jeg her meddeler dette værdi-= fulde Bidrag til en Beffrivelfe af Grønland, har jeg jelv fun tilføjet nogle Jagttageljer paa de fydligfte Punfter af Grønland. Svennævnte . Cellectanea indbefatte Obfervationerne, anftillede vaa tre Steder: Ved Upernivii, af Misfionærene: Øftergaard fra Auguft 1832 til Juli 1838, Mosfin fra October 1846 til Juli 1850, Kragh fra Muguft 1850 til Juli 1854, altfaa i alt for henved 14 Aar. Bed Jafobshavn, af Rudolph fra Januar 1840 til Juni 1850. Ved Godthaab, af Blod, fra September 1841 til Juni 1846. Af disfe Jagttagelfer indtage de, fom ere anftillede ved Fafobshavn den førfte Plad8, deelg fordi de omfatte det længfte Tidsrum for Jagtta- gelfer af den famme Mand, og deel8 fordi de ere udførte med RNøiagtig- hed og Fuldftændighed. Dette fidfte gjelder ogfaa om dem fra Godthaab, men mindre om dem fra Upernivif, der navnlig ere forfømte at anftilles i den Tid, da Handeleng Sfibe vare tilftede, nemlig i Juli og Auguft, lige- Jom og de 2 fidfte Jagttagere have undladt at benytte Barometret. 154 Varmeforholdene. Efterat førft Middeltemveraturerne vare udregnede for hvert Tidøgn i Aaret, famtlige fornødne Berigtigelfer vare foretagne, og navnlig de mang- lende Obfervationer i visfe- Maaneder, faavidt muligt, vare erftattede ved Jnterpolationer ere følgende Mliddeltemperaturer udfomne for Maaneder, Marstider og hele Aaret, efter Grader Reaqumur: Uvernivif. Jafobshavn. Godthaab. . ' Antal Antal Antal Middel: |af Op Middel af Ob-=| Middel= | O4- tempera= | ferva= | fempera= | ferva= | tempera= | fervå- fur. fiong= tur. tion$=Å tur. fion$= dage. dage dage. Januar =— 17740 | 279 |K— 13.14 | 332 |-—— 7.78 155 Februar 19:40 |: 232 14.10! 309 1105 104 4E Marts 16.20: 1274 10:61 |. = 340 24 fr 195 April 11.29 251 5.86 | 318 3.13 |-1500 Mai 3.12) 3034 +" 0:22 1337 1+ 1.02 155 Funi + 2.174 256 4.21:401397 4.031 123 Suli d.å 145 5.94 1r:336 6.42) 2124 Auguft 2:68) 1569 4.62 | 1338 5053 nd 20 September 0.01 |" 250 1.15| 330 3.03 | 145 SDetober — 4.43 |. 307 f— 3.04|. 346-/-—: 0.301 153 November 9.36| 283 8.64! 327 52 sk 2150 December 14.69| 263 10.90| 341 7.5'h/s1 155 Binter FLAOT 774 12:711 982 7.461 451 Baar 10.06! 828 5.42 | 995 2.43 | 460 Sommer + 2.65! 470 4—+ 4.93! 1000 f+ 5.42! 367 Høft — 4.77! 840 f— 3.51 997 =— 0.83| "448 Hele Aaret 8.30: 12912 4.18 | 3974 1.33 | 1726 At Middeltemperaturen for hele Aaret iffe ganffe fremmer med den, der er udregnet for de enfelte Maaneder, navnlig ved UperniviÉ, hidrører fra de Berigtigelfer, der have maattet foretages af Henfyn til mulige Feil og Piangler ved Obfervationerne. Det er. dernæft fundet, ved Sammen- ligning af Dliddeltemperaturen paa de 2 Steder i Nordgrønland med den ved Godthaab, at den lavefte Middeltemperatur i Nordgrønland indtræffer. i 155 det førfte Tidøgn af Februar, og den bøiefte i det andet Tidøgn af Juli, hvorimod i Sydgrønland den lavefte indtræffer i det tredie Tidøgn af Januar øg den bøiefte i det førfte Tidøgn af Juli. Til nærmere Oplysning ville vi endnu meddele følgende Tabel, der er udarbeidet for de 2 Obfervationsfteder, vg vifer (med Udeladelje af Hundreddelene af Grader): a) Middeltallet af de høiefte og af de lavefte Middeltemyperaturer (>: Døgnets) i hver Maaned, og b) Middeltallet af de bøiefte og af de lavefte enfelte Thermometerftande ligeledes for hver Maaned + Løbet af de obferverede Marræffer: Middeltal å. b. Af Degnets Middeltemperatur. AM Thermometeritanden. | Upernivik Godthaab. Uvernivik. | Godthaab. j ”: i mi — —— r — —= =y f Høieft | Laveft | Høieft | Laveft | Høieft | Laveft | Høteft Laveft i i Gan. [I 7.1/-—.24.314 0.3|-— 13.7f-— 43/= 25.8|4 | 1.4 14.3 Jebr. 4- 5 &3|— -26:2|.- +09) > 44,44 = 5475 (224) +19 - 155 Mari |. 3.8; 246| 2.3| 10.81/ 1.81 283) | 450 12.3 April 4 — 1.0 " 28! - 10.24 1.8; 21.3! 5.35 10.7 Mai | 14 2.9! 91; 4.6 27 4.3; 11.1 71 6.0 Juni 6.5) 44 8514 1.0f| 72 2,3'= H0.9l; 0.6 Suli | 4 sr 7.814 152 » 10.0| .- -3.1 86/4 0.2/ — 12,8+ 1.2 Auguft sål 144 85 34 kals 01" hrob 16 Sept. z5p= 42137 oo 6al— 47. hos É- 1.6 Detbel 7 ala 98 37)” agt" 5 23 10.2 14 6.5 Rovbr. |: 1.6 157), al. 106 11| 170 1.8) 11.3 Decbr, f 54 2216 14 13.8) 4.1f-— 22.5) 0.8 141 Slutteligen ftaaer dét endnu tilbage af angive den abfolut høiefte og lavefte Stand, Thermometret har havt i hver af Maanederne, deels Jom Middeltemperatur for et Døgn, deelg ved en enfelt Obfervation; dog femærfes det her, at der ingen Inderthermometre ere anvendte, ligefom og af Grtremerne ere mindre forffjellige for Godthaab, vaa Grund af den fortere Marræffe, i hvilfen der fammefteds er obferveret : kJ 156 br L= "SER OT bb ba ene be I8 | L9'LT 9£ CEST TF Tag1u333G; br 87 12071 år Ge | L9'7 9£ 67 | 08'77 (4 6. 1097 | KE HITETERETR Gb IC 1 10'9 cv GG 1109 LE 6 |LV'ET 8v LY "OLE 13903IG Gb 08 OT re] ep LET vE IC | 00'9 (4% 8 | £9'9 | guld) Gb Se "LEE br C. |L8'6 9€ iz 1001 gg T s LBE:R 1n6nyg vr vI | 0F'2 br b- | €8'0T OG GT —1 1870 OG L 09'0T yn$ Gr vb 0870 | fe STER 9E 1 100'E Sv 6 | LG'8 lung br 6. |00'9 Gr 67 | g2's SE G2 | LO'S Sj 67 | L6'9 1990; bb 6 LE'ET Gv OE | &6$ 4 LE L GE Ge OG 9 |100'€ | 112036 bb | or |0P2T 3; iz 1-0fi gal): 9. VL9 gr (åt sz (068 +! BNVNE Sv 8 E8'LT €p Pe |L8P LE ET ="LK OS LV CE EO FEE avnagatr FEST 8 |889T.——| &P8I I 06'0 + | ESST 97—1-00:63-—— LP 87 NYRE: 24 Kira avnUv$ | 19 | UNIV 12018 (um v ID UNG ID3g | unyv É- | ] z an) og [um an) Fm sl sea, ny i | PS any "13130 =VIdd 9 "19130 zv1a dug "19130 sVaaduat "13199 =VaadWt; 29; eldlga 10VIg % z23lgo 1VVIG = zlalge 1V01Ig (0% z18lgo 1093 i Fr; 20 GREN tavg | 13166 1laavg | ME Te, =19007(( gaubøg 1% "gvv 406) nuuadtt Foo ounsanjuaadmag Ju 3413m3211358) 1300 jagv 7 br Lr RATE RF aP | T. 'G FE: || TE | 0 ger Fa eg 1391333; br ra | Ll Iv 91 | ke Le ar. | et8g ng gi 1391340; (4 æt 04 er FI | 0'g JE FE | DT KØR 7 or | WANG (3 SB 10 TE Er ER 9055580] FE 16102 6T UDE HE | agua ydIg) tr IE TSl "er RS Brda: GE ($ 0V'&E fg 9 OT unfny av 9 Go —t Fr 8, 8% V'g] cg fe 3 ol QC E FF 681 ung ab ii CI Er ST 18 EJ ce | gie SP Ez | 88 ung br == fe gb 67-| 8'8 pc 6 ar Se 621 æL VU; br æ SE av bo 8 LE L 0'6T SE VÆR fk SER dt > ar æ ['9] er KÆgE m PE g: PSG ro GE skr 48 at BIVNG sl ct 8 6'81 5 RES RS ;; AE RS +19] de=—1—g (TE gg ed ENN 7 | avn1g3g bøSI. | 8: |. L'9T =——F ar8l mg GE Stset 4683 ] 0 5 Oro BRET SE 48 | Ba 24 avnuvg BE MUN ny my [mg agt” re une I fS søg Sia] "19130 'svaadmudt; "19190 | =VAIduaT: "7990 sVradmuIg KEALANRRERR ES TESTE auoyvga | malga av | saalge vv z13|g0 10096 | salget 2vv3g | > aavg aa Jaavg 310 "IOINUEIG 6 "gvv0190 6) Haundn uaanjvasdmag Ju 30313 34377g) 1300 jagvg 158 Det vil ventelig være blevet indlyfende, at foranftaaende Tabeller A. og B. over rfremerne adffille fig fra den næftforegagende (med Over= ffvift: Middeltal) derved, af de fremftille Griremerne af de Størrelfer, af hvilfe Mlidbdeltallene, fom findes i de tilfvarende Rubrifer af den forrige, ere udregnede. Saaledes har man f. Gr. udføgt 1 hvert af de 14 Aar, der ere obferverede ved Upernivif, den høiefte Thermometerftand i Januar; af de derved erholdte 14 Thermometerftande er Gjennemfjnittet anført paa den førfte Tabel (— 4.3), den høiefte derimod (+ 4.4) var den foran- ftaaende Zabel B. Lufttryfket. Af BVederjens meget omftændelige Tabeller over Baromeferftanden ifølge de- nævnte Obfervationer ville vi hev meddele følgende Uddrag: Barometrets Middelftand i par. Linier, corrigeret og reduceret i 0? Upernivif. Jacobshavn. | Godthaab. be 57 ERE | Db- 15” Bar. = ferva- Barc= | feryg=| Barv= ferva- meter. | Honé= |. meter. Ha fioné= | meter. | Iions- | dage. | Dage. | dage Vinter | 333.39 | SER 334.96 | 92 | 334,55 HF 451 Baar | 335.96 | 200 | 337.45 | 817 | 336,61 | 460 Sommer | 335.04 | KÅ 336.79 | | 816 | 336.39 | 332 SHøft | 333.20 | ne: 336.76 | 801 | 336.07 | 442 Hele Aaret 334.35 | | 336,49 | 3226 | 335.96 | 1685 S$33 | Efterfølgende Tabel vijer Spillerummet for Barometrets Bevægelfer i hver enfelt Maaned, efter Obfervationerne ven Jacobéhavn alene. De 2 førfte Colonner ere udregnede paa den Miaade, at man har udføgt den høiefte og lavefte Stand for en enfelt Maaned i hvert af de 10 Aar, og deraf uddraget Mliddeltalene. IJ den 4de og dfe Colonne ere dernæft Cr-= tremerne af hver jaadanne 10 Obfervationer af de høiefte Standpunffer i hver Maaned anførte, og det famme er jfeet med de lavefte Standpunfter i den 6te og 7Tde Colonne. Man vil altfaa udfinde de endelige abfolute Ertremer for Barometerftanden i den 4de og 7de Colonne. 159 «Gr ——— Høi eft laveft i Maanederne | Høieft. | Laveff. (æret Cfter Gjennemfnittet af | Ertremerne af de enfelte obfer= og de forffjellige Aar. verede Barometerftande. i Fie AF de høiefte. | AF be favefte Høieft. | Laveft. | Høieft. | Laveft. en ge tede Januar 342,03 | 326.51| 15,52 | 344.65 | 338,15 | 329,31 | 322,08 Februar 43.47 | 026.17] 17.30f 48.59| 38.18) 29.96| 18.73 mMatts — |" 46.34| 27.42) 18.92) 50.10! 42.83| 31.75) 21.91 April 149.94 | "30.47| 12.47f 47.27 39,15 32.90 27,66 — Mai 43.71 | -32.60| 11.11). 49.38| 40.81 34.33| 28.81 Juni 41.98| 31.64| 10.34| 43.42| 39:86|; 35.78 | 26.83 - Juli hru41.03 | "30.971 110.06 |. 43.38! 38:98! 35.36| 28.52 YHuguft "7 41,28| 30.98| 10.30| 45.84| 38.46|. 34.23. 29.02 September 42,00 29.51/— 12494 -4370t—40.35/—31:60 + 27,28 Detøber 43.14| 27.97) 15.17| 44.48) 41, 19) 32,27 24.32 Rovember | 43.47 ed 13,98| 44,76! 40.22 | 32,90| 22.15 December | 44.09 -26.73| 17.36) 49.30) 40,09! 29.30| 24.72 Vindforholdene. Disfe ere, ijær hvad Vindens Styrfe angaaer, mindre regelmæsfigt g 3 upfegne de paa de 3 Obfervationspunfter. Cfterat imidlertid Alt er taget i Betragtning, hvad der funde have nogen Indflydelfe paa Hovedrejultaterne. er Bederjen fommet til de Størrelfer, fom findes fremftillede paa følgende Tabelle a) DE Tabel over Vindens Retning i de forffjellige Marstider, idet den relative Tid, i hvilfen hver Vind har varet, ev fremftillet jom Dele af 1,000, og hvorved bør bemærfes, at Metningerne fandfynligviis, fom brugeligt i Grønland, ere betegnede efter Compagfet og bør rettes efter 4 å 6 Streger Misviisning, hvig man vil have den rvefte SHimmelegn. Saaledes ere navnlig de hyppige Vinde, jom betegnes NO. og SBV., ftrengt talt retvifende ANBV. og SSO., nemlig efter Davis-Strædets Fetning; ved Øft forftaaes viftnof egentlig Land- vind, og ved GO. varm Landvind, noget forffjellig efter Fjordenes Retning. 160 Tabel over Bindenes Retning. | Upernivif. | Vinter. | Baar. Sommer. Høft. | Har. R. 150 247 | 272 187 209 RD. 105 92 47 101 89 D. 307 170 79 294 223 SØ. 5 | 10295 48 30 42 36 S. | 11 ÅR 53 29 25 cm VI 55 280 | 181 199 bå: g En dl rt 18 15 RB. 10 37 26 21 Stille 229 | sb 175 121 183 Sum 1000 | 1000 1000 | 1000 1000 Jafobshavn. | | | | | R. 76 rr 15 | 96 132 RL. 58 | 88 76 S8 77 SS: 466 248 135 479 332 SD. | 100 | 75 82 | 93 fa ånigg mfl 102 132 97 108 GV. 1. 91 | 98 167 64 105 R-zT GE | S 27 1 10 ng 1 5 als ao fg 705). 20 | Stiir 187 141 1577 110 Sum | 1000 1000 | 1000 | 1000 1000 Godthaab | | | | —mmMmæw——«——«—«————————————«——————————————————— R 71 85 | 116 | 49 80 RD 260 289 187: V-10:206 237 DO. 260 178 Ade 1954 200 SO. 124 70 | 12 | 82 7 S 39 28 | er bag": 25 SB. 122 189 |! 326 | 205 | 202 B. 27 øl 453 1595 44 43 NB. 23 sinde 3756 18 32 Stille 75 104561 131 118 105 Sum 1000 | 1000 | 1000 | 1000 1000 b) Tabel over Vindens Styrfe i de forjfjellige Marstider, idet den refative Tid, i hvilfen BVindene af hver Grad have varet, er frem= ftilet fom Dele af 1000, og de forffjelige Grader af Styrken 161 ere betegnede faaledes: 0 — Stille, 1 — Liden Laring, 2 — laber Bramfeils Kuling, 3 = Bramfeils Kuling, 4 — Merfeils Kuling, 5 — rebet Merfeils Kuling og derover. Zabel over Bindenes Styrke. UperniviÉ | Binter. bø Baar. [Sommer, | Høft. | Aar. 0557] 5297 200 | 376 | 476 i [HO TEN mg | "Tog 45 87 DNS DRM EO DEER to 36 3 | 188 | 277 | 353 | 346 282 GE. | 84. to | 165 108 RR sd HELD SE SEERE nd Se SAR £ Sum | 1000 | 1000 | 1000 | 1000 | 1000 | | JFafobshavn. | | | | 0.455 eh 66281. 831 |busas0o | 'ede i ae | hagen U yda 2 | bek (58 | 8 | 28 | 35 3 | 269 | 137 | ARE Gel EEG 4 176 113 53 137'| 119 5 | 52 30 | 25 3636 Sum , 1000 | 1000 | 1000 | 1000 | 1000 Godthaab. i | | | | all. 68.1 jon sta luteankir ged urna 1 130 | 194 | 236 | 196 | 185 sl "104 f… 330n ln dk Å -oo4l i Herede 319275 | aa | 202 | 245 | og 4 196 ind 124 145 5 142 6 | 72 83 100 Sum | 1000. | 1000 | 1000 | 1000 | 1000 ———————————— 37 162 Redjlag. Da der blandt de her omtalte Obfervationer iffe findes divefte Maal ninger af Nedflagets Størrelfe, maade vi ber indffrænfe 08 til følgende Tabel over dets Hybpighed eller Middelantallet af de Dage, paa hvilfe hver Art af Nedflag er indtruffet : se | | Uypernivif. |Taage. | Regn. | Snee. St. R.| Sum SØ | | | Vinter LAN OLES ERS ÆS I TORD 10,86 Baar DAB na DN SOE SA 1321 Sommer FOD ET FNS AR MOSS TS 10207 22,34 Høft 0.50! 4.00| 12,57| 0.58! 0,14| 17.79 Har 1521 13229 33.48 206 i: 0.23 | | | 64,20 Regn | Regn | Snee | kr | Jalnbg: Taage. | Kegn, | Snee. | og og og "Ben ex havn. Snee, | Taage. | Taage, gg F.: BH. | Snee, | Vinter | 21 | 65 Last od der it 0. 1 TV aen BVaar br=2.0 155 44197 12 — 0.3 0,6 25,3 Sommer | 10.6 54-03 KK 1.811 80.5 SORTERE Høft 0.7 (9 4 15864 313 49£9,1 1160/1105 ERE Har 15.4 | 238" 157,8 | 7,9 1.4 0.9 | 1.9 ÆBb Regn | | Godthaab. ShÆgE) Regn. | Snee.| og |Hagel. | JFislag. Sum. | Snee. | Vinter 124 041382 (28 | 1.,84F 1,2 | 50.4 Baar 5.0 4812870 1.8 0.6 0.6 40,8 Sommer 137221 26,48 114 13 0.7 — 43/1 Høft 5,4 | 10.0 | 15.8 5.6 2.0 0,4 39,2 Aar 30,82|. 41.68 | 83.4 |.10.9 4,5 | 2 173,5 Hvad de enfelte Maaneder angaaer, da har det viift fig, at der ved Godthaab fun var een (Juli), ved Upernivif derimod ingen ganffe uden Snee. 163 Luftens Tilftand. Fabeller over den relative Tid, i hvilfen Luften i ØGjen- nemfnit har havt følgende Udfeende: | | Uvernivif, | flart | hlandet | difigt | ffnet tyft | Sum. Vinter | 0.585 | 0.077 | 0.008 | 0.025 | 0.305 | 1,000 Vaar 0.594 | 0.095 | 0.017 | 0.048 | 0,246 | 1.000 Sommer OABT 0,103 "0,005 KOTE "0,388 | 1009 Høft | 0,404 | 0.089| — | 0,064 | 0.443 | 1.000 Nar | 0.510 | 0.091 | 0.007 | 0,046 | 0.346 | 1.000 Godthaab, | flavt | blandet | overtruffet Sum. | Vinter | 0,175 0.422 0.403 1.000 Vaar Ng 49 0.344 0.444 1.000 Sommer | 0.166 0.348 0,486 1.000 Søft | 0.323 0.298 0.379 1.000 Har |- 0,219 0.353 | 0.428 | 1.000 Nogle Fagttageljer over Beirliget, anttillede 1 den fydligjte Deel af Grønland. De efterfølgende Tabeller indeholde hovedjagelig Uddrag af en Veir- journal, ført ved Kolonien JYulianehaab fra Auguft 1853 til April 1855 inclusive, faa at Nefultaterne for Maanederne Mai — Juli fun ere efter eet Aars, for de øvrige Maaneder derimod efter 2 Aars Obfervationer. Middeltemperaturen er udregnet forftørftedelen efter et Inderthermometer, og da dette beffadigedes, efter Miorgen= og Mliddags= Obfervationen med fornøden Berigtigelfe. Barometerftanden er iffe reduceret til 0%, men Ba- rometrets Mliddeltemveratur, der iffe har varieret meget, er vedføiet. > jag 164 Temperaturen ved Julianehaab 1853— 55. Middel: | Ertremer af Ther= momeferftanden. fempera= fur. Høieft. Laveft. Januar — 5.951 + 44 | —— 17,0 Februar 515 62 19,4 Dtarts 3,10 Tre 19,0 April 0.38 9,4 14,2 Wiai + 3,96 10.5 6,4 Juni Bld: 14,4 1,0 Juli 8,76 161 | + 5.0 Auguft 1,62 16,5 106 September 3,86 120 4,6 Detober 1.33 10,0 6,2 November | —— 2.74 SOE Sene LN December 5,15 medl 17,0 Aar AE 16.8 19,4 F en Deel af det her omtalte Tidgrum blev der obferveret famtidig paa 5 forffjellige Vunfter i Diftriftet, med følgende Refultat: | Binter, | Vaar, | Sommer. | Høft, Mar Vamiædluf i af I. Lund. —. 3,39 |— 0.54 |+ 5,58 1+ 0.36 10.50 Frederifsdal j af Schneider. 3.90 0.37 6,07 0,52 0,58 NennortaliÉ s af FJ. Lytzen. 4,00 0.61 5,151 10,01 0.13 Julianehaab | af RinÉ. 5.29 0.20 | 1.32 0.06 0.44 Kaffimiut | iv af VB. Motzfeldt. 5.63 1581 | 5,26 127 1-0 40 165 Vi ville hertil endnu føie følgende Uddrag af Temperatur-Jagttagelfer der ere anftillede ved Lidtenau af Misfionær Kleinfæømiedt i en tidligere og længere Aarræffe. Tabel over Middeltemperaturen, efter Morgen=, Middag: og Aften-Obfervation. Liøtenau. | 1841. | 1842. | 1843. | 1844. | 1845. | 1846. | 5 Aar. Januar une hedde. lse Erdi miles egt so" gig Februar ir salad gab gde ankre ga "sørg Marts arr sø sg sd lagen skere gg] SeSæg April vi 0.0” 04j 3.0|+ 1.0|+ 0.6 0,2 Mai = hp aærk ærtærgst 12.91) 172,94 73.0 Juni — 45% 5.47 | 6,5 Æt Sæt 5,2 Juli rl 5.9! — 6.0" Sæk no7akt ca 6.1 Muguft ne Ba an BE gh gærede dn 5.4 September |+ 3.3 3.5 5 3.6 4,0f| — 3,8 Detober 0.2 2,9 0.9” | 0.5 | 0,1 — 0.9 November |— 2,1|—— 3.11— 3.7|— an ne STERE E 9 December 3.2 5.3 8.4 | 4.0! | ike 5.0 Hele Aaret (| 0,214 0.6 + 0.3'+ 1,2 + 05 | MnmrfÉn. I de med ” betegnede Maaneder ere nogle Dage iffe obferverede, formedelft Fraværelfe. — Som Cytremer, der ere obferverede famme- fteds i de nævnte Mar, bemærkes : Varmefte Dage. Koldefte Dage. i$42, 16de Juli + 12,8 1843. 14de FJYanugt — 14.0 228 — —+ 13.0 25de December — 13.1 1544, 3die Juni —+ 15.2 28de — —— 15.3 4de Juli + 12.6 29de -— =— 15.0 1845. 12te Auguft + 13.6 1844 28de Januar —— 12.9 29e — K—— 14.4 6te Februar —— 15.0 Tde — — 15.5 6te December — 13.0 Sde — — 13.5 166 Barometerftanden ved Julianehaab. Man fan i Grønland langt fra iffe af Barometrets høiere eller lavere Stand flutte fig til ftadigt eller uftadigt Veir, faaledes fom i den tempe- rerede Zone i Almindelighed. Desguagtet fynes Barometrets Bevægeljer at ftaae i et vift temmelig beftemt Forhold til Veirliget, og navnlig til Vinden famt til den ved de forffjelige Vinde betingede Temperatur. Dette gjelder Dog navnlig for Vinteren, og fynes der i faa Henfeende at herffe en For- jfjel mellem det fydlige og nordlige Grønland. Ved Julianehaab har jeg, med faa Undtagelfer, obferveret følgende regelmæsfige Gang i faa Hen- jeende: Maar Barometret om Vinteren ftiger, og helt naar det naaer over 28”, fan man være temmelig vis paa Milbning, og med den indfinder fig tillige den varme Landvind mere eller mindre heftig. Naar denne Bind har begyndt at blæfe og Barometret iffe falder, men endog ftiger lidt endnu og derpaa holder fig, da pleier den varme Vind at holde fig i flere Dage, ja endog Uger, og ftærkt Tøveir at indtræffe. Falder derimod Ba- rometret, da vil der om fort Tid indtræffe Forandring; faajnart det har naaet fit lavefte, faafom henved 27”, løier Vinden ogjaa af, og efter et ftile Melemrum fpringer den om, fjeldent i SSO. eller fom man pag Stedet felv falder den, SV., almindeligft derimod i Nordveft eller Norden. Saafnart en af bdisfe Vinde har begyndt at blæfe, ftiger almindeligviis atter Barometret og vedbliver af flige fil Vinden atter flaaer om i OND. Sfeer denne Stigen langfomt, -da fan man regne paa langvarig Sorden= rind og Kulbe. Man vil faaledes bemærfe, at i milde Vintermaaneder' er Barometrets Middelftand i Reglen høi, i folde derimod fav. Wed Henfyn fil Vmdens Heftighed fan man dog vanffeligt forud flufte noget fiffert af Barometerftanden. Gr den meget høi, da indtræffer vigtignof den ;varme Landvind undertiden ftørmende og pludfelig, men almindeligviis udmærfer den fig i jaa Fald mere ved fin Varme, end ved fin Heftighed. De meeft orfanagtige Sforme fra den Kant indtræffe dog med en Barometerftand af iffun 27” 6”, og medens de blæfe fynfer den ned til under 277”. 3 November 1853 fané Barometret ved faadan Leilighed endog fil 26” 3.27”, hvorpaa det blev ftille og fort derefter fvær Norden-=Storm, famt lang= varig Kulbde. Naaer Barometret derimod op over 28” 6” da faner man gjerne en langvarig jævn Landvind, med flar Luft og fmuft mildt Veir, felv i Januar og Februar. Om Sommeren ere Forholdene noget forffiel- lige, Barometret vijer iffe faa ftore Forandringer, og felv naar det falder 167 lidet under 28”, fan der indtræffe ftærf og langvarig Mordenvind. Dei er en meget gængije Mening, ijær blandt Søfelf, at Maaneffifterne have den meeft afgjørende Indflydelfe paa Veirets Forandringer; virkelige Ov- tællinger af jaadanne Forandringer fynes iffe at befræfte denne Mening. Forøvrigt vifte Barometrets Middelftand i de nævnte Aar 1853—55 ved Julianehaab fig jaaledes: | Middel: |Aviffølvets ftand KL. | Middel 12 Mtid= | tempera- dag. fur. Binter 334.0 tg B aar 334,0 7 Sommer 335.9 16 Høft Se y| Mar 334,3 — Endelig var Mliddelantallet af Døgnene, pan hvilfe de forifjellige Arter af Vind og Nedflag vare fremherifende eller indtraf, følgende: | ' | E | | Vinter. | Baar. |Gommer.! Høft. | Aar. Araberl | | | EB ORD. | 30'7 | 29 | 11172 | 26 97 = . — i ) | - d 33 SS9: 4'p | 8 "set 3 22"/9 SE gf 2 251 Es SB. 1 | 1/9 17/2 1/2 4/0 ZE | B. je 5 351/2 51/2 | 46'/e ace! | NV. | % | 25 10 24 | 85 an 5; || Stermende. | 197. .197/2 9% | 15 63 s%$ | kr | | 25 i Almindelig. 441/9 | 492 1156 | 47!/e ! 190 RD |. Meeft file. | 26% |' 30% | 26'p | 28% | 112 i | Il | . . bud Rene: 3« «(012 33531 1074 15k Regn og Snee. | 2 | 5 4 5 16 (hr GÆR RE, 55: -1]o ed 5 14 63 | || Jtedflag. | | Vandmængde | 74 1.40 | omfrent | ; | | 8” 1.177 14% SR LAG td 1.1” 36” 0,07” 168 Med Henfyn til Nordlys er der ogfaa gjort endeel Optegnelfer, fom hefræfte, at digfe ere hyppigft, jo længere fydpaa, men forøvrigt iffe ere førte faa ftadigt, at det funde lede til noget, at gjøre Uddrag deraf. Om Compastets Misviisning. De vigtigfte og meeft omfattende Underjøgelfer over Compasfets Miis=- viigning ere anftillede af Graah i 1823 famt 1828—31. Som befjendt er for Diebliffet Misviisningen omfring den nordlige Deel af Atlanter= havet befunden at være i et Aftagende, der endog for Island har beløbet fig til 1? for 12 Aar. Vi maae derfor beflage iffe at befidbde tilftræffelige Yagttagelfer til at beftemme den nuværende Mlisviigning for de forffjellige Kolonier i Grønland. Af faadanne fenere Obfervationer ville vi fremhæve dem af Lieutenant Ulvridg i 1846 og af Capitain Inglefield i 1550 og 54; men man fan af alle dige iffe uddrage nøgen beftemt Slutning med Henfyn til hiin Forandrings Grad i Grønland. Da det imidlertid er af praftiff Vigtighed at fjende Misviisningen, og vi iffe have havt Leilighed til tidligere at omtale den, ville vi her opgive, hvad den efter alle hine Offervationer nu nærmeft tør anflaaes fil: ved Julianehaab 529 NV. ved Frederifshaab 55? RV. ved Filfernæsfet 56? NV. ved Godthaab 579 NV. ved Suffertoppen 60? NV. ved Holfteensborg 659 NV. ved Diffobugten 70? NV. ved Omenafsfjorden 729 RV. ved Upernivif 75? NV. tm ———— KE SEE tillæg Nr. 9, Om Landifens Udbredelje og de (vommende Jisbjerges Oprindelje, af fj. Rink. (Hertil et Kaart). Bi have pan flere Steder i det hermed affluttede SÉrift om Grønland omhandlet de Forholde, under hvilfe ftadig Jis og Snee opdynge fig paa Landet, den Udbredelfe de fortiden have opnaaet, og endelig hvorledes den ftadige Tilvært af Jjen eller dens aarlige Overjfud udffydes i Havet jom juømmende Jisbjerge, og faaledes bortføres. Det er faaledes opinft, at man i Henfeende til Jisdanneljen fan dele Landet i Yderlandet og Indlandet. SHiint er det ydre Belte, faa bredt omtrent, fom Landet gjennemffjæres af Havet iForm af Fjorde og Sunde, dette derimod er det fluitede Faftland. Vaa Yderlandet vifer Dannelfen af ftadig Snee og Fig den fulbfommenfte Analogi med disfe famme BVhænomener i andre Bjerglande, fun at de begynde i en ringere Høide over Havet. Den almindelige Højde, i hvilfen Sneen begynder at op-= .dynge fig og blive til ftadig Jis, ev 2 å 3000. Fod, uden fynderlig For- ffjel mellem Jord og Syd, rimeligviis fordi den mildere Temperatur i det Sydlige opvejes ved den der faldende ftørre Sneemængde. ten denne Høide er dog iffe den enefte Betingelfe; der udfordres tillige, at Overfladen ffal have en vig Udftræfning, Hældning 0. f. v., og paa mange Steder 170 naaer Vegetationen betydeligt op over denne Grændfe. Den faaledeg op- dyngede Fig fortfætter fig nedefter gjennem Kløfter ellev Dale og nærmer lig faaledeg mere eller mindre til Havets Niveau. Vi have tillige føgt af vilje, hvorledes dette ffeer ved et Slags glidende Bevægelfe, ganffe i Ana- logi med Gletfjerne paa Alperne og Sfredjøfelerne paa Island. JF AL mindelighed er derfor den Jig, fom findeg under 2000 Fods Høide, iffe dannet paa Stedet, men ført derned fra Høilandet. Tverfimod er den nederfte Deel af Jøfelerne udfat for Affmeltning og Formindffelfe, og denne Affmeltning holder. i de flefte Tilfælde Sfridt med- Tilværten fra Høilandet, faa at Jøfelerne fun paa enfelte Steder naae heelt ned til Havet, og i endnu fjeldnere Tilfælde udfafte Brudfryffer i jamme; man fan derfor uden fjendelig Feil fige, at alt det athmofphæriffe Vand, fom jalder paa Yderlandet, enten i Form af Regn eller Snee, after naaer Havet i flydende Tilftand. Medens faaledes paa Yderlandet al Jisdannelfe udgager fra »Bjerg= høiderne, vifer Indlandet et heelt andet Forhold, idet nemlig JQfen der har udbredt fig over hele Landet og bedæffet det indtil en vis Høide, faa at alt lavere Land aldeles er forfvundet, og fun enfelte Bjergtoppe rage frem fom Øer i et gav. Denne Jisdannelfe har derfor mere Lighed med en Overfvømmelfe, fom om Mlagfen havde været i flydende Tilftand og jaaledes førft udbredt fig over Dalene og tilfidft udjævnet det Hele indtil en vis Høide. Udentvivl er denne Bedæfning med Jis ogfaa foregaaet i Lighed med en faadan Overfvømmelfe. At Jøfelerne, fom glide ned fra De høie Bjerge paa Yderlandet, iffe ere iftand til af opfylde Dalene, har fin Grund deri, af Høilandet overalt har en for ringe Udftræfning til at funne frembringe den fornødne Mængde Jis$ til af nære Jøflerne, og al det rindende Band har nær til Havet. Vi have ligeledes i Beffrivelfen af Rørdgrønland omtalt, at der ogfaa paa det lavere Land om Vinteren fan danne fig Jis af en faadan Tyffelfe, at Sommeren fun tilnød, paa vigfe enfelte Steder. maaffee flet iffe er iftand til af optøe den; dette er Til- fældet hvor der findes rindende Band om Vinteren, og hvor dets Løb ftoppes, faa at det fvømmer over, fryfer, og faaledes beftandig nye Lag af Jig danne. fig ovenpaa hverandre,” forffjelligt fra den Maade, hvorpaa ftilleftaaende Vand fryfer,… idet nemlig i dette Tilfælde den førft dannede Fig. beffytter Vandet mod Kulden, og Jislagetg Tilvært bliver vanffeligere, io' tyffere det bliver. Digte Steder med rindende Vand om Vinteren ere 171 deels Kilder, deels Mundingen af fførre Elve. Man feer derfor -jaadanne Elvmundinger langt ud vaa Sommeren bedæffede med fyffe Jisfager. Det er af disje Grunde rimeligt, at et Land af Grønlands Beliggenhed blot behøver en vis famlet Udftræfning, en vis Størrelfe før det høie Land, paa hvilfet Sneen fan blive liggende, og en vis Størrelfe af Flod- gebedterne, for at blive heelt begravet under Jia. Jøfelerne ville udfylde Dalene, Elvløbene derved ftovpves, flyde over og om Vinteren affætte Jig- iforper, jom Somrene iffe funne opftføe. Gt faadant Land med vaa engang langt ftørre Flodgebedter begynder ved Bunden af Fjordene. Vi have gjennemgaaet hele Kyften fra Nord til Syd, og feet, hvorledes man ogjaa overalt, hvor man hidtil har forjøgt fra Fjordene at gage videre ind i Landet, træffer paa den famme, alt bedæffende og jfjulende Jig- fforpe, ligefom vi ogjaa fane, hvorledes de gamle Sfandinaver i Grønland vare fomne ganffe fil den famme Anffuelfe om Landets Beifaffenhed. Det er endvidere hbemærfet, at denne IndlandSiis overalt frembyder det jamme Udfeende, hvad enten man betragter den fra Yderlandet ved UperniviÉ eller . ved Julianebaab; overalt taber den fig jom en ensformig, nærmeft Yder= landet omirent 2000 Fod høi og derfra fvagt ftigende Høiflette indad Landet til. Derimod vifer den en væjeniig Forffjellighed deri, at Jjen paa enfelte Vunfier vorer eller ffydes meget ftærkt udefter, paa andre Steder mindre, og over den ftørfte Stræfning i en neppe fjendelig Grad. Hine Bunfter, vaa hvilfe Yen jaaledes findes ud, have vi lært at fjende jom de jaafaldte Jisfjorde, der optage de uhyre Brudftyffer, Jisbjergene, jom idelig rive fig løs fra Jjens Rand og drive ud i Havet. Bi fom til det Refultat, at der fandtes 5 faadanne Fjorde i Nordgrønland, fom hver aarlig modfage over 1000 Millioner Cubifalen Gis fra Indlandet. Dette tydede vaa, at faadanne Fjørde fun funde forfynes med Sis fra et fort Areal af det Indre, og fluttede vi deraf, at disfe Bunfter, til hvilfe Ijen jaaledes ffydes hen (Jisftrømme) maatte betegne det oprindelige, nu for= foundne Lands Flodmundinger. FJ Virfeligheden fjender man iffe Floder mere, fom funde fænfes at danne Afløbet for den ftørre Deel af det indre Faftland, og maa man desaarfag formode, at Vandet i deres Sted deels løber ud igjennem Kanaler eller Spalter i og under Yfjen, deel8 paa be jamme Steder udffydes i Havet i faft Tilftand Hvor ftore disfe Floder . have været, fan man faaledes nu fun maale efter Mængden af den ig, fom aarlig udffydes i Havet, dog faaledes, at denne Wiængde har beftø 172 mere at befyde jo fydligere Beliggenheden er, efterfom man maa antage at en flørre Vart af Vandet derfteds udgyder fig i flydende Tilfand. BVaa det vedføiede rille Kaart har jeg føgt at fammenftile Alt hvad vi i jaa Henfeende have bemærfet under de enkelte Diftrifters Beffrivelfe, idet baade Jjens Udbredeljfe- og JFisSfjordenes relative BVroduftivitet ere antydede. Jeg bemærfer her udtryffeligt: relative, efterfom den Maade, hvorvaa de juvømmende Jisbjerge ere betegnede, aldeles iffe er beregnet paa at antyde, i hvilfen. Grad Havet i og fjor fig er bedæffet med Jis vaa de faaledesg fremhævede Strøg. Havde man lignende Oplysninger om Forholdene vaa Øftfyften, maatte man funne danne fig et omtrentligt Billede om det ganjfe hefjendte Jndlands Flodgebedter og Beliggenheden af de viftnof iisfrie Bierg= fjeder, der danne Sfillemærferne imellem dem. Det er befjendt, at Øftfyften øgjaa producerer meget ftore Jisbjerge, men det fynes iffe, fom om fynderligt mange af dem pasfere omfring Kap Farvel, hvorben dog Strømmen maatte føre dem. Derfor og da Zfifyjten novden for 70% B. figes at have meget dybe Inbdjfjæringer, fynes den at producere mindre Kalviis end Veftfyften. Ligeledes findes der paa. Beftfyften, imellem 63? og 69? NR. Bet mærle-= ligt ftort Mellemrum uden fynderlige Jisfjorde. IF det Hele vil man fee, af JFisfjordene baa BVeftfuften, hvis vor fremjatte Hypothefe er rigtig, an- fyde 5 ftørre, 2 middelftore og 6 å 7 mindre Flodmundinger: Norden for de danffe Diftrifter gager Indlandsijen ogfaa paa mange Steder ud til Havet; men det ev mig ubefjendt, hvorvidt man har obferveret digfe deng Borgreningers Bevægelje og Broduftionen af (vømmende Jigbjerge, fom er det væfentlige Moment derved. Den nordligfte er opdaget af Kane og faldet Humboldts Gletføer; den udmærfer fig ved fin Bredde, der døg er en mere filfældig Egenjfab, beroende vaa Pderlandets Form, og ligejag= godt funde findes ved de fydligere Forgreninger. Det vil tillige, ved Sammenligning af dette Kaart med et almindeligt Kaart over Landene om Nordpolen fees, at intet af disje frembyder Be= fingelferne for foømmende Jisbjerges Dannelfe, nemlig en vis Størrelje af Flodgebedterne i Forening med en vig novdlig Beliggenhed, i den Grad fom Grønland; ja det betvivles endog, at noget af dem afgiver egentlige eller ftørre fvemmende isbjerge. ' C— = -FER | TI == T = == == ZEN | an I 30 | 36 [31 | 32 | 30 ] 28 | 26 T s0l| 22 REE] Forklarinéer. FE YMZeorlandelt, hvoraf hun Hårderne bedælkedemed løs FT /ndlandel, helt begravet under lis fisstråmme eller Dele af Tudlardstsen, som ere tere slærkere — Bevægelse ud amod Havet, sarudsynligere betegneride de girtnde, liger underles begravede AM loder: