— JU MIRA: 3 A- BE eim rs a Re — —— ORESTES * - ` LI . L * | Qtaturbiftori(t y ^ Eo — Tidsſtrift. Udgivet af Henrik Årøyer. ya” f Kjøbenhavn. Paa Univerfitetsboghandler €. A. Reitzels Forlag. Trykt i Bendixens Enfes Bogtrykkeri ved. M. C Werner. 1837. D] Verum illud semper inculcandum est, hoe, qvod paratur, horreum esse tantummodo et promtuarium rerum, in qvo non manendum aut . habitandum sit cum voluptate, sed eo descendendum, prout res postu- lat, cum aliqvid ad usum summendum Gl. a Baconis Aphorismus tertius de conficienda hist. naturali, Indhold. c TUM 4: | f fjefte L; Side — i Nordafrika (Foredrag i den naturhiftorifte Forening) af Vio Aboim ee eror us E AES 1 Geryon tridens, en ny Krabbe, af Udgireren. (Hertil Tab. I.) 10 Om be unge Wats Vandringer, af €. Drew en oo sov tva DIE Ichthyologiſte Bidrag, af Udg. «e t t B B B ro 29 (Chirus przecisus, en ny grentanbft Fiſt. — Blennius Lam- petraeformis Walb.) Forſog til en monograpbift Fremftilling af de i Danmark hidtil op⸗ bagebe Arter af Snfe£tflegten Amara Bonelli; af J. Schiodte 38 Georg Cuor ap Log. o vor eee or ouv 89 SorrefponbenceeGfterretningeg «4... 666 Hefte II. Om Flora danica af YO. Horenatsi cv. oc x 108 Monographi af be danſke Amaraarter (Fortjættelfe) af 7f. Schiodte 138 Om OCnyltefrebiene, ijer med Henfyn til ben banffe Sauna, af bd. Dui ab. Ibo a ww eX» S y cp 253 fiefte IIT. Om tertiære, forfteningsførende ag mellem Frederits og Veile—⸗ foroen sa FIS DDR NER ES S ru ues BUB Botante Borar nf: DE DRE TERESE rade ix e a c oe Levnetsbeftrivelje af Dr. Carey. Stifter af ben botanifte Have i OCeratporobeo de DoigE o9 ve rade db. dd Monographi af be banfte Xmaraer, af 7f. Schiodte (Glutning) 242 Om Gnyltefrebfene, af Udg. (Fortfættelfe). Hertil Tab. IIL . . 252 Bidrag til Hymenopterernes 9taturfiftorie, af Chr. Srewfen og A MU o ERE pecca uu c IER M. cabra que use dOD fjefte IV. Cammenftilling af Danmarks Pompilide, ved ^j. Schiodte (Herz HEN Vu elo QS Otees ies voee iS Bemarkninger om Slægten Polygonum, af €. Drejer ... .. 345. Notice om Stellaria graminea, af €. Drejer .......... 350 $Botanifte Stoticer af Blytt, ved S. Drejer .. ......... 353 Om Forverdenens Dyrearter af Anatiferidæ og Pollicipedidæ, af Fonetis SNEU Ea uuu. xe ovx MES c es. 558 J ia Om Bornholms Kulformation og om Bandets højere Stand paa — Bornholm ved Forchhammer (af Overſigt over Videnſkabernes Selſk. Forh. for1835—1836) t $9 * 9.9 gt: . + + Ichthyologiſke Noticer til den nordiſke Fauna, ved Bbe. vv, (Cuvier & Valenciennes, hist. des Poissons Tom. XT. — Sins j hardts Meddel. i Bid. Self, Forh. — Gottſche, die ſeel. y Pleuronectes-Arten. — Nilsson, observationes iehthyologicz). Safíbomé Prodromus Hymenopterologie scandinavice, anmeldt (a 5d. 4 oU NA ure exui a T uH RS BBIGHOIHQUE 274 9 EXIT (De nyefte Spbagelfer over Infuſionsdyrene. — Ehrenberg om Havets. &pfen. — $Slimmerbemegung. — Fnatmidden. — Trichina spiralis, — Løvens Haletorn). SOptegneljer til den danffe Fauna, meddeelte af Udg. ...... (Mysis flexuosa. — Lepas cygnea Cpengler. — Helix lapi- cida. — Ancylus fluviatilis. — Paludina vivipara, — Doris qvadrilineata, — - Aalens Yngel. — Cyprinus Farenus, en danft Fiſt. — Lyſende Infuftonsdyr i Øfterføen, — Mel- chiors Pattedyr). JJJJ FAYE EUT ENT ETS) SE] DYSE 45 sna cce NES SDS S o. DE EGE fjefte V. Om Flora danica, af ^j. YO. Gornemann (Slutning)..... $m Snyltefrebfene af Udg. (Fortfættelfe). Hertil Tab. V... Sorteghelfe ober banffe, flesvig =- Dolfteenffe og lauenborgſte Som- merule al Notice om ben norffe £umpenu&, af Udg. .. ess e en n Hefte VI. Om be banffe etc. Sommerfugle, af S. 25oie (Slutning) . . Om de banfte, norfte og Dolfteenfte Botanikere og Botanikens S)nbere, jom have nydt ben Wre, at deres Navne ere blevne tillagte pranteflægter til Erindring om dem, af 7f. W.Gornemann Om et nyt Genus af brafonagtige Sd)jneumoner, af J. Schiodte $m Gnyltetrebjene, af Udg. (Fortfættelfe). Hertil Tab, VL , 388 392 404 550 596 . 650 | Naturen i Nordafrika. Foredrag i den naturhiftoriffe Forening den 17de Mai 1835 af Prof. Schouw. ———mÓ— L igeſom Naturen i det Smaae frembyder en uendelig Mang: foldighed, ber f. Gr. vifet fig naar vi ſammenligne be enkelte Dyrearter, de enfelte Plantearter, forſtjellige Individer af famme Art, ja fotffjellige Dele af famme Individ — ſaaledes vifer der fig ogſaa characteriſtiſte ForfÉjelligheder i det Store, f. Gr. naar vi fammenligne de ftore Afdelinger af Jordoverfladen, fom vi pleie at falde Verdensdele, faa at hver af disfe har fine eien dom⸗ melige Characteertreek. — Og ligefom der i Henſeende til Dyr og Planter fnart vife fig ſtorre Masſer med mindre ſammenſat Bygning og fnart mindre Masfer af mere ſammenſat Dannelſe, — ſaaledes frembyde de ftore Verdensdele lignende Forſtjelligheder. En Modſotning ſom ben fidftnævnte fremgaaer ſaaledes af en Sammenligning mellem Afrika og Europa, hvorpaa Rit- ter ifær Dat gjort opmærffom, — Betragte vi Afrikas Be- grændsningsforhold mod Havet, faa finde vi denne Verdensdeel meget tilrumbet, med faa iffe dybe Bugter, uden indtrængende Fjordez og derfor uden udtrædende Halvoer. Europa deri- mod inbjfjere8 dybt ved be indtrængende indre Have: Nord- "fem og Kattegattet, MØfterføen med dens Bugter, Middel- £i Lg an : 2 * favet med dets mange Cibebugter, det forte og det afovfëe Dav, foruden det hvide Hav og abffillige Bugter af Atlanter⸗ Havet. Herved opftaae be mange udtrædende Halvoer: den ffanbinapiffe, den jpbffe, den hollandſte, Spanien , Sitalien, ben græffe Halvoe og Morea, Krim. Afrika fan faafebe8 betragtes fom en Krop uden, Europa fom en Krop med Lemmer. Men ogfaa i Soenfeenbe til Jordoverfladens Ujevnheder frembyder Euz repa en (terre Mangfoldighed end Afrika, der ogfaa i denne Henſeende vifer em betydelig Eensformighed. Medens Europa har ct iffe ubetydeligt Antal af affondrede Bjergmasſer, der indbyrdes ere meget forffjellige i vide, Form og Retning, og mellem hvilke ligge Lavfletter og Heiſletter, af forffjellig Udſtrok—⸗ ning og Form, faa frembyder Afrika, i bet minbíte faa vidt vor nærværende Kundſkab gaaer, et overordentlig ftort Hoi- land i Syden og et overordentligt ftort Lavland i Norden, Bilde vi ſammenligne Verdensdeles Bygning med Konſtens Frembringelſer, da kunde Afrika ſammenlignes med en fimpel Pyramide, Europa med en gotbiff Kirke med mangfoldige Ud: bygninger, Taarne og Zirater. . Da Afrika. for (teríte Delen ligger i den hede Bone, hvor be klimatiſte Forhold frembyde [anat (tette i enis Lol enb i ben tempererte og folde Zone, under hvilke Gusopa falder, — faa ligger ogíaa i denne Natur - Stilling en Grund til Genéformig: bed, fom Characteertræt ved Afrika. Ved den veſtlige Side af Afrikas Nordkyſt ligger en iſo— lest langagtig Bjergmasſe af ifte ubetydeligt Omfang, Arlas: — længer mod Di, mellem Tripolis og "Ægypten, fremtræder „en anden men meget mindre oventil flad Bjergmasſe Barta: Sptateauet. — Begge disſe Bjergmasfer omgives mod Syden a! en ftor Slette, Var Havſtanden noget heiere end dem er; vild: denne Slette bedeekkes af Havet og hine to Masſer fremvag fom Ser. Med Henſyn til Klima og Planter: abffille& de, - v TM ra 3 — bet mánbíte deres SRorbíibe, fun lidet fra be ſydligſte Dele af Europa (Spanien, Gicilien, Calabrien og Girefenfanb), ^ Den afrifanffe Characteer er her endnu iffe fremtraabt, eller der er beg fun en Tilnærmelfe dertil. Fra det phyfifÉ - geograpbifte Standpunkt høre disfe Bjergmasfer derfor fnarere til Guropa. Men Syden for bi8fe Bjerge og Middelhavet indtil Niger- floden og. henimod Søen Tſchad, fra 30—16? N. B., udftræfz fer fig fta bet atlantiffe Hay til den arabiffe. Havbugt ben uhyre fore Lavſlette, Orkenſletten, 100,000 — M. i Om: fang — altfaa faa ftor fom $ af Europa, eller næften 3 Gange faa ftor (om Middelhavet, 98i fjende iffe nogen anden faa ftot Lavflette, ja ingen fom betydeligt nærmer fig dertil; tbi Plataflodens Slette, Misſiſippiſſetten og ben fibiriffe Slette ere betydeligt mindre - Orkenſletten bliver endnu ſtorre, naar vi regne dens afia: tiffe Fortſcettelſe med; tbi den indtager, i bet Veſentlige med famme Characteer, den ftørfte Deet af Arabien, Perſiens Kyft: rand og bet nordøftlige Indien indtil Indusflodens nedre Løb. Den ftørfte Deel af denne Ørfen-Stræfning er en fuldfom- men Flade. — Vandreren feet fun den. flade Jord og Simmel: hvælvingen ligefom den Søfarende paa Verdenshavet fun feet Havfladen og Himmelen; ingen Bjerge, Høie, ja ingen Gov eller Krat og ingen Menneſkebolig afbryde llbfigten paa denne uhyre Flade. Mødes en Gjenftanb (et Dyr, em Reifende), faa ſkuffes Synet i Henſeende til Fraftandens Størrelfe ligefom det fÉuffes paa Havfladen. En dyb Taushed, hviler over Orkenen; den mindſte Lyd høres i eem for den Uvante ubegribelig Fraz ftanb; men ogfaa for Horelſens Sands er det her vanfteligt at beſtemme Afſtanden. Men ffjenbt faaledes en fuldkommen Jevnhed er Hovedcharacteren; (aa gives bog, ifær i ben øftlige Decl, lnbtagelfer; t bet Jordbunden her hæver fig i Høje og Bjergflader; bog fædvanlig af faa ftot Udftræfning, at Dp- ` ftigningen og Clenfningen blive libet mærkelige. ! | Qt 4 * Man foreftiller fig Orkenen fom et uafbrudte Sandhav, hvor den Reifende maa vade i ben dybe Sand. Dette gjelder vel om endel men ingenlunde om ben hele, ja maaffee iffe ene gang om den jtetre Deel af Orkenen. Paa mange Steder har Overfladen faft Klippegrund og ligger enten ganbffe nøgen fot Dagen eller bebælfes fun af et tyndt Sandlag. Sandet frem- fommer deels derved, at Klippegrunden opl fes ved Utmofphærens Paavirkning, deels ved at be paa Kyſten af Middelhavet herz ffenbe nordlige Binde opfafte Havſandet paa Strandbredderne, hvo:fra bet ſiden med bisfe Vinde føres dybere inb i Landet. J Fordybninger, i be fmaae Dalfører, eller hror Klippegrunden rager noget op, der famler Sandet fig i Dynger fom hos og Sneen, paa Markerne; og i ſaadanne Anſamlinger fan Sandet have en bes tydelig Dybde og Reiſer med Kameler og Heſte af den Aarſag "Blive befværlige og farlige; men paa de flefte Steder ſynes San» bet iffe at være betydeligt. - Fortællingerne om at Karavaner ere blevne begravede under Sandet, fones for ftorfte Delen ugrunz bebe; bet er vift i de flefte Tilfælde Karavaner omfomme af Hunger, hvis Levninger fiden ere bebotfebe af Sandet. Men Sandet bliver dog ved be volbfomme Storme, (om her ligeſom paa det vilde Hav uhindret vitfe, fÉadeligt i det, naar Luften opfyldes deraf, baade Udfigten tabes og Dinene og Huden lider, Det er den faa berygtede Bind Samum, Orkenboeltet er bet varmefte Jordſtrog, vi kjende; den nogne Jordbund, Sandet, Mangelen af Vand og Regn, bevirke tilligemed Beliggenheden i Nærheden af Æqvator, at Barmen her naaer til en i andre Egne ubefjenbt Hoide. Ikkedeſtomindre er Vinteren, forholdsviis til Breden, kold. De Reiſende, der have giennemreiſt Orkenen paa denne Aarstid, fom Caillié, Den- ham, Clapperton, Caillaud o. fl. fandt Nattekulden befværlig ; ja Temperaturen ſynker endog undertiden ned til Fryſepunktet. j ^ 5 Hvad ber i klimatifk Henſeende ifær characteriſerer dette Bælte, er ben næften fulbfomne Mangel paa Regn. Det flore. franffe Værk over Xgypten beretter 08, at i Overægypten er Regn ne: ften ét Mirakel. Efter Poco havde man i 8 ſamfulde Aar ikke haft mete end 2 Gange Regn og bet iffe mere end 4 Time ab Gangen. Det famme gjælder efter Caillaud om Nubien og det nordlige Sennaar. Efter Oudneys Beretning om Orkenen Syd for Tripolis, fan ber vel undertiden falde fvære Regnſkyl paa enfelte Steder, men dette er et faabant Særfyn, at de undertiden inb: træffe med Mellemrum af 5—6, ja 8 Aar (faa at Agerdyrk⸗ ning degaarfag er umulig). Det famme berette flere Reiſende. Orkenen danner derfor et Jordbælte, fom man i f(imatiff Hen- feende funbe falde det regnlofe Helte. | | Med- denne Regnmangel ftaaer Yanomangelen i bm noieſte Forbindelſe. Den hele Orken afgiver iffe; en enejte Flod ; udſender ingen enten tit Middelhavet eller Atlanterhavet eller mod Nilen, Nigeren eller Tfhadfoen. Niten kommer fra et andet Xordbælte, men i fit hele Løb gjennem Orkenbaltet optager den iffe en eneſte Biflod fra nogen af Siderne. 5 Kilder forefomme meget fjelbent; hyppigere ere Brondene, der fÉp[be8 bet fparfomme Regnvand, der ſamles i Fordybninger; men de udtørres ofte, ffuffe be torſtende Caravaners Haab og bringe dem derved ofte Døden. Bandet er braft, fordi Jord» bunden hyppigen er imprægneret med Salte. Det meeſt characteriſtiſte Træk ved dette Jordſtrog, og bet der har givet bet Navnet Ørken, er ben næften fuldfomne Mangel paa Plantevært; ingen Skov eller Krat, intet Græs- beffe bedaffer Jordbunden. Kun hvor Orkenen begrændfes af Havet, eller ligger nær ved famme, findes nogle Saltplanter, og . i Nærheden af Orkenens øvrige Grændfer nogle tornede Smaa: buffe. Undtagelfe gjøre dernæft Gaſerne, fom man har fammen: lignet med Øer i Sandhavet, og med Pletterne paa et Parder: E VAR ffinb. -De opſtaae der, "hvor der i Fordybninger ſamler ſig en lille Aae eller Soe af det ſparſomme Regnvand, eller hvor Kilder udfpringe nedenfor et af be [ae Plateauer , hvis ffraae Bjerglag Bandet følger og derfor ſom en arteſiſt Brond frem⸗ qvælder i en betydelig Afſtand. Oaſerne ſtildres af Araberne fom paradiſiſke — dette ere de dog ingenlunde i og for ſig, men kun i Sammen⸗ ligning med ben dem omgivende Orken. Vegetationen i disfe Saft er i Almindelighed iffe meget frodig og derhos hoiſt eens- . formig. Mod Beğen aftage Oaſernes Antal. Det Træe, fom ifær characteriſerer Dafe-Begetationen er Daddelpalmen (Phæ- nix dactylifera); ben banner Skovene, og det er den, hvor- ' til Beboernes hele Exiftence er knyttet; thi Dadlerne ere deres Brød og Foderet for deres Heſte og Kameler; det er ogfaa - Dadlerne, fom afgive ben vigtigfte Proviant for be gjennem Orkenen reifende Karavaner; de fores tørrede med i Sekke: og til Menneſker og Dyr tages Fodemidlet af famme Caf, naar be udhvile efter ben befværlige SYagmarfd). Næft Daddelpalmen fortjener at nævnes Doumpalmen (Cucifera thebaica), ub: mærket fra bim og fra Palmerne i Almindelighed ved den gre- nede Stamme. Den forefo nmer iffe fan nordligt, fom Daddel- palmen, tbi den findes ei i Nederegypten, men fort i Over: ægypten og Nubien; og Syd for Tripolis iffe førend ved ben 21? N. Brede. I ben veftlige Deel af Orkenen ſynes den at fattes. Endvidere hore til Oaſe-Vegetationen det arabiſke Gummitræe (Acacia vera, arabica, Senegal), der groer ved Ørkenens øftlige og veftlige Grendſer og afgiver Gummi arabicum, en vigtig Handelsgjenftand i 2(&gppten og bet nord- lige Senegambien. Endeligen Mannabuſken (Tamarix afri- cana), befjenbt af Israeliternes Tog gjennem Arabiens "n, ^ Hvor ben. ogſaa groet. ^ ipsas 1 En ſparſom Planteverden medfører en- ſparſom Dyrverden. Til de Dyr, der trives i Orkenen, horer fornemmelig Strudſen, Gazellen, Jakalen, Hyænen, Leoparden og Løven. En Jorddeel der, paa de ſmaae Dafer nær, er uſtikket til Agerbrug, ert Jordoverflade uden Plantebedæfning og derfor fun paa faa Steder ffiffet til Grægning, fan naturligviis fun have . en pderft ſparſom Befolkning ; denne er indſtroenket til Beboerne af Daferne og til be omflatfenbe Horder, ber leve deels af en fparfom Quægavl, beets og af at plyndre be Gjennemreifenbe, hvilket ſidſte ifær gjælder om Tuarikerne og Tibboerne. Men Orkenen bereiſes af ftore Caravaner, ber ad Router, fom. i Uar- tufinber fledfe have været be famme, gjennemvandre den fta Marocco og Tripolis til Tombucto, fra Tripolis eller Cairo til Bornu og Darfur o. f. v., Reiſer, der medtage Uger og Maaneder. Det er de arabiffe Kjobmænd, fom her drive en udbredt Handel, fom paa Orkenens Skib (Kamelen) fere Guldſtov, Gifenbeen, Strudsfjer og Gummi fra Soudan Syd for Drfenen til BerberÉnften og Xgypten, og fom igjen tilføre Soudan orien: talffe og europæiffe Manufacturvarer, deriblandt Vaaben og- Ammunition. Paa biéfe Reifer, ligefom og der, hvor Araberen fom Nomade omflaffer i Orkenens mindre øde Egne, vifer han fig med fin færegne gjennem Aartuſinder vedligeholdte Charac- fev: ipft til at tage faft Bolig, Gjeſtfrihed mob den der beføger hans Leir, men Lyſt til at plyndre den, fom findes udenfor jamme, SKjerlighed til hans Stamme, Gruſomhed, Had mob hans Fiende og levende SDbantajie ere be Pret, der nu charac- terifere ham, ligefom de djaracteriferede ham i Middelalderen og COO S wr os c oos | Ved 15— 16^ Brede forandres ben norbafrifanffe Natur aldeles; ſaavel ved bet atlantiffe Hav, fom mob bet røde Nav, " fremtræde Bjergmasſer, der ſynes at kunne betragtes ſom Floie af. det ſtore ſpdafrikanſte Hoiland, Abysſiniens og Senegam⸗ t a biens Bjergmasſer. Mellem disfe to Bjergfloie ligger nu. em vel i det hele fletteagtig Stræfning, men fom deels ligger 1000— - 1200 Fod over Havet og ſaaledes fan betragtes fom ben forſte Terrasſe op til Hoilandet, deels ogſaa har nogle fiorre Ujevn- beber end ber fremtræde i Orkenbceltet. Det er Soudan, fom- ferft i ben nyere Tid ved Denhams, Clappertons og Landers Reifer ev bleven o8 bekjendt. Iſtedetfor at der i Orkenbeltet aldeles mangler Floder, Aaer og Soer, ſaa er her den ſtore Flod Nigeren med dens betydelige Bifloder fra Veſt, Syd og Oſt; og Tſchadſoen, næ ft bet caspiſte Hav, ben ftørfte Indføe i Verden, med de bety delige Floder, der løbe i famme fra be Ptge Sider, undtagen. fra. pc J Henſeende til Barmen er Klimatet omtrent lige i begge Bælter, dog er Heden ſnarere mere tempereret i Soudan, ffjenbt dette ligger Wqvator nærmere, beel8 fotbi det ligger høiere over Havet og deels fordi der er ſtorre Anledning til X(ffjoting. Men hvad ber ifær adſkiller Soudan fra Prenen er, at medens her Regnen næften aldeles mangler, faa er ber hift Overflodighed af Regn, der bog, ligefom i andre Egne af ben hede Zone, er indfÉrænket til en vis Tid af Aaret, den faafa(bte Xegntio. Denne indtræffer, fom overalt, inden for Vendekred⸗ ſene paa den Aarstid, da Solen befinder ſig over den tilſvarende Halvkugle. Regnen er i den Tid faa ſtoerk, at de ſtore Floder, Nigeren f. Cr., træde ud over bereg Bredder og óverfoomme -— " Landet; ogfaa Tſchad gaaer vidt over fine Bredder i Stegntiben. Iſtedetfor den golde Ørfen, fremtræder her en med Planter rigt befat Jordbund, Kornagre med Hirfe, Riis, Bomuld og andre bprfebe Værter, Daddelpalmen forfvinder aldeles og man fan fra Sennaar af i Diten til Nigeren i Weften forfølge Dad: deleng Sydgrændfe, der falder fammen med Regnbæltets Nord- 'grenbfe. Denne Grændfe ligger paa 15— 11? nordtig Brede. | Y Iſtedetfor Daddelpalmen, fom Orkenens Characteer⸗Tree, træder Baobaben (Adansonia digitata), mærkelig ved. fin overs ordentlig tpffe Stamme, der bliver indtil 80 god i Omkreds, og ved fin Ælde (2—3000 Aar i bet minbfte) Dette Tree ' findes ligefaalidet Sto.ben for Stegngronbfen, fom Daddelpalmen Syden for famme, og er altfaa Soudans Characteer-Træe. Med den frodige Vegetation fremtræder em talrigere Dyr- verden og en meget talrig Befolkning. Men denne dannes her af en anden Stennefferace: thi Negerracen er aldeles Derffenbe ; en Race, fan aldeles forſtjellig fta hiin ved Hudfarve, Hovedets Form, Mæfens og Læbernes Dannelſe og bet kruſede Haar, for- ſtjellig ogfaa i Characteer og i Sæder, ſtjondt en ftor Deel af Beboerne have forladt den oprindelige Fetiſchdyrkelſe og ere over- gaaebe til den mahomedanſke Religion. 98i fee ſaaledes her to overordentlig ftore Landmasſer, hvoraf hver ifær, men ifær Orkenen, frembyder en høi Grad af Eens- formigbeb, men fom i Forhold til hinanden vife en ffarp be: grændfet og aldeles gjennemgribende Modfætning i pbp(ift: geographiſt Henſeende. Denne Modfætning giver o8 et frappant Beviis for Xegnens flore Betydning, ber vel intetfteb8 tyde- ligere træder frem end ber. Vi fee. Der, hvorledes Plantelivets ftore Beffe, Varmen, intet formaaer at udrette uden Plantes - livets ftote Ernærer, Vandet. J Soudan, hvor disſe to Hovedbetingelſer for Plantelivet forenes, der fremtræder en med riig SDfanteo:rt beboffet Jordbund, Millioner af Dyr, en ſtark | Befolkning, Agre, Byer og Ctxber. Norden for famme, hvor Varmen ei er mindre vitffom, men Bandet fattes, ber er fun en gold Orken. Hiſt rører fig Livet (Plante: fom Dyrlivet) t tufinde Former i utallige Individer og høres i levende C temmet ; her er Civet uddod, fun livloſe Legemer mode Diet, fun Birt- ningerne af be livloſe Kræfter, Sandet oq Luftens Bevægelfe ved | Vinden, træffe Øret. i 10 Geryon tridens, en ny Krabbe. Idet jeg indlemmer en ny Krabbe i den banffe Sauna, maa jeg tillade mig at forubffiffe et Par — vor Fauna ved⸗ rorende, B Bemoerkninger. Den, der begynder at beſtjceftige fig med den banffe Fauna, tper naturligviis til Millers Prodromus fom det enefte alminde= . lige Arbejde af denne Art, vor Literatur beſidder. Men, uden- at tale om, at det er 60 Aar fiben denne Bog ubfom, at Diagnoferne ere aldeles utilftrætfelige o. fe o. *), er ben, ifølge fin Indretning, en meget vildledende, og fot en Begynder fun lidet pasfende Bog. Gronlandſke, islandſke, norffe og banffe Arter ere uden tilftræffelige Oplysninger blandede imellem hyer- andre, Hvor en Zrivialbenævnelfe er tilfejet, f. Gr. en islandſk, fan man vel vibe, at ben paagjetbenbe Art ſkal findes i Island, men iffe, om ben tillige findes i Grønland, Norge og San: marf, eller ſavnes i disfe Lande. Hvor ingen Trivialbenævnelfe anføres, hvilket ofteft er Tilfældet, er man aldeles forladt, thi Arternes Findefted angives iøvrigt næften aldrig: Om Forfatte: ren felo har fundet en Art, eller anfører den paa en Andens Autoritet, tilkjendegives fun i meget faa Tilfælde. Millers | berømte Navn, hang mange fortræffelige ſpecielle Underſogelſer lede naturligviis Begynderen paa den Tro, at Verbet heelt igjen- nem, eller beg næften heelt igjennem, grunder fig paa. egne Underføgelfer, og at man fan ftole paa bet. Men dette et. : E langtfra iffe Tilfældet, For en meget ftor Deel er det en Som: pilation af Pontoppidan, Strom, Linne o. fe v., hvor man - iffe fjeldent — andre Forfatteres Vildfarelſer ordret udſkrevne. - +) Man fee f. Gr. hvor ftort et Antal af Müllers Carabi —Á iffe har være iftanb fil at tee H Disfe udſettelſer paa et beromt Verk maa ikke mistydes, ſom om bt ſkylde deres Oprindelſe til en Higen efter at ned fætte Muͤllers udødelige og overalt anerkjendte Fortjeneſter. Manglerne ved hang Prodromus ete idetmindſte for en flor Deel uadſtillelige fta et . Arbejde af den Natur, naar dygtige Forarbeider ſavnes, naar Udforelſen fÉal hvile paa cen Mands Skuldre, og ifær naar han vil udbrede fig over et faa vidtſtrakt Rum. ` Mine 8emat& ninger ffulle deels være et Vin for den, der føler Lyft til at gjøre fig bekjendt med Danmarks Fauna +), deels og fornemmeligen | fpate mig Gjentagelfer i det Folgende. Beviſerne for min Paa- ſtands Rigtighed ville ideligen forekomme i be faunijtiffe Artikler, fom i dette ZidsfÉrift ville blive leverede. Muller anfører 7 Arter af Krabber (cancri brachyuri), nemlig: Cancer minutus, Mænas, Depurator, Pagurus, Araneus, hirtellus og Maja. Hvormange af disfe ſyv, ber tilhøre den egentlig banffe Fauna, antydes iffe; fun to af bem tillægges danffe Navne, nemlig Mænas og Pagurus**), Da Arterne ere opregnede i famme Orden, hvori de følge paa hin- anden i Linnes Syftem, og med hans Diagnoſer, er jeg tilboje— lig til at troe, at Miller af Syſtemet har uddraget de Arter, der i dette angives fom morbiffe, eller fælleds for hele Europa. +) Det er ydmygende at tilftaae, men det er iffe befto mindre fandt, at Begynderen i be flete Tilfælde filtrere fan føge Hjælp og Biftand til Studiet af vor Fauna hos vore 9taboer, de Cvenfte, . enb i vor egen Literatur. Ethvert Bidrag til at oplyfe vor Fauna bør derfor viſtnok anfees for fjærfomment. **) C. Pagurus falber Miller paa Danft Taſkekrebs (Spontoppiban bar allerede ben. brugelige Benævnelfe Taſkekrabbe) og paa Norft Caffefrabbe.. Med Henſyn til bet fibfte Navn fan: mærkes, at Taſkekrabben i det wdeeſtlige mone er Defjenbt under Aid > ies Hovring. 12 Og bet er bel ene paa denne Maade bet fan forklares, at en Krabbe, fom aldeles iffe tilhører den morbiffe*), og maajfe iffe engang ben europæiffe Fauna, ved en Fejltagelfe er optaget, nom: lig Cancer minutus inne henvifer i fit Syſtem til Voeſtgoͤta Reſa, hvor ben beſkrives og afbildes; men bet har unbgaaet "Millers Opmærffomhed, at Linné der udtrykkeligt angiver den fom erotiff. (Han fif ben til Sorering i Gothenborg blandt andre ubenfanbffe Rariteter). At han i Syftemet citerer Ba⸗ fter og, fom Følge deraf, figer, at Krabben ogfaa findes i bet eutopeiffe Ocean , forandrer iffe Sagen. Linné var fom be: kjendt iffe nojeregnende med fine Synonymer. Denne Art maa altſaa ubflette8 af den banffe Sauna **). Cancer hirtellus an- — feres af Linné fom tilhørende bet arftiffe Ocean, Hvis ben, fom man antager, er ibentif£ med Pilumnus hirtellus, bet iffe er fjelben paa Englands iter, funde den vel ogfaa fore- fomme hos o3. Da imidlertid. Ingen endnu, faavibt mig bes ` kjendt, har fundet Pilumnus hirtellus paa be banffe Kyſter, fan ber endnu iffe inbrommes den Plads i vor Fauna. Cancer Depurator fpné$ Linné iffe at have truffet i attegattet; at Miller hår fundet ben bet, er der juit heller ingen Grund til at antage, SRümeligere er den optaget efter den i Syſtemet forekommende Angivelfe: habitat in Oceano europæo. Deri- mob har Linné, foruden be to almindeligt befjenbte Arter, Mæ- +) Fabricius fortæller rigtignok i fin Rejſe i Norge, at han fandt C. minutus hyppigt ved Stranden i bet fydlige Norge. Da han ingen Beſkrivelſe tilføjer, ev bet mig iffe muligt at afgjøre, hvilken Krabbe fan mener, men at ben af Linné afbilbebe C. minutus iffe findes hyppigt ved bet [oblige Norges Kyſt, er fitfert. .**) Maaſkee tillige af Videnſkaben; ibetminbfte har jeg iffe fundet den optaget af nogen nyere Forfatter over Kruſtaceerne, f. Cr. Desmareſt, Latreille, Milne = Edouard o. f. 5. Den maatte rime- ligviis henføres tit Slægten Grapsus, eller dog til en narftaaente Slægt. i has og Pagurus, fundet Araneus*) og Maja ved be ffaanffe Kyſter, og biéfe funde Miler altfaa medrette tilegne den banffe Faunas Ved denne Sammenligning af Millers Prodromus med Kilden, hvoraf han efter a[ Rimelighed har eft, fee vi, at man fun med Sikkerhed vilde funne antage fire af be fyo an- førte Arter fom tilhørende den egentlige banffe Fauna. De Krabber, jeg for Øjeblikket fam optage i den bamffe Bauna, ere følgende: 1) Stenorhynchus phalangium Lam. (Cancer rostratus Lin. F. sv. n. 2027; C. phalangium Penn.; Inachus Fabr. ;. Macropus Latr. Macro- podia Leach). Linné har allerede truffet den, og optaget den i fin Sauna, Den findes gjennem hele Sattegattet, Ved Hirtsholmen har jeg fet den hyppigt. 2) Inachus Scorpio Fabr. har jeg fundet i Mængde ved Hirtsholmen. 3), Hyas araneus Leach (Cancer Araneus Lin.) fotefommer i hele Stattegattet. J Vefterhavet traf jeg den hyppigt paa. Oſtersbankerne ved Sylt. 4) Platycarcinus Pagurus Leach (Cancer Pa- gurus Linn.) 5) Geryon tridens mihi. 6) Carcinus Mænas Leach (Cancer Manas Linn.) 7) Portunus plicatus Riss, (P. depurator Leach). . 8) Portunus holsatus Fabr. (P. lividus Leach). ») gor C. Araneus angiver Müller fom norfte Benævnelfer Saufe og Crolbfrabbe efter Hammers Fauna. Under Navnet Tang: -øfe. fjende Fifterne paa €tabangerfanten den derimod. . Den af Miller for den almindelige Krabbe efter Strøm angivne Bengy- nelfe Garnat, maa ikke anſees ſom gjældende for hele Norge; ben ev næppe engang befjenbt i bet fydlige Norge, 14 6) Portunus Renudeletii Risso (B. arcuatus Leach. *) und id yr i Disfe tre Pottunusarter har jeg fundet i vet nordlige | Kattegat **). 10) Pinnotheres Pisum Latr: latior Pisum Linn.) Denne hos o8, fom bet ſynes, meget fjeldne Krabbe har vor fortræffelige Naturforſker, Paftor Lyngbye, der har gjort betydelige Samlinger til flere Dele af den banffe Fauna, erholdt fra bet ſydlige Kattegat, og over: ſendt ben naturhiftoriffe Forening et Cremplar — 11) Lithodes arctica Latr. (Cancer Maja Linn.) | fanges nu og ba hos o8 i bet fydlige Kattegat, og bringes af Siffeme til Kjøbenhavn. Fiſterne fra det nordoftlige Sjælland falde ben Klaaluus. — Alle disſe Arter opbevares i den naturhiftoriffe Forenings Muſeum. At der foruden disſe endnu i vore bus maa forefomme en Del Krabber, fom ved Englands og Frankrigs Kyfter ere almindelige **), lider ingen Tvivl. Ved ivrig Søgen paa gun- flige Steder f. Gr. Hirtsholmen, Aalbek o. f. v. vilde det af | mig angivne Antal rimeligviis fnart kunne fordobles. *) Hertil funde maaftee endnu lægges Port. pusillus Leach., bog er jeg iffe fuldkomment ſikker herpaa. ") Grunden, hvorfor jeg ovenfor iffe anfaae det rimeligt, ål Muller har fundet C. depurator i ftattegattet, ſtjondt Portunusarterne ere alz minbelige ber, er ben, at bet iffe er mig befjenbt, at Miller nogens finbe bar udſtrakt fine Underføgelfer over Kattegattet. Omegnen af Kjøbenhavn og Chriſtianiafjorden vare almindeligt Skuepladſen for hans zoologifte Forſkninger. Eo ***) Gaabanne ere Achzus Cranchii, Inachus dorhynchus, Pisa tetrao- don og Gibsii, Hyas coarctata , Maja squinado, Xanthus floridus. og xivulosus, Pilumnus hirtellus, Eriphia — higie tidel — og hirtum Kc. Ke. . ' 5 i Geryon tridens mihi. (Hertil Kobbertavler). Den Krabbe, ſom jeg tillægger ovenftaaende Navn, har. jeg intet Sted fundet beffreoet, og jeg troer, at ben maa opftilles fom Typus for en my Slægt. Den forefommer, ſtjondt fom - det ſynes fun fjeldent, t bet fydlige Kattegat, og jeg har endnu fun feet fite Cremplarer af den: i Marts 1835 bragtes et Xn- divid af Fiffere fra Sjællands Storbfpít til Kjøbenhavn, hvor det akkvireredes for den naturhiftoriffe Forening; det bevares i Spiritus i Mu feets fauniftiffe Samling, og bet er efter dette Individ, at nærværende BefÉrivelfe er ubfajtet; fenere faae jeg to tørrede Gremplatet i private Samlinger i Cfaane, og i November 1833 fenbte Paftor Lyngby et ligeledes tørret reme plar til Profesſor Eſchricht. Xf BefÉrivelfen og Afbildningen vil fec, at denne Krabbe maa henføres til Latreilleg Arcuata, eller til førfte Afdeling af Qvadrilatera *) (tfi mellem disſe er ingen ſtarp Grændfe, hvad Latreille allerede felo har gjort opmærffom paa). Gfter en nyere 0g, font jeg troer, naturligere Anordning af Krebsdyrene ved Milne- Edouard **), henhører den til Familien Cyclome- topi, hvilfen- næften ſvarer til Afdelingen Arcuata hos La- treille i hans Familles naturelles. *3oveo(tioloet eller Skjoldet ***) er af ftetre Brede end Længde, bog iffe i nogen betydelig Grad: den fterfte Brede et 40^, den ſtorſte Længde 32⁄5 Forholdet altíaa (om 5 til 4. Fortil et dets Rand buet, bagtil lige afffaaren. De forrefte +) Regne animal, 2 Edit, III, 41. **) Hist. des Crustacées. Paris 1834: **^) Carapace cephalique Milne-Ed. Sieg følger denne. — Terminologi, hvilken er grundet paa meget omfattende Unders føgelfer af denne Dyreklasſes anatomifte og fofiologifte Forhold. Ww o1.) : Siderande (Margines laterales anteriores M. E.) i For: binbelfe med 9Danberanben (Margo orbito-frontalis M. E.) udgjøre omtrent Halvdelen af en Ellipſe. Panderandens Brede (2217) er ftørre end Hovedſtjoldets halve Brede. De forreſte Siderande, ſom ere afrundede, danne med de bageſte, mere ſtarpe eg tillige retliniede, en meget ftump Vinkel. Den forreſte Siderand er væbnet med tre udad- og fremadrettede Pigge i omtrent lige indbyrdes Afſtand (777) : den ferfté er anbragt i Djehulens pdre Kant; den tredie, fom er ben ftorfte, paa bet Sted, hvor Skjoldets ftørfte Brede falder, og hvor den forrefte og bagefte Siderand ſtode fammen. De bagefte Siderande fon- vergere bagtil, hvorved Hovedſtjoldet der bliver fmalere; dets ringefte Brede (30) udgjør 2 af den fterfte Brede. Længden af den bagefte Siderand (19°) er ſtorre end Længden af den forrefte (14777). — Cifjolbet er flærkt buet i Retningen bagfra fortil, men derimod iffe paatvers. Dets forffjællige Regioner ere tydeligt udtrykkede. Maveregionen breder fig temmelig ub - til Siderne, og er i Midten ligeſom tvedeelt ved en fremlobende Spids af Genitalregionen. Leverregionerne ere fun lidet ud- viklede, og mane næppe Genitalregionen. Mellem Leverregionen og Gjælleregionen vifer fig en (mal, noget krummet Ophøjning (næften fom en færegen Region), hvilken paatværs ftræffer fig ud til den bagefte af Siderandens S9pigger. Gjælleregionerne, fom have en betydelig Udvikling, ere hver forfynede med en temmelig ftærft fremtrædende, ſtraa Linie i Retningen fra de bagefte Fodders Befæftningspunft henimod den nys omtalte Pig, Paa Syberfiben af biéfe Linier har Skjoldet et ftertt Affald. Afſtanden mellem biéfe to Linier bagtil, hvor be nærme fig bin: anden meft, er næften faa ftor fom Længden af de bageſte Siderande, Skjoldets Overflade er noget ru for Folelſen, uagtet - man end iffe ved Hjælp af Lupen opdager Granulationer eller tydelige Haar paa den (maaffee fnarere et Slags Filtbeklædning). . 11 Panden, fom træder frem mellem Øjnene, et (herft nebbojet og dens Mand tynd. Den et væbnet med fire fmaa, afitumpebe Epid- | fet, af hvilke een i den indre Kant af hver Ojehule; mellem dife fibbe to andre, hvis indbyrdes Afſtand er mindre end Afſtanden til Ojekanten; alle fire ete omtrent af lige Storrelſe. Djehulerne danne et dybt Indſnit i Panderanden, og Breden af hver Dje- hule (T^^) er fun lidt mindre end 9Danbens Brede mellem bem (8). Djehulernes Form er elliptiff paatværs; de ere meget dybe og rummelige , 03 deres overſte Rand rager mere frem end ben neberfte, Ojnenes Stille ere tykke og forte, Wjehulernes nederfte Rand forener fig ifle indvendigt med Panderanden, men (ober med den indre Kant ub i en Spids, mellem hvilfen og SDanberanben ber er en temmelig betydelig Aabning (2%), hvori de ydre Antenner lægge fig. Disfe ere fæftede nær Roden af Djnenes Stilk; deres førfte Led er fort (næppe 277) og ife fafteoret til be omÉringliggende Dele, altſaa bevægeligt, Det andet Led er omtrent lige faa langt fom forfte, og ved Roden ogfaa næften af famme Tykkelſe; det ligger i den indre Ojekant, men naaer iffe ud over Panden, Det tredie Led naaet ud over SDanberanben, men er dog meget fort: Længden af disfe tre Led, tilfammentagne udgjør fun lidt mere end 47”, hvorimod Gnbeftilfen (tige terminale M. E.) har mere end ben bob: belte Længde (9^). De inberíte Xntenners ferte Led er af be: tydelig Storrelſe; Breden . overftiger Længden, og dets forreſte Rand er lige afſkaaren; den ovrige Deel af de inderſte Antenner fammenfolder fig i Antengruben paatvcers udad. Længden af de indre Antenners bevægelige Deel er noſten lige faa ftor fom de ydre Antenners Endeſtilk. Antengrubernes Brede (4) er ſtorre end Længden, dog fun lidet, Antenregionen er fort" (41^), men bred (1177), Som Fetge deraf er Épistoma +) +) Epistoma M. E. ér ben Flade, fom ligger mellem 2fntengrubernea bagefte og Mundrammens forrefte Rand. Paa Danft vilde jeg 9 - 18 meget fort, og dets forrefte Rand ligger fænger tilbage end Øje: hulens bagefte Rand, Mundrammen, fom indtager en betydelig Stræfning (10^ i Længden), et fütfibig, lidt bredere fortil . end bag. Forholdet mellem Antenregioneng -og Mundrammens Længde er fom 1 til 24. De yderſte Tyggefodders tredie Led, fom er femfantet og af lidt fterre Længde end Brede, har. det fjerde Led hæftet til fin forrefte og inberfte Vinkel; dets forrefte Rand er iffe indſkaaren, men forlænger fig heller iffe ud over det fjerde Led. Det andet Leds forrefte Rand er lige, Bugen +) (bet befÉrevne Exemplar er en San) beftaaer af (po, tydeligt abffite Led. De to førfte udfylde aldeles Rummet mellem femte Fodpars Inſertion; tredie og fjerde Led er bredere end be to førfte; femte og fjette Led tilfpidfe fig jeont, ſyvende derimod i fterfere Grad. — SBreben af tredie Led (1377) udgjør omtrent + af €fjofbet8 Brede, Bugens forfte Par Bedhængsler ( Appen- dices) ere tpff og triangulære ved Roden, men ende fig i én fynd, nebabfrummet Spids; det andet Par Vedhængsler ere ved — Roden brede og ffabtrpffebe; de ende i en lang, meget tynd, hornagtig Still. Det ferfte Par Fødder have næften Cfjolbetà dobbelte Længde (58, og ere temmelig tykke. Hos Hannen er den højre Sar tpffet. Saxenes indre Flade er fortil ftærft udhulet, ligeſom ſkeeformig, hvorved de blive iftand til at ſlutte tæt op til den forrefte meget hvælvede Deel af Kroppens Under- flade; Sarens Singre have meget ftumpe Tænder, ifær paa højre Fod; naar Fingrene ere ſammenlukkede, bøjer Spidfen af den be- vægelige Finger fig inden- og nedenfor Spidfen af Tommelen paa- — foreflaae at kalde denne Flade Mundfladen. Den Strakning, fom indtages af Epistoma, Antengruberne og de yderſte Antenners Rod, falder man med et Ord Antenregionen. Mundrammen et bet Rum, fom indtages af Tyggeapparatet. +) Abdomen. (fter M. G. falder jeg denne Deel Bugen iftedetfor Halen. i | s 19 kors, omtrent ligeſom Næbet hos den Fugt, man derefter har bencevnet Korsnceb. Haandroden (det fjerde Led), fom er bred og fter, fat en ftor Zorn omtrent paa Midten af dens overfte Rand. Ovenpaa Armen (det tredie Led) findes en mindre Torn. Andet Par Fødder ere længere end førfte og omtrent ligelange med femte; tredie og fjerde Par ere be længfte, og indbyrdes noget nær ligelange. Disfe fire Par Fødder ere ſammentrykkede, hvorved Laarene *) erholde en temmelig tydelig Kam (Crista). Tarſerne (det fjette og yderſte Led) ete bog fladtrykkede, fart tilfpidfede og [ibt rummede, — Xabningen for Hannens Kjønsdele findes i femte Fodpars Grundled (i Hoften, iffe paa Bryſtpladen). Underfladen af denne Krabbe er ftærft hvælvet fortil, hvorved ben faaer en temmelig betydelig Tykkelſe. Bryſtpladen (Scutum sternale) er omtrent af famme Brede fom Længde; dens Siderande ubbuebe; ben Fure, hvori Bugen optages, er hos Hannen meget dyb; fun Sommen (Suturen) mellem anden og tredie Bryſtring er trangverfel, de øvrige Somme derimod fonvergerenbe, | ; Intet Sted paa Overfladen har jeg fundet Haar eller Borſter. Farven er graabrun; fun Tarferne have en mere levende og ren rød Farve. &il Familien Cyclometopi M. E. bliver denne Slægt - at henføre ifølge Beliggenheden af Hannernes Generations- organer, Forholdet mellem Længden af Antenregionen og Mund- rammen, Beliggenheden af Epistoma, det fortil buede Hoved- ffjofb, Breden af Sannernes Abdomen, Infertionen af de ydre Tyggefodders fjerde Led o. f. v. Derimod ſynes den ved den lidet udviklede Leverregion og den ftærft udviklede Sjælleregion, faavelfom ved den- nedboiede Pande at gjøre Overgang til Fa⸗ milion Catometopi M. E. Blandt Cyclometopi, hvilke *) Det et tredie Led, fom- falbe8 Laarene paa be 8 bagefte Fødder, 9* 20 af Milne-Edouard inbbele& i Canceriens og Portuniens, hører Slægten Geryon, ifølge de bagefte Tarſers SBeffaffenbeb, til den - forfte Afdeling, men i denne ſynes bet i flere Henſeender at forbinde be to matutlige Grupper: Arcuata og Qvadrilatera. Den nærmer fig meget til Slægterne Eriphia *) og Melia i den fidfte Gruppe, og har mange Karakterer tilfælleds med Slægterne Pseudocarcinus og Pilumnus i den førfte, og fan vel ſaaledes medrette betragtes fom bet forbindende Led . imellem dem, | Slægten mener jeg funde karakteriſeres paa følgende Maade: Geryon**). LA „Hovedſtjoldet er af ſtorre Brede end Længde, fortil buet, bagtil lige afffaatet, ftærft fonver i Retningen bagfra fortil; Panden er bred, temmelig lige og nedbøjet; be forrefte Side- rande noget buede og væbnede med, ftærfe Tænder, Gjælleregio- nerne ere ftærft udviklede, ' Leverregionen derimod fun lidet; Djnenes Stilte ere tykke og forte. Ojehulens nederfte Rand - forener fig iffe med Panden, og Diehulen er altfan iffe adſkilt fra Antengruben; deng everfte Rand rager mere frem end den nederfte, De ydre Antenners forjte Led er frit og bevægeligt, , | bet andet ligger i ben indre SDjefant, og maaer iffe ub over Panden; Endeſtilken er mere end dobbelt faa lang fom de tre Grundled. Salens tredie og fjerde Led ere hos Hannen bredere end de to førfte, - Tredie og fjerde Par Fødder ere de Re og omtrent lige lange, Art. Den tretanoeoe: Geryon: de forrefte Siderande væbnede med tre ſterke Tænder, Panden med fire fmaa og ftumpe; en +) Efter den forte Karakteriſtik af Slægten Eriphia hog. Latreille og Desmareſt Funde man endog føres til den Formening, at den her omhandlede Krabbe maatte høre til denne Slægt; men be aabne Oiehuler adftiller den tilſtreekkeligt fra Eriphia. **) Slægtnavnet er mythologift ; Geryon, et Uhyre med tre — vat Søn af en Havnymfe. j j ETY 21 | , : ftor Zorn paa Midten af Haandrodens øverfte Rand; en mindre obenpaa Armen. - GERYON: $cutum cephalicum longius qvam latius, antice : " artuatum, postice truncatum, longitudinaliter valde convexum ; i frons latior, declivis sed parüm arcuata; margines lat e- rales anteriores nonnihil. recurvati, dentibusqve præditi validis Regio branchialis expressior apparet, minus vero regio hepatica; pedunculi oculorum crassi, breves ; margo orbitæ inferior a fronte disjuncta, orbitaqve igitur a fossula antennarum minime seclusa; margo orbitæ su- perior inferiori prominentior. Articulus antennarum externarum i basilaris liber mobilisqve; articulus secundus canto oculi interno exceptus ad frontem non prominet; tigellus terminalis longior articulis tribus prioribus plus duplo. Articulus caudalis . tertius qvartusqve maris duobus prioribus latiores. Par pedum tertium et qvartum, qva paria pre ceteris longitudine eminent, inter se fere zqvalia sunt. Species. G. tridens: Margines laterales anteriores dentibus ar- mati tribus validis; frons minutis qvatuor iisqve obtusis prædita ; in medio marginis carpi superioris firmus qvoqve conspicitur dens, minorqve in superiore brachii parte. Suobbertaofen fremftiller: a) bem tretanbebe Geryon c (Hunnen har jeg enbnu iffe feet) forminbftet; b) be ydre Tyggefødder; c) andens linberfíabe med £jegruben og Antennernes Grunbleo ; ' 4) $alen. Benrik Krøyer. Om de unge Nals Vandringer af Chriftian Drewfen. Det er befjenbt om Aalen, denne almindelige og overalt ud⸗ bredte Fiſt, der fanges i faa ftor Mængde, til alle Aarets Tider, der lever faavel i bet ferffe fom falte Vand, at dens Yngle- maade endnu ec indhyllet i Mørke, faa at man hidtil iffe veed, om Aalen fremkommer af Wg eller føder levende Unger”). +) Yarrell paaftaaer bog at have godtgjort, at Aalen forplante fig ved 369g. it^ in —— 1 ^ 22 Den Lethed, hvormed man fan forffaffe fig denne Fiſt, lader formode, at ben meget ofte har været unberfogt af Naturfor⸗ fere, og det er neppe tænkeligt, at den, ber var faa heldig, at - fomme efter denne Hemmelighed i Naturen, vilde fortie den. Kun cen Fiffer har forfifret mig, engang at have fanget en Aal, er ved fin paafafbenbe tpffe Bug røbede, at ben var drægtig, og at han, ved at aabne den, fandt at ben havde Rogn. Den ellers iblandt Fiſkerne ligefaa almindeligt Derffenbe fom taabelige Mening, at Aalekvabben er Moder tit Aalen, eller at Torffens Indvoldsorme blive til Aal, tyder bog paa, at disſe Stenneffet, der har faa megen filigbeb til at iagttage Fiſkene, heller iffe funne forklare fig dette Phænomen, og at Aal med Rogn eller Melke iffe fanges, Saavidt jeg ved er ben berømte Davy, der i fine Fri- timer beffjeftigebe fig med Fiſkeri, den førfte, ber har paaftaaet : at alle Aal fodes i Havet; at de derfra igjennem Strommene føge op i be ferffe Bande; at ligefom bet falte Band er en Betingelfe for deres Tilblivelſe, faa[ebe8 ere be ferite Søer eller Floder Stedet, hvor de vore og udvikle fig, og at be, ferit yngledygtige, igjen forlade bisfe, for ab famme Vei at naae Havet. | | l Uden at funne paaſtaae, og uden at vilde beftride Rigtig- heden heraf, tillader jeg mig at meddele nogle faa Jagttagelſer om Vandringen af de unge Aal fra Sundet igjennem Aaen op i Fuur Soe, ſom Localiteterne ved Strandmollen har givet mig Leilighed til at anſtille, og fom jeg i flere Aar har fortſat. Bilde flere, ber beffjeftige fig med Naturens Studium, meddele, hvad be i denne Sag have iagttaget, vilde vi maaffee fee denne - Gaade loft, | : M Sædvanligt begynde Malene at fomme fra Stranden op i Bagſtrommen med Mai Maaneds Begyndelfe, paa famme Tid, fom Strandaborrene gaae op for at lege, og i 14 Dage à 3 23 Uger vedbliver Vandringen. Kun naar Vandet er roligt, maar | $Banbbjulene (taae, fan man fte bem; be ere 3 à 4 Tommer lange, af Tykkelſe fom et Seilgarn og faa gjennemfigtige, at man tydeligt feet Süpgraben og Blodkarrene bem, Denne Gjennemfigtighed giver dem i Vandet en melfeagtig Farve, dog ete nogle mettere; be ere alle af famme Storrelſe, fun enkelte iblandt dem ere dobbelt faa ftote. Som bekjendt foretage de vorne Aal deres Vandringer ned ad Strømmen for igjen at fomme i Havet fun om Natten, og holde bem Dagen igjennem ſtjulte under Stene, Mudder 2. Ungerne derimod fvomme om Dagen frit om i Strømmen, og de bugtede Bevægelfer af disfe uhyre Flokke paa flere Tuſinde, ber alle i een Retning arbeide bem frem imod Bandet, feer høtft forunderligt ub. Wed videre at følge be Weie, fom be, efter at være fomne op i Bagſtrommen og have pasſeret Vandhjulene, tage, har jeg feet bem opfege alle ſmage Løb af Spildevand, ber. ved en Mølledæmning faa ofte findes, og ber anftrænge bem for at komme op og mobítaae Strømningen. Seg traf dem fort Tid efter i en Rende, ber over en Steen har et perpendiculairt Fald af L Fod, fom be vate ftegne op ab, og omenbffjonbt heri bet temmelig varme Vand fta Sampmaffinen har fit Aflob, ſynes be bog der at befinde bem vet vel. Fra Friflufen, Doorigjennem det overflødige Vand ud: lades, gaaer en fftaae Broe af Bræder, ftærft bevoret med Con- ferver, i en Binter af omtrent 50 Grader ned til Bagſtrommen; her faae jeg, hvorledes be, dog altid forgjæves, anftrængte deres pyderſte Kræfter for at fomme op. Det var, fom om de neben fta toge Fart, og jo mete rivende Strømmen var, beíto hur" tigere bleve deres bugtede Bevægelfer; be bragte bet ved denne førfte Stigen fjeldene til at, fomme mere end 6 Tommer op; ba forbleve be i nogen Tid ubevægelige, fnoebe om Conferverne, der gave bem Stottepunkt; men idet de igjen forføgte paa at 21 fomme højere op, bleve de udmattede kaftede tilbage af Strom⸗ men, der her var dem for ſteerk. Davy fortæller, at de ved at overſtige Vandfaldene ofte omfomme i«Mtængde og at man flere- Steder, hvor dette er Defjenbt, føger at [ette dem Opſtigningen, ved at lade fnoede Baand af Halm fvomme paa Strømmen, Kefejtebe med den ene Ende ovenfor Xalbet, hvor op ab de flige. Gt andet mindre 03 for Aaleungerne meget beqvemmere lidet Vandlob, ber rislede ned over en fÉrane, brolagt Flade, fandt be fmart, og fom i dette i ftor Mængde op frå Bagftrømmen ; den perpendiculaire Side af Dæmningen var ben fidfte Hindring de havde at overvinde; men da den var vaad, og Bandet der fun bibrerte fra en ubetydelig Læg, faa frobe be, rigtignoÉ fun meget [angfomt, hoiere og højere op, naaede Lokken og fmuttede igjennem ben inb i Vandbeholdningen. | Det et altfaa. uden for al Tvivl, at be unge Aal, idet be ſvomme op ab Strømmen, virkelig kunne overftige baade Fald og Dæmninger. . Hvad de fuldvorne Aal, ifølge deres Storrelſe 0j Tyngde, iffe ere ijtanb til, det formaae disſe fpæde, tynde - . Unger, ba enhver nof faa ubetydelig Ujevnhed, lidt Mos, eu liden Steen, fely ben rue Side af et uhovlet Brædt, naar bet fun er vaabt, er bem mof, for derved at klamre bem faa faít, at be funne mobjtaae Bandets Kraft og ftige op. Aalene ere til- lige fanbe Meftere i at krybe igjennem fmaa Huller; deres. lidet Hoved og flimede, flangeagtige Krop er af Naturen ganffe ind- rettet dertil, og gjør dem god Zjenefte, naar be paa deres Ban- dringer følge ſmaa Vandløb, fely om disfe en Stræfning gane under Jorden., Endelig tyder deres ftære Hud og. deres Seig— livethed paa, at be ete beftemte til at fjempe med ſaadanne Vanfkeligheder *). LI | — A T) S3 SBegpnbeljen af Juni Maaned 1834 faae jeg en ganfte forz baufenbe Mængde Aaleunger, viſtnok mange Millioner, gaae fra 23 Ichthyologiſke Bidrag | — Henrik Årøyer. : L Chirus præcisus, en ny gronlandfk SFifk. Jv at gjennemgaae nogle SifÉ i den naturbiftorijfe Forenings ichthyologiſke Samling, blev min SOpmoerf(ombeb tiltrukket af en lille gronlandſt Jif, iffe blot fordi den forefom mig at være ny for den greníanb[fe Fauna og overhoved en ny Art, men ifær fordi jeg meente at maatte henføre ben til en Slægt, af hvilfen man hidtil fun har fundet Arter i den nordlige Deel af bet ftille Hav mellem Kamſchatka og Amerika. 2. Seg ilede derfor med at ubfajte en BefÉrivelfe af denne mærkelige Fiſt, for ſaavidt dette (aber fig gjore efter et enejte, længe i Spiritus opbevaret Exemplar, der tilmed maa fÉaane8, for fremdeles at Funne indtage fin Plads i Muſeet. Allerede ved forſte Zjefajt er man tilbøjelig til at henføre „den pangjældende SijÉ til ben cuvierffe Familie Gobioidei. S fin pdre Habitus nærmer den fig meget til Slægten Blen- / Havet inb i Grenaa Havn, De gif faa tæt paa hinanden, at de nogle Steder meddeelte Bandet i Havneindløbet en ligefom plumret Malkefarve. Samtidigt med Xaleungerne faae jeg famme Sted en talrig Mængde Knurhaner (Trigla Gurnardus), hvilke løb tæt ind under Land paa ganfte grunbt Band, hvad jeg intet ` andet Sted har haft Leilighed til at iagttage, Jeg formoder, at . be unge Aal idetmindfte have bidraget en Deel til at træffe Knur— hanc-Stimerne herhid. Maaftee turde bet famme Forhold ogfaa finde Sted med Aborrerne ved Strandmøllen. | alind enri? Rroyer. 26 nius Lin., ja nogle Arter, f. Gy. Blennius (Clinus) puuc- tatus Fabr., ligner ben i en. næften féuffenbe Grad. Ogſaa meb Slægten Gobius Lin. har den enfe(te Forbindelfer ; met fta begge disſe Slægter fpne$ andre Forhold at losrive den. Kroppen er langſtrakt, ſammentrykket, og aftager meget jeont i Højde udimod Haleſpidſen. Den ſtorſte Højde inde- holdes lidt mere end fer Gange i Totallengden, og Haleſpidſens Højde omtrent 25 Gang i den fterfte Hojde. Kroppens Tyf- felfe er ftørft ved Bryſtfinnernes Rod, og aftager jeont derfra, fan at Kroppens Form mod Haleſpidſen bliver klingedannet. Ved Bryftfinnerne udgjor Tykkelſen næften $ af Højden; ved Gadboret Halvdelen af Højden famme Sted; og Haleſpidſens Tykkelſe forholder fig til dens Højde fom een til fem. Medens Ryg- og Bugfladen fortil ere afrundede, blive de ſtedſe ſtarpere jo nærmere Salefpibfen. Hovedet et bredere end Kroppen med ffabtrpffet, ffraat ned: - løbende Pande og lidt fonver Cube, fom i Enden er afitum: pet, Hovedet Længde indeholdes omtrent 42 Gang i Total- længden; dets fterfte Brede er Halvdelen af dets Længde, og dets Hojde over Nakken er fun ubetydeligt ftorre end dets Brede. Underfjæben rager frem foran Overfjæben, bog fun meget lidt. Læberne ere ftore og temmelig fyldige; Gabet middelmaabdigt ; Mundhulens og Tungens Farve er hvidguul. Mellemfjæbe- benene danne Sverfjebens Rand, og ere forſynede med en fort, [ibt fremffnbefig Stile, Mellemfjæbebenene òg Underfjæben have Rafpetænder, af hvilke den forreſte Rokke dog er noget ftørre og jterfere end be øvrige. Ogſaa paa Ganebenene og ben forrefte Deel af Plougjernbenet ere Raſpeteender. Tungen er vel adffilt fra Underfjæben, fonver, fortil tilfpidfet, dog i Enden noget afrundet. Øjnene ligge nær Munden tildeels i Pande- fladen, fom afrunder fig mod Siderne. De ere (tore og fun abffitte fra hinanden veb et (malt Mellemrum; thi. SDanbebenete 27 Brede mellem. Ojehulerne udgjør fun omtrent + af Øjets Dia- meter, Det forrefte Par Næfeborer beftaaer af to fmaa Sub: ter, fom ligge lige bag Overkjcebebenene; bet bagejte Par af to frebérunbe Aabninger lige foran Ojehulerne. Hovedet et bebat: fet med en glat Hud, ganffe uden Sjæl, Paa dets Overflade vife fig en Mængde Pori, tilbee(8 af betydelig Størrelfe og regelmæsfigt fordelte, De danne ſaaledes én Kreds om hver Djehule, følge Randen af linberfjeben o. f. v. — Sinberne ere noget tpffe og ligefom opfoulmebe, omtrent fanledes , fom man plejer at iagttage hos Arterne af Slægten Gobius Lin. Den Hud, fom bebxffet Gjællelangsfivkfernt, er faa tyk, at disfes Form iffe vifer fig tydeligt"). Gjællehuden har fer, noget flade og krumbejede Straaler. Bagtil danner GBjællehuden en Spids, fom rager temmelig meget ub over Gjællelangets Beenſtykke. Bryſtfinnerne ere (tore, brede, af afrundet Form; de tælle 18, i Gnberne meget deelte, næften buf&be eller penſelagtige €traaler, hvis Spidfer rage [ibt frem af den forbindende Hud; ſyvende og ottende Straale ere be længftee Bugfinnerne ere ſmaa, fmale, og fidde langt foran Bryſtfinnerne under Halfen. De have 4 Straaler, af hvilke den foríte, den korteſte, er en bøjelig Pigſtraale. Xyafinnen begynder over Gjollelaageté bageite Spids, og ftræffer fig lige til Halefinnen, ja ftaaet ! endog i Forbindelfe med denne, Den beftaaer af lutter bøjelige, men meget fpidfe og ſtikkende Pigftraaler, fom med deres hvide Spidfer rage frem af den mørke forbindende Hud, Dens (terfte Højde er omtrent Halvdelen af Kroppens fteríte Højde. Højden er ringeft fortil, men iøvrigt temmelig jevn lige til Halefinnen. Straalernes Antal er 48, Gadboret ligger i ben forrefte Halvdeel af Totallængden, men, naar Halefinnen fraregnes, netop i Midten af Længden, Gadboraabningen er meget (tot. Bag +) Seg maa atter erindre om , at Exemplaret maatte flaanes, og . Disſektion af bisfe Dele altfaa iffe funde foretages. 28 Gadboret er en ew, ſaaledes ſom bob: Blennius- LN Gobius-Arterne, bog er den fun meget liden. Gadborfinnen ev omtrent af famme Højde fom Rygfinnen, og ftræffer fig henimod Halefinnen, men abffilles bog ved et lider Mellemrum fra denne. Den har 34 Straaler, af hvilke den førfte et en Pigſtraale, be 31 følgente ere bløde, bujfebe Straaler, hvis Spidſer rage frem af den forbindende Hud; oe to fidfte deriz mod cte forte Digfiraaler. Halefinnen er i Enden afrun- det, og tæller 11 Straaler foruden nogle fortere paa Siderne, Seg fommer nu til det, ber ifær udmærker denne FifÉ, næmlig Sidelinierne, Af oisfe tælles paa bver Side fire. Den feríte træffer fig fra Gjcellelaagets overſte Rand, parallel med Rygfinnen og den egentlige Sidelinie og midt imellem begge, indtil Kroppens halve Længde, hvor den pludfeligen ophører uns ber Rygfinnens tyvende Ctraale, Den egentlige Cibelinie har fælleds SBegpnbelfe med den npsomtalte, men bøjer fig ftrar bag Gjællelaaget nedad, indtil den omtrent naaer Midten af Krop- pens Højde, hvorpaa ben fortfætter fit Lob mob Halen i ret Linie; ben bliver utydelig i liden Afſtand fra Halefinnens Be: gyndelſe. Den tredie Sidelinie begynder ved Roden af Bryſt— finnerne forneden, og fortfætter fit Lob langs Siden af Bug: fladen indtil omtrent under Rygfinnens 24de Straale, hvor ben pludfeligen ophører. Den fjerde Sidelinie løber paa Bugfladen; den begynder under Struben foran Bugfinnerne, krummer ſig paa hver Side udenom bisfe, faa at de ligge ligefom inde i en Cirkel, og fortfætter derpaa. fit Løb til Gadboret. Stjællene ere temmelig blede, Dave Rectangelform (undtagen Sideliniernes Sfjæl, fom have en færegen og mærkelig Rorform) og ” . vife foncentriffe Ringe, De ere itte dybt ſtjulte i Jubet, men ligge temmelig lofe. Af Farve er denne Fiſt ſortagtigbrun; Hovedet vifer nogle hvidgule, uregelmesſige Striber; Brnft-, Bug: og . Gadborfinnerne ere forte; Rygfinnen ſortbrun med forte Pletter : 29 foran em (lot, omgivet med en lys Ring, længere tilbage fire mindre uden tydelig Ring; Halefinnen er hvidguul ved Roden, i Enden. mørbere, i , Leveren er af. middelmaadig Størrelfe, hvidguul, meget blod. Spiſeroret udvider fig til en fofformig Maye, hvis Længde udgjør omtrent X af Totallængden,, Portneren er paa Siden af Maven, lidt ovenover Maveſcekkens Bund, Et libet Stykke nedenfor Portneren omgives Tarmen af nogle Blind- "tarme (3 flotte og to mindre); berpaa gjør den en Bugtning, inden den ender fig i Gabboret, Svommeblare findes iffe, Det beſtrevne Exemplar var en Hun med rødgule Rognfæffe. J Maven fandtes opløfte dyriſte Cubftan'er, hvorimellem jeg bog mener at funne ffje(ne Fifferogn og maaffee Fodder af Kru- Hacen — Tarmens Hud er tynd, Mayeng derimod temmelig tyk. Dens indvendige Overflade vifer iffe Længdefolder, men (igefom Maſker af et Næt eller- fmaa, fexfantebe Celler, Udmaaling: RN a un Yes. Du po die ean Storſte Søde (coe Srpftfinneme) ........ Ier pem Højden Her ADONE ect SC DURER ; Dabi ooer Sovebet$ Holde ott Staffet se ea a ea e ea 0 — 10", Hovedets Højde over Midten af Diet 2...... 0 6". Kroppens ftorfte Tykkelſe ved Bryfifinnernes Rod ,. 0. 8”. Kroppens Tyflelfe ved Gabbott ss -sesser 0 6% Tykkelſen ved Enden: af Dalen omtent s sesa 0 17, Hovedet Tykkelſe over Kjæberne. 2... 2.2... 0 9", Sra Snudefpidfen til Gjollefaaget8 bageíte Rand.. 1^ 6%. Det opfpilede Gabs Højde .... — Gabets indvrendige Brede.0 Dinenes Afſtand fra Snudeſpidſen ele ei cus ino cre Ojnenes Diameter 2.2.2... 0 we ele it 4509 $ 30 b ou andens Brede mellem Øjnene . . - Drop go p Afſtanden fta Ojets bagejte Rand til Gjorfefaageté | : bageſte Spids 7... TRES appro nga, Bryſtfinnernes Længde «rss vu quw oo Bryſtfinnernes Brede ved Roden 9 9 TTR ETETE G 0 e", Bugfinnernes Længde 5.2... 247, . 0 — 6G", Rygfinnens Afftand fta €nubefpibfen à. 1". 6, Rygfinnens engbe(itefnitg 2... a s ULT" o9", Rygfinnens ftetíte Højde omtrent ..... — Gadborets Afſtand fta Snudefpidfen ....... 37 I”, Gadborfinnens Længdeftræfning ......... DERE qnm. Gabborfinuens floríte Hoes a sr re rr 6". SNE Sendabo: cos ova xe ugue Ins Af ovenftanende BefÉrivelfe haaber jeg det er indlyſende, at denne Fiſt i mange Henſeender ſtemmer overeens med Bren- nierne og ifer med Underflægten Clinus. Bugfinnernes Stilling, Rygfinnens $Beffaffenbeb, Analpupillen, Kroppens Farve o. f. v. tale herfor. Imidlertid et der atter flere Ggenffaber, hvorved den fjerner fig fra disſe, faafom den tynde Hud og de tydelige Stjæl, be flere Sidelinier o. f. v. Disſe fidfte bringe den til Slægten Chirus, hvis Sobebffje(nemerte, og man funbe maaffee fige næften enefte SÉjælnemærfe", netop beftaaet i denne Egenhed, fom iffe findes hog nogen anden Fiffeflægt. Imidler⸗ tid funde man indvende, at den ogfaa i flete Henſeender abf£iller fig fra denne Slægt: be fer tidligere befjenbte Arter ere alle pisces thoracici; denne henhører til pisces jugulares; be have alle ſtjceldeekket Hoved, denne aldeles glat; de ffulle ud- mærke fig ved ffjoune Farver, hvad der iffe ſynes at have været Tilfældet med denne, Ved at gjennemlæfe Slægtsfarafteren hos Cuvier og Pallas vil man fynes at finde endnu- flere For- ſtjcelligheder, men, ved nærmere Underføgelfe forfvinde disfe, thi Clegtéfarafteren er iffe nøjagtig 06 be ommeldte Forfattere, * 31 | Pallas angiver ſaaledes i den: „cilierede Cfjel", men hang ferfte Art, Labrax lagocephalus, har-ikke cilierede Skjcel; endvidere „kun Tænder i Kjæberne””; men om den ſjette Mi Labrax hexagrammus, figer han: „Areola palati itidem exasperata“ , og tilintetgjør ſaaledes bette Stjelnetegn; frem⸗ deles „to Rygfinner“; men fjerde Art har kun een, og hos de ovrige ſtaae Rygfinnerne faa tæt ved hinanden, at de gjerne . funne betvagtes fom een, og, bet er vel Grunden, hvorfor Cuvier fun omtaler een, Naar Cuvier angiver fem Straaler i Bug- finnerne fom Slegtskarakteer, har han overfeet, at een af Pal- las's Arter har fpo Straaler, tre fer Straaler og fun to fem Straaler i Bugfinnerne. Cuvier fætter ligeledes Mangelen af Blindtarme i Slegtskarakteren, men Pallag anfører under to Artery efter Steller, iffe alene Tilftedeværelfen, men ogſaa Un- tallet af Blindtarmene. Uagtet der nu gjerne af nærværende Art funbe dannes en ny Slægt, anfeer jeg det flet iffe nod- vendigt for $5jebliffet, ifær da jeg fum har underføgt et Individ og dette, paa Grund af. Omſtaendighederne, iffe engang fuldftæn- digt. De Arter, Pallas har fammenftillet under Slægten La- brax, ere fom ovenfor viift, i mange Jenfeenber indbyrdes forſtjcl⸗ lige, og abffillige af dem ville rimeligviis, naar de blive nøjagtigere befjenbte *) og flere nye Arter opdages, Funne blive Typer for Slægter eller Underflægter, men til den Tid funne be vel ftaae fammen og denne nye Art med bem, Jeg mener den fan karak— teriſeres ſaaledes: | CHIRUS PRJECISUS MIHI. Caput nudum; pinna dorsalis unica, longissima, caudali con- nexa; pinne ventrales jugulares; suture utrinqve qvaterne, qvarum terne ad mediam fere corporis longitudinem evanescunt. | Mem. br. 6, P. pect. 18, ventr. 4, dors. 48, an. 34, caud. 11. Cibelinierne8 Beſkaffenhed Dar ledet mig i Valget af Artsnavnet. +) Pallas fynes fun at have feet tørrede Exemplarer. 32 Det der, foruden den numerære Tilvært for den grønland: ffe Fauna, , fpne8 at være vundet ved benne npe Art er: | 1) Befræftelfe paa Analogien mellem det gronlandſte Havs og det nordlige fiille Havs Fiſkeformer; 2) en nærmere Forbindelfe mellem Blennierne o3 Chirus— flægten, hvilke tilforn fontes temmelig loft forenede i en Familie, II. l Blennius lampetítroceformis Walb. Wrofesfor Reinhardt figer i fin Recenfion af Nilsſons Pro- bromue (Maanedsſkrift for Literatur, 1833, p. 261): „Anvendelſen af Navnet Centronotus Lumpenus paa en af Strøm ufuldftændigt beffrevet norſk Fiſkeart, fom For- fatteren iffe felo har feet, maa iffe forlede Nogen til deri at finde en Befræftelfe af den Mening, til hvilfen Fabricius forſt har givet Anledning, at den gronlanbffe Blennius Lum- penus (eller Clinus Lumpenus efter Cuvier) ogſaa ſkal findes i Norge og Island, Det maa enbogfaa anſees hojſt tvivl: fomt, om ben af Mohr beſkrevne og fiben af Walbaum bes nævnte Blennius lampetreeformis eller Blochs Centrono- tus islandicus virkelig er, fom Forfatteren og tidligere Saber mene, ben famme Art fom Strøm betegner fom Tangbrosme No. 4. Ingen Fhthyolog har fenere befjenbtgjort nogen paa- egen Erfaring grundet Efterretning, hverken om den iélanbffe eller om ben, føndmørfÉe Sit. Den Opfordring, fom i visfe Maader indeholdes i oven- ftaaenbe Ord, har jeg troet at burde følge, da jeg har haft Lejlighed til at underfege et vel fonferberet, fra Island nedſendt 33 Gremplar af ben mohrſte Fifi, hvilket "Opbevares i Spiritus i ben naturhiftoriffe Forenings Muſeum. Min Befkrivelfe maa altfaa deels anſees fom et Supplement til Fabers islandſke Fiſte, deels vil den tjene til Afgjørelfen af det Spørgsmaal, om ben ié[anbffe Fiſk er ibentif£ med cen af be tre grønlandfÉe, af Profesfor Reinhardt (l. c.) omtalte, Arter og ba med hvilken, ligefom ogſaa give famme Oplysning med Henſyn til den norffe Fiſk, naar denne engang findes og underſoges af en Ichthyolog. Fotallængde 102". Cterjte Højde (over Bugen ved Spidfen af Bryftfinnen) 10/7. Tykkelſe fammejteb8 omtrent i". Hovedets Langde (fra - Cmubefpibjen til Gjællelaagets bagejte Rand) 11^. Dets Højde bag Øjnene 7/7. Dets Tykkelſe ſammeſteds 1^. Kroppens Højde over Gadboret 7"; Tykkelſe fammefteb8 5'^. Kroppens Højde foran Halefinnen g^. Tykkelſen ſammeſteds næppe 1. Hovedet er noget langſtrakt, med Pandeflade og Underflade, fom næften lobe parallele indtil Øjets Midte; derpaa ſkraaner Underfjæben op, og Panden rummer fig ned. Fra Siderne er Hovedet ſammentrykket, dog noget mere foroven end forneden. Snuden er ſtump, brat nedløbende (iffe faa fpib8, fom Mohrs Fi- gur angiver). Gabet er temmelig ftort; naar Munden er (u££et, naaer det hen til Diets forrefte Rand. Opſpilet er dets Højde 1^, bet$ Brede 47, Dets øverfte Nand dannes af Mellem- fjebebenene, fom er fmale, og foroven forene fig i em tyk, frem- ſtydelig Stilk af 37 Længde, Læberne ere temmelig ftore. . Raar Munden er (utfet, bedætfes Mellemtjæbebenene aldeles iffe af Overtjæbebenene. Efter den nejagtigfte Underføgelfe fan jeg iffe fige andet, end at Kjæberne omtrent ere lige lange, ganffe faalebe8 fom Mohrs Figur udtrykker bet; eller, om -man vil foretræffe Fabricius's Udtryë: maxilla superior inferiore vix longior; tbi S werfjeben rager næppe mere end 7% frem over Underfjæben, naar Munden er [uffet. (Dette anfeet | — — 31 jeg for nødvendigt at bemærke, fordi bet paa ben ene Side hår — forefommet mig rimeligt, at nærværende Art funde være identiſt med een af de tre gronlandſke, hvilke Profesfor Reinhardt har ” haft Lejlighed til at underføge; men jeg paa den anden Side igjen bliver tvivlfom ved hans Erklæring, at Underkjceben hos alle disſe et kortere; cfr. Maanedsſkrift for Literatur, 1833, 3 Hæfte p. 261). Mundhulen og Tungen ere hvide, Tungen er [ange | ftratt, glat, fmat, i Enden afftumpet, med fonver Overflade, ligger langt tilbage i Gabet, og er fun libet adſkilt fra Under- ` fjeben. Tænder findes fun i Mellemfjæbebenene og i Under- Bebe. I linberfjeben danne be fun cen Række, paa hver Side omtrent 12—14, ete forte, cylindriſke, dog lidt tilfpidfede, og blive foran i Munden mindre tydelige , ligefom om be vare af- flidte; i Mellemfjæbebenene ftaae Tænderne i flere Rækker, og danne en Karde, | Bag Mellemkjcebebenenes Tænder, men foran Plougjern⸗ benet, ubfpenber en fiin Hud fig,balomaaneformigt i. Sverfjxz ben. Afſtanden fra Snudefpidfen til Øjets forrejte Rand (£^) et liig med Øjets gongbebiameter, Wiet vifer fig næmlig ellipz tiff, og bet8 Hojdediameter er iffe fuldt 377; dets overſte Rand ligger i SDanbeffaben, og Afſtanden fra dets underſte Rand til Hovedets Underflade er ikke ſynderligt ſtorre end Hojdediametren. Pandens Brede mellem” Øjnene er 177. Næfeborerne ere over- ordentligt fmaa, og opdages fum med Vanſkelighed. Det forreſte Par beſtaaer af to hudagtige Ror, ſom ligge paa Siderne af Mellemkjcebebenenes Stilk; bet andet Par er ſpalteformigt, og ligger længere tilbage 03 højere oppe i Pandefladen. Set egent- lige Gjellelaagsſykke er uregelmasſigt fiirkantet: dets forrefte Linie er lodret, den overſte vandret; den underſte lober ſkraat opad bagtil, og den bageſte ſtraat nedad; paa Midten af det viſer ſig en ophejet Lengdeſtribe; Undergjællelanget ér langſtrakt, fmalt, og flutter fig til Gjælelaagtytfets underſte Linie; For- 35 Reellelaaget og Mellemgjoellelaaget ere begge linieformige, noget frunumebe og ffraat nedlobende fortit; Mellemgjællelanget ligger næften ganffe i Hovedet Under flade. $inberne have en temme- [ig betydelig Udſtreekning, og Afſtanden fra Øjets bagefte Mand ` til Sorgjxllelaaget8 forrefte Stanb (5/^) er omtrent liig med XMfitanben fra Torgjællelaagets forreſte Rand til den bagefte Rand af Gjællelangets Hud. Gjollelaagsaabningerne ere ſordeles ftærft klovede; Gjælleftraalernes Antal er 6, hvilke ife bedœkkes af Gjoellelaagsſtykkerne, og letteligen kunne tælles, fely naar Gjælle- aabningerne ete tillutfebe. Kroppens Form er færdeles langſtrakt, indtil Gabboret mere trind, men bag dette mere og mere ſammentrykket og næften baandformigt, famt ſpidſt tilløbende mob Halefinnen. Xyafinnen begynder 15” fta Snudefpidfen, ligeover Bryft- finnernes Rod, og ftræffer fig indtil 27” fra Halefinnens Rod. Dens fengbefirefning udgjor nofter 8'. Straaleantallet er 72 (i fin Figur afbilder Mohr 73). Forſte Ctraafe ér næften ganffe ſtjult mellem Muſklerne, og fan let unbgaae Opmorkſom⸗ heden, og bet er maaſkee Grunden til, at Mohr fun har talt 71 Straaler; anden er omtrent dobbelt faa lang, og tredie igjen dobbelt faa lang fom anden; dernæft' flige Straalernes Højde jevnt indtil de med den 13de eller 14de Straale naae deres ſtorſte Længde (4:77); denne vedligeholdes nu i en lang Strok— Ming, men begynder derpaa at tage lidet af, fan at be fiübjte €traaler fun have en Højde af omtrent 2““. Alle Straalerne ere bøjelige Pigftraaler, og rage med en lille Spids frem af den - forbindende Hud. Denne er tynd, gjennemfigtig, hvid med morfe Cfatteringer, ifær langs dens verfle Rand, | Bryſtfinnernes Længdeftræfning 137”; Brede ved Roden 4; Ctraaletallet 15; alle Straalerne [ebbebe og paa ben forfte Vt mere. eller mindre dybt deelte, De fem midterfte ere de længfte; be paa Siderne aftage gradeviis; forſte Ctraale et den gt. 36 fottejte, omtrent i^. Bryſtfinnerne ere hvide; den forbindende Hud overordentlig tynd og giennemſigtig, ſamt uden Pletter, Bugfinnerne fidde ganffe lidet (omtrent 17”) -foran Roden af Bryfifinnerne, og meget nær hinanden; be ere hvide, meget ſmale, tilſpidſede, og fones hver fum at beſtaae af cen Straale; ved Disfeftion fees imidlertid, at be ere dannede af 3 meget nøje forenede Straaler, af hvilke den forſte er en kort Pigſtraale, de andre leddede Straaler. Foran Gadboret viſer ſig ligeſom en Svulſt, og bag Gadboret bliver Kroppens Hojde pludſeligen mindre. Gadborets Afſtand fra Snudeſpidſen er 37 11^, Mellem Gadboret og Gadborfinnens Begyndelſe bemærkes en meget lille, ſpids, fonijf Papil. Gadborfinnen ftræffer fig til Halefinnens Rod (idet— mindſte naaer, paa bet her befreone Exemplar, Gadborfinnens forbindende Hud faa langt). Straaleantallet er 50 (Mohr anz giver 51). Alle Straalerne ere, paa forſte nær, [ebbebe, bog iffe forgrenede, og med tilbagebøjet Spidfe, men be tage iffe med Spidfen frem af den forbindende Hud. Forſte Straale er halv faa (ang. fom anden; med den fjerde have Straalerne omtrent naaet deres ſtorſte Længde (457), og denne vedligeholde de nogenlunde - lige til den ſidſte, uagtet be fidftes mere ffraa Stilling foraar— fager, at be fee en Deel mindre ud. Den forbindende Sub er ligefom Bryſtfinnernes; Straalerne vife morfe Striber paalangs. alefinnens Længde et 16^^5 den gaaer fun lidet op paa Siderne af ben i Enden [ibt afrundede Hale, Straalernes Antal er 18, eller, om man heller vil, 11 længere i Midten og foroven 4 mindre, fornøden 3. Halefinnen har Lancetform og ev længft i Midten. Den forbindende Hud et hvid, men: Straa- lerne have merke Pletter, ved Doiffe 5 Tværbaand dannes, Sidelinien tober fnorlige fra Gjellelaaget til Haleſpidſen; - dog er den indtil Gabboret nermeft Rygfladen, fordi næmlig , 37 Bugen er noget tyf; fta Gabboret indtil et Par Tommer fra Haleſpidſen er den Bugfladen nærmeft ; i dens "n Løb duas den fig omtrent lige langt fra begge. Stjællene ere. meget fmaa og tynde, og fidde faf i Sube, faa at be fun med Vanfkelighed adſkilles fra denne; be ere Freds- formige, og vife foncentriffe Ringe. | Grundfarven er orangeguut, paa Ryg o3 Sider marmoreret med uregelmæsfige brune Pletter og Striber. Foran Gadboret er Bugen perlemoderfarvet. | Speritoneum er forneden følvfarvet, mob Ryggen fortagtigt. Efterat Tarmekanalen er nedſteget næften lige til Gadboret, gjør den en Krumning opad lige til Mavens nederſte Rand, og bojer ſig derpaa atter ned; to Blindtarme ſees ved Portneren; Maven er videre end Tarmekanalen, og gjør en Bøjning. Leveren er ſtor, rødagtig, blød; J(Gggefoffen ftor (157 tang, 1^ ty), chlindriſt, i den øverfte Ende ligeſom afſtumpet; Æggene fore (fom meget ſtore Knappenaalshoveder) ovangefarvede, fantebe. — J Maven Muslinger. Straaletal, ſmaa Dine, to aflange, hvide XÆggeſokke o. f. v. ſynes at gjøre det tydeligt, at Fabricius har haft en anden Art for Dje. xs | Det mobrffe Gremplar fangebe8 ved Dfjord med Band, og Siffen var Egnens Beboere iffe ubefjendt. Mohrs Afbildning Tab. IV ubtrpffer ret godt Fiſkens Habitus; dog er Snuden for ſpids og Viet for lille. Den beſtrevne Fiſt maa henfores til den cuvierſke Under flægt Clinus, ffjonbt den juft iffe aldeles. ſtemmer overeens med Karakteriſtiken for denne. Med Henſyn til Benævnelfen for ben, funbe man vel være noget i Tvivl. Navnet Clinus , Iumpenus fan rimeligviis iffe tilfomme den. Med Walbaum at falde denne Art lampretæformis, frenifor de andre lig- nende Arter, ſynes ingen Grund til. Det-er iffe troligt, at 2 38 den udelukkende tilfører Island, ja maoffe iffe engang fiffert, at ben førft er opdaget der; ber fam altfaa indvendes meget: mob Benær nelfen islandicus. Skulde en ny: Benævnelfe behøves for den, funbe Mohrii maaſkee iffe være upasfende, ba denne Naturforſkers Navn vel Funde anſees for værdigt til at inpet til den iBlanbffe Sauna. Jorfog til en monographiſk fremftilling af de i Danmark hidtil opdagede Arter af Infect-Slægten Amara, | : Bonelli. Af J. Schiodte. | krifter, ſom afhandle den danſke Inſect-Fauna, ere kun faa og made ſoges i en forlængøt henſvunden Videnſkabens Periode. Det ſidſte Arbejde af denne Art, fom ben banffe Literatur fan opvife, Otto Fr. Milers Prodromus Zoologiae Dani- cae, ubfom i Aaret 1776; i den Rokke af Aar, fom ligger imellem da og nu, har intet Værk af lignende Natur ladet fig tilfyne i Danmark. | : Medens vi faalebe8 i denne Henſeende ete blevne langt til- bage for vore Naboer, be Coenffe, hvis utrættelige Virkſomhed næften. iffe har ladet nogen Deel af Skandinaviens Fauna uop⸗ lyſt; ſaa har det dog paa den anden Side, i bet lange Tids- rum, ber er forløbet mellem hiint Bærfs Udgivelfe og bet nær- værende $5jebli£, lykkeligviis iffe manglet pan Enkelte, fom have - gjort ben entomofogiffe Deel. af vort Fodrenelands Naturfrem- bringelfer til et færeget Studium. Ved disfe Faas Beftræbelfer er Stof til SSearbejbelfe i Overflodighed tilvejebragt; men netop 39 p denne Overflodighed foraarſager ikke ubetydelige Vanſkeligheder, deels af den meget indlyſende Grund, at jo mere omfattende Materien er, defto vidtloftigere og udforligere maa ogſaa det denne Materie behandlende Arbejde blive; deels ogſaa, fordi Miller's ovenfor omtalte Verk, ber fom bet eneſte af Betyden— hed forudgangne, nodvendigen ſynes at maatte lægges til Grund, juft er forfattet pia en ib, om hvilfen man, med Henfyn til den nærværende, i hvilken Gntomologien har gjort faa umaale- lige Fremſkridt, vel funde være berettiget til at fige, at Biden- ffaben ba var i fin forfte Barndom; Miller har ſaaledes Eun fjenbt et mange Gange ringere. Antal af Arter, end det, vor Sauna ſandſynligen nu tæller *). Hertil kommer, at denne For- fatters efter Datidens Tarv indrettede forte Diagnoſer fun alt- for ofte ere aldeles utilſtreekkelige til at oplyfe hvorhen de Arter, fom under forffjellige Benævnelfer 0 vtale8, fÉulle henfores; denne $Sanffeligbeb bliver endnu ftørre ved be faa, blot Species op- regnenbe Disfertationer af entomologiſt Indhold, fom ere gaaede forud for Milles Prodromus, og man et faafebe8 ofte i Zvivl om en Art var biefe Forfattere befjenbt fom henhørende til den banffe Fauna eller iffe. Af banffe Skribenter citeres *) S Prodromus Zool. Dan. optælles Dyrearterne 443—2425 under Klasſen „Insecta.” Af bieje henhøre 580 til Ordenen Coleoptera, 21 ere Orthoptera, 146 Hemiptera, 81 Neuroptera, 342 Hymen- optera, 338 Lepidoptera og 217 Diptera. Xf de følgende ben: høre en Deer til den linneifte Gruppe Aptera; de øvrige (Slæg= terne Acarus tii Polyphemus inciufive) henhore iffe til Inſecter— ncs Klasje. — Derſom man, for at ftaffe fig &unbftab om Antal- let af be Arter, hvilke Miller anfører, betjente fig af ben Me- thode, at ſubtrahere det ved den ſidſt opſtillede Art anforte Nu— mer, fra bet, fom anføres ved den forſte i famme Orden vilde man rigtignok ofteft erholde et Reſultat, ber var meget forſtjelligt fra det nyligt anførte; men en ſtor Mængde Arter falder bort fom Varieteter, Gjentageljer etc., og ved be talrige og tildeels meget betydelige Fejl i Speciestallene. ^ 40 alene Muͤller og Pontoppidan i Schonherr's (tore Arbejde over Coleopterernes Synonhmi, hvor jo ellers den eneſte Hjælp maa fege$, fom man i denne Henſeende fan vente fig; neppe vil bog Nogen lægge en Mangel fom denne Forfatteren af Sy= nonymia Insectorum. til aft; et Vork, i fit Slags eneſte og faa udmærket, at man neppe veed; om man meft (fal beundre dets egen” uovertræffelige Klarhed og ftore Omfang, eller den utrættelige Udholdenhed og Skarpſindighed i at bedømme be meft indviklede Tilfælde, den maa have befibbet, der har været iftand til at forfatte det. At Forſog til at behandle denne Del af vor Ere ee ville af be banffe SRaturforffere blive anfeete med gunftige Øjne, troer jeg med Grund at turde haabe; og bet ſaameget befto mere, fom under bi8fe Forhold felo mindre fuldkomne Arbejder ſynes at Funne være o8 nyttige, ba Miller's paa Grund af dets Ælde og øvrige Gaenffaber neppe fan anfeeó for brugeligt. At iovrigt Mo; nographiers Udarbejdelfe neppe er en faa aldeles let Sag, fom Nogle gjerne ville gjøre den til; o3 at den Vej, fom fører til gode og træffende danſke BefÉrivelfer, er faa godt fom aldeles ubanet og ubetragadt: biéfe ere Omftændigheder, fom jeg maa anmode bem om at tage i Betragtning, der føle Kald til at affige Dom over nærværende lille Prove paa den Maade, jeg har vovet at be- tragte fom anvendelig ved Udforelſen af mine i denne Henſeende - [agte Planer; derfom nemlig. overhovedet nogen af Delene vil blive anfeet fot værdig til at bemærkes. Og da Slægten Amara, uagtet udviklet og omtalt af flere | Forfattere, bog paa Grund af ben ftote Lighed imellem Arterne — indbyrdes og deraf flydende BanfÉelighed ved disſes Adſkillelſe fan anſees for mindre bekjendt; da jeg desuden deri har været heldig med at opdage Arter, enten npe, eller faabanne, fom af Andre iffe forhen vare -fundne i Danmark, faa har jeg fortrinsviis valgt Udarbejdelſen af en Monographi ober be indenlandſke Ar- 4l tet af dette Genus, onſkende den betragtet fom Brudſtykke af et fauniſtiſt Arbejde, til hvilket jeg famler Materialier, og paa hois Udarbejdelfe ſtal lægges Haand faafnart Tid og Omftændigheder muliggjore dets Fremkommen for Dagens Lys. Dem, fom agte åt benytte de følgende Blade ved deres entomologiffe Studier, beder jeg om at tage fortrinligt Henſyn til Thorar, dets SÉulptur og Forholdet af dets forffjellige Dele, faavel indbyrdes, fom ogfaa med Henſyn til Elytra; tbi hiin Legemsdeel, ftedfe vigtig ved Beſtemmelſen af Arter i Faz milin Carabici, vinder i dette Genus en ſaameget defto ſtorre Vægt, fom Farven i Almindelighed der er mindre karakteriſtiſt. Seg bat iffe dannet nogen banff Benævnelfe for bet om- handlede Genus; førft paa Grund af SSanffeligbeben deraf, og dernæft, fordi jeg iffe indfeer hvortil en ſaadan funde være nyttige Navnet Amara | ffal være deriveret af Verbet patpo og & privat.; at overfætte det ligefrem paa DanfÉ, forudfat Mu- ligheden af en ſaadan Dverfættelfes Anvendelighed til nærværende Brug, vil dog neppe være at danne en god og karakteriſtiſt Be- nævnelfe. Sturm, der i fin 2Deutfcblanos Sauna har givet tpbffe Navne til alle de Arter og Genera, han omtaler, Falder denne Slægt „Kanalkaͤfer“; udentvivl fordi alle derhen hørende Arter have et Thorax, fom et meer eller mindre tydeligt furet i Midten; men denne Karafteer er ingenlunde ejendommelig for : denne Slægt, fom tvertimod deler den med be flefte øvrige Ge- nera af Familien Carabicis alle disſe Funde man altfaa med ligefaa (tot Ret tillægge dette Navn; fun hos Illiger vilde i Raad maajfee have været at hente, derſom dette Genus havde været opftillet paa hans Gib, — For Coleoptera - Familien Carabici þar man den gode danfte Benævneljfe Lobebiller; og ba nu Amaroiderne fremfor de andre til denne Familie henhø- rende Genera udmærke fig ved. en meer eller mindre ægformig Skikkelſe, faa funde man. maaſkee iffe uden Grund (fom man (a2 n - E har foreflaaet mig) paa Danfë falde bem „ægformige Lobebiller.“ Men uden at fale om, at denne Benævnelfe ſnarere pasſer for en "Gruppe end en Slægt, fad vilde man endda dertil have to iftedetfor eet Ord at befværeg med, og fom ville forøge fig til iffe mindre end fire, naar be fÉulle anvendes paa Arterne; Amara fulva vilde faalebe8 komme til, at hedde: , bem ruft farvede ægformige Lobebille.“ Dog den vilde maaffee af dem alle være letteft at give Navn; ved de øvrige Arter, ifær ved dem, hvilfe jeg har henført til tredie Gruppe, vilde BanfÉelig- hederne blive langt ftotre, ja i nogle Tilfælde grændfe til bet Umulige, ba disſe Smaadyr fom befjendt ere faa vanfÉelige at fÉjelne imellem, fom neppe Arterne af noget andet Inſect-Genus; hvilet jeg iffe fan betvivle jo vil blive inbrommet af Enhver, fom har givet fig af med deres Underføgelfe. Amara. BONELLI. Carabus, LINNE, DE GEER, FABRICIUS. — Buprestis, GEOF- FROY. — Harpalus, GYLLENHAL. — Leirus, MEGERLE v. MUHLFELD. — Curtonotus, Bradytus, Amara, STEPHENS. Antennae filiformes, articulo basilari cylindrico, sequentibus plus duplo longiore ; secundo brevissimo obconico. Labrum sub- quadratum, angulis rotundalis, margine antico plus vel minus emar- ginato. Mandibulae dentibus nuliis validis, breves, arcuatae, api- cibus parum acuminatis. Palpi filiformes, articulo ultimo elongato subováli, apice truncato. Ligula brevis trifida, lacinia media coria- cea, apice truncata, lateralibus membranaceis; menti sinus medio unidentato , dente apice bifido. — Corpus ovale , aut oblongo-ova tum , aut ellipticum. — Tibiae anticae intus profunde emarginatae, apice bicalcaratae, tarsorum articulis tribus baseos in maribus dilatatis : primo subtriangulari majore, sequentibus transverso-cordiformibus. s4 ———— * Dette Genus, henhørende til Familien Carabici A atreilfe, er forſt epftillet af Bonelli i denne Forfatters ,, Observations 43 eutomologiques", inbtpf&ebe. for en Deel i Mémoires de l'Académie Impériale des sciences de Turin; det et optaget af Dejean i hans Catalogue, fenere i Sammes Spe- cies Général des Coléoptéres+), og er for nærværende Tid erfjendt af næjften alle Entomologer; Linné, de Beer, Sabriz cius, Olivier, Lamarck og Weber henførte bé dem befjendte Arter til Slægten Carabus; Latreille fatte dem derpaa i anden og tredie Gruppe af fit i Genera Crustaceorum etInsectorum opftillede Genus Harpalus++); paa en lignende Maade anbragte Gyllenhal dem i Familierne 2 og 3 af famme Slægt, Senere har Megerle v. Muͤhlfeld villet danne en Slægt af be Urter, hvis Thorar har en mere hjertedannet Form (hvilte jeg har hen- fort til førfte Gruppe); men faa vaflende Karakterer, fom de, der hentes fra flige ForfÉjelligheder , funne viſtnok alene benyttes til generiſte Underafdelingers Begrundelſe. Angaaende de under dette Genus henſtillede Arters almin- delige Legemsform lader der ſig neppe ſige meget mere, end at de alle ere af Middelſtorrelſe med Henſyn til de ovrige Carabici; de ſtorſte overgaae i Længde iffe 6 eller 7 inier, og be minbjte ere iffe meget under 2 inier lange; at Legemets Omrids (tebfe meer eller mindre er ægformigt, forlænget; og at bet paa Overs fiden er glat, aldrig haarbedæbfet, meer eller mindre fonver, aldrig Meget fladtrykt, eller faa libet fonver fom t. Er. Arterne af Slægten Agonum; fnarere nærmer det fig i denne Hen- feenbe til Harpalidernes; bog have alleArterne et Habitus, fom [aber dem gjenkjendes endog af den meſt Uovedes Øje, naar fun . gen eller to ere bam bekjendte. Citjenbt de imidlertid, uagtet alle frembpbenbe be famme væfentlige Karakterer, iffe ubetydeligt *) Tom. III. p. 456. **) Tom. I: (1806) p. 204.7 44 E afoige fta hverandre i denne Henſeende, vil jeg bog Der tfe nærmere omtale bisfe Forſtjelligheder, ba be nøjagtigere Funne beftemme8 under Seupperne — Felgende Karakterer have de alle tilfælles. — Hovedet er fom ofteft lige fremratt, afeertenbe i i Størrelfe- forholdet til be øvrige Legemsdele, foagt tilrundet eller af at næften triangulær Skikkelſe ; foran er bet tilſpidſet og lidet eller aldeles iffe fmallere bagved Øjnene; bisfe ere af Middelftørrelfe, cirkelrunde, fonvere, og rage i højere eller mindre Grad frem til Siderne"), Clypeus**), bredt og fort, har omtrent. Form af en langagtig, til Hovedets forrefte Deel transrerfelt tilheftet Fürkant; fortil er bet fmallere, lige afffaatet eller meget ſvagt ubranbet; Grændfen imellem bet og Frons dannes af en meet eller mindre dybt inbtrpffet G'oerlinie, fom til hver Side ender fig i et meer eller mindre tydeligt fordybet Længdeindtryë tæt ved Antennernes Rodled. “Frons felv er oftet ujevn paa fin Dyer- flade; Isſen (den overſte og meet fremragende Deet af Occi- put) derimod glindfende, glat, fonver, fjeldent eller aldrig punë- teret; Occiput og Collare give tilfammentagne den bagefte Deel -af Hovedet (fom hos be flete Carabici) en for Artikula— tionens lettere Bevægelighed fordeelagtig kegleformig Skikkelſe, og Mis [om ofteft fjulte i ben forrefte fonfave Deet af Thorar. 2) B1 ſtulle nedenfor komme til at berore den Rolle, ſom ogſaa biéfe ſpille med Henſyn til de ſexuelle Forſtjelligheder. **) Seg har fum overfat de til Orismologien henhørende Udtryk der, hvor det ubeluffenbe var nødvendigt,” derfom nærværende Af=- handling ffulbe funne ſiges at være ftreben paa Danſk; thi ba vi intet Arbejde eje ober denne Gjenftanb , bar jeg hellere villet vente til en eller anden af de danfre Naturforſkere har forfynet .08 med et faadant, end gjøre mig fyldig i den Ubeftemthed og . Forvirring, fom flige vilkaarlige Overfættelfer upaatvivleligen vilde have tilfølge, - 45 Labrum ec næften fürkantet og af ſtorre Brede end Længde, lidet fonver eller ganífe flad; ben forrefte Rand er tydeligt ud- fÉaaren i Midten, og be forrefte Hjorner fvagt tilrundede; tæt indenfor den forrefte Rand fees flere i, en Rokke ftillede fordybede Punkter, fom ofteft i Antallet fer (tre paa hver Side af Ud— fnittet), og i b isfe ligefaa mange under en ftærë Loupe temmelig tydelige Borſter; undertiden ere disfe haarlignende Borſter ogſaa i ringere Antal tilftede paa den forreſte Rand af Clypeus, paa " Underfladen af Mentum og Antennernes tre eller fire førfte Led. — Mandiblerne ere forte og fterfe, inbabbojebe henimod - Spidferne, og disſe fun lidet ſtarpe; deres hele Baſis bedæffes af Labrum, faa at fun en ringe Deel er fynlig faalenge Mundens Dele ere tilfluttede; tæt ovenfor Baſis ere be bevæb- “nebe med een eller to forte og (maa, i indbyrdes Storrelſefor⸗ hold og Stilling afverlende Tænder, — Maxillerne have ganffe den famme Form fom hos Slægten Harpalus; paa , den indvendige Side ere de tæt fryndfede; Spidſerne meget ffatpe, og under en næjten ret Vinkel ftærft og pludfeligt bøjede indad. — Palperne ete traabformige, middelmaadigen lange; de ydre Marillarpalpers og Labialpalpernes pberfte Led ægformigt, fvagt af- ftumpet paa fin Spidfe, af famme Længde fom det tredie omvendt kegleformige, og dobbelt faa fort fom det andet, ligefom alle de øvrige, cylindrije formede Led. — Mentum er temmelig ftor og bred, meer eller mindre konkav; ben fottefte Rand er dybt udffanren; — i Midten af det derved fremfomne Udfnit befinder fig en tydelig, lige fremſtrakt, ifoleret ftaaaenbe, og i Spidfen ved et med Men- tum'$ Siderande parallelt løbende og Dybt indtrængende Indfnit tve- deelt Tand, — Liguia er af famme SBeffaffenbeb fom hos Harpa⸗ liderne ; dens mellemſte Lobus er fort, i Spidfen lige afſkaa— ren eller utydeligt udrandet, og neppe fortete end de noget fmal- : (ere, af en blød og halv igfennemfigtig Membran beftaaenbe Sidedele. (Paraglossae). ~ 46 Antennerne ere traadformige, omtrent af famme Længde | fom Hovedet og Thorax tilſammentagne; deres Rodled cylindriſk, tykkere end ethvert af de øvrige Led, og mere (mb to Gange faa langt; bet næfte (andet) Led omvendt kegledannet og kortere end et- hvert af be ovrige; det tredie af famme Form, men noget lenz gere end be paafolgende, fom alle ere af lige Storrelſe inbbprz des, noget tyndere ved Baſis, bedæffede med fine og tætliggende Haar, og tydeligt, ſtjondt iffe i høj Grad, ſammentrykkede; det yderſte Led er ægformigt, meer eller mindre tilſpidſet. Thorax, ſtjendt af en noget afvexlende Skikkelſe, nær- mer ſig dog i Regelen mere eller mindre, med Henſyn til ſine Omrids, Quadraten eller Trapeziet; ſtedſe er det bredt, forholds⸗ mæsfig fort, og overgages i Almindelighed af Elytra henved to Gange i Længde; bet er altid randet paa Siderne, og mere eller mindre dybt og altid bafomaaneformigt ubffaaret foran; de for- refte Hjørner ere meer eller mindre nedbøjede; de bagefte rage fom oftejt frem i en ffarp Spidſe, og have altid, fjeldnere em, hyppigere flere meer eller mindre tydelige, jevnſides liggende, og i Almindelighed pun£terebe Fordybninger. Com naturlig Slægt- karakteer ved Thorax funde. man maaffee endnu anføre den, i bet mindfte hos alle mig betjenbte Arter, altid forekommende langslobende, inbtrpffebe Linie, ber faavel indenfor den bagej'e fom fortefte Rand ender fig i ſemilungre, transverſelle Indtryk, og faalebe8 ffiller dette paa SOberflaben i to lige Dalvdele, Dog | et denne Linie hos nogle Arter faa utydelig, at ben næften ſynes ganffe at forfoinde. | excutellum er glat, aldrig punttetet, meget fort og bredt; dets Omrids nærmer fig en ligebenet Triangel med afftumpede Vinkler, hvis Grundlinie berorer den bageſte Rand af Thorax. Elytra ere af noget forſkjellig Form; ſtedſe bog ovale, bagtil meer eller mindre afrundede, undertiden næften tilſpidſede, meddele” be hele Legemet det ægformige Udſeende fom er fan eget A £^ 41 fot Amaroiderne , og næften ube[uffenbe findes hos bem. blandt alle banffe Carabici. Ovenpaa ere be meer eller mindre Fon- vere, undertiden med fvagt tilrundede, undertiden med næften parallele Sider; disſe tydeligt randede og i højere eller mindre -Grad udffaarne tæt ovenfor Spidſen; den forrefte Rand er lige, ſpagt · ophøjet; paa Overfladen fee8 ni longitudinelle, fordybede gurer, og ved Baſis imellem den forfte og anden Sure, eller. imellem den ferite og Suturen (Sutura, -Grændfen imellem Elytra) med fjeldne Undtagelfer (Amara tibialis, og grana- rja 3 og disfe iffe engang ſtedſe) en tiende afbrudt; bisfe Furer ere undertiden dybere og punfterebe, undertiden meget foage eller uden Punkter; henimod Spidſen bliver deres Retning fone vergerende, og her forener ofte den tredie fig med den fjerde, og den femte med ben fjette, fom da ere afbrudte ved Forenings- punftet, Stummene imellem Furerne ere glatte, og have aldrig flige enfeltftaaende, fordybede Punkter eller Smaagruber, fom man bemærfer hog mange andre Carabici, f. Gr, hos Arterne af Slægt- Gruppen Feronia (eller hos Agonum, Calathus, Loricera, Nebria, Caloſoma :.). Hos alle mig befjenbte indenlandſke Arter findes Binger under Elytra, Abdominalſegmenternes Antal ev hos begge Kjon fer. Benene ere af Middelſtorrelſe. Femora glatte og kolle— dannede, ſaaledes at den tyndere Deel ſom fædvanligt vender indad imod fegemet; de ere desuden noget ſammentrykkede, hvilket ifær er Tilfældet med de bagefte, fom tillige ere frum- mede noget opad og indad; de mellemſte Semora befidde denne fidftnævnte Egenſtab i. em mindre hoj Grad, og de forrefte mangle den aldeles. - Tibierne aftage ſaaledes i Længde, at det . forrefte Par er forteff og det bagefte længft af alle; be ere- næften fiirfantede og bredere forneden; de forrefte ere nederft — paa den indvendige Side dybt indſkaarne og ved Spidfen be- væbnede med to Torne: den længere af disfe befinder fig oven- 48 for Udfnittet, og den anden, kortere, paa den forreſte Side af Benet, tæt ved Spidſen. Det forreſte Tibiepar er paa den ud- vendige Side fuldkommen glat, med Undtagelfe af henimod Spidfen, hvor det hos nogle Arter er bevæbnet med cen eller flere fmaa Takker eller Torne; be to øvrige Par have en Stoffe af fmaa Torne paa hver af be fire Sider, famt to ftørre af forſtjelligt Længdeforhold ved ben nederfte Ende., Tarſerne ere af famme Længdeforhold fom Sibierne; deres Led ere af en neíten trianguler Skikkelſe og aftage i Storrelſe henimod Urtiz ` fulationén med Ungviculi; fun bet pberfte Led er næften eplin: . driſt, bredere ovenfor Inſertionen af Ungviculi og. længere end ethvert af be ovrige; disſe ende fig alle i en lille ſpids Torn til hver Side. Ungviculi ere glatte og uden Takker paa ben underfte Side. | | Følgende Karakterer have Amaroiderne tilfælles med alle de øvrige Genera. af Familien Carabici: Antennerne beſtaae af elleve Led, Palperne ere. i Antallet fer; af disſe beſtager det ydre Maxillarpar af fire, det indre af to, og Labialpalperne af tre Led. Benene ere ube(utfenbe ffit&ebe til Løb, og have Tarſer, af hvilke enhver iuc: af fem Led. Af be Egenheder, hvorved be feruelle Forſtjelligheder hos denne Slægt udtrykke fig, er den for de fleſte Carabici ejen⸗ bommelige Dilatation af bet forrejte Tibiepars tre overſte Tarfe- led, dob Hannen ben meejt faraftetiftiffe og ben [ettefle at iagt- tage. I dette Tilfælde er bet ferfte Led triangulært og ftotte enb — af de tvende paafolgende, ſom ere af meget ſtorre Brede end Længde, og antage ved det for det paafe(genbe Leds | Inſertion nødvendige Udfnit en tydelig Dbjertebannet Form, Man funde desuden angive fom en almindelig Regel, at Han- nat er mindre, flanfere bygget, og hos mange Arter forfynet ; med mere glindfende Elytra og dybere Indſnit ovenfor disſes 49 Spidſe end Hunnen; og endelig frembyder Hovedets Form og Storrelſe, Ojnenes højere eller mindre Grad af Fremftanenhed, Proſternums Punktur, Tibiernes Skikkelſe, Torne og Haarbe— | kledning, tilligemed det yderſte Abdominalſegments Beſkaffenhed mere eller mindre tydelige Karakterer, ſom kunne tjene til Vej— ledning ved Beſtemmelſen af Kjonnet. Disfe Karafterer ſtulle nærmere blive udviklede under Arternes BefÉrivelfe, Amaroiderne fones udelukkende at beboe de foldere og mere tempererede Egne af Jordkloden, og deres Opholdsſted at være indffrænfet til dens nordlige Halvkugle. Af be 63 Arter, fom Grev Dejean har beffrevet i fine Species général des Co- léoptéres, have 49 hjemme i Europa og det nordlige Afrita, 3 i Siberion, 4 paa Kamſchatka og be aleutiffe Øer, og be øvrige 7 i Nordamerika; at ievrigt disſe Inſecter henhore blandt ben (tore Mængde af Genera, til hvilfe man endnu vil funne opdage talrige Arter, derfor ſynes alne ben (tore Lighed imellem Arterne, fom let [aber virkelig ferífjellige Species blive upaa- agtede og overfete, at afgive et tilſtrokkeligt Beviis. Nogle ſynes meget udbredte; ſaaledes træffes mange, fom have hjemme . i Europa, faavel i dettes nordligfte fom fpbligfte Egne; ja nogle ete endog tilfælles for denne Werdensdeel og Süotbametifa, De Carabici, fom meft nærme fig til Amaroiderne, og fom ſynes at udfylde disfes Plads og erftatte deres Savn paa ben fydlige Halvkugle, henhore ifær til Dejeans Genera Baryſomus og Antarctig; Arterne af den førfte af disfe Slægter har man truffet paa Java og i Braſilien; de af den fidfte i SBrafilien, Chili og paa de nærliggende Øer. | SBeffaffenbeben af Jordbunden, fom bisfe Inſecter vælge til Opholdsſted, er iffe den famme hos be forffjel(ige Arter; nogle - leve paa torre og ſandede Marker, andre paa vaade og fugtige Steder, dog aldrig fom forſtjellige Arter af Agonum eller Bem: | ^: | 4 \ 90 bioium løbende ved Bredderne af Sør og Damme. + Heller iffe fynes be at være Beboere af flotte Skove; be enefte, om hvilke jeg har iagttaget at bet Modſatte undertiden finder Sted, ere A, similata, communis, familiaris og ben nedenfor opftillede nye Art cylindrella. Om Dagen holde be fig ſtille og ſtjulte; men om Natten komme de frem ligeſom andre Caraz bici og foge deres Næring, fom iffe fynes at beftane i Rov af levende Syr alene; men ogfan i SDlantefobe. Larverne have udentvivl ben famme Næring; maaffee tage be fum tiltakke med vegetabi(ffe Fodemidler faalænge be ere for (maa og foage til at dræbe andre Dyr; ibetminbfte har jeg anftillet Syagttagelfet,. fom- have bragt mig paa ben Formodning, at Amara trivialis, familiaris og et Par andre Arter leve af forffjellige Kornarters Rødder, maaffee ogſaa Frugt. $08 o8 tilbringe biéfe Infecter den Folde Aarstid i Søvn, ſtjulte Jorden under Stene, nedfaldet Lov og Mos, eller i forraadnede og henſmuldrende Træftammer; ſaaſnart Kulden begynder at vige for ben opparmende Foraarsſol, fomme be alle- rede frem til Jordens Overflade; men iffe alle Urter vife fig paa famme Tid, enbífjonbt be flefte fees tidligere end andre Carabici, og holde i denne Henſeende Skridt med Feronia⸗ Grupperne Omaſeus, Platysma, Argutor, Poecilus og Pteroſtichus. Nogle Arter fan man allerede træffe livlige i Februar og Matts, ifær A. familiaris, communis, trivia- lis, apricaria og bifrons; og disfe eve tillige be, fom fees hele Sommeren igjennem, medens andre, og bet forjterjtebelen faabanne, fom vife fig fildigere paa Aaret, efter fort Tids For- (eb ſynes at for[oinbe*). Parringen (fom jeg flere Gange har *) Set ec maaftee iffe oberflodigt her at infe nøgle af be hyp⸗ pigeve forekommende Arters Findetid, ſaaledes ſom jeg har den angivet i mine for be fenere War gjorte Optegnelſer over denne 51 iagttaget hos A. aulica, communis og apricaria) ſynes at finde Sted bos en og famme Art til forffjellige Aarstider, og det ér berfor rimeligt, at ber ibetminbfie af nogle Arter gives mere end eem. Generation om Aaret, Hunnerne træffer man hyppigen drægtige i Maj og Begyndelſen af Juni; men nogle har jeg dog truffet med Æg i den hedefte Aarstid, og paa famme Tid andre af famme Art, fom nyligen vare udkomne af Nymphehuden, — De Individer, fom man feer om For: Gjenftanb. Udeladte ere ſaadanne Arter, hvis Forekommen ind- træffer for fielbent, til deraf dt funne uddrage paalibelige Reſul⸗ tater. Ingenua: 10de, 15de, 27de Jan. 3 6te, 15de, 16de Febr.; 22e, 26de Marts; 23de April. (Anden Generation?) 3die, 16de Novbr.; 7de Octbr.; 1fte, 2den Decbr. Apricaria: 17de ($ebr.5 Gte, 14de, 19de, 22de, 30te Marts; 18de April; Tbe Maj. Familiaris: 1fte, 11te, 16de, 20de, 30te Marts; 5te, 18de April; 29de Xuguft. Obsoleta: Gte, 19de Marts; 13v, 25de April. Similata: 11te, 22de Marts; 5te April; 1fte, 17e Maj; 23de Juni. (Anden Generation?) 5te, 14de, 18de Septbr. Communis: 16be, 22de, 30de Marts; 18de, 17de MAC Iſte Maj. Vulgaris: 26be Marts; 27de April; 1fte Juni; Gte, 13de Juli. Plebeja: 26de, 30te Marts; tte, 17de, 19de Maj. (Anden Generation ?) 29de Auguſt. Lucida: 3bie, 4de Maj; 23de Juni; 6te Juli, Trivialis: 17de Febr.; 11de, 16de, 22de, 30te Marts; 18de ' April; Ite Maj; 1fte, 4de, Tbe, 23de, 27de, 29de Suni; 5te, 19de, 27de Juli; 2ben, 9e, 29de Auguft; 3bie, 18de Septbr. i . Fulva: 13de April; 4de, 8de Maj; 5te, 26de Juli, Eurynota: 27de Marts; Bde, 28»e Mai. (Anden Generation ?) 26de Auguft; Ste Septbr. Aulica: 14de, 17de, 25de April; 1fte, 10de, 1956 Majs Te, 18de, 23de, 27de Juni; 13de Juli. ; Convexiuseula:, 30te Marts; 29de April; 12te Juni; 13de, 15de Juli, | ! — 4* - $2 aaret, have udentvivl tilbragt Vinteren fom fulbfomment ub- viklede Infecter i bet Tilfælde, at be ere en Deel af en. Genera: tion, fom bar taget fim Begyndelfe i be ferfte Maaneder af den foregaaende Sommer; og ſom Larver og Nympher, naar de høre til en Generation, der er falden efter en i Hoften fted- funden Parring; og denne maa altfaa for Individerne af denne . Generation ſkee om Foraaret. De unge Individer, man af een 03 famme Art finder baade om Foraaret og i Hoften, mane ſikkert benbere til to forffjellige Generationer; men om Antallet af biéfe hvert Aar er bet famme for alle Arterne (fom bog neppe er Tilfældet), om bet et flørre for nogle og Mindre hos andre, eller endog forffjelligt for cen og famme Art, er jeg ife iftanb til at funne beffemme med Sikkerhed; bog troer jeg, at man iffe fat anfette nogen Amara's Levetid til mere end noget fortere end ect (Mar, USggene, fom jeg ved aabne Underlivet hos frugt(oimmelige Hunner har forffaffet mig Lejlighed til at under- foge, have ganffe ben famme cylindrifÉ- ovale, lidt frummebe Jorm og hvidgule Farve, fom hog alle Carabici, hvis Æg jeg har funnet faae at fee, Larverne Fjender jeg iffe med Gifter- hed; det kan imidlertid med Grund antages, at de kun ere lidet forſtjellige fra de til de nærgrændfende Genera henhorende Arters. Med Henſyn til den Familie, til hvilken de henregnes, funne Amaroiderne iffe ſiges at være meget hurtige i deres Be- vægelfer, uagtet Løbet er haftigere end Arternes af de flefte øvrige Coleoptera: Familier; dog er denne Cgenffab tiljtebe i meget forffjellig Grad hos be forſtjellige Arter; ſtorſt er Sóurtigbeben hos dem, hvilke jeg har henført til tredie Gruppe, Man træffer endog undertiden nogle, fom gjøre Brug af deres- Vinger, og . flyve omfring i Solffinnet; og disfe ere ifær de, fom Mitre tiben findes paa — Blade. 53 Englænderen Stepbens har i det, Aar 1829 udgivne, „A Systematic Catalogue of British Insects“ beelt Slægten Amara i tre andre: Curtonotus (I, 28, Gen. 55), Bradytus (I, 28, Gen. 54) og Amara (I, 26, Gen. 53); denne Omftændighed bragte mig til at underføge Munddelene paa flere af de Arter, ſom denne Forfatter henforte under disſe Genera, for at overbevifes om, at ogſaa disſe i denne Familie ved Genus - Karafterernes Faftfættelfe faa væfentlige Dele frem- bode virkelige Afvigelfer, ber, fammenlagte med bem, man faa let fan iagttage ved Dannelfen af Thorax og Elytra, funde retfærdiggjere en faadan Sonderlemmelſe af Slægten. Slige har jeg iffe fundet af tilftræffelig Betydenhed. Dog vil man ved noj- agtig Underføgelfe funne opdage, at bet ſaavel ved Munddelenes fom Tibiernes Dannelſe finde ForfÉjelligheder Sted, der, ihvor— vel ofte foage, vanſkeligt og fun under Loupen iagttagelige, og frembydende talrige og naturlige Overgangsformer, bog i For- bindelfe med de Karakterer, fom fra Legemets afvigende Byg- ning funne hentes, vel funde være ſtikkede til at afgive et Grundlag for SOpítillingen af nogle Grupper af Arterne; om end biéfe Forſtjelligheder, iſer hvad Munddelene angaaer, ere faa faa, og overhovedet af en faaban SBeffaffenbeb, at be neppe nogenfinde ville funne give Ret til at opno dife Grupper til virkelige Genera, Forſte Gruppe. Leirus, MEGERLE v. MUHLFELD; Curtonotus, STEPHENS. Hovedet ftort og lige fremftratt; Øjnene frem(taaenbe.: Thorax Djertebannet, fortil bredt ubffaaret, den bagefte Rand næften lige; be fotrefte Hjørner nedbojede; be bageſte opadbojede og ragende frem i en næften ret Vinkel; Siderandene tilrundede. 54 Gíptra meget fonvere, fum lidet bredere end Thorax eller omtrent af famme Brode fom dette, og noget mere end dobbelt faa lange; de ete bágtil noget bredere og babe Spidſerne neeſten afrundede. Af de to Torne, fom ende bet forrefte. Tibiepar, et ben, ber befinder fig ovenfor Udſnittet, noget længere end den nederſte; de tvende øvrige Par have Torne af omtrent fanime Længde indbyrdes; desuden have be forrefte Tibier flere" ſmaa Saffer nederft paa deres udvendige Side, Hannerne have fo meget tydelige nedenfor hinanden ſtillede Tænder paa det mellemſte Tibiepars indvendige Side. Ved Munddelene forekomme folgende mere eller mindre konſtante Afvigelſer fra den almindelige Form: Cabrum er næften uden Konvexitet; den forrefte Rand er temmelig dybt inbffaaret i Midten, 03 indenfor den bagefte løber en. ſvagt inbtrpf&t Gute, — Mandiblerne have páa deres indvendige Side i Midten to tydelige Tænder. Maxillarpal⸗ petnes andet Led ct noget bøjet ovenfra nedad, og mere konvex pad ben overſte Side end paa Underfladen. Sidedelene af. Mentum ende fig fortil i en ffarp Spidfe; deres S)berranbe ere [ige og uden Bøjning, fáalebe at de danne en tydelig ſtump Vinkel, hvis noget- afrundede Toppunkt befinder ſig lige ud for den transverſelle J Middellinie af Mentum; Tanden i Midten af Udſnittet er iffe dybt, men meget ica kloftet i Spidſen. Paa nogle Individer af Amara aulica har jeg funbet en temmelig dyb L[angslobenbe Fure paa Labrum's — ever(te glade; undertiden. er ogfaa ben ene af. Mentim $ Side - Lobi foebeít; men disſe Afvigelſer funne naturligviis Ëun betragtes fom tilfældige Monftruofiteter. De til denne Gruppe henhørende Arter ére de didi i Slægten; deres Farve et begfort elet mork kaſtaniebruun med fodg SWetatglanbé. Opholdsſtedet et under Stene, Mos, Gres- 55 tørv, nedfaldne Blade o. f. v.; be træffes undertiden ogſaa paa Planternes Blade. . Deres Løb er mibbelmaabig hurtigt. ^ 1. Amara aulica. ILLIGER. Oblongo- ovata picea; thorace cordiformi basi utrinque bistriato, anlice et postice punctato; elytris oblongo-ovatis, profunde striatis, stris punctalis; corpore subtus, antennis pedibusque rufo - piceis. DEJEAN, Catalogue p. 9. Species Général des Coléopt. HI, 515, 56. | Carabus aulicus. ILLIGER, 8 ergcidinif der Käfer Preuss feng I, 174, 43. PANZER, Fauna Germ. 38, fig. 3. SCHÜNHERR , Synon. Ins. I, 181, 69. — Harpalus'aulicus. - GYLLENHAL, Ins. Sv. IT, 101, 19 & IV, 429, 19. SAHLBERG, Dissertatio Entom. Ins. Fennica enumerans p. 228, 20. i f Carabus ruficornis. DE GEER, Mém. Bra servir à lhist. dés Ins. IV, 95, 10. Carabus spinipes. LINNE, Syst. Nat. IL 671, 20? En. Sv. 221, 793? Pauli, Dissert. Physico-Med. inaug. de Ins. Coleopt. Dan. p. 22? KRAMER, Dissert. inaug., sistens Specim. Insectologiae Daniae p. 22?! OLI- VIER; Entomologie III, 35, 61, 74, Tab. 12, fig. 142. MÜLLER, Z. D. Prodr. 79, 852. i Carabus piceus. FABRICIUS, Syst. Eleuth. I, 181, 75? MÜLLER, Fauna Fridrichsdalina 21, 209? ———— DAN, Danſke Atlas I, 678, 19? Amara picea. STURM, Deutſchlands Fauna VI, 10, 1. Mas plerumque angustior, minor, tibiis intermediis interne biden- ticulatis. gne 5—7 ein. — Brode 2—3 Lin.. —— Benene, Antennerne og Munddelene brune; Mandihlerne have ſorte Epidſer. Hovedet og den øvrige Deel af Legemet begſort eller mork kaſtaniebruun; det forſte er fortil glat, uden Punkter, og har paa hver Side imellem Antennerne -et dybt aflangt Indtryk. Thorax er fortil ujevnt, ſvagt punt teret og furet i Midten; den bageſte Deel er nedtrykket, dybt 56 punkteret, og har paa hver Side henimod Yoerfanten to jevn- fides liggende dybe Smaagruber. , Elytra ere ved deres" Baſis omtrent af famme Brede fom den forrefte Deel af Thorar, og tæt ovenfor Spidfen fvagt udfÉaarne; paa hvert af dem findes ni dybt indtrykkede langslobende Furer, og ved Baſis imellem den forſte Fure og Suturen Begyndelſen til en tiende. De ere alle tydeligt punkterede, ifær henimod Spidſen, hvor den tredie forener fig med. den fjerde, og den femte med den fjette; bi8fe fire ere afbrudte ved Foreningspunktet, og gaae iffe heelt ud til Spidfen. Den ottende og niende finde ved Baſis fammen. til en SRoffe af fmaa Gruber, og den ottende ender fig tillige bag- til i en langagtig, meget dyb og dybt punfteret Grube, Den afverler meget i Størrelfe, og tildeels ogfaa med Hen- fyn til Forholdet imellem Thorax og Elytra. Hyppig om Foraaret i Marfe: og Enge; i ben hedefte Sommertid har jeg ofte fet den i Mængde paa Bladene af Arctium Lappa. Den findes over hele Euro pa., Méné⸗ triés har truffet den meget almindelig overalt i Egnen ome fring Kaukaſus indtil en Højde af 6000 Pariſer-Fod over Havets Overflade, og lige til Grændferne af Perſien. Denne Art anfer Sturm for Carabus piceus Fabr.; og dette maaffee iffe uden Grund, — Sabricius's Diagnofe »thorace obcordato, antennis tibiisque piceis, elytris striatis^ pagfer faa ganífe, at man [et funde friftes til at overſee ben mindre ſikkre Anvendelſe af Beſkrivelſen „pedes haud rufi, sed picei, femoribus nigris. Viſtnok er Benenes Farvetegning hos A. aulica iffe faa afſtikkende, at bet med Grund fan antages, at denne Omftændighed ffulbe have bevæget Fabricius til at tilføje disfe Drd, Efter de flefte - Entomologers Exempel har jeg- derfor optaget den ſkarpſindige Illiger's Bencevnelſe, uagtet bet opvækfer Forundring, at denne Forfatter iffe med fædvanlig Grundighed har yttret fin 57% Meniny angaaende dette Punët, fom fynes at være undgaaet hans Opmerkſomhed; at han imidlertid (1. c.) har befÉrevet den famme Amara, fom fenere almindeligen er bleven bekjendt under Navn af aulica, ſynes fiffett; den ringe Tvivl, fom Ordene „die Fluͤgeldekken haben feine SDunftitreifen^" maafkee funbe frembringe, opvejes aldeleg af den øvrige BefÉrivelfes An- vendelighed; ifær er Udtrykket om Elytra „fie haben gewoͤhnlich das Anſehn, als ob fie mit Fett ——— waͤren“ fuldkom⸗ men karakteriſtiſk. For Citatet af Muͤller's Prodr. fylder jeg Forklaring. Hans Diagnofe lyder „niger, elytris aeneis; tibiis anticis medio incisis.“ At en Amara herved er meent, ſynes allez rede nogenlunde godtgjort ved ben hos Tibierne omtalte BefÉaf- fenhed; at denne Omftændighed imidlertid iffe beviſer, at juft denne Amara beſkrives, fan iffe nægtes; Miller felo indrommer | ogfaa Benævnelfens Uhenfigtsmæsfighed „nomen hujus speci- ficum pluribus convenit. Men foruden ben øvrige Dia- gnoſes paefenbe Anvendelighed paa denne Art, ſynes ogfaa ben Omftændighed at tale for min Sormóbning, at flere Forfattere til A. aulica citere Systema Naturae og Fauna Svecica (Car. spinipes). Diagnoſen i bet ſidſte etift »piteus, thorace linea excavata longitudinali, manibus spino- sis paéfet ret godt; men Forvirringen bliver endnu fterre der- ved, at felve Muͤller tvivler om, at hang Car. spinipes og- faa et Linné's *).. — Citaterne af Pauli og Kreamer ere naturligviis fun Gisninger, ba biéfe Forfattere ingen od have vebfejet. +) udtrykkelig figer han derimod „a Carabo spinipede claris. Sco- poli diversus est Gfr. Schönherr, l c. 58 AN. gd t *2,"* Amara convexiusecula. MARSHAM: Elongata aeneo-picea ; thorace cordiformi postice valde coarctato, punctato , utrinque bis striato; striola interiore minus profunde im- pressa; elytris elongatis subparallelis striato-punetatis ; antennis , Cor- pore subtus pedibusque rufopiceis. l DEJEAN, Sp. Gén. Col. III 517, 57. — CE rab. convexiu s- culus. MARSHAM, Entom. Britt. I, 462, 82. — Amara n. sp. (aulico**) affinis)! RosENSCHULD, Prodroóm. Faune Coleopt. Lundensis P: 8: Differentia sexus ut in specie ;praecedenti. Længde 54—53 tin. Brede 2 tin, Smallere, mere forlænget og Mindre fonver end den fore- gaaende Art. ben øvrige Deel af Kroppen af en møre kaſtaniebruun Farve, der ifær paa Elytra har et foagt Anftrøg af Metalglands. — Jovrigt fammenligne man følgende Beſkrivelſe med den over A, aulica for at udfinde Forffjellen imellem disſe to Arter, Gruberne imellem Antennerne fvage. horar fortil glat, ved Baſis meget fmallere, mebtrpffet og dybt punkteret; ben inberfle Hjørnegrube fvag. — Siderandene af Thorar" næften parallele, lige og uden Runding, med Undtagelfe af henimod Spidfen ; felve Elytra mindre fonvere og mindre dybt furede end hos A. aulica; den forte Jure ved Bafis forener fig undertiden med ben forte; ved Spidfen forene den femte og fette fig noget højere oppe end hos hiin; Gruben, hvori den ottende Fure ender fig, er tillige meget mindre dyb. ‚Pectus og Metathorax ere af Antennernes Farve; Abdomen er fom ofteft Antennerne, Benene og Munddelene rødbrune; Lnd noget merfere; undertiden er dennes fibfte Segment rodbruunt. +) De Arter, ved Doilfe Speciestallet er mærket med en title (+), ere faabanne, fom iffe ere omtalte af nogen Forfatter, ber hidtil har ffrebet over ben danfte Sauna; be funne følgelig betragtes fom en ny: ZTilvært til denne. **) (Aulicae?) 99 ` Paa et Individ af denne Art, ber opbevares i Hr. Drew⸗ fens Muſeum, og fom ſynes dræbt fort efter at være udkommet af Nymphehuden, fes Metalglandſen paa Elytra i en endnu højere Grab end hos ældre Gremplater, uagtet det overalt er af en lys ruſtguul Farve, ; Den er allerede før længere Tid fiden fundet af Dr. Drew: fen i Nærheden af Skovsborg, førend den endnu vår omtalt paa andre Steder end hos fiyarsbam. Senere har jeg fundet | ben neíten [igefaa hyppig fom ben fotegaaenbé Art paa Kyfterne af Amager, páa Møen og ved Bredderne af SÓtefurib; men ude- [uffenbe paa Steder, hvor Jordbunden var meget fanbet. — Den forekommer desuden ved Bredderne af Oceanet i England og de nordligere Dele af, Frankrig; berfom min ovenfor i Synon. yttrede Formodning ftadfæfter fig, findes den ogfaa i Sverrig. Til denne Gruppe henhore tillige -de i bet nordlige og nordligfte Europa forekommende A. torrida og alpina; men angaaende disfe er det 08 iffe befjenbt, at be nogenfinde ere fundne i Danmark, A. convexiuscula, ffjoenbt ved Legems- bygning og Opholdsſted ganſke forffjellig fra A. aulica, har bog ſandſynligviis af Gntomologerne været (ammenb(anbet med denne, Anden Gruppe. Bradytus, STEPHENS. Hovedets forrefte Deel nedbojet; Øjnene meer eller mindre, oftejt fun lidet fremragende. Thorar af tredobbelt Skikkelſe; enten a) fmallerc ved Baſis; den forrefte Deel af Baglivets Brede (A. fulva, apricaria, convexilabris); eller b) fortil meget ſmallere; de forreſte Hjørner dybt nedbøjede ; ben bagefte Deel tætliggende til Elytra, og af famme Brede fom biéfe (A. ingenua, lata, patricia) ; i w To » eller c) næften fürkantet, fortil kun lidet ſmallere, og Sheran— dene ſvagt tilrundede (A. nobilis, melancholica); | bet er altid bredt ubffaaret fortil, paa Siderne meer eller min- dre tilrundet, og har den bagefte Mand næften lige, og temmelig dybt nedtrykket. Elytra ere fun lidet fonvere, omtrent dobbelt faa lange fom Thorax, og ftebfe fmallere bagtil; deres Side- rande næften parallele. Tornene paa Tibiernes Spidfer ere alle af omtrent famme Storrelſe; be neberíte Ender af bet forvefte Tibiepar have undertiden fmaa Takker paa den udvendige Side, 5908 Hannerne ere de bagefte Tibier meer eller mindre tyde- ligt haarede paa den indvendige Side. Forholdet af Mundens Dele er iffe ganffe fom hos ben foregaaenbe Gruppe. Labrum et i alle Retninger fonver, og mangler næften ganjfe den trans- verfelle Fure; Mandiblerne ere ovenfor deres Baſis paa ben indvendige Side bevæbnede med en enefte Zand; Sidedelene af Mentum ere tilrundede, og ende fortil i en ſtarp Spidſe; Tan- den i Midten af Udfnittet er fort, og meget tydeligt kloftet i Spidſen. Arterne ere af Middelſtorrelſe. Farven er begfort eller bruunlig, undertiden metalglindſende; kun hos den ene inden⸗ [anbffe) Art, A. ingenua, mork metalliſtk. Opholdsſtedet er ſom hos Arterne af forſte Gruppe. Lobet middelmaadig hurtigt. 3. Amara fulva. Dr GEER. * rJ s Ovalis , ferruginea; thorace brevi subquadrato , basi parum angu- stiore utringue bifoveolato, foveis punctatis ; elytris parum aeneo - mi- cantibus, striatis , striis tenue punctatis. STURM, D. Qn. VI, 17, 5.— DEJEAN, — py. 9; dt Gén. Coléopt. III, 511, 53. Harpalus fulvus. GYLLENHAL, IL, 205, 23 & IV, 430, 23. — ` SAHLBERG, Ins. Fenn. 230, 24. ; Carabus fulvus. DE GEER IV, 101, 19. — ILLIGER, Käf. Preus ſ. I, 172, 40. — PANZER, Fn. Germ. 39, f. 10. — Sonne, Syn. Ins. I, 214, 355 ] vr 61 Carabus ferrugineu s. MÜLLER, Prodr. Z. D. 19, 855; En. Fridr. 21, 205. — PONTOPPIDAN, D, X. I, 677, 15. — PAULI, p. 23. — KRAMER, p. 23. — SCHADE, Beſkr. ober Øen More p. 215, 15. Carabus concolor. ' OLIVIER, IE, 35, 80, 106. Tab. 12, f. 136. i Mas angustior, tibiis posticis interne breviter pilosis vel spinulosis. Længde 32 gin. — Brede 2 Lin, Overalt af en bleg rodbruun eller ruſtguul Farve ; fun Spidfen af Mandiblerne fortagtig; tillige haye Elytra en fvag Metal- glands, ſom dog undertiden næften er umertelig. Hovedet er "omtrent af lige Brede overalt, og har en lille glåt Sure mellem Antennerne paa hver Side, Thorax meget bredere end langt, ved Bafis noget fmallere; Furen i Midten er ifær tydelig ved bet$ bagefte Rand; tæt indenfor den forrefte fee8 et bredt, noget utydeligt halvmaanedannet Indtryk; den hele bagefte Deel er nedtrykket og ftærft punkteret henimod Hjornerne, af hvilke et- hvert har to jevnfides liggende flade Gruber, hvis forrefte Deel er dybere, og rager noget frem udenfor SDunfturen, Elytra ere om- trent af famme Brede fom Thorax og bagtil afrundede; deres Ciberanbe ere. ſvagt tilrundede og have tæt ovenfor Spidfen et et lille Udfnit. Paa Overfladen fees ni langslobende Furer, fom ere fan ſvagt punfterebe, at be fun ſynes faalebe8, naar man betragter dem under Loupen fra Siden af; imellem den inderfte Fure og Suturen befinder fig ved Baſis Begyndelſen til em tiende; den tredie, fjerde, femte og ſjette forene fig to og to henimod Spidfen af Gíntra, hvilken de iffe ganffe naae ud til; den ſyvende er ved Spidſen noget dybere; den ottende og niende ende ved Baſis, og den forſte af disſe tillige ved Spidſen, i en Roekke af ſmaa triangulære Gruber: Rummet imellem Furerne et glat; bet, der befinder fig imellem den ſyvende og ottende af disſe, er.noget bredere end de øvrige Mellemrum: i dets Midte indtræffer Ombøjningen af Elytrernes Øderrand, De forrefte 62 Tibier ere nederſt paa ben udvendige Side meget fvagt tandede; hos Hannen ere de bagefte paa den indvendige Side i hele deres Udftræfning tæt og fort haarede. Individerne af Hankjonnet ere i Almindelighed ſtorre og bredere end Hunnerne. Den fever paa tørre og fanbebe Steder, og træffes ifær om Foraaret; bog er ben iffe ganffe almindelig, Den fones at overvintre i Selffaber af 10—20 Individer; (aa[ebe8 Dat bet idetmindſte altid været Tilfældet, naar jeg tibligt om Foraaret har fundet bon. Længere ben. paa Aaret og midt om Somme- ren træffes den undertiden løbende paa fandige Marker og Beje. Den er neppe et Sfovbyr. i Willers Carabus fulvus (Prodr. Z. D. 77, 830) ` „totus flavus, nitidus; elytris striatis” hører neppe. þer- bib; maaffe til Amara bifrons eller en anden, den nær- ftaaende Art, Den famme Forfatters Car: ferrugineus har jeg derimod citeret ved Am. fulva, uagtet Schoͤnherr (I, 205, 204) antager den for henhørende tit Carabús (Harpa- lus) ferrugineus Fabr.*); om denne et bet mig nemlig iffe befjenbt, at ben nogenfinde er fundet i "Danmark Som hen- berenbe til den foenffe Sauna **) finder man ben heller iffe om- talt hos nogen nyere Forfatter; denne SOmftenbigbeb i Forbin- Delfe med Diagnofernes Beſtaffenhed gjorde bet maaſkee rimeligt at henføre Citaterne af Fauna Svecica (221, 798) og pay: kull's Fn. Sy, (I, 171, 81) (iffe af Sammes Monogra- +) Ved en Trykfejl er Müllers Carabus hos Sconheri citeret fom No.. 354 (Carabus latus). **) Hos Schoͤnherr er Artsnavnet trykket med ffraae Sur; ba mu litterae cursivae Sveciam Insecti esse patriam denotant" (I, py. XXII) og Gyllenbal bog iffe omtaler denne Harpalus, faa formoder jeg, at €, i denne Henſeende har ftottet fig paa Baron v. Paykull's Autoritet. 63 phia Carab.) til Amara fulva. — Cfr. iøvrigt, angaaende denne forviklede Sag, "-— lc P. 173, Noten tit Carab. apricarius, |, SY Hos Sturm. berffer aabenbart en —“ med Henſyn til Ama. ferruginea (l; c. VI, 16); thi da Carab, fer- rug. Fabr. Ent. S. 155, 137 iffe ev nogen Amara, men en Harpalus, faa maa ente denne og be øvrige Gitationer være falffe, eller hans Art ingen Amara, Det (taaer iffe i min Magt at oplyſe, om den af Provft Schade (l. c. n. 16) nævnte Carabus pallens ſtal henføres til Amar. fulva, eller om den overhovedet fan anſees før nogen Amara. | *4, Amara ingenua. CREUTZER. Ovalis, nigro-aenea; thorace antice parum angustato, postice utrinque bifoveolato , foveis punctatis ; elytris tenue striato-punctatis ; antennis, tibiis, femorum extremitatibus, elytrorumque margine in- flexo rufopiceis. , . DEJEAN Catal. p. 9. — Sp. Gén. Coléopt. HI, 498, 41. Carabus ingenuus. DurrscHMIED, Fn. Austriae II, 110, 133. — Harpalus ingen. GYLLENHAL, IV, 443, 43—44. Harpalus latus Var. c. GYLLENHAL, II, 133, 43. Amara làta. Sronw, ©, Yn. VI, 28, 9. Tab. 140, fig. b. B. Mas angustior; capite inter oculos antice bis transverse canali- culato (impressionibus his feminae obsoletis, interdum vix_ conspi- cuis); thorace lateribus minus rotundato ;. elytris nitidis (feminae subepacis) interstitiis striarum elevatioribus (feminae subplanis). Amara ruficornis. DEJEAN, Sp. Gém. Coléopt. III, 500 , 43? | | Længde 4—44 Lin, — Brede 2—24 in. Jeg tvivler neeſten iffé paa, at ben af Grev Dejean paa bet ovenfor citerede Sted beffreone Amara ruficornis jo maa henføres. til Hannen af denne Arts og bet ſaameget deſto mindre fom Forfatteren felv figer om den: „Je me possède qu'une seule individu måle «de «cette espèce.” Jeg ved des- 61 uden af egen Erfaring, at Hannerne ere. faa meget fjeldnere end Hunnerne, at man neppe finder eem eller to blandt en Snees Exemplarer; og det fan faaledes [et fee, at et af Kjonnene an⸗ fees for et andet Species, maar Forffjellen imellem dem er faa meget ftorre, end bet fædvanligt er Tilfældet i dette Genus, at derved næften dannes en Afvigelfe fra den almindelige Norm, — BefÉrivelfen af Hannen vil ganjfe falde fammen med em Doer- fættelfe af Dejean's SSeffrivelfe over hans Amara ruficornis. arven metollif£ fort, ^foagt glinbfenbe. Antennernes tte eller fire fotíte Led rebbrune; be oorige af en noget metfere ` Farve; Munddelene ere rødgule med Undtagelſe af Mandiblerne og fabrum, fom næften ere forte, Tæt ovenfor Labrum, paa Hovedets forrefte Deel, fees en transverſelt inbtrpffet Linie, hvis bagefte Rand er noget ujeon;.og imellem Antennerne en anden i famme Retning, fom til hver Side ender fig i en lille glat Grube, og i Midten har et forbpbet Punt. Thorax er- foran meget fmallere end bagtil, Door bet er aldeles uden Indſnit paa Siderne, faalebe8, at Hjornerne næften danne rette Vinkler, og mangle den fædvanlige ophøjede Fold; Furen i Midten er mid- delmaadig dyb; den ender fig fortil i en Rælfe af næften umærfelige Fordybninger langs med den forrefte Rand, og er bagtil noget dybere; Siderandene ete meget fmalle, men ffatpt betegnede; ben bagefte Rand er fum libet nedtrykket, og har paa hver Side to næften ligeſtore, temmelig dybe, tilrundede og fvagt punfterebe Gruber, Elytra ere temmelig fonvere og bredere end Thorax; deres Furer ere ſvage, næften umærkeligt punfterebe, og gaae omtrent i famme Retning fom hos den foreganende Art; ovenfor Spidfen findes fom hos den et fvagt Udfnit, Af Rum- mene imellem Furerne et bet nærmeft ved Suturen liggende ſmallere, og det derpaa følgende bredere end ethvert af de øvrige, — Underlivet er glindfende morfebruunt; Tibierne, ben yderſte og inderſte Spidſe af Femora og den ombøjede Rand af Elytra ere 65 af Antennernes Farve. De forrefte Tibier have nederſt paa deres udvendige Side fire eller fem tydelige Torne. I følgende Punkter afviger Hunnens Dannelfe fra Hannens : ‘Hele Legemet er ftørre, bredere og mindre konver; Furerne imellem Antennerne ere mindre dybe; Thorax et bagtil bredere og i Midten fvagere furet; Elytra ere meget mindre glindfende, og have Rummene imellem Furerne noget fladere. | Den fynes at være ſjelden i Sjælland, hvor jeg iffe har fundet den mere end cen eller to Gange; paa Amager fan man derimod træffe den tidligt om Foraaret i Mængde paa dyrkede - Marker, men udelukkende fun ber, hvor Jordbunden er meget feed; Hannerne, fom jeg ovenfor Dar fagt, meget ſparſommere. Den forekommer desuden over næften hele Europa og i Siberien. : A (Fortſœttes). Georg Caoire t) 0535 t Cuvier lev født den 25de Auguft 1769 i Hont- beliard (eller Muͤmpelgard) i Departementet Doubs. Denne Deel af det forrige Elſaß ftod dengang under Wuͤrtemberg, og " *) Gt Par Artikler i Iſis for 1832 og 15335 Talerne ved Cuviers Grav af Arago, Geoffroy St. Hilaire, Soup o. f. v., tilligemed nogle andre Stykker i Annales des sciences naturelles; the Gal- lery of Portraits with Memoirs, the second Vol, 1833; Biogra- phie nouvelle des contemporains; Eloge de M. le Baron Cuvier, par Laurillard (trykt foran ben fjerde Udgave af Recherches sur les ossemens fossiles) ; og Memoires sur le Baron Geor- ges Cuvier, publiés en anglais par mistréss Lee et en francais par Theodore. Lacordaire, Paris 1833 o. ſ. v. 0. f. V., ere be Skrifter, ber, i Sorening meo Cuvier. egne Verker, fornemmeligen have leveret Materialer til denne Skizze. Miſtreſs Lee, der har gjort fig betjendt ved fine Rejſer i Afrika, ftob i en 5 66 en yngre Broder af Hertugen af Wuͤrtemberg havde fom Stat- holder Beſtyrelſen deraf. Cuviers Familie, fom nedftammede fra em Landsby i Jurabjergene, nedfatte fig allerede paa Refor- mationens Tid i Montbeliard. Georgs Fader var i en. meget ung Alder traabt i franſt Krigstjenefte i Schweitzerregimentet Waldner, Efter en Tjeneftetid af omtrent 40 Aar "traf han . fig fom Kaptajn og hædret med Orden pour le mérite mili- taire, hvilken for Proteftanterne i den” franffe Armee er det Samme fom Ludvigsordenen -for Katholiferne , tilbage til fin Fødeby , for ber at leve i Rolighed af em lille Penſion. Kort efter indlod han fig i JGoteffab, og ben manden Søn af dette Ægteffab var Georg Cuvier. Den dybe Sorg, ber under Svangerffabet nedbøjede hang Moder over hendes ældfte Søns Død, havde inboirfet ffabeligt . paa Georg, fom fænge var et meget foagt Barn. Derimod vite han allerede tidligt en Forſtandskraft og en Lyſt til Stude— ringer, ſom kun ſjeldent træffes i den Alder, og hans ypperlige” Moder begyndte fnart at henvende en Deel af din Omhu, hun hidtil blot havde opoffret paa hans fbfife Velvceren, paa llb bannelfen af hans Aand. Hun undervifie bam i Religion, og bragte bet faa vidt med ham, at han funde (efe flydende, ba han var tre Aar gammel. Han. begyndte nu at befoge en Elementarſkole, og Moderen (ebfagebe ham felo hver Dag til Cole, gjennemgif hjemme hang Lerer med bam, 0g gav. ham Underviisning i Tegning; i hans Fritimer [ob hun ham fore: 9tatfe af War i meget nøje Forbindelfe med den cuvierſke gaz milie, og erholdt faaledes fine Efterretninger fra den ſikkreſte Kilde. Imidlertid har man bebrejdet hende (Revue universelle), at hun. har givet et af disſe ſtorkt belyfte baee hvor e ingen Cfyagepartier vife fig. Nærværende Forføg til en GCfilbring af — er honit allerede nedſtrevet for et Par War fiden, 67 læfe fig be bebfte hiſtoriſte og belletriftiffe Verker. Denne hans Moders utrættelige og ſelvopoffrende Omhyggelighed for ham gjorde et faa uudſletteligt Indtryk paa ham, at Alt, hvortil Grinbringen om hans Moder fnpttebe fig, var ham dyrebart indtil hang fidfte Dag. I fit ellevte Aar ombyttede han Glementarffolen med Gym- nafiet; ber lærte han meb Lethed be lærde Sprog, og i Mathe- mati£ , Geografi og Hiſtorie udmeerkede han fig altid for alle fine Meddiſciple. Hiſtorien havde ſtedſe haft meget tiltræffende for ham, og han glemte aldrig Regentlifterne og be fronologiffe Tabeller. Odſaa tegnede han gjerne Landkort, fom han uddeelte blandt fine Kamerater Men nu vaagnede den Tilbøjelighed for Naturhiſtorien hos. bam, fom fulde være afgjerenbe for hele. hans øvrige Liv, og trænge alle andre mere eller mindre i Baggrunden, - Anledningen. hertil var nærmeft, at han i Gym- nafiet& Bibliothek opdagede en koloreret Gesner *), og hosen € fægtning, han ofte beføgte, faae et fuldftændigt Gremplat af — ~ Buffon, Snart blev ban fortrolig med Pattedyrene og Fuglene. Han fopierede Afbildningerne i 25uffons Herf, og illuminerede dem dels med Farver, deels med folorte Yapper, fom han ud⸗ klippede og paakliſtrede. Stedſe havde han et. Bind af Buffon hos fig, hvilket han uden Ophor [efte og repeterede, endog i - Skoletimerne. Den Beundring for 25uffon, fom dennes Trylle- fprog og brændende Iver for Naturens Studium havde frém- faldet i Cuviers ungdommelige €jel, vedligeholdt fig hele hang fio igjennem, og” yttredes ved mange Lejligheder ſaavel offent- ligen fom privat af ham, Den gamle Jagttagelſe, at Mandens +) Conrad Gesner, en Schweitzer og meget berømt Polyhiftor, levede i bet fertende Aarhundrede, Hans Dyrehiftorie udgjør tre Bind i Folio, og er forfynet med en Mængde, undertiden ret gode, Acceſnit. 5? 68 1 Xdrætter ofte fremtræde ligefom i Miniature hog Barnet, bez froftebe fig ogfan i en anden Henſeende hos Cuvier. Han, ` der inden fin Død fulde være Medlem af alle Verdens Viden- ſtabsſelſtaber, forenede i fit fjortende Aar nogle af fine Med- diſciple til et literert Selſtab, hvis Love han ubfaftebe, og Hvis Præfident han udnævnedes til, Man holdt em Gang om Ugen en Sammenfomft, hvori der forelæftes noget Staturbiftorif£, Filoſofiſt, Hiſtoriſt eller ogfaa en Reife. Man famtalebe over bet Forelæfte, og tilſidſt gav Præfidenten en Overſigt over be forebragte Bemærkninger, og fældede en endelig Dom, hvilken de Øvrige altid eenſtemmigen tiltraadte. Cuvier forſtod allerede i denne Alder tet godt at holde et Foredrag. Ogſaa vovede han ved forffjelige Lejligheder nogle Digterforſog. Da den. militære Lobebane, til hvilken han ferít var be- ftemt, hverken (temmebe overeens med hans Tilbojelighed, eller pasfede for hans ſvage Konftitution, befluttebe hans Forældre at - opoffte ham til Theologien, deels fordi de haabede, at han vilde kunne erholde en Friplads pan et Kollegium i Tuͤbingen, og derved blive iftanb til at fortfætte fine Ctuberinget, deels fordi - han fom Gejftlig funde vente at opnaae en rolig og hæderlig Stilling i fin Fødeby. Men denne Plan tilintetgjorde Beftyre- ren af Gymnaſiet i Montbeliard. Han funde næmlig iffe glemme nogle Gpigtammer, fom Cuvier tidligere havde rettet mob ham, og ved Konfurrenfen for den ovenomtalte Friplads gav han to Andre Fortrinnet for ham. Cuvier tænfte altſaa iffe mere paa at komme til &übingen; men den Forurettelfe, der var tilføjet bam, var faa aabenbar, at den vafte almindelig Opmerkſomhed; 03 ba Hertugen af Wuͤrtemberg (mart. efter gjorde en Rejſe til Montbeliard, fandt hans Softer, Prinſesſen, ſig opfordret til, at omtale den unge Cuvier for ham med megen Ros, Hertugen lod ham fremſtille for fig, gjorde ham en Deel Spørgsmaal, gjennemfaae hans Tegninger, og erklærede derpaa, SEERE RES ge JR: AXI ANY — n Á T at ban vilde tage ham under fim ſerdeles Beſtyttelſe, og lade pam ſtudere paa bet dengang berømte Karlsakademi i Stutt- gatbt +). Uagtet dette var en færdeles heldig Tingenes Vending for Cuvier, opfyldte den dog fnarere hans Sjel med Sorg end med Glæde: han fulde for førfte Gang forlade bet fædrene Huus, for at vandre ud i en ganffe fremmed Verden og til Menneffer, hvis Sprog han iffe engang forfiób. Paa ben Forte Reife fra Montbeliard til Stuttgardt, hvilken han- gjorde i Her- tugens Folge, overvældede Folelſen af hans ifolerede og forladte Stilling ham faa voldſomt, at han fenere aldrig kunde tænfe tilbage paa denne Rejſe uden et Slags Rædfel. Den 4e Mai 1384, altfaa i fit femtende Aar, optoges han paa Akademiet. Sin Ungdom uagtet funde han bog meget godt hævde den ham tildelte Plads blandt de andre Studerende. Mellem de i Akademiets Arkiv opbevarede Papirer findes ogſaa et Vidnesbyrd over den Provelfe, Lærerne før Optagelſen havde underkaſtet ham; det lyder meget fordeelagtigt, og roſer iſcer hans Kundſkaber i Latin, Mathematik, Hiſtorie og Geografi. Han opoffrede fig nu til Kammetalvidenſtaberne fom bet. Stu- dium, der gav ham ſtorſt Lejlighed til at beffjæftige fig med Na— turbiftorien og til at gjore Samlinger, Linné og Sabricius udgjorde hang beftandige Lekture. Paa fine Spadfereture fam- lede han et betydeligt Herbarium, og i fine Fritimer tegnede han en ftor Mængde Inſekter, Fugle og Planter. Han ſluttede ſnart Venſtab med Kielmeyer, fom vel endnu fun var Elev ved Akademiet, men dog gav Hertugens Jægere Underviisning i Naturhiſtorie. Kielmeyer fal have meddelt Cuvier den ferite Anviisning til den ſammenlignende Anatomi, og voekket Luften hos. bam til en SBeffjoftigelfe, der fenere indtog en faa ftor Plads i hans Liv. — Ved Examen den 15de April 1787 erholdt Cuz +) Gt Par Xar tidligere havde Schiller modtaget fin Dannelſe ved famme Xtabemi. | ^30 viet bet lille akademiſte Ordenskors fom Belonning for (ine vibenfÉabelige Fremſtridt, bet vil fige, han blev Ridder. Dette var en Ære j fom fun tildeltes fem eller fer blandt de 400 Akademikere. Ridderne fpifte ved et ſcerſtilt Bord, og node deg- uden forſtjellige Fordele, fordi Hertugen felo interesſerede fig for de enkelte Clover. Cuvier fom ved denne Lejlighed til at ligge paa famme Sal fom Pfaff og Marſchal*), der ogſaa vare blevne beéfagtige i Ridderveerdigheden; ba alle tre med fortrinlig Jver lagde fig efter Naturhiſtorien, knyttedes der ſnart et fortroz ligt Venſtab mellem bem, og de dannede med nogle Andre et naturhiſtoriſt Selſtab, der holdt ugentlige Sammenkomſter, ved hvilke fmaa Arbejder og Jagttagelſer bleve forelæfte. ^ Gntomolo- gien leverede fortrinligviis Materialer hertil +), Udmoeerket vat allerede dengang Cuviers fine Jagttagelſesaand og hans Talent for Tegning, ifær af (maa naturhiſtoriſte Gjenſtande. Da Læ- reren i Teknologi engang vifte fine Difciple om i en Naalefabrik, havde Cuvier, inden man forlod Stedet, i Tegninger frem- ftillet Alt, fom vedkom Fabrikationen, med ſtorſte Nojagtighed ` 1 *) Pfaff, Prof. i Medicin og Kemi ved Univerſitetet i Kiel, er bez rømt ved fin Materia medica, fin analptiffe Kemi, fit Skrift mod Goethes Farvelære o. f. v. Marſchall, Friherre af Bieber— ftein, bat i den fenere Tid gjordt fig mindre fordeelagtig bez Ejendt ved de illibevale Grundfætninger fan, fom nasſauiſt Stats- miniffer, med megen Haardnakkenhed forfægtede, **) Cuvier's SRanuffripter fra Stuttgardt eriftere endnu tildeels ; be indeholde 2(fbifbninger af 800 Snfefter med latinff Beftrivelfe. Ogſaa far man flere Hefter af hans botanifte Studier, og man feer af ben. Omhu, fom fan anvendte paa at tegne Karaktererne ! i Overeensftemmelje med Jusfieus naturlige Syftem, at de Ideer, hvorpaa bette grunder fig, havde gjort et levende Indtryk paa bam. Ligeledes beftjæftigede han fig med Kryſtallografi, og. man finder blandt hans Papirer flere Studier i denne Videnſkabs— gren; ogfaa veed man, af han fra Normandiet havde fenbf en Udarbeidelfe derover til Hauy, fom denne troede maatte komme fra en Geometer, Laurillard har oftere hørt Hauy fige, at Sn: gen den Tid havde opfattet ham faa godt fom Cuvier. "1 og Siirlighed. Om hans ualmindelige Flid fan man gjøre fig et Begreb deraf, at han blandt Andet havde gjennemlæft den ſtorſte Deel af Bayles bijtoriffe Ordbog"), og at han, inden - ban endnu havde opholdt fig et Mar i Stuttgardt, fÉal have vundet Prifen for en Udarbejdelfe i det tpbffe Sprog. — Ved , Cramm den 21w April 1788 blev ben fameraliftiffe Præmie eenſtemmigen tiffjenbt. ham; hvorpaa han forlod 2(fabemiet, og begav fig tilbage til fin Fødeby. Efter fine Talenter og den Hæder, der var bleven ham til Deel, funde Cuvier haabe, at nane de højefte Verdigheder i fit Feedreneland. Dog endnu i famme Sommer opgav han felv alle disſe Forhaabninger. parrot**), der i Stuttgardt havde været hans Meddiſcipel, men derpaa havde antaget. en Huus- lærerplads hos den proteftantiffe Grev d'Hericy i Normandiet, ønfÉede at opgive denne Stilling. Han tilbod Cuvier at. blive hang Efterfølger , 09 denne modtog Tilbudet, uagtet alle- hans Venner erklærede det for et fortvivlet Foretagende. Men. hans Families trange Saar tillode ham iffe at oppebie en Anfættelfe i fit Fodeland. Frankrigs Finanfer vare den Tid i en ſaadan Worden, at hans Faders Penſion iffe blev udbetalt, og Cuviers fornemſte SSelpnber, Prins Frederi, opholdt fig iffe længer i Montbeliard. Disſe tilfyneladende faa uheldige. Forhold bleve Kilden til hans fenere Hæder og Lykke. Aarene 1789 08 1790 tilbragte hanm med fin Eleve, Grevens eneſte Sen, i Caen og de følgende Aar paa Landgodſet Fiquanville, fom Fire ftore Foliobind. Darei Seller havde i en meget ung Alder ` gjennemlæft og ererperet dette engang faa berømte Verk, ber aldrig vil tabe fin Sntereéfe og Markelighed, uagtet be i bet indeholdte Ideer iffe længere have Nyhedens Tillokkelſe. ++) Parrot git til Rusland, og blev Profesfor i Dorpat. Han er befjenbt ved flere literere Arbejder, f. Gr. Grundriß ber Phyſik der Erde o. f. v., og ved fin Rejſe i det fydligfte Rusland med Engelhardt, 12 ligger em Snees Mile fængere borte ved Kanalen. Opholdet ved Havet aabnebe en ny Berden fot ham, og Beſtjeeftigelſen med Havets Beboere, hvilke han her havde em fortrinlig Lejlig- hed til at underføge og iagttage, indtog ben ftørfte Deel af. hans ledige Timer, Hele denne Tid vat ban i en uafbrudt Brev- verling med fine Venner, ifær med Aielmeyer og Pfaff, indtil den indre urolige Tilſtand i Frankrig mob Slutningen af Aaret 1792 ſtandſede al Forbindelſe med Tydſtkland. Disſe Breve indeholdt en rig Hoſt af hans entomologiſke 0g botaniffe Forſk⸗ ninger, og ifer af hans Underføgelfer over Bloddyrene, ofte lebfagebe af fmuffe Tegninger. Samtidigen udarbejdede han en Afhandling over adſkillige Kruſtaceer. Næften alle Kanalens iffe beſtrev, tegnede og disſekerede han. Mogle Terebratuler, fom opgravedes i Nærheden af Sécamp, bragte Dam fotít paa ben &anfe, at ſammenligne be fosfile Dyr med be endnu levende. . Dg faaledes voekkedes efterhaanden en ftor Deel af be Ideer hos ham, ſom han ſenere har udfort ſaa meſterligen i ſine udode⸗ lige Verker. „Selv troede han fun at ſtrive Studier, og uden at Nogen anede det, havde han allerede gene — varige Grundtrok +). En ikke ligegyldig Omflændighed var bet, at Cuvier i Grev d Herich's Huus blev befjenbt med fefe Omegnens "Adel, og i denne fornemme Kreds blev fortrolig med den elegante Verdens Sæder og Former, — J Aaret 1793 indfandt Cuvier fig Doer Aften i den nærliggende lille By, Valmont, for tilligemed —- d'Hericy, -Prinfen af Monaco og andre af Egnens ftore Godsejere at bivaane et populært Selſkabs Sorfamlinger, Man havde næmlig i denne By, for at unbgaae be tumultuariffe Cammenfomfter, ber. under Revolutionen vare faa almindelige over hele Frankrig, grundet et Selſtab, hvis Tendens man føgte +) Geoffroy. —X 73 at fjerne fra Politifen, og ben fornemme Adel: beføgte For- ſamlingerne, for ved fim Indflydelfe at afværge, at Forhand⸗ lingerne iffe ſtulde gaae udenfor fanbocfonomi og Agerdyrkning. Den beljenbte- Agronom, Abbé Tesſier, Forfatter til Agerdyrk⸗ ningsartiklerne i Encyclopédie méthodique, var paa Grund af fin Abbétitel bleven mistænÉt i Paris; i Armeen havde han derfor føgt at ffjule fig for de revolutionære Forfolgelſer, og [aae nu i Garnifon i Valmont fom Regimentslæge, Ikke før havde han erfaret Tilværelfen. af et. faabant Selffab, fer hans Jver for Alt, hvad ber ftob i Berøring med Agerdyrkning, brev ham til at beføge dette, og til at tage Deel i Forhandlingerne, uden at ændfè den Fare; han udfatte fig for, ved at blive draget frem ef fit Inkognito. Hans dybe Indgaaen i Diskusſionerne for- raadede ham. fnart for Selſkabets Sefretær, Cuvier, fom derved fom. i et meget noje Venſkabsforhold til bam, Dette førte andre, for Cuvier iffe uvigtige, Begivenheder med fig. Tesſier havde været Geoffroy Saint⸗Hilaire's Spbrager, og onſtede ham, ber dengang var i Paris, fom trébie Mand i deres For- bindelfe, og ſaaledes opftod en Brevvexling mellem Cuvier og Geoffroy, x nDe ManufÉripter,” ſtrev Cuvier engang til E dios, „hvis Meddelelfe De onſter, ere fun beftemte til min egen Brug, og indbefatte vilnof fun Ting, font Hovedſtadens Natur- forffere allerede have fremfat andre Steder og bedre; thi de ere nedſtrevne uden Hjælp af. Boger og Samlinger, Anderledes dømte imidlertid. Geoffroy efter at have gjennemlæft bem. »Mæften paa hver Side fandt jeg nye Kjendsgjerninger, find- rige Anſtuelſer; be vibenffabelige Methoder, fom fiden have for- nyet Zoologiens Grundvold, vare allerede antydede. Disfe ferfte Forſog overgik næften alle Tidsalderens Arbejder. " Geoffroy opfordrede Cuvier paa det Indftændigfte til at fomme til Paris, og Cuvier fulgte fnart denne Opfordring. T4 Her fandt han baade Anerkjendelſe for fine Talenter 09 Yder, og den enffeligfte Lejlighed tilat uddanne bem. Efter . at have bekjendtgjordt et Par Afhandlinger om Dyrenes Indde⸗ [ing *); efter at være traadt i Forbindelfe med Lacepede, Las mart, Latreille, Yentenat, Fabricius o. f. v. (i Forening med Geoffroy arbejdede han ivrigt i be hojere Dyrs fammen lignende Anatomi); efter at have holdt Forelæsninger i Skolen pantbeon (1797) over Staturbiftorie, og fom «m Følge deraf udgivet fine. Begyndelſesgrunde i Dyrehiſtorien **), fom "han ien Birffomhed , der baade var ganffe overeensſtemmende med hans Studiers Retning, og tillige ſatte ham i Stand til i en uberegnelig Grad at blive bet zoologiſte Studiums Bel- gjetet, iffe blot i Frankrig men over den hele Verden, ſaavidt Videnſkaben ub(treffer fit Derrebomme. Han blev næmlig, efter Mertrud ***), Profesſor i den ſammenlignende Anatomi ved Jardin des plantes, 03 fom ſaadan har han et tredobbelt y. *) S Mai 1795 holdt han fit førfte Foredrag i bet naturforftende Selftab over Inddelingen af Dyrene uden Ryghvirvler, trykt i- Decade philosophique 15de Maj; derpaa gåv han en Inddeling af be ryghvirvlede Dyr i Magazin — af 21de Maj 1795. " **) Tableau élémentaire de l'Histoire -naturelle des animaux. 1 vol. in 8vo. 1789, oberfat paa Danft af Wad i fo Bind, 1801— 1803. Staturiftorien havde i be franfte Skoler fortrængt abftil- lige andre, for mindre henfigtsmæsfige anfete, Difcipliner, og bette Verë blev en almindelig Cifolebog i Frankrig, ftjonbt bet, med Henſyn til be mange af G.'$ Forffninger fremgaaebe npe Reſul— tater, hæver fig langt over Skolebogernes Sphære, og hævder en feloftenbig Plads i den naturbiftorifte Literatur. +++) Mertrud var Demonftrator i Anatomien ved Jardin des plan- . tes fra 1750 indtil den blev forandret til en ſpeciel naturhifto- rift Cfole, da han blev Profesfor i ſammenlignende Anatomi. Han deelte Daubentons Arbejder, og Buffon omtaler ham "- Steder med Berommelſe. * 75 Krav paa Zoologernes Taknemmlighed. Forſt ſtyldes den 300- logiſte og zootomiſte Samling i Paris, den fortrinligfte og, fuld⸗ ftændigfte i Verden, hvor man med ct Blik fan overſtue ethvert Organs Smbannelfe og Ubviffing , ifær til Cuviers utrættelige Virkſomhed og aldrig fjo(mebe Iver. Efter hans Forflag har den franffe Regjering fendt Rejfende i Skater til alle Berdeng- dele, ja endog gjordt hele Skibsudruſtninger. Ved hans Huma- nitet var Pariferfamlingen i Ordets egentlige Betydning hele Verdens. Samling, hvori Enhver funde arbejde fom i fin egem Samling. "Betragter man ham dernæft fom offentlig Lærer, — faa vil man kt funne foreftille fig, hvilken mageløs Virkning hans Foredrag maatte. Dave, iffe blot paa den letbevægelige franffe Ungdom, men ogſaa paa be mange Fremmede, ber jtebfe fromme til Paris, fom til Naturvidenffabernes rette Hjem. Han vidfte at forbinde Dybde og Lærdom med Aand og Bel- talenhed. Han forítob ligefaa godt at give bet torreſte Detail Sintetesfe , fom værdigen at male Naturens" Pragt og "Højhed. Den rene og naturlige Stiil, den Klarhed, Beſtemthed og Ele- gance, fom udmærker hans Skrifter, herſtede ogfaa i hans Fore- drag; paa cen Giang tilfrebéjtillebe han be Aandrigſte og fattedes af be minbít Begavede, Cuvier fjenbte næften alle den Éuftiverebe Verdens Sprog, havde left Alt, vidſte, hvad i ethvert Land var gjort for Naturvidenſtaberne. Ved ſaaledes at omfatte Alt, maatte han paa eengang forbauſe fine Landsmænd, ber faa fjeldene overſtride deres egen Literaturs Kreds, og vinde ben Fremmede, der hos ham altid fandt fit Hiems Beftræbelfer an- erfjendte og paaffjennebe, Lægge vi nu hertil den ydre Bel- talenheds Tryllekraft*), faa blive vi iftand til at forklare o8 ben +) Ce Maitre aux paroles si retentissantes falder Geoffroy ham.— Jeg har hørt ellers rolige og finbige Mennefter yttre fig over bane: Foredrag, sat bet var noget ganfte Overordentligt, noget, Ingen funde gjøre fig Foreftilling om, fom iffe felv havde været tilftede 16 - Begejftring , hvori hang Tilhørere udbryde, naar Falen font mer paa hans Forelæsninger. De Zoologiens og Phyſiologiens Dyrkere, fom Lykken hverken har forundt at nyde Cuviers Under: viisning, eller at oberffue den hele ſamlede Dyreverden i Pariſer⸗ ſamlingerne, ville endeligen i hans literære Arbejder finde et ' Slags Skadeslosholdning derfor: Som befjendt beffjæftiger den ſammenlignende Anatomi fig med, i hele Dyrercekken at eftervife be forffjellige Organers for- füellige Former og Forhold fom Felge af forffjellige ydre og indre Betingelfer, Denne SBibenffab, hvis overordentlige Vigtig: hed, juft iffe faameget for den praftiffe Læge fom for al' viden- ffabelig Behandling af ben -menneffelige Anatomi og Phyſiologi, forit i den fenejte Tid er bleven almindelig anerfjenbt, kunde viſtnok fremvife mange og betydelige Forarbejder lige fra Coiters og Severins Berfer, (amt 25lafíus's 03 Valentins Cam: linger, indtil Cuviers nærmefte Forgjængere: Alexander Mon— ro, paller, Daubenton, Camper, Pallas, Scarpa, Vicq o2byr, poli:og mange andre udmærfede Mænd. | Men Ma- terialernes Masſe var deels adſpredt i lærde Selſkabers Skrifter, i Disſertatſer, i fjeldne eller meget fofibare Verker, og var faa- ledes vanſkelig at overifue og ofte umulig at afbenptte; deels: frem- bød den, uagtet fin Rigdom, mange, Lafuner; ved Siden af . nøjagtige Jagttagelſer og Beſkrivelſer ikke faa Vildfarelſer; og gav ſaaledes hverken fuldftændig eller ſikker Vejledning. — Cuvier leverede derfor den førfte ſyſtematiſte og fuldftændige Haandbog ved det,” Og dobbelt mærkelig bliver Cuviers Veltalenhed, maar man erfarer, at han iffe neb(treo fine Fotelæsninger, men faa at fige improbiferebe bem efter enfelte optegnebe Stoticer, — Cuviers zoologiſte Forelæsninger oplíbebe8 iffe libet ved bem Hurtighed, hvormed ban paa en fort Tavle ligefom fremtvpllebe Xfbilbninger af forftjelfige Dyr; og ben Rigtighed, hvormed han faalebe ub af Hovedet tegnede Skjelnemerkerne og Delenes relative gian bar bojft beundringsværdig. 77 i den fammientignenbe Anatomi 4), Dette Verk maa ingenlunde betragtes fom en ompilation af tidligere Arbejder, hvorvel Cu- vier har fjenbt og gjennemgaaet bem næften alle; felv hvor han fremmer overeens med fine Forgjængere fan han med Selvbe- vibfibeb fige: „jeg har feet Alt, hvad jeg paajtaaet^ (Lettre a Mertrud); men feotmange Fejltagelfer har han iffe des- uden berigtiget ? hvormange npe Materialer har bam iffe til- wejebtagt? Derfor fan man ogfaa fra dets Fremtræden med- rette regne en ny Gpofe i ben fammentignenbe Anatomi, og denne SSibenffab bley mu forſt ret tilgjængelig. Ubmærfede Anatomer (Medel, Froriep) paatoge fig at overfætte og kommen⸗ tere Skriftet; andre (Blumenbach, Home) opmuntredes til at træde i' Cuviers Fodfpor; atter andre Lærde (f. Gr. Carus) . bleve fatte iftamb til at levere temmelig fuldftændige Lærebøger, ber Funde afhjælpe Begyndernes Trang. Selv har Cuvier aldrig anſeet dette Arbejde for andet end Skizzen til et (torte og fuld- komnere, hvilket hans for tidlige Dod desværre ftanbfcbe ham i. Berthollet, hvem XTapoleon havde overdraget, at ud- vælge NaturforfÉere til den ægyptiffe Grpebition, foreflog Cuvier fom Zoolog. Staat man betente, at en Rejſe tit fjerne og libet befjendte Lande af enhver ung og opadftræbende Natur: ! +) Leçons d'Anatomie comparée, recuellies et publiées par C. Du- meril & Duvernoy, 5 Vol. in 8vo. Paris 1800—1805. „Jeg bar troet,” figer Cuvier i fit Brev til 9Xertrub, ber tjener fom Fortale til dette Verk, at Trykningen funde vare behagelig og nyttig, iffe alene for be Xnatomer, fom iffe funne følge mine Forelæsninger, men for Alle, fom beftjeftige fig med Phyſiologi " eg Naturhiftorie, og [fom hidtil iffe have nogen Bog, fom indez holder ct ſyſtematiſt Heelt om Dyrenes indre Organiſation.“ Cuviers Venner og Gleber, Dumeril og Duvernoy, havde nedz ftrevet og ſamlet hans Forelæsninger; men Cuvier havde giennem⸗ feet, rettet og udvidet deres Hefter, og indeſtod ſaaledes for Ind⸗ holdets Rigtighed. 78 i forſter betragtes fom den ſtorſte Lykke oq fom den ſikkreſte og hurtige Vej til Hæder, faa vil man funne inbfee, hvor ftor Cuviers Iver for at fabe Pariſer-Muſeet maa have været, ba ben funde give ham Selvfornægtelfe nof til at afflaae dette Tilbud. Ved Daubentons Sob (1800) erholdt Cuvier hans Pinds ved College de France, og holdt fra ben Tid Fore- læsninger der over Naturhiſtorien. 1804 udgav Cuvier i For- ening med Lacépède og Geoffroy St. Hilaire et til Zoologiens beffribenbe Deel henhørende Verf: Menagerie du Museum. ` Hang Dyrebeffrivelfer heri ere fanbe Monſtre, og afgive fum et nyt Beviis paa hang utrættelige Iver for at hæve enhver af Zoologiens Dele paa et højere Standpunkt. I Mellemrummet fra 1804—1812 har þan i Annales du Museum &c. leveret nogle og balvfjerdfindstyve Afhandlinger, hvoraf en Del ere famlede i hang Memoires pour servir a l'hi- stoire et lanatomie des Mullusques,. bet ligeledes ere Monſtre paa litercer Sriti£, paa Preciſion i Beſkrivelſe og paa Skarpſindighed i at vælge og fremſtille zoologiſte Karakterer; andre danne hans Verk om de fosſile Knogler; een, om Xgyp⸗ ternes Ibis, udmerker fig ved antikvariſt Værd, ; Sypbfinbige Mænd have til alle Tider grublet ober Jordens — Tilbliven og be Forandringer, dens Overflade har unbergaact. Alle Folkeſlags Myther ſaavelſom Literærhiftorien give os Be: vifer nof herpaa. Disſe ForfÉninger funde, uagtet be. oftere bære Geniets Præg og i en eller anden Enkelthed forraade et flart Blik i Naturens Indre, iffe have noget Hold, ba be ifte hvilede paa nogen fajt vibenffabelig Grundvold. Ved Cuviers forſte SÉridt paa ben literære Bane beffjeftigebe. to fortrinlige- Mænd, Saueſure og Werner, hiin mellem Alpetoppene, denne i de ſaxiſte Gjergverfer, fig med at ubfotffe Lovene for Ford- ſtorpens Dannelſe. Paa en ægte vibenffaóelig Maade og med en beundringsværdig Omhyggelighed ftuderede de den rent Ae 2 minétatogiffe Deet af dette ſſore Problem. Det lykkedes ogfaa Sauefure ved tyve Aars Omvandren i de utilgjængeligfte Alpe- egne at affløre Urbjergenes hele Uregelmæsfighed, og nøjagtigere at beftemme de fefundære Bjerges Grændfer; og Werner blev Skaber af ben pofitive Geologi, forfaavidt fom. denne beroer paa Lagenes mineralogiffe Natur, Men ingen af dem formaaede at - beftemme de i hvert Bjerglag indefluttede organiffe Levninger (Forfteninger) med ben Nøjagtighed, fom Zoologiens hurtige Sremffribt: fordrede, ! hi Forſteningerne havde bog allerede tidligt tiltrukket fig Dp- mærffomhed, Længe betragtede man dem fom Naturſpil, fom et Slags Forføg af Naturens bannenbe Kraft, hvile aldrig havde befibbet Liv, Dette var. omtrent Ariftoteles’. Mening, og den blev fulgt gjennem hele Middelalderen; ja endnu 1693, ba man i det Gothaiffe fandt en ſmuk Elefantbeenrad, erklærede et helt Collegium. medicum den for et Mineral. Selv be, . der havde en rigtigere. AnfÉuelfe, forlededes ftunbom til latterlige Misgreb, fordi be favnede Kundſkaber i den ſammenlignende Anatomi, Gt ofte anført Crempel.er Scheuchzer , ber 1726 beffreo og afbildede Skelettet af en tor Salamander, hvilket han anfaae for Beenraden af et ved Syndfloden brufnet Menneſte. Imidlertid famiebe man flittigt, afbildede en ftor Deel af det Samlede, og tilveiebragte ſaaledes et rigt Forraad af Materialer. Maen wagtet mange agtvcerdige Beftræbelfer er det bog iojne- manke a ad søn ENG. tr lse SL faldende, at man betragtede de fundne Dyr og Planter mere fom Sieldenheder end fom hiftoriffe Dofumenter; -mere i og for fig felv, end med Henfyn til Jorddannelſens Theori; eller i bet Højefte [ob fig noje med en ſpeciel Forklaring over et enkelt Stykkes Findefted, uden at tænfe paa at opføge be almin- delige Love for Forfteningernes — eller deres Forhold til Lejeſtederne. 80 Det var forbeholdt Cuviers Geni at opfatte, hang mage ^ fefe Lærdom og Flid at realiſere denne Tanke. Ctembrubbene i Nærheden af Paris indeholde en fior Overflodighed af fosfile $noglet, og Cuvier havde ifølge fim Stilling en fortrinlig Lejlig- hed til at ſamle de vigtige Stykker, fom nojten dagligen ber fomme for Lyſet. Hans fortræffelige Hukommelſe var ier med Hen- fon til de Indtryk, han modtog gjennem Øjet, ganffe mageløs, og en Form, han engang havde betragtet, glemte han aldrig ; ligefom et Ojekaſt var bam tilſtrokkeligt til at bemærke be mindfte Sormforanbringer. Med disſe Fortrin forbandt han endnu, fom vi have bert, Hurtighed og Nojagtighed i Tegning. Men fely ben i Naturhiftorien aldeles. Uindviede vil let funne inbfee, Door vanffeligt et Arbejde bet maa være, i ethvert” Til- fælde at beſtemme, om en funden Organisme hører til be paa Jorden endnu levende, og hvilken Plads den indtager i Syfte- merne, Hvor nøje maa man iffe fjende de levende Cfabninget, og hvor mange Anledninger til Vildfarelſer gives ber iffe felv den Kyndigſte? Men, naar hertil lægges , at man, ifær hvad Spattebptene angaaer, fjeldent ftobet paa em fuldftændig Beenrad, defto hyppigere derimod paa enfe(te Knogler, ofte af flere forſtjel— lige Arter, paa bet Uordentligfte blandede mellem hverandre, fon- berbrubte paa tufinbe Maader, og at NaturforfÉeren iffe har andet Hjcelpemiddel til at beſtemme et Individs Orden, Slægt, Art, €totrelfe, ſtundom endog Levemaade, end et ubetydeligt Brudſtykke af en $nogfe: faa ſynes Vanſkeligheden at berøre Umulighedens Grændfe, og overvindes den dog, ba maa bet vifinof tælles til be ftorfte Sejre, Geni og Videnſkab nogenſinde have tilfæmpet fig. Den fammenlignende Anatomi, fom hos- de organiffe Skabninger ftteber at efteroife bet inderlige og nødvendige For- hold mellem alle Dele, hvor fremmede og Left forbundne be endog maatte ſynes, fejrede her fin førfte glimrende Triumf; og Cu⸗ 81 viers forbauſende Arbejder over de fosſile Dyr+) vare beſtandige Anvendelſer af Love, ban felu havde opdaget *). Alderdoms⸗ *) Recherches sur les ossements fossiles des quadrupédes. 4 vol. in 4to. Paris 1812 og anden Udgave 1821— 1823, 5 vol. in 4to. . mere end 3000 Gider med 17 geogneoftiffe Tavler og 240 zoolo⸗ gifte Kobbertavler, hvilke fremftille neften 3500 Xfbilbninger. Dette Verk er egentligen en Samling af Cuviers mange i Anna- les de Museum over dette Emne indrykkede Afhandlinger, bragte i Forbindelfe med hverandre og forfynede med en discours préli- . minaire, hvilken baade hører til be interesſanteſte naturhiſtoriſte Arbejder og tillige er fattelig for enhver Dannet. Derfor er ben ogſaa færftilt overfat i flere Sprog : man tæller idetmindfte fire engelſte og to tydſte Overfættelfer af den. Ogſaa har Cuvier udgivet ben færftilt. 1825 in 8vo, under Titel: Discours sur les révolutions de la surface du globe et sur les changements, qu'el- les ont produits dans le regne animal. At ben iffe ev forplantet paa bünff Grund; veed jeg iffe, om man ftal tilregne vore Bog- - handlere eller vort Publikum, Imidlertid ftulbe jeg være tilbojez lig til at troe, at ben vilde finde en god Modtagelſe; ligefom bet ingen Tvivl fan vere unberfaftet, af bei maatte anfee8 fom en Winding for vor Literatur, og ifte vilde bidrage libet fil at udbrede rigtigere Begreber om adftillige 9taturforbofe. — (Gaavel af Dis- cours &e. fom af Recherches &e. haveg endnu fenere Udgaver). i **) Den” organiférenbe- Naturs Konſekvens overftrider viſtnok alle vore Foreftillinger. Jeg fan iffe afholde mig fra at a[ffribe et Sted af Diderot (Forføg over Maleriet), hvor denne Tante, ftjøndt i en anden Retning, er gjennemført med Kraft og Vel- i talenhed: „See paa denne Kone, fom i fin Ungdom bar miftet i Øjnene, Djehulens gradevife Boren har iffe udvidet Øjelaagene ; be ere traadte -tilbage i ben Fordybning, fonr er opftaaet for- medelft det manglende Organ: be have truffet fig fammen. De øverfte have revet Øjenbrynene med fig, de underfte have hævet Kinderne lidt i Vejret, Overlæben, fom gav efter for denne Bevægelje, har ligeledes truffet fig opad, og faaledes ere. alle Anſigtets Dele blevne forſtyrrede, efterfom de vare mere ler mindre fjernebe fra det' ødelagte Organ. Men troe J, at denne $3anfür blot bar inbfluttet fig i Anfigtets Oval? Troe S, at Halſen er bleven fulbfommen fri? og Gfulberne og -Biyftet ? Sa rigtignok for Gberé Øjne og for mine. Men fald Naturen ! 6 ` 82 forſter af et ganſte nyt Slags maatte han fledfe gjenopbpgge de Mindesmærker, hvis relative Alder han vilde beſtemme; og faa- ledes rejfte fig, ligefom ved en ny Skabelſe, Jordklodens gamle Beboere: disſe Folosfale Pattedyr, disſe befønderlige Krybdyr, fom ere (fite fra o8 ved faamange Aarhundreder, ſaamange Omvæltninger, . fom ffreftelige Jordkonvulſioner fpnte8 for be- ſtandigt at have ffjuit, igjen af deres Grave. ,, Bor. udødelige Naturforſker ſiger en yndet franſt Romandigter (Balzac, la peau de chagrin), „har gjenopført Verdener "med blegede Bein,- har fom Kadmus opbygget Byer med Tænder, fat -ved Hjælp af nogle Sul(tumper atter befolket tuſinde Skove med "alle Zoologiens Myſterier, har i'et Mammutsbeen | gjenfundet en Befolkning af Kæmper, Hans tilbageffuende Blik danner grændfetafe Digte, et Slags tilbagegaaende Apokalypſe.“ Og disſe Dyr befÉriver han med en ſaadan Sikkerhed, fom ban fely figer, fom om han havde feet bem i Paris's Menagerier. Han et i dette Berf iffe blot Zoolog og Anatom,- men ogſaa Geognoſt, Geograf, Kronolog og Philolog. Alt giver han em faft Grund hid, viis den denne Hals, disſe Skuldre, dette Bryft, og den vil fige: det ev Lemmer af et Fruentimmer, fom har miftet Øjnene i fin Ungdom,” : „Raft et Blik paa denne Mand, hvis Ryg og Cfulbre have antaget en hvælvet Worm. Idet Halsbruftene fortil gif fra binz - anden, trykkede Hvirvlerne fig ned bagtil; Hovedet er tilbage- faftet, Hænderne Have fordrejet fig i Xvmlebbene, Albuerne truffet fig tilbage; alle Lemmer have føgt bet fælleds Tyngdes punft, der tilfom et faa forbreiet Syſtem; Anſigtet har derfor antaget et Træk af Tvang og Meje. Tilhyl denne GCfabning, viis Naturen dens Fødder, og Naturen vil uden" SSetenfning | foare Cder: bet er Fødderne af en Spuffelrpgget." Saa overs drevent dette maa(fee vil forefomme be Flefte, jaa fandt er bet bog i Almindelighed betragtet. (Seg taler natur(igoii8 iffe hev" om et enfe[t Udtryk, ber fanftee iffe vilde funde Anew for den anatomifte Kritik). 83 wed at fremlægge Fakta og henvife til Kilder, — Ligeſom gjennem- ſtrommede af et elektriſt Stød. ilede nu Naturforſterne med, fra alle Verdensdele at famíe utallige Jagttagelſer om Forholdet mellem Jordfforpens Lag og- de i bem indfluttede erganiffe e: ninger, og deres Arbejder floffe fig -om Cuviers uforgjængelige Berf, og finde i bette deres Stottepunkt. Angaaende Dyreriget” +) maa Cuvier felv tale, „Fra . min tidligfte Ungdom bar jeg af Lyft opoffret mig til ben fanimentigiienbe Anatomi’s Studium, og i nefen tredive Aar helliget denne Videnſtab alle be ODjeblikke, mine Pligter gave mig fri Raadighed ober. Mine Arbejders (tabige Maal har været, at bringe den under almindelige Regler, og fremfætte biéfe i Sætninger, fom udtrykke dem paa den fimplefte Maade. Mine forſte Forſog (obe mig fnart indſee, at jeg aldrig vilde nane dette, fer Dyrene, hvis Bygning jeg vilde beffrioe, vare inddeelte overeensftemmende med deres Bygning, fra at man under et emete Navn af Klasfe, Orden, Slægt o. f. v. funde omfatte alle de Arter, ‘fom havde mere almindelige eller ſpecielle Overeens ſtemmelſer i deres ſaavel ydre ſom indre Dannelſe. Men bet havde Storſteparten af den Tids Naturforſtere netop iffe forføgt at gjøre, og meget faa af dem vilde ogſaa have funnet bet, om de havde villet, efterdi en ſaadan Inddeling alle- rede forud fatte en temmelig omfattende Kundſkab af be Bygnings- „forhold, hvis Repræfentant den paa en vis Maade ffulbe were." Dette Arbejde, fom bet ſaaledes var nodvendigt for Cuvier at paatage fig, og fom t fig felv var faa betydeligt, - havde en ulykkelig Boghandlerſpekulation gjort dobbelt befværligt. Her figtes naturligvis til den trettende Udgave af Linnés Natur- ſyſtem, et Verk af mere -end 6000 Sider i ftort Dftav, hvilet .*) Le regne animal, distribué d'aprés son organisation. 4 Vol. in Svo. Paris 1817. Anden Udgave 5 Vol. in Svo. 31829. * 6* 84 ubfom i Løbet af 6 Aar (1788—1793). Over 20 Am vare forlobne fiben Linnés fidfte (den tolvte), egenhændige Ud- gave af Syftemet, og de mange SBerigelfer, Naturhiſtorien i dette Tidsrum havde modtaget, gjorde viftrof em ny Bearbejdelfe af dette, det enefte almindelige, Naturaliekatalog bejft enffelia; ,men en anden Linné vilde have været nødvendig. dertil, 09 bet var fun en mibbefmaabig Kemiker, næften fremmed i Natur- hiftorien, med et Ord Joban Frederik Gmelin +), fom over- tog dette faa uhyre Arbejde, der kunne have været faa hæder- ligt. Jeg troer, at han iffe havde feet et enejte af be Dyr, fom han ber fÉulde anvife deres Plads, ja maaffee lwfte han end iffe be Verker, hvoraf han inbfliffebe Udtogene; men, fom bet i Tydſtland hendes alt for ofte, Arbejdet udførtes fabril- mæsfigt; et Antal unge MennefÉer paatoge fig at gjore Udtogene, og Udgiveren indffrænfede fig til at ſamle og klasſificere dem” ++), Folgen heraf var ba ogſaa, at be meſt forffjellige Dyr bleve nærmede hverandre: Sokoen, fom hører til be planteædende - Hvaler, blev. fat blandt Rovdyrene i Slægt med Hvalrosfen ; Sirenen, et af de befynderligfte Krybdyr, i Slægt med Aalene; be ufuldkomneſte Plantedyr ved Siden af be fuldkomneſte Blod- dyr o. f. v. Snart blive flere Arter, fom. endog tilhøre for- ffiellige Slægter, forenede fom cen Art; fnart derimod den famme Urt feemftillet dobbelt eller tredobbelt, Udgiveren af dette Verk, fom endnu iffe et affejt af nogen fenere almindelig Dyre- forteynelfe , og fom vedbliver at være Naturforſkerne nodvendigt formedelſt dets mange literære Henviisninger „ſynes overalt, +) Gn Würtemberger, Profesſor i Kemi i Göttingen og Forfatter af en Mængde Skrifter. > **) Hvor mange: Mangler $8earbejbeljen end har, faa berettiger dog den forte Tid, boori den fuldførtes (den zoologifte Deel af over 4000 Sider i 3 Aar), fuldkomment til at antage, at een Mand iffe funde være tilſtrekkelig bertit. 85 hvor ban fandt nogen Forvirring, at have umaget ſig med! at gjore benne uoplofeligere”” +), Alle 9Sanffeligbeber uagtet lykke— deg bet bog Cuvier, ved ingenſteds at afffrioe Andre, web fely at unberfege Alt, felv bisfeferé Alt, web overalt at flige op til Kilderne, ved med fin fjeldne Flid og Udholdenhed at forene en Kritik, hvortil Zoologiens Literatur næppe fan fremvife Mage, i fit Regne animal at fette fig et Minde, ber ene vilde have været tilftræffeligt til at bringe hans Navn til den fjernefte Efterſleegt. Videnſtaben har derved erholdt en naturligere An— ordning af Familierne, end, nogen Anden hidtil bar formaaet at give; Slægterne ere reviderede og ffarpt begrændfede; be faft begrundede Arter antydede; Underflægter ere opſtillede, hvorved Arternes Fordeling og Erkjendelſe lettes; og i Alt intet Spor til Kompilation. Vi ville here, hvor fimpelt og. beſtedent Cu- viet udtrykker fig om fit Arbejde: „jeg bar Daabet, at funne gavne unge Naturforſtere, fom i Almindelighed iffe have nogen Mistanke om ben Forvirring og be fritiffe Vildfarelſer, hvoraf- be ber: mtefte Verker vrimle, o3 fom, ifær i fremmede Lande, iffe beffjæftige fig tilſreekkeligt med Studiet af Skabningernes Syannelfesforfctb ; jeg bar troet endnu mere umiddelbart at gjore Anatomerne en Tjeneſte, da disfe behøve Underretning om, hvilte Klasſer og Ordener de maa gjøre til Gjenſtand for deres Under- fogelfer, naar de have tit Henfigt ved den fammentignenbe Una- tomi’s Hjælp at oplyſe et eller andet Problem i ben mennefÉe- lige Anatomi eller Phyſiologi, efterfom deres fædvanlige Pe- ſtjceftigelſer iffe forberede bem tilſtreekkeligt i dettes væfentlige Punkt. — — Jeg (fulbe iffe engang haye været iftand til at levere det fimple Udkaſt af Dyreriget, fom jeg her giver, derſom jeg havde været indffrænfet til mine egne Kræfter; men min Stillings Hjælpemidler ſyntes mig at kunne erſtatte, hvad jeg *) De inbflamrebe Ord ere Guviers. ' | ; 86 manglede i Gib eg Talente Da jeg lever midt imellem” faa ; mange duelige Staturforffere; ofer af deres Skrifter, alt. efter- fom de udfomme; benytter de Samlinger, der ved deres Omhu | ere tilvejebragte, med famme Frihed, fom be felv; og felo har dannet en meget betydelig med fpecielt Henſyn til mit Ojemed: faa maatte en ftor Deel af mit Arbejde blot beftaae i Anvendel⸗ ſen af faa mange rige Materialer” Jo mere man trænger ind i dette Verk, ber, fom Forfatteren felv figer, „mere er beftemt til at ftuderes end til at. læfes,”” jo mere overbeviſes man om, at bet. baade er ben henfigtsmæsfig te og lordeſte af alle zoolo⸗ giffe Haandboger, og at intet. betydeligt i Soologien indgribende . Skrift. lige fra Ariſtoteles til Cuviers Sob er undgaaet hans Opmoeerkſomhed. Blandt utallige Grempler vil jeg tillade mig at anfore et; der har [ofa[ Interesfe for og; næmlig at han har benyttet og citeret be zoologifke Afhandlinger i Naturhiſtorie Selſkabets Skrifter, en Samling, der ſelv i Tydſkland ſynes næften ganſke ubekjendt, 09 at vi hos ham funne finde Oplys- ning over flere Punkter af vor Sauna. | J denne Bog havde Cuvier ba nedlagt ligeſom et i fattet Refultat af alle fine Beftræbelfer, alle fine Forſkninger. Han havde givet Zoologen en fortræffelig Ledfager paa Rejſer, en aldrig ffuffenbe Raadgiver. Et Blik i denne Bog var iffe alene nof for at erfare be vigtigfte organijfe Forhold hos en | Slægt, en Stamme o. f. v., mem ogſaa -hvilfe tidligere Arbejder af Vigtighed man havde om en eller anden Gjenſtand, hvilke Punkter der trængte fil at berigeg med nye Jagttagelſer, hvilke Urter Kritikens Fakkel endnu iffe formaaede at oplyfe o. f. v. Den bley derfor ogfaa neſten ojeblikkeligen udbredt overalt, overalt” betragtet fom den nodvendigte af alle Bøger for en Zoolog. Et nyt Liv ſyntes med bm at befjæle hele Zoologien; bet var blot dens Vejledning, man fyntes at have ventet paa, for at gjennemarbejde alle Videnſtabens Grene i EE EET RE ER te poem 81. forffjellige Retninger. For at oberbevife fig herom, behover man fun at fammenligne ben anden. Udgave af Bogen med ben forfte, og fee, boilfen uhyre Tilvert SSibenffaben har erholdt i det forte Tidsrum af 12 Aar, Wen bet var naturligviis iffe blot ne Tilvert af Materialet, ber bar vundet. for SSibenffaben ; egfaa en grundigere, naturligere, f(arere Behandling havde Cu- vier givet Stødet til. | ` Cuvier tænfte imidlertid ingenlunde paa at hvile efter faa mange Arbejder. Han havde erklæret, at ingen enkelt Mand, om han end var fiffer paa at naae ben højefte menneffelige - Alder, og ubeluffenbe funde opoffte fig til dette ene Arbejde, vilde være iftanb til at give, hvad SBibenffaben faa bojliat - trængte til: et fulbftenbigt og kritiſt Katalog ober alle Dyre- arter, ſtottet paa filjtreffelige SBeffrivelfer og Afbildninger. Det var nødvendigt, -at eem dygtig Boolog tog et Stykke af Arbejdet, en anden et andet, For at vife, hvad der efter hans Mening burde gjores for enhver Deel af SBibenffaben, paatog han fig i Werbinbelfe med Valenciennes at behandle Fiſtenes Klasſe. Efter Planen ſtulde Verket udgjere tyve Bind i Oktav med Afbildning af idetmindſte een Art af hver Underflægt, — Vi "have hørt, at en af Cuviers. tidligfie zoologiſte Beſtjeftigelſer havde været, at afbilde og befÉrive Fiffene i Kanalen,- 1803 op- holdt han fig nogle Maaneder i Marfeille, og gjorde lignende Studier over Middelhavets Fife. 1809 og 1810 fortfatte han de famme Arbejder i Genua, 1813 paa flere Steder i Italien. Hertil fom, at han i lang Tid beffjæftigede fig med at under: foge og ordne be ældre ichthyologiſte Samlinger i Paris, og fenere wed i disfe at indlemme de overordentligt betydelige Sendinger, der fra alle Berdeng Have ſtrommede til de parififfe Muſeer. Jo dybere han ſaaledes trængte ind i denne Gren af Zoologien, jo mere indlyſende blev bet ham, at alle tidligere almindelige Arbejder over Fiſtene, felv de ſtorſte, koſtbareſte og. prægtigfte, 88 25locb's og Lacépéde's, iffe blot vare højt ufu(bitenbige, men vanfirede af en Mængde Fejl. Den SRebebonbeb, hvormed man fra fremmede Muſeer meddelte ham de nødvendige Dp- - lysninger; den QVelvillie, hvormed man fra alle Verdens Kanter tilfendte ham, hvad man troede, ber kunde have Interesſe for ham, bibroge iffe lidet til Arbejdets Fuldkommenhed. Otte ` Bind af dette prægtige Verk vare udkomne, da Tilftanden i Frankrig 1830, og den dermed forbundne Forvirring i Bog- handelen ítanbfebe bet. Kun ét Bind har fenere feet Lyſet. Beklageligt var det, om Cuviers Død fulde berove 03 Yuld- fevelfer af dette Arbejde, der, idet bet tilfredsftiller næften alle Videnſkabens Fordringer, tillige viſer, til hvilket Standpunkt Cuvier har hævet Zoologien +). Samtidigen med disfe Beffjæftigelfer acheſdede Cuvier bfe paa en fammenfignenbe Anatomi, bet ogfaa ffufbe udgjøre en Snes Bind mød utallige Kobbere. Allerede 1816 figer han: „Materialet er færdigt; em fror Mengde Forberedelfer og Teg- ninger ere fuldførte og ordnede; jeg Tal forge for at dele Verbet i flere Afdelinger, fom hver for fig fal udgjøre et Heelt, faa at, derfom mine Kræfter iffe fÉulde være tilſtroekkelige til at fuldføre min Plan i al dens Udftræfning, bet, jeg har givet Publikum, imidlertid fan danne noget Fuldftændigt; og faa at de Materialer, jeg har ſamlet, ſtrax ville funne benyttes af bem, ber maatte ville paatage fig Fuldforelſen af mine Arbejder,” Zidsomftændighederne. forfinfede llbgivelfem af dette Werf, og Døden bortrev Cuvier, netop ba det fÉulde fee Lyſet. Kor at fuldftændiggjøre og Begrebet om Cuviers overordent⸗ lige Virkſomhed fom Naturforffer, miae vi til disſe hans Hovedarbejder endnu føje mange Afhandlinger i Annales de ^ *) Nyligt er tiende Bind ubfommet, og derved Haabet om Fuld- forelſen atter oplivet. x 89 Muséum og Annales des sciences natnrelles *); bané Wotffninger over be af Oldtidens SÉribenter omtalte Dyr, — hvoraf hans Noter til Le Maires Udgave af Plinius ere frem- gaaede; hang Udfigt over alle Naturvidenſkahernes Fremſtridt fra 1789 til 1827 **); hans Indberetninger til SSibenffabernes Akademi om be det af forffjellige Sorfattere fotelagte anatomiſte, phyſiologiſte og zoologiſte Arbejder o. f. v. Saameget funde em Mand udrette, ffjenbt abfprebt og opholdt ved en uendelig Mængde aldeles for(fjellige Sysler. Forbigaaes bør bet vijtmof , iffe, at Cuvier havde mange kundſkabsrige og duelige Med- hjælpere f. Gr. ben udmærfede Mineralog Brongniart, Zoo⸗ logen Valenciennes, Tegneren Laurillard, Proſektoren Rous- ſeau, fremdeles Dumeril, Duvernoy o. f. v. Heller iffe fan man nægte, at en Regjering, hvis Agtelſe for Videnſtaben er faa | ftor, at ben fan bevæges til at ubrufte et Skib til en Verdens⸗ omſejling, for at tilvejebringe et fjeldent Dyr (Dugong), gjør meget muligt, fom ellers iffe funde opnaae$. Og Ingen er villigere tit at erfjenbe dette end Cuvier, bet felv figer, athan iffe behover at misunde Ariſtoteles, hvem Alerander gjorde til Serre over Stenneffer og Millioner, for at fette ham iftand til - at berige Naturhiftorien. Men be, der, af Lyft til at træffe Cuvier ned til deres eget Standpunkt, fige, at han fylder fin Højde til fit Ophold i Paris, hvor ben ftørfte og fuldftændigfte Samling findes, maae iffe glemme, at netop denne Samling for ftørfte Delen er Cuviers Verk, og at Ingen af Parifes Zoologer, ſom havde den frieſte Adgang til de Samlinger, der *) Gn Maaned før fin Død forelæfte han endnu Videnſtabernes Xfabemi en Afhandling em Blakſpruternes 2g o. f. t. ++) Denne Udfigt ubgjer ellevte Tome af Rihards Udgave af Buffon. Paa Tyde er den overjat af en Dr. Wiefe (fire Bind 1828— 1829), men Overfætteren far mange Steder flet ikke forftaaet Originelen. - ; ) * 90 fode under Cuviers Opſigt, og funde benytte hans Forarbejder, blot have nærmet fig bam. Ingen har vel opfaa fiben Linnés Tid i ben Grad fejret over de anmasſende Gorbringer af bem, der gjennemíob famme Bane, og over be Hindringer, en mis- forſtaaet Nativnalfølelfe lægger i Bejen for Anerkjendelſen af fremmed Fortjenefte, fom Cuvier, „Fra Dublin til Kalkutta, fra Upfal til Port Jadfon var han eenjtemmigen [antaget for vort Aarhundredes ſtorſte Naturforſker⸗ *) Imidlertid undgik han bog iffe ganffe be Tribulationer, der pleje at være uad- ſtillelige fra ftor literær Navntundighed. Nogle Naturforſkere ſogte f. Gr. at tilegne fig Æren af hans Arbejder og Ideer ++); Andre gjorde bem til Gjenſtand for en ſmaalig og blot efter Fejl fegenbe Kritik ***), Men paa den anden Side have vi ogfaa .. *) Arago. **) „Ofte, figer Cuvier, „har jeg tilfibe[at mim egen lille Autor— intereéfe, og angivet Navne, fom blot fyntes at være opfunbne, for iffe at tifftaae, at man laante mine Sinbbelinger." Blein- ville, Vieillot. Oppel o. f v. funne næppe ganffe retfærdig- Qjere8 i dette Punkt, „Les etudiants de toutes les nations ont toujours été accueillis par lui et secondés dans leurs. travaux, quoique quelques uns aient montré plus que de lingratitude à son égard, soit en n'indiquant pas la source de leur instruction, soit en se servant des préparations, qu'il déstinait à compléter et à rectifier son "ouvrage, pour relever avec amertume les erreurs ou les omission de sa premiere édition.“ ***) Mectel, hvis Fortjenefter af ben fammentignenbe Anatomi iøvrigt ere faa betydelige, gik viſtnok vel vidt i faa Henfeende ; maaffee filftyndet af den i Tydſkland iffe fjeldne Animofitet mob alt Franſk. Nogle tydfte Lærde yttre Nationalfølelfen paa en anden Maade, næmlig ved at gjøre Guvier til deres Landsmand, f. Gr. feudavt. Jeg erindres herved om, at een af Schlegelerne, ba fan iffe funde nægte Dideror (født i Langres i Champågne) Egenftaber, fom han ellers iffe vilde indrømme nogen Franft- mand, føgte at godtgjøre, at Diderot ogfaa egentligen var tydſk. $ ig i X 91 ben Glæde at træffe Mænd, fom, uagtet deres Meninger fejer- rigt og firengt vare befæmpede af Cuvier, hverken — ham Retfærdighed eller S8enffab +). De Gaenffaber, der, foruden Geni og Befindighed, Lærdom, Kritik, Alfidighed og Arbejdſomhed, vare farafterijtiffe for Cuvier fom Videnſkabs mand (forfaavidt jeg er iftand til at opfatte denne ftore Aand), ere en uaffekteret SBeffebenbeb ; Retfærdighed 03 Billighed mod alle Tider og alle Nationer; den fuldkomneſte vibenffabelige Liberalitet ; Smag og Elegance i Behandlingen af enbvet Gjenſtand; Streben efter ſaavidt muligt at gjøre Natur- videnffaberne - almen tilgjængelige, dog uden at berøve dem Grundighed; beundringsværdig Taalmodighed i be minutiefejte Underføgelfer, og en temmelig afgjort Uvillie mod den tpbffe Naturphiloſophies Anvendelfe paa. Anatomi 03 Phyſiologi. Vi babe overſtuet Cuviers Barndom og Ungdom; jeg har. ftræbt at fremſtille Omridſene af hans. Fortjeneſter fom Natur- forffer; men Billedet af denne mærfelige Mand vilde være ufuld- (tanbiat, derfom han iffe ogfaa betragtedes fom Statsborger og Familiefader. | , | Cuvier var et af de" førfte Medlemmer af det 1796 op- rettede Institut national,.og blev dets tredie Sekretcer for Naturvidenſtabernes Afdeling, førft fum paa to Aar, men fiden paa Livstid **), Da fT7apoleon (od fig udnævne til Inſtitutets +) Den, hvis naturphilofophifte Anſkuelſer aldeles forkaſtes af Gv vier, fan her være o8 Exempel. . Ofen. føger med fant videz ffabelig Aand ftebfe at lade Cuvier vederfares Retfærdighed. **) Da Napoleon beftemte en Gage af 6000 Franks for be beftin= " bige Sefretærer ved Inftitutet, indvendte man ham, at det oar for meget. Inſtitutets Sekretæer,“ foarebe Konſulen „bor re iſtand til at modtage og beværte hos fig de fremmede Lærde, ſom beføge vor Hovedſtad.“ Ved fin Gjeftfribeb og ben Vebillie, hvormed han modtog alle Fremmede, vifte Cuvier, hvor fubfoms ment han heri deelte Napoleons Mening. . 92 Præfident (1800), fom Cuvier derved i direfte Berøring med bam. : Den førte Conful blev. fnart opmærffom paa hans ub: mærfede Forretningstalent, og optog ham berfor (1502) blandt de fer Generatinfpefterer, hvis Hverv bet var at indrette Lyceer i 32 franffe Steder, Marfeille, Nizza og. Gourdeaur faldt i Cuviers Lod. Hang Arbejder for den offentlige Underviisning vare ftore, hans Fortjenefter af denne hojſt betydelige. Under Kajſerdommet, hvis Herffervælde og Glands ſkal have ſtemmet med. hans Aandgretning, havde han Deet i alt Godt og Barigt, der anordnedes for Studeringerne. Da det kajſerlige Univerſitet : oprettedes (1808), udnævntes han til Raad ved dette, og fom faadan overdroges bet ham" (1809—1810), at organifere Afa- bemierne i be italienſke Stater, der vare blevne indlemmede i Kajſerriget. Senere Herſkere have bibeholdt be af bam i Turin, Spifa og Genua trufne Indretninger. Dernæft (1811) udkaſtede ban Beftemmelfer for Akademierne i Holland og S3snfefteberne ; ogfaa disfe have i Almindelighed overlevet bet franffe Herredomme. Hans Indberetninger til Napoleon om Underviisningens Til⸗ ſtand i Italien og Nederlandene anſees for ſande Meſterſtykker. Kajferen gav. hame ogſaa glimrende Bevifer paa fin Tilfredshed, iffe blot ved uformodentligen af overfende Cuvier, fom dengang vopholdt fig i Hamburg, Ridderværdigheden, arvelig for hans" Gfterfommere; men viſtnok i endnu højere Grad ved fenere at > betroe ham Valget af de Bøger, ber ffulbe bruges ved Kongen if Roms Opdragelſe, og ved (1813) at betroe bam, Protes - fanten, Indretningen af Univerfitetet i Rom, bem katholſke Vrdens Horedſtad. Ogſaa enffebe Napoleon meget, at Cuvier ffube paatage fig hangs Søns Opdragelſe. I Rom overraſkedes har ved i Monitoren at finde fin Udnævnelfe til Maitre des re(yétos i- Ctatéraabet, og mod Slutningen af 1813 hædrede Sajpren ham med en Kommisfion, ber forraabebe ftor Tillid til hand Duelighed, Han blev næmlig fendt til- Mainz, for at 93 organiſere Forfvarsvæfenet paa den venftre Rhinbred mob be fremtrængende Fiender; men i Metz ftodte han allerede paa be Allierede, og maatte vende tilbage, Kort efter optog Kajferen ham i Cítatéraabet *). Hans virfefige Indtræden i dette for- haledes wel i nogle Maaneder; bog bekræftede Ludvig 18% derpaa hans Udnavnelfe, — Efter „de hundrede Dage” anſaaes en forandret Indretning af Univerfitetet for nødvendig. Der dan- nedes Derfor en' Kommite for den offentlige Underviisning, og Cuvier blev denne Kommite 8 Medlem og Kansler, og beholdt denne Plads. til fin Dod, trob$ be vanffeige Forhold og be mangfoldige Hindringer, der lagdes ham fom Proteftant i Vejen. Ogſaa havde han fra denne Tid virffom Deel i Lovforflagene. S Reſtaurationens forſte Aar tilbod man ham to Gange Be⸗ ſtyrelſen af bet naturhiſtoriſfe Muſeum paa Livstid; men han undflog fig derfor, fordi han troede bet fordeelagtigere for Widen- ffaberne, at Profesforerne hvert Aar valgte en Direktor, faa- ledes fom tilforn. 1818 gjorde Cuvier en Rejſe tit England, deels i vibenffabefig Henſigt, deels ogſaa for at blive nøjere be- fjembt med ben engelſte Repreeſentativforfatnings Mekanisme. Han tilbragte fer Uger i London og nogle Dage i Drford, og var, naar man undtager de lange, ceremonielle Middagsmaal- tider, meget vel tilfreds med fit Ophold i England. — Under denne Rejſe optoges. han til Medlem af Academie francaise, ifær paa Grund af hans fortrinlige Lovtaler over afdøde Med- (emmer af Sngritutet. I biéfe Lovtaler ++), hvilke i Frankrig fættes . *) Paa bet Spørgsmaal, hvorfor han optog Cuvier. i Statsraadet, ftat Napoleon Have foaret: c'est pour qu'il se repose. Lau- rillard, 4 +) De ere udgivne i tre Bind in $vo, under Titel: Récueil des Eloges historiques des membres de lacademie des sciences, morts de lan 1800—1818, lus dans les séances publiques de VInstitut de France. 1819. r 91 wb Siden af Sontenelle's og d'Alemberts, vifer han fig Gjenftanden lige voren, hvad cnten bet er en Mathematiker , en Semiferá, en Geologs, en Botanikers eller hvilkenſomhelſt anden Videnſkabsdyrkers Sortjenefter, han vil oprejfe et Minde. — J Slutningen af Aaret vilde man overgive ham bet Indres Mi- niſterium, hvilfet han dog afflog, fordi han iffe troede med god Samvittighed at funne opfylde be politiffe dermed forbundne For- pligtelfer, Det følgende Aar blev han Præfident for den Kom- mitte af Statsraadet, fom beffjæftigede fig med de indre Antig- gender, og denne Deje Poft, fom udfordrer Orden, Virkſomhed, lparfiffbb og en dyb Sunbffab i Adminiſtrationens Love. og Grundfætninger , men iffe ftaaer i nogen Berøring med de poli- tiffe Omvæltninger, hævdede han under alle Miniſterialforandrin— ger. Endnu famme Aar udnævnte Ludvig 18% -ham til Baron. — Da Regjeringen- 1821 befluttede, at tage omfattende Forholdsregler angaaende Indførelfe af Skoler for be lavere Stænder i hele Frankrig, betroedes bet til Cuvier at ubfajle ‘Planen for disfe Skoler. Hans oplpjte, menneſkekjcerlige Sinde- "lag og hang funde, ptattiffe Sands fulle i lige "Grab være fremlyſende af det Syſtem, fom efter hans Tilſkyndelſe antoges; ogſaa féal bet i en høj Grad have opfyldt fin Henſigt. At bet imidlertid iffe endnu har haft al den Fremgang, ber under anz bre Omftændigheder viſtnok vilde have fulgt bet, laa tildels i Gejſtligheden, fom ingen Almueunderviisning onſkede, og derfor mod⸗ arbejdede det; deels i Kommunerne, ſom kun brode ſig lidt derom, og altſaa iffe underftottede det, To Gange var han Univerfitetets Stormeſter, og da en Biffop indtog denne Plads (1822), blev han Stormeſter for be proteſtantiſke theologiſke Fakulteter. Paa denne Poft, fom ban beflædte til fin Død, havde han iffe alene S» figt over fime Troesforvandtes religioſe Anliggender, men ogſaa over deres borgerlige og politiffe Rettigheder, Senere henlagdes ogſaa de øvrige Religionspartier i Frankrig udenfor den fatbolffe - — mro Å * 95 Kultus under ham. + Under Cuviers Adminiſtration af den pro: teftantiffe Kultus oprettedes 50 nye 9prarftefalb, og det var hans Henſigt, endnu at grunde et (terre Antal. Dgfaa `beffjæftigede han fig med et Rituale for be protetantiffe Kirker. 1830 gjorde han atter en Rejfe til England, , men Julirevolutionens Udbrud nodede ham til hurtigt at begive fig tilbage til Paris +). Ved Karl 10s Kroning (1824) var bam bleven Storofficier af Æreslegionen, og Ludvig Philip udnævnte bam til Pair af Sranfrig; han var udſeet til Statsraadets Preſident, og - Paientet manglede blot ben fongelige Underſtrift/ da Doden overtaffebe ham. Forekomme Cuviers naturhiftoriffe Arbejder "08 * mage⸗ lofe og vidunderlige, faa maw tilvisſe Overfigten af hans øvrige Virkſomhed højligen forøge vor Forbauſelſe. Vi have feet ham paa Forretningsrejſer fra Frankrig til Italien, fra Italien til Tydſtland og Nederlandene, og fra disfe Lande atter tilbage til Italien. Vi have hørt, at hang Opmeerkſomhed lige fra Aaret - 1802 fledfe var henvendt paa Underviisningsvæfenet, og at hans Arbejder i faa Sóenfeembe have haft ben meeſt afgjorte Indfly- delfe paa enhver offentlig Underviisningsanſtalt i Frankrig, lige fra Pariſeruniverſitetet til den. ringeſte Landsbyſkole. Ogſaa fom Statsraad ſpillede han en betydelig Rolle, thi hans Genies Kraft var ſaa overvejende, hans Aands Smidighed faa ftor, at hans Omgivelſer i enhver Stilling fnart- evfjenbté hans Overlegenhed. Den Mængde Forretninger, bet i be tretten fidfte Aar. af hans Liv, i hvilfe han var Præfident for en Sektion af Statsraadet, Å gif igjennem hans Hænder, var utrolig. Kun hans udmærkede Forretningstalent, hans (lore Færdighed i at benytte bem, der . emgabe ham, og hans overordentlige Hukommelſe, fom fatte bam LI *) Gfter Miftres Lee varede Cuviers Ophold i England, fom oprin⸗ delig var beftemt til fer Uger, fun 14 Dage; ^ 96 iftand til at gaae tilbage til tidligere Sager, hvor Principet for den nærværende Kvæftion var bleven fajtfat, gjorde det muligt for bam at fomme til Ende dermed, Han var iffe blot mag: tig ved Tanfe, men ogfaa ved Ord, Hang Mancer fom Taler var overtydende; hans Aands Rigdom, hans hurtige Dommekraft, hang fiore Q(nffueifer og dybe Menneffefund- Fab, tilligemed hans naturlige og altid færdige Veltalenhed bøde Opmærffomhed. Da han befad en meget udbredt hiſtoriſk Læsning, og Intet, fom foregik omkring ham, iffe blot i Stant rig men ogſaa i.anbre Lande, unbgif hangs Opmorkſomhed, fan funde han ffebfe anvende Fortidens og Nutidens Erfaringer paa ben omtviftede Gjenftanb. Paa ben anden Side var han en taalmodig Tilhører, og baftebe aldrig med at tilfjendegive fin Mening; de tomme Snakkere [ob ban have deres Løb, og me dens ban ſyntes (igegblbig ved hvad der foregik, wbfaftebe han gjerne en Beflutning, fom hans Kolleger almindeligen antoge uden videre Diskusſion, naar han havde givet en fort og flar Udvikling | af fine Anſkuelſer. J be Deputeredes Kammer, hvilket han flere Uar var Medlem af, vifte ban ogfaa fim Virkſomhed, og var iffe fjeldent ben, der beftemte Forholdsreglerne. Ligeſom Goͤthe, Hegel og Walter Scott have maattet høre bittre Bebrejdelſer for deres politiſte Anſkuelſer *), ſaaledes har ogſaa Cuvier, i denne Henſeende haft ſtrenge Dommere**). Man bar fagt, at Mangelen af fajte politiffe Principer faftebe e Skygge paa hang Karakter; man har regnet ham ben et^ ` Deb, hvormed han vibfie at gjøre fig gjeldende „hos ben befpos - tiffe Kaifer, de bløde og bigotte Bourbonner og den liberale Lud⸗ +) Man erindre f, Gr. at Boͤrne kalder Goͤthe „der gereimte Knecht“ og Hegel „der ungereimte.“ s») Éspérons, qve les preoccupations politiques resteront muettes sur les bords d'une tombe, Arago, o RES S I-A, UP oam tommy EN «- 91 4 vig Philip” til Brode; man bat forefaftet ham, af han under- ſtottede Forholdsregler af Regjeringen, ber iffe vare populære. Maaffee ſynes ogſaa et eller andet Sted i hans Sfrifter, at røbe en vis politifÉ Indifferentisme *). Imidlertid maa det ikke forglemmes, at den oprørte og bevægede Tilſtand i Frankrig gjorde bet hojſt vanffeligt, om iffe umuliat,-for enhver Mand i en boj Stilling at tilfredsftille alle Partier: at [ao Gaennptte ingen= lunde funde antages at beherſte Cuvier; thi mange af be Byrder, der hvilede paa ham, vare ikke forbundne med nogen Indtægt : og at han, idet han undſlog fig for at modtage Cenfuren, fyntes at. lægge fin perſonlige Agtelfe for Friheden for Dagen. Storſte Delen af det, Cuvier funde fpare fra andre Udgifter, anvendte han paa fit Bibliothek. Han- forbrugte endog betydelige Summer til Ophbyggelſen af det Pofale, der var nødvendigt til "at rumme dette; idet han næmlig udbad fig nogle ubenyttede Lofter af Muf:ets Adminiſtration, og [ob disſe ombygge til em . Stoffe Værelfer, og forfynede dem med de nødvendige Apparater. . Unge 9taturforffere fom Her for at arbejde ligefom i et offentligt - Bibliothek, og fandt her Bøger, fom de ellers iffe vilde have haft Lejlighed til at benytte. Cuvier havde modtaget em ftor Mængde fosfile Knogler fom Foræring, og et endnu fløvre Antal havde han fjobt til høj Priis; alle bisfe indlemmede han firar i Muſeets Samlinger.. Da Minifteriet vilde give Ung- *) F. Gr. Naar man fort har hævet fig til Betragtningen af denne Naturens Harmoni, ber faa ufrabigeligen er faftjat af Forfynet; hvor foage og ubetydelige finder man ba iffe be Bez vægelfer, fom bet endnu har villet lade afhænge af Menneftenes frie Lillie, — Derſom jeg af al Kraft har ftræbt at udbrede dette fredelige Studium, da er det, fordi dette, efter min Mening, mere end noget andet er ſtikket til -t nære den Trang til Bez ſtjceftigelſe, der faa meget har bidraget til vort Aarhundredes Uros ligheder.” Regne animal preface p. XX. i x 1 98 dommens Underviisning i Hændeine paa et famoít Celffab, og iffe vovede at gjøre dette aabenbart, foreſlog det, at forene Kongregationen med Univerſitetet. Men Cuvier, ſom indſaae bet Fordærvelige heri, overtydede baade Univerfitetet og Stats- raadet om Faren, fom dermed var forbunden; og uagtet Plura⸗ liteten allerede hældede: til Miniſterens Forflag, blev ben bog ved Cuviers Veltalenhed omſtemt. Ogfaa befæmpede Cuvier i Stats- raadet og for Kamrene Artiklerne om hemmelige Komplotter og Retroaftiviteten med faa megen Warme, at be bleve forfajtebe, En vibtleftigere Udvikling af Cuviers politiffe Anſkuelſer, og et udførligt Forfvar mob be SBeffplóninger, man Dat rettet mód ham for Ærgjerrighed, Obffurantisme og Illiberalitet, | maa ſoges hos Laurillard, der paaftaaer, at han fom Statsmand ~ lededes af en intégrité digne des temps antiques, Jovrigt er naturligviis Cuvier fom Videnſtabsmand og Cuvier fom Statsmand to forſtjellige Perſoner. Ved at vurdere Bacos Fortjeneſter af Philoſophien, kommer hans Forhold ſom Medlem af det engelſke Gehejmeraad, Storſeglbevarer og Storkansler ikke i Betragtning; og Baron Cuvier, Statsraad, Pair af Franf- rig o. f. v. vil maaſkee fart være glemt, medeng Georg Cuvier, . Zoologiens -Reformator og Gjenopretter, altid vil leve, — Baron Dasquier har i en. Tale i Pairskammeret givet- en Udfigt ober Cuviers adminiſtrative Arbejder. | Det Held, ber faa uafbrudt begunjtigebe Cuvier's offentlige . Liv, vifte fig ingenlunde faa ftadigt i hans huuslige Stilling. Allerede tidligt mijtebe han fin Moder (1793). Saafnart fan (aae fin Griftence i Paris fiffret, lod han fin 80aarige Fader og fin yngre Broder, Frederik, fomme til fig ber. — Faderen bebe fort efter; Broderen opoffrebe fig under hans Vejledning til Soofogien, og har gjort fig befjendt ved abffillige betydelige Arbejder. 1803 ægtede Cuvier Madame Duvaucel, Gnfe efter en Generalforpagter, der havde endt ſit Liv under Guillotinen (1793). Pekunicere Henſyn fom flet iffe i Betragtning ved dette Parti; Madame Duvaucels Formue var gaaet tilgrunde i Revolutionen, og hun bragte fi Wgtefælle ingen anden Med- gift «nb fire Børn af forſte Ægteffab. To af bisfe leve endnu ; derimod havde Cuvier- den Summer, at følge alle fine egne Børn af denne Forbindelſe, ogfaa fire i Tallet, til Graven. Cin fibfte Sm, en ſyvaars Dreng, miftede han 1813. under ſit Ophold i Rom: Dette Tab hvilede tungt paa, ham i manae Jar; Synet af et Barn i denne Alder angreb bam à lang Tid | faa fmerteligt, at bam iffe funde ſtjule fime Folelſer for fin Familie og- fine: Wenner. Det enejte Barn, han havde tilbage, en- elffocrbig Datter paa 22 Aar, hvis Bryllup. allerede var berammet; berøvede ham 1827. Hans Sjæl føgte Troſt i Urbide. Skjondt nye Surer indgravedes paa hang Pande, ffjenbt hans Haar: hurtigt graamebe, og Smerten undertiden ſaa voldſomt overvældede ham, endog i Selffab, at ban havde Moje med at fatte fij, forfemte han bog intet af fine vigtige . Embeder; han soffrede fine: talrige Tilhørere ben. fædvanlige Dm- hu, modtog Fremmede med. ben vante Velvillie, ja (pnte$ næften at fordoble fin: Virkſomhed. At han ogſaa for fine Stedbørn var sen 9m Fader, tilljendegives noffom af ben Sorg, han itte fan unberttpffe over den haabefulde Alfred Duvaucels +) Død; og af ben. Begjerlighed, hvormed han griber enhver Lejlig⸗ hed til i ſine Skrifter at bevare hans Erindring. Neeſten 40 Aar levede Cuvier i Jardin des plantes, omgivet af be Gjenftanbe, | foni. indtoge faa fior en Pads i hans €je(, Hver Løverdag var hans Huus aabent for Pariſes indien, hvilke have forftaffet Zoologien adftillige Berigelſer. Hang tidlige Død paa disfe Rejſer tilfrriver Cuvier iffe ene de dermed forbundne Befværligheder, men fnarere de Chikaner, bau ved flere Lejligheder havde mødt. - | : i +) Alfred Duvaucel har erhvervet fig et Navn ved fine Rejfer i Oft- E d å FE ' 100 Videnſtabsmeend og fot be Fremmede, der fta alle Verden Kanter beføgte denne Sovebjtab. Hans Naivitet, hans Under- holdnings Ynde og den ftore Omfang af hans funbffaber gjorde hans Omgang meget tiltræffende, Han vifte fig altid fom en tro Ven, og bevarede Gifjenbt(igbeb mod Enhver, hvem ban fyldte nogen Forbindtlighed. Han var tilgjængelig for Enhver, og Hans Voeſen var "høfligt, godmodigt og opmuntrende; bem, fom enffebe Oplysning om nogen af be Gjenftande, Cuvier vat fortrolig med, funde nærme fig ham uden Frygt for at møde en fold eller nedflanende Modtagelfe, "Uagtet han havde ben ſtorſte Grund til at ſpare paa fin Tid, og ffjonbt enhver Jnd- retning i hans Huus eller3 var beregnet herpaa; faa [ob han dog aldrig Nogen bortvife, ber paa en ufædvanlig Gib fom fot at tale med bam i Sovzetningsfaget: tbi, fagbe ban, en Mand, | ber boer faa langt borte, har iffe Ret til at afoife Nogen. Hans Bibliothek indtog flere Værelfer, og hver vibt(eftigere Videnſkabsgreen, fom beftjæftigede ham, havde fit eget Kammer ;: og han forandrede derfor almindeligen Arbejdsværelfe, alt fom - han forandrede Befjæftigelfe , for ftedfe at være omgivet af de nødvendige Materialer, Naar han vendte hjem- fra fine Em- bedsforretninger i Paris, gif bam ftrar til fine Studeringer, og tøvede blot paa Vejen et Par Minuter i bet 98wrelfe, hvor hans Familie, i ben fenere. Tid blot hans Kone og Steddatter, opholdt fig. Var Middagsmaaltidet anrettet, fom han tilbage, ſcedvanligen med en Bog i Haanden, og efter Maaltidet begav han fig fmart igjen til Studeringerne, hvilke fængslede ham til Klokken 11. Nu føgte han atter fin Kones Verelſe, hvor han gjerne [ob fig forelæfe Noget af Dagens fettere Literatur Ky, *) aurillarb underretter 0$ om, at berfom Guoieré Breve fra Ita⸗ lien bleve offentliggjorte, vilde man fee, hvorledes et Ojekaſt var bam tilftrækkeligt til at fatte ben rette Priis paa de Oldtidens ai a iia DES 101 Stundom var læsningen dog alvorligere; ſaaledes ffal han i bet fibfte Mar af fit Liv have ladet fig forelæfe den ſtorſte Deel af Ciceros Verker. Overdrevent Arbejde havde nedbrudt Cuviers i fig feto fvage Helbred fer Tiden. Hvile og Rolighed vare ham n b: vendige, og Lægerne gjorde ham det til Pligt, at ffaane fig. Ogſaa tilraadede Soteraepibemien, fom ubbrebebé Forfærdelfe ovet hele Paris, en mere end almindelig. Forfigtighed. Men Cuviers lidenſtabelige Hengivenhed til Studeringerne vare ſaa langt fra at tilſtede ham nogen Sto, at han endog, ligefom i Forudfolel⸗ fen af dem forte Tid, der endnu var ham tifítaaet til hans Arbejder, ga» be lettere. Beſtjceftigelſer Andres Hænder, for feo at offre alle Kræfter paa Fuldførelfen af det ftore Fore- tagenbe, bam for over tredive Aar fiden havde begyndt: en m» Bearbejdelfe af ben fammenlignenbe Anatomi. Desværre flod Legemets Kraft iffe længer i Forhold til. Aandens. S en Tid affer Uger fuldførte han to Bind af Vertet: hele den ſammen⸗ lignende Beenlere; men upaatvivleligen har ogfaa denne An- ſtreengelſe fremffyndet hans Død, , Sor ti Dage fiden ved Akademiets fibite Gorfam(ing ^^ figer Arago*), „talede han endnu med mig om be Fokbedringer, ban ene troede fine jtote Verker iſtand til; om be talrige Tillæg, der fulde berige de nye Udgaver, han forberedede.““ „Dette et for iaar mine Yndlings: arbejder; bem vil jeg offre hele Gerietiben.^ ^^ Den Sec Maj holdt han endnu «en Forelæsning i College de France, hvilfen ban, efter at have ubfajtet et Omrids af, hvad der i og ben nyere Tids Meſterverker, fom ere ſammendyngede i dette Land; og af ben Bevægelfe, hvori Rafaels Arbejder i SSatifanet fatte ham, vilde det blive indlyfende, at han havde ligefaa megen . Følelfe for det Stjonne fom for det Sande. | 5 J Talen ved Cuviers Grav. 102 be følgende Timer fulde afhandles, fluttebe med be Ord: bette ffal være Gjenftanben for vore Underſogelſer, berfom Tid, Kræfter og Sundhed tillade mig at fortfætte og fuldføre dem.” Gn Smerte, han om Aftenen folte i ben. højre Arm, og ſom han anfaae for rheumatiſt, afholdt ham iffe fra at preſidere t Kommitteen for be indre Anliggender om Formiddagen den gre Maj; men ved Middagsmaaltidet blev det ham allerede vanſke— ligt at fynfe Maden, og ben folgende Dag var Svælget ganffe lammet, og Lamheden udbredte fig til- Armene. Han ecfjenbte fuldkomment det Farlige i fin Tilſtand, og vat. i Begyndelfen noget nedſlagen over fim. nærforeftaaende Dod, men det var Sorg over at maatte forlade ſine Verker ufuldendte. Efter at han havde truffet Foranſtaltninger til disſes Fuldforelſe, og be⸗ troet Dette vigtige Hverv til ſine to Medarbejdere: og Venner, Valenciennes og Laurillard, henvendte hån alle fine Tanfer paa fin Familie; og dikterede med en beundringsværdig Aands⸗ rolighed fit Teſtamente. Den 1lte, Maj om Aftenen manede Lamheden Underextremiteterne, og bet blev ham vanfÉeligt at tale, ſtjondt han endnu funde. udtale be enkelte Ord tydeligt Hen⸗ tpbenbe paa Bells og Scarpa's neurologiſke Jagttagelſer, ſagde han: det er Billing Nerver; fom lide; og Lægerne, fom beftræbte fiy for at vcekke Haab” hos ham, fvarede han: „jeg ev jo Anatom; Paralyſen har naaet Rygmarven;, I for- maae intet videre, og jeg har intet Andet tilbage end at døe,” "Den 12te Maj vedvarede hans Zilftanb med jterf Febers Den 13de Maj tidligt opborte Feberen , og Cuvier nød nu nogen Ro, fom bog afbrobes af ufammenhængende Drømme. Om Eftermiddagen fagbe han med mappe forítaactig Stemme til fin Ven, Baron pasquíet t ,,De fer, hvor forffjellig jeg er idag (Søndagen). fta i Tirsdag, ba vi fibft ftodte fammen +): og v) Vous le voyez, il y a "oin de l'homme du Mardi (nous nous elions rencontrés ce jour la) à l'homme du Dimanche &c. , t ld `Z * i 4 103 , dog havde jeg: faa mange Ting at. fuldføre; tre vigtige Verker at udgive"). Materialet var famfet, Alt var ordnet i mit Ho- ved; intet Andet (lob tilbage end blot at ſtrive.“ Fire Timer efter (om Aftenen $(.'91) dode Georg Cuvier. - ; Selv i hine menneffeforterenbe, af rædfomme Etuefpit og voldſomme ÆEngftelfer opfyldte Dage, i hvilke den. ene Lærde; ^^ ben ene Statsmand bukkede under efter den anden, "bet ene. Lig; tog fulgte uafbrudt paa bet andet, og Enhver fyntes tabt i. Bekymringen for fig felo og fine Nermeſte, opvakte dette obs: fald ftor Opmeerkſomhed fom em offentlig og almindelig Ulykke. Hans Ligbegjængelfe (ben 16de Maj) forenede natutligoiis, ale Pariſes udmærkede Bidenffabsmænd, Kunſtnere og Embedsmænd ; hans. Diſciple, franffe og fremmede, tvijtebe om ren at bære bam til Graven; flere af hans Venner holdt Taler ved Graven, Kongen befalede en bekjendt Billedhugger at forfærdige hans. Bufte for Videnſtabernes Akademi, og ber udgik Indbydelſer til Deeltagelſe i Mindesmærfer, man vilde optejfe ham i Jar * des plantes **), i hans Fodeby Stontbeliarb o. f ÅR be Mindesmærter, Cuvier endnu vilde have oprejft fig m men fra hvis Fuldendelfe en for tidlig Død. bortrev: ham., ville blive fuldførte af hans Venner, ec maaſtee tvivlſomt, 09 Viden: ſtaben vil kanſtee komme til at lide et ubobeligt Tab; for hans Navns Udodelighed derimod ere hang tidligere Arbejder mere end tilftræffelige ***). ” —— | — sees. i +) MNatiirvidenftabernes Hiftorie var et af be fie —— ſom Døden ſtandſede Cuvier i, **) Det danſte Videnſtabernes Selſtab har hertil bidraget 2000 Fr. ***) J Gallery of Portraits findes et ſmukt Portræt af Cuvier efter . et Originalmaleri i den cubierfte Families Gje. Ogſaa har Gus viers Ven, den baade fom SRaturforffer og Kunſtner befjendte Guerin, leveret et Steentryk af. ham in &vo. — — — —* Eo 101 fiorrefponbence- Efterretninger Cund, 22de April. 1836, ' | Kort efter Deres Afreiſe herfra; forlod jeg ogſaa Lund. Alle be: kjendte Steder for vor Kridtformations Udgagende i Dagen bleve underføgte, og en rig Høft af Forfteninger erholdtes, Det marteliafte Fund mener jeg, at to Tænder af en Caurierart vare, tilligemed nogle mindre Been, formobentligen hørende til famme Dyr. Omtrent paa famme Tid havde Profesfor Nilsſon fra et andet Sted faaet tilfendende forftjellige Vertebraer, ligeledes af Saurier, fom ved en Brøndgravning vare trufne. Nilsſon troede af bem at funne flutte, at bet paagjældende Dyr maatte have været 28 Alen langt, Frem- deles Underſogninger paa Findeftedet ledede iffe til videre Opdagelfer. Ved en Rejfe til Køpinge erholdt Nilsſon endvidere et der fundet Hoved af en Plefiofaurus. Over bisfe Opdagelfer har Nilsſon allez rede givet Beftrivelfe i Vetenſtaps-Akademiens Handlingar, hvilken Beſkrivelſe ogfaa ſelges færftilt. — En Deel Fiftetænder af forftjellige Former (hvoriblandt nogle for og nyé og af Nilsfon iffe beſtrevne), famt Fifteftjæl og Fiffehvirvler erholdt jeg fra Kopinge, hvorfra Nilsſon ogfaa har erholdt fine. — Det var en iffe ringe Glæde for mig, at gjenfinde bet ældfte' og længe forglemte Findefted for Ammonites Sto- bei, hvor Stobaus førft opdagede ben, og maaftee torde den være ſpeciſiſt forftjellig fra den i vort Grenfanb forefommende, hvorom jeg bog, i Mangel af fuldftændigere Exemplarer, ingen Mening tør have - endnu. Jovrigt har jeg hjembragt Gremplarer af næften alle be Ar— ter, Nilsſon bar beffrebet, og jeg har bem næften alle fra be famme Steder fom han, hvorved jeg er faa meget fiffvere i min, Sag. Kun nogle faa funde jeg iffe ajenfinbe, og bet er ſaadanne, iom Nilsſon iffe felto har fundet, men formoder at være fra 25alebera. Anled— ningen til, at disſe Forſteninger iffe ere blebone ajenfunbne i ben fenére - Tid, troer jeg med GCifferbeb at funne angive ſom følgende: faavet ved 2alebera fom ved Ignaberga bare forbum ftore, ofte i Miil lange, i &alE6jerget inbfuggebe Gange, hvilke fenfebe fig under Sor: ben. Men paa begge Steder ere disſe Gange inbftprtebe, og have forz aarfaget Ulykkestilfelde, hvorfor man ganffe bar opgivet bem. Wed Balsberg brydes nu flet ingen Kalf, og ved Janaberga har man begyndt af hugge Kalkſteen paa Steder, ber ere fattigere paa Forſte— ninger. Gfter hvad Profesfor Wilsfom mundtligt yttrede for mig, efter at han forrige Sommer havde været i Kjøbenhavn, og befeet be derværende Samlinger, fral ber findes langt flere Forfteninger fra 23alebera (hvilket jeg ogfaa udftrækfer til Ignaberga) end vi eje i vore Samlinger i Sverrig. Blandt Levningerne af de tidligere Kalt- brydninger paa be ovennævnte Steder bar jeg: fundet mange for os nye Ting; dog ftørftedelen fun Brudſtykker. Gn Mængde tet ſmukke Koraller har jeg ogfaa truffet paa min Rejſe. — Jeg mener, at have gjort den Bemærkning, at Nilsſon beſkriver adftillige unge Former fom egne Arter; det er utroligt hvad Arterne variere, og paa et Sted finder man- blot fmaa Individer, medens man paa et andet finder. ftore af famme Art, — Gt Verk over Coerrigé Rulleftene af Profesſor Saͤfſtroͤm i Sablum, fom bar vundet den af Svenſka Xfabemien ubfatte Priis, fan fnart ventes publiceret, . 105 $m Flora danica af | J. W. Hornemann. Da Flora danica i Henfeende til fin Dprindelfe, fin ftore Omfatning eg de betydelige Befoftninger, fom ben bar frævet, er et fongeligt, og ved fin Beſtemmelſe og Indhold et natio: nalt Værk; ba den ved den Stigbom *) paa Planter, fom den indeholder, ved be mange forhen ubefienbte Planter, fom deri ere blevne befienbtgiorte ved deng Udbredelfe, og ved den Priis den fælges for er for Botanikerne baade vigtig og anffaffelig ++), og ba den endelig ved fin Wide ér ærværdig, ved fin Nyhed of vores Samtidige og fra Kunftens Side holder em Middelvei imellem henſigtslos Pragt ket) og alt for inbffrenfet Tatvelig- hed, faa tvivler jeg iffe om, ffieut jeg forhen bar beftræbt mig for, at giore dens Oprindelſe og Fortfættelfe mere befienbt end — ben var førend deng Udgave blev betroet til mig, at en nye Be- arbeidelfe af, dens Soiftorie vil være velfommen for Botanifens +) Dette Værk indeholder nu, naar bet 38te Hefte udkommer, 2280 Plader, fom giver Figurer af omtrent 3000 Planter,- I Folio⸗ format er bet bet ftørfte botanifte Værk; thi English Botany, fom har over 3000 Tabeller, er i Octav. **) Hvert Hefte af Flora danica foftebe 8 Ndlr. i illuminerede Aftryk, boilfet, ba hvert” Hefte indeholder 60 Plader, iffe er mere end omtrent 12 f. for Pladen, Formedelſt ben ftigenbe Priis af Papiir, Illumination o. f. v. er dette Vært, i ben filbigere Tid, bleven dyrere. | "”) Denne Bebreidelfe træffer adftillige franſte og engelffe botanifte Værker, og er udentvivl mere en Følge af Ikkebotanikeres end af Botanikernes Fordringer; thi be fidfte kunne iffe figbe bem og ” vilde være bedre tiente med at eie gode forte Aftryk, end be ofte forfeilebe illuminerede, fom iffe ere tegnede efter den levende Plante. : 8 106 Dyrere, ifær i Heuſeende til. be nyeſte Hefter, fom jeg iffe bar funnet omtale i min ældre Afhandling *). Det vil maa: (fee ſynes upasfende, at deng Forfatter- fremtræder fom dens fortrinlige Gaenffaberà Tolf; men jeg froffer mig ved, at 31 Aars Arbeide med dette Bærf giver mig Ret til at yttre min Mening om dets "Værd. C Gn heldig og gavnlig Ide laae til Grund for Udgaven af Flora danica. Man indfaae, at et botaniſk Bibliothek vilde blive obermaabe toftbart og vanífeligt at famle paa en nogen- lunde fulb(tenbig Maade, naar enhver $8otanifét, i be forffiet- lige Gtimater og Riger, vilde udgive fit Lands Planter, ifær naar de tillige vare fremftillede med Figurer, famt at mang: foldige Afbildninger af een og famme Plante vilde blive en Folge deraf. Man troede derfor baade at gavne det botaniffe Studium og at giore det mindre foftbart, naar forffiellige Ne- . gieringer, ifær faabanne, hvis Riger omtrent indeholdt be Plan- ter, fom ere vildtvorende i Guropa, forenede fig om at udgive Kobberværfer over be Planter, fom fremkom i deres Stater, dog faaledes at en Plante blev fun fremftillet cen Gang. Oſterig og Rusland tiltraadte denne Plan, men fum Danmar? udførte bem med vedholdende Iver. Af bem oſterigſke Flora udgav Jac: qoin 3 Dele, indeholdende 500 Plader, af ben vuéfiffe udgav Pallag 2 Dele, indeholdende 200 Plader, i Nøiagtig $unbffab om de forífiellige Vegetabilier af alle Plantefamilier, ſom vore i Danmark og Norge, Funde iffe er- "holdes uden ved Reiſer, foretagne i ben Henſigt, at opføge, underſoge og lade aftegne de Planter, fom fulde indføres i Flora danica. Dette ffeete og ved de forfÉiellige Udgivere, nemlig G. €. Geder, O. S. Moller, M. Yabl eg mig. +) See biftorift- critite Bemærfninger om Flora danica i bet ftanbiz nabiffe itteraturfelffab& Skrifter II. 1809 p. 308. 107 Den reiſende Botaniker var Tebfaget af en Maler, fom paa Stedet aftegnebe de fundne Planter, hvilte førft efter Reiſens Tilendebringelſe bleve ffutne i Kobber, Dette ffeete af en ved Verket anfat Kobberſtikker, fom fædvantig var ben famme Kunft- ner fom tegnede Planterne, Reiſen, Tegningen og Stikningen bleve befoftede af Kongen igiennem Particulierkammeret. Der: imod befergebe Udgiveren Aftrykningen, Papiir, Tert eg Jllu- mination. Kongen modtog til em beftemt Priis omtrent 50 ferte og 30 illuminerede Gremplatet, og af biéfe bleve be illu: minerede ubbeelte fom Foræringer, ba derimod Exemplarerne med forte Aftryk bleve fordeelte i Stifterne under Stiftamtmeendenes og Biffoppernes Zilfpn, med ben Beftemmelfe, at de fulde ub: laanes til dem, fom Udgiveren beftemte berti, hvorfor man des: angaaenbe maatte cortefponbere med denne. Dette: vedvarede indtil Aaret 18277 da jeg, i Betragtning af, at der fielden indløb Indmeldelfer eller Unføgninger om Laan, og formobenbe, at iffe alle. €tifté - Gremplarerne vare. complette, allerunder⸗ banigft anfegte Hang Majeftæt om, at ber maatte ffee Under- føgelfe t denne Sag og Exemplarerne af Flora danica bet: efter opbevares paa Stiftsbibliothekerne under be Betingelfer, hvormed: de vare afgivne til Stiftamtmændene og Biffopperne. ^ Kongen bifaldt allernaadigſt dette Forflag og derved bleve ad- - ffillige Uordener opdagede, hvorved nogle Gremplaret vare blevne - ucomplette… De Hefter, fom manglede i disſe Exemplarer, dbvilke vare beftemte til offentlig Brug, bleve ſupplerede af Hans - SMajeftæté Particulierkammer, eg fiben ben Tid ſtaae bine Cremplarer. itfe længere under Stiftamtmendenes og SBiffop: pernes Vareteegt. -Da hine anførte Reiſer funne anfee$. fom den egentlige Grundvold for Flora danica og ba intet hidtil "er bleven publiceret om bem, vil jeg anføre hvad jeg veed ber: . em, hvilfet imidlertid er ufuldftændigt, ba ingen af Værkets Udgivere have efterladt noget fÉriftligt be&angaacnbe. G. C. i — g+ 108 - eder, Værkets ferfte Udgiver, var ogfaa ben ferfte fom fore- tog Reiſer med Henfyn til dets llbgivelfe. Han valgte kloge— lizen til fine Underføgelfer den Deel af Tvillingriget fom lovede det ftorfte Udbytte i botaniff Senfeenbe, han reifte nemlig til Morge, hvorhen han afgik 1755. | . Var Danmar? til ben Tid fun libet uuberfegt, ba var Norge bet endnu mindre, SBiffop Gunnerus's SBirffombeb var endnu iffe henvendt: paa Botanifen *), Præften X. Strom underſogte feft fildigere fit Præftegields Flora**), og beg vat Botanikernes Opmærffomhed juft ved den Tid henvendt paa bet - nordlige Europas vegetabiliffe Producter. | . Det var nemlig blot et Par Secenniet førend Reiſer for Flora danica blev anftillet, at Linné underſogte Finmarken og fom en Frugt deraf udgav fin Flora lapponica +++), Skrift, fom maatte giore megen Opfigt, da ungdommelig Phan- *) Den førfte Deel af hans Flora norvegica. ubfom 1766 i Trond- hiem, | "*)-etreme povfift s oeconomifte. Beſkrivelſe af Fogderiet qot ubfom 1762—69 i Sorge. ***) Flora lapponica, Amstelodami 1737. 8. — Engellenderen uu a Smith, fom havde ti(fiobt fig bet linnéifte Herbarium, udgav et nyt Oplag deraf, trykt i London 1792, 8. og fiden Lachesis lapponica, Lond. 1811, 8. 2 Vol., fom fandtes iblandt Linnés efterladte SXanujcipter og fom egentlig er Linnés egenhænbdige Reiſebeſkrivelſe i Finmarken, Siden er &unbftaben om Finmarkens Planterigdom betydelig breden forøget ved.Profesfor YOablenterce Flora lapponica; Berol. 1812, 8, fom tillige indeholder boift interesfante Jagttagelſer ober be phyfifte og plantegeograpbifte Forholde i dette arctiffe Land, — Cilbigere har Hr. Paftor Som: merfelr i 3tíngeboe i Norge, fom i flere War opholdt fig i 9torbe landene og fom havde Leilighed til at benytte be Bemærkninger og Unberfeaelfer fom Paftor Deinbold, ved fit fleeraarige Dp- hold ber, havde giort, udgivet et Supplement dertil, fom ifær er rigt paa acotofebone Planter — flore lapponiæ, Christiania 1826, 8.). 109 . fafie beri ev forenet med en ſielden Kyndighed og lige faa nye fom | intereéfante. Anſtuelſer af Planteformer, der tildeels vare forhen ubefienbte, tildeels fun utydelig fienbte +). Med al ben Modftand, fom. den fremmede Heder ++) mødte i fin acabemiffe Løbebane i Kiobenhavn, var Forvent: ningen om denne Dallerffe Difcipel dog ftor, og den blev iffe ffuffet. Strax efter at han havde Sefiembtgiort Planen til Flora danica (1761), hvormed enbogfaa fulgte en Provetabel, udgav han Elementa botanica, fom tillige udfom paa Tydſt og paa Danſt overfatte af Lodde. — Forfatt ren havde den For- nøielfe, at man i Gbinturg og Montpellier holdt. Forelæsninger derover; tillige, med disfe Elementa fulgte et nyt Plante- ſyſtem, fom vilde have giort mere Lykke, berfom bet iffe havde været famtidigt med bet linnéiffe, fom, grundet paa en ftot Spbagelfe ***), blev adopteret af næften alle foenffe, tpbffe, beflanbffe og engelſte Botanikere. Det ferfte Hefte af Flora danica, udkommet 1763, vifer, at Oeder havde underføgt med Flid og Kyndighed, om end *) F. Gr. ved (D. Rudbeck. **) Bed hans Difputats de irritabilitate havde han en ftræng Op⸗ ponent i Profesfor C. F. Rottboll. Det er iffe let at fige; om ^ man til den Tid Funde have fundet en banff $Sotanifer, fom var dette Arbeide voren og havde Tid til at udføre bet. ` Rottbøll var Sprofeéfor i Anatomie og Tycho Holm hayde Fun ffrebet Prodro- mus Floeæ danice, fom egentlig er Kyllings Virid. reduceret til linnéifte Navne. : ***) Nemlig Serualiteten hos Planterne, fom Linné vel iffe var ben- egentlige Opdager af, men fom ban bevifte ved mange Forføg og. derfor vandt ben Præmie, fom Videnſkabernes Selftab i Ct. Petersborg havde ubfat i denne Anledning. Desuden var Inter= esſen fer Tourneforts og Cjuefieue Syftemer endnu iffe faa- ledes vaft, fom fildigere blev Tilfældet. ^ Bauhini Pinax var endnu en Hovedbog, hele Phrafer vare Navne og Beſtrivelſer Characterer. Alt dette forandrede ginnaus. 110 iffe med den Genialitet og ungdommelige Fyrighed fom Linné. Han havde det forud for denne ſieldne Mand, at Kunften fom bam mere til Hielp ved hang forſte Arbeider; tbi Figurerne i dette Hefte overgade langt, baade i Stjønhed og SRigtigbeb, bem fom findes i Flora lapponica, ber tildeelg vare ftem: fomne ved privat. Underſtottelſe. Der fandtes til ben Tid itfe nogen fortrinlig BlomftermaleE eller Kobberftiffer i Danmark. Man maatte derfor betiene fig af fremmede og var faa heldig at finde tvende: udmærkede funfinere, nemlig Roslerne, Fader og Søn fra Spbffíanb, hvoraf bem ene tegnede, den anden ud- førte Tegningerne i Kobber, og begge páa en faa naturtroe og (fion Maade, at dette fongetige Værk derved vandt lige faa meget Botanikernes Bifald, fom ved bet& Rigdom af botaniffe Nyeheder og Sieldenheder, | | Ikke mindre end 44 norbiffe Alpeplanter pryde bet forſte Hefte af Flora danica*) og af disfe vår ben ftetffe Deet iffe. forhen afbildet og ingen faa naturtroe og paa en faa - ziirlig Maade. Derfot vatte Flora danica megen Opmært- fombeb blandt Botaniferne, hvortil og bidrog den liberate Maade, hvorpaa den blev publiceret; thi mange Exemplarer bleve fenbte fom. Forcering, beelé til fremmede Hoffer, deels til a bekiendte Botanikere, f. Gr. til Linné, aller, Burman, *) Det vifte. fig endog derved, at Farveftiønhederne iffe ere ind- ffrenfebe til be tropiffe Lande, men ogfaa funne findes inden for Spolarfrebfene, Den blaae Farve hos Gentianerne, ben gule hos Papayer nudicaule og Viola biflora, ben violetrøde hos Pedicu- laris sceptrum og. villosa, famt hos Azalea lapponica. 9, f. t. mindede derom, … Desuden var der hos be nordiſke Alpeplanter (procumheys) en vis. Peenhed i Formerne og ben famme Forz ” ftiønnelfe i be enkelte Dele, fom man iagttager ved SXiniaturz malerier og jom iffe findes hos Slettens Planter, bem en federe Sorobunb bar givet. en- førre Fylde. 111 "jusfieu og" filtigere til C.” Sprengel, deels til offentlige vibenffabelige Indretninger og SBibliotbefer, f. Gr. Sorbonnen i Paris og bem Dbotaniffe Have i Q(mfterbam, ja endog til Sunft- nete, f. Gp. til: Kobberſtikker Ville i Paris: Af be Planter, fom indeholdes i dette Hefte, gave følgende SSotanifetne en Ide om ben norbiffe Flor, ifær om dens alpinſte Vegetation: Ru- hus Chamæmorus Linn,, Pedicularis lapponica L., Linnea borealis Li, Silene rupestris Lx, ——* alpinum L., Androsace septentrionalis L.,. Pyrola uniflora L., Chameledon procumbens Link, Andro- meda hypnoides Li, Thalictrum alpinum L., Alsi- nella biflora Swarz., Polygonum viviparum L., Ru- mex digynus-Wåhlenberg, Veronica alpina L., Gen- tiana nivalis. La, Ranunculus glacialis L., Cardamine bellidifolia L.y: Silene acaulis L., Saxifraga cernua og stellaris L., Sedum villosam L., Pulmonaria ma- ritima L., Pedicularis sceptrum L., Hieracium alpi- num L., Saxifraga nivalis L., Anemone vernalis L., Pedicularis Oederi Vahl., Dryas octopetala L., Sib- baldia procumbens L., Saxifraga oppositifolia L., Subularia aqvatica L., 'Tofieldia borealis Wahlenb., Sausurea alpina De Cand., Erica cinerea L., Papa- ver nudicaule L., Bartschia alpina L., Diapensia lap- ponica L., Galium trifidum L., Alchemilla alpina L., Gentiana purpurea L., Astragalus alpinus L., Draba alpina L., Andromeda coerulea L., Sedum rupestre Linn. 2 l i Geder bereifte Norge i flere Aar, men ifær Kyſtegnene og Biergſtrekningerne i den veſtlige Deel, fornemmelig af Bers gens Stift, bog botaniferede han ogfaa paa Dovre. Desuden underføgte han Hertugdommene Slesvig og Hol: 12. fteen, famt Oldenborg og. Setmenborít, hvilke fibfte Provindfer til den Tid hørte under Danmar +), Tit at underſoge Planteriget paa Bornholm og i Island. havde- han -betydelig Hielp af Joban 3oega, en Difcipel af Linné og befienbt af hang Underføgelfer af Mosſer **), og 7j. +) Man funbe fave ventet, at biéfe Unberfogelfer i en frafiggenbe Provinds vilde have givet en urigtig Jde om ben danfte Flora, men fun een Plante blev fundet og afbildet, fom iffe Dover til ben egentlige banffe Flora, nemlig Campanula hederacea Tab. 330, men fom man mueligt endnu fan finde i Marftegnene eller paa gerne. ! ; TET **) 3oega og Fabritius hørte famtíbig Linnei Forelæsninger, Man figer, at Linné engang havde yttret; naar jeg feer. Fabritius med et Infect og Zoega med en Mos, ba tager jeg Hatten af for mine Læremeftere, Zoega var i 5 Xar Lector ved den herværende botauifte Have (1765—1770). fan forlod 1771 Botanikens Studium og døde 1788 fom Geputevet i Finantscollegiet. Linné opfalbte en Pranteflægt af Synantherernes Familie efter bam, ^ hvoraf mah fun har een Art (Zoegea Leptaurea), Linné erholdt Bidrag af ham til Mantissa plantarum alten, Zoega ftal have befiddet et Herbarium, fom ifer var rigt paa Mosfer, ber vare ſamlede i ben Tid han opholdt fig i tpe fata for at følge Linnei Forelæsninger; ba det altfaa var rime ligt, at man deraf unne, erholde Oplysninger om adftillige. linz neifte Mosſer, hvis Synonymi vår tvivlfom, giorde jeg mig umage for at lære det at fiende, ifald det endnu (fulbe være i . Behold. Jeg fif endelig Oplysning berom, men for fildig. Den til. ben. Tid endnulevende Megimentsqvarteermefter og Componiſt Wedel, (om var af Zoegas Familie, eiede denne Gielbenbeb. Seg abre&ferebe mig ftrar til bam, men fif den Gfterretning, at bet havde været giemt i hans Logie paa Staftellet, men var at deles tilintetgiort under Gngellenberne& Ophold ber. Danmar bar været uheldig med adftillige af fine Botanike— res Efterladenſkaber. Kyllings Herbarium exiſterede endnu i Rottbolls Tið, men er nu forfvunden. Burſers ſtore Samling gif til Upſala, Bartolinernes, ©. Worms, Simon Paulis Samlinger tabtes udentvivl ved Kiøbenhavns Ildebrand 1728, om C. golms Herbarium vide vi intet, men derimod om Zoe— ga, at bet er tilintetgiort, ^ Tm EET E Yr RR A ER E RR RR 113 G. Konig, fem ogfaa havde ftudeert hos Linné, men tillige . var en Difcipel af Conferentsraad og Profesfor i Botaniken Rottbøll, og fom paa hang Anbefaling giorde med fongelig Underftøttelfe en Reife til Island og fibem ved fine mangfoldige Opdagelfer i Oftindien lagde" Grunden til vores funbffab om Indiens ftore Planterigdom, ber ed Gngellenberen Rorbourgs og vores Landsmand Wallichs Beftræbelfer er blevet mere fuldftændig, end Landets ftore Afſtand fra Europa og betydelige Udftræfning funde [abe formode +). ; Den Mængde af nye Begetabilier, fom be 10 af Oder udgivne Hefter fremftillede, den til ben Tid uſcedvanlige Ele- gang, hvormed Værket fremtraadte og fom forffaffebe bet en be- tydelig Affætning, vifte, at bet iffe var et Feilgreb, at man indkaldte Oeder til at være Beſtyrer af dette Foretagende, fom * +) Konig blev 1768 anfat ſom Læge ved det danfte Etablisſement i Tranqvebar og fom fiden i Nabobben af Narcots Tieneſte i famme Qvalitet, Han vedligeholdt en ftabig Brevverling med Stottbell, Regius, Bants og Flere; til ben fidfte teſtamenterede ban fine Samlinger af tørrede Planter og Manuſcripter. Hans Afhandling om Scitaminez er indført i Retzii Observation Fasc, 3, ligefom i Fasc, 6 hang $8effrivelje af Epicendra, J. Ror- bourg Plants of Coromandel Fasc, 1 bar P. Rusfel givet en Levnetsbeftrivelfe af bam. Efter en Deel Xar fom det engelfte oftinbifte Compagnie i $Befibbelje af ovennævnte Fyrftes Lande, med ben $Betingelfe, at give be (mbebémanb, fom tient? bam, deres fulde Løn, Dette fom en Gen af Kønig, fom levede i - . Kiøbenhavn (omtrent 40 Xar efter Faderens Død), tilgode, ba ^ J. ©. Kønig havde efterladt fig nogen Formue, Den norbifte Planteflægt Konigia, fom Konig opdagede i Island, er et Minde om ham, fat af þang Lærer Linné, og indført i Flora danica Tab. 418, I Oluffeng og Biarne Povelfens Reife i Island er aſtrykt hang Enumeratio stirpium in Islandia sponte crescentium, - fom. er indført i Nova acta Acad, natur. curiosor,, hvilfen man ogfag tillægger Zoéga, nemlig efter Konigs Optegnelſer. 114 af Regieringen blev anfeet faa vige at man endog gav det en egen Direction. N Man har bebreidet Deder, at ban mere fulgte ben Dalletffe end ben linnéiffe Methode*), men man maae betaenfe, at Methoden- gior i dette Værk iffe meget til Sagen, at ban var af biin$ og iffe af dennes fole, og at dette iffe havde anden Indflydelſe paa Flora danica, end at Synonymerne bleve rangerede paa em anden Maade "end em linnéiff. SDifcipel vilde have ordnet bem. Meget mete funde man figé, at be fidfte Hefter af Værket, fom Oeder udgav, i Tegningernes og € tit: fets Fortrinlighed iffe ſvarede gaffe til be for(te, og at Ud: giveren, for at paaffpnbe dets Tilendebringelfe, fom man alle: rede ben Gang tenkte paa**), [ob abffillige Planter tegne og . ftifte i Gøttingen unbet Profesfor Muras $pfpn. Derved — tabte Værket unægtelig i Værdie; thi abffillige Plader, f. Gr. +) Skiont Oeder, i bet mínbfte i S8egpnbeljen, iffe yar en Sil- hænger af bet linnéifte Syſtem, fan man bog ikke paaftaae, at han vat en Modftandev deraf, fom nogle og maaftee Linne -felv have troet, Han citerte Linnes Grifter, naar han var overbeviift om, at Linné havde optaget Planten, -og af hans Brev fil Dr. “Roth om en Flora germanica, feer man | at han anbefaler ben linnéifte Methode; fee Beyträge zur Botanik bon A. W. Roth, lf Deel. Bremen 1782. 8. p. 99. Selv hans Lærer X. Haller fatte ftor Priis paa Linnéi Fortienefter, hvilket han felo paa flere Steder tilftaaer, ftiont man iffe fan nægte, at hanë Sremgangémaabe var ham uværdig ; da han, under fin Søns Rayn, udgav et SÉrift imod be linneifte Grundfætninger, vid, F, E. Halleri dubiorum contra septimam sectionem fundamento- rum botanicorum Linnéi — Manipulus primus et secundus, Goet- ting, 1754. 4to, øg nuper proposita dubia contra Linnæum, ib, 1152. 4to, ++) J Terten til bet 95e Hefte har Deber anført, at jd: "Wentebe fnart at ti(enbebringe Værket. Jeg har allerede udgivet bet 37te Hefte, og troer, at ber af be i Danmark voxende Planter er Materialier nof til i bet mindfte 10 Hefter endnu, 115 ; Zab. 584 (Parnassia palustris), ere meget ftive baade i Tegning og i Stie For at SBarfet fam opnaae Cenhed i Henſeende til de forfficllige Planters Gremftilleffe, var bet godt om faadanne Planter og Plader atter bleve tegnede og omftufne +). Endvidere har udentvivl Oeder feilet i en anden, Hen- ſeende, nemlig. derved, at ban for at give et bedre Begreb om Planternes Udfeende, baade i Henfcende til deres Forgrening, Retning og Forholdet: af- Delene, lod dem tegne i forminbffet Størrelfe, naar et heelt Exemplar iffe funde anbringes paa en enkelt Plade **) og fun fremfatte en Blomſt, em Frugt eller et Blad i naturlig Citerrelfe; thi dette leder netop til Forvirring —- og Botaniferen C. Smith og Kobberſtikkeren Soverby have viiſt i english Botany, og ligeledes de ſildigere Udgivere af Flora danica, at man meget godt fan give en Jde af. Planten ved at tegne en Green. deraf, naar Planten er. ſaa ſtor, at den iffe fuldftændig fan rummes paa et Blad. Denne Formind- ſkelſe blev ogſaa anvendt af den følgende Udgiver. J Henſeende til Rigtigheden af Beftemmelferne ere fun Ubetydeligheder at indvende -og allerede rettede i min Nomenclatura Flore danicæ emendata. Hafn. 1828. De vigtigfte ere: +) Dette vil vift (tee, berfom Regieringen, hvilket man maa haabe og vente, vedbliver at underftøtte Værket, ifær naar bet. kommer faavidt, at Udgiveren har Vanſkelighed ved åt finde faa mange cotyledone Planter, fom fordres til at fuldſteendiggiore Hefterne. Derved vilde Udgiveren formodentlig mere tilfrebéftille be Kiobere, fom mere fee paa Planternes Udvikling til fterre og mere iøines faldende Værter end paa be mindre acotyledone Planter, hvor en forftørret Analyſe af bere finere Organiſation er nødvendig, hoilke Planter naturligviis, efter SBofanifen8 nuværende Frem- ſtridt, iffe bør tilſideſcttes. **) Det havde været ønffeligt, om man fra Begyndelfen- af havde udgivet Flora danica i flørre Format, f. Gr. fom Curtis Flora londinensis; thi da funde man fom ofteft have indført hele Plan- ten i naturlig Størrelfe, men dette vilde meget -— forøget Vorkets pan ` - 116 a Tab, 30. Pedicularis flammea er Pedic, Oederi Vahl = — 98. Vicia cassubica ev Orobus sylvaticus Lin, . — 103. Ophrys antropophora et Orchis ustulata Linn, — 110, Pyrola rotundifolia ev Pyrola media Swartz **). - — 113. Sedum reflexum er Sed, rupestre Oeder, — 116, Helvella Mitra ev Helv, esculenta Pers, — 142. Draba stellata er Draba Muricella Wahlenberg, — 143. — yyrencaica ex Draba hirta Lin, — 144. Ranunculus lsyipónicus er Ran, pygmzeus Wahl, + — 148. Cardamine hirsuta er Card, amara umbrosa Schrad, ***), — 161. Gramen parvum paniculatum er Agrostis canina Lin, for- ma alpestris, — 163. Agrostis capillaris et Agr, vulgaris Wither, . — 164. Bromus pinnatus et Festuca gracilis Moench, — 161. Scirpus acicularis et Scirp, uniglumis Link, ****), — 188. Primula integrifolia er Prim, norvegica Retz, +). — 192, Splachnum ampullacum €t Splachn, urceolatum Hedw, — 197, Salix arenaria er Sal, glauca apypendiculatà Wahlenb, +) Disfe Planter lade fig et forverle. Sprengel er udentvivl ben førfte, fom har bemærfet. Feilen, vid, Klora halensis, - ++) Disfe tvende Planter bleve ferft abffilte af Profesſor Swarg, ***) Disfe Arter ere blevne forverlede af flere Botanikere. ****) Ligeledes en Adftillelfe fra den nyere gib. +) Denne Plante, fom forreften ev godt tegnet, er udentvivl frem- tilet efter et tørret Gremplar, fendt af Gunnerus, fom opdagede ben i Finmarken og anførte den i fin Flora norvegica, Denne ufuldkommenhed ved Gremplaret foraarfagede formodentlig, at Oeder i Serten til Flora danica gientog Feiltagelſen. Jeg var længe af den Formening, at den Primula, fom eieutenant Wormss fEiold fandt i Grønland og fom jeg har indført i hiint Bært Tab, 1511 under Navn af Primula egaliksensis, var ben famme, men Profesfor Lehmann har troet at burde adftille bem i fin Mono- graphia Potentillarum, Paftor Deinbold fandt fiden ben finmartfte Plante paa famme Sted, hvor ben førft blev fundet, Han fenbte levende Gremplarer hertil, fom blomftrede i ben botaniffe Have, faa jeg blev iftand til at levere en nye og correct 2(fbilbning deraf. Vid, Flora danica Tab, 1809. TEINE TENE 117 7 ' sd LL : , Tab, 214. Fucus'excisus ev: Fuci:canaliculatus Lin; — 215, Museus excisus ev Hypnum anotinum Schreb, ? ^ — 222. Potamegeton gramineum ev Pot, heterophyllun var, — 944, Thalictrum minus et Thal, simplex Lin, — 247. Sium nodiflorum er Sium angustifolium Lin, — 249. fig, sup, Phascum subulatum ev Diphycium foliosum ~ Mohr, . j 251. Pda maritima er Poa distans Lin, — 254. Gnaphalium — - et Gnaphalium sylvaticum | fuscatum Wahl, ? — 256. Circæa alpina et Circ, intermedia Ehrh, — 267. Helleborine latifolia ev Epipactis palustris Sw, — 276. Fücus ^ ^ — er Gelidium pinnatifidum 4 Lyngb. — 284, Carex muricata er Car, stellulata *) Good, ,— 285, — canescens (t — curta — — 292, Erigeron uniflorum er Erig, alpinum Lin, ++), — 293, Bromus arvensis et Brom, secalinus muticus, Lin. — 294. Carex leporina et Car, lagopina Wahl, — 295, Polytrichum commune et Pol, alpinum Lin, — 296. * ahji ide a urnigerum Lin, — 291. — sp. er — septentrionale Sw, — 317, Gentiana bavarica? et Gent, serrata Gunn, — 318 Gentianm sp. er Gent, tenella Rottb, ***), : eA X | +) Carex hører blandt: be Slægter, fom ved be nyere $Botanifereé Beftræbeljer ere blevne noiere beftemte og. derved Arternes Mængde meget formeret, men fan man, end fige, at Linné fremftillede ad- ftillige Arter ſom Afarter, [aa fan man paa den anden Side iffe nægte, at de nyere Botanikere have antaget nogle virkelige Xf» arter fom Arter. **) Diéfe tvehde Planter ere neppe forftiellige Arter, GConf, Flora danica Tab, 1397, i "**) Gonferen&raab Rottbøll. opofrede fig vel iffe med ben Jver til Botaniken, fom til den Tid Oeder og fildigere M. Vahl, men han tilſideſatte bem bog iffe ganfte og han bar i fin Afhandling om en Deel fielbne Planter fra Sélanb og Grønland vii, at han med et ftavpt Øie forbandt Kritik og Kundſtab om Linnei Li Tab, 118 331, Ranunculus: sp. er Ran, hyperboreus Rottb. 332. Gnaphalium alpinum er. Gnaph, supinum Willd. 333. Orchis sp, er Orchis Koenigii Retz, 342, Veronica fruticulosa et Ver, saxatilis Lin, 343. Gentiana sp, er Gent, sulcata Willd, : 344. — qvinqvefolia ev Gent, aurea Lin. 241. Epilobii sp. er Epilobium pubescens Roth, * 372. Carex capitata ey Scirpi spec. 374.. Veronica maritima er Ver. longifolia Lin, 319. Carex hirta er Car, filiformis Good, 389, Arenaria tenuifolia- et Alsinella viscosa Hartm. 390. Saxifraga bulbifera er Saxifr, cernua. Lin, 394. Fuc, gigartinus €x Sphaerococcus cristatus Agardh, 403. Caric, sp. et Car, Vahlii Schk, 405. Fungus digitatus er Agaricus lepideus Fries, 408, Fucus: albus ev. Gigartina plicata Lamour, . 420. Fuci sp. €t Zonaria deusta Ag, 432. Carex sp. et Car, incurva Lightfool *), 440. Bromus- triflorus. ér Br, giganteus Lin. v, triflorus: ' 442, Caricis sp. er Carex hirta Lim, var,? —— 443, Car, sp, €t Car, panicea Lin, Arbeider. Denne Afhandling viſer ogfaa hans $8efienbtftab med * - Botanikens Hiftorie i, Danmark; f. S3Sibenftaberne8 Selſkabs Skrifter 10de Bind.. Hans Oplysninger om P. Cato de re ru- stica, ibid, 1790, vifer baade hans naturbiftorifte og philologiſke Sunbffaber; men meeft befienbt giorde han fig ved fit grundige Skrift Deseriptiones et icones plantar, rariorum, Hafn, 1773 fol,, fom er et vigtigt Bidrag fil Græsarterneg Hiftorie og hvori mange af ee og Rolanders Opdagelſer findes bekiendt— giorte. ) Botanikerne vare til den Tid ikke — nok paa denne ftore Slægt, og forſt meget ſildigere, da Sckuhr, Goodenoug, Wahlenberg, Hoſt og flere underſogte den, erholdt man ſikkrere Caracterer for Arterne, Det er ifær denne Slægté mange Arter, fom bidrage til dt give Monocotyledonerne et faa ftort Forhold i Grønland; naar man fremftiller Prante- Familiernes edt tit hverandre i Henſeende til deres Forekomſt. »* — SEES m no - a SS 2 ` eY . Tab.: 450. Hydnum sp. ev Hydn, coralloides Scop. —m" — 454. Seirpus Holoschocnus er Scirpus glaucus Smith, — 462, f, 1 Lichen er Collema furvum Ach. — — -2 — ev — fasciculare Ach, — 4603. -1 —. «t. — mélna ^ — ——— 3$ — e^ idem, — 465, Hydnum yparasiticum ev Telephora Modi Willd, — 497. f, 1 et 2 Trichia et Trichia fallax Pers, — — - 8 Trichia er Physari sp, afün, Phys, nutanti Pers, — 468. - 2 Lichen er Crusta Lecanoræ, —-— -—".4 — DER Urceolaria calcarea Ach, — 469. f, 2 Peziza er Telephora caryophyllacea Fries, — — .3 —' er Peziza scutellata Lin, — 470. f, 1 Liclen er Lecidea Oederi Ach, — — 538 — ep Collema decissum Ach, — (471, £1 et 2 Lichen ev Gyrophora. cylindrica Ach, — ba. — €t eadem, — 472, f, 2 Lichen ventosus. var. (t Lecidea cinereo-fasca Ach, — A»: T — Lecid, lapicida Ach, — 418, Bryum ev Bartramia Oeder, Sw, uc AUT. Amanita (t Agaricus sqvarrosus Pers, ut 501. Leontodon autumnale et Crepis tectaorum Lin, — 534, f. 3 Hydnum tomentosum et Polyporus populinus Fr, — —€— — 4 Hyd s — er Telephora -purpurea Pers. — 538, f, 1 Bryum — ev Dicranum hyperhoreum Sm. — — —2 — sp, er Dicranum polycarpon ? Batt "m o. Qm -- Pf Bartramia halleriana idu. — 840, Fungus — er Spheria capitata Pers, — 565. Scilla biflora ev Scilla verna Lin, 2) — 569. Lepidium alpinum et Lepid, Grünlandicum Hornem, **). +) Denne Art et bem eneſte norbifte af denne Slægt. Den findes allene paa een af Færøerne, Man fan med mere Sikkerhed anz tage ben fom inbenlanbff paa dette eu; enb — Leuco- - jum og Narcissus hos o8. **) Denne Plante, fom er fra Grønland, er fun fienbt af denne Sigur og af et maabeligt Gremplar i M. Vahls Herbarium. 3 120 Tab. 599, Amanita — er Agar, conicus Scop, — 600. Agaricus — er Agar, illinitus Fries *). Disſe ere be vigtigfte Rettelfer til den Stomenclatur, fom fulgte med be oederffe Hefter Det fam iffe nægtes, at be ere mange, men man ber betenfe, at be linnéiffe Benævnelfer til ben Tid vare npe og endnu iffe ret befiendte, uden af hans Diſciple, og.at en ftor Deel af be anførte Berigtigelfer angaae Grpptogamer, fom iffe vare benævnede af Linné. Botaniken var til den Gib langt fra iffe af den Omfang fom: nu og ifær vare be ufuldkomne Planter faa libet fienbte, ` at man med Sifferhed fan antage, at man, ifær af nogle Ja- milier, fiender nu 10 Gange faa mange Arter fom ba. Oeder maatte ba enten give npe Navne til be npe Arter af Moser, Lidjener, Alger og Svampe, fom han opdagede, hvilket han iffe vovede af Frygt for at give-en allerede befiendt Plante et nyt ` Navn, eller nævne blot Slægten eller Familien, hvortil den Dens hørte, og overlade SBotaniferne nærmere, at beftemme dem. Cabe at denne vitffomme, og dygtige Mand faa tidlig forlod den Bane han faa hæderlig. havde begyndt! — Ligefom Zoega blev han i fin fildigere Levetid brugt til Statens Tiene- fte **) paa en anden Maade. Den er aldrig fiden funden i Grønland, Det famme er Tilk fældet med den udmærkede Art af Pedicularis, fom Vahl kaldte P. grünlandica og lod afbilde paa Gab. 1166 i biint Bær, *) Hvad jeg bar anført om flere Slægter og Familier gielber ifær om GCbampene. Forſt i ben fildigere Tid ere ved Sperjooné, Fries's og fleres Beftræbelfer mangfoldige npe Arter fundne og beftrevne, mange nye Slægter dannede og bet Hele ordnet [aa ledes, at det pasſer til det hele Plantefyftem, ++) Oeder var en fleerfidig Mand og havde førend han fom til Danmark, fom han. fiden betragtede fom fit Fædreland, ftåderet Kameralvidenftaberne, hvilket Studium han, tilligemed Botaniken, 121 Otto Frederik Müller. Da Oeder ophorte at være Udgiver af Flora danica blev denne udmærkede Staturforffer udnævnt til. hang Gftermanb. Hans berømte Mavn fom Zoolog, hans Øvelfe i microfcopiffe Underføgelfer, hans Forbindelfe med Conferentzraad Rottboll, fom vel var Profesfor i Botaniken, men fom havde for mange andre acabemiffe Forretninger til at han funde paatage fig ud: gaven af dette Værf, og med Geheimeraad Holmffiold (Forfat- teren af bet brillante Svampeværf: Beata ruris otia), for: ffaffebe bam udentvivl benne Wre mere end hang Navn fom Botanifer; thi hang Flora frederiksdalina+), ffient mere befienbt i Curopa end mange andre danffe botaniffe Skrifter, funde neppe hæve ham til denne vigtige Poft. | Dog arbeibebe han med Flid, ſamlede botaniffe € frifter ++) med Skionſomhed og inbfaae fnart, at i Flora danica favne: fortfatte paa fine Reiſer. Dette gav Anledning til, at han blev kaldet til en anden Virkekrede og, ligeſom Zoega, forlod ben Bane ban faa hæderlig havde betraadt. 1770 blev han Finants- raad. Han bebe fom £anbfogeb i Oldenborg 1771. Hans Ven Digteren v. Salem fatte bam et værdigt Minde i hans „An— benfen an Debet", og Subm kaldte ham, i be inier han ffveo ved hans Død: Libertatis rusticorum strenuus vindex’ assertorqve, +) Den er nemlig tryft i Stratsburg 1767, 8. Det enefte, fom man funde antage for Nyt i denne Bog, ere nogle Bregner, fom Forfatteren har ladet afbilde, men det hav viift fig, at de ere fun Afarter af forhen befienbte Arter. Imidlertid giordt ben dog Nytte, ba den blev brugt fom en Haandbog ved botanifte Excurſioner omkring Kiobenhavn. D. F. Müller havde i fin üngoom beſtemt fig til Theologien; hans forſte Skrift var en Diſputats: De Michaele arcangelo probabilius creato qvam in- creato; ben erhvervede" bam iffe ben Celebritet ow bané fibfte Arbeide: Animalia infusoria, **) Den ife ubetydelige Samling blev af fam teftamenteret til den botaniffe Have og er indlemmet i dens Bogſamling. 9 122 — deg fornemmelig Planter af. den lavere; Srganifatien, hvor Mi- crofcopet, fom han fiendte og brugte faa godt, funde fomme ham til Hielp i hang Underſogelfer. Mange Arter af baade Saltvands- og Ferſtvands-Alger bleve derfor af ham trufne frem af det Chaos, fom. til den Tid omgav Algologien, ligeſom han ogfaa lod tegne en Deel forhen ubekiendte Svampe +). Men han arbeidede under mindre heldige Omftændigheder end Oeder. | Feb: Po | Begge Roslerne vare dede og bang Broder, den fiden due- lige og flittige Blomſtermaler og Kobberftiffer G. F. Müller, var en ung Kunſtner og funde iffe orftatte dereg Tab. Desuden — fpne8 bet, at Arbeidets Elegantz iffe var bam magtpaaliggende, i det mindſte kunde de Hefter, ſom han udgav, ikke fættes ved Siden af be oederffe, ifær be forſte, hverken i Henſeende til Tegning eller €ti£ eller Illumination, ligefom man maae til- taae, at han var heldigere i at fremftille Dyr end Planter. Han giorde vel et Par Reifer til Norge, men de vare langt fra faa frugtbringende for hiint fongelige botaniffe Værk, fom be oederſte, og hang Ophold ved Drobak og ved andre Fiorde i Norge gav mere Udbytte i zoologiſt end i botaniſt Henſeende. +) Om Øvampene hav han. ftrevet abftillige Afhandlinger o> felv efter hans Dod udkom i Naturhiſtorie-Selſkabets Skrifter hans | Xnffueljee af denne Familie, Dog indeholde be fíefte af bane Skrifter 3oologifte Afhandlinger, fom vidne om en uafbrudt Lyft og Flid i at arbeide i dette Fag. Man fat fagt, at abftilliae troede, at be af. bam fremftillebe Infuſorier exifterebe fun i hans Snbbilbuning , og at hans yngre Broder havde tegnet abftillige Dyr, fom ben ældre aldrig havde feet. At bet førfte iffe er fandt, have flere Naturforſkeres Erfaring viift, og hvad bet fidfte angaaer, fan bet gierne være fandt, uden at hans Fortienefter derved bleve mindre; thi Broderen havde en ftor $£belfe i at underføge og et fielbent Talent til at ópfatte i en Haft Billedet af be fnart forfvindende Snfuforier. um 123 - Til at beftige: Fielde og at udholde en alpinſt Reiſes Be- fværligheder manglede han baade” ungdommelig Raſkhed og let Legemsbygning. Han maatte altfaa have Hielp til fine Under- føgelfer og havde i denne Henfeende megen Nytte af € tubenten Rasmus Winther Asſens, ſiden Præft i Aarslev i Jylland, - fem fulgte bam paa hans Reifer i Norge 1780 og. af fin yngre og fom han kaldte ham. lettere Broder. G. F. Miller, der fulgte ham fom Maler*) Oeder havde imidlertid: fegt faa godt og funbet faa meget; at be norffatpinffe Planter, fom de fandt, iffe vare mange. De 6 Hefter, fom Müller udgav , ‘indeholde fun følgende norff:alpinffe Planter: Artemisia norvegica, Potentilla retusa, Lychnis apetala, Poa alpina vivi- para, Satyrium repens, Phaca frigida, Rosa cinnamo- mea og Orchis cruenta ? vid. erten tit Flora danica, hvoraf nogle udentvivl vare fundne af Oeder. i * J S5enfeenbe til Beſtemmelſerne maae man tilftaae, at Miller iffe vifte: fig at være em faa grundig 93otanifer fom Deder. Folgende Urigtigheder i Nomenclaturen bør bemærfeg : Tab, 609, Galium glaucum et Gal, sylvaticum Lin, — 612. Ornithogalum mininum ev Ornith, spathaceum Hayne. — 614. Astragalus arenarius er Astr, Hypoglottis Willd, — 630, Hordeum maritimum er Hord, secalinum Schreb, — 638. Origanum vulgare et Mentha hirsuta Lin, —* — 648. f, 1 Polytrichum arboreum er Pol, aloides Hedw, — — - 3 Hypn, sqvarsosum et Hypn, riparium Lin, — 649. f. 1 Hypn, riparium er Hypn, salebrosum Hofm,? +) Til fin Reife i Tellemarken, hvor fan bog ife, formebelft Reiſe— bejfværligheder og Legemsſpagheder, fom videre end til Cillejorb, havde han antaget Maleren Picard men crfarede fnart, at ban var aldeles uduelig til det Arbeide, fom han havde paataget-fig, faa at han maatte formaae fin Broder til at følge fig. **) Œn meget beſynderlig Feiltagelſe, ba Slægterne. Origanum 0g Mentha fun have liden - Overeensſtemmelſe med hverandre, ` 9* 321 f,2 Hypn, ornithopodioides et Hypn, curvatum Lin. fart 'Prichia — | ev Trich, olivacea Pers, f. 1; Peziza — et Pez, hemisphærica Web, - -9 — fungoides ev po^ humosa Fr, b. 2o fungoides er — aurantia Pers, Mentha aqyatica er Ballota nigra Lin, *), Sinapis arvensis et Raphanus Raphanistrutn. Lin!" Anthemis tomentosa er Anth. arvensis Lin, var. Rosa mutica er Rosa cinnamomea Lin, Festuca dumetorum et Fest, rubra Lin, var, Agrostis sylvestris er Agr, Spica venti Lin, var. f. 1 Lichen saxorum ey Lecanora tartarea Ach. - 9 — scopulorum e — . ventosa — Agaricum nigrum: ét Rhizomorpha subcorticalis Pers, Cardamine Impatiens er Card, sylvatica Lin, Poa palustris et Poa serotina Lin, Polypodium Dryopteris er Aspidium spinulosum Sw. var. **). f. 1 -Clavaria polymorpha et Clav, inzqvalis var, Fr. ped Become T er — fragilis a, gracilis Fr, - 3 — muscoides er — corniculata Schi, Botrytis == er Botr, spicata Pers, Mentha sativa er Mentha arvensis var, ` Artemisia rupestris ev Art, norvegica, f. 2 Hypn, rutabulum ev Hypn, lutescens Schreb, Conferva hypnoides er Jungermannia trichophylla Lin, Polyporus. —. et Boletus scaber var. Fr. f. 1 Clavar, — er Clav, ligula Schzeff, f. 1 Agar, lichenis facie er Thelephora evolvens Fr. - 2 Lichen Agaricus er Tubercularia vulgaris Tod, Sagina erecta ev Sag, stricta Fr, +) Ligeledes en meget uheldig. Feiltagelfe; endogſaa Voreſtedet for disſe Planter er meget forftielligt, , **) Polypodium Dryopteris Linnéi er en meget fmuffere Bregne end ben her afbildede, vid, Flora danica Tab, 1943. * i LAM Y NE REDET Ld o Slt |—— ue nd -> 125 Tab, 848. Festuca duriuscula er Fest, rubra Lin, i a ` — 852, Panicum Crus Galli ev Pan, viride Lin, %), — 856, Phaca alpina ev Phaca frigida Lin, | — 858, Spergula laricina (er, Sperg. subulata Sw, — 961. Alopecurus paniceus er Alop. geniculatus Lin, — 870. Rosa svavifolia er Rosa rubiginosa Lin. — 872, Hieracium Sabaudum er Hier, boreale Fr. . — 873. Oxalis corniculata ev Oxalis stricta Lin, — 874. Erigeron drübachiense. er Krig. acre Lin, var, T". llrigtigbeberne, i Henſeende til Nomenclaturen, ete i denne Fortegnelſe vigtigere end be oeberffe;: tbi en Feiltagelſe fom ben, at fatbe Mentha hirsuta — Origanum vulgare, Ballota nigra — Mentha aqvätica, ` Raphanus Raphanistrum — Sinapis arvensis, ſamt at forvexle Panicum: viride med Pan. Crus Galli og Astr. arenarius med: Astr. danicus eller Astr, hypoglottis, har Deder iffe giort fig fyldig i, og dog udgav Moller Hefterne af Flora danica. paa em Gib, ba be linnéiſte Planter vare- meget mete bekiendte enb da Weder udgav VWærfet, og da Danmar! og Norge vare, i Hen- feende til: deres Flora, mere underſogte. Algologien vandt ifær, , fom allerede anført ;; ved be müllerffe Afbildninger, ba han be- ffreo, eller rettere ſagt diagnoferede og lod afbilde abffillige nye eller forhen fun lidet befienbte Arter deraf, ifær af Confervernes Familie, men Geder havde i dennie Henſeende ogſaa Fortiene- fter, idet- han afbildede mange af be (forte og ffionnere Arter, henhørende til ben. linnéiffe Slægt Fucus, f. €r. Fuc. ala- tus, ciliatus, digitatus, distichus, 'esculentus, nodosus, plumosus, aculeatus, sacharinus, sangvineus, siliqvosus. *) Hiin har et fammenfat, denne et enkelt Ar. Den førfte bar jeg ladet afbilde i Flora danica Tab, 1564. **) Nogle af biefe Rettelfer vare allerede giorde af Præften Trente- pobl i botanifde Bemerkungen und Berichtigungen von Albreht Wilhelm Roth. Leipzig 1807. 8, p. 52. 126 Af Mosferne Har Müller (lere end Dider, men har lige; faalidet fom denne analyſeret bem, faa at bet et reget vanffe: ligt, hvor Benævnelferne ete urigtige, at udfinde det af Linné eller andre Botanifere antagne Navn. — Af Svampe lod ban iffe faa aftegne, men man fporer en vig Ogconomie i Fremftillelfen, fom. contrafterer meget med den lurug, hvormed Gebeimeraab. Holmſkiold, hang &amtibige, ub: (iptebe | fine Svampe Afbildninger i Beata. ruris otia *), fangis danicis impensa, Hafn. 1790, fol. — Anden € ome er udgivet af Profesfor Viborg 1799. Martin vVahl. | Efter Conferenhraad D. S. Millers Død funde iffe findes nogen” dueligére Udgiver af Flora danica end - denne berømte Botaniker. — Det være mig tillabt,- at anfore nogle faa Drd om denne min elffebe ^ Lærets Fortieneſter af SSotanifen og Vandring igiennem Fioras ffionme, men haftem uoverfeetige Rige. uo 10 Efter at han i Aaret 1778 fom til fiobenbaon fra ben linnéi⸗ fte Cole i lU pfata. hvorfra mangé og dygtige Botanikere ubyi£, blev han anfat fom Lector ved den herværende betaniffe Have, men Stridigheder med Gartneren Bagge og Uovereensſtemmelſe med Directionen **) for. Haven i Henſeende til de Principer, "P 93 Henſeende til Tegningernes Skionhed oå Overeensſtemmelſe med Naturen, Stikkets Correcthed og Illuminationens Fiinhed og Rigtighed fan dette Vært fættes ved Siden af be fortrinligſte Arbeider i den botaniffe Litteratur, fom Kunften i de nyere Tider har frembragt ; men det er ogfaa meget koſtbart, og man fan iffe nægte, at ber for $8otanifeven ere mange unyttige Forziringer beri, Den udmærkede Mycolog. Derfoom bar. givet en Udgave af dette Verk i, Octav og, med forte: Kobbere. ++) Denne Uenighed frembragte fiden en lang og bitter litterair Feide. Da nemlig den botanifte Gaͤrtner Bagge, foranlediget ved nogle L| 421 hvorpaa Forholdet imellem Gartner og Lector burde grundeg, foraarſagede, at ban fnart forlod dette Embede, for i fremmede Lande og under em mildere Himmel at fortfette de Studier ban faa heldig havde begyndt Hos Linné. Gienftanden for hang Underføgelfer var ifær det nordlige Ufrica og den Deel af Biergſtreekningen Atlas, fom ſtoder til bet tunefiffe Rige +). Han fom bertil igiennem Tydſtland, Sita: liem og Sardinien. Tilbagereiſen gif over Portugal, Spanien, Sranferige og Engeland. — Ved denne interesfante og for Botanifen vigtige Reife, udvidede han iffe allene fine Kund: ffaber meget, men lagde tillige; ved be S9Befienbtffaber han giorbe med den Tids forſte Botanifere, Grunden til den Agtelſe ban fiben nod hog alle disſe, en Agtelſe, fom han ſiden end mete vifte fig værdig til, ba han ſenere udgav Frugterne af denne Reiſe i fine Symbolæ botanicæ. P. I—III. Hafniæ . 1790. 1794. fol. Dette vigtige SÉrift giorde faa meget mere Opſigt, fom det oplpfte ved fuldftændige Beſkrivelſer og ved gode Figurer mange af be Opdagelfer fom Forffål Havde giort haarde Udtryk i v7. D. Riegels Skrivt de fatis faustis èt in- faustis Chirurgie , havde udgivet ,,et Par Ord om ben botanifte Have,” udgav Juſtitsraad Tønder Lund, fom fandt fin fra- værende Ven M. Vahl beri angrebet, Noget om ben botaniſke Have; fom blev befoaret af Bagge i Piecen: Tander Lunds Angreb paa-den botaniffe Have beſparede,“ hvilket Stridsftrift, ftient under $8agde8 Navn, tilftrives Gonferengraad. Friis Nott- bell af Nyerup i Forfatter-Lericonet 1, p. 24. — Striden endtes med Tønder Lunds fidfte Replik: ;, Videre om ben botaniffe Have, Kiøbenhavn 1788, 4." Uenigheden imellem Vahl og Directionen for ben botaniffe Have var en- Følge af en Inftrur for. &ectoven, fom var meddeelt Vahl og fom an itfe fandt fig befeiet til at antage, hvorom findes Oplysning i Tønder Lunds anførte Smaa- *) Om denne Reiſe findes nogle Bemærkninger i Samleren 1787, Ro. 28, og i Iverſens almeennyttige Samlinger. 128 i Wgypten og Arabien paa fin Reife med- det bekiendte og berømte arabiffe Selſtab, fom fTiebubr anførte, og fom. Bo- taniferne fun fienbte af be ufulbítenbige Notitfer fom Forſtkäl håvde efterladt og Niebuhr udgivet. En ubelbig Skiebne havde hidtil truffet be forſkälſte Sam: linger. Efter at de vare anfomne hertil, fad at. fige. faderløfe, ba Forffål iffe var mere, og Niebuhr, fom "trolig baobe. førget for "deres Soibbringelfe og Confervation, havde. afleveret dem, henftode de flere Aar uden at efterfee8. og uden at underſoges. De tørrede Planter, hvoraf jeg har feet nogle Pakker, vate be- tydelige i Soenfeenbe til- Antal og Sieldenhed, da ber var meget nyt deriblandt, men Exemplarerne vare ſmage og mange deraf fun flygtig. beffemte, ja felo, Etiqvetterne derved vidnede em, at Samleren. hayde- havt Haſtvcerk. Lykkeligviis erholdt Vahl Tilladelfe til at efterfee og under- foge bem, famt til at udtage. for fig felo Doubletter *) deraf; thi denne Smftenbiabeb. ſkylde vi bet Held, at vi endnu befidde nogle Minder om Forſtaͤts Flid og grunbige Underføgelfer. Men bet vigtigfte derved var bog, at Vahl unberfaftebe For- ffåls Opdagelſer en kritiſt Underføgelfe, fom iffe var grundet paa *) Disfe Doubletter findes endnu i Vahls Herbarium, fom Hans Majeftæt. Kongen reddede fra at gade til Udlandet ved ædel- mobigen at figbe bet af Vahls Familie og derpaa at ftiænte bet til ben botanifte Have, ^ Den. afdøde Profesfor Schumacher, fom den Tid var ung, men med megen Ser ftuberebe Bota— nifen- under "Rottbøll og Vahl, var denne fidfte behielpelig i at ordne be forftålfte Planter og erholdt derved ogfaa Doubletter deraf, hvilke, tillige med Schumachers betydelige Herbarium, lige: ledes er opbevaret imellem bemeldte Haves Samlinger. 9teieve Oplysning om de ægyptifte Planter, hvorom vi alerede have- mange ved Napoleons Grpebition, og om be arabifte ville vi erz holde, naar den berømte Naturhiftorifer Profesfor Ehrenberg ud- giver Refultaterne af fine interesſante Reifer i dife Lande. ` 129 en overfladiſt Betragtning, men paa et grundigt Studium af og et fielbent Kiendffab til be eftertanbffe vegetabiliſte Produkter. — Ét faa berømt Navn "havde "allerede Vahl, og man vil bet: for iffe undres over at han bley udvalgt ti at beførge Udgaven af bet fongelige Verk, fom Oder heldigen havde begyndt og Miller mindre heldigen fortfat +). Han beypndte fit Arbeide iffe allene i fin fore — Aand, men enbogfaa thang Spor. Som ban giennemreifte og tildeels giennemvandrede han Finmarfen i forffielige Retninger og fandt meget fom var unbgaaet hans Forgicengeres Dpmærf- fombeb, ifær af der lavere. Vegetabilier, f. Gr. af Svampene, hvoraf man hidtil fun havde fundet faa i denne nordlige Zone. Dette ſtete i Aarene 1784 og 1785; i bet følgende Aar be føgte han fin Ven Schnabel **) og bereifte Fieldſtreekningerne omfring Hardanger og Balders. I Maturhiftorie « Celffabeté Skrifter 2et Binds: Lie Hefte og 3die Binds 2det Hefte frem- fatte Vahl Reſultaterne af disſe Reiſer, fom ere overfatte paa &pbff- i Roͤmers neue Magazin für Botanik, Ire $8. og for den beffrivende og den geograpbiffe Botaniker ere langt vigtigere end be man erholdt ved D. $. Muͤllers hesten Reife tt): i øvre Tellemarken. *) Flora danica er bleven voft af mange Recenfentere, men af ingen mere end af C: Sprengel i hang Historia rei herbarim 9 yp. 1489. Hang Dom forefommer mig endog at være for meget fmigrenbe. Hang Udtryk ere biéfe: ,,Opus incomparabile. — Ico- num fides et nitor, principem fere locum jandiu in supellectili botanica tribuerunt, ** ++); Forfatter til en Beflrivelfe over Hardanger, fom H. Strøm bat udgivet og fom udkom i Kiobenhavn 1781, 4. Da ber i denne findes anførte flere der vildvorende Planter end man i X mindelighed finder i Diftrictsbeftrivelfer, formoder jeg at han i denne Henfeende har havt Hielp af Strom og Vahl. ***) Denne Reife er. itle Naturforfteren O. F. Müller værdig. De Planter, fom han anfører, ere temmelig almindelige, Bemart- 130 Sildigere (i Aaret 1802) bereifte han atter Norge, nemlig den veftlige Deel deraf. Denne Reiſe var iffe uden Frugter for Flora* danica, men Reſultaterne deraf vife bog, at en See af hang ungdommelige Raſkhed -havde forladt bam og at han allerede nu iffe funde udholde ſaaledes Strabadfer, fom ba han vandrede imellem Finnerne +). Vahls Reiſe til Hertugdommene Holften og Slesvig, til Sielland og Fyen; vare meget frugtbringende for Flora danica, og ifer vare hang Efteraars Ophold i Egnen af Sorge og Frederiksborg berigende for dette Værk, ba han ber opſogte og [ob tegne en betydelig Mængde! Svampe, fom forhen deels iffe vare befiendte, deels iffe fundne i Danmark, uagtet Holmſtiold ale- rede med Held havde henvendt fin Opmærffomhed til denne Fa- milie- og Profesſor Schumacher "endnu med ftorte Held og Flid havde arbeidet deri. Det maa bemærkes, at ligeſom Oeder blev underftøttet af Konig og O. F. Muller af Asſens, faaledeg benyttede Wahl abffillige yngre Botanikeres SDirffombeb, deels Der, deels paa . fine Reiſer. Saaledes Pereiffe den af. Fædrenelandetg Under- føgelfe og ifær af Algologien faa fortiente Hr. Hofman Bang, ningerne derover ubetydelige, -Sproget flet og SBeffripelfen af Reifen’ felo fuld af Sentimentalitet, hvoraf man fporer Lyften, men itte Evnen til at- efterligne ,,fentimental YVourney.“ Følgende Sted ftal nof være yoriſk: „Ved min Tilbagefomft hørte jeg et Lam bræge og ba jeg efterſpurgte Aarſagen, fik jeg til Svar, at bet var bet Lam, fom man havde frataget Melken til mín The, Det ev ubilligt;: Naturen bar tilavet Melken førft for Lammene og fiben for mig. — Jeg gav bet Halve tilbage.” +) Bahl var, fom ivrige 9taturforftere i Almindelighed, uforſigtig hvad Sundhedens SSebligefolbelfe angik, - Han var altid meget tyndt klædt og gif aldrig med Støvler, uagtet han ofte vadede igiennem Moſer og Band. Udentvivl har dette bidraget til, at hans Død fandt faa tidlig Sted. — , 131 Gier af Hofmansgave i Fyen, Hertugdommene og en. Deel af Jylland med ham, og mange af Schumacher fundne Svampe bleve indførte i Flora danica, =- Vahl udgav 6 Hefter-af Flora CR — folgende ere Frugter af hans Reiſer i Norge og af hans Forbindelſe med gronlandſte Misſionaiter: Trichomanes thunbridgense, Aira atropurpurea Mahlenb.*),. Poa glauca, Azalea lapponica, Saxifraga, tricuspidata Rottb.**, -Stellaria humifusa Rottb. ;- Cerastium-alpinum: L., ‘Centaurea nigra L., Satyrium nigrum L, Cypripedium Cal- céolus L., Pingvicula villosa, Andromeda tetragona, Ledum palustre***, Potentilla nivea, Astragalus ura- lensis, Viola mirabilis, Salix phyllicifolia L., Salix nigricans Smith., Salix Myrsinites L., Salix Arbu- scula L., Salix Chrysanthos, Vahl., Salix. glauca lap- ponum Wahlenb, ****), . Anagallis tenella t), Juncus arcticus, Pedicularis hirsuta, Hieracium aurantiacum, ` Veratrum album, Pedicularis grónlandica, Stellaria +) Bahi og flere antoge denne for Aira alpina Lin,, men Wablen= berg afbildede fildigere den rette linnéifte Plante, vid, FI. danica Tab, 1625, hvor jeg har ladet den afbilde efter et gvenlanbft Exemplar. **) Denne findes i Grønland og itte. i Norge. Den er en meget udmærfet og fmuf Art og var allerede funden af P. Egede. +++) Den findes fun i det nordligfte Norge, men derimod ogfaa i Lauenburg, Kylling vil have fundet ben i Xamofen i Sielland, men bet er ben i ben fildigere Tid bleven ſogt forgieves. 444%) S Henfeende til Underføgelfen af de nordiſke Spilearter "Dar Wahlenberg og G. Fries Fortienefter. Linné Havde vel unbet: feat fieve beraf, men hans Tegninger foreftile fun Bladene deraf, Hvilket i en Slægt, faa vanftelig fom Pilene, iffe diver Oplys- ning nof. e) Gr iffe nori denne (mute, lille Plante findes paa Færøerne og itte paa andre Steder i bet banfte Rige. "V 132 grónlandica, Dryas integrifolia*), Taxus baccata. Foruden en Mængde Mosfer og Svampe "9 nogle Alger, i alt mere end 60 boeinorbiffe Planter, Jeg bar i bet foregaaenbe bemærket be llrigtiggeber, fom vare inb(obne i ben oeberffe og muͤllerſte Nomenclatur. Jeg vil derfor ogfaa ved be vablffe giore nogle Bemærkninger," ffient' be naturligviis ere af mindre Vigtighed og egentlig ete em Følge af fildigere Underføgelfer og Opdagelſer. Tab. 901. Leontodon hirtum **) er udentvivt en gtenet Afart af Hypochæris maculata. Lin, — 924, Hesperis, inodora Lin, efter De —— Hesperis ` ma- i tronalis sylvestris, Map ^ S — .:949, Ulva "**) — gr Vaucheria clavata Lyngb. — 979, Cerastium alpinum Lin, Benævnelfen er rigtig, men man har tvende Former deraf, -den laadne og den glatte, Sartmann har fiden anført bem fom forftiellige Arter . og falbt ben her afbildede Cer, glabratum, — 984. Sisymbrium Amphibium Lin, Ogſaa denne Plante er af . be nyere! bleven deelt i flere Arter: og (Slægter, | Wap- lenberg henfører ben til Nasturtium anceps, +) Denne, tilligemed be tvende foregaaenbe, høre iffe til ben norfte Flora, Hvor ulig Dryas integrifolia end er ben almindelige al- pinffe Dryas octopetala, har Lieut. Wormſkiold dog fundet Erem- plarer, fom fynes sat. vife en Overgang dertil, Denne Plante bar udentvivl P. Egede førft fundet i Grønland, J bet mindfte findes den i hang Herbarium. . ++) Denne og nogle flere Plader vare allerede færdige, ba Bahl ~ modtog Varkets Udgave. +44) Hesperis inodora 0g Hesperis matronalis ere udentvivl fun Af- arter, — Arterne af Grutiaternes Familie ubarte paa ben fynder- ligſte Maade, ifær de, fom blive bprfebe fom Ziir-Planter. +44) Slægten Ulva indbefattede, fom bekiendt, til ben id mange Urter, fom be nyere XIgologer Dave været nødte til at adftille derfra under nye Slægter, - CDM. Tab, 133 1044. Hieracium dubium Lini, Om. denne Plante er man iffe ganffe enig; Profesſor Gries antager.ben for at være en Afart af Hier, cymosum ), — x 11048, Carex filiformis ev Car, pilulifera Lin. 1052. Salix —— — et Salix phylicifolia Lin, 1053. Salix phyllicifolia Lin, var, antages af $Botaniferen Smith for en egen Art under Navn af Sal, nigricans, 1055,? Salix Arbuseula Lin, Wahlenberg: anfeer ben fom en Xfart af Sal, hastata Lin, l 1056. Salix appendiculata Vahl, Det er iffe ganfte afgiort, om dette er en egen Art, Wahlenberg anfeef ben fom en Xfart af Sal, glauca, med Filnavn: appendiculata, (1057, Salix Chrysanthos Vahl, er maaftee, fom Wahlenberg paaftaaer, en Xfart af Sal, lanata Lin,, men em ud— mærket Afart *). ") Tu) Denne. ftore Slægt. trænger "neget til en neiere Underſogelſe. Den yngre Scot, Paftor Froelih i Elvangen og flere have villet give Monographier deraf, men Litteraturen er endnu ikke beriget dermed. De, ſom kiende noget til denne Slægt, ville vide, ion vanfteligt bet er, at finde fafte Gfaracterer til at abftille Arterne, hvortil " fommer, at be maae underføges baade under SBlomftringen og altfaa førend Bladene have udviklet fig, og efter denne Tid, naar Bladene have naaet deres fulde Størrelfe. Desuden er det vanz fteliat at fremftille baade Gan og Gun af denne Slægt, da be ofte vore langt fra hverandre. Dette er Grunden til, at faa faa Spitearter ere indførte i Fl, danica. I fin Afhandling: commen- tatio de salicibus Sveciæ har Profesfor E. Sries givet gode Oplys- . ninger om de nordifte Arter af denne Slægt. Endnu maae tilfoies, at Pileflægten frembyder en anden $8anffeligbeb for Udgiveren af FI, danica, fom er en Følge af, at ben plantes overalt for dens oeconomi(fe Nyttes Skyld. Det er nemlig iffe let at fige, hvilte Urter ere oprinbelg vildvorende Man bar vel optaget i ben ban(ffe Flora abffillige Planter, fom i ældre Tider bleve indførte, f. Gr. Klinte og Blaaurter, og fom have forplantet fig felv ved (roc, men dette ev iffe Tilfældet med Spilearterne, tbi de formeres fun ved Sunft, Det famme er Tilfældet med Rapterne, dog umet bi$fe fig ved Rodſkud. 131 Tab. 1095. Juncus effusus Lin, var, ay ^" $e nyere" $8otanifere have, fom befienbt, deelt mange af be linneifte Arter, i bet be giorbe &iunc& og Andres Afarter til virkelige Species, Willdenow bar faalebe8. anfeet denne for en egen Art og faldt ben June, arcticus, — "1205. Thesium pratense, Ogfaa "af ben línnéiffe Thesium linophyllum hav man giort flere Arter, Denne er ubenz tvivl Haynes Thes, ebracteatum +), — 1215. Rosa alba. Om dette ffulbe være den reblingffe Rosa TED ;sylvestris ; fem nogle mene, tov jeg iffe paaftaae med Beſtemthed, ba Roſernes Arter endnu iffe ere godt adz ftitte og beftemte, og ville, fom almindelig culiiberte og . tet foranderlige til Afarter, vanſkelig blive bet, men jeg troer bog neppe,- at bem er ben vette tinnéifte Rosa alba, | | s Disſe Bemerkninger, fom iffe funne fa[be8 Rettelfer, an- gaae. fun de cotyledone Planter. Med be acotplebone er ber fiben Vahls Tid feet fan ftore Forandringer, at S8emerfninger ved biéfe vilde blive fot mange til at be funde indføres i em Afhandling fom denne. De, fom imidlertid onſte Oplysning derom, ville finde disfe i min Nomenclatura Floræ danicæ - +) Det lader fig iffe let forklare, hvorfor nogle Planter, uagtet be vore tæt fammen og paa en Jordbund, fom iffe er fielden, findes paa faa faa Steder i Danmark, Denne var fun hidtil funden + paa Brede Bakker og ved Ballerup. Herpaa funde endnu anføres flere Gxempler. Trifolium montanum har jeg iffe feet vildvoxende i Danmark, uden ved Flaſkekroen i Nærheden af Kiobenhavn og paa Bornholm, Ajuga pyramidalis i Sielland Eun ved Johnſtrup og Helfingøer, Lobelia-Dortmanna, fom er faa -almindelig paa Veſtkanten af Jylland fra Barde til Thiſted, findes paa Øerne fun i Gurre Søe, Moltebær, fom ere hyppige i Jyllands ftore Vildmoſe, fremkommer fun paa bet fidfte Sted. Pilularia globu- lifera har jeg fun fundet ved Nyekiobing i Odsherred og paa — Bornholm; Anthericum Liliago fun ved Biftrupgaard; Iris spuria fun paa Saltholm og paa Iholm ved Svendborg o..j. v. * woe nn ØE Ld FTU. P” ^ 135 emendata, Hafu. 1827, 8, eller i ben i biefe Sage ud- tommenbe . 20e Deel af min oeconomiſte Plantelceres Soie Udgave. Betragter man de Hefter, ſom Vahl har udgivet, og No— menclaturen dertil, vil man finde, paa nogle faa Tegninger nar; fom Miller havde efterladt fig, at disfe ere udførte med mere Flid og Overeensſtemmelſe med Naturen end Millers +) og at Benævnelferne røbe den erfarne og tillige critiffe Botanifer. Kun ved de microfcopiffe Planter og ved nogle, buis Charac: terer- iffe funde kiendes uden i forſtorrede Fremſtillelſer af de mindfte Dele, har Miller Fortrinnet. Den Methode, at fremftille Planterne i formindſket Stor⸗ relfe, havde Vahl ganfe aflagt; og be af ham udgivne. Hefter vife hvormeget Hefterne vandt derved. Bed be Tegninger, fom høre tit Flora danica, ligge endnu mange fra den müllerffe Tid, fom Bahl casferede, fordi be fremftillede Planterne i forz minbffet € terrelfe. | Vahl døde 1804 i en: Alder af 55 Aar, ba han med over- ordentlig Flid udarbeidede et Værk af en langt ftørre Omfang end Flora danica, nemlig hang Enumeratio plantarum hucus- qve cognitarum hafn, 1804—5, 8. Gt Være fom man til ben Tid trængte meget til; tbi vel havde Willdenow begyndt at udgive fit Species plantarum og vel var denne Udgave ben fuld: ftændigfte man hidtil havde fet, men ben flod bog langt til- bage for Vahls; tbi Willdenow havde; hverken bet ffarpe Die til at iagttage Planternes- Sorffielfigbebet, fom udmærfede Vahl, eller den ſtore Sunbffab om Planter, fom han havde erhvervet. P) Det maae nemlig bemærkes, at Vahl brugte den famme Blomſter— maler og Kobberſtikker fom Miller, nemlig Conferentzraad Mül— lerg Broder, og altfaa maa have givet denne en bedre Anviisning end han var vant til. ` Paa de førte Reifer i Norge havde Vahl andre Malere, f. Gr. Minde og Salvetti. 136 beelé pad Reifer i ben frie Natur, deels ved Underføgelfen: af mangfoldige Herbarier R— Af be 2 Bind **), fom udkom af dette grundige. Voerk, indeholder. ben førfte Clasſen Monandria og Diandria af bet linnéiffe Syftem og den anden Deel ben 3die Glaéfeó ***) for(te Orden. TEE *) Jeg har felo hørt Jusfieu, fom man antager for at være ben forſte Botanifer i at fiende Slægterne, tilftaae, at ban itte kiendte nogen, fom havde en faa fuldftændig Kundftab om T ` fearter, fom Bahl, — Til Værteis Udgave. havde Vahl Underſtottelſe af Regieringen; ogſaa den kyndige Botaniker og Plantageeier Ryan, ſom havde meddeelt ham mange nye Plantearter og hvis Navn Vahl havde evindret med Planteflægten Ryania, unberftottebe dette Vært. XMfjetningen blev imidlertid iffe faa ftor, fom man havde Grund til at vente, ba Forfatterens tidlige Død ftandfede bet. . I Forz ening med Vahls Ven Etatsraad Tønder Lund beførg;de jeg Fuldendelſen af 2beu Deel deraf efter Vahls Manuſcript. +++) WManufcriptet til de følgende Glasfer, fom han havde arbeidet paa i mange Aar, opbevares endnu i den botaniffe Haves Biblio⸗ thek og indeholder Characteer, Beſkrivelſe, Synonymer og Be— merkninger over alle de Planter ban havde feet vildvoxende og i $erbarier. Det er bleven bemærket, at man burde have udgivet det faaledes fom bet ev, men bet havde Bahl vift iffe givet fit Minde til, ba det mangler ben fidfte 9tevifíon , fom han altid gav fine Arbeider og desuden giemtes der meget i hans Huom- melfe, fom ingen anden funde tilføie. Man funde fige, at Planteriget er for ftort til at bet fan overfees og end mere til at funne beffrives af et SXenneffe, men havde Forſynet tilladt, at denne fieldne Mand havde opnaaet en boi Alder, vilde det dog udentvivl være freet, ba faa meget var forarbeidet og ba han arbeibebe med lige faa megen Lethed fom Flid, i` bet minbfte hvad be fuldfomnere Planter angaaer. — Af Frygt for, at en Menneftealder itfe funde ftrækfe til, at udføre et faadant Arbeide, ' opgav De Ganbolle fin førfte Plan, at udgive fit Systema regni vegetabilis (hvoraf 2 SSoluminer ubfom) og forandrede ben til en Prodromus, men med dette Xrbeibe, fom dog er meget mere ub 137 ` Da Bahl i ben fidfte Sommer han levede opholdt fig i den herværende botaniffe Have, har jeg felv været Bidne til hang uafbrudte Flid. Han ftob op med Solen og arbeidede uafbrudt til Middag. Hang. Hufommelfe var mærfværdig og ftrafte fig iffe allene til Planteriget, men ogfaa til Dyreriget. Til Naturhiftorie - €vel(fabet, fom (tob og faldt med bam, leve- rede ban mange iffe ubigtige 3oofogiffe Afhandlinger og abri: tius ffpíbte bam mange af be Sinfecter, fom han indførte i fit Syſtem *). Hans Forelæsninger vare iffe intereéfante fra Foredragets Side. Han forftob iffe at ertempotere, men [efte alt op af hang grundige ffriftlige Udarbeidelfer **), — Vahl var, fom man fan formode , Medlem af mange lærde Selffaber, men blev iffe Medlem af be banffe Videnſtabernes Selſtkab, |. rftiønt Europa lydt gientog hans Navn,” og ffient Rafn og Schousboe, hans Diſciple, alt længe havde været bet. — Linnés Fader, figer Waef *, ftrøede Blomſter paa Sønnens Vugge; Danmarks og' Norges Digtere ſtroede bem paa Graven, fom dæffer Norges og Danmarks førfte Botaniker. (Fortfættelfen følger). førligt end Linnei Species plantarum, er ban dog fommet temme: lig vidt. Dog bar ingen i faa Henſeende været flittigere og til- lige heldigere end C. Spreinvel med hang Species plantarum, fom i 4 Aar udgav 5 ftore Voluminer, hvilte vel iffe ere feilfri, men bog brugelige. Sprengel bebe faa Aar efter at Arbeidet var fuldendt. ` +) Bahl og Fabritius ſtuderede fammen i Upfala under Linné, Deres Levemaade og Benyttelſe af Tiden var faa forftiellig, at naar ben fidfte aif til Sengs, hængte han Vahls Thevand over Ilden. De vare trofafte Venner indtil Døden -adfrilte dem. ++) Gee min Afhandling om Vahls Fortienefter i Videnſtabernes Selftabs Skrifter. ***) See Archiater Baets Tahl ove Linné, Stoholm 1772, 8. —— ^ 10 138 ^ dorfog til en monographiſk fremftillimg af de i Danmark in opdagede Arter af Jnfect-Slegten Amana, Bonelli. : Af J. Schiodte. (Fortfat). | 5. Amara lata. FABRICIUS. - Elliptica, supra nigro-picea; thorace subtrapeziformi antice paullo angustiore, postice punctulato, utrinque biimpresso; elytris planiuscu- lis striis pünctatis; antennis, ore (mandibulis exceptis), corpore subtus pedibusque. rufo-piceis. Carabus latus, FABRICIUS, Syst. Eleut. I, 196, 141. MÜL- LER, Fn. Frid. 20, 196? Prodr. Z. D. 19, 854?! Powror- PIDAN, S). X. 611, 14? PAULI, 23? KRAMER, 22? SCHÜNHERR, Syn. Ins. I, 202, 193. — Harpalus latus. GYLLENHAL, II, 133, 43. IV, 443, 43. SAHLBERG, Ins. F enn. 2423, 43. Car. consularis. DurrscuwmiD, Fn. Austr. II, 112, 136. Amara consularis. STURM, ($n. IV, 26, 11. Tab. 139, fig., a, A, — DEJEAN, Sp. Gén. Col. IIT, 500, 44. Mas differt colore paginae superioris, praesertim elytrorum, magis nitido.et tibiis posticis intus breviter pilosis. Længde 3$ Linn — Brede 2 ein. H atrum, alperne og Antennerne rødbrune ; de fire førfte Led af biéfe Dave. en "dybere Farve; den øvrige Deel af Legemet beegfort eller mørfebruun ; Underlivet og Benene tobbrune. als Paa Hovedet forrefte Deel, tæt ovenfor Labrum, findes en transverſel indtryffet Linie, og imellem Antennerne en anden, parallel med den fortige; enhver af disfe ender fig til Siderne i et fordybet Puntt; Øjnene ere frærtt fremragende: 3 botar e næften fiirfantet, meget bredere bagtil, fonver og furet i Midten; denne Fure maaer iffe ganffe ub til den fottefté Rand, men udbreder fig tæt indenfor denne i et fvagt halvmaanedannet, 139 transverſelt Indtrykz Siderne ere fvagt tilrundede, og (malt, men ffarpt randede; de forrefte Hjørner ere iffe meget nedbøjede ; be bagefte danne næften rette Vinkler, og i ethvert af bem be: finde fig to jævnfideg liggende; triangulære og punfterebe Gru- ber, af omtrent lige Omfang og Dybde; beres yderſte Sider (be, fom vende ud imod Siderandene af Thorax) ete dybere nedtryffede. Elytra ere. omtrent af famme Brede fom Thorar, neppe dobbelt faa lange, og meget mindre fonvere; deres Sider ere tilrundede, ſaaledes at de danne ftumpe Vinkler med Side- randene af Thorax, bilfe Vinkler dog ere ſaa ſtore, at de kun afvige lidet fra den rette Linie; ovenfor Spidſen ere de fvagt udffaarne, Paa hvert Elytron fee$ ni langslobende, tydeligt punt terede Furer, og ved Baſis, imellem den førfte og anden af disſe, Begyndelſen til en tienbé, bet. fom ofteít forener fig med den førfte ved Suturen nærmeft liggende ; iøvrigt qaae be næften ganffe i famme Retning fom hos ben foregaaenbe Art. Nogle af Furerne i Midten ſynes neppe punfterebe ; deres Mellemrum ere alle af famme Brede, med lnbtagelfe af bet nærmefte ved €uturen og bet, fom befinder fig imellem den fppenbe og ottende Sure; af biéfe to Mellemrum er det fotfte fmallere og bet fibfte bredere end ethvert af be øvrige, Paa det fibfte Abdominal- (egment befinde fig to fordybede Punkter tæt indenfor den pder- fte Rand.: Det forrefte Tibiepar har Torne fom hos bem fore: gadende Art. j Hannen er pad Dverfiden af en mere glindfende Farve end Hunnen; det femilunære Indtryk paa ben forrefte Deel af Thorar er noget dybere og mindre bredt ;. tillige forekomme de to ovenfor omtalte Punkter paa. Abdomen mig at være -noget dybere end hos Hunnen; bet bagefte Tibiepar er paa den indvendige Side haaret fom hos A, fulva. Saavidt vides, er bem hidtil iffe fundet ber andre Steder end paa be høje. og ſandede Marker ved Landsbyen Lundtofte i 10” - 140 Sjælland. For nogle Aar fiden bar Hr. Drewſen truffet den der temmelig hyppig; fenere have vt tilfammen fegt den paa dette Sted flere Gange, men fun truffet den meget fjeldent; for nyligt har jeg atter fundet ben i Omegnen af Kjøbenhavn; (Maj, Juni). — Den forefommer desuden mere eller mindre hyppigt i de nordligere og mellem(te Dele af Europa. Anm. Det vil være vanfteligt med Vished at afgjøre, om den af be banfte Forfattere omtalte Carabus latus flal henføres til denne Art eller iffe. Linné's Carabus latus er neppe ben famme fom denne Amara (fee Shånberr, Syn. Ins. 1, 182, Stoten) 5 imidlertid citerer bog Latreille (Genera Crustaceorum et In- seetorum I, 204) faavel denne fom Car. lat. Panzer ved fin Harpalus latus. Med mere Rimelighed fynes dette at funne ffee med ben af De (eer (IV, 100, 18) omtalte Cas rabe large; denne citerer ogfaa Latreille under fin Harpale large (Histoire naturelle des Crustacés et des Insectes VIII, 362), og ved Harpalus latus (Genera Crust. et Ins. loc. cit.); Schoͤnherr fætter ben derimod, formodentlig af en Fejl- tagelfe, jom fynonym baade med Carabus (Calathus) fulvipes Fabr. (Syn. Ins. I, 182, 72), og med en Barietet af Cara- bus (Harpalus) aeneus Fabr. (Syn. Ins. I, 204, 201. Var. 2, I11i g.). *6. Amara patricia. CREUTZER. Elliptica, supra nigro-picea; thorace antice angustato, postice de- presso rugoso-punctato, utrinque bis foveolato; elytris tenue striatis, striis punctatis; ore, antennis, corpore subtus pedibusque rufo-piceis. DEJEAN, Spec. Gén, Col. III, 502, 45. — Carabus patricius. DurrscHMID, Fn. Austr. II, 110, 132. — Amara similata. DEJEAN, Cat. 9. — A. Mancipium. Sturm; VI, 31, 14. Tab. 141, fig. Cc. C. y ` Længde 32 Lin. — Brede 2 Lin, Den ligner temmelig meget A. lata i Farve og Skikkelſe (Mandiblerne ere hog A. patricia af Antennernes Farve) ; følgende Sammenligning vil vife Forffjellen imellem disſe to Arter, — Indtrykket over Labrum er utydeligt; de Punfter, hvori Linien mellem Antennerne ender fig,- ere ſtorre og meget dybere end hog A. lata; Øjnene ere mindre fremftaaende, 4 141 Thorax er mindre fort, og fortil fmallere; dets forrefte Rand er meget mindre ubffaaten; Siderne ere fmalt randede, men nedtryffede og fvagt punfterede indenfor Stanben; Indtrykket, hvori den midterſte Fure ender fig fortil, er fortere, meget bredere, og fvagt rynket paalang$; den bagefte Deel af Thorar er ſterkere nedtrykket, meget dybere og tættere punkteret, og ikke, ſom hos A. lata, glat i Midten; Hjornegruberne ere mere. tilrundede. Elytra ere næften ligefaa fonvere fom Thorar, og bagtil meget fmallere; Furerne ere meget foagete, men tydeligere punkterede, og blive dybere ved Spidfen; ben afbrudte Fure ved Baſis be- finder fíg iffe imellem ben førfte og anden, men imellem den førfte og Suturen; ben næftyderfte er i visſe Mellemrum befat med fmaa triangulære Gruber; Süummene imellem Furerne ere fladere. Underlivet er meget mere fonver, og Benene af en infere Farve. De forrefte Tibier have ingen Torne nederft paa den udvendige Side; be bageífe ere iffe haarede hog Hannerne. Seg har to Gange fundet den ved Kyften af Amager paa Sandet; Hunnen i Marts og Hannen fibft i Auguft Maaned. ^ *9. Amara nobilis, CREUTZER. Oblongo-ovata, supra picea; thorace subquadrato antice parum angustato, postice utrinque bis foveolato, foveis sub-punctatis; elytris brevioribus striis punctulatis ; ore, antennis, corpore subtus pedibusque rufo-piceis. DEJEAN, Cat. 9. — søde. Gén. Col. III, 504, 47. — Cara- bus nobilis. DurrscuwmiD, Fn. Austr. II, 107, 128. — A. contractula. STURM, VI, 29, 13. Tab. 141, fig. b. B. Længde 35—4 Lin, — Brede 25— 23 ein. Smallere, mere fonver og mere forlænget end A. lata. Farven mørfebruun; Antennerne, Munddelene, Underlivet og Benene noget [pfete; Mandiblerne forte ved Spidfen og Bafis ; | $jnene noget ftemffaaenbe, af famme Farve. — Ovenfor £a: brum Dar Hovedet et tranSberfelt. Indtryk, og imellem Anten: i 142 nerne en fordybet Linie af omtrent famme Beffaffenhed fom hos A. latas fun ere deng Endepunkter dybere nedtrykkede. Thorax er næften fiirkantet, fun lidet tortere end bredt, og neppe ud- féaaret foran; Siderne ere foagt tilrundede og ffarpt ranbebe; be forrefte Hjørner ere fun foagt nebbojebe; de bageíte danne næften vette 98intler, og ere paa den udvendige Side tydeligt, men "meget foagt ubffaatne; Gruberne ved Baſis ere omtrent lige ftore, triangulære, og tilligemed hele ben bagefte Deet af S borap feagt punfterebe; Furen i Midten et ifær tydelig Hen- imod Baſis; bet trangverfelle Sinbtrp£ , hvori ben fortil ender fig, er temmelig utydeligt. Elytra have famme Konvexitet 09 Brede fom Thorax; be ere meget fmallere bagtil, og udſkaarne tæt ovenfor Spidſen. Furerne ere i Antal ni, fom hos be fore- gaaende Arter, mibbelmaabig dybe og næften umærfeligt punt- terede hos Hunnen, temmelig dybt hos Hannen; de ere alle dybere imod Spidfen, hvilket ifær er Tilfældet med ben fpoenbe; den ottende og niende forene fiy ved Bafis i en Række af fmaa Gruber; bem ottende ender fig tillige bagtil i en lang punfteret Grube, fom er dybere og bredere henimod C pibfen ; unbertiben ee denne Fure befat med Smaagruber i hele fin Udftræfning ; Sorening&maaben af den tredie, fjerde, femte og fjette Fure er fom hos A. fulva; ben afbrudte Sure ved Bafié befinder fig imellem den førfte og anden, og er parallel med disſe; ben førfte Sure danner altfaa ingen Bøjning. ved Baſis, ſaaledes fom bet i højere eller mindre Grad er Tilfældet hos alle be foregaaende Arter, Benene ſynes at være mere. robuſte i Forhold til Krop— | pen end hog be øvrige Arter af denne Gruppe; be forrefte Tiz bier have nederſt paa dereg udvendige Side fire meget” tydelige Cimaatorme; be bagefte have hos Hannerne mgn Haar paa den indvendige Side. | . f | Jeg har fot nogle Aar fibem, meget tidligt paa Soraatet, fundet et Exemplar af denne {mutte Amara i Nærheden af : 143 Kjøbenhavn; fenere har Hr. Drewſen midt om Sommeren truffet et andet (Hannen; min et en Hun) paa Markerne ved Lundtofte. Duftſchmid og Sturm angive den fom fundet i Oſterrig; bem ffal være fjelden overalt hvor den forekommer. *&, Amara apricaria, FABRICIUS. Elongato-ovata, supra nigro-picea subaeneo-nitens ; thorace sub- quadrato postice parum angustato, punctato, utrinque biimpresso; ely- tris subparallelis crenato-striatis;; antennis, corpore subtus pedibusque rufo-yiceis. ; Harpalus apricarius. GYLLENHAL, II, 104, 22 et IV, 430, 22. SAHLBERG, Ins. Fenn. 230, 23. Car. apricarius. FABRICIUS, Syst. Eleut. T, 205, 193. Par- KULL, Fn. Sv. I, 163, 82. PANZER, Fn. Germ. 40, f. 3. SCHÖNHERR, Syn. Ins. E, 214, 261. å Differentia sexus omnino ut in A, fulva, VARIAT f. -Colore paginae superioris nitidissimo (Mas, Fem). y. Colore sub-opaco; thorace planiusculo, foveolis baseos minoribus, linea longitudinali vix ulla (Mas. Fem.). Harpalus apricarius Var. b? GYLLENHAL, Il, 105. — Amara Petri? HUMMEL, Essais entomologiques. IV, 58, 1 Længde 21—31 gin, — Brede 11—11 Lin. Forlenget, libet fonver. Farven bruun; metere og metal: liſt alinbfenbe paa £werfiben, lyſere paa Antennerne, Mundz delene, Underlivet og Benene.-— Imellem Antennerne fees paa hver Side et dybt ovalt Indtryk, fom forbindes ved en trang- verfelt indtrykket Linie; Hovedet felo er bredt med temmelig fremſtaaende Dine, og neppe en Trediedeel ſmallere end Thorax. Dette er næften fiirfantet, fun: lidet bredere end langt, og fvagt, men bredt, ubranbet - fortil, hvor Hiornerne ere temmelig dybt nedbøjede; Siderne ere tilrundede, ranbebe fom- bo$ A. fulva, og tydeligt ubffaarme ved Baſis; Linien i Midten et i Alminde⸗ Lighed lige dyb i fin hele Udſtreekning, og naaer iffe ganſte ud til den fortefté Rand; be bagefte Hjørner ere næften retvinklede, ffarpt fremftaaende, og dybt punfterebe, ifær i Gruberne; disfe 144 ere omtrent ligeftore, ben inderfte tiltunbet, og den ydre af em mere triangulær Skikkelſe. Elytra ete noften umerteligt bredere end horar, og mere end dobbelt faa lange; deres Sider ere næften parallele, og, meget: foagt ubffaatne ovenfor Spidfen; Furerne ere meget dybt punfterebe, ifr henimod Baſis; iøvrigt ere de beffafne fom hog A. fulva. De forrefte Tibier ere meget fvagt tornede nederft paa bere8 udvendige Side; be bageſte tæt og fort haarede paa deres indvendige Side hog Hannerne. Hos Barieteten B er Farven (teft glindfende, men. iffe metallifê; 508 y er Thorax mindre fonver, Gruberne mindre og ſvagere punkterede; Linien i Midien næften umqgrfelig; Fars ven uden Glands. Den er almindelig om Foraaret, ifær paa bprfebe Marfer ; Varieterne, ifær B, ete fjelbne, Den forekommer desuden over ben ftorfte Deel af Europa, og i Siberien, Ménsétriés har fundet den temmelig hyppig paa Kautafus, fra 2000 til 6000 Parifer - Fod ober Havets Overflade, | *9, Amara convexilabris, n. sp. Brevior, ovata, rufo-picea; thorace subquadrato, postice angusti- ore utrinque bifoveolato, foveis pünctatis; elytris brevioribus tenue striato-punctatis. ^ | Differentia sexus ut in praecedente. Længde 21 gin. — Brede 11—14 in, | Da denne Amara meget ligner bem fotegaaenbe Art, vit jeg alene angive be ForfÉjelligheder, fom finde Sted imellem dem. Farven faftaniebruun, mat glinbfembe, aldrig. metallifÉ; Gruberne og Linien imellem Antennerne utydelige; Djnene mindre fremftaaende end hos A. apricaria; horar bredere foran, og Hjornerne ber mindre nebbojebe; Gruberne ved Baſis meget mindre, ſvagt punkterede og mere tilrundede; Elytra meget fortere, mere fonvere, tilrundede paa Siderne, meget fvagere furede, og Stummene imellem Furerne fladere. . 145 Den et. fundet flere Gange af * Drewſen i Nærheden af €fovéborg i Sjælland. - *10, Amara melancholica., n. sp. Ovalis, nigra subnitida; thorace subquadrato antice angustiore, postice utrinque profundius bis foveolato, foveis impunctatis, exte- riore minuta; elytris tenue striatis, striis obsoletissime punctatis ; antennarum articulis tribus baseos, ore (labro excepto) pedibusque piceis, Mas angustior, minus convexus, — inter antennas profun- üioribus, tibiis posticis interne brevissime pilosis. Længde 223 Lin. — Brede 1— 14 Lin. ibet fonver; Farven fort, mat glinbfenbe; Antennernes tre førfte Led, Munddelene og Benene merfebrune; Tibierne noget [pfere; Labrum fort. Indtrykkene paa Hovedet imellem Antennerne ere fvage,, og ftillede paa -famme Maade fom hos A. apricaria. horar er næften fiirfantet, utydeligt bredere end langt,- neppe fmallere fortil, og ved Baſis næften umærÉe- ligt ubffaaret paa Siderne; den forrefte Rand. er neppe ud- ffaaren, den bagefte futbfommen lige. Furen i Midten er meget (vag, og bet transberfelle Indtryk, fom ender den foran, temme- lig dytt; Siderne ere tilrundede, ſtarpt og ſmalt randede, gjennemffinnende bruunlige; Baſis er nedtrykket, og har paa hver Side to dybe, tilrundede, neppe punfterebe og fÉarpt begromb: fede Gruber; ben pberíte af biéfe er mindre, og ligger i ffraa Retning bag ben ferfte, tæt op til bem bagefte Rand af Hjor— net; dette mangler- den fobbanlige ophøjede Fold. Elytra. ere bredere end Thorar og mere end dobbelt faa lange, paa Siderne og bagtil. tilrundede, u^ffaarne tæt ovenfor Spidſen; de ere fuldkommen glatte, og have paa hvert ni meget. fvagt indtrykke⸗ be Furer; med en ſterk Loupe fan man i nogle af biéfe op: dage fmaa SDunfter. Den afbrudte Fure ved Baſis befinder fig imellem den førfte og anden, og gaaer i ffraa Retning ind 146 imod Suturen; ben førfte Sure danner ingen Bøjning omfring ben; den ottende Fure ender fig ved Baſis og Spidfen i em Reekke af fmaa dybe Gruber; den tredie, fjerde, femte og fjette forene fig paa ben fædvanlige Maade, De forrefte Tibier ere fiint tornede nederft paa bere8 udvendige Side. Hannen er fmallere og mindre fonver; Indtrykkene imellem Antennerne ere dybere; Furen i Midten af Thorax gaaer heelt ud- til den forrefte Rand; be bagefte Tibier ere næften úmærfe- ligt haarede paa bete$ indvendige Side. Af behne Art, fom iffe bar megen Lighed med nogen af de øvrige befjenbte *), har jeg fun feet be to ”beffrevne Indi— vider, af hvilke jeg har fundet bet ene (Hunnen) i € £oben ved Charlottenlund, det andet (Hannen) i et lile SÉovparti i Nær- heden af Caftrup paa Øen Amager; begge tidligt om Foraaret. 4 Tredie Gruppe. Amara, STEPHENS. Hovedet middelmaadig ftort; dets forrefte Deel nedbojet; Øjnene libet cller aldeles iffe fremragende. horar fortil fvagt ubranbet, bagtil meget bredere og næften lige afffaatet; de for- refte Hjørner mere eler mindre ftærft nedbojede; de bagefte fremragende i en næften ret Vinkel; Siderne fvagt tilrundede. Gíptra ved Baſis tætliggende til Thorax og ligefaa brede fom det, men neppe dobbelt faa lange; de ere bagtil meer, eller mindre tilfpibfebe. Hele Legemet har en ægformig Skikkelſe, og er fun lidet fonver paa Overfladen; paa bet ſidſte Abdominal- fegment findes undertiden nogle uregelmæsfigen indtrykkede Punt- +) Den enefte mig befiendte Amara, fom ftaaer den nogenlunde nær, er den norbamerifanfte A. chalcea. 2 1. * tet. Tibierne ere dannede omtrent paa famme Maade fom, hos Arterne af den foregaaende Gruppe; fun paa be to bagefte Par er den indvendige Torn fom ofteft længere end den ydre; under- tiden er den meget lang. | Hos nogle Arter have Hannerne de bagefte Tibier tæt haarede paa den indvendige Side; hos alle have begge Kjønnene nederft paa de forreſte Tibiers udvendige Side een, fjelbnete flere, fmaa Tatter eller Torne. Dannelfen af Mundens Dele er neppe forffjellig fra -de 'to foregaaende Gruppers. Labrum er fun lidet fonver, fortil fvagt ubranbet og transverſelt furet tæt indenfor Bafis. Man— oiblerne og Mentum ere fom hos Arterne af anden Gruppe. Maxillarpalperne have bet andet Led cplinbriff og nden Bøjning. d. | Arterne ere fmaa,. fjeldnere af Middelſtorrelſe; Farven -metalliff ; Opholdsſtedet et fom de øvrige Arters. — Løbet bur- tigt, undertiden meget hurtigt; man træffer bem undertiden flyvende. i Amara bifrons, maritima og tibialis gjøre med Hen- fyn til Dannelfen af Zborar Overgang imellem anden og tre- die Gruppe; de funne maaffee med ligeftor Ret fættes i boilfenz ſomhelſt af disfe to. Af denne Aarfag har jeg anført bem førft i Gruppen, og [abet de øvrige Arter følge i den Orden, hvori Affiniteten til Slægten (Poecilus) Feronia forefommer mig at ſtige; ligeſom jeg paa den anden Side har begyndt med Illiger's Carabus aulicus, fordi den af alle Arterne ſynes at ſtaae nærmeft ved Slægten Zabrus, (om i et naturligt Sy- frem udentvivl bør forbinde Amara med Acupalperne og Har: paliberme. ” inp 148 +12, Amara bifrons, GYLLENHAL. Oblongo-ovata ferruginea, supra piceo-aenea; thorace subquadrato disco anteriore convexo, antice parum angustato, postice utrinque bifoveolato, foveis punctatis; elytris striis tenue punctatis. DEJEAN, Cat. 9. — Spec. Gén. Col. III, 485, 27. — Harpa- lus bifrons. GYLLENHAL, II, 144, 53 et IV, 446, 53. Mas angustior, minus convexus, foveolis inter antennas profun- dioribus; oculis magis prominulis. | VARIAT ? 8. Minus convexa, thorace violaceo-micante , elytris postice angustatis. (Fem.). Længde 21—3 Lin, — Brede 1—14 Lin. Farven bruun; lyſere paa Labrum, Antennerne, Stanbene af Thorar, Benene og ben inbbojebe Rand af Elytra; mertere og metallifé glindfende paa Overfladen. Hovedet har en lille oval Grube imellem Antennerne paa hver Side; Linien, fom | fortil forbinder disfe, er utydelig eller. ingen. — Thorax er næften fiirfantet, bredere end langt, fortil noget fmallere, med nebbojebe Hjørner; den forrefte Rand er meget fvagt udffaaren; Siderne ere tilrundede, Den hele forrefte Deel af Thorar er fonber; ben bagefte nedtryffet, og har paa hver Side to lidet dybe, punfterebe Gruber; ben inberíte af disfe er tilrundet, ben pdre mindre og af trianguler Skikkelſe; Furen i Midten er fag, bog tydelig i fin hele Udftræfning; paa nogle Individer fees fvage, transverfelle, bolgeformige Linier paa Midten af Thorax. Elytra ere mibbe(maabigt konvexe, utydeligt bredere end Thorax, og om- trent dobbelt fan lange; paa Siderne og bagtil ere de tilrundede, "og ovenfor Spidfen meget fvagt ubffaarne; deres Furer ere fine, dybere ved Spidfen, og meget fvagt punfterebe; den forte Fure ved Baſis befinder fig imellem den førfte og anden, løber i ffraa Retning ind imod Suturen, og forbinder fig undertiden med den forſte; den ottende er i fin Dele Udftræfning befat med fmaa Gruber, fom blive tættere og dybere henimod begge Ende: punfterne; iøvrigt er Retningen af biéfe Furer, og Forenings- 149 maaben af tredie med fjerde, og femte med (jette, | ligefom hos be foregaaenbe Arter, Paa bet yderfte Abdominalſegment fees to fordybede, jævnfides liggende Punkter. Hannen er fom ofte mindre, fmallere og mindre fonver ; Furerne imellem Antennerne og de paa Elytra ere noget dybere; Øjnene rage ftærfere frem. Varieteten B er mindre fonver, ifær paa Thorar; Linien paa dettes Midte er dybere; Elytra ere næften flabtrpfte, og meget ſmallere bagtil; Øjnene rage mere frem end bet fædvan- ligt er Tilfældet endog med Hannerne af denne Art; Farven er [pfere, næften uden Metalglandé paa Elytra, og violetffin: nende. paa ben fonvere Deel af Thorax. — Det er muligt, at denne Varietet bor danne et eget € pecie; men ba jeg fun har feet et enefte Individ (af Hunkjonnet), far jeg iffe villet vove derpaa. Denne Amara fpne$ at være noget fjelden her; man træffer den undertiden om Sommeren i Enge- paa Planternes. Blade; et Par Gange har jeg fundet den i Mængde. +12. Amara maritima, n, sp. - Elongato-ovata ferruginea, supra rufo-picea subaeneo-nitens; :tho- race subquadrato planiusculo antice parum angustato, postice utrinque bifoveolato, foveis punctatis; elytris brevioribus subparallelis striato- punctatis, ; t Differentia sexus ut in praecedente. Længde 23 Lin. — Brede 13 ein. Den ligner ved førfte Ojekaſt ganſte den foregaaende Art ; ved nøjere Underføgelfe vil man dog letteligen opdage disfe KorfÉrelligheder imellem bem. Thorax er meget mindre onver, fortil (mallere, mindre tilcundet paa Siderne, og tydeligere furet i Midten; be bagefte Hjørner ere mindre ftærkt fremfraaende, og Gruberne ved Bafis fladere, men tættere punfterebe. Elytra ere af famme Brede fom Thorar, og omtrent en halv Gang (bo$ A. bifrons omtrent een Gang) længere; de ere bagtil 150 fmallere, meget mindre tonvere, og meget dybere febri Punf- terne-i Furerne ere tydeligere. Jeg har nogle Gange truffet den ved Kyfterne af Amager paa Sandet, og altid paa € teder, fom peftendigen over fÉylledeg af Havvandet. 4718, Amara tibialis, PAYKULL. Oblongo-ovata, supra nigro-aenea; thorace brevi antice angustato, postice utrinque bifoveolato, foveis impunctatis3 elytris tenue striato- punctatis ; antennarum articulis tribus baseos rufo- ytéstebein i tibiis rufo- piceis. ; . DEJEAN, Cat. 9. — Spec. Gén. Col. TIL, 471, 12. — Harpa- lus tibialis. GYLLENHAL, Il, 145, 54 et IV, 446, 54. — SAHLBERG, Ins. Fenn., 250, 59. Carabus tibialis. PAYKULL, I, 168, 89. — SCHØNHERR, Syn. Ins. I, 203, 198. Mas angustior, elytris —— striatis. VARIAT B. Supra viridi-aenea (Mas. Fem.). GYLLENHAL, loc. cit, Var. hb. — Carabus viridis. DuFTSCHmMID, Fn. Austr. II, 120, 150. Amara viridis. STURM, E n.. VI, 60, 35. Tab. 147. fig. b. B. i y. Supra nigro-picea subaeneo-nitens, corpore subtus pedibusque rufo-piceis (Mas. Fem.). GYLLENHAL, loc. cit. Var. d. — PAYKULL, ScHüNHERR, loc. cit. Var. B. j Længde 2—24 gin. — Brede 1—14 ein. Metalliſt fort, glindfende , unbertiben (Bar. B) metalliff grøn ;" 2(ntennerne fortegraae, be tre førfte Led rødgule; Under- livet metallifÉ fort, undertiden (Var. Y) beegfott ; Benene af denne fibffe Farve, med [pfete Xibier. Hovedet er glat med neppe mærkelige Indtryk mellem Antennerne ; Thorat fun lidet bredere end langt, fonver, og be forrefte Hjørner dybt mebbeje: be; Furen i Midten er tydelig, og maaer iffe ganffe ud til 9tanbene, men ender fig faabel fortil fom ved Baſis i trang- * — nc sas » Wee em XVm m re p- LO 151 verfelle Indtryk; bet forrefte af disſe er femimulert med ben fontave Side vendt ub imod ben fotrefte Rand, fom er fvagt udffaaren i Midten; Siderne ere tilrundede, ffarpt og ſmalt ranbebe; Gruberne ved Baſis ſynes glatte; den inderfte af bem er oval, den ydre mindre, tilrundet, og dybere nedtrykket. : Ely⸗ tra ere ved Bafis af famme Brede fom Thorar, "henimod Midten noget bredere, og fvagt udffaarne ovenfor Spidſen; deres Furer ere meget fine, lige dybe i deres Dele Udftræfning, og feagt punfterebe; ben afbrudte Fure ved Bafis mangler fom ofteft; den ottende er ved Spidfen og Baſis meget dybere end i Midten, og befat med. fmaa Gruber. De forrefte Tibier bave nederft paa den udvendige Side en lille enfelt Forn. Hannen er mindre og fmallere; Indtrykkene mellem An- tennerne og Furerne paa Elytra ere dybere; be fidfte tydeligere punkterede. | i Den forefommer over den ftørfte Deel af det nordlige En- ropa og i Siberien; ber fpne8 den iffe at være almindelig; (Aprit, Maj, Juli— September, October). , "14, Amara granaria., DEJEAN. Oblongo-ovata, nigra subaenea; thorace subquadrangulo antice an- gustato , postice utrinque obsolete hifoveolato , foveis punctulatis; ely- tris striis tenuissime punctalis ; antennarum basi, ore pedibusque rufo- ferrugineis, zi VAS ( DEJEAN, Spec. Gén. Col. III, 490,32. — Harpalus infimus. GYLLENHAL, IV, 446, 54—55. Differentia sexus ut in specie praecedente, VARIAT 2. Supra virescenti-aenea-(Mas, Fem.). Længde 2—24 Lin. — Brede 1—1F Lin, Mindre fonver, fortere og bredere end den foregaaende Art; Farven fert, fvagt glindfende, fjeldent (Var. B) metalliff grøn; Untennerne brune, be tre eller fire forſte Led rodgule; Mundens Dele og Benene af famme Farve. Hovedet er glat, i 152 ^ Snbtrpffene mellem Antennerne foage; Thorax meget bredere end langt, fortil fmallere med fvagt nebbojebe Hjørner; den for- tefte Rand fvagt nebtrpffet; Furen i Midten er fom ofteft fun lidet dyb, og Hjørnegruberne næften udflettede, men ftedfe mere eller mindre tydeligt punfterebe, Elytra ere ved Baſis noget fmallere end Thorax, henimod Midten bredere, og bagtil atter fmallere; de ere mindre fonvere enb hos ben foregaaenbe Art, dybere furede, men Furene neppe punfterede; den forte Fure ved Bafis er fun undertiden tilftede; oftere mangler den ganffe, eller beftaaer blot af SDunfter og foage Rudimenter; den ottende Sure er henimod fine, (Gnbepunfter mindre dybt indteyffet og punfteret end hog den foregaaende Art. Den forefommer fammen med A. tibialis, og er fom den iffe almindelig (Maj, Juni, Juli, September). +15. Amara lucida. ANDERSCH. ”Elongato-ovata, supra nigro-aenea; thorace antice angustato, postice utrinque bis foveolato, foveis impunctatis; elytris striis tenuissime pun- ctulatis, postice profundioribus; antennarum basi pedibusque rufo-fer- rugineis. Carabus lucidus. DurrscuMip, Fn. Austr. IL, 119, 148. Mas differt oculis magis prominulis et foveolis inter antennas pro- fundíoribus. i 2 VARIAT f. Supra aenea nitidissima (Mas. Fem.). y. Thorace supra violaceo-micante, margine laterali obscurius ferrugineo-translucente; elytris nigris subaeneo - nitentibus (Mas. Fem.). Længde 21 Lin, — Brede 14 Lin, Mindre, mere forlænget og mere fonver end ben følgende Art. Farven metalliff fort, undertiden (Var, B) med ftæré Me- tafgfanb8; ſjeldnere (Bar. y) violetſtinnende paa Thorar; (hos denne Varietet ere tillige Siderandene og be bagefte Hjørner af Thorax gjennemffinnende bruunlige); Antennernes tre eller fire forſte Led rødgule, de øvrige bruungraae; Palperne og Benene rødbrune, be førfte med forte Spidſer. Furerne imellem Anten- 153 merne eré undertiden i ringe Grad tifftebe; oftere ere be ganfie udſlettede. Thorar er meget bredere end langt, fortil fmallere, fvagt tilrundet og ffarpt. tandet pad Siderne ; paa Serfiben er det mibbelmaabigt fonver; paa Dits Midte feeg undertiden fvage ttanéverfelle S&pnfer; Furen i Midten er. meet. eller. mindre ty: ^belig; undertiden er ben dybere henimod fine Gubepunfter, og nader iffe ganffe ub til den forrefte Mand; undertiden ender den fig fortil i et dybt feminulert Tverindtryk, hvis fonfave Side et vendt ud imod den forrefte Rand; paa nogle Indivis der ender den fig tillige bagtil i et temmelig dybt transverſelt Indtryk. Gruberne ved Bafis ere i Antal to paa hver Side, meget” fage, undertiden ujevne og fiint rynfede, men aldrig punfterebe; den inderſte af bem er oval, lige bred og lige dyb overalt, eg náaer undertiden ned til Baſis; den ydre er mindre, noget dybere, og ligger i ffraa Retning, eller er undertiden blot tilffebe i Sfiffelfe af et fordybet SDunft; de forrefte Hjørner ere middelmaadig dybt. nedbøjede og ſpagt tilſpidſede; de bagefte ftaae fun lidet frem, og danne rette Vinkler; den bage(te Rand er foagt udffaaren i Midten. Scutellum er triangulært, fort og bredt, undertiden noget ophøjet, undertiden utydeligt: nedtryk⸗ fet indenfor Stanbene, fom inbeflutte dets bageſte Vinkel. Ely- trà ere ovale, neppe dobbelt faa lange fom Thorax, af famme Konveritet, og ved Bafis af famme Brede fom bet; be blive henimod deres Midte noget bredere, og ere ved Spidſen tilrun- dede og neppe ubffaarne; ethvert af dem har ni middelmaabigt dybe Surer, fom blive dybere henimod Spidfen, hvilfet i højere Grad er Tilfældet med den fpvende; den afbrudte. Fure ved Bafis befinder fig. imellem den, førfte og anden; den er undertiz den temmelig dyb og fort, undertiden af fædvanlig Længde og af famme Dybde -fom de øvrige Furer ere ved Baſis; underti- den flyder den fammen med den anden Fure fta.Cuturen, fom derved fynes noget dybere; paa nogle af de Individer, jeg har nm c 154 underføgt, er ben blot rudimental. Furerne aftage: i Dybde henimod. Sideranden; den ottende og niende forene fig ved Ba- fis i et langagtigt dybt punfteret Indtryk; ben ottende ender fig tillige bagtil. i en lang med Smaagruber befat Fordybning; une dertiden er denne Fure. befat med- fmaa. trianguleere Gruber i fin hele Udftræfnings De Furet, ſom ligge: nærmeft ved Suturen, ere meget fvagt. punÉterede ; de. øvrige ſynes fulbfommen glatte, med Undtagelſe af den. nyligen omtalte ottende, Underlivet et .glinbfenbe metallifÉ fort; Benene rødbrune med: noget- mettere Sarfer; be forrefte Tibier ere fiint- tornede: nederft paa den ud- vendige Side. Hos Hannerne, ſynes Indtrykkene imellem Antennerne at være dybere, og Øjnene at. rage ftærfere frems Sieg har ofte fundet den paa forffjellige Steder i Cijallanb,. ifer.paa højtliggende og fanbebe Marker; ben fynes bog iffe at være almindelig. *16, Amara familiaris. CREUTZER. -Ovalis nigra, supra plerumque aenea; thorace subtrapeziformi antice angustiore, postice utrinque obsolete bis foveolato; elytris brevioribus striis vix. punctulatis postice profundioribus ;; antennarum basi pedibus- que rufo-ferrugineis; Sturm, VI, 59, 34. Tab. 147, fig. a. A. — DEJEAN, Spec. Gén. Col. HI, 469, 10. — Harpalus familiaris.» GYLLENHAL, IV, 445, 91—352.. — Harpalus [communis Var. c. GYL- LENHAL, Il, 141, 51. à t Carabus familiaris. DuvurrscHMID, Fn, Austr. II, 119, 148. — Car, communis, Illiger, Berg, Käf. Preusſ. I, 168, 34, — SCHÖNHERR, Syn. Tns. I, 201, 7189. Var. f. *, Occurrit triplex formae varietas. UNA major, speciei praecedenti affinis, media aesta- te frequentior; thorace subquadrato antice paullo angustiore, supra modice. convexo, angulis,posticis non prominulis ` in ter- dum obscure ferrugineo-pellucentibus; elytris sub- ovatis parallelis basi thoracis latitudine, apice obtusis; subtus plerumque picea; 155 SECUNDA magnitudine media, primo vere non infre- quens; thorace subquadrato | antice. vix angustiore, supra pla- niusculo, lateribus leviter rotundato, angulis posticis prominen- tioribus; foveola baseos interiori interdum puncta- ta; elytris planiusculis basi thorácis latitudine, ultra medium ur latatis, postice subangustioribus ; | TERTIA, duabus naa fere Venir minor, CAnABO COMMUNI FABRICII affinis, primo vere ubique ` Cwulgatissima; thorace amplo angulis posticis sub-acuminalis retrorsum productis; elvtris brevioribus sub-parallelis, basi vix thoracis latitudine, apicibus sub-attenuatis, |. In omnibus color paginae superioris variat niger — RETDIDA — aeneus nitidus — virescenti-aeneus ; — raro aeneo-piceus. Differentia sexus ut im praecedente. Længde 2$—3 Lin. — Brede 11—14 in. Farven metallift , mere eller mindre glinbfenbe , undertiden grønlig eller metalliſt beegfort; Underlivet afverler med lignende Farver; Antennernes tre eller fire førfte Led. ere rodgule, de gv- rige bruungraae; Palperne rødbrune med forte Spidfer; Benene rødbrune. Hovedet er lidet, fortil noget flabtrpffet med et mere eller mindre tydeligt [ongitubinelt Indteyk imellem Antennerne paa hver Side, fom fortil forbindeg ved en fvagere eller ftærfere indtrykket Zverlinie ; dets bageſte Deel er glat, glindfende, og mere fonver end den forreſte. Labrum og Mandiblerne ere i Almindelighed' brune eller fortebrune ; Dinene ere iffe fremftaaende. &borar er omtrent dobbelt faa bredt fom Hovedet, og meget bres bere end [angt; bet er fortil fvagt ubranbet, dog ſaaledes, at Randen. i Midten af Udfnittet er truffet noget frem; ben ba: gefte Rand er fom ofteft lige, ſjeldnere fvagt ubffaaren; be for; refte Hjørner ere mibbelmaabig "dybt nebbejebe; de bagefte danne næften. rette Vinkler; Furen i Midten er ftedfe fvag., og naaer aldrig ganffe ub til ben forrefte Rand; undertiden er den dybere bagtil, og ender fig endog. der hog nogle Individer i em lille Grube; fjeldent har den ved fin forrefte Spidſe det hos nogle 117 156 , Arter foboanlige femilunære Indtryk; Gruberne ved Baſis ere paa hver Side to, meget fmaa, glatte, og ligge temmelig langt fra hinanden ; oftere mangle be ganffe; undertiden er den hele bagefte Deel af Thorar tydeligt nedtrykket. Scutellum ev trian⸗ gulært, meget fort og bredt; paa nogle Exemplarer fimes dets bagefte Spidfe at være afrundet. Elytra ere omtrent dobbelt faa [ange fom Thorar, af famme Sonveritet, og neften umat: eligen ubffaatne tæt ovenfor Spidſen; bere$ Furer ete middel: maabigen dybt inbtrpfÉebe , blive meget dybere henimod Spidfen, og ſynes felo under beu ftærfefte Loupe at være uden Punfter : den afbrudte Fure ved Baſis befinder fig imellem ben førfte og anden. | Disſe ere omtrent de Egenffaber, fom horar og Elytra frembyde famlede hog den Mængde af Individer, jeg har under- feat; men iøvrigt ere biéfe Legemsdele unberfa(tebe mangfoldige Afvigelfer, hvorfor jeg har føgt at henføre biéfe under følgende tte Hovedformer. (See Diagnofen.) Den førfte Varietet er (forte, ifær bredere, mere fonver og af en næften oval Cfiffelfe; Thorar er fortil noget fmallere, tilrundet og ffatpt randet paa Siderne, fom ofteft temmelig dybt nebtrpffet. indenfor Ciberanbené forrefte halve Deel , 08 har be bagefte Hjørner med noften afrundede Spidſer; den inber(te Hjørnegrube er i Almindelighed dybere end hog de andre Warie- teter. Elytra ere næften parallele, i deres hele Udftræfning lige brede med Thorax indtil tæt ovenfor Spidſen, fom er fvagt til. rundet; bereg Furer ere alle af lige Dybde, med Undtagelfe af den ottende, hvilfen henimod fine Endepunkter er meget dyb og ftærft punfteret, og fom overhovedet i fin hele Udftræfning er tydeligere end enhver af de øvrige; den afbrudte Fure ved Baſis er temmelig lang, og parallel med de ved Cuturen nærmeft liggende. Farven er paa Underlivet undertiden beegſort eller bruunlig; paa Overfiden i Almindelighed mindre glindfende end 157 hos de øvrige 9arieteter ; ofte ere be parii Hjørner af horar gjennemſtinnende bruunlige. Til denne Varietet troer jeg med Grund at fumme. citere Amara vagabunda (Car. vagab. Duftſchmid) Sturm, D. $n. IV. 38, 19. "Tab. CXLII, Fig. d. D.5 s fom en dybere metaffarbet Afart denne famme Forfatters Amara levis, l. c. 34, 16. Tab. CXLII, Fig. a. A. Den anden Vatietet et. mindre, fmallere, og meget mindre konver; Thorar et utydeligt ſmallere fortil, (vagt tiltunbet og ffarpt randet paa) Siderne/ men aldrig inbtrpffet indenfor Ran: . bem fom hos bem foregaaembe Varietet; Hjornegruberne ere i Almindelighed tydeligt inbtrpffebe, men dog meget flåde; ben inz derfte er undertiden feagt punfteret. Elytra ere ”næften flade, ved Bafis af famme Brede fom Thorax, ſynes henimod deres Midte bredere, og blive atter bagtil meget fmallere; Furerne ere fom hos ben førfte Varietet; fun er den ottende mindre dyb end bos bem. à Herhid hører. ſandſynligviis Sturm's Ama. cursor l, c. 51, 33. Tab. CXLVI, Fig. d. D. Den tredie Varietet er fom ofteſt minbft af dem alle, og har ganſte Skikkelſen af Amara communis; Thorax et no- get uforholdsmesſigt (tovt, fortil meget fmallere, og bar be bagefte Hjørner næften tilfpidfede og. ragende frem udenfor Elytra; ' Siderne erc iffe nedtryffede indenfor Randen. Elytra ere ved Baſis (mallere end Zborar, have deres Ciber næften parallele, og ere bagtil ſvagt tilfpidfede; af Furerne ere ſom ofteft nogle mere dybt inbtrpffebe end be øvrige; bem afbrudte Sure ved Ba: fis er meget fort, og gaaer i ffraa Retning ind mob. Suturen; ben ottende Fure er befat med fmaa Gruber i fin hele Udftræt: ning. Af Rummene mellem Furerne er det nærmefte ved Su— turen fmallere end ethvert af be ovrige; be tre paafølgende ete lige brede indbyrdes) og noget bredere end de øvrige, — Denne 158 ^ og ben foregaaenbe Varietet forefomme -hyppigere af glimrende Metalfarver end ben for(te; Underlivet ev altid glinbfenbe fort, undertiden fragt metallifÉ, Denne- Art ec. meget hyppig i hele Guropa, og en af be alminbeligfte hos 08; ben anden og tredie QVarietet forefomme tidligt øm Foraaret i Mængde næften’ overalt; bog har jeg aldrig truffet dem i ſtorre Skove. Den førfte Varietet plejer forſt at vife fig længere, hen paa Aaret; denne Omftændighed i For- binbelfe med : de ovenfor: omtalte Afvigelſer havde bragt mig til en ib fang. at betragte den fom en egen Art; men. jeg har været nebfaget til at opgive denne Mening» fordi jeg, efter -at babe unberfegt en Mængde Exemplarer af alle $Barieteterme, er bleven overbeviiſt om Umuligheden: af at fara£terifere ben. fom Species. 12. Amara lenticularis, n, sp. Elongato-ovata planiuscula, supra aeneo-nigra; thorace antice multo angustiore , postice depresso utrinque bifoveolato, foveis punctatis ex- teriore obsoletissima; elytris subparallelis striis tenuibus impunctatis ; antennarum articulis tribus baseos: tibiisque ferrugineo-rubris. Differentia sexus. ut in antecedente, i Længde, 35 in. — Brede 14—14 Lin. Mere: forlænget og mindre £onver end Amara communis; - Farven overalt metallifÉ fort , lidet glindfende ; fun: Antennernes tre førfte Led og alle Tibierne ete af. en dyb bruunrød. Farve; Tarſerne ere noget: morkere. Hovedet ev temmelig ftort, fortil noget ffabere, bagtil fonver, glat og uden 9Dunfter; tæt: ovenfor Labrum findes en (ille temmelig dybt indtrykket Tverlinie, fom naaer'ud til Siderne; og imellem Antennerne en anden, dybere, fom til! hver Side ender fig i en longitubinel Linie; Øjnene ere iffe fremftanende, men meget (torre end hog be andre nærgrænds fonde Arter: Thorax bliver fortil pludfelig (mallere, idet Side- randene ovenfor deres "Midtpunkt næften bøje fig i en ſtump . 159 Vinkel; fortil er bet dybt og bredt ubffaatet; Siderne ere. foagt tilrundede, og ſmalt, men iffe dybt randede ; undertiden ere de utydeligt punkterede indenfor Manden; Furen i Midten er fun tydelig henimod Bafi; Gruberne ere. fvagt punfterebe; den pdre ec næften umærfelig, den inderfte tilrundet, meget ftor og tem: melig bpb. Den hele fortefte Diet af Thorax et temmelig fon. ver, og Hjornerne ere ber. dybt nebbojebe og meget fpibfe; den bageſte Deel er bpbt nedtrykket, ifær i Midten; ben bagefte Rand bliver noget ujevn og næften bølgeformig derved, at be inderſte Gruber ſynes at trylle ben noget tilbage; be bagefte Hjørner ere fremftaaende, flade, og danne næften'rette Vinkler. Elytra ere mere end dobbelt faa tange fom Thorax, og i Midten omtrent af famme Brede; be ſynes næften fladtrykte, og blive bagtil noget ſmallere; deres Furer ere everordentlig fine, og ueppe dybere henimod Spidfen; be yderfte. ſynes næften ganffe at forfvinde; den ottende ender fig til hver Eide i en Ræffe af fmaa triangulære Gruter; den afbrudte Fure ved Baſis befin- der fig imellem den auden og førfte, og forener fig med denne. Endog under den ftærfefte Forftørrelfe har jeg ingen Punkter funnet opdage i nogen af Furerne. Underlivet er glindfende fort, Femora af famme Farve. Denne Amara var i Aaret 1833 itle fjelden paa ſandede Marter paa Øen Amager; fenere har jeg ofte føgt den paa det famme Sted, men altid forgjæves. IS. Amara communis, FABRICIUS. Ovåta, brevior, supra aenea nitida; thorace amplo antice parum angustiore, postice utrinque obsolete bifoveolato, foveis punctatis ; ely- tris tenuiter striatis, striis obsoletissime punctatis postice profundiori- bus; antennis basi rufo-ferrugineis; tibiis rufo- piceis. Dxrk&AN, Sp. Gén. Col. III, 467, 8. Carabus communis, Fannicivs, Syst. Eleut. I, 195, 138. — ScnüNHERR, Sy n. Ins. I, 201, 189. 160 Harpalus communis. GYLLENHAL; II, 141, 51. IV, 445, 51. Carabus, varius. MÜLLER, Prodr. Z. D. 77. 824. Occurrit duplex formae varietas, ALTERA thorace lato margine antico profundius exciso, angulis basilaribus retrorsum productis, acutis; elytris basi vix thoracis la- titudine subparalleiis, apíce attenuatis; supra plerumque viridi aenea, rarius coerulea; subtus cum femoribus aeneo- nigra aut picea, tibiis rufo-piceis, saepe etiam totis pedibus hujus coloris; | Amara ferrea. STURM, VI, 36, 18. Tab. CXLI. fig. c. C. forte. fi Kg | ` ALTERA brevior, latíor, minus convexa, thorace lateribus minus rotundatis, antice leviter emarginato ; angulis posticis fere rectis, vix prominulis, basi inter dum rugosó-punctato, fo veola ex- teriore ómnino deficiente; interiori elongata; elytrís basi thoracis latitudine, ultra basin nonnihil dilatatis, apice vix attenu- atis striis profundioribus; supra plerumque obscurius eolo- rata et minus niti da, pectore, abdomine fe moribus- que aeneo-nigris; tibiis rufo-piceis, tarsis inter- dum obscurioribus. Jr Mas ditfert thorace majore, latiore; elytris angustioribus- et post- ice magis attenuatis; femoribus anticis subincrassatis, tibiisque. post- icis latere interno dense breviter pilosis. - Længde 24—34 Lin. — Brede 14—14 gin. Metalliſk glinbfenbe ; Overſiden broncefatvet , grønlig fort eller undertiden blaa; Antennernes tre førfte Led rødgule, de øvrige fortegraae ; Munddelene, Underlivet og Benene beegſorte eller morkebrune; undertiden ere Underlivet og Femora glindſende forte. Hovedet er ſtort og bredt, glat og glindſende, med temme- lig ftore Dine: fom bog aldeles iffe ere fremítaaenbe; dets for- refte Deel er noget fladere, og bar en lille forbpbet, i ffraa Ret- ning liggende Linie imellem Antennerne paa hver Side, fom fortil forbindes ved em tpbelig Tverlinie. Thorax et af meget forffjellig Dannelſe; enten (hos ben førfte Varietet) i Forhold til de ovrige Legemsdele meget fort, fort, og meget bredt, for- til fmallere og i Midten middelmaadigen fonver; ben forrefte ^ 161 / Rand dybt- ubffaaren og i Midten af Udfnittet: lige, faa at de forrefte, temmelig dybt nebbojebe- Hjørner blive meget ſpidſe og fremftaaende; Siderne tilrundede, fvagt ranbebe, og undertiden bredt- nedtrykkede indenfor Mandens bagefte halve Deel, ſaaledes at Derved fremfemmer. en triangulcer Fade, hvilken altfaa paa den ydre: Side begranbfe8 af. Randen, og paa bem indre af en med Randens Krumning parallelt løbende, iffe forbpbet, men tun Grændfen til den i Midten af. Thorar beliggende mere op- beiibe Deel, bannenbe Linie; men denne bele Nedtrykning, (tebfe fvag og utydelig, mangler: fom ofteft ne(ten ganſke, og fan over- hovedet fun opdages ved at betragte Thorax under Loupen i ſtraa Retning. Den tajefte Nand er bredt udſkaaren hvorved be bagefte Hjørner, fom danne Vinkler noget mindre emd tette, ſynes end mere tilſpidſede; Furen i Midten er tydelig, dog itfe ffarpt indtryffet, og naaer iffe ganffe ud, hverken til den for: vefte eller bagefte Rand, men ender fig paa begge Steder i et utydeligt Tverindtryk. Gruberne ved Bafis ete to paa hver Side, næften umærfeligt fordybede, jævnfides liggende, omtrent . Wgeftote, tilrunbebe, og tydeligt, ffjent fvagt, punkterede. GI»: tra ere omtrent dobbelt faa lange fom Thorar;. af famme Kon: veritet, og ved Baſis neppe faa brede fom dette; be ete paa Siderne let tilrunbebe, og meget feagt ubffaarme ovenfor Epid- fen, henimod Dbiffen be blive noget fmallere, Deres Furer ere fvagt inbtrpffebe,: neppe punfterebe, og blive dybere henimod €pibfen; ben ottende enber fig fortil i-em kortere; og bagtil i en længere, med Smaggruber beſat Fordybning; den afbrudte Fure ved Baſis befinder fig imellem ben forſte og anden, og forener ſom ofteſt ſin Spidſe med den forſte. Underlivet og Femora ere glindſende forte, undertiden metalliſk, ſjeldnere forte: brune eller endog rodbrune; Tibier og Tarſer ere tuſtfatvede. De forreſte Tibier ere nederſt pua den udvendige Side: fvagt tornede. ; 162 Den anden Varietet er fortere, bredere og mindre fonver; &borar er; fortil bredere og fvagere udfÉaaret, paa Siderne mindre tilrunbet, og har be bagefte Hjørner næften rette og; fun lidet fremragende; ovenfor den bagefte Rand er det (tebfe dybt og tæt punkteret; (Sruberne ere derimod: utpbeligere end hog den førfte Varietet, og den ydre mangler ifer ofte, hvorimod den indre iffe fjeldent bliver noget dybere, og antager en mere [angagtig Form. Elytra: ere noget over Midtpunktet af deres Længde noget bre- dere end ved Baſis, og bagtil fun: lidet tilfpibfebe; deres Furer ere noget dybere, og mindre utpbeligt punkterede. Denne Wa- rietet er morkere farvet og mindre glindfende end den fer(te; Underlivet og Femora ete t Almindelighed metallif£ forte, Tibierne ruftfarvede med mørkere S arfet, Mellem begge disfe Hovedvarieteter — talrige Over⸗ APANE, Hos Hannen ere Elytra, ifær henimod Spidſen, noget fmallere end bo8 Hunnen; horar er noget ftørre, og ſynes med $Bagbjernetne at rage frem udenfor €iberanbene af Elytra’; be forrefte Femora ere tpffere og be bagefte Tibier haarede paa den fobbanlige Maade — Hos begge Kjon findes: nogle i en, — State ſtillede fordybede SDunfter tæt: indenfor Manden. af bet yderfte 2(bbominalfegment; men disfe ſynes hverken i Antal eller Stilling at være afhængige af Kjonnets Forſtjellighed. Den er meget almindelig om Foraaret, ifær den førfte BVa- tietet; be broncefarvede Individer forekomme hyppigſt, be paa andre Maader farvede tildeels meget fjeldent. — vos: et hyp⸗ pig i ben ſtorſte Deel af Europa. Muller er citeret efter € djónberr; men bet er neppe muligt af hang Diagnofe at afgjøre, hvilfen Art han har havt for fig; fandfyntigviis ere flere ſammenblandede. Carabus com- munis Fabr. og Harpalus trivialis Gyll. anfe$ af 163 ` ^ Stephené (Catal. of Brit. Ins. I, 27, 21) for at benbere til et og famme Species; fom jeg troer, med Urette. + 19, Amara formosa. n. Sp. Brevis, elliptica, convexior aeneo-nigra subnitida, antennarum basi tibiisque pallide testaceis; thorace latissimo inaequali postice vix punctato absque foveolis; elytris Oobsoletissime subpunctato-stríatis. (F e m.) Længde 3j Lin. — Brede 2 Lin. Forholdsmesſigt bredere og mere fonver end nogen anden Amara af denne Gruppe. Overſiden metalliff. fort eller bronce: farvet; Antennerne fortegraae, be tre eller fire førfte Led gule ; Bryſtet, Underlivet og femora metalliſt ſortegronne med ftærfere Glands end paa Overfiden, Roden af Femora og Tibierne rødgule eller [pfegule*) , Tarferne noget morkere. — Hovedet er ftort og bredt, fortil noget flabtrpffet og overalt glat; Linien. imellem An⸗ tennerne er middelmaadig dyb, hvilket ogfaa gjælder om de For- dybninger , hvori ben fom fædvanligt ender fig til hver Side; Dinene ere (tette og fangt mere fremftaaende end hog Ama. communis, horar er overordentligt bredt og fortil fum lidet fmallere; den forrefte Rand er middelmaadigen dybt ubffaaten, og Hjørnerne ber noget nedbøjede, men iffe tilfpidfede; Siderne ere tilrundede omtrent fom hog ben foregaaenbe Arts forſte Va: . rictet, meget fmalt og fÉarpt randede; be bagefte Hjørner danne rette Vinkler; den bagefte Rand er bredt, men iffe meget dybt, udſkaaren; — ovenpaa et bet meget konver; ben longitudinelle Fure i Midten er færdeles foag, og taber fig til begge Ender, fom iffe naae ub til Randene af Thorax, i brede og utydelige +) Den lyfe Farve paa Zibierne og Antennernes Rodled bliver mørkere efter Døden, og fan undertiden paa tørrede Gremplarer være lig den, fom A. trivialis og communis have paa de famme Dele. - i i 161 Norbpbuinger; iftedetfor Gruber ved Baſis fees fun nogle meget fvage Ujevnheder, i nogle. af hvilfe man under en ſteerk Forſtor— relfe opdager nogle faa, pberft foage Punkter. Elytra ere meget fonvere, feagt ubffaarme ovenfor C pibfen, og ved deres Udfpring af famme Brede fom Z'borap; be ete iffe ſaaledes fom der fæd- vanligen er Tilfældet med be morgaaenbe Arter, bredere over Midten, men Siderandene begynde allerede tæt nedenfor Thorax den Bojning, ſom forer dem ſammen ved Spidſen, og ere— altſaa her meget fmallere , og temmelig ti[fpibfebe. Deres Fu- rer ere bagtit noget dybere, men finere, og endnu fvagere puntte rede, end hog den foregaaende Art; den ottende Fure er af famme BefÉaffenhed fom hos den; den afbrudte Fure ved Baſis lober imellem den forſte og anden. — For det blotte Øie viſer Dy— rets overſte €ibe en glat hvælvet. Flade uden mærfelige For- dybninger. f j | De beffrevne Individer ere af Hunkjonnet; Hannen kjen⸗ der jeg endnu ikke. Dannelſen af S'botar , be tilfpibfebe, over Midten iffe bredere Elytra, den hele konvexe Form (felve Underlivet og Bry- . ftet ere mere end fædvanligt hvælvede) og Tibiernes [pfe Farve abffille tilftræffeligt denne Art fra alle lignende, ligefom be i fig felo gjøre den paafaldende af Udſeende og let at fjende. Seg har tidligt om Foraaret fundet ben et Par Gange i Omegnen af Kjøbenhavn. + 20. Amara lunicollis, n. sp. Elongato-ovata nigropicea, supra. obscure metallica , antennarum articulis duobus baseos ferrugineo-brunneis; thorace amplo subaequali angulis anticis acuminatis , posticis utrinque foveolis duabus irregula- ribus vix punctulatis; elytrorum striis impunctatis postice profundio- ribus:(F em.) Længde 3$ Lin, — Brede 12 gin. Soríenget, temmelig konver; SOverfiben ` mørkt broncefar- vet; Bryftet og Underlivet beegforte uden Metalglands; Benene 465 noget (nfeve; Antennernes to fer(ie Led morft rødbrune, det tredie glinbfenbe fort, be øvrige fottegrdae. — Hovedet; ex (tort og; glat, iffe fmallere bagved Øjnene; biéfe ere itke fremftaaende. Linien imellem Antennerne og famme Ændepunfter ere fvagt inbtrpffebe. Thorax er megét (tort i Forhold. til Elytra , neppe af (terre Brede end: Længde, og temmelig fonver; den fotrefte Rand er meger dybt udffaaren, i Midten af Udfnittet lige og meten: trukken lidt fremad; de forreſte Hjørner: eve - itf dybt nebbejebe, fremftanende;; bannenbe- fpidfe Vinkler; Siderne ere meget tilrundede, (malt og ſtarpt randede; de bageſte Hjorner danne rette Vinkler, og ere noget fremragende; den bagefte Rand er ujen, brede, men iffe dybt, udrandet paa hver Side af Scutellum, og foran dette i Midten næften tilbageteutfen ; — Linien i Midten ec middelmaadig, bagtil noget bpbere., hvor. ben ender fig i et lige og dybt Tverindtryk; bet forreíte Dalomaane: dannede transverſelle Indtryk et meget tydeligt, bredt, og ftærtt frummet. Den hele bagefte Deel af Thorax er indenfor ben nederſte Halvdeel af Siderandene, og indenfor ben hete bagefte Rand, feagt nedtrykket oy ujevn; Hjørnegruberne ere to paa hver Side; meget (maa, ujevne o4 neppe punkterede. Elytra ere af famme Konveritet fom Thorax, omtrent dobbelt faa lange, og Ved deres Udfpring omtrent af famme Brede; be ere paa Siderne fvagt tilrunbebe, neppe bredere -over Midten end ved Baſis, bagtil tilfpidfede, og fvagt ubffaarne noget ovenfor Spid: fen; bere. Furer ere temmelig dybe, neppe punfterebe , blive bags til tydeligere, og forene fig forf heelt ude ved Spidſen; ben fyz vende Fure er næften umerédig ; Indtrykket, hvori bem ottende bagtil ender fia, er iffe meget dybt: hele dette Indtryk, faabet fom den forrefte Deel af Furen, et befat med enfeltftaaende og temmelig -bpbe Smaagtuber; den afbrudte Fure ved Bafig er meget lang, ufædvanlig dyb, gaaer imellem ben førfte og anden i ffraa Retning henimod den førfte, og forener fig med denne; - 166 Rummet imellem den førfte og anden Fure er fortil meget bredt. Hannen er mig iffe befjendt. Jeg har tidligt om Foraaret fundet den ved Ravneholm i det nordlige Sjælland — Denne Art nærmer fig med Hen- fyn til Antennernes Farvetegning Ama. vulgaris, ved Formen af Thorar og Elytra til den foregaaenbe Art; fra hiin ffille& den let ved det brede Thorar og de dybere Furer paa Elytra; fta denne ved dette fidfte Kjendetegn og Antennernes Farve; med in: gen af bem bar ben Underlivets og Benenes Farve tilfælles. *213. Amara limbata. nm. Sp. Oblongo- ovata nigra subnitida pedibus concoloribus, antennis fus- coferrugineis basi testaceis; thorace inaequali antice parum angustiore angulis rotundatis, postice utrinque foveolis duabus vix punctulatis ; elytris striis tenuissimis evidentius punctatis postice parum profundi- oribus. Sexus ut in sequente differunt. Længde 33 Lin, — Brede 13 Pin. Mindre. fonver end den følgende Art, eengfarvet fort, ſvagt glindfende; Benene ere af famme Farve, og Sornene paa Tibi- "eme neppe [pfere; Antennerne lyſebrune, be tre eller fire førfte Led ſmudſigt robgule: den ombojede Rand paa Glptra er bet enefte Sted, Door en. (vag Metalglands vifer ſig. — Hovedet er af Middelſtorrelſe, fortil meget fmallere; Linien imellem An- tennerne er fvag, deng Gnbepunfter derimod dybere og bredt. ned- trykkede; de forrefte Hjørner af Elypeus ere ujevne og punfterede ; Djnene rage ftærft frem til Siderne. Thorax er af meget (terre Brede end Længde, fortil [ibt fmallere, temmelig dybt. udrandet, og Hjotnerne ber fun. lidet nedbøjede, med afrundede- Spidfer; Siderne ere fmalt og ffarpt randede, og noget mere tilrundede end hos den følgende Art; de bageſte Hjørner danne rette Vinkler; ben bagefte Rand er lige og iffe udffaaren; — ovenpaa et bet af famme Konveritet fom hog A. vulgaris; Linien i Midten 167 og bet halvmaanedannede Indteyk fortil ere fom Hog den. Gru: berne i de bagefte Hjørner ere to paa hver Side, den inberfte bredere og i Bunden ffarpt linieformigt indtrykket, ben ydre mindre og tilrundet; de ere fun pberft feagt punkterede. Den bagefte Rand tilligemed be paa Siderne, fom tildeels ogfaa Scutellum, vife under foupen en giennemffinnenbe bruunlig Farve (denne Omftændighed: har ledet mig ved Valget af Artsnavnet). Elytra ere mere end dobbelt faa lange fom Thorar, libet fonvere, blive henimod, Midten noget bredere, og derpaa atter fmallere; deres Ender ere tilfyneladende meget tilſpidſede, hvilket fommer deraf, at Siderandenes Udfnit paa det fædvanlige Sted ere meget brede, uden bog at være af færdeles Dybde. Furerne paa Overfiden " ere færdeles fine og fvage, men meget. tydeligt punkterede, og blive ved Spidfen [ibt dybere; den afbrudte Fure ved Baſis be: ftaaer blot af utydelige Punfter imellem den førfte og anden, hvilket tildeels ogſaa er Tilfældet med be everfte Ender af de ved Suturen nærmeft liggende Furer; den førfte Jure gjør en fvag Bøjning udenom ben; den fpoenbe er næften itfe til at opdage ;- den ottende er i fin Hele Udftræfning befat med ſmaa Gruber, fom i Midten blive minbre, og undertiden ber ere afbrudte. Underlivet og Benene ere glindſende forte, de forrefte Tarfer og Palperne noget [pfere; den ombojede Rand af Elytra er grøn: ligt metalliſt, foagt glindſende. Forſtjellen imellem Kjønnene er ganffe fom hos A. vul- gáris, Den mindre fonbere Form, ben forte Farve, be bruuns lige Rande paa Thorax, be lyſtfarvede Antenner óg Elytrernes SDunftur adfile tilftræffeligt denne Art fra ben efterfølgende, med boilfem ben har meft Lighed. f Jeg har truffet den paa fugtige Steder paa. Øen Amager. (Juli) 168 +22, Amara vulgaris, LINNE; “^ "Oblongo-ovata nigra, supra vidtidisdiéa antennarum articulo basilari ferrugineo, thorace inaequali antiee parum angustiore angulis rotundatis, postice utrinque foveolis duabus sublinearibus obsolete subrogulosis ; elytris striis tenue punctulatis postice non profundioribus. DEJEAN, Spec. Gén. Col. III, 463, 5. à Carabus vulgaris. Linné, Syst. Nat. 2, 672, 27. — Fn Sv. 199. FABRICIUS) Syst. Eleuth, L 195, 137. PANZER, , Fn. Germ. 40, f. 1. — ScHOóNHERR, Syn. Ins. I, 201, 188, Illiger, Verzeichniß d. Käf. Preuésf. 167, 33. Harpalus vulgaris. GYLLENHAL, II, 138, 48 et IV, 444, 48. Mas minor, praesertim brevior, tibiis posticis latere interno vix pilosulis. j VARIAT ĝ. Supra cuprea. (Mas. F em.) GYLLENHAL l.c. Var. b. y. Supra nigro-coerulescens, (Mas. F em.) ZETTERSTEDT, Fn. Ins. Lappon. I, 23, 10. Var. d. Længde 22—31 ein. — Brede 11—14 ein. SOvetfíben metalfarvet; Bryſtet, Underlivet og Benene alinbfenbe forte; Antennerne fortebrune, med Undtagelfe af -det forfte , fjelbnere be to ferite eb, fom. tilligemed. Tornene paa Tibierne ere af en mork rodbruun Farve, Hovedet et af mid- delmaadig Storrelſe, Øjnene. noget fremragende; Linien ovenfor Gíppeu& er undertiden noget utydelig; hog mange Individer fins deg et bredt, ujevnt- og fladt Indtryk tet foran Syéfen. — Thorax er bredere end langt og fortil noget. fmallere; ben forrefte Rand er middelmaadigen ubffaaren, og be forrefte Hjørner noget ned- bøjede, med afrundede Spidſer; Siderne ere ffatpt og (malt tandede, jevnt tilrundede, dog mindre end hog A. communis, og lidt mere end hos A. trivialis; be bagefte Hjørner danne cette Vinkler; den bugefte Rand er lige og aldeles iffe udran— bet, undertiden derimod lidt ujeon. Ovenpaa er Thorax mere fonver end hos A. trivialis, og ifær i Midten noget ophøjet paa tvers, hvor undertiden tillige nogle meget fvage bølgeformigt flyngede Tverlinier . funne opdages, fom dog ligefaa ofte ere uſynlige; — Linien i Midten er tydelig og naaer i Alminde— 169 lighed ned til ben bagefte Rand; tæt indenfor ben fortefte ub: breder ben fig i bet fædvanlige batomaaneformíige Indtryk; Gru- berne ved Bafié ere to paa hver £ibe, fmaa, (malle, næften linieformebe, den yderfte ofteft noget mindre; ; deere iffe punz kterede, men-fun meget fvagt rynkede. Gíptra ere omtrent bob: belt faa lange fom Thorar, allerede ved. deres Udſpring bredere, 0g tiltage i Brede tik over Midten af bere$ hele Længde ; bagtil ere de fvagt tilfpibfebe. og bredt, men iffe dybt, ubffaatne ved €ypibfen. Ovenpaa ete de temmeligt, fonvere; deres Furer ſvage, men tydeligt punkterede; be blive. iffe dybere henimod Spidſen, og forene. fig i Almindelighed førft tæt ude ved Randen. De Smaagruber, hvormed den ottende Jure er befat henimod fine Endepunfter, ere fan og- iffe-tætftaaende, men forholdsmeesſigen dybe; den afbrudte Fure ved Bafis befinder fig imellem ben forſte og anden, og forener fig undertiden med biin. — De forrefte Tibier ere. hos denne og be nærmeft foregagende Arter nederft paa den udvendige Side fort tornede, og bet pberfte Abdominal- fegment paa hver Side: forfpnet med et Par fordybede Punkter. Den metalliffe Farve paa Overſiden afverler efter. Dias — gnofen, . ( 2 Hannen er mindre, ifær fortere; de bagefte Tibier ere min: dre tæt og langt fortere haarede paa den indvendige Side end hos de øvrige Arter af denne Gruppe. Denne Art forefommer hog 08 om Soraaret og en Deel af €ommeren, men er temmelig fjelden, ibetminbfte omkring Kjøbenhavn ; fun cengang, i et næften udtørret Vandſted under halvvisnede Planter, har jeg truffet den i Mengde ſammen. Den ſtal paa andre Steder i Guropa være mere almindelig +), +) Profesfor Setrer(tebt omtaler i fin Fauna Insectorum Lapponica denne Art fom forefommenbe i ftor Mængde overalt i Lapland. Seg fan iffe afholde mig fra, fom et Bidrag til be i hiint Vært anførte Arter af nærværende Genus, Ved denne Lejlighed tillige ^ 12 : 170 Beſkaffenheden af Sturm's Bofkrivelſe (D. Sm. IV, 458, 76) gjør bet noget tviblfomt, om hang Amara vulgaris med fulbfommen Sifferhed, fan henføres" hertil. — Millers Carabus vulgaris (Z. D. Prodr. 79, 858) citeres af Schoͤn⸗ berr (l.c) med et tilføjet Sporgsmaalstegn. Det fpne&^ mig imidlertid i&fe at være nogen Tvivl underfaftet, at den egentlige Amara vulgaris, ſaaledes fom navnligen Illiger og Gyllen⸗ bal have beſkrevet ben, iffe fan være; at forftaae under Muͤl—⸗ ler's Siagnofe; ,,antennis basi fulvis; tibiis” piceis* fan vel neppe "antages ât funne pasfe paa denne Att. At! Muͤl⸗ let's Carabus dog er at henføre til nærværende Genus, ſynes rimeligt: derved, at bem er fat under "Afdelingen “thorace tri- angulari: postice: latiore*s og man ffulbe næften være til- bøjelig til ^at anfee ten. for A. trivialis, faameget deſto mere fom denne hos 08 er meget almindelig, ôg vulgaris (jelben; heller: ikke findes hos Muͤller nogen anden Carabus, tit foi: fen biin Art kunde henføres, og bet er iffe ſandſynligt, at et faa hyppigt fotefonmmenbe Dyr ffulbe vore unbgaaet hang Forf- at karakteriſere en anden, ovenſtagende Art meget lignende; Amara, fom hav, hjemme i Lapland, 0g af Dr. Deuti +i Torneå” er ble vem bragt til Hr, SSeftermann, Med Henfyn. til dens. nordlige Fædreneland funde man benævne den ' AMARA SEPTENTRIONALIS. Oblongo-ovata nigra antennis pedi busque con- coloribus, supra aeneo-nitidas; thorace brevi sub- quadrato antice parum an gustiore, postice utrin- i que foveolis duabus rugulosis subrotundatisque, Ab Amara vulgari, cui similis magnitudine et colore, facile dignoscenda est antennis totis nigris, oculis prominentioribus, ‘minoribus , thorace breviori antice minus angustato et leviter ex- ciso, supra obsolete transverse subruguloso, foyeolis baseos majo- ribus ; profundioribus ,* subrotundatis, quarum inprimis interior evadit rugosa, et striis elytrorum paullo fortius impressis, — Dif- ferentiae sexus ut in reliquis hujus sectionis speciebus, 171 ^ MN ninger. Under Varieteten ater totus, antennis basi fulvis; tibiis piceis* e formobenttigen en Afart af Amara trivialis eller communis at forftaae ; ligeſom "eafaa Beffrivelfen „phic iterum ‘pedibus totis luteis med ben ſtorſte Sandſynlighed ſynes at funne anvendes paa A. familiaris.*) — Det er imidlertid iffe hos Miller alene, at Sammenblanding af disfe hverandre faa meget lignende Arter er at formode; uden Tvivl ere under Navn af Carabus vulgaris bo$ de flefte ældre Forfattere mange forſtjellige Species fammentoftebe fom eet. Selv hos Ylliger fan noget lignende maaſkee fluttes af hang Yttring, at Carabus communis (Amara familiaris) funde være em Varietet af vulgaris, uagtet hans Beſtrivelfe over denne fib(te aldeles paéfet paa bem egentlige Amara af famme Mavn; (igefom ogfaa hans Ord ved Carabus conim- nis: „Es giebt eine Menge febr aͤhnlicher füfet, wovon es aber fat unmoͤglich fállt, zu beftimmen, wag Art unb mas Abart ift tydeligt vifer noget faabant. — Det e egentligt ferit efter at Gyllenbal i fit klasſiſte Værk hat fat Arterne Simiilata, Plebeja, Vulgaris, Trivialis og Communis tydeligt fra hverandre, at man har begyndt at unbetfege dette Genug með (terre Opmerkſomhed og en ffarpere KritiÉ. | (Sluttes i neſt Hefte.) Phe De i famme Vært omtalte Carabi, om hvilfe man med nogen Grab af Sandſynlighed fan antage, at be muligen funde være at henføre til bet her omhandlede Genus, ere, foruden be forhen omtalte eller citerede, bdisfe: Car. oricaleicus m. 859 (maaftee _ Amara bifrons) ; €. laevis n. 841; C. cursor n. 843 (Carabus cur- sor Olivier er en Anthia); 0g C. ater n. 851. — Arterne C. coeruleus n. 827, similis n. 828, rufipes n. 816, piceus n. 818, nigricans m. 819 og niger n. 820 ere maaftee at anfee for Har- pali, ifær Harpalus aeneus mb benë Barietetér. ” "So. | 12" 172 Om Snyltekrebfene, ifev med fjenfyn til den danſke fauna €), af Henrik Årøyer. } * Fl. 3d; (m fernoerne i Almindelighed. - Aerneerne, fom,- uagtet deres beſonderlige Former ſynes at maatte væffe Spmaort(ombeben og indbyde til Betragning, ub: gjøre en fun libet unberfegt og endnu meget ufulbítenbigt be- tjenbt. Dyrefamilie, -have i be allerfíbíte Mar, ifer fom en Følge af Alexander von Nordmanns ([mutfe Sagttagelfer og Dp- bagelfer **), voekket en levende Interesfe blandt Zoologerne. . Staat. ber. indenfor en eller anden, (terre eller mindre, Afdeling af Dyreriget efterviſes ret marfelige og uventede Forhold, pleje Zoologernes Øjne en Yid lang med en vis Forkjcerlighed at were hæftede paa denne, deels for ved egne linberfegelfet at opnaae Wished om Opdagelſens Paalidelighed, deels i Haab om muligen at bidrage en Sfjærv til at forøge det allerede +) Nærværende Afhandling har et tredobbelt Øjemed: 1) at give en Dverfigt af be Stefultater, ber ved ben nyefte Tids Underføgelfer ere vundne med Henfyn til be parafítiffe Kruftaceer; 2) at med- dele adſkilligt Nyt, fom Forfatteren har været faa heldig at erz hverve for tenne Deel af Zovlogien; 3) at levere et, formeent— ligen: iffe uinteresfant, Bidrag til ben danfte Fauna, Denne Bemærkning troer Forf. at maatte forubftiffe, for at iffe en. unødvendig. Bidtløftighed ftal lægges ham til Laft, **) Mikrographiſche Beitråge zur Naturgeſchichte der wirbellofen Thiere von Alexander von Nordmann. Berlin 1832 in 4to, 1 und 2 Heft, mit 20 K. Det er andet Hefte af dette Berk, fom afz handler Syyltekrebſene. E EC ECC 1173 i .famtebe funbffatéforraab, | og ſaaledes enhver knytte fit- eget Navn til Spbagelfen. > Man tør derfor haabe, at mange Zoo⸗ loger nu med Begjerlighed ville gribe enhver eiligbeb. til at underføge Lernæer,… og at det Morke, hvori biéfe. Dyr hidtil have været” indhyllede, ſnart for en- ftor Deel vil forfoinbe. Allerede babe te Zoologer, bem fom Gntomolog befjenbte Bur⸗ meifter *) og en Oſteriger Kollar ++), leveret Tillæg og enkelte Berigtigelfer til YToromanns | Arbejde, + Det- vilde være bez ffæmmende for be nordiſte Soologer, om de iffe ogfaa benyttede ben Lejlighed, fom ofte og rigeltgen-tilbyder fig bem, til at ud- brede Lys over denne merkvoœrdige Dyregruppe, ſaavel ved Be- fÉrivelfen af nye Former, fom ved Underføgelfer over dens Ud- vifling, Levemaade, Forekommen o. f. v. De Spor til Kundffab om Lernæerne, fom forefomme hos Linnés Forgjængere, ere fun fan og hojſt ubetydelige. Linné, ber opſtillede Slægten Lernæa i ben førfte Udgave af fin .feenffe Fauna (1746) efter den paa Karudfen ***) forefommenbe Art (Lernea cyprinacea), anvifte ben Plads i Orme- ttasfen blandt Blodormene (Mollusca). Senere Syſtematikere, der fandt bet nodvendigt at ſonderlemme Lernæflægten i flere Slægter, have været temmelig i Forlegenhed med, paa hvilket Sted be ffulbe ſtille disſe. Da Lernæerneg Omtumlen i Syftemerne imidlertid iffe ſynes at indeholde noget Lærerigt, anfeer jeg bet overflødigt, at opholde mig derved, og jeg vil blot bemærfe, at Cuvier endnu i Aaret 1830 (i anden Udgave af Regne animal) *) S8efdjveibung einiger neuen ober weniger befannten Schmarotzer⸗ Krebfe 5 i Acta Acad. Ces. Leop. Band 17, Ifter MA pag. 210 seqq. ++) Beiträge zur- Stenntnif ber lerndenartigen Gruftaccen. von Vincenz Kollar i Annalen deg iiim Mufeums 1 Bd, 1 Xbtf. pag. 19—92. ***) Smaaftee bog oftere paa Cyprinus Gibelio. 174 i troede, at maatte fette dem blandt" Indvoldsormene *). Mu er ved f7oromanns Underføgelfer godtgjort til fulbfommen Evidens hvad nogle Soologer tidligere have formodet, at Letz n&erne ere Krebsdyr (Kruftaceer). i En franf Lege Surrirey, opdagede- for omtrent en Snees Mar" fiben; at ?(Sggene ten Lernce's Wggeſekke indeholdt et Spr, bet var meget forſtjelligt fra Lerneeen felv, men derimod havde Lighed med visſe Krebsdyrs Larver. Denne Jagttagelſe modtoges imidlertid ikke med nogen ſonderlig Tillid, og der blev ikke lagt megen Vægt paa den ſtrax uden af Blainville (1816). Senere (1825) ſtottede ogſaa Desmareſt, ber var meget tilbøjelig til at fette Lernæerne f Stoffe med Krebsdyrene, fig hertil. Da Audouin og Milne⸗Edwards en Deel Uar derefter! opdagede Slægten” Nicothoe, opftillebe be, i Anledning af deres Underſogelſer over denne Snyitefrebs, ben Formodning, at be fleſte Lerneeer maaſkee vare Krebsdyr, fem forſt antoge en monſtros Form, efter at have heeftet fij paa bet Dyr, bet fulde tjene dem” til Næring. Ogſaa adſkillige tydſte Zoologer (Nitzſch, Leuckart, Schweigger) havde fremſat lignende Meninger *); men bet vat ført ved Nordmanns direkte For— *) Det er iffe uinteresſant at lægge Mærke til, at Cuvier, fom 1830 fatte Slægten Chondraeanthus. blandt. Indvoldsormene, wu ftillebe ben blandt Krebsdyrene. **) De Grunde, hvorpaa be ftøtte deres Paaftand, ere juft iffe alle be vegtigſte. Schweigger ftøtter for en Deer fin Mening paa urigtige Jagttagelſer; han figer f. Er. (Naturg. b. ftel. Thiere p. 466): ,,erneerneà Arme have Sugeblærer, og be Funne ligeſom — Gepierne holde fig fat dermed uden at bruge Munden: en Form; fom ikke forekommer Hos andre Indvoldsorme, og fortrinsviis til- hører. Dyrene af de højere Klasjer,” Men dette er urigtigt i — flere Henſeender, og Lernæerne have aldrig Sugeftaale, Naar Nogle ville finde en SBefveftelfe for, at Lernæerne ere Krebsdyr, deri, at alle Klasfer af leddede Dyr ophøre med Parafiter: 2nneliberne f. Gr, med Indvoldsormene eller, om man iffe vil regne bem 2 COMMEDO EVT NIE uo 135 fog, at be hævedes ub af Hypotheſernes Kreds. |. Nordmann bar. ogſaa Fortjenefte ned en. grundig Underføgelfe af biéfe Dyrs Munddeles 09; Rodders Dannelſe, hvorover, filforn faa godt, fom flet, Intet var arbejdet. Hans Fremſtilling af. Kjønsforholden? er. interesſant, om end iffe udenfor. al. Tvivl.… Ogſaa over. Ler: næernes: «Anatomi. har han ftræbt at-ubbrebe Lys, og benne Gienſtand, hvis nøjagtige oa bpbtgacenbe Behandling- er meget vanſkelig, paa. Grund. af. Lenceernes i Almindelighed. ringe. € tors velfe sog formedelſt Delenes Blodhed*), . ec tillige meget. vigtig, netop forbi-be flaae paa Grænd en. af Krebsdyrenes Klasſe. Sen Omftændigbed, at. Lernæerne ,… efter. ats være, fjernede fra ben. Fiſt, ber. tjente bem til Opholdsſted og. Næring, ſnart boe, fone8 at maatte. lægge en uonerftigelig Hindring ivejen for at. iagttager Ungernes Udvikling. Dog er. dette, ingenlunde- altid en neboenbig Følge: » Naar nemlig Æggene i USggegjemmerne have naaet en. vis Grad af Modenhed ; ubf(effe8 de ftunbom uagtet Moderens Død ; berfom man- blot iagttager hyppigt. at ſtifte Vand paa bem ++). derhen, med Iglerne; Arachniderne med 9Xiberne o. f. v., [aa fan bet lyde godt nof; fun maa bet iffe forglemmeà, at man ingenfuübe er enig om Opftillingen af Leddedyrene, tigefaalibt fom af andre Dyrerigetë Afdelinger, Selv blandt bem, ber regne Lernæerne til Krebsdyrene, gives Nogle (f. Er: Milne-Edwards), ber iffe tildele bem ben laveſte Plads blandt disſe, og altſaa iffe lade Krebsdyrene ophøre med Paraſiter. +) For faa Aar fiben meente felv duelige Xnatomer iffe at funne opdage andet end &armefanal i disſe Dyrs Indre. **) ?Gagene8 Modenhed fjenbe8 paa deres mørke Farve. | Naar man paa en eller anden Fift bar opdaget en Deel Lernæer, f. Gr. Anchorella uncinata (fom bog o8 er ben almindeligfte Lernæ, b»ilfen man fan vente at træffe næften paa enhver ret ftor Torft), faa vil man ofte bemærfe, at Wggegjemmerne hog nogle Grem: plaver ere hvide og næften gjennemfigtige, hos andre lidt. mørkere og mindre gjennemfigtige ; og atter hog andre vil man paa hvert 176 Et af be førfte Organer, ber udvikler fig hos den unge ferme, uagtet Moderen. ganſke mangler bet, og fom allerede fan iagttages paa Ægget, et et ftort Øje, Naar Larven fommer ud af Ægget, er den almindeligen af en oval Korm, og for: fynet med to Par Svømmefødder (hog Lernæa cyprinacea Nordm. ogſaa med et Par Folere). Efter førfte Soubffiftning vifer deng Legeme fig tydeligen deelt i to Dele, af hvilke ben forrefte er forfynet med tre Par Krogfødder, den bageſte med to Par Svommefodder. Gjennem flere Stadier har det ikke villet lykkes at forfolge Udviklingen, fordi de unge Dyr ere dode efter den forſte Forvandling. De Arter, hvis førfte Tilſtand hidtil er iagttagen, ete Achtheres Percarum, "l'rachelia- stes polycolpus, Lernsocera cyprinacea Nordm. (hvilfe Nordmann har iagttaget) og Basanistes Huchonis (fom er bleven iagttaget af Kollar). Af disſe SYagttagelfet bliver bet Elart, at ber finder em meget ftor Lighed Sted mellem ` Lernæerne i deres tibligfte Alder, og ben Afdeling af Krets- dyrene, fom benævnes Fintomostraca. Men då ben fuld- vorne fetno?8 Livsvirkſomhed, idetmindſte hos Hunnen, blot yttrer fig ved at tage Næring, og forplante Arten, for- fvinde eller "forandres en ftor Deel af de Organer, hvormed den i fin førfte Periode var forfpnet, neemlig Dine og Fødder +). enfelt Wg, foruden den dunkle Hovedfarve, kunne bemarfe mørkere Pletter, Naar man adftiller faabanne Exemplarer fra de øvrige, vil man efter nogen Tids Forløb finde WEggeſcekkene briftede og 2Gggene for en Deel ubfalbne i Bandet (hvad ber iffe plejer at være Tilfældet mid be lyfere IEggefætte). Af ſaadanne Wg ftal man, under iøvrigt gunftige Omftændigheder, Funne vente at fee Lernæerne udklekkede, men jeg maa tilftaae, at mine Forſeg endnu iffe ere blevne kronede med noget heldigt Udfald. +) Kun i meget enfelte Tilfælde fees endnu hos ben fuldvorne Hun Rudimenter af Gvømmefødderne; faaledes hos Peniculus Fistula Nordm, : * - Ea ps | 177 Thi ben fuldkomment uddannede Lernæ er ubevægeligt Efaft- hæftet til den Kif, der tjemet den til Næring, og behøver altfaa hverken Øjne eller Fødder Men Heraf følger atter, at bem unge Lene, fom har Øjne, og bevæger fig med Raſthed fra et Sted til et sandet, ftaaer paajfet højere Udviklingstrin end Moderen. Da endvidere den unge Lernæ atminbeligen vifer en ydre Form, fom i en meget overraffende Grad er forſtjellig ; fra Moderens; bar man al Grund til at antage, at ben far iffe faa o8 ubcfjenbte Stadier at gjemnemgaae, inden den naaet Moderens Form. Serfom det er umuligt, umiddelbart at for- følge ben fremad gjennem alle bi&fe Stadier, bliver- bet. nod- vendigt at vælge en mojfommeligere og tillige mindre filter Vej, idet man næmlig fammenligner det muligt (terfte Antal Yndi- vider af famme Art, og ſaaledes føger at ftige op fra den fuld- vorne til ben unge ferme. Dog hertil ville naturligviis lang Tid, gun(tige Smítenbigbeber og flere Zoologers forenede Be- ftræbelfer være” "nødvendige +). Herved paanøder tillige den Sorfiatigbebéregel fig, at man bør være meget varfom med at opſtille nærgrændfende Former fom egne Arter, faafenae man iffe fjender alle de Stadier, enhver Art har at gjennemlobe. Om Lernæernes Form er tet. iffe [et at fige noget i Al- mindelighed, Kun paatrænger den Bemærkning fig enhver” Be- ffuer, at disſe Dyrs Ydre ofte er i den Grad phantaſtiſt, at man funde være tilbøjelig til at undre fig over Naturens Særhed i af frembringe ſaadanne Former. Men det forftaaer fig, at vi, naar fortfatte Jagttagelfer og Underføgelfer have bragt o8 til at gjennemffue Betingelferne for disfe Former, her fom overalt ville fee Særhederne oplefe fig i Regelmæsfighed, — Det bør iffe tabes af Øje, at bet i Lernæernes' Former undertiden vifer fig et Slags *) Roller har i be ovenanførte Annalen b, Wiener Mufeums gjort Begyndelſe dertil med een Art (Basanistes Huchonis), ved at afz bilde (Tab, X Fig. 12—15) to af Hunnens Stadier, efter at den har fæfter fig. SEE 178 libeftemtbeb, To omtrent lige ftore- Individer, der ſikkert henz -bore til famme Art, funne ſtundom vife temmelig. ieimefalbenbe Sorffjelligbeber..— Denne: Ubeftemtbeb yttrer fig ikke fjelbent fom Mangel af Symmetri- Saaledes er ofte ben ene Wggeſcek fortere end den anden, et: Q(ppenbip forſtjelligt fra bet mod— fvarende paa. den anden Side af Kroppen o. f. V. For Arts⸗ beſtemmelſens Skyld vil bet endeligen ikke bore overflodigt at erindre; at Formen af Lernceernes Krop (egentligen Bagkrop) almindeligen er forſtjellig efterſom Wggene endnu ere i ben, eller ere ubttaabte. I førfte Tilfælde er ben. mere opfoulmet. og. trinb; i fibfte Tilfælde vifer ben gjerne Spbejninger og Sorbpbninger, og bliver merè. gjennemſigtig. Mggeſcekkenes Størrelfe o9 orm E" faa varierende- (bog viſtnok inden for beftemte -Grændfer) n at bet ofteſt iffe tov lægges vet megen Vægt paa biéfe fom J(rtémorter. Lernceernes Mund har alminbeligen Form: af en afſtum— pet, kegledannet Snabel, fom er anbragt” i den forrefte Deel af. Gefatotborar og ender -med en rundagtig Mundaabning. Snben i Munden. ligger et. Par haarde, "tandede: Sinbbaffet ; paa Siderne af. bem findes et Par Famlere. $008. € [eaten Chondracanthus danner Mundaabningen ingen Snabel, men blot en flad Ophojning, oger anbragt i; den bageſte Ende af Gefatotborar mellem; Bugfladens førfte Mar Kjødlapper. Lernæerne…have faaet: Fiffene anviſte til -Bolig o9. Føde). Den Maade, hvorpaa Lernceerne faſtholde ſig til deres Bytte, viſer adſtillige Afvigelſer. Snart ffeer bet. ved Hjælp af be ydre Folere (efter Nordmann det forſte Par til Kjæber fot: ——— +) Kun een filter Undtagelſe herfra er mig endnu befjenbt, tbi Ni- cothoe: Astaci, ſom [ever paa Hummerens Gjeller, og fom jeg oftere har haft Lejlighed til at iagttage, henføres iffe til be egentlige terz næer, Derimod har jeg været faa heldig, at opdage en ny Lernæ paa Gjellerne af en Afrodite, og fral i bet Følgende beftrive denne. E — ry 3 179 vandlede Fodder) *), der ere meget ftærke;; krogdannede, ſpidſe. Snart er vt det andet Par Fødder ++), fom til Dpnaselfen af denne Spenfígt. have antaget em færegen Form : disſe funne nemlig enten forlænge ſig fom. Arme, hvorpaa be i Enden vore: fammen, og fra deres Foreningspunkt ubfenbe en- horn- agtig Stilt, ſom udvider: fig ttl. en- Knap, hvorved- Dyret hænger faſt; eller ogfaa: ere de fammenvorede. lige: fra Roden, mèn: endé ligeledes med en Stilk og en Hornknap. At Ler- neen fan være tilſtroekkelig befæftet ved denne Knap, : beroer der- pad, at Knappen er ſtjult meer. eller mindre- dybt indenfor Hu- den af den Fiſk, ber tjener- Parafiten tit Opholdsſted; Huden (luffer figi ganſte tæt- fammen: omkring Knappeng Stilk, og be: virker ſaaledes, at man: iffe vel fan løgrive Lernæen fra deng Foſtermoder ouden enten at aftive Knappen, -eller anvende en -forfígtig Disſektion. Naturligviis opſtager det Spørgsmaal, hvorledes: dette. Tilfæftningsredffab fom. fun vanſkeligen kan bringes ud af: Dyret, eritrængt ind igjennem bet Hud. Man fan med al SRimeligbeb antage, at Lernæen, efterat have naaet et viſt Stadium i fin Udvikling,» har hæftet. fig med fine Krog- fødder, og at disſes gjennem Huden indtrængte Kroge. efter- haanden have forvandlet fig- paa den ovenfor, antydede Maade. Dog mangle, ſaavidt mig bekjendt, alle. direkte Jagttagelſer per- owe. En tredie Maade, hvorpaa nogle Lernæer: fæfte fig, er web hud⸗ eller. hornagtige Forgreninger, ber ubvifle. fig omtring deres Mund, og trenge dybt ind i bet ermerenbe Dyrs bløde Dele. Der opftaaer det famme Spørgsmaal, fom ved bin anden: Zilfeftning$maabe , men bet fpne8 vanffeligete, efter vor +) Saavel Analogien med Argulus, fom Stillingen foran Munden, fynes at gjøre det rimeligt, med Burmeiſter at anfee bem for Folere og iffe for Fødder. **) Efter Nordmann altfaa det tredie Par Fødder. — 1180 nuværende Kjendffab til disfe Dyr, mat give nogen tilfreds- ſtillende Jorflaring. Gn Omftændighed, fom fommer i Betragtning ved Ler- næernes Tilfæftning, og fom det- derfor funde være, pasſende her at berore, er: hvilke Steder de vælge til at fæfte fig paa: S ‘Almindelighed fan ſiges, at bet er paa forffjellige Steder af Siffenes Hudſyſtem (dog iffe i Tarmekanalen). Vil man derimod gane mere i bet Gnfelte, og beffemme, paa hvilke FifÉ enhver Lernæart lever, og Doilfe Steder paa disſe iff ben vælger tit- Opholdsſted, ba vil man let af Mangel paa tilſtrokkelige Jagt— tagelſer fare-vild, uagtet ber viſtnok gives Love herfor, Imidler— tid fan det bemærkes, at viéfe Lernæer aldrig ere fundne uden paa Gjellerme, f. Gr. Lernsa branchialis Lin., andre aldrig uden paa $ornbuben, f. Gr, Lernseopoda elongata, atter andre fun i Stefebórerne, f. Gr. Lerneopoda Dall- manni, andre i Mundhulen, nogle fun paa Finnerne o. f. v. Nogle Snyltekrebs ſynes, ibetminbfte. faabibt vore Erfaringer gade, fun at forekomme paa een Fiſkeart, f. Cr. ben oven- anførte "Lernæopoda elóngata fun paa Haaſtjcerdingen (Scymnus glacialis), Lernæopoda Dallmanni fun paa Glatrokken (Raja Batis); andre finder man derimod i Flæng paa flere Fiffearter: Lernæa branchialis f. Gr. paa abffillige "Arter af den [innéiffe Slægt Gadus (Torff), Chondracan- thus cornutus paa flere Pleuronectæ (Flynderarter) o. f. v. Ikke alle. iffe" fynes lige ubfatte for Lerneeers Angreb, ja paa ferffjellige. Arter har det aldrig villet lykkes mig at finde nogen €npltefreb8, Saaledes har jeg aldrig fundet nogen paa Fjæfingen, uagtet jeg fiffert bar underføgt mere end 50 Individer i den Henſigt at opdage Snyltefrebg; ingen paa vore to Tobisarter (Ammodytes Tobianus og Lancea), hvoraf flere hundrede Individer ere blevne ranbfagebe. Opholdsſtedet bidrager maafÉee Sit dertil, uagtet jeg iffe vover at angive nogen Regel herfor; - MOM, NN S P e RR BET men fom Exempel vil jeg anføre» at jeg ingenfinde har fundet nogen Snyltekrebs paa be Gremplater af Smelten (Salmo Eperlanus Lin.), fom jeg bar feet fangederi Elben og Liimfjorden (uden at jeg derfor før nægte, at be forekomme); derimod paa: en Mængde" i em af Iydlands norbligfte Snbfeer (Gaardbo So) fangede Smelt funde jeg paa hvert enfelt Individ af Cmelten tæller 20—50 Individer af en- Ergafilusart: - :- S)verboveb er Mængden af de Snyltekrebs, ber funne plage- ten Fiſt, ſtun—⸗ bom forbauſende. Saaledes har jeg feet over 100. Exemplarer af en af be ftorfte Snyltebrebs (en Cecropsart) tagne vaf Gjellerne af en eneſte MaanefifÉ (2 - rimeligviis Ortagoriscus Mola); Evælget af en Salmo Carpio Fabr. "har. jeg. feet ſaaledes proppet med Lernzea salmonea Fabr., at bet fore- fom mig neften ubegribeligt, hvorledes Fiffen funde tage: Næring til fig, eller, om ben funde bet, hvorledes bet ba funde. fee, üben Lernæernes Ødelæggelfe, Og bog var bet tydeligt, at biefe metop befandt fig vel. Til at fige noget Gyldigt om Lernæernes Forekommen i de forffjellige Have; om hvilfe Former der tilhøre Havet og hvilfe bet ferffe Vand; om en eller anden Tid af Aaret ifær begunftiger dem: udfordres endnu en (tor. Masſe af Jagttagelſer paa forffjdlige Steder og til forffjellige Tider. — Som et Slags Anviisning for den; der muligen maatte ville føge Lernceer, vil jeg bemærfe, at man. almindeligen pleier at være deſto fiffrere paa at træffe Suyltekrebs, jo (terre de Indi— "vider ere, man underſoger af en elleri anden Fiffeart; maar Gjellerne eller en Deet af dem bog en nyligt fanget Fiſt babe ét hvidt og fpgeligt Udfeende, og vifer en ftære Sliimaffondring, fan man med Rimelighed vente, at finde Snuyltedyr ſtjulte ved de angrebne Steder. | Endnu et intere&fant Spørgsmaal ftaaer i Forbindelfe med Lernæernes Tilhæftning : om be, efter at have fæftet fig, forblive ubevægelige, eller ere iftand til at forandre Sted. Mange Zoologer 182 T have været af ben fib(te Mening, og ftettet fig til ben Smftenbig: hed a£ man almindeligen finder flere Arog C aar omfring bet Sted, Deot en Lernce fibber; Selv om ſaadanne Lernæer, -hvis Tilbæfts ningsmaade ſynes at gjøre al Ctebforanbring umulig, f. Gr. Ler- n&eopoda elongata; har jeg feet: denne Paaſtand fremført; og man far villet godtgjore ben derved, at Hornhuden af en Scymnus glacialis, “hvorpaa en Trernæopoda elongata var faftbeftet, tpbeligen vifte flere Ar om benne, fom tidligere” Tilhæftnings- punkter for Lernceer. Men herved forekommer mig ingenlunde: be: viiſt, hvad bet ffulbe bevifeg, uagtet bet iffe er min Mening at bez nægte, at Arrene virfeligen ere C por af tidligere Tilhæftninger; men jeg antager dem" for Spor 'af bortdoede Lernæer, 0g iffe af den endnu faftbongenbe. Thi bet er viſtnoklangt rimeligere at antage, . at et Uhyre fom Scymnus glacialis oplever mange £ermegene: rationet, end at antage Noget om Lerneeopoda elongata, fom aldeles fpne8 ftridende mob dens Organiſation. — Hertil: £ommet endnu ben SOomftenbiabéb, at ber iffe letteligen fart angives: nogen Grund, hvorfor Lernæen fulde: flytte fig, om ben ogfaa formaaebe; - efterdi den. iffe fynes at funne:fomme til: at mangle Næring. paa det Sted, hvor ben er. ^ Dgfaa tale alle mig bekjendte Erfaringer derimod, feo hos faabanne Lernæer, hvis; Bygning iffe. ftrider faa ſteerkt med Stedforandring. Staat Burmeiſter, i fin allez rede citerede Afhandling; uden nogen Tvivl eller S8etingelfe figer, at de Lernceer, fom "hæfte fig ved Hjælp af be pberíte Følere, brüge Krogfødderne til at bevæge fíg mebz da. maa man iffe . [abe fig vildlede beraf: bet er en blot Hypothes: uden- al. Jagt tagelſez Burmeiſter ſynes, ba ban frev. fin: Afhandling aldrig | at have feet em levende Lerne. — Audouin og milne Ed⸗ wards have ved direkte, med Skarpſindighed anſtillede Forſog beviiſt om Nicothoe Astaci, fom hører til en højere Afde— (ing af Snyltekrebſene end be egentlige Lernæer, at: ben. iffe paa nogen: Maade. fan bringes til at forandre | fim- Plads, og 163 af bem, naar mån med Magt losriver den, forbliver aldeles ube⸗ vægelig, hvilfet ogfaa ftemmer” overeens med mine egne” Erfa- ringer; og bog har den, foruden et Par Krogfodder, fire. Par, rigtignok fun (maa, Svommefodder. DE fuldkomment uddannede Lernceer vife fun meget faa og fvage Livsyttringer, hvad entem be ere hæftede tif det erne: "rende Dyr eller abffitte fta dette, Hos Lernæa branchialis bat feg iagttaget. et tet mærfeligt Fenomen, fom jeg ikke veed nogen, Anden er" bleven opmarffom paa. Da jeg berørte et Individ, .ubfprejtebe bet af Gadboret en flar VædfÉe i en Afftoud” af 1 tit 15 Fod; og dette ajentog bet flere Gange efter hinanden. Sevrigt vifte bet, efter. at vore losnet fra Fiſten intet andet ydre Livstegn end af og til en foag Bevægelfe—af Kindbakkerne, hvilfen dog fnart ophørte De Lernæer,, hos. hvilke Cefalothorar et for(enget. baléformigt, f. Er. Arterne-af Slægten Brachiella, pleje, naat-man Dar borttaget dem fra bet ernærende Spr, lang- fomt at bevæge Gefatotbotar i forffjellige Retninger, fom om be (eate efter Næring. Hos Slægterne Clavella og. .Chondra- canthus,. ber. bog. ftaae paa et fojere Udviklingstrin, Dar jeg aldeles intet ydre Livstegn tunnet bemærke efter Fraſtillelſen. YToromann vil have fundet; at Lernæernes Hud beftáaer af et. tredobbelt. Lagt): et ydre, temmelig faſt og elaſtiſt; der- næft en meget [08 0g blød Cellevæv; og enbeligem et tredie Lag, —- fom dannes af mange paa lanys og tværs løbende Muſkeltraade, og. derfor har et netagtigt Udſeende. Muſtelſyſtemet er ftærft udviklet, iſcer de pbre (olere og i Fodderne (fornemmeligen Hannernes andet Par) Tarmekanalen, fom ftræffer fig fra den forreſte Ende af Legemet til den allerbageſte Deel , hvor ben aabner fig i Glabboret, er «plinbriff, ved Tværrynfer eller Jnd- *) Oe her anførte Underføgelfer' ere anftillebe paa Achtheres Per- carum, i 181 ſnoringer ligefom deelt, i flete Afdelinger, og udvider. fig omtrent i Midten. til en; Mave, Dens Vægge er meget tynde. Wed, fær- egne Muffler meddeles den en tbptmiff. Bevægelfe til begge Si- deme, hvilken Bevægelfe i et Minut foregaaer 60—65 Gange. Endvidere træffer den fig fammen, o9 forlænger fig, hvorved dens fornede Indhold ſtedſe bevæges op og meb.*) . Ogfaa Lever mener Nordmann at. Dave fundet i. den forreſte Deel af Bag: troppen. J Hovedet Dat. han opdaget et. ovalt Organ, ſom ban antager at vere. Hjernegangliet, og fra dette troede ban. at fee to taabe udgang, hvilke [ebfagebe Tarmekanalen. Blodet bez ftaaet af et vandklart Fluidum og af tre Slags Blodkugler, fom ere. forffjellige i Form og Storrelſe. Hjertet liggeri i den forz ^ ? Allerede Miller havde hos Sugeren8 Gjelleorm EAEN clavata) bemærfet lignende Fænomener, hvilke han udtrykker fom ,, Blo- dets Omløb og Tarmenes periſtaltiſte Bevegelſe.“ Tarmekanalen "er i Almindelighed temmelig tydeligt gjennemffinnenbe hos tez vende Lernæer fom en mørkere Stribe, ifær hog bem, ber nære fig af Blod. Uagtet jeg nu ofte har betragtet faadanne, har jeg ikke været faa heldig at iagtage denne rhytmiſke Bevægelfe til Si- derne; eller iffe har jeg funnet. fee Tarmekanalens Sammentræt= ning. Derimod har jeg hoë Lernæa branchialis, hvis Tarmeka— nal altid er fyldt med Blod, feet dette Blod i lang Tid paa en for mig uforklarlig Maade at ftrømme fra den forrefte Deel af Kroppen til den bagefte, uden at jeg Éunne bemærke, hvorledes det bortſtrommede Blod. erftattedes, eller fom tilbage i Forenden. Derz paa fulgte em fort Standsning; og endeligen ſaa jeg Blodmasſen i uafbrudte Ctremninger at løbe fra den bagefte Ende til den forreſte. Omtrent 40 Stromninger forefom mig at foregaae i et Minut. Hos Lernza branchialis og de med ben beflegtebe Forz mer ſynes Hornene, ber ere Fafthæftningsredftaber, tillige at ud- alere et Slags Blindtarme, Idetmindſte feer man hog Lernæa branchialis Blodmasſen iffe alene at opfylde Tarmkanalen men ogfaa disſe, og ba jeg ftjar Spidſen af et af disfe Horn hos et levende Individ, faae jeg det i Tarmekanalen indefluttede Blod at ſtromme ud af den frembragte Xabning. 185 - refte Deel af Gefatotborar, bar em langagtig Sæfform (fortil fmalere, bagtil bredere), og fammentræffer og udvider fig regel- mæsfigt. Ingen Aarer ubgaae fra Hjertet, men Blodet (trom: mer frit omfring i Bagkroppens og Armenes Souutbeb. De indre Wggeſcekke uddanne fig tidligt, og ligge paa Si: derne af Tarmefanalen. Under dem ligger paa: hver Side en lang Kanal, fom aabner fig i den famme Aabning , hvorigjen⸗ nem Wggeſcekkene træde ub. De indeholde et Fluidum, hvilket Nordmann mener ſtulde tjene til at danne de ydre Æggeſcekke. Ogſaa antages de ovennævnte Aabninger, hvorigjennem WÆgge- fffene udtræde, for de ydre Kjønsdele hos Hunnerne, hvilket imidlertid iffe forefommer mig afgjort. Hannernes Kjønsdele ete endnu ubefjenbte; bog vil jeg fenere ved Beffrivelfen af et Par Arter Lernæer faae Lejlighed til at yttre en Formodning des- angaaende. | (t vigtigt, men endnu for en Deel i Morte indhyllet, Punkt i Lernæernes Hiftorie, er fjenéforbelbet og Forplantnin— gen. Imidlertid har f7oromann leveret meget interesfante Bi- drag til Oplysningen heraf, under ben Forudſcetning nomlig. at hans AnfÉuelfer maatte befræfte fig. Tidligere har man tilbeelé antaget, at be Lernæer, fom vare forfynede med WÆggefætfe, vare Hunner og de uden WÆggefæffe Hanner; og man tog altfaa itfe i Overvejelfe, at Wygefætfene, efter at Wggene have opnaaet Modenhed, brifte og forfvinde, og at ſaaledes den Lernæ, der i Dag anfecé for en Hun, i Morgen fan blive betragtet fom en Han. — Eller man beroligede fig vel ogfaa med den Foreſtil⸗ ling, at Lernæerne vare Hermafroditer med Selvbefrugtning, og fparede herved alt videre Grubleri over denne Gienſtand. Ved Underføgelfen af forffjællige Lernæer traf Nordmann under: tiden ved Hunnernes Generationsorganer nogle fmaa Legemer, hvilfe ved nærmere Betragtning- vifte fig at være Dyr, der rigs tignok iffe havde Lighed med Hunnen, men derimod med Un: `- 13 186 gerne i deres førfte Udviklingsſtadier. Disfe antog han for Han- ner, og opftillede i den Anledning følgende : 1) Hanner og Sun: ner ere eeng dannede, maar de fomme ub af Wgget, men. be udvikle fig forſtjcelligt ved ſidſte Hudſkiftning; i Hovedets Form og i Antallet og Stillingen af dets Dele vedblive be at vife Overeensſtemmelſe, men Hannerne mangle Tilfæftningsapparatet, hvorimod de ete forípnebe med to Par (terfe Krogfødder; 2 hos Lernæerne afvige Hannerne iffe alene i Form fra Hunnerne, men der finder ogfaa" ofte. et ganffe forbauſende Misforhold Sted i $enfeenbe til Etorrelfen; Hannen af- Chondracanthus Triglæ f. Gr. forholder fig til Hunnen fom 1 til 3900; 3) Hannerne leve fom Parafiter paa Hunnerne, og i Regelen er hver Hun forfynet med to Hanner. — Disfe Antagelſer ere for en Deel bppotbeti(fe, for en Deel vel ogfaa urigtige. — Det er faalebe8 urigtigt, at hver Hun i Regelen er forfynet med to Hanner. $08 mange Arter har jeg aldrig fundet de Former, Nordmann anfeer for. Hanner, og felo hos be Arter, Door be hyppigſt forefomme, finder man bog flete. Individer uden Han: ner end med Hanner, og hog be med Hanner forfpnebe ofte et ſtorre Antal end to, ofte ogfaa fun een. At Hannerne fulde leve fom Parafiter paa Hunnerne, og altfaa nære fig paa disſes Bekoſtning, fynes mig iffe rimeligt. Formodentligen opholde be fig fun paa Hunnerne under Befrugtningsperioden, idetmindſte er der intet mig bekjendt Beviis for det Modſatte Burmeiſter forkaſter Nordmanns AnfÉuelfer: a) „fordi Misforholdet i Støt- relſen er faa uhyre ſtort; b) fordi Uligheden mellem be to Kjon er faa ganfe overordentligt; c) fordi Hannerne af meget ulige Hunner ffulle være ganffe lige; d) fordi han aldrig har fundet bem paa Kjonsdelene, men. (dog fun paa Anchorella unci- nata) udbredte over hele Kroppen, ifær paa Haletippen mellem WÆggefæffene, og paa Halfen; hvor ben ubgaaet fra Kroppen; e) fordi faa. fmaa Dyr i faa ringe Antal umuligt vilde funne bez 187 frugte faa mange og faa ftore Æg; f) fordi Æggene udvikle fig fuccesfive, og ingen Befrugtning mere fan finde Sted, efter at Æggefækfene ere ubtraabte, efterdi ber ba ingen Adgang mere exiſterer til Æggene; de maa altfaa være udviflingsdygtige, inden de træde frem, og Hannernes Tilftedeværelfe paa Hunnernes Legeme efter den Tid har ingen Grund.” Af disſe Indvendinger forefommer den tredie mig at være den ftærfefte; bog maa bet iffe forglemme$, at (maa Forſtjcelligheder ere vanffelige at iagtage hos Dyr af «n faa ringe Storrelſe, fom de omhandlede: Han: merg; maaſtee ville fortfatte og nøjagtigere Jagttagelſer opdage Stjælnemærfer, hvor Nordmann ingen har funnet bemærke, Den fjerde Modgrund, „at Burmeiſter iffe har fundet Hannerne paa Hunnerne Genitalia, +) bevifer Intet; thi Nordmann har ofte . fundet bem ber; ogfaa har jeg ofte haft Lejlighed til at iagttage bem paa dette, men ogfaa paa andre Steder af Hunnernes Legeme. Det fan altfaa viſtnok antages for fiffert, at be faafalbte Han- ner ofte findes paa Hunnernes Genitalia, ſtjondt iffe altid og fonftant. — Burmeiſters femte og fjette Modgrund ere blot hypo- tbetiffe, og mangle alle Fafta til &tettepuntt. — Misforholdet i Kionnenes Størrelfe er viftnof meget forbaufende, dog mangler man iffe Gremplet paa fligt Misforhold imellem Kjonnene, om end itfe i faa høj Grad, baade hos Sinfefter, Krebsdyr og ed- derfopagtige Dyr. Det famme gjelder ogfaa for en Deel med Senfpn til Kjonnenes ulige Form, — Uagtet jeg er of den Formening, at be af Burmeiſter anførte Modgrunde iffe ere tilftrætfelige til at. fuldfafte Nordmanns Antagelfe, faa fan man bog derfor iffe, hvad ogſaa ovenfor er yttret, give denne ubetinget Bifald.. Man fan iffe tvivle paa, at der endnu maa anſtilles *) Burmeifter har overhoved unberfegt for foa Lernæer; til at han fan være nogen Auktoritet. Neſten den enefte Art, hvoraf han har haft flere Exemplarer til fin Dispofition, fyne Anchorella un- cinata at være. 13” 188 en ftor Mængde Fagttagelfer over Lernæerne, og at ifær anato- miffe Underføgelfer ere nødvendige, for at bringe Sagen til fuldkommen Afgjorelſe. Imidlertid vil den, endnu for faa Aar fiden, af Grant yttrede Mening, at Lernæerne ere Hermafroditer, næppe nu finde mange Tilhængere; og til nogle Lernæer` fan man med en temmelig hej Grab af Stimeligbeb eftervife San: nerne; f. Gr. tit Achtheres Percuaruiu og til Lernsopoda Galei (en np, af mig opdaget Art). Bil man iffe antage de paa Anchorella uncinata, Chondracanthus cornutus o. f.v. o.f.v. ofte forekommende Smaadyr for Hannen, ba maa man naturligviig fege en anden Forklaringsmaade for dette Fænomen. Heri forefommer Burmeiſter mig iffe at have været fønderlig heldig. Han pttrer ferft, at be maaſkee funde være Mellemud— viklingstrin; men herimod, tilfojer han ſelv, taler deres afvigende Form lige faa meget ſom deres ringe Storrelſe. Derfor mener han, at man funbe anfee dem for Udviklingstrin af Hannerne, men ikke for fuldvorne Hanner Den Antagelſe, figer han, at be unge Hanner beboe gamle Hunner, har intet Ufædvanligt (?) ; be (eve her faalænge, indtil de blive vorne, og ere iſtand til. at befrugte andre Hunner, — Da denne Burmeifters Mening li- gefaalidet hviler paa en amatomiff Grundvold font paa egne Jagttagelſer over Lernæernes Livsyttringer, er det iøjnefaldende, af den er aldeles vilkaarlig. Punfter, fom angaae Lernæernes Forplantning, og endnu ere indhyllede i Morke, ere: hvor tidligt Hunnerne ete ſtikkede til Zorplantning. og naar Befrugtningen foregaaer. Naar man far en ftor Ræffe Individer af ſamme Art, men af forffjællig Stør- relfe, for fig, vil man hog de meget fmaa Individer ingen Æg— . gefæffe finde; hos de lidt (terre fmaa WÆggefæffe med faa 23; bo8 be ftørfte ſtore WÆggefæffe med mangfoldige Æg; dette gjæl- der i Almindelighed, og bet er vel det, fom har ledet Burmei: fter til at antage en ſuccesſiv Udvikling af Æggene og af WÆgge- 189 feffene; men man vil ogfan fee abffillige Individer af forffjællige Storrelſer uden Wggefæffe, eller med ubtraabte 2$ggefetfe, fom endnu iffe ere fyldte, eller med Levninger af bruftne og udtømte Wggefætfe. Man fynes heraf med et Slags Sandſynlighed at funne flutte: at Lernæerne meget tidligt blive avledygtige, ſtjont de bog førft maa have opnaaet en vig, endnu ubeftemt, Udviklingsgrad; at Æggeſcekkenes Størrelfe og Æggenes Antal ftaaer i Forhold til Lernceens Størtrelfe ; og at en Lernæ iffe har udfpillet fin Rolle med een Forplantning. Idetmindſte feer jeg iffe noget, fom ffutbe node med Burmeifter at antage, at Lernceerne vare ind- ffrænfede til een Befrugtning, fom foregif meget tidligt, inden Wggeſcekkene vare traodte frem. Vigtigt vilde det imidlertid være til Afgjørelfen af dette Punft, at have direfte Erfaring om, hvor hurtigt Wggeſcekkene, efter at være ubtraabte, blive fyldte af de indre Wggeſtokke og brifte. Lernæernes Næring beftaaer hog mange Arter i Blod; bet gjælder ifær om bem, ber fæfte fig paa Gjællerne; bog vel ogfaa om dem, der trænge dybt inb i bet Dyrs Kjød, der tjener dem til Bolig. Endeel Lernæer fynes derimod at leve af Sliim eller af 9)berbuben$ Detritus; dette mener jeg er Tilfældet med bem, ber fete fig paa Finnerne og lignende Steder. Lernæerne, fom leve paa andre Dyr, ete iffe felv frie for €npltebpr. Nordmann har fundet Achteres Percarum faa ftærft befat med en Vorticella, at” bet ofte var umuligt at un: derføge den. Endvidere har han feet den plaget af en Midde, og fjeldent iagttaget em lille Traadorm i deng Indre. Hollar har alminbeligen fundet Tracheliastes polycol- pus befat med en langftilfet, grøn SSorticella (maaffee Vorti- - ” cella monadica Ehr.), fom unbertiben inbbpller ben faa tæt, at ben feer ub fom en fonferoebuff. Selv bar jeg baade paa Lernæerne og andre €npltefrebà. opdaget nogle Parafiter ; hvorom Talen vidtløftigere vil blive i det Følgende. 190' II. Syftematifk Overfigt af Snyltekrebfene. D” Den latteilleffe Bencvnelſe Siphonostoma fot be Sr, fom ere beflægtede med Caligus Mull., fan iffe længer findes paéfenbe, ba bet er blevet efterviift, at Munden hos mange af de herhidhørende Slægter iffe har Form af et Sugeror. Wieg- manng Benævnelfe Parasita fpne8 at maatte foretræffes, fordi den virkeligt karakteriſerer hele Afdelingens Levemaade ; fun funde man indvende mod ben, at ber et mange parafítiffe Cruftaceer, (om bere til højere Ordener f. Gr. Cyamus, Æga, Bopy- rus o. f. v. | : Karaftererne for denne Orden blive: 1) deres Snylteliv, ifær pda Jif; 2) be Hudſtiftninger og Formforandringer de, faavidt vore Underføgelfer naae**), alle ere underkaſtede; 3) endeligen Hunnernes pdre Æggefætte. — Tilftedeværelfen af Fø- lere og Bevegelſesredſtaber ere mindre konſtante Skjcelnemerker, faa at derom blot fan ſiges, at bet højefte Antal af Folere et to Par og af Fødderne fer Par; heller iffe om Mundens Form kan ſiges noget almindeligt; fun fan bemerkes, at Kjæber (Maxilla), Underlæber og Spggefobber iffe findes hos Snylte- frebfene, Alle denne Ordens Dyr leve i Vandet. Burmeiſter inddeler Cnpltefrebfene i fem Familier : a) Uden Følere og [ebbebe Fødder: 1. Penellina b) med Følere og leddede Fødder: aœ. to Hæftefødder bag Munden; Svømme- | fødder ingen eller fun Hudlapper: 2, Lernæoda 8. et afverlende Antal Hæftefødder bag Mun: ben; fire Par [ebbebe Svommefodder: +) Efter Burmeifter, bog med entelte sini / dile; og til- føjede Bemærkninger. ++) Men obermaabe meget ftaaer her endnu tilbage at underføge. 191 1) be indvendige Folere mangeleddede: 3. Ergasilina - 2) be indvendige Følere tos (tres?) (ebbebe: d. Caligina y. to fugeffaalagtige Hæftefødder bag og wed ; Munden : 9. Argulina De to foríte af biéfe Familier ubgjore Cuvier Lern«cer, be tre fibfte Latreilles Gipbonostoma. Penelblina, Kroppen. langftraft, trind; Sunbaabningen, i. den, neget tyndere Forende, rager. fegleformigt frem, og vifer meget (maa Dornagtige Sinbbaffer og Famlere. Ingen Følere eller, (ebbebe Fødder. +) 1. Lernæa, (Oken, Cuvier. Lernæocera Blainv v. Nordm.) | Kroppen frummet, af ulige Tykkelſe; tre lange, bornagtige Arme omfring Munden, bvilfe alle, eller bog be te, ende. gaffel- formiat. 2(Sggefetfene lange, traadformige og fommenrullebe i. en ~ €neglelinie. | Arter: L. branchialis Lin. (L. gadina Fabr. & Müll); — LI. cyclopterina? Fabr.; — L. sur- rirensis Blain. **) +) Burmeiſters Sarafteri(tit af denne Familie er iffe ffarp, uagtet ban fun giver ben fire Slægter. Han angiver Kroppen fom blød, men hos L. branchialis er $8ebafningen, ibetminb(te tildeels, ` temmelig bornagtíg; ban frafjenber ben Xffnit,' men hus Penicu- lus fistula ere disſe, efter 9torbmanné Afbildning, ijbeliges og Formen er hos denne Art aldeles iffe uregelmæsfig, fom B. angiz ver ben for hele Familien. Lernæa cyprinacea har lebbebe Hæf- tefobber efter S8urméifterá egen Afbildning eg Beſtrivelſe. -**) Lernæa ocularis Cuv,, fom (fal findes paa Sildens og andre Fies Øjne, og fom $3. ingen Plads anvifer, maa vel høre herhid. Hvor L. Lote (derm. Naturforſch. XIX, 1, 6) maa placeres, er ogfaa endnu uafgjort. 192 X 2. Lernæocera(Blainv. v. Nordm. — Lernæa Cuv.) Kroppen frümmet, af -ulige Tykkelſe; om Munden fite bløde, fjebagtige Arme, af hvilfe be to forreſte gaffefbannebe; XSagefaeftene forte, i Forme af Sætte, Urter: L. cyprinacea Lin; Burm. in Act. Tab. 21 A — L. esocina Burm. (L. cyprinacea Nordm.) v. Nordm. tab. 6 fig. 1—7. 3. Peniculus*) v. Nordm. Kroppen lige ubjtraft, omtrent af eeng Tykkelſe; fortil liges fom med Hals; ingen Arme; fire Par Soublapper ved Forenden. Urter: Pen. fistula v. Nordm. (tab. 6, fig. 8-—14) Paa Rygfinnerne af Zeus Aper i Middelhavet. 4. Penella (Oken, Lernæopenna Blainv). Kroppen lige udſtrakt, omtrent af eeng Tykkelſe, forfpnet med Arme og fortil med fite Par Soublapper; Halen fjerbamnet.- — "Arter: P. filosa (Gmel. Guerin Icon. Zooph. tab. 9 fig. 6—8); P. Diodotitis (Cham. &. Eisenh. Act. nat. cur. X pars 2 tab. 21 fig. 2.) **) 5. Sphyrion Cuv.*** +) Peniculus er Navnet paa en Snyltegjæft Hos Plautus. ++) Cuvier anfører endnu P, (Lernæa) cirrhosa Le Martin Journ, de Phys, Sept, 1787. II, 6, hvorimod han iffe nævner P. sagitta Blainville antager P. filosa, cirrhosa og Diodontis fun for een Art (Desm, Consider, p. 347), hvorimod ban ogfaa har optaget P. sagitta og endvidere tilføiet P. Holteni (Exocoeti Holt, Nat. Self. Sir: 5, 2.). Seg har ingen af Arterne feet, og er alt faa inbftrenfet til blot at. anføre denne Meningsforſtjellighed. **-S8urnt. optager iffe denne Slægt, fordi han: iffe fjender nogen Art af ben, men inbrommer, at ben maa høre herhid. For Fuldftændig= heds Skyld far jeg hidſat ben med Cuviers Garaftevifti£, Navnet er dannet af oqvoa, en Hammer. — Lernza multicornis Cuv., fom findes paa Gjellerne af en Serranus fra Indien (Guerins Icon. Zooph, pl. 9 fig. 4) troer B. maa danne en egen Slægt mellem Lernæa og Lernzeocera, 193 Hovedet er bredt til begge Sider fom en Hammer; Mun- den bar fmaa Kroge; Halſen er tynd, Kroppen flabtrpffet, hjer- teformig, og bærer, foruden to lange Snore (Wagefættene), paa hver Cibe et ftort Knippe Borſter. Arter: Sph. Ie vigatus(Chondr. lævig. Qvoy & Gajmard. Guerin Icon. Zooph. pl. 9 fig. 4) ; | HI. Lernwoda. Hovedbryſtſtykket er tydeligt abffilt fra Kroppen, ofte for: længet figefom til en Hals; Wggefæffene langtftra£t - fæfdan- nede; de inderfte Følere almindeligen treleddede, be pberíte trez leddede, frogbannebe; ect fort, tykt Næb med et Par Kindbatfer og Famlere; to eller højft tre Par Krogfodder, af hvilke det mellemfte et det ftørfte, og ofte danner Saftbeftning&rebffatet. 1. Anchorella (Cuv., Clavella Oken, Lernæo- myzon Blainv). Tilhæftningsorganet vifer fig enfelt, fordi de meget forte Arme hog bet vorne Individ ere forenede fra Moden ;*) det ubgaaer fra Forenden af Bagkroppen, nær den halsformige Gefatotborar'é Udſpring fra denne. : Arter: Anch. uncinata Fabr. (Nordm. tab. 8, *) Hog unge Individer finder man bet andet Par Krogføder (Til beftningérebf*abet) blot fammenborebe i Enden, men i ben øvrige Længde ligge be mere eller mindre tæt op til hinanden, faalebc. at der endog undertiden ved Noden bliver et fonligt aabent Rum ' imellem dem. Hos ældre Jndivid r omgives .rogfobberne af Merhuden faaledes,-at de ved en løg Betragtning vife fig fom et enfelt 9Rebftab 5 men ved nøjagtigere Underſogelſe fan man gjen« nem. Epidermi: fee de to ved Siden af hinanden liggende Arme, og naar Epidermis borttages , vifer bet fig, at de fun ere fore= enede i Enden. 194 fig. 8—12 &. tab. 10, fig. 1—5) — Anch. lagenula (Guerin Icon. Zooph. tab. .9 fig. 5) A. microce- phala Nordm. (paa Gjællerne af en Sargus fra bet gode Haabs Sorbjerg.*) jas. 2. '"lracheliastes**) (Nordm,, Lernentoma Blainv.) &ilbeftningsrebffabet beffaaer af to forlængede og i Enden forenede Arme; Cefalothorax er halsformigt forlænget; Krogfod— derne ſidde ved Halſens Baſis mellem Armene. Urter: Tr. polycolpus Nordm. (Nordm. tab. 7); Tr. stellifer Kollar (Wien. Ann.tab.9 fig. 1—8) — Tr. maculatus Kllr. (l. c. tab., 9 fig. 9—12.). Forſte Art paa Cyprinus Barbus, Jeses o. f.v.; anden Art paa Mallen, tredie Art paa Braſenens Sfjæl. 3. Brachiella (Cuv, Lernentoma Blainv.) &ilbeftning$tebffabet beftaaer af to forlængede og i Enden forenede Arme; Gefalotborar et halsformigt forlænget; Krogfod— derne fidde ved Begyndelſen af Halſen, lige bag Næbet. Urter: Br. Thynni Cuv. (Regn. an. pl. XV fig. 5); — Br. impudica Nordm. (tab. 8 fig, 1—3). — Br. bispinosa Nordm. (tab.8 fig. 4—1). — Br. mal- leus Rudolphi***). Førfte Art er funden i Middelhavet paa Thunfiſkens Gjæller; anden Art paa Gjællerne af Kulleren ved . Helgoland; tredie Art ubeftemt hvorfra; fjerde fra T vet paa Torpedo marmorata. 4. Lerneopoda, Blainv. *) Hertil; fomme endnu abftillige npe, banfte Arter, fom fenere ſkulle beſkrives. ++) Xf vonz5Aio: tnejſer med Natten. 144) Brachiella Pernettiana (Pern, Voy. aux, ll, Mal, pl, 1 fig. 5—6) hører maaffee herhid, men Afbildningen er flet, og Beftrivelfen inbffrenfer fig til et Par Ord; altfaa fan Intet her beftemmes. Den ftal findes paa Gjællerne af en Thunfiſkart. 195 Tilheeftningsredſtabet fom hos be to foregaaenbe Slægter ; Eefalothorax fort, rundagtig eller ægdannet; Bagkroppen lang- (traft, uden Led. Urter: L. elongata (Grant, ror Not. D. 19 tab. 1 fig. 4. — L. Dalmanni (Retzius i Vet. Acad. Handl. 1829 tab. 6). — L. Brongniarti Blainv. — L. sal monea (Gisler Act, svec. 1751). — L. stel- lata Major (paa Finnerne af en Citer. fra Norge). 6. Achtheres*) Nordm. TilfæftningsredfÉabet fom hos be tre fotegaaenbe Slægter ; Gefálotborap fort, egbannet; Bagkroppen frebérunb, leddet. Urter: A. percarum Nordm. (tab. 4 & 5). — Almindelig i Mundhulen af Perca fluviatilis og Lucioperca; fjeldnere udvendigt og paa Hornhuden. " 6. Basanistes**) Nordm. Armene ete Forte og tpffe, men forene fig i Enden fom hos be fite foregaaenbe Slægter; Gefalotborar er fort; Bagkroppen uden Led, Énubret. | Arter: B. Huchonis Schrank (Ann. d. Wien. Mus. tab. 10). Paa Gjællerne af Salmo Hucho.| 1. Clavella, Oken.*** Ingen armbannebe Tilhæftningsorganer, ingen tjødagtige Rapper paa Siderne af Legemet og ingen leddede Krogfodder bag Munden, fom har to Kindbaffer og toj Samlere. Folerne ere to eller. treleddede. : /*) azðnens befværlig. , **) Becavieys Pageaand. +*+) Denne Slægt bar B. iffe optaget, formodentlig i ben Tro. at den faldt fammen med Anchorella, fordi Müllers L. uncinata, fom Gu vier henfører til Slægten Clavella, virkeligen hører til Anchorella; men dette er iffe Tilfældet med Cl, Pippoglossi, $m L, clavata veed jeg iffe at fige noget bejtemt, ba jeg itte far feet ben, og Müllers SSeffvipelfe er utilſtrokkelig. 196 Urter: CILH ippoglossiCuv, (GuerinfIcon. Zooph. tab, 9 fig. 7). Cl? clavata Mull. (Zool. dan. tab. 33 fig. 1). l 8. Chondracanthus Laroche (Anops Oken; Entomoda Lam; Lernentoma Blainv.) Intet armdannet Tilhæftningsredffab og ingen leddede Krog- fødder bag Munden; paa Siderne kiodagtige Lapper i forffjæl- ligt Antal og af forffjællig Form; Folerne ere to- eller treledde- de; Munden har to Kindbakker og to Famlere. Urter: Ch. Triglæ Blainv. (Nordm. tab. 9 fig. 1—4). — Ch. cornutus Mull. (Zool. dan. tab. 33 fig. 6., Nordm. tab. 9 fig. 5—10). — Ch. tubercu- latus Nordm. — Ch Zei Lar. (Guerin Icon. Zooph. tab.9 fig.9). — Ch. Larochii? (Cuv. Regne an. tab. | 15 fig.3)*) — Ch. radiatus Fabr. (Zool. dan. tab. 33 g. 4). — Ch.? gobinus Fabr. (Zool. dan. tab. 33 fig. 3). — Ch. nodosus Fabr. (Zool. dan. tab. 33 fig. 5) — Ch. merluccii Holt. (Nat. Seif, Y adi -pag- 135.) 9. Lernanthropus Blainy. (Epachthes Nordm.). Intet feregent Z'ilbeftningérebffab ; Folerne ferlebbe; et Die paa Isſen; tre Par lebbebe feet bag bet fegleban: nede Næb, Urter: L. musca Blain. — L. pupa Burm. (Act, nat. curios. XIX, 1 tab. 4 fig, 7—11).— L. para- +) Under Lernæerne henviſer Cuvier iffe til den her citerede Figur, og under $tobbertablen er Artens Navn iffe angivet. I ForÉla- ringen af Kobberne benævnes ben „le Chondracanthe de la Ro- che,” Om adftillige af de følgende Arter er det iffe fiffert, at be virkeligen kunne henføres til Slægten Chondracanthus 197 doxus*) Nordm. (Act. nat, curios XIX, 1 tab. 4 fig. 12). Forſte Art pad enDiodon fra Manilla; anden paa en Platax fra Brafilien; tredie paa en Mugil fra Kap. Anm. $8. formoder, at ben latreillefte Jfopod -Slægt Ione hører til Cinoltetrebfene, og til denne Familie, Beftrivelfen og Af- bildningen hos Desmareſt (pag, 285 og tab, 40 fig, 10.) fynes mig bog iffe at indeholde nogen Befræftelfe paa, at den, om den ogfaa maatte henviſes tit Cnyltefrebfene, kunde henføres til denne Familie. III. Ergasilina, Cefalothorar er temmelig ftor; med denne er Bagkroppen forbunden, fom i bet Hojeſte beftaaer af 8 Led; Cefalothorar har et eller to Par Følere; Munden ſidder mellem det forreſte Par Fødder. — Man fjender fun Hunner. (Det Mefte i B. Karakteriſtik af denne Familie er ubeftemt og verlende). A. Munden en fort Knude (iffe næbdannet); fire Par flevebe Svommefodder paa be fire førfte Led bag Cefalothorar. 1 Nicothoe**) (Audouin & Milne-Edwards). Ingen Hæftefødder bag Munden; Folerne to i Tallet, tolo[ebbebe; to Øjne paa Panden; vingedannede Udverter paa, Siderne af Kroppen; Wggeſcekkene ftore, fefbannebe. Arter: Nic. Astaci Aud. et M. E, (Ann. d. sc. IX tab. 49). . " | 2, Ergasilus***) Nordm. Ingen Hæftefødder bag Munden; be pdre Følere danne lange Arme, hvormed Dyret fafthæfter fig, og ere fireled- *) Storbm. har opftillet denne Art fom en ny Slægt, under "Navnet Epacthes, men denne Slægt maa gaae inb, da den beftrevne Art i alle væfentlige Dele ftemmer overeens med Blainvilles Slægt Ler- nanthropus, **) Nicothoe er Navnet paa en Harpy. ***) Navnet paa én Parafit hog Plautus, 198 bebes be inderſte Folere ere ſexleddede; Mygegjemmerne fæfdan- nede. i | t Arter: Erg. Siboldii: Nordm. (tab, 2). — E. sex- setaccus Nordm. (tab, 3, fig. 1—8). — E. gibbus Nordm. (tab. 3 fig 1—8). 34 Bomolochus*) Nordm. Et Par S5oftefebber med mange Tænder bag Munden ; ingen ydre Følere, be indre fireleddede; MEggegjemmerne fæf- dannede. ` Arter: B. parvulus Nordm. — B. Bellones- Burm. (Act. nat. curios. XVII. 1 tab.24 fig. 1—6) ++). 4. Lamproglene **) Nordm. To Hæftefødder bag Munden; be pberíte Folere uden. Led, be inderſte tolvledede; et Øje; Æggegjemmerne traaddannede. Urter: L. pulchella Nordm. (tab. 1). — L. Li- chiæ Nordm.— L. Hemprichii Nordm. $eríte Art et funden paa Gjellerne af Cyprinus Jeses, anden Art paa Lichia aculeata fta bet røde Hav, tredie Art paa Hydro- cynus dentex, ligeledes fra bet røde Hav. B. Munden næbformigt forlænget; de pdre Følere ete ftedfe Somftefroge; altid to^ Par Hæftefødder bag Munden; Evømmeføddernes Antal afverlende; — QSggegjemmerne traad- dannede. , 5. Anthosoma Leach ****). à De inberfte Felere ferlebbebe; tre Par leddede Comme: fødder. +) BupoAogosc betyder Snyltegjæft. **) Bom, parvulus ev funden paa Gjællerne af Amphacanthus rivula- ris fra det røde Hav; B. Bellones derimod paa Gjellerne af Hornfiften ved Helgoland. : ***) Yf Aauzrgos, ftinnenbe og yvy, $jefteen. *699 Af avos, $S8lomft og swua, Legeme, 199 Arter" Ax Ssmithiinkeach (Caligus imbricatus Risso; Desmar. tab. 50 fig. 3). 6. Dichelestium*) Herm. De inberfte Folere (pofebbebe; be yderſte Folere farbanne: be; to Par Coemmrefobber. E. Arter: D. Sturionis Herm. (Desm. tab. 50 fig. 6). i 7. Nemesis Risso. De inderfte (olere (polebbebe; be pore Folere frogbannebe ; fite Par € emmefobber; Æggegjemmerne meget lange; børfte- formige. Urter: N. Lamnæ Roux (Crust. de la med. tab. 20) — N. Carchariarum Roux (Crust. de la med. tab. 20). Disſe to Arter ere fundne paa Hajer i Middelhavet. Anm. Burmeiſter troer, at den af 9Xepen i Act, nat. éurios, XVI Suppl. p. 156 beftrevne Carcinium opalinum maa omtrent have Plads ber. Ogſaa ubfpber han deng Bygning ganfte " anderledes end Meyen; men ba han blot Ejender den af Meyens Afbildning og $Beffribelfe, fan intet her anfee8 for afgjort. Kroppen er flad, ægdannet, bebetfet af en hørnagtig € fal foroven. — Gefalotborar, fom er ftor, bærer Folerne, Næbet og be tre ferfte Par Fødder; derpaa følger en. fireleddet Bagkrop, ti, boi forſte Ringe tre Par leddede Svommefodder ere hæf- tede; ben fjerde Ring er meget (tor, -ifet hos Hunnerne, og bærer be traabbannebe 2(Gggegiemmer. | Halen: beftaaet. af tre Ringe, er i Enden kloftet, og løber ub i flere Borſter. Nebet et fammenfat af en Overs og Underlæbe, mellem hvilfe findes *) Xf dic dobbelt, tve, og x747 Sang. 200 et Par fine finbbaffer, fom hænge fammen med de ved Noden -af Stebet ftaaenbe Famlere. Hannerne ere noget mindre end Hunnerne (bog i bet Hojefte fun Halvdelen) og ifær er Bag: kroppens fjerde Ming meget mindre. De til denne Familie henhørende Dyr fidde iffe fafthæftede paa be Havfiffe, der tjene bem til. Næring, men løbe omfring paa Overfladen af dem +). 1. Cecrops+) Leach. Ingen Øjne; Bagkroppens Ringe ere paa Ryggen ffjolb: formigt udvided. Urter: C. ;Latreillii Leach (Desmar. - 50 fig. 2 Mas. & Fem.). 2, Chalimus Burm.**5. Gt enfeit, rundt Øje ved Forranden af Gefalotborar; foran dette Øje ubgaaet em leddet Lap eller ligefom et Horn; Bag: kroppens fidfte Par Fødder ere iffe tvedeelte. Arter: Ch. Scombri Burm. (Act. nat. curios. tab. 23 fig. 13—18). 3. Lepeophtheirus***) Nordm. Adſtiller fig fra foregaaenbe Slægt ved — af det leddede Tilfæftningsredffab foran Øjet. Urter: L. peetor alis Müll. (Zool. dan. iab. 33 fig. 6). +) Dette liber bog lnbtagelfer, fom jeg fenere ftal vife. Ungernes Form og Udvikling er iffe tilftrætfeligt unberfegt? bog har Cut: rirey i Ann, gen. des sc, phys. Brux, Vol, III, pag. 343 leveret Bemærkninger fibberenbe om en Caligus paa Hornfiſken. ++) xexgow betyder en Bedrager, en Abe. Hvorfor Lead) har be: nævnet Slægten ſaaledes, er mig ubefjenbt. ***) Slægtnavnet taget af Plautus. ^ Slægten er opftillet efter et enefte Exemplar, efter Burmeiſters Mening en Han, taget paa en Makrel ved Helgoland, ** XC Almos SÉjæl og påse Luus, altjaa Skjcelluus. 201 4. Caligus*) Mill. To Øjne, fom ere anbragte ved Roden og 9)berranben af be ſmaa [ebbebe Lapper, der fra den forrefte Rand af Cefalothorar gaae ud til Siderne; Bagkroppens fidfte Par Fødder iffe tve- beelt ++), | Urter: C. curtus***) (Müll. Entom. tab. 21 fig. 1—2) — C. bicuspidatus Nordm. — C. Mül- leri Leach? (Desm. tab. 50 fig. 4). — C. minu- tus Otto. — C. elongatus Nordm: — C. dia- phanus Nordm. — C. Pharaonis Nordm. 5. Pandarus Leach. Alle tre Par Svommefodder tvedeelte; Øjnene fmaa, ved Roden af Næbet; Følerne paa ben underfte Side af em tre- fantet Plade, fom er anbragt ved ben forrefte Rand af Cefalo- thorar ****), | +) Xf Caligo: SXerte. ++) Seg tvivler paa, at Chalimus, Lepeophtheirus og Caligus funne beftaae fom færftilte Slægter. Idetmindſte holder jeg be af Burz meifter opftillebe Cfjelnemerfer for utigtige, og mener, at ban itte har feet biéfe Dyrs Øjne, men antaget andre Dele derfor. Efter min Erfaring have næmlig alle biéfe Dyr to røde Øjne, fom fidde paa Hovedbryſtſtykkets Rygflade langt bagved dennes: forrefte Rand, og ere meget iøinefaldende hos det frifte Dyr. Ogſaa troer jeg, at have Grund til at antage, at Burmeifters Chalimus maa anſees for en Han eller et Udviklingstrin af en eller anden Caligus, Jeg ftal fenere, i Beftrivelfen af abftillige didhørende Dyr, føge at godtgjøre min Paaftand. *, Naar Burmeiſter anfører C. piscinus Latr. fom egen Xtt maa dette tilftrives uopmerkſomhed, da "atreille udtrykkeligen ans giver fin C. piscinus = €. curtus Müll, (Regne anim, IV pag. 197 not). Grunden, hvorfor bet vel er vigtigft at beholde Millers Navn, ftal jeg fenere angive. Nordmann paaftaaer at Éjende 14 Arter af Slægten Caligus, cfr. Wortalen pag. VIII i toten. | **) Ved Glægten Pandarus ftaaer endnu. tilbage at underføge, om be, Wggegjemmer lignende, Organer virfeligen eve Xggefætte, ; ; 14 202 Urter: P. bicolor Leach (Desm. tab. 50 fig. 6) — P. Carchariæ Leach (Burm. iù Act. nat. curios. tab. 25?). — P. Boscii Leach (Encyelop. britan. suppl. 1 tab. 20 fig. 1). — P. Cranchii Leach"). 6 Dinematura *) Burm. — Latr. Binoculus Nordm.). . Alle tte Par Coommefobber tvebeelte; Øjnene fíbbe ved Roden af Stebet, men deres Antal fpneó at være tre (to (torre — og et mindre), fom ere anbragte i Stiangelfotm ; T" paa Unberffaben af en lille-fri Tværring. Urter: D. sexsetacea (Caligus heptapus & paradoxus Otto). — D. gracilis Burm. (Act. nat. curios. tab. 23 fig. 1—12 Mas.). — D. alata Milne- Edwards. — D. producta Müll. (Entom. tab. 21 fig. 3—4). Anm. D, sexsetacea er fra Middelhavet; D. gracilis taget paa Sq. acanthias ved Helgoland, V. Argulina. Legemet beffaaer af en ftor, flad, elliptiff. Gefalotborar og en lile Hale, ber fpne8 at være uden eb. Ojnene ligge i den forrefte 9Binfel af Gefalotborar, abffilte fra hinanden, paa begge Sider af Næbet; ſammeſteds to Par Følere: bet fot(te Par er fortere, ftelebbet; bet bagefte Par længere, fitelebbet, med en ſtœrk Krog ved Grundleddet. Ser Par Fødder: forſte Par, danner paa hver Side en rund, med Fryndfer forfpnet, Cugeffaal; bet fbab man efter Analogi maa formode. Ingen har endnu fundet Wg i bem, faavidt vides. De [maa Øjne ved Roden af Næbet har jeg ifte funnet opdage hos P. bicolor, fom hører til vor Fauna, +) Den fidfte Art er funden nær 2Gfoator og den afrikanſke Kyſt; be tre førfte ere europaiffes P, Carcharie er endog funden ved Helgoland paa en Haj, og kunde altfaa henføres til bor Fauna, ++) Af des toe, viua Sraab og ovpa Hale, `~ oo ST R V 203 ` andet er em leddet Strogfob; be fire følgende, fom alle ere fæftede til Gefafotfotar, ere tvedeelte Svommefodder. Halen har i Enden en Éløftet Finne. Hunnernes Æggegjemmer ere an- bragte paa Bugen mellem Foddernes Grundled; Hannen (ibt mindre end Hunnen; iøvrigt bygget fom denne. Ungerne unbergaae flere Soubffiftninger, og have i Begyn- . belfen to Par gaffeldannede Svommefodder, hvilke fenere forfvinde. Den enefte Art, man fjender, er: Arg. foliaceus; fom lever paa gerffoanbéfiffe, ifær Hundeftejler, og paa Haletudfen; ben løber paa Overfladen af disfe Dyr, men foemmer ogfaa frit i Bandet. II, Formbeſkrivelſer. Chondracanthus crassicornis Kn. (Tab. 11, Fig. 10.) Denne npe Gbonbracantbuéart, fom jeg bar fundet paa en, fom jeg troer, ny febefiff fra Veſtindien, nærmer fig i Form " noget til Chondr. cornutus, men er faavel meget mindre, fom og i andre Henfeender forffjcllig. Hele Længden med Wggeſcekkene beløb hos bet beſtrevne In: divid omtrent 27”, og deraf udgjorde WÆggefæffene noget mindre, end Halvdelen. Cefalothorar er ved en Hals eller Indſnoring ty- deligt abffift fra SBagfroppen. Dens Rygfladet) er meget hvælvet ; Formen er oval paatværs ; Breden altfaa ftørre en Længden, og ibetminb(te ligefaa ftot fom Bagkroppens ſtorſte Brede. (Seet med blotte Øjne, eller under en fun fvagt forftørrende Loupe, vifer Ge: falothorar fig firfantet, med omtrent ligeftor Brede og Længde; men dette er en Følge af, at det førfte Par Følere, ved at lægge fig tæt foran ben forrefte Rand af Cefalothorar, giver denne en … *) Under Beftrivelfen tænter jeg mig Dyret fom ftaaenbe eller ban: . genbe lobret, og derefter maa Udtrykkene forftaaes. 14* 204 forandret Form). Følerne ere af en færdeles betydelig Tykkelfe og Styrke; de fløde ved Noden fammen med binanben i Midten af Cefalothorar's Forrand, og -inbtage iffe blot hele For- randen men ogfaa en Deel af Siderandene. De beftaae af to Led, af hvilke Grundleddet er meget længere, tykkere og temmelig cplinbriff (dog ved Roden tpffete end i Enden); det andet Led er fun halv faa langt fom Grundleddet, tyndere og koniſt. ‘Det er Folernes ufædvanlige Tykkelſe og Storrelſe, fom farafte- viferer denne Art. og giver den fit færegne Udſeende. Bag bet førfte Par Folere ſidde Hæftefrogene, der ere temmelig tynde; be beffaae af tre Led: Grundleddet er langt og cplinbriff; an- bet Led er ligeledes cylindrifÉ, men fun omtrent halv faa langt fom førfte ; tredie Led er koniſt og meget fpidft, men iffe fon: - derligt frumt, Ved ben bageſte Rand af Cefalothorar ere to ned- og bagubbojebe Armſtumper at bemærfe, og foran dife vifer Munden fig fom en ftump- foni Ophojning. Paa Siderne af Munden ligger et Par fmaa, trelebbebe Fødder, (om ende med en Krog, og bag ved bere8 Rod et Par fmaa Samlete. | Mellem Cefalothorar og Bagkroppen er, fom ovenfor be: mærfet, en tyndere Hals, bvilfen er fort og trind. — Bagkroppen er [angftraft, (mal, [ibt tykkere forneden end foroven, Ryggen er hvælvet, Bugen temmelig flad. Kroppen vifer fig ved Indfnø- ringen ligefom deelt i Led; foruden Halſen findes tre Led an- "^ tydede. (Disſe Led tør jeg bog iffe antage. fom konſtante efter to Individers Underſogelſe.) Fra bet førfte af disfe Led ubgaaet paa Bugfladen, men henimod Siderne, et Par korte, trinde Arme, der paa Midten ere bøjede, og i Enden temmelig afſtumpede. Fra Kroppens nederfte Rand, i Middellinien, ubgaaer em lille Éoniff Zap. Det er paa Siderne af denne Tap, at Wggeſcekkene ere beftebe, I Enden af Tappen ſynes Gadboret at aabne fig, og ovenfor Zappen Kjønsdelene at være; thi lidt ovenfor Tappen paa Bugfladen fandt jeg en Han tilhæftet, og. ſammeſteds vifte - 205 fig to runde Aabninger ved Siden saf hinanden. Højere op ; paa Buafladen og langt bem mob Siderne bemerfebe jeg to forte Punkter, der ogfaa fpntéé at vere. Aabninger eller. Udfø- ring8gange. Wggeſcekkene ere lange, (bo8 et af be unberfeate Simbiviber næften fom. Cefalothorar og Kroppen tilfammentagne), tynde, .trínbe, fplbte meb (tore Æg; i fBrebem ubgjere biéfe Wg fun to Nætfer; i Længden talte& omtrent 20 Æg i hver Ræffe. Den ovenomtalte Han eller Larve var faa. lille, at ben for det blotte Dije, efter at være abffilt fra Hunnen, blot vifte fig fom et fiint &tevgran, ber fun paa mørk Grund funde bemerfeé. Derimod vifte den fig, underføgt med be (terfejte Louper, jeg var iftanb til at bruge, og under Mikroſkopets ftærfefte Forſtorrelſe, (om beftaaende af to Hoveddele: en bredere og tillige længere Forkrop, og en aftunbet (maaffee af flere Led fammenfat) Bagfrop. Fra Sorfroppem ubgif to ftærfe Hæftefroge, | og mellem biéfe faae Mæbet… Nærmere funde jeg med be linberfegelfe&rebffaber, jeg vat i Befiddelfe af, iffe inbtronge i dette [ille Dyrs Bygning. Da denne Chondracanthus intet fønderligt Betegnende har i fit Ydre, uden de overordentligt (tore og tpffe Folere, fom give den et eget Udſeende, har Jeg troet, at funne falde den crassi- cornis. Clavella Hippoglossi Cv. (Tab. IT, Fig. 3 & 3a.) Blandt be paa befenberlige Former og frappante Cam: menfetninger faa rige Lernæer hører denne hidtil ubeffreone til be ſimpleſte. Gt. meget lille Hoved (Cefalothorar) og Hals, en lang: ſtrakt, flabtrptfet Krop og et Par lange. Wggeſcekke er det, fom ved førfte Betragtning falder i Øjnene. Længden af denne feme er 4—5% foruden Wggeſcekkene, fom altid, hos be af mig underføgte Individer, have været læn- ” gere end Kroppen. ^ 206 Den Deel, ber har Lighed med et Hoved, er rumbagtig men nebtrpffet, faalebe8 at den ovenpaa et temmelig flad, og Breden ftørre end Højden, Paa Overfladen vifer fig mob hver Side (under en temmelig (tert Forftørrelfe) to (maa Knuder, der (taae meget nær hinanden, Den fortefte Flade af Hovedet er i Mid- ten dybt inbffaaren paalangs, eller danner ligefom en Rende, fordi Sidefladerne bøje fig om, og ftaae frem. Overſt og for- reft i disſe Sideflader er et Par meget ftærfe, fpibfe, indadbøjede Kroge anbragt, med hvilfe Dyret fæfter fig til Helleflynderens Gjæller, Det er egentligen de ftærfe Muffler, hvormed disſe Kroge fættes i Virkſomhed, fom træde frem paa ben forrefte Flade af Hovedet, og foraarfage, at ber i Midten opftaaer en Rende. Krogene beftaae af to Led: et meget tpft Grunbleb, fom indeholder Muſklerne, og felve Hæftebagerne. Over Kro- gene er hæftet et Par forte, fireleddede (?) Folere s. Grundleddet er langt, de andre Led forte; bet -fidfte ender med en Duf Børfter. Neden for Hoefteredſtabernes Grundled og imellem disfe vifer Munden fig; den fpne8 at beftaae af et Par treld- dede Famlere, og indenfor disfe af et Par toleddede Kindbaffer. Ovenover Mandiblerne og indenfor biéfe fremrager et Redſkab, fom maaffee er en Forgrening af Samlerne; Led har jeg iffe fun- net opdage paa bet. Nedenfor Hovedet er en fort men forholds- maéfígt meget tyk Hals. Den vifer fig meget tydeligt, fordi ber er en Sinbfnoting faavel oven fom neden for den. Paa bem . forrefte Flade eller SBuoffaben af Halfen er et Par forte, tpffe, frumbøjede Lemmer, fom i Enden ere forfpnebe hver med to frumme Børfter, eller rettere Borſteknipper. Kroppen er langſtrakt, ſmal i Forhold til Længden, næften linieformig, noget afrundet men fladtryffet, faa at Breden et meget ftørre end Hojden. Forneden bar Kroppen to fmaa Jnd- fnit, hvorved der dannes en fort fremragende Spidfe paa hver Side, og en bredere og ftumpere i Midten, Tæt paa Siderne af denne fidfte nedheenge Æggeſcekkene. Naar disfe mangle, fees bog en lille Zap paa hver Side, hvilfen antyder ben Plats, Wggeſoekkene pleje at indtage. UASagefæffene ere lange, og i Forhold til deres Længde tynde; be ere tæt ſtribede paatvcers, og have ſaaledes Lighed med be Traa- be, ber hænge ned bog Caligusarterne, Jeg har iffe funnet opdage Wg i dem, og bet er altfaa blot i Analogi med be nærftaaende Dyr, at jeg benævner bem Wggeſoekke. Rigtignok vifer der fig, naar man betragter dem under Mifroffopet, ligeſom Tværceller, der hver ſynes at inbeffutte et kredsrundt, fladtryffet Eg; men da jeg iffe endnu har funnet fremftille noget Æg færffilt, tør jeg iffe anfee Tingen for afgjort. Denne Lernæ findes næften ftebfe i temmelig ftort Antal páa Gjællerne af Helleflynderen; dog maa jeg tilføje, fun paa (tore Individer; jeg har aldrig fundet ben paa (maa Individer, ligefaalibt fom paa nogen an- den Flynderart. Brachiella rostrata Kn. (Tab, U, Fig, 1.) Længden af Gefatotborar 21^ Kroppen 315 Wggeſcek⸗ fene 5177; Armene 27^; Kroppens Brede 11^". Cefalothorax er valtfeformig, eller, nøjagtigere, lanaftraft foniff med afſtumpet Spidfe. Den er almindeligen krummet fremad, og har en iffe ringe Lighed med en lang Snabel, hvilfet bar beftemt mig i Valget af Artsnavnet. I Spidfen af Ge: falothorar er Munden anbragt, hvis Dele, ligefaalibt fom Fo— lerne, ſynes at frembpbe noget Særegent. Lige under Munden, paa den forrefte Flade af Gefalotborar, fibbe to fmaae men fterfe "&rogfoooer. De ſynes at beftaae af to eb, et tpft Gitunbleb og en frum, meget fpids Krog. De fibbe tet ved hinanden, og deres Grundled ere ved Noden for- enede, Den forrefte Deel af dem naaer omtrent ligefaa langt frem fom Snudefpidfen. Ved Roden af Gefalotborar, hvor ben forener fig med Kroppen, ubgaae fra bené Sider to cplinbriffe, frem- abrettebe, opabfrummebe og i Enden forenede Arme (det andet Par Srogfebber), boilfe udgjøre Hæfteredffabet. Hæftefnappen var paa be af mig unberfegte Individer temmelig lille, kreds— rund, merfebrun. — Gefalotborapg er iffe fammenfmeltet med Kroppen eller umærfeligt gaaende ober i ben, men meget tydeligt abffit fra ben, ligefom ved et Led. Kroppen er flabtrpffet, omtrent dobbelt faa bred fom tof, noget fitfantet, bog med afrundede Hjørner; deng Over- flade er temmelig jevn. Den overſte Rand af deng Rygflade, fom adſtkiller den fra Cefalothorar, er lidt udffaaren. Den un: berfte Flade, hvor Æggeſeekkene ere hæftede, vife to fmaa Ind: ffjæringer. WEggeſcekkene ere lange, cylindriffe, omtrent halv faa tpffe fom Kroppen, fyldte med mange Rekker fmaae, fugle- runde Æg. Paa begge Sider af Gadboret, mellem Wggeſceekkene og lidt foran bem, fee$ to fmaa (lidt over i^ lange), foniffe Redſtaber, boilfe findes hog flere Arter af denne Slægt. E Gt Par Jndivider af denne Art bat jeg en enefte Giang erholdt af en Helleflynder fra Sattegattet. De fab paa Gjæl- lerne. — Denne Brachiella tilhører ogfaa ben grentanbffe Fauna. Idetmindſte har jeg iffe funnet opdage nogen væfentlig Forffjæl mellem de banffe Individer og nogle af Hr. Vahl fra Grønland nedfendte, af Pleuronectes pinguis tagne, Indivi- 208 ber, fom opbevares i bet kongelige Muſeum, og fom Pr. Stein: hardt bar tilladt mig at unberfege. Nærværende Art bar endeel Lighed med Brachiella bi- spinosa Nordm. men, foruden det, at den er meget ftørre, adffiller den fig oofaa i andre Henſeender tilftræffeligt. Den fan karakteriſeres ſaaledes: Brachiella rostrata: cephalothorace elon- gato, conico, obtusius disinente;s abdomine cephalo- thorace, a quo sat distincto, longiore, elongato-qua- drato, depresso; appendicibus duabus conicis ad anum ornato. Da Brachiella bispinosa Nordm. rimeligviis forefom- mer i vore $abe,*) troer jeg bet pasfenbe at henvende Opmart: fombeben paa den, ved at give én fort Diagnofe af bem. — Brachiella bispinosa: Cephalothorace cla- valo; capite parum crassiore; abdomine ovato, lon- gitudine cephalothoracis; apendicibus conicís duabus annalibus. | Brachiella malleus Rud. abffille& let fra disſe to Arter ved Mangelen af Appendices, (Sortfetteà. ) Kobbertavlens Forklaring. , Fig. |. Brachiella rostrata Kr, 2. Anthosoma Smithii fra Ryg⸗ gen. 2a, Den famme fra Siden, 3. Clavella Hippoglossi fra Ryggen. 3a, Cefalothorar nedenfra, 4, Chondracanthus gibbosus Kr, fra 9099 gen. 4a, Den famme nedenfra. 5. Dichelestium Sturionis, 5a. Gamme nedenfra. 6. Lernæopoda Carpionis Kr. 7; Anchorella rugosa Kr, 8. Lernæa gobina fra Ryggen. 2Gagejeffene ere i Naturen fammen= rullede proptrefferformigt, men er her afbildede udviklede, for iffe at ftjule andre Dele af Dyret, 9. Aethon qvadratus Kr. fra Ryggen. 10. Condracanthus crassicornis) Kr, fra Ryggen. 11. Lernæopoda Dalmanni. 12, Lernzopoda elongata fra Ryggen. USagefætfene ere hos bet her afbildede, iøvrigt fuldvorne, Individ ufædvanligt (maa; fædvanligt ere de dobbelt faa længe. Hum Da. be flefte af disſe Afbildninger ere mere eller. mindre forz ftørrede, antydes Dyrets virkelige Storrelſe ved den hosføjede Ctreg. Hvor denne er forfynet med en lille Tværftreg,. til Ejendegives derved Forholdet mellem 2Gggejaeffene og bet gyz rige Legeme, idet næmlig ben Deel, fom er under Tverftregen, angiver 2G9gcfaeffene8 virkelige Længde, Hvor ingen Tverz ftreg er tilføjet, tilfjenbegiber Stregen blot Legemets Længde uden 2Gggejeffe. Det havde været nyttigt og ønfteligt, at funne medgive en Mængde Detailer i en ftærë Forſtorrelſe, men da vilde fem til fer Kobbertavler have været nødvendige ; til be Urter, fom ber ere fremftillede paa eeng og dette vilde Omftændighederne iffe tillade. i *) Nordmann veed iffe, paa hvilken Fiſkeart ben er funden, men anz giver formobningébiié en Torſkeart. P 209 Om tertiaire Forfteningsførende fag imellem. Friderits og Veilefjorden. Xf ©. Ford hammer: — — jilo Henſyn til bor Rulleſteensformation, fom allerede i lang Tid bar tiltrutfet fig Geognoſternes Opmærffomhed, men: fom ſikkert fortjener denne Dpmattfombeb i endnu langt høiere Grad, er ber ifær to Cporgémaale, ber trænge til en langt neire Be— ftemmelfe, fom ikkun fan opnaaeg fotmébelft gjentagne Jagtta: gelſer. Disſe betræffe Underføgelfer over deng Dannelfestid og Dannelſesmaade. Jeg har i min Overſigt over Danmarks geo: gnoftiffe Forhold udtalt den Mening, at Rulleſteensformationen ec dannet i en Tid fra Slutningen af Kridttiden indtil den nu— værende Jordperiode, og at plutoniffe SSirfninger have forenet ſig med neptuniffe Kræfter for at bringe Materialet fammen, og give bet de Leiringsforhold, hvorunder vi finde bet. Omend: ſtjondt jeg troer, -af be Kjendsgjerninger jeg ber har anført ere af den Beffaffenhed at be underftøtte de omtalte Meninger paa bet beftemtefte, er Sagen dog derved iffe blevet faa Elar, at iffe andre Anſtuelſer funde gjøre fig gjeldende imod bem, oa at iffe . enhver ny Sjagttagelfe funde tilfoie noget Væfentligt til vore Kund: faber. — Da Herr Kroyer derfor iblandt mange andre geognoſtiſke Reiſeiagttagelſer, fom han meget beredvilligen har mebbee(t mig, ogfaa underrettede mig om, at der i Nærheden af Fridericia fin- deg forfteningsførende Lag paa bere8 oprindelige Leiringsfted, oq navnligen viifte mig et Par Arter af Dentalium, der beteg- nede dette Lag fom forffjellig fra Venſysſels Blaaleer, og ſom yngre end Sribtet , altfaa indenfor de Grendſer, fom jeg tilſtti— 15 210 ner, Vor: ;Rullefteensformation, beſtemte dette mig til at benytte den forſte Leilighed til at underſoge denne Egn. Allerede for Hert Kroders meget interesſante Opdagelfe, kjendte man fra denne Egn Bologneſerſpathen eller ſtraalig fvovl- fuur Baryt, og Lagene fra Bjornsknude nordlig for Veilefjorden. Disfe fidfte Lag vife en Afvexling af jernholdige Sandſtene (liig den fra Sylt, Vildſund, Holftebroe og Mors) med (traalig Arra- gonit: (liig den fom forefommer temmelig hyppig: i de- Dol(teenffe Blaaleerslag) og en- grønlig; graa (98: Sandſteen, i hvortil jeg, indtil Here Kroyers Underſogelſer itke kjendte nogen — Dannelfe: . T Rulleſteensformationen med guult. Leer ;og uden andre: in- teresfante Forhold fan forfølges fra € mogbei i Jylland: lige- overfor Middelfart omtrent en Fjerdingvei imod Nord, men no: get. nordlig for Næsfet. forefommer ber i en temmelig bei. Klint allerede Lag af Jerneonglomerat med pberít forvirrende Schicht-⸗ nings forhold. a a. Jernconglomerat med Sandſteen og Sand, b. vvidligguul Sand. c, nedfaldne Masfer, 211 Jernconglomeratet har en ftor Mængde rullede Stene of Granit etc. ete., fort fagt af vore almindelige rullede plutoniffe Bjergarter, men ogfaa Lag af en grønligsgraa Canb(teen, fom tigner den fra Bjornsknude og fom bifer fig her uden Forſtenin— get ligefom ber. De faa meerkvcerdigen bøjede Lag vil man neppe funne forklare bed en Afſcetning af Bandet, hvor. voldſom man enbogfaa vil tenfe: fig bet& Bevegelſe. Stermere ved Friderits findes et Lag af blaa Mergel fuld af rullet Granit, fmaa Stykker Kridt og ffarpfantebe Slin- teftpffer. Dette Lag vedbliver indtil nær ved Friderits Fæft- ningsdeerker Door bet i em lille tint, fom min Fører kaldte Scekkepcelsbakke træder i Berøring med Lag af fort Bruuntuls- (eet og Sand uden Rulleſtene. Forholdene ere her iffe ganffe flare; be forte Lag findes hoit oppe paa Bakken, medens Blaa- leerslaget forekommer ved Foden deraf, men omenbffjonbt de i Horifontallinien iffe ere 10 Fod fra hinanden, tør mán dog iffe med fuldkommen Sikkerhed paaftaae , at Blaaleret bliver bedeœktket af be forte fulbolbige Lag; tbi Beroringsfladen bliver ſtjult af nedfaldne SXaéfer. Udenfor Feeſtningsverkerne ved Sribetit$ og navnligen nedenfor Stubttaarnét, forefomme be af Herr Krøyer opdagede forfteningsferenbe Lag. Hovedmasſen ec fort glimmerrigt Bruunfulsleer; i dette forefomme Lag af en gvønlig-bruun Sandſteen, fom gaaer over i en mørferøggraa Kalkſteen fuld qf gronne Partifler, og desforuden findes enfelte Lag af et Gonglomerat af tulede Granitſtykker forenede ved et jernholdigt SBinbemibbel. Lagene falde alle ftærft imod Neft. Den brune Sandſteen og den røggraa Kalkſteen indeholde mange Forſteninger. Det Sammenligningspunct, fom ligger nærmeft for vor Betragtning er aabenbart Sylt, hvis jernholdende € anb(tene, glimmerrige Brunnkulsleer -og leerboldende Kalfftene bringes” i Erindring ved disſe Sannelfer, Men i en meget fuldftændig ig : í J 212 j . Samling af Sorfteningerné fra Sylt, fom Univerſitets Muſeet eter, har jeg iffe kunnet opdage en eneſte, hvorom man med Beftemthed funde fige, at ben ftemmer med nogen af bem fra Friderits og iffun en Dentalium fynes at være fælles for bem begge Da Hr. Kroyer og jeg have bragt omtrent 20 Arter Forfteninger fra denne Dannelſe fammen , er bet uneg: telig ufanbfpntigt at; fenere Underføgelfer ville gjøre o8 befjenbte med faa mange overeenstemmende Arter, at man funde identi- ficere begge Formationer. — S&orffjelligbeben fra Moformationen ligger allerede deri, at Genera Dentalium, Pecten, Pectun- culus (2) Serpula og Vermetus forefomme her, alt(aa be tegne den paa bet beftemtefte fom en Saltvandsformation. Man funde tilfibft opfafte bet Spørgsmaal om disſe Dannelſer iffe hørte til ben ved Jyllands Kyfter faa meget udbredte Blaaleers dannelfe; men felo om man iffe vilde regne Steenarternes for- ſtjellige Udfeende og at Skallens Kalk i SBlaaleret altid er ved- ligeholdt, og i denne Formation næften altid er for(tprret, finder ingen Overeensſtemmelſe Sted med Henſyn til Forſteningerne og Blaalerets hyppigſte Forfteninger mangle aldeles i dette Lag. Man "Fan fra dette Sted forfølge Bruunkulsleret langg med Kyſten imod Mord, dog gjør bet fnart Plads for en meget fiin, gtul- gron Qeerart, ligeledes meget (fifrig og meget feed og plaftiff, men aldeles uden Glimmer, eller rettere fagt, i Kyſtens Længde- Udftræfning verle dife to Dannelfer uden at man her fan fee deres Forhold, men ved Trælle-%7æs iagttager man tydeligt at bet plaftiffe Leer er bet dybefte Lag. ^ J bet blaagrenne Leer forefommer ligeledes Kalk i Nyrer, fom ben faafaldte Septaria i Londonclay. $alfen er no: get mere ([pfegraa end bem ber forefommer i bet forte Bruunkuls— leer, og ſynes at beffaae ube(uffenbe af Koraller, ber ifær træde frem naar ben ved Forvittringen og Bandets Indvirkning er blevet ujevn paa Overfladen. Paa Overfladen af disſe Kalfny- LJ 213 rer forefommer ben. foovlfuve 25avyt i kryſtalliniſte Masſer, men Exemplarer, fom Univerſitetets Muſeum beſidder fra ældre Tider, bevife, at den ogfaa maa.forefomme der i (maa Nyrer, fom ubetuffenbe beftaae deraf. En anden Kalkſteen, fom ſynes åt være uden Forfteninger har et paafalbenbe llbfeenbe. Den er grønlig graa, tæt og fplintret i Brudet og bliver ved orbit: tringen fort, med morkebruun Streg; den beftaaer af ful fuur Kalf, kulſuurt Jernforilte og fulfuurt Manganforilte. Omtrent midtveis imellem Friderits og Kasſerodde, noget fpblig fra Begyndelſen af ben Skov der bedæffer heler Odden ev et meget mærkværdigt Sted, hvis Forhold bet hosfolgende Træfnit bedſt vifer. a. a. guult Ler og Sand med Rulleftene b. nedfaldne Masſer. c. mørt ffifrigt Leer, Den med „morkt ffifrigt Leer” betegnede Masfe, danner en lodret Væg af flere hundrede Fods Længde og beftaaer af en fnart blaaliggraa, ſnart bruunliggraa meget fiin Leerart aldeles uden Rulleftene, og meget ſtifrig. Det er den famme Leerart 214 fom ber overalt pad Kyften indeholder Septarierne með- Tung: fpatb. Paa den lodrette Væg feer man Schichterne faa blom- faafagtigen beiebe fom Tegningen vifer det, i mangfoldige véb Siden af hinanden liggende og | indbyrdes forbundne Syftemer. Foruden denne Masſe forefommer til begge Sider Lag af guult Leer og Sand med almindelige Rulleſtene. Disſe fade under Vinkler af. 10—15^ fra denne Masfe, altfaa paa. Sydfiden imod Spd, paa Nordſiden imod Nord. j Jeg tvivler meget. paa at der gives nogen Forklaringsmaade, hvorefter man fan tilffrive disfe Phenomener en reen neptunijf Oprindelſe. Saadanne bfomfaalfermige beiebe Schichter funne iffe affette8 af Bandet i denne Form, be maae have: lidt fénere meget volbfomme plutoniffe Forandringer, og jeg fan iffe megte at Betragtningen af denne Bakke hvert Dieblik bragte mig be beiebe og teunbne Cdjid)ter i. Erindring, fom man faa hyppigen ſeer ved Gneuſen; men medens Boiningerne ved denne Bjergart bliver betinget ved den halvflydende Tilſtand, har Lerets Plaftici- tet her tilladt en lignende Formforandring. Man vil indvende at ogfaa dette Phænomen er Reſultatet af locale Styrtninger, frembragte ved Havet, fom har undergravet Klinten. Jeg fvarer berpaa, at lignende Styrtninger og Skred forefomme meget hyppigen ved vore Kyſter, men be nedſtyrtede Masſers Forhold er ganſke forſtjellig fra dette Phænomen ; man fee iffun hvorle- be8 Lagene af Stevnsklints tiimien, ber paa enfelte Steder frembyde en forfærdelig Forſtyrrelſe, foranlediget ved Havets lin: dergravning, ere afbrudte og i alle Retninger fammenfaftede, og ingen vil falde paa, at fee her et analogt Forhold, Men felv om man vilde antage, at bet pla(tiffe Leer ved MedfÉriden af en hæl Bakke vilde give efter og blive boit uden at abffilleg, ftaaer ên faaban Styrtning ligefrem i Smtobfotning imod bet bedæffende gule Leer, Sand og Rulleſtenenes Schichtningsforhold. 215 - En ſaadan Kaabeformig Omleiring udelukker enhver Idee om Kjærnens Seenkning/ men betegne bet. ligefrem fom en Hævning. Jeg gjentager at en Gneuskjerne faabeformigen omleiret af Lør» ffifer giver et fulbfomment Billede af denne plaftiffe Leermasſes Forhold til be bedæffende Leers og —— begge maae forklares paa famme Maade: Iblandt dette interresſante C tebé aa ti bor jeg iffe forbigaae uomtalt, at be øvre "afvigende og bedæffende Gand og Leerlag indeholde rullede Masſer af det ^plaftiffe Leer og dets underordnede Kalklag, hvorved der tpbeligem bevifeg at en-rum ' Tid maatte forløbe imellem disſe to Dannelſers Affættelfe thi Leret maatte antage en. Serbning og Cleptarierne maatte” famle fig, inden ben npe Gataftropbe tilbeef8 funde forſtyrre bet ældre Lag. "Da bet mu tildels allerede er viiſt, tildeels endnu vil vorde godtgjort, at dette plaftiffe Leer og bet forte S8ruuntulsfeer. inde: " holde Siulleftene, vil beg tjene fom et nyt Beviis fot ben “Tange Tid, hvori SRulleffeenéformationen er dannet, og ben meget fors . ſtjellige Tilſtand, hvori be enfelte Dele af" Landet have befundet fig i denne lange Periode. Man beholder paa hele Beien, fra dette Sted til Kasſer Odde, bet plaftiffe Leer i Klinterne, og ber bar jeg paa flere Steder feet. rullede Granitſtykker, faa (tore fom em dobbelt Steve, „indlagt i bet plaftiffe Leer, fom ba tillige inbebolbt Kalfftenen i udſtilte Nyrer. i - Ikke langt førend man naaer den yderfte Odde, findes et ſchichtet Lag af blaabruunt plaftiff Leer uden Rulleftene, men paa dette Sted ogfaa uden Septaria, hvilende paa et Lag af guult Sand med mange ſmaa rullede Stykker af Granit, Porphye og Quarts, fom faaledeg er et nyt Led til at ſammenknytte de —… mærkværdige Lag imellem Kafer Odde og Smoghøi med vor al- mindelige Rulleſteensformation. Paa: Odden felv- fomme de . 216 forte Lay igjen frem, men: her ere be mere fanbige og fulde af Rulleſtene, og idet man nu vender fig mob Veſt gjentages i Trællez næg ved Veilefjorden i et fuldftændigt Oyerblik alle Sannetfer, (om i en Stræfning af 14 Miil have været udfoldede og ber funne ſtuderes i deres mærfværdige Enkeltheder. Dybeſt nede i denne. bratte Klint findes plaftiff. Leer uden Stulleftene, derpaa følger fort glimmerrigt meget fÉifrigt Leer uden Rulleftene, derpaa forte Lag (mart mere fanbige, fnatt mere rige pan Seer, gjentagne Gange afverlenbe med Sand eller Leer af anden Farve, men alle med Rulleftene, hvis Mængde tager til med hvert bgiere Lag, indtil guult Ler med Rulleftene flutter det Hele. Ogſaa fonden for Cnogbei | forefomme Klinter med forte Leer-Masſer, ligeledes findes de norden fot be beſtrevne Steder ved Rugaard fonden for Gireenaae, hvor ogfaa bet bfaagtaa pla: (tffe Leer forekommer. Samme Slagg Leer findes ligeledes paa ben modfatte &ibe af Sundet i Fyen, og jeg har feet Proz ver af en lignenbe feed ffifrig og fiin Leerart fra Sitefna ved Sjellands Nordkyſt. ' Set er derfor iffe ufanbfpnligt, at em ftor Dannelfe af bi8fe Masfer har engang indtaget bet Sted hvor nu Kattegattets fydlige Deel findes, og at iffun Udkanterne af denne Formation enbnu ete tilbage.. Jeg vil iffe vove en Gis- ning med Henſyn til Aldersforholdet imellem denne Dannelfe, Formationen fra Sylt og Moformationen ; fenere Underføgelfer ville levere Materialier til en faaban Sammenligning, fom endnu iffe [aber fíg udføre, 217 " Botanifke "Bidrag. Xf — 5. Drejet . b Po Sammenligningen “af forffjeflige Landes Vegetationsfor— hold er bet af Vigtighed, at de Forfattere fom benyttes ere enige om Arternes Beſtemmelſe, thi hvis f. Gr. en Forfatter anfører den Plante fom "fart, en anden anfeer for Art, maa Refut: tatet blive falfft. Ved fmaae Familier fan ifær em ubetydelig Akvigelſe i Floriſternes Angivelſe fotaatfage en mærkelig Forſtjel i Refultatet, Af denne og andre Grunde har jeg fadet bet være mig magtpaaliggende at iagttage faabanne polymorphe Planter, fom af be tpbffe og tildeels fvenffe Botanikere ere beelte i flere Arter, for at fomme paa det Rene med, hvilke der af disfe til: ; "hører vor Siora, og med hvor ftor Net be ere opftillede fom Arter, En Prøve af dette mit Arbeide et det, jeg her ftem: lægger for bet botaniffe Publicum. Da jeg fun anfører hvad jeg felo har feet, har jeg troet, at disſe Bemcerkninger netop derved ville have nogen blivende Værdie, ben være mu ftor eller liden. , K. Scirpus palustris L. o; Sc. uniglumis Lk. Den linneiffe Scirpus palustris er en af de Planter, "fom befinde fig vel paa fotffjellige Voxeſteder; man finder den faaledes at vore ved Randen af Søer i Vandet hvor der et ftenet og grufet Bund, i (maa. Bekke paa bpnbet Bund, paa Bredden af Søer og Damme, fnart i Græsfet, fnart paa fte- nede Steder, “atter igjen: i Tørvegrave, ber ere- beborebe med Sphagnum 0. ſ. v. Som andre i denne Henfeende lignende Planter forandrer den ogfaa fin Habitus, hvorfor man et fiet; 218 bent forledes til at. troe; :at man -har forſtjellige Arter for fig. Forſtjellige Botanikere have og virkelig opftillet tvende Arter; ſaaledes har Schreber foruden Sc. palustris en Sc. tenuis; Thuillier en Sc. intermedins; Ling en Sc. uniglumis, hvilke alle betegne eem og famme Form, Det fidfte Navn fy- neg at være bleven almindelig antaget, hvorfor. jeg ber vil bes holde bet. Da. fely. grundige SBotanifere have optaget denne Art, og den angives at være almindelig i Spbfflanb, har jeg henvendt min. Opmærffomhed paa ben, for om mueligt at funne finde ben hos o$, og virfelig har jeg fundet Planter, fom. faa temmelig befidde be af Forfatterne denne Art tilſtrevne Characterer. Disſe ere. efter Mertens og Koch Deutſchlands Flora I.. €, 425 og 423) følgende: i Sc. palustris: Straaet trindagtigt eller — * Skederne bladloſe, Aret langagtigt, Bælgene ſpidſe, ben underſte kortere og omfatter Axet halvt, 2 Ar, krybende Rod: Sc. uniglumis:. Straaet trinbagtigt, Skederne blad- lofe, Aret- (angagtigt, Gælgene ſtumpe, den unber(te fortere og omfatter Aret heelt 2 Ar, krybende Rod. Disſe Diagnofer forandre Wimmer og. Gieabowffi (Flora Silesie I. p. 33—34) derhen, at be tilffribe- begge Arter et trindt Citraa, og anføre endnu for Sc. palustris et mangeblomftret, for Sc. uniglumis et faablomftret Ar. — Reicbenbad (flora germanica excursoria I. p. 77) tilffri- ver Sc. palustris: ,,spica cylindrica; scapo subtereti*, og Sc. uniglunis: „spica oblonga, scapo tereti“, og til: foier endnu for benne fidfte: „nuce oblonga“, dog uden at fige hvorledes Frugten Hos Sc. palustris er dannet, Mertens og Koch derimod fige, at Nodden hos uniglumis har famme Sigur og Farve ſom hog palustris, og denne har en rundagtig⸗ omvendt⸗hjerteformig lidt ſammentrykt, paa Ryggen afrundet Frugt. Denne Characteer falder da bort, ligeſom og den der er 219 hentet fra € traaet, ba den iffe holder: ſig conſtant, og Forfat— terne felv iffe fremme overeens i deres Angivelfer) Det er og ved mange Exemplarer vanffeligt at afgiore om Straget ſtal fal- deg trindt eller. ſammentrykt, ofte er bet ibt fneet, ofte forneden trindt, foroven: fammentryft, Hvad det: faaz eller: mangeblom⸗ frede: Ar angaaer, da er det en Gbaracteer fom er mf alt fot liben Vægt til; Opſtillingen af en Art; fom befjenbt er det færre Antal af Blomſter ved mange Arter en Folge af et mere tert Voxeſted, hvilket blanbt. anbet fees ved bem. nærbeflægtede Sc. Beothryon , hvor denne: Egenſkab oofaa har forledt : til Dannelſen af en: nominel Art (Sc. campestris Roth.). Uf endnu mindre Vægt er ForfÉjellen imellem et: cplinbriff og et aflangt Ar, da biéfe Characterer iffe danne- nogen Modſetning og ſjeldent forefomme rene. hos nogen Plante, og mindſt hos denne; man fece ofte fortere og længere Ar paa: Etængler fra famme Rod, ligeſom oqſaa Formen af Aret forandrer fig under Værten. Det enefte, ber ba (taaet tilbage ec be nederſte Bæl- geg (Svobets) SSeffaffenbeb, hvorpaa alle: Forfattere ogfaa lægge meet Vægt. Men jeg ffal i det Følgende vife, at ogfaa denne Characteer er ſaamegen Vexel underfaftet ; at ben iffe er til; ftrætfelig til at begrunde en Arts Opſtilling. Den Form. nem: lig, fom bar budte!Bælge; fal have ben nederfte ftorre og om- fattende hele Aret; men disſe Characterer krydſe hinanden; faa- ledes Har jeg feet Individer med omtrent: ligeftore Bætge der vare meget budte, næften tilrunbebe, (igefom og Exemplarer med en (terre og em mindre Bælg, ber begge vare- [ibt fpibfe (acu- tiûsculæ); jeg har -endog feet Ar paa Straa fra famme Red, hvoraf- nogle havde mere fpibfe, andre mere budte Bælge ; bet famme er Tilfældet med Belgenes relative Storrelſe, fom jeg en- dog er tilboielig til at-troe; at forandre fig under Værten, uden -atjeg bog tet paaftüae dette med Vished. Herved maa bemærkes, at Yabl (Enumeratio II. p. 247) beffriver Bælgene (sqva- 220 ma iufime) rundagtige ( subrotundz ),: Bornemann (Plantel. 3 Udg I. €. 51) fpibfe, hvilet igjen hentyder pau, at dereg orm iffe ec conftant. | Scirpus’ palustris, faafebe8 fom ben i Almindelighed forekommer i (tilleffaaenbe Wande, er beffreven. af alle Florifter, hvorfor jeg anfeer bet ufornebent at give nogen Beffrivetfe af ben. Jeg vil ber henvife til Mertens og Kohs Flora, "hvis Beſkrivelſe bog maa benyttes med nogle Modificationer, fom jeg mebenfor vil angive. ” Den udmærfer fig ved bet oprette, trinbe Straa, fom iffe er fammentnebet. under Aret, omtrent $ Alen høit; ved det cplinbviffe Ar, fom mob Froenes Modenhed bliver mere büget, og ved be omtrent ligeftore, ſpidsagtige Boelge, og ved Frugter, ber ere fronebe med den vedblivende Bafis af Griflen og derved fee ud fom om be vare [ebbebe. J Almin- delighed er den af en friff gron Farve, fom iffe findes: i ben Grad hos nogen af be andre Former. Jeg anfeet denne Form fom den egentlige Hovedform, ber ba paa hver Side Dar em afe vigende Form, en (ferre og en mindre. Naar den voret i Tør- wegrave, ber begynde at overdrages med Sphagnum, bliver ben gigantif£, af henimod en Aleng Hvide, Rodſtokken Éryber ben under Mosfen og opfenber S8uffe af €traa, af hvilke ofte fun Halvdelen rage frem, og fom derved faae Udfeende af at ftaae enkelte; de ete. temmelig tykke, af en ureengron Farve, opad lidt fammentrpéte, under Aret fammenfnebne, Denne Egenffab, fom Mertens og Koh angive for Arten, tilkommer altfaa fun bem ene Gnbeform., Bælgene ere tilrundede i Spidſen, omtrent af lige Størrelfe, bog er undertiden den underſte bredeſt. Paa ben anden Side, naar Planten vorer paa Bredderne af Søer paa tør Bund, bliver den mindre, ofte endog fun 4 Qvarteer bei, Aret faaer færre SBlomfter, Bælgene ere ulige ftore, ben underfte næften omfattende Aret, budte. Denne Form har igjen forſtjelligt Udſeende, efterfom den vorer imellem Græsfet, hvor der 921 - er mere Muldjord, eller paa grufet og. fofaaben Pund. I hint Tilfælde ere Straaene frummede mere ſtribede, i dette oprette. — Men de her angivne Former forekomme ſſjeldent aldeles rene ; ba be ffpibe Voxeſtedet deres Oprindelfe, er bet naturligt, at SWobificationer i dette ogfaa frembringer Mellemformer, og. biéfe finder man ogſaa nof af, hvor Jordbunden er meer eller mindre fugtig, meer eller mindre gruſet. Iſcer fan man iagttage bem pan Steder, hvor Bandet efterhaanden tørrer ud; her finder man ifer den førfte (Hovedformen) og ben fibíte imellem. hins anden, og mange Gremplatet, fom man ei fan henføre til no- gen af bem. | De her nævnte Former funne opftiles paa følgende Maade: «. fossarum (forma coarctata), gigantea, culmo stricto superne subcompresso sub spica coarctato , spica ovato-lanceolata , bracteolis rotundatis obtusissimis subeqvalibus vel infima submajori.- B. stagnorum (forma intermedia vel typica) culmo stricto gra- cili tereti zqvali læte viridi, spica cylindrica demum ovato-lanceolata, bracteolis subzeqvalibus acutiusculis. , y. riparum (forma uniglumis) culmo subtereti substriato zqva- li subvirente, bracteolis inzqvalibus apice rotundatis infimo breviori spicam paucifloram subovatam subamplectente. Imidlertid maa jeg tilftaae, at jeg ingenfínbe bar feet ben unberfte Belg i den Grad omfatte Aret, at deng Rande, fom Mertens og Koh fige, berøre hinanden; jeg vil ogfaa gjerne indrømme, at den under y anførte Form iffe er ganffe ben famme fom de Tydſtes uniglumis, men jeg troer at have viift, at denne Gbaratteer. fom altfor vaklende er utilftræffelig til der- paa at begrunde en Art. Jeg ønffer hermed fun at henlede Andres Opmerkſomhed paa denne Plante, og det i Serdeleshed paa deng. Frugt, om den virkelig fulde være aflang. fom Rei- chenbach (Iconographia t. 182, f. 319) har aftegnet den, 222 men fom andre Forfattere negte. En ſaadan Forſtjel vilde ba vift være nof til at betegne en egen Art. | Den enefte Art, fom Scirpus palustris altfaa bliver at ſammenligne med, er Sc. ovatas Roth, fra hvilken ben et tilftræffelig forffjellig ved ben krybende Rod og Axets Form. 3o XE. Polygala. Af denne Slægt har ber hidtil fun været anført tvende Arter for den banffe Flora, nemlig P. vulgaris L; og P. amara T2 Begge "dife bat man i ben fenere Tid, for en Deel, med Rette, deelt i flere, og hentet Gbaracteretme for de npe "Arter fra forffjetlige Dele hos Planterne: Begge Arter have, ligefom overhovedet de flefte europæiffe, meget tilfælles méd hinanden: ben eienbommelige Sammenvoxen af Blomſtens Dele og ben kamformige Deling af den underfte Læbe; Bægerets ffore vingeformige Sideblade, fom ftedfe ere farvede; ben f[afeformige $Blomfterftanb ; ben ombenbt:bjerteformige Sapfel, fom i hvert Rum inbeflutter 1 fort, dunet, med en 3- eller 4deelt hvid Frø- hud. fornet … Fro. De Ggenffaber hos Planterne fra hvilfe biagnoftiffe Moerker funne hentes, troer jeg, efter Underſogelſen af en ftor Mængde Exemplarer i forffjelfig Udvikling og fra fór- ffjelige Steder, at funne angive: 1) Xooblaoenes Sorbolo til Stængelblådene. Hos nogle (af Gruppen P. vulgaris) - ere SRobblabene mindre end Stængelbladene, mere fprebte, Hos andre (P. amara) ere de (terre end Stengelbladene, roſetformig ſamlede ved Roden. 2) Stængelbladenes indbyrdes Sotbolo. De flefte have dem afvexlende eller fpredte, fun cen Art (P. de- pressa) har be midterſte Blade mobfatte, 2) Blomſterklaſer⸗ nes Stilling. Hos nogle (P. vulgaris, amara) ere de endeftaaende (i Spidfen af Grenene), hos andre (P. depressa) blive de med Tiden fideftaaende, idet en nye blomſterberende Green ubffpbet af be overſte Bladhjorner og trænger ben gamle -— PPS "a n ^ | 1223 " Blomſtergreen til Siden,” Ogfaai Antallet- af Blomfterne i Klaſen er temmelig conftant forſtjelligt/ 4) Stærigelens Forgre⸗ ning. Denne- frembyder: væfentlige Forſt jelligheder. I Alminde⸗ lighed ere dife Planter forgrenede nede fra Roden et fort €tptte op ad bem egentlige: Stengel, og Grenene: ftaae ba ud fra denne under em temmelig ſpids Vinkel; men biéfe Grene ere igjen iffe deelte i andres Een Art (P, depressa) derimod: har Grene: fra Hovedftængelen, fom igjen; ofte bidjotomt , forgrenes ; de ſecun⸗ daire Grene ere gjerne mobfatte og derved omtrent tveradede; be ftaae ud fra ben primaire under en Binfel, fom nærmer fig mere eler: mindre til en Ret, ofte er ligeſtor med benne, Dette giver Planten et ganffe færegent Habitus, fom temmelig tyde- ligt abffiller ben fra alle andre. 5) Blomſterbladenes Længde, em be før Blomſtringen overrage Knopperne! (alabastri) eller iffe. Det førfte finder Etid hog P. comosa Schkuhr, fom endnu ei er funden i bet egentlige Danmark, men bog formo: bentlig ved noiere linberfogelfe vil funne findes, f. Gr. paa Bornholm, 6) Beſkaffenheden af Bagervingernes Aarer. Hos alle Atterne have Bægervingerne tre Aarer, hvoraf de yderſte igien ere forgrenede, men hog ben. linneiſte P, vulgaris ere bi&fe Forgreninger hyppigere, og de yderſte Aarer ere i Spidſen ved en. ſtjcev Aare derimod forenede med Middelaaren. Hos ben Gruppe fom P. amara banner, ere de yderſte Aarer mindre fot: grenede, og iffe forbunbne med SRibbelaaten.*) — ; Derimod har Xteicbenbacb. taget anbre Characterer . med i- Betragtning, hvilke efter min Erfaring ere formeget Vexel underfaftede til at funne bruges. Disfe ete: 1) Bægervingernes Forbold til ^ +) Denne Gbaracteer, ber formodentlig er af megen SBigtigbeb, er ferft. benyttet af Rod) (synopsis flore german. I, p. 90 seqv.) Paa ingen af be Figurer jeg bar feet, iffe. engang paa Reiz chenbachs ellers faa neiagtige Tegninger, er bet tydeligt udtrykt, 224 Kapflen og Kronen, om be ere fortere eller Længere, bredere eller fmalere. 2) Kapflens Form; om ben er mere eller mindre fileformig, mere eller mindre tilrundet: 3) Bægervingernes Spidfe, fom hos P. vulgaris angives budt, hos P. oxyptera fpib8; egentlig er bem hos begge bubt (omenbffjonbt Bingen hog den fidfte er mere affmalnet til begge Ender) men med en fort Braad, fom ofte forvexles med en egentlig Spids. - Gom ben banffe Flora tilhørende fjender jeg fun 3 Arter, men af bi$fe forekomme de to igjen under: to forffjellige Former, fom af Forfatterne ere. ophøjede til Arter. Jeg vil anføre Ar- terne med: de Gbaracterer, fom jeg anfeer for be vefentligfte, og angive be Grunde, hvorfor. jeg ei fan anſee bine Former fot vit: felige Arter. 1. Polygala vulgaris L. (floribus cristatis) caule- sube- recto. vel. adscendente inferne: ramoso ramis — foliis inferioribus minoribus ellipticis superioribus spersis lanceolatis lineari-lanceolatisve acutis, racemis terminalibus multifloris, alis trinerviis nervis laterali- bus (externe ramuloso-venosis) apice vena obliqva cum medio con- junctis, bracteis lateralibus (deciduis) pedicello dimidio brevioribus. Varietas singularis serius florens alis utrinque magis attenuatis capsulà angustioribus eamque plus minus superantibus, capsula magis cuneata est P. oxyptera Rehbch. Seg troer at denne Art, fom ben bet. er beflemt, med lirette deleg: i flere. Det enefte, hvorfor jeg for Dieblikket til⸗ lægger. den ovenfor anførte Afart nogen: Merkelighed, er deng ſildigere Blomſtretid. Hovedarten blomftrer nemlig iMai Maa- ned og noget inb i Juni, fun fjeldent feet man en enfelt, fom har forfinfet- fig, blomſtre fenere, vet endog i Auguft og Cep: tember, Afarten derimod blomftrer iffe. før i Juli, og har fin hoieſte Udviklingsperiode denne og Auguft Maaned. 9g: faa fyneg ben mete at have fit Hjem paa Heder eller paa Grændferne af Hede og Mark, medeng jeg iffe mindeg at have feet Hovedformen i Lyngheden, hvilket dog let fan have rd 225 fin Grund i Mangel paa tilftræffelig Jagttagelſe. Hovedartens Bægervinger ere omtrent af lige Længde med Kronen og bredere og længere end Kapflen, medens Afartens ftedfe ere fmalere end denne, Men hog nogle Cremplarer er dette fun gan(fe libet, medeng de hog andre ofte fun have Kapflens halve Bredde, hvilket tyder: paa en gradviis Overgang til den bredere Vinge; de angives af Reichenbach at være „neppe længere” end Kap: flen („capsula vix longioribus“); men jeg har (tebfe fundet bem længere, og ofte faa meget længere, fom jeg iffe har feet hos P, vulgaris; ligefom be og ere mere eller mindre tilfpib- fede.) | Sapflen bar jeg i Almindelighed fundet mere kileformig (med mere parallele Sider). hos oxyptera end hos vulgaris. — (Gom befjenbt varierer Kronens og ifer Vingernes Farve meget hog P, vulgaris, idet bem findes blaa, (metfere og ly: fere), violet, rob og hvid; hos ben fmaívingebe Form derimod bar jeg feet alle de ber anførte Farver undtagen ben blaae, om: enbffjonbt jeg har iagttaget bem paa Steder (i Jylland ved Eveldrup), hvor den vorer i Mængde, Jeg maa altfaa for Dieblikket lade bet være uafgjort, om denne Form er en birfelig Art, og anbefale ben til bem der - have Leilighed til at iagttage begge Former Door de begge vore talrigt, om der muligen funde findes. fonftante Kjendetegn. Fortræffelige Figurer af alle Former findes i Xeicbenbados . Iconogtaphia, 1fte Centurie. Figuren i Flora danica tab. 516 hører til P oxyptera , hvilfen Form ogfaa Bornemann ſynes nærmeft at have Havt for Pine ved fin Beffrivelfe af P. vulgaris .++) *) Ved at underføge Planten friff paa deng naturlige Voxeſted har jeg faaet en Overbeviisning om disſe Forholds Uftadighed, fom jeg, ved atter at- betragte de famme t£remplarer tørrede, mez get vel indfeer, at denne Betragtning iffe vilde have givet mig. **) Hertil hentyde hans Ord: ,,Bægervingerne ſpidſe““, Hvorimod 16 226 9, P. depressa Wenderoth (floribus cristatis) caule humifuso subdistiche ramoso ramis subopypositis divaricatis, foliis. inferioribus ellipticis superioribus ovato-lanceolatis lanceolatisve acutis mediis sub- oppositis, racemis terminalibus demum lateralibus paucifloris , alis tri- nerviis nervis lateralibus (externe ramuloso-venosis) apice vena obliqva cum medio conjunctis, bracteis lateralibus (deciduis) pedicello brevioribus. . Denne udmærfede og færdeles (fjonne Art ec førft beſkre⸗ ven og afbildet af Wenderoth under ovenftaaende Savn i et Skrift jeg iffe fjenber*), fenere af Weihe i Botaniſche Zeitung 1826 under Navn af P. serpyllacea; hans Beſtrivelſe er temmelig -fort , bog ret træffende. — Hele Planten er glat, Den næften perpendiculaire mod Spidſen grenede Rod opfender en Mængde Stængler, fom udbrede fig til alle Sider og krybe ben over Mosfen; i Almindelighed ere de meget grenede og det paa den ovenfor beffreone eiendommelige Maade, fom man blandt andet iagttager godt paa be udgagede men vedblivende Stængler fra forrige Aar. De ere temmelig tæt befatte med Blade, hvor- af be nederfte (meget ſmaa, elliptiffe) og overſte (bred-lancetfor- mige, længere) ere afverlende, de midterfte (ægformig-lancetfor- mige) modſatte, bog iffe ganffe eract; be ere lidt fjobebe, og be- fidde en meget levende grøn Farve, fom man iffe feer hog no- gm anden Art. De forte (4—6 blomſtrede) Klaſeſtilke hæve de ffjenne ftore Blomſter lidt i 9Seiret, Begervingerne ere bred- ægformig-lancetformige, længere end Kronen og den omvendt: hjerteformige, ofteff bredere Kapſel. Softe(t ere de morkeblaa i ſürligt tegnede med lyſere violette Aarer, fjeldnere [p8blaae med Middelaaren henimod Spidfen gron**), Andre Farver har jeg iffe feet. Angivelſen af Blomſtretiden: „Mai, Juni og Juli”, (Plantel, 3 Udg. LS. 752.), vifer at begge Former ere meente, +) „Schriften der Gefellfhaft der Naturwisſenſchaften zu Marburg, C. 1, Tab. 1. ++) Denne Teguing angiver Reichenbach fom Hovedformen. V" aL 'wekoadm "necp m 227 Den vorer i Lynghederne helft paa. fugtige, Moſebund tit tienbegivenbe, Steder i Sphagnumtuer, og er formodentlig eien: dommelig for disſe. I Sjelland har jeg iffe feet den. Muligt forekommer ogſaa denne Art under forſtjellige For- mer; tfi Rod) angiver Blomſtretiden til Mai og Juni; i Jylland derimod blomftrer den (tebfe i Juli, Auguft og- Sep- tember; de Cremplarer jeg har underføgt have en temmelig bit- ter Smag; Koch (hvis Beſtrivelſe forreften er fortræffelig) figer om fin: herba insipida. 3. P. amara L. (floribus cristatis) caule adscendente, foliis ra- dicalibus maximis rosulatis caulinis sparsis lanceolatis ellipticisve, ra- cemis terminalibus multifloris, alis trinerviis nervis lateralibus (externe parce ramuloso-venosis) apice a medio distantibus. a. alis capsula angustioribus: brevioribusque, P, uliginosa? J Rebbch. f. alis capsulam sublatiorem, superantibus, P, amblyptera? Rchbch. * Med mindſt Foie er denne Art ſonderlemmet. Bægervin- gerne ere ſnart længere ſnart fortere end Kapſelen, endog 508 Exemplarer, ber vore imellem hinanden, fnart budtere, ſnart fpidfere; de meget (tore Rodblade ere ſnart omvendt - ægformige, meget budte, ſnart cegformig⸗lancetformige, fpidfe; ſaaledes har jeg ſamlet Cremplarer, hvor Rodbladene hos nogle fulbfomment ligne Reichenbachs Tegning af P. amara (Iconogr. Cent. I. Fig. 43. 44), andre overeensftemmende med P; uliginosa, uden at be i nogen anden Henſeende frembyde mindſte Forſtjel— lighed. Undertiden mangle de ftore Rodblade, faalebe8 fom paa Tegningen af P. amblyptera (f. 50); til. benne benfereé Ji- guren i Flora danica t. 1169, fom. imidlertid Dar de (tore Rodblade ligefom Reichenbachs P. uliginosa (E 40, 41). Den Art voger paa forſtjellige Kalkbakker ved Aalborg, f. Gr. paa Dybdals Bakker, ved Blegkilde, Clarupgaard. Den 16* 228 . bat længere Blomſterklaſer og mindre Jog: ziirligere Blomſter end nogen af de andre Arter: Farven har jeg fundet blaae, fjeldnere violet; der ffal og finbe$ hvide Blomſter. Jeg har forfømt at unberfege Plantens Smag; Reichenbach angiver Ro- den hos fin P, uliginosa at være uden Smag: Hornemann, der ogſaa har beffrevet Planter fra Aalborg, figer at hele Plan— ten er bitter. TINT, Euphrasia officinalis, L, T. At denne Art er bleven deett i flere, et iffe underligt, naar man betragter deng mange forſtjellige Voxeſteder og deng ofte heelt afvigende Habitus. Reichenbachs Drd: »gentis. hucus- qve obiter tractatum, ab ipsa natura, si propius accedere placebit, in species certas. distinctum !* have bevæget mig til at ffjenfe denne Plante mere Dpmort[om: hed, end ellers formodentlig vilde have blevet Tilfældet; men ved faafebe8 at træde nærmere til er jeg kommen til den Overbeviis— ning, at be Characterer, hvorpaa han grunder fine 4 Arter, ere i beieffe Grab vaf(enbe og uſikkre. De ere følgende: 1) Grez nenes Retning (om be ere (fiot oprette eller: mere effer mindre fraffaaenbe), ber naturligoii8 iffe et mere conftant hos denne end hos andre: Peiclige +) "Planter. 2) Tafterne i Kronens Hielm. Denne er trébeelt, de tvende Lapper tilbageboiebe, og forfynede med tvende affer, fom fart ere mere, fnart. mindre ffarpe; men undertiden findes. ber imellem biéfe en mindre Tand, og i dette Tilfælde falder Reichenbach Hjelmen »utrinque tri- crenata“; Denne midterfte Tand er imidlertid af meget liden ^) Denne Terminus (de Tydſkes „ſeiche““ (Hegetſchweiler) eler, , biegfame Pflanzen”), fynes mig pasfende at funne betegne de Planz ter, fom befinde fig vel paa forftjellige SSoreffeber, men tillige i Forhold hertil antage et forftjelligt Udfeende eller forandres med Henſyn til Beklædning, Bladform eller deslige. —— 229 Betydenhed; fmart ev den mere, fnart mindre tydelig, og i een og famme Blomfterftand har jeg fect Blomfter hvor den mangler og andre hvor ben er tilftæde; jeg har endog eengang feet em , Blomſt, fom paa den ene Side bavoe to, paa den anden tre Tænder ; ofte findes den iffe paa ben nysudſprungne Blomſt, men [abet fig tilfyne efter nogen Tids Forløb. 2) Underlaben. Denne er hos alle Former tredeelt, Lapperne dybt udrandede. ` Hog nogle angives Sidelapperne at være fortere end, hos andre lige lange med Mellemfappen, men dette beroer paa en feilagtig 2(nffuetfe; hos alle ere de noget Fortere end den mellemfte, men Formen gaaer i umærfelige Soergange over fra den omvendt-hjerteformige med ftærft divergerende Dele til ben bredlinieformige (eller med næften parallele Sider). Snart er Underlæben cunbtaffet med flere eller færre, mere eller min: ^ bre tydelige Takker, fnatt heelrandet. — 4) Aapflen. Den an. gives hos nogle aflang, inbffaaren, med en fortere eller længere Braad, Hog andre tilfpidfet i en Braad; igjen afſtaaren i Spid- fem, eller omvendt bjerteformig ; men dens Form er aldeles incon- ftant. Udrandingen er fnart dybere fnart mindre dyb, og Braad: ben er fnart indfænfet i denne, fnart (ofte paa famme Individ) fremragende over den; fnart er den lige, fnart paa ffraa afffaaren, og denne ſidſte SBeffaffenbeb formoder jeg at have givet Anled— ” ning til Characteren „capsula in mucronem acuminata“. En faaban har jeg idetmindfte aldrig feet. 5) Ogfaa Bladenes llofeenoe i tørret Cilfiano (in sicco“) tages med, en Gba: racteer, hvis Vigtighed og Spaalibeligbeb. jeg iffe fan inbfee, ba . man vel vanffelig fan afgjere med Beftemthed, om alle Erem- plarer ere behandlede med lige Omhyggelighed. 6) Blomſtens Størrelfe og Farve er hoiſt foranderlig, og 7) Blomfrers blabenes Sorbold til "&ap(len forandres med Værten. Imidlertid gives der Characterer, hvilke jeg hidindtil itte bat fundet Forandringer underkaſtede, der funne abffille fom 230 Art en ved det conffante Habitus meget udmærket Form. Med Henfyn dertil vil jeg fremftille disfe to Arter, for at En- hver fom far Leilighed nærmere fam iagttage bem og prove Mærternes Voerdie. 1) Euphrasia gracilis Fries. corollæ tubo (curvatulo) la- bium inferius superante, foliis ovali-lanceolatis acute crenatis florali- bus concavis capsulam oblongam sulemarginatam arcte inclüdentibus lacinias calycinas acutas zqvantibus. Seg bat valgt. dette Navn, ber af Stíes tillægges en Afart af E. officinalis, iffebetfor bet rimeligviis ibentiffe Reichenbachſke E. micrantha, efterdi bette fib(te ec anvenbeligt paa mange or- mer af E. officinalis, men. bet Gtiefiffe alene paa. benne;. tbi omenb(fjonbt Din forefommer under famme Localitet, med famme libfeenbe og. Farve, bat ben aldrig. ben flanfe, fum libet. grenebe Figur, men er ftebfe mere buffet, i Forhold [abere og robuftere. Endnu. har jeg iffe feet noget Exemplar af denne Art, hvor Kron- røret, ber er i Forhold temmelig ; fmalt og lidt. krummet, bac været endog fun af lige Længde mød ben mellemfte. Lap af Un- derlæben; Bladene fave en anden Figur end be hos E. officina- liss hos -benne ere de ved SBafí8 hjerteformige, hos E. graci- lis ere de. ægformig-aflange, iffe hjerteformige ; en væfentlig- Kor- ſtjel ligger ogfaa i Spidfen af Takkerne. Hos E. officinalis enbe8 disſe, ifær. paa de overſte Blade, ligeſom ogfaa :Bægerfliz gene, med en gjennemſigtig, fatvelo8, lidt. flatten Spids, omtrent fom "Bladene -hog Polytrichum piliferum, fun meget fortere; denne findes. aldrig hos E. gracilis, omenbffjenbt den hartem- melig . fpidfe Takker. Bladene ved Blomſterne ere hos begge Arter hule, men hog E. officinalis fun ganffe (ibt, faa. at be næftem ere flade, hog E. gracilis derimod. ere de ganſke con- cave og omſlutte Kapſelen. — Hjelmen har paa begge -Sider to Takker, imellem hvilke der undertiden findes en tredie mindre . Reichenbach angiver for (in. E. micrantha galea. obtuse tricrenata“; Sries fot fin var. gracilis en utanbet Hjelm, M a A E LTEM 231 hvilfet jeg iffe har iagttaget, men bet ec rimeligt, at ben ogfaa fan variere paa denne Maade. Kapfelen er aflang, nedentil lidt buget, oventil flabtpft, i Spidſen lidt ubranbet med en ſtorre eller mindre Braad. Hele Planten ec. Éort-buunbaaret, og udmærker fig ved ſin morfe Farve ; «Kronen er ſnart tegnet - [igefom hos E. officinalis; (nart ganſte (p8 uden” farvede Striber, fnart mørfeviolet overalt. | E … Den vorer i ftor Mængde i fpngbeberne i Syplfamb ifo paa tørre Steder. 9. E. officinalis L. corolle tubo labio inferiore bre- viore, foliis ovato cordatis superioribus presertim laciniisqve calyci. nis cuspidato-crenatis floralibus subplanis concaviusculisve, capsula multiformi folia subsuperante. Koch deler denne Art i 3 Afarter; ligefaamange Former har jeg iagttaget, hvilke jeg vil anføre uden at forfege paa at henføre. dem under nogen beftemt af denne Botanikers; jeg indfeer nemlig iffe hvad Nytte det vilde gjøre, og jeg troer, at man gjerne vil funne opftille endnu ligeſaamange . med ligeftor Ret. Ved at. tilfeie beſtemte Characterer for -hver navngiven Form vil jeg fun antyde be Ggenffaber, ben fones at have Tendents til at antage, thi Erfaringen har nof(om. lært. mig, at bet. ofte er umuligt at henføre en Mængde Gremplarer. til nogen beftemt Form, og jeg vil troe, at deres Antal, smed hvilfe bet ci lader fig-gjøre; er piant fom bere$,. med hvilfe man for: maaer bet. å æ. ericetorum (forma ericoides) laxe ramosissima , lobis labi; inferioris parallelis, tubo subcurvato, galea utrinqve subbidentata denti- bus irregularibus obtusis sepe obliqvatis. Denne Form vore i Lyngen, fra hvilfen ben ofte fun fan ffjefne$ ved neiete Betragtning; fra E. gracilis tit hvil: Een ben banner Sbergangélebbet, abffiller den fig ved Habitus og bet conítant fortere Stoner. 8. arenaria (forma canescens) laxe subfastigiata vel ramosis- sima sublanata, lobis labii inferioris [subparallelis partitionibus inte- 232 gerrimis, galea utrinqve ... Jeg formoder, at denne Form iffe er de andre coordineret men enhver enfelt fubordineret, idet mindſte de 3 forſte. y. segetalis (forma bidentata) stricte fastigata, lobis labii in- ferioris subparallelis partitionibus integerrimis tubo recto galea utrin: que acute bidentata, capsula oblonga apice subtruncata brevissime mucronata calyce breviore, - Almindelig paa terre Marler, ifær mellem. Kornet. 0, pratensis (forma tridentata) laxe fastigiata, lobis labii in-- ferioris subdivergentibus partitionibus integerrimis tubo recto galea utrinque subtridentata, capsula obeordata calyce breviore eamve zqvan- te mucrone emarginaturs immerso. Den alminbeligíte Form paa Grosmarker, høie Enge o. f. o. Formerne y og Ò fpne$ mig at con(tituete bem egentlige Art, ox og s at være defcifcente Former, & palustris (forma divergens, crenata) laxe fastigiata, lobis labii inferioris valde divergentibus partitionibus [plus minus crenatis tubo recto, capsula oblonga apice emarginata lacinias calycinas mul- . tum superante , foliis paucicrenatis. 2 Sjeldnere, paa fugtigere Enge, Den findes meget fjeldent reen, men ofte i Overgang til Formen 9. Det var værdt at lægge Mærfe til, om der virkelig ſtulde findes Planter med Kapſelen tilfpidfet i en Braad," fom Rei- chenbach angiver ved fin E. officinalis. od) figer om den | famme Form, hos bam var. y. nemorosa, at Kapflen „for— betmeefte er ſmalere.“ Anm. GC. 219 har jeg, efter Mertens og Kohs Angivelſe, anz ført Se, campestris Roth fom en faablomſtret Form af Sc. Bæothryon. Jeg er fiden bleven opmarffom paa, at Nees v, Eſenbek (Linnva, 9 $8, S. 293) anfører ben fom Synonym til Blysmus rufus Panz. (Schoenus rufus Huds.) Grundene for denne Mening ere mig ubefjenbte, men om ben og ffulbe være rigtig, fan Exemplet derfor ligefulbt bruges. ANN RE x — — dirti " Dc U0UPE———————nÓE M * f We 233 f 'eonetobefhrivelfe af Dr. Carey, - Stifteren af den botaniffe Dave i Serampore ; ved J. Vogt, Havens nuværende Beſtyrer. — — Enhver Videnſtkabsmend og. Philanthrop maa enffe at. vibe noget. om em faa retffaffen, god, og færd Mand. Dr, Carey var født ben I7de Auguft 1761 i en Landsbye i England. af meget fattige Forældre, Disſe funde iffe forge for hans Dp- bragelfe, og fatte ham i Lære hos en Skoemager. Denne [ave Sysſel nedtryfte imidlertid iffe hang ;energiffe Sind. Medens han arbeibebe for. fit daglige. Brød, fegte han Bekjendtſtab med Grammatifer og Lexica, hvilke han fenere ikke forlod, før be, forfattede af ham .felv,… havde faact, med. almindeligt, Samtykke, en ærefuld Plads iblandt. Monumenterne af menneffelig Lær: bom. Bibelen tildrog fig tidlig hang Enthuſiasme; ban læfte ben dagligen, og bet med faa meget Held, at han blev udnævnt til Præft i Leicefter… Som ban blev. mere befjendt med Fil: ftanben | af; de forſtjellige Nationer- i Berden, ved at [efe alle . be Reifebeffrivelfer, han funde faae fat. paa,» følte. han en be- tydelig Interesfe for Hedningernes Tilſtand. Denne rørte ham faa meget, at' han befluttede. at. forlade Alt, ber var bam fjært i hang Fodeland, for at udbrede Chriſtendommen iblandt Hin: booerne, 0g i 1792 oprettede. hans, Wenner et Selffab, paa hvis Bekoſtning han, fom tit Bengalen med fin Familie og. en anden Misfionær imod. Slutningen af 1793. Han tilbagelagde Stejfen iet Dampſtib, fordi bet. Engelſt-Oſtindiſte Compagnie, frygtende at Misſioncerer vilde. frembringe Oprør iblandt de. Indfødte, itfe 234 vilde tillade ham, iat gaae fra; Guglonb: i noget af deres Skibe. Ved fin Ankomſt turde han ingen Steder vife fig iblandt fine . Landsmænd, fordi bet engelſte Gouvernement vilde have fendt ham tilbage med førfte Leilighed, derſom det fik at vide, at han ptebifebe for Bengalerne. Han ſtjulte ſig derfor i en tyk Un— derſkov, omtrent 10 banffe Mile fra Calcutta, uagtet han der hverken havde Huuslye, eller Ciifferbeb imod den Mængde Tig- re, fom dengang beføgte Diftrictet, Han leed meget her, men juft fom han med fin egen Haand havde begyndt at opføre en Hytte for fig og fin Familie, blev ham tilbudt af en Ven oppe i Landet at foreffaae et Indigo-Factorie, hvilket han med Glæde modtog, og fort Tid efter tilftod bet engelffe Gouvernement ham at opholde fig i Indien. J denne Stilling forblev Dr. Carey fra 1794 til Begyndelfen af 1800, og anvendte alle fine Fri- timer paa at ftudere Bengalſt, Sungffrit og Naturhiſtorie. Han overfatte Bibelen paa BengalfÉ, prædikede for Hindooerne, tilfendte den botaniffe Have i Calcutta en Mængde Planter, hvorom Roxburghs Flora indica noffom vidner, oprettede abffillige Coler, og beſtyrede alligevel fit Factorie til fin Forefattes Til: fredshed. Endog i fine fenere Aar talte han med Enthuſiasme om fine botaniffe Excurſioner, medeng han var Indigoplanteur, paa em af hvilfe han opdagede den Plante, fom conftituerede Genus'et Careya Roxb. — J Begyndelfen af 1800 fom Dr. Carey til Serampore, og i Forening med Dr. Marſhman, Mr. Ward og andre, dengang nyligen arriverede fra Europa, oprettede den Misſion, fom fenere har baatet Byens Navn. Under bet førfte Mars Ophold i Serampore bleve be førfte om: vendtej Hindooer døbte af Dr. Carey, og denne ringe Begyndelfe lagde Grunden til be 24 Menigheder, fom nu ftaae i Forbindelſe med Serampore, uagtet be ere fpredte over hele Indien. — J Aaret 1801 blev Dr. Carey anfat fom Lærer i Bengalſk ved bet nylig oprettede engelſte Collegium i Fort. William, og fort Ku. mu TEE 235 efter fom Profesfor i Sungskrit og Mahratta fammefted med en maaneblig Gage af 100 Sicca 9tupier, hvilfe-næften ubajere ligefaa mange Stigébanfbaler, "I dette nye Embede blev: Dr. Carey ſnart befjenbt med Lærde Punditer (indfødte Profesſorer) fra alle Kanter af Indien, ved hvis Hjælp han ſenere overſatte Bibelen i alle. de! fornemfte Sprog i Nord- Hindoofthan, o9 han havde fet fin Død ben Glæde ved fin egen og fine Bro- dreg Flid at fee hele Biblen overfat paa (po oriental(fe Sprog bet Gbinefiffe iberegnet, og. bet Nye Teftamente fuldendt i een 0g tyve indiffe Sprog og. Dialeeter. For Studenterne i. ott: Williams Collegiet udgav Dr. Carey Grammatifer, - af- hvilke ben. Bengalſke, Sungskritſte, Mahrattiſte, Telingiſte og Punja- biſte ere de meeſt beromte. Hang Fortjeneſter af bet Bengalſke Sprog, fom tilforn var næften ubefjenbt, fom aldrig havde været unberfaftet grammaticalſte Regler, fom Spunbiterne ikke vilde fÉrive, og i b»ilfet der neppe; erifterede: en Bog verb at læfe, ete wffatteeclige. - Det er nu rigt, fornet og udtryksfuldt, og faa: vel Europæerne fom de Indfodte ffubere det meb Iver. — Dr. Careys betydelige Gage fom Profesſor, ber. fenere forage: deg til 1300 Se. R. maanedligen anvendte han for be Jnd- - fødtes: Bedſte. En ubetydelig Sum var tilftræffelig, for at til- fredsftille hans egne og hans Families |Nødvendigheder; Reſten tilfaldt et fælleds Skatkammer, oprettet af ham felo ) Dr. Marfh- man og Mr. Barb. De- to Cib(le, ſom ved deres Skoler og Bogtrykkerie omtrent fortjente fire- Gange faa meget om Maa: meben«fom Dr. Carrey, underſtottede ham i alle hans: Planer med Liv og Sjæl De tjebte med Pengene af- det fælleds Skatkammer et Styffe Jord, udgjørende 30 Bighaer, (en Bigha = 14,400 Qv: Fod) for 148000 Se. R., paa hvilket be. op- ferte for. deres egne Penge bet nuværende Serampore⸗Collegium, fem. Hans: Majeftæt Kongen allernaabigft bar tilftaaet Univerfis tet Privilegier. ‘Bygningen, em af de ſolideſte og fmuttefte i 236 Indien, foftebe 140,000 Cc. NR., og udmærfer fig ved to me: get (tore Trapper af ftobt Jern, hvilke alene bleve betalte med 12,000 Sc. R. Den omgivende Grund er indefluttet med et Gitterveerk af Jern, indeholder tò Profesfor-Bopæle, og er decoreret med de fjeldnefte indenlandſte og exotiſte Planter. Saaledes, hvor der tilforn blot frembragtes Ukrudt og Bamboos, have tre private Mænd oprettet et Univerſitet, Door nu Jore- lcesninger holdes over Cungsfrit, Bengal, Joinbooftanff, He- Preiff, GræfÉ, Latin, Hiftorie, Geographie, Mathematik, Logit, Theologie, Moral, Naturhiftorie, Chemie og EngelfÉ, hvor der et et dagligen tiltagende Bibliothek, og hvorfra Studenter udſendes over hele Indien. — Gollegieté financiele Omftændigheder ere vel for nærværende Tid fung maadelige; thi Gollegiet i Sort William er ophævet, hvorfra ellers Profesſorerne her formedelft deres Talenter. funde have havt Asſiſtence, og faavel Skolers fom Bogtrykkeriers Antal have tiltaget faalebe8, at Inftitutionerne her langtfra ere, hvad be vare, Imidlertid er bet at haabe, at et Stykke Land, fom Gollegiet har fjobt i € unberbunbt, og fom allerede i to Aar, alle Udgifter fraregnebe, har realiferet 4000 Sc, R., vit i Tiden hjælpe bet frem igjen. — J Aaret 1818 udgav Dr. Carey fit ffore bengalffe Lericon, beftaaenbe af tre tykke Quarto-Volumina, hvis Værd er. noffom befjendt ober ben hele literere Verden.” Ham er ligeledes a£ fyldig for hans MabrattifÉe, Telingiſke og Punjabiffe Dietioncerer. Manu- fcriptet af et (tort Sungſkrit-Lexicon, af hvilket allerede en betydelig Deel var trykt, og fom var Frugten af mange Aars Arbeide, blev fortæret ved en Ildebrand. — Dr. Carey ſtiftede Agerdyrknings— Selſkabet i Calcutta, og var et af be virkſomſte Medlemmer af bet Aſiatiſte Selffab, hvis Afhandlinger han meget berigede, Den Ga: talog, fem findes i det Lite Bind af disfe Afhandlinger, over inbiffe Medicinalplanter og inbiff Medicin, og fom fører Dr. Flemings Napn, ſkylder fin Tilværelfe for ſtorſte Delen til Dr. Gatebé Sunbffaber og Underſogelſer. Han var en ivrig Botanifer, . wu oprettede eg vedligeholdt paa egen SBefofining ben botaniffe Have i Serampore, ber nu indeholder omtrent 5,500 Species"), ub: gav. Hortus Bengalensis og Roxburghs Flora Indica, men var aldrig at formaae til at beffrive Planter, en Beſtilling, ber for meget vilde Have interfereret med hang øvrige Arbeider. Udgaven af Roxburghs Flora Indica i tre 8vo Volumina fnnbe han iffe overfomme. Hans Kræfter havde allerede bene gang begyndt at fpnfe; men, uagtet jeg flere Gange tilbod at beførge Correcturen, vilde han aldrig tillade bet. En Følge heraf ev, at. Værfet vrimler af Trykfeil, der for Botanikere, fom itte have levende Specimina ved Haanden, ville være til (tor Befvær) — Dr. Carey udmærfede fig ogfaa fom Philantrop. San an[egte bet engelffe Gouvernement, at forbyde de barbariffe Børneoffringer ved Gunga-Sangor, og fif fin Anſogning Devil: get. Han var em af de Forſte, fom forføgte at afffaffe Bræn- den af Enker, og var Aarfagen til, at Marquiſen af Wellesley efterlod en Memoire ved fin Afreife, i Doilfen han erklærede, bet var hans Overbeviisning, at denne rædfomme Skik funde afſtaffes *) Afdøde Dr. Carey havde en Decl botanifte Correſpondenter ſaavel i America fom i Europa, og betalte en Franſtmand paa Gap aarligen 100 Sicca Rupier for Tilſendelſen af afritanfte Planter. Ut faavel Dr. Roxburgh fom Dr. Walid forfynede Dr. Gare» rigeligen med indifte Planter fra ben botaniffe Have i Calcutta, "par blot naturligt, ba ben Førfte var hans mangeaatige intime Ben, og ben Sidfte fylder bam fin nærværende Stilling. — Størftedelen af be i Haven cultiberebe europeiffe og amerifanfte Spfanter have været tilfenbte fra Honble & Rev, William Herbert .- "ef Spofforth, hvis Enthuſiasme for Amaryllidez, Bromeliaceæ, 'Pulipaceæ: eto::neppe overgaaet fal. Dr, Garepá, — fra Lord Carnarvon, Profesfor Hooker i Glasgow, Mr, Barclay i Bury Hil, Mr. Haworth, Mesfrs, Shepherds i Liverpool og Mesſrs. Loddiges & Comp. i; gonbon. Navnene paa Dr, Careys øvrige botani(fe Donatores fan jeg iffe meddele, $a hans Papièrs endnu ere i Executorernes Hænder. 238 uden farlige. Følger. Dr. Caren havde ogfaa den Glæde at fee dette fuldført af Indiens: nærværende excellente Generale Sou: vernor, Lord Wiliam Gavenbifó. S8entinct.. — Den ædle Dr. Carey døde Mandagen ben. 9e Funi 1834. af Alderdomsfvæb: felfe, efter et uafbrudt Ophold af. 40 Aar i Indien, og efterat have, fom Dr. Marſhman i fin over ham trykte Ligtale bevifet, anvendt for Oplysnings: og ben chriſtelige Religions llbbrebelfe i Indien omtrent 30,000 Pund: Sterling, foruden en langt ubute deerligere: Gave — hans energiffe Sindsevner. — Før jeg flutter denne. hurrige og hoiſt ufuldſteendige Cfigse; tillader jeg mig at indføre en Over(ettelfe af en Paragraph iio ben fornemſte Gat cutta: Avis, The Bengal Hurkaru (Sendebud) and Chro- nicle“, hvis Udgiver under: den 12te Funi omtaler Dr. Carey's Død faalebe$ ; Henſlumringen af eni fan udmærket og elfÉværdig Mand: fom fa, Dr. Carey ber ikke forbigaaes uden nogle fan Ord til hans: Grinbring, uden et Forſog at udpege de mange. Grunde, formedelft hvilke han: ber fjerligen ihukom⸗ mes af enhver Ven af inbiff Civiliſation, til hvis Fremme hans. Liv og uvurderlige Beftræbelfer vare: opoffrebe, Bi havde baabét, at em eller anden af hang Benner, bedre ſtikket for Udforelſen end vi kan anſee os ſelv, vilde have forſynet os med nogle Memoranda, fom funde. fette o8 iſtand til at gjore et Forſog. Skuffede i denne Forvent- ning, havde vi allerede begyndt at ſamle nogle Bidrag til denne ærværdige, høiligen begavede og elffværdige Mands Liv, da vi modtog, Sumachar Surpun*) for i Gaar, boit: fen indeholder en fort Memoire over ham, fom i Have +) En Avis, halo Bengalſk og halv Engelſt, udgivet i Serampore hver Onsdag og Løverdag af Dr. Marſhmans ældfte Søn John Marſhman, fom foreftaaer Bogtrykkeriet og en med Damp dreven Spapiirmelle, Sumachar Durpun betyder: 9tpebeb8 Speil. f 239 [abet trpffe, og til hvilken vi Denvife vore’ Læfere. Hvor fort ben end er, et ben bog bedre og om(tenbeligere end nogetfombet(t, vi funde have leveret, og har færdeles For- dringer paa vor Interesſe. Den kommer fra Pennen af en Mand, der fom en dygtig Medarbeider underftøttede ben ærværdige Oldings fidfte Dage, er trykt i en Avis, tildeels forfattet i det bengalffe Sprog, hvilfet Dr.” Carey søg hans Brødre have fan væfentligen forbedret, og er udgivet i Nær- heden af det noble Inftitut for offentlig Underviisning, Serampore⸗Collegium, med hvilket, fom vel: befjendt over bem hele civiliſerede Verden, Dr. Caréy (tob i en faa [ang og Deberfulb: (yorbinbelfe, og hvilket blot et et af. be mange overordentlige Beviſer paa ben Fremgang, hans Iver og Utrættelighed i Alt; Opdragelfesbæfenet angaaende; har bat. Alle disſe Som(tenbigbeber forhøre: Interesſen af Durpun⸗ Aviſens Memoire over den Hengangnes Dyder, hvilke For⸗ fatteren faa: el. forftaaer at bedomme og lovpriſe. — Det bor ei forglemmes, at Misſioncererne i Serampore have ben ſtorſte Fordring paa enhver indiſt Reformators Agtelſe; be vate Veilederne i enhver: Forbedring i- Underviisnings- Væfenet, be Forfte, fom forfegte at oplpfe- de Indfodte, be Forſte, fom udvirfede en Forandring- 508 ben uvidende, flat- betalende Bengaler, og be forſte Martyrer, fom bleve (traf: fede med Sorviióning*) for bere& roesværdige og boberfulbe Beftræbelfer.… De eve. fót Indien, hvad: vore forſte Patrto L *) Notabene fra bet engelfte Territorium. Hans Majeftæt Kongen 'tilftob dem frit Ophold: i Serampore, og behagede allernaadigft at befale Chefen her at beftytte og underftøtte bem, en Omftæn= dighed fal. Dr. Garey aldrig kunde berøre uden Taarer, Den — Maade, hvorpaa den Afdøde under Gudstjeneften bad for Hans Majeftæt Kongen og hele Kongehuſet, var altid faa inderlig og enthufiaftife, at det rørte Enhver. 240 ter vare for England; be vare vore førfte Reformatorer; de lede Tab, friftede Modgang, bleve forfulgte, — men deres Sag bar triumpheret, og deres Anfører; den ædlefte Ro— mer iblandt bem Alle, levede længe mof, for nt vidne denne Triumph, og døde æret og elffet i sem høi Alderdom, over: leverende Cfterflægten et. ubobeligt Navn og et hæderfuldt Exempel.“ Denne Fremſtilling af Carey's Levnet findes ſom Indledning til en haandfÉreven Fortegnelſe over Planterne: i. den ſeramporſke Have, Doilfen Fortegnelſe er nedſtreven og overſendt af Voigt, og nu indlemmet i ben botaniſte Haves Bibliothek her i Byen. Det er efter Voigt's eget SÓnffe, at Gatey'$ Biographi publice- re85 men ogſaa uden at være foranlediget derved, vilde bet ma; turligviis have været Ned. em Glæde, at bidrage til: hog o8 at udbrede Kundffab om den fortræffelige | Garey'8 Fortjeneſter. Red. troer at forbinde fig SSoigtà mange $Befjenbtere her i San: mark, ved endnu at tilføje et Par af bam i famme Katalog ned- ffrevne Bemærkninger; der for en ftor Deel angaae Voigt felv, og han anfører dem faa meget hellere, fom: be tillige tiene til at fuldftændiggjøre Billedet af Carey. „Da jeg forlod Kjobenhavn;“ fortæller Voigt, „var jeg fun maadeligt udſtyret med botaniſke Kundſtaber. De Candolles Theorie elementaire de la Botanique, fem jeg ſtuderede med megen Omhygelighed, efter at be to ferfte Aars Ophold Der nobvenbigem havde været anvendte paa Gngelff, Hindooſtanſk og Bengalſt, ga» mig en ganffe ny Anffuelfe af en Videnſtab, jeg hidtil havde anfeet for ter og tjebfommelig. Den betydelige Mængde fjeldne- og. yderft interesfante Planter i den herværende botaniffe Have funde maturligoii8 iffe andet end høiligen forøge en Sjntereéfe, der engang var væffet, og betfom jeg har gjort 241 noget Sremffribt i Videnſtaben, maa jeg udeluffende taffe der⸗ for Dr. Carey, fem altid var villig til at veilede mig, og fom tillod mig at giore hvad fBrug of hans Bibliothek og Have, jeg onſtede. To Maaneder før fin Død overdrog han fin botaniffe Have tif mig (om Superintendent, bedende, at. jeg vilde fortfette be botaniffe. Forelæsninger i C erampore: Collegium, fom ban holdt for en Rekke af Aar. Beſtyrerne af Gollegiet have ligeledes ſenere tilſtrevet mig i denne Senfeenbe, 09, uagtet Stiftelſens financielle Forhold iffe tillabe bem at tilbyde mig nogen Gage, vil, bet være mig eu fand Fornøjelfe at opfylde deres Begjæring, faavidt mine Evner vilde, tillade det. — Dr. Carey havde for mange Aar fiden beftemt at efter- lade fit excellente Bibliothek til Collegiet, men da Falliten af et Handelshuus i Calcutta berøvede hans Kone henved 30,000 Sce. Rp., fom hun ejede før fit Giftermaal med ham, var han nødt til at forandre fit Teſtamente, ifølge hvilfen Forandring hans naturbiftoriffe Bøger fulde fwlgeá til hans Enfes Fordeel. — Jeg bar gjort mig al Umage for at fiffre Collegiet Bøgerne, fom Boghandlerne i Calcutta have budet 4000 Sc. Rp. fer.*) — Executoterne, begge Profesforer ved Gollegiet, have efter min Zilffyndelfe oprettet en &ubfcription, og ifald ovennævnte — +) De vigtigſte af be efterladte bhotaniſte Værker ere: van Rheedes Hortus Malabaricus, Rumphius’ Hortus Amhoinensis, Roxbourghs ` Coromandel Plants, Gurtié'ó og «Doofer$ Botanical Magazine, Edwards og Lindleys Botanical-Register, Loddiges Botanical Ca- binet Andrews Botanical Repository, Hookers Exotic Plants, Rogz coes Scitaminee, Soverbys og Smiths English Botany, Transac- tions of the Linnean & Geological Societies, Sveets British. Flo- vergarden, Sveets Geraniacez , Wallichs Nepal-plants, og Plante . Aciatioz. Rariores etc, etc LE 242 ' Sum fan faafebe8 realifere& , hvorom jeg iffe tvivler, vil Dr. Carens Bøger betydeligen forøge Gollegiet& Bibliothek, og fette. mig iftand til at fortfætte hvad jeg har begyndt.” Forføg | til en monographiſk fremftilling af de i Danmark hidtil opdagede Arter af Infect-Slægten Amara, Bonelli. xf J. Schiodt e. (Gtuttet). +23. Amara trivialis. GYLLENHAL. Oblongo-ovata nigra antennarum articulis tribus baseos testaceis, tibiis . rufopiceis, supra aenea; thorace aequali antice angustiore, post- - ice utrinque foveolis duabus laevibus: interiore sublineari profunda, exteriore plerumque obsoletissima; elytrorum stris vix punctatis post- ice non profundioribus, STURM D, F. VL 46, 25. Tab. 145, fig. b. B. — DEJFAN, Sp. G én. Col, III, 464, 6. Harpalus trivialis GYLLENHAL, IL, 140, 49 et VI, 445, 49. Variat 2. Supra obscurius. aenea (Mas, Fem.) y. Supra viridi-aenea (Mas, Fem.) ô. Supra nigra subnitida antennis fuscoferrugineis basi testaceis, tibiis ferrugineo-rubris (Mas, F em.) gg. Supra coerulea, antennis testaceis basi pallida, palpis, tibiis tarsisque ferrugineo-rubris (M a s), Maris tibiae posticae intus dense pubescunt, Længde 22—31 in. — Brede 14 ein. Mberſidens Farve metalliſt; Antennernes tre forſte Led rod— gule, de øvrige fortegraae; Underlivet og Femora glindſende 243 forte; Tibierne rødbrune med noget morfere Tarſer. Legemets Omrids er fulbfommen elliptiſt. — Hovedet er lidet, foran til- fpidfet; Øjnene flade, iffe fremftaaende; be to fædvanlige For- dybninger imellem biéfe temmelig dybe, faavelfom den forbindende Soerlinie, Thorar er omtrent af famme Længde fom Brede, og fortil meget fmallere med nedbøjede Hjørner; den forrefte Rand er temmelig dybt udſtaaren; Siderne ere ſtorkt tilrundede; be . bagefte Hjørner ere ffarpe, noget tilfpidfede og næften tilbage- trufne; Randen imellem dem er meget bredt og meget fvagt ubffaaten; — Overſiden er middelmaadigen fonver; undertiden fees ſpage transverfelle Süpnfér. Linien i Midten ev meer eller mindre tydelig, og ofte bagtil meget dyb; bet forrefte halvmaa⸗ neformige Indtryk er utydeligt. Gruberne ere to paa hver Side, aldeles glatte; bem inderfte er temmelig dyb og næften. liniefor- mig (parallel med Midtfurén); ben ydre mangler enten ganſte, eller beftaaer fun i et fordybet Punkt; undertiden er ben Deel af Thorax feagt nebttpffet, hvori Gruberne befinde fig: ofte fees endnu i den yderſte Spidſe af Baghjornerne et fordybet Punkt. Elytra ere omtrent dobbelt faa lange fom Thorar, og ved deres Udfpring af famme Brede, mibbelmaabigen fonvere, og bagtil jævnt tilfpidfede; deres Furer ere fvagt indtrykkede, neppe puntterebe, og bagtil iffe dybere; hos nogle Individer ere alle Furerne overordentligt fvage; hos be flefte et ben forrefte halve Deel af den nærmeft ved € uturen liggende Fure meget dyb, Den, afbrudte Fure løber imellem den førfte og anden, i fraa Retning henimod ben forſte, med Hvilken den hos nogle Gremplarer forbinder fig. Den ottende Fure er bagtil meget dyb og i fin hele Udftræfning befat med Smaagruber, fom til begge Ender af Furen blive tættere og dybere, Tæt indenfor Randen pan det ene Abdominalſegment fees - fordybede Punkter. 17* 244 Hannens Tibier ere paa den indvendige Side temmelig langt og meget tæt haarede. Farven paa Overſiden er meer eller mindre glindfende, unz dertiden fort, ſjeldnere grønlig eller blaa (SBarietetetme B og y). Hos War. 9 ere Antennerne neften overalt rodgule og Tibier- nes Farve et bpbere Rodt. Hos Bar. c, fom maaſtee iffe er nogen Varietet, ere Antennernes fire eller fem førfte Led meget Ipfe, de øvrige rødlige; baade Tibier, Tarſer og alper ete. af en levende tobbruun Farve; jeg fjender fun Hanner. Denne Art et Hog 08 endnu almindeligere end A. fami- liaris, og forekommer no(ten hele Aaret igjennem; den- et hypz pig i hele Europa og findes tillige i Stotbamerifa. +24. Amara plebeja. GYLLENHAL. Oblongo-ovata nigra, supra viridi-aenea, antennarum articulis tri- bus baseos tibiisqne testaceis ; thorace inaequali postice utrinque foveo- lis duabus punctatis; elytris striis vix punctatis postice profündioribus. DEJEAN, Sp. Gén, Col. III, 467, 7. Harpalus plebejus GYLLENHAL, H, 141, 50 et IV, 445, 50. Variat 8. Corpore subtus femoribusque rufo-piceis, GYLLENHAL , loc. cit. Var, b. Mas minor elytris minus convexis, tibiis posticis interne breviter pilosulis. . Længde 24 Lin, — Brede 1—11 ein. Mindre, ifer fmallere, og mindre fonver end- den foregaa— ende: Farven glinbfenbe metalliff; Underlivet og Femora forte; Antennerne fovtegraae ; deres tre førfte Led og Xibierne lyſt rebgules Tarſerne noget mørkere, — Hovedet er fom hog ben foregaaende Art; Øjnene (fore, libet. fremftaaenbe. — Thorar er - af noget (torre Længde; end: Brede, 0g- fortil noget ſmallere, idet Siderandenes fortefte halve Deel ec ftærft afrundet; ben for: tefte Rand er middelmaadigen dybt ubffaatemn; de forreſte Hjør- ner ere dybt nedbøjede, men iffe tilfpidfede; be bagefte ere fÉarpe, 245 fvagt tilbagetrufne, og danne næften rette Vinkler; den bagefte Rand er i Midten lige, til begge. Sider ſvagt ubffaaren. Sen. hele. forrefte Deel af Thorax er temmelig konver; ben bagefte nedtrykket, ifer i i Hjornerne, og ofte overalt fvagt rynket ' eg punfteret; Gruberne ere to paa. hver Side og temmelig dybt / punfterebe, men afverle i Størrelfe og Form; Linien i Midten og bet. forreſte halvmaaneoannede Indtryk ere meer eller mindre tydelige; Elytra ere fun lidet fonvere, mere end dobbelt faa lange fom Thorax, eg ved deres Udfpring af famme Brede fom dette; deres Siderande ere parallele, og bøje. fig næffen plubfeligt fammen i ben fidfte Fjerdedeel af deres Længde. - Furerne ete ganffe fom "hos den foregaaende Art, men blive bagtil dybere, og forene fig fom ofteft noget højere oppe; den nærmøft ved Sutu- ren liggende Jure er altid dybere end de øvrige. Hannen er ofteft noget mindre end Hunnen, og har mindre - fonvere Elytra; men be bagefte Sibier ere meget mindre haarede end hos den foregaaende Art. Den er her temmelig fielden, og forekommer næften altid enfelt, — ; Sturm's og 2uftfcbmio's Plebeja er en ganſte for: ſtjellig Art, fom jeg iffe bar feet; bem maa bete til anden Gruppe. * 25. Amara cylindreHia. n. sp. Elongato-ovata convexior nigra, antennarum articulis tribus ba- . seos tibiisque pallide flavescentibus, supra obscure aenea ; thorace in- aequali postice utrinque foveolis binis crebre punctatis; elytris eviden- tius striatis striis postice parum profundioribus. Sexus ut in antecedente differunt, Længde 3 Lin. — Brede 1j Pin. ` Større, mere forlænget og meget mere fonver end A. ” plebeja, fom ben meeſt ligner; Overſiden merft broncefatvet ; Antennerne fortegraae; deres tre. forſte Led og Tibierne af en —— 246 meget lys guul Farve; Femora rodbrune; Underlivet glindſende metalliſt ſort. Hovedet er temmeligt (tort; Indtrykkene og €i: nien imellem Øjnene næften udflettede; dife ere forholdsviis mindre end hog ben foregaaende Art, men fremſtaaende og mere tilrundede. Thorax er fun lidet bredere end langt, . og mete fonver end hos den fotegaaenbe Art, men mindre dybt udrandet fortil, og | forholdsviis ber meget (mallete; Siderne ere mere jævnt tilrumbebe ; be forrefte Hjørner ete dybere nebbejebe; be bagefte Hjørner og Randen imellem bem ete ganffe fom hog A. plebeja; — Linien paa Overſidens Midte er temmelig tydelig og fortil afbrudt; bagtil gaaer den over i den mebtrpffebe Deel, Hvori Gruberne befinde fig; disſe ere to paa hver Side, tiltumbebe og dybt pun- Éterede; den indre er ofteft minb(t. Elytra ere mere end dobbelt faa lange fom horar, omtrent af famme Brede fom dette, og meget fonvere; iøvrigt ere. be næften af famme BefÉaffenhed fom hos A. plebeja; dog ere de mere afrundede paa Siderne, faa at be iffe blive plubfeligt fmallere bagtil; bereg Furer ere langt dybere og bredere, uden bog at være tydeligere punkterede, og forene fig noget højere oppe; de ere neppe dybere henimod Spidſen; den afbrudte Fure forbinder fig næften alfib med ben ved Suturen nærmeft liggende, fom tilligemed den anden Fure fra Suturen er dybere end de øvrige, Ofte ere alle Benenes Dele (med Undtagelfe af Tibierne), tilligemed Underfiden af Thorar og Glptrerne8 ombojede Rand af famme Farve fom Femora. Kjonsforſtjellighederne ere ſom hos den foregagende Art. Af denne ſmukke Art har jeg fundet flere Exemplarer paa fugtige Steder i Skoven ved Skovsborg. (Maj, Juli). *96. Amara obsoleta. DUFTSCHMID. Brevis, latior, ovata nigra, antennis basi ferrugineis, tibiis nigropiceis, supra obscure aenea; thorace inaequali subquadrato postice. utrinque 247 foveolis duabus obsoletis; elytrorum striis. tenuibus vix punctatis post- ice profundioribus, DEJEAN, Sp. Gén. Col. III, 460, 2. Carabus obsoletus DurrscmutiD, Fn, Austr. If, 116, 144. Amara montivaga STURM, ©. ($n. VI, 45, 24. Tab. 144, Fig. c, d, D.. Variat 2. Pedibus piceis (Mas, F em.) Amara obsoleta STURM, IV, 52, 29. Tab. 145, fig. a. A, Mas minus convexus elytris nitidioribus, tibiarum posticarum la- tere interno dense, intermediarum obsoletius piloso. Længde 3$—4 Lin, —$Brebe 2 in, Meget bred og fort, libet konvex; Farven mørk metalliſt paa Overſiden, fort paa Underlivet og Femora; Antennernes tre feríte Led og Roden af det fjerde rødgule, be ovrige graae; Ti- bierne fortebrune. — Hovedet er temmelig lille med fvagt frem- ragende Øjne; Indtrykkene imellem disſe ere næften udflettede. Thorax er meget bredt og fort, og fortil fun lidet fmallere; den forrefte Rand er temmelig dybt udfÉaaren; be forrefte Hjørner ere fun lidet nedbøjede, og afrundede paa deres Spidfer; Side: randene ere ftærft afrundede; de bagefte Hjørner ere meget ffarpe, og danne Vinkler, fom ere noget mindre enb tette; paa deres yderſte Spidſe have be et lille enÉeltftaaende fordybet SDunft (i: gefom be to følgende Arter; den bagefte Rand er fnarere lidt ujevn end ubffaaten; — ovenpaa er bet næften uden Konveritet ; ben forrefte Deel gaaer ſtraat ned imod Hovedet; Linien, i —— Midten er meget fvag ; Gruberne ere to paa hver Side, ſſel— bent foagt punfterebe eller rynkede, men fmaa og næften ubflet: tede. Elytra ere af famme Brede. fom Thorar, men neppe . dobbelt faa lange, bagtil næften afrundede; og obenpaa meget fibt fonvere; paa Siderne dre de jævnt tilrundede. Deres Fu- ter ere fvage, blive bagtil noget dybere, og fomes iffe punfterede ; den ottende Fures fædvanlige Gruber ere meget (maa; den af: - brudte" Sure. er meget fort, og forener fig fom ofteft med ben fetfte ; Rummet imellem den anden dg tredie Fure er roget. bre: bere end be øvrige Mellemrum. Undertiden (Varieteten B) ere Benene overalt morkebrune. Hanen er mogef minbre end Hunnen, og mindre konver; deng Elytra ere mere glindfende; be bageſte Tibier ere tæt baa: rede paa bem indvendige Eide, hvilet ogfaa i ringere Grad er Tilfældet med be. mellemfte. Denne Art ſynes at være meget fjelden; jeg har fundet den nogle Gange tidligt om Foraaret i Kjobenhavns Omegn. *22. Amara similaía. … GYLLENHAL» Oblongo-ovata nigra antennis basi testaceis, tibiis ferrugineis, su- pra obscure aenea; thorace subaequali postice utrinque punctato foye- olis obsoletis; elytrorum striis profundioribus tenue punctatis, Sturm, $. $n. VI, 40, 91. Tab, 144, fig. a. A, — DEJEAN, Sp. Gén. Col. TIL, 461, 3. -Harpalus similatus GYLLENnHAL, IL 138, 47. Variat f, Supra coerulea (Mas, F em.) GYLLENHAL, loc, cit. Var, b. Amara atrocoerulea STURM, VI, 54, 30. Tab. 146, fig. a, A, y. Wemoribus brunneis (Mas, Fem.) Differentiae sexus ut in, praecedente. Længde 31—4 Lin, — Brede 12 ein. Forlænget, oval, lidet fonver; Overſiden morkt broncefar- vet; Antennernes tre. forſte Led og Noden af det fjerde rodgule, be øvrige fortegraae ; Underlivet glinbfenbe. fort, ſvagt metalliff ; Femota ſorte, Tibierne rødbrune; Tarſerne noget morkere. — Hovedet ev lidet; med utydelige Indtryk mellem Antennerne; Ojnene ere fun fvagt fremragende. Thorax er utydeligt bredere ' end langt, og iffe meget fmallere foran, Den forrefte Rand er dybt ubffaarem; be fortefte Hjørner ere noget fremtrufne, men fun libet nebbojebe; Giberanbene ere jævnt ti[runbebes be baz gefte Hjørner ere fÉarpe og fvagt tilbagetrufne; Randen imellem 249 dem ec mæften lige; — Overſiden et fladt hvælvet; Linien i Midten temmelig dyb, men naaet iffe ud fil den forrefte Rand ; bagtil gaaer den over i. em [et Nedtrykning, fom indtager ben Deel af Thorar, hvori Gruberne befinde: fig; disfe ere næften ubffettebe, men tydeligt og tet punkterede. Elytra ere iffe bre- bere end Thorax, men mere end dobbelt faa lange; deres Midte er næften flad; paa Siderne ere de tilrundede, og bagtil -noget tilſpidſede. Furerne ere foagt punfterebe, og alle meget dybe, ifær be nærmefte ved Cuturen ; be blive henimod Spidſen meget tættere og dybere, og forene fig temmelig bojt oppe. Gruberne, hvormed den ottende Fure er befat i fin hele Udftræfning, ete meget fmaa og tætftaaende;. ben afbrudte. Fure ved Baſis er ufebeanlig lang og dyb, gaaer næften i lige Retning imellem ben anden og førfte, og forener fig aldrig. med nogen af bem. Hog. Barieteten B er. Farven paa. Overfiben. metallifÉ blaa „med et. foagt Purpurféjær ;. hos * er den omtojebe Rand paa Elytra. tilligemed. Femora mørkebrune. Forſtjellen imellem Kjonnene er. ganffe fom hos ben fores gaaende. Art: Man finder den fun enkelt, og ben hører til be mindre almindelige. - Varieteterne, ifær. B., ere meget ſjeldne. Den er iblandt de Arter, fom forekomme paa Kaukaſus. *99$, Amara acuminata, PAYKULL. Ovalis lata nigra, supra obscurius virescenti cuprea, antennis basi ferrugineis; thorace subaequali antice multo angustiore, postice utrin- que foveolis binis laevibus, interiore sublineari majore; elytrorum striis profundioribus tenuiter punctatis. STURM, D. F. VI, 42, 22, Tab. 143, fig. b. B. Carabus acuminatus PAYKUOLL, Kn, Sv. I, 166, 86. — SCHÖN- HERR, Synon. Ins. T, 203, 197. Harpalus acuminatus GYLLENHAL, II, 136, 46 et IV, 444, 46. 250 Variat 2. Supra coeruleo-virescens (Mas, F em,) GYLLENHAL, loc. cit. Var, b. y. Supra nigra (Mas, F em.) Mas minor elytris angustioribus, nitidioríibus, thorace antice mi- nus angustato, tibiis posticis intus pilosis. Længde 41—5 Lin, — Brede 21 ein. Den ftorfte og meeft befjenbte Art i denne Gruppe. Lidet fonver; Overſiden morkt broncefarvet; Antennernes tre eller fire førfte Led rødgule, de øvrige fortegraae, ofte tillige be yderſte Spidfer af det andet og tredie Led af denne fidfte Farve; Un- derlivet metallif£ fort; Benene forte, Tibiernes Torne og Tar— ferne morkebrune. — Indtrykkene imellem Antennerne ere ftote, men iffe meget dybe; den forbindende Linie er temmelig fvag. Thorax er af noget ſtorre Brede end Længde; be forrefte Hjor⸗ ner ere fremtrufne, fun lidet mebbojebe, og have afrundede Spid— fer; Randen imellem bem er jævnt ubffaaren; Siderandene ere ftærft tilrundede; de bagefte Hjørner ete tilfpidfede og tilbage- trufne; ben bagefte Mand er noget ujævn, men neppe ubffaa- ren; — paa Overſiden fees foage transverſelle Rynker; Linien i Midten er middelmaadig dyb; det. forrefte halvmaaneformige Ind⸗ tryk er tydeligt; den bagefte Deel af Thorax er fvagt nedtrykket; Gruberne ere fo paa hver Side, glatte, den indre [inieformig og dyb, den ydre meget lille, og mangler undertiden ganffe. Gíptra ere over deres Midte næften bredere end Thorax, mere end dobbelt faa lange, og bagtil tilfpidfede; deres Furer ere meget dybe, forene fig temmelig højt oppe, og ere tydeligt punfterebe; de nærmefte ved Suturen ere dybere end de øvrige; den afbrudte Sure ved Baſis et temmeiig lang, gaaer i ffraa Retning mellem den ferfte og anden, og forener fig undertiden med ben forſte; beu ottende er tæt befat med Smaagruber, fom i Forhold til Dyrets Størrelfe hverken ere dybe eler (tore. Udſnittet ved Cpibfen af Elytra er temmeltg dybt. 251 L| Den til den forrefte Del af. Elytrernes ombojebe Rand ftebenbe Deel af Metathorar er hog denne Art glat; -hos A. - similata er den temmelig ftærft, hog A. obsoleta meget fvagt punkteret. Overſidens Metalfarve afverler efter Diagnofen. Hannen er mindre med fmallere Elytra; biéfe8 Glands er meget ftærfere end hog Hunnen; Thorar er foran mindre fmalt, og te bagefte Tibier haarede paa den fædvanlige Maade. Af denne Art finder man i Almindelighed flere Individer fammen. Den forefommer over ben ſtorſte Deel af. Europa. $08 o8 træffes ben ifær tidligt om Foraaret og om Efteraaret; men den er iffe hyppig. ; Uagtet jeg iffe antager Illiger's Carabus eurynotus at være forffjellig fra denne Amara, har jeg bog iffe villet ciz tere den, da Gyllenhal og Stephens ere af den modfatte Mening. ` Efterat nærværende Monographi var udarbejdet, lærte jeg et for fort Tid fiben trykt Arbejde") af Dr. Zimmermann at fjende, hvori Forfatteren, alene ſtottende fig paa Dannelfen af Thorax og be feruelle Gorffjelligbeber, Har opleft Amarwerne i abffilige Genera. For Fuldftændighedens Skyld vil' jeg nævne bijfe, og anfore hvilke af de ovenfor beſtrevne Arter ethvert af dem omfatter. ^ Saraftererne for disſe Slægter ere de famme, fom ovenfor ere brugte. for Grupper og Arter. *) Mémoire sur le genre Amare par C. ZIMMERMANN , traduit de l'allemand. par -GUSTAVE SriLBERMANN. (Revue Entomologique, onzième livraison , pag. 189.) — Jeg Fjender fun denne Afhand— ling af ben franfte Overſettelſe; ben ec ferft indrykket i Saumue, zeitſchrift fir 3oologie unb vergleichende Anatomie, utc givet af Jobannes Giftl. 252 Lgrmvus, Meg. Arterne Aulica og Convexiuscula. ”BRADYTUS, Steph. Arterne Fulva, Lata, Apricaria og Convexilabris. LrzrocvEMIS, Zimm. Den ene "fct Nobilis. M. CFIA, Zimm, | Arterne Ingenua, Melancholiea, Bifrons og Maritima. - PERCOSIA; Zimm. ` | Sen ene Art Patricia. i L AMARA `: inbeffutter alle de øvrige Arter, (GF Derfom Omftændighederne tillade det, vil med bet fierde Hefte følge en Kobbertavle til denne Afhandling. , Om Ønyltekrebfene; ifer med Henſyn til den danſke fauna, DUNT Henrik Årøyer. — hB U — — III. Formbeſkrivelſer. (Fortfættelfe,) Chondracanthus gibbosus Kn. (Kobbertavlen IT, Fig, 4 og 4a, famt Tab. III, Fig, 2.) øre did . Denne Lernæ frembyder et beſonderligt, forvirrende Udſeende paa Grund af de mange Udverter, hvormed den overalt er forſynet. 253 Dens Farve, medens ben er friff, et overmaade ſmukt malfe hvid med. lidt- giennemſtinnende Guult; 2 gaegiemmerne. [pfe gule; ved at opbevares; i Brendeviin taber. den; ligeſom andre Lernæer, efterhaanden fin rene Farve, og bliver morkere. Læng- Den er omtrent. 47” foruden: Wggeſcekkene. Sert fra Ryggen vifer Dyret en Mængde Sudftjæringer og Bugtninger tangs Siderne, og i. Rygfladens Middellinie "en Række af foo Horn eller Fremragninger. Den forſte af disſe bez gonber bag Naften (eller vettere bag Gefalotborar): oger temmelig ftor (omtrent 1'^ (ang, eller tibt mere) og fpib8 ; den anden er fun lile: og (tump; tredie omtrent af Størrelfe og Form fom førfte; fjerde lidt (torte end anden, men ftump fom denne; femte- lidt ftørre end fjerde, men mindre end tredie. Disfe fem førfte flaae i omtrent lige Afſtand fra hinanden, hvorimod Mellem: | rummet mellem femte: og. (jette er ſtorre; fjette er. færdeles Lille, næppe mærfelig, +) og ftaaer mer. fpoenbe;; fpbenbe danner liz gefom en Hale, og er omtrent af €torrel(e fom fer(te og trebie, men. bat en anden Retning end be øvrige: næmlig nebab i famme Retning fom. Rygfladen, medeng be øvrige omtrent danne en ret Vinkel med dente, eller: bog fun ftane tibt. fjævt. Ryggens Overflade er iovrigt noget ujevn: og fnubret, ophojet mod Si- derne og i Middellinien, men iovrigt fordybet. f D. Gefalotborap. er fun tille, ligner et Hoved, og er lige fom eb en meget fort Hals: abffilt. fra: Kroppen. J Nakken er ben forfpnet meb en ſteerk Bugle, ber ligger paatværs , og. neeſten banner [igefom en Kam eller Krands; ben. har et bruffagtigt, hvidt llbfeenbe og en temmelig ſteerk Glands, Foroen. er Gefalotfotar. horizontal , ligefom afſtaaret, og tnin i P239 232*] *) "Dette fones imidlertid lihre fonftant; faaledes var denne Frem- tagning juft iffe ſaameget lille hos bet Individ , hvorefter Af- bildningen er udkaſtet. 254 af guul Farve formedelft en gjennemffinnende | guut Masfe. En lille Sure banner Middellinien paa denne Flade, Sy Midten af deng overſte og forrefte Rand vifer ben to forte og tptfe Følere, fom i Enden ere tilfpibfebe, Leddene ere ikke tydelige ; dog antager jeg, at bere8 Antal er tre; næmlig et ftott og tykt, eplinbriff Grundled og to meget kortere og tyndere, foniffe Ende- led. Tilſammen have disfe to Led iffe mere end Halvdelen af Grundleddets Længde, — Paa Siderne af disfe Folere ligger et Par meget længere, til[pibfebe. Lapper eller Horn, fom have Lighed med Følere, men mangle Led, Under Roden af det førfte Par Folere og mellem de nyligt omtalte hornlignende Ud- verter vife fig to guulbrune, krumme og ftærfe Hæftefroge (bet andet Par Folere). Et Stykke nedenfor biéfe, foran Noden af bet førfte Par Sidelapper, ligge to fmaa Famlere. Melem og foran biéfe ev en flad, bred, oval Mund anbragt, fom er for- fynet med et Par krumme Sinbbaffer. Paa Siderne af denne findes et Par meget ſmaa Krogfødder. Paa Bugfladen ere to Par fodlignende Hudlapper hæftede; førfte Par hører til Cefalothorar, og er hæftet til dennes neber (te Del; andet Par ligger lidt længer nede. De ere begge forte, tpffe, ujevne og fnubrebe, hift og her forfynede med Indſnorin—⸗ ger, i Enden gaffelformigt &oftebe, Cpibferne [ibt krummede. Det andet Par er bet lengte Hos begge Sparrene er Giaffelené indre Green rettet ffraat inad, og længere end ben lodrette, ydre, Bagkroppens Sider have mange dybe Indſnit, hvorved dannes fremragende Horn og ligefom Arme og Been. Af faa: danne ere fem paa hver Side, eller fem Par, ber fpmmetriff foare tit hinanden. Det førfte Par, fom er temmelig langt (henimod 121^^, trindt, i Enden tilfpidfet, er anbragt omtrent mellem førfte og andet Par af de gaffellignende Hudlapper, og mellem Rygfladens forte og andet Horn; bet er horigontalt udſtrakt fra Kroppen i en Retning noget fremad (naar vi tænfe 255 08 Dyret i fodret Stilling); det andet Par er mindre, ftaaer midt i den dybe Bugt eller Synbffjering mellem førfte og tredie Par, famt fvarer omtrent mellem Rygfladens andet og tredie Horn, og er krummet tilbage og ned; tredie Par ftaaer i Enden af en Udbugtning, fom findes mellem andet og fjerde Par, er lidt fterre end førfte, og rettet ſtraat ned (næften lodret) og lidt fremad, Man funde ſammenligne det med et Par ned- hængende Arme. Fjerde Par findes i den dybe Bugt mellem tredie og femte, og er af Størrelfe og Retning omtrent fom andet; bet fan iffe fees fra Bugſiden, da bet ffjute8 af tredie Par. Femte Par er anbragt paa Kroppens ſidſte Udbugtning, og er rettet næften lodret ned; dog ere Spidferne rummede lidt indad, og nærme fig altfaa hinanden noget; dette Par er libt fortere end tredie, men tykkere end noget af de andre Spar. Med be Udbugtninger, hvorpaa bet ftaaer, ligner bet Laar og Been, ligefom tredie Par med fine Udbugtninger "m Skuldre og Arme, fom ovenfor bemærfet. Bugfladens Middellinie har to fremragende Horn; bet førfte, (ibt ovenfor Rodeu af tredie Sidepar, er tyndere end noget am: bet Horn; det andet ftaaer omtrent midt imellem tredie og femte Sidepar; begge ete de rettede frem og lidt ned. Alle Hornene paa Ryg, Bug og Sider ere trinde og i Enden meer eller mindre tiffpibfebe, glatte, glinbfenbe og af et- bruffagtigt Udſeende. Paa Bugfladens neberfte Rand, midt mel- [em det bagefte Par Sidehorn eller Laar, er Gadboret, fom . Ovenfor fig vifer en halvmaanedannet Svulft, hvis ubffaarne Mand vender ned. JSagefeffene, fom fremtræde paa Siderne af Gadboret, tæt ved hinanden, et trinbe, lige tpffe overalt, og opfyldte med en (tor Mængde meget fmaa Æg. Deres Længde er omtrent 2 til.3 Gange faa ftor fom Kroppens Længde. De ere fam: menrullede i Cneglelinie , og viflede i hinanden. Antallet af 256 * Æggene ere maaſkee ſtorre end hog nogen anden Lernæ, X en Lengdercekke tælles meer end 200 (maaſkee endog 250): og: et Tværfnit vifte paa Overfladen over 20.23. Hver Æggefæt fommer altſaa, efter en iffe: høj Beregning, til at indeholde 4000 Æg. ^ Paa alle de af mig unber[egte Individer af denne Art fandt jeg Hanner, bog fun eem paa hver Hun, De fad midt imellem Wggeſoekkene, dybt ffjulte i Hunnens Gadbor, faa at blot $8ag- froppem ragede frem. Deres Stilling var faaledes, at bere8 Ryge flade vendte famme Vej fom Hunnens Rygflade, og deres Bugz flade. følgelig ogfan. De vare af et ffinnende. hvidt, bruffagtigt Udfeende, fom iffe forandredes ved Opbevaringen i Brendeviin. Det vat mig umuligt at. abífille bem fra Hunnerne uden Søns derrivelſe: Forkroppen blev nemlig ſiddende i Hunnen, og kun Bagkroppen losreves. Omrids af denne, er givet "Tab. HI, fig..2a. Men foruden disfe Individer fandt jeg et [eff paa Kroppen af en af Hunnerne, hvilket i be flefte Henſeender ftem- mør overeens med Hannen af Chondracanthus cornutus, ſaaledes fom. Nordmann afbilder den. (Tab. 9 fig.5, 9 efe), men: derimod; var míeget forffjælligt fra Bragfroppen af be ved Giabboret fundne Individer. Tab. ILL, fig. 2b, giver Om: rids, af bet fta Siden,- og fig. c. fremſtiller Forkroppen, feet ovenfra, fot at vife Sómftefrogene. : Naar man vil anfee be ved Gadboret fundne Individer for Hanner, fan dette vel iffe være en Dan. Fra Hannen af Ch. cornutus, fom - Nordmann fremftiller ben, abffiller den fig ved Mangel af Folere -ved Siden af Heftekrogene, ved Tilftedeværelfen af et Stebffab paa Bugfladen foran Halens Appendices, ved en mindre fiirfantet Form o. f. v. S Juli 1834 fandt jeg tre Gremplater. af denne Snylte- krebs paa Gjællerne af en Lophius piscatorius, der var fan- get nær Hirtsholmen. Den har mogen: Lighed med ben, i Cuv. Reg. an. pl. XV. fig. 3, afbildede Chondracanthus, men 257 afviger bog i meget væfentlige Henſeender. Den cubierffe Art er næmlig meget mere langſtrakt og ſmal; Cefalothorar er brede re i Forhold til Bagkroppen; ben vifer fire Par gaffeldannede Hud: lapper (iftedetfor to), tre Horn spaa Bugen (den her beffreone Art fun to); Æggeſekkene ere fortere end Kroppen, og ikke ſnoe⸗ de i Spiral o. f. v. — Ogſaa Chondracanthus Zei ($e. laroche) og tuberculatus (Nordmann). ere beflægtede For— mer, og disſe fire Arter ſynes at danne en meget naturlig Gruppe i Slægten Chondracanthus, derſom man vil lade den beholde ben Udftræfning, Cuvier bar givet den. Jeg har tillagt nore værende Art Navnet gibbosus formebef(t de fyv Udverter; ben langs Ryggens Middellinie er forſynet med. i Aethon quadratus KR, (Tab. 11, Fig, 9 og Tab, 111, Fig, 1, a—c). Af denne Snyltefrebs Dar jeg fun haft Leilighed til at unberfege et eneffe Individ, taget paa Gjællerne af en ube: ftemt Serranus fra SBeflinbiem. Længden var omtrent 12^, Sormen af dette Dyr, feet fra Stpgfiben, er temmelig fim: pel: bet vifer blot em temmelig (ille Cefalothorax, og en bred, men iffe ret lang, Bagkrop, hvilken beftaaer af to Afdelinger eller Led,- Cefalothorax danner en ffjæv Fiirfant, hvis Sidevink⸗ . let ere fpidfe, den forreſte Vinkel ſtump, den bageſte afffaaren. Forranden af Cefalothorax er noget bolgeformigt inbffaaren, Over⸗ fladen noget hvælvet, deng Brede omtrent dobbelt faa ſtor fom deng Længde; ved em fort Hals adffilles den fra Bagkroppen. — SBagfroppen, fom er bredere end- Gefaletborar, og omtrent tre. Gange faa (ang, har, naar begge dens Led betragtes ſamlede, et noget fiirfantet Udſeende, og er lidt hvælvet tagformigt (o: . med en tydelig Kjol langs Rygfladens Midte) Det forrefte Leds forrefte Rand ere lige afffaaten; € iberanbene næften paral- lele, dog lidt divergerende bagtil; den bagefte Rand er paa Ryg- i 18 258 fladen meget dybt indffaaren, hvorved to langt fremragende € pibfet dannes paa Siderne. — Det bagefte Led vifer fig under em afruns i bet Form, eller, ba dets bage(te Rand er lidt indſtaaren, under Form af et omvendt Hjerte, Underfladen (Tab, III, fig, I, a) et af en langt mére fammenfat Bygning. J Enden af Cefalothorar, | paa deng Underflade og i deng Middellinie, fibbe to fmaa, men fterfe, Hæftefroge (fig. b), der beftaae af to Led. Paa Siderne af Heftekrogene viſer Gefalotborar en lille Fordybning i Retnin— gen ovenfra ned. — Süanbene om denne Fordybning ete ftærft op- højede, De bageſte Siderande af ben (fjeve Fiirkant, ber dan- ner Gefatotbotar, vife fig ogfaa fvagt ubffaatne eller indbojede. Wed den bagefte Ende af Cefalothorar, hvor Halſen abffiller den fra Bagkroppen, fidde to ſmaa, i Enden gaffelformigt tvebeelte, Lapper eller Arme. Mellem disfe aabner Munden fig; dog er jeg iffe iſtand til at fige noget nærmere om dennes Bygning. Heller iffe har jeg Éunnet opdage indre Følere, -med mindre de uformelige Fremragninger, fom fee8 mellem Hæftefrogene og be ovenomtalte Fordybninger i Cefalothorax's Forrand, fulde være at betragte fom Spor til faabanne, Muligen turde bet underføgte Individ have været noget Mutileret. Bagkroppens forſte Led har paa Underfladen Tigefom paa Overfladen en lige afffadrem Forrand og parallele. Ciberanbe ; men Sjnbfnittet i den bagefte Mand er ifte, fóm bet, halvmaa- neformigt, men langt, fmalt, med parallele Sider. De Flige, fom ved dette Indſnit dannes, ere derfor heller ikke, fom paa Ryg- fladen, ffraat tilfpibfebe, men lange, af eeng Brede overalt, i Enden afrundede. Den ydre Rand har, før Aftundingen af Endefligene be: gynder, en lille, fremragende Tand, Ved den forrefte Rand af dette Led ligger paa hver Side af Middellinien en overmaabe lille Fodſtump (Tab. IIT, fig. Lc). Den er noget foniff, i Enden gaffelformigt deelt, den ene Green lidt længer end den anden, Led fynes den iffe at have, — Da ligene af SBagfroppené ferfte Led ere tange, 259 ffiule de neſten bet andet Led; og af dette fees derfor fun ben ubetydelige Deel, fom. vifer fig & Fligenes Mellemrum: Fra bet Øverfte af denne fynlige Deel ubgaaer tæt ved Siden af hinanden «t Par Redſkaber (Sobftumper); fom i en fÉraa Retning ere forbundne med S8ugflaben ; deres mob Bugen vendte Flade er ſteerkt inbfulet, bem mobfatte Flade derimod» meget hvælvet eller tagformigt fammentrpffet, Disſe Sebffaber ete (torte. end be andre Fodpar. | Det her ;beffrevne Dyr pasſer iffe i nogen af de € lægter, hvori man. har deelt Snyltefræbfene, — Uagtet jeg. erfjenber, at nærværende BefÉrivelfe iffe fan anfeeg for udtømmende, og uagtet . bet er. misligt, at op(tille en ny Slægt efter et enefte, maaſkee befe£t, Individ, bliver bet dog nødvendigt, at tildele Dyret et Navn: Com. €legténavn har jeg valgt Navnet of en Pas rafit, fom Martial omtafer (lib. XIT, 77); Artsnavnet et ta get af. Legemets Form. Lernsopodá elongata. (Lernsa elongata Grant). *) . (Tab. H, Fig. 12 0g Tab. III, Fig 3 a=k.) Cefalothoraxs Længde 24; Bagkroppens Længde 10%; JGggefetfenes Længde henimod 15^***) Længden af Armene *) Grant er den, ber førft har beffrèvet og afbildet denne Art i Brewſters Edinb. Journal of Sciences, Juli 1827.90. 12, 3 Froriep's Notizen , Bind 19 Nr. 2, Novbr. 1827, finbeó -Overs ſettelſe af denne Beftrivelfe, og en formodentlig meget plump Kopi af Grants Afbildning (jeg har iffe haft Adgang til ben ovennævnte Edinb, Journal): — Jøvrigt maa den berømte Hval- . fanger; Scoresby: tillægges 2Gven for førft at have henvendt- Op- marffombeben paa dette Dyr 4 fin Account of the arctic Regions * 1, 538, Tab, XV, ' ) 2Gagefetteneé Længde er iøvrigt temmelig uvæfentlig; thi man finz EU ber ben iffe alene ofte forftjællig hos liaeftore Individer af famme Art, men undertiden er den ene Eggeſcek, fom tidligere bemaxtt, 18% 260 er ofte vanffelig at angive, fordi be ftunbom, og navnligen hog bet beſtrevne Exemplar, ere rummede næften i Form af en Prop- træffer. S&onfer man fig dem udftrafte, vilde be idetmindſte ud- gjore 10”, Farven er, hvad Armene angaaer, hvid med en no- get pertemoberagtig Glands; Legemet hvidt, noget gjennemfigtigt, med en gjennemffinnende guul Masſe langs begge Sider af Bag: froppen (de indre JGggeftot£c). Wygefæktene ere hos friffete Sn divider hvide eller Doibgule, men blive merfece'jo længere be opbez vares i Spiritus. Kroppen er langftraft, trind, undertiden ogſaa noget fladtryffet, foroven fmalere end forneden, af Form fom en Slaffe, idet den overſte ſmalle og langftrafte Deel foreftiller Flaffens Hals, Kroppens ftorfte Brede næften 37; ben — Brede foran mob Hovedet 14”. Hovedet eller Hovedbryſtſtykket (Cephalothorax) er 'tott, næften ligefaa bredt fom langt, paa Rygfladen ftærft hvælvet, paa Underſiden fladt; bagtil er bet temmelig ftumpt afrundet, fortil noget fpibft tilløvende. Paa Hovedets Rygflade bemerkes tre gjennem- ſtinnende, guulagtige Længdeftriber, fom løbe parallele; i Nakken ffinner en guulagtig Masſe igjennem, ſom udbreder fig paatværs, 8 hog friffere Individer vifer fig fom flere (fem) adffilte Kugler. Foroven og fortil gaaer Hovedet ud ligefom i en ftump Tryne. Cefalothorax ender dog egentligen tilfpidfet, fom ovenfor anført, men ſynes noget affiumpet paa Grund af be pbere Følere, fom lægge fig paa Siderne af Snudefpidfen, Paa hver Side af denne oventil bemærfeg de meget (maa øvre Folere, fom ere temmelig chlindriſke, og beſtaae af fire Led, der iffe ere meget forfÉjællige i Størrelfe ; udenfor biéfe ere de nedre Folere anbragte, fom ete deelte i to, temmelig utydelige, eb. (Nordmann angiver 3, men jeg har Hdt længere end den anden, hvilket netop var Tilfældet med bet her beftrevne Individ. Hos bet afbildede Individ vare WEggeſokkene, fom Figuren (Tab. 11, fig. 12) viſer, meget kortere end Bagkroppen. 4, 4 261 iffe funnet iagttage mere end 2). Disfe Folere ere næften af lige Tykkelſe ved Roden og i Enden (altfaa. iffe juft føllefor- mige, fom Nordmann beffriver dem): Det fidfte Led udſender paa den indre Side mod Enden en lille Green, fom ſynes uty- deligt toleddet, i Spidfen er forfpnet med en fille Krog, og ved Siden af denne med en mindre Krog eller Børfte. Mellem og nedenfor biéfe Folere ligger bet forte, noget foniffe; i Enden afftumpede Næb; paa hver Side: ved Roden og Underfladen af dette findes en fort Famler, fom egentligen ifte fan figes at være leddet, men i Enden bærer tre Fingre, der ved Led fones for- bundne med ben, og fom ende med en Zorn eller Borſte; fra den ydre og øvre Side ubgaaer en fjerde, ligeledes med Torn forfynet, Singer. Mundaabningen er rund og for en ftor Deet tillukket eller fpærret veden Kreds af Borſter. Kindbakkerne, ſom jeg iffe felv har været heldig. nof til at funne fremſtille, ſtulle efter Nordmann have fyv ftørre og to mindre Tænder. Læn- gere tilbage paa Underfladen af Hovedbtyſtſtykket ligger bet forſte Par Fødder, fom ere Krogfodder, og ſynes at feftaae af fire Led: et meget tpft, fort Grundled; et tyndere og længere, men bog (terft, andet Led, hvilket paa ben indvendige Rand har et Indfnit, fom fpne8 beftemt til at modtage Krogen; Kro- gen beftaaer af to utydelige Led, et tykkere og længere, og der⸗ paa felve Spidfen; ved Roden af Spidfen fibber en lille Torn, "fem dog iffe forekommer mig at. tilhøre denne men det foregaa- ende Led. Det andet” Par Fødder: Armene, «ete. fæftede paa Siderne af Hovedbryftffjoldet, dog nærmeft Underfladen, omtrent ved Roden af Krogfodderne. De ere af en anden Farve end Kroppen (pettemobergtinbfenbe eller ſilkeglindſende) og af faftere Textur (fec neagtige) ; be ere ofte fnocbe og rummede i Proptrætferform, og i Enden forenede, De trænge aldrig dybt inb i Øjet, men ere befæftede i det allerpderfte Lag af Hernhuden. Paatvers vife be 262 . mangfoldige meget fime Tvcerſtriber. De ere cylinbriffe, men blive mod Enden lidt tyndere- Gjennemſnittet, hvor be ere tyffeft, har omtrent 2777 Diameter, Sinvenbigt [obe gjennem Armene to Muſkelknipper, og bet øvrige Num ſynes udfyldt med Cellevcev. Alleryderſt i Spidſen knibe Armene fig fammen, og udvide. fig derpaa hver tiFen [iben ægdannet og tynd, hornagtig Heefteſkive. Naar man betragter ben pdre linberfíabe af dette Dyr, | bemeerkes folgende: fra Hovedbryſtſtykket lige Dem. til Gadboret ſtinne to hvide Snore igjennem, hvilke paa to Steder vife en morkere Sbor(fribe, der feer ub fom en Artikulation, og ſom ſynes at dele hver € nor. i tre næften lige Stykker. Imellem | be to Snore vifet ber fig ligefom en tredie Snor, ber udfylder bet. tomme Rum mellem bem. Paa begge Ciber af Snorene ffinz ner en merfere, guulagtig Masſe igjennem, ber har et fiirligt libfeenbe, omtrent fom Billedhugger-Løvværf, Denne Masſe begynder ved Halſen, men bliver ſtorre "længer nede; den ſtreek— for fig ned til Gabboret. (Dog fees det her Beffrevne tpdetigit hos Individer, der længe "have været bevarede i Spiritus; iffe, eller bog fun utydeligt, hos friffeve). ee Fra Bugfladens neber(te Nand fremtræder en temmelig betydelig Svulft, hvilken ved Gadbo⸗ ret dybt deles næften fom i to færffilte Knuder. Paa Siderne af Gadboret, nær dette, og ligefom” dette nermeſt Bugfladen , ned- hænge WÆggefæffene. Hvor be mangle, antydes deres Udgangspunt: ter ved en lille, rundagtig Ophøjning. Ovenfor WÆggefæffene fee$ paa Bugfladen to gjennemffinnende, forovenkonvergerende, Striber, hvilfe bog iffe fottfættes langt (Tab. III, fig. 3, k). Syiéfe ere formodentlig be Kanaler, hvorigjennem Wggeſoekkene fyldes. Mellem biófe Striber, lidt ovenfor Gadboret, opdages ved Lupens Hjælp to fmaa runde Punkter, hvilke upaatvivleligen ere Aabninger eller Udforingsgange (Vulver?). Ryggen er mere hvælvet end Bugen, og har i Midten næften ligeſom en Kjøl. Paa dette Sted ffinner en bred Stribe igjennem, fem paa bet beffrevne 263 Individ overſt havde en mørk: Farve, men mob Gabboret var hvid; paa Siderne var ben omgivet af ben. ovenomtalte gule Masfe, fra hvilken. den ſyntes ligeſom at mobtage- Grene. Æggefæbtene ,> hvis Tykkelſe omtrent stidgjør 1, have Form af et Par meget. langſtrakte Valtſer. Det Antal Æg, de indeholde, er. betydeligt. Ved at tælle paalangé fandt jeg, at en Roekke indeholdt omtrent 115 Æg; og ved at -overffjære en JGggefof i Midten, og telle Antalet af de Æg, fom vifte fig paa Overſtjceringsfladen, erholdt jeg no,le og tredive; altfaa ligefaamange Steffer; men derfom man fun vilde anfette Stet; kernes Antal til: 20, og Antallet, af Æggene i hver NRætfe til 100, faaer man bog før hver WÆggefæk 2000: Wg ,. for begge altfaa 4000. Wggene vare aldeles iffe adſtilte fra hverandre ved nogen Hud ; derimod maaſtkee ſnarere ligefom [imebe til hin- anden. Wggeſcekkenes Hud er tynd, men tillige meget fejg. De enfelte Æg ere temmelig Éuglerunbe og af et lille Sand: korns Storrelſe. » Nae Uagtet jeg bat haft Lejlighed tilat underſoge henimod 30 Indi⸗ vider af denne Art har jeg fun paa et enefte af disſefundet en Han eller en Larve Tab. III, fig. 3,a & b. Den fab paa en af Armene, “var hvidguul af Farve og omtrent 1 lang: Legemets Form var tyf, plump, trib, noget krummet, og beftob af ;Hoved, Bryſtſtykke og Bagkrop. Dog er Hovedet iffe tydeligt adſtilt ” fra Bryſtſtykket. Bagkroppen er utydeligt leddet, og ſynes at be— ftaa af (po Led. Det fiofte Led er meget tyndere end den øvrige Bag- (rop, og har i ben afſtumpede Ende Gadboret i Form af en Spalte. Paa Siderne af dette vife fig to overordentligt fmaa, ligefom vorte- agtige Ophojninger. Den tilfpibfebe Tryne ec noget nedboiet under egemeté fotrefte Deel. Folerne og Munddelene (Tab. IIT, fig. 3, €, d & e) ere ganffe fom hog Hunnen; dog funde jeg paa Famlerne fun bemærfe to Fingre, boilfet maaffee dog maa tilſtrives biéfe Deles ibenbeb. U daf Nabet fremragebe to fine, med en 264 fBer(te endende, Legemer, rimeligviis Kindbakkernes Spidſer. De to Par Srogfobber ere anbragte paa et eget Led eller Affnit af Kroppen. Forfte Par (fig. e) et bet tykkeſte, men ort og fammenz oret ved Roden, be(taaenbe af et meget ftort, i Enden afftumpet, ægdannet Grundled og en ftor Krog. Andet Par (fig. f) beffaaer af tre Led: et ægdannet Girunbfeb, fom i Enden af den indven- dige Rand har en fremragende Spidſe; et fort, noget rummet, andet Led og en meget fort Krog. Midt imellem be to Par Fødder fremrager en (tor Knude (fig. g) eller ligefom en Halvkug— le; fra denne udgaae fo forte, trinde, noget blæredannede Legemer, hvilfe jeg har iagttaget hog flete Hanner, eg hvilke jeg derfor har troet, muligen funde være disfe Dyrs Genitalia. Denne gerne tilhører den islandffe og gtonlanbffe Fauna. Den findes hyppigt paa Diets Hornhud af ben ftore Haj, fom > Jstænderne falde Haakal (Seymnus glacialis), Andre Stea der er den iffe funden. : Lernæopoda, Dalmanni Rz. (Tab, II, Fig,11 & Tab. III Fig, 4, a-—b,) : Denne gerne, fom er en af be ſtorſte af be vor Sauna tilhørende, har en temmelig uregelmesſig og, fom bet ſynes, noget ubeftemt Form, hvilfet gjor bet vanfÉeligt at give en ret tydelig Foreftilling om den enten ved Beſkrivelfe eller Ufbildning. Dyret beftaaer af en ſtorre Masſe (SBagtroppen), fom har Form af et omvendt Hjerte; foroven danner denne Masſe ligefem en Hals, og i Fortfættelfe af denne Hals, og i famme Retning fom Kroppen, ubgaae be to lange, i Enden ſammenvoxede, Tilhæftnings- tebffaber eller Arme. Hvor Hals og Arme forene fig, fremtre- der Hovedet (Cephalothorax) omtrent under em tet eller lidet ſpids Vinkel med Kroppen. Fra ben neberfte Drel af Bag: froppen, paa Bugfladen, lige ovenfor Gadboret, fremffpbe, lige: * ledes- under en ret Vinkel med Kroppen, to noget valt(ebannebe 265 Redſkaber; under Gadboret, mob Siderne af dette, nedhænge fom febvantigt. 9(Sggefeffene. — Dette er en foreløbig Antydelſe af Dyrets Form. | Hovedbryſtſtykket, hvis Stilling, fom ovenfor angivet, ec horigontal, maar vi tænfe 08 Kroppen perpendifulær, bar en langſtrakt, flabtrpffet, fortil (tumpt tilfpidfet Form; dets Længde et omtrent 237”, det Brede bagtil neften. 2^; bog maa be: mærfes, at bet beffreone Individ iffe hører til be (torfte, Ved Roden af Sóovebbrp(t(ipffet, i dets Sideflader eller maaffee nær- mere mob linberffaben*), vifet fig paa hver. Side en GConl(t i Form af et Segment af en Kugle, J Form og Stilling ere | bi$fe Knuder iffe ulige Øjne, men Farve og Struktur tilbyde iffe noget Ctottepunft for en faaban X(nffuelfe af dem. Paa Hove- dets Overflade, omtrent i Midten af Længden, dog lidt nærmere Forenden, vifer fig en anden, halvmaanedannet Svulſt, der lige- fom beffptter eller bedæffer to forte Folere, fem ligge foran denne (Tab. III, fig. 4a). Halvmaanens fonvere Side vender bagtil, deng Horn ligge derimod fremad paa Siderne af Folerne. Disfe ere utydeligt treleddede og i Enden tilfpidfede; førfte Led er meget tpft og langt, famt lidt foniff; andet Led fort, foniff; tredie Led en fort Cpibfe eller Krog àf guulbrun Farve, og altfan rimeligviis af en hornagtig Subftans. De to fitfte Led ete tilfammentagne langtfra iffe faa lange fom bet førfte; fra Enden af dette ud: - gaaer paa den ydre Side en lille Torn, J Enden af Snu: ben fidder Munden, Paa Eiden af den ligger et Par meget forte, utydeligt toleddede Følere (det andet Par); Grundleddet er fort, tpft, trindt, ved en Indſnoring abffilt fra den Deel, der "Fan betragtes fom det andet Led; dette fidfte ec gaffelformigt deelt, faafebe8 at den indre Gren ender ftumpt, den pdre derimod *) Dette er paa Grund af Legemets Blodhed, og den deraf følgende Ubeſtemthed i Form, vanfteligt at afgjøre. ` 266 er tilfpidfet, og i Enden forſynet med en frummet Forn eller Krog, ber maaffee funde befragtes fom tredie Led (Tab. HI, fig. 4b). Selve Munden cc et ftumpt koniſt Næb; Mundaab- ningen fredérund; ved Moden af Næbet paa dets Underflade ligge to yderſt ſmaa, tilfpidfede Famlere, der ſynes at. beftaa af et tykkere Grundled og et borſteformigt Endeled. Næbet in: bebolber et Par lange, tynde Kjæber, — Paa Underfladen af Cefalothorar, et Stykke bag Munden, er em lodret fremragende Svulſt, fom ftræffer fig tværs over denne, Armene ere lange (paa bet her befÉrevne Individ 77) trinde, ved Roden omtrent dobbelt faa tpffe fom i Midten,- ftti- bebe paatværé, og forene «fig til en bruffagtig (iffe hornagtig) Plade, hvorved Parafiten faſtholdes til bet. Dyr, ber tjener den — til Nærings Pladen dannes af to ftore, balomaanebannebe Lap- pet, hvermed Doer Arm ender, og fom langs den inderfte Rand ere fammenvorede, faa at be danne en Skive, hvis Omkreds er kredsrund, bog noget uregelmæsfigt, og hvis mob. Snyltekrebſen vendte Slade er fonver, medeng den fravendte er lidt udhulet: Aal- fener foroven faa bred, fom bet bredefte af Hovedet, bliver efter- haanden bredere, og gaaer over i Kroppen. Den er ftribet paa- - tværs, iøvrigt uregelmægfigt rynket og bugtet. Det Samme er Zilfældet «med. Kroppen, fom forneden er bredere end foroven, og hvis neber(te Rand er dybt indffaaren i Midten, hvorved Kroppen erholder Form af et omvendt Hjerte Rygfladen ev noget fonver, hvorimod Bugfladen, fom omgives af den ombojede, knudrede Siderand, derved ofte fdaet et fÉaalformigt udhulet Udſeende. Længden af Hals og Krop omtrent 57”; ben fterfte Brede 31'"^ Bed Midten af Bugfladens nederſte, indffaarne Rand vifer Gadboret ſig fom en ftærft fremftaaende Knude, der er fløvet ved en Længdefure, fom frembringer en temmelig anfelig Uabning, Fra Gadborets øvre Hjørner fremtræde to fæf: eller uregelmesſigt valtfebannebe Stebffaber, hvis Form hos forffjællige 267 Individer er noget forffjællig; | felv hos famme Individ er ofte "det ene af biéfe Redſkaber forffjælligt fra bet andet. Saaledes er hog bet beffrevne Exemplar den hojre Appendix af 477" Længde, noget krumbojet, fnubret; den ven(tre fun. 277% [ang, lige, men med en (tor Knude paa.ben indre Side mod Enden, hvorved ben næften erholder et noget- gaffebannet Udſeende. Paa et ſtorre Individ, jeg har for mig, ere begge- Appendices eeng , 35^ ange, lige, fefformige, uden Knuder. Disſe SRebffaber fynes at være en ſteerk Udvikling af be fmaa Appendices, man hog faa mange Qernæer træffer paa. famme- €teb. KEggefættene ere hæftede til Gadborets nedre Hjørner, ere (tore. (I^^ lange), meget tykke (1^), trinde, lidt frummebe, fyldte med mange Æg. Æg: geſcekkene indeholde -maafÉee et Par -tufinde Æg, hvilke. følgelis gen ere meget ſmaa, ffjenbt endnu fjenbelige for bet blotte Øje. Hylſteret et. fejgtt. AEggene fuglerunde, hvide fom Perler. Den : Aabning, hvoraf Wogeſokkene træde ud, er af morkere Farve end det øvrige Legeme, og omgives af en hvid, ophøjet Rand. — Farven er iøvrigt;hvid med. gjennemffinnenbe Guult; -Armene have nogen Perlemoderglands. Gt af denne. Lernce's Udviklingstrin, eller maaffee en AG har. jeg haft- Lejlighed -til at. iagttage. — Jeg fandt- næmlig»bed Gadboret af et Individ en: Cfabning af omtrent n Længde, hvilken (efter mine Sptegnelfer). under Lupen vifte en krebsagtig Form med to toleddede Folere, et. treleddet Bryſtſtykke, en rum: met Hale og to Par ftærfe Hoœftefodder. Hovedet fyntes mig at viſe Spor af et Oje paa hver Sides -Da jeg iffe er iftand til at gjenfinde dette lille. Legeme, er jeg forhindret: fra at ums derkaſte disfe Optegnelſer den Reviſion, fom be ſynes at behøve. ; Denne Lernæ. har jeg allerede kjendt i flere Aar fom til hørende den islandſte Sauna, da. adffillige fra Cand. Chir. Øg: mundſen nedfendte Exemplarer opbevares. i den naturhiſtoriſke Forening. Uagtet jeg ofte bar ſogt efter den hos 08, lykkedes 268 bet mig førft i Sommeren (Auguft) 1836 at tilegne den banffe Fauna den. Gn Morgen, ba Fifferne i Aalbæk bragte omtrent en Snes Glatrokker (Raja Batis) i Land, fandt jeg to Indi— vider i Neſeborerne af den førte, en ufædvanligt ftor Stoffe. Da jeg meget ofte har randſaget SRoffer forgjæves , mener jeg, at ben er temmelig fjelden hos o8, og i Regelen fun findes hos be allerfrørfte Individer Lernæopoda Carpionis (Lernæa salmonea FABR.). (Tab. 11, Fig. 6.) Denne Lernæ har et befønderligt, farifaturmæsfigt Udſeende, og ligner en Pukkelrygget, med Hovedet- nedtryffet mellem Skul⸗ drene. — Cefalothorar er fladtrykt, cegdannet, med den ſpidſere Ende fortil; og er forenet med Halſen under em ret Vinkel eller en Vinkel, fom et lidt mindre enb em ret. Bagtil hvælver den fig til en ftær i Puffet. Omtrent paa Midten af dens” Overflade hæver fig en Knude. J Enden af ben temmelig fpibfe Snude fibber Munden. Ovenover denne, og tæt op paa Siderne af den, et et Par meget ftærfe Følere anbragte, BefÉaffenheden af disfe er følgende: be beffaae af et ftærft Grundled; et ftærft, (tumpt, foniff andet Led; dele fig derpaa gaffelformigt i to Grene, af hvilfe den overſte er fort, foniff, ben nederſte ſynes at beftaae af to Led, et foniff og et børfteformigt. Længer nede paa Siderne af Munden ſynes et Par meget fmaa Famlere at fidde. Selve Munden er et ftumpt foniff Næb, fom indeholder et Par til- fpibfebe Kjæber, Lige under og bag Munden paa Underfladen af Gefalothorar er et Par toleddede, færdeles ftærfe, Heftekroge anbragte; Grundleddet er overordentligt ftærft og tpft, af en af: ſtumpet foniff Form, og temmelig fort; andet Led ligeledes af- ftumpet ÉonifÉ, meget tpft (do) tyndere end Grundleddet) og fort; — Gnbelebbet en langftraft, frum og fpib8 frog. Længere tilbage, paa Siderne af Halfin, ubgaaer fra Cefalothorar, paa Grændfen mellem deng Underflade og Sideflader, et Par Arme, fom ete rettede nedad og fremad. Disſe Arme cre cplinbriffe, ved Roden bog tpffere, ſtribede paatværs. g Enden ere de forenede; ber udgaaer næmlig fra Enden af hver Arm en hornagtig Traad ; Traadene fmelte ftrar fammen, og danne en Stilk, og udvide fig derpaa til en Hornknap, hvilfen ubgjor bet SRebffab, hvormed ` Parafiten er fafthæftet i Legemet paa bet ernærende Dyr. Horn- fnappené mob Lernæen vendte Side er flad eller lidt fonfav, ben mobfatte Side fonver. Den Deel af £egemet, fom ligner en als, ubgaaer omtrent fra Midten af Cefalothorax's Underflade, et trind, meget fmalere end Cefalothorar og Bagfroppen, og ty⸗ Deligt abffilt fra begge, næften ligefom ved Artikulation. Bags Froppen er tpf, trind, egbannet, omtrent dobbelt faa [ang fom Gefatotborap. UEggefæffene ere temmelig tpffe, trinbe, omtrent af Kroppens Længde, og fibbe langt fra hinanden mob Siderne af Kroppen. Mellem WÆggefæffene vifer Gabboret. fig fom en lang ure med opfoulmebe Rande. Foran Gadboret fibber en meget lille, med blotte Øjne iffe fynlig, cylindrifé Borte, fom i Enden ſynes at have en Aabning, og altſaa at være en Kanal (maaffee en Vulve, ba ingen andre Aabninger funde opdages), Denne Lernæ tilhører den gronfanbffe og islandſte Fauna. Jeg har taget den af Mundhulen og Gjællerne af Salmo Carpio Fabr. fra begge disfe Steder, Fabricius's Beffrivelfe er iffe fenberfigt nøjagtig (ifær urigtig hvad Munden angaaer), og Af- tidning har man iffe tilforn haft af denne Art. Den fan iffe - beholde det Navn, Fabricius har tillagt den, efterdi ben ingen: lunde er ibentiff. med den linneiffe Art, hvilket man, ved at fafte Øjet. paa den gislerſte Afbildning“), let vil fee, berfom / *) Svenfta S8etenftap8 Academiens Handlingar 1751 pag. 185, tab. 17. Gislers Xfbilbninger ere farifaturmaéfige, hans Beftrivelfe mez get flet. Det undrer mig, at Retzius endnu 1829 far troet, at funne falde biéfe Afbildninger til Vidnesbyrd, betræffende Lernæer= nèg Hanner. — Ved at falde den af mig beftrevne Lernæ L. Car- pionis, ev det ingenlunde min Mening at antyde, at einne'é Sal- mo Carpio, fom fyne forfounben af Fortegnelfen paa europæifte Fife, er identi med Fabricius's. ` 210 man iffe vil.antage, at Gisler ffufbe have tilføiet Organer, fom S pret flet iffe beſidder. — Det turde -fortjene nojere Un— berfegelfe, om ben linneiffe Art virfeligen foretommer paa Salmo Salar, Idetmindſte hav bet Hidtil iffe villet (pffe8 mig at finde den paa Laren, hverken i det fydlige Norge eller. i- San: mark. Ogſaa har jeg abfpurgt bornholmſke Fiſkere i denne Un- ledning, hvilke vel havde bemærket den Caligus, fom forefom- mer paa Laxen, men nægtede, at der paa ben fandtes noget an- det Slags Snyltedyr. Dog tor jeg ingen videre Vægt tillægge denne Forſikkring. ) Lernæopoda obesa Kr. (Tab. TIT, Fig, 13, a—c.) AF denne Sene har jeg fun en enefte Gang (Auguft 1836) funbet et enefte Individ. Jeg erindrer ikke beſtemt, af hvilken Fiſt jeg har taget det; bog mener jeg, at det var af Squalus Acanthias Linn. - | | &otallengben af Dyret næppe 2%, hvoraf Æggefæktene næften udgjøre i”. Formen er fort, plump, meget tp&. Man abffiller imidler— tid Hoved (Cefalothorax), en fort Hals og Krop. Cefalotbovay er af en temmelig ægdannet Form, fortil ftumpt afrundet; deng everfte Fade har omtrent paa Midten en lille Bugle eller. Ophojning, og fænfer fig derpaa lidt fortil, De øverfte Sølere (Fig. 13,b) ete meget forte, fireleddede, noget tilfpidfede; tredie Led er det lengſte. Det anoet Par Sølere er temmelig (tort, krummer fig ftærft fammen paa Siderne af Mun- ben,. 09 ſynes iffe at vife Spor ti. Led. "Munden har den fædvanlige foniffe; i Enden afffumpebe, temmelig kredsrunde Jorm. Famlerne har jeg iffe formaaet at fremſtille. Krog⸗ fodderne bag Munden ere lange, men juſt ikke af nogen over⸗ ordentlig ſteerk Bygning; de have tre Led: forſte Leder fort, cylindrifÉ, og abffille8 fnarere ved en Indſnoring end eb en egent⸗ 271 [ig^ Artikulation⸗ fra andet €eb; Dette er langt, tykkere end førfte, opfeutmet i Midten. Tredie eb eller Krogen er. fang, fun lidt rummet og har mob Spidſen et dybt Indſnit paa ben indre Rand (Fig. 13, c). | Heefteredſkabet er fort og tft. Knappen, fom ender bet, er meget Lille, morfebrun, frebérunb, med ben fremabbenbte Flade libt fonver. ' ! 25aglroppen er fort, -forneden tpffere, plump, opfoulmet, fetbannet; KEggefættene ere korte, meget tykke, fyldte med ſtore W. S Længden tæller man 10—12 2($5, vi Breden 4— 5. Den plumpe Form, hvorved denne Art letteligen abffilleó fra alle. mig bekjendte Arter: af Slægten Lernæopoda,, har foranlediget "Artsbenævnelfen. Jeg foranlebige8 ved denne Art til en Bemærkning: over Slægterne. LLernæopoda. og Basanistes.. Ved at fafte et Blik paa disfe Slægter i. den ſyſtematiſte Overſigt, feer man, at be abffille fig derved, zat ben. førfte hår [ange Hæftearme, ben fiíbjte forte og en knudret Krop Egentligen funde altfaa. - nærværende Art iffe henføres til Lierneeopoda, ba ben hverken ` har lange Arme eller en. langſtrakt SBagfrop; og iffe til. Basa- nistes, ba $Bagfroppen. iffe er £nubret; men endnu- mindre: tit nogen anden, Slægt, og jeg tvivler aldeles iffe paa at falde den «n Lernæopoda.. De burmeiſterſte € tegtffjelnemerfer ere for en. ftor Deel tagne af ganffe uvæfentlige Smftenbigbeber. og maa, efter: mere dybtgagende Underføgelfer af. Lernæerne, efter efterhaanden modificeres, Langt eller tort. Hefteredſtab ec intet beftemt. Stjælnemærfe, efterdi HDæfteredffabet ibetminbfte hos ads itige Lernæer ſynes at funne udftrætfes og forkortes, og mam desuden hos Individer af famme Art, fom Afbildningen af Ler- t næopoda Galei viſer, fan finbe det af meget forſtjcellig Længde; en langſtrakt Krop gaaer hos Arter af famme Slægt efterhaan— 272 den over til en fort, At Kroppen er fnubret, fan fun med Varſomhed benyttes fom Adffillelfe mellem Arter, og at angive bet fom Slegtsmeerke, ifær hvor man fun fjender gen Art af Slægten, ſynes noget overilet, É E,ernweopoda Galei Kn. ^ (Tab. 111, Fig. 5, a—f.) Cefalothorax, fom ved en meget tydelig Indſnoring eller Hals adſtilles fra den langſtrakte Bagkrop, er oval, noget flad— trykket, paa "Over: eller Rygfladen lidt hvælvet, og bagtil lidt bredere end fortil. Den forrefte Rand er ftumpt afrundet, Nat- feranden næften lige afffaarem, Siderandene næften ' parallele. Nakken er temmelig fremragende. Langs Siderne træffer en guulagtig Stribe fig hen mod ben forrefte Deet af Cefalothorar. Gn lignende, men fvagere, Stribe gaaer langs Midten -af Ryg: fladen fra Nakken fremad, men forgrener fig gaffelformigt midt⸗ vejs, Paa den forreſte Deel af Cefalothorax vife fig fire gule Punkter eller Smaapletter i en Tværræffe, De to yderfte er ftærfere farvede, og ligge ved Roden af be yderſte Folere. En- den af Snuden dannes af de ydre Følere, fom frumme fig fammen foran Munden. Det førfte Par Fodder ligger paa | nberffabein af Cefa: lothorax, temmelig langt tilbage. Det er tolebbebe Krogfodder, hvis førfte Led er [angftra£t og cplinbrif£; bet andet Fort, inad- frummet, i Enden noget fpidft. Det andet Par Fodder eller Hefteredſkabet ubgaaer paa Siderne af førfte Pars Rod, er fort (iffe meget længer end Cefalothorar), cylindrifÉ, almindeligen nogen krumbojet, omgivet af mange fine Tværftriber, i Enden forenet, og udfender, ligefom hog de andre Arter af denne Slægt, en hornagtig: Hefteknap. — Aalfen et fort , tyndere end Gefa- [otborap og Bagfroppen, omtrent paa Midten omgivet af en Ring eller ophøjet Stribe. Kroppen er langftraft, noget flad- tryffet, foroven lidt tilfpidfet, forneden bredere, utydeligt deelt i 273 tre Affnit eller Led (hvilken Omftændighed: ſynes mig temmes lig konſtant). I Midten af Kroppens nederfte Rand, paa Greend⸗ fen af Bugfladen, aabner (Pabboret fig; fom en Spalte. Tæt ved Gadboret fidder paa hver Side et fangftvaft, cplinbriff, i begge Ender tilfpidfet Appendix, fom emtrent Dar X til 4 af Bagkroppens Længde, Paa Siderne af dife Appendices ere JXGggefetfene hæftede. De ere cplinbriffe, have Længde omtrent fom. Halfen og: Bagkroppen tilſammentagne, og ere fyldte med meget (tore, ovale, fladtrykkede Eg, omtrent 20 i en Længde: tefte, — Det Gremplar, hvorefter nærværende Beſkrivelſe et ubfa(fet, er bet. ftorfte af be, jeg bar haft Lejlighed til at fee; uden Xggeſcekkene er det omtrent 227^. langt; med Wggeſcekkene året, ith Ét noget minore Individ viſer ingen mærfelig Sorffjat: lighed fra bet førfte, uden at 2(Sggefeffene ere fortere: (de indes holde fun omtrent 15 Æg i en Længderætke) ; ogfaa fones de at være- mindre cylindriffe, noget tykkere i Midten og noget til- fpidfede mob. Enderne. | Et tredie Individ, omtrent af bet foregaaendes Storrelſe, frembyder ogſaa fun mindre betydelige Afvigelſer. Den ene Xgge— faf er tømt; ben anden, fyldte, har fun omtrent 2 af 2Gjgefat feneg Længde -hos foregaaenbe Individ: - De to Appendices fot: ſtyrre endvidere € ymmettien, ba bet venftre er- betydeligt læn- ger end bet højre, De omtalte. Appendices ere forholdsviis mindre hos ferfte Individ end hos be to. ſidſtomtalte. Et fjerde Individ (Tab. IlI; Fig.5,c), fom et lidt mindre end be to foregaaenbe, vifer derimod nogle mærkelige llovereenftemmelfer. Det bat ingen 2Ggaefetfe, Kroppen er meget mete langſtrakt og tynd, hvorved Gefatotborar forfolbévii8 feer (torre ub, og, hvad der er bet Mærfeligfte; Hæftearmene ete meget lange, længere end Bagkrop og Hals tilſammentagne; tillige ere de meget tynde og gjennemfig: tige. Om denne Afvigelfe ec en Følge af ydre Bold, (herimod 19 271 taler dog den Omftændighed, at Sowftefnappen iffe er afteben) eller en frivillig Udftræfning; eller om et af Dyrets tidligere Udviklingsſtadier derved antydes, vover jeg iffe at afgjore. Viſt er bet imidlertid, at hele Dyrets Form bærer Præg af én yngre Alder end de tre foregaaende Individers. Jeg kommer nu til at beffrive et femte og (jette s nbibib, hvilfe ere indbyrdes lige, og fom jeg mener med Føje at funne antage fet Hanner. Jeg fandt disfe to Individer paa be to ferftomtalte af be foregaaenbe Individer. — De vare faftfoftebe til ben neberfte Deel af disſes Bugflade, og [aae fladt op mob denne med Underfladen af bere8 Cefalothorar (Tab. IIL, Fig. 5, b — d.) ^ Det andet Par Krogfodder vat dybt indbragt i en rund 2labning over hvert Appendix bos Hunnen; bet for(fe Par Fodder var rettet. fremad, og Folere og Mund: dele ſyntes umiddelbart at hvile paa Hunnens Bugflade. Længden af disfe Individer ér omtrent 1777. Cefalothorax og Bagkroppen ere forenede med hinanden uden nogen fynlig Salg, Gefalotborar . ftemmer i Form temmelig overens med Hunnernes, men er meget (terre i Forhold til den øvrige Krop. Den er nemiig næften af famme Længde fom Bagkroppen og lidt bredere end denne, Under ben forrefte. Rand af Gefalo- tborap. vife fig et Par temmelig lange, treleddede (?), noget foniffe Folere. Bag disſe ſees Munden, paa hvis Sider et Par forte, men tptfe, Folere (andet Par) ere anbragte. Mun- ben er en fort, afſtumpet, £oniff Snabel med kredsrund Aabning. Palperne fpne8 at være toleddede. Bag Munden) ſidder det førfte Par Krogfodder (F ig. 5, e). Digfe ere ftærfe, tolebbebe, bejtadende af et meget. tykt Grundled, og et frummet og færdeles fpidft En- deled Temmelig tæt bag biéfe fidder det andet Par Krogfødder (Fig: 5, fy fom ere treleddede: forſte Led cptinbriff; andet Led thft, ftærft opfoulmet, i Enden af den indvendige Rand forfpnet med en frum, ſpids Tand eller Finger; tredie Led et en mod denne ` 215 Tand bevægelig Tommel, Mellem. dette. Par Krogfodder og foran dem fremtræder et krumbojet Redſtab, fom er temmelig gjennemfigtigt og indvendigt. vifer et ligeledes frumbojet Ror af mørkere Farve (dette Redſtab er analogt med bet hos Hansz nen af L, elongata beffrevne; rimeligviis Penis?), —$8agftop: pen ev meget lidt længer men ogfaa lidt (mallere end Cefa— lothorar. De to Appendices, hvormed ben ender, ere forte, tpffe, egbannebe. Jeg bar flere Gange fundet denne Snyltekrebs paa. Fin: nerne af Squalus Galeus Linn, men aldrig paa nogen anben Fiſt. Uagtet: jeg f. Cr. har feet Squalus Acanthias blive fanget i Hundredeviis paa be famme Kroge eller i be famme Garn fom. Squalus Galeus, har jeg aldrig. funnet opdage ben paa denne, Hertil fommer den Omftændighed, at jeg bar truffet denne Lernæ baade i fSattegattet og Veſterhavet paa Squalus Galeus, ffionbt iffe hyppigt, Den fynes altfaa at funne bez tragtes fom em ube[uffenbe Beboer af denne Hajart, og jeg mener derfor, at jeg-meb Grund fan tillægge den Navnet Lernæopoda Galei, Derimod nægter jeg iffe bet Mislige i at benævne en Snyltefrebg, fom: man. fun. har fundet- een Gang eg i et eneſte Individ, efter ben Fiſt, hvorpaa ben er fundet, (f.Gr. Chalimus Scombri. Burm.) Lernweeopoda! bicaudata Kr. (Tab. ILI, Fig. 11.) — . £m denne Lernæ funde bet (pre tvivlſomt, enten den burde henføres. til Slægten Brachiella. eller Lernæopoda, eller om den maaffee hellere burde danne en ny Slægt, Totallængden er omtrent 3, hvoraf. XÆggeſcekkene ubgjere lidt mere end P~. : | Naar Cefalothorar fees fra Eiden, vifer den en faaban — Serm og faadant Omfang, at man derefter ſynes at maatte an; 19” 276 fee Dyret for en Lernæopoda; feer man den derimod bagfra eller ovenfra, vifer den fig faa langftraft, at man vel funde friftes til at falde den halsformig, og henføre Dyret til Brachiellerne. Ved nærmere Underføgelfe af Lernæerne, maa man naturlig- viis vente, at finde flere ſaadanne Overgangsformer mellem disſe og andre Slægter, hvilfe, fom allerde ovenfor (Pag. 71) bemær- fet, ville gjøre det nødvendigt, at opſoge fiffrere Skjcelnemeerker. Gefalothorar har ovenfra Form af en [angftra£t Oval (af henimod 1⁄4. Længde), hvis Brede indeholdes omtrent 2 Gange i Længden, En guul Stribe, fom udfpringer fra Nakken, og fortfette8 omtrent i 3 af Længden, abffiller den i to lige Halv- dele; efterat have naaet be z af Længden, forgrener Strikken fig gaffelformigt, og løber ned mod Siderne; Overfladen er iøvrigt ftærft hvælvet,Siderne lodret nedftigende. En anden guulagtig Stribe omcirkler endvidere Overfladen, og ligefom banner Skilsmisſe mellem den og den øvrige Deel af Cefalothorar. Munden, fom er anbragt i Forenden af Cefatothorar, har Form af et foniff Rør, fom i Enden er afítumpet. De øvre olere eve forte, tolebbebe, i En- ben forfpnebe med et Par Borſter; be nedre (olere ere (tote, krumme, utydeligt tolebbebe, i Enden tvedeelte. Bagtil danner Cefalothorar en ſtærkt fremftaaende Nakke, og fortil er den ved et dybt Indſnit filt fta Halſen. Denne | Deel er imidlertid temmelig tyk nær Cefalothorax, men. bli- ver tyndere og tyndere ned mod Kroppen, og er af bety delig Længde, Tæt under Munden, paa Bugfiden af Halfen, fremtræder bet førfte Par Fødder under Form af ftærfe Hæftefroge. Grundleddet er meget tyft, ftærft, fort ; andet Led langſtrakt, cplinbriff; tredie Led en lille, fpib8 frog. Længere nede mob den egentlige Krop ubgaaet fra Siderne af Halſen bet andet Par Fødder (Armene, Tilhæftningsredffabet). De ere temmelig forte (lidt fortere end den egentlige Krop), trinde, forene fig i Gnben, og ubfenbe fta deres — ffiveformigt ubbibebe - 211 Foreningspunkt den hornagtige Knap, fom faftholder Lernæen til Moderdyret. (Da denne Knap paa bet enefte Individ var afbrudt, fan Afbildningen fun vife Roden af den). Kroppen er omvendt hjerteformig (ə: bredere forneden end foroven), hvælvet baade paa Ryg: og Bugfladen, og med to fmaa Udſnit i den nederfte Rand. Dens Brede og Længde ere no(ten lige ftore. Paa Bugfladen (ſaaledes falder jeg. den Flade, fom, naat Dyret er — tilbeftet, vender indad) vifer igen Organer fig. Derimod feer man Gabboret aabne fig paa den nederfte Flade, bog nermeſt Rygfladen*); og over dette er til hver Side paa Ryg fladen fæftet . et langftraft ægdannet eller cylindriſt Redſtab, fom er fortere end Kroppen, og omtrent har en Fjerdedeel eller Femtedeel af dennes Brede.: | Disfe 9tebffater [aae hos bet af mig unberfeate In— divid lang ep ab Rygfladen, uagtet deres Tilhæftningspunfter, font bemo:fet, ere nær Gadboret, og Rygfladen fyntes endog forz fynet med en Fordybning for at modtage bem. Disſe Appen- i bice8 ſynes mig, figefom ogfaa be lignende Appendices 508 ab. ffillige andre Lernæer, i Enden at have en lille Aabning; bog tor jeg iffe fige noget Beftemt herom, og maaffee tager jeg Fejl. | — Wggeſcekkene ere fortere end hele Legemet, men længere en Kroppen, meget tpffe, og fyldte med temmelig (tore Æg (i en Længderæffe fun omtrent 20). De ubgaae fra et Par halvkug⸗ leformige Ophojninger paa Siderne af Gadborets forreſte Rand (bem Bugfladen nærmefte). Det, fom forekommer mig at være meget ubmærfende for nærværende Snyltefrebs, er, at be oven: beſtrevne Appendices ere pan Rygfladen bag Gadboret, iftedet- for paa Bugfladen foran dette. Jeg veed iffe, at dette Forhod findes hog noget andet Dyr af Slægterne Lernæopoda eller Brachiella eller overhoved hos nogen anden Lerne. | | Det ec med Henſyn til Tilhæftningsmaaden af. Appendices i at jeg benævner Dyret bicaudata. Jeg har fun en enefte Gang *) Maaftee funde man endog fige, at det aabner fig paa Rygfladen. i -ids ( Begyndelſen af Auguſt 1836) fundet et Individ af denne Snyltekrebs paa Gjollege af en lille Trigla gurnardus (af omtrent 9^ Længde), bet var fanget ved Hirtsholmen. Chondracanthus Merluecii (Tab. HI, Fig, 9, a—d.) Af denne Lernæart fandt jeg den 17de Juli 1836 to Indi- vider paa en ftot Gadus Merluccius, fom var fanget i Flyn- dergarn ved Frederikshavn. De vare fafthæftede i Mundhulen. Den er tilforn fundet af Holten paa famme Fiſk, eg afbildet i Naturhiſtorieſelſtabets Skrifter. Ligeledes har Hr. Stud. Med. . Steenftrup truffet et^ Individ paa en Gadus: Mérluccius. Dette Dyr er af famme fmuffe hvide Farve, fom er faa karakteriſtiſt for be ffeffe Lernceer; fun Wggeſcekkene havde en rødlig Farve. Længden var hos bet ftoríte af mig underføgte Sinbivib omtrent 7 foruden WÆggefæffene, hvilke omtrent havde famme Længde. Hele Legemet har en langſtrakt og ſmal Form, er temmelig fladtryffet og af ſtorre Brede end Tykkelſe. Cefa- lothorax viſer i ſin Form Lighed med et Hoved, og er abffilt fra Bagkroppen ved en Hals. Ovenfra feet, har den Skikkelſe af en [ang Oval, fom fortil er afſtumpet; Overfladen løber ffraat ned forti, og er fang8 Midten betegnet med en guul Længde- linie, ber [igefom -deler den i to lige Dele. Nakken har en me- get. fremftaaende Pukkel, og er ſaaledes dybt: abffilt fra Bags - roppen. Sidefladerne ere lodret nedſtigende, eller endog noget - fonvergende mod Underfladen. Længden af Cefalothorar er omtrent 14”, Breden [ibt mere send Z^". I Enden af ben afftumpege Snude, men paa Overfladen af denne, fidde to forte, foniffe, ved Roden tpffe Folere, hvilkeere rettede opad, udad og bagtil; de ſynes at be(taae af to eb, og ende med en Duff Borſter. — Lige under biéfe vifer bet andet Par Folere fig i Form af-et Par ftærfe, | meget fumme og fpibfe Heftekroge, Hvis Retning er ned- og i i i i i : d å k j ! | d 219 + fremad, De fyneg at have tre Red, næmlig et meget (tert. og fort Girunbleb; dernæft et cplinbrift andet Led og endeligen den frumbojebe Krog. - Gefalotborap er for ftørfte Delen opfyldt med be Muffler, af "hvilke disfe Kroges Virkſomhed betinges. Paa Underfladen af Cefalothorax, langt tilbage mod Halſen, aab⸗ ner Munden ſig ſom hos denne Slægt i Atmindelighed, og vifer fig noget fremragende, bog fun i ringe Grad. Fra den indven⸗ dige Deel af Munden fremtræde de krumme, i Randen tandede Kjæber. æt bag Munden ere be tpffe Famlere hæftede, hvilke ere utpbeligt tolebbebe, Det fibfte Led et et Slags tit(pibfet Klo, hvis bagefte Rand forneden er tandet, og foroven ubfenberen . mindre, tilfpidfet Klo eller Torn (Fig. 9, c—d). Bag Famlerne og mere mob Siderne er bet for(te Par Fødder, fom er trelebbet (tredie Led en Klo) og iffe af meget ftærk Bygning; mere hen mob Siderne bemærfes et lille, trindt, fonifÉ, nedadrettet Redffab, ligeſom et Horn, hvilfet er krummet bag og udad, Paa hver Side af Munden, dog lidt bag denne og mere indad, er et Par Forte, tykke Lemmer, 'boilfe i Enden er gaffelformigt deelte ; ben inderfte Green er tyffere og længere fd ben pberfte; begge ere be i Enden (tumpe. Rygfladen af Bagkroppen er jebnt hvælvet. Foroven bag - Halen, paa bet Sted, man for £igbeben$ Skyld funne kalde Skulderen, udgaaer et lille Horn eller Zap, fom et "ettet opab, - famt noget udad og fremab. Nedenfor denne Tap er endnu et Par gaffeibannebe Lemmer anbragte; be ere fterre end bet førfte Par, Grenene er meget længere; og vidt ffilte fra hinanden. Bag biéfe Lemmer er Kroppen lidt ſammenſnoret, og vifer paa Rygfladen Spor til en Tværftribe. Forneden er Stpgflaben dybt inbffaaren, eller ,om man heller vil, forlænget i to lange, trinde, i Gn: den lidt tilfpidfede, lodrette Legemer, hvilke næften udgjore Halvdelen af Bagkroppens Længde. Bugfladen har ogfaa et Par Legemer, fom iForm, Retning og Længde ligne de nylig omtalte, men-fom ere 280 hæftede længer oppe, og iffe i Enden af Bugfladen — Sorneben bøje de fig lidt fammen med deres Spidſe. Bugfladen viſer to Spbejninger; ben ene midt imellem be nylig omtalte Lemmer ved deres Rod, meh denne er meget lille og næppe mærfelig. Den anden er (terre, "af ffinnende =- hvidt og bruffagtigt Udſeende; den findes tæt ved Bagkroppens meberífe Rand. Neden for | denne findes et noget langftraft, lige nedadrettet, lille Legeme, fom paa Siderne omgives af to fortere egbannebe, Bag disfe fidfte ete. Wggefæffene antragte, tæt ved Siden af hinanden, De have en langſtrakt-ſcekdannet Form, og indeflutte et (fort Antal runde Wg. ^ Uagtet Bolten i 9RaturbiftoriezCelffabetà €frifter (V, 9) | har givet en Afbildning af dette Dyr, troer jeg bog iffe at be: hove nogen Undſkyldning for, at jeg her har leveret en np. Holtens Afbildning er næmlig færdeles flet, og ledſages iffe af nogen Beſkrivelſe, men blot af en fejlfuld Siagnofe. Lernæa (Chondracanthus Cuv.) gobina. (Tab. IL, Fig. 8 & Tab, III Fig, 12, a-—b.) Det funbe maaffee fpne8 overflødigt, at afbilde og befÉrive et Dyr, fom er afbildet i Zoologia danica (tab. 33 fig. 3), og hvoraf man fammeffebé har en vidtløftig; danſk SBeffrivelfe (pag. 133), famt eu (atinf£ BefÉrivelfe i Fabricius's Fauna grön- landica (pag. 339). Men Afbildningen er i flere Henfeend er nrigtig, og BefÉrivelfen er heller iffe tilfredsſtillende. For imid- [ertib iffe at være unødvendigt vidtløftig, vil jeg meft indffrænfe mig. til at angive det Urigtige i be tidligere Beſkrivelſer, eller i alt Fald det, hvori de Individer, jeg har underſogt, afvige fra disſe. Længden af det beſtrevne Individ uden MWhgeſcekke var omtrent 3", hvoraf Hoved og Hals næften udgjorde Halvdelen. Kroppens Brede 257”, ' 281 Dyret et. tpbeligen deelt i tre. Dele, Hoved (Cefalothorar), Hals og rop. Hovedet er temmelig kuglerundt, men til- fvibfer fig fortil imod Snuden. Nakken er fter. opfvulmet og Halſen fammenfnebet bag denne. J Snudens forrefte Rand fees et Par meget fmaa, trelebdede Folere. Det forſte Led er færdeles fort og tpft, og ligner næften en Ophøjning iftedetfor et Led; det andet er langt og cplinbriff; bet tredie tilfpidfet, ber: (tefotmiat. Mellem biéfe Foleres Nod viſer Hovedets Forrand et lille Indſnit. (Det er vel disſe to Folere tilligemed den Fremragning, hvorpaa be ere anbragte, fom Fabricius til- fammen falder Overlæben.) Et andet Par megèt forte, tytle, foniffe, tolebbebe Folere, der vel forekomme mig- at have Form af Seftefroge, men fom faabanne næften maa faldes rubimentere, fidde paa Underfladen af Hovedet. Længer tilbage fremrage mob Siderne et Par halvkugledannede Ophoj⸗ ninger. Det er dem Fabricius falder Sidelæberne. De have i Jorm intet tilfælleds med aber, Kindbakker eller fligt, men fnatere med Øjne, hvad be bog heller iffe funne være; be ere af en haard, hornagtig Subſtans, og jeg fulde tro at be mut ligen ”repræfentere Famlere. Mellem disfe aabner fig en flad Mund, fom et oval paatvcers (Fig. 12, à). Nærmere af un- derføge Munden har jeg iffe formaaet.*) | J Nakken, hvor Hovedet ubgaaer fra Halfen, ete to [maa Horn . fafthæftede til Hovedet, boilfe ligge nedbojede i to Lengdefurer paa Halſens bagefte Flade. Det er rimeligviig paa Grund af denne Om: ftændighed, at de have unbgaaet Fabricius's Opmærffomhed, (fjenbt de falde temmelig tydeligt i Øjnene. Disfe Horn (Fig. 12, b) ere *) Jeg maa tillade mig at bemærke, at jeg til disſe minutiøfe Under- ~ føgelfer, ber faa høiligen udfordre fuldkomne Underſogelſesredſta⸗ ” ber, har favnet ef godt Mikroſtop o. f. v., uagtet jeg har gjort, hvad der ftod i min Magt, for at erholde ct faabant til Xfbenpt- telſe. Denne Mangel maa tjene til Undffyldning for en og anz den Ufuldftændighed i Beftrivelferne. 282 tynde, lige, tvinbe, lidt tpffere ved Moden, tilfpibfe fig derpaa men ende med en fille Kugle eller Knap. Tit Led vife be intet Spor, — Halſen er tyk (tykkere forneden end foroven), trind. Fra dens Sider nær mob Hovedet ubgaae to Horm, der paa Midten have et Knæf. Deres Retning er førft. ligeud mod i Siderne i en ret Vinkel fra Kroppen, og dernæft fremad. De ere trinde, omtrent eeng tpffe overalt. Efter Fabricius's BefÉri- velfe, ſaavelſom efter Afbildningen, ffulbe be ubgaae fra Hovedet dette er aldeles urigtigt, ligeſom Afbildningen af bem ogſaa iøvrigt er unejagtig. Pan Underfladen af Halſen vife fig to tydelige Fværftriber, eem omtrent melem Hoved og Hals, en anden mellem Hals og Krop. Omtrent midt paa Kroppens Underflade er en tredie Tværftribe, SDiéfe Striber, fom er af morkere Farve. end den øvrige Krop, ere InfertionspunÉter” for ſtoerke Muffler, i | 35.4 Pad Halſens Rygflade viſer fig forft be to fmaa Gruber eller Furer, hvori Nakkens to Horn lægge fig; dernæft to fmaa, fordybede Punkter eler Gruber nær- Halfens Forening med Kroppen. Kroppen et iffe rhomboidalis, fom Fabricius angi - et ben i Diogofen, men fürfantet, bagtil [ibt bredere, og af me— get ſtorre Brede end Længde, iftebetfor at Afbildningen i Zoologia danica vifet ben af (terre Lengde end Brede. Beſkrivelſen af Armene er nøjagtig, og denne behøver altfaa iffe at gjentage8; fun maa jeg bemærke, mt ben tredie (indvendige) Knude paa be nederfte Urme eller Udværter har jeg iffe fundet, og denne er altſaa vel iffe konſtant. Afbildningen af Armene er aldeles forfejlet, og man man efter denne gjøre fig em aldeles urigtig Foreſtilling om dem. Mellem be to nederfte Arme eller Udværter, i Midten af Kroppens underfte Rand, vife fig paa Bugfladen to fmaa fordybede Punkter nærved hinanden; disſe ere maaffee Vulverne. (Fig. 12, c). Sybetminb(te bar jeg i eller ved disſe Aabninger ofte fundet eem eller to Hanner hæftede. Bag disſe feer man Spor af een, eller maaſko⸗ 283 fnarere to, tæt op til hinanden (fobenbr, fmaa Jabninger, gjen- nem hvile Wggeſcekkene udtræde. Paa hver Side af biéfe Aabninger er en (ille hvid Plade eller Blad, fom bat em nogen- lunde frebérunb Form, og hviler paa et. (torre, rødbrunt Legeme ef Sptabeform, hvilket forneden er temmelig lige afffaavet; bog med afrundede Hjørner. Paa det røde Legeme fee$,« mellem de oven- omtalte hvide Plader, tre hvide Linier at meblobe, een lige i "Midten og to, fig ubabfrummenbe, paa Siderne. Bag bet rod- brune Legeme ligger igjen em hvid Plade, fom er bredere end den røde, og derfor træder frem paa Siderne af denne. Den er af Hjerteform. Mellem denne og bet rødbrune Legeme fynes Gadboret at aa6ne fig. Wggeſcekkene ere temmelig tange, men proptreekkerformigt ſammenſnoede, cplinbriffe, og ende iffe tilfpid- fede, fom Afbildningen i Zool. dan. angiver. Jeg har iffe fundet denne Lernæ paa Gjællerne eller inbboret mød Armene, - fou Zool. dan. angiver, men med Cefalothorar dybt fæftet i Unberfjæbens Muffler, Efter alle disfe Forffjælligheder fra ben for Møjagtighed berømte Fabrieius's BefÉrivelfe 03 Afbildning funde man maaffe — bae Ret til. bet Spørgsmaal; om bet her beffreone Dyr ogfaa virfe- ligen hører til den famme Art fom Fabritius's, ellev danner en nerftaaenbe. Jeg troer med Sikkerhed at funne paaftaae, at bet er famme Art, Fabrieius fandt fin paa Gjællerne af ben Ulkeart, han falder Cottus Gobio, og iffe paa de andre Ulke— atter effer. paa nogen anden Fiſt. Jeg har fun haft Lejlighed til at underſoge et indffrænfet Antal Individer af den Fabri- ciffe:C, Gobio, men paa ethvert af biéfe har jeg fundet denne- Enpitefrebs, faa at den efter min, rigtignok indenfor en ſneever Kreds famlede Erfaring, er en fonftant Ledfager af ben. Vilde man nu antage, at Fabricius's Art var forffjellig fra den Det afbildede, fan maatte man tillige 'antage: 1) at em Fiſtkeart | | tjente til Bopæl for- to nærftaaende Arter af Snyltekrebs; 281 2) at Fabricius fun havde feet den ene Art, og at ben anden alt- faa var meget fjelbnere; 3) at denne fjeldnere Art netop fandtes paa ethvert af be af mig underføgte Individer. Men disſe An- tagelfer vilde iffe være meget rimelige. De Individer, man funde anfee for Hanner, have omtrent 1'"^ Længde, eg beftane af en tyk, puklet Forfrop og em tynd, tilfpidfet Pale, fom fammenfættes af fer Led, og ender med to, lidt opadkrummede, Berfter eller Spidſer. Forkroppen ſynes at beftaae af trè Stykker, Til det forrefte Stykke ere de to ſtoerke Hoeftekroge og et Par meget forte, i Enden tilfpidfede, fom det ſynes tolebbebe, Folere fœoſtede. Det mellemſte, ſtorſte Stykke har den fremragende Mund; paa Siderne af denne ſees et Par ſpidſe Kroge, og tæt foran eller ved bem paa hver Side ete to meget (maa, tilfpidfede Redſkaber. Det tredie Stykke er fmal- lere-end det foregaaende, men ellers iffe ret tydeligt adffilt fra bet, Det bærer et Par treleddede Fødder, hvis fidfte Led er en Krog (Fig. 12, d). Det fynes tydeligt, at denne Art iffe vel fan fane Plads i Slægten Chondracanthus eller i nogen anden af de hidtil opftillede Slægter. Imidlertid anfeer jeg bet endnu iffe for nødvendigt, at tildele den noget eget Navn, Anchorella rugosa Kn. (Tab. II, Fig. 7 og Tab. III, Fig. 14 a—c.) Jeg har i Foraaret 1836 fundet et Par Gremplater af denne nye Art paa Gjællerne af en Anarrhicha Lupus, fanget i bet fpblige Kattegat. | Bagkroppens Længde hog bet ftørfte Individ, jeg har for mig, er 1277; Breden 1177, Længten af Cefalothorar omtrent 2'", WEggefæffene have famme Længde. Som bemerket er Bagkroppen af lidt ſtorre Brede end Længde; ben et tyk og af en füirfantet Form; faavel Ryg: fom Bugfladen bedæffes af dybe Furer og (tore Ophøjninger, hvilke 285 ' give Dyret det ftærkt iøjnefaldende, rynfede og Énubrebe Udſeende, fom har foranlediget Artbenevnelſen (men fom paa Sobbertav: len er Mindre heldigt ubtrptfer). Rygfladen har langs Midten en Længdefure, fom indtager omtrent en Trediedeel af deng Brede; i denne lægger Cefalothorax fig tilbage; be ophøjede Siderande ere yed abffillige mindre Tværfurer deelte i tre eller flere uregelmæsfige Spbejninger. Bugen har ligefom -et frem- hævet Cfjolb eller en Plade paa Midten; tæt paa hver Sibe 6f denne Plade er et dybt nedtryft Punkt af orangeguul Farve og ffjæv «fürfantet Form; om dette er en Kirtelaabning eller hvad ellers dets Beftemmelfe fan være, vover jeg iffe at afz gjøre, — Paa Siderne fees nogle fmaa Tværfurer men ingen Længdefurer. +) HEN Cefalothorar (Tab.IT, Fig. 14,a) ubgaaer fra den everfte Deel af Rygfladen; ben et tpfog plump (overhoved udmeerker denne Art fig fra alle mig befjenbte Anchorellaer ved fin plumpe Jorm), og har paa Grund af mange Tværfurer ct. rynket og ujævnt Udſeende. Rynkerne antyde Bevægeligheden af Cefalothorar, og jeg har ogfaa feet Dyret, efter at det var løsrevet af Soulvens Gjæller, at bevæge den til alle Sider, ligefom for at føge fim Foftermoder, Denne Bevægelfe Dar jeg iffe iagttaget hos nogen. anden Art af denne Slægt, Den forrefte Deel af Cefalothorar, eller Ho- vedet, hvilket meget tydeligt er abffilt fra ben øvrige Deel, er "bredt og » fladt. Süpaffabem er fun. meget [ibt fonber; den *) Jeg har iffe ber forglemt, at adftillige Lernæers Krop fnart fan være glat (naar de endnu have WÆggemasfen i fig), fnart knudret, (naar be have udtømt denne), Men jeg troer, at have Grund. til. ben Antagelſe, at St)nferne og Knuderne Her ere fonz ftante og væfentlige for Arten. Jeg har fundet bem Hog alle de (rigtignok ffe mange) af mig underføgte Individer, og jeg har netop to Individer for mig, fom vife bet famme rynkede Udfeende, uagtet bet ene har meget ftore XÆggefætte, bet. andet ingen. = 286 — deler fig i tre afrundede Lapper, af hvilke den mellemſte er meget bredere end Sidelapperne, og naaer frem foran disſe; to Længdefurer og en Tværfure, bagtil antyde paa. felve Ho- vedets Overflade Græendfen: mellem Sidedelene og den mellemſte Del: Ogſaa ved Farven: adffilleg disſe Dele: den mellemſte er næmlig guulagtig, Sidedelene hvide. Hovedets Underflade (Fig. 14, b.) et meer opſpulmet og hvælvet end Overfladen, hvilket grunder fig paa Styrken af de Muſkler, fom høre til de bag Munden liggende Krogfodder. Hovedets forrefte, fremragende Deel dannes af ben koniſke, . runde Mund og af de pdre Folere, fom rumme fig fammen mod Mundaabningen: Led har jeg iffe funnet iagttage paa be ydre Folere. Mellem disfe, paa Sidernå af Munden, men: ovenfor benne, findes de meget (maa øvre Folere. Seg feer mig iffe iftand til. at give nogen nærmere Beſkrivelſe af disſe, lige: faalibt fom af be, bag Munden fibbenbe, Famlere paa Grund af biéfe Organers ibenbeb. Tilhceftningsredſkabet fom ubgaaer fra Kroppens overſte og forrefte Flade, noget foran: og ovenfor Cefalothorax, ftemmer i Hovedſagen med dette Stebffab hos andre Anchorellaer. Det be- ftaaer næmlig af to forte Arme, fom flutte tæt op til hinanden, og i Enderne ere forenede; men det har bet Særegne, at Armene ere overordentligt forte og uforholdsmesſigt tpt£e i Enden, faa at de danne en ftor, kjodagtig Skive om .Soefterebffabet, hvilket er meget lille, men iøvrigt af fædvanlig Form. Paa Bagkroppens underſte eller neberfte Flade vife fig to fmaa runde Aabninger tæt ved Siden af hinanden (Vulver?); bag biéfe fees Gadboret i Form af en Længdefpræffe; paa Ci: derne af Gadboret nedheenge Wggefæffene bagved en kredsrund, fonver,, hvidtſtinnende Bugle paa hver Side, Denne Bugle om: giveg af en ftærft forbpbet Kreds, udenfor hvilfen atter er en (tertt ophøjet Rand. - WÆggefæffene ere lange og meget tpf£e, 287 opfyldte med A 163, ber ere meget fynlige for bet. blotte Øje. Man fan tælle fem Leengdercetker af Æg ved Siden af bin: anden, i hver Rekke omtrent 20 Wg. Anchorella emarginata Kn. (Tab, 111, Fig. 7, a—e.) Paa Gjellerne af en i Liimfjorden ved Agger (førft i Sep⸗ tember 1836) fanget Alosa finta fandt jeg nogle 2(ndjorella'et (5 Individer), fom henhøre til en ny, meget diftinft Art. Længden af be underføgte Individer fra Spidſen af Til- bæftningsredffabet til Enden af Wggeſcekkene var 27^ til 217, Cefalotborar udfpringer omtrent fra Midten af Rygfladen. Den er temmelig tynd og meget langftraft; naar den bøjes ned, feer man, at den ioetminofte nacer til VEggefæktenes nez derſte Spidfe, eller ofteft endog et godt Stykke nedenfor denne. Efter deng Form funde man paéfenbe dele den i et fort Hoved og en meget [ang Hals, thi Adſkillelſen imellem disſe Dele et tydeligt betegnet, Hovedet et temmelig (malt og. lang- ſtrakt, ffarpt afffagret fra Halſen, faa dets bagefte Vinkler træde (tertt frem. Pad den forreſte Deel antydes de nedre Folere ved en næften umærfelig Indbojning. Folerne og Munddelene ere i Hovedſagen fom hog andre Anchorellaer. Bagkroppen er fort, tyk, fiicffaaren, foroven afrundet, bredere forneden; SBreben er om- trent ligeſaaſtor fom Længden eller lidt (tette, Saavel Over: - fom Underfladen er konver. Den nederſte Rand har et dybt Indſnit, og Formen bliver derved omvendt hjerteformig. S Mid- ten af dette Indſnit aabner Gadboret fig. . Jeg har iffe foran og over Gadboret funnet opdage de to kredsrunde Aabninger, fom fin- deg hog be to foregaaende Arter, men formoder dog, at be maa være tifffebe. Tilhæftningsredffabet er fort, bog hverken faa fort eller tykt fom Hog Anch. rugosa, og beftaaer fom fædvanligt af to forte, i Enden fammenborebe, og med en Horn- - 288 knap forfpnebe Arme, ber ubgaae i em ffraat opadrettet eller næjten lodret Stilling fra den overfte Rand af Bagkroppen. X(Sagefmffene ere middelmaadigt lange, tykke, cylindriſke, fyldte med ſmaa, kredsrunde, noget fladtrykkede (biffusformige) Wg. Alle fem Individer vare forſynede med Æggeſcekke, men fun hog be fire vare de fyldte; hog det femte (aae blot be tomme Hudfætfe, og dette Individ var mere tpft og opfvulmet end be øvrige, — $08 be fire vare Wggeſcekkenes Længde omtrent lig Bagkroppens med Hæfteredffabet; hos det femte endeel længer. Ved at fønderrive en 2(SgaefmÉ og udtrykke 2(Sggene, braft et Wghylſter, og Ungen. vifte fig, meget lig Larven eller Dan: nen, fom jeg nu (fal omtale, Paa Midten af Gefalotborar (Fig 7, d.) bo8 et af be med fyldte Q(aggefoffe forfpnebe Individer fandt jeg to Larver - eller Hanner fafthæftede ligeover for hinanden. Hos et andet Individ fandtes en Han nær Gadboret. Kroppen af disſe var tyk, opfoulmet, pæreformig, bagtil tykkeſt, fortil forlænget i et Slags Snabel (Fig. 7, e). Ved ftærf Forſtorrelſe og gun: fig Belysning forefom C nabrlen ` mig tydeligt ved Artiku— lation adffilt fra den øvrige Krop ligeſom et Hoved, og at be: ftaae af 4 Led (2). Paa Siderne af Snabelens Led eller Rynker ſaaes to treleddede Folere. Ved ben kredsrunde Mundaabning, fom er i Enden af €nabelén, findes to fmaa Famlere, Bag Snabelen fidde to ftærfe Krogfodder, og bag biéfe et Redffab, fom man maaffee funde antage for Penis, derfom mam anfeer Dyret for en Han, Hos bet fra Gadboret løsrevne Individ var bet blæreformigt opfvulmet , lidt tilbagebojet og meget gjennem: figtigt, hvorfor bet ogfaa var vanfêeligt at bemærke, Et mindre Rør vifte ffg i bet8 Indre. | * Jeg har benædnet Arten efter det for den faa betegnende Udfnit i Kroppens nederfte Rand, a : 289 Anchorella ovalis Kn. (Tab. 111, Fig. 6, a—h). AF denne Urt bar. jeg fun fundet et eneſte Individ uden Eogeſcekke paa Gjellerne afen Trigla Gurnardus i Som- meren 1836. | Bagkroppens Længde var omtrent 147, deng Brede 145 deng Form opfoulmet, oval, Cefalothorax er [ang (omtrent en og en halv Gang faa tang fom Bagkroppen) og tyndere end hos Anchorella rugosa. Hovedet, fom ved em lille Indſno—⸗ ting er abffilt fra bem øvrige Deel af Cefalothorar, er Fort og temmelig bredt og tykt, og dets forrefte Deel er tydeligen deelt i tre Rapper, Mundelene afvige iffe i bet Væfentlige fra An- chorellaernes almindelige Form. Krogfødderne træde Itydeligt frem. — Ogſaa Heeffteredſtabet træder ftærfere frem end hog Anch, rugosa, og er i Forhold tykkere end 608 Anch. emarginata ^ Gadboret og de freds- runde Aabninger ovenover dette: famt Buglerne ved Wggeſek— fenes Zilbeftningépunfter ere fom hos Anch. rugosa. - De fire, hidtil: befjendte, banffe Arter af Slægten Ancho- rella maa henføres til to Grupper Den ene (Anch? un- cinata) fatafteriferer fig ved, at den er forfynet med et Anhang foran: Gadboret/ og at Cefalothorar og Soefterebffabet iffe ud- gaae umiddelbart fra Bagkroppen, men ligefom fra em lille: Hals, fom denne foroven udſenderz Heefteredſtabet vifer ſig ſaaledes ſna⸗ rere tilhørende Cefalothorax end Kroppen Den anden Gruppe mangler Appendix og bem halsformige Fotlængelfe ; Cefalothorar ` udgaaer fra Kroppens: | Rygflade og Hæfteredffabet fra deng overſte Flade, . De tre” Arter, fom! høre tif. fibfte Gruppe, funne faraf: teriferes faalebes : i | | Anch. emarginata: $8agfroppen omvendt bjetteformig, af figefaaftor eller (terre. Brede end Længde; Gefalotbotar meget 20 290 lang og tynd (mere end dobbelt faa tang [om Bagkroppen); Ho- vedet fmalt og noget langſtrakt. Anch. ovalis: Bagkroppen tpf og ægdannet, af ſtorre Længde end Brede; Cefalothorar lang (en og en halv Gang faa lang fom Bagkroppen), af middelmaadig Tykkelſe; Hovedet fort og bredt, men tykt. ! | | Anch. rugosa: hele Bygningen overmaabe tpf og fiir- ſtaaren; SSagfroppen fiifantet, af fterte Brede end Længde ; Gefalotborar fortere end hos be andre Arter; Hovedet Fort, bredt og fladt. ` Anchorella uncinata (Tab. 111, Fig. 8, a—f.) Anchorella uncinata findes hele Aaret igjennem næften paa ethvert ret ftort Individ af Gadus Callarias; undertiden i meget. ftor Mængde, endog henimod 100 Exemplarer. AR Jeg vil iffe opholde mig ved BefÉrivelfen af derne Art, men blot gjøre nogle SBemoerfninger om dens Udvikling efter Tilhæftningen, og om be Snyltedyr, fom. ben undertiden er et Bytte for. Paa Gjællerne af et Par (maa Hvidlinger, af næppe 4 Tommers Længde, fandt jeg (førft i September 1836) nogle Anchorellaer (4 Individer). De vare mig mærfelige paa Grund af deres ringe Størrelfe: det mindſte Individ holdt henimod 1” fra Spidfen af Tilhæftningsredffabet til Enden af det haleformige Appendix; det ftørfte var omtrent 11777 langt ; de fo andre dannede Mellemtrin mellem bisfv to. Det, fom ſtrax falder i Øjnene, ved at ſammenligne det mindfte Individ (Tab. III. Fig. 8a.) med ftørre, ev, at der beftaaer et ganffe andet Forhold imellem Bagkroppen og Cefalo— thorar, og SBagfroppen og dens Appendix. Cefalothorax og Bag- Éroppené Appendix ete næmlig af en overmaabe betydelig Storrelſe hos bet unge Individ. Bagkroppen var iffe ret meget bredere A Map tm CN LI Re m e Pe "EM Ner E OP PRIN E ES a e 291 end Cefalothorar hos Nr, 1, medens den omtrent var tre Gange faa bred hog Nr. 4; og Bagkroppens Appendix fynes hos Nr. Lat være fem Gange faa ftort i Forhold til Bagkroppen fom Hos Nr. 4. Maaſtee har dette Stebffab allerede udfpillet fin Rolle før Tilhæftningen, hvorfor bet, efter denne, efterhaanden gaaer over til en tubimenter Tilſtand. Bagkroppens Form er hog Nr. 1 ang: ſtrakt pæreformig ; hos Nr: 2 endnu pæreformig, ffjembt tyf- fee; hos Nr. 3 ftærkt opfvulmet, ægformig, hos Nr. 4 meer fiirkantet og fladtryktet. Nr. 1 og 2 havde ingen Xggeſcekke; Nr.3 havde WÆggefæffe, der vate fortere end Bagkroppen: i den ene Æggefæt var fun et Æg, i den anden ni; hos Nr. 4 vare XGaaefeffene af Bagkroppens Længde, og fyldte med mange Wa ; ogſaa havde dette Individ pae Midten af Cefalothorar to Han: ner (eller Larver) fiddende, ganffe lige overfor hinanden; hverken hos Nr. 3 eller 4 funde jeg i Æggene opdage udviklede Unger. ` $08 be ftorfie og fuldfomment udvoxne Individet af An- chorella uncinata ete Wggeſekkene forholdsviis meget Længere og fmallete end hos de mindre Individer. Anchorella uncinata plages undertiden af et Snyltedyr, fom lægger fine Æg paa bet i ftot Mængde, Det er ifær ved og paa Wggeſeekkene at disfe Æg findes befæftede ; dog fees be ogſaa hift og her paa den øvrige Deel af Legemet (Fig. 8, b-d). Disfe Æg fidde- fjældent enfelte, oftere derimod forenede i ſtore Syuffe og Klaſer, der ere fæftede faa faft,at man fun med $Sanffe- lighed løsriver dem. De ere af. en meget langſtrakt ægdannet, eller E næften cylindrifÉ Form; i den overſte (tilhæftede) Ende tilfpidfede; — d den anden flumpt afrundede. — Deres Farve er hvid. Hvert — Eg er i den tilfpidfede Ende forfynet med en meget fiin, lang ` å Traad eller et Haar, fom udgjor dets Gaftbeftningsrebffab, Disfe j Haar ere ſpiralformigt ſammenrullede og meget elaſtiſte, ſaa at be ſtrax antage deres Form igjen, naar man, efter at have ud: e 320* 292 viklet dem, giver Slip paa dem; Hvor Æggene ſidde Élynges viis fammen, ere Traadene fammenrullede eller ligeſom ſammen⸗ filtrede, En med ſaadanne Æg behængt Anchorella frem: byder et ganſke befpnberligt Udfeende, Paa hvad Maade Æg - gene ere fafthæftede til Lernceens Krop, har jeg iffe funnet opdage, Seller iffe fan jeg med nogen Sikkerhed angive Modez ten. til disfe Æg. , Paa en med flige Æg behæftet Anchorella fandt jeg imidlertid - ved Bagkroppens neberfte Deel, hvor Æggeſoekkene vare hæftede, et graaagtigt Legeme af omtrent 2 eller 5777 Længde og næften famme Brede, boilfet jeg forſt anfaae for em Slimklump; men fom jeg, efter at have betragtet det under Lupen, maatte anfee for en dyriſt Form. I Udfende var det iffe uligt en Skjoldbille (Cas- sida). Da jeg, for at unberfafte bet. en nærmere: Underſogelſe, vilde ab(fille bet fra Lernæen, futgte et andet Legeme med, hvil- ` fet ved Underføgelfen vifte fig. at være en af Lernceens Larver eller Hanner, — Ogfaa fra dette føgte jeg at afſondre det, men bet var faa nøje forenet med denne San, at mine Forſog vare forgjæves , 0g at jeg endeligen var uhældig eller ubebenbig not til at. ſonderride det. Jeg kan derfor kun levere et raat Omrids af dette Dyr, og af den Maade, hvorpaa Lernæhannen var hæftet (il bet, Sta Dyrets Underflade, og omtrent fra. Midten af denne, ubgif en Traad eller. et feneagtigt Baand, hvilket paa en uregelmosſig Maade forgrenede fig; Enden af en ftor Mængde Grene vare fæftede til den bageſte Del af Lerneehannens Krop; et Par løshængende Grene endte fig i et Slags Skive (omtrent ligeſom Enderne af Muslingernes Tilheeftningstraade), og jeg for- moder, at be øvrige tilhæftede Grene ligeledes vate forſynede met faabanne Skiver. Disſe Grene og Traade vare iøvrigt faa faſt hæftede til Lernæfarven, og af en faa fejg SBeffaffenbeb, at bet, — fom "ovenfor fagt, var mig umuligt at abffillé bem fta den. M EIN T WES S LN. Ma ERE REN] AA Maaſtee vilde man ikke finde det c ihid at antage, at Dette Å H 293 Snyltedyr funde være Moderen til de paa Lernæen hæftede Eg. Men jeg vil i bet Folgende af denne Afhandling finde Lejlig- hed til at anføre en Jagttagelſe, fom funde gjøre dette te meget tvivlſomt. Lernæa branchialis Lixx. ~ (Tab. 111, Fig. 10, a—b.) ` Gn mig meget fjerfómmen Opdagelſe, fom jeg havde Lej- lighed til at gjøre i be ferfte Dage af September 1836, vat et af be tidligere Udviklingstrin af den faa almindelige Lernæa branchialis (Fig. 10, a). Det var mellem Gjællerne af en Hvid- ling af omtrent 4" Længde (altfaa vel fun af nogle faa Maaneder * Ader) at jeg fandt dette Individ. Dets meget tynde, traadlige Form og den Mængde faftflæbende Sliim, hvoraf det tildeels indhylledes, foraarſagede, at jeg i Begyndelſen ikke blev vaer, at jeg havde en Lærnæ for mig, og nær havde ladet Lejligheden til denne Jagttagelſe flippe mig af Hænderne, Længden var 4^, Den bagefte Deel af Legemet var trind, [ibt tyndere mod Enden, af Tykkelſe fom en temmelig fiin Sytraad; omtrent paa Midten (bog lidt nærmere Bagenden) for- fonet med et dobbelt nat eller Bøjning, Forenden var udvidet til en trefantet Knude eller Klump. Man funde falde hele Lege- - met følleformigt, eller fammenfigne det med en afreven, bladles, fum Gren en mignature, Forenden, feet ovenfra, fan ſammenlignes med en ligebenet Triangel, hvis Grundlinie om- rent er en vet Linie men Sidelinierne frumme; eller, om man vil, med en Stjerne, fom fun har tte Straaler. Sy Midten af den Linie, jeg betragter fom Triangelens Grundlinie, er Munden anbragt. Betragtes den Flade, hvori Munden fidder, fom Bug- fladen eller Dyrets forreſte Flade, faa ev den dobbelte Bøjning . af Kroppen, hvilfen ovenfor omtaltes, førft rettet bagud. og ber . paa ned, parallel med Kroppens øvrige Retning. Paa Grund af - xv ` 294 at Triangelens Sider dannes af krumme Linier, blive dens Vink— ler Horn, eller med andre Ord: Dyret er forfynet med tre borne agtige Udværter, hvilke ligge i cen Flade, og have em brufÉagtigt Bedækning. Hornene ere trinde, foniffe, i Enden afrundede. Munden vijte fig fom en afjtumpet Snabel med to, overmaabe (maa, [ebbebe Heftekroge! paa Siderne. Tæt nedenfor. Munden — faae8 paa Bugfladen to parallele Længderækfer af forte Punkter, fire Punkter i hyer Række, : Man fan med Ret vente Bevifer for, at det her beffreone Dyr virkeligen er et Udviflingstrin af Lernæa branchialis, og iffe en egen, fuldvoren Art. Mine Grunde ere følgende: 1) jeg fandt den paa en ung Hvidling i Selffab med nogle fmaa, og paa et meget tidligt Udviflingstrin ftaaembe, Individer af An- . chorella uncinata.*) Hvidlingeng Alder ſyntes ikke at tillade den at have, eller i det Mindſte ikke at gjøre det ſandſynligt, at den fÉulde have fuldvoxne Snyltekrebs. (Paa Fiffeyngel finder man i Regelen, idetmindfte efter min Erfaring, ſjeldent Snylte- krebs). 2) Dyrets Bygning ſynes at gobtgjore, at bet er en` lingé; ben fun lidet udviklede SBagftop, ingen Spor til Gene- rationsvirkſomhed, be fun lidt fremtrædende Horn, gjøre dette rimeligt: bertil fommer, at jeg fandt det for en Deel bedæffet med hvad jeg anfaae for Levninger af en tidligere Dragt, om jeg maa udtrykke mig faa.. Stumper af en, fom det fpnte8, voldſomt itureven Hud fandtes næmlig paa ForÉroppen og ben denne nærmefte Deel af den tynde Bagkrop; be tre Horn og den lange Bagkrop fontes at have fprængt denne Hud; nogle Lapper hængte endnu ved ben øverfte Sel af Bagkroppen, hvilke i i Form havde nogen Lighed med visſe Snyltekrebſes Comme: +) Dette er det enefte mig bekjendte Exempel paa, at to forftjællige gernæarter ere fundne ved Siden af hinanden paa Gjællerne af famme Fift 5 hvorimod man ofte nof træffer en ern paa Gjællerne eller i Mundhulen og kaligusagtige Dyr paa Legemets ydre Flade, ; t 295 fodder, uden at jeg dog vover nogen ligefrem Paaftand i dette Punkt. 3) Er Spret et Udviklingstrin af en Lernce, ba taler Lofaliteten for, at det maa være af Lernæa branchialis, thi denne findes paa TorfÉ, Kuller og Hvidlinger. 4) Formen fore fommer mig endvidere tilftrækfeligen at godtgjøre min 9Daaftanb. , Bagkroppens Boyning har relativt til Munden famme Retning fom hos Lernæa branchialis. Munden er anbragt paa famme Maade og dens Stilling til S:Dornene den famme o. f. v. Min Formodning hævedes til fuldkommen Sikkerhed, da jeg i Lobet af Vinteren paa Giallerne af en Kuller, ved Siden af fuld- vorne Individer af Lernæa branchialis, fandt et ungt Jn- divid (Tab. III, Fig. 10, b), hvis Udvikling paa den ene Side var faa langt fremrykket, at ber flet ingen - Anledning. til. Tvivl funde være om, at det jo var en Lernæa branchialis, medens bet bog paa den anden Side fiob (ga nær ved bet for- oven beffreone Individ, at man allerede ved forſte Ojekaſt maatte forene det dermed. ; Anthosomna Smithii. (Tab, 11, Fig, 2 € 2,2.) Dette fmutfe Dyr har virfeligt ved be ſnehvide Plader, der bedæffe Bagkroppens Rygflade, to i Tallet, og dens Bugflade i et Antal af fer, og fom iffe ere en Blomſts Kronblade ulige, fortjent bet af Lead) givne Slægtnavn, der fÉal antyde Ligheden med en Blomſt. Abildgaard er vel den førfte Naturforſter, ber bar afbildet og befftevet dette Dyr (Naturh. Selk, Sr. 3B. 29. pag. 49 Caligus crassus og Tab. V) efter et Individ, fun: bet paa Gjællerne af en Haj ved Helgoland, hvad imidlertid ingen fenere Forfatter ſynes at have lagt Mærke til. SDofaa er hans Afbildning meget plump og i flere Henfeender urigtig. De Jn- divider, hvorefter nærværende Beſtrivelſe er ubfaftet, ere tagne 1206 * af Mundhulen af em Lamna cornubica, fom var fanget ved Hornbæf,+) — Gefalothorar hvid med en brun Plet paa Midten, glat, glindfende, hvcelvet, ægdannet, lidt fmallere fortil end bag. Ciberambene . ftærft mebbejebe, ifer fortil. Tænfe vi 0$ Dyrets Stilling lodret, med ben forrefte Deelj op, ben bagefte ned (0g faalebe8 enfe -vi o8 bet under Beſkrivelſen, ſtjondt bet iffe er Dyrets naturlige Stilling), faa er Cefalothorax ſtraat nedſtigende, omtrent under en Vinkel af 307. Leng⸗ dem af. Cefatothorat 3; ſtorſte Brede, fom omtrent falder i Midten af Længden, 2⁄7. Den forreſte, mere tilfpidfede Deel af Gefalotborar vifer et. halvmaaneformigt Afſnit, af libt ober i^^ €gugbe og omtrent 1^ Brede, hvis fonpere Rand er ben bagubrettebe, og hvis forrefte, noget nebbejebe, Rand, Dat to ſmaa Udſnit for Saxene; ogfaa ben, mellem biéfe to Udfnit frem- ftaaenbe , Deet har Midten et meget. mindre Udfnit, | Dette Cefalothorax's halvmaaneformige Afſnit ſynes at være Haut en Antydning af Hovedet. +) Det" ferfte Par Seleve ete ———— og beftaae af 6 Led: førfte Led er bet længfte, noget Érumt, paa Midten af ben underſte Rand forſynet med en lille Knude; andet Led er omtrent lige faa tykt fom førfte, men meget: fortere; tredie om- trent faa langt fom: andet, men tpnbete; fjerde og femte: Led fortere ogityndere end- andet og tredie, : derimod indbyrdes omtrent lige lange; fjette Led næppe halv faa langt fom femte, Længden af disſe Folere 1277, Tilheæftningspunktet for bem er lige under Cefalothorares forrefte Stanb, men de vere adſkilte fra. hinanden *) Nogle Detailler tit denne Beſkrivelſe, fom iffe funde. optages paa ben, dette Hæfte ledſagende, Kobbertavle, feule fenere blive medz . beclte' paa en anden Davle, **) Desmaret omtaler det iffe i Beftrivelfen; i Afbildningen ſynes bet at ffulle tilkjendegives, bog paa em urigtig Maade. r , — Tode om ESSEN ED ER = Í 297 ved et Mellemrum, — Det andet pac Selete ec hæftet mellem bet førfte, men lidt. længer tilbage, og danner et Slags Care. Artikulationen er juft iffe ganffe tydelig; maaffee at Leddenes Antal fun ec tre, fom Desmareſt og Abildgaard angive: ferft et langt, cplinbriff. Led *) ; dernæft et fortere, noget koniſt, fom har en meget lile Zorn mob Enden paa ben overſte Flade; en- beligem en bevægelig , frum. og fpib$ Krog, fom „er frummet opad mob ben nysomtalte lille Torn, og ſynes at danne Tom⸗ melen til; den. Længden af disſe Care. er ibetminbfte R bo8 et af be Individer, jeg. bat "for. mig; hos be andre -derimod meget mindre, Doilfet. upaatvivleligen grunder fíg.paa, at be funne fammentræffeg og. forlænges, . De ere rettede nedad, -og danne omtrent en ret: Vinkel med Cefalothorar. Bag det andet, Par Folere fidder et fort, tpft, (tumpt:fo: nif Neb. Tæt, op til. Siderne af Stebet. mob ſammes bagefte Flade bematfe8 -to [ange Famlere (be. ere fun lidt kortere end Mæbet):… Deere teelebbebe, borſteformige, ſammentrykkede, bet fibíte Led fovet til Roden, eller næften til Roden: — Tæt oven- over biéfe -fidder. endnu et Par Samlere, (maaffee en Forgrening af be foregaaende?), fom ere: meget mindre, tolebbebe, og ende med to. Borſter (eller maaffee forte Led). . Selve, Næbet dannes af en Overlæbe og en Anderlæbe, hvilke indeflutte -to Kindbakker. Overlæben er i Enden ubffaaren, og bliver derved [ibt kortere send Underlæben, der ender med en; lille, opadkrummet €pibfe. | $inbbafferne, ſom ere ffjulte -mellem Læberne ; ere lange, lidt ſammentrykkede, i Enden. tilfpidfede. og noget. krummede, famt i Randen. tandede —— Det- forſte Par Fodder fibber paa sieme af Næbet, beg fibt tilbage; be beftaae af 3 Led: et bredt, ſammentrykket : ^ +) Dette Led forekommer mig bog at beftaae af to, tæt forenede og vanfteligt adftillelige, Led. i 298 Grundled; et noget længere og meget fmalere, lidt rummet, fan- tet og furet Led, fom i Enden "bliver bredere, og der er forſynet med flere ftærfe Torne; endeligen et meget flabtrpffet, næften ffi veformigt Led, hvis Kant vifer en Rekke ftærfe, ſpidſe, lodret- ftaaende Tænder, — Andet Par Fodder have to Led; et me get ſtort, (torft, ægdannet, men ſammentrykket Grundled, der pat Underfladen ved Roden, har et Udſnit eller en Rende, hvis Beftemmelfe er at optage det andet Led, en lang, frum, ſpids Krog, naar denne bøjes fammen*), — Alle biéfe Redſkaber fibbe paa Underfladen af Gefalotorar. Inden jeg -fortaber denne Deel, maa jeg bemærfe, at Underfladen iffe er konkav fom hos Caligus- arterne, uagtet Siderandene ere nebbejebe. Endvidere maa bet antegnes, at paa Underfladen mob Siderandene i ben Sure, fom opftaaer mellem det Afſnit, ber fynes at funne ſammenlignes med Hovedet, og den øvrige Deel af Cefalothorar, ligger paa hver Side en halvkugleformig Knude, (visfeligt iffe Øjnene, fom Abildgaard mener; Texturen, faavelfom andre Omftændigheder, "taler ftærft derimod). Jsagfroppen, er meget fmallere end Cefalothorax. Dens forſte Ring, fom er meget fort, ganffe ſtjult under Gefatotborar'8 frem- ftaaenbe Bagkant, og fom har en fÉarpt fremítaaenbe Tværkam paa Rygfladen, er paa, Bugfladen forfynet med et Par ftore, meget "fpnbe, næften frebérunbe Plader, af henimod 12^" Diameter. Overfladen af disfe Plader har et færeget punkteret Udſeende, om- trent ligeſom Amfipodernes Gjælleblærer. Den anden Ring er ligeledes meget fort, med ffarp Rygkant, fom ftaaer ffraat bagud, og ftore (lidt ftørre end. paa førfte Ring), frebéformige Plader af famme Beſkaffenhed. Ved Roden af hver Plade paa dens ind- vendige Rand fidde to meget fmaa Plader eller Appendices, fom N *) Desmareſt's Afbildning giver en aldeles urigtig Idee om dette Par Fodder. — —— 299 i Enden have et Par Borſter eller Kroge, hvorved L vergansen ` til Kaligusarternes Svommefodder bliver tydelig: be fer Bug- plader ere altfaa tre Par Svommefodder. Ogſaa forte Par Plader har lignende Appendices, dog noget mindre tydelige; Bags kroppens tredie Ring er noget fmallere end andem, men ioo: rigt omtrent af famme BefÉaffenhed; de Plader, der ere fæfede under denne, ere lidt mindre end anden Rings Plader, og afvige lidt mere fra Kredsformen; heller iffe har jeg funnet opdage tore nede Appendices paa disſe Plader; iøvrigt ere alle fer Plader i Randen noget ubffaarne og meget” fiint krenulerede; andet Par Plader ligger ud over tredie, og bedæffer dette næften ganfÉe; førfte Par igjen over andet. Rygpladerne, der ere ftørre end Bugpladerne og af noget ægdannet Form, ere hæftede til Ryg: fladen af Bagkroppens førfte Ring. Bagkroppens fjerde 2Iffnit er [angftraftzfüirfantet , lidt fmallere foroven end forneden, med flad Ryg og hvælvet Bugflade. Bugfladens bageſte eller nederſte Rand deles ved et dybt Indſnit i to ſtumpt afrundede Lapper. Det femte Afſnit er iffe alene fmallere men ogfaa meget fore tere end fjerde (bet har noppe;$ af dettes Længde); bet er foroven lidt bredere end forneden, og er forfynet med to ſmaa, cplinbriffe Appendices; hvilfe dog overgaae Leddet (ibt i Længde, og midt imellem hvilke Gadboret aabner fig. VEggefættene ere traaddannede, dobbelt faa lange fom Le- gemet (1% lange, hos et Individ af næppe 2^ Længde); fiint ftribede paatvcers; overhoved ganſte fom be famme Redſtaber hos Kaligusarterne. Dichelestium Sturionis. ^ (Tab. 11, Fig. 5 & 5,a*).) Denne Snuyltekrebs tiltræffer Øjet faavel ved fin ſürlige Form fom ved Mængden af be Organer, hvormed ben er udruftet, *) Ved Stifningen af denne Figur ere nogle Unøjagtigheder indløbne, ifær med Henſyn til Leddenes Antal i Folerne; be funde itte 300 Gt fuldvoxent Individs Længde er omtrent 7^^ 09 Bre beu d" . Legemets Form er [angftraft, neften. (inieformig, "dog (ibt bredere fortil end bag; det er temmelig fladtrykket, bar følgelig torre Vrede end Tykkelſe, og fammenfotte8 af fpo eb, af hvilke bet førfte (Gefalotborap) er meget ftørre end be øvrige. Cefalothorax haren ferfantet Jorm (em Panderand, een Naf- ferand, og paa hver Side en forte(te og en bagefter Siderand). Panderanden og Nakkeranden ere parallele; de forreſte Siderande, fom ete meget” fængere end be bageſte Siderande, divergere bag: til; "derimod konvergere de bageſte Siderande bagtil, Den ſtumpe Vinkel, fom forreſte og ^ bageffe Siderand danne med hinanden, er meget afrundet, De tre bageſte Linier ſammenſmelte derved neeſten til een krum Linie, og Cefalothorax kunde derfor ogſaa betragtes ſom begrændfet af 4 inier: 3 vette og 1frum, Bre- ben og Længden af Cefalothorar ere omtrent ligeftores ben ftor- ſte Brede falder omtrent i 2 af Længden. Deng Dverflade eller ` Rygflade er fterft hvælvet; bog giore Stræfningerne langs be forreíte Siderande llnbtagelfes tbi be ere noget indtrykkede. Un- berfíaben af Cefalothorax, fom er udhulet (fonfav), oifer en ftot Forſtjellighed af Organer. Det førfte Par Folere (eller de in- derfte Solere)*) , fom ere borſteformige, ere fæftede under den nedbojede Panderand, J AHviletilftand "ligge be ſtraat bagud, ffjulte under Cefalothorar's nedboſede Siderande. De have 7 Led (der bog juft iffe alle ere meget tydeligt adſkilte), fom grade- rettes paa Tavlen; men maa berigtiges efter Beſkrivelſen. (Derz imod ffulle disſe Dele ſaavelſom flere Detailer, blive fremftillede paa en følgende Zavle). Jovrigt er Dyrets: Habitus meget godt gjengivet, og langt naturtroere end hos Desmareft, , ^ *) Det feer ub, fom om de vare be pberfte Følere; ved en nøjagti- gere Underføgelje finder man imidlertid, at be ere fæftede lidt foran bet andet Pat, (fjenbt udenfor dette. "EU acm T NIAE. 301 viis blive tyndere, og af hvilke: bet fibfte er det leengſte. Mellem dem, lidt længere tilbage, fees bet andet Par Selere, hvilke have Form af Sare. De ere tpffe og ftærfe, og overgåne ogfaa - bet ferfte Par Folere i Længde; be beftaae af fire Led, af Hvilke be to mellemfte ere meget forte; bet forſte længere, i Enden ffraat afffaaret; og: det ſidſte ægdannet , med en Tommel, der feer: ub. fom en: tille hvid Kugle eller Perle, og en Finger; ber ender med en meget: frum Klo. Der nedbojede Panderand har, for at funne modtage disſe Sare, naar be udſtreekkes, to- halv: maanedannede Indfnit, mellem hvilke en € pibe. fremrager: (Denne er fremftillet paa Desmareſt Afbildning, hvilket er mindre rig- tigt, ba den iffe fan fees: ovenfra, | Panderanden vifer fig oben: fra fom en ret Linie). Bag bet andet Par Folere, omtrent paa Midten af Gefafotbotay'$ Underflade, er Munden: anbragt, Denne bar Form af et foniff; i Enden afftumpet; Næb; Paa hver Side af Næbet opdages tre (gamlere, to lange og en meget fort, tilfpidfet, Den ene af be længere er i hele fin Strokning tynd (dem ffo være treleddet efter . Desmareſt; jeg Dar ingen Led funnet opdage paa ben). Den anden lange har et tpft Grund- led og et tyndere feb, fom ender mob to (ange Borſter. Den forte Palpe er treleddet. i Paa Siderne af Munden. fibber bet forfte Par Fødder, der ere temmelig tynde, og beftaae af et Laar og et. Been ;. det forte | bar paa fin våre Rand em Torn, og ender meb et Par Knipper Borger, Fødderne af. bet anbet -Par eve meget. ſtoœrke, tolebbebe Krogfodder; be beftaae af et (fort, ovalt, fladtrykket Grundled og af en meget fpib$ og frum Krog, ber. omtrent har famme Længde fom Grundleddet. Alle disfe Lemmer fibbe under Cez , falothorax. Kroppens andet Led ev kort og bredt, og Dar paa hver Side en trind, noget nedadbojet, Flig eller Arm. Under dette feb. findes bet tredie og fjerde Par Fodder, hvilke ere Svomme⸗ 302 fødder. Det tredie Par Fødder er noget mindre end det fjerde. Hver Fod beftaner af en ſtorre oval Plade, fom ved Grunden et fammenvoret med ben fra ben mobfatte Side, og til hvilfen forneden er hæftede to mindre, [angagtige Blade; bet yderfte af disfe Blade er forfpnet med 6 fterfe, frogebe Borſter, bet in- derfte fun med to. Det fjerde Par Fødder bar næften aldeles famme Form og Beffaffenhed fom tredie Par, fun at det et lidt ftette. Kroppens tredie Led , fom er fort og bredt, ſtjondt fmallere end andet, Bar ogfan et Par Lemmer eller Redſkaber, hvis Form er meget fimpel: be beftaae næmlig fun i-et Par langftraft « ægformige Blade eller Blærer. Kroppens fjerde og femte Led ere begge fíitfantebe , næften af lige Storrelſe, hver deelt paa Midten ved en Tværfure i to Dele, Det fjette Led et det længfte, næften faa. langt [om fjerde og femte tilſammen, (ligeſom hvert af disſe næften er faa langt fom andet og trez die tilfammen), af en mere trind Form, tpffere i Midten og fammentnebet i begge Ender, bog fmalleft i den bagefte Ende, J dette Leds bagefte Ende er et lille (poenbe Led ligeſom indfalt— fet. Det er det mindſte af alle Leddene, næften kredsformigt, og i Enden forfynet med to langſtrakte, elliptiffe Wedhængster, ber omtrent have dette Leds halve Længde, Mellem disfe to BVedhængsler aabner Gadboret fige Naar dette Led fees fra Un- derfladen, bliver man ovenover ben frebéformige Deel den Tap vae, hvormed bet er inbfilet i bet (jette Led, Dette Dyrs Farve er hvid; bog erfolber bet, naar det har fuget Blod, hvoraf bet fynes at tage en iffe ubetydelig Mængde til fig, en ftærfere eller fvagere rød ou fom neften meddeler fig til Dele. Kroppen, Ved at fammenligne ét yngre Individ af 45” Længde med et fulboorent, bemærkes nogle Forftjælligheder, der funne am: - feg fom Bidrag til Dyrets Udviklingshiſtorie. Cefalothorax og andet og tredie Led ere forholdsviis ftotre end hos et fuldvoxent a N RR P n NOR RR 4 A EA ES OEEO E wiad de EN rem ele 303 Synbivib; fjerde Led er iffe fenberligt længere end tredie, og hver⸗ fen dette eller fjerde Led vifer nogen Tværfure; fjette Led, fom hos bet fuldvorne Individ er bet [xmgfte, er her bet allerfortefte, og Dyrets Vært i Længden ſynes altſaa ifer at fotegaae ved det- tes Tiltagen; fpoenbe Led, ber vifer be to Appendices, er om- trent af famme Størrelfe fom hos bet fuldvorne Individ. De langagtige Blærer, der ere hæftede til Kroppens tredie Led (Bag: kroppens andet Led) ere her ſtorre, bredere, meget fladere, og i Midten fammenvorede ligefom de foregaaembe Leds Svommefed— ber. Jovrigt ere Munddele og Fodder eeng; bog er det andet Par Fedder langt foagete hos bet unge Individ. Dette Snyltedyr. findes meget almindeligt, og undertiden i fter Mængde, paa Støren, Jeg har ſaaledes feet mere end 50 Individer paa en i RingÉjøbingfjord (Ste Auguft 1834) fanget Stør. De fad iffe paa Gjællerne, men under disfe * faftebe til bem Skulderbladene beflabenbe Hud; og ſaaledes Dar jeg ftedfe - fundet bem. Et Par i ben naturhiftoriffe Forening opbevarede Exemplarer har Prof. Eſchricht taget af Gjællerne paa en ftor Torf. Leverde bevæger Dyret meget rafft og fraftigt ben bagefte Deel af Kroppen; omtrent ligeſom abffillige Larver, maar be foruroliges. Hvormange Individer jeg har fundet af denne Snyltekrebs, har jeg dog aldrig truffet noget med Wggeſekke. Det er iøvrigt dette Dyr, fom Abildgaard har afbildet og befÉre- vet (ti Aar før Hermann) i Naturh. Self. Sfr. 3 B. 2 5. pag. 51 Tab. V, under Benævnelfen Caligus oblongus. Men Afbildningen et meget raa E Beſkrivelſen utilftræffelig. (Fortſottes.) Kobbertavlens Forklaring. Fig. 1, a. Aethon qvadratus nedenfra. b. Hæftefrogene under en … meget (tert Forftørrelfe. c. Det anbet Par fodlignende Redſtaber. Fig. 2, til Chondracanthus gibbosus. a, $8agfroppen af Hannen (2)' h. Gn farbe (2) af Ch, gibbosus, c. Forkroppen af famme arbe feet ovenfra. "Fig. 3. hører til Lernæopoda elongata, a. Hannen feet 301 . ovenfra. b. Samme fra Siden, c. Andet Par (solere, ber, ligejom Munddelene , ere eeng hos Han og Hun. d, Munden med Famlere og be den omgivende Følere. e. Munden ſammentrykket, higy sei Borſtekrandſen træder frem. f. Hannens. førfte Par Fødder. Hanz meng andet Par Fødder. h. Den halvkugledannede Cult "mellem Hannens Fødder med be fo ben tilhørende Redftaber. i. Hunnens - Krogfodder. k, Gadboret, WÆggefættenes overſte Deel, og de to fmaa ` over Gadboret anbragte Aabninger. Fig 4. hører til Lerneopoda Dalmanni. a, Den halvmaanedannede Spulſt paa Overfladen af Cez falothorar med det foran famme liggende førfte Par, Følere. b. Anz bet Par Følere. Fig.5,a Lerneopoda Galei Ky. (femina) b. ben neberz fte Deer af Hunnens $8agfrop med ben derved fafijengenbe Han. c, en ung Hun. d, Hannen. e. Deng ferfte Fodpar. f. Dens andet Fodpar. Fig. 6. a, Anchorella ovalis (i naturlig Cterrelfe). — b. Samme forftorret. Fig. 7. a. Anchorella emarginata Kr, i naturlig Cterrelje. b. Samme forftørret fra Siden. c. Bagfra. | d. Cefalo- tborar, fterft forftorret, med to vedhæftede Hanner, e. Gn Han, endnu fterfere forftørret: Fig. 8. a. (n meget ung Anchorella unci- nata, fem, forfterret. b. Den, neberfte Deel af Bagkroppen og Wgge— fæffene af en voren Anchorella uncinata fem, med paaba[tebe Gage. maéjer af et Cnyltebor. c. Gt af biéfe Wg ftertt forftorret. d. Gn lille Klafe af disje 29g. — e. Omrids af et paa Anch, unc. forekom— mende Snyltedyr, feet fra Ryggen. f. bet feneagtige, uregelmesſigt forarenebe Baand, hvormed dette var hæftet til Bagkroppen af Anch, unc, Mas. . Fig. 9. a. Chondracanthus Merluceii fra Giden. b. Sam— me. fra Bugfladen. c.. Famlerne. d. Førfte Par Fodder. e. De ved Bagkroppens neberfte Rand hæftede Legemer ` Fig. 10. a. Ler- nea branchialis fem, i et meget. tidligt Stadium: b. et andet, noz get ældre, Snbipib. Fig. 11. Lerneopoda bicaudata Kr, Fig. 12. hører til Lernea gobina Fabr, a, Følere og SXunbbele. b. Det fra. Staffen ubgaaenbe, af Fabricius iffe bemærkede, S9tebgab. — c. Gadz boret med be ovenfor famme anbragte 2(abninger o. f. 5. d. En Han, meget fterft forftorret. — Fig. 13. a. Lernæopoda obesa Kr, b, Over⸗ fte Følere, c. Førfte Par Fødder. Fig. 14. hører til Anchorella ru- gosa. a, Den forrefte Deel af Gefalotforar, feet ovenfra. b.. Hove⸗ bet pgebenfra, c. Førfte Par Fødder. å * — 305 Bidrag "Til $ymenopterernes flaturbiftorie, af Chr. Drewmfen og f. Boie+). I. Jagttagelfer, anftillee i Omegnen af RS fitøbenhavn. l. MESOLEPTUS LIMITARIS, GRAV. 59 ſtrivelſe af Hannen: Storrelſen afverlende; Anſigt, Kinder og Antennernes Rodled gule, Af famme Farve ere nogle Plet- ter paa Bryſtet og Siderne af Prothorax. | S Aarene 1830 og 1831 bleve Stikkelsber- og Ribs— buffene bet faaledes medtagne af Larven til en Bladvefpe, at intet Blad blev tilbage paa dem, og be for Solheden umiddel— bart. ubfatte Bær fortorredes og faldt af. Scopoli befÉriver denne Larve; men henfører den urigtigt til "T'enthredo ribesii. Den er en Nematus, og fandfynligviis den famme, fom under Navn af "Tenthredo ventricosa - Klug. forfommer hos Bouché **) Jeg havde Lejlighed til at iagttage en Ichneu⸗ mon, fom efterftræbte Larven, fame Maaden, hvorpaa ben føgte at nærme fig denne, der ftræbte at holde den borte ved at flaae om fig med Bagkroppen. Af de ftufne Larver udviklede fig det folgende Aar i betydeligt. Antal begge Kjon af den bib: til fun fom Hun beffrevne Mesoleptus militaris. - *) Da bet er Red. Ønfte, i nærværende Sibéffvift at fammenfobe faa mange Materialer fom muligt til Danmarks Naturhiſtorie, finder han bet paéfenbe, ſaavel at optage ovennævnte Jagttagel⸗ fer (af Wiegmann's Arhiv, 1836, 1 $8. pag 35) fom ogfaa fer Fremtiden at give en Plads her til faabanne, anbenftebá fra ubbragne, Notizer, fom vedrøre et eller andet Punët. af vor Fauna o f. v. 114) Maturgejdidte ber Inf. T, 140, 7. : € 1 306 2, MESOLEPTUS EXORNATUS, GRAV. Gn anden lille Bladvespelarve ſkadede meget Plantagerne af Pinus abies, idet den afgnavede Naalene paa de unge Skud, og ſaaledes forhindrede deres Udvikling. Den var tte til fire Linier lang, med atten Fodder, og af famme Farve fom be unge Naate. Af denne Larve udviklede fig i Maj bet følgende Aar en Nematus, fom jeg iffe finder beſtreven hos nogen For- fatter, Bagkroppen er bagtil ſammentrykket, Bryſtſtjoldet (tert hvælvet ; begge, ſaavelſom Bryſtet, have den fædvanlige mørke Farve, De flærkt- fremtrædende WÆderedfÉaber, Mundſtjoldet, Siderne og Prothorax, Underfiden af 3Bagfroppen og Benene ere ſmudſigt gule; de bageíte Fodblade, Spidferne af Skinne⸗ benene, en Længdeftribe paa Laarene og Antennerne morktfarve— be Hannen ligner Hunnen med Undtagelfe af Antennernes Unberfibe og Bryſtet, fom ete gule; Hovedet er af famme Farve med fort Pande, Halvdelen af Larverne gave derimod Meso- leptus exornatus, ber paa famme Tid vifte fig i Planta: $m i fterfte Mængde, og: efter min Sverbepiióning har reddet denne fra Ødelæggelfe. | 3. TRYPHON EXSTIRPATORIUS, Gnav. Salix caprea et ogſaa hos o$ ubfat for Angreb af ben hos Degeer under No, 13 beſkrevne Bladvespelarve, der imidlertid ikke har tyve Fodder, ſom der angives, men kun atten, og altſaa maaſkee er forffjelig, Da han bog videre fortæller, at der hog hang Larve vifte fig fem orangefarvede Vorter imel- — Jem Bugfødderne, naar den efter disſe Larvers — fædvanlige Maade tejjte Bagkroppen ivejret, og at der af Vorterne udgjød fig em ildelugtende Vedſke, hvilket alt ogfaa var Tilfældet med mine Exemplarer, og da tillige et Par Fødder faa let fam over- fees, forefommer det mig cimeligere, at den er af famme Art fom Degeer”s. -301 Seg fi af denne Larve en Nematus, | (om uagtet Larvernes Wotffjelliabeb fommer ben ovenfor omtalte Nematus ventri- cosus meget nær, Sallén falder den Tenthreda betulae. Den udvikler fig i September, fire til fem Uger efter at Larven ev Proben i Jorden, Paa famme Tid fom af nogle af Pup- perne "Tryphon exstirpatorius. — Slegterne Tryphon og Mesoleptus fpne$ fom Larver meeſt at beboe Bladvespernes Larver. | É j 4. PANISCUS GLAUCOPTERUS, GRAY. blev af mig truffet af. Larven til Cimbex- femorata, 09 ub: vifíebe fig bem følgende € omnet, Bladvesperne felv: vifte. fig forſt to» Maaneder fenere. | l 5. ICHNEUMON. SICARIUS, GRAV: BefÉrivelfe af Hannen: Antennenes Underfide rodbruun, Rodleddet hvidt; en guul Tverlinie under Rygſtjoldet. Af hvid Farve er Anſigtet, Mundſtjoldet, Palperne, en Ring om- fring Øjnene, en Linie foran Bingerne, en Plet paa Bryſtet, be forrefte og mellemfte Hofteled og Trochanterne. De bageſte Hofteled ere ovenpaa forte, nedenunder hvide. — Begge jon af Pupper til Lithosia rubricollis. 6. PIMPLA RUFATA, GRAV., fom hos Bouché udklækkedes af Wagene til Aranea diadema, fié jeg om Efteraaret af Pupper til Papilio Urticae. Dette funde afgive et Beviis paa at Idneumonslarver af famme Art nære fig paa meget forſtjellig Maade, 7. PANISCUS TESTACEUS, Grav. Af em Puppe til. B. vinula udflæffedes bem 4 Juni tre Hanner, og ben 7 Juli fem Hunner, hvilet bekræfter min tid- ligere gjorte Jagttagelfe, at Hunnerne udvikle fig fenere end Hannerne. Ogfaa i det Frie bemærkede jeg det famme. Snylte— - dyrets Hylſtere (aae lagviis ovenpaa hverandre i Puppen, og vare noget rue, brune, og af elliptiſt Form. | 308 Jagttagelfer fra Nærheden af Kiel. 1. BASSUS ORNATUS, Grav. X Begge Kjøn i betydeligt Antal i Aprilmaaned af Larverne til Noctua chenopodii, fom i September vare fundne ved Havbredden paa Salsola Kali. De angrebne Larver havde bet ſeedvanlige fygelige Udſeende, men forpuppede fig bog, hvorpaa Parafiten inden Forvandlingen. ragede frem gjennem Puppens Overdeel. Enhver af Larverne ſyntes at have indeholdt kun eet Exemplar. Hylſteret eensfarvet fortebruunt, til begge Ender tyndere; Hunnens noget ftotte. Mogle vare indefluttede i en færegen Skorpe af Jord, af famme Beſtaffenhed fom be, hvilte Noctualarverne pleje at danne fig. 9, OPHION OBSCURUS, GRav. Hunnen fanget den 29 April i en fanbet Egn; ben havde tydelige [pfe Striber paa Bryſtſtjoldet. Det følgende Aar begge Kjen til famme Tid og paa famme Sted. Gn Hun den 24 Juli af en overvintret Puppe til Noctua leporina, aldeles lig den førft omtalte,. med Undtagelfe af den. mindre betydelige Storrelſe og Mangelen af Striber paa Biyſtſtjoldet; formodent⸗ lig en anden Art. Snyltedyrets? ſtore lyſebrune Hylſter faa. tætliggende til Puppen, at bet fun vanffeligt funde fÉilles fra den, 3. OPHION LUTEUS, Lix. Muͤller, Z. D, Prodr. n. 1843. Hunnen ben 20 Auguft af en overvintret Puppe til Noc- tua absynthii , ufædvanlig ftor og af morf Farve, Begge Kjon den 10 Juli af overvintrede Pupper til Noctua cucu- bali. Hunnen i Juni af en overvintret Puppe til Noctua pi- nastri. Farven endnu morkere end hos- de før omtalte. — ENE RESENS EN O E E E M IT cui Er ND... Mærfværdig er Individernes efterhaanden følgende Udvik— ling i nøjefte Forhold til Sommerfuglens, af hvilken deres Til- verelfe var afhængig. Alle tre (ine hverandre for meget til at funne betragtes fom forffjellige Arter, Om be dog alligevel ere det? Eller om - man ffat anfee dem for Underarter? "4 4. LISSONOTA MURINA, GRAV. Hannen den 23 April og Hunnen den 7 Maj af over- vintrede Pupper til Noctua gothica. 5. TROGUS ALBOGUTTATUS, Grav. Hannen ben 15 Juni. i to Exemplarer af overvintrede Pup⸗ per af B. pudibunda. Det ene af en ſort Varietet af Larven fra et Elletræ, Hunnen den 8 Juli af en anden ligeledes -overvintret Puppe af B. pudibunda. S Sommerfuglens Puppe intet Hylſter for Snyltedyret. 6. TROGU8 FLAVATORIUS, Panz. Begge Kjøn i Juni og Juli af Pupper til Sphinx sa- - liciss intet Parafithylfter. í | 7. PIMPLA SCANICA, ViLL. (MACULATOR, FABR.) < Hunnen ben 3 Juli af en ubejtemt Puppe. 8. PIMPLA RUFATA, Grav. Om Sommeren i flere Gremplarer af overvintrede Pupper af Sphinx ligustri. ; / 9, CAMPOPLEX DIFFORMIS,' Gnav. Hunnen. i Juni ef en Puppe til Tortrix ameriana, hvis Larver havde næret fig af Liguſter. 10. CAMPOPLEX SORDIDUS? Grav. Hunnen i Maj af en endnu ubeftemt Haemylis, hvis Larve lever Vinteren over imellem ſammenſpundne Grene af Spartium scoparium. | 310 11. CAMPOPLEX PUGILLATOR , fix. ‘Ichneumon pugil, Miller, Z. D. Prodr. n. 1849. Den 24 Maj af en Puppe til Geometra obsurata. Den;5 Juni af en Puppe til Noctua marginata. — Af en overvintret Puppe til Geometra brumata. Disſe Gremplater ligne meget hverandre, men "afvige dog i Sterrelfe og; Farve paa famae Maade, fom be; ovenfor er bemerfet on Ophion obscurus. ; 12. CAMPOPLEX CRASSICORNIS, Grav. Begge Kjon i Juli: i- betydeligt Antal af Larver, fom havde: levet i iffe udvorne Larver til. Noctua typhae. 3 - nogle af disſe fandtes flere Exemplarer; de gjennemborede deres Hud i Juni, og forvandlede fig i Plantens Blade. — morkt guulbruunt med fordybede Lengdeſtriber. .13. ICHNEUMON FOSSORIUS, MüLL. - Z, D, Prodr. n. 1788. Hunnen bot 15 September af en Puppe til. Noctua typhae. 14. ICHNEUMON ORATORIUS, FABR. Hannen om Sommeren af en Puppe til Noctua festiva. 15, ICHNEUMON SATURATORIUS, Lin. UWülier, Z. D. Prodr. n. 1767. Hunnen i Auguft af en Puppe til Noctua phragmitidis. -Det er mærkværdigt, at Ichneumonen ogíaa Der udviklede fig omtrent paa famme Tid fom Sommerfuglen, hvis Larve fe$ ni Maaneder fenere, Man maa altfaa antage, enten at Ichneumonen havde lagt fine Æ; ved Noctua'ens, og at de deraf udfomne Larver havde boret fig. ind i Sommerfuglens Larver; eller ogfaa at der havde været, em anden Generation af Ichneu⸗ monen, men -fom da maatte have havt et andet Opholdsſted. 16. ICHNEUMON LINEATOR, FABR. Hannen den 4 Juni af en Puppe til Geometra elu- tata; i flere aldeles overeensſtemmende Exemplarer mindre end den hos Gravenhorſt beffreone Art. 17, ICHNEUMON MONITORIUS ,` Panz. Begge $jen i betydeligt Antal fra Midten af Suni til fibt i Juli af Pupper til Noctua pronuba. J enhver af bi$fe var fun eet Snyltedyr, ſom iffe havde dannet fig noget, færeget Hylſter. 18. ICHNEUMON AMBULATORIUS, . FÅBR. Den 13 Juli af en Puppe til Noctua polyodon. | 19. ICHNEUMON VADATORIUS, Grav. Hunnen ben 10 Juni af en Puppe til Noctua pronuba. 20. ICHNEUMON CULPATORIUS, FABR. Den 29 Auguſt af en Puppe af en ubetjenbt 9toctuatatbe, , des EUM TTE. T TES. ME pe Res SINGS ipo adm = SR TEN EL WE NS ET me due Ma RENS - 311 fom havde forvandlet fig den 9 i famme Maaned. . Vingerne af famme Farve fom hos Ichneumon extensorius. — Den 20 Juni af em overvintret Puppe til Noctua cucubali; Bin- gerne med fortagtigt Anſtrog. i 21. ICHNEUMON EXTENSORIUS, Grav. Om Sommeren af et fortagtigt ovalt Hylſter, ſaaledes fom blandt andre ogfaa Arterne af Slægterne Lissonota, Exetastes og Banchus tilberede bet. i 22, EXETASTES FORNICATOR, GRAY. Den -10 Juni af et overvintret Spind af en Noctualarve; bet var meget fat, og lignede Cuculliernes. Iſſedetfor Puppen fandtes Snyltedyrets meget ſtore ſoctfarvede Hylſter deri. 23. EXETASTES CLAVATOR, Faer. og EXETASTES OSCULATORIUS, Grav. Begge Kjon i Mængde i be fibfte Dage af Juni, af meget lignende Hylſtere, ber deels vare fundne, deels dannede af Lar- ver, fom havde beboet Larven til Noctua oleracea, 24. GRAVENHORSTIA PICTA, Bore. Beſkrivelſe: Bagkroppen füfét; ingen. Areola; de guul- agtige Binger. med guulbruunt Stigma . og. Aarer; - S aabenene (ange, med tpffe Garfer, Antennerne af Bagkroppens Længde, temmelig morkt robaule, begge- Rodleddene og det fjerde Led ovenpaa forte; Endeleddene fra 19 ad ust. Anſigt og Pje- frebfe af en levende guul Farve; paa bet førte ftre parviis over hinanden ftaaenbe fordybede SDunfter, af hvilfe be overſte ete bafomaaneformige og ſtage tættere fammen end de nederfte: mellem de førfte, tæt under Antennerne, et. lille fort Horn, $Sagfroppen omtrent dobbelt faa lang fom SBrpfiffjolbet, fammen: trykket, henimod Spidfen opfvulmet, Betragtet fra Siden. er det andet Seqment dobbelt faa langt fom Stilken ved ben tykke— fte Ende, og det fjerde Segment er det bredefte. ; Grundfarven (ort; Bryſtſtjoldet mat vd Fordybninger og Haar; Baglivet, men ifær Hofteleddene og Bagkroppens Stil, figefaa glindfende -fom Øjnene. Paa bet jterft hvælvede Bryft- ſtjold befinde fig tolv gule -Pietter, af hvilke be to. ftørfte ere paa Prothorar, to mindre, glindfende Streger foran og under Vingernes Rod, og be øvrige tte, af hvilke ben bagefte er af famme Størrelfe fom be ført omtalte, under Hofteleddene. Scutellum guult, ftærft ophøjet, fiürfantet, Paa BagÉroppen fo» brede, gule, Afſnittenes bageſte Rand optagende Tverbaand. De fire forrefte Been bruunligt gule; de overte Spidfer paa - be bagefte Skinnebeen brume,- Hunnen terre end Hannen. - Længde 8—10 Linier, 7 Farvetegningen er den famme hos begge Sjen. Lægge- braaden er fom hog Ophion fun lidet fremſtagende. 312 Ned Farve, ben pan Siderne opfvulmede BagÉrop og i andre Sen(eenber for meget afvigende fra be normejt ftaaenbe Familier til at funne fættes i nogen af be hidtil opftillebe - Elægter; vi have derfor iffe taget i SSetentning, af bette marte værdige Inſekt at danne egen Gruppe, for hvilfen Sjenbetegnene efter Opdagelfin af andre derhen hørende Arter ville funne fafi- fattes. Gremplarer, fom vare fundne ben 26 Maj i vegnfulbt, ftormenbe Vejr, ffjulte under Rodbladene af Eryngium ma- riimum, Inſekternes fædvanlige Tilflugtsfted paa Oſterſoens øde Kyſt, gjorde ført opmærffom paa ben, og vifte Ophionernes Langfomhed. Paa det tørre Græs i Nærheden fandtes Larver af Bombyx trifolii i flor Mængde, Af disfe blev et betyde- ligt Antal opfebt, hvorpaa de alle forpuppede fig til fædvanlig Tid, og den ftørfte Deel leverede Sommerfuglen, -Et Lille Antal Kokkoner blev derimod Vinteren over uforbanb(et; be i Marts det følgende Aar aabnebe indeholdt Embryonet til Ichneumonen, fom af de andre fremfom to Maaneder fenere, — Sy denne Periode, fra Midten af Maj til Maanedens Enbe, havde Larverne igjen opnaaet deres fuldkomne Størrelfe, og ete derfor fom ſaadanne mindre udfatte for Snyltedyrets Angreb. De ødelagte Gaſtropacher havde fuldftændigen frembragt faavel det ydre Spind fom Puppehylfteret, og Ichneumonen lever derfor Efteraaret igjennem ifær paa Puppens Bekoſtning, hvis Indre efterhaanden fortæres, r Udkrybningen fÉete ved at bide ſaavel Puppen fom Kokkonen iſtykker og iffe, hvad ber blandt andre farafterifeter. Braconerne og Microgafterne, ved at ubftebe en Slap. Exemplarer iagt— toges i tre efter hverandre følgende Aar paa famme Sted og til famme Tid. 25. ANOMALON FLAVEOLATUM, GRAV. Vingerne ftærft fpillende i Regnbuefarver; Bagkroppens andet Affnit uden Sort, fun de bagefte Fodblade gule; alle Hofteleddene rødbrune; Længde 7—8 Linier, Henimod tyve hverandre fuldkommen lignende Gremplater af begge Kjon af overvintrede Pupper til Noctua batis, af hvilfe de uden at have dannet noget færget Hylſter udviklede fig i. Løbet af Juni. 26, CHELONUS IRRORATOR, LATR. à Den 10 Juni af en overvintret Puppe til Noctua psi.' ^ CERE n RE 4 313 Sammenſtilling af Danmarks POMPILIDAE. af J. Schiodte. Pomwpiliderne henhore blandt de aarevingede Inſekter, ſom af Latreille ere tillagte Navn af Hyménoptères fouisseurs. Han adſkiller dem fra de øvrige Familier i denne Gruppe ved folgende Karakterer: de to bagefte Been ere i det mindſted obbelt faa lange fom Hoved og Bryſt tilfammentagne; Antennerne ere ſammenſatte af forlængede, tydeligt abffilte Led, og hog Hun- nerne undertiden fammenrullede, i Spidſen; Prothorax er meget fort, og naaer heelt ud til Vingernes Inſertionspunkt; Maril- lernes Palper ere nedhængende, og dobbelt faa lange fom Under: lebens. Allerede De Feer har iagttaget et af de Hymenopte⸗ rers Levemaade, ſom man henforer til denne Familie. Hans Underſogelſer have lært os, at Hunnerne i Sand eller tør Jord grave cofinbriffe Gange, hvori be indeflutte andre Jn- ſekter eller Larver, i hvis Legeme de iforvejen have indbragt et Æg; at de derpaa tilftoppe Gangens Aabning med Jord, og at ben af Ægget udkommende Larve nærer fig af Offeret, fom deng Moder har faaret dødeligt, uden bog ganffe at dræbe det. Det ſynes imidlertid ganffe upaatvivleligt, at iffe alle be Urter, man bat inbefluttet i bem af Sabricius opftillebe Slægt Pompilus, ere iftanb til at føre denne Levemaade; tbi Ma: turen bar nægtet flere iblandt bem. faabanne Organer, fom ere dem aldeles uundværlige dertil. — Uden bog at lægge Mærke til denne Omftændighed, har man hidtil” ftedfe betragtet bine Arters Hiftorie fom gjældende for hele Slægten; og det er i Sandhed ` befpnberligt, at nogle Forfattere for en Deel have fjenbt og 22 314 omtalt be vigtigfte Afvigelſer i Pompilidernes Former, uden bog at erfjenbe dem for faadanne, og uden at fatte den Over» beviisning, at flige, med faa forffjelligt. dannede Organer for- fynede Arter, umuligen funde være iftand til fore den ovenfor omtalte Levemaade, hvis Hiftorie de bog i fuld Tiltro vidtløftigen havde udviklet i Spidfen for dereg Artrekke. De have hermed omtrent baaret fig ab paa famme Maade, fom ben, hvorpaa Nogle have viift fig fom Tilhængere af det Fabriciffe Syſtem. Det er fornemmeligen med Henſyn til Beſtaffenheden af det forſte Par Fodder, de fire bageſte Skinnebeen *) famt Over⸗ og Underlæben, at der hos Pompilusarterne vife fig faa iojne— faldende Afvigelſer, at de fifferligem maae betinge ligefaa for- ſtjellige Maader at forge for Yngelen paa. Hos de Arter, hvis Hunner bore i € anbet**), og til dette Arbejde betjene fig af det -- +) Dan oer Linden har allerede i fine „Observations sur les Hy- ménoptères d'Europe de la famille des fouisseurs" (Bruxelles, 1829) gjort opmarfjom paa ben afvigende Dannelfe af Sompiluéarterne8 Fodder, Hans Ord ere disſe: „On a cherché à introduire dans ce genre quelques divisions, pour en faciliter l'etude. A larticle Pompile de l'Encyclopédie méthodique, M. M, Lepeletier de St, Fargeau et de Serville, ont établi une premiere division d'aprés la. forme de la premiere cellule cubitale, qui est tantôt triangu- laire ou trés-rétrécie à sa partie antérieure, tantôt presque car- rée, Mais ce caractère est inconstant. . . . Les jambes postérieures pourraient peut-étre fournir un bon caractère de division, Dans plusieurs espéces leur cóté extérieur, au moins chez les femelles, est dentelé en scie , tandis que dans les autres, il n'offre que quelques épines latérales, plus ou moins longues, quelquefois presque nnlles, Dans quelques espèces, les tarses antérieurs des femelles sont pectinés au côté extérieur , caractère qui pourrait également étre employé pour établir une division," (I, pag, 35), ++) Panzer er den Førte, fom omtaler Afvigelfer i Dannelſen af Munden, (Kritiſche Revifion oer Inſektenfaune Deutſchlands Il. pag. 113 — 117 5 Munddelene af de Fabricifte Arter- via ti- cus, fuscus, similis og heros). Formen af Underlæbens 3715 forrefte Fodpar, er dette forfynet med en RNæffe af Torne paa den udvendige Side, fom tilfammentagne danne et fortræf- feligt Graveredſtab; nogle Hunner have endog be forrefte Fødder fuldkomment fambannebe, og denne Form er altid (ebfaget af betydelige Afvigelfer i Dannelfen af Mundens Dele; men hos alle disſe Arter ere de fire bagefte Skinnebeen hos begge Kjon forfpnebe med enfe[tftaaenbe længere Torne, og be pber(te Bugled af Hannens Bagkrop frembpbe ofte be befynderligfte Former, - Men en ftor Deel Hunner mangler ganſte Graverebffabct paa Forfødderne, Vi ere da berettigede til at flutte af denne Mangel, at disfe Arter i ethvert Tilfælde føre en Levemaade, forffjellig fra hines; og virkelig lærer Erfaringen, at disfe Arter næften aldrig fee$ paa fanbebe Steder, men fom ofteft forekomme paa Buſke og Træer. Hog nogle af disſe Hunner ere be ba- gefte Skinnebeen taffebe paa den udvendige Side, og befatte med ganffe forte Torne, hvorimod de hos Hannerne ere uden Safer, Disſe Skinnebeen have ba af Naturen faaet denne Form, for at tjene Hunnerne under Omſorgen for deres Yngel; thi. denne Bez tydning funne vi vel tillægge alle faabanne Organer, fom Hun: nerne have fremfor det andet Kjon; og Levemaaden fan altfaa for biéfe Pompilusarter neppe være parafitiff, ba en flig Form for Skinnebenene i dette Tilfælde iffe fpne8 at- funne være af nogen Nytte, Hos biéfe Pompiliders Hanner er Bagkrop— Lacinier, og deres afvigende Forhold indbyrdes, har £atreille benyttet til at underdele Slægter" i Genera Crust. et Ins- (IV, p. 64). Naar Dr. Dahlbom (Exercitationes Hymeno,; pterologícae, p.60) talerom en ,lingua rarius exten. sa, saepius capiti adpressa,“ faa fan derved vel iffe for- ftaae$ andet end faabanme tilfældige Forftjelligheder, fom funne opftaae efter Individets eget Gobtbefinbenbe. ' 22* ` 316 í ` peng yderfte Afſnit dannet paa en færegen Maade, og i Almin: delighed prydet med en tilbagebojet Haarborſte. Endelig gives der nogle Hunner, fom i Forbindelfe med be til Gravning uffiffebe Forfødder forbinde en ligefaa værgelog SBeffaffenbeb hos. Cfinnebenene; om disſe Arter er jeg tilbøjelig til at antage, at de tilbringe et parafitifê Liv i Steberme hee andre Hymenopterer.*) Jeg troer iffe, at man efter dette vil bebrejde mig Oplos- ningen af den gamle Fabriciffe Slægt Pompilus. Det havde "været mit Onſke, at give mine Underføgelfer et ftørre Omfang, ved at udftræffe dem til fremmede Arter; men ba jeg iffe vac i Befiddelfe af et tilftræffeligt Antal Gremplarer af biefe til enbetlemmelfe, har jeg maattet inbffrenfe mig til de i Dan- mart hidtil opdagede Arter. Ved at meddele en ſynoptiſt Over: fígt over disſe, har jeg tillige givet mine Underføgelfer en fauz niftiff Retning, og paa famme Tid beffrebt mig for at udvikle den tildeelg i bet Uendelige forvirrede Cipnonpmi.**) ) Hvad Slægten Ceropales angaaer, da ſynes en parafitift Levemaade nødvendigen at maatte fremgaae, fom en Følge af Hun— nerne8 fremftaaenbe Braad, og deres til Gravning uffiffebe Forbeen ; denne Slutning troe Nogle fig ogfaa berettigede til at gjøre, om de end iffe funne fremlægge hiftorifte Beviſer derfor, **) Der gives nogle Forfattere, fom have troet at finde Analogi imellem be gravende Hymenoptera og be af Rov levende Synfefter i be andre Ordener; be mene derfor, at man i Syftemet bør af- handle biéfe Hymenopterer førft i deres Orden, ligefom man plejer at ftille Cicindelidae og Carabidae øverft i Koleopterer= nes Rekke. Denne Idee er blandt andet udtalt af Prof, Setter (teot i Sortalen til „Fauna Insectorum Lapponica" j men berpaa er ben greben af Dr. Dahlbom, og ſtizzeret til Gjennemferelfe i dennes Clavis noviHymenopterorum Systema tis“ +) Men bet er vanffeligt at finde nogen Lighed; imellem to Dyrefaz milier, af hvilfe den ene nærer fig af Rov, og aldeles ifte bez fpmrer fig om fine Ungers SÉjæbne, eller overhovedet har bet 317 POMPILIDAE, Leacu. Sphex p, Lins. MÜLL. — Sphegimae II, LATR, Gen. Crust. Ins, — Pompilii; LATR. Fam. nat. du règne animal. (Antennae maris qvatuordecim- , feminae tredecimarticulatae. Labrum subcoriaceum, plerisqve sub clypeo retractum, Palpi maxillares labialibus qvadriarticulatis permulto longiores, penduli, ar- ticulis sex. — Maxillae stipite oblongiuseulo compresso corneo, mala stipitis fere longitudine bilaciniata *) coriacea: lacinia ex- terna superiore fornicata, margine interiore membranaceo, piloso, sutura ante apicem membranacea divisa; laci nia interiori infe- ri ore minuta, rotundata aut triangulari, Mentum cofneo-coriaceum ovale, subcompressum , apice bifidum; lingva trifida aut trilacini- ata, membranacea, lacinia intermedia latiore, -apice emarginata. Pro- ‘thorax alarum originem attingens, arcuatus, brevissimus; meta- thorax margine inferiori postico elevatiusculo , antice utrinqve uni- tuberculatus, Tarsiantici**) articulo basilari infra ad basin pro- minbfte med disſe at gjøre; den anden derimod er plantecbenbe og bærer ben pberfte Omforg for fin Yngel, for hvis Skyld ben alene bemægtiger fig et Bytte, fom ben iffe anvender til egen Næz ring; ja endog udvifer en vis Grab af Konſtdrift. +) Denne Skribent er øjenfynligt bleven misledet af de falfte Foreftillinger, han-fynes at nære om Pompilusarternes Le- bemaabe, — (,Vicrus: e rapina aliorum insec- - torum, quae imagines, moreFalconum contra Columbas, 'arcent et interimunt. Monogr. . Pompil, Sv. pag. 1.) i +) £atreille fone8 iffe at have Fendt Betydningen af bet lille Til hæng, fom findes paa Marillens indvendige Side hos biefe Hymen- opterer; han falder det processus internus maxillae (Genera Crust, Ins, IV. p. 62). . Det er imidlertid iffe nogen for disſe Snfefter færegen Decl, men fun ben nederfte Lacinie af Ma- laen, fom ber et bleven overordentligt lille. — Den everfte Laci- nies ufædvanlige Storrelſe hos Sphex, Vespa, Odynerus, Halictus og anbte, bar Rees v. Eſenbek fenere udviklet i Okens Iſis. (1818. Die Freßwerkzeuge der Snfetten. p. 1385— 1405.) **) Det maa tilffrives en tilfældig Forverling af Udtrykkene, at £a, treille tillægger be bagefte Fødder denne SBeffaffenbeb. (Genera 318 funde exciso; tibiae anticae calcare supero basi dilatato, infra emarginato, Abdominis segmenta dorsalia in utroqve sexu sex, ventralia in mare septem, feminae sex.) uM. Aculeus feminarum exsertus, stylis analibus aculei fere longitudine, (Antennae fronti mediae insertae, inutroqve sexu subcylindricaearticulis arcte contiguis, extrorsum crassiores.) Gens CEROPALIES. Ceropales, LATR, — Jchneumon p, GEOFF. — Pompilus p, / PANZ. — Evania p, OLIVIER, — Sphex p, MÜLL. Labrum exsertum subtrigonum, apice summo re- tuso (Tab. IV, fig. 1, a). Mandibulae breves dorso vix pilosae, apice aeqvaliter bidentatae, dentibus acutis (fig. 1, b.). Maxillae stipite subovato antice an- gustiore, mala brevi recta subovata, ad apicem rotun- datas lacinia interiore minutissima orbiculari. Palpi maxillares árticülis duobus basilaribus crassis cylin- dricis , tertio clavato crassiore, seqventibus duobus subcylindricis tenuioribus, ultimo tenui filiformi, ad apicem obtuso. Labium (fig. 1, c.): mentum oblongo- rectangulare; lingva mento latior trifida, laciniis subae- qve longis: intermedia ovata latiore, apice producto emarginato; lateralibus angustis, deflexis, externe subar- cualis, apice acutiusculis.*) Palpi labiales articulo primo recto clavato, secundo crassissimo, tertio tenui- Crust. Ins. IV. pag, 52), At „le côte interne des deux jambes postérieures offre une brosse de poils (Familles nat, du règne anim, p, 455) maa forftaaes om be bagefte Fodders øverfte Led. *) Seg forítaaer iffe hvad Dr. Dahlbom mener, naar fan (Ex- ercitat. Hymenopterol. pag. 70) figer om Underlæben: „Labium ' emarginatum, Lingua nulla.* 819 ori obtrigono, terminali ovato, apice erassiori ob- tuso. +) i : = Prothorax brevissimus arcuatus antice declivis. Metathorax brevis subqvadratus declivis, margine post- ico inferiore obsoletius emarginato, medio subelevato. Alae cellulis cubitalibus qvatuor completis, nervis radiantibus apicem alae attingentibus.**) Pedes sub- graciles elongati, postici intermediis duplo longiores, femoribus subarcuatis; tarsi antici (fig. 1, c) inermes cum tibiis posterioribus (fig. 4, c) breviter pilosi. Abdomen breve ovatum, apicem versus attenua- tum, dorso convexum, ventre subcompresso ; femi- narum segmentum ultimum ventrale (valvula analis) productum , arcte compressum , aculeum emittens ; styli anales subtiliter pilosi, aculei fere longitudine, Segmentum septimum ventrale in maribus planum, exsertum, ovatum, apice rotundato; ultimum dorsale profunde emarginatum, seu qvasi appendicibus dua- bus ovalibus, pilosis, ornatum (fig. 1, f.) : t *) Denne Beflrivelfe af Munddelene ſtemmer overeens med Latreille's i Genera Crust. Ins, men iffe med Panzer's i Krit. Revis. (foot Labium angives integrum obtusum, apice compressum), og aldeles ifte med Fabricius's i Systema Piez, (,,Palpi posteriores qvinqve- articulati$ — Mandibula edentula; — Maxilla apice acuta; — Labium corneum cylindricum obtusum, apice compressum.**) **) Det er ufonfefoent af Jurine, at fan ftiller Ceropales fra Pompilus; thi mange Arter af denne fibfte Slægt have ligeſaavel fire Stubitalgeller i be eberfte Binger fom Ceropales ; og Forſtjellen imellem ,,Mandibulae bidentatae (Ceropales) og ,,Mandibulae subbidentatae** (Pompilus) erifterer iffe i Naturen. Han- far i dette Tilfælde forladt fit Princip for at labe bet naturlige Syſtem vederfares Ret. 320 Spec. 1, Ceropåles maculata. , Svv. Cerop, maculatá FABR., Syst, piez. 185,1, — PANZER, Krit. Revis., If, 112. — JURINE, I, 124. — Larn. Hist. nat. Crust: Ins. XIII, 283, 1. — VANDER LivD.l, 77, 3*) — DAHLB. Exerc. Hym. 71, 1. — SPINOLA, Ins. Lig. HE, 171, 5. — STEPHENS, Ca- tal. 1, 4899. Evania maculata FABR. Syst. Ent, 345, 2; Spec. Ins, 4 ) Mantisa et Ent. Syst — Rossi, Fn. Etrusca 1l, 56, 199. Pompilus frontalis Panz. Fn. Germ. 72, 9. — ILLIGER, Fn. Etr; ed. II, 84, 799. i Jehneumon multicolor FovncRor, Ent, Par. 1}, 404, 35. — En- CYCL. METH. VII, 209, 17. Sphex rustica MÜLLER Prod. Z. D. 161, 1816. : Lichneumon noir à pattesrougeátres, à corcelet et ventre tachétés de blanc. GEOFFROY, Ins. 113, 336, 35. Satbetegningen er hog denne Art iffe ganffe fon(tant; faa: - ledeg mangle ofte de gule Pletter paa Bagkroppens feríte Ryg— affnit. Hos Hannen er Mundſtjoldet, hele Anfigtet og be indvendige Ojekroge gule; undertiden er dens Bagkrop ganfe fort, med Undtagelfe af bet førfte Afſnits Pletter, En Varie- tet af Hankjonnet har Drewſen fundet i Omegnen af Riel, fom er mærfelig paa Grund af ringe Størrelfe og aldeles afz vigende Tegning. Antennernes Modled er guult paa den ums | derfte Side; Scutellum og Hofteleddene forte; de to gule Pletter paa Metathorar ere neppe ſynlige; Laarene forte; Bag: froppen er aldeles fort; fun en fvag, i Midten afbrudt Linie paa den bagefte Rand af det andet Afſnit er guul. V +) $m Ceropales spinosa*Fabr, Syst. Piez, 186, 5.. Ent. Syst. Il, 299, 21, fom af Sabriciue gives Danmark til o brelanb, formoder Vander Linden (Observ. Hyménopt. 1, 78) ^ 321 Ceropales maculata er: hos 08 meget almindelig paa fanbebe Steder i Juni, Juli og Auguft. B. Aculeus feminarum reconditus, stylis analibus basin ejus tantum obtegentibus. (Antennae filiformes, hypostomati ante suturanr posticam clypei insertae, articulis bene discretis; feminis apice convolutae, maribus extensae, — Pon- PILUS, F abr.) Genus AGENTA. Tarsi antici inermes, Tibiae posteriores brevis- sime pilosae, absqve spinis lateralibus, Labrum minutum profunde emarginatum. Mandi- bulae tridentatae. Lingva trifida, laciniis subaeqve longis. | : Antennae sub protuberantia parva frontis inser- lae, feminis apice convolutae, articulis flagelli sensim decrescentibus, ultimo ovato ad apicem obtuso; ma- ribus subrectae breviores, compressiusculae, -infra denticulatae (fig. 2, d). Clypeus plerumqve antice rotundatus. Labrum sub clypeo retractum minutissi- mum, antice profunde emarginatum, lateribus setosum. (fig. 2, a). Mandibulae crassiusculae subarcuatae, basi qvadratae, intus ad apicem aeqvaliter tridentatae, dorso pilosae (fig. 2, b). Maxillae stipite subcochle- ariformi brevi, mala-rectangula ad apicem rotundata, lacinia interna inferiore orbiculari minuta. Palpi med Rette, at den iffe henhører til Slægten Ceropales; den er en virfelig Nysson, "hvilket jeg i den forrige Tønder= Lundfte Samling har havt Lejlighed til at overbevife mig om. 322 maxillares articulo basilari brevi cylindrico, reliqvis . articulis longitudine parum diversis; secundo tertio- qve clavatis crassioribus, qvarto tenuiore .clavato subcompresso, qvinto arcuato, ultimo tenui filiformi. Labium et palpi labiales ut in genere seqvente, sed laciniae lingvae longitudine vix diversae. Prothorax duplo latior qvam longior, antice trun- catus angulis rotundatis Scutellum subelevatum, obtrigonum. Postscutellum elevatum oblongo-rectan- gulare, transversum. . Metathorax suglobosus postice truncatus, margine postico elevato, acutiusculo, emar- ginato. Alae areolis cubitalibus qvatuor completis, intermediis duabus níagnitudine subaeqvalibus, Tarsi et tibiae inermes, brevissime pilosae; pedes postici intermediis parum longiores. | Abdomen oblongo-ellipticum, ad basin et apicem aeqvaliter fere angustatum, maribus angustius ano nudo; feminarum segmentum ultimum ventrale acu- minatum, rigide setosum, compressum, seu in carinu- lam mediam longitudinalem elevatum. Slogtsnavnet er dannet af xysveros, uffjegget; med Hen- fyn til bet forrefte Fodpars Beffaffenhed. Spec. 1. Agenia variegata. Sxxos, Sphex variegata LINN. Syst. Nat, I, 944, 18; Fn. Sv, 1655. (Fem.,) — MüLLER, Prodr. Z. D. 160, 1867. — VILLERS, En- tom. IIT, 231, 30. Pompilus variegatus VANDER LIND. Hymén, I, 41, 6. (Mas, Fem.) — DAHLB. Exercit. Hym. 64, 11, (Mas, Fem.) Pompilus hircanus FABR. Syst, Ent. Suppl. 251, 80; Syst, Piez. 195, 40. (Fem.) — ^PANZER, Fn. Germ, 87, 215 Revis. A 323 Krit. II, 119 (Fem). — EscrcL. METH. X, 180, 7. (F em.) — IURINE, Hyménopt. I, 122. (Fem), — SPI- NOLA, Ins. Lig. IL, 172, 12 (F em.) — Danu.s. Monogr. Pomp. Sv. 7, 9 (Mas, Fem.) — STEPHENS, Catal. Tru I, 4872. , A. nigra „nitida, subpilosa, tenuiter punctata, metathorace opaco transversim subruguloso; alis hyalinis, anticis fascia media apicaliqve fuscis, macula intra apicem alba, Fem. Longit lin, 31. t Mas: tibiis anterioribus rufis, segmentis abdominis primo secun- doqve lateribus brunneis, Longit. lin, 2, Jeg har anført denne Art fom banff paa Millers Autoritet. Spec. 2. Agenia bifasciata. Syn. Fen, Sphex bifasciata*) FABRICIUS, Ent, Syst. II, 212, 58, Pompilus bifasciatus FABR. Suppl, Ent. S. 248, 16; Syst. Piez. 193, 26. — PANZER, Fn, Germ. 86, 11; Revis. Krit. I1, 119. — LATREILLE, Hist, Nat. Crust. Ins. XIII, 281, 4. — CoqvEBERT, Illustr, l, 20. Tab. 4, fig. 11. — SPINOLA, Ins, Lig. I, 69, 3. — IuRINE, Hyménopt. 1, 121. — VaxpER LINDEN, Hymén. I, 40, 5. — STEPHENS, Catal, I, 359, 4811. L'ichneumon noir à deux bandes sur les ailes. GEOFFROY , Ins. II, 337, 36. A. nigra nitida, subpilosa, subtiliter punctata, metathorace nitido crebre tenuissime punctato; alis hyalinis, anticis fascia media apica- liqve fuscis; tibiis anticis intus ad apicem rufis. Fem. Long, lin, 3—31. Mas: alis irideis , anticarum fasciis ébeolétis. Longit, lin, 2. Den forefommer i Skovegne, og er Hos og temmelig fjel: den. Jeg har engang fundet nogle Hunner, fom løb ud og inb i Huller i tørre Træftammer. Af Hannen har Drewfen *) Betragteg urigtigt af Dahlbom (Monogr. Pomp. Sv. p. 7.) fom SSarietet af den foregaaenbe Art. 324 fundet et Individ ved Skovsborg, bet enefte, fom jeg har feet ; den var forhen ubefjendt,. ' Genus PRIOCNEMIS. Tarsi antici spinis brevibus ciliati. Tibiae post- icae brevissime multispinosae, externe in feminis serrulatae, Labrum emarginatum rectangulare, Mandibulae. bidentatae, Lingva trilaciniata, laciniis lateralibus intermedia plane longioribus, Antennae sub protuberantia frontis insertae, fe- minis apice convolutae, articulis flagelli intermediis subelongatis, maribus graciliores curvatae. Clypeus late emarginatus, angulis anticis subrectis. Labrum qvadrangulum emarginatum, margine antico longius piloso(fig. 3, a). Mandibulae elongatae, basi qvadratae, dein angustiores, apice bidentatae, dente supero lon- giore, infero minori obtuso (fig. 3, b. Maxillae (fig. 3, c.) stipite oblongo antice latiore, mala obtusa ex- terne dilatata, sutura membranacea transversa ante apicem distinctissima, marginibus supero et intertore membranaceis pilosis: lacinia interna triangulari, parte supera latiore, infera in dentem producta. Palpi maxillares articulis exterioribus elongatis; articulo basilari cylindrico, secundo crassiore clavato, tertio crassissimo, duobus seqventibus tenuibus subclavatis, ultimo tenui filiformi. Lingva (fig. 3, d) trilaciniata: lacinia intermedia ovata, apice prominente emargi- nato breviter piloso; lateralibus angustis, deflexis, acuminatis, conniventibus interne curvatis, interme- dia longitudine permultum excedentibus, externe ad 325 ; apicem cum palporum labialium articulo basilari lon- ge pilosis, Palpi labiales longitudine labii, articulo primo cylindrico longissimo, duobus intermediis bre- vioribus clavatis crassissimis, apicali tenui ovato. Prothorax antice subrotundatus vel subtruncatus, margine postico acute emarginato. Scutellum obtri- gonum, apice rotundatum. Postscutellum minutum subelevatum , qvadrangulum, a metathorace foveolá disjunctum. Metathorax subglobosus postice declivis, margine postico elevato acuto, utrinqve aeqvalitcr ex- ciso. , Alaram areolae cubitales secunda et tertia magnitudine inter se parum discrepantes, plerumqve subqvadratae vel subtrapezinaes; nervi radiantes in - nonnullis speciebus ad apicem alae fere extenduntur, in aliis ante" marginem evanescunt. Pedes postici intermediis permultum longiores; tarsi antici (fig. 3, e) utriusqve sexus breviter spinulosi et pubescentes; ti- biae posteriores (fig. 3, £) in feminis spinis numerosis brevibus armatae, externe profunde serrulatae, idqve maximum basin versus; — in maribus brevissime spinulosae, unicae modo (fusco) speciei obsoletius serrulatae. Abdomen subellipticum basi et apice aeqvaliter fere angustatum, feminae thorace latius, segmento ul- timo (sexto) ventrali triangulari convexo, apice summo obtuso; in maribus latitudine thoracis, segmento ultimo ventrali (septimo) plano, oblongo-qvadrato, exserto, postice leviter emarginato, ex emarginatura pro- fundissima segmenti penultimi progrediente, plerisqve cilio denso, retrorsum curvato, utrinqve ornato. (fig. 3, g.) | Slægtsnavnet er dannet af zotov» en Saug, og xvn Skinnebeen. 326 1.. Species heteroclita e. Liris p, FABRICIUS, Mares, qvorum feminae latent, | Mandibulae breviores subrectae, obtrigonae, apice profunde aeqva- liter bidentatae, Maxillae stipite angustato, mala subrecta antice di- latata, sutura membranacea ante apicem indistincta, Palporum .maxil- larium articulus terminalis longissimus. Lingva brevior, laciniis late- ralibus interposita parum longioribus. Antennae fere rectae, subcom- pressae, apicem versus parum tenuiores, Tibiarum posticarum spinulae terminales elongatae, neqYe ad basin dilatatae; nervi alarum radiantes apicem alae fere attingunt. Valvula analis subqvadrata, convexa, absqve emarginatura marginis postici cilioqve laterali, Caetera genuina, Spec. 1. FPrioenemis hyalinatus. Sry. Manis, Sphex hyalihata FABRICIUS, Ent. Syst, II, 212, 56. Liris hyalinata FABR, Syst. Piez. 230, 11. Pompilus hyalinat. FABR. Ent. Syst. Suppl. 248, 13. — VANDER LINDEN, Hymeénopt. Í, ~ 46, 11. Pompilus 1 caratus DAHLBOM, Monogr, Pomp. ve Sv, 14, 21; Exercit. Hymenopterol. 69, 23. P. niger subopacus subtilissime punctulatus v capite stethidioqve parce nigropilosis; hypostomate, metathoracis postici macula utrinqve, coxarumqve posticarum latere externo parce griseopilosis; pedum anti- corum tibiis apice tarsisqve, intermediorum genubus, posticorumqve femoribus dimidiatim, rufis; alis sordide hyalinis irideis, anticarum apice infuscatis; abdominis lineari-0oblongi segmento dorsali ultimo tibia- N94 | g * * L * 9I rumqye spinis terminalibus albis, M a s, Longit. lin. 25—4. P. Abdominis macula apicali nulla; tibiarum calcaribus griseis, rufescentibus aut nigris, y+ Pedibus anterioribus obscure brunneis. Denne Art er iffe fjelden i Omegnen af Kjøbenhavn. Juli, Auguft. i : 327 , 2. Species genuinae. Spec. 2. Priocnemis notatus. Sr. MARIS. Sphex notata Rossr, Fauna Etr, entes, I . 127, 281. Pompilus gutta SrINOLA, Ins, Lig. II, 40. Pompilus notatus VANDER LINDEN, Hyménopt. | I, 41, 12. y Pompilus femoralis DAHLBOM, Monogr, Pomp, Sy. 13,20; Exercit. Hymenopterol. 68, 22. A. niger, glaber, subpunctatus , , Subnitidus , coxis metathoracisqve lateribus cano sericeis; alis sordide hyalinis, apice late infuscatis, ner- vis radiantibus apicem fere attingentibus; mandibulis, pedum anticorum tibiis tarsisqve basi, intermediorum femoribus et tibiis medio, postico- rum femoribus medio, tibiarum calcaribus, abdominisqve subelliptici fascia angusta basilari, rubris; valvula anali apice vix emarginata, cilio laterali indistincto. ,Mas. *) Longit. lin. 4 !g. Abdominis fascia; basali obsoleta aut nulla, j Gt Par Individer bar Drewſen fundet ved Skovsborg i Juli. Spec. 3. Priocnemis pusillus. P. niger, subnitidus, glaber, capite stethidioqve subtiliter puncta- tis, fronte longitudinaliter canaliculata , lypostomate uno cum coxarum latere externo argenteo-sericeis;"*) alis hyalinis, superis apice obscü- rius infuscatis; pedibus anticis genubus, tibiis apice, tarsisqve obsure rufis ; abdomine apice parcius griseopiloso, segmento pane rubro, basi summo nigro, —— tertiiqve interdum margine anteriore , rubris ; reliqvis nigris vel nigrobrüunneis , mar£inibus dilutioribus, Femina, Longit, lin, 3234. Mas;***) pedum anticorum tibiis introrsum, ad apicem fulvis ; valvula anali lateribus distincte ciliata. Longit. lin, 21—3, Den er ite fjelden i Omegnen af Kjøbenhavn. Juni—Auguft. *) Jeg maa bemarfe med Henfyn til denne og den foregaaenbe Art, at man her, fom faa ofte ved Hymenoptererne, ike altid med Sikkerhed fan beftemme Slægten af Hannerne alene. **) Disfe følvglindfende Haar, hvormed faa mange Arter ere prydede paa Hofteleddene og i Anfigtet, ere tun fynlige hos frifte og ube- ffabigebe Gremplarer. ***) Jeg havde tidligere anfeet denne Han for at være Dahlboms 328 Spec. 4, Priocnemis fuscus. Syn, Sphex fusca FABRICIUS, Syst. Ent, 349, 19; Ent. Syst., Mantissa, Spec. Ins, (F e m.) — Rossi, Fn. Etr. Il, 62, 813. ) Pompilus fuscus FABR. Suppl. Ent, Syst. 246, 3; Syst. Piez. 189, 11.^*) (Mas, Fem, — PANZER, Fn. Germ. 65, 15; Revis. Krit. II, 118. (F em.) — SPINOLA, Ins. Ligur. I, 67, 1. — JURINE, Hyménopt. I, 121. (Mas, Fem.) — ENcYcL. MÉTH. X. 182, 16. — VANDER ,LINDEN, Hym. I, 66,33, (Mas, Fein.) — LATREILLE, Gen. Crust. Ins. IV, 64. — STEPHENS, Catal. | I, 360, 4883. Pompilus serripes DAHLBOM, Monogr. 3, 3; Exerc. Hym. E 61, 3. (Mas, Fem.) P. niger, nitidus, metathorace subtilissime transversim ruguloso, capite stethidioqve tenuiter punctatis parce nigropilosis: canalicula frontis media longitudinali bene conspicua; ális fumatohyalinis apice latius obsolete infuscatis, nervis radiantibus apicem fere attingentibus ; man- dibularum apice, tarsorum anticorum articulis terminalibus, tibiarumqve calcaribus brunneis; abdomine segmentis primo, secundo, tertiiqve max" ima parte rubris, reliqwis nigris parcius pilosis. Fem. Longit, lin. 5—7. . Mas: canalicula frontis obsoletiore; pedum anticorum genubus, tibiisqve latere interno, rufis; abdomine segmentis tribus basilaribus rubris, reliqvis piceis marginibus. dilutioribus; valvulae analis cilio laterali distinctissimo. Longit. lin, 42—5. | Denne ubmarfebe Art forefommer iffe fjelbent i Maj, Juni og Juli; Hannen er i denne Slægt ben enefte, hog hvil- fen be bagefte € finnebeen vife Tatter fom hos Hunnen. Pompilus nudipes (Monogr, Pomp. Sy.5,6)5 men, efter hanë Beſkrivelſe at dømme, afviger denne Art fra min ved Flare uplet- tede Binger, nøgen Haleſpids og forte Been. : ++) Naar jeg citerer en Forfatter, gjælder dette fun for hang eget Artsnavn, men iffe for hans Gitationer. : 329 Spec. 5. Priocnemis fasciatellus. , SYNON. FEM. Pompilus fasciatellus SPINOLA, Ins, Ligur. I, 37. Tab. V, fig. 22. VANDER LINDEN, Hyménopt. I, 65, 31. P. subnitidus niger capite stethidioqve subtiliter punctulatis, fronte canalicula media inconspicua; capite, prothorace inferiore abdomi- nisqve apice obsoletius griseopilosis; alis hyalinis apice summo sub- infuscatis, superis fascia ante apicem abbreviata fusca, cellula cubitali qvarta subcompleta; tarsis anticis tibiarumqve calcaribus piceis; abdo- mine segmentis duobus basilaribus tertiiqve margine anteriore rubris. Fem.*) Longit. lin. 4—52. i Mas non innotuit. Den var for nogle Aar fiden almindelig i Omegnen af Kjøbenhavn, hvor jeg dengang ofte fandt den, ligefom Drewfen ved Skovsborg; fiden have vi fun truffet den enfelt. . Juni — Auguft. É Spec. 6. Priocnemis obtusiventris. Syn. Fem. Pompili exaltati Varietas VANDER LINDEN, Hy- ménopt. l, 64, 30. — DAHLBOM, Monogr. Pomp, Sv. p. 1. P.. niger subnitidus, hypostomate, clypeo, coxis anticis, prothorace infero ventreqve anum versus obsoletius grisescentibrunneo-pilosis; ca, pite stethidioqve subtiliter punctulatis; fronti linea longitudinali media impressa; metathorace tenuissime transversim ruguloso (emarginatura ^. prothoracis posterioris minus qvam speciei seqventi profunda); alis subhyalinis apice late infuscatis, superis juxta apicem macula alba sub- rotunda, saepius obsoletiori, pictis; pedum anteriorum trochanteri- bus et femoribus apice, tibiis totis tarsorumqve articulis basilaribus, — 2 Beftrivelfen Poihi e šeik i maculipennis (Mon. 6, 7) pasfer fulbfomment paa denne Hun; og jeg vilde ubetinget antage bem for ben famme Art, derfom be Gremplarer, Drewſen bar fendt til denne Forfatter, iffe vare erklærede af ham for Va= rietet af Pompilus exaltatus, fra hvilfen be dog paa det beftemtefte afvege ved de ovenfor i Diagnoſen angivne Egenftaber. 23 330 posticorum femoribus dimidiatim tibiisqve basi, rubris; calcaribus om- nium tibiarum rufo-testaceis; abdominis brevioris (ad apicem multo minus qvam exaltato acuminati) testaceo-brunnei segmentis tribus ultimis obscurioribus, F em.*) Longit. lin, 3—41, B. Pedibus intermediis totis nigris, vel omnibus piceis. Mas: alis fuscohyalinis macula alba deficiente; abdomine seg- mentis tribus ultimis nigris. Longit. lin. 3, Hunnen er fundet i en Mængde aldeles overeenstemmende Gremplarer af Liebenberg paa blomftrende limbellater i $m: egnen af SRoes£ilbe; et enfelt Individ har Drewſen fundet ved Skovsborg. Juli, Auguft. — Af Hannen hav jeg. fun feet en enefte, fom jeg traf mellem be ved Roeskilde ſamlede Hunner. Spec, 7. Priocnemis exaltatus. Syn. FEM, Sphex exaltata FABRICIUS, Ent. Syst, 151, 315 Spec, Ins., Mantissa, Ent. Syst. — VIL- LERS, Ent. HE, 239, 47. — Rossi, å Fn, Etr. !, 64, 820. | Sphex gibba ScoroLr, Ent. Carn. 296, 786. — MüLLER, Prodr. Z. D. 161, 1811. Sphex albomaculata SCHRA*K, Austr. 383, 715. — VIL- LERS, Ent. IIT, 249, 80. — GELIY, — ed. LiNN. Syst, Nat. 2734, 87. Pompilus exaltatus Fann,, Ent, S. Suppl. 251, 315 Syst. Piez. 195,41. — PANZER, Fn. Germ, - +) Denne Art, fom af de ovenfor citerede Forfattere er fammenz blandet med P, exaltatus, ab(filler fig fonftgnt fra denne: Vingerne ere langt lpfere: den hvide Plet hos Hunnen er mindre tydelig, og mangler hog Hannen ; den bagefte Rand af Prothorax er. mindre dybt indffaaren; Benene ere tildeels rodfarvede ;; Bag- froppen er fortere end Hoved og Bryſtſtykke tilfammentagne, bag⸗ til mindre tilfpidfet, (denne farafteriftifte Form har jeg villet bez tegne ved Xrténapnet) lyſere farvet, og. be yderſte Afſnit ere hos Hunnen iffe forte, mer lyſt bruunlige. 881 86, 10. — Larr,, Hist. Nat. Crust. Ins, XIII, 281,3. — SPINOLA, Ins. Ligur. 1, 70,8. — EYCYCL. wmÉTH. X, 182, 15. — VANDER LINDEN, Hymén. I, 64, 30. — STEPHENS, Catal. I, 360, 4818. z à Pompili variegati Varietas ILLIGER, Fn, Etr. ed. II, | 99, 820. l Syv. FEM. et MAR, Pompilus exaltatus PANZER, Revis. Krit. II, 119. — DAHLBOM, Monogr, Pomp. Sv. 6, 8; Exercit. Hymg 62, 8. Var, a. P. subnitidus, niger, capite stethidioqve subtiliter punctulatis , fronti canalicula media abbreviata impressa; metathorace tenuissime transversím ruguloso; capite, prothorace inferiore, coxis anticis abdo- minisqve apice obsoletius griseopilosis , éoxarum latere externó cano sericeo; alis subhyalinis, superis apice late obscurius infuscatis, macu- la alba rotundata juxta apicem notatis; tibiarum calcáribus piceis; abdomine segmentis duobus anterioribus fertiiqve antica parte rubris. F e m, Longit. lin; 4i—5i. Mas: alis hyalinis, apice minus obscure qyam feminae infusca- tis, macula alba obsoleta. Longit. lin, 4, | Hunnen er temmelig hyppig i Juni, Juli og Auguft ; af Hannen bar jeg fundet et Par Individer ved Efovsbory i Auguft. Genus POMPILUS. Tarsi antici feminarum spinis longioribus ciliati- Tibiae posteriores utriusqve sexus lateribus parce longius spinosae. Labrum emarginatum subovale, Mandibulae tri- dentatae in feminis, Lingva trifida, laciniis latera- libus intermedia longitudine vix excedentibu s. Antennae sub protuberantia frontis, foveolae transversae, hypostoma a clypeo disjungenti, insertae ; in feminis articulis flagelli intermediis breviusculis, 23" 332 apice convolutae; maribus subrectae aut curvatae, ar- ticulis arctius contiguis, brevioribus, subarcuatis. Cly- peus magnus, antice rotundatus in plerisqve. Labrum breve ovatum, transversale, subexsertum, margine ante- riore setigero, medio lateribusqve magis minusve emar- ginato (fig.4,a). Mandibulae curvatae dorso pilosae, marium inaeqvaliter bidentatae, feminarum subaeqva- liter tridentatae (fig. 4, c), vel magis arcuatae longio- res, dente supero longo acutissimo, infimo lato ob- tuso (fig. 4, b) Maxillae (fig. 4, d) 'stipite lato, mala rectangula sutura juxta apicem bene conspi- cua: lacinia interna inferiore minuta triangulari, apice infero acuminato. Palpi maxillares articulis apicalibus elongatis, basilari cylindrico breviore, se- cundo clavato, tertio clavato crassissimo, reliqvis lon- gitudine subaeqvalibus, cylindricis, subclavatis. Men- tum breve; lingva trifida, lacinia interposita latiore, apice emarginata pilosa; nonnullis speciebus ovata, apice angustiori producto (fig. 4, e), plerisqve autem basi et apice latitudine vix diversa (fig. 4, £.); laciniis lateralibus angustis, deflexis, apice externe curvatis obtusis, intermedia longitudine vix vel parum super- antibus. Palpi labiales (fig. 4, e), articulo basilari longo subclavato, secundo crassissimo obtrigono, ulti- mis duobus clavatis, ovalibus, apice obtusis, Prothorax antice rotundatus vel subtruncatus, marginis postici emarginatura acuta, profunda, Scu- tellum elevatum triangulare. Metathorax mesotho- race declivior brevis subqvadratus, convexus, postice truncato-emarginatus, margine posteriori elevato, acuto, integro. Alae anteriores cellula cubitali tertia. saepe antice coarctata aut trigona, nervis radiantibus. ad alarum apicem nunqvam extensis. Pedes mediocres, 333 postici paullo] tantum intermediis longiores; tarsi antici marium simplices, feminarum spinis longiori- bus latere externo ciliati (fig. 4, i); tibiae posteriores in utroqve sexu lateribus longe parcius spinosae, minime serrulatae (fig. 4, k). | Abdomen obconoideum vel subtriangulare, sessile (petiolo brevissimo latissimo), dorso lateribusqve sub- planum ; in feminis longitudime capitis cum stethidii et stethidio latius, ventre, anum versus praesertim, subcompresso, segmento ultimo ventrali acuminato, plerisqve piloso;— in maribus elongatulum angustius, stethidii latitudine, ventre anum versus plano; val- vula anali lateribus non ciliata, his ovata vel subre- ctangula compressa aut convexa, segmentis ventrali- bus antepenultimo et penultimo vario modo profunde excisis (fig. 4, h): illis latiore obtrigona, plana aut compressa , segmento tantum penultimo emarginato, saepius bifoveolato (fig. 4, g). Spec. 1. Pompilus cinctellus. Tab. IV, fig. A. Syon, Pompílus cinctellus SPINOLA, Ins. Ligur, IH, 39 (?) (Fem.) — Van, LINDEN, Hy- ménopt, I, 49, 13. (Mas, Fem.) Pompilus’ clypeatus DAHLBOM, Monogr, Pomp. Sv. 2 14,22; Exerc. Hymenopt. 69, 24. (F em.) Pompilus punctipes*) DAHLB,, Exercit. Hym. 65, 15, : Mas.) *) Ved Dahlbom's Diagnofe af denne Art ere de almindelige Tegn for for begge Kjøn tiljattes i Beſtrivelſen omtales alligevel fun Hannen; Hunnen har han antaget for en færftilt Art. 3 den famme Beflrivelfe omtales Benene fom inermes; (hvis dette var . Tilfældet, funde Arten ikke fomme i denne Slægt); dette ere be bog i Virkeligheden ille, ſtjondt Skinnebenenes Torne itte ere lette at fee. 334 P. cano-sericeus glaber niger, metathorace medio canaliculato, vertice abdominisqve apice parum pilosis ; mandibularum medio, pal- pis, clypeo (macula nigra), puncto utrinqve ad marginem oculorum internum, macula triangulari prothoracis utrinqve, albidis; alis hyalinis, irideis, superis ante apicem fascia fusca, cellulis cubitalibus secunda et tertia trapeziformibus magnitudine subaeqvalibus; pedum omnium femoribus, tibiis, tarsisqve fulvis genubus, tibiis posterioribus apice, tibiarumqve spinis lateralibus nigris, Fem, Long. , lin, 3—34.. Mas: sericeo-micans glaber niger, mandibularum apice piceo, puncto minutissimo utrinqve ad marginem oculorum internum albido ; alis hyalinis irideis, apice late infuscatis; femoribus nigris; tibiis ante- rioribus piceis, latere interiori dilutioribus, posticis nigris macula ex- terne ad basin, abdominisqve segmento ultimo dorsali, albis; valvula anali arcte compressa. Longit. lin, 11— 2. Sieg har fundet nogle Gremplarer af begge Kjøn i Nær. heden af Kjøbenhavn, i Auguft Maaned; den fpne8 at være iblandt be fjeldneft forekommende Arter. Spec. 2. Pompilus sericeus. . Syn, FEM. Pompilus sericeus VANDER LINDE, I, 43, 8. Pompilus ater DAHLBOM, Monogr. Pomp. Sv. 8, 11; Exercit, Hymenopt. 65, 13. P. sericeo-micans niger, fronte media tenuiter canaliculata ; coxis, stethidii lateribus metathoraceqve argenteo-lucidis ; capite abdominisqve apice obsolete grisescentepilosis; mandibularum apice rufo; metathorace vix canaliculato ; alis hyalinis apice late infuscatis, cellulis cubitalibus secunda et tertia trapeziformibus magnitudine subaeqvalibus. Fem. Longit, lin, 3—4. Mas: segmento abdominis ultimo dorsali a,;ice albo; valvula anali convexa, rectangula; segmento penultimo ventrali profunde emar- ginato, utrinqve foveola oblonga impresso. Longit, lin, 21— 3. Jeg har nogle Gange fundet ben i Mængde omkring Kje- benhavn; Hannen forefommer noget fjelbnere, Juli, Auguft. ` Spec. 3. Pompilus niger. Syx. FEM, Sphex nigra FABRICIUS , Ent. Syst, 350, 22; Spec. .Ins,, Manutissa, Ent, Syst, — VILLERS, 4 ; 335 Entom. Ilf, 238, 45. — GmELIN, Linn. Syst. Nat, 2730, 62. Pompilus niger FABR., Ent. Syst. Suppl, 247, 85; Syst. Piez. 191, 5. — PANZER, Fn. Germ. 11, 19; Revis, Krit. II, 118. — IURINK, Hyménopt. 121. 'Sphex nigerrima ScoroLr, Ent. Carn. 295, 784. Srn. Man. et Fem. Pompilus niger LEPELETIER de St. FAR- | GEAU et SERVILLE, Encl. Meth. Ins, X, 180, 4, — VANDER LINDEN, Hyménopt, I, 36, 1. — DAHLBOM, Monogr, Pomp, Sv. 8, 10; Exercit. Hymenopterol. 64, 12. STEPHENS, Catal, I, 360, 4876. P. subnitidus niger, fronte media tenuiter canaliculata ; eoxarum latere externo abdominisqve segmentorum marginibus cano - 'sericeis ; mandibularum apice piceo; alis sordide hyalinis , apice late infuscatis, cellulis eubitalibus secunda et tertia triangularibus, *) hac minore, Fem, Longit. lin. 31—6. x Mas: alis hyalinis, apice angustius infuscatis; valvula anali com- pressa, apice acuminata; segmento abdominis penultimo ventrali bilobo, utrinqve foveola oblonga impresso. Longit, lin, 3—4. Almindelig fra Juni tit Auguft. Hunnens forte(te Fod- ber have iffe faa lange Torne fom hos Slægteng øvrige Arter, Spec, 4. Pompilus crassicornis, P. glaberrimus niger; antennis medio subincrassatis, brevioribus ; fronte eonvexiuseula nitida subtilissime canaliculata stethidii lateribus coxisqve externe cano-sericeis metathoracis canalicula media tenui, antice abruptaj alis sordide hyalinis, apice late infuscatis, cellula cu- bitali secunda qvadrangnlía, tertia vix minore trigona5 abdomine seg- mentis anterioribus tribus rufis, reliqvis nigris margine badiis, Fem. Longit. lin. 3—34. | De Mare nihil liqvet. *) Dahlbom omtaler et Individ af Hankjonnet, hos hvilket ben tredie Kubitalcelle var ſtilket (areola peuolata). 336 ^ Denne mærfværdige Art er fjendelig fra alle be andre Hunner ved fortere og tykkere Antenner; tillige er Prothorax noget længere og fmallere end fædvanligt, og be forrefte Fod- blade have temmeligt lange Torne, ; o Individer ere fundne ved & febdborg; 1 bet ene har jeg taget i Juli, . Spec, 5, Pompilus spissus, P. parum sericeo-micans fusco-niger, capite anteriore brevissime piloso pilis nigris; fronte convexa, media canaliculata; stethidii gibbosi metathorace brevi, medio canaliculato; alis fusco-hyalinis apice late infuscatis , cellula cubitali secunda triangulari, tertia duplo majore; trapeziformi; abdominis segmentis anterioribus tribus pallide rufis, re- liqvis nigris vel nigro-fuscis. Fem. Longit, lin. 4i—95. 8. Alarum cellula cubitali secunda trapeziformi, tertia duplo mi- nore, triangulum fere aeqvilaterum formante; abdomine seg- mentis primo, secundo, tertiiqve margine anteriori, rufis, Mas:. capite anteriore densius piloso; frontis canalicula media vix conspicua; alis hyalinis apice infuscatis, cellularum eubitalium . duabus intermediis trapeziformibus, antice coarctatis segmento ven- trali qvinto postice parum emarginato , sexti margine posteriore medio profundius exciso; valvula anali brevi compressa, ad apicem acumi- nata, Longit. lin. 3—4. Hovedet er hog denne Art tetfibbenbe til bet ufædvanligt forte og meget fonvere Bryſtſtykke; Tornene paa Hunnens for: refte Fødder ere forte, ligefom hos Pompilus niger. Den er iffe fielben i Omegnen af Kjøbenhavn. Juni, Juli. Spec. 6. Pompilus gibbus. Syy, Sphex gibba FAgnicius, Syst. Ent. 350, 23; Spec. Ins. Mantissa, Ent, Syst. — Rossi, Fn. Etr. H, . 63, 816. | Pompilus gibbus FABR., Ent Syst, Suppl. 249, 17; Syst. Piez, 193, 27. — PA*ZER, Fn. Germ. 77, 13 (F e m.); Revis, Krit. il, 119. — ENCYCL. MÉTH. Ins, 337 X, 179, 2. — VANDER LIND, d I, 68, 35 (Mas, F e m.) ?Sphex fusca MÜLLER Prod. Z. D. 160, 1865. Pompilus fuscus DAHLBOM, Monogr, Pomp, Sv. 2,1”); Exerc. Hym, 61, 2 (Mas, Fem.) P. glaber niger; capite abdomineqve apicem versus parum nigro- pilosis frontis linea longitudinali inconspicua, metathorace medio ca- nalicula impresso ; alis fusco-hyalinis apice obscure infuscatis, cellula cubitali secunda subqvadrangula , tertia trapeziformi antice valde coar- clata 5 abdomine segmentis primo, secundo tertiiqve, antica parte, rufis» Fem. Longit lin, 3—5. ` B. Metathorace medio haud canaliculato. y. Alarum cellula cubitali tertia tríangulari, Mas: hypostomate, clypeo, stethidii coxarumqve latere externo, meta- thoraceqve supra parum grisescentesericeis; abdominis segmento ven- trali penultimo postice profunde exciso, utrinqve foveolato; valvula *) Sphex gibba Zinn, (Fauna Svecica, 1658), fom Dahlbom citerer, bar Kirby efter Gremplarer i Zinné'e egen Samling erfjenbt for en Sphecodes (Monographia Apum Angliae Il, 46, 9). Linnes og De Geers Sphex fusca, fom D. ogſaa citerer, er aabenbart Pompilus viaticus Sabr.5 ifær fan dette iffe betvivles efter De Geer's tydelige Beftrivelfe og ifølge hans Yttring, at den forefommer om Foraaret paa tørre og fans - dede Veje; thi dette er ife Tilfældet med Pomp, gibbus, men aldeles favaftevifti(t for P. viaticus, og blandt be nordifte Arter alene anvendelig paa denne. — Hvad Geoffroy's Ichneu- ‘mon noir, avec les trois anneaux antérieurs du ventre rougeátres, et les ailes noires angaaer, ba troer jeg ogfaa at ben fan henføres til Pompilus viaticus (til hvilken Gåre + ogfaa citerer ben i fin Overfættelfe af De Geer's Memoirer), ftjenbt ben, fom Vander Linden bemærter, formodentlig er fammenblanbet med Pomp. gibbus eller fus- cus S&abr. t Gåne's Gitationer til De Geer's Art ere forreften tite deels falfte. — - * 338 anali longiuscula, convexa, apice subtruncato , minime compressa, Longit. lin, 253—341. 1A ! B. Alarum cellula cubitali.tertia subqvadrata, Denne Art er ben alminbeligíte bhog o8, og forefommer fta Suni til September. Størrelfen afvexler ifær hos Hunnen overordentlig meget; det et faabanne fmaa Individer, fom Dabl- bom. har. opftillet. under. Navn af Pompilus minutus*) fom en færffilt Art; men jeg har ved Underſogelſen af mangfoldige Gremplater overbeviift mig om, at de aldeles iffe funne betrag: teg fom faabamn. | Spec. 7. Pompilus chalybeatus. P. sericeomicans niger, clypeo coxisqve argenteo-sericeis, vertice abdominisqve apice nigropilosis, prothorace infero cum capite postico dense griseopubescentibus ; frontis linea longitudinali sat conspicua, metathorace medio evidentius canaliculato ; alis fumato-hyalinis apice obscurius fuscis (in vivis saepius vialaceo-micantibus), cellula cubita- li secunda trapeziformi, tertia minore trigona; abdomine segmentis du- obus basalibus tertiiqve antica parte rufis. F em. Longit. lin, 5— 954. Mas: sericeomicans niger, facie, stethidio infero, coxis metatho- raceqve profunde canaliculato argenteo-sericeis, capite obsolete grises centepiloso 5 abdominis segmento ventrali qvinto profunde bilobo, ante- penultimo trilobo, lobis lateralibus emarginatis, intermedio subqvadran- gulo apice bifido; valvula anali compressa, apice rotundata, ` Longit, lin. 3—4. ; B. Abdominis segmento basilari nigro margine posteriore rufo, — secundo rufo, reliqvis nigris. Hunnen er iffe fjelben omfring Kjøbenhavn i Juli og Auguft; af Hannen har jeg fun fundet et Par Individer. Denne Art har fandfynligviis været ſammenblandet med ben fotegaaenbe. Ed *) Danoer Zinoen har tidligere beftrevet en ganfte forftjelig Art under dette Navn, (Hymenopt. I, 74, 42^. 839 Spec, 8, Pompilus difformis. < P. subnitidus niger, capite prothoraceqve dense nigropilosis , cly- peo et hypostomate parum cinereo-micantibus ; metathorace medio ca- naliculato ; alis sordide hyalinis apice brunnescentibus, nervisqve om- nibus fuscomarginatis, cellula cubitali secunda rhomboidali, tertia eadem magnitudine externe dilatata, antice valde coarctata; abdominis seg- mento basilari rufo, basi nigro, secundo tertiiqve margine anteriore rufis; segmento ventrali qvarto postice subemarginato , qvinto pro- funde bilobo, penultimo trilobo, lobo interposito qvadrangulo apice emarginato , lateralibus rotundatis; valvula anali arcte compressa apice subacuminata, (Tab, IV, fig, 4, h.) Mas. Longit. lin, 4$—5. Feminam non vidi, Et Sinbivib bar Drewſen fundet ved Skovsborg i Juli; et andet har jeg taget ved Frederiksdal. i Auguft. - Spec. 9. Pompilus fuscus. Syn. Fem. s phex fusca Linn. Syst, Nat, IF, 944, 165 Fn. Sr, | : 1652. — DE GEER, Il, 2, 147. Tab. 28, fig. 6.*) Sphex viatica**) FABR., Syst Ent. 349, 20 5 Spec. Ins.; Mantissa ; Ent, Syst. — MÜLLER, Prodr. É — — — —— — +) De Geer's Tab. 28, fig. 16. (Sphex viatica) citeres af Dahlbom, ftjøndt ben paa bet allertydeligfte fremſtiller en Ammophila, **) Sabrviciue far frembragt en tredobbelt Forvirring, idet ban baade forandrede Navnet paa denne Pompilus, + hvortil han urigti: gen citerede Linnes Sphex viaticaj brrneft tillagde denne fidfte igjen et andet Navn (Pepsis arenaria), og endelig bez ftrev en ganfte ny Pompilus under Navn af fuscus Linné, Saalænge man nu fenforte Pompilus fuscus Sabric. og Sphex fusca Qinn (Pompilus viaticus abr.) til een od famme Slægt, funbe man rigtignok ife optage Zinné'e Bez nævnelfe uden tillige at forandre Navnet paa Sabricius's fus- eus, da ellers to Arter i den famme Slægt vilde komme til at føre ect og famme Navn; men efterat jeg nu troer at. have efter= + —J Fabricius's Beſtrivelſe af deng Munddele gjælder i$ det famme, fom ovenfor er fagt om Cerop a- les. ; 340 Z. D. 160, 1864. — Rossi, Fn. Etr, , Il, 62, 814. Pompilus viaticus FABR,, Ent. Syst. Suppl 246, 4; Syst. Piez. 191, 12. — PANZER, Fn. Germ. 65, 165 Krit. Revis. If, 118. — SPINOLA, Ins. Lig. I, 68,25 II, 78. — JURINE, Hyménopt. 121. — EwNcxcrL. ; wÉTH, Ins. X, 179, 1. Pompilus fuscus LATREILLE, Hist. Nat. Crust, Ins. XIII, 280, 1. * Syn. FEM, et Man. Pompilus viaticus VANDER LIND., Hy- menopt. I, 72, 40. — DAHLB. Monogr, Pomp. Sv. 4, 45; Exercit, Hym. 62, 4. P, subopacus ater, capite, stethidio abdomineqve apicem versus densius nigropilosis ; metathorace haud canaliculato j alis fuscohyalinis apice late obscuris , cellula cubitali tertia subtrigona abdomine seg- mentis tribus anterioribus. saturate rubris, marginibus posterioribus nigris. Fem. Longit. lin. 5$—6. B. Pedum femoribus posticis apice rubris. Syn. VANDER LIND. et DAHLBOM l.c. Var. Sphex viatica ScoroLr, Ent. Carn. 294, 780. Mas: parum sericeomicans, facie coxisqve anticis argenteo-seri- ceis5 metathorace obsoletius canaliculato 3 abdomine -segmentis tribus anterioribus rufis, margine postico nigricantibus į segmento ventrali pen- ultimo postice inciso, utrinqve foveola profunda , oblongiuscula , im- presso į valvula anali magna, subplana, lata, apice rotundata, (Tab, IV, fig, 4, g). Longit. lin. 31—61. viift generifte Forftjelligheder imellem disſe to Arter, 'er denne Vanſkelighed hævet; og jeg følger derfor Zatreille'e, hidtil, fom det ſynes, iffe bemærkede, og fenere endogfaa af fam fely uefter= fulgte Exempel, idet jeg atter indfætter ben længftforglemte linz néiffte Benævnelfe i fine gamle Rettigheder, (ftjonbt jeg vel veed, at nogle Naturforftere følge det Princip at beholde ben meft bez Fjendte, og iffe ben ældfte), og foreflaaer altfaa, aldeles at forz vife ben fabricifte af dette Genus. ; 341 Temmelig hyppig om Foraaret; ben vifer "fig allerede i April Maaned, og forekommer ſaaledes tidligſt paa Aaret af alle vore Arter; Hannen er noget fielben. Hos Gremplater, fom længe have fløjet omfring, fan $Bagfroppené forrefte Deel undertiden være gan(fe rob uden forte Ringe, Spec. 10. Pompilus cingulatus. Tab. IV, fig. B. ` Syn, Man, Sphex cingulata Rossi, Fn. Etr, II, 64, 818. Pompilus pulcher ILLIGER , Fn. Etr. ed. M, 98, 818. Syn. Mar.etFEm. Pompilus cingulatus VAND. LIND. Hyménopt. I, 38, 3. P. ater, alis brunnescentibus apice obscuris nervisqve omnibus fuscomarginatis, cellula cubitali secunda et tertia magnitudine subae- | qvalibus, trapezinis facie, prothoracis margine postico, coxis, meta- thoracis canaliculati parte posteriore abdominisqve cingulis tribus cinereo-micantibus 5 valvula. anali arcte | compressa, Mas. Longit lin, 6. Femina (mihi invisa): abdomine cingulis medio interruptis, (Vavn .LIVD, l, c.) Af denne ubmorfebe Art har jeg fun feet et enkelt Indi— vid, fom Weſtermann har fundet og meddeelt mig. Genus EPISYRON. Tarsi antici feminarum pectinatae. Tibiae post- eriores utrinsqve sexus lateribus spinosae, Labrum longitudinaliter fissum, semieirculare, Mandibulae tridentatae in feminis, Lingva trilaci- niata, laciniis lateralibus intermedia longitudine permulto excedentibu s, Antennae sub protuberantia frontis, in foveola transversa, hypostoma a clypeo disjungente, inser 342 tae; in feminis tenuiores, articulis intermediis brevi- usculis, apice convolutae; maribus subrectae vel sub- curvatae, crassiores, articulis intermediis arctius cohae- rentibus, subarcuatis. Clypeus magnus integerrimus, antice rotundatus. Labrum (fig. 5, a) magnum sub- . exsertum, semicirculare, margine anteriore longius ciliatum, antice in medio profunde longitudinaliter fissum. Mandibulae elongatulae, arcuatae, intus (in feminis saltem) tridentatae, dente supero longo acuto, basi emarginato, inferioribus duobus magnitudine ae- qvalibus, minoribus (fig 5, b). | Maxillae (fig. 5, c) stipite elongato medio angustiore, margine supero valde- obliqve truncato ; mala recta, subovata, externe multo angustiore, ad apicem summum obtusa, margi- bus externo et interno pilosis, hoc late membrana- ceo; sutura ante apicem distincta; lacinia malae in- terna infera suborbiculari. Palpi maxillares tenues, articulis longitudine parum diversis inter se; basilari cylindrico subarcuato, secundo cylindrico, tertio cla- vato parum crassiore, inseqventibus duobus subcylin- dricis ad apices vix crassioribus, terminali tenui fili- formi, apice obtuso. Lingva (fig. 5, d) trilaciniata: lacinia intermedia latissima, ovata, margine antico semicirculari piloso, medio inciso haud producto, utrinqve denticulato ; laciniis lateralibus angustis, line- aribus, ad apicem externe curvatis seligeris, lacinia interposita permulto longioribus. Palpi labiales ar- ticulo basilari longissimo cylindrico, arcuato, ad api- cem latiore, intermediis duobus clavatis crassis, ter- minali duorum antecedentium longitudine obconico- clavato, tenuiore. ad apicem rotundato. 343 ; Prothorax longior qyam in generibus proxime antecedentibus, angulis anticis subprominulis, postice late emarginatus. Scutellum latum -elevatum, apice rotundatum ; postcutellum ovale transversum, scutello declivior. Metathorax brevis declivis, margine infero postico elevato integro utrinqve prominentiore.. Ala- rum nervi radiantes intra apicem alae evanescunt. Pedes postici intermediis ratione longitudinis vix su- perant; tarsi antici feminarum (fig. 5, e) externe longe pectinati; tibiae posteriores in utroqve sexu lateribus distincte spinosae. Abdomen obconoideum sessile (petiolo brevissi- mo, latissimo), dorso et lateribus convexum, in utro- qve sexu latitudinem stethidii adaeqvans; in feminis postice attenuatum, ,segmentis .ventralibus ultimis subcompressis, marium convexis; marium valvula analis lata, in carinulam mediam longitudinalem ob- solete elevata, segmentumqve eorum ventrale ante- penultimum postice medio profunde exciso. | : Den generiffe Benævnelfe er dannet af Verbet &micv20 ; (drager med fig med Magt.) Spec. 1, Episyron rufipes. "yw, Fem, Sphex rufipes LINN. Syst, Nat. If, 945, 295 ed GMELIN, 2131, 29; Fn. Sv. 1659. — VILLERS, - Entom, Hl, 335, 37. — FABRICIUS, Syst. Ent. 351, 295 Spec, Ins. , Mantis- sa, Ent. Syst. Pompilus rufipes FABR., Ent. Syst. Suopl. 250, 27; Syst. Piez. 195, 37, — PAxZER, Fn, Germ, ^ 65, 11; Revis, Krit. II, 119. — LarR. Hist. Nat, Crust. los. XIII, 281, 6. — 344 JURINE, Hyménopt. ?,121. T" SPINOLA, Ins. Ligur. I, 69, 6. — ENCYCL, MÉTH, Ins, X, 180, 3. — DAHLBOM , Monogr. Pomp. Sv. 11, 16; Exercit. Hymenopt. 67, 18. B. Sphex fuscata FABR, Ent. Syst. Suppl. 248, 14. Pomp. fuscatus FABR., Syst. Piez. 192, 22. — DAHLBOM, Monogr. Pomp. Sv. 12, 18; Exercit. Hymen 67, 20. .P. rufipes Var, B. VANDER LINDEN, Hyménopt. I, 59, 24. Q. P. sep temmaculatus DAHLB. Monogr. Pomp. Sv. 11, 17; - Exercit. Hymenopt. 67, 19. Sys. Man, et FEM, Pompilus rufipes VANDER LINDEN, Hymén. , L 59, 24. ^ 9. Pompilus bipunctatus DAHLBOM, Monogr. Pomp. Sv. 12, 19*) (Mas); Exercit, Hymenopt. 67, 21. (Mas, Fem.) Y Den forefommer hos o8 i Juli og Auguft, undertiden. i Mængde; Hunnen afverler i Storrelſe fra 4 til 61 inier. — De ovenfor citerede Arter septemmaculatus og bipunctatus, faavelfom ben Fabriciffe fuscatus ere fun Varieteter af rufipes, fom afvige meer eller mindre i talrige Overgange med Henſyn til Benenes Farve, og Pletternes Antal og Form paa Bag: froppen; be forekomme næften altid blandede imellem hverandre, +) Uagtet Dahlbom her beftriver Hannen til Pomp. rufipes, citerer han bog Fabricius's og Panzers Art af famme Navn, fom er en Hun, der endogfaa i generift Henſeende afviger fra rufipes ; hvilfet man tydeligt fan fee alene af Panzers Afbildning i Fauna Germanica, 345 Mogle —— Slægten Poly GoNOR: å Xf S. Drejer. Wos ingen Af de Slorifter ieg har fammenlignet, har jeg fun: bet en tilfredsftillende eller fu(bÉommen rigtig BefÉrivelfe af Po- lygonum minus Hudson, Da denne Plante desuden fynes at være” mindre fjenbt hos o8 end man af deng (tore Ud- brebelfe fulde formode, vil bet maaffee iffe være af Beien ot give en mp $Beffrivelfe af bem. Den et em af be meeſt bøielige Planter og varierer fra fuldkommen udftraft med Stænglerne ved Baſis robffpbenbe, til aldeles opret; fra. enfelt til meget grenet ^ fra fmalb[abet med temmelig: lange og fpibfe linieformigz lancetformige Blade til bredbladet, med kortere, brebfancetfotmige, mere budte Blade; fta robtanteben over hele Planten til heelt gronfarvet. — -Som en Følge heraf findes fun faa Mærfer fom ere iis for alle denne Arts Former; disſe ere følgende: Den er femhannet eller (fjeldnere) ſerhannet, tohunnet, med Griflerne fammenvorne til Arrene, fom ftaae ub fra hinanden ; Blomſterdcekket er uden Kiertler, Arene ere linieformige, ffatne, temmelig oprette, Kreemmerhuſene (ochreae) tætfluttende med en Rad af tiltrykte Haar paa hver Nerve, i Randen langhaarede, be overſte ffjebt afffaatne, Bladene ved Grunden tilrunbebe, ſeglformig⸗ lancetformige, flade eller i Randen lidt belgede, paa Rygnerven og i Randen fiint haarede, Frugterne fmaae, meget jævne, glatte og glindfende, af en ægdannet, tilfpidfet Figur, fammentrpfte fra Siderne, imod Baſis lidt bugebe, den ene Side mere conver og forfynet med en fremftaaende Kjol, hvil- 24 i ` 346 fen bog er fvagere og mindre ffarp end Sidefanterne; den anden Side i Almindelighed fladere og med en fvagere Kjol, Endnu have alle Formerne en Egenſtab tilfælles fom jeg iffe har fun- det omtalt hos nogen Forfatter, men fom er i ulige boi Grad udtrykt hos be forffjellige; dette er Stænglerneg, Grenenes og Bladenes Senbenté til at antage en buekrum Retning. Denne Plantes tvende Hovedformer ere Lys- og Cpgge- fermen. Den fevíte er fremliggenbe, den anden opret, Lys— formen er igjen forffjellig efter Voreſtedet. Paa aldeles fol- aabne Steder, paa grufet for andre Vegetabilier blottet. Grund ' et den temmelig Fortgrenet, overalt rødt anløben, ofte endog med en temmelig levende Farve. Roden er et fort Stykke perpendi- culair og taber fig derpaa i en Mængde til alle Sider ubgaaenbe Frævler, Stængelen deler fig ſtrax ovenfor Jorden i flere Ho- vedgrene, der ere fremliggende, ved Grunden nedfendende en Rod- trævl ved hvert Led, trind, med forte, forneden lidt tpffere Led, temmelig grenebe, Saavel disfe Hovedgrene fom de fecunbaite Grene boie8 ved hvert Led, iffe i Jifga£ men til famme Side, faa at be fra Baſis til Spidſen beffrive en. $alvcirfel; Hovedgrenene, bet alle ere fremlig: gende, paa ben Maade, at enhver foregaaenbe vender fin Gon»eritet imod ben efterfolgendes Goncavitet. Bladene temmelig forte og budte, . flade, af en temmelig faſt Gonfiften$, paa Underfladen fiint rynfet-aarede, = uden eller idetmindfte med meget fine ophøjede Kiertler, (om neppe funne fee med Loupen; flaaebe tilbage imod Roden faalebe8 at be vende den underſte labe imob bet nedenfor bem værende Led; eller fun lidet og under en ſtump Vinkel udftaaende fra Stængelen; ogfaa i dereg Form vife be ben bueformige Retning, be ere nemlig meer eller mindre ſeglformige, b. e. de Siderandene bannenbe Buer vende iffe deres Goncabiteter imod hinanden, men ben enes 347 (ben længeres) Concavitet vender imod ben anz deng (ben fortere8) Converitet; eller ben ene (fortere) Side begrændfes af en meer eller mindre ret Linie og den anden af en Bue hvis Gonveritet vender udad. De have faaledes iffe alle beftemt ben famme Jorm, men Tendentfen er tydelig at erfjenbe. Af hver Blad- are næften lige ned til Stængelens førfte Deling fremkommer en blomfterbærende Green, — Borer Planten paa mère log Bund, f. Gr. paa den ſtjornede Tørvejord paa Enggrøfter, bli- ver den mere [angftraft, i Spidſen ofte lidt opftigenbe , Bladene længere, mere fraftaaende, iffe faa meget tilbageflaaede, Farven mere grenagtig. Kommer den ind imellem andre Planter, bog uden at overſtygges af disfe, hæver den fig endnu mere, felv med den nedre Deel, og hviler med den øvre paa de omgivende Planter; den er da forneden bugtet og udfender en Green fra hvert Led; faalænge Grenen er ung holdes den opad af bet tæt- omfluttende Kreemmerhuus; naar ben vorer til fprænger den dette oj bliver udftaaende; tilfidft er den ved Grunden fun en ganffe fort Stræfning vandret fraffaaembe og boier fig nedad med ben yderſte Ende, ber her igjen antager den buekrumme Retning. Hos denne Modification, ber ftaaer paa Grændfen af Lys: og Sfyggeformen begynde Kiertlerne paa Underfladen af Bladet at blive mere tydelige, — Lysformen afverler igjen med bredere og fmallere Blade, og bet er fun paa denne at Kochs Beſtrivelſe pasſer: Bladene næften jævnbrede, imod Spid- fem fibt efter lidt ſmallere, lancetformigelinieformige. (Deuſchl. Fl. 3. €. 58). — Denne Form har jeg fun fundet med fem: hannede Blomſter. | Skyggeformen er opret. Roden beftaaer af en Mængde temmelig fine til Siderne ubgaaembe Trevler. Omendſtjondt Stængelen, omringet af hoit Græs eller af andre Planter, og tillige fom andre Skyggeplanter frræbende,i Beiret, iffe fan lægge 24" 348 fig, faa er dog deng Senbenté til Buekrumning umiskjendelig; tbi den er aldrig fuldkommen. lodret opftigende, men ved en ganffe foag Boining enten ved alle Leddene eller ved ethvert af be overſte Led (i hvilket ſidſte Tilfælde den da ved de nedre Led er boiet i Zikzak) har ben tilſidſt beſtrevet en Bue; ved Grenene ſees det tydeligere; fra ben vandret ubftaaenbe Baſis vore be bueformigt i Veiret (med Gonveriteten . nedad). Bladene ete af en finere Conſiſtens, paa ^lnberffaben befatte med ophoiede hvidagtige Kiertler, (ber ſidde temmelig ads fprebt, og funne tydeligt fees med det blotte Pie), lancetformige, fnart fortere, fnart bredere, i Midten tydeligt bredere end ved Bafis og i Spidfen, fnart mere, fnart mindre affmalnede mod Spidſen, temmelig budte. — &enbentfen til Boining vifer fig ogfaa ofte her derved, at den ene Side indefluttes af en ret, den anden af en bueformig, udad conver Linie, hvorved deres gjøres en. Overgang til Seglformen; Bladene ofte lidt bølgede i Randen. Hele Planten har et le- vende Grønt. — $08 denne Form ere Blomſterne hvide (fun i Knoppen imod Spidfen rødlige), fædvanlig lidt fforte end Hos ben foregaaenbe ; da Arene tillige ere - mere tætblomfirede, og flere Ar udfprungne paa famme Tid langs op af Stængelen, fader Planten et meget ſmukt Udfeende. Denne har undertiden (er Støvdragere. | Af hvad nu er anført fees, at be Mærker, ber anføres faavel i Diagnoſen fom i BefÉrivelfen af be banffe og tpbffe Floriſter, f. Er.: Stængelen ved Grunden &rpbenbe (SDornem.), Stængelen ved Baſis ftedfe nedliggende, ofte robf[aaenbe (Koh), Bladene linieformig-lancetformige (Horneni.) mod Midten neppe bredere (Koh), Blomſterne iffe tæt fammen (Hornem.), Kro- nerne hvidagtige (Hornem.) Arene ffjont roſenrode (Koh), Blom- fterne rofenrøde, hvide har jeg aldrig feet (Reichenb.), færdeles fjeldent hvidagtige (Wimmer og Grab.), Ser Støvdragere (Rafn, 349 Hornemann, Wallroth), Fem Stovdragere (Koh, Reichenbach) o.f.v. — fun med mange Indffrænfninger funne anvendes paa denne Art = 0c | ! i Arterne i denne Slægt ere iffe ſtarpt begrændfede. For- uden det, at der fun gives faa Characterer, fom ere aldeleg con: ftante, faa opftaae naar flere Arter vore imellem eller i Nær- heden af hinanden, ved Stovets Blanding en Mængde Baftar- der, fom gjør det end mere vanffeligt at beſtemme Arterne. J en ſaadan Slægt er det ifær af Bigtighed at fjende Mærfer- neg Værdie, og ethvert Bidrag til deres Revifion maa anfees for velfomment. Derfor troer jeg iffe det vil være unpttigt at bekjendtgiore bet Lidet, mine Jagttagelfer over tvende af denne Slegts Arter have lært mig i denne Henſeende. Polygonum Persicaria og P. Lapathifolium ab: ffille8 blandt andet ved følgende Mærke: ben førfte féal have Axſtilke og Blomſterdcekke glatte, den ſidſte begge biéfe Dele fiertelbaarebe. Herfra findes Undtagelfer. Arftilfen er hos Per- sicaria undertiden buunfaaret og glat paa forffjellige Stængler fra" famme Rod; hos Lapathifolium et den undertiden, og Blomſterdeekket meget ofte, glat. — Blomfterdæffet hos begge et ofteft 5—6deelt, men Lapathifolium findes ogfaa med 4beelt Blomfterdætfe. Reichenbach adffiller Lapathifolium fra No- dosum (em Art, ber neppe fan beffaae fom faabam) derved, at denne ſidſte har Griflerne tilbagcboiebe, medeng be hos den ferfte ere mere tilneermede hinanden. Heri er Intet conftant. Støvdragerne hos Persicaria beffrives af Blomfterdæffets Længde; jeg har (tebfe. fundet dem noget fortere. Samme Art har fom befjenbt ſnart trefantebe fnart flade Frugter; i be Blom: fter hvor det førfte er Tilfældet ffulle efter Rafn og Koch fin: des 3 Grifler; men der findes ogfaa ofte fun tvende. — Tve: -. formede Frugter findes- forreften ogſaa hos andre Arter, og ſynes ifær at finde Sted hos Planter der maa antages for Baftarder. 350 Jagttagelfe og Beſtemmelſe af Baftarder vilde ogfaa bidrage til at forfuldftændige vor Kundffab om denne Slægt. Jeg befidder to faadanne, hvoraf den ene fynes at være Baftard af Hydro- piper 9 og Minus o^, den anden af Minus 9 og Per- sicaria o? eller maaſkee ſnarere Hydropiper c^. Begge have tveformede Frugter. Imellem Persicaria og Hydropiper ftaaer en Art, fom neppe mangler for vor Flora; den tillægges følgende Dia: gnofe : P. laxiflorum Weihe: Axene traadformige, flatue, nif- kende, næften ſtilkede; Blomſterne 6hannede; Bladene lancetfor— mige eller aflang⸗lancetformige; Kræmmerhufene ruhaarede, lang— randhaarede; Blomſterdekket uden Kiertler; Frugterne trekantede, ſpidſe, glindſende (tre Gange ſaa ſtore ſom hos P. minus.) Notice om Stellaria graminea L. J Characteren for denne Plante anføres i Almindelighed i Şlorerne, at Kronbladene ere af Bægerbladeneg Længde, og dette Mærke anvendes fornemmelig til at abffille den fra St. glauca. J BefÉrivelfen hedder det derimod ofte, at Kronbla- dene undertiden ere lidt længere end Bægeret, Det et forſt Sdummel, en ſchleſiſt Botaniker, der har iagttaget, at denne Forſkjel er regelmæsfig hos Planten og har en dybere Betydning. Denne Jagttagelfe er anført i Wimmer og Grabowſkys Flora Silesiæ I, p. 417; men de med Bægerbladene ligelange Sons blade ere beholdte i Diagnofen. Førend jeg fjenbte dette Vær bar ieg iagttaget den famme Egenffa5 hog denne Plante og be: ffrevet ben, og ba min Jagttagelfe ei er- aldeles overeensſtem⸗ mende med be ſchleſiſte Botanikeres, vil bet vel iffe være overs 351 flebigt at anføre den ber. Jeg vil ba førft fremfætte den fdylefiffe Floras Ord: Observandum hanc plantam na- turam præ se ferre dioecam vel polygamam, quum - rarissime flores reperiantür genitalibus utriusqve sexus perfectis, sed plantæ. aut magis sint masculæ, germine stylisqve imminutis, aut magis femine, sta- minibus plerisqve abortientibus, qvarum ille habitu firmiore, flosculis minoribus petalis sepala] plus su- peranutibus, hæ habitu laxiore diffuso, -caulibus elon- gatis flosculis majoribus, petalis sepala subsqvanti- bus gaudere solent, Heraf ftemgaaer , at be Planter hvis Kronblade ere længere end Bægerbladene, have mindre Blom: fter, de med fortere Kronblade frørre Blomſter. Der ſynes at ligge en Modfigelfe heri, og min Underføgelfe har ogfaa ført til det mobfatte SRefuftat. Ifølge bem maa Arten opftilleg under følgende tvende Former, der begge ere nødvendige for at conftituere det fuldftændige Begreb af Planten, 1) forma feminina (parviflora). Kronbladene om: trent af Længde med Bægerbladene, deelte lige til Neglen, Sligene fileformige, langt fraftaaenbe. — Griflerne omtrent af Kronbladenes Længde,- i Spidfen lidt fammenrullebe og boiede udad. Støvdragerne meget fortere end den næften kugleformige Frugtknude, 5 fortere, 5 længere, Ctovtnappene fmaae, med guulagtigt Støv. | 2) forma masculina (grandiflora). Kronbladene næften dobbelt faa lange fom Bægeret, Fligene omvendt:ægfor- mige, iffe fad langt fraftaaende, i Spidſen uordentlig gnavede " eller taffebe; Under Beſtovningen ere Griflerne tilbageboiede og derved meget fortere end Støvdragerne ; efter endt Beſtovning falde €tevfnappene af, Griflerne ub(tretfe fig, blive lidt fortere end Kronbladene, vidt fraftaaenbe fra hinanden, med Spidſerne ikke fammenrullede men breiebe til famme Side. — Ctovbragetne 352 ^ ere lidt fortere end Kronbladene, lige lange, med (tore Stovknappe og ginnoberrødt Støv. — Stængel oj Blade mere robuſte end hog ben foregaaenbe. "Begge biéfe Former. ere (ndi og frembringe modent Frø, hviltet hog dem begge er af famme Størrelfe ; Kapſlen hos den feminine Form er forholdsviis lidt (torre end hos ben masz culire, men hog begge længere end $Bcgeret, Da begge Former vore imellem hinanden, ev det troligt, at den feminine befrugtes fra den masculine, ba dens Stovknappe fpne8 at være for lidet udviklede. til at -funne udføre denne Function. — En Form - med begge Kjøn lige udviklede har jeg iffe feet, | d Sm St. glauca With. forefommer under lignende Forz mér er mig iffe Defjenbt. Hvis den ffal anfee8 fom ſerſkilt Art, maa ben befibbe andre ab(fillenbe Mærker end Kronbladenes relative Længde. Den er i bet Bele mere robuft og opret, og aldeles uden: Haar; bem mere flatne Graminea har Blade 03 Blomſterblade i Almindelighed, bog langtfra altid, ved: Grun— ben. randhaarede. Denne "ubetydelige Forſtjel holder fig neppe conſtant. | Rettelſe til Tredie 4 efte. S Siagnofen for Polygala depressa &. 226, Linie 2," er beb en Feiltagelſe fommen til at ftaae ramis divaricatis iffebetfor ramis paten- tibus patentissimisve, Side 223 er Grenenes8 Retning hos denne Art derimod rigtig beſkreven. 353 Botaniſke Noticer Lectot Blytt i Chriftiania, +) Po Gbriftianéfanb faavelfom overalt paa. Veſtkanten af af Norge findes ved Bredderne af Sumper og i Beekke en Ba- rietet af Ranunculus Flammula, fom forekommer mig tem- melig: udmærket. Efter Linne, der i Flora Svecica diagno- ferer R, Flammula ved „caule declinato* og i Flora Lap- ponica ved „caule procumbente**, have be flefte Forfattere, faavel ældre fom nyere, troet i; denne -Etængeleng Direction. at finde et af be væfentligfte Kjendemærfer ved hvilfe denne Plante ffuíbe adfile fig fra deng Slægtsforvandte, — Ingen af be mig befjendte Forfattere have, uagtet; de alle ere enige i, at R. Fl. et en Plante, der varierer: meget, afveget fra Linne, med Hen: / fyn. til. BefÉrivelfen over Plantens Stengel, — Den. enefte mig befjendte, fom ſynes at modificere be ældre Diagnoſer, er Reis cbenbado, fom i Flora germanica excursoria djracteri feret den: ved „caule adscendente basi repente“. Den af mig bemærfede Form udmeerker fig ved en caulis omnino erectus, og ſynes at gjøre em tydelig Overgang. til Ranunculus lingva, hvis. Bladform ben. ogfaa fynes at vife fig tilbøielig til at antage, Fl, D. t. 575, er af be flefte Forfattere citeres ved R. Flammula, far en mere end almin: delig opret Etængel, og nærmer fig meget min Plante, der bog er høiere og fpebere af Vært... MaafÉee: er. bet denne Plante, fom i v. Schlechtendals Animadversiones, p. 17, anføres t *) Disſe Bemærkninger. over Planter fom ere fælles for den norfte og banffe Flora, ere ubbragne af Lector Blytts: Indberetning om en botani Reife i Sommeren 1833, indført i Magazin for Naturvidenfraberne, 2ben 9tatfe 1fte Hefte. f 354 fom-R. Fl. var. b, og fom tillægges en caulis erectus og folia lanceolata o. f. v. | 2, Polygala vulgaris er en Plante fom varierer meget efter Voxeſtedets forffjellige SBeffaffenbeb. Paa græsrige bjerg- agtige Steder naaer den en Frodighed fom gjør, at ben i bet Habituelle nærmer fig meget P. major Iacqv., fra hvilfen den dog ellers ved tilftræffelige Mærker er forſtjellig. Paa Cumperne og Torvemyrerne i Chriſtiansſands Stift vifer ben fig derimod meget liden, nedliggende, mere grenet og med ble: gere ja ofte hvide Blomſter.“) Den ved Chriftiansfand voxende fvarer fuldkommen til Afbildningen af P. vulgaris cyanea i Xeicbenbadbs Iconographie Ife Centurie t. 52, fom Fries i Novitiæ flore Svecicee "tillægger Epithet „optima“ og anfeer for Hovedarten. i 3. Bornemann, de foenffe Botanikere, Gaudin i Flora Helvetica og Smitb i English Flora antage, at Fl. D. t. 527 foreftiler Lathyrus pratensis L; men Reichenbach falder i fin Flora excursoria €. 535, denne Plante L. sepium Scop, og abffiller den fra Ti pratensis, fom han paaftaaer er fjeldnere end den foregaaende, og af faa SBotanifete rigtigt forftaaet… Som Afbildning citerer han Svenſt Botanif Tab. 49, og fom Characteer opftiller han for L, pratensis følgende: Pedunculis multifloris, cirrhis setaceis simplicibus, foliolis stipulisqve lanceolatis, acuminatis, inter- nodiis acutangulis, seminibus unicoloribus spadiceis. Şor L. sepium: Pedunculis multifloris, cirrhis divisis, foliolis lan- +) Mon denne Form iffe fulde være P. depressa Wenderotb? — Det er ei aldeles tydeligt at fee, om de ftrar efter følgende Ord ftulle forftaaes om den nys beffreone grenede Form; . hvis dette er Tilfældet, fan bet iffe være Depressa, fom forreftem uft ub: mærker fig ved fremliggenbe og meget grenebe Stængler, og ofte har Ipfe $8lomfter. aide «c 355 ceolatis, stipulis hastatis, seminibus marmoratis. For: fatteren figer fremdeles om L, pratensis, at ben er meget fpebere af Vært og bar mindre Cmaablabe og Blomſter end L. sepium. Den ved Gbri(tianéfanb vorenbe Plante, fom er den famme orm Flora Danica frémítiller, foarer i enhver Henſeende til Reichenbachs L. sepium; men jeg et alligevel tifbeielig til at anfee bem fom en Varietet af I. pratensis, vorendes paa ffyggefulde Steder, hvor bem maaer en fterte og frobigete Vært. Den paa, Enge alminbeligen vorenbe Form er altid fpe: bere, fnap een Fod høi, medeng den chriſtiansſandſte naaer en Høide af 2—3 Fod. Jeg er faameget mere tilboielig til at- anfee den for blot SBarietet, da bct forefommer mig at be af Reichenbach udhævede Diftinctioner ei ere ffarpe mof eller i Harmonie med de af andre Forfattere opftillebe Kjendemcerket paa Pratensis. Hvad for bet ferfte C (pngtraaben e betræffer, faa figer Linnee felv i Flora Svecica: ,cirrhi$ diphyllis si m- plicissimis*; Smith: „Tendrils for the most part simple, sometimes divided;* Gaudin: „cirrho modo simplici, modo 2—3 furcato;* Sprengel: »cirrhis diphyllis compositis; Hornemann: „Bladftil- fen ender fig i en temmelig lang, deelt og meget fnoet . €pngtraab." Overeensftemmenbe med disfe Forfatteres for- ſtjellige Anffuelfer er min egen Erfaring, ba jeg bar fundet Slyngtraadene hog den (torte og mindre orm meget variable.*) Hvad det andet af N. angivne Sjenbemorfe, nemlig Arel- bladenes Form angaaer, ba bemærfes, at Linnee i Fl. Sv. ved Le Pratensis anfører: Stipulæ integerrimæ hastatæ. Schmith characteriſerer dem: uneqvally arrow- 2. +) Paa een og famme Stængel (hos ben danfte Plante) ere Slyng⸗ traadene fnart beelte, ſnart enkelte. D. 356 shaped, taper-pointed. - I De Candolles Prodromus feb. bet det: stipulis' sagittatis ovatis foliolis brevioribus.*) Det fidfte af Xeicbenbacb opftillebe biftinctioe Mærée, nemlig Froenes forffjellige Farve hos be to Arter, ſynes i og for fig for ubetydeligt, til derpaa at grunde nogen ſpecifik Sorffjel. Desuden ere ei heller alle Forfattere enige med bam i denne Henſeende. Gaudin tillægger i bet minbfte L: pratensis semina flavescentia, Fil Nuancerne i Farver hos Frøene bidrager viſtnok ben forffjellige Alder hos Planten Meget. ++) | gi 4) Man bør være opmærffom paa den Piante, vi i AL *) Gfter Koh ere fun Grenenes Xrelblabe lancetformige, be paa Stængelen have ftebfe bagtilgaaenbe Hager, o: be ere piilformige. Scopoli, og efter ham troligen Steidjenbad), har fun eite, 1 en Green, hvorfra hele Feiltagelſen hidrører. D. ++) $tod) anfeer i fit nyefte Vært, Synopsis flore Germanice et Hel- veticæ p. 201., Reichenbachs L. pratensis og L. sepium for at være een Utt, nemlig L. pratensis; men han opftiller desuden en L, Sepium Scop, med heelt anden Characteer end Reichenbach; paa følgende Maade: (jeg anfører fun de adſkillende Befter- melfer.) L. pratensis: pedunculis multifloris floribus undiqve patentibus, stipulis sagittatis, leguminibus lineari-ob- longis obliqve venosis venis prominulis, seminibns globosis levi-' bus, calycis dentibus ovario brevioribus, omnibus ex Tat 1 i Part | - lan« b 1s L. sepium; pedunculis multifloris floribus secundis, stipulis hastatis hamis fere rectangulis, leguminibus . . , . seminibus . . . . calycis dentibus omnibus lanceolato-su- bulatis inferiore ovarium zeqvante, — S en Anmarkning til ı Prateusis tilfoiev han: Scopolius a suo L. pr, qvi absqve dubio planta nostra et Linnzana et ubiqve vul- gatissima est, „folia villosula, flores racemosi* aliam affi- nem speciem cis alpes nondum lectam distingvit, „foliis glabris, floribus secundis, et calycis dentibus fere sqvalibus, nec duobus supremis incurvis“, 9. f, b, D. 357 mindelighed falde Orchis bifolia, thi fer ffjuler fig under famme 3 forſtjellige Former, hvilfe Reichenbach, Wallroth m. fl. have ophoiet til ligeſaamange Arter. De ere alle tre be: ſtrevne og afbildede i Reichenbachs Iconographie 9de Centurie under følgende Navne; Platanthera bifolia RcHm., petalis superio- ribus arrectis acuminatis, calcare ovarium plus duplum longo descendente, anthera oblonga fornicata, Rcum. l.c. p. 49, Tab. DCCCLI, fig. 1143. Platanthera brachyglossa (Orch.) WALLR. petalis superioribus conniventibus obtusis, calcare ovarium sesqvilongo descendente, anthera oblonga truncata. Rcusz. l. c. DCCCLI, f. 4444. Platanthera chlorantha CusTom, petalis superioribus conniventibus obtusiusculis, calcare ava- rium duplum longo horizontaliter porrecto , anthera truncata inferne duplo latiore. RCHB., l. c. f. ' 4145. . Orchis bifolia, Fl. D..t, 235. Curt. Lond, t. ^ 186. ` Alle disfe trende Former finbe8 i Norge. Den førfte ved Chriftiansfand og paa flere Steder; den anden fom ubentbiol er fieldnere, ved Stavanger, og ben tredie, fom er bem almin: . beligfte, overalt ifer paa Øftlandet, Symiblertib ber man lægge Mærke til, om iffe Modifica- tioner i Formerne. antyde Overgange fra ben ene tif bem anden. 358 Om Forverdenens Dyrarter af de tvende Familier ÅNATIFERIDÆ (Gray) og PoLLICIPEDIDÆ (Gray). Af Japetus Steenftrup. ' Js noiere Jordfforpens forffjellige Lag blive underſogte, jo ſtorre Antal af be deri ffjulte Plante= og Syptleoninget, der bringes for Dagens Lys, og jo mere biéfe derved blive Gjenffanbe for Naz turforffernes omhyggelige Studium, des flere Skabninger bliver man befjenbt med, ber fom fammenbinbenbe Led inderligen knytte be unbergaaebe Dyrarter til be nulevende Slægter og Familier, eller be forſtjellige Former tif hinanden indbyrdes. Saaledes have flere i ben fenere Tid gjorte Fund tydeligen viift, at ben Dyrorden, hvortil be banffe $pítet8 Saartlop og den paa Skibenes Sider hyppige Xangbals bere; ogfaa havde fine Repræfentanter i Jordklodens forrige Perioder, om endog dez .te8 Antal iffe var betydeligt, — Den Clasfe, hvorunder biéfe Dyr indbefatteg, bærer i Syſtemet Navn: af Fryndfefødder (Cirripedes), og den deleg af Forfatterne i tvende Ordener: „de ſtilkede Fryndfefødder” (Cirripedes pedunculati) og „de fiddende Fryndfefødder”” (Cirripedes sessiles). Fil ben feríte af disfe henhøre be Sptleoninget, fom i bisfe Linier for- teligen fulle omhandles; alle deng Arter ere Beboere af bet falte Band, og ere, i den vorne Zilftand i bet minb(te, hæftede til fafte Gjenítanbe i Havet, til ſtorre Tangarter, Goraller, Stene etc; ja nogle af bem ſynes endog at udhule fig fmaae Rum i Stenene og Gorallerne, hvori be ba fibbe inbefluttebe. Dyret har et fort, næften feglebannet, blødt Legeme, hvorfra ubgaae til begge Sider flere Par lange, bornagtige, leddede, meer eller mindre fryndfede, i Enden tvedeelte Organer (Fange: -arme? Fangeredffaber ?); Kroppen, Fangearmene og de ved disfes 359 Grundled ſiddende Gjelleppramibet ere indhyllede i en hudagtig, ſammentrykt Kappe, der kun er aaben foran til Gjennemgang for Fangearmene; man tænfe fig nu en ſaadan hættedannet Kappe med de inbefluttebe Dele, baaret af en fortere eller længere, meer eler mindre muffulgs Stilk, hvorved Dyret er fafthæftet til fremmede Gjenftande, og man har et Billede af den almindelige ydre Form, fom tilfommer Dyrene af denne Orden, Stilfen, ber egentlig er en Forlængelfe af Kappen, ftem: ' byder igjennem be hidtil befjenbte levende Arter fun 2 Hoved- forffjclligbeber , idet ben enten fan være tberrpnfet og nggen, eller beflædt med (tive Haar eller med fmaae ffje(bannebe €fal: ler; ba man har fundet, at hertil ev knyttet Forſtjelligheder i hele Dyrets - Udvortes og i dets Levemaade, har man derefter deelt Ordenen i tvende ftore Familier. Hos ben førfte Familie (Anatiferidæ Gray) er Stil: fen nøgen, og Kappen er enten nøgen eller beflædt med et ringe Antal (5, 8) af tynde Skaller, fom fædvanligt med deres Rande berøre hinanden og derved dæffe hele Kappen; af disfe Skaller ligge 2 (3) Par paa Siden af Kappen, bet ene oven: for det andet, og ere ufpmétriffe,.og en enfeft (2) &fal ligger i Midtlinien paa Dyrets Ryg er fpmmetriff og fædvanligen i ben nederfte Ende beiet ftærft ind imod Stilken. Da hidtil ingen. uddød Art af denne Gruppe er befjenbt, vil nebenftaaenbe Art, fom er fundet i bet banffe Kridtſyſtem, blive ben forſt be: ſtrevne: l Anatifera cretæ. Srr. Valvis glaberrimis, tenerrimis, membranaceis, fragilibus; valva dorsali recta, lanceolata, carinata’ fere triplo longiore qvam lata; valva laterali su- periore subrhomboidali convexiuscula, antice emar- ginata, angulo posteriore obtusissimo rotundato; valva laterali inferiore trapezoidali, angulis subrotundatis 360 excepto superiore, acuto; partibus tribus elevatiuscu- lis, emedio margine anteriori radiatim exceuntibus. Rygſkallen fpmmetrif£, breblancetbannet, ret, ſvagt kjolet, ” omtrent 3 Gange faa lang fom bred; Værtftriber gane parallel med de overſte og korteſte Rande, ber have fun den halve Længde af be meberfte Rande, fom indeflutte ben ſpidſere Vinkel af Stalen. $€—1j'"; $ —1'^. Overſte Cibeffal ufpmmetrif£, parret, næften rhom- boibalff; forrefte Rand ſvagt ubffaatet, meberíte Rand hyppigſt lige, men de tvende andre buedannede og fammenftødende unz der en afrundet Vinkel. Hele Skallen er glat, meget tynd, temmelig. hvælvet, deelt efter Længden ved en mere hævet Linie - i to ulige Dele, hvoraf ben foranliggenbe er emtrent. 3 Gange faa bred fom den mod Ryggen vendte Deel. En nedtrykt Linie gaaer fra Skallens øverfte Vinkel mod ben nederſte Rand, i Retning af ben fotreſte ubffaarne Rand. Voxxtſtriberne fjeldent tydelige, parallelløbende med ben nederfte og bagefte Rand. 2 — 287735 15 5: 147^. | Steberfte GCibeffaL ufpmmetriff, parret, ffjoot-firefibet (trapegoibalff) ; ben forre(te Rand er meget længere end be 9o; tige og beiet i Midten, og derfra tbgaae, fom Radier, 3 Doct: bebe Partier af Skallen imob den nederfte og bagerfte Mand og mob ben af dem indefluttede Vinkel; Overfladen faner derved et bølgende Udfeende, men er meget glat, ffjonbt Værtfiriberne ere — tydelige. Den overſte Vinkel er meget ſpids; den bagerfte et betydelig ffump, og be to nederfte omtrent rette, men alle 3 afrundede. Ligeſom paa forrige Skal gaaer en nedtrykt Linie fra Midtpunktet af forrefte Rand til den af nederfte og forrefte Rand dannede Vinfel. L=317"7; B1. De overordentlig tynde og letbrekkelige Sideſkaller finder man hypigen fammen, men be ere vanffelige at erfolbe blottede med hele Rande fra Sribtet; i Samling med bem har jeg oftere fun: 361 bet den uparrede Rygſkal, der er -meget tykkere og ftærfere for: mebelft den hævede Kjol, men jeg har aldrig iagttaget flere end biéfe 3 €falformer, uagtet jeg undertiden har feet mange af dem liggende paa em lille Kridtflade. Saavel Skallernes Structur og Form fom deres Forctemſt gjor bet da temmelig vift, at de tilhøre en og famme Dyrart, at denne var fun dæffet af 5 Sfaller og nærmeft hørte under ben ftore Familie af Anatiferidæ, hvilket enbmere rimeliggjores ved ben Maade, hvorpaa Sfallerne funne flutte til hinanden. Imidlertid fan Arten, ftrængt taget, hverken fomme ind under Slægten Anatifera Gray eller i nogen afde 7 andre af Samme opftil- lede Slægter i Familien, ba RygfÉallen i Forhold til de andre Staller er faa fort og desuden er aldeles ret og mangler forneden al Indboining imod ben underftøttende Stil; den anføres alligevel her under Navnet Anatifera, fordi bet bog er denne af be af Gray opftillede Slægter, fom ben kommer nærmeft, og fordi ben ſynes ved ovennævnte Forffjeligheder at danne en Over- gang fra Anatifera Gray til den Leachſte Slægt Cineras (Senoclita Schum). | Jeg har bpppigen fundet disſe Skaller i det jpbffe Skrive⸗ (tibt, f. E. i Thy ved Hillerslev og Jensby, og i Omegnen - af Aalborg i den npe Kalkgrube ved Frederiksminde og ved ` fBiéfegaatb; formodenlig forefomme be overalt i Skrivekridtet, men fra intet andet Led af Kridtformationen har jeg feet dem. Da jeg oftere i eet lille Stykke Kridt har fundet flere (13) fefe Staller tilfammen, tør jeg med temmelig Vished fige, at denne Forverdenens Beboer, ligefom de nulevende Arter af famme Slægt, gjerne levede i fmaae Grupper. | . . $8 bm anden Familie (Pollicipedidee Gray) et ben fotnemjte Karafteer, at den har en med (tive Haar eller med fmaae (fie(agtige Skaller bedæffet Stilkz men dertil kommer endnu: at Hovedſtallerne ere betydeligen faftere og tykkere og i 25 362 næften altid forfpnebe med en ſtork Kjol eller Ryg, og at de fjels bent fløde til hinanden med deres Rande, men lade fmaae Rum mellem deres nederſte Vinkler, hvilke Rum tillige med beu nez derfte Deel af Kappen beffobo8 af em (tetre eller mindre Mængde af Biffaller. Denne fidfte Art af €faller er med Henſyn til Form og Stilling yderſt forffjellig hos be forſtjellige Slægter; den morfeligíte Form ev den (f. Gr. hos P. cornucopiæ fra Middelhavet) hvor en Skals Bafis ftebfe dætfes af en nec benfotliggenbe Skals overſte €pibfe. Gray har i fin Synopsis optaget 6 Slægter, tilbeel8 begrundede i Skallernes Antal og Form. Af Levninger, fom funne anfee$ for at henhore til uddøde Arter af denne Familie, have flere Forfattere meddeelt Be: ſtrivelſer. Saaledes har Philippi gjort: os bekjendt med en Art, fom han har fundet i de yngre Dannelſer paa Sicilien, og fom han har faldt Pollicipes carinatus; han har iffe alerte beſtrevet be forfÉjellige Former af Skallerne, men enbog givet Afbildninger af €ibeffallerme og af be for Familien faraf teriftiffe Bug- og 9tpgffaller (fee Phillipi Enumeratio mol- luscorum Sicilie ; Berol. 1836. Tab. XII, fig. 266928). Ligeſaa har Sowerby afbildet og tildeels beſtrevet en Mængde forffjellige € taller fra tertiære Dannelfer paa Øen Wight un: der Navnet Pollicipes reflexus (Sowerby Mineral con- chology, Vol. VL, Tab. 606, fig.8); biéfe Skaller anſees for at høre til een Art, og fom det ſynes med Rette. Mindre tyde- ligt bliver Forholdet af de tvende andre Arter, fom denne Forfatter anfører fra bet engelſte Skrivekridt, nemlig Pollicipes sulca- tus (l. c. Tab, 606 fig. 1, 2, 7) og Poll. maximus (l.c. Tab. 606, fig. 3, 4, 5, 6), ba be ere fra flere Localiteter og iffe ere noiagtigen og udtømmende beffreone; Forfatteren var felv i Tvivl om de tilhørte cen eller flere Arter; at be virkelig bore under Familien Pollicipedidæ, ſynes at fremgaae af €fallerneé Form, ffjenbt Forfatteren anfører, at han iffe felo Dat feet flete end be her afbildede Skaller, og altfaa iffe har feet nogen af 363 de talrige SBiffaller, iffe engang uden de tvende Hovedſtaller af den førfte Art fra 2 forffjellige Punkter. Da fanbfpntigen biéfe tvende Arter ogfaa forefomme i bet banffe Kridtſyſtem, og da jeg allerede har fundet en dem meget nærftaaende Art, vil jeg for Fuldftændighed og til Sammenligning tilfoie latinffe Diagnofer, uddragne af Forfatterens forte Beffrivelfe og Figurer : Pollicipes sulcatus Sow. Valvis sulcis elevatis | instructis, Valva laterali superiore subcarinata rhom- boidali-ovata. Valva laterali inferiore ? Valva dorsali . latiuscula ,. lanceolata, arcuata, subcarinata. Pollicipes maximus Sow. Valvis levibus dorso . medio instructis; Valva laterali superioré — subplana, rhomboidali ovata. nui Valva laterali inferiore, apice arcuata, obtuse carinata, Valva dorsali elongato - lanceolata, ar- cuata, convexissima. Den ovenfor omtalte Art herfra Landet grunder fig alene paa tvende loſe Caller, fom jeg fandt i eet Haandſtykke Kridt, og "Derfor henregner til eem Art og eet Individ. Den har den Glathed, fom efter Sow. udmærfer Poll. maximus, men ftaaer med Henſyn til Skallernes Omrids nærmeft Poll. sulcatus, bog er ben langt mere forffjellig, fom det ſynes, fra dem begge, end disfe ere det indbyrdes, Jeg vil nu beffrive denne efter, min Mening npe Art. Pollicipes elongatus. Srr. . Pollicipes maximus Fordyb. om Danmarks geoguoftifte Forhold Pag. 75. Valvis levibus, dorso prominulo instructis, Valva laterali superiore rhomboidali - lanceolata, 25 * 364 parte posteriore segmentiformi qvam parte anteriore triplo fere angustiore. Valva laterali inferiore? Valva dorsali ? Valvula dorsali triangulari, lata, basi rotundata, lateribus emarginatis. et Dverfte Sideſkal parret, ufpmmetriff, temmelig tp, rhomboidalſt, med en ftærë afrundet bagerfte Vinkel og med en temmelig ftæré, fvagt boiet, kjoldannet Ryg, der deler Overfladen i 2 ulige ſtore Dele, hvoraf den ene ligger bagved famme, er mindre og fegmentbannet, den anden Deel er ſtorre, ligger foran Ryglinien, er triangulær og uligefidet. Hele Overs fladen er for det blotte Die glat, naar undtages de tydelige Bærtftriber fom. gaae parallell med de tvende neberffe og bagerfte Rande; under Lupen opdager man derimod ogfaa fine Længdeftri= ber, fom fra ben overſte Vinkel af Skallen gaae mob be fidfts nævnte Rande, Længden af Sfallen er 10", ftorfte Brede (Afftand mellem ben forreftefte ſtumpe og bagefte afrundede Bin- fet Spids) 5”, og bet forte(te Sidepartie er [ibt over 2 Gange faa bredt (4%) fom bet bagefte (1⁄7). Forrefte Rand er al- deles lige og 61” lang. Denne Skals forholdsviis (torre Længde og endnu mere den hævede og ffarpe Ryglinies Beliggenhed ab: filer den altfaa meget fra den tilfoarende Sfat Hos Polli- cipes sulcatus, hvis man iffe vil tillægge be af Sow. an: førte ffarpe Ribber nogen Beſtandighed. Forſtjellen falder ftrar i Øinene ved Sammenligning med den Sowerbyſte Figur, bet foreftiller den boire. Skal, hvis Ryglinie tigger omtrent i Mid- ten; efter de tvende Figurer af P. maximus er den bagved Stpglinien liggende Sidedeel endog betydelig bredere end den foranliggende. | Den anden Skal, fom jeg er i SBefibbelfe af og fom blev funden med ben foregaaenbe, har en trianguler Figur, er 43” høi eg ligefaa bred ved dens Grund; deng Grundlinie er conver 365 medeng deng tvende andre Ciber ere udffaarne under en fvag Bue; den vender dens Ydreflade mob Kridtmasfen, derfor fan jeg fun angive om ben, at ben er fvagt hvælvet, ifærdeleghed imod oven. Da denne Stal ifølge fin Form og ringe Tykkelſe iffe fan være ben egentlige Sipgffat , men bog, forbi ben et ſymmetriſt, maa have været ſtillet i Dyrets Midtlinie, bliver det rimeligt, at det har været den Biffal, fom dæffer Bafis af ben egenlige Rygſtal, og deraf turde man maaſtee atter flutte i Forbindelfe med de allerede nævnte Forholde hog den everfte Sideffal, at den til- hørende Nygffal maa være bredere, langt fladere og mindre bøiet end de tvende andre nærftaaende Arters. At vi i det mindfte have en virkelig Pollicipes for o8, ſynes godtgjort ved denue lille Skal. Af denne Art har jeg fun fundet de ovennævnte Levninger i en Kridtmasfe, fom ftaaer an i de temmelig høie Soebrinker nær Legind i bet fydlige Thy, og fom nærmeft: maa betragtes fom Gfrivefribt, uagtet bet hift og her er temmelig haardt. Altſaa beſidder Sribt[pftemet, efter vore nuværende Kundffa- ber, i det mindfte 4 Arter af be ftilfede Fryndfefødders Familie, men det ev meer end rimeligt, at dette Tal fnart vil forøges be- tydeligt. De banffe Kridtbakker, ber ere blottede og tilgjænge- lige paa faa mangfoldige Punkter, ville viffnof, naar de blive jævnligen underſogte, ſnart afte klarere Lys over Forholdet af | biéfe Formers Forekomſt i denne Jordens Udviklingsperiode. Sra Dannelfer, ældre end Kridtet, kjender man kun en eneſte Art, hvormed Rømer i afvigte Aar har beriget Vi— denffaben, og fom han falder Poll. Hausmanni (Rømer Verfteinerungen des norddeutſchen Oolithengebirges, Tab. IV, fig.2, 3). Om denne Art vil det iffe være overflødigt her at bemærfe, at uagtet Forfatteren angiver den for at være meget hyppig, bat han bog iffe fundet eller feet flere en de 3 afbildede Hovedſtalformer, ſaa at man let friſtedes til at betragte den ſom en meget tykſtallet Anatifera, hvis iffe Rygſtallens rette og 366 nedentil afffaatne Jorm mere talede for en Pollicipes. Den nederfte Mand af den everfte Sideſkal er S-bøiet og er- aldeles ligedannet med ben øverfte Mand af den neberfte Sideſkal, faa det ſynes fom om disfe Dave ftodt til hinanden, og i det Tilfælde fremkommer iffe bine inbfpringenbe Vinkler, Hvori ftebfe Bi: ffalleyne findes; det er desuden mærfeligt, at Rømer i ben fremſtillede Idealfigur har aldeles forandret ſaavel Formen af den overſte €ibeffal (bem ſaakaldte Terminalſkal) fom Forholdet af Storrelſen mellem denne og den nederſte Sideſkal. ]—— BREDT — —ñ— ç — — e Om Bornholms Kulformation og om Vandets højere Stand paa Bornholm. - (Ved Prof. Sorcbbammer. Af Overfigten over Videnft. Self. Forhandlinger 1835—1836.) F Pror. Forchhammer har forelagt Videnſkabernes Selſkab en Afhandling over Bornholms Kulformation. Denne Dannelfe har allerede i [ang Tid været anfeet for famtidig med den Kul- formation, fom indtager en betydelig Deet af Cfaane, fom be: arbeides bjergmæsfigen ved Hogances og er af Brongniart be- tragtet fom forffjellig fra den paa Plantelevninger faa rige Canbíteen fra Hør i €faane, hvis nøiere Underføgelfe vi ſtylde Prof. Nils ſon i Lund. Brongniart ſammenſtiller Hoganæs: formationen med Jurakalken og Hor-Sandſtenen med Lias. Forfatteren vifer, at den Formation, der indeholder be Born- 367 bolmffe Kul, bar tre Led, ſom vife en Forſtjellighed ſaavel med Henſyn til deres geograpbiffsgeognoftiffe Beliggenhed, fom ogſaa til de i hver Deel udviklede Steenarter. Den førfte Deel, fom overalt hvor den findes abffiller be andre Led fra Overgangstiden, ligner Hor⸗Sandſteen i Udſeende og deri, at den ligefom ben har underordnede Lag af eer; ben indeholder derimod ingen PlanteaftryÉ eller nogenfomhelft anden tydelig organiff Levning, undtagen Kul, fom findes i Leerlagene i Vellingsbye. Paa Bornholm findes bem iffun der, hvor Kul- dannelſen nærmer fig til Svergengéformationen, derimod iffe der, hvor Urformationen iffe er beboffet af Overgangsſandſteen. Paa be 2 Steder, hvor man hidtil fjender ben, ved Vellings⸗ anen og Grødbyeaaen , er den abffilt fra Svergangéformationen ved et ubekjendt Belte, ſom er paa Overfladen jevnt og fugtigt, og fom gjør det ſandſynligt, at det er et Leerlag der ligger imellem disſe to Bjergarter. Det andet Led af denne Danmelfe har man hidtil iffe fundet i umiddelbar Berørelfe med den omtalte Sandſteen, men i den nordlige Deel af Kulformationen kommer det meget nær til Granit: Gneufen. Det holder fig ber langs med Urbjerg— grændfen, og ber, hvor denne i Nyker træffer fig ftærft imod Düt, levner denne Dannelfe Plads for ben tredie. J Nær- "heden af Rønne, hvor Granit⸗Gneuſen danner et Forbjerg, findes den ligeledes ved Stranden, og er ifær meget ftærft udviklet imellem Arnagerbugten og Soſaodden. Den indeholder jernhol— big Sandſteen, jernfri Sandſteen, Jernſteen, ildfaſt Leer, Sand og Kul og er mærkværdig formedelſt fine organiſte Levninger. Det interesfantefte Sted i faa Henſeende er Nebbeodde noget nordlig for Rønne, hvorpaa ifær Dr. Pingel har gjort opmeerk— fom. Forfatteren vifer, at ber her omtrent har været Mundin- gen af en Aa eller Flod; ber har frembragt den mærfværdige Blanding af Landplanter og Sodyr, fom ber findes. Iblandt 368 - Planterne ere Nilssonia brevis og elongata be interedfan: tefte, hvis Blade, Frugt og Froe findes i ftor Mængde, og fom bevifer, at Sandftenen ved Hør i Skaane og den bornfolmffe Sulformation bere fammen, ba biéfe Planter ere meget hyppige i ben omtalte Sandfteen, Ved Hasle indeholder denne Formaz — tion Tænder af Amphibier. Det tredie Led af Kulformationen beffaaer af jernfri Sand og Sandfteen, Leer og mange Kullag; bet er den pngfte Deel af denne Dannelſe. Af organiffe Lev- ninger ere foruden Kullene felv hidtil iffun fundet 3 Arter af Sucoiber og navnlig Fucoides Targioni. Bornholms Kulformation har fom befjendt lidt overordent- lig mange Forftyrrelfer. Forfatteren abffiller 9 forſtjellige Sy- (temer. af ſamtidig Hævning eller Sænfning, hvoraf 5 have truffet den jernholdige Deel af Kulformationen; disfe ere Hasle Syſtem, Hvidodde Syſtem, Ronne Syſtem, Syftemet ved Stampeaaen, fom i Søen hænger ſammen med Rønne Syſtem, og bet ved Soſaodden. I ben pngfte jernfrie Deel af Forma- tionen antager han 4 ſaadanne Syftemer, nemlig: Leuka Syſtem, Klaufe Molle Syſtem, Sorthat Syftem og Pythuus Syftem, der alle have lidt disſe Forandringer førend Gronſandet blev affat. Med Henſyn til Alderen af ben Bornholmſke og SÉaanfÉe jernholdende Kulformation, og Sandftenen ved Hør bliver bet efter Forfatteren mere og mere fandfynligt, at de fvare til Jura- falfen8 dybere Lag, men medens han paa ben ene Side nu maa anfee bet for afgjort, at de nævnte Dannelfer i Sfaane og paa Bornholm henhøre til een Formation, troer han at man maa henregne Bornholms jernfrie Kulformation til Jurakalkens fidfte Lag, ſandſynligviis analog med Karpathernes fulferenbe Sand: (teen. I. Prof. Sotcbbammet har endvidere meddeelt Selffabet en Rekke af Underføgelfer om Vandets Deiere Stand paa Born: 369 . holm. Da Øftfyften formedelft de granitiffe Steenarter, fom danne ben, er fortrinligen ffiffet. til ſaadanne Underføgelfer, ere hans Jagttagelſer næften udelukkende inbffrenfebe til denne Side af Øen. De hoieſte Steder, hvor man endnu træffer Spor af en faadàn Vandbedeknining, ligge omtrent 250 Fod over Havets nuværende Niveau og funne forfølges langs med hele Oſtkyſten, men mangle aldeles paa ben veftlige Side af ben granitiffe Høideryg, bet ftræffer fig fra Nord til Syd. Det, denne Flod bar affat, er Leer med Steenarter ifær af Overgangsformationen, der ligne bem, fom endnu findes fa(tffaaenbe paa Øerne Got: land og Øland. Da Stenene iffe er afrundede og iffe udflem- mede af Leret eller famlede i enkelte Lag, fan bet iffe her være en høiere Vandſtand, men iffun en Overſvommelſe, der har affat disfe Masfer. S en Hoide af omtrent 40 Fod over Havets nuværende Overflade vifer fig fra Allinge til Nerøe, overalt hvor en lille Bugt begunftiger Dannelſen, følgende Forhold. Den inderfte Deel af denne Bugt, hvis Bund altfaa ligger 40 Fod over Havets Niveau ,. dannes for det mefte af en lille Torvemoſe; derpaa fommer, ud imod Havet, men paralel med Kyften et Lag rullede Strandftene, en fand Havſtok j fom iffun bar en ringe Brede, men falder med en €frent under en Vinkel af . 15? imod Søen. Den faaledeg dannede Vold er omtrent 10 Fod bei, og hviler paa en omtrent 160 Fod bred, fulbfommen horigontal Slette, ber ligeledes løber parallel med Stranden og heelt igjennem beftaaer af Havſtoksſtene. Efter denne følger en Strænt, der er omtrent 100 Fod bred og falder eensformig um: der cen Vinkel af. 9—10?; efter denne følger tiffibff den nu: værende Havſtok med en Vinkel af 12—13^. Forfatteren flutter af biéfe Jagttagelfer, at en meget vold: fom Overſvommelſe, fom fom fra Df, har givet Bornholm dens nuværende Form; at Havet efter denne Flod, i en iffe meget i 370 lang Tid, men roligen og med uforandret Forhold til bet fafte Land, har affat ben førfte Havſtok; hvorpaa Øen ved en plub- felig Hævning blev reift omtrent 10 Fod. En meget lang, rolig Periode fulgte, hvori den 160 Fod brede horizontale Hav- ftoféflette blev dannet. Derpaa begyndte Øen at- hæves meget langfomt og eensformig, og i denne -Periode blev den brede Hav- (tofffvent affat. Paa denne Sfrænt findes der Grave opfaftebe af Havftof- Stene, og iffun betegnede ved en Ring af libet forre Stene. Sa det, ifølge en Meddelelfe af Hre Geheime: Ardivariug Sinn Magnusſen, var Cit i den førfte Tid af Chriſtendommens Udbredelfe i Norden at nedgrave de Chriftnes Liig, der hvor Land og Hav ileg, attfaa i Havſtokken, og be Gbriffne, da-de fik Overmagten, tvang Sebningerne til famme Begravelſesmaade, fan man fanbfpnligoiió antage, at Havet henved Aaret 900 Dar naaet til bet Sted, hvor Gravene nu findes. Dette giver, en Hævning af Øen af een Fod i Aar: bunbrebet , og lægger man digfe Data til Grund, ba vil Phæ- nomenernes Chronologie, regnet tilbage fra den nærværende Tid, omtrent være følgende, 3 1600 Aat har Øen hævet fig langfomt og regelmæsfig og 2500 Aar ere henrunbne imellem bet Fordffjælv, der hævede Øen pludfelig og SBegpnbelfem af ben regelmæsfige Hævning. Det (tore Jordffjælv er altfaa indtruffet for omtrent 4000 Aar, og bem ftote Overfvømmelfe fra Wft nogle Aarhundrede. før den Tid. Erfaringer paa Oſtkyſten af Øen, fætte deng vedblivende Hævning uden for al vivi. 371 Ichthyologiſke Noticer, den nordiſke Fauna vedrorende. J. (Cuvier & Valenciennes: hist. nat. des Poissons, Tom, XI, 1836,) Den ellevte Deel*) af Cuvier's og Valenciennes's ypperlige Fiſteverk omfatter Familien Mugiloides og ben førfte Halvdeel af Familien Gobioides, nemlig Slægten Bl ejn- nius Linn. — Min Henfigt er fun, med Henſyn dertil at med- dele nogle Bemerkninger, fom angaae ben morbiffe Fiffefauna. a. Af Slægten Mugil forefommer een, eller maaffee endog to Arter ffunbom paa vore Kyſter; dog fanges de faa ſjeldent, at man mange Aar fan have beffjæftiget fig med be banffe iffe , uden at være faa heldig at fee et enefte Sinbivib. Bruͤnnich er vel den førfte, fom har henvendt Opmærffom- heden paa en Mugil i vore Have (SBibenff. Self. Skrifter for 1788, III, 406), og han, ber faa nøje fjenbte Middelha- vets Fife, anfaa ben for den i Middelhavet almindelige M ugil cephal us Linn. Senere Underføgelfer af Cuvier have viift, at flere nærftaaende Arter ſammenblandedes under dette Navn. Mugil cephalus forekommer iffe nord for Middel- bavet, idetmindfte haves ingen beſtemte Efterretninger derom. Men to ben nærftaaende Arter: M. capito og M. chelo, fees iffe faa fjeldent paa be engelffe Kyſter. Valenciennes *) Tolvte Deel, afbanblenbe be linntiffe Slægter Gobius, Callio- nymus, Lophius 0, f. V., «t allerede ubfommen, og dette faa vigtige Værk ffriber faalebe8 vafft frem mob fin Fuldendelſe. Jeg vil fenere komme tilbage til denne Deel, ba jeg iffe er iftanb til for Ojeblikket at give nogen Beretning om ben med Henſyn til ben nordiſte Fauna, 372 troer, at ben fidfte er ben almindeligſte i be nordlige Have, og ben, fom forefommer hog og. Idetmindſte antager ban Ccbagerfiroms M. cephalus og Nilsſons M. capito for M. chelo. Uagtet jeg er tilbøjelig til at antage W8 Formodning for grundet, tor jeg bog iffe med Sikkerhed paa(taae noget i denne Anledning, ba jeg fun har haft Lejlighed til at unberfoge et enefte. Individ, (fom var fanget den 11te December 1834 i Ørefund mellem Sild). Men dette Individ, fom opbevares i bem naturhiſtoriſke Forenings Muſeum, er desværre meget De(fabiget, hvad Hovedet angaaer. b. Blennius palmicornis Yarrell (Fishes p. 233), hvilken baade efter Darrell og Valenciennes er ibentiff med frilsfons Bl. galerita, et efter Valenciennes iffe palmicor- nis, men en egen Art. Valenciennes falder ben Bl. Yar- rellii. Men da BL galerita Strøm, Bl. galerita 2fscanius, the crested Blenny pennant, Bl. galerita Nilsſon, Bl. palmicornis Varrel og Bl. Yarrellii Val. ſynes at være famme FifÉ, er Forvirringen, denne Art angaaende, faa langt fra at være hævet, at man fnarerej Funde fige ben fordoblet. Valenciennes henfører næmlig de tre førfte af disfe Citater til en Art af Slægten Gunnellus, og falder den Gunn. Strómii ; derimod indbefatter han de øvrige, fom ovenfor meldt, under Navnet Bl. Yarrellii. Det havde været ønfÉeligt, at Val havde angivet fine. Grunde til denne Adſtillelſe, fom næppe fones at Funne billige&. Prof. Reinhardt har allerede for et Par Aar fiden (Maanedſk. f. Liter. 1833 pag. 259) foreflaaet (efter Wahlbaum) BWenævnelfen Blennius Ascanii for ben omtalte Art, og man maa beklage, at hverken Darrell eller Vaz lenciennnes ere fomne til Kundſtab herom, De norbiffe Sau: nifierá Bl. galerita maa vel altfaa, berfom man iffe vil forøge Forvirringen endnu mere, bebbeBl. Y arrellii for Eftertiden, ffjonbt Navnet Bl. Ascanii med bedre Grund Havde tilfommet ben. c. Naar Valenciennes efter Sabricius anfører Gun- 373 nellus vulgaris (Bl. gunnellus Lin.) fom foretommenbe i Grønland, ftemmer dette aldeles iffe med ben nyere Tids Un- derſogelſer. Fabricius's Blennius gunnellus er jo Gunnellus grónlandicus Xbot., og da Val, har erholdt denne meddeelt af Prof. Reinhardt, ffulde man troe, at han tillige var bleven under» rettet om denne Omſtendighed. Naar Val. endvidere, efter Saber, angiver Gunnellus vulgaris fom fjelden paa be jydſte Kyſter, da troer jeg at have Grund til at mobfíge dette; derimod fans ges den rigtignof, paa Grund af be brugelige Fiſtemaader, Ky- ſtens Beffaffenhed o. f.v. viſtnok iffe hyppigt. d. Naar Val. antager Blennius punctatus Fabr. for en Gunnellus, maa dette ene tilſtrives den Omftændighed, at ban iffe har feet ben, men blot fjender ben af Fabricius's Be- ſtrivelſer. Ogſaa Blennius lumpenus Sabr. og Bl. islan- dicus Bl. Schn. gjør Val. til Gunneller, men han har in- gen af dem feet, | e. Val. anfører Gunnellus fasciatus Bl., hvis Fædreland efter Bl. ffal være bet inbiffe Hav, og Gunnellus grónlan- dicus Xbot. fom abffitte Arter, ffjenbt med Tvivl. Imid— lertid f(pne$ det i høj Grab fanbfpnligt, ja man funde næften fige fiffert, at 25[. har angivet et urigtigt Fædreland, og at disſe to Arter ere ibentiffe. Kunde dette afgjores til fulb£ommen Evi- bené, maatte vel Mavnet fasciatus, fom bet ældfte ; beholdes, Til disfe faa Noticer vil jeg endnu føje en, fom jeg ben: ter af Fortalen til 12te Deel af Hist. du Poiss. (Baimaro, fom nyligt er kommen tilbage fra fin anden Rejſe til Island, har medbragt mange goologiffe Gjenfrande fra denne Rejfe; bet: iblandt ogfaa be islandſte Ferſtvandsſalmoner og andre islandſte Fiſte. Man vil altfaa upaatvivleligen fnart fra franffe Zoolo— ger erholde abffillige Oplysninger over den nordiffe Fauna, og navnligen af Val. over Fiffene, hvilket viſtnok er meget enffe: ligt, Kun maa man frygte for, at llbefjenbtffab med de tibli: 374 gere Arbejder i Norden ogfaa her vil funne foranledige Forvir— ring i Cpnonpmien. 1L S ben for iffe ret længe fiden ubfomme Overſigt over Vi: benffabernes Selſkabs Forhandlinger fra 31te Maj 1835 til 31te Maj 1836 findes nogle idjtbpologiffe Noticer af. Prof. Rein- batot. j a. Forſte Notice angaaer ben faa fjeldne") og faa ufuld- ftenbigt befjendte islandffe Vaagmær (Trachypterus Bog- marus Valenc.), hvilfen ogfaa hører til den egentligt banffe Sauna.**) (Gt ved Færøerne i Sommeren 1828 taget Indi— vid, fom var ualmindeligt vel konſerveret, tillod Hr. Schous: boe at forfærdige en Tegning, fom i Nojagtighed langt overs gaaer alle hidtil befjendte (og fom vel fnart fan venteg meddeelt i Vid. Celff. Cfrifter). Længden fra Spidfen af ben lukkede Mund til Roden af Halefinnen er 437 6^; Hovedet indeholdes 7i Gang og Halefinnen 61 Gang i denne Længde. Den ſtorſte Højde, fom falder i Enden af Længdens forſte Trediedeel, indeholdes 5: Gange i Længden. Gjællehuden har 6 Straaler, Vryſtfinnen 10—11, Bugfinnen 6, forſte Rygfinne 5, anden Rygfinne 172, Halefinnen 8 Ctraaler. De. følvblanfe Sider vife to ftote, fortagtige Pletter, Forf. gjør opmærffom paa nogle mindre betydelige Punkter, hvori Valenciennes Beffrivelfet**) |*) Maaftee er ben bog mindre fjelden i de nordlige Have, end man plejer at antage. Af Fortalen til 12te Deel af Hist. du Poissons fees, at Gaimard under et temmelig fort Ophold i Island far funnet forffaffe fig to Exemplarer, det ene næften $^ langt. ++) €t i Efteraaret 1828 paa Stranden ved Cfagen opfaftet Erem- plar blev af Juſtitsraad Juul i Frederikshavn indfendt til bet fat. Muſeum, og afgivet derfra til Univerfitetets naturhiſtoriſke Mufeum. +44) Cuvier & Valenc, Hist, des Poiss. X, 375 af ét tørret Eremplar fra Nordkap afviger fra bet færøiffe. Den af Darrell*) meddeelte Afbildning efter et mutileret In: divid fan, berfom be reſtituerede Partier ere rigtigt udførte, iffe henføres til Slægten Trachypterus. b. Af den i førfte Hefte af dette Tidsſtrift under Nav- - net Chirus præcisus beffrevne nye grentanbffe Fiſt bar Forf.7) forelagt Vid. Selſt. Beffrivelfe og Afbildning under Benævnel- fen Stichæus unimaculatus. Det fgl. Mufeum har 1834 erholdt Exemplarer af denne Fiſt baade fra Nord- og Syd- Gren(anb?); og Forf. beretter, at han- tidligete har benævnet ben Clinus unimaculatus?).- 1) British fishes, I, 191. .?) Under 15be Juli 1836 (altfaa iffe inden 31 Maj, fom man efter Overffriften af Vid. Selft. Program funde troe.) 3) Ogſaa ben naturhiftorifte Forening har i Efteraaret 1836 erholdt flere Exemplarer af ben. ^) „Senere har Hr. Areyer^ figer Forf , „ubekjendt med hine force løbige Beſtemmelſer, mebbeelt Forf. Cfterretning om, at han og- faa har ubfaftet Beftrivelfe af en ſaadan Fifteart fra Grønland 0. f V.” Heraf Punde man ledes til den Formodning, at Prof. Reinhardt tidligere end Ref. havde beſkrevet den omtalte Fift, men-bette er iffe Tilfældet; thi ellers vilde Ref, iffe have leveret den i Xibéffriftet indførte Beftrivelfe. Ligeledes vilde han have bevaret Prof Xeinbarote Artsnavn, berfom ban havde haft nogen Xnelje om, at Rødt. tidligere havde tillagt den paagjæ!s dende Art et Navn — Endnu et Punët trænger til Forklaring. » Afhandlingen beftjæftiger fig derfor’ (fordi Ref. har henført ben omtalte Art til, Slægten Chirus)^ førft med Underſogelſen af bet Spørgsmaal, om bet ftørre Antal Sidelinier hos en FifPeart bør bovtfjerne denne fra den Gruppe, hvortil Overeensftemmelfe i de flefte øvrige Organſyſtemer forlanger ben benftillet. Man funde let ved biéfe Ord ledes til ben Formodning, at Ref. direkte eller indirekte havde befjenbt fig til en Grundfætning, ber ftrider faa diametralt mob al naturlig Gruppering. Men dette er iffe Til- fældet. Jeg har antydet, at Slægfen Chirus forefom mig fom 376 Denne npe Art har foranlediget Forf. til en nøjagtig fam: menlignenbe Underføgelfe af alle Dam bekjendte gronlandſke Blennii Lin., ifølge hvilken han famler disfe i tre Grupper eller Underflægter. j 1. Gunellus: Gjællehuden fammenboret under Halſen fom en Tvær fold, og forfynet med 5 Straaler; ingen eller meget faa Tænder paa Plougftjærbenet; ingen Sidelinier. Arter: G. grünlandicus [fasciatus Bloch] og G. affinis, et Slags Magazin, hvori temmelig forftjallige Dyrearter miblerti: digt vare henſtillede. „De Arter!” figer jeg [Side 31], „Pallas har fammenftillet under Slægten Labrax, ere, fom ovenfor viift, i mange Henfeender indbyrdes forftjællige, og adftillige af bem ville rimeligviis, naar de blive nøjagtigere befjenbte, og flere nye Urter opdages, kunne blive Typer for Slægter eller Underflægter.”” Og i dette Magazin har jeg henfat den nye Art, fordi jeg iffe an-z faae mig for beføjet til at opftille en nye Slægt: , Uagtet der nu gjerne af nærværende Art Funde dannes en ny Slægt, anfeer jeg bet flet iffe nødvendigt for Ojeblikket, ifær oa jeg tum bar underføgt et Individ og dette, paa Grund af Omftæn: dighederne, itte engang (nlojtanoigt. ibid, Derimod Éunbe "Prof. Reinhardt, ber har haft flere Gremplarer til fin fuldkomne Dispofition, viſtnok med ftørre Ret opftille ben fom en ny Under- flægt. — Jeg vil iffe undlade at gjøre opmerkſom paa, hvor uſikkre vore Kundftaber om Slægten Chirus [Labrax Pall] ere. 030a: lenc, figer i 11te Deel af Hist. des poissons [pag 195] — ,,nous n'hésitons pas à rapprocher des blennies les labrax de Pallas, malgré leur cinq rayons, à la ventrale, Tous leurs autres caractères en font des animaux de cette tribu. S ben faa fort efter ubfomne 12te Deel hedder bet [i Fortalen]: Jai fait une réforme importante dans la famille des gobioides, en en retirant les labrax de Pallas ou les chirus de Steller, Den SOmftenbigbeb, fom ifær bar beftemt Bal. hertil, ev, at han ganffe nyligt bar optaget, at os infraorbitale bagtil ubjenber en lang Apophysis, fom retter fig mob Hjørnet af Preoperculum, og ofte beboffer bet. ,;Labrarerne er altjaa ſande Percoidei med bepanbéret Kind, og maa fættes ved Siden af Hemitriptérus eller Hemilepidotus,” ý | -~ M5 2. Lumpenu s: Sallehuden bagtil | fri, med 6 Straaler; 22d ` Sptougffierbenet med Tænder; Gibelinier men uden Sliim= b. i aabninger. Arter: L. Fabricii Rh. (Blenniüs Lumpenus Fabr.) ? Xs. | L. medius Rh,; L, aculeatus Rh, *) 3. Stichæus: 6 Straaler ( den frie eller fortil ganfte fam- menvoxede Gjællehud 3 Tænder paa Plougftjærbenet og paa Gjallebuerne**) 5. een eller flere med Sliimaabninger forſynede Sidelinier, Arter: St. punctatus (Blennius punctatus Fabr,); St. unimaculatus, ***) c Scopelus glacialis Rhr., en np gronlandſt Fiſt, hvoraf bet fongt. Mufeum Tid efter anden bar erholdt 6 *) 3 denne Anledning maa jeg gjøre opmarkſom paa ben ftore Gilbert, Ichthyologien dagligen modtager, og fom endnu gjør alle zoologiſt⸗geografiſte Beregninger, be alminbetigfte und- tagne, uſikkre. For et Par Aar fiben (1833) ubtrpffebe Prof. Reinhardt fig faalebe8 om Slægten Clinus: „denne Slægt er fellebé for Norden og Syden, men bog med et overveiende Antal af Arter i9torben'^ Ci Rec. af Nilsfons Spr.). Nu derimod bar Syden (efter Cuv.| & Val. Hist, du Pois, Xi.) íbetminbfte bet — firedobbelte Antal af Arter, under ben Forudfætning, at man endnu vilde benregne de tidligere af Pr. X. til Clinus penz ferte Arter til denne Gruppe. Antager man derimod Under- flegterne Lumpenus og Sticheus, faa forfoinber Navnet Clinus ganfte af ben norbiffe Fauna. . **) Paa Gjellebuerne har Ref. ingen. Tænder fundet. ++) Til Xfajerelfen af det Spørgsmaal, hvilfet Artsnavn den af Spr. R. under Genævnelfen umimaculatus omtalte Art bør be- holde, vil jeg blot gjøre opmærfiom paa, at bet Hefte af Tids- feriftet, hvori jeg har beftrevet den under Navnet precisus, ubfom ferfte Xuguft 1836; Vid. Gift. Program derimod førft i 1837 (i Februar, faavidt jeg veed). Men dette er ogfaa det dn: hvorpaa Afgjorelſen af dette Spørgsmaal beroer. 26 i 378 Gremptatet, alle fra de nordligſte Kolonier *), Storrelſen er 2 — 35”. Rygfinnen har 12 Straaler, Gadborfinnen 17 Straaler. d. Motella argentata HRhr.**): ligeledes en ny grønlandfe Art; hidtil fun fendt fra bet fpblige Grønland, hvor ben er hyppig. Farven fefob[anf, Hovedet ftumpt, Hale- finnen fladt inbffaaren, Længde 21—3^ (men Forf. mener, at hans Individer ere ganffe unge). Forf. troer, at bet nordlige Grønland befidder en ftor Motellaart (Motella ensis Rhr.), fom udmærker fig ved Længden af ferfte Straale i den forrefte, abortive Rygfinne, (hvilken Straale næften er faa lang fom Hovedet), og ved Gadborets Stilling (ber fidder længere tilbage end hos M. Mustela); men han fjender den fun af meget be- ffabigebe Individer, ber ere tagne af en Klapmydſes Mave, e. Grønland har to Liparis Urter: — Sabricius's Cyclopterus Liparis, fot hvilfen Forf. foteflaaer Navnet L, tunicata, og endnu en, fun af et mutileret Cremplar Forf. be- fjenbt, Art, der i fin Tegning har megen Lighed med Narrell's L. Montagui. III. Die feclåndifchen Dleuconectes- Arten, Von Dr, Gottſche | in Altona, ; —— Arhiv f. Naturg. 1835, 2 $8. C. 133 u, folg.) Dr. Gottſche har paa ovennævnte Sted leveret en ub: førlig Monografi af be fjællandffe Flynderarter, hvilken, hvad +) Den naturhiftorifte Forening har erholdt Exemplarer fra bet fydlige Grønland. **) For iffe at afftebftomme nogen Forvirring, bemærker Forf., af bet er den famme Fift, fom han tidligere har mebbeelt adftil- lige Mufeer under Bencvnelſen M. unicirrata, hvilken Bengy- nelfe han nu bar forfaftet fom mindre pasfende, y 319 ben beſtrivende Deel angaaet, et ſerdeles grundig, og maa an- ſees fom en fjerfommen Berigelfe for vor fauniftiffe Literatur, — 1 bet uagtet ben ingen npe Arter opftiller, og uagtet ingen Af- deling af Danmarks Fiffearter fan figes forud at være mere be: arbeidet hog os end netop. denne, Hvad derimod Monografiens fyftematiffe Deel angaaer, ba vil den maaffee være mere ubfat for at møde Modfigetfer, Alle Flynderarter forenedes, fom befjendt, tidligere under den linneiffe Slægt Pleuronectes. Cuvier fandt det nødvendigt at dele denne i fer Underflægter, af hvilfe dog fun de fire (Platessa, Hippoglossus, Rhombus og Solea) have Repræfentanter i vor Fauna. Af Dr. Gottſche henføres vore elleve Flynderarter til ni Subgenera og Sub-Subgenera, Gn fammenlignende Overſigt vil ret tydeligt vife, hvorledes Vanſkelighederne af ben i og for fig. noffom byrdefulde Nomenklatur paa denne Maade forøges i bet Uendelige. Linne. Cuvier. Gottſche. Pleuronectes. Platessa, Platessa. Platessa vulgaris vulgaris Flesus Flesus Flesus Microstomus microstomus FABER”) - microstomus latidens Glyptocephalus saxicola FABER. saxicola saxicola Limanda Limanda Limanda vulgaris | Hippoglossoides LimandoidesBL. Limandoides Limanda Hippoglossus Hippoglossus Hippoglossus vulgaris maximus *) Bed de efter Linnes Tid tilfomne Arter er angivet Artsnav⸗ nets Begrunder. 26 * 380 Linne. Cuvier. Gottſche. Rhombus ~ Rhombus maximus maximus aculeatus Rhombus vulgaris lævis I Zeugopterus hirtus AB. hirtus ` i hirtus Solea Solea Solea vulgaris vulgaris Vi fee her, at vor Fauna, uden at være bleven forøget med nogen ny Art, er beriget med mange nye Navne. Afdelingerne Platessa, Hippoglossus, Rhombus, Zeugopterus og Solea falder Forfatteren Underlægter. Men, maa man naturlig- viis fpørge, hvorfor giver han de andre Grupper, fom efter hans egne Anſkuelſer have ringere Betydning end en Underflægt, egne Navne? Hvad der gjør Sagen værre, er, at Nomenklaturen iffe alene har faaet en ſteerk Tilveext, men at Navnene paa en vilfaatlig Maade ere blandede imellem hverandre og forandrede, Pleuronectes Limanda Lin. falder Forfatteren Limanda vulgaris o9 Pl.limandoides Bl. derimod Hippoglossoides Limanda, Saaledes har altſaa ben finneiffe Art mijtet fit lin- neiffe Artsnavn, og bet [inneiffe Artsnavn er tillagt en anden Art indenfor famme linneiffe Slægt; og bet naturligviis blot fordi Forf., fom havde opftillet det nye Navyn Hippoglossoides, felv fandt bet for ftebenbe at falde den paagje[benbe Art Hip- poglossoides limandoides, Men bedre havde bet vijtnof været, om Forf., berfem han fandt ben nye Afdeling, fom han betegner med Navnet Hippoglossoides, aldeles nødvendig, havde tillagt ben et andet Navn, ſaameget mere, fom dette er dannet efter for længe ſiden bandlyſte Grundfætninger. +) *) Nomina generica in oides desinentia e foro botanico releganda sunt. — Nomina generica ex aliis nominibus generibus cum 381 Ligeſaalidet fom disſe Forandringer funne bifaldes, ligeſaa— lidet ſynes bet at kunne billiges, at Forfatteren falder Pl. maxi- mus Lin, Rhombus ‘aculeatus efter &cbonevelo, og tillæg- gev Pl. Hippoglossus Lin. 3(rténaemt maximus, End— videre troer jeg bet iffe overffobigt at bemærke, at bet maaffee endnu turde være temmelig ujitfert, boilfet Navn Pl. micro- stomus Faber (fom Gottſche faber Microstomus latidens) ſtal fomme til at beholde. I et fjeldent fvenfÉ Skrift (Gothe— bergffe Selſtabets Handlinger), fom jeg har haft Lejlighed til at fee i Sverrig, fandt jeg en Flynderart afbildet og beffreven af Hollberg (om jeg buffer ret under Navnet Pl. Qvenselii), beilfen jeg formoder er ibentiff med Pl, microstomus.*) Li— geledeg finder jeg bet troligt, at de engelffe Fauniſters Pl. mi- crocephalus er ibentiff med Pl. microstomus Fabr. Med Henfyn til bet npe Subgenus og be mindre Grup- per, Forfatteren opftiller og benævner, vil naturligviis deres Varig- hed beroe paa Faſtheden af ben Grundvold, hvorpaa be ere opførte: Forfatteren beſtylder Cuvier for, at han ved Flynderfamilien er bleven ben Grundfætning utro, fom han har fulgt ved An- ordningen af be pigfinnede Fife, og mener at forklare dette bet: ved, at flere af be norbiffe Flynderarter have været Cuvier ubes fjenbte eller mindre bekjendte. Dette er vel rimeligt; imidlertid "har Cuvier upaatvivleligen kjendt Pl. hirtns vet vet, uden at han derfor fandt fig foranlediget til at abffille den fra Under- syllaba qvadam in fine addita eonflata non placent & cet. Linnei Philos. botan. Jeg veed nof, at man træffer flige fletbannebe Navne i Ichthyologien f. Gr. Tænioides Lac. Gobioides o. ſ. v. og biéfe er man nebt til at bevare, for iffe at forøge ben allez rede i Synonymien berftenbe Forvirring. *) Overraftende er det derfor, at Nilsſon, fom ved andre Lejlig= heder citerer Sollberg, her har forbigaaet ham med Taushed Selv om han iffe var enig med fig felv, hvor han vilde benz E fere Holbergs Afbildning, funbe dog Antydningen deraf ventes. 382 flægten Rhomhus. Maaſtee et denne Adſtillelſe dog ben af Forfat- tereng, man fnareft ved en (e8 Betragtning funde være tilbøjelig til at følge, Og dog fynes den, efter Parrells Underføgelfer, ganffe at maatte falde bort. Yarrell opſtiller nemlig Abildgaards Pl. hirtus og” Blods punctatus fom beftemt forffjællige Arter, og angiver blandt Artsſtjelnemerkerne, at den førfte har Gadborfinnen og Bugfinnerne forenede, ben fibfle Urt iffe. Men, enten man nu vilde antage Pl. hirtus og punctatns for Varieteter af famme Art eller for bifiinfte men dog nærftaaende Arter, faa ſynes det upaatvivleligt, at bet fornemſte Sfjælnemærfe for den nye Under- flægt og det, fom har foranlediget Navnet Zeugopterus, forfvinder fom generiſt. De øvrige Afdelinger forekomme mig at beroe paa faabanne ForfÉjælligheder, at man, ved fonfefoent at gjennemføre Forf, Grundfætninger, vilde (taae Fare for at erholde næften ligeſaamange Slægter fom Arter, og faalebes aldeles tilintetgjøre de Fordele, den binære Nomenklatur fulde bringe Videnſkaben +). Süebfejebe tabellariffe Overfigt angiver Forfatterens Indde— lingsgrunde. +) Hvor ftor en Ben Forfatteren er af nye Navne, fees blandt Andet deraf, at han, efter at have bemærket, at man medrette Falder Flynderne uſymmetriſke Fife i Modfætning til de øvrige Fiſt, foreflaaer at falde disſe fidfte Gastronecte modſat Pleu- ronectæ ,,ber Beqvemligkeit halber”. Da Forfatteren imidlerz tid i fin hele Afhandling iffe mere end tre Gange faaer ej: lighed til at anvende Navnet Gastronectæ, ſynes han uden ftor Ubefvemmelighed at funne have undværet denne Benæv-z nelfe, Sely Afarter danner han egne Navne for f. Er, Pla- tessa Pseudoflesus for en Barietet af Rødfpætten, 383 MU i Svælgtænderne tumpe, knudrede Platessa ingen Analpig ; opretftaaene, | tæt- eller Gruber i» Microstomus Munden lille, Legemet mete | Tuttende SÉjære- Exelatenben, | Dover ovalt, Tænderne opretſtagende ( tender i begge Kiez | c. 3 Analpig,mange Stjæretænder(PlatessaCuv-) | per fpidfe Grabiti Gover E n —-— dets forffi ctliot Glyptocephalus SX Dele 2 jGtualer en⸗ S fte (be ti Tænderne ab(filte, tilfpibfebe, næften opretftaammbe Limanda 2 Mibfte maaffee {Munden for, Legemet mere |, i 3 [unbtagne) — f langftratt , Tænderne fpibfe og 307 Urethralpapil + 44040404 * Hippoglossus m tibagefrummebe — (Hippo- į Urethralpapil paa ben farvede Side ..... .. Hippoglossoides glossus Cuv.) RygsogGad-( Tænder - paa( Fris med Operkulum; Bug- eg Gadbors — ze b borfinnnes Plougſtjcerbenet) finnerne iffe ſammenvoxede Pp Ox — Straaler alle Iris uden Operkulum; Bug- og Gadbor ·2Z2eugopterus deelte finnerne fammenvorede * Ingen Tænder paa Plougſtjcrbenet AL AR ES Ano. du RS E Cu DRM 4 — à N WE mc dcl 384 De faa Bemærkninger, jeg funde have at gjøre med Hen- fyn til Synonymien+), Forekommen, Fangningsmaade o, f. Va, vil jeg et andet Sted fane Lejlighed til at fremfætte, og forbi- gaaer dem derfor Der. Den Grundighed og Skarpſindighed, hvormed Forfatteren beffriver Flynderarterne, opvæffer bet Dnffe, fra ham at erholde Efterretninger om Elbens FifÉ, om de fjeldnere ved Helgoland fore- fommenbe Fiſk, om Hertugdommenes Ferſtvandsfiſt, kort, at ſee Hamborgeren Schoneveld renovatus ved Altonaeren Dr. Gottſche. IV. Nilsson: observationes ichthyologicæ, Particula prima. Lundæ 1835. 16 Pag. in 8vo. Man tør vel antage, at Prof. Nilsſons Prodromus Ich- thyologiæ scandinavicæ er Enhver befjenbt, der bo8 o8 be- füjeftiger fig med Zoologi. Den, fom iffe har benyttet felve Bogen, vil bog rimeligviis have gjenmemleft Prof, Reinhardt's Anmældelfe af den i Maanedsfkrift for Literatur, **) Da derimod bet lille, fom afabemiff Disfertats ubfomme, Skrift, hvis Titel ovenfor er anført, og Doi[fet fan betragtes fom et Tillæg til Forf. Prodromus, viſtnok fun er lidt befjenbt og tillige van- ſkeligt at erholde *) troer jeg at forbinde mig Ichthylogiens Syprfere, ved her at meddele be Stoticer af bet, fom funne have nogen Interesſe. t *) Behageligt vilde det have været, om Sof. havde benyttet fin £ofaltunbftab i Hertugdommene til at udvikle Schonevelds Sy⸗ nonymi af Flynderarterne. **) 1833, tredie Hefte. "**) Saagvidt jeg veed, er det iffe i Boghandelen, Jeg fylder mit Gremplar til en Ben i Lund. 385 a. Salmo Silus Ascanius, Forf. Gemærfninger om benne gif ere noget nær be interesſanteſte i Skriftet. Efter at have vindiceret fig Prioriteten for at have henføre Aſkanius's Salmo Silus og Stroms $B(anfeftem fil famme Art, bevifer han, at den paagjeíbenbe Fiſt er en Argentina, og at følges lign ben af Prof. Reinhardt foreflaaede Slægt Silus maa falde bort, +) Slægten Argentina beftaaer altfaa nu af to Arter: Argentina Sphyræna i Middelhavet og Argentina Silus i Nordſoen og det nordlige Kattegat. J Chriſtianiafjor⸗ den, hvor denne Fiſt iffe er meget fjelden, benævnes den Strøm- filo. Den fpecif. Kar, lyder ſaaledes: Ar. corpore angulato, squamis latissimis, imbricatis, asperrimis tectum. ++) - Syv Individer af forffjellig Alder vifte alle fer Straaler i Gjællez huden, faa atf denne Smítenbigbeb iffe længer fan være nogen Tvivl unberfaftet, ***) J Forfatterens BefÉrivelfe funde man vel have ouffet flere Udmaalinger angivne, ?) Forf. forfaftet iffe alene Slægtsnavnet Silus fom danner mod - be for ben zoologiſke Nomenflatur antagne Regler, men ogfaa Artsnavnet Ascanii, beraabenbe fig paa Oten, qvi nomina per- sonarum (1!) e serie brutorum exeludenda exsistimat, Ofen har -erflæret fig imod, at Clagténabne dannes af Perſonsnavne, men derimot, faavidt mig befjenbt, iffe mob faabanne Witè- navne, hvilte ogfaa Linne og andre gode Cyftematifere billige : Nomina trivialia ad clarissimorum virorum memoriam conser- vandam introducta sancte servanda, figer Fabricius (Philos. en- tom. § 41), men tilfeier tillige: hoc unicum et summum laboris premium caste dispensandum ad imitamentum et ornamentum Entomologie. Det er fun, naar faabanue Rayne misbruges, at be blive fortaftelige og væmmelige. **) Tecto mener Forf. vel. ***) (St Individ af denne Fiffeart opbevares i ben naturhiſtoriſte Forenings Muſeum, Hvortil bet er givet af Prof. Wilsfon. | 386 b. Beſkrivelſe af Coregonus Lavaretus (Prodr, p. 15). c, Om Scopelus borealis, fom korteligen beſtkrives, finde vi den interesſante Efterretning, at den forekommer i det nordlige Kattegat. Den fan altſaa henregnes til den banffe Sauna, Derimod ftaaer endnu tilbage at afgjøre, om bet virfe- ligen er en np Art, fom N. har meent, da han tilbeelte ben Navnet borealis, eller om ben et ibentif med Scopelus Humboldtii, (om Parrel antager, d. Nogle fammenlignende Bemoerkninger mellem Silden i Kattegattet og i Dfterfoen, Forfatteren henvifer her til en Kob- bertavle, fom imidlertid iffe findes vedhæftet mit Exemplar, og maaffee iffe er udkommen. j e. Forf. har paa Kyften af Halland erholdt unge Erem- plarer af Hvidlingen (Gadus Merlangus) med en fort Hage —- traad. f. SRebfpetten (Pl. Platessa) forekommer undertiden i $attegattet med Øjnene paa venftre Side. | g. Hvad Forf, fortæller om P. Flesus, af ben ftiger høit op i Floderne, et længe bekjendt, og Fan f. Gr. læfes i Cuv. Regne animal. $faa i Danmar forcfommer ben abffillige Steder i Indſoer, fom enten ved Aaer ftaae i Forbindelfe med Havet, eller ligge faa nær dette, at de undertiden ved Overſpom— melſe fættes i Forbindelſe med bet. h. Forf. erfjender nu, at hang Pl. nigromanus er ibentiff med Fabers Saxicola, men paaftaaer tillige, at Navnet nigromanus, fom det ældre, bør bevares. Denne Paaftand er højft oberraffenbe, Nilsſon bemærker fely i fin Prodromus, fom ubfom 1832, at Faber har befÉrevet denne Art i Iſis 4828. Hvorledes fan baaltfaa Nilsfons Navn være ældre? Jo! ante lustrum et qvod excurrit, figer han i den omtalte Pro- dromus, hanc speciem sub nomine allato descripsimus et in publicis privatisque scholis commonstravimus! 387 Prof. Nilsſon fpneé altfaa iffe at anerkjende, at en Arts Navne- dag i Zoologien er den Dag, paa hvilken den forſte Gang be⸗ kjendtgijores ved Trykken. Det er let at indſee, hvilket Kaos Zoologien vilde blive, derſom Prof. Nilsſons Mening en Ind⸗ gang hos mange Zoologer. Skriftet indeholder endvidere Beſkrivelſer af: i) Squalus cornubicus, k) Petromyzon marinus og 1) Gadus Ægle- finus. Man vilde vift have været Forf. mere forbunden for udførlige Beſtrivelſer af be forſtjcellige hang Prodromus anførte nye Arter f. Gr, Batrachus borealis,*) Salmo Ocla, Ga- dus Raptor o f. v. end for disfe ufulbftenbige Beſtrivelſer af temmelig (tildeels endog meget) almindelige og vel bekjendte Gift. **) *) Valenciennes, fom Éjnber og ved andre Lejligheder citerer Nilsſons Prodromus, forbígaaer iffe blot denne Art med Taus- hed i Fortegnelfen af Batrachusarterne, men benegter endog i Indledningen til denne Slægt, at der gives nogen europæift Batradusart, **) Adſtillige Trykfejl (f. Gr. Pleur. Lincaudam iſtedetfor Pleur. Limandam, Gadus JEelefinus iftedetfor Gadus Æglefinus 0, f. V.) funne for Begyndere være forſtyrrende. 388 PHRODROMUS HYMENOPTEROLOGIÆ SCANBINAVICÆ. auctore Gustaf Dahlbom. Lunde 1836,/in 8vo, (104 Sider og 2 Steentryk.) Enhver, der har beffjæftiget fig med nogen Deel af vor Sauna, har visfeligen ogfaa haft idelig Lejlighed til ret dybt at fele vor faunijtiffe Literaturs troſtesloſe Armod i dette Aarhun— drede, Man funde friftes til at ſammenligne mange Dele af vor Sauna med hine den nye Verdens Urſkove, fom aldrig no- gen menneffefig Fod har betraabt,' og hvis Indre aldrig er ope lyft af Solens Straaler. +). | Sor Begynderen, ber endnu iffe har nogen Kundffab om be Hjælpemidler, fremmede £iteraturer tilbyde, og fom i be allerffefte Tilfælde iffe vilde funne forſtaffe fig disſe Hjælpemidler, om ban end anede deres Tilværelfe, er denne yderlige Fattigdom meget af- ffræffende, Han vil imidlertid, derfom han iffe ganffe taber Mo- det, og lægger Soologien tilfide, ſnart blive opmærffom paa bet Surrogat, han maa fætte iftedetfor en originat fauniſtiſt Litera⸗ tur, Og dette ev ba, for at tiljtaae bet med et Ord, oen ſvenſke fauniftiffe Literatur. Uagtet det fan være ubehageligt for den Fattige at have en tig Nabo, fordi hans egen Mifére bliver deſto mere iøjnefaldende, og ham felv mere følelig; faa vil den rige Nabo paa den anden Side ofte funne yde ham Hjælp og Troſt. Og ſaaledes graer bet o8 med ben foenffe fauniftiffe Literatur. Deng Rigdom er en Ydmygelfe men tillige em Troſt for 0$. Den, der i Danz mart vil beftemme danſke Koleopterer, føger Hjælp hos Gyl- lenbal(; om Hempitera'er og Diptera'er forlange vi Oplysning *) $xnitfelogien er næften den enefte Deel, man funde unbtage, Seovrigt maa man iffe forglemme, at jeg fun taler om nærvæ-s rende Aarhundrede, og at tizüllere overordentlige Fortjenefter altfaa iffe funne komme i Betragtning ber. , 389 af Gallen, om Orthoptera'er af Zetterſtedt. Begynderen be: ftemmer de danſke Fife efter tTilsfons Prodromus, be banffe Land: og Ferſtvands⸗Bloddyr ligeledes efter en Haandbog af Nils- fon o. f. v. o. f. v.*) Kort fagt, vi gane til Nabodens Dør for at taane, hvad faunijtiff Huusgeraad vi behøve, Alle be ber nævnede og tilfigtebe Verker ere viftnof iffe fige fortræffelige; men felv Hvor en anden Literatur maatte frembybe fortrinligere Verker over en vis Gren af vor Fauna end ben foenffe, maa dog denne ofteſt faavel af andre Grunde fave Forz trinet, fom ogfaa ifær paa Grund af de geografiſte Forhold. J et Arbejde over bet fydlige Sverrigs Dyr fan man med Ri- melighed vente at træffe de flete i i Danmark foretommenbe, og det er jo bet man ved fauniftiffe Underføgelfer fremfor alting forlanger. Ogſaa bet Skrift, Hvis Titel ovenfor er anført, har med Henſyn hertil fpeciel Interesſe for 08, Den flittige Forfatter har henvendt fin Opmærffomhed paa en Deel af den foenffe Sauna, fom var mindre bearbejdet , næmlig Hymenoptererne , **) og har *) Og bet Samme gjælder med Henfyn til de Dyr, ber forefomz me fom Forfteninger hos o8: Nilsſon, Salman, Wahlen: berg, Hifinger maa rækfe o8 fjelp[om Haand, faavidt $m: ftændighederne tillade bet, l **) Svenfte Forfattere, fom før Dalhbom i dette Aarhundrede have ſtrevet om fvenfte Hymenopterer ere: 1. Fallén: Forsök till uppställning och beskrifning å de i Sve- rige funne arter af insect-Slägtet Tenthredo Linné (i Vetensk. Acad-Handlingar 1807—1808). 2. Fallén: Forsok till Uppställning af de i Sverige fundne Hymenoptere (Vet, Acad. Handi. 1812). 3, Dalman: Några nya Genera og Species af Insecter (Vet. Acad. Handl, 1818,) 4. Dalman: Forsök till uppställning af Insect-Familien Ptero- malimi (Cynipsem Latr.), i synnerhet med Afseende på de i Sre- rige funne Arter (Vet, Acad. Handl, 1820—1822). 390 befluttet at gjennemgane hele denne faa. talrige, faa færdeles van: ſtelige, men tillige faa interesſante Snfeftorben, for ſaavidt fom den orekommer indenfor Skandinaviens Grændfer, Vi have alles tede en Deel herhidhorende monografie Arbejder af ham, hvilke tildeels ere ubfomne fom afabemiffe Disfertatfor, +) Da han i længere Tid har ftaaet i Forbindelfe med banffe Gntomofoger (Weſtermann, Drevfen), og erholdt Meddelelſer fra disfe, finde vi oftere i hans SÉrifter Noticer, fom umiddelbart berøre vor Fauna f. Gr. om visſe Arters Forekommen hos 08 o. fev. Jeg er iffe fompetent til at gaae ind i bet fpecielle af bette Arbejde, og inbffvenfer mig, efterat have henledet Opmoerkſomheden paa bet, til at angive dets Indhold. 1. Ratio operis, 2. Hymenopterorum characteres normales, 3. Con: spectus Hymenopterorum Scandinavie ex ultima serie, 4. Monogra- phia Tenthredinidum Scandinaviæ: a. Literatura ; b. Familie Tenthre. Scand. caracteres normalesj c. historia evolutionis; d, conspectus ge- nerum Tenthr, scand,; e. adumbrationes Generum, Subgenerum et Spe- cierum e famil, Tenthr, Scand, 5. Monographia Xiphiuridum Scandina- vie, 6. Mon. Siricidum Scandinavie, 7. Mon. Oryssinorum Scand, 8. Mon. Cynipsearum Scand. 5. Dalman: Analecta Entomologica. Holmiæ 1823. 6. Dalman: Anmärkningar om Icheumoniderna i Allmänhet. (Vet, Acad, Handl, 1825). 7. Fallén: Monographia Tenthredinidum Sveciæ, 1829. Dette Arbejde afbrødes ved Forfatterens Død. ; Endnu findes nogle enkelte Noticer af mindre Betydenhed om fvenffe Hymenopterer hift og ber i Vet, Acad, Handl. *) De af Forfatterens Skrifter, fom ere mig bekjendte, ere: Monographia Pompilorum Sueciæ, Lund 1829. 1 Ark in 8vo, Monographia Chrysidum Sveciæ, Lund 1829. 1 Ark in 8vo. Exercitationes hymenopterologicæ,. Lund 1831- (Jeg bar fun feet 3 Ark af dette Skriſt, men veed, at ber maa bare uds fommet endnu et Par Art.) u 391 Dette bliver, efter Forfatterens Angivelſe, Verkets Indhold. Den Del af bet, fom ligger for mig,+) gaaer imidlertid iffe —- længer end til den 8de Slægt af Tenthredinides; P rio- phorus. Linne fjenbte næppe mere end 30 Arter foenffe Tenthredi- nides; Forf. har derimod allerede beſtrevet 270 fvenffe Arter, af hvilke 110 Arter ere nye for Skandinavien, 80 efter Forf. Mening iffe blot for Skandinavien men for Videnſtkaben. Jeg fan iffe forlade ovenítaaenbe, vore Entomologer viftnof meget færfomne Arbejde, uden at udtrykke et Haab, fom den hos o8 gjenoplivede Jver "for Zoologien fones at berettige til: at næmlig bedre Tider ftunde til for vor Fanna, og at ſaaledes ben foenffe fauniftiffe Literatur efterhaanden vil blive os mindre uund⸗ gaaeligt nødvendig, ffjonbt vi naturligviis aldrig ville tabe ben af Cigte, eller. glemme, i hvor høj Grad vi ere den forpligtede for ben Hjælp, ben i 9teben$ Tid har ydet o6. - Bombi Scandinavis. Lund 1832. 55 Gider in 8vo. og en Tavle med illumínertbe Afbildninger. Clavis novi Hymenopterorum Systematis, Lundz 1835. 4maj. 40 Gider og 1 Steentryk meb tildeels Folererebe Afbildninger. Conspectus Tenthredinidum , Siricidum et Oryssinorum Scandi- mavim, Hafnie 1835, 3 Kommisfion (?) hos Deichmann. *) Jeg formoder imidlertid, at bet allerede er fuldført, 392 Blandinger. — — — 1, De nyefte Opdagelſer Infuſionsdyrene angaaenbe. Eoo hvis udmærkede linberfegelfer og Arbejder over Infuſionsdyrene ete befjenbte over hele den dannede Verden”), vedbliver ttedfe at forøge denne Afdeling af Soologien med nye og højft overraffende Kjendsgjerninger, Aaret 1836 har ſaaledes bragt o8 Sunbjffab om Infuſorier i mineral(fe Yanoe og om fosfile Ynfuforier. å S April 1836 erholdt E. nogle fmaa Flaſker med levende Infuſionsdyr fra be Carlsbader Mineralkilder. Hvor uventet et Reſultat Underføgelfen af disfe gav, ville hang egne Ord bedſt antyde. „Forgjceves“ figer han „har jeg i det nordlige Afrikas Daſer, i Nilen, i Arabien, i be fiberiffe Steppers talrige Salt- feet og i Norges Bjergvande (egt faa udmærkede Former i faaban Mængde, fòm ben lille Carlsbader-Dal med fine næften fydende Band fremlagde for mine Dine. Alt, hvad jeg faa, var - endnu aldrig fotefommet mig, efter at jeg bar underføgt over 600 Urter af disſe Spr. ^**) *) Udenfor Tydſkland have Ehrenbergs Opdagelſer i ben fenere Tid fundet adftillige Modftandere. Saaledes har Dujardin (Annales des, se, nat, Vol. IV, Decbr, 1835, Pag. 364) udtalt fig mob ©. Fremftilling af Infuforiernes Maver, og erklæret den for et optiſt Selbbedrag. Ogſaa Morren er i flere Punë- ter uenig med E. — 3 E's. fnart udkommende Hovedverk over Infuſionsdyrene vil han yderligere godtgjøre fine Paaftande. **) Vorläuſige Mittheilungen über die Infuforien der Garl&baber Mineralquellen, von Ehrenberg. Wiegmanns Arhiv 1836, 1 $8, 240, 393 Ejeren af Porcellænfabrifen i Pirkenhammer ved Carlsbad, Hr. C. Fiſcher, har iagttaget, at den i Torvemoſerne ved Fran- zenbad i Bøhmen forefommende, Kieſelguhr*) lignende, Sub⸗ ſtans, „neeſten udelukkende beftaner af Pandſerne af nogle Arter Navicula, og ſynes at være bet ildfafte Tilbageblevne af ben forffjællige Steder udglodede Havbund.“ Samtidigt med denne Efterretning overfendte Or. F. et, over 2^ langt; næften 1" - bredt og 1^ højt Ctpffe af den ber forekommende fosfile Kie- felmasfe tilligemed nogle Torveprover, med Anmodning om at beftemme Dyreformerne og at bekjendtgjore Reſultatet. Den mi- Éroffopiffe Underſogelſe (tabfoítebe ſtrax Hr. 378. Opdagelſe; Kie- ſelguhren fra Franzenbad beftaner næften ubetuffenbe af vet godt vedligeholdte Naviculæ, med hvilke endnu nogle andre Baccillarier ere blandede. Kieſelpandſernes Gjennemſigtighed og Reenhed for alt Organiſk gjør bet ſandſynligt, at en ufeboanlig Glodhede har renfet og ſammenhobet dem. — At be ffulle have tilhørt en Havbund, bliver ufandfynligt, fordi Hovedmasſen af Formerne, faavel hvad Skikkelſen fom Stribernes Talforhold angaaer, meget nøje ftemmer overeens med den endnu i alle Bande omfring Berlin og overhoved i Ferſtvand meget udbredte Nav. viridis. |. I Tørveprøverne funde man ligeledes fjende Naviculæ, bog for bet Mefte andre, ffjonbt endnu levende, Arter og for- holdsviis i meget ringe Mængde. Original⸗Exemplarer af den ved Klaproth analyſerede Kie- ſelguhr fra Isle-de-France og San-Fiore i Toſcana vife, at be ligeledes næften udelukkende beſtaae af Infuſionsdyrsſkaller af for- ſtjcellige SBaccillarieartev, tilbeel8 afde famme — næften alle endnu levende — Arter, og af enkelte Kieſelnaale af Ferſtvandsſpongier uden $Binbemibbel, Herved erholder Hr. Kuͤtzing's Opdagelſe, ») Hvad Andre falbe Siefeltuf og Kieſelſinter. 27 394 at Baccillariernes Pandſer beftaaer af Kieſeljord, ny Bebræf: telſe. Ehr. opdagede allerede for flere Aar ſiden, at den okkergule, ſlimede Subſtans, fom undertiden overtreekker Bunden af fum- pede Bokke og Grave, og ofte ſynes at holdes for Jernoxyd, er en meget fiin Baccillarieform, hvilken ved Glodning bliver rød ligeſom Jernoxyd, og er ftorf jernholdig, men hverken ved Glod- ning eller Behandling med Syrer taber fin Farve, folgeligen be- fidder et Kieſelpandſer, fom meeft nærmer fig Slægten Gaillo- nella. Derfor blev denne Sorm-i Begyndelſen af forrige Aar afbildet fom Gaillonella ferruginea paa tiende Sale af den fnart ubfommenbe Infuforie - Koder, De famme kieſelholdige ebbetraabe vifer enhver, Myrejern omgivende, Offer fom Nefi- duum efter Jernets Udludning. Disfe Jagttagelſer gjøre det nu meget fåndfynligt, at G. ferruginea fan fpille en vigtig Rolle ved Myrejernets Dannelſe, bet være fan ved umiddelbar Summeren af dens eget Jerngehalt eller ved Tiltræfning af det i Nærheden værende fremmede. De i de omtalte Subſtanſer forefommende fosſile Snfufie onsdyrarter ere følgende: a. J Riefelgubren fra Franzenbad: Navicula vi- ridis fom Hovedmasſe i meget forffjællig Storrelſe, de ſtorſte 3'"^; 2) N. gibba; 3) N. fulva; 4) N. Librile; 5) N. striatula; 6) N. viridula (be to fibfte tilhøre bet falte Vand, be tre ferfte det ferffe); 7) Gomphonema paradoxum; 8) G. clavatum; 9) Gaillonella varians ? (titfammen Ferſk⸗ vanbébpr. Singen af bem fan abffille fra be nu levende. b. J Tørven fra Stansenbao : 1) Navicula gra- nulata, ben hyppigfte og hidtil ubefjenbte Form; 2) N. viridis fielden; 3) Baccillaria vulgaris? 4) Gomphonema para- doxum; 5) Cocconeis undulata; alle enbnu levende Former; ben fibfte i Oſterſoen. 395 c. J Biergmelet fea Santa Fiora: 1) Synedra capitata, em ubefjendt Form,) fom Hovedmasſe; 2) Synedra ulna; 3) Navicula Librile; 4) N. gibba; 3) N. viridis ; 6) N. capitata; 7) N. Zebra; 8) N. phænicenteron; 9) N. inæqvalis; alle endnn levende Serffoanbéformer; 10) N. viri- dula, endnu levende Saltvandsform; 11) N. granulata; 12) N. follis, ubefjenbte Arter; 13) Gomphonema clavatum; 14) G. paradoxum; 15) G. acuminatum, alle endnu fe vende Ferſtvandsarter; 16) Cocconema cymbiforme, endnu levende Ferſtvandsform; 17) Cocconema undulatum, endnu levende Saltvandsform; 18) Gaillonella italica n. sp.; 19) Kieſelnaale af en Spongia eller Spongilla. ` d. "Alaprotbs Kieſelguhr fra Isle⸗de-France vifte: 1) Baccillaria vulgaris? fom Hovedmasſe; findes levende overalt i Saltvand; 2) B. major, en ubetjenbt Art; 8) Navi- cula gibba, endnu levende i ferfft og falt Vand; 4) N. alia sp. ubeftemt ; 5) IN. bifrons. Alle Former ere mindre godt ved- ligeholdte end i be andre Mineraler, og fore, med linbtagelfe af fidfte, at være Saltvandsdyr. Det langt overvejende Antal af disſe fosfile Infuforier er endnu levende, og forefommer for fierfle Delen ved Berlin og i Øfterføen ved Wismar. De flefte ere faa vel vedligeholdte, at be kunne underføges nøje. Saaledes fan man foruden be tælle- lige Ribber hog Navicula viridis fee Pandſerets 6 Aabninger, hos Gaillonella de fire Aabninger, hos Gomphonema de 2 Aabninger o. f. v. Kun Stenarten fra ISle-de-France fy- nes overvejende at indeholde € altpanbébpr. De faa, hidtil ubes- fjenbte Former har man Ret til at anfee for endnu uopbagebe *) Genere (20be December 1836) har E. meddeelt Selftabet for Staturforffere i Berlin nye Efterretninger, ifølge boilfe ban bar fundet Synedra capitata levende i Dyrehaven ved Berlin. Red. 27" 396 levende. Meget paafalbenbe er nogle Arters (tore Overvægt, faa at Navicula viridis farafteriferer Kieſelguhren fra Franzenbad, Baccilaria vulgaris ben fra: Sjélesbes France og Synedra capitata Bjergmelet fra San Fiora ved deres Mængde. De nu levende ere mere blandede; og leve fun paa og omkring Plan- tet, af hvilke de nære fig.: Bladet Tripel fra Materialifterne beftob ligeledes fum af Infuſorier. Polereſkiferen fra Bilin i Bøhmen, fom danner hele fag, beftaaer, efter fÉbrenbergs Opdagelſe, næften ubefutfenbe af . et Infuſionsdyr, fom fan henregnes til. Slægten Gaillonella (G. distans); Podosphenia nana n. sp., Navic. scalprum? og” Bacillaria vulgaris (disfe to fibfte ere endnu levende Saltvandsdyr) forefomme meget enfe(t; fun ben feríte er un- dertiden lig Gaillonella i Mængde. I den famme PolerefÉifer findes Planteaftryk og en uddød Fiſteart, Leuciscus papyra- ceus Hronn, efter Agasſiz. J Klæbeffiferen fra Menilmon- tant fandtes fun nogle ufiffre Spor til den forandrede Gaillo- nella distans. Et Individ af denne Dyreart, hvilken næften uden Bindemiddel danner SDolereffifeten fra Bilin, er sig” ftor, og mange ere mindre; i en fubittomme af denne Steenart findes altfaa 41,000 Millioner af disſe Dyr. +) Den allernyefte, mig befjenbte, Efterretning om Infuſionsdyrene findes i etaf be fenere Nummere af Frorieps Noticer (Nr. 12, Februar 1837), og betræffer de fosſile Infuſorier fom Naärings⸗ middel! Sj Lapland findes en jorbagtig Subſtans, fom taf Indbyggerne i Degersfors faldes Bjergmeel, fordi be i Dyr: tid blande den med andet Meel, og bage Brød deraf, Efter en Meddeling fra Alexander v. Humboldt til Videnſkabernes Akademi i Paris, har den ſom ſammenlignende Anatom be— Pd +) To Foredrag for bet Berl. Videnſk. Akademi, 27be og 30te Juni, udtogsviis i Wiegmanns Archiv, 1836, 4 Heft., Pag. 333 flag. LAT X" n NA. NC RE MINE TL ir a 397 fjenbte Profesfor Retzius i Stokholm underføgt denne Subſtans, og opdaget 19 Arter Infuſionsdyr i bem, af hvilke flere, efter Ehrenbergs Underſogelſer, findes levende i Omegnen af Berlin. Hiint ſaakaldte Bjergmeel indeholder meget dyriſt Stof, Sand- ſynligviis er det en lignende Subſtans, ſom Otomakerne ved Oronokoſtrommen, efter Humboldt, fortære i Mangel af andre Næringsmidler.” 2. Havets Lyfen. J fit Skrift over Havets Lyfen (Berlin 1835. 4.) har Ehrenberg nedlagt følgende Stefultater af fine egne Jagttagel⸗ fet og Forføg over denne Gjenftanb. - 1. Havets Lyfen er ftebfe en Virkning af organiff Liv. 2. Den aftive otganiffe fpfm vifet fig hyppigt fom et en- felt, fra Tid til anden gjentaget Lyn, frivilligt eller frem- faldet ved ydre Irritation; hyppigt vifer bet fig ogſaa fom mange, umiddelbart paa hinanden folgende, vilfaate lige Gnifter, ber ganffe ligne fmaa elektriſte Afladninger. Ikke ſjeldent bliver, ved ben gjentagne Funklen, en fli met, gele⸗ eller vanbagtig 9Sobffe, fom famtibigt udgyder fig vigeligen, fynligen fat i en pasſiv, fefunber Lysnings⸗ tilftand , hvilken endog vedbliver en Tid [ang efter Ad- ffilletem fra Organismen. 3. Iſcer det WÆggeftoffene omgivende og gjennemtrængende Slim ſynes, faalenge bet er frifft ercerneret og fugtigt, at være modtageligt for hiint meddeelte Lys, hvilket ved Gnibning forftærfes for Øjeblikket, og, naar bet er for- fvundet, vender tilbage. 4. Hos de mange, meft bermafrobitiffe Sodyr ſynes Lysnin-= gen at være et Forſvarsmiddel. 9. Kun hos en Annelide, fom Ehrenberg falder Photocha- ris, et bet opdaget ydre, Lys udviklende, Or aner i be noget tpffere mellemſte Cirri. Det Samme funde maaffec 398 være Tilfældet blandt Goplerne (Acalepha) med Rand: traadene hos "l'haumantias. Wggeftetfene ere fand: fynligviis fun pasſivt eller fefunbort lyſende. Maaſtkee funne fmaa, formedelft Lidenhed og Gjennemſigtighed uſynlige, Lysorganer ligge -ved Siden af bem. 6. Det Lysfrembringende er aabenbart en, Elektricitetsudvik— lingen meget lignende Livsakt, hvilken almindeligen bli- ver fvagere ved oftere Gjentagelfe, og ftanbfer, men efter fort Hvile vifer fig igjen. ^— Organismens fulde Inte— gritet er iffe nødvendig for at ben fan vife fig. Hvor Organisationen flart fan [abe fig udgrunde, vifer den fig undertiden tydeligt i direkte Sammenhæng med Nerverne. Paa Helgoland overtpbebe Ehrenberg fig om, at Mammaria (Noctiluca) scintillans frembragte Havets Lyfen, og ba bisfe Dyr have Form af runde, geleagtige Kugler; Storrelſe fom et Knappenaalshoved, og ofte beffabige8 ved at tages op: faa fynes oe ifær at bave foranlediget oen 2Ingivelfe, at Ha⸗ vets Kyſen frembringes veo ſtrukturloſe organiffe Mole— kuler. Om Natten vife de fig fom et fende Punkt. Ved at ofe med et Uhrglas af et ſtorre Cylinderglas erholdt Ehrbg. oft, 10 til 20 Noktilukaer i bet forſte; faa opfyldt er Havet af bem. 3. Den faafalote Slimmerbewegun *. En af ben nyeſte Tids meget interesfante og vigtige fyfio- [ogiffe SOpbagelfer er den, om den uafbrudte vibrerende Bevægelfe (die Slimmerbewegung), fom finder Sted paa Overfladen af ferbele$ mange Dyrs Hudſyſtem, ſaavel bet ydre fom ind- vendige. à Gt Sfrift af 9Durfinje og Balentin *) meddeler Underføgel- f, denne Gjenftinb hetræffende, fom udſtrekke ſig over hele Dyreriget. *) DePhenomeno generali et fundamentali motus vibratorii continui in , . * . . . * m membranis cum externis tum internis animalium plurimorum obvii, 399 Bevægelfen forklares af Tilftebeværelfen af (maa vibrerende Cilier, Hvis Virkſomhed aabenbarer fig ved Bevægelfen af det omgivende Band og be i dette fvævende Molekuler; men letteft fan man overtyde fig om Ciliernes Tilftedeværelfe, naar Bevæ- gelfen ophører *), Det er iffe blot Bevægelfen paa Muslingers Gjæller eller den faa længe beundrede roterende Bevægelfe af Em- bryoet i Molluffernes Æg, ben tilfpnelabenbe vilfaarlige Beva- gelfe af Smaadele af Meduſer og Frogiæller, ber henhore herz under; men mange andre Fænomener i Dyrelivet, hvilke tilforn ſtode iſolerede, uforklarlige eller urigtigt forklarede,*) finde her deres Opløsning. Den vibrerende Bevægelfe afhænger hverken af Billie eller af Nerveſyſtemets Indflydelfe; ben hæves derfor iffe af faadanne Medikamenter, fom indvirke fpecifif£ paa Nerve- fyftemet, og vedvarer længere Tid efter Døden. Elektricitet ffal ingen ſynlig Virkning yttre, Galvanismus fun en [ofat, femiff ; heller iffe Lyſet ſynes at have nogen Sinbffpbelfe; derimod fan Varmens Indflydelſe iffe betvivles. (En for høi eller for lav Vratislaviæ 1835. in 4to. Opdagelſen var tidligere befjenbtajort i Millers Arhiv 1834 pag. 391. *) S Nov. Act. Acad. Leop XVII, 2 pag. 843 have purfinje og Valentin i et Anhang til bet npéanferte SÉrift nærmere bez ftrevet og afbildet disſe Gilier, Kun hos be ikkehvirvlede Dyr er bet fanbe Gilier; hos Hvirveldyrene derimod fmalle Lameller, hvilfe hos Spattebprene ere ftumpe og afrundede i Enden, hos Fuglene ere mindre ftumpe, hos Fiſk og Krybdyr til- ſpidſede. y **) Siebold erklærer faaledes, at hvad han tilforn havde anfeet for $Blobcirfulation hos bet mærfelige Diplozoon paradoxum, fun er ben vibrerende Bevægelfe paa ben indre Flade af Karhuden. Wieg. Ard. 1836. 1 B. pag. 105. Maaftee gjælder bet Sam- me med Henſyn til Nordmanns Jagttagelfer ober Blodets Bevægelfe hos Lernæerne, . 400 Varmegrad ophæver Bevægelfen; be hoiere Dyreklasſers Stem: braneg taale fun en ringe Kulde; Hos Pattedyr og Fugle ope hører den vibrerende Bevægelfe med 52 R., medens den endnu hos Krybdyr vifer fig Eraftig ved denne Varmegrad, og hos Blod— dyr endnu finder Sted ved Fryſepunktet). Den vibrerende Bez vægelfe er et i Dyreriget ganffe almindeligt, i de vegetative Dr- ganet forfommenbe Fenomen, "Den ife fig i Hudſyſtemet famt i Erncerings⸗, Reſpirations- og Sjensorganerne +). Purkinje og Balentin mene, at bet, ſom opnaae$ ved denne vibrerende Be- vægelfe, er: progresfiv Bevægelfe, Befordring af Neringens Ind: tagelſe, Fornyelſe af det omgivende Band; endvidere ſynes ved den Slimet at befordres ud af de fidfte Forgreninger af Aande- drætsorganerne hos de højere Dyr; og maaffeé fpiller den en væfentlig Rolle ved Befrugtningen, i det Semen befordres frem i de foinbelige Generationsorganer ved ben. (Til P. og $8. Skrift har Wagner leveret nogle Tillæg i en Anmeldelſe deraf i Ge- lehrte Ang: b. Engl. bair: Afad. b. Wisſenſchaften 1835 Nr, 28. *) S óuofyftemet: hos Batrachiernes Larver i ben tidligfte Pez riode; hos Gafteropoderne iffe blot paa Følerne men paa hele Huden eller en ftor Deer af den; hos Bivalverne paa den inz bre Side af Kappen, paa Bugen og Foden o. fj. v. S Ær- naringseorganerne: hos Krybdyrene i 9Xunbbele og Svælg, hos Slanger og Skildpadder i Spiferøret; hos Bløddyr i Dele &armefanafen, hos Akalefer i Tarmeforgreningerne o. f. b. S ?fanoeorateorganerne: hos Pattedyr i Ctrubebobebet, Luftrøret og dets Qorgreninger, famt paa Næfens Slimhud; hos Fuglene: be&uben. paa £uftfeffene8 indre Overflade, Hos Krybdyrene paa hele €ungere[pirationéfpftemet: og paa $8atraz chiernes Gjæller; paa Bivalvernes Gjeller. I Kjonsorga⸗ nerne: i bet Indre af Bagina, Uterus og Ovidukterne hos vorne Pattedyr ; ligeledes paa den indre Overflade af be foin: delige Kjønsdele hos Fugle, Krybdyr og Fifte, aa e a T a G ah 401 Modſtander af P. og V. Forklaring af Sitterbevægelfen er Mayer i Bonn, fom antager et fittrende Stof, beſtaaende af ſmaa, roterende Kugler, Iſis 1836 pag. — 4. Fnatmidden. Gjenopdagelfen af Fnatmidden, Sarcoptes exulcerans, hvis Tilværelfe benægtedes af Flere, har vaft endeel Opfigt i Franfrig og Tydſkland. Sabricius fortæller i fin gronlandſke Sauna, at Grønlænderne meget behændigt bibe med en Maal at ubpille denne Midde af Fnatblærerne (p. 224 carus Siro.) ; ‘iffe mindre. duelig heri er SDobelen i bet fpblige Europa, Naz turforfferne derimod funde i lang Tid iffe finde dette Dyr. 1812 myftificerede en vis (pales en heel nebfat Kommiſion ved at unberffpbe den almindelige Oſtemidde iftedetfor den virfelige Fnat⸗ midde; fom han paaftod at have gjenfunbet. Da Opmærffom- heden 1829 ved et. Bæddemaal var. blever henledet paa denne Gjenftand, vifte den befjendte Raspail, at Galés havde gjort fig fÉyldig i et grovt. Bedrageri, og for at gjøre dette tet ind- fende gjentog ban felo med Held benne Myftififation for be forſamlede Læger og Staturforffere. Men 1834 gav Renucci, em Sorfifaner, fom ſtuderede Medicin i Paris, og fom i fif Hjem havde lært at ubtreffe Gnatmíbben, i mange Lægers Nær: værelfe Anviisning dertil, Man maa underføge Blærerne hog en nyligt fmittet Patient; ere Blererne frabfebe itu, eller bar Patienten allerede nogen Tid været under Kur, faa ere Midderne døde eller borte, Fra Blærerne gane Gange i forffjællige Ret: ninger; ved Enden af den fjernefte Gang vifer fig fædvanligen en hvid Prif, fom fan ſees med blotte Øine, og fom fvarer til Middens Bagkrop. Omtrent. en halv Linie fra denne. hvide, Prik maa mam ftiffe en Maal ind i Merhuden i Retning Hen- imod Spriffen, og forfigtigt rive Yderhuden op; derpaa fan” Mid: den træffes frem, maar Naaleſpidſen ſtikkes ind under den hvide * 402 Prif. Ogſaa Heſtens Fnatmidde (Sarcoptes Eqvi) er under- fogt og beffreven noiagtigt (Hertwig über Kråg- und Naide- milben, i Magazin der Thierheilkunde 1835 Hefte 11 pag. 165); den er ftorre end Menneſkets. Hannernes Antal er meget min- dre end Hunnernes, | og man træffer be ferfte fjeldent uden i ‘Parring, Parringen fpne8 at vare meget længe; idetmindfte har man feet Midder, fom vare tagne bort fra Heſtens Hud, at være forenede 2— 7 Dage, 3 til 5 Dage efter Parringen læg- ger Hunnen et hvidt Æg, fom næften udgjør + af deng egen Storrelſe, i en Lille Gang under Yderhuden. Ungerne, hvis Ud— viklingstid fynes at være 7—9. Dage, -have ftrar, naar be fomme ` ub af Ægget, deres fulbfomne Form, men fun omtrent 3 af be Voxnes Størrelfe; bog naae de denne i faa Dage. Hos meget ffabebe Hefte forekommer denne Midde fra Foraar til Hoft ofte i Millioner; i den folde Aarstid tager den betydeligt af i Antal. Ved Forføg, fom en Elev ved Veterinairſkolen i Berlin anftillede paa fig felv, er det godtgjort, at Heſtens Fnatmidde ogfaa hos Menneſtet fan frembringe en fnatagtig Hudſygdom. Hertwig mener, at SMidderne ene er Aarſag til Fnat, forfaavidt bet op- ftaaer ved Smitte, og at intet andet $ontagium erijterer, efterdi Sinbpobningéforfeg med. ben i Puftlerne indeholdte SBobffe mis- lykkes. Kun ved Overførelfen af befrugtede Hunner opítaaer efter hans Jagttagelfer en varig Sygdom, hvorimod Hannerne fun for en fort Tid frembringe Spor af Sygdommen, hvile forfvinde af fig felv, naar Dyret har naaet fin Livsgrændfe. 9. Trichina spiralis, et nyt Snyltedyr hos Menneftet. Den befjenbte engelffe Anatom Owen har gjort en meget interesſant Opdagelfe i et nyt Smyltedyr, fom lever i be men- neffetige Muffler, Det findes i fmaa, langagtige Blærer (af 3o* Længde og 5o” Brede), hvilke give MufÉlerne et hvidſpettet Mbfeenbe, — Undertiden er i een Blære to eller endog tre Orme, 103 men fædvanligt fun een, Denne, fom ligger fammenrullet i to eller 21 Snoninger, har fra y tit Længde og 555—; ^5 Brede, er trind, (tump i begge Ender, i den ene Ende noget tyndere; i ben tpffere Ende fees Spor til em Mund. Andre Organer ere iffe iagttagne hos dette Dyr; bet bevæger fig langſomt efter at være taget ud af Blæren, ved Udvidning og Sammentræfning af fine Snoninger. De to MennefÉer, i hvis Lig denne Orm fandtes , vare døde efter langvarig Sygdom i (tor llbtering. 6. Løvens Haletorn. Xt Loven (og maaffe flere Arter af Katteflægten) har en Torn eller Klo i Haleſpidſen, fynes nu udenfor al Tvivl. Didymus 2fleranorinus, en af Iliadens tidligfte Forklarere, var den førfte, . fom gjorde opmærffom derpaa i Anledning af et Sted bo$ Homer. J omtrent 2000 Aar blev imidlertid denne Omftændighed iffe unbetfaftet nærmere Underføgelfe, indtil Bluz menbado for en Snees Aar fiden (1816 i Specimen hist. nat, ex auctoribus classicis illustratæ) atter fremdrog den af Forglemmelfe, Men, ba den omtalte Torn iffe findes hos alle Løver, hverken levende eller udftoppede, og i [ang Tid iffe blev iagttaget af andre Underføgere, blev Sagen ftedfe tvivlſom. 1829 befjendtgjorde Deshayes (i Ann. des sci. nat.), at han havde fundet den hos en Love og en Lovinde. 1832 overfendte Thomas Xbeoe, Conful i Tripolis, en ſaadan Torn, fom han havde fundet paa Halefpidfen af en ung Løve, Nu fandt Bennett den ligeledes paa en levende Love i London, XYDooos, fom forelæfte bet zoologiſte Selſtab i London nogle 9Roticer om denne Gienſtand (Septbr 1832), underføgte derpaa en Tid [ang | forgjæveg alle be Løver, ban havde Lejlighed til at fee, indtil ben endeligen blev funden paa en levende Løve i det! zoologiſte Sel: ſtabs Menageri. Den beftaaer af en hornagtig Masſe, ligefom en Negl, er iffe en halv Tomme lang, og fynes fun at fidde temmelig lot i Huden, Man har fundet ben hos Hamner og 404 Hunner, Hos unge faavelfom hos gamle Lover, Woods har derpaa underføgt mange Kattearter, men fun fundet den hos en gammel afiatif£ Leopard ; dog meget mindre: Ogſaa Udgiveren af Eding. Philos. Journ. har fundet den hos en Leopard. Proc. 183211, 145. Optegnelfer og Bemærkninger til den danfke fauna,” í Mysis flexuosa**) Maller ſynes kun en eneſte Gang at have fundet Mysis flexuosa, næmlig i Sundet mellem Lolland og Falſter, og. fez nere er ben iffe omtalt af nogen danſt Forfatter, faavidt mig befjenbt, Man funde maaffee derfor let forledes til at henregne den til vore fjeldnefte Kræbsdyr, ibetminbfte har Ref, indtil forikke meget lang, Did fiden ftaaet i denne Tanke. Dgfaa i ben Opreg- nelfe af de boreale Kruſtaceer, fom leveredes i Wiegmanns Arhiv (1836), efter Appendixet til Roſs's Rejfe, bemærfes om Mysis flexuosa, at ben fun forekommer ſparſomt i europæiffe Have, Seg feer mig nu iftand til at fremfætte nogle Jagttagelſer, fom bevife, at den findes mange Steder paa vore Kyſter (maaffce overalt) og i ftor Mængde, *) S den Zante, at be, der intere&feve fig for ben banfte Fauna’ ogfaa med Interesſe ville læfe Efterretninger om faabanne banfte Dyrs Forekommen, Opholdsſted o. f. v., ber anfee8 for fjelbne, giver jeg nogle Bidrag hertil, der lejlighedsviis ftulle blive fort- fatte, Ogſaa fra Andres Haand modtog Udg. gjerne Lignende. **) Seg veed vel, at man plejer at ffvibe Mysis flexuosus, men be Gamle brugte Mysis fom et Fruentimmer-Navn, (ſaaledes fe Er. i Terentses Andria), og det bør vel altfaa betragtes fom et (ya mininum. DOO o €w-— M Cm. zj 405 Forſte Gang fandt jeg ben i Foraaret 1836 inderft i en [mat Vig, fom Kattegattet fjærer inb. i Fyens Nordkyſt mellem Cinfidelsborg og ASbeløen. Den foommebe der i talloſe Stimer, og forfulgtes af nogle fmaa Fiſt (ſaavidt jeg Funde fee Hundeſtejler og unge Gjedder), hvilfe i den fandt et uudtommeligt Bytte. Gftevat jeg her førft, om jeg faa maa ubtrpffe mig, havde. faaet Øjnene aabnebe for dette Dyr, har jeg oftere ftebt paa det : i Odenſe Fjord; dernæft hyppigt ved Hirtsholmen; fenere i Liim- fjorden ved Aggerſund, Door bet er faa hyppigt, at Kyſtboerne endog have et Navn for bet*) ; enbeligen traf. jeg» bet. ſeent i Efter- aaret ved Baadebroen udenfor Charlottenlund. - Ogſaa dybt inb iOſterſoen ſynes denne Krebs at trænge; thi Dr. Sieboldt har fundet en Mysis ved Danzig. Efter mine Erfaringer tever altſaa denne Kræbsart ſaavel i Brakvand fom fait Band, holder fig gjerne fammen i ftore Stimer, og gaaer paa flade Kyſter heelt ind til Landet. Afbildningerne i Zool. dam. (tab. 66) vife folgende Urigtigheder: LI. Cefalothorax er iffe adſtilt fra Bagkroppen, og SBagtrops pens: Ringe fum antydede paa Underfladen, ffjenbt de og- faa paa Overfladen vife fig tydeligt, 2, Foddernes Antal er for ftort (idetmindſte fan jeg iffe fee rettere, end at Afbildningen vifer 7 Par, foruden Tygge- fødder); endvidere er be trt fidfte Par afbildede fom enz felte. Aaren faavel paa den indre fom ydre Fodræffe har for mange Led, ba bet i Naturen paa ben førfte iffe fone8 at overftige 15 eller 16, paa ben fidfte iffe T eller 8. +) Qifterne falbe det Rarere. Miller gav det Navnet Grjerne: Erebs, paa Grund af de ftjernedannede Tegninger, der pryde det, 106 3. Folerffjællets Endetorn er iffe i Naturen adſtilt fta felve Cfjollet ved et faabant dybt Sinbfnit, fom Figuren angiver. | 4. De to Torne, fom Miller har afbildet paa Halebladet, ere meget for lange, og burde fidde længere mob Siderne, da be flet iffe ere andet end en Fortfættelfe af den Torne- teffe, fom findes langs Bladets ydre Nande, At vor Mysis flexuosa og ben grenfanbffe Mysis ocu- lata ere ſpeciſiſt forffjollige, et udenfor al Tvivl. Leachs Mysis spinulosa ſynes ibentiff med Millers C. flexuosus; ligeſom Fabriciuss C. oculatus fomes at være Leach's Mysis Fabricii. $un em Omſtendig— hed bringer mig her i Forlegenhed: iffe hos et enefte af be mange Individer af Mysis oculata, jeg har underſogt mikro⸗ ffopiff£, fandt jeg ben tredie, forte, ſtjceldannede Svobe i be overſte Folere, hvilfen hos M. flexuosa er faa tydelig, og fom Des- mareſt ogfaa afbilder for M. Fabricii Leach.,— Hvad jeg derimod ftat fige om Fabricius $ Cancer pedatus, bet ogfaa et en Mysis, ved jeg iffe. Selv har jeg iffe feet den, og Ingen ſynes efter Fabricius at Dave iagttaget den, uagtet ben ffal forefomme „stupenda multitudine?" €fu(be bet være en færffilt Art? —— cygnea Spengler. i (Lepas anatifera Aftanius Tab. 47. Anatifa vitrea amar ?) *) Blandt be 8 i Millers Prodromus (Str. 3022 til 3030) anførte €epaber henhøre 3 til Afdelingen Anatifa Brug. eller *) Befønderligt er det, at ber i femte Hefte af AfFanius's Icones, fom ubfom 1805, flet intet Henfyn tages fil Spengz leve Afbildning og Beſkrivelſe fra 1790. — Lamarck's Diaz gnofe fone8 at gjøre bet rimeligt, at hans A. vitrea er ibentift med Lepas cygnea, men ba han iffe henviſer til be Figurer af Lifter, Seba og Ellie, fom Spengler fenbifer til, og obere hoved flet intet ældre Citat har til denne Art, ſynes fan at have betragtet fin Art vitrea fom ganffe ny, Jeg tør altfaa ingen bez ftemt Mening have i dette Tilfælde for $2jeblitet. 407 tit Cirripedia pedunculata, em man heller vil falde den faa- ledes, næmlig: L. (Pollicipes) scalpellum, L. anatifera og L. (Otion) aurita. Men ingen af biéfe funde man med Sikkerhed henføre til den banffe Fauna paa Millers Auto- titt, L. scalpellum bhar fan rimeligviis optaget efter Linne, fom beretter, at en vis Martin har bragt ham ben fra det norffe Hav, uden at tilføje be nærmere Omftændigheder. Rigtignok giver Abildgaard i 3die Hefte af Zool. dan, en Af- bildning (tab. 94) af Poll. scalpellum efter Müllers Tegning, men uden at vide deng Findefted. Kun mener han i Al- mindelighed: in Sertulariis maris septentrionalis plerumqve invenitur parasitica, — I. Anatifera fan ofte nof erboíbe8 hos 08 under Bunden af Fartøjer, fom fomme fra Middelhavet eller andre lange Rejfer , mem i faa Tilfælde tilhører ben iffe vor Fauna; Miller ſynes ogſaa blot at anføre den fom norſt og islandſt. —Lepas aurita findes i Polarhavet paa Hvalerne, og fan altfaa iffe regnes til den banffe Fauna, uden for ſaavidt den maafÉee ftunbom tilfældigviis maatte findes paa en hos 08 ſtrandet Hval, hvorpaa jeg imidlertid endnu intet Erempel veed. Endeel Aar efter- Udgivelfen af Muͤllers ‘Prodromus levez rede Spengler en Monografi af den tinneiffe Slægt Lepas;**) men Spengler interesferede fig iffe for vor Fauna, og i denne Afhandling anføres ingen Anatifa fom forekommende paa Dan: marks Kyſter. Imidlertid befidder bet banffe Hav vel idetmindſte ligeſaa— mange Arter af Afdelingen Anatifa fom Miller angiver, om end juft iffe alle de famme Arter. Lepas cygnea, hvilken Spengler havde erholdt fra Nordſoen i Nærheden af Bergen, **) Staturfift. Gelftabeté Skrift, 1 Binds ,1 Heft. (1790) Side 158 flgd. " 408 og fom denne ivrige Samler anfaae for faa. fjelden, at han troede at maatte falde et Syorbffjo(o til Hjelp for at forklare fig det Held, at den var bleven fundet, *) er nogle Steder paa Jyllands Veſtkyſt overordentlig hyppig. — I Kattegattet har jeg, ffjenbt fun en enefte Gang, fundet et enefte Individ af en maaffee ny **) Pollicipes Leach paa en Ascidia, og Dr. philippi har ved Helgoland fundet Anatifa levis Brug. (Lepas. anatifera Liu.),***) hvilken ſaaledes upaatvivleligen heller iffe vil favnes paa vore Kyſter; ibetminbfte iffe paa Veſtkyſten af Hertugdommene, ffjonbt jeg iffe bar fundet den ber. — Jeg vender nu tilbage til Lepas cygnea. S Juti 1836 foretog jeg en Kjoretour paa Jyllands nordlige Veſtkyſt langs Stranden mellem Skagen ****) og Hirtshals, (amt et Stykke fyd for dette fidfte Punkt. Jeg havde ftabigt Øjnene fæftede paa Strand- bredden for muligen at opdage noget mig &jenligt blandt Ha- vets Gfterlabenffaber, og blev faafebe8 firar opmorffom paa et hvidt Belte, der fulgte Kyften i dens hele Stræfning faa langt man funde øjne, Jeg fteeg af for at underſoge "dette, og fandt, at bet beftod ene og alene af Individer af Lepas cygnea. Jor at give en Foreftilling om Mængden, Funde jeg næften friz ftes til at fammenligne den med de Blade, ber feent om Efter- aaret. bedeekke Jorden i en Bogeallee, og maaffee vilde denne Sammenligning iffe være faa meget overdreven, Jeg forfulgte dette Belte i en Citrefning af omtrent fire Mile; men da jeg derpaa forlod Strandbredden, fan jeg iffe angive, hvor langt det +) Hvad ber foranledigede Spengler til at antage Grønland og Spidsbergen for dens rette Hjem, er mig ubefjenbt) at denne Antagelſe ev urigtig, ev imidlertid fiffert. ++) Under den Forudfætning, at den ovenanførte Afbildning i Zool. dan. ev nøjagtig, hvorom Abildgaard allerede fynes at have næ- ret Tvivl, og hvad jeg ogfaa ſtarkt betvivler, ***) Wiegmann Arhiv 1836, II., 233, hvor han giver en For- tegnelfe over de ved Helgoland forekommende Bløddyr. ****) Eiler nøjagtigere fra Skiveren. 409 fortfærtes, +) Mangfoldige af Indivividerne vare fortørrede, og ſyntes i længere Tid at have bedæbfet Ctranbbrebben; mangfol⸗ dige andre vare derimod levende, og ti[fjenbegave dette ved en uafbrudt Fremſtyden og Tilbagetrætfen af Armene (der hos disfe Dyr timeligoii$ ftaaer i Forbindelfe med Reſpirationen ?) Jeg formodede, at disfe Dyr maatte have et Navn blandt Beboerne paa den Kyft, hvor be i faa tallos Mængde findes, 09 ved at fporge en mig Modende erfoer jeg, at man i Smeg: nen faber dem Faarklove ifølge den Lighed, man meente at finde mellem dem og et Faars Klove. S Kattegattet har jeg fun en enefte Gang erholdt dette Dyr, nemíig paa Hirtsholmen, hvor man vel fjenbte bet, men dog betragtede bet fom meget fjeldent, og intet Navn havde for det. Ogſaa ved Aalbæk ffal bet til fine Tider opkaſtes, ifær om Gf, teraaret, ved 1inoerfo, hvoraf man flutter, at det opholder fig temmelig langt ude i Havet paa Dybet, Naar bet opfaftes ved Aalbcek, pleje mange andre af be Gjenftande, Havet gjemmer, at ledfage det, deriblandt ogfaa Rav. | Med Henſyn til biéfe Dyrs Tilhæftning har jeg baft Lej- | lighed til at gjøre et Par Syagttagelfer. Det et befjendt nof om be balanuéagtige Girripeber, at be iffe blot fæfte fig til Klip- per og Etene, men ogfaa til forffjællige, endog mindre, Dyr: Stildpadder, Summere, Taſtekrabber o. f. v.; endog Gremplater af Inachus Scorpio, der næppe havde en Tommes Storrelſe, bar jeg. fundet faa bedæffede med temmelig ftoreSBalaner, at dig- fes Masſe overgik Krabbens, ganffe ffjulte dens Form, og vift- nof i høj Grad vanffeligajorbe dens Bevegelſe. *) Uden i mindfte Maade at ville ti(fjenbegive, at Bæltet fulde ftreffe fig ſaalangt, vil jeg blot hidfætte den Bemærkning, at jeg paa Stranden ved Agger ogfaa fandt Lepas cygnea opla- ftet, dog langtfra iffe i faa ftor Mængde fom te. Stagen. 410 Noget Lignende er ogfaa Tilfældet med de ftilfede Cirripeder; , Lepas cygnea har jeg imidlertid almindeligt fundet hæftet paa Blærtang, og aldrig paa Dyr; men derimod undertiden paa faadanne fragile, fmaa og letbevægelige fegemet, der maatte give den- et meget omvanfende Liv. Seg har fundet et Par Jn- divider fæftede paa Maagefjer, og hojſt mærfeligt forefom det mig, at uagtet disſe Individer vare fuldvorne, havde Maage— fjerene en faaban Frifêhed og Heelhed, fom om de nyligt våre revne af Maagens Vinge, Mon man deraf fan (lutte, at Lepas cygnea meget hurtigt naaer fin fulde Vært? Jeg henlededes endnu mere til denne Formodning, ved at finde andre fuldvorne Individer paa fmaa Fyrreſplinter af et aldeles frifft Udfeende,— Cineras vittatus har jeg fundet fæftet til Dyr, ber endog tildeels vare mindre end den felv, nemlig til en mp Cecropsart (Cecrops muricatus Kr.), fom vil blive befêreven i næfte Hefte af dette TidsfÉrift; undertiden endog flere Individer paa een Cecrops. 3. Helix (Carocolla) lapicida Linn, Blandt mine fauniftiffe Optegnelfer finder jeg følgende, i 1835 nedffrevne Bemærkninger: „den lille Lampeſnekke fyz nes at være meget fjelden i Danmark, Muͤller havde fun fun— bet et eneſte Cremplar i en Bogeſtamme i Norreſkov ved Fuur- foen, Jeg befidder et Exemplar, fom er fundet i Charlotten- lund af Hr. Liebenberg, fom ogfaa vil have fundet den. i Omegnen af Roeskilde, Selv far jeg, al Segen uagtet, Hver: fen truffet den i Charlottenlund, ved Roeskilde eller noget Sted i Danmark og Hertugdømmene uden paa Hojemoen, hvorfra jeg har et Par Exemplarer.“ Gt Tilfælde førte mij i Foraaret 1836 til en for mig over⸗ raffembe Jagttagelſe. Paa Veſtkyſten af Hindsholm føgte jeg i bet Rullefteensbælte, fom bedæbfer hele Kyſten, Forſteninger. Ved at vælte en fterte Steen, fom [aae paa Grændfen af Steenbæltet 411 og Engene, bemærkede jeg under Stenen en Helix lapicida; opmuntret heraf føgte jeg nøjere, oj fandt endnu fem eller fer Individer under famme Steen. Jeg væltede nu- flere Stene, og fom derved til den Erfaring, at der under enbver ſtorre Steen, netop paa Grendſen af Rullefteensbæltet, fandtes et ſtorre eller mindre Antal áf vor Aampefnefte; under mindre Stene eller ſaadanne, der iffe (aa paa Grændfen af Rulle ftenene og Engene, fandtes der i Regelen ingen. Jeg funde altfaa, ved Hjælp af denne Erfating, i fort Tid famle mig faa fiort et Antal Idivider af denne, efter min Mening hos 08 faa fjeldne Art, fom jeg maatte onſte. Blandt Stenene fandt jeg en Snog, der maaffe var few herhid af en lignende Sunbffab om Lampeſnekkens Opholdsſted; thi jeg bemærkede intet Andet i Nærheden, fom funde have Tillokkelſe for ben. 5. Ancylus fluviatils Miiller. Sloo Stæller har Muͤller iffe fundet i Norden, og alt: faa ejheller funnet optage bet i lfin Prodromus. Simiblertib er det hyppigt i Aaérne paa Bornholm; ifær har jeg fünbet bet i ftor Mængde i Billegravsaaen, fiddende paa Stumper af AlunfÉi: ferens Efter mundlig Meddelelſe af Hr. Steenſtrup, ſtal bet ogſaa forekomme i Sjælland i en lille Aa i Nærheden af Saro.*) 5. Paludina vivipara Lam. Heller iffe oen levenoefeoenoe GCumpfnette har Miller funnet anfore fom banff. Af egen Erfaring har jeg fun een Lokalitet for ben, men denne er ret mærkelig: jeg bar næmlig fundet den i Randersfjord ligeud for Uggelbufene og Støv>- ringgaarozAlofier, hvor Bandet, i det minbjie med visfe *) Oo; Sfællet (Ancylus lacustris Müll.) fan i vife Maader regnes til ben fjebenbaen(fe Sauna; tbi jeg bar fundet bet i Stadsgravene. l 412 Vinde, maa vere brakt. Efter Meddelelfe af Hr. Cand. Theol. Møller, (fal den forefomme i det nordligſte — i en Sam ved Hellebeel. © 6. Doris quadrilineaia Müller. Doris (Polycera) quadrilineata, fom Múller har fun- det i de morffe Fjorde, findes ogfaa i det nordlige Kattegat i ftor Mængde. Jeg har funnet ſamle den i Hundredeviis paa Fi- fÉornes Garn og det deri inbeflilttebe Tang, ifær paa Hirtsholmen. Naar Storm har oprørt Havet fra Bunden, og har nodet Fi- ſkerne til at lade Garnene ftaae urøgtede over den fædvanlige Tid, fyldes disſe““, for at at bruge Fiſternes Udtryk, ,,meb Mog”, det vil fige med Tangarter, Alchonier, Soſtjerner o. f. v, Under ſaadanne Omftændigheder vil Soofogen faabet. funne vente at træffe abffillige andre fjerfomne Gjenſtande fom ogfaa Doris quadrilineata. Sars beretter *), at dette Dyr varierer overordentligt meget i Farve, og at Doris cornuta (Zool. dam. tab. 145) fun er en Varietet deraf *). Denne Varieren fyned mindre at gjælde med Henſyn til Kattegattet; idetmindſte har jeg altid truffet Dyret ſaaledes, fom det af Miller er afbildet. Skade, at dette ſmukke lille Bløddyr faa aldeles taber fine Farver i Brendeviin. 7. Aalens Yngel, Jeg har haft Lejlighed til at giore en Jagttagelſe over Aalens Yngel, hvilken fan tjene fom Tillæg til hvad i forſte *) S hans fortræffelige „Beftrivetfer og Jagttagelſer over nogle mærfelige eler nye i Havet ved den bergenfte Kyft levende Dyr.” Side 68, ") At Sarg derfor vil forandre Navnet til varians, fan iffe bil- liges, J 413 Hefte af dette TidsfÉrift er indført, -Under et Ophold af nogle . Dage i Fifferlejet Hornbæk paa Sjællands Nordkyſt i Begyn- delfen af Maj Maaned 1836, fom, medens jeg paa Strand- bredden var i Begreb med at gjennemføge nogle opkaſtede Tang- ` buffe i Haab om zoologiſt Udbytte, en Fifferdreng løbende til mig med en levende Aaleunge af et Par Tommers Længde, og da han fane, at jeg modtog denne med Fornøjelfe, tilbød han mig fle *). Jeg fpurgte ham, hvor han fangede biéfe, og han vifte mig ba hen til Mundingen af en ganffe ubetydelig, i Ha- vet fig udgydende BæÉ, i hvilken han paaſtod, han kunde fange ſaa mange, han vilde. Jeg fulgte ham hen til Stedet, ſom fun var nogle faa Skridt borte; den ſaakalbte Bok havde 5—10 Fods Brede, men fun omtrent 3 Tommer Band og Sandbund. Dog her funde jeg iffe opdage en enefte Aaleunge, og begreb altſaa iffe, hvorledes Drengen vilde opfylde fit Løfte; imidlertid ffilte ban fig over al Forventning vel derved. Han greb næmlig med Haan: den ned paa Bunden af Bæffen, og tog en Neve fuld af Sand op, og i demne faae jeg ſtrax tre til fire Aaleunger at bugte fig. Seg gjorde derpaa famme Grperiment med famme Udfald, og faa ofte jeg gjentog det, fandt jeg ftebfe Aaleunger, færre eller flere, i den optagne Sand. Aaleungerne vare alle næften af famme Storrelſe, to til tre Tommer lange, af et maadeligt Seglgarns Tykkelſe, gjennemfigtige, fort fagt fom Sor. Drewſen har beffreoet bem. Hvad ber maa anſees fom Aarfag til, at Aaleungerne her holdt fig rolige nede i Sandet,’ vover jeg iffe at have nogen Formodning om, Kun vil jeg, bemærke, at Vejret under mit Ophold i $otnbet var uſcedvanligt koldt for Aarsti— den, med Storm, Paalands⸗Vind, Byger og Nattefroft, End- videre at det Sted i Bæffen, hvor Aalene fandtes, paa Grund +) Wed nogle faa FToftillinger gior man Ungdommen i et Fifter= leje til fine Venner og tillige til ivrige Soologer. 414 af em Krumning i Mundingen og Stedets Fladhed havde ftillez ſtaaende Band, hvilket, formebeljt en Mængde deri faftebe Fife- hoveder og Fiſkeindvolde Havde antaget én brunlig Farve og raadden Lugt. l 8. Cyprinus Farenus, en danft Fift, S Wiegmanns Arhiv 1836, $8. 1, 327, bemærkes, efter ſkuftlig Meddelelfe fra Dr. Siebold, „at Cyprinus Fare- nus Art., fom hidtil fun blev holdt for en i. Sfandinavien forefommende Fiſt, ogſaa forekommer i Veſtpreusſen og navnli⸗ gen hyppigt i Stadsgravene om Dantzig.“ Dette giver mig Aaledning til at gjøre opmærffom paa, at ſtjondt Cy pr. Farenus iffe hidtil er anført i Fortegnelſen over banffe Fiſt, er den dog hyppig nof i Sjælland, og jeg bar flere Aar £jenbt ben fom banff. Den findes til Crempel i Lyngby Sø, i ftor Mængde i Nivaa o. f. v. Men fom en Moarrkelighed fortjener bet at anføres, at ben ogfaa træffes i Oreſundets nordligfte Del, I bem naturbiftoriffe Forenings fauniítiffe Fiſkeſamling findes et Individ, fom er fanget i Efteraar 1835 ved Cnebterz fteen i en Aaleruſe. Det er et ualmindeligt ftort. Gremplar. Menig Mand Fjender denne FifÉ under Benævnelfen Slice. 9. Lyſende Infuſionsdyr i Oſterſoen. J fit Skrift: uͤber das Leuchten oes Meeres har Ehrenberg beffrepet og afbildet adſkillige lyſende Infuſionsdyr, fom ere fundne i Oſterſoen ved Kiel, og altſaa tilhøre den banffe Sauna. Ser af disfe ere polygaftriffe, næmlig Peridinium tripós Eh. (Cercariatripos Müll) Per. furca nov. sp., Per. fusus nov. sp., Per. Michaelis nov. sp., Per. acu- minatum nov. sp. og Prorocentrum micans; og et Hjul; dør: Synchæta balthica. 415 10. Melchiors Pattedyr. ' J Wiegmanns Arhiv (1836, 1, 76 sqv.) findes en meget | fort Anmeldelſe af dette Skrift, hvilken for ftorfte Delen inb? ffrænfer fig til at opregne Arterne, Dog indeholder ben et Par Bemærfninger , fom forekomme Ref. grundede, og fom derfor anføres her, | : Melchiors Sorex nigripes „er visfeligen iffe andet enb S. fodiens,” hvilken ofte forefommer med forte Fødder, -= „Det er ingen Tvivl underfaftet, at Melchiors Mus flavi- collis fun betegner ftore og gamle Gremplarer af M. sylvati- cus," Hos Bechſtein findes allerede angivet, at den gamle Han af M. sylvaticus har gule Tegninger paa Bug og Bryft. Hypudæus glareolus Melch. er Hyp. hercynicus Mehlis, men Melchior har overfeet den ejendommelige Tand bygning. (Udg. vil i Fortfættelfen af dette TidsfÉrift levere SBemorte- ninger og Tillæg til det melchiorſte Gift). Priisopgaver. 1. Fra Univerſitetet. Exponere et exemplis ex propria experientia haustis illustrare vim, qvam solum, aqva, umbra aliaqve momenta externa ad varietates plantarum formandas exerceant. : 2. Fra Bid. Selft. for bet Glaéfenfte Legat. Der foreftommer i Tørvemoferne i Danmark og Hertugdømmerne en ftor Mængde Træftammer og deriblandt boppigen af Naaletræer, fom altfaa fynes at bevife, at der i ældre Tider fo8 o8 har været en Vegetation af biéfe Træarter, fom fiben er forfounben og førft i nyere / 416 Tider ved Kunft igjen ev opftaaet. Da denne Kjendsgjerning er af fter Vigtighed med. Henſyn til de Forandringer, fom man maa antage at ben organifte Verden bar libt i den nærværende Clorbperiobe, faa ønfter Selftabet-en omfattende Beſkrivelſe af be Forhold, hvorunder Staaletreftammerne findes i vore Torvemoſer. . Da bet iffe ev ſandſyn— ligt, at een Mand vil være iftand til at give en udførlig Beftrivelfe over alle disfe Forhold i Fædrelandet, faa vil Selftabet belønne enhver bet tilſtillet Afhandling, fom giver en nøjagtig og udførlig Beftrivel:e over nogle af be vigtigfte Steder, hvor de omtalte Forhold forekomme, Forklaring over Tab. IV, d - Fig. A. Pompilus cincetellus Fem. B. Pompilus cingulatus Mas, Fig. 1, a. Overlæben, af Ceropales ma- culata. b. 9Xanbiblen. c. Underlæben med den ene Palpe, d. Det bagefte Cfinnebeen, og c. ben forrefte Fod af Hunnen, f. Det pberfte Rygled af Hannens $8agfrop. Fig. 2. Analyſe af Slægten A genia. a. Overlæben. b. Mandiblen. c. Marillen med fin Palpe, d, Hanz neng Antenne. Fig. 3. Xnalpfe af Slægten Priocnemis. a. Over— læben. b. Mandiblen, c. Marien med fin Palpe. d. Underlæben med den * Palpe. e. Det forreſte og f. bet bageſte Skinnebeen af Hunnen. Det yderſte Bugled af Prioenemis fuscus Mas. h. Manbibten af Priocnemis hyalinatus, Fig, 4. Xnalpfe af Sægten Pompilus. a. Overleben. b. og c. Former af SXtanbiblen. d. Marillen med fin Palpe. e. og f. Former af Underlæben, g. og h.Det yderfte Bugled af Hannens $8agfrop (P. fuscus og P. diffor- mis). i. Forrefte og k. bagefte Cfinnebeen af Hunnen. Fig. 5, a Overlæben af Episyron rufipes: b. Mandiblen af Hunnen. c. 9Raxillen med fin Palpe, d. underlæben med en af deng Palper, e. Den ene af Hunnens Forfodder. 417 Om Flora Danica l — sl af " J. W. Hornemann. (Fortfættelfe,) € ni Vabls Ded i 1804 blev Jeg 1805 alfermaabigft ub: nævnt til at være hans Cfterfølger fom Udgiver af Flora danica; em Udnævnelfe, fom var aldeles overeensſtemmende med mit $nffe og paéfenbe til mit Studium fom Lector i Bo- tanifem og Forfatter af en banff Plantelcere, hvis llbarbeibelfe havde givet mig em fier SBeffieftigelfe med de norbiffe Vegeta— bitiet, Jeg fandt, ved SOtobtageffem af Værket, meget bearbeidet af bet 22de Hefte, nemlig alle Planterne, fom hore dertil, teg: nede og Kobberpladerne ftufne, men derimod var af Texten af; deles intet ubarbeibet. At ſtrive denne var, hvad be cotplebone Planter angi, iffe nogen vanffefig Sag, men derimod var bet iffe let at beſtemme be mange acotyledone, ifær Svampe, fom dette Hefte indeholder. Derfor indfneg fig ogfaa nogle Feil i Nomenklaturen, fom fiden bleve rettede, i min Nomenclatura emendata Floræ danicæ. Hafnie 1827. 8,, hvorom jeg blev oplyſt ifær ved Correfpon= dence med den berømte Svampekjender Prof. Fries *) i Lund. | Seg vil nu, (igefom ved be fotegaaembe Udgivere, critiff giemnemgaae be ubfomme Hefter og derefter give en Udſigt over *) Prof. GL. Fries er en af be beremtefte af be nulevende mcos logifte Forfattere. Hans Sfrifter over denne Familie ere mangs foldige og hans ünberfegelfer, fom ere foretagne med utrættelig Flid, et ſtarpt Øie og fuldftændig Kiendfrab til hang Forgiæns gereg Arbeider, utallige, Han er nu Profesſor i Botaniken i Upſala. 418 de Reifer, fom Jeg har anftillet paa Kongelig. Bekoſtning for at famile og [abe tegne Planter til dette Kongelige Værk, — Fasciculus 22, udgivet 1806. Xf Indholdet vil Jeg førft angive be norffe Planter. Disfe ee Hippuris maritima Hellenius 1) , , Arenaria norvegica Gunn. 2), Ophrys cordata L 3)»; ARIAT nium viride Hudson. Af de øvrige Planter i dette Hefte vil jeg fun anføre følgende: : Utricularia intermedia Hayne 4), — densum L. 5), Leucoium æstivum L, 6), Gypsophila muralis L. 7), Euphorbia Esula L. 8), Erigeron ca- nadensis L. 9), Orchis militaris L.10), Atriplex laci- niata L.11). Den (tore Mængde Svampe, fom ere optagne. i dette Hefte, ere for bet meefte tagne af Prof. Schumachers Coampetegninger,12) Af Mosfer ere fun 3, af Lichener og Al— ger aldeles ingen indførte i Heftet. Anmærkninger: 1. r. S. Vahls (en Søn af den berømte Martin Vahl) Under- føgelfer i Grønland ſynes at vife, at denne forreften udmær- fede Form iffe er andet end en Afart af den almindelige Hip- puris vulgaris Linn., fremfommet ved ef ftrængere Clima og en mindre yppig Jordbund, ba han har fundet Overgange fra ben ftorre Form med mange Blade i Krandfene fil den arctifte med Eun fiirbladede Verticiller. Der erintet, fom $8otaniferne cre mere uenige om, endArt og Afart. Nogle ere i ben Henſeende for ftrænge, . f. E. Gurt Sprengel, fom i fit Systema plantarum far inbbraz get en ftor Deel af be nyere Botanikeres Arter, andre maaffee for villige til at danne nye Arter, fom mange af be nyere tpoffe Forfattere f. E. Reichenbach, Weihe o. ff. Aarſagen hertil er deels, at man endnu iffe er bleven enig om Definitionen af Art og deels at enhver gjerne vil have ben Fortienefte at være Dp- dager af noget Nyt, Man har troet at Kulturen fuube afz 2, 5. 1. 419 gjøre bet, men den er iffe altid fiffev, thi man formaaer ifte at fette. Planten under be famme $8etíngelfer, fom beforbrebe deng Udartning fra ben oprindelige &ilftanb. Den erfarne Prof. M. Vahls Mening herom var, at man neppe nogenfínbe vilde fomme paa det Rene hermed, men at man giorde bebft i, ligefom inne, at anføre og beftrive de ubmartebe Former, og derfor anføres ogfaa faadanne i Flora danica, Forſt funden og befjenbtgiort af Biffop Gunner i Flora norz vegica. Willdenow anfeer ben fom en Afart af Aren. ciliata, L. Jeg bar anført denne blandt be norffe Planter fordi ben egent: lig er halv alpinff, ftiøndt den er funden paa 2 Steder i Danz mart, nemlig paa Frederiksberg Batte, boilfet jeg iffe vilde have troet, naar Vahl iffe felo havde fagt mig det, og af Paftor Lyngbye.i Venſysſel. Den nu afdøde Hayne, Prof. i Botanifen i Berlin, var en god Sagttager og er Forfatter til, iblandt andet, et meget [mut Skrift om be officinelle Planter, Jeg bar t Terten til dette Hefte antaget den for en Afart, men efter at have feet den paa. Boreftedet (den forefommer paa mange Steder i Holften) troer Jeg nu, at det er den rig- tige linneifte Art. Den famme M. 9t. Xéfená, der. allerede er anført fem D. Fr. Müllers Meifefæle i Norge, vedblev fom Præft at gavne Flora danica, Denne Plante, fom bog nof er i ældre Tider forvildet fra Haver, fandt han paa en Eng ved Xoréleo, $ Miil Veſten for Aarhuus. Han vil blive tiere nævnet i denne Afhandling, J fin fibfte Levetid tog han ivrig Berberisſen i Forfvar mob ben Beſtyldning, at ben ftulde foraarfage Ruft hos Rugen. Denne lille Plante forekommer fun [porabiff og hos os iffe paa Gipés eller Stalfgrunb, fom Slægtnavnet hentyder paa. Voldene omfring Kronborg famt Egnen omfring Kollekolle og Birkerod eve be enefte Voxeſteder jeg Bender forben i Danmart. Denne Art og ben filbigere indførte E. Cyparissias L. ete fyd- ligere Former af denne Slægt. Jeg har fun fundet ben ved Elbbredderne; mattftee er den tilført ved denne Flod, fom iblandt andre Velſignelſer ogſaa yder en, fom glæder Botanikeren, nem⸗ lig de mange fieldne Planter, fom vore ved deng Bredder og fom udentvivl ere hidbragte af ben. Forreſten ere Hertugdem— b 29* 10. 11, 2 420 mene rigere paa Urter af denne Slægt end Danmark; thi iffe at tale om denne Art og E. Cyparissias L. have de og faa E. palustris L, — Xngàaenbe denne fidfte Plante er bet mærkværdigt, at ben, i Henfeende til fin Voxekreds, gjør ct Qypring imod Norden uden at berøre Danmark, og fremkommer ved Ghriftiania, hvor ben udentvivl far fin nordligfte Gronbfe. . Denne Plante, tilligemed Oenothera biennis Linn., er et Grem- pel paa, hvormeget Glimatet i be nordlige forenede Stater ftemmer overeens med det europwifte, thi be ere oprindeligt vildvorende i Nord-Amerika , Door Slægten Oenothera hører hjemme, men ere nu udbredte over hele Guropa. Forreften vijer dette ogfaa, hvormeget Handel og Søfart bidrage til at udbrede Planternes Voxekreds. Denne vores anfeeligfte Plante af Orchidernes Familie ev endnu iffe funden paa andre Steder i Danmark end paa Møens Klint paa $talfgrunb. Den findes ogfaa paa Rigens Kalkbierge, og giver altfaa et, ftjonbt fun foaat, Beviis for den Mening, at Møen og Rügen engang have været forenede. Om denne Plante er i erten anført, at ben fynes forftiellig fra Atriplex laciniata i Engl. Bot. t. 165. Seg fat fiden ben Tid iffe faaet nogen Oplysning herom. Mueligt er Forftiellen en Følge af Sowerbys ufulbfomne og til Octavformat indftræn-= fede Tegning beraf. Figuren i Flora danica er bedre. Jeg har fun fundet den ved Giedfer paa Falfter, nemlig paa be fydligfte Steengjerder ved denne Bye, Dens nordligfte Grændfe træffer ubentoio| fammen med den fydligfte Grenbfe af be banfte Wer. Disſe Tegninger er en Skat for den botaniſke Haves Bibliothek og ere en Gave af Prof. Schumacher. De beftaae af 3 temz melig ftore Foliobind, hvoraf hvert indeholder mere end 100 Jiz gurer af Svampe, fom ere meget correct tegnede og afgive et Beviis paa hans ftore Flid og utrættelige Arbeidfomhed. De ere alle indførte i pang Flora Siællandiæ septentrionalis men iffe, i Henſeende til Synonymien, med ben enffeligíte Kritik, Dog er denne paa en Maade tilfoict, da Fries noie har gjennem⸗ gaaet dem og citeret dem til Svampearterne i hans Systema mycologicum. ue ; uM S (i SD 421 23de fjefte. — 1808. Sgfaa i dette Hefte forekomme adſkillige Planter, fom Prof. Vahl havde [abet tegne forinden han bobe. Disfe ere angivne i Texten, fom følger dermed. Af be fremftillebe Planter, hvoraf 4, foruden nogle Lichener, ere norffe, fortiene følgende at bemærkes fom ualmindelige : Circæa alpina L. 1), Aira montana L, 2), Cam- panula Rapunculus L,3), Campanula rapunculoides L.4), Selinum lineare Schum, 5), Pyrola umbellata L. 6), Orobanche elatior S m i th7), Cardamineimpatiens L. 8), Carex demissa mihi 9). "Blandt be i Heftet indførte Mosarter forekomme de tvende mærfeligfte og ſtionneſte af Musci frondosi, nemlig Splach- num rubrum L. og Spl. luteum L.10). Anmærkninger: 1 Cr egentlig iffe alpinft; thi ben er iffe fielden paa Tuer i El— lemofer, og det foncé, fom den fortrinlig vælger gamle Ellerod⸗ ber til Opholdsfted, Den er meget mindre og meget ſmukkere end ben almindelige Circæa lutetiana og ben fom Art tvivl fomme C, intermedia. 2. De nyere $8otanifere, fom forveften pleie at dele be linneifte Arter i flere, have hev gaaet den modſatte Bei, i bet be have forenet denne med en anden linneiſt Art, nemlig. Aira flexuosa. De anfaae ben, og udentvivl med Rette, for en alpinft Form deraf. 3. Det er mærkeligt at nogle Planter, Hvis Rod forhen blev an- vendt fom Schorzonerens Rødder, f. E. denne, Phyteuma spi- cata, fom begge faldes paa danft Rapunſel, og flere, nu aldeles ifte anvendes; en anden Cynberlígbeb ved denne Plante er dens udbredelſe. J Begyndelfen af dette Aarhundrede fandtes den iffe paa andre Steder heromkring, end ved ben førfte Fjerding- vei-Pæl paa hiin Side Lyngbye, og 10 Aar derefter var den et almindeligt Ukrud i be flefte Haver. Nu hav man for en Deel faaet den udryddet. 4. 5, 6. 8, 422 Den er iffe almindelig, Jeg har fun fundet ben ved Glangez rup, Udby, Bregentved og paa Jagerbakken ved Qreberitéz borg. I Haven ved Hofmansgave er ben bleven til Udkrud, i Lolland findes den ved Chriftiansholm og i Jylland ved Riisbek Ogſaa Figuren af denne Plante i Engl. Bot t. 283 er noget forftielig fra ben banffe Form deraf, Forſt opdaget af Prof. Schumacher ved Grøvterne paa Veſter— fælled, fiden funden paa flere Steder udenfor Danmark og henført til forftielige Slægter, f. Er, Seseli. Prof. Cprenz gel, fom dog arbeidede meget paa at indføre en bedre Clas- fification af Umbellaterne, confunderede Synonymerne; tbi ban forberler den i Spec. umbelliferarum med Ferula rablensis Wulfen og Selinum elegans Balbis, fom begge ere for(tiellige. En færdeles fmu£ Art af denne meget pene Slægt, fom er en Siir for vore Skove, Provſt Deinbol fandt ben ført i Norge og Jeg erindrer grant at denne Opdagelſe glædede Vahl mez get, fom længe men forgiæves havde føgt ben ber. . I Aaret 1818 var Jeg faa heldig, til iffe mindre Glæde for mig, at finde den ved Mølln i det Lauenborgfte. Angaaende be underjordifte Snylteplanter af be cotyledone Vær- terë Række, f. Cr. denne og Lathræa, er adftilligt endnu dunkelt. Bi vibe f. Gr. iffe, om de alene hente Næring af de Planters Nødder, hvorpaa be ere fæftede, om de alle formere fig ved Froe, hvilket fædvanligt fynes at være goldt og om de Planter, hvorpaa be vore, ere indftfrænfede til visje Familier. — Denne Urt findes ofte paa Roden af Centaurea Jacea, men ben fremz flyder undertiden af Jorden uden at man feer fra boilfen Rod ben har ſit Udſpring. Den blev funbenomtrent paa ben famme Tid af Prof. €djumadjer ved Brønshøj og af Hr. Hofman Bang ved Bidſtrupgaard. Ved Brønshøj har den været borte i nogle Xar, men er atter fremkommet. De foreblomftrebe Planter! give i Almindelighed fuldmodent og letfpirende Froe, og formeres derfor meget let. Alligevel fotez fommer denne Art fun meget fielden og i tætte Slove (maaftee forefommer ben ifær paa Kalkgrund?). Blandt Garbaminerne er den kiendelig ved fpidfe Blade og Infloreſcenſen. Slægten faldes paa Danſk Springflap, fordi man vil have bemærket, ifær ved denne Art, hvortil deng fpecielle Navn hentyder, at Klapperne paa Stulpen rulle fig elaftift. tilbage, naar de ere * 123 z modnes dog dette har jeg aldrig erfaret, men vel at be ere o tilbagerullede naar Froet falder af bem. c RD : 9, . Denne Carex. har jeg optaget fom. en egen Art paa Sprofeéfor Vahls Autoritet; han fandt ben i Norge, men iffe i Frugt, og ba den iffe er fundet fiden, faavidt mig er befienbt, fan jeg itte give nøjere Oplysning om den er en egen Art, 10. Der er ingen af den udmærkede Slægt Splachnum ber har et faa ftort og faa ſterkt farvet Umbraculum fom disſe tvende, og der er ingen hidtil opdaget Mos, ber i Skionhed og Størrelfe fan fættes ved Siden af tiéfe. Det er mærkeligt nof, at endftiøndt be laplandfte phanerogame Planter ftaae i Størrelfe tilbage for be mere tempererede Glimateré vegetabiliffe Frembringelſer, overgaae biéfe Arter af Mosſer derimod meget Mosferne endog fra de tropiffe Lande; den mørfrøde Purpurfarve hog ben ene Art ev næften tropift. Egentlig fortiente disfe Arter at udgjøre en egen Cirgt, — Spl. rubrum var til ben Tið fun funden i Finmarken og Lapland, men Hr, Lector Blytt har nu. fundet ben endog temmelig. fydlig i Aggershuus Stift, Botanikerne fra hine Egne giøre vel i at forfyne fig med Cremplarer deraf; thi for Botaniferye i Syden høre de endnu fil Sieldenhederne fra Norden. 24de Hefte — 1810. J dette Hefte finder man de forfte Frugter af min norffe Reife, nemlig Primula stricta Mihi 4), Epilobium nu- tans Mihi 2), Saxifraga cæspitosa L. 3), Astragalus oroboides Mihi 4), Erigeron uniflorun L. 5), Carex petræa Wahlenb., Carex microglochin Wahlenb., Car. loliacea Linn., Carex tomentosa Linn, Car. ornithopoda WVahl., Car. Buxbaumii Wahl., Car. rotundata Wahl., Car. chordorrhitza Lin. fil 6), famt en Deel Mosfer, iffe mindre end 24 Arter 7), bet ſtorſte Antal fom noget Hefte bar indeholdt, Marchantia pilosa mihi 8) er ligeledes fra Norge ; Jeg fandt beni Stuedalen nær ved den fvenfe Grændfe Af Lichener ftem: flilles i. dette Heite 5, fom alle ere: norſte. Af Svampe 424 et cen norf og npe Art fom Jeg fat Faldet Hydnum auran- tiacum, men fom forhen var funden af Prof, M. Vahl. Af de fieldnere banffe og anbre Planter, fom zire bet 21de Hefte, vil Jeg fun anføre: Bromus erectus Smith 9), Pota- mogeton acuminatum S ch uma ch. 10), Fragaria collina Ehrh. 11), Potentilla hirsuta Vahl12), Helleborus hyemalis Linn13), Cardamine færoensis mihi 14), Ophrys myodes Jacqvinis) Limodorum Epipogium Sw. 16), 1. Anmerninger: Seg fandt den førft ved Roraas og antog ben for en Andro- sace, hvortil ogfaa Hartman, i Skandinaviens Flora, henfører den, Prof. Lehmann optog den i fin Monographie ober Oleg: ten Primula under Navn af Prim. Hornemanniana , men andre anjee den fot en alpinff Form af Pr. farinosa; hvilken Mening der er den rette, vilde maaffee Dyrkning af begge Former afz giere. . Imidlertid ere der nogle Omftændigheder, fom tale for deng Artmæsfighed, nemlig : 1) Mundkiertlernes Størrelfe, hvor— ved ben ftaaer nær til Androsace, 2) beng Krones Form, hvis Krave er meget mindre end Hos Pr. farinosa, ba bog be alpinfte Planter i Almindelighed. have en mere udviklet Krone end be, fom vore paa Sletterne og endelig 3) dens højere og ranfere Skaft, fom pleier at være lavt hos be arctiſke Planter og iffe ganfte opret, Doilfet man har villet — af Solens lavere Stand. Maaftee fun. en Afart, nemlig af Epilobium. alpinum L. Jeg fandt ben førft i Reendalen ved Bredden af Fieldbokke, fom ofte medføre Planter fra be høiere Regioner; den hører egent: lig hjemme paa Biergene. Epil. alpinum er undertiden ogs faa noget ludende. Smith har i Flora britanica adſkildt Sax. palmata L. fra denne, . men jeg har fiden feet Former, fom vife, at ben ftaaer faa nær dertil, at ben neppe fortiener at faldes Art, Denne [muffe Art fandt. Lieutenant Wormſtiold og Jeg ved Gaarden Stuedalen i Stordalen, iffe langt fra ben fvenfte Grændfe, Siden fandt Jeg den ved Tofte pad Dovre, hvor 5. 7. 8. 10. 11. 425 fBotaniferen faaer en Forſmag paa be mange alpinfte Planter, ber vente ham paa bet planterige Dovrefield, hvor Norges alz pinſte Flora fone8 at være concentreret. Wahlenberg fandt ben i Finmarken og antog ben for Jaqviné Astrag. Leontinus; han bar imidlertid fíben tilftaaet fin g3ilbfarelfe. Jeg har faldt ben oroboides , fordi ben i Henfeende til Bægeretë Form ligner Slægten Orobus. — Den foncé at være tienlig til Foderurt i alpinffe Egne, men man har hidtil ife giort Forſog dermed. Erig. uniflorum ev neppe andet end en eenblomſtret Afart af Erig. alpinum Lin. Af denne Slægt, hvorpaa baade Danmark og Norge er meget riig, og hvoraf intet Hefte af Værket indeholder faa mange, var Jeg faa heldig at finde alle de anførte Arter, hvoraf ab frillige iffe forhen vare fundne i Norge. Xf disſe bleve følgende tegnede i Norge: Splachnum vasculosum Lin., Splachn, fastigiatum Swartz, Dicranum ambiguum, Hedw., En- calypta ciliata Hedw., Catharinea hercynica Ehrh., Polytrichum gracile Menzies, Hypnum boreale Web. et Mohr, Hypn. lon- gicollum Web. et Mohr, Conostomum boreale Swartz, Enca- lypta affinis Hedwig. Den er fiben funden paa flere Steder i Norge og Hr. Vahl har nylig fundet ben i Grønland, Den er udmærfet ved be lange Bundter af fine Haar, fom fremffobe fra Aabningerne i den underfte Side af Frøhovederne og ved en haaret, meget fiin Stil. Af de etaarige Græsarter fremkomme nogle fparfomt og iffe altid paa be famme Steder, ſaaledes denne, Denne er iffe en nye Art, men fun en udmarket Afart af Po- tamog. lucens Linn. Det vat ben ffatpfonebe, hannoverſte Botanifer Ehrhardt fom førft beſtemte Merkerne for denne Art, men bet fynes at Bønderne tidligere end Botanikerne have lagt Mærke til deng Forſtiellighed fra Frag. vesca, da de baade her og i Norge fave givet den et eget Navn. Den førfte, fom anførte den iblandt de nordifte Planter var Amtmand Sommerfelt i hang Beſtcrivelſe over Toten. At Bægeret hænger faft ved Frugtbunden eller bet ſaakaldte Bær giør ben ifær fümnbelig ; ogfaa har Frugten en fodere Smag end yd bet almindelige Jordbær. Hos o8 er den fielben. Bind 12. Gn meget udmærket og ſmuk gronlandſk Art, hos Doilfen man tydeligt feer, at Kronen hos de avctifte Planter er ftørre, ba derimod de øvrige Deele af Planterne ere mindre enb hog Ar- ter af famme Slægter i mildere Glimater. 13. Jeg veed iffe noget andet Sted hvor denne Plante, fom ev en | af Vaarens Førftefødte, har fra Haver forvildet fig til Skovene end ved Antvorſkov, hvorfra Hr. Hofjægermefter C. Bruun har bragt mig ben. 14. Profesfor De Candolle har i hang Prodromus Regni vegetabilis anført denne Plante tilligemed Cardamine hastulata mihi (Fl. dan, tab. 1462) fom Afarter af Arabis arenaria, At be ere Af- arter af een og famme Prante vil Jeg gjerne tilftaae, derimod forefommer det mig, at be ere temmelig forftiellige- fra ben anz førte Arabis. 15,. Saavidt jeg veed, var Profesfor Olufſen ben ferfte, fom fandt denne fieldre Plante i. Danmark, nemlig paa Møens Klint. Han bragte den til Vahl, fom (ob den afbilde paa Tab. 1233 i Flora dan.; men da Planten er temmelig kiodrig og Exem— plaret var noget fortørret, mislykkedes Tegningen, hvorfor Jeg lod forfærdige en nye Afbildning deraf, fom blev tegnet paa Stedet felto. Efter Anviisning af Gartner Nisfen i Sorge, fandt Jeg ben fiden i Gyrftinge SÉov ved Sorge. Den er i flere Henfeender en mærkelig Plante; ved fin Form og fin Klar- hed (næeſten fom $8alfaminen8) erindrer den om de tropifte Planter. Man feer tydeligt af dens Farve, at ben vorer paa tæt beſtyggede Steder. 16. De gamle Botanifere, fom vare meget opmartfomme paa Kro- nerneg og Roddernes Form hos Planterne, forſaavidt fom disfe have nogen Liighed "med" Dyr eler Dele deraf, havde lagt Marke til, at denne oz flere Arter af Ordiberne havde : Lighed med forftiellige Synfefter. Dette gav Anledning til deng Navn. - Biſkop Gunnerus fandt ben førft i den nordlige Deet af Norge; fiden fandt Prof. G. Smith ben i ben fydveftlige Deel og Jeg felo bar for faa War fiden fundet ben i Alindelille Skov ved Ringfted paa Stalfgrunb. 25de fjefte — 1813. Dette Hefte er, i Henſeende til de afbildede Planters Giel- denhed mindre interesfant end bet foregaaenbe, Da Flora dan. 427 omfatter alle de Planter fom forefomme inden for Rigets Grændfer, faa følger deraf at Udgiveren ogfaa maae optage de almindelige og iffe er iftand til at udſtyre alle Hefterne paa lige Maade, Kun ved følgende Planter vil jeg giore nogle Be- mærfninger: Festuca bromoides L. 1), Dipsacus pilosus L. 2), Potamogeton coloratum mihi 3), Oenanthe pimpinel- loides L. 4), Draba aurea Vahl 5), Alyssum inca- num L. 6)» Lathyrus tuberosus L. 7), Carex cyperoi- des L, $), Eqvisetum 'Telmateia Ehrh. 9), Med dette Hefte begynder Sremfillingen af Tangarter fra be banffe Kyfter, fom i be fildigere Hefter vare blevne noget til- fibefatteto), Af 20. Arter deraf ere de vigtigfte: Fucus Brodiei Turner 11), Fuc. Bangii mihi 12). Fuc. scorpioides mihi 13), Conf. chthonoplastes Mer- tens 14), Anmærfninger: 1. Denne Græsart er hyppigere i Hertugdommene end i Danz marf. Jeg har fun fundet ben paa meget faa Steder. 2. Œr temmelig fielden, baade her og i Hertugdommene. Den fyz neg i Danmark at være inbffrenfet til det ſydlige Sielland, Laaland og Fyen. Bed Odenſe, hvor. Dv. Biørn. fandt ben, har ben udentvivl fin norbligfte Granbfe. 34. Den bley førft funden af Prof. Vahl ved Hofmansgave i Fyen. De tydfte Botanifere ere iffe enige om det er en egen Art, Deng Farve funde lede til ben Formodning, at bet fun ! er en XMfart; tbi det funde være bet jernholdige Moſevand, . . hvori ben borev, fom funte have givet ben ben rødbrune Farve. Men foilfen Art fulde ba være SXoberplanten? Jeg formoder Potam, heterophyllum, — Prof. Nolte, fom med Flid og Cfarp- ſindighed ſoger at adftile Arterne af denne vanftelige Slægt, venter Seg vil i fin forventede Flora af Hertugdommene give Oplysning herom. 4. Gr maaffee ben famme fom Oen. megapolitana Willd. w 6. 1. 8, 9, 10. 428 Gn udmærket Art bibfenbt til Profesfor Vahl fra Gronland. Den er i den nyere Tid ogfaa funden paa Øerne ved ben nord- ligfte Pynt af Amerika. Det er mærkeligt, at denne Plante, fom findes i Mængde ved Kyften af SÉaane og fom ogfaa forefommer i Fyen, aldeles i"fe findes i Ciellanb. | Seg bar aldrig fundet denne Art af Lathyrus fverfen i Danz mar eller :oertugbommene, Den her afbildede fandt Profes- for €dumader paa Kaſtelsvolden. Jeg. vilde have troet at j den ved en Hændelfe vår bragt derhen, derfom ben iffe fildigere, ved Hr, SÉovrider Albrecht og Hr. Underlæge Mackeprang ved alminbe!ig Hofpital, var bleven funden ved Roeskilde. Denne: Plantes Forekomſt er mærkværdig og fan give Under- ftøttelfe for deres Mening, fom antage en Generatio zqvivoca hos Planterne, For omtrent 30 Aar fiden, da man. endnu aldrig havde fundet denne Carex paa denne Side af Elben, fandt daværende. botani(f Gartner Holbøll ben i faaban Mængde ved Frederifsborg i ben udtørrede, faafalbte Bade- huusdam, fom om ben var faaet ber. Prof. Vahl lob den tegne. Etatsraad Viborg ffreb en Notice derom, hvori ban berettede, at man ved at rydde Dammen havde fundet abffillige Biinflafter omvundne med Hoe og antager bet mueligt, at bet maaffee havde været Straaet af denne Carex, fom havde bragt Frøet deraf, men man fan iffe antage at disſe Straae funne frembringe faa mange Frøe fom vare nødvendige til at fremavle faa ftor en Mængde af Planter — Den fremkom iffe i de følgende War og er iffe fundet der fiben. Denne Art, fom ev ben anfeeligfte og ſmukkeſte af de danſke Eqvisetaceæ, er iffe fielden i bet fødligere Danmark, ifær ved Maglevandet paa Møen, men har bog ubentoiol i Danmark fin norbligfte Grændfe, men bet ev fielbent at finde den blom: ftrenbe. Det bør ogfaa bemærkes, at ben fremkommer med Blomſter paa Bladftængelen ba den derimod i be fydligere Lande, endog faa i Hertugdommene, bærer Blomfter paa én bladlos Stænger. Anledningen hertil var at Algernes Studium i den Tid blev baft ved foen(fe, tydſke, engelfte og franfte, hvortil ogfaa fom danſke Botanikeres Underføgelfer af denne Familie, af den Dvale hvori bet i mange War havde ligget, Hvad Danmark angaaer fylde vi ifer Botaniferen Hofman Bangs Ser for denne Sag, at den fer bleo værdiget en noiere Underſogelſe. Han 429 iffe alene opdagede mange nye Arter, men underviifte og &yng- bye, fom fiden blev faa befjenbt fom Algolog. De flefte af be i dette Hefte og fíben indførte Arter ere enten fundne eller anz vifte af ham, 11. Det ualmindeligt ftoré — af denne Art, ſom Figuren foreſtiller, fandt Jeg ved Biorsknude ved fBeilefíorb 5. man fan deraf tydelig fee Forftiellen imellem F. Brodiæi og F. membra- nifolius fom nærme fig til hverandre, De blive nu begge benz førte til Slægten Sphærococcus. 12. fr, Hofman Bang, hvis Navn ben bærer, et Opdageren heraf. Den findes iſer ved be nordlige Kyſter af Fyen. 13. Da ben Tangart, fom er indført i Flor. dan, under Navn af Fuc. scorpioides iffe ev andet end et forflibt Exemplar af Fuc. purpurascens,, har jeg givet denne dette Navn. Baade Hr, Hofman Bang, Hr. Lyngbye og Jeg have anjeet den for en egen Art, derimod troet Biſkop Agardh og hans -Cen (begge for- tvinlige Algologer) at ben fun er en Afart af Fuc. nodosus. 14. Spbagelfen af denne Plante, fom bar em faa mærkelig Ind— flydelfe i Naturens Huusholdning, flyldes ligeledes Hr. Hof- man Bang. Da deng chthonoplaftifte eler grunddannende Egenſkab er forklaret i Nomenclaturen til dette Hefte, i min Planteleres 2den Deel Pag. 647 og i Opdagerens Xffanbz ling de usu confervarum in Oeconomia Nature, vil Jeg iffe videre omhandle ben ber. 26de fjefte. — 1816. Sy dette Hefte er Tillægget af gronlandſte Planter mærkeligt, hvilket var en Folge af Lieutenant Wormſkjolds Underføgel- ſesreiſe i dette Land og af be Opdagelfer, fom Hr. Profesfor Gieſeke velvillig meddeelte Udgiveren. De gronlandſte i dette Hefte afbildede Planter ere fol- gende: Eriophorum capitatum Host, Agrostis algida Phipps 1), Holcus alpinus Wahl., Primula egaliksensis?) Wormsk., Campanula uniflora L.2b), Uvularia am- plexifolia L.3), Vaccinium pubescens VVormsk. 4), Are- naria Giesekii mihi 5), Coptis trifoliata 6) Salisbury, 430 Alyssum arcticum WVormsk. 7), Arnica alpina L., Carex Wormskioldii mihi, Kobresia nardina mihi, Carex subspathacea 8) W' ormsk., Laminaria Aga- rum Ag 9) og Conferva Wormskioldii mihi 10). Af be øvrige Planter, fom dette Hefter indeholder, eve fol- gende iffe almindelige, Schoenus ferrugineus L.11), Ses- leria coerulea Ard.12), Avena flavescens L., 'Tillæa prostrata Schk., Laserpitium latifolium L., Sium re- pens13), Apargia Taraxaci Willd.14), Malaxis mono- phyllos Sw.15). Af Alger indeholder dette Hefte 10 Arter, hvoraf de tvende mærfeligfte allerede ere anførte. Anmærkninger: 1. Førft opdaget af Capt. Phipps paa Spitsbergen og bekjendt⸗ gjort i hans Reifebeftrivelfe af Re Brown, fien funden af Wahlenberg i ginmzrfen og endelig af Lieutn. Wormſkiold i Grønland. 2. Denne Art anfeer jeg med Wormftiold og ys for af være et eget Species adftilt fra Pr. norvegica , vid. 2bet Hefte af Sibéftriftet p. 116. 2b. Camp. uniflora, fom er et Exempel paa at ben blaa Farve ligefaaz vel fan pryde Planterne ved Spolarcirfelen fom imellem be troz piffe, fynes at fremfomme hyppigere i Grønland end i ben nordlige Deel af Norge. 3. Denne udmærkede amerikanſke Plante er et Beviis for at felv det grønlandfte Klima fan frembringe Planter af en bez tydelig Cterrelfe. Denne fan opnaae en Hoide af 2 Fod og derover, . ^ 4. Gr neppe andet end en alpinft Form af Vaccin. uliginosum .L. uden Frugt. 59. Den er ført opdaget af Prof. Sieſeke i det nordlige Gron— land og forefommer mig at være en ubmartet Arte Siden har Hr, J. Vahl fundet den paa flere Steder paa Grønlands Kyſt. 6. Denne meget ſmukke lille Plante var allerede dekjendt i Linz nee Gib og en Tegning deraf er indført i Amoenitates aca- demicæ. Det glædede mig meget ved Hjelp af Lieutenant T, 9. 10. 11. 14. 15. 431 Wormſtiolds underſogelſer at funde give en fulbflenbig og correct Tegning deraf. Af be fulbfomnere Planter, fom ere norbiffe, er nof denne og Ruppia maritima be enefte fom ef- ter Blomſtringen faae en fti(fet Frugt; thi Gupferbierne fave allerede et ftilfet Germen. Vesicaria arctica De Cand. Den blev opdaget af Prof, Gieſeke, men ban fandt fun enkelte Exemplarer deraf. fr, S. Bahl fandt ben fiden paa flere Steder, ! Disfe 3 Arter ere alle opdagede af Wormftiold. I Begyndel- fen antog Jeg ben fidfte at være fynonym med Car. salina Wahlenb., men ved at fee denne fra Grønland, hvor ogfaa S. Wahl fandt den, er Jeg bleven overbeviift om, at ben er. forz ftiellig. Car. Wormskioldii er en udmærket ny Art af den Afdeling fom har Han og Hun paa forffiellige Individer, Ko- bres. nardina er anført i Nomenclaturen: under Navn af Car. Bellardi, eller Kobresia: scirpina , men er forſtjellig derfra. Gt Beviis paa at den gronlandſke Flora nærmer fig ogfaa til ben norbafíatiffe, De giennemborebe gaminarier, fom vare beklendte fra Gmelins Tid (Hist. Fuc. tab. 32) fom Beboere af Havet ved Samt(tatfa og hvoraf Mertens ben yngre fandt abftillige nye Arter paa famme Sted, vare- iffe hidtil fundne paa ben grønlandfre Kyft. Man har hidtil feat bem forgieves ved Nordkap. Det var Wormftiold fom førft fandt den. — Denne [muffe Conferve, fom bar Formen af et Perlebaand, fortiente maaffee at ubgiere en egen Slægt. Funden af Hr. &ofman Bang ved Biftrup Gaard. Det er mig iffe befiendt at den hidtil er funden paa andre Steder i Danmark. Schoehus nigricans er nyelig funden af r. Steen⸗ (trup og Or Schoening i Jylland, Denne Græsart er fun funden i Tellemarken Norge. Teg- ningen blev foranftaltet af Prof. abl. Den var nye for ben banffe Flora og blev funden af Hr. Hof- man Bang og Hr. Cr. Smith paa Hingholm i Fyen. Den findes ogfaa i Nærheden af pbet. Gr en nor(t Plante, En fielden Plante, funden af Hr. Pharmaceut Kolftad i ftev: dalen i Norge," Forhen bemærket af Prof. Fabricius; f. hans Reife in. Norwegen. 432 97 fjefte — 1818. Min Reife til Laaland og bet fydlige Jylland, ſamt Wormſtiold leverede en Deel Planter til dette Hefte hvoraf følgende ere bevigtiafte: Schoenus fuscus L,, Scirpus pungens Vahl 1), Panicum Crus Galli L. 2), Alopecurus ovatus mihi 3), Aira glauca Schrad, Centunculus simplex mihi 4), Myosotis de- flexa Wahl. 5), Symphytum officinale var, rosea 6), Anagallis arvensis L. flore coeruleo 7), Beta mari- tima L. $), Alisma natans L. 9), Spergula saginoides, L. Potentilla Egedii W or msk. 10), Fragaria sterilis L. 11), Bunias Kakile L.12) Artemisia grónlandica mihi 13), Carex ustulata Sch kuhr. 14). Den betydelige Tilvært af Algae fom Fl. dan. etbolbte ved dette Hefte, (iffe mindre end 20 Arter) fyldes ifær Hr. Lyng- byes SOpbagelfer paa Færøerne, Mange af disfe ete iffe forhen fundne i Norden f. Gr. Desmia ligulata Lyngb. 15), Plo- camium coccineum Ejusd. Sphacelaria reticulata Lyngbye, Scytonema Myochrous A g., Bryopsis plu- mosa Ag. 16), Palmella Myosurus L yngb. * Anmerkninger: 1. Tegningen er beførget af Prof. Vahl, men han har ikke lade, den fuldftændige Xnalpfe fremfætte, faa ben er iffe faa god fom den burde være, Den findes ved Elben i Nærheden af Glidftad. Denne Grasart, fom egentlig hører til en fydligere Himmelegn og vifer Laalands Tilnærmelfe til Holften, fandt Jeg ved Brez derne af Mariboe Søe; udentvivl er dette deng norbligfte Grenbfe. 3. (Gn meget lignende Art (Alop. antarcticus) fremfommer ved Syd- polen. Denne er førft funden af Prof, Giefefe i det nordlige Grønland. j 4. Seg maae ærligen tilffaae, at Jeg i be førfte War, ba Jeg var Udgiver af Flora danica, mere end nu belbte til be nyere Wo- i 5, 6, 7. 8. 9. 10. 11. 12, 13. 433 tanikeres Lyft til at danne nye Arter. Jeg er nu af Prof. Swartzes Meening, fom antog denne for en Afart af Centun- culus minimus Linn., fremfommen paa en maver Grund. Jeg fandt den ved Grenaae, paa en fandig Eng. Blev tegnet paa min norfte Reife. S min Afhandling i Havetidenden om be inbenlanbfte Planter, fon fortiene at indføres i Haverne, har Jeg omtalt denne Af- art fom en Ziirplante ber fortiente at cultiveres, og tillige meldt, at jeg flyldte den afdøde Grev Fre Danneſkiolds Opmærffom-= hed for bet Skionne i Naturen det Held at blive befienbt med denne ſmukke Afart. Denne ligeledes meget ſmukke Afart er kun eengang funden i Danmark, nemlig, af Prof. Lehmann paa Agrene ved Lyngbye Søe, maaſkee hidkommen med fremmed Sæd. For mere end 30 Aar fiden fandt Sprovft Bredsdorff denne Plante ved Marftal paa Wroe, hvor Jeg fiben forgieves føgte den; fildigere fandt. Jeg den ved Korfør, hvor den nu har udbredt fig. Den indtager næften den halve Plads af Øen Vreſen i Beltet. Den har nof fin nordligfte Grændfe i Danz mart, Jeg blev iftand til at labe denne ſmukke Plante tegne ba Jeg paa en Reife fandt ben i Bandgrøvter ved Ringkiobing Fiord. Udentvivl er denne (gn deng norbligfte Voxeſted. Lieutenant Wormſkiold gab ben Tilnavnet Egedii, fordi bem er funden af Biftop D. Egede, i Grønland og giemmes i hans Herbarium ; den ev imidlertid vift iffe andet end en alpinft Af- art af Potent. anserina L. Baron «X. Stampe fandt den i Egnen af Præftøe. Dens Lighed i Henfeende til Blade med Fragaria Vesca var nof Yarz fag i at den blev faa fildig opdaget; tbi den er nu funden paa flere Steder. : Denne Afart har Perſoon anfeet for en egen Art og Faldet ben ægyptiaca, Hvor forffiellig deng Udfeende end er fra den alminz delige Form er bet bog fun en Afart; tbi man finder- Overs gangéformer fra ben almindelige til denne, Mærkeligt es bet "at ben ogfaa forefommer i 2Ggopten. Gr en meget ubmartet Art, førft opdaget af Lieutenant Worm- ftiold i bet fydlige Grønland. Formodentlig deler den Læge: krofter med de lignende Arter, 30 434 14. 3 min Plantelære forefommer ben under Navn af Car. atro- fusca Schk. Den er tegnet efter et grønlandft Gremplar af SBormftiolbá Samling. 15. Gn ubmarfef Alga, men ben maae ftrar tørres ba ben meget let optefer fig og, hvilket er mærkeligt, mebbeeler endog andre Alger denne Egenſkab. 16. En af de mindre Alger, men af en brillant ſkarlagenrod Farve og af en færdeles ſmuk Sammenfætning. 17. Denne, fom er den enefte af denne Slægt i Norden, antog Jeg for en egen Art, fom Jeg gav Findereng Navn, men efter Prof. Agardhs Meening er ben iffe forftiellig fra ben forhen befienbte Bryops. plumosa, fom findes ved be engelfte Kyſter. 28de fjefte. — 1819. De füebnere Planter ere i dette Hefte fum faa, nemlig: Physalis Alkekengi L. 1), Colchicum autumnale L. 2), Sedum hexangulare L., .Alsinella rubella Wahl. 3), Lamium maculatum L., Galeopsis ochroleuca Lamk. 4), Bunias orient. L. 5), Chondrilla juncea L.6), Viscum album L. 7) foruden 9 Alger, fom Jeg deels felo har fundet, deels modtaget af mine Benner Scfman Bang vg Lyngbye. — Af Mosfer findes i dette Hefte en nye Art af Splachnum, fom Jeg efter Opdageren faldte Spl. WVormskioldii; ban fandt den i Grønland, Af denne Slægt har Grønland forre- ften iffe mange Arter, Splachn. luteum og Spl. rubrum, fom i Finmarfen gaae til henimod Nordkap, ere Hidtil iffe fundne ber, ^ JXnmerfninger: 1. Kan vel iffe henregnes til be egentlig vilbborenbe Planter, men bar bog vundet Borgerret derved, at den paa adftillige Steder i Hertugdommene og i Laaland fremfommer uden Cul- tur, bet famme fan fíge8 om den følgende. — Maaſkee er den 435 indført i ben Tid da Munkene gave fig af med agefunften. — Den er ſmukkeſt naar det ſtarlagenrede Bær er modent, 4. 5, Denne fremfommer med Blomſt om Efteraaret og md Blaz be og Frugt om Foraaret. Den Hører altfaa til dem, fom de Gamle falbte Filius ante Patrem, og vedbliver om Vinteren at vore, ba ben i ben Tið anfætter Frugt under Jorden og uddanner ben, indtil ben om Foraaret flyder frem over Jorden paa en Cil. Da ben har ftærke officinelle Egenſtaber har den formodentlig været dyrket til famme Tid fom den foregaaenbe, Jeg har fundet den i ftor Mængde paa en Eng ved Baritsftov ved Beile Fiord, men ben er ogfaa fundet paa en Eng ved Gffernfórbe; fom Eng- plante er den fradelig. Den er fra Grønland og en Afart af en nye Art hos Wahlen- berg, fom ban fandt i Finmarken; maafte er endog benne Hovedarten. En meget ſmuk Art. Den horer, ligeſom Lamium maculatum L., til ben Dolftenffe Flora og findes udentvivl iffe nordligere. Cn martelig Plante derved at den fremkommer hvor man mínbft - venter ben. Ved Rødkilde i Fyen har ben voret i mangfoldige Aar uden at man har Éunnet udrydde den, J Kongsberg frem- fom ben, ligefom Senecio viscosus L. i Kbhvn, paa Brandftederne efter ben ftore Ildebrand; ben vorer ved Byen Oldenborg, hvor den tegnede Plante er tagen, og i be fidfte Xar er ben frem- fommet imellem Kornet uden for Øfterport hvor den udbreder fig meget, maaſkee hidkommet med fremmed Saafæd, Jeg blev overraftet ved at finde. denne Plante, fom Weber ite har anført i fin ,,Primitiæ flore Holsatie", og fom Jeg anfaae for en fobligere Plante, ved Moln i bet Lauenborgſte. Den hører til de melfgibenbe Synantherer, og hvis Mel, efter at være udflydt af Planten ſnart ftertner og faaer en Konſiſtens fom Gummi elasticum, Den viéner faa hurtigt at Jeg maatte fette den ftrar i Vand, for blot i et Qvarteers Tid at holde den frift til Aftegning. Da denne Gnyltebuft, den enefte fom findes i Dannemark, om: tales i de gamle Sagaer (under Navn af SXifteltoe) har ben vel i Oldtiden været mere almindelig end nu, tbi for nærvæ-s vende Gib fienber Jeg iffe noget andet SSorefleb for den i Dannemark end nogle Stammer af gamle Wbletræer i en 30% 436 Bondes Have i Udkanten af Skoven ved Petersværk, Ville angiver i fin Beſkrivelſe af Frederits at ben ftal findes i &relle Skov i Nærheden af denne Bye men baade Jeg felv og andre have forgieves føgt den der, Det angivne Sted er imid- lertid iffe dens norbligfte Gvændje; fbi den findes paa Øerne i Chriftiania Fiord og Jeg har fely feet Bønder falbyde ben paa Apotheket i Chriftiania og fom angave at de havde famlet ben paa Træer paa disfe Øer. Hr. $8otani(t Gartner Holbøll giorbe fig megen Umage for at forplante den i den botanifte Have, men hverken Gaaeningen af dens modne Frøe under Barken af forféiellige Træer eller Podning og Indoculering af Qbiſte og Knopper vilde lykkes, eiheller ev det mig bekiendt, at nogen anden har havt Held dermed, Beſynderligt no£!. at man i vore Vaxthuuſe fan cultivere tropifte Snylteplanter i Bark, men derimod iffe be europæifte. 29de fjefte — 1821. Ved mine Reiſer i Sertugbemmene var Seg faa heldig at alere S3efienbtfÉab med en udmærket SBotanifer, fom ſtrax oq fiden i en Rekke af Aar anvifte mig 9Soreíteber til. mange Plan- ter, fom Jeg iffe til den Tid vidie vare vilboorenbe der, Denne Mand var Dr. Nolie 1), nu Profesfor i Botaniken i Kiel Iblandt be SBotanifere, fom have velvillig underftottet llb: giveren af Flora dan. med Bidrag til Værkets Forøgelfe oy Sit, er ber ingen, hvilket Jeg erkiender med Safnemmeligbeb, ber i denne Soenfeenbe har flere Fortienefter end ban. Sj dette Hefte forefomme følgende Planter, fom Jeg ffptber hans Virkſomhed. , Cyperus flavescens L. 2), Arundo baltica Flyg- ge 3), Potamogeton prælongus Wulf 4), Pyrola chlorantha Sw, 5), Dianthus Carthusianorum 1. 6), Rubus glandulosus Bellardi 7), Rubus Sprengelii Weihe. 437 "Af de øvrige Planter, fom foreftilles i dette Hefte, vil Jeg giore opmærffom paa følgende: Myosotis sparsiflora Mi- i kan 8), Aconitum neomontanum Kölle 9), Ranun- culus nivalis. L. Ajuga genevensis L. 10), Alyssum ca- - lycinum L.11) Carex extensa G ood, 12), Car. argy- roglochin mihi 13). & dette Hefte vil man finde abffillige Arter fremſtillede af Sleegten Jungermannia, hvoraf fun hidtil faa Arter vare indførte i Flora danica. Denne Forøgelfe ſtyldes Hr. Can- celieraad A, Morg, fom efterat han i flere Aar med Held havde giort fig bekiendt med Mosferne (Musci frondosi) vandt Priſen for ben academiffe Opgave om en Monographie af be Jungermannier fom findes i SDanmaif og Norge. Hr. Cancellieraaden, fom fiden har giort em botaniſk Reife til Island, hvor ban opdagede nogle nye Arter, har beftandig ved- blevet at meddele mig Frugterne af fine Underføgelfer, faa at af denne Slægt, fom fun havde faa i dette Voerk, nu tæller mange Arter, For bem, fom underføge denne Sfægts fine Organifation, mane Jeg bemærfe, at alle Analyſerne af disfe Planter i Flora danica, fra dette Heftes Udgivelfe, fyldes Hr. Morgs ffatpe Die og Hr. Blomſtermaler Beyers heldige Penfel, Af Alger ere i dette Hefte fun meget faa og tisfe ere til- deels laante af Paftor Zynabyes Hydrophytologia Danica. Xnmerfninger: 1. Prof.Nolte er bekiendt blandt Botanikerne ved tvende Afhandlinger, fom ban udgav i Kiebenhavn under fit Ophold der nemlig . "Novitiz flore Holsatiæ Havnie 1826 8," fom vidner om hans ualmindelige SSefienbt(tab til Planternes Forekomſt i Hertug- dømmene, og ‚Bemerkungen über Stratiotes und Sagittaria ib. 1825. 4." af mere phyfiologife Indhold med tvende Kobbere, Han har iagttaget disje Planter i alle deres Udviklingsgrader. Jeg fylder bam fortrinlige Xnalpfer af adftillige Planter, fom båd 6. 7. 438 findes i be filbigeve Hefter af Flora danica f, E. af Najas ma- rina, Blatine Alfinastrum etc, Gr ife fielden paa nogle Steder i Hertugdommene, og ved Hamborg men i Danmark har Jeg aldrig fundet den, Den ev forhen blevet funden ved Jægersborg ien udtørret Dam, men ev fiden forfounben. Den voxer ved Kyfterne af Øfterføen og er af oeconomift Big- tighed, ba ben i Henfeende til at dæmpe Flyveſand endog (fal have Fortrin for ben fædvanlig dertil brugte Arundo arenaria L. Forreſten kommer den meget nær til den fidftnævnte og en ftræng Syſtematiker vilde maaſkee anfee den for en Xfart deraf, Slægten Potamogeton far ifær tiltrukket fig Prof. Noltes Op- marfjombeb og han har beriget den banffz holftenfte Flora med mange Arter, Det var at ønfte at han vilde udarbeide en Monographi over denne vanftelige Slægt, et Arbeide, fom han vift er voren. — Det ev imidlertid meget vanffeligt at finde filtre Characterer for Arterne. : Denne [muffe Art af en udmærket Slægt, fom ved Prof. Swartzes Underføgelfer blev forøget med denne Art, er hidtil iffe funden i Danmark ftiøndt den findes baade i Hertugdom— mene og i Norge. Sea formoder at den ved nøiere Underſo— geljer vil blive funden Der. Hidtil fun funden i bet Lauenborgſke og ved Grandſerne deraf, Denne Slægt er i den nyere Tid meget bleven forøget med Urter ved Hr, Dr. Weihes Underføgelfer, men det fynes at hans Principer i Henſeende til Artbeſtemmelſcn iffe ſtemme med Sprengels og Decandolles og endnu mindre med Linnes, ba Rubus fruticosus L. f. Gx., deeles i mange Arter. Hvad ben førfte af be i dette Hefte afbildede Arter angaaer, ba har allerede Bellardi opftillet den i haug Appendix til Allioni Flora pedemontana p. 24 og den vil nof beholde fin Plads fom Art, derimod er Rubus Sprengelii neppe andet end en Afart af Rubus fruticosus L, Omtrent ved famme Tið fom den blev førfte Gang faaet i i den botanifte Have, fremfom ben af fig felv i ben clasfenfte Have uden for Øfterport og vedligeholder fig der enbuu. Ligefom Arterne af Rubus betydeligen ere forøgede ved Dr. Weihe, faalebe8 er ogfaa Slægten Aconitum bleven meget beriz get ved Prof, Reichenblach i Dresden (€. hans Ueberſicht 439 ber Gattung Aconitum p. 31). Denne Forfatter optager denne Art under Navn af Ac. neobergense, lígefom ogſaa ben mere ftrenge De Candolle; men Jeg tvivler — bog om, ligez fom ogfaa Sprengel, at ben fan anfee8 for andet end en Afart af Ac. Napellus L. Fil Plantens Hiftorie hører følgende: Den gamle danfte $8otanifer Kylling anfører allez rede i hang Viridarium, af en Aconitum porer ved Heſtetangs Mølle (imellem Farum og Terfelftoven). Den var iffe bleven funden der ſiden Kyllings Tid førend Prof. Nolte, paa en Er- curfion i denne Ggn, opdagede .ben der. Det tegnede Gremz plar har Jeg taget paa Øerne i Sorge Søe, hvor den maaſkee er bleven bprfet af 9Xunfene fom Lægeplante; thi Stork fore- træffer ben fom faadan for den virkelige Acon. Napellus L. 10, Man feer af denne Plante hvor urigtigt bet ev at give Pranz terne Tilnavne efter bet enkelte Sted hvor man ferft fandt bem. Denne meget ſmukke Art fandt Jeg førfte Gang i Nærheden af Moln i bet Lauenborgſke, men den er og funden paa andre Steder i denne Provinds og paa flere Steder i Tydftland. 11, Den blev mig førft anviift ved afdøde Dr. Sord)bbammer fom vorenbe ved Fohrer Mølle i Nærheden af Kiel; Hr. Stu- diofus Kamphøvener har fiden fundet den i Nærheden af Svi- nevads Kroe ved Kiøge. 12, Jeg fandt den, tilligemed Trifolium ornithopodioides paa Chri— ſtiansoe, fildigere ved Heiligenhafen, Jeg fandt denne fmuffe Carex ved Reinbeck i Holften og an: tog ben for en nye Art, men maae tilftaae at Jeg anfeer ben nu for en Xfart af Car. leporina, L. " 13 hd 30te fjefte — 1823. Ogſaa dette Hefte indeholder iffe faa Planter, fom Jeg fylder Prof. Noltes botaniffe Virkſomhed og Velvillie, nem: lig: Scirpus radicans Schkuhr 1), Scirp. Duvallii Hoppe, Leersia oryzoides Swartz 2), Potamogeton acutifolius Link, Laserpitium pruthenicum L. 3), Oenothera muricata Murray 4), Mentha Pulegium 410 L. 5), Gnaphalium luteo-album L. 6), Carex erice- torum Pollich. Folgende Planter af dette Hefte fortiene desuden at bemær- kes: Isnardia palustris L. 7), Sium Falcaria L. 8), Oxa- lis corniculata L. 9), Alsinella viscosa H artman 10) Pedicularis ramosa W ormsk, 11), Lepidium sativum, L.12), Cardamine intermedia mihi 13). Af Sungermannier ere i dette Hefte 6 (remftillebe, fom alle ere bragte fra Island ved Hr. Cancellieraad Morh. Af de mindre Algae pryde ligeledes G Arter bet 30te Hefte hvoraf Conferva Ægagropila L. 15), og Nostoc Flos aqvæ Lyngb. 16) ere interesſante Produkter af denne Familie, Xnmertninger: 1. Gn mærkværdig Plante i Henfeende ;til. fin Formerelſesmaade, fom bar nogen Lighed med den Maade hvorpaa nogle ftore Træer af Figen og Rhizophora Slægterne formere fig i de fropiffe Lande, Maar nemlig et Sideftraae har naaet en vis Hoide, boier det fig ned til Jorden eller Vandet (tfi ben vos - rer i 9Xofer) flaaer Rødder beri, fom frembringe en nye Plante, der atter frembringer Yngel paa famme Maade, Gt enkelt Moderſtraae fan altfaa ftaae i Forbindelfe med mange andre, ligefom det berømte Figentræe ved Calcutta. Denne Art har forreften megen Lighed med Scirp. sylvaticus. 2. Mærkeligt nof at denne nordamerikanſke Plante er fuldkommen vildvorende i Holſten. Det var den ældre Prof. Weber, fom førft blev opmarffom paa ben, men paa et andet Sted, nemlig i Nærheden af Kiel, hvor Jeg iffe har funnet finde ben. 3. Af Umbellate, hvilfen Familie aftager meget imod Nord, og altfaa iffe er ftor i Danmark, har Hertugdommene flere Arter end de egentlige ban(te 9probinbfer, Foruden denne inz deholder dette Hefte ogſaa Atamantha Oreoselinum, fom Hr. Baron Stampe fandt ved Heiligenhaven og fom hverken findes i Jylland eller paa Derne, 4. 5, 6. 9. 10. 11. 12. 441 Oenothera biennis L. vandrede allerede førend Midten af bet fores gaaende Aarhundrede fra Amerika til Europa og er nu udbredt overalt, men det er mig ikke befiendt, at denne Art har uds - bredt fig paa andre Steder end paa Ganbffaberne ved Elb- bredderne iffe langt fra den mef[enborgfte Grændfe, hvor ben findes i Mængde. Deng Blomfterftand er mere fpiralformig end ben vifer fig i den herværende botanifte Have, Den har forreften megen Lighed med Oenothera biennis. Paa Canbgrunbene i Elben nær ved Byen Lauenburg, hvor Greene af denne Plante formodentlig ere tilførte af Elben fra dens fydlige Egne, hvilket fynes at være Tilfældet med en Deel af be Planter, fom vore ved Elbbredderne, hvorom mere fiden. * Denne er vel anført af Prof. Schumacher i hang Flor. Siell. septentr,, men med et befynderligt Voxeſted, nemlig Gaarden i Frederiks Hofpital. Jeg fandt den efter Prof. Noltes Anviis= ning i ben planterige Ggn omkring Tritau. Førft funden af Prof. Weber ben Ældre ved Olsburg, fiden af Prof. Lehmann, Nolte og Andre i Gppenborfer Mofe ved Gamborg; ben er forreften en meget fielden Plante, der fan her fun antages at være fporadift, da dens egentlige Voxeſted ev mere fydlig. Seg var faa heldig, at finde denne fieldne Skiermplante i ben. planterige Deel af Holften, fom man falder Land Oldenburg, nemlig ved Færgeftedet lige over for Femern, Jeg er iffe overbevift om at bet er den famme fom Sjacqoin Dar afbildet i Monog. Oxalid. t. 5, 9Xaaffee blot en fart af Oxal. stricta, L. Forhen indført i Flora dan. t. 389, men i forminb(tet Stor— telfe og derved næften ufienbelig. Gn meget udmærket og ſmuk Art, funden førft af Lieutenant Wormftiold i Grønland. ` Hr. S. Vahl, fom fiben far fundet ben paa flere Steder i Grønland, har giort mig opmartjom paa, at bet udentvivl er Willdenows Pedic. euphrasioides, Hører iblandt be Planter fom iffe funne henregnes til ben ope rinbelige banffe Flora, men fom Udgiveren af Flora danica iffe fan forbigaae naar be i lang Tid fremtomme fom vilbborenbe. Denne fandt Seg paa Langeland i fmaae Vandgrøvter iffe langt fra Tranetier, i i 442 13. Om denne Plante er Jeg uvis, hvorvidt Jeg flat anfee ben ` foren egen Art eller. for en Form af Card, hirsuta, Den er imidlertid faa forftiellig fra hiin at fely en uſtuderet Botaniker, nemlig Hre Møller Jorgenſen i Svendborg, blev opmærffom paa den. 14. Jeg har fildigere fundet denne fieldne Conferva i ftor Mængde opdreven ved Bredderne af Sorge Søe, Hvorledes deng Traade blive indviklede i hverandre og faae em fugleformig Dannelſe er fra den Tid Linne veifte i Skaane indtil nu, iffe bleven forz .. Haret. 15. Formodentlig har Sprieft(en meent denne Plante med fané grønne Materie. For bem fom bet interesferer at Pienbe Planterigets Overgang til Dyreriget vil Jeg anbefale at iagtage denne Plante i alle dens Stadier, man vil da finde at den tilfidft oplefer fig i Infuſionsdyr. , 31te fjefte — 1895. Heftet begynder med Bidrag fra Prof. Nolte, nemlig: Scirpus ovatus Roth. 1) og et desuden prydet med følgende Planter fra famme Botanifer: Arundo stricta Tim., Alo- pecurus fulvus Smith. 2), Festuca speciosa Schreb., Bromus tectorum L. 3), Potamogeton nitens W eb. 4), Plantago arenaria Kit. 5), Verbascum cuspidatum Schrad., Verbascum collinum Schrader 6), Vinca minor L. 7), Scutellaria hastifolia L. 8), Genista ger- manica L. 9), Carex Schreberi Schranck. - Iblandt de Planter Jeg felo havde fundet eller modtaget af andre $Botanifere bør Jeg anføre følgende: Primula norvegica Retz.10), Pyrola Grónlan- dica mihi 11), Sedum reflexum L. 12), Potentilla recta L.13), Pedicularis lanata Cha missot14), Tussilago spuria L. 15), Bryonia dioica Jacq v.16). Blandt "(gerne er en nye Art fra Gronland ved Lieute- nant Wormffiold (Alcyonidium attenuatum mihi) fom maaſtee er et Dyr og desuden 14 andre fra Danmar, 1. 2, 4. 5, 6. 413 Anmærkninger: Denne Art findes iffe i be banffe Provindfer, Man har troet at tab. 372 i Flor, dan., fom ftulde foreffille Carex capitata, var en forulykket Afbildning af denne Plante, men ben bar en $B(abffebe med Blad og en fleeraaríg Rød, hvilket iffe er Til fældet med Scirp. ovatus. Gngellenberen Smith, fom var temmelig ftræng i at danne Arter har førft opftillet denne Art. Dette har været Xarfag i at mange $8otanifere have optaget den, thi bet fan iffe nægtes at den har megen Overeensſtemmelſe med Alopec. geniculatus. S erten til Fl. dan, ev Forftiellen imellem A. fulvus og geni- culatus fremfat efter Prof. Noltes Jagttagelſer. Den er iffe endnu funden i de banffe Provindſer, ligefom Heller iffe ben følgende. Prof, Schumacher anfører benne iblandt Planterne omkring Kiøbenhavn, men Jeg tvivler om at han nogenfínbe har fundet ben rette. Prof. Nolte bar ben $yortienefte at han bar givet Oplysning om abffillige af be nye Arter, fom Prof. Weber havde befienbte giort i hans Primitiz flor. Holsat. hvilke hidtil vare tvivlſomme fordi han fun havde givet forte Diagnofer men iffe Beftri- velfer deraf. Denne cr de fvenfte jS8otanifere8 Pot. curvi- folius. Denne fydeuropæifte Plante, fom førft er bekiendtgiort i Wald- fteins og Kitaibels foflbave Værk: Plante rariores Hungarie 1 t. 51, fandt Prof. Nolte ved Gibbreberne i Lauenborg. Forz modentlig er ben, ligefom Mentha Pulegium, ført dertil ved El- ben. Den er ben eenefte nordifte Art af denne Slægt fom har en grenet Stængel. Efter De Candolle (i hans interesfante Skrift om Planternes officinelle Egenſtaber med Henſyn til Fa— milierne) „anvendes dens ſtimige Frøe i det ſydlige Frankerige til at vafte Mousſelin. Skiont Schraders Monographie af Slægten Verbascum er et Arbeide, fom er ffrevet med Kritik og en udbredt Bekiendtſtab med be europæifte Arter af denne Slægt, forefommer bet mig bog at han, ligefom be fleefte Monographifter, er iffe ftræng noč i Henfeende til at danne nye Arter. Saaledes vilde maaſtee ben ftvænge Syſtematiker anfee V. cuspidatum-fom en Afart af 7. 111 V. Thapsus. V. collinum udmarker fig ifær ved en ftor Blomft, hiin forefommer ogfaa i Laaland. V. phlomoides į min Plante— Vere, fom Jeg iffe befibber Gremplarer af men har optaget paa Rafns AXuctoritet, er udentvivl een af disje Arter, Denne Halvbufts immergrønne Blade og deng ſmukke, tidlige Blomſt har bragt ben inb i vore Haver og Anlæg, hvorfra ben har udbredt fig paa nogle Steder i SÉovene, men frembringer fun fielden Blomſt; den hører egentlig hiemme i en fydligere Himmelegn, 8, Utter en ved Elben hidbragt Plante, i det minbfte ev den hidtil 10, 11, 13. 14, fun funden ved dens $Brebber. Af denne Slægt findes 4 Arter, nemlig Gen. tinctoria, anglica, germanica og pilosa i Danmar, men ingen af disfe i Sielland. G. tinctoria er i Fyen og man far nu fundet alle Arterne i Zyl- land, Jeg har i min Plantelære bemærket at Slægten har giz. vet Anledning til det adelige Navn Plantagenet (Planta Geni- sta) fordi denne Familie havde en Genista i deres Vaaben, men Seg glemte at tifoie, at Jeg fandt denne Bemarkning hos Walter Scott. €. adftilligt om denne Primula i ben førfte Part af denne Af- handling. : Xf alle be Arter, fom oi funne fremvife af denne ſmukke Slægt har denne be ftørfte Blomſter, hvilke, fom allerede anført, ud— vikle fig mere i Grønland end de øvrige Deele af Planten. Den førfte Figur af denne -Plante gav P. Egede i hans Gfterz retninger om Grønland, Den giver der et The-Surrogat. Den forefommer ogfaa i Kanada. Mon forftiellig fra P. grandi- flora Radius? i For bem fom ferfte Gang finde denne Plante vil Seg bemærëe, at den meget fnart taber be nederfte Blade, fom ere tilbages bøjede og have givet den Tilnavn; den er iffe fielden i Hol- ften fra Prets til Altona og ved Elbbredderne i Lauenborg. Den ftaaer nær til Sedum rupestre L. Fl, d, t. 113. Formodentlig wbfommen fra Haver, Dette ffeev let ved Hamz borg og Altona ifer ved Bakkerne mob Elben, hvor Haverne ere beliggende i en ffraae Stilling mod denne Flod, Denne [muffe Art er fielden i Grønland, derimod har Seg al- brig erholdt Pedic. grünlandica Retz. derfra. 445 15. Denne ubmarfebe Art bar Jeg fun fundet ved Arnage paa Bornholm. Den er ben lyfefte af denne Slægts nordiſke Wrz ter den er iffe faaledeg aagrenbe fom Tussilago Petasites» men tilfienbegiver, ligeſom ben, en leerb(anbet Jordbund. 16. Galdebær med røde Bær far Jeg iffe fundet i de ban(fe Proz vinbfer ſtiondt bet er angivet at ben boxer ved Davinde i Fyens men ben er iffe fielden i Holften f. Gr. paa Beien til Dyftern= brod fra Kiel og imellem Kiel og Prets; berfom ben iffe havde Toveboe⸗Blomſter vilde ben, i blomftvenbe Tilftand, være vanſke— lig at fiende fra Bryonia nigra. 32te fjefte — 1827. De Moltiffe Bidrag ere følgende: Galium. pusillum L. 1), Myrhis bulbosa Spreng., Ornithogalum ar- vense Pers. 2), Allium vineale L. 3), Juncus pyg- meus Richard, Mentha viridis L. 4), Stachys am- bigua Smith 5) Lunaria biennis D. C.; Atriplex por- tulacoides L., Laminar. esculenta Lamour, var., Lamin. Phyllitis Lam ou r., Cystoseira fibrosa A g. 6). Om Heftets øvrige Indhold bemærfes: Hottonia palustris L, var. floribus roseis 7), Geum intermedium Ehrh. 8), Potentilla retusa Muller 9), Pedicularis flammea L.10), Arabis Holbóllii mihi11), Carex Lyngbyei mihi 12). 715: Nogle grenlanbffe Lidjener, fom Jeg fylder Grev Na- ben, der af Iver for Naturhiftorien giorde en Reiſe til Gron- land, og nogle andre Arter, fom ere fundne her af Hr. S. Wahl, ere efter lang Tid be førfte Prover af en ftor Familie blandt be acotyledone Planter, hvoraf endnu mangfoldige ville blive at indføre i Flora danica. Foruden de anførte Alger forekomme i det 32te Hefte endnu 6 andre, hvoraf Jeg fun vil giere opmærffom paa Nodula- 1416 ria flaviatilis Lyng b. 13) og Callithamnium roseum L yngb.14). Af be mange Svampe, fom dette Hefte indeholder og fom for bet meefte ere tagne af afbebe Profesſor Schumachers Teg- ninger, vil Jeg fun anføre Rhizomorpha subterranea Persoon, iffe for dng Sieldenheds men for dens Sfadelig- beds Skyld 15). 5. Anmærkninger: Fra Øerne i Veſterhavet, hvilke fortieme at underſoges endnu mere, ifær fordi Havet ofte medbringer ſieldne Alger fra Hel- goland, ja maaffee endog fra be engelfte Kyfter. Hr. H. Be vil ogfaa have fundet den ved Aalborg. De forffiellige Arter af Ornithogalum, hvad ben Afdeeling anz gaaer hvoraf O. luteum er ben alminbeligfte, ere iffe lette at abffille3 be haarede Blomſterſtilke gier denne Art fienbelig. Hr. X. Mørd fandt ben ogfaa paa Møen. Den flittige Kylling opdagede mange Planter i be danfte Proz vinbfer, fom ſiden ba Botaniken gik tilbage, bleve glemte og ført nu, ba faa mange gaae i hans Spor, blive igienfunbne. Gxempler derpaa eve: Convallaria -verticillata L., Aconitum neomontanum Kalle, Lathyrus aphaca L., Mentha viridis L. og denne Plante, fom Kylling fandt ved Asſens og paa Falfter. Prof. Nolte bemærkede den ved Hadersleben; Pott Tid derefter fandt Jeg den i Graverne af Niels Ebbeſens Borg Nørre Riis iffe langt fra Aarhuus, Den er fildigere funden af Pharmaceut Paulfen i Hanherred og har der formodentlig fin nordligfte Grændfe. 9Xueligt er det imidlertid og rimeligt, at ben oprindelig iffe henhører til den banffe Flora, men er indført i Haver for deng Vellugts Skyld eller fom Lægeplante paa ben Zid ba man mere end nu dyrkede be officinelle Værter. Seg har bemærket om denne Plante i Terten til Fl. d. at den udentvivl er en hybrid Plante af Stachys palustris og Stach. sylvatica; i ben Anledning maae Jeg tilføje at det var Umagen værd ved Grperimenter at underſoge om iffe mange af be i ben fülbigere Tid befienbtgiorte nye Arter ere fremfomne paa denne Maade, 11, 12, 13, 14. 15. 447 Denne Alge er ifær em interesfant Binding for Fl. dan. Da ben ffal vore ved Helgoland er den formodentlig ved Strom— ningerne ført derfra til den bolftenfte Soft. Gn overmaade ſmuk Afart, fun Cfabe at deng Blomſtringstid er faa fort, €. min Afhandl. i Havetidenden om vildtvorende Biirplanter. Meddeelt af Hr. Dr. Macheprang. Formodentlig en Varietet af G, rivale, fom ubarter paa flere 9Xaaber. Den faafalbte Ge- um hybridum er iffe nogen Baftard Plante, men en 9Xon* ſtroſitet. Den af D. Fr. Miller fremſtillede Pot. retusa er faa flet uds fert, at ben næften er ufienbelig. Da et gronlandſt Exemplar deraf blomſtrede i ben botanifte Have, gav Jeg en nye og bedre Figur beraf. Man fienbte allerede denne Plante fra Linnes Flor. lapponica. Den fommer nær til Pedic. Oederi, S Prof. Gieſekes Panteſamling fandtes et aldeles fordærvet Gremplar af denne Plante, fom Jeg iffe funde beftemme. Førft ved Hr. Captain Holbolls Godhed modtog Jeg fuldftændige $8lomftz og Frugtbærende Exemplarer af denne anfeelige nye Art. Skiondt Gr. Paftor Lyngbye, paa fin Reife til Færøerne, ifær - var opmærkfom paa Hydrophyterne, forfemte han iffe Underſo— gelfen af de andre Plantefamilier, Iblandt andre interesfante Planter fandt han denne færdeles fmuffe Carex, fom Prof. G. Fries og andre $8otanifere have været enige med mig i at anfee for en nye Art, hvorfor Jeg har tillagt den Opdagerens Navn. ; Gen af be fieldnefte og ftørfte af vove Ferftvands Alger. Jeg har fun fundet den paa et Sted, nemlig i Waen ved Kongens Møller i det norboeftlige Sielland. Denne Plante er et Grempel paa, hvorledes en Egns Flora fan forandre fig ved Naturbegivenhedernes Indflydelſe. Qiim= fjorden havde, førend Havets Indbrud ved Agger i ben everfte Ende deraf, i det minbfte fra Thifted til Harboøre, ingen Galt- vands-Alger, thi Bandet var ber næften født, faa at Jeg har feet Qvæget briffe deraf, men allerede et Har efter Indbruddet fremfom flere Saltvands Hydrophyter i Fiorden og ifær denne ſmukke Art, fom fandtes i ftor Mængde ved Thiſted. Den opfylder nemlig be unberjortbi(fe $3anbrenber faa tæt at Vandet iffe fan flyde derigiennem. Jeg har feet Gremplarec 418 af henved 3 Aleng Længde, Man fan fige om denne Svamp fom om nogle, ifær tvopiffe, Træer, at deng Varighed og Gtevrelje er ubeftemt. og ev afhængig af be udvortes Omftæn= digheder. 33te Hefte. — 1829. Af phanerogame Planter fremſtiller dette Hefte kun 19 Arter, hvoraf kun faa ere nye for den danſke Flora. Jeg vil kun ved følgende gjøre nogle Bemerkninger: Veronica alpina L., var corymbosa 1), Poa sudetica Haenke 2), Fe- stuca loliacea Huds. 3), Luzula parviflora Desvaux 42), Prunella grandiflora Jacqv. 5), Cochlearia danica var integrifolia €), Poterium Sangvisorba Linn. Den Afdeling af dette Hefte, fom fremftiller acotyledone Planter, indeholder ifær Lihener, Alger og Svampe. Af de fidfte er afbildet en unberjorbiff Svamp, fom blev mig fendt af den paa be inbenlanb(fe Naturproducter faa opmærfiomme Provſt Schade, fom havde fundet ben paa Øen Mors, Det er Elaphomyces granulatus Fries eller Lycoperdon cer- vinum L. 7). Anmerkninger: 1. Den opkom i ben botanifte Have i gronlandſt Jord. Den er vel i Udfeende (Håbitus) temmelig forftiellig fra Veronica alpina, hvoraf Grønland frembringer flere Afarter, men Jeg tør bog iffe antage den fom nogen Art, faameget mere, fom jeg ife bar feet ben under denne Form fremfommen i Grønland felv, 2. Denne anfeelige Grésart hører egentlig til en fobtigere Flora, fom deng Tilnavn ogfaa antyder, Den findes imidlertid [pora biff i Holften og Lauenborg, hvor Prof. Nolte fandt ben. 3. Ligeledes en Graéart, fom iffe endnu er funden i Danmar og fom ben holftenfte Flora ligeledes fylder Profesſor Noltes Opmarkſomhed. 4. Denne i Henſeende til Stængel og Blomſterſtand (Inflotescen- tia) anfeetige men i Henfeende til Blomſt fine Sivart er norz 2 - 419 bift:atpinff, Den findes overalt i Grønland og det tegnede Gremplar er derfra, — Mon Luzula spadicea Allioni, fom angiz veg at vore i Norge, ftulde virkelig være forftiellig derfra? 5. Det er førft i de fildigere Aar at man er bleven opmærffom paa at denne Plante, ben ſmukkeſte af Slægten, findes indenfor be banffé Grændfer, Den blev førft funden af Hr. H. Bed) paa Kalkbakkerne ved Aalborg. Maaftee havde Linne Ret i at den fun var en Afart af Prunella vulgaris, 6. Den fremfom i ben botanifte Have af Frøe, fendt fra Grøn- land ved Capt. Holbøll, Det er forreften fieldent, at Frøe af gronlandſke Planter have Cpireeone naar de komme hertil, men det ſynes, fom Gruciaterne heri gjøre en Undtagelſe, hvilke Planz ter i Almindelighed fpire meget hurtigt. | 7. Det er ben enefte unberjorbiffe Plante af denne Familie, fom vi med Vished veed at være funden i. Danmark, J min 9ptantez lære har jeg vel anført Tuber cibarium blandt be inbenlanb(te Planter, men tillige giort opmærffom paa, at det er fun Forz modning om dens Snbigenattef, der har bragt mig til at indz føre den paa dette Sted; hvilfen Formodning er grundet paa ben Omftændighed, at man i ældre Tider har havt Trøffel- jægere ved Sorge, hvilfe man dog neppe vilde have forftrebet, naar man iffe var vis paa at Troffelen virkelig fandtes ber. Jeg anmoder de forgeifte Botanifere om at være opmartjomme paa denne Gag. | 34te fjefte. — 1830. Til dette Hefte have flere Botanikens Undere og Dyrkere bidraget, Fra Værkets fædvanlige utrættelige Underſtotter Prof. Nolte findes deri: Veronica Buxbaumii Tenore1), Scirpus triqveter L., Triticum acutum De Cand., Cau- calis nodosa Huds.2), Rubus suberectus Ander- son3), Ranunculus tripartitus D. C. 4), Centaurea Calcitrapa L.5). — Profesfor Lehmann meddeelte mig Utri- cularia neglecta Lehmann 6). Jeg har felv fundet Cuscuta epilinum W eihe7) og Coriandrum sativum L. 8). Hr. S. Wahi nedfendte fra Grønland Erigeron compositus 31 - * Pursh 9) og abffilige Lichener. Hr. Caneelieraad Morh (fp: der Jeg Dicranum Mórchianum Hornschuch 10) og 3 Jungermanniæ 11). Desuden er i dette Hefte T- Alger afbil- dede, hvoraf Mycinema Pteridis Ag. og Byssocladium dendriticum ere mærfelige 12). tø * * 6, 7. 8, N Anmærkninger: Det fees af denne, at neapolitanfte Planter ogſaa funne forvilde fig ber. Den blomſtrer hele Sommeren til ud paa Efter- aaret, Forſt funden af Provft Bargum paa Digerne i Marften, fiden af Dr. Forchhammer og endelig af Prof. Nolte. fom anvifte mig den ved Dagebøll. | Bliver af be flefte Forfattere anfeet for at være en egen Art Den findes ubentoibl ogfaa her. ; Den bar et eget Udfeende men bog tør jeg iffe antage ben fom en egen Art, De Candolle anfeer den imidlertid fom faadan. Men man maae bemærke, hvilfet Jeg forhen Har anført, at Bandets ftørre eller mindre Mængde vifer en Éienbelig Virkning i at forandre Bladformen hos Rannuc. aqvatilis, Denne fydlige Plante findes fom fuldkommen vildvorende og i ftor Mængde paa 9Xarffbiaerne ved Meldorf. Skulde deng ofz ficinelle og meget bittre Egenſkab have givet Anledning til at den blev indført og dens ftive Blade og Stængel formaaet at modſtaae Glimatet? Det er neppe en egen Art. Da den har Lighed baade med Utr. media og med Utr. vulgaris far Jeg yttret at ben maaftee funbe være en Baftard af disſe. Voxeſtedet (thi den findes fun paa Hør), Piſtillens Dannelſe og Kronens ſamt Sfiællenes Form, hentyde paa noget forftiæl- ligt, men fun ved nøyere Underføgelje, thi ved førfte Oyekaſt antager man ben for Cusc. europæa, Den findes ogfaa i Fyen. Wed denne halvſnyltende Slægt er det vanffeligt ved Forſog at afgiøre om Arterne ere conftante. Jeg har optaget denne Plante, fordi Jeg fandt den vildvorende paa Strandbredden ved Apenrade, uagtet Jeg antager, at ben ev forvildet og formoder, at den er Éommet dertil fra Wroe, ber er det enefte Sted, hvor Coriander bliver dyrket hos os. 451 / 9. Naar man har optaget abffillige Planter, hvis Indigenatret er tvivlſom, er det en Fornøielfe at indføre en faa biftinct Art, fom denne Erigeron og fom hører beftemt til bet Land, hvor— fra ben er fommet. Den er et af be Baand, fom forener bet amerifanffe Faſtlands Flora med ben grønlandfre, Ved Wahl fra Grønland. 10. Den berømte Mostjender Prof. Hornſchuch i Greifswalde, har givet denne nye Art Opdagerens Navn, Den er funden i Island. 11. Jungermannia Blyttii, fom ogfaa er afbildet i dette Hefte, er en nye Art, opdaget i Norge af Hr, Blytt, Lector i Botanifen ved Univerfitetet i Gbriftiania. 12. Den førfte fordi man iffe er enig om den er en Plante eller fine Rodtrevler af Ornebregnen, ben fidfte fordi bet er Tvivl unbetfaftet, om den hører til Svampene eller Conferverne. 35te fjefte, — 1832. Blandt Noltiana ber anføres: Zostera Noltii Mihi), Swertia perennis L. 2), Crocus vernus L.3), Euphorbia Cyparissias L.4) Rubus hirtus Waldst. et Kit.5), Brassica oleracea L. 6), Mentha latifolia Nolte 7), Myriophyllum alterniflorum De Cand., Marchantia, androgyna Smith. | Af be øvrige bemarfe8 : "Triticum violaceum m ihis) Chenopodium hybridum L. 9), Monotropa Hypo- pitys L.10), Carduus tenuiflorus Curtis11), Senecio saracenicus L.12), Carex capitata L, 13), De ſieldnere Mosfer i dette Hefte fylder Jeg ifær Hr. Cancellieraad A. Morh og Hr, I. Vahl. Blandt Algerne ere tvende fra Grønland ved I. Vahl og tvende fra Hr, Lieutenant Suhr i Slesvig, fom med Jver og med udmærfet Held ſtuderer Algologien 14). Anmærkninger: 1, De fmutfe Analyſer af denne Plante, fom Prof. Nolte felv har beførget, viſer tilfulde Forftiellen imellem ben og Zostera 31* . i2 e RØN * 6. 452 marina L.; men om ben er fom Art forftiellig fra den ſmal— bladede, fom jeg bar indført paa Tab. 1501, tor Jeg itte afz gjøre, De fmalbladede Softeter fremfomme i Almindelighed i Bugter, hvor Ctremningen iffe er ſterk. Hos ben brcbblabebe finder man, at Hylfteret eller bet frøbærende Blad er meget fmal- lere end de andre; dette er iffe Tilfældet bo8 Zostera Noltii og angustifolia, — S Hamborg og Lybek bruger man Zost. marina til Udftopning af Madradfer, Hvortil denne maaftee endnu vilde være mere tienlig ba den er finere og vilde give blødere Puder, men formodentlig vilde ben have ben alminde- lige Bændeltange Feil, at den let tiltrekker Fugtighed af Luf— ten, om den endog er omhyggelig torret. Gt af be intereéfantefte Tillæg, fom Flora danica har erholdt ved Profesfor Noltes botanifte Jver, Denne Plante-er meget udmærket og findes Fun i Hertugdommet Lauenburg i Nærhez ben af Lybek. Den tiltrekker Spmartjombeben ved fin ranfe Vært, dens vene af Inſecter uangrebne Blade og ved ben blaagraa Farve, fom er egen for denne Art: Gom henhørende til be logdragende Liliaceer er ben værnet mob Froſtens Birfning baade ved Logets Lag og ved detë Dybde, hvortil Froſten fielden naaer, og dette er Grunden til at denne ligefom flere af denne Familie, faa let forvildes fra Haverne. Forſt funden i den fildigere Tid af Prof. Nolte i Holſten, hvor ben nof har fin nordligfte Grændfe. - Seg har itfe fundet denne Art i Danmark. gunden af Prof. Nolte paa Helgoland, hvortil den formodent— lig er henført fra de engelfte Kyfter, hvor ben er vildvoxende ved Ctranbfanterne. — — Om dnne Art af en meget vanftelig Slægt vil Jeg iffe yttre mig, førend Hr. Prof, Nolte faaer tilendebragt fine Underſogel— fer desangaaende. Flere S8otanifere, fom have underſogt Myn- feartévne, ere endnu iffe enige om Reſultaterne. Seg har tilladt mig at give denne Græsart "Navn fom Wit, men har intet imod at fee ben nebfat -tilAfarts tbi det er meget panffeligt, at finde Rede i de mangfoldige Hvedearter, fom nu ere opftillede, Den er funden af S. Vahl i Grønland. Denhe temmelig udmærkede Art antog Linné for Hybrid; hvil- fet den neppe er, Visſere er bet, at ben fremkommer under- 453 tiden i Mængde og forfvinder atter, faaledes fandt man ben hyppig paa Dosferingen ved Leerføen, ba denne var bleven ope taftet, tilligemed Chenop. polyspetmum, men be ere begge fiden ben Tid forfounbne ber. 10. XAngaaende denne Plante maae Jeg være uenig med Profesfor 9tolte, fom antager; at den fom Art er forftillig fra ben forz "hen. i Flora dan. ab, 1338 under famme Navn indførte Plante. Det vigtigfte Adfrillelfesmærke er Blomſtens Glathed, men dette fan være en Virkning af den omgivende Jordbund (thi denne, Lathræa, Orobanche og flere Planter, fom vore paa Træernes Rødder, ere udentvivl fun halve Snylteplanter). At den frulde være forandret af de Træer, hvorunder ben vorer, fom Trivialnavnene hentyde til, troer Jeg iffe. 11. Gn temmelig udmærfet Art, fom har tyndere Blomſterhoveder end vore øvrige Tidsler. Den vorer paa SXarffbigerne lige- fom Cauc. nodosa og Centaurea Calcitrapa; Jeg har fely fam: let den der, men efter Prof Noltes Anviisning. 12. Denne anfeelige Plante, fom hører til en egen Afdeling af Slægten Senecio, er iffe fielden ved Elben, og Éan være til- ført ved denne Flod eller udkommet af be mange Bager, fom findes ved deng $Brebber. 13. Da den Plante, fom allerede var indført i Fl, dan. (ab. 472) under dette Navn, iffe er en Carex, har Jeg ladet denne afbilde efter et grønlandft Exemplar. 14. Hr. Lieutenanten arbeider: paa en Monographie af Slægten Hutchinsia, hvortil han har famlet betydelige Bidrag og felv j udarbeidet fortræffelige Tegninger. 36te fjefte — 1835. Fra Sertugbemmene har Jeg fra den fædvanlige runde Haand modtaget følginde Planter til dette Hefte: Sagina apetala L., Sag. maritima Don 1), Po- tamogeton obtusifolius Mertens et Koch, Allium carinatum L,, Allium angulosum L., All. sphæroce- phalum L.2), Juncus acutiflorus E, hrbh. 5), Cerastium tetrandrum Curtis4), Najas marina L.5). 454 De øvrige mærkelige Planter ere: Alchemilla fissa Schummel.6), Orchis pyramidalis L, 7), Stellaria crassifolia Ehrh., Pyrus communis L.$), Artemisia gallica W illd.9), Carex bicolor Allion 10). Sungermannierne og Mosferne ere fot bet mefte mebbeelte af Or, A. Morh og tvende Lichener fra Grønland, ved Sor. J. Bahl, Den Mængde af Alger (iffe mindre end 13 Arter), fom ziive dette Hefte, ere meddelte af Lieutenant Suhr, Profesfor Nolte, SÉolelærer Hanſen i Angeln 11), Dhrr. Vahl, Lyng: bye og Hofmann Bang. 1. 3. 4. 5. Anmærfninger: Den fidfte af disfe Saginer findes ogfaa i Danmark, ifær paa Tuer ved Strandbredden, men bliver let overfeet, ifær ba ben blomſtrer tidligt paa Xaret, Xbftillige af biéfe Løgarter vare allerede fundne af Kylling, fom er den dygtigfte af be danfte S8otanifere, fom førend Reiferne for Flora danica bleve anftillebe, ved Underføgetfer i Landets forftiellige Egne havde erhvervet fig Stunbftab om dets vegez tabilifte Produkter. ^ Allium angulosum er ogſaa funden i det Schleswigſke af Hr. Gon fra Xpenrabe, der nu ev fommet tilbage fra en meget frugtbringende Reiſe til det ſydlige Afrita. Det er unægteligt, at Slægten Juncus, faaledes fom Linne havde ubarbeibet den, ftjulte flere Arter end han foreftillede fig. Den grantfeende men juft iffe humane hannoverfte Apotheker og Boz tanifer Ehrhart har oplyft dette i hans „botaniſche Beyträge.“ De nyere gif videre, ja maaftee alt for vidt. Den er funden paa Øerne Fohr og Sylt og forekommer ogſaa paa Fange. Disfe Øer have nemlig, i Henfeende til Vegeta— fionen, megen Liighed med hverandre, Over denne interesfante Plante, fom er almindeligere i bet fydlige end i det nordlige Guropa, og fom man havde, fiden Midjelii Tid, ret gode Tegninger af, havde man bog iffe Ana— lyfer hvad Blomſt og Frugt angaaet. Hr. Prof. Nolte har mebbeelt mig en ſaadan, fom baade er fulbjtenb ig og correct. 6, *.. 10, 11, 155 Hidtil have vi iffe fundet ben ved be banffe Kyfter, men den vil ubentpiol blive funden, thi deng norbligfte Grændfe gaaer langt mod Nord. Gb. Smith og Provſt Engelhardt fandt den ved Gbriftianfanb. Denne fmuffe Plante, fom ftaaer imellem Alch. vulgaris og alpina, er fra Færøerne og er mig meddeelt af Hr, Profes- for Forchhammer. Seg bar fundet denne meget ſmukke Plante tilligemed en Deel flere af Ordidernes Familie i Alindelille Fredſtov ved Harrez fted paa falfagtig Grund. Seg bar altid været uvis om bet almindelige Pæretræe fandtes vildvorende hos og. Selv havde Jeg aldrig fundet bet fom faa- bant og desuden forefom bet mig, at dets meget føde Frugt hentyder paa et fydligere Hiem for dette Grae, Imidlertid har Hr. Kamphøvener i Skoven ved gammel Kiøgegaard, fundet det med alle et vildvorende Pæretræes Egenftaber, nemlig min=. dre Blade og Frugt og ftærfe Torne; hvilket fidfte ifær røber dets vildvorende Tilſtand. Dog nægter Jeg iffe, at bet for flere Plantegenerationer fiden funde være blevet forvildet og ba efterhaanden være gaaet tilbage til den vildvoxende Form. Det er allerede omtrent 30 War fiden at Hr. Benzon, nu Apo- tbefev paa St, Groir, giorde mig opmærkfom paa, at der ved Stranden af QVefterfælled vore tvende Arter af Artemisia, fom hidtil begge vare antagne for Artemisia maritima L. og at de enbz ogfaa i Lugt ere forftiellige. Wed nøyere Underføgelfe har Jeg fundet at den ene er den almindelige A. maritima og den anden ben famme, fom Sowerby har tegnet i Engl. bot. t. 1001. og altfaa Willdenows A. gallica. Jeg er endnu iffe bleven op- merkſom paa ben andre Steder end ber. Det var iffe at vente, at denne allionifte Plante (fulbe findes i Grønland; imidlertid har Hr. Sy. Vahl fundet ben i ben fyd- lige Deel deraf. Det er paafalbenbe, hvormange Arter af denne Slægt der findes i dette Polarland; vores Kundfrab derom er meget forøget ved Hr. Vahls Jagttagelſer og bog ere abftilligé af ham i Grønland opdagede Carex-⸗Arter endnu ifte beftemte. Hr. Hanſen, SÉolelærer i —— i Angeln, har giort ſig be— kiendt i Hertugdemmene ved fin Qver for Botaniken og ved be botaniffe Kundſkaber han har erhvervet fig. Selv uden for fin Gan ev han befjenbt ved den Samling af tørrede Planter 456 fom han udgiver, og fom i Henſeende til vigtig Beſtemmelſe og fortrinlig Tilberedning hører iblandt be Bedſte Jeg Fiender. 37te fjefte — 1836. De Noltiffe Bidrag ere følgende: Scirpus parvulus R oem. et Schultes 1), Panicum glaucum L., Pan. verticillatum L. 2), Arundo Phragmites L. var. te- nella Nolte 3), Sambucus nigra var. laciniata Willd. 4), Juncus alpinus Villars 5), Potentilla supina L, 6), Echinops sphærocephalus L, 7), Carex brizoides L. 8), Salvinia natans Allioni 9). Af dette Heftes øvrige Afbildninger vil Jeg fum anføre : Campanula urticæfolia Smith 10), Narcissus Pseudo- narcissus L.11), Lychnis triflora R. Br., Anemone Vahlii mihi12), Vicia tenuifolia Roth.13), Carex oligocarpa Willd. 14), Polypodium hyperboreum Wahlenb., Polyp. ilveuse S w., Aspidium rigidum S w. 15). Endvidere findes i dette Hefte S Arter af Junger- mannier , fom ere meddeelte af Hr. Amtmand Lindenberg 16) og Hr. Cancellieraad A. Morh, og 15 Arter af Alger fom fpl des ifer DHr. Hofmann - Bang, Binder, Suhr, Bahl og Lyngby. Anmærkninger: |, Gt meget uanfeetigt Halvgres, fom hidtil iffe er fundet i Danmark. 2. Xf denne Slægt have-vi i Danmark fun Pan. viride og P. Crus Galli, Pan. glaucum og P. verticillatum høre begge til Hertug- bemmene8 Flora og vore, ligefom be øvrige af Slægten, i fanz big Jord. 3. Synes at være en Xfart, fom er frembragt ved Ctranbjorbunz deng Indvirkning. 4. Den gamle men udmærkede engel(fe Gartner Miller, hvis Regler i Havekunſten man afſkrev i mange Xar og af hvis Gartner Lericon man har en Udgave fra den nyere Tid, antog denne for en egen 5, 8. 457 Art, men bet ev den neppe; vi vide imidlertid iffe hvad Bez ſtaffenhed hos Jordbunden eller hog Temperaturen eller hvilke andre cosmiſte Momenter, der frembringe flige Variationer. Denne Art, fom hører til be ledbladede Junci, har Hr. Prof. Stolte ogfaa fundet i Danmark, nemlig veb Biſtrupgaard i Nær- heden af Roeskilde. Det er udentvivl Elben, fom vi funne taffe for dette vakkre Bidrag fil Fl, dan.; thi efter Prof. Noltes Angivelfe vorer ben fun ved Bredderne af denne Flod, fom formodentlig har hid- bragt Frøene deraf. Gammenfætningen af denne Plantes $8lomft er mærkelig,” tbi ben banner en, for faa vidt Diet fan maale, fuldkommen Kugle, Den hører egentlig hiemme i det fydlige Curopa, men findes nu paa flere Steder fom vildvoxende i Hertugdommene. For omtrent 10 Xar fiden fandt Jeg ben i ftor Mængde paa en Græsmark ved Holfteinborg her i Sielland. Formodentlig er den udvandret af Haver. Denne Starart ftal engang være funden ved Bredderne af Fuurſoen, men Jeg har hverfen fundet den ber eller feet ben ^ derfra. 9, 10. 11, Xt denne hoiſt interesfante og overordentlig fint organiferebe Plante, hvoraf Prof. Bijdjoff har givet en ſmuk Xnalpfe, blev funden i Traven ved Lybek er høift mærkeligt, tbi man havde troet at den var bragt til Hamborg (hvor den var funden paa bet Tømmer, fom Napoleon lod famle til Broen over Elben) ved Elben fra Magdeburg. Mueligt funde den være bleven affat ved Byen Lauenburg og derfra igiennem Stednitfer= Ka- nalen være bleven ført til Lybek. Lybek har forreften i fine — Omgivelſer interesfante Planter, hvoraf Jeg fun vil anføre: Linnæa borealis, Pyrola umbellata, Pyrola uniflora, Sium re- pens, Svertia perennis og den anførte Najas marina. Denne ſmukke Plante har Jeg iffe torbet antage for andet end en Afart af Camp. Trachelium L. — Den er mig anviift af Hr. Paftor Frolich i Boren i Angelin, en ivrig Dyrker af Bo- tanifen, men den findes ogfaa ber. Denne Biirpfånte er et Forbindeljesled imellem den ældfte og nyefte Blomſterdyrkning. Da vi fun vide meget lidet om vore Forfædres Havez og Blomſterdyrkning vil Jeg anføre hvorvidt den ftaaer i Forbindelfe dermed. Den er funden af Hr. Paftor ` Lyngbye paa hans Mark nær ved Ruinerne af Søeborg Slot, 13. 14. 15. 16. 458 paa et Sted hvor der formodentlig engang har været Blomfterz Dave. Den blomítrer ber hvert War og faldes af Bønderne Magretelillie, Alt dette lader formode at ben far været dyrket der og i Valdemarernes Tid. Afgangne Paftor Jacobſen bez gyndte at ubarbeibe en biftorift Afhandling om Havedyrkning, men han døde inden den blev færdig eller noget deraf publice— ret, Det var at ønfte at cen af vore Oldgrandftere , fom var noie befiendt med be islandfte Sagaer, vi'be, i Foreening med en Botaniter, underſoge denne Sag, fom baade i hiftorift og botaniſk Henſeende er intercéfant. Det er vift nof at denne ſmukke Anemone har megen Sverenéz ftemmelfe med An. ranunculoides L,, og Jeg har intet imod ifald den ffulbe blive optaget fom An. ranune. Vahlii, men Jeg maae bog bemærfe at Seg har i Diagnofen dertil angivet adftil- lige Marker, hvorved ben adftiller fig fra hiin linneifte Plante. Mon Mangelen paa Skov, der hvor den findes i Grønland, ffulbe have frembragt disſe Xfoigelfer? Gr vift tit bleven forverlet med Vic. Cracca Linn., fom den har megen Lighed med. Den er ftørre og [muffere. Jeg er førft bleven giort opmærkfom paa denne Plante ved Hr. Møl- ler Sergenfen i Svendborg, fom har ferbele8 Iver baade for Blomſterdyrkning og for SBotanit. Denne Art af Stargræs har Seg antaget paa Vahls Xuctoritet. han bar fundet ben i Grønland. Xf be 3 Bregnearter, fom ere fremftillebe i dette Hefte, forez fommer Polypod. ilvense allerede engang i Fl. dan., men uden Frugt. Den er tilligemed Polyp. hypérboreum og Aspidium rigidum funden i Grønland af Hr. S. Vahl. Den fibfte, fom Dar en behagelig Lugt, er mebbeelt under Navn af Aspidium odoratum, [om ben ogfaa ftaaer nær til. Alle disſe Filices - naae til en temmelig nordlig Brede. Hr. Lindenberg, Amtmand i Bergedorf, har i flere Aar med en ftor Zver unberfegt Jungermannierne. 38te Hefte — 1836. Veronica agrestis L. 1), Poa distans L. Aira cri- stata L. 2), Cuscuta monogyna Vahl 3), Ornithoga- lum pratense Pers. 4), Atriplex angustifolium Smith 5), 459 Allium arenar. L. Rumex conglomeratus Roth, Rum. nemolapathum E hr h., 6) Potentilla pulchella R. B. 7), Polygonum minus Huds., Arenar. maritima Smith, Arenaria rubra L. Rosa inodora, Fragaria vesca L. Ranunculns circinatus. De Cand, Thymus Cha- mædrys, Melampyrum pratense L., Elatine Alsinas- trum L. $) Geranium pyrenaicum L., Lunaria redi- viva L. 9), Hedysarum Onobrychis L., Medicago sa- tiva L, 10), Lathyrus Aphaca L. 11), Amaranthus ole- raceus 12), Carex acuta L., Carex ampullacea L., Carex speirostachya Wahl. 13), Eutrema Edwardsii R. Br. 14), Aspidium montanum S w ar tz. 15). De Silber fom Jeg faa ofte har oſt af for at berige Fl. dan. med Planter af be acotyledone Familier er endnu iffe tømte og Jeg vil, om Jeg lever, endnu ofte faae Leilighed til at prife de Herrers Liberalitet fom ere blevne nævnte i de foregaas ende Hefter, ifær vil der blive mange Planter af Lichenernes Familie, hvoraf Hr. Vahl har hiembragt en Deel fra Grønland. Hermed flutter Jeg mine Bemerkninger over be Hefter af Flora danica, fom Jeg har udgivet. Jeg har felv maattet være Kritiker; thi Jeg har iffe i mange Aar feet en Recenſion af be ubfomne Hefter. Derſom Jeg fom Forfatter torde fige noget til disſe Hefters Roes, faa bar det dette: at naar man fammenligner dem med be foregaaende, vil man finde, at ifer Analyſerne af Musci frondosi og Jungermanniæ ſamt af nogle phanerogame Planter er bedre 16), ligeſom ogfaa at Illu— minationen, fom for en Deel er giort af Damer, er beførget med mere Flid 'og Noiagtighed. Derſom Himlen ſtaaner mit Helbred i den Grud at Jeg fan arbeide med den fædvanlige Lyft, haaber Jeg at Verkets ydre og indre Verd i det minbfte iffe ſtal gaae tilbage, fom var Tilfældet med be Dederſte og Muͤl⸗ lerſte Hefter. 1 3. 5, 6. 8. 460 Anmærkninger: Jeg vil anbefale de unge $8otanifere at lægge neie Mærke til be mange forftielige: Former under hvilfe de Linneifte Urter Veronica agrestis og arvensis forefomme. Det cr befiendt at Prof. G. Fries i fin Flora hallandica og i Novitiz flore sve- cie bar deelt bem i flere Arter og bet ſynes at nogle af biéfe ere temmelig conftante. Kan let forvexles med Aira glauca fl. d. t. 1566, fom ben ligner ~ meget, Den er funden af Hr. Kamphøvener i Odsherred, Det var mig aldeles uventet ba Prof. Nolte fenbte mig fra Provftiet denne” bøbmifte Plante, Den er i alle dens Dele ftørre end de øvrige Arter af denne Slægt. Dens førfte Navn har Opdageren Kroder (i hang flora silesiaca) givet ben, nemz lig C. lupuliformis, hvilket burde vedligeholdes. Hvad Jeg for hen har anført om vores Uvidenhed angaaende Stobinplteplanz fernes Fremkomſt og Vært, gielder ogfaa om Arterne af denne temmelig ftabelige Slægt. Det fynes at ben blot i fin yngre Alder er fæftet paa Roden af Nælder, Hamp, Hør, Lyng, Si mian o. fl., men vi vide iffe, naar den begynder at fíaae Rød” ber i disſe Planters Stængler. S be linneifte Vider fiendte man fun tvende norbiffe Arter af be gule S)rnitfogaler, luteum nemlig og minimum. Man har fiben lagt Mærke til at flere Former deraf, fom ere dyara£terifti(te; forefomme i Norden og deriblandt denne, fom Prof: Nolte og fiden Canccllieraad Morch fandt hyppig paa Møen. Hvorvidt denne er en egen Art, tør Jeg iffe beftemt afgiøre. Ogſaa Arterne af Slægten Rumex, ftaae hverandre meget nær. De ffulle efterhaanden alle blive fremftillebe i Fl. dan, Disfe tvende Arter fryldes Prof. Nolte, dog findes den fidfte Art og- faa i Danmar, En ſerdeles ſmuk Art, fom er funden af Hr. S. Bahl i Gron— land. $8otanifeven N. Brown har bekiendtgiort ben idet botanifte Xppenbir til. Capt. Parrys Reife og Hr. Prof. Lehmann har op- taget den i hans Supplement til Monographien over Potentilla. Da han iffe har været i Beſiddelſe af faa gode Cremplarer fom de Hr. S. Vahl har fundet, faa har Jeg været i Stand tit at funne give en bedre Fremftilling deraf, En herlig Forøgelfe af Fl. dan. Man vil maaftee engang adz ftille den fom en egen Slægt; thi i Habitus er den heel forz 10. 11. 13. 14. 15. 16. 461 ftiellig fra vores . Elatine Hydropiper. Den er førft funden for 25 Xar fiben ved Prof. Ling i Berlin, i Lauenburg og nyez lig ved Prof. Noltes Anviisning af Dr. Rudolphi i Ratzeburg. Tegningen med Analyſer, fom ere giorte efter levende Planter, ftolber Jeg Prof. Nolte. Man vil maafte fige, at denne Plante er udfommen af Haver, men hvorledes (fulbe ben komme derfra til Beile Balter? og der er den funden af Hr. Hofman Bang. Den foarer til fit Navn da ben er perennerende, Lunaria annua derimod iffe, ba den er 2aarig og derfor bar De Cand. faldt ben L. biennis. Hvad biéfe tvende angaaer, tvivler Jeg derimod iffe at be jo ere indførte, iffe fra Haver men fra Marker; thi be ere paa abftillige Steder dyrkede fom Foderurter, De ſynes hu at have acclimatiſeret fig. Denne Plante, fom blev funten af en ung Botanifer Cand. Philos, Lange i en Skov i Nærheden af Sbenje, fan regnes til Siirplanterne, ftiegnt Jeg endnu iffe bar feet ben i Danmark uden for den botaniffe Have. Jeg vilde imidlertid antage ben for forvildet, berfóm ben iffe allerede bar funden af den gamle Kylling, hvis Underføgelfer endnu veilede o8. — Han fandt ben paa Falfter og falbte ben: Vicia lutea foliis convolvuli minoris. De Planter fom Have faa at fige Hang til at blive Ukrud, ud- brede fig let. De fomme ubentoivl hertil med Froe af Kipi- Éenurter, Iblandt biéfe er denne; ben findes paa Gaderne i Hamborg og Jeg har tidligere fundet ben vildvorende ved Hav- nen af Brunsbüttel. Den er funden af ben flittige og ivrige unge Botaniker Hr. Cand. Philos. Drejer. Atter et Forbindeljes -Led imellem Nordamerika og Grenlgnb. Den blev funden af S. Vahl. Denne ſieldne Bregne fienbte Jeg forben fun fra Norge, hvor Hr. Paftor Sommerfelt fandt ben ved Ringeboe, men fiden har Ør. Hofman Bang fundet den her i Sielland i Nærheden af Knapftrup. Da Stedet hvor den fandtes iffe var en Bakke, faa funde ben maafte være udvandret fra de nærliggende Bat- fer imellem Knapftrup og Tøeløfe, det faafalbte Grenteb. Illuminationen har ifær vundet derved at Pladerne aftrykkes med Farver, hvorved man opnaaet at give be fine Dele, f. G. Haar, jom Penfelen iffe fan følge, den Farve, fom be bør have. Jeg ſtyl⸗ der Hr, Kobberſtikker Bagge dette Fortrin af be fidfte Hefter. 462 Wen Afdeling. Om de Weifer, fom Jeg har foretaget paa Kongelig Bekoftning, for at indfamle og lade tegne Planter til Flora danica, Den forfte Reife blev foretaget 1806 og var, da ben indffrænfede fig til Sielland, egentlig fun en Excurſion, fom tildeels blev. foretagen til Jods. Jeg havde i mit Celffab, for- uden Hr, Blomftermaler Baner, adfÉillige unge Menneſter, fom fluderede Botanik, hvoriblandt C. Smith og M. Worms ffjofb, fom begge ere omtalte i den foregaaende Afdeling. Den planterige Egn omkring Roeskilde blev for forſtegang underſogt, dernæft Lethraborgs, Eriksholms og Holbeks Egne, Fra Tudſe Næs hvor jeg fandt Satyrium viride, en Plante, fom Jeg hverken for eller fiden har feet vildvorende, tog vi over Fiorden til Dds- herred , fom udmærker fig ved en rig og fra den øvrige Deel af Siælland forffiellig Vegetation og hvor Jeg førfte Gang fandt den i Henſeende til Frugten mærkværdige Pilularia globuli- fera, Myrica Gale etc. $8i toge igjennem dette Herred over Adlersborg og Nexeloe til den ffov- og vandrige (gn ved Holm ftrup eg Benzonslund, ifer for at underføge Aaemoeſen, fom var, fiden Kyllings Tid, befienbt fom píanterig og fom ffulbe frembringe Ledum palustre. Men be nyere [anboeconomiffe Forbedringer havde inbffrenfet bet og Ledum fom Jeg fil- digere fandt i Lauenborg, var forfounben. Vi teijte over Ring- fted tilbage. 1806 foretog Jeg, ligeledes i Celjfab med abffillige unge Botanikens Dyrere, en Reife til den interesfante De Moen, befiendt ved fine Sagn, fin Kridtformation og fine fieldne Dr- chideer. Af biéfe vare Satyrium Epipogium, Serapias 463 grandiflora og Ser. latifolia atrorubens Frugter fra Flora danica; fom vare faa meget mere behagelige, fom ungdommelig Munterhed og Iver overvandt alle Befværligheder og gave Stof til et endnu minberigt Tilbageblif. » Sj Aaret 1807 foretog jeg en (torre Reiſe, nemlig til Norge, i Følge med ovenmeldte Smith og Wormſkiold. Reis fen gik igiennem Sverrig til Stromſtad, Hvaloerne og Tønsberg til Drammen. Formaalet af denne Reiſe var af ſtorre Betyden⸗ hed end be foregaaenbe, Jeg vilde lære at fjende Vegetationen af et Land, fom er mere nordiſk end Danmar? og tildels alpinff. Begge Forholde frembringe mange Planter, fom ere forfÉiellige fra be banffe Sletters Alpinffe Egne og Planter vare mig vel- befjenbte fra min Reife i Pyrenæerne, men Jeg fienbte iffe ved egne Underføgelfer den norbiffe Alpeflor. Jeg befandt mig der- for fnart i en for mig nye Natur, omgiven af imponerende Fielde, fom frembragte de Skatte Jeg føgte -og iblandt Menne— ffer med "andre Sæder og Skikke og fom talte, om juft iffe et andet Sprog, faa bog en fremmed Dialect. | - Alt dette fpændte Opmeorffombeben paa en fleerfidig Maade og gav mig, i bet Jeg rygtede mit Kald med Held, Leilighed til at erfare og lære meget. | Reifeplanen, fom ben med Landet nope befjenbte C. Smith havde lagt, var henſigtsmesſig. Fra Dramen fulgte vi den ſmutke Elv til dens llbfpring, feilebe over Tyrifiorden og un- derføgte dens Øer, befteeg det berømte Krogkleven og node iffe mindre bet oplivende Syn af be halvalpinſte Planter, fom blom- ftrede ved vor Fod, end Udfigten til det herlige Landſtab, fom omgiver dette Sted. Derfra giennemreifte vi, deels til Fods deels til Heft, Hadeland og SRingerige og opholdt 08 nogle Dage paa det frugtbare Toten, fom hift og her gjenfafber febrenefanbffe Egne. Her faa Jeg ferite Gang og med ftor Glæde den ſtionne Cy- pripedium Calceolus, Aconitum septentrionale, Son- 461 chus alpinus og flere; tbi bet fryder naturligviis SBotaniferen langt. mere, at ffue Planterne levende i eres Hjem og med be: res Omgivelſer, end tørrede og pres fede i et Herbatium. Reifen blev fortfat over Norges ſtorſte Indſoe Mioſen tit Hammer og Hedemarken og derfra til Øfterdalen, hvorfra abffülige Sideexcurſioner til Solenfield, Somunbéfoen o. f. v. bleve anftllebe, Den botaniſke Hoſt vat ifær rig paa Cari- cesi Igiennem Rendalen fom vi til Tønfet, paa hvilken Tour den egentlige alpinffe Flor fotft mødte o3, ifær ved Beftigelfen af bet planterige og iſolerede Tronfield +) Her fÉildtes vi ad, Smith reiſte til Dovre, medens Worm⸗ fiolo og Jeg fulgte Veien til Roraas, hvor be hoie Fieldſletter bleve underſogte. Vi fandt vel Der i denne Egn ben ſieldne Orchis cruenta, (om Oeder havde opdaget der, Primula stricta o. fl., men [feste forgieves Globularia. vulgaris | fom Fabricius angiver at vore ber. Fra Roraas gif vi over Søen Oteſund og nogle af Finner beboede Fieldſtreekninger til Tyedalsfieldene og opholdt o8 et Par Dage i Ctüebalen, [om fortíente oftere at underſoges. Her droge vi over Fieldene til Guldalen, for atter at ſamles mød Smith, Fra dette Sted reifte vi uafbrudt til Tronhjem. Vores nordligſte Excurſion var til Tutterøen, fom ved dens mange Løvtræer har et banfft Ud- fonde. Fra Tronhiem vandrede vi atter fyd paa mob Dovre til Opdal, beføgte bet planterige Vangsfield, forbigik den høyere Dect af Dovre, fom Smith allerede havde underſogt, og droge ned ab Sundalen. Her faae Jeg fotíte og ſidſte Gang Fis- bræer i Norden, men fom vare mig allerede befjenbte fra Glacierne ved Gavarnie i Pyrenæerne. Vi fulgte dette ſmukke Dalftrøg til Dalens Aabning mob Havet og tede, vandrede og +) Denne Grcurfion har jeg beftrevet i det féandin. Selſk. Skrifter. 465 feilede, (ebfagebe af Lurens Toner fra Øerne og det fafte Land, igien- nem interesfante Egne til Romsdalen med fit hoye Forbierg, Romsdals⸗Hornet. Norges vetlige Flor, fom er heel forfÉiellig fra ben man finder i Landets Indre, lod fig ber fee ved den prægtige Digitalis purpura L., ben fnollede Bunium Bulboca- stanum L. og andre Planter, fom overbeviſte og om, at vi vare paa Grændferne af Bergens Stift. Vi fulgte Dalen opad til Lesſoe og fom fnart til Foden af Dovres fydlige Side. Den tige Wegetation beromfring forkyndte Nærheden af de hoyere Al- per og Astragalus oroboides mihi, fom vi allerede havde opdaget i Stuedalen, hilfede o8 her for fidfte Gang. Det var vores Henſigt, herfra at bereife Hardanger og Balders, thi Vi havde endnu iffe naaet den røde Entians Worefted, ba en førgelig Ef- terretning modte o8 ber, og paa engang forſtyrrede vores Reife- plan og tilintetgjorde vores botaniffe Mod og Forhaabninger. Eng- lænderne vare landede paa Sielland og em Beleiring af Kjø- benhavn foreftod. Vi ilede tilbage igiennem Guldbrandsdalen og fom efter faa Dages ſtyndſomme Ridt til Chriftiania. Her erfarede Teg, at Kjøbenhavn allerede var indfluttet af Fienden og Jeg maatte beflutte mig til at oppebie Udfaldet af denne Begivenhed i Norge. Seg føgte til mit ferfte Opholdsſted Drammen og fandt hos Smiths Forældre Gieftfriehed og den Troſt, fom man, udeluft fra Kone og Børn, fan have paa et fta Hjemmet faa langt fraliggenbe Sted. C. Smith benyttede denne Tid til med den duelige Blomſtermaler Beyer at bereife Øvre Gellemarfen, hvilfen Tour gav et rigeligt Udbytte af Mos- fer og Lichener. gor mig var denne Reife, ffionbt dens Slutning var tragif£, overmaabe interesſant; thi den familiarifetebe mig med be nordiſt— alpinſte Former baade i Henſeende til Bierge og Planter og den efterlod et Indtryk, fom nu, efter 30 Aar, er lige faa uud- fletteligt fom behageligt. For mig, fom Udgiver af Flora 32 466 danica, var den meget indbringende; tbi den forfynede mig med Tegninger til mere end et helt Hefte af Voeerket. S Aaret 1811 foretog Jeg en Reife til Fyen, for i Sel- fab med Hr, Hofmann Bang at underføge de nordlige Ky- fter af denne Øe, fom ifær fra Hindsholmen til Wbeloe ere meget rige paa Arter af Algernes Familie, Det var jut pai ben Tid, at Algologien var blevet et Andlingsſtudium for mange Botanikere. Roth, Wulfen, Weber og Mohr, men ifær Mertens i Bremen, havde giort mange Opdagelſer i Henſeende til Hydrophyternes artrige Familie fra det abriatiffe Hav til Oſterſoen; Gnglxnberne Stackhouſe, E. Smith og Bely, men ifær Dillvyn og Turner, havde iffe alene udvidet Algologiens Grændfer ved at befêrive mange npe Arter, men ogfan opt Beffrivelferne med mange. fortræffelige Figurer; Sweitz havde fin Vaucher og Frankerig fin L'Amouroux hog vore Naboer havde Profesfor, nu Biſkop, Agardh giort ftore Fremſkridt paa den Bane han fiden faa hæderligen betraadte, og hos 0$ felv havde Or, Hofmann Bang heldigen bprfet og hel- digen indført denne nyfødte Videnſtab. Han blev mig derfor til ftor Hielp paa denne Reife. Reſultatet deraf var derfor meget frugtbringende, (fionbt Frugterne mere beftode i fine, ofte microſkopiſte, Organer end i ftore og mere udviklede Planteformer. De ere indførte. i de Hef- ter af Flora danica, fom ere udgivne efter denne Gib. Den i Aaret 1811 foretagne Reife havde be famme Egne og famme Planter til Formaal. Rigdommen af de i bet fore- gaaende Aar fundne Planter, fom fulde tegnes, var ne ulig faa fiot, at Maleren iffe funde overkomme at fremjtille disfe i de faa Maaneder, fom fædvanlig opofres til Reifen. Maret 1812 blev beftemt til, i Selſtab med famme Bota- nifer, at underføge nogle Egne af Jylland. Disfe vare de Dove vand- og fEovrige Bakker imellem Skanderborg og Cilfeborg. De ftore men vel meget medtagne SÉove ved Rye og Himmel- 467 bierget, udentvivl bet hoieſte Punct i Jylland, blev iffe forbi- gaaebe, — 98i benyttede derpaa Veteranen Præften Asſens's An- viisninger, treedende i Vahls Fodſpor, fom iffe uden Nytte for Flora danica havde beføgt ham. Vi droge derpaa igiennem Aarhuus til Egnen mellem Grenaae og Ebeltoft og fandt ogſaa her betydelige Bidrag til det Kongelige Være i de mange Alger, fom opdrives ved disfe Jyllands fremfpringenbe Kyſter; ja endog af pbanerogame Planter en (mu£ Varietet om iffe en Art af Danmarks minbíte Planteflægt Centunculus. Jeg falbte ben Centunculus simplex. Vi naaede iffe denne Land ftræfnings nordoftlige 9Dunft, bet faafalbte Mols, fom har et for Botani- - ferme tilloffenbe Udfeende. Jeg vil anbefale bet til andre reifenbe Botanikeres Underføgelfer. Laaland og (aliter vare iffe blevne unberfogte. De bleve Maalet for en fortere Steife i 1813. Ved at gjøre en Side-Excurſion til Egnen omkring Gies- fenfeld og Nesbyeholm, blev Jeg giort opmærffom paa adfÉils lige ber vorende Planter, fom bleve tegnede, Ligeledes blev Eg- nen omfring Præftøe underføgt, hvor Fragaria sterilis og Viscum album bleve tegnede, Jeg vendte mig derfra til hine Der, fom i nogle af beres vegetabiliffe Frembringelſer vife nogle Træf af den fpbligere Flor, fom udmærfer Holſten. Ranuncu- lus arvensis, Alopecurus agrestis, Feedia dentata, fom i Sielland fremfomme fparfomt, ere der almindelige ; Althæa officinalis, Atropa Belladonna og Physalis Alkekengi ere fundne paa Grevffabet Chriſtiansholm og felv Euphorbia Lathyris forekomme fom vildvorende i Laaland. Atriplex laciniata forefommer derimod fun paa Falfter, +) Til endmere Beviis Depaa fan anføre Panicum Crus Galli L., fom Jeg fandt ved Engestofte i La land. +) Mere herom i min Afhandling om Vegetationen i Danmark i Vid., Self. Skrifter. 32” 468 - 1815. I dette Aar foretog Jeg en betydelig Reiſe, hvis Hovedoyemed var at underſoge de veftlige Dele af Jylland, Jeg har allerede i ovenanforte Afhandling fremftillet den mere kelige Forfficl, fom man finder i Henſeende til Vegetationen paa ben oftlige og paa ben veftlige Kyſt af betteganb, paa hvilken Ses blev opmertfom ifer ved denne Reife. Jeg fan derfor henvife dertil og vil Cun her anføre det vigtigfte af Udbyttet for Fl. danica, Sg begyndte mine Underføgelfer ved Strandkanten i Nærheden af Ribe, hvor Jeg fandt den mærkelige Afart af Kakile ma- ritima, fom er afbildet i Fl. dan. 1583 og fatte derfra over til Fange, hvor Jeg for ferite Gang iagttog alle de interesfante Phænomener, foim ere forenede med Sitter eller bevægelige ftore Canbmasfer. Planterne ere i denne. ubefæjtede Grund iffe mange, og beftaae for bet mefte af ſaadanne, fom naar Stor- mene give bem Tid, ere ijtanb til at befæfte Sandet; fely ben ſmukke tettornebe Rofe (Rosa spinosissima) horer til disſe. Jeg lod tegne rogle Græsarter, — Fra den ftore Fils Søe, den ſtorſte i Jylland, udftrækfer fig en meget [ang Odde imod Jange, foim er meget gold og aldeles fandig; den faldes Skal— (ingen. Til denne [ob Jeg mig overfætte, Baade her og paa Sanee paafalder bet ben Reiſende, at man aldeles iffe feer Steen ved Ctranbfanten men fun Sand og dette er, paa far Undta- tagelfer nær, Tilfældet lige til Sagen. Derfor finder man og- faa fielden Hydrophyter, fom i Almindelighed vore paa Stene, ved denne Kyft og fun ſaadanne, fom have en faa fei Con: fiften$ at de funne føres fra et langt bortliggende Sted, f. Gr, Fucus Loreus L., eller funne frembringes paa Sand- grund, f Gr. Alcyonidium diaphanum Ag., hvilfen er meget hyppig paa Kyften Det hoieſte Sandbierg paa Ky- ften er i Nærheden af Hennegaard og faldes Blaabierg. Mangfoldige fmaa Eeer og Mofer findes inden for Klitterne, i hvilfe Lobelia Dortmanna L. finder et pasſende Opholdsſted. 469 . Denne fmutfe Plante vedbliver at følge Veſtkyſten af Jylland lige til henimod Skagen. Den gjør herfra et befynderligt Spring mod Øften, i bet ben iffe fremfonumer førend i Gurre Søe, ligefom den i fydlig Retning fpringer fra Filsøe til Cinfelder Søe imellem Kiel og Steumünfter. Imellem Barde og 9tingfjo: bing findes et for Botanikerne interesfant Sted ved Skiein Aae, et betydeligt SBanbbrag fom løber ub i Vefterhavet og hvis Kil- bet ere nær ved Kilderne til Gudenaae; her fandt Jeg i Mængde ben fmuffeite af Slægten Alisma (A. natans L.), fom Jeg al- drig før havde feet i levende Tilftand og fom Jeg lob tegne til Flora danica. Denne Gon, ifær fra Skiernbroe til Nymindegab og Ringkiobing, fortiente nøiere at underføges. Fra Lemvig, hvor abffit(ige Planters Forekomſt vifer Leerjordens Tilftedeværelfe, blev Sarboere, hvor ben ftille Liimfiord og det oprørte Veſterhav næften møde hverandre og hvor disſe iffe den Tid, fom nu, vare forenede ved Agger, underſogt. Jeg reiſte derfra til Veſter— vig og Morsoe, botaniferede der i flere Retninger og fandt dens Vegetation heel forffiellig fra den Jeg hidtil havde iagttaget, iblandt andet derved, at alle de morbiffe Lycopodier, naar: unbta- $$ Lycopodium alpinum, vore der i en fort Afftand fra hverandre. Herfra ilede Jeg over Himmerſysſel, Nibe og Aat- borg til Frederifshavn, hvor for førfte Gang paa denne Reiſe en ſteenrig Kyft og altfaa en betydelig Algeflor vifte fig. Dette var ifær Tilfældet paa Hirsholmen, fom af alle de Steder Jeg har underføgt i Dannemark har den ftorfte Mængde og de ſtorſte Urter af Sopbropbpter. Man burde egentlig opholde fig bet flere Dage og pan forffiellige Aarets Tider. * Jeg blev forhin- tet ved en Upasfelighed i at beføge Jyllands nordligſte Pynt. Bornholm var fun befo t engang med Henfyn til Flora danica, nemlig i Oeders Tid; Jeg maatte altfaa vente, baade 2510 hev og paa Gbrijtiansee et Udbytte, ber vilde Lonne llmagen ved en Reife derhen, ifer da Bornholm har paa Almindingen, ved Hammerhuus og paa flere Steder, ligefom ogfaa Chriſtiansoe frem⸗ ſtaaende Field, fom vel ere lave men fom dog give de derpaa vorende Planter den famme Grund, fom be hoyere norfÉe. Jeg foretog altſaa i Sommeren 1817 en Reife derhen; men Konig, fom var ben Deder fendte derhen, havde føgt faa godt, at mit Haab blev mee get ffuffet. Dog vendte Jeg tilbage med en Deet Tegninger, hvoriblandt var Tusilago spuria, Carex extensa, "— Lichener og nogle Alger. | De i bet Foregagende omtalte SReifer vare indffrænfede, naar undtages den til Norge, til be banffe Øer og Iylland; Jeg havde endnu iffe anftillet Underſogelſer i Hertugdommene, hvoraf ifær Lauenborg gav mig Haab om en rig Hoſt. I Aaret 1818 er- holdt Jeg allernaadigft Tilladelfe til at gjøre en Reife derhen, Mit Haab blev iffe ffujfet. Over Falſter og Laaland drog Jeg til Femern; men dnne Øe er faa opdyrket, at den mere maae interesſere Landoeconomen end Botanikeren. Jeg ilede derfra til Wagrien, hvor min Forventning blev bedre opfyldt. Allene fra Feergeſtedet til Heiligenhafen bleve Silene gallica L., Sium Falcaria L. og Athamanta Libanotis L. fundne, fom alle bleve tegnede, Omendſtkiondt Reifen over Kiel, Pret, Ploen, Eutin og £pbef vare rige paa Planteformer, faa blev den bog førft inz feresfant, da Jeg inbtraabte i Lauenborg, ifær fra den Tid af, ba Jeg traf fammen med den da allerede udmærfede og (aate iv— rige Botanifer Dr. Nolte. Jeg havde allerede førend dette hel- dige Møde fundet nof til ftedfe at beffieftige Maleren, men efter den Tid vorte Materialierne faa ftærft, at Seg maatte opfætte til næfte Aar at fortfætte det begyndte. Tilbagereiſen gif over Eppendorf, i hvis interesfante Omegn adſkillige ſieldne Planter, 171 f. Gr. Isnardia palustris L., bleve fundne, Gluͤckſtadt, hvor Begyndelfen af MarfÉvegetationen vifer fig, Huſum, hvor denne Vegetation er mere fremtrædende, tilbage til Kiobenhavn. Mit Forfæt atter at beføge Lauenburg, blev udført i 1820. For at underføge flere af de banffe Øer, lagde Jeg Beien over Thorſeng, fom et bet eneſte Voxeſted i Danmark for den pene Cotula coronopifolia L., XS$ree, hvor Coriander findes baade bptfet og forvildet, og Als, ber ligefom Femern er for veldyrfet til at faldes plantetig. Over det ffient beliggende Gravenſteen tog Jeg til det frugtbare og derfor mere folferige end planterige Angelen. Præften Froelich i Boten og Sfolelærer Hanſen i Sufebpe, fom begge ere Botanikens ivrige Dyrkere, have imidler— tid godt underføgt dette Vanb(fab. J Lauenborg fortfattes, i Selffab med Dr. Nolte, be SSotaniferinget, fom Jeg havde begyndt 1818 og med famme Held, og ber blev endnu en tilftræf- felig Mængde af Planter tilbage for fremtidige Underføgelfer. Jeg vil iffe her gjentige Frugterne af mine Steifer i denne Pro— vinds, ba Jeg allerede, ved at giennemgaae Hefternes Indhold har gjort opmærffom paa biéfe. 1822 og 24 bleve atter. tvende Commermáaneber. anvendte til botaniffe Underſogelſer i Lauenborg, og i Celffab med den famme, med Planternes Voxeſteder neye bekjendte Botaniker. Paa disſe Reiſer giennemſogte Jeg tillige Sarenmalde og Ga: nene omkring Tritau, Oldesloh, Blankeneſe, Bergedorf og Kellinghuſen, ſom alle vare frugtbringende for mig. te 472 Sommeren 1826 blev anvendt til Herboriſationer i adféil- lige forhen ubeføgte Gane i Jylland, Jeg vidfte at Hr. Paftor Lyngbye, fom til den Tid var Præft i Giefing, imellem Ranz derg og Grenaae, vedblev at bprfe Botaniken med Flid og uag- tet han allerede havde leveret mange Bidrag til Flora danica, endnu vilde funne give flere. — Jeg reiſte derfor didhen og min Soroentning blev opfyldt. Wi fandt ved den” nærmefte Strand- bred og i Gierild Bugt tilſtrekkelig BefÉieftigelfe for Maleren. Derfra reite Jeg til Viborg, ventende at Kalkbakkernes Fore- fomit ved Monſted og Dagbierg, be ftore Heder, fom om- give Kolonierne og det nye Sfovanlæg ved Nørre Feldborg vilde være meget indbringende, men be vare mere interes- fante ved ben Induftrie og ved be Plantninger, fom fees bet, og fom give Haab for Fremtiden, end ved ualmindelige Planter, Herfra beføgte Jeg abffillige Egne i Thiſted og Hiorring Am- ter, fom Jeg iffe fjenbte forud, f. Cr. ved Thifted, Klitmøller, Thorup Strand, SBitfelfe og Deland, men mit. vigtigfte Maal vat Jyllands ftørfte Mofe, Vildmoſen. It denne Mofe har en Qvadratmiils Udſtrokning, at den i viéfe Henſeender fan anſees fom et Terra incognita, at den ved at frembringe i Mængde Multebær og derved vifer en Overeensſtemmelſe med Norges Glora, giorde mig bet magtpraliggende at underføge ben. — veg fandt vel Multebærrene, men iffe meget andet Interesfant, hvor- til Grunden ifær er, at ben, naar man undtager et Hundrede Skridt ved Bredden, er utilgiængelig, Den er enbogfaa paa de tilgiængelige Bredder meget vanfÉelig at befare, Jeg troer vift, at man i deng Midte, hvor man hverfen fan gaae eller feile, vil engang, naar den ved Kanaler er giort tilgiængelig, finde fieldne Band- og Mofeplanter beri, f. Gr. Nymphæa minor D. C., Subularia aqvatica L. etc. og maaffee frembringer ben enbogíaa, ligefom de mecklenborgſte Moſer, Pedicularis sceptrum carolinum L. Om en Art af Fata Mor- € 413 gana*), fom udentvivl frembringes af be Dunfter, fom flige op fra Mofen og fom man iagttager naar man vandrer omtring udenfor deng Grændfer og fom ere meget forffiellige fra bem man feer paa Hederne, har Jeg allerede foredraget i Videnſkabernes Celffab i den Rapport, Jeg fædvanlig aflægger om be ubfomne Hefter of Flora danica. De fidfte Frugter fra denne Reiſe bleve ſamlede ved Aalborg, ifær paa Kalkbakkerne deromkring, i Selffab med Hr. Gartner Bed), fom befidder gode botaniffe $unbffaber og tillige Localbekiendtſtab med fieldnere Planters Voxeſteder. Reiſen 1828 blev beſtemt til Underføgelfer i Hertugdommet Slesvig, fra Hadersleben og Tondern til Marſkegnene lige til Gluͤckſtadt, paa hvilfen Tour Øerne Sylt, Foer og Amrum bleve underføgte, De Spbomomener, fom vifte fig ved Sandklitterne paa Jange, forefom her efter en ſtorre Maaleſtok, ifær paa Am⸗ rum, fom ogfaa eier en for Danmark ſielden zoologiſt Mark— værdighed i en ſtor Mængde Kaniner, ſom have deres Huler i Klitterne, Dette tilligemed Beboernes Dragt, Sprog, Sæder og Suglefangit bidrage til at give disſe Der et erotijf Udſeende. Uagtet Jeg iffe paa denne Reife blev underſtottet af Profesſor - Nolte, nod Jeg dog bang Hielp ved Angivelſen af abffillige fieldne Planters Voxeſteder. Disfe Der fortjente en iffe blot paa Menneffene og deres Snbretninger og Hiftorie men og paa Naturen og deng baade +) Da dette Phoenomen giør bet Landſkab, fom omgiver Mofen, aldeles ufienbelig, vil Jeg raade de Botanikere, fom efter mig befege den at forfyne fig med et Gompaé 5 thi man feer Band hvor ber er Land, famt Bygninger fom Træer eler Træer fom Bygninger, ja endog Gienftandene omvendt. 474 ffote og fmaa Phoenomener opmærffom Chorograph. Havet taz ger aarlig paa dèn veftlige Side Tiende af Øerne, ifær Sylt, medens det paa ben oſtlige Side paa nogle Steder tilfætter Land, men dog neppe ZEqvivalent for bet bortrovebe, Hali— gerne ere i ben Henſeende bedre farne; be blive vel oper- foemmebe, men Havet giver dem igien heelholdne tilbage og be have endnu iffe bevægelige Sitter fom ødelægge Vegetationen. Paa Amrum faae Jeg en Mærfværdighed af Steenriget, nemlig be faafalbte Bligrøhre, fom vare foraarfagede derved, at Lynilden flog ned i en af Klitterne, S Marffen var der iblandt andet min Henfigt at under- [eae hvilke Planter og i hvilken Orden de bebotte ben af Havet affatte Slik og gjøre den duelig til Inddæmning; men Jeg maatte erfjenbe, at dette fan iffe udfindes paa en flygtig Reife, - men maa underføges af bem fom ere bofattepaa Stedet og have faa- danne botaniffe Kundſkaber, at be funne beftemme de fuccesfivt fremfommenbe Planter. — C€aameget. ſynes at være vift, at ben vegetabiliffe Bedæfning begynder med de [aveíte Organis- mer af Planteriget, ifær af Hydrophyternrs Familie, førend Græsarterne og andre Planter indfinde fig. Conferva Chtho- noplastes fpiller neppe nogen Rolle der, ba man iffe finder Sand hvor ber er Slik og Havet desuden er altfor voldfomt til at den fan modſtaae dets Indbrydning. Paa Digerne fremkomme abffillige Planter fom de øvrige Egne i Sertugbommene iffe befidde, f. Gr. Caucalis nodosa, Centaurea Calcitrapa og Carduus tenuiflorus, fom bleve tegnede til Flora danica. Atriplex portulacoides fom ogſaa fra Marſken til dette Værk, men var funden af Profesfor Nolte, Pu. J be filbigere Aar, nemlig 1833 og 1834 Dar Jeg ligeledes i andre Egne af Holten og Slesvig efterfporet be vegetabiliſke 475 Frembringelfer og i begge Aar havt ftor Nytte af den famme for Flora danica faa nyttige og ivrige Botaniker, fom nu er Profesſor i Botanifen i Kiel. Den Taknemmelighed Jeg ved disſe Linier har lagt for Dagen mod Profesfor Nolte, er, Jeg føler bet, fum en ringe Giengield for den utrættelige Iver, han i faa” mange Aar har givet Prøver paa, men den vil blive endnu mere beviift og bedre erfienbt, naar Botanikerne komme i Befiddelfe af hans Flora over Soertugbemmene, fom vi Mart, Jeg haaber bet, funne vente. ” Eiden 1834 har Jeg iffe benyttet og iffe funnet benytte 58. Majeftæt Kongens ftore Gavmildhed mod Flora danica; fbi den fvagere Alder har iffe blot nærmet fig men endog ved em haard Sygdom ſaaledes fvxkfet mine Kræfter, at em anftræn= gende Reife blev mig umuelig. Om Jeg tiere paa denne Maade féal arbeide i Floras Have er ffiu(t for mig, men ffulbe Forz fynet iffe oftere tillade mig bet, fan jeg trøfte mig ved det Held, fom iffe blev nogen anden Udgiver af Flora danica til Deet, at Jeg 17 Gange har terit mit Fedrelands forffiellige Pro- vindfer og hver Gang nydt gode Frugter deraf baade for mig felv og for det Værk, Jeg blev udnævnt til at fortfætte, At Jeg allevegne nød Forekommenhed og Venlighed hos enhver fom . eg fom i Forbindelfe med, er bet iffe blot min Pligt men og: . min Glæde her ot erfjende med Taknemmelighed, Ved at giennemlæfe diefe Bemærfninger om Flora da- nica vil nogle maaffee bemærke, at de indeholde mange libetpbe: ligheder og tildeels bekiendte Ting. Jeg tilftaaer dette, men min lnbffpfoning et, at Jeg har fÉrevet dem dels for yngre Bo- tanifere deels for tilkommende Udgivere af Værket. E 476 Om Ønyltekrebfene, —.— ifær med fjenfyn til den danſke Fauna, af Henrik Krøyer. — III. formbefhrivelfer. (Fortſottelſe.) Selius bilobus Kn. (Tab. V. fig. 1 a-k.) Den nye og paa Grund af fit Opholdsſted mærkelige Paraſit, ſom jeg under ovenftaaende Navn optager i Fortegnelfen over banffe Dyr, op- bagebe jeg tilfældigviig ved at giennemſee nogle i Sommeren 1836 i det nordligſte Kattegat (paa be flabftranbffe Oſtersbanker) indſamlede Afroditer. Det fab fafthæftet paa Rygfladen af en Afrodite punctata Mull. nær Hovedet, under Cfjollene, paa Gjællerne, Afroditen havde, hvad ber er meget almindeligt hos disſe Dyr, ved at opbevares i Brændeviin miſtet en Deet af fine Stpoffjot, og faalebe8 var Snyltedyret, der hidtil idetmindfte for en Deel havde været (fjult under disſe Sfjæl, og derved havde unddraget fig min Opmærffomhed, blevet ſynligt *). Længden af Afroditen var 8”; af Snyltedyret 1377, hvor: af JGggefeffene udgjorde 1777, Dyret felv omtrent 27”. Kroppen (fig. 1, a) er af noget (torre. Længde end Brede (heniz mob i Gang), oval, fortil bredere, bagtil noget fmallere. Imidlertid forfiprte$ den ovale Form noget derved, at hver Siderand har en lille Bugt eller Indſnit nærmeft Sorenben, og at forrefte Rand vi +) Uagtet jeg fenere nøje far unberfegt mangfoldige Afroditer, danfte og fremmede, har jeg iffe været iftand til at opdage mere end dette enefte Individ. 411 vifer en [ibt fremragende Svulft (Gefalot&orar), Rygfladen er ftærft (fjotbformigt hvælvet; Buzen derimod temmelig flad. Cefalothorax er lille, afrundet, nedbøjet faaledes at man hyer- fen fra Ryg- eller Bugfladen feer den rage fønderligt frem foran Krop- pen. Betragter man derimod Dyret fra Siden (fig. 1, c), vifer Cefa- lothorar fig fom en ftærft fremragende, i Enden ligeſom afjtumz pet Knude. Til dens fortefte Rand ere hæftede to Folere (flg. 1, d.), ber gaae ud til Siderne under næften en ret Vinkel. Disfe Folere, ber ſynes at ftøde nær op til hinanden med deres Grundled, ere temmelig lange (hver næften fom Cefalothorar’s Brede), traad- dannede eller noget børfteformige, og beftaae af fer Led. De tre førfte Led ere omtrent lige; de tre fidfte Led ere [ibt fortere end be forſte, men indbyrdes omtrent lige (ange. Fra- Enden af bet fidfte Led ubgaae tre eller fire Borſter. Ogſaa i Enden af be andre Reds forrefte Rand findes en Borſte. Munddelene har jeg iffe været iftand til at fremftille, Under Presning og ben ſteerkeſte Forſtorrelſe vifte den forreſte Deel af Gefalotborar fig ſaaledes, fom jeg ved Fig. 1, i har fogt at ubtrpffe; men jeg vover iffe at forføge mogen Udtydning af de afbildede Dele, da jeg tilfulbe erfjenber, at Presningen flet fan vildlede, ifær naar man fun befidder et enefte Individ til Underſo— gelfe. Det førfte Par Fodder (fig. 1, e) er hæftet paa Krop- pens Underflade, et Stykke bag Cefalothorar, langt hen mob Si- derne, Disfe Fødder ere meget fmaa, og beftaae af fem Led, der efterhaanden aftage i Tykkelſe. Forſte, andet og ifær tredie Led ere forte, fjerde [ibt længere; femte er omtrent faa langt fom de fo- regaaende tilſammentagne, er borſteformigt tilfpidfet og krummet paa en ejendommelig Maade, Ved Roden af dette borſteformige Led udgaae pan Siderne af det fra fjerde Led to meget ſmaa men ftærfe Borſter eller Torne. -— . 478 Det andet Soopar (fig. 1, f) fibber fun meget (ibt bag bet fotfte, men nær Legemets SXibbellinie, Det er fortere end foregaaende Par, og beftaaer fun af to Led: et fort men færdeles tykt og ftærft Grundled og et tyndt, lidt tilfpidfet Gnbeleb. Fra dette ubgaae to [ange Borſter, af hvilke den inderfte er den længfte; ogfaa [langs Yderranden fidde nogle (3) fmaa Børfter eller Tænder. Bagved Siderandenes Indfnit fees det tredie Par Sød: oet, (fig. 1, g), hvilke fidde langt fra hinanden mod Siderne, og tildeels rage ud over dem, Disfe Fodder ere længere end de andre Fodpar, børfteformigt tilfpidfede, og beftaae af fem Led, Grundleddet er tpft og ftærft; andet og tredie Led ere baade tyndere og Fortere end førfte, indbyrdes omtrent lige lange; fjerde Led er lidt læn- gere end be to foregaaende men tyndere og mod Enden af fin ydre Rand forfynet med en lille Torn. Femte Led vifer ganffe gorm af en Børfte, er meget langt (næften fom de foregaaenbe tilfammentagne), og har i Enden en Krumning, der funbe fame menlignes med en Klo, og maaffee udgjor et eget Led, hvad jeg bog iffe har været iftand til med Sikkerhed at erfjenbe, Gadboret (fig. 1, h), fremtræder i Midten af Kroppens neberfte Rand fom en Knude, ber ved en Spalte er tvedeelt. Set op til Siderne af Gadboret ſees to temmelig ſtore Kroge, hvis Spidſe er krummet fremad og opad. Atter paa Siderne af disſe Kroge ubgaae Xggeſcekkene. VEggefæktene vife en aldeles ny, hos ingen anden Snylte- freb8 iagttaget Form, idet næmlig hver ÆEggefæt er deelt ligeſom i to Lapper, en ftor og en meget mindre, Som ovenfor omtalt ete XÆggeſokkene noget længer end Kroppen; den højre Wggeſcek er hos bet Individ, jeg. har for mig, lidt længer end ben ven fire, Den temmelig tpfe, men meget forte, Forbindelſeskanal, fom forener Æggeſcekkene med Kroppen, udgaaer fra denne i Ret- ningen ffraat udad, og træder altſaa ogfaa under en ffraa Ret- ning inb i WÆggefættene, Disſes overſte Rand er fÉraa og bred ^p RC dom a 479 (iffe (om hos andre Snyltekrebs afrundet). JGggefeffene&. overſte Trediedeel er tyf og plump; derpaa betegner et iffe ſonderligt dybt Indſnit Adſkillelſen i to Lapper, em meget fort 9)berlap og en lang indre Lap eller Deel. Wggeſcekkenes Foem er iøvrigt noget ufpmmettiff. Eggene ere temmelig ftore; i Længden tæl- leg 16 eller 17 Rekker; i Breden foroven, hvor be ere tykkeſt, fem Ræbfer, i Lapperne 3 til 4. Slægtsnavnet har jeg [aant af Martial (IL, X1), bet bes nævner en Parafit Selius. Artsnavnet er taget af WEggefæffe- neg Form, ber er faa betegnende. for denne Art. Slægten fan farafterifete8 paa følgende Maade: Selius: Cephalothorax exiguæ magnitudinis; an- tennæ duæ filiformes, sexarticulaue; tria pedum paria; primum et tertium qvinqvearticulata, setacea; secun- dum biarticulatum, setiferum , (subcheliforme?); ha- muli duo ad latera ani. (De instrumentis cibariis nil pro certo aflirmare audeo). | S p. Selius bilobus: in branchiis Aphrodites punctatz Mull, Denne Slægt maa vimeligoii$ have Plads i famme Afdeling fom Nicothoe, Ergasilus og Bomolochus, ſtjondt vi(ino£ meget forffjællig fra disſe. Tucca impressus Kn. (Tab. V. fig. 2 a-h.) Gt enejte Individ af denne nye Snyltefrebs fandt jeg paa ben indvendige Flade af Bryſtfinnerne af en fra be banffzveftinz diffe Øer fendt Diodon Hystrix Bl. Længden ec 2/^, hvoraf JGagefxffene udgjore Halvdelen; Farven et (muft, rent Hvidt. Ryg- og Bugfladen af dette Dyr ere hinanden faa lige, at man førft ved en nøjagtigere Underføgelfe under em ftærf Lupe er 480 iftand til at beſtemme, hvilken der er Bugflade og hvilfen Stvaflabe. Cefalothorax er lille, af meget (torre Brede end Længde, men bog betydeligt fmallere end Bagkroppen, fra hvilfen ben abs fÉilles ved em ſmal, fortil lidt tilfpidfet Hals. Jovrigt har Ge: falothorar en ganffe færegen Form. Den beftaaer næmlig af en halvkugledannet Deel, fom paa hver Side udfender et vinge- agtigt, mod Midten af Yderranden lidt inbffaatet Legeme, Den mellemíte, halvkugledannede Deel er hvælvet paa Ryggen; un- derneden derimod flad. Vingerne ere tynde og flade, fæftede nær Underfladen af den halvkugledannede Deele Ved nærmere Un- derføgelfe af Vingerne fees (fig. 2, d), at hver Binge beítaaet af to Dele, hvilfe have Form af Krogfodder, og ſynes at være toleddede, næmlig dannede af et ftort men fladt Grundled og en Krog; bog er Ledforbindelfen mellem Krogen og Grundleddet meget utydelig, om den virkelig finder Sted, Disfe fire Krog- fødder ere maaffee at betragte fom Folerne; idetmindfte har jeg ingen andre Folere med Sikkerhed funnet opdage. Mod ben forrefte Ende af Cefalothorax's Underflade fy- neg Munden anbragt; langs med den forrefte Rand troer jeg at have bemærket et Par ftærfe Kroge), længere tilbage et Par meget fmaa Famlere og endnu længere tilbage paa Under- fladen af Halſen, hvor ben ubgaaer fra Bagkroppen, et Par fmaa Fødder, Men af alle disfe Dele fan jeg ingen nærmere BefÉrivelfe give; bet har iffe villet lykkes mig at fremftille dem ifolerede, og jeg har afbildet bem faaledes fom oe forekomme mig at være, uden at bille paaftaae, at be virkeligen forholde fig ſaaledes. Dette troer jeg min Pligt at anføre, for iffe at vild- lede. At jeg fun bar haft Lejlighed til at underſoge et enelte +) SXaaffee repræfentere dife et Par Følere, og be nyligt om— talte Redftaber Éunbe ba narere anfees for Fødder, ; 481 Individ med maadelige Underſogelſesredſtaber forklarer tilftræffe- ligt denne Uſikkerhed. Bagkroppen er af lidt ftørre Længde end Brede, fortil lidt fmallere end i Midten og Bagtil, flad, fiirfantet, bog med belge dannede Indſtjceringer og Fremragninger; af Snbffjeringer vifer hver af be fire Rande to, af Fremragninger tte, *) Den overfte Rands Gide- eller Cfulberfremragninger træde temmelig fteerft frem i Retningen opad og fortil, og vife fig derfor paa Under- fladen fom to iffe ubetydelige Knuder eller Horn; ben niellemfte Fremragning gaaer over i Halſen. Siderandenes mellemſte Frem- ragninger ere temmelig flade; be nederfte ere rettede nedad, og funne altſaa fnarere henregnes til ben nederfte Rand. Denne vi: fer den € eregenbeb, at den ligefom er f(oftet paatværg, hvorved fer Fremragninger dannes iftedetfor tre. Af be tre bagefte er den midterfte den bredefte, og har en fra de andre noget forffjcllig Retning, næmlig mere ffraat bagud. Dgfaa af be tre forrefte er ben mibteríte ben brebefie, men ftaaer [ibt mere tilbage end be to mob Siderne, og er rettet lodret ned, medens biéfe ere rettede lidt mere fremad, Paa Bagkroppens Rygflade fees fire, temmelig dybe og ioje- faldende, Éredsrunde Impresſioner, hvilfe danne en Fiirfant, bog ſaaledes, at be to overſte, fom ogſaa er noget mindre end be un: beríte, fidde hinanden [ibt nærmere. Fire lignende og omtrent tilſparende Impresfioner bemærkes ligeledes paa Bugfladen. Sra den midterfte Fremragning i forreſte Ræffe af neberfte Rand udgaaer ligefom et Slags fort Hale (fig. 2, g), der be ftaaer af to Led; fra bet fidfte Leds meberfie Rand nedſtige to forte SBerfter; midt imellem disſe ſynes Gadboret at aabne fig. +) Fremragningernes Antal er imidlertid fun 8, ſaaledes fom -Xfz bildningen vifer, fordi Hjørnefremragningerne ere fælleds for to Sider, 33 482 VE ggefæktene ere iffe ſonderligt tykke, colinbriffe, bog mod Enden lidt tilfpidfede. Æggene ere fmaa, kugledannede. Da JGagefeffene vare løsrevne, fan jeg iffe med fuldkommen Siffer- hed beftémme deres Tilheeftningspunkter. Dog fontes ber at vife fig Spor af Tilhæftningen tet paa Siderne af Halen. Den npe Slægt, fom det her befÉrevne Dyr er Typus. — for, bat jeg, efter en Parafit hos Martial, benævnet Tucca; Artsnavnet have de fire Impresſioner paa Ryg- og Bugflade foranlediget; Uagtet min ufuldftændige $unbffab til dette Dyr iffe tillader mig at udkaſte nogen tilſtrokkelig Karakteriſtik afSlægten, troer jeg bet bog henfigtsmæsfigt midlertidigt at levere følgende: Tucca: latera Cephalothoracis minuti expan- duntur qvasi in alas, qve binis composite sunt ha- mulis (num antenna?) ; unicum pedum par, idqve minu- tissimum, ad colli cum abdomine compaginem; cauda biarticulata, setis instructa. Kor at afgjøre, hvor denne Slægt ber have fin Plads, er en nøjagtigere KundfÉab om Munddelene o. f. v. nødvendig. Ergasilus Sieboldii? (Tab. V, fig. 3, a-g.) Dette Dyrs Legeme et fammenfat af en ftor, ægdannet Gefalotborar og en lille, tilfpidfet 9Sagfrop, fom ender med [ange Borſter. Xotallengben fan omtrent anfættes til 37, hvoraf Wggeſcekkene iffe udgjøre Halvdelen, men mere end en Trediedeel. Farven er ſmukt mælfehvid; bog findes hos mange Individer en Deel morkeblaa Punkter, ifær paa Cefalothorar. — Legemets Be- dæfning er temmelig blod, Det levende Dyr ſynes vel iffe fri- villigt at forlade Gjællerne af den Fiſt, hvortil det er hæftet ; men, naar det bliver løsrevet, vifer bet fig meget livligt i fine Bevægelfer, faa at det paa Grund deraf endog er vanffeligt at underføge det under Mikroſkopet. 483 Cefalothorax er fortil afrundet, bagtil afffaarem o; noget fmallere tilløbende, af fterre Længde end Brede; den fore Brede falder nærmere den forre?e Mand end ben bageſte. Rygfladen er fterft hvælvet; — Underfladen vifer mod Midten en bety- (ig &remtagning. — Gefatotborar ſynes at vife Spor til, at ben beftaaer af 3 fammenborebe Ringe; bog ere biéfe Spor faa uty- delige, at jeg intet fan fige med Sikkerhed herom, Tydeligſt fone8 mig bog ben forrefte eller Hovedringen at være marferet, og tillige paa Siderne antydet ved et lille Indſnit. Paa Rygfladen af Cafalothorax, nær Midten af dennes forrefte Rand, vifer fig et ftort, ſorteblaat Øje. | Paa Underfladen af Gefatotborar, ligeledes mob dens for- tefte Rand, ere to Par Folere hæftede. Det forrefte og mellemſte Par (fig. 3, c), fom ſynes at have fin Plads foran Øjet, er borſteformigt, af Længde om: grønt fom Gefalotborar'&: Brede bag Øjet, og beftaaer af fer Led, fom iffe ere meget forffjællige i Længde, men efterhaanden blive tyndere; bet fidfte Led er i Enden forfpnet med et Par lange Borfter. +) Det andet Par Seleve (fig. 3, d), eller Heftekrogene, hvis Rod er paa Siderne eller lidt bag Øjet, ere af en betyde- lig Længde (omtrent faa [ange fom Hele Cefalothorax) og Styrke. Leddene aftage i Tykkelſe fom de folge efter hinanden, og bet fidfte erem frum og meget fpids Klo. Forfte Led er det fortefte, trindt, i Enden tyndere end ved Noden. Andet Led omtrent dobbelt faa langt fom f.rfte, lidt frumt, trindt, tyndeft omtrent i Mid- ten. Tredie Led [ibt fortere end andet, ligeledes trindt og tyndeft i Midten; Kloen lidt fortere end tredie Led. Den betydelige Fremragning, fom bemærfes omtrent paa Midten af Gefalotborar'é Underflade, er Munden (fig. 3, f), *) De of Nordmann paa Siderne afbildede SBerfler har jeg ifte funnet bemærke paa be af mig underføgte Individer, i 33" 484 hvilfen ved ct lille Indſnit vifer fig deelt ligefom i en Over- og Underlæbe, Omtrent midt imellem disfe og paa Siderne af dem forekom mig en lille,toleddet, med en eller flere Borſter endende, Famler at være hæftet, Dog føler jeg mig ingenlunde fiffer herpaa. +) Dil den bagefte Deel af Cefalothorax's Underflade er hæftet et Par, i Enden gaffelformigt deelte Svømmefødder (fig. 3, f). Grundſtykket er tykt, noget ovalt, omtrent af famme Længde fom Grenene. Disfe, af hvilfe den bagefte er [ibt længer end ben forrefte, beftaae hver af tre, neſten ligeftore, noget rundagtige eller ægdannede Led. Det fibíte Led af hver Green er i Randen forfynet med nogle (5 eller flere) lange, flive Borſter. Ogſaa paa ben bagefte eller inderfte Rand af be foregaaenbe Led fees undertiden en lang Borſte. Paa den ydre Rand af Leddene iagttages et Par Torne eller Tænder, **) Bagkroppens tre følgende Ringe, der aftage i Brede, faa at ben følgende er ſmallere end den foregaaenbe, ere hver forſynede med et faabant Par Svommefodder, hvilke dog fpne8 mig at være noget længer end de til den bageſte Deel af Cefalothorar heftede, Nordmann paaftaaer, at. Bagkroppen beftaaer af tre Ringe, og har, efter hans Afbildninger at dømme, antaget, at Æggeſcek⸗ fene vare hæftede til den fide af disfe tre Ringe. Efter mine *) Nordmann har iffe iagttaget et faabant Redſkab, men derimod et Par fmaa, naalebannebe Famlere paa Sverlaben og et Par paa Underlæben. Disfe har jeg iffe Funnet opdage. Imidler— tib er bet vel muligt, at 9torbmann'8 Fremftiling fan være den rigtigere, ba ban har brugt et bedre 9Xifroftop til fine nz derføgelfer, å **) Norðmann antager een Torn paa den ydre Rand af hvert Led, fem Børfter paa fidfte Led, og cen Børfte paa den indre Rand af næftfidfte Led, Men disſe Angivelſer fynes mig ifte at være konſtante. Ved Roden af Børfterne beffriber han en lille Knap, fom er paéfet inb i en rund Ledfordybning. Denne Omftænz dighed har jeg iffe været iftand til at opdage, 485 Underſogelſer er jeg nodt til at antage, at Kroppen bejtaaer af fire Ringe, og at Æggeſcekkene ere hæftede til den fjerde af biéfe. JGagefeffene vife hos nogle Individer en hvid, hos andre en blaa Farve, efter WÆggenes forffjællige Modenhed, +) De ere ofte cylindriſfe, ſtundom ogfaa i Enden lidt tilfpidfede; deres Ydre har et noget Enudret Udſeende. Eggene ere ftore, i Yang: den tælles fædvanligen 10, i Breden 3 Soter. Halen antager jeg fun at bejtaae af et Led, fom i Enden et forfynet med to Appendices. Men dette Led, fom er længer end Appendices, er ved noget utydelige Tværfurer deelt ligefom i tte - mindre Led eller Stykker. Hvert af de omtalte Appendices ubfenber i Enden to Borſter, en ydre fortere og en indre længere, Den ydre er længer end bet Appendix, hvorfra den ubgaaer, men Éortere end Halvdelen af den indre Børfte, Denne naaer iffe til En- ben af Wggeſcekkene, naar be hænge lodret ned. FF) *) Bed at opbevares i Spiritus blive WÆggefæbfene i XIminbelig: hed alle gule, Det er næmlig Øjets Pigment Hos Larverne, fom frembringer den blaa Farve, og dette forfvinder efterhaan= ben i Brendeviin; hvilfet overhoved er Tilfælde med mange af de lavere Kruftaceer (Amfipoder o. f. v.) ifær i en ung Alder. ++) Med Henfyn til Halens Led forefommer ber mig at være nogen Utydelighed og 9Xobfigelje hos Nordmann. Han figer næmlig, at den beftaaer aftre til fire Zed, af boilfe bet fidfte er klovet næften til Baſis, og paa Mreſiden forfonet med tre Furer, Spor til Led. Men, naar man nøjagtigen underføger hans Afbildninger, ftemmer denne Xngivelfe iffe med biéfe,cg naar man fammentigner Xfbilbningerne 1, 2 og 6, tab. LI, vil man finde, at de alle tre ere indbyrdes uobereenéftemmenbe med Henfyn til Galens Led. Nordmann figer endvidere, at bet forfte eller ander Haleled paa Underſiden bar to fmaa Kroge til Støtte for Wggeſeekkene, men idetmindfte tab. 3 fig. 7 afbilder han dem paa Rygfladen af Dyret. Ved de øvrige Afbildninger af Hale⸗ leddene (tab. II fig. 6 og tab. III, fig. 5 og 8) er iffe angivet, om be ere fremftillede fra Over- eller Underfladen. Jeg troer vel at have bemærket biéje Kroge paa Underfladen, men bar 486 Jeg har (i Begyndelfen af Auguft 1936) fundet en over- vætteg Mængde af denne Cnpiteftebà pan Smelten fra Gaardbo Sø (fee andet Hefte, Side 181), dybt indboret mellem Gjællerne, faa at blot Wggeſeekkene viſte fig. Blandt be af Nordmann beſkrevne "es nærmer denne fig meft til Ergasilus Sieboldii, og er rimeligviis fum at an- fee for en 3Sarietet af ben, Nordmann antyder ogfaa (Side 15), at han paa Smelten bat fundet en Ergaſilus, fom ftaaer nær Erg. Sieboldii, men vover iffe ret at henføre ben til denne, +) Jeg ved imidlertid ingen væfentlig Gorffje[ at angive mellem Nordmanns E, Sieboldii og den fer beffreone; at denne fidfte ev noget mindre, WÆggefæffene [ibt fortere o. f. v. fan iffe beret- tige til at op(tille den fom egen Art. Jeg maa Der gjøre opmærffom paa, at ligefom Abild- gaaro har beffrevet Dichelestium Sturionis og Anthosoma Smithii længe fot nogen anden Naturforſker har omtalt disfe Dyr, faaledes har Otto Fabricius omtrent 40 Aar før Nord⸗ mann fjenbt, befÉrevet 03 afbildet en paa Gjollerne af en Helt taget Ergaſilus (Naturh. Cf, Sfr, IIT, 2, pag. 21 tab. III fig. 1—5) under Benævnelfen Lernzea Lavarati, Men man maa rigtignok tiljtaae, at SSeffvivelfe og Xfbilbning ete lige mane gelfulde, og bet er derfor for Dieblikket aldeles umuligt at af- gjøre, om Fabricius's Lernea Lavareti ſtulde være ibentiff med ben her befÉrevne Art, Det fynes iffe troligt, uden man vil tillægge Fabricius's Afbildning altfor betydelige Afvigelfer fra Naturen, Imidlertid vilde jeg foreflane at falde den Her bez ſtrevne Art E, Fabricii, derſom den virkeligt ſkulde være for- imidlertid forbigaaet bem i Afbildningen, ba jeg iffe har været iftand til at forffaffe mig en fulbfommen beftemt Foreftilling om bem, | | *) Doh mage id) faum ben Grgafilu& der Ctintefiemen als woll⸗ tommen íbentijd) hieher gu ziehen, Nordmann I. c. 487 ſtjellig fra E. Sieboldii, til Erindring om Fabricius's Dp- | bagelfe. | | Cecrops (*Lomargus) muricatus Xn. | (Tab. V, fig. A-E.) En ftor Mængde Individer (over 100) af denne nye Snylte— krebs opbevares i den naturhiſtoriſte Forening. De ere af Hr. Doftor Sommerfeldt tagne paa Gjællerne af en Maanefiſt (?Orthagoriscus Mola?) i Atlanterhavet. Antallet af Hunner og Hanner var næften lige ftott. — Seg vil begynde med Hun: nens Beſkrivelſe (fig. Aa-Aq). Zængden er 8 til 83%, og alle Hunnerne ere omtrent af denne Storrelſe. Kun et enefte Individ fandt jeg, blandt flere end 60, af 6” Længde og et af 4”, Zegemets Form i Almindelighed funde ſammenlignes med Formen af et Hymenopteron, f. Gr, en Sumle,*) idet næmlig ben (tore, brede, ægdannede og paa Rygfladen temmelig ftærft hvælvede Bagkrop ab(fille fra den ligeledes brede men flade Cefalothorar ved en tyndere Stilk, fom dannes af be to nærmeft efter Cefalothorar følgende Led. Farven hos be nogen Tid i Spiritus opbevarede Individer er fÉident-hvidguul, eller ogfaa Ipft brunguul. Cefalothorax er af ſtorre Brede end Længde (Breden om: trent 3577, Længden 2177 Hos et Individ af 85””Længde), | obenpaa temmelig flad, bog med mnebbojebe Rande; nedenunder konkav. Den er fortil fmallere end bag, og ben bagejte Rand bar i Midten et bredt men iffe dybt Indſnit. Formen fan alt: faa figes at være omvendt hjerteformig , hvorved imidlertid maa bemærkes, at den forrefte Rand er afſkaaren og i Midten lidt inbffaaren. Breden af den forrefte Rand er omtrent lige med bagefte Rands Synbfnit. Rygfladen er noget ujin ved Furer, *) Dog Hovedet naturligvis fraregnet, 488 ber ligeſom angive Spor til tre eller fire Ringe.*) Foran bagefte Rands Indſnit vife fig to Ipfe, ovale Pletter, ++), Endvidere er Rygfladen befat med fmaa Torne og Siderandene ligeledes, Det et vanfÉeligt at opdage nogen Regelmæsfighed med Henſyn til be paaRygfladen fordeelteTorne;dog fan etSlags Symmetri iffe miskjen⸗ des, idet for Doer Torn paa ben ene Halvdeel af Cefalothorar en til- fvarende findes paa den anden, Tornene funne ſammenlignes med de hos abffillige Rokker forefommenbe: de ubgaae fra en tptfere Rod eller Knude, og ere bøjede lidt tilbage, Cen, fom fibber i Middellinien [ibt bag forreſte Rand (og altfaa ingen tilfvarende fan have) er dobbelt tvedeelt 5: fra en fælleds Rod ubgaae to Arme, og hver af disfe udfender to Torne. Gt Par ere tyez bete. Sidetornene danne en dobbelt Roekke: fra en fælleds Rod ubgaae to Torne, den ene nedenfor den anden; deres Antal i hver Süwffe ſynes at være mellem 20 og 30. De forreſte Sølere (fig. Ab.) ere fæftede et Stykke bag forrefte Rand under Ciberanbene, og gaae ub fra biéfe omtrent under en ret Vinkel. De ere temmelig lange (omtrent 1” eller noget. længer hos bet beſkrevne Individ), og beftaae af tre tydelige Led: forfte Led er faa langt fom de to følgende tilfammentagne, meget tpffere end disfe, ved Roden frummet, i Enden af den fremad vendte Rand befat med 6—7 ſmaa Borſter; andet Led har omtrent famme Længde fom tredie, men er meget tykkere end dette; tredie Led har i Enden tre eller fire meget Forte SBerfter. De bagefie Selere (fig. Ac.), et Par ftærfe og ote Heeftekroge, ere infererebe paa Siderne af Næbet, bog lidt foran dette, Da Artifulationerne iffe ere ret tydelige, tor jeg iffe med futbfommen Sikkerhed afgjore Leddenes Antar. Men jeg mener, at bet ibetminbfte er tre: næmlig et (tort, tykt Grundled, et fort, +) Noget analogt med Slægten Caligus, bog mindre tydeligt. "*) Sgfaa biéfe fees konſtant hos Caligi. 489 tykt andet Led og en ftor, ftærf, frum Krog. Paa den indyen- dige Grændfe af Krogen og andet Led bemærkes en lille Torn, fom fynes at tilhøre andet Led, +) Nebet (fig. Ad.) er langt, tilfpidfet, noget flabtrptfet og iøvrigt af fædvanlig SSeffaffenbeb; næmlig dannet af en lidt fortere Overlæbe, en længere Underlæbe og mellem disſe et Par lange, traaddannede Kindbakker, paa hvilke jeg dog iffe ie funnet bemærfe Spor til Caugtagger. **) Samlerne ere fmaa (langt fortere end Nebet), og fidde paa Siderne af dette mod dets Underflade. Led ſynes be iffe at vife; be ere ſammentrykkede, og frembyde alt(aa en ander Form fra Siden (fig. Ae) end betragtede oven- eller nedenfra, Enden er ffraat afffaaren og forfynet med en lille Torn; ogſaa paa Siden fees en lille Torn eller Tand. - Det førfte Par Sødder (fig. Af), fom ligger paa €t derne af Munden, ganffe lidt bag denne, ere fmaa (omtrent 157” lange), og juft iffe af nogen ftetf Bygning. De dannes af tte eller maaffee fire Led. Forſte Led er tyft, langt; andet Led næ- ften af famme Længde fom førfte, men meget tyndere, lidt frummet udad; fra ben yderfte Rand nær Enden udfender dette feb en frum, tilfpidfet Green. Tredie Led, fom danner Krogen, et lidet, omtrent af Længde fom den nylig omtalte Green, lige fom denne frummet udad, i Enden tilfpidfet, paa den ydre Rand befat med nogle Borſter i en lille Stræfning mod Midten, Naar Leddet betragtes ved Hjælp af en meget (tof Loupe, eller ved Preesning under Mikroſkop, ſynes, hvor disfe Borſter ophøre, et nyt Led, det fjerde eller den egentlige Krog, at antydes, og jeg troer med temmelig *) Derfom Leddenes Antal ffulbe være five, faa blev det, jeg her falder Grunblebbet, det andet Led. ++) Eller i al Fald, endog med ben ftørfte Forſtorrelſe, jeg har til til min Dispofition , fun overordentligt fmaa og utydelige. 490 €itferbeb at turde paaftaae, at dette. Fodpar virkeligen bann af fire Led. i Det andet Par Fodder (fig. Ag), hvilke have Form af meget ftærfe Hoftekroge, beftane af tre Led: et fort, tpft Grund- led; et ftort, tyêt og opfvulmet, krumt andet Led, fom paa ben indre Rand mod Enden vifer en Knude eller Torn og længer nede to ved Siden af hinanden (taaembe, af hvilke den ene dog er længer og fpidfere; tredie Led er em ftor, Erum Krog. S Midten af Cefalothorar's bagefte Rand er det tredie par Sødder (bet førfte Par C»vemmefeooer*) anbragt (fig, Ah). | Se ere fmaa (omtrent 1^^ tange), flade, ved Noz den ſammenvoxede med hinanden, og beítaae hver af em ftor Plade, fta hvilfen to, toleddede Aarer ubgaae, Pladen er noget fürkan— tet, omtrent af famme Længde og Brede, i Enden lidt ffraat afffaaren, Den pber(te Aare er meget længere end den inderfte; dens to Led ere ſaavel indbyrdes lige lange, fom ogfaa hvert af dem omtrent af famme Længde fom Pladen. Det førfte af bem har i Enden af den ydre Rand en lille Tand; det andet, fom mob Enden bliver noget fmalt og tilfpidfet, er forfynet med fire ganffe fmaa Tænder (fig. Ah+), af hvilfe den yderfte træder længft frem, de følgende efter deres Orden fidde længer tilbage; et Ctpffe bag disfe Tænder vifer fig paa den indre Rand en femte Tand. Den inderfte Aares førfte Led er lille og ovalt ; det andet Led er meget længer og bredere, aareformigt, Sideran- dene lidt bolgede eller indffaarne, Enderanden forfynet med tre ftumpe Tænder (fig. Ah**).. *) Imidlertid fynes alle de five fidfte Par Fødder efter en vis Udviklings— grad at ophøre at fungere fom Svommefodder, og Funde meget fnarere, idetmindfte be tre fidfte Par, betragtes fom Gjælleblaz de, Thi deter meget iøjefaldende at deres Endeplader i Farve og Konfiftens have ftor Lighed med de Redftaber, man hos Amfi— poder og Iſopoder anfeer for Reſpirationsorganer. 491 Stejt efter Cefalothorar følge to fmallé og meget forte Ringe, fom hver bære et Par Svommefodder. Begge biéfe Ringe ubfenbe paa hver Side en Torn eller Processus, fom bog er fterte hos ben feríte end hos bem anden Ring. ' Det fjerde par Seober (andet Par Svømmefødder) ere fma, men dog en Deel ftorre og ifær bredere end tredie Par, og have en meer afgjort Form af Svommefodder (fig. Ai). Grundpladen er fiirfantet, ſammenvoxet med den fra den mobfatte Side; yderſte Aares førfte Led er mindre end deng andet Led, men meget ftorre end den inderfte Aares førfte Led; af Form er bet uregelmæsfigt fiirfantet, og vifer i Enden af ben yderfte Rand en lille Torn; andet Led et (tort, men mindre end den inbetfte Aares andet Led, ægdannet af Form, Randen bolgeformigt imd- ffaaren, ben pberfte Rand mod Enden forfynet med fire ſmaa Tænder eller Torne. Den inderſte Aares førfte, meget lille Led nærmer fig i Form til bet Trekantede; det andet Led er ægdan- net, i Randen mere inbffaatet og fremuleret end pbetíte Aares andet Led, og i Enden af yderſte Rand forfynet med en Tom.*) Semte par Fodder. (tredie Par Svommefodder) ere mee get ftørre end be foregaaenbe Par (omtrent af 347" Længde), eg frembyde tillige andre mærfelige Forſtjcelligheder (fig. Ak). Grundpladerne blive næmlig næften rubimentere,og be to Aarers forſte Led er ſammenvoxet tilet Stykke. Det andet Led er derimod færdeles - ftert (hos ben ydre Aare ftørft, omtrent 2177 langt, og 1% bredt), langitraft:ægformigt og i Randen frenuleret, Hos den yderfte Aare vifer dette Led fire færdeles fmaa Tænder, een paa ben pberfie Mand og tre paa Grændfen af yderſte og nederfte Rand. J5agfroppens tredie Xing, fom bærer bet fjette Par Fodder, er i fig feto lille og fort, ligeſom be to foregaaenbe Ringe, men faaer Udfeende af at være af betydelig Størrelfe, *) Bemoerkes maa, at Zornene og Srenuleringen paa fjerde Par Fødder iffe let fees uden Presning under Glasplade. 492 fordi den fra Rygfladens bagefte Rand udfender et ſtort Skjold eller et bladdannet Legeme, hvilket er meget hvælvet, af ftetre Brede end Længde (SBreben omtrent 477, Længden 34777), den forrefte Rand halvmaaneformigt indſkaaren (dog fun meget fladt), Siderandene ftærft udbuede, den bagefte med et fmalt, ſpidſt Indſnit i Midten, Den bagefte Mand og tildeels € iberanbene ere befatte med ftærfe Tænder, af hvilfe jeg talte 44; mellem hver to af disfe Tænder, eller egentligen under biéfe, bannenbe en anden Rekke, fees 3—4 meget mindre Tænder eller Torne (fig. Ap). Cjette Par Fodder (fjerde Par Svommefodder) ere endnu ftorre end femte Par (omtrent af 457” Længde), og Grundpladerne forfvinde her aldeles (fig. Al). Aarernes famz menvoxede førfte Led danne en ftor. Plade af ftørre Brede end Længde (omtrent 14" [ang og 2” bred), af afrundet- fiürkantet Jorm, med den neberfte Rand lidt indſtaaren. Aarebladene ere ftore, ægdannede, med bølget Rand; bet yderfte er ſtorſt (3 langt, 13” bredt), og vifer nogle fmaa Tænder eller Torne paa den nederſte og pberíte Rand. Kroppens fjerde Xing (Genitalringen) er den ftørfte af Ringene, og udſender Æggeſcekkene. Deng Rygflade er ffjult under tredie Rings Skjold, men felo udbreder den fig fra ten bagefte Rand af fin Rygflade til et ftort Skjold, eller rigtigere to Skjolde, da be iffe blot ved et Indfnit ere f[ovebe lige til Grunden, men ogfaa bet ene af dem med fin Rand (fjuler en Deel af det andet, Hvilket af €tjolbene, der lægger fin Rand over det andet, ſynes aldeles indifferent. Disſe Skjolde tage om- trent 2—2''^ frem bag ben tredie Rings Skjold, ere fom dette hvælvede (bog i mindre Grad), med de ydre Mande afrundede, og have ſaavel disſe fom ifær den bagejteStanb beſat med (tore Tæn- der (jeg talte 52 paa begge Skjoldene eller 26 paa hvert). Hvor biéfe Tænder mob de indre Mande ophøre, vifer fig en 493 Roeekke meget mindre og mere tætfluttebe Tænder, Mellem be ftore Tænder bliver man, ved at anvende Presning, Spor til mindre Tænder vaer, hvilke dog, ba de fynes lige inbabrettebe, ete vanffeige tet at iagttage, og iffe ere i faa ftort Antal fom paa tredie Rings Skjold. Paa Underfladen af fjerde Ring, i Mid- bellinien og mod den bagefte Rand, bemærkes et RedfÉab (fig. Aq), fom er hæftet til den bagefte Rand, men er bøjet frem, og ligger tæt op til SBugflaben, Dette Redſtab beftaaer af to langſtrakte, nyreformige, trinde, ved Siden af hinanden liggende og ved en Membran tildeels forenede Legemer, hvilfe ere opfyldte med et hvidt, tpft og feigt Slim. Jeg har fun fundet det hos vorne Hunner men langtfra iffe hos alle disfe, ^ Bag dette Redſkab ertil Ringen hæftet et ftort Blad, fom er ovalt paatværs eller noget .halvmaanedannet (Haleringen, fig. An). Det er næften ligefan bredt fom be to ovenliggende Cfjolbe, og ftræffer fig ligefaa langt. Dets nederfte Rand, fom er krenuleret, har i Midten et (malt men temmelig dybt Indfnit. Ved ben inderfte Rand af dette Indfnit ere hæftede to (maa, næften Freds- runde og bladdannede Legemer (be to Haleappendices), hvilke langs ben nederſte Rand ere forfynede hvert med fire Torne (fig. Ao). Den pberfte, fom ftaaer noget affondret fra de øvrige, er ftørft ; af be tre øvrige, fom ſtaae tættere fammen, er den midterfte minbít Mellem Roden af disfe to Legemer fees to fmaa Knu- der, hvilfe ere det i Midten ftoftebe Gadbor. Mellem det ftore, halvmaanedannede Haleblad og de to Ryg- ſtjolde dannes et temmelig (tort, hult Rum, fom er beftemt til at optage Æggeſcekkene, naar disſe ere udtraadte. Ovenover bemældte halvmaanedannede Blad ubgaaet paa hver Side fra ben bagefte Stanb af Kroppens fjerde Ring en meget lille, i Enden noget ſtraat afffaaren, hornagtig Cylinder, gjennem hvilfen 2Gggefetfene fremtræde, Disſe ere lange, traaddannede, fint ſtribede paatværs, af brun Farve, uordentligt ſammenviklede et Bundt. Da be 494 ere af temmelig blød Subſtans, har det iffe været mig muligt at vikle Bundtet ud, uden at fenderrive bet i mange Stykker; beller iffe har jeg funnet fremftille noget enfelt Æg, men efter Tværftriberne at dømme ere be af em meget tynd, frebérumb Sfi- veform. ; Ved at fammenligne en ung Hun af omtrent 377 Længde (fig. Ba) med en fuldvoren , "bemærkes en Deel meget iejnefatz dende Forffjælligheder, ifær med Henſyn til det indbyrdes Forhold mellem be enfelte Dele: Cefalothorar er ikke blot (terre i Sammenlig- ning med Bagkroppen, men ben er endog abfolut bredere end denne; Kroppens to forſte Ringe ere ſtorre, og udgjore tilligemed Cefalot horax det Halve af Totallængden; bet fidfte Par Svommefodder, fom hos den vorne Hun naaer næften til den bagefte Vand af det ftore, halvmaanedannede Haleblad, naaer hos den unge Hun iffe meget ud over dettes overite Rand; Formen af dette og Stillingen og Sormen af dets Appendices (fig. Bb) ere anderledes, De nyre- dannede Stebffaber mangle; ligeledes WÆggefæffene, ja endog be hornagtige Kanaler, gjennem hvilfe disfe fremtræde. Jeg gaaer nu over til Hannen (fig. Ca.). arven er ligefom Hunnens, fun er bet fibfle Led eller Krogen af andet Par Folere og andet Par Fødder alminbeligz viis af fortbruun Farve hos den vorne Han, hvorved denne ved førfte Ojekaſt adffilles fra Hunnen; ligeledes vifer ben bagefte Deel af Kroppen (Haleringen) paa Rygfladen almindeligen et Par ftore, &aftaniebrune Pletter, Størrelfen af de vorne Hanner er fun omtrent 27" (bet minbfte blandt over 30 Individer holdt 3577), ` Cefalothorar er imidlertid af famme Storrelſe fom hos Hunnerne; det er a[tfaa $8agfroppen, fom. frembringer. denne Differens, Med Henſyn til Formen: af Cefalothorar vover ieg iffe at angive noget fonjtant Sfiælmemærfe mellem Hannen og Hunnen; dug ſynes Hannernes Cefalothorax afminbeligen at være bredere AW — 495 fortil end Hunnenes og af noget meer fürfantet Form, Krop- pens to ferfte Ringe ere hos begge Sjen omtrent eens, De to Par Folre, Næb, Famlere og be to førfte Par Fødder *) ere hos Hannerne ganfÉe ligefom hos Hunnerne, Dg- faa bet tredie Par Fødder er fun ganffe lidt afvigende i Form men forholdsviig meget mindre, — Det, fjerde Par Fødder (fig. Cb) er: iffe alene meget mindre, men ogfaa mere langſtrakt og [malt af Form, ſidſte Led mindre i Forhold til ferite, Randen tagget paa anden Maade o. f. v. Men bet et ifær det femte Par Fødder (fig. Cd), fom, foruden at være mindre end det tilfvarende Par hos Hunnen, vifer andre mærkelige Formafvigel- fers Pladen er meget ftørre i Forhold til Aarerne; den ydre Aare fynes at have to Led; om den indre fan ingen Tvivl være i denne Anledning, ba Leddene meget fjenbeligt ere adſkilte fra hinanden; langs ben indre Mand af fidfte Led ligger en ftor, frum og fpidé, brun Krog eller Klo, fom man ved Presning fan adſkille fra Leddet, og da tydeligt fee dens Form (fig. Cd*), Ovenover den indre Aare, langs den indre Rand af Pladen, ligge tre ſmaa, toleddede, ſtumpt tilfpidfede Sebffaber, hvis Be: ſtemmelſe maaſkee funde være, ligefom de ovennævnte Kroges, at bidrage til under Parringen at faftbolbe Hunnen. Sjette Par Fodder abffiller fig blot ved en ringere Storrelſe fra Hunnens. Men ben meeſt iojefaldende Forffjæl mellem Hannen og Hun- nen ev ben, at iftedetfor at Kroppens fjerde Ring hos denne ſidſte et den ftorfte, og paa Rygfladen udvider fig til to (tore Skjolde, ev den hos Hannen meget lille (man vil næppe uden ved anato- miffe Henſyn funne beftemme deng- Grændfer), og vifer intet Spor til de omtalte Skjolde. Derimod træder her igjen tydeligere +) Gfter Nordmann ftal hos C. Latreillii andet- Par Fødder være forftjællige hos Hannen og Hunnen. Jeg bar iffe feet Hannen af C. Latreillii, men, at ber ingen væfentlig Forſtjcel findes mellem biéfe Dele hos Hannen og Hunnen af C. muricatus, ev aldeles filtert. 496 frem, hvad hos Hunnen er mere fammenfmeltet og utydeligt, Sale: ringene (fig. Ce). Den førfte, i Storrelſe meget overvejende, nærmer fig til Kredsform, eller er ſammenſat af to Safomaanet; anden Ring, fom udfpringer omtrent fra Midten af ferfte, et foz niff, med ben ftumpt: tilfpidfede Ende opad; i Midten af dennes nederfte Rand fremrager Gadboret fom en noget fpaltet Knude; pan Siderne af dette ubgaae et Par langſtrakte, i Enden med fire Torne forfynede Haleappendices (fig. Ce*). Ranz den af førfte Led, fom hos Hunnen fun er meget fiint krenuleret, hvilfet fun under Mikroſkopet fan bemærkes, er her forfynet med ftore og tydelige Tænder, . Strar ved Ankomſten af det Glas, hvori be mange Individer af den her beffreone € npltefreb8. vare opbevarede, gjennemføgte jeg det meget omhyggeligt, for imellem ben ftore Masfe af vorne Dyr om muligt at opdage nogle Udviklingstrin. Min Søgen var heller iffe ganffe forgjæves , thi jeg bemærkede endeligen et lile Dyr (fig. Da.) af 2^* Længde, hvilket, efter min Mening, for en Deel tealiferebe mine Forhaabninger. S SSebefningerne8 Farve og Konfiftens ligner dette Dyr den vorne C. muricatus, — Ogſaa er Formen af Cefalothorar omtrent ben famme; bog ben for Arten faa farafteriftiffe Torne- bebefning har jeg iffe funnet finde tydelige Spor tif, [igefaa lidt fom til Gefalotborar'8 Stanbtenber; ben forrefte Deel af Ce- falothorax vifer fig temmelig tydeligt fom udgjorende et eget Affnit, og er forfpnet med to ftore, ovale og temmelig ftærft fon- vere, ravgule, Flare, tæt ved hinanden, lidt bag Midten af den forrefte Rand, anbragte S9tebffaber, Disfe ere faa færdeles iejefafbenbe, at man næften nodeg til at bemærke dem i famme Sjeblif man feer Dyret, og man ſynes med SRimeligpeb at funne antage bem for $5jne*) *) S Stilling og Form vife be megen Analogi med Øjnene hos Slægten Caligus, ſtjondt de ere Panderanden meget nærmere, famt af en anden Furve; 497 Redffaberne paa Underfladen af Cefalothorar ere fom Hos bet vorne Dyr paa faabanne uvæfentlige Afvigelfer nær, der finde deres Forklaring i Alderen; ſaaledes ere andet Par Følere og andet Par Fødder mindre fterft udviklede hvad Tykkelſen an- gaaer; bet førfte Par Følere (fig. Db) vir mod Enden af ben forreſte Mand flere (6) meget lange Borſter; andet Led er meget fort og noget utydeligt; tredie Led har lange Borſter ſaavel paa bagefte Rand fom i Enden. Tredie Par Fødder (fig, De) er færdeles Lille, men vifer ganffe be famme Dele fom hos den Borne, uagtet be enfelte Leds Form er anderledes, i bet nomlig bisfe Fodder tydeligere hos ben Unge ere fara£teriferebe fom Svømme: fødder, hvilket ogfaa udtaler fig i de meget lange og ftærfe Børfter, hvormed Aarernes Endeled ere forfynede; af faabanne har den ydre Aare fire, den indre tre, og disſe Borſter ere langs den indre Mand befatte med Haar, hvilket giver dem Udſeende af Siere (fig. Det). Fjerde Par Fødder (fig. Df) er meget overeenstemmende med tredie Par, fun er det forfynet med flere Svommeborſter (fem paa den indre Aare og otte paa den ydre). Semte Par Fodder er fun ganfÉe lidt afvigende fra fjerde, og vifer endnu to tydeligt abffitte Led i hver Aare, Sjette Par Sødder (fig. Dg) har derimod fun et Led i hver Aare, og fire Børfter i Enden af hver. De tre Ringe, til hvilke fjerde, femte og fjette Par Fadder ere hæftede, ere næften af eeng Længde (den mid- terſte dog fortet), men den følgende ſmallere end den foregaaenbe ; forſte og anden af disſe Ringe have Steftangelform ; den tredie er mere afrundet, Fjerde Ring er af ftørre Længde end Brede, fmallere ved Roden, bredere i Enden, og forfynet med en lille Torn i Gne den af hver Siderand. Soalelebbene ere ſammenſmeltede i et Stykke (derfom man ellers iffe vil anfee fjerde Ring fom et af Haleleddene), til Siderne af hvilket to noget rundagtige Blade er hæftede ffraat udad. I Enden af hvert af disfe Blade fees fire (ange Cvommeberjter. 34 498 Seg formoder, at Enhver, fom har noget nojere Bekjendt⸗ ffab til Snyltekrebſene, med mig vil finde det vimeligt, at amne tage bet her beffrevne Dyr for en ung Cecrops muricatus. Thi foruden bet, at be væfentligfte Dele: Folere, Munddele, be to førfte Par Fødder, funne ſiges ganffe at være de famme, faa taler oofaa Farven derfor, hvilken hos denne Paraſit er for- ffjællig fra næften alle andre- mig bekjendte Snyltekrebs's. At Ojnene forfvinde, at be fire Par Svommefodder forandre Form tilligemed Beftemmelfe, at Halens Svommeborſter blive fortete o. f. v. ev ganſke i fin Orden. Den, fom maaffee heller vilde holde bet beffreone Dyr for at være vorent, og at udgjøre en, til en anden Slægt henhørende, Art, og ſaaledes antage, at to i faa mange væfentlige Henſeender overeens- fremmende Snyltekrebs (fulbe findes ved Siden af hinanden paa Gjællerne af famme Fiſk: vil maaffee beraabe fig paa, at bet vifer endel Lighed med Burmeiſters Dinematura gracilis (Act, nat, cur. Vol, 17. tab. 23); men jeg anfeer heller iffe den for andet end for et Udviflingstrin af en eller anden Snylte— krebs Gn voren, til Dinematura-Slægten henhørende, Han troer jeg paa ingen Maade at bet ec, hvilket i næfte Hefte vil blive yderligere beviiſt. En Sonderlighed, fom jeg allerede har — Opmoerk⸗ ſomheden paa i forrige Hefte af dette Sibeffrift (Side 410), er, at jeg paa mange Individer traf Cremplarer af Cineras vit- tatus Auct. hæftede, og der næften paa alle Dele af denne Cecrops, feto paa Gjællefødderne, — Jeg Dar endog et Individ for mig, foot to Gremplarer af den omtalte Cineras fidde hver paa fit Par af Snyltekrebſens Gjællefodder, Denne fibfte er omtrent 8” lang, den ene Cineras ligeledes, den anden omtrent 1%, Det er aabenbart, at her iffe fan tænkes paa nogen ewe af Gjellefobberne. Jeg bar længe, af Frygt for en unodvendig Sorbobling af 499 Slægternes Artal, tilmed fordi Slægten Cecrops hidtil fun talte en eneſte Art, undflaaet mig for at abffille det beſkrevne Dyr fra Cecropsflægten, med hvilfen det, foruden andre Ligheder, ogfaa. ftemmer i den mærfelige Udvidelfe af abffillige Ringe til Rygſtjolde, i Dannelſen af en egen Huulhed til Wggeſoekkenes Opbevaring og i disſes ſammenviklede Traadform. Imidlertid viſe disſe Dyr faa mange andre, og tildeels faa vigtige Forſtjcelligheder, at jeg troer idetmindfte at maatte foref[aae en ny Slægt (hvad viſtnok, om jeg ogſaa undlod bet, for eller fenere vilde ffee fra en anden Haand). De vigtigfte Forffjælligheder ere følgende: +) 1, Cecrops Latreillii vifer tydelige Spor til en bred men fort, foran Følerne og Cefalothorax's forrefte Mand lig- gende Plade **) ligeſom Caligusflægten, ffjenbt endnu inz gen Artikulation finder Sted ſaaledes fom hos denne ſidſte Slægt. Hos bet her beffreone Dyr findes ingen Spor til en faaban Plade, 2. Hannernes ferfie Par Fødder er (efter Nordmann) +++) forffjælligt fra Hunnernes Hog C. Latreillii; bitte er iffe Tilfældet ber. 3. C. Latreillii far, faavel efter Andres fom mine egne Underføgelfer, fun to Led i eleme; hvorimod ber findes tre -tydelige Led. 4. $o3 C. Latr. ere de Ringe, der bære fjerde og femte Par "Fødder, vel abffilte fra Cefalothorar, men derimod indbyrdes ſammenvoxede, faa at be fra Rygfladen fun vife fig fom em; her derimod findes ialt tre, ſaavel fra Cefalothorax fom indbyrdes adſkilte, fodbærende 9tinge.****) *) Jeg anfører be mindft væfentlige Forftjælligheder forſt, og gaaer gradeviis over til be vigtigfte. **) Jeg vil falde denne: Lamina frontalis, ***) Jeg har, fom ovenfor bemærket, iffe fely feet nogen Han af Cecrops Latreillii, MARY) Jeg nødes til, for Tydeligheds, Kortheds og Beſtemtheds Skyld 34 - 9. 500 De tre fibfte Par Fødder vife et ganffe mob[at Forhold hos disfe Dyr, uagtet be hos bem begge ere Gjollefobber, og Naturen fynes ſaaledes hos to iøvrigt meget nærftaaende Former paa en forffjellig Vej at naae bet. famme Øjemed. Medens næmlig hos C. Latr. Grundleddene af disſe Fødder antage en faa betydelig Storrelſe, at Aarerne famz menlignede med disfe maa faldes rudimentære (ifær hos femte og fjette War), er bet hos bet her beffteone Dyr Aarerne, fom blive meget ftore, og Grundleddene, fom træde tilbage. Grundleddene ere altſaa Gjoller hog C. Latr.; hvorimod Aarerne blive Gjæller Hog C. muricatus. Endvidere fan bemarfes, at det femte Fodpars Aarer hos C. Latr. et tydeligt toleddede, (her derimod idetmindfte hos Hunnerne een(ebbebe), og at Aarernes fidfte Led af tredie, fjerde og femte Par have lange Borſter (hvad flet iffe finder Sted her). Det er disſe Smítenbigbeber, fom opfordre til at foreflaae en ny Slægt, hvilfen jeg falder Læmargus *), og fata£terifctet ſaaledes: CHAR. GEN. Lamina frontalis nulla; antennæ anteriores tri- articulatz; oculi in adultis nulli **) 5 palpi duo; annuli pedi- geri post cephalothoracem tres distincti, qvorum ultimus in scutum producitur dorsale; pedes qvarti, qvinti & sexti paris bran- chiales, remis magnis, lamelliformibus, non setiferis,ar- *) *) at bruge nogle nye Termini i $8effribelfen af de Dyr, ber hen— høre til Kaligusfamilien. Wed Annuli pedigeri (analogt med setigeri) forftaaer jeg Ringe, adftilte frå Cefalothorar, fom bare Fødder. laruagyos, gulosus, en Fraadſer Naar jeg i GClogtéfaraftererne anfører ,oculi nulli", antyder jeg derved blot, at ingen Øjne med Sikkerhed funne angives, uden derfor at ville nægte, at man ved at underføge levende eller bog frifte Individer maaſkee vilde funne finde dem hos et eller andet af disſe Dyr, hvor de efter en længere Opbevaring i Spiritus forſpinde. 501 ticulis basalibus minutisj remi qyarti pedum paris biarticu- lati, qvinti & sexti uniarüiculati hamuli subsidiarii furcaque de- sunt *), Femina adulta à mare dignoscitur parte corporis posteriore multo majore et crassiore; annulus genitalium, qvi apud mares exiguus, apud - feminas postice producitur in scutum dorsale maximum, caudam obte- gens, ovariaque filiformia, convoluta includens; pedes maris branchiales multo minores; in qvinto pare maris pars basalis multo major est cum remis comparata, tribusqve instructa aculeis (7) biarticulatis; remi ob- scure biarticulati , interiorqve hamo armatus: cauda femine uniar- tieulata, appendicibus suborbicularibus; cauda maris biarticulata, ap- pendicibus fere linearibus. Junior (?) duobus instructus oculis magnis ad marginem cephalothoracis anteriorem ; pedes tertii, qvarti, qvinti & sexti paris bifidi, natatorii, longissimis ornati setis pennatis3 scuta dorsalia nulla,**) +) Forklaringen af Udtrykkene hamuli subsidiarii og furca, Redz ftaber, fom findes hos Slægten Caligus og adftillige ben nav; ftaaenbe Slægter, maa opfette& til følgende Hefte, hvor Clag- ten Caligus vil blive fremftillct. — Seg fan iffe flutte denne Beſkrivelſe uden at bemærke, at Desmarets Afbildning af C. Latreillii giver en urigtig Fore- ftilling om Hunnens Gefalotborar. Om Hannen er jeg efter Desmareſt's Afbildning iffe iftanb til at erfolbe noget tydeligt Begreb, hvorpaa jeg grunder ben Mening, at ogfaa denne Afbildning maa være mindre god. Nordmann, fom ellers plejer at være faa nøjagtig i fine Beſkrivelſer, giver fun ufulb- ftændige 9toticer om denne Snyltekrebs. Saaledes erfarer man iffe engang, om $8agfroppené fjerde Ring ogfaa hos Hannen udvider fig ftjolbformigt paa Ryggen eller iffe. Videnſkaben ſynes altfaa endnu at trænge til en udførlig Beſtrivelſe og dez taillerede Afbildninger af denne Art. Til Sammenligning med L. muricatus har jeg paa Tab. V. givet en Afbildning af Næb, Famlere, feríte, fjerde og femte Par Fødder hoë C. Lair. (fig; Ea— Ef), hvilfe Dele itte ere afbildede af Desmareſt, med Unbtagelfe af førfte Par Fødder, fom er fremftillet mindre rigtigt af ham. 502 Lernæa cyclopterina FABR. : (Tab. V, fig. 4 a-e.) Sabricius giver i Fauna grónlandica fun en meget fort og utilfrebéftillenbe SSeffrivelfe af Lernæa cyclopterina, idet han fammenligner den med L. branchialis, og blot ub- hæver nogle Forffjælligheder mellem bi8fe to Arter, J Staturf. Selſk. Skrifter II, H. 2, Side 21 fortæller Fabr., at han havde overfendt Miller BefÉrivelfe og &egning*) af L. cyclopterina, men Miller havde iffe gjort Brug deraf, og derfor havde F. „halvvejs tænkt nu at levere dens Figur, men, for ej blot at hænge i gronlandſke Sager, vil jez hellere opfætte dette til en anden Gang.” F. er imidlertid iffe fenere vendt tilbage til dette Dyr, og har derfor [abet meget Morfe hvile over det. Seg har længe forgjæves ventet paa at Funne underſoge denne fabriciffe Art, da jeg fun har haft Lejlighed tif at fee to eller tre vorne Individer af Cyclopterus spinosus Fabr., hvorpaa den findes. Hertil kommer, at Gjælleaabningerne hog denne FifÉ ere meget fmaa, faa at Lernæen iffe fan efterføges. uden i betydelig Grad at udvide disfe, hvorved en, ibetminbfle i Mu- ferne meget fjelden FifÉ faa godt fom ødelægges i et uviſt Haab, Jeg benyttede derfor med Glæde Lejligheden til at ſoge efter denne Lernæ, ba jeg i ben naturbiftoriffe Forenings Muſeum ftødte paa et meget fletfonferveret Exemplar af den ovennævnte Fiſt, paa hvilfet Hovedet næften havde losnet fig fra Kroppen. Ogſaa var jeg faa heldig paa dette eneſte Individ af denne (ille Biffeart at træffe fire Eremplarer af Lernæa cyclopterina; fun Skade at bet enefte fuldvorne havde lidt meget ved Forraad— nelfen , og havde adſtilt fig fra fit Hefteredſtab; jeg fam derfor fngen omftændelig BefÉrivelfe meddele af dette. To yngre Indivi— der vare derimod nogenlunde vel vedligeholdte, og dette er vig- *) Gr denne Tegning og Beftrivelfe forfounden, eller hvor findes ben ? MEGA cM a ecu e EE 503 tigere og interesfantere, da derved fpredes noget Lys over Dyrets Udvikling. | F Jeg vil begynde med Beſtrivelſen af bet ftørfte blandt be to omtalte unge Individer. (fig. 4, b). Fra den tpffe, krummede Bagkrop opftiger en lang, tynd, trind, noget flangeformigt bøjet Hals, fom ender med en lille Cefalothorax. Halſen er ligefaa lang, eller endog lidt (ome gere end Bagkroppen. Længden af Cefalothorar indeholdes 7—8 Gange i Halſens Længde. Totallængden 81,77”. Cefalothorax er af ftorre Brede end Længde, fladt hvælvet, noget afrundet, og udfender fra den overte Rands Hjørner to forte men tykke, i Enden afrundede Horn (eller Knuder). Under: fladen af Gefatotborar (Fig. 4, c) er ujevn, hvilket ifær for- aarſages af to hvælvede Legemer, fom ligge fortil og mod dens Midte, tæt op til hinanden, og ſynes at være Samlere(?) og Munden at aabne fig imellem disſe. Af Form er disfe Legemer (Sig. 4, d) tpffc og plumpe, noget krummede, i Enden til— fpidfede og maaffee treleddede, dog meget utydeligt og ſaaledes, at bet forfte Led i Storrelſe langt ovirgaaet be to følgende. Dette et Alt, hvad jeg fan fige om Munddelene, og disfe ere be enefte SRebffaber, fom bemærkes pan Underfladen af Cefalothorar. Fra ben Deel af Halſen, fom ligger nærmeft Cefalothorar, og hvilken funde faldes den egentlige Hals, udgaae paa Rygfla— ben to forte, nebabrettebe Lapper (hvilke iffe kunne bemærkes fra Bugfladen men fun fra Rygfladen). Nedenfor disfe Lapper ud: brede paa Rygfladen et Par meget forte Arme eller Knuder fig: disfe Arme ere gaffelformigt fleftebe, og udſende en lidt længere Gren mod Siderne og ubetydeligt nedad, en fortere Green deriz mod fremad, — Ganffe lidt nedenfor disſe Knuder fees atter et Par, ligeledes tvedeelte, krummede Knuder, men hvilfe i Retning ere forftjællige, Den overfte, tykke, forte og fiumpe er rettet . lige frem; den nederſte, længere og tyndere er rettet ned og tillige 504 noget frem. Meget længere nede, omtrent mod- Midten af Hal- fem, fees endnu et Par forte og tumpe Knuder, men fom iffe ere tvedeelte, Bagkroppen er tyk, fæfformig, frummet paa Mid- ten, den nederfte Deel tyndere, (ibt tilfpidfet, rettet nedad, Denne nederfte Deel vifer fig i Enden lidt kloftet, og midt imellem be to afrundede Knuder, fom derved opftane, aabner Gadboret fig. Paa Siderne af denne tyndere Deel, hvor den ubgaaet fra den tpffere, vife fig to Par Ophøjninger eller flade Knuder, af hvilfe bet førfte Par er mindre, mere runbagtigt, det andet ſtorre og mere langftraft, Mellem det forfte Par fremtræde, hos fuld- vorne Individer, JGagefeffene, og Udgangspunkterne for bisfe have Form af (maa Knuder. Det mindre Exemplar (Fig. 4, a), hvis Længde er om trent 6”, vifer følgende ForfÉjælligheder: Cefalothorax har en mere afftumpet Form, og ben mellemfte Deet af den fotrefte Rand træder fterfere frem; Halslapperne ere forholdsviis ſtorre, tydeligere og mere abffilte fra Cefalothorar, faa at be næften fee ud fom de efter dem folgende Armſtumper. De to førfte Par af bi$fe ere tvedeelte; men hos bet førfte Par mindre tydeligt og faaledes, at bet fun fan fees fra Siden. Det tredie Par pan Midten af Halſen er forholdsviis længer, Bagkroppen er mere fæfdannet, omtrent lige tpf overalt, mindre frummet og uden Knuder, 5908 et Individ, ber ffaaer midt imellem de to omtalte i Ctetrelfe, vifer Bagkroppen ogſaa em tilfvarende Udvikling, idet ben er mere frummet end hos bet. fibftomtalte Individ, lidt tyndere i Enden og allerede vifer Spor til Knuder, Det vorne Dyr, forfaavidt jeg har haft Lejlighed til at unberfege det, udmærker fig ved, at Enden af Bagkroppen iffe er rettet ned men lige ub, og danner en tet Vinkel med den øvrige Krop; at Knuderne paa Siderne af Bagkroppen træde 505 overordentligt ftærft frem; Halſen er endnu længere i Forhold til den øvrige Krop, og de hornagtige Udverter paa Siderne af denne ere (maa men trefloftede, Explicatio tab. Vte. Fig. 1, a Selius bilobus KR. a tergo; b. idem infraj c. a latere; d. antenna; e, pes primi paris; f, pes secundi paris į g. pes tertii paris; h. anus cum hamulis; i. anterior cephalothoricis pars Winter bases antennarum, pressione exhibens palpos et mandibulas? (hic vero minime certa); k. magnitudo naturalis. Fig. 2,4, Tucca impressus KR. a tergo; b. a latere; c. ce- phalothorax visus superne; d. cephalothorax cum collo infra, exhi- bens hamulos laterales, pedum rudimenta et instrumenta cibaria (hec vero minus certa); e. hamulus superiorj f. hamulus inferior; g. cauda h. magnitudo naturalis, i Fig. 3, a Ergasilus Sieboldii? a tergo; b. a latere; c. antenna primi paris; d, antenna secundi paris; e. os cum palpis (?) 3 f. par pedum primum; g. cauda, Magnitudo cum ovariis 3, Fig, 4. Lernseacyclopterina FABR. a. junior; b. parum provectior; c. cephalothorax infra; d. palpus (!); e. cephalothorax postice, Fig. A,a. Lemargus muricatus KR, a tergo (magnitudo natu- ralis 8“); b. antenna anteriorj c. antenna posterior; d. rostrum cum palpis e. palpus a latere; f. pes primi paris; g. pes secundi paris; E s pes tertii paris h.* margo inferior remi externi j h.** miargo in- ferior remi interni; i. pes paris qvarti; k, pes qvinti paris; l. pes sexti paris m, primi sectio annuli abdominis; n, annuli caudales 5 o, anus et appendices caudales ut pressione apparent; p. margo posterior scuti dorsalis annuli tertii q. organa reniformia. Fig. B,a. L. mur. femina junior a tergo; B,b. cauda. Fig. Ca. Lm. muricatus mas ; Cb. pes qvarti paris; Cd. pes qvinti paris; Cd." hamulus remi interni ; Ce. cauda; Ce.* appendix caudalis, Fig. Da. Læmargus muricatus junior (?) a tergo; (magnitudo na- turalis 2); Db, antenna anterior; De. pes tertii paris? De,” seta pennata j Df. pes qvarti paris; Dg. pes sexti paris. 506 Fig. Ea. Rostrum cum palpis Cecropis Latreillii; Eb, palpus a latere; Ec. pes primi paris; Ee. pes qvarti paris; Ef, pes qvinti paris. | Jortegnelfe over danſke, flesvig-olfteenfhe og lauenborgfhe Sommerfugle. Af f. Boie. Mfuldſteendigheden af Lepidopterernes Fortegnelſe i Millers Prodromus zoologiæ danicæ nødte os til at underkaſte denne Inſekt-Orden en Reviſion. Vi begyndte at underſoge den 1830, at ſammenligne de Arter, vi fandt, med tydſke og franffe, og efterat have udført vort Foretagende med en vis Ufortrøden- hed, ſynes bet iffe upasſende at publicere Refultaterne af vore Beftræbelfer, deels. for at udfylde en Mangel i be eutopeiffe Inſekters Hiſtorie, deels for be inbentanbffe Entomologers Skyld. Dispſe ſidſte ombedes at underkaſte, ſaavidt fom muligt, Alt, hvad vi meddele, en ny Underſogelſe; og haabe vi ſaaledes at fremme en Videnſkab, i hvilken en virkelig Fremſkriden fun ved Fleres Samvirken fan være mulig. Vor Katalog vil blive et llbtog af ben Greit(d)feffe i Supplementerne til det befjenbte Værk over be europæifte Som- merfugle, hvilket felv vil tjene de tilføjede Jagttagelſer til Baſis. De fidfte funde let have været forøgede med SWettelfer til Be- fÉrivelfen af Inſektet felv og bet Larver og Pupper, 507 Men bet ſynes, at flige Antegnelſer vilde optage fot me- gen Plads, og derfor ville vi heller iffe gjentage be i Iſis og i Freyers og Boisduval's Værker givne Beſtrivelſer over adſtil⸗ lige npe Arter, fom vi opdagede, iffe uden nøgen Fortrydelfe over, at flige Opdagelfer endnu ere mulige. Da mange Gange i den foreliggende Inſektorden fely noj- agtige BefÉrivelfer iffe engang ere tilftræffelige til rigtige Be- ſtemmelſer, og Meddelelfe af Exemplarerne er mindre vanſtelig; faa er det endog et Spørgsmaal, om entomologiffe Kompatrioter iffe funde undvære bem, Men i Senfembe til Laver, fom konſerveres mindre let, ville vi iffe paaftaae det Samme. Naar vi betragte Larverne fom en paa Vegetationen i det Hele indvirfende Kraft, og den lettere Pſyche fom en nødvendig Følge af dennes Exiſtents, er bet unægteligt, at juſt denne primitive Form er tillige for Philofophen og Oeconomen ben vigtigere. Skulde bet paa nogen Maade blive muligt at mob: ftaae den uberegneligt ffabelige Indflydelfe af denne Proteus paa Urter og Agerbruget i bet Hele, inbfeer mam let, at et af nøjagtige BefÉrivelfer betinget SBefjenbtffab med be forffjællige Arter er et nødvendigt Forarbeide dertil, og det er lige faa nod⸗ vendigt for Enhver, fom enffer at oplyfe bet Morfe, fom endnu indhyller Ichneumonernes Hiſtorie. Derfor, og da vi anſee de fleſte hidtil udgivne Larve-Be— ſtrivelſer (om utilftrækfelige, ville vi iffe lade Lejligheden ubenpttet til at meddele i bet Mindſte en Beſkrivelſe af nogle, der funne tjene fom Formular for andre; og henvife til vor Katalog og de fom indenlandſte opregnede: Noct. nigricanus, N. miniosa og N. Oo. $ Den ftorfte Deel af te 33t Arter af Papilioner, Sphinx'er, Bombyx'er og Noctualider, fom denne Gang fremføres, have vi feo fundet i en Omkreds af 4 Miil fra Kiel, og for ftorfte Delen fom Larver opflæffet, Af andre eje vi Individer, fom af 908 navngivne Wenner ere 08 mebbeelte, og alle, cen undtagen, frem⸗ byde en SReffe af Naturphæenomener, hvis Selvftændighed er upahtvivlelig, og maa anfe$ fom ligefaa mange Begyndelfes- punfter for Enhver, der vil foge at ffribe videre frem i denne Sunbffab. J Glaéfificationen fave vi gjort opmartfom paa Boisduval's og Andres npe Slægter, og naar, efter vor Anſkuelſe af Naturen, en Art hos Treitſchke iffe (tob paa fin rigtige Plads eller en ny Gruppe burde oprettes, have vi derom meddeelt vore Tanker, J Henſeende til £ofaliteterme, hvor Arterne fandtes, havde vi enffet at funne give nøjagtigere Efterretninger med Henſyn til Jordbundens BefÉaffenhed, fom betinger Inſekternes Exiſtens, næft efter Fodeplanterne. Men man favner endnu faa nøje Beftemmelfer af vort Fædre- lands forffjællige Jordarter, at vi ej vovede at betjene o8 af be i Geologien antagne Udtryk, ligefom en Flora favnes, i hvilfen Vegetationen fremftilles i dens geologiffe Forhold. Hvad vi meddele om Fangemethoder og Larvers Opfoftring, vil vift iffe være uvelkomment, og det ligger iffe udenfor vore Onſker at opmuntre til en Jagt, fom Naturforſkeren ingen- lunde fan anfee fom hørende til den lavere, da den unægteligt, udfpringende af en MennefÉet dybt indplantet Lidenſkab, ben: tpffer til en højere Sphære. MELITAEA, 1. Artemis. l 2. Cinxia. Den hidtil ubeffreone Larve erholdt vi i Maj i betydeligt Antal, Den lever familieviis i vore Cove paa Plantago og Veronica. Inſektet fremkom forſt i Juni. 3. Dictynna. Wore Exemplarer ere fra Sjælland (Drew: fen), hvor man iffe fjeldent feer den paa. Engene. 509 4. Athalia. Fra Maj til Auguft almindelig fra Hamborg til Sjælland. Militæernes Larver leve iffe (fjulte, og træffes næften altid i ftorre eller mindre Selſtaber. ARGYNNIS. 1. Selene. J Maj og Juni hift og her i Skovene. 2. Euphrosyne. Fra Sachſenwald i Lauenburg. 3. Pales. Fra Sjælland paa en Eng i Dyrehaven, Drewſen.) 4. Ino. Fra Sachſenwald. 5. Latonia. Hyppig fra Juli til September paa Steder med ſandet Jordbund. Larven fandtes i Maj og Juni paa ſandige Marker, hvor den lever af Viola tricolor. 6. Niobe. Fra Sjælland (Drewſen) i Selffab med Paphia. 7. Aglaia. Bi fandt Larven i Maj og Juni fun paa me- get magre Sletter, Inſektet felo fees i vore Cove i Suli, 8, Paphia. Juli og Auguft i Skovene, ifær paa Blomſterne af Rubus. Der lever ogfaa Larven af Viola canina.*) Denne Slægts Larver leve heller iffe (fjulte, men mere adfpredte end den forriges. VANESSA, 1, Cardui. Hit og her i Juli i Ditmarſkens MarfÉ- egne, i Almindelighed paa Kløver, Larven erholdt vi endnu iffe. 2. Atalanta. 3. Jed. Begge almindelige i to Generationer. 4. Antiopa. Sjeldnere. Paa fandige Sletter ved Itzehoe og Hamborg mere hyppig snb andre Steder. *) Gn Papilio af Paphia'g Dannelſe og Storrelſe vifer fig i Maj paa famme Steder. 510 5. Polychloros. 3 to Generationer, 6. Urticae. 8. Prorsa. Paa enfete Steder, meet ved Cove, i Juli. LIMENITIS. 1. Sybilla. $$ Skovene i Juli hift og her; er felffabelig. Larven lever upaatvivleligen af Lonicera periclyme- num, men er endnu iffe funden hos os, 2, Populi. Ved Siebenbauͤmen i bet Lauenborgſke. APATURA, 1. Iris J Juli. Ikke almindelige — Jagttaget i Skoven Halergehege ved Soobentvejtebt, i — ved Preetz og flere Steder. HIPPARCHIA, 1. Alcyone. J Sachſenwald. (v. Winthem). 2, Semele. Larven, fom i Farvernes Diftribution ligner me- get Larven af Leucomelas, opdagedes i Maj og Funi paa Aira cespitosa og canescens i udyrkede Egne. 3. Thitonus. Fra Moferne ved Niendorf og Borſtel (v. Winthem). 4. Janira. 5. Hyperanthus. 6. Megaera. - Blandt vore alminbeligfte Arter, Larverne [eve af Poa annua og andre Girosattet. 7, Davus. Fra Sjælland paa en Eng i Dyrehaven (S retofen) og fra Mofen ved Gppenborf. 8. Pamphilus. Larven fra Poa annua. 9. Arcania. J Juni og Juli en Beboer af Halvoens Mofer og Kratbuffe, Tagen ved Kiel og Torm i Zyl- land. - Larve.ne holde fig ligefaa ftille imellem Græsfet fom mange andre paa Treæernes og BufÉenes Lov. Man tager dem lettet feent 511 om Aftenen "med Kætferen*), naar be frpbe op til Gresſets Toppe, eller ved en noje Underføgelfe af ſaadanne Græspletter, fom funde faldes Tykninger i Græsfet, LYCAENA. . Arion. Hiſt og her i Skovene (ved Bornhåvt , Sadh- ſenwald); i Sjælland (Drewſen). Acis., Argiolus. Larven af denne i Holten og paa Sjælland - " almindelige Art er endnu iffe opdaget. — 9Dapilionen er den førfte, fom vifer fig af Slægten Lycaena, førft i Maj og fiden i Juli og Auguft; meeft paa FM, bez vorede med Spartium. . Alsus. J Maj og ſildigere. Fra Sjælland (Drewſen) og be fanbige Hoje ved Oldenborg (Saxeſen). Icarius. Fra Sjælland (Drewſen), hvor den i betydeligt Antal forefommer paa Hederne. (Sfr. Iſis 1831, Pag. 331.) Alexis. I Maj og igjen i Juli og Auguft. Optilete. Kun em Gang fanget i Dyrehaven (Drewſen). Aegon. Almindelig i Maj og igjen i Juli og Auguft. Polysperchon, Cen Gang truffet af en violet- brun Larve, fom føgte moden Frugt af Ribes nigrum (v, Winthem.) Vi anſee disſe 9 og flere andre Arter fom en ſoerſtilt Slægt, hvilfen findes hos Boisduval under Navn af Argus Latr. Larverne ere meget vanffelige at opdage. *) Kætferen, et af de mere befjenbte (gangeapparater, er fame menfataf en Jernring, et Haandgreb og en Sæt af aabent ej (3müllevtud)) af 2 til 3 Alens Længde. Et Gitter af meget tynd Ctaaltraab holder Cneglene fra be i Sakken nedfaldne Sn e£ ter og Larver, Doilfe vilde ødelægges, naar be fom i Berøring med bineé Slim. 512 10. Circe. Larven opdagedes i April paa en Vold, hvor den havde opædt den under Mosfet ffjulte Rumex acetosella. Inſektet felv er fra Begyndelſen af Juni indtil Midten af Juli almindeligt. 11. Chryseis, J Juni og Juli felffabelig paa Scabiosa og andre Blomſter. 12. Virgaureae. Fra Sjælland og Reinbeck. 13. Phlaeas, Almindelig. Larven fandtes paa Poa annua. Alle disfe fire Arter tilhøre Slægten Polyommatus 14. Rubi. Inſektet ſtjules ofte imellem Blade, og fommer derfor iffe til[pne, J Holſteen og Sjælland (Drewſen) iffe fjelden i Maj og Juni. 15. Qvercus. Almindelig i vore Cove fra fidt i Juli til September. Helft paa højere Soifte. 16. Ilicis. J Halvoens højere beliggende Sove, f. Gr. i Buchholtz i Amtet Segeberg, hvor vi fandt Larven i Begyndelſen af Juni. 17, Betulae. Almindelig og i Celffaber, Larven i Maj og Suni paa Prunus spinosa; fjeldnere paa Betula alba, Inſektet fely i Juli og Auguft. De fidfte 3 forenes helft under Bencevnelſen Tecla Fabr. Et Lyc. rubi nærftaaende Species beboer, fom formodes, den norffe Rubus Chamæmorus, og begge disſe fumme igjen ad- files med andre fom en ny Gruppe. (cfr. Iſis 1834, Pag. 385.) PAPILIO. I. Podalirius. Vi mene, at have feet denne i Jylland ved Torm. De holfteenffe Cremplarer ere tagne ved Itzehoe og Freſenborg paa fandige Marker. 2. Machaon. J Juni og fiden i Auguft, Fra € jælland til Elbſtranden fjelben. Larven fandtes paa Selinum palustre eg Anethum graveolens, 513 ^ DORITIS, 1. Mnemosyne. Førft funden i Fuglehaveſkoven ved Hirſch— holm af Stud. Theol. Jacobfen, fiden af Drewſen. Den opholdt fig ifer paa Himbærbuffene, Jfr. Sfis 1835, Pag. 331. Efter en og meddelt SBeffriveffe af en i Tønder Amt tagen Papilio, er bet iffe umuligt, at ogfaa Pap. Apollo hører til be indenlandffe Arter (Saxeſen). 6. 1. PONTIA. Crataegi. Efter vore Jagttagelfer kommer denne paa visfe Tider almindelige Art ftra derefter iffe tilſyne, og den fan derfor anfee$ fom en Art, hvilken, ifølge Inſek— ternes almindelige Drift til at udbrede fig, vifer fig fom Vifitart, men hvis Efterkommere fædvanligt ødelægges ved Klimatets Indflydelſe. Larven fandtes i ftørfte Mængde paa Cralægus og Frugtarter i Maj og Juni paa fan: dige Sletter, Fra 1833 til 1836 er den iffe fommen tilfyne paa be af o8 nojten dagligen gjorte eller foranftal- tede Exkurſioner. Brassicae, Aldrig fjelden og i to Generationer, Rapae og Napi ligeledes, Daplidice. Yed Oldenborg og paa den hele fanbige Stræfning Nord for Hamborg i Auguft og September al- mindeligft. , Ved Travemuͤnde paa Blo nften af Kakile (v. Winthem). I Jylland (Stud. Jacobſen.) Cardamines. Larven nærer fig af Turritis glabra. In— feftet felv, fom i Foraaret vifer en Prædileftion for Che- lidonium, fremfommer to Gange om Aaret; tilſidſt i Auguſt. En Anthocharis Boisduval. LEUCOPHASIA. Sinapis. Denne maaſte enefte curopæiffe Repræfentant 35 514 af en erotif£ Form findes i Juni ved Flotbek i Nærheden af Altona og ved Gutin. COLTAS. 1, Edus '$S Marfkegne ved Elbſtranden ikke fjelden. 2, Hyale. Næften overalt i Auguft og September, men ingenfteds i betydelig Mængde, Benge Repræfentanter af Rhodocera Boisduval. 3, Rhamni. 3 to Generationer, Wi fif et nyligt udfom- met Exemplar den 7be December i en € fov, HESPERIA, |. Alveolus. Forſt i Maj og igjen i. Auguft i Cove og paa fanbige Sletter felffabeligt. Larven er ubefjenbt faa- velfom den efterfolgendes. SReptefentant. af Slægten Syrichthus Boisduv, 2, Tages. Med den forrige almindelig, En Thanaos Boisduval. 3. Comma. J Juni iffe ſjelden. 4. Sylvanus. Den bfaagrenne Larve lever af Festuca duriuscula og andre haarde Græesarter. Pi fif den i April og Maj næften voren ved Oprykning af Græsfet, Intet Gase er faa fterft, at ben jo gjennemffjærer bet. Inſektet felv fandtes i Juni. | 5. Linea, Den [pfegronne Larve fandt vi felffabetig i Maj og Juni paa Phleum pratense, hvor ben, fom mange andre, paa en mærkelig Maade bliver ffjult ved fin Farve, Spapilionen er i Juli og Auguft almindelig. 6. Lineola. Ved Hamborg iffe fielden, Larverne forffaffes ved Græsfets Gjennemfegnina, og naar man fejer Engene med Kætferen. ATYCHIA. 1. Statices. Larven fandtes i Maj, ffjult imellem Tuer, oa 515 nærer fig af Aira canescens, Inſektet felv i Juli og Auguſt noeeſten overalt. l. av Ed 3, Pruni. Larven beboer den almindslige Erica næften overalt i Holten, og fanges let paa Hederne med Kat- feren i Maj og Juni. Inſektet fremfom i Juli. ZYGAENA. Minos, Larven opdagedes ved Sefanten i Sjælland, hvor denne Art iffe er fjeben. Den nærer fig af vild Timian. Holſteenſte Exemplarer bleve tagne ved Pion. 'T'rifolii. Larven fandtes hyppig i Selffaber pa Ste- der, hvor Carex⸗ og Scirpus⸗Arter vore, og ben -under- gaaer fædvanlig Forvandlingen over Bandets Overflade. I ben ſlesvig⸗holſteenſte Canal fandtes Stængler af Scirpus lacustris, fom overalt vare befatte med Pupper. Filipendulæ. Den forrige Repræfentant i Cove. og ' paa tørre Steder, 4. I. 22 Lonicerae. Sjælland (Srewfen). SESIA. Apiformis Fra Hamborg og Sjælland. Larven, fom forbum har beboet Stammen af Populus tremula, fin: deg nu fædvanlig paa P. canadensis. Hylaeiformis, Fra Nærheden af Kiel. Ichneumoniformis. Et Exemplar fra Benthiner Skov ved Gutin bevidner Artens- Indigenat, og blev taget den 29de Juni, Larven lever i Ellegrene (Saxeſen). : Culiciformis. Paa højt beliggende Steder. Ved Moes- filbe (Liebenberg). Tipuliformis. Forſt i Juli ſelſtabelig paa Ribes ru- brum. MACROGLOSSA, . Fuciformis. Hift og bet. 3. 9 -— e — 516 Bombyliformis. Som den forrige. Stellatarum. Helft i Gane. hvor Galium verum et almindelig. Vi fié Larven i Auguſt neſten voren, DEILEPHILA. Nerii, agen i en Have i Nærheden af Altona. (Somme: (fr. Iſis 1833, Pag. 663.) Elpenor, Overalt i Landet. Larven fandtes paa Vi- tis vinifera, Epilobium og Lythrum. . Porcellus. Der, hvor Galium verum, Larvens Fo— deplante, er almindelig , hyppigere end Elpenor. Galii. I Holten og Sjælland iffe fjelden, hvor Ga- lium verum forefommer. Euphorbiæ. Vi have Exemplarer fra Elbſtranden, hvor Larven nærer fig af Euphorbia peplus. Larven féal ogfaa være funden i den botaniffe Have i Kjøbenhavn (Holboll). SPHINX, ~ . Pinastri. J vore Fyrreplantager iffe fjelden. Larven paa Pinus sylvestris i September, — (cfr, Iſis 1833, Pag, 663.) Convolvuli. Flere Gange tagen fidt i September. Ogſaa fanget i Siælland, men Larven endnu iffe funden (Drewſen.) Ligustri. Almindelig. Larven fandtes paa Ligustrum, Spiræa, Lonicera, Quercus og Fraxinus (efr. Iſis 1833, Pag. 663). ACHERONTIA, Atropos. Ikke meget fjelben, Larven fandtes paa Kar- tofler i Auguſt og September; abffillige Individer af Pa- pilionen i Oktober. Gt Exemplar fanget ved Helſingoer (Apotheker Stenberg.) — (Cfr. Iſis 1835, Pag. 331). SMERINTHUS. . Tiliae. Exemplarer fra Lolland, Pion og Hamborg. 2. 517 Salicis, Almindeligere. Populi. Ligeledes. SATURNIA, Carpini. Larven fra Juni til September overalt hvor Lyngen (Erica vulgaris) fotefommer, Paa Sjælland. (Drewſen). (Ifr. Ifis 1833, Pag. 663). AGLIA. Tau. (Gn Beboer af vore Bogeſkove paa be højere Oviſte. Maaſtee ingenfteds fjebem. Findes ogfaa i fBegeffovene paa Sjælland. ENDROMIS. Versicolora. Fra Haͤmborgs Omegn og Plon. -. HARPYIA. Vinula. Den vorne Larve finder man fta Auguft til Oktober, i Marferne paa. Pop. tremula og i Haver paa andre SDoppelarter; iffe fjeldent i GCelffab med Larven af Bifida paa meget lave Buſte. Bifida. Ingen Steder fjefben, Furcula. Larven paa Salix caprea. Sfr. Sfi$ 1833, Pag. 667. Sjælland (Drewſen). STAUR OPUS. . Fagi, Paa vore Gyfurfioner fif vi aarligt 6—10 Erem- plarer af Larven, (om uden at leve ſelſtabeligt iffe ſynes at være fjelden noget Sted. Sjælland (Drewſen). NOTODONTA. Tritopha.: Gt Gremptar af denne udmærkede Art blev tagen ben 26de September, og er bet enejte o8. forefomne. . Züczac. Larven fandtes almindelig i be beffreone Varie— teter paa Pop. tremula, dilatata ext. og Salix; i ftørfte Mængde paa fanbige Marfer. Over Udbredel: fen af Notodonterne og mange andre Bombyces og 518 Noctualiderne forffaffer den faafalbte Infeftffjærm +) ben bedſte Efterretning, og fan iffe noffom anbefales Entomo- logerne i det Hele, Naar Flere, med et ſaadant Stebffab forfynede, afflappe en Skov eller en Stoffe af Buſke, er man temmelig vig paa, at erholde den ftørfte Deel af Larve-Arterne, fom QAviftene og Lovet ffjule. Man bruz ger ben i Maj og Juni efter Lovets Udfpring og i Cep: tember, October og November, og Udbyttet af alle Slags Inſekter bliver i Forhold betydeligft i folde Vejr, og naar det regner, ; 3. Dromedarius, Larven iffe fjelden paa Betula. 4. Camelina. En Varietet af Larven er næften rød og findes med den grønne paa Quercus, Fagus, Betula, Salix og andre Planter. 9. Dictaea. Den vorne Larve fandtes i mange Barieteter paa Betula og abffillige Arter af Populus. 6. Dictaeoidcs. Med den forrige, Artens Rettigheder ſynes tvivlſomme. 7. Palpina. Sjeldnere end de andre Arter. Larven paa Populus og Salix 8. Dodonea. Fra Hamborgs Omegn. 9. Chaonia. Larven fif vi i Skoven Halergehege den 2ben Auguft, og Inſektet fremfom i Maj. 10. Querna. Gem Gang af en Larve tagen ved Harvſtehude. 11. Tremula, Fra Hamborgs Omegn. COSSUS. 1. Ligniperda. Almindelig. 2. Aesculi. Fanget ved Kjøbenhavn (Drewſen og Wefter- mann) og Pløn (Urfin). j + *) Skjermen forfærdiges helft af Sejldug og deng Vidier af Bambus. Til at give Kviftene den behørige Ryftelfe tjener en Stof af omtrent 1$ Tommes Tykkelſe. 519 HEPIALUS: j — 1. Humuli, 3 Juli og i Begyndelfen af Auguſt. 2, Sylvinus. Hift og her i Juli og Auguft. 3, Lupulinus. Fangen flere Gange paa Lyng i Sjælland Drewſen.) 4. Hectus, J Juni, Juli og Auguſt almindelig i Skove og lave Enge, bevorede med Carer-Arter, Almindelig i Sjællands Bogeſkove (Drewſen). Uotice om den ftrømfke Blennius Lampenus af Udg. Vo Godhed af Sr. Lector Boeck fra Chriftiania har jeg haft Lejlighed til at underføge den norffe Blennius Lum- penus, (jonf. TidsfÉriftets forte Hefte, Side 32), hvil: fen allerede for den loſeſte Betragtning vifer fig fom et fra den islanbffe Lumpenus meget diſtinkt Species Den fuld- ftenbige BefÉrivelfe af denne Fiſt bør naturligviis overlades de ſtandinaviſte Faunifter +), Min Henſigt ec fun her at meddele nogle faa Bemærkninger, fom ere fremgaaebe af den umiddel- bare Sammenligning af det islandſte med et norſt Individ, hvor—⸗ ved deres Artsforffiallighed tilſtreekkeligt godtgjores. *) S Magazin for 9taturbibenffaberne, 1836, Pag. 327 loves, af Beftrivelfe og Afbildning fnart ber ffulle blive leverede. Lige— ledes berettes famme Sted, at der i Maj 1835 fangedes fem Individer af denne Fife i Gbriftianiafjorben, og i Maj 1836 ligeledes nogle -Individer, - Maaftee er den altfaa iffe engang meget fielden paa Norges Kyſter, ibetminbfte til visfe Tider af Aaret. 520 Saavidt det efter be i Brændeviin opbevarede Eremplarer er tilladt at (lutte, ev den norſke af en langt lyſere Farve og mindre marmoreret. Længden af den morffe Lumpenus er LE ^ 7 '"', altfaa à ^ Wenger end bet af mig befÉrevne Exemplar af ben ié[anbffe fumpenus, hvorimod dette fibfte er enbeel fyldigere og Libet højere, (Set norffe Individs ſtorſte Hojde over Bugen ved Cpibferne af Bryftfinnerne omtrent 8. "^ og Tykkelſen famme Sted næppe 5 (^) Hovedets Længde 12 ^^ (altſaa mæften 10 Gange i Total- længden; hog ben islandffe fun omtrent 73 Gang i Totallæng- den). Gabet er med Henſyn til, Hovedets Længde omtrent lige- fiott hos begge (hos ben islandſke er Længden fra Snudefpidfen til; Dyerfjæbebenets bagefte Rand 5 ””, hos ben norffe 4 ^); derimod bliver Forholdet til Totallængden ganfe anderledes (hos den iélanbffe fom 1 til 26, hos den norſke næften fom 1 til 35). Øjet er hog den norſke ?rt mindre (Længdediametren, 3 "^^, forholder fig til Totallængden fom 1 til 48, hos ben islandfÉe fom 1 til 327). Bryftfinnerne have hos den norſke Art en Længde af 10 "^ eller omtrent 7% af Totallængden, hos den islandſke derimod fun ro af Totalleengden. Gadborets Afſtand fra Snudefpidfen udgjor hos den norffe Art omtrent 34 af Totallængden (næmlig 43”), hos den islandfÉe derimod 22 af Totallængden. — Halefinnens Længde er hog ben norffe Art 12 ” (72 Gange i Totallængden; hos ben islandſke indeholdes den mere end 8 Gange i Total- længden). — Finnernes Straaletal ſynes mig næppe at funne afgive tilftræffelige Artsſtjcelnemeerker. Saaledes er det ba nu udenfor al Tvivl, at Mohrs og Stroms Lumpenus ingenlunde ere ibentiffe. 521 — Fortegnelfe panfhe, flesvig-holfteenfke og lauenborgfhe 4. 5. Sommerfugle. xf f. Boie. (Slutning.) LITHOSIA. . Qvadra. J Juli í Skovene, hvor vorne Larver fandtes í Selffab med Liparis monacha paa Pinus og Abies. Griséola. Trukken af Larver, fom havde Deres Op- hold paa Jorden under Lonicera í Juni Maaned. (Sfc. Iſis 1855, Pag. 322). Complana. Larven almindelig paa Rhamnus fran- gula, af hvis Blade den nærer fig faavelfom af Li- chenes. Vi finde ben beffreven fom Larven til Luri- deola. Inſektet felo ligner Exemplarer, fom bleve og tilfendte fra fodligere Egne fom L, complana. (Jfr. Iſis 1835, Pag. 322). Depressa. Trukken af den beſtrevne Larve og opfødt med Lichener, fom vore paa Abies. Inſektet felo fandt vi ogfaa ved Bredderne af ferfe Vande, ífev paa Alnus og Salix, (Jfr. Iſis 1835, Pag. 322). Luteola. Enkelt í Skovene í Juli, hvor Larven lez ver adfpredt paa Fagus og Qvercus. Aureola. J Maj 1832. Den findes i ftore Sel (faber i Skovene. Ogfaa i Sjælland. Larven, fom fin- des í September og Oftober, lever paa Træerne og nærer fig af Ramalina fraxinea, uden at være paa Jungermannia. 36 10. 522 . Rubricollis. "Larven. fandtes paa abfflige Træer ( Skoven, og paa famme Tid í ftørfte Mængde paa P. abies, hvor den levede af Lichen. Inſektet fely í Maj og Juni fra Hamborg til Sjælland. Muscerda. Hift og her Mft í 'Sult i og Udenfor Skovene i Nærheden af Alnus. Rosea. J Juli hit og her i Skovene. Irrorea. $$ Aaret 1814 i ftor Mængde paa Heden ved Kellinghufen (o. Winthem). . Eborina. Larven lever paa Jorden og bragtes til Forvandling (oft i Maj. Inſektet fremfom efter 14 Dages Forløb. Sjælland (Drewſen). . Ancilla. Fra Sachſenwald Geſchke). 3. Mundana. Førft i Juli ved beboede Splabfer. Sjæl: land. . Senex. J Juli og Auguft familieviis paa fugtige 1 Enge. Henfores med den forrige til xa Nudaria, RB Boisduval. LIPARIS. Monacha. En fædvanlig Indbygger i Bøgeffove og Haver. Larven fandtes 1831 og 1832 í Millioner paa Pinus abies i Amtet Segeberg. Plantningen af Dette Træ ved Wittenborn ødelagdes for ftørfte Delen af Den. | Dispar. Larven og Inſektet fely fandtes fun adffillige Gange norden for Hamborg, hvor det fones at være me- get hyppigere. Salicis. Familieviis Hift og her. . V. nigrum. Larven fandtes adffillige Gange fra Oktober til Juni. Chrysorrhoea. Ved Hamborg og paa Sjælland, meeft ` í Frugthaver. 523 Auriflua. Ingenſteds ſjelden ORGYIA. . Pudibunda, Almindelig. Fascelina. Almindelig overalt, Hoor Spartium sco- parium forefommer. Larven fandtes fra September til Juni. J Sjælland paa Lyng (Drewfen). Coryli. 3 vore Bøgeffove fra Hamborg til Selfingør meget almindelig. AF de efterfølgende tre Arter, fom henføres til en færftilt Slægt, (Pteroleipe), forefomme de to í tvende Generationer. 4. 5. 1. l. Gonostigma. Larven i Maj og Juni. Efter Over- vintringen almindelig í Auguft paa Mespilus, Erica, Malus og Salix. Inſektet felo i Oktober og Juni. Hunnerne í Maj og Juni ere méget ftore og deres MEg- getoë indeholder en ubpre Mængde Æg. Antiqva. Larven findes fædvanlig paa Fagus, Qver- cus og Robinia. | Ericae. Gt Antal Pupper indſamledes fevft i Maj véd Memelhoe i Amtet Rendsborg paa Toppen af My- rícabuffe. Inſektet fremkom í September. (Jfr. Sfis 1835, Pag. 330). PYGAERA. Reclusa. Larven fandtes to Gange om Maret paa Populus- og Salir-Arter. Ofte i Selffab med Curtula. Anachoreta. Fra Omegnen af Hamborg. Curtula. Larven to Gange om Maret paa Salir- og Populus⸗Arter. Sjælland. Bucephala. Larven fra Juli til Oktober i Selſtaber paa Alnus, Qvercus, Betula og Tilia. GASTROPACHA. Qvercifolia. Vi fandt Larven véd Havbredden paa Prunus spinosa og i Mofer paa. Mespilus og Salix 36* 3. 524 fra September til Juli paa adſtillige Steder. Den overvintrer paa Qoiftene. . Pini. J Naaletræer ved Anplantninger. Inſektet in- genſteds i betydelig Mængde. . Pruni. Sagen ved Hamborg (9. Winthem). Trifoli. Larven paa £9ften af Vefterhavet og Øfter- foen, fjeldnere midt i Landet; fuldooxen i Maj og Juni. (Jfr. Sfis 1835, Pag. 330.) Qvercus. Ingenſteds fjelden. Rubi. Ligeledes.” Populi. Ligeledes. Larven paa Populus, Qvercus, Betula og Alnus. Crataegi. Ligeledes. "Larven paa Mespilus, Prunus og Corylus. Dumeti, Eengang fanget vend Hamborg. (9. Win them). Potatoria. Almindelig. For de engelffe Entomo— loger en Odonestis. . Neustria. Almindelig. En Lasiocampa. Castrensis. … Larven paa Hederne i Juni. og Juli meget almindelig. Lasiocampa. Lanestris, Larven felffabelig paa Prunus og Salix í Maj og Juni. Efter be engelffe Entomologer en Eriogaster, | EUPREPIA. Grammica. Larven fandtes i Maj og Junti í ftove Selffaber paa udyrkede Sletter, og lever af Aira og andre Groéavter. Inſektet i Juli. En Emidia Boisduval. Russula. JF to Generationer. Paa Jyllands Hede- rog iffe fjelden. Dominula. Sjelden. Gt eneſte Exemplar af Larven, 12, 1. 525 fom vi fik í Oktober í en Cfoo, fodredes med La- . mium og leverede Papilionen Maret efter ( Juni. Med Den efterfølgende en Callimorpha Latr. Villica, Sagen ved Plöen. Matronula, (engang tagen t Sachſenwald. Geſchke). Caja. Almindelig. Hebe. Paa Strandbredder og fandige Sletter i ftove Selſtaber. (Sfr. Iſis 1835, Pag: 330). Menthastri. Ingenſteds fjelden. Urticae. Med den forrige. Lubricipeda. Almindelig. . Fuliginosa. Af Larver, (fjulte i Marts i Stængelen af Umbellater fif vi Inſektet i begge Kjøn i Maj, og efter 3 Ugers Forløb igjen Larver. De ſidſte, behaarede fra 3Begonbelfen af, havde i Oktober endnu (ffe den fædvanlige Størrelfe, uagtet be (ffe havde Man- gel paa Føde; be overvintrede ligeſom Forældrene, og Inſektet fremfom igjen i Maj. Andre Larver, fom vi fandt halvvorne € Juni, vifte fig ganffe nøgne og af forſtjellig Colorit. Efter at be fibt i Juli Havde Faftet Huden, var Det næppe muligt at ſtjelne dem fra de. almindelige Larver. Men de undergik ſtrax derefter Forvandlingen og Inſektet vifte fig Mft í Auguft. — Derfor (fulbe man næften troe, at der gaves to Cub: fpecies af denne Art og to Generationer af den tilſidſt omtalte. De engelffe Entomologer paaftaae ligeledes, at der gives to Nacer af Pap. brassicae, efterfom de høre ben. til enkelte eller Dobbelte Generation. Plantaginis. Fanget af Hr. Jacobfen i Folehaveſto— ven ved Hirſchholm (Drewſen). ACRONICTA. Leporina. Sagem fom Larve i September og Oktober; 526 fanget i November paa Betula , Alnus og Salix caprea, Ingenſteds ſjelden. Leporina og Bradipo- rina ere (ffe forffjellige Arter.) Aceris. Bi fandt Larven paa Egetræer, Aesculus hippocastanum og Acer í Alleer Hit og ber i be- tydelig Mængde. Vi forſtaffede og dem ved Hjælp af Kollen*), et Inftrument, fom bruges til at vofte Træerne med, og i Diameter bør være 12—20 Sommer. Ved Anvendelſen ledfages man af een eller to Drenge, fom udbrede et Sejl paa Jorden. Køllen er desuden til Nytte t Haver og paa andre Steder, hvor Stokkens Anvendelſe Funde foraarſage Skade. Megacephala. Larven i September og Oktober paa Populus tremula og Salix. Alni. Sagen ved Kjøbenhavn. J Holfteen fik vi to Exemplarer af Larven i Auguft. Den beboer vore Bøgeffove, men fones at være lígefaa fjefoem Hos og fom paa alle andre Steder. (Ifr. Iſis 1835, Pag. 329). Ligustri. Ikke fjeMen i $olftem og Sjælland. Lar- ven paa Ligustrum, Fraxinus excelsior og andre Urter. (Sf. Iſis 1833, Pag. 663). Strigosa. (Gn Art, fom findes meget udbredt. Larven fandtes í September paa Prunus spinosa og Sorbus aucuparia. (Jfr. Iſis 1836, Pag. 663.) Tridens. Larven fra Auguft til Oftober paa Betula, Mespilus oxyacantha, Prunus spinosa og andre Prunus⸗Arter. Vi fif den ogſaa allerede i Juli og Papilionen fremkom i September. Psi. aroen beboer be holſteenſte Skove og Haver í * *) A. leporina, aceris, megacephala, alni, ligustri, tridens, psi og menyanthedis eve fundne paa Cja'anb. Dremfen. Den Kolle, vi eje, beftaaer af en Stof af to Tommers Tyt- felfe, med en med Kohaar ubftoppet Pude paa ben ene Side. 527 September vg Oftober, og fandtes vaa Alnus, Car- pinus, Betula, Populus og Rosa canina. 9. Cuspis. Larven fandtes i September paa Alnus. (Ifr. Iſis 1835, Pag. 663). 10. Menyanthedis. En Beboer af vore Moſer, hvor Larven forefommer í ftore Selſtaber paa Myrica og Menyanthes, i Juli 'og Auguft.. - (Sf. Jfis 1833, Pag. 664 og 1835 Pag 320). 11. Auricoma. J Omegnen af Hamborg. 12, Rumicis. J to Generationer fra Holfteen og Sjæl land (Drevſen). i Sandfonligviis have vi endnu flere Arter af Slægtens ſidſte Af- deling. Vi fandt fely ten. 17de September en maaſte derhen hørende Larve, fom anbefales Entomologernes Opmærffom- beo. Den lige meeft Larven af A. rumicis : et mørfe- grøn med to gule Linier paa Det lille Hoved, bagtil forenede til en Vinkel; midt paa Roggen en fløjelsfort Stribé, paa hver Side begrændfet af 10 foovlgule Pletter; paa Siderne en rød Stribe. Den fevfte Ning ovenpaa rød med en fort Linie. Længden 1 ^, — Dette Eremplar fandtes paa én fandig Mart. DIPHTHERA. I. Orion. Ikke fjefen. Larven paa Qvercus og Fa- gus. BRYOPHILA. I. Perla. Et Exemplar, fom vi eje, blev og tilfendt fra Omegnen af Nibe. -. CYMATOPHORA, 1. Xanthoceros. Fra Omegnen af Hamborg. Sjæl land. Larven paa Egetræer (Drewſen). 2, Bipuncta. 3 Juli Hift og her i de holſteenſte Skode, hvor Larverne endnu (ffe funde opdages. 2, 3, - 928 Fluctuosa. Det Gyemplar, vi eje, ev fra Sachſen⸗ malo i Lauenborg. Or. Larven er í Holfteen almindelig paa Populus tre- mula og canadensis; den indtager om Høften de af Noct. populeti forladte Træer og fra hvilfen denne Art aldrig burde (filles t et naturligt Syſtem. Flavicornis. Sjelden imellem Kiel og Hamborg ; maaſtee almindeligere i de Egne, hvor Betula alba er hyppigere. EPISEMA. . Coeruleocephala. Denne Art, fom vi anfee fov en Bombyx, er hos og ligefaa almindelig fom overalt i Todſtland. Graminis. J Marene 1831—36 almindelig i begge Varieteter, fom hellere burde holdes for Arter. AGROTIS. . Lidia. Adſtillige i Nærheden af Hamborg tagne Exemplarer bevife at denne Art er (nbenlant(f. Den fandtes paa Sandgrund í Juni Maaned. Tritici. Almindelig i de Egne, fom ere bevorde med Erica. Larven fones at overvintre fom Slægtens flefte Arter. . Fumosa, Fra Omegnen af Hamborg, hvor ben (ffe er fjelden. Suffusa. Vi fif den i September; Larven er maaffee en Beboer af vore Haver, hvor Pupperne fandtes i bez tydelig Mængde. Segetum. Larven af denne meget almindelige Art har f de ſidſte Aar været til ftor Skade for Godsejerne. Den forefommer i Auguft og September og ødelægger ftore Rapsmarker; Plantens Nod og Blade fortærer den paa famme Ti. 529 6. Corticea. ruffen af Larver, fom fandtes paa tørre Enge í Slutningen af Juni. l 7. Exclamationis. Gn af vore almindeligfte Arter. J Juni 1836 var den endnu hyppigere end fædvanlig og Larven fan under disſe Omftændigheder bliver ligeſaa (fabelíg fom den af Segetum. Den fortærer i ftove Selſtaber Græsarter og findes i Selſtab med Larven af : 'Testacea og Graminis. ` | 8, Valligera. Almindelig. Larven lever under Jorden, og nærer fig af Roden af Festuca, Nardus og Aira. 9, Cursoria. J September i Selffaber ven Øfterføens Breder, hvor den fandtes fÉjult under Bladene af Eryngium, Larven fif vi í Juni ffjult Sandet. (Sfr. Iſis 1835, Pag: 328). 10. Ripae. En Beboer af Havbredden. Larven fones at overvintre fom de flefte Agrotis-Arter; fandtes i Okto- ber adſpredt i ftore Selffaber, og lever af Salsola kali, Rumex maritimus og Kakile maritima. Cursoria og Ripae ere begge fangne af Drewfen. 11, Cinerea. Et holſteenſt Exemplar i en Samling fra Hamborg. 12, Tenebrosa. Fra Sjælland (Drewfen). Agrotis - Larverne — fovffaffeá ved Planternes Udlugning; de leve familieviis, ligefom de Larver dér beboe Træerne. Man opfoftrer Dem helft í fri Luft i Potter, foldte med Sand, i hvilfe man nedgraver Fødeplanten. For bedre at funne fafthæfte Gazen, maae de forfones med et Indfnit ved den " øverfte Rand. — Flere Arter eve tagne fom fulboorne Larz … ver t Vinterlejet dybt í Jorden, hvor de undergaae Forvand- lingen feent om Foraaret. Puppen fomes at være forfynet med et mefani(f Apparat, fom tillader den at nærme fig Overfladen igjen, naar den (fal forvandles. 2, 230 AMPHIPYRA. | Tragopogonis. Almindelig; Det fevfte Gyemplar af Larven fandtes t Begyndelſen af Juni og Inſektet ſelv (oft i Oktober. Pyramidea. $$ Holſteen meget ſjeldnere end f. Gy. ved Hamborg. Sjælland (Drewſen). . Typica. J Holfteen almindelig. Larven ligner faa meget ben til famme TA 0g paa famme Steder fore- kommende Larve af Subseqva eller Comes, at det hidtil har vorrt 0$ umuligt, at opdage Forſtjellen imellem begge Arter, fom ligne hinanden faa lidet i deres fuldfomne Sítano. (Sfr. Iſis 1833, Pag. 665). | . Perflua. Et eneíte Exemplar af Larven taget udvoren Den 6te Sunt 1834 paa Lonicera periclymenum; le- verde Papilionen ben. Lte Juli f. 95 et Bevlis fov at Den beboer Holfteen. Sjælland (Drew fen). Pyrophila. . Fra Midten af Juni til Enden af Auguft (ffe ſjelden. GRAPHIPHORA, Augur. Det vilde endnu iffe loffeó os at opdage Larvens egentlige Foderplante. Den er ellers temmelig rigtig beffreoen og fandtes enkelt ved Moden af gamle Piletræer. Baja. En Beboer af Niederhoe Skov ved Hamborg. Brunnea. En Indbygger af vore Skove, Hoor den maaffee overvintrer. — Larven lever af Græs og Lov. Fra Hamborg indtil Sjælland. Dahlii, Sagem fom Larve (i Maj) og Papilion paa famme Steder fom den foregaaende og paa Markerne. Den førfte (fjulev fig i tørre ſammenrullede Blade lige- fom De ovenanførte Arter. 531 5. Festiva. Larven findes ſelſtabelig + Skovene, hoor Ven never fig af Græs, Vaccinium, og af Bladene paa lavtfiddende Bogegrene. i 6. Umbrosa. J Auguft paa Hypericum, 7. Bella. Larven beboer vore Hedeegne og fandtes í Marts og April. Inſektet felo ( Holſteen og paa Sjælland. 8. C. nigrum. $4 betydelig Mængde i. Begyndelfen af Juni af indfamlede Pupper. 9. Triangulum, Larven, fom lever af Festuca, findes i AL mindelighed i tørre Blade næften overalt paa Markerne. Inſektet paa famme Tid fom Blomſten af Ligustrum. 10. Ditrapezium, Ikke almindelig. 11. Plecta. Almindelig. Adſtillige Varieteter af Larven fand- teg under Polygonum aviculare og andre lave Planter. | TRIPHAENA. 1. Subseqva. At vi eve uvisfe om Denne hos os almin- Delige Art er Comes eller (ffe, er allerede omtalt. Vi anfee den for Subseqva, fordi Beftrivelfen, fom Bouché giver af Comes'$ Larve fone$ at bevidne det. Vi, fandt den almindelig í Landsbyer paa de Steder, hvor Exkrementer af Menneſter fones at fremkalde Rumer- | Urter, fom fædvanlig tjene den til Føde. 2, Pronuba, Mt denne Hog os almindelige Mrt frem- fommer af en Larve (beffreven fom Larven af Var. innuba), fom vi fif ( Tuſindtal, uden at træffe den ſaakaldte (Ifr. Iſis 1835, Pag. 668) Varietet, have vi allerede omtalt. 3. Fimbria, J $olftem og Sjælland. 4. Janthina. Et holſteenſt Exemplar, fom vi eje, blev os meddelt af Etatsraad Wiedemann. Larverne af Graphiphora og 'Triphaena efterføges med 532 Niven") under Gjerder, og man finder dem fædvanlig md- viklede í tørre Blade. 1, 3. 4. 5. 6. HADENA. Saponariae. Sjeldnere i de Egne af Slesvig og Hol fteen, hvis entomologiſte Forhold vi havde Lejlighed til at gjøre o$ befjenote med, end ( Sjælland. Efter Boisduval lever Larven, fom endnu (ffe er opdaget Her i Landet, af Græsrodder, og Inſektet hører, efter vor foftematiffe Anorning, tilligemed Graminis, Popu- laris, Dentina og flere andre, til en Slægt, fom vi falde Oechalia. (Sfr. S(í$ 1835, Pag. 33D). Perplexa. Hører med de to efterfølgende til en. anden Slægten hos Boisduval. Larven lever almindelig i Sel- ffab med Cucubali (Sfr. Iſis 1833, Pag. 661). Capsiucola. J to Generationer almindelig. Cucubali, Larven er almindelig paa Silene flos cucubali. J den botaniffe Have i Kiel vifte den Præ- dilection for Silene maritima, og angriber Blade og Stængler af denne Plante faafnart Frøet er fortæret. (Sfr. Iſis 1835, Pag. 664). Popularis. Fra SHolfteen og Sjælland — (Ifr. Iſis 1833, Pag. 331). Léucophaea. Fra Landsbyerne ved Hamborg. ` Cespitis. Larven, fom upaatefolelígen tilhører denne Art, findes fuldvoxen i Skovene i Juni og Juli paa Aira cespitosa. lere Exemplarer af Snfeftet. bleve tagne ved Hamborg. Dentina. Inſektet føger i fuldvoxen Tilſtand Blom- ſterne af Rubus og Syringa, og fandtes i ſtorſte 9 Inſtrumentet, ſom ev af Jern, bør ikke være bredere end 6 Tommer og Tænderne ftaae 6 ””” fra hinanden, Man river alt hvad der findes af tørt Græs og Løv i en Katſer, forfynet med en Ga? af Sejldug, og unberfeger Indholdet paa et hvidt Tæppe. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15 * l. 533 Mængde ved Eutin 1836. Den er ogfaa aímínbelíg paa Sjælland. Atriplicis. Denne udmærkede Larve fandtes i ftore Selftaber paa Jorden; den lever af Polygonum, Al- sine, Rumex og andre lave Planter. Satura, — (*t med de tob(fe ſammenlignet Gremplar í vor Samling er fra Omegnen af Hamborg. Thalassina og Achates. Om begge Arter ere Menz tiffe tør ot (ffe bedømme. Den faafalote Achates (if vi Maj af en aree, fom fandtes. voren i Auguft paa Helianthus tuberosus, Gemina, Arten findes (ffe ſjeldent paa Halvøens Sederyg, og Erica vulgaris fone$ at være Larvens fædvanlige Føde, : Remissa. . Larven blev tagen tilligemed Larven af Festiva i vore Skove og fan neppe ffjelne$ fra Lar- ven af ben mere befjendte Basilinea. Genistae. Vi mene at have faaet et voxent Exemplar af Larven paa Spartium scoparium den-30te Juni. Sammenligning af Eremplarer fra Halvøen med anz Dre, tagne ved Erfurt, bevifte begges Identitet. Protea. At denne Art Hog os ſtulde være; færdeles fjelden, tør vi (ffe fige; men vi fif fun eet Exemplar, Der toges fom en grøn Larve i Begyndelfen af Juni, 0g fom ftrar derefter unbergif Forvandlingen. Inſektet fremfom den 10de Auguft f. A. T PHLOGOPHORA. Meticulosa. Den velbekjendte Larve. overvintrer og findes fædvanlig om Foraaret i Haver under de lavefte Blade af Althaea, og Papilionen fremfom i Maj og Juni (enkelte Exemplarer igjen í September). . I Juni, Juli og Auguft fandtes Larven paa Borrago 0g Atri- plex; í Skoven paa Rubus-Xrter. 2. 2 3. 6. a. 534 "Lucipara. … Larven fandtes: i September og October i Skoven paa Convallaria og Rumex-Arter, ofte í Sel- ſtab med Larverne af Derasa og Batis. Inſektet Éommer frem i Maj og Juni. MISELIA. —— i Conspersa. Gt Eremplar, vi eje, er fra Hamborg. Larven fones at efterfpore det umodne Frø af Lych- nis og at være lyfere end Larven af Capsiucola. Inſektet henføres maaſtee medrette til et andet Genus. Oxyacanthae.. Larven fandtes i de (tefte Aar meer eller mindre hyvpig paa Mespilus oxyacantha og Prunus spinosa; den lever i ftore Selffaber indtil de lavere Buffe ven Øfterføen. Aprilina. Sffe ſjelden i Skovene. Larven finder man fun tilfældig, da den ffjulev fig under Barken af Træer. Der bliver faaledes Spørgsmaal, om iffe de entomolo— giffe Jagtapparater burde forøges med en fonfao Borſte paa en Stang, for at feje Træernes Bark fra en vis Højde. POLIA. . Chi. Fra Egnen omfring Hamborg og Sjælland. . Serena. Fra Hamborgs Omegn. Dysodea. Ligeledes. . Saliceti. Den tilftræffelig beffreone Larve fandtes — Hit og ber i Juni paa Salix caprea.- Inſektet | Auguft. Polymita. (Gyemplaver fra Pigen og Hamborg tidlig — om Foraaret (9. Winthem) og paa Sjælland (Drewſen). Flavicincta. Fra Omegnen af Hamborg. Nebulosa. Larven hører til de længe levende. J | Juni fandt vi den halvvoren í en Eng paa Rumex, hvis Frø ten efterføger om Natten, og igjen ( Marts — 535 ftjult í Stænglen af Umbellater. Papilionen fremÉom ben 27de Inni. 8, Occulta. Tagen i Byen Eppendorf paa Blomſten af 9, 1. 2, 5, Asclepias syriaca. Herbida. Sagem i Sjælland paa Blomften af Cicuta virosa Drewſen). Larven fandtes ved Hamborg. TRACHEA. Praecox. Hos o$ fandtes Inſektet Éun paa Salogené Hederyg. Larven fandtes ved Segeberg i Flyvefandet ſtjult ved Moden af Erica vulgaris, (Jfr; Iſis 1835, Pag: 327). Porphyrea. Paa Steder beoorebe med Long. Larz ven fanbte$ om Efteraaret. Sy April findes den allerede ſtjult under Jordens Overflade. Piniperda. Begynder at vife fig hift og her i Hol- ftem i Plantager af Pinus sylvestris. APAMEA. Nictitans. (n Beboer af vore Skove, hvor Sinfeftet fandtes. i Juli og Auguft paa Blomften af Solidago virgaurea, Didyma. Fandtes í førte Mængde i Auguft (Ejult under Vinduesſtodder. Ophiogramma. Eengang tagen ved Hamborg paa Blomſten af Ribes (v. Winthem). Latruncula. Gengang tagen ved Hamborg. Strigilis. Larven hører til de under Jorden levende og le: ver í Stænglen og Moden af Phleum og andre Grægarter paa famme Maade fom Didyma og den følgende Art, ſaaledes at det bliver meget vanffeligt at opdage Den. J Juni begynde de af ben beboede Stængler at visne. Larven undergaaer Forvandlingen- paa famme Maade fom Nonagria í Stænglen felo. Larven er grøn med en violet Stribe paa hver Side af Ryggen. 536 6. Airae. Den lille gule Larve beboer Noden og Stæng- ler af Aira cespitosa og fommer førft i Slutningen af Juni til den Deel af Planten, fom ftaaer frem over orden. Den fandtes í ftove Selffaber ( Skove og paa Marker. (Sfr. Iſis 1835, Pag. 325. og (yvepevé neuere Beiträge, Th. 2, Sab. 162). Ved Hjælp af Drenge, fom vare undervifte ( den Methode at løfe Stænglen af Aira, have vi forffaffet os en ftor Mængde Pupper. Inſektet ledſages overalt af en Staph. tristis Gyllh. nærftaaende Staphylinus- Art, fom efterføger dens Gyfrementer eller Larven felo. — Didyma og be andre omtalte udgjøre en Slægt, fom vi falde Lampetia. 4. Tes!acea. Larven fandtes meer eller mindre hyppig f Dorfebe Egne; den hører til bem, fom beffadige Græsarter og ſtjelnes let fra De nærmefte Arter. Inſektet udvikler fig i Auguft og September. 8. Basilinea. Larven gjennemffjærer Gazen naar man "wn opfober ben; den fandtes om Efteraaret meeft. paa Prunus-Arter og Corylus avellana. Om Foraaret [eger den hen til de lavere Planter. Noftualiten effec fig ( Mat og Juni. 9. Infesta. Kun em Gang tagen ved Hamborg. MAMESTRA, : 1. Pisi. Ligeſaa almindelig her fom i andre Dele af Cu- ropa. 2. Oleracea. Ligeledes. Et meget mørft Exemplar fandtes paa Hippophae rhamnoides. 3. Svasa. Holfteenffe Exemplarer af denne Ugle, der frem- fom af Larver, fom lignede Larven af Oleracea, tale for begges Identitet. i | 5. Nigricans. Den ef Boisduval í Chenilles d'Europe | i 537 givne Figur foarer til en Larve, fom vi fif i Maj. Flere Exemplarer funde iffe bringes til Forvandling. Den- lever í udyrfedenCgne i Roden af Græsarter, og er faaledes af os beſtreven. — (Larvens: Farve er faftgrøn; Hovedet, med Horizontal Pande, brunagtigt, noget fmallere end ben førfte Ming; paa Denne. et Nakkeſtjold af Grundfarven. Pulsaaren og begge Ryg- linierne morkere; be HoMe Lufthuller med violet Jnd- fatning. over en hvid Sidelinie. Spidſen af Bug- fødderne iffe betegnet.. ntet ſynlig Punët í Midter— feldtet. Huden overalt glat. Den førfte Ning tyndere end den følgende, Den ellevte bagtil afrundet. Længde 1/3”, Varietet: a) Sidelinien guulagtig; b) over den - HoMe eller guulagtige Sidelinie en violet; c) J MM- E 1. . 8. 1. terfeldtet ved Bafis af Ringen mørfe violette Skygge— ſtriber. Drewſen). Albicolon. Flere Exemplarer fandtes Mft í Juli under Vindueſtodder. Brassicae. Fra Kiel til Kjebenhavn almindelig. Den fuldvoxne, for Kaalarter faa ſtadelige Larve, fones at nedgrave fig Dybt í Jorden, og førft í April finder man Pupper ved at bearbejde Haver. Persicariae. Ligefaa almindelig. Chenopodii. Larven nærer fig af Brassica og fandtes í ftørfte Mængde ved Oſterſoens Breder paa Salsola Kali. Den hører med Peregrina og flere andre til en Gruppe vi falde Salacia. THYATIRA. Batis. J 1832 fandtes Larven i betydelig Mængde paa Rubus glandulosus: (Sfr. Iſis 1833, Pag. 665). Ligeledes fra Sjælland, hvor Larven fandtes paa Rubus idaeus; 31 538 Derasa. $0$ 0$ lige faa ſjelden fom paa andre Steder. CALPE. Libatrix. Ikke ſjſelden. MYTHIMNA. Turca. Fra Sjælland (Drewſen) og i Nærheden af Hamborg. | Prospima. Fra Sjælland (Drewſen). ORTHOSIA. Instabilis, Larven, fom i visſe Barieteter ligner Lar- ven af Gothica, fif vi í betydelig Mængde. Munda. Fra Hamborgs Omegn. Ypsilon. Larven, fom er ben bledeſte af alle o$ bez kjendte, opdagedes i ſtore Selffaber ved Kiel og Ton- dern, og (fjuler fig i Sprekker paa Barten af Popu- lus alba og Salix-Arter. Lota. Den beffrevne Larve fik vi i Juni paa Salix pentandra. Inſektet í September. . Macilenta. Fra en af o$ beffreven, i Juli fulbooren Larve, fom (ffe foarer til den ældre Beffrivelfe af den bekjendte, fom findes i September. Gracilis. Larven nærer fig af Populus, Spiræa, Ly- simachia og Rosa og fandtes fra Kiel til Sylt, Hoor ten opdagedes paa ben. interesfante Rosa spinosissima, J Moferne lever den af Myrica gale. Populeti. Larven er bleven naturaliferet paa Populus canadensis og findes Der í betydelig Mængde, faavelfom paa Pop. tremula. (Qf. Iſis 1835, Pag. 329). Gothica. (n af be Arter, fom tidlig i Foraaret fv- ger Pilens Blomft. Larven fandtes i adſtillige Varie— teter paa famme Fræ, Mespilus, Spartium og Lo- nicera periclymenum. (Jfr. Iſis 1835, Pag. 330). 9. 10. 12, 539 Stabilis. J betydelig Mængde fra Larver, fom ifær beboer Enge. Miniosa. Den udmærfede, (fjulte, endnu ej nøje be ſtrevne Larve, fandtes i Juni paa Egetræer, (Larvens Farve er blaagrøn; ben er noget haaret. Guldguul, pift og her i Punkter opløft, fmal Midterſtribe. Fo lignende Rygſtriber begrændfe Rygſtjoldet. Tvende, for oven og neben i Vinfler udſtaarne Sideſtriber, Hoori de forte Lufthuller ftaae. J Midterfeldtet forte Pletter, (med hvilke Sidepletterne paa den anden SMe af Midterſtri⸗ ben ftaae i Forbindelſe), og Punfter af famme Farve paa de- førfte tre Ninge; Fun den fte, den 11te Ning mod Bagenden, brat afffaaren. Længden 1^ 2^^ $9; vedet foroven fort, horizontalt, ſmallere end den førfte Ning, der har famme Soffelfe fom den efterfølgende. Drewſen). . Cruda. Fra 1832 til 1836 fandtes Larven næften overalt ( vore Skove paa Noercusz og Salir-Arter, Pistacina. Larven lever af Græs og Mumer-Arter og indſamles Hift og her paa lave Planter. . Litura. Sage under Vinduesſtodder og ( Skoven paa Qvifte í September. Larven fandtes i Sjælland bm 29be Juni paa Agre med Viffer. CARADRINA. Morpheus. Larven fattes de fov Puppen Farafteriftifte Haar, Den fandtes paa Artemisia campestris og Hip- pophae ved Øfterføen og paa de lavere Qvifte af Alnus. . Cubicularis. Inſektet í Auguft under Vinduesſtodder og gamle Brædder. Den beenfarvede eller næften farve- løfe Larve Funde vi endnu (ffe bringe til Forvandling ; ben fandtes ſidſt ( Oktober i bet tørre Straae og Vælge af Ærter. 37" 3. 4. 5, 540 Ambigua. Larven fandtes 4/^ lang paa Buffen af Wrtr, om Foraaret i ſammenrullede Blade og under Sedum. Papilionen i Selffab med Cubicularis. Respersa. Fra Hamborg (o. Winthem): Trilinea. ... Bore Exemplarer ere fra Sjælland og Eutin. LEUCANIA. Den lettefte Maade at forffaffe fig Larverne af Denne na- turlige Slægt, beftaaer” deri, at man om Foraaret klover Stænglen af Umbellater, fom. tilbyder dem et beqoemt Bin- terleje. De ligne føvrigt hinanden faa meget, at vi (ffe funde finde diſtinkte Kjendetegn til fere. De forlade deres Bolig om Aftenen, og vife fig naar det bliver mørft paa Toppen af Græsfet og lave Planter; paa Denne Tid fan man tage ben. í Kætferen. - 1. Pallens, Almindelig. 2, 2. 6. Impura. Larven fandtes i Selffab med ben følgende og holder fig (fjult i Stænglen af Arundo phragmitis, hvis. unge Blade tjene den til Fode. Paa Steder, boor denne Plante viſer halvrunde Skaar fan man være vig paa at finde den ved Gfterfegelfe om Af- tenen med Lygte: Straminea, Almindelig i Juni í Nærheden af Søer og Damme. Begge Arter ftaae hinanden faa nær, at de let Funde holdes for Mentiffe. Men gjentagne Db- fervationer paa adſtillige Steder ( Europa bevife det Modſatte. Lythargirea. Vi ere blevne overbeviſte om, at Larven kryber hver Dag tilbage til den Stængel den beboer. Albipuncta. Hift og her. Larven lever fammen med Lythargirea. Conigera. $$ Henſeende til Larverne er den identift med Lythargirea, Pallens og Albipuncta. T, 8. 441 Obsoleta. Larven overvintrer fuldvoxen paa Stæng- lerne af Arundo phragmitis og forvandler fig paa famme Sted. Hoor Nøret (ffe afhugges træffer man den Helft ( be af Vinden afbrudte Stængler. Den fandtes aldrig hvor Planten ftob ( Vandet. Comma. J Juni paa Blomften af Kløver. NONAGRIA. Larverne efterføges paa Steder, Hoor. Arundo eller andre af- den beboede Planter vore paa Bredderne eller í Vandet felv. De af en Larve beboede Stængler ere visne í Foppen. 1. 3. Fluxa. Larven funde endnu (ffe opdages. — Synfeftet felo i September imellem Carices. . Phragmitidis. (Jfr. Iſis 1833, Pag. 665). Paludicola. (Sfr. Iſis 1833, Pag 665). Cannae. (Jfr. Iſis 1833, Pag: 666). Vi Fjende to Subſpecies, beboenbe Stængler af Scirpus lacustris og Typha latifolia. Typhae. (Sfr. Iſis 1833, Pag. 666). Bathyerga. (Sfr. Iſis 1833, Pag. 323 og Freyer: Neue Beiträge, B. 2, Tab. 170). Beboer: den: under- jordiffe Deel af Stænglen af Arundo. Fabricii. (Drewſen). Fra Sjælland, hvor denme di- ftinfte Art fandtes i April fom Puppe f en Stængel af Arundo phragmitis. . Den bliver ſnart betjendt— gjort af Frever. ou GORTYNA. . Leucostigma. Fra de Bolftem(fe 3Xavffegne; fones (ffe at være fjelben der. . Micacea. Fo Gange truffe af Larven, fom ev en Beboer af Roden "af Atriplex. Flavago. Fra Sjælland indtil Lauenborg (ffe ſjelden. 10. 542 Larven opdagedes i Stænglen af Arctium, Carduus 0g Sambucus. (Sfr. 1833, Pag. 669). XANTHIA. Ochroleuca. Fra Hamborg (e. Winehem). Rufina. Den unge Larve opdagedes ſelſtabelig paa Bladene af unge Egetræer. Voren ſtjuler den fig imel lem Græsfet. Ferruginea. J vore Sove og vaa Enge (ffe fjeMen. Citrago. Et holſteenſt Exemplar er bleven os tilfendt fra Hamborg. Croceago. Fra Nærheden af Hamborg. Et Hol- ſteenſt eller Danfé Exemplar er endnu (ffe. fommet os tilfone. Aurago. $$ Sjælland og de holfteenfte Skove me- get almindelig og ofte taget paa tørre Qvifte. Larz ven, hois fædvanlige Opholdſted maa(fee er paa højere Træer, fif vi engang paa en lav Bøg. Silago, Ofte tagen med den foromtalte. Cerago. Flere Exemplarer fra en gammel holſteenſt Samling. Gilvago. Vort Gremplar er taget ( en Kaftanie- See ved Hamborg (o. Winthem). Palleago. Fra en af de Bolfteenffe Landsbyer (o. Winthem). COSMIA. . Oo. SjeMen, eller en Art fom er bleven ſjelden. Forſt í Juni 1836 opdagedes den fmuffe Larve paa et gam- melt Egetræ. (Den er Faffebrun med kridthvide, af Perlepletter dannede Midter- og Sideſtriber og mindre hvide Punkter í og udenfor Midterfeldtet. Det ftore Hoved fort. Paa førfte Ning et mørkt Nakkeſtjold. Minterftriben paa anden og tredfe Ning ſtregdannet; paa —,—— T i 543 de følgende Deelt efter Længden (to Halodele, hvoraf den forrefte oploſer fig í Draaber, og fom paa den forrefte Halodeel af ben tolvte Ming deler fig i en Krands. Forreſten i Midterfeldtet af hver Ning tre Par hvide Punkter, hvoraf be midterſte ftaae langt fra hinanden, og to imellem hver Draabe af Sideſtriben over hinan- ben. Bryſtfodderne mørke. Bugfodderne brune. Over: Delen af Hovedet banner med Panden en Flade. Læng- Den 1/'3^. Demne Art, tilligemed Rufina og Mi- niosa, ftaaer, hvad Larverne angaae — der unægteligt høre til de (fjennefte af vore indenlandſte — nær ved hinanden, og henhøre alle tre til famme naturlige Gruppe. Sremfen). Trapezina. En af vore almindeligfte Noktualiter. Retusa. Zynfeftet (fjulev fig i Auguft og September i Græsfet og Larven i fammenrullede Blade af Piil. . Subtusa. Gremplaterne ( vor Samling ere fra Lands- byerne i Nærheden af Samborg. Diffnis. Fra Hamborg. Affinis. Larven flere Gange tagen ved Flotbek paa de lavere Grene af Ulmus campestris og suberosa. (9. Winthem). . Pyralina. aryen taget ved Hamborg paa Piletræer. CERASTIS. Vaccinii, $$ Sfove, boor Vaccininium myrtillus fovefommer, ikke fjelden. | Satellitia, Den feneft forekommende af vore 3t oftualiter. XYLINA. . Vetusta. Larven taget i en Molledam ſidſt i Juli. Exoleta. Larven beboer vore Haver og er (ffe fjeMen paa Bønner (Vicia faba). Men paa Steder, hvor ben 1832 fandtes ( en faa betydelig Mængde, at vi fit 10 Gtoffev, er den (ffe feet Men. 544 3. Conformis. Fra Sjælland (Drewſen) og Hamborg. 4. Zinckenii. Tidlig om Foraaret taget ved Hamborg. (BefhÉe). 5. Rhizolitha. ra Hamborg. 6. Petrificata. Fra Hamborgs Omegn. 7. Putris. Paa flere Steder i Landet. 8. Scolopacina. Larven fandtes adſtillige Gange i Skove, hvor ben lever af de der forekommende Grægarter. 9, Rurea. Bi fif Larven om Foraaret i Stænglen af Arundo véd Grave og Damme. | 10. Polyodon. Jf. Freyer: Neue: Beiträge, 2 B., Pag. 107, hvori omtales denne og de følgende Arters For- ening under den af Boisduval proponerede Gruppe Agrostobia. hs. 11. T'ytoxylea. Denne Art, fom Boisduval anfeev- fov en Barietet af Polyodon, er heller (ffe. ſjelden hos os; Den fandtes ved Kjær og Vandløb. 12. Lateritia. Ligeſaa almindelig fom den foromtalte. 13. Freyeri. (Jfr. Freyer: Neue Beiträge, 2 TH., Sab. 159 og Iſis 1835, Pag 324). 14; Virens. Flere Exemplaͤrer tagne ved Hamborg (v. Winthem og Sommer). Sjælland (Drewſen). " ASTEROSCOPUS. 1. Cassinea. Af Larven: fif of mange. Exemplarer i vore Skove ( Maj og Juni paa Lonicera periclymenum og Qvercus. Det er befjenbt, hoor vanſteligt det ex at bringe dem til Forvandling. Pyramidea og Perflua høre, efter vore Anſtuelſer, til det famme Genus. CLEOPHANA. 1, Pinastri. Puppen fandtes flere Gange under Sedum acre paa Sandfletter. | 4. 6, 545 Lithoriza. At Eſterretningerne hos Treitſchke om ben ved Paris almindelige Larve (ffe ere rigtige have of allerede omtalt ( Iſis 1835, Pag. 326). Vi fandt den i SBegonbelfen af Juni paa Lonicera pe- riclymenum. Rectilinea. Sagem ved Hamborg í Juni. CUCULLIA. Abrotani. Ved Hamborg (ffe ſjelden. Larven paa Art. abrotanum. Absynthii. Maaſtee overalt Larver paa Art. vul- garis. Artemisiae. " Larven blev (nbfamlet for tí Mar Men i betydelig Mængde i Nærheden af Fiſchbeck ved Elh- ftranden paa Artemisia campestris GBeſchke). Inſektet fandtes i de (fte Mar i ftor Mængde ved Itzehoe. (Ran6oro). Tanaceti. Larven fones her i Landet at leve af Blomſten og Freet af Achillea millefolium og fandtes enfelt og i Familier af 10—12 ved at affeje Stræfninger, bevorde med denne Plante. 3 Umbratica. J Marffegnene eb. Vefterhavet hyppi- gere end andre Steder og tilligemed Sphinx elpenor. Larven er og ubefjendt. Chamomillae. En beffreven, hvid Larve, fom næppe fan tilhøre nogen anden Art, fandtes i Juli paa Chrysanthemum leucanthemum. (Farven er frt- hvid med et guulagtigt SFjær. Det ftore Hoved med perpendikulair Pande rødligt, og fan trætfes ind i ben førfte Ning. J Midterfeldtet en Dobbelt Næffe af Skoggeſtriber, vendte imod Midterlinien og paa hver SMe liggende i fraa Stilling mod Hovedet. Ningene kige tpffe, Den lite paa Bagenden ophøjet, Dog uden 10 * 546 Spids. Efſterſtyderne ualmindelig ftore. Paa ben tolvte Ning fire behaarede Punkter. Det fidfte Par Fødder længere fra hinanden. Længde 1^ 3/7, — Den ligner í Habitus Larven af Oxyacanthae, og la: der fig vend Berøring ftrar falde af Fødevlanten. Pup- pebolftvet fom hos Verbasci. Lever af Blomften paa Chrysanthemum .leucanthemum og Artemisia vulgaris. Drewſen). | Lucifuga. (Gyemplarer af den Cucullia, fom vi an- fee fov denne Art, eve. blevne tagne i Nærheden af Ribe. Asteris. Larven fif vi í begge Varieteter; den violete paa Aster trifolium og den gule paa Solidago vir- gaurea. Verbasci 0g Scrophulariae. Larven beboer felffabelig ſaavel Den vildtvorende Verbascum thapsus fom Scrophularia og ( vore Sacer Tanacetum balsamita, (Den her be- ſtrevne Larve, fom fandfonligviis er til en herhen hg- rende Art, fandt vi den I9de Juni 1836 paa. Blomften af Arthemis cotula og bragte den i Juli til Forvandling i et lignende Holfter eller Spind. Hovedet kjodfarvet med tre morkegronne Striber paa langs. Intet Nakke— ſtjold. Ningene af eeng Brede og Tykkelfe, indſnorede i Ledene, paa den forrefte bredere Halodeel [ofegronne, paa den bagefte brunagtig roſenrode. Mindter= og Ryg- "linierne utydelige. J Midterfeldtet paa hver Side en Rækfe Raffegrenne dobbelte Hage-Streger. — Den hift og ber udvidede Sideftribe er af famme Farve, og unz ber ben en lignende Rekke Hage-Streger, paa hois baz gefte Ende de ſmaa, vertikale, langagtige, hvidt og fort indfattede Lufthuller ftaae. Den forrefte Halodeel af be tolv Ringe er imod ben bagefte ftevft -opbøjet. Vorte— punfter fun fonlige i Perleform paa Bugføddernes Si: —— E y N 547 De. Den grønne Tegning overalt begrændfet med fort- agtige Linier. Længden 1^ 3/^. Før den ſidſte Hud- ſtiftning ev den ovenpaa grøn med hod Sideſtribe. Længde 9”. Hele Dyret repræfenterer, fom faa mange andre Larver, Fødeplantens Blomfter, feet fra Siden af, og nærer fig udeluffende af famme. Denne Larve gjør Overgang fra de andre Cucullia = Larver til den Afdeling, fom nærer fig af Blomften af Artemisia, og hvorfra ben ifær adſtilles ved Vorterne paa Mid— terfeldtet og Siderne, der (ffe forlænge fig i Spidſen. Den har mere Lighed med den hos Freyer Tab. 167 afbildede paa Hyoscyamus niger levende Larve til Pel- tigera). Drewfen). ABROSTOLA. Triplasia og | Asclepiadis. Begge Arter tagne i Holfteen og Sjæl; land. Larven er og fun befjendt af den førfte.: PLUSIA. Concha. Kun eengang taget ved Hamborg (o. Wintbem). Festucae. ($n af vore almindelige Arter. (Ifr. Iſis 1833, Pag. 667.) Chrysitis. - Ligeledes. Bractea. — 30 Exemplarer tagne ved Kjøbenhavn. (Drew fen). Jota. Flere Gange tagen og opfebt. Gamma. Almindelig. ANARTA. . Myrülli. Ikke fjemen. Larven fi. vi adſtillige Gange - paa Erica vulgaris. - Heliaca. Exemplaret vi eje, er fra Hamborgs Gan. i HELIOTHIS. Dipsacea. 1835 meget hyppig ved Travemünde (v. Winthem). 2, w yN 548 Scutosa. Denne Art fandtes hyppigere 1834 end fædvanlig í Nord⸗Todſtland. J Auguſt fik vi et Exemplar af "Larven ved Kiel paa Artemisia abro- tanum, Papilionen fremfom i September. (Jfr. Iſis 1835, Pag. 330). . Marginata. Larven fif vi næften overalt, hvor Ononis- Arterne fovefomme. — Zynfeftet findes fra Sjælland til Samborg. ERASTRIA. . Sulphurea, (Gyemplarer af begge Kjøn tagne i Juni ved Kiel. Unca. Stfe fjelden ved. Hamborg: paa fugtige — . Fuscula. Denne Art fandt yi fun i Skovene. . Paula. J Juni ogl Juli paa ſandige Marfer, be- vorde med Gnaphalium. OPHIUSA. . Viciae. Bore Exemplarer ere tagne -paa Sjælland og i Eutin. Larven endnu” (ffe opdaget. Lunaris. Flere Exemplarer eve blevne fangne ved ias (9. Winthem). CATEPHIA. . Alchimista. Et Exemplar er bleven fanget ved Kel- língbufen. CATOCALA. . Fraxini. Ved Kiel og Atona. . Nupta. $$ SHolfteen og Sjælland. Sponsa. Ikke ſſelden. Promissa. Larven fandtes adſtillige Gange i Hol— fteen og Sjælland paa Enge. Inſektet fremkom i Juli. BREPHOS. Notha. Larven fandtes næften overalt ( Juni paa Pop. tremula. Af en Deel, fom indſamledes 1832 fremkom Inſektet i Marts 1833, 1834 og 1835. 2. 549 EUCLIDIA. Glyphica og . Mi. Begge fjeldne. PLATYPTERYX. Spinula. Larven fandtes fel(fabelíg í September paa Mespilus og Prunus spinosa. Inſektet anſees for en Repræfentant af et ſerſtilt Genus af Boisduval. De flefte Arter tilhøre det nordlige Amerika. Curvatula. Fra Egnen ved Hamborg, hvor Larven fandtes paa Alnus. Falcula. Mange Eremplarer trufne af Larver, fom fandtes paa Betula og Alnus. " Ungvicola. (Gn Beboer af vore Cfooe. Larven fin- des paa 3Begetveer. Inſektet i Maj og Auguft. Lacertula. Fra Hamborgs Omegn, hvor Larven fand- teg paa Betula (9. Winthem). De omtalte Sommerfugle udgjøre en Stoffe af: SPaplltoniter ... ... 67 Arter. QUIET IAS 26 — : $Sombprer . ...... 70 — Woftualiter ...... 222 — S det Hele 385 Arter. 550 Om de danfke, norfke og holftenfke Botanikere og Botanikens T)nbere fom have nydt den VÉre, at deres Navne ere blevne tillagte Planteflægter til Erindring om dem. fil. har, Men Linnés TiD og efter denne ftore Mands Forflag, indført den Skik blandt Botanikens Dyrkere, at Dpnævne Planteflægter efter Botanifere ") — Det var deels Forfængelighed, fom Linné iffe manglede, hvilet fees paa mange Steder i Hang egenhændige Levnetsbeſtrivelſeh, Deels Agtelſe fov fortiente Botanikere og Lyft til at vife den, deels ogſaa maaffee Forlegenhed for at finde et pasfende Slægtnavn, hvilfet undertiden ev vanffeligt nof, der indgav bam denne Idee, fom han forreftem (ffe var den førfte Ska— ber af, berfom Botaniferne have Net i, at Achillea er benævnet efter Achilles, Chironia efter Chiron og Lysima- chia efter Kong Lyſimachus 5), Naturligviis var Linnés Mening, at denne Hæder fun ſtulde tilftaaes udmærkede SBotanifeve, hvilfet ogſaa ligger i *) Regelen i Philosophia botanica lyder faaledes : „Nomina gene- rica, ad Botanici optime meriti memoriam conservandam con- structa, Sancte conservanda sunt. — Hoc unicum et sum- mum premium laboris sancte conservandum et caste dispen- sandum ad incitamentum et ornamentum Botanices,* — Jeg vil iffe nægte, at Regelen har været til incitamentum Bota- nices*, men Jeg maa nægte, at ben har været ,,caste dispen- satum,“ — (Snboer, fom elffer $8otanifen for dens egen Skyld, vil vel ogfaa titftaae, at denne $Selonning Doerfen er premium summum eller unicum, *n) ©. ©. Linnés egenbünbíge Xntefningar om fig fief med An- márfningar och Tillåg af Adam Afzelius, Stoholm 1823. 4. ***) ©. R. Boemer har, i fan Lexicon reih herbariæ, Lips. 1802, 8, p. 31, iblandt andre følgende Forklaring af GCloeatnabne. 351 Regelens Ord, fient han let maatte have funnet (nbfee, at en Rettighed, fom enhver der gav en Planteflægt Navn troede fig i Beſiddelſe af, vide medføre, naar denne Skik blev almindelig, at enhver, der havde en Ven, fom yndede Plan- ter, en Velgiorer, fom underftøttede hans botaniſte Joer, eller en Mæcen, fom det funde være fordeeiagtigt at ſmigre, vilde ogfaa have Mettighed til at forevige Vennens, Velgjørerens eller Mæceneng Navn *) Denne Misbrug er gaaet ( Svang i, Bellis; han figer nemlig: “Belli Regis Daniæ filius. Jeg veed iffe, hvad ber har givet ham Anledning til denne Ethymologie; thi bet er mig iffe bekieudt, at der i ben banffe Hiftorie fine deg en Songefon under dette Navn. J alle Tilfælde er Ethy— mo(ogien urigtig; thi Navnet Bellis findes allerede hos Plinius. Jeg vil iffe paaftaae at inné Selv fulgte Regelen med Stræng= hed; thi bet ev lidt mistænkeligt, at blandt de af ham paa denne Maade honorerede, vate beeló mægtige Perſoner, fom iffe vare udmærkede $Botanifere, deels faadanne, af hvilke han havde faaet betydelige Foræringer. At Linné forreften i Slægt= og Trivinalnavne undertiden føgte at forbinde en Egenſkab hos $8otaniferen, fom han erindrede om, med en Ggen(tab hos Planz ten, fom ban anvendte dertil, har man flere Grempler paa. Det fpecielle Navn paa ben enefte til ben Tid befienbte Art af Forskálea, nemlig tenacissima, paéfer iffe blot paa benne Plante men oafaa paa ben berømte Steifenbe Formål. Hiin er befat med bageformige Haar og holder paa Klæderne fom em Burre, denne holdt meget faft paa fin Mening og var tenax propositi. — For at forevige be tvende det 17be Aarhundredes ftørfte Botanikere, Brødrene Johan og Caspar Bauhin, og for at vife, at den fmnffe Planteflægt, fom bærer deres Navn, min: ber om dem begge, valgte Linné en Slægt, hvis Arter have folia cordato-biloba eller ere ligefom fammenfatte af tvende, — Xnece doten om ben befienbte Magifter, fiben Biop i Xaboe, Joh. Browallius) fortæller Beckmann faalebe8 i Lexicon botanicum (Goetting. 1785. 8), efter &innés egne Ord til bam: ,,Solebat, Browallius eum qvocum colloqvebatur, qvasi ab imo ac limis oculis adspicere, atqve in habitu hujus plante nescio qvid si- mile animadvertere sibi videbatur Linnzeus, In juventute fuit Browallius bene moratus atqve modestus., sed postqvam 552 faalænge Denne Benævnelfe er bleven brugt, uagtet Profesfor Oken í Iſis med drohe Ord har ivret derimod") Slige- 2) Episcopatu fuit ornatus magis magisqve factus est snperbus, et tandem in disputatione de maris incremento ita se gessit, ut fere stupidus esse videretur. — Hasce commultationes animi etiam tres species hujus generis habitu sua exprimere videbantur Linnzeo, qvas etiam cognominibus indicare voluit, cum unam demissam, alteram elatam tertiam alienatam dixerit,* Den fibfte findes iffe hos Linné; formodentligt bar han fiben fundet at Udtrykket var alt for haardt. — Disfe Anectoter ere virfelig paéfercbe, derimod. tør jeg iffe indeftaae for føl gende. fom Jeg bog vil fortælle for deng Snurrigheds Skyld. S Maboe var i Slutningen af bet 17be Aarhundrede E. Til- lands Profesfor i Botaniken, om hvem man paaftob, at fan frygtede faa meget for Bandet, at han, for at unbgaae dette, paa en Reife fra Aabo til Stokholm lagde Beien over Xorneaa. Man. føyede til, at han derfor var bleven faldet Cillamnoe. Dette er vel et Indfald af en Spøgefugl; men vift er bet, at Linné gav en Splanteflegt hans Navn, fom Éryber op i høye Zræer, og derved ligefom ftræber at unbgaae Bandet, f. Gr. Tillandsia usneoides, — Man havde i Linnés Tid og derefter travlt med at tale om et formeentligt Fiendftab imellem ham og Buffon, og mange troede, at han ved den ubetydelige Plante- flægt, fom han falbte Buffonia, hentydede paa fin Mening om denne genialfte Mands Fortienefter. Dette troer Jeg iffe; thi vel ſyntes Linne iffe godt om at Buffon iffe fatte faa megen Priis paa hans Fortienefter, fom mange andre, hvilket man feer af hans egne Xntegnelfer, men Linne maatte bog vift beundre hans Genie, Desuden er bet vift, at man iffe af ben benævnte Plantes Skionhed eller Mærfværdighed fan flutte fig til Linnés Agtelſe for ben Botanifer, fom den minder om. Löfling, hans fjerefte Difcipel, opfaldte han med en meget tør og ubetydelig Planteflægt, da derimod Kalm, fom han giorde mindre af, lever, ved hans Benævnelfe, i en af be ſmukkeſte amerifanfte $8uffarter, Hvad Buffonia angaaer, da troer Seg, at Linné ved dette Navn tillige vilde antyde, at Planten vor nogen Lighed med Juncus Buffonius L. S den banffe Overfættelfe af Willdenows Lærebog i Botanifen, (Kbh. 1790) har. Hendrik Steffens, nu Profesfor i. Berlin, alz 553 Navne blive vel (ffe altid antagne af Botanfferne, men un: DertMen vinder en vis Godmodighed Seir over ben ftrænge Retfærdighed, ífev naar man feer Slægtdannerne bønfalde Deres Samtidige om iffe at forandre et faabant Navn, va ben Opkaldte var deres bedfte Ven. **) Jeg vil forreften (ffe. nægte, at der ved den Linnéifte Regel fan vifes en Agtelſe for andres Arbeide, fom er baade paéfenbe og billig; thi vi bør med Taknemmelighed paaſtienne de Fortienefter, fom Botanikere fra alle Tider og fra for- ſtiellige Lande have havt, og vi erindre dem bebft ved at fee og underføge de Planter, fom bære deres Navn) , — men Jeg bør tillige giore opmærffom paa, at ben ftaaer langt tilbage for en anden af Linné dannet Regel, Den nemlig: ved Slægtnavnet at ubtroffe en Form eller Egenffab hos de Planter, fom udgiore Slægten, hvilet ofte giver Anledning til, at man faaer en Idee om Planten og fommer paa Spor efter dens aon **8*) lerede giort famme Bemærkninger. — 3oologerne have fun indz ført denne Skik hvad Trivialnavne angaaer. Regeleu herfor udtrykter Fabritius næften med Linnés Ord. - +) Jeg har for nogle Xar fiden læft denne Anmodning, men Jeg erindrer nu iffe hvor, '*) Derfor har man og dannet Slægterne Aristotelia, Theophrasta, Virgilia, Plinia, Catonia, Ægineta. Ja felv en japanft Botani fer, Ho - tei, fom Siebold rofer i fin Afhandling om den botaz niffe Literatur i Japan (v, Acta nat, curios, vol. 13, p. 2.) er ifte bleven glemt. Prof. D. Morren har nemlig faldt en jaz panft Planteflægt Hoteia. : +*+) ©. Sprengel forfoarer den Linnéifte Regel at opkalde Botanikere juft dermed, at Linné lagde Xntpbning beri fom paéfebe baade paa Planterne og paa Botanikerne, og anfører adftillige Gr. empler derpaa, fom faa at fige ere trukne ved Haarene, f. Gr. at Commelina, fom bar et lille og to ftore Kronblade, erindrer om 3 Brødre Commelyn, hvoraf be tvende vare dygtige S8otani- Eere og ben tredie fun ubetydelig. €. C. Sprengel Udgave af 38 554 Ved at fige nogle fag Ord om be banffe, norſte, hol ftenfte og ſlesvigſte BotaniÉere, fom have nobt den re, at deres ofte forgiængelige Navne ere blevne overførte til Planter, (om íffe forgaae, er det min Henfigt, at give nogle Bidrag til Botanikens Hiftorie Hos os, hvoraf Jeg haaber man eíl fee, at Den dygtige Botaniker efterlader et til alle Tider hæ- dret Navn, om Det end ikke ev forbundet med en Plantes Varighed. — Jeg vil følge den cronologí(fe Orden og tillige tilføye dens Navn, fom har dannet Slægten, Clasſen t det Linnéiſte Softem hvortil ben hører, Familien i det naturlige Syſtem hvortil den bør henføres og tillige nogle Noticer om de op: kaldte Botanikere eller Botanikens Andere. Forelobigen maa Jeg bemærke, at Jeg ved danſte og norſte (amt ſchlesvigſte og bolftenffe. Botanikere (ffe alene forftaaer bem, fom eve fødte i disſe Niger og Provindfer, men ogſaa Dem, fom ere fødte paa andre Steder, men i flere Aar have * været anfatte her, endogſaa i Golonterne, Bursera, fom hører til Clasfen Decandria Monogynia og Familien Terehinthaceæ, har Baron Jacqvin den ældre benævnet efter Joach. Burſer, fom blev indkaldet fra Tydft land og anfat fom Profesfor ( Medicin og Botanik ( Sorø, oor han opholdt fig fra 1624 til- 1639, va han døde. Han havde: reift meget og famlet et for den TM ftort Her- barium, Hvorved han og derved, at den Tids ftørfte Botaniker Casp. Bauhin ofte nævner bam med Moes, blev mere beftennt end ved fine Skrifter. Hans Planteſamling, beftaaende af Linné8 Philosophia btanica Holm. 1809. 8. p. 276. Man indfeer imidlertid let, at bet vilde være umuligt, overalt at finde denne Lighed imellem Planter og Mennefter, og at Beftræbelfen for at finde den vilde lede til mange gaadefulde Gbaracterer. 555 30 ftore Bind, foruden be ban(fe Planter, blev under Krigen ført til Sverrig og findes endnu i Bibliothefet í Upſal, paa nogle Bind nær, fom brændte í Ildebranden 1720. Dette Herbarium vår til ftor Nytte for Linné, fordi han Derefter funde beftemme mange af ©; Bauſins toíolfomme Planter. Linné (freo derfor ogfaa en Afhandling om Dette Herbarium”). — Wormia. af Polyandria Polygynia og Familien Delleniacea, benævnt af Rottbøll i Videnſtabernes Selſtabs Sfrifter. Ole Worm levede paa en Tid, da Botaniken be- gonbte at blive yndet i Danmark. Dette fees af hang Epistole, 1 Vol. Hafn. 1738, 8v0., (udgivne efter hans Død af Gram, men man har en fenere Udgave af 1751, da ben førfte for det mefte gik forloren i Kiøbenhavns Brand 1728). Denne Joer vedblev og forøgedes ved Si- mon Pauli. Jørg. Fuiren, Otto Sperling, Thom. Bartolin, Ole Borch og Pet. Kylling; men dalede meget under Buch— walderne indtil den igien hævede fig under G. Fr. Rottbøll, Worms botaniffe Kundſtaber bevifes bedre ved den Agtelfe; . han nød af ubenlant(fe Lærde, end ved den Kyndighed (hvil ten Rottbøll anfører), fom han viifte, ved at udfinde, at en bam tilfendt Plante var en Cistus. Overalt fones Nott- bell at tage hang befíenbte Lærdom formeget i Betragtning ved at bedømme ham fom Botaniker. De meget omſtrevne Cochleariæ, fom han fandt paa Aalholm (en lille Holm í Sfeftorden) og fom vore der endnu, og hvorved han viifte, at man ogfaa til den Tid Funde tale vidt og bredt om Ubetyde- ligheder, ere neppe andet end Afarter. Det maa bemærkes, *) Mere om Burfer findes i Gonferengraab Fries Rottbolls lærde Afhandling om Botanikens Hiftorie i Danmark i Videnſtaber⸗ nes Selſtabs SÉrifter 10be Deet. Mange af be ber indførte Bez marfninger ere tagne af denne med ftor Flid ubarbeibebe Af- handling. 38" 556 at Prof. M. Vahl har, í Naturhiftoriefelftabets Sfrifters Gte og fte Deel (en Bog, fom er fun lidet bekiendt udenfor Danmark) faldt en anden Plante Wormia, fodi RNottbolls er en Dillenia. Vahls Plante Faltes af König: fom op- bagebe ben paa Ceylon, Bigamea. Den hører til Pentan- dria monogynia, men det er endnu iffe afgiort til hvilken nåturlig Familie den henhører: ^ Fuirenia, henhørende til Triandria Monogynia og Cyperaceæ, blev Faldt ſaaledes af Rottbøll fov at erindre om Jørgen Fuiren. Han ftuberebe ifær den (nbenlanb(fe Botanik og giorde ( Denne Henſeende en Neife med Otto Sperling til Sielland, Fyen, Jylland og til alle de Provind- fer € Sverrig, fom til den Tid vare forenede med Danmar. Nogle af Refultaterne Deraf ere indførte i Th. Bartholins Cista medica p. 238, men det er blot en Naonefortegnelfe tilligemed Voreftederne for de ualmindelige. Rottbøll bemær- fer med Rette, at Tiden var for fort til at underføge ſaa— mange Provindfer. Bartholin meddeler paa famme Sted en fort Biographie af ham. Han havde reift udenlands og promoveret ( Bafel. Han døde i Kiobenhavn 1628. Hans Portrait findes í ommeldte Cista medica tilligemed Bartho- ling, Otto Sperlings og €. Paulis. Paulinia. — Octandria Trigynia, Sapindaceæ. Giz mon Pauli giorde fig mere bekiendt end berømt ved fine Skrif— ter, hvoraf. han udgav flere. Man fan iffe nægte at han havde megen Iver for Plantelæren. Han giorde hyppige WD- vandringer med fine Tilhorere, hvoraf undertiden flere end Hundrede ledfagede ham, (et Antal, fom man ikke har opnaaet ſiden ben TA og fom minder om Linnés botaniſte Excurſio— ner). Han var den førfte, fom holdt offentlige Forelæsnin- ger ved Univerfitetet over Plantelæren, og Dette Fan maaffee forklare, hvorfor han havde et faa talrigt Følge naar han 551 botaníferebe. Han var fovveften (ffe en grundig Botaniker og røbede Dette í flere af fine Skrifter. Han var (ffe Under af te indførte Nydelfer af Planteriget, f. Er. af Thee, fom han meget feilagtig trode var Bladene af Myrica Gale eller Pors, og af Tobak, imod hois Brug han ſtrev en meget ftræng Advarſel. — Man fortæller, at da Kong Frederi den Tredie, hvis Livlæge han var, benaadede ham med et Beføg, 0g han i en latinſt Tale ivre mob Theedrikken, foarede Kongen: Credo The (te) non esse sanum. Sans vigtigfte Strifter ere: Flora danica eller banff Urte- bøg. Stradsburg 1648. 4., fom egentlig er mere mebícinft og deconomiſt end botaní(ff, og Qvadripartitum bota- nicum, fom indeholder Cataloger over adſtillige Daværende botaníffe Haver, hvoraf man lærer- disſes Tilſtand at kiende og altfaa faaer et Begreb om det Trin, hvorpaa den botaniffe Horticultur ftob paa den Tid. Hans fte Ercur- (on var fra Góvíftíanía, hoor han, ved at falde ned fra en Klippé, nær var bleven en Martyr for Botaniken. Dette gav Anledning til at han hørte op med fine botaniſte Forelæss ninger og Excurſioner. Han var Profesfor i Roſtock førend ` ban biev ínbfalbet hertil. Han døde í København 1680 í fit 78de Aar. Det var Linné, fom dannede Slægten Pau- linia. | Bartolinia, af Klasſen Gynandria og Familien Orchidez, ér dannet af ben berømte engelfte Botaniker No- bert Brown til Erindring om Thomas Bartholin, ben lær- defte af Bartholinernes berømte Slægt. Han blev S. Paul's Eftermand fom Profesſor i Medicin og Botanik, DoilÉen ſidſte Videnſtab han dog fun demonftrerede en fort TA. an var vel (ffe faa dygtig Botaniker fom Anatom, men bidrog til Botanikens Fremme ved fin Iver derfor og ved fine Acta medica, Hafniæ 1661. 8., fom Rottboll anſeer fom en 558 Forlober for Videnſtabernes Selſtabs Skrifter, ved boilfe ab: (tiae af Botanikens herværende Dyrkere til den Tid fandt Leilighed til at beffendtgiøre deres Bemærfninger, Afhandlin⸗ ger og Opdagelfer. Han døde 1680. — (Gn Broder af ham Rasmus Bartholin og hang Kone Anne Sinde ere de enefte af Private, fom har betænft den botant(fe Have med et Legat. Borrichia. — (le Bord) demonftrerede Botanik 0g giorde botani(fe Excurſioner efter Th. Bartholin. Han var en Difcipel af €. Pauli, men formodentlig ogfaa af uden- landffe Botanikere; thi han havde ftuderet ved flere ubenlanb(fe Univerfiteter. Blandt adſtillige botaniffe Afhandlinger har han ſtrevet een: „de lingva pharmacopæorum“, fom S. Bechmann har brugt meget ved Udarbeidelſen af fit Lexi- con botanicum etymologicum. Det var denne lærde Mand, fom ſtiftede Collegium mediceum, hvor der er en Plads for en Chemico-Botanicus og hvor Alumnerne aarz lig maae forfoare latinffe Diſputatſer. Nottboll anfører der- ved, at ben førfte Frugt deraf, hvad de botaniffe Diſputat— fer angaaer, var: Poscolans flora medica hafniensis, og bemærfer meget vígtígen, at det er den mindfte Flora man fiender, ba ben fun indeholder 28 Planter. Jeg fan Derved tilføve, at den fte botaniſte Frugt af denne Indretning ev: »Joh. Colsmans Prodromus descriptionis Gratiolæ sistens species a Koenigio detectas. Havn. 1793. 8. Adanſon far í fin Famill. des plantes opfatot Ole Borch ved ovennævnte Slægt, fom hører til Linnés Syngenesia og altfaa til Familien Synanterz. Udgiverne af det Lin- néi(fe Syſtem have (ffe optaget Denne Slægt, men Derimod De-Candolle í hang Prodromus 5te Deel. Sperlingia, henhørende til Pentandria og Familien Contortæ, ev dannet af Profesſor Vahl og beſtreven i ben ſidſte Deel af Naturhiſtorieſelſtabets Skrifter. Det var Skade 559 for Botanifen at Otto Sperling, fom var et loft Hoved, havde Jver for Denne Videnſtab og ved at arbede med Flid havde erhvervet fig grundige Kundſtaber Deri, blev indviklet í den Uhlfeldtſte Sag, hviltet ganffe ftandfede hans Virkſom— fombeb fom Botaniker. Den af ham beftyrede Have, Hor- tus Christianæus, var for ten Tid temmelig rig og den førfte af denne Art i Danmark. Beſtrivelſen derover, under famme "Navn, ubfom i Kiebenhavn 1712. 8., og er meget ſielden. Dette Anlæg udgiorde et Stykke af Roſenborg Have. Derfom det er fandt, at man har fundet Assarum euro- peum L. i denne Have, fremfommet af fig felv, faa har dette formodentlig været et forvildet Afkom af Hort. Chri- stianæus. " Sperlings Reiſer med Fuiren eve. allerede an= førte ved denne. M. Nyrup udgav hans Selvbiographie i nye Samlinger til den ban(fe Hiftorie. Han døde fom Fange i Kaftellet 1681. Kyllingia. — 'Triandria Monogynia-Cyperaceæ. Ligefom Vahl har oprettet et Minde om Sperling, ſaaledes har Rottbøll erindret om P. Kylling ved den anførte Slægt. Denne udmærkede Mand var udentvivl den grundigſte, den ivrigfte og den meeft erfarne af Botanikerne i Dannemark indtil Mottbolls Tidsalder. Men Han opofrebe fig ogfaa al; lene til Botanifen. Hang Viridiarium danicum sive ca- talogus latino-danico - germanicus plantarum in Da- nia indigenarum. Haun. 1688. 4, er endnu af megen Værdie, uagtet det (ffe indeholder andet end det Bauhinſte, det danſte og det tydffe Navn, jamt Blomſtringstiden og Vore: ftedet af ve Planter, fom Kylling havde fundet i Danmark og nogle Egne af Slesvig. Disſe Voxeſteder Éunbe tiene til at oploſe det interesfante Spørgsmaal, fom for nogle ar føden blev udfat fom et academiſt Priisſpergsmaal, og fom blev med Accessit befvaret af ben nu afdøde flittige unge Bota- 560 nifer Schlictkrull; „Hvilke ere de Forandringer, fom Den vanffe Flora har undergaaet fra Den ældre Tid til nu.” — Disſe Angivelfer funde og redde Kyllings Fre, naar man efter dem føgte og fandt de Planter, fom han anførte fom indenlandſte, men fom man endnu íffe har igienfundet ; hvilket rimeligviis vil (fee; thi han var paalidelig i fine Angivelſer, hvilfet fees Deraf, at man endnu finder mange af de Planter, fom han anfører, netop paa de Steder, hvor han angiver at have fundet bem for 150 Aar fen, og deraf, at adſtillige af de Planter, fom man troe vare ved en Feiltagelſe ind- førte i hans Viridiarum, exe i de fildigere Aar blevne gien— fundne, f. Gr. Convallaria verticillata L., Aconitum neo- montanum WV., Mentha viridis L., Lathyrusaphaca.L.*) SBotaníferen Tycho Holm férev, under Linnei Præfidium, et Com- mentar over Det Kyllingſte Viridiarium i hang Prodromus flore danice. Ups. 1757. 4., hvori Benævnelferne ere benfevte til be Linnéiſte, men hvoraf Adſtillige iffe exe be- flemte, hvilfe funde give vore unge Botanifere Anledning til interesfante Underføgelfer fov at completteve bet manglend.*) *) Recenfenten i D. Fr. Millers Flora Frederiksdalina i Dåni- fåes Journal 1ft. Th. figer, at Eryngium campestre, Conval- laria Polygonatum, Polygonum Bistorta, Assarum europzum, og Mentha Pulegium, angives vel af Kylling, men ere iffe fundne i Danmark, men beri har ban Uret; thi be ere alle fundne paa denne Gide af Elben og, paa tvende nær, nemlig Mentha Pulegium og Polygonum Bistorta, i det egentlige Danz marë, ++) . Holms Disfertation findes ogfaa i Linnæi Amoenitates, Vol, 5. Denne Holm er den famme, fom man havde ventet at vilde blive udnævnt til Udgiver af Flora danica ba. Oeder blev indz faldet for at udføre dette Arbeide. Han maa have været en udmærket ung Mand; thi einné figer om ham i fine: „ägen— händige Antådningar om fig fialf: ,,G. Th. Holm, en Stu- bent, fenere Profesfor i Kiøbenhavn, fom bar fendt af Kongen af Danmark, for at lære Botanik af Linnæus, weifte (1751) 561 Rottbøll har i fin Afhandling om Botanikens Hiftorie í Dan- - mark, anført Adſtilligt henhørende til Kyllings Biographi, hvilfet flutter med følgende: „hang ingetogne og ftille Leve- maade, eenl(ge Stand, lange Studenterlevned og færdeles Hen- givenhed til at nysle í Haven og ſtove omfring í Marken, har efter al Anſeelſe forvoldt, at man holdt ham for en fær og egen Perfon, hvilet iffe allene adſtillige (maa Hiſtorier, fom fortælles endnu om ham, men endog tvende ſtiemtſomme om ham í Trykken udgivne Gravftrifte fones at tilkiendegive. Begge víéfe ere mig ved en Ven blevne meddeelte, men fomes (Efe at være alvorlige nof for i disſe Handlinger at finde Sted.” =) — Kollings Beftalling fom Botanicus regius giemmes fom en Raritet i ben botaní(fe Haves Bibliothek. — J et lidet Skrift med Titel: ,Catalogus plantarum CCCCIV. in luco aureo sive Gyldenlund provenientium Havn. 1681, 12.*, hvilket ligeledes er meget ſieldent, har han viift, at han flittig har botaniferet i Charlottenlund, og Det var Umagen værd at fammenligne dette Steds nærværende vegetabiliſte Frembrin- gelfer med: hiin TAs. — Han døde paa Walfendorfs Col- legium, eller fom det til Den TA kaldtes Boderne, 1696. — Sprengel anfører i hang Systema vegetabilium, at Slæg- ten Kyllingia er benævnet af Linné, men Rottbøll figer felv í hang Værk over Grægarterne, at han har givet Slægten dette Navn. Hang Herbarium, fom neppe erifterer mere og hvis Skiebne man iffe kiender, vide være interesfant og vig- igt for Nutidens Botanifere í Danmar. efter et Aars Underviisning tilbage; han medtog Linnei Tit- frebébeb og Udfigt til at vorde en Hæder for fit Fædreland.” Desværre døde han i en ung Alder, *) Stude nogen være i Befiddelfe af disfe, vilde- Meddelelfen deraf meget interesfere mig. . 162 Laurenbergia. — J. P. Bergius Har dannet denne Slægt og beffrevet den í fine Plantæ capenses, men Jeg - maa tilftaae, at han iffe Dermed vil erindre den danſte Lau- venberg, men P. Laurenberg, fom har ſtrevet Hortieultura, Der udfom i Roſtok. Wilhelm Laurenberg fortiente imidlertid ligefaa vel at erindres, og Det er ikke uden Grempel, at man ved et og Det famme Slægtnavn har føgt at fornye Erindrinz om tvende SBotanífere. Han var Dr. med. og practiferende Læge i Kiøbenhavn. Han er Den førfte, fom har givet en ordentlig Forklaring over hvorledes man (fal tørre Planter og anlægge et Herbarium i hans Strift: Botanotheca sive methodus conficiendi Herbarium vivum. Rostochii 1626. 12. — Planten, fom bærer hans Navn, hører forreften til Dioecia Tetrandria, men det er, efter Sprengel, uvift til hvilken naturlig Familie. | Oldenlandia. Af T'etrandria Monogynia og Fa- milien Rubiaceæ, Afdelingen Herbaceæ. At Henrich Ol- Deland var en danſt Mand, derfor vidner (ffe alene €ínnet Muctoritet (fom faavel i Philosophia botanica, fom i Amoenitates academicæ nævner ham imellem de danſte Botanikere) men tillige den Omftændighed, at en Familie af Dette Navn findes endnu i Danmark, men Jeg har forreften iffe funnet erholde nogen Oplysning derom. Hos Rottbøll bar Jeg forgieves føgt Oplysning, og faavel i Worms lærde Lericon fom i Nyerups Forfatter - Lcricon findes (ffe nogen Forfatter af dette Navn. Han opholdt fig paa Cap 1671 og fendte derfra mange Planter til Holland. Liften Derover har Sj. Burmann tilføiet fit Skrift Thesaurus Ceylanicus, hvor han tillige vofev bam fom en duelig 3302 taniker. — Da Rottbøll ( Anledning af hiint Skrift anfever,. at det Sermannffe Herbarium, fom gav Linné Materialier til fin Flora ceylanica, var i Apotheker Gynthers Eie og kom 563 Derfra T det Moltkiſte Muſeum, vil Jeg til dets Hiſtorie til- foie følgende: at det nemlig ſildigere blev overladt til Præften "German Svefdjoo ved Garniſonskirken, fom folgte det til Sir Jofeph Bants, med hvis Herbarium det fom til det brittiſte Muſeum. — Apotheker Gynther vidſte (ffe hvorfra han havde erholdt denne Sfat; men dette er Tilfældet med flere Herba- rier hev i Byen, faaledes findes Piſos og Triumfettis, Dron- ning Gbrífline$ og Boerhaves Herbarier i den botani(fe Haves Bibliothek, uden at vi vide, hvorledes de ere fomne her til Bpen. Schelhameria, henhørende til Hexandria Mono- gynia og Sarmentaceernes Familie. G. Schelham⸗ mer var Profesfor i Botaniken førft i Jena, derefter i Helm- flabt og tíl(ioft i Kiel. Han udgav adſtillige botaniſte Dis- fertioner, hvoraf følgende ere de vigtigfte: „de nova plan- tarum cognoscendi methodo disqvisitio etc. Jenæ 1694. 4. og de riova plantarum in classes digerendi ra- tione ad viros clarissimos et de re herharia optime meritos J. Rajum et A. Qvir. Rivinum. Hamb. 1695. 4. Han er tre Gange bleven opfalot, nemlig af Heiſter í Catalog. plantar. Helmst. N. 4. p. 35, af Mønd) i Method, suppl. p. 120 og af N. Brown, men fun den ſidſtes Venævnelfe ev bleven antaget af Syftematiferne. Han Døde í Kiel 1710. Slægten, fom er dannet af. Heifter, bez rer til Crucifererne, men den of Mønd) til Cyperaceernes Familie. | Waldschmiedia. — Profesſor Weber den ældre i Kiel indſage meget rigtig, at Linnés Menyanthes nym- phoides iffe funde vedblive at være forenet med Menyan- thes trifoliata L. (vor faafalote Bukkeblad) og adſtildte ben Derfor é en egen Slægt, fom ban gae Waldſchmieds Navn og indførte i Primitiee flore Holsatie. Den hører - 564 fom bekiendt til Klasſen Pentandria Monogynia og til Fa— milien Gentianeæ. De nyere Botanikere have imidlertid ikke beholdt dette Navn, men have antaget Ventenats nyere Be- nævnelfe Villarsia. — W. H. Waldſchmidt var ligeledes Proz fesfor i Botaniken i Kiel. Han torde, ligeſom S. Pauli, mod Theedrikken og har ſtrevet et Par Difputatfer derom. Han har desuden udgivet: Exercitatio botanico-physica de sexu ejusdem plantæ gemino, fom Jeg ikke kiender. Han døde i Kiel 1731. Myginda. Frands Mygind, født i Brouft i Zyl- land, blev relegeret fra Kiøbenhavns Univerfitet 1734, fordi han ved en Difputats havde været uartig imod Profesfor og Rector G. Detharding. Deme ftrænge Dom, fom Confi ftorium endnu efter flere Aar overholdt, uagtet hans 9Infeg- ning om. Tilbagefaldelfen deraf var anbefalet af Univerfitetets- Patron. Iver Roſenkranz, forbittrede. ham faameget, at han (fe mere attraacde at gienfee fit Fædreland: | Han modtog et ham allerede giort Tilbud om Anfættelfe ( Petersborg fom Adjunct i Chemien: | 1741 blev han anfat ( Wien fom Embedsmand i Cameralfaget og en i Commerz-Directoriet og udnævnt til Keiferlig Hofraad. J Wien ftuderede han | (fev. Botanik og blev en Ven af den bekiendte Botanifer Baron Jacqvin.… Han udgav iffe Selv noget i dette Fag, men meelte fine Under- føgelfer, for det meefte vedkommende Wfterrigs Flora, til Jacqvin, Schreber og Scopoli, fom bekiendtgiorte bem, dog, efter hans Anmodning, uden hans Navn. Han døde 1739. Sit betydelige Herbarium ſticenkede han til Univerſitetet i Peſt. Hr. Conferentsraad Werlauf har i Aaret 1834 udgivet: „Bi— ographiſte Efterretninger om Botaniferen Frands Mygind.” Baron Jacqvin opkaldte Slægten Myginda, fom hører til Pentandria Monogynia og Familien Rhamnaceæ efter bam. | 565 Gunnera. — Den i flere Henſeender berømte Bi- ffop ( Tronhiem Joban Ernſt Gunnerus blev opkaldt af Linné ved denne Slægt af Klasſen Diandria Digynia og Familien Urticeæ. Han har ftore Fortienefter af Norges Naturhiſtorie i Almindelighed og dets Flora i Særdeles hed. Hans Neifer fom Biſtop t Dette, (fev til den Tid meget ftove og hvad Naturprodufterne angik fun lidet underføgte Stift, gae ham en” herlig Anledning og Leilighed til at opføge od famle Naturprodufter, (fev. Planter paa famme Find, fom han opmuntrede Præfterne i fit Biſpedomme til at interesfere fig for Naturens Betragtning. Hans Flora Norvegica, hvoraf førfte Deel udfom i Tronhiem 1766 "i Folio og ben anden Sed t Kiøbenhavn- 1772, ex endnu den enefte nogenlunde fuldſtendige Fortegnelfe paa norſte Planter"), uagtet Norge ( 26 Aar har havt et Univerfitet og Men Gunneri TA er bleven underføgt af Fabricius, Strøm, Bahl, Wahlenberg, Sommerfelt, Deinbol, Blyt etc., og af adffillige Fremmede. — Ved Gunnet Skrift blev (ffe faa nye og 'ſieldne Planter beklendtgiorte og ab(fíl(íge endog afbildede, men Derimod fan mån (ffe nægte, at han indførte deri adſtillige Planter, fom neppe ere fundne í det nordlige Europa, f. Gr. Axyris prostrata Linn., Valisneria spiralis Linn., Fucus nor- vegicus Gunu. , hvilfen fæfte urigtigtigen bærer dette Navn. Hoad den fydeuropæifte Valisneria angaaer, da er nof baade Gunner og Linné (ífalb det er fandt, at Linné har erkiendt en Plante fra Finmarfen for at være denne mærkværdige Dioeciſt) blevne bedragne af ben Form af Sagittaria sagit- +) Bi funne fnart vente en nye Flora norvegica af den flittige og grundige Botaniker Blyt, Profesfor i Botaniken i Chriſtiania, fom i flere Aar med megen Held har underføgt Vegetabi— lierne, endog af de lavere Familier, i Norge. 566 lifolia med linieformige Blade, fom fremkommer i ftærkt fy- Dende Vand. Uagtet Dette, og uagtet man íffe har fundet i Finmarken Exemplarer med Blomſt eller Anſats dertil, har dog Wahlenberg indført den í fin Flora lapponica. Røttbollia. — Linné danne denne Slægt af Græs- arternes Familie, fom E. Sries Rottbøll havde mange Forz tienefter af. Rottboll havde udentviol (Efe erholdt (in Dannelſe fom 3Botanífer i Danmark; thi han fom til Univerfitet paa en Tid, ba Botaniken, fom Jeg allerede har anført, ftob paa et langt lavere Trin, end ( S. Paulis, Bartholins og Kyllings Tid. B. J. Buchwald havde juft ba fuccederet fin Fader, J. 38. Buhwal, fom Profesſor i Botaniken, og ligeſom Faz deren ved fit Sfrift: Specimen medico- practico - botani- cum; Havn. 1720. 4. havde viift, at han iffe var trængt Dybt ind i denne Videnſtab, ſaaledes vifte Sønnen, ved fin Overfættelfe deraf paa Tydſt, ibid. 1721. 8., at ban iffe var gaaet videre. Han havde ben originale Idee, at tilføye i fit Specimen til hver Plante han anførte deri, paa det mod- fatte Blad Deraf, et tørret Exemplar af Planten: Denne Vei- leming var íffe flet og bedre end flette Træ- eller Kobber- ff, fom man .fædvanlig havde paa den Tid og fom ofte bleve laante fra en Forlægger til en anden, men fun under Forudfætning, at Planten var godt tørret, faſt paabeftet og rigtig beftemt; men ingen af Delene ere iagttagne med dette Skrift, og Bogen var fun af Varighed fordi den var maade- lig, vet vil fige, fordi den (ffe blev brugt. Planter af forſtiel⸗ lig Art findes under famme Navn i de forſtiellige Exemplarer af Bogen, og man feer ſnart, at hverken Fader eller Søn . Kendte be Planter, fom de beffreo og præparerede maadeligt. Man fan derfor iffe engang ftole paa Deres Angivelſe af Planternes Vorefteder, hvorved Skriftet, derſom Det var paa- OL —— N —— . 567 lideligt, funde have været til Nytte) — Rottbøll funde alt- faa (ffe lære noget af en Buchvald, men han ſtuderede Bota- nik i Todſtland, Frantrig, Jtalien og hos Linné. Af de hidtil anførte danſte Botanikere er han den, fom har udgivet be flefte Strifter og beriget Videnſtaben med de flefte Opda— beffev, uagtet han tillige holdt Forelæsninger over Anatomi og beftieftigede fig meget med de vomerffe landoeconomiſte Forfattere. Sy Dannelfen af Slægter og Arter opdager man Den linneiſte Aand. Plantebeſtrivelſerne ere correcte og udfør- lige og Beftemmelferne udførte med Critik og F. Hans vigtigfte Værk er: Descriptiones plantarum rariorum iconibus illustrate Hafniæ 1733, Fol., hvortil Königs mange Opdagelſer i Oſtindien, Rolanders i Surinam og Forſtaͤls í Arabien gave ham interes ſante Bidrag. Figurerne, fom han prydede Dette Arbede med, ere og bedre end hans Forgængeres. Nyerup, fom ( (it Forfatter-Lericon fuldftæn- dig har anført hang udgivne Sfrifter, har tog glemt at anz mærke at af hang Descriptionis rariorum plantarum nec non materiæ medicæ e terra surinamensi fragmentum, fom ubfom i Kiebenhavn 1779. 8, er í 1798 udfommet í Leipzig og Kiøbenhavn en ny Udgave. San døde i Kløben- havn 1797 fom Conferenzraad. Hans Characteriſtik og Por- trait findes i det forſte Bind af Bibliothek fov Læger. Strómia. — Denne Slægt er dannet af Vabl og hører til Pentandria Monogynia og ben naturlige Familie Capparideæ. — Omtrent paa famme JA fom Gunnerus giorde fig berømt ved et Skrift, fom omfattede hele Norges Flora, udmærfede ben flittige Pret Aans Strøm fig ved BVeffrivelfen af Naturprodukterne í Fogderiet Søndmør i *). Jeg og mange flere have f. Gr. forgieves ſogt Asplenium Scolopendrium L. ved Dronninggaard, fom han angiver at være deng Voxeſted. 568 Norge. Hans Opmærffomhed var, ligefom Gunners, (fax henvendt paa Dor- og Planteriget, og f begge Henſeender har han Fortienefter. Det ev (ffe blot ved Hans Beſtrivelſe over Søndmør, 2 Dele, Sorge 1762—69. 4., at han giorde fig bekiendt, men fildigere ogfaa ved: Phyſiſk oeconomiſt Beffrivelfe over Eger. Kbhon. 1784. 4., famt ved mange naturhiſtoriſte Afhandlinger, i det norffe- og Ddanffe- famt Naturhiſtorie-Selſkabets Skrifter. Skient ot fiden den Tid have erholdt mange gode Gborograpbter, kunne Dog ingen i Henſeende til Naturproducternes BVeſtrivelſe, fette$ ved Si- ben af disſe. San tete 1797 med Titel af Profesfor. Tottea.. J den citeerte Afhandling af Nottboll an- føres: Statsminifter (D. Totts Fortienefter af Naturhiſtorien, hvoriblandt den er den vigtigfte, at han bidrog til at den botaniſte Have blev fottet fra Toldboden til det St, hvor Den nu findes. Tottea har Sprengel (ffe anført, formo- Dentlig fordi Figuren deraf (ffe er fulbflenbíg. Tott døde, ſaavidt Jeg ved, 1788. —J "Oedéra: S$eg' har alt forhen (egt at godtgiore, at S. Chr. (Deoer ved Udgivelſen af flere Hefter, ifær de førfte, af Flora danica fearebe til de Forhaabninger, hang Ven- ner havde om fam, men Jeg bør dog tilføye, at det modſatte Partie, fom formeente at en danſt Botanifer, nemlig Tycho Holm, funde have fortient at komme i Betragtning ved Valget af en Udgiver til dette Værk, ogfaa havde Grunde at anføre for deres Mening. S. Not. p. 560. Oer forlod, ligefom Zoega, Botaniken og blev tilſidſt anſat fom Land- foged i Oldenborg, hvor han døde 1773. Den eínneWfe Slægt Oedera hører til Synanthererne. Muüllera. Svorvidt den fom Zoolog berømte Otto Sreoerit Muͤller har giort fig fortient fom Udgiver af Flora — 569 danica har føgt at vife í min Afhandling om dette Vært. Han manglede Sundhed og Kræfter til at (ege og underføge — Splanterne i Den frie Natur; derimod giorde han mange ftore Opdagelſer ved Mieroſtopets Hielp, (fev. af Dyreriget, i fit Gtubevefammer. Imidlertid havde han dog ret gode Tanter om fig felo fom 3Botanífev, Doilfet fees af hans Fortale til Flora Frediriksdalina *). Slægten Müllera er dannet af ben unge Linné og Hører til Leguminose og til Linnés Diadelphia Decandria. Han døde 1784 fom Conferenz- raad. EE Holmskioldia, henhørende til Didynamia Gym- nospermia 0g Familien Verbeneæ er en pragtfuld oſtindiſt Buffart, fom König opdagede og Profesſor Retzius gav Navn. Den paéfer vet godt til at erindre om Theodor Holmſkiold, fom var Forfatter til bet brilliantefte botanifte Værk, fom til den Tid var udfommet, nemlig Beata ruris otia fungis danicis impensa, Vol. 1—2. Hafn. 1790— 1794. fol. Holmſtiolds Fædrenenavn førend han blev adlet var Holm. Hang Fader var Garniſons-Chirurg í Nyborg. Af Planterne interesferede Fun Svampene ham. Han døde fom Geheimeraad 1793. Den fte Deel af hang Svampe- værk udgav Etatsraad E. Wiborg efter hans Død. *) $m benne Flora ftaaer en ret godt motiveret Sviti£ i däniſch Journal, Kopenh. 1767, Pag, 379, Dog bør bemærkes, at naar 3*ecenfenten iblandt andet bebreiber bam, at ban bar til- lagt fig Selv Wren for ført at have fundet abftillige Planter, i Danmark, fom andre havde fundet forud, ba har han Ret, men naar ban tilfeper, at Convallaria verticillata, Ledum pa- lustre, Prunus Paduus, Potentilla norvegica, Ajuga pyramidalis, Satyrium albidum, Osmunda Struthiopteris, Lichen centrifugus, pascalis, chalybzus og Phallus esculentus, iffe findes vildt- vorende i Danmarë, da har han Uret, 39 570 Forskålea af Monoecia Androgyna og af en Familie, fom kommer nær til Urticeæ, — peter Sorffål var en Svenſter af Fedſel, og en af Linnés fortrinligfte Di- feiple, men var banff Profesfor og blev 1761 udnævnt til at følge den danſte Expedition til Arabien fom Botaniker. Uden— tvivl var hang Kyndighed í det ar abiſte Sprog ligeſaameget fom hang botaniffe Kundffaber, Grunden til hans Anfættelfe. Han udførte fit KaM med Iver, men døde i Jemen i Ara- bien 1763. ©. Niebuhr udgav hans naturhiſtoriſte Opteg— nelfer*) og (fient Dette var et fortienſtfuldt Arbeide og blev paa(fíonnet, maa man dog befíage, at Forfatteren (ffe felo lagde Den ſidſte Haand derpaa. Hans Samlinger vare bety- delige, men Planterne vare iffe godt tørrede og Exemplarerne Deraf temmelig fmaae. Da de vare anfomne hertil bleve de (ffe godt conferverede, derfor ev det fom Vahl reddede fra Un Dergang íffe betydeligt. Rottboll be(fveo en Deel af hans noe - Græsarter og Vahl iffe faae af de øvrige Planter i hang Symbolæ botanice Hafniæ 1790—94, 3 Vol. 4. 22. Zoega. Joban oega var i fin Ungdom en flit- tig Botaniker og befiendt iblandt Linnés Tilhorere fom en grundig Moskiender. Han havde ſtrevet Texten til Forſtäls ovennævnte Icones. og udgivet efter Königs Manuſcript den íélant(fe Plantecatalog, fom findes i E. Oluffens og B. Paulſens Reiſe i Island. Linné citerede hans Navn ved nogle Planter i Mantissa altera plantarum. Han var í ad- ffillige Aar Lector ved Den botaniffe Have, men forlod 1771 Botaniken for at qaae over til Finantsvidenſtaben. Om hans *) QC. Flora Ægyptio - Arabica sive descriptiones plantarum qvas per /Egyptum et Arabiam felicem detexit et illustravit P. For- skål, ed. C. Niebuhr. Hafn. 1775. 4. og Icones rerum na- ralium, qvas in etinere orientali dipingi curavit P, Forskål, ed, C. Niehuhr ib. 1776. 4, 511 Herbarium f. mín Afhandling i Dette Tidsſtrift. Linné ban: nede Slægten, fom bærer hans Navn; den hører til Conan: thererne og til &laéfen Syngenesia Cynareæ. Fabricia. — Icosandria monogynia. Myrtheæ. Den bekiendte Carpolog Gaertner melder (ffe, hoilken Fabri- ciug han bar opfaldt, men Jeg veed, at han flod í venſtabe— lig Forbindelfe med Johan Chriſtian Fabricius, der ftude- røde med M. Vahl hos Linné. Han blev 1770 Profesfor i Seconomíen í København og Men Profesfor í famme Vi- benffab og ( Naturhiftorie ( Kiel. Han var berømt fom En- tomolog og man feer af hang „Reife in Norwegen, Hamburg 1798. 8.", og af hans Afhandling om Planternes Sygdomme (i „Norſte Videnſtabernes Selſtabs Skrifter, femte Deel) at han ogſaa havde ſtuderet Botanik. Thunbergs Fabricia, fom ev Hypoxis villosa L. (Fabricii Reiſe Pag. 23) er ogfaa dannet til Erindring om denne beromte Mand. Derimod er Boemers Fabricia nævnt efter P. C. Fabricius, ſom var Profesfor i Helmſtadt og formodentlig ogſaa Scopoli's t hans Itruduct. p. 307 (af Leguminosæ) ſamt Adanſons i Fa- mil. des plant, (en Labiat). Han attraaede forgieves An- fættelfe ved den Duͤſternbroocker Frugttræeffole. See hans Strift über Academien. Han døde 1808. Vahlia. — Jeg har. allerede i min Necrolog over Proz fesfor Martin Vahl i Litteraturtidenden 1805 Nr. 1, i min Afhandling om Vahls Fortienefter í Videnſtabernes Sel- (fab$ Skrifter og i mine Bemærkninger om Flora dania í Dette Tidsſtrift, fremſat min Mening om denne mín ufovglem: melige Lærer, og Det vigtigfte af det fom henhører til hans Biographie, faa at Jeg behøver Fun at henviſe dertil. — Jn- gen af be ban(fe Botanikere havde eller have et faa berømt Navn, Ingen har fremmet 3Botanífen faa meget. Efter hans Fader var hang Navn Rasmusfen, men han blev døbt Vahl 39* 572 efter en Velgiører af hans Familie. Han var født i Bergen 1743 og døde i Kiebenhavn í Slutningen af 1804. Den foenffe Botaniker Profesſor Thunberg t Upfala, hang mange aaríge Ven, dannede Slægten Vahlia, fom benherer til Pentandria Digynia og Familien Saxifrages. ^ Thun— bergs Landsmand S3otanífeven A. Dahl dannede i hang Ob- servationes botanicæ, fom udfom í Kføbenhavn 1786. 8., en anden Slægt af Dette Navn; den hører til Familien Bytneriaceæ. Kónigia. — Den fine Plante, fom udgiør denne Slægt, blev opdaget i Island af Job. Grb. Roͤnig, fom var en Tydffer af Fødfel men fom fom ung Mand til Danmark, boor han i Botaniken blev en Difcipel af Rottboll. Han ftuderede ogſaa under Linné, reifte 1761 til Island for at famle Planter til Flora danica, og blev 1767 udnævnt til Læge ved bet banffe Gtabliéfement i Oftindien. Her fif han Letlighed til at uddanne fig fom Botanifer; han vedblev at ftaae i Forbindelfe med Rottbøll og Negius og Men med Jofeph Banks. Hang mangfoldige Opdagelſer ere befiendt- giorte i Det Lundſte pbofiograpbi(fe Selſtabs Skrifter, i Nov. Acta Acadm. curios., i Befhäft Der Berl. Geſellſch. naz turforſch. Freunde, i bet Kiebenh. Vid. Selſtabs Sfrifter, í ber Naturforſcher. i Retzii Observationes, i Hennings Be- ſtrivelſe over Tanjour, i Commentationes Goetting., i Linn. Transactions og i Roxbourgs Plants of Coro- mandel, hvor tillige Patrick Rusſell har meddeelt hans Lev- netsbeſtrivelſe. Han døde fom Læge i Naboben af Arcots Tienefte 1785. S. min Afhand. om Flora danica, førfte Afdeling. Königia er dannet af Linné og hører til Trian- dria Trigynia og Polygoneæ. Brynichia. — Morten Crane 25rynnicb har iffe Soon noget fom vedkommer Botaniken, med mindre man vil fen: 573 regne Dertil hans med ftor Flid og Lærdom ubarbeitebe Bib- liotheca patria scriptorum scientias naturales trac- tantium Hafn. 1783. 8.. Han flob í Forbindelfe med Na- turhiſtoriens berømte Mæcen Sir Jofeph Banks og tilfendte bam, faavidt Jeg veed, nordiffe Planter og Bøger, hvoraf Banks befad en ufædvanlig complet Samling. Dette har ubentoíol givet Anledning til, at Denne beotagtebe Mand be: ærede ham med at falde en Planteflægt Brynnichia. Den henhører til Linnés Octandria 'Trigyuia og til famme na: turlige Famile fom Koenigia. — Brynnid) bebe 1827 í Kiobenhavn fom Conferenzraad vg Oberberghautpmand. Hirschfeldtia. — £. C. Z. Sirſchfeld fremſtod paa en Tid, da ben franffe Smag i Havefunften maatte vige for den ædle og mere naturlige, fom man har faldt ben engelffe, fordi Denne Nation mere end andre indfaa det Stive og Unaturlige i den franffe og det fmaalige i ben hollandſte. Han var vel iffe ben Førfte, fom anbefalede en friere Anſtuelſe af Have- anlæg og Sybeer hentede fra Naturen felo, men han var uden- tvivl ben Førfte, fom gav æftetiffe Grunde for hans Planer og tydeliggiorde dem ved ſmukke Tegninger deraf. Han for- tiente derfor meget mere end P. Laurenberg at nævnes ved en Planteflægt. Dette har Moench giort ved at danne ben ovenanførte, men uheldigviis har han givet en Plante (Sina- pis incana Linn.) dette Navn, fom iffe fortiener at udgiore en egen Slægt. Af de nyere Botanikere har derfor fun Pres- fel antaget Den. De Candolle har fun vedligeholdt den fom Underafdeling af Sinapis. Hirſchfeldts vigtigſte Skrift er: ,Sbeovíe der Gartenkunſt. Leipzig 1779. 4."^ Han anlagde og foreftod Frugttræeftolen i Dyſternbrook ved Kiel, hvor han døde 1792: | | Nieburia. — Carſten Niebuhr, Formanden for ben arabiſte Exedition, fom fiben blev Landſtriver i ober - Dit- 574 marſten, Etatsraad og Nider af Dannebroge, fortiente den Wre, fom De Candolle har viift ham ved at give denne Slægt hans Navn, fordi han med venſtabelig Joer tog fig af Forffål i hans Sygdom, conferverede hans Samlinger ſaa— længe de vare i hans Værge og udgav hans paa Neifen ned- ſtrevne naturhiftoriffe Jagttagelſer, hvormed Zoega var ham bebíelpelig. Hans Søn V. H. Niebuhr udgav en interes- famt Biographie af ham (i Kieler Blätter III., 1—86, over- fat i Athene 8. B.). Han døde L815. Foruden De Can- Dolte har ogfaa Scopoli i hang Introductio beſtrevet en Nie- buria, fom hører til Synantheræ. Webera. — Det er ifær af ben holftenfte Flora at Wr- chiater (B. A. Weber, Profesfor i Botanifen í Kiel, har Fortienefter, nemlig ved Primitiæ flore Holsatiæ. Kiliæ 1780. 8., fom ubfom under F. ©. Wiggers Navn, med 2 Supplementer under Webers eget Navn. Allerede (om Stu- derende i Gottingen udgav han Specilegium flore Goet- tingensis. 1778, 8. Man bør ved famme Planteflægt er- indre hans Søn 5. Weber, fom fuccederede Faderen og fom har gíort fig fordeelagtig bekiendt ved fine Underføgelfer af Mosfer og Tarer. De flefte af bane botani(fe Skrifter udgav han í Forening md M. H. Mohr. Det vigtigfte af disſe er Botaniſche Taſchenbuch, Kiel 1807. 12. Af ben tydffe Udgave af Dillwons Confervæ, fom de havde begyndt, udfom fun 4 Hefter. Goett. 1803— 1805. 8. H. G. Weber Døde 1828 fom Etatsraad og Fr. Weber 1823. Slægten We- bera hører til Pentandria Monogynia og Familien Ru- biaceæ og er dannet af 3. €. D. Schreber, Profesfor i Botanifen i Erlangen. S. Ej. Genera plantas Tab. 2, p. 294. Den berømte Moskiender og Mosbeſtriver Prof. J. Hedvig i Leipzig faldte ( Fundament. histor. Muscor 2, p. 95 en Mosflægt Webera, og F. Ehrhardt gav 575 Buxbaumia aphylla L. famme Navn. Nogle Urter ap Melastoma faldte Gmelin Webera. Vid. Ej. System- Linn. Esmarchia. — Profesſor Reichenbach har bannetbenne Slægt, fom hører tit Decandria Digynia og Familien Ca- ryophyllaceæ.*) p. C. Es mark var Nector ved Den lærde Sole i Slesvig og har ſtrevet adſtillige Program— mer om Græsarter og andre Planter fra hans Gan, fom vel iffe have botaniſt Værd, men fom dog vife hang Iver for at giore Plantelæren populær. Han døde í en bot Alder i Slesvig 1830. Wiggersia. — J bet foregaaende er allerede anført at iffe S. 5. Wiggers men S. H. Weber er Forfatter til Pri- mitiæ floræ Holsatiæ. Dette har Forfatterne til Flora der Wetterau formodentlig været uvidende om, Da de tillagde Denne Planteflægt, fom fovveften iffe fan vedligeholdes %), hans Navn, (fient allerede Weber i Tillæget til Primitiæ og Dryander i Bants Catalog beffendtgiorte bet. Wiggers var Dr. medicinæ og Læge i Appenrade. Han døde for nogle Aar Men. Abildgaardia af SHalvgræsfenes {Familie og Linnés Triandria Monogynia. — p. €. Abildgaard var en taz lentfuld Naturforffer, men han har (ffe ſtrevet noget, fom henhører til Botaniken, med mindre man dertil vil henregne en lille Afhandling af ham i Naturhiſt. Self. Skrifter Met Hefte om Meeldroher (Olavus). Efter Fortalen til Descriptiones plantar. rarior. var han Gonfeventévaab Rottbøll behielpelig i Henſeende til Underføgelfen af de af bam beſtrevne Græs- *) ©. Reidjenb. Flora Excursoria p. 793. *) Den beftaaer af nogle Arter af Viccia, f. Cr, V. sylvatica lathyroides; sepium og lutea. 216 arter, hvorfor ogfaa Bahl har opnævnt bam ved ovennævnte Slægt. | Schumacheria. — Slægten, (om er dannet af M. Vahl og fom henhører til Modaeelphia Polyaudria, erindrer om vores afdøde SDrofeéfor C. Fred Schumacher, en Mand af ualmindelig og utrættelig Arbeidſomhed og Loft til at ſamle ſaavel Naturens Statte, fom Kundſtab om bíéfe. Hans Arbeider i Anatomie, Mineralogie, Zoologie og Botanik ere mange, men Jeg vil fun ber omtale De ſidſte. Hans Flora Siællandiæ borealis har, (fient den (ffe er udarbei- det med Kritik og grundig Bekiendtſtab med det latinffe Sprog, í mange Aar været en nyttig Veivifer ved botanijfe Ercurftoner omkring Kiebenhavn. Han bekiendtgiorte dert mangfoldige nye Arter af Svampe. J hans Beſtri— velfe af de Iſertſte, Hoslund-Smithſte og (fev Thon- ningffe Planter fra Guinea, befiendtgiorte han ogfaa me- get Nyt, (font Han var alt for redebon til at danne nye Slægter og Arter.. Han frev adſtillige botaniſte Af handlinger € Naturhiſtorieſelſtabets Skrifter, men det vigtigfte Arbeide han efterlod fig ev de Plantetegninger, fom ban te- ftamenterede til den botaniffe Have, nemlig Conturtegninger af alle de Planter, (om Banks og Solander havde opdaget paa Deres, for Botanifen faa indbringende Reiſe med Capt. Goof og Tegninger med Farver af alle be Svampearter, fom han Selv havde fundet omfring København. S. E. Fries Systema mycologicum, hvor man finder be Schumacherſte Navne henførte til de nu antagne. Han døde fom Etats- raad og N. af D, 1830. Det er mig iffe bekiendt til hvil fen naturlig Familie Vahls Schumacheria henhører. C. Sprengel har i hans Genera plantarum Goetting. 1830 8. vyftillet en anden Slægt under dette Naon, fom hører un- — awe PER eu SATT ** 511 der Capparideæ, men fom ban iffe bar oui í fit Sy- stema vegetabilium, Viborgia. — Erit Nisſen Wiborg blev Lector i Bota- nifen efter Bahl, men Profesfor i famme Videnſtab førend Denne berømte Botaniker. Han udgav den anden Deel af Holmſtiolds Beata ruris Otia efter Forfatterens Død. Han har ſtrevet adſtillige botanift-oeconomiffe Afhandlinger, hvoraf de vigtigfte ere: „Beſtrivelſe over Sandværterne til at dæmpe Flyveſand“ 0g: „over Poppel og Pilearterne⸗, begge t Land- huusholdnings⸗Selſtabets Skrifter. Hans ,,Forføg til danſte foftematiffe Plantenavne“ vilde have mødt mere Bifald, der- fom han havde holdt fig mindre ftrængt til de linneiſte Reg- ler. Han døde 1822 fom Forftander for Veterinairſtolen, Etatsraad og N. af D. Sbunbergé Viborgia hører til Le- guminose og Diadelphia Decandria; men Moench og Roth baee ligeledes givet Splanteflegter det famme Navn. Den førfte gav det til en bælgbærende Plante og den ofte til en fammenfat Blomft. Schousboea. — Peter Kofoed Unter Schousboe var en grundig Botaniker og vedligeholdt fin Iver for Botaniken faalænge han levede. Han begyndte fin botaniſte Lobebane med at holde Forelæsninger i Den botanjffe Have da hans Lærer Rottbøll blev feagelíg og han endte Den fom en erfaren Ulgolog. J hang yngre Mar gíovbe han, underftøttet af Ge- heimeraad Bulow til Sanderumgaaard, en Steífe til Spanien eg Marokko. Reſultaterne heraf famt hans ſildigere Under- føgelfer paa Afrikas Nordkyſt, da han bley Conful í San: ger, findes ( hang Afhandling: „Om Værtriget ( Marokko“, fom er indført i Videnſtabernes Selſtabs Skrifter for 1800. S tem ſildigere TA var Underføgelfen af Sobvopboteme, hvoraf Koſten ved Tanger frembringer mangfoldige, hans fiærefte Beftieftigelfe. Han efterlod betydelige Samlinger 578 deraf, ſamt Manufcripter og Tegninger dertil"). Han var født paa Bornholm og døde i Tanger 1832 fom Geheime- legationsraad. Profesſor Wildenow kaldte en Slægt af Fa- milien Combreteæ og Decandria Monogynia Schusboea og Schumacher en anden, fom henhører til Dioec. Octandr., men han beftemmer (ffe Familien. Rafnia. — Juftitsraad Carl Gotlob Rafn var en Di- fcipel af Rottboll, Viborg og Vahl. Han var den førfte Danſte, fom freo en Plantephyfiologi; den er tilfohet den førfte Deel af hang Danmarks og Holftens Flora, Kbhon. 1766—1800. 8. Denne Flora var et VriisfÉrift i Anledning af den 3Boloo(fe Priisopgave, men ben var udført efter en alt for ftor Maaleſtok og han blev, inden Prifen fulde tilkien— des, (ffe færdig med mere end De fem førfte Linnéiſte Klasfer. Siden udfom be følgende fem. Skade var det, at et Arbeide fom var udført med Flid og oft (ffe blev tilendebragt og ifær Skade at Nafn iffe oplevede at udgive Den tredie Deel, fom ffulde have indeholdt Klasſen Icosandria eller en danſt Pomologie, fom vi meget trænge til; thi Forfatteren havde nøve underføgt faavel vore Frugter, fom Træerne der bære bem og havde erholdt mange Qylysninger derom af de fon- Dige Gartnere Peterfen, Lindegaard og Holbøll. Han døde 1807. Slægten Rafnia er dannet af Thunberg og hører til be Bælgbærende i Det naturlige og til Diadelphia Decan- dria í det Linnéiſte Syftem. Rohria. Julius Philip Benjamin v. Robr var Overconductør ved be danſte Befiddelfer i Veftindien. Han har beſtrevet nogle Planteflægter i Naturhiſtorieſelſtabets —E og ſendte Vahl uin Planter fra de cavaíbife Øer. +) Hans efterladte Familie har deelt hans algologifte Herbarium i flere, hvoraf H8. Majeftæt Kongen figbte een Deel og allerz naabiaft forærede den til den botanifte Have. . $ 579 Han døde 1793 paa en Neife fra Nordamerica til Guinea. — Slægten Rohria er dannet af Bahl og hører til de fam: menfatte Blomſter eller til den Linnéiſte Klasſe Syngenesia. Westia, — Aans Weft var førft Rector, Men Nota— riug publicus paa St. Croix og Etatsraad. Han ínbfamlebe eller lod indfamle mange Planter paa de danſte veftindiffe og omfringliggende Øer, endog af de lavere Familier, fom han fendte til Vahl. De Ager, fom Bahl har beffreoet i Naturhiſtorie Selſtabets Skrifter ere meddelte af ham. Sy hans „Bidrag til Beſtrivelſe over St. Croir” har han indført en Flora af disſe Øer, fom imidlertid (ffe ev fuldftændig. Han døde 1811. Lundia. — Etatsraad {Tiels Tønder Lund var Natur- hiſtoriens og (fer Inſectologiens ivrige Dyrker og beſtieftigede fig ligeledes med Botanifen. Han havde ftor Deel i Organi- fationen af det førfte her oprettede Selffab fov Naturhiſtorien, fom paa en mærkværdig Maade blev til, udvidede fig og fi en gavnlig Indflydelfe paa Naturhiſtoriens Fremme i Danz marë, men ved Vahls, Abildgaards og Lunds Dod ligefaa hurtigt opløfte fig. Det var udertvivl ogfaa bam, fom gav Anledning til de Underſogelſer, fom bleve anftillede i Guinea af Thonning og Hoslund-Smith. Paa en Steífe til Norge, fom Medlem af Regierings-Commisfionen, om Vinteren 1809 omfom han imellem Løfen og Norges Kyfter. Hans finfte Arbeide i Naturhiftorien var Redactionen af Naturhiftoriefel- ſtabets Sfrifter. Nuværende Prof. Natke i Chriftiania havde forfattet en Fort Levnetsbeftrivelfe af Denne fortiente Mand, ' Der var beftemt at udgives med det nylig nævnte Hefte. Den blev trykt, men er aldrig bleven publiceret. Foruden den an- førte Planteflægt, fom Profesſor Shumaker har dannet og fom hører til &inét Polyandria Monogynia, men hvis Plads blandt de naturlige Familier Shumaker (ffe har angivet, 580 havde Vahl beftemt en anden Slægt (Rimbot Adansonii( til at erindre om hans Navn, men fom af Jusfieu allerede var faldet Analectis. — Ved Navnet Lundia funne vi til- lige erindre en anden banff (men endnu levende) Botaniker, nemlig Naturforfferen YOilbelm Lund, fom t adftillige Aar "har bereift flere Provindſer i Braſilien, hvor han har giort » mange og vigtige Opdagelfer, ifær i Henſeende til Forverde— neng Dyr. At han ogfaa har med HeM beftieftiget fig med Botanifen feer man af hang Indberetninger, fom ere trykte i Videnſtabernes Selſtabs Skrifter og af hans hiemſendte Sam: linger. Profesſor E. Fries har í fit Systena mycolo- gicum og Prof. De Candolle i fin Prodrom. regni vegetabilis beſtrevet nogle af hang vegetabiliffe Opdagelſer. -= Ryania. — Uden at være botaniſt &fribent befordrede Dr. Ryan, Plantageeier i Veftindien, meget det botaniffe Studium ved fit fortrolige Bekiendſtab med De tropiffe Planter og ved fin Iver i at indſamle og meddele disſe; hvortil bans Reifer omkring paa de veftindiffe Øer, i Surinam og Braſilien gave ham god Leilighed. Han fendte mange Planter til Profesſor Vahl, beoraf nogle bleve bekiendtgiorte i Vahls Ecologæ americanæ fasc. I—III. Hafn. 1796—1807 fol. Han Døde i $Begonbelfen af Dette Aarhundrede. — Mindeflægten Ryania er opftí(et af Vahl og hører til Familien Flacourtiæ og til Linnéi Polyandria Monogynia. Moldenhaveria. J. 7$. p. Moldenhaver, Profesfor og Beftyrer af den Hirſchfeldtſte Frugttræeffole i Dyſtern— broof ved Kiel, udgav, førend han blev anfat derved, ,,Ten- lamen in historiam plantarum Theophrasti Hamb. 1391. 8.4, og í fin ældre Alder: „Beyträge zur Anatomie Der Planzen, Kiel 1812. 4.” med 6 Kobbere, fom indeholde adſtillige gode Jagttagelſer. Den anførte Slægt henhører til Tetrandria Monogynia, men Sprengel, fom har dannet den, 581 er uvis om dens naturlige Familie. Profesſor Schrader har ligeledes dannet en Slægt af famme Navn, men fem ftal være en Cubæa, altfaa henhørende til Leguminosæ og Decan- dria Monogynia. De Candolles Plante af famme Navn henhører til famme Familie. V. Ej. Prodrom. 2., p. 488. Moldenhaver Døde 1827. Mohria. — Det var Prof. Swarg í Stokholm, fom dannede denne Slægt af Bregnernes Familie, D. M. 4. Mobr, født í Qvidborn ved Pinneberg, ex allerede nævnet .fom Medarbeider af adſtillige SÉrifter, fom udkom un: der Weber ben. pngres og hang Navn. Han havde arbe(bet med megen F i at underføge Bregnernes, Mosſernes, Jun- germanniernes og Algernes Familie og udgav adffillige Af- handlinger om disſe under fit eget Navn. Man havde ventet fig meget af ham, men han døde fom Profesfor i Kiel i en ung Alder, 1808. Haaslundia. — Da man allerede havde en Slægt, fom bar Navnet Smithia, faa opkaldte Vahl Ole Aaaslund Smith med bet anførteNavn. Slægten hører til Diandria Digynia og Familien Labiate. Den Opkaldte var Hr. Etatsraad Sbonníng$ Neifefælle i Guinea og gav ved fin Iver og FA og Frugterne deraf, Haab om at han vilde vorde en grundig Botaniker, med han blev et Offer for Cli- matet og fin Virkſomhed og bebe i Lang i Guinea 1802. Holbóllia. — Sved. Lud. Holbøll, D. M. og N. af D., var "Gartner véd den herværende botaniffe Have. Ved hans Jver og Kondighed opnaaede benne Have en Anfeelfe blandt "andre Indretninger af famme Slags, fom den íffe før havde havt. Han fortiente den Fre, fom Dr. Wallich har viift ham, ved at give en Plante (af Familien Menispermeæ og Hexandria Trigynia) hang Navn; thi han beſad íffe allene en ftor Dygtighed i fit Fag, fom han erhvervede fig 582 ved egen F vg Dpmærkfomhed, men ogfaa grundige Kund- faber i Botanifen. Den Inddeling af Silene efter Froets S»annelfe, fom Jeg har indført í min Hortus hafniensis ifte Deel, er af ham. X Hooferg botanical Miscellan. Vol. 2 p. 134, fom Jeg (ffe har feet, (fal en anden Hol- bóllia være beffveoen, fom er en Gresart. Holboll døde 1829. | Smithia. — Navnet Smithia hentyder egentlig førft paa den engelffe Botaniker J. E. Smith, Beſidderen af det Lim- néiſte Herbarium, men bliver ogfaa anfeet fom en Erindring om Chriften Smith, fom var Profesfor i Botaniken ved Univerfitetet i Chriftiania. Denne udmarkede unge Mand fuldendte fine academiſte Studier í Kiøbenhavn, foretog ad- ſtillige Reiſer ( Norge, beveífte derpaa England og Skotland, fulgte fenere Baron €. o. Bud) til Canariegerne, og blev, da han fom tilbage til London, udnævnt til Formand for de Naturforffere, fom fulgte Capt Sufat paa hang Opdagelfes- reife op ad Congofloden, for at føge Nigerens Kilder. Det er bekiendt at Denne Reife fik en førgelig Ende, da Gapítat nen, alle Officererne og Naturforfferne døde. I Capitain Sufaíé Narative of an Expedition to explore the ri- ver Zaire Lond. 1818 fol. og i Baron v. Buchs Beſchrei— bung der canariſchen Inſeln, findes hans Leonetsbeſtrivelſe, og ten berømte Botanifer R. Broon har í det førfte af disſe Gfrífter meddeelt en Lifte over de Planter, han fandt og op- Dagebe i Afrika, ordnet efter be naturlige Familier, ligeſom og v. Bud) har leveret en Fortegnelfe over de af Smith paa Canarieoerne fundne Planter. Han var en ung Mand af en ſjelden Joer for fin Videnſtab, Mod til at modftaae Gien- vordigheder og af udmærkede Kundffaber. Han døde 1816. Moltkea. — Geheime - Statsminifter Joachim Goiſke Molkte var Videnffabernes og ifær Naturhiſtoriens gavmilde 583 Mæcen og theftamenterede betydelige Summer til Univerfitetets zoologiſte Bibliothek og Muſeum. Han underftøttede adſtil— lige reiſende Botanikere og Jeg evftenber med Taknemmelighed at Jeg iffe uden hans Hielp havde været iſtand til i mín Ungdom at giere en botaniſt Reiſe til England. Han døde 1818. Prof. Lehmann har dannet Slægten Moltkea, fom henhører til Boragineæ og Linnés Pentandria Mono- gynia. Bylovia, — Geheimeraad Joban 25ylovo til Sanderum- gaard i Fyen opoffrebe ligeledes betydelige Summer til Vi- ben(faberneé Fremme, ífev ved Premier, Penge -Bidrag, Skrifters Udgivelfe o. f. 9. Botanikerne M. Vahl, Schousboe og Schouw gav han Underftøttelfe til at foretage Reiſer i Ud— landet, ved udfatte Premier fremfaldte han Rafns Flora og mín Plantelære, ved et Legat paa 4000 Rbd., fom beftyres af Uníoevfitetet, anordnede han, at Der í den botaniffe Have gives frie Underviisning i SBlomftertegning. Han døde 1828. Schumacher opkaldte ham ved en Plante fra Guinea, fom hører til Klas ſen Polyandria Monogynia, men han har (ffe beftemt Familien. . Colsmannia. — Profesſor i Chirurgien og General⸗Di— vector ved det chirurgiſte Academie Johann Colsmann var en Elſter af Naturhiſtorien i Almindelighed og Botaniken i Særdeleshed. Han famlede et betydeligt og vel vedligeholdt Herbarium, fom nu er i Hr. Profesfor Lehmanns Eie og beftrev, fom allerede anført, de Königſte nye Planter af Gra- tiola, fom findes i Profesſor Vahls Herbarium. Han døde 1830. Den Slægt, fom Profesfor Lehmann har opkaldt efter ham, hører til famme Familie og Klasfe fom den Molt- kiſte Mindeplante. Kunzia. — Prof. Sprengel har dannet denne Slægt, fom ftaaer under Icosandria Monogynia, men han har iffe op- 584 loft (fom ved flere Slægter) til hoilken Famiile den henhører, ligefom heller iffe hoem den ffulbe minde om; Jeg vil derfor fun bemærke, at €. S. s5. Kunze, fom var født i Kiel og fom døde Flensborg 1820 [om Rector ved ben lærde Gfole fammeftebé har udgivet: „Deutſchlands eryptogamiſche Ge: müde Hamb. 1795. 8. Schimmelmannia. — Fil Erindring om Geheime-Stats- og Fmants - Minifter Ernſt Heinrich Greve af Schimmel- mann, Bidenffabernes liberale Opmuntrer 0g varme Dyrfer, har Hr. General⸗Couſul Schousboe givet em udmærfet (mut Slægt, af Algernes Familie, det anførte Navn. Det er uvift om Algologerne ville beholde denne Slægt, men det er vift, at den ædle Breve desuagtet (ffe vil gaae o8 af Minde. — Etatsraad H. C. Ørfted har (freoet hans Biographie. Lyngbyea. Døden har nylig berøvet og Den udmær- fedte Mand, fom denne Planteflægt erindrer om. Aans Chri- ftian Lyngbye, Forfatter til Hydrophytologia ' danica, var Sognepræft til Søeborg og Gillelete ( Sielland. Om hans ualmindelige Flid fom Scribent og ífev om hang For- tienefter fom Algolog vil Sv. Proprietair Hofmann Bang meddele Efterretninger í dette Tidsſkrift. Slægten T;yngbyea, fom er dannet af Hr. Biſtop Agard, hører til den Plante- familie, hvis Underføgelfe giorde Lyngbye bekiendt. Geheime- legationsraad Schousboe har ligeledes opfaldt ham, ved at give en af hang noe lgeflægter famme Ravn, men fom, lige- fom alt hvad Schousboe udarbeidede i Algologien, ffe endnu er bekiendtgiort. 585 j Den Afdeling. Om de endnu levende vanfke fotanikere fom ere opkaldte. Thonningia. — Det var i Anledning af Colonialpro- dueternes ifær Indigoens Dyrkning og Planterigets Under- føgelfe at nuværende Etatsraad og 3t. af D. Thonning gíorbe paa fongelíg Bekoſtning 1799 «m Neife til Kyſten af Guinea. Denne Neife var for Botaniken meget frugtbrin- gende. Af alle te indfamlede Planter tog han correcte og udførlige Beſtrivelſer, hvilke, fom allerede er anført, bleve udgivne af Profesfor Schumacher, da Etatsraad Thonnings Embedsforretninger (ffe gav ham Otium dertil. J den frafte Deel af Naturhiſtorieſelſtabets Skrifter har Prof. Vahl givet en Beſtrivelſe af ovenanforte interesſante Slægt, - fom be ver til den naturlige Familie Balanophoræ¥*). Tilligemed Etatsraad T. Lund udgav Sbonníng 3die Deel af Vabls Eclogæ americanæ Hafn. 1807. fol. Ratkea. — Jens Xatbfe, Prof. i Zoologien ved Frederiks Univerfitet i Chriftiania og Forftander for den botani(fe Have, ftuderede Raturhiſtorien under Vahl og bereifte det nordlige Europa over Vardøe, Arhangel, Petersborg og Stokholm. Han giorde fen en Reife til Madeira og gif over Portugal, Spanien og Franferige tilbage. Maalet for bíéfe Reiſer var Zoologien, (fev Fiſterierne, men de andre Dele af Naturhi- ftorien bleve (ffe overſeete. Slægten, fom Profesſor Shu- maher har opftillet, hører til Familien Leguminosæ og Di- adelphia Decandria. *) Boemer har i fit ovenanførte Skrift en dobbelt Feil ved dette Slægtnavn, i bet ban ffriber Tommingia, fom maaftee er en &rpffeil, og bernaft ved at henvife til Henrik Tonning, fom har ffvebet en maadelig Bog med Titel: Nor mebicinft Flora, Kbhun. 1773. 4., og en Difputats faldet: Rariora Norvegiæ Ups. 1768, 4. 40 586 Phaffia. — De Underføgelfer af Planternes chemiſte Egen: (faber i ben. udførlige Materia medica, fom vi (fole Etats- raad og Prof. Phaff i Kiel, R. af D., famt adffillige Ana- tofer af Plantefubftantfer, baee givet Profesſor Martius i Münhen Anledning til at tillægge en Planteflægt hans Navn, Slægtnavnet har forreften, ligeſom Bauhinia, en dobbelt Be- tydning, i Det Det tillige ffal erindre om Etatsraadens Broz der XD. Phaff, Profesfor i Phoſiken i Erlangen. Bangia. — Den Botaniker, fom ført udbredte Kundſtab om Algologiens nyfødte Studium í Danmerk, fom felo op- dagede mange nye Arter af Alger, fom zire Flora danica, og fom var Lyngbyes Lærer i denne Green af Sotanífen, fortiente vel at man fatte ham et Minde ( Nereidernes Have. Dette har hang Elev den nu afdøde Paftor €ongboe giort í hans Hydrophytologia dan. p. 82. ST. Sofmann Bang, Eier af Sofmannégaoe t Fyen, har befiendtgiort en interese fant Opdagelſe om Confervernes Medvirkning til Fremkomſt af Grunde i Havet, i hang Afhandling: De usu Confer- varum in Oeconomia Nature Hafaiæ 1818. 8. Hans Egn er for Danmark hvad Brantry-Bay er fov England. Wormskioldia. — Lieutenant 11$. Wormſkiold er den forfte danſte Naturforſter, fom har reit Verden omkring. Efter at have underføgt Grønland og opdaget (ffe faa Plan- ter, fom iffe før vare fundne der, fulgte han Capt. fo&ebue paa Dennes Opdagelſesreiſe, opholdt fig omtrent 2 Aar í Kam- ſchatka og hjembragte betydelige Plantefamlinger fra Brafilien, Chili, Guahan, &amfdjatfa, Nordveſtkyſten af Amerika, Ca- lifornien, Sandvidsøerne, Manilla og de Capoverdiſte Ze. Den botaniſte Have ffolder ham adſtillige Planter, ſamlede i Den nordlige Deel af Californien, iblandt andre den ſmukke Oenothera roseo-alba, (om nu ev en temmelig almindelig Haveplante, og flere af famme Slægt. Prof. Schumacher 587 har givet en Plante af Caparidernes Familie og Hexandria Monogynia hiint Slægtnavn, men De Candolle henfører den til Cleome. Prof. Sprengel har ligeledes dannet en Wormskioldia, fom hører til Algerne, hvortil henføres Fu- cus alatus Linn. o. fl. | Lehmannia. — Profesfor 7$. G. C. Lehmann, (om er febt.( Solften, begyndte det botant(fe Studium paa en Maade, (om fortiener at efterfølges af Dem, fom fulle foveftaae bota- niffe Haver. Han lærte botaniſt Gartneríe af vores fortiente Gartner Holbøll. Hans Monographier over Slægterne Nico- tiana, Primula, Potentilla og over Familien Asperifo- liæ eve befíenbte. Den ved hans Joer og be Hamborgffe Borgeres Gavmildhed indrettede og beſtandig fremblomftvenve botaniſte Have er anſeelig. Den er tillige. en Handels- have. Slægten Lehmannia, fom Sprengel har opſtillet, hen- hører til Pentandria Monogynia og Familien Solanaceæ. Den oſterrigſte Botaniker Trattinid har ligeledes beſtrevet en Lehmannia, fom hører til Klasſen Icosandria og til Fa- milien Rosaceæ. Noltea. — Om den af Hertugdemmenes Flora og Flora danica fortiente og utrættelige Botaniker Ernſt Sred. Nolte, Profesſor í Botaniken i Kiel, henvifer Jeg til min Afhand— ling om Flora danica, hvoraf man vil fee, hvor heldig han har været i fine Underføgelfer. Foruden Profesſor Neichen⸗ bad, fom har dannet den anførte Slægt, der henhører til Familien Rhamnaceæ og Pentandria Monogynia Linn. have tvende andre Botanifere hædret ham ved at tillægge i SManteflegter hans Navn, nemlig Prof. Schumacher ved en Plante, henhørende til Oetandria Monógynia og udentvivl af Familien Sapindaceæ, og Hr. Elon, fonr í Botaniſche Zeitung 1827, Pag. 419 har faldt Selago corymbosa Linn, —Noltea. VA hans Novitiæ floræ Holsatiæ Hafn. 1826. 40" 588 og ved Afhandlingen om Stratiotes og Sagittaria, Kbhvn. 1825. 4., har han viiſt, at han baade i Marken og Studere- kammeret ev Den flittige, nøtagtige og agtpaagivende Jagt- tager. Wallichia. — Efter flittigt at have benyttet enhver Lei- lighed til at erhverve botaniſte Kundſtaber ( fit Fædreland, reiſte Natanael Wallich i Aaret 1806 fom danſt Læge til Frederiksnagor i Oftindien. Da Krigen udbrød imellem Danmark og Engelland 1807, blev han engelſt Krigsfange, men blev fnart fri paa fit ÅÆFresord. Da Dr. Roxbourg, fom var Superintendent ved Den botant(fe Have i Calcutta, Fort Tid derefter reifte til England og Døde ber, blev han, ved Anbefaling af Dr. Carey, fom imidlertid havde beftyret Ha- ven, udnævnt til at fuccedere Rorbourg. J Dette Mellemrum gíorbe han en Reiſe til Jsle de France, hvorved han lærte at fiende denne blomfterrige Des Vegetation. Han har havt Det flore He, (om maaffee ingen anden Botaniker har opnaaet, at nyde en meget anfeelig Gagering, at beftyre den ftørfte Have fom noget Stes er etableret, at nyde rigelig Under- ftøttelfe til dens Cultur, at blive fat iftand til at foretage frugtbringende Reiſer til Nepal, Sincapor, Ava o. [. v., hvor Opdagelſer tilbyde fig i Tufindtal og hoor Flora er ſmykket med Orientens hele Pragt, og endelig at blive ved engelſt Gavmildhed forfonet med Tegnere, Samlere 0g alle Hielpemidler. Men han har ogfaa benyttet dette He med Flid og Skienſomhed, ved Virkſomhed i fit Kald og ved at be- fiendtgiøre fine mange Opdagelfer i hang ,,1'etamen floræ nepalensis/ 2 Dele, Serampoore 1824 og 1826, Fol., í Pragtværfet ,,Plantæ rariores asiaticæ, 3 Vol., Lond. 1830—32, imp. fol, og ifær i de tvende Dele af Noxbourgs Flora indica, Seramp 1820—24. 0., fom Dr. Careg udgav efter Roxbourgs Død. Han har tillige ſtrevet 589 adſtillige botaniſte Afhandlinger, fom ere indførte i Asiatic Researches. Fil fit Fædrenelands Bibliothefer har han fendt mange fieldne aſiatiſte Skrifter, mange levende Planter til den botaniffe Have og tørrede Planter til fine botant(fe Venner i Danmark, . Det engelfte oftindiffe Compagni har benyttet hans Kundſtaber, Virkſomhed og Erfaring ved flere Leiligheder, f. Er. ved Plantager af Tektreer og Bambusror, og han er nu beftieftiget med Underføgelfen af det vigtige Spørgsmaal, hvorvidt Thebuſtens Dyrkning vil lokkes í de engelſte oſtindiſte Beſiddelſer. — Dr. Noxbourg opſtillede Slægten, ſom erindrer om denne Botaniker; den henhører til Palmetræernes Familie og til Klasſen Hexandria Tri- gynia. | Horchelia. — Profesſorerne Schlechtendal og Chamis ſo have i Linnæa 2den Deel, Pag. 26 givet denne Slægt Navn efter Dr. Y. Horchel, Profesfor i Phyſiologien i Ber- lm. Han har, faavidt Jeg veed, iffe udgivet noget, fom vedkommer Botaniken, men han har arbeidet i Plantephyfio- logie og Planteanatomie og interesferer fig meget derfor. J Naturforſternes Forſamling i Berlin forelæfte han nogle Be- merkninger, disſe Dele af Plantelæren vedfommende. Han er født paa Femern og vi funne altfaa anfee ham for vores fanbémant. — Slægten Horchelia hører til Potentillaceæ eg Jcosandria Polygynia Linn. Onilia. — ígefom Englænderne med Stolthed nævne deres Mifs Hutchins, M. Hil, M. Cutler og M. Howe iblandt de Damer, fom i vore Dage m Held have dyrket Botaniken, ſaaledes Funne vi nævne Frøfen Qanil, nu Mar- qvisinde 25onnay, med hvis Navn Biſtop Agard, i hans Systema Algarum. har prydet en ſmuk Planteflægt af AL gernes Familie). Mærkeligt er tet, at alle de Damer, fom *) Om Marqvisinden yttrer Biftoppen fig faaledes: non minus 590 ( den nyere TM have Dovfet Flora og udmærket fig ved Dette Studium, fandt deres Smag meeft tilfredsſtillet med de juft ikke pragtfulde men elegante Former, fom frembringes i Ne- reidernes og Najadernes Niger. Schouwia, — Om mín Ven og Collega Prof. Joachim Frederik Schouw behøver Jeg Éun at bemærke, at hans Fortienefter fom Plantegeograph berettige ham fulofommen til den Hæder, fom Faftlandes førfte Botaniker Profesſor De Candolle har tilfiendt ham. Den opfaldte Slægt henhører til de Korsblomftrende Planter eller til Tetradynamia Linn. Den nyelig afdøde Profesſor Schrader i Goettingen har ligeledes faldt en Planteflægt Schouwia, der er den famme Plante, fom Martius falote Goethea sempervirens og fom henhører til Malvaces. For 3Botaníferne vil Det være en kieerkommen — Gfteveetning , at hans Skrift om det fodlige Europas climatiffe og vegetabiliffe Forholde nu er under Presſen. Moestingia. — Som Chef for Fonden ad usus pub- licos og fom Geheime Stats- og Finantsminifter har Hs. Ercellence Joban Sigismund Moeſting ofte havt Leilighed til at være Videnſtabernes og Deres Dorkeres varme Tals- mand hos $$. Majeftæt Kongen. Ogſaa Botanikerne er- kiende dette med Taknemmelighed. Moestingia betegner en ſmuk Slægt af Algernes Familie i Generalconſul Schous— boes Manufeript. Sehestedtia. — Geheime-Statsminifter Ove Ramløv Sebeftedt dyrkede fra fin Ungdom af, i Forening med Etats- raad Tonder Lund, Naturhiftorien og ifær Inſectologien og eíeoe tillige med denne forige Maturforffer en betydelig Jn- egregia harum plantarum cognitione, qvam amplissimo dignitatis gradu illustris. Agardhs Systema algarum. 591 fect- Samling, fom nu er. forenet med det Kongelige Mu- feum. Han var en af Stifterne af Naturhiſtorieſelſtabet og virkede Derved ( flere Netninger for Naturhiſtoriens Fremme. Den anførte Slægt er ovftillet af Schousboe, (blanbt de mange Planter af Algernes Familie, fom han har beffrevet. Sommerfeltia. — Det er ifær ved fit ( den norſte botaniffe Literatur vigtige Skrift: „Supplementum Flore lapponicæ. Christiania 1826. 8.“, at Hr. Paftor Sew. Cbr. Sommerfelt i Ringeboe ( Norge har giort fig bekiendt. Han vedblev beftandig at dyrke Botaniken med Joer og Kier- lighed og har i ten nyefte TA beriget den norſte Flora med adſtillige Opdagelſer, fom ere beſtrevne i de ſildigere Hefter af det nor(fe Tidsſtrift for Statuvotben(faben. Den anførte Slægt, fom henhører til Klasfen Diadelphia Decandria og til Den naturlige Familie Leguminosæ er oyftillet af Pro- fesſor Schumacher. Puerarya. — Profesſor Puerary er (ffe født i Dar- marë og opholder fig eiheller for Tiden iblandt o$, men han var í flere Mar Profesfor i det franffe Sprog ved Univerſi— tetet í Kiobenhavn. Han (t GCaufüres, Vauſchers og De Candolles Landsmand. Hang Joer for Botanifen, fom for- ſtaffede ham et godt Herbarium, hvoraf han villig meddeelte, gav Spvofeefor De Candolle Anledning til at benævne en Planteflægt ved hans Navn. Han opholder fig for nærvæ- rende TA ( Geneve og Dar, faavidt Jeg ved, overladt fit Herbarium til Prof. De Candolle, Hooro denne berømte Forfatter blev fat iſtand til at optage mange af de Thomnningſte Opdagelfer i fin Prodromus regni vegetabilis. Han har overfat mín Necrolog af Profesfor M. Vahl paa Franſt. Slægten Puerarya henhører til Leguminosæ og til Linnés Ime Klasfe. ; Ecklonia. — Gr. £. S. Ecklon er født i Apenrade og 592 viifte allerede i en ung Alder Loft til at famle og kiende Planter. Dette blev bemærket af Stedets Læge Dr. Neu- per, fom derfor meddeelte ham de førfte Grunde i Plante- læren. Han gif paa egen Haand videre, ſtuderede tilligemed denne Videnſtab Pharmacien og reifte, dreven af Loft til at tiende De fremmede Planteformer, til Capftaden paa Afrikas fodligfte Pont, hvor han erholdt Anfættelfe hos Apotheker Pohlmann. Men den ftrænge Tienefte paa et Apothek var (ffe pasfende for den ivrige Botanikens Dyrker. — Taffelbier- get var for ham mere tilloffende end Meceptlæsning, hvorfor han fnart, underftøttet af Frederik den Siette og af en For- ening i Tydffland og i Selffab med Zoologen Zeyher, ilede til det indre af Colonierne og Cafferlandet. Her famlede han i flere Aar ſtore naturhiſtoriſte Statte og betalte ved fin Hiemkomſt fit Fædreland rigeligt den Underftøttelfe han havde nydt. Han agter, naar alt det famlede er bragt ( Orden og underføgt, at tiltræde en no Reife til Dette Land, om hvilet man endnu fan fige: semper aliqvid novi ex Africa. Be- ftemmelfen af de famlebe Planter har han begyndt at udgive under Titel: Ecklon et Zeyher Enumeratio plantarum Africæ australis extratropice, Hamb. 1835—36. 8., 2 Hefter. Hans Fortegnelfe over de af ham famlede Coro- nariæ og Ensatæ udgav Dr. Studel i Eslingen i 1837. 8. — Den Plante, fom Jeg har nævnet Ecklonia, findes í Havet ven Cap og er en af De ftørfte og mærfeligfte Tangar— ter. Stænglen bruges'af Hottentotterne fom et Horn til at blæfe i 0g er beÉtenbt af be Søefarende under Navn af Trompetgræs. Linné falbte den Fucus buccinalis, men havde, ligeſaalidet fom Turner, eller andre Algologer, feet fuldſtendige Exemplarer deraf. Ved Hr. Gon have vi ført havt Leilighed til at kiende ben í fin fulde Uddannelfe. S. min Afhandling om . Ecklonia í Viden. SelfÉ. &fríftev. J Schraders Analecta 593 ad floram capensem p. 34 findes og en Ecklonia, fom henhører til Cyperaceæ. Cfr. Linnzea Mé 38. 1835, Pag. 299 og 10de B. Met Hefte Pag. 143. Benzonia. — Ligefom Etatsraad Weft og Oberftlieute- nant v. Mobr ( Vahls Tid, har Asſesſor og Apotheker Peter agert Benzon hiemfendt mange Planter, famlebe paa vore veftindiffe Øer. — Naar vi til det vi forud fíenbte, feoe de Planter, fom Benzon og Regimentschirurg Navn, Der lige- ledes er en flittig og kyndig Botaniker, famlebe paa St: Tho- mas, St. Jan, Kraben Eiland o. f. v., hvortil Funde føyes de Sagttagelfer, fom Ehrenberg den yngre har giort paa St. ‘Thomas og fom ere indførte i Linnæa P. HII. p.251, P. IV. p.78 og P. V. p. 177 var man í(tanb til at levere en temmelig fuldſteendig Flora af disſe Øer. Af Asſesſor Benzon har man en Afhandling om Tilberedelſen af ven veſtindiſte Salep af Marantha arundinacea Linn. Det var Profesfor Shu- mader, fom dannede Slægten Benzonia af Familien Ru- biaceæ og af Polygamia Monoecia Linn. Pohlmannia. — Peter enrich poblmann, fom er født i Atona og har ftuderet Pharmacien i Kiøbenhavn, er Apotheker ( Gapftaben og bekiendt af fin forekommende Vel villie mod reiſende Naturforffere. Han har beriget vores bo- taniffe Have med mange af de Løgværter, hvorpaa denne Co- loni er faa rig. Hr. Ecklon har dannet denne Slægt, fom hører til Pentandría Digynia og til Umbellaternes Familie. Bergius, en preusſiſt Pharmaceut og Botanifer og fom var i Pohlmanns Símefte, har ligeledes Faldt en Plante efter ham, men fom hører til Slægten Upopetalum. Deinbollia. — Ved at opholde fig í flere fav (om Provft i Finmarken og ved at gíeve Neifer ( fit vidtloftige Provftie, har Hr. Deinbol, fom fra Kiebenhavn bragte gode botaniſte Kundſtaber med til Norge, fundet adftillige Planter, fom vare 594 unbgaaebe Rudbecks, Linnés, Vahls og Wahlenbergs Opmerk⸗ ſomhed ved deres Underſogelſer i dette Polarland. Han med— deelte disſe til Forfatteren af Supplementum floræ lappo- nice. Han ér nu Præft i Vang paa Hedemarken i Norge. ' Slægten Deinbollia fommer meget nær til Euphoria og hører til Sapindaceæ. J Iſerts Herbarium har Bahl fat: det den Trichilioides fordi den ( Udfeende har Lighed med Trichilia. Schumacher henfører den til Polyandria Mo- nogynia. | | Neupera. — Hr. (Glow Bar ved en SManteflegt af Triandria Monogynia og Irideernes Familie tainemmelíg villet hædre fin Lærer i S3otantfen Dr. Auguft Wilhelm Y7euper i Apenrade. I Hoppes botanifhe Taſchenbuch, for 1794, Pag. 17, findes en Notice af ham über Acer und orientaliſche Senf.” Freuchenia. — Botanikens Elſker og Dyrfer O. Freu- chen, Sognepræft i Maglebhe paa Møen, fom ifær har wn derſogt denne planterige Wes Mosflora, har Hr. Gon Hæ- Dret med Navnet af en Planteflægt af Triandria Monogy- nia og Familien Irideæ. Freesea af famme Klasſe og Familie fom in fore- gaaende, er ligeledes bannet af Hr. Ecklon til Erindring om Dr. Med. Fred. Steefe, fom ved fælds Studium var for- bunden meb ham; ban er født i Slesvig. Dregea. — De tvende Brødre C. S. Drege og Job. Frantz Drege ere fødte í Holten og have famme Fortiene- ` fter fom Ecklon. De have i flere Retninger giennemføgt det fodlige 9ffrífa og giort mangfoldige Opdagelſer i, Planteriget. Frugterne af denne Flid bleve beffreone af Prof. Grnft Meyer i Kenigsberg. Plantens Familie og Klasfe ec mig ubeffendt. Hornemannia. — Jeg tør íffe rofe mig af, at Jeg ftrængt bar fulgt den Paamindelſe, fom Linné fatte iſtedet 595 for Diagnofe ved Homo sapiens f Systema Naturæ: Nosce te ipsum. Jeg har Derfor fun lidet at anføre om mig felo. — J bet Gte Bind af Naturhiſtorieſelſtabets Sfrif- ter har Vahl tidligere givet en Planteflægt, fom ftaaer nær til Margravia, famme Naon. J Generalconful Schousboes Manufcript findes ogſaa en Hornemannia af Algernes Faz mílíe. De Planter, fom Wildenow gav mit Navn, opfom af fig felo i chineſiſt Jord, fom botaniff Gartner Holbøll havde udbredt paa et varmt Miftbed. C. Sprengel henfører dem til Didynamia og Familien Primulaceæ, men Jeg forme- ner, at de bør ftaae under Personatee. Og hermed flutter Jeg disſe Bemærkninger, fom Jeg nedſtrev med Ynteres fe for Sagen; thi de fremkaldte Min- Det 0m mange bortgangne og mange endnu levende Ven- ner. De funne anſees fom et Supplement til Bechmanns og Boemers forhen anførte Afhandlinger i famme Materie. Jeg tilftaaer, at man her forgieves vil føge den førftes Lærdom, men Jeg haaber át man vil finde deri mere Paalidelighed end hos Den ſidſte. J. X. Hornemann. 596 Om et nyt Genus af brakonagtige Ichneumoner. Af J. Schiodte. Eſterat der ved Udgivelſen af Nees v. Eſenbecks fortræffe- lige Verk 1) var fremkommet et hidtil ſavnet Hjelpemiddel til Studiet af Brakonerne og de øvrige Hymenopterer, fom i de over denne Inſektorden hidtil opſtillede Syftemer gjøre Over- gang fra Ichneumonerne til De med en til Forſvar ſtikket Braad forfonede Aarevingede, begyndte jeg at henvende min Dpmært- ſomhed ogfaa paa Underføgelfen af disſe (maa Inſekter, faa interesfante ved deres Levemaade, Den fine og ofte næften æthe- riffe Legemsbygning, og ved den blandt Hymenoptererne for- nemmeligen hos bem forekommende ftore Mangfoldighed af mært værdige Former. Jeg havde faaledes fnart Lejlighed til at be- mærfe vor Faunas Rigdom paa noe Arter; en Omftenbígbeo, (om dog maaffee (fev funde have fin Grund deri, at det nye, om den ovenfor nævnte Naturforffer har iagttaget, næften alt er fundet af ham felo indenfor Grændferne af et lille Territo- + rium, og bans Vært derfor med Senfon til Arternes Antal fun fan anfees for at omfatte en ringe Deel af det, fom engang vil funne opdages i Guropa o). Bouché 3), Boyer de Fons- co[ombe 4), Boudier 5) og ifær Weſtwood 6) have allerede gjort fig meer eller mindre fortjente af Videnſtaben ved Beſtrivelſen af nye og befonberl(ge Former. I) Hymenopterorum Ichneumonibus affinium Monographiae. Stutt- gartiae et Tubingae, 1834. 2 Vol. 8. 2) Med Gravenhorft'8 Sdnceumonologi, ber omfatter alle be eu: ropæifte Ichneumoner, hvis .ubita'celler modtage to tilbagez lobende Nerver, er Forholdet i denne Henſeende noget forſtjelligt, fordi denne Forfatter under fit Arbejde kraftigen er bleven un” 597 Den Brafvnflægt, fom er Gjenftanben for denne Med- beleffe, ev mere end noget andet af det nye, jeg blandt disſe Homenopterer troer at have fundet, paa Grund af den fær- egne Bygning (Effet til at tí(ovage fig Entomologernes Op- maevffombeb. I Habitus og Vingernes Aarebygning ftaaer Den temmelig nær ved Eſenbecks Slægt Coelinius, men ad- ſtilles let fra denne ved fine tynde og meget lange Antenner, den fuldfomment knivdannede Bagkrop hog Hunnen, og ved Hovedets Form, der omtrent er af famme Beſtaffenhed, fom bog Sirex og Stephanus, dannet nemlig fom en paa Spi- fen afrundet Kegle, Hois Grundflade er artifuleret med Pro- thorax. Spinola og Latreille have allerede tidligere benyttet det afvigende Antal af Palpernes Led til at inddele Ichneumonerne i Familier og Slægter; og Nees o. Gfenbect har endogfaa paa bíéfe Forhold grundet en Adſtillelſe af Brakonerne (Ich- ftøttet ved Meddelelfer fra en Mængde Naturforftere, fom have anftillet Samlinger paa be forftjelligfte Punkter af Europa, Alligevel fan vor Fauna ogfaa hertil levere mangfoldige in- teresfante Bidrag; at bet famme ogfaa er Tilfældet med andre Egne, fremlyfer blandt andet af Lepeletier be St, Fargeaus Yt- tringer i Indledningen til hang nyeſte Verk, Histoire naturelle des Hyménoptères, Tom I, p. 8. 3) Staturgefdjid)te ber Snfecten, 1 Band, Pag. 147—162. Jn- bebolber flere vigtige Bidrag til Oplysningen af biéfe Inſekters hidtil libet befjenbte Levemaade. 4) 3I hang 9Xonograpbi, indført i Annales des sciences naturelles, Juliheftet for 1832. Denne Forfatters Arter falde for en ftor Deel fammen med N. v. Gà. 5) Annales de la Société Entom, de Fr. Tom, III. 2 Trim., p, 333—335. Bracon Barynoti og Br. Otiorynchi. S biéfe Xnalerá Tom. II, 3 Trimestre p. 411, far Xubinet- Serville ligeledes beffreoet en for ny udgiven Aulacus. 6) London and Edinburgh Philosophical Magazine and Journal of Science. Hefterne for Maj og November 1833. 598 neumones adsciti) ( to ftove Grupper, Ichneumones bra- conoidei og Ichneumones alysioidei. Hine tillægger ban femlebbebe Marilpalper (fivelebbebe hos Hybrizon1) og treleddede Læbepalper (fireleddede hos Stephanus og Agathis); disſe ſexleddede Maxilpalper og fireleddede Læbepalper (treleddede hos Sigalphus). Da min Brakon i alle Henſeender ſlutter ſig til den forſte af disſe Grupper, ja endog, ſom ovenfor er be— mærfet, t flere nærmer fig til Stephanus og Coelinius, var bet meget paafaldende, at Underføgelfen af dens Munddele vifte bet famme Forhold ( Antallet af Palpernes Led fom Hos den ftofte Gruppe, nemlig fer Led ( Marillernes og fire i Læbens Palper. Da gjentagne Underføgelfer og De Dertil anvendte Nedſtabers Fuldkommenhed (ffe tillode mig at tvivle om, at jeg havde feet rigtigt, underfaftede jeg en Mængde Urter af begge Grupper en nøjagtig Sønderlemmelfe af Mundens Dele; og overbeviſtes ſaaledes om, at (ffe alle de af N. v. E. und Ichneumones braconoidei henſtillede Genera have faabanne Palper, fom han angiver; Hos Spathius Metmindfte, og hos alle de Perilitus- Arter, jeg af denne Slægts førfte og anden Afdeling Har havt Lejlighed til at blive bekjendt med, eve Marillernes Palper forfonede med fer, og Underlæs bens med fire Led; paa Perilitus albitarsis, den ſterſte bekjendte Art, fan man uden Vanſtelighed overbevife fig om ` 1) Den enefte befjenbte Art ev Hybrizon latebricola, Nees; bette forunderlige Snfeft have vi nu ogfaa tilegnet vor Sauna, Den er ben enefte beftrevne $8rafon, hvis $8agfvop er ftitfet og ſammentrykket ligeſom hos Ophion og Porizon, („Inter omnes Ichneumonides distincta est hujus generis spe- cies, sola ea qvam novimus habitu Ophionum** Kc, N. ab E. I, 27.). Det var mig derfor meget behageligt, forrige Sommer at træffe paa en fra Hybrizon meget forftjellig Art, ber iffe fan indtræde i nogen af be hidtil opftillebe Slægter, og fom i Habitus ganfte ligner en lille Campoplex med fremftaaenbe Læoggebraad. 599 Denne Paaſtands Nigtighed. Alle De øvrige Arter, jeg unders føgte, ftemte Derimod med Henfon til Ledenes Antal ganfte obereens med E's. Angivelfer; dette var navnligen Tilfældet med Coelinius niger, flere Aphidius-Arter, Bracon va- riator og flere nærftaaende endnu ubeftemte Arter, Agathis, Microdus thoracicus, adſtillige Microgasteres, nogle Rogas - Urter, Chelonus oculatus, Sigalphus hians, flere Alysiae, o. f. v. S3 Beftrivelfen af de enkelte Led, af Maxillerne felo og af Underlæben, troer jeg Derimod at have fundet flere mindre nøjagtige Angivelſer Hos den ofte nævnte Forfatter 1). ” Ichneumonen, hvormed disſe Lmier befljeftíge fig, fan altfaa ifølge Det foregaaende iffe fomme til: at (nbtage nogen anden Plans í Syftemet end imellem Stephanus og Coe- linius, Navnet, hvormed jeg har betegnet ben, ev dannet af xome Kniv og over Hale, og valgt med $enfon til Hunnens Bagkrop, Der er af en Form, man hidtil (ffe har hjendt hos nogen Brafon. Af ve fer Individer, jeg har feet, har jeg fundet een Han í Juli 1834, jeg mindes. (ffe nøje hvor; en anden Han er tagen omtrent paa famme TA af Hr. Drewſen i Dyrehaven ven Gifoe$borg ; Den tredie Han og tre Hunner traf jeg ben Ste og Te Auguft 1836 paa fidftnævnte Sted. Hovedet er Éeglefovmígt, glindſende, glat, af fort Farve; Isſen næften fícfantet, af omtrent famme Længde og Brede; Panden tilbagetryffet ovenfor Antennerne, Anſigtet Derimod tæt nedenfor disſes Inſertlonspunkt fremragende t en afſtum— pet Spidſe, der fom en foag hjeldannet Forhøjning fortfættes ned imod Munden; en fovbobet Limie løber fra Midten af *) Jeg beklager, at Omftændighederne forbyde mig at labe be Tegs ninger medfølge, fom eve ubfaftebe af disſe Hymenopterers Mund, fom ogfaa fornemmeligt til Oplysningen af ben Slægt, jeg her affanbter. 600 Baghovedets everſte Deel hen til Bigjnene, Der eve af den hos Sidjneumonerne fædvanlige Beffaffenhed, og taber fig imellem disſe. Øjnene ere ftore, ovale, noget fremftaaente, ligge ſtraat ( Hovedet, og efterlade et bredt Num for Kinden. Munden ligger langt tilbage paa Hovedets Underſide. Mundſtjoldet er næften liniedannet, noget ophøjet, fortil t Midten udranz Det, og af glindfende fort Faroe. Overlæben er dannet fom en Triangel med afſtumpede Vinkler, membranøs, heelrandet, fonver, paa den forrefte Nand haaret, og af lyſebrun Farve. Mandiblerne, fom eve Forte og brede, nærme fig noget til ben Form, man træffer hos Alysia ; de eve firetandede, eller rettere ſpaltede ( to Dele, af hoile Den ydre er bredere og fovfonet med tre Spidſer 1); uagtet Deres Korthed ere De ftærkt frum- mede, og den ydre Flade, fom Derved bliver meget konvex, er Desuden fovfonet med flere langsløbende ophøjede Lifter; Farz ven er undertiden ganffe fort og fun v Spidſen lyfere, undertiden overalt lofebrun. Maxillernes Stamme frembyder 1) Denne Beftaffenhed hos Mandiblerne Funde ved førfte Ojekaſt fynes at fjerne Slægten fra Coelinius, hvor disfe Dele efter St. v. E's. Angivelfe fun ere tvetandete. Men hos Colinius niger ere dei Virkeligheden fun lidet forftjellige fra de ovenfor beſkrevne. Loſeligt betragtede fynes de rigtignok hos denne Braz fon at være tretanbebe (,bifidae — accedente lobulo tertio acuto“ Nees I, 11); men underføgte fra forffjellige Sider vife be endogſaa fex fovffjellige Spidfer; ben mellemfte Tand er nemlig paa ben opabbenbte Side dybt nebffaaven, faa at bet herved fremfomne øverfte Parti (neberfte, naar Mandiblen afløfes og Artikulationsfladen vendes nedad) godt for fig Ean betragtes fom en ny Tand; og den neberfte længere og mere tilfpibfebe Deel er atter paa hver Side forfonet med et lille fpidft Tilheng. — Slige forte fleerdeelte Mandibler forez komme overhovedet hyppigt iblandt be [maa Hymenoptere, fom Nees's Vark afhandler; men bet er paa Grund af deres færz egne Bygning ofte vanfteligt at forftaffe fig nøjagtig Kundſkab om deres Form. 601 intet afvigende ; Malaen ev fom. fædvanlig membranes, aflang, halot ſtaaldannet, og noget tilrundet henimod den udvendige SMe; Sømmene paa dens Overſide ere temmelig tydelige. Underlæben er fortil noget bredere, og (ffe udrandet; Den er fom fædvanligt krummet med den fonvere Side opad, og fiint haaret paa Kanterne. Palperne ere traaddannede, eller funde forſaavidt kaldes børfteformige, fom det gderfte Led bli- ver tyndere henimod Spidfen; Deres Led ere alle meer eller mindre cylindriffe, med. Undtagelfe af Læbepalpernes andet Led, ber, fom faa ofte hos Ichneumonerne, er bredere end alle be øvrige, og noget fladtroffet; af Farve ere de lyfebrune, og overalt fiint haarede. Antennerne ere tonde og berfteban- nede, forte, paa Underſiden, (fev henimod Noden, brune eller beegforte, og fammenfættes af 68 Le; hos Hannen ere de . noget længere end Legemet, og lidt toffere end hos Hunnen, hvis Antenner desuden eve. Éovtere end Kroppen, og efter Do- Den ſpiralformigt ſammenrullede i Spidſen. Bryſtſtykket ev HalocplindrifÉ, dobbelt faa langt fom Ho- vedet, og ved Midten omtrent af ſamme Brede ſom dette; Halſen (Collare) er tynd og fort; Meſothorax ftærkt ophøjet . og niget fremftaaende; Bryſtet fladt og ( Midten furet paa langs. Hele 3BroftftofÉet er fort, fimt punkteret og glindſende med Undtagelſe af Metathorar, fom er matfarvet og overalt Dybt og grovt punfteret. Vingerne ere kiledannede, noget uflare og foagt regnbueffinnende; Stigma er temmelig ftort, aflangt, og faavelfom alle Aarerne af mørkebrun Farve; 92a: dialeellen ev oval, ( den ydre Ende tilfpidfet, og naaer (Ife hen til Vingens Spidſe. Kubitalcellerne eve tvende; den inz Dre mindſt og rhombedannet; ben ydre ftor, aaben, og fmal- lere henimod den førfte; den tilbageløbende Nerve optages i Det nederfte Hjørne af den førfte Kubitalcelle, og træffer noj- agtígen fammen med den Nerve, fom adftiller begge Cellerne. 41 602 Benene ere af fædvanlig Bygning; de bagefte Hofteled ere noget forlængede; Farven er overalt rødguul, med Undtagelſe af Fodbladene, be bagefte Laars og Skinnebenenes Spidſer, fom eve forte eller morkebrune; hos to Individer ere de bagefte Softeleb forte ven Moden, og hos et tredie eve de tilligemed de bageſte Skinnebeen forte. Bagkroppen er ftilfet, og omtrent af famme Længde fom Hoved og Bryſtſtykke tilſammentagne; hos Hannen er den It niedannet, flad, bagtil noget bredere, og afrundet ved Spid- (m; hos Hunnen ſammentrykkes ben Derimod pludfeligt ved Miten af det andet Afſnit, faa at de øvrige Ringe fete oven— fra tage fig ub fom en ſtarp Eg; og den hele Bagkrop, be tragtet fra Siden, faner faaledes Lighed med et tyndt og ſpidſt Knivsblad, hvis Skaft repræfenteres af Stilfen. Denne Deel er hos: begge Kjøn flad, linieformig, bagtil lidt bredere, og til- ligemed Roden af bet andet Nygaffnit vonfet ag. ftribet efter - Længden. Læggebraaden er fremftaaende, ſammentrykket, fiint haaret paa Cfeberne, og noget opadbøjet; ben Deel, fom fees udenfor Legemet, er neppe halv faa lang fom den pderfte Bug- ring, fra hois Spidfe den udfpringer. Bagkroppens Farve er den famme fom Benenes; fun Stilfen, Noden af andet Afſnit og De to eller tre yderfte Ninge exe mørfebrune. Hele Dyrets Længde er tre til fire Linier, og Byeden over De ud- fpændte Binger omtrent fire. Om Levemaaden fan jeg ingen Oplysning meddele. Da imidlertid alle Somenoptever, hvis Hoved har en fegleformíg Skikkelſe, i Larveperioden enten leve af Træ (derſom nemlig Sirex {iffe hører til Hymenoptera puvivora), eller paa faadanne fareeré Bekoſtning, fom leve i Træ, er jeg ogfaa tilbøjelig til at antage Dette fidfte om det her afhandlede Ge- nug; faameget mere, fom Hunnens Bagkrop ret er ſtikket til at indbringes ( Revner paa Træftammer. Det er til denne Formodning at Artsnavnet alluderer. 603 COPISURA. Caput cubic um, ' Abdomen stethidio. longius, petiolatum, mari depressiusculum lineare, feminae valde compressum, cultriforme; terebra exserta brevissima, Alarum areola radialis semiovata sub- lanceolata, ab alae apice remota; areolae cubitales duae,qvarum posterior aperta, Palpi filiformes, maxillares Vaxarii På Tet. labia- les qvadriarticulati. Lingva apice rotundata in- tegerrima. Mandibulae qvadrifidae, Clypeus brevis transversus, antice emarginatus , linea transversali discretus, Labrum breve convexum, obtuse triangulum, setis brevibus antice ciliatum, Mandibulae latae, breves, crassae, subqvadratae, extrorsum convexo-carinatae, bjlobae, lobo supero interiore acuminato, infero exteriore lato tricuspidato, dentibus lateralibus longioribus acu- minatis, medio minore obtuso. Stipes brevis corneus compressus; mala obtusa membranacea extrorsum subdilatata, fornicata, suturis di- visa, lingvam amplectens. Palpi maxillares labialibus duplo longio- res, articulis primo et secundo aeqvalibus brevissimis, obconicis3 tertio reliqvis articulis paullo latiore, vix tamen subdilatato, duplo longiore secundo; anterioribus tribus longitudine tertii, sed paullo tenuioribus, cylindricis ; ultimo ad apicem acuminato, qvo palpus setaceus apparet. Mentum corneum breve; lingva mento sublongior membranacea, an- tice dilatata, lateribus decurvis subtus concava, minute ciliata, P alpi labiales labio duplo longiores, articulo basilari obconico brevi, se- curido omnium latissimo, praecedente dimidio longiore, apicem versus sub- ^. dilatato3 tertio oblongo, antecedente itidem dimidio longiore, ex angulo ejus anteriore rotundato. oriente, ad apicem latiore truncato; apicali tertium. articulum longitudine adaeqvante, tenuiore, apicem versus sen- sim attenuato. Palpi, tam maxillares qvam labiales, tenue pubescunt, Antennae graciles filiformes elongatae, articulis 68, foveolae fron- tis insertae; in mare corpore aliqvanto longiores, extensae, in femina corporis circiter longitudine, tenuiores, apice post mortem in spiram con- voluto. Radicula minuta subocculta ; sca p us reliqva antenna paullo crassior est et subovalis pedicellus minutus annuliformis; fla- gellum, tenue pubescens, ex articulis subeylindricis conformatum est, qvorum ultimus ovalis ad apicem tenue excurrit. 41* 604 Li Occiput excavatum. Genae latisimae, Hypostoma inser- tionem antennarum infra productum, os versus declive. Os inferum. ^ à Oculi magni ovales subprominuli. Stemmata, in verticis acumine collocata, triangulum formant. : Stethidium subcylindricum, capitis latitudine, eo autem duplo cir- citer longius. Collare tenuissimum breve, Prothorax humilis, an- tice angustatus, compressus, ad alarum insertionem obliqve ascendens, eamqve attingens, supra medio profunde unifoveolato, M esoth orax an- tice rotundatus, a prothoracis antica parte recte ascendens, elevato-tubero- sus, postice a scutello foveolis tribus minutis, inlinea recta transversali dispositis, discretus. Scutellum sat magnum, obtrigonum, subcon- vexum, Pleurae planae, Pectus planum. Metathorax rugis elevatis reticulatus, carina media elevata subundulata, postice ad abdominis insertionem truncatus, Pedes graciles, structura solita Braconum; femora ex tenui basi subclavata., Alae texturae firmioris , areolis brachialibus, posticis , discoidali- busqve distinctis, Abdomen stethidio duplo circiter longius, petiolo plano lineari postice sublatiore, segmento tertio maximo j mari depressum, oblongo- lineare, valvula anali subconvexa brevi semicirculari; feminae ab- domen contra a segmenti tertii medio ad apicem usqve valde com- pressum, dorso ventreqve acutissime carinatum. Terebra ensiformis subrecurva compressa obtusa, valvulis hirsutis, a segmenti ventralis ul- timi vomeriformis apice oritur, Copisura rimator. Descriptio. Antennae vel totae nigrae, vel nigrae subtus basin versus piceae. Caput atrum nitidum laeve, hypostomate te- nuiter piloso 5 ab occipitis cacumine ad antennarum insertionem linea impressa ducta est. Mandibulae aut totae ferrugineae, aut nigrae apice rufo, Palpi pallidi. Stethidium nigrum utrinqve punctulatum, nitidum, metathorace opaco. Alae cuneiformes fumato- hyalinae subirideae, stigmate nervisqve omnibus fuscis, sqvamulis fulvis. Stigma in media costa, oblongum, Areola cubitalis ante- rior subovalis subrbombica, .areolam radialem magnitudine fere adaeqvans, nervum recurrentem pone medium in angulo suo inferiore excipit posterior magna incompleta, areolam primam versus sensim 605 angustata, Nervus recurrens cum ipsis limitibus primae et secun- dae areolae cubitalis concurrit. Pedes rufofulvi, tarsis omnibus, fe- morum posticorum clava tibiisqve posticis nigris vel nigrofuscis, A b- domen nitidum rufofulvum, laeve, segmento secundo basi duobusqve vel tribus ultimis dorso ventreqve nigrofuscis 5 petiolus niger basi gibba, superficie tota una cum segmenti dorsalis secundi basi summa profunde longitudinaliter rimosa punctulataqve. Terebra fusca. Longitudo 3—4 linearum. Mas, Fem. Variat interdum pedibus paris tertii nigris, trocantheribus, con- dylis, tibiarumqve basi fulvis; vel fulvis totis, coxarum origine tan- tum tarsisqve nigricantibus. Om Ønyltekrebfene, ifær med Henſyn til den danſke fauna, dc : Henrik Årøyer. — IHI. Formbeſkrivelſer. (Fortſottelſe.) Gertil Tab. VI.) Caligus MüLL. ja jeg gaaer over til Veftrivelfen af de mig bekjendte Kaligusarter, vil det være henfigtsmæsfigt, Deels for at und- qaae Vidtloftighed og Gjentagelfev, deels for at faftfætte Ter- mínologien, at fovut(fiffe, hvad alle Arter beſidde tilfælleds, eller med andre Ord at levere en udførlig Slægtsbeftrivelfe, hvilfen faa meget mindre fan anfees for overflødig, fom ingen faadan hidtil haves. Nordmann giver næmlig ingen Karal- teriſtik af Slægten, og de faa Linier, der hos Desmareſt, 606 Latreille og Burmeiſter ere opoffrede dertil, berøre, efter de nævnte Forfatteres Plan, fun enfelte Forhold i ftor Korthed. Kegemets Form er hos Kaligusarterne færdeles fladtryk— ket, ſtive⸗ eller ſtjolddannet, og bet beftaaer af en i Alminde— lighed meget bredere og ftørre Forkrop eller Cefalothorax og en mindre Bagkrop, fra hvilfen et Slags Hale udgaaer (Tab. VI, fig. 3, A). ; Cefalothorax*) har, i ftørre eller mindre Grad, Hefte- ffoform, (bet den forrefte Rand og Siderandene eve afrundede, den bagefte temmelig lige afffaaren og forfonet med to ſmaa Indſnit (Tab. VI, fis. 1). Rygfladen er ſtjoldformigt hvæl- vet, glat, noget glínbfenbe; 3Bugfíaben udhulet næften fom en Cfee, og hele Cefalothorar kunde figes at danne ligeſom et Slags Sugeffaal FE). Ryogfladen viſer adſtillige Furer, af hyilke (fer maa mærkes tre, Der tilfammen danne et meget ty- deligt H. **xx); Dette H's Sidelinier (Tab. VI, fig. 1 ab.) ere noget Écumme, eller udgjøre hoer en ſtump Vinkel, hvis Top- *) Om Gefalothorar's Udftræfning funde man maaftee være i nogen Tvivl. Da imidlertid alle be fobbarenbe Ringe — med Und- tagelfe af den, til hvilken bet fjette Par Fødder ere hæftede — nøje ere ſammenvoxede med Cefalothorax, anfeer jeg det for rigtigft, at regne Bagkroppens Begyndelfe fra ben Ring, fom bærer [jette Par Fødder, og derimod indbefatte be øvrige under Gefalotforar. **) Det er denne Form, ber bevirker, at Arterne af Slægten Kaz ligus og et Par narftaaenbe Slægter, ber leve paa Fiftenes Merflade, og iffe, faalebe8 fom be flefte andre Snyltefrebs, ere berøvede Stedbevægelfe: kunne faftolbe fig til be Fifte, ber tjene bem til Opholdsſted, uden at Havets Voldſomhed formaaer at -~ løsrive bem mob deres Billie. | Cfjonbt dette H findes hos alle Arter, er bet bog iffe hos alle lige igjefalbenbes thi hos nogle vifer bet fig for bet blotte Øje, medens Lupen. udfordres fot at; opdage bet fo8 de mindre Arter, sx) 607 punkt vender indad; Tværftregen er ligeledes noget Érummet med Srumníngen rettet fremad (Tab. VI, fig. 1, c). Ryg- fladen deleg ved disſe Furer ( fire Dele: et Sorftytte, Area anterior (Tab. VI, fig. 1, aca), to Sideſtykker, Areæ laterales (Tab. VI, fig. 1, adb) og et Bagſtykke, Area posterior (Tab, VI, fig. 1, bcb). Dette fte, eller den Deel af Gefalotborar, fom ligger bag H'ets Tværftreg mellem Sideſtykkerne, bærer paa fin Underflade tre Par Fødder (tre- die, fjerde og femte Par), famt de bagefte Sjælpetroge, og fan antages at beftaae af tre, nøje ſammenvoxede Ninge; vet er í deme Deels bagefte Mand, men gan(fe nær be yderfte Rande, at be to ooenomtalte Indfnit (fig. 1, e) ere anbragte, hvilke derfor fun ved en meget fmal, tilſpidſet Flig (fig 1, f) ! adſtilles fra &ibeftofferne. — Forſtykket, eller den Deel af Cefalothorar, fom ligger foran H'eté Tværftreg mellem SMe- ſtokkerne, vifer omtrent paa Midten af fin Rygflade Oj- nene (fig. 1, g); paa Siderne af disſe udfpringe to meget tydelige, guultfarvede Furer (fig. 1, p), fom fortfætte fig no- get divergerende til Stykkets forrefte Rand: atter paa Siderne af disfe, men nærmere ben. forrefte Nand, vife fig to andre, ffjøndt mindre tydelige, Furer (fig. 1, q), hvilke løbe til No- den af det førfte Par Folere; disſe (fig. 1, hk) ligge foran Forſtykkets forrefte Nand, og danne, t Forening med en met lem deres Nodled indefluttet Strimmel (Pandepladen, Lamina frontalis), l(gefom et baandformigt, fra den øvrige Cefalo- thorax adftilt, Afſnit (fig. 1, hih). Paa Underfladen er til Forſtokket hæftet Det andet Par Følere, de forreſte Sjælpes kroge, Næbet med de to Famlere, ve to førfte Fodpar og Gaffelen. Jøvrigt vife baade Forſtykket og SBagftoffet ad- ftillige enten gule eller HoMagtige Pletter og Striber, hvilke for ftørfte Delen antyde Muſtelknipperne, fom fette ve til Un- derfladen hæftede Redſtaber í Beveegelſe. — Sideſtykkerne, 608 eller de Dele, fom ligge paa den ydre Side af H'ets SMe- linier, ere tyndere end For- og 3Bagftpffet; - ifær ere Wder- randene tynde, hudagtige og gjennemfigtige, og bidrage for- næmmelig til af hele Cefalothorar at danne en Sugeſtive, faa ledes fom ovenfor ev bemarket. Set op til H'ets Sidelinier vifer hvert Cbeftoffe, betragtet fra Rogfladen, to ftove, noget ajennem(tgtíge Pletter, af hoilke den fovvefte (fig. 1, 1) ligger noget ovenfor Hets Tværlinie; ten bagefte (fig. 1, m) ligeud og tildeels bag Denne. Disſe Pletter antyde For- dybninger paa Underfladen, beftemte til at optage forftjællige Organer: De to forrefte Fordybninger modtage næmlig førfte og andet Par Fødder; De to bageſte Fordybninger fones at give Svømmefødderne Spillerum, og ſaaledes maaſtee for en Deel at underftøtte Reſpirationen. Efter at have givet em Foreftilling om Cefalothorar i AL mindelighed, gaaer jeg over til nærmere at omtale de Organer, Der ere forbundne med Denne, og begynder med be meſt om- tviftede og, efter min Mening, Hidtil aldeles miskjendte, næmlig: Vinene. Som ovenfor bemærfet ere disſe anbragte paa Rygfladen, omtrent paa Midten af (yorftoffet, modfoarende Næbets Rod paa Underfladen af Cefalothorar. De ere meget fmaa, elliptiffe, af en mørk Purpurfarve, og fidde hinanden faa nær, at De for det blotte Øje Fun vife fig fom et enefte Punët af Størrelfe fom et meget lille Sandforn. Under Lupen feer man Derimod hos. det levende eller friſke Dyr tydeligt to adffilte og ſtarpt begrændfede Punkter, der endog tildeels féinne igjennem paa Underfladen ; hvorimod disſe, naar Dyret længe har været opbevaret i Brændeviin, ſtundom flyde fam- men, og endnu oftere aldeles forfvinde *) ; fom det fones faa *) Jeg befidder bog abffillige Individer, fom flere War have været opbevarede, i Spiritus, uten at Ojnenes Pigment er blevet forandret, : 609 meget hurtigere, jo ongre Dyret er. Det er vel ene denne Forfvinden, der maa forklare, at de aldeles have undgaaet de allerflefte Underſogeres Opmæerkſomhed; thi, deres ringe Ster- ` velfe uagtet, ere De alligevel paa Grund af den levende og Dybe Farve og Den ſtarpe Begrændsning faa iwjefaMende, at De end- iffe funne overfees af Det ubevæbnede Øje (i en forholdsviis be- tydelig Afſtand), og at det ellers vide være ubegribeligt, hvorledes de ſtulde Éunne ſtjules for en nøjagtig Jagttager. Den førfte, ſaavidt mig befjendt, der omtaler disfe Organer, er Strøm); men han har været ligeſaa uheldig i at fagttage dem fom í at udtyde bem. Han far næmlig fun feet et Punkt, men mener í dette at have opdaget en Pulfation, hvorfor han hob Der bet for at være Hjertet. Hvad der fan have forledet ham til at antage en Pulfation, fom efter min Erfaring flet (tfe finder Sted, er van(felígt at beſtemme; mulígen kunde Bevæ- gelfen af be underliggende Munddele og víéfe$ Muffler have nogen Deel deri. Efter Strøm beffrives de af Muͤller, der har iagttaget bem bedre, og víftnof ogfaa vilde have erkjendt Deres rette Betydning, derſom han íffe havde været forud- indtaget af en anten Forflaringsmaade**). At disfe Puntter virkeligen ere Øjnene, antager jeg for fiffert, iffe alene ifølge den af Muller paaberaabte Analogi med nogle andre Krebs- dyrs Øjne, men ifær paa Grund af deres Struftur, da hvert Punët foruden det røde Pigment indeholder en Kryſtallindſe. Den ovenfor omtalte, mellem det førfte Par Foleres Rod- led liggende, Strimmel eller Pandepladen (fig. 1, kik). viſer ftedfe i Midten af fin forrefte Rand et lidet, halomaanedannet Indſnit (fig. 1. i), og tæt bag dette en lille, kredsrund, noget ^) $jebb. Vid. Self. Skrift. X., 23, Tab. 7. >>) In medio areæ anticæ puncta duo obscura, approximata, qvæ . ex analogia cum oculis Limulorum oculos dicerem, nisi lunulæ anticae punctis majores at minus conspicuæ sibi hoc nomen vindicaverint.” Entomostraca pag. 131. 610 hornagtig Plade, eller, om man heller vil, en begrændfet Plet, hoilken paa Underfladen fees tydeligft; endvidere vifer den langs fin bagefte Nand fire kredsrunde, guulagtíge, gjennemſtinnende Punkter, af hvilfe de obevfte (fig. 1, r) ligge tæt op til Fo- lernes Mod, de mellemfte (fig. 1, s) veo Enden af de fra Si- derne af Øjnene udgaaende Furer: Foruden disſe altid forekommende Dele er hos adſtillige Kaligusarter den forreſte Nand nær Følernes Rod forſynet med de Redſtaber (fig. 1, n og fig. 2, a), hoilke Miller, og efter ham Andre, betragtede fom Øjnene. Af Form ere disfe halomaanedannede, faaledes at Halomaanens lige afſtaarne Rand vender fremad, den udbøjede derimod bag; og be vife fig omtrent eens enten de betragtes fra 3iogz eller Bug- fladen, Den bagefte, krummede Mand har i fin hele Stræf- ning, lige indtil: hvor den løber fammen med den forrefte, en bred, ophøjet Soult, hvorimod den øvrige Deel af Stebffabet er fordybet, ifær paa Underfladen, og den forrefte Mand bli- ver berpeb tynd og ffarp. Saavel Over- fom Underfladen er ligefom vatret eller bedekket med færdeles fine Rynker og Striber, hvis Netning er bagfra fortil. Disſe Redſkaber Funne meget let adſtilles fra Cefalothorax, og underføges færféilte; de fones end (ffe med hele deres Mand at være faftvorede til Denne: men fun for en Deel, og forefomme mig faaledes at Danne ligefom et Par Klapper, derifunne løftes og ſenkes. Deres Struktur viſer forreften, efter min Formening, (ffe Det Ningeſte, der funde tjene til SBefveeftelfe fov, at de ffulde være Dine. I Farve eve De (ffe forffjællige fra det øvrige Dyr. Maaſtee ev Det et Slags Sugeſtaaler, der. í nogen Grad for- øge Dyrets, allerede ved den øvrige Bygning betydelige, Gone til. at faſtholde ſig paa fit Bytte. — Midlertidigen betegner jeg bem meb Benævnelfen: oe balomaaneoanneoe Xeoffaber (Lu- nule Mull). Stor foffologift Betydenhed fones man iffe 611 berettiget til at tillægge bem, ba de Hos Arter, fom i alle an- dre Dele vife den allerſtorſte Overeensſtemmelſe, ſnart fore⸗ findes, ſnart ſavnes. Saalenge indtil deres ſande Veftem- melſe og Betydning er godtgjort med Sikkerhed, tvivler jeg paa, at man bør henføre Arterne til flere Slægter, blot efter Mangel eller Tilftedeværelfe af disſe Nedſtaber. Det førfte Par Sølere (fig. 1, hk. fig. 3, a ) ere toz leddede; forte Led eller Grundleddet, fom almindeligen er længer end Det andet, ev fiant og færdeles bredt, dog mod Enden noget tilfpidfet; langs den forrefte Mand har det om- trent en Snees ftærfe Borſter, hvilfe dog rigtigere kunde fat des tilſpidſede SÉjæl eller Plader: de ere næmlig (ffe trinde men ſammentrokkede og af en langſtrakt Triangelform. Andet Led er (malt, ceylindriſt eller i ringe Grad kolledannet, i En- ben afrundet og befat med omtrent en halo Snees forte Bør- fter. — Disſe Følere fones at være fafthæftede til Pandepla- Den, ta em ftem(fobente Lap af denne for en Deel bedekker Deres. Grundleds Rod; en nøjagtigere Underſogelſe viſer imid— lertid, at Grundleddet bøjer fig tilbage, og bag Pandepladen hæfter fig til Cefalothorar, fra hvilfen det ogfaa modtager fine Muſtler. ' Det ander Par Selere (fig. 2, b; fig. 3, b) ex anbragt . lidt bag det fevfte Par, nærmere mod Legemets Middellinie og tæt foran Næbet, faaledes at disſe Foleres Nod næften ftøder op til Næbets forrefte Nand. Af Form er det ftærke Krogfedder, beftaaende af to Led): et Fort, tykt Grundled og *) Man funde maaftee bog have nogen Grund til at tvivle, om be - ere toleddede eller treleddede, Idet jeg betragter bem fom toz leddede, maa jeg iffe undlade at bemærke, at be ere hæftede til en fra Kroppen udgaaende Hudfold, boilfen man muligen torde være tilbøjelig til at betragte fom et tredie Led, ftjonbt ingen tydelig Artikulation vifer fig. 612 en Krog af afverlende Længde. Grundleddet er rettet fremad og mod Siderne, Krogen mod Siderne og lidt tilbage, dog med Spidſen fremad og indad. Paa hver Side af Næbet, men langt ud mod Sideran— bene, bemærkes en lille, dog temmelig ſterk og fps, hornag— tig Krog (fig. 3, c), ved hvis Nod ligger en ftor Muſtel— masſe, fom fones at bevife, at disſe Kroge eve beftemte til at gjøre virkſom Sjenefte; jeg Falder dem det førfte Par Sjæl peťroge (ungula subsidiaria anterior), fordi jeg formoder, at de hjælpe Dyret til kraftigen at faſtholde fig til fit Bytte. Y7æbet (fig. 3, d) er Fort, bredt, i Enden afffaaret eller dog Fun meget ftumpt afrundet; beftaaer af en lidt fovteve Overlæbe og en længere Underlæbe, mellem hoilke ligge to lange, fmalle, i Enden krummede og paa Den indre Vand med [maa- Tænder eller Saugtagger forſynede Kindbakker. Samlerne (fig 2, c; fig. 3, d & cæt.), fom ligge ved Roden af Næbet, bag og ved Siderne of dette, frembyde en Deel Forſtjcelligheder Form, og afgive faalebe$ brugbare Artsſtjelnemerker; de ere aldrig leddede. Sørfte Dav Fodder (fig. 3, fy, fem er anbragt ved Famlernes Rod, noget bagtil og ved Siden, er temmelig fodgt, og beftaaer af to Led, af hvilke det førfte er det toffefte, Det andet det længfte; vet finfte har omtrent paa Midten af den indadvendte Nand oftef?*) en lille Forn eller Børfte, og er i Enden fleftet i to temmelig lange, tynde, tilſpidſede, næften fotformige og lidt Érummebe Grene eller Fingre, af hvilfe den inderfte er længer end Den gderfte. Andet Par Fodder (fig 2, d & d*, fig. 3, g), fom ſidder tet bag bet førfte men lidt nærmere Legemets Middel linie, ere forte men ftærfe Krogfødder med et ftærft, toft Grund- +) Caligus diaphanus for Ex. gjør en Undtagelſe herfra, 613 sd led og en lang, ftevÉ Endekrog; mob Midten af dennes md- abeenbte Rand bemærkes ofteft en lille Borſte. Gt Stokke bag andet Par Foder bemerkes f Legemets Middellinie et lidet, hornagtigt 3teb(fab (fig. 2, e: fig. 3, h, fig. 4,c 0.f.0.), beftaaente af en Fort Plade, fra hvis bagefte Rand ubgaae to Grene, hvilfe ofte igjen Fløfte fig. Dette Nedſtab, fom frembyder meget gode Artsftjælnemærfer, benæv- ner jeg Gaffelen (Furca) paa Grund af dets altið kloftede Form, men vover (ffe at yttre nogen Formodning om dets Betydning. Fra dets Sider udgaaer en tilbagekrummet, born: agtig, ophøjet Linie af guulbrnn Farve (fig. 3. p), fom næ- ften naaer til Cefalothorar's bagefte Rand, og fom. ogfaa, naar. Dyret betragtes fra Nygfladen, fan ſtimtes (fig. 1, t). Denne Linie danner Grændfen imellem de ovenomtalte (S. 608) forrefte og bageſte Fordybninger paa Cefalothorax's Under- flade. | Tredie Par. Sødder (fig. 3, i) ere en mærfelig Blan- Ding af Svømme: og Gribefødder; de beftaae af tre Led: førfte Led er Fort, bredt, fladt, i Enden af den nederfte Rand forfonet med en ned- og udadrettet Torn eller tilfpidfet Lap ; andet Led ex længer end førfte, ( begge Ender fmallere end ved Midten, langs ben underfte Rand befat med meget tætfiddende, forte Haar ; tredie Led er Fortere end andet, noget ovalt eller haandformigt, i En— beranben forfonet med fire ftove og ftærfe, rummede Kløer. Langs ben bagefte Nand er Haanden udftyret med tre me get lange Ceemmerebffaber 52: lange, tilſpidſede Blade eller Vørfter, fom langs begge Nande vife tætfiddende, forte Haar, og altfaa eve fjevformíge; den ſidſte af disſe Svømmefiere er fortere end de to foregaaende, Der omtrent ere indbyrdes lige lange. Disſe Svommeredſtaber fones ligefom ved Ar- tikulation forenede med Haanden, (bet de exe anioni paa lidt fremftaaende Knuder. 614 - ` . Gjerde Par Fodder (fig. 3, k, kt & k), fom ere i Midten ſammenvoxede Sogmmefodder, beftaae hver af to Grundled og to fra det fte af disſe udgaaende Grene eller Aarer. Ferſte Grundled er meget fort, men temmelig bredt; fra Dets inderſte Nand udfender det en lang Borſte, fom er rettet lt ffjævot indad, og fom ftøder fammen med den til ſparende fra den modfatte Side. Andet Grundled er meget længer og bredere, af en noget aflang Skiveform; fra En- Den af dette ubgaae gaffelformigt to treleddede, omtrent lige lange Aarer. Den oberfte Mares (fig. 3, k9*) førfte Led er omtrent af Længde fom de to følgende tilfammentagne; fra dets inderfte Mand udfpringer en nedadrettet Soemmeborſte og fra Enden af Dets ydre Rand udgaaer en lang Torn; anz Det Led er Fort, bredt, noget fiirfantet, og udfender fra Enden af Den 9bre Nand een eller to Torne, og fra den indre Rand en meget lang, indadrettet, fjerdannet Svømmebørfte. Tredie Led er ogfaa fort men fmallere end foregaaente, t Enden afrun— Det og forfonet med foo Svømmebørfter, af hoilke den ovevfte Rands øverfte er meget lille, næften ligeſom en Som; ben anden er meget længer, og be følgende, fom de langs ben bagefte Rand, tiltage gradeviis t Længde. Den indre Mares (fig. 3. k***) førfte Led er fort men bredt, noget frirfantet, i Enden af den indre Nand forfynet med en meget lang Svøm- mefjer; andet Led længft, lidt ſmallere end førfte, i Enden af ven indvendige Kant forlænget til en Lap, fom udfender to lange Svømmebørfter; langs den püre Mand er det tæt haar— bevoxet ligefom Enden af førfte Led; tredie Led er Fort ligeſom førfte, afrundet, forfonet med fer lange Svømmebørfter, fom tiltage ( Længde fra Den obevfte til den inderſte. Den bagefte Rand af disſe Svømmefødders ſammenvoxede Deel faavelfom Den inderfte Nand af Grundleddene ere tæt befatte med meget lange Haar. 615 Bag tet fjerde Par Fødder hæfter fig til Gefatotbovar en fort Plade, hvilfen næften er faa t bred ſom Cefalothorax, og har en noget afrundet eller elliptiſt Form; denne fones at beftaae af det femte Par Fodders tæt ſammenvoxede Grundled, og den udfender fra hvert af den bagefte Rands oberfte Hjørner et Par temmelig rudimentære arer (fig. 3, |] & P9. Den yvderfte af disſe er toleddet, den indre viſer fun ettydeligt Led; ben ydres Endeled bærer langs Yderranden tre fmaa Torne: og langg Den nederſte Nand fire længere Svømmebørfter. Den indre Green er forfonet med tre teme melig lange Svømmebørfter; tæt indenfor Denne bemærfes en endnu længer, til Pladens Nand hæftet: Svommeborſte, og endnu nærmere Midten af Pladens bagefte Rand ev atter paa hver Side hæftet en Svommeborſte, hvilken er anbragt i et lille Indſnit i Randen. Ober ben pdre Greens Grunvleb, og fov en Deel bebefÉenbe dette, vifer fig ligeſom et Slags Gris beredſkab (fig. 3, 1* og 1%), der fones at beftaae af to, bog noget utydeligt avffíte, Led. Formen af dette Redſtab er eeng hos Hannen og Hunnen. Da dette Nedſtab ikke fore- fommer mig at funne have anden Henfigt, end at bidrage til Dyrets Fafthæftning, Falder jeg det oet andet Par Sjælpes kroge (ungula subsidiaria posterior). Den Deel af €egemet,, fom hos falíguéarterne ligger bag Gefalotbovar, deler fig i tre Dele: den Ning, fom bæ- rer det fjette Par Fodder, Genitalringen og Halen. Den frie, fodbærende Ring (fig. 3, A, a) er Éun af ringe Størrelfe, og ligner ofte meer en Overgang eller en Forbindelfe imellem Cefalothorar og Genitalringen end en felvftændig Ning. Deng noget afverlende Form og deng meer eller min- dre tydelige Fremtræden og Adſtillelſe fra Cefalothorax og Genitalringen gjør, at den maaftee ſtundom vilde funne bes nyttes blandt Artsſtjelnemerkerne. 616 Det fjette Par Fodder, fom ere hæftede til Sideranden af den omtalte Ring, ere (ffe, fom de to foregaaende Fodpar, Svømmefødder men Gribefødder (fig. 2, f; fig. 3, m, m* & m**; fig. 4, d; fig. 5, di fig. 6, c). Se be ftaae af fire, meer eller mindre tydelige, Led"), og vife, ifær formedelft den i Almindelighed temmelig langftvafte og tonde Form, nogen Lighed med førfte Par Fødder. Førfte Led, fom ev det toffefte, og gjerne ogſaa det længfte, har Kelleform; fra Enz den af det tredie Les oberfte Mand ubgaaer en temmelig lang Torn, Der ved Artikulation fones forbunden med Led— Det; fjerde Led ender med tre, ligeledes vend Artikulation med Leddet forenede, Torne eller Kloer, og faaer faalenes Lighed med en Haand, hvorfor jeg i Artsbeſtrivelſerne tillægger det dette Navn, ligefom Kløerne erholde Benævnelfen Fingre. Den oberfte af disſe ev altid den Fortefte, den inderſte almin— deligen den længfte eller dog idetmindſte ligefaa lang fom den mellemfte. — Jøvrigt afgiver det indbyrdes Forhold og Bez ffaffenbeben. af dette Fodpars Dele gode Artsffjælnemærfer. Genitalringen (fig. 2, i; fig. 3, p&cæt), eller det Af- fnit, fom indeholder Kjønsdelene, ev temmelig afvigende i Størrelfe men altid meget ftørre end den foregaaende Ning. Af Form er det gjerne omvendt bjerteformigt, Dog ſtundom ogſaa langſtrakt fitvfantet eller ovalt. Fra Midten af Genitalringens bagefte Nand ubgaáet ben í Almindelighed meget fmallere Analring eller Aele (fig.2, t; fig. 4, q & i), fom afverler betydeligt í Længde hos forffjællige Ar- ter. Den beftaaer fun af cen Ning**), fra hois Ende ud- fendes jevnfides to fmaa, lidt rummede, med Børfter fovfonebe ` *) Nordmann angiver fun fre Led, hvilket jeg, eftev mine Under— føgelfer, maa anfee for urigtigt. **) Her maa dog bemærkes, at hos be Arter, hvor Halen er meget lang, (C. Sturionis Kr, og C. Salmonis Kr.) foncé den ved en Inds 617 Appendices (fig. 2, m & cæt.). Af Borſterne ere tre rettede lige bagud, og disſe ere gjerne meget længere end de mob Si- Derne rettede. Længdeforholdet imellem Genitalring og Hale og atter mellem Halen og dens Appendices fone$ at Éunne T give gode Artsſtjelnemerker *). J Midten af Halens bagefte Nand, imellem de to oven: nævnte Appendices, aabner Gadboret fig. Carmefanalen, der fortfætter fig i lige Linie fra Næbet til Gadboret, er Hos det levende Dyr i en uafbrudt bølge- formig Bevægelfe, der opftaaer ved partielle Sammentræf- ninger og Udvidelfer. Dens Gjennemfnit er omtrent ems gjennem hele Længden, uden forfaavidt de den omgivende Mu- ſtelknipper kunne foraarfage meget ubetydelige Indfnøringer. - Ungaaende Kjønsforffjællighederne er jeg (ffe iftand til at anføre meget i Almindelighed, baade fordi Hannerne, Der hos de flefte Urter fones at fovefomme langt fjeldnere end $Sunnerne, for en Deel ere mig ubefjenbte *), og fordi Kjøns- forftjælligheden fones at være nogen Forandring unberfaftet hos forffjællige Arter. Jeg maa Derfor ved be enkelte Arter omtale disſe Særegenheder, og her indffrænfe mig til at be ring ligefom deelt i to Xf[nit, ſtjondt utydeligt (fig. 5, g og fig. 6). Dog funne disſe vel nappe betragtes fom færftilte Ringe, Da Snbfneringen altid er temmelig nær Gadboret eller Ringens neberíte Deel, frulde jeg tros at den blot antyder en, Tarme⸗ fanalen paa dette Sted omgivende, Muftelring, ber tjener til deng Goafuering. Imidlertid funde maaftee bog ogfaa Adſtilligt tale for en anden Xntagelfe: næmlig at bet normale Antal af $aleringe er to; men ben fevíte af biéfe Ringe bliver ba, hvor Halen er fort, rubimentar, og frjules i Genitalringené neberfte Sinbfnit, +) Her maa man imidlertid vogte fig for at forblande Kjønsfor= ftjællighederne med Artsſtjelnemerker. **) Af de Arter, fom nedenfor fulle beftrives , fjender jeg fun Hannerne til de 3. 42 618 mærke, at Hannernes Cefalothorar altid er meget ftørre. í Forhold til Bagkroppen end Hunnernes; hos disſe modtager næmlig Genitalringen, paa Grund af De indefluttete 'gge- ſtokke, en betydelig Udvikling, Den bliver (ffe blot længer og bredere, men ogſaa temmelig tof, da den derimod hos Hannen er meer flad og ſtiveformig. Derimod fones den frie fodbærende Ning hos Hannerne almínbel(gen at være noget bredere end bos Hunnerne, famt tydeligere adſtilt fra Genitalringen og be tegnet fom en egen Ning. Endvidere er Analringen og Deng Appendices Hos Hannen noget ftørre, ifær bredere, end hos Hunnen, og de Berſter, Der ubgaae fra Appendicerne, fones mig hos Hannerne i Regelen at være længer end hos Hunnerne. Hunnernes 2ageftoffe (fig. 4, C, cd) ere ligefom de ydre 9(agefoffe traadformige og forfonede med Tværftriber, der angive Grændfen for de enkelte Æg. De tage deres Bez gyndelſe i den lille Ming, der gaaer foran Genitalringen (fig. 4, C, c), ftíge ffraat ned indtil omtrent en Trediedeel fra Gez nitalringens neberfte Rand, gjøre derpaa en Bøjning, og ftíge op indtil omtrent en Trediedeel fra den øverfte Nand, Hoor- paa De atter bøje fig, og flige ned til de 9(abninger, gjen- nem hvilfe be ydre Wggeſekke fremtræde (fig. 4, C, d). Mellem víéfe 9fabntnger og Sarmefanalen. vifer fig ved Bug- fladens nederfte Nand to andre Aabninger (fig. 4, C, e), hoile formodentlig ere de ydre Genitalia. — Hos begge Kjøn frembyder Genitalringens nederfte Rand (fig. 2, i; 2, n, og 4, e) adſtillige Lapper og Børfter, der upaatetoleltgen gjøre Tjeneſte under Parringen, og mellem hvilfe de egentlige Gent: talier hos Hannerne rimeligviis fremtræde. Efter at have afhandlet Slægten Caligus med nogen Udførlighed, fan jeg fatte mig faameget Éortere ved Beſtrivel— fen af de enfelte Arter. 619 Caligus curtus Mur. (Tab. VI. fig. 2.) Pandepladens forrefte Rand er D de balv- maaneoanneoe Redſkaber, hvilfe man har villet betragte fom Øjne. | Samlerne ere (maa, næppe længer end Næbet, tilfpid- fede, (ffe gaffelformigt kloftede (fig. 2, c). Gaffelen er enfelt toebeelt, Grenene forte, temmelig vidt (fte fra hinanden, i Enden afffaarne, dog med Vinklerne lidt afrundede (fig. 2, e). Bagkroppens fodbærende Ringer lille men tydeligt ad- (tit fra Genitalringen, af en ftjævt fürkantet Form. Det, hvorved fjette Par Sødder (fig. 2, f) udmærfer fig hos denne Art, er Tokkelſen af fevíte Led eller Laaret, Utydeligheden af andet Led (hoilken er faa ftor, at man maaſtee funde tvivle, om der virkeligen findes noget andet Led), Stør- velfen af fjerde Led eller Haanden (der er længer end andet og tredie Led tilfammentagne), og Længden af den inderſte krumme Klo eller Finger, faavel i og for fig Men er ligefaa lang eller maa(fee endog lidt længer end Haanden) fom fam: menlignet med de andre Fingre; ben ev næmlig tre til fire Gange faa lang fom den mellemfte Finger; ogfaa vifer den meget tydelige Saugtagger langg ben ydre Nand, hvilfe be- gonde omtrent efter den førfte Trediedeel af Længden, og ſtrekke fig henimod Spidfen, i Antal af 30—40 (fig. 2, f**). Analringen (fig. 2, 1) ex lille, afrundet fitvfantet, af næ- ften eens Længde og Brede. Dens to Appendices (fig. 2, m) ere forholdsviis temmelig ftove, hvert forſynet med fer Vørfter ; de pberfle og inderfteBørfter ere færdeles fmaa, næften umær- kelige, fimple; de fire midterſte (fig. 2 h & h*) derimod med Fjerbørfter; den oberfte af bíéfe er atter meget Fort, fammen- lignet med de øvrige tre, af hvilfe den mellemfte er længft, (4m - 620 omtrent lige men Apendixet og Gadborringen tilfammen- tagne. : Kjønsforffjællighederne ere følgende: Cefalotborar er hos Hunnen af én mere eller mindre langftraft oval Form; hos Hannen meget bred, (fev bagtil; fortil derimod noget fmallere. Aannens Længde (det ftørfte underføgte Individ) fra Cefalothorax's forrefte Rand til Enden af Haleappendices 67”, men til Endeſpidſen af disſes Borſter 777, Længden af Cez falothorar 37/7; bem ftevfte Brede (fom falder længer tilbage end Midten af Længden) 357”. Længden Hos ven flørfte Hun til Spidſen af Halebør- fterne 67”; Gefalotbovar udgjør omtrent Halvdelen heraf, 0g deng Længde er ftørre end dens Brede (21777), Wggetraade—⸗ nes Længde indtil 6%. Det andet Par Sølere afviger hos Hannen (fig. 2, b) fra den fædvanlige Form: førfte Led er forholdsviis ſtorre end hos Hunnen; andet Led eller Kloen derimod meget mindre, i Enden fleftet, faalebe8 at det egentligen frembyder to Érumme Kløer. | Andet par Fodder er hos Hunnen (fig. 2, d* & d***) temmelig lidet, og ben Børfte, fom findes paa Den indre Rand af andet Led eller Krogen, fidder nær dennes Spidſe, hvilfen er tydeligt adſtilt fra den øvrige Deel af Krogen, ba ben pludfeligen bliver fmallere. Hannens andet ParFedder (fig. 2,d) ere overmaade ftove og ftovfe, (fev Grundleddet meget op- foutmet, b5alomaanebannet, den bagefte Mand ftærkt fonocr, Den fovvefte Nand væbnet med tre Torne: den førfte og ftevfte omtrent paa Midten, lidet fra denne den mindſte, ſtumpe, og tæt op til denne en ftørre, tilſpidſet; den krumme, ftærfe Krog naaer lige til den førfte Torn, og flutter med fin Spidſe ind imellem denne og den nærmefte ftumpe. 2, i) ec ben meget mindre, næften 621 Genitalringen er hos Hunnen langftvattzfitrfantet, foroven afrundet, af ſtorre Længde end Dio; un mie (fig. og nærmer fig í Form til det Kredsrunde, tog faalébes , at ben forneden ev noget af- eller indſtaaren (altfaa. betegnes Den maaſtee endnu nøjagtigere fom en Halomaane, ber er nærved at gaae over til Fuldmaane). Den nederſte Nand viſer paa hver SMe to fmaa Appendices (Generationsappendices fig. 2, k): det inderſte paa hver Side er enkelt, ſtumpt afrundet; det yderfte er í visſe Maader tvedeelt, eller har et lidet, ſpidſt Jnd- ſnit forneden, hvorved det ligeſom deles i to Flige; den in— derſte af disſe viſer to Borſter, den yderfte een. *) *) Paa denne Kaligus fandt jeg i ftor Mængde en Igleart. Sn: dividerne (fig. 2, n) vare af 1 til.2//7 Længde, hvide af Farve, af Form noget fladtrykkede, trinde, linieformige, dog lidt ſmallere mob Gnberne. Den bagefte Ende var forfynet med en Freds- formig Sugeftive, den forrefte (fig. 2, n*) med et Slags Ho- ved eller Munden. Legemets Overflade var glat, uden Spor til Tværftriber, Øjne eller noget Slags ydre Redftaber, Den gjennemftinnende Tarmekanal vifte flere Indſnoringer og Udvi- belfet. Om biéfe Dyrs Bygning fan jeg for Øjebliftet intet videre angive, efterbí jeg, beftjæftiget med andre Arbejder paa ben Tid, da jeg erholdt bem, opfatte Underſogelſen af demz men da jeg fenere vilde foretage denne, vare de ved Opbevaringen i Brændeviin blevne faa bløde og næften halvopløfte, at de iffe engang funbe taale Berørelfen af en Penfel uden at fønderri- ves, langt mindre tillode nogen egentlig Underſogelſe. Jøvrigt ftaae de viſtnok nær til Hirudo (Phyllina Oken) Hippoglossi eller til Slægten Axine, . Jeg har for mig 15 Individer af ben oben: beffrevne Kaligus, taane paa famme Kift; paa hvert af disſe vare to til tre Jagler, alle faftfugede paa Underfladen af Cefa- lothorar, hvor denne viſer Huulheder; paa alle be vorne, med ?Gagetraabe forfonebe Hunner fire i Tallet”, fandtes parafi- tiffe Rggemasſer fæftede paa den nederfte Rand af Generations- Leddet, paa Halen og XÆggefnorene ; derimod fjeldent paa Hannerne. Da jeg intet andet Snyltedyr bar funnet opdage hverken paa 622 Den ber beftrevne Kaligusart, der í begge Kjon forekommer hoppigt paa forffjællige Torſtearter (ifær Gadus Callarias og Æglefinus), ev Muͤllers Caligus curtus (Entom. tab. 21, fig. 1—2 Hunnen; M. har (ffe Éjenbt Hannen), Nordmanns . Caligus bieuspidatus (Hannen) og Caligus Mülleri (Hunz nen) *). Endvidere antager jeg det for temmelig fiffevt, at ben er identiſt med Caligus Mülleri Leach hog Desmareft (Consid. gen. tab. 50 fig. 4), der fones at give en tildeels urigtig Afbildning efter et mutileret Gremplar af en Hun; vilde man antage, at Afbildningen var nøjagtig og fuldftændig, maatte Denne Art maaffee Danne en egen Slægt, Da ben mangler Saleappenbícerne og Borſter. — Ut jeg foretrakker det müllerſke Navn curtus for det ældre linneiſte piscinus, er iffe blot eller meeft fordi dette er aldeles upasfende, Da alle Arterne forefomme paa Fiſt; men fordi bet fan antages med fuldkommen Sif- ferhed, at Linné under Benævnelfen Monoculus piscinus har ſammenblandet flere Arter, og at han i fin forte Beſtri— velfe nærmeft har tænft paa Caligus Salmonis. At han har forenet C. curtus og Salmonis fees deraf, at han anz giver baade Torffearter og Salmo Fario fom dens Finde- fteb. At han har haft C. Salmonis for fig, maa fluttes af hans Ord: cauda longitudine corporis postici (Fm. svec, n. 20153, ed. alt.), hvilfet pagfer paa C. Salmonis, men flet ikke paa C. curtus. disſe Kaligusindivider, cller paa be mange andre, jeg til forftjæl- lig Tid har feet med parafitifte Eggemasſer, ſynes bet højft rimeligt. at antage den ovenomtalte Sale for Moderen til dem. +) Efter at jeg ved mine egne lnberjegeljer var fommen til dette Reſultat, blev jeg førft vaer, at Nordmann felo havde - inbfeet dette, og gjort opmarfjom derpaa i Anhanget til fine Mi- froar. Beitr. II, 137. At Caligus bicuspidatus er anført fom egen Art i andet Hefte af dette Tidsftrift, Side 201, er altz faa en Følge af, at jeg hav overſeet Nordmanns Berigtigelfe. 623 Caligus diaphanus?”) (Femina). ; (Tab. VI, fig. 5). jp — Længden med Wggeſnorene omtrent 2%. Cefalothorar bredere end Bagkroppen, temmelig kredsrund, middelmaadigt hvælvet. Det førfte Par Søleres ſidſte Led af famme Længde eller endog lidt længer end førfte eb. — Pandepladen vifer ved Følernes Mod de balomaaneoanneoe Redffaber. Sørfte Par Seooer (fig. 5, a) er (ffe paa den indre Rand af andet Led forfonet med den Torn eller tilfpidfede Hudlap, fom fædvanligen findes der hos andre Arter. Andet Par Seooers (fig. 5, b) førfte Led ftort og op- foulmet, nær Roden paa den indre Rand forfonet med en ftor, fremftaaende Torn eller Spids, til hoilken andet Le eller Krogen naaer hen. Tabet fort, bredt; føvrigt af fædvanlig Form. Famlernes Beftaffenhed fan jeg (ffe med Sikkerhed an- give, men mener, efter ofte gjentagne Underføgelfer, at be ere meget ſmaa, enkelte, ſmalle, tilſpidſede. Vanſteligheden t at opdage disſe Redſtaber, Der ellers hog Kaligusarterne pleje letteligen at fremftilles, afgiver et, rigtignok fun negativt, Stjælmemærfe for denne Mrt. Gaffelen (fig. 5, c) ev enfelt Eloftet, med ſmalle, ſtumpt ti(fpfofebe, divergerende Grene. Den frie, fodbærende Ring er tydeligt adſtilt fra Geni- talringen og af ffjævt-frirfantet Form. Formen af fjette Par Sødder (fig. 5, d) er, uagtet í det Væfentlige overeensftemmende med Slægtens andre Arter, dog til- ſtrokkelig til at adſtille denne Art: de ere forte og plumpe, de tre *) Den her beffveone Art er viftnof ibentiff med 9torbmanné C. diaphanus ; imidlertid er N. Beftrivelfe iffe faa udtømmende, at jeg tør antage bet for ganfte afgjort. 624 (ifte Led tilfammentagne omtrent af fevfte Leds Længde; vette ganſte uden Torne; Det noget langftraft-triangulære andet Led udfender fra Enden af den pdre Mand en Torn, fom naaer til Enden af følgende Led; dette er fÉjævt-fiirÉantet, og udfen- Der ligeledes en Torn, hoilken, medens dens Rod berøres af ben foregaaende Torns Spidſe, næften naaer til Enden af Saanbené oberfte Torn; Haanden er fort, triangulær, temme- lig lige afffaaven i Enden; dens tre Kløer ere forte, plumpe, fun lidet krumme, næften af eeng Længde, ben yderfte dog ubetydeligt kortere. Genitalringen er omtrent af lige Længde og Brede, foroven afrundet, forneden afffaaren, og har Flaffeform eller Form af en halv Ellipfe. Fra hvert af Deng nedre Hjørner fremgaaer en lille Knude eller et Led, fom er forfonet med tre nedadrettede Børfter (fig. 5, e), Der omtrent ere Dobbelt faa lange (om Leddet, og af hvilfe den obevfte er lidt længere end De andre. Genitalringens nederſte Mand udfender paa hver Side af Halen mellem Wggeſnorene et lidet, cylinderdan- net Legeme (fig. 5, f), fom jeg (ffe hos nogen anden alt gusart har bemærket. | alen (fig. 5, g) er langftraft, (idetmindſte faa fang, eller endog lidt længer end Genitalringen og i Forening med denne længer end den øvrige Krop), (mal, linfeformig, (næppe totfeve end 9(&ggefeffene), i begge Ender lidt tyndere end i Midten, temmelig tydeligt Deelt ligefom i to Led; Deng Appendices exe Forte, (iffe engang + af Halens Længde) med fem Borſter, to fortere, udadrettede og tre lange, nedadrettede (Dobbelt faa lange fom Appendices eller lige med Halens nederſte Afſnit). VE ggefnorene (fig. 5, h) vare hos de af mig underføgte Individer toffeve end de pleje at være hog Caligi, Forte (ifte Dobbelt faa lange fom Halen, og fortere end Genitalring og Hale tilfammentagne) og fun forfonede med faa 2*9 (om trent tyve) af mere end almindelig S'offelfe. aat ^l 3 625 J BVegyndelfen af Auguft 1836 fandt jeg oftere denne . Vie Caligus paa Struben af Trigla Gurnardus i det gat, dog fun faa Individer og alle Hunner. Caligus Hippogiossi Kr. Femina, (Binoculus piscinus Fabr. Fauna groenl. p. 239), (Tab. VI. fig. 3). i Hunnens Længde 6^ uden ggefnorene, hvilfe ere af famme Længde, eller el ogfaa længere. Pandepladen mangler de balomaaneoanneoe Xeoffaber. De førfte Søleres (fig. 3, a) Grundled er lidt længer end andet Led. Det andet Par Søleres Grundled ia. 3, b) er meget tykt, Krogleddet langt og meget ſpidſt. | Famlerne (fig. 3, e) eve ftove (længer end Næbet), med tof Nod, gaffelformígt kloftede i to noget lancetdannede Grene, af hvilke den inderſte er ubetydeligt længer men ogſaa lidt tyndere end ben yderfte. j Det andet Par Sødders (fig. 3, g) Krog er fort men overmaade ftevf, frum og fps. Paa ben indvendige Flade af Krogen, omtrent i Midten af dennes Længde, bemærkes en temmelig lang, tynd og lt krummet Borſte. Gaãffelen (fig. 3, h) ev dobbelt fefteto : hver af dens Grene er igjen gaffelformigt deelt í to mindre Grene. Smaa- grenene ere alle flade og ( Enden afffaamne, men de to pderfte ere meget bredere end de to inderfte; ogfaa eve De yderfte Lot Fortere, i Enden bredere og noget ſtraat udaddrejede. Det fjette Par Fodder (fig. 3, m, m* & m**), hvis Længde udgiør omtrent 2%% eller 1 af Totallængden, beſtaaer af fire tobelige Led: førfte Led er langt, temmelig toft, iſcer i Midten, derimod lidt tyndere mod Enderne; andet Led er kortere og tillige meget tøndere (ifær mob Roden), í Enden 626 meget ſtraat af(faavet, hoorved Den ydre Mand ligefom ender med en Forn; tredie Led er meget længere og tillige noget tokkere end andet, ligeledes ( Enden meget ſtraat afffaavet: og forfonet med en lang Torn. Haanden er fort, naaer (ffe ret meget ud over tredie Leds Torn, og er ( Enden omtrent lige afſtaaren; den mellemfte Finger ev lidt længer end den yderfte; Den inderfte er omtrent lig med Haanden og omtrent Dobbelt faa lang fom den yderfte. Genitalringen (fig. 5, A, p), fom ftaaer langt tilbage for Cefalothorar baade í Længde og Brede (Længden er omtrent 13”, Breen 15”), har Form af en langftraft Fiirkant. — Paa Bugfladen er den øverfte Deel af nederfte Rands Indſnit omgivet af en hefteffoformigt bøjet, hornagtig Ramme. Neden for Zynbfnittet vifer fig paa hver Side et lidet, tagget Ned- ffab, under hvilfet hos Hunnerne Æggefnorene, der hos net værende Art ere temmelig toffe, fremtræde. Salen (fig. 3, A, q) er meget Fort, af lidt ftørre Længde end Brede; dens Appendices eve forfonede hvert med fire Bor— fter, een fortere paa den pdre Kant og tre længere paa ben nederfte Nand, af hvilke atter den midterfte er den længfte.- - Af denne Art, Der fones at forekomme hyppigt i Havet omfríng Grønland paa Helleflynderen, har jeg haft Lejlighed til at underſoge Individer faavel ( bet kongelige Mufeum fom i ben naturhiftoriffe Forenings Samling. Da`disfe -alle mangle De Redſkaber, Muller antog for Øjnene, unde man maaffee fones at burde tvivle, om de virkeligen ere (oenti(fe med Fabricius's Binoculus piscinus, hvilken han € Diag— nofen betegner med oculis marginalibus. Men foruden de øvrige vægtige Grunde, der tale imod Antagelſen af to for- ffjællige Arter, turde man næften af Fabricius’ egne Ord være berettiget til at flutte, at han (ffe har feet disſe ſaakaldte Øjne, og dog heller (ffe har villet fee mindre end hang For- dns «iile - 627 gjængere. I Beſtrivelſen ubtroffer han fig ſaaledes: oculi oblongi, md testæ- innati , AM notabiles. wm sfe | des, eve de ftore og meget tydelige. — e andre — i l'hai Beſtrivelſe ledes man til den Formodning, at Den er udfaftet efter et paa Naal ftuffet Individ; thi naar han om Genitalringen figer: »sulcis duobus longitudinalibus in tres eminentias con- vexas divisa* fan Dette fun pasfe paa tørrede, íffe paa frifte eller i Spiritus opbevarede Individer. Et enefte Individ har jeg fundet i det nordlige Kattegat, om jeg mindes ret paa en Helleflynder; dog ter jeg (ffe al deles beftemt paaftaae, at Det var paa denne FifÉ. Nodvendigheden af at forandre Fabricius's Artsnavn er aldeles indlyſende, ba Ven af ham beſtrevne Art ingenlunde ec identiff med Linnes Monoculus piscinus. BVenævnelfen Hippoglossi foneé (ffe upasſende, efterfom det er upaato(o: ligt, at det fornemmeligen, om end (ffe ubeluffenbe, er paa Pl. Hippoglossus at den forefommer. (Fortfættes.) 628 $ Explicatio Tab. VEt». Fig. 1. Cephalothorax Caligi a tergo; kik, Lamina frontalis; n. lunulæ ə: organa a Müllero aliisqve oculos (ut opinor minus recte) nuncupata; kh, antenna anteriores; aca. area anterior; bcb, area po- sterior5 abd, aree laterales; g. oculi veri (mea qvidem ex sententia). Fig. 2. Partes qvedam Caligi curti Müll. a, lunulz 5 b. antennze maris posteriores; c. palpus; d. pes primi paris apud marem; d* pes primi paris apud feminam 5 d** pars ungule hujus pedis; e. furca ; f. pes sexti paris; f.* digitus hujus pedis interior; gh. abdomen cum cauda maris j i. annulus genitalium; k. appendicula maris generatoria; l. annulus analis vel cauda; m. appendices caudales; h. & h*. sete caudales; n, Phylline (?) Caligi; n*. anterior hu;us animalis pars. Fig. 3. Caligus Hippoglosi Kr. fem, (Binoculus piscinus Fabr.) A. a tergo5 B. cephalothorax infra; a.antennz anteriores; b. an- tennz posteriores ; c. hamulus subsidiarius anterior; d. rostrum; e. pal- pus; f. pes primi paris; g. pes secundi paris; h. furca ; i. pes tertii paris k. k* & k** pes qvarti paris; l. & 1% yes qvinti paris; 1** hamulus subsidiarius posterior; m., m* & m** pes sexti paris; o. annulus sexti pedum paris; p. annulus genitalium; q. annulus analis v, cauda. Fig. 4. Caligus (Lepeophtheirus Nordmann) pectoralis; A. femina; B. mas; a. palpus; b. pes secundi paris; c. furca 5 d. pes sexti paris; e. annulus genitalium et cauda maris. Fig. 5. Caligus diaphanus Nordm. ? Femina, a. pes primi paris; b. pes secundi paris c. furcaj d. pes sexti paris; e. articuli setiferi; f. corpora cylindriformia ; g. eauda; h. pars ovariorum exter- norum. Fig. 6. ,Caligus Sturionis Kr. fem. a. palpus; b. furcula; c. pes sexti paris; cf digitus internus hujus paris; d. appendix caudalis, Fig. T. Caligus Salmonis Kr. a, palpus; b. furculaj c. pes sexti paris; d. & e. annulus genitalium maris cum cauda. PL ka. Ja. Z.a. . e O Hm yt fé M Copa, S APP E TENE e eA ag i RER —— | $ &- * syd ds *8 Pa — DI yan v TX ad i i! "n n | i í ' LE i 1 i P Vd PV — e pe WP EET Tb "wow d ow. A HA. VA. AR AC NDA PONAM Å RET D MEME AR LYSTE de AP ELE S zx aA A AA ÆG AR ÆR Hip. AM. NA. ND AC Ivy AV. AA unn e$ iB Se RE