STL JESSEN Hår Na 1 ATR div! ge 1) Ah r PD vi AKG Høire Hane ur HE vel? Ko tette sd FV HR KE Un jdlep) Heat kåt Hd di VA Plan Hesdbi de Å SUR gler Lid adv bed LdGA Ajer sk Last: Man deig pabdd | AN Lat 11 Å piatiå pA rd) 19808el el Mg UirfA R fil å BR Hd | HAH pe Vallø, ) HE HALM Hd Eu He HR de HA AR HA n HE LE DE i N på HE FR Hp N An 18 av dlale AN HAGLER 88 PEN 1 ette HE HER W ANN EIEREN RIE oe H er HV! på Klan Ve ee PP Hi JR | KE NED Hede Att 142 aft (ijete i HUE et | HE Hag pot bb OPEN Hejenge ett MG FJ AA HE PHI e | HA HH I Hun ai * te radudiegek) KEN «dePed te ek ØLET støp Hk EE HE PATER Ni nr EE HETPPT) Hi 3 afyrha øke Våt K HP HE PL i BE ng (be ork rand BV å tigt å ' HA KA i | p våt el FEIRE ) AE pe 284 AF n Hegdde HE VL kg Add been édnr Er sagene biterdt dt pep oee Abe eder Hatsiølere Trek terelUtat Va fo å på Gode 424 etøbrspreli FG OT $ «get arret er Ui, si tåd4 (pie halu Å FK + lal inga rd fe Å ne ee vif bg UMeld PN li åR Hd Ha HOR å GE uvi in As tevdell BS (PE ba HEG) dr IA RAV og ie HM N n Grab vri Å Då Led Lå ekko LAL HEN PÅ Hail HE Jest BE id ARES tdi kår Ne $ KE gn i 14 dr) 3 He Hk dill da Å BAM 10001 Hp n UM ar! AA FP it LEE i Heter bd fyt ! så "i u «å en Oo sat slått va 0 E ante 1 4 Lå vå PEPE Hild: "i EL Hå Ker d Li er BO HE at ger me Hørdel Ge dyder ee d Lia pe Traalk hå ty dre 00 MØ bat pa HUN ti je Pi HPA Ag PÅ yr p 4Å00 ae PRE JG Ha ad HA u pr RE Av H un Å pr en Hen) Ve ee Ah PN pt) Hede dk HH sekes Et Åp atehdd å 6] or, å Re prtkt hake Me Mn) pr "i ae Å da vr SL dl 1844 dager Np i å Ber ve EN pt dl å ner At HAN Eni HA HE AS) td kh skedak ete Eå Keen p på rd bild LE AA får 18 pl hi voeld 4) Å KO HE N å att brake teg ål ad VEG en pH båe mer, på eee SKRIFTER UTGIT AV VIDENSKAPSSELSKAPET I KRISTIANIA 1911 I. MATEMATISK-NATURVIDENSKABELIG KLASSE 2. BIND 433 KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERT A/S IOI2 HE V per p Å V ær - N SIN ov Vg per (2) rå Ej å 1 Å » Ved MG il i å SO Å Å an ET hi Må I * da HÅ i O p * i | E p fr å P p å i I w Å ; EN 2 NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA I AMMOCHARIDAE, AMPHICTENIDAE, AMPHARETIDAE TEREBELLIDAE OG SERPULIDAE AF ALF WOLLEBÆK MED 531 PLANCHER OG 16 TEXTFIGURER (ViDENSKAPSSELSKAPETS SKRIFTER. I. MaT.-NATURV. KLASSE. 1911. No. 18) UTGIT FOR FRIDTJOF NANSENS FOND KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1912 De følgende bemerkninger om nordeuropæiske Annulata Polychaeta er udarbeidede væsentlig paa grundlag af materiale tilhørende de zoologiske museer i Kristiania, Bergen, Trondhjem og Tromsø. Fra Zoologisk museum, Kjøbenhavn, har jeg gjennem inspektør Lrvinsen og dr. H. DitLevsen med den største beredvillighed erholdt utlaant, hvad jeg har maattet ønske af sammenligningsmateriale. Forfatteren. Indhold. Side Bemerkningesfomkdenmorskefkolyenetam EEE I Pl dregundersøreken EEE I Literatur EN: 3 Nordhavetsizoogeorraiskeresmenn Noreare (FE EE Q Øversistloveryde norske fAnnulatarpolycdaea FE Er Zoogeo statskebenertnnseN Er NørdeuropæiskerAnnalata poyckeaear AE EE SE EamArunocharidae SJ AETE GO SJEE SJ RO Bameamudetade EE de, i 33 Fam Ampharetidae |< ENG SN FET ER Kam: Terebeilidae aa «GE SS ESTE EE 7 KamaSepulda (EE PN EO Citeret literature ENE OE Er Register SANK PN EG Porklannser tilplancdene NAA EEE EE Bemerkninger om den norske Polychaetfauna. Ældre undersøgelser. De første bidrag til kundskaben om Norges Annelider skriver sig fra slutningen af det 18de aarhundrede. I 1768 giver biskop GUNNERUS i »Kongl. Norske Vidensk. Selsk.s Skrifter, Trondhjem< en beskrivelse af anatomien hos Aphrodite aculeata, Linn. og sammesteds af Nereis madre- porae pertusae og Nereis norvegica, Gunn. (= Leodicé Gunneri, STORM). I 1770-aarene undersøgte O. F. Mörcer dyrelivet i Drøbaksundet (»Zoologia danica< 1780). I første halvdel af det rode aarh. paabegyndte MicHaeL SARS sine undersøgelser af Norges marine fauna. I 1829 publi- certe han »Bidrag til Søedyrenes Naturhistorie<, hvori to annelidearter, Terebella longicornis og Flabelligera affims, beskrives. I sit arbeide »Be- skrivelser og iagttagelser over nogle merkelige eller nye i havet ved den Bergenske kyst levende dyr< beskrives 9 nye annelidearter. Ratnkr ud- gav i 1843 »Beitråge zur Fauna Norwegens<« (Nov. Act. Nat. Cur. 20 B., 1 H., 1843), hvori opføres 36 annelidearter, heraf 12 nye. ØRsTED, som undersøgte faunaen i Drøbaksundet, nævner 1 sin »Fortegnelse« over de, her indsamlede dyr (Nyt Tidskr. B. 1, 1845, ny række) 43 annelider. I 1850—60-aarene blev kundskaben om landets annelidefauna i bety- delig grad udvidet, specielt gjennem MicmarL Sars's flittige undersøgelser. Dels i »Fauna litoralis Norvegiae<, dels i en række (ca. 10) afhandlinger publiceret i »Nyt Magazin for Naturvidenskaberne< og »Christiania Viden- skabs-Selskabs Forhandlinger: beskriver M. Sars talrige for videnskaben nye arter og paaviser tillige forekomsten af adskillige nye for vor fauna. Ved siden af M. Sars ofrer ogsaa andre norske forskere som dr. DANIELSSEN og Koren anneliderne speciel opmerksomhed; deres arbeider yder særlig bidrag til kundskaben om annelidernes udbredelse langs den norske kyst. I 1870-aarene publicerer G. O. Sars dels sine egne, dels tidligere ikke offentliggjorte fund af M. Sars. Vor fauna forøges med talrige nye arter, hvoraf en flerhed tillige er nye for videnskaben. I 1871 publicerer saa- Vid.-Selsk. Skrifter I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. 1 2 ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. ledes G. O. Sars (i Christiania Vidensk.-Selsk. Forh.) ikke mindre end 18 for videnskaben nye arter efter M. Sars's efterladte manuskripter. Trondhjemsfjordens fauna undersøges af V. Srorm, som herfra (i Kgl. N. Vidensk. Selsk. Skr.) beskriver endel for videnskaben nye arter. Den norske Nordhavsexpeditions materiale af annelider, som 1 1876—78 delvis er indsamlet ogsaa ved den norske kyst, publiceres i 1882 af G. A. HANSEN. 4 I de følgende 10—12 aar var der ingen norsk zoolog, som ofrede vor annelidefauna noget specielt studium. Dette blev først gjenoptaget at konservator O. BiprnkaP, som i 1894 udgav en »Systematisk oversigt over Norges Annulata Polychaeta< (Christiania Vidensk.-Selsk. Forh. 1894 No. 10), hvori han kunde opføre ikke mindre end 211 arter som tilhørende Norges fauna; 5 af disse er af Bidenkap beskrevne som nye for videnskaben. Samme forfatter publicerer 1 1907 en »Fortegnelse over Trondhjems- fjordens Annulata Polychaeta (Kgl. N. Vidensk. Selsk. Skr., Trondhjem 1906), hvori yderligere et par nye arter beskrives. Af andre norske forfattere, hvis faunistiske arbeider yder bidrag ogsaa til kundskaben om vor annelidefauna, bør nævnes dr. Å. ÅPPELLÖF, J. A. GriEG og OQ. NORDGAARD, som alle særlig har undersøgt Bergenskystens fauna, sidstnævnte ogsaa Trondhjemsfjorden og de nordlige landsdele. Af udenlandske forfattere, foruden 0. F. Miller og Ørsted, som alle- rede er nævnt, har særlig A. J. MaLmGRren, G. M. R. Levinsen og I. AR- wIDSON ydet betydelige bidrag til kundskaben om vort lands annelidefauna. Talrige lokalitetsangivelser for annelidefund ved den norske kyst vil saa- ledes findes i Malmgrens to arbeider; »Nordiska Hafsannulater» (Ofversigt af Kgl. Vetenskaps Akad.s Förh. 1865) og »Annulata Polychaeta Spetz- - bergiae, Groenlandiae, Islandiae et Scandinaviae (Helsingfors 1867); i Arwidsons »Studien iber die Familien Glyceridae und Goniadidae<« (Ber- gens Museums Aarb. 1898) og »Studien öber die skandinavischen und arktischen Maldaniden< (Upsala 1906). I Levinsens »Systematisk-geografisk Oversigt over de nordiske Annulata, Gephyraea, Chaetognathi og Balano- glossi« (Vidensk. Medd. fra den nat. Forening, Kjøbenhavn 1882 og 1883) er der i en tabellarisk oversigt anført de forskjellige nordiske lande, hvortil hver enkelt art er udbredt. Tilslut bør nævnes de undersøgelser, som foretoges paa den norske syd- og vestkyst under det tyske fartøi Pomme- ramias togter, hvis resultater er publiceret i » Jahresbericht der Commis- sion zur wissenschaftl. Untersuchung der deutschen Meeres 1872—73 (1B. 1—3) (Annelidematerialet er bearbeidet af Kurrrer og Moresuws|. 1911. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 3 Literatur. I den ovenfornævnte »Systematiske oversigt< giver O. Bidenkap en fortegnelse over den norske literatur vedk. Annulata Polychaeta, delvis ledsaget av en liste over de arter, hver af de forskjellige afhandlinger omhandler. Som et supplement hertil kan følgende arbeider anføres: 1864. M. Sars: »Fortsatte Bidrag til Kundskaben om Norges Anne- lider< (Christiania Vidensk.-Selsk. Forh. for 1864). — Diagnoser meddeles af følgende arter: Amphicteis Gunner finmarchica Polycirrus arcticus Terebella ebranchiata. 1889. J. Å. GrisG: »Undersøgelser i de vestlandske fjorde< (Bergens Museums Aarbog, 1888). — 36 forskjellige annelider indsamlede ved Moster opregnes. 1891. Å. APPELLÖFr: »Om Bergensfjordenes faunistiske præg< (Bergens Museums Aarbog, 1891). — Af Annulata Polychaeta nævnes følgende: Lepidonotus squamatus, Li. Onuphis quadricuspis, M. Sars — tubicola, Möu. Nereis pelagica, Lin. Eunice norvegica, Lin. Spiochaetopterus typicus, M. SArs Chaetozone setosa, MLGRN. Ammotrypane aulogaster, RTk. 1894. O. BIDENkaP: Trophonia glauca, MLarn. Amphictene auricoma, Möur. Thelepus circinnatus, FABR. Pista cristata, Mör.. Streblosoma intestinalis, M. Sars Hydroides norvegica, GUNN. Placostegus tridentatus, FABR. Ditrupa arietina, Mörr. »Undersøgelser over Annulata Polychaeta omkr. Hardangerfjordens udløb, sommeren 1893 (Archiv f. Mathem. og Naturv. 1894). gjøres systematiske bemerkninger: Harmathoé propinqua, MLern. == imbricata, L. — nodosa, SARS —- alba, MLGRN. — glabra, MLGRN. -— Ljungmanni, MLaRN. Følgende 32 arter omtales; væsentlig vedk. Harmathoé-arterne Lepidonotus squamatus, L. Hermadion hyalinus, SARs Dasylepis asperrima, SARS Leanira tetragona, ØRsT. Eumida sanguinea, ØRsT. Nephtys Malmgreni, Tnrkr. 4 ALF WOLLEBÆK. Glycera capitata, ØRST. Lumbrinereis fragilis, Möuu. Hyalinoecia tubicola, Mörr. Leodice norvegica, L. — Gunneri, STORM Nereis pelagica, L. — — Dumerili, Aup. & Epw. Castalia longicornis, SARS — — punctata, Möuu. Aricia Cuvieri, Aup. & Epw. 1894. O. BIDENKAP: M.-N. Kl. Ammeotrypane aulogaster. RTk. Pectinaria auricoma, Mir. — Koreni, Mcarn. Melinna cristata, SARS Amphicteis Gunneri, SARS Nicolea zostericola, ØRsT. Dasychone Dalyelli, Körr. Sabella pavonia, Sav. Serpula vermicularis, L. Pomatoceros triqueter, L. »Systematisk oversigt over Norges Annulata Polychaeta« (Christiania Vidensk.-Selsk. Forh. 1894 no. 4). — 211 arter omtales som tilhørende Norges fauna. En for videnskaben ny familie: Pseudophyllodocidae, en ny slægt: Eteonopsis, og 5 nye arter opføres: Harmathoé norvegica — abyssicola Eteonopsis geryonicola Lumbrinereis variegatus Sabella Sarsi. For disse arter, med undtagelse af Sabella Sarsi, der ligesom de øvrige nævnte allerede tidligere af samme forf. er beskrevet i Christiania Vidensk.-Selsk. Forh., gives der i ovenfor nævnte afhandling udførligere beskrivelser. Forøvrigt gjøres der systematiske bemerkninger ved Fam. Polynoidae og Maldamidae og Gen. Phvllodoce, MLGRrn., samt følgende arter: Harmathoé rarispina, M. Sars «== propinqua, MLGRN. alba, MLGRN. — nodosa, M. SARs — imbricata, LIn. — impar, JOHNST. — Ljungmanni, MLarn. — clavigera, M. Sars -— asperrima, M. SARS Lepidonotus Amondseni, MLeRn. Leucia nivea, M. SARS Aphrodite aculeata, Lin. Leanira tetragona, ØRST. Eumida sanguinea, ØRST. Eteone flava, FABR. Nephtys paradoxa, MaLm — ciliata, Möru. Glycera capitata, ØRST. — — setosa, ØRST. — alba, RTx. Onuphis conchylega, M. Sars Nereis pelagica, LI. — «Dumerili, Au». & Epw. Leodice Gunneri, STORM Syllis monilicornis, MLGRN. Cirratulus longisetis. Moks. Aricia Cuvieri, Aup. & Epw. Flabelligera affinis, M. Sars Eumenia crassa, ØRST. Clymene gracilis, M. Sars IOLI. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 5 Nicomache lumbricalis, FABR. Maldane biceps, M. Sars Pectinaria auricoma, MöL.. Ho — hyperborea, MLGRN. — Koreni, MLarn. Pectinaria belgica, Par. Amphicteis Gunneri, SARs Terebellides Strømi, SARs Amphitrite Johnstoni, MLGRN. Chone Duneri, MraGrn. 1895. Å. ÅPPELÖöF: »Faunistiske undersøgelser i Herløfjorden< (Bergens Museums Aarb. 1894—95). — Følgende arter omtales: Leanira (tetragona, KIn».) Lumbrinereis (fragilis, Möru.) Onuphis quadricuspis, SARs Nereis pelagica, Lin. Leodice norvegica, Ln. Spio cirrata, SARS — filicornis, FABR. Chaetopterus norvegicus, SARS Chaetozone setosa, MLGRN. Cirratulus sp. Aricia norvegica, SARS — — Cuvieri, Aup. & Epw. Trophonia glauca, MLGRN. — flabellata, SARS Eumenia (crassa, ØRsT.) Clymene (gracilis, SARs) Nicomache (lumbricalis, FABr.) Qwenia assimilis, SARs Pectinaria auricoma, Miu. — belgica, Parr. Melinna (cristata, SARs) Amphicteis Gunneri, SARS Samytha sexcirrata, SARs Terebellides Strømi, SARS Pista (cristata, Möu..) Streblosoma cochleatum, SArs — intestinale, SARS. I en liste over de i Herløfjorden fundne evertebrater angives af annelidearter forøvrigt: Lepidonotus squamatus, Lun. Aphrodite aculeata, Lin. Laetmonice filicornis, Kin». Nephtys caeca, FABR. Glycera sp. Goniada maculata, ØRsT. Onuphis conchylega, SARS Hyalinoecia tubicola, Mör. Ammeotrypane aulogaster, RTk. Ophelia limacina, RTk. -Flabelligera affinis, SARs Trophonia plumosa, Möu. Scalibregma inflatum, Rrx. Lumbriclymene cylindricauda, SARS, 0. åa. Maldanider Pectinaria Koreni, MLaGRn. Amaea trilobata, SARS Thelepus circinnatus, FABR. Terebella Danielsseni, MLGRn. Pomatoceros triqueter, MørcH Hydroides norvegica, GUNn. Serpula vermicularis, Li. Plagostegus tridentatus, FABR. Ditrupa arietina, Mör. 1896. Å. ApPELLÖF: »Faunistiske undersøgelser i Osterfjorden« (Bergens Museums Aarb. 1906). — Følgende arter omtales; de med * merkede nævnes I denne afhandling som nye for landets fauna: 6 ALF WOLLEBÆK. *Gynetyllis lutea, MLGRN. *Eteone barbata, MLGRN. Eone nordmanni, MLern. Prionospio Steenstrupi, MLarn. Chaetozone setosa, MLGRN. Aricia Kupfferi, En. M.:N. Kl. kuphrosyne sp. Pectinaria Koreni, MLarn. — pusilla, MLarn. ”Trichobranchus glacialis, MraGrn. Chone infundibiliformis, Kr. En fortegnelse over de i Osterfjorden fundne annelider (m.m.) inde- holder af arter, der ikke tidligere er anført i samme forfatters to foran- nævnte arbeider af 1891 og 95, følgende: ?Dasylepis asperrima, SARs ?Harmathoé imbricata, LIn. ? — villosa, MLGRN. *Stenelais atlantica, Mc'Int. le Jeffreysn, Mc'Inrt. — Idunae, RrTx. Pholoé minuta, Jonnst. Nephtys ciliata, Mö.. — incisa, MLGRN. — Hombergi, Aun. & Enpw. Eulalia viridis, Mör.. Anaitis Wahlbergi, Mrern. Castalia aurantiaca, SARS Syllis cornuta, RTk. Nereis Dumerili, Aupn. & Enpw. 1897: J.-A. Grize: Glycera capitata, ØRsT. Ephesia gracilis, RTx. Spiophanes Kröyeri, GRUBE Cirratulus longisetis, Mork». Aricia armigera, Möu.. Paramphinome pulchella, SArs Notomastus latericius, SARS Clymene catenata, MLGRN. — — planiceps, SARS — Milleri, Sars *Hauchiella Peterseni, Lev. Leucariste Smitti, MLGrn. Amphitrite cirrata, Möu. Terebella debilis, MLGrn. Sabella Fabricu, Kr. »Skrabninger i Vaagsfjord og Ulvesund, ytre Nordfjord< (Bergens Museums Aarb. no. XVI, 1907). — Fra Vaagsfjord 150- 200 fv. (lerslam) nævnes: Aphrodite aculeata, LIn. Laetmonice filicornis, Kin». Pectinaria auricoma, Möu. Fra Skavøpollen, 6 fv., lerslam, skalrester og singel: Myxicola Steenstrupi, Kröv. Scalibregma inflatum, RTk. Forøvrig omtales fra ytre Nordfjord (40—80 fv.): Glycera alba, RrTx. Onuphis conchylega, SARs. Hyalinoecia tubicola, Mörr. N hotr. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 7 1898. ]. Arwipson: »Studien uber die Familien Glyceridae und Gonia- didae« (Bergens Museums Aarb. 1898 no. XI). — Af arter fundne ved den norske kyst omtales: Glycera capitata, ØRsr. — lapidum, Quarr. -— alba, Rrx. — Goési, MLGRN. Goniada norvegica, ØRsT. Glycinde Nordmanni, MLarn. 1899. O. Bipenkar: »Undersøgelser over Lyngenfjordens Evertebrater < (Tromsø Museums Aarsh. 20). — Faa Lyngenfjorden ø. f. Tromsø nævnes følgende 32 arter: Harmathoé Sarsi, Kine. H. imbricata, Lin. H. impar, Jounnst. H. rarispina, M. SARrs Lepidonotus squamatus, Lin. Perrosus, Par. Eulalia viridis, Möuu. Eteone depressa, MLGRn. Nephtys ciliata, Mör. Glycera capitata, ØRST. Lumbrinereis fragilis, MLeRn. Onuphis conchylega, M. Sars Nereis pelagica, Lin. N. Dumerili, Aup. & Enw. Leodice norvegica, SAv. Cirratulus cirratus, Mötr. Aricia armigera, Möu.. Flabelligera affinis, M. SArs Trophonia plumosa. Mörr. Brada granulata, MLaGRn. kuphrosyne borealis, Ørsrt. Clymene praetermissa, MLGRN. Nicomache lumbricalis, FABR Rhodine Loveni, MLaGrn. Moldane Sarsi, MLearn. Owenia assimilis, M. Sars Pectinaria hyperborea, MLarn. Terebellides Strømi, M. SARs Thelepus circinnatus, FABR. Amphitrite cirrata, Möu. A. affinis, MeGRn. Sabella Fabricii, Kr. 1905. O. NorpGAARD: »Hydrographical and Biological Investigations Findesteder langs in Norwegian Fiords< (Bergens Museum, 1905). Norges vest- og nordkyst for 67 annelidearter, bestemte af O. Bidenkap og G. M. R. Levinsen, anføres. Sternaspis fossor, SiMPson omtales som ny for faunaen. 1906. OQ. NorpGAARD: »Mofjordens Naturforhold: (Kgl. N. Vidensk. Selsk. Skr. 1906 no. 9, Trondhjem, 1907). — O. Bipenkar giver i dette arbeide en liste med bemerkninger om følgende af Nordgaard i Mofjorden ved Bergen indsamlede annelider: Nychia cirrosa, PALL. Eteone Lilljeborgi, MLGRrN. Polynoé scolopendrina, Sav. Nephtys caeca, FABR. 8 ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. Glycera capitata, ØRST. Clymene sp. — alba, RT. Pectinaria belgica, Pau. Goniada maculata, ØRsT. Amphicteis Gunneri, Sars Nereis pelagica, Lin. Melinna cristata, SARS Lumbrinereis fragilis, Mör.. Terebellides Strømi, SARS Spiochaetopteris typicus, Mörr. Amphitrite cirrata, Möt.. Spio cirratus, SARS Pista cristata, Möu.. Chaetopterus sp. — — — var. occidentalis, nov. Aricia armigera, Mu... Pomatoceros triqueter, Lin. Ammeotrypane aulogaster, RT. Hydroides norvegica, GUNN. Eumenia crassa, ØRST. Desuden giver Bidenkap sammesteds beskrivelse og tegninger af en ny art Lumbrinereis Levinseni, samt bemerkninger om den ovenfornævnte nye varietet Pista crista var. occidentalis (med tegning). Foruden ovenfor- nævnte arter anføres fra Mofjorden følgende af inspektør Levinsen be- stemte: Lepidonotus squamatus, LI. Trophonia plumosa, Möu. Pholoé minuta, Journsrt. Notomastus latericius, M. Sars Nephtys ciliata, Möuu. Pectinaria Koreni, Mcern. Ophiodromus vittatus, SARS Sabella pavonia, Sav. Chaetopterus Sarsi, Borck Leptochone Steenstrupi, Kröv. Aricia Cuvieri, Aun. & Epw. Placostegus tridentatus, FABRr. 1907. O. Bipenkar: »Fortegnelse over de i Trondhjemsfjorden hidtil observerede Annulata Polychaeta« (Kgl. N. Vidensk. Selsk. Skr. Trondhjem 1906, no. 10). — 119 (120) arter opføres; beskrivelse leveres af en ny familie: Uncimsetidae ), 2 nye slægter: Heteropolynoé og Uncimseta, 4 nyeharter: Heteropolynoé Nordgaardi Unciniseta Swenanderi ! Lumbrinereis(?) ater. Syllis nidarosiensis, og en ny varietet: Sosane sulcata var. nidarosiensis. Desuden gives diagnose af Streblosoma cochleatum, M. Sars. — Korte systematiske bemerkninger gjøres ved følgende arter: | Cfr. ArwIDSon: ,Uncinisetidae, Bidenkap, eine aus Versehen aufgestellte Polychaeten- familie" etc. (Zoolog. Anzeiger Bd. 33 no. 9). 1911. No. 18. Harmatöe Sarsi, Kin». — villosa, MLGRN. Notophyllum foliosum, SARs Eulalia viridis, Möuc. Phyllodoce maculata, Möu.. Nephtys ciliata, Mö.. — Hombergi, Aup. & Enw. Glycera capitata, ØRsT. Ophiodromus vittatus, M. Sars Castalia punctata, Möu. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 9 Syllis borealis, MLaRrn. Chaetopterus Sarsi, Borck Brada granulata, MLGRN. Pectinaria auricoma, Lam. — Koreni, MLaRn. Terebellides Strømi, SARs Chone Dunéri, MLGrn. (syn. infundi- buliformis, Kr.) Leptochone Steenstrupii, Kr. Serpula vermicularis, Lin. Syllis armillaris, ØrsT. Nordhavets zoogeografiske regioner. , Norges area* Efter dybdeforholdene kan farvandet langs den norske kyst, fjordene indbefattet, deles i 3 regioner: r) litorale 2) sublitorale 3) kontinentale dybvandshavsregion. Strandbeltet eller den litorale region regnes ned til ca. 40 meters dyb, eller med andre ord saa dybt som de høiere alger gaar ned. Denne region frembyder de største vekslinger saavel i hydrografisk henseende (sterke temperaturvekslinger efter aarstiderne), som hvad bundens beskaffen- hed angaar (fjeld, sten, sand, muslingsand, mudder; med eller uden vegetation. Den sublitorale region regnes fra ca. 40 ned til 100—150 meters dyb. Algevegetationen (Fucus, Laminarier, Zostera, Rød- og Grønalger) er her ophørt; temperaturforholdene mindre vekslende. Regionens ud- strækning i dybden er bestemt af: kystvandets mægtighed. Bundens be- skaffenhed er fremdeles hyppig vekslende. Den kontinentale dybvandsregion indbefatter partierne paa større dybder end ca. 150 meter. Vandets saltgehalt er her større (over 35 */o, Større arealer af bunden dækkes som regel enten af ren eller sandblandet »atlanterhavsvand<); temperaturvekslingerne — forholdsvis ringe. mudder eller sten; fjeldbund er ogsaa hyppig. Strandpartierne (litoralregionen) langs den norske kyst er af ringe bredde sammenlignet med Danmarks og de til den sydlige del af Nord- søen grænsende landes, hvor 30-—40-favne-kurven strækker sig milevis 10 ALF WOLLBÆK. M.:N. KI. ud fra kysterne. Den norske kyst er som regel saa steilt affaldende, at litoralbeltets bredde kun sjelden kan regnes i kilometer. Den sublitorale region opnaar større bredde, størst paa strækningen udenfor Nordfjord—Trondhjemsfjorden og udenfor Lofoten, hvor den stræk- ker sig lige ud til »Eggen< 2: den bratte skraaning ned mod Nordhavs- dybet. Til den kontinentale dybvandsregion hører de dybeste partier af alle vore større fjorde. 1 enkelte af disse er denne regions største dybder (f. eks. Sognefjorden, c. 1200 m.) at finde. Endvidere hører til denne region den »Norske Rende<, som strækker sig forholdsvis tæt ind under land langs syd- og vestkysten. Udenfor kysten af Trondhjems- og Nord- landsamterne danner den kontinentale dybvandsregion et stort og bredt sammenhængende areal paa 2—400 meters dyb. Afstanden fra den sub- litorale grænse ud til skraaningen mod Nordhavsdybet kan her naa op til over et par hundrede kilometer. Udenfor de nordligste landsdele naar de vidtstrakte sammenhængende 3—400 m. dybe arealer i Barentshavet tæt ind til kysten, og de dybere partier 1 de finmarkske fjorde danner en direkte fortsættelse af denne dybderegion. Ingen tærskler afgrænser her som i de sydligere landsdele fjorddybene fra dybvandsregionen udenfor kysten. I zoogeografisk-biologisk henseende har man inddelt Nordhavet 1 den arktiske og boreale region. Disse to regioner er hverken i dyregeografisk eller hydrografisk henseende skarpt adskilte. Der gives omraader, hvor det varme Atlanterhavsvand og kolde Polarstrømme blandes, og paa disse omraader findes en blandingsfauna, bestaaende af arter, som dels har trængt sig frem fra det rent arktiske omraade, dels fra det boreale. Til rent arktisk omraade hører for det første Nordhavsbasinets store dyb nedenfor 6—800 meter. Kystplateauer tilhørende rent arktisk omraade finder vi paa østkysten af Grønland, omkring Jan Mayen, Spitz- bergens nord- og østkyst, Franz Josephs land, Novaja Zemlja og ved øerne og nordkysten af Rusland mellem Hvidehavet og Karahavet. Den største del af Barentshavet hører ligeledes til den arktiske region. Det boreale omraade omfatter Nordsøen og Nordsøens østlige forgreninger, kystplateauerne omkring Shetlandsøerne, Færøerne og Islands syd- og vestkyst og endelig den lange strækning langs Norges vestkyst helt op til Nordkap, som dannes af den tidligere omtalte litorale, sub- litorale og kontinentale dybvandsregion ned til et dyb af ca. 400 m. Som blandingsfelter eller boreo-arktiske gebeter regnes skraa- ningerne udenfor vestkysten ned mod Nordhavsdybet, de af tærskler inde- lukkede fjordpartier mellem Lofoten og Nordkap, den sydvestlige del af IOIL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. IT Barentshavet, Østfinmarken og Murmankysten og forøvrigt Hvidehavets grundere partier, Islands nord- og østkyst, den undersøiske ryg mellem Shetland-Færø-Island-Grønland . Som tilhørende »Norges area< har jeg henregnet de arter, som med følgende begrænsning er fundne i de nævnte regioner — mod syd: paa skraaningen fra den norske kyst ned mod og til og med de dybeste partier af den norske rende; mod vest: til >Eggen< med grænse langs 6—800-meter-kurven eller med andre ord til grænsen for Nordhavsdybets rene arktiske omraade. Udenfor de nordligste landsdele findes ingen tilsvarende brat »Egg< som udenfor vestkysten. Hele Barentshavet danner, som foran berørt, et temmelig jevndybt, kun sjelden over 400 meter dybt, bankparti. Dybde- forholdene danner derfor her, sammenlignet med vestkysten, ikke nogen tilsvarende skarp nordgrænse for den »norske area<. Som den efter dybdeforholdene at dømme naturligste grænse har jeg imidlertid valgt 400-meter-kurvens sydgrænse. Denne kurve gaar fra »Eggen< 1 vest (ca. 169 ø. 1.) mellem den 72de og 74de grad helt til omtr. 33 ø. I. Som det vil fremgaa af, hvad foran er nævnt om udstrækningen af Nordhavets forskjellige zoogeografisk-biologiske regioner, falder denne »norske area< dels og for størstedelen indenfor det boreale omraade, dels indenfor det boreo-arktiske. Den »norske area<, hvis grænser er mer eller mindre vilkaarlig trukne, hvis udstrækning delvis, — i nordøst og sydøst —, er dikterede af de politiske grænser, danner saaledes i zoogeo- grafisk-biologisk henseende ingen særegen region. Murmankystens boreo- arktiske omraade danner en umiddelbar fortsættelse af Østfinmarkens, og som et saavel i hydrografisk som dyregeografisk henseende ligeledes naturlig samhørende farvand maa Skageraks østligste dele, indbefattet far- vandet udenfor Bohuslånskysten, betragtes. Fra denne svenske kyststræk- ning er rigtignok enkelte arter omtalt, som ikke er paatrufne indenfor den norske grænse, hvilket dog sandsynligvis snarere har sin grund i, at den svenske kyststrækning gjennem aarenes løb er blit nøiagtigere undersøgt af specialister som Lov*n, MaLm, MALMGREN o. fl. end i at Bohuslåns- kystens farvand har noget saa specielt særpræg, at der her findes former I En kortfattet oversigt over Nordhavets hydrografi og bundforhold vil findes i HeLLANnD- Hansens afhandling ,Farvandenes hydrografiske forhold" indført i ,Norsk Havfiske" (Bergen 1905); se forøvrigt ogsaa Å. ÅPPELLÖFS afhandling ,Havbundenes dyreliv” optaget i samme arbeide, samt , Die Decapoden Crustaceen" (i , Meeresfauna von Bergen” 1906). I sidstnævnte arbeide vil findes en fyldigere fremstilling af Nordhavets zoogeo- grafiske regioner. 12 . ALF WOLLEBÆK. M.:N. Ki. eiendommelige for denne kyststrækning alene. Om endnu ikke alle, saa er dog de fleste af de fra Bohuslån først beskrevne arter lidt efter hvert ogsaa fundne indenfor den norske »area<. Oversigt over de norske Annulata polychaeta. [ »Systematisk oversigt over Norges Annulata Polychaeta* (1894) an- fører BIDENKAP ialt 211 arter som tilhørende Norges fauna. Dels ved BipEnkars, dels ved andre norske forskeres senere undersøgelser er an- tallet blit en god del forøget. I følgende fortegnelse har jeg opført 240 arter som norske, idet jeg hermed forstaar arter fundne indenfor den »norske area<, begrænset paa foran anførte maade. Omendskjønt BIDENkar ikke siger noget om sin opfatning af det norske faunagebets udstrækning, fremgaar det dog af hans artsfortegnelse, at han har betragtet som norske enkelte arter, som (ialfald paa Bipenkars tid) kun var kjendt fra saa fjernt- liggende steder som »Eggen< udenfor Helgeland, et par hundrede kilo- meter vest af Norges kyst (f. eks. Protula arctica, G. Å. Hansen, fra 65" 53 n. br. 70 18ø.1.). Det større artsantal, som nu kan opføres for norske Annulata polychaeta, har derfor neppe sin grund i nogen særlig forskjel i opfatningen af, hvilke arter bør betegnes som norske og hvilke ikke. Forøgelsen skyldes vistnok de senere aars intensere indsamling af materiale, de forbedrede tekniske hjælpemidler og kanske allermest de ind- gaaende specialstudier, som visse af de nordiske polychætfamilier (specielt maldaniderne) er blit underkastet. Den følgende navnliste over norske Annulata polychaeta er for fami- herne Ammocharidae, Amphictenidae, Ampharetidae, Terebellidae og Serpu- lidae udarbeidet efter speciel revision af materiale, for de øvrige familiers vedkommende væsentlig paa grundlag af literaturangivelser. Listen over de norske arter tilhørende de ikke-reviderede familier er derfor at betragte kun som foreløbig. De 26 arter, som er tilkomne som nye for vor fauna siden Bipenkars liste i 1894, er trykt med fede typer. Fam. Polynoidae. Gen. Harmathoé, Lev. H. violacea, STORM. H. oculinarum, STORM. H. mollis, M. SArs. forr.- No. 18. Dre Å. DHAKA KHENEGER NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. rarispina, M. SARs. . propinqua, MLGRN. Sarsi, Kine. alba, MLGrn. nodosa, M. Sars. villosa, MLGRN. aspera, År. HANsen. imbricata, LINN. impar, JOHNST. Ljungmani, MLGrN. clavigera, M. SARs. asperrima, M. SArs. . norvegica, BIDK. . abyssicola, BIpx. Gen. Lepidonotus, LeacH. squamalus, LINN. cirrosus, PALL. Amondseni, MLGRN. globifer, M. Sars. Gen. Polynoé, Sav. scolopendrina, SAv. Gen. Alentia, MuLaRn. gelatinosa, M. SARs. Gen. Hermadion, M. Sars. . hvalimus, M. SARs. Gen. Leucia, MLaGrn. . mvea, M. SARs. Gen. Enipo, MLarn. Kinbergi, MLGRN. Gen. Eupolynoé (Storm) Bipx. . paradoxa (STORM) BIpx. Gen. Heteropolynoé, Birk. H. Nordgaardi, Bik. ALF WOLLEBÆK. M.:N. Ki. Fam. Aphroditidae. Gen. Aphrodite, Linn. . aculeata, LINN. Gen. Laetmonice, Kin». . filicormis, KINB. Fam. Sigalionidae. Gen. Leanira, Kin». . tetragona, KINB. Gen. Sthenelais, Kine. S. Zdunae, RTk. h . atlantica, Mc'Ini. . Jeffreysii, Mc'Int. Fam. Åcoétidae. Gen. Panthalis, Kine. . Ørstedi, Kine. Fam. Phyllodocidae. Gen. Notophyllum, Ørst. |. foliosum, M. Sars. Gen. Trachelophyllum, Lev. . Liitkem, Lev. Gen. Eumida, Mueorn. . Jusigera, MLGRN. . sanguinea, ØRST. Gen. Eulalia, MLorn. j. Viridis, Mörc. . bilimneata, Jornst. Gen. Phyllodoce, Sav. . maculata, LINN. Gen. Anaitis, MLGrn. Wahlbergi, MLGRN. 1911. No. 18. Se G. pp Gen. Genetyllis, MLarn. . lutea, MLarn. Gen. Æteone, Sav. flava, FABR. . fucata, M. Sars. . arctica, MLGRN. . barbata, (Mcorn.). Fam. Pseudophyllodocidae. Gen. Æteonopsis, Bipx. . geryomicola, BIP. Fam. Nephtydae. Gen. Nepthys, Cuv. . Malmgremi, Trrrn. . paradoxa, Marm. . 1mcisa, MLGRN. . ciliata, Möuu. . Hombergi, Aup. & Epw. . caeca, FABR. Fam. Glyceridae. Gen. Glycera, Sav. . capitata, ØRST. setosa, ØRST. alba, RTk. . lapidum, Quartrr. . Goési, MLaGrn. Fam. Goniadidae. Gen. Goniada, Au». & Epw. . norvegica, ØRST. maculata, ØRST. Gen. Glycinde, MöLrrr. . Nordmanni, MLaGrnN. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. ALF WOLLEBÆK. Fam. Staurocephalidae. Gen. Staurocephalus, GRUBE. S. erucaeformis, MLGRN. Fam. Lumbrinereidae.: Gen. Lumbrinereis, M. Epw. L. fragilis, Möuu. VE variegatus, BIDk. L.(?) ater, Bipk. | < Fam. Onuphidae. Gen. Onuphis, Aup. &. Epw. conchylega, M. SARS. quadricuspis, M. SArs. Gen. Hyalinoecia, MLGRN. . tubicola, Möuu. Fam. Lycoridae. Gen. Ceratocephale, MLcrn. Loveni, MLaGRrn. Gen. Nereis, Linn. . virens, M. SARs. . longissima, JOHNST. . gonata, MLGRN. . pelagica, LINN. . Dumerili, Aup. & Epw. . diversicolor, Möu. Fam. Hunicidae. Gen. Leodice, Sav.. L. norvegica, LINN. NS . Gunneri, STORM. Fam. Hesionidae. Gen. Ophiodromus, M. SArs. . vittatus, M. SARS. M.-N. KI. Førr. No: 18: nNY"nuWnNnNn ty AN IS, Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. Kf Gen. Castalia, Sav. . punctata, Möru. . longicormis, M. Sars. . aurantiaca, M. Sars. Fam. Syllidae. Gen. Umbellisyllis, M. Sars. . fasciata, M. Sars. Gen. Pterosyllis, Crap. . finmarchica, MLGRN. Gen. Syllis, Sav. . momilicormis, MLGRN. . tigrina, RTK. . cormuta, RT. . Blomstrandi, MLaGrRN. . armillaris, Möur. . longicirrata, ØRST. . nidarosiensis, Bmpx. . borealis, Mrcrn. Gen. Autolytus, GREEF. . prolifer, GREEF. Gen. Macrochaeta, GRUBE. clavicorms, M. Sars. Fam. Sphaerodoridae. Gen. Ephesia, RTx. . gracilis, RTK. . abyssorum, ÅR. HANSEN. Fam. Spionidae. Gen. Prionospio, MLarn. . Steenstrupi, MLGRN. . plumosus, M. SArs. Gen. Spiophanes, GRUBE. Kröyeri, GRUBE. re ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. GE GE GERE Eg Gen. Spio, FABR. . vulgaris, M. Sars. . foliosus, M. Sars. . oxvcephalus, M. SARs. . cirratus, M. Sars. . filicormis, FABR. Fam. Chaetopteridae. Gen. Spiochaetopterus, M. Sars. . typicus, M. SArs. Gen. Chaetopterus, Cuv. . morvegicus, Cuv. . Sarsi, BOrck. Fam. Cirratulidae. Gen. Dodecaceria, ØRsT. . comcharum, ØRST. Gen. Chaetozone, MLar. . setosa, MLGRN. Gen. Cirratulus, Lam. cirratus, Möru. longisetis, Mor». abyssorum, Ar. HAnsen. abranchiatus, ÅR. HANSEN. Fam. Ariciidae. Gen Arzera. Sav. . norvegica, M. Sars. . Cuvieri, Aup. & Epw. . armigera, Mörr. . Kuppferi, En. Fam. Opheliidae. Gen. Ammotrypane, Rrx. . cylindricaudatus, Ar. HANsen. . aulogaster, RTk. 1911. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. Gen. Travisia, Jounst. T. Forbesi, JOHNsT. SNNNS Bob DX MAE Gen. Ophelia, Sav. . limacina, RTk. Fam. Chloraemidae. Gen. Flabelligera, M. Sars. . affinis, M. Sars. Gen. Trophonia, M. Epw. . glauca, MLGRN. . plumosa, Mörr. . hirsuta, År. HANSEN. . flabellata, M. Sars. Gen. Brada, Stimr. . villosa, RTk. . tnhabilis, RTk. . gramulosa, ÅR. HANSEN. . gramulata, MLGRN. Fam. Huphrosynidae. Gen. Huphrosyne, Sav. borealis, ØRST. armadillo, M. Sars. cirrata, M. SARs. Gen. Spinther, Jonnst. . arcticus, M. Sars. . major, LEv. Fam. Åmphinomidae. Gen. Paramphinome, M. Sars. . pulchella, M. Sars. Gen. Eurythoé, Kin». . borealis, M. SARs. ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. Fam. Scalibregmidae. Gen. Eumenia, Ørst. E. crassa, ØRsT. Gen. Scalibregma, Rrk. S. inflatum, RTx. S.(?) parvum, År. HANnsEen. S.(?) abyssorum, ÅR. Hansen. Fam. Capitellidae. Gen. Notomastus, M. Sars. N. latericius, M. SARS. Gen. Capitella, Bram. C. capitata, FABR. Fam. Theletusae. Gen. Arenicola, Linn. Å. marina, LINN. B. ecaudata, JoHrnsT. Fam. Maldanidae. Gen. Praxillura, VERriL. P. longissima, Arw. [var. minor, Arw.]. Gen. Lumbriclymene, M. Sars. L. cylindricauda, M. Sars. Gen. Notoproctus, ARWIDSON. N. oculatus, Arw. [N. oculatus var. minor, Arw.] [N. oculatus var. arctica, Arw.] Gen. Øhodine, MAaLmGREN. R. Loveni, MLGRN. R. gracilior (TAuger). Gen. Nicomache, MALMGREN. N. lhumbricalis (FABr.) MLaGrn. [N. lumbricalis var. borealis, Arw.] N. minor, Arw. N. trispinata, Arw. IQIL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. Gen. Petaloproctus, QUAaTrEFAGES. P. tenuis, Arw. [P. tenuis var. borealis, Arw.] Gen. Proclymene, ARwIDson. P. miilleri (M. SARs). Gen. Isocirrus, ÅRWIDSON. I. plamiceps (M. Sars). Gen. Leiochone, GRuBe. L. borealis, Arw. Gen. Microclymene, AÅRWIDSON. M. acirrata, Arw. M. tricirrata, ARrw. Gen. Praxillela, Verru. affinis (M. Sars). . gracilis (M. SARS) VERR. . Praetermissa (MALMGR.) VERR. ae . catenata (MLGRrn.) Gen. Euclymene, VERrru.. > . droebachiensis (M. Sars). Gen. Heteroclymene, ÅRWIDSON. H. robusta, Arw. Gen. Pseudoclymene, ÅRWIDSON. P. quadrilobata (M. SArs). Gen. Maldane, Gruer. M. Sarsi, MLGRN. Gen. Asychis, KINNBERG. Å. biceps (M. Sars). Fam. Åmmocharidae. Gen. Owenia, d. Chiaje. O. assimilis, M. SARS. Gen. Myriochele, Mrcrn. M. Heeri, Mucrn. M. Danielsseni, G. A. Hansen. ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. Fam. Åmphictenidae. Gen. Pectinaria, Lam. P. pusilla, MLGrn. P. auricoma, Möuu. P. hyperborea, MLGRN. P. belgica, Pau. P. Koreni, MLGRn. Fam. Åmpharetidae. Gen. Ampharete, MLern. Å. finmarchica, M. Sars. Å. gracilis, MLorn. Å. Grubei, MLGRN. Å. Goési, MLarn. Gen. Sabellides, M. Sars, M. Enw. S. octocirrata, M. SARs. S. borealis, M. Sars. Gen. Amphicteis, MLoGrn. A. Gunneri, M. Sars. Å. fragilis, n. sp. Gen. Sosane, MLaGrn. S. sulcata var. nidarosiensis, BIpk. Gen. Samytha, MLorn. S. sexcirrata, M. SARs. Gen. Samythella, VERr. S. neglecta, n. sp. Gen. Amage, MLGRn. A. auricula, MLGRN. Gen. Melimia, MLern. M. cristata, M. Sars. Fam. Terebellidae. Gen. Hauchiella, Lev. H. Peterseni, Lev. for No. 18: NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 23 Gen. Lysilla, MLaRrN. L. Loveni, Mcern. A SS Gen. Åmaea, MLGRN. . trilobata, M. SArs, MLarn. Gen. Terebellides, M. Sars. . Strömi, M. SARS. Gen. Trichobranchus, MLGRN. . glacialis, MLGRN. Gen. Ereutho, Mrarn. . Smitti, MLGRN. . plumosa, n. sp. Gen. Polycirrus (GRUBFE, MLarn.). . norvegica, n. sp. Gen. Leucariste, MLGRN. . arcticus, M. SARS. Gen. Laphania, MLern. . Boecki, MLGRN. Gen. Streblosoma, M. SARs, G. 0. SARs. . intestinalis, M. Sars, G. 0. SARS. . cochleatum, M. SARs, G. O. Sars. Gen. Thelepus, Lruck., MLGRN. circinnatus, FABR., MLGRN. Gen. Leaena, MLaRn. . ebranchiata, M. SARS. Gen. Artacama, MLGRN. . proboscidea, MLGRN. Gen. Scione, MLaGrn. . lobata, MLGRN. Gen. Nicolea, MLaGrn. . zostericola, ØRST. av IN Op 7 ALF WOLLEBÆK. Gen. Terebella, L. . debilis, MLGRN. . danielsseni, MLGRN. Gen. Pista, Möu.. . cristata, MöLu. Gen. Amphitrite. . cirrata, Möuu. . affimis, MLGRN. . groenlandica, MLGRN. . Grayi, MLGRN. Johnstomi, MLaGRN. Gen. Lanice, MLrarn. . conchylega, Part. (= Terebella artifex, M. SArs|. Fam. Sabellidae. Gen. Amphicora, EHr». . Fabricia, Möur. Gen. Huchone, MLrcrn. . papillosa, M. SARrs. . rubrocincta. M. SArs. Gen. Chone, Kr. . tnfundibuliformis, Kr. Duneri, MLGrn. Synonym?). Gen. Dasychone, M. Sars. . tnforcata, Kr. . Dalyelli Körr. Gen. Sabella, Sav. . povonia, SAv. . Fabric, KR. . Sarsi, BIDK. Gen. Potamilla, Mrcrn. neglecta, M. SARs. . remiformis, MöLu. M.-N. KI. 1911. No. 18. SI NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. Fam. øriographidae. Gen. Leptochone, Cuar. Steenstrupi, Kr. Fam. Serpulidae. Gen. Filigrana. . implexa, BERKL. Gen. Apomatus, PH. . globifer, THEEL. Gen. Pomatocerus, Phi. triqueter, Mörca. Gen. Hydroides, Gunn. . norvegica, GUNN. Gen. Serpula, Linn. . vermicularis, LINN. Gen. Placostegus, PH. tridentatus, FABR. Gen. Ditrupa, BERrku. . artelina, Möuu. Gen. Spirorbis, LINN. borealis, LINN. spirillum, LINN. granulatus, LINN. cancellatus, FABR. Fam. Sternaspidae. Gen. Sternaspis, Oro. Jossor, STIMPS. 26 ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. Zoogeografiske bemerkninger. Af de her omhandlede familier henregner BipenkaP følgende arter til den ublandede arktiske fauna (væsentlig indskrænket til Finmarken): Ampharete finmarchica, SARS. Amphitrite groenlandica, MtGRN. Amphitrite affinis, MtGRrN. Scione lodata, MLGRN. Leaena abranchiata, SARS. Laphania Boecki, MLGRN. Ditrupa arietina, Mörn. og til den ublandede boreale fauna: Pectinaria Koreni, MLGRN. Samytha sexcirrata, SARS. Lamice comchylega, PAL. Nicolea sostericola, ØRST. Streblosoma cochleatum, SARS. Thelepodopis flava, SARS. Størsteparten af ovenfornævnte af Bipenkar til den ublandede arktiske fauna henregnede arter er hertillands vistnok at finde (m. u. af Ditrupa arietina) særlig i det boreoarktiske omraade, men de trænger alle (maaske med undtagelse af Laphamia Boecki, som foruden fra Hvidehavet endnu kun er kjendt i 2 exemplarer) ind paa det boreale omraade, enkelte endog saa langt mod syd som i Kristianiafjorden. Dette er saaledes til- fælde med Ampharete finmarchica, som er funden inde i Bundefjorden ved Kristiania, og Amphitrite affims, som er funden ved Svelvig (indløbet til Drammensfjorden). Ditrupa arietina foreligger i flere exemplarer fra Bergens- fjordene og findes østover til Bohuslån og den ydre del af Kristianiafjorden. Endnu ved Lofoten er den almindelig, men i Finmarken sjelden. Den er sydlig udbredt til Madera, og om den end kan findes af og til paa boreo- arktisk omraade, er den temmelig sikkert ikke af arktisk oprindelse. Helt feilagtig er det ihvertfald at henregne den til den ublandede arktiske fauna. Scione lobata og Leaena ebranchiata er fundne paa borealt omraade i Lofoten, men ikke paa sydligere dele af kysten. Følgende arter vides endnu ikke fundne udenfor arktisk- boreoarktiske omraader: Myriochele Damelssemi. Ampharete Vega. Sabellides sibirica. IOII. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. AG) at Amphicters. Sundevalbi. Samvythella neglecta, n. sp. Glyphanostomum palescens. Laphanta Boecki. Leaena Nordenskiöldi. Scione flexuosa. Portula arctica. Ditrupa groenlandica. Hvalopomatus Claparédii. Spirorbis verruca). Sp. Mörchil. Sp. affimis!. Sp. vitreus. Sp. cancellatus>. Sp. violaceus. K Sp. cornuoides. Arktisk-boreoarktiske arter med udbredelse ogsaa i de boreale omraader i Norges nordlige dele (Lofoten og Vest- finmarken): Pectinaria hyperborea. Sabellides borealis. Leucariste arcticus. Leaena ebranchiata. Scione lobata?. Amphitrite groenlandica. Arter fundne saavel i Nordhavets rent arktiske som syd- heereboreale omraader (sydl. Norges kyst /og fjorde, Nord- SøenSkarerak Kattegat etc.): Qwenia assinilis. Mvriochele Heeri. Ampharete finmarchica. Amph. gracilis. Amph. Grubei. 1 Funden paa Island. Nærmere lokalangivelse findes ikke angivet (cfr. Levinsen 1883). Islands nord- og østkyst tilhører det boreoarktiske omraade, syd- og vestkysten det boreale. 2 Funden foruden ved Island og Grønland ogsaa i Finmarken (Levinsen 1883, expl. i Kjøbenhavns Museum). Hvorvidt den er funden i Østfinmarkens boreoarktiske eller Vestfinmarkens boreale gebet, vides ikke. 3 Funden ogsaa v. f. Kanalen (ErHters), men i Nordhavet ikke søndenfor Lofoten. ALF WOLLEBÆK. M.:N. KI. Ampharete Goési. Amphicteis Gunneni. Lysippe labiata. Melinna cristata. Terebellides. Strömi. Trichobranchus glacialis. Ereutho Smutti. Thelepus circinnatus. Artacoma proboscidea. Nicolea sostericola. Amphitrite cirrata. Amph. affimis. Pista cristata. Placostegus tridentatus. Apomatus globrifer. Spirorbis borealis. Sp. spirillum. Sp. carinatus. Chittnopoma Fabric. Boreale arter med udbredelse raader: Pectinaria Koreni. Amage auricula. Lipilla Loveni. Amaea trilobata. Terebella dedilis. T. Danielsseni. Amphitrite Grayi. Amph. Johnstomi. Filigrana implexa. Pomatoceros triqueter. Hvydroides norvegica. Ditrupa arietina. Spirorbis gramulatus. ind I boreoarktiske om- Arter, som i nordeuropæiske fåarvande Enda ikkörer fundne udenfor borealt omraade: Pectinaria pusilla. Pect. belgica. Sabellides octocirrata. IOIIL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 29 Amphicteis fragilis, n. sp. Sosane sulcata. Samytha sexcirrata. Hauchuella Peterseni. Trichobranchus roseus. Ereutho plumosa, n. sp. Polycirrus norvegica, n. sp. Stredblosoma intestinale. St. cochleatum. Laphamiella venusta. Lamice conchvylega. De arter, som er udbredt saavel i rent boreale som fuldstændig ark- tiske omraader, er, som foranstaaende liste viser, i overveiende antal. — Enkelte af disse arter har tillige en vidstrakt sydlig udbredelse: Myriochele Heeri omtales fra Madera, Trichobramnchus glacialis fra de Kanariske øer, Zerebellides Strömi sv. for Irland, Middelhavet og Sorte hav (syn. T. carnea), Melinna cristata v. f. Kanalen, Thelepus circinnatus og Amphitrite cirrata fra Middelhavet, Spirorbis spirillum fra Koreas kyst. Endvidere er det karakteristisk for flere af dem, at de kan findes saavel 1 litoral- eller sub- regionen som nede paa store dybder. Af de dybdeangivelser, som hidtil kjendes, synes der dog ikke at kunne uddrages nogen bestemt regel om, at arterne optræder dybere eller grundere 1 én zoogeografisk region end i en anden (smlgn. de decapode Crustaceer). Myriochele Heeri er f. ex. fundet saa grundt som 14 m. (Øresund) og saa dybt som over 2000 m. (n. f. Færøerne og mellem Jan Mayen og Norge). I arktisk omraade er den foruden paa de meget store dybder funden paa vel 100 m.'s dyb. — Særlig variable i sin bathymetriske udbredning er ogsaa Terebellides Strömi og Thelepus circinnatus, som er fundne fra litoralregionen ned til ca. 800—1000 m. 320 ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. 2 — —— — — Nordeuropæiske Annulata Polychaeta. Fam. Åimmmocharidae. Mundfølere og cirrer mangler. Rygparapodier mangler eller er rudi- mentære. Rygbørsteknipper findes; setae korte, tynde, tilspidsede, i den ydre del oftest med smaa torne langs kanterne. Krogbørsterne, som ude- lukkende er af den langskaftede form, begynder ved 4de rygbørstebundt og er fæstede i svagt ophøiede smale belter (40771), som strækker sig fra ryg- børsteknipperne næsten til bugsidens midtlinie. I hvert belte findes flere rækker krogbørster, hvis lange skaft forstørstedelen er skjult i huden. Krogbørsternes ydre del (»hovedet<) ender 1 en eller to krumme tænder. Tynde, cylindriske former med ca. 20—30 segmenter, hvoraf et mindre antal (5 eller færre) i den forreste del af legemet er betydelig længere end de øvrige segmenter. Ringfurer mangler eller er meget utydelige. Hos gen. Mvyriochele mangler gjæller; hos gen. Qwenia findes dendri- tisk forgrenede gjæller, stillede i en tæt krands rundt mundaabningen. I. Gen. Owenia, S. Cuay. O. assimilis (M. Sars). (PI. I, fig. 1—6). AÅmmuochares assimilis; M. SARs 1851; MarmGren 1867; DanierLssen 1861; Marm 1874; STorm 1878; Arm. Hansen 1882; Koren 1857; Treet 1879; Horst 1881. Owenia assimilis; LEvInsen 1883, 1895; BIDENKAP 1894, 1809, 1007; AÅPPELLÖF 1805. 4—6 dendritisk forgrenede gjæller med brede hovedstammer, som helt omkrandser mundaabningen. Rundt gjællernes basis paa rygsiden et mørk farvet (rødbrunt) belte omsluttet af en lysere farvet, smal krave. Paa bagsiden, i hver ende af det rødbrune belte, mørke øienpletter. De forreste 3 segmenter (uden krog- børster) sammensmeltede; de paafølgende 4 segmenter meget lange (ca. gange kropsbredden). Paa rygsiden af disse, fra hvert af rygbørsteknipperne til det følgende børstepar, 2 bue- formede lister. I de lange segmenter er rygbørsteknipperne fæstede høiere op paa rygsiden end i kroppens bagre halvdel, hvis segmenter IQII. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. SJU er betydelig kortere, og hvis rygbørsteknipper, tilhørende samme segment, er fæstede i en afstand fra hinanden omtrent af kroppens bredde. Antal segmenter ca. 24. De krogbørstebærende tverbelter (£orr:) med ca. 25 rækker krogbørster! med svagt bøiet, mindre skarpt afsat »hoved<, som ender i 2 tætstillede, sterkt bøiede tænder. — Kropsformen cylindrisk, ubetydelig afsmalnende bagover. Rørene er uregelmæssig bugtede, sammensat af smaa, tagsten- lagte skalfragmenter. MarLmGRrEen (1867) aftegner og Levinsen (1883) anfører, at krogbør- sterne har en enkelt bøiet tand. Hos exemplarer fra Bergensfjordene har jeg stadig fundet 2 tætstillede tænder i krogbørsternes spids. Seet ret fra siden sees dog kun en enkelt tand, saaledes som den afbildes af Marm- GREN. »Hovedet« er ved et noget smalere halsparti afsat fra skaftet, hvilket ikke fremgaar af MaLmGRENS tegning. I Bergensfjordene er denne art fundet i flere exemplarer paa sandig bund, fra 30—110 m. Den synes ifølge tidligere forfatteres angivelser at forekomme temmelig almindelig langs kysten fra Kristianiafjorden lige til Vadsø og er funden saavel i litoralregionen fra 15—20 m. som paa større dybder, 3—400 m. Marm (1874) anfører den fra Sveriges vestkyst og LEVINSEN (1893) fra de danske farvande. Under Nordhavsexpeditionen toges den (ifølge A. Hansen 1882) ved Jan Mayen (174 m.). 2. Gen. Myriochele, Mrarn. M. Heeri, MLGRN. ERIN tg Nr =4) Myriochele Heeri; MarmGREN 1867; Moreius 1875; Levinsen 1883, 1887, 1893; LöNNBERG 1898. syn. p.p. Myriochele Sarsi; G. A. Hansen 1883. Den forreste del af kroppen med mundpartiet noget afsmalnende, fortil afrundet, afgrændset ved en utydelig ringfure Mundaabningen ventral (sees oftest som en længdespalte). De første 4 rygbørste- knipper fæstede med korte og omtrent lige lange afstande; de føl- gende 4—6 med betydelig længere (dobbelt eller flerdobbelt af kropsbredden); de bagerste 12—17 med kortere afstande, jævnt aftagende bagover. Rygbørsterne med lang tynd, fint tandet spids. Krogbørsterne (begynder ved 4de rygbørsteknippe) sidder i 4—5 I Antal krogbørsterækker synes at variere noget efter exemplarernes størrelse. ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. eller flere uregelmæssige rækker i hvert belte!; deres forreste del (»hovedet«) er ved en indsnævring (»hals<) afsat fra skaftet og bærer 2 krumme tænder, den ene siddende foran den anden. — Længde 20—30 mm. Rørene (optil 60—70 mm.) tynde, cylindriske, uregelmæssig bøiede, sammensat af slam, sandkorn og ofte tæt klædt med fora- miniferer (biloculiner). Talrige exemplarer toges under den Norske Nordhavsexpedition: vest af Lofoten (836 m.'s dyb), n. f. Færøerne (2222 m.) og mellem Jan Mayen og Norge (2030 jm.) (cfr. M. Sarsi, G. A. Hansen: N. Nordh. Expd. 1876—78, Bd. VII, pag. 41 & 46). I de norske fjorde eller i litoralregionen udenfor vor kyst vides arten ikke paatruffen. — Af lokaliteter og dybde- angivelser for M. Heeri fra de nordiske farvande findes forøvrigt i litera- turen anført: Øresund 14 m., Nordsøen (Doggerbank) 13 fv., Skagerak 110—320 fv., Karahavet 62—681/, fv. og Grønland 250 fv. M. Damielssem, G. A. Hansen. (PI. II, fig. 5—8). Myriochele Damelssem; G. A. Hansen 1882. Betydelig kortere afstand mellem 3die og 4de rygbørsteknippe end mellem rste, 2det og 3die (smlgn. Qwenia assimilis); forholdet mellem segmenternes længde forøvrigt som hos M. Heeri. Ryg- børsterne med lang, yderst tynd spids, ikke eller yderst svagt tandede. Krogbørsterne (begynder ved 4de rygbørsteknippe) sidder I (hos expl. af 13—18 mm.'s længde 5—7) uregelmæssige rækker 1 hvert belte; de ender i to krumme tænder fæstede ved siden af hinanden; (indknebet »halspartis som hos M. Heeri findes ikke, smign. fig. 1 og 5, pl. 2). Længde 13—18 mm., bredde 3/1—1 mm. Rørene klædt med smaa skalfragmenter, sandkorn og talrige udstaaende spongienaale. Findested: 69" 46 n. br., 16" 15/ ø. (v. af Senjen, Norske Nordh-- Expd. st. 192. 1187 m., sandler). Hvorvidt Myriochele Sarsi og M. Danielsseni, som begge beskrives som nye arter af G. A. Hansen (1882), virkelig er distinkte arter, har 1 ; 1 let - å du 2 TE - o Antallet af krogbørsterækker varierer efter exemplarernes størrelse. I9I2. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 33 været betvilet (Levinsen 1883). Begge har været opført som synonymer af M. Heeri, MiGrn. Af G. A. Hansens typeexemplarer fra den Norske Nordhavsexpedition er adskillige opbevarede (Bergens Museum). En nær- mere revision af disse har overtydet mig om, at M. Sars: og M. Damiels- semi virkelig bør ansees som distinkte arter, som væsentlig adskiller sig ved krogbørsternes form; hos M. Sarsi udmerker de sig ved et meget tydelig afsat »hoved« (tydelig indknebet »halsparti<) og ved at >hovedets< 2 sterkt krummede tænder sidder fæstede den ene fremfor den anden, ikke tæt side om side som hos M. Danielssemi, hvilket tydeligst sees, naar krogbørsterne sees fra den smale kant (smlgn. fig. 2, 3, 4 med 7, 8, på. II). Rygbørsterne er hos lige store exemplarer af de to arter meget lige og næsten umærkelig tandede langs den umaadelig tynde spids. Det forreste parti af kroppen (foran rygbørsteknipperne) er paa spirituspræparaterne mindre langstrakt hos M. Damielsseni og oftest noget udvidet fortil, ikke jevnt afsmalnende som hos M. Sarsi. Muligens tør denne formforskjel kun bero paa en sterkere eller svagere kontraktion, som vistnok ogsaa i nogen grad kan være aarsag til forskjellen i den indbyrdes afstand hos de to arter mellem forreste 4 rygbørsteknipper. 4de rygbørsteknippe har dog altid hos M. Danielsseni været fæstet meget nær 3die paa samme maade, som vi gjenfinder hos Qwenia assimilis; hos M. Sarsi har afstanden mellem alle de 4 forreste rygbørsteknipper altid været meget kort og omtrent jevnstor. (Smign. fig. 1 & 5, på. II). Til sammenligning med de to arter har jeg fra Zoologisk Museum i Kjøbenhavn gjennem inspektør Levinsen erholdt udlaant nogle exemplarer af M. Heeri, MLaGRrn. fra Karahavet. Disse var 6—8 mm. længere end de største exemplarer fra Nordhavsexpeditionen. I forpartiets form, afstanden mellem rygbørsteknipperne, krogbørsternes form (fig. 2 & 4, pl. II) etc. var der en saa betydelig lighed med M. Sarsi, at denne utvilsomt er identisk med M. Heeri, MLaGrs. Kjøbenhavnerexemplarernes rygbørster var rigtig- nok tydeligere tandet end exempl. fra Nordhavsexpeditionen, men denne forskjel alene synes mig ikke tilstrækkelig til at adskille dem i særegne arter. Fam. Åmphictenidae. Hovedlap halvmaaneformig, skraat nedadvendende; langs hovedlappens fremkant 2 ved et kort mellemrum adskilte rækker stive, guldglindsende, fremadrettede (ofte vifteformig anordnede) børster (paleer). Paa begge sider af hovedlappen (i yderkanten af børsterækkerne) en cirre. — Under børsterækkerne en halvcirkelformet, flad eller svagt hvælvet, tynd mem- bran, hyppigst med tandet rand. — Tentaklerne længdefurede, undertiden Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. 3 34 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. ig DE Dar: i Dr: å delvis omsluttede af den tynde membran, skjuler næsten fuldstændig mund- aabningen. — En cirre paa hver side af 2det segment. — 2 par gjæller *, med kamformig anordnede smaablade, udgaar fra 3die og 4de segment. — Rygbørsterne begynder paa 5te segment, krogbørsterne paa 8de segment. Rygbørsterne i hvert parapodie 2-rækkede, i første række noget kortere end i 2den, bladformig udvidede fortil, med tandet rand. Krogbørsterne, — som er kamformige med bredt, kort skaft, snart med en enkelt, snart med 2 eller flere rader tænder, — sidder altid fæstede i en enkelt række, med tændernes spidse vendt udad eller fremad, i brede triangulære para- podier. Ringfuring utydelig undtagen paa undersiden mellem de forreste, ikke krogbørstebærende segmenter og de bagerste 5—6 korte, ikke børste- bærende segmenter. Disse bagkropssegmenter (»analpartiet<) er ved en indsnøring adskilt fra forkroppen og danner et som regel sterkt nedad- bøiet parti, hvis yderste spids (over analaabningen) er tungeformig, mer eller mindre tilspidset. Paa rygsiden er bagkropspartiet fladt eller noget udhulet og faar derved ofte et skuffeformet udseende. Ved bagkrops- partiets grund paa hver side en række stive, langskaftede, tilspidsede bør- ster, hvis skaft forstørstedelen er skjult i huden. — Smaa eller middelstore, cylindriske former med kegledannet, bagover svagt afsmalnende, kropsform. Denne familie tæller blot 6 nordiske arter, hvoraf 5 er fundne i norske farvande. MaLmGREN (1865) henregner 2 af disse (P. gramulata og hyper- borea) til en slægt; de øvrige 4 til hver sin særegne slægt, karakteriseret ved detaljeforskjelle hovedsagelig i pandepladens form, antallet af ryg- og krogbørstebærende parapodier, den tynde membrans tandede eller ikke tandede rand, krogbørsternes tandbevæbning, rørenes form etc. — GRUBE (1870) bibeholder kun 2 slægter: LaMmarcks Pectinaria og den, som det synes, bedst begrundede af MaLmGrens slægter: Peita. Af disse 2 slægter leverer GRUBE følgende diagnoser: »Pectinaria, Lam. Stirnrand gezackt, Nackenfalte gezackt oder ganz- randig, 17 Paar Borstenbindel, die beiden letzten zuweilen mehr oder minder verkimmert, 13 Paar Flösschen, unter dem 4. beginnend, das letzte zuweilen fehlend, Uncini mit mehreren grösseren und unteren kleinen Zåhnchen Petta, MLern. Stirnrand und Nackenfalte ganzrandig, 17 Paar Borsten- bindel, 17 Paar Flösschen, unter dem 3. beginnend, Uncini nur mit 2 grossen und 1 kleinen Zåhnchen.< I For en endnu kun ufuldstændig kjendt art, Scalis minax, Gr. fra Middelhavet angives (GRUBE 1870) 3 par gjæller. mor. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 35 MAaLmGRENs tegning af Petta pusilla (typen for slægten) stemmer ikke fuldt ud med hans diagnose; der angives nemlig i diagnosen, at bugpara- podier (med krogbørster) [»pinnulae uncimigerae<| begynder paa 3die ryg- børstebærende segment; paa tegningen (pl. XVII, fig. 43) sees de først at begynde paa 4de, hvilket har været tilfælde ogsaa paa alle de 8 exempla- rer, jeg har undersøgt af denne art. M'IntosH's tegning (1885, pl. XL VIL fig. 8) af Petta assimilis er ligeledes overensstemmende heri. Hverken M'Intosn (1885) (for P. assimilis) eller Levinsen (1883) (for P. pusilla) nævner noget specielt om, paa hvilket segment pinnulae uncimgerae be- gynder. MAaLMGRENS angivelse, at de begynder paa 3die rygbørstebærende segment, er netop en af de hovedpunkter, som har bevirket, at GRUBE har bibeholdt slægten Petta, som den eneste af MartmGREns mange Amphictemide-slægter. Da desuden hudfolden under paleerne ikke viser sig konstant helrandet, men meget ofte smaatakket, og krogbørsterne foruden de 2 store tænder tillige er forsynet med flere smaa, finder jeg, at de gjenstaaende detaljer, hvorved MaLmGREn har adskilt denne slægt fra de øvrige, ikke er tilstrækkelige for en slægtsbegrænsning. I det hele taget finder jeg i overensstemmelse med Lrvinsen (1883) rigtigst indtil videre at sammenfatte alle arter i en slægt, indtil kjendskabet til et større antal former giver en bredere basis for slægtsinddelingen. Gen. Pectinaria, Lam. P. pusilla (MLoGrn.). (PI. III, fig. 1—8.) Petta pusilla; MatmGReN 1865, 1867; GRUBE 1870; Marm 1874. Pectinaria pusilla; TAuBer 1879; LeEvinsen 1883; BipEnkar 1804; ÅPPELLÖF 1896. Hovedlap helrandet. Antal paleer 9—r1 paa hver side. Hud- folden under paleerne enten helrandet eller smaalappet i den for- reste midtre del. I fremkanten af 2det segments underside 5 takker paa hver side. 3die segment paa undersiden med 2 fremad- rettede tungeformige hudlapper. Krogbørstebærende bugpara- podier: 14 par (begynder paa 4de rygbørstebærende segment, cfr. MaLmGREN 1865). Krogbørsterne (seet fra siden) med 2 store og en række, 35—6, meget smaa tænder. Analpartiet med takket siderand, ved basis under analkrogene paa hver side en kraftig cirre; spidsen af analtungen med en tynd cirre. Analkrogene, 8—r1 paa hver side, med svagt bøiet, afstumpet spids. Anus omgit af en krands korte papiller. Rørene svagt bøiede, sammensat af grove sandkorn, store fora- miniferer og undertiden endog smaa snegleskal. 36 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. Arten kjendes let fra de øvrige nordiske arter ved takkerne paa 2det g de tungeformige fremspring paa 3die segments underside (pl. III, fig. 1—3). Saavel GRuBE (1870) som Lrvinsen (1883) og (M'Intosn, 1885, for arten Petta assimilis fra farvandet mellem Prince Edward og Kerguelen Islands) angiver rste segments (rste »ring«, LEVINSEN) underside for tandet. Ifølge den nomenklatur, som LEVINsEN benytter i familiediagnosen (han beteg- ner bl. a. de ringe, hvorfra gjæller udgaar, som 3die og 4de ring), blir det 2den og ikke rste ring (segment), hvis fremkant paa undersiden har takket rand. Hudfolden under paleerne er ikke altid, som angives 1 tidligere diagnoser (MALMGREN, LEVINSEN, GRUBE) fuldstændig helrandet. Hos alle de foreliggende 8 exemplarer fra Norges vestkyst er det forreste, midtre parti af randen forsynet med smaa (optil 12—14) tungeformige forlængelser, snart af temmelig regelmæssig størrelse og anordning, snart uregelmæssig. Cirrerne saavel paa rste segment i yderranden af palerækkerne som paa hver side af 2det segment er gjentagne gange fundne spaltet i 2 ende- grene. De paaminder meget om gjælletraade hos andre annelidefamilier og tør muligens opfattes som analoge hermed (cfr. GRUBE 1870, RATHKE 1842). Foruden en cirre paa hver side i yderkanten af palerækken findes der under denne paa rste segment et kort, triangulært fremspring, hvis spids ender i en tynd cirre. Af de norske arter er P. pusilla den eneste, som har cirre paa hver side ved analpartiets basis. Bugparapodier og krogbørster begynder som tidligere nævnt hos samtlige foreliggende exemplarer paa 4de (aldrig paa 3die) rygbørstebærende segment. Ved 3die rygparapodie saaes en undertiden ret tydelig nephri- dialpapil. Paleernes antal har varieret fra 9 til rr paa hver side, altid det samme antal paa begge sider. Analkroge ikke flere end 11; hos et 18 mm. langt exemplar kun 7 paa den ene side, 8 paa den anden. Krogbørsterne (pl. III, fig. 6) er, seet ret forfra, nederst forsynet med 2 tæt ved siden af hinanden stillede tænder; seet fra fladsiden sees kun den ene af disse. Den anden store tand høiere op paa børsten er uparret. Foruden de 2 store tænder, som sees, naar krogbørsterne ligger paa siden, skal der ifølge MaLmGREN kun findes 1 mindre tand. I kanten af denne »mindre tand« sees 5—6 meget smaa tænder. Lignende smaa- tænder sees ogsaa paa krogbørsten af Petta assimilis, som afbildes af M'Intosn (1885, pl. XXVIII A). De 10 exemplarer, som haves fra den norske kyst, er alle fra Vestlandet, Moldeen, Florø, Fitje og fjordene omkring Bergen (Osterfjord, Hjeltefjord 1911. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 37 og Byfjord), hvor den er taget paa sandig og stenet bund, fra to til over 105 fv.s dyb. — MaLmGrEn og Marm omtaler den fra Bohuslån (20—30 fv.). P. auricoma, Mir. (Pl. IV, fig. 1—5; pl. V, fig. 1—6.) Amphitrite auricoma; Mutter 1771; M. SARS 1851. Amphictene auricoma ; MALMGREN 1865, 1867; Marum. Pectinaria (SAVIGNY) auricoma ; Koren 1857; DANIeLssEn 1859, 1861; GRUBE 1870; M'INTosH, Mozsius 1875; TAuBer 1879; Levinsen 1883, 1893; BIpenkar 1894, 1907; AÅPPELLÖF 1895; LÖNNBERG 1898, 1903. Hovedlap langs kanten paa rygsiden med 15—17 takker. Antal paleer 10—12" paa hver side. Hudfolden under paleerne langs randen med lange, cirrelignende takker (ca. 20)!. Fremkanten af 2det og 3die segments underside uden takker eller udløbere (smlgn. P. pusilla). Rygbørsteknipper 17 par. Krogbørstebærende parapodier: 13 par. (Krogbørster mangler paa sidste par ryg- børstebærende segment). Krogbørsterne, seet fra siden, med 5—6 store, sterkt tilspidsede tænder og en række meget smaa tænder. Analpartiets siderand uregelmæssig smaalappet. Analtungen lang, ægformig;; dens rygside ofte med en kort tynd cirre. Analkroge 9—12 paa hver side), med sterkt bøiet krog. P. auricoma er den eneste af de nordiske arter, hvis hovedlap paa rygsiden er forsynet med tandet rand (pl. IV, fig. 1). Heri ligner den et par fra Ny-Caledonien og Brasilien af Gru»r beskrevne arter, P. crassa og catharimensis, af hvilke den første har betydelig flere (56), den sidste færre (10) takker. Rørene (pl. V, fig. 35--6) er svagt bøiede, sammensat af fine, lyse og mørke sandpartikler, smaa skalfragmenter, foraminiferer etc., forbundne med et lyst bindestof, som saavel hos denne som de andre arter kan danne et ret tydelig netværk af oftest 6-sidige masker. Sandpartiklerne etc., hvoraf rørene er sammensat, er tydelig finere end hos P. pusilla. Saavel antallet af paleer og analkroge som takker paa hovedlappen og membranen under paleerne varierer noget efter exemplarernes størrelse. Hos ca. 12 mm. lange expl. har jeg fundet kun 7 paleer paa hver side, 8 analkroge, 17 takker paa membranen, 15 paa hovedlappen. Exemplarer over 20 mm. lange har havt optil 12 par paleer, 12 par analkroge, 21 takker paa membranen og 17 paa hovedlappen. I Hos smaa exemplarer færre. 8 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. P. auricoma er den almindeligste Amphictemide-art paa vor kyst optil Lofoten, hvor den afløses af P. hyperborea. Den er funden saavel i litoral- regionen (6—8 m.) som helt ned paa ca. 500 m.s dyb, oftest paa sandig eller stenet bund. P. hyperborea (MLGRN.). (Pl. V, fig. 10—12, pl. XXXVIII, fig. 1.) Cistenides hyperborea; MALMGREN 1865, 1867; Turrr. 1879; Horst 188r. Amphitrite Eschrichtii; M. SArRs 1851. Pectinaria Eschrichtii; M. SARs 1865, 1866; DAanIerLssen 1850, 1861; Koren 1857. (P. belgica; Moerius 1875; TAUBER 1879.) P. hyperborea; GRUBE 1870; G. A. Hansen 1882; Levinsen 1883, 1887; NorpGAARD 1895; DrTLeFsEN 1909; BIDENKAP 1804, 1899; VANHöÖFFEN 1897. Hovedlap helrandet. Antal paleer 8—16 (i almindelighed 12—14) paa hver side. Hudfolden under paleerne med takket rand. 2det segment paa undersiden med helrandet fremkant eller med ganske korte, uregelmæssig anordnede udbugtninger. Krogbørstebærende bugparapodier: 12 par; bagenfor disse oftest 2 par rudimentære bugparapodier uden krogbørster. Rygbørsteknipper 17 par (findes foruden paa alle de krogbørstebærende segmenter oftest ogsaa ved de 2 par rudimentære bugparapodier). Krogbørsterne med 3 store og 4 mindre tænder (enrækkede). Analkrogene store (6—9) paa hver side, med mer eller mindre bøiet, kort, kraftig spids. Anal- partiets forreste segmenter paa hver side med korte forlængelser. Analtungen kort og bred, spidsen but, afrundet (uden cirre). Specielt fra dr. NORDGAARDS indsamlinger i de nordlige landsdele fore- ligger denne art talrig (40—343 m.). Fra sydkysten savnes den helt i det foregaaende materiale. M. Sars (1851, 1866) har under navnet P. Eschrichtiiz som af Maru- GREN kun delvis rigtig opfattes som synonym med P. hyperborea, sammen- fattet de 3 arter: P. hyperborea, P. Koreni og P.belgica. Blandt Danrs- SENS og Korkens materiale af P. Eschrichtii findes foruden de 3 nævnte arter endog P. auricoma og P. pusilla. M. Sars omtaler P. Eschrichtti foruden fra Lofoten og Finmarken tillige fra Bergenskysten og Kristiania- fjorden. Sars's Æschrichtii-exemplarer fra de nordlige landsdele er dels P. hyperborea, dels (sparsom) P. Koreni; fra Bergenskysten P. Korem og P. belgica, og fra Kristianiafjorden (Aasgaardsstrand, smign. Vid.-Selsk. 1 Hos smaa exemplarer færre. IQIL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 39 Forh. for 1865, pag. 190) P. belgica. Ei heller blandt DANIeLsseNs og Korens materiale foreligger nogen P. hyperborea fra den sydligere kyst- strækning. Den er kun funden i de nordlige landsdele, hvor den fore- kommer meget almindelig. De rødbrunlige eller brungraa rør (pl. XXXVII, fig. 1) er ganske svagt bøiede, mere tykvæggede, sammenkittede af grovere sandpartikler etc. end P. auricoma's, eller ofte opmurede af sandblandet ler og mudder. De længste rør, jeg har maalt, var 65 mm., dyrene tilhørende samme SK ME Enkelte, selv temmelig store, exemplarer (40—45 mm.) havde kun 8 paleer paa hver side. Almindeligst forekom 12—14. P. belgica (Partu.). (PI. III, fig. 9-11.) Nereis cylindrica var. belgicra; PALLAS 1766. Pectinaria belgica; PLAMARck 1818; MarmGren 1865, 1867; Marm 1874; Lenz 1878; Le- VINSEN 1883, 1893; BIpEnkaP 1894; GRIEG 1889; NORDGAARD 1907. Hovedlap helrandet. Antal paleer optil 15 paa hver side. Hudfolden under paleerne med takket rand. (2det segment paa undersiden uden takker langs fremkanten omtrent som hos P. Koreni). Rygbørsteknipper: 17 par. Krogbørstebærende bugpara- podier: 13 par. Krogbørsterne seet forfra med 3(—4) rækker tænder, fra fladsiden med 7—8 store og en del meget smaa tænder. Analpartiets forreste segmenter paa hver side med korte forlængelser. Analkroge 6—12 paa hver side, store med kort, kraftig, næsten ret spids. Analtungen oval, bredere end lang. Fra P. hyperborea skiller denne art sig væsentlig ved antallet af krog- børstebærende bugparapodier og krogbørsternes og analkrogenes form. Anal- krogene i et og samme knippe er meget ofte af betydelig forskjellig stør- relse og deres antal varierer meget (6 —12) efter exemplarernes størrelse. Den ydre del, som rager frem af huden, ender oftest i en næsten ret spids, hos hyperborea derimod noget krummet (pl. III, fig. 10). Krogbørsterne (pl. III, fig. 11) er forsynet med 3 (muligens 4) rækker tænder, hvilket allerede Lenz (1878) gjør opmerksom paa, ikke blot en dobbelt række som af Levinsen (1883) anført. De brunlige, meget tyndvæggede rør er rette eller yderst ubetydelig bøiede, sammensatte af klare sandpartikler, skalfragmenter etc. 40 ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. Der foreligger i Zool. Museum, Kristiania, exemplarer tagne af M. Sars ved Drøbak 40—350 fv., Aasgaardsstrand 20—30 fv. og Molde 30—40 fv. Fra de nordlige landsdele mangler den helt. De af Bipenkar (1894) omtalte exemplarer fra Sydvaranger, fundne af Esmark (opbevarede i Zool. Mus,, Kristiania) er P. Korem, ikke belgica. P. Koren: (MLGRn.). (PI. V, fig. 7 =>) Lagis Koreni; MALMGREN 1865, 1867. Pectinaria Koreni; LevInsen 1883, 1893; BIDENKAP 1804, 1897; LöNNBERG 1898; NORDGAARD (BIDENkaP, LEVINSEN) 1905, 1907; ÅPPELLÖF 1895, 1806. Hovedlap belrandet. Antal paleer optil 19 paa hver side (al- mindeligst 10—15). Hudfolden under paleerne med takket rand. (2det segments underside i fremkanten med korte frembugtninger (textfig. 1), men uden takker som hos P. pusilla). Rygbørste- knipper: 15 par. Krogbørstebærende bugparapodier: 12 par. Krog- børsterne med 3 rækker tænder (meget lig P. belgica's). Analkroge store med jevnt bøiet spids, 3—6 paa hver side. Analpartiet langs sideranden med smaa, korte, kølleformige papiller. Analtungen om- trent som hos P. belgica. G er Er Koreni ven K to He Neon Er betydelig. Den skiller sig fra begge FT ved kun at have 15 par rygbørsteknipper. -3%um Der findes 2 par rudimentære bugparapodier PEKE bagenfor de krogbørstebærende parapodier, men ingen rygbørsteknipper over de rudimentære. Forøvrigt er anal- krogene hos alle de 3 arter noget forskjellig bøiede i spidsen, hvilket bedst sees af figurerne pl. V, fig. 9. Kun hos hyperborea har den ydre af huden fremstikkende del en svag dobbeltbøining. Smaa kølleformige papiller langs randen af analpartiet, som hosføiede textfig. 2 viser, har jeg kun seet hos P. Koreni. I krogbørsternes tandbevæbning (pl. V, fig. 8) skiller baade Koren: og belgica sig skarpt fra hyperborea. Seet fra flad- siden har sidstnævnte blot 3 store tænder, de to andre arter 6—7. Seede fra tverkant viser krogbørsterne sig hos Ayperborea blot at have en enkelt række tænder, Koreni tydelig 3 rækker, belgica 3, om ikke 4 (cfr. LENz, 1878). 1911. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 41 P. Koremi er fundet længere mod nord end fore- gaaende art. Fra Malangen, 380 m., foreligger nogle Inalkroge (af NorRDGAARD indsamlede) exemplarer; af Esmark er 2 expl. fundne i Syd-Varanger. Ved Bergenskysten, i Sognefjorden, fjordene omkr. Bergen og i Hardanger, er den funden langt almindeligere, særlig paa blød mudderbund i litoral- og sublitoralregionen (3 20 m.). Enkelte exemplarer foreligger ogsaa fra Kristianiafjorden (Næsodden 5—15 fv.). Rørene er brunlige, svagt bøiede, meget tyndvæggede ligesom P. belgica's. P. granulata LI. Sabella granulata; LiNNE 1776. Amphitrite auricoma; FABRICIUS 1778. — Eschrichtii; RatHke 1843. Pectinaria groenlandica; GRUBE 1851. Cistemides granulata; MALMGREN 1865, 1867. Pectinaria granulata ; LEVINseN 1883; VANHöFFren 1897. P. gramulata adskilles (af MaLmGRen) væsentlig fra P. hyper- borea ved færre (9—10) og kraftigere paleer med kortere spids, samt ved det af hvidligt bindestof (hos vperborea brunligt) sammen- kittede rør. Hos store exemplarer fra Grønland, udtagne af rør med hvidligt binde- stof, fandtes 8 paleer paa hver side. De yderste i hver række var betyde- lig kortere end de øvrige og forsynet med lignende tynd spids (fig. 3 a) som hos P. hyperborea. De øvrige paleer var temmelig butte og ubetydelig bredere (fig. 3 b) end hos lige store exemplarer af P. hyperborea med 12—14 paleer (fig. 3 c). Fra Porsangerfjord haves ret store exemplarer (40—45 mm.) med kun 8 paleer paa hver side, dels med lange, tynde spidse, dels med saavel butte som langtynde spidse (fig. 3 d&e). Paleernes lange, tynde spids hos P. hyperborea er paa mine exemplarer forøvrigt ligesaa ofte af- slidt som i behold. Det synes i det hele taget at være en almindelig regel for paleer med lang, tynd spids, at de let afstumpes ved brug. Morus (1875) fremhæver som et godt exempel herpaa børstespidserne hos Aphrodite aculeata, hos hvem de varierer i høi grad. Jeg har derfor i de foregaaende artsdiagnoser, i modsætning til flere tidligere forfattere, undladt at anvende formen af paleernes spidse som karaktermerke. 42 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. I betragtning af den sterke variation, som forekommer i paleernes antal hos de forskjellige arter af denne familie, kan neppe en forskjel af et par paleer mer eller mindre være tilstrækkelig til at adskille to hinanden forøvrigt saa lige arter som P. gramulata og 7 ee | hyperborea. Af rør med hvidligt bindestof, y /| | | N som skal være karakteristisk for P. gramulata | | N i modsætning til P. hyperborea's brunlige, har | | | | jeg udtaget exemplarer, som baade med hen- / | ; syn til Pole antal og form af pe a/ | e var typiske P. hyperborea. Hverken i krog- børsternes eller analkrogenes form sees nogen Fe forskjel, ei heller i antallet af rygbørsteknipper og krogbørstebærende segmenter eller andre karakterer, som 1 det hele taget anvendes ved artsbegrænsningen inden- for denne familie. Jeg er nærmest tilbøilig til at betragte P. hvperborea og gramulata som samme art. Fam. Ampharetidae. Hovedlap uden følere. Hovedlappens forreste, midtre del (Pandepladen) afgrænset fra den øvrige del af hovedlappen ved mer eller mindre dybe furer. Omkring mundaabningen enten glatte eller fjærformede følere (mund- følere). Gjællerne ugrenede, traadformige, jevnt afsmalnende mod spidsen; udgaar fra rygsiden af 3die, 4de eller 5te segment; findes i et antal af 6 eller 8, ordnede symmetrisk i et lige antal paa høire og venstre side, enten i en enkelt eller i en dobbelt række. 1ste (mundsegmentet) og 2det kropssegment, som paa rygsiden kan være sammenvoxet med hovedlappen, børsteløse og uden parapodier; 3die segment enten børsteløst eller paa hver side med en rad af oftest vifteformig ordnede børster (Paleer). Pa- leerde udgaar fra et parapodielignende fremspring. Rygparapodierne be- gynder paa 4de segment. De er (med undtagelse af rste parapodie, som kan være børsteløs og rudimentær) forsynet med en, altid dobbelt række tilspidsede børster, hvis ydre del er forsynet med brem paa hver side. Saavel 4de som 5te og 6te segment er kun forsynet med rygparapodier, hvorimod 7de (d. e. første krogbørstebærende segment hos arterne af denne familie) og et antal af de paafølgende segmenter hver bærer saavel ryg- som bugparapodier. Bugparapodierne, som fra og med 7de segment findes paa samtlige følgende segmenter, er forsynet med en enkelt rad, altid kamformige krogbørster med en eller flere rækker spidse tænder. IQII. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 43 Børsteløse, papilformige rygparapodier samt traadformige cirrer ovenfor bugparapodierne er ofte tilstede i den bagre del af kroppen. Krogbørsterne kan snart være tynde og flade, snart ret tykke, dels forsynede med en enkelt rad, dels med en dobbelt eller flerdobbelt række spidse tænder. Naar de tynde, flade krogbørster sees fra siden, sees som regel kun en enkelt række tænder, idet den ene tandrække gjerne fuld- stændig dækker den anden. I de tykkere krogbørster derimod kan tæn- derne vise i betydelig divergerende retninger. Hos et og samme individ kan der findes krogbørster forsynet dels med enkelt, dels ogsaa med 2 feller flere) rækker tænder; sidstnævnte findes da gjerne i bagkroppens bugparapodier, førstnævnte i forkroppen. Naar tændernes antal i den ældre literatur exempelvis angives til 6—8, er hermed altid at forstaa, at krogbørsterne seet fra fladsiden kun sees forsynet med 6—8 tænder; i virkeligheden kan det dobbelte eller flerdobbelte antal tænder være tilstede. De nordiske arter af denne familie henregnes af MarmaGRrEen (1865) til 8 forskjellige slægter (1. Ampharete, 2. Lysippe, 3. Amphicteis, 4. Sosane, 5. Sabellides, 6. Amage, 7. Samytha, 8. Melinna). Ved slægtsbegræns- ningen anvender MALMGREN saavel hovedlappens form som tilstedeværelsen eller manglen af paleer, antallet af rygbørsteknipper, tentaklernes struk- tur etc: GRUBE (1870), som finder den af MaLmGREN anvendte slægtsbegræns- ning for snever, — »eine Abweichung in einem dieser Charaktere fihrt zuweilen schon zur Aufstellung einer besonderen Gattung — —s, — bi- beholder kun 5 slægter. MALMGRENs slægter Lysippe og Sosane inddrages under gen. Åmphicteis, Amage under gen. Sabellides. Turer (1878) bibeholder blot 4 slægter (Samytha, Melinna, Amphicteis og Sabellides), idet han finder, at MALMGREN adskiller slægter og karak- terer af samme værdi, saaledes specielt naar det gjælder de fra antallet af børstebunter hentede karakterer. Levinsen (1883) bibeholder alle Malmgrens slægter og opstiller yder- ligere 2 nye (Glyphanostonum og Anobothrus). Føies hertil gen. Samythella, som er opstillet af VeErriLL, og hvortil jeg har fundet at burde henregne en ny art fra vor vestkyst, vil de nordiske Ampharetidae tælle 11 forskjellige slægter. Flere af disse indbefatter kun en enkelt art, — konsekvensen af ved slægtsbegrænsningen at benytte karakterer, som unegtelig inden andre nærstaaende familier (f. ex. antallet af rygbørsteknipper hos arterne af 44 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. Teredellidae) kun tillægges værdi som artskarakterer. Ved identificeringen af arterne vil ialfald antallet af rygbørsteknipper være en god hjælp eller endnu bedre antallet af segmenter med saavel ryg- som krogbørster, hvad enten man vil tillægge denne karakter betyd- ning som slægts- eller blot som artskarakter. Hver- ken gjællernes, ryg- eller krogbørsternes form udviser hos de forskjellige arter af denne familie nogen sær- lige strukturforskjelle. Hovedlappens form er af flere forfattere anvendt som slægtskarakter og meget de- EG taljeret beskrevet, som regel efter konserveret materiale. Det har imidlertid gjentagne gange vist sig, at hovedlappens form kan ændre sig ret betydelig ved konserveringen, — kan snart være mere, snart mindre kontraheret, hvorved furer og ophøininger blir mer eller mindre tydelige. MHeraf følger, at hovedlappens struktur ofte blir vanskelig at anvende som karaktermerke. Ingen af de mnævnte Ampharetidae-slægter (med undtagelse af Anobothrus, som 1 følgende oversigt ikke udskilles som en fra Ampharete egen slægt) er overensstemmende i følgende 4 punkter: 1) paleerne, 2) mundfølernes struktur, 2) antallet af gjæller og 4) antallet af seg- menter saavel med ryg- som krogbørster. Den følgende oversigt over slægterne er derfor væsentlig bygget paa disse karakterer. Med gjælle 1 er i det følgende betegnet den øverste og forreste gjælle i hver gruppe, gjælle 4 den bagenfor- siddende, gjælle 2 og 3 paa udsiden af disse. Er der exempelvis 3 gjæller i forreste række og en i bagerste, er gjællerne num- mereret, som fig. 4 viser; er der to gjæller i hver række, er det den yderste gjælle, som er rykket tilbage, og nummereringen blir som i fig. 5. 1911. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 45 Mundaabning Q Mundfølere få I Gjæller (4 Pandeplade Mundsegment (Iste segment) Paleer 4de segment (= rste rygbørste- bærende segment) Rygparapodie Rygbørste 7de segment (= ste krogbørste- å Bugparapodie bærende segment) Forkrop Krogbørstebærende led i forkroppen Børsteløs rygparapodie MG: Bagkrop Re Analcirre Fig. 6 (halvt skematisk). 46 ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. Oversigt over de nordeuropæiske slægter af fam. Ampharetidae. [ Paleer tilstede, Mundfølere fjærfermire: Antal gjæller 8. 1. Gen. Ampharete (MLGRN.) 1865: Antal segmenter saavel med ryg- som krogbørster: 12) == Sabellides (M. Epw.): — 3 — — >» — TEIE N II. Paleer tilstede. Mundfølere ikke fjærformige. Antal gjæller 8. 3. — Amphicteis (MLGRN.) 1865: Antal segmenter saavel med ryg- som krogbørster: 4 14. 4. — Lysippe (MLGRNn.) 1865: — — >» — 12. 5. — Sosane (MLGRrNn.) 1865: —» — — 3» — 12, HI. Paleer mangler. Mundfølere ikke fjærformige. A. Antal gjæller: 6. 6. — Samytha (MrGrn.) 1865: Antal segmenter saavel med ryg- som krogbørster: 14. 7 — Samythella (VERr.) 1873: —» — —»— To — Glyphanostomum Lev. 1883: == er II. B. Antal gjæller: 8. 9. — Amage (MLarn.) 1865: Antal segmenter saavel med ryg- som krogbørster: TT. 10. — Melinna (MLGRrn.) 1865: dere 5 15: 6te segment paa rygsiden med en tandet list; foran denne paa hver side (rygsiden) en forstørstedelen i huden skjult, kraftig torn med mer eller mindre bøiet spids. r911. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 47 1. Gen. Ampharete (MLaGrn.). De nordiske arter af denne slægt er hinanden gjennemgaaende meget lige. Ved artsbegrænsningen har jeg væsentlig taget hensyn til antallet af segmenter med bugparapodier i bagkroppen, hvilket er forskjellig hos dem alle med undtagelse af 4. finmarchica og Å. gracilis. Den sidstnævnte kjendes imidlertid fra de andre ved, at basaldelene til de midtre, forreste gjæller (gj. 1) er sammenvoksede og bagtil dækkede af basaldelene af de bagenforsiddende gjæller (gj. 4). Hos de andre Ampharete-arter er gjæl- lerne paa hver side enten fuldstændig adskilte, eller de midtre forreste gjællers basaldele berører hinanden kun med den forreste ende. Særlig paa grund af gjællernes mere sammenvoksede basaldele hos Å. gracilis end hos de øvrige Ampharete-arter har Lrvinsen (1883) for denne art op- stillet en ny slægt Anabothrus. Wirkn (1883) fremhæver, at antallet af bagkropssegmenter varierer betydelig hos Å. Grubei, — fra 8 helt op til 14 —, og at man derfor ikke bør tillægge denne karakter altfor stor betydning ved arternes adskil- lelse. Denne karakter er imidlertid saagodtsom den eneste, som synes tjenlig til artsbegrænsning indenfor denne slægt. Hvis bagkropssegmen- ternes antal skal tillægges mindre væsentlig betydning, synes mig konse- kvensen heraf rettest at burde være, at samtlige omhandlede Ampharete- arter, maaske med undtagelse af Å. gracilis paa grund af denne arts sterkere sammenvoksning af gjællerne, sloges sammen til en art, da hver- ken antallet af paleer, paleernes form, gjællernes anordning, krogbørsternes form, antallet af tænder paa disse eller andre specielle karakterer synes at kunne danne grundlag for artsbegrænsningen indenfor denne slægt. Er- faringen fra andre, nærstaaende slægter, hvoraf rigelig materiale fore- ligger, f. eks. Amphicteis, synes at berettige anvendelsen af bagkrops- segmenternes antal som et meget vigtig artsmerke indenfor denne familie. Hos det talrige antal foreliggende exemplarer af Å. Gunner: er nemlig antallet konstant ens, og WIrfn selv angiver det samme at være tilfælde hos det store antal exemplarer af 4. Sundevalli, som toges under Vega- expeditionen. De to som skilte arter opstillede Å. finmarchica (M. Sars 1864) og Å. arctica (MLGRn. 1865) har jeg fundet rigtigst at slaa sammen til en art. Med undtagelse af den hidtil kun fra det sibiriske ishav kjendte 4. Vega (Wirén 1883) er alle de øvrige nordeuropæiske arter kjendt fra norske farvande. Å. Giubei og Å. Goösi angives tagne af »Pommerania< (Morerius 1875); senere er de ikke gjenfundne hos os. Å. gracilis er ny for vor fauna og hidtil kun fundet i ét exemplar hertillands. Å. finmarchica forekommer derimod ret almindelig. 48 ALF WOLLEBÆK. ; M.-N. KI. A. finmarchica, M. Sars. (Pl. VI, fig. 1—10.) Amphicteis finmarchica ; M. Sars 1865. Ampharete finmarchica; MALMGREN 1867; LEVINsEN 1883; BIDEnkaP 1894. syn. p.p. 4. arctica; MALMGREN 1865. (Levinsen 1883, 1887. 1893; Turrr 1879; Horst 1881). Antal segmenter med bugparapodier i bagkroppen: 13. Basal- delen af gjæller 4 fæstet delvis mellem gj. 1 og 2 Gælemi hver gruppe berører hinanden med basaldelenes forreste parti. 10—16 paleer. Krogbørsterne flade, seet fra siden med 6—8 tænder!. Paa de fleste bagkropssegmenter smaa, men tydelige papilagtige, rudimentære rygparapodier, samt meget smaa tunge- formige vedhæng (»cirrer<) i bugparapodiernes overkant. Analleddet med 2 cirrer og en krands af korte papiller. Arten er først beskreven af M. SArs i Christiania Vid.-Selsk. Forh. (1864). I MarmGrens arbeide af 1865 (»Nordiska Hafsannulater osv.<) er arten ikke optaget blandt de af MarLmGRren kjendte, nordeuropæiske arter, derimod beskrives Å. arctica, som synes at stemme saa betydelig overens med SArs's art finmarchica, at der efter min formening har fore- ligget de to forfattere samme art. Ifølge Levinsen (1883) berører hos Å. arctica basaldelene af gjælle 1 i hver gruppe hinanden med deres forreste del og indeslutter mellem sig en trekantet del af 4de ring (cfr. ligeledes Levinsen 1887, Pl. XXV, fig. 6), mens derimod basaldelene af de samme gjæller hos Å. finmarchica skal være adskilte ved et firkantet parti. Lr- VINSEN anmerker imidlertid, at han af sidstnævnte art kun har havt et eneste mindre vel bevaret exemplar, og at bestemmelsen derfor ikke er ubetinget sikker. Hvad den af Levinsen anførte karakterforskjel mellem de to arter angaar, kan bemerkes, at hos samtlige 8 exemplarer (fra Tromsø), som foreligger i Bergens Museum, og som alle stemte overens med Sars's be- skrivelse af Å. finmarchica, berørte basaldelene af første par gjæller hin- anden i det fremre parti, hvor de var noget udtrukne paa den indadven- dende side, saaledes som fig. 3, pl. VI viser. Det samme var tilfælde hos samtlige 6 exemplarer fra Ramfjord (pr. Tromsø), som opbevares i Univ.s Zool. Mus., Kristiania, og som er indsamlede og bestemte af Sars selv. Det kan derfor neppe være rigtig for Å. finmarchica at angive: »Basal- delene af gjællerne 1 adskilte ved et firkantet parti« (Levinsen 1883). I Seet fra fladsiden er som regel kun 6—8 tænder synlig. I virkeligheden er krog- børsterne forsynede med en dobbelt række tænder med 6—8 tænder i hver række. IQITL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 49 Den af Levinsen givne beskrivelse af Å. arctica: »Basaldelene af gjællerne 1 berøre hinanden med deres forreste del og indeslutte en tre- kantet del af fjerde ring<, vil kunne anvendes paa de foreliggende norske exemplarer af. Å. finmarchica. M. Sars anfører i originalbeskrivelsen af A. finmarchica angaaende gjællerne bl. a., at de danner en eneste tver- rand, som kun er næsten umærkelig afbrudt paa ryggens midtlinie, hvor der findes et ganske lidet mellemrum som antydning til en adskillelse i 2 partier eller knipper. Om gjællernes anordning siges intet i MALMGRENS diagnose af Å. arctica. De to arter lader sig i det hele taget ikke ad- skille ved hjælp af M. Sars's og MaLmGRrens beskrivelser, hvilket lettelig vil forstaaes, da der som grundlag for MarLmGRrens beskrivelse af Å. arctica har foreligget bl. a. exemplarer, som MAaLMmGren selv senere i sit ar- beide af 1867 berigtigende henregner til Å. finmarchica. Med hvilken grund MAaLmGREN alligevel i samme arbeide bibeholder arten arctica, an- gives ikke. I »Annul. Polych.< etc. (1867) pag. 105 siger MALMGREN vedkommende Å. finmarchica : »Specimina Ampharetes arcticae, Mlgrn. 1. c. pag. 364 e Karlsö Finmarchiae huc pertinent.« BrpenkaP (1894) har ikke været op- merksom herpaa; han angiver, at MALMGREN (1865) har fundet Å. arctica ved Karlsø 30—40 fv. Af Bidenkap selv skal Å. arctica være tagen »ved Drøbak (i 1892), 8—r10 fv. i et enkelt exemplar<. Dette exemplar fore- ligger i Univ.s Zool. Mus. og viser sig at være en typisk Ampharete (Anobothrus) gracilis, MLGRN. Paleernes antal angives til 10—15. Antallet har tildels vist sig uregelmæssig paa høire og venstre side. Der er saaledes fundet 10 i høire og m11—12 i venstre vifte. Sars (1864) gjør ligeledes op- merksom paa denne uregelmæssighed. Han har exempelvis fundet 13 paleer paa den ene side og 15 paa den anden. Hos de mindre exem- plarer fandt han altid færre paleer (10—12); sjelden og kun hos de største optil 15. A. finmarchica blev første gang tagen under Danielssens og M. Sars's reise i 1857; men da den (af M. Sars) først blev beskrevet i 1864, an- føres den ikke i DanizLssens fortegnelse i »Nyt Mag. f. Naturv.« B. XI, over de under reisen fundne arter. Der foreligger i Bergens Museum fra Danielssens reise 5 exemplarer fra Tromsø, bestemte som Amphicteis Gunneri, M. SArRs. Sars angiver den som forekommende »i stor mængde i Ramfjord ved Tromsø paa 60—100 favnes dyb, dyndet bund«. For- øvrigt er arten hertillands ogsaa fundet (af forf.) i Bundefjorden ved Kri- stiania, 45—50 fv., blød evjebund. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. ro9r1. No. 18. 4 50 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. Å. gracilis, MLGRN. Ampharete gracilis; MALMGREN 1865, 1857; Marm 1874. Anobothrus gracilis; LEVINSEN 1883, 1887, 1893; LöNNBERG 1898. Antal segmenter med bugparapodier i bagkroppen: 13. Det første gjællepars basaldele sammenvoksede og bagtil dækkede af og forbundne med basaldelene af 4de gjællepar, som er adskilte ved en smal spalte (fig. 7). 8—10 paleer!. Krogbørsterne flade, seet fra siden med oftest 6 tænder (ligner i form den foregaaende arts krogbørster). Meget svagt udviklede rygparapodier 1 bag- kroppen; ingen rygcirrer; ingen analcirrer. Fra de norske farvande foreligger kun et eneste exemplar, taget af BIpENkaP ved Drøbak, 8—10 fv., og af ham angivet i Norges Annul. Polych. (1894) som Ampharete arctica, MiGRN. Den er tidligere ikke noteret fra den norske kyst, er derimod gjentagne gange funden saavel i Bohuslån som i de danske farvande. Det norske exemplar havde en totallængde af 19 mm. og afveg fra MaALMGRENS og LEVINSENS beskrivelser kun med hensyn til paleernes antal, som var 8 paa høire og 9 paa venstre side. De nævnte forfattere angiver paleantallet til 12 å 14. Exemplarets hovedlap var forsynet med tydelige øienpletter ved grunden af de furer, som afgrænser pandepladen. Å. Grubei, MLGRN. (PL X, fig. 6.) Ampharete Grubei; MALMGREN 1865, 1867; Marm 1874; Moreius 1875; Levrnsen 1883, 1893; BIDEnkaP 1804. Amphicteis Grubei; WIrén 1883. Antal segmenter med bugparapodier i bagkroppen: 12. De to gjællegrupper adskilte ved et trapezformigt parti af fjerde seg- ment; gjællerne forøvrigt anordnet som hos Å. finmarchica. Krog- børsternes udseende ligeledes som hos denne art. De fleste bag- kropssegmenter med tynde traadformige cirrer over bugparapo- dierne. Bagkroppens rudimentære rygparapodier tydelige kun paa et mindre antal af de forreste bagkropssegmenter. Analsegmentet med talrige (ca. 20) cirrer. I Hos alle vore Ampharete-arter er paleerne betydelig større end rygbørsterne. IQIT. No. 11. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 5I I Bergens Museum foreligger 2 exemplarer fra Grønland, bestemte som Amphicteis Sundevalli, MiGrn. Hos et af disse var den bagerste gjælle paa venstre side med sin grunddel ikke fastheftet paa den sedvanlige maade til de foransiddende gjæller; men gjællen udgik helt frit og noget længere tilbagerykket end tilsvarende gjælle paa høire side. Lrvinsen (1883) angir for denne art: »rygcirrer omtrent fra g9de krog- børstebundt<. OQOvennævnte 2 grønlandske exemplarer havde kun 5—6 af de forreste bagkropsled i behold; alle disse var forsynet med ret lange traadformige cirrer ved bugparapodiernes overkant (PI. X, fig. 6). Lignende cirrer, omend betydelig kortere, fandtes ogsaa ved de 2—3 par sidste bugparapodier i forkroppen. Bagkroppens rudimentære rygparapodier var fremtrædende kun paa de 3—4 første bagkropssegmenter. Arten er omtalt, foruden fra Nordamerika og de arktiske regioner, fra den vestlige del af Østersøen, danske farvande, Skagerak og Nordsøen. Under »Pommerania Melinna- exemplarer ligger til grund for angivelsen af S. octocirrata fra st. 261. Dr. DanreLssen omtaler Melinna cristata fra sin reise i 1857: »Paa enkelte steder saasom i Ramfjord (Tromsø) temmelig hyppig, forøvrigt fore- kom den baade i Nordland og Finmarken til Vadsø. Den lever paa sandig lerbund fra 20—160 fv. Flere exemplarer.< Der foreligger i Bergens Mu- seum adskillige exemplarer fra Danirrssens reise, bestemte som Melinna cristata; saaledes fra Tromsø 18 explr.; heraf var kun de 8 M. cristata; af de øvrige var 9 explr. Sabellides borealis, M. SARs, og 1 explr. en IQITL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 67 Maldane sp. Fra Ramfjord (s. f. Tromsø): 17 explr., hvoraf kun 3 M. cristata, de øvrige S. borealis; fra Grøttø (Nordland): 9 explr., hvoraf 2 explår. M. cristata, de øvrige S. borealis; fra Molde: 18 explr., hvoraf 17 explr. M. cristata og I explr. en Terebellide (defekt) — DanikrLssens citerede angivelse om M. cristata's hyppige forekomst i de nordlige lands- dele synes saaledes efter det af ham selv indsamlede materiale at dømme snarere at burde gjælde for Sabellides borealis, som idetheletaget ikke er nævnt 1 hans reiseberetning. Fra Bergensfjordene foreligger et rigt materiale af M. cristata, dels fra stenet og sandig bund, dels fra ler- eller blød evjebund; dybderne har varieret fra 45 m. lige ned til ca. 650 m. Bipenkar (1894) har fundet den i Hardanger; i Kristianiafjorden synes den at være ret almindelig. Fam. Zerebellidae. Hovedlap med talrige, lange, kontraktile tentakler, hvoraf dels meget tynde, traadformige, dels større, tykkere med tydelig længdefure samtidig kan være tilstede. Ofte findes tentakler kun af ens form og tykkelse. I de fleste tilfælder er hovedlappen forsynet med en fremstaaende — mundaabningen halvkanalformig omsluttende — membran (overlæbe, uden tentakler) og bagenfor denne en lodretstillet tentakelbærende krave. Hos de arter, der mangler den tentakelløse membran rundt mundaabningen, omsluttes denne af en oftest stor og sterkt foldet kraveformig hovedlap med en ganske smal hudbrem langs yderranden, bag hvilken de oftest talrige tentakler er fæstede. Øienpletter paa den bagerste del af hovedlappen tindes hyppig. I mundaabningen er ofte 2 tykke læber synlige; mundsegmentets underside, som gjerne er læbeformig fremskudt, danner den nedre be- grænsning af mundaabningen. Gjæller kan findes i meget forskjellig form og antal paa rygsiden af et eller flere af de forreste segmenter (2det—4de). De er dels tynde, traad- formige, ordnede enten i tverrækker eller samlede i grupper; dels busk- eller træformige med flere eller færre bigrene; dels sammenvoksede til en enkelt stor gjælle med bladformige vedhæng. — Hyppig mangler gjæller. Rygparapodier mangler kun hos en enkelt slægt (Hauchiella). Hos de øvrige begynder de snart paa ét, snart paa et andet af de forreste seg- menter. De er som regel knudeformige, undertiden pladeformige, og inde- holder oftest en dobbelt række børster, hvoraf den forreste rækkes er be- tydelig kortere end den bagres. Hos de arter, hvis rygbørster sidder M.-N. Kl. 68 ALF WOLLEBÆK. samlede i runde knipper helt eller næsten helt indesluttede i parapodierne, (Lvsilla, Amaea) er rygbørsterne omtrent af ens længde. Hyppig er ryg- børsterne i den ydre del noget bladformig udvidede (bremmede), de korte i forreste række af noget forskjellig form fra de lange 1 bagerste. Bugparapodier (mangler hos nogle slægter) optræder i den for- reste del af kroppen som listeformige fortykkelser (40777), i bagkroppen hyppigst som tungeformige vedhæng. Bugparapodierne bærer krogbørster (uncini), som dels kan være langskaftede, mer eller mindre bøiede, dels korte, brede, paa den ene sidekant med flere eller færre tænder og (hos alle de nordiske arter) desuden med et kraftigt rostrum (»fugleformige< krogbørster, uncimi aviculares). I de aller fleste tilfælder sidder tænderne hos krogbørster af sidstnævnte form i 2 eller flere rækker. Tændernes størrelse er paa faa undtagelser nær (Terebellides, Trichobranchus) betyde- lig mindre end rostrum. Sjelden er alle tænder i en børste paa det nær- meste jevnstore (Terebellides, Trichobranchus, hos hvilke krogbørsterne nærmer sig den kamformige type, uncini pectimformes); tænderne nærmest rostrum er gjerne størst, i udkanten af børsten mindst. De »fugleformige< krogbørster sidder dels ordnede i en enkelt, dels i en dobbelt række 1 hver bugparapodie. Hos en stor del arter findes baade enkelt- og dobbelt- rækker samtidig tilstede; udelukkende enkeltrækker findes ogsaa hos mange; kun dobbeltrækker er derimod aldrig fundet. Alle de (nordiske) slægter, hvis rygbørster begynder paa 4de segment, krogbørster paa 5te, er for- synede med saavel enkelte som dobbelte rækker krogbørster, og disse sidste begynder altid paa 7de krogbørstebærende segment (>: 11te krops- segment) og findes i alle de følgende forkropssegmenter, undtagelsesvis (Admphitrite Johnstoni, 0. a.) ogsaa 1 et eller 2 af bagkroppens første bugpara- podier, forøvrig altid enrækkede i bagkropsparapodierne og de 6 første krog- børstebærende segmenter i forkroppen (i 5te — 10de kropssegment). I de enkle rækker af fugleformige krogbørster sidder krogbørsterne altid med rostrums (og tændernes) spids vendt fremad. I de dobbelte rækker vender krog- børsterne enten rostrum mod hinanden, idet deres spidse i forreste rækker er rettede bagover, i bagre fremover; eller fra hinanden (i forreste række er spidserne rettede fremover, i bagre bagover). Sidstnævnte tilfælde findes kun hos én enkelt af de nordiske arter (Lamice conchylega). De langskaftede krogbørster har altid rostrumets spids rettet bagover, hvadenten de sidder ordnet i enkle, regelmæssige rækker eller tilsyneladende i flere saadanne (cfr. Trichobranchus og Terebellides). IQIT. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 69 Til denne familie er henregnet slægter, der indbyrdes er hinanden betydelig mere forskjellig end slægterne af fam. Ampharetidaec. Mens alle slægter af Ampharetidae karakteriseres bl. a. ikke alene ved tilstedeværelsen af ryg- og bugparapodier, men endog ved at disse begynder paa bestemte segmenter, — det 4de for rygparapodiernes, 7de for bugparapodiernes vedkommende, — henregnes til fam. Zerebellidae saavel slægter, hvis arter har baade ryg- og bugparapodier, som slægter, der enten mangler bug- parapodier alene eller idetheletaget ikke har nogen parapodier (MHauchiella). Og der findes blandt Terebelliderne dels slægter, hos hvilke rygbørsterne begynder paa 2det eller 3die, dels 4de, 7de eller et af de andre forreste segmenter. Baade rygbørsternes og krogbørsternes form kan være meget uensartet inden denne familie, sammenlignet med Ampharetidae; i endnu høiere grad gjællernes, naar saadanne idetheletaget findes. Denne betyde- lige uensartethed har ført til, at MaLmGren (1865) har opstillet ikke mindre end 5 subfamilier af Terebellidae, — af Ampharetidae derimod ingen. Som sees af følgende oversigt lader de nordiske Terebellidae sig ordne i 6 forskjellige grupper efter krogbørsternes form og optræden. Af denne grupperingsmaade, som er væsentlig forskjellig fra MarLmaGrens, fremgaar, at alle de til gruppe 5 henregnede slægter (hos hvilke nemlig samtlige krogbørster er af formen avicularis og desuden delvis optræder i dobbelte rækker) tillige har flere andre vigtige karaktertræk tilfælles; bl. a. begynder rygbørsterne (og rygparapodierne) hos dem alle paa samme segment (4de), krogbørsterne ligeledes (5te) og de dobbelte rækker krogbørster altid paa rite (2: 7de rygbørstebærende), — m. a. 0. karaktertræk delvis analoge med, hvad der findes for samtlige til familien Ampharetrdae henregnede arter. Det segmentnummer, paa hvilket rygparapodier og bugparapodier begynder, er nemlig fælles for alle Ampharetider (for rygparapodiernes vedkommende 4de, for bugparapodiernes 7de segment). De nordiske slægter, som er henregnede til gruppe 5 indbefatter ialt et større artsantal end alle de øvrige grupper tilsammen. I analogi med de karakterer, der danner familiebegrænsningen for Ampharetiderne, synes de for gruppe 5 opførte karaktertræk at kunne danne begrænsningen for én familie. Heraf følger imidlertid, at der for de øvrige til Terebelliderne henregnede slægter maatte opstilles flere nye familier. Til at foretage en hel ny omordning i saa maade mangler jeg imidlertid tilstrækkelig materiale. Der foreligger mig væsentlig kun nordiske arter. Desuden ligger det udentor rammen for dette arbeide, hvis hovedhensigt er at bidrage til at lette identificeringen af de enkelte arter, — ikke at revidere systemet. =o ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. Oversigt over de nordiske slægter af fam. Terebellidae. Gruppe I. Krogbørster mangler. , Gjæller mangler. Tentakler dels længdefurede, fortil udvidede, dels tynde, traadformige. 1. Genus Hauchiella (Lrv.) 1893. Parapodier og børster mangler. Hovedlap kraveformig, sterkt foldet; tentaklerne fæstede langs den frie fremkant. 2. Gen. Lysilla (Mrarn.) 1865. Rygbørster, ikke tandede, begynder paa 2det segment. Hovedlap med en fremadrettet, halvkanalformig, ikke tentakelbærende hudbrem, bagenfor denne en lodretstillet tentakelbærende krave. Gruppe II. Kun langskaftede (ingen fugleformige) børster i bugpara- podrerne. 3. Gen. Amaea (Muarn.) 1865. Rygbørster, ikke tandede, begynder paa 3die segment; bugparapodier (med børster) paa 19de; ingen af de rygbørstebærende segmenter med bugparapodier. Gjæller mangler. Hovedlap med en fremadrettet, ikke tentakelbærende hudbrem og bagenfor denne en sterkt foldet krave med saavel store, længde- furede, fortil udvidede som tynde, traadformige tentakler. Gruppe III. Krogbørssterne langskaftede i forkroppen, fugleformige I bagkroppen (enrækkede). Rygbørster ikke tandede. Hovedlap kraveformig; den frie fremkant ofte sterkt foldet og klædt med talrige tentakler. 4. Gen. Telebellides (M. Sars) 1835. Rygbørster begynder paa 3die, krogbørster paa 8de (>: 6te rygbørste- bærende) segment. En stor gjælle, dannet ved delvis sammensmeltning af 4 grene, udgaar fra rygsiden af 2det segment. IQITI. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. Fj 5. Gen. Trichobranchus (MuLcrn.) 1865. [syn. Gen. Filibranchus, Matm, 18741. Baade ryg- og krogbørster begynder paa 6te segment. Traadformige, enkeltvis stillede gjæller. Tentakler dels store, længde- furede, fortil udvidede; dels tynde, traadformige. Gruppe IV. Krogbørster kun fugleformige, altid enrækkede. Rygbørster findes. Tentakler ensdannede, længdefurede, jevntykke, noget tilspidsede. Å. Gjæller mangler. Hovedlap kraveformig; tentaklerne fæstede langs hovedlappens fremkant. Rygbørster begynder paa 2det segment. 6. Gen. Ereutho (Mcorn.) 1865. Ingen af de rygbørstebærende segmenter med krogbørster. Rygbørsterne fint tandede eller fjærformede. Bugparapodier og sideskjold findes. 7. Gen. Polycirrus (GRuBE 1855; MLGRN 1865). Krogbørsterne begynder paa ode (2: 7de rygbørstebærende) segment. Rygbørsterne fint tandede. Bugparapodier og sideskjold findes. 8. Gen. Leucariste (MLarn. 1865). Krogbørster begynder paa r15de (>: r3de rygbørstebærende) segment. Rygbørster ikke tandede. Bugparapodier og sideskjold mangler. B. Enkle, traadformige gjæller ordnede 1 tverrækker. Hovedlap med en fremstaaende, halvkanalformig, ikke tentakelbærende hudbrem; bagentfor denne en opretstaaende, tentakelbærende krave. Rygbørster ikke tandede. Bugparapodier findes. a. Rygbørster begynder paa 2det segment. 10. Gen. Streblosoma (M. Sars, G. O. Sars 1871). Krogbørster begynder paa ste (2: 4de rygbørstebærende) segment. I Levinsen (1883) angiver for Leucariste og Ereutho, som slaaes sammen til en slægt, at rygbørsterne begynder paa 3die segment. MaLmGREN angiver for Leucariste, at ryg- børsterne begynder paa 2det segment, for Ereutho paa mundsegmentet. sJ 0) ALF WOLLEBÆK. 11. Gen. Grymaea (Murorn.) 1865. Krogbørster begynder paa 6te (2: 5te rygbørstebærende) segment. db. Rygbørster begynder paa 3die segment. 12. Gen. Thelepus (Lruck, MLaGrn.) 1847 og 1865. [syn. p. p. Gen. Thelepodopsis, M. Sars, G. O. SARs 1871]. Krogbørster begynder paa 5te (2: 3die rygbørstebærende) segment. Gruppe V. Krogbørster kun fugleformige, enrækkede i de 6 første krogbørstebærende segmenter, 2-rækkede i alle de følgende forkropssegmenter? (og undertiden i endel af bagkropssegmenterne). Rygbørster begynder paa 4de, krogbørster paa 5te (2: 2det rygbørste- bærende) segment. Hovedlap med en halvkanalformig, fremstaaende (ikke tentakelbærende) hudbrem; bagenfor denne en opretstaaende krave med næsten jevntykke, ensdannede, længdefurede tentakler”. Bugparapodier findes. Å. I segmenterne med 2 rækker krogbørster vender krogbørsternes rostra spidserne mod hinanden. a. Rygbørster ikke tandede. 13. Gen. Leaena (MLarn.) 1865. [syn. p. p. Gen. Lanassa, MLGrN. 1865 og 1867, — ? Gen. Laphamella, Mam, 18741. Gjæller mangler. 14. Gen. Artacama (MLGRrn.) 1865. Gjæller talrige, traadformige, ordnede i grupper paa hver side af 2det, 3die og 4de segment. I Hos 5 exemplarer af Scione flexuosa har Ssorowiew (1899) fundet, at de 2 sidste for- kropssegmenter kun havde enkelt rad krogbørster. Exemplarerne havde ialt 6 segmenter med dobbelte rækker krogbørster. De dobbelte rækker begyndte som sædvanlig paa rite (d. v. s. 8de rygbørstebærende) segment. ? Hos Gen. Scione skal en af tentaklerne, ifølge Euters (1871), være skiveformig udvidet. rgrr. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. Fe 15. Gen. Scione (Mrern.) 1865. [syn. p. p. Gen. Axiomice, MLGrn. 1865]. I par dendritisk forgrenede gjæller paa 2det segment. Lang gjælle- stammme. 16. Gen. Nicolea (MLaGrn.) 1865. Oftest 2 par dendritisk forgrenede gjæller (1 gj. paa hver side af 2det og 3die segment), sjelden kun ét par. Kort gjællestamme. 17. Gen. Terebella (Lin.) 1766, (MLarn.) 1865. 3 par dendritisk forgrenede gjæller med korte endegrene (1 gj. paa hver side af 2det, 3die og 4de segment). re: (Gen. Prista (Möic.) 1780. 2, 3 eller 4 gjæller med talrige grene, spiralstillede omkring den øvre del af en lang stamme. (Gjællerne »kølleformige<). Grenene med talrige, korte endetraade. b. Rygbørster tandede i den yderste del. 19. Gen. Amphitrite (Möri.) 1771, (MLorn.) 1865. 3 par buskformige gjæller med lange endegrene, som enten udgaar uspaltede fra en vorteformig basis eller, dendritisk forgrenede, fra en kort, tyk hovedstamme paa hver side af 2det, 3die og 4de segment. B. I segmenterne med 2 rækker krogbørster vender krogbørsternes rostra spidserne fra hinanden. 20. Gen. Lanice (Mrarn.) 1865. 3 par dendritisk forgrenede gjæller (1 gj. paa hver side af 2det, 3die og 4de segment). Rygbørster ikke tandede. X Gruppe VI. Krogbørster kun fugleformige; enrækkede i de 2 første kropberstebærende segmenter, 2-rækkederni de følgende forkropssegmenter. Rygbørsterne begynder paa 2det! segment, krogbørsterne paa 8de (d. v. s. 7de rygbørstebærende) segment. Hovedlap, tentakler etc. i alt væsentlig som hos foregaaende gruppe. 1 SsorLowiew (1890) angiver, at rygbørsterne begynder paa 4de segment, MALMGREN og og LEVINSEN derimod 3die. 2det segment, som hos Laphania Boecki — den eneste art, 74 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. Gen. Laphania (Mrern. 1865). Rygbørsterne bremmede, ikke tandede. De korte rygbørster med knæbøiet blad. Gjæller mangler. Bugparapodier findes. For en Terebellide, fundet i Hvidehavet (71>—91 fv. blandt slam og Laminarier) har Ssolowiew (1899) opstillet en ny slægt: Solowetia (art: S. Malmgreni). Den mangler gjæller. Rygbørsteknipperne (ialt 16) begynder paa 4de segment, krogbørsterne paa 6te (d. v. s. 3die rygbørstebærende) segment. De lange rygbørster med fint tandet blad ender i en tynd spids, som paa begge sider er forsynet med smaatorne; de kortere rygbørsters blad tandet kun paa den ene side. Krogbørsterne, samtlige fugleformede (forma avi- cularis), sidder i en enkelt rad i de 5 første krogbørstebærende segmenter, fra 6te og i alle følgende segmenter med saavel ryg- som krogbørster i dobbelt rad. Krogbørsternes rostra vender spidserne mod hinanden. Slægten So/owetia skiller sig saaledes fra alle de foregaaende under gruppe V indordnede slægter ved manglen af krogbørster paa ste (d. v. s. 2det rygbørstebærende) segment. De dobbelte rækker krogbørster begynder dog ligesom hos slægterne af gruppe V paa r1te kropssegment (d. v. s. 8de rygbørstebærende). Solowetia synes at staa slægterne Leaena og Amp/i- trite meget nær. Bortseet fra manglen af krogbørster paa s5te segment skiller den sig fra førstnævnte ved sine tandede haarbørster, fra sidst- nævnte ved manglen af gjæller. Gruppe I. 1. Gen. Hauchiella (Lev.). H. Peterseni (LEV.). (PEKV le pl ae) Hauchiella Peterseni; LEVINSEN 1893; APPELLÖF 1896. Mundsegmentet meget kort; alle de følgende (ialt ca. 60) med smaa bugskjold. 6 (? 7) af de forreste segmenter med en tydelig nephridialpapil paa hver side. Segmenteringen ofte mindre skarp; hvert segment opdelt i 2—6 sekundære ringe. En ventral og et par laterale furer langs hele kroppen. som endnu kjendes af denne slægt — er forsynet med en fremstaaende hudbrem, er kun ved en meget svag ringfure adskilt fra det af MALMGREN og LFVINSEN som 3die opfattede segment. Det tør være tvilsomt, om denne ringfure virkelig betegner skille mellem 2 segmenter, eller om ikke rygbørsterne i lighed med de fleste slægter af gruppe IV begynder paa 2det segment. Paa de 3 af SsoLowIew undersøgte exemplarer fra Hvidehavet har ringfuren mellem 2det og 3die segment enten manglet eller været meget utydelig. IQIL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 75 3 exemplarer blev tagne i Kattegat (11—17» fv.) under kanonbaaden »Hauch» TZerebella conchylega< (M. Sars 1835) og Lamice conchylega, Part. (BipENkar 1894) refererer sig saaledes, saavidt det har kunnet kontrolleres, til andre Terebellider end den af ParLras beskrevne Lamice comchvlega. Da imidlertid M. Sars's 2 typeexemplarer af Terebella artifex fra Trondhjemsfjorden (M. Sars 1863), som opbevares i Zoologisk Museum, Kristiania, har vist sig at være identiske med Lamice comchylega, Parr., kan arten fremdeles anføres som tilhørende vor fauna. Af de eiendommelig forgrenede rør, som M. Sars (1863) ofrer spe- ciel omtale, findes flere saavel fra Bergensfjordene som Trondhjemsfjorden. Fra sidstnævnte lokalitet omtaler V. Srorm, at han har fundet rør i mængde, hvorimod det kun faa gange har lykkedes ham at faa fat i dyrene, da disse formodentlig trækker sig tilbage, medens røret afskjæres ved skrab- ningen. Fra Hjeltefjorden (pr. Bergen) foreligger et 52 mm. langt individ foruden tomme rør. Efter Sars's beskrivelse (1863) antager MALMGREN Terebella artifex for en Amphitrite-art. Rørene er hovedsagelig klædt med smaa skalfragmenter. De traad- formig forgrenede vedhæng, som udvendig er klædt af en gelatinøs, bøielig membran, indeslutter talrige sandkorn, spongienaale, enkelte smaa Echinus- pigge, diatomeer etc. Da alle de foreliggende rør var tomme (SARS's tvypeexemplarer var udtagne af rørene), har jeg ikke iagttaget, hvorvidt igI I. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. LO7 ormens tentakler har havt plads i de traadformige grene. Indholdet, sand- korn etc., ligger dog løst i de nedre dele af grenene, hvorfra det uden vanskelighed lader sig fjerne med en fin præparernaal. Det er derfor ikke helt korrekt, som M. Sars gjør, at betegne grenene som »solide, ikke hule< (cfr. ligeledes E. Erters 1875). Som en af de karakterer, der skal kjendemerke slægten Lamice, an- fører Levinsen (1883), at der i segmenterne med 2 rækker krogbørster skal være et tydeligt mellemrum mellem rækkerne. Hos exemplaret fra Hjeltefjord fandtes intet tydeligt mellemrum mellem krogbørsterækkerne; tvertom ragede de enkelte krogbørster undertiden saa meget ind mellem hinanden, at den hagebærende del af bagre rækkes krogbørster ragede lige langt frem som den fremre (ikke krogbærende) kant af forreste rækkes børster; herved dannedes tilsyneladende kun én enkelt række (sammenlign Laphama Boecki, pag. 108. I andre segmenter derimod (hos samme indi- vid) ragede krogbørsterne enten ikke eller kun ganske ubetydelig ind mellem hinanden; noget tydeligt mellemrum mellem krogbørsterækkerne fandtes dog ikke i noget segment. Det samme var tilfælde hos et par betydelig større fca. 100 mm. lange) exemplarer fra Neapel [hos hvilke krogbørsternes form etc. var fuldstændig overensstemmende med det norske exemplar, og hos hvilke en fin tverstribning paa rygbørsternes brem var synlig; en saadan iverstribning var ikke at se paa det lille explr. fra Hjeltefjorden]. Afstanden mellem krogbørsterækkerne beror vistnok paa en sterkere eller svagere muskelkontraktion og tør neppe kunne anvendes som karakter- merke. I de dobbelte krogbørsterækker, hvis enkelte børster ragede ind mellem hinanden, vendte som regel hver anden børste rostrum fremover og hver anden bagover. En uregelmæssighed i denne anordning saaes oftere. Indtil 4 krogbørster ved siden af hinanden kunde vende rostrum i samme ret- ning. I alle segmenter kun med en enkelt rad krogbørster (d. v. s. i alle bagkropsparapodierne og i de 6 forreste forr! umeimigert i forkroppen) vender krogbørsterne som sædvanlig rostrum fremover. [Gen Solowetia (Ssou.). Adskiller sig (ifølge Ssorowiew) fra alle de foregaaende til gruppe V henregnede slægter ved mangel af krogbørster paa ste segment. 108 ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. S. Malmgreni, SsoLowiEw 1899. (Diagnose efter SsoLowIEW, pag. 74:) Findested: Hvidehavet, 71/>—91 fv., slam og Laminarier.] Gruppe VI. Gen. Laphania (Mcorn.). Laphania Boeck! (MLGRN.). (Pl. XXIII, fig. 1—5)) Laphania Boecki; MALMGREN 1865, 1867; Levinsen 1883; MarenzELLEr 1884; SSoLowrkw 18909; DITLEevsen ror. MaLmGREN havde af denne art kun et enkelt defekt exemplar fra Fin- marken. Senere er den foruden i Hvidehavet (4—41/» fv.), hvorfra Sso- LowIEW omtaler 3 exemplarer, taget under Danmark-Expeditionen 1906— 1908 ved Grønlands nordøstkyst paa sandblandet slikbund med alger omr Cxplr (st! 18): Ved velvillig imødekommenhed fra inspektør LEvInsen og dr. DiTLEvSEN har jeg faaet anledning til at undersøge exemplaret og udføre de paa pl. XXIII gjengivne tegninger. I Modsætning til MALmGREN, LEVINSEN og SsoLowirw har jeg opfattet det segment, hvorpaa rygbørsterne begynder, som æ2det, hvilken opfatning ogsaa deles af Dittevsen (1911). Det er først SsoLowiEw, som har gjort opmerksom paa, at Laphania Boecki har dobbelt rad krogbørster i de fleste af forkropssegmenterne. Hos 3 exemplarer fra Hvidehavet har SsoLowirew fundet de 3 første krog- børstebærende segmenter blot med en enkelt rad, de følgende 8 segmenter derimod med dobbelt rad. Hos exemplaret fra Danmark-Expeditionen er kun de 2 første krogbørstebærende segmenter forsynet med enkelt rad, de 9 følgende med dobbelt. Meget ofte vender 2—4 børster ved siden af hinanden rostrum i samme retning (smlg. Lamnice comchylega). Børsterne i de to rækker sidder 1 samme høide; strengttaget dannes herved blot en eneste række paa samme maade som fundet i enkelte torri hos Lamice conchylega. Ved at krogbørsterne hos det eneste undersøgte explr. af Laphamia sidder i samme høide, har jeg ikke kunnet bringe paa det rene, hvorvidt de krogbørster, som vender rostrum fremover, repræsenterer nederste børsterække og de omvendt stillede børster øverste, eller vice versa; og endvidere kan der ikke som i andre tilfælde siges noget bestemt om, hvorvidt krogbørsterne vender rostrum mod hinanden eller fra hinanden 1 de to jevnhøie rækker. IQILL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 109 Fam. Serpulidae. Hovedlappen delt i to mod hinanden stillede blade, hvis øverste rand bærer en række gjæller med en dobbelt række traadformige vedhæng langs gjællestammernes indre side. Gjælleapparatet med et indre brusk- skelet!. Den bagerste gjællegren paa den ene side er som regel fortil for- synet med en (kegle-kugle-pladeformig) udvidelse (laag), hvormed rørets aab- ning kan tillukkes?. Den laagbærende gjællegren dels med, dels (hyppigst) uden gjælletraade. Mundsegmentet (ikke skilt fra 1ste børstebærende ring, den saakaldte »halsring<) danner fortil en sterkt fremstaaende hudfold (krave), som omslutter mundaabningen og hovedlappen og fortsætter sig oftest (hos alle norske arter) som en paa rygsiden ikke tillukket kappe (saakaldt »brystskjolde) over endel (4—9) af de forreste kropssegmenter (»brystringene<). Halsringen mangler ofte børster. Forøvrigt bærer brystringene saavel lange frie børster som krogbørster. De frie børster er dels haarformige, dels bremmede og sidder i knudeformige parapodier. Krogbørsterne, som sidder i en enkelt række 1 listeformige fortykkelser i huden (forri), er altid kamformige; tændernes spidse vender fremover. I brystringene sidder de frie børster øverst (paa rygsiden), krog- børsterne nederst (langs siderne og paa bugsiden). I de følgende seg- menter er forholdet omvendt (børstevexel). Saavel de frie som krog- formige børster kan mangle i legemets bagerste del. Exkrementfure paa bugsiden (og undertiden ogsaa paa rygsiden) findes i legemets bagerste del. Cylindriske eller oftere svagt tilplattede, temmelig jevnbrede former med optil ca. 250 (oftest færre) segmenter. Bygger kalkagtige eller chalcedon- lignende rør, som hyppigst er fæstede til fremmede gjenstande, enkeltvis eller til hverandre indbyrdes; sjeldnere ligger de frit paa bunden eller nedstukne i sand eller mudder. De nordiske arter af denne familie henregnes til 11 forskjellige slægter, hvoraf de fleste kun er repræsenterede af en enkelt art. Af disse 11 slægter er gen. Chilinopoma, Lev. og Hyalopomatus, Marz. kun kjendt henholdsvis fra Grønland og det Kariske hav. Disse to slægter (den først- nævnte med chitinplade paa laaget; den sidstnævnte med gjennemsigtigt laag uden chitinplade) adskiller sig fra alle de øvrige nordiske slægter ved mangel af brystskjold. — Af gen. Protula, som udmerker sig ved mangel I Bygningen af dette skelet stemmer ifølge KörLriker (,Ueber das Vorkommen eines knorpel!åhnlichen Gewebes bei Anneliden", Verh. d. phys.-med. Gesellsch. zu Wirz- burg, Bd. 8, 1858) fuldstændig med brusk. Skelettet ligger inde i hovedlapsbladene som tynde plader, hvorfra der til gjællegrenene og deres traade udgaar fine brusk- strenge. Lignende skelet findes ogsaa hos Sabelliderne. Ogsaa den tilsvarende gjællegren paa den anden side kan være omdannet, men er som regel betydelig kortere end den laagbærende og med ufuldstændig udviklet laag. Lo 1 10 ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. af laag, er to (?) arter kjendt fra de nordeuropæiske farvande: P.(?)arctica og P. media; førstnævnte fra farvandet.ø. f. Island (G. A. Hansen: Norske Nordh.-Expd,, st. 51), sidstnævnte fra Grønland (MorsBius: Zweite deutsche Nordpolfahrt, Bd. 2). De øvrige 8 slægter er alle fundne repræsenterede 1 norske farvande; gen. Spirorbis med 4*, de øvrige hver kun med en art. De kan efter mangelen eller tilstedeværelsen af bigrene paa de laag- bærende gjæller fordeles i 2 grupper. Samtlige norske arter er forsynede med brystskjold. Bortseet fra rørene, som her ikke anvendes ved slægts- begrænsningen og derfor først omtales under de enkelte arter, frembyder laa- gets form den lettest iøinefaldende karakterforskjel mellem de enkelte slægter. Oversigt over de norske slægter af fam. Serpulidae. Gruppe I. Den (de) laagbærende gjællegren(e) med gjælletraade. 1. Gen. Filigrana, Oken. Tyndt, membranøst, tragt- eller kræmmerhusformet laag (oftest paa begge de bagerste gjællegrene paa hver side). 7—8 børstebærende bryst- ringe. Halsringen kun med frie børster; de øvrige brystringe saavel med frie som krogformige børster. 2. Gen. Apomatus, Phu. Kugleformigt, halvt gjennemskinligt laag. 7 børstebærende brystringe. Halsringen kun med frie børster; de øvrige brystringe saavel med frie som krogformige. Gruppe II. Den (de) laagbærende gjællegren(e) mangler gjælletraade. 3. Gen. Spirorbis, Daup. Laaget kegleformigt, med hulrum (til optagelse af vngelen), fortil dækket at en kalkplade. 3—4 børstebærende brystringe. 4. Gen. Pomatoceros, Pr. Laagets endeflade som regel med 3 store fremadrettede chitin- torne. Gjællestammen, som afgrænses fra laaget ved en skarp fure, er flad, tiltager i bredde fremover, har bremmede sidekanter, som fortil paa hver side forlænger sig i en cirrelignende flig. 6 børstebærende ringe med saavel krogformige som frie børster. Halsringen mangler børster. Il Fra de nordiske farvande kjendes ialt 10 Spirorbis-arter, af hver af de øvrige slægter kun 1 eller 2 (gen. Ditrupa og Protula) arter. IQII. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. IT I 5. Gen. Hydroides, Gunn. Laaget bægerformigt med radiære ribber og et tilsvarende antal korte papiller langs randen; i midten en gruppe kredsformig anordnede lange chitintorne. 7 børstebærende brystringe. Halsringen kun med frie børster ; de øvrige brystringe saavel med frie som krogformige børster. 6. Gen. Serpula, Puii. Laaget bægerformigt med radiære ribber og takket rand (chitintorn mangler, smlgn. gen. Hydroides). 7 børstebærende brystringe. Halsringen kun med frie børster; de øvrige brystringe saavel med frie som krog- formige børster. 7. Gen. Placostegus, Pu. Kegleformigt laag, fortil dækket af en mørk (svagt indhulet) chitinplade; i midten af denne en tykkere (mørkere) i laaget indsænket chitinknude. 6 brystringe med saavel frie som krogformige børster. Halsringen mangler børster. 8. Gen. Ditrupa, BERrk. Kegleformigt laag, fortil dækket af en mørk (svagt hvælvet) chitinplad- fingen knude i midten af pladen, smlgn. gen. Placostegus). 6 brystring= med saavel frie som krogformige børster. Halsringen mangler børster. 1. Gen. Hiligrana (OKen). F. implexa (BERKELEY). (BReTefts 6 pl EL fig mr.) F. implexa; BERKELEY 1827; M. SARS 1846, 1851, 1865; Koren 1857; DAaAnIeLssen 1850; 1861; MALMGREN 1867; Mor»ius 1875; Levinsen 1883, 1803; GRirG 1888; BIDENkaP 1804, 1907; STORM 1907; NORDGAARD 1905. Halskraven helrandet. 8 gjæller paa hver side. Det mem- branøse laag dybt kræmmerhusformet. Halsringens frie børster fremadrettede, større end og i form forskjellige fra de øvrig: børsteknippers; deres yderste del knivbladformet, ved et indsni: skarpt afsat fra et kortere, bremmet og tandet parti. 3die og føl- gende brystringes frie børster dels haarformige uden brem, dels svagt bladformig udvidede og tverstribede (fint tandede) i den ydre del. Krogbørsterne med en dobbelt række tænder, 7—8 1 hver rad. Rørene kalkagtige, tynde, traadformige, uregelmæssig bøiede: talrige sammenslyngede til oftest rundagtige gitterformig gjennem- brudte klumper (pl. LI, fig. 1). 112 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. Under »Pommerania: rste brystring) som mangler børster, har en rødlig stribe (en række af store celler) parallelt med de krogbørstebærende torri i 2den og følgende brystringe. De frie børster i brystringene af ensartet form, den ydre del af børsterne ikke eller blot meget svagt bladformig udvidede (uden tænder eller tverstriber). Børste- 118 ALF WOLLEBÆK. M.-N. Kl. knippernes grund dækket af ovale, pladeformige parapodier. Bryst- ringenes krogbørster med en tæt (dobbelt-?række smaa, over- maade fint tilspidsede tænder, den øvre del af børsten med et afrundet fremspring. Bagkroppens frie børster dels (i de bagerste segmenter) meget tynde, haarformige, en eller et par paa hver side i hvert segment; dels knipper med flere børster, alle fortil ud- videde, med blad af triangulær form, hvis ene hjørne forlænger sig i en piskformig spids. Bladets fremkant fint tandet. Bag- kroppens krogbørster mindre end brystringenes og med en tæt (dobbelt- ?jrække af endnu mindre tænder end hos disse (tilsyne- ladende kun med tverstribet kant). Tygvæggede, calcedonagtige, ofte meget sterkt bøiede Rør med 3 sterke tænder omkring mundinugen og med flere ujevne, mere eller mindre tydelig tandede længdekjøle; fastheftede til stene o.dien. (pl EL dg 2083): ÅRMAUER HANsENn (1878) angiver, at krogbørsterne (saavel i forkrop som bagkrop, pl. XLVII, fig. 7 og 8) ikke egentlig har tagget, men kun fint tverstribet rand. Lrvinsen (1883) angiver det samme kun for bag- kroppens krogbørster. Hos alle de exemplarer, jeg har undersøgt, har krogbørsterne i forkroppen altid været forsynet med tydelige, omend meget smaa og tynde tænder, og ved sterk forstørrelse kan tillige ogsaa bag- kroppens krogbørster sees at have særdeles smaa, fine tænder, men disse er endnu adskillig mindre end i forkroppens krogbørster og ofte vanske- lige at opdage. Krogbørsterne i bagkroppen giver derfor indtryk af kun at have en tverstribet fremkant uden egentlige tænder. Specielt fra Øksfjord (Finmarken, 180 fv.) foreligger talrige exemplarer (Zoologisk Museum, Kristiania), ligeledes fra Bergenskysten (Hardanger— Søndmøre, 20—200 fv.). NorDGAARD (1905) har noteret den fra Gaukværø 250 m.), Jøkelfjord (100 m.) og Hammerfest, Bipenkar (1907) fra flere lokaliteter i Trondhjemsfjorden (30—120 m.). Inde i Kristianiafjorden er den sjelden. Der foreligger herfra (i M. Sars's samling) i det hele kun nogle faa exemplarer, tagne ved Drøbak, 50—60 fv. — Fra Sveriges vestkyst (Koster og Våderöerne) er den nævnt af MALMGREN, som tillige anfører den som forekommende ved Spitzbergen (100 fv.). TOIT. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. I IG 8. Gen. Ditrupa (BErx.). D. artetina (Möuc.). (Pl. XLVI, fig. 4—9; pl. LI, fig. 4.) Dentalitm arietinum; Mötter 1776. Ditrupa subulata; BERKELEY 1834. Serpula libera; M. Sars 1835. Ditrupa arcuata; Mørcun 1861 63. Ditrupa libera; Marmsren 1867. Ditrupa arietina; M. Sars 1851; Koren 1857; Danrerssen 1859, 1861; MALMGREN 1867; Marm 1874; År. Hansen 1878; BIDEnkaP 1894; AÅpPELLÖF 1895; NOorDGAARD 1905. 24 gjæller. Afstanden mellem 1ste og 2det børsteknippe omtrent dobbelt saa stor som mellem 2 af de øvrige brystringes. Bryst- ringenes frie børster svagt bladformig udvidede (ikke tandede eller tverstribede, 1ste børsteknippes ikke forskjellige fra de øvriges). Krogbørsterne med en enkelt række 16—20 smaa tænder og øverst en tilspidset udløber. I bagkropspartiet findes frie, meget tynde, haarformige børster, en eller et par paa hver side, kun i de 18— 20 sidste led. Forøvrigt mangler frie børster i bagkroppen. Samme bagkropspartis kamformige børster tiltager 1 antal i hvert segment forfra og bagover. Dentalium-lignende, kalkagtige, til fremmede gjenstande ikke fastheftede rør, hvis munding fortil (til forskjel fra Dentalium) er noget indknebne; i gjennemsnit runde (pl. LI, fig. 4). Paa halsringen, som mangler børster, findes hos denne art en rødlig stribe, dannet af en række større celler, tilsvarende hvad G. A. HANSEN (1878) omtaler for Placostegus tridentatus. M. Sars beskriver i 1835 den af Mörcer i 1776 kun paa grundlag af rørets form opstillede art Dentalium arietinum under navnet Serpula libera, som er synonym med den af BerkketLey opstillede art Ditrupa subulata. Da det af MiiLLer foreslaaede artsnavn, tiltrods for at han ikke har leveret nogen beskrivelse af selve dyret, vel maa ansees at have prioriteten, har jeg bibeholdt dette. MarmeGren (1867) mener at burde opstille MöLcers Dentalium arietinum og SArs's Serpula lidera som to distinkte arter paa grund af, at S. lbera »a praecedente differt testa majore, longe MINUS arcuata<. For det første har det vist sig, at der mellem de sterkest og svagest bøiede rør optræder alle mulige mellemformer, og for det andet, at rørenes mere eller mindre bøiede form ikke ledsages af nogen forskjel 1 dyrenes bygning. 1 20 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. Om Ditrupa arietina's forekomst i Norge anfører Bipenkar (1894) kun, at den er »almindelig ved Lofoten, sjeldnere ved Finmarken paa 30—60 fv. sandig stenbund<. Denne angivelse, som refererer sig til Da- NIELSSENS reiseberetning (i Nyt Mag. f. Naturv. 1861), i henhold til hvilken BipenkaP (pag. 36) opfører den som tilhørende den ublandede arktiske fauna, er meget utilstrækkelig. Allerede M. Sars omtaler i sit arbeide af 1835 Serpula libera som »meget almindelig og i stor mængde i Bergens Fjord, ved Glesvær og Florøen, overalt paa sandbund og i maadelig dybdec. Ogsaa i Korens arbeide (1857) nævnes den under navnet Ditrupa artetina fra Bergensfjordene blandt de arter, som er fundne paa 10—30 fv.'s dyb, og det fremgaar forøvrigt tydelig af DanieLssens, af BIDENkaP gjengivne omtale af denne art, at den var en af ham fra de sydlige landsdele vel- kjendt, og ikke nogen typisk arktisk, art. DAanietssen siger nemlig: »I Lofoten er den endnu)! almindelig, men nordligere bliver den sjeldnere.< Blandt det af senere forskere indsamlede Annelide-materiale foreligger Ditrupa arietina fra følgende lokaliteter: 1) i de nordlige landsdele: Røst (120 m.), Balstad (150 m.), Vestfjorden (200—25350 m.), Svolvær, Gaukværø (250 m.) og Sværholt (NorpGAARD coll. — Fra Bergens- kysten: —Skjærgaarden (55—65 m.), Osterfjord (talrig r110—130 m.), Hjeltefjord (55—190 m.) samt fra Hvidingsø (ved Stavanger). (ArPELLÖF og forf. coll.) — 3) MaLmGren (1867) anfører den fra Våderöerne og Koster som »passim sat frequens<, men den synes imidlertid hverken inde i Kristianiafjorden eller paa vor østlige kyststrækning at være særlig al- mindelig. Blandt det righoldige materiale, som konservator Kiær har ind- samlet i Kristianiafjorden, og som nylig er overladt mig til bearbeidelse, foreligger der idethele kun et par exemplarer, tagne ved Bolærne, 6—14 og 30—35 fv. Bundens Beskaffenhed, hvor denne art har været funden, har næsten altid været fjeld, sten eller sand (almindelig sand og muslingsand); under- tiden sandblandet slikbund. [?Gen. Protula, Risso (non M. Sars). P. (?)arctica (G. A. Hansen). (Pl. XEVDIL tig 16; pl IE fe) Protula arctica; G. A. Hansen 1882; Levinsen 1883; BIpenkar 1894. Halskraven ved et indsnit paa hver side delt i 2 sidelapper og et forstykke; forøvrig helrandet. Gjællernes antal 15—23. (Ingen laagbærende gjællegren?). Halsringen kun med frie børster; de I Udhævet her. IOII. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. I2I følgende 6 segmenter saavel med frie som krogformige børster. Kun halsringens frie børster har, som hos øiligrana implexa, en knivbladformet spids (endedel) og nedenfor denne en kort, bred afrundet tandet-stribet brem; ogsaa spidsen (endedelen) har en fint tandet kant. De øvrige frie børster i forkroppen er dels ubrem- mede, dels svagt bremmede og tverstribede i den ydre del. I bagkropssegmenterne er de frie børster betydelig kortere, undtagen I ca. 30 segmenter I den bagre del af bagkroppen, hvor de har en længde omtr. af kroppens bredde. De frie bagkropsbørster er i spidsen svagt bladformig udvidede med fint tandet rand. Krogbor- sterne i forkroppen er forsynet blot med en enkelt rad af 6, sjeldnere 8, tænder, hvoraf den øverste er betydelig kraftigere end de føl- gende. I bagkroppen har de som regel en dobbelt række tænder, 8—10 i hver rad. Dyrets længde (uden gjællegrene) 11» cm. Rørene er kalkagtige, graahvide, cylindriske, uregelmæssig bugtede, ved svage ringfurer delt i afsnit (pl. L, fig. 7). Beskrivelsen er opgjort efter G. A. Hansens to typeexemplarer fra den Norske Nordh.-Expd., st. 51. Beskrivelsen afviger i enkelte punkter fra G. A. Hansens. Denne forfatter angiver, at halskraven (pl. XL VIII, fig. 2) ikke blot paa siderne, men ogsaa fortil er dybt indsnittet. Sideindsnit findes, men fortil er kraven fuldstændig hel ligesom hos Serpula. Den har fortil blot en dyb længdefold, som ved første øiekast giver indtryk af, at kraven virkelig er dybt spaltet. Gjællernes antal (pl. XLVIII fig. 1) angives af G. A. Hansen til 18—20. Det ene af typeexemplarerne havde 15 paa den ene side og 19 paa den anden. Det andet havde henholdsvis 19 og 23. Den yderste knivbladformige del af halsringens frie børster (pl. XLVIIH, fig. 3) har en fin tandet rand, ikke glat rand, som af G. A. Hansen af- bildet pl. VII. Bagkroppens frie børster (pl. XLVIII, fig. 4) er ikke »fuld- kommen glatte< (G. A. Hansen: T. VII, fig. 33), men svagt bladformig udvidede fortil med fint tandet rand. Krogbørsterne i bagkroppen (pl. XLVIH, fig. 6 a) har som regel en dobbelt række tænder. ILEVINSEN (1883) angiver for P. arctica »krogbørsterne med en enkelt række af 6 tænder< til forskjel fra P. media, som angives at have »talrige rækker af meget smaa tænder«. Jeg har kun under sterk tvil bibeholdt slægtsnavnet Protula for den at G. A. Hansen opstillede art. Hvorvidt mangelen af laag ikke blot er en tilfældighed, har jeg paa 2 miserable exemplarer fra Nordhavsexpeditionen ikke med sikkerhed kunnet afgjøre. I børsternes form (smilg. specielt hals- 122 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. ringens børster) og børsteknippernes antal stemmer P. (?)arctica saa meget overens med /iligrana, at man her muligens har en art af denne slægt. Spørgsmaalet maa imidlertid forblive uløst, indtil nyt materiale skaffer op- klaring paa, hvorvidt P.(?Jarctica i virkeligheden er i besiddelse af laag eller ikke. Laaget hos filigrana er som tidligere anført meget tyndt og membranøst, og 1 tilfælde P.(?Jarctica har havt et lignende laag, kan det sandsynligvis let være ødelagt. Saavel BipenkaP (1894) som LEVINSEN (1883) opfører under tvil Protula borealis som synonym med P./(?)arctica. Jeg har undersøgt, hvad der findes opbevaret i Zoologisk Museum i Kristiania af SARs's materiale af Protula borealis. Der foreligger ialt 2 explr. fra Drøbak, 4 fra Øksfjord og 4 fra Vadsø. M. Sars opførte allerede i 1866 Protula borealis som en ny art, funden i Finmarken og ved Drøbak, men beskrivelsen leveres først I 1872 ved G. O. Sars efter M. Sars's efterladte manuskripter. Alene ved hjælp af denne diagnose vil det være umulig at afgjøre noget bestemt om, hvorvidt P. borealis og arctica er identiske, da der intet nævnes om formen af børsterne (ingen tegninger leveres) og da antallet af forkroppens frie børstebundter og krogbørstebærende segmenter er overensstemmende hos dem begge. Efter en undersøgelse af samtlige 10 af SArs indsamlede >Protula<-exemplarer viser det sig, at alle er defekte exemplarer med af- faldne laag identiske med den af TnørtL 1 1878 opstillede art Apomatus globifer. Fra denne art skiller P. (?)arctica sig meget let bl. a. ved formen af halsringens frie børster. Ogsaa krogbørsterne er betydelig forskjellige, hvilket vil sees af fig. 4, pl. XLI og fig. 6a og b, pl. XLVIII. BipenkaP (1894) opfører Protula arctica, G. A. Hansen 1 sin Syste- matiske Oversigt over Norges Annulata Polychaeta, idet den er »ifølge Ar. Hansen funden paa 650 53" N. B. og 79 18' L.« Der anføres dog ud- trykkelig i Ar. Hansen's afhandling (1882) 7" 18' L. W., d. v. s. farvandet ø. f. Island.]! TIQITL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 123 Citeret literatur. ÅPPELLÖF, A.: Faunistiske undersøgelser i Osterfjorden (Bergens Museums Aarb. 1896). — Om Bergensfjordenes faunistiske præg (Bergens Mus. Aarb. 1801). — Faunistiske undersøgelser i Herløfjorden (Bergens Mus. Aarb. 1894—905). ARWIDSON, J.: Studien ber die skandinavischen und arktischen Maldaniden (Upsala 1906). BErkELEY: Descriptions of the animal inhabitants of two Brit. Serpulae (Zool. Journ. 3 V, 1827). — Observations on some Brit. Serpulae. Lond. Mag. Nat. Hist. 7 V., 1834. BIDenkap, 0.: Undersøgelser over Annulata Polychaeta omkr. Hardangerfjordens udløb, sommeren 1803 (Archiv for Mathem. og Naturv. 1894). — Systematisk oversigt over Norges Annulata Polychaeta (Chr.a Vid.-Selsk. Forh. 1893, no. 4). — Fortegnelse over de i Trondhjemsfjorden hidtil observerede Annulata Polychaeta. (Kgl. N. Vidensk. Selsk. Skr., Trondhjem 1907). BOBPENKIM, H.: HJerukonoria uepsu Ceracr. Byxt»i. 1867. Tpyyer I. Csb37a Pyceruxb KEerecrsomensrratenef Bb C.-Ilerepöypr*. 1867—68 r., Orgbr. 3ooxorim. BOBPENKIMA, H.: /Jouonmeria kb Paynb ArmHeugy» Yepuaro mopa. Banweru Kiesce. Qöm. Ecrecrs. 1881, m. vi. 8.2. CARvUs, V.: Prodromus Faunae Maris Mediterraneae, I. 1884. Datverr, Sir J. GRaHam: The powers of the creation; or observations on life amidst the various forms of the humble tribes of animated nature; with practical comments and illustrations. London 1851. DANIELSSEN, D. C.: Beretning om en zoologisk Reise foretagen i Sommeren 1857. (Nyt Ma- gazin for Naturv., r1te Bd. Kristiania 1861). —= Beretning om en zoologisk Reise i Sommeren 1858. (Kgl. N. Vidensk. Selsk. Skr., Trondhjem 1859). Dirtrevsen, Hy.: Annulata Polychaeta (Report on the second norw. arct. Expd., , Fram* 1898—1902, No. 15, Vid.-Selsk., Kristiania 1909). = Annelids from the Danmark Expedition (Danmark-Expeditionen til Grønlands Nordøstkyst r906—1908, B. V, no. 9, Meddel. om Grønland XLV) ror1. Enters, E.: Annelida Polychaeta (i: Sitzungsberichte der physicalisch-medicinischen Societåt zu Erlangen, 3. Heft. Sitzung vom 7 Juni 18711. = Beitråge zur Kenntniss der Verticalverbreitung der Borstenwiirmer im Meere. (Zeit- schrift fir Wissensch. Zoologie, Bd. 25, 1875). Farricivs, J. C.: Reise nach Norwegen, 1779-. Grue, J. A.: Undersøgelser over dyrelivet i de vestlandske fjorde, II. (Bergens Mus. Aarb. for 1888). — Skrabninger i Vaagsfjord og Ulvesund, ytre Nordfjord (Bergens Mus. Aarsb. 1897). Grupe: Die Familien der Anneliden. (Archiv fir Naturgeschichte, 1850). — Annulata Oerstediana. (Vid. Medd. naturh. Forening, Kj.havn 1857). — Beschreibung neuer oder wenig bekannter Anneliden. (Archiv fir Naturgesch. 1846, 1848, 1855 und 1860). 124 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. GrRUBE: =Mittheilungen iiber die Serpulen mit besonderer Bericksichtigung ihrer Deckel. 1862. — Bemerkungen iber die Amphicteneen und Amphareteen, Mng. (Sitzung der Schle- sischen Gesellschaft am 6 April 1870). GUNNERUS, J.: Om nogle Norske Coraller. (Kgl. norske Vid. Selsk. Skr., 4. B. 1768). == Aphrodite aculeata. (Kgl. norske Vid. Selsk. Skr., 3. B. 1765, p. 59; 4. B. 1768, P- 95) HAnsEN, G. Å.: Oversigt over de Norske Serpula-Arter. (Arch. f. Mathem. og Naturv. 3. B., TE 878): — Annelida. (Norske Nordhavsexpedition 1876—78, VII, 1882). Horst, R.: Die Anneliden gesammelt wåhrend der Fahrten des , Willem Barents". (Niederi. Archiv f. Zool., Suppl. I, 1881). M'Intosa, W. C.: On the Annelida obtained during the cruise of H.M.S. ,Valorous" to Davis Strait in 1875. (Transactions of the Linnean Society, Second Series. Zoology. Vol. 1). = Report on the Annelida Polychaeta collected by H. M. S. Challenger during the years 1872 —73. (Report on the sc. Results of Chall. Vol. XII, 1885). Koren, J.: Indberetning til Collegium academicum over en paa offentlig bekostning foretagen zoologisk reise i sommeren 1850. (Nyt Mag. for Naturv., ode B., 1857). LANGERHANS, P.: Die Wurmfauna von Madeira. [Zeitschr. för Wissensch. Zoologie, Bd. XXXII, XXXII, XXXIV (1880)]. Lenz, H.: Die wirbellosen Thiere der Travemiinder Bucht, Theil I. (Jahresbericht der Comm. z. wiss. Untersuch. d. deutschen Meere in Kiel 1874—75, Anhang I, 18753- Berlin 1878). LeuckarTt, R.: Zur Kenntniss der Fauna von Island. (Archiv fir Naturgeschichte 1849, I). LEVINSEN, G. M. R.: Systematisk-geografisk oversigt over de nordiske Annulata, Gephyrea, Chaetognathi og Balanoglossi. [Vidensk. Medd. fra den naturhist. Forening i Kjøbenhavn 1882 (rste halvdel) 1883 (2den halvdel)]. — Karahavets Ledorme (Dijmphnatogtets zool.-bot. Udbytte, Kjøbenhavn 1886). — Annulata, Hydroidae, Anthozoa, Porifera. (Det vidensk. Udbytte af kanonbaaden yHauch"s togter 1883—86, Kjøbenhavn 1893).. LrnnÉ, C.: Systema Naturae, Ed. 12, 1776. LöNNBErG, E.: 1903. Undersökningar rörande Skeldervikens och angrånsande Kattegat- Omraådes Djurlif. (Meddel. fr. Kongl. Landtbr. st. No. 2, ar 1002). — 1898. Undersökningar rörande Öresunds Djurlif. (Meddel. fr. Kongl. Landtbr. st. No. 1, år 1898). Marm, A. W.: Annulater i hafvet utmed Sverges vestkust och omkr. Göteborg. (Göteborgs Kgl. Vetensk.- og Vitterhets Samhålles Handl., 14. h., 1874). MALMGREN, Å. J.: Nordiska Hafs-annulater. (Ofversigt af Kgl. Vetensk. Akad. Förhand- lingar 1865). — Annulata Polychaetae Spetzbergiae, Groenlandiae, Islandiae et Scandinaviae (Helsing- fors 1867). MARENZELLER: Die Coelenteraten, Echinod. und Wirmer d. k. k. östr..ung. Nordpol-Expe- dition. (Denkschr. d. k. k. Akad. d. Wiss., Wien, Bd. 35, 1878). — Zur Kenntniss der adriatischen Anneliden. (Sitzungsberichte der k. Akad. d. Wiss., Bd. LXXXIX, 1884). MricHakeLseN, W.: Grönlåndische Anneliden. (Bibl. Zool., Hft. 20, Lief. 4, 1898). MörrLer, O. F.: Zoologiæ Danicæ Prodromus. Hafniæ 1776, 8vo. — Zoologiæ Danicæ seu animalium Daniæ et Norvegiæ rarior. ac minus notorum icones, Hafniæ 1777—1806. Morrivus, K.: Vermes (Jahresbericht d. Comm. zu wissensch. Unters. d. deutschen Meere in Kiel, 1872—73, Berlin 1875). = Mollusken, Wirnter, Echinodermen und Coelenteraten. (Die zweite deutsche Nordpolarfahrt, II B., 1874). Mørcn, O.: Revisio critica Serpulidarum. Nath. Tidsskr. v. Schiødte 3. R., 1. B., Kjøbenh. 1861 —1863. JE TY IGIIL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 125 NORDGAARD, O.: Hydrographical and Biological Investigations in Norwegian Fiords. (Ber- gens Museum 1905). — Mofjordens Naturforhold. (Kgl. N. Vidensk. Selsk. Skr. r906, Trondhjem 1907). Prutrrrn, R. A.: Einige Bemerkungen iiber die Gattung Serpula. (Arch. f. Nat. 1844). Rarankr, H.: Beitråge zur Vergl. Anat. u. Physiol. (N. Acta. Acad. C. L. C. Nat. Cur. XX, Danzig 1842). — Beitråge zur Fauna Norwegens. (Nov. Act. Nat. Cur., 20. B.. 1. H., 1843). SARS, G. O.: Diagnoser af nye Annelider fra Christianiafjorden, efter prof. M. Sars's efter- ladte Manuskripter. (Forh. i Vid.-Selsk. i Christiania 1871, trykt 1872). — Undersøgelser over Hardangerfjordens Fauna. (Vid.-Selsk. Forh., Christiania 1871, trykt 1872). SARS, M.: Beskrivelser og lagttagelser over nogle mærkelige eller nye i Havet ved den bergenske Kyst levende Dyr. (Bergen 1835) — Fauna littoralis Norvegiae. B. 1. Christiania 1846. — Beretning om en i Sommeren 1849 foretagen zoologisk Reise i Lofoten og Fin- marken. (Nyt Mag. f. Naturv., 6te B.. 1851). = Nye Annelider. (Fauna littoralis Norvegiae, 2. H., Bergen 1856). — Beretning om en i Sommeren 1859 foretagen zoologisk Reise ved Kysten af Romsdals Amt. (Nyt Mag. f. Naturv., 1rte B., Christiania 1861). -— Geologiske og zoologiske lagttagelser, anstillede paa en Reise i en Del af Trond- hjems Stift i Sommeren 1862. (Nyt Mag. f. Naturv., r2te B., 1863). — Fortsatte Bidrag til Kundskaben om Norges Annelider. (Forh. i Vid.-Selsk. i Christiania 1864. trykt 1865). — Om arktiske Dyreformer i Christianiafjorden. (Forh. i Vid.-Selsk. i Christiania 1865, trykt 1866). Ssorowiew, M. Polychaeten-Studien, I. Die Terebelliden des Weissen Meeres. (Ann. du Mus. Zool. Ac. Imp. Sc. St.-Pétersbourg, tome IV, 1809). Storm, V.: Bidrag til Kundskab om Trondhjemsfjordens Fauna. (Kgl. N. Vidensk. Selsk. Skrifter, Trondhjem 1878—79—80). — Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna (in: Trondhj. Biol. station, meddel. fra stationsanlæggets arbeidskomité, Thj. 1901). TAUBer, P. Annulata Danica. (Kjøbenhavn 1879). Turer: Les Annélides Polychétes des Mers de la Nouvelle-Zemble. (Kgl. Svenska Vetensk. Akad. Handl., Bd. XVI, 1879). VErrILL, A. E.: Dredgings on the coast of New England. (The American Journal of science. and arts, New Haven 1873). WIirén, A.: Chaetopoder från Sibiriska Ishafvet och Berings Haf, insamlade under Vega- expeditionen 1878—70. (Vega-Expd. vetensk. iagtt., Stockholm 1883). ØrsTED, Å. S.: Fortegnelse over Dyr, samlede ved Drøbak. (Naturhist. Tidsskr., 2. R,, 16 BL S4d=45)) 126 ALF WOLLEBÆK. M.:N. KI. på Reeisten Side Amaea . oe NA NG ae EE Gen GE =å frilobata (pl. XVIL fig 1=JS EE SE SE Amage . SE ETE GL EA NOR — area (pA Ge =o EE SE 65 Ammorharidaes SLITE SEA SE Ampharete SE EE 46, 47 = fnmarchica (pl. VI fig: 1=10) 48 SE GNR SN FEE = GOE Su SG SL NE EE = gracilis DHEA EN KEENE END ER -= Gruber (pl IG Ag SOLLI NE EE = Vega GLEM TR NE he EE ET Ampharetidae «2 STK SEES EE Ampuders Se AE 46, —- fragilis, n. sp. (pl. VIII, fig. 1—7). Se 5 — Gunner: (pl." VII, fe. == JO SG NE EE — Sundevallil ar «vm SN SE SE Amphictemdae: ss KNE TE Amphitrite EE SN TE MEE — affinis (pl. KXXM, be 1 Na — Dirulat ak ve GK GA LEE — cirrata (pl. XXXI, fig. 1—5, pl. XXXII, fig. 1—3, pl. XXXIII, fig. 1—2). 100 — Gxayi (pPL-XXX0V fee Sj EEE — Zroenlandica (pl. XXXV, fig. Hu SEE SR — mlermedia., ses jus EE EE ET — Johnstom (pl. KXXVI, fe. 1—3, pl KKV Ge 2 0 SE. — palmate. SAS RUG GR NE Apomatus. SJ LE Gale EM AEE — globifer (pl. XII, fig. 1=3, pl LL, fipa=6o) SS Artacama sa lg ke Se — Proboseidea (pl KKV fis r SS PESKSVI eE= EE NE NE Ditrupa TE EN NE SNE SN OA EEE, EG - arsetina (pl. XEVD fig 49 Pl SEE Breitho (JG JJ SE 71 8r — plumosa, 2 spy (på XT SEE = Smitti (pl. XX, fø 120 1 es EE SE NE (=)) norderta PL KST ED LIE SER Filigrana. ++ ss ME SE EET — implexa (pl. XL; fig. 1—6, på fe NE Glyphanostomum >. 2 SJ JG NE — pålescens ss se FE Grymaea JE — Batrdis 2 «ss SL EE FE NE — brachiøla+ > << Ge 80 ss Ma KG IQTL. None: NORDEDRØF. ÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 127 Side Pee GN KA EE (kne) KE KTO dd — Peterseni (pl. XV, fig. 1—5, pl. XVL, fig. 5) JR EE EN 74 Hydroides . > > PE le kl og TS Fars — norvegica ol. XL III, fig. 16, på XBEIV Miga 1—40 pl: tr fig. 5). EG Lane OG GS PRE ETEN FEN SE EE — ebranchiata (op — Vordenskiöldi (pl. XXIX, pr 7= 8) en SE AG TSG GE SEE NE Fe NE OT 734 EOS — conchylega (pl. XXXVIL fig. 1—8) . 105 Laphania ta SN Ad 74 — Boecki (pl. XXIII, fig. 1—5)- Laphamiella (? Leaena) 92 — venusta å GE DOS Kr GEO Po ED OR OM 2 Tomme SJAA FS GET FETE ETE SE — arcticus (albicans (pl. XX, fig. 5—7, pl. XXXVIIL fig. 3). EG en 0 JORGE FEE EE EE = Loveni (pl. XVI, fig. 1-—4) EE ME TE HR EE EGG Kor NE Ve 4659 — labiata (pl. X, fig. 1—35) JE GN Dr SE EN SO) Me NN GEN Te er bd SE 46 65 — cristata (pl. XIV, fig. 1—9) AE EEE NS 65 Myriochele . > > En br le de nd sk 9 30), AVGT — Damnielsseni (pl. 1, Fe Muig - 32 — Heeri (pl. II, fig. 1—4). KANNE > ØSE Need EE ee GR 95 — sostericola (pl. XXX, fig. 6—10) 95 oneniar re i 30 — assimilis (pl. I, fig. 1 —6) 30 Pectinarta : 35 — auricoma pl. IV, åg E—5) De V, pe AR 37 — belgica (pl. II, fig. 9—11]. 39 — granulata . 5" 46 41 — hyperborea (pl. V, fig. 10—1I 2, XXXVIII, pe 7) e 38 — Koreni (pl. V, fig. 7—9) 40 — pusilla (pl. II, fig. 1-8) MELGES oe SS TE PEGGS NE ET 8 099 — cristata (pl. XXX, fig. 1—5) . Vb Fe oa SO Placostegus . ++ FRE TE NG EE Ne ED) — tridentatus pl. XLVII, fg. ete pl. LI, fig. 2—3) DEG Ebro 4 LE BRP RENEE EE 83 = norvegica, n. sp. (pl. XXI, fig. 5—7) 83 (— medusa) 82 (— arcteus) I 87 — aurantiacus es å 85 Pomatoceros > FAT NR SE ETO — triqueter (pl. XL, Bg. ke å 'XLIX) : I I4 Proud 0 0 : 120 — arctica (pl. XLVILI, fig. J] SI L fig. å HO Sabolndest Der EN se Ne NS NE 46, 52 — borealis (pl. VII, fig. 1—5) 53 — octocirrata (pl. VII, fig. 6) . 52 — sibirica Å ae EEE KER. JO VE et Oy 0 55 Eraln > r M OR 46, 60 — sexcirrata (pl. XI, fig. 1—9) 60 128 ALF WOLLEBÆK. Samythella ES — neglecta, n. sp. (pl. XII, fig. 1—9) Scione . 0 kal dl — (dxionice) flexuosa (pl. XXVII, fig. 1—2) — lobata (pl. XXVII, fig. 3—7). Serpuda 2 ss et SG EE FE — vermicularis (pl. XLV, fig. 1—5, på. XLVI, fig. 1 —3, pl. L, fig. 1—3) Serpulidae AE TENG AE : Solowetia . — Malmgreni Sosane — sulcata Spirorbis . Fe — borealis (pl. XLIV, fig. 6) . — cancellatus — granulatus = spirillum . NE [ — violaceum (pl. XLIV. fig. 5).] Streblosoma . > : er EN ke OG —- cochleatum (pl. XX, fig. 8—g9; pl. XXXIX, fig. 2) — intestimalis (pl. XXII. fig. 1—6, pi. XXXIX, fig. 3) . Terebella De NE 725 — Damielsseni (pl. XXIX, fig. 1—6) — debilis (pl. XXVIII, fig. 1—6) Terebellidae . SEE ER NN NE 5 Terebelludess aa vs IEEE RE RE — Strömi (pl. XVII, fig. 1—9) . Thelepus SETE OF — ciremmatus (pl. XXIV, fig. 1—3, på. XXV, fig. 1—7, på. XXXIX, fig. 7) Trichobranchus . >. oe å KG EE — glacialis (pl. XIX, fig. 1—8) == FOSEUS . - TQIL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 120 Fig: 7. | aNUH GN Forklaringer til plancherne. RET: Owenia assimilis, M. Sars. . Forpartiet, seet ovenfra, halvt skematisk. — seet fra undersiden, halvt skematisk. Rør (fotograferet, ca. 3). Spidsen af en rygbørste. 175 Krogbørster in situ, 4". = seede fra fladsiden (de to øverste fig.) og fra tver- siden (nederste fig.), 760 1 Pla. Myriochele Heeri, Morn. (Fig. 1—4.) Forpartiet, seet fra siden. — 2084. Krogbørster, seet fra fladsiden. — 3: Fig. | mI OAM Krogbørster in situ; de enkelte børster sees halvt ovenfra og fra tversiden. (Fig. 1—3 efter explr. af »M. Sarsi<, AR. Hansen fra den Norske Nordh.-Expd.; fig. 4 efter explr. af M. Heeri, MLaGRrn. fra Karahavet). Myriochele Danielsseni, G. A. Hansen. (Fig. 5—8.) Forpartiet, seet fra undersiden. Rygbørste-spidse a) af lang, b) af kort børste. Krogbørster, seede fra fladsiden. - in situ, de enkelte børster seede halvt ovenfra og fra tversiden. Vid.- Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. 9 130 Fig. lg mI Au Q. EO, HEN Qi > GT ALF WOLLEBÆK. PL AE Pectinaria pusilla, MLaGrn. (Fig. 1—8.) rste, 2det, 3die segment, seet fra siden; halvt skematisk. Forpartiet, seet fra siden. — » » bugsiden. Analpartiet, » halvt fra rygsiden. — » fra bugsiden. Krogbørste fra rste bugparapodie, seet fra siden, *". Analkroge-spidse, '1*. — in situ. Pectinaria belgica, Pau. (Fig. o—11.) Analtungen etc. seet fra rygsiden. Analkrog-spids, T. 1 340 ør Krogbørster fra 2den bugparapodie, PISHVE Pectinaria auricoma, Miu. Forpartiet, seet fra rygsiden. == » » bugsiden. Analpartiet etc., seet fra rygsiden. — » » bugsiden. / pie 760 Analkrog, 7". led DV Pectinaria aturicoma, Mör. (Fig. 1—6.) Analtungen (med cirre paa rygsiden), seet fra siden. Bladet af en rygbørste, *%". Bugparapodie og r13de rygbørsteknippe. 760 Krogbørste, seet fra fladsiden, ”*". Rør. Fig. 6. Parti af samme, sterkere forstørret. I IOI. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. I3I Pectinaria Koreni, Mrcrn. (Fig. 7—0.) 12 Fig. 7. Analpartiet, seet fra siden, *. — 8. Krogbørste » » — 16. SJ 1 * — 9. Analkroge-spidse, Pectinaria hyperborea, MLarn. (Fig. 10—12.) Fig. 10. Analpartiet, seet fra rygsiden. 85 — 11. Analkroge-spidse, "2. 340 — 12. Krogbørste fra 8de bugparapodie, *'*. PESVE Ampharete finmarchica, M. SArs. Fig. raogb. Hovedlap, paleer etc., seet ovenfra. — 2. Forreste del af forkroppen, seet fra siden. — 3. Gjællernes grunddele, halvt skematisk, visende deres anordning. — 4. Palespidse (forstørrede). — 5. Mundføler, *?. Fig. 60g 7. Sterkt forstørrede partier af samme. — 8. Bugparapodier og rudimentære rygparapodier paa bagkroppen paa 5te og 6te bagkropssegment. — 9. Krogbørste. — 10. Analpartiet. PE VIE Sabellides borealis, M. Sars. (Fig. 1—35:) Fig. 1. Forpartiet med gjæller, mundfølere etc., seet fra siden. — 2. — seet ovenfra. — 3. ødet, 3die og 4de bagkropssegment. — 4. Mundføler. — 5. Krogbørste fra næstsidste rygbørstebærende segment, **, a) fra fladsiden, b) fra tversiden. Sabellides octocirrata, M. SArs. (Fig. 6.) Ö Fig. 6. Krogbørste fra 5te bugparapodie i bagkroppen, ”;". 132 — TO | | ) l | Paa | I au | Te ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. PLAVIK Amphicteis Gunneri, M. Sars. Å. Gunneri seet fra siden. Forpartiet med gjæller, paleer, hovedlap etc., seet ovenfra. Gjællernes grunddele, halvt skematisk, visende deres anordning. Pandepladens form, seet ret forfra. Parapodier fra et af bagkroppens midterste led. = fra et af bagkroppens første led. og 8. Krogbørster fra en af de første bagkropsparapodier. Den ydre del af en rygbørste (efter explr. fra den Norske Nordh.- Expd.). og 11. Rør. (Fig. 10 efter explr. fra Bergensfjordene, Er » » » Finmarken ). IDG Amphicteis fragilis, n. sp. Å. fragilis seet fra siden. Forpartiet med hovedlap, gjæller etc. seet ovenfra. Gjællernes grunddele, halvt skematisk, visende deres anordning. Bladet af en rygbørste, sterkt forstørret. Analpartiet etc. Bugparapodie fra et af de sidste led i bagkroppen. Krogbørster fra samme: a) seet halvt fra siden. b) » fra siden. c) >» fra tversiden. PIX Lvysippe labiata, MLar. Hovedlap, gjæller etc., seet ovenfra. — — » fra bugsiden. Analpartiet etc., seet fra bugsiden. Forpartiet, seet fra siden. Bagkropssegmenter, seet fra siden. Ampharete Grubei, Mrars. Parapodier paa 3die og 4de bagkropssegment. IQII. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 133 PIET Samytha sexcirrata, M. Sars. fer. 5. sexcirrata, seet fra siden. — 2. Forpartiet med hovedlap etc. (gjællerne med undtagelse af grund- delene fjernede) efter explr. konserveret i alkohol. — 3. Do. efter explr. konserveret i formol; hovedlap etc. betydelig sterkere udvidet. — 4. Gjællernes grunddele, halvt skematisk, visende deres anordning. rste bugparapodie paa forkroppen. Qi — 6. Krogbørster fra rste bugparapodie i forkroppen, seede helt og halvt fra siden. — 7. Bladet af en rygbørste, sterkt forstørret. — 8. æø2det, 3die og 4de bagkropsled med parapodier. — 9. Spidsen af bagkroppen, seet halvt fra undersiden, analleddet med 2 smaa cirrer. PL AXE Samythella neglecta, n. sp. Forpartiet med gjæller etc., seet fra siden. (ve) t — seet ovenfra. Hovedlap, mundfølere udstrakte. == mundfølere for størstedelen indtrukne. | ED Nogle af de forreste bagkropsparapodier. og 7. Analparti. Krogbørste fra forreste bagkropsparapodie, sterkt forstørret. Rør. (Samtlige figurer efter exemplarer fra den Norske Nordh.-Expd.'s sti 18). | vo mau PITT: Amage auricula, Mar. Fig. 1. A. auricula, seet fra siden. — 2 -— » » undersiden. — 3. Forpartiet med gjæller, hovedlap etc., seet ovenfra. — 4. Gjællernes grunddele, visende deres anordning. — 3. Krogbørster fra 2det forkropsparapodie, seet fra siden. — 6. 2det og 3die bagkropssegment med bugparapodier og rygcirrer. je Fig. Fig. St 3: TG Ui N Ui GU ALF WOLLEBÆK. PUB Melinna cristata, M. Sars. og 2. Rør. Forpartiet med hovedlap, gjæller (tilbagebøiede), mundfølere etc,, seet ovenfra. Forpartiet (gjællerne fremadrettede). — seet fra siden. og 7. Haker fæstede ved gjællernes grund. Gjællernes grunddele, halvt skematisk visende anordningen. Et af bagkropsleddene med parapodier. PINNE: Hauchiella Peterseni, Lev. H. Peterseni, Lev., seet halvt fra bugsiden. (Kun enkelte af tentaklerne medtagne). Forpartiet, seet halvt fra bugsiden. — » fra bugsiden. Nogle segmenter i den bagre del af kroppen, seet fra bugsiden. Nephridialpapiller i den forreste del af kroppen. PSV Lysilla Loveni, Mrarn. (Fig. 1—4; efter et 40 mm. langt explr. fra Vardø.) L. Loveni, seet fra undersiden. Hovedlap etc., seet fra siden. Nephridialpapil, rygparapodie etc. Rygbørste, +9*. Hauchiella Peterseni, Lev. Explr. med sterkt fremtrædende Nephridialpapiller (bagkroppen defekt), Å PL AV. Amaea trilobata, M. SArs. Forpartiet, seet fra rygsiden. — » >» bugsiden. Krogbørstebundt, 7. Spidsen af en krogbørste. — » » rygbørste fra en af de første rygparapodier. M.-N. Kl. lg ført. No: 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 135 Fig. — OE JORID «I * —d PUCK VEIE Terebellides Strömi, M. Sars. Forpartiet, seet fra siden (mundfølere fjernede). == » » bugsiden (—»—) Gjællen, seet ovenfra. — » fra undersiden. Rygbørste fra 6te rygparapodie, **. Å a) En langskaftet krogbørste fra sidste bugparapodie i forkroppen, 7”. 320 b) »Hovedet<« af samme, * Krogbørster fra Iste bugparapodie i forkroppen, ** (efter explr. fra Bundefjorden, Kristiania). Krogbørster (efter explr. fra Malangen). Bredskaftet (kamformet) krogbørste fra ste bugparapodie i bag- 760 kroppen, 1 Pl XIX. Trichobranchus glacialis, MLarn. Forpartiet, seet fra siden. == » » undersiden. En af de store mundfølere. » » » tynde == Rygparapodie med børsteknippe. a) En af de langskaftede krogbørster, b) og c) »hoveder« af de langskaftede krogbørster, d) del af 2det børstebærende segments krogbørsterække, seet ret forfra. En bredskaftet krogbørste. Spidsen af en rygbørste. PIE Ereutho Smitti, MLaGrN. (Fig. 1—1.) Forpartiet, seet fra bugsiden (tentaklerne fjernede). — » » == == Nogle bagkropssegmenter, fra bugsiden. Krogbørste fra rste bugparapodie i bagkroppen. 136 ALF WOLLEBÆK. M.-N. KI. Leucariste (albicans, MLaGrn.), arcticns, M. Sars. (Fig. 5—7.) Fig. 5. Forpartiet, seet fra bugsiden. — 6. Spidsen af en rygbørste. 760 e — 7. Krogbørster, fra et af de første bagkropssegmenter. Streblosoma cochleatum (M. Sars) G. O. Sars. (Fig. 8—o0.) Fig. 8. Rygbørste. — 9. Krogbørste, "7", fra et af de forreste børstebærende forkropsled. PL XX] Ereutho plumosa, n. sp. (Fig. 1—4.) Fig. 1. Den forreste del af kroppen seet fra bugsiden. — 2. Krogbørster, *7*. — 3. a)og b) Spidsen af et par korte rygbørster, *** — 4- — af en lang rygbørste, *". Polycirrus norvegica, n. sp. en 5=JK) Fig. 5. Forkroppen seet fra bugsiden. 760 — 6. a) Krogbørste seet fra fladsiden, %". b) = > pp tversiden åå 465 — 7. Spidsen af en rygbørste, *%. PIL XX: Streblosoma intestinalis (M. SArRs) G. O. SARs. Fig. 1. Forpartiet, skematisk, visende gjællernes anordning etc., seet fra rygsiden (gjællerne paa venstre side fjernede). Forpartiet, seet fra siden. Rygparapodie med børsteknippe, samt bugparapodie (tilvenstre). fa, b, c). Krogbørster. Rygbørste, '7*. Rør, å. | go Re TOIT. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 137 PLA KXUE Laphania Boeck, Mucr. Fig. 1. Forpartiet, seet fra siden (kun enkelte mundfølere tegnet). — 2. Blade af lang haarbørste fra ode forkropssegment, +57. — 3. Blade af korte haarbørster fra g9de —- ra — 4. Krogbørste, seet fra siden, fra 8de bagkropssegment, "1". — 5. Krogbørster, in situ, fra 9de forkropssegment, "1". Pl XXIV. Thelepus circinnatus, FABR. Fig. 1. Forpartiet, seet fra siden (tentaklerne for størstedelen fjernede). — 2. Hovedlap etc., seet fra bagsiden: a) Hovedlappens halvkanalformede parti. b) — tentakelbærende — c) Øienpletter. — 3. Rør, fæstet til ægkapsel af Raja (fra Nordsøen). På XV: Thelepus circinnatus, FABR. Fig. 1. 7de rygparapodie med rygbørster, seet fra undersiden, **. — 2. Nogle rygbørster, de to øverste fra øverste børsterække, den lange fra underste, ?. — 3. Bladet af en kort rygbørste, ** AG — » » lang EM 220 — 5: Krogbørste, %*. — 6. Krogbørster, seet fra tversiden, ** — 7. Nogle segmenter, seet fra rygsiden. PIE XKVI. Artacama proboscidea, MLearn. Fig. 1. Forpartiet, seet fra siden. — 2. Bugparapodie fra et af de første bagkropssegmenter. — 3. Bladet af en af de lange og 4) do. af en af de korte rygbørster, fra 7de rygbørsteknippe. — 5. Krogbørster, 7%", a) seet fra tversiden, b) og c) fra fladsiden. 1 , Fig. oa ae L. D | au GN GJ 9) ALF WOLLEBÆK. PL KKV Scione (Axionice) flexuosa, Gr. (Fig. 1—23.) Forpartiet, seet fra siden (efter expir. fra Spitzbergen). Rør ca. i (—»—1. Scione lobata, Muarn. (Eigllg7) Forparti, seet fra siden. -— halvt fra bugsiden. 3die bugparapodie i bagkroppen. Krogbørster, **" Analpartiet (med cirrer) og nogle af de bagerste bagkropssegmenter (seet fra siden). Pl. XXVIIL Terebella debilis, MLarn. Forparti, seet fra siden. Sidste forkrops- og første bagkropsparapodier, seet fra siden. Nogle endegrene af en gjælle. Spidsen af en rygbørste. Krogbørster, in situ, dobbeltrække fra 7de bugparapodie i for- kroppen (figurerne længst tilhøire seet helt og halvt fra fladsiden, de øvrige fra tversiden), "7". Krogbørste, seet fra fladsiden, *** (fra et mindre individ end fig. 5). PLIKT! Terebella Danielsseni, Mrars. (Fig: 1—6.) g 2. Krogbørster fra et af forkropssegmenterne, "7". —= seet ret forfra, a) fra et af forkropssegmenterne, b) » første bagkropssegment. Nogle endegrene af en gjælle, **. Gå Å NE — sterkere forstørret (4). 2den gjælle, ** (fra et mindre individ end fig. 4 og 5). TOIL. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. Fig. Fig. Ga $ GN ov EJA TN GT Leaena Nordenskiöldi, MLGrn. (Fig. 7—8.) a) Bladet af en af de korte rygbørster, *?*. b) == ee lange NE Krogbørste. Pl XXX. Pista cristata, Möi.. (Fig. 1—5.) Forpartiet, seet fra siden. == » » rygsiden. Krogbørste fra 5te bugparapodie, **". 320 L * Krogbørster, in situ, fra 7de bugparapodie, Krogbørste, seet fra fladsiden, fra 7de bugparapodie, ” Nicolea zostericola, ØRST. (Fig. 6—10,) Forparti, seet fra bugsiden. == » » siden. Bugparapodie fra et af de første bagkropssegmenter. 465 13, seet fra fladsiden. Krogbørste, — To tversiden: PA XT Amphitrite cirrata, Muir. Forparti, seet fra siden (tentakler og mundfølere fjernede). — fra bugsiden (kun enkelte tentakler tegnede). Mund og hovedlap, seet ret forfra (tentakler fjernede). 139 6te og 7de børstebærende segment (6te bugparapodie med 1 rad, 7de med 2 rader krogbørster). Analpartiet. PA: Amphitrite cirrata, Mir. Gjælle (bagerste paa høire side). Tentakel (kontraheret). Krogbørster, in situ, dobbeltrække, 320 a) seet fra tversiden, b) fra fladsiden, *". 140 Fig. Fig. N au ALF WOLLEBÆK. M..N. KL 98 Pl. XX XI. Amphitrite cirrata, Möir. Rygbørster: a) af øverste række. b) » underste — b,) del af skaftet, bo) bladet, b3) den yderste spids af bladet. Rør (af ler) (fra Spitzbergen). Pl. XXXIV. Amp»hitrite affinis, MLGrn. 2,3. Første, anden og tredie gjælle, **. Del af forpartiet med gjællerne etc. (lidet udviklede). Den yderste spids af en rygbørste, 7". 760 Krogbørste, 7". Rør (af ler). Pl XXXNV. Amphitrite Grayi, MLorn. (Fig. 1 --3, efter explr. fra Bohuslån ; MaLmGren determ.) F'orpartiet, seet fra siden. Krogbørster, *?*, seede fra tversiden (de 2 fig. til venstre) og fra fladsiden (fig. til høire). Gjælle. Amphitrite groenlandica, MLarn. Krogbørste, *". (Efter exemplar fra Tromsø). PE KKKVI Amphitrite Johnstoni, MLarn. Forpartiet, halvt fra undersiden. Krogbørste, **" (af et 250 mm. langt exemplar fra Finmarken). Gjælle. 1911. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 141 PEAK KXVH. Lanice conchylega, Pau. Fig. 1. Forparti, seet fra undersiden (efter explr. fra Neapel). li — 3. En af de lange rygbørster i 12te parapodie. » — 2 — seet fra siden ( 100 — 4. Krogbørste, *” (efter explr. ca. 100 mm. langt, fra Neapel). — 5—6. Krogbørster, "7" (efter explr. 52 mm. langt, fra Bergen). — 7. Krogbørster, in situ, fra rode krogbørstebærende segment. — &. == ete — -— a) seet fra tversiden, b) fra fladsiden. Pl. XXXVII. Fig. 1. Rør af Pectinaria hyperborea, Muarn. (efter fotografi). — 2. Amphitrite Johnston, MLGRn. — Forparti, seet halvt fra undersiden (efter fotografi). — 3. Leucariste arcticus, M. Sars (efter fotografi). — 4. Artacama proboscidea, MLGRrN. (efter fotografi). Pl XX XIX. Fig. 1. Rør af Thelepus circinnatus, FABR., fæstet til en Ascidie (efter fotografi). — 2. — » Streblosoma cochleatum, SARS (efter fotografi). — 3. — » St. intestinalis, SARS (== PE Filigrana implexa, BERKL. (Fig. 1—6.) 300 1 Fig. 1. Børste af halsringens børsteknippe, — 2. Laagbærende gjællegren (med bigrene). — 3. Habitusfigur. — 4. Den ydre del af en gjællegren (med bigrene), *. 465 — 53. Frie børster af 3die børsteknippe 1 forkroppen, 7". — 6. Krogbørste, *7*. 142 Fig, Fig. er N aa + FN aa . 1a, b. Frie børster fra halsringen, *". 2 på 4. AN un ALF WOLLEBÆK. PIX: Apomatus globifer, Turzr. Habitusfigur. og 3. Frie børster fra forkropssegmenterne. Krogbørste, **. Pl+ XEIK Pomatoceros triqueter, Mørcn. Laagbærende gjællegren (normal). a)ogb) — — (afvigende form), a) fra siden, b) >» rygsiden. Spidsen af en fri børste fra 3die brystring. Krogbørste fra en af brystringene. Fri børste fra bagkroppen. Forparti af P. triqueter, seet fra siden, ca. 4. PLEEKENE Hydroides norvegica, Gunn. Laagbærende gjællegren. Laaget, seet ret ovenfra. — » fra siden, gjennemskaaret. Et par af laagets chitintorne, ** Krogbørste fra et af forkropssegmenterne, *4*. Den forreste del af røret og de spiralsnoede tentakler; in situ, ca.. PIEIV: Hydroides norvegica, Gunn. (Fig. 1—4.) 40 1 a, b. 2 Sr » et af de bagre brystsegmenter, *** » == » bagkroppen, **. Spidsen af en af de lange børster i den bagre del af bagkroppen, * Spirorbis. (Fig. 5—6.) Sp. violaceus, Lev. Laag. Sp. borealis, Daup. Børste fra halsringens knippe, 465 ar ) -|2 Oo k I i 1911. No. 18. NORDEUROPÆISKE ANNULATA POLYCHAETA. 143 Fig. Fig. I åa. 1575 2. dt val Qi 1 og 2. Frie børster fra et af de bagre brystsegmenter, *. 3: 4- 5: 6. 7 == 9. PAET: Serpula vermicularis, Lu. Laagbærende gjællegren. -- — i gjennemsnit. Bagre gjællegren paa venstre side, tilsvarende den laagbærende (paa høire side). Fri børste fra halsringen. Krogbørste (fra forkroppen). Fri børste fra et af bagkropssegmenterne. PIOAENT. Serpula vermicularis, Lin. (kien=3) 1 En af de lange børster i den bagre del af bagkroppen. Ditrupa arietina, Miu. (Fig. 4—9.) Forpartiet etc., seet fra siden. Laagbærende gjællegren. 465 ng Krogbørster, 8. Frie børster fra forkroppen. Haarformig børste fra den bagre del af bagkroppen. PEESEVIE Placostegus tridentatus, FABR. Forpartiet, seet halvt fra rygsider, i. Laaget. — 1 gjennemsnit. Fri børste fra et af brystsegmenterne, ">. En af de længste frie børster fra bagkroppens bagre segmenter, >. Fri børste fra et af bagkropssegmenterne, "7". Et par parapodier med børsteknipper og torri uncinigeri fra for- kroppen. Krogbørste fra et af brystsegmenterne, 4. 465 == » » » bagkropssegmenterne, 7. - N Tr år ev R ed u: Ed Y pl å pr 4 Å Å N ay EGGE å 24 7 K Kad Se Ate) 5 ya å på øl Mn EN gr OR 144 | ALF WOLLEBÆK. ER OE DG Me Økt > aa Å å : : på «4 28 pp PIN XPEVOE rd 2 Brid Protula (?) arctica, G. A. HANsen. Fig. 1. Gjællerne (høire sides). — 2. Forparti, seet fra siden (gjællerne ikke - fuldtegnede). — 3. Fri børste fra halsringen, **. == GN bakroppen ANE å — 53.» — » et af de bagre forkropssegmenter. Å — 6a. Krogbørste fra bagkroppen, "". — 6b. 2 » forkroppen, ***. PLATA vr 006 Pomatoceros NG Mørca, talrige exemplarer fæstede til Mytilus modiola, naturlig størrelse (efter fotografi). ee. Fig. 1—3. Serpula vermicularis, Lin. (Rør etc.), efter fotografi, dn — 4—6. Apomatus globifer, Turzt. (Rør) >» — — — 7. Protula(?) arctica, G. A. Hansen. (Rør) >» —- —, £- PET. Fig. 1. Filigrana implexa, Berkt. Rørklump fra Nordsjøen, So st, å K - fotografi. pe , sat å — 2083. Placostegus tridentatus, Var. Rør ca. i, efter Me — 4. Ditrupa arietina, Miu. — — — — 5. Hydroides norvegica, GUN. Fa E Trykt 22. april 1912. PIL No. 18. IQUI. Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. a AP På ØRE AVSA Øre i Å rer ESSEN «NS dag VELT) AS NN ed AES er IT] | nn 0 nn 2 26 | na 400 NÅ DÅ = Hr naan 090144 Å 224 TÅ | tanan ang på 44 040044 4909 p, JA pjagnan Ang nanNANNn 440 1, APR. Untaaannnang på ARM aNM NA pg I AA AM ann annan na nanftna Ån LI Å 4 kp! — —— rom -: ===>" = = — -— verge re me NE Tr sm få —————— 3) tm EN å Owenta assimilis. 3 Må A. , E V 91 år ' ve = E | r N V å w %, 4 4 RE SY PI S * kuren je Ro p .Q I i å Å Å å e AE N v ba (fig. F PMENKL 1901. No. 18x riochele Heert My: Skre pr: 5 € e d. Je 3 G å i Sage PR ad ; å at - ——— Vid.-Selsk. Skr. I. M..N. Kl: i911. No, 18. DE PI. Ved Eg DR , ve AE e 3 1 på å Å p p i D ; a* pa Di G I ste segm. " oe & ” * å . * - ; 2det segm. 5 så — 3die segm. ag - Pectinaria pusilla (fig. 1—6), P. belgica (fig. 9—17). oG ; tg EG gr ' Å «03 v+e w mv . - E p ET å E SET A A K « % « Vita % . , " PE « adr * | Vid.-Selsk. Skr: I. M.-N.KI. 1911. No. 18. PI. IV. Pechnaria auricoma. VNR Vid -Selsk. Skr. L.M.-N. Kl. 1911. No. 18. PL V. Pectinar:a auricoma (fig. I -6), P. Koren (fig. 7—9), P. hyperborea (fig. 10— 12). »- å ' * Er ; å på n > ; * > Vid.-Selsk. Skr. I.M.-N. Kl. 1911: No. 18. PELSEN Nita i hå * A a p , « 4 Ka ad å 3 . i v i 2 å 7 Å sør 9 y På 2 * ' ! v p * På å v *- i RE . » På * v N * P i * Kg * . $ Ve ; r — hå * => så al 4 S =n * R e Å» * Fer N EN 1911 Sabellides borealis (fig. 1—5), S-. octocirrata MS Sk. LM-N.KL * - - - rå * « x * - i i Å I F å + » * JR > i i *ø r- på 3 v* *» - hi rv hened ” hud * I | - * - Pr VWid-Selst''Skr. U'M.N: Kl. 1911./No. 18." > gt Amphicteis fragilis, n. : PIE "v « » ; | «Få ” a » * ' , * D . - v Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. KI. 1911. No. 18. Lysippe labrata (fig. 1—5), Ampharete Grubei (figr 6). PEX, Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. KI. 1911. No. 18. PI. XI. DAG El Samytha sexcirrata. v af PINT I att TÅ VP] D=0 7) AS - der hl SE & hl Rs ES % På ; : - oG E o , | I (e) 2 G = - * 3 - — S ON I | =, MÅ : å = | Kg 4 [0 p 2 4 [20] Mo v un | ao) — Pi i i », | ! G V ar ; E * * f ON 4 * ” * v p: Å E | 4 * * E D Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. > * PG AI å å 3 ve 54 Å | : t H | E Ul Å 3 - SN EN Å === NG KO No. 18. TØPT. «|: 90) Melinna cristata. n ø , , * , > ; ; Te | | , v er | p , | | 3 Å 0 i 2 w å v , 2 | | R a % g å i vad - « 6 Å | « | | F * på ' 7 * F | | | v d | | | Å p p É ” p å Å ; * | på . ø | p | | * | | * 4 ; | - . | | å 2 « | - , 3 | » | * dv p y ' « Å, 4 | | or | * Hauchiella Peterseni. » « vi a « -* * * ” * ni Å | ee * « he * x * i x v * n he * v % På p » 1 * ' + « * * * så * * * * * - ' ” * , ” i , Å v « På v , ' * " hd v * å v v å - * r ar kr * I 8 rs So SE Sy m , oo : y n — : | I "0 : *QI ø å ' På E | -t E ; I mr Z | ) 3 på | - = | * —å * er 4 15 ne ae ge | . ; TVEN ER ee == 4 % . | | | er å Ke — Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. » 2 å Leucariste Smitti (fig. 1—4), L. arcticus (fig. 5—7, Streblosoma cochleatum | ve Få - (Ag. 8-9). gr Å , 9 - EG Ga » sø * « ' « Å : A : e * G * * E p ' å - — - v IN pa 2 FR == sa » R = . Aa an pr 3 me pg OS nå t å SR rd EE Ko == i sr * * — Ereutho plumosa, n. sp. (fig. 1—4), Polyctrrus norvegita, n. sp. (fig. 5 EE es RI By å å aS $a ER -s Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. vw il J , i : " ” o Tr Vid-Selsk. SM NIKT. ror. Ne.18. MEG PI. XXIL ' Streblosoma intestinalis. id S elsk. Skr. I. M..N. Kl. 1911. No. 18. PI XXII og beg Ne > Pi va p 3 , , . * : å q . P + , . 2 » - * pa På Pr ir» p * v - - Å » ; - p * - - * g » 2 , * p n v e 3 * « n * » v " * 2 * * * ” , - « 8 « r $ % ' E Ä Å * " » s JE ” R » p TE PIEXXV. n å P RS = S NS . Q 0 8 H S ö 2 Z Z - I | gs DE ON RS - & 5 = Er. EG EG N 43 DE y EE , LJ Å * å E Fo » — ap S 8 Vid.-Selsk. SkraT. MN Kl. 1951. No. 18. Artacama proboscidea. * " PL X XVI. » Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. PI. XXVII. Scione flexuosa (fig. 1—2), S. lobata (fig. 3—7). Terebella debilis. * Pl. XX VIII pg hå så pg N - i p ; -— Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. ; PL. 320 arr a b Å N 1 8 / PEN , N VPA > | Terebella Damelsseni (fig. 1—6), Lanassa Nordenskiöldi (fig. 7—8). Å på a » " - Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1911. No.18. PI. XXX. ag. 3 å i * å > | 8 Æ] P | ; Og FE] ME) 2 | i 'V N 67 I : ) Å: 64 i | | å hå p Hj p s På BEN GE OG * | | et WW hå 320 SÅ Mo : - Pista cristata (fig. 1—5), Nitolea zostericola (fig. 6—19). de . - » Å Pl. XXXI. No. 18. I. M.-N. K1. Vid.-Selsk. Skr. Amphitrite cirrata. IQIT. sr 7 0 PE IN " > Pl XXX b > Å SLM ANN MN Nad MN (ikk JAN AND Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. a Amphitrite cirrata. ra år På * & AE - 2 - . 4 * - på * 4 * må 2 * . * EG å . = = X : Ea —- OE tk een e Q NE pp ER Ge em , På GE Gå E3 5 EJ SLITE men Tx ø r- å PL G DEE » å rs bed , *- * "pe Ø- - Amphitrite cirrata. - " id Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. , på Å a é På v pg PE I i * > - F LI å : e Vet ET TE ED ES VE ENE an EN NE w nl * ! E 3 OG o D 4 i . * på - å P »” » S « på * A på ed ' å å På R - * På « " p PE * » » ha å i på v bød P 5 ' * På rv pr 3 ' n R 4 p Ar a ' $ dv Å k > EE Oo be 3 El Å å di å * 6 p Q * Q EE BR pe Fa Z = ; = i DIN Beren S 9 NN X Z = — pe ae N EG do) 1 («p] Q på Få * pe 2 XS Ho NN. gå Ari k le: K 7 Å * 4 * 1 2 Fn ; » Ye | Vid-Selsk. Ské."L.M.N. Kl Tor1. No,a8. > VP XXXV.. og dk g Å å dl * Ea KN « EG Amphitrite Gravi (fig. 1— 3), Amphitrite groenlandica (fig. 4). * ea » Pi » . p på på 53 h 2 " 3 * - på bb * PN : ø ko Nr r - Fe , *e big - - g pa « « » * -. på p ” * - å * - $ ” « pr 7” $ 2» Par rå P : i G 0 « «% at p gå Pl. XXXVI. r er Prom pA gr TE RT Vg «GP norr..No.18: I. M.-N. Kl. p Mr Gr Sk Er Amphitrite Johnstoni. a 4 * Vid.-Selsk. Skr. I. M.:N. KI. TG: No: 18, * *e OG I å ; gr ee mm EG på € ER PN 760. 6 Vig : Ser | AN : e, | | | N | AE p | N 3 / I Då | 7 på pa / | | % på ee = Å i se å Å Fy») heie på | Ha Ji) ge | v EN / Å > | V RE 3 Vi V I vi VI ej G 8 å på > Po 3 Er A JOleN 7 ; å LP n og 9 vn VN j Å Å Gå Y På VÅ å — FÅ vy Y %a 3 , p 320 . da FR »* Lanice conchylega. * PI. XXXVIL * * 760 pr 1 PÅ ! d | 9 i * Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. Pl. XXX VIII. Pectinaria hyperborea (fig. 1), Amphitrite Johnstomi (fig. 2), Leucariste arctieus (fig. 3), Artacama proboscidea (fig. 4). sr - Vid.-Selsk. Skr: I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. PE XX KJK. Thelepus circimnalus (fig. 1), Streblosoma cochleatum (fig. 2), S. intestinale (fig. 3). | iligrana i 1plexa. 1 v rn i å e) | > — Vid-Selsk. Skr. I.M.N. KI. 1911. Nö.18, . Pomatoceros triqueter, * PP AD sr s PI. XLIL '* Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. KI. Torne Nors: Pl XLIIE* Hydroides norvegica. Pl: NETV. No. 18. TGN. VSESK Skr. LM.-N. Kl. FI Enn * en v NR NA ON NK Osa ar X NN SN ee TER: Se PEN DN ASSISI ane NS tee —— veit mm ape Ne a Hvdroides norvegica (j . 6). ( g ), Spirorbis violaceus (fig. 5), S. borealis (fi pe f S ae «* ht - : ag da /id.-Selsk. Skr.- I. M.-N. Kl. 1911. No.18. on NN KE N y UN y N ) 7 A / å Å r Bak høl i AN å 6 or ge - ka å på ; 6 seg » , ø MEET ay, p ; Serpula vermicularis.. Sa i. 0 i 5 Ed ss Kev "> - å "dog i. - > » | - å nd Fansrad Vi GE ll = - oe » - - ÆR å : ” på å Å i . a 4 pg på % T å ed B Ayn aa NG killer 5 . =) = 353 - av | E EE å EE EE , ET, PG > N 9 ON AG Vid.-Selsk. Skr. I. M.-N. KI. rø11. No. 18. MY P KG INNTNSVDEN == ENGE Lå ps de EI AE 2 = ps = pe ; pg PE « mn 7 g KA * rupa arietina (fig. 4—9). Serpula vermicularis (fig. 1- 3) Dit , * k pe Vin med Pl. XVI. * kr. I. M.-N. Kl. for1. No. 18. Vid.-Selsk. S * * * Pa EG » = 465 I VET DE å ; k « PEN ” 8 * 3 465 ++ 9 . > ! - " * p å å å 340 * == , 1 ; , 5 * » * » * KO FT pe RAK 1 å p — ø | * Få j | ae i ” på 1 . | [P= UD * EA O 00 i » * » * » N: n * * (Å * p I Å i ” » åå EG DE kj Ei v På * » n - * OG hå » * 9 * å Sa * pN » » * . * Placostegus tridentatus. hå På » « , * hå » - * * p ER i , 2 = 3 å kg . S . pr sl. ; 0 : Vine P * nr SE ø+ , TE 28 2 EN NE fs ORRE SUE å IE på . 2 å på =o Protula arctica. - - pi r i 2 . N * * * P ' ' * * På i - ' v Gå . , * D et ” * JE » * D »* - » «+* t » På » * . * , på " Y a « , - v * « G ' & - på - ar . * - Pr * « * LI på * * * ” * » * Pl XELLIX, No. 18. IQII. I. M.-N. KI1. Vid.-Selsk. Skr. Pomatoceros triqueter. v Vid.-Selsk: Skr. I. M.-N. Kl. 1911. No. 18. Serpula vermicularis (fig. 1—3), «Apomatus globifer (fig. Protula arctica (fig. 7). / t dm mr i 9 Vin 2 1) te, Vid.-Selsk. Skr. I. M.:N. KI. Filigrana implexa (fis. 1), Placostegus tridentatus (ie EE Ditrupa arietina (fig. 4), Hydroides norvegica (fig. 5): Ar i ard PO rd N NG Å p pi » SÅ NG JP y p We N , 14 PAN gå Ne k på f VAN UR Qi Il