^: "^■.:"

' ..'• ■■'V \ '- SP f-» mt rn-

..m:m

M^'-'W-

<r'J' ^^ £■

■■^.-^^'t:.

J^^.s^.:.:.^:'

■^^..-^^: :..:&:

^^^••.:fe^'.

m:fe-

^■iCiK-t^:

..»rm

-#-:t«^^-^

'■ . WS w

n7^'

•w*; ■■ir. -

mK^:

■^^^

1l^^■■fe

iP-Jåfc . f?-

*:.. l''

ri^:^*'

^''m:'^'\

m. p.

^,.»

*^ V: ■

;■*•

^v^;i^^-^

éHI3

NOKGES INDSKRIFTEE MED DE ÆLDKE KUNER

NORGES INDSKRIFTER

INDTIL REFORMATIONEN.

UDGIVNE

DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIFTFOND.

FØRSTE AFDELING: NORGES INDSKRIFTER MED DE ÆLDRE RUNER.

►-K—

CHRISTIANIA.

A. W. BRØGGKRS IW •(;iRM<KF.HI.

18<>1 llKKt.

ln

NORGES INDSKRIFTER

MED DE ÆLDRE RUNER.

UDGIVNE

DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIFTFOND

SOPHUS BUGGE.

I.

-o— SS^-o-

CHRISTIANIA.

A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI.

1891-1903.

<Å

TIL /AINDE o/A

FETER ANDREAS AUNCM

1810-1863.

I n d h o 1 d.

Smaalenenes Amt.

Akershus Amt. Hedemarkens Amt.

Kristians Amt. Buskeruds Amt.

Jarlsberg og Larviks Amt. Bratsberg Amt.

Lister og Mandals Amt.

Stavanger Amt.

Søndre Bergenhus Amt.

Nordre Bergenhus Amt. Romsdals Amt.

1. Tune Side 1— 44

2. Fredrikstad — 44-45

3. Frøihov — 46— 49

4. Fonnaas — 50— 70

Excurs. Um Runen ^ — 70— 71

5. Einang — 72— 88

6. By — 89- IIG

Excurser. A. Runen J> eller X . — 117 — 148

B. Etelhem-Indskriften — 148—158

7. Elgesem — 159-167

8. Søtvet — 168-174

9. Stenstad — 174—182

10. Saude — 183—185

11. Aagedal — 186—204

12. Tomstad — 204-209

13. Bellaud — 209—215

14. Reistad — 216—224

15. Aarstad — 225-236

16. Bø — 236—243

17. Ødemotlaud — 243—264

Excurs. Ordet ue — 264 — 266

18. Selvig — 266—268

19. Kjølevig i Strand — 268—277

20. Torviken A — 278—283

21. Tørviken B — 283—295

22. Opedal — 295—310

23. Sogndal — 311—312

24. Førde — 312—315

25. Veblungsnes — 316—323

26. Myklebostad A — 324—327

27. Myklebostad B - 327-339

Søndre Trondhjems Amt.

Nordre Trondhjems Amt. Nordlands Amt.

vni

28. Valsfjordeu Side 340—352

29. Vatn — 3o3-3()2

30. Bratsberg — 363-366

31. Tanem — 367—372

32. Hammeren — 373—882

33. Gimsø — 383—411

Senere fundne Indskrifter:

Kristians Amt. 34. Øvre Stabu — 412-41iJ

35. Nedre Hov — 419—427

•Jarlsberg og Larviks Amt. 36. Bjørnerud — 428 — 430

Bratsberg Amt. 37. Tveito — 431—435

38. Nordgaarden - 436—437

Stavanger Amt. 39. Vetteland — 438—445

40. Mauland — 446—448

Sondre Bergenhus Amt. 41. Eidsvaag — 449—455

Ukjeudt Sted i Norge.

42. Bracteat Nr. 48 hos Stephens . . — 456—458

(Trykt \2 Kubriinr Ifloa >

Smaalenenes Amt.

1. Tuue.

Literaliir. Peiler Alfssrin (1G27} i Cod. A. M. 371 fol., med Tegninger (se nedenfor). — 0 Worm: Danica Literatura Antiquissiina, ed. 1 (Hafuiæ IfiSG), S. 68 (med Tegninger efter Peder AlfssDn); ed. 2 ri651), S. 6fi. — 0. Worm: Danic. Monum. Libri Sex (Hafniæ 1643), S. 478 f. (med Tegninger efter P. AlfsscJn, forskjellige fra dem i Dan. Lit. Ant.). — Kraft Beskriv. ^ (1820) I, 164. Kraft 2 (1840) I, 108. — W. C. Grimra: Uber deutsche Runen (Gottingen 1821), S. 172, 174 f. 18G— 197, Tab. VII (Tegninger efter Worm). — „Antiqvariske lagttagelser paa en Reise g^jennem Dele af det Norden- og Sondenfjeldske Norge i Aaret 1823 af Lorentz Diderick KUisver, Iste Hefte", Afskrift i Bergens Museums Arkiv „efter Originalen i det Kgl. Norske Videnskabers-Selskab i Tlirondhjeni" (med Teg- ninger). — Liljegren Run-Urk. 2065. — Werlauff i Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. (Kjob. 1833) I, 311. — Finn Magnusen i kgl. danske Vid. Selsk. hist. og phil. Afh. VI (Kjob. 1841), S. 485—491 — P. A. Munch i Annaler f nord. Oldk. 1848 S. 273 Anm 1. — P. A. Munch i Langes Tidsskr. f. Vid. og Lit. IV (Christ. 1850) R. 123. — Lanth: Das germanische Runcn-Fudark (Miinchen 1857), S. 81 — 84 (Tegninger Taf , VII efter Worm\

P. A. Munch i Illustreret Nyhedsblad, Christiania 1857, Nr. 16, 28de Juni (med Tegninger efter Originalen). — .\lmuevennen, Christiania, 4de Juli 1857, Nr. 27 (Text i Uddrag og Tegninger efter Illustr. Nyhedsbl.). — Foreningen til norske Fortidsmindes- merkers Bevaring. Aarsberetning for 1856. Christiania ludkomuKMi i Midten af August 1857\ S 6 f

P. A. Munch i „.\arsberetning" for 1856, S. 72 — 80 og PI DI (med Te.gninger efter Originalen, forskjellige fra dem i Illustr. Nyhedsbl.). Denne Munchs Afhandling i „Aarsberetn." er optrykt i hans Samlede Af handlinger IV (Christ. 1876), S. 9—17, med nye Tegninger efter Originalen samt med Tilfoielse af nngle Stykker af Munchs Afhandling i Illust. Nyhedsblad og med enkelte Anmærkninger af Udgiveren Dr. Gusta\' Storm. — N. Nicolaysen i „Aarsberetning" for 1857 S. 29. — A. UppstriJm i Nova Acta regiae soc. scient. Upsal, 3. ser. vol. 2 (1856—1858), fase. 2, p. 381—389, tab. XI (Tegninger efter Munch i Illustr. Nyh.). — Daniel H. Haigh: The conquest of Britain bj' the Saxons, London 1861, S. 53—58, PI. IV, 1, 2 (Tegninger efter Munch i lUustr. Nyh., men for- skjellige fra dennes, i enkelte St}'kker rettere, i andre mindre rigtige). — C. A E. Jessen: Underscigelser til nord. oldhistorie, Kobenh. 1862, S. 56. — Fr. Dietriih: Die Blekinger Inschriften, der Stein von Tune und andere deutsche Runen in Skandinavien cntzitfert und erliiutert, Marburg 1863, S. 22-27, Pl. Nr. VI a. b (Dietrich har kun benyttet UppstrJims

Norges Indsl-rifter med de ældre Ittmer. 1

1 TUNE. _ SMAALENENES AMT.

Arbeide ikke Munchs) — Thorsen: De danske B-uneiiiindesmærker I (Kjøb. 1864), S. 342

. 345 nied Afbildning af Side a (denne er ikke, som Thorsen siger, Munchs, men laant

af Stephens og siden udgiven af denne). — N. Nicolaysen : Norske Fomlevninger (Kri- stiania 1862—1866) S. 17.

George Stephens: The Old-Northern Runic Monuments of Scandinavia and England, Vol. I (London, Københ. 1866), S 247 — 249, med selvstændige Tegninger. Vol. II ^867— 1868) „01d-Northern AVord-Row" S. 895 — 986 paa mange Steder, særlig S. 904; VIII, XXIX, LII f, LXI, LXIV. Vol. III (1884) S. 87—89, 3.35, 390 f., 395, 427, 453, 455.

Sophus Bugge i Tidskrift for Philologi og Pædagogik VII (Kjøb. 1866 — 67), navnlig S. 215—217, 220 f., 225-237, 242, 312 f., 356—360. VIII (1868-69) S. 189—196.

— Ludv. Wimmer i Aarbøger f. nord. Oldk. 1867 S. 1-64, navnlig S. 37, 48, 51 f., 60.

E. Jcs:en sammesteds S. 173—176, S. 274 — 282. — Stephens sammesteds S. 197,

207 f. 213 f. — Ludv. Wimmer: Navneordenes bøjning i ældre Dansk (Køb. 1868), S, 40 — 48. — Stephens i Aarbøger 1868 8. 14 — 28. — Wimmer sammesteds S. 61 — 73, S. 300 — 303. — Gislasou sammesteds S. 351 — 353. — Literar. Centralblatt 1868 S. 337. — Gislason i „Aarbøger" 1869, S. 35—145 (paa mange Steder). — Th. Mobius i „Zeitschr. f. vergleich Sprachforsch., hcrausg. v. A. Kuhn", XVIII (Berlin 1869), S. 153—157. — Lyngby, Brev fra 1869, i Tidskr. f. Philol, og Pæd. X, 82—101. — Rydqvist: Svenska språkets lagar (Stockh 1870). S. 450 f. — Th. Mobius i Zeitschr. f. vgl. Sprachf. XIX (1870), S. 208—215. — S. Bugge i „Aarbøger" 1870 S. 187—216. — S. Bugge i „Aar- bøger" 1871, S. 188 f., 191, 211. — K. Gislason i „Aarbøger" 1871, S. .353—372. — S. Buo-ce i Vidensk. Selsk. Forhandl., Christ. 1872 ,,To nyfundne norske Euneindskrifter" S. 318, 326 f.

L Wimmer i „Aarbøger" 1874 „Runeskriftens Oprindelse og Udvikling i Norden", S. 1 — 270, særlig 133 — 137 (med selvstændige Tegninger) — J. Schmidt: Zur Geschichte des indogerm. Vocalismus, II (Weimar 1875), S. 397 f. — F. Leffler i Tidskr. f. Filol., N. R. II (1875-76), S. 15. 283. — F. Leffler: Om ?;-omljudet o. s. v. (Upsala 1877), S. 24. — Richard Heinzel: Uber die Endsilben der altnordischen Sprache, Wien 1877, paa mange Steder, særlig S. 139. — Wimmer i Kort Udsigt over det philol, hist. Sam- funds Virksomhed i Aarene 1876 — 1878 (Kjøb., trykt som Manuscript for Medlemmer), S. 17. — Rosenberg; Nordboernes Aandsliv I (Kjøb. 1878), S. 71 — S. Bugge i Aar- bøger 1878 S. 72, — Ingvald Undset: Universitetets Samling af nordiske Oldsager (Kri- stiania 1878), S. 90. — Gudbrand Vigfusson (and F. York Powell): An Icelandic Prose Reader (Oxford 187i)), S. 446. — P Købke: Ora Runerno i Norden (Kjøb. 1879), S. 9. Anden Udgave (1890), S. 11. — Karl Verner: Anzeiger fiir deutsches Altertum VIII (1880), S. 13. — 0 Brenner: Altnordisches Handbuch (Leipzig 1882), S. 1, 213. — A. Noreen i Arkiv for nord. Filol. I (1883), S. 154. — Gudbrand Vigfusson and F. York Powell: Corpus poeticuin boreale I (0.\ford 1883), S. 436: 572 f. — S. Bugge i Aar- bøger 1884 S. 82, 86 f., 89-95. — A. Noreen: Altislåndischc und altnorwegische gram- matik (Halle 1884), S. 189 f. — E. Slevers i „Beitrage z. geschichte d. deutsch. spr. u. lit. heransg. v. Paul und Braune", IX (Halle 1884), S. 561.

Fritz Burg: Die illteren nordischen runeninschriften (Berlin 1885), S. 125 — 134, 172: Wimnior sammesteds S. 155. — Noreen i Nordisk Revj' (Upsala) 1884 — 85, S. 362.

— Iloffory i Arkiv f. nord. Filol. II (1885), S. 39, 45 f. = Bezzenbergers Beitr. IX (1885) S. 36, 41. — Holthausen i Deutsche Litteraturzeitung 1885 (Berlin) Nr. 20, S. 714. — E. Bratc i Bezzenbergers Beitr. z. Kunde d. idg. Spr. XI (Gott. 1886), S. 181—183, 200—202.

Ludv. Wimmer: Die Runenschrift (Berlin 1887) paa mange Steder, særlig S. 152 — 155, med selvstændige Tegninger. — R. Henning: Die deutschon Runeudenkmiiler (Strassburg 1889), S. 4. — Klnge „Vorgeschichto der nltgcrmanisilipn dialekte" og A.

SMAALENENES AMT.

Noreen „Geschichte der nord. sprachen" i Pauls Grundriss der germ. philol. I (Strassb. 1889) paa flere Steder. — K. v. Amira i Pauls Grundriss II (1890), S. 140.

Jeg har ikke opført flere nyere Skrifter, i hvilke Tunestenen eller Ordformer derfra nævnes.

Grumllag for Belimiillingcn. Gjentagen Undersøgelse af Originalen ved Prof. 0. Rygh og Udgiveren.

Tegninger. De ber S. 5 benyttede Tegninger er laante fra W i mm er, der har udgivet dem i „B,unenschrift" S. 15.3. De betegnes der S. 152 som „eine neue Zeichnung, gegmndet auf meine eigenen untersuchungen der inschrift im sommer 1881 und auf eine reihe vorziiglicher abdriicke. Diese zeichnung, bei der grosse sorgfalt auf genaue wieder- gabe der einzelnen runenformen verwandt ist, beståtigt nicht nur vollståndig die berich- tigungen, die Bugge seiner zeit zu der zeichnung bei Stephens mitgetheilt hat, sondern zeigt auch, dass in wirklichkeit an keiaer eiuzigen stelle irgendwelcher zweifel uber die lesung bestehen kann." Jfr. herom nedenfor.

Ligeledes er de i det følgende meddelte Tegninger af Runeindskrifterue alene laante fra Wimmer, i hvis Skrift „Runeuschrift^ de lindes S. 152.

Deuue Ruuesteu omtales forste Gang i „Pictiu'æ qvariuidam autic^vitatum Norvegicaruin, | ex Mandato Domiuj mej et magnj Mecænatis, | Christiani Frisij, sereiiissimi Regis Cancellarij | Magnificj, Eqvitis aiirati strenuj etc. | å | Petro Adolplio Canonico, et pliilosopliiæ | in G3'mnasio Christianiensi, Lectore, | Anno 1627 collectæ, traditæ: et | Ad Clarissimum vii'nm, Doctoreni Olaiuu | AVorm, Haff- niensis Acadeiniæ professo | rem. transmissæ" (God. Arna-Magu. 871 fol.), fol. 7, saaledes:

„Paa Tune Kien-egaard en Fiei-ding wegli fra don gamble sted Sarpsborg, paa den westre side wdj JInren, som er omkring Kien-egaarden, staar en steen indmured, wed 2 alne lioy offner Jorden, och dybt nedj fundamenten, Er moxen firekanted dog megitt wieifn och rudis. Er tyck neden wed Jorden henwcd en alen, ocli smalis op ad. Den er tegned med Runebogstaffue paa tuende sider; som er baade den side som wender wd imoil Kirken oh IdeiTCgaarden, och den side som vender ind wdj Mui-en, ocii liaffuer och werit indmurid och skiult i Miu"en Huorfor den och siuiiis iclie att haffne der staaed aff begjnrdellse. Ingen wed oh att giore uaagen beskied och forklaring ])aa samme steen."

Af Stenen meddeler Petrus AdoljjliusM to Tegninger. Den ene af den Side, som har tre Runerader (i det følgende kaldt Side 6), saaledes betegnet: „Dette er den side, som wender ind udi Muren och haffner wærit slett indmm^ed." Den

') „T)enne „Petrus Adolphus", der saaledes sees at have attegnet og beskrevet norske Old- tidsminder for Dr. Ole Worm, er den i den norske Historie i det 17de Aarhundrede ikke ubekjendte Dr Peder Alfssou, fød i Oslo, practiserende Læge i Bergen fra IGIG til 1626, siden i Christiania, livor han tillige blev Lector ved Gymnasiet samt Canonicus, men endelig i 1631 Lagmand i Throndhjem til 1654, da han afstod Lag.9tolen (se Budstikken 3die Aargang S. 330-41)" (P. A. Munch i Aarsber. S. ri),

SMAALENENES AMT.

anden af den Side, som liar to Enneradev (Side a), saaledes betegnet: ,,Denne side wendor ind ad Kierregaarden ocli hafFuei' altid wærit tilLsiime."

Det viiles ikke, hvoi- Stenen ojiriudelig hai' staaet eller naar den er bleven overført til det Sted, hvor Peder Altssou 1'andt den Liidmuret. Muncdi heniærker, at den sandsynlig endog samtidig med Tune Kirkes Opbyggelse er bleven benyttet tilligemed andre Stenblokke ved Opførelsen af Kirkegaards-Hegnet. Men det er ikke bevist, at Kirkegaardsmuren blev opført omtrent samtidig med Kirken.

lalfidd maa man antage. at Stenen oprindelig har været reist i fri Luft, sandsynlig i)aa eller ved eu (Travluiug, i Nærheden af riet Sted, hvor Tune Kirke senere blev bygget.

Den Kirke i Tune, som blev nedreven omkiiug 1865, maa efter Meddelelse fra Prof. Dietiichson paa Grund af sin Bygningsmaade have været ældre end Aar 1200. I Borgetings Kristenret, hvis Tilblivelsestid sættes til Aarene 1140 — 52, siges det (Kap. 8), at Tiine Kirke var Fylkesldrke. Den laa paa den store af Glommeu omsl^-ngede 0, som danner en Hoveddel af Præstegjældet. Ikke langt derfra lod Olav den hellige tidlig i Ilte Aarlnindred opføre en Befæstning, hvor siden Staden Sarpsborg opstod. Ved Gaarden Tune, paa hvis Grund Ivirken blev bygget, har der været en overmaade stor Mængde Gravhauge; se Nicolaysen Fornlevn. S. 17 f.; Lorange i ..Aarsberetniug" for 1808 S. S2 f. og fen- 1869 S. 97—101 ; TJndset i „Aarboger" ISSO S. 104, 141. Mange af de Ja.n-nalders-Gjenstande, som er fundne paa denne (ii':i\plads, er paaviste at va-re tiere Aarhundreder ældre end Vikingetiden.

Den Af bildning af Time-Stenen, som Peder Alfssøn sendte "Worm, er yderst miøiagtig; men den viser, at der i 1627 var ligesaameget afskallet af Hunerne som nu. Efter denne Afbilduing udgav AVoi-m forst i sin Litei"atura en Tegiring.og siden i sine Monumenta en audeu. I begge disse tindes mange vilkaarhge Afvigelser fra Peder Alfssoiis Tegning. En rigtig Tyihiing af Tndskrifteu efter "Worms Tegninger var umuhg.

Stenen stud iu(bnuret ])aa sannuc Steil imltil uuitreut ]\lidten af det 19de Aarhmidred. I ],S2.") skriver KKiwcr om den. at deu „('r indmuret i den \'esthge Side af Tliune Kirlccs Kirlcegaardsnniui-. Dm virkelige Længde kan ei angives, da deu staar saa fast i lludera af eu ganniniicl Bygiung omgivet af stærk bindende Kalk, at jeg ei vilde blotte den længere end til Kunernes Begyndelse og Ende."

I 1857 blev Stenen opstillet i Christiania. Forinden havde den i henved 10 Aar havt sin Phids udeufir Tuue Kirkegaard ved deu lioiiv Side af Nord- Indgangen dei-til. For deu Tid slud i\c][. -^nui i ilet foregaaeude (uiitalt, opreist i selve Kirkegaardsiiunvii paa dennes imlre Side. saaledes at den Si.le af Stenen, jeg i det følgende kaldcr Side a, vendte niuil Kirkegaardcn.

Da Antikvar Nicolaysen i 1856 havde forvisset sig om, at der ikkt' kunde tåges Åfskrift af Lidskrifterne og at Stenen var udsat for at lide Skade, hvur deu luwde sin Plads ved Tune Kirkegaaril, lieuvendt(> Bestyrelsen fn- FtiriMiingeu til norske Fortidsmiudesmærkers Bevaring sig til Kirkeeieren .1. i,iudemann om Flytning af Stenen. Man overdrog den til Bestyrelsens Dispusiticu ug Iml deu paa Yuiterforet kjore ind til Christiania.

Hor blev den indleunnet i Universitetets Sanding af nordiske Oldsager som

SMAALENENE3 AMT.

Xr. 2092 og blev reist paa Universitetets Tomt nordeufor Bibliotliekbygiiingen, hvor den enduu staar. Kort efter blev Tegning af Stenen udgiven og Iiidskrifteme tolkede af P. A. Mvinch.

Stenen er af rod Grauit. Den er beskreven paa de to brede Sider. Den liar ved begge disse Sider en Hoide af 1 51., 92 Cm. over Jorden; til Toppen er der lidt mere. Side a har ved Basis en Bredde af 64 Cm., Side h af 71. Paa Side fl er Bredden- oventil .ved Rimen t i worahto 19 Cm.: paa Side h er Bredden

-■■'^

oventil 34 Cm. Stenons Tj-lckelse er oventil 41 Cm., nedentil 43 Cm. Den af Mimch angi\me Hoide (3 Alen 7 Tommer) og Bredde (ved Foden paa de bredeste Sider 1 Alen 4 Tonmier) er Hdt ston-e, hvilket forldares deraf, at ikke saa meget af Stenen dengang stak ned i Jorden. De smalere Sider har aldrig havt Indskiift. Rmienie paa den Side, som nu vender mod Nord. Side a. er stoiTe, dybere og

, -YUHE 6 SMAALENENES AMT.

tydeligere end Runeme paa Sydsiden, Side b. Euncrne paa Side a er smukkere og regelmæssigere end Ranerne paa Side h. der robe en mindre ovet Runerister og liar lidt mere.

Lidskrifterne gaar i Rækker langs efter Stenen op til Skriftiiadernes øverste Kant. Side a har to Rækker, Side i tre. Rækkerne paa Side a er rette og lige- lobende, medens de paa Side b gaa i uregelmæssige Krimmiuger.

Indskriften paa Side a kar den Bustrophedon-Fonn, at første Række gaar ovenfra nedad og fra venstre til høire, anden derimod nedenfra opad og fra hoire mod venstre, og saaledes at Toppene af Ranerne i begge Ræliker vende i samme Retning. Nederste Rune paa Side a (d i -ride) er 36'/2 Cm. over Jorden.

En anden Art af Bustrophedon-Sla-ift tindes, som vi siden skal se, paa Side b- Tmie-Stenen giver os det ældste nordiske Exempel paa Anvendelse af Bustrophedon- Skrift paa en ]\Iindesten. Om demie Maade at skrive. paa liem-iser jeg til Wimmer ,,Rimeusclirift" S. 145 — 147 og S. 151 — 153.

Paa Side a af Tune-Stenen begynder forste Række noget nedenfor Skrift- fladens o^-erste Punkt. Foran Rune e i ek er der en halvi-mid AfskaUing, som ikke er antj^det paa den her benyttede Tegning, men derimod paa Munchs Tegning i ,.Åarsberetning". Slutningen af anden Række mangler nu, foixli det øverste af Stenen paa deinie Side er slaaet af. Anden Række har naaet adskillig hoiere op end forste Rækkes Begyndelsesrime').

Ordadskillelse og Interpunction er paa Side a anvendt inconseqvent. Efter r i after er der en tydelig Prik, som er gjort til en Sprælcke i den her benj^ttede Tegning. Den tindes til høire for Midten af r-Runen. Det er t\'ivlsomt, om der over denne Prik, hvor noget er skallet af, liar været tilsigtet en anden Prik eller ikke. I anden Ræl^ke staar : foran worahto. Efter dette Ord ser man oventil en Prik, imder livilkeu man maa ti-o. :it iler har været en anden Prik. som nu er slaaet bort. Mellem r i after og w i wodu samt mellem andet o i worahto og den filgende Rune er der ikke større Afstand end ellers mellem tu Knuer i sanuiie Ord. Drriiuiid er dri- (i Cm. mellem Staven af n i haiaiban og Staven af w i worahto. Om Ordadskillelse og Skilletegn henviser jeg til Wimmer ..Runenschrift" S. Hil — 1()8. Paa Side a er Binderuuer skrevne to Gange, nemlig da ug ha i Ordet witadahalaiban. Om Binderuner jfr. Winuner Rauenschr. S. UiS.

Side a indeholder følgende Lidskrift-):

I Ti'aasscription og med Orildeliug:

ek wiwaR after • woduride witada-halaiban : worahto : r[unoR]. Forste Iia'kke ender mod woduri ng anden l.iegvnder med de.

') I'aii Peder Alis.sous Tid var, som luaii ser af luviis Tci^iiiiis;. Ikt lii;csaainep;et .slaaet l)ort

som nu. -) Om do imnkteredc Jiunor luuiyiso.s til det fiilgeiKh'-

SMAALENENES AMT.

f

Stenen har sikkert witada og ikke, som man tidligere læste, witaiga. Ord- foi-men ender med en Binderime af en sædvaidig d-Rnue og a. Der er intet Bevis for, at iga skulde kunne skrives saaledes sammen.

Om Runefonnenie, om disses Transscription og om de ved Runenie udtrykte Lyd skal her ikke nærmere tales. Disse Spørgsmaal behandles bedre i palæogi-a- phiske og gi-aminatiske Oversigter over alle ensartede Indskrifter. Her skal kun kort bemærkes følgende:

p betegner Halvvokalen w.

Y R betegner en r-L^-d, der er opstaaet af urgennansk tonende z og er for.skjelhg fra f^ r. Hofforj- kakler Y R for rent alveolært r, derimod [^ r for gingivalt r. Det alveolære r adskiller sig efter ham fra det gingivale (der er det sædvanlige eni-opieiske r) derved, at der har en mere hvisleude Lyd, og tillige derved, at Tungeiyggen ved dets Frembringelse er mere hævet op mod Ganen, hvorved den nærmer sig til /-Stillingen (Arkiv f. nord. Filol. I, 41 — 43). Noi-een holder derimod Y R f^>i' et palatalt r, [^ r for et dentalt.

Y f var i alle Lydstillinger den bilabiale tonlose Spirant. M d betegner mcllcui Vokaler den tonende Spirant <i.

h betegner i worahto den gutturale tonlose Spii-ant, der i nht. Naclil betegnes ved ch. Om Udtalen af h i halaiban se i det følgende.

b niellem to Vokaler var den bilabiale tonende Spirant h.

Om Runefonneme bemærker jeg:

Runen for n har her Skraastregen ski-aanende nedad mod den Side, h\-orfra Skriften liegyudor. Demre Form forekonuner ogsaa 3 Gange paa Side h. Den er bleven ubrugelig i den kortere Rækkes Runeslaift, men forekommer ofte i LkI- ski-ifter med den hengere Rækkes Skrift, baade i og udenfor Norden. Se Winuuer „Runensrhrift" S. 10() Anm.: Henning Runendenkm. S. 9. Til de der næ^^lte E.xempler paa deime Forms Forekomst kan nu føies Opedal-Lidskriften. Fremdeles at Stontofta-Stenen i Blelång har 2 Gange n-Runen med Skraastregen slci-aaneude nedad nidd den Side, fra hvilken der skrives, 5 Gange derimod med Skraastregen i dell Ull idsatte Retning. Bjorketorp-Stenen i Bleking har 3 Gange den f(')rstnæ\^lte Fi)nii. 1 Gang den sidstnævnte. Dette SkiftÆ i Skraastregons Retning er vel foran- lediget ved, at den Retning, i hvilken der skrives (enten fra IidIic eller fra venstre), ofte skifrer, endog i en og samme Lidskrift.

Paa de to h-Ruuer, som forekomme paa Side o, er T\a:'rstregens StilHng ikke den samme. Ogsaa i denne Henseende kau Vaklen ellers paa\nses, endog i en og sannne Indskrift. Jfr. "Wimmer Runenschr. S. lOfi Anm.

I d-Ruueu i wodu- gaa de to Stave nede til høire ikke paa Stenen helt sammen, men de er kun forbundne ved en grund og ubestemt Tværstreg.

Herefter skal jeg gjemiemgaa Indski-iftens enkelte Ord.

ek betyder „j e g" ; derefter følger i Nominativ Na\niet paa Riuieristeren. Denne Ordform ek finfles umiddelljart foran et Navn ogsaa i følgende urnord. Lidslaifter:

1) Paa (iuldli ir.:e: fra (Tallehns nmidd.-Uiart f.nau hlewagastiR, der er

SMAACENENES AMI.

Navn paa den Mand, som har gjort Hornet; ek er ikke adskilt fra dette Na\ai ved Skilletegn, uagtet Lidski-iften ellers adskiller de forskjellige Ord ved Skilletegni.

2) Paa Strand-Stenen foran hagustadaR. der er Navnet paa den Mand, som har ladet Gravmindet gjøre.

3) Paa Valsfjord-Berget foran hagustaldaR, der er Navnet jjaa den Maud, som har skrevet Indski-iften.

4) Paa Varnnm-Stenen i Yerniland foran erilaR, Navnet paa den anden af de to Mænd, der har skrevet Rnuerne.

5) Paa den Benfigur, der skal viere fra Lindholm-Mose i Skaane, foran erilaR. der er Navnet paa den Mand. der har sla-evet Ennerne.

ti) Paa Kragehul-Spydskaftet foran erilaR. der er Navnet paa den Mand, som har skrevet Ennerne.

Fremdeles begynder Lidskriften paa Bracteaten Nr. 10 hos Stephens med ek „jeg". Derimod har jeg ikke læst dette Ord paa den gotlandske Etelhem- Spænde ').

Ordformen ik ,.jeg" staar umiddelbart foran Navn.

1) paa Eeistad-Stenen, hvor ik ikke ved Sldlletegn er adskilt fra wakraR. Na\met paa den Mand, der har skrevet Eunerne. uagtet wakraR fv adskilt fra det derpaa følgende Verbum ved Sldlletegn.

2) Paa Aasum-Bracteaten (Stejjhens Nr. 96) umiddelbart foran akaR. der er Nasaret paa den Mand, som har skrevet Ennerne.

Fremdeles findes „jeg" i forskjellige Former enklitisk foiet til eller stillet umiddelbart efter en Verbalform i folgende Indskrifter med den addste E;ekkes Euner :

1) hateka i Lind holm-Indskrif ten, d. e. heder jeg.

2) haitika paa Bracteat Nr. 57 Steph., d. e. heder jeg.

3) snuhekA paa Stentofta-Stenen i Bleldng. d. e. vender jeg.

4) AJhek paa Bracteat 55 Steph., d. e. eier jeg.

5) fAlAhAk paa Bjorketorp-Stenen i Bleking, d. e. skjulte jeg. Tfmiddidbart derefter læser jeg nu ikke hAdroAg. men efter Undersogclse af Stenen hAderAg. som jeg oversæ,tter „her jeg".

Naar ek paa Guldhornet og ik paa Eeistad-Stenen ikke er adskilt fra det folgende Navn, itagtet disse Lidskrifter ellers anvende Sldlletegn. er diMte et grapliisk Udtryk for Pronomenets proklitiske Stilling-).

Verl)alformerue hateka. haitika. snuhekA forudsætte for „jeg" Formen *el,-n. Dette 'cka forekommer i Frnord. altsaa kun eidditisk og har efter en Verbaltorm paa -e (-i) tabt sit e. Af '■eka er gl. svensk iol: senere irrJc opstaaet (Xorfcn i Arkiv I, 175 f. og i Pauls Grundriss I, 498). Formen icek bruges for ..jeg" i (Jrdets forskjellige Stilhnger. Urnord. *e/ia kan va^-e opstaaet af en idgerni. T^rfurm *c(jo»i, hvortil ind. ahnni og oldslav. azii med Hensvn til Udlydeu regelret svarer').

') .Tcg liar her (Tiaskr. C. Pliil. A'!!, 24G) eftev Haigh læst mkmrla. Noreon 05; Kock læse der- imod ekerla. Pna dette Sporgsmaal gaar jeg lier ikke iiul. 2) Buvg Runenschr S. 20 Anm. 2. ») Aiulerledes Pnigmaiin Grundr;.<i8 d. vgl. Craiuin. II S. 808 § 1.10. 1. .TiV. Falk Arkiv III, ISd.

(Trjkl 13 Mal 11-01 )

SMAALENENES AMT.

Ohtysk ihha, ihcha synes ikke, som nogle mene^), at være etymologisk identisk med luiiord. *e]ca; thi til iimord. staina svarer oht. sieiti, og ihha, ihcha gjengiver lat. egomef, ikke ego. Oht. ihJia er forstærket ved et enklitisk -«.

Formen ek knude som selvstændigt Ord være opstaaet af en Grnindform *e(jo\ jfr. f. Ex. godagas i Yalsfjord-Indskriften, hvor Endelsen -as sands^^llig er opstaaet af en Urform -osso. Men naar Formen ek ogsaa brnges prokUtisk, kau den neppe i denne Stilling være opstaaet af en idg. Grundform ego-; thi o maatte vel have holdt sig som a, hgesom o i Udlyden af et Forled i en Sammensætuing. Snarere sjiies Forholdet mellem de to imiordiske Former ek og -aka at tale for, at ek er opstaaet af en idgenn. Fonn "'eg (uden efterfolgende Vokal), der i det idgerm. Ursprog har hørt hjemme foran tonende Lyd. Ogsaa gllitaii. esz, htau. asz, armen, es fonidsætte en Grnindform, der endte paa Consonant. En idgerm. Gi-undform *eg-om kan foi-holde sig til *eg som ind. id-am til lat. id, ind. Iv-am til lu (Kluge i Pauls Grundriss I, 394). Lyngby (i Tidski-. f. Philol. X. 81) og Bremer (i Zeitsclu". f. deutsche Philol. XXII, 249) har derimod formodet, at ek „jeg" er paavu-ket med Hensyn til sm Udlyd af mek „mig".

Om i i Fonnen ik skal tales under Reistad-Indskrifteu.

Noreen (i Pauls Grundriss I, 498) forklarer a i fAlAh-Ak og i J3'dsk nk af en indogerm. Form ■cgom, hvortil han ogsaa henforer oldslav. azii. Jeg er tilboielig til at opfatte fAlAhAk paa følgende Maade. Det er opstaaet af "'falhek; jfr. Aihek. I den oldisl. Fonn falk (som jeg ogsaa har læst i en vestergijtsk Indskr. hos Toriu III S. 24) er e svimdet. Mellem falhek og falk Hgger en Mellemform med en reduceret Vokal '■falh'k. Demie reduccrede Vokal blev farvet af den forudgaaende fuldo Vokal til a. Jfr. en Skrivemaade med pigre Rimer som krimtduf å. e. Grhmdf.

I PronomrMiet „jeg" lindes g kun i én ludskrift med de æklro Runer, nemlig i hAderAg i den sene Bjorketorp-Lidslaift^).

Jeg antager, at g i hAderAg er opstaaet af ek. Modsætningen til fAlAhAk foiklarcr jeg deraf, at ek i det sidstuæ\^lte Ord er foiet til en eustavelses Fonn, i hAderAg tlerunorl tU en Vokal, som ikke havde Hovedtone, i en flerstavelses Fonn. Den sannne Forandring af k til g findes ved oldislandske Fonner, f. Ex. i God. reg. af Sæmuudar Edda. Saaledes bl. a. ge)-fjiga GuSr. II, 11; cidliga Gu6r. III, 8; myndign Helg. Hjyrv. 42 og fl. i Modsætning til niitica, knaka o. s. v. Z; er altsaa her blovet uforandret efter en stærkt betonet Stavelse, men forandret til g efter en svagt betonet').

') Noreen i Ai-kiv 1, l~ri og i Pauls Grundriss I, 103 og Johansson i Bezzenb. Boitr. XVI, 16G, Brugmann Grundriss II, § 439. 1.

2) Paa Kragehul-Spydskaftet kan man ikke med Bråte og Noreen læse haitega som ét Ord, thi det Tegn, de har læst som Endelsen -ga i haitega, staar 3 Gange sammen og efter Mellemkomst af 4 Runer endnu en Gang. Dette Tegn (som ogsaa foi-okommer paa Bracteat Nr. 19 Steph.) maa derfor paa Spydskaftot sikkert opfattes ikke som sprogligt Led af Ind- skriften, men som magisk Tegn, og Verbalformen er haite, ikke haitega.

') Noreen (Gesch. d. nord. Spr. § 161, 1) forklarer (/ i ouorsk svg, jrittay som opstaaet af idg. gh, hvortil h i ind. aham svarer. Men dette forklarer ikke det ovenfor paaviste Forhold mellem -g og -k paa Bjorketorp-Stenen og i Cod. reg. af Sæmund. Edda.

Norgoi lodskrtfter mod de æltlrc Ranor, *

1. TUNE. 10 SM4ALENENES AMT.

Vokalen e er i Ordet for „jeg" fællesgermansk, men er i Vestgermansk paa (le fleste Steder tidlig bleven fortræugt af Formen med i. Formen ec fore- kommer dog gjentagne Gange i en tydsk Uaabsbekjendelse, der findes i et Haand- ski-ift fra de forste Aar af det Ode Aarh. og som efter Sclierers Formodning er skreven i 772 eller uoget senere i Fulda af lioitydske Mmike for en saksisk Kreds. Af dette oldsaks, ec kan nedertydsk eJc i 14cle og 15de Aarli. (Tiimpel Paiil-Braime Beitr. VII, 30) være en Fortsættelse (Bm-g Runeninschr. S. 21). Derimod betragter Ljnigby (Tidskr. f Philol. X, 82) e i nynordfris. eJc (Lyngby Nordfrisisk 8. H(), ■))]) %astnok med rette som en ny Ud\ålvling.

Ogsaa i historisk nordisk Sprog kan et Navn forekomme i Appositicm til eJc ,.je°""- Saaledes f. Ex. Lokasemia (1: l>i/r.slr elc l;om pessar licdlar til Loptr um langan ver/; Dipl. Norv. I Nr. 70: gerer ek Aruhiorn a Heimnesi mitt testamentum.

wiwaR er Mandsnavn i Nominativ af en Stanmie iviwa-. Hankjøusstammer paa -a. der s\-are til Stammer paa -o i Græsk, Latin og flere idgerm. Sprog og forudsætte Shmiuier paa -o i det idgerm. Fællessprog, danner i LTrnord. regelret sin Nom. sing. ])aa -aR, Accus. sg. paa -a, Gen. sg. paa -as og sin Sanunen- sætningsforui paa -a. Allerede Sammenligningen af disse Casnsformer indbyrdes og navnlig Henvisningen til Accnsativformen samt til andet a i hahaisla paa Mojebro-Stenen viser, at a foran Nominativsmærket r f. Ex. i wiwaR ikke kan varre indskudt, saaledes som a i Middelalderens Noi-sk, navnhg i 14de Aarh., foran Nominativsmerket r, f. Ex. i aslacar paa en Sten med yiigre linner fra kristelig Tid ved Tosc i Smaalenene, eller som i piufar i skaauske Lov. At a foran r ilcke er indskudt, ser man ogsaa af f)ewaR Torsbjærg og Valsfjord, thi en Form /■'/lerø/; er uantagelig. I arnord. Lidskrifter findes a foran Nominativsmærket r efter hvilkensom- helst Consonant, ligesaavel efter Explosivlyd som efter Liqvider, Nasaler o. s. v. I Nom. -aR, Acc. -a, Gen. -as, Compos.-Form -a findes a ikke bli it i de Inilskiitler, der anvende et VokaHndskud analogt med det i worahto og halaiban paa Ttme-Steuen (se i det følgende) anvendte, men ogsaa i Lidskrifter, der ikke anvende et saadant ^'ijkalindsktid.

I Nomin. '. les a foran -R i alle de ældre nordiske Lidskrifter iiumI dm la'iigeru Kaikkes Runer, og det mangler forst i Lidskrifter, som ved andre Minker vis(>, sig at være fra en senere Tid. Saaledes i hAfiuwulafR Istaliy, hAJaiwolAfFi og hAfiwolAfR Stentofta. Jfr. mine Bemærkninger til Fonnaas-Iudskriften. ]\[eu i Accus. har I-;taby-Stenen endnu hAriwulafa, Gommor-Stenen hAfiuwokfA.

Imellem den p;ui Istaby -Stenen forekonunende Nominativforin paa -r uniiddelbart efter en Consonant og den ækh-e Form paa -aR med fuldtoneude kort n maa der ligge en Form paa -an med reduceret a. fet lader sig neppe sikkert bestemme, i hvilke Lidskrifter a i Nominativeiidolsen -hr betegner et fnldtoncnde a, og i hvilke det betegner et reduceret a. Kun metrisk Form kan her mulig give os Veiledning. Herom skal jeg tale i det folgende.

Urnordisk har bevaret det korte o, hvilket det idgerm. Fæ-Uess^irog havde i Endestavelser foran s og m, som a. Derved staar Sprogi>t i dt^ ;uldste nordiske Runeindslvrifler paa et opriudehgero Trin ond alle andre germanske Sj)rog, som

SMAALENENES AMT. H j TUNE

^■i kjende i sammenliængende Mindesmærker. Endog i Gotisk er dette a blevet sj^ukoperet.

Men ogsaa de Malbergske Glosser til den saliske Lov har bevaret dette a: focla „Fngl" (Kluge i Pauls Gnmdriss I, 365). Og Finsk vidner i mange Laanord fra Germansk om, at det germanske Sprog, fra hvilket disse Ord er laaute. havde bevaret Endestavelsens o i de Casusformer, som i det idg. FæUessprog endte paa -s og -m. F. Ex. finn. ansas Bjælke = got. atis, oldn. ciss; lidta Gnid = got. gulp, onorsk goU, gull. Se herom Thomsen „Den gotiske sprogklasses uidflj^delse på den finske", na^Tilig S. 73 — 78. De finske Ord paa -as er snarest laante fra Gotisk paa en Tid, da dette Sprog endnii ikke havde kastet a foran Casusmærket s bort. Om Spor af dette a i senere nord. Betoning se Kock Arldv Vil, 364.

Det iimord. Casusmærke -r er opstaaet af z (tonende s) og Y liar tid- ligere betegnet Lyden z. Hvor tidlig Overgangen fra ^ til fi har fiindet Sted, lader sig ikke bestemme. Men at Lyden paa den Tid, da Time-Steuen og Yamiun- Stenen blev reiste, var r, godtgjøres ved [afteJR paa Side h af Time-Stenen, ubaR Vanmm.

Allerede i fællesgermansk Fonn var z (tonende s) Form for Nominativs- mærket. Dette ^ er i Gotisk blevet til s (tonløst s). I Indski-iftenies Tid har tonløst s ikke været brugt som Nominativsmærke i nordisk Sjirog.

I wiwaR laa Hovedtonen paa første Stavelse. Efter Verner (Anzeiger f. doiit^jch. Alt. VII, 12) blev i Urnord. de tostavelses Ordformer med kort Eude- stavelse, der i historisk Nordisk er blevne reducerede til enstavelses, udtalte med exspiratorisk og chromatisk Accent forenet paa første Stavelse. Dette gjælder Ordfomier med lang første Stavelse. I dem var anden Stavelse nbetonet. I tostavelses Ordformer, som i liistorisk Nordisk er ble\Tie reducerede til enstavelses, og som havde første Stavelse kort, blev anden Stavelse \åstnok er':"ig udtalt med svag Bitone, medens den var nbetonet i en Form som *u-olfaii ,X i\".

Et Deminutiv af Na\Tiet wiwaR har vi i Veblimgsues-Indskiitten: eirilaR wiwila. Personnavnie af samme Stamme forekomme hos andre germanske Folk; men Navne, hvis Stamme i Fællesgennansk har begj-ndt med wiw-, er ildce i alle germanske Sprogarter lette at adskille fra de giamdfoi-skjellige Na\Tie, hvis Stamme i Fællesgennansk har begyndt med tvib- (som oldtysk Wibo, Wipjw). TH saimue Stammesom m-nonl. wiwaR synes at hore det forst afMimch sammenlignede Alavivus, Navnet paa en gotisk Hærfører ved Donau, Amm Marcell. 31. 4, 1. Uagtet f (u) af m-- genn. b forekommer i Indlj-d ved vestgotiske Na^^le, kau mnlig ogsaa sammenlignes Vivmdus Mansi conc. Tom. X, p. 509 E. (Dieti-ich Blekinger Inschr. S. 26); Vivi (abb.) Aar 1002, Esp. sagr. Tom. 36, app. n. 7 (Stark Kosenamen S. 301); Vivanes Biskop af Barcelona Aar 991 (Førstemann). Dog er Formerne Vivmdus og Vivanes stærkt romaniserede ; Vivendus mnhg endog romansk Nyskabuing. Om ogsaa frank, eller saks. Uiuerus d. e. Vivltere. fra omlmug 900 (Dietrich Germania N. R. I, 78 f.) horer hid, er meget usikkert, da u i Indlyden her kau være opstaaet af 6. Det urnord. Navn wiwaR hører maaske, som Biu-g (Rimeninschr. S. 126) har formodet, til got. weihan „kjæmpe", onorsk vega, viga. I dette Tilfælde er Stammen wiwa- ifølge den af Sievers gi%Tie Lydi-egel opstaaet af 'Hvigwå-. Stammen tcitva-, af

I. TUNE. 12 SMAALENENES AMT.

*tvi(jtcå-, kimde mxilig ogsaa nænnest liøre sammen med det gotiske Adjektiv iceilis „liellig". Skiftet af h med gw (w) har ifølge Verners Lov sin Grund i, at der paa den fri Betonings Tid har fundet Sted et Betoningsskifte ved den her omhandlede Ordstammes forskjellige Fremtrædelsesformer (i Casnsformer, Afledning eller Saumiensætning). De oldtydske Na\aie Wiho, Wlhing, Wihenzo (se Forste- mann) samt -tcth som andet Led af oldtydske Mandsna\Tie høre vistnok til ivih „helHg". De i historisk nordisk Sprog forekommende Personna\Tie paa -v(h\ -vir mase, -vi fem. (f. Ex. Randvér, Olvir, Pyrvi) forklarer jeg af lu-nord. Former paa -icllian, -wehait m., -wJim f., ikke. som Enkelte har antaget, af ivitvan'^).

Snarest har vel wiwaR langt /; thi kort i vilde vel ved Indflydelse af det følgende a være blevet til e.

Xa^aiet wiwaR sjaies at være tabt i historisk Nordisk. Overhoved er det m-nordiske Forraad af Persoimavne meget forskjelhgt fra, det historisk nordiske, og de nrnord. Personna\Tie, som ildve gjenfindes i liistorisk Tid i Norden, svare ofte til eller er beslægtede med Na\nie hos Goter eller Sydtydsker.

after betyder ,,efter". Gotisk har i denne Betydning ikke et fomielt til- svaroudo Ord, men bruger o/ar ..eiter". Derimod er after i Form og Betydning samme Ord som ags. ce/ler, eng. a/ler, ofris. efter, osaks. og oht. a/ter, aftar. after udgaar ^-istnok fra en førgerm. Grundform *apter, der er dannet ved samme Suffix som lat. stipler, propier og il., gr. a'-;p. I den førgerm. Form '*apfcr er det o. som fremtra'der i gr. ajrc, s^mkoperet mellem jj og /; jfr. lat. .mhter i Forhold til gi-. ui:o'. .Vndi-e forklare after som opstaaet af en forgerm. Form '-'apferi. Men denne vilde vel i Uruord., som Dr. Torp bemæi'ker, have givet '-'afiir, da idgerm. -eti i Præs. Indic. 3. Ps. sing. bhver til nrnord. -ip (bAriutif» paa Stentofta-Steneu).

Om Formen [afte|R ]iaa Side h af Tune-Steuen skal jeg i det følgende tale.

Historisk oldnordisk rf/ir, i nord. Indskrifter med de yngre Runer tildels skrevet med it {o/Hr, aiffiit o. s. v.) synes ikke at kunne være formelt identisk med nrnord. after. fafteJR. Thi e i after niaa i historisk Norrlisk, hvis Ordet er bevaret her, være faldt bort og kan ikki' have holdt sig som et i, der virker Omlyd. Dr. Torj) miuder mig med Hensyn heiiil nm iilchi. Jfigr „Yver". Mod at (pf/iit, cf lir formelt sktddc; være sanune Ord som after paa Tuue-Stenen, taler tigsaa den Omstæudighcd, at æ/fijt i de u^ldste Sprogmindesmærker i Regelen Ivun bruges som pra^positionelt Adverbium, ikke som proklitisk Præposition. Se min Afhandling om Røk-Stenen S. 117, 124; Slevers i Paul-Branue Beitr. V, 479—481)2).

Derimod maa (pfdii, ep/ir vise till)age til en uruord. Form *(ifleri. ligQsom ol(hi. yjir formelt hører sanmieu med det oht. Adverbium ubiri. eptir, uruord. *(ifleri forudsætter sandsynlig en iørgennansk Form *aplerei, der har iudeholdt den samme Locativform som gr. olkjt aixsX. Saaledes har Kogel i Zeitschr. f. deutsch. Alt. XXVIII, 118 f. forklaret oht. Adverbier paa -?'; miti, fitri, upmi, untari o. fl.'')

') Brenner mener, at wiwap i oldnorsk Furni .skuUlo IuhIo Vir. .Tcsj; kun ikke stotte dette

ved plionetisk Analogi. ') Dog allerede paa Kirkebo-Stenen (fra 9de Aarh.) »///« hniu. ') Derimod mener J. Schmidt i Kuhus Zeitschr. f. vgl. Sprachf. XXVI, 20 tV., at dette -/

egentlig hører hjemme i forstu Led af Sammcnsætninger, hvor det er bibeholdt fra et

idg. kort I.

fMAALENENES AMT. 13 1. TUNE.

En senere Foi-ni af after, [afte]R er vistnok Præpositionen AfatR paa Istaby- Stenen (cl. e. «///(), afatuR paa Gnrsten-Stenen (udgivet af mig hos Bråte Eunverser Nr. 164) med de yngre Runer, kanské fra anden Halvdel af Ode Aarli., mulig ogsaa aftn paa flere yngi'e Eimestene^).

I sanmie Betydning forekonuner aft i mange Euneindskiifter især fra 9de og 10de Aarh.; i senere Indski-ifter \ft og eft (udtalt e//), olcHsl. ept. At der har været en Udtaleform ajt og at Runeindskrif ternes aft ikke nødvendig maa betegne Udtalen ceft, tør bl. a. sluttes af oldn. al, der forbimdet med Accns. betj'der d. s. s. eptn og i denne Betydning vistuok er forskjelligt fra at = lat. ad. Oldn. at er vistnok i proklitisk Stilling foran \'isse Consonanter opstaaet af aft. Dette aft er neppe en fra aftn (Istaby-Steneus AfatR) et3'mologisk forskjellig Form, men det proklitiske aflB blev foran visse Consonanter til aft (f. Ex. aftn Hruald til aft Hroald), og Forholdet mellem of, iif og yfir kmide bidrage til at gjøre Formen aft mere brugt. Formen eft har efter Noreen faaet sit e fra eftir^).

Paa after følger woduride, der er Dativ af et Mandsuavu. Her er after „efter" altsaa forbundet med Dativ af den Dødes Navia. Derimod i Iiidsla-ifter med den kortere Rækkes Runer, som meddele, „efter" hvem en Sten er reist eller Rimer er ridsede, er „efter" overalt forbimdet med Accusativ. Saaledes allerede i mange danske og svenske Indskrifter fra Ode Aarh. og fra Tiden omkring 900. Ja endog i)aa Istaby-Stenen, der har Indski'ift med den længere Rækkes Runer, er AfatR forlnmdet med Accusativ.

IMcu i den gammelnorske og gammelsvenske Literatur findes dog „efter" i nær beslægtedo Anvendelser forbimdet med Dativ. Saaledes f. Ex.: fundnzst eftir peim hækr Flat. I, 247 L. 28; hennær arwæ aftir henni Vestgota 1. HI, 67; htisfru hans sitcer quær æpiir hanum Uplands 1. ærf. b. XXI, 1.

I oldengelske jMindeindskrifter forbindes „efter" regehet med Dativ ganske i samme Anvendelse som paa Tune-Stenen. Saaledes paa Falstone-Steuen i Northiun- berlaud (Stephens I, 456) med latinske Bogstaver: eomcer the settae ae flåer hroeth- herhlce hecun aeftaer eoniae; ved Siden deraf sanmie tidskrift med Runer og med Udt forskjeUig Retskri\aiing. hecun aefler leornae Dewsbury, Yorkshire (Stephens I, 464). aefler his breodera yselae Yarm, Yorkshire (Stephens HI, 100). Ligeledes forbindes deime Præposition „efter" i andre vestgermanske Sprog med Dativ.

Om Forbindelsen after med Dativen woduride skal jeg tale mere i det følgende.

At woduride er Dativ af en Mauds, ikke en Kviudes Navn, slutter jeg baade af deu tiltoicde Apposition witadahalalban og af Casusmærket -e. woduride

') I et Vers af Brago (Sii. Edda ed. AM. I, 250) forstaar Egilsson aptr som epfir og Geriiig forandrer det til ujA. Dette er usikkert, thi '//' kan i dette Vers være Præposition.

2) Det oldn. Adverbium tiftr, aptr „tilbage" svarer efter J. Schmidt og fl. formelt til urnord. after. Dette er formelt muligt. Men a/'tr svarer i Betydning til got. a/fra, og i Form kan det forholde sig til got. d/fm, som oldn. a/tan til got. aftami, on. oft til got. iijta, on. vel til got. wailn, on. min til got. meina, on. [>iit til got. påta o. s. v.

Noreen (Gesch. d. nord. Spr. § 21) identilicerer aft med got. afta. Dette fore- kommer Philipp. III, 14, hvor fiaim afta gjengiver "ci oir^ffo) og modstilles poei faura sind TOlJ sjXTrpoa&sv. Men a i Udlyden af Paasteds-Adverbiet afta (bag) er vel det samme som i inna (inde), tda (ude).

1. TUNE. 14 SMAALENENES AMT-

cr Dativ af en Hankjønsstainme paa -a, og Nominativ maa have lydt '^WodurJda/;. Ofisaa i flere andre urnordiske ludslirifter forekommer en Dativ sing. paa -e: waqe Torsbjærg-Dopskoen; wage Opedal; hite Varnum, og flere. Denne m-nord. Endelse -e, der tilhører Haukjons- og lutetkjonsstammer paa -a, har \-istnok langt e. Den svarer til -e, -/ med kort Vokal i historisk Nordisk og til -e med kort Vokal i vestgermanske Sprog, f. Ex. oht. icolfe, osaks. harne. Den er ^^stnok opstaaet af nrgerm. -*«/. Flere har ment, at demie germanske Dativendelse -'■'«7', nrnord. -e er opstaaet af idgerm. -oi og opriadeUg er en Locativendelse, svarende til Endelsen i gT. olxGL , Den urnordiske Form paa -e har i in (skrevet ni) waqe Torsbjærg Locativs Betydning.

I Grotisk danne Stammer paa -a sin Dat. sg. paa -a, f. Ex. iciilfa. Enkelte har ment, at denne er etymologisk identisk med den urnord. paa -e, hgesom -e i m'nord. haite svarer til -a i got. Jiaitada. Collitz (i Bezzenbergs Beitr. XVII, 1 — 49) mener derimod, at Dativendelsen m-nord. -e, oht. og osaks. -e af urgerm. *ui er udgaaet fra en idgei'm. Dativendelse -ui, medens den got. Dativendelse -a skal være udgaaet fra en idgerm. Dativendelse -0^).

Dativer paa -e blev i Urnordisk vistnok udtalte med Bitone paa Ende- stavelsen.

Forste Led af woduride, Stamme WodimM-, synes at være en Adjectiv- stamnie ivodn-, der har hørt sammen med old. odr „raseude, heftig, voldsom" (baade om Mennesker og om Kamp, Slag), got. ivods „raseude". Kluge (Stammbildung § 182) har formodet, at ogsaa ags. ivédo „rasende" ved Siden af ivod forudsætter i Mod- sætnuig til got. wods en Stamme ivodu-, af forgerm. wcith-. Dette Adjectiv forekommer ogsaa ollers i Personnavne. Forstemami opfører saaledes fra 8de til lOde Aarh. do oldtyske Navne Woto, Wodicho, Wodilo, Wodunc^). Ogsaa som første Led af et norsk Personnavn i senere Tid synes Adjectivet 6f)r „rasende" at forekomme. Prof. 0. Rygh gjcn- nug ojnnærksom paa OrixsfaiUid l-irl-id I)i])l. Norv. II, Nr. 848 (Aar 14G3), nu Olstad (udtalfc med tykt 1), i Øie i (-rudljraudsdalen. Orix kan v;i're opstaaet af *6drids, eftersom Jc ofte i Middelalderens Norsk tindes indskudt 1'iiran s.st. i Stedsnavne. I historisk Nordisk er w i Fremlyden faldt bort foran U. Jfr. worahto i tlet folgende.

woduride viser, at tostavelsos Stannuer paa -», hvis forste Stavelse var lang, i Urnordisk beholdt sit -u, livor de optraadte som forste Sammensætningsled. Saaledes lieder det ogsaa ginuhe . . . paa Spydstagen fra Kragehul, d. e. <jinnu-h.; men i ginoronoR paa Stentofta-Stenou er dette u gaaet over til o.

Andet Led af Mandsuavnet yNOdurtde. '^om.* Wodimi)aii er afledet af Verbet

') Heller ikko (V.llitz liiu- lost alle Vanskeliijlieder. Hvurlbr har Urnord. -e i haite, jtV. got.

huitadd, doi-iiuod -a i Nominativ af «-Staninan-, hvor (!ot. har -"? Hos Collitz tinder jef;

ikke dette forklaret.

Andre OpfatninRcr nævnes af Brugmann (irnndriss d. vgl. Gr. II S. 017. Imod

at fore den nrnord \)u,tiv paa -e tilbage til en idpjerni. Dativ paa -e (af -ei) eller AM. paa

-ed eller lustruni. paa -e taler nrnord. Noniiu. i)aa -a af H-Stamnier og uruord. swestar. ^) BurK (Riineninschr. S. 127j sætter forsto Led af woduride i Forbindelse med got. uofii

Nom. sg. f., wofijai Dat. .sg. f. (Stamme wopn-) „sod", om Lngt. Men dette synes baade fra

Betydningens og fra Formens Side at ligge fjærnere, ligosom denne Combination ogsaa

jiaa Gruud af do anforte tydsko Navue or niiudre sandsynlig.

SMAALENENES AMT. 15 1 TUNE

,.ride" og betegner „E.ytter". Deiine Nominalstamme er dannet ligesom oklu. -hilr af hita, -dr/fr af drifa, brjulr af hrjota o. s. v. Derfor maa i i woduride være op>itaaet af den idgerm. Diijhtliong ei. Mandsnavne paa -ri^, G-en. -i'ids er i lustori^sk nordisk Sprog ikke sædvanlige. 1 Grinmismål 48 forekommer som Odens- na\ai AlriAr (af rida at), hvori i efter Orddannelsesregleme maa antages for langt. Som Modstykke hertil har man dannet Odensna\Tiet Fråridr Snon-a Edda ed. AM. II, 472 og 5.55. Fra sen Tid har \\ AndrUr, Gen. Andrids (hvoraf And- rh)sey), i Kjalnesingasaga, h^-ilket Maudsna\Ti \astnok ikke er historisk. Disse Navne Atrh)r, FråriDr, Andrldr er dannede efter samme Piincip som det urnordiske Mandsna\ni ■"Wdrkir7r)ait, Dat. woduride, men tor neppe beti-agtes som Vidnesbyi-d om, at Mandsna%aie paa -rldaR, -ridr havde holdt sig uaf brudt fra Tiden for Vikinge- togene ind i den liistoriske Tid. Endnu mindre tør jeg antage dette ved Mands- navnet Gudridhcr i Dipl. Noi-v. II Nr. 617 (Aar 1411, Lærdal). Endridhcr, A}h)nAr, Gen. Eindri!)z (Dipl. Norv. II, Nr. 662, Aar 1421, Bergen) i norske Diplomer fra 14de Aarh. og senere holder jeg for yngre Former end Eindri&i, Gen. Eindri<)a. Heller ikke de i liistorisk nordisk Sprog hyppige Kvindena\Tie paa -rii^ tor jeg nn sætte i Forbindelse med imiord. Mandsnavne paa -ndan. Kvindenaviiene paa -ralj- er vistnok, som Gislason (Aarbøger 1868 S. 351 — 353 og Aarbøger 1870 S. 120 — 131) har ndvaklet, opstaaede af -fridr, som Mandsna%nie paa -rødr af -frødr.

Ved Sporgsmaalet om, hvoi-\-idt andre germanske Sprog har Navne, hvis sidste Led svarer til Stammen rlda- i woduride og horer til Verbet „ride", maa man se bort fra de gotiske Navne paa -rith, -rid, -ritus og -ridiis og fra vandaliske paa -rifh. Thi da e i Gotisk og VandaUsk gaar over til T, kau disse Na\-ne være opstaaede af Navne paa reda-, Nomin. -reps, og de har da intet med woduride at gjøre. Se Dietrich Aussprache des Gotischeu S. 71 f.; Bremer Paul-Braune Beitr. XI, 7, Anm. 1; Wrede: Sprache der Wandalen S. 68 f.; Wrede: Uber die Sprache der Ostgoten S. 88 f. Wimmer (E.imeninsclu-. 61 f.) og Hemiing (Rmiendenkm. S. 4 f.) forklarer den gotiske Indskrift fra Kovel i Volh3niien tilarids som et Navn, der betyder „d3'gtig Rytter". Demie Forklaring er vistnok phonetisk muhg, men al Sandsynlighed taler dog for, at tilarids er et Navn, der i Wiilfilas Spi-ogfonn skulde hede Tilnreps. Paa den ene Side har nemhg Angelsaksisk Mandsnavnet Tilred (Lib. vit. Dunelm. fol. 41 b). Paa den anden Side er det vist, at Stammen -reda hj-jjpig forekom i gotiske Navne (Bremer Paiil-Braune Beitr. XI, 9 f.), medens det er mindre vist, om et derfra forskjelligt -jvrfa tor anerkjendes i gotiske Na\me. EndeHg synes Betychiiugen af første Led tila- (jfr. got. gatils ejxa'.po^) at passe vel saa godt til redan som til ridan. Derimod forekomme hos andre gei-manske Stammer Mandsnavne, som sikkert synes at høre til Verbet „at ride", og at svai-e til nmor- diski> Navne paa -ridan. Saaledes er f. Ex. i 9de Aarhundred Mandsnavne paa ■nd. -rit ikke sjældne hos Sakserne. Se herom Førstemann i Kuhns Z. f. vgl. Sprachf. I, 506—512 og III, 319 f. samt Altdeutsch. Namenbueh.

witadahalaiban f(jrstaar jeg som et Substantiv af Hankjon i Dativ, der staar i Apposition til woduride. I det sammensatte Substantiv witada-haiaiban or andet Led lettest at forklare. Det maa betj^de det samme som got. gnldaiha (Stanune -nn) Kammerat (c;u[j.[jLa&7)TY)V, aujTpaf.uf/jr), egentlig den, som deler Brod

1. TUNE. 16 SMAALENENES AMT.

med en anden (mlat. companio). Samme Ord som det gotiske er olit. gahipo, fiileiho ,,sodalis". Det er tabt i liistorislc nordisk Sprog.

Oi-det er ved Snfixet -n afledet af Stammen hiaiha- (got. hhtifs, Accus. Plur. lihuhans: oldn. Mcifr, Nom. Plur. hieifar) Brød, Brødlov. Ordet er, ialfald tilsjme- ladende, dannet ligesom onorsk rimi Forti-olige (en som har Hemmeliglieder sammen med en anden), sinni Ledsager (en som er paa Reise sammen med en anden), o. s. v. Disse Substantiver synes paa Grund af sin Betydning oprindelig at have havt et Præfix, der har betegiiet „sammen". Dette finde vi ogsaa ved Ord i andre gei-manske Sprog, der i Betydning svare til de anførte nordiske Ord. Saaledes svarer ags. gernna, oht. Idruno i Betydning til onorsk rtini: got. gasinpjn til onorsk sinni, oht. gilanlo „Landsmand" til onorsk hindi o. s. v., hgesom got. gahlaihin (Dativ) til urnord. halaiban. Ogsaa i Nordisk er der Spor af tilsvarende Dannelser, der har indeholdt et Præfix med Betydning „sammen" ; saaledes onorsk granni = got. qarazna. De i Betydning tilsvarende Substantiver paa -n i Latin hideholde lige- ledes et Præfix med Betydning „sammen": conimililo, congerro.

Jeg antager ikke, at i halaiban Præfixet ga- ved phouetisk Shd er faldt bort, men at man til det usammensatte halaiba, hvor dette iudtraadte som andet Led af en Sanmiensætiiing, har overfort den Betydning, som egentlig tilkom *ga-JiIait)a.

Mangelen af et Præfix „sammen" er dog ved den her omtalte Gruppe af Substantiver ikke udelukkende nordisk, men forekoimner ogsaa i oht. Formationer som or-rfmo, not-siallo og fl. (Grimm Deutsche Gramm. II, 749 f.). Grundeu til, at Præfixet ga- mangler i witada-halaiban ligesom i' de anførte oht. Ord, soger jeg i en Trang til at undgaa Sammens;Dtninger, hvis ene Led igjen opfattedes som en Sammensætning. Tlii slige „Decomposita" er de germanske Oldsprog overhoved imod. Altsaa staar -halaiban i witada-halaiban ikke paa saumie Trin som det historiske Sprogs landi, rimi. sinni o. s. v. Formen råna (istedenfor '■grunn. jfr. grnnni) overforte man fra eyra-rnna.

halaiban er opstaaet af *hlaiban. 1 adskillige urnordiske Indskriftcr ind- skydes a nirlleui 1. r eller n og en anden Consonant. Saaledes: worahto Tune (men dohtriR). harabanaR (af 'hrabnaR); waritu Varnum. hAriwulafa; hAl)uwu lafR; hAeruwulafiR; warAit Istaljy. woUfR 2 (lange; APAgeu; bAriutii^; herAmA- Stentofta. bArutR; uf>ArAbA; hACPAmA-; APAgeu; fAJAhAk Bjorketorp. hAf>uwoiAfA Gommor. Denne Eiendommelighed findes altsaa i Sverige og det sydøstlige Xorg... Derimod anvendes den ikke i urnord. Indskrifter fra det sydvestlige og vestlige Norge. De eneste danske Exempler er asugisalas og agala lii-agehul.

Dette indskudte a er ikke et fuldtonende a, men en rediiceret Vokal. Dette viser sig af Skrivemaaden paa Istaby-Stenen, hvor et fuldtonende a betegnes ved H A, medens et reduceret a der betegnes ved f: a. Det fremgaar ogsaa deraf. at det indskudte a i halaiban ikke danner nogen Stavelse, saaledes som Versemaalet i det følgende vil vise os. Af tilsvarende yngre Fonner ser man, at slige ind- skudte reducerede Vokaler her, som i andre Sprog, periodevis dukke frem og atter forsvinde. At de er et hdet fast Element af Ordene, ser man ogsaa deraf, at de i nogle Indskrifter anvendes, i andro samtitlige ikke. Lignende indskudte Vokaler,

(Trjkl 30 Mai 1691.)

SMAALENENES AMT. 17 1. tUNÉ.

„anaptj-ktiske Vokaler", „ Svarabhakti- Vokaler" fiiides i maugfoldige Sproe;. f. Ex- Oldhoitydsk, Oskisk, finske Sprogarter o. s. v.

Naar en Vokal som i halaiba udvikler sig af den anden Consonant, bestaar dette deri, at denne Consonant bliver til den tQsvarende Sonant, efterfidat af en consonantisk Overgangslyd (Brugmann Grnmdriss d. vgl. Gramm. I, § 623). Men naar, saaledes som i worahto. en Vokal har ud^-iklet sig af den foregaaende Con- sonant, maa Stavelsen efter Brugmann have været ndtalt med „tvetoppet Accent" (med Circiuniiex).

Vokahndskuddet i worahto er ganske som i Oht., f. Ex. gauuornktos i Wes- sobrunner-Bonnen. I Lidskiifter med den kortere Rækkes Runer findes en Vokal ofte indskudt i samme LydstilUug, som i de urnordiske Indskrifter, men i hine er den indskudte Vokal oftest hg den nærmest følgende Vokal. Dog er Lidskuddet i banipar Lilj. 621, d. e. brodr, analogt med det, som forekommer i bAriuti|) Sten- tofta, bArutR Bjorketorp.

Skrivemaaden halaiban viser, at Ordet ikke blev udtalt saaledes, som Islæn- dingerne nu udtale Jd i Fremlyd, nemlig med tonløst /, men at der hortes to Con- sonanter. h var i Urnordisk sandsynlig, naar I, r, n fiJgte, tonlos Spirant.

Hvor Urnordisk i Lidlyd mellem tonende Lyd har b, d. e. den bilabiale tonende Spirant 6, er denne i det oldnorske Literatm-sprog regelret gaaet over til /, der i den senere Middelalder udtaltes som labiodentalt v.

I det forste Saumiensætningsled witada- er andet a Staramens udlydende Vokal. Jfr. hIewagastiR paa Uuldhornet ; walhakurne paa Tjurko-Bracteaten. Det første Sammeusætningsled witada- liar jeg i Tidskr. f. Philol. VU, 227 — 229 sammen- stillet med got. iiitof) n. (som forste Led tvUoda-) „Lov", oht. wizzot, tcizzod (der hos Otfrid er mase. Grimm Gramm. II, 254), osaks. icUal. iiiliif, ofris. ivytat. Jeg antog Ordets oprindehge Betydning for at være „Indstiftelse, Anordiung" og hen- viste særhg til got. draiihli-icitop «Krigstjeneste" (aTpaT£.'-x). Herefter antog jeg, at witada-halaiba har betydet „Kanmierat", oldn. lagstnadr, og vel nærmest „Krigs- kammorat". Men witada- kan, som Burg har fremhævet, ikke formelt nøiagtig svare til got. ivUoda-. Thi til dettes o maatte paa Time-Stenen have svaret o, ikke a, h\'ilket godtgjøres af sijosteR paa Side h. Jfr. ogsaa worahto og paa Side h Eudelsenie -OR og -ano. Desudeu kan sammenlignes Vånga-Indskrifteus haukoJjUR, livilket Na\ni jeg nu forklarer som nomen agentis af *hauJcon „jage med Høg".

Jeg holder nu witada- for at være formelt beslægtet, men ikke etpnologisk identisk med got. ivifoda-, og det kan mnlig i Betydning stenmie overens med dette. Snarest er Formen ivitaåa-, opstaaet af iviteda-, jfr. got. faheds (Biu"g Eimen- mschi". 128). I dette Tilfælde vil Ordet høre fonnelt til lat. videre; got. ivitan, tvitaida „se paa Noget, iagttage". witada- vil da indeholde samme Stamme som onorsk viiadr „udseet, anvist, bestemt"; f. Ex. Vaf|)r. 18: sa er peim vollr vitapr. En sub- stantivisk Brug af dette Participium forekonmaer i Gluma Kap. 7: ahr er hallair var Vitazgjafi, pviai hann vara aldregi fifrær ; Kap. 8 : eigi hråz hann Vilazgjafi. Dette Navn Vitazgjafi, som Gislason (Aarbøger 1869 S. 119) har sammenstillet med wilada-. betyder ..han som giver det, som er visst". Paa hgnende Maade kau witada- i witadahalaiban egentlig betj-de „det bestemte", «An^^isning'' og særhg

Norges Indskrifter med de ældre Raoer. v

1. TUNE. 18 SMAACENENES AMT.

liave været anvendt om det ved faste Bestemmelser ordnede Forhold mellem de Hirdmænd, som tjene den samme Høvding, jfr. got. drauhliicitdp og onorsk hirdlpg.

Mindre sandsynligt forekommer det mig, at witada- skulde have kort a i anden Stavelse^).

Efter den i det foregaaende nævnte Opfatning er første Led witada- at forståa substantivisk, saa at witada-halaiban betyder ,,Lags-Fælle", d. e. ham som havde været Vivs Kammerat i et ved faste Bestemmelser ordnet Samfund (d. e. sand- synHg i en Høvdings Hird). Det historisk nordiske Sprog vilde i en hermed logisk ensartet Sammensætniug som første Led heller bruge en Genetiv end Staimne- formen. Ved den givnc Forklaring kan det af Formen witada- ikke sees, hvilket Kjøn Ordet tilhører ^j.

Da witada-halaiban staar i Appositiou til woduride, maa det være Dativ. Af denne m-nord. Dativform paa -an ved w-Stammer af Hankjøn har den liistorisk Tids nordiske Fonn paa -a udviklet sig. En Mellemform med nasaleret a har holdt sig luniddelbart efter Vokal endnu i Ode Aarh., saaledes som Accusativ- formeme Jirua paa Kirkebø-Stenen fra Færoerne og aa paa Frerslev-Stenen i Sjæl- land -vise. Den urnord. Endelse -an i Dativ stemmer etymologisk overens med den ags. paa -an (f. Ex. hanan) og den fris. paa -a. Ogsaa i Oldsaks, forekonuner tildels -an (Paul i Paul-Braune Beitr. IV, 360). Dorimod afviger den fra den got. og oht. paa -in (got. lianin, oht. henin).

Den urnord. og ags. Endelse kan lydret svare til den græske Endelse -ovt (f Ex. 7£'!tov'.), og den er mulig bevaret fra en førgerm. Endelse -onP).

Men Stammeformen paa -on, germ. -an hører dog opi-indehg kun hjemme i Acc. sg., ikke tilhge i Gen. og Loe. sg. Det synes derfor rimehgere, at Stanune- formen paa -an, som Nordisk og Frisisk-Engelsk viser i Dat. og Gen. sg., til disse Casus er bleven overført fra Accus. indenfor de germanske Sprogs særlige Udvilding.

]\ren hvad enten den forgermanske Form for Dat. sg. ved «-Stanuner af Hankjøn er at sætte alene som -eni eller dels som -eni, dels som -nni, forudsa^ttes ved begge Opfatninger her et Locativsuffix -/.

') Bvirg (Runeninsohr. S. 128) bemærker: „Endlich stelit, es ubevhaupt fcar nicht fest, dass das a indogennanischer lilnge entspricht; witada- kaun eine bildung wie p(oTO- sein, odtr auch im ablautsvertialtiiissc zu ritoila- stehen, voraiisgesetzt, dass rifodii- weder das parti- cipium 7.n ciiicm 'ri.fon (Leo Meyer § 12n, § 459) = ags. witinn noch zum schwachen verb ritaii (Moller PBB. VII 478 anm.) ist. Kremer PBB VIII 431 hat in lifoda eiiicn iilteren coiisonantisclien stamm „i-i/dd- n. vdji.Ov, lex" vermntet und der genusweclisel wie das scbwanken zwisclien urgcrm. ft nnd S verleilit dieser verrautuug einigo walirsclieinlicbkeit". Men gr. ^f'oTOC er vel afledct af en Nominalstamme |^to-. Og atgot. iivYo/; erafle' det af 'wiloii, bliver dog vel det sandsynligste

Hollandsk iivt f „Lov", pl. m-f/cn, forklarer Moller (Paul-Branne Beitr VII, 878) af en Grundform 'wiladå

'-') Man kan sporge, om ikke witada- kan forstaaes adjectivisk, svarende i Form til Stammen i oldn. viUu))-, af *wilé<)(i-. Oldii. rifii()r betyder „anvist, bestemt, viss"; f Kx. Iiuiis ir mer mi riin rifii/l Eiriksm., ham venter jeg nu vist. Kunde witada-halaiban lieroftor opfattes som „en fast anvist Kostkammerat", sammensat som f. Ex. oldn. iiiii/lamh ? Denne Opfat- ning forekommer mig mindre sandsynlig. Thi ved den udtrykker witada- et Begreb, der ikke synes at kunne have været sun Artsmærko saa betegnende for halaiba. at man skulde vente at findc det som første Sammonsætningsled forbundet uumI dette.

') Jfr. Kaufliuann i Puul-Brauiies Beitr. XV, 561.

SMAALENENES AMT. 19 1. TUNE.

Trestavelses Ordfonner, der i det idgenn. Fællessprog endte paa -/, har i Urnordisk mistet sit i (Kluge i Panis Gnmdriss I, 360).

Ligesom historisk nordisk Sprog for Dativ og Gen. sg. af Hankjøusstammer paa -}i havde samme Fonn paa -a, saaledes liavde ogsaa Urnordisk Ugesaavel i Gen. som i Dativ Endelsen -an, saaledes som f. Ex. Genetiven f)rawiqan paa Taniim- Stenen i Baahuslen ^-iser. ^en i Gen. liar i det idg. Fællessprog Casussiiffixet været et andet end i Dativ og Locativ.

worahto er Præteritimi Lidic. Iste Ps. Ental og betyder „gjorde, for- arbeidede". Saaledes har Munch forklaret Ordet. Det tilsvarende Verbiim er i Gotisk waurTcjan, der i Præt. Indic. 1. Ps. Ent. heder ivaurhta (udtalt uorlita); oht. wurchan, uurJceti, Præt. ivorahta, icorhla; ags. icijrcean, Præt. worliie. I Gotisk betyder Vei-bet „\-irke, gjore, frembringe, foranstalte". Det tilsvarende Verbum i Oldnorsk er yrlcja, Præt. Indic. 1. Ps. Ental orta. Dette Verbum bruges i det isl. Literatiirsprog med Object kun om Markarbeide og om det at gjøre Vers. Hvad her paa Tune-Stenen er udtrykt ved worahto, udtiykkes i Rimeindskrifter fra den kristne Tid ved Præteritnm af gera. F. Ex. nilculas allasim Jcerpe runar paa den ene Tose-Sten i Smaalenene.

Den tU worahto svarende .'idje Person forekommer i følgende to Lidski-ifter med den længere Eækkes Runer: wurte paa Tjurko-Bracteaten fra Bleking (Stephens Nr. 28) med Objectet runoR: erte paa By-Stenen fra Sigdal med Objectet J)at d. e. dette Mindesmærke. Dertil svarer urti (uden Object) paa Solvesborg-Stenen i Bleking, hvis Indskiift viser en Blanding af den længere og den kortere Eækkes Runer. Endehg har Indskriften paa Etelhem-Smykket fi-a Gotland wrta (hvor Andre læse wrtaa), In-ilket jeg har opfattet som 3dje Person, medens Kock og Noreen forklare det som Iste Person. I alle disse Indskrifter betegner Verbal- formen ..gjorde, forarbeidede".

worahto har bibeholdt w foran o, medens dette er faldt bort i By-Steuens orte. Ved sidstnævnte Indskrift skal jeg tale om Tiden, da w i deime LydstiUing faldt bort. worahto har bibeholdt det iirgermanske or, der enduu fiudes i Oldisl. orla. Om Forholdet til ur i wurte skal jeg tale ved By-Stenen. Endehg har worahto bibeholdt den tonlose Spirant h, der mellem r og t allerede er faldt bort i Tjurko-Bracteatens Sprog.

I urnorcUske Indskrifter har det svage Prætentum i Indic. i Iste Person Endelsen -o. worahto. Ligesaa tawido Gxildhomet ; faihido Einang. Denne m-nord. Endelse -o svarer lydret til den oldnorske -a (worahto = onorsk orla). Jfr. umord. runoR = onorsk riinar; urnord. -osteR (i Superl. Nom. pl. m.) = onorsk -ashr. Uriuird. o er her A-istnok langt og kimde tydret svare til got. o. Saaledes svarer lu-nord. -or i Nom. Acc. Flertal og i Gen. Ental af o-Stammer til got. -os. Men i Iste Ps. Ental af det svage Præteritnm har Gotisk Endelsen a, ikke o. Dette a kan ikke lydi-et svare til umord. -o; got. faicida kan ikke formelt være identisk med Guldhornets tawido. Dette har allerede Munch paa^dst.

Flere har ment, at Gotisk her staar paa et mindre opriudehgt Tiiu end Urnordisk og at den gotiske Foitq paa -a {tawido) er laant fra 3dje Person, hgesom Endelsen i eller e i Middelalderens Norsk overfores fi-a 3dje Person til Iste Person.

3*

1. TUNE. 20 SMAALENENES AMT.

Endelsen i nmord. worahto, tawido, faihido forudsætter efter Fleres Mening en forgermansk Endelse -tom, der oprindelig skal have tilhørt Aorist, ikke Perfectiim. Men den Mening, at Vokalen i den Endelse, som første Person Ental af det svage Præteritiun har i Gotisk og Vestgermansk, sknlde være overført fra tredje Person, niaa A^stnok opgives paa Grund af den Forklaring, Collitz har givet af disse Former. Han forklarer (i forste Hefte af the Amer. Jonrn. of Philol. EX) 1. og 3. Ps. sg. af det svage germ. Præteritum som oprindelig tilhøi^ende Perfectiim i Medium; saaledes f. Ex. ofris. clede, ags. dyde, osaks. deda, oht. teta af idg. dhedhai = oind. pf. med. dadhé. Endelsen -da i Hovedmassen af Verberne il. og 3. Person, ældre -pa (i Jcunpa) er efter ham opstaaet af førgei-m. -tai, der oprindehg kun hørte hjemme i 3. Ps. og derfra er overfort til 1. Ps., som tidligere havde Endelsen -ai. Udlydeus -ai er i Gotisk lydret blevet til -a. I Gotisk kan første Persons Endelse -a efter CoUitz altsaa ikke have fortrængt en ældre Endelse -o.

Collitz tOtræder den Forklaring af Endelsen -o i mmord. worahto, tawido, faitiido, som Gislason i „Aarbøger" 1869 S. 127 — 129 har fremsat. Efter ham skal dette o være opstaaet af -au og til Præt. Indic. være overført fra 1 Ps. Præt. Conj., hvor Gotisk har Endelsen -au. Gotisk skulde altsaa her staa paa et oprin- deligere Tnn end de ældste Euneindskrifters nordiske Sprogform.

Denne Forklaring af -d i worahto synes dog Udet sikker. Det er over- hoved langt .sjældnere (skjønt der kan paavises Exempler derpaa), at Conjimctivs Form paavirkor den meget hyppigere bragte Indicativs Form, end omvendt. Des- uden vil det være et sjældent Phænomen, hvis der, istedenfor Lighed i Form mellem 1. og 3. Person, senere er indført for 1. Person en Form, der er foi"skjellig fra 3. Persons, selv om denne Forandring har frembragt Lighed i Form mellem

1. Ps. Ind. og 1. Ps. Conj.

I Gotisk har det svage Præteritum i 2. Person sg. Endelsen -(d)es. Denne svarer sandsjTihg til den oind. seciindære Endelse i 2. Ps. sg. med. -tMs. Altsaa sjTies got. 1. og 3. Ps. uanrhla efter sin Opriudelse at være Perf. Med., 2. Ps. tvatirhtes derimod Aor. Med. Men i 2. Ps. sg. har Oht. sædvanhg Endelsen -os, f. Ex. l-csnahtons i BenedictineiTegelen. Det lange o findes i Alemann. ogsaa i 1. og 3. Ps. phir. : suohton „vi, de søgte" (Kiigel i Zeitschr. f. Gymn. 34, 407). Slevers fonnoder (Paul-Br. Beitr. IX, 562), at dette i det svage Præteritums Endelser optrædende Skifte af e og o i sin Oprindelse grunder sig paa Hovedtonens forskjellige Stilling, og han holder -o i de urnord. Former af 1. Ps. worahto o. s. v. for at være i sin Oprmdelse identisk med det lange 6 i oht. Former af 2. Ps. f Ex. J:csiiaJdoos.

Det synes mig muhgt, at Urnordisk engang i 2den Ps. ikke blot har havt en Fonn svarende til oisl. -er, -ir, got. -es, men ogsaa en Form med langt o som i oht. -os. Derefter kunde for 1. Ps. være dannet Fonnen -*on senere -o (som fore- ligger i worahto o. s. v.), Ugesoin man i Oht. tildels har overfort det lauge o &•&,

2. Ps. sg. til Flertalsformer og ligesora man i Græsk ifølge J. AVackernagel (Kuhns Z. .")(). 307) ofter 2. Ps. -Q-^; i Aorist (= oiiul. -fhas) har dannet 1. Ps.-9-Tfjv. Vokalen 0 i worahto vilde efter denne Forklarmg i sin Oprindelse tilh<n-e Aor. Med., medens Endelsens -a i got. waurhta oprindelig har tilhørt Perfect. Med.

SMAALENENES AMT. 21 1 TUNe

lalfald har Endelsen -o i worahto itke noget tilsvarende i nogen ikke nordisk Form af Præt. i Iste Person og er derfor betegnende for Time-Lidskriftens nordiske EiendommeUglied.

Af det Ord, som liar fulgt efter worahto, er kun tilbage det øverste Stj^kke af første Rune, nemHg det øverste af en ret Stav til bøire og det øverste af en til venstre dei-fra nedad skraanende Sidestav. Eimen synes efter sin Form at have været r. Munch antager med Rette, at her Objectet stod, og at det har været Ordet for „Runer". Dette maa have været skrevet runoR: jfr. wurte runOR Tjurko, runoR waritu Vamiun.

ludsla-iften paa Side a er altsaa :

ek wiwaR after • woduride witadahalaiban : worahto : r[unoR]

Ordret oversåt:

„Jeg Viv efter Vodurid Lags-Fælle virkede Runer".

Eller friere:

„Jeg Viv gjorde disse Runer til Minde om min Krigskammerat Vodurid".

Runeristeren taler i den her behandlede ludskrift i første Person. Til Vei-bal- formen, der er sat i første Person, er ,,jeg" med Navnet i Apposition Subject. Det samme er Tilfældet i de ovenfor ved ek anførte urnord. Indskrifter fra Gallehus, Strand, Valsfjorden, Varnum, Lindholm, Kragehul, Reistad og paa flere Bracteater. I andre ovenfor anførte m-nord. Indskrifter, i hvilke Rimeristereu taler i første Person, staar „jeg" ikke foran et Personnavn, men er føiet til Verbalformen. Ogsaa i Einang-Stenens Minrleindskrift taler Runeristeren i første Person, saaledes som Verbalformen (faihido) ^■iser, men Pronomenet „jeg" er her ikke særlig udtrykt.

Dette at den Person, som affatter en Indskrift, taler i første Person, kan paa- vises til de forskjelhgste Tider og hos de forskjelligste Folk. Men Variationer med Hensyn til Skik og Brug gjor sig ogsaa her gjældende. Fra nyere Tid kan exem- pelvis anfores en Indskrift, ikke med Runer, paa Fodstykket af en Solvkalk i Vossevangens Kirke, der med Opløsmng af Forkortningenie lyder saa: Anno domini MVDI die mncii gcorcjii marfyris ego frater Nicniaus Johannis feri hunc calicem fieri (Urda n, 63; Nicolaysen Fomlevn. S. 386).')

Paa de tahåge nordiske reiste Mindestene med ludskrift i rie yngre Runer fra den første kristelige Tid er det derimod fast Skik, at Rimeristeren eller den Maud, som har ladet Steneu reise, taler i tredje Person-). Men paa den hedenske Karnbo- Sten i Sddermanlau<l, livis Runer og Sprogform er nærbeslægtede med Rok-Stenens

«) I en Runeindskrift paa en Marmortavle i Tingvoll Kirke i Romsdals Amt taler Skriveren i første Person. En Sten paa Tose i Sraaaleuene liar følgende Runeindskrift: a-s/acar geipe mik runar ek rM auk rufiim stuue uer samt særskilt siri. Her taler forst Stenen, derpaa Runeristeren i ferste Person. Ligeledes taler den Mand, som har ridset en Runeindskrift i Aals Kirke i Hallingdal (Steph. III, 335), i ferste Person.

») En sjælden Undtagelse er raisfik n<K«)- Lilj. 38, hvis dette betyder „ridsede jeg Runer". Jfr. min Bemærkning hos Bråte Rimverser Side 20 f.

1. TUNE. 22 SMAALENENES AMT.

Og som vist ikke er yngre end 900, lieder det: • • ■ [sfaijn pina (a)ft mih sialbit in aft Jcainiilf hritpiir varh iak lirau[j!]. Se iiiiu Afhandling om Rok-Stenen S. 99 f. Denne Eiendominelighed ligesom flere andre i denne Indskrift-Type stemmer overens med de urnordiske Indskrifter, men afviger fra den første kiistelige Tids Eune- indskrifter.

Ogsaa i enkelte andre meget gamle Lidskrifter med den kortere Rækkes Runer forekommer den Eiendonnnelighed, at den Person, som har ladet Stenen reise eller har indridset Runerne, taler i første Person. Saaledes f. Ex. paa Gimsø- Stenen fra Lofoten, dog her uden Tilføielse af elc.

I Brevskaber fra Middelalderen hos forskjellige gei"manske Folk linde \i en tilsvarende Udtryksmaade med „jeg" efterfnlgt af Na\aiet som Subject. Saaledes regehnæssig hos Angelsakserne : Ego Aethelredus rex consensi cl suhscripsi. Ic æpestan (Ppéliiiy gesuielif/e. Ic Céolnoå pis feslnie and tvrlk: o. s. v. Ligesaa i et gotisk Diplom fra Neapel Aar 551, f. Ex. ik merila hokareis handwi meinai vfmelida.

Nærmere vedkommer det os her, at den, som har sat et Gra-vnnæle, i romerske Lidskiifter ikke .sjælden taler i første Person, uagtet Udtrykket med 3dje Person forekommer endnu hyppigere. Saaledes OreUi-Henzen 7370 (PoUentia): M. Cnlepiiis T. 1. FMlippus tituluin posiii vivus el meis lihertis : i en længere Lidskrift fra Lyon (AVilmanns Exempla 249): Imnc tituluni mihi et iUi vivs posui. Andre Exempler vil findes £ Ex. hos "VVilmanns U, 690 f. Ogsaa i græske Gravslu-ifter forekommer deime Udtryksmaade ikke sjælden. Den er overhoved ikke begi-ænset til en enkelt Tid eller enkelte Folk, men kan forekomme til de forskjelligste Tider og hos de forskjelligste Folk.

Efter den i det foregaaende givne Forklaring er Runerne paa Side a <af Tune-Stenen en Mindeindskrift, indridset afViv til Minde om hans afdøde „Fælle", „Kanmierat" (witada-halaiban) Vodurid. De havde sandsynlig været i samme Hii-d. Ligeledes er flere, især danske Indskrifter med den kortere Rælckes Runer ind- ridsede til Minde om enfélagi. F. Ex. paa Hedcby-Stenen (Thorsen Slesvig S. 142 ff.): purJf rispi stin pnnsi himpigi suins eftin erik flaga sin o. s. v. Saaledes ogsaa Lilj. ]40;{, 1416, 1425, 141:51, 1446, 1499, Aarhus-Stenen (Thorsen Jyll. Nr. 29), Hobro-Steneu (Thorsen Jyll. Nr. 40). Thorsen (Rnnemindesm. i Slesvig S. 153) udvikler, hvor- ledes Ordet félagi „eu Person, der er traadt i Formuesfællesskab med en Anden" paa Island og i Norge angiver et Forhold, der i Regelen tilhge var et fast Venskabs- forhold og under visse Betingelser begiimdede en gjensidig Arveret, der paa Island og i Norge var fastsat ved Lov. Jfr. v. Amira i Pauls Grundriss II, 146 f.

Vi tør fonnode, at det ved witada-halaiba i don urnordiske Tid augivne Forhold har været nogenlunde ensartet. l)etle tor \\ slutte deraf, at en Mand mdhugger Mindeindskrift paa en reist Steen over sin afdodc witada-halaiba og at Udtrykket witada .synes at henvise til et F(n-hold, der er ordnet ved faste Be- stemmelser.

SMAALÉNENÉS AMT. 23 1 TUNE.

Ell Eimesten med de yngi^e Runer i Sigtima, Sverige, iudeliolder efter Save hos Stephens m, 333 en Mindeindskift ijtn IcrimuJf tnatu nou[t sin].

I Tune-Indskiiften paa Side <i synes der tydelig, som allerede Munch har formodet, at være tilsigtet Alliteration, thi af de i Lidskriften forekommende 4 Substantiver begjmde de 3 med w, ligesom Verbalformen worahto, der er stillet foran det 4de Substantiv. Saavidt vi kan dømme ved et Sprog, hvoraf saa hdet er levnet, synes Sammeusætuingen witada-halaiban ikke at være det enkleste Udtryk for det Begreb, som det iidtrykker, men at tilhøre den høiere Stil og at være valgt netop, fordi det begynder med w. Det ligger herefter nær at formode, at Indski-iften indeholder virkelige Vers. Disse \-ilde jeg ordne saaledes:

ék WiwoR afler

WddurJt)e

wttafla-hlaiban

tvorhto rumj!. Hvis wiwaR har lang første Stavelse, sjTies ek her at være Optakt. De to første Stavelser i wiiaiia- holder jeg for meti-isk Oplosning. Første a i halaiban danner ikke nogen egen Stavelse. HeUer ikke a i worahto. Jeg har derfor ude- ladt disse Vokaler ved den metriske Gjengivelse.

Det er at mærke, at afler i Verset er betonet og ved Versindsnit adskilt fra Wodurlåe. Dette sjnies lettest at forklares, naar vi antage, at after syntaktisk her egenthg er Adverbimn, ikke Pneposition. Udtrj-kket synes egentlig at betyde: „Viv gjorde bagefter for Vodurid Runer", d. e. Viv gjorde Runer for Vodurid efter dennes Død. At der staar Skilletegn efter after, bHver naturligere, naar vi antage, at Ordet ikke er proklitisk.

Ogsaa i andre urnordiske Indskrifter er Vers bevarede. En Dopsko fra Torsbjærg (Wimmer Runensthr. 104) har Indski-iften :

owl{)uf)ewaR

niwaqemarin Binderunen em er først læst saaledes af Holthausen, som ogsaa nævner, at ni miilig kan være Feil for in. Jeg finder her Vers :

Wo1f)iipeivaR

in Wange mari/t, d. c. „V. i Vang. den ua\ndcundige". At der i Begyndelsen af Linje 1 er skrevet ow for wo og først i L. 2 ni for in, er ikke Feil, men tilsigtet Kunstleri, livortil jeg har anført mangfoldige Analogier fra senere nordiske især svenske Indskrifter lios Bråte Runverser. Se navnhg S. 24.o f., 256—259, 366 f. At Udtrykket i Tors- l)jærg-Lulskriften er poetisk, ser man af marin ; in tager jeg som Optakt.

Stontofta-Stenen i Bleking begynder med 4 Linjer, som danne fire VersHnjer:

niuhA borumR

niuha gestumR

hA[iUWOlAfn gAf

hAfiwolAfH mAgiu

i TUNE 24 SMAALENENES AMT.

Ordret: „Nyt til Søiiner, nyt til Gjæster Hathuvolf gav, Harivolf til Dreng", d. e. Dette nyopførte Mindesmærke viede Hathuvolf til sine døde Sønner og Grjæster, Harivolf til sin døde Søn".

Gjentagelsen niuhA — niuha viser, at Udtrykket er poetisk. Efter tre Gano-es Undersogelser af Originalen tror jeg, der skal læses mAgiu, men Runeme gi er yderst utydelige, na^^alig g.

I Modsætning tU min tidligere Opfatning tror jeg nu at Icunne godtgjore, at Stentofta-Steneu liar en sanunenhængende Indskrift. Denne sætter jeg nu til (imtr. 700 oo" holder den for at være ældre end Bjorketorp-Stenens Lidski-ift.

Jeg skal her ikke tale om andre urnordiske Lidskrifter, ved hvilke det kan være tvivlsoait, hvorvidt de indeholde Vers. De ovenfor anførte Vers i Indskrif- terue fra Torsbjærg, Tune, Stentofta er af stor Vigtighed, fordi de, sammen med et Par Vershnjer paa Spændeu fra Nordendorf, er de ældste germanske Vers, som overhoved nu kjendes. Jeg finder i dem følgende Versemaal:

Hver af de parrede Linjer bestaar af to Takter. Stavelsetælling finder ikke Sted. Oftest bestaar den parrede Linje af 4 Stavelser; dog ogsaa af 5 (in Wange marin; ek WlivaR after) og af 3 (Håpuwolfit gaf). Metrisk Opløsning fore- kommer oftere. Tilstedelig er Formen:

-^ X ^ X hvor anden Stavelse er ubetonet.

Jeg gaar nu over til Tmie-Stenens Side h. ludskriften paa. denne Side synes efter Runernes Former sikkert at være indhugget af en anden Maud end Lidskriften paa Side a. Derunod har Lidskriften paa Side h alt Præg af helt igjemiem at væi-e indhugget af samme Mand og tU samme Tid.

Runerne paa Side h er mindre end Runeme paa Side «, naar man ser bort fra Runerne øverst paa Side a. Runerne paa Side h skifte mellem en Høide af 7 og 8 Cm.; første Rune (e) paa Side a er ikke fuldt 8 Cm. høi, derimod har a i after paa Side a en Høide af 11 Cm. Lidskriften paa Side h er overhoved mindre godt indhugget, og man faar af Stenens Ydre det Lidtryk. at kun Side a fra forst af har været bestemt til at forsynes med tidskrift.

De tre Ruuerækker paa Side h gaa i uregelrette Krumuinger langs efter Stenen. Rækken længst til venstre, som begynder med arb- og Midtrækken er nærmere sammen, medens Rækken længst til høire, som ender med staina., ved et støn-e Mellemrum er skilt fra hine og er nær ved Stenens Kant til hoire. Den Række, som begynder med arb-, gaar fra venstre mod høire og nedenfra opad; jVIidtrækken derimod fra høire mod vensti-e og ovenfra nedad. Disse to Rækker har Runernes Toppe vendte til samme Side. Den Række, som ender med staina., gaar fra hoire mod venstre og nedenfra opad. Toppene af denne Rækkes Runer vende i modsat Retning af Runerne i de to førstnævute Rækker. Wimmer (Runenschr. S. 152, jfr. 144) sammenligner hermed ,,eine Jlischung des gewcihn- lichen luid des in schlangenwindungen gehonden po'jai:?097i8ov in einer insclu-ift aus Naxos (Fracnkcl in der Archilol. Zeitung XXX^'iI, p. 85, Roolvl no. 407V'.

(Tijkt 0 Juai 1801.)

SMAALENENES AMT. 25 1. TUNE.

Paa Side h er der kim en eneste Bindenme: da i dalidun. Skilletegn er paa denne Side kim anvendt to Gange. Foran staina staar : Efter staina skal der sandsynlig ogsaa læses to Prikker. Den øverste er flydt sannuen med øverste Kvist af ^ og kau derfor ikke tydelig skjebies.

MeUeni e i woduride og s i staina er der ikke støiTe Afstand end ellers mellem to Rimer i samme Ord. Paa den her ben3'ttede Tegning er Afstanden meUem Toppen af s og e for stor. Her, Ugesom efter after paa Side a, maa Inter- punctionen, som Prof. Rj' gh bemærker, være anbragt, efterat de omstaaeude Rimer var skre\me.

Man ser ved første Oiekast, at der nede til høire paa Side 6 er slaaet bort noget af Indskiiften. Vanskeligere er det derimod at afgjøre, hvor\ddt der ogsaa ellers er slaaet bort Stykker af Indskiiften.

Der er paa denne Side en horizontal Brndrand, hvis nederste Udbøining er 78 Cm. over Jorden. Denne Raud %åser, at meget nedentil er slaaet bort af Stenen. Men jeg holder det for sikkert, at der ikke har været ski-evet Rimer nedenfor den næ\mte Brndrand. Dette slutter jeg deraf, at første Rime i Rækken til venstre (a) er 4 Cm. fra AfskaUingsrauden nedentil. Da dette Rum paa 4 Cm. er tomt, kan der ikke have været skrevet noget foran arb- i Rækken til venstre. Rime- rækken til venstre og Midtrækken er altsaa nedentil fiildstændig bevarede. Alle tre Rækker har begyndt omtrent lige langt nede. Jeg skal i det følgende søge at bestemme, hvor meget der nedentil mangler af Rækken til høire.

Vanskehgere er det efter Stenens Ydre at afgjøre, hvoi-vidt der af Indskriteu mangler noget oventil. Det Brud af Stenen, hvorved det meste af Ordet runoH oventil paa Side a er slaaet af, har i ethvert Tilfælde ikke strakt sig til Side h, og den Omstæudighed, at noget af Indskriften mangler øverst paa Side a, godtgjør aldeles intet for Side h. Det, at de eneste Skilletegn paa Side 6 findes foran og efter staina. kan heller ikke godtgjøre, at der efter staina : har fulgt mere i sanune Række i).

Øverste Rune i Midtrækkeu <\ er ikke mere end 1— IV2 Cm. fra Kanten oventil^), saa at ikke noget tomt Rum over <) forhindrer den Antagelse, at der oventil er slaaet et Stykke bort, hvorpaa der har staaet Runer foran <i i Midt- rækken. Og det tilsvarende gjælder Rækken til høire.

Men øverste Del af sidste Rune (o) i Rækken til venstre er liele 14 Cm. fra Kanten oventil. Dette gjør det i ethvert Fald usandsynligt, at der oventil mangler noget af Indskriften paa Side h. Og hvis Rækken til venstre skal læses først, bUver dette uantageHgt 3). Jeg skal i det følgende søge at vise, at ogsaa Indskriftens Indhold taler for, at der ikke mangler Rimer oventil paa Side 1.

Efter at den Skrift og den Sprogform, hvori Time-Stenens Runeindski-ifter er affattede, i sin AhnindeUghed er bleven sikkert bestemt, har der dog ved lud-

>) Lindholm-Benstykket liar 3 Prikker ved Slutiuugen af begge Iiidskritter. Paa Berga-Stenen i Soderniaulaud er sat en Prik efter saligastiR, som er skrevet for sig.

2) Afstanden af c} fra Kanten er lidt for stor paa den Side 5 meddelte Tegning.

8) Kanten af Skriftfladen paa Side h er oventil saa jevn, at den snarest taler for, at mtet af Indskriften paa Side h oventil er slaaet bort. Men bevisende er dette Argument ikke.

4. Norges Indskrifter med de ældre Kaner,

1. TUNE. 26 SMAALENENES AMt.

skriften paa Side b været og kau der være Tvivl om den Orden, i hvilken de tre Rimerækker skal læses. Men vi vil af det følgende se, at denne Tvivl heldigvis klin bliver af Betydning for Bestemmelsen af Ordstillingen, men ikke faar nogen væsenthg Lidflj^delse paa Meningen af de enkelte Ord eller af den hele Indskrift.

Fremdeles kan man ved adskillige Ord paa Side i nære Tvivl om Ord- afdeling, Læsning og Forstaaelse. Endelig kan der være Sporgsmaal om den hele Indskrifts Betydning.

En Del af Indskriften paa Side b skiller sig dog snart nd som lettere og sikrere forstaaehg, og i denne har vi Hovedledene af den Sætning, som Indskriften indeholder, givne. Denne Del er midterste Rnnerække, med Undtagelse af dennes første Ord, og hele den Runerække, som Tegningen viser nærmest Randen til høire. Med denne Del af Lidskiiften \'il jeg derfor her begynde.

Andet Ord i Midtrækken er dohtriR. Wimmer (Runenschrift S. 220) antager, at Runen M) som jeg transscriberer ved d, blev udtalt som den tonende Spirant d ogsaa i Fremlyd, saalænge som den længere Rækkes Skrift var i Brug. Paa samme Maade antager han, at Hgeledes X g f>g ^ b i Fremlyd blev udtalt som tonende Spiranter. Jeg finder det sandsynhgt, at d, g, bi Norden paa den Tid, fra hvilken vi har ludskrifter, i Fremlyd udtaltes som tonende Explosivlyd. Men paa dette Sporgsmaal skal jeg her ikke gaa iud^).

dohtrifl er Nomin. Flertal Hunkjon og betyder „Døtre". Det er Sætningens Subject.

I dohtriR er o kort og opstaaet af idgerm. u (der er bevaret bl. a. i oldiud. (hihitår- „Datter") ved ludflydelse af det følgende h, der blev udtalt som den tydske tonlose gutturale Spkant cJi. Demie Overgang fra ti til o er fæilesgermansk: got. (lauMar „Datter" (udtalt dohtar), oht. tohter, osaks. dohtar, ags. doktor. I dohtriR Icau o endnu ikke sees at være omlydt ved Indflydelse af det følgende i som i datr.

Lydforbindelsen ht i dohtriR er hgeledes fæilesgermansk. I Vikingetiden bhver ht efter Vokal assimileret til tt~).

Endelsen -ir i dohtriR er gjennem urgerm. -^'iz opstaaet af -es, der i det idgerm. Ursprog, ligesom i gr. •^uyaTspsc, var Endelse for Nomin. Flertal ved con- sonantiske Stanuner. Consonanten r forudsætter, at den Endelse -es i Ursproget, som ligger til Grund for -iR, ikke havde Hovedtone. Urnord. dohtriR er etymo- logisk forskjelligt fra got. dauhtrjus, som er en mindre opriudelig Casusdannolse ved Ordet „Datter" og som er overført fra ««-Stammerne. En til got. daiihirjtis etymo- logisk svarende Form kunde i Ouorsk ikke hede døtr, men \'ilde have hedt '■døtrir^}. Ogsaa Formen kunimudiu i)aa Tjurko-Bracteaten (Stephens Nr. 28) taler for, at

•) Paa d-Runon i dohtris gaa Stavene nedentil sammn i mere spidse Vinkler end paa Teg- ningen Side 5.

") Om Beliandlingon af ht i historisk nordisk Sprog jfr. Noroen Geschiclite d. nord. Spracheu 8 0, 19) og § 71, samt de der anførte Skrifter. Jeg gaar her ikke ind paa Spørgsmaalot om Forholdet mellom // og M historisk Nordisk af urnord. Iif.

8) .Tfr. herom Lynghy Tidskr. f. Philol. VI, 40; S. Bugge Tidskr. f. Philol. VII. 230 og Aar- hoger f. nord. Oldk. 1870 S. 210 f.; Iloflbry i Bezzenbergers Beilr. IX, 3G (= Arkiv II, 39). Herimod Gislason Tidskr. f. Philol. VI, 2-18 11".; Mahlow „Die langen vocale A E O" S 139 og Arkiv f. nord. Fil. II, 148—152.

SMAALENENES AMT. 27 1. TUNE.

iimord. dohtriR ikke etymologisk kan svare til got. dauUrjus. Fremdeles den Omstændighed, at ««-Stammer i Urnordisk bibekolde u foran Nominativsmærket R i Ental.

I dohtriR er den indogeiTQ. Slutningsstavelses Vokal (e) bibet;.ldt (som i) o» ikke faldt bort, saaledes som de idgerm. Slutningsstavelsei-s korte Vokaler overalt ved tostavelses OrdfoiTaer med lang første Stavelse i alle andre germanske Sprog- arter, af hvilke sammenhængende Mindesmærker er bevarede. En til nmord. dohtriR etjTnologisk svarende Fonn \nlde i Gotisk, naar StammefoiTQen var dauhtr-, have lydt *dauhirs. Jfr. Bnigmann Grimdriss d. vgl. Graram. I § 660, S. 516 £ Middeleng. dehier (jfr. Matzner "Worterbuch I, 652 b) er etjinologisk identisk med irniord. dohtriR (Kluge i Pauls Giimdriss I, 354; 365). Omlyden skyldes her Indflj-delse af det siden tabte i i Endelsen; delder fonidsætter nærmest *dohtri^).

Vokalen i er opstaaet af idgenn. e i ubetonet Stavelse under Indvii-kuing af den folgende Consonant.

Umord. Noniin. Fl. dohtriR svarer med Heusj-n til Stammeform ikke etymo- logisk til gl-. Nomin. Fl. OuyaTipsc. I det idgenn. Ursprog fandtes i Xomin. Flert. en Vokal luniddelbart foran t, som i Græsk, og en Vokal umiddelbai-t "foran r, som i Græsk. Men i de „svage" Casus,' hvor Hovedtonen faldt paa en anden Stavelse end i Nom. Fl., fandtes allerede i det idgerm. Ursprog en Stammeform, hvori Vokal manglede umiddelbart foran / og r. Jfr. J. Schmidt i Kiihns Z. XXV, 33 f. Umord. dohtriR fonidsætter en Gnuidform, til h^-ilken Mangelen af Vokal foran / og r ved Analogi er overført fra de „svage" Casus (Burg Runeninschr. S. 131 f.).

I dalidun har vi det Verbimi, hvortil dohtriR „Dotre" er Subject. dalidun er Præter. Indic. 3dje Ps. Fl. af et svagt Verbum. Usikrere er det, at hvilket Verbimi denne Form er dannet; men sandsynlig er dalidun d. s. s. oldn. deildti „delte".

Om Meningen med dette Udtryk „delte" skal tales i det folgende.

Time-Steneus dalidun vilde i Gotisk hede *daiUdedun. Vi har allerede af halaiban seet, at -n, der i Urgermansk stod i Udlyd, holdt sig i Urnordisk, medens det i Onord. er faldt bort*). Den uniord. Endelse -n i Præt. 3 Ps. pl. er igjen op- stsÆiet af den idg. Endelse -»?/, der tilhørte Aorist. Endelsen -dun stemmer overens

•) I Gotlauds-Lovens di/frir „Døtre", LOj. 1099 skrevet futrir, er Endelsen -ir etymologisk forskjellig fra -in i Tune-Stenens dohtriR. Den gotlandske Form er analog med got- dauhfrjiify, men behøver ikke at staa i historisk Sammenhæng dermed.

^) Stephens har søgt at vise, at Endelsen -un i 3 Ps. Fl. af Præt. forekommer to Gange endnu i Indskrifter med yngre Runer. Den smaalandske Lidskrift LUj. 1213 ender efter

ældre Tegninger med : .tiiikiii : kup : fmiK iiii, hvilket Stephens m, 287 sindrig

udfylder til paiit f: han : suihjioi. I forvanskede Træk i den hos Lilj. 870 anførte Indskrift søger Stephens II, 766 raispuii. Hvis disse Læsninger er rigtige, maa -im her betegne nasalt «. Men dette er betæukeligt. Allerede Helnæs-Stenen bar truknapu, der kun kan være Flertalsform, og Flemløse-Stenen satu. Desuden har Indskrifter med de yngre Runer regelret -o = urnord. -«h, og kun -q (d. e. nasalt a) luniddelbart efter Vokal: hruq Kirkebø; aq Frerslev; knuq og flua Rok. Ja endog Indskrifterne fra Stentofta og Bjorketorp har ArAgeu, hvis -u synes at være opstaaet af -on, der forekommer i igint^on paa Stanstad- Steueu. Formerne [xiiikjuii og raiapuii blive derfor usikre, saalænge der ikke foreligger paalidelige Tegninger af vedkommende Indskrifter. I en af de ældste Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, paa Ske-Stenen i Baahuslen, synes inun at være Kvindenavn i Accus.

4*

I. TUNE. 28 SMAALENENES AMT.

med olit. -hm, osaks. -dun, northunibr. -chm paa Ruthwell-Korset, men afviger fra got. -decJioi. Umord. dalidun er vistimk ikke sammendraget ai *(Jailii)adun = got. dailidedun, men Nordisk har i Præter. sandsynlig aldrig havt et til ed- i -dedun svarende Element. Hvorledes dette Element skal forklares, kan her ikke iinder- søges. En skarpsindig Formodning derom begi-undes af Johansson i Kuhns Zeitschr XXX, 547—555.

Den SjTikope af nbetonet kort Mellemvokal efter lang forste Stavelse, som forehgger i on. deilåu, er endnu ikke indtraadt i dalidun.

I dalidun er a opstaaet af ai, som got. dailjan har og som i on. deila er gaaet o\ev til ei. Henned sanrmenstiller Holthaiiseu a i hatel<a i Lindhobn-Ind- skriften; thi at dette er opstaaet af *haife1ca, godtgjøres af haite Ki-agehiU, jfr. haitil<a Bracteat Ni'. 57 Stephens. Noreen (G-esch. d. nord. Spr. § 38 b) foi-moder, at hatel<a blev udtalt med stærk Bitone paa første Stavelse, og at deraf For- andringen af ai til a er at forklare. Hvis denne Forklaring er rigtig, maa vel a i dalidun være overfort fra en Entalsform, hvori Hovedtonen tidligere kan have hvilt paa Endestavelsen ^). Exempler paa, at ai i første Stavelse, udtalt med stærk Bitone, i historisk Oldnorsk er gaaet over til å, kunde man maaske søge i århjålmr Håkonarm. 3, 8 og i et Par andre Ord, som Falk (Arkiv VI, 1 14) nævner. Dog er det i dalidun, hateka fremtrædende a istedenfor ai endnu ikke tilstrækkehg oplyst, og det tor paa Sagens nuværende Standpunkt siges, at man skulde vente *dailidun, *haiteka. Jeg antager her en unøiagtig Lydbetegnelse ^), der mulig antyder, at det første Element i Tvelyden ai var det mest fi-emtrædende.

I Rækken til høu-e nede ved Kanten staar foran woduride''l umiddelbart Y R, af hvilken Rune kmi Hdet oppe til høu-e er slaaet bort. Derforan skjelnes tj-dehg det nederste af 4 rette Stave, og jeg tror endnu temmelig bestemt at se Spor af en femte; men kmi de 4 Stave er sikre. Der er stort MeUemriun mellem 3dje og 4de Stav, regnet fra Y nedover (mod høire). Y og de ufuldstændig bevarede Stave til høire derforan høre aldeles utvivlsomt til samme Række som woduride : staina : og er indhuggede af sarome Mand.

wodu.ide kjende vi fra Side a som Dativ af et Mandsnavn, og demie Dativ følger paa Side a umiddelbart efter after • „efter". Det Ord, som paa Side b staar umiddelbart foran woduride og som ender paa -r, kan herefter ikke vel være andet end en Præposition. Jeg har her formodet [afte]R, der passer godt til Sporene paa Stenen. Derimod kau der ikke vel have staaet ""'ubaR eller *aftaR: tlii Rimen nærmest foran Y staar saa nær demie, at den ikke vel kau have havt nogen Kvist til venstre.

1) Jfr. mine Bomærkninger til worahto.

-) Jfr. f. Ex. Lilj. 300 (med yngi-e Runer), hvor „Sten" forst er skrovet, ftin og siden xt^ii. Jes tør ved dalidun ikke med Wiminer Rvmenschr. S. 155 tænke jiaa „en Blanding at a- og i-Klassen". Det synes mig utilstodeligt ligetil at læse dailidun med Vigfusson (Corp. poet. 1, 573) og her at autage en Binderime for il; thi, hvis der skulde læses dailidun, maatte forste I paa en eller anden Maade graphisk antydes, livilket lier ikko or TillWldet.

") Peder Alfssen har ganske forbigaaet Runerne foran woduride, mon har istedenfor dem foran sin Gjengivelse af woduride og i samme Række som denne vilkaarlig iudsat en mangelfuld Gjengivelse af de 5 Runer fra p til og med o, som skulde begynde don midterste Ruuerække.

SMAALENENES AMT. 29 1. TUNE.

Medens jeg paa Side b formoder [afte]R „efter", liar vi paa Side a after „efter". Den sidstnæ\Tite Form er, som foran paavist, den oprindeligere. I joigi-e Indskrifter iiude vi derimod „efter" meget ofte skrevet med r (ikke r) i Udlydeu. Tidligst paa Istaby-Stenen; se foran S. 13. Men at Ski-ivemaaden med r var kommen i Bmg før Istaby-Stenens Tid, fremgaar ogsaa af ubaR „over" paa Vaiiium- Stenen i Yeiinland, bvor r paa samme Maade er traadt istedenfor det ældre r. Efter Vokaler gaar r ikke ved nogen Lydlov over til r. Men denne Overgang skyldes analogisk Indflj^delse af comparativiske Adverbier paa -s, i hvilket dette /; var opstaaet af fællesgermansk -z (saaledes Adverbier paa *-?'«, *-djt og *mai/t „mere" og fl.)- -^t disse Adverbier kunde faa Indfly deise paa Formen af Ordene for ,, efter" og „over", var natxirligt, da ogsaa disse sidste var comparativiske Ord.

At Side i har aften afvigende fra den opiindeUgere Fonn after paa Side a, kan forklai'es deraf, at Indskriften paa Side b tydelig er indhugget af en anden Mand end Indski-iften paa Side a og sikkert lidt senere end demie. Men ogsaa en anden Omstændighed kan have bevirket, at der paa Side a er skrevet after, der- imod paa Side b [afteJR. Paa Side b er nemlig afteR proklitisk. Derimod har jeg søgt at vise, at paa Side a after, hvorefter der staar SkUletegn, i Vers er bnigt med stærk Betoning og ved Versindsnit er adskilt fra woduride, hvormed det logisk hører sammen. Formen aftcR kan have været brugt tidHgere i prokUtisk Stilling end der, hvor Ordet stod absolut og betonet.

staina er Accus. .sg. mase. = got. stain, on. stein „Steu", her bestemt „Stenen". Nominativ af samme Ord har P. A. Munch først læst i den urnord. Indskrift paa Krogstad-Stenen som stainaR', men om det der skal forstaaes som Egennavn eller som Appellativ, skal ikke her søges afgjort.

Paa Tmie-Stenen betegner staina „Stenen" vistnok væsenthg det samme som „demie Sten", Hgesom f. Ex. slain uden Pronomen paa Helnæs-Stenen fra Fyn med de yngre Rimer.

Samme Endelse som i staina forekonuner i horna paa Guldhornet, Acc. sg. n. = got. haurn og i hiaiwa Bo = got. hlaiiv. Andet a i staina var i Fælles- germansk nasaleret og deime Endelse er opstaaet af ældi-e -on, idgerm. -om, d. e. Stammens udlydende o med Casusmærket m. Se Kluge i Pauls Grmidriss I, 359, § 28. Noreen mener, at Vokalen i Accus. ved Haukjonsstammer paa -a er nasaleret endnu paa Istaby-Stenens Tid, da denne har Accus. -wulafa ved Siden af Nomin. -wulafR; ja at -u er nasaleret endnu i mnu Kiilfvesteu og Rok i Modsætning til suhr Ingel- stad. Men at demie Slutning ikke er bindende, fremgaar deraf, at vi blandt Runena\Tie i et Leideuer-Hski-. finde t^lfl. R + lt>n, HHm ved Siden af f:nH,

Det udtydende -a, som findes i Intetkjonsordene horna, hiaiwa, fimdtes ogsaa i analoge germanske Ord, da de blev overf(n-te til Finsk: f Ex. kulla „(luld", viim „Viu".

staina er Object for Verbet dalidun.

Det staar nu tilbage paa Side b at tyde Runerækken til venstre og første Ord af midterste Rimerække.

Rime 5, Rime 9 og Rime 19 i Rækken til venstre samt Rime 4 i Midtrækken er samme Tegn: <>. Denne Riuie er af Mimch og alle Fortolkere efter ham imd-

1. TUNE. 30 SMAALENENES AMT.

tågen Vigfusson bleven læst som r^, saaledes som encluu "Wimmer i ,,E^™eiisclirift" læser dette Tegn paa Time-Stenen. Anden Rune i Midtrækken er af de samme Fortolkere bleven læst som u (dog af mig med nogen T^'ivl). Ved den angivne Læsning bliver første Ord i Midti-ækken: |)uiqoR og Eækken til venstre bliver: arbirjasit^osteRarbiqano.

JjuiqoR kunde efter sin Endelse være Nom. jdI. fem., jfr. runoR Yarnum, Tjurko = onord. runar. Men da dohtriR „Døtre" følger efter, bar jeg tidligere opfattet f)uiqoR som Genetiv af et Kviudenavn. Dette \alde da være dannet ligesom Navnet birgr^gu (Nomin.) paa Opedal-Stenen og ligesom de onorske Appel- lativer drotning, Iceriing.

I Rækken til venstre har jeg ved den nævnte Læsning forklaret sirjosteR som en Superlativ i Nom. pl. mase. med Betydning „ældste", af et med got. sineigs „gammel" beslægtet Adjectiv. Dog kimde, som Bråte (Bezzenb. Beitr. XI, 202) har bemærket, siqosteR ikke være opstaaet af *simgdsteji. Man maatte da enten med Bråte antage en førgermausk Synkope af en kort Vokal mellem n og g eUer ogsaa formode, at der af den i lat. senis, semcm fremtrædende Stamme sen- var i førgermansk Tid dannet et Adjectiv *sen-l-d-, hvortil sit^gostefl horte; jfr. got. JKggs „img", lat. juven-cii-s.

Ved Læsningen arbir^ano maa dette tåges som Gen. pl. mase. af en Stamme arbingan- „Arving" (jfr. onorsk erfingi Gen. erfingja), saaledes som Jessen (Aarbøger 1869 S. 279) først har foreslaaet og som jeg uafhængig havde tænkt mig det (Ti<lskr. f Philol. VILL, 194). sirjostCR maatte gjøre det nødvendigt at opfatte arbiqano som grammatisk Hankjonsord: „de ældste af Arvingeme".

Med Hensyn til arbiqa foran siqosteR vilde man da efter mit Skjon ikke have anden Udvei end at forståa det som første Sammensætuingsled af et Him- kjønsord *arhingt(, „det at arve" af en Stamme *arbingd-. Dette maatte være afledet af *arbjan „at arve" ligesom f. Ex. oldn. virding af virda. De feminine o-Stammer antage som første Sammensætuingsled i de gennanske Sprog a-Starmnemes Fonn. arbit^a-sir^osteR vilde være en Sammensætuing omtrent som virdinga-meslr Isl. ss. n, 9, kun med den Forskjel, at føi-ste Led her har Genetivs Form. arbit^a-siqosteR vilde da egentlig betegne „ældste med Hensjm til det at ai-ve", hvilket da maatte forstaaes om „de nærmest arveberettigede". Vi \dlde altsaa faa: arbiqa-sit^ostCR arbiqano {)uiqOR dohtriR „De arve-ældste (d. e. De nærmest arveberettigel at Arvingeme, Thuingas Døtre".

Man maatte da snarest tænke sig, at Timinga var Vodurids Hustru, og vel hans første Hustru.

Men den her udviklede Opfatuing er betænkehg i mange Honseeuder. af hvilke jeg skal fremhæve nogle.

I en Navnefonn fiuiqoR vilde allerede det umiddelbare Saimnenstod af u og i være noget paafaldende*). Desudeu har man ikke i andre germanske Sprog

') Jlr. (log liliRaiwui paa Bracteaten Nr. 7!) Stepli. Wau har paa Krogstad-Steiien læst mwstuini. Dcii siilste Kuiu' har jeg ved Undersogelsc af Originalen fundet at. være n, ikke i. Kune .''i alViger fra u-Ruueus sædvanlige Form og hur ganske samme Form som e paa Opedal-Stonen.

SMAALENENES amt. 31 1. TUNE.

kunnet paavise noget med JjuiqoR beslægtet Na^^l, heller ikke hai- man givet uoo-en rimelig etymologisk Forklaring af dette Navn. Ogsaa arbiqa-siqosteR vækker mange BetænkeUgheder. Den mindste er, at got. sineigs ikke er paa\-ist i Nordisk, og at der i Gotisk ved Siden af sineigs kim er fundet Superlativen sinista (sub- stanti^^sk brugt, jfr. hos Bui-gimdeme Sinishis Amm. Marcell. 28, 5). Videre maatte man til sir}osteR istedenfor got. sineigs forudsætte en ellers ikke paavist germansk Form udeu det lange i mellem n og g. Et Hunkjønsord "'arhingu „det at arve" er ellers ikke paavist '). I den Betydning, som det maatte have, brager ouorsk Sprog erffi. I Adjectiver, der gaa ind under Kategorien „Arveret", har de ger- manske Sprog ellers som første Led ikke et Ord, der betyder „det at arve"', men Ordet for „Ai-v", f. Ex. onorsk arfgengr. Skjønt alle disse Betænkehgheder veie timgt, lægger jeg dog mest Vægt paa den Omstændighed, at arbir^a-siqosteR „ældste med Hensyn til det at arve" vilde give et kimstlet og uklart Udtryk. Men jeg ser ingen anden rimelig Udvei end den angivne, naar man læser Runen <> paa Tmie-Stenen som r\.

Alene Vigfusson (Coi-p. poet. bor. I, 573) har læst Rimen ikke som q, men som j. Han læser i Begyndelsen af anden Række prijoz doJitriz og oversætter „tre Døtre". Dette giver et saa umiddelbart tiltalende Udtryk, at jeg vil forsøge at lægge det til Grund for Tydningen. Jeg skal ikke opholde mig ved, at Vigfusson, uden at anføre nogen Grand, her feilagtig tillægger Y den tidligere Betydning z istedenfor den senei^e it og at han vistnok med lu^ette skriver dohtriz med langt o. Stærkere vil jeg fremhæve, at hans Tydning af Runerækken til venstre og til høii-e er aldeles falsk og grundet paa vilkaarhge Forandringer. Men dette skal ikke hindre mig i at holde fast ved {)rijoR dohtriR. I det følgende skal jeg tale om Rimeformerne ; her begrunder jeg den sproghge Tolkning.

\> |) betegner den tonlose dentale Spii"ant, som Engelsk har i thorn. Tal- ordet 3 har i Gotisk for Accus. fem. sarame Form som for Accus. mase. firins. I Græsk og Latin bruges Ugeledes ved „8" Hankjonsformen ogsaa for Himkjon. Men i Angelsaks, fiude vi fyri nom. mase, preo nom. f; i Oht. drl nom. mase, drio nom. fem.; i Onorsk prir nom. mase, j/rjur eller (i det gamle Digtersprog) firiar nom. fem. Dette prjur, f/riar er udgaaet fra prijojt, som vi læse paa Time-Stenen, hgesom riinar er udgaaet fra uniord. runojt.

Ved at læse j istedenfor q faa \i i Rækken til venstre: arbija-sjjostCR arbijano.

arbijano er Gen. pl. af Hankjønsstammen arhijan-. Nom. sg. *arbija «Ar- ving". Det tilsvarende Ord heder i Got. arhja (Stamme arhjan-), oht. arpeo, erpeo, mht. nht. erbe, ofris. erva Gen. pl. ervana. Det onorske Ord for „Arviug" er arji Gen. ar/a. Kluge (Nom. Stammbild. § 14) mener, at dette forudsætter den i got. arbja foreliggende Stamme, idet ; imder visse Lyd\alkaar (maaske saaledes, at i Dat. -jin blev til -in) svandt. Det samme Forhold meUem .;a«-Fomaationer og an- Formationer fremtræder ofte eUers, f Ex. mellem got. guåja Præst og ouorsk godi. I arbijano har ligesoui i haiaiban b været udtalt som Spii-ant.

') I et sent nedertydsk Skritt er der Tale om „Udødelighedens arrimjc-'- (Arvedel).

1. TUNE. 32 SMAALENENES AMT.

At vi paa Tune-Stenen har arbijano, ikke *arhjano, er at forklare af den idgerm. Regel, at der i Indlyd foran Vokal stod Halwokalen j efter kort Vokal og enkelt Consonant, nåen ij efter lang Vokal og enkelt Consonant eller efter kort Vokal og en Consonantgruppe (Burgmann Gnmcbiss d. vgl. Gr. I § 120 S. 113 f.). Af denne Regel kar man ogsaa forklaret Modsætningen mellem got. harjis og hairdeis. Ved at læse arbijano istedenfor arbiqano har vi altsaa vundet deu Fordel, her at finde et Ord, som er fælles for de fleste gaiimielgermanske Sprog.

I denne Genetiv optræder Stammen i en Form paa -an hgesom i got. gu- mane. Men i Endelsen er her -o i Modsætniug til Gotisk, der kiin ved w-Stammer af Hunkjøn i Genetiv Flertal har Endelsen -o, deiimod ved M-Stammer af Han- kjøn -e. Ogsaa vestgermanske Sprogarter forndsætte efter den ahnindehge Opfat- ning -0 som Endelse for Gen. Flert. ved »z-Stanuner afHankjøn; f. Ex. oht. guniCmo. Brngmami (Grundriss II § 344, 3.50) holder -o for den oprindeHgere Endelse ved Han- kjonsstammer paa -n. Men Klnge (i Panis Grundriss I, 366, 387) mener, at Endelsen -0 i oht. gehuno er opstaaet af m-germansk e" og etymologisk svarer til got. -e.

Ved den her givne Forklarmg af arbijano som Gen. pl. mase. gjor dog eukelte nordiske Former VanskeUghed.

I Runegi-uppeu gibuauna paa Bracteat Nr. 75 Steph. har Laffler forklaret auna som Gen. pl. af Stammen awan-, on. åi ,,01defader", jfr. got. awo Bedste- moder. Men paa den anden Side har vi i Bjorketorp-Indskriften L. 6 efter den Tolkning, som jeg uu holder for den rette, runo som Gen. pl. = on. rima. Og Bjorketorp-Indski-iften maa være meget yngre end Bracteaten Nr. o7. Derfor kan auna (hvis Lafflers Forklaring er rigtig) vistnok ikke være opstaaet af *aund'^). Jeg er derfor tilbøiehg til at holde Låfflers Forklaring af auna for usikker, saameget mere som ogsaa andre Hensyn vække Tvivl om denne Forklarings Rigtighed.

Jordanes, hvis KHde er Cassiodorius, som afsluttede sit Skrift 526, nævner i Getica IH, 13 blandt Indbyggere af Scandza Baumariciae (eller -lici), hvori vi gjenkjende Lidbyggerne af Bmimarilci. Hvorledes skal nu Modsætnuigen mellem Genetivformerue arbjjano, runo paa den ene Side, Rauma paa den anden forklares? Man kimde formode, at a-Stanunerne, hvortil Rauma hører, har daimet sin Gen. pl. paa -a = got. e i Modsætning til «-Stannner af Hank] øn og til Hunkjønsord, der dannede sin Gen. pl. paa -o. Men jeg er tilbøiehg til at holde en anden For- klaring for den rette. Man kau samtidig med *Raumd have sagt Raumarlli, fordi der her fulgte en Stavelse, der enten havde stærk Bitone eller Hovedtone. Naar vi i historisk Nordisk som den regelrette Genetivendelse i Flertal ved )j-Stammer af Hankjøn fuide -a, ikke -na. skyldes dette Indflydelse af de vokalisk udlydeude Stammers Bøining.

At opfatte arbijano sum graiamatisk lluukjonsform er udelukkot ved det forudgaaendo Ord paa -osteR.

1) Rigtignok mener Kock (i Paul-[5iMiiuo Beilr. XV, 2.")8\ at o i runo paa Bjiirketovp-Stencu liar holdt sig vod Indflydelse al' u-Lyden i foregaaende Stavelse (hvilket tbrekoniraer mig meget tvivlsomt). Men jeg holder det ialfald for uantageligt, at -a i Udlyden at" auna skulde være overfort fra Former paa -((, som ikke havde k i første Stavelse, i samme Dialekt. (Trjkt 13 Juni 1891.)

SMAALENENES AMT. 33

I. TUNE.

Jeg har i det foregaaende (S. 25) fomdsat, at Indskrift h oventil er fuld- stændig bevaret. Da er det uodvendigt at opfatte staina som Object for dalidun (S. 29), \astnok ogsaa at tåge arbija-sijostCR som et sammensat Oi-d (S. 31). Men „delte Stenen" er et Udtryk. som her neppe giver tilfi-edsstillende Mening, o»- en Sammensætning arbjja-sijosteR kan neppe heller forklares saa, at den giver et naturhgt TJdtryk. Jeg har derfor nu forladt den nævnte Opfatning.

I arbija har vi det fællesgennanske Ord for „Arv", got. arbi neutr. (Stamme arhja), oht. arbi, erhi, mht. nht. erbe, osaks. erbi, ofiis. erve, ags. er/e, yrfe. Formelt samme Ord er onorsk erfi, glsv. ctrvi, men dette betj-der „Ar\-eør', medens „Arv" udtrykkes ved arfr eller erfi. Dog er der i gamle Sammeusætninger, som erfvprdr = arfvgrdr, erfimjti = arfnyfi, og ellers Spor af, at nord. erfi har havt Betydningen „Arv". Ved at læse arbija istedenfor arbiqa har vi altsaa ^nmdet den store Fordel, istedenfor det betænkeUge og i gammel Tid uhorte arbiqa at faa et fællesgermansk, meget bnigt Ord. Vi tor derfor stole paa, at Læsningen j (ikke q) er den rette, arbija forstaar jeg nu som Accus. sing. neutr. I sin Endelse kau det sammenstilles med de germanske Former, som ligge til Gnind for følgende finske Ord: autia ode (af ger- mansk *aupija, jfr. got. Acc. sg. m. aufyjana), hvor første Stavelse har været lang, og lattia Gulv (af germ. *flatja = onorsk flet), paija Underdyne (af genn. *ba<)ja = got. badi), hvor første Stavelse har været kort. Se Thomsen „Den got. sprogkl. indfl." S. 80 f., 83.

Streitberg i Paul-Braunes Beitr. XIV, 167 og Noreen Gesch. d. nord. Spr. § 171, 2) antage, at disse Former paa -a i Uniord. kun har hørt hjemme i Accus., ikke i Nomin.

arbija „Ar\'" tager jeg nu som Object for dalidun „delte", „skiftede". Hvor Verbet „dele" brages om Arsdnger, er det baade efter nordisk og tydsk Udtryks- maade regelmæssig det ar\-ede, som de dele.

sijosteR maa være en Superlativ i Nom. pl. mase, der i Gotisk vikle ende paa -vstai, i Onorsk paa -astir.

I sijosteR svarer o til got. langt o, og dette Forhold tor ansees for regeket i de urnordiske Ind skrifters Sprog ved Stavelser, som ikke har Hovedtone. Sammen- Hgn haulcoJJUR Vånga, der efter sin Opriudelse er et Nomen agentis, der i sin Dannelse svarer til det got. Abstractum gabaurjopus „Lyst". Regelret svarer lige- ledes i Endestavelser iimord. o til got. o; herpaa er der mange Exempler. Da o i sijosteR svarer til oldn. kort a i Superl. -astir, maa det nødvendig være en andeu Lyd end det umord. o, der svarer til got. kort u eller kort au og til oldn. kort o eller u. Det betegner en Lyd, som i Urgermansk har været lang, og i Time- Indskriftens Sprogform betegner det vistnok et langt aabent o. Forkortningen af Vokaleme i Stavelser med Bitone sj-nes forst at linde Sted henimod Slutningen af det Tidsrum, da den længere Eækkes Rimer var den eneste Skrift i Norden. En saadan Forkortning foreligger f. Ex. i runAR Istabj'.

I sijosteR, til h^•is -osteR svarer onorsk -aster, -astir, er -r tilføiet ved Lid- flydelse af Substantivbøiningen, medens Gotisk har bevaret en opiindeHgere Form -ostai. Det er sandsjniHgst, at denne Tilfoielse fandt Sted paa eu Tid, da Conso-

Xorges Indskrifter med de ældre Runer. ^

1. TUNE. 34 SMAALfiNENES AMT.

nanten i Udlyden af Substantivernes Nom. pl. udtaltes -n, ikke saa tidlig, at den udtaltes som tonende s.

I sijostCR svarer Endestavelsens e til got. ai, onorsk kort e eller i. Alt synes at tale for, at Endelsen -eR endnu i Tune-Lidskriftens Sprogform havde bevaret langt e. Vokalen e i sijosteR maa ialfald have været længere eller havt større Vægt end Vokalen i i gastJR paa Griddhornet og paa Berga-Stenen, da denne i historisk nordisk Sprog er trængt ud, hin derimod ikke. I sijosteR er altsaa e \'i3tnok langt og opstaaet af ai, der er bevaret i Gotisk. Det kan ikke bevises, enten r er traadt til i Endelsen paa en Tid, da den Lyd, hvortil r slnttede sig, endnn iidtaltes som ai (jfr. onorsk peir), eller efterat ai var gaaet over til e.

I sijosteR er Ordets Slutning ved sit r et karakteristisk Mærke paa Sprog- formens nordiske EiendommeHghed, thi intet andet germansk Sprog har havt noget tilsvarende.

sijosteR er efter min Formodning istedenfor *sibjosteR. Jeg finder nu heri en Superlativ af Adjectivstammen sibja- „beslægtet". Dette Adjectiv forekommer oht. mht. som sij)2ye, sihe, mnt. sihhe, ofris. og ags. sib. Ogsaa i Gotisk forekommer Adjectivet, men med noget afvigende Anvendelse, i det sammensatte misihja- „ulov- lig". I historisk nordisk Sprog er dette Adjectiv tabt (i samme Betj-dning bruges der slcyldaslir), men flere nærbeslægtede Ord er bevarede: sifjar inderhg Pagt, Slægt- skab, Svogerskab, sifjadr beslægtet, sifjungr Slægtning.

Adjectivstammer paa -ja danne i de germanske Sprog Superlativ dels paa -osta, dels og i tidligere Tid oftere paa-w/a. Ligesom syosteR, *sibjosteR er dannet duiasfr Runverser Nr. 14 (med yngi-e Runer), d. e. slø(g)jastr\ frægaztr Heil. m. s. n, 3G0 (men ældvefrægsir); hægjasfr, men ældre hægstr; nyiast (bl. s. helga, Chria 53, S. 205 (Hskr. fra første Halvdel af 13de Aarh.).

Ordet syostCR, *sibjosteR betegner herefter „uærmest beslægtede", hvilket vel tør siges at give et ganske anderledes klart og passende Udtryk end arbir^a- sirjosteR „arveældste".

Grimra Rechtsalt. 467 siger: „Das deutsche erbrecht griuidet sich ni-- spriinglich nur auf verwandtschaft, auf sippe". Her fremhæver jeg særhg, at Adjectivet sibja- i det frisiske og middelnedertydske Sprog ofte forekommer i Superlativ. I Ofris. findes engang sibbost, den samme Superlativdannelse som i uniord. *sibjosteR. Superlativ af dette Adjectiv bruges netop først og fremst, hvor der er Tale om Ai'veret. Det heder: Alle erfnisse to erven in de sihheste hanl.

Vanskehgst at forklare er Mangelen af b i sijosteR fur ■sibjostCR. Jeg holder det for nødvendigt at antage, at Runeristerou i sijosteR liar glemt b efter si, fordi b gik tæt forud.

At tåge sin Tilflugt til en saadan Forklaring er vistnok en Nødhjælp. Men det er en Urimelighed at ville paastaa, at de gamle Runeristere aldrig kunde skrive feil, og lier er særhg at fremhæve, at Indskriften paa Tune-Steuens Side h i det hele er mindre omhj^ggehg iudhugget. Der kan ogsaa ellers paavises Exem- pler paa, at en Rune er glemt. Saaledes bl. a. i hagustadaR paa Sti-and-Stenen, for hagustaldaR. Rok-Stenen har i overste Tiiujo paa Bagsiden vf for nJcf, so min Tolkning S. 74.

SMAALENENES AMT. 35 1. TUNE.

lalfald giver *sibjosteR her et saa passende Udtryk, at jeg holder fast derved.

I si(b)josteH er i opstaaet af e ved Indflydelse af det følgende j. Paa samme Maade er i birgqgu Opedal i opstaaet af e ved Indflydelse af det følgende i. I begge Tilfælde finder denne Overgang fra e tQ » Sted i hikket Stavelse. Jeg henviser herom til Opedal-Indskrifteu.

Naar arbija „Ar\'" er Object for dalidun „delte", maa staina være Object for et andet Verbum, som nu ikke staar paa Stenen og som sandsynhg har havt Betydningen „satte", „reiste" eller „mærkede" eller lignende. Indskriften paa Side h maa altsaa oppe til høire være ufuldstændig bevaret, tværtimod hvad jeg foran (S. 25) formodede.

Men eudnu kau det være tvivlsomt, i h^olkeu Orden de tre Rækker skal læses, om man enten (saaledes som de fleste Fortolkere hidtil har gjort) skal læse Rækken til venstre først eUer omvendt Rækken tU hoire. Den Maade, hvorpaa Indskriften er anbragt paa Stenen, afgjør ikke denne T^^vl. Dog synes den Om- stændighed, at der efter arbijano er ladt et tomt Rinn, snarest at tale for, at Rækken til venstre skal læses sid st. I modsat Fald maatte man forklare det tomme Rum efter arbijano deraf, at Runeristeren (i Modsætning til den Mand, som har indhugget Lidskrifteu paa Side a) ikke har \Tllet dele et Ord i to Rækker. Men denne Forklaring bliver betænkeUg, naar der mangler noget af Indskiiften øverst oppe i Rækken til høii'e (mulig ogsaa i Midtrækken) *) og naai- saaledes det tomme Rum efter arbijano tidligere sandsjniUg har været større.

Indskiiftens Udtryksmaade synes at \åse, at man skal læse Rækken til høire først, derpaa Midtræklien, endelig Rækken til venstre. Mod at læse Rækken til venstre først tale nemUg følgende Grimde: 1) Det synes mindre natm-hgt først at nævne „Årv", „de nærmest beslægtede af Arvingeme" og „Døti-e", naar Vodurid, om hvis Arv, Arvinger og Døtre der her er Tale, endnu ikke er nævnt. 2) Det er ved deime Rækkefolge paafaldende, at Objectet „Ai-v" begynder Indski-ifteu og kommer saa langt fra Verbet „delte". 3) Der bhver da et paafaldende Asyndetou ved Forholdet mellem „delte Arven" og „[mærkede] Stenen" (hvorhen man saa end vil henføre Udtrykket „efter Vodurid").

I det følgende udfylder jeg exempelvis det manglende Verbum ved „mærkede". Jeg vil dog ikke benegte Midigheden af, at der kan mangle flere Ord (f. E.\. „ogsaa").

Efter den i det foregaaende begi-undede Læsning og Tydning faa vi altsaa paa Side h følgende Indski-ift:

') Det lader sig ikke bestemme, hvorlecies det af Indskriften, som oventil nu mangler, har været anbragt. Hvis der efter staina : f. Ex. mangler Ordet satun, kan dette enten have været skrevet i Rækken til høire alene eller dels i denne Række, dels i Midtrækken eller endelig saaledes, at det forbandt Kækken til heire med Midtrækken.

5*

1. TUNE. 36 SMAALENENES AMT.

fafteJR woduride : staina : I- . • •] f>rijoR dohtriR dalidun arbjja sijostCH (d. e. sibjosteR) arbijano

„Efter Vodiirid [mærkede] tre Dotre Stenen, de nærmest beslæg- tede af Arvingerne delte Arven".

Ordene si(b)josteR arbjjano „de nærmest beslægtede af Arvingerne" vække enduu en Tvivl. Efter den sædvanlige Opfatning af Indskriften maatte dette Udtryk tåges som Apposition til |)rijoR dohtriR og forstaaes iidelukkende om tre Døtre af den uden mandlige Arvinger dode Vodurid. Saaledes anvendes onorsk arfi mase. meget ofte om en Kvinde.

Efter G-nlatings-Loven og Frosta tings-Loven var Ai'vegangsordenen: Søn^ Fader — Datter og Sønnesøn. Efter den islandske Lov derimod: Søn — Datter — Fader. Baade efter den gamle norske og islandske Lov kan Datter tåge Arv, naar Son ikke er til. Man kiiude da \ålle antage, at Døtre paa Tune-Stenen nævnes som Arvinger. K. v. Amira siger (i Pauls Grrnndriss d. germ. Philol. 11, 2 S. 140): „Weiber [hatten] dem ursprimghchen Prinzip nach kein Erbrecht luid auch, nach- dem sich ilire SteUung gebessert hatte, (iiltester nord. Beleg die Lisclu-. v. Time c. 550) standen sie noch gemeinigHch den Månnei-n im Erbrecht nach". Jfr. J. Grimm Rechtsalterthiimer S. 472 f.

Men ved at forståa si(b)josteR arbijano som Apposition til firijoR dohtriR faar man et nheldigt Asyndeton. Derfor tror jeg nu (i Modsætning til S. 27), at {)rijoR dohtrifl „tre Døtre" alene er Subject for staina : (. . . .), at si(b)josteR arbijano (der da ikke tåges som Apposition til |)rijoR dohtriR) deiimod er Subject for dalidun arbjja. Udtrykket „de nærmest beslægtede af Arvingerne" er da altsaaikke at forståa om Døtrene alene. Hvorvidt det tilUge omfatter Døtrene, vover jeg ikke at' bestemme. Men efter Adskillelsen mellem Udtrykkene „tre Døtre (mærkede) Stenen" og „de nær- mest beslægtede af Arvingerne delte Arven" .synes det mig at Ugge næmaest at antage, at Døtrene ikke er medindbefattede i Arvingerne'). Om Arv handle de sammenhørende Lidskrifter fra Upland Lilj. 2009, 2010, 2011 med de yngre Rimer.

Efter den af mig fulgte Ordning begynder Indski-iften paa Time-Stenens Side J med en Præposition („efter"), hvorpaa følger det deraf st3Trede Navn. Det sanmie er Tilfældet i flere urnordiske Muideindsla-ifter: Istaby, Mojebro, Varnum og iierc. Ligeledes finde vi det saimne paa Rok-Stenen og i flere Lidskrifter, der hore til samme Type som den paa Rok-Stenen. Se de af mig i Bråtes Runverser tolkede Lidskrifter fra Rotne (^varn (Nr. 110), Pilgård (Nr. 161), Gm-sten (Nr. 164). Fremdeles finde vi denne Eiendomniehghed i Runverser 9 sammen med flere andro af mig paaviste Tegn paa Ælde. I Daimiark begynder den gamle Flemlose-Lid- skrift med Præposition fulgt af den Dødes Navn. Ligeledes Lidski-iften paa en nu tabt Sten fra Skaane Lilj. 1445 (min Afhandl. om Rok-Stenen S. 124). Men i de mangfoldige senere danske, svenske og noi-ske Mindeindski-ifter leder man forgjæves ofter demie OrdstUUng. Ogsaa saadanne Eiendommehgheder kan bU\-e Tidsmærker.

Objectet staina har staaet foran sit Verbum; jfr. horna tawido paa Guld-

') Den Orden, i hvilken de tre llækker læses, faar altsaa (tværtimod hvad jejx S. 21! fonid- satte) Indflydelse paa Meningen at' Indskriften.

SMAALENENES AMT. 37 1 TUNE.

hornet; runon warilu Vamiim: runo faihido Einang. Begge Subjecter, baade J)rijoR dohtriR og sKbljostsR arbijano staa sidst hvert i sin Sætning, efter Verbum og Object. Denne Ordstilling forekommer endnn i historisk oldnorsk Sprog meget ofte.

Paa Side b af Time-Stenen forekommer 3 Gange (Eime 5, 9 og 19) i Eækken tU venstre, der er skreven fra venstre mod høire, Runen <>. I Midrækken, som er skreven fra høire mod venstre, forekommer én Gang (Rune 4) sarame Rime om- vendt. Den øverste Streg af høne Del af denne Rime rækker her længere op end paa Wimmers Tegning; hoire Del er hverken oventil eller nedentil tydehg adskilt fra venstre. Jeg tror i det foregaaende at have vist, at overveiende Grunde tale for at læse denne Rune som j, ikke som i^. Men Afgjorelseu har været van- skehg derved, at palæographiske Grunde ikke i lige Grad synes at tale for at læse Rimen som j og ioiod Læsningen som t\. Thi rj-Runen bestaar i urnordiske Indskrifter oftest af to Vinkler, Hager eller Krimuiinger, hvis Aabninger paa for- skjellig Maade er vendte imod hinanden, men dog saaledes, at de to Vinkler ikke berøre hinanden. Saaledes finde vi paa Dopskoen fra Torsbjærg og i flere andi-e Indskrifter ved Retning fra venstre for q væsentlig det samme Tegn, som Time- Stenens Indskrift ved Retning fra høire har for den her omhandlede Rune.

Rimen for j bestaar derimod, naar vi se bort fra Time-Indskiiften, aldrig af to Dele, som er adskilte fra hinanden. Herefter kimde det let synes utilstedehgt at læse <^ i Rækken til venstre paa Time-Stenens Side b og det tilsvarende Tegn i Midtrækkeu paa samme Side som j. Dog er det her fremhævede Moment neppe bindende. Af Runen for q findes ogsaa en lukket Form, i hvilken de to Dele berøre hinanden, saaledes bl. a. paa Vadstena-Bracteaten og paa Opedal-Stenen. Der synes derfor intet paafaldende deri, at der for j foruden den Form, hvis for- skjellige Dele er sammenhængende, ogsaa har været biaigt en anden Form, som bestaar af to Dele, som ikke berøre hinanden.

Nærmest ved Tune-Stenens aabne Fonn for j staar den lukkede Form for j paa en Bracteat fra Darum i Navnet niujil (d. e. Niujila) ved Skinft fra venstre, hvoi-med Fonnen paa Vadstena-Bracteaten stemmer overens *). Fonnerne af Runen jara eller ara har overhoved skiftet mere end Formerne af nogen anden Rune.

Hvis den paa Tune-Stenen 4 Gange forekommende Rune <> ikke er at læse q, men j, saa er deraf at slutte, at Rimens Navn paa Tune-Iudski-iftens Tid endnu blev udtalt *jara, ikke *åra. Om den Tid, paa hvilken j i Fremlyd faldt bort i nordisk Sprog, skal jeg tale næimere ved Fonnaa^-Indskriften.

Efter arbija har Stenen i Rækken til vensti-e sikkert sijosteR. Trækkene af si er ikke lobne helt sammen; man ser, at det er tilsigtet ikke at skrive de to Runer sammen. Man kan ikke læse -Nr for -eR.

I syosteR har ved Skiift, som gaar fra venstre mod høire, andet s Formen ^, første s den omvendte Form. I staina er ligesom i andet s af sijosteR Toppen

') Om Formerne tor r^.jlr. Wimmer Runensclir. S. 115 f. Om Formerne for j (Runen jara, dra) sammesteds S. 121 f.

1. TUNE. 38 SMAALENENES AMT.

af s-Riinen nærmere mod det Punkt, hvorfra Rækken begynder, end Rimens Basis. Ogsaa ellers finde vi, at s-Runen i en og samme Indskrift er vendt snart til den ene Side, snart til den anden. Saaledes paa Krogsta-Stenen i Upland, paa Bjorketorp-Stenen i Bleking og tildels paa Berga-Stenen i Sødermanland. Ligeledes kan, som foran nævnt, ved andre Runer Bistregeme have forskjellige Retninger i en og saimiie Lidsla-ift. Saaledes Tværstregen paa h-Runen paa Tune-Stenens Side a.

Stenen har sikkert arbijano. ikkf -wno. Paa Rune 3 fra Enden er Hdt skallet af.

Paa b-Runen (6te Rmae fra Enden) er Sidestaven paa IMidteu forbimden med den rette Stav ved en mindre dyb Tværstreg.

Anden Rune i Midtrækken^) er af Mimch og de fleste efter ham bleveu læst som u. Jeg har her foran efter Vigfusson læst den som r. Runen er paa Stenen uheldig hugget og er væsenthg forskjellig baade fra de r-Runer og fra de u-Runer, som ellers findes paa samme Side. Rianens Sidestav bøier sig først nedad, men gaar derpaa udåd til venstre. Denne Sidestav, som gaar udåd til venstre, er i sin første Del ligesaa dyb og jævn som Sidestaven forøvrigt, og den gjor det nod- vendigt at læse Runen som r, ikke som u. Den sidste Del af Sidestaven, hvorved denne forbindes med den følgende Rune i, er derimod mindre jævn og dyb, og den maa ansees for tilfældig.

For at oplyse Lidskriftens Udseende øverst paa Side h meddeles paa med- følgende Planche I og 11 to Phototypier efter Photograpliier, som er tagne efter Originalen. Phototypi I viser Stenens Top og Lidskriftfladens Overkant. II, som er tåget fra et andet Standpmikt, omfatter en mindre Del af Lidskriften, men \'iser enkelte Runer (f. Ex. den omstridte næstoverste Rune i IMidtrækkeu) tydehgere*).

Indski-iften paa Side b er, saavidt jeg kan se, ikke i Versform; men det forekommer mig sandsynligt, at Stræben efter at frembringe AUiteration har gjort sig gjældende ved Sammenstilhngen af Ordene dohtri/t dalidun og arUja sifbjjosien arbijano. Ogsaa i andre urnordiske Indskrifter, f. E.k. i Strand-Steuens, er tilsigtet AUiteration sandsynhg, uagtet Versform ikke kan anerkjendes.

At Døtrene paa Tune-Stenen ikke nævnes ved Navn, har Analogi ved mange Mindeindskrifter med den kortere Rækkes Rimer. En Sten ved Vangs Kirke Valdres har en Indski-ift, som er fra omlu-ing Aar 1000 og som oversåt lyder: „Gaases Sønner j-eiste denne Sten efter Gunnar sin Broder"; Gaases Sonner nævnes ikke ved Navn. Sammenlign ogsaa Lilj. R.-U. 1278; Lilj. R.-U. 1586; Dyb. fol. II, 96 (= Lilj. R.-U. 460); Dyb. oet. Nr. 60; Save Gotlands Runinski-. Nr. 11, 14; GranevoU-Stenen paa Hadeland (Tidskr. f. Philol. YU, 360); o. s. v.

') Denne er paa Wimmcrs Tegning ikke noiaglig aouRiven.

^) 1 indoholdor af Un'kkeii til lioiro; uride : sfaina :, af Midtrækken: lirijoRdohtr, af Hækken

til venstre : narbijano.

II indoholder af høire Kække: o : staina :. af IMidtiækkeu: |irljoR og Halvdoleu af

d; af venstre Række: jano.

SMAALENENES AMT. 39 I. TUNE.

Jeg har allerede i det foregaaende bemærket, at Indski-iften paa Side 6 efter Eimemes Ydre maa være indiiiigget af en andeu Mand eud Indski-itteii paa Side a. Stenens Ydre synes at tale for, at kim Side a fra først af var bestemt til at forsynes med Indskrift. "Wimmer (Euuensckr. S. 155) bar opfattet Forholdet saa, at Indski-ift a blev indhugget, medens Stenen endnu laa paa Jorden og var let at haandtere for den, som hug Rvmeme ind. Derimod blev den anden Indskrift, mener han, indhugget, efterat Stenen var reist. Det var derfor vanskehgere for Runeristeren at udfore Arbeidet paa en smuk Maade.

Muhghedeu af, at dette kan forholde sig saa, kan ikke benegtes. Dog kan jo Forskjellen ogsaa grunde sig paa forskjellig Dygtighed og Omhu hos de to Rimeristere. Men naar Indskrift a er indridset til Minde om Vodm-id af hans Stal- broder og Indskrift b har meldt, at Stenen er (mærket?) af Vodurids Døtre, saa maa de to ludski-ifter dog være fra samme Tidsalder, uagtet Indski-iften paa Side h ikke er indhuggen af samme Maud som ludskiåft a.

Jeg finder det derfor ogsaa betænkehgt at forklare Modsætniugeu meUem after paa Side a og [afte]B paa Side b af forskjeUig Sprogbrug i to Indskrifter, der ved et MeUemnun af mange Aar er skilte fra hinandeu. Foran har jeg søgt at forklare denne Modsætning deraf, at [afte]R staar prokUtisk, medens after er betonet, samt baade ved Interpiuiction og Yersindsnit sldlt fra woduride.

Vodurid maa antages at have boet i den Egn, hvor Stenen har havt sm Plads. Om det samme har væi"et Tilfældet med haus Stalbroder Viv, som har indhugget Indskriften paa Side a, lader sig ikke bestemme.

Mindestenen fra Tune har stor Lighed med Mindestenen paa Gaarden Jårs- berg i Vamum Sogn i Venuland (Tegning hos Stephens I, 216; Tydning af mig i Tidskr. f. Philol, og Pæd. VII, 237—244). Demie Lighed viser sig i de to Stenes ydre Fonn og deri, at de begge er af rødUg Granit. Skriften er paa begge Stene anbragt i Rækker langs efter Bredsiden. Begge Time-Stenens Indskrifter har Bustrophedon-Fonn : det sidste Ord paa Vanium-Stenen er, for at spare Rum, skrevet Bustrophedon. Varnum-Stenen har kim én Gang Literpuuction (ved 3 Prikker), Time-Stenen 2 Gange paa hver Side ved 2 Prikker og derhos en Gang paa Side a enten 1 eller 2 Prikker. Bindenmer forekomme i begge Indskrifter: 4 Gange paa Vamum-St. (de 3 Gange H forbunden med en andeu Rune), 3 Gange paa Time-St. (ved H).

Ogsaa i Sprog og Udtrj-k ^•iser der sig stor Overensstemmelse. Begge Indskrifter iiulskyde a mellem r (I) og eu anden Cousonant: halaiban, worahto Tune; harabanafl, waritu Varuum. I Vamum-Indski-iften hgesom i Tune a taler Runeristeren i første Person. [afte]R Tune b med r kan sammenhgnes men ubaR Vamum. Begge disse Indski-ifter begynde med Præpositionen.

Meu Vamiun-Iudski-ifteu maa være noget yngre end begge Time-Stenens Indskrifter. Den har nemlig for r kim én Gang den ældi-e Form Y og 3 Gange den yngi-e Form J^, medens Tune-Steueu kim har Y- For k har Tune-Stenen den ældre Form <, Varnnm-Stenen den jTigre V-

1. TUNE. 40 SMAALENENES AMT.

Den mangesidige Lighed mellem den ældre Tune-Sten og den yngre Vamuni- Sten kan forudsætte, at den her fremtrædende Form for Mindesten og Mindeskrift grunder sig paa Meddelelser, som har udbredt sig fra Vikens Kystegne til Op- landene, uden at vi med Sikkerhed kan bestemme, hvor\ådt denne Mindeskrift- Form fra de norske Oplande har vandret til det svenske Grænselandskab Vermland.

Naar det gjælder at bestemme Tune-Stenens Tid, har vi et Hjælpemiddel i dens Forhold til Vamum-Stenen. Jeg har \ast, at Tune-Indskrifteme er ældre end Vamum-Indskriften. Men paa den anden Side er de saa nær beslægtede med denne, at man neppe tør sætte Tune-Indskrifteme mere end omki-. 50 Aar bagenfor Vamum-Inskriftens Tid.

Vamum-Lidskriften viser derved, at den for r oftere har X. end Y, og derved, at den for k har Y, at den er yngi-e end de allei-fleste Bracteat-Indskrifter. De fleste Archæologer henføre vel Bracteaterne til Tiden omki*. 450 — 600 eft. Clu-. ; Mon- teUus til 5te og første Halvdel af 6te Aarhundred. Herefter skulde man sætte Vamimi-Stenen til omkr. 550 — 600 og Tune-Stenen til omkr. 500 — 550. Fremdeles synes Varnmn-Ind skriften at være lidt ældre end Fonnaas-Lidski-iften. Denne har for k Y og for r overalt /k, og dens Sprogform synes, som jeg i det følgende skal søge at vise, at være noget yngre end Vamum-Stenens. Indskriften paa Fonnaas- Spænden kan være noget yngre end Spænden selv. Denne er Rygh tilbøiehg til at henføre til 6te eller til 7de Aarh., medens MonteUus sætter den til 5te Aarh. eller senest til 500. Ogsaa herefter kunde Varnum-Stenen sættes til omkr. 550 — 600 og Tune-Stenen til omkring 500 — 550. Efter de af Moutehus gi\Tie Tidsbestemmelser maatte Tune-Stenen sættes til omkr. 400.

Allerede Munch har, dog uden Angivelse af bestemtere Grimde, udtalt, at Tune-Stenen ialfald ikke er yngre end 500. Jeg har i Aarbøger 1878 S. 72 hen- ført den til 6te Aarh., snarest til dets Midte eller første Halvdel. Wimmer har hos Burg S. 155 sat den til 550 (575), i Rimenschr. S. 303 til c. 500 — 600, snarest til c. 500—550.

Excurser.

A. A.f -v-igjoi^cl e- Tol It 1* iiii»:of.

1. Bråte i Bezzenbergers Beitr. XI, 201 f. foreslaar at tåge woduride som Kvinde- navn, Dat, af en z-Stamme, og at forståa witada-halaiban som „Ægtefælle". Som Grund herfor beraaber Lan sig paa det, at Mandsnavne paa -ri<)r er sjældne, medens Kvindenavue paa -ri()r ofte forekomme (hvilke dog for det meste efter Bråte er opstaaede af -Jridr). Men dette gjælder en Sprogperiode, som er ganske forskjellig fra den, til hvilken Tune- Indskriften hører. I urnord. Indskrifter forekommer ellers hverken Kvindena\Tie paa -rUi-

O'1-.vUt 1 .Juli 1H91.)

NORGES INDSKRIFTER

M.ED DE ÆLDRE RUNER. PL. I-

Tune-Stenens Side b, øverste Del.

NORGES INDSKRIFTER AiED DE ÆLDRE RUNER. PL. II.

Tune-Stenens Side b, ©verste Del.

SMAALENENES AMT. 41 1. TuNE.

eller Mandsnavne paa -'rlha-. Desuden er de oldnorske Kvindenavne paa -ri5r \'istnok alle, saaledes som Gislason har ment, opstaaede af -friAr, saa at de ikke har noget med woduride at gjdre. Derimod har en Hankjønsstamme tvddurj<)a- Analogier i det historiske Sprog, saaledes som jeg ovenfor har ^ast, ligeledes i andre germanske Stammerg gnroo-

Jeg har ogsaa andensteds paavist umord. Dativer paa -e af a-Stammer. Desuden indeholde de senere Kvindenavne paa -ridr en Stamme paa -id, ikke paa -i.

Naar Bråte opfatter woduride som et Kvindenavn, er han nødt til at opfatte witada-halaiban som „Ægtefæ]le, Hustru". Men denne Betydning har hverken got. ga- hlaiha eller oht. gUeibo; de betyde „Kammerat''. Og skjønt Endelsen -an er mulio- i en Betegnelse for en Kvinde, taler den dog langt mere for, at Udtrj'kket betegner en Mand.

Endelig taler Indskriften paa Side h mod Bråtes Opfatning. Thi her nævnes at Døtre (mærkede?) Stenen efter Yodurid, og at de nærmeste Arvinger delte Arven. Dette synes at bevise, at Vodurid ikke har været en gift Kone, efter hvem hendes gjenlevende Mand har ridset Runer.

Det er derfor efter min Mening sikkert, at woduride er et Mandsnavn.

2. dalidun forklares af Bråte og Liiffler (Bezzenbergers Beitr. XI, 202) som „satte ned (i Jorden)". Det skal være Causativ til got. dal ..Eordybning" (jfr. dulnh „ned", dalapa „nede", dalapro „nedenfra") som isl. ypjia af iipj}^). Dette synes mi<' fra Betydningens Side utilstedeligt. Det nævnes i Mindeskrifter aldrig, at Mindestenen er sat ned. Det heder i Indskrifter med de yngre Runer .,N. N. reiste denne Sten", „satte d. St." og lignende. Bråte beraaber sig paa, at reisa, der forekommer i det senere alminde- lige Udtryk reisti stein, hører sammen med oht. risan, der ikke blot betyder „stige" men ogsaa „falde". Men dette Ai-gument synes mig ubrugeligt, fordi reisii stein ene oo- alene betyder „reiste Stenen" og aldrig kan have været forstaaet som „lod Stenen falde", medens omvendt et af got. dal afledet Verbum aldrig kunde betyde „reise".

Til en anden Formodning om dalidun, som Gislason har fremsat i Aarbøger 18G9 S. 41 f., skal jeg nøie mig med at henvise. I Anledning af Burgs „Emendations-Indfald" (Runeniuschr. S. 132) bemærker jeg, at der paa Stenen ikke kan læses malidun.

Jeg har tidligere forstaaet dalidun som *dalUdim ,,udst}Tede paa en fager, pry- delig Maade" og sat det i Forbindelse med ags. deall, der med en Dativ betegner ,,pran- gende med — ". Men dette opgiver jeg nu bl. a., fordi der ikke kan paavises noget Verbum *daUjan og fordi der i Nordisk ikke er sikre Spor af deall, hvortil jeg henførte oldn. Béllingr, Heimdallr, MardJl og maaské Dalla samt det svenske Mandsnavn Dalle. HeUer ikke fra Betydningens Side vilde '■daUidun være fuldt tilfredsstillende, skjønt man kunde sammenligne faf)i stain pina Lilj. 1071 ; f/Japi [auk mjarkapi stin pini paa Delsbo-Stenen i Helsingland (Siive hos Stephen.s Some Runic Stenes in Northern Sweden S. 7 f.).

3. Lyngby (Tidskr. f. Philol. VIII, 194 Anm.) holdt sig paa Side h til Læsningen arbiqa siqosteR arbirjano fjuir^OR dohtriR og opfattede dette som: ,,af de mandUge Arvinger de ældste, af do kvindelige Arvinger Thuingas Døtre". Dette synes at give et lidet naturligt Udtryk, og derimod tale flere af de i det foregaaende anførte Grunde.

B. T y cl lo. i iTL g: e in s Historlt?.

Tune-Indskriftens Tydning begynder med Wilhelm Grimm (1821). De Teg- ninger hos Worm, som han havde at holde sig til, er saa unøiagtige, at hans Tydning i det hele maatte blive aldeles urigtig. Men Wilhelm Grimm har først (S. 182, 187) gjort

') Jfr. Haighs Opfatning i det følgende. Norges Indskrifter med de ældre Buner.

1. TUNE. 42 SMAALENENES AMT.

den vigtige Opdagelse, at Y er Runen yr og betegner r. Han beraaber sig derved paa Hrabanus Mauras (som dog har Y V, huyri Steph. I, 104 Nr. 17). Denne Læsning af W. Grimm blev siden upaaagtet, saa at man foreslog andre feilagtige Læsninger og saa- ledes at Opdagelsen maatte gjøres paa ny. Bredsdorff og Munch læste Y paa Guldhomet som m, hvilken Læsning længe blev den almindelige og overførtes til andre urnord. Lid- skrifter. Munch paaviste derjDaa (Annaler 1848), at Y paa Istaby-Stenen er r. Eafn læste (Annaler 1855) Y paa Guldhornet som r i sin for øviigt ubrugbare Tydning. Først i sin anden Afhandling om Tune-Stenen (1857) fandt Munch, at Y ogsaa paa denne ikke er, som han først havde antaget, m, men z eller r. I Tidskr. f. Philol. VI (1865) forklarede jeg saa Guldhorn-Indskriften ved Hjælp af Læsningen af Y som r, uden at jeg vidste om, at W. Grimm allerede havde læst Runen saaledes. I de paafølgende Aar begrundede Wim- mer og jeg uafhængig af hinanden, at Y bar Betydningen r (opstaaet af tonende s) i alle Indskrifter med den længere Rækkes Runer. Stephens blev staaende alene med sin aldeles forfeilede Læsning af Y som «■ Kun Jessen (Aarbøger 1867) holdt det „for aldeles utvivlsomt", at Y i Indskrifter med den længere Rækkes Runer ikke altid er -r eller -s, men „ogsaa har været Tegn for en eller fler andre Lyd, sagtens Selvlyd". Han bemærkede: „Jeg følger ikke Stephens i at kalde Y for a allevegne; men det vikle være afsindigt at holde paa -r som eneste Værdi".

Paa Tune-Stenens Side a læste W. Grimm som første Ord et Mandsnavn i Nomin., derpaa eft (d. e. de tre første Runer af after). Ellers er hans Tydning af Side « i et og alt forfeilet. Side h indlod han sig ikke paa at tyde.

Finn Magnusen fremdrog i 1841 Peder Alfssøns Tegning, men maatte erkjende, at Indski-iften ikke kunde sikkert tydes, før en nøiagtigere Tegning blev tågen. Som et advarende Exerapel skal Lauths Forsøg paa Tydning nævnes.

P. A. Munch har den Fortjeneste, først (i 1857) at have gjort Tune- Indskriften til Videnskabens Eiendom. Hans Arbeide staar langt over hans nærmeste Efterfølgeres.

Munch meddelte Tegninger, som i de allerfleste Henseender var paalidelige, læste og tydede Indskriften paa Side a næsten overalt rigtig og gav Bidrag til Tydning af Ind- skriften paa Side h.

Paa Side a læste Munch: Ek Vivaz (eller Vivar) after Voduride (d. e. -rid Accus.) vUai-gahalaihan 'wornhlo, hvilket han oversatte „Ego Vivar post Vodurid intimum companionem feci". Derefter udfyldte han r[unos] eller r[unaz].

Uppstrom, som kun har benyttet Munchs første Afhandling, har (1858) intet væsentligt føiet til den i denne fremsatte Tydning af Side a og har ikke fundet de Ret- telser, som Munch har meddelt i sin anden Afhandling.

Haigh føiede (1861) kun en Feil til Munchs første Tydning af Side a, idi't hau laiste Wiiva ni(arJcidq) og identificerte Witva med en østangelsk Konge Wewa eller Wehha.

Dietrich, som kjendte Stenen fra Uppstrom, gjorde (1862) i ein Tydning af denne Iiidskrift et stort Tilbageskridt. Han forvanskede Munchs vitaigahalaiban til pjt aigahalaiban „dios Eigengrab". Men Dietrich forstod woduride rigtig som Dativ og gav for Egennavne et Par Sammenstillinger, som fortjene Opmærksomhed.

Stephens's Tydning (udgiven 1866 — 1867, men ti-ykt tidligere) indoholdt ved Sido a der, hvor don afveg fra Munchs, slemme Feiltagelser. De to første Ord gjengav han ecwiwæ aæfter og forstod ecwiwæ tilsammen som et Navn.

Min Tydning (1866) afveg navnlig i følgende Henseender fra Munchs. Jeg læste Y afgjort som r, ikke som m eller z; forstod a i wiwaR som Stammens Udlyds- Vokal ; lii'sto witada, ikke witaiga, og sammcnstilledo det med got. Hilo[); opfattcde woduride witadahalaiban sum Dativer. At læse witada blev uafhængig foreslaact af Jessen Aarb^igor 1867 S. 175).

SMAALENENES AMT. 43 1. TUNE.

I sin Tydning af Side 6 er Munch ved følgende Ord tildels paa ret Vei: arbiqa 2 Gange „ArvTng" ; dohtriz Genetiv af „Datter"; woduride Navn; staina Dativ eller Accusativ af „Sten". Han vaklede mellem daedun og daiidun.

Uppstrom søgte rigtig i daedun Præt. Indic. 3 Ps. Flart., men forstod dette med urette = oht. iåhtn. Haigh var den forste, som rigtig foreti-ak daliduri', han tog staina som Object dertil. Han oversatte daiidun ,,quarried" og afledede *dalian af dal „a pit or hole". Foran woduride formodede Haigh en dette Navn stjTeude Præpo- sition (for).

Ogsaa ved Side h var Dietrichs Tydning et Tilbageskridt ; men jeg noterer, at han læste arbiqas ir^ostas og forstod ir^ostas ..jiingste" som en Superlativ.

'Stephens forstod først M J^ H T R I Y som Nom. Flert. ..Døtre" og M |; T 1 M Pl + som „delte". Han læste: dohtria dælidun (set)a woduride stæinæ hvori seta f-r aldeles forfeilet) og oversatte dette : ,,(laughters dealed to set (shared in setting) to Wo- durid this stone". Paa Tegningen hos Stephens var Runen foran woduride først tegnet som Y- Men ogsaa ved denne Side var Stephens's Opfatning i flere Henseender et Til- bageskridt, sammenlignet med Munchs.

Jeg delte arbir^a sir^OSteR og forklarede siqosteR som „ældste" ; {)uir^OR tog jeg som Gen. af et Kvindenavn styret af Nom. dohtriR ..Ddtre", og læste [aftejn woduride „efter Wodurid". Uafhængig heraf læste Wimmer (Aarbøger 1867 S. 60) dohtriR daedun (aftaR) voduride staina, hvilket paa Oldnordisk \Tlde hede: dnlr [gørdu] eplir „Voåunåi"' stein. Samtidig havde Wimmer i et privat Brev alternativt foreslaaet |)uirjOR som Gen. af et Kvindenavn.

Jessen (Aarbøger 1867 S. 278 f.) paapegede, at Indskriiten paa Side h kar være ufuldstændig ; han forklarede arbir^ano som „Arvingers" og fremhævede med rette, at o sidst i denne Række ikke kan forbindes til ét Ord med f)uiqOR. W. Grimm og jeg havde nævnt dette som en Mulighed.

Vilh. Thomsen nævnte først for mig (Tid.skr. f. Philol. VIII, 196), at Rækken til venstre paa Side h sandsynlig skal læses sidst paa Gnuid af det tomme Rum ved dens Slutning.

Vigfusson læste (1883) den Rune, der tidligere var læst som ng, som j. Han læste prijoz dohtriz, hvilket han oversatte ved „tre Døtre". Men forøvrigt var haus Af- vigelser fra tidligere Læsninger og Tolkninger aldeles forfeilede, saaledes naar han læste Rækken til venstre paa Side h: arhijas ijus tez-arhijand og oversatte dette: ..They the heiresses share the heritage." Vigfussons Læsninger og Tolkninger næ\'nes ikke af Burg, som vel ikke har kjendt dem, ei heller af Wimmer, som altsaa vel maa forkaste dem.

I nærværende Skrift er foreslaaet ny Forstaaelse af Rækken til venstre paa Side I samt ny etymologisk Opfatning af wodu-

Under Gjennemgaaelsen af ludskriften har jeg nævnt forskjellige Bidrag til gram- matisk-etj-mologisk Forklaring af dens Ordformer, som er givne af Burg og Andre, men som ikke har Indflydelse paa Oversættelsen eller den reelle Forstaaelse af Indskriften.

Mimch antog Indskriftens Sprog for gotisJc, men med dialektiske Afvigelser fra Donau-Goternes Sprog. Mere ensidig knyttede Uppstrom og Vigfusson Tune-Stenens Sp.og- form til Widfilas.

Haigh mente at finde særlig Overensstemmelse med Wessobrunner-Hymnens Sprog- form, og Dietrich mente, at Indskriften var affattet paa Saksisk.

Stephens holdt Sproget i denne Indskrift, ligesom i alle ensartede, for nordisk, men uden videnskabelig sproglig Bevisførelse og med Antagelse af monstrøse Former ).

») Han siger om Tune-Stenen: „The whole might at first sight be mistaken for a stone carved in Northtmiberland, in our venerable North-English dialect".

6'

1. TUNE. 2. FREDRIKSTAD. 44 SMAALENENES AMT.

Wimmer (Aarbøger 1867) begrimdede methodisk disse Indskrifters nordiske Sprog- karakter, og uafhængig af ham kom jeg til samme Resultat under Gjennemgaaelse af den hele Tune-Indskrift og flere ensartede i Tidskr. f. Philol. 7de og 8de Bind. Medens Jessen indskrænkede sig til at give Grunde for og imod, mente Gislason (Aarbøger 1869 S. 145), at Idiomet i disse Indslmfter synes hverken at kunne henføres til den „germanske" eller til den „skandinaviske" „Stamme", men at være en Mellemting. „Det har tilhørt et Folke- færd, som er gaaet imder i Tidens Strøm og er blevet overskyllet af en indtrængende Folkebølge". Siden er disse Indskrifters nordiske Karakter bleven nærmere belyst af mange andre Sprogforske.re, navnlig af Lyngby (1869, Tidskr. f. Philol. X, 82 — 103), Heinzel (Uber die Endsilben der altnordischen Sprache 1877), Noreen (Altisl. und alt- norw. Grammatik 1884 og Geschichte der nord. Sprachen 1889), Burg (Die ålteren nord. nineninschriften 1885). At disse Indski'ifter er forfattede i nordisk Sprog, tør nu siges at være en Kjendsgjæming.

2. Fredrikstad.

Literaiur. Atlas for nord. 01dkyn<1. tab. XII Nr. 234, b. — C. J. Thomsen i Annaler f. nord. Oldk. 1855 S. 340. — F. Dietrich i Zeitschr. f. deutsch. Alt. N. F. I, S. 45 § 40. — Nicolaysen Norske Fornlevn. S. 15. — Stephens Run. Mon. II S. 546, Nr. 40. — Montelius: Från jernåldern. Andi-a haftet (Stockholm 1869), S. 39 Nr. 282.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen.

Tegninger. Den her meddelte Tegning af Bracteaten («) er laant af Oldskriftselskabet i Kjob. og først udgiven af Stephens II, 546; den er i Detailer mindre nøiagtig. Derhos meddeles her en heller ikke i alle Detailer nøiagtig Tegning af Runeiudskriften alene (?>), udført af Hr. Henrik Mathiesen.

Den hor af hildede Guld-Bracteat fiiides som Nr. 689 i Universitetets Oldsag- saiuhng i Christiania. Den er i 1835 iudført i Katalogen med følgende Ord: „Funden for 25 — 30 Aar siden ved Brondgravning i Fredi-ikstad, tilhørte siden Præsten Mørch og kom fra ham til Universitetet".

Med Hensyn til Gjengivelsen af Rnnerne i Teg-ning h bemærkes af Uuoi- aglighoder folgende: Første Ski-aastreg til venstre skulde støde til den lodrette Stav til venstre lidt ovenfor dennes Basis. Den Korssti-eg, der ski'aaner nedad fra linire mod venstre, skulde ilike naa helt ind til anden lodrette Stav fra venstre.

SMAALENENES AMT. 45

2. FREDRIKSTAD.

Den Mand, som har arbeidet Bracteaten, har sikkert ikke lagt nogeu sproglig Mening i dens Rnneindski-ift, men han har vistnok copieret denne sammen med Fremstillingen for ø\Tigt efter en ælch-e Bracteat.

Saaledes som Indskriften er ski"even paa denne Bracteat, indeholder den klin tildels bestemte Riinetegn (Rime 2 fra venstre M d eller X g og sidste Rime tilhøire Y ") og tar ingen sprogUg MerJng. I den oprindehge Fonn, som Ind- skriften har havt paa en ældre, nu iikjendt Bracteat, af hvilken nærværende er en umiddelbar eUer middelbar EfterUgning, har den sandsynlig indeholdt et fra venstre til høire skrevet Maudsnavn paa -r.

Paa mange Bracteater er der for sig ski-evet et Maudsnavn i Nominativ, f. Ex. paa Bracteaten hos Steph. Nr. 18: laukan. Paa andre Bracteater er ski-evet en Sætning med et Maudsnavn som Subject og med et Verbum, hvorved der angives, hvem der „arbeidede" eUer „skrev" Rimerne eller hvem der „eier" Brac- teaten.

Det synes mig ikke hensigtsmæssigt her at forsøge en uøiagtigere Behand- ling af ludskrift og Fremstilling paa Fredrikstad-Bracteaten. En saadau Behandling hører snarere hjemme i et Ai-beide, som sammenstiller alle nordiske Bracteater fra omtrent samme Tid.

I Aarboger f nord. Oldkjnid. 1871 S. 171 har jeg næ^mt, at man i Almin- deUghed henfører de med Indski-ifter af de ældre Rimer forsynede Guldbracteater til Tiden fra omkring Aar 4.')0 til 600. 0. R3'gh formoder, at Bracteateme er begyndt i 6te Aarhundred; jfr. Norske Oldsager „Ældre Jernalder". Montehiis (Runornas alder S. 29, 35 f) sætter Bracteateme til 5te og første Halvdel af 6te Aarhundred. Wimmer (Rimeuschi-ift S. 304) til c. 550—700. Herefter tør Hoved- masseu af de med Indski-ifter forsynede Guldbracteater sættes til 6te Aarhimdred. Naar Uudset (i Aarboger f nord. Oldk. 1880 S. 180) henfører de norske Fund med Bracteater „i det væsenthge til Tiden 600—800", synes dette mig fra iimologisk Standpunkt for sent.

Akershus Amt.

8. Froihov.

LUeraiur. Nicolaysen: Norske rornlevninger S. 740 f. ~ Stephens: Tbe Old- Northern Riinic Monuments, I S. 250 — 253 efter Meddelelser fra 0. Rygh (med Tegning) ; II S. 933; III S. 96, 426 f. — 0. Rygh i Aarbøger f. n. 0. 1869 S. 154. — 0. Rygh og S. Bugge i Aarbøger f n. 0. 1871 S 176. — A. Lorange i Poren. t. N. Fort. Bevar. Aarsberetning for 1874 S. 83. — L. Wimmer i Aarbøger f. n. 0. 1874 S. 131 Anm. = „Riinenschrift" S. 148 Anm. — Undset i Aarbøger f. nord. Oldk. 1880 S. 133 Anm. — 0. Rygh: Norske Oldsager (Christiania 1885) I Nr. 332 a og 332 b; II S. 17.

Griinclk/fj for Iiidskriflens Bel i mull ing. Uudersøgelse af Originalen ved Prof. 0. Rj^gh og Udgiveren.

Tegning. Den her meddelte Tegning er laant af Oldskriftselskabet i Kjøb. og ud- given af Stejihens I, 250 og har tidligere været benyttet i Ryghs N. Olds., anf. St.

AKERSHUS AMT. 47

5. FRØIHOV.

Den her afbildede Figm- horer til et Fimd, om hvilket Professor 0. Rygh har meddelt mig følgende: „Fimdet blev gjort i November 1865 paa G-aardeu Frøihov^) i Udeues Sogn, Nes Præstegjæld, (Dvre Eomeiikes Fogderi, paa Vest- siden af Glommen, omtrent 2 norske Mile fra det Sted, hvor demie falder i Øiereu. Fimdet blev gjort derved, at Ploven nnder Ploiiiiugen ski-abede mod Gjenstandene. Disse blev samlede af Gaardens Eier Christen Frøihov og af ham skjænkede til Universitetets Oldsagsamling i Christiania. Fvmdet bestod af følgende Gjenstande.

1. En noget sammenklemt Broncekjedel, der var fyldt med brændte Ben. Den har en Hoide af 17^/io Cm. og tværsover Aabningen en Vidde af 25 — 26 Cm. Den tilhører den i norske Fund fra ældre Jærnalder temmehg almiudelige Form, som i Rj^glis „Norske Oldsager" er repræscnteret ved Nr. 352.

2. Et tveegget Jæmsværd af ahnindelig ældre Jæmaldersform. Det var bøiet saa, at det laa femdobbelt.

3. En Spydspids af Jærn, hvis Oddstykke manglede, med tveegget Blad og med en skarp Ryg langs efter Midten af Bladet. Den har været af Form om- trent som „Norske Oldsager" Nr. 208.

4. Et Brudstykke af en anden tveegget Spjalspids af Jærn. Dennes op- rindehge Form kan ikke med Sikkerhed bestemmes.

5. En Spydspids af Jærn med Modhager, lig „Norske Oldsager" Nr. 212. Baade 3 og 5 var sammenboiede.

6. Større Del af en Skjoldbule af Jærn, af Foi-m som „Norske Oldsager" Nr. 217. Den var stærkt sammenklemt.

7. Beslag til et Skjoldhaandtag af Jærn, af Form som „Norske Oldsager" Nr. 222.

8. Et Knivblad af Jærn med prikkede Ornamenter.

9. En Del af et Kantbeslag, som er dannet af omboiede Strimler af Bronce- blik, med Nagler. Dette Beslag synes for spædt til at have kunnet høre til et Skjold.

10. Nogle halvkugleformede hule Knapper af Broncebhk af tre forskjellige Størrelser, aUe fæstede med Broncenagler, der har havt Kluikplader af Jærn. De har saudsjndig hort til et Bælte, og den Gjenstand, hvorpaa de har været fæstede, har efter Naglernes Længde at dømme, været omtrent 5 MiUimeter tyk.

11. Den her afbildede Figiu- (Oldsagsamhngeus Nr. 3704), som nedenfor skal omtales.

Disse Gjenstande laa, da de blev fundue, over de brændte Ben i Bronce- kjedelen. Det hele var dækket af en Sten, som efter Findei-ens Udsagn hgnede en Tagsten. Gnmdeu, hvor Fundet laa, har været dyrket fra gaimnel Tid a£ Der var ingen Stensætning omkiiug Kjedelen, og Jorden i Nærheden var hgesom paa Marken for ovi-igt. Men aUigevel kan der vistnok her have været en Gravhaug, som Dyrkningen lidt efter Udt har tåget bort. Omtrent 100 Skridt derfra er en hel Gruppe af smaa Gravhauge og omtrent 500 Skridt derfi-a en stor Haug, hvori der er gjort Fund fra yngi-e Jærnalder.

') Gaards-Nr. 215. Gaardens Navn har almmdelig været skrevet Fnihaxf/. Det udtales Frøiu. I Jfiddelalderen skreves det Frøyhof, å. e. Frøyju, hof.

5- FRØIHOV. 48 AKÉRSMUS AMT.

Saavidt det kan skjønnes, har alle de Gjenstande, der laa i Kjedelen, været lagte paa Ligbaalet. De er for det meste skadede af Rust, men de bedst bevarede af dem bære Spor af Brændiug. Desuden var der melleni de brændte Ben mange smaa Khnnper af smeltet Glas, sandsynlig af en Glasskaal som har været lagt med paa Ligbaalet. Dette forklarer vistnok den Omstændighed, at der paa Menneskefignren og Knapperne ikke er Spor af den Gjenstand (det Bælte?), jjaa hvilken de har været fæstede, hvilket sandsynlig havde været Tilfældet, hvis Gjenstandene havde været nedlagte nbrændte.

Dette Fund maa xitvivlsomt henføres til den ældre Jærnalders mellemste Del. En vidtgaaende og forsætlig Ødelæggelse som den, flere af Fundets Sager udvise, forekommer ganske almindelig i Vaabenfund fra den Del af den ældre Jærnalder, som dette Fimd tilhører, Ugesaavel som i de omtrent samtidige danske Mosefund.

Fra archæologisk Standpunkt kan antagelig intet være til Hinder for at sætte Frøihov-Fundet til Tiden omkiing 500.

Den ovenfor af hildede og som Nr. 11 nævnte Meuneskefigin-, der er af Bronce, har aabenbart som en Prydelse været fæstet til den Gjenstand (det Bælte?), til hvilken de under Nr. 10 omtalte Knapper hørte. Figuren er paa Forsiden convex, paa Bagsiden hul. Paa Bagsiden er der to Stifter, som er støbte sammen med det øvrige, og paa den ene af disse fandtes der en Khnkplade af Jærn af samme Fonn som de, der findes paa flere af Knapperne. Den anden Stift længere nede var bmdt af. Det yderste af Figurens høire Fod og af begge Arme mangler, og tværs over Brystet er den brudt itu. Alle disse Brud er gamle. lalfald den ene Arm sees at have været bøiet opad i den ydre Del. Læugden er fra Issen til Taaspidsen 75 MiUimeter. Afstanden mellem Armenes luiværende Ender er 38 Millimeter.

Figuren fremstiller et Menneske, der er beklædt med en Klædning, som rækker næsten til Knæet. Figurens Hoved er kun bedækket af Haaret.

Langt nede foran paa Klædningsstykket er i en horizontal Række ind- ridset Skrifttegn. Det er ikke vist, at disse er ble\me indridsede dengang, da Figuren blev arbeidet; de kan have været indridsede meget senere".

Der sees tydehg tre indridsede Tegn. Til venstre for disse sees der endnu Spor af et eller to Tegn; men hvad hei- har staaet, er næsten blevet skrabet ud af Finderen, som vikle prøve, om Figuren var af Guid.

Tegnet længst til høire er en Kreds i)aa en ret Stav. Fra Kredsen gaar til høire ned en kort Streg, der ikke skraaner til venstre som paa Tegningen, men nærmest gaar ret ned eller maaske endog skraaner en Smule til høire. Fra den rette Stav, hvor denne støder til Kredsen, ski-aaner til vensti-e en kort Streg ned. Andet Tegn fra høire har Formen af en mod venstre vendt a-Rune ^.

Tredje Tegn fra høire or et Sla-aakors i en firkantet Ramme. Dette Tegns venstre lodrette Streg er ikke tydelig, fordi Skrabningen har strakt sig til deu. Hvad der herefter har fulgt, lader .sig neppe bestennue. I\Ian synes til

(Ti-yld 1 -Iilli IHin.)

AKERSHUS AMT. 49

3. FFOIHOV.

venstre for tredje Tegn at kunne se noget af en Streg, som skraaner nedad mod venstre ^)^).

Jeg ser intet afgjorende til Hinder for den Antagelse, at andet Tegn er ment som Runen a. Derimod er første Tegn fra høire sikkert ikke nogen Rune. Første Tegn synes at kunne være et Tegn, som angiver Indskriftens Begyndelse, eller et omamentalt Tegn. Jeg er tilbøielig til dermed at sammenligne^) den Kreds o, som staar foran Miinclieberg-Indskriften (Henning: Die deutschen Rimendenkmaler Nr. 2), der er skreven fra høire mod vensti-e*).

Om tredje Tegn paa Frøihov-Billedet er en Rune, er u^dst. Men |3 sjnies at danne det naturlige Mellemled mellem den sædvanlige d-Rune og Q d i Kovel- Indskriften (Heiming Nr. 1). Jeg er derfor mest tilbøielig til at læse Tegn 3 som d. Dog har det ogsaa nogen Lighed med Tegnet X i den ældste Myklebostad- Indskrift, der sandsjTilig er et Skilletegn.

Om Indskriften paa Frøihov-BiUedet har dannet et fuldstændigt Ord eller ikke, vover jeg ei at afgjøre.

Jeg har nævnt den svage særhge Lighed, som Tegn i FroOiov-Indski-iften har med Tegn i Indskrifteme fra Kovel og Milncheberg. Begge disse er sandsynlig gotiske. Jeg vover derfor at spørge, om Frøihov-Indskriften er gotisk^). Dr. Dndset har mundthg for mig udtalt den Mening, at Menneskefigm^en fra Froihov neppe er arbeidet i Norge.

') Jeg har til forskjellige Tider til venstre for den øvre Del af Tegn 3 treet at skimte et lidet Skraakors; men dette er mulig Synsvildelse.

^) I Åarbøger f. n. 0. 1871 S. 176 fremsatte jeg „et Spørgsmaal, som Prof. O. Rj'gh |mundtlig for mig] har vakt: er Bogstaverne paa den . . . paa Frehov . . . fundue Jlandsfigur . . . nord- etruskiske Bogstaver og ikke Runer? Første Bogstav 9 kjendes ikke i Runerækken. men er næsten samme Tegn som nordetrusk. ^ = 0 ; 2det Bogstav i^ betyder baade i nord- etrusk. Skrift og som Rune a (ligner ogsaa det etrusk. Tegn for iO; 3dje Tegn ^ gjen- kjendes hverken i Runeskrift eller i nordetrusk. Skrift, men ligner mest ^, der i hin er d, i denne et A-Tegn". Siden har Wimraer bemærket: „At indskriften på en lille bronce- figur fra Frøhov . . . ikke er runer, skout den indeholder et ^, anser jeg med Rygh og Bugge . . . for sikkert ; dog vover jeg ikke at kalde tegnene „nordetru9kiske"." Jeg har nu opgivet Tanken paa her at tinde nordetruskiske Bogstaver.

') Jfr. den Forandring, som er foregaaet med k-Runen, at < eller ^ er blevet til )^ eller Y.

*) Skåiing-Indskriften i SiJdermanland ender med T- en ret Stav med en Knap paa. Dette Tegn er vistnok kun et Afslutningstegu.

5) Jeg vover dog ikke at udfylde Indskriften til et gotisk Navn ad[a]. thi umiddelbart efter Tegn 3 kan ifølge de levnede Spor neppe læses a.

Norges Indskrifter med de ældre Runer.

Hedemarkens Amt.

4. Fonnaas.

Liferafur. 0. Rygh og S. Bugge i Aarbøger f. nord. Oldk. 1878 S. 59 — 72, med Tegning paa Plade 1. — 0. R3'gh i „Aarsberetning" for 1877, S. 14. — Undset i „Aar- bøger" 1880 S. 133. — Stephens: The Old-Northern Runic Monuments, Vol. III (1884), S. 33, 101—105, 391, 394 (S. 101 Tegning). — F. Burg „Runeninschriften" (1885) S. 137, 168. — 0. Montelius: „Runornas alder i Norden" i Svenska Fornminnesforeningens tidskrift, 18:de haftet, Stockholm 1887 (efter Foredrag holdt ved Philologmødet i Stockholm 1886), S. 29 f., 35 f. — Wimmer „Runenschrift" (1887), S. 122 anm. 1, 151, 169, 209, 212 anm. 1, 304.

„N. F. K. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens Handlingar 11: 3. Om Runeindskrifterne paa Rok-Stenen i Ostergotland og paa Fonnaas-Spænden fra Rendalen i Norge. Af Sophus Bugge, Stockholm, 1888". Dette Skrift er endnu ikke ndkommet; men 6 Ark deraf er, da dette Ark lægges under Pressen, trykte. Skriftet er en Omarbeidelse af en Indtrædelsestale holdt ved Akademiets Møde i Stockholm 2. Juni 1885; Forordet er undertegnet: Christiania, Oktober 1887.

S. Bugge i Arkiv f. nord. Filol. VIH (Lund 1891), S. 18, 24, 32.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen ved Prof. 0. Rygh

og Udgiveren.

Tegninger. De her paa Pl. III meddelte Tegninger, der gjengive Spænden og dens Indskrift i fuld Maalestok, er en paa Sten med enkelte Rettelser efter Originalen udført fTJengivelse af de Tegninger, som først er udgivne i Aarbøger 1878 og derefter ho.s Stephen.s Run. Mon. Clichco er med det kgl. nord. Oldskriftsselskabs Tilladelse tåget af den dette tilhørende Kobberplade.

HEDEMARKENS AMT. 51

4. FONNAAS.

Om den paa Pl. m afbildede Spænde har Prof. 0. Rygh meddelt mig føl- gende Oplysninger (jfr. den udforligere Meddelelse i „Aarb." 1878):

„Spænden. der i Universitetets OldsagsaniHng har No. 8154, er fonden 1877 ved Opbrydning af Nyland, i heuimod 1 Meters Dybde, paa Fonnaas i Ovre Eendalen Sogn, Eendalen Præstegjeld i Osterdalen. Efter Sigende tj-dede intet ved Fimdet paa, at her havde været en Grav, eller at Stykket overhovedet havde været nedlagt i Jorden med Hensigt. Det er foræret til Samlingen af Gaardens Eier, Proprietær Halvor T. Tron nes.

Det er af Solv og veier 215.15 Gr. Dets Størrelse og Dimensioner vil sees af deu i Originalens Størrelse ndforte Afbildniug. Det er støbt i to Stykker, det firkantede Overstykke for sig; Stykkeme have været forbundne ved Hjælp af en fra Spændebøilens øvre Rod udsk3"dende Plade, som har været skudt ind under Overstykkets Bagside og fæstet til denne ved en Nagle. Denne Nagle er nu borte, hvorved de to Dele ere løsnede fra hinanden. Den største Del af Forsiden er for- gyldt og danner Ornamenter, udgaaende fra Dyremotiver, udforte en relief ved selve Støbningen, ved Udkanteme tildels i gjennembrudt Arbeide. De stærkt op- høiede Ribber, som begrænse og afdele de forskjellige Partier, ere af uforgyldt Sølv og have indlagte Længdestriber af NieUo. Det inderste, aflang-firkantede Parti af Overstj-kket er en Guldplade, der er naglet til Sølvbimden og prydet med paaloddede Ornamenter af Guldfiligi-an. Paa denne GiUdplade er langsefter anbragt 3 runde Indfatningsrammer af Guid, udfyldte med Granater, af hvUke dog den midterste, der har været noget større end de to andre, nu mangler. Disse Rammer med deres Stene dække ligesaamange Nagler, af hvilke de to yderste have fast- holdt Guldpladen og den midterste holdt Spændens to Dele sammen.

Paa Bagsiden mangler Naalen og dens Skede, der synes at have været loddet til Spænden, og Chamieret er afbrudt omtrent midt paa Høiden.

Spænden tilhører en velbekjendt Type, der er udbredt over en stor Del af Europa og forekommer særhg hyppig i Norge. Der kjendes nu meUem 60 og 70 norske Exemplarer, dels af Solv, dels af Bronce (de vigdgste af de hos os fore- kommende Variationer af Typen ere fremstiUede i mine „Norske Oldsager" No. 254—263). I MeUemeiu-opa henfores de tU den senere Del af Folkevandiiags- tiden (den merovingiske Tid); i Skandina\-ien til „Mellemjemalderen" (oOO — 800 e. Clir.). Denne Tidsbestemmelse, som er given allerede ved Spændemes Form og Udstyr, bekræftes fuldkommen ved de Gjenstande, som ti-æffes i Følge med dem i Tilfælde, hvori de tilhøre støiTe Fimd, der ogsaa indeholde andre for Fundets Tid karakteristiske Gjenstande. Der sjTies mellem Exemplarer af denne Spænde- type trods den iiidbj-rdes Overensstemmelse i det store at være saa bestemte For- skjeUigheder i Form og Omamentik, at man maa være fuldt berettiget til at slutte, at de fleste af dem ere arbeidede i det Land eller det Landomraade, hvor de ere fundne, og specielt giver det foreUggende Exemplar det Indtryk, at det sikkert er blevet til indenfor de skandinaviske Landes Grænser. Vil man gjøre et Forsøg paa nærmere at bestemme dets Alder, synes det mig rimehgt at henføre det til det 7de Aarh., idet jeg paa den ene Side lægger Vægt paa, at de oprindeUge Form- og Omameutmotiver ere mindi-e end abnindeligt forvanskede, og paa deu anden

4- FONNAAS. 52 HEDEMARKENS AMT.

Side paa, at Spænden viser os Typen i sin fulde Udvikling i en af deus almiudelige skandina\aske Former.

Med Hensyn til Findestedet kan bemærkes, at det tilhorer en Egn, der er paafaklende fattig paa Fund fra hele den ældre Jernalder. Fra hele den o\Te Del af Glommens Dal, ovenfor Elvens Bøining ved Kongsvinger, kjendes nenilig foruden Fundet fra Fonnaas kim to ældre Jernalders Fund, medens der i hele Dalføret helt op til den øverste Del af Rendalen er Overflod af Grravfund fra den yngre Jernalder. Af de nævnte to Fund er det ene ligesom Fonnaasfundet truffet hoit oppe i Dalen, paa Lomnes i Ytre Rendalen; det er et Vaabenfund, der anta- gelig maa være adskillig ældre end det fra Fomiaas. Det andet er en enkelt Spyd- spids fra Dalens nedre Del (Grue i Solor)".

Paa den glatte Bagside af Fonnaas-Spændens firkantede Overstykke er i Rader med Runer a f den længere Række inckidsede med en Naal eller et hgnende Redskab. Jeg betegiier Raderne paa følgende Maade:

Raden langs efter, som er til hoire for Bollens Rod, naar man ser Radens Runer med Toppene opad, kakler jeg Rad 4.

Af de to korte Rader, som er ridsede paa tværs mod Rad 4, kakler jeg den øverste Rad 2; den anden, der er lige imder Rad 2, kakler jeg Rad 1.

Den længere Rad, som paa den anden Side af Bøllens Rod er ridset i samme Retning som Rad 1 og 2 og under disse, kakler jeg Rad 3.

Grunden til, at jeg saaledes fordeler Tallene 1 — 4, vil vise sig af det følgende.

I Rad 4 er Ruuerue ski'e\me fra venstre mod hou'e ; omvendt i Rad 2, 1, 3. Ved Tune-Indskriften har vi seet, at de forskjellige Rader af samme Indskrift kan gaa i forskjellige Retninger. I Rad 4 er Rimerne oventil og nedentil begi-ænsede af en ret Streg. Om saadanne Rammestreger se Wimmer Rimenschrift S. 169 f. I de øvrige Rader er Rimeme ikke og har de ikke været indesluttede af nogen Ramme. Nogle horizontale Streger under Rad 1 og 2 er vistnok betydningsløse.

Jeg skal gjenuemgaa Runerne én for én. Jeg læser dem alle paa samme Maade som i mit Foredrag i 1885 og med Undtagelse af Rune 5 i Rad 3 saaledes som jeg har læst dem i „Aarbøger" 1878.

Rad 1. Rune 1 q. Forekommer ogsaa som Rune 2 og Rune B i Rad 3. Paa de to sidstnæ\'nte Steder har Runen en mere kantet Form. De to Dele, af hvilke Runen bestaar, berøre hinanden oventil ved Rune 1 i Rad 1 og Rune 2 i Rad 3, men ikke ved R. 6 i Rad 3. Det sidste er det oprindehgere Forhold, og Wimmer (Runenschr. 122 Amn.) betragter den Omstændighed, at Stregerne lobe sammen, som et rent Tilfælde, fremkaldt ved Runeristereus Uagtsomhed. Dog har Runen for q paa Vadstena-Bracteateu'), paa Opodal-Stenen og i England en lukket

') At den hikkodo Form ikke med Wimmer S. 110 hov ulune or at forklare al' Hensyn til Jlummet, viser Runens Form paa Opedal-Stenen.

HEDEMARKENS AMT. 53 4. FONNAAS.

Form. Runens Form paa Fonnaas-Spænden har iid-sdHet sig af den ældre, af to undertiden lidt afnmdede Vinkler bestaaende Form, som i uvæsentHge Variationer forekommer i Indskrifter fi-a Torsbjærg Mose og fra Viemose. Om Foiineme for q jfr. Wiramer Rmiensckrift S. 11.5 f., sammenlignet med mine Bemærkninger lier foran S. 37 og i det følgende ved Opedal-Stenen. Min Tydning i det følgende yH udelukke Miiligheden af at læse Runen paa Fonnaas-Spænden som j. Rime 2 I. Skraastregen begjnider ganske Udt nedenfor den rette Stavs Top. Rune 3 s. Væsentlig samme Form bar s som Rime 4 i Rad 3, bgeledes som Rune 3 i Rad 2, hvor Rimen dog er Udt længere. Rime 7 i Rad 3, Rime 10 i Rad 3 og Rime 3 i Rad 4 kan ikke være forskjellige herfra, uagtet disse Tegn er kortere. Derfor maa ogsaa disse læses som s og kan ikke forstaaes som Skilletegn, saameget mindre som hgnende Skilletegn ikke ellers kan paa\-ises. Rimemes Anordning og Ind- skriftens Indhold godtgjør bgeledes, som jeg i det følgende skal søge at vise, at vi paa de her næ^^lte 6 Steder maa læse Rimen s, ikke et Skilletegn. Tegnet her paa Spænden, navnbg som det er ridset ved Rime 3 i Rad 2, har væsenthg samme Form som den mangekantede s-Rune paa Hovelen og Spænden fra Viemose og paa Spænden fra Himbngoie i Danmark og som den bugtede s-Rime paa Krogsta-Stenen i Upland. Men jeg har i ingen anden Indskrift fimdet s-Runen saa bden som i Fomiaas-Ind skriften.

Rune 4 Y k. Den ældste Form for k er <, som ved Omdreining er bleven til A i Indski-iften paa Bracteat Nr. 71 Steph. Ved Tilfoielse af en Stav er derved opstaaet A i Indskriften fra Lindholm, paa Kragehul-Spydstagen og i Worms Rune- calender, samt i Bindemue for ka paa Bracteat Nr. 18 Steph. og Nr. 19 Steph.; ogsaa paa en engelsk Mjmt (Wimmer Rimenschr. S. 87). Tegnet Y nied den rette Stav vendt nedad findes forudeu paa Fonnaas-Spænden ogsaa paa Bjorketorp-Stenen, paa Stentof ta-Steneu og i Indskriften fra Førde samt paa Bracteat Nr. 6 Steph. og Nr. 55 Steph.') Paa Vamum-Stenen er Sidestavene Hdt krumme: V-

Af Y er den kortere Rimerækkes Form K opstaaet*).

Formen < maa længe have været biiigt samtidig med flere deraf afledede Former og har sandsjmlig endnu været i Brug ialfald ved Aar 600. Formen A opstod sandsynbg derved, at Fonnen a sluttede sig til den rette Stav af f: i Binde- rime for ka. Formen Y sjnies i Norden at være opstaaet i 6te Aarhimdred.

Rime 5 I, sædvanUg Fonn.

Rune 6 R. A er senere Form for Y- Hin jTigre Form findes tidbgst i en Bindenme for aR paa Spydstagen fi-a KJragehul Mose (Steph. m, 133), medens den samtidige Liudholm-Indski-ift i samme Na\-n har Y^ skrevet fra venstre mod hoire. Demæst forekommer den yngre Form A 3 Gange paa Vamum-Stenen (som én Gang har Formen Y i Ordet runOR), alle 3 Gange efter a og deraf 1 Gang, bgesom i Kragehul-Indskiiften, i Bindenme for aR. Winuner, som fremhæver dette (Rimen- schrift S. 129), slutter -s-istnok med rette, at Formen A tidbgst bnigtes, hvor Rimeme

») Paa Bracteat Nr. 17 Steph. forekommer Tegnet Y * Gange, uden at dets sproglige Betyd- ning lader sig bestemme, ved Siden af det to Gange skrevne Tegn <.

2) Det er maaské tilfældigt og betydningsløst, at en Indskrift med de kortere Rækkes Euner hos Dybeck 8vo Nr. 54 har Y for k. Jfr. Wimmer Eunenschr. S. 206.

4- FONNAAS. 54 HEDEMARKENS AMT.

f; X. blev skre\Tie sammen med én Hovedstav. En saadan Forandring af Bistavenes Stilling, hvorved de kom til at vende nedad istedenfor opad, kimde ikke fremkalde Forveksling med nogen anden Rune og er ensartet med den Forandring af Bi- stavenes Stilling, som forekommer ved Former af k-Runen Y «S A- Se mere herom ved Lidskrifterne fra By og Aarstad.

Fonnen Y synes at holde sig ved Siden af J^ næsten saalænge, som den længere Rækkes Skiift holder sig; tlii den ældre af disse Former forekommer endnu paa Stenene fra By, Istaby og Bjorketorp. Den sidstnævnte Indskrift er vistnok den jTigste, i hvilken Y = R findes. Runen r forekommer ofte i Bracteat-Indskrifter og har der altid Formen Y ; Bracteaten fra Sogndal (Nr. 41 b Steph.) danner ikke herfra nogen sikker Undtagelse. Formen A == R forekommer i folgende ludski-ifter med den længere Rækkes Runer, foruden de ovenfor uamite : paa Steutofta-Stenen, paa Rok-Stenen og paa en Uden Sten fra Valby ved Kjøbenhavn (Wimmer Runen- schrift S. 77). Derhos findes denne Form i nogle Indskrifter, som vise Blanding af længere og kortere Rækkes Runer: paa Vatn-Stenen i Trondhjems Stift, paa Råfsal-Stenen i Baahuslen og paa Frerslev-Stenen i Sjælland. Fonnen X. er for r bleven enegjældende, som det synes, omkring Aar 700 ; jfr. Wimmer Runenschi'. S. 205.

Rad 2. Ri:ne 1 w. Sædvanlig Fonn.

Rime 2. Den rette Stav strækker sig kun hoist ubetydelig ovenfor det Punkt, hvor de to Skraastreger mødes. Det er derfor samme Rune som Rune 4 i Rad 1 og betegner k (ikke r), medens Spændens Indskrift for r to Gange har J^.

Rune 3 s. Rune 4 h, sædvanlig Form. Rune 5 u, sædvanlig Form.

Rad 3. Rune 1 i. Nedad mod hoii-e gaar fra den rette Stavs Top en Streg, som sikkert har våst sig at være en senere tilfældig Ridse.

Rune 2 q. Rune 3 r. Rune 4 s.

Rune 5. Naar Runen ' vendes om ved Ski'ivning fra venstre mod hoire har den Formen \i. Væsentlig den samme Form, men med ikke afbrudt Hovedstav, har en Rune af den længere Række paa Rok-Stenen og paa Worms Runecalender : p. Fr. Sander har forst (Hvem var Siguixl Fafnersbane ? Stockholm 1883) læst demie Rune paa Rok-Stenen som a. Jeg gjengiver Runen ved a. Sander har seet, at den Del af Riik-Indskriften, som er ski'even med den længere Rækkes Runer, begynder med H fl X P M SAgwm, det samme Ord, der paa Rok-Stenen med den kortere Rækkes Runer er ski-evet sahum. Dette, som jeg optog, forte mig til den i mit Foredrag 1885 fremsatte Tydning af den med den længere Rækkes Runer slu-evne Lidski-ift paa Rok-Stenen og af Foimaas-Spændens Indskrift, hvor jeg læste \\ som a. Saa har ogsaa Sander (efter privat Meddelelse) siden læst Runen paa Fonnaas-Spænden. Jeg har allerede i mit Foredrag opfattet |S og |j som Former af Runen ara, ar^). Wimnaer (Runenschrift S. 127, 385), som iklve næ\aier Sander, læser ligeledes paa Ruk-Stenen SAgwm og opfatter W paa Fonnaas-Spænden som en Form af Runen jiira eller ara, uden at sige noget om dens sproglige Betydning i Indskriften. Han mener, at Runens Fonn paa Fonnaas-Spænden er opstaaet ved Forandring af H, som ara er skrevet i andre Indskrifter med den længere Rækkes Runer.

') Tidligere (Aarboger 1878 S. 70) liavdo .jog hori seet Former ut' ^.

HEDEMARKENS AMT. 55 4. FONNAAS.

Om Rimens sproglige Betydning skal jeg tale mere i det folgeude.

Rune 6 ij. Rime 7 s. Rime 8 r; sædvanlig Form. Rime 9 b; se mere herom i det folgende. Rime 10 s.

Rune 11 e. Den her forekonmiende Form forholder sig til den sædvan- hgere og oprindehgere Form for e M omtrent, som Formen for m paa Helnæs- Stenen, hvor de to Ben nedentil er sammen Vnebne, forholder sig til Formen M-

Rad 4. Rune 1 synes at maatte være i, der har sin sædvanlige Form som Rime 1 i Rad 3. Den lille Sidestreg til hoire nedentil synes enten at være en betydningsløs Forziring eller at være opstaaet tilfældig ved Naalens Gliden.

Rune 2 h. Fra den nederste Del af hoire Hovedstav straks til venstre for Naglen gaar opover mod høire en hden betydningsløs Streg. som ikke sees paa Tegningen i .,Aarboger".

Rime 3 s. Den nederste Del af den slangebugtede Rime berøres til venstre af en kort lodret Stav, af h\nlken der med Åf brj^delse sees Spor nedenfor s-Rimen og fra hvis Endepunkt nedentil der til hoire skraaner opad en svag kort Streg. Disse Streger ved s-Rimen er vistnok uden Betydning.

Rime 4. Om deime Rime, hvis Hovedstav skraaner nedad noget mod venstre, har jeg i Aarbøger 1878 bemærket følgende. „Rune 4 vilde jeg uden Betænkning forståa som b, hvis den ikke havde en Form, der saa bestemt afviger fra Rune 9 i Linje [3] (der har samme Form som b-Rimen i andre Lid-ski-ifter), at disse to Tegn i samme Indskrift ikke vel sjTies at kimne have samme Betydning. Det er da sandsjmligt, at det ene af disse Tegn betegner b, det andet p, eftersom Vadstena-Bracteaten for b og p har to nærbeslægtede Former. Jeg formoder, at Rime 4 i [Rad 4], der har sjældnere Form, her er p-Rune og at Rune 9 i [Rad 3], der har den sædvanhgere Form, er b. Herfor taler ogsaa det, at nederste Side- stav paa Rime 9 i [Rad 3[ ikke gaar helt ned til den rette Stavs Ende: og det samme er paa Vadstena-Bracteaten Tilfældet med b-Runen i Modsætning til p-Rimen".

Wimmer (Rimeuschr. S. 209) finder ingen Gnmd til denne Adskillelse og mener, at \'i i begge Tilfælde har samme b-Rune. Men min Tydning af Indskriften i det følgende \'il \ase, at Rime 9 i Rad 3 betegner Udtalens 8, medens Rune 4 i Rad 4 betegner Udtalens p og. at altsaa min Formodning var rigtig. Paa Fomiaas- Spænden er, hgesom paa Vadstena-Bracteaten, p-Rimen dannet ved Diiferensering af b-Rimen.

Jeg har ved personlig Undersogelse fimdet, at det samme er Tilfældet paa Bjorketorp-Stenen (hvilket man ikke tidligere har iagttaget). Her er p i spA skrevet ^, saa at Sidestavene (der snarere er kantede end ki-umme) ikke gaa sammen paa den rette Stavs Midte. Derimod er b i bArutR og i ufiAPAbA ski-evet B med krumme Sidestave, som gaa sarmnen.

Rime 5 i. Afvigelsen fi-a den sædvanlige Fonn er tilfældig hgesom ved de tre følgende Rimer.

Rune 6 d. Rime 7 u. Rune 8 I. Rune 9 t er noget mindre end de andre Runer. Fra den rette Stavs Basis ski-aaner en Uden svag (paa Tegningen for

4- FONNAAS.

56 HEDEMARKENS AMT.

stærkt fremtrædende) Streg opad til høire. Jeg tror nu, at Wimmer (Runenschr. S. 212 Anm.) har Ret, naar han betegner denne Streg, ligesom den lignende Streg paa h i samme Rad, for tilfældig og betydningsløs. Stepliens's Opfatning af denne og den følgende Rune er vilkaarHg.

Rune 10, der i det hele ikke er meget tydelig, har en K\-ist, som fi-a den rette Stav, der synes at skjære Rammestregen oventil, et godt Stykke nedenfor Toppen gaar nedad mod høh'e, dog saaledes at den, Hgesom ved Rime 8, ikke er sammenhængende med den rette Stav. Kvisten er ved Rune 10 noget kortere og mindre tydehg end ved Rune 8, 'hvilket dog kan have sin Grund deri, at Kvisten er lige ved Randen. Jeg læser dog her I, medens Prof. Rygh snarest holder Kvisten for en betydningsløs Streg. Om nogle svage Rids mellem Rune 9 og Rime 10 skal jeg tale i det følgende.

Rimerne i de 4 Rader gjengiver jeg altsaa paa følgende Maade:

1. qlskiR

2. wkshu

3. ir^nsAqsrbse

4. ihspidultl

Endelig er paa tværs mod Bøllens Rod mellem Rad 1 og 3 indridset den enkelte Rune ^ a, som vender sin Top mod Toppene af Rimerne i Rad 3. Dens øverste Kvist synes at være Udt længere end paa Tegningen i „Åarbøger" og at fort- sættes helt ind til den rette Stav. Dens nederste Kvist synes at være hdt høiere oppe end paa Tegningen. Denne Rune er lidet tydehg, men synes dog sikker.

Runeme er ridsede med fine, men tildels rene og tydehge Træk. Dog har i endel Rimer Naalcn "gjort to eller tre Streger tæt ved hinanden istedenfor én Stref. Lidet tydehg er den for sig selv ski-evne a-Rune. Ogsaa sidste Rime i Rad 4 I træder svagt frem. Pladen har mange tUfældige eUer betydningsløse Streger, som tildels gjør Læsningen af Rimerne mindre let.

At Rad 1, 2, 3 er indridsede af samme Haand, synes utxåvlsomt. Men ogsaa Rad 4 er efter min Mening indridset af samme Haand og til samme Tid som de 3 øvrige Rader. Ikke alene har Runeridsene i sm Ahnindehghed den samme Karakter; men at samme Mand har ridset alle Rader, finder jeg godtgjort ved Ligheden mellem Rune 3 i Rad 4 (s) og Rime 7 samt Rune 10 i Rad 3. I det følgende skal jeg søge at godtgjøre, at ogsaa Indskriftens Indhold og Rimernes Anordning viser, at hele Spændens Indskrift er ridset samtidig af samme Mand.

Stephens (IH, 106) erklærer det for en Feiltagelse, at jeg mellem Linje 1 og Linje 3 paa tværs mod Bøllens Rod har læst Rimen ^ a. Hau paastaar: „Der er intet saadant Bogstav; Runeristeren har blot prøvet sin Naal". Jeg deler ikke denne Opfatning. Til mine Bemærkninger om denne Rune ovenfor skal jeg her føie følgende. Naar man tæller sanunen Runerne i Radenie 1 og 2, der staa sammen, saa faar man 11 Runer. Rad 3 indeholder 11 Runer. Rad 4 indeholder derimod 10 Runer; men naar man tæller ^ a med, saa faar man ogsaa her 11 Rimer. Dette Talforhold synes ilike at være tilfieldigt, og det bestjTker min Mening, at vi her har Runen ^ a. At Runeristeren med Vilje har orduet Lidskriften saa- ledes, at der blev 3 Grupper hver paa 11 Riuier, støttes ved analoge Tilfælde. Paa

(Trykt 25 September 1891.)

HEDEMAKKENS AMT.

4. FONNAAS.

Bagsiden af E,6k-Stenen findes 4 eller 5 Rader, hver paa 24 Teo-n. Disse Rader har enten Runer af den længere Række paa 24 Rimer eller er ski-evne paa anden Maade, afvigende fra deu i Hovedindskriften brugte hgefremme Skrivemaade med den kortere Rækkes Riiner. Ogsaa paa Rok-Stenen synes Talforholdet at maatte være tilsigtet. Den Overenssteramelse mellem Fonnaas-Indskriften og Rok-Ind- skriften, som viser sig deri, at Runeristeren har anbragt et forud beregnet Antal Runer og det samme Antal i flere Rader, er neppe tilfældig, da Fonnaas-Indskiifteu i Tegnet for a viser særUgt Slægtskab med den Del af Rok-Indskriften, som er skreven med den længere Rækkes Rimer. I Ingelstad-Indski-iften (Runverser 135), der horer til samme Type som den Del af Rok-Indskrifteu, der er ski-even med deu kortere Rækkes Runer, har hver af de to Rader 13 Rimer.

At vi paa Fonnaas-Spænden skal læse Rimen ^ a, finder jeg fremdeles bestyrket ved Indski-iftens Indhold.

Det ovenfor begnmdede Talforhold stotter ligeledes den Opfatuing, hvortil Tegnenes Form har ført mig, at Tegn 3 i Rad 1, Tegn 4, Tegn 7 og Tegn 10 i Rad 3 samt Tegn 3 i Rad 4 er Rimen s, ikke SkiUetegn. Dette vil ogsaa bhve klart af ludskriftens Indhold.

Lidskriften kan ikke helt igjeunem indeholde Ord, som er skrevne fiild- stændig og hgetil. Dette viser sig f. Ex. af Rimesammenstillingen rjsrbs i Rad 3.

I min AfhandHug i „Aarbøger" 1878 S. 71 søgte jeg at gjøre det sand- synhgt, at Lidskriften bestaar af stærkt forkortede Ord, men jeg udtalte dengang, at jeg ikke forstod den. Først ved Læsningen af Rune 5 i Rad 3 som a naaede jeg frem til en Tolkning af Lidskriften, som jeg meddelte i mit Foi-edrag i Stock- holm 2den Juni 1885. Den her i det følgende meddelte Tolkning afviger derfra væsenthg kim ved Rimeme wkshu i Rad 2').

Raderne 1, 2, 3 indeholde ikke Ord skrevne fiddstændig. Derimod har Rad 4 Bogstavforbindelser, som kan udtales (dog saaledes, at forkortet Skrive- maade tydehg er anvendt ved Slutningen, hvis denne rigtig er læst -Itl). Det er derfor paa Forhaand sandsynligt, at Skrivemaaden i Rad 4 er nogenlunde fuld- stændig og at dei;ne Rad vil være lettest at tolke. Jeg begynder derfor her med den, Ilden derfor euduu at afgjøre noget om, hvorvidt den bør læses først. Rad 4 har jeg læst ihspidultl.

Læse vi foran deime Rad Rimen a, der er ski-even for sig selv paa tværs mod Bøllens Rod, men saaledes at den er vendt op og ned i Forhold til de audi-e paa tværs skrevne Runer, da bliver denne Del af Indskiiften forstaaehg.

a tager jeg sammen med ih til et Ord aih ,,eier" = got. aih, onord. a, ags. åh. Tvelyden ai findes her bevaret foran h hgesom i faihido Einang, der i Betydning svarer til onorsk fårfa. Derimod har Aasum-Bracteaten (Steph. Nr. 96) fah eller fahi, der er graphisk forkortet for *fahido^). I denne Ordform sjmes

*) Stephens giver en Tolkning af Indskriften.som jeg holder det for unodvendigt at imødegaa.

Af den anfører jeg kiin, at qlsk i Rad 1 læses inghk og forstaaes som „engelsk" (Nom.

sg. fem.), samt at ii^ og q i Rad 3 forklares som Slutningen af et Ord paa -ing i Nom. sg. m. 2) Bracteateme 59 og 59 b har Indski-ifter, som er forvanskede Gjengivelser af en og samme

Indskrift paa en taht Bracteat, som synes at have havt fahido.

Q

Norges Indskrifter med de ældre Kuner.

4- FONNAAS. 58 HEDEMARKENS AMT.

altsaa ai foran h at være gaaet over til a før Aar 600. I Ordformen for „eier" synes ai paa G-mnd af forskjellig Betoning at have holdt sig noget længere. Paa Bracteaten Nr. 55 Steph. læser jeg Aihek „eier jeg". Men i Upsala-Øksens Ind- skrift, som jeg henfører til 8de Aarh., læser jeg ah „eier" (a skrevet f:).

I den stærke Præteritmnform aih mangler Vokal lydret i Udlyden, ligesom i Formerne for 3dje Person warAit Istaby, gAf Stentofta og i Formen for Iste Person unnam Reistad, h i aih ud taltes vel endnii paa Fonnaas-Indskriftens Tid som en tonløs guttural Spirant (tydsk ch).

Andet Ord er spidul. Det \'iser sig altsaa, at min Formodning, at g her har været udtalt p, ikke i, er rigtig.

Allerede den Omstændighed, at spidul folger luniddelbart efter aih „eier", vækker den Formodning, at det betegner den Gjenstand som eies, Fibidaen paa hvilken Rimerue er indridsede. spidul, hvori jeg ser et Substantiv i Accus. Ental, er efter en i Rvmeskrift brugelig grapliisk Eiendommehghed skrevet istedenfor *spindui. Den samme graphiske Eiendommehghed forekommer i kunimudiu paa Tjurko-Bracteaten, d. e. Kunimundiu, og i lada- i den ældre Torvik-Indskrift, h%dlket jeg hgesom Burg (Runeninschr. S. 135) opfatter som Landa-. Den samme graphiske Eiendommehghed er sædvanhg i Indskrifter med den yngi"e Rækkes Rimer: den forekommer saaledes allerede i Solvesborg-Lidskriftens asmut, iidtalt -mund. En for- skjeUig Betegnelsesmaade finde vi i det ufuldstændige . . . undR paa Bracteaten Nr. 82 Steph.

spidul, d. e. spindul, maa her betyde „Naal, fibula". Det er efter min For- modning et Ord, der er vandi"et ind iidenfra. Jeg gjenfinder det i oldhøitydsk sjyinula, spemda, spennida, spenala „acus, acus crinahs, spinter, fibula", spinhn „fibulae" (qnibus feminarum pectus ornatur) Grafi "VT, 348 f., mht. spenel f. „Stecknadel", spendél „monile, spinter", nedertydsk spendel^). Dette tydske Ord er laant fra lat. spTnula, hvortil ogsaa flere romanske Ord (fransk épingle Knappenaal, for *espinle, o. fl.) hore. Den nordiske Form spindul er maaske opstaaet imder Indflydelse af et forskjelhgt og egte germansk Ord: ags. spinil (saa ski-evet om kr. Aar 100), spinl eller spindel. Dat. spindle, spinle, oht. spindel, spinnel f., der betyder Ten (paa Latin fusus), den spidse Pind, hvorom Traaden oprulles i Spiudingen. At dette hjemhge Ord kunde paavirke det fremmede, havde sin naturhge Grund ikke blot i begge Ords Formhghed, men ogsaa deri, at begge Gjenstande „Ten" og „Naar' var smale og spidse.

Det d, som findes baade i urnord. spi«dul og i tydsk spendél, er opstaaet paa den Maade, at d blev indskudt mellem w og I, hvor disse Consonanter stod umiddelbart sammen. Saaledes blev ags. spinle, Dat. af spinel, til spindle. Jfr. onorsk

') Mht. .spciiAlilc, bair. spcnadd „Storkiia(lor' or piuivirket af tydsk Nådd, mlit. niddc. De her nævrte tydske Ord kan ikke stnmiue tVa bøhm. .ipiiiadlo „Si)ange, naftol", der er afledet af .sjtiiiafi, kirkeslav. ^"(jnnaN liofto .sammeii, saaledos som ogsaa Prof. Vilb. Thomson mener. Mod nretto ftnti>ger Graft', at olit. tpinida or ot opriudelig germansk Ord og er boslægtet med (jaspan (splinter, fibulationem), liuxpun (monile). Persson jiWurzelerweiterung" S. 191 antager, at olit. spenala er egte germansk og staar i Aflydsforhold til lat. spina.

HEDEMABK.ENS AMT. 59 4" FONNAAS.

Eindriåi ai Einriåi, gr. avSpdc af avpo'f og lign. Ved Ajialogi overførtes dette d til Fonner, hvor der efter n fiUgte en Vokal, som i ags. spindel, umord. spindul.

Accusativformen spidul er opstaaet af ældi'e '^sxnndida. I Accusativ sg. m. og Nomin. — Accus. sg. n. af «-Stammer har -a holdt sig i Udlyden i de fleste Ind- skrifter med den længere Rækkes Rimer. Saaledes i staina Tune, hlaiwa Bø, horna Guldhomet. Endnu Istaby-Stenen har Accus. hAriwuIafa, hvor a betegner et redu- ceret a, en Halvlyd af a. Formaas-Spænden giver os det ældste hidtil kjendte Exempel paa, at -a er faldt bort i Accus. af et Nomen, Hgesom i Indski-ifter med den kortere Rækkes Rimer (f. Ex. allerede i qsrap paa Gimsø-Stenen).

Jeg ser ingen Grimd til at antage 'spidul for en gi-aphisk Foi-kortniug af spindula. Thi i ingen af de 4 Rader paa Spænden er en Rune i et Ords Slutniug udeladt. Desuden \-ise baade Runeformer og Sprogformer overhoved, at Fonnaas- Indskrifteu horer td de seneste af dem, der er skrevne udelukkende med den længere Rækkes Runer, og da kan det ikke være paafaldende, at -a i Enden af Accusativformen i den er faldt bort. Vi skal se, at ogsaa a foran Nominativs- mærket r mangler i Indskriftens Sprogform, hgesom paa Stenene fi'a Istaby og Stentofta.

Efter spidul synes at være skrevet ti. Dette er det eneste Ord i denne Rad, ved hvilket ^å maa antage en for THfældet forkortet Skivemaade; thi spidul er skrevet for spindul ifølge en i Runeskrift sædvanhg Betegnelse af Lyden nd. ti tænker jeg mig udtalt tel, opstaaet af *tila. Jeg finder deri et Adjectiv i Acciis. sg. neutr., som hører til spidul, og jeg oversætter spindul tel ved „den gode Naal". Dette Adjectiv gjenfindes i ags. Ul, god, hensigtsmæssig. I den gotiske Bibelover- sættelse forekommer denne Stamme sammensat med Præfixet ga-', gatils, passende (suxaipof, euQ^ETOs); fremdeles i Sammensætningen untilamalsks ubesindig og i Sub- stantivet til, tydsk Ziel. Uden Præfixet ga- forekommer Adjectivet i den gotiske Rimeindskrift jjaa Spj-dspidsen fi-a Kovel i VolhjTiien (Henning Nr. 1) : tilarids, der er et Mandsnavn i Nomin., som i Wulfilas Sprogform efter min Formodning %alde lyde *Tilareps, = ags. Tilred (ovenfor S. 15). Til Adjectivstammen hører ogsaa oldhøitydske Na\Tie Zihvard og flere. Nogle tydske Sammensætninger {Zilimund og fl.) vise en fra tila- forskjellig Stamme; jfr. Henning (Die deutschen Runendenkm. S. 4). Dette Adjectiv er paa et eneste Sted bevaret i den noiTøne Literatur, nemhg i Lokasenua 38, hvor Loke siger til Ty: pu hmnir aldregi berå tilt med tveim „Du har aldrig kunnet bære godt (d. e. bringe Enighed, Forhg til Veie) mellem to". Fra samme Adjectiv stammer onorsk otili Skade. Den substantivisk brugte Litet- kjønsfoi-m af det her omhandlede Adjectiv er enten fra Gotisk eller fi'a Urnordisk gaaet over i Finsk : tila facultas, opportimitas, o. s. v. (Thomsen Den gotiske sprog- klasses indflydelse paa den finske, S. 153), Hvds Udtaleformen har været tel, har e deri været opstaaet af i ved Lidflydelse af a i euældre Form 'Hila; jfr. onorsk sela af sila. Men Formen til, med i overført fi-a andre Bøiningsformer, er sprogUg midig^).

•) Mellem de to sidste Runer i Raden, som jeg har læst t og I, skimtes nogle Streger, som er svagere end Stregerne i Ranerne t og I, men som sikkert er ridsede. Hvorledes disse Rids

4. FONNAAS. fiO HEDEMARKENS AMT.

tel har ikke Intetkjønsendelsen -t, som i historisk Nordisk er nodveudig ved Nom. — Accus. i Intetkjøu Ental af Adjectiver. tel er en derfra forskjellig, ved Ad- jectiver mere oprindehg Intetkjonsfonn, der gjeniindes i Gotisk og andre beslægtede Sprog, f. Ex. i den gotiske Bibeloversættelse Marc. IV, 39; ivis mikil, et stort Havbhk; Marc. IX, 2: fairguni hanh, et hoit Fjæld. Denne Form af Intetkjøn har i Nordisk ikke holdt sig med adjecti^åsk Brug; men Substantiver som djup Dyb, full fyldt Bæger, sår Saar, der er dannede af Adjectiver, \ase, at den engang har været nordisk. tel er opstaaet af en ældre Form '■■fela som spidul af *spindula. Men i tel er a i Udlyden svundet i en tostavelses Form, hvis første Stavelse er kort. I urnordiske Indskrifter forekoname flere Exempler paa denne Formation af Adjectivemes Nom. — Accus. Ental Intetkjøu; saaledes agala paa Ki-agehul-Spyd- stagen. Dette har jeg i min Tolkning, som blev oplæst i Christiania Videnskabs- selskab 1877, afdelt som et Ord og tolket = got. agl aiffx?='^')-

Udtrykket spidul tel „den gode Naal" er ligeartet med Udtrykket i den olddanske Indskrift med den kortere Rækkes Runer paa en Kam fra Liucobi i England (Steph. Run. Mon. I, 223); kamh hopan Mari porfasfr „Kam god (d. e. denne gode Kam) gjorde Torfast". Jeg opfatter her med Stephens Jciari som Præteritum, der nøiagtig skulde have været ski"evet kiarfri, thi andre Opfatuinger synes ikke at give brugehg Mening, kopan svarer her i Betydning til Foimaas-Spændens tel og det er hgesom tel et Adjectiv, der i ubestemt Form er sat efter Na\Tiet paa Gjenstanden. Ogsaa i Oldnorsk er den ubestemte Form af Adjectivet ofte brugt, hvor vi vikle bruge den bestemte, og sat efter Substantivet, f. Ex. Hym. 23; orm eilrfåan, Vglimd. 2 ; fadmi Jjbsum. En hguende Anvendelse af Adjectivet „god", men i bestemt Form, om Gjenstanden, paa hvilken Runeme er ridsede, synes at forekomme i Indskiiften paa en nu tabt Ring fra Ringsaker, Hedemarken, Norge; peser (læs pesar eUer, med Binderime for ar, pessar) hurpir gerpe porfyr a stafi en kari ringænæ giipo („de gode Ringe"), hvor gupo synes at være gi'aphisk Omsætning for gopu.

Eieren maa hgesaavel som Fabricanten kumie fremhæve den Gjenstands Godhed, paa hvilken han ridser Runerne.

At spidul i Urnordisk er Intetkjønsord, er paafaldende, da det tilsvarende tydske Ord er Himkjonsord hgesom lat. spinida, hvorfra det stammer, spidul.

skal opfattes, vover jeg ikke med Sikkerhed at sige. For mine Øine saa de aaaledes ud, at de mulig kunde danne Runen ^ e. Staven i sidste Rune maatte da have været benyttet som høire Stav af e. Den forudsatte venstre Stav af e er ikke parallel med Staven i t, men skraaner mere nedad mod venstre; den skjærer høire Kvist af t. De Skraastreger. som ved Læsningen e maatte opfattes som forbindende de to Stave af e, begj'nde nedenfor de to Staves Toppe. Den Skraastreg, som skraaner ned mod venstre, begyuder saa langt til høire, at den skjærer Staven af I, og den fort,sættes et Stykke nedad efter at have modt den Skraastreg, som skraaner nedad mod høire. Hvis nævnte Forudsætning var rigtig. maatte e-Rimen være sat ind her bagetter, da helo Raden allerede var ridset, og den maatte med Flid være gjort svagere end de omstaaeude Runer. Men jeg gjentager, at jeg intet sikkert tør sige om Ridsene mellem de to sidste Runer i Raden. Prof. Rygh opfatter disse Rids som betydningsløse. ') Forud for agala læser .jeg jah „og". Derimod forbinder Wimmer (Runenschr. S. 126) hagala til et Ord.

HEDEMARKENS AMT. fil

FONN AAS

*spindula synes at maatte være blevet lutetkjousord ved ludflydelse af et hjemligt Ord, der har havt enten en nærliggende Form eller en nærliggende Betydning; men jeg formaar ikke at paa\nse, hvilket Ord dette har været ^).

Naar Fonnaas-Indski-ifteu har spidul af ældre spindula, men ved Siden deraf aih, saa taler dette imod den af Bråte (Aldi-e Vestmannalagens Ijudliira S. 15 f.) udtalte, men af mig (Arkiv IV, 134) bekjæmpede Mening, at Grundformen for oldisl. vé „HeUigdom" *iviha først blev til *ivia. Dette modbevises ogsaa af andre Kjendsgjæminger, som jeg her ikke skal nævne.

Da den ene Rune a i Forbindelse med Rimeme i Rad 4 aih spidul ti (d. e. tel) betyder „eier den gode Naal", saa maa Eierens Navn være augivet i Ind- skrifteus Tvæn-ader (Rad 1, 2, 3).

I Tværrademe er Ordene skrevne stærkt forkortet. Da de tilhøre et Sprog, som vi kun meget ufuldstændig kjende, tør vi ikke vente med Sikkerhed at kiinne i ethvert TiLfælde paavise, hvorledes disse forkortet skrevne Ord skal læses og oversættes. Hvad jeg i det følgende fremsætter, skal overhoved betegnes som et Forsøg.

TU at finde Tværrademes Rækkefølge og sproghge Betydning har vi Vei- ledning i Runen X. R- Denne findes vistnok ikke altid (se f. Ex. By-Indskriften), men dog uden Sammenligning oftest i Enden af Ord og forekommer navnhg hyppig som Nominativsmærke.

Nu ender den nederste af de to korte TvæiTader (Rad 1): qlskiR mod -r. Vi tør da paa Forhaand antage det for sandsynligt, at ogsaa et Ord ender med -kiR og at vi i qlskiR har det søgte Navn paa Eieren i Nominativ, forkortet skrevet. Den lange Tværrad (Rad 3) begynder med IqR. Det ligger paa Forhaand nærmest heri at finde den samme Afledniagsendelse som i holtirjaR paa Guldhomet. Er dette rigtigt, saa kau den nederste af de to korte Tvænader (Rad 1) ikke læses umiddelbart foran den lange TvæiTad (Rad 3), heller ikke kau man læse den lauge Tværrad foran de to korte Tværrader. Forst maa man dei-for læse den nederste af de to korte sammenstaaeude Tværrader (Rad 1), derpaa den øverste af disse (Rad 2), og saa den lange Tværrad (Rad 3).

Det forekommer ogsaa ellers, at den nederste af to saunnenstaaende hori- zontale Rader skal læses foran den øverste. Saaledes f. Ex. i følgende Lidski-ifter med deu kortere Rækkes Rimer: paa Stangeland-Steuen i Stavanger Amt; paa en Sten fra K4epp paa Jæderen; paa Vordingborg-Steueu i Sjælland efter min Læs- niug. I Rimverser 66 skal af 3 sammenstaaeude Rader den mellemste læses først, derpaa den øverste og sidst den nederste.

Det er, som allerede sagt, paa Forhaand klart, at Skriften i Tværrademe (Rad 1, 2, 3) er stærkt forkortet og at navnhg mange Vokaler ikke er betegnede. Forkortet Ski-ivemaade forekommer i mauge Rimeiudskiifter. Som Veiledning henviser jeg her na\Tihg til den med den jnigi^e Rækkes Rimer ski'e\'ue Indskrift

*) Neppe et til onorsk nisti n. eller onorsk men n. svarende Ord. Jeg forudsætter, at der Urnord. (i Modsætning til historisk Nordisk) fandtes Intetkjønsord paa -wfa, -id. For Ad- jectivers Vedkoiamende kan dette ikke betvivles.

4- FONNAAS. 02 HEDEMARKENS AMT.

paa Bække-Stenen i Jyllaud (Thorseu Jyllaiuls Runemiudesm. Nr. 2; Winiiner Opusc. philol, ad Madvigiuia p. 213 — 219):

hribnq : ktuhi : kriuJcubpsi afi : uibrukmpusin

Det forekommer mig sandsynligt, i væsentHg Overeusstemmelse med C. Siive (Aiit. Tidskr. 1858—1860 S. 212 £), at udfylde dette saaledes: hrihna : (u)Jc luhi : li(i)ri(p)u hib(l) p(u)si aft : uib(u)ruk m(u)pti(r) sin(q,)

„Revna og Tubbe (eller: Tove) gjorde disse Mærker efter Viborg sin Moder". At den første Rune af uk her er udeladt, kan sammenlignes med, at den første Rune af aftin undertiden ikke er skreven. Udtrykket gørva (gera) kumbl er ganske abnindeligt; Præteritiim ,,gjorde" skrives i svenske Runeindskrifter ofte med Vokalen i. Eller skal man udfylde k(a)ri(p)uP) I Bække-Indskiifteu er baade Vokaltegn og Consonanttegu udeladte, men ingensteds to Runer i Træk. thi \-i kan foiiidsætte, at Runeristeren ved fuldstændig Ski-i\Tiing vilde have ski-evet tik og pusi (for ældre auk og pausi).

Jeg har i det foregaaende sogt at gjore det sandsjTiligt, at Læsmngen af Tværlinjerne paa Fonnaas-Spænden skal begynde med qlskiR og at vi heri maa soge Navnet paa Fibulaens Eiemiand i Nominativ, forkortet skrevet. Antage vi nu, at her, ligesom i Bække-Indskriften, kim én Rune ad Gangen er udeladt, saa tør vi udfylde qlskiR til ar}*laskalifcR. Et tilsvarende Navn JEngilscalh forekommer ofte i det 8de, Ode og 10de Aarhundred i Tydsklaud, navnhg i det Salzburgske; se Forstemaim. Jeg skylder Prof. Konrad Maurer den Oplysniug, at et Sted tæt ved Miinchen heder Engelschalldngen.

Ogsaa ellers vise Personnavne i de med de ældre Runer skrevne nordiske Indskiifter Overensstemmelse med gamle sydtj' dske Personnavne, medens tilsvai-ende Personnavne ikke er i Brug i historisk nordisk Sprog.

Navnet Ångilaskalkn, oht. Engilscalh betegner efter sin Oprindelse „en angelsk Skalk" d. e. en Svend eller Tjener af angelsk Æt. Ogsaa et andet med scalh sammensat tydsk Navn, nemlig Walscalh (i Ilte Aarh.), indeholder som første Led sandsynlig et Folkenavn, saa at det betyder „en Svend af vælsk Æt". Ved „ Angler" bør vi vel her snarere tænke paa det Folk af dette Navn, som boede i Elbegneue, end paa Beboerne af Angel i Slesvig. Angil-, Engil- danner første Led i mange sydtydske og nordtydske Navne. Det usammensatte Navn Skalkr forekommer flere Gange som Navn i gammel Tid i Damnark, hgesom Scalh i Tydsklaud. Na\^let er paa Frerslev-Stenen (Stephens IQ, 142) skrevet i Gen. skv/Iks, udtalt Skalks (Skalles), der nærmest er opstaaet 3.i*Skal"ks; jfr. Gopiscolcr Islendingabok (Isl. ss. I, 375). Ogsaa som Appellativ er skalk/t tidhg blevet forældet i de nordiske Sprog. Det findes i Betydningen „Svend" kun i Hervar. s. Kap. 12 (Bugges Udg. S. 272),

') Wimmer.s nfvigende Forklaring lc(a)f n(r)bi(f) |ellei- u(r)l)i{ii)\ /;riu(t)ki<h(l) forekommer mig mindre sandsynlig, fordi Udtrykkot mya kumbl ellers ikko kan paavisos i nordiske Rune- iudskrifter og lidet passer til don oprindcligo Betydning af kumbt „Mærke".

HEDEMARKENS AMT. 63

4 FONNAAS.

dog her miilig bevaret fra et ikke nordisk Digt. Senere er Ordet (f. Ex. i Mar- skalk) indfort iidenfra.

Na-vTieformen paa Fonnaas-Spænden udfylder jeg af følgende Grunde ikke til Angilaskalkan med a foran Nominativsmærket ji: 1) 1 Indskriften linder jeg ellers overalt det Princip iagttaget, at der ikke er udeladt mer end en Rime ad Gangen. 2) I det foregaaende har jeg søgt at gjøre det sandsynligt, at spidul paa Fonnaas-Spænden betegner Udtalens spindul, ikke spindula. Men at a længer holdt sig i Udlyden i Accus. af a-Stammer end foran Nominativsmærket r, maa sluttes deraf, at Istaby-Stenen har hAriwulafa ved Siden af hAf)uwulafR. 3) Fonnaas- Indskiiften staar i Runeformer nærmest ved Indskrifteme fra Stentofta og Bjorke- torp i Bleking. Da nu a i disse er faldt bort foran Nominativsmærket ri, er der ingen Gnmd til at vente, at det skulde have holdt sig i Fonnaas-Indskriftens Sprog.

Men som første Sanamensætningsled har Stentofta-Stenen herAtriA-, Bjorke- torp-Stenen hAePAnriA-, welA-, hvortil vel ogsaa u{>ArAbA- bor regnes. Derfor ud- fylder jeg i Founaas-Iudski-ifteu ar{i\a&ka\kR, ikke aq<lskalfcR.

Allerede i det foregaaende er det bemærket, at vi efter r^lsklR d. e. Angi- lasJcalkx maa læse den øverste af de to korte Tværrader og saa den lange Tværrad. Den sidste begjTider med iqp. Det er allerede sagt, at dette sandsynhg er Slut- ningen af et Ord, der er dannet som holtii^aR paa Guldhomet. Det ligger derfor nærmest at prove paa at læse sammen til ét Ord wkshuir^R. Dette, der synes at være skrevet forkortet efter samme Princip som Navnet AngilaskalkR i Rad 1, kuude da angive, hvis Søn AngilaskalkR var, og være afledet af et sammensat Mandsnavn. -huiqR kimde man da tænke sig udfyldt til -hugxr^n, saa at man her fik en Afled- niug af et sammensat Mandsnavn paa -hugiR. I flere tydske Maudsna-soie danner -hugi sidste Led. Sarmne sidste Led indeholdes i ilukR Lilj. 1553 (Bautil 392) d. e. Ill(h)ugr, en sjældeu Sideform til det sædvanlige Na\Tii lUugi. Disse Na\'ne hore til oldu. hiigr „Hu, Sind, Mod", der i Umord. maa have lydt ^hugtR. Dog kimde man ved ovennævnte Forudsætning paa Fonnaas-Spænden ogsaa tænke paa at udfylde -huuir^R, da sammensatte Na^•ne, h%'is sidste Led er -hfin, forekomme i Oldtydsk og Oldengelsk.

Men ved at læse wkshuiqR sammen som et Patronymicum, har det været mig umiUigt at finde nogen rimelig Forklai-iug for forste Led wks-, hvordan jeg saa end udfylder dette').

Jeg foreslaar derfor nu at opfatte wks og huiqR som to forskjellige Ord. wks kan da udfyldes til wakrs, Genetiv af Mandsnavnet wakraR, der forekommer

') Man kan ikke udfylde waksM- og forbinde dette med mht. waiui, weh-se „livas, skarp". Dette ter ikke med Kluge Stammbild. § ISO, 181 forbindes med gr. o^u?, der ikke har Digamma i Fremlyden, men som hører sammen med oxpic. Heller ikke ter walts, som Fick i Bezzenb. Beitr. XH, 161 vil, forbindes med gr. 9°^°? og lat. con-vexus. Mht. wahs er en yngre Form af oht. hæas = oldn. /tra*», got. 'hwass (hvoraf hwa-smba), ags. hwas. For Mandsnavnet Wah.-<mnt findes i ældre Tid Hwasmot (ileichelbeck hist. Fris., 8de og 9de Aarh.). senere Wasmot. Til oht. hwas svarer regelret mht. was. Denne Form er bleven forandret til wali^ ved Indflydelse af salt.-i „laug Kniv", der efter sm Betydning ofte maatte nævnes i Forbindelse med was {waliser danne ein scharsahs Tristan af Gotfned af Strass-

4- FONNAAS. 64 HEDEMARKENS AMT.

paa Reistad-Stenen, hvortil jeg om dette Navn henviser. Den ældre Genetivform er * Wahras (jfr. Bø- og Valsfjord-Indskrifteme) ; men da a foran Nominativsmærket -R er svundet i Fonnaas-Indski'iftens Sprogform, maa man antage, at a her Uge- ledes er svundet foran det i Udlyd staaende -s i Grenetiv. Paa Stentofta-Stenen formoder jeg Genetiven welfAJduds.

At Genetiven Walrs, der følger efter et Mandsnavn i Nominativ, skulde i jævnt prosaisk Udtiyksmaade uden noget styrende Ord af Betydningen „Son" kunne betyde „Wakrs Søn", lader sig, saavidt jeg sér, ikke af nordisk Sprog godtgjøre. Derfor søger jeg nu i huir^H ikke et Tihia-^m, men et forkortet skrevet Appellativ, hvoraf wks d. e. Wakrs er styret. Jeg foreslaar at udfylde huirjR til husiqR. Dette betegner her efter min Formodning Huskarl, d. e. en fri Mand, som er i en Høvdings Tjeneste og bor i Hus hos ham. I en versificeret Ramse i Snørra Edda ed. AM. I, 560 forekommer innhijsingar, sandsynhg med Betydning af „Hus- karle". Dette forholder sig til husir^R, som onovsk inndroft til drott, ags. inmveorud til weorud, incniht til cniht. Med forskjeUig Betydning bruges ofris. husing, mntydsk Misink. Dette betegner „en Bonde" (Forstanderen for en landhg Husholdning), det samme som i Ofris. ogsaa betegnes ved håskerl. I Oldnorsk forekommer Hysingr oftere som Na\Ti; hgesaa oht. Hiisinc (i Baiem i 8de og 9de Aarh.). Paa Hgnende Maade gaar olcbi. hftsliarl over til at bruges som Personnavn.

Om u i husir^R betegner Udtalens u eller y, kan Skriften ikke \'ise. At u i den længere Rækkes Rimeskrift kan betegne Udtalens y, viser barutR Bjorketorp, der forudsætter den omlydte Udtalefoi-m brytn. Om andre Spor af Omlyd i de med de ældre Rimer skre\nie Indski-ifter skal jeg i det følgende tale.

Ligesom Rimeristeren her efter min Formodning er betegnet som wakrs husinR „Vakrs Huskarl", saaledes er i Valsfjord-Indski-iften Runeristeren betegnet som en anden Mands J^ewaR „Tjener". Ligesom i Formaas-Indskriften den styrede Genetiv gaar forud for det styrende Ord. saaledes vil vi finde samme Ordstilling i By-Indski-iften.

I Rad 3 følger efter iqR først s og derpaa ]fi a. Jeg forbinder sa til et Ord = oldn. så „deu". Om Betydningen af a skal jeg tale mere i det følgende. SA „den" maa bestemme et Adjectiv i Nominativ, som staar i Apposition til Mands- navuet Ångilashalkit. Dette Adjectiv linder jeg i de tilbagestaaende Rimer qsrbse, som jeg udfylder til ir\is,arhiske (snarere end til iqcs-). Dette forklarer jeg som den bestemte Form i Nom. sg. mase. af et Adjectiv, hvis tilsvarende ubestemte

burg 9028). Til Forandringen af was til walis kan den Omstændighed have bidraget, at man i andre Dialekter udtalte ivassen for walmen, san for salis o. s. v., saa at sus i dem dannede Rim med wa.s.

Heller ikke tør man i wks inia Fonnaas-Spænden søge waksa- som første Led af et til onorsk vox „Voks" svarende Ord; tlii dotte passer ikke som Led af Navne.

Antagelsen af wahsa- med Betydningen „Vækst" vilde formelt neppe liave til- strækkelig Stette i mlit. Mrwalis Sene, Ituuwahs Hohost og vilde fra Betydningens Side ikke være meget tilfredsstillende. Mod alle disse Opfatninger taler desuden ks i wks, istedenfor hvilket man da (trods mic.ca i senere isl. llskrr., niks i svenske) skulde vonte hs.

Endelig tor man i wks neppe soge et første Led Wiikisa-, der neppe vilde have tilstrækkolig sproglig Statte.

^Trykt 2J Suptombcr 1891.)

NORGES INDSKRIFTER MED DE ÆUDRB RUNER. PL. Ul.

Fonnaas-Spænden.

MEDEMARKEMS AMT. g5

4. FONNAAS.

Form har været HngisarhisTcR. Dette Adjectiv er ved SivSixet -islca dannet af et Stedsnavn, h-s-is Stamme har været *Ingisarh- (vel snarere -arha end -arhija). Jeg oversætter altsaa: „AngelskaIk . . . fra Ingesarv"^)

SA ir^isarhiske er med Hensyn til den bmgte Artikel ensartet med gotiske Udtryk som alima sa weiha „den hellige Aand", hairdeis sa goda 0. s. v., med angelsaksiske som m<egdhåd se niida. Heraf sjTies det at maatte skittes, at enn eUer hinn i oldnorske Udtryk som så enn fråni ormr, ormi peim enum fråna er senere, specielt nordisk Tilføielse. I følgende Vers:

ok så enn hunski Sig. 18, 5 hom f>au en hliåu Oddr. 8, 3 of f/ann enn hvUa Ghv. 16, 17 vil Slevers i Paiil-Braime Beitr. VI, 336, for at faa rigtigt Metrum, stryge så, pau, pann. H\ås det overhoved er nodvendigt her at stryge et Ord, kan der være Spørgsmaal, om ikke enn, en her er kommet senere til. Men i det islandske Lite- ratnrsprog er det kim i sen Tid, at man finder skrevet Udtryk som så visasti Merkr (uden inn). Adjectiver paa -skr i bestemt Form forekomme i Nordisk ofte som Tilnavne, f. Ex. Skejill haukdælski, Asdls en barreyska, Bjpm hinn enski.

Endelsen -e i ingisarhiske af\ager fra -a, der er den Endelse, som i Ind- skrifter med den ældre Rækkes Runer regeket forekommer for Nom. sg. mase. af «-Stammer, men stemmer derimod overens med Formen i historisk Nordisk.

Endelsen -a i Nomin. sg. m. af «-Stammer forehgger i tahige Exempler fra Danmark, men er ogsaa kjendt fra Sverige og fra Norge (bl. a. wiwila Veblimgsnes). Den findes ikke blot ved Substantiver, men ogsaa ved Adjectiver i bestemt Form, f. Ex. fauauisa Bracteat Nr. 57 Steph.

Derimod er der ikke Spor af Endelsen -e i Nomin. sg. m. af «-Stammer førend i qsrbse paa Fonnaas-Spænden, og dennes Indskrift har flere gi'aphiske og sproghge Eiendommehgheder, som vise, at den hører til de seneste af de Ind- skrifter, som udelukkende er skrevne med den læugere Rækkes Rimer. Ogsaa en anden Indskrift med den længere Rækkes Runer har en Nominativ sg. paa -e af en «w-Stamme, nemlig Bjorketorp-Indskriften, hvor daude er = oldn. daudi; men denne Indskrift sJ^les at være noget jTigre end Fonnaas-Spændens.

Efter det foregaaende maa vi antage, at Nominativ sg. af «-Stammer af Hankjon overalt i Norden i det ældste Runesprog kim harde Endelsen -a, ikke -e. Naar dette forholder sig saa, er vi nødte til at antage, at den yngre Endelse -e er en (i 7de Aarh. indtraadt) Forandring af den ældre -a. Aldeles paa samme Maade forholder -e i den historisk-nordiske Form syster sig til a i urnord. swestar paa Opedal-Stenen. Jeg fonnoder, at urnord. a i begge Tilfælde blev udtalt som et hoit a, der nærmede sig til æ.

I begge Tilfælde maa urnord. a være opstaaet af fæUesgei-m. langt e. Men at Nomiuativ-Eudelsen -a af mascuUne «-Stammer paa den Tid, da Indskrifteme

') Da jeg først kom til denne Oiifatning, vidste jeg endnu ikke, at der virkelig findes et Stedsnavn „Ingesarv". Norges Indskrifter med de ældre Runer. *'

4. FONNAAS. 66 HEDEMARKENS AMT.

blev skrevne, var kort, slutter jeg af Skåång-Indskrifteu i Sodermaiilaud, hvor jeg afdeler harit^a AleugaR. Her betegner efter min Mening ^ a langt n, f: a derimod kort a^).

Det gjælder nu at oplyse Navnet paa det Sted, hvor Spændens Eiermand hørte hjemme. Det Stedsnavn, hvoraf Adjectivet ingisarhislce er afledet, er saromensat og indeholder som sidste Led „Årv" i Formen arb-. Dette Ords Bøining lader sig dog for Indskriftens Sprog ikke bestemme efter det deraf afledede Adjectiv, men det har sandsynlig været en a-Stamme. Det hører sammen med onorsk arfr m. „Arv", glsv. arf og cerf n., demæst ogsaa med onorsk er/?, paa Tune-Stenen arbya. Onorsk arfr Hgesom glsv. arf, ærf kau betyde Jordeiendom, som efterlades i Arv. Deraf er Ordets Brug som andet Led i sammensatte Stedsnavne at forklare. Jfr. Fritzners Ordbog, 2den Udg., og A. Erdmann „tJber die Heimat imd den Nåmen der Angeln" S. 57 f. Saadanne med „Arv" saromensatte Stedsnavne findes i talrig Mængde samlede paa tre Steder i Norden: 1) i Lom, Gudbrandsdalen; 2) i Dalarne; 3) paa Gotland. Men spredt forekomme de ogsaa andensteds i Sverige^).

Første Led af Stedsnavnet '-Ingisarb-, hvoraf Adjectivet ingisarhiske er af- ledet, maa være et Mandsuavn, der i historisk nordisk Form har lydt '^Ingix Gen. '■'Ingis. I nederste Linje paa Frerslev-Stenen i Sjælland maa læses ikis (ikke ikr), og vi har da der Genetiv af samme Navn. *IngiR synes at være afledet ved Suffixet -ia og at forholde sig til det ellers forekommende svenske Mandsuavn Ingi som onorsk Vilir til Vili, Gylvir til Gylvi, oldsv. balir (eller baler) Lilj. 1006 til bali, busiR Lilj. 51 til Bosi, se Bemærkniiigerne til Runverser S. 28, 29. I *Ingi/t er ligesom i Ingi tabt et v, som er bevaret i onorsk Yngvi. Om deime Na\Tiestainme skal jeg tale mere imder Aarstad-Indskriften. Det, at v mangler efter ng i Ingtn, maa vel forklares ved Indflydelse af beslægtede Former, i hvilke v lydret var faldt bort. Anden Stavelses Vokal har i ir\i&arbi%ke oprindelig været lang, men var paa Fonnaas-Indski-iftens Tid sandsynhg forkortet. Jfr. herom By-Indskriften.

Første Led af de Stedsnavne, som ende paa -arv, dannes ofte af en Genetiv af et Mandsuavn, og i Sverige findes et Stedsnavn, der synes at kunne være ialfald sprogHg det sanune som det, hvoraf Adjectivet rjsrbse ingisarhiske paa Fouuaas-Spæuden er afledet. I Diplom. Dalecarl. Nr. 868 (Aar 1438, Original) næ\'nes ,yjngisarff som liggher østan brona widh falona oppa Koppai-bergit". I Nr. 837 (Aar 1555, Original) sælges til Kong Gustav Gaarden „Ingesarffwet, liggiandes vdj Tårsånger Sochun vdij Koppar-

*) A. Kock (Skaudiiiavisches Arcliiv I, 19) autagcr ligesom jeg, at urnord. -a i Nomin. at' mas- culine n-Staininer lydret er blevet til historisk nord. -e, -i. Hau tremsætter folgende Regel : I relativ uacceiitueret Stavelse gaar urnord. å, senere å som Udlyd over til e, i, medeus dette ikke var Tiltældet, naar en (tautosyllabiskV) Consonaut fulgte efter. Men swestar paa Opedal- Stenen viser, at Regelen ikke i denne Form holder Stik. Desiideu kan i urnord. Ind- skrifter i Nomin. af »i-Stammer kun -a (.Skåang), ikke -å, paavises. Og endelig synes histo- risk nord. e, i i Endostavolsor kun at svaro til >u-noi-d. a i det Tilfælde, at det indogerm. Fællessprog har havt e.

^ Saaledes i Helsingland. I Ruuvoi-ser Nr. 71 har jeg sogt at vise, at rnnnrf (Accus.) fore- kommer i Lilj. 8S2 (Siidernmnland) som a'ldre Navn paa Ihoilioia. I Ostkinds hiirad i Ostergijtland nævnos Klubsoi-s nr//' og Karlxx arff i K. Vitt. Hist. och Ant. Akad. Hand. 24 a 320 (Aar 1377).

HEDEMARKENS AMT. 67

FONNAAS.

bergzlagen". Endmi i Rosenbergs Geogi-afiskt-statistiskt handlexikon ofver Sverige (Stockhobn 1882) opfores Ingarfsho som Na\Ti paa en Gaard i Falu Landsforsamling, Kopparbergs Tinglag og Sogn, samt Ingarfshyttan som Navn paa en By i Skedvi Sogn i Kopparbergs Len. Men Stedsna\-net åndes ikke blot i Dalarne. Ogsaa en By i Bergsjo Sogn, Gefleborgs Len, Helsiageland, heder efter Rosenberg Inges- arfwen. I Norge kan derimod dette Stedsnavn ikke paa\nses nogensteds.

Da det med Sikkerbed \ddes, at man bar givet flere end ét Sted Navnet „Ligesarv" (som dog ikke overalt behøver at være gammelt eller af samme Op- rindelse) og da endnu flere Steder tidligere kan have baaret dette Navn, lader det sig ikke med Vished sige, hvor det Sted, som paa Fibulaen er nævnt som dens Eiermands Hjemsted, har ligget. Fibulaen er fimden i øvre Rendalen i det norske Landskab Østerdalen. Rendalens Præstegjæld gi-ænser mod Øst til Sarna Pastorat i Dalarne, der for Begivenhedeme i 1644 og følgende Aar hørte nnder Elverimi Præstegjæld i norsk Østerdalen^). Fra Østerdalen har i lang Tid gaaet Ride- og Kløvvei ind i Idre og Sarna ^). Skoweien herfi-a til Elfvedal i Dalarne, som i gamle Dage vistnok har været Udet befærdet, regner Hiilphers (Dagbok S. 221 f.) til 8 svenske Mil. Herefter ligger det, som jeg ti-or, nær at tænke paa, at Fibulaens Eier har været fra Dalarne, hvor Navnet „Ligesarv" forekommer, eller ialfald fra det nordlige Sverige.

Endnu har jeg ikke besvaret det Spørgsmaal, hvilken Rad der skal læses først. Men Meningen bUver den samme, enten vi begynde med aih spidul ti (og derefter læse Rad 1, 2, 3) eller med qlskiR (og derefter læse Rad 2, 3, 4). Man kan maaské finde det naturhgt, at Skriveren først skulde have skrevet Ordene fuldt ud og at han, naar han kim tildels har anvendt Forkortning, skulde have anvendt denne læuger ud i Lidskriften. Til St(»tte herfor kimde man hen%-ise til Bække- Stenen, hvis første Ord i hver af de to Linjer er ski-evet helt ud, medens der siden i ludski-iften er anvendt Forkortning. Syntaxen forbyder heller ikke at læse Verbet f(3rst: aih spindul til AngilasTcalhR o. s. v.

Men den Maade, hvorpaa Lidskriften er aubragt paa Spænden, synes mig at gjøre det nodvendigt at læse Rademe i følgende Rækkefolge:

qlskiR

wkshu

ir)RSAi)srbse

a

ihspidultl Først herved bhver det nemlig forklarbgt, hvorfor den ene Rime ^ a er ridset for sig til venstre for Bollens Rod med Toppen vendt mod Toppen af Rimeme i Rad 3. Dette er efter min Formodning gjort til VeHedniug for at finde Rademes Rækkefolge. Riuien a forer, saaledes som den er anbragt, naturlig over fra Rad 3 (iqnsAqsrbse) til Rad 4 (ihspidultl). Og naar det her særlig er Rune-

») Se navnlig Y. Nielsen om Idre og Sama i Norsk hist. Tidskr. Ul S. 195—223. ^) Jfr. Kraft Beskrivelse over Norge I (Christ. 1820), S. 556; Hulphers Dagbok ofver en resa o. s. v. (Westerås 1762), S. 2-11.

9*

HEDEMARKENS AMT. 68

FONNAAS.

risterens Navn med Tilbelior, der ikke er skrevet ligefrem fuldt ud, saa kau heiined sammenstilles den Omstændighed, at Rimeristerens Navn airiJcr paa Rotbrunna- Stenen i Uplaud (Bautil 646, Lilj. 774) er skrevet med fe-Rimer, medens det o\Tige er skrevet ligefrem, og at Runeristerens Navn ærlihr i en Indskrift fi-a Maeshowe paa Ornkuoeine (Stephens Run. Mon. I, 237) er skrevet med Kvistruuer, medens den øvrige Del af Indskriften er skreven med sædvauHge Rmier. Jeg læser altsaa Indskriften paa Fonnaas-Spænden:

r^lsklR

wkshu

ir^RSAqsrbse

a

ihspidultl Dette foreslaar jeg afdelt og udfyldt saaledes: AngilaalcalLu Wakrti himncjR sa ingisarhiske aih S2nndul tel.

Jeg oversætter: „Augelskalk Vakrs Huskarl fra lugesarv eier den gode Naal".

Fonnaas-Indskriften er, hvis jeg forklarer den rigtig, interessant for det forste derved, at vi her linder et nordisk Stedsnavn første Gang optegnet, om end paa en iifuldstæudig Maade, af en Mand fra Norden selv i Folkets eget Sprog.

Dernæst har Indskriften Interesse derved, at den lærer os at kjende det Ord, ved hvilket man i hin Tid betegnede en Fibula som den, paa hvilken Runeme er indridsede. Dette Ord spindul stammer middelbart fi'a det latinske spinula. Sanune Ord findes i Tydskland, og det er altsaa sandsynlig fra Tydskland vandret til Norden. Det romerske Ord maa være overfm-t til Germanerne saramen med de Gjenstande, som det betegnede.

Det fortjener at fremhæves, at det her forekommende Ord for en Fibula spindul er forsvimdet i Norden i den historiske Tid. I denne forekommer i Norsk- Islandsk flere andre Ord for Fibula. Et af disse er daller. Dette findes paa Spænden fra Hunterston eller Largs i Skotland (Stephens Run. Mon. II, 591) med yngre Runer skrevet i Accus. talk i den Indskrift, som kalder Spændeus Eier med det keltiske Navn nialbripa. 1 den anden, sandsynhg yngre, Indslirift paa samme Spænde synes Ordet at være ski'evet folk. Dette Ord gjenfindes i Angelsaksisk, hvor det sædvanlig ski'ives dale, sjælden dolc. Ordet er maaské laant fra irsk deig Torn, Fibula. Den her fremhævede sproglige Kjendsgjærning synes at forvidsætte, at der i Vikingetideu til Norden blev indtbrt fra Britannien et nyt Slags Fibulaer, som kaldtes dålkr, hvilket Ord ikke havde været anvendt om de for Vikingetideu i Norden brugte Fibulaer.

Indski'iftenie paa Hmiterston-Spænden, af hvilke den ene begynder med nKdhripa a talk „Malbritha eier Fibulaen", er med Hensyn til Indhold og Udtrj^k analoge med Foimaas-Spændens Indskrift.

4.FONNAAS. 69 HEDEMARKENS AMT.

Denne er navnlig vigtig derved, at den er en af de seneste med den længere Rækkes Rimer ski^evne Indskrifter og at den oplyser de Forandringer, som Skrift og Sprog havde undergaaet i den senere Del af det Tidsnmi, da derme Slags Runer var de eneste, som kjendtes i Norden.

Af graphiske Eiendomnieligheder, som hem-ise til en forholdsvis sen Tid, fremhæver jeg na\Tilig følgende.

Y Tegn for k (2 Gange). A. Tegn for r (2 Gange). Ifi Tegn for Rimen jara (ara). Denne Rune a betegner lier langt a, h\Tlket godtgjør, at j var faldt bort i Fremlyden af Runens Navn jara og i andre Ord i tilsvarende Lydstilling; se herom i det følgende. Jeg henviser ogsaa til mine Bemærkninger i det fore- gaaende om Rimen for e.

Af sproglige Eieudommehgheder i Fonnaas-Indskriften, som hen\nse til en forholds\'is sen Tid, fremhæver jeg her følgende.

Stammens udlydende a er faldt bort foran Nominativsmærket r i qlskln, udtalt Angilaskalkit, og i huirjR, efter min Formodning udtalt husingit. I Accus. sg. n. er a faldt bort i Udlyd i spidul udtalt spindul, og i ti, udtalt tel.

Stammens udlydende a synes at være faldt bort foran Genetivendelsen s i wks, udtalt Walirs. I Nom. sg. af Hankjonsstamme paa n er Endelsen -e, ikke -a, i i^srbse, udtalt inrjisarbislce.

I disse Eieudonmiuhglieder har vi tiUige Hjælp til at bestemme Fonnaas- Indskriftens Tid.

Den synes at være yngre end Indskriften paa Vamum-Stenen, der har Nominativformeme harabanaR og erilaR. Den spies ligeledes at være hdt joigre end By-Stenens Indskrift, der har Nominativformeme eirilaR hronaR (skrevne med Y) og Accusativforraen aRda (hvis jeg rigtig har læst saa). Dermiod synes Fonnaas- Indskriften i Tid at staa nær ved Istaby-Indskriften, som har Nom in ativf ormen hAf)UwulafR. Istaby-Indskriften staar paa et oprindehgere Trin derved, at den for R har Tegnet Y. og derved, at den har Accusativformen hAriwulafa. Men Fonnaas- Indskriften staar omvendt paa et oprindehgere Trin derved, at Runen f; a i Ordet aih betegner et fiildtonende kort a, medens denne Rime paa Istaby-Stenen betegner et reduceret a, en Halvlyd af a.

Derimod maa Fonnaas-Indskriften være ældi-e end Indskriften paa Upsala- Øksen, hvor jeg læser f: >f ah „eier". Ligeledes maa Fonnaas-Indskriften være ældre end Vatn-Indskriften, hvor Lyden d synes at have været betegnet ved Runen for t. Jeg er herefter tilboiehg til i Overensstemmelse med Wimmer (Rimenschr. S. 304) at sætte Founaas-Iudski-iften til Tiden omki-. 650 — 675.

Fonnaas-Spændens Tid er ikke bindende for Indski-iftens Tid ; thi Indskiiften kan være endel yngre end Spænden. Denne sætter Rygh til 7de Aarh., medens MonteUus (Rimornas alder S. 36) sætter Spænden til Ste Aarh. eller senest til Tiden omki-ing Aar 500 og synes at antage, at Indski-iften er bleven til samtidig med Spænden.

Det fortjener at mærkes, at uagtet Fonnaas-Indskriften horer til de seneste af de Indskrifter. der udelukkende er ski-e\Tie med den længere Rækkes Rimer, er

HEDEMARKENS AMT. 70 4 FONNAAS.

den Fonn af s-Runen, som brages i den kortere Rækkes Skrift, ikke udgaaet fra deu jjaa flere Maader varierede Form af s-Ruuen, som er brugt paa Fonnaas- Spæudeu. Vi maa autage, at der i 7de Aarhmidred briigtes flere, iudbyrdes væ- seutlig forskjellige Former af s-Ruueu,

Excurs.

Paa Rok-Stenen maa \\ være et Tegn for a, da Ordet, hvori Runen fore- kouuner, maa læses sagwm. Herefter maa ogsaa \\ paa Fonnas-Spænden betegne Lyden a. I nordisk Rimeskrift har ikke andre Runer været brugte til at betegne Lyden a end den Rune, som i liistorisk Nordisk heder oss, og den, som i hist. Nord. heder år. Nu har oss en forskjellig Fonn paa Rok-Stenen og paa Founaas- Spænden. Åltsaa maa |:1 paa Rok-Stenen og ^ paa Fonnaas-Spænden være eu Form af deu Rime, som i hist. Nord. heder år. Jeg gjengiver den ved a, medens jeg gjengiver H ved a. Der spørges altsaa: hvilken er den sproglige Betydning af A paa Fomiaas-Spænden? Da a bruges i samme Lidski-ift, kan a ikke betegne enhver a-Lyd, men betegner sandsjnihg en anden a-Lyd end den, som udtrykkes ved a. Da Na^^let paa Rimen år bestandig har havt lang Vokal, antager jeg, at \i A paa Fomiaas-Spænden betegner langt a og at derimod H a her betegner kort a. Den førstnævnte Runes Navn maa dengang have været udtalt ar. Artikelen SA udtaltes altsaa allerede dengang, ligesom i hist. Nord., med langt a, medens got. sa sandsynlig har været udtalt med kort fl, ligesom gr. o og oldind. sa sikkert havde kort Vokal.

Ordet aih „eier" blev derimod af deu Maud, som indridsede Fonnaas-Ind- ski-iften, udtalt med Tvelyden ai, h\-is første Element var kort a, medens „ei6r" noget senere var ble vet til ah med langt a^).

Den ovenfor begrimdede Mening, at Runen ar paa Fomiaas-Spænden betegner langt a i Modsætniiig til f; a, som betegner kort a, finder jeg bestya-ket ved Skåang- Lidskriften i Sodennanland. Denne lyder harir^aAleugaR. Her betegner ^ a kort a, medens a d. e. Runen ara, der har Formen 3|<, botegucr langt a. Denne Forskjel i Brugen af Runerne oss og år har jeg allerede i Tidskr. f. Philol. VII, 243 foimodet, og demie Formodning har nu faaot fuld Bestyrkelse ved Skåiing- og Fonnaas-Ind- skiiftenie*).

1) Paa Rok-Stenen betegner derimod a Lyden a udeu Hensyn til Qvantitct, medens F^ a hor

betegner nasalt a. *) Dette bcmærkor jeg mod Wimmor, som (liunenschr. 200) ytrer, at denne Fonnodning

ikke lader sig bevise, og som findor det usandsynligt, at man skuUk' have betegnet kort

og langt (j ved to forskjellige Tegn.

FONNAAS. 71

HEDEMARKENS AMT.

At nogle Rime-Lidskrifter betegne langt a ved et audet Tegn end kort c, synes mig ikke mere paafaldende, end at mange Indskrifter med den kortere Rækkes Runer betegne nasalt a ved en eneste Rune, der er forskjellig £ra den, som bruges for Oske nasalt a, eller at Istaby-Indskriften betegner et reduceret a ved et andet Tegn end kort fuldt a.

Som allerede antydet i det foregaaende, forudsætter Brugen af den ber omhandlede Rime (jara, senere ara) som Tegn for en a-Lyd Navneformen ara eller ar og Bortfald af j i Fremlyd i ensartede Ordformer, medens Runens Brug som Tegn for j forudsætter, at j endnu holdt sig i Fremlj-d i Ordet jara „Aar" og i andre Ord.

At j har holdt sig i Fremlyd, forudsættes af ludskiiften paa Spydstageu i Fundet fra Kragehul paa Fyn, som EngeUaardt sætter til 4de eller 5te Aarh.^).

Af en Indski-ift paa en Bracteat fra Darum, Jylland, som har Navnet niujil.

Sandsynlig af Bracteaten Nr. 67 Steph. fra Skodborg i Slesvig.

Fremdeles forudsættes Formen jara af Indskrift b paa Tune-Stenen, som jeg har sat til Tiden 500 — 550.

Derimod forudsættes Formen ara eller (ir af Skåång-Indskriften i Soder- mauland.

Af Bracteaten Nr. 55 Steph. fra Sjælland, hgesom ogsaa efter min Formod- ning af andre Bracteat-Indskrifter, som jeg her ikke skal nævne.

Fremdeles forudsættes Formen åra af ludskrifterue paa blekiugske Stene fra Istaby, Gommor, Steutofta, Bjorketorp. Endelig ar af Fonnaas-lndskriften. Herefter synes j i Fremlyd at være faldt bort i nordisk Sprog allerede i 6te Aar- hundred. Dette Bortfald af ^' er eieudommehgt for Nordisk og er ikke paavist i noget andet germansk Sprog.

') Montelius (Runornas silder S. 34—30) sætter det senest til Tiden omkring 4(K1; Wiranier (Runenschr. S. 303) til 500— G(H), snarest til dette Tidsruni.t første Del.

Kristians Amt.

5. Einang.

Literntur. Utrykt. I Rune- Arkivet i Universitetets Oldsagsamling i Christiania: Brev fra A. Lorange til S. Bugge, dateret Christiania ^^/lo 1871. — Optegnelser af S. Bngge ora en Undersøgelse af Einang-Stenen og dens Indskrift i Juni 1872. — Optegnelser af I. Undset om en Undersøgelae af Einang-Stenen og dens Indskrift, undertegnede 3. Sept. 1888. — Tegning af Einang-Stenen ved H. Mathiesen. — Optegnelser om en Undersøgelse af Einang-Stenen og dens Indskrift ved 0. Rygh og S. Bugge 15de Juli 1891. — I Hoved- arkivet sammesteds: Brev fra Distriktslæge Printz, dateret ^/n 1871.

Trykt: S.Bugge „To nyfundne norske Rune- Ind.skrif ter fra den ældre Jærnalder" i Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania Aar 1871 S. 329 — 332 (med litho- grapheret Tegning af ludskriften og Stenen). — A. Lorange i Eorhandl. i Yid.-Selsk. i Christ. 1873 S. 224 — 227. — Aarsberetning fra Foren. t. norske Fortidsm. Bevar, for 1873 S. 132 f. — L. Wimmer i „Aarbøger" 1874, S. 131 f., 144, 236, 241. — G. Stephens i Ulustreret Tidende (Kjøbenh.) 18de April 1875 (med en Tegning af Stenen med dens Om- givelser og en anden af Stenen alene, begge i Chemitypi). — S. Bugge: Runeindskriften paa Ringen i Forså Kirke (Christ. 1877), S. 23 Anm. 1. — Heinzel „Uber die Endsilben d. altnord. Spr.", S. 34 [374]. — L. Wimmer i Kort Udsigt over d. philol.-hist. Samf. Virks. i 1876—78, S. 17. — S. Bugge „Rokstenen" (i Ant. Tidskr. f. Sverige V.) S. 101, 124. — Noreen i Altnord. gramm., S. 88, 107, 115, 190. — G. Stephens The Old-Northeru Rimic Monuments III, S. 50, 79 — 85 (S. 79 Tegning af Stenen med dens Omgivelser, og S. 83 nf Runeme for sig og af Stenen), 79, 112, 301, 360, 391, 406, 431, 457. — Burg Runeninschriften S. 136 f. — Bråte i Bezzenbergers Beitrage XI, 198. -- Heinzel i Anzeiger f. deutsch. Alt. XII, S. 44 f., 48. — L. Wimmer „Die Runenschrift" S. 64, 149, 160, 163, 296, 303, 306. — Lidén i Arkiv f. nord. Filol. IV, 113. — A. Noreen i Pauls „Grundriss" I, S. 448, 491 f. — H. Falk i Arkiv f. nord. Filol. VI, 113. — S. Bugge i Arkiv f. n. Filol. VHI, 21, 31 f.

Grundhui for JichnndlhKjrn. Undersøgelser nf Originalen ; se Toxten i det følgende,

(Tryl<t ■-'!"■ S..i,tc>ml>iT 1X!)1,)

Kristians amt.

73

5. EINANG.

Norges Indskritter med de ældre Runer

10

5- EINANQ. 74 KRISTIANS AMT.

Tegning. Indskriften er gjengivet efter en Tegning af S. Bugge, udført i 1872 og senere sammenlignet med Originalen og med Aftryk. Stenen er tegnet af H. Mathiesen efter en Photograplii, paa hvilken Runeme næsten ikke kan sees. Da det har været ugjørligt at gjengive Runeme mechanisk nøiagtig, maa Tegningen af Indskriften overalt sammenholdes med Beskrivelsen i det følgende.

Om den Sten, livis Runeindskrift ter skal behandles, fik Almenheden i 1871 Kundskab gjennem Oldgranskeren A. Lorange. Allerede tidligere havde Rune- stenen været kjendt af Folk i den Bygd, hvor den staar. Indskriften blev efter flere Dages Undersøgelse paa Stedet første Gang læst af mig i Slutningen af Juni 1872. Samtidig blev den Haug, paa hvålken Stenen staar, undersøgt af Lorange. Anden Gang blev Stenen og dens Indskrift gransket af Dr. I. Undset i Forbindelse med Henrik Mathiesen i Eftersommeren 1888. Tredje Gangs Undersøgelse blev foretagen af Prof. 0. Rygh og mig i Forening den 15de Juli 1891. Og endelig har Prof. Rygh gransket Indskriften 27de Juli 1892. Paa de ved disse Under- søgelser gjorte Opteguelser samt de da tagne Aftryk og Tegninger grunder sig Fremstillingen i det følgende.

Runestenen staar over Bygden i Vestre Slidre, Valdi-es, paa østre Side af Dalen, paa en skovgrodd Flade oppe i Ski-aaningen af Aasen, omtrent 7 — 800 Fod over Slidi-efjorden. Den staar paa en Gravhaug paa Grtmd, som tilhører Gaarden Einang^). Der vil bUve sørget for dens Fredning ved tinglæst Document.

Høiere end nu, oppe i Aasens Skraaning laa vistnok Hovedbygden i den ældste Tid, hgesom paa flere Steder i Valdres, og heroppe ligger eudnu en Række Hjemsætre og Underbrug. Veien i Vestre SHdre har tidhgere gaaet høiere, over Gaarden OpsUdres Eiendom.

Langs hele Aasen findes Gravhauger. De er alle efter Lorange ensartede, temmelig vide men flade. De er gjæme samlede i smaa Grupper paa 3 til 5 Stykker. Flere af disse Gravhauger bære Bautastene. Alle de Hauger, som er undersøgte, bestod ligesom Runestenshaugen af Stene med tjTidt Jordlag over og var omgivne med Randstene; de viste Spor af Kul, tildels ogsaa af Stene, som havde været udsatte for Hd. De forholdsvis faa Oldsager, som er fmidne i dem, er fra den ældre Jæmalder.

Paa en Skraaning oppe i Aasen omtrent 100 Alen nord for Einang-Stenen paa et Jordstykke, som tidligere hørte til Præstegaarden, men nu er kjøbt af Forstvæsenet, er der en Række af 6 Hauger, af hvilke de fleste nu er udgravne.

') Matr., Gaards-Nr. 45. Runestenen er Grænsesten (i Bygdens Maal måUtein med tykt I, d. e. markstein) mellem Einangs og Nesjas Markeeiendomme, uagtet Skigarden gaar lidt søndenfor Stenen. Ifølge Eieren af Stenen havde der i nyere Tid været iudhugget paa dens Forside (den beskrevne Bredside) N, d. e. Nesja, og paa Bagsiden E, d. e. Einang; men disse Bogstaver findes nu ikke længer paa Stenen. I 1872 fandt jeg paa en af de Stenfliser, der laa ved Siden af Runestenen og var af samme Stenart som denne, en ufuld- stændig Bogstav F, der ikke kunde være Runen |i a, men vistnok, som Stenens Eier paa- stod, var Levning afE. Pladsen søndenfor Runestenen heder Nesjabraaten, men liar i ny Tid faaet Navnet Haakonstad.

KRISTIANS AMT. 75 5. EINANG.

I disse er der gjort de fleste Fund, af hvilke det vigtigste er et Sværd^), der bærer et Navn (RANVICI . . .) med romerske Bogstaver som Klingestempel. Lignende Sværd er opgravne i Nydam Mose. Ogsaa andre Oldsager (nogle Spydspidser og Skjoldbuler, en Spænde og andet), der er ftmdne i samme Haug som Sværdet eller i Hauger af samme Flok, har \'ist sig at være ensartede med Gjenstaude fra Nydam Mose^).

Den Gravhaug, paa hvilken Runestenen staar, var tidhgere dækket af Grøn- svær. Den bestaar for større Del af brudte Stenheller af samme Stenart som Rune- stenen, blandede med en Del Rullestene. Haugen Hgger dels paa Skalberg, dels paa gul skarp Sand. Den næsten cirkelrunde, temmeUg lave Haug blev i 1872 maalt at være 44 Fod i Diameter, 3 Fod høi ; svagt skraanende iudtil Randstenene, som i en Kjeds omgav den og som laa tættest paa Sydsiden^). Lorange saa ved sin Undersøgelse af Haugen i 1872, at den allerede før havde været udgravet, og han fandt i den intet uden Spor af Kul og en ubetydeUg Levning af et Redskab af Jæm*).

Rimestenen har sandsynhg fra først af havt sin Plads paa derme Grav- haug og er isaafald den eneste norske Rimesten fra den ældi'e Jæmalder, som endnu staar paa den Gravhaug, paa h\'ilken den oprindelig er bleven reist.

Runestenen er en svær, nu noget mosgrodd Helle af grov Skifer og er beskreven paa den ene Bredside. Den er 1 M. 47 Cm. høi, 1 M. 5 Cm. bred over den nederste Rune. Dens Tykkelse i Toppen og omtrent overalt er 13 — 18 Cm.

Stenens Indskriftflade vender mod Syd (SSØ), dens Endekanter mod Øst og Vest. Indski'iften, som er skaaret ind^), gaar ovenfra nedad.

Længden af Runerækken er 66 Cm. Fra Stenens ø%Te Kant til første Rune er der 17 Cm. Stenens Top er noget til høire for Lidskriftrækken. Fra nederste Rime til den Grundvold, hvori Stenen nu efter Udgravningen staar, er der omtr. 58 Cm. Fra næstnederste Runes Underkant til Stenens venstre Kant er der 48 Cm., fra sanome Rimes Overkant til Stenens høire Kant 44 Cm. Lidskrifteu ski-aaner Udt mod høire ovenfra nedad. Stenens nuværende Overkant surnes at være den oprindelige og fremkommen ved naturligt Brud fra Berget, hgesom Stenens Over- flade i det hele synes at være naturlige Bnidflader.

Langs Stenens høire Kant er næsten helt ned til Foden en Plade af Over- fladen slaaet eller skallet af i en Bredde af 20 — 30 Cm. Denne Afskalling naar dog ikke paa langt nær til Indskriftrækken. Paa Stenens ubeskrevne Bagside er en Strækniiig langs efter Midten afflækket i forholdsvis ny Tid i en Bredde, der svarer omtrent til det halve af Stenens. Dette viser sig baade af Mangelen paa Mos og af Overfladens Udseende i det hele paa denne Del af Stenen.

>) Afbildet i Vidensk.-Selsk. Forhandl. 1873 Pl. Vn og i Aarsber. 1873 samt i Ryghs Norske

Oldsager Nr. 187. 2) Jfr. herom Loranges Afhandling i Vidensk.-Selsk. Forhandl. 1873 og hans Meddelelser til

Stephens (Run. Mon. HI, 80 ff.). ') Den vide Udsigt, bl. a. til tjæme Fjælde, som viser sig paa Loranges Tegning hos Stephens,

er ved Runestenen i Virkeligheden skjult af Skov, men kan sees fra et noget høiere Punkt. *) Efter et usikkert Sagn skal der i Haugen tidligere have været fundet et Skeiet, som laa

i en HeUekiste. ^) Lidskrifteu er sikkerlig ikke, som Lorange og tidligere jeg selv antog, gneden ind.

10*

J. EINANG. 76 KRISTIANS AMT.

Den Stenart, hvoraf Rimestenen bestaar, er meget løs ; Skiferen skaller af i større og mindre Lameller. Der er Fare for, at en stor Del af Indskriften i en ikke fjæm Fremtid \al være forsvunden, thi paa flere Steder ved Siden af Indskrift- rækken klang det hnlt, naar man bankede paa Stenen. Jeg fik i 1891 bestemt ludtrj^k af, at Lidskriften var bleven mindre tydeUg, end da jeg først saa den i 1872, og at dette havde sin Gnmd deri, at større og mindre Lameller her var spnmgne af Stenens Overflade.

Prof. Rygk tar i 1892 meddelt mig følgende: „Det er paafaldende, at Indski-iften i en Sten af saa løs Beskaffenhed kan have holdt sig saa^^dt, som Til- fældet er, i en Tid af sikkert over 1200 Aar. Sagen kan maaské (overensstem- mende med en Opfatning, som ndtaltes af en Mand i Bygden, Gaardbruger 0. Brandt) forklares ved at fomdsætte, at Stenen allerede temmelig snart, efter at den var sat op paa Haugen, er falden om og kommen til at Ugge med Lidskriften nedad, og at den saa har ligget saaledes, indtil den, formodentlig for ikke saa længe siden, er bleven reist igjen for at gjøre Tjeneste som G-rænsesten mellem Einang og Nesja. Isaafald behøvede Indskriften ikke i meget lang Tid at have været ndsat for Veiret."

Eimenie er c. 7 Cm. høie. Indskriften skal læses fi-a høii'e mod venstre ; den har hverken Rammestreger, Skilletegn eller OrdadskiUelse. De allerfleste af Rimeme, der fra først af synes at have været temmeUg grimde, er siden blevne ufuldstæn- dige derved, at Stykker af dem er afskallede. Na\Tilig gjælder dette om Rune 3 — 6 fra høu'e.

Den Indskrift, som nu findes paa Stenen, bestaar af 19 Runer. Disse skal jeg gjemiemgaa en for en.

Jeg betegner mine Optegnelser i 1872 ved B. 1 ; Dr. Undsets Optegnelser i 1888 ved TJ. og Mathiesens Tegning ved M.; Prof. Eyghs lagttagelser i 1891 ved Rygh 1, i 1892 ved Rygh 2 og mine lagttagelser i 1891 ved B. 2.

„Riine 1 fra høu-e er sikkert Md. Af Midtkorset er kim den øvre Vinkel tydelig, men denne Vinkels Spids gaar saa langt ned, at Rimen ikke kan have været |^ e; des- uden spores nedenfor Vinkelens Spids Forlængelse af den Skraastreg, som gaar fra venstre nedad mod høu-e" (B. 1). „Denne Forlængelse er nu ikke sjnilig" (Rygh 2). Saagodtsom hele venstre Stav sees. „At det nederste af hdire Stav og af de Streger, som danne Korset, er forsvundet, kommer deraf, at en Plade af Stenens Overflade her er bleven afflækket" (Rygh 1).

Rune 2 tydelig ^ a (B. 1). Nu sees tydelig kun Stav og øverste Kvist (Rygh 1 og B. 2). Jeg troede i 1891 paa Stenen dog at se svage Spor af nederste Kvist.

„Rune 3 maa være X g- Der sees Spor af begge Skraasti-eger, tydeligst af den, som gaar fra høire ned mod venstre; Runen kan ikke være M d, da der ikke er Spor af lodrette Sidestave" (B. 1). U. og M. har her tegnet X gi hvis ene Skraastreg, der skraaner nedad mod venstre, sees næsten fuldstændig, medens kun det øverste og det nederste sees af den anden Skraastreg. U. boraærlcer: „Af R. 3 kun svage Spor". Derhos har U. og M. mellem R. 3 (X) og R. 4 (^) tegnet Spor af en lodret Stav. U. bemærker herom: „Mellem R. 3 og R. 4 er Afstanden nogbt større end mellem de øvrige Runer; i Midten synes Spor af en ret Stav? Muhg er dog Afstanden lidt større netop paa Grund af For- vitringen her, der vel har foranlediget, at her ei blev ristet et Bogstav; — mulig først forsøgt her at trække en Stav?" Paa Stenen kunde hverken Rygh eller jeg i 1891 se Spor

KRISTIANS AMT 77 5. EINANG.

af R. 3, heller ikke Rygh i 1892. Rygh 1 saa, hvor U. har en Stav foran R. 4, noget, der kunde tåges for en Stav, men som utvivlsomt var tilfældig fremkommet. Jeg er til- bøielig til at tro, at U. og M. har troet se saa stor Afstand mellem R. 3 og R. 4, fordi de har henført til Rune 3 andre Streger end de, hvoraf denne Rune efter min Opfatning dannes; men jeg tør dog ikke negte Muligheden af, at der her har været to Runer. Rygh 2 bemærker, at her ialfald ikke behøver at have været mere end én Rune; g kan have havt en stærkt sprikende Form.

Rune 4 sikkert ^ a; nederste Kvist ikke meget tj^delig, men øiues (B. 1). Den nederste Del af Staven kunde jeg i 1872 ikke tydelig se. Baade efter B. 1 og U. gaar nederste Kvist helt ind til Staven. Rygh og jeg var i 1891 enige om, at nederste Kvist ikke er ganske paraUel med øverste. Rygh 1 troede at se, at nederste K\åst ikke sluttede helt ind til den rette Stav, og han fastholder dette i 1892, men bemærker, at en liden Flis godt kan være sprunget ud her. Jeg troede derimod i 1891 at se, at Kvisten gik helt ind til Staven, men saaledes, at den lidt tU venstre for Staven havde en Knæk og at den nærmest ved Staven var mere horizontal.

Rune 5 sikkert Y "• Kun høire K^^st og lidt af den lodrette Stav tydelige (B. 1). Ligesaa U. — Rygh og jeg saa paa Stenen i 1891 tydelig høire Kvist samt ubetydelige Spor af Staven nedenfor høire ^'ist. Jeg har paa Aftryk fcaget i 1891 troet tydelig at skimte Spor af venstre Kvist. Rygh 2 troede at see Spor af dens øverste Del.

Rime 6 har været ^. Den lodrette Stav er tydelig, derimod Kjumstaven yderst utydelig, men jeg kunde sikkert følge den et lidet Stykke paa Midten (B. 1). Hermed .stemmer Undsets Gjengivelse overens. Rygh kunde i 1891 og 1892 kun se en liden Levning af det nederste af Staven, men intet af Kvisten. Jeg troede i 1891 paa Stenen at skimte baade Toppen af Kvistens Vinkel og Spor af Kvistens øvre og nedre Del nærmest derved.

Rune 7 ^ a; øverste K\'ist utydelig (B. 1). Af Runen sees kun Staven og Kvistenes Ansats i Toppen (TJ.). Undset har tegnet en tydelig a-Rune. Rygh og jeg saa paa Stenen i 1891 tydelig nederste K\'i3ts nederste Rand.

Rune 8 Y R, aldeles tydelig i 1891 som i 1872.

Rune 9 51 r. Runen kan ikke være ■^ w; jeg ser tildels det nederste af Side- staven paa r (B. 1). Runen sees længer ned ved Sidestaven end ved den lodrette Stav (Rygh 1 og B. 2). Det nedei-ste af Sidestaven er ikke sjTiligt nu (Rygh 2).

Rune 10 /] u. Blrumstaven er utydelig, men Runen kan ikke være 1 I ; dertil gaar Krumstaven for langt ned (B. 1). Toppen er noget lavere end paa Rune 9 (Rygh 1 og B. 2).

Rune 11 + n. Staven nedenfor Tværstregen sees ikke tydelig (B. 1\ Af R. 11 sees ei nedre Del af (venstre) Sidestav; Hovedstaven skimtes (U.). Høire Del af Kvisten øines. Ovenfor denne er der afskallet (Rygh 1).

Rune 12 sikkert ^ o (B. 1). Af R. 12 sees venstre Langstav samt Kvisten øverst oppe (U.\ Den lange Stav, som skraaner nedad mod venstre, kunde Rj'gh og jeg i 1891 ikke øine paa Stenen. Paa Aftryk troede jeg at øine Spor af den. Mulig er der Spor af den ved nederste Vinkel (R}'gh 2).

Rune 13 aldeles tydeUg ^ f (B. 1); tydelig undtagen Stavens Nederdel (TJ.). Ogsaa af Stavens Nederdel er der Spor (Rygh 1 og B. 2). Ved TJndersøgelsen af Stenen i 1891 opkastede Rygh og jeg det Spørgsmaal, om der her kunde læses en Binderune af Y og '^, altsaa fif, men fandt det ved Betragtning af Stenen ikke antagehgt. Til Y R er der foran f ikke Plads i Rækken.

Rune 14 aldeles tydelig ^ a (B. 1); tydelig undtagen Stavens Nederdel (TJ.); sikkert a (Rygh 1 og B. 2 i.

Rune 15 1 i efter Alle.

Rune 16 H h; en tilsyneladende Tværstreg, som skraaner nedad mod venstre, er tilfældig (B. 1). Ogsaa efter Rygh 1 og B. 2 er det utvivlsomt, at Tværstregen skraaner nedad mod høire. Tværstregen saaes tydelig nær ved høire Stav.

5- EINANQ.

78

Kristians amt.

\^

v'vJV^
^3 >--	-
\J	^'^
K
	\*-
^r^	_

<<

^^ ^""^"^

.^^^

^^:^~^s:

Rune 17 | i (B. 1). Øverste Del usynlig ([].). Øverste Del tildels synlig (Rygh 1 og B. 2).

Rune 18 M d (B. 1). Utvivlsom; kun øverst til venstre mangler noget (TJ. samt Rygh 1 og B. 2).

Rune 19 5^ o. Den Vinkel, der oventil skulde forbinde de to lange Streger, er utydelig, men spores navnlig til venstre. Runen kan ikke være X g (B. 1). Tydeligt er Korset; øverste Vinkel sees nu ei (U.). Heri er Rygh 2 enig. Ogsaa af den lange Streg, som gaar fra venstre oventil mod hoire nedentil, sees nu lidet eller intet. Den anden lange Streg krum- mer sig oventil mod venstre for at undgaa en naturlig Afsats i Stenen (Rygh Ij.

Efter det foregaaende læser jeg Ind- skriften :

Ji M I H M ^ 5J + /I 51 Y =1 «1 Y =1 X =1 M dagaR|)aRrunofaihido

Uagtet de fleste Runer paa Stenen er saa utydelige og ufnldstændige, tror jeg dog, at alle de her angivne Rimer, imd- tagen Rime 3 (X g), efter Trækkene paa Stenen er sikre, saa at ingen af dem kan ombyttes med en anden. Og endog Rmie 3 kan, saavidt jeg sér, ikke læses med Rimelighed paa nogen anden Maade end som X g, uagtet den efter de Spor, som i 1891 saaes paa Stenen, ikke kan bevises at have været g.

dagaR, Nominativ af en Stamme daga-, er den for det ældste nordiske Runesprog regelrette Form, der svarer til den historisk oldnorske NaAnieforni Dagr. Melleui Vo- kaler betegner X g den tonende Spirant. Navnet Dag er i den histoi'iske Tid sæd- vanligt Navn i Norge. Det bruges efter I. Aasen ouduu i Ryfylke, Hardanger, Voss; men i Middelalderen var det langt mere udbredt. Dengang brugtes det bl. a. meget paa Oplandene, navnlig i Gud- brandsdalen og paa Hedemarken. Na\aiet D<i(ir forekommer ogsaa i Sverige. Det

KRISTIANS AMT. 79 5. EINANG.

tilsvarende usammensatte Navn er sjældent i Tydskland ; se Forstemanns Navnebog. Men hos forskjellige germanske Folk brugtes Stammen daga- „Dag" meget ofte i sammensatte Personnavne, dels som første, dels som andet Led, f. Ex. oldtydsk Bagaberht, angelsaks. Dægherht; oldtydsk Heridag, ags. Wegdæg. Stammen daga- forekommer i Navne ogsaa usammensat med Tilføielse af et Suffix, f. Ex. i vandal. Bagila i 5te Aarh. Saadanne Navne er sandsynlig dannede af et sammensat Na\ai ved Forkortning.

Appellativet „Dag" synes paa Grund af sin Betydning ikke umiddelbart at kunne være gaaet over til Personnavn, og Personnavnet Dag kan ikke etymo- logisk være at opfatte som „den straalende". Thi det germ. Appellativ daga- „Dag" betegner etymologisk ikke „den straalende", men „den hede"; jfi-. preuss, d^igis „Sommer", oldind. ni-dåghå-s „Hede, den hede Tid, Sommeren". Dei-iniod kunde Appellativet „Dag" ifolge sin Betydning vel egne sig til at indtræde som Led af sammensatte Personna-vnie. Dagaberht betegner f. Ex. ligetil „straalende som Dagen". Derfor ligger den Formodning nær, at det usammensatte Na\Ti Dag (dagafl) er senere opstaaet end sammensatte Navne, i hvilke daga- indeholdes.

Hermed synes dog denne Navnestamme endnu ikke at være fyldestgj ørende historisk forklaret. Kluge i Pauls Gnindriss I, 304 fremhæver, at flere Navne- stammer er fælles for Germaner og Kelter. Deriblandt nævner han dhagho- i gall. Dagovassus, ags. DæghaM, Dcegfrid. Men denne gall. Navnestamme Dago- hører til oldirsk dag, cymr. da „god" (Gliick „Die bei Casar vork. keit. Nåmen" S. 12). Det synes derfor muhgt, at keltiske Personnavne, hvori Dago- „god" indeholdtes, først gav Anledning til, at Germanerne brugte sin i Lyd overensstemmende, men i Betyd- ning afvigende Ordstamme daga- „Dag" i Personnavne.

Tolkningen af de to følgende Ord pan runo volder i flere Henseender Van- skelighed. Jeg har opfattet {)aR som Acc. pl. fem. = onorsk ^cer (saaledes ogsaa Bråte og Falk) og runo har jeg forstaaet som Acc. pl. (saaledes ogsaa Bråte, der dog har forklaret Formen runo grammatisk-etymologisk anderledes end jeg). I {>aR runo „disse Runer" har jeg seet Object for faihido „skrev". Derimod har Wimmer opfattet {)aR som Adverbium = got. oldn. par og runo som Accus. sg. Denne Opfatning er bleven tiltraadt af flere, bl. a. af Biirg, der betegner den som „ alene berettiget". Jeg er nu afgjort af den Mening, at AVimmers Forklaring ikke kan være rigtig. Jeg skal i det følgende begrunde denne Mening.

1) Adverbieme her (oldn. 7jér), der (oldn. par) og de dermed ensartede Ord åndes, saavidt mig bekjendt, altid skrevne med retd-Runen, aldrig med yr- Runen*). Det eneste Exempel paa Forekomsten af et saadant Adverbium i en med de ældre Runer skreven Lidskrift er sar i Aarstad-Lidskriften ; se mine Be- mærkninger om denne. Ai tidskrifter med den kortere Rækkes Runer fra den ældre Periode, da n adskiltes fra r, kan følgende Exempler anføres: hir Gimsø i Lofoten, se i det følgende; hiar Rok d 1; hiar Kolunda (Runverser 147) og Lilj. 907;

1) Det er derfor efter mit Skjen ikke rigtigt, naar Wimmer (Runenschrift S. 296), efter at have forklaret }>aR paa Einang-Stenen som „der", ogsaa om denne Form siger, at den senere i Regelen bevarede r.

5- EtNANG. 80 KRISTIANS AMT.

hier Eimverser 47; hirsi Aars (Tidskr. f. Filol. Vii, 250). Det synes mig derfor utvivlsomt, at pan efter runas Rok a 1 er Nom. pl. fem., og ikke Adverbium, som Wimmer snarest antager. Ligeledes synes det mig nu sikkert, at litMR Kok a 6 ikke betyder „]ivor". Det eneste Sted, hvor Adverbiet „der" kunde synes at være ski-evet med s, er paa Forsa-Ringen i Sætningen: in pa/t Mrpu sik pita (ajnunr q, tarstapum auk ufdkR q Murtslapum. Her har jeg tidligere opfattet pas som „der". Men da dette og ensartede Adverbier, som sagt, aldrig eUers findes skrevne med A, maa pas her være = oldn. peir „de" (saaledes som Stephens Rim. Mon. IQ, 301 har tolket Ordet). Dette passer fra Meningens Side bedre. Uagtet man paa Forsa- Ringen skulde for oldn. /eir vente skrevet paxR, kan pMR = oldn. peir støttes bl. a. ved pax Lilj. 253 (= Dyb. I, 244) og LUj. 690.

Ordene „efter" og „over", som Wimmer (Runenschiift 296) holder for ana- loge med „der" med Hensyn til Consonanten i Udlyden, staa tværtimod i Mod- sætning tU „der". Thi i Indskrifter senere end Tune-Indskriften, som adskille r og R, skrives „efter" altid med r, aldrig med r, og det sjælden forekommende „over" er, hvor det findes i Indskrifter fra samme Periode, Hgeledes skrevet med r.

Grunden til denne Modsætniug mellem „her, der, hvor" paa den ene Side og „efter, over, under" paa den anden er ogsaa klar. De Comparativer, der havde det af z opstaaede r i Suffixet, havde nemlig paa\Trket Fonnen af „efter, over, imder" og tilsvarende Adjectiver („øvre"), saa at disse fik; s for det ældi-e r^). Men efter Betydningen er det natiu'hgt, at denne Paa\årkuing ikke strakte sig til „her, der, hvor".

2) Udtrykket „(skrev) der Rimen" er ingensteds i Rimeskrift paa^åst. Derimod findes „disse Runer" i Himdi-eder og atter Himdreder af Indskrifter med den kortere Rækkes Runer. Ogsaa i nordiske Indskrifter med den længere Rækkes Rimer brages Flertal: runAR f)AiAR Istaby; runoR uden Pronomen Varnum og Tjurko. Fra Udtrykkets Side kan Forstaaelsen af runo paa Einang-Stenen som Entalsform derfor ikke tHstrækkehg støttes ved poetiske Udtryk, som ouorsk ristum rim å horni Egils s. Kap. 44, ags. hwcet séo run hucle Daniel 741. Vistnok sjnies paa Bjorketorp-Stenen ginArunAR at være Gen. sg., men Udtrykket er heller ikke her jævnt prosaisk eUer analogt med Einang-Stenens Indskrift.

Endnu mindre kan Forstaaelsen af |)aR som Adverbiiun fra Udtrykkets Side tilstrækkelig støttes ved Udtryk som „reiste her Sten".

Da runo paa Einang-Stenen altsaa nødvendig maa være Accusativ i Flei-tal. skal jeg ikke opholde mig ved Spørgsmaalet om, hvorledes en Fonn runo for Accus. i Ental maatte opfattes.

Formen J)aR i Acc. pl. f. svarer nøiagtig til liist. onorsk pær og til {mr i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, f. Ex. paa Rok-Stenen. I onorsk pter er a omlydt til æ ved Indflydelse af den følgende Consonant. J)aR paa Einang- Stenen maa altsaa antages snarest at have havt langt a. Derimod er det meget vanskeligt at bestemme, hvorledes onorsk peer, m-nord. {)aR forholder sig til det ensbetydende got. pos.

•) Jfr. ovenfor S. 29.

(Trykt 21 Novombor 1893.)

Kristians amt. 81

5. EINANG.

Noreen (Altisl. Gr. ^ § 138 Anm. 1) mener, at on. pær, tvær i Modsætning til got. pos, ttvos er Omdaimelse efter Adj ectivf ormer {blindar), ligesaa at Acc. sg. f. på i Modsætning til got. pd er Omdannelse efter Former som blinda. Og i Pauls Grundriss I, 501 siger Noreen, at pajt Acc. pl. f. er en secundær Udvidelse af et ubetonet *pas, der er opstaaet af *pd/i. Falk i Arkiv for nord. Filol. VI, 113 vil i påR finde et Exempel paa den Lydlov, at germansk 0 i Stavelse med stærk Bitone blev til nord. å. Men ved begge disse Opfatuinger gjør 0 i runo VanskeHghed, hvordan man saa end forø\Tigt opfatter denne Form. Jfr. ogsaa 0 i faihido. Naar runo i ubetonet Stavelse har bibeholdt 0, saa skulde det stærkere betonede a i |)aR synes ikke at kunne være opstaaet af 0. Man vil kanske i Overensstemmelse med den af Bråte fremsatte Opfatning af runo indvende, at dette o er nasaferet og opstaaet af on og at det derfor holdt sig i ubetonet Stavelse, medens 0 er gaaet over til a i |)aR. Men da Einaug-Stenen staar paa en Grav^lads, hvorfra Fimd ensartede med Nydam-Moses Fund er komne frem, maa dens ludskrift nødvendig være ældre end f. Ex. Vamum-Indskriften, der endnu har runoR. Da å i {)aR saaledes ikke er oplyst at være opstaaet af fællesgerm. 0, har jeg forsøgt en anden Forklaring.

Jeg har formodet, at onorsk Acc. sg. f. pel henviser til en Gnmdform *tem og pær, Eiuang-Stenens J>aR til *tes.

I Hankjøn og Intetkjon er flere Casusfoi'mer dannede af Stammeformen te-, f. Ex. onorsk pess, oht. demu. Det synes muligt, at en Himkjonsstamme ie- har svaret til Hankjøns- og Intetkjønsstammen le-, da der i de idgerm. Sprog findes Stammer paa -ie (f. Ex. lat. materies), hvilke er indskrænkede til Hunkjøu. Efter pær synes tvær at være dannet, hgesom tvau i Form stemmer overens med pau. Dog har denne Opfatning af {)aR Uden Støtte i de beslægtede Sprog. En afvigende Formodning er meddelt mig af eu Collega. Efter denne har en til got. Acc. pl. f. pos svarende nordisk Form tidUgere været brugt som Artikel og i denne Stilling været mere tonløs end anden Stavelse i Former som runoR. I denne Stilling er da *pdn blevet til |)aR, medens man samtidig sagde runoR. Senere maa man have overført Formen JiaR tU at bruges med stærk demonstrativ Betydning. Denne Opfatning kan muhg stottes ved det S. 32 belyste Forhold, at man har sagt Baumartki samtidig med '''Eaimid Gen. pl. Jfr. Acc. sg. f. ags. på: got. pd.

f)aR oversætt© vi med „disse". Ordet har her den stærkt paapegende Be- tydning, som det senere Sprog regeket udtrykker ved et sammensat Pronomen. Ogsaa audensteds, ja endnu i ældre Indski-ifter med den kortere Rækkes Rimer bruges det usammensatte Pronomen paa samme Maade. Saaledes sar |>At bAPUtR Bjorketorp „den som bryder dette", afi ttamup stqnta runan paa Reik „staa disse Runer"; i paim hauki Fjællerad, Aalborg Amt, „i denne Haug".

Jeg gaar nu over til runo, der efter det foregaaende nødvendig maa op- fattes som Accusativ i Flertal.

Bråte ser i runo eu rigtig Form af Accus. pl., som er opstaaet af en Grund- form paa -ans. Han mener, at der af runo senere udviklede sig runa, hvilken Fonn ofte findes i yngi-e Runeindskrifter, især hos Rimeristeren Ubie. Noreen, som er i Tvivl, om runo er Acc. sg. eller Acc. pl., mener dog, at den i glsvenske Indskrifter ofte forekommende Form run^, runa gjør det nødvendigt at antage en

Norges Indskrilter med de ældre Runer ■'^

5- e:NANG. 82 KRISTIANS AMT.

iimord. Endelse paa nasaleret -o i Acc. pl. f. (Pauls Grundriss I, 492). Jeg kan ikke dele denne Opfatning. Jeg mener, at runa, runa, i svenske Indskrifter med yngre Runer er (sandsynlig under Indflydelse af Endelsen -a i Acc. pl. mase.) opstaaet af runan, da æ i Udlyd ogsaa i andre Ordformer er faldt bort i Ind- skrifter fra omtrent samme Tid som de, der har nma'^).

Formen runo i Acc. pl. f. paa Einang-Stenen støttes altsaa ikke ved runa i senere svenske Indskrifter, da dette er opstaaet af runan. I Umord. heder Ordet i Accus. pl. runoR (Varnum og Tjurko), hvoraf ruriAR, som først forekommer paa Istaby-Stenen, er opstaaet. Jeg kan ikke i runo se en fra runoR etymologisk for- skjellig og af -ans opstaaet Accusativform, fordi en saadan Casusform overhoved ingensomlielst Støtte har i de germanske Sprog og fordi det forekommer mig Hdet rimeligt, at man skulde have brugt en Form paa -o samtidig med den etymologisk derfra forskjeUige, men ensbetydende Form paa -or i det samme Sprog og ved Siden af f)aR i samme Indskrift.

Heller ikke forekonmier det mig sandsynhgt, at runo er opstaaet foran det tonløse f i Sætningsammenhængen ved „Sandhi" af runoR. Thi de urnordiske Ind- skrifter udtrykke ellers ikke lignende Virkninger af Sandhi.

Jeg tror, det er nødvendigt at antage runo paa Einang-Stenen for Feil, saa at der rigtig skulde have været skrevet runoR. Om Rimeristeren i dette Ords Ende er kommen til feilagtig at skrive -o, fordi det følgende Ord faihido ender paa o, skal jeg lade være usagt.

faihido er Præter. Indic. Iste Ps. Ental = historisk nord. fiiåa, d. e. skrev. Dette Verbum er afledet af et Adjectiv, som har betegnet „broget, spillende i mange Farver, blank", og som heder onorsk får, ags. fåh, oht. féh. Nærbeslægtet er got. filufaihs (rtokv/toiy.doS) = ohiå. iit^rupega-s „maugef ormet", gr. /rotxiAo? o. s. v. Stammeverbet forehgger i oind. ingåti, Pf. pipéga ,,skjærer ud, gjør broget". Det tilsvarende Verbum i Kirkeslav. pisaii betyder „indridse, skrive".

faihido forudsætter en Infinitiv *faihjan (*faihijan). Verbet gjenfindes i oht. (gi-)féhen „variare, discriminare, spargere, tinguere pictura", Præt. gifehta, og i ags. fæhan; se pingit: faehit i Epinal-Gloss. 785, pingebant (saa Slevers ior pang-): faedun Ep. 797 hos Sweet The Oldest Engl. Texts S. 86 f.

faihido hører til samme Klasse af svage Verber som dalidun Tune, d. e. dailidun, og hiaaiwido Strand; det har Ugesom disse ikke synkoperet i i anden Stavelse. I tawido paa Guldhomet er i bibeholdt efter kort første Stavelse. En- delsen -o i faihido er den samme som i tawido paa Guldhomet, worahto Time, hiaaiwido Strand; se om den foran S. 19 — 21.

') Saaledes hena (= oldn. hennar) Lilj. 397 ved Siden af runa og runar. For æptix skrivea meget ofte i svenske Runoindskrifter en Form udcn s, dor vol ikke er etymologisk for- skjellig fra hin, men fremlialdt ved fyri for fyriR. Saalodes bl. a. Lil,j. 149, 829, 895, 476, 522, 625, 717, 718, 728, 738, 787, 9G8; Dyb. I, 104; I, 150; I, 172; II, 47. suni Lil,j. 667 (Steph. II, 623 f.) = oldn. synin (Ordet kan nu ikke læses paa Stenen). I Eiuiverser 76 er hota maasko = Dynan. Lilj. 968 har ikke alene runa pasi men ogsaa uti „efter" og V^ski = oldn, Mgieitm. Hos Nestor skrives for Aar 944 Steggi d. e. Stmgi = oldn. Sttcingæiiis (Arkiv f. nord. Filol. II, 168 f.). Efter Consonantraangler i svenske Indskrifter ikke sjældeu Nominativsmærkct «, f. Ex. tup for /»/'"■ '"^''"''' tor hemikn og flere.

KRISTIANS AMT. 83

5. EINAKG.

Med Hensyn til Bibeholdelsen af det ai, der i historisk Nordisk er gaaet over til å, staar faihido paa samme Trin som Gotisk og flere i Finsk optaone ger- manske Laanord, f. Ex. laina = on. lån (se Thomsen). Ligesaa finde vi lunord. ai foran h i aih Fonnaas og Aihek Bracteat Nr. 55 Steph.; se foran S. 57 f.

Det Verbum, hvoraf faihido er Præteritum, heder i historisk Nordisk få, Præter. fada, Pep. fådr og betyder „male, tegne, skrive", men ogsaa ..bemale, over- drage med noget (især med noget glimrende)". Umord. *faihjan faihido skulde i Oldn. lydret bhve til *fceja, *f(B5a; jfr. flyja, flyda. Efter Analogi af sirøi/ja — strååa (Biu-g Runeninschr. S. 136), ^øjr/a — pråda, æja — ada fik vel *fæja i Præt. /dda.

Paa lignende Maade bliver onorsk ftydi i det senere isl. Sprog forandret til fliidi og frydi i en telemarkisk Vise til frudde. Efter Præteritiunf ormen fåii dannede man vel siden i Præs. Inf. få, ligesom strå, prå^).

Overgangen til '^fæja er historisk saaledes at opfatte, at ai foran h, sand- synlig gjennem a" med halvlangt a (jfr. Overgangen af i foran h til e), blev til o. Dengang da ai foran h først blev til a' (der siden gik over til a), udtaltes h sand- synlig endnu som tonløs Spirant (j), ikke som blot Aandelyd. Altsaa er h endnu i ELnang-Stenens Sprogform tonløs Spirant (x) i ludlyd meUem to Vokaler. Men i 6te Aarh. er h i denne Lydstilling Betegnelse for Aandelyden. Dette maa sluttes af frohila paa en Bracteat fra Darum i Jylland. Ligesaa maa h være Aandelyd i niiiha, niuhA, snuheIcA paa Stentofta-Stenen, vel ogsaa i muha paa Kragehul-Spydskaftet. Vi tør antage, at paa den Tid, da den tonløse Spirant x (betegnet ved h) i Indlyd mellem to Vokaler gik over til Aandelyden, og endnu en god Stund senere den tonløse Spirant x blev udtalt uforandret i Udlyd (i Former som aih Fonnaas). I den enstavelses Form aih synes ai foran det i Udlyd staaende h (d. e. x) ^t have holdt sig længere end i faihido, mulig fordi det i aih var stærkere betonet.

Jeg skal følge Verbets Forekomst i andre nordiske Indskrifter.

Istedenfor ai, som er bevaret i faihido paa Einang-Stenen, optræder a i Bracteat-Indskrifter, altsaa vel i 6te Aarhundred. fah eller fahi paa Aasimi-Brac- teaten, Skaane (Steph. Nr. 96), graphisk forkortet for fahido.

De forvanskede Indskrifter paa de indbyrdes nær beslægtede Bracteater 49 Steph. (Skaane, nu i Stockholms Mus.) og 49 b Steph. (Halland) forvidsætte, at der i den nu tabte Original i n dskrif t, hvoraf de er meningsløse Gjengivelser, har staaet fahido; dette er paa Nr. 50 blevet til fihido (ikke fihado, som paa Tegningen hos Stephens) med utydehgt f, paa Nr. 50 b til f hido (h tydeligere end paa Teg- ningen hos Stephens).

Følgende ufuldstændige Indskrift åndes i Tegning i mine Samlinger:

') Bråte i Bezzenbergers Beitr. XTTT, 27 f. og Noreen Altisl. u. anorw. gramm. ' § 62 anm. 2 mene derimod, at on. fåia er lydret opstaaet af ^fåiåa. umord. fahido, ældre faihido, fordi en Vokal (saaledes som allerede Paiil har antaget) ikke skal bUve omlydt ved et umiddel- bart følgende i. Men at i virkelig omlyder den tuniddelbart forudgaaende Vokal, godt- gjøres efter mit Skjøn bl. a. ved følgende Former: On. hæll af umord. *hdilas 'haJiilaii (ikke *hahjilaa) urgerm. ^hmihilaz, jfr. on. håsinar, isl. hdband, ags. hoh; hlæingr af %låingr; hød én Gang i Gl. norsk Homiliebog, nynorsk Dial. hø ^Høide" af umord. ^hoipu '^hohipu "hauhipu. næstr behøver ikke at være paavirket ai næri, heUer ikke fiydi af flyr.

5- EINANQ. 84 KRISTIANS AMT.

Å r * H I ^)- -B er Levning af et Mandsnavn i Nominativ. fAhi- er Begyndelsen af et Præteritum, som betyder „skrev". Her foreligger et Bradstykke af en sen Ind- skrift med 'den længere Rækkes Euner, snarest fra Slutningen af 7de Aarhundred. Desværre er min Optegnelse om, hvor denne Sten findes, tabt, og jeg kan ikke længer efter Hukommelsen sikkert angive det. Snarest tror jeg at mindes, at Stenen findes i et svensk Museum. Jeg omtaler Stenen saa udførligt i det Haab, at en nordisk Oldgransker vil kunne paavise den.

I senere Form bruges det her omhandlede Præteritimi med Betydning „skrev" i flere Indskrifter med den kortere Rækkes Rtiner fra den hedenske Tid.

I en Runeindskrift paa en Sten fra Skee i det nordlige Baahuslen, nu i Statens histor. Museum i Stockholm 2), findes Ordet, som Stephens har antaget, men i en usikker Form. I en Linje staar ^ F^ I * (4de Rune er en ret Stav, der til høire kan have havt en Kvist) og i den følgende 1 1>. Jeg er tilbøiehg til at tro, at Stenen har havt:

og at dette skal forstaaes som faipi (udtalt faidi), saa at p er skrevet to Gange og pi i den anden Linje omsat til ip. Foran dette Præteritum læser jeg itinu, omsat for uniR, der er Subject for faipi^). fJ betegner her mulig dybt a (i Modsætning til høit a). Skee-Indskriften er en Overgangs-Indskrift, som jeg er tilbøielig til at sætte til 0. 750—800.

I en Gravhaug paa Gaarden Valby i Jarlsberg og Larviks Fogderi er fundet en Sten med følgende Indskrift*), vistnok fra 9de Aarhundred:

auarpRfapi^,'dR

Mellem fapi og Ir sees det nederste af to Stave. Disse sjoies at kiuane have dannet den ene Rune [\ u, neppe de to Runer T | li. Det sidste Ord synes at maatte være et Tilnavn uh, neppe iih „den gode",^) til auarpR.

Paa Helnæs-Stenen fra Fyn, fra c. 800, staar fapi (Wimmer Runenschr S. 343), og i den af samme Hand ridsede Flemløse-Lidskrift har der sandsynlig staaet faapi ("Wimmer S. 347, 351 f.), hvor aa sandsynlig betegner langt a. Orja- Indskriften i Skaane"), fra c. 800, har til Slutiiing sandsynlig havt T + M /«pi eller

') Dertil har jog beraærket følgende: Om on Prik efter J^ er ment som Skilletegn, er tvivl- somt. Doroftor sikkert p' med meget grundere og finere Træk end de foregaaende Runer (saa har jeg skrovet; men den Tegning, som nu foreligger, har foran kun ^|. f krydser høire Kvist af J^ og synes ikke ,at være forlænget under denne. Følgende Rune snarere ^ ond |: nederste Del af Korset sees ikko, da der her or Afskalling. Deretter synes ^ sikkert. Saa kommer ]; dot øverste af denne Rune sees ikke, fordi der her oren Indsænk- ning i Stenen. Herefter synes dor endnu at være Spor af mindst en Rune, men hvilken, kan ikke nu sees.

'■^) Boije Bohuslilns runinskrifter Nr. 4 (i Bidrag till kannodom om Goteborgs och Bohusliins fornminnen och historia III); Stephens i Bidrag I S. 166 ff.

') .Ifr. mine Bemærkninger om j^raphisk Omsætning i Runverser S. 2.')6— 259, 366 f.. 411 f.

*) S. Bugge „To nyfundno norske Runo-Indskrifter" i Vidensk.-Selsk. Forhandl. 1872 S. 328: Stephens Run. Mon. III, 369 f.

') Derimod kan der ikke, som Stephens mener, have staaet : + T H T Å •

») Jfr. "Wimmer Runenschr. S. 3.52 f. ; Stephens Run. Mon. Ill, 35.5.

KRISTIANS AMT. 85

5. EINANQ.

f if\>^ fapa. Men af / sees nu kun det nederste af Staven, ikke de to Kviste, saa at kun Meningen kan vise, at der skal læses /. Rune 2 a er sikker. Eune 3 h er oventil ufuldstændig, men neppe tvivlsom. Rune 4 er helt forsvunden.

I Sverige findes fafÅ i flere Indskrifter, der er skrevne med en eiendommelig Art af den kortere Rækkes Runer, som kan kaldes Stumpruner. Saaledes paa Eok-Stenen i Østergøtland (fra c. 900) a L. 2 i Vers fapi, hvor det forudgaaende runan pax kan tænkes tn som Object. Fremdeles paa Gursten-Stenen i Smaaland (Runverser 104, fra c. 900) sandsynlig i Vers. Om Ordet har staaet paa Stenen fra Rotne-qvam i Smaaland (Rimverser 110), hgeledes i Vers, er mindre sikkert. I en prosaisk Indskrift af samme Typus fra kristelig Tid (c. 1150?) finde \i fapi „skrev" paa Forsa-Ringen i nordre Helsingland.

Fra Forsa-Indskriftens Typus breder Ordet sig ud til Indskrifter af andre Typer i nordre Helsingland: fajÅ ninaR pisaR Lilj. R. U. 1065 og Lilj. 1067 = Stephens Some Runic Stones S. 25 f. (hvor Ordet for „disse" er utydeligt); fafd stam pina Lilj. 1071, d. e. beskrev denne Sten; paa Delsbo-Stenen (Stephens Some Runic Stones S. 7 f.) : [fjapi [aule marjkapi stin pini ? Det synonyme marlcapi findes hgeledes baade med runaR og med stain som Object. Udenfor nordre Helsing- land findes fapi ikke med runaR som Object i Indskrifter fra kristeUg Tid, men en Indskrift paa Vafversimda Kirkedør i Østergøtland lyder: asinunter fapi tyr pasar (Stephens Rim. Mon. I, 920).

Verbets Brug om at skrive Runer forekommer ogsaa i Håvamål 142:

Rvnar mvnt pv finna oe radtia stafi, mioc stora stafi, mioc stinna stafi, er fapi fimbvJpvlr oe gordo ginnregin oe reist Hroptr Rægna. 157: sva ee rist

oe i rvnom f åe.

Der skjelnes her mellem fa „male" og rista „indridse". Jeg formoder, at man pleiede ved Maling at angive Runemes Former paa Sten, inden man hug dem ind. Jfr. Miillenhoff Deutsche Altertumsk. V, 1, S. 290 1).

Objectet {)aR runo staar efter Subjectet dagaR og foran Verbet faihido, som slutter Sætningen. Den samme Ordstilling findes paa Guldhomet fra GaUehus : ek hIewagastiR holtiqaR horna tawido; paa Vamum-Stenen : . . . harabanaR [wi]t iah ek erilaR runoR waritu; jfr. Indskriften paa Spydskaftet fra Kragehul.

I den oldindiske Prosa var den traditionelle OrdstiUing den, at Sætningen sluttede med Verbet, som fulgte umiddelbart efter Objectet^). Denne Ordstilhng,

») Sievers formoder (Pauls Gmndriss I, 240). at histor. nord. få forudsætter Yai/ion. Dog ikke

engang for faapi Fleinløse synes denne Forudsætning nødvendig. 3) Delbruck „Die altindische Wortfolge", navnlig S. 76 f.

5- EINANG. 86 KRISTIANS AMT.

som er sædvanlig ogsaa i Latin og i Litauisk, tør ansees for at være nedarvet fra det Lndogermanske Ursprog^).

I prosaiske Lidskrifter med den kortere Eækkes Rimer er den nævnte Ord- stilling ikke brugeUg ; men i versificerede Indskrif ter kan den forekomme. Saaledes i Runverser 61:

sliirlatujit auk h[u]lmbn staina raistu, o. s. v. Efter det foregaaende forstaar jeg Eiiiang-Indskriften saaledes: dagaR f)aR runo (d. e. runoR) faihido „Jeg Dag skrev disse Runer".

Den Udtryksmaade, at Rimeristeren taler i første Person, har jeg omhandlet her foran S. 21 f. Urnordiske Indskifter har derved ellers Pronomenet „jeg" foran Navnet eller enklitisk føiet til Verbalformen. I den med kortere Rækkes Runer skrevne Gimsø-Indskrift fra Lofoten (c. 800) læser jeg „reiste" i første Person uden Pronomen.

Mere paafaldende er det, at den Døde, til hvis Minde Einang-Stenen er reist, ikke er nævnt i ildskriften. Der kan derfor spørges, om denne er fuldstændig'

Efter faihido kan der aldrig have været skrevet mere. Da jeg første Gang undersøgte Indskriften, antog jeg, at der intet havde været skrevet foran dagaR.

B u r g (Runeninschr. S. 136) antyder et Spørgsmaal om, hvorvidt der foran dagaR kan have staaet ek. Jeg bad, med Hensjm hertil og til Wimmers Bemærk- ninger i „Rimenschrift" S. 306 f.. Dr. lin ds et særhg at have sin Opmærksonihed rettet paa Muligheden af, at der kunde have været skrevet noget foran dagaR, enten ek eUer den Dødes Navn. Undset bemærker herom: „Der er ikke mindste Spor til, at der har staaet noget ek foran dagaR; heller ikke af nogen Linje over Indskriften (med den Dødes Navn, som paa Strand-Stenen)". Men Prof. Rygh, der baade i 1891 og 1892 særHg har havt sui Opmærksomhed rettet paa dette Spørgsmaal, meddeler mig følgende Bemærkninger, som jeg i 1891 fandt overens- stemmende med de virkehge Forhold: „Man kan ikke benegte Muhgheden af, at der har staaet noget foran dagaR. Lige foran M er nemlig en Plade sprimgen af Stenens Overflade, saa at der foran den nævnte Rune er en Afsats. Hvis denne Plade er sprungen af, efter at Indskriften har været ridset, kan derved dennes Begyndelse være forsvunden. Da Afsatsen, som sagt, er hge foran M> kimde isaa- fald (forudsat at noget har staaet foran dagan) intet af den nærmest foraugaaende Rune nu være synhgt. Da Stenen maa forudsættes at have sin oprindelige Høide og Afstanden meUem M og Stenens Top er ringe, kunde her ikke have staaet noget langt Ord foran. Selv om Indskriften havde begyndt lige ved Toppen, vilde der foran M høist have været Plads til 4 Runer".

•) Delbrllck „Dio GruncUagen der griocli. Syntax", S. 148 ff.

KRISTIANS AMT. 87 5. EINANG.

Det er altsaa muligt (men ikke mere end miiligt), at der foran dagaR har staaet > M ek. Derimod er der ingen Sandsynlighed for, at den Døde, til hvis Minde Stenen er reist, her har været nævnt; thi dertil er Eiimmet for knapt.

At noget skulde have været skrevet paa Stenens Bagside, forekommer Prof . Rygh og mig mindre sandsynligt, uagtet Muhgheden heraf ikke kan benegtes, da den nuværende Overflade her, som foran oplyst, for en stor Del er frem- kommen ved Afflækning i nyere Tid^).

Det forekommer vistnok meget sjælden, at en Gravstens Indskrift kun angiver Navnet paa den Person, som har skrevet Indskriften, og ikke paa den, til hvis Minde Stenen er sat. Men jeg min der dog her om den S. 84 anførte Valby- Indskrift, der kun synes at angive Skriverens Navn'). Thi den sidstnævnte Ind- skrift findes paa en Sten, som efter mit Skjon våstnok ikke med Sikkerhed, men dog med Sandsynlighed tør ansees for at have været bestemt til Gravsten.

Fremdeles kan nævnes følgende. I London f and tes en dansk Eun esten anbragt som Hovedsten over en Grav, hvori var et Skeiet. Stenens Indskrift, som er med den kortere Rækkes nordiske Runer, er fuldstændig og lyder: TiO{?)na : let • Ugia : stin : pensi : auk : tuki : '). Her er altsaa den Dødes Navn ikke nævnt.

Paa en Gravhaug ved Veums gamle Kirkegaard i Gaarden Vemns Tun i Fyresdals Præstegjæld, øvre Telemarken, var reist en Sten med Indskrift i den kortere Rækkes Runer, som gik nedenfra opad. Denne har jeg læst saa : knubr X reist I stein ' perm • sunr ' porlei(?)s : sunar : p . . . .fs (det Tegn, jeg har gjengivet ved e, skal muhg læses som ce).

Her synes mnar at være styret af porleis og ikke af stein pena. Det er da her ikke bestemt sagt, til hvis Minde Stenen har været reist.

Eiaang-Stenen staar paa en Gravplads, i hvis Grave der er fondet flere Gjenstande af de samme Typer som Gjenstande fra Nydam-Mose i Slesvig. Se her foran S. 75. Nydam-Fimdet er efter de fleste Archæologers Mening lidt yngre end Torsbjærg-Fundet. Den yngste Mynt i det sidstnævnte er præget Aar 194 for Septimius Severus; den yngste Mynt i Nydam-Fundet er præget Aar 217 for Ma- crinus. Spændeme i Nydam-Fundet er af en Type, som er forskjeUig fra og 3Tigre end den, Torsbjærg-Spændeme tilhøre. Jfr. MonteHus „Rimomas alder" i Svenska fomminnesforeningens tidskrift VI, 236 ff. Nydam-Fundet henføre de fleste Archæ- ologer til 4de Aarhimdred. Til samme Tid eller senest Aar 400 sætter derfor MonteUus ogsaa Einang-Stenens Indskrift.

•) Af,en i uklare Udtryk i 1872 fremsat Paastand af Stenens ikke runekyndige Eier om, at der havde været skrevet noget ogsaa paa Bagsiden, kan intet sluttes. Denne Paastand var mulig kun foranlediget ved, at der paa Bagsiden i ny Tid havde været indhugget E d. e. Einang. Heinz el, som fremhæver, at Einang- Indskriften er uden Parallel, hvis den er fuldstændig, tiKøier (Anzeiger 12 S. 45): „oder sind die erhaltenen worte eine gute fålschung?" Herom kan der ikke være Tale, hvad enten man ved ^fålschung" mener en i gammel Tid udført Forfalskning eller ikke.

^ Her kan dog ^«'b neppe være den Dødes Navn i Nominativ.

») Eafn i Ann. f. nord. Oldk. 1852 S. 271—301, tab. XH.

KRISTIANS AMT.

Men Vaabenformeme kunde vel i det indre Norge holde sig noget længere i Brug end i det sydlige Danmark. Desuden kan Gravpladsen ved Einang have været benyttet i temmelig lang Tid.

Einang-Stenen har en Sprogfonn faihido, som er ældre end den af flere Bracteat-Indskrifter forudsatte Sprogform fahido. De med Indskrifter at den længere Rækkes Runer forsynede Guldbracteater henføre de fleste til omtr. 450 — 600.

Jeg er derfor mest tilbøieUg til at sætte Einang-Indskriftens Tid til c. 400 — 450. "Wimmer (Runenschr. S. 303) sætter den til c. 500 — 600, snarest til 500—550.

(Trykt 29 November 189:'.)

Buskeruds Amt.

6. By.

Literatur. Utrykt. Meddelelser af G. Falch, Niels Bernhoft, Paul Haslef; se Texten i det følgende. — Brev fra Niels Ourdal til A. Mørch 1815, i Bergens Museums Arkiv.

Trykt. Finn Magnusen i Det kgl. Danske Vid. Selskabs Afh., 6te Del (1841), S. 433 og S. 491—495. — Kraft Beskriv. » II, 222. — „Aarsberetn." for 1856 S. 5. — „Aarsber." f. 1857 S. 29, med Tegning efter Originalen Pl. I Fig. 1. — Nicolaysen Fornlevn. S. 168 og S. 763. — „Aarsber." for 1864 S. 36. — Stephens Runic Monuments I >S. 271 f., med tre ældre Tegninger; II S. 841 — 846, med n3^e Tegninger efter Photo- graphi, Papiraftryk og Gib-safstøbning af Sten og Indskrift; S. XXIX; III S. 27, 90, 100, 392, 426. — S. Bugge i Tskr. f. Phil. og Pæd. Vn, 342. — S. Bugge i „Aarbøger" 1871 S. 224. — Bendixen i „Aarbøger" 1872 S. 189 f. — S. Bugge i Ant. Tskr. f. Sverige (Tolkning af run. på Rokstenen) V, 93. — Leffler i Tidskr. f. Fil. N. R. II, 316. — Burg Rimeninschriften S. 133 f., 157, 175. — Bråte (og Noreen) i Bezzenbergers Beitrage XI, S. 201. — Falk i „Arkiv" III, 306. — A. Kock „Undersokningar i svensk språkhistoria" S. 109. — Noreen i Pauls Grundriss I S. 419. — S. Bugge i „Arkiv" Vin, 12. — Noreen i Altisl. u. altnorw. gramm., 2te aufl., § 291 anm. 1, anm. 4; § 305 anm.; anhang 5; s. 369, nachtrag zu § 228, 1, zu § 291 anm. 4 (med Benyttelse af mundtlige Meddelelser af S. Bugge).

Grundlag for Behandlingen. Gjentagne Undersøgelser med Prof. 0. Ryghs Bistand af Originalen samt af Papiraftryk, Gibsafstøbning og Photographier, under Sammen- ligning med ældre Tegninger.

Tegninger. Af Indskriften er tåget en Gibsafstøbning; denne er bleven photogra- pheret af Photograph Væring i Christiania, og Photographien er derpaa gjengivet i den her S. 93 trykte Autotypi hos Angerer & Goschl i Wien. Denne viser til venstre ikke Stenens, men Gibsafstøbningens Kant.

Af Oldskriftselskabet i Kjøb. er laant Tegningen af Stenens Indskriftside og ene Bredside, som har været udgiven af Stephens Run. Mon. II, 842, samt Kopier af Falchs og Haslefs Tegninger, som har været udgivne af Stephens Run. Mon. I, 271.

Norges Indskritter meil Je æUtre Runer.

6 EY. 90 BUSKERUDS AMT.

De ældste Underretninger om By -Stenen tindes i Optegnelser fra 18de Aarhundred, hvilke er indtagne i Finn Magnusens Afhandling i Det kgl. Danske Vid. Selskabs hist. og philos. Afhandlinger sjette Deel (1841), S. 491—495.

I en haandskreven «Beskrivelse angaaende Eger, Moduni og Sigdals Soren- skriveries District . . . . af Sorenskriver G. Falch", udfærdiget efter Regjeringens Paalæg 7de December 1744, bevaret i KaUske Samling paa det Kgl. Bibliothek i KjøbenhavnNr. 201 fol., heder det: „Udj Sigdals Hoved Sogen paa Een Gaard kaldet Bye findes Een Stor Steen hgnende Een G-ravsteen, hvilken siges tilforn at have hgged paa en Jord-Hong, Der meenes at have væred et Begravelses Stæd efter forrige Tiders ældgamle Maneer. Paa den Eene Siide av samme Steen er Indhnggen Disse Efterstaaende Linier i saadan Figur." Her følger en Tegning af Rimeme, som i halv Størrelse meddeles hos F. Magnnsen og derefter hos Stephens og her').

I „Sognepræsten Niels Bernhofts Beskrivelse over Sigdals Præstegjeld, sluttet paa Holmen Præstegaard den 8de Juli 1745" (bevaret i Kallske Samhug Nr. 205 fol.) heder det efter F. Magimsen : „Hvad Antiqviteter betræffer findes her 2de Inscriptioner med runde" (skal være Rune-) „Bogstaver^), som ej af andre, saavidt mig er bekjendt, anføres, se. en paa Bye i Hovedsognet paa en stor Grav- steen paa eu Høi tilforne, men im i Gaardeu beliggende. Den bestaaer i 2de følgende Linier". Der følger en Kopi af Indskriften. som efter F. Magnusen i Hovedsagen stemniei- overens med Falchs, men ikke er fuldt saa omhyggelig udført. F. Magnusen omtaler ogsaa en ham af Oberstheutenant Sommer meddelt Kopi af Indskriften, udfærdiget af en unævnt Præst til Sigdal, ganske overensstemmende med Bernhofts, nuMi senere end denne. Denne Kopi var ledsaget af en Etter- retning, som begyndte saaledes: „Paa en stor Gravsteen, der forhen har lagt i eu Høi, men nu er flyttet til Gaardeu Bye".

I et af Stephens fremdraget Brev fra Paul Haslef „Provst og Sognepræst for Sigdahls Menigheder" (hvem vi ogsaa skylde værdifulde Oplysninger om og gode Tegninger af enkelte andre norske Runemindesmærker) til den kgl. Com- mission for Oldsagers Opbevaring, dateret Holmen Præstegaard 22de Dec. 1810 (bevaret i det Oldnordiske Museums Arkiv i Kjøbeuliavn) omtales By-Steneu saa- ledes: „Eu Begravelsessteeu . . . ., som nu i flere Aar har tient til Trin for Ind- gangen til Stuebygningen paa Gaardeu Bye . . . Efter Beboernes Udsagn skal

') Denno Togiiiiig imlcliolilcr kun (li> MT forsto Runer (oftor min La^sning og Ta-Iling af Runnrnii) undtagcn Runo Xi. Efter de Runer, som jeg læser hroseso, er der i Falchs Tegning en Omdreining ul' Rækken, som intet tilsvarende har paa Originalen.

-) Den anden Rinieindskril't er den hos Stepliens I, 278 meddelte Klokke- Indskrift.

BUSKERUDS AMT.

91

den være tåget fra en af de 2de Begravelseshøje, som findes nedenfor Huusene, men fra livilken Hoj, og paa hvilken Tid. vides ikke. For at læse Lidski-ifteu maae man ligge ovenpaa Steenen, da Eimenies Øverste er vendt nedad . . . Kanten der har det nederste af Eiineme er ved Slid temmelig afrundet, hvorved Bog- staveme, som ere af IV2 Tommes Højde, har tabt deels Vs deels V2 Part af Stør- relsen og foraarsager derved Utydehghed . . . ."

mf<otnt<i>-hi\HffTmMtffffB

TTaslefs Tegning er udgiven hos Stephens I, 271 og gjengives derefter her.

F. Magnusen omtaler fremdeles en Kopi af Indskriften, som er forsynet med folgeude Paategning: „Ovenstaaende er en Afskiift af tvende Linier i Huner, udgravede i en flad Steen af Granit, af circa 2 Alens Længde og IV2 Alens Bredde, fanden i en Gravhoy paa Gaarden Bye i Sigdals Præstegjelds Hovedsogn, h%'ilken Høy ligger ved Siden af en anden Høy af lige Høyde og Omfang, hegge Høye (jmtreiit af 12 Alens Gjemiemsnit og 3V2 Alens Høyde. Indskriften var indhuggen paa Kanten af Stenen efter vedlagte Optegnelse fra den Tid værende Sognepræst i Sigdal Hl-. Hoffgaard og fra samme i Aaret 1815 tilsendt mig.

Hurum Præstegaard den 12te April 1825. A. Mørch".

En anden Kopi ved A. Mørch af Sognepræstens Tegning har efter F. Mag- nusen en Paategning, hvori det siges, at Riinestenen fandtes „paa den ene Høy".

I Bergens Museimis Arkiv (Afskrift i Runearkivet i Christiania) findes et Brev til A. Mørch fra Niels Om-dahl, dateret Tandberg 25de April 1815, hvori By- Stenen omtales som en Sten „nu liggende til Dørhelle for Mandens Stuedør, paa hvis ene fremvendende Kant findes en Række af Bogstaver". Der tilføies: „Stenen ... er udtagen af en Høy, der blev udjevnet til Ager".

I 1856 fandt Antikvar Nicolay sen Stenen „anbragt i omvendt stilling som fodsten foran stuebygningen" paa By. Nicolaysen siger om den Gravhaug, hvorfra Stenen var flyttet til Gaarden: „Denne haug sees endnu tæt østenfor gaarden, men viser sig at være udgi"aven for lang tid siden". Den af Nicolaysen i Aarsberetn. for 1857 udgi\-ne Tegning er gjentagen hos Stephens I, 272.

Gaarden By ligger i Sigdals Præstegjeld, Buskeruds Fogderi. Buskeruds Amt, og har i Matrikelen Gaards-Nr. 19.

Stenen kom i April 1866 til Chi-istiauia og er indlemmet i Universitetets OldsagsBjnling som Nr. 3810.

12*

6. BY.

92

BUSKERUDS AMT.

Den er paa Indskriftsiden 1 Meter 68 Cm. lang. Dens Tykkelse er 23 til 24 Cm. Den største Bredde, i den Ende, hvor Indskriften slutter, er 1 M. ; Bredden aftager mod den anden Ende, som er stærkt afskraanet paa den fra Indskriftkauten vendte Side. Stenen har regehnæssig Form undtagen paa den Side, som er Indskrift- siden modsat. Den Smalside, paa hvilken Runerue er indridsede, er glathuggen. Ligeledes er den Bredside glat tilhuggen, som fremstilles paa den her meddelte Teg- ninga) og som maa tænkes at vende ned, naar Stenen Ugger saa, at Runerne læses i horizontal Række. Den modsatte Bredside danner en jævn Flade, men er ikke glathuggen. Paa sidstnævnte Bredside skaller Overfladen stærkt af. Prof Brøgger

^'IfY*

og Dr. Reusch udtale, at denne Afskalling kan komme afBrænding; men de tør ikke udolukke Muligheden af, at den kan være fremkommen ved Forvitring, be- virket f. Ex. derved, at Fladen i Aarliuudreder har ligget umiddelbart mod fiigtig Jord. Stenen er efter Dr. Reusch af finkornet Granuht, som ikke er kjendt fra Sigdal, men som kan være derfra.

Rimeme er indridsede temmelig gruudt langs Kanten af den ene Smal- side saa, at de skal læses fra venstre mod hoire. Runerne gaa her lige ned til Kanten. Efter at Indskriften er naaet henimod Stenens Ende til hoire, fortsættes den med 4 Runer tæt ved Smalsidens Tværkant. Den Del af Indskriften, som er

») Den her fra Stephens'» Værk gjentagne Tegning giver ikke en tilstrækkelig tydelig Frem- stilling af ilen glatte Overilado.

BUSKERUDS AMT.

93

6. BT.

^^^^^^P'' ---^'''' ' ' ' ' " ' ^^^^^p^^^^^^^^^^^^l

^^fr"::^ ' .:. - . ^#^|^^^|

^H^'''^-^ ^^ i^^^l

^^■^';J^^H

^^^^^^■: ' ' : : '3':' ^^^^^^H

^^^^^^^^^^^^^H ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^1

^^^^^^V' ''/ '-K^ ^^^^^^^^^^1

^^^^^^V' ' >''V ^^^^^^^^^^^^^1

■1:'^^# ■■■

6. BY. 94 BUSKERLTDS AMT.

skreven langs efter, har fra Lidskriftens Begjnidelse til det .Sted, hvor den svinger om, en Længde af Bl Cm. ; Resten af Indskriften, der omfatter de 4 sidste Runer, er 7 Cm. lang. Indskriftens første Runer er nu 2 Cm. hoie : Rune 4 — 2 fra Enden, som er fuldstændig bevarede, er 2V2— 3 Cm. høie.

Indskriften har liverken Skilletegn eller OrdafdeHng. De Runer, som er ski-evne langs efter. er ikke omgi\Tie af Rammestreger, som er indridsede af Menneskehaand. Men over en Del af den Indskrift, som gaar langs efter, strækker sig en Lagringsstribe, saa at den tildels kommer til at ligne en Raixunestreg. Derimod er de 4 sidste Riuier, som er skrevne paa tværs, oventil og nedentil om- givne af en indridset Rammestreg. Rammestregen nedentil fortsættes lidt til høire for sidste Rune hge indtil Stenens Kant. Den oventil stanser ved sidste Rune, men er efter et langt tomt Mellenu-um fortsat omtrent i hge Linje et Stykke læuger til høire. Bernhoft har bemærket: „Mange flere Linier findes. imeUem hvilke intet er indhugget" og Nicolaysen har ytret (Aarsber. for 1857 S. 29): „naar man lægger merke til de hnjer, som ere trukne langs efter stenen, maa det vistuok antages, at indskriften ikke er ble ven fullført". Men det er utvivlsomt, saaledes som Dr. Reusch og Prof. Rygh har udtalt, at disse formentlige Linjer er naturlige Lagrings- striber. Derved, at Stenen i lang Tid har ligget som Fodsten foran Stuebygningen paa By, har den Del af Indskriften, som er skreven langs efter Stenen, lidt meget. Stykker af Stenen er her langs Kanten blevne stødte bort, og derved er den nederste Del af de fleste Runer paa denne Side forsvunden. Dengang da Falchs og Haslefs Tegninger blev tagne, maa, som man af disse Tegninger kan se, mange Runer have været fuldstændigere bevarede end nu. Falchs Tegning er daarhg, men Haslefs er, om end ikke feilfri, saa dog for sin Tid udført med Dygtighed'). Disse ældre Tegninger og uavnhg Haslefs give derfor vigtige Bidrag til Læsning af flere Runer, som nu er utydehge. Dengang, da Nicolaysen aftegnede Indskriften, var dens Udseende, saavidt man kan se, næsten det samme som nu.

Rune 1 er sikkert |^ e. Den Tværstreg, som skraaner nedad mod venstre fra anden Stavs Top, har ikke været fortsat nedenfor det Puukt, hvor den møder den anden Tværstreg.

R. 2 er sikkert | i. Et Stykke er sprunget af paa Runens Jlidte og lidt til høiro derfor.

R. :! or sikkert f^ r. Sidestavens øvre Del er kantet.

R. 4 er sikkert | i").

R. 5 er sikkert f" I.

R. (! er sikkert f: a. Øverste Kvist, som har gaaot ud fra Stavens Top, er ved en tilfældig horizontal Streg bleven utydelig.

R. 7 er sikkert Y "■ Kvistene er meget lange. Nedenfor Kvistene sees nu meget lidot af Staven, da noget af Stenen her er stødt af. Paa Falchs og Haslefs Tegninger er derimod Staven fuldstændig.

') I det folgondc rottoi- jeg i Aniiia'ikniii<;i'r oftor ItaslcCs originalt' Tegning onkolto Unoi- agtighedor ved den fra Stephenss Vicrk laante Kopi af Haslefs Tegning.

2) Haslefa Tegning har ikke en Stav med to korte Kvisle oventil, men med én kort Tvær- streg, som skjærer Staven. Denne Streg gjengiver on tilfældig Afskalling.

BUSKERUDS AMT. 95 6 BY

R. 8 bestaar af to uogenlunde rette Stave, som er adskilte fra hinanden ved et Mellemrum c. IV2 Cm. bredt. Fra venstre Stav lidt nedenfor dennes Midte gaar en Tværstreg skraat nedad henimod høire Stav. Om Tværstregen har naaet helt ind til denne kan nu ikke sees paa Gnmd af den Afflækning. som bar borttaget den nederste Del af Runen. En Tværstreg, som fra høire Stav skraaner nedad til venstre Stav er sikkert tilfældig. Jeg holder Runen afgjort for H h, hvis Tværstreg har været lidt længere nede end sædvanlig. Stephens læser H h. Ogsaa Falchs og Haslefs Tegninger har en Tvær- streg, som skraaner nedad mod høire '1.

R. 9 er sikkert R r. Sidestaven gaar ud fra den rette Stavs Tnp^).

R. 10 maa efter sin Form sikkert have været 5i O. Men af de to Ben, som sees paa Falchs og Haslefs Tegninger, er nu intet igjen, og det nederste af Firkanten er nii ligeledes forsvnndet. Runens Form har været uregelret ; Vinkelen til høire træder bestemtere frem end den til venstre.

R. 11 er sikkert Y R- Kvistene er meget store. Staven neilenfor Kvistene er nu fors vunden, men sees paa Falchs og Haslefs Tegninger.

R. 12 er sikkert ^ a. Kvistene er nu lidt utydelige, navnlig den nederste. Staven er temmelig fuldstændig bevaret. Den rtverste K\'ist gaar ud fra den rette Stavs Top3).

R. 13, som staar meget nær R. 12, er sikkert Y "• Kvistene er paa R. 13 lidt kortere end paa R. 7 og R. 11. Paa R. 13 sees noget af Staven nedenfor Kvistene.

Efter R. 13 sees først tydelig en ret Stav. Fra denne gaar der lidt nedenfor Stavens Midte ud en nu utydelig Sidestav, som skraaner nedad mod høire: denne Skraastreg er tydelig paa Haslefs Tegning. Heretter følger [^ r, hvis Sidestav gaar ud fra den rette Stav en Smule nedenfor dennes Top. Om den mod høire skraanende Sidestav, som gaar vid fra den rette Stav til venstre for r, har berørt Hovedstaven af r, kan nu paa (Trnnd af Af flæk- ningen nedentil ikke sees. Paa Haslefs Tegning gaar den ikke helt ind til Staven af r. Jeg tror, at der her som R. 14 — 15 med Stephens maa læses en Binderune af H h og R r.

R. 16 er sikkert f^ o. Runen er nogenlunde fuldstændig paa Falchs og Haslefs Tegninger. De to Ben og det nederste af Firkanten er nu forsvundet.

R. 17 er sikkert Y ". Af Staven kan nu næsten intet sees nedenfor det Punkt, hvor Kvistene begynde. Men Runen er fuldstændig paa Falchs og Haslefs Tegninger.

R. 17 er sikkert M e. Tværstregene er blevne lidt utydelige ved en tilfældig Afskalling over dem. Her har e havt sin sædvanlige Form, forskjellig fra R. 1. Runen er fuldstændig tydelig paa Falchs og Haslefs Tegninger.

R. 19 er sikkert Y ". Høire Kvist krummer sig lidt indad oventil. Runen er fuldstændig paa Falchs og Haslefs Tegninger. Staven er under Kvistene nu forsvunden.

R. 20 er sikkert ^ o. Spidsen af Vinkelen er til høire meget høiere oppe end til venstre. Benene er forsvundne, men sees paa Haslefs Tegning. Venstre Del af Fir- kanten er fuldstændigst bevaret.

R. 21 maa have været enten ^ u (som Falchs og Haslefs Tegninger har og som Stephens har læst) eller [^ r. Det nederste af Runen er forsvundet. Formen af Sidestaven nederst nede, hvor den er bevaret, taler snarest for at læse r. Jeg tror af sproglige Grunde, at Runen har været |^ r, hvis Sidestav maa have været meget Udet indbøiet paa Midten. R. 21 er langt bredere end den Form, r har som R. 3, R. 9 og R. 15.

R. 22 er sikkert "f t. Nedenfor høire Kvist er en tilfældig Afflækning (som har faaet for bestemt Form paa Haslefs Tegning). De to Sidestave begynde ved den rette Stavs Top. Ogsaa Falchs og Nicola3-sens Tegninger har her "f, og Stephens læser ligeledes t.

') Den naar paa Haslefs originale Tegning ikke helt til høire Stav ved dennes Basis.

^) Efter R. 9 har Haslefs originale Tegning ikke nogeu Prik.

') R. 12 har paa Haslefs originale Tegning en lidt anden Form eud paa Kopien.

6. BY. 96 BUSKBRUDS AMT.

R. 2.S er sikkert M e. Runens hciire Parti gaar adskillig høiere op end dens venstre. Den Tværstreg, som skraaner ned mod Løire, er ikke fortsat helt til høire Stav, som paa e R. 1, men kun til Skjæringspunktet med den anden Tværstreg. R. 23 er meget bredere end e R. 18.

R. 24 er sikkert ^ f). Toppunktet af den Vinkel, som Sidestavene danne, gaar ikke ud i en Spids, men er lidt afrundet. Det meste af Hovedstaven er nedenfor Side- staven nu forsvundet, men den sees paa Falchs, Haslefs og Nicolaysens Tegninger.

R. 25 er sikkert ^ a. Øverste Kvist gaar ud fra den rette Stavs Top. Enden til venstre af de to Kviste sees paa venstre Side af Hovedstaven.

R. 26 er sikkert 4 t. Kvistene er meget længer nede paa Staven end ved R. 22. Under de to Kviste er nogle betydningsløse Afskallinger. Staven er over K\'istene lodret ; Autotypien"'er her feilagtig.

R. 27 er sikkert p; a. Øverste Kvist gaar ud fra den rette Stav en Smule nedenfor dennes Top.

R. 28 er sikkert Y *»• Venstre Kvist, som er lige inde ved øverste Kvist af R. 27, spriker oventil ikke saa langt ud som høire Kvist. Af Staven paa R. 28 øines intet nedenfor det Punkt, hvor Kvistene begj-nde, men den sees paa Falchs og Haslefs Tegninger.

Efter R. 28 sees tydelig to rette Stave, som nedentil er lidt længere skilte fra hinanden end oventil. Paa ingen af disse Stave sees der oventil nogen Kvist. Paa begge disse Stave er der nedentil Afskallinger. Til høire for høire Stav nederst nede, hvor denne nu er levnet, sees en Tværstreg, som ski-aaner svagt ned mod venstre og som har berørt høire rette Stav. Denne Tværstreg synes mig ikke at være en tilfældig Afskalling. Hvis dette er rigtigt, maa her have staaet i + in. En ned mod venstre skraanende Tværstreg høiere oppe synes mig derimod at være en tilfældig Afskalling. Ogsaa Falchs og Bem- hofts Tegninger har her | +. Haslefs originale Tegning Hgesaa, dog saa at Skraastregen ikke sees paa høire Side af den rette Stav (hvilket er feilagtigt). Nicolaysens Tegning har ||. Stephens har læst H h^). Jeg tæller altsaa in som R. 29 — 30.

R. 31 er sikkert |5 a. Øverste Kvist slutter sig til Staven lidt nedenfor dennes Top. Ogsaa nederste Kvist og en Del af Staven under denne er (tværtimod Stephens'3 Ytring) tydelig. Runen er fuldstændig paa Falchs og Haslefs Tegninger.

Af R. 32 ser man sikkert en ret Stav, som til venstre ikke har nogen Kvist eUer Sidestav. Derimod er Partiet ved høire Side af Staven nu meget utydeligt. Man synes at øine en krum Stav af Form som den krumme Sidestav paa en u-Rune. R. 32 er paa Falchs, Haslefs og Nicolaysens Tegninger t\^).

R. 33 er yderst utydelig, dog synes baade levnede Spor og Mellemrummets Stør- relse at vise, at der her har været en Rune^). Denne, der mulig ikke har naaet saa høit op som de omstaaende Runer, synes at have havt Formen af den krummede Sidestav paa D b. Den krummer sig oventil henimod den krumme høiro Stav af R. 32, men berører ikke denne. Jeg læser Runen af sproglige Grunde som p eller b. Se i det følgende.

Ogsaa R. 34 er utydelig. Dog synes man at kunne se, at Runen har været + t. Høire Kvist er utydelig, og Staven nedenfor det Punkt, hvor Kvisten til venstre begynder, er nu næsten ganske forsvunden. Falchs og Haslefs Tegninger har T", men det er sikkert, at Kvistene ikke har gaaet ud fra den rette Stavs Top*).

') Min tidligere Læsning d (S. 69) var feilagtig.

^) Stophons har lio.st Riini>n som f- I.

») Runen manglor paa Falchs og Haslofs Tegninger. R. 33— .35 er af Nic. betegneilo som

ulæseligo. Dot er sikkert, at Runen ikke kau la>sos ^ d. som Stophens har Iwst dt«n. *) Stephens har læst B. 34 som {;.

(Trykt 13 IleciTnhiu- 1893.)

BUSKERUDS AMT. 97 6 BY

R. 35 er ligeledes meget utydelig, men synes sikkert at have været H a. Baade Spidaen af øverste K\-ist og noget af nederste Kvist nær ved Staven sees sikkert. Falchs og Haslefs Tegninger har ^. Stephens har læst Runen som St eller |s.

R. 36 er sikkert |* I. Det nederste af den rette Stav er nu stødt bort, men Runen er fuldstændig paa Falchs og Haslefs Tegninger.

R. 37 er sikkert ^ a*). Den øverste Kvist gaar ud fra Stavens Top.

R. 38 er sikkert | i^). Runen skraaner lidt nedad mod høire. Mellem denne og følgende Rune er der en langagtig Prik, som synes tilfældig.

R. 39 er til høire utydelig. Runen bestaar af en ret Stav. Fra denne o-aar der et Stykke nedenfor Toppen men ovenfor Stavens Midte en tydelig Sidestav ud til venstre. Denne skraaner nedad, stærkest i sin midterste Del. Sidestaven har en Knæk eller Udbøining lidt ovenfor sin Midte. Denne Sidestav synes ikke at naa fuldt saa langt ned som Runernes Basis. Om Hovedstaven paa R 39 har Sidestav eller Kviste til høire, er ikke sikkert. Man synes paa høire Side af Hovedstaven at se nogle Streger ; men det er usikkert, om disse Streger er tilfældige eller ikke. Hvis de ikke er tilfældige, synes Runen snarest at være en Binderune, som bestaar af u til venstre og en utydelig Rune til høire'). Om Læsningen skal jeg tale mere i det følgende.

R. 40 er nu ved Afstødniug bleven saa utydelig, at den ikke med Sikkerhed kan læses. Haslefs Tegning har her en tydelig ^ d. Sporene paa Stenen tale for, at dette er rigtigt. Jeg tror navnlig at skimte det meste af den venstre rette Stav og det øverste af den Tværstreg. som skraaner ned mod høire. Stephens læser Runen som |5.

R. 41 er nu tildels utydelig, men man synes at kunne se, at Runen har været X, R ^). Man ser tydelig den rette Stav og øiner tillige Kvisten nede til høire. Haslefs Tegning har her en tydelig y|^.

Rune 42 — 45 er skrevne tværs efter Smalsiden.

R. 42 er en sikker og tydelig |^ r. Sidestaven spriker stærkt ud nedentil.

R. 43 er sikkert og tydelig M nn.

R. 44 er sikkert ^ f) ; Sidestaven er kantet.

R. 45 er sikkert J*, som jeg transscriberer e. Runen rækker ikke som R. 42 — 44 ned til nedre Rammestreg. Fra Runens Basis gaar en sikker Kvist (som krydses af en tilfældig AfskalUng) skraat opad mod venstre. Denne Kvist findes ikke paa nogen af de ældre Tegninger").

Afstanden mellem de forskjellige Runer er meget ujævn. I det hele er Runerne ved Langrækkens Begj-ndelse skrevne mere rumt, ved dens Slutning tættere sammen. Men herfra er der Undtagelser. Ved størst Mellemrum (næsten 1^2 Cm.) er R. 3 adskilt fra 4 og R. 9 fra R.]10. Derimod staa R. 11 — 14 meget tæt sammen.

Den eneste, som hidtil har meddelt en fiildsti^ndig Læsning og Tolkning af Indskriffcen, er Stephens, men hans Tolkning kan ikke være rigtig. Jeg har allerede forhen tolket flere enkelte af Indskriftens Ord.

Som de tre første Ord udskiller jeg : eirilaR hronaR hroHeR. Af disse tolker jeg først 2det og 3dje.

1) Herefter har Falchs Tegning af Indskriften kun 3 utydelige Streger og saa intet mere. ^ Haslef har feilagtig tegnet Runen som p, forledet af en betydningsløs Stribe i Stenen.

Hvad der følger efter R. 38 paa Langsiden, er af Nic. betegnet som ulæseligt. ') R. 39 læses af Stephens som p w. *) Stephens læser R. 40 som f^ eller [;. ^) Stephens læser R. 41 som j i. •) Runen kan ikke med Stephens læses som T I.

Norges Indskrifter med de ældre Rimer. '"^

6. BY. 98 BUSKERUDS AMT.

hroRaR er et Mandsnavn i Nominativ. Dette Navn er egentlig et Adjectiv, der er identisk med ags. hror „rørig, rask", oldsaks, hror. En Afledning af et tilsvarende oldisl. Adjectiv er hrøpe „Rørighed", der i det ældste Haandskrift af Elucidarius gjengiver lat. moius (plur.) og er opstaaet af *hrøre; se Arkiv f. n. Fil. n, 241 f. Af samme Stamme er Verbet oldn. hræra røre.

Kluge (Etym. "Wtb. d. deutsch. Spr.) har udledet hræra, tysk riihren, ags. hréran af en Gruiidform, som i Got. \-ilde hede Virozjan. At dette er rigtigt, godtgjøres af hroRaR. Denne Form er vigtig derved, at r (som er opstaaet af urgerm. s) her forekommer i Indlyd. Dette er sjælden Tilfældet i Runeindskrifter, men forekommer dog ogsaa ellers, f. Ex. i nuRa hupi paa Stenene fra Helnæs og Flemløse, hainulf paa Kåmbo-Stenen.

Oldn. hræra, umord. hroRaR, ags. hror hréran, nrgerm. *hrdza- *hrdzijan er sandsynlig i Slægt med oldn. hronn, ags. hærn „Flod og Ebbe", nrgerm. '■'hrazmi; fremdeles med oldn. hrosH „mæsket Malt" ^). Disse germanske Oi'd synes at høre sammen med græsk yæqttvvv^u „blander" af ^-^Qaavv^i^). Vokalforholdet er det samme som i oldn. roa, rbhr overfor oind. ariira-m og i oldn. hrodr overfor oind. Jcari- akarisam^).

Adjectivet hroRaR er i By-lndskriften uden nogen Forandiing brngt som Mandsna\'n. Denne Brug af Adjectiver som Mandsnavne er hos de forskjeUige germanske Folk sædvanlig. Mærk saaledes bl. a. følgende Navne i nordiske Sprog Brattr, Bjarfr, Gamall, Kvikr, Jyjoir, Lodinn, Ondottr, Baudr, Svartr, Tryggr, Ufeigr, WakraR, Vreidr; i Oldtysk: Bald, Erpf (som nord. Jarpr, Erpr), Otac, Snei, Suint; i Ags. Déor, Snei, Wæls (= got. Walis). Jfr. MiiUenhoff i Zeitschr. f. d. Alt. N. F. AT, 255; Soderberg „0m några n;yfunna gotlåudska runinski-ifter" i Lunds Univ. Årsski-ift Tom. XXIV.

hroRaR, ags. og osaks. hror kan jeg ellers ikke sikkert paavise i Na\'ne hos noget germansk Folk, hverken uforandret eller i Afleduinger, hverken usammensat eUer sammensat*).

hroRBR synes efter Sammenhængen, da Verbet i det følgende er en Entals- form, ikke at kunne betyde andet end „Søn a f hroRaR". Da hroRCR efter sin Form ikke kan være Genetiv, maa det være et Patronymikon. Dette synes at være dannet paa samme Maade som hAeruwuIafiR paa Istaby-Stenen „Søn af Haeruwulaf/i" . Dette sidste har Lidén (hos Bråte i Bezzenb. Beitr. XI, 193) for- klaret som opstaaet af *heruwtdfinhoz. Sideform til -ingr efter Verners Lov. Men

') „mæske" er: omrøre, blande Maltet i Brygning.

*) Jfr. 0. A. Daniolsson „Gramm. u. otym. Studien I" S. 24 f.

*) Jfr. de Saussure „Sy8téme prim. dos voyelles" S. 245, 287 f.

*) Dog kan nrovnes, at Kemble (Tho Saxons in England I, 471) af Stedsnavnet Rorrington i Salopshire slutter et Stammenavn llroringas. Det af Goldast (Rer. Alemann. script. Ila. 127) opførte Kvindenavn Ruora er usikkert. Hid hører vistnok ikke Stedsnavnet Bror- levessen Wigand trad. Corb. 44 (Ode Aarh.), der nu heder Boksen („bei Steinheim, S. 0. von Paderbom"). Fttrstemann formoder her Ihollcves- ( Hrot- forekommer oftere ved Navne hos Wigand trad. Corb.).

BUSKBRUDS AMT. QQ ,

^^ 6. BY.

mod denne skarpsindige Forklaring taler hroRCR paa By-Stenen; thi da a-Stam- mernes Nominativ paa denne har Formen -aR. sjTies hroReR neppe at kunne være opstaaet af *hroinn}iaji. Ogsaa den Omstændighed, at vi paa By-Stenen \'il finde J" som Tegn for langt e, taler mod denne Forklaringa).

Lyngby og Wimmer har i hAeruwulafiR seet en Nominativ af en Patro- nymikon-Stamme paa -ia. Denne Forklaring holder jeg nu for den rette, og lio-e- ledes holder jeg hroRCR for et Patronymikon i Nominativ af en Stamme paa -ia.

Jeg tror, at hrORCR har kort e og er opstaaet af *hrdmjt, jfr. got. Nomina- tiver paa -m af Stammer paa -ia^). Overgangen til e forudsætter, at Vokalen er kort. Vi finder altsaa her en i Gotisk lang Vokal i en svagt betonet Endestavelse forkortet. En saadan Forkortning var endnu ikke indtraadt i den ældste Eimestens- Periode, men er et af de mange Mærker, som vise, at vi her har en af de senere Indskrifter med den længere Eækkes Runer for os. Ensartet Forkortning viser sig i runAR Istaby. af runoR. Den Overgang fra « til e foran r, som foreligger i hroRCR, gjenfinde vi f. Ex. i oldisl. -er (hirder) for -ir^).

I historisk Oldnorsk har tostavelses Ord paa -ir -er, der er dannede ved samme Suffix som umord. hroReR og got. hairdeis, første Stavelses Vokal omlydt (hvis den er modtagehg for Omlyd) ved Indflydelse af anden Stavelses i. By-Stenen har hroReR med det ikke omlydte o. Men jeg skal i det følgende soge at gjøre det saudsynhgt, at Omlyd her hørtes i Udtalen allerede paa By-Stenens Tid, uagtet den i Runeskriften ikke er betegnet.

I Urnordisk findes foruden Patronymika paa -jr, -br, som det synes, ogsaa Patron3Tnika paa -iqaR. Hvilken Forskjel i Brug der har været mellem disse to forskjeUige Afledningsendelser, lader sig neppe endnu bestemme.

I historisk nordisk Sprog kan jeg ikke paavise Patronymika, der er dannede som hroRBR, hAeruwulafiR; heller ikke i andre germanske Sprog. Derimod er til- svarende Patronymika brugehge i andre indoeiiropæiske Sprog. Saaledes gallisk Bimmos Litumareos „Bimmos Søn af Litumaros"; Uritakos Eluskonios „Uritakos Son af Eluskonos". Græsk hos Homer Teka/^iuviog Aiag „Aias Telamons Søn", hos andre Digtere Zevs Kqoviog. Oldind. Kauravyas Patron, af Kum-, Sahadevas af Sahadevas. Ogsaa i flere andre indoeuropæiske Sprog; jfr. Deecke „Die FaHsker" S. 276 ff.

Naar Endelsen -7^ er bleven til e/t, synes dette at forudsætte, at Endelsen -o« (uagtet Betoningen her ikke var den samme som i hin Form) hgeledes er bleven forkortet. Jeg formoder derfor, at a i eirilaR og hroRaR af den Mand, som ind- ridsede By-Indskiiften, blev udtalt ikke som et fuldtonende kort a, men som et reduceret, minima.1t a. Dette støttes derved, at -aR paa Stenene fra Istaby og Steu- tofta er blevet til -r.

') Derimod kan der være Spørgsmaal, om ikke kilfihs paa Skee-Stenen er en Aiiedningsform

som den af Lidén antagne. ') Jeg henfører ikke hroReR til den af Streitberg paaviste idgerm. Nominativform paa -?s af

Stammer paa -io. ') Men i Udlyd er kort u beholdt i alaibu paa By-Stenen. Derimod er ginu- (d. e. ginmi\

som er bevaret paa Kragehul-Spydskaftet, allerede paa Stentofta-Stenen blevet til gino-.

13*

6. BY. 100 BUSKERUDS AMT-

Ved hroRaR hroReR „Hror Søn af Hror" se vi, at Sønnen har samme Navn som Faderen. Ogsaa i den liistoriske Tid findes der Exempler paa dette hos de gamle Nordboer. Gustav Storm opstiller^) den Regel, at Faderen ikke blev opkaldt, uden naar Sønnen var født efter Faderens Død, men da blev han regel- mæssig opkaldt. Paa dette sidste anfører Storm flere Exempler. Saaledes er baade BoUi Bollasm (Laxd., Kålunds Udg., S. 216) og Porgrimr Porgrimsson (Gisla s. Surss. S. 32) født efter sin Faders Død. Dog findes der ogsaa Exempler paa. at Faderen er bleven opkaldt i levende Live: peim sveini gaf HalJfredr nafn sitt, ok var hann kalJaSr Eallfredr Fms. II, 213 (dette sker, efter at Skalden Hallfred er bleven ki'isten). Vésteinn Vésteinsson (Gisla s. Sui'ss. S. 8 og 91) er hgeledes født i Faderens levende Live.

Jeg vender mig nn til Tolkningen af eirilafl. Dette Ord forekommer i samme Form i Veblungsnes-Indskriften : eirilaR wiwila. I en oprindeligere Form paa Varnum-Stenen i Forbindelsen: harabanaR |wi|t iah ek erilaR runoR waritu. Paa Benstykket fra Liudholni Mose: ek erilaR sa wilagaR hateka. Paa Kragehul- Spydskaftet: ek erilaR asugisalas muha haite. IiKJskrifterne paa Bracteateme Nr. 49 (Halland) og 49 b (Skaane) hos Steph. er forvanskede Kopier af en tabt Brac- teatindskrift. Denne synes sikkert at have indeholdt erilaR fahido, medens jeg for- ø\Tigt ikke sikkert kan bestemme, hvorledes den har lydt. Mulig er ogsaa Ind- skrifterne paa Bracteateme Nr. 43 — 45 b og Nr. 85 — 87 Steph. forvanskede Gjen- givelser af en Stump af samme Indskrift (eelil af -e erilfaR]'.'). Professor Liiffler har i Brev til mig udtalt den samme Opfatning af Bracteatindskrifterne.

erilaR er væsenthg samme Ord som oldn. jarl „Jarl", i den heroiske Digt- ning „høiættet Kriger", ags. eorl, osaks. erl, der bruges i Digtersproget med Betyd- ning „Mand", især „høiættet, fornem Mand". Hertil hører det Folkenavn, som hos latinske Forfattere har Formen Eriili eller Heruli. Ligesaa er talrige Persomiavne dannede af Stammen erla- eller indeholde denne som første Sammensætningsled^).

Formen erilaR er ikke opstaaet af *erlaR, men i hører her til Ordets gamle Stamme. Ligesom erilaR forholder sig til jarl, saaledes forholder det fra Germansk (snarest Gotisk) laante finske Icarilas „en udlevet Gubbe", osvensk karih (Runverser Nr. 135) sig til onorsk knrl (V. Thomsen „Den got. sprogkl. indfl. på den finske" S. 121). Det synes mig nmligt, at \'i har en til erila- svarende Stamme i det ost- gotiske Navn paa Theoderiks Moder, livilket ski-ives Erelieua lios Jordanes. Ereriliva (efter moiter, rettere Eriliva) hos Anon. Vaies. c. 58, Ereleuua i Pavebreve*). Dette kunde forstaaes saa, at det overført i Wnlfilas Sprogform skulde lyde *Ainlagiha.

Af erilaR er eirilaR opstaaet. 1 eirilaR opfatter jeg ei som kort e med et Efterslag af kort i; dette sidste er fronikaldt ved Iiidflydelse af / i følgende Stavelse; jfr. Burg Runeninschr. S. 134. erilaR skulde i historisk nordisk Sprog lydret bhve

M Arkiv f. n. Filol. Ode Bind, 3dje Hefte.

^1 Paa Etelhem-Spændon læser jeg ikke erla. men mrla, so Kxcurs B

') So Wrodo „Sprache der Ostgoten" S. 60 f., hvor der givts en andrti l''iirklnring.

BUSKERUDS AMT. 101 6. bT.

til *mll: eirilan, der ikke synes at være ældre end 7de Aarlimidred. er en Mellem- fonn, som danner Overgangen til fuldstændig Vokalassimilation.

Vokalen meUem r og I maa endnu liave været bevaret i Nordisk i Ode Aarh., thi de irske Ulster-Annaler nævne ved Aar 847 Nordboen Tomrair erell, se Zimmer Keltische Beitrage m (i Zeitschr. f. deutsch. Alt. XXXV) S. 136 f.

At Ordformen i de ældste Eimeiudskrifter er erilan. ikke HrilaR, viser, at e i aaben Stavelse ikke i Urnordisk blev omlydt ved Indflydelse af et følgende i til /; se herom min Udvikling i Arkiv Vill, S. 9 f.

Historisk nord. jarl (istedenfor *irUl) er en Analogidannelse efter Flertals- formenie jarJar, jarla, jarlum. Ags. eorl viser, som navnlig Burg (Eimensclir. S. 38), Bråte (Bezzenb. Beitr. XI. S. 183 — 187) og Noreen (Urgermansk judlara S. 57) har fremhævet, at Stammeformen erla- allerede i Urgermansk fandtes ved Siden af erila-, da hin Form ikke kan være opstaaet af denne efter de Lydlove, som særlig gjælde for Ags. og Oldsaksisk.

Om i i erilaR er indoeiirop. i eller e, er usikkert (Burg S. 38). Ordet har været udtalt med Hovedtone paa første og med Bitone paa anden Stavelse^).

Paa By-Stenen sj-nes hroRan, paa Gnmd af TiUægget hroRCR „Son af Hror", at maatte være det egentlige Navn paa den Mand, som har gjort Mindes- mærket; eirilaR kan da her ikke være Mandsnavn.

Erulenie næ\Ties som en i Norden boende Stamme. Jordanes (Getica cap. 3) meddeler efter FortæUing af en nordisk Konge Rodunlf, som (før 525) kom til Theo- derik. at Daneme fordrev Emlenie fra det Land, hvori disse tidhgere havde boet : et Dani, ex ipsorum (Scandzae cultorum) siirpe progressi, *qui Henths propriis sedihus expulerunt, inter omniae Scandiae nafiones nomen sibi ob nimia proceritate affedant prae- cipuum. Og Prokop (Bell. Get. 2, 15) fortæller, at en Del af Henileme, som havde været ved Donan. i Aaret 512 bestemte sig til at drage tUbage til sit Hjem. De kom lykkelig forbi Danemes Staromer og fik derpaa BoHger hos Ganteme^).

Man ktmde herefter spørge, om ikke eirilaR hroRaR betyder „Eruleren Hror". Men da vi finde erilaR eirilaR i Rimeindskrifter fra Norge (Romsdalen og Sigdal), Sverige (Vermland og det forhen danske Skaane) samt Danmark (Fyn) og da Ordet „ Jarl" i historisk Tid har holdt sig som Appellativ, tror jeg snarere, at det ogsaa paa By-Stenen er Appellativ og at eirilaR hroRaR betyder ,,Jarlen (det vil sige Krigerhøvdingen) Hror"'). Man vil kanske finde det paafaldende, at det Appel- lativ, som angiver Mandens Samfundsstilling, staar foran Mandens Navn. Men at den nævnte Ordstilling stemmer overens med gammel Sprogbrug, synes at godt- gjøres ved ags. eorl Ongenpio Beownlf 2951. Jfr. ogsaa Iniqnti kupr hulmJcaetr Runverser 101.

Sammenhgningen med By-Indskriften taler for. at eirilaR wiwila i Vebhmgsnes-

•l Anderledes om erilaR. eirilaR Falk i Arkiv m, 306.

2) Zexiss „Die Deutschen" S. 481. Jfr. MiiUenlioff Beowulf S. 30—32; E. Much i Slevers Beitr.

XVn, 201 f. 5) Munch (Det norske Folks Historie I, 53 f.) mener, at Eruleme „var ikke oprindeKg et Folk,

men Skarer af Krigere". Miillenhoff (Beowulf S. 31). som ikke nævner Munch, siger, at

„die Heruler gar nicht ein einzelnes volk. sondem eine vereinig^ng. ein conglomerat

mehrerer kleiner nordischer volker waren".

6. BY. 102 BUSKERUDS AMT.

Indskrifben skal forstaaes som „Krigerhøvdiiigen Wiwila". Derimod er erilaH paa Vamum-Stenen sikkert Mandsnavn. Ligesaa forekommer Jarl i senere Tider ofte som svensk Navn.

Ligheden i Skrifttræk mellem Kragehul-Indskriften og Lindholm-Indskriften gjør det sandsynligt, at erilaR i de to Indskrifter har sarome Betydning og samme sjnitaktiske Stilling. Derfor tror jeg ikke med Noreen, at Genetiven asugisalas i Kragehid-Indskriften er styret af et Appellativ erilaR „Aasgisls Jarl", men jeg forstaar erilaR i begge Indskrifter som Navn.

Det efter hroReR følgende Ord orte er Præt. Indic. 3. Pers. sing. med Betydning „gjorde, forarbeidede". Det er samme Ord som wurte paa Tjm'k6- Bracteaten. Jfr. mine Bemærkninger til Indskriften fra Odemotland i det følgende. Den tilsvarende Form for Iste Person er worahto paa Tune-Stenen (S. 19). Om wrta paa Etelhem-Spændeu se Exciirs B. orte, orti er den i historisk Oldnorsk bnige- lige Form. Om Ordets Betydning se her foran S. 19.

Der er al Grimd til at tro, at orte tar været udtalt, som det skrives, med 0 i Fremlyden'). Vi finde altsaa her i en ludskrift med den længere Eækkes Rimer, at w er faldt bort foran o i Fremlyd, medens Tune-Stenen har worahto med w.

I Sverige, hvor w foran u er bevaret i wurte paa Tjurko-Bracteaten, er det tidhgste Exempel paa Bortfald af w i Fremlyd (foran u eller 6) urt! paa Solvesborg-Stenen (= orte), hvis Indskrift har P w ved Siden af Eiendommehg- heder, som tilhøre den kortere Rimerækkes Skrift. Wimmer henfører Solvesborg- Indskriften til c. 750—775.

I Dansk er Consonanten w bevaret foran o i owlf>upewaR Torsbjærg, d. e. wol|)uf)ewaR (S. 23). Men derimod skrives i Einhardi Annales (ed. Pertz, p. 62) ved Aar 811 som dansk Navn Urm. Altsaa synes paa denne Tid tv at være s\nmdet foran m og o i Fremlyd. Hermed kan det stemme overens, at Hammel-Indskriften, som Winmier (Runenschr. S. 355 f.) henfører til c. 800, har ulfs, skjønt *ivulfs dengang kunde have været skrevet paa samme Maade. Hvor vi i Engelsk finde Laanord fra Dansk, hvis lurnordiske Former havde ivu eller ivo i Fremlyd, fonid- sætter de engelske Fonner, at iv var svundet i Dansk, dengaug Ordene blev op- tagne i Engelsk-).

Bortfald af intervocalisk w foran o og u behøver ikke at have været noi- agtig samtidigt med Bortfald af w i Fremlyd. I Indlyd er w foran u eller o endnu bibeholdt i Indskrifterne fra Istaby, Stentofta, Gommor, ja ogsaa i den efter Wimmer med Solvesborg-Indskriften samtidige Rafsal-Indskrift, hvis man tør læse hAPJwulfs (og ikke behøver at læse hAri|)ulfs).

Jeg antager, at w foran u i Indlyd var svundet i Dansk, da Indskrifterne fra Helnæs, Flemløse, Voldtofte blev indridsede, men det lader sig ikke strængt

') Der er ingen Grund til al forklare orte som oorte å. e. loortc, i-ftt>r hoAR cl. p. hwas paa

Køk-Stenen. ^) F. Ex. de ags. Laanord Oden, Odon (= ægte ags. Woden), Ulf\ Orm og fl., so Kluge i Pauls

Grundries I, 788: Bråte i Paul-Braunes Beitr. X, 78.

BUSKERUDS AMT. 103 6. BY.

bevise af de i disse Indskrifter forekommende Ordformer rhmilfx, ruulf, ruulfa, fordi Runen p i denne Skrift ikke længer bruges og den derved tidligere betegnede Lyd udtrykkes ved h.

Efter hvad her er sammenstillet, hørtes w i Fremlyd foran o (og m) i norsk Udtale endnu i 6te Aarhundred, men ved Midten af 7de Aarhundred synes w foran 0 (og m) at være faldt bort. Zimmer (Kuhns Zeitschr. XXXII, 169 — 171 Anm.) meddeler, at Chronicon Scotorum til Aar 870 har: Maelsechlainn .... interfedus est (Mo 0 Fulf duhgall (af den danske Mand Fulf). Han slutter deraf, at Daneme endnu i 870 sagde Wulf(ji). Ligeledes forklarer Zimmer glirsk folasa, folasai som et Laanord fra nord. *ivullhosa, en ældre Form af ullhosa. Dette synes ikke vel at lade sig forlige med de foran af mig meddelte Oplysninger, der synes at vise, at w i alle nordiske Sprogarter var faldt bort foran o og m ved Aar 870. I Middel- irsk træder / ofte foran en Vokal i Fremlyden: focus „nær" = oldir. ocus, fuacht „Kulde" ^ oldir. iiacht, for „sagde han" = oldir. or. Er det ikke da muhgt, at de nordiske Ordformer, som i Irsk gjengives ved Fulf, folasa, havde w, ikke wu, i Fremlyd? »)

orte By, worahto Tune med or staar i Modsætning til wurte Tjurko. I ur- nordiske Indskrifter fiude vi ellers ligeledes dels ol or, dels ul ur: 1) owlufiewaR Torsbjærg, d. e. wolfiufjewaR; holtirjaR Guldhomet; hAf)UwolAfB Stentofta; hAri- wolAfR Stentofta; hAf>uwolAfA Gommor; horna Guldhomet; orb[a] V (b usikkert) Vimose-Hovl; borumR Stentofta; jfr. i det følgende Myklebostad b. 2) hAriwulafa, hA{)uwulafH, hAeruwulafiR Istaby; kurne Tjurko. Sædvanlig opfatter man-) For- holdet mellem id ur paa den ene Side og 61 or paa den anden saaledes, at ul ur er de oprindeligere Lj^d, og at disse ved Indflydelse af a eller o i følgende Stavelse er blevne forandrede til ol or. medens ul ur ellers lydret holdt sig. Ved denne Opfatning maa hoItirjaR wol{)u{)ewaR forklares som Analogidannelser').

Men imod denne Opfatning tale følgende Grunde: 1) ol or findes netop i de ældste Indskrifter: Torsbjærg, Guldhomet, Vimose, Tune. Derimod er de Ind- skrifter, hvori ul ur forekommer, yngre; den ældste af dem er Indskriften paa Bracteaten fra Tjurko, altsaa fra Mellemjæmalderen. 2) At wol|)u{)ewaR skidde være en Analogidannelse for *wul{)u|)ewaR, er meget hdet sands;yidigt, da der er Grund til at antage, at Ordet woif)U- netop brugtes oftest som første Led i sammensatte Personnavne. I høitysk Form er jo dette Ord kun be varet i denne Anvendelse. 3) De etymologisk tilsvarende Lyd i Latin er ol (hvoraf senere oftest ul), or {folio, cornu).

Jeg antager derfor i Nordisk ol or for oprindehgere end td ur. I de ældste Indskrifters Sprog har ol or holdt sig uden Hens_yn til følgende Stavelses Vokal: wolf)u- Torsbjærg, holtiqaR Guldhomet, worahto Tune. Senere gjorde efter min

') Af Alliterationen Vidarr mecl ulfs Lok. 10, som har mange Sidestykker, tør man ikke slutte, at Digteren har udtalt wulfs. Jfr. Gering i Paiil-Braimes Beitr. Xm, 202—209.

^ Saaledes Sievers Ags. Gr. ' § 45, Noreen bl. a. i Urgerm. judlara. kap. 2, § 3, 1. 2., Brugmann Grundriss I, § 51.

') .Teg finder ikke fuld Grund til med "Wimmer (Kunensclir. S. 213, 219) at antage, at u i wurte, -kurne, -wulafR betegner Udtalens o.

6. BY. 104 BUSKERUDS AMT.

Formodning følgende Lydregel sig gjældende: ol or gik over tU ul ur foran e, i,j, som fulgte i anden Stavelse. Med denne Regel stemmer kurne, wurte, wulafiq overens. Derimod antager jeg wulaffl, wulafa, wulfs for Analogidannelser efter Dativ *wulafe. Oldisl. ulfr i Modsætning til golj, Mlfr synes at vise, at det forud- gaaende w i dette Ord har været medvirkende ved Overgangen fra o til «. wo- lAfH, wolAfA stemmer overens med den antagne Lydregel. Derimod holder jeg orte paa By-Stenen for Ånalogidannelse efter Formen for Iste Person, der heder wo- rahto paa Time-Stenen, orta i Oldislandsk. borunriR har faaet sit o fra Gen. sg. og Gen. pl., hvor o efter den givne Regel lydret holdt sig.

Det h, som har holdt sig i worahto Tune, er, hgesom allerede i wurte Tjurkø, blevet trængt ud i orte By mellem to Consonanter. Det mangler lige- ledes i Ordets historiske Form.

{)at „dette"'), samme Form som i det historiske Sprog. Om Betydningen „dette" se S. 80. Ordet forekommer ogsaa paa Bjorketorp-Stenen skrevet f)At. Paa Bracteat Nr. 55 Steph. (Maglemose, Sjælland) skal maaske læses f)At. Jfr. Gimsø-Indskriften i det følgende. Noreen (Altisl. u. anoi-w. gr. § 133 anm.) identi- ficerer on. pat i Form ikke med got. påta (hvortil skulde svare on. *pnt), men med got. pat i pat-uh, altsaa med oldind. tad. On. Jivat maa da være Sætningsdublet til got. hwa.

At det følgende Ord skal læses anina, er nogenlunde sikkert, og det bekræftes ved Falchs og Haslefs Tegninger. Se i det foregaaende. Det følgende \'il vise, at anina ikke kan være eller høre til den Dødes Navn. Efter Sammenhængen synes det at maatte være et Substantiv, hvortil |)at hører, Object for orte. Altsaa maa anina betegne enten selve Gravstenen eller noget, som hører til Gravmindet.

anina neutr. er vistnok samme Ord som oldnorsk arinn mase. Dette betyder „Ame, Amesten", men ogsaa ,,Forhøining, Stillas". Det bruges f. Ex. om en For- høining af Træ i et Hus, paa hvilken der staar en prægtig Seng-). Det heder i Glsveusk ærin, sjælden arin (nysv. (iril) „Ame, Amesten, Ildsted". Som Laanord findes samme Ord i Finsk: arina „Arne", men ogsaa „Klippe eller Grund i Havet".

Dette Ord synes at være identisk med oht. arin, amrin „altare", pl. neutr. arin, erin (Graff Ahd. Sprachschatz I, 463). Hermed stemmer i Betydning for- træffelig overens lat. åra „Alter eller lignende Forhøing" „ophoiet Mindesinærke af Sten", hos Vergil „Klippe eller Baiilie i Havet" (jfr. Betydningen af finn. arina). Men den ældre Fonn af lat. ara var asa; Ordet hed i Oskisk åso. Hen finder jeg

Stephens har som et Ord for sig lulskilt l>ætæ „dotto". Naar jeg undtager dotte Ord og de to forsto Runor i don Rækko, som gaar paa tværa, adskillor niin Tolkning af By- Indskriften sig fuldstændig fra den af Stephens fremsatte.

Vokalforlængolson i den oldisl. Dativ dmi forklarer Falk (Arkiv III. :)0.')) som bevirket ved den Vokal, dor or bloven trængt ud mellom r og n. Ved Analogi blev den lange Vokal overfurt til andro Casnsformer, saa at Ordet nu i de fleste norske Dialekter heder «re, (Trykt 33 Deoember 1893.)

BUSKERUDS AMT. 105 6. BT.

en Støtte for min Mening, at oldnorsk aritin, glsv. ærin „Ame" hører sammen med aRina paa By-Stenen og at r i arinn altsaa gjennem k er opstaaet af z^).

Samme Ord som on. arinn „Ame", oht. arin „Alter", er fremdeles, som det sjTies, oht. enn „pavimentam", airin „pavimenta", mht. ern, eren m.''„Fuss- boden. Tenne", neutr. „Erdboden, Grand", nht. Dial. dhren m. ,,Hausflnr". Hermed har man sammenstillet lat. area „en fii, flad Plads, Tomt, G-aardsrum, Tærskeplads". Dr. Torp sammenstiller med mht. ereti Htau. asJå „Stuegulv" 2). Ogsaa herved støttes den Mening, at r i denne Ordstamme er opstaaet af s^).

I oldnorsk arinn er a vistnok indtraadt istedenfor ce, som glsv. ærin har bevaret. Denne Ændring er bleven foretagen ved Indflydelse af den Regel, at oldnorske tostavelses Ord paa -inn, fem. -in med kort første Stavelse aldrig har Vokalen kort æ uden foran g og k (hvor der almindehg vistnok udtaltes e); saa- ledes foruden Participia {/arinn o. s. v.) Na\Tie Varinn, Svarinn, Svalinn, Dvalinn. Sparinsheiår, ogsaa alin, hvor a overførtes fra Casusformer, i hvilke Synkope var indtraadt foran n.

At a i on. arinn ikke er til Hinder for at antage, at r her kan være opstaaet af r, z, synes ogsaa at fremgaa bl. a. af oldnorsk varidr „klædt, omviklet" af ^waitiåait *wazidaz, aldmari der synes at hore til ags. ealdomearu; maaské nyisl. laradr „træt", der synes at være beslægtet med got. lasiivs „svag"*). Om Rune- risteren har udtalt aRina med a i første Stavelse som oldnorsk arina eller med æ som glsv. <Brin, lader sig ikke af Vokalens Betegnelse ved a bestemme. Kjønnet skifter meUem Hankjøn og Intetkjon; det urnordiske Ord var hgesom det oldhøi- tyske Ord af Intetkjon.

aRina har samme Endelse som staina Tune, hiaiwa Bo, horna Guldhomet, og fl. Om Ordets Betydning skal jeg tale mere i det følgende.

Efter aRina har Falchs og Haslefs Tegninger ut. Runeme for u og t kan endnu skjelnes, na\Tihg sikkert t. Men efter u er der et utydeHgt Tegn, som synes at Ugne Sidestaven af B- Da Sammenhængen her kræver „efter", læser jeg her ubt eller upt.

Det lader sig neppe afgjøre, om Runeristeren har kjendt samme Tegn for p og for b eUer to forskjellige Tegn, der isaafald var indbyrdes beslægtede og opstaaede ved Differensering af et og samme. Jfr. foran S. 55 om Runeformer for p.

*) Baade Fick og Kluge mener, at r i oldnorsk arinn er = idgerm. r.

^ Hvis lat. ara hører sammen med mht. eren, kan det paa Grund af dettes Betydning ikke

godt høre til ardeo, areo, assus og oprindelig have betegnet ^Ildsted, Brændalter". ') Kluge (Etym. Wtb. d. deutsch. Spr.) forbinder oldnorsk annH, mht. eren med oht. ero ^Jord",

on. jorfi ^Sandbanke, Jordvold", gr. eoa^e „til Jorden", lat. arvum „Sædemark". Men

on. arinn .Ame. Amesten" kan paa Grund af sin Betydning ikke høre tU lat. arcum,

arare. Betj'dmngen er ogsaa tU Hinder for med Fick at forbinde on. arinn ^Åme" med

lit. oras „som er udenfor", oldind. ara- ,fjæm". *) I finsk anna er r ^ oldnord. s af a Hgesom i finsk kaira = oldnorsk geiri. finsk napakaira

=^ oldnorsk nafarr.

Norges ludskrifter med de ældre Knner 14

6. BY. 106 BUSKERUDS AMT.

Til Sammenligning med det her forekommende Tegn for p eUer b kan mærkes, at den yngre Myklebostad-Indskrift, som det synes, har en r-Rune uden den rette Stav. Ligeledes har Giirsten-Ind skriften (Runverser 164), der hører til samme Type af den kortere Rækkes Skrift som Rok-Indskriften, en r-Rime uden den rette Stav.

For Udtalen kommer det ud paa ét, enten man læser ubt eUer upt. Ordet forudsætter ialfald Udtalen øpt. I mange isl. Haandskrifter iindes Ordet „efter" skrevet laedpt for ft. Den samme Lydovergang forekommer ogsaa i Norge. Saa er f. Ex. skrevet eplir i en Runeindskrift fra 1325 paa Ranland, Telemarken, og epter i et Brev fra Sigdal 1471 (Dipl. Norv. VIII Nr. 393) og i et Brev fra Eggedal 1483 pipl. Norv. XHI Nr. 149).

Med U skrives Ordet for „efter" ofte i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, dog ikke i de ældste; saaledes f. Ex. ahtin i Upland Lilj. R.-U. 90, 115, 116; abt paa Gunderup-Stenen i Jylland. Ligeledes skrives „efter" ofte med « i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, f. Ex. uft paa den støn-e Søndervissing- Sten og Lilj. 1425, 1447, tiftis paa Danevirke-Stenen. Den ældste af de Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, som har „efter" skrevet med «, er Kirkebo- Indskriften fra Færøeme (Wimmer S. 312), som visseKg ikke kan være yngre end første Halvdel af 9de Aarhundred. Den har ufttR. Ordet skrives i norske Diplomer fra Middelalderen æ2)tir, ø/tyr og lign., jfr. "Wadstein Månadsblad 1891 S. 77 f.

Udtaleformen øjit, ø/t er ved Indflydelse af den følgende Consonantforbin- delse opstaaet af æft. Jeg formoder nu (i Modsætning til S. 13), at teft er opstaaet af en umord. Form *afii, førgerm. *apiei, der har Locativs Endelse. Samme Endelse fandtes bl. a. i oldnorsk fyr (for fur) = oht. osaks. furi.

ubt eUer upt (hvori dog, som jeg foran har nævnt, p eller b ikke er læst paa Stenen med fuld Sikkerhed) synes at være det ældste hidtil fra nogen Rime- indskrift kj endte Exempel paa i-Omlyd af a. Demæst finde vi et Exempel i gestunriR paa Stentofta-Stenen. Ligesaa synes ubt at være det første Exempel fra en Runeindskrift paa Synkope af umord. i efter lang Stavelse. gestunriR forud- sætter *gestR af gastiR. Jeg tror dog at kunne godtgjøre, at i-Omlyd i første Stavelse er indtraadt i Norsk læuge før B_y-Indskriftens Tid.

Den gotiske Ilistorieski-iver Jordanes har udgivet sine Getica i Aaret 551. I 'dette Skrift giver han efter Cassiodorius (som sandsynhg skrev mellem 526 og 533) i geographisk Rækkefølge en Oversigt over de vigtigste Folkestammer paa den skandinaviske Halvø*). Den oprindelige Hjemmelsmand for disse Meddelelser er uden Tvivl den nordiske Konge Roduulf, om hvem Jordanes sammesteds (Get. cap. 3) fortæUer, at han „for ikke mange Aar siden" var kommen til Goternes Konge Theoderik. Ialfald tør man henføre de af Jordanes meddelte Oplysninger om Norden til c. 500*).

') Denne Oversigt or navnlig bloven oplyst af MUllenhoff i „Deutsche Altertumskunde" n, 61 — 67 og i Anraærkninger til Mommsons Udgave.

*) Mommson (.Jordani>» Romana ot (.Tt>tica p. 154) mener, at Roduulf er identisk med en af Prokop omtalt orulisk Kongo og at lian liar bosøgt Theoderik i Moesien før 489. MUllen- hoff opfattor Jordaness Ord saa, at Roduulf har været Konge over Trønderne. Men her-

BUSKERUDS AMT. 107 6. BY.

Hos Jordanes finde vi en Navneform, som viser, at a i kort første Stavelse af en tostavelses Ordform paa den Tid ikke var omlydt af et følgende i: grannii (Varr. granni, granii) d. e. historisk Chenir = Grcenir, jfr. Grenland, Grenmarr, grenskr. Foran arochi, å. e. ArotJii Hgrdar, staar hos Jordanes eunixi taetel rugi (Varr. eunixi aetel rugi, eunixi gethel rugi, ae unixet ethelrugi). Dette bør vistnok læses: Eunis etEihelrugi (eUer Aethélrugi). Jeg skylder Prof. Gustav Storm Forklaringen af Eunix som historisk oldnorsk Eynir „Øboere", her med Betydning af Hblmrygir. euniset er blevet til eimixet, fordi man i Latin skrev nixi = nisi og fordi lat. x dengang udtaltes som s, saa at man f. Ex. skrev milex for miles. Eunis indeholder den got. Endelse Nom. pl. -eis hgesom Ansis Jordan. Cap. 13.

Oldnorsk Eynir er opstaaet af *aujintz. Formen Eunis \åser, at i-Omlyd og Synkope af anden Stavelses i allerede ved Aar 500 var iadtraadt i Norsk.

Forklaringen af Eunis om Hohnryger viser, at Ethelrugi betyder Adalrygir Fastland sryger eller de Ryger, som danne Folkets Hovedstok, uagtet Miillenhoff (D. Alt. n, 66) med sin sædvanlige hovmodige Udtryksmaade afviser dette. For- melt vilde Ethelrugi i historisk nordisk Form lyde *Edilrygir, *Adilrygir. I det første Led søger jeg et til ags. eedele, osaks. eåili, oht. edili svarende Adjectiv, hvoraf det oldisl. Subst, adili, Hovedmand i en Retssag, er afledet. At Ethelrugi viser i-Omlyd af a i kort Stavelse i Modsætning til Grannii eller Granii, forklarer jeg deraf, at Hovedtonen i det sammensatte Ord laa paa andet Led *-rugiR, saa at første Led var svagt betonet.

Af hvad jeg her har udviklet følger, at i-Omlyden i nordisk Sprog havde gjort sig gjældende længe, førend den i Runeskriften blev betegnet.

Om t-Omlyden af urgerm. eu i Urnordisk henviser jeg til iuJ)ingaR Reistad.

Det efter upt følgende Ord synes efter Sporene paa Stenen at maatte læses alaiu x- eller alai>u, saa at sidste Rune er en Binderune, som bestaar af u til venstre og en utydelig Rune til høire.

At vi her har en Binderune, hvis venstre Del er u, finder jeg bestyrket ved den yngre Myklebostad-Lidskrift, der efter min Formodning er omtrent fra samme Tid som By-Indskriften. I dens tredje Ord læser jeg Binderunen ii|) skreven saaledes, at en meget smal u-Rune, hvis Sidestav vender til venstre, har Hoved- stav tilfælles med f), og saa at Sidestaven paa u-Runen gaar ud fra Hovedstaven et godt Stykke nedenfor deimes Top. Jeg finder en Analogi ogsaa i Vamiim- Lidskriften. Denne hører, om end ældre end By-Indskriften, ogsaa til de yngre Indskrifter med den længere Rækkes Runer og har enkelte Runeformer, som særlig hgne By-Stenens. Paa Vamum-Stenen er ah skrevet som Binderune, saa at a vender sine Kviste mod venstre, uagtet dennes Kviste i Indskriften ellers er vendte mod høire. Mærk ogsaa de omvendte Runer paa Gimsø-Stenen ; se i det følgende.

imod taler den Omstændiglied, at Jordanes meddeler mest om det sydøstlige Norge og kun giver to Navne fra det nordlige Norge.

14*

6. Br. 108 BUSKERUDS AMT.

Af sproglige G-runde læser jeg alai^u (ikke alaiu*). Dette vilde jeg af sproglige Grunde helst udfylde til alaibu ; men af b-Runen kan jeg her intet sikkert Spor se. Derimod er der oppe til høire for den rette Stav, hvor der er skallet af, to Skraastreger, som af Form ligne Kvistene paa f-Runen. Man kimde derfor være fristet til at læse alaifu. Men efter disse Stregers Udseende er jeg mere til- bøielig til at antage dem for tilfældige Afskallinger. Jeg holder derfor fast ved Læsningen alai*u, men kan efter Sporene paa Stenen slet ikke bestemme, om her har været skrevet alaibu eller alaifu eller om sidste Rune har været Binderune af en anden Rune end b eller f med u. Det er ene og alene af sproglige G-runde, at jeg i det følgende udfylder Ordet til alaibu.

alaibu holder jeg for Accus. af det Kvindenavn, som i historisk Oldnorsk heder Moj eller Olof. Ved denne Opfatning af Ordet vil jeg holde fast, selv om b i Ordet skulde være tilføiet med urette. Dette Kvindenavn bruges endnu i Norge; i Raabygdelaget Olov, ved Mandal O/o og Olu; det søndenfjælds meget brugeUge Olou^) er vistnok ikke forskjelligt. I norske Brevskaber fra Middelalderen skrives Na\Tiet Olof. Det bragtes dengaug næsten ikke i det Bergenske, men af og til i det Trondhjemske og i Ryfylke. Derhos var det et af de sædvanligste Navne paa Østlandet. Det findes bl. a. i Breve fra Valdres, Ringerike, Eker, Modum, Sandsvær. En anden i islandske Sagaer forekommende Form af Navnet er Alof Gen. Alofar. Man finder en og samme Kviude kaldt i forskjelhge Haandskrifter i Accus. Ålofu, 6lufu, Olaufu, i Gen. Alofar, Oltifar (Isl. ss. I, 314). K\nndenavnet Alof, Ålof, Olof svarer til Mandsnavnet Aleifr, Oleifr, élåfr, élafr. Hint forudsætter en umord Form *Anlaibu.

Det paa By-Stenen skre\Tie Kvindenavn giver os indirecte det ældste nu kjendte Vidnesbyrd om Bri;gen af Mandsnavnet Olav, der i senere Tid blev sæd- vanligere i Norge end noget andet Mandsuavn.

Da det nordiske Navn Aleifr i Angelsaksisk gjengives ved Anlåf Onlåf, i Irsk ved Amlaih (Amhlaibh), maa vi antage, at det første a i alaibu paa By-Stenen har været udtalt nasalt. Næselyden er her i Runeskriften ikke betegnet, Ugesaa- lidet som i asugisalas paa Kragehul-Spydskaftet. I alaibu har det oprindehge ai, der i 6hf, Olofo er forandret, holdt sig. Endelsen u i alaibu holder jeg ikke for etymologisk identisk med Endelsen -u i den historiske Accusativform Alofo Isl. ss. I, 314, oldsvensk ulafu Dybeck oet. Nr. 4, thi denne synes at være laant fra w-Stammeme og maatte paa By-Indskriftens Tid have bevaret sit n. Jeg tror der- imod, at Endelsen -u i alaibu er den regelrette umord. Endelse for o-Stanmiemes Accus. og Nomin., jfr. f. Ex. minu og liubu Opedal.

Hvis der paa Stenen havde været skrevet alaifu med f, vilde dette være meget paafaldende. Man venter her alaibu med b som Tegn for den tonende Spirant 6. Jfr. f. Ex. halaiban Tune, liubu Opedal. Saaledes skrives endnu paa Rok-Stenen med den kortere Rækkes Runer ualrauban. Først i senere Indskrifter med den kortere Rækkes Runer er / den faste Betegnelse for den tilsvarende Lyd i det historiske Sprogs Ordformer.

') I. Aasen har opfattet detto som Olaug.

BUSKERUDS AMT. 109 6. BT.

Skrivemaaden alaifu, hvis saa var skrevet paa By-Stenen, maatte nærmest sammenstilles med nfunpR (f) usikker) paa Amulet-Stenen fra Valby vedKjøbenhavn hvis denne, som jeg formoder, har en Overgangsindskrift fra c. 750 og hvis rifunpR hører til oldnorsk rif. Se i det følgende under Excurs A.

Hvis f var brugt som Tegn for den tonende Spirant 6 paa By-Stenen og paa Amidet-Stenen fra Valby, maatte dette være fremkaldt derved, at h skiftede med / i mange Ords Bøining; f. Ex. i Ental gAf, i Flertal *gabun. Man kunde derved ogsaa minde om Brugen af p som Tegn for den tonende Spirant d, der allerede forekommer i waf)[i] paa Solvesborg-Stenen.

De to sidste Runer, der er skrevne langs efter, er paa Haslefs Tegning M /k , altsaa dR. Den anden af disse Runer lader sig endnu nogenlunde sikkert læse, og af den første kan nogle Spor endnu skimtes; se foran. Da nu Haslef sandsjTilig ikke kjendte de ældre Runer andenstedsfra nærmere, men var en dygtig Tegner, maa hans Læsning som M J^ staa til Troende.

dR opfatter jeg som graphisk Forkortning af Ordet for „Datter", snarest af Accus. *dohtUR, af hvilket Ord Nom. Fl. dohtriR forekonamer paa Tune-Stenen.

dR er, hvis det betegner dohtUR, yngre Form for *dohtur. Den er da saaledes at forklare. Fra den sædvanlige Bøining, hvor -r var Casusmærke for Nom. Ental, blev dette -h ved Analogi overført til Nom. Ental af Ordene „Fader, Moder, Datter, Broder, Søster", som tidligere i Nom. Ent. havde havt Endelsen -r; jfr. umord. swestar Opedal, got. fadar, hropar, dauhtar. Former af Nom. Ent. paa -x af de nævnte Ord forekommer i gamle Indskrifter med den kortere Rækkes Runer; f. Ex. faf/ia Rok og Stro, IhUr Bjorko og Skjærn, susHr Tryggevælde, hrufÅR Runverser 112 og Dybeck i Skaane. Fra Nominativ blev igjen -r istedenfor -r ved Analogi overført til Accus. Ent. Saaledes fafmn LUj. R.-U. 289; Lilj. 1069 (Steph. Some Run. Stones S. 12); Mur Dyb. fol. 128 (Lilj. 69); hropUR Lilj. 266 (Dyb. Runa 1873 S. 90); Lilj. 988»). Med baade r og æ Accus. fapuvR Dyb. fol. n, 165; fafMrR, hrupurR Dyb. fol. n, 170.

Disse Accusativf ormer paa -r og -r r er dog meget sjældne og sene. Jeg kan ikke paavise dem før i Ilte Aarh. I de ældste Indskrifter med den kortere Rækkes Runer er -r i Nom., men -r i Acc. fast Det er derfor meget paafaldende allerede paa By-Stenen, i en Lidskrift med den længere Rækkes Runer at finde i Accus. dR, d. e. *dohtUR. Men da der her ikke er Tale om en Lydlov, men om en Analogidannelse, kan denne tænkes at have gjort sig gjældende til meget for- skjeUige Tider paa de forskjellige Steder.

*dohtUR kunde skrives forkortet som dR, fordi Ordet for „Datter" forekom i Runeiudskrifter saa ofte, at det let maatte kimne forstaaes af Sammenhængen, om det end var skrevet forkortet. Man synes ogsaa let at kimne gjætt« sig til.

>) Men Dyb. fol. 83 har fapur for fapm Lilj. 713 og Dyb. fol. II, 241 har m*f>ur for mo LUj. 636.

6. BT. 110 BUSKERUDS AMT.

hvorfor Runeristeren her har skrevet Ordet forkortet. Han har paa Forhaand vistnok bestemt, at hele Indskriftens første Sætning, hvis sidste Ord „Datter" er, skulde faa Plads ved Smalsidens Langkant. Men da han ikke beregnede Rummet nøie, fik han ved Langkantens Ende for knapt Rum til *dohtUR og skrev dette Ord derfor forkortet dR. Ogsaa ellers forekommer graphisk Forkortning af Slægt- skabsord. Dyb. fol. 261 har bru for brupur; Dyb. fol. 7 har blandt andre Forkort- ninger mpr for mufrir; Runverser 117 rl>r for brupr; den danske Bække-Sten mpu for mupur; den danske Haning-Sten mor for mofmr. I den sene Indskrift fra BrattahliS i Grønland synes d at betegne dottir.

Ved det Nomen (oftest Slægtskabsord), som angiver den Dødes Forhold til den Person, der har sat Mindesmærket eller skrevet Indskriften, staar i Rune- indskrifter oftest et Eiendomspronomen (af 3dje eller Iste Person, eftersom Verbet staar i 3dje eller Iste Person); saaledes allerede magu minino Strand, sunu sin Solvesborg. Men Eiendomspronomenet mangler ofte. Saaledes ved witadahalaiban Time, ved borumn, gesturriR og magiu Stentofta. Af Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, i hvilke Eiendomspronomenet ved det her omhandlede Forhold mangler, kan exempelvis næ\Ties Lilj. R.-U. 156, 173, 190, 229, 251, 306, 417, 855, 859, 989, 999, o. s. v.; de norske Indskrifter fra Gjærde og Grindem.

Præpositionen upt „efter" er paa By-Stenen forbundet med Accus., ikke som after Tune med Dativ. Constriictionen af „efter" med Accus., der i det historiske Sprog er den regelrette, findes ogsaa allerede paa Istaby- Stenen, hvor Formen AfatR er brtigt.

Mindre sandsynligt forekommer det mig, at dR skal betegne Nominativ- formen *dohteR, som da maatte repræsentere Sætningen „him var hans Datter"').

Med dR er den Del af Indskriften, som er skreven langs efter Smalsiden, afsluttet. De følgende Runer er, som før sagt, skre\Tie mellem to Rammestreger langs Smalsidens Tværkant. Disse Runer er rm|)<r d. e. rmJsE. Om Rimen J" hen- viser jeg til Excurs A.

rmf)E , som danner uudtalelige Bogstavforbindelser, hører \'istnok ikke med til foregaaende Sætning og er sandsynlig, som Stephens har formodet, Begyn- delsesbogstaver af Ord, som ikke er skrevne helt ud. Disse Runer skal sandsynlig, som ogsaa Stephens mener, angive, hvem der har indridset Indskriften. De Ord, som kun er antydede ved sia Begyndelsesrune, lade sig vistnok ikke med fuld Sikkerhed udfylde, men hvis vi her, som jeg formoder, har en i hin Tids Rune- skrift jævnlig brngt Formel, synes vi dog med Sandsynlighed at kunne ndfylde Ordene, r betegner vistnok r(unoR), neppe r(unaR)^). H\-ilken af disse to Ord- former der har tilhørt Runeristerens Sprog, lader sig ikke med Sikkerhed sige, da

') I Indskrifter med den kortoro Rækkes Runor er ikko sjælden sat Nominativ istedenfor Apposition i Accus. F. Ex. Icufintn raisfi stavn at hifihi iian nafi suais Runvorsor 69: ... . raispu stain pansi aft frqfia franti xin jiaa Tirsted-Steneu (Runverser S. 62): jfr. Lilj. R.-U. 224 o. a. v.

^ Stephens udiylder r til r(unos).

BUSKERUDS AMT. 111 g g^.

ingen tilsvarende Ordform forekommer i Indskriften. Denne er en af de senere Indskrifter med den længere Rækkes Rimer, og medens Varnum-Indskriften har runoR, bruger Istaby-Indskriften Formen ruPAR. Dog antager jeg f or By-Indskriften helst r(unOR), da a foran r her i Skrift er bevaret i Nominativformer paa -aR.

I m formoder jeg med Stephens Begyndelsesrunen af en Ordform, som har betydet „mærkede". Men Ordformen kan ikke under denne Forudsætning med Sikkerhed udfyldes. MuUgt er i 3dje Person m(arkide) og m(arkode), neppe m(arkade)^); mindre sandsynlig er en Form i Iste Person. Ordet „mærkede" fore- kommer meget ofte i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer.

p udfylder jeg til {)(aR) „disse"; jfr. f)aR Eiuang. Med Ordstillingen r(unoR) m(arkide) |)(aR) jfr. i Vers pana rhtu stiv, Runverser 167, lit pina rita stain Runverser 77. I oldisl. Prosa: pd at pungi væri å horinn mikill; vidrtaha vara engt (Lund Ordfojn. S. 457); mun mptinum pat nigrgum pyJckja eigi undarligt 6\. s. helga Chria 53 S. 189; allir menn svåfu adrir Nomag. f). Kap. 1 i S; sti er ok sagan, at . . . Fms. VI, 855.

Hvis jeg med rette forstaar rmf) som „disse Runer mærkede", saa maa Indskriftens sidste Rune J', som jeg transscriberer ved e eller i, nødvendig antyde Runeristerens Na\Ti i Nominativ. Men (vil man maaske indvende) da flere Navne begyndte med samme Rune, kimde et Navn ikke (naar man ei vilde udsætte sig for Misforstaaelse) alene antydes ved den Rune, hvormed Navnet begynder. Det var dog muligt med tilstrækkeUg Tydehghed at betegne et Personnavn ved en eneste Rune. Baade hos Nordboer og hos Angelsakser kan nemhg en Rune betegne det Ord, som er Runens Navn eller som i Lyd er overensstemmende med Runens Navn. Saaledes kan i islandske Haandskrifter Y betegne madr. Hvis nu et Runenavm i Lyd stemmer overens med et Personnavn, saa maa Runen ved Anvendelse af for- kortet Skrivemaade kunne betegne dette Personnavn. Runen ^^ heder paa Angel- saks. Ih eller éoh. Jeg formoder, at dette Navn i Urnordisk har lydt ehan eller ihaR, skrevet J^haR, d. e. Barlind; jfr. Excurs A. At EhaR ogsaa brugtes som Mandsnavn, slutter jeg af Indskriften paa Aasum-Bracteaten (Stephens Nr 96), som jeg læser: ehe (eller ihe) akaR fah (eller fahi, d. e. fahido) „For Eh skrev jeg Ak" 2). Jeg tror derfor, at J* paa By-Stenen betegner Rimeristerens Navn ehaR. Forstaaelsen af J^ her maatte i gammel Tid lettes derved, at vistnok kun meget faa Ord fast skreves med J* som første Rune.

Efter den foreslaaede Udfyldning af rmf)E til r(unoRl m(arkide) f)(aR) EhaR begynder denne Sætning med Objectet, hvorefter Verbet følger, medens Subjectet kommer sidst. Denne Ordstilling findes ogsaa i den historiske Tids Sprog. I Vers : sqnsi karpi sunx kutfqjq kariljt Puunverser 135 (Ingelstad, Ostergotl., fra c. 850 — 900). I oldisl. Prosa: miMl tidindi kannfii at segja; mprg undr gerdi Eysteinn (Lund Ordf. S. 452). I norske prosaiske Runeiudskrifter med den kortere Rækkes Runer: stein pænnna gærde botolfr stein-

1) Stephens: m(arca{)0).

2) Denne Læsning al første Ord er oflFentliggjort i Noreens Altisl. u. anorw. Gramm. ^ S. 267 efter mundtlig Meddelelse af S. Bugge.

6. BT. 112 BUSKERUDS AMT.

meistaræ (Skjeberg Kirke, Smaalenene). peser (læs : pesarl) hurpir gerpe porpr a stafi (Ring i Ringsaker Kirke, Hedemarkens Amt). Navnlig er Ordstillingen ved r(unoR) m(arkide) p{an) EhaR ganske den samme som ved Lilj. R.-U. 895 (Sodermaul.) : kuml liiarpi patsi hitil slaliR, hvilke Ord er skrevne i en Række for sig.

De Runer paa By-Stenen, som angive, hvem der har indridset Runeme, er med Vilje skrevne i en Række for sig, thi Runeristeren har, som foran oplyst, for ikke at lade den forudgaaende Sætning udstrække sig til Tværhnjen, skrevet hin Sætnings sidste Ord forkortet. Der findes paa Mindestene mange Exempler paa, at Angivelsen af, hvem der har ridset Runeme, er skreven i en Linje for sig.

Ordene „disse Runer mærkede" er ikke skrevne fuldt ud, men blot angivne ved Begyndelsesrunerne, og Runeristerens Navn EhaR er til Slutning blot angivet ved Runen J". Hermed kan sammenlignes, at Dybeck fol. Nr. 155 ender med: suin rppt, der vel betegner suin rip pita; jfr. rip runan ubin Dyb. fol. 271, ihulfastr rip Dyb. fol. 174. Paa forskjellige Maader finde vi i andre Indskrifter Sætningen „disse Rimer skrev N. N." skreven saaledes, at den er vanskelig at læse. Paa Rotbrunna-Stenen i Upland (Bautil 646) har Rimeristeren airikr skrevet sit Navn med Is-Runer. I en Indskrift i Maeshowe paa Orknøeme (Steph. Run. Mon. II, 237) har Runeristeren skrevet sit Navn cerlikr (d. e. Erlingr) med Kvistnmer, Hgesaa i en anden Indskrift (Steph. n, 138) sammesteds Ordene pisar runar med Kvistruner. Paa Rok-Stenen er Angivelsen af Runeristerens Virksomhed skreven paa en saa iadviklet Maade, at disse Ord hidtil ikke er læste med Sikkerhed; jeg har formodet: hiari (h)iau uii uis runimqpR. Jfr. her foran S. 67.

Herefter gjengiver jeg By-Ind skriften, som jeg læser den i dens Helhed Runer, som ikke er tydehge, er i denne Gjengivelse imderprikkede. To aldeles usikre Runer er sat i skarpe Klammer. Binderimer er betegnede ved en forbin- dende Halvkreds over.

MIRlrl=YHRi^Y^5YHR«YMY5^l^tMt»|5'^|iYI + l^^|i|'^|5r|5||B|hMÅ

Afdelt i Ord: eirilaR hroRaR hroReR orte |>at aRina u[plt alai[b|u dR (d. e. dohtUR) Tm\)^ (å. e. runoR markide paR EhaR).

Jeg oversætter:

„Krigerhovdingen Hror Hrors Son gjorde deune Stenplade efter Aaleiv Datter (sin).

Disse Runer mærkede Eh".

Indskriften synes at være affattet i Prosa. Herfor taler for det forste den Omstæudighed, at intet af dens Udtryk (saavidt vi med vort ufuldstændige Kjend- skab til den Tids Sprog kan dømme) afviger fra det jævne prosaiske. For det andet kau herfor anføres følgende. Hvis det var Vers, maatte vi dele:

(Trykt 88 Uocembor 189a.)

BUSKERUDS AMT. 1]^3 6 BY

eirilaR Sronas

HroMR arte

pai adna upt

Alaibu dolitun. Men det strider mod senere Tiders Sprogbnig, at den korte Form upt bruges betonet (hvilket den her maatte være) i Slutningen af Verslinjen.

Som eiendommeligt for Skriften paa By-Stenen fremhæver jeg, at den mangler Fasthed og Ensartethed. En og samme Rune har ikke overalt, hvor den forekommer i Indskriften, væsenthg samme Form, men kan skifte i væsentlig for- skjeUige Former. Dette tyder paa, at den ældste Runerækkes Skrift paa den Tid, da By-Indskriften blev indridset, var i en „Nedgangens og Forfaldets Tid." Jeg forklarer dog ikke den nævnte Eiendommelighed af Runeristerens Ubehjælpsomhed men deraf , at han med Vilje har efterlignet indbyrdes forskjellige — ældre og yngre — Skriftformer, som han kjendte.

Som Rune 18 har e-Runen sin sædvanlige gamle Form, saa at Tværstregeme mellem de to Stave danner en Vinkel. Dette er ogsaa Tilfældet ved e som R. 23, der dog, som foran forklaret, er skrevet meget forskjellig fra R. 18. Men ved e som R. 1 gaar den ene Tværstreg fra venstre Stavs Top helt ned til høire Stav. Dette er en senere Form af e-Runen. Den findes ogsaa som første Rune i Veb- lungsnes-Indskriften og mærkehg nok i samme Ord som første Rune paa By-Stenen: eirilaR ^). Dette Ord er i begge Indskrifter forøvrigt skrevet med de samme Rune- former og fra venstre i en horizontal Række uden at være adskilt fra det føl- gende Ord. Man kunde her være fristet til at spørge, om den Mand, som har indridset By-Indskriften, skulde have seet Veblungsnes-Indskriften. Lignende senere Former af e-Runen med Forlængelse af den ene Tværstreg forekommer andensteds. Ved Runen for e i den yngre Torvik-Indskrift fortsættes den Tværsfreg, som gaar ud fra høire Stavs Top, helt til den berører venstre Stav langt ovenfor dennes Midte. I den Del af Rok-Indskriften, som er skreven med den længere Rækkes Runer, fortsættes ved e-Runen den Tværstreg, som skraaner ned fra høire Stavs Top, hge til den berører venstre Stavs Basis*). M paa Etelhem-Spænden læser jeg som m, ikke som e; se Excurs B,

Spiren til de her omtalte Former af e-Runen viser sig i Indskriften paa Kragehul-Spydskaftet, hvor enten den fra høire eller den fra vensfre gaaende Skraastreg paa e-Runen eller begge er forlænget Kdt nedenfor de to Skraastregers Skjæringspunkt. I den engelske Runeindskrift fra Coquet Island i Northumberland

') At man ikke, som jeg mundtUg har hørt foreslaa, kan læse ekirilaR (med Binderune for ek), fremgaar, bortseet fra andet, af Verbet orte paa By-Stenen. At Runen ikke betyder m, som Stephens antager og Burg S. 134 formoder, godtgyores ved mine Oplysninger om Runeformen og om det Ord, hvori den forekommer. En Navneform *mirilaR vilde heUer ikke med Rimelighed lade sig forklare.

2) En Rune af Form væsentlig som Rok-Stenens e findes paa Bracteaten Nr. 17 hos Stephens, men dens Betydning lader sig der ikke bestemme. Denne Bracteat har ogsaa en Rune- form, der væsentlig er den samme som den sædvanlige e-Rune. Norges Indskrifter med de ældre Koner. 1^

g 3Y_ 114 BUSKERUDS AMT.

(Stephens Run. Mon. I, 480) læser jeg ikke med Stephens siuilfur, men sielfur. Her er ved e-Runen den Skraastreg, som gaar fra venstre Stavs Top, fortsat et Stykke efter de to Skraastregers Skjæringspunkt, men ikke helt til høire Stav^).

Heller ikke t-Runen har paa By-Stenen overalt samme Form. "Ved Rime 22 gaa t-Runens Kviste ud fra den rette Stav lige ved dennes Top; derunod ved R. 26 fra Staven langt nedenfor Toppen. Ligesaa, som det sjmes, ved Rime 34. Ogsaa i andre Indskrifter med den længere Rækkes Runer, dog ikke i de ældste, gaa t-Runens Kviste ud fra den rette Stav langt nedenfor dennes Top. Saaledes paa Bracteat Nr. 55 Steph. (Maglemose, Sjælland), hvor jeg er tilbøiehg til at læse f)At. Fremdeles paa Bracteat Nr. 79 Steph. (Næsbjærg, Jylland) og Nr. 34 Steph. (fra Skaane). Jfr. Bracteat Nr. 53. I den ikke nordiske Freilaubersheim-Indskrift (Henning Nr. 6) gaa t-Runens Kviste ud fra den rette Stav kun hdet nedenfor dennes Top. Lignende kan man finde i nordiske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, f. Ex. paa Skee-Stenen fra Baahus-Len.

r-Runen er paa By-Stenen som Nr. 21 ganske anderledes formet end de 4 andre Gange, den i Indskriften forekommer.

Ved a-Runen paa By-Stenen gaar øverste Kvist oftest ud fra den rette Stavs Top (saaledes ved Rune 6), men undertiden fra Staven Udt nedenfor Toppen; saaledes ved R. 31. Denne sidste Form er yngre og forekommer ogsaa ellers.

Runen r har 6 Gange Formen Y med Kvistene opad, gjæme saa at de er meget lange. Men som R. 41 er Runen skreven X. med Kvistene nedad. At denne sidste Form her er valgt, har maaské sin Grund deri, at den øvre Rammestreg for Tværrækkeu af Rimerne her begynder. Runeformeu Y med Kvistene opad vilde her have staaet uheldig i Forhold til derme Rammestreg. Ogsaa Vamum-Stenen i Verm- land har begge Former at R-Rimen: 3 Gange A (deraf 1 Gang i en Bindenme for hr), 1 Gang Y- Om Forekomsten af den senere Form yk i andre Indskrifter med den længere Rækkes Runer kan henvises til mine Bemærkninger her foran S. 53 f. og til "Wimmer Runenschrift S. 129 f. Jfr. ogsaa Aarstad-Indskriften i det følgende.

I andre Henseender synes By-Stenens Skriftform hgeledes at vise Slægt- skab med Vamum-Stenens. Den første h-Rune er baade paa Vamum-Stenen og paa By-Stenen usædvanHg bred. Der er ogsaa særhg Lighed i den Maade, hvorpaa r-Runen i begge Indskrifter er skreven. Begge tidskrifter har flere Binderimer.

Ovenfor har jeg søgt at paavise en særhg Lighed mellem u i en Binderune paa By-Stenen og i Binderunen uf) i den yngre Myklebostad-Indskrift.

Over ho ved viser Skriftformen, at By-Indskriften er en af de yngre af de Indskrifter, som er skrevne med den længere Rækkes Runer.

Særlig Overensstemmelse med Bracteat-Iudskrifters Rimeform har jeg foran paavist ved den Form af t-Rimen paa By-Stenen, som har Kvistene langt nedenfor

1) En Forlængelse af den ene Tværstreg, der er saa ringe, at den kan være tilfældig og frembragt ved Naalens Gliden under Indridsningen, har jeg seet ved e-Runen paa den mindre Nordendorf-Spænde (Henning Nr. VIII). I Runeindskrifton paa et Sværdhjalte fra Gilton i Kent (Stoph. Run. Mon. III, 164) synes e-Runen at have den Form, at dor mellem do to rette Stave kun er én Forbindelsesstrog. Deuuo skraaner i en rot Linje fra høire Stavs Top ned mod venstre Stav ovenfor Midton.

BUSKKRUDS AMT. 115 g gY

den rette Stavs Top. h-Runen paa By-Stenen, navnlig den i Bindenmen hr, liar med Hensyn til Tværstregens Stilliag særlig Lighed med h paa Bracteateme 49 og 49 b Stephens.

Paa By-Stenen forekommer, som det synes, én Gang + n. Om denne Form se her foran S. 7.

Jeg hai- i det foregaaende paapeget flere Ligheder i Skriftform mellem By-Indskriften og Vamum-Indskriften, bl. a. at begge Indskrifter har Euneformen ^ ved Siden af f. Men By-Indskriften gjør bestemt Indtryk af at være yngre end Vamiun-Indskriften. Hia har eirilaR, denne erilan. Vamum-Indskriften har jeg (S. 40) henført til c. 550 — 600. Naar By-Indskriften er yngre end Varniim-Indskriften, er det naturUgt, at By-Indskriftens orte er en mindre oprindehg Sprogform end Tjurko-Bracteatens wurte, for ikke at tale om Tune-Stenens worahto. Som andre Mærker, der vise, at By-Indskriften hører til de senere Indskrifter med den længere Rækkes Runer, kan nævnes den foran paapegede Vaklen i Runemes Former og Formen af første e-Rime. Fremdeles/ Sprogformen hroReR med e og to Sprog- former, som grunde sig paa noget usikker Læsning: ubt eUer upt, dR d. e. *dohtUR^).

Mulig er By-Indskriften lidt (dog vist ikke meget) ældre end Fonnaas- Indskriften. Hin har Accusativformen aRina, denne spidul (ikke *spidula). Fonnaas- Indskriften har jeg sat til c. 650 — 675.

By-Indskriften har som Nominativendelse af Hankjønsstammer paa -a -an, medens a mangler foran -r i de blekingske Indskrifter fra Istaby, Stentofta, Bjorke- torp. Disse blekingske Indskrifter har Runen år (*ARa) som den regelrette Beteg- nelse for a, medens By-Indskriften har som saadan bibeholdt f: ^). By-Indskriften er derfor vistnok ældre end de blekingske Indskrifter.

Efter alt tror jeg at By-Indskriften tilhører 7de Aarhundred, snarest dettes Midte.

Prof. Rygh fremhæver, at By-Stenens hele Fonn og Tilhugning, Runemes ringe Størrelse i Forhold til Stenens og deres Anbringelse lige ved Smalsidens Kanter afviger fra, hvad der ellers kjendes. Han vover ikke at afgjøre, i hvilken Stilling eller paa hvilken Maade, enten i fri Luft eller i en Gravhaug, Stenen fra først af har været anbragt.

Naar Stenen i Indskriften betegnes som aRina med det Ord, som i historisk Oldnorsk betyder „Ame, Amesten", synes deraf efter mit Skjon at maatte sluttes, at Stenen fra først af har været anbragt i liggende, ikke i staaende Stilling. Ogsaa dens Form synes mig at passe godt hertil. Naar Stenen har ligget, synes det naturligst, at den har ligget saa, at Indskriften dannede en horizontal Række, og saaledes, at Runeme ikke var vendte op og ned. Er dette saa, da maa Stenens

Til den foran givne Tolkning kan føies. S. 104: Om oldn. pat jfr. Tamm Paul-Br. Beitr. VI, 400 ff. og Johansson i Bezzenb. Beitr. XVI, 161. — S. Ul: En usynkoperet Form *marklde harmonerer neppe med det synkoperede upt. Dog har.endnu TJpsala-Øksens Indskrift ^ for a.

15»

6, l;T 116 BUSKERUDS AMT.

glathugne Bredside, som er fremstillet paa Tegningen S. 92, have vendt ned og den modsatte Bredside have ligget op.

I do foran aftrykte ældre OptegneLser om By-Stenen siges denne at have ligget paa en Høi (en Gravhaug) eller i en Høi eller at være „udtagen af en Høi".

Hvis By-Stenen fra først af har været anbragt i hggende Stilling i en (ir-dvh&ng, synes den Formodning mig at ligge nærmest, at den har været Over- ligger over et stort, omhyggelig bygget Gravkammer. Saadanne store Gravkamre var i den ældre Jæmalder sædvanlige i Norge, dog saaledes, at Mængden af dem, der er fra Mellemjæmalderen (hvilken Tid Stenen efter Indskriften maa tilhøre), efter Undset er funden ved Kysten vesten for Lindesnes og nordover').

Men Prof. Rygh anfører ligeoverfor denne min Formodning, at der ved Gravkamrene fra den ældre Jæmalder i Norge hidtil ikke er fundet nogen Over- ligger af tilhuggen Sten. Det Ord aRina, der i Indskriften betegner By-Stenen, svarer formelt til oht. arin „Alter". Man fristes herved til at spørge, om der paa Runestenen fra By har været ofret Dødsofre, før Haugen, hvori Stenen laa, blev kastet igjen.

Jeg har i det foregaaende søgt at vise, at Stenen har ligget i Gravhaugen saaledes, at den glattilhugne Bredside vendte ned. Derimod er den Bredside, som efter dette maa have ligget op, vistnok jævn men ikke glat tilhuggen, og deus Over- flade skaller stærkt af. Jeg vover at nævne den usikre Formodning, at man har brændt Dødsofre paa den Bredside, som vendte op, hvoraf da Afskalhngen skulde være bevirket, og at den modsatte Bredside blev omhyggelig tilhugget, fordi den skulde danne Tåget i den Dødes Bolig. Jeg tænker mig, at de ubeskrevne Smalsider, som har uregelmæssig Form, laa fast mod Gravkammerets Stenmur.

Snart efterat By-Stenen var kommen til Christiania, udtalte jeg den For- modning, at dens Indskrift var indridset paa en Tid, da den ældste Rækkes Runer ikke hunger var den almindeUge Skrift, og at Indskriften var en Efterligning uden sammenhængende Indhold af ældre Indskrifter^). Men jeg er nu overbevist om, at Indskriften selv modbeviser denne Opfatning, og jeg har i det foregaaende ved min Tolkning søgt at godtgjøre, at den virkehg tilhører Tiden før Vikingeperioden.

«) Se Rygh Aarhøger f. nord. OldkynflighecT 1869 S. 162 ff.; Undset i Aarbøger 1880 S. 160ff.

^) So miiio B(unærkningor i NicoUiysons Fornlovn. S. 763 og i Tidskr. f. Philol. VII, 342. Jeg blov lodot til donno Formodning bl. a. doraf, at jog troede, der paa Stenen stod oute, som jeg antog lor en uieningslos Efterligning al' en addro Indskrifts (wlorte.

BUSKERUDS AMT. 117 5_ g^.

Excurser.

A. ^*xx:m.&xx ^ ellex* 1».

Den ældste Runerækkes 13de Rune, hvis sædvanlige Former her i Over- skriften er angivne, er den Rune, om hvis Brug i Nordboernes og andre germanske Folks ældste Skrift man hidtil har havt ufuldstændigst Kundskab. Om denne Rimes Betydning har der været fremsat flere indbyrdes uoverensstemmende Opfat- ninger end om Betydningen af nogen anden Rune.

Runens Brug og Betydning i den angelsaksiske Skrift lader sig tilnær- melsesvis med Sikkerhed bestemme.

I Optegnelser, som sammenstille de angelsaksiske Runer enten i deres op- rindehge Rækkefølge (Futhorcs) eller i det latinske ABCs Orden (Alphabeter), finde vi angivet, til hvilke latinske Bogstaver J" '\, i Betj^diiing svarer.

For det forste er Runens Betydning angivet som eo i følgende angel- saksiske Optegnelser, der findes eUer fandtes i den Cottonske Haandskriftsamling : 1) Futhorc i den nu tabte Optegnelse, som fandtes i Cott. Mscr. Otho B. 10 og som indeholdt et angelsaksisk Digt om Runeme'). Her var tilhge Runens Navn angivet som eoh. 2) Futhorc i Cott. Mscr. 8vo Domitiau Å 9, fra Ilte Aarh.'). 3) Alphabet i Cott. Mscr. Otho B 10'). 4) Alphabet i Cott. Mscr. 8vo Dom. A 9*). Hertil kommer en Optegnelse af en Futhorc, muhg fra 12te Aarh., i et Hskr. i det kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, hvilken er meget nær beslægtet med den, der her er opført som Nr. 2^).

Digtet om Runeme synes at være afskrevet af en vestsaksisk Skriver, og vi tør antage, at eo har været Rimens Vokalværdi særlig i Vestsaksisk. Men det findes andensteds angivet, at Runen brugtes som Consonanttegn. En Optegnelse i et Haandskrift i St. Johns College, Oxford, C, 27 af de angelsaksiske Runer i Alphabetorden*) har for h to Tegn, først den sædvanlige angelsaksiske h-Rune, derpaa s- At dette er den her omhandlede Rune, ser man deraf, at Optegnelsen i Cott. Mscr. Otho B 10 for eoh har de to Former 4" Z-

En Optegnelse fra 890—910 af den ags. Rimerække i et Wiener Hskr. (Cod. Salisb. Nr. 71)^ har ved J^ som Runens Betydning i & h og som dens Navn ih. Optegnelsen har ikke vestsaksiske Sprogformer; ih er det northumbriske Navn,

>) Hickea Thesaur. I, 135. Jfr. bl. a. Wimmer, Bunenschr. S. 85, 1. Kemble Archæologia

XXVni, S. 339 ff.. Nr. 9. Pl. XVI, fig. 11. Stephens Nr. 5 (Run. Mon. I, 100; H. 829).

W. Grimm Deutsche Runen Tab. Ul Nr. 1., S. 217 ff. 2) Hickes I, 136; Steph. Nr. 9 (I. 102); Grimm D. B. Tab. III Nr. 2. Rettere hos Steph.

Nr. 62 bis (H, 830). 8) Hickes HI, Tab. 2, Nr. 2; Steph. Nr. 16 (I, 104). *) Hickes HI, Tab. 2 Nr. 3; Stephens Nr. 23 ff, 107). 5) Stephens Nr, 61 (H, 829).

8) Hickes Thes. HI, Tab. 2 Nr. 10: Stephens Nr. 35 ff, 109). J) W. Grimm Wiener Jahrb. Bd. 43 S. 1; Wimmer S. 85, 2; Kemble Nr. 5, Pl. XV, fig. 7;

Stephens Nr. 8 (I, 102).

6. BY. 118 BUSKERUDS AMT.

som svarer til vestsaks. eoh. Efter Ordlyden kan „i & /i" angive. at Runen dels brages for at betegne Vokalen i, dels for at betegne Consonanten h. Jeg antager, at dette er Meningen. Men da „n & g" er angivet som Betydning af Eunen ing, kunde det efter Ordlyden ogsaa angive, at J" betegner Stavelsen ih.

I et Hskr. i St. Gallen fra 10de eller Slutningen af 9de Aarh., Nr. 270 4to, Blad 52 findes de.' angelsaksiske Runer med Tilføielse af tilsvarende 'latinske Bog- staver og af Navne, afskrevne af en Tysker >). Her er Navnet paa J" rigtig an- givet som ih, men naar Betydningen er angivet som k, da maa dette være feil- agtigt; thi k indeholdes ikke i Runenavnet.

Et Haandskrift af Isidor (maaské fra 8de Aarh.) i Brussel (Nr. 155) inde- holder^) den angelsaksiske Futhorc med tilsvarende latinske Bogstaver og med Navne. Disse Navne er her ikke optegnede i ægte engelske Former, men for- andrede ved Indflydelse af en tysk Sprogart. Her er Betydningen af J" angivet som ih og Runens Navn som hic^). Denne Navneform er forvansket*).

Det er paa Forhaand klart, at hvor Runens Navn var ih (ikke eoh), der kunde dens Vokalbetydning ikke være eo, men maatte være en i-Lyd.

Jeg gaar nu over til de angelsaksiske Runemindesmærker^), i hvilke Rimen er bragt i virkelige Ord, for at se, hvor\'idt dens Brug i disse stemmer overens med Haandskrifternes Angivelser om Runens Betydning.

Korset fra Ruthwell (der hørte til Northumberland), Dumfriesshire, kanské fra 8de Aarh., har^) for „almægtig" almej^ttig, der med Dietrich, Zupitza, Bråte og "Wimmer maa læses almehttig, d. e. ahnechtig''). Ordet heder i Vestsaksisk ælmihtig. Denne Brug af Runen 4" er ikke paa\åst paa noget andet Mindesmærke. Med Runen hægl er derimod skrevet roetberhtæ Falstone, eadbierht eller eadberht Bingley, ef^elberht ThornhiU a, worhftje, elchfrith paa en Fibula fra Northimiber- land Stephens I 386^). Naar jeg hermed sammenholder den Angivelse i God. SaHsb. Nr. 71, at ^^ betyder „i & /i", saa finder jeg det sandsynhgt, at Runen paa Ruth-

>) W. Grimm Deutsche R., T. 2 Nr. 1. Hattemer „Denkmalile" I, 417. Kemble Nr. 2 (Pl. XV

fig. 4). Stephens Nr. 10 (I, 103). 3) W. Grimm D. R. T. U Nr. 5 ; Mone Quellen u. Forschungen (1830) S. 552, Facs. Nr. 1 ;

Kemble Nr. 1 (Pl. XV flg. 3); Stephens Nr. 4 (I, 100). 8) Andre har læst hio. Herfor har et Pariser-Hskr. al' IsiJor (Grimm D. R. T. II. Kemble

Nr. 7, Pl. XVI. fig. 9) inc. <) En Futhorc i Gott. Mscr. Galba Å 2 (Hickes III Tab. 6 Nr. 6; Grimm D. R. T. IH, Nr. 3;

Stephens Nr. 13, I S. 103) har den forvanskede Navneform ett, der maa være opstaaet

af eoh. ") Af disse iiævner Bråte (Mftnadsblad 1886 S. 2) og Wimmer (Runonschrift S. 134) kun Ind-

skrifterne (ra Ruthwell og ThornhiU. "l Stephens Run. Mon. I. 41(> med Tegning. ') Mod denne Læsning kan ikke tt tale. da der paa Hartlopool-Stenen er skrevet hilddigy{>

med dd og paa Ruthwell-Korset selv gistoddun, samt i Bewonstlo-lndskritten kristtus.

Henning (Die deutschen Runeiidenkmiiler S. 68) læser almehttig eller almeittigog mener,

at tt er assimileret af M. Men i Northunibrisk blev jo ht netop ikke a.s.iimileret. F. Ex.

i det ældste Hskr. af Bedas Kirkehistorie, der er skrevet c. 7 17. skrives aedilberct. *) Paa Skrinet af Hvalbon fegta]) : i Bridekirk-Indskriften iwrokte og brokte.

BUSKERUDS AMT. 119 6. BY.

well-Korset i almej^ttig betegner zcfe-Lyden, den palatale Spirant, der ogsaa hørtes i Eunenavnet ih. Derimod har man hidtil ikke fundet J" som Betegnelse for den gutturale Spirant ch, medens den gutturale eller palatale Spirant ch i angelsaksisk Rimeskrift oftere findes betegnet ved Runen hcegl, saaledes som jeg ovenfor har

Angelsaksiske Runemindesmærker vise, at Haandskriftemes Angivelse om, at 4^ brugtes som Vokaltegn, er rigtig.

Som Tegn for en i-Lyd bruges Runen sikkert paa enGravsten fra Dover, Kent (Stephens LE, 865 f., jfr. I, 465), i Fa^Tiet t gj^slheard. Jeg foreslaar at transscribere J^ ved i, til Forskjel fra i d. e. Runen is.

Fremdeles findes Runen, aabenbart ikke som Tegn for h, men som Vokal- tegn paa det engelske i Braunschweig bevarede Rehqvieskrin (Stephens I, 381) to Gauge. Dettes Indskrift har hidtil ikke været rigtig tydet. Jeg læser: hælj^gæliea

uritnef)iisighj"raeliinmu ^c Tegnet til Slutning er ingen Rune, men et Afslutningstegn. Sproget er north- lunbrisk. Jeg deler Ordene saaledes: hælvTg aelie auritne J)ii sig hjTæ liinmu. Dette betyder ordret oversåt: „sancta Ehae hoc (titulo) iuscripta aspice eius mem- bra". D. e. „Den Indskrift, som du her ser, angiver, at de Klosteret Ely til- hørende hellige Lemmer (d. e. Reliqvier) gjænunes i dette Skrin".

Klosteret Ely, NNØ. for Cambridge, blev anlagt i 673 af Aethelthryth, der var gift med den northumbriske Konge Ecgfrith. Indskriften er altsaa ikke ældre end 673.

hælj"g d. e. hælig Acc. pl. n. „heUige" at forbinde med liinmu. Adjectivet skrives ogsaa ellers i North, hælig. — æiie Genetiv. Den 0, paa h\ålken Klosteret blev anlagt, kaldtes Eige (Sweet Old. Engl. Texts S. 144), ogsaa Elig (deraf Elig- burh, Eliburh), æt Elige. Navnet, der har langt e, er dannet af æl éi Aal ved Ad- jectivendelsen -ig (ikke sammensat med lg 0). — Formen af det Rum, paa hvilket Runeme er aubragte. har bevirket, at Kunstneren har skilt Præfixet a fra Ordets andet Led uritne. — auritne = awriine; jfr. fauauisa paa Bracteat Nr. 57 Stephens. — p\\ jh: thi Sweet Oldest Engl. Texts S. 162, = vestsaks. /ry. — sig Imperativ „se!", i Durham-Ritualet dh, sigh". Kanské er h at tåge med (sigh), saa at h læses dobbelt, uagtet Indskriften har ii. — hj^ræ d. e. hirae „hendes", ellers i Ags. hire, jfr. hinæ, darstæ og lign. paa RuthweU-Korset. hirae viser tilbage til og optager ælie. Jfr. Grimm Deutsche Gramm. IV, ;')51, 4. — liinmu, udtalt limu med nasalt i, = limii, leomu. Lemmer. Jfr. for Ordets Brug : åæs biscopes leonta on dysse byrigenne syndon belijned i Oversættelsen af Bedas Kirkehistorie. For Skrivemaaden liinmu med nm jfr. i svenske Runeindskrifter hmmirikr, slcanmals Runverser S. 126.

»r *r

,.»»-; *:»^

6. BT.

118

BUSKERUDS AMT.

som svarer til vestsaks. eoh. Efter Ordlyden kn J & 7t" angive, at Eunen dels brages for at betegne Vokalen i, dels for at bet^e Consonanten h. Jeg antager, at dette er Meningen. Men da „n & ^r" er angret som Betydning af Runen ing, kimde det efter Ordlyden ogsaa angive, at J" be?gner Stavelsen ih.

I et Hskr. i St. Gallen fra 10de eller Slmingen af 9de Aarh., Nr. 270 4to, Blad 52 findes de 'angelsaksiske Rxmer med Tilfielse af tilsvarende «latinske Bog- staver og af Navne, afskrevne af en Tysker'). Her er Navnet paa J" rigtig an- givet som ih, men naar Betydningen er angive som k, da maa dette være feil- agtigt; thi 1c iudeholdes ikke i Runenavnet.

Et Haandskrift af Isidor (maaské fra 8o Aarh.) i Briissel (Nr. 155) inde- holder^) den angelsaksiske Futhorc med tilsvænde latinske Bogstaver og med Navne. Disse Navne er ber ikke optegnede iaegte engelske Former, men for- andrede ved ludflydelse af en tysk Sprogart. 3er er Betydningen af sT angivet som ih og Runens Navn som hic^). Denne Na\ieform er forvansket*).

Det er paa Forhaand klart, at hvor Imens Navn var ih (ikke eoh), der kunde dens Vokalbetydning ikke være eo, men laatte være en i-Lyd.

Jeg gaar nu over til de angelsaksiske Ruemindesmærker^), i hvilke Rimen er brugt i råkehge Ord, for at se, hvorvidt ens Brug i disse stemmer overens med Haandskrifternes Angivelser om Runens Bcydning.

Korset fra Ruthwell (der hørte til Nortumberland), Dumfriesshire, kanské fra 8de Aarh., har") for „almægtig" almej^ttig der med Dietrich, Zupitza, Bråte og Wimmer maa læses almehttig, d. e. almeciig'^). Ordet heder i Vestsaksisk ælmihtig. Denne Brug af Runen J^ er ikke paaist paa noget andet Mindesmærke. Med Runen hægl er derimod skrevet roetberhtaeFalstone, eadbierht eller éadberht Bingley, e{)elberht Thonihill a, worh[t]e, elchfrh paa en Fibula fra Northumber- land Stephens I 386 ^). Naar jeg hermed sammenolder den Angivelse i God. SaHsb. Nr. 71, at J" betyder „i & /i", saa finder jeg de sandsynUgt, at Runen paa Ruth-

W. Grimm Deutsche R., T. 2 Nr. 1. Hattemer «'enkmahle" I, 417. Kemble Nr. 2 (Pl. XV

fig. 4). Stephens Nr. 10 (I, 103).

W. Griinm D. R. T. H Nr. 5; Mone QueUen u.Forschungen (1830) S. 552, Facs. Nr. 1;

Kemble Nr, 1 (Pl. XV fig. 3); Stephens Nr. 4 (1,100).

Andre har læst Mo. Herfor har et Pariser-Hsk af Isidor (Grimm D. R. T. U, Kemble

Nr. 7. Pl. XVI. flg. 9) inc.

Eu Futhorc i Gott. Mscr. Galba A 2 (Hickes in.'ab. 6 Nr. 6; Grimm D. R. T. m, Nr. 3;

Stephens Nr. 13, I S. 103) har den forvanskede Tavneform eth, der maa være opstaaet

af eoh.

Af disse nævner Bråte (Månadsblad 1886 S. 2) ogWimmer (Runenschrift S. 134) kun Ind-

skrifterne fra Ruthwell og ThomhiU.

Stephens Run. Mon. I, 416 med Tegning,

Mod denne Læsning kan ikke tt tale, da der pa Hartlepool-Stenen er skrevet hifddig

med dd og jiaa Ruthwell-Korset selv gistoddo, samt i Bewcastle-Lidskriften,

Henning (Die doutschen Runendenkmåler S. 68) æser almehttig eUer ålr

at tt er assimileret af ht. Men i Northumbrisk lev jo ht netop ikke asj

i det ældste Hskr. af Bedas Kirkehistorie, der eiskrevet c. 737, skrivej

Paa Skrinet af Hvalbon fegta^) ; i Bridekirk-IndsKften iwrokte og brj

^•«^ -xrnk-l

BUSKERUDS AMT.

119

■^«k

[i:^^ ^<k

well-Korset i almej^ttig beteaer ich-ljjåen, den palatale Spirant, der ogsaa hørtes i Runenavnet ih. Derimod ar man hidtil ikke fundet ^^ som Betegnelse for den gutturale Spirant ch, medeuslen gutturale eller palatale Spirant cli i angelsaksisk Runeskrift oftere findes betonet ved Runen hcegl, saaledes som jeg ovenfor har paavist.

1 *

il»

Angelsaksiske Runemidesmærker vise, at Haandskriftemes Angivelse om, at 4^ brugtes som Vokal tegn, jr rigtig.

Som Tegn for en i-L;i bruges Runen sikkert paa enGrravsten fra Dover, Kent (Stephens II, 865 f., t. I, 465), i Navnet fgj^slheard. Jeg foreslaar at transscribere J" ved i, til Forijel fra i d. e. Runen is.

Fremdeles findes Runa, aabenbart ikke som Tegn for h, men som Vokal- tegn paa det engelske i Braiischweig bevarede Reliqvieskrin (Stephens 1,381) to Gange. Dettes Indskrift hr hidtil ikke været rigtig tydet. Jeg læser: hilj^gæliea

utne|)iisigh^ræliinmu ^c Tegnet til Slutning er ingen iune, men et Afslutuingstegn. Sproget er north- umbrisk. Jeg deler Ordene saaledes: hæl4^g ælie auritne f)ii sig h«rræ liinmu. Dette betyder ordret oversåt: .sancta EUae hoc (titulo) inscripta aspice eiiis mem- bra". D. e. „Den Indskrift, om du her ser, angiver, at de Klosteret Ely til- hørende hellige Lemmer (d. eJleliqvier) gjæmmes i dette Skrin".

Klosteret Ely, NNØ. ft Cambridge, blev anlagt i 673 af Aethelthryth, der var gift med den northumbiish Konge Ecgfrith. Indskriften er altsaa ikke ældre end 673.

hæl.rg d. e. hælig Acc. il. n. «hellige" at forbinde med liinmu. Adjectivet skrives ogsaa ellers i North. Ji^ig. — ælie Geuetiv. Den 0, paa hvilken Klosteret blev anlagt, kaldtes Eige (Swei Old. Engl. Texts S. 144), ogsaa Æg (deraf EHg- burh, Eliburh), cet Elige. Navnt, der har langt e, er dannet af cel éi Aal ved Ad- jectivendelsen -ig (ikke sammeiat med tg 0). — Formen af det Rum, paa hvilket Rimeme er anbragte, har beviiet, at Kunstneren har skilt Præfixet a fra Ordets andet Led uritne. — auritne^ oimiMa^jfr^fauauisa paa Bracteat Nr. 57 Stephens. — p\\ jfr. thi S» " Oldest Engl. Texts S. 162, Imperativ „se!", i Durham-K i et sik, sighl Kanské er h at h læses dobbelt, uagtet Ind jiften hsir ii. — h^ i Ags. hire, jfr. hfnæ, darstæ g lign. paa Rn til og optager ælie. Jfr. Grivu De. limu med nasalt i, = limu, I ; on dysse byrigenne syndon / | Skrivemaaden liinmu Runverser S. 126.

6. BY. 120 BUSKERUDS AMT.

Ikke fuldt sikker er den her behandlede Rime paa Hjaltet af et Sværd fra Gi It on, Kent (Stephens III, 164). Jeg formoder, at Indskriftens Begyndelse skal læses J^ce ic sigi . . . „jeg øger Seier", ^ce d. e. ice. Jfr. for første Stavelses Vokal åfligan i de kentiske Glosser; Iste Ps. sing. Indic. Praes. kan i gamle Docu- menter fra Kent have Endelsen -e. Af Runen J^ sees i Gilton-Indskriften nu ikke Kvisten oventil. I Angelsaksisk skifter ican „øge" dialektisk med ycan, iécan. Det er Sværdet, som indføres talende.

Runen forekommer ogsaa sikkert som Vokal tegn, ikke som Tegn for h, paa et Stykke af en Broncegjenstand, som er funden i T hems en ved "Westminster- Broen (Stephens lU, 204). Deimes Runeindskrift, som synes at være ufuldstændig i Beg5mdelsen, lyder (naar man transscriberer Rune 3 og 14 ved e): ... sber- ædhtj^buaierhadæbs

Den Gjenstand, i hvilken Runerne er indslaaede med et Stempel, er lang og smal og ender i et omamentalt Dyrehoved, som vel nærmest kan kaldes et Dragehoved. Den bærer Spor af Forgyldniug og har ved Nagler været fæstet til en anden Gjenstand. Stephens forklarer Indskriften saaledes: [hir ionas eorla] sberædh tyo bua i erha dæbs „Here Jonah of the men asks to bide in the waves of the deep". Denne For- klaring kan ikke i aUe Dele være rigtig. Men jeg formoder, at Stephens rigtig har seet, at Indskriften hentyder til Jonas i Hvalfiskens Bug, og at han rigtig har oversåt de fem sidste Ord.

Jeg tyder Indskriften snarest saaledes: fjisc iotiajs berædh ti bua i erha dæbs „Fisken bærer Jonas at bo i Dybets Vand".

Dog kan Indskriften have været længere. Den synes at være affattet i en engelsk (northumbrisk?) Dialekt, der har lidt mere tilfælles med Frisisk end de hidtil kjendte engelske Dialekter. Da Ladskriften er skreven uden Ordadskillelse, kan første s høre til et andet Ord end berædh, uagtet s har været adskilt fra den foregaaende ved Nagler.

berædh = vestsaks. bereå. ti i samme Betydning som to kan jeg ikke ellers paavise i Engelsk, men jfr. osaks. og ofris. ti, te, York-shire Dial. te. bua Infin. paa -a, som i Northumbr. og i Fris. — i for in, som dialektisk i Middelengelsk. erha Dativ som felda, north, huda, déoda, tvonga, binna. Poet. i vestsaks. Form earh „Hav", ea/re geblonden Gaade 4 ^^, earhgeblond Elene 239, o. s. v., se Grein, erh som i North. = vestsaks. earh. dæbs, udtalt *dæps = vestsaks. déopesl Jfr. middeleng. é, fris. ié = vestsaks. éo. Synkope af Vokalen foran s som undertiden i Ofris. Men Skrivemaadeu med æ er paafaldende ligesom -s for -es.

At Indskriften er versificeret, som ogsaa Stephens har formodet, sjTies Ordet erha at vise. Med i erha dæbs kan sammenlignes in profundum in rorde niaris Ion. n, 4. Ionas har sandsynligvis dannet AUiteratiou med erha. Med Vers- linjen ti bua i erha dæbs kan i metrisk Henseende jævnføres f. Ex. Beow. 2884:

(Trykt 23 Januar 1898.)

BUSKERUDS AMT. 121 g BY

på hine sib pråg bictvom (Slevers Paul-Braune Beitr. X, 238 f.). Jeg skal lade det uafgjort, om den Gjenstand, paa hvilken Runeme findes, skal forestille den Fisk. i hvis Bug Jonas var. Indskriften kan efter sit Indhold kanské nærmest sammen- stilles med den versificerede Indskrift paa Clermout-Skrinet, som begjnider med hronæs ban (Stephens I, 474).

Endelig findes Runen J^ paa Thornhill-Stenen b, Yorkshire (Stephens DI, 211). Stephens læser dennes Indskrift: eadred sete æfte eateyonne og over- sætter ,,Eadred set up this after the ladj- Eateya." Haigh læser tredje Linje: eate inne „Eata a Hermit". Jeg forstaar ikke sidste Ord, og det synes mig at burde paany undersøges, om alle Runer i sidste Linje er rigtig læste. Men 4* synes ogsaa her at være i. eateinne er midig Dativ af et Kvindena-^Ti, der er dannet som gyden Dat. gydenne. Er eat-einne sammensat? Hører eat- sammen med Navnet Éaial og er emne beslægtet med eh „Hest"?

Runen J^ i betegner altsaa i Angelsaksisk i-Lyden 1) i Rimenavnet ih der dialektisk skifter med eoh. 2) I gisl som Forled af et Navn. Ordet ghel „obses" skrives senere ogsaa gysel 3) I hælig „heUig", som ogsaa skrives haleg (Cædmons Hymne). 4) I hiræ „hendes", som dialektisk skifter med Mere, hyre. 5) I ice „øger" af ican, som dialektisk skifter med iécan, yean. 6) I ti, som svarer til osaks. fris. ti ved Siden af te. 7)1 eateinne. h\'is Endelse -inne sj-nes at svare tU vestsaks. -enne.

Heraf synes at fremgaa, 1) at J" i kan betegne baade en kort og en lan»' Vokal. 2) J' I brages regelret kun som Betegnelse for det i, som dialektisk skifter med ie, eo. y, e og som derfor tør antages at have havt en mindre ren i-Lyd^). Vi har seet, at Rimen J" i angelsaksisk Runeskrift dels betegner en Consonant, nemlig den palatale Spirant ch; dels en Vokal, nemlig et ikke rent i eller i Vest- saksisk eo. At samme Rune kan udtrykke disse indbyrdes forskjellige Lyd, er at forklare af Runens Na^^l ih (eoh). Rimen kunde dels betegne den Vokal, hvormed Runenavnet begyndte; dels den Consonant, hvormed Runenavnet sluttede. Paa lignende Maade har ^ yr i den særhg nordiske Skrift dels betegnet en Consonant (li), hvormed Rimenavnet sluttede ; dels en Vokal (y), hvormed Rimena-vTiet begjmdte. Runen J" linder jeg i Angelsaksisk ingensteds som Tegn for e. og dens Navn finder jeg ingensteds skrevet eh.

Det angelsaksiske Runena\Ti forklares i Runedigtet saaledes: eoh byp utan unsmepe treow heard hrusan fcest hyrde fyres

wyrtrumun underwrepyd wynan on eple.

*) Jfr. Sievers Angelsachs. Gramm. ' § 22. Norges Indskrifter med de ældre Runer.

g gY 122 BUSKERUDS AMT.

D. e. eoh er et ndvendig ikke glat Træ, haardt, fast til Jorden, Ildens Vogter (d. e. det holder Ilden længe fast, nærer længe Ilden), nedenimder støttet af Rødder . . .i).

Man an tager sædvanlig, at eoh, ih betyder .,Taxus, Barlind", hvilket Træ i Angelsaks. eUers heder éow, iw. Foi-men med /* har Elluge (Paul-Braune Beitr. X7f 379 f) støttet ved følgende oldnedertyske Ordform: (axi ■ ichas Altdeutsche Gloss. n " 716 * (efter Zeitschr. f. d. Alt. 28, 260 maaské iehas). 1 Etym. Wtb. * (under Eibe) opfører Kluge „schweiz. tche, tge, ahd. tha, altniederdeutsch. wh". Herefter synes ags. éoh, ih at have lang Vokal-). Samme Træ heder ellers i Angelsaksisk éow eller iw (= eng. yeiv, oht. iwa, mht. nve, nhLEihe, oldnorsk i/r)^). Naar Ord- formerne éoiv iw ikke findes ved Runenavnet, saa maa Grunden hertil være den, at Angelsakserne ikke selv har opfundet at give Runen ^^ som Navn det Ord, som i deres eget Sprog betydede „Taxus", men at de fra en germansk Stamme paa Fastlandet har optaget Rimenavnet og har faaet dette i Formen th, men ikke i Formen m, dog med Forklaringen „Taxus".

Af min Udvikhug i det foregaaende viser det sig, at ih var en ældre Form for det engelske RtmenaAOi end éoh. Runen betegnede derfor hos Euglændeme i den ældste Tid en i-Lyd. Runens Brug for at betegne eo er senere og. som det synes, kun vestsaksisk. Med Betydningen eo er Rimen J" X hidtil kun funden i engelske Haandskrifter, men ikke paa engelske Mindesmærker.

Den angelsaksiske Runerække har Rimen J" eller \,, hvis ags. Na\ai er éoh ih efter Runen for j og foran Runen for p. Den svenske Vadstena-Bracteat har i sin Runerække, som er skreven fra høire, paa samme Plads J", altsaa — naar der skrives fra venstre — \. Denne Rune forekom altsaa ogsaa i den ældste nordiske Runerække*). Dette gjøres ogsaa sandsynhgt derved, at Rimen mange Gange er skreven paa Rok-Stenen, hvor den dog ikke er egenthgt Lyd tegn.

W i mm er (Runenschr. 134) og Bråte (Månadsblad 1886 S. 1—9) mener, at Rimen \ eller 4" overhoved ikke forekommer som Lydtegn i nordiske Ind- skrifter. Men det lader sig ved det nu foreliggende rigere Material godtgjøre, at deime Mening ikke er rigtig.

») Don sklste Linjo har hidtil ikke været sikkert forklaret. De fleste læse: «7/)i on eple „en Fryd i Hjemlandet".

*) Det ags. Navn paa s^ ih éoh er aldeles forskjelligt fra Navnet jiaa M eh med kort e (der betyder „Hest"), skjønt dette sidste har Sideformen eoh (Alphabet Nr. 17 hos Stephens). Henning (Die deutschen Runendenkm. S. 67) mener, at 4" i Ags. egentlig hed eow, og at Navneformen eoh er overført fr» M. Denne Mening gjendrives ved t/j som Navn paa J'.

3) Haigh og Bråte iMånadsblad 1886) mouor, at Runenavnet éoh, ih ikke betyder «Taxus": men dette støttes ved de af Kluge paaviste tyske Former af Trænavnet. Bråte bemærker vistnok med nogen Grund, at Udtrykket idan un.ftntde treme ikke synes at passe om Taxus. Dog maa mærkes. at medens Barken paa Taxus, naar Træet er ungt. er glat, saa har det ældre Træ skjællet Bark. Bråte gjætter paa. hvilket andet Trje Navnet betegner: men dette synes frugtesløst. saalænge han ikke sproglig kan paavise et saadant Træuavn.

*) Brato hår i Månadsblad 1886 S. 7 formodet, at Vadstena-Bracteaten er fremmed eller at der ved dens Forfærdigelse har gjort sig gja-ldende fremmed Indflydelse. fordi Bracteaten har den her omhandlede Rune. Herimod har allerede Wimmer (Runenschr. S. 383) med rette udtalt sig. At Bråtes Formodning er uholdbar, godtgjøres nu bl. a. ved Runens Fore- komst paa By-Slonen.

BUSKERUDS AMT. 123 6. BY.

1) Aasum-Bracteaten fra Skaane (Steptens Nr. 96) har jeg i Stockliolm 1885 undersøgt i Original. Dens Indskrift, som er skreven fra høire, læser jeg: ■theikakanfah (eller -fahi). Næstforste Eune er Bindenme af h og e. Første Rune er utydelig. Den bestaar af en ret. fra neden mod oven Hdt til høire skraanende Stav, fra hvis Basis der skraaner en Kvist opad mod venstre. Fra den rette Stavs Top gaar der en kort Kvist nedad mod høire. Adskilt fra denne Kvist stikker der til høire for den en Uden Tagg nedad fra OmfatningsUnjen. Denne Tagg holder jeg for betydningsløs. Runen, der ikke er nøiagtig gjeugivet paa Stephens's Tegninga), læser jeg som J'. Første Ord læser jeg altsaa som "the, der tydehg er Dativ af et Mandsnavn. Jfr. med Hensyn til den syntaktiske Forbindelse Dativen kunimudiu paa Tjurko-Bracteaten. Det gjælder nu at finde Runens Lydværdi i denue Indskrift. Herved maa Runenavnet veilede os, thi Runemes Lydværdi er knyttet til Ruuena\Tienes Form, saaledes som det navnlig ved Runeme år (ags. gér) og oss (ags. os') er blevet godtgjort. Rimen \ heder i Ags. éoli, tidligere ili og betyder „Taxus". H^^s det tilsvarende nordiske Ord har været en a-Stamme af Hankjøn, som oldnorsk xjr „Taxus", skal til ags. i)i i Umord. lydret svare Nomin. *ehajt, Dativ *lhe^), hvoraf ved Analogi enten "^tha/t eller *eh£ let kunde opstaa. Det er selvindlysende, at 1 i Ihe ikke kan betegne den palatale Spirant cli, der i ags. Ruueski-ift kan betegnes ved J^, men at det er Vokaltegn. Vi maa derfor an- tage, at ^^ i Nordisk som Vokaltegn har betegnet enten en e-Lyd eller en «-Lyd, eller ogsaa snart det ene snart det andet. Jeg transscriberer J^ i Nordisk ved i eller e. Ihe bhver at læse enten ihe eller ehe,' hvilket maa tænkes udtalt med lang Vokal i første Stavelse. Dette Mandsnavn maa egentUg have betydet „Bar- lind" og være sarome Ord som det ags. Runenavu ih éoh.

2) For det andet har vi, som i det foregaaende paa\nst. Runen 4^ i Norden paa den norske By- Sten. Her betegner J" efter min Tolkning det Ord, der er Runens Navn, *4"haR (hvilket jeg transscriberer ihan eller EhaR), anvendt som Mandsnavn.

3) Paa Myklebostad i Vistdal Sogn, Nesset Præstegjæld, Romsdals Amt er fundet en Sten, som har Indskriften: asugasXi^). Til høire for i-Rimen er Stenen brudt af. Lige i Bruddet sees Enden af en fra Rmiemes Basis til venstre opad gaaende Kvist. Deime Kvists Ende synes efter sin Form og Stilling at maatte være en liden Levning af Rimen J". Der er neppe nogen Grund til at betvivle Muligheden af, at ^^ her har været brugt som Lydtegn, da Indskriften

*) Paa en galvanoplastisk Gjengivelse i Lunds Museum er Runen" mindre t}'delig end paa

Originalen. ^) Se den Lydregel, som er Iremsat af mig i Arkiv TV, 1.34 og udviklet af Lindgren Sv.

Landsm. XII, 154. ') Tegnet til venstre for i er et Skraakors, halvt saa stort som de andre Tegn og lukket

oventil og nedentil ved en horizontal Streg.

6. BY. 124 BUSKERUDS AMT.

begjaider med et virkeligt Ord. Men det Ord, hvortil 4" har hørt, kan jeg ikke udfylde. Heller ikke kan jeg afgjøre, hvorledes det skal forklares, at det Ord, hvortil Runen hører, som det synes, har havt Lydforbindelsen ij". Jfr. luider Mykle- bostad-Indskrift A i det følgende.

4) Paa Qvarntorp i Svanshals Sogn i Ostergotland blev i 1869 fundet en Sten med en lang, hidtH uudgiven Eiineindskrift, som vistnok er besynderUg, men som dog saavel paa Grund af sin Eiendommelighed som paa Gnmd af Fund- omstændighederne ikke kan være et nyere Falskneri. Indskriften, som jeg i 1885 har undersøgt, viser sig ved sit Kors at være kristelig, og den kan endogsaa ikke være fra den ældste kristehge Tid, men er efter noit Skjøn snarest fra anden Halvdel af Ilte Aarhundred. Qvarntorp-lndskriften er Ugesom et Erøvekort af Skriftformer fra forskjellige Tider. For det første ånde vi Rimeformer fra Runeristerens egen Tid. Hertil regner jeg bl. a. | e. For det andet Runeformer af Rok-Stenens Typus. Hertil regner jeg bl. a. '^ t og en to Gange forekommende Form af u-Runen med Sidestaven udgaaende fra den rette Stav langt nedenfor dennes Top. Endehg finde vi Runeformer, som er laante fra den længere Række. Saa- ledes ^ s og X k- Ogsaa Sprogformen sinin sunn „sin Søn" (Accus.) maa være laant fra en Indskrift med den længere Rækkes Runer, jfr. minino Strand. I Qvarn- torp-Lidskriften er Ordet „Sten" i Accus. skrevet ^'S1.|'. Denne Rune \ horer hjemme i den længere Rækkes Skrift') og er den Rime, som i Angelsaksisk heder ih eller éoh. Den Mand, som har indridset Qvarntorp-lndskriften, har kjendt Runen \ fra den længere Rækkes Runeskrift og har forstaaet, at den var Tegn for en i- eller e-Lyd. Men den Indskrift (eller de Indskrifter). fra hvilken han har kjendt Runen 1/, kan dog ikke have havt Ordet „Sten" skrevet paa denne Maade. Dette Ord skrives paa Tune-Steneii i Accus. staina, og selv om Ordet i en Indskrift med den længere Rækkes Runer var skrevet med Runen 1, som jeg traiisscriberer i (ikke med Runen |), saa maatte det have været skrevet -staina eller "^stAin, ikke stin. Brugen af \ paa Qvarntorp-Stenen vidner alhgevel om, at Rimeristeren fra en Indskrift med den længere Rækkes Runer har kjendt Runen brugt som Lydtegn. At den Indskrift med den længere Rækkes Runer, fra hvilken den Mand, som har ind- ridset Runerne paa Qvarntorp-Stenen, har kjendt \, ikke har været ældre end 6te Aarhundred, men snarere yngre, tror jeg at turde slutte af Tegnet A for A; paa Qvarntorp-Stenen.

*) Brate (Milnad.sblatl 1886 S. 8 f.) forklarer X i Qvarntorp-Indskrifton som ,,en Uiivikliugs- form af yk med Betydning af i". Uagtet jeg i det følgende formoder en Forbindelse mellem yk. i den kortere Række og X i den længere, synes denne Bråtes Forklaring mig iilioldbar. Mellemformer meUem 'V og yk i samme Landskab kan ikke paavises. Derunod liar jeg ovenfor i)aavist, at 1/ i den længere Række har en Vokalbetydning, som passer i Qvarntorp-Indskriiton.

BUSKERUDS AMT. 125 6. BT.

5) Runen J" findes i flere nordiske Bracteat-Indskrifter, som ikke synes at indeholde virkelige Ord. Saaledes 1 Gang J" paa Bracteat Nr. 17 Stephens (Dan- mark). \ (men saaledes formet, at den ø\'re Kvist gaar ud fra den rette Stav lidt nedenfor Toppen og den nedre langt ovenfor Basis) paa Bracteat Nr. 28 (Over- hombæk ved Randers, Jylland). Paa en Bracteat fra Darum (Jylland): lae : toRP-tllJ^al^Ret. Naar vi sammenligne denne Indskrift med Bracteat Nr. 8 Steph., saa se \-i, at J" ^ A 5^ Darum svarer til f* fl Y 5i Nr. 8, og at vi her har for os Runer, som kopieres uden Tanke paa nogen sproglig Betydning.

Usikrere er det, om Indskriften paa Bracteaten Nr. 10 (Danmark) inde- holder Ord, tildels forkortet skreATie, eUer ikke. Jeg formoder snarest, at vi her har for os en forvansket Kopi af en Bracteat, hvis Indskrift har indeholdt virke- lige Ord, tildels forkortet skrevne. Tegningen hos Stephens er ikke overalt rigtig. Jeg læser efter Originalen til høire: ekhglf) (h er ikke ganske sikkert); derpaa staa adskilte Runeme H og 1 og 5i, endelig læser jeg J^lwu. Det nederste af u-Rune sees usikkert imder Hæmpen paa Originalen; der er her ingen Prik, som paa Stephens's Tegning. Det, at Indskriften tilhoire begynder med ek, taler for, at den indeholder eUer forudsætter virkeUge Ord. Efter ek maatte følge et Navn, som var forkortet skrevet, f. Ex. hg forkortet af hagustaldaR (jfr. hag paa Bracteat Nr. 68 Stephens). If) kimde være det paa Bracteater oftere forekommende la|)u, d. e. Vennegave (se Arkiv VIII, 20). H og 1 er Runeformer, som eUers ikke fore- kommer i de med den længere Rækkes Rmier ski-evne Indskrifter og som vel her er fremkonme ved feilagtig Kopiering. Stephens læser 1 som t og han forklarer to som „til".

At 4" i 4"lwu er Vokaltegn, synes iudlysende, foradsat at \a her har virke- Uge Ord for os.

ilwu eller eIwu kimde. hvad enten det har fulgt efter to „til" ^) eller ikke, xæve et Navn i Accusativ. Et Na^ni eIwu kunde have sin Oprindelse fra en Ad- jectivstamme ehca- oht. elo^) „lohbraim, hochgelb", endnu i Sydtysk elb (Deutsch. Wtb. m, 401), hvortil de oldtyske Navne Eltiwin (Verbrudeningsbuch von St. Peter zu Salzburg) og Elungo (God. Lam-esh. Nr. 726, 9de Aarh.) vel også hore. eIwu maatte da være et Kvindenavn med sanune Endelse som liubu, minu Opedal, alaibu By. w er i eIwu bevaret foran u ligesom f. Ex. i hAf)UWulafR Istaby.

6) En ved D annenberg i Hannover funden Bracteat (Henning Nr. 16; Stephens Nr. 7) med Runeindski-ift har to Gange Rimen ^^. Henning formoder, at Bracteaten efter sin Oprindelse er longobardisk-saksisk og at Indskriften er bleven til i Nærheden af Findestedet ved nedre Elben. Som Gnmd herfor anfører han (S. 130) det, at Bracteaten har Y. der hidtil, bortseet fra Alphabeteme, kun er fondet i nordiske Indski-ifter, medens J" næsten ligesaa udelukkende skal

') I Oldhøitysk kan ze „tU" forbindes medAccus., se MiiUenhofi Denkmaler ^ 292; avest. -da

og græsk -St ^til" følger efter en Accusativ. ^ Jfr. oldind. årii „lohfarben".

(,. BT. 126 BUSKERUDS AMT.

forekomme i tyske og angelsaksiske Indskrifter, og dette skal efter Henning tale for, at Indskriften er affattet, hvor begge Skrifttraditioner mødtes.

Men jeg har foran vist, at J> ligesaavel brugtes i nordisk Runeskrift som i tysk og angelsaksisk. Jeg holder Bracteat-Indskriften afgjort for nordisk. Herfor taler for det første den Omstændighed, at den to Gange har Rimen Y, der er saa sædvanhg i nordiske Indskrifter, medens den ikke er paavist i tyske. For det andet den sproglige Grand, at den Consonant, som Y i nordiske Indskrifter betegner, nemlig r, regelret forekommer i nordisk Sprog i Flexionsendelser, medens hverken n eller z, hvoraf r er opstaaet, ved Substantiver kan paavises i nogen tysk Sprogart paa den Tid, fra hvilken Bracteaten maa være.

Hertil kommer endnu en Gnind. Bracteaten fra Dannenberg fandtes sammen med en anden Bracteat (Henning Nr. 15, Stepli. Nr. 8). De to Bracteaters Frem- stillinger er indbyrdes nær beslægtede med Fremstillinger paa Bracteater, som er fimdne paa Fjoi (Nr. 51 og 52 Steph.). Ja der synes endog at være Forbindelse mellem Rimeme paa Bracteaten fra Dannenberg Nr. 8 Steph. og Rimeme paa den fynske Bracteat Nr.- 51. Men da taler al Sandsynhghed for, at de ved Dannen- berg fmidne Bracteater er vandrede fra Danmark, thi i Danmark er jo Bracteater med ægte nordisk Runeindskrift sædvanlige, medens ingen Bracteat med Rime- indskrift kan bevises at være bleven til i de saksisk-longobardiske Egne. Den ved Heide^i Ditmarsken fimdne Bracteat kau jo ogsaa meget vel være arbeidet i Danmark.

De 8 første Runer paa Nr. 16 hos Heiming synes mig sikkert at være glj^augin, ikke gl,^argiR. som Henning læser. De 3 følgende Runer læser jeg heUer u4"u, end rj^u med Henning, thi r i det følgende har en væsenthg forskjellig Form. De 3 sidste Runer kunde synes snarest at være rgR. Men uaar man tænker sig den midterste af disse Runer staaende paa samme Basis som r, kan den læses som n, altsaa rnR. Runen n er her bleven lidt skråa, fordi dens Stav oventil har maattet skrives til høire for den cirkelrunde Figur.

gl>raugiR sjaies aabenbart at være en Sammensætning med samme andet Led som oldnorsk eineygr, Båleygr o. s. v., Nomin. af en Stamme paa -migia^).

Det første Led gl^-, hvor s^ nødvendig maa være Vokaltegn, er vel i Slægt med følgende Ord: oldnorsk gliia glimre; nynorsk Dial. glima og glina „ghnse", glira „plire, kige, glimte", glisa „glimte". Nærmest hører gli- til svensk Dial. glia (Tmpf. gliddé) „lyse, glinse", om Uden (Smaaland), om Sneen i Solskiu (Helsing- land), om Metallers Glans (Upland); i Finland gli (Impf og Supin. glia) (Rietz)^). I Runømaalet gli n., et Hul (egentlig en Aabning, hvorigjennem det lyser). Udeufor de nordiske Sprog kan som et beslægtet Ord nævnes f. Ex. osaks. glvmo „Glaus".

Første Led i gliaugiR er en Nominalstamme, enten substantivisk med Betyd-

iSaaledos allerede Sandor (Hvem var Sigurd Fafnersbane? S. 232), hvis Tolkninger af Bracteat-Indskriiter dog i det hole maa betegnes som uvidenskabelige.

Vendell har fra Finnby, Åbo liiii. Finland, (jli (med eacuniinalt /I, Impf. glidd. Ordet er meget udbredt i Finland; so Vendell Ostsvonska Monografier S. 91. Fra Store R&gS an- fører Vendell Præs. gUgvir ved Siden af qlir (RuuOmaiet S. 76). 1 «Nyliindska Etymologier" S. 12 antager Vendell en Grundlbrm got. *!/tviJntv)an.

BUSKERUDS AMT. 127 6. BY.

ning „Glaiis" eller adjectivisk «glinsende, lysende", gli- er maaské opstaaet af *glija- eller glija-; jfr. uiu i det følgende. gliaugiR betyder altaa „han med de lysende Øine". Jeg skal i det følgende søge at besvare Spørgsmaalet om, kvern der menes ved dette Navn.

Ogsaa de følgende Runer synes at danne %-irkelige Ord, uagtet Runeme tildels er vendte op ned.

UIU synes at maatte være = wiju paa Kragehul-Spydskaftet, hvilket jeg allerede i 1877 har tolket som „jeg vier"*). I uiu betegner første u Lyden «<;, lige- som u 2 Gange i fauauisa Bracteat Nr. 57 Steph. og ligesom u i uritne paa Braun- schweiger-Skrinet. uiu synes at være opstaaet med wiju af *wlhiu. Ligesom det til- svarende tyske Verbum har h: oht. wihen. saaledes forudsætter wiju, uiu /; ikke det sædvanlige nordiske g. Omvendt finde vi paa Nordendorf-Spænden Å wigi med g som vigja. Hvis der kan læses rnR, saa maa dette udfyldes r(u)n(o)R. Efter r er der ifølge Hennings Tegning ikke flere Runer.

Den hele Lidskrift udsiger altsaakanské : „Jeg gliaugiR (Manden med de lysende Øine) ^•ier Runeme". Paa Kragehul-Spydskaftet maa wiju „jeg -^-ier" tænkes sagt af Runeristeren. Han udsiger der, at han ved de magiske Runer, han har ind- ridset, frembringer magisk Virkning og holder Ondt borte. Men er det rimeligt, at det skidde være Runeristeren, som i Bracteat-Lidskriften siger „jeg vier Runerne" ? Dette Udsagn minder om jrur uiki pasi runaR „Thor vie disse Rimer" paa Glavendrup- Stenen og om wigi {)onar „Thonar vie" ') paa Nordendorf-Spænden A. Det ligger derfor nær at formode, at gliaugiR „han med de lysende Oine", som siger „jeg vier Rimeme", er ment som en Betegnelse for Thonar, Thor. Som Tordenens og Lynets Gud maatte denne have flammende eller stærkt lysende Øine. Jætten Thrym siger om ham: picci mer or wgom [eMr of] brenna.

Men hvorledes passer første Person „jeg vier" hertil? Paa Bracteaten er fremstillet en raat tegnet maudlig Figur med kolossalt Hoved, men smaa Ben og Arme, med Skjæg, med Haar, der staar op som Børster, og med stærkt fremtrædende nmdt Øie. Det er sandsynligt, at demie Figur, hgesom andre Fremstillinger paa Bracteater, gjennem mange Mellemled gaar tilbage til et Forbillede paa en fremmed Mynt. Men det synes mig meget muligt, at Runeristeren i denne Figur har troet at se Thonar, og at han med Hensyn til det stærkt fremtrædende Øie paa Brac- teaten betegner ham som gliaugiR. Naar han, som jeg fonnoder, lader Thonar sige „jeg \-ier Rimeme", har Riuierue derved faaet magisk Kraft, saa at Bracteaten er bleven en virkuingsfuld Amiilet. Ligesom et Navn, der ender paa -augiR, her efter min Formodning er brugt som Betegnelse for Thonar, saaledes ende to af Odens Navne paa -eygr.

Den anden Bracteat fra Dannenberg har efter Tegningen hos Henning Runen 1-, men dens Lidskrift indeholder ikke virkeHge Ord.

Saaledes nu ogsaa, Noreen Altisl. u. anorw. gr. - S. 260.

Saaledes er dette Udtryk blevet tolket af mig i , Studier over de nord. Gude- og Helte- sagns Oprindelse" S. 2 og siden af Henning (Runendenkmaler S. 94), som der ikke henviser til mit Skrift.

6. BY. 128 BUSKERUDS AMT.

7) En Rune af samme Form findes to Gange paa Krogsta-Stenen i TJpland (Stephens I, 184). Denne har ludskrift, skreven fra høii-e, paa to Sider. Den ene Indskrift, som staar ved Billedet af en Mand, har Runen (ved Skrift fra høire) i Formen J". Her læser jeg efter egen Undersøgelse : mws-tninn. Paa den anden Side (hvor Runen ved Skrift fra høire har Formen 1) staar: s^^ainaR. P. A. Munch har først antaget, at den her omhandlede Rune paa denne Sten skulde læses som t. Dette var meget tiltalende, da stainaR syntes let forstaaehgt, medens siainaR eller SEainaR her syiites meningsløst. Derfor er Munchs Læsning bleveu antagen af Alle imdtagen Stephens^).

Dog vækker den i flere Henseender Betænkehghed : 1) t har ellers overalt i Indskrifter med den længere Rækkes Runer Formen f, kun tildels med den Forskjel, at Kvistene kan slutte sig til Staven hdt nedenfor Toppen. Rigtig Me- thode tilsiger derfor, ikke paa Krogsta-Stenen uden Nødvendighed at antage en aldeles forskjeUig Form af t-Runen. 2) 4" "V er overalt ellers, baade i Norden, England og (som vi i det følgende skal se) i Tyskland, Vokaltegn (kun med Und- tagelse af, at Runen i England undertiden kan bruges som Tegn for den tonløse palatale Spirant ch). Rigtig Methode tilsiger derfor, ogsaa paa Krogsta-Stenen at opfatte «^ 1. som Vokaltegn (i eller e). Wimmer (Rimenschr. 212 Anm.) er tilboielig til at tro, at Brugen af J* 1, for t paa Krogsta-Stenen skyldes ,,et Lime af Rune- risteren", hvilket dog skal vise, at Runen ellers i Norden ingen Betydning havde som Lydtegn. Antagelsen af et Lime synes mig at være en meget mislig Udvei. Og selv om Runeristeren ikke havde kjendt nogen positiv Betydning af J" "t, maatte han dog af Rimefiitharken vide, at det var en anden Rune end f t. Det fra Krogsta-Lidskriften hentede Be\as for, at 1, ,^ ikke havde nogen Betydning som Lydtegu, forsvinder, hvis Runen her ikke betegner t. 3) Ved Munchs Læs- ning som t har man ikke kunnet paavise nogen fy Idestgj ørende Tolkning af første Sides Indskrift^); heDer ikke formaar jeg ved denne Læsning nu at paavise en saadan.

Paa Grrund af disse Betænkeligheder vil jeg her forsøge en Tolkning, idet jeg gaar ud fra den Forudsætning, at J" "V her, som i alle andre nordiske Ind- skrifter, er Vokaltegn. Jeg transscriberer Runen i KJrogsta-Indskiiften ved e.

mwsE Mandsnavn i Nominativ af Stamme Musan-. Dette Mandsnavn kau, efter Meddelelse fra Lektor Lundgren, i Sverige ikke sikkert paavises i senere Tid. Men O. Nielsen (Olddanske Persomiavne) opfører Muse som dansk Personna\ni (If). Aarh.) Diplom. Flensborg.; som Tilnavn i Jacobus Mtisæ c. 1500 Script. R. Dan. Det samme Tilnavn har været brugt i Norge. En Birkebein c. 1240 hed Telr miisi Fms. EX, 507 (her i Acc. musa), jfr. Flat. IQ, 148. Acc. Kolbein muusza Dipl. Norv. Xn Nr. 42 (Aar 1306, Brev om en Gaard i Strandebarm). Dette Til- navn forekommer mulig ogsaa i svenske og norske Stedsnavne, saaledes i det mig

•) Saaledes af Haigh. Wimmer. S. Buggo. Liiftler. Biirg. Noreeu, Brato. Henning.

2) Se herom bl. a. S. Buggo i Ticlskr. (. PhUol. VIII, 167—172; Burg Runeninsclir. S. 104 f.;

Wimmer Runonschr. S. 218 Anm. ; her f orau S. 30 Anm. ; Noreen Altisl. u, anorw. gramm. '\

anhang 21.

(Trykt 8 Februar l«ii:i.)

BUSKERUDS AMT. 129 6. BY.

af Lektor Lundgren meddelte Musared Frillesås s. Halland og i det norske Mnsartid, der dog ogsaa. som Prof. Rygh bemærker, kan være opstaaet ai *Musarrud.

Afledet af samme Stamme som mwsE er Søkongena\Tiet Mysingr.

I mwSE er P w brugt som Vokaltegn. I den Del af Rok-Indskriften, som er skreven med den længere Rækkes Runer, er w brugt som Vokaltegn i Ordet SAgwm, der paa samme Sten med den kortere Rækkes Rimer er skrevet sakum. Ogsaa paa Frerslev-Steneu i Sjælland, hvis Indskrift i det hele er skreven med den kortere Rækkes Rimer, er P w Vokaltegn i skwiks og iwk. skwiks forstaar seg som Skplks Gen. af Mandsna\Tiet Skoller, Skalkr. iwk betj-der „hug" og er enten at opfatte som (h)jok af hjb ék eller som (h)jogg.

Wimmer (Runenschr. 2.32 Anm. 2) mener, at Bnigen af w som Vokaltegn er opstaaet ved Misforstaaelse først paa en Tid, da P i Virkeligheden forlængst var erstattet ved f\, og at P aldrig havde Vokalbetydniug, saalænge Runen virkelig var i Brug. Men herved forklares ikke Overensstemmelsen mellem Rok-Indskriften og Frerslev-Indskriften.

Den Omstændighed, at Runen ^ u allerede i den længere Rækkes Skrift undertiden kan betegne Udtalens te. gjør ogsaa den omvendte Brug af P w som Vokaltegn mindre paafaldende.

mwSE, Nomin. af Stammen Musan-, er ved sin Endelse analog med r^srbse paa Fonnaas-Spænden, d. e. Ingisarbiske (se her foran S. 65), og med dAude paa Bjorketorp-Stenen.

I det følgende Ord eiqn har e Formen |-| ligesom i Indskrifter fra Tors- bjærg og Strarup, samt paa Opedal-Stenen. Ogsaa i Valsfjord-Indskriften synes at forekomme en hgnende Form af e-Runeu. Jfr. mine Bemærkninger i Arkiv VIII, 5 f. Til at læse fl paa Krogsta-Stenen som u har vi ingen Ret.

eir?n er graphisk forkortet for *eir}an; jfr. f. Ex. dnlo Balingen for Danilo, hns Egaa for hans. Jeg finder heri Genetiv af et Mandsnavn, og denne Genetiv synes mig styret af Ordet for „Son", som maa tænkes til. Mandsna\Tiet vilde i Krogsta-Indskriftens Sprogform i Nomiu. hede *EingE. men i ældre Sprogform Ehinga. Det er afledet ved samme Suffix som l^rawiqan (Gen.) Tanum. hariqa Skåång, hari^a Vimose-Kam.

eiqn er afledet af det Ord for „Hest", som var Navn paa Rimen M og hvis fællesgermanske Stammefonn var *eA«ro-, *ehwa-. Dette Ord tror jeg at finde som første Led i Formen ehu- i den yngre Myklebostad-Indskrift. Ordet inde- holdes i en Mængde germanske Personnavne.

eiqn er opstaaet af ■ Ehingan. Efterat h i Lidlj-d mellem to Vokaler var blevet til Aandelyden. kimde det let falde bort. Foran i er /( faldt bort i wiju Kragehul = uiu Bract. Nr. 8 Steph.

Indskriften paa den anden Side SEainan deler jeg se ainaR. se forstaar jeg som Artikel „den", saaledes som Stephens, der feilagtig transscriberer syo. har forstaaet Ordet.

I Oldislandsk bruges kun Formen så; jfr. sa Fonnaas, sa Lindholm. Men det kan paa flere Maader godtgjøres, at nordisk Sprog engang har havt Fonnen *se = ags. se {se og se). Herfor taler for det første siR i Kinnevad-Lidskriften, se

Norges Indskrifter med de wldre Runer. ^'

6. BY. 130 BUSKJERUbS AMT.

i det følgende linder Aarstad, sin : si Lilj. R.-U. 868 og glsv. sær i ældre Vest- gota-L. For det andet oldnorsk sjå „denne" af '-se-a, '^se-oh ; se Lidéns skarpsindige Ud vikling Arkiv IV, 111. Om se paa Krogsta-Stenen har kort eller lang Vokal, lader sig neppe godtgjøre.

ainaR er = liist. nord. æinn, her i Betydning „ene", der vel ikke er at forståa som „eneste Søn", men som „enestaaende". Det er at mærke, at Adjectivet ikke har bestemt Form efter se. Den samme s;^aitaktiske Eieudommelighed fore- kommer af og til i Angelsaksisk, se Grein Sprachschatz II, 417. Særhg er at mærke, at se an lindes Béow. 2237, 2453. Den samme Eiendommehghed har vi i den nordiske Lindhohn-Indskrift: sa wilagaR.

Ags. an kan brages i Betydningen „enestaaende", „tmims, eximius", f. Ex. pæt ivces an cyning Béow. 1885. Ligesaa oldnorsk einn som første Led, f. Ex. i det poetiske einsmurning.

SE ainaR „den enestaaende" opfatter jeg ikke som et Tilna\Ti, hvonned Muse almindeUg betegnedes i levende Live, men som en rosende Betegnelse, hvor- med den Efterlevende i Gravskriften hædrer den kjære Afdøde. Saadanne Udtryk forekommer ofte i romerske Gravskrifter: incomparabili; viro rarissimo.

Uagtet den paa KJrogsta-Stenen forekormnende Form af e-Rimen Fl ellers ikke er kjendt uden fra meget gamle Indskiifter, kan Krogsta-Ind skriften dog' fordi den har w som Vokaltegn og en Nominativ paa -e af en Hankjonsstamme paa -n, sandsynhg ikke være ældre end c. 650 — 700.

8) Den her behandlede Rune forekommer endehg paa en ganske liden Granitsten, som er fimden ved Val by i Nærheden af Kjøbenhavn og som antages at have været brv;gt som Amixlet. Paa den af Natm-en dannede flade Side har den en Indskrift (Wimmer Runenschr. 77; Stephens II, 861) i to Linjer og eudnu en enkelt Rune midt under anden Linje. Efter Tegningeme sj^nes Indskriften snarest at snarest at maatte læses:

wijirl. funf) (?)

R

Rune 3 i Linje 1 har kantet Sidestav, medens den aldeles forskjellig formede R. 4 i Linje 2 har rmidagtig Sidestav. Derfor nærer jeg Tvivl, om sidstnævnte Rune skal læses |>. Ved 1, gaar den øvre Kvist ud hdt nedenfor Toppen, den nedre lidt ovenfor Basis af Staven. Runen ^1^ er sandsynlig for Symmetriens Skyld sat under Midten af anden Linje.

Wimmer (Runenschr. 77) mener, at L. 2 fun{) kan staa i Forbindelse med Runerækken, der begynder med fuf), og linder dette støttet derved, at hine 4 Runer staa sammen med den senere Runerækkes 16 Tegn paa en Sten i Vermland (E. Fernow Beskrifning ofver Wermland. Giitheborg 1778. S. 128; Lilj. R.-U. 2003). Men denne Støtte svigter, thi Djurklou (Bidrag till Ostra Wermlands ant. top.. Mscr., S. 119, Pl. XXXVI) har der ikke r^ + ^>, men TIM» 1 11- Man skjønner desuden ikke, hvorfor der skulde ski-ives funf) istedenfor fuf).

BUSKERUDS AMT. 131 6- BT.

Jeg vover en anden meget usikker Forklaring. Hvis Indskriften indeholder \Trkelige Ord, maa \ her nødvendig være Vokaltegn. wif) kan være Præposition ^ oldnord. vid, ags. wid, osaks. toiå. On. vid kan betyde „imod" „for" og bruges forbundet med Dativ, hvor der er Tale om Midler mod Sygdomme og hgn. F. Ex. Håvam. 137: lord teer vip wipri, enn elflr vip sottom, eik vip abhimli, o. s. v.; Håv. 146: JMt per hialpa mvn fip sæcom oe sorgotn. Det ligger derfor nær at formode, at Stenens Indskrift angiver det Onde, mod hvilket Stenen som Amulet skal bruges.

Hvis denne Formodning er rigtig, maa vi søge en Betegnelse for dette Onde i Runeme efter wif). Da oldn. vi<i i den nævnte Betydning forbindes med Dativ, maa vi da her søge en Dativ. Denne kan \i i rifun|)R (hvis dette er rigtig læst) kun finde ved at antage, at det er for *rifumf)R og indeholder Dat. pl. *rifum. Dette vilde jeg da forklare som Dat. pl. af et til oldisl. rif n. svarende Ord, i den Betydning, som nynorsk Dial. riv (aab. i) har: „Smerter, som Ugne en Rivning i Legemet" (riv i magen. Mavepitie), svensk ref ..Vrid (i Maven)".

Jeg formoder, at Indskriften er en Overgangsindskrift, omtrent fra samme Tid som Solvesborg-Stenen (c. 750 — 775 Wimmer). Den sidstnæ\Tite har hgesom Amulet-Stenen fra Valby Runen w. *rifum skulde i Umord. hede *ribumR, Nom.- Acc. sg. *riba. Efterat a i Nom.-Acc. sg. var faldt bort, gik b i Udlyd sandsynlig over til den tonløse Spirant /. Dette kunde give Anledning til, at man ogsaa i Dat. pl., hvor der hørtes en tonende Spirant, skrev *nfum med f. Dog findes Skrivemaadan iialrauhns med b endnu paa Rok-Stenen, men Gimsø-Indskriften (fra 800 — 850) har nafjtsun å. e. najajtssun med /. Jfr. foran S. 108 f.

Til oldn. rifa svarer njmedertysk ivriven, holl. ivrijven, men til w er intet Spor i Nordisk. Formen med r findes ved oldnorsk rifnade Hjon. 31, rifnir Gu6r. n, 40, Ugeledes i Svensk og Dansk.

Hvis rifun|)R er rigtig læst, ved jeg ikke at forklare -{)h uden ved den Formodning, at det er_^opstaaet af *peR „dig" (Dativ), der enklitisk har sluttet sig til det forudgaaende Ord*).

Efter de nævnte Forudsætninger skulde da wi{) rifun|)R betyde ,.mod Mave- smerter for dig", d. e. Naar du har Mavesmerter, skal du anbringe denne Sten, og den vil bringe dig Lindring-).

Men trods den forsøgte Forklaring synes Formen paa -unf)R mig meget paafaldende, ligesom det ogsaa synes mig lidet rimehgt, at 4de Rune i 2den Rad

•) Bet er bekjendt. at .de personlige Pronomener i Oldnordisk kan slutte sig enklitisk til det foregaaende Ord, oftest til Verbalformer, men ogsaa til andre Ord, f. Ex. pottu. Hvor ek, mik, sik slutte sig enklitisk til det foregaaende Ord. har de tidlig tabt sin Vokal. Det samme er Tilfældet med Dativformerne, hvor der ved Siden af mér, sér har været Former *me'H, seg = got. mis, sis. Oldn. erom ,est mihi" indeholder *me«: Eeflexivformens -as er, hvor -s staar i Dativs Forhold, opstaaet af -a ses. Paa samme Maade var der ved Siden ai pér en Form */5eH. Af denne maatte under de nævnte Forudsætninger rifun{)R forklares som opstaaet af *nfumj)R, *rifum})eR; jfr. glsv. lueiita = oldnorsk heimta. oldn. Iwdrungi af *hvårumgi. I flere oldnorske ^'ers i Eddadigtene antager Sievers (Paul-Braune Beitr. VI, 332 f) et enklitisk fér, saaledes efter en Dativ pl. paa, -um: at fyr awjum f>er\ Atla hjøggim Sig. 32, 4.

^ Anden Person bruges oftere paa lignende Maade, f. Ex. i Indskriften paa en Ring (Run- verser 130), der begynder: „Se kan du paa mig, ei kan du faa mig'.

17*

6 BT. 132 BUSKERUDS AMT.

skal have samme Betydning som 3dje Rime i første Rad, da disse to Runer har aldeles forskjellig Form. Sidste Rune i 2den Rad er en lodret Stav med en Halvkreds, der paa Midten er hdt fladtrykt, oppe paa høire Side af Staven. Skulde dette kunne være en sjælden Form af m. der i danske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer oftere har Formen '|' ? rifunnriR kunde være Dativ pl. som borurriR, gestumn Stentofta. -unnriR vilde betegne -Mm* med nasalt u; jfr. henminhr, skanniah paa svenske Runestene (Runverser S. 126), liinmu paa Braunschweiger-Ski-inet (her foran S. 119). wif> nfunmR vilde betyde „mod Mavesmerter".

Med Hensyn til Indskriftens formodede Indhold kan sammenhgnes følgende. "Worm (Fasti Danici, 1643, p. 160) omtaler to store Amulet-Charakterer indesluttede af Kredse, tegnede i den af ham udgivne gotlandske Rune-Almanak (Calendarium perpetuum), der var skreven 1328. Ved den første stod med Runer nioti brapum taupa å. e. mod brat Død, og ved den anden moti vatni, å. e. mod Vattersot ('.').

Ligesom den hile Granitsten har en Indskrift, der, hvis den her forsøgte Forklaring er rigtig, viser, at man har tillagt den Kraft mod Mavesmerter, saaledes tilskrev man efter Meddelelse af Prof. Moltke Moe i Middelalderen enkelt© Stene Kraft baade „ad dolorem mati'icis et dolorem ventris" (hvilke to Sygdomme i Folke- medicinen betragtedes som identiske eUer nærbeslægtede). Se Zeitschr. f. deutsch. Alt. XVm S. 395, jfr. S. 427 og 436; v. d. Hagen Museum H S. 134 (efter Amoldus Saxo og Albei'tus Magnus).

Men jeg gjentager, at min Forklaring af Amulet-Stenen fra Valby er meget usikker^).

Grjeimemgaaelsen af de nordiske Indskrifter, i hvilke Runen ^^ eller 1, fore- kommer, liar godtgjort, at Runen i Nordisk betegner dels en lang, dels en kort Vokal, dels en i-Lyd, dels en e-Lyd. I ul-u = wiju synes 1, at maatte betegne en lang t-Lyd; thi at Ordformen ved Ajialogi skulde have faaet e fra beslægtede Ord (jfr. oldn. vé), synes lidet rimeligt. Jeg transscriberer altsaa uiu. I glJ^augiR betegner vf" hgeledes snarest i, niaaské opstaaet af Ij eller tj, da svenske Dialekter h&r glia. Jeg transscriberer derfor gli. I r"Vfunf)R eller rl-funnriH synes 1, at betegne kort i (jfr. oldnorsk rif), uagtet urnord. '-'riba lydret skulde bhve til *ref.

Derimod synes Runen i >Mwu at betegne kort e, jfr. oht. elo; thi det sjTies hdet rimeligt, at i her skulde være kommet ind fra beslægtede Former ved Analogi.

I Nomin. mws'^ paa Krogsta-Stenen af en w-Stamme, betegner Rimen snarest et e, som var kort, men havde Bitone. I kan her ikke betegne /, da vi i Nomin. af en n-Stamme f. Ex. endnu paa Skåang-Stenen finde hariqa. Derimod ved Aar 1000 har Hankjønsstammer paa -n i Dansk Endelsen -i^). Jeg transscriberer mwse. I sj" paa Krogsta-Stenen, Nomin. af Artikelen „den", betegner Runen vistnok lige- ledes e (jfr. ags. se) og snarest kort e. Jeg gjengiver Ordet ved se.

*) Efter;; Stoi)hons skal Bunen 1 endnu forekommo (rna et Bæger fra Danmark (Run. Mon.

III, 153) og paa en liden titon fra Danmark (II, 860). Men disse Indskriiler er fra Tider.

som ikke vedkommer os her. '■O Sievers i Paul-Braunes Boitr. XII, 484 f.

BUSKERUDS AMT. 133 6. BT.

At Runen saaledes betegner dels en ?-Lyd dels en e-Lyd, har efter min Mening sin Grand deri, at Runens Navn, som lydret skulde være ^ehan Dat. *the. dialektisk blev udtalt dels med e dels med f. Jeg transscriberer EhaR, ihe; men her kan det ikke med Sikkerhed afgjores, om Runeristeren har udtalt Ordformen med e eller T. Endelig stjTi paa Qvamtorp-Steuen maa Runeristeren i Slutningen af Ilte Aarh. have udtalt sien, men Ordet kau ikke have været skrevet med J* udeu forudgaaende a i den Indskrift med den længere Rækkes Rimer, som han her har efterUgnet.

At Rimen 4* 1/ i Norden forholdsvis sjælden brugtes, har sin Grimd deri, at den betegnede Lyd, som ogsaa kunde betegnes og sædvardigere betegnedes enten ved I i (hvis Navn var '-Jsajt) eller ved M e (hvis Na%m sandsynlig var *ehwa/i).

Naar J^ "1. brugtes, betegnede den vel i Regelen enten en i-Lyd, der laa nærmere ved e, i Modsætning til den rene i-Lyd, som betegnedes ved | i, eller en lukket e-Lyd, der laa nærmere ved i. i Modsætning til den mere aabne e-Lyd, som betegnes ved M e. Men jeg vil ikke paastaa, at disse Forskjelligheder overalt opretholdtes.

I nordiske Runeindskrifter holdt J' 1 sig som Lydtegn, om end forholdsvis sjælden bnigt, ligesaa længe som nogen anden for den længere Runerække sær- egen Rune (kanské med LTndtagelse af w). Den forekommer, efter hvad vi har seet, som Lydtegn i flere Bracteat-Indskrifter, paa Krogsta-Stenen fra 7de Aarh. og i den Skriftart, som er efterlignet paa Qvamtorp-Stenen, samt paa Valby- Amuleten, hvis Lidskrift efter min Formodning er fra 8de Aarhundred.

At den Rune, som i Ags. heder ih eller éoh, i Nordisk har været brugt som Tegn for e og i, lader sig endnu ved andre Grunde gjøre sandsynligt.

Sidste Rune i den kortere Række A kaldes sædvanhg ijr. Denne Rune betegner i senere Tid «/'). Men i den ældste Tid er A « Tegn for den r-Lyd, som er opstaaet af det tonende z.

Wimmer (Runenschr. S. 244—249) har godtgjort, at A i danske og svenske Indskrifter fra Slutningen af 10de og fra Ilte Aarh. undertiden ogsaa kan betegne e. Jeg transscriberer Runen i dette Tilfælde ved e. Saaledes Ist, trsk, fslaka, pshn, e/Hr.

Bråte (Månadsblad 1886 S. 36—39) mener, at yk ogsaa er blevet brugt som ?-Rune. Dette synes muligt, skjønt de af Bråte anførte Exempler ikke er fuldt bevisende. Saaledes kan ranhXarn og uJi^hXabn i Lilj. 288 (= Bautil 470) trans- scriberes ranhEarn, UEhEalm, da man ogsaa i Islandsk finder skrevet bearnar og lign. irfXJ^X, i Dyb. fol. n, 28 kau være irfsltE, da man i Glsvensk finder skrevet oleng, gæmeng, hofdengiæ (Rydqvist IV, 41).

Wimmer (Runenschr. 241 og 2.50 Anm.) omtaler, at A med Betydning af y findes i en Ind- skrift fra Orknøeme, der sandsynlig er fra Midten af r2te Aarh., og i;Runehskr. af Skaanske Lov, der er skrevet lidt før 1300. I Norge bruges Runen k med Betydning ij aUerede i flere Indskrifter, som ikke kan være yngre end anden Halvdel af Ute Aarhimdred.

6. BT. 134 BUSKERUDS AMT.

Men hvorledes skal det forklares, at A kan betegne e? Wimmer (Eunen- schr. S. 243 f., 249 f.) fremsætter til Forklaring lieraf den Fonnodning, at Navnet yr er laant fra den angelsaksiske y-Ruues Navn yr og at yk paa den Tid, da Runen betegnede e, endnu ikke hed yr, men havde et ældre derfra ganske for- skjelligt Navn elg/t, som svarede til det ags. Rimenavn eolhx. Denne skarpsindige Formodning kan efter min Mening ikke være rigtig.

At Js. paa den Tid, da Runen betegnede e, altsaa i Slutningen af 10de og i Ilte Aarhundred, endnu har hedt eign og at Navnet ijr er givet Runen efter denne Tid, modbevises ved flere sikre Vidnesbyrd. 1) A heder i Abecedarium Nordm. i et Hskr. i St. Gallen fra 9de Aarh. yr. At dette ikke, som "Wimmer (S. 244) mener, grunder sig paa en Misforstaaelse, godtgjøres ved de følgende Vidnesbyrd. 2) I to irske Haandskrifter (af hvilke det ene er fra 1391) tindes Afskrifter af en Optegnelse af den norrone Runerække, her kaldet Gall ogJium, d. e. fremmed Skrift, med Angivelse af Runernes Navne og Betydning. Den origmale Optegnelse kan bl. a. paa G-rund af Formen for s-Runen neppe have været ældre end fra 92.o — 950, uagtet vi her finde Navneformen lagor, å. e. logr. I denne Optegnelse er Rune- formen A nu tabt, men Runens Navn, der findes paa den rette Plads, er angivet som eir og dens Betydning som e (Stephens Run. Mon. m. S. 10 f.). 3) Et Lei- (lener-Hskr. (God. lat. 4to, 83) fra 10de Aarh. har en Optegnelse af den kortere Rækkes Runer med Runernes Navne skrevne baade med Runer og med latinske Bogstaver. Denne Optegnelse, som Professor H. Kern velvillig har meddelt mig, maa være skreven af efter en Original, som grundede sig paa Meddelelse fra en dansk Mand og som har været ældre end ABCDar. Nordm.; dette sidste ser man af Navneformerne fitt, reidu, soulu. Her heder X. ii"-

At det nordiske Runenavn yr ikke kan være laant fra ags. yr, ser man af Na\Tieformeme eir i det irske Haandskrift og ir i Leidener-Haandskriftet'). Ogsaa Betydningen af A som æ og e taler imod, at Navnet yr skulde være laant fra Angelsaksisk. Den irske Optegnelse af den norrøne Runerække giver os efter min Mening Veiledning til at finde den sande Grimd til, at A liar kunnet betegne en c-Lyd. I denne Optegnelse er Runens Betydning angivet som e og dens Navn som eir. Denne Navneform eir maa være en irsk Gjengivelse af nord. *éK. Skrive- maaden eir er at forklare deraf, at Irerne skrev éiricc ved Siden af éric, eire ved Siden af ere o. s. v.

Fordi Runen A, i Nordboernes Sprog dialektisk hed én, in, derfor er det altsaa, at den kunde betegne en e-Lyd, undertiden muligens ogsaa en r-Lyd.

Men hvorledes kan en og samme Rune hede ikke blot yr. ijr, men ogsaa 'ir, é;t?

yr, der er Navn paa Runen A, betyder baade „Bue" (som Navnet forklai'es i den islandske Runeramse, Wimmer Runenschr. S. 286) og ..Barlind, Taxus" (som

') I en Uilvikling. som i for stort Omfang synes mig at hvile paa Hy]iotheser, soger Bra to (Mftnadsblad 1880) at vise, at A har faaet sin Betydning c, i deraf, at Runen tidligere hed *iHe(jij, hvilket Navn skal svare til et got. Runenavn ezec. Denne Formoduing kan jeg ikke tiltræde. Dens Forudsætning svigter, hvis Zacher (Das goth. Alph. VulHlas S. \'I) for ezec med rette har læst ezet, hvori han ser en Forandring af det fremmede zda.

BUSKERUDS AMT. 135 g ^^

det forklares i det norske Eunedigt, "Wimmer S. 280). Men nu betyder, som vi har seet i det foregaaende, det angelsaksiske Navn paa Runen J> ih, éoh Ugeledes „Taxus". Og til denne Navneform svarer uord. *én regelret. Denne svarer Kge- ledes, bortseet fra Kjønnet, til schweiz. iche, oht. iha, onedt. ich. Da Leidener- Haandskriftet ved Siden af ir har som Navn paa <-Runen tiur. kan ir ligesaalidet som *éji gaa ud fra en Grundform Htvas, men maa være opstaaet af *thaji. Der- imod maa pr være opstaaet af *hvas, som bortseet fra Kj onnet svarer til ags. m, oht. hva.

Vi se altsaa, at det nordiske Navn paa Rimen X *é/! (bevaret i irsk Op- tegnelse som eir) eller in (som i Leidener-Haandskriftet) er sproglig identisk med det angelsaksiske Navn paa Runen J" ih eller éoh^). Og ligesom J' i Angelsaksisk betegner en ikke fast i-Lyd eller i Vestsaksisk eo, saa kan y|^ i Nordisk betegne e. mulig undertiden ogsaa en i-Lyd.

Runen A, h\us ældre Form er Y, har dog i de ældste Runeindskrifter aldrig Betydningen e, men kun Betydningen n. Den i Form hertil svarende ags. Rime har et ganske andet Na\'n end yr, ir eller ér, nemhg eolhx.

Heraf slutter jeg følgende. Sidste Rune i den nordiske kortere Række J^ med Navn ijr, ir eller ér, med Betydning ;? og e (samt il) er en Sammensmeltning af to forskjellige Runer. Sin Form og sin Bet^-dning x har den fra 15de Rime X, tidligere Y i den længere Rækkes Skrift, der er identisk med ags. Y eolhx. Men den kortere Rækkes sidste Rune X. har sin Betydning e (og tillige i!) samt sit Navn (yr, ir, *ér) fra 13de Rune J" eller 1, i den længere Rækkes nordiske Skrift, hvilken Rmae betegnede i og e og havde Navnet -Jha/i eller *ekas = ags. ih, éoh. Na ar denne Sammensmeltning først har fundet Sted, mangle vi endnu Midler til nøiagtig at bestemme; men den var allerede i 9de Aarhimdred fuldbragt. Paa den anden Side synes J* at have været brugt endnu i 8de Åarh.

Sammensmeltningen af de to Runer «T og Y blev vistnok lettet derved, at de i den længere Runerække kun var adskilte ved 14de Rune for p, som i den kortere Række faldt bort.

At yr i den kortere Række staar sidst, har vistnok, som "Wimmer (Runen- schr. S. 242) formoder, sin Grund deri, at demie Rune adskiller sig fra alle de andre derved, at dens Betydning a indeholdes i Runenavuets Slutning. Ligesaa er det den eneste Rune, som har to aldeles forskjellige Betydninger.

Jeg har paavist, at Navnet paa den nordiske Rune X. ikke kan være laant fra det ags. Runenavn yr, fordi hint ikke alene har havt Formen >jr, men ogsaa ir (Ir) og ér (én). Dog finder jeg det sandsynhgt, at det ags. Runenavn yr har bidraget til, at Ordformen yr senere blev den enegjældende for det nordiske Runenavn.

') Allerede Mullenhoff (Zur Runenlehre S. 6() f.) var kommen til væsentUg samme Resultat. Wimmer (Runenschr. 243) har. som jeg tror, med urette udtalt sig herimod.

6. BY. 136 BUSKERUDS AMT.

Runen 4* eller 1, der forekommer i den engelske og ældste nordiske Rune- skrift, tilhørte ogsaa andre germanske Folks Skrift. Paa samme Plads i Rune- lækken som i England og i Norden, nemlig mellem Runen for j og Runen for p findes den som 13de Rune ligeledes paa Spænden fra Charnay i Burgundernes gamle Rige.

Hvilken Lydværdi havde Runen i Burgundernes og i de forskjellige vest- germanske paa Fastlandet boende Stammers Skrift? Da den hos Angelsakserne oftest brugtes som Vokaltegn og i Norden ene og alene som Vokaltegn, saa maa vi vente, at J^ ogsaa hos Tyskerne (for her for Kortheds Skyld at bruge dette Folke- navn) var Vokaltegn. Vi har seet, at Runens Vokalværdi hos Angelsakser og Nordboer rettede sig efter den Vokal, hvormed Runens Navn begyndte. Den be- tegnede altsaa hos Angelsakserne eo eller i, eftersom dens Navn udtaltes éoh eller th. Hos Nordboerne, i hvis Sprog Runens Navn maa have været ihaR eller EhaR, betegnede den en i- eller e-Lyd.

Runenavnet, ags. ih, éoh har Betydningen „Taxus". Hertil svarer oht. Via, schweiz. iche, rge, gammelnedertysk ich. Heraf synes med Nødveudighed at maatte sluttes, at Runen hos Tyskerne betegnede en i-Lyd.

Vi skal nu i det følgende se, hvorvidt Runemindesniærkerne selv støtte denne Slutning, som er hentet fra den Form, som Runenavnet maa foriidsættes at have liavt.

De Runemindesmærker med den længere Rækkes Runer, som ikke tilhøre Norden eller England, Holland, Frisland, er samlede og udgivne først af Stephens, siden af Rudolf Henning i hans værdifulde Skrift „Die deutschen Runendeuk- måler" (Strassburg 1889). Denne Udgave meddeler fortriulige Tegninger, omhyg- gelige Undersøgelser af Runeindskrifterne og de Gjenstande, paa hvilke de findes. samt rige Oplysninger om Fimdet af Gjenstandene og om de arclia-oldgiske, histo- riske, palæographiske og sproglige Forhold, som kan belyse Indskrifterne. Jeg maa dog fremhæve, at vi her bevæge os paa meget usikrere Grund end i Norden og i England, og jeg maa advare mod, at man her for tidlig slaar formentlige Resultater fast. Usikkerheden har her for st(^rste Del sin Grund deri, at Materialet er saa ringe og at mange af Indskrifterne er yderst utydelige og vanskehge at læse^). Nogle Indskrifter, som indeholde et enkelt Navn, tør siges at være blevne rigtig tolkede; saaledes Indskrifterne fra Kowel, Miincheberg, Wapno, Friedberg. Neppe i alle Dele rigtig tolket er Indskriften paa Guldringen fra Pietroassa. Kun tildels rigtig tolket er efter min Formodning Indskriften paa den store *Nordendorf- Sj)ænde. Den Indskrift paa Spænden fra Charnay, som indeholder Ord, er hidtil vistnok ikke rigtig tolket. Indskrifterne paa Spænderne fi-a *Osthofen, *Ems og paa den hile Spænde fra "Nordendorf er efter min Mening hverken rigtig over- satte eller rigtig læste. Det samme gjælder om den Del af Indskriften paa *Frei- laubersheim-Spæaden, som følger efter de tre første Ord").

') 1 (let folgende betogner jeg ved en Stjærne de Indskrifter, .som jeg selv har undo^r-sogt. ") Indskriften paa „da8 ThonkOpfchen" er efter min Mening ikke gammel. (Trykt 19 Februar 1898.)

BUSKERUDS AMT, 137 6. BV

De Læsninger og Tolkuiuger, som jeg i det følgende meddeler og som afvige fra de før fremsatte, skal heller ikke paa nogen Maade udgives for sikre, men kun gjælde som Forslag, der fremsættes med Eeservation ^).

Først behandler jeg Indskriften paa den i Freilaubersheim (Heuning Fig. 6, S. 78 ff.) i Rhinhessen (sydøst for Ki-euznach) fundne Spænde. Denne imdersøgte jeg nøiagtig i Mainz i 1885. Jeg kunde ved denne Indskrift, ligesom ved de andre, som jeg dengang undersøgte, benytte Stephens's Tegninger og de Tegninger, som var ældre end Stephens's Udgave, men ikke Hennings Tegninger.

Indskriftens Begyndelse boso : wraet runa : ,,Bosa indridsede Euneme" gjør ikke store Vanskehgheder. runa er paa Grund af den faste Udtrj-ksmaade i Runeiudskrifter afgjort at forståa som Flertalsform. n sjnites mig at have Formen + (ikke + som hos Henning).

Men forøvrigt har jeg læst og tolket Spændens Indskrifb ganske anderledes end Henning. Jeg troede at se, at der var ridset noget til hoire for boso : wraet runa i samme Række, uagtet det var yderst utydeligt. Efter runa troede jeg forst at skimte : et Skilletegn bestaaende af to smaa langagdge usikre Streger. Saa J^ o. Derpaa M d. Endelig en usikker ret Stav-). I anden Række mulig ;, der efter min Formodning skal angive, at et Ord fortsættes fra foregaaende Række. Første Rune i anden Række er sikkert ^ {). Derpaa efter min Læsning St o (uagtet høire Del af Runen næsten fuldstændig er forsvunden; ikke < k). Saa Skilletegn :, dog ikke sikre. 3dje Riuie m, neppe d. 4de ^ a. ote [■; ikke ^, hvortil der ei er Rum. Derefter tydeligt og sikkert 4" + f: : Første Rune efter sidste Skilletegn, der staar tæt ved dette, er meget utydelig, men er dog uogenlunde sikkert X g- 2den Rune St o. Saa snarest | i; kun den øverste Del af Staven kunde jeg sikkert se. 4de Rune læste jeg m, ikke d. Herefter har der sandsynligvis endnu været en smal Rune ; men h^nlken, kunde jeg ikke se paa Grand af Rustgange. Efter runa : skal der altsaa, som jeg formoder, læses: odi|)o : mahJ^na : goim •;

Åt Rimen \- her ikke kan betyde n, er klart, da n i Indskriften to Gauge har en aldeles forskjellig Form +. Jeg læser |> her som 1; se herom mere i det følgende.

mal tolker jeg = oht. osaks. mal, ags mæl „Tegn, Mærke". I mal finder jeg Sætningens Subject. Deraf er styret odi|)o.

Dette odif)o forstaar jeg som Gen. pl. af *d(lipa „Velsignelse, Lyksabghed". Stammeordet er Substantivstammen auda- „det at være beuaadet, Rigdom", on. auåf, osaks. od, ags. éad, hvoraf got. audahafts „benaadet", got. audags „sahg", osaks. ddag „rig" o. s. v. Af Substantivstammen mida- blev efter min Formodning dannet et Adjectiv *audja- „benaadet, velsignet", hgesom got. sleidja- „skadehg", osaks. sltM „grum" af got. sleipa „Skade". Adjectivet ^'midja- forholder sig til got. audags omtrent (men ikke ganske) som got. sleidja- til oht. sUdic.

*) Efter at Hennings Bog var udkommen. har Dr. Soderberg i Prahist. BUitter. II Jahrg., Nf. 3 oifentliggjort en af ham opdaget Eimeindskrift paa en Spænde fra Salingen i Wiirtemberg. Han meddeler der en Ytring af mig om de Runer, som paa denne er skrevne foran Navnet dnlo (d. e. Datiilo). Denne Ytring, som ikke var bestemt for Offent- ligheden, tager jeg herved tilbage.

^ Stephens har her læst iod. Henning tror, at der her ikke har været ridset Rimer. Norges Indskrifter med de ældre Runer. 18

6. BV 138 BUSKERUDS AMT

Af Adjectivet *audja- er regelrefc afledet ^audifia, *ddipa, hvoraf odi|)o paa Freilaubersheim-Spænden er Gen. pl. Med Endelsen -o i Gen. pl. af en Hunkjøus- stamme paa -5 kan sammenlignes Gen. pl. osaks. (fetio Hel. 4397 Mon., ags. yrmda. ofris. merka, oht. -o (for -ono) negle Gange hos Otfrid for Metrets Skyld.

At der her er brugt en Flertalsform odif)0 , stemmer overens med vest- germansk Sprogbrug. Grimm siger (Deutsche Gr. FV, 288): „Det oht. og mht. Sprog sætter gjærne Himkjønsordeue tvonne, ehre, gnade, sælde, huld, trene, pflege i Flertal". I Angelsaks, forekommer i Flertal sælMi „Lykke", ijrmdu „Elendighed", tvyn „Fryd", Miss „Glæde, Fryd, Salighed" og flere Ord af lignende Betydning. Ligesaa i Osaks. sålda, wunnia, armodi.

I odifio er den fællesgermanske Diphtong mi bleven til o. Herpaa vil vi i Indski-iften finde eudnn et andet Exempel. Hermed maa sammenstilles Ind- skriftens Form wraet = osaks. wrét, hvor jeg med Wimmer (Runenschr. S. 64) opfatter ae som en Lydbetegnelse, der antyder, at den gamle Diphthong ai dengang var paa Vei til at bhve en enkelt lang Vokal.

odi|)o mal „Velsignelsemes Mærke", „Lyksalighedens Tegn" er en Beteg- nelse for Korsets Tegn. Korset kan i Ags. kaldes Crisles mæl, i Mht. gotes mal.

At mal ikke ved Skilletegn er skilt fra det følgende Ord, kan ikke hindre min Tolkning, thi wraet er ved Skilletegn ikke sldlt fra runa.

I det følgende Ord J^na maa J* være Vokaltegn. Jeg læser Ordet ina og og forstaar det = osaks. ina „ham". Afvigende er den oht. Form inan. ma viser tilbage til boso.

Det sidste Ord goim* udfjdder jleg til goim[i]. hvorimod Sporene paa Spænden ikke stride. goim[i] tolker jeg som Præs. Opt. 3. Ps. sg. Med Hensyn til Endelsen kan sammenlignes gineri „frelse" i den olduederfrankiske Psalme-Oversættelse 70, 11 og furadi paa Osthofen-Spænden, d. e. fur-rddi. Af et Verbum, som svarer til osaks. gomean „bevare". I goim|l] betegner oi «-Omlyden af 6 = fællesgerm. au. Med samme Betydning forekommer oi (hvis vi tør tro de sene Afski-ifter) i den neder- frankiske Psalmeoversættelse 56, 7: hoigedim (ineurvaverunt) og i Gloss. Lips. 723 oigi (ostende), medens der i disse Glossar andensteds er skrevet oginon. Osaks. gomean forbindes med Genetiv, men det tilsvarende ags. géman, gyman kan tillige forbindes med Personens Accus. F. Ex. Ic cymo and gémo hine (ego veniam et curabo eum) Matth. Lindisf. 8, 7; Lue. Lind. 10, 9; jfr. ie gyme mm wedd Lev. 26, 42. Oldnorsk geyma forbindes ikke blot med Gen. og Dat., men ogsaa med Accus.

Jeg forstaar altsaa Indskriften paa Freilaubersheim-Spænden saaledes: boso wraet runa odiJ)o mal ma goimfi|

„Boso indridsede Runerne. Volsignelsernes Tegn (d. e. Korsets Tegn) ham bevare !"

Lidskriften er affattet i en enten uederfrankisk eLler saksisk Dialekt. Den er afgjort kristelig.

Ogsaa paa Osthofen-Spænden har en kristen Runerister indridset et fromt Ønske for sig, thi denne Indskrift har jeg læst og tolket saaledes, vidt afvigende fra Henning (Fig. .'), S. 70 ff.):

BUSKERUDS AMT. 139 6. BY.

god furad[ix] mi[xlofileX „Gud sørge for mig Offil!"

Med Hensyn til den anden Sætning paa Freilaubersheim-Spænden kan sammenUgnes Begyndelsen af en angelsaksisk Indskrift med latinske Bogstaver paa en Skjoldbule*): t (edimen me ag. age htjo drihlen. Her indeholder, bgesom i Frei- lauberslieim-Indskriften, den anden Sætning et fromt kristebgt Onske for den Person, som er nævnt i forste Sætning. I begge Indskrifter henvises til Personens Navn ved samme Pronomen (ina; hyo). I begge staar Verbet i Optativ.

Den store Spænde fra Nordendorf (Henning Fig. 7, S. 87 ff.) under- sogte jeg i Augsburg først i 1877, derpaa i 1885^). Den Del af Lidskriften, som er skreven fra Pladens venstre Kant i en eneste Linje, læser Henning:

awaleubwini>r Anden Rune, som er yderst utydeUg, har Hofraann forst læst som n. siden som J). Jeg blev i 1885 overbevist om, at Runen er $(, o. Tydeligst saa jeg Overstykket til høire og Enden af høire Ben nedentil. Under Rune 3 saa jeg baade i 1877 og 1885 for sig nogle Rids, som ikke syntes mig tilfældige, men sjoites at danne Runen + n. Denne er nu delt i to Dele ved det nye Brud. Altsaa:

aoaleubwini^ n

ao sjTies at maatte være et Mandsnavn. Om dette kan være det samme som det hos Forstemann opforte Avo. vover jeg ikke at afgjore.

n under Linjen er mulig at opfatte som bagefter tilfoiet af Runeristeren, saa at der skal læses: ao an leubwinij*. Først havde han, tænker jeg mig, imøi- agtig undladt at skrive n, hgesom «-Lyden foran en Consonant ofte ikke udtrykkes i Runeskrift, f. Ex. kunimudiu Tjiuko. Hvis dette er rigtigt, maa an være Præ- position, brugt som nu i Tj^sk ved „an einen Mann schreiben".

leubwinij', d. e. leubwinii. maa da være Accusativ af Mandsnavnet. Rune- risteren har været i Tvivl, om han skulde betegne Vokalen i Udlyden ved Runen w eller ved J". og han har da skrevet begge Runer ved Siden af hinanden. Paa lignende Maade er i nordiske Indskrifter med den kortere Rækkes Rimer oss-Runen og «r- Runen ikke sjælden skrevne begge sammen: pqasi, kupqa, hipaan baade med ^ og + paa Hobro-Stenen i Jj-lland, nahi Bjergsjo, Skaane (Wimmer Rimeuschr. 246 f., 323). aqsulf/i, saqtr (d. e. shendr), aqf (= oldnorsk ond), [rujnqnjt Rmiverser 5. aqslikcBr paa et ved Korsødegaarden, Hedemarken, fimdet Sværd (Stephens Runic

Hickes Thesavirus I p. 186—188: Stephens Run. Mon. I. 290—292.

Da jeg saa Spænden i 1877, var den hel. I 1885 fandt jeg til min Forbauselse Overdelen i to Stykker. Saaledes fordærvet var det vigtigste tyske Riuiemindesinærke kommet til- bage fra Berliner-Udstillingen. Paa Hennings Tegning ser man Bi-uddet.

18*

d. BY. 140 BUSKERUDS AMT.

Mon. III, 168). Om den ved J^ i leubwinii betegnede Vokallyd skal jeg tale mere i det følgende').

Runen J^ findes paa Charnay-Spænden (Henning Fig. 4, S. 47 ff.) ikke blot i Runerækken, men ogsaa ved den nedre Rand til høire, hvor Eimerne J' | f; staa. Henning læser dette eia og forstaar det = got. ija Acc. sg. fem. „heude" om Runeskriften paa Spænden. Jeg kan ikke holde Hennings Tolkning af Ind- skriften i det hele for den rette; men det er klart, at Læsningen lia vilde passe bedre til denne.

Heller ikke jeg formaar at give en tilfredsstillende Tolkning af Charnay- Indskriften, men jeg skal dog om demie fremsætte nogle Bemærkninger.

K.iano bor visselig ikke læses kiano, men (som ogsaa "Wimmer Runenschr. S. 81 mener) liano. Thi da en Rune af Formen K ihhe findes i Futharken paa Spænden, er der overveiende Sandsynhghed for, at K. er en af de Runer, som mangler i Futharken og ikke ellers findes paa Spænden. Men hvis dette er rigtigt, kan der ikke være Tale om andre Runer end 1 og q. Da Runen for I i andre tyske Indskrifter har Kvisten langt nedenfor den rette Stavs Top, kan det ikke overraske, her at finde den endnu lidt længere nede.

liano er Navn og efter min Formodning Kvindena\Ti i Nominativ; jfr. Lianhalm hos Forstemann efter Ried Cod. Ratisbon. n. 114 a. 980. Ligeledes er iddan Na\Ti, saaledes som Stephens og siden Henning har antaget. Jeg formoder, et Mandsnavn i Dativ.

For ø\Tigt er mit Forsøg paa Tolkning meget usikkert og tåges gjæme tilbage, naar et sandsynUgere fremsættes.

Jeg har i en Mængde nordiske Indskrifter, af hvilke en er af de ældste, paavist tilsigtet gi-aphisk Omsætning. Saaledes: owlf>uf)ewaR niwaqemariR Tors- bjærg for wolf)u^ewaR in waqe mariR. risij) for rispi og hirm for krim Rimverser S. 412. aristi sein for raisli sten og oalih for olaih Runv. S. 366. Imsp for hups, sinalr for sniair o. s. v. Runv. S. 367. rsfid sitn for risfu slin, kuml/t for tdmkit, iisau for asuit Runv. S. 2.57, jfr. S. 258 — 259, o. s. v.

I Henhold til disse og flere analoge Exempler anser jeg det for muligt, at uf)fnf>ai paa Chaniay-Spænden er med Vilje omsat for unf)a fafsi . un[ia Præt. 3. eller 1. Ps. sg. Indic. af unnan „undte, skjænkede". Jfr. f. Ex. ic pe an fela sincgeslréona Beow. 1225. faf»! Dativ af et Ord, som har svaret til det i Sammen- sætninger forekommende got. faps, fadis, fada snarest i Betydning „Brudgom", got. hrups-fajis, eller „Ægtemand", gr. /roaic;, ind. puli-s. Cousonanten p er regelret, da det græske og ind. Ord har Tonen paa første Stavelse; d i got. -fadis er op- staaet af p, fordi her i det sammensatte Ord forste Stavelse ikke havde Hovedtonen.

•) Winimer (Runpnschr. 134 Anm. I ) tonnoder doriniod, at 4" paa Nordeudorf-Spænden er fSkillotegn. Men Anvendelsen af ot saadant Skilletegn synes Ildet rimelig, da jo For- viksliiig med den Rnne, som havde samme Form, var imndg.aaelig. Paa den nedre Del aC den store Is'<irdendorr-y|m'ude har Jeg troet at so Runen 4* for sig. Tegningen hos Henning har den ikke.

BUSKERUDS AMT. 141 6. BY.

,Ma, d. e. lia, der er skrevet paa Spændens nedre Del med samme Haand som Ind skriften paa den øvre Del, hører efter Henning med til den Sætning, som er ski-even paa Spændens øvre Del. Efter Henning (som læser eia) er lia = got. ija, Acc. sg. fem. "hende". Hvis dette er rigtigt, véd jeg ikke at forståa lia ander- ledes end som Object for unf)a. Verbet unnan forbindes vistnok i Germansk oftest med Personens Dativ og Tingens Genetiv; dog ogsaa med Tingens Åccusativ, navnlig af Pronomener. F. Ex. ags. d(pt dcet him gode menn geMon „det som gode Mennesker har j^ivet ham", mht. nu gunne mir doch den tac; als ich dir daz gunne.

Henning forstaar eia om den paa Spænden skrevne Runerække, der skal have været betegnet som runa. Det %ålde \nstnok givs bedre Mening, h^^s ila kunde betegne Spænden selv (oht. spinula „spinter, fibula" er Hunkjonsord). Men her- imod taler den Omstændighed, at Pronomenet i- i Germansk betyder „han, hun", ikke „denne".

Det er altsaa kun med stærk Tvivl. at jeg foreslaar følgende Tolkning af Indskriflen: uf)fn{)ai (d. e. un{)a fa|)i) iddan liano lia „Liano imdte (d. e. har skjænket) (sin) Brudgom Idda hende (d. e. denne Spænde?)".

Midt paa Spændens nedre Del er for sig skrevet to storre Runer, efter Hen- ning med eu anden Haand end de andre Runer. Den første af disse to er K- En Rune af samme Form findes paa den mindre Nordendorf-Spænde. Deus Be- tydning er tvivlsom*). Jeg læser K med Tvivl som k, uagtet k i Runerækken paa Charnay-Sjjænden har Fonnen <. Formen K maa, hvis den betegner k, i Tysk- land have udviklet sig uafhængig af den sent nordiske Form K for k. I England har Runen for k Formen K..

Anden Rune midt paa Chamay-Spændens Nederdel er efter AVimmer r, efter Henning u. Jeg vover ikke at afgjøre om disse to Rimer blot er eu Skrive- øvelse eller om de danne Begyndelsen af et Ord f. Ex. Krist.

Indski-iften ^IRTH^MfK paa den mindre Nor dend orf-Spænde læser Henning (Fig. 8, S. 106 li'.) birlnioelk. der ikke synes at give rimelige Ordformer. Freilaubersheim-Indskriften har lært os, at J> i tyske Indskrifter ikke er n, men i. Derfor kan f", som to Gange forekommer paa den mindre Nordendorf-Spænde, ikke være I. Jeg formoder, at f er en jmgre særlig tysk Form for J^. Jeg læser derfor første Ord binlio.

') Henning læser K paa Charnay-Spænden som f, men paa Nordendorf-Spænden som k. Wimmcr Runensolir. heser K paa Charnaj'-Spænden som I, paa Nordendorf-Spænden som n. Jeg har tænkt paa. at K mulig kunde være rj. da dette er den eneste Rune, der ellers ikke paa Charnay-Spænden forekommer i en anden Form. Denne Læsning behøver ikke, som Wimmer mener, at udelukkes derved, at K paa Charnay-Spænden begj-nder et Ord. Thi den Rune. som i Ags. heder Ing. betegner ikke sjælden Stavelsen iq : jfr. psrbse Fonnaas. d. e. Ingisarbiske. Desudeu er det usikkert, om K paa Charnay-Spa'nden horer til et virkeligt Ord. !Men naar K er skrevet med en anden Haand end Hovedindskriften, er ikke den anførte Grnnd for, at denne Rune skulde betegne r), afgjorende: og de ellers forekommende Former for r^ er altfor meget afvigende fra K, til at dette Tegn med Sand- synlighed kan læses som t).

d, BY. 142 BUSKERUDS AMT.

I birilio formoder jeg et sammensat Mandsnavn i Nominativ. Åndet Led af bin-lio sjmes at være Jio „Løve", hvilken Form forekommer i Oht. i første Halvdel af 9de Aarh. (Paul-Braime Beitr. XIII, 386). Hertil hører vel de hos Forstemann opførte Mandsnavne Sturilio Pardessus n. 391, a. 680, Ctmiileo og Wehileo St. Peter i Salzburg i 9de Aarh., Rotleti Neugart Ood. dipl. Alam. a. 786.

Med Hensyn til første Led kan binlio sammenstilles med Biridio, Perideo, Peredeo, Pirard, Perihart, Perileihc, Beriker, Bereheri, Peridriid o. s. v. Navnet binlio synes at forene Betegnelserne for „Bjorn" og „Løve".

Andet Ord M P K læser jeg med Tvivl eik. Jfr. Chamay-Indskriften. eik forklarer jeg som opstaaet af *éh ,,eier" med enkUtisk ik „jeg". Pronomenet „jeg" føies hyppig i Vestgermansk, ligesom i Nordisk, enklitisk til Verbalformer. I eik for *éhik er h faldt ud mellem to Vokaler ligesom i osaks. gea for geha Hel. 1522 Mon., fåan for fåhan, wieda for wiheda o. s. v. Ligesaa i Oldnederfrankisk gewiet, hoista o. s. v., og i Oldhøitysk undertiden dmn for dihan og hgnende. *éh maa engang have været den saks., nederfrank. og oht. Form for „eier", men i de levnede Sprogmindesmærker er ellers kun Flertal af Indic. bevaret (osaks. égun, Opt. égi, Præt. éhia).

Jeg læser altsaa paa den mindre Nordendorf-Spænde : birilio eik, hvilket jeg oversætter: „Jeg Birilio eier (demie Spænde)".

paa Emser-Spænden har Heiming (Fig. 9, S. 111 — 114) læst |» n i Ordet madan. Jeg læste derimod madali. Rune 5 har Kvisten udgaaende lidt nedenfor Stavens Top. En tilsyneladende Kvist længer nede syntes mig betydningsløs, madali opfatter jeg som Mandsnavn i Nominativ af samme Stamme som Madalo (hos Forstemann efter Hontheim Hist. Trevir.) og mange oldtyske Navne, hvis første Led er Madal-. madali dannet som Navnet Mahali hos Mei- chelbeck Hist. Frising. Nr. 89 (8de Aarh.) og Nr. 459 (9de Aarh.).

Ogsaa i en anden Henseende afveg min Læsning af Emser-Spændens Ind- skrift fra Hennings; men derpaa skal jeg her ikke gaar ind').

Efter de i det foregaaende givnie Oplysninger holder jeg det for sikkert, at den her behandlede Rune i tyske Lidski'ifter har været brugt som Vokaltegn. Den maa have betegnet en t-Lyd, da Runens Navn, som har havt Betydningen „Taxus" (jfr. oht. iha), har begyndt med 1. Se herom mere i det følgende. Runen har i tysk Runeskrift, ligesom i ags. og nordisk, betegnet baade eu lang Vokal (hvilket maa sluttes af Runens Navn) og en kort (dette sikkert i Indskrifter).

Jeg har i det foregaaende paavist, at Runen ^^ eller "X, har været brugt hos Nordboer, Angelsakser, vestgermanske Folk paa Fastlandet og hos Burgunder.

•) Hj. Kempff (Jalirl). li Vor. v. Altcrtlniinsfr. iiu Rlioinl. XCIII S. 86 i.) vil la\so Runon <r Hom BosUnddel af on i gfrmansk Sprog aiFattot Indskrift paa on Giildplaiio, som tilhører et barbarisk Fund tra Mykonii' i Grækouland, og ligosaa piia on Guldkrukko fra Nagy- Szont-Miklos i Ungarn. Dotto sy nos mig aldeles uvist eller mere end uvist.

BUSKERUDS AMT. 143 6. BY

Denne Rune maa derfor sikkerlig have liørt til Rimeskriften i dens ældste Form, der efter min Mening, som jeg her ikke skal begnmde, blev dannet hos en gotisk Stamme.

Hvilken Betydning havde nu J* 1, i Rimeskriftens ældste Form?

I sit fortræiFelige, klare og methodiske Værk „Die Runenschrift" (1887) modbeviser Wimmer først den Mening, han tidhgere havde an tåget, at "I, >r op- rindehg har".betegnet eu. Derpaa tilfoier han (S. 135): „Snarere kunde man med Wulfilas Alphabet for Øine tænke sig, at man i Runeskriften fra Begyndelsen af havde brugt | som Tegn for i og havde dannet ^ eller J' som Tegn for 7". Dette er en af Bredsdorff i 1840 udtalt Mening; se i det følgende. Mod denne indvender Wimmer: „Da imidlertid de fire andre Vokaltegn i Rimeskriften (|5 M Ji h) bruges saavel for de korte som for de lange Lj-d, saa finder jeg det usands3^lhgt, at man skiilde have følt Trang til to Tegn for 1. Desuden anvende Runeindskriftenie paa- visehg I saavel i Betydningen t som I". Wimmer kommer til følgende Resultat: „Da jeg heller ikke let kan tænke mig en anden Lyd, som det fællesgermanske Runealphabet skulde have seet sig foranlediget til at udtrykke ved dette Tegn*), saa fremstiller det sig for mig som en MuUghed, der synes mig at have en ikke ringe Grad af Sandsynhghed, at \ fra Begyndelsen af slet ikke er blevet brugt som Lydtegn, men blev dannet af en anden Grund, for at fuldstændiggjøre Rune- alphabetet, saa at hver af de tre „Ætter" kunde faa sine otte Tegn" .

Denne Opfatning, mod hvilken Henning (Runendenkm. S. 66 Anm. 1) har udtalt sig, synes mig at være en Fortvivlelsens Udvei. Mod den taler: 1) Alle de andre 23 Rimer har fra Begj'ndelsen af været Lydtegn. 2) Runen \ eller J> har været brugt som Lydtegn i angelsaksiske, tyske og nordiske Indskrifter, og i alle disse som Tegn for en Vokal uden anden Forskjel end den, som er begrundet i Forandringen af den Vokal, hvormed Runens Navn begyndte. Heraf maa sluttes, at \ allerede i den Runerække, fra hvilken den tyske, smgelsaksiske og nordiske stammer, har været brugt som Vokaltegn og havt det samme Na%-n, skjønt i en ældre Navneform. 3) Hvis X havde været den eneste Rune, som ikke fra 'Begyn- delsen af var Lydtegn, men kun havde været dannet for at fuldstændiggjøre Runerækken, skulde man have ventet, at den havde været stillet sidst i Rækken*).

Jeg har i det foregaaende begrundet den Mening, at Rimen J~ i tyske Indskrifter ligesom i angelsaksiske betegnede en t-Lyd og at dens tj-ske Navn {*lh-) begyndte med i. Men nu heder Rimen | i Norden iss, i Angelsaks, ts, og dens gotiske Navn skrives i Wiener-Haandskriftet iiz. Da denne Runes Tegn | aaben- bart er identisk med det latinske Tegn for i, maa denne Rune fra først af have betegnet i (ialfald langt i, men sandsynhg ogsaa kort i). Det er klart, at Runen J" ikke fra forst af kan have betegnet ganske samme Vokal som |. Sporgsmaalet er altsaa: Hvilken fra | i forskjellig Vokal har ,^ i den ældste Form af Rune- skriften betegnet? Jeg har overveiet to MuUgheder.

') I en Anmærkning afviser Wimmer her den Tanke, at \ skulde have betegnet Lydfor- bindelsen nd.

S) Wimmer kan ikke bestemme Eunens Betydning i de engelske Indskrifter uden paa Ruth- weU-Koraet, heller ikke i de tyske Indskrifter.

6. BY. 144 BUSKERUDS AMT.

Navnet paa Runen .f var hos Angelsakserne lli, éoh, hos Nordboerne saud- s3^llig *ehaR Dat. *ilie, hos Tyskerne saudsynhg Iha eller ialfald en Navneform, som begyndte med ih-. Ligesom nu ags. gel)ébn (af '-'gepéohan), oht. gedihan er opstaaet af *gapinhan, saaledes kunde man tænke sig, at ags. éoh, ih, oht. iha „Taxus" var opstaaet af *ih-, Hnh-, og at Runen 4~ oprindelig betegnede nasalt i. Man kimde ville iinde en Støtte herfor deri, at det oldpreuss. Vocabularium for ,,Eibenbaum" (oht. hva) har inivis'^). Man kunde da tænke sig Muligheden af, at Runen J" endnu i enkelte af de ældste tyske Runeindskrifter havde bevaret Betydningen af nasalt i, saaledes at leubwinij" skulde forstaaes som Leubwini og J^na som ina. Men denne Opfatning af den oprindelige Betydning af J^ har jeg opgivet.

At Ordet for ,,Taxus" ikke oprindeUg har havt n efter i, synes at fremgaa af den oldhoityske Form igo. Ogsaa Formen iwa og tilsvarende Former i andre indoTerm. Sprog synes at vise, at der ikke har været noget n i Ordets Stamme-). Jeg er derfor tilbøielig til at foreslaa en anden Opfatning af J".

I Germansk gaar t foran h over til e (i Gotisk ski-evet ai), u over til o (i Got. skrevet au). I Nordisk er derhos I foran h (hvor ikke e eller i fulgte efter) gaaet over til e; f. Ex. glsv. tea af *tehan, *tlhan. Herefter forekommer det mig muligt, at « i en gotisk Dialekt er blevet afficeret af følgende h, uagtet Wulfila ogsaa foran h skriver ei.

Jeg formoder, at det lauge / foran h i Navnet paa Runen 4~ i den ældste germanske Runeskrift (* iha eller * ihs) er blevet udtalt anderledes end det lange i i *Ts, Navnet paa Runen |. Dette sidste blev udtalt som rent i. Derimod blev / i * iha eller * ihs efter min Formodning udtalt som en Mellemlyd meUem i og e, eller vel egentlig som et lukket e, der paa den anden Side var forskjelhgt ikke blot i Qvantitet fra det mere aabne e f. Ex. i Stammen ehtva- „Hest".

Den samme Mening om den oprindelige Betydning af J" har allerede i 1847 været fremsat af P. A. Munch. Se i det følgende. Jeg glæder mig ved her i det væsenthge ogsaa at stemme overens med Henning. Han bemærker i shi Undersøgelse om Betydningen af Runen J* i sit Skrift „Die deutschen Runen- denkmaler" (1889) S. 66 f. : „ Jedenfalls weisen die handschriftlichen Alphabete eiuzig und allein darauf hin, dass die Rune einen Laut bezeichnete, der mit e und i nåhere Beriihrungspunkte aufwies. Da nun das europåische und altgermanische e in der Regel ein offenes (e") war; so werden wir zunachst an das geschlossene und helle, dem i nåher stehende e zu deuken habeu". Henning gjengi ver «!" ved e i tj-ske lud-

') For at Ordet for „Taxus" havde Jiavt n eftor /, lomdo man ogsaa ville anfore følgende. Munch har formodet, at Maudsnavnet on. Jvnrr or dannet af yr „Taxus, Bue", og dette Navn gjongives i Ags. ved Iiiwær Kemble Cod. Dipl. :5.')2, iM. 1 107 ; Chron. Sax. (Var. Inywær, Inwer ). Men Navnets Oprindolse er usildcer. Noreeu (Altisl. u. anorw. gr. - § 239, 5) mener, at Ivarr er opstaaet af *lintgai«as.

^ Fra Germansk synes at være laant lit, cie«, iewå, jewa „Faulbaum", lett. eewa; kslav. ica „3alix"; corn. Itiuoi «Taxus, Eibe", cymr. yw, ir. éo, fransk tf. Derimod gr. ios „Pil" liorer vistnok ikke, som Mtillenlioff og Wiinmer (Runenschr. S. 243) har ment, hid, men til oldind. !.»«-. Som svenske Navne paa Taxus opføres yd, ydetrii, idgraii, idegran, gotl. aiddgran oller åidiyriin. Her er vel d opstaaet som i ostgiJt. broder = broar, fruder = fruar (Rydq. IV, 285). (Trykt 8 M»rt« 1893.)

BUSKERUDS AMT. 1 4.!i , ^^J 6. BY.

skrifter 1). Jeg maa dog i Modsætuing til Henning fremhæve, at til det angel- saksiske Ord, der er Runens Navn, 'ih eller éoh „Taxus" svarer i Tysk Ordformer som begjTide med i. Derfor bør Runen J* i tyske ludskrifter ikke gjengives ved e. Jeg gjengiver den ved / og antager, som foran begrimdet, at den i tyske Indski-ifter betegner en i-Lyd. Men det forekommer mig sandsynligt, at den her i Reo-eleu betegner ikke en ren i-Lyd, men en «-Lyd, som ligger nærmere ved e. Saaledes er vel .sidste Vokal i leubwinij" blevet udtalt som et kort i, der laa nær ved e. Dette kan vel ogsaa antages om i i ik „jeg" paa den mindre Nordendorf-Spænde (jfr. oldsaks, ee i den gamle Daabsbekjendelse) og i birilio paa samme Spænde (jfr. Fere- og Peri- i Na^^le). Fremdeles i ina paa Freilaubersheim-Spænden; jfr. middelnederl. ene^).

Efter at jeg har søgt at oplyse Brugen af Runen t, skal jeg gjenHemgaa, hvad Runegranskeme tidligere om dens Lydværdi og Brug har fremsat, idet jeg tilføier kritiske Beniærkninger.

Med den danske Naturforsker J. H. Bredsdorff, Leotor i Botanik oo- Mine- ralogi ved Sorø Akademi, og den norske Historiker P. A. Munch begynder i Norden et videnskabelig frugtbart Studium af Indskrifter med den ældste Rækkes Runer. Disse Mænds Afhandlinger herom udmærke sig ved Methode, Klarhed og Skarpsind fremfor en lang Række af etterfølgende Skrifter. Ja Munchs Udtalelser i 1847 om Lydværdien af Runen ,^, paa hvilke Ingen, saa vidt jeg finder, har henledet Opmærksomheden, er efter min Mening rigtigere end hvad der herom almindelig læres den Dag i Dag efter snart et halrt Aarhundreds Forløb, da langt rigere Material foreligger.

Bredsdorff siger i sin Afhandling „0m Guldhomsrunemes Oprindelse" i Brage og Idun, udg. af Frederik' Barfod, 3die Bd., København 1840,8.509 om X: „Jeg antager. at det har betegnet i eller ih, som det forklares i den parisiske Codex af Isidorus, altsaa 1 til Modsætuing mod t — endskjønt de fleste angelsaksiske Alphabeter tillægge det Betyd- ningen eo". Han nævner, at Tegnet findes paa Krugsta-Stenen, men tilføier: „dennes Læsning er høist tvivlsom."

P. A. Munch siger i Annaler for nord. Oldk. 1847 S. 332: „\, kaldes i Alpha- beterne eoh, synes ligeledes at have betegnet etslags /, maaskee det brudte eller mere aabne''.

I Annaler f. nord. Oldk. 1848 S. 288 læste Munch J* \ paa Krogsta-Stenen som t. I „Det gotiske Sprogs Formlære" (1848) S. 16 siger Munch, at det er usikkert, hvilken Betydning og hvilket Navn Runen J* hos Goterne har havt; „ maaskee den betegner kort e". I Overerensstemmelse med denne Opfatning, der er mindre rigtig end den af Munch 1 1847 udtalte, opfører han i den Afhandling, som blev oplæst i Berliner- Akademiet 6te Jan. 1848, Runens gotiske Navn som aihs, nordgot. e/»s?, medens han giver M Na-\Tiet aihvs, nordgot. éhvs. Dette kan dog ikke være rigtigt, thi Navnet for M var hos Angel- sakserne eh eller eoh „Hest", til hvilket Ord den got. Stamme ehwa- {aihwa-), Nom. *e.hws svarer.

*) Ogsaa (med virette) i Ruthwell-Indskriften.

-) Et Bogstavtegn af samme Form som den her behandlede Rune findes baade i den Skrift, som er anvendt paa Gjeustande af det store ungarske Guldfund (^Attilas Skat"), og i den Skrift, hvori Indskrifterne fra Orkhon og Jenissei i Mongoliet og Sibirien er affattede. Men om disse Indskrifters Tegn staar i nogen historisk Forbindelse med den af mig be- handlede Rune, skal jeg her ikke Tzndersøge. Norges Indskrifter med de ældre Rnner. 19

5 BV 146 BUSKERUDS AMT.

Miilleuhoff „Zur Riinenlehre" (1852) S. 61 i', identificerte det ags. Runenavii ('nh med det nord. ijr, hvortil han, som jeg tror, med urette føiede got. *eivs (skrevet eifZ). Feilagtig betegnede han yk som Differensering af |. Derpaa bemærkede han iiden at nævne Munch: Ist [die Rune Yr] das Zeichen fiir die getriibten Vocale iiberhaupt, goth. Eivs der Name fiir E, ags. Eoh fiir EO d. i. die ags. Brechung von I und zugleich der Diphthong, der goth. und ahd. lU geschrieben wird, so gelangt man fast notwendig zu dem Sohluss dass . die Modification des I-zeichens urspriinglich auch nur die Modification des I-lauts bedeutete". Det kan ikke paavises, at den ags. Rune éoh nogensinde (saaledes som Miillen- hoff her siger) betegner det til got. iu svarende ags. co.

Zacher „Das gothische alphabet Vulfilas und das runenalphabet" (1855) antog Htija som det gotiske Navn paa den Rune, der ags. hed éoh (S. 10 — 14). Den betegnede efter ham iu (S. 16, 55). "I, er efter Zacher (S. 25) en Differensering („sprossform") af |.

Zachers Bestemmelse af "t som iu blev ligetil Nutiden den sædvanlige'). Men den maa af følgende Grunde ansees for feilagtig ; 1) Man har ikke godtgjort, at J* i en eneste Indskrift betegner iu. 2) At ags. éoh ikke svarer til et got. Ord, som begynder med rø, godtgjøres af Sideformen ih. 3) I intet germansk Sprog findes for «Taxus" et Ord, hvortil got. *iuja vilde svare. 4) Ved to Runer betegnes eu i tyske, engelske og nordiske ludskrifter: leub- Nordendorf A, greut Clermont-Skrinet, AJeugaR Skåång, si<if>aleubaR Skårkind, hieuno Vimose-Høvl; ligesaa betegnes iu i nordiske Indskrifter ved to Runer: liubu Opedal, o. s. v.

Haigh i „The Conquest of Britain by the Saxons" (1862) opførte den ags. Rimes Navn som eoh eller éh (S. 31). Den sidstnævnte Eorm har jeg ingensteds seet. „It re- presents the loug e". Haigh gjengav Runen J* ved e i Indskrifterne fra Ruthwell („ael- meettig"), Gilton („ecu ic sigi") og paa Bi-aunschweiger-Skrinet (hvis Indski-ift han tolkede aldeles feilagtig).

Naar vi følge Riinestudiets Historie ved denne Enkel thed, viser sig i Stephens"s store Runeværk ved Siden af de iøinefaldende Feil, der har sin Grund i Ebrfatterens fuld- stændige Mangel paa sprogvidenskabeUg Methode, den ikke ringe Fortjeneste, som Skriftet har havt derved, at Forfatteren har fremdraget og i gode Af bildninger meddelt mange tid- ligere ukjendte eller lidet kjendte Indskrifter og andre Oplysninger om Runers Brug, saa at Runestudiet herved har faaet et bredere Grundlag end det tidligere havde^).

Stephens antager aldeles feilagtig for Runen J* overalt, ogsaa udentor England, Betydningen i/o og han opfører saa monstrøse Former som oldsvensk mwsyouingi. Men ved Stepliens's V<x>rk blev Kundskaben om Ruueu 4~ paa Miudesmærker i høi Grad lettet og udvidet.

Dietrich har paa Ruthwell-Korset rigtig læst almehttig. Germania XI, 190 (1866), men han gjør det største Feilskridt ved at læse J" paa mange Mindesmærker som S. Saaledes i „Die Runeninschriften der Goldbracteaten" (18G6) i Zeitschr. f. deutsch. Alt. Xin, S. 12, 14, 32, 34, 70 f., 99, 101; i sin Tolkning af Charnay-Indskriften samme- steds S. 118 — 123 og af Bracteaterne fra Danuenberg i Germania X, S. 263 f., 268 f. Dietrich beraaber sig bl. a. paa, at Navnet sigd staar over Tegnet J* i den af^THickes I p. 136 (rigtigere af Stephens II, 830) meddelte Futhorc. Men dette er en aabenbar Feil i Haandskriftet, da der under J* som Runens Lydværdi rigtig staar eo (ikke s). Navnet sigel tilhører s-Runeu, ved hvilken det mangler i Haandskriftet. Alle andre Opteguelser af den ags. Runerække rette Feilen. Heller ikke i Indskrifter er J* nogensinde s. Siden

*) Endnu i 1891 læser Hj. Komp f f J* som iu (Jahrb. d. Vor. v. Alterthumsfr. lm Rheinl.

XCIII, 8. 8()). 2) I Siovorss Omtale at Steiiliciiss Skrift i Pauls Gruiidriss I, 249 Under jeg dette ikke til-

strækkelig fremhævet.

BUSKERUDS A.RT. 147 6. BY.

har Dietrich i den ags. Indskrift paa en Gjenstand, som er fnnden i Themsen, læst Runen som e (Zeitschr. f. d. Ålt. XIV, 115) i).

I Tidskrift for Philologi og Pædagogik Vm, 168 (1868) nævnte jeg, at 1, J^ i Oldengelak har Betydningen eo eUer ?', eftersom Navnet var eoh, eller ih. Jeg bemærkede : \, f som Tegn for en Tvelyd eller Selvlyd maa meget tidlig være gaaet af Brug i Nordisk. Deraf at det, som Vadstena-Bracteaten viser, blev staaende i Putharken, følger ikke at det blev brugt som egentligt Skrifttegn. Runens Lydværdi sees ikke af dens Forekomst paa Rok-Stenen blandt den længere Rækkes Runer . . . eller i flere Bracteatindskrifter ; ja disse sidste give os ikke engang Sikkerhed for, at Tegnet fremdeles var egentligt Skrift- tegn. 1- J" forekommer ikke i nogen anden nordisk Indskrift, som tydelig indeholder Ord, end Krogstadindskriften". Denne Mening har jeg nu i det foregaaende bekjæmpet. Paa Rrogsta-Stenen læste jeg Tegnet i 1868 som t.

Dietrichs feUagtige Læsning af .f- som s blev fulgt af R i eg er i hans Tolkning af Freilaubersheim-Indskriften i Zeitschr. f. deutsche Philol. V (1874) S. 378. Siden (i 1875) har Rieger (i en Anmeldelse af Wimmers Afhandling om Runeskriftens Op- rindelse) i Zeitschr. f. d. Philol. V, 335 — 337 fremsat en aelvstændig Forklaring, der er ligesaa feilagtig som Dietrichs. Rieger mener, at "t, er opstaaet af lat. Z og i det gotiske Runealphabet har betegnet z. Herom skal jeg paa dette Sted slet ikke udtale mig; men jeg paastaar, at 1, ikke i en eneste en af de levnede germanske Rune- indskrifter betegner z. Rieger bemærker: „wie aber dann, wenn gothisches z zn r wurde? . . . J* konte . . . nunmehr fiir das neuentstandene r, so lange man dessen unter- schied vom organischen r fJihlte, verwant werden". Dette er aldeles feilagtigt, thi det af 2 opstaaede r betegnedes jo i Norden ved Y- Ligesaa feilagtigt er det, naar Rieger med Henvisning til Hickes I p. 136 mener, at J^ .sr kunde gaa over til Betydningen s, og naar han (uden Skygge af Bevis) mener, at Runen i den Skrift, som vi kjende fra Vadstena- Bracteaten, Chamay-Spænden og Thems-Kniven, var et til Indlyd og Udlyd indskrænket S. Hvad Rieger bemærker om Runens Navn, .synes mig ligesaa uholdbart.

Wimmer lod i sin Afhandling om Runeskriftens Oprindelse og Udvikling i Norden (Aarbøger f. nord. Oldk. 1874 S. 103, 120, 181) Dietrichs Forvildelse med Grund uomtalt. Wimmer sluttede sig ved J' til Zacher, idet han udtalte den Mening, at denne Rune oprindelig har været Tegn for den Tvelyd, hvis fællesgermanske Form var eu (= got. itt). Men denne Mening, som foran ved min Omtale af Zacher or modbe\nst, har Wimmer opgivet i sit Skrift „Die Runenschrift".

Fremdeles har Wimmer 1874 udtalt den med mine Bemærkninger i Tidskr. f. Philol, vm, 168 (1868) overensstemmende Mening, som han fastholder i 1887, at Runen 1, J" i Norden ikke har faaet nogen praktisk Anvendelse som Lydtegn, og at den hos os ikke kan paawses som saadant, medens den har holdt sig længe i Futharken og kan være bleven brugt som magisk Tegn. At Runen i Norden ikke forekommer som Lydtegn, gjen- lages af Bråte og Henning. Jeg har i det foregaaende udførlig søgt at modbevise denne Mening, medens ogsaa jeg nu antager, at dens Anvendelse som Lydtegn i Norden var temmelig indskrænket.

Runen J" omhandles af Isaac Taylor i „Greeks and Goths" (1879) S. 67 — 69. Forfatteren undersøger her ikke Runens Forekomst og Brug paa Mindesmærkerne, men fremsætter blot en Hypothese om Runetegnets Oprindelse af en Form af h-Runen. Han siger, at Runens Betydning i de ældste Haandskrifter er „ih, that is, an aspirated i". Ved disse hans Udtalelser, som neppe har fremmet Undersøgelsen i nogen Henseende, synes det ikke nødvendigt at dvæle længere.

1) Feilagtig opforer Dietrich (Die Runeoinschr. d. Goldbract. S. 52) andet Ord i en hos Foun- taine i Hickes Thes. diss. ep. p. 165 meddelt Myntindskrift som T fX + T I «T Sidste Bogstav er i Hickes Thes. et latinsk S.

19»

g. BY. 148 BUSKERUDS AMT.

Bråte har i Månaclsblad 1886 S. 1—9 skrevet en Afhaiidliug om „runaii eoh". Hans Resultater er følgende: 1) "], 4* har Lydværdien tonløs guttural (palatal) Spirant, undtagen paa Krogsta- Stenen, hvor den skal betegne t. 2) ■$■ er opkommen ved en DiiFe- rensering af h H- 3) Runens Udbredelse var indskræuket til de vestgermanske Folk, og Typen J* savnedes inaaské oprindelig i Goters og Nordboers Runerække.

I denne Athandling har Bråte med rette optaget Dietrichs og Zupitzas Opfat- iiing af J" paa Ruthwell-Korset som Tegn for den tonløse Spirant ch, men næsten i intet andet kan jeg slutte mig til Bråtes Opfatuing. Naar han mener, at Runen hos Angel- sakser og andre Vestgermaner ikke har betegnet anden Lyd end den tonløse Spirant ch, strider dette mod bestemte Angivelser i ags. Haandskrifter og tillige mod Runens Brug saavel i engelske som i tyske Indskrifter.

I det foregaaende har jeg allerede nævnt de Op fatninger, som udtales af Wimmer i hans Værk „Die Runcnschrift" (1887) og af Henning i „Die deutschen Runeudenk- måler" (1889).

Noreen „Altisl. u. altnorw. gramm." ^, 1892, S. 20, 267 transscriberer Runen J" ved é? (d. e. nasalt e), hvorved han støtter sig til mundtlige Meddelelser af mig.

E. Slevers (Pauls Grundriss I, 246) betegner Runens Betydning og Oprindelse som ubekjendt.

I nærværende Af handling har jeg kun sdgt at paavise L3'dværdien af Runen J' "I,. Derimod skal jeg her ikke fremsætte uogen Formodning om, af hvilket andet Tegn i en germansk eller ikke germansk Skrift J* 1, er opstaaet. Jeg vil kun advare imod, at man af en formodet Sammenhæng med et andet hjemligt eller fremmed (^latinsk) Tegn slutter noget med Hensyn til den her omhandlede Runes Betydning.

Denne Advarsel vil jeg give Vægt ved at sammenstille de hidtil fremsatte H3'po- theser om Runeformens Oprindelse. Man vil deraf se, at det ikke har faldt vanskeHgt i Rtinens Form at finde en formentlig Støtte for hvilkensomhelst Theori om dens oprinde- lige Betydning. 1) '|, J* er efter Bredsdorff opstaaet af den Fonn, som i bar i gotiske Brevskaber fra Neapel d). 2) Efter Zacher Differensering af ] i. 3) Efter Dietrich af ^ ^ S. 4) Efter Rieger af latinsk Z. 5) Efler Bråte og Taylor af H h. 6) Mulig af h "u efter Wimmer i „Ruueskriftens Oprindelse". 7) Af latinsk Y efter Wimmer i „Runenschrift".

B. BJtell-ieKri-Ii-iclsIxrafteM.

Gotlands iiddstn Sjirogmindesniiurke.

En Spænde fra Etelliem (udtalt Aitelaim) paa Gotland har Indskrifteu: M < M R r |5 P R 1 15

Om der efter andet ^ onduu tnjger f: eller ikke, skal i det folgeude omtales. Væsentlig i Overensstemmelse med Haigli har jeg i Tidskr. f. Philol. Vil, 246 f. læst denne Indskrift: mkmrlawrta og forstaaet den som niik (eller mele) Marila ivorta „mig Marila gjorde". Derimod har Noreen (hos Bråte i Bezzenbergers Beitr. XI, 20, Arkiv VI, 38;? f., Altisl. n. anorw. gramm. ^ anhang 10) og Kock (Undersokningar i svensk språkhistoria S. 108 — 111) læst Indskriften som ekerlawrta. hvilket de oversætte „Jeg Erla gjorde". Denne Noi'eeiis og Kocks Tolkning, som Brato har anbefalot, er i flere Henseender tiltalende, men jeg maa dog efter

BUSKERUDS AMT. 149 6 By

fornyet Overveielse holde fast ved min tidligere Tolkning og skal her udvikle mine G-runde, der hovedsageUg er palæograpliiske. 1) I den længere Rækkes Euneskrift har M overalt ellers, hvor Tegnet forekommer, Betydningen m. Vi er da efter mit Skjøn nødte til ogsaa her at antage denne Betydning af Tegnet, hvis dette ikke viser sig afgjort utilstedehgt. Denne Grimd synes mig saa meget mere bin- dende, som Etelhem-Indski-iften ellers ikke i Ranernes Former viser Afvigelser fra andre i Norden fundne Indskrifter. Desuden maa det fremhæves, at den nævnte Form for m forekommer baade i Norden og udenfor Norden; baade i nordiske Indskrifter, som maa være ældre end Etelhem-Indskiiften, og i Indskrifter, som maa være yngre end denne. 2) Vistnok har e i nogle forholdsvis sene Indskrifter en Form, som deri afviger fra den sædvanlige, at den ene af de to Tværstreger er forlænget hgetil Runens anden Stav, saaledes som ved M paa By-Stenen; men e har ingensteds den Form, som Noreen og Kock paa Etelhem-Spænden antage. 3) Fremdeles bemærker jeg, at N.s og K.s Læsning af Runen paa Etelhem-Spænden som e neppe kan være rigtig, fordi denne Læsning næsten med Nodvendighed fører til den Forudsætiring, at e og m i Runeristerens Skrift har havt samme Form, hvilket ikke tør antages.

Kock (S. 110 f) har selv fremdraget denne Indvending, som han søger at imødegaa. Han bemærker først, at m paa den afsidesliggende 0 kau have havt en afvigende Form. Muligheden heraf kan indrømmes; men Usandsynhgheden bhver staaende, saalæuge ingen afvigende Form af m nogensteds er paavist. Thi at m i Indskrifter med den kortere Rækkes Skrift (dog ikke i flere af de ældste) kun har én Stav, kan her ikke komme i Betragtning.

Men — fortsætter Kock — man behøver ikke at antage, at m i Rune- risterens Skrift har havt en af\'igende Form, thi det er ingenlunde noget uhørt, at samme Rime, endog i samme Indskrift, har to forskjelhge Lydværdier. Saaledes kan X. i den kortere Rækkes Skrift paa samme Sten betegne baade e og x. Paa lignende Maade kan, metier Kock, M paa Gotland samtidig have været brugt som Tegn for e og for m. Men den anførte Analogi er efter mit Skjøn ikke fyldest- gjorende. J^ er med Betydningen e og med Betydningen x en og samme Rime, kun paa ét Sted forekommende i Runerækken, med et og samme Navn cr^). Denne Rune betegnede dels den Vokal e. hvormed Runenavnet begyndte, dels den Con- sonant x, hvormed Runenavnet endte. Derimod var i den længere Rækkes Ski-ift Rimen for m og Runen for e to aldeles forskjelhge Runer, hver paa sin Plads i Rimerækken og hver med sit Navn (ags. t)wn og eh). At disse to forskjelhge Runer i en og samme Skrift skulde have en og samme Form, er en Forudsætning, der, saavidt jeg ser, ikke lader sig støtte ved nogen Analogi og som jeg derfor maa afvise.

4) Efter N. og K. er wrta forste Person, = worahto paa Tune-Stenen, saa at a i Udlyden skal være opstaaet af -o, der ogsaa er bevaret i tawido paa Guld- hornet og andensteds. Herimod gjør jeg følgende Indvending: Paa den Tid, da

Ogsaa AViraraer moner, at Y i Betj^dniug e og i Betydning » er en og sammo Rune, men han formoder, at Navnet har været eiga. Se herom her foran S. 133—135.

6. BY. 150 BUSKERUDS AMT.

-o i svagfc betonede Eudestavelser gik over til -a, brugtes, efter hvad vi maa slutte af de bevarede Indskrifter, ikke længer Runeformen < som Tegn for k.

Vamum-Stenen har runOR, altsaa en oprindeligere Sprogform end wrta efter N.s og K.s Opfatning, men har for k V. der er en mindre oprindelig Riine- form end den paa Etelliem-Spænden forekommende. Førde-Indskriften har aluko, hvor o er bevaret, medens dette efter N. og K. skal være blevet til a i wrta, og alligevel har Førde-Indskriften for k Y, hvilket Tegn er opstaaet, og end ikke umiddelbart, af <, som Etelhem-Spænden har.

5) I wrta skal -a efter N. og K. være opstaaet af -o. Men Indskrifteme synes at tale for, at o i svagt betonede Eudestavelser endnu holdt sig paa den Tid, fra hvilken Etelhem-Indskriften efter Spændens Eiendommehghed maa være. Formen runAR kjendes først fra Istaby-Stenen, og endnu Varnum-Steneu har runoR. Desuden synes Forandring af o til « i svagt betonede Eudestavelser at være om- trent samtidig med Synkope af ubetonet « i Eudestavelser. Men By-Indskriften, som jeg henfører til Midten af 7de Aarh., har endnu eirilaR hroRaR.

6) Noreen holder erla for samme Navn som glsv. Jærle (hvortil kimde have været føiet oldtysk Erlo). Men det er uvist, om -a i Nominativ af «-Stanuner af Hankjon har været samtidigt med -a i Præt. Lidic. 1. Ps. sg. for ældre -o. mwsE paa Krogsta-Stenen og qsrbse paa Fonnaas-Spænden, d. e. Ingisarbiske, synes mig at tale derimod.

Kock sammenligner erla med isl. Sturla. Men hvis erla var dannet som Sturla, kunde det vel ikke være afledet af et til jarl svarende Ord. Og hvoraf skulde det saa komme? Desuden er der intet Spor til et Mandsnavn, som i historisk Nordisk skulde hede *Jarla.

Efter at jeg har fremsat mine Indvendinger mod Noreens og Kocks Tolk- ning af Etelhem-Indskriften, skal jeg soge at imodegaa de Grunde, som har været fremsatte mod min Tolkning af Lidskriften.

Efter Bråte vækker det Betænkehghed, at Spænden taler i forste Person. Herimod anfører jeg følgende. Den engelske Runeindskrift paa en i Northumber- land funden Spænde lyder: gudr(i)d mec worh[t]e ælchfrith mec a[h] „Gudrid mig gjorde, Ælchfrith mig eier" (Stephens I, 386). Denne Indskrift findes ligesom Etelhem-Indskriften paa en Spænde; begge har sanmie Verbum for ..gjorde".

I en Gravskrift, som man har henført til Begyndelsen af 8de Aarh., ikke med Runor, fra Alnmouth i Northumberland, har man læst: .... myredah meh tvofrhtej [hljudivyg meh fegfdej (Stephens T, 461 f.). Her har vi det samme Verbum med „mig" som Object. En Fingerring har tildels med Runer den ags. Indski-ift: eedred mec ah eanred mec agrof, se Stephens I, 463, hvor der anføres en anden en- gelsk Indskrift, som ligeledes lader Fingerringen tale i første Person. En Dobe- font fra Bndekirk, Ciunberland, har en Indskrift, dels med nordiske Runer af den kortere Række, dels med engelske Bogstaver. Den begynder: rikar^ he me iwroklti (Stephens I, 489 — 491). I senere nordiske Indskrifter er den samme Udtryks- maade, som Bråte selv indrommer, sædvanlig'). Et Skjold fra Sætersdalen har

') Jfr. Abnilinin.son i .Skiiiidiu. Mustniin 1803, 11, L', 8. ,j4.

BUSKERUDS AMT. 151 g_ ^Y

f. Ex. Indskriften: htnnar gerfri mik hlhi n mil;. Særlig i gotlandske Ind skrifter fra Middelalderen er det ofte Tilfældet, at den Gjen.stand, paa hvilken Eunerne lindes taler i første Person. F. Ex. sihlaifir • amiL Se Soderberg „0m uågi-a nyfunna gotlåndska runinskrifter" i Lnnds Univ. Ai-sskrift Tom. XXIV. Se oo-saa Lili R.-U. 1854, 18.a6. Denne Udtryksmaade tilhører ikke blot Middelalderen. Vi finde den bl. a. i gammelromerske Indskrifter, £ Ex. paa den Ficoroniske Cista: novios plauHos med roniai fedd.

Herefter finder jeg deri, at Spænden ved min Tolkning af Etelhem-Ind- skriften taler i første Person, ikke en Betænkelighed ved min Tolkning, men snarere en Støtte for denne.

Kock indvender, at det er betænkeligt at antage Udeladelsen af saamange Vokaler i Indskriften. Selv antager Kock, at wrta er gi-aphisk Forkortning af w(o)rta. Men det kan vel ikke være mere betænkeligt at antage en conseqvent Gjennemforelse af denne Skrivemaade, at Vokaler udelades i Indlyd. Skrive- maaden mrla kan sammenstilles med dnlo paa Balingen-Spænden, d. e. Danilo. Jfr. S. 61 f., 109—112, 127, 129. Udeladelse af Vokaler i Indlyd er ogsaa i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer ikke sjælden.

Noreen nævner som en Mnlighed, at w i wrta kan betegne Vokalen u. Men Brugen af w som Vokaltegn synes ikke at have været samtidig med Rune- formen < for k.

Kock indvender mod min Tolkning, at man vel snarere havde ventet en anden OrdstilUng. Hertil svarer jeg: Det er vistnok sandsynligt, at Ordstillingen med Subject først, derpaa Object og endelig Verbum, som paa Einang-Stenen, var den sædvanlige i Urnordisk. Men der synes mig ikke at være noget paafaldende deri, at Objectet er blevet fremhævet ved at stilles først. Saaledes ags. Mec féonda sum feore hesnyiiede Gaade 28 i Exeterbogen ; Mee se loæta tvong .... cmde Gaade 36. Oldnorsk : pik Brolt of har Fas. II, 485. Disse Exempler er hentede fra Vers •). Digtene har her sandsynlig bevaret en Udtryksmaade, som tidligere var brugelig ogsaa i Prosa.

Endelig fremhæver Kock og med fuld Ret, at a i wrta, naar dette opfattes som 3. Ps., volder Vauskehghed, da Endelsen er -e i wurte paa Tjurko-Bracteaten. Denne Vanskelighed synes mig ikke at være lost af Bråte i Bezzenb. Beifr. XI, 186 f. -e findes ogsaa i orte By. SAte Gommor; jfr. Odemotland. Jeg har tid- hgere formodet, at wrta med Hensyn til Slutuiiigsvokal forholdt sig til wurte, orte, hgesom Nominativer paa -a af «-Stammer (niuwila o. s. v.) forholde sig til Nomina- tiver paa -e (f. Ex. mwsE , dAude) og som swestar Opedal forholder sig til oldn. syster Jeg formodede, at urnord. a i alle disse Former betegnede et meget høit a, som nærmede sig til æ og som var opstaaet at indogerm. e. Imod denne Op-

Et Exempel fra en senere Runeindskrift er mindre sikkert. I Skandinavisk Museum 180.3, II, 2, S. 59 (Lilj. R.-U. 1963) anføres følgende Runeindskrift, sandsjmlig paa et Røgelsekar, fra Steenstrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Fyn: Mik Jakop Roluf gorte. Her er Rolut tydelig feillæst, snarest af rauf>, som Lilj. R.-U. 1959 har. Mulig har Indskriften gaaet rundt Karret og mulig skulde den læses: iakop raup gorpe mik.

6 BY. 152 BUSKERUDS AMT.

fatning taler dog den Omstændighed, at -e i Præter. 3. Ps. optræder tidligere end i Nominativer af M-Stammer.

Men skulde ikke Gotlændingerne Sprog engang kunne have været gotisk? Og kunde ikke -a i wrta = got. ivaurhta være en gotlandsk Dialekteiendommelighed, som er bevaret fra den Tid? Se herom i det følgende.

I wrta er h faldt bort mellem r og t. I wurte Tjurko og orte By ligesom i de historisk nordiske Former er h ligeledes faldt ud. Men ogsaa i Gotisk kan h paa Ugnende Maade falde ud: ustvaurts 2 Kor. 9, 9; drausnos Joh. 6, 12, men andensteds clrauhstia; pairivakands Luk. 6, 12; hos Vestgoterne skrives Giséberhts, Sisébertus af hairJds.

Navnet mrla forekommer hos Goterne som Menla og vilde i nmord. Form hede *Marila. I urnordiske Indskrifter finde vi Navnene frohila, niuwila, wiwila, der er dannede paa samme Maade.

Hvis det Spørgsmaal, om -a i wrta er en i sin Oprindelse gotisk Dialekt- eiendommelighed, tør besvares med ja, saa bliver det tvivlsomt, om den ikke skrevne første Vokal i mrla har været som i gotisk eller som i urnordisk Sprog.

De 10 Runer, som i det foregaaende er nævnte, er skre\aie mellem to Rammesti"eger. Efter Rune 10 følger endim et Tegn, som bestaar af en ret Stav med to Kviste til høire ligesom Runen a. Den nedre Ranomestreg, hvorpaa Ind- skriftens fleste Runer staa, er kun fortsat lidt til høu-e for Rune 10, men ikke saa langt som til Ilte Tegn. Dettes Stav rækker et Stykke længere ned end nedre Rammestreg. Paa Ilte Tegns Stav er der oppe til høire to nedad skraanende Kviste, af hvilke den øverste gaar ud fra den rette Stavs Top. Nederste Kvist er meget længere end øverste.

Prof. Axel Kock har i et Brev til mig af 9. Sept. 1887. skrevet efterat han havde seet Originalen, udtalt den Mening, at Ilte Tegn er Runen a og at aa her betegner langt a, som er opstaaet af u. Jeg har ved Betragtning af Originalen faaet det Indtryk, at Ilte Tegn snarest ikke er en Rune. Derfor syntes mig den Omstændighed at tale, at dette Tegn i Modsætuing til de forudgaaende ikke staar paa Rammestregen og strækker sig længere ned end i Linje med denne. Ogsaa syndes Tegnets nederste Kvist i Forhold til øverste mig at være for lang til, at Tegnet med Rimelighed kunde ansees for en a-Rune. Jeg antog, at Tegnet snarest skulde opfattes som et Tegn, der afsluttede Indskriften, og at man med Wimmer (Ruuensclir. S. 169) kunde sammenligne, at Skåiing-Indskriften ender med en ret Stav med en Knap paa, hvilket Tegn ikke synes at have nogen sproglig Betyd- ning. Men jeg indrømmer Muligheden af, at Ilte Tegn paa Etelhem-Spa-nden er Eunen a-

Gotlands Indbyggere kaldte sig selv Chdar, Gen. (xuta eller (ældre) Gutua (som er bevaret i Gidnalping). De kaldtes af Svenskerne i Middelalderen Gidar eller Golar, af Islændingex'ne Gotar^).

') I det følgondi' l>ni[r<^r joa; ..sjutnisk". forkortet jigutii." om Sproget paa Gotlmul.

rrrykt I MarU 189S.)

BUSKERUDS AMT. 153 6. BY

Formelt er dette Navn det samme som det, de sydeiiropæiske, i Østgoter og Vestgoter (egentlig Visigoter) delte Groter bar.

Disse Goter opti-æder under dette Navn i Historien tidligst ved Weichsels nedre Løb, sandsynlig omtrent fra det Sted, hvor Bug falder i Weichsel, til "Weich- sels Mvmding'). Og det er at mærke, at Øen Gotland ligger lige i Nord for Weichsels Muuding, uden at noget Land Ugger imellem.

Finsk Sprog har, som Vilh. Thomsens Granskninger har godtgjort, fra Goter og Nordboer optaget en Mængde Laanord, navnhg Ord, som hentyde paa en høiere Gul tur. Flere af disse Ord, og særhg af de ældste, er sikkert optagne fra Gotisk, ikke fra Nordisk, f. Ex. finsk nieJcla neula „Naal" af got. nepla, finsk sieJcla seula „Sold" af got. *sedl, ældre *sedla = oldnorsk såld. Efter Thomsen er disse Ord senest i 3dje Aarh. eft. Chr. gaaet over i Finsk, og dengang boede Finnerne saa temmehg samlet øst for den finske Bugt ved Ladoga-Sjoen og Onega-Sjøen.

Efter dette maa Goterne, som i de første Aarhimdreder af vor Tidsregning stærkt paavirkede Finnerne, dengang sandsynlig have boet et godt Stykke op langs Østersøens østlige Kyst.

Vi finder altsaa Fastlandets Goter i den ældste Tid geographisk saa nær ved Gotland, at der paa Forhaand synes at være al Sandsynlighed for, at Gotlands Indbyggere hed Gidar, fordi de, da de fik dette Navn, horte til samme Folk som Fastlandets Gntar eller Goter.

Naar non-øne Skålde bruge Ordet gotar og gotnar i Betydning „Mænd, Mennesker", saa tor ikke dette opfattes saaledes, at de har be varet en oprindelig appellativisk Betydning af Ordet. Det var tværtimod Folkenavnet Gotar Gen. Gotna „Goter", der forekom i gamle heroiske Kvad, f. Ex. Hamftismål, som af senere Skålde blev overfort fra disse Kvad, men i forandi'et, mere generel Be- tydning. Paa lignende Maade har Folkenavnet Hreifigotar i Vatf)r. 12, hvor det om Dagens Hest heder: hesta hezlr pyJcJcir hann med Hreidgotum, faaet en mere om- fattende Betydning^).

Hvis Gotlands Indbyggere oprindelig hørte til samme Folk som Fastlandets Goter, saa maa hine i de forste Aarhundreder e. Chr., da der endnu boede Goter i Østersø-Egnene, have talt Gotisk og ikke Nordisk.

I det følgende antager jeg hypothetisk denne Fonidsætning og søger at belyse dens Conseqvenser.

Tac. Germ. 43; Ptolem. 3, 5. Jfr. Zeuss Die Deutschen S. 135 f,; Milllenhoff Deutsclie Alt. II, 3; 18 f.; Much i Slevers Beitrage XVII, 178 ff.

Fastlandets Goter fortalte, efter hvad Jordanes beretter, at de paa Skibe var komne ex Scandza insula. Hvad enten man i denne Fortælliug \dl tinde et historisk Minde eller ikke, synes den at tale for gamle Forbindelser meUem Fastlandets Goter og Folkene i de nor- diske Farvande. Men den afgiver derved dog kim svag Støtte for den Opfatning, at Got- lands Gutar oprindelig har hørt til samme Folk som Fastlandets Folk af samme Navn.

Gutasaga Kap. 1 har et fuldstændig uhistorisk Sagn om, at en Del af Gotlands Befolkning i hedensk Tid udvandrede og endelig kom til Grækenland; „der bo de endnu, og emlnu har de noget af vort Maal". Dette Sagn sjTies at tyde paa, at Gotlændinger i Middelalderen mente, at de hørte tU samme Folk som Sydetiropas Goter. Herpaa lægger jeg dog ingen Vægt. Norges Indskrifter med tie æUlre Runer. 20

6. BY. 154 BUSKERUDS AMT.

I tredje Aarhundred e. Chr. er Østersøegnenes Goter paa Vandring syd- over. Lidt efter lidt forsvinde Goter ganske fra Østersøegnene. Gotlands Ind- byggere adskilles derved fra sine Stammefrænder paa Fastlandet. Derimod knytter, eftersom Tiden gaar, Sanifærsel, Handel, Politik og Religion flere og stærkere- Baaud mellem Gotlændingerne og Sveuskeme samt andre nordiske Stammer^). Heraf er den naturlige Følge den, at Gotlands Sprog bliver forandret fra gotisk til nordisk, skandinavisk, svensk. Paa lignende Maade bliver af analoge Grunde Sproget i Skaane i vor Tid mere og mere forandret fra dansk til svensk, Sproget i Baahus-Leu mere og mere forandret fra norsk til svensk.

Den formodede Overgang af Gotlands Sprog fra gotisk til nordisk maa i høi Grad være bleven lettet derved, at Gotisk og Nordisk afveg forlaolds-sas lidet fra hinanden deugang, da Gutar paa Gotland blev isolerede fra Goterne paa Fastlandet.

Naar vi se bort fra de ganske korte Indski'ifter-) paa et Par Bracteater (Steph. Nr. 72 og 73), ved hvilke vi ikke kan vide, om de er arbeidede paa Øen selv, er fra Tiden før Vikingeperiodeu den af 3 Ord bestaaende Indskrift paa Etelhem-Spænden det eneste Sprogmindesmærke fra Gotland. Montelius sætter denne Spænde, der med Sandsynlighed tør ansees for gotlandsk Arbeide, til 5te Aarh. eller senest til Tiden omkring 500; andre Archæologer sætte den ikke saa lidet senere. Jeg har fremhævet den Mulighed, at -a i wrta „gjorde" paa denne Spænde adskiller denne Indskrifts Sprogform fra Nordisk og knytter den til Gotisk.

De ældste gotlandske Sprogmindesmærker, som tilhøre den historiske Tid, er fra 10de Aarhimdred: Ruueiudskriftei-ne fra Tjangvide (Eunverser 152) og Pilgård (Runverser 161). I disse er Sproget afgjort rent nordisk og ikke gotisk.

Det gutniske Sprog, som vi lærer at kjende af senere Runeiadskrifter og af Gotlandsloven med Gutasaga, er et rent nordisk Sprog, særlig beslægtet med Svensk, dog stærkt afvigeude fra Svensk paa Fastlandet, saaledes som dette frem- træder i alle Optegnelser fra Middelalderen. Og Hgetil Nutiden har Gotlands Maal havt en ganske eiendommelig Udvikling^).

Mine Bemærkninger i det foregaaende maa naturlig vække det Sporgsmaal, om Gotlands nordiske Sprog i den historiske Tid støtter den Formodning, at Øens Indbyggere i de forste Aarhundreder eft. Chr. talte Gotisk, ikke Nordisk. Dette Spørgsmaal kan jeg ikke fyldestgj ørende besvare, og de følgende løsrevne Bemærk- ninger skal kim gjælde som en Opfordring ligeoverfor svenske Sproggrauskere, som kjende Gotlands Sprog og navnlig dets Ordforraad bedre, end det efter ti-ykte Kilder kan kjendes, til at have sin Opmærksomhed henvendt paa dette Spørgsmaal og til at bringe det nærmere til sin Afgjørelse.

Gotlandsmaalets Ordforraad har meget eiendommehgt, og deriblandt nogle Ord, som med RimeUghed synes at kurme være bevarede fra on gotisk Sprog- periode.

Nygutn. slcuril og shaurii f. „Spade, Skovl" har, saavidt jeg ved, intet

') Jfr. H. Hildebrand „Svenska folkot under hedna tiden" ^ S. 204 f.

^) Den one indeliolder et Mandsnavn paa -r.

'j Jfr. Liuidoll „Oni de svenska folkmWeu" S. 10.

BUSKERUDS AMT. 155 6. BY.

tilsvarende i andre nordiske Sprogarter. sicurd svarer nøiagtig tdl got. sTcauro i ivinpishauro „Kasteskovl" (Save). Ogsaa i Oht. findes scora f. „Skovl, Spade", der endnu er bevaret i schwab. schore.

Rietz anfører fra Gotland luhama-staki m. „ljusstake". Dette kan, hvis det er rigtigt. vel med Hensyn til sit første Led ikke skilles fra got. luJcarna-stapa^), som betyder det samme (Xvxvia). Jeg finder ikke hint Ord i andre nordiske Sprog- arter-). Det er sandsynligt, at gut. hiTcarr n. „liten eld", hvoraf luhra, lukkra „smått brinna" er afledet, ligeledes hører til got. lukam n. Lygte {Xvxvog). Dette got. lul-arn er et Laanord fra den vulgær-latinske Form luearna (Schnchardt Voca- lismus I, 209 f.) == class.-lat. htcerna. Goterne maa have optaget dette Ord, da de, efter at have forladt sine Boliger \ed Ostersoen, i sydhgere Egne kom i Berorelse med den romerske Ciiltiir. Hvis nu det samme Ord gjenfindes i gut. luJcarna-sfaJci, skulde dette synes at vise, at Goterne, efter at Hovedmassen af dem var dragen sydpaa, endnu nogen Tid tildels vedligeholdt Forbindelser med Goterne paa Gotland, vel snarest gjennem Stammefrænder, som var blevne tUbage ved Østersøens Kyst.

Nygutn. blojnå „bli mildt våder", som forudsætter ældre *blyna, sammen- stiller Save med det ensbetydende isl. Jilyna^); men her\'ed forklares ikke 6. hlojnd synes at være opstaaet af *bi-hlyna og at indeholde Præfixet bi-, der ofte fore- kommer i Gotisk, f. Ex. i bianknan „tiltage". Uagtet dette Præfix vistnok engang ogsaa har været nordisk, synes det, bortseet fra enkelte Spor, at være forsvimdet saa tidlig i Nordisk, at det bliver sandsynligere, dets Forekomst i nygutn. bVijnå skyldes Indfl3rdelse fra Oens tidligere gotiske Sprog. I Nygiitn. bmges Præpo- sitionen b(j, bi, f. Ex. bej ilingum «skiftevis", bi bojutn „byvis" ; men denne Præpo- sition, som ikke forekommer i Gotlandsloven, er vistnok laant fra Nedertysk.

Glgutn. ver „Læbe" Gotl.l. 19, 16 synes at være forskjeUigt fra oldnorsk vprr Fl. varrar, jfr. sv. Dial. (HaUand) varkula „Fraade for Læbeme". Derimod synes glgutn. ver at svare til det Stammeord, h\'is Deminutiv got. wairilo „Læbe" er; jfr. glfris. were „Læbe".

I Gutasaga 4 mod Slutningen heder det: af paim briscapns kirchiur allar .;. gutlandi, hvilket Schlyter oversætter „af dem foroktes alla kyrkor på Gotland". Efter Save (Gutn. Urk. XXVI f) er briska samme Ord som got. wrisqan, der forekommer i gaicrisqand Lue. 8, 14 tiUarpoooimv (bære Fnigt), thi N3-giitn. har br af ivr i flere Ord. Denne Forklaring er maaské rigtig, og da fortjener det Opmærksomhed, at Verbet alene har holdt sig i Gotisk og i Gutnisk, medens der ellers i Nordisk kun forekommer Afledninger deraf, f. Ex. oldnorsk roskinn. Dog forstaar jeg ikke, hvorfor det intransitive ivrisqan skulde i briscapiis have faaet reflexiv Form. Regler for Ordafledning sjmes ikke at tilstede at forståa briska som et af ivrisqan afledet svagt transitivt Verbiun.

1) Men a kan i Enden af første Led af lukarna-staki ikke være det samme som i Enden af første Led af got. lukarna-stapa.

2) Fra Bleking og Skaane anføres loka^n f. „utbygge på Uket for at skaffa Ijus åt vinden", men dette afviger i Betydning og hører til fransk lucarne nTagvindu".

') Det af Rietz nævnte „fn. btyna' existerer ikke.

6. BY. • 156 BUSKERUDS AMT.

Ross (Norsk Ordbog) liar hrisha „brede ud", der adskilles fra breiska. Hvis briska staar i Aflydsforhold til on. breidr, kunde gutn. briska være sanune Ord. Til denne Opfatning synes af paim at passe bedre: „fra dem udbredte Kirker sig". Men hvad enten briscapus opfattes som „forøgedes i Antal" eller som „iidbredte sig", forstaar jeg ikke Betydningen af Nom. pl. fem. allar i den nævnte Sætning. Jeg formoder derfor, at allar her er Adverbium og betyder „overalt". Herved faa \'i en Overensstemmelse med Gotisk, der ikke blot som Nordisk har enstavelses Adverbier paa -r par, hioar, her, men ogsaa tostavelses: aljar „anden- steds", ^amar, „hist", og som derfor vist har havt *allar „overalt", der har forholdt sig til aUapro „fra alle Sider" som aljar til aljapro.

Nogle Ord, som er fælles for Gotlands-Sproget og andre nordiske Sprog, har i Gutnisk en Betydning, som afviger fra Betydningen af de tilsvarende Ord ellers i Nordisk, men som stemmer overens med vedkommende Ords Betydning i Gotisk.

lamb betyder i Glgutn. og Nygutn. „et F a ar", medens det tilsvarende Ord overalt ellers i Norden betyder „Lam". Derimod betyder got. lamb „Faar". Ligesaa finsk lammas Gen. lampaan, der vel er laant fra Østgermansk.

Oldnorsk sverfa (svarf) betyder „file". En beslægtet Betydning af Verbet forudsættes af svarv „den sneda och plana sUpningen, som bildar eggen på egg- jårn" i Helsiugland. I nynorske Dialekter er sverva (svarv) „hvirvle", og saname Betydning spores i flere svenske Afledninger. I Oldnorsk kan svarf betyde „Tummel, Voldsomhed, Rov" (jfr. polotasvarf), og gammelsvensk suarf findes brugt om ,,det at noget stryger med eller bortrives" i Sammensætninger i Ostgotalagen. Jfr. Tamm i Uppsalastudier S. 34 f. Men paa Gotland betyder svarva av (der synes at bøies svagt) „tørre af, stryge af". Med denne Betydning finder jeg ikke Verbet i nogen anden nordisk Sprogart. Men det gotlandske Ord slutter sig til got. afsivairban „stryge af" {l^cdehpeiv, (/./.laaasiv). Ogsaa i vestgermanske Sprog findes Ordet: olit. osaks. swerban „tørre af".

Nygutn. jiiul-raka „vedtrafve, amnad tiU bransle ofver julen", iillrakd „ved- traf" slutter sig i Betydning nærmere til got. rikan ,,ophobe, stable op" end andre nordiske Afledninger af samme Rod.

Her kan mærkes, at Gutnisk har optaget enkelte Ord fra de baltiske Sprog. Dette taler kauské noget (om end ikke afgjørende) for den Opfatning. at Gotlands Beboere engang var et Led af det samme gotiske Folk som det, der var de bal- tiske Folks Naboer ved Østersoen.

Nygutn. maiiså „Flue"; jfr. lett. musa, lit. mme, T^venss. muso. Man skulde vente gutn. mauså. Glgutn. kleii n. „Madbod, Forraadshus" Gotlandsloven 10,20 er laant fra litaii. klMis „Forraadshus", lett. Mels (Save Gutn. Urkimd. S. XXX). Save formoder, at sidstnævute Ord er kommet til Gotland fra Estsvenskeme ; men hos disse er det, saavidt jeg véd, ikke paavist.

I Forbindelse med de i det foregaaende nævnte gutniske Ord vil jeg an- føre et Navn. I Gutasaga Kap. 3 kaldes den Gotlænding, som først lod sig kristne af Olav den heUige, Ormica. Endelsen -o i dette Navn kunde vistnok, som Rydqvist H, 206 og A. Kock (Skandin. Archiv S. 5 og 7) gjcr, sammenstilles med

BUSKERUDS AMT. 157 6. BY.

-a i dræhja (hvilket Na\Ti ogsaa har været svensk) og SturJa. Men et Suffix, som i Nominativ har Formen -ika, kan, saavidt jeg véd, ingensteds paavises i nordiske Maudsuavne. I Ormica synes i at stride mod de i nordiske Sprog gjældende Regler for Vokalsynkope. Mandsnavnet Ormica er mig ogsaa ved det ikke omlydte o som ægte nordisk uforklarhgt. Man kiinde formode, at vi i Ormica havde et gotisk Navn bevaret, som i Wulfilas Sprogform vilde hede *Waurmika. I gotiske Maudsnavne er nemlig -ilca en sædvanlig Endelse. Saaledes ostgot. Minca, Gevica, Ardica eller Ardeca, jfr. Tzalico og Wereca. Se Wrede Sprache der Ostgoten. Vestgot. Adica, Egica.

Men Navnet Ormica maatte ved denne Opfatning fomdsætte, at gotisk Sprog havde holdt sig i enkelte Egne af Gotland, efter at Loven om Vokalsynkope var trængt igjennem i Nordisk. Thi ellers maatte vel Ormica som de oprindelig nor- diske Ord være blevet ændret efter Loven om Vokalsynkope. Men denne Forud- sætning synes altfor betænkelig.

Jeg finder derfor en anden Opfatning af Ormica sandsynlig. Kock (Skand. Arch. S. 14 f.) nævner ikke faa i Sverige forekommende Mandsna^^le paa -iha, -eka, som er af nedertysk Oprindelse: Kønika, Lydec{h)a, Hænika, Tideka og flere. Jeg formoder, at den første Kristne paa Gotland til sit Navn, som begyndte med Orm-, i senere Tid af Sagnet har faaet føiet Endelsen -ika ved Indflydelse fra fremmede Navne, der var dannede som Lydecha ^).

Naar vi betragte Gotlandsmaalets Lydlære, vil vi finde det at være rent nordisk. De gutniske Former kan føres tilbage til samme Urformer som de andre nordiske Sprogs Former. Men med Hensyn til Vokalerne staa dog de gutniske Former i flere Henseender nærmere ved de gotiske end Formerne i nogen anden nordisk Sprogart. Dette synes, naar det sammenstilles med, hvad jeg i det fore- gaaende har anført, neppe at kunne være tilfældigt. Skulde det ikke kunne for- klares saa, at den svenske Sprogart, som udviklede sig paa Gotland, fik sin eien- dommelige Nuance under Indflydelse fra det gotiske Sprog, som taltes paa Oen før det nordiske^)?

Glgutn. i svarer ofte til oldnorsk kort e (Soderberg Fomgiitn. Ijudl. § 4), f. Ex. nipan = on. nedan, mipan = on. medan. Dette beviser ei, at der er et gotisk, ikke nordisk Element i Gutnisk. Thi glsv. Haandskrifter fra andre svenske Landskaber har nipan, midhal, se Rydqvist VI. Men Gutnisk gaar videre i Brugen af i end uogen anden svensk Sprogart. Den har saaledes iR, ir^), 3. Ps. sg.

1) Ved flere gotlandske Personnavne er det vanskeligt at adskille Navne, som oprindelig kan have været gotiske, fra senere Laan fra Nedertysk. Genetiver af mange gotlandske Person- navne er bevarede som Stedsnavne. I Stedsnavnet Amlings ligger det nær at søge en Afledning af det østgotiske Navn ^Hia?. livoraf ^in<"/M>i</ er afledet. Men dette bHver uvist, saa længe man ikke kjender Stedsnavnets gamle Form.

-) Som Analogi kan f. Ex. nævnes, at Dialekten i Sørbygden i Baahuslen, som tidligere hørte til Norge, har bevaret u i Overensstemmelse med Norsk, hvor Svensk har 5, f. Ex. bu = svensk ho, oldnorsk hua (Axel Kock Indogerm. Forsch. II. 3.36 f.).

8) Plur. iru. Efter Kock (Arkiv VI, 224) er gntn. ir den lydrette Form, som ellers i Nordisk er bleven forandret til er ved Indflydelse fra Flertalsformen eru. Herimod synes den Omstændighed at tale, at er i Oldisl. umiddelbart afløser den ældre Form es, saa at en Form ir her aldrig kan have været brugt. Paa den anden Side kan for Kocks Mening anføres sip paa Kinneved-Stenen (her foran S. 129 f) „denne", der er opstaaet af se ved TUføielse af Nominativsmærket -u.

6. BY. 158 BUSKERUDS AMT.

= oldnorsk er, Præpos. niip = ou. med. Er riet da ikke muligt, at \'i her har en Eftervirkuing af det gotiske Sprog, som engang taltes paa Øen? I Gotisk svarer i Betydning til de nævnte Former is, mip, mippan. Til oldnorsk é af ewa = got. iu svarer glgiitn. langt i, f. Ex. kni Knæ. Gutnisk deler overhoved med Gotisk en Tendens til Overgang fra mere aabne Vokallyd til mere lukte. Ligesom i Gutnisk svarer vistnok ogsaa i danske og i andre svenske Sprogarter m ofte til oldnorsk kort o. Men heller ikke her staar nogen nordisk Sprogart saa nær ved Gotisk som Gutnisk. Glgutn. har ikke kort o, men overalt u imdtagen foran anteconsonantisk r. Denne Lydregel afviger fra den gotiske kun deri, at Glgutn. har M foran antevocalisk r, medens Gotisk her har au, å. e. o. Naar gutn. langt y svarer til oldnord. langt ø (giitn. brypr Brødre), saa er Forandringen her gaaet i samme Retning som i Krimgot., hvor u svarer til got. langt o {bruder Broder).

Gutnisk anvender sjældnere en af u og v foraarsaget Omlyd og staar derved nærmere ved Gotisk end nogen anden nordisk Sprogart. Saaledes heder „hugge" i Glgiitn. hagga, medens første Stavelses Vokal i alle andre nordiske Sprogarter er omlydt ved t^-Omlyd. Ordet findes ikke i Le\'ningerne af Wulfilas Bibeloversættelse, men maa i Gotisk have lydt *haggwan.

Den gutniske Form for Adjectivet „høi" fjæmer sig fra Ordets Former i alle andre nordiske Sprogarter derved, at Glgutn. her har Diphthongen an ogsaa, hvor g ikke følger efter: liaur m., hau f., haut n. Det er neppe tilfældigt, at Gutnisk ogsaa her mest af alle nordiske Sprogarter nærmer sig til Gotisk, som har hauJis m. hauha f., hauhata u.

Hvad jeg her har sammenstillet som formentlige Spor af et paa Gotland engang talt gotisk Sprog, er dog kun Enkeltheder, der for en stor Del tilsteder en anden Forklaring. Derfor fremsætter jeg kun som et til svenske Sproggran- skere rettet Spørgsmaal den Opfatning, at der paa Gotland engang har været talt gotisk Sprog.

Jarlsberg og Larviks Amt.

T\ Elgesem.

Literatur. Brev (nu i Runearkivet i Christiania) fra Antikvar Nicolaysen til S. Bugge, dateret Lasken ved Sandefjord 10. August 1870. — Aarsberetning for 1870, S. 144 f. (med Tegning af Runerne). — S. Bugge i Aarbøger f. nord. Oldk. 1871, S. 219 f. — G. Stephens, The Old-Northem Runic Monum., vol. III, S. 95 f. (med Tegning af Stenen efter Originalen), S. 426. — Ludv. Wimmer, Die Rvinenschrift (Berlin 1887), S. 151, 301, 304 anm. i).

Om Runegruppen aiu : F. Magnusen i kgl. danske Vid. Selsk. hist. og phil. Afh. VI (Kjøb. 1841), S. 222 f., 650. — K. MiiUenhoff, Vierzehnter Bericht der Schlesw.-Holst.- Lauenb. Gesellsch. f. d. Samml. u. Erhalt. Vaterl. Alterthumer (1849), S. 12. — Haigh, The Conquest of Britain (1861), S. 62. — F. Dietrich i Zeitschr. f. deutsch. Alt. Xrn, N. F. I (1867), S. 11—19. — G. Stephens, The Old-North. Run. Mon., bl. a. vol. H (1867-68) S. 903, — Ludv. Wimmer i Aarbøger f. nord. Oldk. 1867, S. 27 *). — S. Bugge i Aarbøger f. nord. Oldk. 1871, S. 182—185, 219—221. — L. Wimmer i Aarbøger f. nord. Oldk. 1874, S. 58 f. — K. Mullenhoff i Zeitschr. f. deutsch. Alt. XVni, N. F. VI, S. 255. — S. Bugge i Aarsberetn. for 1874, S. 175—178. — F. Burg Die ålteren nord. runeninschriften (1887), S. 97, 117, 136. — L. Wimmer, Die Runenschrift (Berlin 1887), S. 57 f. — A. Henning, Die deutschen Runendenkmåler, (Strassburg 1889), S. 120 f. — S. Bugge Forhandlinger i Videnskabsselsk. i Chi-istiania i 1892, S. 4 f. — S. Bugge i Arkiv f. nord. Filol. VIII, 28 f. — A. Noreen, Altisl. u. altnorw. gramm. - (1892), § 308 anm. 1 ; S. 258 Nr. 9, S. 260 Nr. 22, S. 262 Nr. 28, S. 266 f. Nr. 52. — Wadstein i Uppsalastudier (1892), S. 177 f. — Japetus Steenstrup, Yak-Limgta-Bracte- aterne (1893), S. 411 (103) f.

Grundlag for Behandlingen. Meddelelser fra Antikvar Nicolaysen (se i det følgende) og Undersøgelse med Prof. Ryghs Bistand af Originalen.

Tegning. Laant af det kgl. nord. Oldskriftselskab i Kjøb. og tidligere udgiven af Steph. Run. Mon. III, 95. Deu er udført efter Tegning og Papiraftryk tagne af A. Lorange.

1) Her forbigaaes foreløbig en kort Indskrift paa en liden Sten fra Belgu i Sandeherred. Denne Indskrift synes at have Rimer af den længere Række, men dens Alder, Læsning og Betydning er Tvivl underkastet.

•J. ELGESEM. 160 JARLSBERG OG LARVIKS AMT.

Paa Gaarden Elgesem^) i Sandeherred Præstegjæld, Jarlsberg og Larviks Amt, har der ligget en Gravplads, om hvilken jeg henviser til Nicolaysens Norske Fornlevninger S. 197 f. og især til Nicolaysens Meddelelser i Aarsberetn. for 1870 S. 142 — 147. Under Gravning paa denne blev den her afbildede Rimesten funden af Antikvar Nicolaysen 10de August 1870. Den følgende Beretning om Fundet er hentet fra hans Meddelelser.

Paa Skraaningen af en rund Gravhaug, der var 4272 Alen i Tværmaal, 3V4 Alen dyb i Midten, laa 8^/4 Alen fra Midten imod Nordnordvest og lige under Torven, hvori der [stod en Enerbusk, en Helle af grovkornet Granit, næsten ret- vinklet i de to mod Sydvest vendende Hjørner, men noget nær halvcirkelformet i den modsatte Ende, noget ru paa den opadvendende Flade, men tydelig nok til- hugges paa Kanterne og paa den nedadvendende Flade ^), hvorpaa tillige er iud- hugget tre Riuier. Skjønt Stenens halvrunde Form i den ene Smalende kimde lade formode, at den egenthg havde været bestemt til at opstiUes, maa den vistnok fra først af have havt samme hggende Stilling som den, hvori den blev fimden. Herfor taler nemlig, at medens der ellers i Haugen var et Lag Jord under Torven, førend Sanden begyndte, laa Stenen bge paa Sanden, saa at dens Opside var i Flugt med Jordlagets Overkant. Fra Stenens Overkant var der to Alen til Haugens Bund, hvor der paa dette Sted kim blev truffet smaa Stumper af Kul og brændte Ben. Haugen var over Bunden stenlagt tildels med store Løftestene, hvorunder foraden paa nysnævnte Sted fandtes paa flere Steder smaa Samlinger af brændt Jord og Kulstumper og i Midten uogle ganske faa Stykker af brændte Ben. For- uden den omtalte Rimesten blev 10 Alen Nordnordost for Midten paa Bunden og 2V2 Alen under Overfladen truffet 8 smaa Stykker af en Lerurne og 6V2 Alen i samme Retning fra Midten og 1 Alen under Overfladen en halvmaaneformet Fhntekniv, som vel har fulgt med Fylden fra Marken, da Haugen blev oplagt. Stenen laa med Rundingen mod Nordøst, den anden Ende mod Sydvest. Den er nu i Universitetets Oldsamling.

Rimestenen er 1 M. 72 C. laug, 90 C. bred. Tykkelsen er uogenluude jævnt 18 0.

Stenens Runer, som vende mod venstre, er, naar de vendes om, følgende:

a I u

Disse er ridsede langs efter omtrent i Stenfladens Midtlinje, men meget nærmere ved Stenens afrundede Ende end ved den modsatte. Afstanden fra den ydre Kant af a til Fodeu af Sidestaven paa u er 32 C. Runen a er vel 17 C. høi, I knapt 16 C, u 15 C.

Sidestaven paa u er ikke saa krum som paa den her benyttede Tegning, men næsten ret.

1) Matr. Gaards-Nr. 153. Navnet udtales Øljesem mod tykt 1. Det skrives aa Oylghisin i Dipl. Norv. VIII Nr. 235 (Aar 1404).

2) Sammenlign hermed, at By-Stenen, eftcr livad jeg S. 11.5 f. har sogt at gjore sandsyuligt, har ligget i on Gravliavig saalodes, at den glattilhugno Bredside vendte ned, medens den Bredside, som vendte op, vistuok var jævn, men ikke ghU tilhnggen.

(Trykt 8 Februar 1894.)

JARLSBERG OG LARVIKS AMT.

161

7. ELGESEM.

J

.^^t'^!!^.^^

alu fiudes skrevet med deu længere Rækkes Runer ogsaa paa mange andre Gjenstande, dels alene, dels sammen med andre Runer.

Alene for sig findes alu paa følgende Gjenstande:

1) Elgesem-Stenen, h. — v. (d. e. skrevet fra høire mod venstre).

2) Bracteat fra Slangerup, Sjælland, Stephens Nr. 15, v. — h. (d. e. skrevet fra venstre mod høire).

3) Bracteat fra Ditmarsken (Stephens Nr. 16: Henning, Die deutsch. Runen- denkm. Nr. XV, Taf. IV, Fig. 18) v.— h.')

4) Bracteat fra Snydstrup ved Haderslev, Slesvig, Stephens Nr. 18-), h. — v., hvilken Bracteat adskilt fra alu har Indskrifteu laukaR.

') Efter velvillig Meddelelse fra Museums-Direktør Frøken J. Mestorf er Originalen for- svimden, men Kopier findes i Hamburgs og i Kiels Museer. „D6n Fundort kann man mit Sicherheit nur angeben oDitmarschen", die genaueren Angaben, z. B. in einem Grabliiigel bei Heide, sind imverburgt".

•) Stephens Nr. 18 bar feilagtig aru; men Originalen alu, se Aarbøger f. n. N. 1871 S. 183, Stephens Ul, 228.

Xorges Indskrifter med de ældre Kaner.

21

■j. ELGESÉM. 162 JARLSBERG OG LARVIKS AMT.

5) Bracteat fra Ølst ved Randers, Jylland, Stephens Nr. 68, h. — v., hvilken Bracteat adskilt fra alu har Indskriften hag; se om denne her foran S. 125.

6) Bracteat fra Gotland, Stephens Nr. 88, h.— v.

7) Eu Bracteat fra Darum, Jylland, der er bestemt til at optages i Stephens's Runic Mon. vol. IV som Nr 103. Den har niujil adskilt fra alu.

8) En Ring fra Korlin (ikke Koslin), Pommern (Stephens I S. 600; Henning Die deutsch. Runendenkm. Nr. XI, Taf. IV, Fig. 10), har alu, h. — v., under en horizontal Linje, og over denne en Binderuue (jfr. S. 163).

9) En Benfigur fra Lindholm Mose, Skaane (Stephens I S. 21fl), har paa den ene Side Indskriften:

aaaaaaaaRRRnnbmuttt : aluj

Paa den anden:

ekerilaRsawilagaRhatekaj ^)

Ranerne alu lindes ogsaa som Del af en længere Indskrift uden at være afsoudret ved Skilletegn eller paa anden Maade.

10) Eu Bracteat fra Skaane, Stephens Nr. 19, har folgende Indskrift, v. — h. :

laf)ulaukaR ' gakaRalu -)

11) En Bracteat fra Sellinge, Sjælland, Stephens Nr. 20, har Indskriften h. — v.: salusalu

12) Gravsteuen fra Aarstad, Stavanger Amt (se Wiramer „Runeuschr." S. 214 og min Udgave i det folgende) har en Indskrift, v. — h., hvis to overste Rækker, som staa sammen, er:

hiwigaR saralu Tredje Række staar langt nedenfor disse.

13) En lideu Sten fra Kinueved, Vestergotlaud (Stephens III, 21), har Indskriften, h.— v.:

sJRaluh 14) Eu aiiang Gjenstand af Klæbersteu, maaské en Sænkesteu, fra Førde Nordre Bergeuhus Amt (Stephens III, 106), har Indskriften, v. — h.:

aluko'^).

') Sidstnævnto Indskrift moddoles hor berigtiget efter Dr. Soderbergs og min fælles Under- søgelse i 188.i. I førstnævnto Indskrift er dor mellom anden n og b Brnd og bredere Mellemrum ond ellers. Mulig har der da her oprindolig været en Rnno, uagtet der nu ikke sees nogot Spor af en saadan. I saa Fald vildo bogge Sidor oprindelig have havt 23 Runer.

2) Tredje Rune or tydelig \>. ikke w; man ser den rotte Stav ovor Sidestaven. Runen har hoa Stephens en urigtig Fonn. Rune 6 er ^ a; har hos Stephens urigtig Form. 3dje Rune fra høire or ^ a, ikke f I- Første Rune efter Prikken har Formen af X g med to Kviste, som paa Runen a, oppo i)aa Staven til hoiro. Naar jog gjoivgivor Runen ved ga, udtaler jeg ikke derved nogen Mening, om Runen her har sproglig Botj'dning eller ei.

8) Jeg opreguer hor ikke de Bracleat-Indskrifter, som mulig mdoholde en forvansket Gjen- givelse af alu. Saaledes har Bracteaterno Nr. 24 Stopli. og Nr. 5.^ oppe til høire ^ r Pi der .synoa at være opstaaet af ^ T r\, som paa Nr. 1.') Steph. og Nr. 16 Stepli. or skrovet oppe til hoiro. Bractoaton Nr. 80 Stephens har l{)l adskilt fra nluwlla. Om dette l|)l er grapliisk forkortet for laJ)U alu, lader sig ikke bestemme.

JARLSBERG OG LARVIKS AMT. 163 7 ELGESEM

Paa Forhaand er det ikke sikkert, at alu i alle disse Forbindelser har samme Betydning; men det er ialfald berettiget at forudsætte Mnligbeden lieraf.

H-\alken Betj-dning har nu alu?

AVimmer har først heri fundet et Exempel paa Eunerues magiske Brno-. Han betegner alu som Variant til lua, der lindes paa en Pil fra Nydam Mose (Stephens I, 300). Fremdeles til lau, som vi (efrer Wimmer) ofte finde paa Bracteaternei). Eadehg betegner Wimmer alu som Variant til al og la. Han formoder ^1 paa Bracteateu Steph. 21. Paa Ringen fra Korlin over den hori- zontale Linje læser han en Bind emne af ^ og I* og ligesaa paa en Pil fra Nydam. Han bemærker: „At netop f: regelmæssig forekommer i disse magiske Sammen- stillinger, staar sikkert i Forbindelse med Runens Navn «ss, oss"-).

Ogsaa jeg har tidligere autaget, at alu har magisk, ikke sproghg, Betyd-, niug, og til denne Opfatning har MiiUenhoff sluttet sig^).

Men flere Gnmde tale dog for, at alu i sin Oprindelse er et wkehgt Ord med sproglig Betj^dning og af hjemlig Oprindelse. 1) alu forekommer paa Aarstad- Stenen som Led af en Indskrift, der for ovrigt iudeholder ^-irkehge Ord. 2) aluh er paa Kiuneved-Steneu skrevet umiddelbart efter sIr, der synes at være et virkeligt Ord; se her foran S. 129 f. 3) Skiftet mellem alu og aluh synes at tyde paa et sprogligt Forhold. 4) I aluko synes alu at være forsynet med et Siiffix. Endehg kan næ^^les, at Oprindelsen til alu, naar det opfattes som en magisk Formel, bliver dunkel.

Jeg forsoger derfor at forklare alu som virkeligt Ord. Jeg holder det for et Substantiv. Det forekommer i Aarstad-Indskriften i Accusativs Forhold, men andensteds, f. Ex. hvor det staar alene, som Nominativ. Da det ikke har noget Nominativsmærke, men samme Form i Nomin. og Accus., og da alu har Sideformen aluh, ligger det nærmest at formode, at det er af Intetkjøn; men fuldt sikker er denne Slutniug ikke.

Dette Substantiv er nær beslægtet med got. alhs fem. Tempel {le^ov, vatg), der hoies som consonantisk Stamme, ags. eaih, alh mase. „Tempel"*), oldsaks, i Hehand alah mase, oht. i mange Stedsnavne ahh. For ags. ealh forudsættes en north- umbrisk Form ahich ved de i Liber Vitae forekommende Navneformer Aluchhurg, Aluchsig, Aluch^lån, Ahichuald; se Sweet, The Oldest English Texts. Got. alhs, ags. eaUi horer igjen sammen med ags. ealgian „forsvare, beskj^tte"^). Herefter for- moder jeg, at det lurnord. Substantiv (Intetkjonsord ?) alu er af en consonantisk

M Her sigter Wimmer sandsynlig til (1 =11 ^ J^ T Steph. U og til laukaR Steph. 18, Steph. 10 og Steph. 71. Dette laukan er dog vistnok et virkeligt Ord. Jeg har forklaret det som Mandsnavn, dannet at' Appellativet, der betj-der ,Log", og samme Mandsnavn fandt Carl Save i det gotlandske Gaardnavn LuuJiS. hvis Eier kaldes Laukui:

-) Denne sidste Bemærkning linder Henning S. 121 svagt begrundet.

^) Jeg formodede i Aarb. 1871 S. 18-1, at alu som magisk Formel var opstaaet af salu Steph. 20 og dette af SALVS paa romerske MjTiter. Men denne Formodning, som Henning linder sandsynlig, har jeg nu opgivet.

*) Se Grein Sprachsehatz under ealh, ealh-skdc. eolhufedc.

*) Hertil horer vistnok ogsaa det Navn, som efter Tacit. Germ. 43 blev givet det guddomme- lige Broderpar, som blev dyrket hos Nahanarvalerue : Alci. d. e. de væmende. Jfr. lett. eiks, en Afgud.

T. ELGESEM. 164 JARLSBERG OG LARVIKS AMT.

Stamme aluli-, altsaa før den germanske Lydforskydning "aJuk-. I Urgermansk maatte et /* (af førgerm. h), som skulde staa i Udlyd, regelret falde bort').

alu er et Nomen, som ikke er dannet ved noget Suffix. Som Intetkjonsord, der er dannede uden Suffix, kan uævnes lat. cor, os oris, vas vasis, gr. /.ol. I alu, paa Kinueved-Stenen aluh er u af samme Art som i got. miluJcs Melk.

Herefter formoder jeg, at urnord. alu af Stamme aluh-, der er beslægtet med ags. ealgian „beskytte", betyder „Værn" „en Gjenstand som beskytter", særbg „en Gjenstand, som giver magisk Beskyttelse mod onde Aander og andet Ondt", „noget, som ved sin magiske Beskyttelse frembringer Fredhelligbed."

Efter sin Form svarer den iirnord. Stamme aluh- væsentlig til den græske Stamme ulv.- i Dativen ahiL „Styrke", "men efter sin Betydning staar det urnord. Ord nærmere ved alyiaQ neutr. „Værn, Middel til Beskyttelse". Græsk cdt^w „af- værger, forsvarer" indeholder en tostavelses Rodform ah/.-, hvoraf cd/.- er en Variation. Det u, som viser sig i urnord. aluh, er sandsynlig opstaaet ved Reduc- tion af e, som findes i ah/.-.

Paa Bracteaten Nr. 71 Steph. (fra Skaane) er til venstre skrevet laukaR, til høire tanulu : al Sidste Rune er snarere f" I end f: a. Der er vistnok en Skraastreg under den, som gaar ud fra den rette Stavs Top, men den er saa tynd, at den sjTies betydningsløs, al synes mig ensbetydende med alu og er mulig graphisk Forkortning af alu. Men Stammeformen i Gen. og Dat. kan maaské dia- lektisk liave været *al]i-, og derfra kau Formen uden u have været overført til Nominativ.

Naar Ordet alu er skrevet paa mange Bracteater, paa Béufiguren fra Lindhobn-Mose og paa Ringen fra Korlin, saa synes disse Gjeustande ved dette Ord at være betegnede som Amuletter, der skal være til Beskyttelse mod Ondt. Naar det samme Ord er skrevet paa Gravstene, synes det at skulle angive, enten at Stenen med sin Indskrift skal være „et Værn" for den Dødes Fred i Graven, eller at IMindesmærket skal være fredet og helligt. Det kan derved fortjene at mærkes, at Elgesem-Steuen og Aarstad-Stenen, paa hvilke alu er skrevet, begge er fundne inde i Gravhaugen, og at Kinneved-Stenen, paa hvilken vi læse aluh. efter sin ringe Størrelse ikke kan have staaet i fri Luft paa en Gravhaug.

Formen aluh paa Kinneved-Stenen synes mig i Nominativ at være mindre oprindelig end alu og at have faaet sit h fra andre Casusformer (Genetiv og Dativ) i hvilke h lydret havde holdt sig i Indlyd. Jeg forstaar Kinneved-Stenens Ind- skrift sIr aluh som „denne (Sten er) et Værn (mod Ondt)".

Da Kinneved-Indskriften efter palæographiske Mærker er en af de senere Indskrifter med den længere Rækkes Runer, passer dertil godt den Mening, at aluh er en senere Nomlnativlorm end alu.

aluko paa Forde-Stenen synes at være et af alu dannet Deminutiv „et lidet Værn" „en liden Amulet". aluko er dannet af alu ligesom oldn. ^hladka fem. „Blad" (der forudsættes af nyisl. hladkn og nynorske Bygdemaals bloMa) at blad; medens det dog ikke kan afgjores. om aluko er Hunkjønsord som bla<)ka eller

') .Jfr. Brugmann, Grvmilriss I S. fil.). S O.VJ, (i,

JARLSBERG OG LARVIKS AMT. 165 ■). ELGESEM

Intetkjønsord som alu. Man kan ogsaa sammenligne ags. geoloca mase. ..Ægge- blomme" af geolo neutr. „gult" ; jfr. Kluge Stammbildimg § 61.

Bracteat-Indskriften salusalu ^) forstaar jeg snarest .som sa alu. sa alu „denne (er) en Amulet".

Paa Åarstad-Stenen betegner alu efter min Tolkning enten Eimestenen, i hvilken Ordet er indhugget, eller Mindesmærket overhoved som et Væm, der skal væme den Døde mod alt Ondt. Jeg forstaar her alu som Accus. og Object. Verbet er ikke udtrykkelig sat, meu maa tænkes til. I sar, som her gaar umiddel- bart foran alu, ser jeg et Adverbium, der betyder „her"-).

Elgesem-Stenen og Aarstad-Stenen. paa hvilke vi læse Ordet alu, .synes herved at afgive Vidnesbyrd om, at Nordmændene flere Aarhundreder før Vikinge- tdden søgte at væme om Gravens Fred ved Hjælp af religiøse ForestilHuger. Man havde sandsynlig den Forestilling, at Runerne alu, som var indhuggade i den Sten, der blev sat inde i Graven, havde magisk Kraft til at væme Graven mod Ondt.

Af de Gjenstande, som harlndskrifteu alu, er to fimdne udenfor Norden, nemlig Bracteaten fra Ditmarsken og Ringen fra Korlin i Pommern. Men disse løse Gjenstande er naturligvis ikke fuldgyldige Beviser for, at Runeindskriften alu ogsaa har været brugt af andre Germaner end Nordboerne. Allermindst beviser Bracteaten fra Ditmarsken dette, da den ogsaa med Hens3Ti til de billedlige Frem- stillinger viser nært Slægtskab med Bracteaten fra Slangerup paa Sjælland.

Ordet alu, aluh er ikke bevaret i historisk nordisk Sprogform. At et saa udbredt og efter sin Betydning saa vigdgt Ord er glemt i Hedendommens Slutning i Norden, er et af de mange Vidnesbyrd om, at Nordboerne i den sidste hedenske Tid sammenlignede med Folket, som det var før Vikingetidens Begyndelse, har undergaaet en gjennemgribende Forandring, der har ladet dem opgive meget, som de fra ældgammel Tid af havde tilfælles med sine germanske Stammefrænder.

E. Jessen. Noter til Hr. Etatsraad J. J. A. Worsaaes Foredrag om Forestillinger paa Guldbracteaterne. KjoVi. 1871. S. 15 bemærker: .Det kunde tænkes, at salu. salu . . . var et Commandoraab til Dyr; skjøndt ligefremt Be\'iis herfor jo neppe lcd sig opdrive". Denne her antydede Tolkning kan jeg ikke finde rimelig.

Wadstein i Uppsalastudier (1892). S. 17" f. forklarer alu af *(tlbu plur. neutr. .alfiska (makter)" og formoder, at det samme alu- (indes i isl. olnhi. olmodr, qlvalde og nynorsk ølnæver = alnxerer. Denne Forklaring af alu (der fra Meningens Side nærmer sig tU Finn Magnusens Forklaring af dette som Nom. sg. ^Alv") kan jeg ikke holde for rigtig. Imod den taler 1 ) Formen aluh. 2) Forbindolsen sin aluh, hvorved selve Stenen synes betegnet som aluh. 3) salu. 4) Forbindelsen sar alu paa Aarstad-Stenen, hvor Stenen eller Mindes- mærket synes betegnet som alu. b) Formen aluko. 6) Af Irubu Opedal og ebur- 0de- motland ser man, at 6 i Urnordisk ialfald ikke overalt faldt bort foran ti. Man skulde da, hvis AVadsteins Forklaring var rigtig. vente at finde *albu, ikke blot alu. meu hint lindes ikke. At alu ei kan være opstaaet af ^alhu. bestyrkes derved, at Indskriften fra 0de- motland. hvor jeg læser ebur-, maa være jmgre end de fleste Braeteat-Indskrifter. Vistnok synes Vånga-Indskriften at have hauko|>UR af ^Habukopim, men dette Trestavelses- (i ældre Form -l-stavelses-) Ord er med Hensyn til Betoning ikke ensartet med alu. 7) „Ålver" uden noget TUlæg synes fra Betydningens Side ikke at kunne være nogen passende Indskrift paa Stene, Bracteater, Ringe og andre Gjenstande.

Noreen (Altisl. u. altnorw. gramm. " S 308 anm. 1) mener, at alu er en Nom. sg. fem. som minu liubu Opedal. Men herimod taler aluh og den af mig gi\Tie etymologiske For- klaring.

7. ELGESEM. 166 JARLSBERG OG LARVIKS AMT.

Det her behandlede Ord ^^ser, at denne Forandring berørte baade Sprog og religiøse Forestillinger.

Uagtet alu, aluh som selvstændigt Ord er tabt i historisk Oldnorsk, kunde det dog mulig have efterladt sig Spor. Flere Personnavne paa Ol-, f. Ex. Olrun, kan for Formens Skyld enten forklares af ol „01" eller af urnord. alu. Det med alu nærbeslægtede oldtyske alah, ags. ealli forekommer ofte som første Led af Per- sonnavne. Dog er der intet Personnavn, ved hvilket Forklaringen af ixrnord. alu forekommer mig overveiende sandsynlig. At f. Ex. OJrun indeholder ol „01", finder jeg paa G-rund af Appellativet plrnnar Sigrdr. 7 rimeligt.

Paa Gaarden Elgesem har været en stor Gravplads. Den Haug, i hvilken Runestenen blev funden, maa, som Runerne vise, være fra Tiden før Vikinge- togene, snarest fra Mellemjærnalderen. Endnu en Gravhaug paa Gaarden har vist sig at være fra den ældre Jærnalder^). Disse Hauger fandtes ved en Stenkreds. Denne har bestaaet af .34 eller 36 Stene, som dannede en Ellipse af 52V3 Alens Længde og af 10'/* Alens Bredde paa det bredeste, hvortil kom to Stene, høiere end alle andre, staaende 6 Alen fra hver sin Ende af Kredsen-). Brolagte Kredse, omsatte med reiste Stene, har paa nogle Steder i Norge vist sig at være fra den ældre Jærnalder-'). Efter det foregaaende synes vi at have Ret til at antage, at der paa Elgesem allerede i den ældre Jærualder har været en anseehg Gravplads.

Mulig faa vi herigjennem en Forklaring af Gaardens Navn, der i Oldnorsk var Øylf/hisin. Dette kan lydret være opstaaet af en m-nord. Form *ali(glsivinju. Et Intetkjønsord *alugj kunde regelret være dannet af alu. Stamme ahh-. Over- gangen fra h til g, ligesom i ags. eaJgian, maatte forklares efter Verners Lov af Betoningsflytning*). Intetkjønsord, der er dannede ved Suffixet -ja {-ija). har collectiv Betydning. Nu har vi seet, at den paa Elgesem inde i en Gravhaug fundne Runesten har Indskriften alu. Jeg har søgt at vise, at dette betegner Runestenen eller Mindesmærket som værnende om den Dødes Fred. Derfor har *alugl maaské betegnet „en Samling af fredhellige IMindesmærker" og *ali(gTsn-inju, ØylgMsin, Elgesem „en Gaard, jjaa hvilken der findes en Samling af fredhellige Mindesmærker." Jeg skal her ikko undersøge, om andre Stedsnavne i Norge inde- holde den samme Ordstamme.

Ved Bestemmelsen af den Tid, fra hvilken Elgesem-Stenen er, har vi Vei- ledning deri, at dens Indskrift alu ogsaa findes paa flere Bracteater. Thi de med Inrlskrifter af den hengere Rækkes Runer forsynede Guid bracteater synes at maatte henføres til Tiden omkring 4.50 — 600. Bracteaten Nr. 55 Steph., der oppe til hoire har Runegruppen f: f- }• som synes at være en Forvanskning af F^ f fN, blev funden sammen med Nr. h Steph., hvis Billede efter Thomsen er en Efterligning af en byzantinsk Mynt fra 5te Aarhundred. Ringen fra Kiirlin, som har Indskriften alu, skal være bleven funden sannuen med tro Guldbracteater og med to Guld-

') Nicolaysen i Aarsboretn. for 1870, S. 147. ") Nicolaysen i Aarsberetn. 1870 S. 142. •"•l O. Rygh i Aarboger f. uord. OKlk 1800 S. I.^,^ f.

*) .IIV. got. jiutcis, ags. gcola af ags. gchhol; oldn, ei/ at' *aujo, alledet af (f, ældre *((/i!i'o; armen. koi/i Smor af Jcov Ko ; oldind. bidtr/yam o. s. v.

JARLSBERQ OG LARVIKS AMT. 167 -). ELGESEM.

mynter, den ene af Theodosius I (379—395), den anden af Leo I (457 — 474). Aarstad-Stenen, i h\ås Indskrifts anden Linje alu forekommer, var sat i en Hauo-, der havde et stort Gravkanuner af Sten, og det er godtgjort, at saadanne i Norge brugtes i Mellemjærnalderen ; jfr. 0. Rygh i Aarboger £ n. Oldk. 1869 S. 169. Lindholm-Indskriften, som har alu, synes at være fra samme Tid som Indskrifter fra Kragehul Mose, der af Montelius henføres til 4de Aarh. eller senest Aar 400, af andre til c. 500. Førde-Indskriften aluko har for k den senere Form Y- Ogsaa Kinneved-Indskriften siRaluh viser senere Runeformer.

Efter disse Sammenstillinger ligger det nærmest at autage, at Elgesem- Indskriften tilhører Mellemjærnalderen, maaské 6te Aarhundred. Wimmer (Rimen- schrift 304 Anm.) henfører den til c. 550 — 700 og snarest til denne Periodes Slutning.

Om det, at Here Runestene er fiindne eller antages at have havt sin Plads inde i Gravhauger, skal jeg siden nærmere tale.

Bratsberg Amt.

8. Søtvet.

Literatur. 0. Rygh i Aarsberetning for 1879, S. 184, Nr. 72 a. — Th. Winther i Aarsberetn. for 1880, S. 150. — I. Undset i Aarbøger f. nord. Oldk. 1880, S. 155. — Stephens, The Old-Nortli. Run. Mon. III, S. 260 f. Nr. 94 (med Tegning efter Originalen). — 0. Rygh, Norske Oklsager I Nr. 290 (Tegning efter Originalen) ; II S. 15.

GruntVag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalerne.

Tegning laant af det kgl, nord. Oldskriftsselskab i Kjøb., tidligere ndgiven hos Stephens Run. Mon. III, 260 og hos Rygh Norske Oklsager Nr. 290.

Professor Rygh har velvillig meddelt følgende Oplysninger.

„Et større Fimd gjordes i Sommeren 1879 af Skolelærer J. Hanssen i en GravhaiTg paa Søtvet^) i Solum Sogn og Pgd., Bratsberg Amt. Oplysnmgerue om Fimdet ere meddelte af Finderen og for en Del af Overlærer Th. Winther, som besøgte Stedet ikke længe efter.

1. De nedenfor omtalte 2 Guldbracteater (Universitetets Oldsagsamling Nr. 9440).

2. Stykker af en Spæude af forgyldt Sølv, afb. i Aarsberetn. fra For- eningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring 1879 Fig. 28, oprindelig c. 12..5 cm. lang, nu ufuldstændig. Den er delvis prydet med Nielloornamenter og har havt 4 indfattede Granater, hvoraf iiu kun 1 er tilstede.

3. En Knap til en Hegtespænde hg „Norske Oldsager" No. 268, af Solv, forgyldt, med ganske de samme Ornamenter, som Knapperne paa det i „Norske Oldsager afb. Expl. have, men af betydelig mindre Dimensioner.

4. 10 Glasjierler, hvoraf 2 ensfarvede blaa og 1 Mosaikperle med Sehak- bretmonster; de øvrige af forskjellige Farver med indstobto Ornamenter af anden Farve.

5. Et lidet tyndt, lladhamret Guldstykke af 0,2 gr. Vægt.

') Matr. Gaards-Nr. 32, 1. Gaartlous ældro Navn har vist væmt Sudrpveif. da Nabogaardon heder Moltvet.

(Trykt -M Ffbruar 1891.)

BRATSBERG AMT. 169 8. SOTVET.

6. 3 Nøgler af Bronce (Krognøgler, Hg f. Ex. „Norske Olds." Nr. 163), omamenterede, nu mere eller mindre ufuldstændige.

7. Et Grlasbæger, af Formen med flere (her 2) Eader iudslebne Ovaler paa Ydersiden, som ,,Norske Olds." 335, uden Fod, 9.5 cm. heit og 8.8 cm. \-idt i Mundingen. Mærkeligt derved, at det efter at være blevet brudt i 3 Stykker, sees igjen at være sammenføiet paa den Maade, at der har været paanaglet for- gyldte Sølvbeslag rundtom Karret nedenfor dets Rand og tversover Bruddene. Heraf er levnet Smaastykker af Beslagene selv, der have bestaaet af flade Strimler, 0,5 cm. brede, med 3 Furer laugsefter paa Forsiden, og de fleste af Nao-leme, der ere af uforgyldt Sølv. Det ene af de tre Stykker af Karret mangler nu.

8. Stykker af 2 Lerumer, hvoiaf den ene har været „urtepotteformet" (som „Norske Olds." Nr. 370 — 377), rigt omamenteret og forsynet med Jembaand under Eanden, og den anden har hørt til Tj^en med udstaaende Knotter nmdt Bugen (som „Norske Olds." Nr. 369).

9. Et Træst3'kke, der har Lighed med den o\Te Del af en Stav af et af de i Fund fra ældre Jernalder ofte forekommende Træspand med Broncebeslag, men som dog ialfald ikke i sin nuværende Form kan have havt deune Bestemmelse, da nogle Udsnit i Kanten og Broncenagler, der ere drevne iud dels i Overkanten, dels paa Siden, ikke kunne forUges dermed.

10. En liden, af en glat rund Stang dannet Ring af Sølv, oprindelig for- gyldt, af Størrelse som en hden Fingerring, men neppe brugt saaledes, da den etsteds har en meget stærk Indknibning i 3 mm. Længde, og saaledes maa antages bestemt til at hænges i noget.

Haugen, der var meget stærkt beskadiget ved G-rustag, havde oprindeUg holdt 54 Fod i Tvermaal og 7V4 Fod i Høide og bestod af Rodmuld og svære Stene. Oldsageme laa omtrent midt i Haugen og paa dens Bund, omkring en Plet Kul og kulblandet Jord; hvor de fandtes, var der tidhgere tåget saa meget bort af Haugen, at det meget vel kvmde tænkes, at endel af det oprindehge Grav- gods var odelagt eller beskadiget ved denne tidhgere Gravning. Efter lagttagelser, som Finderen troede at have gjort, skulde her have været nedlagt et ubrændt Lig, hgesom han mente at have seet smaa gi-avkammerhgnende Rum i flere Etager over hinanden, der havde omgivet Hovedgraveu i en Halvcirkel eller mulig oprindelig i en Cirkel, men som ikke indeholdt Levninger af Mennesker eller Oldsager. Herom kan eftersees de udforUgere Meddelelser i Aarsb. 1879 S. 184 — 186 (jfr. ogsaa 1880 S. 150).

Efter de nedlagte Gjenstandes Art maa en K%iude antages at have hvilet i denne Grav.

Spændens Form og Ornamenter give Grund til at formode, at den tilhører et temmehgt tidhgt Stadiiun af „Mellemjemalderen", og med RimeUghed kan hen- føres til Tiden ved 600 e. Kr. Hermed stemmer Glaskarret, der hører til en Type, hvoraf de fleste Exemplarer ere trufne i Fund, der maa sættes før Mellemjem- alderens Begyndelse, og blandt de øvrige Sager kau der neppe siges at være nogen, som modsiger denne Tidsbestemmelse."

JTorges InJskrifter med de ældre Enner. 22

170 BRATSBERG AMT.

De ved dette Fund fremkomne to Guldbracteater, som har Euneind skrift, er slagne med samme Stempel, hvorfor jeg i det følgende taler om én Bracteat i to Exemplarer. Den beskrives af Prof. Rygh saaledes: „Forestillingen et menue- skeligt Hoved over et firfoddet Dyr med Horn, opstaaende Øren og Hale .... Yægt 3.3 og 3.1 gr., Tvermaal med Indfabiingskanten 2.6 cm."

Bracteateus billedlige Fremstilling er nær beslægtet med den, vi fiude paa mange andre Bracteater, og maa derfor være en Efterligning af Fremstillingen paa en anden nu tabt Bracteat. Ruueindski-iften gjenfindes derimod ikke paa andre Bracteater og kan derfor være tilføiet af deu Maud, som har arbeidet Stemplet til Søtvet-Bracteaten.

Oppe til høire viser Tegningen følgende Runer, som er vendte mod venstre :

12 3 4 5 6

a e I w ao

og oppe til venstre

7 8

+ r

n I

Rune 1 er paa det ene Exemplar (b) meget utydelig. Paa Exemplar a synes derimod ^ at være sikker. Runen har her de to Kviste tæt sammen, især nærmest ved den lodrette Stav. — Paa Rime 3 gaar Knasten ud fra den lodrette Stav Udt nedenfor dennes Top. — Paa Rune 4 er Sidestavene kantede. — Rune 7—8 er paa Exemplar a lidt utydelige, men er siki-e baade paa a og paa b.

Hvis Runerne skulde læses, saa at man begyndte Læsningen, hvor jeg har begyndt den, kunde de ikke danne Ord skrevne fuldstændig og ligefrem, og Indskiiften maatte da for os blive fuldstændig uforstaaelig i sin Betydning og Oprindelse.

Hvis vi derimod begyude Læsningen med Rune 2, saa faa vi elwa onla, og hvis vi begyude med Rune 6, saa faa vi

onla elwa.

Herved faa vi Ruueforbind eiser, som kan udtales ug ^oui har Præget af virkelige Ord. Jeg vil derfor ud fra denne Forudsætning forsoge en Tolkning af Lidskrifteu. Baade onla og elwa kan efter sin Endelse være Nominativ af en Stanuue paa -an. Da mange Bracteat-Lidskiifter indeholder et Mandsnavn i Nomin., ligger det nær, i onla og elwa at formode en af Navn og Tilnavn bestaaéude Betegnelse for en Maud, ligesom vi har en saadau i hariuha fauauisa paa Bacteaten Nr. 57

BRATSBERG AMT. 171 g. SØTVET.

Steph., d. e. Harinha den enfoldige (oldn. fåvist), onla synes at være et Mands- navu, væsentlig dauuet som wiwila (Veblungsnes), frohila, niuwila, niujil[a], mrla, dog uden Vokalen i forau -la. onla synes at være det nordiske Navn Oli, 6li eller Åli^).

I det angelsaksiske Digt Beo-wrilf nævnes en svensk Konge Onéla, der sandsynlig har levet i 6te Aarhimdred. Han er samme Person som Islændingemes Ali eller Oli enn nppIenzJci'^). Dette beviser, at Navnet bnigtes i Norden saa tidlig som paa Søtvet-Bracteatens Tid, og at et n er faldt ud foran I i 6li, bgesom i Åleifr, ags. OnJåf. Einhard nævner som dansk Konge Aar 812 Anulo; dette er en latiniseret Form af det samme Navn. I 6li er nasaleret langt g blevet til o').

Men imod Opfatningen af onla som 6U kan gjøres følgende sproglige Ind- vendiug : Hvis Oli er opstaaet af *Amda, skiilde man, kimde det siges, paa Søtvet- Bracteatens Tid vente denne Form *Amila bevaret, da i foran -la er bevai'et i wiwila i Veblimgsnes-Indskriften, der ikke synes at være meget ældre end By- Indskriften, samt i de danske Bracteat-Indskrifter frohila, niuwila, niujil[a]. Dette, kmide man sige, maatte man saameget mere vente, som Vokalsynkope tidligere indtræder ef ter lang første Stavelse end efter kort. At ikke Modsætningen mellem onla og w'wila er at forklare deraf, at ti blev synkoperet tidligere end i, synes at fremgaa af følgende Former: aluko Førde; hA{)uwulafR hAeruwulafin Istaby og analoge Former paa Stenene fra Stentofta og Gommor. Ja endnu i irske Skrifter Hiruath, latiniseret Hirota som Navn paa Norge, hvilket forudsætter, at man i Vestnorsk i 9de Aarhimdred sagde *UarudaR, ikk Hprdar.

Jeg tror dog ikke, at den nævute Indvending er afgjorende.

At onla er = 6li, støttes ved, at \\ har ikke *anulaibu, men alai[b]u paa By-Stenen, for *anlaibu = Ålof (her forau S. 107 f.), om end By-Indskiiften (fra c. 650 - 675) sikkert er noget yngre end Søtvet-Indskriften.

Som Exempler paa Omlyd i Nordisk for Vikingetiden har jeg (S. 106 f.) bl. a. nævnt: ulbjt paa By-Stenen „efter", ndtalt øpt, og Navneformerne eunixet- ethelrugi, å. e. Eimis et Ellielrugi hos Jordanes fra c. 500.

I Former som aluko og *HarudaR antager jeg et urgerm. u, som horertil Ordets Stamme. I disse Former blev anden Stavelse vistnok udtalt med Bitone, sandsynlig stærkere læugere tilbage i Tiden. Jeg antager, at u derimod i *An"la var en rednceret Vokal („Svarabhakti-Vokal"), som havde udfoldet sig mellem n og I og som ikke var betonet. Netop fordi dette u ikke var betonet, kimde det igjen ti'æuges ud paa en Tid, da u endnu holdt sig i Former som aluko, ^HarudaR. Ved ludflydelse baade fra det u, som ti"ængtes ud meUem n og I, og fra n

*) 6U kan i ét Skrift don Person kaldes, som i et andet kaldes ÅJi. 6li Svarthofdason Landn. II, 2.1 (Isl. ss. I, 136) kakles i Gen. Ala Landn. V, 9 (Isl. ss. I, 302). Glo vegetus Saxo 367 ff. (M.) kaldes ÅH enn frækni i Yngl. s. Kap. 25 (F. J.), hvor Varianten gli anføres- Cod. Fris. (Udg. S. 21) nævner Ali hinn vppkntuki. Dat. Ala, men i Verset (S. 22) Gen. Ola. Som en af Æserne nævnes i Suorra Edda I, .'J54 Ali, hvorfor cod. reg. har gli. I Fms. V, 57 skifter i Hskrr. ala med ola Gen. som Søkongenavn.

-) Se mine Bemærkninger i Zeitschr. f. deutsche Pliilol. IV, 214 og i Paiil-Braimes Beitr. Xn, 12 f

^) Se Falk Arkiv VI, 114 f; Noreen Altisl. u. au. granun. ^ § 73, 2.

8. SØTVET. 172 BRATSBERG AMT.

forandredes første a i *An"la til o i onla. Har Sideformen Ali foran I aldrig havt noget ul

Første Element i oldnord. Aleifr, 6låfr, i ags. Form OnMf synes tillige at indeholdes i Ali, 6li, ags. Onela. Efter at Olufr Tryggvason havde været i Garda- rike og derfra var kommen til Britannien, kaldte han sig Oli og sagde, at han var „gerdsk", d. e. fra Gardarike i). Denne Sagaens FortælUng synes at vise, at ÅK, 6li, som indeholder Deminutivsuffixet -li, urnord. -la, tildels er blevet brugt som Kjælenavn for jM.fr, Oleifr.

At Einhard kalder en dansk Konge saa sent som Aar 812 Anulo, gjen- driver ikke den her givue Tolkning af onla; thi Navneformen kan hos Einhard være paavirket fra Oldtysk, hvor Navnet findes i Formerne Anulo, Anolo, Analo, got. Anila, se Forstemann. At dette Navn ikke fra først af er opstaaet som Kjæle- navn af nord. Aleifr, dlåfr, i ags. Form Onla f, sjmes at fremgaa deraf, at sidst- nævnte Navn ikke er paa\ast hos Vestgermanerne paa Fastlandet eller hos Goterne.

elwa paa Søtvet-Bracteaten synes at være den substantiviske eller bestemte Form af en Adjectivstamme ehva-. Nom. *elwaji; jfr. fauauisa paa Bracteaten Nr. 57 Steph., d. e. oldu. fåvisi. Adjectivstammeu elwa- fiiides i oht. elo, elaiver „lohbraun, hochgelb", mht. el, elwer, endnu i Sydtysk eli (Deutsch. "Wtb. III, 401). Dertil høre sandsynhg de oldtyske af Forstemann opførte Navne Elmvin (St. Peter), Elunqo (Cod. Lauresh.). Jeg har her foran S. 125 nævnt det som en Mulighed, at sTlwu paa Bracteaten Nr. 10 Steph. (Danm.), d. e. eIwu eller ilwu, er et til Adjectivstammen elwa- hørende K%andenavn-). Med den nævnte Adjectivstamme éliva- „gul" forbinder R. Much (i Sievers Beitrage XVII, 25 f.) Navnet paa et Folk i det østlige Germanien Helvecones hos Tacitus German. 43, AtkovaUoveg hos Ptolemæus.

Det Adjectiv, som jeg finder i elwa, er, saa\-idt jeg véd, ikke bevaret i historisk Nordisk. I elwa er ikke indtraadt Brydning, som maatte være indtraadt i historisk Oldnorsk, hvor Formen maatte have hedt *jplvi. Jfr. heldaR Tjurko = oldn. Ejaldr; hAeru- Istaby = oldn. hjpr-; gibu Bracteat Nr. 57 Steph. = oldn. gjpf.

Adjectivstammen eliva- indeholder Suffixet -tva, der findes i mange Adjec- tiver, som angiver en Farve; f. Ex. german, gélwa- tysk gelh, fahva- oldn. f gir, 0. s. v., se Kluge Nominale Stammbildungslehre § 186, b, Brugmann Grundriss II S. 128 f. Adjectiver, som angiver en Farve, bniges i bestemt Form overhoved som Tilnavne i de germanske Sprog. Hvis elwa „den gule" er Betegnelse for en Person, har det vel snarere sigtet til Haarfarven end til Hudfan^en.

Efter den her foran givne Tolkning skulde altsaa onla være Na\-n og elwa Tilnavn. Jeg formoder, at vi her snarere har Eierens end Fabricauteus Navn. Paa Bracteaten Nr. 55 Steph. læser jeg nemlig: ho'R (d. e. horaR) Aihek f^At „jeg Hor eier dette", medens Nr. 24 Steph. har samme Navn horaR uden Verbum.

Da Indskiiften, som den paa Søtvet-Bracteaten er afdelt i de to Rime- grupper aelwao og ni, ikke giver nogen sproglig Mening, medens den, uaar vi

1) Heimskr. Ol. s. Tr. Kap. .32, 33, h\, h2.

-) Skiildo EIwu kuniio være Dativ? Indskrifton paa Nr. 47 Sloph. kan, som jog vod Undpr- søgelso af Origiualoa har iimdot, ikke læses elwu.

BRATSBERG AMT. 173 g gØTVET.

begynde Læsningen med o, bliver onla elwa, der giver god Mening, saa vover jeg at holde den her fremsatte Tolkning for den rette trods den Maade, paa hvilken Runeme er stilleda sammen paa Bracteaten.

Det synes mig muligt, at Fabricanten har faaet Navnet paa den Mand, som skulde blive Bracteatens Eier, onlaelwa skriftlig opgivet af den, som bestilte Bracteaten og at Fabricanten har anbragt Indskriften uden Hensyn til OrdafdeUng og mulig tillige saaledes, at han med Flid vanskeliggjorde Forstaaelsen.

Noget fuldstændig analogt Tilfælde kjender jeg ikke. Men det forekommer paa Bracteater oitere, at ludskriftens Runer er adskilte efter Rummets Krav uden Hensyn til Ordafdehngi). Paa Bracteaten Nr. 59 Steph. (se Steph. IH, 234) er Indskriftens forskjellige Runer stillede spmmen uden Hensyn til den sproglige Betydning-). Paa Nr. 79 Steph. er de to første Runer af den Indskrift, som gaar mod venstre, adskilte fra de o\Tnge og staa sammen med den Indskrift, som gaar mod høire.

I denne Udgave er det ikke min Hensigt at meddele Undersogelser om de billedUge Fremstillinger eller om de helhge Tegn, som findes paa de med Rune- indski-ifter forsynede Bracteater. Søtvet-Bracteaten viser os et menneskeligt Hoved over et Dyr, h\ns Hoved er forsynet med to hornlignende Fremspring. Denne Fremstilling hører til en paa Bracteater meget udbredt Billed-Type. Exempelvis nævner jeg, at der findes beslægtede Fremstillinger paa Fredrikstad-Bracteaten (her Nr. 2), paa Nr. 36 Steph. (fra Fyn), paa Nr. 86 Steph. (Gotland) og paa Nr. 123 i Atlas f. nord. Oldk. (Broholm, Fyn). Men FremstilHngen paa Søtvet- Bracteaten stemmer dog ikke fuldstændig overens med Fremstillingen paa nogen anden Bracteat. Den afviger fra de foran nævnte i flere Enkeltheder, f. Ex. dei-ved, at Dyret kun har ét Bagben, ikke to, medens paa flere andre Bracteater, f. Ex. paa Fredrikstad-Bracteaten, et Bagben er strakt bagad. Den FremstiDiug, som mest ligner Søtvet-Bracteatens, er kanské den, som findes paa Nr. 140 i Atlas f. uord. Oldk., der i to Exemplarer er fimden i Norge. Men her har Dyret „Skjæg", og Billedet er her meget mere forvansket end paa Søtvet-Bracteaten.

Oppe til venstre foran Runegruppen ni sees paa Sotvet-Bracteaten et tre- armet Tegn. Det bestaar af en lodret Sti-eg, som nedentil deler sig i to Streger, af hvilke den ene skraauer nedad mod venstre, den anden mod høire. Alle tre Streger ender i en rimd Prik. Dette Tegn har vistnok været anseet for heUigt. Paa lignende Maade er et Hagekors tegnet oppe til venstre paa Bracteaten fra Aagedal i Bjelland og paa mange andre Bracteater, et Kors paa Fredrikstad- Bracteaten.

') Paa Bracteaten Nr. 27 Steph. læses til venstre for Hovedet iawol, til høire a{)odu. Man skal her vistnok forbinde tawo la|)odu d. e. „vi to gav Kjærlighedsgaven". tawo for tico Dualis. For a i tawo jfr. Ordformerne waritu. bAriutiJ), bArutR ; oht. zawci = zicei. tho- icahan = fhicahau; avest. duibifii/ant- ^fiendtlig" til oldiiid. dviti-. la|)odu Præter. Dual. som waritu Varnum, af et til oldn. lada , nht. laden „indbyde" svarende Verbum, med en Betydning, som svarer til den, laj)u = oldn. lod har i Bracteat-Indskrifter, nemlig „Kjær- Ughedsgave".

^ Nede til høire er paa denne skrevet sammen luRfia. Her maa -Iur vistnok være Slut- ningen af et Mandsnavu. Dettes Begyndelse er sandsjidig udtrykt ved Kuner, som er skrevne for sig selv, andetsteds paa Bracteaten. Jia er snarest Begyndelsen af ^at.

8 SØTVET. 174 BRATSBERG AMT.

Det nævnte treannede Tegii, som sees paa Søtvet-Bracteaten, forekommer ogsaa paa ikke faa andre Bracteater. Jeg har saaledes noteret, at det findes paa Nr. 20, 68, 80 Steph.; Nr. 6 hos Montelms Från Jernåldem; Nr. 123 i Atlas f. nord. Oldk.; paa den ovenfor nævnte Bracteat Atlas Nr. 140; Atl. Nr. 224. Paa Brac- teaten Nr. 55 Steph. = Nr. 226 i Atl. f. n. Oldk. gaar Skraaarmen til venstre næsten ret ned.

Andensteds fiude vi et Tegn, som afviger derved, at der istedenfor de to skråa Arme er en horizontal ret Tværstreg. Saaledes paa Bracteaterne Nr. 51 Steph. og MouteUus Från Jernåld. Pl. I Nr. 5; Atl. f. nord. Oldk. Nr 135 og 213.

Tegnet formet saaledes som paa Søtvet-Bracteaten har jeg ogsaa fondet i en norsk Indskrift med den kortere Eækkes Runer, nemhg i Bjorueby-Indska-iften fva Smaalenene (fra o. 900), oppe over an i Ordet Icakan.

Naar Tegnet ikke sjælden forekommer paa Bracteater, er vel dette at for- klare deraf, at Bracteaterne har været benyttede som Amuletter.

Jeg skal her ikke nndersøge Brugen af det paa Sotvet-Bracteaten fore; kommende Tegn hos andre Folkeslag og heller ikke underkaste de Meninger, som har været fremsatte om dette Tegns særlige Betydning, en Drøftelse.

9. Stenstad.

Liter atur. Breve fra Foged Thomsohn; se Texten i det følgende. — Brev (med Afskrift af ludskriften) fra H. J. Wille til Suhm, dateret Giyttens Præstegaard pr. Molde 21cle Jan. 1790, bevaret i Antiqv.-topogr. Arkiv i Kjøbenhavn, i Mappe betegnet „Rune- stene i Norge" II, meddelt (uden Afskriften) i F. Magnusens Afhaudling (se nedenfor) S. 389. — To Tegninger med Paaskrift i Abrahamsens rnnologiske Samlinger, anførte hos F. Magnusen S. 388.

F. Magnusen i Det kgl. danske Vid. Sel.sk. hist. og phil. Afh., 6te Deel, Kjøb. 1841, S. 388—395, 416, 656, med Tegning af Runestenen efter Originalen Tab. XIII Fig. 5. — Ant. Tidskr. for 1852—54 S. 450—452. — C. C. Rafn i Annaler f. nord. Oldk. 1855 S. 371. — C. F. Wegener i Ann. f nord. Oldk. 1856 S. 182—184 med Tegning af Runestenen efter Originalen. — N. Nicolaysen i Aarsberetu. fra Foren, til norske Fortidsmiud. Bevaring for 1856 S. 57 Anm. 2. — N. Nicolaysen i Aarsber. f. 1857 S. 28 f. — Illuatreret Nyhedablad, Christ. 1859, Nr. 7, S. 34 (med Tegning efter Annaler 18oG). — Haigh: The conquest of Britain by the Saxons (London 1861), S. 65, Pl. rV fig. 29. -— Nicolaysen: Norske Fornlevninger, S. 211, 216. — Thorsen: De danske Rimemindesmærker (Kjøb. 1864), S. 339 Anm. 1.

Stephens: The Old-Northeni Runic Monuments, vol. I S. 264 f. (med Gjengivelse af F. Magnusens Tegning og med ny Tegning efter Originalen); vol. II S. 839 f., 946; S. XXVII; vol. III S. 27, 40, 78, 374 f., 391. — S. Bngge i Tidskr. f. Philol, og Pædag. Vn, 219, 250, 354 Anm. 1; Vni, 176 f. — L. Wimmer i Aai-b. f nord. Oldk. 1867 S. 63. — E. Jessen sammesteds S. 280 f. Anm. — L. Wimmer i Aarbøger 1868 S. 71. — L. Wimmer: Navneordenes bøjning i ældre dansk (Køb. 1868), S. 45 f., 119. — 0. Rygh i Aarbøger 1869 S. 169 f. — Montelius: Från jernrddern II (Stockh. 1869) S. 37. — S. Bugge i Aarbøger 1870 S. 189, 204, 216. — S. Bugge i Aarbøger 1871

BRATSBERG AMT. 175 9. STENSTAD.

S. 196. — K. Gislasoa sammesteds S. 365. — Lyngby i Tidskr. f. Philol, og Pæd. X, 84, 92. — L. Wimmer i Aarbøger 1874 S. 98, 106, 132, 137, 144 f. — R. Heinzel: Die Endsilben der altnord. Sprache S. 12, 28, 85, 138. — I. Undset: Norske oldsager i fremmede museer (Krist. 1878), S. 16 — 20 (med Gjengivelse af Steplien3's Tegning). — Undset i Aarbøger 1880 S. 144 — 147, 158. — Noreen: Altisl. u. altnorw. gramm., S. 107, 126, 192. — F. Burg: Die ålteren nord. Runeninschriften (Berlin 1885), S. 124 f., 171. — 0. Rygh: Norske Oldsager n (Christ. 1885), S. 13 a Nr. 267. — Montelius: „Runornas alder i Norden", i Svenska fornminnesforeningens tidskr., 18:de håftet, Stockh. 1887, S. 22, 25, 28, 32, 36. — L. Wimmer: Die Runenschrift (Berlin 1887), S. 149, 156 Anm., 160, 163, 165, 169, 203, 303. — Noreen i Pauls Grundriss d. germ. Philol. I, 219. — S. Bugge i Arkiv f. nord. Filol. VIII, 7, 32 Anm. — Noreen Altisl. u. altnorw. gramm., 2te aufl. (Halle 1892), S. 156 § 291 Anm. 1; S. 179 § 339 Anm. 2; S. 262 Nr. 33.

Grundlag for JBehandlingen. Tegninger af Originalen og Meddelelser om denne i de anførte Skrifter samt den her udgivne Tegning. Selv har jeg ikke seet Originalen.

Tegning udført i ^6 Maalestok af Prof. Magnus Petersen Iste Juli 1882 under Tilsyn af Prof. Ludv. Wimmer, som har skjænket mig den.

Foged i Bamle og Nedre Telemarken Samuel Thornsolin indberettede i Brev af 22de Okt. 1781') til Rentekammeret i Kjobenhavn, „at der i en Høi paa Gaarden Steenstads Jorde i Holden Præstegield er opgravet og fanden denne Sommer" en hel Del Oldsager. I Opregningen af disse nævuer han sidst: „i denne Høi fandtes og 1 alen Dybt liggende en Ruudagtig Steen af en besj^nderhg haard Materie, hvorpaa følgende Riinne-Bogstaver staaer udgravede" ; hvorefter følger en Kopi af den Indskrift, som her skal omhandles. I Brev af 23de Februar 1782 melder Thomsohu, at han ifølge Befaling fremsender Runesteuen og flere sammen med den fimdue Oldsager, som han opreguer.

AVille sendte i et Brev af 21de Jan. 1790 fra Grytteus Præstegaard (kort Tid efter at han var flyttet fra det Sondenfjældske) til Suhm Afskiift af Ind- skriften paa samme Sten, hvilken han omtaler som „eu Steen, som laa i en Kjompehøi, to Alen under Jorden."

Gaarden, hvor Stenen er fanden, Sten stad-) ligger i Helgen Sogn i Hollen Præstegjeld i Nedre Telemarkens Fogderi.

Runestenen blev i Kjobenhavn skjænket tQ Arveprins Frederik, som lod den opsætte paa Jægerspris ovenpaa JuUanehøi, fastgjort til en Soile af halvtredje Alens Høide. Der findes den endnu.

Prof. Forchhammer bestemte den meget haarde Stenart som „en Qvarts- bergart, som hguer den, der findes i Telemarken og flere dertil grænsende Egne af Norge". Professor i Metallurgi Vogt og Prof. Rygh udtale, at Stenen efter Tegningen bestemt gjor ludtryk af at være en erratisk Blok (Rullesten). Den er

1) Begge Breve fra Thornsolin er trykte i Ami. f. n. Oldk. 1856 S. 182 f. Anm. 2 og deretter

hos Undset „Norske olds. i fr. mus." S. 18—20. 2) Matr. Gaards-No. 56. Navnet udtales Slennsta. ') P. Magnusen S. 392.

g. STENSTAD. 176 BRATSBERG AMT.

temmelig rimd af Form: 23 Tommer høi; deus største Bredde 21 Tommer; Tykkelse paa Midten 24 Tommer*). Stenens Form synes at tale for, at den fra først af har været bestemt til ikke at anbringes paa en Gravhaug i fri Luft, men inde i en Gravhaug. Om Anbringelse af Runestene inde i Gravhauge agter jeg nærmere at tale efter Gjennemgaaelsen af de enkelte Runeindskrifter.

\

Runeindskriften gaar ovenfra nedad i Retningen fra venstre mod høire. Runerne er indridsede paa en Sla^aaflade af Stenens ellers fladeste Side og staa paa en indhugget Linje, som er 16 Tommer lang. Karaktererne har en Hoide, som varierer imellem 3 Tommer 20 L. og 3 T. 5 L. ; de indtager i Længdeu en Udstrækning af 12 Tommer -7- 1 L. ^). Stenen bestaar af en saa fast Masse og Stregerne er tillige saa tji^delig iudhuggede, at hverken Luftens Lidflydelse eller Tidens Længde hidtil sjaies at have skadet dem det allermindste.

Paa Tegningen hos Stephens er der foran Midten af første Rime til venstre en kort lodret Streg, men denne mangler paa den ældre Tegning hos Finn Mag- nusen, og Wimmer (Runenschrift 165) siger udtrykkelig, at det kun er en Ujævnhed i Stenen, som man feilagtig har tåget for en Streg. Paa den her benyttede Teg- ning mangler Stregeu. At en Rimeiudskrift, saaledes som her, er anbragt paa en ret Streg, er iltke sædvanligt. Men det fiudes ogsaa undertiden ellers, saaledes paa Møjebro-Stenen i Upland. Jfr. Wimmer „Die Runenschrift" S. 169 f.

>) F. Magnusen S. 392.

(Trykt 2 Mni 1891.)

BRATSBERG AMT. 177

9. STEN STAD.

Indskriften, som bestaar af 11 Euner, er ikke ved Skilletegn afdelt i flere Grupper. Rime 7 — 8 er skrevne sammen, saa at de har en lodret Stav tilfælles. Rune 4 er af Stephens og af Alle efter ham bleven læst som q. Hvis vi foreløbig udeu Begrundelse holder os til denne Læsning, saa bliver Indskriften at gjengive^):

I X I b « -r Hl r F: Y igii^onhalaR

Runen for n har Tværstregen skraanende ned mod den Side, hvorfra Skriften begynder. Se herom Norges Indskr. I, 7 og de Skrifter, til hvilke der er henvist.

Indskriften indeholder to Ord, det første igir^on, dersom Rune 4 rigtig læses q, hvilket jeg foreløbig antager; det andet halaR.

igiqon maa være et Kvindenavn i en casus obliquus af en Stamme paa -on. Den tilsvarende Nominativform maa have været *igitjo, der er dannet ligesom taliqo paa Viemose-Høvelen. Tilsvarende Hankjonsord i Nominativ er sandsjrnlig hariqa Skååug, harqa paa Viemose-Kammen^) samt ranqa paa Miincheberg-Spyd- spidsen^).

igiqon kan eft«r sin Form være Accus., Dat. og Gen. sing. Af Hankjons- stammer paa -w forekommer nemlig Dativ halaiban Time og Genetiv f>rawii]an Tamim. Hvilken Casus igiqon her er, kan kun bestemmes ved Tydningen af halan og ved den deraf afhængige s3Titaktiske Forbindelse med dette Ord.

I den ældste Rækkes Runeskrift undlades regelret indenfor samme Ord eller Sammensætningsled Consonantfordobling; jfr. f. Ex. fino paa Berga-Stenen i Sodermanland d. e. Finno = oldn. Finna. halan kan altsaa forstaaes som "hallaR, hvortil historisk oldn. hallr „Sten" regelret svarer. Ordet betegner her efter min Mening den Sten, hvori Indskriften er indhugget. Denne er af rundagtig Fonn. At en saadan kan betegnes som haUr, derom har vi fra Middelalderen VidnesbjTd. En rundagtig Sten paa Tose, Holms Sogn, Smaalenene, har følgende Indskrift med kortere Rækkes Runer: nihulas atla sun kerpe runar a mrJcom {eUermark&m) hal „Ni- kulas Atlesson gjorde Runer paa mangen Sten." Efter Aasen brages hnll nu i Norge mest om en mindre rundagtig Sten; hallar m. pl. betegner i svenske Dia- lekter runde eller flade Smaastene, der bruges som Sænkestene paa Næt.

Jeg formoder ogsaa i en svensk Indskrift et gammelt Vidnesbyrd om Ordets Brug i Norden. Stenoksen i Upsala Museum (Stephens I, 203) har en i Ord ikke afdelt Indskrift, hvori mange Runer er utydelige og usikre. Den synes mig at kimne være fra Tiden 700 — 750. Jeg har gjentagne Gange selv undersøgt den og har snarest, skjønt med Tvivl, troet at læse:

halin pn ah isarn

•) Indskriften blev først læst af F. Magnusen igi son halax eller igi soa hdlom ; derpaa af Rafu Hnlgi son haldlar; af Stephens igiq on hælæa, siden igipOn hælæa. Wimmer og jeg har uafhængig af hinanden læst igiqon halaR id. e. halUis) „Ig^ngas Sten".

^ Den Mulighed, at de to sidstnævnte Navneformer skulde være opstaaede af *Hringa (Noreen), forekommer mig ikke sandsynlig.

') Denne Forklaring, som først er fremsat af mig i Tidskr. f. Philol, og Pæd. VII, 292, an- tages ogsaa af Wimmer (De tj-ske runemindesmærker, S. 22). Norges Indskrifter med de ældre Buner. 23

9. STENSTAD.

178 BRATSBERG AMT.

„Isaru eier denne Sten". Meu dette er usikkert (Rime 4 fra venstre kau mulig være A). Ligesom efter min Tolkning halaH betegner Gravstenen, bruges ifølge Rietz i Vestergotland og Ostbo i Smaaland Ukhall m. „liksten, gi-afvård".

Naar halan i Stenstad-Indskriften betyder „Sten", saa kan igiqon slet ikke være Accusativ. Det synes kunstlet at opfatte igiqon som Dativ og at forståa Indskriften saaledes: „Til Igiugo (er) Stenen (given)". Naturligt er det derimod at forståa igiqon som Genetiv. igiqon halan betyder da „Igingas Sten"i).

At Gravstenen, hvor den end anbringes, i den derpaa skrevne Indskrift betegnes som den Afdødes Sten, er eu meget naturlig og oftere forekommende Udtryksmaade. Saaledes har Rafsal-Stenen i Baahus-Leu følgende Indskrift (efter "Wimmer fra 750 — 775): harkvulfs (vistnok ikke haripulfs) • stainan d. e. Herjulvs Stene. Samme Udtryksmaade, men med nærmere Betegnelse af den Døde, finde vi i de ældste danske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer: hurnbitra stain suifks Kallerup; Imn uaUstain sunan ruhalfs fmlan qsalhauku[m] Snoldelev, d. e. Gunn- valds stæinn sunan Hrbalds, pulan å Salh^Mgum. Men i senere Indskrifter fra Middel- alderen er ikke denne Udtryksmaade sædvanlig. Dog har Lilj. R. — U. 1637, en Gravsten med svensk Indskrift i Rimer og med latinsk i Munkebogstaver, den Dødes Navn i Gen. styret af „Sten": Marn let kara sten porpar.

Nær beslægtet med Stenstad-Indskriften er Indskriften paa Bo-Stenen h — das hiaiwa „H's Grav". Ligeledes kau sammenlignes Indskriften fra Tomstad. Indskriften paa Gravstenen kau ogsaa indeholde deu Afdødes Navn i Geuetiv uden Tilføielse af et Ord, hvoraf deuue Genetiv er styret, saa at et saadant, og snarest Ordet for „Sten", maa tænkes til. Jfr. Indskrifterue fra Saude, BeUand, Tauiim i Baahuslen og fl.

Keltiske Folk har hgesom Nordboerne og Angelsakserne sat reiste Stene med Indskrift til Minde om Døde. Indskriften er i Britannien enten skreven med latinske Bogstaver eller med Ogam-Tegn eller med begge Slags Skrifttegn paa samme Sten. Den Dødes Navn staar i de keltiske Indskrifter oftest alene i Genetiv, der maa tænke.s styret af et Ord for „Sten". Men undertiden staar der til et Ord, hvoraf den Dødes Navn er styret i Genetiv. Saaledes i en Indskrift paa en Sten fra Trallong, nær Brecon, i Syd-Wales (Hlibner Inscr. Christ. Brit. Nr. 48), med Ogam: Cunacennivi ilvveto, d. e. Cunocennos's Søns Grav (W. Stokes Bezzen- bergers Beitr. XI, 145). Altsaa ganske som h — das hiaiwa. Paa Øen Inchaguile i Lough Corrib, Irland, er en Sten med Indskrift i irsk Sprog, men med romerske Bogstaver. Denne har man oversåt: lapis Lugnadonis fiUi Liemaniae-).

Do grammatiske Former tillader ogsaa anilro Ovorsrettolsor. Man kau .sjiorgo. om ikke halaR = oldn. Ifal/r hor er Navnet paa den Mand. som har sat Stenen, og igit)on en afdod kvindelig Slægtnings Navn i Dativ; altsaa „Hall (gjordo denne Sten) for Iginga" eller: „HaU (gav denne Sten) til Iginga". Dette holdor jeg ikke for sandsynligt. Man skulde vente, at de to Navne da var adskilte ved Skilletegn oller ved Mollomrum. Desudon er en saadan Brug af Dativ i norske Mindeindskrifter uligo .Mia'ldnero end Udtrvkket „N. N.s Sten". Endelig kjonder jeg intet Bovis for, at Navnet llal/r er saa gammelt som fra de urnordiske iluneindskriftors Tid. .leg tror, at man heller ikke bor forståa Stenstad- Indskriften som „Igingas (Søn eller Husbond eller Fader) Hall". Jfr. Stephens U, 534; W. Stokea Beitr. z. vgl. Spracbf. X, 364 f.

BRATSBERG AMT. 179

9. STENSTAD.

Euiie 4 fra venstre er i det foregaaende læst q. De to Dele, af hvilke denne Rune bestaar, berøre hinanden ikke ganske, men de to Halvdeles yderste Dele er Uge ved hinanden. Af de forskjellige Former, i hvilke q-Eunen fore- kommer, er den, som findes paa Dopskoen fra Torsbjærg Mose (Wimmer Rnnenschr. S. 104), meget lig Stenstad-Stenens Rune. Dog er de to Halvdele paa hin mere krumme. Enduu mere lig er q-Runen paa Skåiing-Stenen (Stephens H, 888), som har + (Runen ara) for langt a. Jfr. Wimmer Rimenschr. 115 f. Ligesaa Rimen q paa Fonuaas-Spænden (Norg. Indskr. I Pl. HI og S. 54 — 55), som har ^ (Rimen ar) for langt a.

Runen for f} er ofte vanskelig at skjelne fra Runen for j (Rimen jara, siden åra, år); jfr. Norg. Indskr. I S. 29-31 og S. 37. Rimen paa Stenstad- Stenen ligner saaledes j-Ruuen paa Vadstena-Bracteaten (Wimmer Runenschr. Tafel IH Fig. 1), hvor Skriften gaar fra hoire, og en dermed overensstemmende Form af j-Ruuen paa en Bracteat fra Damm (bestemt til at danne Nr. 103 hos Stephens, i Kjøbenhavns Museum Nr. 5230) i Ordet niujil[a]. hvor Skriften gaar fra venstre. Man kan derfor spørge, om der paa Steastad-Stenen kan læses igijon, hvorimod afgjøreude sproglige Grunde neppe kan anføres. Men hertil maa der efter min Mening svares Nei. Thi j-Tegnet paa Bracteaterne fra Vadstena og Darum er bestemt lukket. Runen paa Stenstad-Steneu ligner mere Runen paa Skåång-Stenen, hvis Betydning som q er sikker. Jfr. om Forholdet mellem j-Rimen og q-Runen Wimmer Runenschr. 121 f. Jeg læser derfor, som tidligere, paa Stenstad-Steneu igiqon.

Kvindeuavnet igirjon, i Nomiu. Igingo viser en Navnestamme, som har begj^ndt med ig-, til hvilken der ogsaa hos andre germanske Folk er Spor. Stark (Koseuamen S. 37 Anm. 2) anfører af spanske Kilder got. Igo (Aar 860), Igitza mase. (Aar 961). I et gotisk Diplom i Neapel, udstedt Aar 551, forekommer Under- skriften Igila^). Samme Navnestamme synes ogsaa at forekomme hos andre ger- manske Folk. Heyne (Altniederd. Eigeimamen) opfører efter Crecelius Index bo- noi-um etc. 21 Ige (Kvindenavn?). Forstemann har Igo fra Pertz Monum. H, 415 (Vita S. Liudgeri) ; Igulf fra Marini Pap. dipl. Nr. 54, Aar 789.

I Norge kan man i det ældste Runesprogs Tid have havt et Mandsnavn *Iga (Stamme Igan-), og deraf kan man have dannet *Iginga« „Igas Æthng", som holtiqaR paa Guldhornet er dannet af *Holfa. Af *Igingajt dannede man saa igjen ved Tillæg af Suffixet -n Stammen Ljingan-, Nomin. mase. *Iginga, fem. *Igingd, Gen. igiqon. Dette Navn kan, hvis første / er langt, staa i Forbindelse med oht. iigo (Ahd. Glossen H, 9), ont. ich, schweiz. iche, ige „Barlind, Taxus" ; jfr. om dette Ord Norg. Indskr. I, 122. Da vilde g ifølge Verners Lov være opstaaet af h. Ordet for Barlind kunde egne sig til deraf at danne Personnavne, fordi man af Barlind pleiede at gjøre Buer-).

') Dette behøver ikke, som Bernhardt i sin Udgave af Vulfila S. 652 mener, at være det samme som Egila, eller at være opstaaet af Iggila (Ingila). Vestgot. Egila (i Spanien i 7de Åarh.) forklarer Bezzenberger (A-Reihe S. 9) som opstaaet af Agila.

2) Jeg har tidligere (Tidskr. i. Philol, og Pæd. \TII, 179) som en usikker Mulighed nævnt, at igipon. Igila o. 3. v. kunde staa i Forbindelse med oldn. igull, et Pindsvin. Dette har Wrede (tjber die Sprache der Ostgoten S. 144) tiltraadt. Men da igull, oht. igil er opstaaet

STBNSTAD.

180 BRATSBERG AMT.

Efter det foregaaende er der ikke tilstrækkelig Grund til at holde igiqon for opstaaet af *Ingingo)i. Da Runen q én Gang er brugt i dette Navn, kan det ikke antages, at samme Lyd en anden Gang skulde være betegnet ved g.

Endelsen -on i igiqon svarer til den got. Endelse -ons, til hvilken den med Hensyn til Consonant forholder sig, ligesom den urnordiske Genetivendelse -an i tilsvarende Hankjønsord, f. Ex. f^rawiqan Tanum, forholder .sig til den got. Endelse -ins.

I Endestavelsen af igiqon svarer o regelret til gotisk langt o og maa an- tages paa Stenstad-Indskriftens Tid at have været udtalt langt. Genetivendelsen paa kort u eller o ved Hunkjønsstammer paa -n i historisk nordisk Sprog forholder sig regelret til den urnordiske Endelse -on deri, at n i Udlyden er faldt bort. Vi maa antage, at dette n længe sporedes deri, at den udlydende Vokal blev udtalt gjennem Næsen.

Forholdet mellem det lange o i got. -ons {tuggens), umord. -on (igiqon) paa den ene Side og historisk nordisk kort -o eller -u paa den anden gjor derimod Vanskelighed. Dette Forhold er nemlig forskjelligt fra det, som iagttages ved Sammenligning af gotiske Lifinitiver paa -on (JcaUon) med Infinitiver i historisk Nor- disk paa -a (kalla), samt ved Forholdet mellem gotiske Former paa -mais (f. Ex. laponais Gen.) og oldn. paa -anar (f. Ex. ladanar). Møller (Paul-Braime Beitr. Vii, 544 f.), Noreen (Altisl. Grammatik § 339 Anm. 2), Streitberg (Paul-Braune Beitr. XIV, 219), Johansson (Gott. gel. Anz. 1890 S. 792) og fl. mene derfor, at umord. -on i Gen. sing. af M-Stammer ikke er den directe Forgjænger for den senere Endelse -o, -u, men at denne forudsætter umord. -un; jfr. oht. zimgun. Streitberg udtaler udtrykkelig den Mening, at -on og -tin i Urnordisk har bestaaet ved Siden af hinanden. Denne Mening synes mig meget betænkehg. Da lu-nord. -on i igiqon med Hensyn til Vokal svarer til got. -ons og da Gotisk aldrig i Gen. sg. f. har -uns, synes det mig meget usandsynligt, at Urnordisk skulde have havt eu af -on ikke opstaaet, men dermed lige- betydende Endelse -un. Paa Stentofta-Stenen i Bleking er ronoR Accus. plur. af en Hunkjønsstamme paa -n, og dette Ord svarer til nyisl. runur „Rækker". Paa Bjorketorp-Stenen i Bleking, hvis Indskrift tildels er fremkommen under Efterligning af Stentofta-Stenens, er ronu (hvis der herefter ikke følger en R-Rune) Accus. sg. = nyisl. runu. Samme Indskrift har ruriAR. Jeg formoder nu (i Modsætning til min tidhgere, af de fleste Runologer antagne Mening), at Indskrifterne paa Sten- tofta-Stenen og paa Bjorketorp-Stenen er fra Slutningen af den Tid, da den længere Rækkes Skrift i Bleking endnu ikke var fortrængt af den kortere, og at disse Indskrifter er ældre end Sølvesborg-Indskriften, der viser en Blanding af den længere og den kortere Runerækkes Eiendommeligheder. Hvis dette er rigtigt, maa det ansees for bevist, at Endelsen -o, -u i Acc. sg. og -or, -ur i Nomin. og Accus. plur. af Hunkjønsstammer paa -n i historisk nordisk Sprog er udgaaet fra urnordiske Endelser, der havde Vokalen -o ligesom de gotiske Endelser -on, -ms {fuggon, tuggens).

af *egilaz, saa kan Igo o. s. v. vistnok ikko havt» noget at gjoro dermed. DiHso Navne høre vistnok heller ikke til got. aigan, oldn. eiga.

BRATSBERG AMT. 181

9. STENSTAD,

Hermed vil det da tillige være bevist, at Endelsen -o, -u i oldn. Gen. sg. hmgo. tungu er en Fortsættelse af den urnordiske Endelse -on i igii^on.

Jeg formoder, at et af førgerm. o opstaaet urgerm. o foran n i svagt betonede Stavelser bliver til historisk nordisk o, «. Derimod blev et af førgerm. a opstaaet urgerm. o foran w i historisk Nordisk til a. Dette forudsætter, at et af førgerm. o opstaaet o baade i Urgermansk og i Urnordisk blev udtalt anderledes end et af førgerm. å opstaaet o})

Endnu skal jeg tilføie nogle Ord om umord. halan d. e. hallaR „Sten". Fra et til oldn. heUa „flad Sten" svarende got. eller lUTiord. *haUjd er finsk hallio, est. kalju, svensk-lapp. hallo, norsk-lapp. galle „Klippe" laaut (Thomsen „Den got. sprogklasses indflydelse paa den finske" S. 120).

Ligeoverfor oldn. liallr, umord. halafi har Gotisk halltis j-cerpa. Men lit. Minas „Bjærg", der synes at høre herhen, er ligesom urnord. halaR en a-Stamme. Beslægtet er ogsaa lat. collis, gr. -/.ohovog. Maaské tør man antage en førgerm. Griindstamme '"'kolen-. Deraf kunde regelret opstaa got. Accus. pl. hulluns (for *halnnns), hvorefter got. hallus kunde dannes. Af førgerm. Stamme *kolén- kunde regelret ogsaa opstaa oldn. Gen. pl. halla (af *halna) og derefter kunde oldn. hallr dannes. Anderledes maa Skifte af a- og ««-Stamme forklares i Heinulullr, Gen. Heimdallar og Heimdollr (Accus. JieimdauU Postola ss. 146).

Foruden Runestenen fandtes i Haugen paa Stenstad flere andre Gjenstande. De blev nedsendte til Kjøbenhavn sammen med Runestenen-), og de fleste er endnu bevarede i det oldnordiske Museum i Kjøbenhavn. De nævne-s her med Tilfoielse af Beniærkuinger, som skyldes Prof. 0. Rygh.

1) En korsformet Broncespænde ') af samme Hovedform som Rygh, Norske Oldsager Fig. 247 og Moutelius, Svenska fornsaker Fig. 326. Knopperne oventil er støbte i ét med Spænden.

2) Et Spand af Træ med Broncebeslag*). Midt i Bunden er en Broncenagle.

3) Et rigt prj^det Smykke af forg3ddt Solv^). Det bestaar af to Dele, som er bevægelige omkring den i Midten anbragte Stift. Smykket har efter Rygh maaské været brugt som Led i et Belte.

4 — 7) 4 Leruruer, af hvilke én nu mangler. Den ene af dem er en saa- kaldet „Ansigtsume" ^), der er nemlig i Bunden indsat et Stj^kke groiit Glas. Urnerne var, da de fandtes, fyldte med „Aske, Ben og Kul".

8) En Guld-Fingen-ing, som nu mangler.

9) „Noget gammelt Jærn af en liden Kaarde", hvilket nu mangler.

10) 4 smaa Stenperler, som nu ligeledes mangle.

') Anderledes Heinzel Endsilben 44 |384|; van Helten i Paul-Braimes Beitr. XV, 460 — 467.

^) Se herom Thornsolms Breve.

') Afbildet hos Stephens Run. Mon II, 840, hos Undset „Norske oldsager i fremmede museer", S. 17 Fig. 13. og hos Moutehus „Runornas alder" Fig. 13.

*) Afbildet hos Stephens II, 839, hos Undset S. 17 Fig. 12 og hos Worsaae Nordiske Old- sager (2den Udg.) Nr. 311.

5) Afbildet hos Undset S. 18 Fig. 14 og hos Rygh Norske Oldsager Fig. 267.

«) Som Rygh, Norske Oldsager Fig. 362.

9. STENSTAD. 182 BRATSBERG AMT.

Thornsolm meddeler, at man i Haugen to Alen under Runestenen fandt Lerurneme og de andre Gjenstaude mellem 3 flade Steue, af hvilke to stod ved Sideme, medens den tredje var lagt ovenpaa.

Pro f. O.Rygh meddeler mig følgende: „I Stenstad-G-raven er vistnok kun ét Menneske begravet. Et større Antal Kar findes je\Tilig i enkelt Menneskes Grav i ældre Jernalder, og forøvrigt er der intet i Fundet, som ikke kunde være lagt ned med et og samme Menneske, med mindre man vil antage den gamle Beret- ning om, at her tandtes „Stykker af et Jemsværd", for rigtig. Den er imidlertid høist sandsynlig urigtig. De øvrige Fundgjenstande tyde nærmest paa en Kvinde- grav, og de i norske Kvindegrave fra ældre Jernalder jevnlig forekommende Jem- redskaber som Rygh, Norske Oldsager Fig. 150 blive af Ukyndige ofte forvekslede med Sværd. Denne Forveksling har sandsynlig ogsaa her fundet Sted. Der kan altsaa anføres gode Grunde for at antage, at en Kvinde har hvilet i denne Grav."

Herved støttes Tolkningen af Indskriften som „Igingas Sten" og For- staaelsen af igiqon som et Kvindenavn, thi jeg holder det for overveiende sand- synligt, at Runestenen fra først af har været bestemt til at anbringes inde i samme Haug.

Indskriften indeholder intet, som skulde kunne forhindre at regne den blandt de ældste norske Rimeindskrifter ; men den er for kort til at give Holde- punkter for en nøiagtigere Tidsbestemmelse. Derfor maa de Gjenstande, som blev lundne sammen med Runestenen, hjælpe til at bestemme dennes Tid. Monte Hus (Runornas alder S. 28, 32, 36) henfører Bøilespænden og de andre Gjenstande fra Stenstad til 5te Aarhundred eller senest til Aar 500. Undset (Aarboger 1880 S. 158) fremhæver, at Ornamenterue paa Sølvsmykket er i en fremmed Stil, som i Norden optræder i Kragehul og Mellemjærnalderen. Pro f. 0. Rygh er snarest tilbøielig til at sætte Fundet til c. 500 eller lidt senere Tid. Wimmer (Rimen- schrift S. 303) henfører Indskriften tLl 500 — 600 og snarest til Aai-huudredets anden Halvdel.

Stenstad -Indskriften slutter sig ved sit kortfattede Udtryk „Igingas Sten", som indeholder den Dødes Navn i Genetiv, tilligemed Saude-Indskriften (Nr. 10) nærmest til Indskrifter længere mod Sydvest, Helland, Tomstad, Bø; men heraf lader sig neppe med Sikkerhed gjøre nogen Slutning om den Retning, i hvilken Skikken med Anbringelse af Indskrift paa Gravstenen er bleveu udbredt i Norge.

BRATSBERG AMT. 183

10. SAUDB.

10. Saude.

Lileratur. Worms Dan. Lit. ant., se i det følgende. — F. Magnusen i kgl. danske Vid. Selsk. hist. og phil. Afh. VI (Kjøb. 1841) S. 495 f. (med Gjenijivelse af Tegningen i Qvart-Udg. af Lit run.). — P. A. Muach i Langes Tidsskr. f. Vid. og Lit. IV (Christ. 1850) S. 123 = Saml. Afh. II, 373. — Nicolaysen i Aarsberetn. for 1857 S. 28. — Nicolaysen Nor.<ke Fomlevn. (1862—1866) S. 214. — Stephens Run. Monum. I, 273 (med Gjengivelse af Tegningen baade i Qvart-Udg. og i Folio-Udg. af Dan. Lit ant..); I, XX VII; in, 114. — Brev til S. Bugge fra Sognepræst Miinster, dateret Saude Præstegaard 13de Aug. 1868 (i Rune-Arkivet i Christiania). — Wimmer i Aarbøger f. nord. Oldk. 1869 S. 26. — Burg Runeninschr. S. 125. — Undset i „Akademiske Afhandlinger til Prof. Dr. Sophus Bugge" (Krist. 1889), S. 103.

Grundlag for Behandlingen. Worms Dan. Liter. ant.

Tegninger. Efter Worms Dan. Liter. ant.

I Qvart-Udgaven af Olai Wormii Danica Literatura antiquissima (Hafniæ 1636) S. 68 findes folgende (efter Afbildniugeu af Tune-Stenen):

„Mouumentnm Soffuerense. Est in eadam dioecesi in Tellemarchia in Paro- chiå Søffuer quoddam, cujus cbaracteres in hime modnm delineati sunt et trans- mi.ssi".

PFI 1 nzFixiFS.

I Folio-Udgaven af Dau. Literatura ant. (1651) S. 66 f. findes det samme med folgende lidt afvigende Tegning:

Pn TF7ZFIXIF2.

Denne Indskrift, som Worm ikke har tolket, omtales ikke i hans Monu- menta. Det vides ikke, fra hvem Worm har faaet Meddelelse om dette Miude.s- mærke. Det findes ikke i det her foran S. 3 omtalte Haandskrift af Peder Alfsson.

Mindesmærket kjendes kun fra Worms Ski-ift og er senere forsvundet. Paa en Forespørgsel fra mig svarede Sognepræst Miinster i Saude i 1868 følgende : „Strax jeg fik Deres Brev, lod jeg anstille Undersøgelser om bemeldte Runesten men forgjæves. Ingen her i Præstegjeldet veed noget om den".

Mindesmærket har været i Saude Præstegjæld, Nedre Telemarkens Fogderi, Bratsberg Amt. Det har tydelig været en Mindesten eller Gravsten med kort Indskrift i den længere Rækkes Runer. Denne Indskrift kan ikke i alt være '^gtig gjengivet hos Worm.

F. Magnusen søgte at restituere Indskriften saaledes: Pf;l1f!l^f!Mf^^- Hans Tolkning er umuUg. Det samme gjælder om den af Stephens fremsatte.

10. SAUDE.

184 BRATSBERG AMT

F. Magnuseu har vistnok rigtig læst Riine 1 fra hoire som s og Rane 3 fra hoire som d. Derimod kan Indskriften ikke, som F. Magnuseu og Stephens mene, 3 Gange have havt 1 t; thi dette Tegn hører ikke hjemme i den længere Rækkes Runeskrift, og der kan ikke have været skrevet tt med Gjentagelse af Runen. Worms Gjengivelse af Indskriften maa derfor her være forvansket. Jeg formoder, at Indskriften har været følgende:

P f: M 15 R |5 M |5 £ wa d a r a d a s

Korset mellem de to rette Stave af første d har efter min Formodning paa Stenen været utydeligt. De to horizontale Streger paa Worms Tegning til venstre oventil paa de to rette Stave, som har tilhørt d-Runen, maa være tilfældige. Det samme gjælder om den horizontale Streg, som paa Worms Tegning gaar ud til venstre fra Toppen af den rette Stav, som efter min Tolkning har hort til r-Runeu. Den af mig formodede Forbindelsesstreg meUem den rette Stav og Krumstaven af r-Runen maa have været utydelig paa Stenen, siden den ikke gjengives hos Worm. s synes paa Saude-Stenen at have havt omtrent samme Form som paa Tanum-Stenen i Baahuslen. Ogsaa kan sammenlignes den første s-Rune paa Berga- Stenen i Scidermanland.

Min Formodning wadaradas er, tror jeg, sandsynlig, thi Worms Gjen- givelse tilsteder neppe nogeii anden Læsning, ved hvilken man kan faa et rimehgt eller andensteds forekommende Navn^).

Jeg foi-staar wadaradas som Genetiv af et Mandsnavn *wadaradaR d. e. Wandarådaji = oldn. Vandråår.

Dette Mandsnavn findes i Norge i Gaardsnavnet Vandrudsru() Dipl. Norv. n Nr. 801, Eysteins Jordebog S. 128, 129, 517, nu Vandraas i Saaner Sogn, Vestby Præstegjæld, Akershus Amt (Matr. Gaards-Nr. 121)-). Vandradus en Noricus (Nord- maud) opføres i Necrol. Lund. (Ser. r. Dan. HE, 459); Wandrahl Liber Daticus vetust. (Ser. r. Dan. HI, 557). I Sturlunga (Vigf. I S. 283, 354, 385, n S. 121) nævnes i Iste Halvdel af 13de Aarh. en Islænding Vandråår. I Islands Årbækur I, 83 en Mand af saname Navn i 1351.

I den islandske Roman Viglundar saga (Vigf. S. 79) kalder Viglundr sig engang Vandrå/ir. Derom forklarer han siden: f'vi nefndist ek Vandrådr, at par erti nbg til vandræåi min. Her er vandråår altsaa forstaaet som „værende i vanskelige Forhold". Men da vandråår først blev til Navn, forstodes det vel snarere som „den der foretager sig det som volder andre UleiUghed" „slem at have med at gjøre". Jfr. vandræåamaår „Menneske som det er vanskeligt at komme til Rette med", «;anrfrÆr)i i Betydning „Tvist". Med Vandråår sammenligner Prof. Rygh det oldisl. Navn Torråår.

') Viatnok kunde man ofter Ojongivolson hos Worm lormoilo Læsningen sadas med s

foran -adas, men andet s er aldeles iorskjelligt og en Sammensætning med -ai.a;n)das er

usandsyiilig. 2) Prof. Rygh meddeler mig, at. en Oaard i Stod (Gaards-Nr. Wl) heder Vandraas, udtalt

VanncriKia (med palatalt n), mon bomærker, at det er nvist, om dette Navn indeholder

Mandsnavnet Vandrdir.

(Trykt 12 Juni 1894.)

BRATSBERG AMT. 185

lO. SAUDE.

I Nordisk findes ogsaa enkelte andre Mandsnavne paa -råbr (som ÅsråM, Astrådr). Langt oftere forekommer Navne, hvis sidste Led svarer til oldn. -rådr, i vestgermanske Sprog og Gotisk (ags. -red af ræd, oht. -råt, got. -reds, -rids). I det angelsaksiske Digt om Beowulf nævnes blandt Geaterne (d. e. Jydeme) Wonred. Dette Navn er identisk med oldhtysk Wanrdl og forskjelligt fra oldn. Vandrddr.

I wadaradas for wandaradas er Udtalens n foran d ikke udtrykt i Skrift. Det samme er Tilfældet i kunimudiu paa Tjurko-Bracteaten, for -mundiu, og sand- synlig i ladawarirjaR Torvik A, se denne Indskrift. Derimod er n foran d skrevet paa Bracteaten Nr. 82 Steph. -undR. I de ældste Indskrifter med den kortere Rækkes Runer er det sædvanHgt, at Lyden nd udtrykkes ved /, saa at n ikke er skrevet; f. Ex. asmut Solvesborg. Se Wimmer Runensclirift S. 334, § 18. a.

I wadaradas har vi en Gen. paa -as af en Hankjønsstamme paa -a (Nomin. -afl). Andre Exempler er f. Ex. godagas Valsfjorden; asugisalas Spydstagen fra Kragehul. Se om denne Genetivform Bø-Lidskriften.

Første Led wada- er med Hensjni til andet a analogt med f. Ex. witada- halaiban Tune, hIewagastiR paa Guldhomet; se her foran S. 17.

Flere andre IVIiudestens-Lidskrifter, som er skrevne med den længere Rækkes Runer, indeholder et Personnavn i Genetiv tilligemed et Substantiv, som betyder „Sten" „Grav" eller lign. og hvoraf Genetiven er styret. F. Ex. igiqon halaR Stenstad „Igingas Sten" ; h — das hiaiwa Bo „H — ds Gravhaug". Se ogsaa Tomstad- Stenen. Det samme gjælder om nogle af de ældste Lidskrifter med den kortere Rækkes Runer. F. Ex. hurnbura stain suiphs (Wimmer Runenschr. 336) Kallerup, d. e. „Hombores Svidiugs (d. e. Svides Søns) Sten".

Naar vi paa Saude-Stenen har et Mandsnavn i Genetiv alene, maa et Sub- stantiv, som har betegnet „Sten" eller „Grav" eller hgn., tænkes til. Jeg tolker altsaa Saude-Indskriften saaledes :

wadaradas d. e. „Vandraads (Sten)". Ogsaa andre Lidskrifter med den længere Rækkes Rimer indeholde den dødes Na\Ti i Genetiv, som maa tænkes styret af et Sub- stantiv med Betydning „Sten", der ikke er udtrykt. Se Belland; Aarstad; jfr. Mykle- bostad A. Saaledes er paa Tanum-Stenen i Baahus-Len Mandsnavnet f)rawir]an i Genetiv styret af Substantivet „Sten", som maa tænkes til. Jfr. Norg. Lidskr. I, 178.

Worm giver ingen Meddelelse om, hvad Form Saude-Mindesmærket havde, hvorledes det blev fundet eller hvorvidt andre Gjenstande blev fimdne sammen med det. Af disse Grunde, samt fordi Lidskriften er meget kort og fordi Worms Gjengivelse af den er unøiagtig, mangle vi tilstrækkelige Midler til nærmere at bestemme Lidskriftens Tid. Den eneste Rune, hvis Form synes at have været mindre sædvanhg, er s-Runen.

Litet synes at være til Hinder for at sætte Saude-Indskriften til 6te Aar- hundred.

24

Norges Ijitlskrifter med de ældre Runer.

Lister og Mandals Amt.

11. Aagedal.

Literatiir. Brev fra A. Lorange til S. Bugge, dateret Bergen Iste Nov. 1879 (i Runearkivet i Christiania). — A. Lorange i Aarsberetning for 1879, S. 238 Nr. 20 g, Tavle VII Fig. 42 (Tegning efter Originalen); jfr. Aarsberetning 1882 S. 115 Nr. 147.

— Stephens Runic Monuments Vol. III (1884), S. 261 f. ifølge Meddelelser fra A. Lorange (med Tegning efter en Elektrotyp af Originalen). — Bemærkninger af I. Undset ved en Undersøgelse af Originalen i Bergen, daterede Oktober 1887 (i Runearkivet i Christiania). Han bemærker: „Tegningen i Aarsberetningeii er i det hele bedre end den hos Stephens".

— Japetus Steenstrup, Yak-Lungta-Bracteaterne, Tab. III, 21 (Gjentagelse af Tegningen hos Stephens).

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen ved Prof. 0. Rygh og Udgiveren.

Tegninger. Øverst er her paa S. 188 meddelt Tegning af den hele Bracteat i naturlig Størrelse og en Tegning af Partiet nnder Hempen i tredobbelt Størrelse, begge ndførte efter Originalen af H. Mathiesen under Tilsyn af Prof. 0. Rygh og Udgiveren. Dog har jeg ingen Indflydelse havt paa Gjengivelsen af Partiet under Hempen Dette er nøiagtigero gjengivet paa den Tegning, der er i tredobbelt Størrelse, end paa den, som er i naturlig Størrelse. Herunder er meddelt phototypisk Gjengivelse af en Photographi i tredobbelt Maalestok. Denne Photographi, som er udført af Photograph Væring, er paa enkelte Steder retoucheret for at skjule tilfældige nye Streger paa Originalen eller for at lade gamle betydningsfulde Streger, som var traadt i Skyggen, træde frem.

Den 31te Oktober 1879 indkom til Bergens Mnseum et stort Gravfnnd fra Ytre. Aagedal') i Bjelland Sogn og Præstegjeld, Mandals Fogderi, Lister og Mandals Amt. Om Fundet, der bevares i Museet som Nr. 3410 og HiJ^, har A. Lorange offentliggjort Meddelelser, af hvilke jeg her giver følgende af Prof. 0. Rygh forfattede Bearbeidelse.

1) Matr. Gaards-Nr. 35. Aagodal, oKlu. Akmdalr (Dlpl. Norv. VI Nr. 424; XI Nr. 158; XIII Nr. 152) (0. Rygh).

LISTER OG MANDALS AMT. 187 II. AAGEDAL.

„Fundet blev gjort i en Langhaug, bygget af støiTe og mindre Stene i Form af et Sadeltag, i et 5 m. lau gt og 1.3 m. bredt Gravkammer, der, som oftere er Tilfældet med Gravkamre fra den ældre Jernalders senere Del i den sj'dvestlige Del af Norge, bestod af en i den faste Jordbund under Haugen nedskaaret For- dybuing, omtr. 1 m. dyb, dækket med 5 svære Stenbeller, der bvilede luniddelbart paa Auren. I Enden af Gravkammeret fandtes en ilængde „Åske" og Kul og brændte Stene, i Lerumeme „Aske" og Grus. Af Oldsager fandtes følgende:

a) 2 Lerumer og støn-e eller mindre Stykker af 3 andre. Af de 2 hele var den ene urtepotteformet (som Rygh, Norske Oldsager fig. 370 — 377), og den anden tilhørte Typen fig. 361 sammesteds. Af de 3 i Brudstykker bevarede havde den ene, hvoraf kun et Randstj-kke var tilbage, været urtepotteformet, og de to antagehg af Tj^en fig. 365 i „Norske Oldsager".

b) Et af Ed skadet Glasbæger af samme Art som „Norske Oldsager" fig. 337, 338, med paastobte Glastraade paa Ydersiden.

c) Den i det følgende behandlede Guldbrakteat og en anden mindre, uden Indskrift, den sidste afbildet i Aarsberetning 1879 fig. 42. Den har samme Slags Præg som Runebrakteaten (et Hoved over et firføddet Dyr; foran Hovedet noget, der sandsynlig er Forvanskning af den paa saadanne Brakteater hyppigt paa dette Sted anbragte Fugl).

d) En stor Spænde af forgyldt og med Niello indlagt Solv, desudon prydet med indfattede blaa Glasstykker, af den for „Mellemjemaldereu" særegne Form, som «Norske Oldsager" fig. 259 o. lign. Stykkets Længde er 11.7 cm.

e) En Spænde af forgyldt og nielleret Solv af Form som «Norske Old- sager" fig. 256, 7 cm. lang, samt 2 mindre Solvspænder af samme Form.

f) 2 Broncespænder, af h\nlke kun den ene, der har korsformet Overstykke og halvrundt Nederstykke med takket Rand, er fuldstændig.

g) 6 smaa forgyldte Knapper til en Hegtespænde, som „Norske Oldsager" fig. 269, og en storre Knap af samme Slags.

h) En Bel tering af Bronce (som „Norske Oldsager" fig. 321, 322), med et trekantet Udspring fra Ringen, i hvilket endnu hænger en Remholder med en Stump af en Læderrem.

i) En Broncenøgel, af samme Slags som de i „Norske Oldsager" fig. 163 af hildede, oventil formet som et Dyrehoved.

j) 2 dreiede Sneldehjul af Sten.

k) Et Redskab af Jern som „Norske Oldsager" fig. 150, med en Rest af Træskaftet, der har været afsluttet med en tynd oval Jernholk, i Enden lukket med en Jernplade.

1) Smaastj^kker af fijit vævet Toi.

m) 2 smaa Glasperler (først fundne senere i det fra Haugen udkastede Grus).

Fundets Indhold viser uimodsigehg, at Graven tilhører en Kviade. Dets Tid maa efter flere af de fundne Oldsager, navnlig de urtepotteformede Urner, Glaskarret, Spænderne og Hegtespænderne, saa\4dt Oldsageme kimne bedømmes etter de forehggende Oplysniuger, antages at falde i den ældre Jernalders aller- sidste Aarhundreder, snarest vel henimod Aar 700."

II. AAOEDAL-

188

LISTER OG MANDALS AMT.

t..

Runebracteaten (Nr. 95 hos Stephens), der, som Bracteater sædvanlig, er forsynet med paaloddet Hempe og Feriering (riflet Ring), har med demie Ring et Tværmaal af 2.9 Cm. Fremstillingen er en paa Bracteater sædvanlig: et Menneske- hoved over et med Brystgjord og Buggjord forsynet fii-foddet, langhalet Dyr, som mest synes at ligne en Hest. Foran Dyrets Pande og Øren er en Gjenstand, der ligner et Par Hom, paa hvis to Ender tre smaa runde Kugler er anbragte. Foran Menneskeansigtet er et Hagekors. Haaret stritter ud fra Hovedet. Til hoire fra Øret stikker ud noget, der ser ud som en flettet Pisk af Nakkehaar. Over og bag Menueskehovedet er tegnet smaa rimde Kugler. Nærmest beslægtet er Frem- stillingGu paa Bracteaten Nr. 56 Steph. (fi-a Fyn), men denne er vendt til den anden Side.

Runeindskriften, hvis fleste Runer vende mod venstre, gaar helt rundt Bracteatens Rand. Under Hempen er Rimerne meget utydelige. Prof. Rygh gjor mig opmærksom paa, at dette Parti af Indskriften er skadet ved klodset Paa-

LISTER OG MANDALS AMT. 189 U. AAGEDAL.

lodniug af Hempen, hvorved Slaglod delvis er løbet ud over Runetrækkene, som maaské tillige har Udt ved Heden og ved Stød eller Tryk. Derfor har det ikke kiinnet undgaaes, at den her meddelte Tegning af Trækkene under Hempen beror paa et subjectivt Indtryk.

Jeg skal først uden noget Hensyn til Indskriftens formodede Lidhold gjennemgaa Riineme en for en. Jeg begynder derved af Grunde, som i det følgende skal nævnes, med Runen ^, som staar tOhøire under Hempen, saa at Staven er udenfor Hempen men Kvistene under Hempen. Jeg regner denne Rune som Rune 1. Ved min Gjengivelse i det følgende vender jeg Runeme om mod hoire (imdtagen Rune 5 — 6).

Eune 1 er sikkert ^ a.

Det følgende Tegn, hvia øverste Del er skadet af Slagloddet, kan være H h vendt mod venstre ; man ser tydelig to rette Stave og mellem dem en Tværstreg, som skraaner opad mod venstre. Baade i Loranges Brev og paa Tegningen i Aarsberetn. er her tegnet den mod venstre vendte Rune ^ og ril venstre derfor |. Ogsaa jeg troede at se dette, endnu inden jeg havde nogen Forestilling om Indholdet. Jeg holder det efter Tegnets Form endnu for muhgt, at her skal læses ^ | pi, idet jeg antager, at øverste Skraastreg paa ^ kan være ødelagt af Slagloddet. Prof. Rygh tror, at her ikke kan læses Hi fordi ^ da vilde have staaet lige ind paa den følgende Rune og nærmere ved denne end ellers to Runer i Indskriften staa ved hinanden. Men jfr. R. 5 — 6. Jeg tæller dette Tegn h eller f)i som R. 2 — 3.

R. 4 er temmelig sikkert f I vendt mod venstre. Man ser ikke mere end én Kvist. Denne staar saa høit oppe, at der ikke kan have været en Kvist høiere oppe, som er bleven skjult af Hempen eller ødelagt af Slagloddet. Runen synes altsaa ikke at kunne have været |; a.

De følgende Par Runer er meget utydelige. TJnder den af Hempens to riflede Ringe, som er til venstre, ser man en smal Zikzakstreg. Denne synes efter sin Form at maatte være, som Prof. Rygh formoder, enten ^ s eller den kantede Sidestav ril venstre af 51 r. Rygh formoder, at Trækkene i denne Stav ved Beskadigelse er blevne smalere end Runeme i Almindelighed. Hvis denne Rune er s, er der ril høire for den efter I Plads tU 2 Runer. Hvis den er r, da er ril høire for den efter 1 Plads til én Rune. Jeg tror til venstre for I at øine 51 Y T, saa at venstre Kvist af Y staar lige indpaa den rette Stav af r-Runen. Af Y " synes venstre K^nst, som er lidt knmimet, mig tydeligst ; men jeg ri'or ogsaa at øine Dele af Staven og af høire Kvist. Man kan af Phothographiet (men ei af Tegningen) faa en Foresrilling om denne Rune. Prof Rygh kan ikke se Y og tror, at det, som jeg anser for Kviste og for Dele af Staven, ikke er andet end tilfældige Op- hobninger af Slaglod. Jeg tæller de Tegn, i hvilke jeg tror at finde r r, som R. 5 — 6.

R. 7 er sikkert | i. Runen er oventil ikke saameget skadet af Slagloddet, som Tegningen i naturlig Maalestok antyder.

R. 8 er en meget kort Stav, der ikke rækker saa langt ned som de andi-e Runer og som ovenril er skadet af Slagloddet. Nedenril er den lidt tilspidset, idet Runens høii-e Kant nedentil krummer sig lidt ril venstre. Runen kan efter Formen neppe være ment som andet end C k vendt mod venstre. Mellemrummet mellem de to omstaaende rette Stave (R. 7 og R. 9) er for ri-angt til, at R. 8 kan tåges for r\, h\dlket ogsaa ellers forekommer mig lidet rimeligt.

R. 9 I i. — R. 10 ^ f), ikke w. — R. 11 | i. Nederdelen mangler ved Feil i Stemplet.

11. AAGEDAL. 190 LISTER OG MANDALS AMT.

R. 12 Y R- Staven nedenfor den tredelte Top mangler paa Grund af Feil i Stemplet. Kvisten til venstre gaar ubetydelig længere ned end den til høire. Til venstre for denne Rune bdier den indre Rammestreg sig op ved Feil i Stemplet. — R. 13 f: a. — R. 14 I i, temmelig kort. — R. 15 M e. — R. 16 j i. — R. 17. En uheldig formet Rune, der neppe er [\ u, da R. 21, som sikkert er u, er forskjellig. Snarere ^ r. Side- staven er nedentil krummet lidt udåd. En kort Tværstreg nederst paa Sidestaven maa være betydningsløs. — R. 18 har ikke rigtig Runeform. Fra den lodrette Stav udgaar der til venstre en Sidestav af en feilagtig Form. Man kan ikke af Tegnets Figur alene bestemme, hvorledes det fra først af har været ment. Se herom mere i det følgende.

R. 19 M d. — R. .20 I i.

R. 21. Herfra til og med R. 32 er Rimeme tildels vendte til en anden Side end de foregaaende Runer. Noget lignende forekommer ogsaa i Myntindskrifter. Saaledes er f. Ex. paa den hos Stephens Run. Mon. II, 563 afbildede Mynt, der er funden ved Wyk i Nærheden af Durstede i Holland og h%'is Advers har en angelsaksisk Runeindskrift, anden l-Rune vendt op og ned i Forhold til første.

Rune 21 h U med Benene udåd og med den kantede Sidestav mod Indskriftens Begyndelse. — R. 22 H h. — R. 23 f 1 med Toppen indad. — R. 24 | i. — R. 25. Enten p' f med Toppen indad og uden Fortsættelse af Staven nedenfor K^'^stene, eller |s a med Toppen udåd. Kvistene vende mod Indskriftens Begyndelse. Yderste Kvist er ikke forenet med Staven.

R. 26. Enten ^ a med Toppen indad eller p' f med Toppen vendt udåd. I begge Tilfælde er Runen uheldig formet. — R. 27. Uheldig formet Rune. Synes at være f" I med Toppen vendt udåd, med Kvisten mod Indskriftens Begyndelse og med Staven nedentil for kort. Neppe a k paa skråa med Toppen vendt udåd, da k som R. 8 er aldeles for- skjellig. — R. 28 H h. — R. 29, hvis Kviste vende mod Indskriftens Begj^ndelse, er enten p' f med Toppen vendt indad, ellej' |v a med Toppen vendt udåd. Mellem Rune 28 og 29 er der ved Stemplets Feil noget Kludder ved den indre Rand.

Mellem R. 29 og 30 er der for sig en i den ene Ende tilspidset Skraastreg, som skraaner mod den ydre Rand. Denne Streg maa skyldes en Forvanskning, da den ikke danner en Del af nogen rigtig formet Rune. Om Stregen er den løsrevne Stav af R. 30, vover jeg ikke at afgjøre.

R. 30. Snarest |5 med Toppen vendt indad og uden Stav nedenfor nederste Kvist. Kvistene vende fra Indskriftens Begyndelse, medens de paa R. 25, 26, 28 vende mod Indskriftens Begyndelse. — R. 31 H h med Tværstreg fra den ene Stavs Top til den andens Basis.

R. 32 M d. — R. 33 'f t med Toppen indad ; forholdsvis meget store Kviste, navnlig den sidste. — R. 34 | i. — R. 35 f: a.

Herefter følger en ret Stav. Men denne synes ikke oprindelig ment som i, thi det følgende Tegn, som ikke er en rigtig formet Rune, er neppe ment som et kantet f>, hvis Sidestav vender sin Spids mod Indskriftens Udgangspunkt. Snarere er den lodrette Streg i Forbindelse med det følgende trekantede Tegn Forvanskning af M (R- 36), af hvilken Rune de to Skraastreger, som skulde være nærmest den første lodrette Stav, mangle.

Det følgende Tegn er ikke nogen rigtig formet Rune. R. 37 skulde vistnok være M e, men Tværstregen naar ikke helt til anden lodrette Stav. Ogsaa paa Brac- teaten Nr. 49 Stepli. er Tværstregen paa den ene M blevcn ufuldstændig, medens den paa den tilsvarende M paa Nr. 49 b er fuldstændig.

R. 38 f>1 e. Paa Bracteaten Ni-. 49 b Steph. staar to e-Runer umiddelbart sammen.

R. 39. f" I vendt mod høiro, uagtet Indskriften i dot hele vender mod venstre.

R. 40 I i. — R. 41 f f; Staven nedenfor Kvistene er meget kort. — R. 42 | i. — R. 43 Binderune af ^ a og + n. Altsaa enten an eller na-

R. 44 I i. — R. 45 t t.

LISTER OG MANDALS AMT. 191 11. AAGÉDAL.

Herefter meddeler jeg en Gjengivelse af den hele Indskrift. Hvor Euneu lader sig efter Fonnen læse paa to Maader, anfører jeg begge Læsninger ved at sætte den ene Bogstav over den anden. Hvor der ikke er fnld Grund til at læse Tegnet paa mere end én Maade, men hvor Tegnet paa Originalen har en feilagtig Form eller er utydeligt, underprikker jeg den Bogstav, hvorved jeg gjengiver det.

I 2 3 4 5 6 7 >< 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38

af>ilRrikif)i Haieir*diuhl i faihfahdtiadee h?s" u afa- ■

39 40 41 42 43 44 45

I i f i an i t na

Det synes ikke vel tænkehgt, at en Mand, som vilde forsyne en Bracteat med en Indskrift, der i virkehge Ord skiilde give Udtryk for, hvad han selv havde at sige, kimde indgrave i Stemplet en Indskrift saa feilagtig som den, der sees paa Aagedal-Bracteaten. Thi vi fiude her flere Tegn, som ikke er rigtige Rmietegn, men Forsauskiiinger af saadanne. Saaledes Rune 18, 36, 37 og Tegnet mellem R. 29 og 30. Ogsaa flere af de øvrige Runer er saa uheldig formede, at Aagedal- Bracteatens Stempelskjærer neppe kan være Indskriftens oprindelige Forfatter. Jeg mener derfor, at Aagedal-Bracteatens Indskrift er en forvansket Kopi af en nu tabt Bracteat-Indskrift.

Paa den anden Side skal jeg i det følgende soge at vise, at Aagedal- Indskriften er en Efterligning paa første Haand, der saa Hdet har fjærnet sig fra den af virkehge Ord bestaaende Original, som maa forudsættes, at den, trods For- vanskningen af nogle Runetegn, kan, ialfald for største Del, tydes. En Række af Rimeforbindelser vise sig efter mit Skjon tydelig som ligefremme Betegnelser for virkehge Ord. Men rigtignok maa det erkjendes, at vi her ved Tolkningen af en Kopi bevæger os paa usikrere Grund end ved en Originahndskrift. Jeg sammen- Ugner Forholdet ved Aagedal-Indskriften tildels med Forholdet ved et Haandskrift, der eftér en tabt Original er afskrevet af en Skriver, som har skrevet mechanisk og ikke har forstaaet eller ikke har tænkt paa, hvad han skrev. Man baade tor og maa her enkelte Gange anvende Conjectur.

Men iuden jeg kan gaa til Forsoget paa at tolke Aagedal-Bracteatens Ind- skrift, hvilket tidhgere ikke har været gjort, maa jeg ytre nogle Ord om følgende Spørgsmaal, som man har reist: Findes der overhoved Bracteat-Indskrifter, som hgetil indeholde virkehge germanske og særhg nordiske Ord ? Hertil svarer jeg. Det er paa den ene Side aldeles uimodsigehgt og ahnindehg anerkjendt, at mange Bracteat-Indskrifter, saaledes som de forehgger os, ikke indholde virkehge Ord i noget Sprog og ikke kan være Gjenstand for sproghg Tolkning.

Ved længere ludskiifter har dette oftest vissehg sin Gnmd deri, at de er aldeles forvanskede Efterhguingers Efterhguinger, udførte uden nogeu Tanke paa et sproghgt Indhold. Derved kan Originaleme have været af forskjellig Art. Men jeg erklærer det for at være paa den anden Side ligesaa sikkert og ligesaa fuldt bevist, at flere i Norden fimdue GiUdbracteaters Indskrifter, som er ski-e\Tie med den længere

11. AAGEDAL. 192 LISTER OQ MANDALS AMT.

Rækkes Runer, indeliolde virkelige Ord i det samme uordiske Sprog som det, hvori de med samme Slags Ruuer skrevne ludskrifter paa nordiske jordfaste Mindes- mærker er affattede. Sagk;}'ndige tør f. Ex. ved flere paa Bracteater forekommende Ruuegi-upper, som frohila og vistnok tillige niuwila, ikke nære nogen Tvivl om, at de indeholde germanske Navne. Det maa ogsaa ansees for at være bevist, at Indskriften paa Tjm-ko-Bracteaten (Stepli. Nr. 25): wurterunoRanwalhakurne .. heldafl- kunimudiu . . . indeliolder virkelige uordiske Ord, selv om ikke hvert enkelt Led af Indskriften er sikkert tolket. Om Betydningen af wurterunofl bør blandt Sprog- forskere ikke herske Tvivl. Ligesaa lidet nærer jeg nogen Tvivl om, at Indskrifteme paa f. Ex. Bracteaterne Nr. 57 og Nr. 96 Steph. indeholde vii-kehge nordiske Ord (dog paa Nr. 96 fah skrevet forkortet for fahido).

Vi har efter min Mening ogsaa sikre Exempler paa Bracteat-Indskrifter, der er forvanskede Efter ligninger af tabte Bracteat-Indskrifter, som har indeholdt virkelige Ord, der tildels af de forvanskede Kopier kan udfindes. Saaledes er Ind- skrifteme paa Bracteaterne 49 og 49 b Steph. forvanskede Kopier af en tabt Ind- skrift; men af Kopierne kan man tydelig skjønne endel, f. Ex. at Originalen har havt erilaR.

Jeg har allerede tidligere an tåget, at flere Bracteat-Indskrifter næ\me dels den Mand, som skrev Ranerne for en anden Maud, dels Eiermanden. Og i det følgende forsøger jeg at vise, at Aagedal-Bracteateus Indskrift begynder med „Rikithir eier Smykket".

Japetiis Steenstrup har i sin Afhandling „Yak-Luugta-Bracteateme" S. 415 (107) f bl. a. ytret: „Ved skaarne Metal-Stempler, ensformig frembragte i et Flertal og — baade efter Analogi og talrige Fund tor man sige det — i større Mængde, kunne [Bracteaterne] ikke tænkes fremkaldte til Erindring om en Enkelt, og ikke til Gave eller Brug for en Enkelt; heller ikke kan en Enkelt ret naturligen tænkes betegnet som Ejer af dem, knap nok som For- f ær diger af Stemplet alene, eller af hele Bi-acteaten".

Hertil bemærker jeg. At en Enkelt i en Bracteat-Indskrift kau betegnes som Forfærdiger af Runerne, er bevist ved Ordene: wurte runOR . . . heldaR paa Bracteaten Nr. 25 Steph. „Held gjorde Runerne". Ab esse ad posse vaiet con- sequentia.

At Eiermanden kan nævnes i en Bracteat-Indskrift, viser sig af Nr. 55 Steph. Her er skrevet iinder Hestens Hoved ho "r (jfr. horaR Nr. 24) og oppe til venstre: Aihek {)At, d. e. eier jeg dette. Tvivlsomt finder jeg her kun Vokalen i {)At, som er skreven ^.

Jeg indsér heller ikke, hvorfor Bracteat-Indskiifter ei kan næ^nie en Enkelt som Eiermand. Thi en rig Høvding kunde jo bestille et Bracteat-Stempel og dermed faa gjort mange Bracteater til sig. Det er jo bekjendt, at ikke faa Brac- teater jævnUg blev baame i samme Smykke'). Høvdingen kunde vel ogsaa lade Mennesker, der var afhængigo af ham, bære Bracteater, i hvis Indski-ift hau var angivet som Eier.

') Se f. Ex. Thomson i Annaler f. nord. Oldk. IS^S S. 270.

(Trykt 5 Jiili 1894.)

Lister og mandals amt. 193 n. aagedal.

For at kunne tolke Aagedal-Bracteatens Indskiift nogenluude fiildstændig, maa man finde, hvor den begynder. Til nogen Veiledning herved er Sammen- ligning af andre Bracteat-Indskrifter. Indskriften paa Tjurko-Bracteaten (Stephens Nr. 25), som gaar mod venstre helt rundt, synes at begynde med anden Rime til høire for Hempen (med wurte).

Indskriften paa Skodborg-Bracteaten (Steph. 67), som ligeledes gaar mod venstre helt nmdt, synes at begynde imder Hempen med 3dje Rune fra hoire (med au). Indskriften paa Vadstena-Bracteaten (Steph. 22), som gaar næsten helt rundt mod venstre, begynder strax til vensti-e for Hempen. Vi ser, at Indskriften, naar den gaar helt rundt Bracteaten, pleier at begynde under eller tæt ved Hempen. Ogsaa flere Bracteat-Indskrifter, som ikke gaar helt nmdt, begjmde ved Hempen.

Naar vi nu efter dette soger Aagedal-Iudskriftens Begyudelse imder eUer i Nærheden af Hempen, kan kun Bestemmelsen af Sætningens Hovedled vise os, med hvilken Rtme Indskriften begynder').

Som første Ord læser jeg Rime 1 — 5 ^ M T Y a{)ilR. Heri finder jeg Nom. sg. m. af et Adjectiv, som svarer til ags. ædeU, osaks. edili, oht. edili, nyht. edel, der betyder „som er af god Slægt, fornem, hoibaaren". Dette Adjectiv er ved Suffixet -ja afledet af et Substantiv, som har betydet „Art, Beskaifenhed, navnlig godt Slag, Kjæmen eller den bedste Del af noget, god Slægt". Dette Substantiv foreligger i oldn. adal neutr. (men i nynorske Bygdemaal adel mase. Kjærneved), oht. adal n. Af Adjectivstammen apilja- er afledet oldisl. adili „Hovedmand i en Retssag", der synes at skylde Stammeordet adal sit a. Adjectivet har jeg i Norg. Indskr. I, 107 troet at fijide som første Led i Ethélrugi hos Jordanes. Adjectivet er i historisk Nordisk bevaret i Helsiugelageus apids mans „Ægtemands", hvor Suffixet -tdl er traadt istedenfor -iU. Hertil horer ogsaa odla i Brages Vers:

Gefjon dro fra Gylf a glpd djuprgduls påla .... DanmarTiar auka. Betydningen er sandsynlig der: „fra Gylve, ham som var hovedrig paa Griild".

Om Mandsna^^Iet apih Lilj. 698, af)il Lilj. 370 er sikkert, kau jeg ikke afgjoi-e.

I a{)ilR er i opstaaet ved Indflydelse af j(i) i tredje Stavelse. af^ilR forud- sætter en ældre Form *apitis. Jeg antager, at Endelsen -(« samtidig har været bevaret i tostavelses Ordformer med kort første Stavelse. Endnu paa Rok-Stenen forekommer sitin med kort forste Stavelse, medens Bjorketorp-Steueu har bAPUtR, udtalt brytR, af *briiilix (briuiip). Istedenfor -Ir i af)ilR iudtræder i historisk Nordisk -U. Jfr. Iausr Bjorketorp.

R. 6 — 12 R I < I !► I Y rikif)iR forstaar jeg som et Mandsnavn i Nominativ. Hertil er af)ilR nærmere Bestemmelse: „den hoibaarne Rikithir." Ogsaa paa By-

') Da de 3 sidste Eiiner til venstre under Hempen maa læses iki, hvorefter følger JjIr. har jeg forst forsogt at opfatte ikiliia som ik '\]?iR „ Jeg Itbir" og at antage, at Indskriftea begynder hermed. Men derved kimde jeg af de Runer, som gaa nærmest forud for ik, ikke faa noget brugbart ud, som kimde forliges med Sporene paa Originalen. Etterat jeg paa Originalen bestemt har troet at se, at rp er de Runer, som gaa nærmest forud for ikijiiR, har jeg opgivet Tanken paa, at Indskriften begjTider med IkiJiiR, og holder den ovenfor meddelte Opfatning for den rette. Norges Indskrilter mad de ældre Boner. '"^

n. AAGEDAL. 194 LISTER OG MANDAIÆ AMT.

Stenen folger i eirilaR hroRaR „Krigerhovdingen Hror" Mandsnavnet efter den dertil hørende Bibestemmelse (Norg. Indskr. I, 101). Jfr. hedh Healfdene 'Beowuli bl „den høie Halvdan" og Udtryk i Eddadigtene som våpngpfugr 6åinn, sJcirum Frey o. s. v.

I rikif)iR ser jeg ikke gjærne en Afledning af et til oldn. rikja „herske" svarende Verbum. Dette støttes ikke tilstrækkelig ved de af Noreen (Uppsala- studier 203) nævnte Åfledninger Svei(j()ir af sveigjasJc, Jogdir af leggja, shygdir af shtjggja. Thi disse Ord tilkore ndelukkende det poetiske Sprog. Formerne sJcyggpær, Iggpær (Jogbær") Sn. E. II, 476 tj^de desuden paa, at disse Ord ikke indeholde Suffixet -ir, Gen. -is. Jeg holder derimod riki{)iR for samme Navn som oht. Rihideo Meichelbeck Hist. Frising. Nr. 654, Rihdeo Nr. 504 (Aar 826), ogsaa i Stedsnavnet Rihdiosdorf hos Meichelbeck (Aar 1030), nu „Eeissdorf bei Schweidenkirchen, Land- gericht Pfaffenhofen an der Hm" i Baiern.

rikif>iR, d. e. RlJctfnn, er opstaaet af en ældre Form '-'RlJcifieivaR og vilde i gotisk Form hede *Reikjapiu$ eller *Reihij)ius. Jeg formoder, at man samtidig med rikif)iR har sagt peivas. Jfr. eirilaR hroRafl By. Stammens udlydende a er foran Nominativsmærket x faldt bort i blekingske Indskrifter med den længere Rælikes Runer: hAfjuwuiafR Istaby, hA|)uwolAfR og hAriwoJAfR Stentofta, hAerArriAJAusR Bjorketorp. Ligeledes, som det synes, paa Fonuaas-Spænden ; se Norg. Indskr. I, 69. ■RiJcipeivan gik vistnok først over til *RikipeuB, hvori e havde Bitone, medens « var ubetonet. Dette vistnok til *RihipeR, "■'Rikjfén, *Eikiptii. Bjorketorp-Stenen har u|)A- TAbAspA af spåhu. rikif)iR har derved, at det i sidste Stavelse har i, ikke e, sluttet sig til J«-Stammernes Nominativform. riki|)iR istedenfor *RikipetcaR er at forklare deraf, at peivaa med Bitone har fulgt efter to Stavelser i Ordet. Min Tolkning gjendrives ikke derved, at der skrives eggp^ med Accent over g i Voluspå cod. reg. 41, sigpær Snorra Edda ed. AM. II, 472, thi disse Navne er ikke fuldt analoge med hint. By-Steuen har hroRCR (af HrdniR) med kort Vokal i sidste Stavelse.

Første Led i Navnet rikiJ)iR er Adjectivet rlkia- „myndig, mægtig". Dette Ord findes ofte, som det synes, som første Led af germanske Navne, uagtet det i denne Stilling er vauskehgt at skjelne fra got. rdks „Hersker"; saaledes f. Ex. østgot. Piy.ifiovvåog, Riccitanc. Sjældnere i nordiske Navne i historisk Tid, f. Ex. oldnorsk Rikulfr, oldsvensk Rikvidr.

Andet Led i rikifiR er det Substantiv, som i Gotisk heder pins, ags. peo, peow, urnord. {)ewaR. Dette danner sidste Led i mange germanske Personnavne, f. Ex. owlpupewaR Torsbjærg d. e. Wolpupetvait, got. Odolheus, oht. Hehndeo, ags. Eegpebw, oldn. Hami)ir, og fl. Got. pins gjengiver ohérr^g, ags. peo betyder „Træl", Ugesom det tilsvarende Himkjønsord j»j i Oldnorsk betyder „Trælkviude". Men Betydningen „Triel" er paafaldende i saamange hoibyrdige fri Mænds Navue, omend en voksen Høvding kunde betegnes derefter, at han var bleven gjort til Træl af en fiendtlig Stamme. Derfor har Ordet engang sandsynlig betydet omtrent d. s. s. pegn „en fri Maud, som er i en Høvdings Tjeneste". Denne Betydning har Ordet sandsynlig i Valsfjord-Indskriften: ek hagustaldaR I>ewaR godagas. Navnet ^Riki- pewax, rikijjifl, olit. Rihideo betyder vel altsaa etymologisk omtrent d. s. 3. „den mjTidige Hirdmand".

Lister og mandals amt. 195 ii- aagedal.

Tolkningen af E. 1 — 12 kan ikke slaaes fast, fordi flere af disse Rimer, og navnlig R. 2 — 3 og 5 — 6, paa Bracteaten er usikre. Men paa Gmnd af Sætnings- forholdet, som vil fremgaa af Forbindelsen med det følgende, liolder jeg det for utvivlsomt, at \'i i de nævnte Runer (eller ialfald i endel af dem) har Indskriftens Begyndelse og første Sætnings Subject, og at dettes sidste Bogstav er Rune 12.

R. 13 — 14 f: I ai betyder „eier". Den ældre Form aih forekommer paa Fonnaas-Spænden og Aih paa Bracteat Nr. 56 Steph., medens jeg paa TJpsala-Øksen læser a/*'). Da /;, forend det faldt bort, i Oldnord. har forandret ai til å og da Aagedal-Bracteaten, som vi i det følgende skal se, har fahd af *faihide, saa kunde man sporge, om der paa Aagedal-Bracteatens Original havde været skrevet ah saa- ledes, at H havde havt venstre rette Stav tilfælles med den følgende Rime M- Men dette tror jeg dog ikke. Bracteaten Nr. 79 Steph. (fra Næsbjærg i Jylland) har en Indskrift, som bestaar af to Dele, af hvilke den ene gaar fra høire mod venstre, den anden i omvendt Retning. Den første er lilinaiwui, hvilket jeg deler liliR ai wui. Her forstaar jeg ai = aih „eier". ai holder jeg for unøiagtig Skrive- maade for aih; den er at forklare deraf, at h lød svagt. Med Skrivemaaden ai for aih kan man sammenligne følgende Former i gotiske Haand skrifter: hvarjo Mc. 15, 6; hwarjano Skeir. IV b; Invamme Gal. 5, 3. Jfr. aijid Ødemotland i det følgende.

Efter ai „eier" udskiller jeg som ét Ord R. 15 — 20 M I R - M I eir • di; Tegnet mellem eir og di lader jeg foreløbig ubestemt. Det synes paa Forhaand ind-' lysende, at dette Ord er Object for ai „eier" og betegner Bracteaten, paa hvilken Runeme er skrevne. Thi paa samme Maade følger i Indskrifter med den kortere Eækkes Runer paa løse Gjenstande det Ord, som betegner den Gjenstand, paa hvilken Indskriften findes, umiddelbart efter Verbet „eier". Den ene Indskrift paa Hunterston-Spænden i Skotland (Stephens Run. Mon. II, 591) begynder saa- ledes med: maU>rif)a a talle „Malbrida eier Fibulaen". Ligesaa har jeg sogt at vise (Norg. Indskr. I, 57 — 60), at der skal læses aih „eier" og umiddelbart derefter spidul „Spænden" skrevet med den længere Rækkes Runer paa Fonnaas-Spænden. Paa en Bracteat fra Næsbjærg i Jylland (Stephens Nr. 79) er, som alt sagt, den Indskrift, som gaar mod venstre: liliRaiwui d. e liiiR (d. e. Navn) ai (eier) wui. Det sidste Ord forstaar jeg som Object for ai. wui d. e. ivJ af *wiha „den hellige Gjenstand" er Betegnelse for Bracteaten.

eir «di maa være Intetkjønsord, thi it „det" ved Slutningen af Indskriften henviser dertil. Fremdeles maa eir* di ved t-Omlyd være opstaaet af *er*di, hgesom eirilaR i Indskrifteme fra By og Veblungsnes af eriiafl. Heraf tør sluttes, at i skal følge efter eir-. Endelig er -di tydelig Siiffix. Saa meget tror jeg med Tryghed at kunne sige. Den i det følgende foreslaaede Forklaring af Ordet skal kim gjælde for en Formodning-).

*) Verbet «eier" med foranstaaende Subject formoder jeg ogsaa paa Bracteat Nr. 30 Steph. Dennes Indskrift er en forvansket Kopi efter en tabt Original. Denne har efter min Formodning til Slutning havt ah „eier" efter et Kvindenavn paa -o.

2) Man kunde efter Formen af det feilagtige Tegn i Ordet gjætte paa en forvansket Gjen- givelse af --eirindi, men et saadant Ord vilde, saavidt jeg sér, ikke med nogen Eimelighed lade sig forklare.

il. AAGEDAL. 196 LISTER OG MANDALS AMT.

Jeg formoder, at Originalen har havt eirilidi. I den feilagtig formede 4de Rune i Ordet ser man endnu alle Streger af 1 1 1 il i, men de tre Rimer il i er paa en aldeles usædvanlig Maade forenede i). I eirilidi finder jeg en Afledning af eirilaR, erilaR „Krigerhøvding" (Norg. ludskr. I, 100 — 102). Jeg oversætter eirilidi „nøvdiugesmykket". Dette Ord indeholder Suffixet -i-dia eUer -i-pia, livor\'ed Intetkjonsord dannes i germanske Sprog. Formelt (men ikke logisk) er na\Talig analogt glgutn. kerldi „Mandkjon, Menneske af Mandkjøn" af Jcarl. Som nordiske Ord, der er dannede ved dette Suffix, kan fremdeles nævnes: oldnorsk kvfndi, glsvensk qvendi coil. Mennesker af Kvindekjøn, et Menneske af Kvindekjøn (ogsaa oldu. l-vendi i Flertal); oldn. sl-ædi Læder til et Par Sko, Skotøi, glgutn. sh/^i = milt. gcschmliede. Ved dette Suffix dannes i Høitysk mange Collectiver, se Kluge Stammbild. § 70: oht. jiihJt i di „Spand (som gaar i Åag sammev.)", gimahhidi ,,'Pa.r'^, givazzidi „Bimdel, Habseligkeiten", o. s. v. Foran dette Suffix fremtræder tildels langt i, f. Ex. mht. gesivisMde ved Siden af gesivisterde „Geschwister". Suffixet har ikke blot Consonanten p, men ogsaa d (høitysk t), f. Ex. oht. ouwiti og ewit, ags. eotved ved Siden af got. mvepi ,,Saueflok". Suffixet har desuden deminutiv Betydning (Kluge Stammb. § 60), f. Ex. oht. jungidi „Unge af Dyr".

Deu Axivendelse, Suffixet efter min Formodning har i urnord. eirilidi „Høvdingesmykke" af eirilan „Krigerhøvding", kan nærmest sammenstilles med dets Anvendelse i mht. vingende „Fingerring" af vinger og i oht. hemidi, ags. hemede „Under plagg" ^). I eirilidi er d snarest den urgamle tonende T^yd. som svarer til høitysk t i oht. ouirifi. T dette Tilfælde forholder -di i eirilidi sig til -de i ags. henlede, som got. tvratodus, anlijodtts forholder sig til gahaurjopns. Mindre sandsynlig er en anden Mulighed. Af elifi i det følgende synes man at maatte slutte, at det tonløse f og den tonende Spirant h i Indskriftforfatterens Sprog var faldne sammen i Lidlyd umiddelbart foran Vokaler til en tonende Spirant. Derfor synes det muUgt, at eirilidi først paa den Tid, da alle tonlose Spiranter mellem to Vokaler gik over til tonende, er opstaaet af *erih'pi. Men herimod taler den Omstændiglied, at Aagedal-Tudskriften ellers ganske som Urgermansk skjelner mellem d og f) i Indlyd: fahd, tiade, men af>ilR.

Jeg fiuder det sandsjmligt, at næstsidste i i eirilidi fra først af har været kort.

Endnu kau mærkes. at samme Suffix gjenfindes i beslægtede Sprog udenfor Germansk, f Ex. i lat. capillilium, serviiium o. s. v.

Med Hensyn til Anvendelsen af eirilaR i eirilidi kan mindes om ags. eorl- geivccde „Rustning", eorlgestreon „Rigdom"^).

1) Jfr. I Rune 21, dor er for kort.

-) Of!;saa Adjectiver dannes ved samme Suffix, f. Ex. oht. fremidi ..fremmed".

') Det forekommer mig usandsynligt og altfor dristigt at forståa crilit- i eirilidi i mere speciel Betydning om „Eraler" eller om Krigerhøvdinger som havde været ]iaa Krigstog i Syden. Eruler betegnes som Nordgermanor og synes at have været de eneste Nordgermaner, som i større Mængde deltog i Goternes Tog mod Syden. En Del af Erulerne drog efter Prokop i 512 (ra Karpaterne tilbage til Norden, kom igjennem Danornes Land og blev optagne af Gauterne. Erulerne i Syden sender ofter at have dræbt sin Konge ^Ochon" Bud til sine Brodro i „Thulo" for at fan en Konge fra dem. Se Zeuss, Die Deutschen. S. 481 f; MiUlenhoflF Boovulf, S. 30 f. Man kunde tæuke sig, at romerske Mynter, der blev efter- lignede i Bracteaterne, ogsaa bl. a. gjennem Eruler blev kjendto i Norden og at derfor en

LISTER OG MANDALS AMT. 197 11. AAGEDAL.

I det følgende deler jeg R. 21—28 D H T I P |5 r H uhMfalh i to Ord uhr ifalh. Mandsnavuet uha forekommer i Gdemotland-Indskriften, ved hvis Gjennem- gaaelse jeg nærmere skal behandle det. Det danner andet Led i Maudsnavnet hariuha (saa har Originalen, ikke hauiuha) paa en Bracteat fra Sjælland, Steph. Nr. 37. Derfor tror jeg, at uhr paa Aagedal-Bracteaten er Feil for Originalens uhf:, uha. Ogsaa ellers er ^ og f" blevne forvekslede i gammel Tid ved Kopiering af Bracteat-Indskrifter. Saaledes svarer YfTI paa Bracteat Nr. 51 Steph. til Yd^ paa Nr. 52; 1 paa Nr. 49 b svarer én Gang til ^ paa Nr. 49 a^).

R. 24 — 28 læser jeg, naar de vendes om, I f ^ T H ifalh. faih er formelt = got. falli „skjulte, begrov", oldn. fal „skjulte". Ordet forekommer med enklitisk „jeg" i fAlAhAk paa Bjorketorp-Stenen, hvor Objectet er en Betegnelse for Runer. Jeg har tidligere forstaaet fAlAhAk som „skjulte" (Runer), d. e. indhug hemrne- lighedsfulde Runer, men jeg opfatter det nu som .,iudgrov" (Runer). For Betydnings- overgangen ved dette Verbum kan sammenlignes „indgrave" i Forhold til „begrave". Paa samme Maade forstaar jeg Ordet paa Aagedal-Bracteaten. Forklaringen af i foran faIh er mindre sikker. Jeg ser deri et Præfix til faIh og formoder, at ifalh er graphisk for *infalh ..indgrov". Jeg sammenstiller dette Præfix med got. in- f. Ex. i intruscfjan lyy.evTQiUiv „indpode", ikke med got. inn-. I Angelsaksisk finde.s in forbundet med feolan = got. filhan, men hvor dette Verbum ikke har Betyd- ningen „indgrave" : Hæt ic in ne fele „ut non inhaeream".

Foran den tonløse Spirant p er n udeladt i ski{)a- paa Skarkind-Stenen i Ostergotland, d. e. sJcinpa-, og ellers. Ligeledes er n oftere udeladt foran d og foran s. Dog har jeg ellers ikke fundet n udeladt i Slutningen af første Sammen- sætuingsled.

R. 29 — 32, der ligesom Ritneme i forrige Ord har faaet uheldige Former paa Bracteaten, har efter min Antagelse oprindelig været mente som p' ^ H M fahd. Dette holder jeg for en graphisk Forkortning af *fahide „skrev". Om dette Verbum se Norg. Indskr. I, 82 — 85. At det brugtes i Bracteat-Indskrifter, godt- gjøres ved Aasum-Bracteatens Indskrift (Stephens Nr. 9fi), som ender med fah eller fahi d. e. fahido „(jeg) skrev", og ved de forvanskede Bracteat-Indskrifter Nr. 49 og 49 b Steph.; se Norg. Indskr. I, 83. Netop fordi dette Præteritum jævnlig forekom i Indskrifter, kunde det skrives forkortet; det var jo aUigevel let forstaaeligt. Vi har det forkortet skrevet ikke blot i den netop anførte Form paa Aasum-Bracteaten, men ogsaa i Odemotland-Indskriften. Se i det følgende. Jeg har allerede i Norg. Indskr. I, 57 f. paapeget SandsynUgheden af, at ai holdt sig længer i aih „eier" end i faihido. Derfor behover paa Aagedal-Bracteaten fahd ikke at udfyldes til *faihide.

Her skjelnes der mellem ifalh „indgrov" og fahd (d. e. fahide) „skrev". Saaledes skjelnes der mellem reist «ridsede" og fååi i Havam. 142:

Bracteat var betegnet som eirilidi ^Enilersmykket". Men denne Opfatning forekommer mig, som sagt, usandsynlig. ') Jeg holder det for usandsjmligt, at uhMfaIh skulde deles uhii faIh og at uhii. fuldstændig skrevet *uhili skvdde være Demin. af uha, i Lighed med hvad Kluge Stammbild. §§ 58, 59 nævner.

11. AAGEDAL- 198 LISTER OG MANDALS AMT.

mioc sfinna stafi,

er få pi flmhvlpvh ....

oe reist Hroptr Itavgna. Paa R(')k-Stenen er runimqpn en anden Mand end han, som fafå riinart.

Paa Åagedal-Bracteaten angiver ifaih Indgravningen baade af Fremstilling og Indskrift. fahd (d. e. fahide) angiver Istandbringelsen af Indskriften med Hensyn ikke blot til Ranernes Former, men sandsynlig ogsaa med Hensyn til Ordenes Valg og Skrivemaade.

R. 33—42 deler jeg i to Ord 1 1 F^ M M M M Tl tiade elifi. Denne Ord- afdeling antydes allerede ved de to e-Runer, som staa sammen. R. 38 — 42 elifi forstaar jeg som Accnsativ af et Ord, der betyder „Alvekvinde" ^). elifi skiilde i historisk Oldnorsk hede *elfi Nomin. *élfr, i Gotisk *nlbja Nomin. *alhi. Dette Hnnkjonsord er dannet af ål fr som oldn. merr f af rørtjr, ags. irylf f. a.? umlf, o. s. v., se Kluge Stammbild. § 37. elfr „Alvekvinde" er formelt identisk med det elfr, der i historisk Nordisk findes som andet Led af menneskelige sammensatte Kvinde- navne, der svare til Mandsnavne paa -ål fr: oldn. Porelfr Landn. 2, 18 (Isl. ss. I, 115); oldsvensk Arnelfn, Aselfn, Diselfn, Fricielfji, Gimnelfn, Hrodelfit, o. s. v., se Lundgren „Spår af hednisk Tro" S. 36 f. Disse danne Accus. paa -eJfi. Et til *elfr „Alvekvinde" svarende Hunkjonsord findes i mht. elhe. Med et forskjelligt Suffix er dannet mht. elbinne, ags. elfen. I historisk Oldnorsk brages det sammea- satte ålfkona-). elifi med f er yngre Skrivemaade for en tilsvarende med b. Jfr. herom Norges Indskr. I, 108 f. og 131. I det foregaaende har jeg ene og alene af sproglige Grunde læst alaifbju paa By-Stenen. I Forening med Pro f. Rygh har jeg nu paany undersøgt den Rune, som med u er forbundet til en Binderune, og vi har ment at se, at Runen kan være p" f, men ikke kan være b. elifi paa Aagedal-Bracteaten er altsaa analogt med alaifu paa By-Stenen. Da Rok-Stenen endnu skriver ualraubax men ulfaR, tør man formode, at Forskjellen mellem den tonende Spirant b og den tonløse Spirant f er bleven opretholdt længere i Østsvensk end i Norsk. I elifi er e, der vel har været udtalt aabent, opstaaet ved t-Omlyd af a. Jfr. gestunriR Stentofta, ufbjt By og Etlielriigi hos Jordanes. Se Norg. Lidskr. I, lOB f. Medens der mangler en Vokal mellem I og h i faih, har der mellem I og f i elifi udfoldet sig en „Svarabhakti"-Vokal, der fremtræder som i i Lighed med i i Udlyden. Tilsvarende Former forekommer i

Jog foraøgte først, at opfatto elifi som Dativ af ot meiinoskeligt Kviiulenavn og at over- sætte tiade elifi „bestemte (Bracteaten som Gave) for Elf. Men lierimod taler det fo!- gende &n it „i)aa det" (d. e. paa Smykket). Thi det vilde være en altfor haard Constniction, at an it, naar dotte ikke kunde forbindes med tiade elifi, skulde ved disse Ord være ad- sldlt fra ifaIh fahd. Desiiden kunde det ikke vel siges „Ulia bestemte (Smj'kket) for Elf", naar det forst hoder „Rikithir ei(>r Smykket".

I Sjiiliuna Tlirost S. .Sl bodordet paa Glsvensk: Thu skalt ey thro oppa maro eUer elfwa. Rydqvist II, 7.') anfører af ot svensk Skrift fra 1774 den Folketro, at Engle „som bUfvit kastade i strOmar aro blefno illfvar". Det synes tvivlsomt, om Ordet i disse Steder, som Rydqvist mener, er opfattet som Hunkjonsord. I Nysvensk boder dot iilfra pl. iilfvor. Gldansk elv. Flertal eire; so Kalkar. Om de svenske og danske Former med Vokalen e, d egentlig tilhøre Hunkjon eller om de svare til ags. ielfe, yl/e pl. (der synes at være Hankjons- og ikke Huukjousform), kan jeg iklce afgjøre.

LISTER OG MANDALS AMT. 199 11. AAGEDAL.

de med den' kortere Eækkes Runer skrevne Indskrifter: iaUhiTiHj. 708, d. e. hjaipi, men i Lilj. 707 (paa en Sten, der er reist af samme Mand som Stenen Lilj. 708) hialubi; eftix Lilj. 19; abUir Lilj. 1069 efter C. Save, og lign. Af angelsaksiske Rmieindskrifter kan sammenUgues wylif Stephens II, 471 f., helipæ III, 180 f.

I tidligere Indskrifter med den længere Rækkes Eimer er den indskudte Vokal a nden Hensyn til, h\'ilken Vokal der folger; f. Ex. worahto Time, se Norg. Indskr. I, 16.

elifi viser samme Endelse i Accusativ som Mstorisk Nordisk, medens Gotisk danner Accus. haipja til Nomin. haipi.

Accus. elifi er Object for det foregaaende Ord tiade. Dette er Præter. 3dje Ps. Ental. Endelsen -e forekommer ellers f. Ex. i erte By (Norg. Indskr. I, 102). Det \Tlde fra Betydningens Side passe godt at opfatte tiade som oldisl. tjådi. Da vilde tiade elifi være „fremviste Alvekvinden", d. e. fremstillede Billedet af Alvekvinden. Men tjådi synes at være en forholdsvis sen Analogidannelse efter tja (af téa) i Infin., Præs. Indic. 3 Ps. pl. og i Præs. Cj. 1 Ps. sg. Jeg har tidligst fundet tiaJÅ af tja „fremstiUe" i 01. s. helga (Chri.a 53) S. 175 L. 30. Derimod Pep. t^p Volund. 15, tqpi Brot af Sig. 13, téåi i Rim med réd Har. s. harftr. Kap. 70. Formen ijnii er maaské kun islandsk, ikke norsk, thi Aasen har fra nynorske Bygdemaal kun tedde, tjådi er heUer ikke dansk eller svensk. Derfor opfatter jeg tiade som Præter. af et til oht. gizélwn „anordue", mht. øechen „anordne, foranstalte, bringe istand", ags. teohhian „auordne, bestemme, indrette" svarende Verbum ^). Jir. tiard i Odemotland-Indskrifteu. tiade er da opstaaet af en ældre Form *{ehdde. At h her er faldt bort mellem to Vokaler, medens det er bevaret i fahd, d. e. fahide, forklarer jeg deraf, at der i tiade laa stærkere Tone paa anden Stavelse, hvis Vokal oprindehg var lang, end i *fahide, hvis i var kort. At i i tiade er indtraadt istedenfor det oprindehge e (jfr. rIkipiR), staar maaské ogsaa i For- bindelse med den stærke Tone, som laa paa den anden Stavelses Vokal. I første Stavelse kimde derfor indtræde et Vokalskifte, som kun horte hjemme i svagt betonede Stavelser. At første Stavelses Vokal i Former, som phonetisk var analoge med tiade, senere gik over til Cousonaut, \-iser, at i i tiade var svagt betonet.

I tiade er a opstaaet af langt o, medens o er bevaiet i haukof)UR paa Våuga-Steuen i Vest.-Gotl. (hvor tredje Stavelse har været svagere betonet end i tiade) og i sijosteR (efter en anden Læsning siqosteR) paa Time-Stenen.

Med Hensyn til a af ældre o kau tiade sammenlignes med pupar Istaby, Bjorketorp. Jeg er nu tilbøiehg til, i Modsætning til Norg. Indskr. I, 17, at vende tilbage til min første Opfatning, at witadahalaiban Tune er opstaaet af *tcilddahlaiban, thi anden Stavelses Vokal kan her i det sammensatte Ord have ha\i; en svagere Bitone end o i sijosteR. worahto. f)riJOR, arbijano-).

De tre Udtrj-k ifaih, fahd (d. e. fahide) og tiade elifi er stillede ved Siden af hiuanden uden at være forbimdne ved nogen Partikel: „Uha indgrov, skrev (og)

*) Ags. teohhian, mlit. sechen af en Gnmdfonn *tehicon (Kluge).

') Graphiak er det muHgt at opfatte witada- som *wita)ida-, mon fra Betj-dningens Side forekommer dette mig usandsynligt.

11. AAOEDAL. 200 LISTER OG MANDALS AMT.

anordnede Alvekvinden". Det sidste Udtryk betegner: bragte Frem- stillingen af Alvekvinden istand. Se berom mere i det følgende. Lignende Asyndeton er jo i forskjellige Sprog sædvanligt ved tre sidestillede Led.

Binderunen 43 læser jeg an, og jeg forstaar dette an som Præposition „paa" = oldn. a. Den samme Form af Præpositionen forekommer paa Bracteat Nr. 25 Stepb. i Forbindelsen an walhakurne, b\'ilket man bar tolket „paa deu vælske Krone", d. e. paa Bracteaten, bvorpaa et udeulandsk Diadem er af bildet i). Derimod bar Mojebro-Lidskriften Præpos. ana. Jfr. min Afb. „Euk-Steuen og Fonnaas-Spænden" S. 29.

E,. 44 — 45 it er Acc. sg. n., styret af an. Det betyder „det" og viser til- bage til Betegnelsen for Smykket eirilidi i det foregaaende. it borer sammen med det ensbetydende got. ita, obt. mbt. es, iibt. es, lat. id o. s. v. Urnord. it forholder sig til got. ita som urnord. |)at til got. påla. Se Norg. Indskr. I, 104. Om it jfr. ajjid i Ødemotland-Indskriften i det følgende. Udtrykket an it „paa det" synes at vise, at pat paa Aagedal-Indskriftens Tid endnu ikke bavde overtaget sin ana- pboriske Anvendelse, ialfald ikke i dens fulde Omfang, pal bnigtes vel dengang mest med demonstrativ Betydning. Jfr. dog ogsaa sa Fonnaas (Norg. Lidskr. I, 64 f) som Artikel.

Pronominalstammen i- „den", Nomin.-Acc. // er, flecteret med Betydningen „deu", ikke længer i Brug i bistorisk Nordisk. Men Eelativpartikelen er synes formelt at være = got. is „den".

I an it er an forbimdet med Accus., medens det i Udtrykket wurte runoR an walhakurne paa Tjurko-Bracteaten er forbundet med Dativ. I bistorisk Old- norsk siges rista eller merJcja runar d horni, sJcrifa sngur d éldlmsi, o. s. v. ]\Ien i Nyisl. beder det draga liknesM (mynd) e — s d e — 5 (f. Ex. d sJijold), med Accus. Hos Luther beder det : der sein haus auf eimn feisen hauet, men bos Ulfila : gatim- rida rasn sein ana staina. Paa Latin beder det incidere aliqaid in oes og in tabula.

Efter det foregaaende antager jeg, at den ber behandlede Bracteat-Indskrift skulde afdelt i Ord rigtig lyde som følger^): a{)ilR rikif)iR ai (d. e. aih) eirilidi uha ifaih (d. e. infaih) fahd (d. e. fahide) tiade elifi an it.

Dette oversætter jeg saa: „Den hoibaarne Rikitbir eier Hovdinge- smykket. Uha indgrov, skrev (og) anordnede (Billedet af) Alve- kvinden paa det (d. e. paa Smykket)".

Denne Tolkning er ikke i alle Dele sikker. Men jeg tror ialfald uigjen- drivelig at have godtgjort, at Aagedal-Bracteatens Indskiift eller rettere dennes Original bar indeholdt nordiske Ord. Aagedal-Bracteaten og dens Original maa derfor have været arbeidede af Nordboer.

') Deiino Forldaring or given af Henning (Dio deutscb. Eunendenkm. S. 123> og var mange Aar tidligere meddelt mig af Prof. Vilh. Thomsen. Jfr. aga. corenbcg Anglia XI, 173. der indeholder lat. corona.

2) De Runer, som paa Bracteaten er forvanskede eller utydelige, gjengiver jeg ved under- prikkede Bogstaver.

(Trykt 23 Juli 18W.)

LISTER OG MANDALS AMT. 201 11. AAGEDAL.

Intet af de to paa Aagedal-Bracteateu forekommende Personnavne rikibJR (oht. Eichideo) og uha (olit. Uwo) forefindes som historisk nordisk Personnavn, men begge Navne har ogsaa været brugte i Sydtysklaud. Det samme er Tilfældet ved en Eække andre Personna\me, som forekommer i urnordiske Indskrifter. Saaledes hadulaikaR (oht. Hadaleih); hagustaldaR (oht. Hagiistalt); niuwila {okt Ni- tvilo); AngilashallcR (oht. Engilscalh); iu{)ingaR (oht. Eodunc) og flere andre. Dette kan i Fremtiden bidrage til at kaste Lys over de germanske Stammers ældste Vandringer.

Naar paa den anden Side de fleste af de i deu historiske Tid sædvanligste nordiske Personnavne mangler i de urnordiske Indskrifter, saa se vi, at nordisk Eiendommehghed med Hensyn til Personnavne ikke har udviklet sig i frem- trædende Grad førend i Vikingetiden.

I Åagedal-Indskriften siges det ifolge min Tolkning, at der paa Bracteaten er fremstillet en Alv ek vinde (Accus. elifi). Udtrykket elifi kan ikke oplj^se noget om, hvad vedkommende Billede, et Meimeskehoved over et firføddet Dyr, fra først af har skullet betegne eller hvorfra dette Billede har sin Oprindelse. Men der- imod godtgjør Udtrykket elifi, at den Mand, som grov Billedet ind i det Stempel, hvorefter Aagedal-Bracteatens Original blev dannet, troede, at Billedet forestiUede en Alvekvinde. Om dette blot var hans individuelle Opfatniug eller om det stemte overens med en bland t hans Samtidige mere udbredt Antagelse, derom kau vi intet \ade.

FremstilHugen, et Menneskehoved over et firføddet Dyr, har uden Tvivl fremmede Forbilleder. Hvor disse hai- hørt hjemme, hvad de opriudelig har udtrykt og paa hvilke Gjenstande de har været at se, det behover jeg her ikke at imder- søge. De fremmede Forbilleder er i denne Fremstilhug omdannede til en for Nordboerne eiendommelig Type, som paa forskjellige Maader varieret fandtes paa en Mængde Smykker, der udbredtes rimdt om i Norden. Vi maa derfor nødvendig tænke os, at et saa fantasirigt og selvstændigt Folk som Nordboerne lagde sin egen af de fremmede Forbilleders Mening uafhæugige Opfatning ind i disse Bil- leder, og det ligger nærmest at fonnode, at de i dem søgte FremstilHnger af sin egen Sagnverdens Skikkelser.

Vi kan her sanunenligne en af Rj^gh i Afhandhngeu „To norske Old- fund" i Chiistiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1872 udgiven Guldmynt, som er fmiden sammen med mange andre Oldsager i en Grav paa Aak i Romsdalen. Rygh har i denne Mynt, der er forsynet med Indfatning og Hempe for at kunne bæres som Sni3'kke, paavist en barbarisk Efterligning af en romersk Mynt af Magnentius fra 350 — 353. Originalens Kappeflig paa Keiserens Skulder er i Efter- hgniugen bleven til en Fuglehals med Hovedet vendt mod Brystbilledets Nakke. Rygh bemærker derom: „En saadan Efterhgning aabnede Rum for Forestillinger, som havde en ny, for det romerske Forbillede fremmed Mening."

Vi véd desuden, at Nordboerne og andre Germaner har omtydet Kimst- værker, som de saa i fremmede Lande, til Fremstillinger af hjemhge Sagniigiu-er.

Norges Indskrilter med de ældre Kuner. 26

11. AAGEDAL. 202 lister og MANDALS AMT.

Germanske Pilegiimme fortalte saaledes, at Marcus Aurelius's Rytterstatue i Rom fremstillede den gotiske Konge Theoderik, hvis Navn floi viden om paa den germanske Heltedigtnings Vinger. I Miklegards Hippodrom troede Væringerne at se Billeder af Æser, Volsunger og Gjukunger, støbte i Kobber. Rigt smykkede Kors, som Nord- mændene saa rage op paa Englands Jordbund, blev af deres Fantasi flyttet over i den hjemlige Gudeverdens Midte. Hvormeget lettere kunde ikke en Nordmand paa et Smykke af en i Norden sædvanlig Form i et eiendommehg nordisk Billede, der ofte fandtes paa shge Hængesmykker, tro at se en Fantasiskabning fra den hjemUge Forestillingskreds, en Alvekvinde?

Troen paa Al verne, d^se Aauder der først og fremst færdes i Luft og Vind, men ogsaa i Vand, i Skov og Mark, er ældgammel, langt ældre end Edda- digtningens Mythologi. Mange Træk af denne Forestillingskreds, som ikke træde frem i Eddadigtene, har Nutidens Folketro bevaret som Arv fra umindehge Tider.

Den Omstændighed, at Bracteatens Billede kun viser et Hoved, uden Hals eller Ryg, ikke en hel Rytter paa Hesten, kunde let fremkalde Forestillingen om, at det var et overnaturligt Væsen, som her var afbildet. Og Hovedgrunden til, at Stempelskjæreren i det Bracteatbillede, som han efterlignede, troede at se en Alvekvinde, er vistnok det lange strittende Haar oventil og den sammenflettede langt udstaaende Pisk af Nakkehaaret (hvilken er opstaaet ved en Forvanskning af Dia- demets Ender i det fremmede Forbillede). Haaret fremhæves jo netop ved Alve- kvinder og beslægtede kvindelige Væseuer. Det heder f. Ex. i det germanske Folke- sagn, at Alvekvinderne bære langt lyst Haar^), eller at Sko vens Alvekvinder flygte for den vilde Jæger med flyvende gult Haar^). Væsener som „Frau Holle" og „die wilde Bertha" har tiredt Haar. At man har tænkt sig Alvekvinder med sammen- filtret Haar, tor man slutte deraf, at Alver og Marer sammenfilti'e Man og Hale paa de Pleste, de ride, til mareJocJmr, elflocJc, Alpzopf, Alpschivanz^). Dette staar i Forbindelse med, at Alvekvinder og beslægtede Væsener, som den nordtyske Wahiderske, farer i Hvirvelvinden *). Hvad her er anført, viser, at Alvekvinder og beslægtede Væseuer tildels tænktes ridende. Ogsaa i andre Sagn rider Alver'').

Vi har altsaa, tror jeg, i Ordet elifi „Alvekvinde" paa Aagedal-Bracteaten en af de yderst sparsomme Oplysninger om Nordboernes mythiske Forestillinger før Vikingetiden").

For Bestemmelsen af den Tid, som Indskriften paa den os foreliggende Bracteat og dens Original tilhører, skal jeg først uævue nogle Sprogtormer, som henvise til en senere Tid end den, i hvilken flere andre iirnordiske Indskrifter er

') E. H. Moyer, German. Mythol. S. 124.

-) Meyor S. 129. Prof. Moltke Moe henviser bl. a. til „Vlirond" I S. 2.'j3, F. Maguusen

Eddalære IV, 281 ff. «) Grimm Deutsche Myth. » 433; E. H. Meyer 121, 275. *) E. n. Meyer 120.

*) Prof. Moltke Moe henviser hl. a. til Guftm. s. goSa Kap. 4. *) Jeg har S. 200 nrovnt den Formodning, at Ordet walhakurne paa TjurkoBracte.aten

(Stephens Nr. 2'r>) hentyder til Fromstilliugeu paa Bracteaten. Det samme har jeg (Norg.

Indskr. I, 126 f.; formodet om Ordet gliaugiR paa en Bracteat fra Danueuborg.

LISTER OG MANDALS AMT. 203 11. AAGEDAL.

tilblevne. I eirilidi synes ei at maatte være opstaaet af e ved ludflydelse af føl- gende i. ligesom i etrilaR i B3'-Iudskriften (som jeg sætter til c 650 — 675) og i Veblungsnes-Indskriften, der neppe er meget ældre, medens vi finder erilaR i Ind- skrifterne fra Vamum (c. 550 — 600?), Lindholm, Kragehul (5te Aarhimdred ?).

fahd skal sandsynlig udfyldes til fahide og er da en yngre Sprogform end faihido Einang (c. 450), men overensstemmende med fah paa Aasmn-Bracteaten og fAhi- i den Indski-ift, som er nævnt i Norg. ludskr. I, 84. tiade er opstaaet af en ældre Form *tehdde, men a af o findes dog mulig allerede i witadahalaiban paa Time-Stenen. tiade viser sig ogsaa ved Mangel af h og ved i som en yngre Form.

I elifi viser Skrivemaaden med f, ikke b, hen til forholdsvis sen Tid. En analog Form alaifu har jeg ovenfor S. 198 troet at finde paa By-Stenen. Tidhgere forekommer ikke noget tilsvarende. Ogsaa det af a ved Indflydelse af følgende i opstaaede e i elifi viser hen til forholdsvis sen Tid. Sammenlign hermed gestumR Stentofta, u[b]t By (Norg. Indskr. I, 105 — 107); jfr. onla paa Sotvet-Bracteaten (I, 171 f.).

ril<i{)in, sandsynlig med kort i i sidste Stavelse, af ^Rlkipeican, er en for- holdsvis sen Sprogform, som staar i bestemt Modsætning til owIf)u|)ewaR, d. e. Wolpupewan, paa Torsbjærg-Dopskoen. Ogsaa afiiJR af *apiliit er en forholdsvis sen Sprogform. Skrivemaaden ai for aih er ellers paavist paa en Bracteat fra Næs- bjærg i Jylland.

Sprogformenie sjmes efter dette at tale for, at Aagedal-Bracteatens Ind- skrift forudsætter en Original, som har været omtrent samtidig med By-Indski-iften eller lidt senere.

I Runemes Former viser den senere Tid sig mindre. Medens h i uha og i faih har Former, som ikke væsenthg afvige fra de sædvanlige, har h i fahd en senere Form med Tværstregen fra den ene Stavs Top til den anden Stavs Basis. Jfr. om denne Odemotland-Indskriften. Paa den anden Side kan det frem- hæves, at Aagedal-Ind skriften har nogle Rimeformer, som er mere oprindehge end Riineformer, som forekommer i flere andre ludskrifter med den længere Rækkes Runer.

Bracteaten har to Gange Y med Kvistene opad, hvilken Form 6 Gange forekommer paa By-Stenen, der én Gang har /k (Norg. Indskr. I, 114). Flere andre Indskrifter viser, at de to Former længe blev bmgt samtidig. Formen Y fore- kommer endnu i de blekingske Indskrifter fra Istaby og Bjorketorp.

Aagedal-Bracteaten har for k bevaret en opriudeligere Ruueform end den, som findes f. Ex. paa Varuimi-Stenen (hvis Indskrift dog sandsynlig er ældre end Aagedal-Bracteatens) og paa Kragehul-Spydskaftet samt paa Lindholm-Amuletteu. Ogsaa her se vi, at ældre og jTigre Former af samme Rvme længe har været bragte samtidig. Aagedal-Bracteaten har 2 Gange den gamle Form for e, og denne forud- sættes af den forvanskede Rune 37. By-Stenen har 2 Gange en gammel Form for e, men 1 Gang en yngre, der kan betegnes som mere sporadisk (Norg. Indskr. I, 113).

Den eneste Rime for a er paa Aagedal-Bracteaten, som i de ældste Indskrifter, f:. Dette er ogsaa Tilfældet i Indskrifterne fra By og Odemotlaud, ja endnu i

12. TOMSTAD. 204 LISTER OG MANDALS AMT.

Upsala-Øksens Indskrift, medens det derimod afviger fra de blekingske ludski-ifters Skrivemaade.

Naar jeg sammenfatter alle sproglige og graphiske Eiendonimeligheder, forekommer det mig efter et subjectivt Skjon rimeligt, at ludskriften paa den Bracteat, af hvilken Aagedal-Bracteaten er en Efterligning, har været omtrent samtidig med By-Indskriften, fra c. 650 — 675 eller lidt senere end By-Indskriften. Aagedal-Bracteaten, som jeg anser for en Efterhgning paa første Haand, er neppe meget yngi-e. Dette Skjøn stemmer overens med det paa lignende Maade opgjorte Skjøn, som Prof. Rj^gh S. 187 har udtalt om Aagedal-Fimdets Tid^).

Aagedal-Indskriften har overbevist mig om, at de yngre Bracteat-Indskrifter gaa længere ned i Tiden end jeg endnn S. 166 har vovet at antage.

12% Tomstad.

Lileratur. Utrykt. To Breve (i Oldsagsamliugens Hovedarkiv i Christiania) fra J. Fritzner til Prof. R. Keyser daterede Vanse Præstegaard, det ene 10de April 1852, det andet 18de Sept. 1852. — Brev (i Rnncarkivet i Christiania) fra J. Fritzner til Prof. 0. Rygh, dateret Tjølling Præstegaard 2den Febr. 1865. — Brev (i Runearkivet) fra Skolelærer J. M. Osmnndsen til S. Bugge, dateret Farsund 9de Juni 1866.

Trykt. Oversigt over den Tilvext, Universitetets Samling af Oldsager har faaet i 4de Kvartal 1865 [af 0. Rygh] Nr. 35, i den „Den norske Rigstidende" for 6te Marts 1866 (Nr. 38). — N. Nicolaj-sen Norske Fornlevninger S. 784, jfr. S. 283. — Stephens Runic Monuments Vol. I, 264 f. (med Tegning efter Photographi og Papiraftryk af Originalen). Jfr. S. 260. Vol. n, 841. 980. XXVII. Vol. III, 108. 426. — L. Wimmer, Navneordenes bøjning i ældre Dansk (1868), S. 46. 74 Anm. 119. — Wimmer i Aarbøger f. nord. Oldk. 1868 S. 71 f. — S. Bugge i Tidskr. f. Philol, og Pæd. VIII (1868—60) S. 179 f — Lyngby i Brev af ^o/,, 1869, trykt i Tidskr. f Philol, og Pæd. X (1872—1873) S. 85. — Wimmer „Runeskriftens oprindelse" i Aarbøger for n. Oldk. 1874, S. 98. 132. — Heinzel, IJber die Endsilbcn der altnord. Spracho (1877), S. 22 [362]. 138 [478]. — A. Noreen Altisl. u. anorw. gramm. ^ (1884) § 5. § 311 anm. 2. § 307 anm. 1. — HofPory Arkiv f. nord. Filol. II (1885), 46 = Bezzenbergers Beitr. IX (1885), 42. — Burg Die alt. nord. ruuen- inschrifton (1885), S. 112 f 172. 176. — L. Wimmer, Die runenschrift (1887), S. 106. 149. 160. 164. 300. 303. — Noreen i Panis Grundriss I, 419. — Noreen Altisl. u. anorw. gramm. 2 (1892) § 5. § 328 anm. 1. § 332 anm. 2. Anhang. S. 264 Nr. 41.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen ved Prof 0. Rygh og Udgiveren.

Tegning. Autotj'pi af et Photograpln, som er tåget cftcr Originalen af Photo- graph Væring.

') Lorange hos Stephens III, 262 satte Aagodal-Fumlot til c. 51 Kl.

*) Paa dette Sted forbigaaes to Steno, som er lundno )>an Fro st ad i Vanse og som har

flere Tegn eller Streger, der er gjorte i gammel Tid nf Menneskehaand. Jfr. Aarsberetn.

for 1877 S. 82 og 103 samt Nicolnysen Norske Fornlovu. S. 784.

LISTER OG MANDALS AMT. 205 12. TOMSTAD.

Den Runesten, som her skal behandles, er fra Tomstadi) i Vanse Sogn og Præstegjeld i Lister og Mandals Amt. Den blev i 1865 ført til Christiania og indlemmet i TJniversitetets Oldsagsamling som Nr. 3727.

At Stenen er bleven kjendt, skyldes J. Fritzner. Han skriver om den i Brev af 18de Sept. 1852: „ . . . i Vaar . . . omtalte jeg . . ., at jeg nylig havde faaet Underretning om et paa Gaarden Tomstad skeet Fimd, hvorved iblandt andet en Runesten var kommen for Lyset. Senere har jeg havt Anledning til at under- søge det, og er saaledes kommen i Besiddelse af nogle derved i en allerede længst forstyrret Gravhøj fundne Sager, som jeg nu giver mig den Fornøjelse at frem- sende .... Den nævnte Runesten havde Finderen indlagt i det øverste Trin af Trappen til sit Hus, og det var forst en Tid efter at den havde faaet denne Plads, at Indhugningeme i samme tiltrak sig Opmærksomheden."

Fremdeles skriver Fritzner 2den Febr. 1865 fra Tjølling: „Tomstadstenen . . . laa som den øverste Sten i Kjokkentrappen paa Bagsiden af Gaardmand Jonas Finkelsens Hus, saavidt jeg nu kan erindre, og det kunde tydeligen sees, at et Stykke var afbrudt i dens ene Ende; men dette Stykke var nok ikke at opspore. Hvorfra Stenen er hentet, kan jeg nu ikke sige, omendskjont det nok da blev mig sagt."

Skolelærer Osmundsen skriver 9de Juni 1866: „Angaaende Tomstad-Stenen har jeg i min Dagbog noteret imder 17de November 1865: „Elias Berntsen Tomstad, paa hvis Eiendom Runestenen fandtes, var idag efter Anmodning hos mig og afgav yderligere Beretning om Stenen. Den fandtes i 1851 eller 52 ved at oprydde Mark til Ager, omtrent 100 Skridt fra Gaardens Huse i en mod Ost heldende Skraaning eller Bakke paa hvis Midte der fandtes en ligesom lidt ophoiet Flade og paa denne fandtes liggende i Jordskorpen endel lagelige Sten adspredte omkring et Areal af Størrelse som et Stuegulv, en hist og en her. Han kimde ikke rigtig

erindre om nogle af disse med enkelte Kanter ragede opover Jordfladeu

Han bragte nogle hjem og bragte til Dortrappe. . . . Den indsendte Runesten havde hgget som Dortrappetrin i cirka 1 Aar før det observeredes, at der var ind- hugget noget i den og den var ogsaa den største af Stenene. Han erklærede, at han ved Behandlingen ikke havde slaaet noget bort af den, men at den var saa- ledes som den var funden. Da Stenen oiensynhgen er kim et Bradstykke . . ., spiirgte jeg om hau ikke havde mærket, at nogen af de øvrige Stene passede til samme, hvilket han besvarede benægtende."

Samtidig med Runestenen og paa samme Sted blev efter Fritzners og Os- mundsens Breve fimdet flere Oldsager, af hvilke der i 1852 til Universitetets Oldsag- samling indkom folgende. som jeg anfører efter Prof Ryghs Meddelelse: en Vævske af Jærn (som „Norske Oldsager" Nr. 440), der feilagtig har været anseet for et Sigdblad eller en Spydspids, og to gjennemborede nmde Lerskiver af det Slags, der maa antages at have været brugte som Tyngder i Vævstole. Disse Sager stamme fra en Kvindegrav fra jmgre Jærnalder og kan ikke have noget at gjøre med den paa samme Gaard fundne Runesten.

>) Matr. Gaards-Nr. 83.

TOMSTAD.

206 LISTER OO MANDALS AMT.

Ifølge Osmundsens Oplysninger synes der ikke at være nogen Sandsynlighed for, at Elias Berntsen Tomstad fandt Runestenen i en G-ravhaug. Men dette for- hindrer ikke, at den oprindelig kan have været anbragt i en saadan. Finderens Navn opgives, som det synes, rigtig af Osmiandsen, men ikke af Fritzner.

Stephens mener, at det bevarede Stykke af en Runesten har dannet Toppen af en Sten, som har været reist paa en Gravhaug, og at Indskriften altsaa har strakt sig nedenfra opad. Ogsaa "Wimmer og Burg mener, at Indskriften har gaaet nedenfra opad. Men det synes muligt, saaledes som Prof. Rygh først har udtalt, at Stenen fra først af kan have været anbragt inde i en Hangi). Da kan Ind- skriftens Runer have dannet en horizontal Række.

Stenen er en flad Helle af Homblendegranit. Den er af firkantet Form, fra 66 til 85 Cm. lang, 47 Cm. bred, 11 Cm. tyk. Stenen er ikke tilhugget, og dens Overflade er temmelig ujævn.

Stenen er et Brudstykke. Paa det foreliggende Stykke er ski'evet fra hoire mod venstre:

• an ; waruR

Der er Grund til at tro, at Indskriften til høire er ufiildstændig. Herfor taler, som vi i det følgende skal sé, Indskriftens Indhold. Første Rtme fra høire (a) er saa nær Randen, at der af den Grand ikke til hoire for den kan sees Spor af den foregaaende Rune. Paa Grund af Indskriftens Indhold finder jeg det sand- synligt, at Indskriften til venstre er fnldstændig. Men Stenens Udseende kan ikke afgjørende vise dette, thi om end sidste Rune staar lidt fjærnere fra venstre Rand end første fra hoire, saa staar Y dog saa nær ved venstre Rand, at man, om noget havde været indhugget til venstre derfor, ikke havde behovet at sé noget Spor af nærmeste Tegn paa det bevarede Stykke.

Runerækken bøier sig mod venstre lidt opad. Midterste Prik er lidt grundere end de to andre, og Adskillelsen mellem de to nederste Prikker er ved en betyd- ningsløs Fure bleven mindre tydelig.

Høire Stav af 4de Rune i andet Ord (u) er nedentil meget svag. Saavidt jeg kan sé, er Runen vendt mod høire: h. Den venstre Stav er nogenlunde ret, men den høire lidt krum-). Af Runen Y or Midtstaven nedenfor Kvistene for største Del forsvunden.

At to Ord er adskilte ved tre Prikker, er i Stenindskrifter med den længere Rækkes Runer ellers ikke paavist, men det forekommer undertiden i Indskrifter med den længere Rækkes Runer paa andre Gjenstande. Se Wimmer Runenschrift S. 162 — 165. Paa Reistad-Stenen er to Ord i anden Række adskilte ved to Prikker. Til høire for an maa mangle noget. ... an er ikke et faldstæudigt Ord, men Slut- ningen af et Ord. Fordi Ordet waruR ellers ikke forekommer og fordi Indskriften er ufuldstændig, lader den sig ikke med Sikkei'hed forklare.

Sandsynhgst er vel ... an Slutningen af et Mandsnavn i Genetiv, hvilket i Nominativ har endt paa -a og været af en Stamme paa -an. Dette tør sluttes af

') Det samme antnger Wimmer Eunenachr. S. 301.

*) Autotyiiien glvor her ikke on uøiagtig Forestilling om åcl virkoligo roihold.

LISTER OG MANDALS AMT.

207

12. TOMSTAD.

f)rawiqan paa Tamun-Stenen i Baahus-Len, af kel^an paa Belland-Stenen og af Kvindena^Tiet igir^on paa Stenstad-Stenen.

waruR maa være Nominativ af en Stamme paa -u. Jfr. haukof)UR paa Vånga-Steuen i Vestergøtland og folgende Former i Indskrifter med den kortere

-.«liv ^ ■>-■- ■ ""^.f-

-:^'

^.^^

.>">^V,W

;V-^'■r^^^

.►**^^

Rækkes Runer: suhur Gnrsten i Småland, stihiR Kålfvesten i Østergøtland, og maaské fatuR paa Arrild-Stenen i Slesvig. En ii-sk Optegnelse fra c. 950 af de norske Runer og Ruuenavne, hvilken er bevaret i sene Afskrifter, har endnu lagor = oldn, Iggr, I waruR er, saavidt vi af Skriften kan se, første Stavelses Vokal

12. TOMSTAD. 208 LISTER OG MANDALS AMT.

ikke paavirket af det følgende u. Jfr. mine „Bidrag til deu ældste Skaldedigtnings ffistorie" S. 14—25.

Sandsynligst forekommer det mig paa Grrund af Stillingen umiddelbart efter -an, at waruR er et Appellativ, som betyder „Sten" „Miudesmærke" „Grav" „Gravhaug" eller lignende. Herfor taler Bø-Indskriften h — das hiaiwa „H's Grav- haug" og Stenstad-Indskriften igiqon halaR „Igingas Sten". Hvis den nævnte Op- fatning er rigtig, har den fuldstændige Indskrift sandsynligst kun indeholdt to Ord: det, hvis Slutning er bevaret i -an, og waruR.

Den næviite Opfatning har Wimmer og jeg fremsat uafhængig af hin- anden. Wimmer har bemærket, at waruR er „danuet af roden yab i oldn. verja (sml. oldnord. vordr, vom), der vilde være et passende ord for en mindesten („varde")." Jeg har ytret: „For mulig at bestemme Betydningen nærmere vover jeg at frem- sætte en usikker Formodning: i de islandske Sagaer bruges vor fem., nu i Norge vesten- og nordenfjælds vor (aabent o) mase. om en Række af oplagte Stene ved et Landingssted, især paa begge Sider af en „Stø", hvori Baadene trækkes paa Land. [Lapp. varr, pl. varak Qvigstad Lehnworter S. 344.] Desuden bruges Ordet nu i Norge „sjældnei-e om en opkastet Vold af Grus og Sten, f. Ex. ved Skred" (I. Aasen). Til dette Ord kunde waruR regelret svare, og man tør da mulig for- mode, at dette betegner: Stensætning, .stensat Grav .... [Wimmers] Opfatning af waruR .... [synes] voveligere end min, da et saadant Ord som det, Wimmer forudsætter, ingensteds findes, medens jeg kun forudsætter en noget afvigeude Anvendelse af et ellers kjendt Ord." Burg bemærker, at en Overgang fra *vorr Gen. varar til vpr Gen. varar vilde være let forstaaelig, og at waruR desuden kunde være fem., jfr. oldn. ]cver7i — got. qairnus.

Oldn. Vor hører vistnok til verja og betyder etymologisk „den omsluttende" ligesom nyeng. tvear weir „Dæmuing", ags. og middeleng. wer. waruR er ved den i det foregaaende nævnte Opfatning dannet som got. magtis m. eller liandus f. eller (bortseet fra Kjønnet) som gr. 86qv, og waruR skiller sig da ved første Stavelses Vokal fra Stammen iveru- „beskytte", der foreligger f. Ex. i gr. Feqv-.

Jeg har ogsaa tænkt paa Muhgheden af, at waruR kunde være wariui og betyde „Hvilested" eller „fredhelUge Sted" ell. lign. Denne Betydning maatte i saa Tilfælde støttes enten ved got. unwerjan „vredes" ^) eller ved oht. wåra „Treue- versprechen, Vertrag, Friede, Schutz", ags. ivccr, jfr. oldn. vårar Troskabslofter-).

1) Oldnorsk har liværi Uro, livært er mer jog kan ikke lioldo mig i Eo, veerkih- og VÆrd Fred, Ro. Men Udtryk som verit er nil mcdan vært er, per er ekki vel vart Mr og fl. vise tydelig Forbindolso med vera, vesa.

-) Jeg nævner her endnu to andro Opfatninger af waruR, som jeg har tænkt paa, men som jeg ikke holder for sandsynlige.

waruR har neppe været udtalt *warruii, opstaaet af *wariiuii. dor skulde være sammo Ord som ags. wearr m. ,,callus, nodus" og nær beslægtot mod lat. rerruca „Hoide, Vorte", lit. ivirstus „Top, Ovorflade", oldslav. vrtchii m. „Høide, Top", oldiud. rar 'mati- ..Hoide", glir.sk farr „Soi]o". Ved denne Combination maatte man formode, at waruR liavde Betyd- ningen „en Haug".

Sandsynligt linder jeg dot heller ikke, at waruR er et Mandsnavn i Nomin. Dog er denni" Muliglied neppe udelukkot, hvilket navnlig tor sluttes af Mcijebro-Iudskiftcn i Upland: ana hahaisla X iniR frawaradaR.

(Trykt 2 August 1891.)

LISTER OG MANDALS AMT. 209 I3. BELLAND.

Om Indskriftens Tid ytrer Wimmer (Runenschr. S. 300 f.): Ordene: an ; waruR paa Tomstad-Stenen kunde uden T^•ivl ikke liave nogen anden Form end netop denne, hvad enten den er fra samme Tid som Dopskoen fra Torsbjærg Mose eller som Reistad-Stenen. Naar jeg antager, at den staar den sidstuævntes Tid langt nærmere end den førstnævntes, saa er Grunden dertil den, at den hører til en Gruppe af norske Runemindesmærker, om hvilke man véd eller med Sikkerhed kan antage, at de opiindelig blev reiste i det indre af Gravhauger (Stenene fra Stenstad, Bratsberg, Tanem, Aarstad og Elgesem ... er dragne frem af Grav- hauger og det samme er at antage om Stenene fra Belland, Tomstad, Reistad), og hvilke ikke kan regnes til de ældste norske ludskrifter med den længere Rune- række. S. 303 sætter "Wimmer disse Mindesmærker til 6te Aarhundred e. Chr., snarest dettes anden Halvdel.

For Tomstad-Stenens Vedkommende finder jeg intet ved disse Wimmers Udtalelser at bemærke.

13. Bellaud.

Literatur. Utrykt (i Runearkivet i Christiaiua). Tegning med Paaskrift af Civilingenidr Kielland, tågen 18.50 eller deromkring, men først meddelt 1865. — Brev til 0. Rygh fra Student H. C. Kielland (Broder til Ingeniør K.), dateret Berge i Lyngdal 18de April 1865 (med Tegning). — Notis med Tegning af Runerne af S. Bugge nedskreven paa Belland i Sommeren 1865. — Photographi, som ikke viser Stenens Runer, tåget samtidig. — Brev til Foreningen for n. Fort. Bevaring fra Skolelærer I. M. Osmundsen, dateret Farsund 28de Sept. 1867.

Trykt. Nicolaysen Norske Fornlevninger (1862—1866) S. 783. — Stephens Runic Monuments, Vol. I (1866), 261—263 (med Tegninger). 265. XJiXl. LR". Vol. U, 899 f Vol m, 100. — Stephens i Aarbøger f. nord. Oldk. 1867 S. 218. — Wimmer Navneordenes bøjning (1868), S. 46. 119. — Wimmer og Bugge i Aarbøger f. n. Oldk. 1868, S. 68. — Nicolaysen i Aarsberetning for 1872 S. 135. — Wimmer „Raneskr. opr." i Aarbøger 1874, S. 98. 132. 137 f. — Heinzel, Uber die Endsilben d. altnord. Spr. (1877), S. 8 [348]. 31 [371]. 137 [477]. — Noreen Altisl. u. altnor^v. gramm, i (1884) § 311 anm. 2. ~ (1892) § 132 anm. 2. Anhang S. 256 Nr. 1. — Burg, Die ålt. nord. runeninschr. (1885), S. 111 f. 167. 175. — Wimmer, Die runeuschrift (1887), S. 106. 147. 156 anm. 301. 303.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen ved Prof 0. Rygh og Udgiveren.

Tegninger. Her meddeles Autotj^pier efter Photogiaphier tagne af Photograph Væring. Det ene (S. 211) efter Originalen, af hele Stenen; det andet (S. 212) efter en Gibsafstøbning af Partiet med Runerne.

Norges Indskrifter med de ældre Rtmer.

,o. BELLAND. 210 LISTER OQ MANbALS AMT.

Den Runesten, som her skal behandles, er fra Bel land (Matr. Gaards-Nr. 21) i Austad Sogn, Lyngdal Præstegjeld, Lister og Mandals Amt. Den ældste Tegning af den er udført c. 1850 af Civilingeniør Kielland^). Nærmere Oplysning fik man ved et Brev fra H. C. Kielland, Sidstnævntes Broder, som 18de April 1865 ski'ev til 0. Rygh: „Igaar var jeg ude for at opsøge den Runesten, De tilskrev mig om, og jeg var saa heldig at finde deu . . . paa . . Belland i Oustad Sogn. Den danner Bro over en Bæk, som deler Gaarden efter Længden af Dalføret, den kjendes paa Gaarden imder Navn af „Oustegars-Bruna" omtrent i ret Linie meUem Hans BeUands og Bernt Nielsens Vaaningshuse"-). Udgiveren af nærværende Skrift saa den i Sommeren 1865 ligge som Bro over en Bæk paa Gaarden Østre Bellands Grund med Rimerne op. Jeg hørte, at den skulde have hgget der fra iimindeHge Tider. Ogsaa Osmundsen skriver 1867: „Efter Bellands Beboeres VidnesbjTd har Stenen mindst i 100 Aar hgget som Bro, og det vides ikke, hvor den har ligget for"').

I 1893 blev Belland-Stenen ført til Christiania og indlemmet i Universi- tetets Oldsagsamhng som Nr. 17797. Den er af Granit.

Stenen er 1 M. 65 Cm. lang; 95 Cm. bred paa det bredeste, 70 Cm. paa det smaleste; 25 — 30 Cm. tyk. Den synes ikke at være tilhuggen.

Fordi Stenen længe har hgget som Bro med Rimerne vendte opad, er der paa ludskriftsiden mange tilfældige Fordybninger og Rifter.

Stenen har sikkert følgende Runer: <MI>t5 + k e |) a n

< er hgesaa høi som de øvrige Runer og staar paa samme Basis. En Streg, som er parallel med og til høire for den øvre Del af < og som skraaner mod venstre lige ned til Runens Basis, er betydningsløs.

t> har kantede Sidestreger.

+ har Skraastregen skraauende ned mod Indskriftens Udgangspunkt. Jfr. Norges Indskr. I, 7.

Tegningen hos Stephens har til venstre for < feilagtig Y- Det, som er tåget for denne Rune, er tilfældige og betydningsløse Indhulinger^).

Vanskehgere er det at bestemme, hvorvidt der overhoved har væi'et nogen Rune til venstre for k. Navnlig her er der mange tilfældige Fordybninger og Rifter. Der kau ikke opdages noget sikkert Spor af nogon Rime til venstre for <. Prof. Rygh og jeg mener, at der er overveiende Sandsynlighed for, at her aldrig har været nogen Rune'') og at kefjan altsaa fra først af har været den hele Indskrift»).

*) Denne or gjongivet hos Stephens I, 262.

2) H. C. Kiellands Tegninger er gjeug^vne hos Stephens I, 261 f.

") Det er vildlodende, naar Civilingeniør Kiellands Tegning har Paaskriften: „Funden ved

Gaarden Omland i Austad Sogn". Omland eller Aamland er Nabogaardeu til Belland. *) VVimmors og Noreens Formodning [stainalR ke])an, som stotter sig til Tegningen hos

Stephens, or efter Sporene paa SIimkmi iililstodolig. *) Det samme mener Nicolayson Aarsbor. lor 1872 S. l.ib. ") Jeg har undorsøgt, hvorvidt det skulde være miiligt at læse ikejian (hvilket saa kunde

deles ik ejjan). Men dette synes mig ikke muligt. Der er vistnok til venstre for < parallelt

USTER OO MANDALS AMT.

211

13. BELLANO.

kef)an er sandsynlig Lieueiiv af et Maiulsiiavu, som i Nominativ har lydt *Kbpa. Iiidskriften betegner da „Kethas" d. e. „Ketlias Sten"; „dette er en Sten, som er anbragt til Minde om den døde Ketha".

Ogsaa andre Indskrifter med den længere Rækkes Riuier indeholde den

med anden Eimes ovre Del en kort lodret Streg, som mulig kunde være hugget. Men denne kan, saavidt jeg kau sé, aldrig have været fortsat saa langt ned, at den kan have dannet en i-Rune. Dette antager ogsaa Prof. Rygh.

IJ. BELLAND.

212

LISTER OQ MANDALS AMT-

a;:^"^^'*»^:r;:,;-i¥'

.<?■-;

^■^*^-

m3

LISTER OQ MANDALS AMT. 213

BELLAND.

Dødes Navn i Genetiv uden Tilføielse af det Substantiv, af hvilket Greuetiven maa tænkes styret. Se Norg. Indskr. I, 178; 184 f.

I Gravskrifter hos fremmede Folk forekommer ligeledes denne Udtryks- maade. Den er saaledes den sædvanlige i oldirske Indskrifter; se Whitley Stokes i Bezzenbergers Beitrage XI, 145 ff. Ogsaa hos Grækeme kan Gravskrifter inde- holde den Dødes Na^-n i Genetiv uden noget styrende Substantiv; se Larfeld Griech. Epigraphik S. 590. Og det samme er Tilfældet hos flere andre Folk.

ke|)an kan efter Formen ogsaa være Dativ; jfr. witadahalaiban paa Tune- Stenen. Burg siger: „Der dativ ware vielleicht ■wahrscheinlicher". Heri kan jeg ikke være enig. Medens jeg har støttet Forstaaelsen af ke{)an som Genetiv ved flere fuldstændige Analogier, vil man til Stotte for Opfattelsen af kef)an som Dativ neppe kmme paaberaabe sig nærmere Analogier end Begjnidelsen af Stentofta- Indskrifteu: niuhA borumn | niuha gestumR | hA{)uwolAfR gAf | hAriwoUfR mAgiu og Sparlosa-Iudskriften i Vestergotland (fra 9de Aarh.): ajuls (d. e. auils) Jcaf airiJcis sunn Icaf airiki ^).

Det Navn, som jeg har læst paa Belland-Stenen, kepan (Gen.) har jeg ellers ingensteds fundet. Heller ikke kan jeg angive Navnets Oprindelse. Her maa e være kort. Noreen antager, at Navnet i historisk Oldnorsk skulde hede Kiade-).

Jeg véd ikke, om Mandsna\Tiet Kepa, Stamme Kepan-, kan være beslægtet med Kvindenavnet hipa Dyb. fol. I, 54 = Lilj. 668'). Dieterich „E,unen-Sprach- schatz" henfører baade dette og Mandsnavnet hipr Lilj. 871 til oldn. Tåd n. „et Kid", som er af en Stamme Z:?V)/a-. Kok (Det danske Folkesprog i Sønderjylland H, 31) sammenstiller med Mpa Lilj. 668 det slesvigske, hyppig syd for Tønder brugte Kvindenavn Kie, der findes som Cye i Flensborg i 14de Aarh. og som Kijæ i Sorø 1399. Jeg skal ikke dvæle ved alle de Tvivl, som maa fjærnes, inden man her kan træffe nogen Afgjorelse.

Urnordiske Genetiver paa -an af Hankjons-Stammer paa -n er bevarede i kef>aii Belland, f)rawit^an Tanum i Baahus-Len, ... an Tomstad. Dativ havde den samme Form: witadahalaiban Tune. Sandsynlig, efter historisk nordisk Sprog at dømme, ogsaa Accus. ; men herpaa mangler Excmpler. Endelsen urnord. -an er i historisk Nordisk regelret bleven til -a i Gen. Dat. Acc. sg. Mellemtrinet er -q med nasaleret a.

Vi kan nogenlunde bestemme Lydovergangenes Tid.

De ældste danske Lidskrifter med den kortere Eækkes Runer har Gen. paa -a: hurnhura Kallerup, ala Glavendrup; jfr. Wimmer Runenschi'. 312. At Kirkebo-

') Hos Romerne kan den Dødes Na\Ti paa Gravstenen staa i Dativ. Ligesaa hos Grækeme under de romerske Keisere.

^ Det forekommer mig ikko sandsynligt, at ke])an skulde betegne Udtalen *Kenpan, som ski})a- Skilrkind Udtalen skinpa-, og at *Kenfia skulde svare til isl. kjanni; se om dette Egilsson. Thi i kjanni er nn neppe opstaaet af n^. Burg S. 111 nævner ved ke|)an med urette Kdo hos Saxo p. 162—169 M., som i Ser. run. alt. (Lang. SED. I, 32) kaldes Gote. Dette Navn maa bl. a. paa Grund af < i Indljd være forskjeUigt.

^ Denne Sten er fra Gidsmarken, Husby Sjutolfts socken, Trogds harad, Fjerdhundraland- Upland. Men kipa kan ikke, som Dybeck mener, have noget at gjøre med Navnet Gids- marken. Dette gjenkjender jeg i Stedsnavnet Gishnork i Braavalla-Kvædet (Arkiv X, 233. 253).

15. BELLAND.

214 LISTER OG MANDALS AMT.

Stenen fra Færoerne har Acc. hruq. med nasaleret q, er \nstnok ikke med Wimmer ene og alene at forklare deraf, at Næselyden holdt sig længer i Norge og paa Færoerne end i Danmark. Jeg har derimod (Rokstenen og Fonnaas-Spænden S. 40) forklaret det deraf, at Næselyden holdt sig længer umiddelbart efter Vokal end i andre Lydstillinger. Saaledes har Eok-Stenen Dat. sg. m. htla = oldisl. Gota, Acc. pl. m. fidkura „fire", 3 Ps. pl. Præs. stcpda = oldisl. standa, Mia = oldisl. liggja; men Infin. Jcntia = oldisl. Icmjja og flnq, hvilket jeg tidhgere opfattede som Infin. flijja, men nu er tilbøielig til at forståa som Dat. sg. m. = oldisl. floa. Den sjæUandske Frerslev-Sten har Gen. afa == oldisl. afa, men Acc. aq = oldisl. da af di 01de- fader. Det udlydende nasale a af urnord. an synes altsaa i svagt betonet Stavelse af flerstavelses Former at have holdt sig i hele Norden umiddelbart efter Vokal til c. 900, men ellers at være forandret til ikke nasalt a allerede c. 800.

At nasalt n dog, hvor Vokal ikke gik umiddelbart forud, holdt sig længer i Norsk end i Dansk, tor maaské sluttes af pausq Acc. pl. n. „dette" paa Gimsø- Stenen (c. 800 — 8.50?) ved Siden af staina pisa. Men Ordet er usikkert.

Allerede i de blekingske Lidskrifter med den længere Rækkes Runer synes et i Urnordisk bevaret n efter Vokal at være faldt bort i Udlj^d. Bjorketorp- Stenen har ronu (som det synes, ikke ronuR), der vel maa være = nyisl. ntnu og opstaaet af *romin^). Men endnu paa Skee-Stenen fra Baahus-Len (c. 775 — 800?) er skrevet imin, hvilket jeg forstaar som Accus. af et Kvindenavn med Stamme paa -w. Paafaldende er finsk maanantai „Mandag", smimmtai „Søndag". Disse Ugedagsnavne maa være laante fra Nordisk; men man skulde tro, at de sandsynlig ikke var optagne før i anden Halvdel af 10de Aarhimdred. Jfr. mine Bemærk- ninger i Arkiv IV, 122. Forudsætter maanantai, sunmmiai nordiske Former mdnq-, sunnu-l Og har imin været udtalt Imti Er Næselyden i disse Former støttet ved det forudgaaende «?-)

Gen., Dativ og Accus. sg. af Hankjønsstammer paa -u er i historisk Nordisk lige (Endelse -a). Det kan heller ikke betvivles, at Acc. sg. i Urnord. ligesom Gen. og Dat. har endt paa -an, uagtet Exempler mangle. Ogsaa i Angelsaks., Oldfris., Oldsaks, er Gen., Dat. og Acc. sg. af Hankjønsstammer paa -n lige (Ags. -an, Ofris. -a, Oldsaks, -an og -on). Derimod i Gotisk er Endelserne forskjellige for de nævnte tre Casus: Gen. -ins, Dat. -in, Accus. -an. Oldhoitysk har i Gen. og Dat. -en, -in, i Accus. -on, -ttn^). Det synes ikke tvivlsomt. at ForskjelHgheden, som Gotisk viser, er det oprindelige og at Enhedeu skyldes en senere Uniformering. Dette viser sig tydelig i Oldhøitysk. I senere (især baierske) Kilder er -nn, -on undertiden overført til Gen. Dat. sg., medens -in, -en omvendt viser sig tillige i Acc.

') ArAgeu paa Slenene fra Stentofta og Bjorketori) har jog tidligere forklaret som Gen. = nj-isl. crgJH, og i Hunkjonsstanimor paa -» er i Gon. n faldt bort efter tt. Men ArAgeu er kanské snarere instrumontal Dativ af et til okbi. ergi svarende Ord. Endelsen -it kan da væro tilføiet ved Analogi enten efter oldn. Dativer som solu eller efter urnord. Dativer som 'yibit. Jfr. ags. meniyeo. ArAgeu er neppe Dativ af en Intetkjousstammo *argu-.

-) Rok-Stonon har Postpositionen an i samme Betydning som isl. (i, men formelt svarer den til urnord. ana. Stephens har med urette i mango Formor i ludskrifter mod den kortere Rækkes Runer troet at flnde et n bevaret i Udlyd, hvor det i Oldisl. or faldt bort. Jeg tør nu ikko engang (som i Ruuverser 48) tro paa det af Stephens III, 287 antagne [.«HiAiKH.

«) Jfr. dog Kluge i Idg. Forsch. IV, 310 f.

LISTER OG MANDALS AMT. 215

15. BELLAND.

Sg. (Braune Aiid. gramm. § 221 Anm. 3). Den Analogidannelse, som viser sig i Nord., Ags., Fris., Osaks. deri, at Vokalen a fra Acc. sg. er bleven overført til Gen. og Dat. sg., har sit Sidestykke i Græsk i Endelseme -ovog, -ovi efter -ova, f. Ex. i yeirwv Gen. yslrovog.

Med Hensyn til den consonautiske Udlyd forholder Gen. sg. oldn. håna, umord. *hanan sig ialfald tilsyneladende til got. lianins som Acc. pl. daga, urnord. *dagan til got. dagans. Got. dagans forudsætter en førgerm. Form -ms. Formen for Gen. sg. af de germanske Hankjonsord paa -n fører man derimod tilbage til Griindformen -enos (Hirt i Sievers Beitr. XVIII, 298) eller -enes. Men derved har man hverken forklaret Forskjellen mellem oldn. Gen. sg. håna (umord. *hanan) og Nom. sg. pjodann (urnord. *peudanait), drottinn (urnord. *droMnas) eller Overens- stemmelsen mellem oldn. Gen. sg. håna og Acc. pl. daga. Jeg forklarer derfor Formen for Gen. sg. af Hankjønsstammer paa -n i de germanske Sprog af en Grundform -ns. Denne kan støttes derved, at Formen for Gen. sg. af de neutrale «-Stammer i Oldirsk viser tilbage til en Grundform -e>t5, f. Ex. imbe Gen. af imb „Smør", anme Gen. af ainm „Navn" (Brugmann Grundriss II S. 579), ligesom Gen. sg. paa -MS af «-Stammer ogsaa ellers sporadisk maa forudsættes (Brugmarm H S. 578 f.). Den umord. Endelse -n for Gen. sg. af n-Stammer synes gjennem -nz at være opstaaet af -ns.

Paa Grund af sin uregelmæssige Form s3Ties Belland-Stenen ikke at kunne have været reist i fri Luft som Mindesten over en Afdød. Jeg holder det med Wimmer (Runensclir. 301) for sandsynligt, at den fra forst af har været anbragt inde i en Gravhaug.

Wimmer S. 303 sætter den ligesom Stenene fra Stenstad og Tomstad til 6te Aarhundred, snarest til dettes anden Halvdel. Herimod har jeg for Belland- Stenens Vedkommende ingen Indvending at gjøre. Men der er ved den saa faa Støttepunkter for Tidsbestemmelsen, at der ikke, endog blot tilnærmelsesvis, kau være Tale om Sikkerhed. I Indski-iften har k-Runeu den i de ældste Indskrifter brugte Form (uden forsaavidt som den her er ligesaa høi som de andre Runer). Den er ikke forsynet med nogen rét Stav, som i senere Indskrifter med den længere Rækkes Runer, og Vinkelens Aabning vender mod hoire. Men dette giver en meget ube- stemt Tidsgrænse nedad, da k-Runeu endnu paa Aagedal-Bracteaten mangler Stav.

14. KEISTAD. 216 LISTER OQ MANDALS AMT.

14. Reistad.

Literaiur. Christiania Universitets Oldsagsamlings Katalog under Nr. 2837. — Aarsbere.tn. fra Foren. t. norske Fortidsmind. Bevar, for 1861 S. 35 f. — Nicolaysen, Norske Fornlevn. S. 287. — Stephens, Runic Monuments, Vol. I, 256 f. (med Tegning efter Papiraftryk og Photographi; denne Tegning Lndeholder flere Feil). Jfr. I, 200. 222. 260. 265. 310. XXVIII. Vol. II, 946 f. 980. 985. ni, 99. 406. 426 f. — S. Bugge i Tidskr. f. Philol, og Pæd. VII (1866—1867) S. 219. — Wimmer i Aarbøger f. n. Oldk. 1867 S. 38. 53. — Wimmer i Aarbøger 1868 S. 71 f. — S. Bugge i Tidskr. f. Philol, og Pæd. Vin (1868—1869) S. 172—176. — Stephens i Tidskr. f. Philol. \TII S. 307 f.

— Lyngby i Brev 1869, trykt i Tidskr. f. Philol. X (1872—1873) S. 82. 84 f. 87. — Bugge i Aarbøger 1870 S. 189. 198. 204. 215 f. — Bugge i Aarbøger 1871 S. 204. — Gislason i Aarbøger 1871 S. 365. — Wimmer, Runeskr. oprind., i Aarbøger 1874 S. 98. 132. 144. 179—181. — Rieger i Zeitschr. f. deutsche Philol. VI, 339. — Heinzel, tjber die Endsilben der altnord. Spr. (1877), S. 28 [368]. 138 [478]. — S. Bugge i Aarbøger 1884, S. 86. 92. 94 f. — Noreen Altisl. u. altnorw. gramm, i (1884) § 5. § 94 anm. 1. § 266 anm. 1. § 379 anm. 1. § 448 anm. 1. Anhang S. 191 Nr. 8. Nachtr. S. 210. 212.

— Burg, Die ålt. nord. runeninschr. (1885), S. 113. — Wimmer hos Burg S. 154 — 156.

— Heinzel i Anzeiger fih" deutsch. Alt. XII, 45. — Wimmer, Die runenschrift (1887), S. 149. 160. 163 f. 210—213. 217. 222—224. 301. 304 (S. 210 Tegning af Indskriften efter Originalen). — Wrede, Uber die Sprache der Ostgoten in Italien (1891), S. 67. — Slevers i Pauls Grundriss I (1891) S. 240. — Noreen i Pauls Grundriss I, 419. 498. — Bugge i Arkiv Vm (undertegnet 1891), 22. — Noreen Altisl. u. altnorw. gramm. ^ (1891) § 5. § 217, 3 § 291 anm. 1 og 5. § 393 anm. 1. § 460 anm. 1. Anhang S. 261 Nr. 26.

— Noreen, Abriss der urgerm. Lautlehre (1894), S. 169.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen ved Prof. 0. Rygh og Udgiveren.

Tegninger. Paa S. 217 Autotypi efter et Photographi af Originalen, tåget af Photograph Væring. Derunder Gjengivelse af Runeme, laant fra Wimmer „Die runen- schrift" S. 210. Paa Wimmers Tegning krydser de to Sidestreger paa ^ hinanden; dette kan man ikke se paa Gjengivelsen her.

Don paa næste Side afbildede Runesten fandtes, efter hvad der i 1862 blev opgivet, 4 eller 5 Aar tidligere ved Pløining i Jorden paa Graarden Reistad^) i Hitterø Sogn, Flekkefjord Præstegjeld, Lister og Mandals Amt. Det skyldes daværende Lector i Chemi AVaage, at den blev bekjendt, og ved hans Medvirk- ning blev den i 1862 indsendt til Christiania, hvor den blev indlemmet i Universi- tetets Oldsagsamling som Nr. 2837. Stenen, der er af Homblændegranit, er raat tilhuggon, 65 Cm. høl, 60 Cm. bred paa det bredeste, men jæ\Tit aftagende i Bredde opad og 22 Cm. tyk. Deu har paa den ene Bredside Indskrift af Runer, som er ski'evne i tre Rader fra venstre mod hoire udeu at være stillede paa rette Linjer.

') M.atr. Gaards-Nr. 17.

(Trykt 30 August 1894.)

LISTER OG MANDALS AMT.

217

14. REISTAD.

Norges laUskrifter med de ældre Runer.

28

Id. REISTAD. 218 LISTER OG MANDALS AMT.

ludskriften er allerede i Tidskr. f. Philol. Vm bleven læst og tolket af mig væsentlig paa samme Maade som i det følgende.

Runerne i første Eække maa læses :

int> l + Xf:Y i u |> i n g a R

f) har kantet Sidestav, der gaar fra den rette Stavs Top og næsten helt ned til dennes Basis. De to Streger, af hvilke Sidestaven bestaar, synes at krydse hinanden. Istedenfor f)i kan der ikke læses M d; thi nogle Furer, som gaar over fra tredje Rune henimod fjerde, maa efter sin Form være tilfældige.

Anden Rækkes Rimer skal sandsynlig læses:

ikwakraR:unnam

Læugst til venstre i anden Række oines en lodret Streg af uregelmæssig Form (ikke gjengivet paa Wimmers Tegning), som naar op til den derpaa følgende første sikre Runes halve Høide, hvor den af brydes af en tilfældig Afskalling. Denne Streg er maaské hugget, men synes ikke at have kunnet danne en Rune').

Herpaa følger 1 i og saa < k. Den venstre Spids af < berører |, lidt nedenfor Midten. Rune 5 er sikkert < k og R. 6 [^ r. Paa Rune 7 f; a er øverste Skraa- streg ved en tilfældig Afiiækuing bleven utydelig.

Mellem R. 8 og R. 9, men nærmere R. 9 er to sikre aflange Prikker.

Mellem de to Kviste paa R. 12 f: a er der en tilfældig Streg. — Rune 13 er sikkert M m. Tværstregerne er lidt utydelige, men dog sikre. Runen er for- holdsvis smal. Af de to trekantede Rum, som indesluttes af Korssti-egerne og det øverste al' de rette Stave, er det høire mindre og utydeligere end det venstre.

Efter m sees yderst til høire en lodret Sti'eg eller Fure (ikke gjengivet paa Wimmers Tegning) af omtrent samme Høide som de foranstaaeude Runer, men noget grundere end disse. Det synes muligt, at denne Streg er hugget. Hvis Stregen var en Rune, maatte den væi'e | i, men jeg finder det sandsynligst, at den ikke har været ment som en Rune.

Mulig er baade denne Streg og Stregen til venstre for ik betydningsløse. Men man kau neppe benegte Muligheden af, at de begge er mente som Ramme- streger. Naar Rmieristeren, ifølge denne Opfatning, har anbragt Rammestreger foran og efter anden Række, men ikke ved første eller tredje, kan Grunden mulig have været den, at han har villet begrænse anden Række, fordi den til begge Sider gik næsten lielt ud mod Randen. Første og tredje Række var derimod tydelig begrænset ved den omgivende tomme Flade. Jfr. "Wimmer Runenschr. S. 169 — 171 om Indfatningslinjer.

Tredje Rækkes Runer er sikkert og tydelig:

w r a i t a

Første Rækkes Runer iufiingaR indeholder et Mandsnavn i Nominativ. Dette Mandsnavn er sproglig vistnok, som Stephens først har seet, nær beslægtet med

*) Stregen kan i k k o mod den følgende lodrette Stav bavo dannet M e.

LISTER OG MANDALS AMT. 219

14. REISTAD.

Na%Tiet paa en alemannisk Stamme, som i latinsk Form oftest skrives luthungi; se Zeuss Die Deiitsclien S. 312 f., Miillenhoflf i Hanpts Zeitschr. X, 562; R. Much i Sievers's Beitr. XVII, 85^). De optræder i Raetia ved Donaus o\Te Løb og næ\-nes sidste Gang Aar 432. Dette Folkena-\ai gjenfinder Grimm (Gesck. d. deutsch. Spr. - 349) i det oldtyske Mandsnavn Eodunc (i Baiem), mkt. ledmtc. Fra dette Navn er iuf>ingaR, kvori \> betegner den tonlose Spirant, formelt kun deri forskjelligt, at det indekolder Suffixformen -inga, ikke -miga. Disse to Siiffixformer skifter ogsaa ellers: mht. mdinc og nulunc; ags. Scylding og Sci/ldung; okt. chuning og ligesaa i andre vestgermanske Sprog med Endelsen -ing, men oldn. mindre oprindelig konungr. Navnlig ligger det nær her at sammenligne Greuthnngi ved Siden af Greothingi, rqovd^iyyoi (Zeuss S. 407), oldn. Grytingar (Hervar. s. Bugges TJdg. S. 273). I iuf)ingaR betegner første i altsaa ikke en Spirant j, men vi har her Diphthongen iu. Denne findes i Urnordisk foruden i iuf)ingaR ogsaa i niuwila paa en Bracteat fra Varde (Steph. Nr. 80), niujil (d. e. Niujila) paa en Bracteat fra Darum, niuha og niuhA paa Stentofta-Stenen „nyt" for *niuja. bAriutif) Stentofta. Naar vi sarmnenhgne disse Former med Aleugap Skåang, ski|iaIeubaR Skarkind, hieuno Viemose-Høvelen, saa se vi, at Diphthongen eu holdt sig i Urnordisk, naar der i næste Stavelse fulgte a eller o, men at den ved et følgende i eller j blev forandret til iu. liubu Opedal viser, at eu ogsaa ved Indflydelse af et følgende m blev forandret til iu-). Senere blev iu foran i forandret til y. Denne Forandring kau tidhgst spores i bArutR paa Bjorketorp-Stenen, udtalt hryfn.

Stammeordet til iu{)ingaR, til Folkena\'net luthungi og til det oldtyske Mandsnavn Eodunc er sandsjTilig, som allerede Grimm for de tyske Navne har for- modet, oldn. jod n., Barn (navnlig om Baniet, som skal fodes eller nj-lig er født), der synes at fonidsætte en urgermansk Stamme eiipa-^). Dette Ord synes at gjen- findes i flere oldgermanske Navne; jfr. Forstemann under EUTH. Navnlig kan fremhæves det af Burg sammenlignede Eutharicus, Navnet paa en Goter i 6te Aar- hundred, Theoderik den stores Svigerson*).

Det er tvivlsomt, hvorledes Betydningsforholdet mellem Folkenavnet lu- thungi og oldn. jod „Bam" skal opfattes. Much (i Sievers's Beitr. X'^!!, 8.5) hen- viser til oldn. jodligr „trivehg" (om Barn) og forklarer luthungi ved „floridi" „de ungdomsfriske". Ligeledes er det tvivlsomt. om iuf>ingaH kun gjennem Stamme- ordet (oldn. jod) staar i Forbindelse med luthungi eller om hint Mandsnavn forud- sætter et Folkenavn^).

») Much mener at finde den ældste Form af dotte Navn i en Indskrift fra KOln (Ehein. Mus. N. F. 45, 639; "SVestd. Zeitschr. 9 Corr.-BI. Nr. U7 S. 250). som beretter, at et Alter er reist [MATJEIBUS SUEBIS | EUTIIVNGABUS. Men i det sidste Navn synes en Bogstav at mangle foran E.

2) Jfr. min Tdvikling i Arkiv Vm, 22 f. iu i iujiingap betegner altsaa ikke Udtalens eu.

') Wimmer (Runenschr. S. 211) indvender lierimod med urette, at jod. som got. aitdays o. s. v. skai vise, er af Stamme iuda-, ikke iiipa-. For det første er det ikke sikkert, at oldn. jod er beslægtet med audigr; jfr. Much i Sieverss Beitr. XVII, 206 f For det andet kunde Forholdet mellem eupa- og got. audags forklares ifølge Verners Lov. For det tredje viser ikke blot luthungi, men ogsaa Eutlmricus, at AVimmer har Uret.

*) Jfr. Wrede Sprache der Ostgoten S. 67.

^) For beslægtet med luthungi holder man Folkenavnet Eudoses Tac. Germ. 40. Blandt Ario- vists Hjælpetropper nævner Cæsar BG. I, 37 Sedusii, hvilket man forandrer til Eudimi, da

14- REISTAD. 220 LISTER OQ MANDALS AMT.

I historisk Tid forekonirae flere nordiske Mandsnavne paa -ingr. Samme Suffix, der ogsaa forekommer i mange Navne hos andre germanske Folk, findes i Urnordisk bl. a. i holtiqaR paa Guldhornet, der er føiet til Mandsnavnet hlewa- gastiR og synes at betyde „Søn af ■■EoUa" (Stamme Holtan-) '). Jfr. Norg. Indskr. I, 63 f. 129. 179.

ik wakraH „jeg Vakr". Om den i de urnordiske Indskrifter sædvanlige Udtryksmaade, at Ruueristeren taler i første Person, se Norg. Indskr. I, 7 — 10. Der er det paavist, at „jeg" i proklitisk Stilling i de urnord. Indskrifter sædvanlig har Formen ek. Formen ik forekommer ogsaa paa Aasum-Bracteaten (Stephens Nr. 96), se Norg. Indskr. I, 123. Da denne har egen Eune for e, saa ser man deraf, at i i ik paa Reistad-Stenen ikke^) betegner Udtalens e. Da historisk Old- norsk har ek, maa ik være en sporadisk Udtaleform, som aldrig har været den eneste brngelige og som senere igjen i Norge er forsvunden. Dalmaalet har betonet ik og ubetonet ig eller i, af hvilke Former snart den ene, snart den anden er bleven eneraadig inden ulige Varieteter af Dalmaalet (Noreen i Arkiv I, 177 f.). Ags. ic, oht. ih har ligeledes Vokalen i. Overgangen fra ek til ik synes at maatte forklares deraf, at Ordet var svagt betonet i proklitisk Stilling-^). Jfr. tiade paa Aagedal- Bracteaten af "'{ehoDe; rikif>iR sammesteds af *Eikipcwai!; haitika Bracteat Nr. 57 Steph. af *hai{eka, *haiteka; ffii Ødemotland (se i det følgende) af *faihide, -ide.

Den proklitiske Stilling af ik er i Skriften antydet derved, at det ikke ved Skilletegn er adskilt fra det følgende Navn, medens dette ved Skilletegn er adskilt fra det følgende Verbum. Paa samme Maade har Guldhorn-Indskriften ikke Skilletegn imellem ek og hIewagastiR, medens den dog ellers bruger Skilletegn.

wakraR er Mandsnavn i Nominativ. Dette er opstaaet af det enslydende Adjectiv, oldn. vakr, ag.s. wacm; oht. rvacchar, der betyder „aarvaagen, livlig, frisk.

Haandskrifter af Orosius (VI, 7) har Edtisett, Edures, Eudures. Se Zeuss S. 152; Much i Siever»'s Beitr. XAT^I, 206. Samme Stammestavelse som i Eudoses finder Møller (Paul- Br. Beitr. VII, 5061 i låde. Mnch S. 207 .skiller baade dette og Eudoses med Hens}-n til etymologisk Betydning fra luthuwji.

Navnet iupa (Accus.) Lilj. Run Urk. 1247 hører ikke til o\in. jo/l eller til iu|)ingaR, thi Bure og Djurklou læser aupa, hvilket aahenbart er det rette.

iujiingan vildo i histori.sk Oldnorsk hede *Y<liii()r. I Dipl. Norv. V Nr. 900 (Aar 1477) betegiios en Del af Vessal (Matr. Gaards-Nr. 55 i Nordcrhov Sogn, Ruigeriko), der eies af Eviiid i lippen (Ojipon, Matr. Nr. 62), som liggende j Ydings haade a Eingerikie. Om dette har nogot med iul)ingaR at gjøre, er aldoles uvist. I Ydings hcrad (hvilket Stedsnavn nu er forsvundot) kan y betegne i eller i, da samme Brev har myn = viin, sydhen = »>dan, mydiiyltO. Jfr. Idiiighstadicm Tlødo Bog S. 26 (i Gjerpen).

') Om Ojirindelsen til Suffixet -inga og om dettes Forhold til -ringa jfr. S.Bugge i Tid.skr. f Pliilol. VU, 219. 312; .1. Schmidt Vocal. I, S2 f.; Kluge Stammbiid. S 23; Brugroann Grund- riss II S. 252. 254; Streitberg i Paul-Braune.s Boitr. XIV, 224. Suftixformen -luuja synos at fonidsætte førgerm. -3nqé eller -nnqé, hvori Suflixot -(/(■ er traadt til don tonlose Fonn af Suffixet -én. Suftixformen -inga er mulig ved Indtlydelse af -iinga 0])staaet af -inita, for- gorm. -énqo, hvori -qo er traadt til det betonede Suffix -én.

2) Dette mente jeg i Tidskr. f. Philol.TIII, 174, og dotte mener Wimmer ondnu i Eunenschr. S. 211.

8) Saaledcs forklares ik paa Reistad-Stenen af Noroen Altisl. gramm. ^ S. 261 og vestgerm. ik af Kluge i Pauls Grundriss I, 394. I Nordisk kunde man formode, at i i ik var overført fra mik, men herimod tnlor .ngs. ic ved Siden af mer. I Arkiv I, 177 har Noreen forklaret Dalmaalots ik af (7i', mon i Pauls Grundriss I, 498 idontilioorer ban det mod urnord. ik, ags. ic.

LISTER OG MANDALS AMT. 221 I4. REISTAD.

rask." Det er sædvanligt i de germanske Oldsprog, at Adjectiver ogsaa uden Til- føielse af nogen Afledningsendelse brages som Mandsnavne. Se Norg. Indskr. I, 98. 184.

Et til wakraH svarende Mandsnavn forekommer hos andre germanske Folk. Tidligst i 7de Aarhundred Ovcr/.y.aQog o OuaQvog to yévog Agath. I, 21. I 8de og 9de Aarhundred oftere Wacar, Waccar, Wachar i Nordtyskland og Sydtyskland. Samme Ordstamme forekommer undertiden dels som første Led af et sammensat Mandsnavn, dels som andet Led, saaledes i det navnkundige Odoivacar, der i Oldn. vilde hede *AudvaJ;r. Efter Stedsnavnet Wdkering i Essex antager Kemble (The Saxons in England I, 476) et ags. Stammenavn Wceceringas.

I Norden er Mandsnavnet VaJcr i historisk Tid ikke almindeligt. En af Kjæmperne paa Ormen lange i Svolderslaget kaldes Vakr elfsJci. Vakr nævnes ogsaa blandt Odens Navne. En afledet Form har vi som Navn i uaJcra (Accus.) Lilj. R.-U. 1275 (Lundagården, Vederslof socken, Kinnevalds harad, Varend) og i uakro (Gen. vistnok af et Kvindenavn) Lilj. R.-TJ. 522 (Lunda socken, Seminghundra hårad, Upland). I wks paa Fonnaas-Spænden har jeg i Norg. Indskr. I, 6.3 f. for- modet ^Wakrs Gen. af det paa Reistad-Stenen forekommende Mandsnavn.

unnam forstaar jeg som 1. Pers. Præt. Indic. i Ental af et stærkt Verbum. Jeg antager unnam for opstaaet af *undnam. At d falder ud mellem to «'er, er et naturligt Lydfænomen, der kan paavises i germansk Sprog til forskjellige Tider. Saaledes hyppig i gamle islandske og norske Ha and skri f ter. hmnir i cod. Arna- Magn. 619 qv. (Ungers Udg. S. 1.59 L. 26); hvna cod. A. M. 623 qv. (Gislason Um frumparta S. 113); lamms fslendingabok (Isl. ss. J, 363); annes Isl. ss. II, 244, Flat. I, 140 L. 23 o. s. v. Samme Lydovergang antages allerede for Samgermansk. F. Ex. hunno Centurion for *hundno. Se Noreen, Abriss der urgerm. Lautlehre, S. 173. I Angelsaks, er proklitisk ond- foran en anden Consonant blevet til on-.

unnam er skrevet med to n-Rimer. Consonantfordobling anvendes ellers ikke i Indskrifter med den længere Rækkes Runer. Jfr. fino Berga, d. e. Finno; ginu- Spydstagen fra Kragehul, d. e. ginnu-: gino- Stentofta; ginA- Bjorketorp; mogmeni Rok, d. e. -^nenni. Granden til, at Consonantfordobling er anvendt i unnam, finder jeg deri, at det er et sammensat Ord, hvori hvert af de to n'er hører til sit Led.i)

unnam forklarer jeg som opstaaet af *tindnam, Præteritum 1. Pers. Ental af et sta rkt Verbum, der i Gotisk ^^lde hede *imdnman. Denne Verbalform inde- holder Præfixet iind, der her synes at være brugt omtrent i samme Betydning som i got. undgreipan „gribe", undredan „yde, forskaffe", undrinnan „løbe hen til". unnam har vel egentlig betydet „jeg tog fat i", deraf „jeg paatog mig, iværksatte" eller lignende. I Verbalformen unnam synes Hovedtonen, overensstemmende med

') W i mm er (Rmienschrift S. 223) mener derimod, at første n i unnam snarest er Tegn for Udtalens nrf, og Burg S. 115 f. siger, at denne Forklaring ubestridelig fortjener Fortrinet for min. Den synes mig ikke tilstedelig. Ingensteds kan n ellers paavises som Tegn for nd. At nd ikke i de urnord. Indskrifter har været betegnet ved n, godtgjøres efter min Mening derved, at det i disse ikke sjælden findes betegnet ved d". kunimudiu Tjurko- Bracteaten; spidul Fonnaas-Spænden; ladawaripaR Torvik-Stenen A: sandsynlig har Saude- Stenen ligeledes havt wadaradas. Paa Bracteat Xr. 48 Steph. er Udtalens nd betegnet ved nd i . . . unds.

14- REISTAD. 222 LISTER OG MANDALS AMT

det almindelige Forhold i de germanske Sprog. at maatte have ligget paa nam. Denne Verbalform synes da at vidne om, at nordisk Sprog i de ældste Riine- indskrifters Tid brugte proklitiske Præfixer i Sammensætning med Verbalformer omtrent ligesom Gotisk. I historisk nordisk Sprog er denne Brug derimod bleven i hoi Grad indskrænket, saa at vi endog heri har et meget fremtrædende Skjelne- mærke mellem de nordiske Sprog paa den ene Side og de vestgermanske paa den anden.

De stærke Verbers Præteritnm Indic. har i urnord. Indskrifter ingen Endelse i 1. Ps. sg.: unnam; Aihek Bract. Nr. 5.5 Steph. ; falh i fAkhAk Bjorketorp (Norg. Indskr. T, 9). Efter m i unnam er der faldt bort en Vokal, der har svaret til a i gr. nlåa. oldind. veda'^).

Ogsaa i 3. Ps. sg. har de stærke Verbers Præteritum Indic. i urnord. Ind- skrifter ingen Endelse.

At Præfixet i unnam har enstavelses Form og ikke ender paa Vokal, for- klarer Burg S. 116 efter Joh. Schmidt (Kuhns Zeitschr. XXVI, 2.5 f.) ligesom i got. andheitan i Modsætning til andaheif deraf, at Præpositionen først blev fast for- bundet med Verbet, efterat den samgermanske Udlydslov havde virket og bragt Vokalen i den oprindelig tostavelses Præpositions TJdlyd til at svinde.

vnd er i historisk Oldnorsk bevaret bl. a. i Conjunctionen tinz „indtil", d. e. und-(e)s ; jfr. got. Præpos. nnd „indtil".

wraita er et Substantiv i Accusativ af en Stamme paa -a (jfr. staina Tune, hahaisla Mojebro, aRina By, hiaiwa Bø og fl.) og Object for unnam. Dette Sub- stantiv synes her at betyde „Iudridsning"; unnam wraita vil vel altsaa sige „ j e g p a a 1 0 g mig eller i v æ r k s a 1 1 e I n d r i d s n i n g e n" . Substantivstammen ivraiia- er afledet af Verbet 'hcrlian „at indridse". Af dette findes i de urnord. Indskrifter Formerne waritu Præter. Indic. 1. Pers. Dualis paa Varnum-Stenen og warAit Præter. Indic. Ental paa Istaby-Stenen. tcraita- er afledet ligesom oldn. fei<)r af si')a, oldn. deigr af got. deigan, som gr. XoiyoQ o. s. v. Om wraita er Hankjønsord eller Intet- kjønsord, kan Formen i Accusativ ikke vise. Samme Ord er oht. reis „hnea, nota", mht. reiz mase. „Linie, Ritz, Kratz." I historisk Oldnorsk forekommer reiir mase. i Betydning „E.ids, Fure", i de ældre Haandskrifter bøiet som «-Stamme (Accus. plur. reifo Gragas cod. reg. S. 72 L. 22; Nom. plur. reilir om Ender paa et Tavl- bret), men i de senere som en «-Stamme (f. Ex. rccita Flat. I, S. 556 L. 2,^^ ; Nom. plur. reitar Korm. s. Kap. 10, S. 20 nederst Mob. Udg.).

Den hele ludskrift

iupingaR

IkwakraR : unnam wraita betyder altsaa: ..luthing. .leg Vakr udforte ludridsuiugen".

iuJiJngaR synes at niaatto være den Dødes Navn, der er sat i Nominativ uden Tilføielso af noget andet Ord i sauuuo Siotning og uden syntaktisk Sammen-

M unnam synes ikke at kuiiuo Ibrudsætte on Form iwhI Kiulolscn -om som gr. ij/oi; tlu af -om skuldo man vente -a bibehaldt i Urnordisk.

LISTER OG MANDALS AMT. 223 I4. REISTAD.

hæng med det folgende, aldeles som haduIaikaR paa Strand-Stenen (se i det følgende)^). iufiingaR vil altsaa sige: „Iutliing hviler her."

Indskrifterne paa Stenene fra Reistad og Strand indeholder en Udvidelse af den Grravskriftform, som bestaar af den Dødes Navn i Nominativ alene eller med et Epitheton. Saadanne Indskrifter skrevne med den længere Rækkes Runer findes paa Steue i Norge (Bratsberg, Tor\dk A) og Sverige (Berga, Skarkind, Våuga; med et Epitheton Skååug og Krogsta). Yatn-Stenen har en norsk Overgangs- Indskrift af samme Slag. Udtryksmaaden holder sig i enkelte Indskrifter, der er skrevne med den kortere Rækkes Runer, saaledes i ludskriften paa den slesvigske Haverslund-Sten.

Udtrykket unnam wraita (ikke Verbet *wrait) sjTies at være løftet over det jævne Prosasprogs Udtryk. Sandsynlig har AUitteration været tilsigtet: ik Wakras unnam wraita, men Indskriften synes ikke at iudeholde et egeuthgt Vers-).

Det gjælder om Personnavnene paa Reistad-Stenen iuf)ingaR og wakraR, som om de fleste Navne, der forekommer i de med den længere Rækkes Runer skrevne nordiske Indskrifter, at de finde nærmere Tilknytning blandt oldtyske Navne end blandt de i Middehilderen brugelige nordiske Navne.

Med Hensyn til Skriften paa Reistad-Stenen mærkes foruden det, som før er sagt, følgende. De to Runer + X n g betegne tilsammen her den samme Lyd som ellers sædvanlig i den længere Rækkes Skrift betegnes ved den ene Rune q. Skrive- maaden ng er mindre opriudelig. Bl. a. Indskriften fra Stenstad har endnu q. Vi tør dog ikke af ng paa Reistad-Stenen slutte, at Runen q paa den Tid, da dens Indskrift blev indliugget, var opgivet overalt i Norden^). Fonnaas-Lidskriften, som har et mindre oprindeligt Tegn for k end Reistad-Iudskriften og har spidul (af *spindula), medens Reistad-Indskriften har wraita, og som derfor sikkerlig er joigre end denne, anvender endnu q-Runen. Se Norg. Indskr. I, 52 — 56. Ogsaa Krogsta- Stenen i Upland (Norg. Indskr. I, 128 — 130), der har Nominatiformen mwSE med P som Vokaltegu og med Nomiu. paa t af en w-Stemme, anvender q-Runen. Der- imod har Torvik-Stenen B (se i det folgende), hvis Indskrift gaar fra hoire mod venstre, en Skrivemaade, som er analog med Reistad-Stenens, i J^rodwingk skrevet med < X -f. der betegner Udtalens -ink (med gutturalt n) *). Dette synes at tyde paa, at man i det vestlige Norge tidligere end i Sverige begjoidte at skrive, ialfald af og til, ng for q.

At iu{)ingaR skulde være PatronjTnicum til wakraR, tor ikke antages. Derimod taler Ord- stillingen; thi selv om vi muligens andensteds har Exempel paa, at et Patronymioum er stillet foran det Navn, hvortil det horer, vikle en saadan Antagelse her være dobbelt betaenkelig, fordi ik staar foran wakraR. At iuf)ingaR her skulde være Patronymioum til wakraR, er ogsaa af den Grund lidet sandsjiiligt, at Stenens Indskrift da ikke vilde med- dele den Dodes Navn. Men at Mindeindskriften ikke indeholder nogen Meddelelse om den Døde, er og maa efter Sagens Natur have været sjældent, om vi end har enkelte Exempler herpaa; se Norg. Indskr. I, 86 f.

ik kan ikke danne Alliteration med unnam, hvis jeg har Eat i, at ik er proklitisk og at Hovedtonen i unnaoi hgger paa anden Stavelse.

Dette tinder Wimmer Rimenschr. S. 212 sandsynligt. Men jfr. Burg S. 114. Wimmer (Runenschr. 212 f, 222 f.) mener, at ngk paa Torvik-Stenen betegner samme Lyd som eUers Runen t^ alene. Se herom mere i det følgende.

14. REISTAD. 224 LISTER OG MANDA.LÆ AMT.

Wimmer (Runensckr. S. 222) forklarer Brugen af + X ng paa Reistad-Stenen istedenfor t\ deraf, at Navnet paa Runen X paa den Tid, da ludskriften blev ind- hugget, ikke længer begyndte med en Spirant, men med en Muta. Men man tør neppe slutte, at X g først omtrent fra Reistad-Tndskriftens Tid begyndte at udtales som Muta i Fremlyd.

Wimmer (Runenschr. S. 211) mener, at Runeristeren ikke har havt til Hensigt at lade < k i Begyndelsen af anden Række berøre | i^). Uagtet k i wakraR ikke læner sig til nogen Stav, synes det dog muligt, at Runeristeren har ladet k i ik læne sig til den rette Stav af i for at faa frem et Tegn, der var mere conformt med de andre Runer. En saadan Hensigt viser sig deri, at man senere giver k- Runen Former med ret Stav: A, Y og K-

Ogsaa ellers forekommer to Prikker som Skilletegn; se Wimmer Runen- schrift S. 163 f.

Indskrifteu har uden „Svarabhakti"-Vokal wraita og wakraR, medens Vamum- Indskriften har waritu, harabanaR, Time-Indskriften halaiban og Istaby-Indskriften waPAit. Da Bø-Stenen har hiaiwa, synes ,,Vokalindskud" i Ski-ift at have været mere brugeligt i Sverige og det østlige Norge end i det vestlige Norge.

Reistad-Stenen synes paa Grund af sin Form ikke at have været reist i fri Luft paa en Gravhaug, men fra først af have været anbragt inde i en Gravhauga).

Wimmer (Runenschr. S. 304) henfører Reistad-Stenen Ugesom Aarstad- Stenen til c. 600 (625) — 675, medens han henfører bl. a. Vamum-Stenen til første Halvdel og bl. a. Stenstad-Steneu til anden Halvdel af 6te Aarhundred.

Jeg har i det foregaaende vist, at man af iu og f) i iuf)ingaR ikke tor slutte til senere Tid og at ik ikke godtgjør, at egen Rune for e manglede i Rune- risterens Skrift. Dog taler Formen ik, som ellers kun findes paa en Bracteat, muhg for forholdsvis senere Tid. Ligesaa ng for q. Reistad-Stenen har et op- rindeligere Tegn for k end bl. a. Indskrifterne fra Kragehul, Lindholm, Varniun, Fonnaas. Men den ældre Form af k-Ruuen synes at have holdt sig længer i det vestlige Norge end i Danmark og Sverige; jfr. Norg. ludskr. I, 215. Reistad-Stenen synes, som ogsaa Wimmer autager, i Tid at staa den ikke langt borte hjemme- hørende Aarstad-Sten nær. Disse to Stene, som begge synes at have været bestemte til at anbringes inde i en Gravhaug, Ugne hinanden af Form. De er ikke meget høle i Forhold til Bredden og smalere opad. Ingen af dem er glat tilhuggen. Paa begge er Indskriften anbragt i tre Tværrækker, som gaa fra vensti'e mod hoire og ikke er stillede paa Rammestreger. Da Reistad-Indskriften har ng, Aai-stad-Ind- skriften sandsynlig r^ (se i det følgende), er Reistad-Indskriften mulig lidt jTigre end Aarstad-Indskrifteu. Den sidstnævnte har baade Y og sandsynlig A-

Jeg er efter et løst Skjøn mest tilbøielig til at henføre Reistad-Stenen til Slutningen af 6te Aarhimdred.

') Wimmer (S. 213 Anm. 1) sammenligner, at Runon lor [> berorer don umiJdolbart efter-

følgende Rune for i i Torvik-Indskriften B. ') Det samme mener Wimmer Runenschr. S. 301.

(Trykt 3 Suptcmber 1894)

stavanger Amt.

15. Aarstad.

Lilleralur. Utrykt (i Runearkivet i Christiania). Optegnelser af S. Bugge ned- skrevne i Sogndal i Sommeren 1865. — Brev fra G. Kirsebom til S. Bugge, dateret Sogndal 23de Okt. 18G5.

Trykt. Oversigt over den Tilvext, Universitetets Samling af Oldsager har faaet i andet og 3die Kvartal 18C5 [af 0. Ilj'gli] i „Den norske Rigstidende" for 8de Dec. 1865 (Nr. 199), Nr. 12 og 13. — Aaraberetning for 1865 S. 30. — Nicolaysen, Norske Tomlevninger S. 786. — Stephens, Runic Monuments, Vol. I, S. 258 — 260 (med Tegning efter Photographi og Papiraftryk. Denne Tegning gjengiver baade føi-ste og især tredje Runerad af Indskriften feiiagtig\ Vol. II, 767. 933. 938 f. 960. 963. XXIX, LIV. Vol. III, 99. 390. 426 f. — Svend Grundtvig, Om nordens gamle literatur (1867), S. 108. — L. Wimmer i Aarbøger f. nord. Oldk. 1867, S. 29. 53. — Stephens i Aarbøger 1867, S. 217 f. — Wimmer i Aarbøger 1868 S. 67. 71 f. — S. Bugge i Tid.skr. f. Philol, og Pæd. Vin (1868—69), S. 185. 190. — 0. Rygh i Aarbøger 1869 S. 169 f. — S. Bugge i Aarbøger 1871 S. 190. 204. 209. 217. — Wimmer, Runeskriftens oprind., i Aarbøger 1874, S. 131 f. 182. — S. Bugge i Aarsberetn. 1874 S. 176 f. — Heinzel, Uber die Endsilben der altnord. Sprache (1877), S. 6 [346]. 28 [368]. 35 [375] f. 138 [478]. — Undset i Aarbøger 1880 S. 158. — Noreen, Altisl. u. altnorw. gr. ^ (1884) § 266 anm. 1. — Burg, Die alt. nord. runeninschr. (1885), S. 116 — 118. 170. — Wimmer, Die runenschr. (1887), S. 149. 160. 163. 214 f. (med Tegning af Runeme efter Originalen). 301. 304. — S. Bugge i Arkiv VIII (1892, skrevet Marts 1891), S. 10 Anm. 20 Anm. 25. 29. — Noreen Altisl. und altnorw. gramm. - (1892), § 291 anm. 1. Anhang S. 200 f. Nr. 52 (med Benyttelse af mundtlige Meddelelser af S. Bugge). — S. Bugge i Forhand- linger i Videnskabsselskabet i 1892 S. 4 f. — Stephens, The Runes (1894), S. 67, Nr. 238.

Gnmdlag for Behandlingen. Uudersøgelse af Originalen ved Prof. 0. Rygh og Ud giveren.

Tegninger. Paa S. 226 meddeles Autotypi efter et Photographi af Stenen selv og paa S. 227 Autotypi efter et Photographi af en Gibsafstøbning af nedei-ste Runerad, hvilken Afbildning af Mangel paa Plads er sat verticalt istedenfor horizontalt. Begge Photographier er tagne af Photograph Væring. Derhos meddeles paa S. 229 en Tegning af Runeindskriften, som er laant fra Wimmers „Runenschrift" S. 214.

Norges ludskrifter med de ældre Runer. 29

Ij. AARSTAD.

226

STAVANSÉR \Mt.

STAVANGER AMT.

227

15. AARSTAD.

15- AARSTAD.

228 STAVANGER AMT.

Det her som Nr. 15 opførte Rnnemiudesmærke er fundet paa Gaarden Aarstad^) i Sogndal Præstegjeld, Stavanger Amt. Meddelelse om det blev først given af Gaardbruger Gr. Kirsebom til mig i Sommeren 1865, da jeg paa min Eunereise var i Sogndal. Om Fundet gav Finderen derpaa følgende Oplysninger til mig og til Hr. Kirsebom.

Omki-ing Aaret 1855 udgrov Tobias Torgerssøn Aarstad en mnd Haug, som laa paa en Bakke tæt ved Elven og som var „ omtrent 6 Favne til hver Side". I Haugen fandtes omtrent i Jordlinjen en firkantet Grav. der paa alle fire Sider var stensat. I Midten af Gravkammeret stod en stor høi „Krukke", der ved Op- gravningen var ganske hel og fuld af „Aske", men som siden blev slaaet sonder Desuden fandtes i denne Grav ,,i Dyngevis" forskjellige Jærnsager: ..Sabler", der ved Opgravningen var hele, men snart faldt i Stykker. Fremdeles Spyd og „Biler";. af dem kunde der vel være „et halvt Kju" (Snes). Jærnsageme var meget for- rustede, og da Finderen ansaa dem for værdiløse, blev de kastede ned i Bunden af Ågeren blandt Smaastene, hvor de siden ikke let kunde findes. Ligeledes fandtes i Graven flere Perler. En liden hvid Glasperle var i 1865 bevaret. (Den er nu i Oldsagsamlingen i Christiania, Nr. 3603.) Andre Perler, som ikke længer fore- fandtes i 1865, var ogsaa hvide, men med meget større Hul; dem havde Smaa- borneue faaet fat i og kastet bort. Derhos gik der det — vistnok uefterrettelige — Rygte, at en for Tyvagtighed berygtet Person, som deltog i Udgravningen, der- iTuder havde fundet Guid, som han havde solgt til en Guldsmed i Bygden for 30 Spd.

Ovenpaa Krukken laa hvilende paa Stensætningen en Helle saa stor, at ikke tre Heste kunde drage den. Udenfor den vestre Væg af Gravkammeret stod liga ved Kanten af Hellen opreist den her behandlede Ruuesten, der stak omtrent en halv Alen ned i Jorden, saa at nederste Runerække var skjvilt. Stenens Skrift vendte mod Krukken. Rundt om var der en stor Ur med Stene, der paa den ene Side laa lige ind til Runestenen.

Tobias Aarstad, der i 1865 fortalte om Fundet, var overalt sikker i sin Sag; han syntes at være fuldkommen paa det rene med, hvorledes enhver Gjen- stand i Haugen forefandtes, og han syntes intet at have glemt. Runestenen havde han lagt som Tag i sin Poteteskjælder og lod den 1865 efter Opfordring tåge ud. Den kom i samme Aar ind til Cliristiania, hvor den nu findes i Universitetets Old- sagsamling som Nr. 3639.

Runestenen, som er af Granit, er 1 Meter 21 Cm. hoi, 78 Cm. bred paa det bredeste, 13 Cm. fyk. Den bliver efterhaanden smalere opad og ender næsten i en Spids. Den er ikke regelmæssig tilhugget eller glattet paa Lidskriftsiden. Stenen har Indskrift paa den ene Bredside. Denne Indskrift bostaar af tre hori- zontale Tværrader, som ikke er stillede paa Raramestreger. Runerne gaa fra venstre mod høire. Pløit oppe staa to ikke ganske parallele Runerader tæt sammen. Nederst paa samme Side lige ved Kanten er anbragt en tredje Tværrad. Under

Udtalt med kort å; ogsaa skrevet Orstad. Matr. Gaards-Nr. 47. Det or donno Oaard, .som i Dipl. Norv. IV Nr. 374 (Aar 1355) kaldes j Ormstadum (med senere ITnand skrevet Orm- sladh), i Dipl. Norv. IV Nr. 936 (Aar 1454) j Ormstodhom.

STAVANGER AMT. 229

AARSTAD.

denue er noget slaaet bort af Stenen. Flere Runetræk er mindre t}'delige, dels paa Grund af Forvitring eller Afflækniug, dels fordi de fra først af har været lidet heldig indhuggede. Navnhg er flere Træk utydelige i tredje Rad, som har hdt meget baade ved Begyndelse og Slutning. Skilletegn er ikke anvendte i Indskriften.

M^

I første Rad er Rune 2 meget utydelig, men dog vistnok sikkert | i. Den kan ikke læses f: a; dertil staar den for nær ved Rime 3. Paa hoire Side af Rune 2 er der en Afskalling, men Runens Stav rager saa meget op over Afskallingen, at man .synes at kunne se, at Runen til høire ikke bar havt en Kvist, som har gaaet ud fra Toppen. Ogsaa Wimmer læser Rune 2 som i.

Rune 3 er ut5'delig og usikker, da der paa hoire Side af den er en Afskalling. Snarest bor den kanské med Wimmer læses som P w. Dog synes Muligheden af, at Runen har været ^ I, ikke at kimne benegtes, og herfor kunde anføres den Om- stændighed, at den Skraastreg til hoire, som oventil begrænser Afskallingen, er ret, ikke krum'). Runen har neppe været \> med Kvist næsten til den rette Stavs Basis. Afskallingen til hoire for den uedi-e Del af den rette Stav er snarere betj-dningslos.

Rime 5 er sikkert X g, nien Staven nede til venstre er lidt utydehg og har lidt uregelret Form.

Forste Rad læser jeg altsaa

enten H I P I X 1= Y hiwigan eller H I Tl X f: T hiligaR.

Anden Rad læser jeg

s a r a I u.

Rune 2 er sikkert f: a, men den er bleven noget utydelig derved, at der er skallet noget af til hoire for Kvistene.

Paa Rime 5 gaar Kvisten ud lidt nedenfor den rette Stavs Top, dog ganske ubetydeligt. Rime 6 har en sjelden Form derved, at Staven tilvenstre ikke er

') 'Wimmers Tegning er her imoiagtig.

i;. AARSTAD. 230 STAVANGER AMT

lodret, men skråa, ligesom den til liøire. Denne Form for u er sædvanlig i Skind- bøgers Gjengivelse af det angelsaksiske Runealphabet; se Stephens Nr. 4, 8, 15, 19, 27, 29, 36, 41, 48. Den forekommer ogsaa paa den engelske Ring fra Coquet (Stephens I, 480) og andensteds i engelske ludskrifter. Denne Overensstemmelse mellem det m-nordiske og det engelske Rimetegns Form gi'under sig dog neppe paå historisk Forbindelse, men snarere paa ensartet Forandring af den samme Grundform for Rimen, hvori Staven til hoire har været ret, ikke ki-um. Rune 6 er for stor til at læses som k.

Tredje Rad af Runer er indhuggeu saa lavt nede ved Stenens nedre Rand, at den var aldeles tilhyllet af Jord, da Stenen stod paa sin Plads inde i Grav- haugen. Denne Rad har hidtil ikke været fuldstændig læst. Paa Tegningen hos Stephens er den aldeles feilagtig gjengivet. Jeg læser:

e q wi n a R

Nede længst til venstre er der en rundagtig Indhuling; men denne er sikkert betydningsløs. Til høire for denne ser man to sikre lodrette Stave. Jeg formoder, at første Rune har været M e, uagtet den forbindende Tværstreg er usikker. Trækkene forbyder ikke at læse | 1 i i, men dette er palaeographisk og sproglig høist usandsynligt. Professor Rygh tinder det efter Sporene usandsjmligt, at første Rune har været e.

Rune 2 er ligeledes meget utydelig. Til høire for anden Stav af Rune 1 ser man en sikker kort Stav, der efter sin Form, som jeg tror, kun kan være Del af en Form af r^-Runen. Dennes Halvdel nede til venstre L tror jeg at se, medens den anden Halvdel oppe til hoire er usikker. Jeg formoder, at Runens Form har været omtrent n.

Rune 3 — 6 er sikkert, som ogsaa Wiramer har læst, P 1 + F^ wina. Staven paa Rune 6 skraaner ovenfra høire ned mod venstre og er nedentil lidt krum.

Rune 7 bestaar af en Stav, som er perpendiculær, medens Staven paa Rune 6 skraaner stærkt. Rune 7 er nedentil ufuldstændig og har hverken oventil eller paa Midten havt Kvist. Den maa efter sin Form nødvendig have været enten I i eller X f- Jeg foretrækker nu at læse den som A R ikke blot af sproglige Grunde, men ogsaa fordi Afskallingen nede til venstre for Staven har en saadan Form, at jeg her tror at so Spor af venstre K\ast paa X. n- Den Omstændighed, at første Rad har Runeformen Y, kan ikke gjendrive min Læsning.

Jeg tror ikke, at der nogensinde har været skrevet noget til hoire for denne Rune. Uagtet der her er Afskalling, vilde man sandsynlig have seet det øverste af Runerne, hvis der her havde været Runer.

Jeg læser altsaa tredje Rad:

M<'PI + f=A eqwinaR.

Ligesom jeg efter Trækkene paa Stenen ikke vover sikkert at algjore, om der har været skrevet hiwigaR eller hiligaR, saalodes maa jeg betegne den Tolkning eller rettere de Tolkninger af første Rad, jeg i det følgende fpreslaar, som usiki'e,

STAVANGER AMT. 231

15. AARSTAD.

hiwigan synes snarest at være et Mandsnavn i Nominativ. Dette Mands- navn, som jeg ellers ikke kan paavise, synes egentlig at være et Adjectiv aiiedet ved Suffixet -ga^)- Exempler paa, at Ådjectiver uforandrede bruges som Person- navne, har jeg anført i Norg. Indskr. I, 98, 184, 220. Ådjectiver, som er dannede ved Suffixet -ga, fiudes ogsaa ellers brugte som Personnavne; saaledes oldtysk Odag. Et tilsvarende oldnorsk Na\Ti Audigr kan indeholdes i Stedsnavnet Audigx- stadir (Aslak Bolts Jordebog S. 8 f.).

hiwigaR synes snarest afledet af *hJwa, der er bevaret i oldn. hy, endnu i norske Bygdemaal hy, neutr. „Dun, Loddenhed, tyndt Skjæg eller Haar". Navnet hiwigaR skulde altsaa betegne „dunet, som har tyndt Skjæg eller Haar". Fra Be- tydningens Side kan sammenligues Tilnavnet hynefr Landn. 3, 1 (fsl. ss. I, 168) „som har Dun paa Næsen". At hy, der nu i Norge ogsaa bruges om Skimmel, er ud- gaaet fra en urnordisk Form *hiwa, godtgjøres derved, at det svarer til litau. ssywas skimlet (om Heste), kirkeslav. sivii, askefarvet. Det lange i i disse Ord staar i Aflydsforhold til ie, som forudsættes af oldind. (yava- brun.

hiwigaR kan være afledet af en Stamme hiwa- ligesom got. waiirstweigs «virksom" af ivauristiva- „Værk" og got. *ivUodeigs „lovlig" (der forudsættes af Adverbiet wUodeigo) af tvitoda- „Lov". Da urnordisk langt o i Stavelser med Bitone regelret svarer til got. langt o i Stavelser med Bitone, kan andet i i hiwigaR mulig være langt ligesom i i de gotiske Ådjectiver paa -eigs. Det lange i foran g i de gotiske Ådjectiver paa -eigs hører oprindelig vistnok hjemme navnlig i Ådjectiver, der ved Suffixet -ga er afledede af Substantivstammer paa -i eller -ja, og er derfra ved Analogi overført til Ådjectiver, som afledes af Substantivstammer paa -a. Den samme Forklaring maa da gjælde for iu'uord. hiwigaR, hvis dette er afledet af et til oldn. hy svarende Ord og hvis andet i i Ordet er langt-).

Burg mener, at h i Fremlyd i de urnordiske Indskrifter ogsaa foran Vokal er blevet udtalt som tonløs Spirant og han gjengiver det derfor i phonetisk Trans- scription ved y. Jeg holder det derimod for sikkert, at h i Fremlyd foran Vokal paa Aarstad-Iudskriftens Tid blev udtalt som Aaudelyden h. Dette fiuder jeg godt- gjort bl. a. ved Arochi, d. e. Arothi, der bos Jordanes er Navn paa den norske Folkestamme, som i historisk Oldnorsk heder Hordar.

saralu') indeholder vistnok, som Prof Rygh forst har formodet, det i mange Indskrifter forekommende alu. Derfor deler jeg saralu i to Ord sar alu.

') Et Navn hiwigaR bør vist ikke opfattos som opstaaet af 'hlwaicigan. i oldn. Fonn *hyvigr „som dræber en Træl" (jfr. oldn. hyviy).

^ Det forekommer mig mindre sandsynligt, at Maudsnavnet hiwigaR skulde være afledet af et til nysvensk hy mase. „Farve, Udseendo" eller det synonyme ags. hiw, heo, northumbr. hiu, nyeng. hue svarende Ord: jfr. got. hiwi (Accus.) fiootfmaiv. Endelig kunde man tænke sig Mulighedeu af, at hiwigaR var afledet af et til det got. Forled heiwa- ^Familie" svarende Ord, saaledes at Jet formelt i det væsentUgo stemte overens med lat. civicus. For An- vendelsen af Suffi.xet jfr. oht. elidiotk barbaras, oldn. godkunnigr. Hvis man læser hiligaR, kan jeg ikke forklare denne Form paa nogen rimelig Maade. Thi at et saadant Mands- navn skulde etymologisk betyde „rimet'' Ligesom oldn. hilugr og være opstaaet af *hihligaa (jfr. Arkiv II, 354 f.), forekommer mig ikke sandsynligt. Sammenhæng med tyske Navne Hillo, Hilling o. s. v. var tænkelig.

^ Tidligere (Aarboger ISTl S. 209) har jeg opfattet saralu som et Kvindenavn i Nominativ af en Stamme paa -on, saa at u skulde betegne Udtalens o. Men et saadant Kvindenavn

15. AARSTAD. 232 STAVANGER AMT.

Jeg har udførlig behandlet Ordet alu i Norg. Indskr. I, 160 — 167. Jeg har der søgt at vise, at det er et Substantiv af Intetkjøn, som betyder „Værn", særlig en Gjenstand, som giver magisk Beskyttelse mod onde Aander og andet Ondt" „noget, som ved sin magiske Beskyttelse frembringer Fredhellighed". Navnlig henviser jeg til Kiuneved-Steuens Indskrift siRaluh, d. e. sIr aluh (yngre Aualogi- dannelse for alu) „denne (Sten er) et Værn (mod Ondt)". I Lighed hermed for- moder jeg, at alu paa Aarstad-Stenen betegner enten Rimestenen, i hvilken Ordet er indhugget, eller Mindesmærket overhoved som et Værn, der skal værne den Døde mod alt Ondt.

Kiuneved-Indskriften siR aluh „denne (Sten er) et Værn" taler for, at sar, som paa Aarstad-Stenen staar umiddelbart foran alu, er et demonstrativt Ord^).

sar forstaar jeg som et Adverbium, der betyder „her". Det et dannet ved samme Afledningsendelse som oldn. par, Jivar, hér o. s. v., af Pronominalstammen sa-, som åndes i got. Nom. sg. m. sa, gr. o, oldiud. sa, sas. Denne Pronominal- stamme anvendes ogsaa ellers udenfor Nom. sg. m. og fem. Saaledes i ved. Loe. såsmin for låsmin og i den oldirske Demonstrativpartikel so „her". Urnord. sar forholder sig til oldn. par som ved. sdsmin til tåsmin.

Formelt nær beslægtet med urnord. sar er ohtysk sar, sa „straks", mht. sa. Hvis urnord. sar har kort Vokal ligesom oldn. par, forholder det sig formelt til oht. sar, sa, ligesom oldn. par til oht. dår, mht. da. I oht. sår har Betydningen „straks" ud viklet sig af „paa dette Sted" eller „paa samme Sted", jfr. vort paa Stedet, lat. ilico.

I Aarstad-Indski-iften er sar „her" efter min Mening tilfoiet i samme Be- tydning som hér i mange Indskrifter med den kortere Rækkes Runer i Udtr)'k som „N. N. reiste denne Sten her efter N. N." eller „Denne Sten staar her".

I Aarstad-Indskriften er ikke noget Verbum udtrykkelig sat, men et saadant maa tænkes til. Hvis hiwigaR er Maudsnavu, maa alu være Accus. og Object.

maatte, hvis (lot skulde svaro til Mandsnavnot Sgrli (jfr. oht. Sarah, Sarilo), have været Bkrevot *sarulo. Eu oldnorsk Sideform *Sarli kau man ikko med Bråte (Btv.zenh. Beitr. XI, 184) slutte doraf, at Soria hos Tiudr H.allkelsson Ol. s. Tr. Kap 43, 4 Hkr. danner Holrim mod jarli; tlii o danner hos do gamlo Skålde Helrim med a.

Wimmer bar derimod (saaledes ondnu Runenschrift 21.')) forklaret saralu som otKvinde- navn i Nominativ af en o-Stamme, hvilket i oldislandsk Form skulde lyde Sorl eller Soml, men han har ikke afgjort, om Runou u her betegner Lyden u eller o. Af o-Stammer kan ikko, som Wimmer mente, paavisos on Nom.-Acc. sg. paa -o. Hvis saralu var Nominativ af on o-Stamme, maatte Runen u betegne Lyden «; jfr. birgpgu. minu. liubu. Ial>u. Mon ot Kvindonavn *Å'oW eller *<Spnti kan hverken paavisos oller mod uogeu Riuieligbod etymo- logisk forklares, beiler ikke kan beslægtede Navne paavisea. Jeg kan derfor ikke holde Wimmers Opfatning for rigtig.

Wimmor Runonschr. S. 214 sammenligner hiwigan — saralu paa Aarstad-Stenen mod saligastiR — fino paa Berga-Stonon. Ordene paa sidstnævnte Sten angive, som ogsaa Wimmer S. l.V) mener. Navnene paa de Dode, til hvis Minde Stenen or reist. Mon at hiwlgan - saralu paa Aarstad-Steuon ikko kan angive Navnouo paa on Maud og onKviudo, til hvis Minde Stenen or sat, slutter jog af tredje Rad: er^winan, hvori vi maa liave den Dødes Navn. ') Herfor taler ogsaa Bracteat-Indskrifton salusalu (Steph. Nr. 20), hvis jeg har Rot i at forståa denne som sa alu. Runen R (ikko Y) i sar forbyder at oversætte sar alu ..Uioser (stein ist) schutz" med Noreon Altisl. u. anorw. gramm. - S. 266.

(Trykt 21 September 1894.)

STAVANGER AMT. 233

AARSTAD.

Altsaa hiwigaR sar alu „Hivig (satte) her Væmet (d. e. dette fredliellige Mindes- rnærke)".

Paa ligueude Maade mangler Verbum i Mojebro-Iudski-ifteu: ana hahaisla iniR frawaradaR ,,Over Hahaisl (satte) Ini (og) Frawarad (Stenen)". Ogsaa i syd- landske Indskrifter mangler Verbet ikke sjælden, medens Subject og Object er sat ; f. Ex. i græske Æresminder o årjuog Stjiaarov Kcdaaqa og lign., hvor kun Navnet paa Stifteren i Nomin. og Na\Tiet paa den, som skal æres, i Accus. er sat. Men ogsaa ellers udelades i græske Indskrifter Verbet, livor Objectet er sat, f. Ex. c d«/«og 'A&civaia åey.uTav. Ligesaa i romerske i).

Der\'ed, at tredje Rad af Runer er saa langt fjærnet fra første og anden, viser den sig ikke at staa i uogen syntaktisk Forbindelse med de to øverste Raders Inrlskrift. Tolkningen af tredje Rad fremsætter jeg med det Forbehold, som Trækkenes i det foregaaende paapegede Utydelighed gjor nodvendig.

Efterat Beskrivelsen af 3dje Rads Runer paa Ark 29 S. 230 var trykt, har Prof. Rygh og jeg undersøgt dem paany. Jeg finder det mx efter Sporene paa Stenen muligt, at de to første rette Stave opriudelig har dannet t> | f)i, og jeg finder nu denne Læsning sandsynhgere end M e eller enhver anden Læsning, paa hvilken Trækkene kunde bringe os til at tænke. Jeg tror at se, at anden rotte Stav aldrig har havt nogen Kvist paa Midten eller nedentil.

Prof. Rygh kau ikke tilhøire for Iste Stav se noget, som hau tor autage for Levning af noget hugget Træk. Han fremhæver med Hensyn til de to første Stave, at Steneus OverHade her ligger noget hoiere end det Parti, hvorpaa de øvrige Runer i 3dje Linje er hugne; dette har vel i høiere Grad udsat de første Runer for Slid og Forvitring end de følgende, og bevirket, at der nii ikke ved dem med Bestemthed kan sees Spor af Kviste; de Fordybniuger, som nu sees her, forekomme Prof. Rj^gh at maatte være fremkomne ved Afspiingning og paa lignende Maader, eller ialfald at kunne være fi-emkomne saaledes.

• qwinaR opfatter jeg som Geuetiv af et Mandsnavn, hvis Nominativform har været *■ qwinifl. Jeg forstaar ««qwinaR som: „(Dette er) « • ngvinis (Mindes- mærke, eller Gravsted)". Om Gravskrifter, der iudeholde den Dødes Na\'n i Genetiv, som maa tænkes styret af et Substantiv med Betydning „Sten" „Grav" eUer lign., se Norg. Indskr. I, 178. 185. 213.

Jeg vover ikke at afgjore, om det har symbolsk Betydning, at den Afdodes Navn paa Aarstad-Stenen er anbragt saa langt nede, nemlig saaledes at man med Flid har ladet den Dødes Na\'n være nænnest ved den Muld, hvori han hvilte.

') Den Omstændighed, at de to øverste Rader staa nær sammen, medens tredje Rad er an- bragt langt fra disse, helt nede ved Stenens Rand, gjør det sandsj-nligt, at Rad 1 og Rad 2 staar i s3Titaktisk Forbindelse med hinanden. Jeg tror derfor, at man ikke bor forståa alu som Nominativ og

hiwigaR

sar alu som to Sætninger: 1) ..Hivig (satte denne Sten, eUer: ridsede Rimerne)". 2) „Her (er et) Værn". Desuden kan paa en Gravsten Runeristerens Navn neppe sættes i Nominativ uden Verbum, da den Dødes Navn ofte sættes paa Gravstenen i Nominativ uden Verbum.

Jeg finder det heller ikke sandsynligt, at hiwigaR er Appellativ og Adjectiv, atledet af hiwa- i got. heiitufrauja „Husherre", saa at man skulde forståa hiwigaR (med Underfor- staaelse af hallas. Sten) sar alu som ,don til en Ægtefælle viede (Sten) her (er) et Værn." Norges Indskrifter med de ældre Euner. ^^

15- AARSTAD. 234 STAVANGER AMT.

Jeg holder det for sikkert, at vi i **r}winaR har Gen. af et med *iviniii, Gen. *wina/t sammeusat Mandsuavn. Tilsvarende Mandsnavne var sædvanlige hos Angelsakser, f. Ex. Ædelivine, Beorhiwine o. s. v., hos forskjellige tyske Stammer, f. Ex. langobard. Alhoin = ags. Ælfivine, og hos Goter, f. Ex. østgot. Nandwin (der i Ulfilas Sprogform vilde hede *Nanf)aivins), Gudivin o. s. v. Derimod brnges sammensatte Navne paa -vinr ikke i historisk Nordisk. Men at Navne paa -tvinin engang har været brugehge i Nordisk, ser man bl. a. af oldn. Audunn, der sand- synlig er samme Navn som ags. Eddivine, østgot. Odoin, der i Ulfilas Sprogform vilde hede '■'Audawins'^). Jfr. om eburinu i Ødemotland-Indskriften i det følgende.

Hvis |)ir^winaR paa Aarstad-Stenen er den rette Læsning, er dette Gen. af Nom. '■■iHngwinin, som har svaret til oldtysk Dingwin, der forekommer i Fulda i 9de Aarh. Tyskerne havde adskillige Mandsnavne med Thing-, Dine- som Forled. I England brugtes Navnet Pingfrid. I Sverige ['mg fastr Lilj. R.-U. 71, Pinghjorn 734, Pingulfr Dipl. Sv. I Nr. 847. Derimod var Persoimavne paa Ping- ikke bruge- lige hos Nordmænd og Islændinger i historisk Tid. Hvorfor Indskriften ved den næ\Tite Læsning har fiiqwinaB , ikke *f)iqaw-, vover jeg ei at afgjøre.

Hvis Aarstad-Stenen derimod havde et^winaR, vilde dette svare til det frankiske Navn Ingoin, Inguin i Irminos Polyi^tychum. I det angelsaksiske Digt om Beowulf 1044 kaldes den danske Konge eodor Ingwina, 1319 fred Ingwina „Iug- vinernes Herre". Denne Gen. pl. forudsætter en Nom. sg. *Ingmne. Ingvinerne har vel været en fra Danerne forskjellig Stamme, men som tildels boede i Bygder, hvor senere Danerne boede. Samme Navn, overfort i en anden Bøining, findes paa Oidislandsk i Yngl. s. Kap. 20 (Kap. 17 F. J.): En Yngvi eda Yngtini (Var. Yrigvin) var lcallai)r hverr peira ættmanna alla ævi, en Ynglingar allir såman.

Guden Frøy kaldes i Lokasenna 43 og i 6l. s. helga (Christiania 1853 S. 2; Fms. IV, 3) Ingunar-Freyr. Dette holder P. A. Munch og Noreen (Uppsalastudier 223) for en Forvanskning af *Inguna freyr = ags. freå Ingwina^).

* r^winaR giver os det eneste hidtil fundne urnordiske Exempel paa Gen. sg. m. af en /-Stamme. Denne Genetivform stemmer overens med den historisk nordi.ske f Ex. vinar og allerede paa Snoldelev-Stenen pidaR. Derimod afviger den fra den gotiske, f. Ex. -fadis, og fra Formen i de andre germanske Sprog. Man antager^), at Hankjønsstammer paa -i i Nordisk har laant sin Gen. sg. fra !<-Stam- merne, f. Ex. puluR efter sunan. Fremdeles antager man, at Hunkjønsstammer paa -i har laant sin Gen. sg. fra o-Stamnierne, f. Ex. dstar efter gjafar. Dette synes mig tvivlsomt. Medens Aarstad-Indskriften har •»r}winaR, skulde man vente, at Gen. sg. af „Søn" i dens Sprogform var '-'simo/t, ikke 'sunajt og at lapu dengang i Gen. sg. dannede *lapojt, ikke Hapan.

Paa Sagens nuværende Trin skal jeg ikke forsoge en positiv Forklaring-

') Wrode, Die Sprache dor Ostgoten, S. 83 f.

•-') ,Ifr. Ellidarrik (Fms. X, 124; Ungors Konunga s. S. 4(il); Fliit. III, 2201 af Ellidavik: so

Aarliøgor 1889 S. 16. ^) SiialodoH Brugmann flrundris;* II S. .^TO S 2:U Anm : Torp Noiniiii\ltli'xi(m 8. 89 Aiiin. 1;

Noreon i Pauls Oruiidriss I. 492 1".

STAVANGER AMT. 235

15. AARSTAD.

Qvantiteten af a i **qwinaB lader sig ikke med Sikkerhed bestemme. Den er snarest halvlang eller laug.

Jeg ser ikke fiUd Grimd til at antage, at tredje Rad er indliuggen af en anden Mand end første og anden.

Jeg læser altsaa Aarstad-Iudskriften saaledes (dog med Tvivl om tredje Rune i forste Ord og om Rune 1 — 2 i tredje Ord):

HIPIXf^Y

|t'l'KPI + f=Å

hiwigan sar alu

[f)i^|i^winaH Dette forstaar jeg saaledes: ,.Hivig (satte) her Værnet (d. e. det fred- hellige Mindesmærke). (Dette er) [Thijngvius (Grav)."

Aarstad-Stenen synes fra forst af at have været bestemt til at anbringes paa den Plads inde i Gravhaugen, paa hvilken den blev funden. Denne Skik at an- bringe inde i en Grav en Sten med Mindeindskrift over den Døde, synes i Norge at have varet saalænge, at den ikke kan hjælpe til nænnere at bestemme Aarstad- Stenens Tid.

Den Omstændighed, at Indskriften indeholder Ordet alu, der bl. a. tindes paa mange Bracteater, taler for, at Indskriften snarest er fra Mellemjæmalderen. Men fuldt Bevis har vi ikke heri, thi Ordet alu er sandsynhg langt ældre.

Et bestemtere Tidsmærke har vi deri, at tidskriften først har Formen Y. derpaa J^. Varnum-Indskriften har først 3 Gange J^ (deraf 1 Gang i en Binderune for an), derpaa 1 Gang Y- By-Steneu har foi-st 6 Gange Y, derpaa 1 Gang i et forkortet skrevet Ord A (Norg. ludskr. 114)*). Ligesaa bør for Tidsbestemmelseu fremhæves den S. 224 paapegede Lighed mellem Reistad-Stenen og Aarstad-Stenen.

Wimmer (Runenschrift 304) sætter Aarstad-Stenen til c. 600 (625)— 675, snarest til den første Del af dette Tidsrum. Jeg er efter et løst Skjøn snarest tilboielig til at sætte den til Slutningen af 6te Aarhundred.

Professor Rygh meddeler mig velviUig følgende Bemærkniuger : „Af Fin- derens Beretning om Aarstadfundet fremgaar, at Gravkammeret har havt en meget stor Helle til Overhgger, hvoraf maa kunne sluttes, at Gravkammeret ikke har hørt til de smaa, men havt omtrent Mandslængde. Dette vilde passe godt til en Grav fra 6te eller 7de Aarhundred. Finderens Meddelelser om Gravens Indhold af

') Af Vokalen a i -.QwinaR og af u-Euuons Form i alu vover jeg ikke at slutte noget om Indskriftena Tid

15- AARSTAD. 236 STAVANGER AMT.

Oldsager kimue ikke være paalidelige; navnlig maa fremhæves, at der vel oftere i Grave fra denne Tid er fundet Vaabeu i større Autal, som 2 — 3 Sværd og Skjold- buler og eudnu flere Spydspidser, men ikke „ Jemsager i Dyngevis" ; ligesom at Okser kun forekomme sjelden i disse Grave, og aldrig i større Mængde"').

16. Bø.

Lilerahir. Utrykt (i Eimearkivet i Christiania). Brev fra G. Kirseboin til S. Bugge, dateret Sogndal 23de Oet. 1865. — Brev fra Sognepræst P. Lund til Directionen for Foreningen til norske Fortidsmind. Bevaring, dateret Sogndals Præstegaard 22de Dec. 1865.

— Brev fra G. Kirsebom til S. Bugge, dateret Sogndal 10de Aug. 1866.

Trykt. Nicolaysen, Norske Fornlevninger (1862 — 1866\ S. 785 f., med Bemærk- ninger af S. Bugge. — S. Bugge i Tidskr. f. Pbilol. og Pædag. VH (1866—1867), S. 220. 238. 320. — S. Bugge bos Wimmer i Aarbøger f. nord. Oldk. 1867 S. 54 Anm. ****).

— Stephens, Runic Monuments, Vol. U (1867—1868), S. 846—857 (S. 847 Tegning af Stenen efter Photograpbi og Papiraftryk). 939 f. XXVI. — Vol. III (1884), S. 27. 40. 78. 392. 426. — S. Bugge i Tidskr. for Pbilol. VIH (1868—1869) S. 164. — Wimmer i Aarbøger f. n. 0. 1868 S. 306. — Lyngby i Brev af 26/g 69 i Tidskr. f. Philol. X, 85 og i Brev af 23/5 70 sammesteds X, 98. — S. Bugge i Aarbøger f. n. O. 1870 S. 198. 200.

— S. Bugge i Vidensk. Selsk. Forhandl., Chi-istiania 1872, S. 317 f. — Wimmer, Rune- skriftens oprind., i Aarbøger f. n. 0. 1874 S. 132. 144. — Heinzel, tJber die Endsilben d. altnord. Spr. (1877) S. 8 = [348]. 137 = [477]. — S. Bugge i Aarbøger f. n. 0. 1884 S. 90. — Noreen Altisl. u. altuorw. gramm. ^ (1884) § 5. § 88, 3 anm. 4. § 266 anm. 2 og anm. 3. S. 192 f. Nr. 17 med Bemærkning af S. Bugge. 2 (1892) § 5. § 57, 3. § 291 anm. 1 og anm. 2. S. 257 Nr. 6. — Burg, Die ålt. nord. ruueninschr. (1885) S. 118. 1G7. — Wimmer, Die nmenschrift (1887) S. 149. 160. 163. 303. — Streitberg i Paul-Braune Beitr. XIV (1880) S. 173. — A. Noreen i Pauls Gnmdriss I (1891) S. 419. 449. 490. — A. Noreen, Abriss der urgerm. Lautlcbre (1894) S. 169. — Stephens, The Runes (1894), S. 36 Nr. 6.

Gnindlarj for BeJiandlingen. Undersøgelse af Origuialeu ved Prof. Rygh og Ildgivereu.

Tegninger. Paa S. 238 er tiykt en Gjengivelse af Tegningen i Stephens's Værk (laant af det kgl. nordiske Oldskriftselskab i Kjøb.). Paa S. 239 er trykt en Autotypi efter et Photographi af Stenens Runer, som er tåget af Photograph Væring.

Rygh har beskrevet den i Aarstad-Haugen fundne Perle saaledes (Den norske Eigstid/l: „PorIo af Glas, af en noget fladtrvkt Kugleform. stobt i Facetter. Glasset er hvidt og g,)(<iini'msigtigt og har et blaaligt Skjær ved refleeteret Lys. men ved gjennemfaldonde et gnlngligt". Flero Perler med lignende L3'sskjær er fundne i norsko Jærualdersfimd. Undset (Aarbøger 1880 S. 158) siger med urotto. ut dnr blev fundet et Glaskar i .^arstad- Haugen.

STAVANGER AMT. 237 lb. BO.

Den paa S. 238 af hildede Eunesten er fra Gaarden Bø eller, som den offi- cielt skrives, Kirkebø (Matr. Gaards-Nr. n6) i Sogndal Præstegjeld i Stavanger Amt. Den første bestemtere Meddelelse om den var følgende, som blev given af Gaardbroger Gr. Kirsebom i Brev, dateret Sogndal 23de Oet. 1865: „Paa min Naboes Gaard ber paa Bø skal for mange Aar siden være fnnden en meget laug Steen med Euneskrift paa. Stedet, hvor den fandtes, kaldes Iversknuden. Senere blev denne Steen bragt ned paa Veien, hvor den blev lagt over et Vandløb i Nærheden af Skiftet mellem Gaardene Bø og Frøiland, og vor forrige Sognepræst Pastor Aall, der fik vide dette, fik den tåget op og bragte den til Præstegaarden, hvor den ligger i Haven som Bænk ved et Steenbord."

Sognepræst P. Lund skriver fra Sogndals Præstegaard 22de Deo. 1865 om Stenen følgende: „Den ... i Præstegaard ens Have beroende Eunesten . . . [har] oprindelig . . . ligget paa en nu udgravet Gravhaug paa Gaarden Bøes Grund."

Endelig skriver G. Kirsebom fra Sogndal 10de Aug. 1866: „Med Hensj'n til den omskrevne Eunesten . . . har jeg spurgt alle, som jeg kunde tænke kunde give Oplysning i Sagen. Vor fonnge Kirkesanger Nielsens Søn siger, at hans Fader fortalte, at den skal være funden i en Kjæmpehøi, som laa tvers bort fra Veien, hvor den var nedlagt tvers over en Veigrøft (hvorom før er skrevet) om- trent et Stenkast fra Veien og altsaa ikke, som jeg før havde skrevet, paa Ivers- knuden. Hvorledes den har lagt, kan jeg ei faa nogen Oplysning om, da her er ingen, som nu lever, der har været med at flytte den fra Gravhoien, ei heller noget Sagn i saa Henseende."

Stenen blev indsendt til Christiania i April 1866 og er nu reist i Haven bag Universitetet, i hvis Oldsagsamling den har Nr. 3817. Den er af finkornet lys graa Granit. Hvad enten Stenen, da den i nyere Tid først blev funden, laa paa en Gravhaug (hvilket er det sandsynlige) eller i en Gravhaug, maa den efter sin Form og Størrelse nødvendig fra forst af have været bestemt til at reises i fri Luft.

Stenen er 1,87 Meter høi over Jorden. Dens største Bredde er 0,60 M. Tykkelsen er ikke betydelig; den er størst i Midtlinjen, hvorimod Kanterne er næsten skarpe, saa at Tværsnittet bliver liuseformet.

Stenen er ikke glat tilhugget. Indskriftsiden har en nogenlunde jævnt convex Flade.

Lidskrifton gaar ovenfra nedad og fra ven.stre mod hoire. Den har ingen Skilletegn. Heller ikke er Indskriften omgiven af Eammestreger. En horizontal Fure over endel af Eunerne fra Eune 5 af er betydningsløs^).

Andre Exempler paa, at en med den længere Eækkes Euner skreven Ind- skrift gaar ovenfra nedad, anføres af AVimmer Eunenschrift S. 130. Se ogsaa Norg. Lidskr. I, 73 og 176.

Indskriften bestaar af 13 Euner. Disse, som ialfald nu ikke vise sig meget dybe, er med Undtagelse af Eune 2 og Eune 4 sikre og tydelige:

I 2 :i 1 5 i; 7 s !i 10 ti iL'l:i

H*F:*M|:^HrF:lPi;

h * a * d a s h I a i w a

') For Indskriftens Vedkommende maa maii alene liolde sig til Autotypien paa S. 239. Teg- ningen paa S. 238 gjengiver ikko Indskriften fnldt noiagtig og er her kun meddelt for at vise Stenens Form og hvor Indskriften er anbragt paa denne.

238

STAVANGER AMT,

?:%.

STAVANGER AMT.

239

,(, 30. 240 STAVANGER AMT.

Rune 5 M kan ikke læses som m. Derimod er Ruue 2 og 4 utj-delige, Om deres Læsning skal jeg i det følgende tale*).

Indskriften er sikkert at afdele i to Ord: h-a das og hiaiwa.

Det andet Ord hiaiwa er Nom. sg. neutr. af en Stamme paa -a. Ordet er ved sin Endelse ensartet med Accus. horna n. paa Guldhornet, anina n. paa Bj-- Stenen (Norg. Indskr. I, 108) og med flere Acousativer af Haukjon, f Ex. staina Tune (Norg. Indskr. I, 29).

hiaiwa betyder „Gravhaug" eller „Grav". Et deraf afledet Verbum hiaaiwido eller hiaiwido forekommer paa Strand-Stenen; se i det følgende. Et til hiaiwa svarende Ord findes i de andre germau.ske Oldsprog. Got. Jilaiir neutr. „Grav" {xcKpog, fivjjfielov); olit. hlaeo, hleo „mausoleum, acervus, tumulus, agger"; mht. IS, Gen. /cwes „Hugel" ; Oldsaks, i Heliand Dat. hléive „Grav". Ags. hluiv, hlæiv „Høi", saavel om en naturlig Forhøining som om en Gravhaug; euduu i ældre En- gelsk loiv, skotsk Imv. Umord. hiaiwa er Intetkjonsord ligesom got. JiJaiic, medens ags. Mæw er Hankjønsord.

Ved Siden af den i hiaiwa fremtrædende «-Stanmae findes ogsaa flere Former (f. Ex. oht. léirnn Dat. pl.), der henvise til en s-Stamme-).

VæsentUg samme Ord som hiaiwa er lat. clivus „Høi" (af *cleivo-s), som dog i første Stavelse har i af ei, medens det germanske Ord forudsætter oi.

hiaiwa er dannet ved Sutfix -wa af samme Rod som den, hvoraf bl. a. isl. klein „Vævstotte", nynorsk Dial. lein f. „Skraauing, Vævstøtte", got. {Mains) Gen. pl. Maine „Høi" er afledet.

I historisk nordisk Sprog kan jeg ikke paavise noget Spor af hiaiwa^). Dette synes, Ligesom Mangelen af alu (Norg. Indskr. I, 160 — 166. 232) i historisk Nordisk, at henvise til, at en gjeunemgribende Foraudi-iug af de religiøse Fore- stillinger, som knyttede sig til Graven, er indtraadt i Vikingetideu i Modsætuing til den forudgaaende Tidsalder.

Indskriftens første Ord h^a das er sikkert Genetiv af et Mandsnavn, som er styret af hiaiwa. Indskriften betegner altsaa „H — ds Grav" eller „H — ds Gravhaug".

Stephens (II, 849 — 857) har hermed sammenlignet mange Steder i old- engelske Diplomer, hvor der som et fremtrædende Punkt i et Landskab og na^^lhg som Grænsemærke nævnes et Stedsnavn, der bestaar af et IMandsuavn i Genetiv efterfulgt af Muiv eller Ma-w. F. Ex. Hyåwaldan Man (Kemble God. dipl. 3, 387, Aar 801); et Wihihaldes Maive (Kemble 2, 26; Aar 845, Wessex). Det er paa dis.se Steder en afdød Mands Gravhaug, der anføres som Mærke.

Sammenlign ogsaa Indskriften igiqon halaR ,,Igingas Sten" Norg. Indskr. I, 178 og hvad dertil er bomærket.

') Nogle Strogor ovor M d er sikkert betydningsløse.

') Se Kluge Anglia Anzoig. V, 8.');]^. Moller, Znr ahd. AUitforationspoesio, S. 124.

") Munch (Hist.-googr. Boskrivolso over Kong. Norge S. XV) mener, at hhc ..(.irav. Dybde" = hUtiw er b(>varet i llltcheimi; et Landskab, der omfattede det Omraade, som nu indtages af Holter, Ojerdrum og Honi Sogne jjaa Romerike. Dotte Navn. som i Diplomer skrives i Læm, i Lææm, kan dog meget vol være dannet af oldn. Iilirr „blid, mild" (om Voir og Vind), forudsat at hl her har været den oprindelige Fremlyd.

(Trykt 4 Oktobor 1891.)

STAVANGER AMT. 241 l6. BØ.

h*a»das er G-enetiv paa -as af en o-Stamme ligesom godagas i Valsfjord- Indskriften (se i det følgende) og asugisalas paa Kragehul-Spydstagen. Det ældste sikre Exempel paa, at a foran Genetivendelsen -s er faldt ud, er liariwulfs eller haripulfs paa Eafsal-Stenen ("Winuner Eunenschr. S. 230). Paa Steutofta-Stenen har jeg troet at læse wel[A]duds og i wks paa Fonnaas-Spænden har jeg formodet Wakrs (Norg. Indskr. I, 63 f). I airilis paa Sparlosa-Steneu (Norg. Indskr. I, 213) kan i mulig betegne en utydelig Vokal, som har været Levning af a.

Baade Rune 2 og Rune 4 i h-a*das er paa Stenen utydelig. Begge har paa den her S. 238 efter Stephens gjengivne Tegning faaet en feilagtig Fonn.

Rune 2 maa, som jeg nu tror, med overveiende Sandsynlighed ansees for + n. Kvisten er ikke fuldt tydelig, men det synes dog neppe at kunne betvivlea, at Rimen har en Kvist, der skjærer den lodrette Stav og skraaner meget stærkt ned mod høire, og som baade nedentil, hvor den er tydeligst, og oventil er nær ved den lodrette Stav. Rune 2 er vistnok ikke | i og enhver anden Rune er her udelukket^).

Rime 4 maa med overveiende Sandsynlighed ansees for ^ b og ikke for P w. Den nederste Trekant til høire paa b er utydelig, men neppe usikker. Side- stavene til høire paa b er kantede, ikke afrundede. Nederste Sidestav er vistnok bleveii utydelig ved en tilfældig Afskalling, men synes dog temmehg sikkert at berøre den lodrette Stav et godt Stykke ovenfor dennes Basis. Dette er ogsaa Tilfældet ved b-Runen paa Fonnaas-Spænden (Rune 9 i Rad 3, se Norg. Indskr. I, 55 og Pl. rH). Men endnu maa det ved Rune 4 (b) paa Bø-Stenen mærkes, at der fra den rette Stav gaar ud til venstre en nedad skraanende ret Streg, som synes at maatte være hugget. Den gaar ud fra den lodrette Stav lidt nedenfor det Punkt, hvor nederste Skraastreg af øverste Trekant til høire for den lodrette Stav berører denne. Skraastregen til venstre gaar ikke saa langt ned som til Runemes Basis. Den sees ikke paa Stephens's Tegning. H\ålken Betydning denne Skraastreg har, kan jeg ikke efter dens Foim besterome. Naar jeg betegner denne Skraastreg ved *, saa bUver første Navn altsaa hna*bdas eller hnabdas.

Burg (S. 118 f. Anm. 2) bemærker med rette, at en Form hnabdas uden Vokal mellem b og d vilde være uforklarUg. Genetivendelsen -as var uemhg ube- tonet, hvilket vi se deraf, at den i historisk Nordisk er bleven til -s. En Vokal kan altsaa ikke lydret være bleven synkoperet mellem b og d").

Da man saaledes venter en Vokal mellem b og d og da der paa b (Rime 4) er en Skraastreg, hvis Betydning ikke er paavist, saa ligger den Formodning nær, at denne Skraastreg paa b er et Vokaltegn, i hvilket Tilfælde Rune 4 er en Binderune, eller antyder, at en Vokal mangler mellem b og d.

Prof. Eygh har overbevist mig om, at Eune 2 ikke kan være R p, som har Stav tilfælles med H h. Han udtaler som sin Mening, at der er Mulighed for, at Rime 2 kan være n, og at der efter de levnede Træk ikke kan være Spørgsmaal om at læse andet end enten i eller n.

Det synes ogsaa uautageligt. at Formen uden Vokal mellem b og d skulde være ved Analogi bleven overfort til Genetiv fra Dativ, hvor Vokalen skulde være faldt ud, fordi Dativendelseu -e havde stærk Bitone.

Sl

Norge» Indskrilter med de ældre Kuner. "

l6. Bø. 242 STAVANGER AMT.

hnab»das synes, som Burg bemærker, at være beslægtet med ags. Hnæf (bl. a. i Beowulf), oht. (alemamiisk) Hnabi (c. 720); jfr. MuUenhofF i Haupts Zeitschr. XI, 282. Man skulde derfor af sproglige Grunde her vente hnabidas.

Men denne Sprogform kan jeg ikke af Trækkene faa frem. Den eneste Rime, som kau have en ned mod venstre skraanende Kvist, er (foruden n, der her vistnok som Rune 2 har en aldeles forskjellig Form, og t) 1, i (se Norg. Indskr. I, 117 — 148). Men dennes Kvist gaar ud fra Runens Top, og jeg vover ikke at paastaa, at Rime 4 er en Binderune af ^ b og 1, r, enten saaledes at nederste Kvist paa ^ skulde være forsvunden ved Forvitring eller saaledes at vi her skulde have en Form af Runen uden Kvist nedentil, ligesom eu saadan synes at fore- komme i Tyskland (Norg. Indskr. I, 141 f). Heller ikke tor jeg paastaa, at Skraa- stregen til venstre paa Rune 4 skal angive m-Runen. Formen hnabidas bliver derfor usikker.

Jeg gjengiver altsaa Bø-Steneus ludskrift ved hnab(i?)das hlaiwa „Hnab(i')ds Gravhaug".

Jeg tilføier nogle grammatiske Bemærkninger om ludskriften. Den urnord. Genetivform paa -as af a-Stammer, af hvilken den historisk nordiske Form paa -s regelret er opstaaet, afviger fra den gotiske paa -is. Derimod stemmer den overens med oht. -as, der lindes for -es i senere Sprogmiudesmærker (fra 9de Aarh. af), især i den baierske Dialekt; oldsaks, -as (dog ogsaa -es); ags. sjælden -as for -es, i de ældste Kilder -ces. Endelsen -s forudsætter førgerm. enten -so med Hovedtone paa den forudgaaende Vokal eller -sso. For ss taler oldn. Gen. ^es^; ogsaa oldslav. ccso = got. htvis, oht. hives (Torp Nominalflexion S. 25).

Hvad enten der skal læses hnabidas eller hnabdas, saa betegner b her, ligesom i halaiban paa Tune-Stenen, den bilabiale tonende Spirant, som i historisk Oldnorsk er gaaet over til en Lyd, der skrives /'.

Navnet hnab(i .')das synes at være beslægtet med oldn. hnafa hno f Gnbr. hv. 12, nynorsk Dial. nava Præt. nava, kappe af, hugge (Toppen, Ho\'edet) af ; jfr. Aasens og Ross's Ordboger. Navnet synes at være dannet ligesom de tyske Navne paa -id, oht. -it, der nævnes af Forstemann under d og af Stark Garmania ILE, 299. F. Ex. Allid Wigand Trad. Corb. 241; Ettid ibid. 247; Harid ibid. p. 100, 455.

hlaiwa har bibeholdt w i Lighed med Gotisk og i Modsætning til historisk Nordisk. Jfr. bl. a. hiewa- Guldhoruet, fewaR Torsbjærg-Dopsko og Valsfjordeu, hiaiwido oller hiaaiwido Strand-Stenon.

Hvis hlaiwa havde holdt sig i historisk Oldnorsk, vikle det der sandsynlig have hedt '''hlæ, *hljå eller *hljd. Jfr. oldn. fræ, frjo — got. fraiiv; oldn. sen; sjår, sjor — got. saiivs; oldn. snær, snjår, snjbr — got. snaiws; oldn. mjår, mjbr, mæ- o. 3. v. Men et andet Lydforhold viser nyisl. Adv. sM „paa skråa", nj-norsk Dial. slcå „skraa" — lat. scaevus, gr. axcuog; oldn. sål — got. saiwala (Noreen Gramm. - § 57, B). Mulig skulde dertbr hlaiwa lydret blive til '■'hhl (som Noreen formoder),

STAVANGER AMT. 243 l6. BØ.

*Mahve til *Mævi. Jeg vover dog ikke at soge Ordet i noget af de norske Steds- navne, som indeholde la.

Om Skrivemaaden hnab(i ■?)das (ikke hanahidas) og hiaiwa i&ke Jialaitca) se Norg. Indski-. I, 224.

Wimmer (Runenschr. 303) henforer Bø-Stenen til anden Halvdel af 6te Åarh. Jeg har intet herimod at indvende, men jeg tror dog, at Tiden ikke lader sig saa bestemt fastsætte. Jeg forstaar ikke, hvorfor Bo-Stenen af "Wimmer sættes til en yngre Tid end Strand-Steneu, som han henfører til første Halvdel af 6te Aar- himdred.

17. Odemotland.

Literalur. Brev fra A. Lorange til S. Bugge, dateret Bergeo, 26de Febr. 1886 (i Runearkivet i Christiania). — A. Lorange i Aarsberetning for 1886, S. 60, 2 — S. 61, med Tegning efter Originalen Pl. HI Fig. 14. — Bemærkninger af I. Undset ved Undersøgelse af Originalen, November 1887 (i Runearkivet i Christiania). — G. Gustafson i Aarsber. for 1889 S. 75. — Stephens, The Runes (1844), S. 67 Nr. 236 og S. 91.

Grnndhg for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen ved Prof. 0. Rygh og Udgiveren.

Tegning i naturlig Størrelse udført efter Originalen af H. Mathiesen under Tilsyn af Prof Rygh og Udgiveren.

Den Gjenstand, som er afbildet S. 244. indkom 26de Febr. 1886 til Bergens Museum, hvor den nu har Nr. 4384.

A. Lorange skriver om den i Aarsberetu.: ..Tilskaaret Benstykke . . ., 0,097 langt, men oprindelig længer, idet den ene Ende er afbrudt og mangler. Bredden ved den bevarede Ende er 0,015, men aftager mod den anden. Det hele Stykke er buet og langs Oversiden tildannet med to Skraaflader, der langs Kan- terne har fordj-bede Dobbeltlinier, mellem hvilke er indridset to Rækker Runetegn, en paa hver Skraaflade .... Yed den bredeste Ende er Rvggeu skraat afskaaret og Sideme afdelte ved Linier. Ved den smalere afbrudte Ende afsluttes Ind- skriften ved to, af skjærende Linier dannede spidse Ornamenter (forskjellige). Under- siden er noget hul.

Fundet sammen med brændte Ben i en Urne i en Gravhaug paa 0 de- motland^) i Haa paa Jæderen. Blandt disse brændte Ben fandtes ogsaa Brud-

') Matr. Gaards-Nr. 18 Motland øde, Nærbo Sogn. Haa Præstegjeld. Jæderen og Dalenes Fogdori, Stavanger Amt.

17- ØDEMOTLAXD.

244

STAVANGER AMT.

stykke af en af de sædvanlige af flere Stykker sammensatte Benkamme, der sammen- holdtes ved to forsirede Sideskinner. Indsendt af Guldsmed Hellstrøm, Stavanger.

Paa Ødemotland er der en temmelig betydelig Gravplads, paa hvilken der er fuudet mange Oldsager, af hvilke flere sikkert er fra den ældre Jærnalder. Med- delelser herom ar givne af G. Gustafson i Aarsberetning for 1891 S. 138—140, Nr. 73—80, og i Aarsberetning for 1892 S. 121, Nr. 37.

Prof. Gustav Guldberg har velvilHg meddelt mig, at den med Enner beskrevne Gjenstand fra Ødemotland ifølge hans Mening sand.synlig er af, hvad man almindelig kalder Horn af et hjorteartet Dyr, som Elg, Hjort o. s. v. (som i Virkeligheden er et Slags Ben, Udvækst af Pandebenet), medens han dog ikke vil benegte Muligheden af, at det kunde være af Ben i snævrere Forstand (af en Knogle, som har siddet inde i Kroppen). Derimod siger han bestemt, at Stykket ikke kan være af Tand- eller Horn-Substans, det vil sige virkeligt Hom (f. Ex. Oksehorn).

Benstykket viser sig at have været i Ilden og er derved blevet calcineret.

Paa hver Side af de to Skraaflader er der mellem de horizontale Dobbelt- linjer indridset en Række Runer. Foran og efter hver af disse to Rækker er ridset en lodret Dobbeltstreg, ved hvilken Indskriften til Siderne indrammes. Den ene Eække Runer maa læses fra venstre mod høire, den anden omvendt. Tegningen vil vise, at Stykket paa to Steder tvært over Indskriften har været brudt. Disse Brud har dog ikke helt ødelagt nogen Rune.

Indskriften har ikke Skilletegn eller anden Ordadskillelse.

Jeg betegner ved a den Række Runer, som er skreven fra venstre mod hoire.

a Rune 1 er ^ u.

a 2. H h, med Tværstreg fra den ene Stavs Basis til dcu andens Top.

a 3. ^ a, vendt mod venstre. — a 4. h u.

a 5. R r. Sidestaven begynder lidt nedenfor den rette Stavs Top.

a 6. Binderune af M e og tilsyneladende f; a. Men se herom i det folgende.

a 7. ^ b. Sidestavene naa ikke helt dl den rette Stavs Top og Basis.

a 8. h u.

a 9. Har ikke sædvanlig Runeform. Formen taler for, at det er For- vanskning enten af R r eller af B b. uagtet Forbindelsesstreger mellem den rette Stav og Sidestavene mangler oventil og nedentil.

STAVANGER AMT. 245

17. ODEMOTLAND.

a 10. I i. — a 11. + n. — a 12. h u. Her gaar Sidestaven ud fra den rette Stav et godt Stykke nedenfor dennes Top. Forskjellig er u som al, a 4 og a 8, samt a 20, ogsaa flere Gange i Rækkeu b.

a 13. Er paa Tegningen en ret Stav med 3 Skraastreger til høire; men ovenfor den øverste af disse tre er der paa Originalen en fjerde Skraastreg, som er kortere og mindre tydelig end de andre tre. Runen er f: a, Ha^s Kviste er skrevne med to Streger hver.

a 14. I i. — a 1.0. En sjælden Runeform, som jeg gjengiver vedji; se herom i det følgende.

a 16. M d. Høire Hovedstav har tilHge været Stav for den følgende Rime.

a 17. ^ f). Sidestaven er kantet og gaar fra Top til Basis.

a 18. I i. — a 19. + n. Tværsti-egen skraaner ned mod venstre (medens den paa a 11 skraaner ned mod høire) og gaar fra den følgende Rimes Top til den foregaaende Runes Basis.

a 20. r\ u. — a 21. Ser omtrent ud som k i den kortere Riinerække. Se herom i det følgende.

Række b gaar fra høire mod venstre. Ved Gjengivelsen vender jeg Runerne mod høire.

bl. ^ u. Sidestaven krummer sig nedentil lidt indover. — b 2. Me.

b 3. T t. Kvisten til hver Side er dannet ved to Streger, der paa venstre Side er længere fra hinanden end paa høire.

b 4 har ikke rigtig Rimeform. Maa være Forvanskning enten af ^ u eUer (mindre sandsynhg) af R r, men afviger fra begge disse Runers Former ellers i Indskriften.

b 5. En smal h u vendt mod høire. Jfr. herom i det følgende.

b 6. [► f>. — b 7. f: a.

b 8 har ikke rigtig Runeform. Er efter sin Form Forvanskning enten af R r eller af B b; jfr. a 9.

b 9. I i. — b 10. r\ u. Sidestaven udgaar fra den rette Stav nedenfor dennes Top. Jfr. a 12.

b 11. H h. med Tværstreg fra den ene Stavs Top til den andens Basis. Jfr. a 2.

b 12. + n. Skraastregen gaar fra den foregaaende Rimes Top til den følgendes Basis. .Jfr. a 19.

b 13. p' f — b 14. t> {>• — b lb. | i. Derefter er der oventil en kort lodret Streg, som sandsynlig er betydningsløs.

b 16. T t med 3 Skraastreger paa hver Side. — b 17. | i.

b 18 har ikke rigtig Runeform. Bestaar af en ret Stav med 7 Skraastreger til venstre. Synes at maatte være Forvanskning af ^ a.

b 19 har ikke rigtig Rimeform, s3Ties efter Formen at være Forvanskning enten af R r eller at" B b, hgesom b 4, der har væsentlig samme Form.

ij. ØDEMOTLAND. 246 STAVANGER AMT.

b 20 synes at maatte være M d, hvis Tværstreger ikke er forlængede til et Kors i Midten').

b 21 har ikke regelret Runeform. Den har væsentlig samme Form som b 19 med Undtagelse af, at Eimen er vendt til den anden Side. Jfr. herom i det følgende.

b 22. + n. Skraastregen begynder ligesaa høit oppe som den rette Stav og gaar helt ned til Rammestregen.

b 23. ^ u. — b 24. Ligeledes fl u, men ganske anderledes formet end b 23. Ib 24 er Sidestaven kantet og dannet ved to parallele Streger.

I Odemotland-Indskrifteu er Runeme ridsede snart med én Streg, snart med flere.

Med HensjTi til den Maade, hvorpaa Hovedstaven er indridset, er der en bestemt Modsætning mellem 1) Række a og de to første Runer af Række b paa den ene Side og 2) de øvrige Runer af Række b paa den anden. I hine (i 1) er Hovedstaven overalt dannet ved to parallele Streger (undtagen i a 9, hvor den er dannet ved 3 Streger). I disse (i 2) er Hovedstaven overalt dannet ved én eneste Streg.

Ogsaa med Hensyn til Kviste (hvorunder jeg indbefatter Sidestave og

Tværstave) er der nogen Forskjel mellem 1 og 2, men mindre bestemt. I 1 dannes Kvistene meget ofte ved to Streger; i 2 kun i første Rune (b 3) og sidste (b 24). I a 3, a 6, a 7, a li"), a Ifi er Kvistene dannede ved én Streg; jfr. dog i det følgende om a 6. I b Ifi er Kvistene dannede ved 3 Streger, hvilket ^nstnok ogsaa var Meningen i b 18.

Ved at betragte Indskriftens Tegn ser man, at flere af dem har en Form, som ikke med rette tilkommer nogen Rune.

Tegn 9 af Række a ligner r-Runen, men mangler oventil den Forbindelses- streg mellem den rette Stav og Sidestaven, som r-Runen skal have. Det samme gjælder b 8 og b 19. b 4, b 18, b 21 er ikke rigtige Runer. Heraf s;\Ties man at maatte slutte, at Indskriften sandsynligvis ikke er den originale Optegnelse af en Tndskrift, som indeholder Runeristerens egne Ord. Vi synes tværtimod i denne Indskrift at maatte have, hvad vi har i mange Bracteat-Ind skrifter, bl. a. i Aagedal- Indskriften (Nr. 11), en Kopi af en anden, tabt Indskrift, og denne Kopi synes at maatte være udført uden gjennemgaaende Tanke paa Indskriftens sproglige Betyd- ning og uden tilstrækkelig Omhu for at bibeholde Ranernes rette Former, men kun saaledes, at Figurorne omtrentlig blev efterlignede.

Endelig nævnes, at a 3 og b h vender til en audon Side ond de øvrige Runer. I Bracteat-Indskrifter, som er feilagtige Kopier, vende meget ofte nogle Runer til en, andre til en anden Side.

Uagtet jeg altsaa holder Indskriften fra (^doniotland for en feilagtig Kopi.

') I Valsfjortl-Tndskrifton (som jcw ikko selv liar soetl li.ir forsto d oftor K. Ryghs Crjon- givelse VH'sciitlig summe Form som b 20 i Ødemotlaiidlmlakrittpn, mrilpiis 1'iulsots Kopi der har en Runeform, som ikko afviger væsentlig fra den sædvanlige.

STAVANGER AMT. 247

17. ØDEMOTLAND.

tror jeg dog, det vil vise sig, i Lighed med Forholdet ved Aagedal-Indskriften, at den er en Kopi paa første Haand og at den har fjærnet sig forholdsvis hdet fra sin Original. Jeg skal i det følgende søge at vise, at det meste af den kan med Sandsynlighed tolkes, og jeg holder det for ut\nvlsomt, at Odemotland-Indskriften i sin oprindelige rigtige Form har udtrykt en sproglig Mening og har bestaaet af virkelige Ord.

Første Ord er a 1 — 3 h H ^ uha. uha er Mandsnavn i Nominativ. Jeg har her foran S. 197 nævnt, at uhr paa Aagedal-Bracteaten sandsynlig forudsætter uhf; uha, altsaa det samme Mandsnavn. I Mandsnavnet hariuha') paa Bracteat Steph. Nr. 57 (fra Sjælland), d. e. hari-uha, forekommer det som andet Led. uha er samme Mandsnavn som oldtysk Uo Uwo hos Meichelbeck Hist. Frising. 4 Gange i første Halvdel af 9de Aarh. -). Dette Navn betyder „Hubror, Bjærgngle" (tysk Uhu, oht. ogsaa hiiwd). Mlillenhoff mener, at dette Fuglenavn er blevet brugt som Mands- navn, fordi Bjærguglen blev holdt for en Fugl, som forkyndte Døden. Ensbetydende er de oldsvenske Mandsnavne Vfr, Ufi^). Jfr. oldn. ufr Ugle (bubo), oht. ufo „Uhu", ags. ((f „bubo". Med Hensyn til dette Ords Anvendelse som Mandsna%Ti fortjener det ogsaa at mærkes, at Ordet for „Bjærgugle" i nynorske Bygdemaal bruges i sammensatte appellativiske Betegnelser for Mæud med en slem Egenskab. F. Ex. Idditr (med langt u) „en hidsig, vredladen Person" i Mo, Telemarken (Aasen), der- imod i Fyresdal, Telem. Idduvi (Eoss) ; Helur eller Helnvi (langt m), en gudsforgaaen, hensynsløs Krabat. Se Ross under Ur.

uha er opstaaet af *ua*), og dette af *uwa af urgerm. ugwa^). I uha betegner h ikke den tonlose Spirant /, maaské heller ikke den deraf opstaaede Aandelyd, men er kanské snarest kun brugt for at adskille de to Sta- velsers Vokaler. Runen kunde bruges saaledes, fordi den tonløse Spirant x (i Tysk betegnet ved cA), der engang betegnedes ved h, paa Indskriftens Tid mellem Vo- kaler var gaaet over til Aandelyden eller endog faldt bort. Jfr. Norg. Indskr. I, 83. Sannne Betydning som i uha har h i frohila (gotisk?) paa en dansk Brac- teat, snuhekA Stentofta d. e. oldn. snij ek, niuha og niuhA Stentofta d. e. „nyt". Sand- synlig ogsaa i muha paa Kragehul-Spydstagen i Forbindelsen ek erilaR asugisalas muha haite. Noreeu Altisl. u. altnorw. gr. - S. 260 henfører muha til oldn. mor „brun". Jeg formoder deri en Afleduing af *mdjan „udmatte".

Man tor altsaa ikke med Noreen (Altisl. und altnorw. gram. " § 55 Anm. 1)

1) Saa har Originalen; St6pliens'9 Tegning har feUagtig hauiuha.

2) Se Miillenhoff Zur Eunenkunde S. 50.

3) Aoc. M/'Lilj. R -U. 6 (ikke læst af Dybeck); Gen. iifs Runverser 110. Acc. itfa Lilj. 1148; ufaa Runverser 161, hvor m synes at være kort.

*) En Heruler i 6te Aarh. hed ioraororos (Procop. de b. Goth. II, 15; IV', 25). Dette Navn hører tydelig til oldn. svartr. Det er neppe at forståa som Suiartica, af Stamme Swartwan- dannet ved det i Farve-Adjectiver ofte forekommende Suffix -ica; thi et saadant Suffix føiet til swart- kan ellers ikke paavises. Snarere er det Stcart-ua, sammensat med ua „Hubror".

^) Forholdet mellem oht. iifo og iiico af *iigwo forklares af Verners Lov. Til uwo hører oht. uwila, nht. Eide „Ugle". Jfr. Singer Paul-Braune Beitr. XII, 212; Noreen Altisl. Gr. 2, § 246 anm, 2; § 251, 3, anm.; Noreen Urgerm. Lautl. S. 148, 162. Oldn. tigla forklarer Noreen af *uggwilo. Men kan det ikke være af *ugUo for *uwih'l

17. ØDEMOTLAND. 248 STAVANGER AMT.

antage muha og hariuha for Former med oprindeligt h, i hvilke uh senere maatte være blevet til oh, o').

Efter uha følger a 4 — 5 f\ R ur og saa en Binderne a 6, der ser nd som M e i Forbindelse med ^ a. Men urea giver her ingen Mening. I Indski-iftens Række a er mange Runekviste ridsede med dobbelt Streg. Derfor hgger det nær at formode, at Binderunen er ment som Forbindelse af M e og T t. Heller ikke uret giver her nogen Mening, men urte «forarbeidede, gjorde" passer fortræffelig. Derfor læser jeg Binderunen som te. urte „gjorde, forarbeidede" = wurte paa Tjurko-Bracteaten, orte paa By-Steuen (Norges Indskr. I, 102 — 104), urti paa Sølvesborg-Stenen. Jfr. 1. Pers. worahto paa Tune-Stenen (Norg. Indskr. I. 19 f.); wrtX Bract. Nr. 30 Steph., sandsynlig forvansket af wrtj^.

Det er sædvanligt, at Euneindskrifter paa løse Gjeustande nævne, hvem der har forarbeidet vedkommende Gjenstand. I en oldengelsk Indskrift paa en Spænde fra Northumberland (Stephens I, 386) bruges herved det til urte svarende Verbum: gudr(e)d mec worh|t|e. Ligesaa i Indskriften paa Etelhem-Spænden (Norg. Indskr. I, 148): mk mrla wrta.

Efter urte folger a 7 — 12 ^ (N R | + h burinu, neppe bubinu, da a 9 er aldeles forskjelhg fra a 7. Da ingen af disse to Læsninger giver noget rimeligt Ord, bør vi tåge e to Gange og læse: eburinu. Hvor to Ord staa sammen, af hvilke det første ender i Skrift med samme Rune som den, hvormed det andet skrevet for sig skulde begyude, der skrives ogsaa ellers i Indskrifter, som er af- fattede i den længere Rækkes Skrift og ikke anvende Ordadskillelse, Runen kun én Gang. Saaledes sagwmogmeni Rok for sagwm mogmeni; wel[A|dudsAn Steu- tofta for welAduds sar; salusalu Bracteat Nr. 20 Steph. d. e. sa alu, sa alu (Norg. Indskr. 1, 162. 165). Ligesaa i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer-).

eburinu er et Kvindenavn i Nominativ. Endelsen -u er den samme som i birgqgu og i minu liubu paa Opedal-Stenen (se i det følgende), hvortil jeg hen- viser, lapu i flere Bracteat-Iudskrifter, = oldn. Ipd.

Kvindenavnet eburinu svarer til det oldtyske Maudsnavn Ehiirin, der brugtes af Franker og andre vesttyske Stammer^). Navnet er dannet af det germanske Ord for „Vildgalt", oht. ébur*), ags. eofor som i de ældste ags. Sprogmindesmærker skrives ehur, oldn. jofurr som fra Betydningen „Hjælm prydet med Billedet af eu Vildgalt" er gaaet over til at betyde „Høvding, Konge". Af dette Ord dannes hos de forskjelUge germanske Folk mange Personnavne. Paa svenske Runesteue forekommer saaledes Navne, som i isl. Form skulde skrives Jofurr, Jofurbjpm, Jp- furfastr og fl. Disse brugtes ikke hos Nordmænd og Islændinger. Hos dem op- træder i den historiske Tid jofurr ikke i Personnavne. Men til samme Stamme hører sandsynlig Navneledet Jar-, der ogsaa er ostnordisk. Saaledes Jorunn, JOrulfr, Joreidr, Jora.

') Noroon S. 202 gjinigivor hariuha ved oldisl. llcrioe"., mon ilot miiatto i oKlisl. Form havo

lydt *Her-ne ol lur *Hcrjiie. -) Dorimod paa Aagedal-Bracleaten tiadeelifi. ") Til ExomploriHi hos rarstemaim føior jog tra merovingisko Mynter Epirino Conbrouse p.

ir> Nr. 176; Ehorino p. 22 Nr. 521. ■•) Om det tilsvarende got. Ord jfr. Kogel Goscli. d. doutsch. Lit. I, 30 1".

iTrykt 20 Ootober 1894)

STAVANGER AMT. 249

ØDEMOTLAND.

Efter Forstemann (S. 942) indeholder oldtysk Ehurin Suffixet -in. Efter Stark (Kosenamen S. 90 f.) er oldtyske Navne som Rodini, Hardini, Eeldini dannede af Deminutiver paa -in ved Tilføielse af et nyt Deminutivsuffix -i. Men oldtysk Ehurin synes at kunne være opstaaet af det sædvanlige Navn Ebtinvin, ligesom -in ogsaa i andre tyske Navne synes at være opstaaet af -ivin, der maa forklares af wini „Ven". Forstemann bemærker selv (S. 1315), at det undertiden er vanskeligt at skjelne Endelse -in fra -tiin og -om. I Begyndelsen af Trad. "Wiz. n. 36, a. 713 nævnes Chrodoinus, som i Underskriften kalder sig Eodini. Samme Person kaldes Hildwinus og Hildinus (Stark Kosenamen S. 60), Ehurivinus og Ehurnns (S. 130). Efter Kossinna (Hochfrank. Sprachdenkm. S. 29) findes i Diplomer fra Fulda i Aarene 750 — 765 aldrig Navne paa -in, kim paa -uuin : i 765 — 841 15 Gange Navne paa -in imod 83 paa -uiiin.

Ligesaa forandres i Angelsaksisk Navne paa -tvine til -ine. Samme Person kaldes Æf>elwine og Æpeline (Hruschka II S. 23).

Jeg tror, at urnord. eburinu Ugeledes er opstaaet af *Ehnr)cinn^). Om Bortfald af iv i Indlyd i Oldnorsk se Noreen Gramm. ^ S. 136. Allerede Vatn- Stenen har rhOAltR af ''Hrowahh. Om urnord. Navne paa -ivinin jfr. S. 234.

I historisk Norsk (ikke, som det S. 234 feilagtig er sagt, i Nordisk) er Navne paa -vinr ubrngelige. Derimod forekomme saadanne i Dansk og Svensk; f. Ex. Folhvin. Jfr. 0. Nielsen Olddauske Personnavne S. 117; dog kunde enkelte af de der nævute Navne være af fremmed Oprindelse, ligesom norsk Gu<)in, Godene, Goden. I danske Navne paa -vin er v undertiden faldt bort. 0. Nielsen har fra Eibe 1436 Eschinus = ags. Æscivine. Ligesaa forekommer dansk Alin = Alicin- Ea Vocativ af dette Navn har vi mulig i det tre Gange gjentagne aiawin paa Skodborg-Bracteaten (Stephens Nr. 67). Kvindenavnet eburinu, ^Eburwinu forud- sætter et tilsvarende Mandsna\Ti *Ebttrwini/t. I Oldtysk findes Kvindenavue paa -ivina, f. Ex. Friduwina. I Ags. Kvindenavne paa -itine, f. Ex. Wuhcine.

eburinu har b foran u hgesom liubu paa Opedal-Stenen. Naar derimod Våuga-Stenen i Vestergotland har haui(o{)UR af ■habuJcofjUM, maa vel dette forklares deraf, at m i *hahukopuR var svagere betonet end i liubu og eburinu-). Kvindenavnet eburinu, som jeg har faaet frem ved at læse e to Gange, godtgjør, at jeg rigtig har l;Bst det foregaaende Ord urte med e som sidste Rune.

I Indskriften er forst nævnt Fabricantens Xavn .,Uha forarbeidede (nemlig denne Gjenstand)". Saa kommer Kvindena\'net eburinu i Nominativ. Man maa da vente, at hun er nævnt som Eierinde og at Verbet „eier" følger. Saaledes lyder don foran nævnte Indskrift paa en Spænde fra Northumberland (Stephens I, 386) fuldstændig: gudr(e)d mec worh[t]e æicfrith mec a[h] „Gudred gjorde mig, Ælcfrith eier mig" ^).

') *Ebuiwinu beliøver ikke at være opstaaet af *Eburamnu, thi ebtir- kan engang have været en r-Stamme.

^ Jfr. Noreen Altisl. u. altnorw. gram. - § 231. Se ogsaa Norg. Indskr. I, 165, Anm. 2.

^ Bracteat-Indskriften Nr. .SO Steph. (Jylland) holder jeg for en forvansket Kopi. Første Ord er enten wrt eller wrtX. Forvanskning af wrt5^, d. e. wurto, „forarbeidede" (Iste Person). Derpaa folger i ^ h T X M T f^ sandsynlig en Forvanskning af et Mandsnavn, som er Subject for wrto. Herefter et Kvindenavn tatsulo (?), der er Subject for sidste Norges Indskrifter mod de »ldre Runer. ^^

17. ØDKMOTLANC. 250 STAVANGER AMT

Tilsvarende Udtiyksmaade findes ogsaa i yngre nordiske Indskrifter. F. Ex. paa et Skjold fra Valle i Sætersdalen : hmnar girpi mik hlhi (d. e. Helgi) a mile.

Det ventede Ord „eier" finder jeg virkelig i det Ord, som følger efter eburinu, a 13 — 16.

Først er skrevet f: | ai a 13 — 14. Den derpaa følgende sjældne Rune a 15 betegner efter min Formodning ji. Jeg læser altsaa a 13 — 16 aijid. Denne For- modning skal jeg begrunde i det følgende.

Dette ajjid indeholder aih „eier", som forekommer paa Fonnaas-Spænden (se Norg. Indskr. I, 57 f.). Til aih er i ayid enklitisk føiet en Pronominalform, som betyder „det".

Jeg har søgt at paavise, at Aagedal-Indskriften (Norg. Indskr. I Nr. 11) og Bracteateu Nr. 79 Steph. har ai „eier"; se her foran I, 195. Og i Aagedal-Ind- skriften har jeg paavist it „det" ; se S. 200. Herefter antager jeg, at a[jid er op- staaet af aih „eier" + it „det"'). Jeg formoder at h i *aihit ved Indflydelse ai det efterfølgende i fik en palatal Udtale og derpaa gik over til den tilsvarende tonende Spirant j. Åt Lydbehaudlingen var en anden end i faihido, som gik over til fahido (Norg. Indskr. I, 83 f. 197), forklarer jeg deraf, at i i faihido var svagere betonet end sidste i i *aihit.

I ajjid er -d opstaaet af Intetkjønsmærke -t. d betegner her den tonende Spirant d ligesom i |)Ad „det", der er skrevet med den længere Rækkes Runer paa Rok-Steuen (se min AfhaudHug om R5k-Stenen og Fonnaas-Spæuden i Vitterh. Akad. Handl. 1893 S. 43 — 45) og er opstaaet af f)at, der allerede forekommer paa By-Stenen (Norg. Indskr. I, 104). Denne Overensstemmelse ved d i Ordets Slut- ning mellem aijid og {)Ad, gjør det sandsynligt, at Ordformen |)Ad paa Rok-Stenen er overført fra de sandsynlig til c. 700 hørende Mindesmærker, fra hvilke Rime- risteren har lært den paa nævnte Sten anvendte Form af den længere Rækkes Skrift at kjende.

I historisk Nordisk gaar t i Udlyd efter svagt betonet Vokal over til d. F. Ex. oldisl. vid vi to, id I to o. s. v. Paa Rok-Stenen med den kortere Rækkes Runer suap = oldisl. sveid „saa at". Jfr. Noreeu Altisl. u. altnorw. gram. - § 192.

Ord ah „eier". Ildtrykket er her altsaa analogt mod det, vi finde i Ødom.-Iudskriften. Bractoat-Indskriften Nr. 30 Steph. har ogsaa i on anden Henseende nogen Lighed med Ødemotl.-Indskriften. Den ene Kvist paa anden t-Eune er skreven med to Streger, og paa tredje t-Rune er begge Kviste skrevne med to Streger. Næstsidste Rune, som jeg har læst a, har 3 horizontale Kviste.

Jog tør ikke forklare -id i aijid som Verbalondelse ligesom ■![) i bAriutij) Stoutofta 3 Ps. sg. og ligesom -eth i middolcug. oweth „eier". Thi at der paa Ødomotland-Indskrifteus Tid skulde ved Siden af aih „eier" være opstaaet en dermed ligebetj'dende Nydannelse aijid, savner, saavidt jeg sér, enhver Støtte.

Formelt kunde -jid i aijid være Neutrum af en Stamme ji-. Men en saadan Neutral- form kan ingensteds paavises og lader sig ikko støtte ved litau. jis ji „hau him" og til- svarende slaviske Former. Formelt kunde -jid ogsaa være Noutrum af on Stamme ,/e-. Denne lindes i oldslav. jf^ro „hau3". Maasku indoholdes on ved Forbindelse af jc- med^-na opstaaet germansk Stamme joia- i oht. Jener, oldn. inn og (med Laan af h fra hi- „denne") hinn. Men Solmsen i Kuhns Zeitschr. 31, 479 mener, at german, jcna- er opstaaet ved Sammensmeltning („Contamination") af ja- og oia-. At forklare -jid i aijid af en Stamme je- synes mig xitilraadeligt, fordi den ikke har nogen Støtte i don virkelig paavisligo ger- manske Sprogbrug.

STAVANGER AMT. 251

17. ODEMOTLAND.

Indskriften fra Ødemotland giver os det ældste nu kjendte Exempel paa denne Overgang. Det ældste Exempel paa den analoge Overgang fra le til g har vi i hAdepAg paa Bjorketorp-Stenen „lier jeg".

I aijid er den pronominale Intetkjønsform it „det" enklitisk foiet til Verbal- formen aih „eier". Oht. cz, mht. Jief, som svarer til nmord. it, kan ogsaa enklitisk føies til Former af transitive Yerber^). F. Ex. mht. icJi rumeø nienier hie; mnl. ic ne rumet dor ghene not. Men Betydningen er i disse Exempler forskjellig, thi mht. ez, mnl. het hentyder her ikke til en bestemt Gjenstand, som -id i aijid.

En enklitisk Tilføielse af en Intetkjønsform paa -t til Verbalformer fore- kommer ogsaa ellers i Nordisk. Saaledes er det negtende -at, som i det ældste norrøne Sprog enklitisk føies til Verbalformer, ifølge A. Kocks Forklaring (Om några atona, Lund 1879, S. 16 ff.) opstaaet af en ældre Form af eitt, der var benegtet ved et foran Verbalformen staaende ne^). Jfr. Kock i Arkiv XI, 124.

id „det" i aijid „eier det" faar, som jeg skal søge at vise, sin nærmere Bestemmelse ved den i det følgende indeholdte Angivelse af Gjenstanden, som eies. Denne Brug af det enklitiske -id „det" har Analogi i Angelsaksisk. Thi her kan hit „det" henvise til et følgende Object: unc Mt tvaldend heht . . . Sodoma mul Go- morra . . . fyre gesijllan Genesis 2504 ff. „Herren bod os to at overgive det, (nemlig) Sodoma og Gomorra, til Ilden"; eal pfi hit gepyldum healdest, magen niid modes snyttrum Beowulf 1705; ttton olicendan hit nu monna bearnttm, pert heofonrtce Genesis 403 f. „Lad os nu fravende Menneskenes Bøm det, (nemlig) Himmeriget." Ogsaa i Middelengelsk kan hit hentyde til og faa sin nærmere Bestemmelse ved et følgende Substantiv. Se Matzner Worterbuch U, 446 b nederst og 447 a øverst.

a 17 — 21 er M + ^ )/■ Rune 21 ligner k i den kortere Runerække. Hvis vi læse den som k, faa vi f)inuk. Det sjTies mig sikkert, at vi i Ordet har som Object for ajjid og som nærmere Bestemmelse af -id en Acc. sg. m., som betyder „denne" og at første Led i {)inu(k?) hører sammen med første Led enten i oldn. penna eller i oldn. pinig, hid. Se herom i det følgende.

Hvis Læsningen f)inuk (med k som sidste Bogstav) var rigtig, maatte uk være samme Ord som oldn. ok. Men uk kunde da ikke forstaaes som „og" eller „ogsaa", men maatte forstaaes som „nemlig". Got. ank har den nær beslægtede Betydning „thi", og ligesom -uk her skulde enklitisk følge efter f>\n, saaledes staar got. auk ikke forst i Sætningen^).

uk maatte da under svag Betoning være opstaaet af auk; jfr. Noreen Altisl. u. altnorw. gramm. ^ § 122, 2.

Men jeg skal i det følgende søge at vise, at sidste Rune ikke tør læses som k, og jeg gjengiver derfor Ordet forelobig ved f^inu-. Ordet betyder ialfald „denne".

Jjinu* er at forbinde med b 1 — 2 h M ue, hvormed Indskriften paa Side b begynder. ue forstaar jeg som „hellig Gjenstand", ue, der har været udtalt

') Se Grimm Deiitscho Gramm. IV, 333—338. Jfr. 363 f. ^) Jfr. Noreen Altisl. u. anorw. gr. - § 57, 4, h.

') I YngliDgatal 1 synes oldn. ok at betyde „nemlig"; se Noreen Uppsalastudier S. 194 f. Finnur Jonsson har vistnok Uret i at stryge dette ok.

1-;. ØDEMOTLAND.

252 STAVANGER AMT.

we, er vel opstaaet af '■iveha (neppe af *ueha) og dette af *wTha, der hører til got. weihs hellig. Jfr. oldn. vé n. Helligdom.

I ue er Halvvokalen w betegnet ved u ligesom i uiu og fauauisa paa Brac- teater (Norg. Run. I S. 127), uagtet den længere Runerække herfor havde et eget Tegn. ue giver os det ældste i en nordisk Indskrift bevarede Exempel paa Over- gangen fra iha til eJia. At denne Overgang var indtraadt paa den Tid, fra hvilken Ødemotland-Indskriften er, godtgjøres ogsaa af Wfegmund som Navn paa en geatisk (d. e. iysk) Høvding i Beowulf, hvis Wæg-, som jeg har formodet, er en Gjen- givelse af urnord. '-Weha-^). I ue af *weha har vi et af de ældste hidtil fundne Exempler paa, at h er faldt bort mellem to Vokaler. Noreen (i Pauls Grundriss I, 466) siger, a'^ h er faldt bort allerede før 800. Ødemotland-Indskriften viser os efter min Mening, at dette har fundet Sted, ialfald tildels, for 700. Og allerede paa Aagedal-Bracteaten forekommer tiade, som jeg har forklaret af *tehdcle (Norg. Indskr. I, 199). Men svarende til faipi paa Skee-Stenen (750 — 800), se Norg. Indskr. I, 84, har Aagedal-Bracteaten fahd.

I ue af 'hvlha er det udlydende a faldt bort ligesom i historisk Nordisk og ligesom allerede i spidul paa Fonnaas-Spænden (Norg. Indskr. I, 59). Derimod skrives eudnu paa By-Stenen aRina.

|)inu* viser, at ue her er brugt som Hankjonsord, medens historisk Old- norsk kun har Intetkjonsordet ve og Nom. pl. m. véar (Hym. sidste Strophe „Guder"; varfærir véar Stjornu-Odda dr. S. 121 om Skibe, hvis Texten er rigtig). Men i Ags. er tveoh, ivig, iveg „idolum, fanum, sacrum" Hankjonsord ; ligesaa oldsaks, uih jjHelhgdom, Tempel".

Udtrykket ue „hellig Gjenstand" synes at vise, at den Gjenstand, paa hvilken Runerne er indridsede, har været bestemt til og betragtet som en Amulet. Se mere heroin i det følgende.

Om Ordet ue skal jeg tale mere i følgende Excurs.

Med eburinu aijid {)inu ue „Eburinu eier denne liellige Gjenstand" (egentlig: E. eier det demie h. G.) er en Sætning afsluttet.

Det følgende Ord b 3—7 læser jeg tuuf>a. Anden Rune er uheldig formet. men er snarere u end r. Derefter folger sikkert uf"-). At tuuj^a med to u-er sammen er rigtigt, støttes derved, at Indskriften ender med uu. Yokalfordobling til Betegnelse af en lang Vokal er i Runeindskrifter meget sjælden, men findes dog enkelte Gange i gamle Indskrifter med den kortere Rækkes Runer: paasi Tryggevælde (Wimmer Runenschr. S. 373); faapi Flemløse (Wimmer S. 347, 352), snarere udtalt som tostavelses end som trestavelses Ord; ufaa Pilgård (Runverser Nr. 161); jfr. Jcriister i en sen Klokkeindskrift fra Hvaler i Smaaleneue.

I Indskrifter, som er skrevne med den længere Rækkes Runer paa en Spæude og paa en Høvel fra Viemose, forekommer to |;-Runer skrevne ved Siden

Arkiv f. II. F. IV, 134. Prof. Lilffler forbinder dorimod Wtrr/)»u>td mod Mandsnavnot wage (Dativ) Opedal og mod svensk våga.

Undset har mont, at man her skulde læse ikke uji men blot Runen j), hvis Stav skulde have tro Streger. Mon doii foreliggende Gjenstands Runeformor tilsteder ikke detto.

STAVANGER AMT. 253

17. ODEMOTLAND.

af hinanden. Men jeg skal her ikke undersoge den sproglige Yærdi af denne Skrivemaade. Jfr. i det følgende ved Strand-Indskriften.

tuu|>a er ligesom uha iTandsna^ni i Nominativ af en Stamme paa -n. Jeg formoder, at tuuj)a betegner Udtalen ■Tiin^a og at dette Navn er det samme som oldsvensk Tnnni Yngl. s. Kap. 30, gldansk Tmne^). 0. Nielsen anfører flere Steder, hvor dette danske Navn findes. Til dem kan foies Danmarks gl. Folkeviser Nr. 34. Et tilsvarende Kvindenavn er Tunna, skrevet tuna Lilj. R. — U. 458, Runverser Nr. 122 og Nr. 158, Tonna Ser. r. Dan. IH, 435 (neer. Limd.). Et med iirnord. *Tnnf>a, skrevet tuu|)a, dansk-svensk Timni nær beslægtet høitysk Navn er Zimduco i Salzbui'g; se Forstemann^).

Navnet *Tunpa, skrevet tuuf^a, dansk-svensk Tunni betegner efter min For- modning etjTDologisk „han med de store Tænder", ligesom det oldn. Tilnavn og Navn tanni. Det er afledet af Ordet for „Tand", som i got. lieder tunpus. Ordet „Tand" er af en consonantisk Stamme og har i Urgermansk havt de to Stamme- former ianp- og tund-; se Bmgmann Gnnidriss d. vgl. Gramm. II, 373 og 377. Navnet '*Tunpa har laant sit p (istedenfor d) fra Stammeformen tånp-. I Oldind. findes datin- i Mrulatin- „som har hule Tænder". Oldind. a i dette Ord svarer regelret til im i *Tunpa.

tuu|>a er skrevet for *lii»pa ligesom skipa- Skarkind for sJcinpa-. Der findes Exempler paa, at n ogsaa foran d og s ikke er udtrykt; jfr. Norg. Indskr. I. 185.

Fordoblingen af Vokalen i tuuf>a betegner maaské den nasale Udtale af Vokalen. Thi at uu i tuufia ikke kan betegne egentlig langt w, synes at fremgaa af den historiske Form Tiinni^).

I tuuf^a = oldsvensk Tunni og skipa- = oldn. sJcitm- er Lydforbindelsen np bevaret, medens denne i historisk Nordisk er bleven til nn (imdtagen foran k). Paa samme Maade er lp bevaret i owlpupewaR Torsbjærg, d. e. Wolpupewan, medens /p i liistorisk Nordisk er blevet til U.

At Lj-dforbindelsen np holdt sig i Urnordisk, har Lid én med rette sluttet af svensk-lapp. sJcidde „Skind, Læder", hvilket han forklarer som Laanord af umord. slinpa*).

') tuul)a svarer vistnok ikke til ags. Tuda, Tiiflda.

-) Feilagtig sammenstiller O. Nielsen dansk Tunni med tysk Tumio hos Neugart Cod. dipl. Alem., Kansler Wirtemb. Urk. og Meichelbeck Hist. Frising. Thi t i Tunno svarer til nord. d.

') Staar denne Betegnelse af et nasalt a ved uu i Forbindelse med det af Job. Schmidt (Vocalismus I. bl. a. S. 41 ff.) behandlede sproglige Fænomen, at en Vokal kan blive for- længet ved Indflvdelse af en nasal Consonant?

*) Se Wiklund Laut- u. formenlehre d. Lule-lapp. dial. (Stockholm 1891). S. 158 f. 178 f; Lidén Vermischtes zur Wort kunde und Grammatik (TJps. Univ. Årsskr. 1894\ S. 17. Jfr. svensk-lap]i. shddef. i Hatfjælddalen skirref, mrret, i Trondhjems Stift fkirri, flåa, tysk schinden. hos Qrigstad Nordische Lehnworter im Lapp. (Christ. 1894), S. 294. Qvigstad bemærker med urette, at disse Ord, som r viser, ikke kan høre tU oldn. shnn. Men Qvig- stad S. 2.5 bemærker selv, at svensk-lapp. ff. i Trondhj. Stift r svarer til Finmarken-lapp. å. Derfor er den her foreliggende Forandring af urnord. skinp- regelret. Dette lappiske Ord er vigtigt, fordi det er en af de Kjondsgjærninger, som efter mit Skjon godtgjør, at Thomsen trods Qvigstads Indvendinger har Ret i at antage, at Lappisk har optagot nogle Laanord fra Nordisk i førhistorisk Form. Det nævnte lappiske Ord er ogsaa en af de Kjendsgjæminger, som efter mit Skjon godtgjør, at Qvigstad har Uret, naar han (S. 70)

1^. ØDEMOTLAND. 254 STAVANGER AMT.

Åt Lydforbindelserne np, lp fandtes i det ældste nordiske Rimesprog, viser sig ogsaa af de oldn. Præterita villi, Jielli, nenti o. s. v. i Modsætning til feldi, Jcendi 0. s. v. villi er opstaaet af *ivilpide og godtgjør, at lp paa den Tid, da i svandt foran -de, endnu ikke var blevet til den sædvanlige Lydforbindelse 11. Men i synes ikke at være blevet synkoperet foran -de før i 8de Aarhundred.

Det efter tuu|)a følgende Tegn er ingen regelret Runeform. Det ligner r og b, men der mangler Forbindelse mellem Sidestaven og den rette Stav baade oventil og nedentil. Sproglige Hensyn viser, som jeg tror, at Tegnet er ment som B b, ikke som [^ r.

b 8 — 9 B I bi forstaar jeg som den fra Gotisk og Vestgermansk kjendte Præ- position, der betyder „ved, ved Siden af, hos". Denne er i historisk Nordisk afløst af hjå. Præpositionen bi har baade jeg (i min utrykte Tolkning fra 1877) og Noreen (Altisl. Gr. ^ S. 260) søgt i Kragehitl-Indskrifteni). Om bi i Indskrif- terne fra Ødemotlaud og Kragehul har kort eller lang Vokal, lader sig ikke bestemme.

Ogsaa af hi som Præfix er der Spor i nordiske Sprog. Axel Kock for- klarer i „Bidrag till svensk ordforskning" (i Svenska landsmålen X, 3) S. 4 f. gl. svensk hrepa „betale" af hi + reida og som identisk med mnt. hereden. Samme Oprindelse har ifølge ham hreda vpp (en sang) „g6ra en siing i ordning", norsk Di al. hr eie vpp = reida tipp.

I Norg. Indskr. I, 165 har jeg forklaret nj-gutn. hlojnd „bli mildt vader" af hi + hhjna. Derved er det ikke nødvendigt at forudsætte, at Ordet er oprindelig gotisk. Oldisl. lorugæir „som er vanskelig at erholde" er sands3'nlig samme Ord som ags. Im-higéte; jfr. oldn. GjuJci = oht. Gihicho.

Det følgende Ord b 10 — 12 K N + uhn er graphisk istedetfor uhan. Jeg ser deri Dativ af uha. Navnet paa den Mand, som har forarbeidet Gjenstanden, paa hvilken Runerne er skrevne. Dativen er styret af bi. uhn, d. e. nhan, er en Dativform som witadahalaiban Tune (Norg. Run. I, 18 f.), uhn for ^Uhan er en graphisk Forkortning som eif^n Krogsta, dnlo Balingen d. e. Banilo, hns Egaa (Norg. Indskr. I, 129; Wimmer Runenschr. 329 f.). Om pn „denne" paa Upsala- Øksen (hvis jeg har læst Ordet rigtig) skal udfyldes pan eller pin, lader sig ikke bestemme; men det første forekommer mig sandsynligst.

Efter uhn følger b 13 — 15 Y ^ I ff^i- Dette maa være det Verbum, som i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer skrives fapi og betyder „skrev". Se Norges Indskr. I, 84 f. I ff) i er den tonende Spirant d betegnet ved ^ f) som sædvanlig i den kortere Rækkes Skrift, ikke ved M d som ellers i den længere Rækkes Skrift. Ordet er skrevet forkortet ligesom paa Aagedal-Bracteaten og paa Aasum-Bracteaten, fordi det i Indskrifter forekom saa ofte, at det var let for-

siger: „Die Beziehungen der Schweden zu den Lappen .... roichen wohl nicht viel weiter als bis zum Jahr 1320 zurlick".

Jog gribor efter disse Bemærkniuger Anledningen til at udtalo min Glæde over alle de vigtige Oplysninger, som den nordiske Sproggransker linder i Qvigstads grundige Skrift. ') Jog formoder der: |unsa|li jah agala wiju bi g... I Kragohul-Indskriften har bi mulig betegnet „ved Hjælp af".

STAVANGER AMT. 255

17. ODEMOTLAND.

staaeligt, selv om det blev skrevet forkortet. f|)i bør vel snarest udfyldes til *fahif)i; jfr. fahd paa Aagedal-Bracteaten. Dog synes det mig muligt, at ff)i skal udfyldes til *faif>i. Jfr. ue i det foregaaende af ictha og f\iifii paa Skee-Stenen (Norg. Indskr. I, 84). Men Aagedal-Bracteaten har tiade (af *tehode) ved Siden af fahd'). Da Odemotland-Indskriften har urte med e, er f{)i med i paafaldeude. Men Afvigelsen synes forklarlig derved, at *fahipi ikke er phonetisk ganske ens- artet med urte. Man kan hermed sammenstille det, at Aagedal-Iudskriften synes at have rikiJ)iR ved Siden af tiade. Jeg vover ikke at afgjøre, om i i anden Stavelse af *faMpi og rikiJsJR har bevirket, at tredje ikke har e, men i. Deraf, at i i ffii er indtraadt i Udlyd istedenfor e, slutter jeg, at baade dette i og e i urte paa Ødemotland-Iudskriftens Tid ikke udtaltes som lang Vokal.

Efter det foregaaende forstaar jeg tuu|)a bi uhn ff)i som „Tuntha skrev ved Siden af Uha". Ordene udsiger altsaa, at ikke en og sanmie Mand har ind- ridset alle Indskriftens E-uner, men at nogle Runer er indridsede af én Mand, andre af en anden. Nu har jeg foran gjort opmærksom paa, at Indskriften med Hensyn til den Maade, hvorpaa Runenies Hovedstave er indridsede, skiller sig i to for- skjelhge Dele, idet Hovedstaven i Række a og i de to første Runer af Række b overalt er skreven med to Streger (undtagen i a 9, hvor den er dannet ved 3 Streger), medens Hovedstaven af alle andre Runer i Række b er dannet ved en eneste Streg.

Af denne Omstændighed i Forbindelse med Angivelsen i Indskriften slutter jeg, at uha paa Benstykket, eller — hvis dette er en Kopi — paa dets Original, har skrevet alle Runer i Række a og tillige Runeme ue af Række b, medens tuu|)a har ski-evet alle andre Runer af Række b.

Begge Runeristere, baade uha og tuufja, hai- begyndt med at skrive sit eget Navn.

Hvorfor to Mænd har indridset Runerae, skal jeg lade være usagt. Muligt er det, at ogsaa Tiintha har havt Lyst til at vise sin Færdighed i at skrive eller til at vise Eburinu, som skulde eie Benstykket, en Opmærksomhed.

Efter f|)i læser jeg b 16 — 20 som Tlf^RM tiard. b 18 a har det vist været Meningen at skrive saa, at hver Kvist fik 3 Sti-eger; men ved en Feil er der blevet sat 7 Streger istedenfor G. b 19 har ikke regelret Runeform, da Forbindelses- streger mellem Hovedstav og Sidestave mangle baade oventil og nedentil ligesom ved b 8 og ved a 9. Af sproglige Grunde læser jeg b 19 (ligesom a 9) r, ikke b som b 8. b 20 sj-nes at maatte læses d. Runens Form er deri uregelret, at Tværstregerne ikke forlæuges, saa de krydse hinanden. Den sædvanlige Form har vi i a 16.

b 21—25 læser jeg |>|+ ^n {)inuu.

AUerede i 1886 var jeg opmærksom paa den paafaldende Lighed mellem Benstykkets to Indskrifter ved Slutningen. Denne Lighed er vistnok tildels til-

') Jeg tror ikke, at fjii i fuljstændig Fonn bar været '"fahfii og at j) i f[)i betegner den ton- løse Spirant. Herimod taler Skrivemaaden paa Skee-Stenen. Desnden kan vol oldn. fddi ikke være opstaaet af -fahpi med tonløst h og tonløst p.

17 ODEMOTLAND 256 STAVANGER AMT.

fældig, men grunder sig, som jeg nu tror, for en Del derpaa, at de to Indskrifter her har væsentlig samme Ord. Heri har vi en Veiledning til Læsningen.

b 21 har ikke regelret Runeform. Paa den tilsvarende Plads i Rækken a staar Rune 17 og 18 M |)i. Sammenhgne vi nu b 21 med a 17—18, saa se vi, at Tegnene er næsten fuldstændig overensstemmende af Form. Og ligesom der efter a 17 — 18 |)i følger nu, saa følger der efter b 21 ogsaa nu. Jeg formoder derfor, at b 21, som ikke er noget regelret Runetegn, er forvansket af |> |. Forandringen bestaar for største Del deri, at de to Skraastreger er blevne en Smule concave og at Spidsen af Sidestaven paa f)-Runen berører den følgende i-Rune' (tydehgere end paa Tegningen). |)-Runen synes her ligesom i Række a at have Stav tilfælles med forudgaaeude d-Rune^). Ogsaa paa Torvik-Stenen b berører Runen i> den følgende Rune 1 i.

Jeg læser altsaa b 21 — 25 som M + ^^ I>inuu. medens jeg i a forelobig har læst f)inu». Heraf slutter jeg, at f)inuu ligesom J)inu» er Aecus. sg. mase. og betyder „denne". Om den foreløbig antagne Forskjel mellem |)inu* og f)inuu se i det følgende.

Acc. sg. m. J)inuu „denne" maa som Attributiv være foiet til det fore- gaaende Ord tiard. Dette maa altsaa være et Substantiv i Acc. sg. m. og være Object for fp'\ „skrev". tiard maa snarest betegne det som er skrevet, altsaa' enten Indskriften eller en Del af Indskriften. Dog er der paa Forhaand Muhghed for, at tiard kau betegne Gjenstanden, hvorpaa der er ski-evet, da det i Lilj. R. — U. 1071 heder fapi sl{a)in pina. tiard er opstaaet af en ældre Form *tiarcla, Ugesom ue af '■■Mnha og ligesom spidul paa Fonnaas-Spænden af *spindula. Saalangt synes Ordets Forklaring at kunne gives med Tryghed. Hvad jeg tilføier om det i det følgende, er et mindre sikkert Forsøg.

tiard miuder uvilkaarhg om tiade paa Aagedal-Bracteateu, hvilket jeg har forbundet med mht. zechen „anordne, istandbringe" (Norges Indski-. I, 199). Jeg formoder derfor i tiard en Sammensætning ■'(ia-arda. Første Led "'tia- er efter min Formodning opstaaet af ■■'tcha- og svarer til mht. seche, sech (stærkt og svagt fem.) „ordnimg nach einauder, reihenfolge, reihe; auordnung, veranstaltung, ein- richtimg"; ags. teoh Gen. teohhe „societas, caterva, multitudo".

Andet Led i tiard af 'Heha-arda synes at være en Afledniug a f got. arjan, oldn. er ja, oht. man, mht. em; jfr. lit. årti, oldslav. orati, irsk airini, lat. arare, gr. ccQow. Dette Verbum betyder „pløi6" „skjære med Plogjærnet". Men oldn. erja betyder ogsaa overhoved „skrabe. kradse, ridse" og lat. exarare kan betyde „ind- ridse, gjøre skriftligt Udkast til noget paa Ski-ivetavlen af Voks". Jeg formoder herefter, at urnord. *ardaR (arda-n) har betegnet ikke blot „Pløining", men ogsaa „Indridsning". Jfr. oht. arl f. aralio, mht. art „ackerbau sowie dessen ertriigniss" ; glfris. raf-erd „rauberisches abpfliigeu" ; oldnorsk ord f. „ Avling, Grøde". Men hid hører etymologisk sandsynlig ogsaa oldsaks, ard m., ags. eard m. Bosted, Hjem.

') Der er i b neppe skjult en Stav vod Bruildot; tlii af en Stav vildo man sandsynlig have seot Spor oppe til venstre for Bruddet.

(Trykt 31 Docember 1894.)

STAVANGER AMT. 257 17. ODEMOTLAND.

tiard betyder derfor efter min Formodning mulig „Indridsning af en Række (af Tegn)". Men jeg tor ikke benegte Muligheden af, at Ordet kan betegne den Gjenstand, paa hvilken Runeme er ridsede.

f)inuu har efter min Formodning været udtalt med dobbelt n. Jeg finder i *pin-nuu en Sammensætning. *pinnuu er sandsynlig opstaaet af *pennuu ved Over- gang af e til i foran nn. *pennim indeholder efter min Formodning som første Led *pen Acc. sg. mase. af Pronominalstammen pe-; jfr. oht. den. Den sarame Accusativform indeholdes, som det synes, i pinsi i Indskrifter med den kortere Rækkes Rimer, f. Ex. Lilj. R. — U. 868^). Endelsen -n i *pen forholder sig til -na i got. pana som urnord. J)at paa By-Stenen forholder sig til got. påta. Jfr. minino paa Strand-Stenen i det følgende. Paa Upsala-Økseu har jeg, skjønt med Tvivl, troet at læse pn Acc. sg. m. «denne".

I |)inuu betegner uu efter min Formodning Ugesom i tuufsa nasalt u. At n kan nasalere en følgende Vokal, ser man deraf, at enkelte Indskrifter med den kortere Rækkes Runer bruge éss-Runen som Tegn for a efter w ; f. Ex. pinq, hrislnq,, rtmq,R paa Froso-Steneu i Jæmteland (Noreen i Arkiv HI, 32 f.). I Alfdalsmaalet i Dalarne nasaleres lange Vokaler og Diphthonger efter w og jm (Noreen Arkiv III, G).

Jeg formoder, at fjinuu „denne" indeholder som andet Led en enklitisk Partikel nu. I historisk Oldnorsk kan nu forekomme med kort Vokal i enklitisk StilHng og i denne gaa over til no. I Jomsvik. 291 4to (Hskr. fra anden Halvdel af 13de Aarh.) heder det i Udgaveu S. 120 L. 20 : Oe sva er no oe vm nattina. Jeg tror, at no her er rigtigt og at erno er opstaaet af emii. I den stockholmske Homihebog i Wiséns Udg. S. 215 L. 35 : Sono ec stend fyr duroni. Her er Sono, som gjengiver lat. ecce, for Seno, der er opstaaet af Se-nu. herno A grip (Dahler. Udg.) S. 71 L. 14 af hér med enkUtisk nti-). Ogsaa i Gotisk forekommer nu i enklitisk Stiihng: nunu, pannu. Ligesom nu i f)inuu er foiet til et demonstrativt Prono- men, saaledes følger got. nu meget ofte umiddelbart efter et demonstrativt Pro- nomen; den græske Text har her oftest oiv. Jfr. Grimm Deutsche Gramm. IH, 758 f. Beslægtet er det oldn. -na, der efter Noreen (Altisl. u. anorw. gr. ^ S. 72) er opstaaet af nuh. Derfor kau oldn. svdna sammenstilles med got. siva nu, oldn. ntma med got. nunu.

Det er fristende at forklare oldn. penna som opstaaet af *pen-ndh. Men en saadan Forklaring maatte lede til den Opfatning, at patta pessa peima var For- andringer af *petna *pessna *peimna fremkomne ved Opfatning af penna som penn-a. Anderledes forklares disse Former af Lidén Arkiv IV, 97 — 114^).

Læsningen f)inuu i b har jeg fundet ved Sammenhguing med a, hvor jeg forelobig har læst |)inu-. Tuntha synes at have tilsigtet at lade Indskrifteu ende i b overensstemmende med den Maade, hvorpaa den af Uha skrevne ludskrift

') {)inuu indeholder ueppe det samme *pin som pinig «liid" Helg. Hund. II, 36 og 50, Sigrdr. 3.

Thi f,iiii'j synos at være opstaaet af det ensbetydende liinig ved Indflydelse fra pannig,

pann, penna o. s. v. -) Jfr. munnu Re}'k. M. I L. *; gefnu Stockh. Hom. 50 L. 20. ^) I den med den kortere Eækkes Runer skrevne Indskrift fra Ludgo, Sodermanland, Baut.

806 = LOj. E.— U. 870 antager Stephens Run. Mon. II, 748 f. Acc. sg. m. [f>]inu, men dette

er usandsynligt ; se Eunverser Nr. 68.

33

Norges Indskrifter med de ældre Rimer.

i^. ODEMOTLA.ND. 258 STAVANGER AMT.

ender i a. Men dette vækker det Spørgsmaal: Er den foreløbig autagne Forskjel mellem f)inuu i b og {)inu* i a sikker? Er det sikkert, at sidste Rune i a skal læses k?

Betænkelighed ved her at læse V som k vækker ogsaa den Omstændiglied, at dette Tegn for k ellers ikke er fundet i nogen Indskrift, som er skreven med den længere Rækkes Runer. Et oprindeligere Tegn for k Y finde vi bl. a. i føl- gende ludskrifter, ved hvilke jeg tilføier Tidsbestemmelse efter et omtrentligt Skjøu: Fonnaas (650—675), Stentofta (675—700), Bjorketorp (700—725). Da Gdemotland- Indski-iften efter sin Sprogform synes at være ældre end Bjorketorp-Indskrifteu, vilde det være paafaldende i hin at finde den mindre oprindehge Form for k V.

Tegnet K eller P for k er tidligst fundet paa følgende Mindesmærker med den kortere Rækkes Runer: Skee-Stenen fra Baahus-Len (750 — 800), Kallerup- Stenen i Sjælland (800—825), Gimsø-Stenen fra Lofoten (800— 850). Mod at læse sidste Rune i Rækken a paa Ødemotland-Stykket som k, taler ogsaa den Omstæn- dighed, at den krumme Sidestav berører den rette Stav langt nedenfor Midten.

Medens saaledes Læsningen af a 21 som k vækker stor Betænkelighed, maa vi, da b ender med {)inuu, ogsaa i a vente efter |)inu at finde u. Og naar vi vende V om, saa har vi K> ®t i Ladskiuften oftere forekommende Tegn for u.

For at forklare, at Runen er vendt op og ned, tør jeg ikke beraabe mig paa, at i Bracteat-Lidskrifter, som gaa rimdt om, f. Ex. paa Aagedal-Bracteaten, nogle Runer er vendte op og ned i Forhold til andre. Heller ikke tør jeg beraabe mig paa, at Runer kan være vendte op og ned i svenske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, som er anbragte i Slyngninger, f. Ex. i Dyb. fol. 232. Heller ikke paa samme Form af M-Runen hos Thorsen Runernes Brug S. 64. Men jeg formoder, at sidste u i a er vendt op og ned for derved at antyde, at Sætningen fortsættes i b, hvis Runer er vendte op og ned i Forhold til a. Jfr. den Maade, hvorpaa a i aih er anbragt paa Fonnaas-Spænden ; se Norg. Indskr. I, 67. Hvis Runen ved at vendes om ikke fik Lighed med nogen anden Rime, kimde herved ingen Misforstaaelse foraarsages.

Jeg holder altsaa Læsningen af sidste Ord i a som {jjnuk for iirigtig og mener, at sidste Ord baade i a og i b er f)inuu „denne". Herved bliver Brugen af -id i ajjid J)inuu ue fuldstæudig overensstemmende med don foran paapegede Brug af ags. hit.

Ved tiard fjinuu er det demonstrative Pronomen stillet efter det Substantiv, hvortil det hører, medens det ved pinuu ue er stillet foran. Begge Ordstillinger findes i historisk Gammelnordisk, men den første er den sædvanhgere. Dog f. Ex. pina stin Lilj. R. — U. 9; pinsa stain Lilj. 4'J, o. s. v.

Efter det foregaaende gjengiver jeg her Indskriften paa Benstykket, saa- ledes som den efter min Formodning oprindelig var ment. Først gjengiver jeg Indskriften med Runer. I min Gjengivelse oploser jeg Binderimer og vender alle Runerne mod høire. Af tj-pographiske Grunde kau jeg her ikke noiagtig gjengive Runeformerne ; disse maa sees af Tegningen. Jeg underprikker de Runer, som

STAVANGER AMT. 259 17. ØDEMOTLAND

paa Benstykket har en forvansket Form eller en Form, som kunde tillade for- skjellige Læsninger.

Under Gjengivelsen af Rimeme trykker jeg en Transscription.

a (skrevet fra venstre mod høire) :

uhaurt eburinuaijidf^inuu

b (skrevet fra høire mod venstre):

uetuuf)abiuhnff)itiard{)inuu

Herefter gjengiver jeg Lidskriften afdelt i Ord og med Udfyldning af ikke skrevne Runer, saaledes som jeg tænker mig Ordene udtalte^).

TJlia urte, Ehurimi aijid pinnu we.

Tunpa hi TTIian fahidi Hard pinnu.

Dette oversætter jeg saa:

„Uha forarbeidede, Eburinu eier denne hellige Gjenstand (egenthg: eier det denne hellige Gjenstand). Tuntha skrev ved Siden af Uha Indskriften i denne Række (? egenthg: denne Række-Indridsning?)"-).

Jeg har foran S. 246 antaget denne Indskrift for en feilagtig Kopi, bl. a. fordi Runen b som b 8 mangler Forbindelsesstreger oventil og nedentil og fordi Runen r som a 9 og b 19 mangler Forbindelsesstreg oventil. Disse Former af Runerne b' og r er vistnok opstaaede derved, at man har ladet de omgivende Rammestreger erstatte Runernes Forbindelsesstreger. Men nu findes i svenske ludskrifter med den kortere Rækkes Runer væsentlig samme Form af b, tildels ogsaa af r, hvilke Former der, uden historisk Sammenhæng med Ødemotl.-Indskr., er opstaaede paa samme Maade, idet man nemlig har ladet Slyngningens Ramme- streger erstatte Runernes Forbindelsesstreger. Saaledes Dybeck fol. Nr. 60 {b 3 Gange), Dyb. 69 {b 1 Gang), Dyb. 116 {b 1 Gang, ved Siden deraf b af sædvanhg Form 1 Gang), Dyb. 126 (b 1 Gang); Dyb. 96 (r flere Gange). Det synes derfor muligt, at Ødemotl.-Indskr. er Original indskrift. Men imder Forudsætning af, at den er Kopi, finder jeg intetsomhelst Spor til en Modernisering af Runeformeme paa Kopien i Forhold til den formodede Original. Den Forandring, Skriften har uudergaaet i Indski-iften, hvis den er Kopi, i Forhold til den formodede Original, synes at have bestaaet i en ikke tilsigtet Forvanskning af nogle Runeformer, hvilken blev foranlediget derved, at den Mand, som kopierede Indskriften, ikke tænkte paa Rimernes sproglige Betydning. Ålt synes mig at tale for, at den os

') Jeg betegner ikke Vokalernes nasale Udtale.

2) I Åarsberetn. 1886 S. 60 fremsatte jeg. efter første Gang at have seet en Afskrift af Ind- skriften, en anden Opfatning. h\-ilken jeg forlængst har opgivet. Stephens antyder en eiendommelig Tolkning i „The Runos" S. 67, 91.

f). ODEMOTLAND.

260 STAVANGER AMT.

foreliggende Indskrift, hvis den er Kopi, ikke er meget j^ngre end dens af mig formodede tabte Original.

I denne Henseende fortjener Omstændigheder ved Fundet Opmærksomhed. Conservator Gustaf son meddeler mig velvillig, at han har gravet i Euinenie af den lave Hang, hvori de paa Stedet boende Folk forklarede, at Ri;nebenet tidligere var fundet. Han fandt derved foruden brændte Ben og et Par smaa Jærnstykker ogsaa nogle smaa, teglrøde Brudstykker af et Lerkar, der paa Grund af Stykkernes Form og Ornamenter maa have været en (Hanke)-Urne som Eygh N. Olds. 361. Han nærer heller ikke nogen Tvivl om, at de sammen med Runebenet fnndne Brudstykker af en Kam har været af en ældre Jærnalders Kam.

Herved er altsaa den Mulighed udelukket, at det med Runer forsynede Benstykke fra Ødemotland skulde være en i den yngre Jærnalder udført Kopi af en lignende Gjenstand fra den ældre Jærnalder. Det os foreliggende Stykke maa være fra den ældre Jærnalder.

Skriften i Ødemotland-Indskriften mangler Ensartethed. Hvis det er rigtigt, hvad jeg i det foregaaende har formodet, at den er en Kopi og ikke Original, saa har dette vistnok tildels bevirket denne Mangel paa Ensartethed. Tildels har denne vistnok tillige sin Grund deri, at Indskriften, som det i den siges, (paa Originalen) er bleven indridset af to forskjellige Mænd. Men hver af disse to Mænd synes allerede paa Originalen at have varieret Formerne af en og samme Rune, og Mangelen paa Ensartethed synes hovedsagelig at skrive sig derfra. Ogsaa i By-Ind skriften (Norg. Indskr. I, 113 f.), der staar Ødemotland-Indskriften nær i Tid, men vistnok er lidt ældre, er Runernes Former indbjTdes uensartede. Derimod har Fonnaas-IndskrJften, som jeg ligeledes henfører til 7de Aarh.. en fast Skriftform.

Paa u-Runen gaar i Ødemotland-Indskriften Sidestaven ud snart fra den rette Stavs Top, snart fra den rette Stav nedenfor Toppen. Dette gjælder baade for den Del af Indskriften, som uha har skrevet, og om tuuf)a's Skrift. En lig- nende Variation lindes f. Ex. paa don slesvigske Vedels]iang-Sten I med Indskrift i yngre Runer ("Wimmer Festskrift S. 11). I Ødemotland-Indskriften er Sidestaven paa u-Runen oftest krum, men i b 24 kantet. Ligeledes er u-Rinieme i Indskriften indbjTdes meget ulige i Bredde. Som b 4 har u en aldeles uregelret Form.

b har i ebur- (skrevet af Uha) en anden Form end i bi (skrevet af Tnntha). n-Runen skrives baade med Tværstregen skraanendo fra Skriftens Udgangspunkt (saaledes skrevet af Uha 1 Gang, af Tuntha 2 Gange) og med Tværstregen skraa- nende i modsat Retning (skrevet af Uha 1 Gang). I a 11 har Tværstregen paa n-Runen sædvanlig Længde, men i a 19, b 12, b 22 berører den baade ovre og nedre Rammestreg.

Paa Runen for |) gaar Sidestaven tildels ud fra den rette Stavs Top og ned til dens Basis, tildels er Sidestaven mindre. Som b 21 har |) en uregelmæssig Form. Der kunde nævnes flere Exempler paa, at en og samme Rune har for- skjellige Fonner i Indskriften. Hertil kommer, at Stave og Kviste dels er ridsede med én Streg, dels med to eller tre Sti"eger, saaledes som jeg foran nærmere liar paavist,

STAVANGER AMT. 261 I7. ODEMOTLAND.

En forholdsvis sen Runefonn har Ødemotland-Indskriften i M h med Tvær- stregen fra anden Stavs Top til første Stavs Basis i uha. Omvendt N i uhn. En væsentlig overensstemmende Form af h-Runen findes én Gang paa Åagedal- Bracteaten; se Norg. Indskr. I, 188 og 200. I Kinneved-Indskriften (Stephens III, 21) gaar Tværstregen paa h fra anden lodrette Stav Udt nedenfor Toppen til forste Stav lidt ovenfor Basis. Lignende Form har h-Eunen paa Bracteateme 6 og 25 hos Stephens.

Det er Hgeledes et Mærke paa forholdsvis sen Tid, at u i ue betegner Halv- vokalen w ligesom i nogle Bracteat-Lidskrifter. Men Runen P w forekommer i flere Indskrifter, der er meget jmgre end den fra Odemotland.

I f^i forekommer f), som det synes, første Gang i de os bekjendte Ind- skrifter som Tegn for en tonende Spirant fl, der oprindehgere betegnedes ved M- Næste Exempel er WAf)[i] paa Sølvesborg-Stenen (750 — 775). Det, at d betegnes ved f), sjTies at forudsætte, at den tonløse Spirant ^ i Indlyd mellem to Vokaler paa Odemotland-Ind skriftens Tid var gaaet over til d. Men i Odemotland-Indskriften synes i Udlyd d at være betegnet ved M d i aijid. Ligesaa har Rok-Indskriften med den længere Rækkes Rimer f)Ad, d. e. ^^.

En næsten enestaaende Rune forekommer i ai4^d. Dette er dog vel samme Tegn som %, der forekommer paa Riik-Stenen som Tegn for i i den længere Rune- række i Ordene mogmeni. igold (2 Gange), ind, hosli. Se min Afhandling om Eok-Stenen og Fonnaas-Spænden S. 42, 45—47, 71, 76, 109 f. Den paa Rok-Stenen bmgte Form af den længere Rækkes Skrift synes at være Efterhgning af en Form, som forekom i Indskrifter fra c. 700.

Den næ^^lte paa Rok-Stenen forekommende Runeform er efter min For- modning den oprindeligere. Denne har paa Benstykket fra Odemotland undergaaet væsentlig den samme Forandring som r-Runen i eburinu og tiard samt b-Runen i bi, idet nemlig Forbindelsesstregeme mellem den rette Hovedstav og de krumme Sidestave oventil og nedentil er forsvundne. Men hvis man i Ødemotland-Indskriften vilde læse ^ som i ligesom paa Rok-Stenen, da vilde det blive vanskeligt at for- klare, hvorfor i her er betegnet ved dette sjældne Tegn, medens vi 4 Gange ellers i Indskriften finde det sædvanlige Rnnetegn for i, nemlig |. Det \ålde desuden ved den nævnte Opfatning blive vanskeligt at forståa, hvorfra Tegnet ^ har sin Oprindelse. Jeg formoder derfor, at 1\ i Ødemotland-Indskriften betegner ji. Tegnet synes mig ifølge sin Oprindelse at være en Bindenme af (j , som forekommer bl. a. paa Vadstena-Bracteaten, d. e. j (se "Wimmer Runenschr. S. 121), og af | i. Paa den Tid, da Odemotland-Indskriften blev indridset, var vistnok j i Fremlyd faldt bort, saa at Rmiena%-net jara blev udtalt ar. Men det forhindrer ikke, at Runen Hv fra en ældre Tid kan han have beholdt Betydningen ji, naar man ikke længer havde nogen Bevidsthed om Runens Forhold til Rimen ar.

Den Betydning, som % har paa Rok-Stenen, nemlig i, synes at være mindre oprindeUg. Rimen, som tidhgere havde Betydningen ji, sjmes at have faaet Betyd- ningen i derved, at ji i Indlj-d i mange Ord gik over til i.

At den her omtalte Rime for ji, som senere brages for i, ikke forekommer

17. ØDEMOTLAND. 262 STAVANGER AMT.

paa Vadstena-Bracteaten, forklares naturlig derved, at den egentlig er en Binde- nme, der som saadan ikke blev optaget i Runerækken.

Vi har seet, at Ødemotland-Indskriften ved sin Skriftform viser sig at til- høre den senere Del af den Tid, i hvilken den længere Eækkes Riineskrift var den almindelige. Den oprindelige Betegnelse af den tonende Spirant d i Indlyd ved d er bevaret i de blekingske Indskrifter fra Bjorketorp og Stentofta, og Stentofta- Indskriften adskiller endnu i Indlyd mellem to Vokaler f) fra d (hA^u- men hedePA). Derimod har Ødemotland-Indskriften i ff)i den senere Betegnelse af d ved f). De blekingske Indskrifter, endog Sølvesborg-Indskriften, har bevaret Betegnelsen af w ved p w, medens Ødemotland-Indskriften betegner w ved r\ u.

Omvendt staar Ødem.-Indskr.. hgesom By-Indskr., paa et ældre Skrifttrin end de blekingske Indskrifter samt den paa Eok-Stenen efterlignede «urnordiske" Skrift deri, at den har f: som eneste a-Rune. Den vistnok noget senere Indskrift paa Upsala-Øksen stemmer heri overens med Ødemotl.-Indskriften, uden forsaavidt som øverste Kvist paa Upsala-Øksen gaar ud fra den rette Stav Udt nedenfor Toppen.

Den Form, e-Rimen har to Gange i Ødemotl.-Indskr., er oprindeligere end første e i By-Ind skriften, som dog to Gange har den oprindehgere Form.

Medens den i Ødemotl.-Indskr. forekommende Form for h har, som Runen h sædvanlig i den længere Rækkes Skrift, to rette Stave, saa har Upsala-Øksen + h. Men H vedbliver i langt senere Tid at være den sædvanlige Runeform. Ogsaa i Skee-Indskriften synes + at være h.

Ødemotland-Indskriften bruger endnn ligesom Stenene fra Stentofta og Bjorketorp Runen M. medens Vatn-Indskr. (725 — 750?) og Sølvesborg-Indskriften betegne d ved f" t.

Med Hensyn til Sprogformerne mærkes. urte mangler iv i Fremlyd ligesom orte By og urti Sølvesborg; se Norg. Run. I, 102 f. urte er oprindeligere end orte, der har faaet o fra første Person. Ti er faldt bort i Indlyd mellem to Vokaler i ue af iveha og i tiard af *téhaarda{'>.), h er faldt bort mellem r og t i urte.

Stammens udlydende a er i Accus. sg. faldt bort i ue og i tiard, ligesom i spidul paa Fonnaas-Spænden. Derimod er det bevaret i hAriwulafa paa Istaby- Stenen samt i niuha og niuhA paa Stentofta-Stenen; ligeledes i anina paa By-Stenen.

De to Nominativer af w-Stammer uha og tuu{)a har bevaret a i Udlyd og adskille sig derved fra de historisk nordiske Former paa -e, -i. Fonnaas-Spænden har qsrbse, som jeg har tolket it^isarbiske, men da denne Ordform er femstavelses, er den ikke analog med Formerne i Ødemotland-Indskriften. ffij har i i Udlyd for ældre e, som derfor maa være forkortet i urte.

Efter alle de Tidsmærker, som jeg i det foregaaende har nævnt, henfører jeg Ødemotland-Indskriften og dens formodede ikke meget ældre Original, som skulde have været indridset paa et lignende nu tabt Benstykke, til c. 675—700. Ødemotl.- Indskriften synes i Tid ikke at staa fjærnt fra By-Indskr. og fra Aagedal-Indskriften, men maa (t.rods orte By, urte Odem.) være noget yngi-e end disse. Jeg har foran (S. 11.")) henført By-Ind skri f ten til Midten af 7de Aarh. Jeg skulde snarest være tilbøielig til at sætte den til c. 650—675.

STAVANGER AMT. 263 I") ØDEMOTLAND-

Sproget i Ødemotland-Indskriften staar i det hele nærmere ved det ældste nu kjendte Eimesprog end ved Sproget i de tidligste ludskrifter med den kortere Eækkes Euner. Dette gjælder ikke blot de grammatiske Former, men i endnu høiere Grad Ordforraadet. Saaledes er Navnene uha og eburinu nærmere beslægtede med oldtyske Na-vne end med nordiske Navne i den historiske Tid. Ogsaa Ordene bi, tiard og det enkhtiske -id har nærmere Slægtninger i oldtysk Sprog end i historisk Nordisk. Vi synes heraf at kunne danne os den Forestilhug, at de nor- diske Folks ydre Forhold ved Aar 700 var væsenthg de samme som i de fore- gaaende Aarhundreder. Derimod i 8de Aarhundred maa Sprogforandringen have gaaet for sig raskere og været mere gjennemgribende end i 7de Aarh. Og ved Begyndelsen af 9de Aarh. er den historisk nordiske Sprogform i alt væsentKgt fuldt udviklet. Sprogforandringen, som vi kan falge den gjennem Euneiudskrif- teme, synes at vise, at Nordboerne allerede i første Halvdel af 8de Aarh. blev rykkede op fra sine tidhgere Forhold og blev førte ind paa nye Baner. Paa disse udviklede de sin Eiendommehghed i fremtrædende Modsætning til de tyske Stammer.

Benstykket fra Ødemotland har, som allerede Lorange har fremhævet, Lighed med Benormen fra Lindholm Mose i Skaane (Stephens III, 33). De to Gjenstandes Euneindskrifter Hgne hinanden i flere Henseender. Begge Gjenstande har Indskrift langs efter paa to skraanende Sider. Lindholm-Indskr. har 23 Euner, Ødemotland-Indskr. noget over 20 Euner paa hver Side. I Liudholm-Iudski-. har Stave og K\nste regelret 3 Streger; Odem.-Indskr. har Stave og Kviste, som er skrevne med 2 og med 3 Streger. I begge Indskrifter mangler Ordafdeling.

I Kragehul-Mose har der c. 1750 været fondet et Benstykke med Eune- indskrift paa to Sider, hvilket efter Beskrivelsen har været saa ligt det, som vi kjende fra Lindholm-Mose, at man kunde mistænke dette sidste for at være fal- skehg udgivet for at være fundet i Skaane og for i Virkehgheden at være det formenthg tabte Stykke fra Kragehul.

Indskrifteu paa Spydskaftet fra Kragehul (Wimmer Euuenschr. S. 12-1), som aabenbart er samtidig med Lindholm-Indskriften, har ogsaa adskilhg Lighed med Ødemotland-Indskriften i den Maade, hvorpaa Euneme er ridsede. Paa Spydstagen har Stavene og Kvistene 4, 3, 2 Streger eUer 1 Streg. Flere Gange har 2 Euner én ret Stav tilfælles.

Ødemotland-Indskr. kan dog ikke være samtidig med Lindholm- og Kjagehul= Indskrifteme. Det sér man deraf, at h har i 0. én Gang Formen H, én Gang N; i L. og K. Formen H- Fremdeles og sikrere af Sprogformeme og Skriftformerne ff>i, urte, ue, tiard i Odemotl.-Indskr.

Jeg tror derfor, at det med Euneindskrift forsynede Benstykke, af hvis Indskrift vi sandsynlig har en Kopi paa Benstykket fra Ødemotland, har i Form, Ornamentering og Udstyr med Indskrift, men ikke i selve Indskriftens Indhold været en Efterhgning af en ældre dansk Bengjenstand, som har været samtidig med Bengjenstandene fra Lindholm og Kragehul.

17. ØDEMOTLAND-

264 STAVANGER AMT-

Hvis dette forholder sig saa, da kan det ikke med fidd Sikkerhed paastaaes, at Ødemotland-Stykket eller dets formodede, mi tabte Original har været arbeidet i Norge eller at Uha, der i Indskriften nævnes som den, der har arbeidet det, har været en norskfødt Mand. Men sandsynhgt er dette dog. Samme Navn uha bar, som jeg har søgt at vise, den Mand, som har arbeidet Aagedal-Bracteaten eller egentlig dennes nu tabte Original (Norg. Indskr. I, 197. 200). Men der er ikke fuld Grund til at antage den i Aagedal-Indskriften nævnte uha for samme Mand som han, der nævnes i Ødemotland-Iud skriften. Herimod taler bl. a., at det Verbum, som svarer til oldn. fådi, i de to Indskrifter skrives aldeles forskjeUig.

At Bengjenstande af den Form, som Ødemotlandstykket har, er blevne efterhgnede paa flere Steder i Norge, ser man af følgende. Gustaf son anfører i Aarsberetning for 1889 S. 75, at der i Bergens Museum under Nr. 4601 findes brændte Brudstykker af en Bengjenstand, som er prydet med Linjer og Punkter oo- er af lignende Form som det med Runeindskrift forsynede Benstykke fra 0de- motland. Hine Brudstykker er fimdne paa Egeland i Hægebostad sammen med en Broucehauk og et Stykke Broncebeslag til et Træspand i en rimd, af temmehg store Stene bygget Haug.

Benormen fra Lindholm Mose har vistnok med rette været anseet for en Amulet. Kimerne paa deus ene Side har vistnok magisk Betydning. Om Ben- stykkets specielle Brug vover jeg intet at afgjøre. At Benstykket fra Odemotland ligeledes er en Amulet, angives, som det synes, ved Ordet ue i Lidskriften. Dette Benstykke har ikke magiske Runer. Hvad er det da, som efter de Gamles Tro har gjort det til Amulet? Man maa vel formode, at den overtroiske ForestilUng, at Bengjenstande af denne Form havde overnatm-lig Virkning, er bleveu tradi- tionelt nedarvet og udbredt.

Til at bestemme den Brug, man har gjort af Benstykket fra Odemotland, har vi nogen Veiledning deri, at Lidskriften angiver, at Gjenstanden har været eiet af en Kvinde. Den forekommer Conservator Gustafson nærmest at kunne have været en Haarnaal eller „Haarpil".

Excurs.

Ojraiet ue.

I Ødemotland-Iudskrifteu har jeg (her foran S. 251 f.) forklaret ue, Subst. af Hankjøn i Accus., som „hellig Gjenstand", saa at derved skulde menes den Bengjenstand, paa hvilken Ruuerne indridsedes. Paa Bracteaten Nr. 79 Steph. (fra Næsbjærg i Jylland), hvis ludskrift er omtalt her foran S. 195, er den Del af Indskriften, som gaar fra høire mod venstre: liliRaiwui. Her forstaar jeg liliR som Nominativ af et Mandsnavn, der efter sin Oprindelse sandsynlig er et Kjælenavn.

(Trykt 22 Marts 1895.)

STAVANGER AMT. 265

17. ODEMOTLAND.

ai har jeg i det foregaaende forklaret som „eier", ligesom ai paa Aagedal-Brac- teaten. wui er efter min Formoduiug samme Ord som ue (dog saa, at mau ikke kan se, om wui er Hankjøns- eller lutetkjøus-Ord) og at forståa som „den hellige Gjenstand ". Derved menes da Bracteaten. Hvis Forklaringen er rigtig, betegnes altsaa Næsbjærg-Bracteaten i Indskriften som en Amulet. I wui forstaar jeg wu som Tegn for den samme Lyd, som ellers betegnes ved w alene og i ue ved u alene. Paa samme Maade skrives i Angelsaksisk undertiden tvu for den Lyd, som ellers betegnes ved to alene eller ved u alene, f. Ex. northumbr. ivuriotto for rorioln. Jfr. ogsaa Hmvateman Hildebrand Anglos. mynt '^ 326 for Hwateman.

GiUdringen fra Pietroassa i Rumænien har havt følgende gotiske Rune- iudskrift (Henning Runendenkmaler Nr. 3)-

gutaniowi hailag

I denne er hidtil kim guta- og hailag med Sikkerhed forklaret (Wimmer i Aarbøger 1894 S. 79). Jeg formoder, at første Ord er gutani, en yngre Udtaleform for Gutane Gen. pl. „G oter nes". Gotisk e nærmede sig i Udtalen allerede tidlig til I, hvormed e siden smeltede sammen. I gotiske Bibelhaandskrifter finder man derfor ofte skrevet i for e, f. Ex. spidistaim, hirusjos; ogsaa ei for e, f. Ex. teikais Latinske Forfattere skrive i gotiske Personnavne allerede i 5te Aarhundred meget ofte -mir for -mer. Se herom bl. a. Bremer i Paul-Br. Beitr. XI, 7 flf.

Jeg formoder, at tilarids i Kovel-Lidskriften gjengiver en yngre Udtaleform (med /) af *Tilareds, som svarer til ags. Tilred; se Norg. Indskr. I 15^).

Andet Ord i Pietroassa-Indskriften er efter min Formodning owi, d. e. tvih. Dette forstaar jeg her som et Subst, af Litetkjøn med Betydning „hellig Gjen- stand". I owi er efter min Formodning ow Tegn for den samme Halvvokal, som ellers betegnes ved w alene. Jfr. de ovenfor anførte Skriftformer wui og ags. Huwnteman. I senere latinske Haandskrifter skrives ub for gotisk w, f. Ex. uhada- miriis (Aar 683), uhimar (688) (Henning Runendenkm. S. 113); ou for tv i det longobard. Navn ouideraf (Henning S. 143).

owi er = ivih. h er ikke skrevet, vistnok fordi det hørtes svagt, hvorfor man ogsaa i Haandskrifter af den gotiske Bibeloversættelse finder Jiicarjo for htvarjoh og lign. (og ikke fordi det følgende Ord begynder med h). Om owi, d. e. tvih, har havt lang Vokal som got. iveihs „hellig" eller kort som det dermed beslægtede ags. weoh „Afgudsbillede", lader sig ikke bestemme, men det første forekommer mig sandsynligst.

Ligesom owi her er forbundet med hailag, saaledes heder det Hyndl. 1: vés heilags, owi betegner Gjenstanden snarest som „indviet", hailag som „ukræn- kelig". Jeg forstaar altsaa gutani owi hailag som „Goternes ukrænkelige helhge Gjenstand"-).

') .leg har ikke udtalt den Mening, som Wimmer i Aarb. f. nord. Oldk. 1891 S. 22 Anm.

tillægger mig: „at -rids på Kovelspydet betegner udtalen -reps", ved hvilken Forklaring

ban finder, „at vejen er åbnet for de største vilkårligheder i behandlingen af disse ind-

skrifter". -) Den her givne Forklaring af Pietroassa-Indskriften har jeg allerede i sin Tid meddelt min

i 1871 afdøde Ven Lyngby. Siden har Cosijn og Henning forklaret wi paa samme

Maade som jeg forklarer owi. Norges Indskrifter med do ældre Runer. 34

l8. SELVIG. 266 STAVANGER AMT.

Paa Fyrunga-Steneu fra Vestergotlaud, hvis ludskrift jeg har sat til c. 700, har jeg læst wea og tolket dette som Accus. Ental „det indviede Gravminde". Se Arkiv f. n. F. XIII 342. I samme Betydning bruges ui neutr. i gamle danske Indskrifter med den kortere Rækkes Rimer. I Arkiv anf. St. er henvist til disse Indskrifter og Wimmers Forklaring af dem.

Jeg har opfattet ue i Ødemotland-Indskriften som Hankjonsord, fordi dertil som Attribut er foiet Akkusativen f)inuu, der forekom mig at maatte være en Haukjønsform^).

18. Selvig.

Literatur. Utrykt. I Oldsagsamlingens Ai'kiv i Chi-istiania Brev af 20de Oet. 1846 fra det akademiske Collegiuin til Oldsagsamlingens Bestyrer Prof. R. Keyser, som deri har nedtegnet et Uddrag af den til Collegiet indkomne Fundberetning. — Sammesteds Meddelelse fra Toldinspektør Schive. — Oldsagsamlingens Hovedkatalog under Nr. 1324 — 1332. — Trykt. C. J. Thomsen i Annaler f. nord. Oldk. 1855 S. 303, jfr. S. 342. - Nicolaysen Norske Fornlevninger S. 322. • — Monteliiis Från jernåldern U S. 33 Nr. 259 og S. 50 Nr. 358 samt Pl. I Nr. 25. — Worsaae i Aarbøger for nord. Oldk. 1870 S. 390. — Norges Land og Folk, Stavanger Amt (1888), S. 273.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen.

Tegninger. Autotypi af et Photographi, som er tåget af Originalen i dennes Størrelse af Photograph Væring. Derhos meddeles Tegning i omtrent firdobbelt Størrelse af Rmienie og deres nærmeste Omgivelser, udført af Prof. Rygh.

Paa Gaarden Selvig (Gaards-Nr. 4) i Høle Sogn, Høgsfjord Præste- gjeld, Ryfylke Fogderi gjordes i Sommeren 1846 et Fund af Oldsager, som Høsten samme Aar blev indsendte til Universitetets Oldsagsamling i Christiania. Dette Fnnd, som beskrives hos Montelius Från jernåldern H, S. 33, bestod af:

1. Den her omhandlede Guldbracteat, Nr. 1324 i Universitetets Oldsag- samling.

2. En Bracteat, Nr. 132.^, afbildet hos Montelius Pl. III, 1.

3. En Bracteat, Nr. 1326, afbildet hos Montelius Pl. HI, 7.

') Det vilde være dristigt at sogo i jjinuu. fii-nu on lutotkjønsform uden t som got. hwii og (lorpaa at bj'gge en Formodning om, at dot Ord, jeg med .stor Tvivl har livst T I f> R M- skulde være en forvansket Kopi af H F^ B M. forkortet Skrivem.aadc for lmhiu)d ..IIovihI" (sna at den med Runer boskrovno Del af Benstykket skulde kaldes „Hovod", iVirdi man derved, som ved den tilsvarende Dol af Lindholm-Amuletten. tænkte pna et Ormehoved).

STAVANGER AMT. 267 l8. SELVIG.

4. En Bracteat, Nr. 1327, af bildet i Ant. Atlas Fig. 241 c og omtalt i Anu. £ nord. Oldk. 1855 S. 342.

5. En Bracteat, Nr. 1328, afbildet hos Moutelius Pl. m, 9.

6. En Bracteat, Nr. 1329, afbildet hos Montelius Pl. III, 2. Bracteateme Nr. 1325 — 1329 har ikke Runeindskrift.

7. Tre Spiralringe af stærkt sølvblandet Guid, af de sædvanlige Beteliugs- ringe. Nr. 1330 — 1332, samt 5 Brudstykker af lignende Betalingsringe.

Samtidig blev indsendt Briidstykker af et Par ovale skaalformede Bronce- spænder, men der foreligger ifølge Prof. Rygh ikke fuld Grund til at antage, at disse er fundne i Forbindelse med det andet.

Giildbracteaterne og Guldringene blev fundne af Ole Pedersen Sehng ved Optagelse af Nyland, efter den officielle Beretning under Roden af et udgaaet Birketræ. Schive meddeler, efter Oplysniug af en Mand fra Bygden Osmund Olsen Fossand, at Fundet blev gjort under et Stengjærde i Nærheden af en meget stor Alluvialslette, som nu benyttes til Havnegang, men som i Fortiden oiensynlig har været beboet.

Vi Vi

Nr. 1824 beskrives i Katalogen saaledes: „En Guld-Bracteat, rund, IV2 T. i Gjenuemsnit, omgivet af en tilloddet Rand af perlet Arbeide og forsynet med Hempe, alt af Guid; forestiller et uformeligt Meuueskehoved omgivet af en Deel utydelige Zirater og af en flerdobbelt Cirkel med runde Tunger paa den ydre Side. Vægtig 2 Qvintiu 38 Æs".

I 1895 blev det først af Stud. G. Mørck opdaget, at denne Bracteat har Runer, som man tidligere ikke havde iagttaget og som ikke sees paa Af bildningen hos Montelius. Foran Menueskehovedet med Ruuernes Nederdel vendt mod dettes Næse sees folgende 3 Runer, som vende mod venstre. Naar de vendes om mod høire, maa de læses:

tau

I disse Runer har Bracteatens Forfærdiger visselig ikke lagt nogen sproglig Mening. De synes at være en forvansket Efterhgning, foretageu uden Tanke paa noget sprogligt Indhold, af Indskriften paa en ældre Bracteat, hvis Fremstilling i det hele blev efterlignet. T f^ ^ synes nærmest at være opstaaet ved Efterligniug

ig. KJØLEVIG I STRAND. 268 STAVANGER AMT.

af I* f: h og dette igjen af f: I* h. I denne Henseende kan mærkes, at alu paa eu Bracteat fra Gotland (Stephens Nr. 88) er skrevet fra høire mod venstre tæt foran Menneskets Næse. Jfr. Norg. Indskr. I, 163.

Selvig-Bracteaten ligner, saaledes som Thomsen S. 363 ^) og Montelius S. 50 har bemærket, meget en Bracteat, som er funden ved Holmetorp i Algutsnim Sogu paa Olaiid og afbildet i Ant. Atlas Nr. 81, hos "Worsaae i Aarbøger f. nord. Oldk. 1870 S. 390 og hos Steeustrup Yak-Luugta-Bract. Tab. II Nr. 7. Dennes Frem- stilling beskrives i Ann. f. n. Oldk. 1855 S. 303 paa følgende Maade: „et Bryst- billed prydet med en Hjelm, som ender sig i et Fuglehoved; det nederst aubragte Skjold ender sig Ligeledes til hver Side i et saadant. Foran Brystbilledet er eu nedad- og bagved det en opadgaaende Galt med opstaaende Børster. Den brede Kant er udziret med deels indslaaede og deels graverede Zirater".

Holmetorp-Bracteaten har den eiendommelige Type bedre bevaret end Selvig-Bracteaten, men hin mangler Ruueiudskrift.

19. Kjølevig i Straud.

Literatur. S. Bugge i Aarbøger f. n. 0. 1884 S. 81—96 (med Tegning). — Stephens Run. Mon. HI (1884) S. 453—456 (med Tegning). — Aarsberetning for 188.S fra Foren. t. n. F. Bevar. S. 125. — Noreen Altisl. u. altuorw. Gramm, i (1884) S. 192 Nr. 12. — Burg Runeninschr. (1885) S. 71, 118—124. — Wimmer hos Burg S. 156. — Noreen i Nordisk Revy Nr. 28 (31 Mars), Årg. II (1884—85), S. 363. — F. Kluge i Literaturblatt f. germ. u. rom. Philol. 1885, Febr., Nr. 2 S. 59. — F. Kluge i Kcilbiugs Engl. Stud. EK. — Heinzel (1885) i Anzeiger f. deutsch. Alt. 12 (1886) S. 46, 48. — Wimmer, Die Bunenschrift (1887) S. 99 Anm., 149 f. (med Tegning efter Tegningen i „Aarbøger"), 160, 163, 222, 224, 303. — Norges Land og Folk, Stavanger Amt (1888», S. 283. — Falk, Oldnorsk Læsebog (1889) S. XXVI (med Tegning efter Tegningen i „ Aarbøger"). —Falk i Akad. Afhandl. til S. Bugge (1889j S. 16. — Johansson i Bezzen- bergers Beitrage XVI (1890) S. 162 f. — F. Kluge i Pauls Grundriss i I (1891), S. 355, 402. — Slevers sammesteds S. 413. — Noreen sammesteds S. 319, 503. — van Helten i Paul-Braunes Beitr. XV (1891) S. 479. — A. Kock i Arkiv f. n. Filol. VII (1891) S. 370 f. — Liiffler i „Uppsalastudier" (1892), S. 1. — S. Bugge i Arkiv f. n. F. Vni (1892), S. 4, 27 f. — Noreen Aldsl. u. altnorw. Gramm. ^ (1892) S. 83, S. 263 Nr. 235. — Hoffory i Deutsche Literaturzeitung 1893, Febr., Nr. 8 S. 238. — Noreen Abriss der urgerm. Lautlehre (1894) S. 124. — Wimmer i „Aarbøger" 1894 S. 36. — Stephens, The Runes (1894), S. 61 Nr. 154 og S. 71 f. Nr. 287. — Streitberg. Urgermanische Gramraatik (1896), S. 190, 245, 269, 336. — F. Kluge i Pauls Grumh-iss - I (1897) S. 387, 410, 486 f. — Noreen sammesteds S. 520, 556, 623. — Th. v. Grienberger i Arkiv XIV (1897) S. 126.

') Her heder det feilagtig. at Bracteaten er funden „paa Gnardeu Kalvig i Holte Sogn" istedenfor „paa Goarden Selvig (eller: Sælvig) i Høle Sogn".

STAVANGER AMT. 269 IQ. KJØLEVIG I STRAND.

Grundlug for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen ved Prof. 0. Rygh og Udgiveren.

Tegninger. Den her Side 271 meddelte Tegning er kopieret efter den Tegning, som har været udgivet i Aarbøger 1884 S. 80. Derhos er Ler S. 270 meddelt Antotypi af et Photographi, tåget efter Originalen af Photograph Væring.

Denne Runesten blev opdaget af Amts-Agroiiom I. Anda i Hosten 1882. Den laa dengaug med den beskrevne Side nedad i Tåget af en Poteteskjælder paa Gaarden Kjølevig^) i Strand Sogn, Ryfylke Fogderi. Stenen havde længe ligget i den Stilling, men Folkene paa Gaarden sagde, at den engang havde staaet i en liden Stendysse i Nærheden, og at en anden, nu forsvunden Sten med Rune- indskrift havde staaet tæt derved. Hr. Anda underrettede Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring om sit Fund, og ved hans Medvirkning blev Stenen i Juni 1883 bragt ind til Christiania, hvor den nu er reist i Haven bag Uuiversitets- Bibliotheket ved Siden af Tunestenen og Bø-Stenen. Den har i Universitetets Oldsagsamling Nr. 11706.

Da Stenen fra Kjølevig kom til Christiania, var hverken Oldsagsamlingens Bestyrer Prof. Rygh eller jeg i Staden. Indskrifteu blev da forst undersogt af Assistent ved Samlingen Cand. P. Groth, som læste og tolkede anden og tredje Runerad væseutlig rigtig. Senere har Prof. Rygh og jeg gjentagne Gange sammen gransket Indskriften, og alt, som i det følgende meddeles om Stenen og om Ruuernes Udseende, er nedskrevet efter Samraad med Prof. Rygh.

Kjølevig-Stenen er 2,70 Meter (10 Fod 4 Tommer) i sin hele Længde, 2,20 Meter (omtr. 7 Fod 7 Tommer) høi over Jorden og 0,23 Meter (omtr. 9 Tommer) tyk; dens største Bredde paa Midten er 0,53 Meter (næsten 21 Tommer). Den er af grovkornet graa Granit. Den i dens ene Side indhuggede Indskrift er en af de udforligste nu bevarede norske Indskrifter med den længere Rækkes Runer. Ranerne gaa i tre indbyrdes ikke forbundne Rader, som ei er omgivne af uogen Ramme, nedenfra opad, saa at Runerne vende mod venstre. luterpuuktion eller Ordadskillelse er ikke anvendt. Hver af de tre Rader ender med et fuldstæudigt Ord.

Indskriftsiden maa allerede deugang, da Runerne blev indhuggede, have været temmelig ujævn. Indskriften synes i det hele at være udført paa en mindre omhyggeUg Maade.

I første Rad (den som begynder længst til hoire), hvis Runer gaa ud til Steneus Kant, er den øverste Del af de fleste Runestave nu utydelig, ved enkelte kan den nu slet ikke skjelnes. Dette er for en stor Del foranlediget derved, at en Revue gaar nedenfra opad ved Toppen af Runerne i denne Rad. Disse skal vistnok (naar de her vendes om mod høire) læses:

Gaards-Nr 11, tidligere Matrikel-Nr. 8. Forhen feilagtig skrevet Kjdevig. Kyllevig. TJdtalt Kjølevikjaa. Den oldnorske Navneform kjendes ikke. Den tør have været Kjolaiik, d. e. Skibevig. hvilket Navn passer godt, da der er Ankerplads i den Vig. ved hvis Bund Gaarden ligger.

ig. KJØLEVIG 1 STRAND.

270

STAVANGER AMT.

H |;M^rf^l<^: Y

hadulaikaR

12 3 456789 10

Rune 1. Forbindelsesstregen er fuldt horizontal.

Ruue 2. Nedre K-våst er del- vi.s bevaret, af ovre er eu Rest svagfc synlig ovenfor Revnen.

Ved Rune 5 kan Kvisten oventil nu ikke sees, men efter Me- ningen kan der ikke være Tvi vi om, at her skal læses |* I.

Ruue 6. Nedre Kvist, som er uæsten horizontal, er helt bevaret; af øvre er Enden synlig.

Rune 9. Nedre Kvist er godt synlig, af øvre er der utydelige Spor.

Mellem Ruue 9 (a) og 10 (n) er der større Afstand end ellers mel- lem to Runer i denne Rad. Dette har sin Grund i en med Runestavene nogenlunde parallel, ved tilfældigAf- skalling fremkommen Afsats paa Stenens Overflade tæt foran r, som maa have været tilstede, foreud Ru- uerne blev indhugne.

Rune 10. Den Del af Staven, som er ovenfor Kvistenes Rod, staar skjævt, ikke lidet til venstre for den nedre Del af Staven.

Paa Tegningen fremtræder eu Revne mellem Rune 4 og Ruue 5 for stærkt.

Anden Runerad. som be- gynder meget længere til venstre eud første, synes (naar man vender Ruuerne om mod hoire) at maatle hi'sos:

ekhagustadan

1 2 :i 4 r. i> •; s !) lO li 12

Runestregerne efter < k har saadanne Former, at det, naar man ser hort fra den sproglige Mening, kunde stille sig som en Mulighed at læse ikke H h men Y I "i. altsaa ekRiag— . Dette synes dog ikke blot af sproglige Grunde aldeles utilstede-

STAVANGER AMT.

271

19. KJØLEVIG I STRAND.

ligt, men ogsaa paa Grund af Trækkene lidet rimeligt. Det vilde være uregel- mæssigt, at venstre Kvist af Runen Y stod lige ind paa Riinen |. De to Skraa- streger ved den rette Stav efter k, især Skraastregen til venstre, reise sig ikke paa langt nær saa stærkt opad som ved Runen Y de to Gange, denne sikkert fore- kommer i Indskriften, og strække sig længere ud til Siden. Desuden er i Runen Y begge Gange den rette Stav ikke tydelig lige dyb fortsat umiddelbart ovenfor det Sted, fra hvilket K-vistene skille sig ud, hvilket derimod er Tilfældet med den rette Stav efter ek. Fra denne Stav gaar der en bestemt og tydelig indhugget Streg skraat opad til hoire, hvilken aldeles ikke passer til Runen H- Hvorledes denne Streg skal forklares, er ikke let at af- gjore. Det synes nødvendigt at antage, at Runeristeren her har hugget feiP). Bortseet fra den nævnte Skraastreg har tredje Rune, som her læses h, en anden Form end h i første og tredje Rad, For- biudelsesstregen mellem de to rette Stave skraaner ved Runen i anden Rad opad mod venstre, medens den i de to andre Tilfælde er omtrent horizontal. Tvær- stregen synes i anden Rad vistnok at gaa helt ind til den venstre rette Stav, men er nærmest ved denne mindre skarpt be- grænset. Naar der i Runen efter k, som her læses h, er temmehg bredt Mellemrum mellem de to rette Stave, har dette vistnok sin Grund i den Afskalhng, som fra første Rad, hvor den gaar tæt foran Y. fort- sætter sig ned i Rad 2, hvor den lober tæt til høire for anden rette Stav af den her som h læste tredje Rune.

Rune 4. Kvistene er omtrent hori- zontale.

Ogsaa Rune 6 i anden Rad har en

') Wimmer Runensckr. S. 149 formoder, at Runeristeren først havde til Hensigt at ind- hugge H med en mod venstre nedad skraa- nende Mellemstreg; men da han havde

hugget K viste det sig, at denne Rune vilde komme for nær ved den foregaaende > eller bUve altfor smal. Han forandrede da det tilsigtede H til H, men maatte lade den først indhuggede Tværstreg blive staaende. En anden Formodning, som Burg Runen- inschr. S. 120 fremsætter, synes mig urimelig.

19- KJØLEVIQ .1 STRAND.

272 STAVANGER AMT

uregelmæssig Form, men synes dog at maatte læses som u og ikke at kunne læses som et bagvendt r (hvormed den i Formen har Lighed) eller som si. Første Stav i Runen har en Krumning indad paa Midten, og anden Stav er mere ret end sædvanlig ved u. Runen bør derfor vel opfattes som Venderune.

Mellem næstsidste og sidste Rune i anden Rad er en ikke indhugget betyd- ningsløs, her krummet, skråa fordybet Stribe, som fortsættes nedad mod høire gjénnem Runer i tredje Rad.

Sidste Rune. Her er kun svage Spor af Staven ovenfor Kvistenes Rod. Den øverste Del af Staven synes at have krummet sig lidt til venstre.

Endelig synes tredje Rad, som begynder længere til venstre end anden, at maatte læses enten:

hrrF:MPIM«Mf!XM^I+l+5^ hl aaiwid omagumin ino

1 '234567 8 9 10 11 12 13 14 15 IB 17 IH

eller

Hf^f^lP O.S.V.

h aa i w

Rune 1. Forbindelsesstregen er uæsteu horizontal. Den skraaner ube- tydelig nedad mod venstre; men derved er at tåge i Betragtning, at Stavene helde lidt til venstre.

Oventil paa anden Stav af første Rune er der en liden Udvidelse mod venstre eller Kvist. Den er meget kortere end de øvrige Kviste i Indskriften og ikke fuldt saa dyb eller bestemt. Prof. Rygh anser det ikke for umuligt, at den kan være tilfældig. Den synes mig dog snarest at være føiet til Staven med Vilje for at forandre Runen fra h til en Binderune hl. Mere herom i det følgende ved den sproglige Tolkning.

Rune 2 er sikkert og tydelig ^ a og kan ikke læses som I* I. Rune 2 og Rune .'5, der heller ikke her synes at kunne læses anderledes end som a, har ind- byrdes forskjellige Former. Kvistene paa Rune 2 skraane nedad, medens de paa Rune 3 er næsten horizontale.

Paa Rune 15 og Rune 17 (n) er Kvisten nu meget utj^delig. Den lader ud til at have været næsten horizontal, med en svag Helding nedad mod venstre. Rune 16 er sikkert og tydelig | i og kan ikke læses som a.

Jeg gaar nu over til af Indskriften at give en Tolkning, som i alt væsentbg stemmer overens med den, jeg allerede i 1884 har givet.

hadulaikaR er et samramensat Maudsnavu i Nominativ. Andet Led er sikkert -laikafl, der er et i mange Mandsnavue hos de forskjellige gennauske Stammer forekommende Slutningsled. Det heder i historisk Oldnorsk -lakr, -lalr (f. Ex. i Åsliikr, Åslalcr) og -leihr (f. Ex. Hugleihr), i Angelsaksisk -lår, (f. Ex. HifgMc), i Oldhøitysk -leih (f. Ex. i Hugileih). Det er i Oprindelse identisk med Substantivet oldn. leilir „Leg", men er i Mandsnavue vel at opfatte personiigt „den som leger".

(Tr>'kt 4 Juni 1898.)

STAVANGER AMT. 273

19. KJØLEVIG I STRAND.

I hadulaikaR er Stammens udlydende a bevaret foran Nominativsmærket, og ligesaa viser f. Ex. den gotiske Acc. plur. laiTians, at Stammen er laika-.

Navnets første Led er med Hensyn til Form og Betydning mindre sikkert. Man kunde tænke sig Muligheden af, at hadulaikaR betegnede Udtalen handulaikan. Saaledes er nemlig skrevet kunimudiu paa Tjurko-Bracteaten for kunimundiu, lada paa Tørvik-Stenen A for landa, spidul paa Founaas-Spænden for sphidul. hadulaikaR \ålde da som første Led indeholde liandu- af Ordet for „Haand", got. handus. At tostavelses Stammer paa -u med forste Stavelse lang som første Sammensætningsled beholde sit u i Urnordisk, fremgaar af woduride Tune, og af ginu- paa Kragehul- Spydskaftet. Ordet „Haand" forekommer oftere som første Led af oldgermanske Personnavne ; Forstemann opfører Hanthert, Hardker, Handegis, Handoildis, Hantwin, Handolf. En Sammensætning -Handtilaikaji kunde fra Betydningens Side være saa meget mere rimelig, som man i Oldnorsk har Udtrykket leika vid sinar hendr.

Uagtet den i det foregaaende nævnte Forklaring er mulig, synes en anden Forklaring, som jeg før har fremsat, mig dog langt sandsynligere. Jeg antager, at første Led i hadulaikaR er Stammen ha^u- „Kamp". Denne Stamme fore- kommer som første Led af et Mandsnavn i tre blekingske Indskrifter, der er skrevne med den længere Eækkes Runer; nemlig i hAj^uwulafR (Istab}^, hAf)UwolAfR (Sten- tofta), hAjjuwuUfA Accus. (Gommor). I den historiske Tids nordiske Sprog er dette Led lidet brugeligt i Navne; det forekommer som liQd- i det sagnhistoriske Navn H(/dbroddr, hvorom se mit Skrift om Helgedigtene, særlig S. 153. Det samme Led er derimod almindeligt i angelsaksiske Navne som headu-, lieado-, og i old- høityske som hadti-, mindre oprindehgt hada-; det findes ogsaa som første Led af galliske Navne i Formen catu-.

Hvis sidstnævnte Forklaring er rigtig, da er hadulaikaR det samme Mands- navn som det oldhoityske Hadaleih, der er bevaret i Stedsnavnet Hadaleihinchova (nu Hadlikon sydøst for Ziirich), hvilket allerede forekommer i 8de Aarhimdred.

Et tilsvarende Mandsnavn kan ligesaa tidlig paavises hos Angelsakserne. Det skrives i Haandskrifter af Bedas Kirkehistorie hadttlac (Sweet The Oldest Engl. Texts S. 147), i northumbriske Genealogier fra 9de Aarh. headolac (Sweet S. 168).

Dette Mandsnavn er i Form identisk med det ags. poetiske Appellativ heatloldc „Kampens Leg", og med det engelske Sværduavn Halheloke, Adeloke eller Adyloke i Digtet „Torrent of Portugal", som findes i Haandskrift fra 15de Aarh. (Zupitza i Zeitschr. f d. Alt. XIX 130).

Som Mandsna^Ti betegner Ordet „en Kamplegens Mand", „en Stridsmand".

Noreen Aisl. u. anorw. Gramm. '- S. 37 forklarer Forskjellen mellem oldisl. PwMkr og Porlåkr af forskjellig Betoning. Jeg formoder, at man engang har bøiet Nomin. Porlåkr af -laikait, men Dat. Porlæike af -laike.

Skrivemaaden hadu- paa Strand-Stenen, med d, afviger fra hiK^u-, med f), paa Stenene fra Istaby, Stentofta og Gommor, og denne sidste stemmer overens med den sædvanlige angelsaksiske og med den oldtyske Form. Jeg har overveiet to Forklaringsmaader for Skrivemaaden hadulaikaR med d. Den første er følgende. Nordiske Indskrifter med den længere Eækkes Runer har ved nogle Ord i ludlyd

Norges Indskrifter med de ældre Runer.

ig. KJØLEVIG I STRAND.

274 STAVANGER AMT.

mellem to Vokaler d, ved andre p. Saaledes skrives der tawido (CTuldhoniet), faihido (Einaug), woduride (Time) o. s. v., derimod haukof)UR (Vånga), iu|)ingaH (Reistad) o. s. v. Stentofta-Indskriften har hAf^uwolAfn ved Siden af hederA. Vi tør da sikkert antage, at d og |) betegne, ialfald fra først af, forskjellige Lyd, der ogsaa i andre germanske Oldsprog begge forekomme i Indlyd, hint den inter- dentale stemte (tonende) Spirant, dette den interdentale stemmeløse Spirant, medens historisk oldnordisk Sprog for disse to Konsonanter i Indlyd mellem to Vokaler kun har en eneste, nemlig den interdentale stemte Spirant. Man kunde nu for- mode, at Skrivemaaden hadulaikaR, ikke ha|)uIaikaR, var at forklare deraf, at den stemmeløse Spirant allerede i den Mands Mund, som ristede Strand-Indskriften, var gaaet over til den stemte Spirant, saaledes som i historisk Oldnordisk, eller at han idetmindste udtalte den saaledes, at den let kunde forveksles med den Lyd, hvis Tegn var d. Denne Formodning (som er bleven optagen af Wimmer Runen- schrift S. 222) synes mig dog lidet rimelig, fordi tre blekingske Indskrifter, som sikkerlig er mindst et Aarhundred yngre end Strand-Indskriften, har bevaret Skjivemaadeu hAf)U, der paa Stentofta-Stenen forekommer ved Siden af hederA.

Den anden Forklaringsmaade af d i hadulaikaR er følgende. Karl Verner har godtgjort, at førgermansk t i Indlyd mellem to Vokaler er blevet til germansk p, hvor den umiddelbart forudgaaende Vokal havde Hovedtone, men til d, hvor den umiddelbart forudgaaende Vokal ikke havde Hovedtone, og han har herved godtgjort, at de germanske Sprog paa den Tid, da denne Regel fæstede sig, enduu havde bevægelig Betoning som Grræsk eller endnu nærmere som Oldindisk. Heraf tør sluttes, at naar f. Ex. Gotisk har fidurdogs med d, medens Angelsaksisk har fyHerfele med (5, saa grunder denne Modsætning mellem d og IS sig paa oprindelig Forskjel i Betoningen; se Kluge i Paul-Braunes Beitrage VI, 394. I germanske Nominalcomposita har det oprindeUg ikke været nodvendigt, at Hovedtonen laa paa første Leds første Stavelse. Betoningsregleme for sammensatte Ord har i Germansk ligesom i Græsk og Oldindisk været mere complicerede : jfr. Kluge i Paul-Braunes Beitrage VI, 397 f. Antage vi nu, som vi vel tør, at det her om- handlede Ord for „Kamp" i det ældste nordiske Runesprog har hedt *hal)tt/!, saa følger altsaa ikke deraf, at dette Ord som foi-ste Led i sammensatte Navne lige- ledes har havt Formen med p: hapu-. Ved Siden af *hapu/t synes tværtimod hadu- laikaR berettiget, fordi Hovedtonen her fra først af kan have ligget paa en anden Stavelse end den første. Naar Stentofta-Indskriften derimod har hAf)uwolAfR. kan /> her være ført over fra Stammeordet. Denne Forklaringsmaade, til hvilken Noreen (Abriss d. germ. Lautlehre S. 129) o. a. har sluttet sig, staar for mig som den sandsynligste.

I anden Linje deler jeg ek hagustadaR, d. e. „jeg" med et Mandsnavu i Nominativ. Navneformen hagustadaR tindes ingensteds ellers og kan ikke tilfreds- stillende forklares. Jeg finder deri en unoiagtig eller feilagtig Skrivemaade for hagustaldaR. saaledes som Navnet er skrevet i Valsfjord-Indski-iften, ved hvilken jeg skal tale om Navnets Forekomst andensteds og om dets etymologiske Betyd- ning. Skrivemaaden hagustadaR for -staldaR kan sammenlignes med karats = HaraUh paa Søudervissing-Steneu ved Siden af haraltr paa Jælliuge-Stenen (hvilket

STAVANGER AMT. 275

19. KJOLEVIG I STRAND.

Wimmer Runenschrift S. 224 nævner) og alra Liljegren Rim-Urk. 1266 (Rimverser Nr. 106) d. e. aldra = oldn. allra. Ligesaa har en Spænde fra Bezenye i Ungarn godahid = Godahild (Wimmer i Aarbøger 1894 S. 35 f.).

I tredje Linje deler jeg: hiaaiwido magu minino.

Jeg antager, at Stenhuggeren først feilagtig har hugget haaiwido for hiaiwido (^ for 1), men at han derpaa, efter at have opdaget sin Feil, har sat den lille Hage til paa h for at forandre dette til hl. Herfor synes følgende Omstæn- digheder at tale: 1) at Udvidelsen oppe paa h er saa kort og iiregelmæssig ; 2) at der i ludskriften ellers ikke er anvendt Binderune, hvortil der i Linjens Begyndelse ikke var nogeu Opfordring for Rummets Skyld; 3) at Fordobling af Vokaler er saa sjelden i den længere Rækkes Runeindskrifter i).

Jeg vover derfor ikke at slutte mig til en Forklaring, som er mig meddelt af Prof . Noreen, at det dobbelte a i hiaaiwido antyder et Mellemstadium ai i Lydudviklingen fra ai til a^).

hiaaiwido. som med Hensyn til Endelse maa sammenstilles med tawido paa Giildhornet, faihido Einang, worahto Tune (Norg. Indskr. I 19 — 21), er Præter. Iste Pers. Ental af et Verbum *hlaiivjan. Dette er regelret afledet af hiaiwa paa Bø-Steneu „Grravhaug", got. hlaiw „Grav"; se Norg. Indskr. I 240. hiaaiwido stemmer baade med Hensyn til Afledningsmaade og til Betydning overens med oldn. heygja, som er afledet af hangr; det betyder altsaa "(jeg) lagde i Grrav- haug", „(jeg) begrov i Haug".

magu er Acc. sing. og betyder „S øn"; den tilsvarende Nominativform maa have været *maguR. Paa Stentofta-Stenen læser jeg i 4de Linje nriAglu, Dativ af samme Ord. I Gotisk heder det magus, Accus. magu, og betyder „Gut" {nalg, rhivov). I Angelsaksisk betyder magu, som bruges i Digtersproget, img Mand, Søn, Tjener, ogsaa Mand overhoved. I historisk Oldnorsk betegner mogr, som mest bruges i det poetiske Sprog, Gut, ung Mand, Søn eller Mand overhoved. I Betyd- ning „Søn" er Genetiv makajt brugt i den versificerede Indskrift paa Bjørneby- Stenen (Degernes, Smaalenene), der er skreven med omtrent samme Slags Runer som Hovedindskriften paa Rok-Stenen.

minino er Accus. Ental Haukjon og betyder „min". Denne Form er vigtig baade ved andet i og ved o i Udlydeu. Vokalen i foran andet n fiudes ogsaa i sinin (Acc. sg. m. af „sin"), som er skrevet umiddelbart foran sunu paa Qvarntorp- Stenen i Østergøtland, hvis endnu ikke udgivne Indskrift vistnok ikke er ældre end anden Halvdel af Ilte Aarhundred, men baade i Runeformer og Sprogformer tildels viser Efterligning af ældre Indskrifter, deriblaudt ogsaa af Indskrifter med den længere Rækkes Runer. Jfr. Norg. Indskr. I 124. Kluge har med umord. minino sammenstillet ags. Accus. sing. mase. ænne (af an, én), der forudsætter en

') To a'er sammen findes i Indskriften paa Viemose-Spænden : aadagasu Jaasauwir^a.

^ Herimod taler mulig ogsaa dea Omstændighed. at endnu Ponnaas-Indskriften, som maa være yngre end Strand-Iudskriften. skriver aih (med Kunon ^) = oldn d „eier", medens denne Indskrift har en Form al" ac-Runen for langt a. Dog synes Tvelyden at have holdt sig længere i Enstavelsesformen aih end i Trestavelsesformer. Se Norg. Indskr. I 57 f.; 197; 2.50.

1 9- KJØLEVIG I STRAND. 276 STAVANGER AMT.

iirgermausk Form *ainind. Streitberg sammenstiller hermed ogsaa deu uorthumbr. Accus. åene „den".

De got. Former er meinana^), seinana, ainana, o. s. v. Gotisk -a i Udiydeu synes her at være opstaaet af ældre -o, efter hivarjanoh ved Siden af htvarjana at dømme.

I iirnord. minin-o synes -o at være en enklitisk Partikel, som forudsætter en indogerm. Form -om og som mulig er af samme Opriudelse som -lov i græsk lytltv-).

Formen niinind har jeg tidligere (Aarbøger 1884 S. 91) forklaret saa, at det skulde være opstaaet af *minand^ fordi anden Stavelse var svagest betonet. Saa- ledes forklares Formen ogsaa af Kluge, som sammenligner got. jnudinassus af /nudans.

Men det synes (som Johansson formoder) muhgt, at -ino i mJnino, *amino (ags. ænne) er opstaaet af -end, der maa forudsættes i urgerm. '"'fieno (uorthumbr. (iene), og at dette e (som e regelret) hører hjemme i en Stavelse, som havde Hoved- tone paa den Tid, da de germanske Sprog havde fri Betoning.

Den historisk nordiske Form minn, minn synes ikke at være udgaaet umid- delbart fra urnord. mtnino, men fra en urnordisk Sideform til dette med kort Eudevokal'''). Allerede paa Solvesborg-Stenen i Bleking (c. 750—775) finde vi i Acc. sg. m. sunu sin (Wimmer Runenschr. S. 228). Medens Kluge (i Pauls Grund- riss - I S. 502) mener, at got. [lana er opstaaet af '■'pandn, formoder Prof. Torp, at det udlydeude -a i got. meinana er opstaaet af forgermansk -o, derimod -o i minino af førgermansk -om.

Den hele Indskrift

hadulaikan

ek hagusta[l|daR

hiaiwido magu minino

oversætter jeg:

„Hadulaik (h-valer her). Jeg Ilagustald hauglagde (eller: begrov i Haug) min Søn".

I hadulaikan finder jeg Navnet paa Hagustalds Son, over hvem Faderen har ladet kaste Haug og reise Mindesten med Runeindskrift.

') meinna i Matth. 11, 10, men Haandskriftet har i samme Vers peiiiana. og meinana fore- kommer oftere ellers. Dog jfr. ainnohun.

=) Jfr. herom Hirt i Siovers Beitr. XVIII 299; Stroifherg Urgerm. Gramm. S. 269; Mahlow, Die langen Vocale S. 56, 63-08: .1. Schmidt Kuhns Z. 26 S. 29; Brugmann Grundriss ' II 777; Johansson i Bezzenbergors Beitr. XVI 162 f

') Heinzel antager, at o i minino har havt on anden Kvalitet ond i tawido, runo og sand- synligvis været kort o, fordi det er faldt bort i historisk Nordisk, mon lian oplyser ikke dette -o nærmere. Kock siger: „Mini»6 har. oberoondo av den vauliga synkoporingsrogeln och foro dennas tillilmpning, ofvorgftt t till "iinmio pil grund af likheten hos de tvil omedel-

bart efter hvarandra fSljande stavelserna -Tm *Mimid utveckladcB pil vanligt .siitt till

minn". Men hvorfor blev da 'minno ikke til minnal

STAVANGER AMT. 277

19. KJØLEYIG I STRAKD.

Det er almindeligt i Indskrifter, som er skrevne med den længere Rækkes Euner, at den Mand, som rister Runerne, i Indskriften taler i første Person. Se Norg. Indskr. I 7 f. Paa mange Stene med Indskrift i de ældre Runer (f. Ex. Stenene fra Torvik Å i Hardanger, Bratsberg i Sondre Trondhjems Amt, Berga i Sodermanland, Vånga i Vestergotland) og paa enkelte med forholdsvis gammel Indskrift i den kortere Rækkes Runer (f Ex. Stenen fra Haverslund, Slesvig) staar alene Navnet paa den Afdode, til hvis Minde Indskriften er ristet, i Nomi- nativ, saa at et Verbum maa tænkes til. Dette er ogsaa Tilfældet ved hadulaikan i Strand-Indskriften, men her følger en fuldstændig Sætning med forskjelligt Subject. I denne Henseende synes Reistad-Indskriften at være analog; se Norg. Indskr. I 222 f.

Det er ikke Vers vi læse paa Strand-Stenen, men Ordene er dog — og, som jeg tror, med Vilje — sammenstillede saaledes, at de danne Allitteratiou : ek liagiistaMan hlaiwido nmgu minino. Indskriftens Sprog synes mig loftet over den prosaiske Dagligtales Sprog, thi sunun (sunr) og ikke niagun (mggr) har fra den ældste Tid af været det sædvanlige prosaiske Ord for „Søn".

magu synes her valgt for Allitterationens Skyld. Det fortjener ogsaa at mærkes, at Sønnens Navn her, som saa ofte, danner Alhtteration med Faderens.

Ved Bestemmelse af Strand-Stenens Tid vil det have Indflydelse, hvilken af de to foran nævnte Forklaringer af d i hadulaikaR og af aai i hiaaiwido man holder for den rette.

Strand-Indskriften har af Runerne k, R, a de samme gamle Former som f. Ex. Reistad-Indskriften, men har ek, medens Reistad-Indskriften har ik. Den førstnævnte Indskrift synes mig noget ældre. Efter et Skjon sætter jeg Strand- Indskriften til Tiden omkring Midten af 6te Aarhundred.

Søndre Bergenhus Amt.

20. Tørviken A.

Liieralur. Utrykt. Tegning af Indskriften med Bemærkuinger af I. Undset, dateret Bergen Ootober 1887. — Tegning af Indskriften med Bemærkuinger af S. Bugge, Bergen Juni 1895. — Bemærkninger om Indskriften af 0. Rygh, daterede % 95. Alt i Runearkivet i Christiania.

Trykt. Søndre Bergenhus Folketidende 15de Juli 1880; deri Brev fra Tørvike- bygden af 9de Juli, undertegnet S. T. (optaget i Bergensposten 18de Juli 1880). — Ben- dixen i „Aarsberetning" for 1880 S. 66 f. med Tegning af Indskriften. — Lorange i „Aarsberetning" for 1880 S. 253 f. med Tegning af Indskriften. — Stephens Rimic Monuments III (1884) S. 405 — 407 efter Meddelelser fra Lorange, Bendixen og 0. Rygh med Tegning af Stenen og Indskriften. — Burg Runeninschriften (1885) S. 134 med Bemærkninger af Wimmer. — Heinzel i Anzeiger f. d. K. d. deutsch. Alt. 12 (1886) S. 46. — Wimmer, Die Runenschrift (1887), S. 149, 160, 166 f. (med Tegning af Ind- skriften), 224, 303. — Bendixen i „Aarsberetning" for 1888 S. 20 f. — R. C. Rasmussen „De ældste nordiske Runealfabeter og om Indskrifterne deri" (Kjøb. 1892), S. 7 Anm., S. 8^). — Laffler, Uppsalastudier (1892), S. 1. — Noreen Altisl. u. altnorw. Gramm. ^ (1894), S. 259 Nr. 17. — Stephens, The Runes (1894), S. 38 Nr. 41. — Th. v. Grien- berger i Arkiv f. n. Filol. XIV (1897) S. 116. — Noreen i Pauls Gruudriss '- I (1897), S. 520.

Gnmdlag for Behandlingen. De under „utrykt Literatur" uævnte Tegninger og Bemærkninger samt Aftryk og Photographier.

Tegning. Autotypi af Photographier efter Origiualeu.

Paa Gaarden Tørviken^) i Jondals Sogn i Hardanger, paa Fjordens nordre Bred, blev denne Runesten fimden i Slutningen af Juni 1880. I det føl- gende giver jeg et Uddrag af de Meddelelser om Fuudet, som findes i de foran under „trykt Literatur" anførte Skrifter.

Ved Arbeide, som foretoges i en Have for at bryde denne op og lægge den ud til Agerland, opdagede man midt i Haven en stor Stenros, som laa paa

') Dette Skrift er et tragi-komisk Curiosum. Jeg anfører ikke oftoro denne Forfatter. ^) Matr., Gaards-Nr. 45. Navnet udtales Tøriviko. Det har ogsaa været skrevet Torvik.

SØNDRE BERGENHUS AMT.

279

20. TØRVTKEN A.

Toppen af en Bakke, hvor der fra umindelige Tider havde staaet Kirsebærtræer. Røsen, som blev ryddet og nærmere uudersogt, havde en Fodring af meget svære Steue. Indenfor disse strakte sig et Lag af Kul og Aske, og paa flere Steder fandtes Samhnger af brændte Ben. Hen- imod vestre Side fandtes et 5 — 6 Alen langt og omtrent 1 Alen bredt Gravkammer, som var uden Tagheller og fuldt af Muld, Stene og endel Kul og Aske paa Bunden. Det var sandsynlig udplyndret tidligere, da der ellers intetsomhelst fandtes i det. Derimod fandtes ved en senere Undersogelse af Skole- bestyrer Bendixen liggende udenfor Kam- meret et noget brændt Stykke af en urtepot- formet Lerume (af Form som hos Rygh Norske Oldsager Nr. 370—377), Hestetænder, brændte Ben, et spigerformet Jæmstykke og et andet Jæmstykke, maaske Rest af en Kniv. Kammerets Sider var dannede af reiste Stene. Dets ene Gavl var dannet af én Helle, den anden af to; hver af Bredsiderne af to Heller, en større og tykkere og en tyndere og mindre. Alle disse Stene bestod af løs blaalig Skifer, undtagen en, og paa denne var i den ene Ende iudhugget en Runeskrift med den læn- gere Rækkes Runer.

Denne Helle, som nu bevares i Bergens Museum, er efter Overlærer Thomassen af Kvartsskifer. Den er nok saa regelmæssig; 2,34 M. lang, 0,70 M. bred, 0,08 Cm. tyk. Indskrifien staar paa en naturlig Brixdflade. Tegningen viser oppe til venstre en mindre, noget høiere liggende Flade, som er adskilt fra Indskriftsidens øvrige Flade ved en brat Kant. Den Del af Stenen, som paa Teg- ningen er ovenfor Indskriften. sj^nes aldrig at have været stukket ned i Jorden.

Prof Rygh meddeler mig følgende: «Jeg har ingen Tvivl om, at Runestens- fragmentet fra Torvik er stillet rigtigt, som

det er afbildet her. Baade den her opadvendte Endes Form og Stenens aftagende Bredde imod denne Ende tale bestemt for, at den har været Stenens Topende, ikke dens Rødende i)."

M Wimmer Runenschrift S. 1(50 siger, at Indskrilten gaar nedenfra opad.

so. TØRVIKEN A. 280 SØNDRE BERGENHUS AMT.

Runernes Høide er 11 — 15 Cm. De gaa fra høire mod venstre. Runerne, som ikke er omgivne af Rammestreger, er særdeles smukt og tydelig iudhugue. Stenen er brudt eller hugget af midt i Runen længst til venstre. Bruddet er ret og lige, efter Runens lodrette Stav. Om dette Brud er ældre end Steneus An- bringelse som Sidehelle i Gravkammeret, kan ikke bestemmes.

Bendixen formoder, at Stenen først har været anvendt som Mindesten [i fri Luft] og at den siden er bleven anvendt til Sidehelle i Gravkammeret, idet den blev overhugget for at passe ind i dette. Denne Formodning er siden bleven bestyrket derved, at der er fuudet en anden Runesten, Tørvik-Stenen B, i samme Gravkammer, thi denne synes at være meget yngre eud Tørvik-Stenen A.

Der er paa den sidstnævnte skrevet 11 Runer i Række fra høire mod venstre og desuden et Tegn over denne Række.

Runerne er, naar de vendes om mod høire: r Ii M |! P F: R I <> f! Y

12 :i 4 5 6 1 S 9 10 11

|s har overalt øverste Kvist udgaaende fra den rette Stavs Top". denne Runes Kviste skraane svagt nedad. Paa Rune 2 er nederste Kvist ubetydeUg længere end øverste; paa Rune 10 er Forholdet omvendt. Rune o liar afrundet Sidestav. Indskriften skraaner nedad ved Rune 6 — 8.

Rune 9 gaar ikke saa langt ned som de andre Runer, men næsteu lige saa hoit op. Dens to vinkelformede Dele berøre ikke hinauden.

Rune 3 kan kun læses som d, ikke som m.

Om Betydningen af Rune 9 er der Uenighed. De fleste har opfattet den som r\ (d. e. ng). Men efterat jeg i Norg. Indskr. I 31 f. og 37 overensstemmende med Vigfussons Forslag har foreslaaet at opfatte et lignende Tegn paa Tune- Stenen som j, har Th. v. Grienberger i Arkiv XIV 114 — 118 læst Rune 9 paa Tørvik-Stenen A og samme eller et lignende Tegn i mange andre Indskrifter (Miincheberg, Skåang, Viemose-Kam, Stenstad, Beslag fra Torsbjærg) som j. Jeg indrømmer, at dette synes conseqveut, og jeg liavde naturligvis allerede under Tune-Indskriftens Behandling overveiet, om denne Slutning turde eller burde drages; j(V. Norges Indskr. I 179. Men jeg vover ikke at drage den. Et *harija Skåang er betænkeligt, fordi ^ i denne Indskrift synes at betegne a og at være oprindelig j-Rune. Et ^niwajemariR Torsbjærg vilde ikke være let at forståa. Og heller ikke ved v. Grienbergers Forslag vinder man tydelig Forskjel mellem rj-Runen ogj-Runen.

Jeg forstaar derfor som hidtil Runen i Torvik-Indskriften A og i alle de andre lier uævnte Indskrifter (undtagen paa Tune-Stenen) som q.

Runerne i Rækken paa Tørvik-Stenen A læser jeg altsaa: ladawariqaR

12» 4 B GISOlOll

Stenen har, da den var fuldstændig, vistnok ikke havt flere Runer. lalfald afslutter Rune 11 Y" et fuldstændigt Ord.

Indskriften indeholder alene den Dødes Navn i Nominativ. Ogsaa flei'e andre Sten-Indskrifter i den længere Rækkes Runer indeholde alene den Dødes Navn i Nominativ. Se Norg. Indskr. I 223 og 277.

(Tn-kt 7 .luiii 1898.)

SØNDRE BERGENHUS AMT.

281

20. TØRVIKEN A.

Norges Indskrifter med de ældre Runer.

20. TØRVIKEN A. 282 SØNDRE BERGENHUS AMT.

Det er vanskeligt at afgjore, om Indskrifteu skal læses som to Ord: lada wariqaR af hvilke det andet staar i Apposition til det første, eller om man skal læse som ét sammensat Navn: ladawariqaR.

For den første Opfatning taler den Omstændighed, at alle de Na\Tie paa -ingaR, -inga, -ingu, -ingo, som hidtil er fundue i de med den længere Rækkes Runer skrevne nordiske Indskrifter, er usammensatte {HoUingan, lupingaR, Haringa, Pra- tvingan, Birgingu, Igingon, Talingo og fl.)-

I lada finder jeg med Wimmer (Rimenschr. S. 167) et Mandsnavn, som skal udtales landa og som i historisk norsk Form vilde hede Landi. Et tilsvarende Mandsnavn Lando, Lanto forekommer i Tyskland i 8de og 9de Aarhundred. I Norg. Indskr. I 58 og I 185 har jeg givet Exempler paa, at n ikke er skrevet foran d. Til dem kau nu føies raginakudo Fyrunga^). Ordet „Land" danner For- ledet i enkelte nordiske og flere vestgermanske sammensatte Personnavne. Om Nominativer paa -a af Stammer paa -an se bl. a. onla elwa Norg. Indskr. I 170 f., uha I 247, tuufja I 253. Jfr. niuwila og frohila paa danske Bracteater, o. s. v.

Wimmer (Runenschr. S. 167) siger: .jWarit^aR scheint sicher = altnord. véringr zu sein." Dette forekommer mig usaudsynligt. For det første er det saud- sjmligt, at Ordet paa -iqan, der følger efter det egentlige Navn, her skal opfattes ligesom i hIewagastiR holtiqaH paa Guldhornet, hurnhura . . . suipks paa Kallerup- Stenen, altsaa sandsynlig som Patronymicum. For det andet er det ikke sand- synligt, at Væringr havde Formen *warmgaR dengang, da Tørvik-Indskriften A blev indhugget. Jeg har nemlig fremsat den Formodning at oldn.. væringi er = ags. værgenga „Fremmed", af *waragangja (Arkiv II 225), og denne Formodning er tiltraadt af Noreen Altisl. u. altuorw. gr. ^ g. 131 § 233. For det tredje kau warirjaR paa Torvik-Stenen af historiske Grunde ikke have samme Betydning som væringr i historisk Tid.

Jeg opfatter derfor wariqan som et Patronymicum, der formelt kan svare til Navnet Warinc, som Forstemann anfører fra cod. Lauresham. 8de Aarh., jfr. Kvindeuavnet Weringn Hontheim hist. Trevir. 9de Aarh. Hvis saa er Tilfældet, har Stammeuavnet havt kort a og kan høre til *tvaraii oldn. varr „opmærksom, agtsom" eller til *warjan „at værge", oht. wari ,,Værn".

Tæt over 4de og 5te Rune er indhugget et Tegn, som ganske ligner Runen r\ u, der vender mod høire. Dog krummer venstre Stav sig oventil lidt mod høire. Tegnets ene Ben er over den rette Stav af Rune 4 (a) og dets andet Ben over den rette Stav af Rune 5 (w). Tegnet er rent og smukt hugget, saa der efter mit Skjon er al Grund til at holde det for indhugget af samme Runerister som den øvrige Indskrift og ingen Grund til at holde det for betydningsløst senere Rabbel,

Men hvilken Mening dette Tegn eller denne Rune har, det véd jeg ikke. Det forekommer mig meget usaudsynligt, at det sammen med de ovrige Runer

'J Vistnok or tlot, formelt, muligt, at lada kun være dannet af oldn. lti<). Men al snu !4kiildo være Tilfældet, holder jeg for usandaynligt, da låå ikke er paavist i Personnavne.

SONDRE BERGENHUS AMT. 283 21 TORYIKEN B.

skulde læses som u, saa at man enten skulde læse ladauwariqaR eller laduawariqaR. Herimod taler, foruden Stillingen over Linjen, det at Tegnet er vendt mod hoire, og at ialfald den sidstnævnte Sprogform er lidet rimelig. Heller ikke finder jeg det med Laffler Dppsalastudier S. 1 sands3'nligt, at lada paa deruie Maade skulde være blevet rettet til ladu. Wimmer (Runenschr. S. 167) tvivler ikke om, at det er et Slags Skilletegn; men man skulde vente, at det da stod nede i Linjen. Burg S. 135 formoder, at det er et Bindetegn, som forbinder to Sammensætningsled.

Snarest skulde jeg tro, at Tegnet virkelig er ment som Runen ii og at dette u er Begyndelsesrunen af et paa Mindestene oftere bnigt, men paa de bevarede Ruuestene ikke paaviseligt, formelmæssigt Udtryk. Da vi ikke har et saadant Udtryk audensteds skrevet fuldt ud, lader u sig ikke med Sikkerhed udfylde eller tolke i).

Efter Runernes Former synes Torvik-Indskriften A at være en af de ældre norske ludskrifter med den læugere Rækkes Runer. Den er neppe jTigre end 6te Aarhundred.

21. Torvikeu B.

Liliralur. Utrykt. Teguiug at ludskriften efter Originalen med Bemærkuinger af I. Un.lset November 1887, af S. Buggo Juni 1895 og af 0. Rygh % 1895; alle i Rune- arkivet ved Universitetets Oklsagsamling.

Trykt Stephens Runic Monuments III (1884) S. 456 — 458 (med Tegning), efter Meddelelser fra A. Lorange. — Noreen i Nord. Revy Arg. II (1884 — 1885), Nr. 28 (31 Mars), S. 361. — Wimmer, Die Ruuenschrift (1887), S. 149, 160, 163, 212 og Anm. 1, 213 Anm. 1, 222 f., 304. — Beudixon i Aarsberetning fra Foren. t. n. Fort. Bevar, for 1888 S. 20 f. — S Bugge i Arkiv f. n. F. VIII (1892) S. 7. — Noreen Altisl. u. altnorw. gramm. ^ (1892) S. 259 Nr. 18. — S. Bugge „Rokstenen og Fonnaas- Spæuden" (i kgl. Vitt. Akad. handl. 1893), S. 73 f. — Stephens, The Runes (1894) S. 38 Nr. 40.

Crrundlag for Behandlingen. Tegninger efter Originalen (se under utrykt Lite- ratur), Aftryk og Photographi.

Tegninger. Den her Side 284 meddelte Tegning af Stenen er laant af Oldskrift- selskabet i Kjobeuhavn og har tidligere været udgivet af Stephens i Runic Monuments. Den her S. 285 meddelte Gjeugivelse nf Indskriften i fuld Størrelse er Autotypi af et Papir- aftryk, hvis Træk er udfyldte med Bl^-ant I Gjengivelsen fremtræde Runestregeme stærkere end paa Originalen.

Denne Ruuesten blev fnndeu i Juni 1883 af Conservator Lorange paa Gaarden Torviken i samme Gravkammer som foregaaende Runesteu. I dette Gravkammer havde den ifølge Bendixeu været anvendt som Sidesten. Stephens

') Har dette Udtrj'k udsagt „Under (nemlig: denne Sten) hviler"?

Sl. TØRYIKEN B. 284 SØNDRE BERGENHUS AMT.

meddeler e f ter Lorange : „This grave-pillar was found in removing the second long side of tile olden funeral kist, and doubtless had its long side inwards along the tomb."

Stenen bevares nu i Bergens Museum. Den er en Helle, hvis storste Længde er 2,70 M., Bredde 0,68 M., Tykkelse 9 Cm. Den har jævne Brudflader, hvoraf dog tildels Stykkeme er afsprungne. Stenen er efter Overlærer Thomassen af GUmmerskifer. Glimmeren er fint fordelt ; Stenen spaltes efter de glimmerrigeste Lag. Den Del af Stenfladen, som er tilhøire og hvorpaa Indskriften staar, er noget hoiere end samme Sides venstre Del.

Runeme, hvis Høide er 4 — 5 Cm., er henimod Hellens ene Ende temmelig grandt indridsede^) (ikke hugne) med Kniv eller et hgnende Redskab. Indskriften skal læses fra høire mod venstre. Ordadskillelse er i den ikke anvendt.

Indskriften er hidtil ikke paa nogen rimelig Maade forklaret og tør betegnes som en af de vanskeligste af de med den længere Rækkes Runer skrevne Ind- akrifter. Dette synes navrdig at have sin Grund i den eiendommehge Maade,

hvorpaa den er skreven. Uagtet heller ikke jeg kan give nogen sikker Forklaring, tror jeg, det kan være nyttigt at drøfte de forskjellige Muligheder.

Indskriften er eiendommehg derved, at 6 eller 7 Runer nedentil og 2 oventil har korte skråa Sidestreger. som ikke tilhøre de regelrette Former af den længere Rækkes Rimer, hvorhos der fra én Rune (Ste fra høire) gaar ned en tydelig, men temmelig svagt ridset Kxumstav, der har Formen af Krumstaven paa u-Runen*). Alle, som har undersøgt denne Indskrift, saaledes ogsaa tidligere jeg selv, har ment, at disse Streger ingen sproglig Betydning har. Wimmer (Runensehr. S. 212) siger, at de korte Streger aabenbart er anvendte som Forziring. Det samme mente Stephens og Undset.

Det er ligeledes eiendommehgt for denne Indskrift, at der foran og efter de tydelige Runer i Række med disse er nogle yderst fine utydehge Sti-eger, der ikke paa langt nær er saa dybe som Indskriftens tydelige Runer, uagtet disse er

') Og.saji Indskriften paa Opedal-Stenen er ridsot (ikke hugget) iud.

2) Jeg har vist nok baade paa Stenen og paa Aftryk troet at skimte et yderst fint Rids, som

danner en lodret Stav under hoire Stav af r. Men dette Rids har aabenbart aldrig været

wdført.

SØNDRE BERGENHUS AMT.

285

21. TØRYIKEN B.

91. TØRVIKEN B. 286 SØNDRE BERGENHUS AMT.

temmelig grunde, men som kun yderst let er ridsede med Spidsen af det skjærende Redskab.

Hvis man ser bort fra de i det foregaaende omtalte korte Skraastreger, fra Krumstaven under Linjen og fra de fine Rids, synes Indskrifteu, naar man vender Runerne om fra høire til venstre, at maatte læses som:

f)ief>rodwe ngk

12345678 9 10 11

Eller ogsaa maatte man istedenfor Binderunen en læse Rune 9 som to

Runer, | i og + n, altsaa:

f)ief)rof)wingki).

Wimmer (Runenschrift S. 212 f., 222) har ment, at ngk her har samme Betydning som Runen q i andre Indskrifter, Runerne ng i Reistad-Indskriften. Jeg har (Norg. Indskr. I 223) tidligere ment, at ngk i f)ie{)rodwingk betegner Ud- talens -nJc (med gutturalt n).

Men imod Læsningen f)ie{)roclwengk eller J)ief'rodwingk tale flere vægtige Grunde: 1) Hvad de ved de to Runers øvre Del forekommende uregelmæssige Skraa- streger angaar, er Skraastregen oppe paa Rune 4 ligesaa dyb og bestemt som de sikre Runestave. Anvendelsen af en saadan Streg som Ornament har ingen Analogi, medens Stregen har samme Form og Karakter som en Runebistav eller Runekvist i den kortere Rækkes Skrift. Det samme gjælder den mod høire nedadgaaende Skraastreg oppe paa Rune 8^). 2) Opfatningen af den Krumstav, der gaar ned fra Rune 5, som et Ornament har heller ingen Støtte i andre Runeindskrifter. At denne Krumstav (som i Gjengivelsen her er bleven altfor stærk) skulde have orna- mental Betydning, er saa meget mindre sandsynligt, som dens Form og Maaden. hvor- paa den er anbragt, ful Istændig afviger fra Forholdet ved de andre formentlig ornamentale Streger i Indskriften. 3) Ved de anførte Læsninger faar man indenfor et og samme Ord en Bogstavforbindelse ngk, som ellers aldrig forekommer i gammel- nordisk Skrift, hverken i Runeindskrifter eller andensteds^). 4) En Indskrift fsie- fjpodwingk eller f)ief)rodwengk lader sig overhoved, saavidt jeg ser, ikke forklare paa nogen rimelig Maade^).

Paa den anden Side har vi efter mit Skjøn ingen Ret eller Grund til at forudsætte, at Runeristeren ingen sproglig Mening skulde have lagt i Indskriften.

1) Formen af Rune 10 tilsteder ikke at læse den som n, hvilket Stephens gjør.

2) Antagelsen af de korte Skraastreger nedentil paa Tørvik-Indskrifteu B som ornamentale kunde finde nogen Støtte i Formerne af Rune (1), 2 og 9 i Rad 4 paa Fonnaas-Spænden; so Norg. Indskr. I 55 f. Pl. Ill ved S. 64. Dog er det et Spørgsmaal, om ikke Rune 9 lier or en Binderune af T t og I, e.

•"j Paa det engelske Ruthwell-Kors er skrevet i Accus. kiinix]c.

*) Jeg har gjennem en Række af Aar for.siigt forskjellige Tolkninger. Længst stansede jeg ved følgende Forseg. Jeg delte jiie jirodwingk. Jeg (orsogte at tolke jiie som opstaaot af 'pille og som Dativ af en til got. (ja-ficihan horende Suhstantivstamme plha- „til Trivsel" „til Lykke", (irodwingk sagte jeg at tolke som Vocativ af et Mandsnavn ' Prddwingax, der enten skulde være afledet af en Stamme produ- eller sammendraget for *Pid(lwiningaH. jfr oldtyak Truodicin. Men denne Tolkning af Indskriftens formodede to Ord vildo savne tilstrækkelig Støtte i beslægtede Sprog eller i andre Indskrifter, vikle give et usandsynligt Udtryk og i flere Henseender vække Betænkelighod. Enhver mere sandsynlig Opfatning af |)ie])rodwingk er, saavidt jeg ser, udelukket.

SØNDRE BERGENHQS AMT. 287 21 TØRVIKEN B.

De yderst fine, ikke tydelig udførte Rids ved Indskriftens Begyudelse og Slutning fortjene Opmærksomhed. Prof. Rygh har tænkt sig som en Mulighed, at disse kan høre til et foreløbigt Udkast, som Rnneristeren har gjort paa Stenen, inden han tydelig udførte Indskrifteu. Nu synes Ridsene til venstre efter Ind- skriften temmelig sikkert at have følgende Form:

Af disse tre Runer S3'nes den til hoire, som Prof. Rygh bemærker, ikke at have været bestemt til at udfores i samme Form, fordi den er meget smalere end de analoge Runeformer i den egentlige Indskrift. Jeg læser de tre Runer, der dannes af de fine Rids efter Indskriften, fra hoire som \^\[\ hiu (med om- vendt u).

Nu forekommer i Runeindskrifter med den kortere Rækkes Runer oftere Ordet hitt, d. e. indhug, med „Runer" som Object, der utr3'kkelig er sat eller maa tænkes til. Saaledes f. Ex. Runverser Nr. 6 og 61, Lilj. Run-Urk. 70, 216.

Det forekommer mig ikke sandsynligt, at dette Sammentræf skulde være tilfældigt. Jeg holder det for sandsynligere, at hiu i Ridsene paa Torvik-Stenen B virkehg er ment som Verbet „hug (Runer ind)". Rigtignok er ikke engang den tydelige Indskrift paa Torvik-Stenen B indhugget, men skaaret ind. Dog synes man i formolmæssige Udtryk for at ndføre Runetegn i Sten ikke altid at have skjelnet imellem disse to Fremgangsmaader; risla riinar brages baade, hvor der er Tale om at hugge og om at skjære Runerne ind.

Hvis hiu i Ridsene paa Tørvik-Stenen B virkelig er Verbet „hug", synes deraf med Sandsynlighed at kunne sluttes, at Indskriften paa Stenen ikke er bleven fuldført.

I hiu synes u at være Betegnelse for Udtalens lukte lange o, uagtet Runen Si forekommer i Indskriften. Ligesaa S3mes u i hur paa Fyrunga-Steneu fra Vester- gotland (c. 700), af *Horu (Kvindenavn i Nomin.), at være Tegn for Udtalens lange lukte 0, uagtet denne Indskrift ofte har $(,.

H\ns dette er rigtigt, er Tørvik-Indskriften B sandsynlig en af de yngste Indskrifter med den længere Rækkes Runer.

Jeg ser ikke, hvorledes Ordet hiu „hug" skal kunne forliges med Læsningen pief)rodwingk (eller -engk), og dette er da et nyt Argument imod denne Læsnings Rigtighed.

Da enhver Udvei synes mig spærret, naar man betragter de foran omtalte korte Skraastreger og Krumstaven under Linjen som sproglig betydningsløse, har jeg endelig forsøgt, om en rimelig Læsning kan faaes frem, naar man opfatter disse Streger og Krumstaven som Runebistave med sproglig Betydning.

Jeg har forst forsogt med Rune 4 og 5. Skraastregen oppe paa Rune 4 f) har ganske samme Form som øverste Skraastreg paa Runen ^. Nu er det at

91. TØRVIKEN B. 288 SØNDRE BERGENHUS AMT.

mærke, at den øvre Del af Sidestaven paa Rune i p ev stærkere indridset end den nedre, at den er næsten ret (ikke krummet) og at den er parallel med Skraastregen ovenfor. Dette fører til den Formodning, at vi her har en Binderune af [> og js, saa at den øverste Del af Sidestaven paa \> tillige er ment som nederste Skraastreg paa f;. Rune 4 er nedentil tokløftet og har der en Skraastreg til hver Side ligesom J^. Dette fører til den Formodning, at Ruue 4 er Binderune af 3 Runer t> f: A f>aH. Dette gjendrives ikke derved, at der paa Rune 4 ikke gaar en ret Midtstreg helt ned til Runens Basis. I flere Indskrifter af Rok-Iudskriftens Typus (med hvilke vi ogsaa ellers her i Indskriften finde Lighedspuukter) er af Ruueformen Ji^ kun enten venstre eller høire Skraastreg bleven igjen, medens hele den rette Stav er forsvunden.

Hvis vi nu i Lighed med den forsøgte Læsning af Rune 4 autage Rune 5 for en Binderune, saa faa vi først R r. Derpaa tager jeg den Stav, som krummer sig nedad mod venstre fra høire Stav af r og fra hvis øvre Del der gaar en Skraastreg opad til den nedre Del af r's venstre Stav. Jeg læser denne Krumstav som u. Denne Læsning kan støttes derved, at flere, tildels meget gamle Indskrifter med den kortere Rækkes Rviner bruge Krumstaven af u uden den rette Stav oppe i Linjen med Betydning af u. Saaledes efter min Læsning Gimsø-Iudskriften (men her ogsaa den fukistændige Form); en Indskrift (fra 850 — 900?) fra Caithness i Scotland, sandsjmlig en Lidskrift fra Melhaug, Sole Sogn, Jæderen, samt endelig Indskrifter med Helsiuge-Ruuer. For r finde vi Krumstaven alene paa Gursten- Stenen i Tjust, hvis Indskrift horer til Rtlk-Typen, og i Helsinge-Runer samt allerede i den med den længere Rækkes Runer skrevne yngre Myklebostad- Indskrift i).

I Tørvik-Iudskriften B har vi endelig paa Rune 5 en Skraastreg, som gaar fra Basis af den rette Stav paa r ned til høire. Naar denne skal være en Bistav med sproglig Betydning, véd jeg efter deus Form ikke at tænke paa anden Op- fatniug af den end som n. Derved kan mindes om, at n i mange Indskrifter med den længere Rækkes Runer har Skraastregen gaaende nedad mod ludskriftens Begyndelse, og at i enkeli;e af disse Indskrifter den ellers sædvanligere Form ogsaa bruges; jfr. Norg. Indskr. I 7. Tillige kau mindes om, at den yngre Form af n h, hvor Skraastregen ikke ki-ydser den rette Stav, allerede findes blaudt den lamgere Rækkes Runer paa Rok-Stenen.

Efter dette skulde Rune 5 i Torviken B van-e Binderune af run. Rune G er ^ o. Flereftor skulde Rune 4 — 6 læses som JjaR runo-

Mon {:>aH runo „diss6 Runer" Accus. pl. f. or Ord, som vi Icjende vel fra Einang-Stenen. Jjan = oldn. [jm; se Norg. Indskr. I 79 — 81. runo Norg. Indskr. I 77, 81 f. At denne Fonn paa Einang-Stenen ikke grunder sig paa on Skrivfeil, er nu sikkert, da den ogsaa er lunden paa Fyrunga-Stenen, li vor Bra te riglig har forstaaet runo som Acc. pl. f. „ Runer" (Arkiv XIV, 332).

Vi har saaledes ved at opfatte de korte Skraastregor paa liuue 4 og ."> som Biatave af Binderunor faaet frem velkjendte Ordformer, som alliMsuarest kan ventes

') Pna ByStoniMi har jog troi-t at læso iin b-Runo iiilon don rotte Stav. Nor-; Tndskr. I 10.^.

(Trykt 2i .1 uni 1898.)

SØNDRE BERGENHUS AMT. 289 21. TORVIKEN B.

i Indskriften, medens denne, naar disse Streger tåges som ornamentale, er, som det synes, uforstaaelig. Og dette patt runo „disse Runer", som jeg saaledes har faaet frem, maa tillige siges at passe fortræffeligt sammen med det hiu „indhug", som jeg har læst i de fine Rids efter Indskriften. Jeg er derfor tilbøiehg til at tro, at det foregaaende er paalideligt og at den rette Nøgel her er fanden.

Men naar jeg under denne Forudsætning gjennemgaar den hele Indskrift, vil jeg her udtrykkeUg fremhæve, at jeg ikke mener i det følgende at give en paalidelig Tolkning. Jeg vil kun have mine Bemærkninger om denne Indskrift i det følgende betragtede som Forsøg, der mulig kan hjælpe andre Forskere videre frem eller som i Fremtiden ved nye Fund kau enten finde Støtte eller blive gjeu- drevne. Saaledes opfattede tror jeg mine Bemærkninger vil være nyttigere end Taushed.

Til høire foran Indskriftens BegjTidelse sees nogle yderst fine Rids, som det synes 3 rette Stave, hvis nederste Del næsten ganske er forsvunden derved, at Stenens Over- flade her er skadet. Yed Midten af midtre Stav er der mulig et eller flere Rids, af h\'ilke et synes skraat nedadgaaende mod venstre. Men dette er usikkert og yderst utydeligt. Om disse Rids skal jeg siden tale lidt mere.

Indskriften første Rune er ^ f).

Rune 2 er I i med en mod høire nedadgaaende Skraastreg nedentil. Hvis den foran givne Læsning af Rune 5 er rigtig, synes denne Skraastreg at maatte betegne n; da bliver Rune 2 Binderune af | «j in. Runestaven | berører her Krumstaven af Rune 1 \>. Hermed har Wimmer (Runenschr. 213 Anm.) passende sammenstillet det, at | < ik paa Reistad-Stenen (Norg. Indskr. I 217 f.) er skrevet saa, at Spidsen af < berører |.

Rune 3 er M e. Rygh har treet at se, at de to Mellemstreger ikke fuldstændig berøre hinanden. Jeg troede at se, at den oventil mod høire nedadgaaende Streg svagere og utydeligere er fortsat fra det Punkt, hvor den skjærer den oventil mod venstre nedad- gaaende Streg, lige til høire rette Stav af M- Nedentil er der paa begge de rette Ben af M en mod høire nedadgaaende Skraastreg. Under de foran nævnte Forudsætninger kimde man derfor læse Rime 3 som Binderime af H = + n og M e, altsaa mulig som ne. (Efter Formen kunde den ogsaa læses som nen eller en.) Paa Reistad-Stenen staa to n-Runer sammen, paa Rok-Stenen én Gang to s-Runer sammen i).

Rime 1 — 3 |)inne kunde forstaaes som historisk oldnorsk pinne, Dat. sg. fem. af Eiendomspronomenet „din". Denne Form forudsætter ældre *plnse, endnu ældre */nneiic. Vi kan tilnærmelsesvis bestemme, naar Formen pinne er opstaaet. Endnu Krogsta-Ind- skriften i Upland, som jeg har henført til c. 650 — 700, har ainaR = oldn. einn „én" (Norg. Indskr. I 128 — 130). Stentofta-Indskriften har Nom. sg. -Ia[u]safi og Bjorketorp- Indskriften -Iausr. Paa den anden Side har Indskrifterne fra KaUerup, Snoldelev og Flemløse Nomin. stain. En Form |)inne synes derfor ikke at kunne være ældre end c. 725. _ _

Rune 4, 5, 6 er allerede læste som \>fiX [Kh^iSi |>aR runo Acc. pl. fem. „disse Runer".

Rune 7 er M d. I Tørvik-Indskriften B er OrdadskiUelse ikke anvendt. Derfor kan man forståa runod som runo od- Her skulde da Begyndelsesrunen i det andet af de to ved Siden af hinanden staaende Ord være den samme som første Ords Slutnings-

') En utydelig Streg mellem Toppen af Rune 3 og den øvre Del af Rime 4 er vistnok til- fældig og betydningslos. Norges Indskrifter med de ældre Runer. '''

21. TØRVIKEN B. 290 SØNDRE BERGENHUS AMT.

rune men Runen ifølge den nævnte Tolkning kun være skreven én Gang. Dette er Regel f. Ex. paa Rok-Stenen.

Men her er endnu at mærke, at der nede paa vensti-e Ben af Rune 6 5i o er en Tværstreg, som gaar skraat opad mod høire. Det er dog ikke sikkert, at denne Streg med Hensigt er ridset. En lignende Streg vil vi finde paa Rune 10 X g-

Denne Streg synes, hvis den er tilsigtet, efter sin Eorm ikke at være en Biude- rimes Bistav, som skal være Repræsentant for en Rune Da en kort ret Streg i flere af de ældste med den kortei-e Rækkes Runer skrevne Indskrifter betegner, at et Ord eller et Afsnit er afsluttet, har jeg tænkt mig som en Mulighed, at Tegnet nede paa Rune 6, hvis det er tilsigtet, skal antyde, at der her er Ordadskillelse. Netop fordi o her kun er skrevet én Gang, vilde det her være vanskeligere end andensteds i Indskriften at finde, at to Ord, som forudsat, mødes, og Stregen kunde da være ment som en Veiledning til at finde den rette Ordadskillelse.

od maatte ved den i det foregaaende nævnte Opfatning ft)rstaaes som oldn. <^nd Dat. SO', fem. Foran d er w i saa Fald her ikke skrevet, ligesom i kunimudiu paa Tjurkø-Bracteaten, lada paa Tørvik-Stenen A, wadaradas Saude Norges Indskr. I 185. Fp-iiDga-Steiien, der har runo ligesom Tørvik B, har raginakudo, d. e. efter Bråtes For- klaring -Ictindo. Ligesaa har svenske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer ofte -| 1» = oldn. ond.

Naar od forstaaes som Qnd, saa er o her Tegn for q, den korte å-Lyd, som er opstaaet af a ved M-Omlyd. ^ o er Tegn for denne Lyd i igold og i hosli paa Rok- Stenen.

Formen gnd er opstaaet af ældre *andu. Urnordiske Ordformer paa to Stavelser, af hvilken den første er lang og den anden ender paa u, forandres i 8de Aarhundred som første Sammensætningsled til enstavelses : Stentofta-Stenen har ginoronoR, d. e. ginno-, men Bjorketorp-Stenen ginAPUnAR, og Sølvesborg-Stenen (750 — 775?) asmut^). Ved andet Led forekommer Sammendragning til enstavelses Form (med Omlyd) tidligst i Bjiirketorp- Steneus u|)ArAbAspA og i Rok-Stenens igold, medens By-Stenen (c. 650) endnu har alaifu (Norg. Indskr. I 108, 198) og Fy runga- Stenen (c. 700), efter min anden Tolkning af dennes Indskrift, kin|)aku{)0 som sidste Ord, d. e. et Kvindenavn Kinpnliunpo i Accu- sativ. Derimod har Fyrunga-Stenen inde i Indskriften hur foran Conjunctionen ah „og", som begynder med Vokal, og deri tør vi finde et K\nndenavn i Nominativ, opstaaet af *Horu. Dette hur er den ældste enstavelses Form, .som giver os Analogi for Tørvik- Indskriftens od af *andu.

I Leidener-Runerækken, hvis første Optegnelse jeg har henført til c. 825 — 850, synes de tostavelses Former raipii = rei(), suhi = sol enten at være dialektisk forskjellige eller at være overførte fra ældre Optegnelser af de nordiske Runenavue.

Hvis Forklaringen af od i Tør\-ik-Indskriften B som qnd er rigtig, synes denne Sprogform at vise, at Indskriften ikke kan være ældre end fra c. 725 — 750.

Den i det foregaaende nævnte Forstaaelse af f)inne og od forudsætter, at disse to Ord forbindes og at de tilsammen forstaaes som fyrir pinne Qnd. Et tilsvarende Udtrj'k findes ofte i svenske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, opfattet i bestemt kristelig Mening. F. Ex. hru pisa Jcarpi fur qnt sina Lilj. Run-Urk. 403. Ogsaa hvor der er Tale om at reise Mindesten og at ridse Minderuner. F. Ex. ranfaslr lit kera mirki pfijsnn fir sin! ikifntnr auk kiilifs Dybeck Stockh. 179. I Runverser 5 har jeg formodet:

fyrir ond fatlurs oggu riinai!

Et Eiendomspronomon kan i historisk Oldnorsk i Vers skilles fra det Substantiv,

») Hor bør ogsaa mærkos d."t iisaniinoiisfitto onla i>!in Sotvot-Bract.oaton (tra o. fidO). at' * Ann la, hvor første Stavelse har vfleret kort.

SØNDRE BERGENHOS AMT. 291 21. TORVIKEN B.

hvortil det hører, f. Ex. verdr pinn feigr fadir Skirn. 25, minar eru sorgirnar pungar seni bly i en Dansevise.

Man vil neppe tilstrækkelig begrunde Adskillelsen af |)inne fra od ved at sige, at Ordene er adskilte for at frembringe AUitterationen JJnne påR r tind. Jeg tror snarere, at den uævnte Læsning og Tolkning af{)inne og od kræver, at Indskriften er versificeret. Hertil skal jeg komme tilbage.

I det historiske Sprog vilde man sige med Tilføielse af Præpositionen fyrir pinne (fnd. Naar det her skulde hede f) inne od alene, saa kan dermed sammenlignes, at medeiis det i Oldnorsk heder Ui)ja fyrir sål, har Falstone-Stenen i Northumberland (Stephens I 426) : gehidaed der smile, Dewsburj'-Stenen i Yorkshire (Stephens III 200) : gebiddad dåer saule. I Oldnorsk siger man råda landi og senere i samme Betydning råda fyrir landi. I Gammelsvensk heder det baade bad honom got huar man og bidhiom vi thina misJcund for hanne.

Men en meget vægtig Betænkelighed ved den nævnte Tolkning af Runeme paa Tørvik-Stenen B vil give sig Udtryk i det Spørgsmaal: kan Udtrykket {)inne od „for din Aand" være hedensk? Herpaa vover jeg ikke at svare ligetil enten Ja eller Nei. Vi véd for lidet dertil. Jeg fijider vistnok intet, som ligefrem forbyder et saadant hedensk Udtryk, og et og andet, som synes at tale derfor.

Det var i Hedendommen Tro, mener man almindelig, at Mennesket efter Legemets Død fortsatte et Liv som personligt Væsen. „Sjælen" forlod i et Aandepust Legemet. Det var de Etterlevendes hellige Pligt at sørge for alt, som kunde give „Sjælen" Ro. Se bl. a. Mogk i Pauls Grundriss ^ I 24i' ff. Man kunde desuden minde om, at vi ved lat. anima og gr. ipv^i] bar samme Betydningsudvikliug.

Men jeg maa indrømme, at Udtrykket „for din Aand" ikke klinger mig hedensk. Er der ikke en anden Mulighed? Tørvik-Indskriften B maatte vel under de foran nævnte Forudsætninger tilhøre første Halvdel af 8de Aarhuudred. Paa denne Tid var Nordmænd ved Hardangerfjorden ikke fuldstændig udejukkede fra Samfærsel med andre Lande. Der kom Smykker og Redskaber til Norge fra Lande, i hvilke Kristendom var udbredt. Skulde ikke da et Udtryk som „for din Aand" og eu Gravskik, som knyttede sig dertil, tra kristne Folk kunne have fundet Vei til Hedninger i Norge?

Den Døde tiltales i Indskriften efter den nævnte Tolkning. Det samme er Til- fældct i den danske Nørreuæraa-Indskrift med den kortere Rækkes Rimer (Wimmer Runen- scbrift S. 357), som Wimmer sætter til c. 850:

purmutR niqid I kubls d. e. Tormund, hvil i Fred i Gravhaugen!

Ogsaa i Opedal-Iudskriften tiltales sandsynlig den Døde. I romerske Gravskrifter er dette ikke sjælden Tilfældet.

Rune 8 kunde opfattes som Binderune af T P tw efter samme Princip som det, efter hvilket Rune 4 er foreslaaet læst. Øverste Del af Sidestaven paa p w, som i Ind- skriften vender mod venstre, er da tillige ment som venstre Kvist paa 1" t. Sidestregerne udgaa fra den rette Stav noget nedenfor dennes Top.

Rune 9 har jeg forsøgt at læse som Binderune af M + en. I Rune 10 har vi X g. Men i tweng vilde jeg ikke kunne finde nogen Mening. Da vi venter at fiude Navnet paa den Døde i Indskriften, forsøgte jeg først at læse Rune 8, 9 og 10 sanfcnen som et Navn tiweng, saa at i ikke skulde have noget særskilt Tegn, men saa at den rette Stav af Rune 8 tillige skulde betegne i. tiweng kunde da tænkes forstaaet enten som et Kviudenavn af ældre *Tlimngu, eller som Vocativ af et Mandsnavn *Titvingaji. Stammeordet vilde i begge Tilfælde være *tiwaii, Tyr, hvoraf det svenske Kvindenavn lifriper og flere jæmtlandske Mandsnavne Tivarr, Tibrandr o. s. v. er dannede.

21. TØRVIKEN B. 292 SØNDRE BERGENHUS AMT.

Men ved den nævnte Opfatning bliver det uforklaret, hvorfor der er ridset en Porbindelsesstreg mellem de to rette Stave baade oventil og nedentil paa Rune 9.

Man tør neppe heller læse tweeng eller odt (^ oldn. gnd) weeng. Thi det bliver da ikke tilstrækkelig forklaret, hvorfor n her ved en Binderune skulde være skrevet ganske anderledes end i det foregaaende.

Jeg har derfor endelig forsøgt at læse Rune 8, 9, 10 som tweneng. Derved vilde det blive forklaret, hvorfor Rune 9 har faaet Porbindelsesstreg mellem de to rette Stave baade oventil og nedentil i Modsætning til Rune 3. Dette kunde være gjort, fordi e i Binderunen 9 skulde læses to Gange. Ligeledes kunde man da tro at finde en For- klaring af det, at n ved Rune 9 ikke er skrevet ligesom det formodede e ved Rune 2, 3 og 5, ved hvilke Runer en Skraastreg er anbragt nedentil kun paa høire Side af Staven.

Ved Rune 9 skulde nemlig efter den sidst foreslaaede Læsning n læses to Gange, først efter det e, som øverste Porbindelsesstreg tilhører, og saa efter det e, som har sin Porbindelsesstreg nedentil. Man kunde formode, at dette var Grunden til, at den Streg, som skulde betegne n, var sat mellem Runens øvre og nedre Porbindelsesstreg og skreven paa begge Sider af den rette Stav.

Men i tweneng lader der sig neppe finde noget ellers paaviseligt Personnavn. Hvad enten man vilde tænke sig et saadant Personnavn udtalt *Twenneng eller *Ticeneng, maatte det vel i sin etymologiske Betydning være beslægtet med følgende Personnavne: Tueho Wigand Trad. Corb. 206 (9de Aarh.); oht. Zuiso, som Porstemann forbindet med ags. hvis geminus; olddansk *TvinneU, som synes at indeholdes i Twinnæhtorp.

Inden jeg fremsætter Spørgsmaalet, om tweneng kunde tolkes anderledes end som Personnavn, skal jeg gaa videre i Indskriften.

Forbindelsen oventil mellem Rune 9 og Rune 10 synes tilfældig.

Med Hensyn til Rune 10 X g er der endnu at mærke, at der nedentil paa Runens venstre Ben er en Tværstreg, som gaar ski-aat opad til høire. Det er dog ikke sikkert, at denne Tværstreg med Hensigt er ridset. En lignende Streg paa Rune 6 ^ o er omtalt i det foregaaende. Jeg nævnte som en Mulighed, at den der kunde angive en Ordadskillelse, som var mindre let at finde.

I Lighed hermed har jeg tænkt mig som eu Mulighed, at Tværstregen nede paa Rune 10 g, hvis den er tilsigtet, skal antyde, at Rune 1 1 > k hører til et andet Ord end Rune 10 g. Under denne Porudsætning maatte Rune 11 k forstaaes som „jeg". Dette Pronomen heder fuldstændig eh eller ih. Her skulde det som ubetonet have sluttet sig enklitisk til det foregaaende Ord, saaledes at dets Vokal i Udtalen faldt bort. Jfr. oldn. emlc, munJc, vinnlc, piM. -engk i twenengk maatte tænkes udtalt -enh med gutturalt n. Enklitisk Tilføielse af „jeg" forekommer oftere i de med den længere Rækkes Runer skrevne Indskrifter, se Norg. Indskr. I 8 f. Og i hAderAg paa Bjorketorp-Stenen er det Ord, hvortil „jeg" enklitisk har sluttet sig, ikke en Verbalform.

-k „jeg" paa Tørvik-Steneu B maatte da vel forstaaes som Subject for det med de fine Rids efter Indskriften skrevne hiu „hug ind".

Jeg har fremhævet to Betænkeligheder ved de forsøgte Tolkninger: at Ordstillingen synes at henvise til Vers, medens dog de i det foregaaende læste Ord ikke giver os rime- lige Vers, og at tweneng ikke ellers kan paavises som Navn.

Hvis det er saa, at de fine Rids efter Indskriften indeholder et Ord, som skulde høre med til Indskriften, saa er det følgerigtigt at slutte, at det samme gjælder de yderst fine og utydelige, nedentil halvt udslettede Rids til høire foran Indskriften.

SØNDRE BERGENHUS AMT. 293 21. TSRYIKEN B.

Ridsene er tre') rette Stave. Paa Rygbs Tegning gaar lidt nedenfor Midten af deu midterste eu Skraastreg nedad et Stj-kke til venstre og op fra dennes Endepunkt en kort lodret Streg. Jeg kan paa Photographi ikKe se disse mindre Streger. Det er mulig Synsvildelse, naar jeg paa Photographi tror et se en mod venstre nedadgaaende Skraastreg, som krydser den midterste Stav. Hvad her har været ridset, kan ikke sikkert bestemmes. Men efter det foregaaende er det vel ialfald sandsynligst, at den første af disse fint ridsede Streger har været ment som Runen | i.

Hvis nu her læses et kort Ord, som begynder med i, saa kan Indskiiften have været versLficeret, thi dette med i begyndende Ord kan have dannet Allitteration med od, ()nd.

Altsaa maa den egentlige Indskrift, h^^s det foregaaende er rigtigt, være ufuld- stændig baade i Begyndelse og Slutning. Hvad Grunden er til, at den ikke er bleven fuldført, kan vi ikke vide. Det er bedst herom ingen Formodninger at fremsætte. Mange Muligheder kunde tænkes, men ingen Formodning vilde have noget at støtte sig til. Men hvis det er saa, at Indskriftens Begyndelse af ubekjendte Grunde er ufuldført, saa kan Begyndelsesordet ligesaavel have været et for Meningen vigtigt Ord som et uvigtigt.

Naar vi spørge, hvilken Betydning det med de fine Rids foran Indskriften antydede og sandsynligvis med i begyndende Ord har havt eller hvilket Led af Sætningen det har dannet, saa lader dette sig naturligvis ikke sikkert bestemme. Mén den Formodning synes dog at ligge nærmest, at det har indeholdt den Dødes Navn Thi i Indskriften venter man bestemt den Dødes Navn, og jeg har hverken i det formodede tweneng eller i noget andet Ord med overveiende Sandsynlighed kunnet finde et saadant.

Exempelvis har jeg tænkt mig, at første Ord skulde have været in i. Ridsene kan ingenlunde endog blot tilnærmelses^ns med Sikkerhed læses saaledes; men Trækkene føre dog, som det synes, nærmest hen paa denne Læsning, som altid maa bUve aldeles usikker.

Et ini kunde med Sandsynlighed opfattes som Vocativ af Mandsnavnet inJR, der forekommer paa Møjebro-Stenen ; jfr. ags. Ine^). Gotisk har, som bekjendt, for Vocativ en fra Nominativ forskjellig Form, f. Ex. juggalattd. En Vocativ formoder jeg i gisa ioq paa Viemose-Hø veien, d. e. unge Gisa!

Hvis den Dødes Na^^l indeholdes i det Ord, som skulde gaa foran den udførte ludskrifts Begyndelse, saa kau det ikke indeholdes i tweneng. Det vilde da vel ligge nærmest at forståa tweneng som Apposition til det foreslaaedc ini og som Vocativ af en Nominativ *fwenmngan^).

>) Efter Undset fire Rids.

^) Jeg finder det ikke sandsyuligt. at et ini skulde være ment som inni = oldn. inni (Adv.), got. inna og betegne „inde i Gravkammeret". En saadan Forklaring vilde føre tU. at man i det formodede tweneng ventede den Dodes Navn.

') Man kunde kanské finde det sandsynligt, at Vocativ af en Stamme paa -inga- paa den Tid. da Torvik-Indskriften B blev indridset. lød ikke -eng (eller -ing), men -enk, ligesom historisk nordisk gakk svarer til got. gagg. Men den oppe i Testen foreslaaede Tolkning forudsætter Udtalen tvennenk, saa at g kan opfattes som etymologisk Skrivemaade.

21, TØRVIKEN B, 294 SØNDRE BERGENHUS AMT.

Efter hlewagastiR holtir^aR paa Guldhoinet, hurnhura . . . suifiJcs paa Kallerup- Stenen (Wimmer Runeuschrift S. 336 f.), lada warit^aH paa Tørvik-Stenen A «yues der da at være Grund til at forståa tweneng som Patrouymicum af et Navn *twena. Dette Navn kan mulig have været udtalt *Tivenna og have betegnet etymologisk „Tvilling". Det maatte da vel være opstaaet af '*TwiRna, *Twizna'^).

Den hele Indskrift, l)aade den, som er udført, og den, som kun utydelig er antydet ved fine Rids, skulde da efter de i det foregaaende gjorte høist usikre Forslag tænkes ordnet i to Verslinjer saaledes :

Ini! pinne pan (fjcenl) rund Qnd, Tivenneng! 'Jc hio.

Dette vilde jeg oversætte:

„Ini! for din Sjæl disse Runer, Tvennas Søn! jeg hug".

Runeristeren taler, hvis den anførte Oversættelse er rigtig, som „jeg" i første Peison, hvilket er sædvanligt i de Indskrifter, som er skrevne med den længere Ræklses Runer. Hvis det er saa, at han ikke nævner sig ved Navn, vil Tørvik-Indskrifteu B heri stemme overens med Fyrunga-Indskriften fra c. 700, som begynder med runo fahi raginakudo, hvilket med Bråte (Arkiv f. n. F. XIV, 382) maa forklares som „Runer jeg skriver de som fra de i-aadende Magter stamme". Det vil ogsaa have et Sidestykke i Bjorketorp-Indskriften, der vel er fra Iste Halvdel af 8de Aarhundred.

Hvis de to ovenfor foreslaaede Verslinjer er rigtige, maa de vel metrisk opfattes ])aa følgende Maade. Ini med første Stavelse kort er metrisk Opløsning. Hver Linje har 3 stærkt betonede Stavelser: 1 a opløst i to Ini; 1 b paR; 1 c ru-\ 2 a gnd, 2 b hvenn-, 2 c (hi)d. Første Linje har 6 Stavelser (Ini regnet som 1). Anden har 5 Stavelser, hvis hio er tostavelses ; 4, hvis hio er enstavelses.

Om seksstavelses Verslinjer og om deres Skifte med firstavelses Verslinjer i svenske Runeindskrifter se Bråte Runverser S. 393 ; Bråte Fornuordisk metrik (1898) S. G6, 71.

Hvorvidt Stavelserim er tilsiglet i Ini pinne — rund — Tivenneng, skal jeg lade være usagt.

Jeg gjentager nu til Slutning med Vægt, at de foran nævute Forslag til Tolkning kun Cl- meddelte, for at, om muligt, Forstaaelsen af Indskriften i Fremtiden kan blive mere betrygget.

Om Ruueformerne paa Stenen skal jeg endnu tilfoie nogle Bemærkiiinger.

Til de Overensstemmelser med Fyrunga-Indskriften, som i det foregaaende er nævnte, kan føles følgende.

I Runen ^ d gaar i begge Indskrifter Skraastregerne ikke ned til de rette Slaves Basis. Endnu fjærnere er de fra Basis paa Rok-Steneu.

I Tørvik-Indskriften B er sidste Rune f\ u (som kun er yderst fint ridset) vendt op og ned. I Fyrunga-Indskriften er to Runer vendte op og ned. Biude- iiiner forekommer ogsaa paa Fy runga- Stenen.

Tørvik-Indskriften B har ogsaa særlige Overensstemmelser med andre afde seneste Indskrifter med den længere Rækkes Runer ligesom med nogle afde ældste Indski-ifter med den kortere Rækkes Runer.

I Ødemotland-Indskriftens første Række er sidste Rune r\ u vendt op og ned (Norg. Indskr. I 258).

') Mindre saudaynligt vililo det ettor mil Skjøii være at forståa tweneng som Appellativ „Tvillingbroder'" ! Jfr. gammeldansk twynnynghe pl., d. e. tmnninghc „Tvillinger''.

SØNDRE BERGENHUS AMT, 295 22. OPEDAL.

De to Runer n og g er her i Tørvik-Indskriften B, som det synes, bragte for at udtrykke den Lyd, som ellers udtrykkes ved den ene Rune q. Det samme findes aUerede i Reistad-Indskriften.

Den yngre Form af r med Kvistene nedad findes i mange Indskrifter med den læugere Rækkes Runer, tidligst i en Binderune paa Kragehul-Spydskaftet.

Tørvik-Indskriften B synes at give os det yngste nu kjendte Exempel paa Brugen af den ældre Form, uden ret Stav, af k-Runen. Dog findes denne i en Binderune paa Fyrunga-Stenen, som ellers har den yngre. Paa Torvik-Stenen B vender < Åabningen mod ludskriftens Begyndelse, ligesom paa Bracteaten Nr. 39 hos Stephens og paa Fyruugastenen. I ældre Indskrifter vender derimod Aab- ningeu bort fra Indskriftens Begyndelse.

Yngre Runeformer i Tørvik-Indskriften B vise sig ogsaa deri, at flere Runer, navnlig r og w, har Krumstaven udgaaende fra den rette Stav lidt nedenfor Toppen.

Efter alt det foregaaende er jeg mest tilboielig til at sætte Torvik-Stenen B til første Halvdel af 8de Aarhuudred, snarest til Tiden omkring 725. Wimmer (Runeuschrift 304) sætter den derimod til Tiden c. 600 (625) — 675.

Der er, som foran (S. 279) nævnt, udenfor det Gravkammer paa Torviken, hvori de to Runestene stod, fundet et Stykke af en urtepotformet Lerurne. Ler- urner af denne Form hører efter Prof. 0. Rygh væsenthg hjemme i Mellemjæni- aldereu, Perioden umiddelbart forud for Vikingetideu. Der er altsaa heller ikke fra denne Side noget til Hinder for at sætte Torvik-Stenen B saa sent som til c. 725.

22. Opedal.

Liierotm: Utrykt. Kopi af Breve fra Cand. theol. Johs. Brocliniauu paa Lofthus i Ullensvang til Prof. Mohke Moe, daterede *0/io 1890 og "/u 1890. — Breve fra Cand. Brochmann til S. Bugge, daterede -V, 91 og ^3 91. — Breve fra Skolebestyrer Bendixen i Bergen til S. Bugge, det første udateret, de andre daterede -Vi 91, ^h 91 og -^/3 91. — Brev fra Overlærer Thomassen i Bergen til Skolebestyrer Bendixen, dateret ~/2 91. — Bemærkninger om Indskriften af S. Bugge, nedskrevne i Bergen Juni 1895. — Bemærkninger om Indskriften af 0. Rygh, nedskrevne i Bergen ''/s 1895. — Alt i Eune- arkivet i Christiania.

Trykt. Bergens Aftenblad Fredag Aften 28de November 1890. — S. Bugge i Arkiv f. nord. Filol. VIII (1892) S. 1—33 (med Tegning af Stenen og en af Hunerne). — Tegning af Stenen og af dens Runer, bestemt for Stephens Riinic Mon. IV (uudgivet; i Eunearkivet i Christiania). — Noreen Altisl. u. altnorw. Gramm. - (1892;, S. 156, 165, 184, 261 Nr. 25. — Streitberg Zur germ. Sprachgeschichte (1892), S. 108 f. — Burg i Zeitschr. f. deutsch. Alt. XXXWn (1894) S. 170. — Stephens The Runes (1894), S. 37 Nr. 27 og S. 91. — Hirt i Sievers Beitrage XVIH (1894) S. 275. — Streitberg Urgerm.

22 OPEDAL. 296 SØNDRE BERGENHUS AMT.

Gramm. (1896), S. 61, 72, 124, 148, 186, 205, 236, 250. — Noreen i Pauls Grundriss 2 I (1897) S. 520, 555, 559, 609, 615 f., 618. — Th. v. Grienberger Arkiv f. n. Filol. XTV (1897), S. 117. — Bråte sammesteds (1898), S. 335.

Grundlag for Behandlingen. De under utrykt Literatur nævnte Optegnelser samt Photographier og Papiraftryk.

Tegninger. S. 297 meddeles Autotypi af et Photographi efter Originalen. Stenen fremstilles her uden det frakløvede Stykke. S. 298 meddeles en Tegning af Stenen, som tidligere har været udgiven i „ Arkiv" VIII og som velvillig er laant af Prof. A. Kock i Lund. I denne er det frakløvede Stykke føiet til det øvrige. Endelig meddeles S. 300 Autotypi af Runerne i halv Størrelse, efter Papiraftryk, hvis Træk er blevne udfyldte med Blyant.

Gaarden OpedaU) i Ullensvang Præstegjeld har været og er en af de største i Hardanger. Den har Havn. Husene ligger i en tæt Klynge, 70 til 80 sammen. Heromkring har der været flere Grupper af Gravrøser. Se Bendixen i Aarsberetning fra Foren. t. n. Fort. Bevar, for 1889 S. 39 — 41. I Syd og SV. for Husklyngen, noget høiere end den og skilt fra den ved en liden Dal og en Bæk, ligger Sletten Alvavoll^). Gaar man fra Gaarden op paa denne, har man straks til høire, paa Voldens yderste Rand, en gammel, forlæugst udgravet Gravrøs, dækket af Torv, 12V2 M. i Tv., omkr. IV2 M. hoi. Mange store Stene fylde dens tragtformede Overflade.

I Vest er der paa en høi Knaus, ret op for Fjorden, 5 store Røser i Rad. Lidt nede i Bakken, omtrent 50 Skridt fra hin mindre Røs og nærmere denne end den inderste af de 5 store Røser blev i September 1890 ved Rydningsarbeide fundet en Sten, der er forsynet med den Indskrift, som her skal behandles. De første Meddelelser om dette Fund skyldes Cand. theol. Johannes Brochmann, som boede i Nærheden. Han skaffede siden med utrættelig Velvilje tilveie Aftryk, Photographier og Tegninger, hgesom alle andre nødvendige Oplysninger om den fundne Runesten og dens Omgivelser. Ogsaa Skolebestyrer Bendixen har om Stenen givet mange værdifulde Oplysninger, som i det følgende er benyttede.

Den Del af Stenen, hvorpaa Runerne findes, laa næsten en Fod nede i Jorden, men den mest uregelmæssige Del af den, som nu er kløvet fra det øvrige, stak op over Jordskorpen. Saaledes havde den sandsynlig ligget i lange Tider. Paa det Sted i Bakkeskraaningeu, hvor Stenen blev fonden, viste Jordoverfladen ikke Formen af en Gravhaug, men der var kun en Ophobning af Stene. Før Indskriften var opdaget, sprængte Eieren et stort Stykke af Stenen i den Hensigt at benytte Resten til at bygge med ; men Skriften er derved ikke bleven skadet.

') Matr. Gaards-Nr. 74. Navnet udtales med aabent 0. Dot skrive.s i Middelalderen opudalr. aupudalr, oppwlalr og er dannet af et Elvcnavn *Opa. nu Opn (mod aabent 0 i første, lukket o i anden Stavelse). Dotte Elvenavn Iniror til ojm ollor liopa „vig6 tilbage, gaa baglængs".

^) Navnot sjTies at betegne «Alvernes Slette".

(Trykt « .Inli 1H98.)

SØNDRE BERGENHUS AMT.

297

29. OPEDAL.

Da Stenen var bleven løftet op, og man ryddede Jorden omkring den en Fod dybt, fandt man en Mængde Kul, Aske og brændt Næver. Eieren Knut Isakssøn Opedal skjænkede Stenen til Bergens Museum, hvor den nu findes.

Det frasprængte Stykke er omtrent en Tredjedel af den hele Sten. Dets Længde er 1,20 M. ; største Bredde 0,89 M. ; største Tyk- kelse 0,30 M. Hoveddelen er 1,32 M. lang, 0,53 til 0,77 M. bred paa den bredeste, ikke beskrevne Side; 0,95 M. lang, 0,39 M. bred paa Forsiden.

Stenen er efter Over- lærer Th. G. Thomassen af chloritholdig LergHmmerski- fer. Denne Stenart forekom- mer under Navnet „Blaasten" hyppig der i Bj'gden. Ski- feren er i Stenen temmeUg stærkt isprængt med Kvarts. Denne ligger dels i mindre Lameller og Lag parallelt med Skiferfladerne, hvilket er det fremherskende, dels gjen- uemsætter den Skiferfladerne som Aarer eller Baand. Ski- feren er dog ikke mere isprængt med Kvarts, end at den let lader sig klove. Sten- arten er meget blød, og en Skifer som denne maa antages for at være særlig udsat for hurtig Forvitring.

Stenen har kun to Flader, som kunde egne sig til Anbringelse af tndskrift, og laugs den Kant, hvor disse skjære hinanden i en omtrent ret Vinkel, staar Lidskrif- ten paa den ene Flade. Paa den ikke beskrevne Side er der flere Striber og Ford3-b- ninger som er gjorte med Meuneskehaand, men som ikke ser ud til at betyde

Norges Indskrifter med de ældre Runer. "'''

ss. OPEDAL.

298

SØNDRE BERGEN HUS AMT.

'^I',M ^^^

SØNDRE BERGENHUS AMT. 299 22. OPEDAL.

nogetsomhelst. Indskriftfladen er efter et gammelt Brud, men ikke glattet ved Kunst.

Runerue er aabenbart ridsede med en Kniv eller et lignende Redskab i den bløde Sten, ikke indhuggede. Bendixen bemærker: „Uregelmæssighederne i Linjerækken og tildels i enkelte Bogstavers Form synes at hidrøre fra saadanne haarde Knuder, som Kniven ikke har kunnet faa Tag i; den har gledet ud eller Risteren har maattet vige og søge Plads udenfor den rette Linje langs Kanten for sine Tegn. Selv den lette Eftergaaen af Tegnene med Blyant eller Pennekniv har tildels sat Mærker i den bløde Skifer, og det er tydehgt, at en saadan Sten ikke kan have staaet udsat for Veirliget, uden at Overfladen er bleven helt forvitret, i hvilket Tilfælde Runerne vilde være forsvundue. Den maa derfor have været lagt eller opstillet inde i en Haug, som flere af den ældre Jæmalders Runestene. Dens Form .... danner en langagtig Tærniug." Bendixen formoder, at Stenen snarest har været reist, saa at Indskriften gik ovenfra nedad. Men hvis Stenen, som jeg med Bendixen formoder, fra først af har havt sin Plads inde i en Grav- haug, synes det muligt, at den der har været anbragt i liggende Stilhng saaledes, at Runeindskriften var horizontal og Runemes Toppe opadvendte^)

Ogsaa Runemes ringe Størrelse synes at tale mod. at Stenen skulde have været bestemt til at reises i fri Luft.

Indskriften danner to Rader af den længere Rækkes Runer, som er skrevne laugs efter Stenen, fra høire mod venstre-). Runerne er ikke indfattede i nogeu Ramme. De skifte mellem en Høide af 2V2 og 3 Cm. og er i det hele tydehge. Den Rad, som skal læses først og som er længst (28 Cm.), er nærmest Stenens ene Kant. Anden Rad. som er loV^ Cm. lang, begynder længer til høire end første. Toppene i anden Rad er nærmest ved Basis af Runerne i første.

Fra første Rune i anden Rad (| i liubu) er der til Stenens Endekant mod høire 20 Cm., til Fladens øverste Kant 2 — 4 Cm. Fra sidste Rune i første Rad (u i minu) til Stenens Endekant mod venstre omtr. 30 Cm., til Fladens nederste Kaut 33 Cæ. Denne Rune (u) er kun 1—2 Om. fra Fladens nærmeste Kant.

Første Rad danner en svag Krumning, saa at dens sidste Rune er nærmere ved Fladens øverste Kant end dens første Rune. De 8 første Runer i anden Rad staa nogenlunde Uge med svag Sænkning, saa at de sidste af disse Runer staa Udt lavere end de første. Men Rune 9 i denne Rad er anbragt meget lavere end de foregaaende Runer i samme Rad, og Rune 10 igjen meget lavere end Rune 9. Dette er gjort, fordi anden Rads Runer ellers vilde støde sammen med første Rads Runer. Rune 10, 11, 12 af anden Rad lude stærkere forover end de foregaaende Ruuer i samme Rad. De staa nogenlunde lige under de første Runer af første Rad.

Med Hensyn til den Maade, paa hvilken Indskriften er anbragt paa Stenen, har Opedal-Stenen nogen Lighed med Strand-Stenen fra Ryfylke. Paa begge disse Stene gaar Indskriften i flere ikke forbundne Rader, som ikke er indesluttede af

M Jfr. om By-Stenen Norg. Indskr. I 115 f.

-) 1 den Stilling, hvori Stenen blev funden. men som ikke har været dens oprindelige, vendte Bunernes Toppe ned.

22. OPEDAL. 300 SØNDRE BERGENHUS AMT.

nogen Eamme, fra høire mod venstre. Øverste Rad er paa begge Stene nær ved Kanten. Paa Opedal-Stenen begyiider anden Rad længer til høire end første, paa Strand-Stenen første Rad længer til høire end anden. Men Strand-Indskriften staar i Modsætning til Opedal-Indskriften deri, at Runeme i den førstnævnte er større og dybere, og deri, at de er huggede, ikke skaarne ind. I Runemes Former er der heller ingen siorlig T.' ' ' -Hem de to Indskrifter Derimod stemmer Opedal- Stenen overens med Tørvik-Stenen B deri, at Rimerne er skaarne, ikke huggede ind. Begge de sidstnæ\Tite Stene synes fra forst af at have været anbragte inde i en Gravhaug.

Paa Opedal-Stenen er Ordadskillelse enten ved Skilletegn eller ved Mellemrum ikke anvendt. Ordet liubu er vistnok skilt fra Ordet meR ved større Mellemrum i), men dette har sin Grund deri, at der her er en næsten oval Kvartsknude, som staar frem paa Overfladen.

Ved den følgende Gjennemgaaelse af de enkelte Runer vendes Tegnene her om mod høire. Første Rad (a).

Rune 1 ^ b. Ved b-Runen gaa Side- stavene her og i det følgende ikke ind til den rette Stav paa Midten. — Rune 2 | i. — R. 3 R r. Hovedstaven krummer sig paa Midten temmelig stærkt ind til venstre. Sidestaven er oventil kantet. Runen har nedentil paa Grund af en Ujævnhed i Stenen faaet en uregelret Form og Retning. — Rune 4 X g- — Rime 5 er r\. Runen gaar ikke saa høit op eller saa langt ned som de omstaaende Runer. Runen dannes af to mod hinanden vendte, snarere afrundede end kantede Vinkler, som slutte sig sammen, saa at de tilsammeu danne tilnærmelsesvis en Oval. Skraastregen af venstre Vinkel fortsættes nedenfor det Punkt, hvor de to Vinkler nedentil modes, i en kort og nedad mod høire svagt skraanende Streg. Hvorvidt der til venstre er en kort Streg nedenfor det Punkt, hvor de to Vinkler modes, er lidt usikkert.

Rune 6 X g- — R- 7 f\ u. Den rette Stav L fortsættes lidt ovenfor Sidestavens Beg3'udelse.

I Rune 8 er nedentil bleven lidt utj'delig

') MoUem venstre Stav af m og lioire Stav af e er dor nedentil 1 Cm., men mellem venstre Stav af andet u og høire Stav af m nedentil 1,4 Cm.

SØNDRE BERGENHUS AMT. 301 22 OPEDAL.

ved en tilfældig Indhuling. Rimen skal efter min Opfatning sikkert være ^ b, men den adskiller sig fra den regelrette Form af b ved en Vinkel udenfor (til venstre for) Sidestavens Midte. Det er muligt, at b-E.unen har faaet denne Form, fordi Rune- risteren, efterat han havde begyndt paa Sidestaven, fandt, at dennes øvre Del gik for langt ned og fjærnede sig for meget fra Hovedstaven og derfor vilde rette paa dette. Men jeg troede ved Undersøgelse af Originalen at se, at Ruueristeren forst havde begyndt paa R r og derpaa rettet denne Rune til ^ b. Rune 8 kan ikke læses som Binderuue af ^ b og p w.

Tegn 9 er hidtil ikke fuudet i nogeu anden Indskrift. Det har utvivl- somt samme Betydning som Tegn 11. Tegnet bestaar begge Gange, det fore- kommer, af et Skraakors, som er lukket til høire ved en lodret Streg. Den Korsarm, som skraaner nedad i Retning mod følgende Rune, er paa det første at disse Tegn ret, paa det andet krum. Det første af disse Tegn naar ned til den foranstaaende Runes Basis, men ikke op til dennes Top; det andet naar op til den foranstaaeude Runes Top, men ikke ned til dennes Basis. Paa begge Tegn stikker den rette Stav lidt op over Skraastregen og lidt ned under denne.

Om Betydningen af dette Tegn skal jeg i det følgende tale.

Rune 10 R r. Den øverste Del af Sidestaven er snarest afruudet. — Tegn 11. Se ved Tegn 9. — Rune 12 { s. Runen har Form af to forenede Vinkler, den ene over den anden. Denne Runeform forekommer ellers paa Spydstagen fra Kragehul og paa Skjoldbulen fra Torsbjærg samt paa Skårkind-Stenen fra Øster- gøtland, hvor dog Vinklemes Aabning er vendt mod In'dskriftens Begyndelse. — Rune 13 P w. Sidestaven er afrundet.

Rune 14 fl e. Her hgesom paa Rune 29 og 34 forbinder en ret horizontal Streg oventil de to rette Stave. Paa Rune 14 bøier venstre Stav sig oventil lidt til høire. Alle tre e-Tegn, og navnlig Rune 14, er temmehg smale i Forhold til Høiden.

Denne Form af e med ret Forbindelsesstreg oventil findes ogsaa paa Dop- skoen fra Torsbjærg og paa Diademet fra Straarup. Samme Rimeform forekommer én Gang paa Krogsta-Stenen i Uplaud, hvor jeg (Norg. Indskr, I 128 — 130) har læst den som e. Paa e-Runen i Valsfjord-Iudskriften er ifølge Overlærer K Rygh den tydelige Forbindelsesstreg oventil retlinjet paa Midten og for største Del, men gaar paa begge Sider skraat ned fra den lodrette Stavs Top. Ved disse Kjends- gjærninger er det godtgjort, at Wimmer havde Uret, naar han mente (Runenschrift S. 103), at s har faaet denne Form udelukkende derved, at Indskrifterne fra Tors- bjærg og fra Straarup er paa Metal. Paa den anden Side tør jeg ikke nu, som i Arkiv VIII 31, bruge denne Form som Stotte for ludskriftens Ælde.

Rune 15 { s har Formen af 3 forenede Vinkler, den ene over den anden. En hgnende Form har Runen i den danske Himhngøie-Indskrift. Paa Founaas- Spænden har s-Runen Formen dels af to, dels af flere sammenføiede Vinkler, men den er der kortere end de andre Runer.

Rnne 16, 17, 18 t f5 R tar. Øverste Del af Sidestaven paa R er kantet.

Rune 19 er M m. Runen er meget smalere end m som Rune 28. Paa Rune 19 er den Skraastreg, som fra anden Stav lidt nedenfor dennes Top skraaner

82. OPEDAL. 302 SØNDRE BERGENHUS AMT.

nedad til første Stav, meget utydelig; men baade Skolebestyrer Bend i x en og jeg har bestemt troet at se denne Strog, medens Prof. Rygh ikke har kunnet finde nogeu saadan Forbindelsesstreg.

Rune 20 1 i. — Rune 21 + (paa Stenen +) n. Skraastregen er paa høire Side af den rette Stav ganske kort og meget utydelig ; Prof. Rygh kunde ikke se Spor af Kvist til høire for Staven.

Rune 22 h u.

Anden Rad (b).

Rune 23—27 (b 1 — 5) M h ^ h liubu. Paa Rune 25 gaar Sidestaveu ikke saa langt ned som Hovedstaven.

Rune 28—30 (b 6—8) MFlY mcR. Venstre Kvist paa Rune 30 gaar ud fra Staven høiere oppe end høire Kvist.

Rune 31 (b 9) ^ w. Sidestaven er mere kantet end paa Rnne 12, hvor den er krum. Paa Rune 31 er Hovedstaven bleven lidt kort og lidt skjæv ved at stode sammen med en Afsats i Stenen.

Rune 32—33 (b 10—11) fiX ag.

Rune 34 (b 12) fl e. De to Stave er ikke fuldstændig rette og er nedentil nærmere hinanden end oventil.

Idet jeg forelobig gjengiver Tegn 9 og Tegn 11 ved en Stjærne, trans- scriberer jeg den hele Indskrift saaledes:

birgi^gub*r*swestarminu

1 2 3 4-5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

liubumeRwage

2324 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34

At det første Ord i Indskriften er et Kvindenavn i Nominativ, bevises ved de i Apposition dertil staaende Ord swestar minu (Rune 12 — 22) „Soster min" i det følgende. Man bør, saaledes som Prof. Torp først har foreslaaet, udskille et Kvindenavn i Nominativ birgqgu som første Ord.

Da Runen q her staar mellem to g-Runer, maa den her have været udtalt som en Stavelse, og da som Stavelsen ii]. Dette har sin Forklaring deri, at Runens Navn, som paa Angelsaksisk er Ing, begyndte med h]. Brugen af dette Runetegn som Stavelsetegn findes ogsaa i harr^a paa Kammen fra Viemose (= hariqa paa Skåaug-Steuen). Ligesaa i ranr^a d. e. Banjnga paa Spydspidsen fra Miiuciieberg. Stephens (Run. Mon. I, 306) anfører, at en Mynt af Beornwulf (Konge af Mercia 821 — 823j har monnr\ (de 4 første Bogstaver er latinske, den 5te er Runen Ing). Jfr. Chadwick i Streitbergs Anzeiger IX 62.

Ellers findes ikke, saaledes som i birgqgu, en Forbindelse af Rtiiiou q og g i samme Ord som Betegnelse for den Lyd, der sædvanlig betegnes ved q alene og paa Reistad-Stenen ved Runerne ng. Om Endelsen -u skal jeg i det iolgeude tale.

Kvindeuavuet birgqgu er af Stammen Birgingd-, der er dannet ved samme Suffix som olduord. drofning. kerling. 1 urnordiske Indskrifter forekomme til- .svarende Hankjonsformer paa iqaR dels som egentlige Navne, dels som Patrony-

SØNDRE BERGENHUS AMT. 303 22. OPEDAL.

mica. Ogsaa ved det beslægtede Suffix -ingon- dannes urnordiske Kvindenavue: talit^o paa Viemose-Høvelen, Genetiv igirjon Stenstad.

Kvindeuavnet birgrjgu staar sandsynlig i Forbindelse med oldn. hJQvg fem. „Hjælp", skjønt Stammeordet fra Formens Side kunde svare til oldn. hjarg eller herg neutr. „Bjærg". Navnet er beslægtet med det norsk-islandske Kvindenavn Bjqrg og med det norsk-islandske Mandsnavn Bergr, vistnok tillige med Mands- navnet Birgir, som forekommer tidligere i Sverige end i Norge. Sammensatte Kvindeuavne paa -bJQrg har havt en større Anvendelse end det usammensatte Kvindenavn Bjqrg og er vistnok ældre end dette. Hos Frankerne forekommer i latinske Dociimenter en Række af sammensatte Kvindenavne paa -berga, de tid- ligste i 6te Aarhundred, medens det usammensatte Berga derimod er yderst sjældent. Hos Burgunderne kan sammensatte Kvindenavne paa -berga allerede paavises i 5te Aarhundred. I latinske Documenter fra 8de Aarh. næ%'nes mange langobardiske Kviuder, som bære sammensatte Navne, der ende paa -perga eller -berga. En Kviiide af den ostgotiske Kongeæt i 6te Aarh. hed Amalaberga. Hos Alemanner forekomme sammensatte Kvindenavne paa -pirc eller -birg. I Bedas Kirkehistorie forekommer det angelsaksiske Kvindenavn Aedilberg.

birgqgu er sandsynlig afledet af et sammensat Kvindenavn, hvis andet Led har svaret til oldn. -bj(/rg (f. Ex. oldn. Herbj<}rg jfr. oht. Heripirc), i urnord. Form -*bergu. Eu lignende Forkortning er indtraadt i Kjælenavne, som ved Tilføielse af et Suffix er dannede af sammensatte Navne. Saaledes nordtysk Giso, Navn paa en Mand, som ogsaa kaldes Wartgis, i 10de Aarh.; sydtysk Grimizo = Theudgrim i lite Aarh. (Stark Kosenamen S. 13 f.); nyisl. Frida af H6lmfri<)r, Lauga af G^iid- lang, Leifi af Porleifr o. s. v. (Vigfusson Icel.-Engl. Diet. XXXIV b).

I birgr^gu er første i i lukket Stavelse opstaaet af e ved Indflydelse af det efter det palatale g følgende i i Afledniugsendelsen -ingo-.

Om denne 2'-0mlyd se bl. a. Noreen Abriss d. urgerm. Lautl. S. 14 f. og min Udvikling i Arkiv VIH 9 f., jfr. Norg. Indskr. I 101.

I birgqgu blev det forste g dengang, da Indskriften blev ridset, sikkert udtalt som Spirant og sandsynlig som palatal Spirant. Om det andet g dengang blev udtalt som Spirant eller som guttural Explosivlyd, lader sig for Tiden neppe bestemme.

De efter birgr^gu følgende 4 Tegn (8—11) b»r< er de Tegn, som det er vanskeligst at tolke i Indskriften. Jeg gjæmmer derfor Behandlingen af dem, indtil de øvrige Ord er gjennemgaaede.

Rune 12— 18 danner Ordet swestar „Soster", Nominativ i Ental. Formen er ligelydende med oldsaks, siveslar og staar ganske nær ved got. swislar og old- høitysk sivester.

Forholdet mellem den urnordiske Form swestar og den historiske Tids nordiske Form sysler, systir er af Vigtighed for Sproghistorien. Hvad forste Stavelses Vokal angaar, skulde swestar lydret blive til *suestir i Nomin. Ental, men den lyd- rette oldnord. Form for Nomin. Flertal skulde være *suistr. Fra den sidstnævnte Form og fra andre Casusformer, i hvilke stvest- ved i-Omlyd gik over til *swist-.

32, OPEDAL. 304 SØNDRE BERGENHUS AMT.

udbredte Vokalen i sig til alle Former af Ordet. Paa lignende Maade skulde oldn. vist Gen. vistar tidligere have havt Gen. *vestar. Siden blev *swist- ved Indflydelse af et følgende u (eller o) til syst-, saaledes som Hoffory først har paavist (Nord. Tidskr. f. Filol. N. E., lU S. 296) ; altsaa Gen. sg. systur. Dativ pl. systrum. Endehg udbredte syst- sig ved Analogi til alle Former af Ordet. Mulig er der af dette Ord bevaret en anden nordisk Form, som er oprindeligere end den sædvanlige. I Bergens Museum findes et Fragment af en Runesten med deu kortere Rækkes Eimer, sandsynlig fra Jæderen (med ^ for q og ' for s). Det har følgende Indskrift: I * .• pinq, : iftatla : hus \ (L. 1) I » .■ siins : auk : suis*u \ (L. 2)

Linje 1. Første Rune (til venstre for de første to Prikker) har mulig været n. Linje 2. De to Prikker til venstre har Pro f. Rygh ikke seet. — siins, neppe siins. — Næstsidste Eune (foran u) har været i eller t. I begge Eækker mangler meget til venstre; noget kan mangle til høire. Indskriften har sandsynlig begyndt omtrent saaledes : [N. N. raispi slaijn : f)in(} : ift alla : hus . . .: Om der i hus stikker Tilnavnet hussa (Accus.), skal jeg lade være usagt. — Med siins kan jævn- føres siin i Distington-Indskriften paa Man (Cumming Nr. 12). — suis*u tør mulig udfyldes til suisltir.

Ogsaa Vokalen a i swestar er vigtig. I Lighed med denne Form formoder jeg som urnord. Nominativformer *fadar, *mddar, *hrdpar. Streitberg Urgerm. Gramm. S. 25 har efter min Mening Uret, naar han antager, at a i swestar er opstaaet af indogerm. o i *swésdr og naar han stiller swestar med Hensyn til Endelsens Vokal i Modsætuing til Eok-Stenens fapin, hvis i er opstaaet of indogerm. e. Denne Modsætning kan jeg ikke erkjende, fordi swestar tilhører et ganske andet Sprog- trin end fafii/i. Den historisk nordiske Form systir bor ikke udeu Nodvendighed skilles fra urnord. swestar og altsaa heller ikke fra got. sivisfar. Jeg forklarer -ar i swestar af indogerm. -er, der horer hjemme i „Fader" og „Moder" og derfra er overført til „Broder" og „Søster". Urnord. -ar i swestar forholder sig til -er, -ir i systir, ligesom urnord. -a i Nomiu. af -w-Stammer forholder til historisk nordisk -e, -i. Jfr. Arkiv f. nord. Filol. VIH 17—20, Norg. Indskr. I 65 f.

swestar har bibeholdt det oprindelige r, som betegnes ved Runen [{. Eu mindre oprindelig Consonaut, betegnet ved en Form af »/'>--Ruuen (J^ r), fiude vi i analoge Former, som er skrevne med den kortere Rækkes Runer, f. Ex. fapis paa Rok-Stenen, sustiR Tryggevælde, tutin Bjorko. I disse Former er it kommet ind iatedetfor r ved Analogi fra andro Nominativer, i hvilke det var Casusendelse og ikke hørte til Stammen.

minu er, ligesom det følgende Ord liubu, Nomin. Ental Huukjon. Disse to Former er af stor Vigtighed, fordi de giver os to sikre Exempler paa, at tostavelses Hunkjønsstammer paa -o-, hvis første Stavelse er lang, i det urnordiske Runesprog dannede sin Nominativ Ental paa -u. Denne samme Endelse har vi i birgr^gu ved en trestavelses Stamme. Liiffler har allerede (Ant. tskr. f. Sverige VI, H. 2, S. 14) forklaret gibu paa en Bracteat, der er funden i Sjælland (Stephens Nr. 57), som en Nominativform = oldn. gjnf af en tostavelses Stamme paa -o-, hvis første Stavelse

(Trykt 13 Aur. 1898.)

SØNDRE BEBQENMUS AMT. 305 SS. OPEDAL

var kort^). Et andet Exempel giver Ordet lafju, der forekommer paa en Bracteat fra Darum i Jylland samt foran andre Rimeforbindelser paa Bracteaterne Nr. 19 hos Stephens (hvor jeg ikke med Wimmer Riinenschrift S. 76 læser lawu) og Nr. 24. Jeg tror, at dette laf)U formelt svarer til oldn. ^d „Indbydelse", men at det er at forståa som „Tegn paa Velvilje", „Kjærlighedsgave" ; jfr. got. lapaleilco rjåiara (meget gjærne), lapons TtagaxXrjing, /.vrgoaig (Trøst og Forløsning).

Denne Endelse -u var ubetonet i urnord. tostavelses Ordformer, hvis første Stavelse var lang. Endelsen -u forudsætter urgerm. -o og synes at svare til -a i andre indogerm. Sprog.

Flere saadanne urnordiske Hunkjønsformer paa -u er blevne bevarede i finske Laanord, se Thomsen „Den gotiske sprogklasses indflydelse" S. 78 f. ; f. Ex. panhi „fibula" af urnord. *spangu, hvoraf oldn. spQng^).

Tilsvarende danske Former paa -u findes endnu i Runerækken fra Leiden, hvis første Optegnelse jeg har henført til c. 825 — 850. Her er skrevet '"^'"4. ^O"'"

Se mine Bidrag til den ældste Skaldedigtnings Historie S. 19 : v. Grieuberger i Arkiv XIY, 102 f.

I den historiske Tids nordiske Sprog faldt Endelsen -ti (-o) bort, men virkede omlydende paa den foregaaende Vokal, forsaavidt denne var modtagelig for Omlyd ; f. Ex. oldn. IqS = urnord. Ia|)u.

Ved swestar minu „Søster min" staar, Ugesom ved magu minino paa Strand- Stenen, Eiendomspronomenet efter det Substantiv, hvortil det hører.

liubu er Nomin. Ental Hunkjøn af samme Adjectiv som oldn. Ijitfr „kjær", got. liiifs (Stamme liuba-), oht. liob, nht. lieb, ags. léof. 1 liubu betegner b den tonende bilabiale Spirant, som hørtes allerede i dette Ords fællesgermanske Form.

Den tilsvarende Hankjonsform leuban findes i Navnet skiJjaleubaR paa Skårkind-Stenen i Ostergotland, der i historisk Form vilde hede *Skinnlmfr.

I liubu er Diphthongen eu bleven til iu, fordi anden Stavelse har Vokalen u; jfr. Norg. ludskr. I 219. Dette kan sammenlignes med det Forhold i Old- frankisk, at fællesgermansk ett er blevet til eo, naar den følgende Stavelses Vokal er a, e eller o, men i alle andre Tilfælde til iu (Braune Althochdeutsche Gramm. ^ § 47). Dette er forsaavidt overensstemmende med Forholdet i Urnordisk, som eu i begge Sprog er blevet til iu, naar den følgende Stavelses Vokal er u eller i (oht.

') Dog er denne Opfatning af gibu tvivlsom, da det. følgende Ord auna neppe er sikkert forklaret.

") De finske Ord paa -«, som er laaiite fra germanske Hunkjonsord med Stamme paa -o-, er laante fra Gotisk, ikke fra Nordisk; f. Ex. iiiekla Naal fra got. nifla. multa Stav fra got. mulda, kama Folk, Selskab fra got. hansa (paa en Tid, da dette blev udtalt xansa). Finske Ord som runo „Digt, Rune", sakko „Pengebod, Sag", kauto „Overlæder paa Sko" opfatter Noreen (Paxils Grundriss ' I 609) som Laanord fra urgermanske Former paa -o, der er ældre end de nordiske Former paa -u. Men de kan være laante fra nordiske Former paa -o, som er ensartede med FyrungaStenens kinl}aku{)o (Kvindenavn i Accus.), hvilket i en af do ældste Indskrifter vilde have hedt *kinfiaku(n)pu; jfr. gino- Stentofta = ginu- Kragehul. Jeg holder det for ubevist, hvad Wimmer (Runenschr. S. 215) mener, at de ældre Indskrifter med den længere Rækkes Runer skulde have -o i Hunkjønsord, hvor de 3Tigre havde -u. Norges Indskrifter med de ældre Rnner. 39

22. OPEDAL. 306 SONDRE BERGENHUS AMT.

bitdu, biutis), medens denne Overgang ikke er indtraadt, naar den følgende Stavelses Vokal er a eller o.

Næstsidste Ord er meR = oldn. mér Dat. „mig". Det lader sig ikke afgjøre, om Vokalen i mcR er lang, som sædvanlig i oldn. mér, eller kort, som i got. mis^).

Dativendelsen i Ental af de personlige kjønsløse Pronomener betegnes endnu i Indskrifter med den kortere Rækkes Rnner ved Runen yr. Saaledes san Hallestad (Wimmer hist. Runemind. S. 85), sqs Jællinge (Wimmer S. 28).

Sidste Ord wage er Dativ af et Mandsnavn, som i Nominativ snarest har hedt *Wagaii. Andre Exempler paa Dativformer i Ental paa -e af Stammer paa -a- har jeg nævnt Norg. Indskr. I, 14. men wage forbinder jeg nu, ligesom Noreen, sjnitaktisk med liubu: „kjær for mig Vag".

Et Mandsnavn ^Wagajt, Dat. wage kau jeg ellers ikke paavise. Dets ety- mologiske Betydning kan jeg ikke sikkert bestemme, ligesom jeg ikke med Tryghed tør afgjøre, om det i første Stavelse har kort eller langt a. I Tyskland, især i det nordvestlige, men ogsaa i det sydHge, forekommer, navnlig i 9de Aarh., et Mands- navn Wago, der maaské, ligesom det angelsaks. Navn Waga (se Searle), er nær beslægtet med urnord. wage (Dat.). Muligt efter Formen kunde det være, at det umord. Navn er *WågaR af Verbet wegan, jfr. oldn. Jågr af liggja og magr, og at den etymologiske Betydning af dette '^WagaR har været „han som løfter" 2). Men saudsynhgt forekommer dette mig ikke.

En anden Formodning kunde vækkes ved Tanken paa den Overensstem- melse, som er paavist mellem adskillige germanske og galliske Navne-). *WagaR, oprindelig med Tonen paa sidste Stavelse, kunde være samme Navn som det gal- liske Vacus (Gliick, Die bei Caesar vorkommeuden keltischen Naraen, S. 161), og oldtysk Wago, ags. Waga kunde være samme Navn som det galliske Vaco. De nævnte galliske Navne kunde mulig hore til ghrsk faig sagde, iar-faigim jeg spørger, r-air-fachl spurgte, oht. ghvahinnen ghvtiog „erwahnen", giwaht „Omtale, Berommelse". Det sidstnævnte Ord kunde da pege paa Na\Tiets etymologiske Bet3^dning. Til samme Rod hører vel oldn. vdtfr Vidne.

I wage blev g sandsyxJig udtalt som palatal Spirant.

Da den Person, som indridser Minderunerne eller sætter Miudestenen, i de med den længere Rækkes Runer skrevne Mindeindskrifter regelret taler i første Person, antager jeg nu med Noreen (Altisl. u. altuorw. Gramm. - S. 261), i Mod- sætning til min tidligere Opfatning, at wage er Navnet paa den Maud, som har ridset Miiideiudskriften, og at birgqgu er Navnet paa hans afdøde Søster, efter hvem Runerne ridses.

Noreen i Pauls Grundriss ^ I S. f>bf> og S. 618 mener, at meR har langt c og or opstaaet

af *miii. .Teg savner Bogrundelaon horaf.

Prof. Lilfflor vil forbinde wage mod ags. Wict/miiml . som i Beowulf-Digtet er Navn paa

en geatiak (d. o. jydsk) Høvding, .leg har i dot sid.stnævnto Navn seot en ags. Gjengivelse

af nord. 'WihmutulK. en ældre Form af Vémundr. wage tør ikke umiddelbart forbindes med

tysk longen „vovo", mht. wåf/m, da dotte Verbum, som or afledot af mht. wågc „Vægt", endnu

ikke i Oldhoitysk har Betydningen „vove".

Kluge i Pauls Grundriss " I 320; jfr. Norg. Indskr. I 79.

SØNDRE BERGENHUS AMT. 307 22 OPEDAL.

Heraf følger, at Euneme mellem birgqgu og swestar maa tolkes ander- ledes, end jeg før har tolket dem.

Det staar nu tilbage at tolke disse efter birgqgu nærmest følgende 4 Tegn. Intet af de øvrige Ord i Indskriften er et Verbum, men i en saavidt udforlig Ind- skrift som den fra Opedal venter man dog et Verbum. Derfor søger jeg i disse fii-e Tegn et Verbum, til hvilket den Dodes Navn birgrjgu er Subject, med Tilbehør til Verbet.

For at linde den rette Læsning og Tolkning er det nødvendigt at bestemme Betydningen af Tegn 9 og 11, som ikke forefindes i nogen anden urnordisk Ind- skrift. Jeg har før tåget dette Tegn for et Forkortningstegn (Arkiv VIII S. 10 — 16). Jeg nævnte, at h\as fuldstændig Lydbeteg-nelse i Skrift her var anvendt, maatte dette Tegn nødvendig være et Vokaltegn, og jeg gjorde opmærksom paa, at o ellers ikke forekommer i Indskriften. Men jeg vovede ved min første Behandling af Indskriften ikke at læse dette Tegn som o, dels fordi o ellers har en ganske anden Form og dels, fordi jeg ved at læse Tegnet som o (altsaa horo) ikke fandt nogot Ord, som kunde passe i Sammenhængen. Noreen (Altisl. u. altnorw. Gr. ^ S. 261) læser Tegnet som o. Ogsaa jeg holder nu Tegnet for et Vokaltegn i).

Jeg er i Tvivl, om >4 er en Form af o-Runen S( og betegner Udtalens o eller om Tegnet betegner Diphthongen m. I første Tilfælde er Tegnet x sand- synhg opstaaet derved, at man har kantret ^ om, saaledes at Rimen kom til at vende Benene mod venstre. Noget lignende er det, at < andensteds vendes om til A.. Den øverste Vinkel af Si maa i dette Tilfælde være bleven til en ret Streg. Dette kunde sammenlignes med det, at Opedal-Indskriften har fl for M-

Men imod denne Opfatning af >< som o kan indvendes, at det da er be- sjmderligt, at dette Tegn, som da maatte være mindre oprindeligt end St, ikke forekommer andensteds.

Hvis derimod ^ betegner Diphthongen du, maa man antage, at Tegnet er dannet (men ikke først af den Mand, som har ridset Opedal-Indskriften) ved For- bindelse af ^\, saaledes at man af Si har kastet bort den øverste Vinkel og af h kun har beholdt den lodrette Stav, som blev føiet til det af Si beholdte Kors. Ved denne Opfatning bliver det forklaret, at Tegnet >4 ikke ellers forekommer. Ved sidstnævnte Opfatning er >4 opstaaet af en Binderune ved Skrivning af Hunerne fra venstre mod hoire og derfra overført til Indskrifter, der, som Opedal- Indskriften, gaa fra hoire mod venstre. Det kan til Sammenligning nævnes, at man i Middelalderens islandske Runeskrift dannede et eneste Tegn for Tvelyden ey, se Den tredje og fjerde gramm. Afh. i Snorres Edda udg. af Bj. Olsen S. 48 (Sn. Edda ed. AM. n 78).

Saavidt jeg ser, kan man efter de Runeindskrifter, vi nu har tilbage, ikke med fuld Sikkerhed vælge mellem disse to Opfatninger af Tegnet >4 paa Opedal- Stenen, hvilke begge for Indskriftens Mening føre til det samme.

Efter birgqgu læser jeg altsaa nu enten boro eller bo"ro''. Jeg har allerede

') Noreens Tolkning kan jeg ikke holde for rigtig. Han synes at læse som ét Navn blr- g[i]qgubo?ro? Meu et saadant Navn vilde i sin Dannelse være besynderligt. Heller ikke vilde u i dette Navn tilstrækkelig kunne forsvares ved kupumut paa Helnæs-Stenen.

sa. OPEDAL. 308 SONDRE BEKGENHUS AMT.

nævnt, at man heri venter et Verbum, hvortil den Dødes Navn birgqgu er Subject, med en nærmere Bestemmelse til Verbet.

Paa Norrenæraa-Stenen fra Fyn c. 850 (Wimmer Eunenschrift S. 357) til- tales den Døde:

niqui ■ Jcubls

Efter den Dødes Navn følger her en Imperativ. Det samme venter man da paa Opedal-Stenen. Derfor tolker jeg nu bo eller bo" som Imperativ ^ old- norsk Ml, ostnord. bo.

Om Skiftet af o og m i denne og analoge Ordstammer se na\'nlig Noreen Abriss der urgerm. Lautl. S. 32 — 35 og v. Grienberger i Slevers Beitr. XXI 216 f.i). Sidstnævnte Forfatter mener, at got. hauan har været udtalt bou-an. Dette Verbum hører sammen med kirkeslav. za-bava „Ophold". Hertil vil det passe godt, at man paa Opedal-Steuen læser bo".

Paa den anden Side kunde en Form bo som norsk og endog som vestnorsk støttes ved følgende Fonner. Oldnorsk har bondi, hmidr, bol; Maalet i Hjorund- fjord paa Søndmør nu efter Ross bo (ved Siden af (ni); Maalet i østre Mandals Fogderi efter Ross (S. 942) bodde (men bu, bur). Ligeledes har Dialekten i Brekken (Kapelsogn til Røros) bodde ved Siden af bu efter Noreen Abriss d. urgerm. Lautl. S. 33. Der hvor Bua (1-stavelses Tonehold) falder i Gaula, ligger efter Prof. Rj^gh Gaarden Bones.

Vokalen o (ikke u) i Imperativen bo kunde mulig forklares deraf, at her ingen Vokal følger.

Med Hensyn til Betydningen kan Brugen af bo eller bo" her i Opedal- Indskriften sammenlignes med by ek fyr jgrd nedan Alvissm. 3 og med kristehge Udtryk som det glsvenske wwn han mv i hymmeriJce bo. Betegnelsen for det Sted, paa eller i hvilket man bor, behover ikke at være tilføiet; jfr. glsv. i Konunga Styrilse got dr i fridh boa.

Hvis jeg rigtig har læst bo eller bo" som et eget Ord, saa maa det følgende Ord være ro eller ro"^). Dette kan efter Formen være instrumental Dativ = oldn. ro. Hvis denne Forklaring er rigtig, maa ro eller ro" være sammendraget for *rdwu. Indskriften har u i Udlyden af de tostavelses Former liubu. minu, som bal- lang første Stavelse. Men ved Siden af disse kan den sammeudragne Form ro eller ro" have været brugt, ligesom oldn. Morn ved Siden af hofutn. At en Grund- form '^roivu maa forudsættes i instrumental Dat. sg. af oldn. ro, godtgjøres for Stammens Vedkommende af oht. ruotva, ags. row. For Endelsens Vedkommende af zt-Omlyden i oldn. gj<}f o. s. v. og af oht. Dativformer som gehu. '^rowu er da muhg gjennem et Mellomled *rdu (tostavelses) blevet forst til rau (enstavelses) og siden til ro. Dog følger af ro eller ro" neppe, at w paa Opedal-Indskriftens

») Jfr. Torp og Falk Dansk-Norskons Lydhistorio S. 1.^2 f.

2) Formen af Runo 8 forklun-r jog saa, at Runoristerou forst foilagtig har bogyudt paa p, men dorpaa rettet donuo R\iiu^ til b. Dotto talor for, at dor mod Rune 10 r begynder et nyt Ord. Thi i modsat Fald bliver dot uforklarligt, at Rimoristeren forst feilagtig har begyndt at skrive r som Rune 8.

SØNDRE BERGENHUS AMT. 309 92. OPEDAL.

Tid var faldt bort i Indlyd foran ^l i alle Lydstillinger. De tidligste Exempler paa Bortfald af w i Nordisk foran o og w, som hidtil er kjendte, er orte By (Norg. Indskr. I 102 f.), urte Ødemotland (I 248). Disse Indskrifter synes at være meget yngre end Opedal-Indskriften. Derimod er w bevaret foran u eller o i sammensatte Navne, hvis sidste Led er „Ulv", endnu paa Stenene fra Istaby, Stentofta og Gommor i Bleking, ja endog paa Eafsal-Stenen, hvis der skal læses hAriwulfs. Men disse Ordformer er ikke analoge med ro eller ro" af *rdicu paa Opedal-Stenen. Coustructiouen bo ro eller bo" ro" „bo med Eo" eller „bo i Ro" er neppe util- stedelig.

I historisk Oldnorsk vilde man sige med ro eller i ro. Men i det ældre Sprog har man visselig kunnet bruge den instrumentale Dativ uden Præposition for at udtrykke samme Forhold ; jfr. Delbrtick Vgl. Syntax I S. 238—240.

Dog er en anden Opfatning mulig. Man vil kanské finde Udtrykket natm'- ligere, naar ro eller ro" forstaaes som Nomin. i Ental Hunkjon (opstaaet af ^roHV,) af det Adjectiv, som i historisk Oldnorsk heder ror „rohg, fredsommelig", f Ex. gefi hann os hagt ok rott llf, Oversættelse af quielam et irnnquillam vitam.

Dog kan for den første og imod den anden Opfatning anføres, at Substan- tivet ro (oht. ruoiva, gr. iQui]) synes at være ældre end Adjectivet ror^).

Ligesom den Døde her tiltales med Ønsket bo ro (eller bo" ro") „bo i Ro!" eller „hvil i Fred", saaledes indeholde flere latinske Indskrifter allerede fra hedensk Tid Ønsket „Gid dine Ben maa hvile i Ro".

Appositionen swestar minu er adskilt fra birgqgu, hvortil den hører, ved flere mellemkommende Ord. Lignende Ordstilling findes ofte ved Apposition i historisk Oldnorsk, f. Ex. i Oddernes-Indskriften : ayintr karpi hirlciu pem kosiinr olafs hins hala aopali sinn.

Jeg gjengiver Opedal-Lidskriften inddelt i Ord saaledes:

birgqgu bo ro (eller bo" ro") swestar minu liubu men wage

Dette oversætter jeg:

„Birging, bo i Ro (hvil i Fred), Søster min, kjær for mig Vag!-)

Indskriften synes ikke at være affattet i egentlige Vers, men Ordene er vistnok med Flid valgte saaledes, at de danner Allitteration og rythmiske Led: Sirgingu | bo ro \\ sivestar minu \ liubu men Wage \\.

Vi tør kanské formode, at ro eller rou, fordi det var opstaaet ved Sammen-

*) Aga. Adj. row „gentle, mild" forekommer én Gang (brugt om Kløe).

2) Paa Steuens Indskriftside findes foran og efter Indskriften noglo svage indridsede Streger, som sikkerlig ikke bar nogen sproglig Betydning. Saaledes skimtes lidt til hoire for 1 i liubu, men noget lavere et svagt ridset, mod høire vendt Tegn, som ligner P len w-Rune men med en større Krumstav end sædvanligl eller en t>-Rune med en Krumstav, som ud- gaar fra den rette Stavs Top. Oppe til venstre for liubu er paa selve Kanten ridset 3 Tegn: til hoire X, til venstre for denne Rune en ret Stav. fra h\-is Midte der synes at skråa nedad mod venstre en K\'ist. som nedentil deler sig i to, og længst til venstre en kort ret Stav, som staar paa samme Basis som de to foregaaende Tegn, men som kun er halvt saa hoi.

2S. OPEDAL. 310 SØNDRE BERGENHUS AMT.

dragning af *rdicu, dengang endnu havde Circumflex-Betoning og lang Vokal paa 3 morae.

Ordet liubu „kjær" i Forbindelsen „Søster min, kjær for mig Vag" for- tjener at mærkes. I ingen anden urnordisk Indskrift er noget tilsvarende fiindet, heller ikke i nordiske Mindeindskrifter paa reiste Stene fra Hedendommens Slut- ning. Men i den kristne Tids Begyndelse forekommer det, omend meget sjælden, at et Følelses-Forhold, som har knyttet den Afdode til den Gjenlevende, der lader ludskriften udfore, saaledes er udtrykt. I Lilj. 650 siges det, at Euuerne er ind- ridsede bl. a. iftiR isikat brufmr heran, og Lilj. 230 har en Person ladet gjøre at irmunt sun sin kaera, hvis Afskriften er rigtig. Herved er tillige at mærke, at Ad- jectivet „kjær" er af fremmed Oprindelse. I romerske Indskrifter er saadanne Udtryk, som nu falder os saa naturlige, derimod ganske almindelige.

Opedal-Indskriftens Tid tror jeg nu ikke at burde sætte saa langt tilbage som tidligere. Torvik-Stenen B, der ligesom Opedal-Stenen er fra Hardanger, synes ligesom denne fra først af at have havt sin Plads inde i en Gravhaug, og begge Stene har en Indskrift, som er ridset, ikke hugget ind og som uden Ordadskillelse gaar fra høire mod venstre. I begge Indskrifter synes den Døde at tiltales. Torvik- ludskriften B har jeg sat til omkring 725. Uagtet denne Indskrift aabenbart er meget yngre end Opedal-Indskriften, maa dog de nævnte Overensstemmelser advare os imod at sætte Opedal-Iudskriften længer tilbage end f. Ex. Einang-Indskriften. Formen af e-Ruuen paa Opedal-Stenen kan ikke godtgjøre ludskriftens hoie Ælde, da væsentlig samme Form er funden paa Krogsta-Stenen i Upland, hvis Indskrift jeg har sat til 650—700.

Rune 9 og 11 har jeg nu opfattet enten som o eller som Tegn for Tvelyden du. Hvis dette hidtil ikke i nogen anden Indskrift fimdne Tegn er en o-Rune, da er denne Form mindre oprindelig end den ellers forekommende. Runeforbin- delsen ijg forekommer ellers ikke.

Den lukkede Form af Rune 5 q stemmer nærmest overens med Runens Form paa Vadstena-Bracteaten, hvor den ligeledes er lukket.

Forøvrigt er Runeformerne paa Opedal-Stenen ensartede med Former, som findes i de ældste nordiske Indskrifter.

Opedal-Indskriftens Sprogformer er i det hele ensartede med de, vi finde i de ældste nordiske Indskrifter. En Sprogform som swestar tilhører et langt ældre Sprogtrin end smtix paa Tryggevælde-Stenen. Men hvis jeg rigtig har læst Rime 10 — 11 som ro eller som enstavelses rou og tolket dette som opsti-aet af *rdtvu, maa ogsaa denne Sprogform advare os imod at sætte Opedal-Iudskriften længer tilbage end f. Ex. Einang-Iudskrifteu. Dog vilde Formerne bou og rou vise tilbage til ældre Tid end bo og ro.

Efter alt formoder jeg nu, at Opedal-Indskriften ikke er ældre end 6te Aarhimdred, men indenfor dette Aarhuudred vover jeg ikke nærmere at bestemme dens Tid. Efter er løst Skjøn er jeg tilboielig til at sætte den ikke tidligere end til Aarhundredets Midte.

Nordre Bergenhus Amt.

23. Sogndal.

Literaiur. Utrykt. Photographier af Originalen og dens Runer, med tilføiet Bemærkuing af Toldkasserer Christie i Riinearkivet i Christiania. — Bemærkninger af I. Undset, daterede Bergen November 1887, sammesteds.

Trykt. Stephens Runic Monuments II (1867—68) S. 546 Nr. 41 b, med en Tegning, som efter Undset ei er korrekt. — Montelius, Från jemåldem, andra hiiftet (1869) S. 32 Nr. 255. — Worsaae i Aarbøger f. nord. Oldk. 1870 S. 406 Anm. *), med samme Tegning som hos Stephens Tavle 17 Fig. 9. — Lorange, Samlingen af norske Oldsager i Bergens Museum (1876) S. 94. — Japetus Steenstrup Yak-Lungta-Bracteaterne (1893), S. 57 (365) og Tab. IV Nr. 2. — B. Salin i Ant. tidskr. f. Sver. XIV, 2 (1895), S. 105.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen og Photographi.

Tegning. Autotypi af et i 1894 tåget Photographi i tredobbelt Størrelse.

«4. FØRDE. 312 NORDRE BERGENHUS AMT.

Den her afbildede Guldbracteat blev i April 1861 funden paa en Gaard i Sogndal^) i Sogn. Den bevares i Bergens Museum, hvor den har Nr. 1885. Prof. Rygh beskriver den saaledes: „Tvermaal med Randen ubetydelig over 2 cm. Har ludfatningsrand rundtom, perlet undtaget nærmest Hempen, som er fæstet i den og er forholdsvis stor. Forestillingen er et menneskehgt Hoved med vanlig Haaropsætuing over et firfoddet Djt, vendt til høire. Dyret har korte, spidse Øren (ikke Horn) og lang, udrakt Tunge, ki-ummet indad og endende med en liden rund Klump. Det har Hale som en Hest; enkelt Forben og Bagben sees."

Under Dyrets Bagben sees 5 runelignende Tegn, som dog kiin tildels har virkehge Runers rette Form, og til høire for dem 4 lodrette Streger. Tegn 3 fra venstre ligner P; Tegn 4 ligner +.

Disse 5 Tegn kan ingen sprogUg Betydning have. De er sandsynlig frem- komne ved Efterligning af Runer paa en ældre Bractéat.

Man tør ikke slutte, at de her forekommende Tegn, der ligne Runer, som y og +, samtidig brugtes som virkelige Runeformer i Indskrifter med sprogUgt Indhold.

24. Førde.

Literaltir. Utrykt. Brev fra Conservator A. Lorange i Bergen til S. Bugge, dateret 15de September 1874, nu i Runearkivet i Christiania. — Bemærkning af I. Undset sammesteds. — Trykt. Lorange i Aarsberetn. fra Foren. t. norske Fort. Bevar, for 1874 S. 83. — S. Bugge sammesteds S. 175 — 179, med Tegning pl. VII Nr. 33. — Lorange, Samlingen af Norske Oldsager i Bergens Museum (1875) S. 102. — S. Bugge og 0. Rygh i Aarbøger f nord. Oldk. 1878 S. 68. — Stephens Runic Monuments III (1884) S. 106— 108 (med Tegning), 261, 362, 427. — Burg Runeninschriften (1885) S. 136 f — Wimmer Eunenschrift (1887) S. 151, 304 Anm. — S. Bugge „Rokstenen og Founaasspænden" i Kgl. Vitt. Hist. och Ant. Akad. Handl., 31 delen. Ny fijljd Ilte delen, Stockh. 1893, S. 99. — Stephens, The Runes (1894) S. 49 Nr. 8.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen ved Prof Rygh og Udgiveren samt Photographier.

Tegninger. S. 313 Autotypier i halv Størrelse af Photographier efter Originalen og S. 314 Gjengivelse af en hos Stephens Runic Mon. udgiven Tegning i fuld Størrelse, som er overladt til Benyttelse af Oldskriftselskabet i Kjøbeuhavn.

Den her fremstillede Gjenstand blev funden i 1874 „paa Forde i Sond- fjord ved Oprydning af en ny Ager omtr. 200 Alen over Førde Elv." Den blev af Postaabner N. Plafstad skjænket til Bergens Museum, hvor den har Nr. 2929.

') Efter Lorange „etsteds i Stodje S., Sogndals Pgd." (Trykt ai August J898.)

NORDRE BERGENHUS AMT. 313

•<i5

Gjenstanden er et langagtigt, firkantet Kleberstenstykke, tilskaaret i Kan- terne, med afrundede Hjørner, 12 Cm. langt, 5 Cm. bredt, 1^/2 — 2 Cm. tykt.

Det har et Indhak i hver Smalende og ved hver Ende et gjennemboret Hul. I hvert af disse Huller har vistnok en Snor været fæstet.

Det er blevet meddelt, at der sammen med denne Sten blev fundet en vel tilhuggen oval, noget fladtrykt Graasten, 4 Tommer lang og 3 Tommer bred, med to indhakkede Furer, en langsefter og en paatværs (Berg. Mus. 2928), men for- øvrigt intet.

Professor Rygh har meddelt mig følgende Oplysninger med Hensyn til Kleberstenstykkets antagelige Bestemmelse i): „Det har Udseende af at have været brugt som Sænkesten paa et Fiskesnøre, som allerede formodet af Lorange (Saml. af Norske Olds. i Berg. Mus. S. 102). Universitetets Samling har et ganske lig- nende Stykke (No. 5032), ligeledes af Klebersten, der er fundet paa Nordsiden af Øen Fedje i Lindaas Pgd. i Nordhordland, hggende paa Bunden i en ca. 3 Alen dyb Torvmyr, ved Siden af et lignende, nu forkommet Stykke. Stykket fra Fedje er svagt krummet efter Længden og sodet paa den ene Side, saa at det ser ud til at være tildannet af et Fragment af et brugt Kogekar af Klebersten. I Uni- versitetets Samling findes desuden flere Stykker af Sten, der, om end mere eller mindre forskjellige i Form forovrigt, have det tilfælles med de to foran omtalte, at de er forsynede med Huller i begge Ender, og vistnok maa have tjent til samme Brug; enkelte af disse Stykker tilhøre Gravfund fra yngre Jernalder. — Det Stykke, som ved Indsendelsen af Runestykket til Berg. Mus. opgaves at være fundet sammen med det og nu har No. 2928 i Museet, er af samme Slags som de meget hyppigt forekommende Stene af Form som „Norske Oldsager" No. 477. Disse Stene, der med nogeu Gruud antages at have været Bismerlodder, ere oftere trufne i Gravfund fra yngre Jernalder, en enkelt Gang ogsaa i en Gravhaug, der inde- holdt Oldsager fra ældre Jernalder. Der bør forøvrigt vistnok ikke lægges synderlig Vægt paa Opgaven om, at de to Stykker ere fundne „sammen"; der behøver ikke

') Stephens saa deri et Hundehalsbaand.

NorgeB Indskrifter med de ældre Runer. '^

04. FØRDE.

314

NORDRE BERaENHUS AMT.

at ligge andet til G-rund derfor, end at de ere fundne i samme Ager, og deraf vilde ikke kunne uddrages noget Bevis for, at de ere samtidige."

Mellem Kleberstenens to Huller er paa den ene Side iudskaaret med Kniv følgende 5 Runer, som maa læses fra venstre mod høire:

a I u k o

12 3 4 5

Alle Runer er sikre og tydelige. Paa Rune 4 hæver sig en lodret Stav fra høire Kvist langt til høire og naar saa høit op som Kvistens øverste Ende. Runen kan ikke læses Y. Den rette Hovedstav er ikke og har aldrig været for- længet oventil midt imellem de to Skraastave.

Paa Steneus Bagside er et af dybt indskaarne rette Streger bestaaende Ornament.

Ordet aluko har jeg i Norg. Indskr. I 164 f. sat i Forbindelse med de paa mange Gjenstand e indridsede Runer alu (se om disse Norg. Indskr. I S. 161—166); alu har efter min Formodning betegnet „Værn" og ofte været brugt om en Amtilet eller en anden Gjenstand, som tænktes at holde Ondt eller onde Aander borte. aluko skulde da være et af alu afledet Deminutiv enten af Intetkjøu eller Hunkjøn, og Klæberstenstykket fra Førde skulde da ved Indskriften aluko være betegnet som „et lid et Værn", d. e. som en mindre Gjenstand, der har magisk Kraft til at bringe Lykke og holde Ondt borte.

Denne Tolkning synes mig dog nu mindre rimelig, aluko kan efter sin Form være et Kvindenavn i Nominativ af en Stamme AluJcon-, dannet ved Afled- ningsendelsen -lem-. Denne sidste Opfatning støttes derved, at Aluco findes som nedertysk Mandsnavn (fra Abbediet Werden) i 9de Aarhundred (M. Heyne Alt- niederdeutsche Eigeunamen), og at Alucn forekommer som nortliumbrisk Mandsnavn i 9de Aarhundred (Liber Vitae hos Sweet The oldest Engl. Texts S. 161 L. 285). Hvis aluko er Navn, saa er den deri forekommende Stamme alu- vel den samme som (fl- i de norske Navne OlhJQrn og Olmoih- fra historisk Tid, ags. ealu- i Ealu- burh (Aloburg), Ealuheorld o. fl.

NORDRE BERGENHUS AMT. 315 24. FØRDE.

aluko er sandsynlig en Kortform eller Kjæleform af et sammensat Navn, som begyndte med ahi-. I andre germanske Sprog findes mange Persouna\Tie, som er dannede ved Deminutivsuffixet -kan- mase, -kon- fem. I nyere Islandsk bruges Valka som Kjæleform for Valgerdr, Ranka for Ragneidr og Ragnhildr, Joka for Johanna (Vigfusson Icel. Diet. p. XXXIV).

Nominativendelsen -o af Stammer paa -on- forekommer ved Kvindenavne i svenske og danske ludski-ifter med den længere Rækkes Huner (fino, hariso, le{)ro, taliqo). Ogsaa Gotisk har -o i Nominativ af Huukjonsstammer paa -on-, ligesom finske Laanord fra Germansk (f. Ex. kaltio, Kilde) forudsætte den samme Endelse.

Efter denne Tolkning a f aluko har dette vel været Navnet paa Klebersten- stykkets og det dertil hørende Fiskesnøres Eierinde.

Indskriften har for k ikke den ældre Form <, men den senere Form Y- Væsentlig samme Form for k forekommer paa Fonnaas-Spænden, paa Stentofta- Stenen, Bjorketorp-Stenen, Varnum-Stenen (her med mere afrundede Kviste) og i flere Bracteat-Indskrifter. Efter denne Ruueform at dømme er Indskriften snarest fra Tiden 650—700.

Romsdals Amt.

25. Veblun^snes.

Literalur. Utrykt. Haandskrevne Bemærkninger om Indskiiften med Afskrift af Runerne fra omkring 1700, i Runearkivet i Christiania. — Samme Afskrift ligger til Grund for en Betænkning om ludskriften af Stiftsprovst (senere Biskop) Chr. Spidberg i Christiansand til den daværende Statholder i Norge Grev Chr. Rantzau af 1734, i det trondhjemske Videnskabernes Selskabs Haandskriftsamling Nr. 196, 4to. — Sammesteds en Betænkning af M. Tjrrholm, Præst i Van.=e, om denne Indskrift og om Framvaren- Indskriften. (Schøning i sin Reise anfører en haandskreven Beretning om Veblungsnes- Indskriften af Tyrholm til Grev Rantzau paa det Kongelige Bibliothek i Kjobenha\Ti.) — „Een kort Beskrivelse over De 3de Nordreste Præstegield udi Romsdals-Fogderie .... af Hans Peter Schnitler Kongelig Mayts Holtzforster i Romsdalen", Hskr. Nr. 305 4to. paa Univ. Bibl. i Chria. (fra 1769). — Afskrift af Indskriften i et Brev til Schøning fra Præst A. Meyer? Molde 1773, i Gl. kgl. Samling 987 fol. i det store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn (ifølge I. Undset). — Bemærkninger om Indskriften og Afskrift i Indberetning til Direc- tionen for det Bergenske Museum (om en Reise i 1847) af Toldinspecteur Christie og Toldkasserer Christie, i Bergens Museums Arkiv (Afskrift i Runearkivet i Christiania). — Afskrift af Indskriften i et Brev til Prof. R. Keyser fra Sognepræst Ki-aft, dateret Lesje Præstegaard den 8de Sept. 1857. Dette Brev ftndes, ligesom alle de følgende haand- skrevne Optegnelser om Indskriften, i Runearkivet i Christiania. — Breve fra Rector A. Brinchmann til S. Bugge, datercde Molde 10 Sept. 1869 og 4 Oet. 1869. — Breve fra Skolebestyrer Bendixen til S. Bugge, daterede Kristiansund 12te Sept. 1870, 21 Aug. 1871, 14 Sept. 1871, 7 Okt. 1871. — Brev fra Harald Evensen til S. Bugge, dateret Veblungsnes ^/9 87. — Haandskrevne Bemærkninger om Indskriften af Prof. Gustav Storm, efter Optegnelser i Molde 5te og 6te Juli 1895, oplæste 7de Juli for Stiftsarkivar Koren, som i alt var enig. — Brev fra Arkivar Kristian Koren til S. Bugge, dateret Trondhjem 14 Oktober 1895.

Trykt. G. Schøning, Reise giennem en Deel af Norge 1773 — 1775, Kjøb. 1778, 4to, andet Hefte S. 135 — 139 (med Schønings egen Afskrift af Runerne og med Oplya- ninger om Stedet af Præsten i Sognet, Hr. Schanche). — Kraft Beskriv, over Kongeriget Norge V (1832) S. 206. — Liljegren Run-Urkunder (1833) Nr. 2042. — Finn Magnusen i Det kgl. danske Vidensk. Selsk. hist. og phil. Afh. VI, Kjøb. 1841, S. 504—508 (med Schønings Afskrift). — Nicolaysen norske Fornlevninger S. 539 f. — Stejjhens Runic Monuments I (1866) S. 274 f. (med Schønings Afskrift), XXXI. — Rector A. Brinchmann i Romsdals Budstikke 1869, Nr. 2, 7de Januar. — S. Bugge i Aarbøger f. nord. Oldk.

ROMSDALS AMT 317 25. VEBLUNGSNES.

1871 S. 221 — 224 efter Meddelelser fra Rector Brinchmann og Skolebestyrer Bendixen. — Bendixen i „Aarbøger" 1872 S. 185 — 191 med ny Afskrift og Oplysmnger om Stedet. — S. Bugge sammesteds S. 192 — 196. — S. Bugge i Vidensk. Selsk. Forhandl, i Chria.

1872 S. 319. — Wimmer i „Aarbøger" 1874 S. 132. — Undset i „Aarsberetning" for 1875 S. 94. — Leffler i Tidski. for Filol. N. R. II (1875—1876), S. 276, 316. — Heinzel „Endsilben" (1877) S. 6, 28. — S. Bugge i Ant. Tidsk. f. Sver. V (1878) S. 92 f. — Verner i Anzeiger f. d. Alt. VH (1881) S. 13. — Noreen i Arkiv f. n. FUol. I (1883) S. 155. — Fr. Sander „Hvem var Sigurd Fafnersbane?" (1883) S. 243 (uvidenskabelige Bemærkninger). — Noreen Altisl. und altnorw. gramm. ^ (1884) S. 192 Nr. 16. — Bui-g „Runeninschriften" (1885) S. 133 f., 137 f. — Stephens Runic Monum. HI (1884) S. 74, 90 — 94, med Tegninger af Klippen og Runeme efter Meddelelser fra Bendixen. — Bremer i Paul-Braune Beitr. XI (1886) S. 39. — Bråte i Bezzenb. Beitr. XI (1886) S. 183. — Wimmer Runenschrift (1887) S. 149, 160, 163, 303. — Streitberg i Paul-Braune Beitr. XIV (1889) S. 219. — A. Kock i Skandinavisches Archiv I (1891) S. 17—19. — [Bastian Dahl] Molde og Romsdalen, en reisehåndbog, Elriatiania 1892, S. 49, 51, 148 f. (heri Meddelelse af 1891 fra S. Bugge). — V. Michels i Anzeiger f. idg. Sprach- u. Alt. I (1892) S. 32. — Noreen Altisl. u. altnorw. gramm. 2 (1892) S. 145, 156, 176, 266 Nr. 47. — S. Bugge i „Arkiv" YUI (1892) S. 9. — S. Bugge „R6kstenen og Fonnaas- Spænden" (1893) S. 73. — Noreen Abriss der urgerm. Lautlehre (1894) S. 20. — Stephens The Runes (1894) S. 39 Nr. 48. — Gustav Storm, En Runeundersøgelse med „Bolsø", i Aftenposten, Kristiania, 21de Juli 1895, Nr. 452. — Arkivar Kristian Koren, Mere om Runebjerget ved Veblungsnes, i Aftenposten 27de Okt. 1895, Nr. 683. — Streitberg, Urgerm. Gramm. (1896) S. 191, 253. — Noreen i Pauls Grundriss 2 I (1897) S. 520.

Grundlag for Behandlingen. Gibsafstøbning af Aftryk i Ler af Indskriften, tagne af Stiftsarkivar Kristian Koren, samt Afskrift med Bemærkninger af Skolebestyrer Ben- dixen og Meddelelser om Indskriften af Prof. Gustav Storm. Selv har jeg ikke seet Indskriften.

Tegninger. Side 318 meddeles Autotypi af et Photographi af Runeberget, tåget af Arkivar Koren. Naar man fra hver af de to Stjærner ved denne Tegning drager en ret Linje, vil man finde Indskriftens Plads, hvor disse Linjer skjære hinanden. — S. 320 meddeles Autotypi af en Gibsafstøbning efter Aftryk af Runerne paa Lerplader, tagne af Arkivar Koren.

Vestenfor Veblungsnes i Grytten Præstegjeld i Romsdalen gaar Fjeldrækken paa søndre Side af Romsdalsfjorden i en lang Strækning brat ned i Fjorden. Fjeldsiden er gjennemfuret af Bække og Smaaelve. Omtrent en halv norsk Mil vestenfor Veblungsnesefc skyder østenfor Elven Skjolaa et andet mindre Nes frem. Paa dette ligger den vestligste Graard i G-rytten Præstegjeld, Ind- holmen, den eneste Gaard mellem Indfjordens Bygdelag i Sydvest og Veblungs- neset i Øst. To til tre Kilometer østenfor Indholmen falder en liden Elv Ystelven^) ud. Østenfor denne er der i Fjeldet Hundsløisa nede ved Fjorden flere Fjeld- hamre, som kaldes Lirhol-Hamrene (d. e. Lyrhøl-Hamrene). Den vestligste af disse Hamre, som er nogle Favne østenfor Ystelven og som er indenfor Indholmens Enemærker, kaldes Runeberget. Denne Hammer, som er langt borte fra bebygget

') D. 6. den yderste Elv, kaldet saa i Modsætning til en liden Elv længer i Øst, som heder Instelven. Ystelven er forskjellig fra Skjølaa.

S5- VEBLUNGSNES.

318

ROMSDALS AMT.

Land, gaar lige ned i Soen. Den er lodret og ubestigelig, men ikke hoiere end omtrent 3 Favne og ikke for øvrigt iøinefaldende. I denne Hammers glatte Væg er Runer indhuggede omtrent 2 Favne eller imellem 11 og 12 Fod over høieste Vandstand. Det lodrette Klippestykke, hvorpaa Runerne er indhuggede, ender oratr. 2 Meter over Vandfladen med et Brud. Tilhoire for Runerne udvider Klippe- stykket sig nedad, men det nederste Stykke her sjoies uær ved at falde ned. Overhoved synes Klippestykket brudt nedentil ved Våndets Magt, saa at store Stykker er falduo ud i Fjorden.

ROMSDALS AMT. 319 25. VEBLUNGSNES.

UdeBfor Runeberget ligger i Våndet en stor flad Stenhelle, som tydelig kau sees, naar Havet er stille, især ved lavt Vand. Den er ifølge Præsten Schanches Meddelelse til Schøning 8V'2 Alen lang og 5 Alen bred, hvor den er bredest. Den er aflang, tynd ved Kanterne undtagen paa den Side, som vender mod Fjeld- hammereu, hvor den er tyk og tvært afbrudt. Denne Helle, som skraaner lidt udåd, hgger to Alen fra Hammeren og ved laveste Vand ikke mere end Va Alen under Våndet paa den vestre Side, hvor Våndet udenfor er 3 Alen dybt, 1 Alen under Våndet paa den østre Side, hvor Våndet udenfor er 5V2 Alen dybt. Mellem StenheUen og Hammeren er Våndet 23/4 Alen dybt. Hellen er paa sin vestre Side nu overgroet med Tare.

Lige under Runeberget er der ligesom en lideu Vig paa omtr. 10 — 12 Alens Længde, idet Fjeldet baade østenfor og vestenfor Runeberget gaar lidt længere ud i Fjorden. Denne Vig, som mod Nord begrænses af den nævnte Stenhelle, S5mes at have dannet sig derved, at Soen der har undergravet Fjeldet, saa at den nedre og ydre Del af Runeberget efterhaanden er styrtet ud i Våndet. De nedstyrtede Dele har optaamet sig paa Bunden og dannet en Banke, hvis øverste Del er den foran næ\Tite Stenhelle.

Indskriften kan ikke være indhugget fra Is, thi Fjorden er her aldrig islagt. Runerne er saa høit oppe, at de ikke ved vor Tids Vandstand kunde være indhuggede fra Baad eller Skib. Det har ikke været muligt at komme til Stedet ovenfra og at indhugge Runerne ovenfra. Flere har derfor holdt det for sand- synligt, at Havets Niveau dengang, da Indskriften blev indhugget, var forskjelligt fra nu, eller at Laudet har hævet sig, efterat Indskriften er bleven indhugget. Men Prof G. Storm og Arkivar Koren er enige om, at Runeristeren umuhg kan have staaet i Baad, naar han har hugget Runerne saa sikkert, som disse er ind- huggede. Prof. Storm mener at den nedre og ydre Del af Runeberget, som var undergravet af Vand, er faldt ud, efterat Ruueindskriften er indhugget, og at Rune- risteren i sin Tid har kunnet staa paa fast Klippe for at udfore Hugningen.

Naar man kommer hen til Rimeberget med Baad, sees Runerne lidet tydelig uden ved særlig heldig Belysning, naar der falder Solstreif fra Øst. Men uaar man slaar Vand paa Fjeldvæggen, træde de fleste Runer tydelig frem. Runernes Fordybninger er nu for en Del overgroede med Lav og Mose.

Denne Indskrift har længe tildraget sig megen Opmærksomhed. I Nutiden har de omboende Bønder om dens Betydning meddelt flere indbyrdes afvigende Fortællinger, som alle er grundlose Gjætninger. Om Runerne findes mange Op- tegnelser, den ældste næsten 200 Aar gammel. Men alle ældre Afskrifter forvanske nogle Runer og er tilhøire ufuldstændige. Alle ældre Tolkninger er aldeles for- feilede.

Første Ord (de 7 første Runer) blev af Rector Brinchmann afskrevet saavidt rigtig, at jeg i 1869 efter denne Afskrift kunde tolke det. Skolebestyrer (daværende Adjunkt) Bendixen, som i 1870 fra Baad tog en ny Afskrift, under- søgte 20de Augiist 1871 første Gang Indskriften i umiddelbar Nærhed. En Stige, som nedentil fæstedes i en af Stenhellens Sprækker, blev reist mod Fjeldvæggen

25- VEBLUNGSNES.

320

ROMSDALS AMT

Og paa den steg Bendixen op til Runerækken. Han tog en nøiagtig Afskrift. De 12 første Runer er i denne rigtig gjengivue.

Rune 13 læste Bendixen som J-. Jeg fattede snart Formodning om, at Runen maatte være fs, og jeg hen- vendte mig til flere Mænd for at faa besvaret det Spørgs- maal, om Runen kunde læses saaledes. En Undersøgelse af Hollænderen Dr. Boer førte ikke til noget sikkert Resultat. I Brev fra Veblungsnes ^/9 1887 underrettede Hr. Harald Evensen mig om, at han og Candidat Moen havde undersøgt Runerækkeu nærved, staaende paa Stige. For de 12 første Runers Vedkommende bestyrkede han Bendixens Læsning, men Rune 13 havde efter ham ogsaa en mindre dyb Tværstreg, som udgik fra den rette Stavs Top. Den var ikke parallel med nedre Tværstreg, men skraanede stærkere nedad end denne. Evensen troede at se omtrent P, Moen omtrent ^. Efter Modtagelsen af dette Brev havde jeg kun liden Tvivl om, at Rune 13 maatte læses som |J a.

Endelig kom Professor Gustav Storm og Ar- kivar Kr. Koren paa et af Statsraad Astrup overladt Dampskib med Hr. Onsums Storbaad og med Stige den 5te Juli 1895 til Runeberget. De fik første Gang sikkert læst den hele Indskrift.

Den 24de Juli 1895 roede Arkivar Koren paan}' ud til Stedet med Candidat Rando Wolff. Koren med- bragte Pottemagerler. De fik tåget Aftryk af Indskriften i Lerplader, af Slutningen i to forskjellige Lerplader. Koren har siden ladet disse Lerplader afstobe i Gibs og Afstøbningeme sætte sammen i en Træramme. Tillige fik Arkivar Koren tåget Photographier af Runeberget.

Ruuerne danner en horizoutal Række. De fleste af dem er bredt og skarpt indhuggede og deres Former er, undtagen ved sidste Rune, tj^delige. De maa læses fra venstre mod høire saaledes:

N|Rirf:YPIPirFJ|

e i r i I

1 2 ,"» 4 5

i W i I a

9 10 11 12 13

De første 5 Runer er omtrent 16 Cm. hoie, men Rune 8, 10 og 13 er 17 Cm. hoie. Storm formoder, at de sidste Runer er blevne lidt høiere, fordi Ruueristeren har flyttet sig. Afstanden fra venstre Stav af Rune 1 til Staven i Rune 13 er 120 Cm. Heraf fremgaar det, at Ruueristeren har maattet flytte Plads, medens hau

(Trykt 25 AuRust 1H9S.)

ROMSDALS AMT 321

25. VEBLUNGSNES.

hugg Euuerne. Efter G-ibsafstøbuiugeu er der ikke lige stor Afstaud mellem de forskjellige Runer; mellem Rune 10 og 11: 10,9 Cm.; mellem 7 og 8: 9,3 Cm.; mellem 5 og 6: 9,2: mellem 6 og 7: 8,7; meUem 9 og 10: 8,0; mellem 8 og 9: 7,6 Cm.

Arkivar Koren anforer som en Feil ved Afstobningen, at Mellemrummet mellem Rune 3 og 4 er blevet for lidet derved, at Gibsmageren har skaaret bort noget af de fremspringende Kanter af de to Lerplader (Rune 3 og 4 var aftrykte paa to forskjellige Plader), saa de ved Sammensætuingen er komne for nær hin- anden.

Rune 1. Den Skraastreg, som fra venstre Stav skraaner nedad mod høire, er forlænget lige til høire Stav. Derimod er den Skraastreg, som fra høire Stav lidt nedenfor dennes Top skraaner ned mod venstre, ikke forlænget videre end til det Punkt, hvor den støder sammen med den anden Skraastreg.

Rune 3. Sidestaven begj^nder lidt nedenfor den rette Stavs Top og gaar paa Midten ikke ind til den rette Stav. Rune 6 er nedentil lidt krummet mod høire.

Prof. Storm bemærker, at der efter Rune 7 ikke er nogen Deling mellem Ordene.

Rune 8 og Rune 10 er begge P w med krum Sidestav, men denne gaar paa Rune 10 lidt længer ud til høire.

Rune 13 har med Hensyn til Læsningen voldt størst Vanskelighed. Lang- staven er dybt indhugget. Ligesaa nederste Kvist. Fra Stavens Top udgaar der ligeledes til høire en nedad skraanende Tværstreg, men nærmest ved Staven er denne meget svag, derimod længer ude tydeligere. Den øvre Tværstreg skraaner stærkere nedad end den nedre.

Til høire for Rune 13 er der tydehg en lodret Stav, som ingen før Storm og Koren har iagttaget. Den er ganske tynd, meget tyndere end Runeme 2, 4, 9 og 11. Prof. Storm tror derfor, og vist med rette, at Staven ikke kan være ment som Runen i, men at Staven betegner Indskriftens Afslutning^).

Første Ord i Veblungsnes-Indskriften eirilaR er ogsaa første Ord i By- Indskriften. Se Norg. Indskr. I 93, 94, 100. Overensstemmelseme mellem de to Indskrifter er her, naar man ser dem under ét og ikke enkeltvis, ganske mærkelige. Runeme er i begge skrevne i en horizontal Række fra venstre mod høire. I begge har det nævnte første Ord den samme Form, medens der i Indskrifterne fra Varnum, Lindholm og Kragehul er skrevet erilan. Runen e har paa Runeberget ved Veb- lungsues og i By-Indskriften i dette Ord samme sjældne senere Form, og det uagtet e som Rune 18 og Rune 23 paa By-Stenen har en sædvanhgere og ældre Form. Jfr. Norg. Indskr. I 113. Endelig er der Overensstemmelse mellem de to Indskrifter deri, at der i dem begge udeu Skilletegn imellem efter eirilaR følger et Ord i Nominativ som efter sin Form kan være Mandsnavn.

Heraf maa ialfald sluttes, at eirilaR i Veblungsnes-Indskriften har samme Betydning, som i By-Ind skriften. Nu følger efter eirilaR By hroRaR, som maa

') Eune 1 kan ikke læses som M m. Rune .5 har de fleste ældre Afskrifter feUagtig som t> eller lignende. Rune 8 kan ikke læsos som t>; en stor Moseplet lige i Runens Top har tidligere fremkaldt denne Læsning. Norges Indskritter med de ældre Riuier. **■

25- VEBLUNGSNES. 322 ROMSDALS AMT.

være det egentlige Navn, fordi det er fulgt af det tilsvarende Patronymicum hroRCR „Hrors Søn". Derfor kan eirilaR By ikke være Navn, og det samme maa altsaa gjælde om eirilaR i Veblungsnes-Indskriften. Jeg har i Norg. Indskr. I 100 f. opfattet det som „ Jarlen" d. e. „Krigerliøvdingen".

Ligesom hroRaR, der paa By-Stenen følger efter eirilaR, er det egentlige Navn, saaledes maa wiwila, som paa Runeberget ved Veblungsues folger efter eirilaR, være det egentlige Navn^).

Om den nærmere Forklaring af eirilaR fra Formens og Betydningens Side henviser jeg til Norg. Indskr. I 100-1022), jfr, j 195 f

Jeg oversætter altsaa nu, ligesom Burg og Noreeu, eirilaR wiwila „Jarlen Wiwila", d. e. Krigerhøvdingen Wiwila.

Navnet wiwila er en Deminutivdannelse af det paa Tune-Stenen forekom- mende Mandsnavn wiwaR. wiwila er Nominativ af en Stamme Wiwilan-. Om andre Nominativer paa -a af Hankjonsstammer paa -an- se Norg. Indskr. I 170 f., 197, 247.

Andre Mandsnavne paa -ila er frohila (er dette en gotisk Sprogform snarere end en nordisk?), niuwila, niujil[a| paa danske Bracteater. Jfr. onla Norg. Indskr. I 171, mrla I 152. En stor Mængde Mandsnavne paa -ila forekommer hos Goterne: Ansila, BaduUa, Totila 0. s. v., især i vestgotiske Concilieacter fra 7de Aarhundred. I historisk Nordisk er en tilsvarende Navnedannelse ikke længer productiv.

Om wiwaR, det Navn, hvoraf wiwila er afledet, se Norg. Indskr. I 11^).

Veblungsnes-Indskriften afsluttes, som i det foregaaende nævnt, ved en lodret Stav. Hermed kan nærmest sammenlignes det, at Skåang-Iudskriften i Sodermanland afsluttes ved en lodret Stav, som oventil har en Knap eller Ud- bixgning.

Da Mindestene med Indskrift i den længere Rækkes Runeski-ift ikke sjældeu bære den Dødes Navn i Nominativ iiden Tilføielse af et Verbum, kan man ikke benegte Muligheden af, at Indskriften eirilaR wiwila indeholder Navnet paa en Maud, som er død ved Stedet, og at den er iudhugget af en anden Mand til Minde om

') Man tor dorfor ikke, som jeg i Aarbøger 1872 S. 194 foreslog, forståa wiwila Bora Tilnavn til eirilaR (i Lighed med Badidla qui et Totila, Brunhi/t cognomento lettta) og heller ikke med Bendixen (sammesteds S. 190) oversætte: „Eirilar Søn (eller Ætling) af Wiwar".

2) Henvisningen til oldsvensk kariln S. 100 maa stryges. ligesom den S. 111 nedentil meddelte Læsning af vedkommende Indskrift, thi denne Læsning er falsk. Noreen Abriss der iirgerm. Lautl. S. 20 ojifatter eirilaR som „Compromisskri\'emaado" af erilau og 'irikiK, men horimod taler den Omstændigbed, at tre ældre Indskriftor har erllaR. medens 'irilau ingensteds kan paavises.

') Sievers Beitr. XVIII, 413 sammenstiller -uio, andet Led i nortlnnnbr. Mavne (oxuio, ecguio, ceoluio og fl.) i Liber Vitae med wiwaR.

Stark „Keltische Forschungen" i Sitzungsborichte d. kaia. Akad. d. Wiss. plulos.-hist. Cl., LXII Bd., 1. Heft (Wien 1869, April) S. 79—83 botragter som keltiske bl. a. følgende Navne: Vivulus Patav. ep. a. 760, Vivilm Var. Vivi/o i ot Brev fra Gregor III Aar 739, Wivila f. saec. 8 Cod. Lauresh. n. 21.'j.'j Do af Stark anførte Navne har neppo noget med urnord. wiwan. wiwila at gjure .log skal lier ikke vindersoge, om de alle indbj'rdes høre saramon oller om Starks Forklaring af cymr. gwiw (dignus). irsk fiu er rigtig. Stokes Urkelt. Sprachschatz S. 277 forbindor cymr. i/wiu\ ir. f'ii( moå gall. i'WM,s i Bcllowi^us o. s. v. og under Tvivl med Vi^u-ii,x.

ROMSDALS AMT. 323

25. VEBLUNGSNES.

„Krigerhøvdingen Vivila"i). Men jeg holder det for langt sandsynligere, at det er Vivila selv, som har indhugget Indskriften paa dette for de Forbi- roende iøinefaldende Sted, for saaledes at faa sit Navn bevaret. Herfor taler navnlig et ensartet Forhold ved en anden Indskrift. Paa Bergvæggen ved Vals- fjorden i Fosen er indridset med den længere Rækkes Runer: ek hagustalda(?)R f)ewaR godagas. Se i det følgende.

Derimod er en Indskrift med den kortere Rækkes Runer paa en Bergvæg ved ludsoen Framvaren, ikke langt fra Farsund, en Mindeindskrift. Thi den lyder efter Undset:

rist : ainripi : at : ustæn :

„Einride ristede (neppe: Jeg Einride rister) (dette) efter Øistein (eller: Ystein)". Se Aarsberetning fra Foren, til norske Fort. Bevar, for 1875 S. 94 — 110. (Her bør vel snarere læses ceinripi.)

Det, som navnlig maa hjælpe os til at bestemme Veblungsnes-Iudskrifteus Tid nærmere, er den senere Form af e-Runeu og den senere Navneform eirilaR. Begge Former har den tilfælles med By-Indskriften. Jeg formoder, at Veblungsnes- Indskrifton er noget ældre end By-Iudskriften, og at hin er indhugget lidt før Midten af 7de Aarhundred eller deromkring.

Ret op for (syd for) Veblungsnes har ligget Gaarden V eb lungen, som nu er gaaet ind under Veblungsnes. Bendixen (Aarboger 1872 S. 190 Anm. 2) bemærker: „Det ligger fristende nær at sætte Gaardsnavnet Veblimgen i Forbin- delse med wiwila". G. Storm slutter sig (i Aftenposten) til denne Formodning.

Navnet Veblungen skrives ifølge Prof. 0. Rygh WcMing 1633, Webling 1632. Hvis den gammelnorske Form hav været *Viflingr, kunde dette forudsætte en urnordisk Form "Wihilingau eller *Wifilingait, men ikke *Wiwilingan. Urnord. wiwila skulde, som Noreen bemærker, i historisk Oldnorsk være blevet til *Yle, altsaa et ■Wiivilmgan til *tlingr, thi i maatte svinde foran I og tv svinde foran en Consonaut. Der kan altsaa, saavidt jeg skjønner, ikke være nogeu Forbindelse mellem Navnene wiwila og Veblungen^).

•) Dette formoder Prof. G. Storm i Aftenposten 21de Juli 1895. Jeg kan ikke slutte mig til en anden sammesteds af Storm udtalt Formodning, at Indskriften lilUgemed en Bautasten ikke er andet end et Grænsemærke og skal afgræuse Vivilas Enemærker. Arkivar Koren har i Aftenposten 27de Oet. 1895 vist, at den Bautasten, som er bleven sat i Forbindelse med Indskriften. tindes over 300 Alen vestenfor Ystelven, 300— 400 Fod over Havet, hvorfor den ikke kan have noget med Indskriften at gjøre.

Bendixen formoder Aarboger 1872 S. 191, at Indskriften er indhugget for at hædre don Mand. hvis Navn den indeholder.

^) Af Stedsnavne, som ligne Veblungen, meddeler Prof O. Rygh mig bl. a. følgende: Vevlingen, udtalt Vudimjjen, 0 nord for Skorpa, Kinn; Vevlungerne, Holmer i Nord for Ona yderst i Romsdalen. Jeg skal ikke afgjøre, om disse Stedsnavne er at forklare af norsk Dial. vedung eller veding „Pulsvaute, et Slags brede Strimler til at vikle omkring Haandledene".

26. MYKLEBOSTAD A. 324 ROMSDALS AMT.

26. Myklebostad A.

Literatur. Utrykt. Brev fra Sognepræst Kraft til Prof. R. Keyser, dateret Lesje Præategaard 8 Sept. 1857, i Runearkivet i Christiania. — Brev fra A. Sølsnes, dateret Vistdal pr. Molde -Vo 1888, i Arkiv for Foren, til norske Fortids-M. Bevar., Chri- stiania (Afskrift i Runearkivet). Bemærkninger om Stenen og Indskriften af I. Undset og 0. Rygh i Runearkivet i Christiania.

Trykt. 0. Rygh i Aarsberetn. fra Foren. t. u. Fort. Bevar, for 1888 S. 155 Nr. 291. — [B. Dahl] „Molde og Romsdalen" (1892) S. 51. — S. Bugge i Arkiv f. nord. FOol. Vni (1892) S. 11. — Stephens The Rimes (1894) S. 37 Nr. 22.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen ved Prof. 0. Rygh og LTdgiveren.

Tegninger. S. 325 Autotypi af et Photographi af Originalen, tåget af Photograph Væring i Christiania.

Den her afbildede Rnnesteu er funden i Jorden ved Opdyrkiiiugsarbeide den 7de Sept. 1888 paa Myklebostad (Matr. Gaards-Nr. 39) i Vistdalen Sogn, Nesset Præstegjeld, Eresfjord og Vistdalen Herred, i Romsdalen. I Nærheden lindes flere „Kjæmperøser" nd paa Brinken af en høi Bakkekant, som stoder til Søen. I den foreliggende Beretning tales ikke om, at Stenen blev funden i en Gravhaug.

Den blev af Finderen og Eieren Gaardbruger Knud Aslaksen Mykle- bostad skjænket til Universitetets Oldsagsamling, hvortil den indkom i Nov. 1888 og hvor den bevares som Nr. 14436.

Sognepræst Kraft skriver om Nr. 27, Myklebostad-Stenen B (se under denne), i sit Brev af 18.57: „Man vidste [i 1852], at den for nogle Decennier siden

havde staaet paa en ved Gaarden værende Bakke Den skulde have havt en

Søster ved Siden af sig, der nu skal ligge begravet dybt nede i Ågeren". Det er sandsynligt, at den her omtalte Sten, som i 1852 laa begravet d3'bt nede i Ågeren, er den samme som Myklebostad-Stenen A, der blev funden ved Oj)d3'rkiiingsarbeide den 7de Sept. 1888, eller ialfald, at sidstnævnte er et Stykke af hin.

Den her afbildede Sten er ifølge Prof. Helland af en stærkt skifrig Horn- blendegneis, som meget hyppig forekommer i Romsdalens Gneisformation.

Den er langagtig firkantet, 79 Cm. lang i den ene Læugdekant og 75 Cm. i den anden; 44,5 Cm. bred, 12 Cm. t3'k. At den er afbrndt i den ene Ende, \aser Indskriften.

I den anden Ende er ogsaa Brud; det gaar noget skraat, saa Læugden er blevon nlige i de to Kanter.

Indskriften gaar i en horizontal Række langs den længste af de to Længde- kanter og begynder 47 Cm. fra den ene Ende ; den af'br3'des ved Bruddet i den

ROMSDALS AMT.

325

26. MYKLEBOSTAD A.

26. MYKLEBOSTAD A. 326 ROMSDALS AMT.

anden Ende. Ranerne er dybt hugne og meget tydelige, uagtet Stenens Overflade er temmelig ujævn. Indskriftens Runer er ikke begrænsede af Rammelinjer. Runemes Høide er 8 — 10 Cm. De gaa fra venstre mod høire. De 6 første Runer er

a s u g a s

Rune 4 maa læses g, ikke n. Rune 6 er i sin Form forskjellig fra Rune 2. Nederste Streg af Rime 6 er næsten lodret med en svag Skraaning mod hoire. Denne Rune gaar længere ned end de øvrige Runer.

0. Rygh har vistnok med rette forstaaet asugas som Genetiv af et Mands- navn. Andre Genetiver i Ental paa -as af Stammer paa -a- er godagas Valsfjorden, hnab(u'?)das eller hnab(i ?)das Bo (Norg. Indskr. I 241 f), asugisalas paa Kragehul- Spydstagen. asugas staar sikkert i Forbindelse med Stammen atisu-, oldn. oss, dss. Flertal cesir, med hvilken Stamme Mandsnavnet asugisalas (Gen.) paa Kragehul- Spydstagen er sammensat. asugas har kanské snarest været udtalt med kort nasalt a -\-n-{- s. Da Runen *ansun, oss paa Skåang-Stenen betegner kort a, medens *ara-Runen der betegner langt a, kunde man deri finde et Argument for, at asugas ikke har været udtalt med langt nasalt a -{- s. Men dette Argument er ikke bin- dende, bl. a. fordi Myklebostad-Iudskriften A kan være ældre end Skåaug-Indskriften.

Hvis as- i asugas har været udtalt med kort nasalt a -f- w + s, maa Skrive- maadeu sammenlignes med lada Tørvik A, d. e. Landa, og lign.

Navnestammen ansuga- kan efter Formen at dømme være afledet af ansu- ved Suffixet -ga- (Kluge Nominale stammbildungslehre § 207). Men jeg kan ikke paavise nogen Anvendelse af dette Suffix, som i logisk Henseende er ensartet. Har *AnsugaR etymologisk betegnet „han som har Æsernes Eiendommelighed" eller lign.? Jeg har Betænkehghed ved at opfatte asugas som graphisk Betegnelse for en Udtaleform *Ansungas.

7de Tegn er et Skraakors, oventil og nedentil lukket ved en horizontal Streg. Det er kun halvt saa høit som de andre Tegn. Dette Tegn, som ellers ingensteds hidtil er paa vist, har Rygh vistnok med rette opfattet som et Skille- tegn. Nærmest beslægtet er x, det Skilletegn, som findes paa Mojebro-Stenen i Upland. Dette bestaar af et Skraakors, mellem hvis Stave der oventil og nedentil er en Prik, og det er ikke saa høit som Indskriftens Runer.

8de Tegn er | i. Nær indtil dette er til høire Bruddet. Ved Bruddet sees paa Originalen noget nedenfor Runeradens Midthoide lige i Kanten en mod venstre skraat opad gaaende ved Bruddet noget udvidet Fordybning, der synes at være gammel. Baade Prof. Rygh og jeg er nu mest tilboielige til at holde denne for tilfældig eller betydniugslos.

asugas er vistnok den Dødes Navn i Genetiv. Jlange Sten-Indskrifter med den længere Rinkke-s Runor indeholde den Dodes Navn. Dels alene: ke|>an Belland, sand.synlig wadaradas Sande (Norg. Indskr. I 187). Dels stjTet af et Substantiv, som betyder Sten (f. Ex. halan Sten) eller Gravhaug (f Ex. hiaiwa Bo) eller lignende.

8de Tegn j I synes at have været forsto Rune af et Ord, som nu ikke kan

ROMSDALS AMT. 327 27. MYKLEBOSTAD B

udfyldes. Dette Ord kan enten have staaet i Nominativ og styret asugas eller staaet i Genetiv som Apposition til asugas. Om Indskriften har indeholdt flere Ord end det andet, det som har begyndt med i, lader sig heller ikke nu bestemme.

Hvis Fordybningen lige i Kanten ved Bruddet derimod ikke var tilfeldig, men var Del af en Rune, maatte denne Rune have været ^^. Saaledes har jeg tidligere (Norges Indskr. I 123 f.) opfattet Fordybningen. Men et Ord kunde neppe begynde med | J^, og det vilde være betænkeligt at antage 7de Tegn for Runen n, udtalt ii\, for derved at faa | J" i ludlyd.

Indskriftens 6 første Runer synes i sine Former at være ensartede med de, som findes i de ældste norske Indskrifter. Der synes ikke være noget til Hinder for at sætte Indskriften til 6te Aarhundred, men dens Tid lader sig ikke nøiere bestemme.

Hvis den behandlede Runesten er en Del af den, som i 1852 laa begravet dybt nede i Ågeren, har den ifolge Sognepræst Krafts foran trykte Meddelelse tidligere været reist paa en ved Gaarden værende Bakke ved Siden af følgende Runesten Nr. 27. Indskriften har da vel gaaet nedenfra opad.

27. Myklebostad B.

Literatur. Utrykt. Brev fra Sognepræst Kraft til Prof. R. Keyser, dateret Lesje Præstegaard 8 Sept. 1867. — Brev fra daværende Adjunkt Bendixen til Prof. Rygh, Kristiansund i Slutningen af August 1870. — Breve fra Bendixen til S. Bugge, Kristian- sund 12 Sept. 1870 og 21 Aug. 1871. — Beraærkninger af Antikvar N. Nicolayseu *-/9 1885. — Bemærkninger af Prof. 0. Rygh. Alt i Runearkivet i Christiania. — 0. Rygh i Katalog over det norske Universitets Samling af nord. Oldsager ved Nr. 17792.

Trykt. Nicolaysen Norske Fornlevninger (1862—1866) S. 541 f. — „Aarsberet- ning" for 1864 S. 37. — Bendixen i „Aarsberetmng" for 1877 S. 230 og i „Aarsberet- ning" for 1878 S. 75 f. — [B. Dahl] „Molde og Romsdalen" (1892) S. 51. Noreen

Altisl. XI. altnorw. Gramm. ^ (1802) S. 156, efter Meddelelse fra S. Bugge. — 0. Rygh i „Aarsberetning" for 1894 S. 130 Nr. 70. — Stephens, The Runes (1893) S. 37 Nr. 23.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen og af Aftryk ved Prof. 0. Rygh, Prof. A If Torp og Udgivereu.

Tegninger. S. 328 er trykt Autotypi af et Photographi af Stenen, tåget af Pho- tograph Væring. S. 330 er trykt Autotypi af et Papiraftryk, hvorpaa Stregeme er blevne udfyldte med Blyant af S. Bugge. I den autotypiske Gjengivelse har det paa Grund af nærværende Udgaves Format været nddvendigt at bryde Indskriftens ene Linje i to.

Den her afbildede Runesten er funden paa samme Gaard Myklebostad i Vist dalen Sogn i Romsdalen som den her nærmest foran behandlede Sten Nr. 26. Myklebostad-Steneu B blev i 1864 overdraget til Foreningen for norske Fortidsmindesmærkers Bevaring og indbragt til Aalesunds lærde Skole.

27. MYKLEBOSTAD B.

328

ROMSDALS AMT.

I 1885 blev Stenen af Skolens Forstanderskab ved Eektor V. Voss over- draget til Universitetets Oldsagsamling i Christiania, hvor den bevares som Nr. 17792. Det er sandsynlig den samme Sten, om hvilken Sognepræst Kraft i Brev til Prof. R. Keyser, dateret Lesje Præstegaard ^/g 1857, skriver følgende: „Paa en

Reise i Nessets Prestegjeld i Aaret 1852 fandt jeg en Runesten, der saa\adt jeg veed, ikke før har været bekjendt. Jeg fandt den som Trappesteen hos en af Gaardbrugerne paa Mykle- bust i Visdals Annexsogn. Paa Anmodning forærede Eieren mig Stenen, men da man be- gyndte at løfte den, fandtes den saa svær, at den vilde udgjøre mere end dobbelt Ladning for den lille Trerøing, hvorpaa jeg foer. Man vidste, at den for nogle Decennier siden havde staaet paa en ved Gaardeu værende Bakke, ved hvis Opryddelse til Ager den blev tåget i sin nuværende Tjeneste. — Den skulde have havt en Søster ved Siden af sig, der nu skal ligge begravet dybt nede i Ågeren. Stenen kan vel ellers ikke være af nogen synderlig Inter- esse, da Inscriptionen ved dens mangeaarige Benyttelse til Trappesteen er saa udslidt, at V^ ' ~~~ kun enkelte Runer endnu staae tydelige og

■ klare. Jeg lcd Stenen overskylle i Haab om

I at faa den dechifreret, men det vilde ikke

lykkes. Ordene, der vare 6, vare tydeligt ad- skilte ved det sædvanlige x. Jeg maatte af Nodvendighed opgive min Eiendomsret, men modtog Løfte om at Stenen skulde blive om- byttet med en anden".

Krafts Ord, at Indskrifleu ved Stenens „maugeaarige Benyttelse til Trappesteen er saa udslidt, at kun enkelte Runer endnu staae tyde- lige og klare" passe fortræffelig paa den her afbildede Sten. Rigtiguok gjælder det ikke om dennes ludskrift, at „Ordene vare 6" og heller ikke, at „Ordene vare tydeligt adskilte ved det sædvanlige x". Men disse Angivelser kan grunde sig paa en let forklarlig feilagtig Opfattelse af Kraft. Mere paafaldende er det, hvad denne fortæller om deai Sten, som han saa, at den „fandtes saa svær, at den vilde udgjøre mere end dobbelt Ladning for den lille Trerøing", hvorpaa han for. Alligevel synes der at være overveiende Grunde til at antage den Sten, som Kraft har seet, for identisk med den her afbildede.

(Trykt 30 August 1898.)

ROMSDALS AMT. 329

27. MYKLEBOSTAD B.

Daværende Adjunkt Beudixen horte i 1870 paa Myklebostad, at den Sten, som kom til Aalesund, var udtaget af en Stensætning, som bestod af 6 Stene der stod sammen omtrent saaledes:

Den midterste af de tre Stene, som stod i nederste Række, var den lier behandlede Sten.

Paa Myklebostad har der forudeu de to her behandlede Runestene Nr. 26 og 27 været endnu en Eunesten. Daværende Adjunkt Bendixen skrev til Prof. Rygh i August 1870: „I Vistdal, hvorfra den Runesten er kommen, som er op- stillet ved Aalesund Skole, åndes endnu 1 liggende, men indmuret i en Fjøsvæg paa Myklebostad. Eieren Erik Larsen Myklebostad, som har et rent Liebhaberi for store og vakre Stene . . . , fortalte, at den nævnte Runesten er vel 1 Alen høi og stod i den ene Ende af en Røs ; den var af lysere Let med en graa Rand paa den ene Side og midt over Stenen: i denne stod Runeme, som var tydehgere end paa den i Aalesund. Stenen var saaledes indmuret i Fjøsvæggen, at den ikke kunde sees".

Bendixen skriver 21 August 1871 : „Stedet, hvor den er indmuret, kau ikke . . . længere paavises. Eieren var ikke tilstede ved Arbeidet, og de 3 Mænd, som udførte det, er alle døde .... For Resten fik jeg en ny Bekræftelse paa, at det virkelig var en Runesten, da Konen paa Gaarden fortalte, at det var samme Slags Skrivt paa denne, som paa den i Aalesund, og hun endog kunde erindre og aftegne enkelte Rimer fra den sidstnævnte Sten: ♦^^".

Hvis den sidste Angivelse er rigtig, har den i Fjøsvæggen indmurede og senere ikke fremkomne Sten havt Indskrift med den kortere Rækkes Runer.

Den her af hildede Runesten er 1,50 M. hoi; nedentil 45 Cm. bred, i Toppen 20 Cm. bred; 11 — 14 Cm. tyk (tykkere op mod den smale Ende). Rimernes Høide er ca. 8 Cm.

Stenen er efter Professor Amund Helland af Hornblendegneis, meget rig paa Horublende. Denne Bergart forekommer meget hj^Dpig i Romsdalens Gneisformation.

Det Parti, hvorpaa Runeme staa, sænker sig over og under Rimeme, saa der er fremkommet to Furer langsefter Stenen, som efter Prof. 0. Rygh utvivl- somt skyldes en Forvitring af blødere Lag i Stenen. Disse Furer danne ligesom Rammelinjer om Indskriften. Denne Forvitring har ifølge Prof. Rygh været ad- skilhg fremskreden, inden Lidskrifteu blev indhugget.

Stenen har Bautastenform. Lidskriften, som danner en eneste Rad Runer fra venstre mod høire, begynder lige ved Stenens venstre eller nedre Endekaut. Stenens nedre Ende er tvært og ganske jævnt afskaaret, dog efter Prof. Helland ikke ved Meuneskehaand.

Ifølge Sognepræst Krafts og Skolebestyrer Bendixens foran aftrykte Med- delelser og efter Stenens Form maa den autages engang at have været reist i fri Laft, saa at Lidskriften har gaaet nedenfra opad. Men hvis Stenen havde været reist i sin nuværende Form, maatte Indski-iftens Begyndelse have været skjult af

Norgea Indskrifter med de ældre Runer. 42

S-J. MYKLEBOSTAD B.

330 ROMSDALS AMT.

Jorden. Det maa derfor antages, at noget er blevet slaaet af Stenen i nedre Ende

til venstre for Tndskriftens Begyndelse og at dette er gjort, efterat Indskriften er

bleveu ii !' iengang, da Stenen blev flyttet fra Bakken ved Gaarden

ibr at benyttes som Trappesten.

Indskriften har, som den nu er, overhoved lidt

-;;t'r(!eles meget, og de fleste Runer er nu meget utj^delige.

J3urtseet fra det, som Indskriften har lidt ved Forvitring,

i er den bleven i hoi Grad skadet derved, at Stenen længe har

I været brugt som Trappesten. Derved er mange Streger

""J'- lilevne udslidte og derved er ogsaa mange Afskallinger,

'' som det ikke er let at adskiUe

" ~ ~ fra hugne Streger, fremkomne. Navnlig er Kvistene oventil paa mange Runer blevne ukjende- lige. Af Runerne fremtræde kun Rune 21, 22, 23 J^Rh ved forste (Jiekast tydelige og sikre. Rune 7 — 12 er af de bedre be vårede Runer, men ogsaa disse har lidt meget og er tildels usikre.

Professor Alf Torp er enig i de Bemærkninger om Stenens Runer, som i det føl- £;ende efter Samraad med ham , __ meddeles. Derimod tror Prof.

O. Rygh, at hvad der er levnet I f denne Indskrift, ikke beret- I iger til at give uogen Tolkning '" "^ i a f den.

Rune 1 er meget utyde- lig, men har dog sikkert været P w med krum Sidestav. Af Sjdestaven sees, som det synes, ilen nederste Bue, mulig ogsaa eu Antydning af ovre Del.

Rune 2 har, som det synes, sikkert været |^ r, uagtet ogsaa denne Rune er meget utydelig. Sidestaven sees vistnok ikke fuldstændig, navnlig ikke paa Midten og oventil, men dog er saa meget deraf (navnlig af dens nedre Del) bevaret, at det synes sikkert, at der ikke kau læses r\ u.

Rune 3 synes kun at have bestaaet af en ret Stav. Den læses derfor her som | i, men denne Læsning

M.

ROMSDALS AMT. 331

27. MYKLEBOSTAD B.

er ikke sikker. Efter Rune 3 er der lidt over Eunens Midte en Indhuling. Men den synes at være tilfældig.

Af Rime 4 sees sikkert kun en ret Stav. Oventil er der Afskallinger. Runen synes at have været T t, skjønt dette ikke er sikkert. Af Kvistene sj^nes raau navnlig at kunne skimte nedre Ende til hoire: af venstre Kvist sees ikke sikre Spor. Til høire for Rime 4 er der lidt nedenfor Rimens Midte en Indhuling; men om denne har været hugget og skal forstaaes som en Prik, er ikke sikkert.

De Streger, som her regnes for Rune 5, bestaar af 2 lodrette Stave. Disse staa nærmere hinanden, end nogen af dem staar de omstaaende Runer. Afstanden fra Rune 4 til venstre Stav af Rune 5 er 3,1 Cm. ; fra høire Stav af Rune 5 til Rune 6 er der 4 Cm. Derimod er der mallem venstre og høire Stav af Rune 5 kun 2,2 Cm. Rune 5 synes ikke at kunne have været h, thi Tværstregeme mellem de to Stave ved disses Midte er altfor uregelrette til, at de kan have dannet For- bindelsesstregen paa H h. Derimod synes Runen godt at kimne have været e, neppe m. Formen af Forbind elsesstregen kan oventil, hvor meget er afskallet. ikke sikkert sees, men Runen synes snarest at have havt Fonnen M- Den Kvist, som gaar ned til høire, synes at skimtes; muhg ogsaa en Del af den Kvist, som har gaaet skraat nedad mod venstre lige ned til venstre Stav. Dog er den nævnte Opfatning ikke sikker.

Af Rune 6 sees sikkert kun en ret Stav. Oventil er meget afskaUet. Der har sandsynhg været Kviste oventil. Af den store Afstand fra Rune 5 tør man slutte, at der oventil har været en Kvist til venstre. En til venstre skraat opad- gaaende Kvist synes ogsaa at kunne spores ved sin Udgang fra den lodrette Stav. Om der tillige er Spor af en opadgaaende Skraastreg til høire, er mere usikkert. Runen synes neppe at kunne læses som Y, thi man synes at kunne se, at den lodrette Stav er fortsat ovenfor det Punkt, hvor en Kvist, som det synes, gaar skraat opad mod venstre. Det, som er levnet af Rune 6, synes at passe til Y "• Dog er efter Sporene ogsaa andre Runer med Kvist eller K\aste oventil muhge.

Efter Rune 6 er der to sikre og tydelige Prikker.

Hvad her tælles som Rune 7 og 8, har jeg tidligere læst sammen som den ene Rune e. Men denne har aldrig den her forekommende Form. Rime 7 bestaar af en ret Stav, fra hvilken der gaar nedad mod høire en Skraastreg, der synes at danne ligesom et Knæ. Denne Form har ingen regelret Rime. Men man synes at burde antage, at den mindre dybe, uregelmæssige Del af Skraastregen, som er nedenfor Knæet, er en betydningsløs TJdvidelse, og at den mindre dybe, uregel- mæssige Forbindelsesstreg, som gaar skraat opad til Staven af Rune 8, er til- fældig. Hvis dette er rigtigt, tor Rime 7 opfattes som |5 a. Der er ovenfor den foran nævnte Skraastreg en Indhuling eller Skraastreg, som er parallel med hin og synes at være hugget. Mellem de to formentlige Kviste synes Staven utydehg at kunne sees. Som |* I kan Runen neppe læses, thi derved vilde øverste Tvær- streg blive uforklaret. Denne l-Rune vilde desuden bhve for kort. Hvis de Streger, der her tælles som Rime 7, ikke høre sammen med Staven til hoire, maa denne tåges som Rune 8 | i.

Rune 9 synes sikkert at være H h. En mod høire nedad skraanende For-

27- MYKLEBOSTAD B. 332 ROMSDALS AMT.

bindelsesstreg mellem de to rette Stave ved disses Midte synes sikkert at være hugget. En utydelig Forbindelsesstreg høiere oppe er visnok tilfældig.

Rune 10 synes at være et mod venstre vendt u. Den Stav, der her op- fattes som venstre Stav (Sidestaven), kan i sin øvre Del paa Grund af Afskalling ikke overalt tydelig følges. Den synes oventil at krumme sig ind imod Hoved- staven og at have stødt til Hovedstaven kun lidet nedenfor dennes Top.

Rune 11 bestaar af en Bue. Dennes Midtparti er dybt og tydeligt, medens Enderne er meget slidte. Buens Aabning vender mod venstre. Denne Bue synes at være ligesaa høi som den rette Stav af Rune 10 (u), men gaar ialfald nu hverken oventil eller nedentil helt ind til denne og har sandsynhg aldrig gaaet ind til denne. Man kunde efter Formen finde det muligt, at Rune 11 skal læses som k, thi deime Rune er paa Belland-Stenen ligesaa høi som de andre Runer og vender paa Torvik-Stenen B sin Aabning mod Indskriftens Begyndelse. Det er dog sandsynligt, at Rune 11 skal læses som \>, saa at Rune 10 og 11 tilsammen har samme rette Stav. Herfor taler den Omstændighed, at Rune 11 er ki"um, ikke kantet, og at Rune 10 er vendt mod venstre.

Den noksaa tydelige, bugtede Rune 12 naar ialfald nu ikke saa høit op som de omstaaende Runer. Efter Formen skulde man tåge den for s. Men s synes her, som i det følgende skal nærmere paapeges, sproglig uforklarligt. Da Runen har Formen af Krumstaven paa R r, læser jeg den som r, uagtet denne Rune som Rune 2 og som Rune 22 har den sædvanhge, aldeles forskjellige Form. Se herom mere i det følgende.

Rune 13 er ^ o. Af øverste Del kan kun lidet sees, men dog, uavnUg oppe til venstre, nok til at det tør paastaaes, at Runen ikke er X g- Runen gaar mulig høiere op end de omstaaende Runer.

Rune 14. Af denne oventil yderst utydelige Rune sees en lodret Stav, fra hvilken der oventil synes at gaa en Skraastreg opad til høire. Runen synes efter Sporene at have været ^ w med kantet Sidestav. Ogsaa af den øverste Del af Sidestaven synes man at kunne se Spor. Runen synes derfor ikke at kunne have været Y R-

Tilhoire for Rune 14 sees en langagtig Sti-eg eller Indhiiling, som nedentil krummer sig lidt mod venstre. Denne Streg synes ikke at være et Skilletegn, men den nedre Del af en Rimestav og tælles her som Rune 15. Rummet mellem Rune 14 og den Rune, der her tælles som Rune 16, er saa bredt, at deri nød- vendig maa have været skrevet noget. Men hvilken Rune her hai" staaet, kan man efter Sporene ikke afgjore.

Rune 16 har været enten f" I eller snarere f: a. En nedad mod høire skraanende Tværstreg, som gaar ud fra en lodret Stav, er tj^delig og sikker. Læuger oppe er der usikre Spor af en anden, med hin parallel Kvist.

Af Rune 17 er kun en ret Stav tj^deUg. Oventil er der til hoire stor Af- skalling, og her har der mulig været en Kvist eller Kviste.

Rune 18 .synes at have været T t, men Kvistene er ikke sikre. Paa Teg- ningen er T noget for bestemt angivet.

ROMSDALS AMT. 333 27. MYKLEBOSTAD B.

Ruue 19 er en ret Stav, som oventil ikke er fuldstæudig bevaret, og synes snarest at burde læses som | i.

Af Rune 20 sees tydelig kun det nederste af en ret Stav og straks til hoire for denne en rund Prik, som er lidt under de fleste Runers halve Høide. Det lader sig efter Formen ikke bestemme, hvilken Rune her skal læses. Oventil synes der at have været Kvist eller Kviste.

Rune 21 er sikkert og tydelig 5^ o. Eu Del af Runens overste Del til venstre kan ikke sikkert følges.

Rune 22 er sikkert og tydelig R r, med kantet Sidestav.

Rune 23 er sikkert og tydelig h u.

Rune 24 bestaar af 2 lodrette Stave, af hvilke den hoire oventil krummer sig lidt mod venstre. De to Staves ringe Åfstand fra hinanden viser sikkert, at de høre til samme Rune. Oventil, hvor det meste af Runen er bortslidt, synes der at have været Forbindelse mellem de to lodrette Stave, uden at denne For- bindelses Form klart kan sees. Jeg tror, at Runen har været M nri (eller en nær beslægtet Form af m) og ikke M e, fordi der synes at have været Forbindelse mellem de to Stave nedenfor Runens Top. Ogsaa sproglige Grimde tale herfor.

Alle de følgende Runer 25 — 30 er yderst utydelige. Sporene af Rune 25 er yderst svage og utj'delige. Men man synes dog at kunne skimte ^ a. baade Dele af en svag Stav og to Kviste.

Rune 26 synes at kunne have været |" I, men dette er meget usikkert.

Rune 27 synes at kunne have været |5 a, men dette er meget usikkert.

Ruue 28 synes at have været | i.

Rune 29 maa, uagtet den nu er meget ufuldstændig og utydehg, have været D b, thi der oines ikke blot en lodret Stav, men ogsaa nede til hoire for denne en Krumstav, som kiui kan tilhøre b. Herefter synes der endnu at have været en Rune, Rune 30. Over Runernes halve Hoide sees her en horizontal Ind- huling. Hvis denne ikke er tilfældig, synes den at være nederste Kvist af ^ a. Denne Læsning er dog meget usikker.

Til flere Runer er der ikke Spor. Rune 30 synes at have været sidste Ruue til høire.

I det følgende gjengives Indskriften saaledes, som man snarest synes at maatte læse den efter Sporene paa Stenen. Hvor to forskjellige Læsninger efter Trækkene synes at være omtrent lige sandsynlige, anføres begge, den ene under den anden. De mere usikre Bogstaver underprikkes. Endnu større Tvivl er angivet ved at sætte de underprikkede Runer i skarpe Klammer. De usikreste taver er kun angivne ved en Stjærne.

writeR:aihuf)sow*a*ti*.orum[ala]ib* kr • •

12 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

27- MYKLEBOSTAD B. 334 ROMSDALS AMT.

Indskriften har efter min Formodning sandsynlig bestaaet af følgende -i Led: 1. Verbum; 2. Navn som Subject; 3. Præposition; 4. Navn styret af Præposition. ludskriftens første Ord foran de to tydelige Prikker begyuder med wr og synes snarest at kunne læses: writeR. Jeg holder det sikkert for en Form af writan „ridse", og heri er Prof. Torp enig. Andre Former af samme Verbum er waritu Varnum, warAit Istaby. Af dette Verbum er wraita Eeistad afledet. Indskriften paa Myklebostad-Steueu B begynder med Verbum. I historisk Oldnorsk begynder Sætningen ofte med Verbet. Dette er Tilfældet baade i Prosa, under visse Be- tingelser, og i Poesi. I de med den kortere Rækkes Runer skrevne Indskrifter forekommer denne Ordstilling ikke sjælden, hvor Udtrykket er poetisk. Saa- ledes bl. a.:

IciarfÅ sim hans

sihuipr runa

Bunverser 9.

Runverser 30.

Runverser 99.

ristu merki

ai man metan

sunir alkopir

at sin fafjur sterkar

katijm kuml snalin sunin hulmlaukait

raip piaiirikn hin fmrmupi o. s. v. Rok-Stenen. Men ogsaa i Prosa. Framvaren-Indskrifteu lyder: rist : ainripi : og i følgende Linje: at : ustæn : (se S. 323).

Deuue Ordstilling findes allerede i Overgangsindskriften paa Solvesborg- Stenen :

urti ioap[i]

[aft] asmut sunu sin

Mulig er den med den længere Rækkes Runer skrevne Indskrift paa Tjurko- Bracteaten at læse: wurte runoR an walhakurne heldaR kunimudiu, da der foran wurte staar 3 Prikker, men foran heldaR kun to.

Jeg har tidligere tænkt paa, at der paa Myklebostad-Stenen B skulde læses writek, med Y k som sidste Rune, „ridser jeg", af *wrtfu ek. Meu Sporene synes ikke at tilstede denne Læsning og derimod at tale for, at Ordets sidste Rune er Y) saa at der skal læses writeR.

writeR synes, hvis det er rigtig læst, at maatte forstaaes som Præs. ludic. Ental 3. Person „ridser" = urnord. *wrJtip, historisk nordisk (vjritr.

Don opriudelige Per.sonendelse for Præs. Lidic. Ental 3. Pers. er bevaret i bAriutif) Stoiitofta, medens Bjtirketorp-Indskriften i det tilsvarende Ord bArutR = oldu. hrytr bar den historisk nordiske Form af Endelsen. writeR er, hvis Læsningen og Tolkningen er rigtig, en oprindeligere Form end bArutR derved, at Formen er tostavelses. writeR forudsætter en oprindeligere Form *icrifix. Anden Stavelses

ROMSDALS AMT. 335 27. MYKLEBOSTAD B.

korte og ubetonede i er, inden det faldt bort, gaaet over til e eller til en Vokal, som er iidtrykt ved e. Hermed kan sammenstilles, at det korte ubetonede u, som vi har i ginu- Kragehnl, er, indeu det faldt bort, gaaet over til o i gino- Stentofta. writeR gjendrives ikke ved det i det følgende paa samme Sten formodede aftJH, thi dette i, som beholdes i historisk Nordisk, har ikke været ubetonet^).

Hvis writCR er rigtigt, staar Verbet her i Præsens. Vi har i de med den læugere Eækkes Runer skrevne Indskrifter ellers ikke noget Exempel paa, at Rune- risteren eller den, som har sat Miudesmærket, taler i Præsens. Ogsaa i de med den kortere Rækkes Runer skrevne Indskrifter er Præsens i dette Tilfælde uhge sjældnere end Præteritum. Men der forekommer dog flere siki-e Esempler paa Præsens: kiulin risli/i runq, pas Runverser 12. skuli auk folki lata reisa pinsa stein Runverser 19. ulfr auk fnirmonir auk kamal lata reisa o. s. v. Runverser 30. kaimtatr anulr auk utamr rita stain Runverser 81. lata ogsaa Lilj. Eun-Urk. 430, 452, 460, 586.

I olditaliske Indskrifter forekommer i tilsvarende Udtr3'k Ugeledes Præ- teritum ulige oftere end Præsens, men ogsaa her findes der sikre Exempler paa Præsens.

Indskriftens andet Ord synes at maatte være Navnet paa Runeristereu i Nominativ. Dette Navn synes at maatte være sammensat. Første Led synes efter Trækkene snarest at være aihu-. Åndet Led læser jeg |)rows. Eu Læsning Jjsow* synes at være udelukket ved Lydforbindelsen f)s. En Læsning ksow» ikke at tilstede nogen rimelig Tolkning, og k er efter Trækkene mindre sandsjniligt.

Det hele Navn bliver altsaa aihufirowv, hvilket jeg udfylder aihuJ)row[Rl-): Sporene paa Stenen strider ikke imod r.

Andet Led -|)row[R] synes, om rigtigt, at være opstaaet af ^proivaR og at hore sammen med oldn. proask „tiltage i Omfang eller Størrelse", jfr. ags. prowian „lide", oht. druoen „lide", nu i Tiiringeu drohen, droen „vokse, trives". f)rowR sjTies i Form at være identisk med oldn. poet. l^ror, Navn paa en Dværg og paa Odin; ogsaa som andet Sammensætningsled f. Ex. i Durapror, Navn paa en Hjort. Til proask horer f Ex. Navnet Pråndr (for *Prdandr) eUer Prondr, oldtysk Thronnd, Dronnt. Til samme Stamme hører oldtysk Troolf, frankisk Droildis.

I aihuf)row[R] af -prowaR er sidste Stavelses korte a faldt ud, medens sidste Stavelses korte i er bevaret som e i writCR. Sammenhgn hermed paa Stentofta- Stenen bAriutif), men hA{)UwolAfR, hAriwolAfR, wel|A|duds (dog herAmAlASAfl).

Medens w er bevaret i aihufirowlR], er det faldt bort i rikifiJR Aagedal, hvis jeg Norg. Indskr. I 194 rigtig har læst dette og tolket det som opstaaet af *BlkipcwaR.

Hvis det første Led rigtig er læst som aihu-, véd jeg ikke at forklare aihu- paa anden Maade end som opstaaet af *aiu-. Jfr. niuhA. niuha .,nyt", snuhekA Stentofta „vender jeg", frohila paa en dansk Bracteat og flere andre Former, hvor

•) Jeg behøver her ikke at gaa ind paa Forklaringen af -r som Endelse for Præs. Indic.

3 Ps. Ental, hvorom Axel Kock senest har talt i Arkiv XIT 230-232. -) Tidligere har jeg læst ehu|)row* og identificeret forsto Led med oldsaks, ehu-. Men

Trækkene paa Stenen synes mig nu ikke at tilstede denne Læsning.

«7.

MYKLEBOSTAD B. 336 ROMSDALS AMT.

et uoprindeligt h adskiller to Stavelser, aihu- af *aiii synes at høre til ags. ee, mc f. (Stamme *ahvi-) Lov, Ægteskab, oldsaks, ('o m. Lov, oht. éiva f. (Stamme *aiwid-) Lov, Ægteskab, uht. ehe. Denue Stamme forekommer i flere oldtyske Navne, f. Ex. Eqpirin, Eoperht, Eolinp, o. fl. Ogsaa det vestgotiske Navn, som i lat. Form skrives Euarix, hører vel hid. Sanmiensætningsformen aihu- forholder sig vel til *aiwa-, som hari- til harja-.

Det følgende yderst utydelige Ord, som efter Trækkene synes snarest at maatte læses a«ti*, er efter Prof. Torps og min Formodning Præpositiou med Be- tydning „efter". Jeg formoder fJp^TlY aftin, hvilken Form ofte forekommer i ludskrifter med den kortere Rækkes Runer. En Form, som ender paa _?/r-Ruueu, AfatR findes allerede paa Istaby-Stenen, og paa Bagsiden af Tnne-Stenen har jeg formodet [afte]B, se Norg. Indskr. I S. 13 og 29. Dog maa aftJR Myklebostad B paa Grrund af Trækkenes Utydelighed blive meget usikkert.

Hvis fjerde Ord rigtig er læst som iiR^M^^f^lBF: orumalaiba, forstaar jeg dette som et sammensat Mandsnavn i Accusativ, der i historisk oldnorsk Form vilde hede i Nomin. *Ormleifr. Jeg antager det for den Dødes Navn og for- moder, at det er styret af det foranstaaende Ord a[f]t[iH] „efter". Sporene paa Stenen synes ikke at tillade Læsningen: *woruma.

orumalaiba er opstaaet af en ældre Form '^ Wormalaiba. I hin Form er w faldt bort i Fremlyd foran o som i orte By, se Norg. Indskr. I 101 fl"., hvor jeg nærmere har talt om denne Lydforandring, og som foran u i urte i Odemotland- Indskriften (Norg. Indskr. I 248). I det her omhandlede Ord er det næstældste Exempel paa Bortfald af rø Urm, der i Einhardi Annales for Aar 811 (p. 62 Pertz) opføres som Navn paa en dansk Mand.

Første Led oruma- viser, om det er rigtig læst, den samme Stammeform som oldn. ormr, Flertal ormar, og afviger fra ags. wi/rm af '■'wurmis.

Begge de i orumalaiba, Nomin. *Wormalaihan forekommende Na vneled findes ellers i germanske Personnavne. „Orm" i Nordisk ikke blot i Ornir, men ogsaa, skjønt sjælden, som første Led i sammensatte Navne: Ormarr, Ormgeirr, Omihildr. I England f. Ex. i Wyrmhere, Wurmbeald, Wtirmbeorht og med Svarabhakti- Vokal Wtirimgerus ; se Searle. I Tyskland i alemannisk Vurumger hos Goldast med u foran w som oruma-; Wnrmhart; alemann. Wurmliari og med u foran in: Vunim- har, Vurumher, ogsaa Wuramheri hos Neugart.

Det andet Led Accus. -laiba, Nom. *-laibait er saa vel kjendt, at jeg her ikke behøver nærmere at omtale det. Jeg henviser kun til det tilsvarende Led i Kvindenavnet alaifu Accus. paa By-Steneu Norg. Indskr. I 108 f. og 198. Navue- ledet -laiban kan endnu i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer skrives med b. Saaledes oalib Lexberg i Vestergotland, d. e. Olaib (Runverser S. 366); alaib (i Afskriften aliib) paa en forsvundeu Sten fra øvre Tanberg, Ringerike; kauské ^ilaab eller ulaJ)('') Melhaug Jæderen ; porlnibr og fmrlabr i Indskrifter paa Man (hvor dog ogsaa idh forekommer).

u i oruma- er Svarabhakti-Vokal, som f. Ex. forste i i elifi paa Aagedal- Bracteaten (Norg. Indskr. I 191). At denne Vokal er bleven u, har sin Grund i

(Trykt 18 Soptombor 1898.)

ROMSDALS AMT. 337

MYKLEBOSTAD B.

det følgende m og tillige i det foregaaende o af tvo^). Analoge Former i den oldhoityske Benedictinerregel er tvurutn, duruft (Braune Ahd. gramm. ^ § 69 b).

Efter det foregaaende er jeg mest tilbøielig til at læse og udfylde Mykle- bostad-Indskriften B paa følgende Maade:

w r i t e R : a i h u J> r o w [h] a [f ] t i [bJ . o r u m a I a i b [a]

Dette -v-ilde jeg oversætte:

Aihuthrow ridser (dette) efter Ormalaib.

Men jeg har i det foregaaende fremhævet, hvor usikkert dette i mange Stykker er. Overveiende sandsynhgt er efter mit Skjon oruma-. Ogsaa det hele Navn orumalaiba synes rimeligt. Ligeledes synes man at turde stole nogenlunde paa, at Indskriften begynder med writ-.

Det øvrige synes mig, om end usikkert, dog at stemme vel overens med Sporene paa Stenen og med det, som vi andenstedsfra véd om hin Tids Skrift og Sprog.

Indskriften er sandsynlig affattet i Prosa.

Utydeligheden og Usikkerheden af saa mange Rimer i Mykleboscad-Ind- skriften B gjør det vanskeligt med Sikkerhed efter Ruueformer og Sprogfonner at bestemme denne Indskrifts Alder. Af de Kriterier, efter hvilke jeg i det føl- gende vil søge at bestemme Alderen, er ikke alle paalidelige; men jeg skal frem- hæve nogle, paa hvilke vi efter mit Skjon tør stole.

Andet Ord har jeg læst aihu{)row[R|. Læsningen u{)r er ikke sikker, men dog efter mit Skjon sandsynhg. Hvis denne Læsning er rigtig, har vi deri Tids- mærker. u synes at have været vendt mod venstre; u og f) synes at have havt samme Hovedstav. Den meget store Krumstav af {> synes ikke at have sluttet ind til Hovedstaven. Hvis disse Eiendommehgheder har været tilstede, maa deraf sluttes, at Indskriften er fra forholdsvis sen Tid. Paa By-Stenen synes Rune 39 at være en Binderuue af et mod venstre vendt u, hvis Sidestav støder til Hoved- staven et Stykke nedenfor dennes Top, og af f; se Norg. Indskr. I S. 97, 107 f. og 198. Paa Varnum-Stenen er ah skrevet som Binderune, saa at a vender sine Kviste mod venstre, uagtet denne Runes Kviste i Indskriften ellers er vendte mod hoire.

Den Rune, jeg i aihuf>row[R) har læst som r, er aldeles forskjellig fra r-Runen i første og i sidste Ord. Den ligner en s-Rune af den længer^ Række. Hvis jeg rigtig har læst Runen som r, godtgjør den, at Indskriften er forholdsvis sen og at den efter al Sandsynhghed ikke kau være ældre end 650.

Af r-Runen er her kun beholdt Krumstaven, og den rette Hovedstav er her faldt bort. Ligesaa har Gursten-Indskriften (Runverser 164), der horer til Rok- Typen, i Ordet uifripaR et mod venstre vendt r uden ret Hovedstav. En meget gammel Indskrift fra Caithness med den kortere Rækkes Runer har M-Rimen uden den rette Stav. Ligesaa, som det synes, en Indskrift med de yngre Rviner fra

') HoHzmaan Altdeutsche Gramm. 191 slutter af den ags. Skrivemaade iceormum = en Form 'icorum. Norges Indakritter med de ældre Raner. *^

S7. MYKLEBOSTAD B. 338 ROMSDALS AMT.

Melhaug paa Jæderen. I Helsiugerimerue for r, u og r er den rette Stav falden bort. Jfr. mine Bemærkniuger om Rune 33 paa By-Steuen (Norg. Indskr. I 96 og 105 f.), om u-Riinen paa Tørvik-Steueu B (Norg. Indskr. I 288) og paa G-imsø- Stenen i det følgende.

Ligesom Myklebostad-Stenen B har den regelrette Form af r ved Siden af den stavløse, saaledes har Gimsø-Steneu den stavløse Form af u ved Siden af den regelrette. By-Indskriften har flere Grauge forskjellige Former af en og samme Rume.

Jeg har i det foregaaende formodet, at vi i Rune 6, 15 og 20, som dog alle er meget utydelige og usikre, har den ældre Form af b Y med Kvistene opad. Denne Form forekommer ogsaa i andre sene Indskrifter, f. Ex. i By-Indskriften (ved Siden af J^).

Jeg har læst ^ a i aihu-, aftiR, orumalaiba, men Rimen er overalt utydelig. Indskriften har ingen anden a-Rune. Ogsaa flere andre af de seneste Indskrifter med den længere Rækkes Runer har f; a som eneste a-Rune.

Bedømmelsen af den Alder, til hvilken den her behandlede Indskrifts Sprogformer henvise, er ligeledes paa Grund af Runernes Utydelighed vanskeUg.

Hvis writCH rigtig er læst og tolket som Præs. Indic. 3 Ps. Ental = urgerm. og urnord. *writif), har vi deri en forholdsvis sen Form, yngre end Stentofta-Stenens bAriuti|), men oprindehgere end Bjorketorp-Stenens bArutR. Denne Sprogform synes at henvise Indskriften til omkring 700.

I aihuf)row[R] er a faldt bort foran -r ligesom bl. a. i hAjsuwulafR Istaby, hA{)uwolAfR og hAriwolAfR Stentofta, medens -a synes at være bevaret i Accus. orumalaiba, ligesom i hAriwulafa Istaby, niuha og niuhA Stentofta.

Ogsaa Anvendelsen af h i aihu- henviser mnlig til senere Tid. Formen aftiR, som er meget usikker, er hidtil ikke funden i nogen Indskrift med den længere Rækkes Runer, men derimod i mange Indskrifter med den kortere Rækkes Runer.

Læsningen af de 3 første Runer i orumalaiba er aldeles sikker, af 4de Rune temmelig sikker. Ligeledes synes det sikkert, at der her ikke har været skrevet *woruma. Navnets første Led synes ikke at kunne tolkes anderledes end som oldn. Orm-, urnord. *Worma-. Her har vi da et paalideligt Exempel paa, at iv er faldt bort i Fremlyd foran o. Dette viser sikkert hen til forholdsvis sen Tid. Tune-Stenen har wodu- og worahto, Tjurko-Bracteaten wurte, en Torsbjærg-Ind- skrift owlf)u- d. e. wolf)U-, som andet Led Istaby-Stenen -wulafa, -wulafR, -wulafiR, Gommor-Stenen -woUfA, Stentofta-Stenen -wolAfR. mulig Rafsal-Steneu -wulfs. Der- imod finde vi orte By, urte Ødemotland, urli Solvesborg. Vi synes derfor i orum[a]- af ivorma- at have et sikkert Bevis for, at Myklebostad-Indskriften B ikke er ældre end c. 650.

Ogsaa Svarabhakti-Vokalen u i orumla)- af *ivorma- synes snarest at hen- vise til en forholdsvis sen Tid, skjønt dette ikke med Sikkerhed kau siges.

Naar jeg sammenfatter alle Eiendommeligheder, tror jeg, at Mj-klebostad- Stenen B bør henføres til Tiden henimod 700 eller omkring 675 — 700.

ROMSDALS AMT. 339

27. MYKLEBOSTAD B.

Efter de Oplysninger, som i det foregaaende er meddelte, har Myklebostad- Stenen B været reist som Mindesten i fri Luft, sandsynlig ved det Sted, hvor den Mand, om hvem dens Indskrift skulde minde, har været begravet.

Wimmer (Runenschr. S. 307) bemærker, at vi i Norge i det lauge Tidsrum fra omkring 625 til langt ned i den kristne Tid ikke kjender en eneste Runesten, som er reist paa Graven. S. 308 siger han om 7de, 8de og 9de Aarh. med Hensyn til Norge „in welcher periode man . . . allmahlich ganz damit aufgehort hat, ninen- steine auf den grabem zu errichten." Og videre: „In Norwegen scheint dieser brauch [runensteine auf den gråbern zu errichten] bereits im 7 jhdt. fast ganz erloschen zu sein". S. 309 siger han, at Skikken i Norge er ble ven fortrængt i Begyndelsen af 7de Aarh.

Denne Fremstilling synes mig ikke tilfalde at støttes af Kjendsgjæmingerne. I 7de, 8de og 9de Aarh. har Skikken at reise Runesten i fri Luft paa eller ved den Dødes Grav, saavidt vi kan sé, været lidet brugt i Norge, men den har ikke været aldeles fortrængt.

Herom har vi et Vidnesbyrd først i Myklebostad-Stenen B, som efter mit Skjon sikkert ikke er ældre end 650, men snarere noget yngre.

En anden norsk med Runeindskrift forsynet Mindesten fra hedensk Tid, som har været reist i fri Luft, er Gimso-Stenen, som jeg holder for over hundred Aar yngre end Myklebostad-Stenen B. Det tredje Vidnesbyrd mod "Wimmer har vi i Bjorneby-Stenen fra Smaalenene med Indskrift af Rok-Stenens Typus. Den henfører jeg til Tiden omkring 900.

Ogsaa Stenene fra Rafsal og Hoga i Bohuslen tale mod Wimmers Mening.

(Trykt 6 Oktober 1898.)

*^»v

(jlliJllS

'

^„^,

ROMSDALS AMT.

337

27. MYKLEBOSTAD B.

det følgende m og tillige i det foregaaeude o af ico^). Analoge Former i den oldhøityske Beuedictinerregel er ivurum. duruft (Branne Ahd. gramm. ^ § 69 b).

Efter det foregaaende er jeg mest tilboielig til at læse og ud fylde Mykle- bostad-Inskriften B paa folgende Maade:

w r i t e R : a i h u f> r o w [r| a [f] t i [r] . o r u m a 1 a i b [a|

Dette vilde jeg oversætte:

Aihuthrow ridser (dette) efter Ormalaib.

Men jeg har i det foregaaende fremhævet, hvor iisikkert dette i mange Stykker er. Overveiende sandsynligt er efter mit Skjon oruma-. Ogsaa det hele Navn orumalaiba synes rimeligt. Ligelede=: synes man at tnrde stole nogenlunde paa, at Indskrifteu begynder med writ-.

Det ovrige synes mig, om end usikkert, dog at stemme vel overens med Sporene paa Stenen og med det, som vi andenstedsfra véd om hin Tids Skrift og Sprog.

Indskriften er sandsynligvis affattet i Prosa.

Utydeligheden og Usikkerheden af saa mange Runer i M3'klebostad-Ind- ski-iften B gjør det vanskeligt med Sikkerhed efter Runeformer og Sprogformer at bestemme denne Indskrifts Alder. Af de Kriterier, efter hvilke jeg i det føl- gende vil soge at bestemme Alderen, er ikke alle paalidelige; men jeg skal frem- hæve nogle, paa hvilke vi efter mit Skj(ni tor stole.

Andet Ord har jeg læst aihuprow[R]. Læsningen u|)r er ikke sikker, men dog efter mit Skjøn sandsynlig. Hvis denne Læsning er rigtig, har vi deri Tids- mærker. u synes at have været vendt mod venstre; u og f) synes at have havt samme Hovedstav. Den meget store Krumstav af f) synes ikke at have sluttet iiul til Hovedstaven. Ilvis disse Eiendommeligheder har været tilstede, maa deraf sluttes, at Lidskriften er fra forholdsvis sen Tid. Paa By-Stenen synes Rune 39 at være eu Binderune af et mod venstre vendt u, hvis Sidestav støder til Hoved- staven et Stykke nedenfor dennes Top, og af f; se Norg. Indskr. I S. 97, 107 f og 198. Paa Varnum-Stenen er ah skrevet som Binderune, saa at a vender sine Kviste mod venstre, uagtet denne Runes Kviste i Indskriften ellers er vendte mod høire.

Den Rune, jeg i aihu[jrowlRl har læst som r, er aldeles forskjellig fra r-Ruuen i første og i sidste Ord. Den ligner en s-Rune af den længere Række. Hvis jeg rigtig har læst Runen som r, godtgjør den, at Indskriften er forholdsvis sen og at den efter al Sandsynlighed ikke kan være ældre end 650.

Af r-Runen er her kun beholdt Krumstaven, og den rette Hovedstav er her faldt bort. Ligesaa har Gursten-Indskriften (Runverser 164), der hører til Rok- Typen, i Ordet uifripaa et mod venstre vendt r uden ret Hovedstav. En meget gammel Indskrift fra Caithness med den kortere Rækkes Runer har «-Runen uden den rette Stav. Ligesaa, som det synes, en Indskrift med de yngre Runer fra

') Holtzmann Altdeutsche Gramm. 191 slutter af don aga. Skrivemaade weornmm = loymw» en Form 'tmriini.

43

Norges Indskrifter taed ældre Runer.

2T. MYKLEBOSTAD B.

338

ROMSDALS AMT.

Melhang paa Jædereu. I Helsingerunerue for r, u og r er den rette Stav faldeu bort. Jfr. mine Bemærkninger om Rune 33 paa By-Steneu (Norg. Indskr. I 96 oo- 105 f.), om u-Runen paa Torvik-Steuen B (Norg. Indskr. I 288) og paa Gimso- Steuen i det følgende.

Ligesom Myklebostad-Stenen B har den regelrette Form af r ved Siden af den stavløse, saaledes har Gimsø-Steuen den stavløse Form af u ved Siden af den regelrette. B3'-Iudskriften har flere Gauge forskjellige Former af en og samme Rune.

Jeg har i det foregaaende formodet, at vi i Rune 6, 15 og 20, som dog alle er meget utydelige og usikre, har den ældre Form af b Y med Kvistene opad. Denne Form forekommer ogsaa i andre sene Indskrifter, f. Ex. i By-Indskriften (ved Siden af A)-

Jeg har læst f; a i aihu-, aftiR, orumalaiba, men Runen er overalt utydelig. Indskrifteu har ingen anden a-Rune. Ogsaa flere andre af de seneste Indskrifter med den læugere Rækkes Runer har f: a som eneste o-Rune.

Bedømmelsen af den Alder, til hvilken den her behandlede Indskrifts Sprogformer henvise, er ligeledes paa Grund af Runernes Utydelighed vanskelig. Hvis writCH rigtig er læst og tolket som Præs. Indic. 3 Ps. Ental = nrgerm. og urnord. '■ivr7/if), har vi deri en forholdsvis sen Form, 3'ngre end Stentofta-Stenens bAriutif), men oprindeligere end Bjorketorp-Stenens bArutR. Denne Sprogform synes at henvise Indskriften til omkring 700.

I aihuprow[R] er a faldt bort foran -r ligesom bl. a. i hAf>uwulafR Istaby, hAf^uwolAfR og hAriwoUfR Stentofta, medens -a synes at være bevaret i Accus. orumalaiba-, ligesom i hAriwulafa Istaby, niuha og niuhA Stentofta.

Ogsaa Anvendelsen af h i aihu- henviser mulig til senere Tid. Formen aftiR, som er meget usikker, er hidtil ikke funden i nogen Indskrift med den længere Rækkes Runer, men derimod i mange Indskrifter med den kortere Rækkes Runer. Læsningen af de 3 første Runer i orumalaiba er aldeles sikker, af 4de Rune temmelig sikker. Ligeledes synes det sikkert, at der her ikke har været skrevet '"woruma. Navnets første Led synes ikke at kunne tolkes anderledes end som oldn. Orm-, urnord. ''Worma-. Her har vi da et paalideligt Exempel paa, at «' er faldt bort i Fremlyd foran o. Dette viser sikkert hen til forholdsvis sen Tid. Tune-Stenen har wodu- og worahto, Tjurko-Braoteaten wurte. en Torsbjærg-Ind- skrift owlliu- d. e. wolf)U-, som andet I^ed Istaby-Stouen -wulafa. -wulafR. -wulafiR. Gommor-Stenon -woUfA, Stentofta-Stenen -woUfR, mulig Riifsal-Stonicu -wulfs. Der- imod findo vi Ofte By, urte Ødemotland, nrli Sølvesborg. Vi synes derfor i orumja]- af ivorma- at liavo et sikkert Bevis for, at Myklebostad-Indskriften B ikke er ældre end c. G50.

Ogsaa Svarabhakti-Vokalen u i orum|al- af *i(orma- synes snarest at hen- vise til en forholdsvis son Tid, skjout dettii ikke med Sikkerhed kan siges.

Naar jeg sammeniatter alle Eiondommeligheder. tror jeg, at Myklebostad- Stenen B bor henføres til Tiden henimod 700 eller omkring 675 — 700.

^iir-v-^ •^^;■

„,,„;Æ'*-i^*i.^^

"«r

ROMSDALS AMT.

339

27. MYKLEBOSTAD B.

Efter de Oplysniuger, som i det foregaaeude er meddelte, har Myklebostad- Stenen B været reist som Mindesten i fri Luft, sandsynlig ved det Sted, hvor den Mand, om hvem dens Indskrift skulde minde, har været begravet.

Wimmer (Runenschr. S. 307) bemærker, at vi i Norge i det lange Tidsrum fra omkring 625 til langt ned i den kristne Tid ikke kjender en eneste Runesteu, som er reist paa Graven. S. 308 siger han om 7de, 8de og 9de Aarh. med Hensyn til Norge „in welcher periode man . . . allmåhlich ganz damit aufgehort hat, ruuen- steine auf den grabern zu errichten." Og videre: „In Norwegen scheint disser brauch [runensteine auf den grabern zu errichten] bereits im 7 jhdt. fast ganz erloschen zu sein". S. 309 siger han, at Skikken i Norge er bleven fortrængt i Begyndelsen af 7de Aarh.

Denne Fremstilling synes mig ikke tilfalde at støttes af Kjendsgjærningerne. I 7de, 8de og Ode Aarh. har Skikken at reise Ruuesteu i fri Luft paa eller ved den Dodes Grav, saavidt vi kan sé, været lidet brugt i Norge, men den har ikke været aldeles fortrængt.

Herom har vi et Vidnesbyrd forst i Myklebostad-Stenen B, som efter mit Skjou sikkert ikke er ældre end 650, men snarere noget yngre.

En anden norsk med Runeindskrift forsynet Mindesten fra hedensk Tid, som har været reist i fri Luft, er Gimso-Stenen, som jeg holder for over hundred Aar yngre end Myklebostad-Stenen B. Det tredje Vidnesbyrd mod Wimmer har vi i Bjorneby-Steuen fra Smaaleneue med Indskrift af Rok-Steuens Typus. Den heuforer jeg til Tiden omkring 900.

Ogsaa Stenone fra Rafsal og Iloga i Bohuslen tale mod AVimmers Mening.

(Trykt 6 Oktober 1898.)

Søndre Trondhjems Amt.

28'. Valsfjorden.

Literalnr. Utrykt. Brev fra uuværeude Overlæi'er K. Rygli til 8. Bugge, dateret Trondhjeiii -'-V5 72. — Kalkering af Indskrifteii tågen af K. Rygli Sommeren 1872, med Bemærkniuger i et Brev fra K. Rygh til S. Bugge, Trondhjem -"/s 72, og til 0. Rygh fra samme Sommer. — Profil af Fjeldvæggen over det Parti, hvori Runeind- skriften er indridset, af Ingvald Undset. — Brev fra Major 0. Krefting til K. Rygh, med Tegning; dateret Trondhjem 17 Aug. 1873. — Bleddelelse fra K. Rygh Juli 1883 (i Afskrift). — Valsfjordindskriften, Notater fra Sommeren 1896 af K. Rygh til S. Bugge. Trondhjem "/e 1897. — Afskrift af Indskriften ved Professor 0. Rygh i^/g 1898, derhos tre Blade med Bemærkninger om Indskriften, nedskrevne af 0. Rygh efter indbyrdes kontrollerende lagttagelser af K. Rygh og 0. Rygh paa Stedet i^/s 98. — Alt i Rune- arkivct i Christiania.

Trykt. S. Bugge "To nyfundne norske Rune-Indskrifter fra den ældro Jærnalder" i Videnskabs-Selskabets Forhandlinger, Christiania 1872, S. 311 — 320, 330 f. (Særtryk S. 4 — 13, 23 f ) med Gjengivelse af K. Rygh's Kalkering og Undsets Afskrift. — K. Rygh i „Aarsberetning" for 1873, S. 32 f. — Wimmer i Aarbøger f. n. Oldk. 1874 S. 132. — Ingvald Undset ,,Runebjerget ved Valsfjorden" i Ny Illustreret Tidende, Christiania 31te Januar 1875 (med Tegning af Klippen) og 7de Febr. 1875 (med Tegning af Indskrilten). — S. Bugge i Aarbøger f. n. 0. 1884 S. 86 f., 92, 95. — Stephens Run. Mon. III (1884) S. 73—77 (med Tegninger af Bergvæggen og af Indskriften), 121, 372, 390, 458. — Noreen, Altisl. u. altnorw. Gramm. (1884) S. 190 Nr. 4. — Burg Runeninschriften (1885) S. 140 f. — Wimmer hos Burg S. 154, 158. — Heinzel (1885) i Anzeiger f. deutsch. Alt. 12 (188G) S. 46. — Wimmer, Die Runenschrift (1887) S. 103, 151, 160, 163, 224, 303.— Falk i Akad Afhandl. til S. Bugge (1889) S. 16. — Noreen i Pauls Grundriss I 1 (1891) S. 419. — S. Bugge i Arkiv f. n. F. VIII (1892) S. 5. — Noreen Altisl. u. altnorw. Gramm.2 (1892); se Register under ek, Godagas, Haynstaldan, pewan; navnlig S. 265 Nr. 44. — Brugmann Grundriss d. vgl. Gramm. II (1892) S. 585. — Hoffory i Deutsche Literaturzeit. 1893, Febr , Nr. 8 S. 238. — Noreen Abriss der urgerm. Lautl. (1894) S. 178. — Stephens, The Runes (1894) S. 39 Nr. 51. — Streitberg, Urgerm. Gramm. (1896), se Register under ek, yodagas, hagtistalDan, petvaji. — Noreen i Pauls Grundriss - I (1897) S. 520, 609.

') Taa dotto Stod forbigaaos on Ston mod runoligncndc Togn fra Lysocn i Aafjordon.

SØNDRE TROKDHJEMS AMT. 341

YALSFJORDEN.

Grundhig for Behandlingen. De under Literatur meddelte Optegnelser og Afskrifter samt de under Tegninger anførte Photogi-aphier. Selv har jeg ikke seet ludskriften.

Tegninger. S. 342 gjengives Photograpbi af Partiet ved Yalsfjorden, hvor Eune- berget er. ludskriften kan her ikke sees, men er i den mørke Stribe i Fjældet Ugeover den Person, som er længst til hoire. S. 343 gjengives Photographi af Runeberget med ludskriften. Begge Photographier er tagne af Photograph E. Olsen i Trondhjem. S. 344 meddeles Autotypi af en Tegning, udfort af Professor 0. Rygh, der om den bemærker: ..Denne Kopi kau ikke gjøre Fordring paa at være meget nøiagtig, den er istandbragt i Lobet af c. 1 Time. Særlig bemærkes, at Afstandeu mellem R. 12 og 13 i Kopien er bleven adskillig for stor". Endelig meddeles efter Stephens Run. Mon. Ill 75 Overlærer Karl Ryghs anden Kalkering af ludskriften^) og Undsets Tegning.

Nordlig i Bjufrns Præsteg;iæld i Fosens Fogderi gaar Valsfjorden ind; deu er ved et paa det smaleste 250 Alen bredt Eid, hvorover Baade ofte drages, Vals- eidet kaldet, adskilt fra Fjordeu Koet, som gaar iud fra Nord paa Østsiden af Jossunds- halvoen. Ved en Vig, som gaar iud mod Syd straks udenfor Valseidet, Oksvold- vaagen, findes den Indskrift, som her skal behandles. Den blev forst opdaget af Eieren Daniel Oksvold, og ingen uden han vidste om den, da han i Pinsen 1872 paaviste den for Adjunkt, nu Overlærer Karl Rj^gh, som forst har undersøgt og afteguet deu og gjort den almindelig kjendt.

Overlærer K. Rygh uudersogte og gjorde Optegnelser om ludskriften i Pinsen 1872 og senere paa Sommeren samme Aar; Juli 1883; Sommeren 1896, og eudelig sammen med Prof. 0. Rygh 15de Aug. 1898. Derhos er ludskriften bleven afteguet af I. Undset og i Midten af August 1873 af Major 0. Krefting.

Det. som jeg i det følgende meddeler om ludskriften forud for Tolkningen, skylder jeg Overlærer Karl R3'gh og Professor 0. Rygh, undtageu der hvor jeg udtrykkelig anforer en anden Hjemmelsmand.

Indskriften findes i en Bergvæg paa Østsiden af den omtalte Vaag. Berg- væggen staar noget fra Vaagen i Hoiden adskilt fra Vaagens Bred ved en græs- groet Li. Den er paa det nærmeste lodret, 8 — 10 Alen høi, strygende omtrent fra SØ. til NV. Bergarten i denne Væg er af Prof. Helland efter Undersogelse af Prøver, tagne paa Stedet af Prof. 0. Rygh 1898, erklæret for at være ,.stribet Granit af middels Korn". I Fjeldet er Nyrer og smale Gange af Kvarts; Kvarts- gangeue gaa skraat over Indskriftlinjen. Stedet ligger i Nes Sogn, Bjugn Herred, paa Gaarden Oksvolds Grund (i Matrikelen Gaards-Nr. 4). Ovenpaa er Fjeldet

') Overlærer Rygh bemærker, at eu Kalkering altid vil give mere ubestemte Konturei-, end de træde from for Synet, paa Grund at' deu ujævne FjeldHade. Professor Eygh tilføier, at Ind.skriftens Konservationstilstand ogsaa bidrager til at give Trækkene ubestemte Omrids; de kan nu saagodtsom alene skjelnes ved Hjælp af den forskjellige Farve, og denne er ujævnt bevaret. Man har ingen Grund til deraf at slutte, at Eunerne fra først af have været klodset og plumpt ridsede.

28, VALSFJORDEN,

342

SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

for det meste nøgent, med Lyngtorv i Fordybningerne. Nederste Rune er neppe mere end 20 Fod over høieste Vandstand og ikke fuldt 100 Alen fra Søbredden. Hovedindskriften, om hvilken alene jeg for det første taler, er skreven i en lodret Linje paa Væggen og skal læses nedenfra opad, fra høire mod venstre. Ruuelinjens Længde er 1,30 M. Væggen, hvorpaa Indskriften staar, har en

horizontalt gaaende nind Udbiiliiig omtrent midt paa Lidskriftliujens Længde. Som Følge deraf helder Fjeldet noget indover baade i Linjens øvre Del og i dens nedre.

Runerne er ikke huguo, men synes paa en eller anden Maade at være indguedne eller skrabode ind i det haardo Berg.

saNDRE trondhjems amt.

343

28.

VALSFJORDEN-

Der er ingen Grund til at antage, at Våndet dengang, da Eunerne blev ridsede, gik saa høit op, at de kan have været ridsede fra Skib eller Baad. Den, som har ridset Ruuerne, kan da han ridsede de nederste Runer have staaet paa en Afsats, som springer frem under Indskrifteu; men hvis Forholdene ved Berget dengang var de samme som nu, kan hau kun ved at staa paa en Stige have naaet til at ridse de øverste Runer.

Den overste Afsats under Indskrifteu, som er 45 Cm. under Indskrifteus Begyndelse, er kun 30 — 40 Cm. bred og skråa, saa at man ikke kan staa paa den. 60 — 70 Cm. under den er der en noget bredere Afsats, hvorpaa man kan staa, og hvortil der kan klavres op fra den et Par Alen dybere liggende Jord-

28. VALSFJORDEN. 344 SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

blind. Da Overlærer Rygh stod paa deuue Afsats, kunde hau med Fingeren naa op til Rune 15^)-

lud.skriften fiudes i en bred brunlig Stribe paa det ellers for det meste lyse Bcig. Den brune Farve er iitvivlsomt fremkaldt ved jæruholdigt Vand, som har sivet eller rislet ned ad Berget fra dets øvre Kaut. Euduu da Indskriften blev opdaget i 1872, randt der jævnlig Vand ned over Indskriften, naar ikke Veiret var meget tørt. I senere Tid maa Vand tilgangen være aftaget. Overlærer Rygh, som først uudersøgte Indskriften i 1872, fik i 1898 bestemt Indtryk af, at den var bleven mindre tydelig siden 1872, ja endog siden han sidst undersogte den i 1896. Folk paa Stedet, som havde kjendt Indskriften i læugere Tid, var af samme Mening.

Indskriftens aftagende Tydelighed i senere Tid maa vistnok forklares deraf, at den brune Farve er bleven afsvækket ved Luftens Indvirkning, efter at Vand- tilgaugen er formindsket. Runetrækkene er ialfald nu kun paa enkelte Steder hist og her svagt fordybede; almindelig blive de kun synlige derved, at de udhæve

p 1 y

itXiQyrr

^niri/M"!^^ .^ ,

sig ved lysere Farve paa den brune Bund. Om Runerne er ridsede før eller efter at Omgivelserne antog den brune Farve, maa lades uafgjort; ligesaa hvorledes det er gaaet til, at Trækkene, uagtet de er saa yderst grunde, har kunnet undgaa at faa brun Farve i Tidens Løb. Hist og her er dog ogsaa dé blevno mere eller mindre brunede. Da de desuden er frembragte paa en Maade, som ikke kunde give ret .skarpe Konturer og da de mange lividagtige Korn, Nyrer og Aarer af Kvarts har megen Lighod med Runernos Farve, staa Runerne nu med forviskede og utydelige Konturlinjer. Der gives dog oftor Prof 0. Rygli nepjjo on eneste Rune i Ilovodindskriften, om hvis Læsning der kan være Tvivl.

') Tegningou hos Stephou.s givor iUUo ''ii i-orri'ct Fromstilling af (li^^sc' ForhoUi.

rrrykt I8ilo .luli 18'ja.)

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 345

VALSFJORDEN.

Med Hensyn til de enkelte Runer bemærkes.

Rime 1 er e, som sædvanlig har Formen M- Af Forbindelseslinjen er kun svage Spor levnede. Overlærer Rygh har i 1896 angivet Tværstregen med samme Form som paa Rune 15.

R. 2 er utvivlsomt k, som i Lidskrifter skrevne fra høire sædvanlig har Formen >. Runen er her nærmest af buet Form, dog med Tilnærmelse til Vinkel. Rune 1 og 2 er kun 3 Cm. høie. Gjengivelserue viser, at de langt fra ikke naa saa langt ned som de følgende Runer og heller ikke fuldt saa hoit op. For Piadsens Skyld kunde der ikke være Grund til at gjøre Rune 1 og 2 kortere. Overlærer Rygh bemærker i 1896, at der under de to første Runer i noget større Afstand sees en Bue med lysere Far\'e, som hau antager for en Levning af en Indfatningslinje. Jævnfør herom Bemærkniugerne i det følgende ved Omtalen af Biindskrifteu.

Runerue efter Rune 2 er alle høiere end R. 1 og 2, men dog indbjTdes af meget forskjellig Størrelse, fra 6,4 Cm. til 11 Cm.; de sidste gjennemsnitlig noget høiere end de første. De laveste er Rune 6: 6,4 Cm.; R. 7: 6,5 Cm.; R. 8: 6,7 Cm. Den hoieste er R. 18, som synes at være 11 Cm.; R. 20, 21 og 24 er 10 Cm.

Om enkelte af disse Runer bemærkes følgende:

R. 6 u. De formodede to Prikker over Rimen er antagelig ikke tilsigtede. Overlærer Rygh skriver i 1896, at Prikkerne eller Stregeme oventil er utvivlsomme; men at det er sikkert, at de ikke naa ned til Runen.

Rune 11 er d, som sædvanlig har Formen M- Runen synes ialfald nu ikke at have nogen Mellemstreg, som forbinder den ovre Tværstreg med den nedre. Om R. 12 bemærker Prof. Rygh (i sine efter Samraad med Overlærer Rygh nedskrevne Notater) : „Af Kviste intet Spor at finde, og det er meget usand- synhgt, at der har været saadanne, fordi Afstanden fra den følgende Rune isaafald vilde have været meget mindre, end den ellers er mellem 2 Runer i denne Ind- skrift, naar den ene har Kviste, som vende mod Mellemrummet. Den maa derfor være |". Ogsaa Undset og Krefting har læst Runen som |. Ligesaa Overlærer Rygh i sin første Afskrift. Da jeg skriftUg spurgte ham, om Runen ikke kunde læses som ^ a, erklærede han den efter fornyet Eftersyn for en sikker |. Derimod skrev han til mig i Juli 1883: „Ligeledes tror jeg, at det slet ikke er sikkert, at den uæstsidste rune i det første navn er | og ikke snarere i\ ; af den nederste kvist var nu tydelige mærker". Hans Kalkeriug viser to korte Udbugninger oventil paa venstre Side af Staven. Jfr. i det følgende.

Rune 15 er e. K. Rygh bemærker i 1896 : „Tverstreget oventil er tydeligt, det er retliujet i midten og gaar paa begge sider skraat ned fra stavenes toppe" i). Rime 14—18 staa paa Udbulingen i Bergfladen og har lidt mest ved Afslidning. De er dog alle utvivlsomme.

') Afvigelsen fra deu sædvanlige Form M er ikke med Wimmer (Eunonschr. 10:i) at forklare af de vanskelige Forhold, hvorunder Runeristeren har arbeidet. Norges Indskriiter med de ældre fiuner.

VALSFJORDEN.

346

SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

R. 17 a er eller usynlig.

i siu Helhed utydelig. Navnlig er nederste Kvist utydelig

R. 21 d. Heller ikke her er der uoget sikkert Spor af en Mellemstreg, som i Midten forbinder ovre og nedre Tværstreg.

Om R. 25 bemærker Prof. 0. Rygh: „Der synes at være sikre Spor af S , men vanskelige at forfølge paa Grimd af Striber og Nyrer af hvidere Sten". Overlærer Rj^gh tegner i 1896 Runen krummet.

Det kan visselig med fuld Bestemthed siges, at Hoved- indskriften ikke har været fortsat længere opad end til og med Rune 25. Den hele Hovediudskrift er, naar Runerue vendes om mod hoire :

M<HF:XI\$tF:rMIYI>nPf:YX«Mf:X|5J

1 2 3 4 .=) r, 7 « ;i 1» 11 12 13 14 l.i 16 17 18 i;i 20 21 22 23 24 'Jo

ekhagustaldiR l^ewaRgodagas

1 2 3 4 5 r, 7 8 ;n0111213 14 15 16 171819 20 2122 23 24 2.1

Indski'iften indeholder 4 Ord, som ikke er adskilte fra hverandre ved Skilletegn eller tomt Mellemrum.

Det første Ord er ek „jeg". Se om dette Ord Norg. Indskr. I 7—10.

Andet Ord, som er læst hagustaldiH, er et Maudsnavu i Nominativ. Samme Mandsnavn forekommer paa Straud- Stenen, hvor det feilagtig er skrevet hagustadaR istedenfor hagustaldaR (Norg. Indskr. I 274 f.)i). Samme Mandsnavn brugtes hos tyske Stammer i 8de og 9de Aarhundred, se Forstemann; det forekommer saaledes som Hagustalt i Meichel- becks Hist. Frising. Nr. 85 fra 8de Aarh. At et tilsvarende ilandsnavn blev brugt hos Angelsakserne, tør sluttes af Hæg- stealdesMm, den gamle Form af Stedsnavnet Hexham. Som Appellativ er samme Ord vidt udbredt i de vestgermauske Sprog. I oldhøityske Grlosser har det Formerne hagustalt, hagaslalt og forklares „caelebs, juveuis, tiro, famulus, mercenarius, agricola". Oldsaks, hagustakl (cod. Monach), hagantold (cod. Gotten.) i Heliand betyder „Ynghug, Tjener" ; i Angelsaks, ha- gusteahl, hægsteald „juvenis, tiro, caelebs". I Oht. og Ags. bruges

') Om hag paa Bractoaten Nr. 68 Steph. (fra Jylland) graphisk or forkortet at' hagustaldaR uUcr al" '^haguna =: oldu. Hoi/iii, ladur sig ikke afgjoro.

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 347

VALSFJORDEN.

Ordet ogsaa adjektivisk. I mut. hagcstolt, liagenstolt „ugift Mand" og i nht. hages/ols „Pebersvend", der allerede fremtræder i 13de Aarh., er Formen uregelret. Man mener, at Ordet fra først af har betegnet en yngre Son som Eier af et lidet ind- hegnet Grundstykke i Modsætning til den ældste Søn, som eiede den egentlige Gaard. — Oht. hagustalt skal efter denne Forklaring være en Sammensætuing, hvis første Led hagu- skal være enstydigt og nær beslægtet med nht. hag Gen. hages (jfr. oldn. hagi) og have betegnet „Indhegning" eller „indhegnet Jordstykke". Andet Led staar i Forbindelse med got. gasfaldan „besidde", gastalds i aglaifgaslalds alaxQoy^Qårjg og med ags. gesteald n. statio, domicilium, possessio. Dette Appellativ forekommer aldrig i den gamle norsk-islandske prosaiske Litteratur, men det bruges nu i norske og svenske Dialekter: i øvre Telemarken hhgstall (aabent o), haiigstaU, hnugsladd'e „Enkemand", i HaUingd. haugstallar, i Sondhordl. haiiksladl, hausladl (dette ogsaa i Ryf.), håstadl „Pebersvend", i Bohusl., Verml. og Dalsl. hogstall „Enkemand". I alle disse ny-norsk-svenske Former er det oprindelige Id gaaet over til 11 (kanské forst i Genetiv sg.). Desuden bruges Ordet i det gamle norsk- islandske Digtersprog i Gen. pl. hatiJcstaJda i Betydning „Hirdmændenes". Kongen kaldes i Sigurd, skamma 31 gramr hatdstalda, i Oddr. 6 vinr haukstalda, i et Vers af Tjodolv Arnorssøn, Magnus den godes Skald (Snorra Edda I 462) honr haukstalda, hvor ét Haand skrift har haukstalla. I en senere versificeret Opregning af Kongers Navne (Sn. E. II 469, 651), som indiedes ved Ordene man ek haukstalda heiti segja, er Betydningen af dette Ord, som Forfatteren kun har kjendt fra ældre Skalde- digte, misforstaaet.

At den oldnorske Form haukstaldr med au ikke er fremkommen under Indflydelse af haukr „en Helt"^), synes at godtgjøres af de nu brugelige Former huugstall, haukstad!. Diphthongen au maa vel her forklares som f. Ex. i oldn. audlingr ved Siden af Qdlingr.

Det her omtalte Ord er sikkert en a-Stamme. Dette godtgjøres 1) af vestgermanske Former: oldsaks, hagastoldos Heliand Cott. 2.548, ags. htegstcaldas, jfr. got. aglaitgastaldans; 2) af hagustadaR Strand. Som i-Stamme fiudes Ordet ingensteds bøiet. Derfor er Formen hagustaldJR i Valsfjord-Indskriften meget l)aafaldende og synes at skyldes en Feil enten ved Indridsningen eller ved Læsningen.

Tredje Ord i ludskriften er {)ewaR. Dette Ord forekommer ogsaa i det sammensatte Navn owlf)uf>ewaR paa Dopskoeu fra Torsbjærg, udtalt wolfiufaewar. fiewaR er = got. jÅus Træl, ags. Jiéotv, oht. deo (kun i Navne). I Oldnorsk har Ordet holdt sig i den regelret tilsvarende Form ])ér som sidste Led af Navne, f Ex. Eggpér, Hjdlmpér, Sigpér (ogsaa forandret til -dir: Sigdir og fl.). Derhos sand- synlig som første Led i pebomum Gul. 115 (Ng. gl. Love I S. 61); se Hertzbergs Glossarium. f)ewaR er, bortseet fra Nominativsmærkets Form, en oprindeligere Form end got. pius. Den fællesgermanske Form har været *pewa-z. Om Ordets Betydning i Valsfjord-Indskriften skal jeg i det følgende tale.

1) Dette er formodet af mig i „To nyfimdne norske Eune-Indskrifter" S. 7 og af Falk Akad. Afh. til S. Bugge S. 16.

VALSFJORDEN.

348 SONDRE TRONDHJEMS AMT.

Sidste Ord godagas er Geuetiv af et Mandsnavn, hvis Stamme er godaga-. Samme Genetivendelse forekommer i hnab(i?)das eller hnab(u?)das Bø (Norg. ludskr. I 241), asugisalas paa Kragehul-Spydstagen, sandsynlig i wadaradas Saude (Norg. ludskr. I 183—185), asugas Myklebostad A (Norg. ludskr. I 325 f.).

godagas forudsætter en Nominativ *godagaR. Dette Mandsnavn er vistuok opstaaet af * GodadagaR. Første Led er Adjectivstammen guda- „god". Andet Led er identisk med oldnorsk Dagr, hvilket jeg allerede har læst paa Einang-Steneu som Mandsuavnet dagaR (Norg. ludskr. I 78 f.). Samme Ord forekommer som andet Led i adskillige oldtyske Navne, £ Ex. Ealegdag, Beridag, Hodag, Liopdag: ogsaa i angelsaksiske Navne. Denne Opfatuing af godagas, som jeg i min første Udgave af Valsfjord-Indskriften har betegnet som den sandsynligste, tør nu siges at være evident rigtig, thi et til urnord. *Gdda-dagaR svarende Navn findes virkelig i England. Som Myntmester hos Æthelred II forekommer Godceg, Godtg, Godieg i Stanford hos Hildebrand Anglosachs. mynt 178 f, Godæg hos Searle efter Grueber Gat. of the Engl. coius. Dette Navn skrives efter Stephens Run. Monum. ni 372 ogsaa Goddæg.

Man udtalte vel '""GMa-dagan med to Spiranter (hvoraf ikke følger, at man samtidig udtalte dagan med Spirant i Eremlyd). Ved Dissimilation gik *GodadagaR over til '■Godaga/i, ligesom lat. semimodius til semodius, *frucicidare til irucidare, glsvensk attendel for åttendedel, o. s. v. Stephens har opfattet godagas som *Gdddagas, men da er Overgangen fra *goda- til *gdd- ikke tilstrækkelig begruudet^).

Hagustald, som har ridset sit Navn paa Fjeldvæggen ved Valsfjorden, betegner sig altsaa som Godags f)ewaR. Hvad betyder dette? Got. pius og ags. péotv betyder kun „Træl"; den samme Betydning forudsættes af oldn. péborinn og af det tilsvarende Femininum' pij. Jeg har derfor i min første Udgave oversåt pewan godagas ved „Godags Træl", men jeg finder dette nu med Wimmer, Stephens og Undset betænkeligt. Ordet JsewaR, phis, deo forekommer som andet Led af mange Navne paa fri, høiættede Mænd. I det oldtyske Navn Gotesihiu kunde vistnok thiu tåges i Betydningen „Træl", men i mangfoldige andre Navne med samme Efterled synes dette ikke vel muligt. Tværtimod synes disse Navne at godtgjøre, at pewas engang har været brugt ogsaa om en fri Mand. Det har vel betegnet en Mand, som er i en andens Tjeneste, ligesom pegn og gr. &tQan(Dv. Hvis petva/t er opstaaet af *pegwaji og beslægtet med pegn, saa taler ogsaa dette for, at Ordet i ældre Tider kan have været brugt om en fri Mand. Lignende Skifte i Betydningen kan paavises ved tysk Jmecht i Forhold til eng. cnight, ved sveinn, Svend, og ved got. sJcaUcs.

Jeg oversætter derfor nu JiewaH godagas ved „Godags Mand" (eller Tjener). Ligesaa forstaar Wimmer {)ewan her i væsentlig samme Betydning som hcimpegi i ludskrifter med yngre Runer og forklarer det ved „hausgenosse (ein vornehmer n^ "iuer umgebung oder seinem gefolge)".

) . .i; ! n mindre sandsynlig Opfatning nævnte jeg i min første Udgave, at tjodaya- egentlig kunde være en Adjectivstamme, atledet af goda- som liailaga- ai' haila-, og være brugt som Navn ligesom oht. otag, d. e. rig. Denne Opfatning har Wimmer og Burg afgjort fore- trukket for don anden ; mon det engelske Navn taler afgjorende for den i Texten nævnte.

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 349 28.

YALSF JORDEN.

Den hele Indskrift bliver altsaa at forståa saaledes:

ek h a g u st a I d i R |> e w aR godagas

„Jeg Hagustald, Godags Maud (eller Tjener) (iudrid.sede disse Rimer)."

Prof. Rygh beraærker, at iiiau paa Gruud af de to første Ruuers ringe Hoide i Forhold til de følgende maaské kunde gjette, at de er tilføiede bagefter, da der ikke for Pladsens Skyld kunde være Grund til at gjøre dem kortere.

Betydningen af ek „jeg" synes mig dog at gjøre det sandsyuligt, at de to første Runer er skrevne af samme Mand som de øvrige. For e som Rune 1 og som Rune 15 synes at være tilsigtet samme særegne Form. Maaské har Rune- risteren, efterat han havde indridset ek, fundet, at disse to Runer var for smaa til at tåge sig rigtig ud, og derfor gjort de følgende Runer større, og det saaledes, at han har gjort de sidste af disse i det hele større end de første.

Runeformer og Sprogformer i Indskriften synes at vise, at denne er en af de ældre norske Indskrifter, som er skrevne med den længere Rækkes Runer.

Det kan saaledes mærkes, at vi her ikke finde de yngre Former af følgende Runer: e, k, a, r. Jfr. om den her forekommende Form af e Norg. Indskr. 1301 og 310. Af Sprogformerne fortjener fjewaR at fremhæves, fordi denne Form stemmer overens med sidste Led af owlf>uf>ewaR i Torsbjærg-Indskriften. Den sammendrague Form godagas af *Gu<)a()agas kan ikke bruges som Tidsmærke, da vi ikke véd naar denne Sammendragning i Udtalen er indtraadt.

Efter alle Mærker synes Indskriften ikke at være yngre end 6te Aarhundred, medens den vel kan være noget ældre.

Paa Valseidet er 15 Hauger og en Stenkreds, hvilke alle efter Undsets Mening, forsaavidt der ved Gravning er fundet noget i dem, har vist sig at være fra den ældre Jærnalder. Blandt de her opgravne Oldsager er to Bronceringe i en Haug, en Ring af Electrum i en anden. Uudset skrev om Indskriften i 1875: „efter dens Karakter at dømme og at slutte fra en paa det nære Valseid hggende Gravplads, som jeg har undersøgt, og som viste sig at tilhøre en tidligere Del af den ældre Jernalder, maa dens Alder sættes til omkring 1400 Aar". Men det fra Gravpladsen hentede Argument beviser intet for Indskriften.

Wimmer (Runenschrift S. 303) har henført Valsfjord-Indskriften til c. 500-600.

Valsljord-Iudskrifteu har Værd for den rigtige Opfatning af Torsbjærg- Indskriften. Rudolf Mue li bemærker i Zeitschr. f. deutsch. Alt. XXXV, 207, at de danske og slesvigske Runeindskrifter ikke kan være urnordiske, hvis de er saa gamle som fra 4de Aarh.; at deres Sprog ikke afgjør, om de er nordiske eller ei, og at Y i Udlyden ialfald ikke længer kan bruges som Kriterium for, at de er nordiske. Jeg skal andensteds søge at vise, at Runen Y i vestgermansk Skrift aldrig har havt Betydningen z eller r og at Torsbjærg-Indskriften derfor maa vpsre nordisk og ikke kau være vestgermansk. Men ogsaa Overensstemmelsen

28, VALSFJORDEN. 350 SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

mellem Torsbjærg-Indskriften og Valsfjord-Indskriften i Formen pewaR taler stærkt for, at Torsbjærg-Iudskriften er nordisk.

Til venstre for Hovedind skriften er dor en anden, meget utydelig Række med Runer, som først blev iagttaget af Kaptein Kre f ting i 1873. Om denne Indskrift bemærker Prof. 0. Ry gli i 1898: „Den synes at have begyndt længere nede og ender opad ret for Mellemrummet mellem 8de og 9de Rune i Indskriften til høire. Runerne i denne Linie ere endel kortere end den anden Linies og vende til modsat Kant, saaledes at Fødderne af Stavene i begge Liuier vende mod hin- anden. Forøvrigt synes ogsaa her Runerne at have været at læse nedenfra opad, men altsaa fra Venstre mod Høire. Af dem kunde jeg blot læse de to sidste. Den sidste Rune, der altsaa staar mellem Rune 8 og 9 i Hovedlinien, er utvivlsomt Y- Den er fra Stavens Fod til Linien mellem Kvistenes Toppe 5,6 cm. høi . . . Næstsidste Rune, mellem 7 og 8 i Hovedlinien, viser nu kun f"; men da Staven er adskillig kortere end Y. synes den ikke at kunne være fuldstændig. Det kan derfor være Rimelighed for, at her opriudelig har staaet P; dog kan neppe noget sikkert Spor siges at være levnet af øvre Kvist og Staven ovenfor nedre Kvist. — Af denne Linies foregaaende Runer kan jeg ingen læse; jeg tror med Sikkerhed at kuTine sige, at de formodningsvis tidligere gjorte Forsøg paa at læse enkelte af dem ikke have tilstrækkelig Hjemmel i de nu bevarede Rester af dem. Efter Skjøn har denne Linie indeholdt 9 — 10 Runer." Overlærer Rygh siger i 1896, at der ikke kan have været mere end ca. 8 Runer; hau har ligeledes læst de to sidste Runer i Bilinjen som |* Y-

Om Bilinjen skriver Krefting, efter at han har været ved Indskriften i Midten af August 1873: „Hvad der denne Gang forundrede mig, var, at jeg saa en anden Rad med Runer strax ved den forrige, som jeg ikke saa ifjor .... Disse Runer forekom mig at danne et Navn, der tydeligt og klart endte med |* Yi men synes at være ridsede fra en anden Kant. Omkring disse 2 Rader var sat Prikker, maaske for at antyde, at de horte sammen".

Hvorvidt disse Prikker virkelig har været tilsigtede, vover jeg ikke at af- gjøre. Med de uævnte Ord af Krefting kan sammenstilles Overlærer Rj^ghs Bemærkning fra Sommeren 1896, at der under Stavene af ek i Hovedindskriften „sees i noget større afstand en bue med lysere farve, som jeg antager for en rest af en indfatningsramme".

Krefting fortsætter : „Skrifttegnene have aldeles samme Karakter som de forrige, men ere med Undtagelse af de nævnte 2 mere utydelige".

Kreftings Tegning af Runerne i Bilinjen med- deles her i Phototypi.

Denne Kreftings Afskrift fortjener efter min Mening al Opmærksomhed. For det første er det at mærke, at Krefting ikke var Runeforsker, saa at hans Gjengivelse ikke kan være paavirket af noget, som hau har villet se. Dernæst, at han saa Runerne „i ualmindelig heldig Belysning".

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 351

VALSFJORDEN.

Fremcleles, at hans NøiagtigheJ og skarpe Syn godtgjøres derved, at han først faudt Bilinjen, som Overlærer Rygh og Undset ikke havde seet. Nu siger vistnok Prof. Rygh i 1898, uden at have Kreftings Læsning for sig: „jeg tror med Sikkerhed at kunne sige at de formoduiugsvis tidligere gjorte Forsøg paa at læse enkelte af [Runerne i Bilinjen foran de to sidste] ikke have tilstrækkelig Hjemmel i de nu bevarede Rester af dem".

Men trods dette beviser efter min Mening Photographien, at Kreftings Læsning af de fleste Runer i Bilinjen har god Hjemmel i de levnede Spor. Han maa have seet Runerne i bedre Belysning end Prof. Rygh, og de kan den Gano-, da han saa dem, have været tydeligere end nu.

Jeg skal i det følgende meddele, hvad jeg af Bihnjen tror at se paa Photo- graphien ved Solskin (naar jeg stiller den saaledes, at Hovedindskriften danner en horizontal Linje med Runernes Toppe nedad). Jeg kan se, at Bilinjen begj-nder over h i Hovedlinjen.

Rune 1 er, som jeg tror at se, sikkert M e, som hos Krefting. Den begynder ganske lidet til venstre for h i Hovedlinjen.

Rune 2 har hos Krefting Formen af s. Jeg tror at se en lys Stri be af væsentlig samme Form. Men da denne begynder meget hoiere oppe end Rune 1, kan deus øverste Del neppe være en tilsigtet Del af Runen. Jeg formoder, at vi skal se bort fra denne øverste Del, saa at Runen skal tåges for et krummet > k, hvis Aabning vender mod Indskriftens Begyndelse. Om denne Form se Norg. Indskr. I 295

Rune 3 har hos Krefting Formen af et u, hvis Top vender nedad og hvis Hovedstav er til venstre. Denne Rune kan jeg slet ikke skimte paa Photo- graphien.

Rune 4 er hos Krefting f 1. Jeg tror usikkert at skimte samme Rune paa Photographien.

Rune 5 er hos Krefting p p. Jeg tror usikkert at skimte samme Rune paa Photographien.

Rune 6 er hos Krefting M e, dog med to utydelige Tværstreger oventil. Jeg tror paa Photographien temmelig sikkert at se, at Runen har været M e, om jeg end ikke sikkert kan bestemme Tværstregens Form.

Rune 7 er hos Krefting p, som jeg ogsaa ser paa Photographien. At denne Rune oprindelig vel har været ^ a, havde jeg allerede tidligere, efter at have seet Kreftings Tegning, udtalt til Prof. Rygh, og dette synes mig nu evident, efter at Rygh har seet, at Staven paa denne Rune er adskillig kortere end følgende Rune. Paa Photographien ser jeg et Stykke over Kvisten en hden lys Plet. Denne er mulig en Levning af øverste Kvist paa f!.

Rune 8 er efter Alles Yidnesbyrd Y r. Paa Photographien ser jeg tydelig kun venstre Del af denne Rune.

Efter det forudgaaende skidde Bilinjen læses:

M > V r t> M F: Y (neppe M^Vrt>M|5Y) e k u I f) e a R (nepjie e s u I I' e a r I

3 1o6?S 1234

28. VALSPJORDEN. 352 SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

Af det foregaaende vil det fremgaa, at Læsningen af Rune 2 og 3 er meget u.sikker og at Læsningen af Rune 4 og 5 er tvivlsom. Derimod synes Rune 6 og 7 mig at være temmelig sikre, Rune 1 og 8 sikre. Vi tør da stole paa, at ogsaa denne Linje er skreven med den læugere Rækkes Runer og at vi her har et Navn, som ender paa f: Y -an-

Jeg tror, at sproglige Grunde støtte den ovenfor nævnte Læsning ek-. Vi faa ved den ogsaa i Bilinjen ek „jeg" foran et Mandsnavu i Nominativ.

Hvis dette Navn er rigtig læst, maa det være sammeusat ul-f)eaR. Andet Led, hvis Læsning har bedst Hjemmel, maa være det samme som J)ewaR, der forekommer som andet Led i owlfiu-f^ewaR (Torsbjærg) og i senere Form i Eggpér, Sigpér, Hamdir og fl., samt i det af mig formodede riki{)iR paa Aagedal-Bracteaten. Se Norg. ludskr. I 194. Som andet Led skulde altsaa -pcivaR med kort Vokal i første Stavelse her (i Modsætning til den for rikiJjiR formodede Lydforandring) være blevet til -pean, inden det blev til -per. Hvis jeg paa Myklebostad-Stenen B rigtig har læst aihuf)row[R], viser denne Form, at i Nominativ paa -wan efter lang Vokal a faldt bort før w. Se Norg. Indskr. I 335.

Hvis Læsningen ulfieaR er rigtig, hvilket navnlig med Hensyn til første Led er meget usikkert, vil jeg holde dette Navn for at være i sin Helhed det samme som owlf)uf)ewaR paa Torsbjærg-Dopskoen, d. e. Wolpu-pewaR^).

ulf)eaR vil da ved Dissimilation være opstaaet SuVUlpupean, ligesom godagas af *Gddadayas. Foran u i ulf^eaR vil da tv være svundet i Udtalen. Jfr. orte By (Norg. Indskr. I 101 ff.), urte Ødemotland (I 248), oruma- Myklebostad B (I 336).

Hvis Læsningen og Tolkningen af ek ulf)eaR er rigtig, maa denne Linje være skrevet meget lang Tid efter Hovedlinjen, snarest i Slutningen af 7de Aarhundred.

Hvis ^^ som Rune 3 virkelig har været skrevet med Toppen nedad, passer dette godt hertil. Thi i flere sene Indskrifter med den læugere Rækkes Runer finde vi enkelte Runer skrevne med Toppene nedad. Saaledes i Indskrifterne fra Fyrunga (Arkiv f. n. F. XIII 326, 353), Ødemotland (Norg. Indskr. I 258), Torviken B (Norg. ludskr. I 287).

Jeg har troet, med Tanken paa mulige Indskriftfund i Fremtiden, ikke at burde undertrykke Kreftings Læsning af Bilinjen og mine Bemærkniuger til denne, men en tilstrækkelig Advarsel imod at stole tr3'^gt og bygge videre paa den nævnte Læsning og Tolkning vil man have i Prof. Ryghs ovenfor trykte Ord om Bilinjen.

A. Kock i Slevers Boitr. XXIII ,')12 mener, at owll)ul)ewaR kan betegne Udtalon Wiilfiii- fiewau. Dette holder jeg af følgende Grunde for usandsynligt: 1) At o her skulde betegne Lyden w, tør jeg ikke antage, da Lyden to i samme Indskrift er betegnet ved w i {)ewaR. 2) At w hor skulde betegne Lj-den «, tor jog ikke antage, da Lyden u i næste Stavelse er betegnet ved u og da w for L^-den u ollers ikke kan paavises for ond i meget sone Indskrifter med den længore Eækkes Eunor. 3) At owl{)u- er grapliisk Omsætning for wol[)u-, støttes ved niwai^e = inwaqe først i den tilsvarende Linje.

(Trykt 5 Suptumbcr IHOa.)

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 353

29. Vatn.

Literalur. Utrykt. Brev (med Tegning) fra I. Undset til S. Bugge, dateret Selven ved Agdenes 18 Juli 1874. — Bemærkuiuger om Indskriften af I. Undset, Christiania Vo 87. — Tegning af Indskriften med Bemærkninger af Professor 0. Rygh, Trondhjem ^/i 96. — Bemærkninger om Indskriften, nedskrevne af S. Bugge, tildels i Forbindelse med Prof. 0. Rygh, Trondhjem 23 og 24 Juli 1898. Alt i Runearkivet i Christiania.

Trykt. Aarsberetning f. Poren. f. norske Fortidsmind. Bevaring f. 1874 S. 55 f. — Wimmer i Aarbøger 1874 S. 268 f. — Ingvald Undset: „Indberetning til direktionen for det kgl. norske videnskabers-selskab om en . . . antikvarisk undersøgelsesreise i som- meren 1874", i Kgl. Vidsk.-Selsk. Skr. i 19de Aarh. VIII S. 24—30 (1875). — I. Undset i „Aarsberetn." f. 1875 S. 7 — 10. — Wimmer i Udsigt over det philol. -histor. samfunds virksomhed i 1876-8, S. 19. — S. Bugge i Aarbøger f. nord. Oldk. 1878 S. 69, 72. — K. Rygh i Det kgl. norske Vidensk.-Selsk. Skr. 1879, Trondhjem, S. 81. — Noreen Altisl. u. altnorw. gramm. >■ (1884) S. 107 § 266 Anm. 1. — Stephens Runic Monuments Vol. HI (1884), S. 115 f. (med Tegning), 896, 427. — Burg Runenin- schriften (1885) S. 139 f. — Wimmer hos Burg S. 155 f. — Heinzel i Anzeiger f. deutsch. Alt. XH S. 46 f. — Wimmer Runenschrift (1887) S. 225—227 (med Tegning S. 226), 304, 307. — Noreen i Arkiv f. n. F. VI (1890) S. 815. — Noreen i Pauls Grundriss I i (1891) S. 420; I 2 (1897) S. 521. — Noreen Altisl. u. altnorw. gramm. 2 s. 266 nr. 46 og paa de i Registeret under WwaltR nævnte Steder. — Stephens The Runes (1894) S. 44 Nr. 166.

Grundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen i Forbindelse med Prof. 0. Rygh, samt Papiraftryk, Photographi og de under Literatur nævnte Meddelelser.

Tegninger. S. 354 gjengives den hos Stephens Run. Mon. III 115 udgivne Tegning af Runestenen, laant af det kgl. nord. Oldskriftselskab i Kjøbenhavn. S. 355 meddeles Indskriften i Autotypi af et Papiraftryk, hvis Træk af Udgiveren er udfyldte med Blyant.

Eunestenen er funden paa Gaardeu Vatn (Matr. Gaards-Nr. 6), Værnes Sogn, Ørlandets Præstegjeld. Oplysning om den blev først erholdt paa Gaarden den 17de Juli 1874 af Ingvald Undset, hvem Finderen Jon Larssen Vatn gav fuld Besked paa de nærmere Omstændigheder ved Fuudet. Nede mod Våndet er der under en Berghaus „Bengtsberget" paa Gaardeus Gjorder en Samling Gravhauger ei synderlig store: 4 lange og 1 rund. De 4 lange ligger i en Række efter hverandre fra øst mod vest. Syd for dem ligger den runde. I den uæst- vestUgste af disse Langhauger blev Runestenen funden i 1871 om Høsten. Denne Haug var 24 Fod lang, 9 Fod bred, 2—3 Fod høl. Jon havde begyndt at grave fra den vestlige Ende. Da hau var kommen omtrent 5 Fod indover, stødte han paa Runestenen. Den stod stillet paa Kant i Haugen, med den Side, hvorpaa Ranerne er indridsede, vendende ind mod Midten. Han bemærkede straks, at der

Norges Indskrifter mod ældro Runer. *^

'ag. VATN.

354

Søndre trondhjems amt.

.•Si;

var indridset Tegn i Stenen, og tog den derfor med op til Gaarden. Ved Op- tagelsen af Haugen spaltedes Stenen i to omtrent lige tykke Dele; den ubeskrevne Halvdel lod Jon ligge, efter at have forvisset sig om, at der paa den ei fandtes Spor af Tegn. I Hangen fandt Undset i 1875 over dens Midte et Lag af større Stene, men forøvrigt intet af arkæologisk Interesse.

Stenen blev af Jon Larssen Vatn skjænket til det Trondhjemske Viden- skabs-Selskabs Oldsamling, hvor den har Nr. 1397.

Den er en Helle af blød blaagraa Lerskifer. Den er af uregelmæssigt Omrids, indtil 81 Cm. lang, indtil 36 Cm. bred; nu kun 4 — 5 Cm. tyk, men forend, som anført, Underdelen spaltedes fra, var den vel om- trent dobbelt saa tyk.

Paa Grund af, at Stene af denne Art let kløves, er flere Stykker paa Indskriftsiden skal- lede af, hvorved flere af Ru- nerne er blevne mindre tyde- lige.

Stenen har ifølge Undset visselig ikke vætet større; alene i Kanten oventil og til høire er efter ham et Stykke slaaet af, men han mener, åt vi har Indskriften fuldstændig (se her- om i det følgende).

I Hovedindskriften (a) er Runernes Høide 10 — 12 Cm. De har efter Prof Rygh været indridsede med en Meisel, som har havt en smal Ende, eller med et lignende Redskab. De har oprindelig været tydelig og skarpt indridsede, saaledes som man kan se det ved de Runer, som er bedst bevarede.

Denne Indskrift a bestaar af 7 Runer, skrevne fra venstre mod høire.

Oventil er en Rammelinjo. som dog ikke følger Indskriften helt til venstre, og som til høire

WS

é

SONDRE TRONDHJEMS AMT.

355

snart forsvinder, fordi et Stykke her er brudt ud af Stenen. Nedentil er ingen Rammelinje.

Rune 1 er sikkert og tydelig [^ r.

Af E,une 2 sees to nogenlunde lodrette og parallele Stave. Paa Grund af Afskalling er venstre Stav ikke fuldstændig be varet, navnlig er den paa Midten ut^-delig. Hoire Stav er fuldstændig sikker, omend ei overalt tydelig, navnlig ikke oven- til. Den øverste bevarede Del af denne Stav har en svag Krumning til venstre. Venstre Stav gaar nu meget længere ned end hoire. Und- set har antaget en Tværstreg, skraa- nende ned til hoire, mellem de to Stave paa Midten. Han bemærker 1887: „Af Tværstregen spores paa Midten tydelig Træk; ikke saa klar som paa Stepheus's Tegning". Men Rygh siger: „Nogen Tværstreg mel- lem disse to Stave findes ikke; hvad man har tåget derfor, er en ved Afspringning fremkommen Af- sats". Jeg fandt det muligt, at der her har været en mod hoire nedad skraanende Tværstreg, men efter Trækkeue syntes mig det modsatte ligesaa muligt.

Undset har læst Rune 2 som H h^), hvilket efter Trækkeue synes mig tilstedeligt og af sproglige Grunde rigtigt. Rj'gh er tilboielig til at læse Rune 2 som f\ u. Runen vilde som u være usædvanlig smal i Forhold til sin Høide.

Undset skriver 18 Juli 1874, Dagen efter Runestenens Fremkomst : „2den rune anser jeg ogsaa som sikker; den venstre stav er dog noget dun- kel paa midten, da der er afskallet et stykke; det samme gjælder om tværstregens venstre ende og dens forbindelse med denne stav".

89 VATN. 356 SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

Rune 3 har I. Undset 1874 og 1887 læst som ^ o. Han erklærer 1887 for sikkert Partiet straks ovenfor og nedenfor de to Staves Skjæringspunkt og Midt- partiet af venstre Stav. Om den kantede høire Stav siger han, at den „er ganske vist Kanten af Afskallingsparti, men Afskallingens Grænser er bestemt ved Trækket der og mærkes i Kanten" i). Prof. Rygh bemærker: „Jeg tror ikke paa den for- mentlige Rune 3 (5i)- Der er noget, der ser ud som høire Halvdel af denne Rune, men jeg kunde med bedste Vilje ikke taxere det for andet end en Afsats. Det eneste, som her bliver levnet til Støtte for ^, bliver altsaa Muligheden af, at Afspring- ningen har faaet en Kant af dette Omrids, fordi denne Rune var hugget her. Det maa dog bemærkes, at hvis her har staaet ^, vilde Runens Top have staaet paa- faldende lavt i Forhold til de andre Runer". Jeg holder det med Undset for sikkert, at her har været ridset Si o. Runen er ikke lavere end følgende Rune. Jeg troede sikkert at se svage Spor af venstre Stavs Midte og lidt af venstre Stav straks nedenfor de to Staves Krydsningspunkt. Det nederste af begge Ben er fuldstændig forsvundet. At ingen Rune her skulde have være ridset, synes mig uantageUgt ogsaa af den Grund, at den efter Rune 2 følgende Rune da blev adskilt fra hin ved altfor stort Mellemrum. Og denne Indvending kan ikke fjær- nes ved den Antagelse, at Rummet nærmest efter Rune 2 dengang, da Indskriften blev ridset, var ved Afskallinger blevet gjort uskikket til der at ridse en Rune. Thi Afskallingerne ved Rune 6 og andensteds paa Indskriftfladen vise sig at være yngre end Indridsningen. Og hvis et saa bredt Rum her havde været uskikket til der at ridse en Rune, vilde man vistnok overhoved ikke have valgt Stenea til Runesten. Endelig tale sproglige Grunde, som jeg i det følgende skal søge at vise, imod den Antagelse, at her ikke skulde have været ridset en Rune.

Rune 4 adskilles fra foregaaende ved et noget større Mellemrum end det, som ellers adskiiler Runerne paa Stenen. Gruuden hertil er vel den, at det mel- lemliggende Parti, som er noget ophøiet, ikke har frembudt bekvem Flade til Ind- ridsning. Ingen Rune synes her at være i^dslettet ved Afskalling^). Rune 4 er sikkert og tydelig ^ a. Rune 5 er ligeledes ganske tydelig f" I.

Af Rune 6 ser man nedentil tydelig en ret Stav; jeg kan følge denne opad til lidt ovenfor nederste Spids af Kvisten paa Rune 5. Staven staar paafaldeude nær ind til Rune 7 og er lidt krummet mod høire nedentil. Om Runen har havt Kviste oventil, kan nu ikke sees, da flere Stykker her er afskallede.

Runo 7 er aldeles tydelig A r.

Den hele Indskrift a læser jeg altsaa med Undset og Wimmer R H Ji 'f f" * /k- Rune 6 har Undset og Wimmer udfyldt T t. Dette holder jeg for rigtigt. Man tør ikke tænke paa, at Runen har været f f, thi Staven af Rune 6 staar for nær Rune 7 til, at Rune 6 kan have været f.

1) Undsoit skriver 18 Juli 1874: „8die rune or den, som jeg med størst spænding og noiagtiglied har undorsøgt, da don har lidt most. Aldeles sikker er kun vinkelen til hoire; det samme tor jeg og tro om topvinkolou nedentil. Øverste og venstre del or dorimod ganske af- skallot ; noglo antydninger af trækkeno tror jeg dog at kunno skimte".

^) .Jeg vover ikke at formode, at Runen P w her oprindelig skulde have været ridset, men være fors vunden ved Afskalling.

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 357 20. VATN.

Indskrift a har altsaa, som jeg med Undset og Wimmer autager, været

r h o A 1 t R,

d. e. det oldnorske Mandsnavu Hroalda i Nominativ^).

Vatn-Iudskrifteu a er i palæographisk Henseende vigtig derved, at den kan betegnes som en Overgangs- eller Blaudings-Indskrift. Den har den for den længere Række særegne Rune for o, der er opgivet i den kortere Række.

Paa den anden Side har Vatn-Indskriften a en Eiendommelighed, ved hvilken den bestemt adskiller sig fra de med den længere Eækkes Runer skrevne Indskrifter og slutter sig til den kortere Rækkes Skrift Mandsuavnet Hroaldn kan her nemlig ikke have været skrevet med Runen d, uagtet denne brugtes i den længere Rækkes Skrift, men maa have været skrevet med Runeu t, der i den kortere Rækkes Skrift regelret bruges til Betegnelse af Explosivlyden d. Paa et lignende Overgangstrin staar Indskriften paa Sølvesborg-Stenen i Bleking. Denne har Runen p w, som hører til den længere Række, >p a, men T som Tegn for Udtalens d.

Fremdeles kan fi'emhæves, at Runen h paa Vatn-Steneu endnu har 2 rette Stave (der staa temmelig tæt ved hinanden). Denne Runeform (som maa forud- sættes for Sølvesborg-Stenens Skriftform) holdt sig ogsaa i Danmark og i Sverige i den kortere Runerække ind i Begyndelsen af 9de Aarhundred. Indskriften paa den norske Gimso-Sten, der er skreven med den kortere Rækkes Runer og som vel kan være fra omkring Aar 800 eller lidt senere, har for h baade Formen med 2 rette Stave og Formen med 1 ret Stav. Formen for h med to rette Stave findos fremdeles (i Accus. hrui}) i den med den kortere Rækkes Runer skre\Tie Kir- kebø-Indskrift fra Færøerne, som har X^ for r og f: for q (Wimmer Runenschrift S. 311 f.).

Om 'if- A i)aa Vatn-Steuen skal i det følgendes tales.

Paa Vatn-Steneu har r ikke den ældre Form Y med Kvistene opad, men den senere ^ med Kvistene nedad. Om Forekomsten af denne Form i Indskrifter med den længere Rækkes Runer se Norg. Indskr. I 54, 235, 288. Sammenlign i det følgende Tveito-Indskriften fra Dal Sogn, Tinn Pgd.

I den norske Form af den kortere Rækkes Skrift bliver X. i Betydning r tidlig ubrugelig. I norske Indskrifter fra den kristne Middelalder betyder i, y. y|v /( findes endnu paa Valby-Stenen fra Tjølling, Larviks Fogderi (Norg. Indskr. I 84). Sandsynlig (om end ikke sikkert) paa Gimsø-Stenen. En Form for n, som

') Prof. 0. Rygh er tilbøielig til at læso: ruÅl[t]i>. Denne Læsning kan jeg ikke tiltræde, dels fordi den, som i det foregaaende sagt, ikke synes mig at stemme overens med Spo- rene paa Stenen, dels af palaeographiske og sproglige Grunde. Det synos mig ikke antageligt, at en Indskrift fra Ørlandet, der har 5)C og f: (se i det følgende) som a Runer og /Iv som R-Rune, skulde kunne have Navnet Hnkil/lr skrevet med ru-. Thi saa langt tilbage i Tiden kan hr- i Fremlyd her ikke i Udtalen være faldt sammen med r. Vi har hr- i langt senere norske Indskrifter, af hvilke en endog fra Østlandet: hrikariki paa Alvstad-Stenen paa Toten; hrahisun paa Skaalevold-Stenen fra Tanse, Lister og Man- dals Amt.

29.

358 SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

er opstaaet af A ved Forkortning, forekommer paa Bjørneby-Stenen fra Degernes i Smaalenene, som har Indskrift af Røk-Indskrifteus Typus.

Jeg fremhæver endnu, at Navnet paa Vatn-Stenen i Nominativ er skrevet med Runen yr, ikke med reid, uagtet Lyden d, betegnet ved Runen t, gaar foran. Ligeledes er paa den vel omtrent samtidige Tveito-Sten fra Dal Sogn, Tinn Pgd., skrevet tAitR, d. e. Mandsuavnet Teitr (se i det følgende). Paa Bjorueby-Steneu fra Smaalenene, paa Flemløse-Steuen, Fyn, og paa Orja-Stenen, Skaane, slqtj: „staar" ; i Runverser Nr. 76 (Sødermanland) auslit. Men i de fleste danske og svenske Indskrifter fra omkring c. 900 og senere er A efter Dentaler gaaet over til R. Bjørneby-Stenen har alhqtr (med refd-Runen), d. e. alkændr, efter stqtR.

Paa Vatn-Stenen er skrevet rhoAltfl med rh. Paa gamle danske Runestene med den kortere Rækkes Runer forekommer ligeledes rh i Fremlyden: rhuulfs Helnæs, rhafnuka Læborg; jfr. rulialls Suoldelev. Da Navnet paa den i Helnæs- Indskriften nævnte Person er paa Flemløse-Stenen skrevet i Accus. rtiulf, og da det i Læborg-Indskriften nævnte Personnavn er skrevet rafmika paa Bække- Stenen a, synes det rimeligt, som Wimmer (Runenschrift 339) formoder, at rh betegner en Lyd, der historisk ligger imellem den urgermanske Lydforbindelse hr og det senere r, nemlig det stemmeløse r (enten alene eller fulgt af et stemt r), saaledes som dette nu høres i Islæudingemes Udtale, hvor de skrive hr.

Navnet Hrodldr, rhOAltR maa i urnordisk Form tidligst have lydt *hrd- fMivaldciR d. e. den lovpriste Hersker. Denne Form gik over til ^hrodwaldji; denne igjen til *hrdtvaldn. Foran Vokal i Indlyd blev endelig regelret ow til o som i oldn. f/rændir af *ftrdendiR, jfr. ags. Dat. plur. prowendum. Saaledes opstod Formen Hroaldr. Paa tilsvarende Maade er Hrolfr, Hroulfn opstaaet af *hrdpuwolfaR. Hvor tostavelses Former paa -u- med lang første Stavelse forekom som første Sammen- sætningsled, er u blevet synkoperet i første Halvdel af 8de Aarhundred. Se mine Bidrag til den ældste Skakledigtnings Historie S. 16 f.

Det maa mærkes, at Indskriften har rhoAltR, ikke -aldaR. Stammens ud- lydende a er faldt bort foran Nominativsmærket r. Dette a er endnu bevaret i eirilaR hroRaR By (c. 650), men er faldt bort i hAf)uwulafR Istaby, hA{>uwolAfR og hAriwolAfR Stentofta; som det synes, ogsaa i qlskiR (d. e. Angilaslcalknl) og huiqR (d. e. hismgitl) Founaas (Norg. Indskr. I 62 — 64, 68 f.) og i aihufjrowR'.' Mykle- bostad B (Norg. Lidskr. I 335). Fremdeles i tAitR paa Tveito-Stenen i Dal Sogn, Tinn Pgd. (fra c. 750?). Paa Upsala-Økseu har jeg læst Navnet isarn i Nominativ (Norg. Indskr. I 174); denne Form maa være opstaaet af *lsarnji, *lsamaii.

Til hoire for Hovedindskrifteu, som ender med X, er der paa Vatn-Stenen flere Runer, som er meget svagere, grundere og utydeligere end de foregaaeude og som allerede fra Begyndelseu af maa have været dette. Denne Del af Ind- skriften, hvilken jeg betegner som b, blev i 1874 slet ikke iagttaget af Uudset,

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 359

29

medens han om disse Streger i 1887 skriver: „Vel uden Betydning" i). Jeg blev opmærksom paa dem allerede, da jeg første Gang saa Stenen. Den Tegning, som jeg liar omtalt Norg. Indskr. I, 84 øverst og Anm. 1, er af disse Rimer paa Vatn- Steueu (og ikke, som jeg dengang troede at mindes, af Indskriften paa en Sten i et svensk Museum).

Den 23de Juli 1898 blev disse Rimer undersøgte af Prof. 0. Rygh og mig i Forening. Den følgende Beskrivelse er nedskreven efter Samraad med ham.

Første Rune er sikkert ^ f. Runestaven begynder næsten ligesaa høit oppe som y|v (a Rune 7). Staven af f gaar ned til hoire Kvist af ^, som den berører; Staven synes ikke at have været fortsat nedenfor denne Kvist.

Anden lodrette Stav (6 Rune 2) begynder ligesaa hoit oppe som forste men gaar meget længere ned end J^. Stavens nederste Del krummer sio- mod høire. Paa Midten er megen Afskalling, hvorfor Staven der er usynlig. Paa Midten er ingen sikre Kviste. Runen har ikke været >^, som i min Tegning Norg. Indskr. I 84. Men til høire oventil er der, som det ser ud til, to nær ved hin- anden staaende, nedad skraanende Kviste, af hvilke den øverste synes at udgaa fra den rette Stav lidt nedenfor Toppen. Derfor synes 6 R. 2 at maatte læses som f! a.

Tredje Stav er oventil meget svag. Den synes dog at have beg3Tidt omtrent ligesaa høit oppe som anden Stav. Den gaar endnu længere ned end anden Stav, lige til Stenens nedre Kant. Dens allernederste Del er krummet mod høire.

Fra tredje Stav gaar et godt Stykke ovenfor Midten (omtrent i Linje med Udgangspunktet for nederste Kvist paa f) en Streg eller Indhuling ud, som skraaner nedad mod høire. Men denne Streg ser snarest ud til at være tilfældig. Hvis dette er rigtigt, skulde b Rune 3 være | i.

Fjær de Stav er kun synlig i sin nederste Del. Hvor langt den har gaaet op, kan ikke sees. Sandsynlig har den ikke strakt sig saa langt op som den foregaaende Stav, fordi Stenen nedentil og oventil smalner af til høire. Nedre Ende rækker ialfald nu ikke saa langt ned som den foregaaende Stav, da Stenens nedre Kant ved 4de Stav er høiere oppe.

Til høire for Staven er der en Skraastreg. Denne Skraastreg synes at være ridset. Prof. Rygh antager, det maa benegtes, at den har været fortsat indtil Ste Stav. Han bemærker, at som Resterne af h Rune 4 nu ser ud, kunde man antage den for \- n, hvis Skraastreg ikke, ialfald nu, har efterladt noget Spor af Fortsættelse til venstre for Staven. Ogsaa jeg antager efter Trækkene paa Stenen dette for muhgt; men jeg holder paa den anden Side ogsaa andre Læsninger for mulige. Ved Betragtning af Papiraftryk synes det mig overveiende sand- syuligt, at 4de og 5te Stav har dannet Runen ^ u.

Af femte Stav sees kun Spor, mest ved Midten.

') Disse Runer omtales ikke af Wimraer.

29.

360 SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

Til høire for femte Stav kan der have staaet én Stav til. Prof. Rygh tror, at der ikke kan have staaet flere Stave end én, forudsat at Stenen ikke i denne Ende har lidt en større Beskadigelse, efter at denne Del af Indskriften blev indridset. Jeg finder det mindre sandsynligt, at Stenen til høire har lidt nogen større Beskadigelse, efterat Indskriften er bleven indridset.

Hermed er den efter Samraad med Prof. 0. Rygh nedskrevne Beskrivelse af Indskrift b afsluttet.

Indskrift b synes altsaa at være : ^ f: | - ^) fai-, medens det er usikkert, hvor- ledes det følgende skal læses. I fai- har vi vel sikkert en Form af det i Indskrifter hyppig forekommende Verbum, som har betydet „skrive" og som i historisk Oldnorsk heder få. Dets Præteritum heder i Iste Ps. sg. Indic. faihido paa Stenene fra Einang og Sandve (se i det følgende). Den gamle Form faih- tør jeg ikke forudsætte paa Vatn-Stenen. Nærmest ved dennes Form staar faipi (med f; for a) paa Skee-Stenen fra Bohuslen (I, 84).

Først blev ai foran h til a: fah-. Derpaa faldt /*, der udtaltes som Aandelyd, ud mellem de to Vokaler ei og i. Hvilken Form af dette Verbum vi har paa Vatn-Stenen, er uvist. Se i det følgende.

Jeg finder det overveiende sandsynligt, at Indskriften b er indridset af samme Person som den dybere indridsede Indskrift a til venstre, hvad enten det har været samtidigt eller ikke. Det synes mig rimeligst, at Runeristeren ikke fra først af har havt til Hensigt at indridse p' og de derefter til høire følgende Runer. Herfor taler den Omstæudighed, at der er levnet saa knapt Rum til Indskrift b og at f er ridset ind paa J^.

Ogsaa paa Tørvik-Stenen B er endel af Runerne (her dels foran, dels efter de andre) ridset langt finere og grundere end de tydelige Runer, men, som jeg l\ar formodet, af samme Person som disse. Se I 284—287, 289, 292—294.

I fai- er h faldt bort mellem to Vokaler. Dette henviser til forholdsvis sen Tid. Endnu paa Aagedal-Bracteaten, som jeg har sat til c. 675, findes sand- synlig fahd d. o. fahide og uha; paa Fyrunga-Stenen fra c. 675 — 700 fahi. Ødemotland-Indskriften fra c. 675 — 700 har uha og uhn, d. e. uhan. Men ved Siden deraf har Aagedal-Indskriften tiade, som efter min Formodning er opstaaet af *(éhdde; Ødemotland-Indskriften ue d. e. we, af wiha; Fyrunga-Indskriften efter min Læsning og Tolkning wea (Arkiv XIII 342, 357); Bjørketorp-Stenen spA = oldn. spa af spahu.

Det næstældste Exempel, hvori h or faldt bort mellem to Vokaler i Verbet få, or f^i[)i paa Skee-Steueu.

Medens det korte a i rhOAltR er betegnet ved >K a (ar-Runen), er det lange a i fai- betegnet ved f: a (t)ss- oller a»»SM/!-Runen). Denne Adskillelse forekommer i ingen anden Indskrift. Paa modsat Maade adskiiles de to Runer paa Skåiing- Stenen og paa Founaas-Spænden (Norg. ludskr. I 64, 70 f.), hvor «r-Ruuen betegnet langt n. Dette or den ældre Brug, som Runernes Navne vise. Paa

') HorvoJ berigliges min tiillij;(>ro, S. 81 modili^lto Alskrilt p^JtCHI- (Trylit. ir, Soiitoniber IHi)!).|

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 361

29.

Istaby-Steueu betegner aV-Runen et fuldt «, nnms-Tiuuen et reduceret a. Her er altsaa ar-Runen gaaet over til at blive den egentlige ff-Rune. Det samme er i endnu høiere Grad Tilfældet paa Stentofta-Stenen, hvor ansu R-Rimen kun er bruo-t en eneste Gang, i Ordet niuhf: i Linje 2, hvilket i Linje 1 er skrevet niuh>f:. Vatn-Steneus Skrivebrug staar paa et oprindehgere Trin end Istaby-Steuens forsaavidt som aws«;i-Runen her (som endnu paa Skee-Stenen) i fai- er brnt^t som Tegn for et fuldt a.

Opriudeligere end Skriftbrugen paa Stenene fra Istabj' og Stentofta er ogsaa den, som vi finde paa Fyrunga-Steuen, hvor f; er den regelrette a-Rune (i fahi for langt a), men hvor 5^ a findes én Gang brugt for langt a, i Ordet tOA (Arkiv XV 143, 145).

Paa Bjørketorp-Steuen forekommer slet ikke Runen avsuji eller oss, medens ^ A her er den eneste «-Rune (brugt baade for «, a og for Halvlyd af n). Eudelio- bland t den længere Rækkes Runer paa Rok-Stenen betegner, ligesom i ludskrifter med den kortere Rækkes Runer, ansuR eller oss nasalt a, medens dr betegner ikke nasalt a; se min Afhaudliug om Røk-Stenen og Fonnaas-Spænden S. 100—102. I Norge finde vi Formen ^ a ogsaa paa Tveito-Stenen; se i det følgende.

Vatn-Stenen er, som saa mange andre Indskrift-Stene med den længere Rækkes Runer, fundet stillet inde i en Gravhaug, og jeg sér ikke tilstrækkelig Grund til at betvivle, at dette var deus oprindelige Bestemmelse. Efter sin Form og Størrelse synes den ikke at kunne være en Mindesten, bestemt til at reises i fri Luft.

Stenen var stillet saaledes, at Indskriften vendte nedad. Ligeledes var Aarstad-Stenen stillet saaledes, at Indskriften vendte indad mod Gravkammeret (Norg. Indskr. I 228). Elgesem-Stenen blev funden i en Gravhaug hggende med Indskriftsiden nedad.

Saalænge man paa Vatn-Stenen læste alene Mandsnavnet rhOAltfl i Nomi- nativ, maatte man finde det naturligfc, at dette var Navnet paa den døde Mand, hvis Grav den deri satte Runesten skulde mærke. Om Indskrifter, som alene indeholder et Person-Navu i Nominativ, hvilket har været opfattet som den Dødes Navn, se Norg. Indskr. I 223, 277, 280. Berga-Stenen i Sødermanland har to Navne i Nominativ, skrevne adskilt fra hinauden. Disse synes at maatte være Navnene paa de to Døde, som har hvilet under Stenen.

Men nu har vi seet, at Vatn-Stenen efter rhoAltfl, som har været skrevet med tydelige Runer, har med langt finere og utydehgere Træk flere Runer, af hvilke de første er fal-. Hvad er Meningen af disse utydelige Runer? Man kunde tænke sig Muligheden af, at den Dødes Navn rhOAltR, hvori Runerne har været tydelige, er skrevet forst og at Runeristeren derpaa i de til høire fint indridsede Runer har nævnt sig selv som den, der har skrevet Navnet rhoAltR. Ved denne Opfatning er der dog den Betænkehghed, at det da er vanskeligt at paavise Rune- risterens Navn. Jeg nærer Betænkelighed ved at forståa fai som Præs. Indic Iste Ps. sg. „jeg skriver" (jfr. fahi Fyruuga, se Arkiv f. nord. Filol. XV 143) og ved at soge Rnueristerens Navn i de følgende Runestave.

Norges Innskrifter med do toldre Buner. ^

29.

362 SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

Hvis derimod de med finere Træk skrevne Runer kun indeholder en Form af et Verbum for „skrive", da kan rhOAltR ikke være den Dødes Navn, men maa være Ruueristereus Navn. Da vil den Dødes Navn slet ikke findes paa Stenen. Dette er Tilfældet paa Einang-Stenen (Norg. Indskr. I 84 f.), der dog ikke, som Vatn-Stenen, er sat inde i Graven, men reist i fri Luft paa Graven. Den Dødes Na\Ta synes ogsaa at mangle i Indskriften paa Valby-Stenen, som er fimden inde i en Gravhaug og som har Indskrift med en gammel Form af den kortere Rækkes Runer (Norg. Indskr. I 84, 87). Det er herved at mærke, at alle tre her nævute Indskrifter har en Form af Verbet få „skrive".

Jeg holder den sidst uævnte Opfatning for den rette og tror, at Vatn- ludskrifteu i siu Helhed bor læses

rhoAltR faiu

„jeg Roald skriver (dette)".

Ogsaa Prof Alf Torp tror paa Papiraftryk at se, at sidste Rune har været h u. Med Hensyn til Brugen af Præsens kau sammenlignes fahi paa Fyrunga- Stenen og Norg. Indskr. I 334 f. Ligesom i Eiuang-Indskriften er „jeg" her ikke udtrykt ved et særskilt Ord. Formen faiu er ved sit u ensartet med wiju Kragehul „jeg vier" og er derved oprindeligere end fahi; jfr. Arkiv XV 144. faiu har enten været udtalt som trestavelses *failj]u eller som tostavelses faju. Urnordisk stemmer her ved sit -u i Præs. ludic. 1 Ps. Ental overens med Oldhoitysk (f. Ex. tvåniu) og Oldsaksisk (f. Es. hebbiu) i Modsætning til -a i Gotisk (f. Ex. sokja). Det samme Vokalforhold viser sig i Nominativ af Hunkjønsstanimer paa -o, se minu liubu Opedal.

Runeristeren har vel bagefter tilføiet Ordet „jeg skriver" (hvad der fra først af ikke synes at have været haus Hensigt), for at Navnet ikke skulde mis- forstaaes som den Dødes Navn.

"Wimmer (Runenschrift 304) henforer Vatn-Steueu til c. 700 (72.^).

Paa Grund af, at Indskriften sandsynlig har havt T for Udtaleus d, samt paa Grund af Sprogformerne rhOAltR (af *HrdpuwaMas) og fai- (af faihi-) kunde den mulig endog sættes saa sent som til c. 725 — 750, omend det af mig formodede faiu ved sit -u er oprindeligere end Fyrunga-Stenens fahi.

Vatn-Stenen er vigtig, fordi den er fra en Overgangstid, fra livilken vi har meget faa Minder om Skrift og Sprog bevarede.

Uudset undersøgte i 1875 de øvrige Hauger paa Vatn og slutter deraf, at der i den ene af dem fandtes Klinknagler, at denne var fra den yngre Jærnalder (Aarsber. for 1875 S. 7—10).

SONDRE TRONDHJEMS AMT. 363 30. BRATSBERG

30. Bratsberg.

Literalur. Utrykt. Kopi af Indskrifien udført af K. F. Arendt 2 Mai 1806 i Oldn. Mus. Arkiv i Kjøb. — Brev fra Provst I. H. Darre, dateret Klæbu Præstegaard 17 Dec. 1810, i Olduordisk Museums Arkiv i Kjøbenhavn ; en ikke ordret Gjengivelse deraf ved 0. Rygh i Univers. Oldsamlings Hovedarkiv i Christiania. — Optegnelse af Prof. 0. Rygh Sommeren 1864, i Afskrift hos Udgiveren.

Trykt. Kliiwer Norske Mindesmærker Christiania 1823 (med Forklaring af F. Magnusen) S. 44—46 og Tavle 10 Lit. C. — Geijer Svea rikes hafder I (1825) S. 156 Anm. 2. — F. Magnusen i Ant. Annaler TY (1827) S. 365 Anm. **). — Kraft Beskriv. IV (1832) S. 678 f. — Liljegren Run.-Urk. (1833) Nr. 2067. — F. Magnusen i Kgl. danske Vid. Selsk. hist. og phil. Afh. IV (1841) S. 497 f.. Tab. VH Fig. B. — Rafn i Ant. Tskr. 1852 — 1854 S. 264. — N. Nicolaysen i Aarsber. fra Foren. t. norske Fort. Bevar. for 1857 S. 27. — Nicolaysen Norske Fornlevn. (1862—1866) S. 595. — Stephens Run. Mon. I— n (1866—1868) S. 267 f., 841, XXVI; HI (1884) S. 100, 426. — S. Bugge i Tidskr. f. Phil. og Pæd. VII (1866—67) S. 246; VIH (1868—69) S. 166 f. — Wimmer i Aarbøger 1867 S. 27, 54; 1868 S. 72. — Wimmer Navneord. (1868) S. 68. — Lyngby (1869) i Tskr. f. Phil. og Pæd. X S. 84. — 0. Rygh i Aarbøger 1869 S. 169 f. — Wimmer i Aarbøger 1874 S. 132, 137. — Heinzel Endsilben (1877) S. 352. — K. Rygh i Det kgl. n. Vid.-Selsk. Skr. 1879, Troudhjem, S. 99 f. — S. Bugge i Aarbøger 1884 S. 92. — Noreen Altisl. u. altnorw. gramm. ^ (1884) § 299 Anm.; - (1892) § 320 Anm. og S. 257 Nr. 4. — Burg Runeninschr. (1885) S. 138 f. — Wimmer Rimenschrift (1887) S. 149, 156 Anm., 163, .303. — Stephens The Runes (1894) S. 36 Nr. 8.

Grundlag for Behandlingen. De under Literatur og i Texten næ\-nto Med- delelser af Arendt, Kliiwer og Darre.

Tegninger. S. 364 meddeles Kliiwers Tegning og Arendts Kopi af ludskriften.

Om Fundet af denne Eiinesten giver Kliiwer „Norske Mindesmærker" S. 44—46 følgende Oplysniuger: „Ved Bratsbergs Annexkirke [paa Opstrindeu] lindes en betydelig Mæugde Kæmpehouge, for det meste steenlagte. Udi een af disse, tæt ved Gaarden Bratsberg [Matr. Gaards-Nr. 119], faudtes i Aaret 1810 en halvanden Alen lang og bred Graasteenshelle, i hvis ene Hjørne er indhngget 5 Eunebog- staver .... Denne Helle blev fundet omtrent midt i Hougen over et muret Hul, hvori faudtes Stykker af en Urne, et Spyd og enkelte Dele af et Sværd. Hougen, der var omtrent 14 å 16 Al. i Diameter, bestod af svære Kampestene med Jord- fylduing imellem". Stenen er afbildet hos Kliiwer paa 10de Tavle lit. c, hvilken Tegning her gjeugives øverst paa følgende Side.

30.

BRATSBERG.

364

SONDRE TRONDHJEMS AMT.

Blandt M. F. Areudts efterladte Samlinger findes et her nedenfor gjengivet Åftryk af liuuerne med tegnede Omrids og denne Overskrift: „Øvre Bradsberg ved

Trondhjem 1806 [sic!] Mai 2". Runerne sees af dette Aftryk at have været 2^/2 Tomme høie. Arendts Overskrift viser, at 1810 hos Klilver feilagtig er nævnt som det Aar, hvori Stenen blev funden. Dette fremgaar ogsaa af Darres Brev.

Darre skriver 17 Dec. 18101): Da Jon Hansen Bratsberg for nogle Aar siden flyttede sin Gaard op paa en tem- melig høi Banke, fandt han ved Planering af Tomten og Gravning af Grundmuren en Mæugde Sten, hvoriblandt flere ordentlig sammenlagte Steuhobe. Især forekom i Bankens Udkant mod 0. og NO. to meget mærkelige Grave, hvis Periferier stødte næsten sammen. Den ene indeholdt et underjordisk Kum af 3 Al. Længde og vel 2 Al. Dybde og Bredde. I Grunden Aiir, hvoraf hele Haugens Buud lod til at

beståa. Gravens Indre var besat med Bergsten, omtr. 2 Al. Udvidde i Kvadrat og Stenens Kanter saa nøiagtig afhugne, at de sluttede til hinanden, hvorved især Gravens indvendige Sider vare som afglattede Murvæggo. Tåget bestod af 2 svære Stene, hvor Læs nok for 3 Heste. Over dette hang en Bedækniug af tæt satte Kuppelsteno i en Runding af 20 til 30 Al. Tværmaal, Hoiden i Midten c. 3 Al., foruden den øvre Fylding af Grus og Jord.

I denuo Grav blev intet fundet.

„Den anden Gravhøy. hvis Omkrods stodte til denne, var besat med idel Kuppelstene. Don havdo ingen egentlig indvendig Grav, eller Hule, mon i dens

') Begyndolson er her moddolt nfter O. KvrIi; Slutningen, som or trykt mellom Anforsels- tegn, efter Stephens.

SØNDRE TKONDHJEMS AMT. 365 30. BRATSBERG.

Centrum en horizontal Aabning, bedækket med store Stene. Denne Høy var noget større end hiin, og dens Gjennemsnit i det Ringeste 30 Alne. Her faudtes et Spyd, omtrent 10 Tommer langt. Fæstet for Spydstagén er næsten fortæret. Spydets Dannelse ligner en almindelig Kaardeklinge, dog noget tjukkere og mere ophøyet paa dets Flade. Just saadanue Spyd bruge endnu Finlapperne. I Hoyeus østre Kant stod en fiirkantet Sten, hver Linje omtrent 22 og Tykkelsen 3 til 4 Tommer. Et Par Haandbred af samme ragede frem over Jorden. Paa bemeldte Deel fandtes følgende Runer indgravede — A N 5l «i — omtrent af 3 Tommers Længde. Spydet og Stenen ere opbevarede hos Finderen Joen Hansen Bradsberg".

Professor 0. Rygh skriver Sommeren 1864: „Denue Sten er, efter hvad der blev mig fortalt paa Gaardeu selv, for .mange Aar siden bleven indmuret i et af Gaardens Huse; Stedet, hvor Jeu var bleven anbragt, kuude naturligvis Ingen paavise. En gammel Mand paa Gaarden, som sagde sig at have seet Stenen, mente at erindre, at den for eller ved Indmuriugeu var bleven souderslaaet".

Paa Bratsberg-Stenen var skrevet

t'f:riY f> a I i R.

Dette er et Mandsnavu i Nominativ, og enten Navnet paa den døde Mand, i hvis Grav Stenen har været sat, eller Rimeristereus Navn. Om ensartet Udtryks- maade i andre Indskrifter se Norg. Indskr I 223, 277, 280, 3(il f. og i det følgende under Tanem-Indskriften.

Den etymologiske Forklaring af {)aliR er tvivlsom, da dette Navn ellers ikke er paavist og da dets Form lader sig opfatte paa flere forskjellige Maader.

Stammer paa -i- dannede i Urnord. Nomin. Ental paa -iit, f. Ex. hIewagastiR. Substantivstammer paa -ia- med forudgaaende lang Stavelse dannede sandsynlig sin Nomin. Ental paa -in med oprindelig langt i: hAeruwulafifi Istaby „Heruwulfs Søn"i). Efter Skrivemaaden kunde f)aliR være Nominativ af følgende Stammer: pali-; pciK-; palli-; pålia-; pallia-.

Fra nordisk Standpunkt synes det at ligge nærmest at forståa f)aIiR som Nominativ af en Stamme pallia-, saaledes at en tilsvarende Form i historisk Oldnorsk skulde hede *J)ellir. Jfr. halaR Stenstad d. e. hallaR. Hvis dette er rigtigt, da er Navnet afledet af urnord. *paUu = oldn. p()ll „Furu" eller af en tilsvarende Han- kjonsform *palluR = Dalmaalets ioU mase. Paa samme Maade er flere Betegnelser for Træer og Buske afledede: oldn. pi/rnir ved Siden af porn, oldn. røynir ved Siden af norsk Dial. raun, einir, vidir, elrir og andre. *pellir vilde forholde sig til pélli n., CoUectiv af p^ll, som pyrnir til pyrni n. Trænavne af Hankjøn bruges oftere som Maudsnavne. Saaledes I>yrnir, Heygr, Askr (som dog kan være udgaaet fra askr i Betydning „Lanse"), Navne paa -vidr, urnord. ihan (Norg. Indskr. I 111).

') Slevers „tjber german. Nominalbild. auf -aya-, -eja-'^ forklarer derimod -Ir i dette Ord som opstaaet af is.

50. BRATSBERG. 366 SONDRE TRONDHJEMS AMT.

Hvis den her givne Forklaring er rigtig, maa vi autage, at i i {)aliR oprindelig har været langt, ligesom Eudestavelsens Vokal i got. hairdeis, Nomiu. af Stamme hairdia-, medens jeg ikke vover at afgjøre, hvorvidt i i JjaliR enduu var langt paa den Tid, da Bratsberg-Indskriften blev ridset.

Bratsberg-Stenen synes snarest, som ogsaa AVimmer antager, at være fra 6te Aarhundred. Formen af Runerue a og r taler for, at deus Indskrift hører til de ældre norske Indskrifter med den længere Eækkes Buner. Den førstnævnte af de to paa Bratsberg udgravede Hauger synes efter G-ravkammerets Eiendomme- lighed ikke at have været ældre end 6te Aarhundred.

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 367

31. Tanem.

Li/eralur. Utrykt. Brev fra Provst J. H. Darre dateret 17 Dec. 1810 (se under Nr. 30). — 0. Rygb i Catalog over det norske Universitets Samling af nordiske Oldsager, ved Nr. 3613.

Trykt^). Kliiwer Norske Mindesm. (1823) S. 45 f. (Forklaring af F. Magnusen), 102 f. ; Tegning Nr. 29 b. — Kraft Beskriv, i V (1832) S. 680. — Liljegren Run-Urk. (1833) Nr. 2066. — F. Magnusen i Kgl. dan.ske Vid. Selsk. phil. og hist. Afh. VI (1841) S. 499 og Tab. VII Fig. 4. — Nicolaysen Norske Fomlevn. (1864—1866) S. 589, 830. — 0. Rygh i Den norske Rigstidende Nr. 199 8de Dec. 1865, „Oversigt over den Tilvæxt o. s. v." Nr. 14. — Stephens Runic Mon. Vol. I— II (1866-1868) S. 195, 269 f. (med Kliiwers Tegning og med selvstændig Tegning efter Aftryk), 848, XXVI, LIV. Vol. III (1884) S. 40, 116, 427. — S. Bugge i Tidskr. f. Phil. og Pæd. VIH (1868—69) S. 166. — Stephens i Aarbøger 18G7 S. 218 f. — Wimmer i Aarbøger 1868 S. 68. — 0. Rygh i Aarbøger 1869 S. 169. — K. Rygh i Det kgl. n. Vid.-Selsk. Skrifter (1879), Trondlijem, S. 93 f. — Burg Runeninschriften (1885) S. 138. — Wimmer Runenschrift (1887) S. 149, 169 f. (S. 170 selvstændig Tegning efter Aftryk). 804. — Stephens The Runes (1894) S. 73 Nr. 311.

Grundlag for Behandlingen. Kliiwers Tegning samt Undersøgelse af Originalen og af Papiraftryk.

Tegninger. S. 367 meddeles Kliiwers Tegning, S. 368 Tegningen hos Stephens, laant af Oldskriftselskabet i Kjøbenhavn ; S. 369 Autotypi af Photographi af et Papir- aftrj'k, hvis Træk af Udgiveren er udfyldto med Blyant.

Om Fuudet af deuue Ruuesten skriver Kliiwer (1823) : „Klæbo. Paa Gaarden Vest-Tanem findes ved Foden af et høit Bjerg adskillige Kæmpehouge. Tvende af disse lod Eieren af Gaarden opkaste 1813 og fandt i deu ene, som var 14 å 16 Alen i Diameter, et Spyd og en Metal-Urne, i den østre Ende deraf, og

•) Her forbigaaes llere mindre vigtigo Henvisninger, som er nævnte ved Nr. 30.

368

SONDRE TRONDHJEMS AMT.

omtreut i Midten, eu halvanden Alens lang og ujævn Graasten, hvorpaa var ind- hugget, som Tegningen viser (Nr. 29 b). — Udi den anden Hong, som var uoget mindre, fandtes en muret Grav, hvori var endeel Aske og brændte Been".

De to Gravhauger omtale.s allerede i Darres Brev af 1810^) saaledes: Nordenfor Tanem en isoleret Klippe (Bjergknoll), der mod Syd har en næsten ligedaunet Skraaniug V. — 0. Ved hver Ende af denne en Gravhaug, i iudbyrdes

Afstand c. (iOO Skridt. Den ostligo holt udgravet i afvigte Sommer. Don havdo megen Lighod med don paa Bratsberg, dog med den Forskjel, at det iiulro hor var besat med Bergsten, det ydre med Kuppolston, uirkolrnndt, det hole Tværmaal 30 Al. Undor to iladagtige Stene fandtes en Urne og et lidct Spjal, der bevai-es

') Dot følgende eftor Prof. O. Kysl'« Gjoiifjivolso.

(Trykt 3 Octoborr 1899.)

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 369 oj. TANEM

hos Bardo AxentseB Tanem. Urnen var i Bunden af støbt Jern, 5" Diam., lianende en liden Gryde. Spydet 9" langt, oprindelig vel 12"; Bladet 6", tveegget, af oval Dannelse, paa Midten IV2" bredt; en temmelig ophoiet Raud paa begge Sider af Bladet.

Den anden Haug er saavidt undersøgt, at den sees at være af samme Beskaffeuhed som den første. Dens fuldstæudige Udgravning blev staudset ved Hostarbeidet, men agtes fortsat til Sommeren.

Den her af Darre sidst nævnte Gravhaug maa være den, hvori Runestenen siden blev fonden.

I Sommeren 1864 fandt Prof. 0. Rygh denne Sten endnn paa Gaarden Vestre Tanem (Matr. Gaards-Nr. 39, udtalt Tanemmen) i Klæbn Sogn og Præstegjeld. Den havde da i mange Aar ligget som Trin udenfor en af Gaardens Udbygninger med Indskriften opad, saa at Runerne nu er halvt udslettede.

I Mai 1865 kom Stenen til Christiania og blev indlemmet i Universitetets Oldsamling, hvor den har Nr. 3613. Den er af Lerglimmerskifer. Prof. 0. Rygh beskriver den saaledes: „En tyk, utiUiuggen Helle, der danner en noget uregel- mæssig Firkant, c. 39" lang, 28" bred og 6" tyk. Runerne staa i et Hjørne paa Bredsiden mellem to parallele Linjer, 3V2" hoie.. . . De er nu meget grunde og tildels udslettede. Stenen har i de sidste Decennier ligget med Indskriften opad som Dørtrin udenfor et Fjøs paa Gaarden Vestre Tanem. . . ."

Ogsaa enkelte andre Indskrifter, som er skrevne med den længere Rækkes Runer, er omgivne af Rammelinjer. Herom kan henvises til Wimmer Ruueu- schrift 169 f. og til mine Bemærkuiuger i Arkiv f. nord. Filol. XIII 3-19 f. Rammelinjer findes ikke ved de ældste Runeindskrifter.

Norges Indskrifter med de reldre Rnncr

91 TANEM. 370 SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

Rimerne paa Tanem-Stenen er at læse fra venstre.

Rune 1 er hos KQilwer sikkert M m, og dermed stemme de nu levnede Spor overens.

Rune 2 har sikkert været H a. Øverste Kvist synes at have begyndt ganske lidt nedenfor den reite Stavs Top. Staven er noget over Midten lidt udbuget mod høire.

Rune 3 er hos Kliiwer + n. Nu sees en meget fin nedad skraanende Streg til høire for den lodrette Stav noget nedenfor dennes Midte, men den gaar ikke helt iud til den lodrette Stav. Hvorvidt denne Skraastreg har været fortsat opad til venstre for Staven, er paa Grund af en Afskalling tvivlsomt. lalfald har den ikke paa langt nær strakt sig saa vidt til venstre for Staven som til høire for denne. Klilwers Tegning synes her at maatte være unøiagtig. Det synes meget uvist, om Skraastregen har nogen Betydning, da den er saa fin og da den til høire nu ikke naar iud til den lodrette Stav. Den korte Skraastreg, som paa Stephens's Tegning krydser Staven over dennes Midte og som ikke er identisk med Skraa- stregen paa Klilwers Tegning, er sikkert en betydningsløs Afskalling. Stephens læser Runen som n, Wimmer som i. Det sidste forekommer mig efter de nu levnede Træk sandsynligst.

Rune 4 er paa Klilwers Tegning |^ r, og dermed stemme de nu levnede Træk overens. Stephens læser | ^ i s, men derimod tale Trækkene. Runen har neppe været f> w.

Rune 5 er hos Kliiwer og endnu et tydeligt I* I. Runen kan ikke have været f: a.

Rune 6 har en Form, som ellers ikke kan paavises i den længere Rækkes Skrift. Den bestaar af en lodret Stav, som er fuldstændig paa Klilwers Tegning, men hvoraf den Del, som har været under Kvistene, nu er fors vunden. Paa hver Side af Staven er oventil en kantet Kvist, som naar Rammelinjen oventil i nogen Afstand fra Midtstaven. Runen har altsaa en Form, som ligner <{> eller Cp, der i danske og svenske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer bruges som Tegn for m. Naar P. G. Thorsen (Den Søndervissingske Runesten, Kjøb. 1839, S. 23) siger, at cp m en enkelt Gang forekommer paa en norsk Runesten, saa har han vistnok tænkt paa Tanem-Stenen^). Men Runen paa Tanem-Stenen kan sikkerlig ikke læses som m, dels fordi ludskriften begynder med M m. dels fordi Læsningen af Rune b som m vilde, som det synes, gjøre Indskriften uforklarlig. Det ligger derfor nær at antage med Stephens og Wimmer Rune r> for ligebetydende med den længere Runerækkes Y. De første 5 Runer skulde altsaa være mairiR eller manriR og deri maatte vi med Wimmer se Nominativ af et Maudsnavn-). manriR er fra Trækkenes Side mindre sandsynligt, og jeg kunde ikke forklare et saadant Navn,

') .Jog spurgto Prof. Thorsen engang mumltlig herom. Han aagde, at han skulde eftersé

Sagon, men jeg fik senere intot Svar. '-) Triivkkonn tilsteder ikke den Læsning maiwaR, hvorpaa Wimmer tidligere tænkte, men

som lian selv sonore har opgivot. Jeg tænkte tidligere paa manisiR af *M(inyisl(iK Qjfr.

hahaisla og oldtysk Mangis), mon vi luar ikke Rot til at læse Rune 4 som is.

SØNDRE TRONDHJEMS AMT. 371 3I. TANEM.

thi jeg vilde nære Betænkelighed ved deri at soge en forkortet Skrivemaade af et Navn *Mann-erila/i.

Wimmer siger (Eiinenschr. S. 170): „die inschrift [scheint] MF^IRT Y mairlR wiedergegeben werden zu mussen, worin ich am meisten geneigt bin, verktirzte schreibung (wie auf der Etelhemer spange) eines maunesnamens zu sehen". I Etelhem-Iudskriften er Navnet *Manla forkortet skrevet mrla. Men i mairiR kunde man neppe søge nogen dermed ensartet forkortet Skrivemaade, da ai er skrevet i første Stavelse i Tanem-Indskriften.

Hvis mairln var den rette Læsemaade, maatte man vel deri søge en yngre Form af et Navn *MarilaR, dannet af urnord. mariR ved samme Suffix som f. Ex. oldu. MævUl. Men dette forekommer mig ikke sandsynligt. Forst fordi der ellers ikke er Spor af et saadant Navn. Demæst fordi i maatte være bibeholdt i Udtalen foran 1. Og at et i Udtalen bibeholdt i skulde være udeladt i Skrift, er ikke rimeligt, da Navnets Begyndelse er skrevet mair-.

Et Navn mairiR vilde derfor være uforklarligt. Den næ\Tite Læsning af Rune 6 som r er heller ikke sikker, da r aldrig ellers har denne Form.

Hos Goterne forekommer Navnet Merila, paa Etelhem-Spænden mrla (Norg. Indskr. I 148 ff.), der i urnord. Form skulde hede *MårUa. Dette Navn maatte i historisk Oldnorsk, hvis det der bnigtes, hede *Mærle.

Herefter tør man kanské formode, at Rune 6 paa Tanem-Steuen skal læses e, saa at vi her har Navnet mairle, yngre Form af *Marila.

Med Hensyn til Runens Form kan M senere være blevet til <J>, ligesom M i den yngre Rækkes Skrift er blevet til <^, Y-

Navnet mairle paa Tanem-Stenen synes at maatte være enten Runeristerens Navn eller Navnet paa den Døde, i hvis Grav Stenen har været aubragt. Jfr. bl. a. Norg. Indskr. I mW f.

At i-0ml3-d har gjort sig gjældende ved kort a mod Slutningen af den Tid, da man skrev med den længere Rækkes Runer, fremgaar af gestumR Stentofta, elifi Aagedal og flere Former; se Norg. Indskr. I 106 f., 198. Formen gestumR forudsætte gestn af gaslia. Den Formodning, at 5, som findes i *MarUa, er i Tanem- ludskriften omlydt ved Indflydelse af det i, som her er faldt bort mellem r og I, har altsaa god Analogi. Det S3'nes heller ikke paafaldende, at det af i omlydte a er betegnet ved ai^).

mairle med -e for ældre -a støttes ved dAude Bjorketorp, mwse Krogsta (Norg. Indskr. I 128 f.)og ved t^srbse Fonnaas, hvis jeg (Norg. Indskr. I 65) rigtig har forklaret dette som Ingisarbiske.

Tanem-Indskriften har endnu et 7de Tegn længst til høire, hvilket paa Kltiwers Tegning, hvor dets Form er mindre rigtig gjengivet, ikke er fuldstæudigere end nu. Wimmer (Runenschrift S. 169 f.) tror sikkert, at dette Tegn skal opfattes, ligesom det Ilte Tegn paa Etelhem-Spænden (se Norg. Indskr. I 152), enten som

') I Indskrifter med don kortere Eækkes Eimer betegnes i-Omlyd af kort a ofte ved al Og i islandske Haandskrifter skrives for te (j-Omlyden af d) ikke sjælden cei, f. Ex. landa mæiri = landamari (Gislason, Um frumparta, S. 36).

Oj. TANEM. 372 SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

en Forbindelsesstreg mellem Rammestregerne eller som et Skilletegn ved Enden af ludskriften.

Jeg holder dette for meget uvist^). Uagtet de 6 første Runer paa Kliiwers Tid var fuldstændig bevarede, synes det muligt, at 7de Tegn allerede dengaug havde tabt endel ved Afskalling. Efter Sporene paa Stenen tror jeg snarest, at Tegnet har været (ikke h u som Stephens læser, men) R r, uagtet Rime 4 er anderledes formet. Jeg tror efter Tegn 7 endnu at skimte Spor af et Par Rune- stave. Isaafald maa et Ord have begyudt med Rune 7 r.

Men jeg fremhæver til Slutning, at Opfatningen af Tegn 7 paa Tanem- Stencn synes mig aldeles usikker.

Hvis jeg har Ret i paa Tanem-Stenen at læse mairle, maa ludskriften være forholdsvis sen. Dette fremgaar af 1) Omlydsvokalen ai; 2) Mangelen af i mellem r og 1; 3) Vokalen e i Nominativ af en -w-Stamme. Efter disse Eien- dommeligheder synes ludskriften ikke at kunue være ældre end c. 650, men vel at kuune være uoget senere. Formen af Rune 6, som jeg har læst e, synes endog at vise, at ludskriften ikke er ældre end første Halvdel af 8de Aarhuudred.

Wimmer Runenschr. S. 304 sætter derimod Tanem-Indskriften til c. 500 — 600, snarest nærmere sidstnævnte Aarstal.

At Tognot blot skulde væro en Forbindelsesstreg mellem Rammestregerne, synes ikke rimeligt, thi derved vilde Kvisten eller Staven til høire ikke forklares.

Nordre Trondhjems Amt.

32. Hammeren.

Literaiur. Utrykt. Brev fra Overlærer K. Lossius til Prof. 0. R}'gli, dateret 27 Juli 1897; med et Gnidebillede af Indskriften. — Brev fra K. Lossius til S. Bugge, dateret Trondhjem 26 Aug. 1897. — Bemærkninger om Indskriften af Prof. 0. Rygh samt Tegning med Bemærkninger af S. Bugge, nedskrevne paa Stedet 26de Juli 1898. Papiraftryk tagne samtidig af 0. Rygh. Alt i Runearkivet i Kristiania.

Trykt. K. Lossius „Arkæologiske Undersøgelser i 1897" S. 4 f., i Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1897, Trondhjem (med Tegning).

GrundJag for Behandlintfen. Undersøgelser af Originalen i Forbindelse med Prof. 0. Rygh og Overlærer K. Rygh; Gnidebilleder og Papiraftr}'k samt de under ,,Literatur" nævnte Meddelelser.

Tegning. S. 374 meddeles Indskriften i halv Størrelse i Autotypi efter Photo- graphi af et Papiraftryk, hvis Træk er udfyldte med Blyant af Udgiveren.

Denne Indskrift, som her skal behandles, er indridset paa en svagt skraanende 48 Cm. bred og omtrent lige hoi Flade i en Fjeldvæg paa Opsiden af Veien langs Stranden mellem Hammerens Meieri og Viset, ca. 100 Alen ost for Grinden mellem de Eiendomme, som tilhore Hammeren (Matr. Gaards-Nr. 120) og Viset (Gaards- Nr. 119), paa den førstnævnte Gaards Grund, i Solberg Sogn, Beitstadens Pgd., 8-9 Km. NV. for Stenkjær. Stedet vender mod SSO. Indskriften findes 1,83 M. fra Veien og staar lidt over Mandshøide, saa at man netop kan række op i den med Haanden. Veien, som ikke er meget gammel, gaar her lige ved Fjordbredden (ca. 2 M. over Fjæren).

Indskriften blev opdaget Sommeren 1897 af Kaptein Herdal, som blev opmærksom paa nogle Streger i Fjeldet, idet han kjørte forbi. Den blev først nærmere undersogt i Juli 1897 af Overlærer K. Lossius, Kaptein Herdal og Stud. philol. Th. Petersen i Forening, og derpaa 26de Juli 1898 af Prof 0. Rygh, Overlærer K. Rygh og S. Bugge.

52.

HAMMEREN.

374

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Berget er af temmelig blod Skifer, hvori der er mange smale Kvartsgange.

Runerækken lober nogeuluude horizontalt fra V. til 0. og er 22 Cm. lang mellem de yderste Spidser af Kvistene i begge Ender. Ruuerne er ikke indhuggede, men ifølge Prof. 0. Rygh sandsynlig skaarne med et skarpt Kvartsstykke ; ved Forsøg frembragte? med et saadant stykke let ganske lignende Træk andensteds paa Berget.

Runetrækkene er smale (af 3 Mm's Bredde) og ikke meget dybe; de danne rene, i Bnnden glatte Furer.

Indskriften bestaar af 7 Runer i samme Række samt af én Rune oppe over den Rune, som er længst til høire i Rækken. Alle Runer er tydelige, undtagen en Skraastreg nede paa Runen længst til venstre (se i det følgende).

De 7 forstnævnte Runestaves Høide skifter fra 8,2 Cm. (Staven yderst til venstre) til 6 Cm. (Staven yderst til høire). Jeg tæller Runerne i det følgende fra venstre til høire.

Rune 1 er en lodret Stav, fra hvis Top der gaar en skråa Streg ned mod venstre. Til høire Side af den lodrette Stav sees nedentil en Skraastreg. Den begynder 1,2 Cm. til høire for Staven, et godt Stykke nedenfor dennes Midte, og gaar nedad mod venstre henimod den lodrette Stavs Basis. Denne Skraastreg er svagere end ellers Runekvistene i Indskriften og navnlig i sin nedre Del, nærmest ved den lodrette Stav er den utydelig. Hvorvidt den nedentil naar helt iud til den lodrette Stav lidt ovenfor dennes Basis, er ikke ganske sikkert.

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

375

HAMMEREN,

Denne Skraastreg har Overlærer Lossius og de, der sammen med ham underaøgte Indskriften, autaget for ridset, og de har læst Rune 1 som 1. Prof. 0. Rygh opfattede derimod Rune 1 som 1. Hau havde, før han saa Indskriften og da han kun kjendte den af Lossius's Tegning, dannet sig den Mening, at der er en tilsigtet Parallelisme mellem f f til høire og de to Runer længst til venstre af hvilke han læste Rune 1 som 1 ^). Efter at have seet Indskriften erklærede han, at Skraastregen nede til høire ikke er ridset.

Uagtet Skraastregen paa hoire Side af første Runes lodrette Stav er, som foran nævnt, noget svagere end Indskriftens øvrige Streger og uagtet den nedentil er meget utydelig, kunde jeg ikke se andet end at Skraastregen var ridset, navnlig syntes dette mig tydeligt ved dens ovre Lel^). Jeg er derfor efter Trækkeue tilbøielig til at læse Rune 1 som 1.

Her gjengi ves Runen i fuld Størrelse i Autotypi efter Photographi af et Papir- aftryk, hvis Træk ikke er blevne paa kunstig Maade fremhævede.

At min Læsning stemmer vel over- ens med andre Eiendommeligheder ved Indskriften, skal jeg i det følgende søge at vise.

Rune 1 gaar meget længere ned end de følgende Runer, under hvilke Fjeldvæggen buger sig ud.

Rune 2, som er vendt mod venstre, afviger fra den sædvanlige Form af f derved, at Kvistene er meget krumme. Kvisten længsfc til venstre gaar høiere op end den indre Kvist og høiere op end Staven.

Rune 3 er 1, d. e. efter min Me- ning I vendt mod venstre.

Rune 4 er ^ a. Kvistene er lidt krumme. Øverste Kvist gaar ud fra den lodrette Stav langt nedenfor dennes Top.

Rune 5 er I» J> med kantet Side- stav, som danner en Trekant.

Rune 6 f f af sædvanlig Form, vendt mod høire. Kvistene har en ganske anden Form end paa Rune 2.

Rune 7 r I vendt mod hoire.

') Åt der skulde være tilsigtet en Parallelisme mellem Rune 1 — 2 og Rune 6— 7 forekommer mig usandsynligt allerede af den Grund, at Runo 2 or ganske anderledes formet end Rune 6, og det aabenbart med Vilje.

2) Skraastregens Utj'delighed i dons nedre Del er vistnok tildels bnvirket ved nogle betyd- ningsløse horizontale Striber, som hor er i Fjeldet.

32. HAMMEREN. 376 NORDRE TRONOHJEMS AMT.

Oppe til hoire paa skråa over Rune 7 er indridset et Tegu, som ligner en latinsk K, men med krumme Sidestreger, som ikke slutte sig sammen. Dette Tegn er 9 Cm. liøit. Der er en Afstand af 2,8 Cm. mellem Basis af dette Tegns Stav og Toppen af Staven paa Rune 7, hvilken Top rager lidt hoiere op. En Prik eller Ilden Grube mellem Hovedstavens og Sidestaveus Basis i Tegnet oppe til hoire syntes baade Prof. Rygh og mig tilfældig.

Oppe over Rune 1 sees en Streg, som begynder 3,3 Cm. fra Toppen af Rune 1 og gaar opad svagt skraanende mod hoire. Denne Skraastreg, som er mere uren end de andre Rids, betegnes af Lossius som «muligens naturlig" og antoges af 0. Rygh for betydningsløs. Ogsaa jeg linder dette sandsynligst. Nogle smaa Fordybninger eller Prikker i Nærheden af denne Skraastreg er vist ikke tilsigtede.

I Nærheden af Indskriften er der tiere andre Fordybninger og Rifter, som ligeledes maa ansees for betydningsløse.

Det gjælder nu først at bestemme, om Indskriften er skreven med den kortere eller med den længere Rækkes Runer;' om den er fra den kristne Middel- alder eller om den er fra den hedenske Tid.

Runeformerne synes mig at vise, at Hammereu-Indskrifteu ikke, som Prof 0. Rygh mente, kan være fra Middelalderen.

Rune 5 har en aldeles tydelig og sikker Form, nemlig ^ med Sidestav, som danner eu Trekant. Denne Runeform er ikke brugelig i de med den kortere Rækkes Runer skrevne norske Indskrifter, som regelmæssig har p med afrundet Sidestav ').

I den med den kortere Rækkes Runer skrevne Indskrift paa Forsa-Ringen i Helsingland findes vistnok en lignende Form af f)-Runen ved Siden af afvigende Former. Men herved er at mærke dels, at Formen der tildels er bestemt ved det. at Runerne er indslaaede i en Jærnring; dels, at Forsa-Ringens Runeformer i mange Henseender afvige fra de Runer, som brugtes i Norge i den kristne Middel- alder. Derimod er ^, den Form af f), der stemmer overens med den, som findes paa Fjeldet ved Hammeren, sædvanlig i Indskrifter, som er skrevne i Norge og andensteds med den længere Rækkes Runer. Væsentlig samme Form af J)-Runeu som i Haramereu-Indskriften findes saaledes i Indskrifterne fra Belland, Reistad, Aagedal (her sandsynlig 2 Gange), By (1 Gang; Runen er anden Gang paa denne Sten lidt afvigende); Ødemotland (3 Gange) ^).

') Afskrifter af en Indskrift, som fandtes under Prredikostolen i Neslands Kirki» i Tolomarkon, har p med kantet. Sidestav; men di.sso Afskrifter kan vu^re unoiagtigo.

I enkelte andre Indskrifter, som er .skrevne raed den kortere It;vkkes Runer, synes t'- Runen tildels at være kantet, mon dog ikke, som hor i Hammeren-Indskriften. Saaledes ifølge en Afskrift paa en Kljaaston fra Berg i Værdalen. -) Fromdoloa findes ^ med kantet Sidestav i Danmark i Indskrifterne fra Straarup, Tors- bjærg (paa en Dopsko), paa Horo Bracteator, f. Ex. Nr. 59 hos Stephens; jfr. Rune 3 paa Valby- Amuletten.

I' med kantet Sidestav i Sverige i Indskrifterne fra Vånga. Skiirkind. Endelig i Ind- skrifter mod den længore Rækkes Runer fra England. i>aa Bractoat Nr. 8 fra Hannover- Paa den starre Nordondorf-Spæude; |)aa Spaniden fra Cliarnay.

Ogaaa i enkelte meget gamle Optognelser mod den kortere Rii>kki>s Runor llndi>s undertiden denne Form af ^-Runon; saaledes i Ahecedarium Nordm. (Trykt IB Octolior 1899.)

NORDRE TRONDHJEMS AMT. 377

HAMMEREN.

Runeformen ^ beviser altsaa efter min Mening, at Indskriften paa Fjeldet ved Hammei-en ikke er fra den kristne Middelalder, men er ældre.

Herfor taler ogsaa Rune 4. Vistnok kan man ikke efter nærværende Indskrift paa Forhaand bestemme, hvorvidt oss- eller *ansus-'Rxiiien paa Rune- risterens Tid normalt havde Kvistene vendte mod høire eller venstre, da Rune 3 er vendt mod venstre, Rune 5 mod høire. Men Rune 4 har lidt krummede Kviste, hvilket ikke forekommer ved o^s-Runen i norske Indskrifter fra Middelalderen. Det samme er derimod Tilfældet ved 6s5-Runen i Indskriften med den længere Rækkes Runer fra Kinneved i Vestergotland (Stephens III, 21).

Jeg tror derfor, at Indskriften ved Hammeren er ældre end norske Ind- skrifter med den sædvanhge Form af den kortere Rækkes Runeskrift.

Dette stemmer fuldstændig overens med Læsningen af Rune 1 som 1,, der efter Trækkene synes mig den rette. Hvis Rune 1 er I-, maa Indskriften være skreven med den længere Rækkes Runer eller være en Overgangsindskrift fra den nærmest følgende Tid.

Ganske den samme Form, som Rune 2 har, véd jeg ellers ikke at have seet. En saadan enestaaende Runeform er mindre paafaldende i en Indskrift fra den forhistoriske Tid end i en Indskrift fra den kristne Middelalder. Desuden er at mærke, at bl. a. Grimsø-Indskriften, som er en Overgangsindskrift fra tidlig i Ode Aarh., har Rimen f med krumme Kviste.

EndeUg taler Brugen af Venderuner^) ved Siden af Rimer, som er vendte mod høire, vistnok ikke afgjørende, men dog snarest for, at Indskriften er en Overgangsindskrift eller en Indskrift fra Slutningen af den Tid, da man brugte den længere Rækkes Rimer. Thi netop i flere af de ældste Indskrifter med den kortere Rækkes Runer forekomme Venderuner.

Gimsø-Iudskriften er skreven med den kortere Rækkes Runer, men kau kaldes en Overgangs-Iudskrift, da den har enkelte Runeformer, som sædvanhg kun findes i Indskrifter med den længere Rækkes Runer. Den maa læses fra venstre mod høire, men har dog flere enkelte Runer, som er vendte mod venstre. Saaledes bl. a. i Ordet aft |* for t og to Gange «<- Runen med Krumstaven vendt mod venstre (første u i Jcunstu og u i fiausq).

Skee-Stenen fra Bohuslen, hvis Indskrift jeg opfatter som en Overgangs- indskrift og henfører til anden Halvdel af 8de Aarh., har paa to Sider Indskrift som skal læses fra venstre, paa én Side Indskrift som skal læses fra høire, og paa den fjærde Side 3 Linjer hvis Forhold til hverandre paa Stenen jeg her ikke skal angive :

rTi + f\ + Åi + hrMt» \p

(Runen længst til høire i anden Linje er tvivlsom og skal maaské stryges). Dette læser jeg:

uniR faipi fl inun.

*) Om Venderuner jfr. Liljegren Run-Lara S. 30. Norges Indskrifter med de ældre Runer.

48

■32. HAMMEREN. 378 NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Af Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, som ved Siden af gammel- dags Eiendommeligheder har Venderuner, kan fremdeles exempelvis nævnes en Indskrift fra Caithness i Skotland; Indskriften paa Flatdal-Stenen, Telemarken; en efter min Mening meget gammel Indskrift paa et Træstykke fra Sørengen, Oslo.

Vi liar ingen Grund til paa Forhaand at antage Indskriften paa Fjeldet ved Hammeren for meningsløst Rabbel; men naar vi skal søge at læse og tolke den, møder os straks den Vanskelighed, at Indskriften ikke kan være lige fremt og fuldstændigt Udtryk for en sproglig Mening. Dette se vi bl. a. af Rune 5 — 7 hvad enten vi læse disse fra venstre |)fl eller fra høire \fp.

At Runeristeren ved forskjellige Afvigelser fra ligefrem Skrivemaade har villet vanskeliggjøre Forstaaelsen af Indskriften, maa sluttes baade af den nævnte Sammenstilling af Rune 5 — 7 og deraf, at nogle Runer er vendte mod høire, andre mod venstre; fremdeles deraf, at Tegnet over Rune 7 ikke er nogen sædvanlig enkelt Rune. Den Tolkning, som jeg i det følgende giver, er ikke mere end en Formodning.

En Nøgle til Læsning og Tolkning finder jeg i R. 4, 5, 6. Jeg tror, at vi tør læse disse fra høire, uagtet R. 5, 6 er vendte mod høire. Et ensartet Forhold har vi ved uniR paa Skee-Stenen; se ovenfor S. 377. Jeg læser Rune 4, 5, 6 som f{)a. Det ligger nær at tolke dette som en forkortet Skrivemaade af en til oldn. fada „(jeg) skrev" svarende Form. Thi man venter netop et Ord af denne Betydning her, hvis Indskriften overhoved har nogen sproglig Mening. Og den nævnte Tolkning støttes derved, at vi andensteds finder en tilsvarende forkortet Skrivemaade. I Ødemotland-Indskriften betyder ff)i, som jeg har udfyldt f(ahi)f>i eller f(ai)f)i, d. s. s. oldn. fddi (Norg. Indskr. I 255).

Her kan ogsaa nævnes den hos Stephens Run. Mon. I 208 — 23 udgivne Indskrift paa en Træstav fra Konghell.

i^AHHH^^MY

Denne Stav er ifølge Rigsantikvar Hans Hildebrand, hvis Kopi af Ind- skriften her vedføies, en Ten (slanda).

Dennes Indskrift er i ethvert Fald bleven feilagtig tolket af Stephens.

Jeg formoder, at det er en Indskrift med den kortere Rækkes Runer, men temmelig gammel, kanské fra c. 900. De to indbyrdes overensstemmende Tegn længst til venstre og til høire, som bestaar af to lodrette Stave, mellem hvilke der er to korte Skraastreger, holder jeg for Ornamenter, som angiver Indskriftens Begyndelse og Slutning. Da alle Indskriftens Runer or vendte mod venstre, skal den vistnok læses fra høire, ligesom jeg læser Hammeren-Indskriften fra høire. Begge Indskrifter har forkortet Skrivemaade.

De 4 første Runer i Konghell-Indskriften er mkf/), hvilket jeg tolker m{i)k /(«MO ..i>ig skrev". Ogsaa i Etelhein-Indskriften er „mig" ski-evet mk. Det

NORDRE TRONDHJEMS AMT. 379 ^2 HAMMEREN.

er paa Konghell-Staven altsaa Indskriften, som er ment ved „mig". Dette støtter min Tolkning af Hammeren-Indskriften.

Slutningen af Konghell-Indskriften kan jeg ikke sikkert læse eller tolke; man maa deri søge et Navn i Nominativ, Stabjekt for f{a)p{i). Der synes at være skrevet: k^^k*f, men 2den og 4de Rune i dette Navn har en Form, som ellers ikke kjendes. Det synes at være Binderuuer. Tør man gjætte paa kmnJculf og forståa dette som et Mandsnavn GQngulf{ii)'1

Jeg gaar nu tilbage til Hammeren-Indskriften.

Jeg slutter af Læsningen f|)a, at Indskriften skal for de Runers Ved- kommende, som staar i samme Række, læses fra høire mod venstre. f{)a kræver et Navn i Nominativ som Subject. For at finde dette vender jeg mig først til Tegnet over Rækken til høire.

Dette Tegn, som ikke i Form stemmer overens med nogen enkelt sædvanlig Rune, synes at være dannet ved Forening af to u-Runer, hvis Krumstave er adskilte fra hinanden; nederst ^ u i sin regelrette StiUing, øverst h vendt op og ned. Jeg skal i det følgende soge at vise, hvorfor Runeristeren har skrevet Tegnet saaledes.

Af det foregaaende slutter jeg, at vi i Indskriften, som skal læses fra høire, maa begynde med Tegnet over Rune 7: u og derefter læse Rune 7 og saa 6, 5, 4, 0. s. v. Vi faar altsaa: ulf{)a. Dette læser jeg som ulf(f)|)a og forstaar det som VlfR fada „jeg Ulv skrev".

Rune 6 f skal læses to Gange, først som f i første Ord og derpaa som Begyndelsesbogstav i andet Ord. Jeg antager ikke, at Nominativsmærket r var faldt ud i Udtalen mellem de to f er (jfr. idfgi Lok. 39 for ulfr-gi) Men jeg formoder, at Mangelen af r er at forklare af den forkortede Skrivemaade, saa at Runeristeren udelod R, fordi det af Sammeuhængen let kunde udfyldes. For denne sidste Opfatning taler Konghell-Indskriften, i hvilken man til Slutning synes at maatte tænke Nominativsmærket -a til.

For den forkortede Skrivemaade jfr. ogsaa tualrauban paa Røk-Stenen a L. 3, hvilket synes at maatte forstaaes som hia{R ud)lrauhaR. Paa Bække-Stenen i Jylland, som gjennemgaaende har forkortet Skrivemaade, er skrevet mjm for mujmr. I Run verser Nr. 157 (Nerike) er skrevet nap: tup: for itarf>: iupr:; i Nr. 158 (Ostergøtl.) man: mist: tinipik: for mana: mistr: unipikr:

ff)a viser baade ved Brugen af dette Verbum og ved Valget af første Person hen til en Tid, som- ligger bagenfor den kristne Middelalder. Det er snarest at udfylde enten f{ai)pa eller f{a)pa og er opstaaet af faihido. Se om dette Verbum Norg. Indskr. I. S. 82—85, 197, 254 f., 360, 362.

Et a opstaaet af o i Stavelse, som ikke har Hovedtone, forekommer bl. a. allerede i runAR Istaby. Jfr. tiade Aagedal (Norg. Indskr. I, 199).

Da Formen af Rune 5 og flere andre Eiendommehgheder i Hammeren- Indskriften har vist os, at den ikke kan være fra den kristne Middelalder men maa være ældre, stemmer det hermed vel overens, at vi i Indskriften, som jeg i det foregaaende har antaget, har Runen 1. Om denne Rimes Brug i andre norske og fremmede Indskrifter se Norg. Indski-. I S. Ul f., 117—148. Den findes ellers

52.

HAMMEREN. 380 NORDRE TRONDHJEMS AMT.

i flere sene Indskrifter med den længere Rækkes Runer. Saaledes paa By-Stenen, som jeg har henført til Midten af 7de Åarh. ; paa Krogsta-Stenen i Upland fra omtrent samme Tid (I 128—130); paa den hile danske Valby-Sten (I 180—132), hvis Indskrift snarest er fra 8de Aarh., og paa Qvarntorp-Stenen i Østergøtl., hvis Indskrift, som jeg sætter til anden Halvdel af Ilte Aarh., efterligner bl. a. sene Indskrifter med den længere Rækkes Runer.

Runen ^ er et Vokaltegn, som synes at have betegnet snart en t-Vokal, snart en e- Vokal, nemlig den Vokal, hvormed Runens Navn {^''iivan, *ihaji, *ex) begyndte. I Hammeren-Indskriften gjengiver jeg "t ved /.

Rune 4 læser jeg ligesom Rune 6 dobbelt, først som Enderune i ff)a, derpaa som første Rune i følgende Ord. Vi faar altsaa: alfi.

Men endnu er der ét Tegn i Indskriften, som jeg ikke fuldstændig har gjort' Rede for, nemlig Tegnet over Rime 7. Jeg har læst den u-Rune, der danner Tegnets nedre Del, som Indskriftens første Bogstav u. Men Tegnet bestaar af to u-Runer, af hvilke den øverste u-Rune er vendt op og ned. Denne sidste sjmes ikke at kunne komme til Anvendelse uden som Indskriftens sidste Bogstav. Jeg læser derfor efter ff), d. e. f(a)f>(a), følgende Runer, som jeg i Gjengivelsen vender mod høire: [^ |* p J" h alfiu. Indskriften kan da opfattes som en Ring, hvis to Ender slutte sig sammen i Tegnet over Rune 7.

Dermed, at sidste u-Rune i Hammeren-Indskriften er vendt op og ned, kan sammenlignes, at Runen ^ sidst i Ødemotland-Indskriftens Række a er vendt op og ned, efter min Formodning for at antyde, at Indskriften fortsættes i Række b, hvis Runer er vendte op og ned i Forhold til a (Norg. Indskr. I 268). Jfr. ogsaa den Maade, hvorpaa Runen |5 er anbragt for sig paa Fonnaas-Spænden (I 67). Mærk tillige den u-Rune i Tørviken B, som er vendt op og ned (I 287, 294).

1^ r F 4" r\ læser jeg alfiu. Her forekommer [s endnu i Betydningen a, ikke, som regelret i den kortere Rækkes Skrift, i Betydning af nasalt q. Ligesaa har |; bevaret den ældre Betydning paa Vatn-Stenen (i Ordet faiu); fremdeles paa Upsala-Øksen (Norg. Indskr. I 177) ; paa Skee-Stenen (i Ordet failit), og undertiden endnu senere.

Ogsaa denne Brug af oss-Ruuen støtter den Mening, at Hammeren-Ind- skriften er ældre end den kristne Middelalder.

alfiu tolker jeg som oldn. *Elfi, Dat. sg. af Kvindenavnet Elfr. Dette forekommer oftere som andet Led af sammensatte Kvindenavne: Porélfr o. s. v. (Norg. Indskr. I 198). Det usammensatte Kvindenavn Elfr har 0. Rygh med Sandsynlighed formodet i Gaardnavne ; se Norske Gaardnavue paa de i Registeret under Elfr anførte Steder. Usammensatte beslægtede Personnavne er ags. Ælf m., oldtysk Alhi, Albo m., Albe f.

elifi paa Aagedal-Bracteaten er efter min Tolkning (I 198 f.) samme Ord i Accus., men brugt som Appellativ i Betydning „Alvekvinde".

Dativendelsen -iu i alfiu svarer til oldn. -i, got. -jai. Nærmest staar den oht. Endelse -iu (i suntiu, minniu, diuUu og fl.). At u er bevaret i Udlyden endnu i en saa sen Indskrift som den paa Fjeldet ved Hammeren, synes ikke meget paafaldende, da vi paa Vatn-Stenen har fundet Iste Ps. Indic. faiu ,,jeg skriver".

NORDRE TRONDHJEMS AMT. 381 5S, HAMMERBN.

f i alfiu er opstaaet af tonende b; jfr. mht. elbe^). Ensartet er f i elifi Åagedal og i alaifu By (I 198). Jfr. Norg. Indskr. I 131. Da t-Omlyden allerede er udtrykt i elifi paa Aagedal-Bracteaten, er det sandsynligt, at a i alfiu ikke blev udtalt som rent a, men som en af a ved Indflydelse af det følgende i opstaaet «-Vokal, for hvilken man ikke havde noget eget Tegn.

Den hele Indskrift læser jeg altsaa:

u I f f> al fl u,

d. e. nifs fada (eller: faida) Alfiu „Ulv skrev (disse Euner) for Elv"'

En lignende Brug af Dativ findes paa Tjurkø-Bracteaten: wurte runoR . . heldaR kunimudiu „H6ld gjorde Runerne for Kunimund". (Eller er kunimudiu her Dativ af et Kvindenavn med Stamme paa -id-, ligesom alfiu?).

Af de 7 Rnuer, som i Hammeren-Indskriften er i samme Række, er alle de, som høre til Mandens Navn, vendte mod høire, uagtet de skal læses fra høire; alle Runer, som høre til Kvindens Navn, vendte mod venstre. Dette er vistnok gjort med Hensigt.

Vi maa nu slutte, at a-Runen normalt havde Kvistene til høire: [;.

I hvad Forhold Runeristeren Ulv har staaet til den Kvinde Elv (Dat. alfiu), for hvem han siger sig at have skrevet Runerne, kan ikke sikkert bestemmes. Snarest kommer man til at tænke paa, at det har været en Pige han elskede, hvis Navn han saaledes har villet hædre. Han kan da med Flid have sammen- slynget sidste Rune i hendes Navn med første Rune i sit eget.

Tidsmærker i Skriften, som viser Ælde, er Brugen af Runen i, ; Runeformen {►; sandsynlig oss-Runen med lidt krumme Kviste; mulig p med krumme Kviste. Fremdeles |; som a-Rune.

Sproglige Tidsmærker, som viser Ælde, er Brugen af Verbet fa. Fremdeles den Omstændighed, at Runeristeren taler i første Person. Fremfor alt Dativformeu paa -iu, hvis min Læsning og Tolkning af alfiu er rigtig.

Sproglige Tidsmærker, som viser, at Indskriften ikke er ældre end fra den sidste Tid, da man brugte den længere Rækkes Runer, er ulf uden iv i Fremlyden^).

Det er fristende at opfatte ^ i f; f" [* J* h som opstaaet derved, at Kvistene paa f er blevne krummede ved Efterligning af B, og at forståa Eimen som Tegn for det tonende b i Modsætning til p' i ulf med ikke krummede Kviste, som Tegn for det tonløse f; jfr. tysk wolf i Modsætning til elbe og ul/' paa Karnbo-Stenen i Modsætning til sialbn. Men denne Tolkning er uden anden Støtte vel dristig.

Jeg finder det af flere Grunde utUraadeligt at læse Indskriftens Begyndelse som uulf, d. e. Wulf-, og dens Slutning som alfi, d. e. Dativ af Mandsnavnet Alfr.

52.

HAMMEREN. 382 NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Fremdeles a (ikke o) i f{>a; f i alfiu (dersom tredje Rune i Navnet ikke skal læses som Spiranten b). Kanské tør ogsaa den i Skrift forkortede Form ulf, (ikke ulfaR) og ff)a (ikke faihi- eller fahi-) her anføres.

Vidnesbyrd om yngre Skriftbrug er f) (ikke d) i f|)a og ^ med øverste Kvist langt nedenfor den lodrette Stavs Top.

Efter alle Tidsmærker henfører jeg Hammeren-Indskriften til Tiden omkring Aar 750. Den er, hvis dette er rigtigt, fra en Tidsalder, fra hvilken vi har meget faa Indskrifter bevarede. Den eneste ludskrift, som jeg vover at henføre til anden Halvdel af 8de Aarhundred, er den paa Skee-Stenen fra Bohus-Len.

Nord for Søndre Trondhjems Amt er hidtil ikke paavist nogen Indskrift, hvori den læugere Eunerækkes Skrift og det førhistoriske Runesprog findes i sin ældste nu kjendte Form.

Nordlands Amt.

33. Gimsø.

Lileratur. Utrykt. Brev fra E. A. Colban „Sognepræst til Waagen i Nord- landene", dateret Kirkevaag 10 Sept. 1810, i Antikvarisk-Topographisk Arkiv ved Oldsamliiigen i Kjdbenhavn, Mappe VI: Norge, Nordland og Finmarken. — Brev fra Nannestad til Toldinspektør Christie, dateret Bitterstad [i Hadsel Præstegjeld] 17 Aug. 1828, i Omslaget „Materialier til endel Opsatser for den antiqvariske Forenings Blad, Urda" i Arkiv ved Bergens Museums Oldsamling. — Optegnelser af nuværende Prof. Yngvar Nielsen nedskrevne i Gimsø 1863; nu i Runearkivet i Christiania, ligesom de i det følgende nævnte Haandskrifter. — Tegninger af Indskriften med Bemærkninger af I. Undset, Bergen Okt. — Nov. 1887. — Bemærkninger om Indskriften nedskrevne til S. Bugge af Prof 0. Rygh ^^/9 94. — Bemærkninger om Indskriften nedskrevne til forskjellige Tider af S. Bugge. — Tegning udført af S. Bugge, Bergen Juni 1895. — Tegning af Indskriftens nederste Linje med Bemærkninger dertil af Prof. 0. Rygh, Bergen 8 — 9 Aug. 1895.

Trykt. Aarsberetning fra Foren, til norske Fortidsmind. Bevaring for 1864 S. 36. — Nicolaysen Norske Fornlevninger (1862 — 1866), S. 689 f. (efter Yngvar Nielsen). — «Aarsberetning" for 1867 S. 117. — 0. Nicolaissen i „Aarsberetuing" for 1884 S. of. — Stephens Runic Mon. HI (1884) S. 338. — Heinzel i Anzeiger f. d. Alt. XII S. 45. — S. Bugge „0m Runeindskrifterne paa Røk-Stenen ... og Fonnaas-Spænden" (1888) S. 77. — Noreeu (efter S. Bugge) i Pauls Grundriss I ^ (1861) S. 421; I ^ (1897) S. 522. — S. Bugge i Bidrag til den ældste Skaldedigtnings Historie (1894) S. 20. — S. Bugge i Arkiv f. nord. Filol. XIH (1897) S. 334, 357.

Grundlag for Behandlingen. Flere Ganges Undersøgelse af Originalen og af Papiraftryk, Gibsafstøbninger og Photographi, samt Gjennemgaaelse af de under ^Literatur" nævnte Hjælpemidler.

Tegninger. Først meddeles Autotypi efter Photographi tåget af Photograph M. Selmer i Bergen. Derpaa Autotypier efter Photographier af Papirafti-yk, hvis Træk er udfyldte med Blyant af Udgiveren.

33 OIMSØ. 384 NORDLANDS AMT.

Denne Indskrift, som her skal behandles, er ikke skreven med den længere, men med den kortere Rækkes Runer, og den er altsaa ikke ensartet med de o\Tige i denne Samling indtagne Indskrifter ^). Naar jeg alligevel optager den her, er det, fordi den indeholder enkelte Runeformer, som ellers mere tilhøre de med den længere Rækkes Runer skrevne Indskrifter.

Den Sten, hvorpaa Indskriften findes, har været paa Kleivan under Gaarden Sande (Matr. Gaards-Nr. 3, Brugs-Nr. 2) i Gimsø Sogn, Vaagau Præstegjeld i Lofoten. Det er den nordligste Runesten, som hidtil sikkert er kjendt i Norge.

Runestenen omtales første Gang af E. A. Colban, Sognepræst til Vaagan i Nordland, i et Brev dateret 19 Sept. 1810. I dette Brev findes en Kopi af Indskriften (særlig dennes nederste Linje) med følgende Optysninger om Stenen:

„Ved Annexet Gimsøen findes paa den almindelige Vej fra Søen til Kirken, hvor den forhen stoed, thi nu er denne og fiøttet for 12 aar siden, og af nye opbygget — 2 aflange Granitsteene omtrent 3 al. lange, og tilhugne i Fiirkant — den eene staaer oprejst, og den anden ligger paa den anden Side af Vejen, begroet med Moss. Paa den oprejste Steen sees intet Tegn til Bogstaver, men paa den liggende staaer paa den ene Side følgende Chiffre, som jeg har afskrevet, saa godt jeg har kunnet see Trækkene. Bogstaverne staae i een Længde efter Steeuen, og dechiffrerede fra den tykke til den spidse Ende [Tegning].

Om disse Steene veed Ingen af Menigheden noget Sagn at fortælle, uden at fra umindelige Tider den ene har staaet oprejst, og den anden været hggende".

Følgende Underretning om Runestenen blev i 1863 paa Stedet nedskreven af nuværende Professor Yngvar Nielsen. Stenen er omtrent 3 Alen høi og staar paa Sande ved Stranden, som er meget ud fjæret, tilligemed en anden lidt høiere, men tyndere uden Indskrift. Har tidligere ligget. Lige ved har der været en Haug, hvori for 9 Aar siden et Par Skattegravere fandt en Urne. Almindelig Graasteu. Paa Sletten flere Gravhøie, hvoraf flere udgravne og jævnede. Fundet (men forsvundet) et Sværd og flere Jæi-nstykker, Ben. Høiene ere af Sand, Sten og Skjæl hvor Bunden bestaar af Muld. En af dem er en „Dansarhaug". Nogle langagtige; ingen har nogen særdeles Høide. Stenen staar omtrent midt imellem Kirkens gamle og nuværende Plads. Yderst paa Nordpynten udenfor Kleivan, hvor Stenene staa, og Vinje findes Gaarden Hov. (Jfr. „Aarsberetning" for 1884 S. b f.)

Stenen kom i 1868 til Bergens Museum, og den er nu reist i Haven ved Museet^).

Gimsø-Stenen er ifølge Overlærer Thomassen af Hornblændegneis. Det er en Bautasten af en svær firkantet Blok, med aftagende Længde og Tykkelse opad. Den er 1,70 M. lang; 40 Cm. bred ved Indskriftens Begyndelse, 22 Cm. ved deus Slutning; 53—27 Cm. tyk.

Indskriften begynder 47 Cm. fra Stenens Fod. Runerne skal læses nedenfra opad, fra venstre mod hoire. De danne to Rader, af hvilke den nederste skal

') Jeg trykker derfor Gimsø-Stenene Runer med Cursiv, ikke med fede Typer.

^) Det er denne Runesten, som i et Brev fra A. Lorange af '"/n 1882 (i Runearkivet) feil-

agtig siges at være „fra etsteds i Stavanger Amt" og hos Stephens III 338 at være funden

nær ved Stavanger.

(Trykt 13 November 18!)9 )

NORDLANDS AMT.

385

55. GIMSØ.

læses først. En betydningsløs Stribe begynder ved Stenens Fod og skjærer Ind- skriftens nedre Rad, indtil den store Rune ^. Denne Stribe ligger ikke overalt i samme Linje.

Runerne har oprindelig i det hele vistnok været dybt indhuggede, og endnu træde flere Runer i nederste Rad tydelig frem. Men undersøger man Runerne i det enkelte, saa fremkommer der overmaade mange Tvivlsmaal, og man ser, at mange Runer har lidt meget i Tidens Lob. Overhoved er Runerne i øverste Rad utydeligere end de i nederste. Længst til høire er der i første (nederste) Rad nedentil slaaet lidt af Runerne 4, 3, 2 fra Enden. I øverste Rad er der oventil slaaet noget af Runerne til høire, navnlig de tre sidste. Ogsaa Forvitring har virket endel, men ujævnt.

Runerne i nederste Rad er høiere end de i øverste og har været omhyggeligere indhuggede. Rune 2 i nederste Rad er 12 Cm. høi; Rune .

2 i øverste Rad ikke fuldt 7 Cm. Lidt f

over Runerne i øverste Rad er der en ' -u

Rammestreg, som kan sees til Rune 17 . ■,

i denne Rad.

De ældre Tegninger af Ind- skriften, som er tagne, før Stenen kom til Bergen, er ubrugbare.

Grimso-Indskriften har jeg un- dersøgt mange Gange til forskjellige Tider dels paa Originalen, dels paa Gibsafstøbninger og Aftryk. Derhos har jeg havt god Hjælp af en Tegning med Bemærkninger af I. Undset og af en Tegning af Runerne i nederste Rad med Bemærkninger af Prof. 0. Rygh, samt af Bemærkninger af ham om enkelte Runer i øverste Rad.

Gimsø-Indskriften har hidtil ikke været tolket. Den Læsning og Tolkning, som Stephens III 338 har meddelt og som efter hans Sigende grunder sig paa mere end 14 Dages Arbeide, er saa feilagtig, at man har vanskeligt for i den at kjende den virkelige Indskrift igjen. Den burde aldrig have været offentlig-

Norges Indskrifter med de ældre Raner.

386

NORDLANDS AMT.

gjort 1), Og til den tager jeg i det følgende intet Hensyn. Dog maa det indrømmes, at Indskriften er meget vanskelig at læse og tolke. Dette har for en Del sin Grund i Ranernes Utydelighed. Men det grunder sig efter min Mening for en stor Del tillige paa den Orastændighed, at Skriftbrugen. Runernes Former og Betydning samt Sprogformerne og Udtryksmaaden i Gimsø-Indskriften i mange Henseender afviger fra, li%'ad vi finder i norske Indskrifter baade fra den ældste kristne Tid og fra den senere Middelalder.

Naar man første Gang faar se Indskriften, træder i nederste Rad straks det punkterede ^ stort og tydeligt frem. Dette Runetegn bruges i norske Ind- skrifter fra 13de og 14de Aarhundred som Tegn for p. Man vil derfor gaa til Undorsøgelse af Indskriften med den forudfattede Mening, at den er fra 13de eller

14de Aarhundred. Men allerede det efter den nævnte Rune følgende Ord viser, at dette ikke kan være saa. En Undersøgelse af den hele Indskrift og en alsidig Overveielse af alle dens Eiendommeligheder maa gjøre det til en utvivlsom Kjeuds- gjærning, at den er langt ældre. Der er vistnok meget i den, som efter en grundig Undersøgelse fremdeles bliver uvist og underkastet Tvivl. Men jeg nærer ingen Tvivl om, at Gimsø-Indskriften er ældre end Norges Runeindskrifter fra kristelig Tid. Ja jeg tror, at den, skjønt i sin Helhed skreven med den kortere Rækkes Runer, dog med Hensyn til enkelte Runeformer maa betegnes som en Overgangs- indskrift mellem den ældre og yngre Runerækkes Indskrifter.

•) Heiiizel har i Anzeiger 12 S. 45 gjengivet denne Afskrift.

NORDLANDS AMT.

387

f -'i

Til Forklaring af de her meddelte Gjengivelser af Indskriften efter Papiraftryk bemærkes følgende. Runeme i nederste Ead betegner jeg ved „a"; Runerne til høire i øverste Rad ved „b" ; Runeme til venstre i øverste Rad ved ^c". Tegning Nr. 1 begynder til venstre nedentil med

Rune a l^), oventil med to Prikker ~ """ ~~ ' ' '

og Rune c 1. Den ender til høire nedentil i a 14 (Runen r), oventil med c 14 {s), saa at man til høire derfor endnii ser Kvisten af c 15 (/).

Tegning Nr. 2 begynder til venstre nedentil i p af Binderunen a 11, oventil med c 11 (Binderunen ak). Den ender til høire nedentil i a 18 (Binderunen uf), oventil efter c 20 {i}.

Tegning Nr. .3 begynder til venstre nedentil med Venderunen a 17 (/, der har Formen af en /-Rune), saa at man til venstre for den ser noget af yderste Kvist af a 16 (/). Oventil begynder Tegning Nr. 3 med c 17 (.s). Til høire ender den nedentil og oventil med Indskriftens Slutning. Det vil heraf sees, at Tegning Nr. 1 har lidt af med Nr. 3.

;^?r4:1^hjl

Indskriften tilfælles med Nr. 2, og Nr. 2 ligesaa

mi fy i:

i

^''^'i

\f.-

Jeg gjenuemgaar herefter de enkelte Runer og begynder med nederste Rad. som jeg kalJer „a".

') Runemes Tal henvise til Gjennemgaaelsen i det følgende

ss-

388 NORDLANDS AMT.

a 1 har sikkert været [• n. Staven er ovenfor Kvisten overhoved meget svag og kan nærmest ovenfor Kvisten ikke overalt sikkert følges. Staven krydses straks nedenfor Kvistens Spidse af en nogenlunde horizontal betydningsløs Streg eller Revne (omtalt ovenfor S. 385, L. 1 ff.), som fortsættes langt baade til venstre og til høire.

a 2 ^ M. Runen er usædvanlig smal i Forhold til sin Høide ; Krumstaven skraaner nedentil mindre mod høire, end det ellers er sædvanligt.

a 3 har efter min Mening sikkert været K l\ Kvisten synes mig utvivlsom, uagtet den er bleven noget utydelig ved en Afskalling under den.

a 4 har efter min Mening sikkert været | i. Staven rækker ligesaa høit op som paa a 3 og har noget under Midten krummet sig lidt mod venstre. Lidt under Toppen er Staven bleven utydelig ved en Afskalling, som strækker sig fra a 3. En nedad mod høire skraanende Streg eller Rift, som krydser Staven lidt under Toppen, holder jeg for betydningsløs.

Til høire for a 4 er to Prikker, den øverste lige saa høit oppe som Toppen af a 5; den nederste mellem de to Kviste paa a 5, lidt næi-mere den nederste.

a 5 er efter min Mening en Binderune, som indeholder ^ q med Kviste til venstre. Ved øverste Kvist er der paa høire Side af Staven tilfældig Af- skalling. Nederste Kvist, som er længere nede end sædvanlig i andre Indskrifter, .synes at være lidt krum. Til venstre for Staven er der ved denne Kvist Afskalling.

Omtrent midt imellem de to Kviste er der paa hoire Side af Staven en aflang Udbugning. Denne synes mig paa Grund af sine glatte Onarids og sin rene Bund at være ridset og ikke at være tilfældig. Hvis denne Udbugning ikke er tilfældig, maa Runen være en Binderune. Jeg tror, at denne Udbugning snai-est er Prikken paa * s, og jeg læser a 6 helst som Binderune af ^ * qa. Lidet sand- synligt forekommer det mig, at vi her skulde have en Binderune af q og /(. Jfr. herom i det følgende.

a 6 er i sin Form tydelig li. Tværstregen er kort og skraaner svagt nedad mod høire^). Runen ligner en Form, som s har i den kortere Runerækkes Skrift. Men at Runen paa Gimsø-Stenen ikke kø.n være s, som Nicolaysen i Norske Forn- levn. S. 690 mener, godtgjøres navnlig ved den samme Runes Forekomst med uvæsentlig afvigende Form som c 2 og c 6. Jeg skal i det følgende godtgjøre, at Runen her betegner a og er en Form af «r-Runen.

Til høire for a 6 lidt under dens Top er der en Prik.

a 7 er tydelig ^, d. e. b med to krumme Sidestave og med en Prik indenfor hver af disse^). Denne Runeform forekommer i norske sene Middelalders-

') En rundagtig Fordybning, som er paa Staven navnlig ved dennes venstre Side et Stykke under Euneiis Tværstreg, er vel foranlediget ved en betydningsløs horizontal Stribe, 8otn forbinder denne Rune med den følgende, og er vel ikke ment som den nederste af to Prikker.

') En Afskalling, som fra nederste Punkt skraaner opover til Runens rette Stav, har vistnok ikke sproglig Betydning, ligesaa lidet som den horizontale Streg, der straks nedenfor denne og i Forbindelse raed den strækker sig til foregaaende Rune.

NORDLANDS AMT. 389 33. GIMSØ.

Indskrifter (fra 13de og 14de Aarh.) med Betydning af p. Men Gimsø-Indskriften er efter hele sin Karakter adskillige Aarhundreder ældre end de norske Indskrifter, hvori en Rune af denne Form for p kan paavises. Jeg holder Prikkerne her for Skilletegn. Da det følgende Ord, som vi skal se, er raispa, maa Skilletegnet i saa Fald læses efter h. At Prikkerne alligevel er sat til venstre for Krumstavene af 6, kan sammenlignes med det, at Indskriften, som vi skal se, oftere bruger Rune- kviste og krumme Runestave, som vende mod venstre, medens de regelret skulde vende mod høire. Jfr. ogsaa Skilletegnet mellem c 10 og c 11.

a 8 er en Binderune af R r og ^ a. Krumstavene paa r synes at gaa ind til den lodrette Stav lidt under Midten. Kvisten af a er ganske lidt krummet. En Indhuling under den lodrette Stav synes at være betydningsløs. Da denne Rune vel sikkert er Begyndelsesrunen i Ordet raispa, læser jeg den som ra (ikke som ar, hvilket efter Runeformen var muligt).

a 9 I i. Er svagere oventil end nedentil. Stavens øverste Del bøier sig lidt mod venstre.

a 10 * s. Runen gaar ikke fuldt saa langt ned som tU de omstaaende Runers Midte. Den lodrette Halvstav udvider sig nedentil i en dybere ridset Prik.

Til høire for a 10 ovenfor dennes nederste Ende er der en utydelig Prik eller Indhuling, som vel er betydningsløs og som ikke synes at staa i Forbindelse med følgende Rune.

a 11 er Binderune af [> ^ og ^ a; jeg læser den pa. Kvisten af a er krummet. Den Del af den lodrette Stav, som er over Krumstaven, er svag. Kvisten af a gaar ud fra den lodrette Stav ligesaa langt nede som nederste Krumstav af p.

Til høire for a 11 er der to Prikker; den øverste i Linje med Runens Top, den nederste med dens Basis.

a 12 er en ret Stav, som paa Midten krydses af en kort, ikke skarpt begrænset Tværstreg, der skraaner en Smule nedad mod venstre. Denne Tvær- streg synes at være lidt længere til venstre for den lodrette Stav end til høire. En rundagtig Udbugning paa høire Side af den lodrette Stav noget nedenfor Tværstregen synes mig betydningsløs. Mellem Tværstregen og denne Udbugning er Staven meget svag og grund. Jeg læser Runen som /(, ikke som «; jfr. i det følgende.

Nær til høire for den nederste Del af a 12 er der en lodret, temmelig dyb Streg, hvis Basis er i Linje med de omstaaende Runestaves Basis. Den naar op tQ et Stykke nedenfor Udbugningen paa a 12, og øverst oppe krummer den sig kanské lidt mod venstre. Hoiere oppe og, som det synes, lidt adskilt fra denne Streg, strækker sig en svag og muhg betydningsløs, nogenlunde lodret Indhuling op til omtrent i Linje med Midten af de omstaaende Runer. Her har aldrig været en fuldstændig Stav, saa hoi som de omstaaende Runestave. Den nævnte Streg kan neppe opfattes som et Skilletegn, thi Skilletegn af nøiagtig samme Form bruges ikke paa Gimso-Stenen. Jeg vover heller ikke her at læse | /. Stregen har samme Form som yit- eller éii-Runen i flere Indskrifter af Røk- Typen med Betydning r. Jeg læser her en egen Rune a 13 og holder denne

5?. GIMSØ, 390 NORDLANDS AMT.

snarest for és (pr). Men Runen maa, hvis dette er rigtigt, betegne é, ikke a, og jeg gjengiver den ved e. Jfr. i det følgende.

a 14 er R r. Ogsaa her gaar, iigesom paa a 8, Krumstavene ind til den lodrette Stav paa Midten. Dog er Forbindelsesstregen ved Runens Midte mellem den lodrette Stav og Sidestavene ikke saa dyb som de andre Streger af Runen.

En Indhuling under høire Stav af r, lidt til venstre, synes at være be- tydningsløs.

Efter a 14 er der to Prikker; den øverste, som er svag, til høire for Midten af den øvre Krumstreg af R ; den nederste ikke langt under Kvisten af følgende Rune, skraat til venstre for Spidsen af Kvisten.

a 15 er ^ a. Kvisten, som ved Afskalling er bleven lidt utydelig, synes at have været nogenlunde horizontal og temmelig kort.

a 16 t'' /. Begge Kviste er krumme, især den yderste. Den lodrette Stav er nederst nede dybere og bredere.

a 17 har Formen af t* I, men Tolkningen vil vise, at den er ment som Venderune for 1 t.

Til høire for a 17 er der, kun lidet høiere end Stavens Basis, en dyb og tydelig Prik. Høiere oppe kan ikke iagfctages nogen sikker Prik; men der er en utydelig Indhuling tæt under Kvisten paa a 17.

De til høire følgende to Stave tæller jeg som en eneste Rune, a 18. Denne, som har en ellers ikke paaviselig Form, opfatter jeg som Binderune af m og t. Kvisten paa 1 i er oventil føiet til Krumstaven af u. Fra det Sted, hvor Kvisten af t slutter sig til Krumstaven af ii, synes der at gaa opover en kort Streg, som er lodret og parallel med tt-Runens Hovedstav, der i det følgende beskrives. Krumstaven er et Stykke nedenfor Midten utydelig og danner et lidet Stykke ovenfor Basis en prikformet Ddbugning. Den lodi-ette, venstre, Stav af u er oventil ikke forenet med Runens Krumstav, men adskilt fra denne ved et langt Mellemrum. Fra den lodrette Stavs Top gaar skraat ned mod venstre en ganske kort Streg. Anden H-Rane i Ordet kiinstu, i c har heller ikke Runens lodrette Stav forenet med dens Krumstav. Jeg læser a 18 som ut.

Til høire for Basis af høire Stav af a 18 er der en liden rundagtig Ind- huling eller Prik, og længere nede en noget større Prik et godt Stykke under Basis. Det er tvivlsomt, om disse Prikker har sproglig Betydning; men dette synes dog rimeligt.

a 19 er * s. Toppen af Runen rækker ikke saa høit op som de omstaaende Runer, men er et Stykke under Spidsen af Kvisten paa følgende Rune. Nedentil udvider Runen sig til en rund Prik.

a 20 er 1 t. Kvisten er lidt krum. Der er vist ingen Forbindelse mellem a 19 og a 20 tilsigtet, uagtet der er svage Indhulinger mellem nederste Ende at Kvisten paa t og Toppen af *■.

a 21 er Binderune af ^ a og f> /i. Kvisten af a gaar ud fra den lodrette Stav lidt lavere end øverste Krumstreg af p. Hin Kvist skraaner stærkt og er nedentil lidt krum. Om Binderunen skal læses som af> eller som jia, maa Tolk- ningen vise. Se herom i det

NORDLANDS AMT. 391 ^^ ^,^g^

Til høire for a 21 er to Prikker; den øverste i Linje med Eunens Top, den nederste med dens Basis.

a 22 snarest h n. Kvisten gaar ud fra den lodrette Stav usædvanlig høit oppe og er i sin nederste Del en Smule krummet. Runen er neppe p\ der er kun nogle betydningsløse Indhulinger under Kvisten.

a 23 I i. Paa høire Side er der stærk Afskalling; men Runen kan her ikke have havt nogen Kvist, da den staar for nær ved den følgende Runestav til at dette skulde kunne antages.

a 24 er paa Midten til høire ved stærk Afskalling bleven meget utydelig. Den maa have været enten \- n eller \> p. Den ligner nu mere J>; men den ø\Te Rand af Afskallingen er nu skarpere og strækker sig i en Spids længere mod høire end den oprindelige Sidestav. Jeg læser Runen hellere som \t, baade fordi jeg tror at skimte det nederste af Krumstaven paa />, og af sproglige Grunde.

Til høire for a 24 er to Prikker ; den øverste lidt lavere end nævnte Runes Top, den nederste i Linje med dens Basis.

a 25 h n. Kvisten er meget længere nede end paa a 22 og er ikke krum.

a 26 H a. Kvisten er lidt krum. Den er paa Tegningen mindre tydelig. Derimod fremtræder paa denne den tilfældige Streg, der fra Stavens Top skraaner nedad mod høire, altfor tydelig.

a 27 P /". Begge Kviste er lidt krumme.

a 28 bestaar af en nogenlunde lodret Stav, som i sin øvre Del krummer sig nedad lidt mod venstre. Nedentil er der slaaet bort et hdet Stykke af Runen. Jeg tror, at Runen snarere har været X. ™ed smaa Kviste end | i, thi jeg tror nedentil at kunne skimte, at Runen her har været trekløftet. Sikkert er dette dog ikke. Om a 28, hvis Runen rigtig er læst som X, eller j^a-Runen, betegner x eller e, det maa Tolkningen afgjøre. Se herom i det følgende.

a 29 * *■. Ruuestaven udvider sig Udt i sin nedre Ende.

Efter Linjen (Raden) a skal, som jeg tror, Runestavene længst til høire i øverste Linje læses. Disse Runestave er adskilte fra Runerne længere til venstre i øverste Linje ved et tomt Rum, 4V2 Cm. bredt, hvori der aldrig har været skrevet noget. Jeg betegner Runerne længst til høfre i øverste Linje ved „b". Ingen af disse Runestave er fuldstændig oventil.

Længst til venstre i b er en oventil ufuldstændig, næsten lodret Stav.

Anden Stav har nederst nede en liden Krumning mod høfre. Denne Krumstav er bleven utydelig ved en betydningsløs Rift eller Stribe, som krydser den i dens øvre Del. Jeg formoder, at første og anden Stav tilsammen har dannet en it-Rune [\; men sikkert er dette ikke.

Tredje Stav i b er en lodret Stav, som til høfre synes at have havt en næsten horizoutal Kvist paa Midten. Denne Kvist er ved en tilfældig Tværstribe bleven utydelig. Jeg læser her [■ ».

Til høire for tredje Stav i b er der i Linje med dens Basis en langagtig Prik^). Til høire for denne har jeg ikke fundet Spor af nogen Rime. En Indhuhng

') Høiere oppe kan have været en anden, nu ved Afskalling forsvunden Prik.

53. GIMSØ. 392 NORDLANDS AMT.

paa tværs, oppe til høire for Prikken, synes sikkert at være en betydningsløs Afskalling.

Ogsaa Conservator Schetelig erklærer, at han holder det for usaudsynligt, at der ovenfor b 2 har været flere Runer ^).

Herefter læser jeg fra venstre mod høire de Runer i øverste Linje, som begynde yderst til venstre, og betegner dem ved „c".

Længst til venstre i Linje c over a 1 er der to Prikker. En Indhuling over disse og i Linje med Toppen af c 1 er sandsynlig betydningsløs.

c 1 er |5 ^ Krumstaven synes at gaa ud fra den rette Stav lige nedenfor Toppen.

c 2, som er temmelig utydelig, synes mig dog sikkert at være H «• Under Tværstregen, som skraaner lidt opad mod høire, er der en anden, snarest betyd- ningsløs, Tværstreg. Øverste (venstre) Del af den lodrette Stav fortsættes nedenfor Tværstregen tildels i en svag og sikkerlig betydningsløs lodret Streg.

c 3 (se Tegningen) er en Stav, som nederst nede udvider sig. I sin øverste Del er den lidt krummet fra høire nedad mod venstre. Runen synes at burde læses som | i og ikke som den mod venstre vendte Krumstav [af u (uden Tilføielse af den lodrette Stav). Den kan ikke læses som f.

c 4 er ' s. Halvstaven ender nedentil ikke i en Prik.

c 5 i{ q. Begge Kviste er lidt krumme. Den nederste, som er meget længere end den øverste, begynder langt nede paa den lodrette Stav, og Kvistens Ende strækker sig lige til Runernes Basis.

Til høire for Basis af c 5 er der en rundagtig Prik.

c 6 H a. Øverste (venstre) Del af den lodrette Stav er kortere end den nederste, som nederst udvider sig, Tvæi-stregen, som er lidt utydelig, men sikker, skraaner lidt opad mod høire.

c 7 [^ h. Tværstregen skraaner lidt nedad mod venstre. Paa venstre lodrette Stav er der nederst nede en Udbugning til høire og paa høire lodrette Stav lidt ovenfor Basis en Udbugning til venstre. Disse Udbugninger er vist betydningsløse.

c 8 er nu meget utydelig. Jeg holder Runen for en Binderune af |> ;5 og s| <f. Øverste Kvist al :\ er især meget utydelig og usikker. Men nederste Kvist gaar ud fra den rette Stav langt nede (ligesom ved c 5), hvor den nederste Krum- streg af fi støder til Staven, og strækker sig lige til Runernes Basis. Derved, at denne Kvist er saa langt nede, forudsætter den en Kvist ovenfor. Jeg læser 0 8 som f)q.

Til høire for c 8 er der to smaa og ikke meget tydelig fremtrædende Prikker; den nederste i Linje med Runernes Basis, den øverste tæt ovenfor.

c 9 er ligeledes meget utydelig. Jeg holder den sikkert for en Binderune,

') Hr. Schetelig bemærker, at den nuværende Topflade sandsynlig er den oprindeli^; den er 12 Cm. høi og nederst 14 Cm. bred. Paa denne Plade er der nu ikke Spor af Euner, og Hr Schetelig finder det sandsynligt, at der lier aldrig har været Buner, ligesom ogsaa jeg i min Tolkning har forudsat, at der her ikke har været Buner. (Trykt 25. November 1902.)

NORDLANDS AMT. 393 ^^ GIMSØ.

hvis Bestanddel til venstre er H a. Dens Bestanddel til høire synes mig at være \- n (ikke I og heller ikke p). Jeg læser c 9 som an.

Til høire nedenfor Enden af Kvisten paa c 9 synes der at være en Prik eller Indhuling, men den er snarest tilfældig. Under denne Prik lidt længere til venstre er der en anden liden Prik, som er i Linje med Basis af c 9, og en tredje Prik er tæt under den anden.

c 10 er sikkert \> p. Jeg tror ikke, at den til venstre har nogen Kvist. Hvor Krumstaven oventil støder til Hovedstaven, er denne udbuget til venstre.

Til høire for c 10 i Linje med Runens Basis, men nærmere ved c 11 er der en Prik. Eu rund Indhuling til venstre for denne Prik og lidt lavere er snarest betydningsløs. En anden Prik holere oppe til høire for c 10 er i Linje med Krumstavens Begyndelse. Skilletegnet læser jeg efter det a, som indeholdes i følgende Rune. Jfr. det, som ovenfor er sagt om det Skilletegn, der skal læses efter a 7 (h).

c 11 holder jeg for eu Binderune af ^ a og K ^- Jeg læser den ak. Kvisten af a er paa Grrund af Afskalling mindre tydelig adskilt fra c 10. Side- staven paa k strækker sig ikke fuldt saa høit op som Hovedstaven. Kvisten til venstre begyuder lidt længere nede end den til høire. Runens Stav er nedentil krummet lidt mod venstre.

c 12 er et it med Krumstaven vendt mod venstre. Den lodrette Stav synes ikke at slutte helt til Krumstaven, hvis øverste Del er ovenover den lod- rette Stav.

c 13 læser jeg som n. Af den sædvanlige /;-Rune har den Form, som her er brugt, kun beholdt Kvisten og en fra denne opad mod venstre skraanende Streg, medens Staven, og særlig den Del af Staven, som ellers er under Kvisten, fuldstændig mangler. Baade ovenfor og nedenfor den venstre Del af denne Kvist, som danner n, er der en horizontal Indhuling; den øverste lidt ovenfor Toppen af c 12, den nederste lidt ovenfor Basis af c 12. Begge Indhulinger er mulig betyd- ningsløse. (Eller skal to Prikker læses efter kmil)

c 14 ' .v. Halvstaven, som er smsd, udvider sig nedentil næsten ikke.

c 15 T eller snarere 1 /. Kvisten til venstre synes sikker; mulig gaar der ogsaa ned til høire en Skraastreg fra Stavens Top. Den nederste Del af Staven er tydelig; men den øverste Del af Staven har lidt meget ved Afskalling. Denne Rune og de følgende strække sig lidt høiere op end de foregaaende.

c 16 ^ n. Den rette Stav slutter ikke til den krumme, men er ved et stort Mellemrum skilt fra denne.

Efter c 16 m, lidt høiere end Runens Midte, er der en utydelig Prik.

c 17 I A\ Lige under Halvstaven, men, som det synes, adskilt fra denne er der en rundagtig Indhuhng (det nederste Interpunctionstegn?).

c 18 1 <.

c 19 H a. Staven har eu stærk Bøining nedad mod høire, tæt hen til følgende Rune.

c 20 I i. Runen, der ikke strækker sig saa langt ned som den fore-

Norges Indskritter med de ældre Buner. ^^

35. GIMSØ. 394 NORDLANDS AMT.

gaaende, er fra Midten indtil lidt ovenfor Basis flydt sammen med den foregaaeude Rune paa Gruud af en Afskalling.

c 21 Y n. Kvisten er temmelig kort; den er ikke fortsat længere for ikke at støde ned mod Kvisten af følgende Rune.

c 22 H a.

Til høire for c 22 er to Prikker; den øverste tæt ovenfor, den nederste tæt nedenfor følgende Runes Kvist.

c 23 synes temmelig sikkert at være Binderune a,i >{ a og \> p; hvis dette er rigtigt, maa den læses pa. Af Hovedstaven er der ovenfor Krumstaven kun lidet at se. Den formentlige Kvist er dog ikke fuldt sikker.

Til høire for c 23 er der en Halvstav, som staar paa samme Basis som de omstaaende Runer og naar op til i Linje med nederste Del af Krumstaven paa c 23. Straks ovenfor denne Halvstav, men, som det synes, skilt fra den ved et lidet Mellemrum og ridset en Smule længere til høire er en anden Halvstav, som nu naar lidt høiere op end de omstaaende Runers Toppe. Det synes rimeligt, at disse to Halvstave tilsammen danne én uheldig Rune (c 24) | i. Jeg vover her ikke at læse i' t: (j/Æ-Runen) og s. Jfr. e a 13.

0 25 * s. Halvstaven udvider sig nedentil i en Prik. En liden Indhuliug langt nede under Runen, til venstre, er mulig ikke tilsigtet. En endnu mindre Indhuling lidt høiere oppe er vel betydningsløs.

c 26 ^ a. Meget at Staven over Kvisten er slaaet bort. Under Kvisten gjør Staven en liden Bøining skraat ned mod høire.

Herefter gjengiver jeg med latinske Bogstaver den hele Indskrift, som jeg foreløbig har læst den, uden endnu overalt at have begrundet min Læsning. Hver Binderune tælles kun som én Rune. De to Bogstaver, ved hvilke en Binderune gjengives, forbinder jeg oventil ved en Krumstreg, ligesaa Runen a 7 (b) med de følgende Prikker, som paa Stenen er anbragte inde i Runen. De utydeligste Runer er her underprikkede. Saaledes a 5; a 13; a 24; a 28; b 1 — 2; c 3; c 8; c 9; c 23; c 24. Ved a 21, a 24, a 28, hvor man efter Trækkene kan holde flere for- skjellige Læsninger for mulige, har jeg sat den ene under den anden.

nuki : q a a ■ b : r a i g p a : /* k r : a f t : at : a t n fi : nip : n a f k s

p a n B

i

12 34 5 6 7 8 910 It 12I31I 151617 18 11120 21 2.>S324 2526272889

b. c.

'* n. -.pai s q . a h pq : a n : p oTk u n s t u : s t n i » a : fa i s a

• • • ... , . .

>i 12 345 678 9 10 11 .1813141516 171819808183 83 848586

NORDLANDS AMT. 395 ^^ GIMSØ.

Jeg forsøger herefter Tolkningen af disse Runer.

a 1 — 4 hhKI: nuki: er vel sikkert et Mandsnavn i Nominativ, og, som vi skal se, Navnet paa den, som har reist Mindestenen.

Samme Mandsnavn findes sandsynlig paa svenske Runestene. Lilj. Run- Urk. 774 = Dybeck fol. 277 (i Vestmanlands lån) har Åccus. nuka^). Dybeck (fol. 105 Upland) har Accus. nuka (Lilj. 719 læser her vel med urette nuki).

Lector M. Lundgren har godhedsfuldt meddelt mig følgende Sted, paa hvilket Navnet ellers kan paavises i Sverige: Abemus Nokkæson Dipl. Sv. V 239 (1344). Fremdeles i følgende Stedsnavn: Nokkaby, nu Nockeby, Upland, Dipl. Sv. ny Serie I 75 m. m., Nukkaby H 781.

Herefter synes nuki paa Gimsø-Stenen snarest at have været udtalt Nokki (eller Xokké).

Det er neppe sandsynligt, at dette Navn er forskjelligt fra de gammelnorske Navne y^kkvi (= oldhøitysk Kahho) og Nøkkvir (Nækker). Se om disse Oplysnin- gerne hos 0. Rygh, Gamle Personnavne i norske Stedsnavne S. 186 f.^). Jfr. oldisl. søkki = søkkvi „Fiende". Hvis Mandsnavnet Nokki er forskjelligt fra N^kkvi, vover jeg ikke at afgjøre, hvorfra Nokki har sin Oprindelse.

a 5—7 læser jeg snarest som qswh:, uagtet jeg ikke kan paavise noget andet Exempel paa, at den korte s-Rune er forenet med en anden Rune til en Bindenine^). Hvis Læsningen er rigtig, maa qsa forstaaes som Genetiv af et Mandsnavn. Dette Mandsnavn forekommer i ældre Tid oftere i Sverige, bl. a. i Upland og Ostergotland; se Dieterich, Runen- Sprach-Schatz S. 249 og Lundgren. Mands- navnet Ase (= oldtysk Ayiso) er ogsaa gammeldansk, se 0. Nielsen. Derimod har dette Navn ikke været sædvanligt i Norge. I Landnåmabok efter Hauksbok S. 23^ (C. 56) (F. Jonssons Udg.) omtales en Asi hersir, sandsynlig fra Hallingdal, og S. 36*® (C. 83) forekommer ogsaa Navnet Asi. Sturlubok har dog her paa begge Steder Ali (S. 14619, S. 157i9). Uddraget af 6l. Tryggv. Saga -har Navneformen .!.si(S. 2696)^).

Prikken til høire for den øverste Del af a (a 6) holder jeg snarest for Skilletegn.

Skrivemaaden qsa med nasalt a i første Stavelse er regelret i ældre Ind- skrifter. Det er at mærke, at Navnet i Genetiv her, hvis Læsningen er rigtig, har a i Endelsen, hvilket a er det sædvanlige i Casus obliqui af Hankjønsstammer paa -n i historisk Nordisk. Om den Tid, fra hvilken man først finder et ikke nasaleret a i disse Former, se Arkiv f n. F. XVTH, 7 f Skrivemaaden qsa med ikke nasalt a i Endelsen stemmer overens med Formerne ^a og staina Accus. Plur.

') Men Stephens Run. Mon. I 240 læser her efter Bure : at x irlauka.

=) I Røde Bog S. 277 fra Toten Nokkanid, der efter Rygh mulig er samme Gaard som Nikke- rud, 0. Toten Gaards-Nr. 47. I Røde Bog S. 378 anføres j Nokka rudi under BerofjarSar- dals Kirke i Raanrike.

^) Tidligere forsøgte jeg Læsningen ^a'b:; men denne holder jeg nu af følgende Grunde for urigtig: 1) Prikken paa a 5 afviger i sin Form bestemt fra Tværstregen paa h i a 12. 2) Imod Læsningen g7w6: taler Prikken tilhøire for den øverste Del af a 6. 3) En Læs- ning qha'b: synes ikke at give nogen brugbar Mening.

••) Gaardnavnet Asaruå er ikke bevisende for Mandsnavnet Asi; se O. Rygh, Gamle Person- navne, S. 14 f. og Norske Gaardnavne I, S. 323.

?3-

396 NORDLANDS AMT.

i Linje c, i hvilke Former et n ligeledes er faldt bort efter a. Derimod har nafKSicti (a 25 — b 2) bevaret n i Endelsen; se i det følgende.

a. 7 b : holder jeg, hvis qsa er rigtig læst og tydet, for en graphisk For- kortning af hrujÅr, Nomin. „ Bro der". Ogsaa ellers forkortes de ofte forekom- mende Slægtskabsord af og til i Runeskrift. Se Norg. Indskr. I 109 f. Saaledes betegner dR i Slutningen af en Linje i den med ældre Runer skrevne Indskrift paa By-Stenen fra Sigdal „Datter" i Accus. Af Indskrifter med yngre Runer kan anføres : bru Dyb. fol. 261 for brnpur ; cl i den sene Indskrift fra Brattahlift paa Grønland for dbttir; mr paa Skafsaa-Stenen i Øvre Telemarken efter en Formodning af 0. Rj^gh = mbtiur.

miki, den Mand, som har reist Stenen, betegner sig altsaa selv, hvis den givne Læsning og Tolkning er rigtig, som „Aases Broder". Om Grunden til, at dette Slægtskabsforhold anføres, skal jeg i det følgende tale.

Herefter følger a 8—11 RHI*|>H: raispa: Dette, som har været udtalt ræispa, er Præt. 1 Ps. sg. Ind. „ reis te".

Præteritum af dette Verbum, der saa ofte forekommer i de med den kortere Rækkes Runer skrevne Indskrifter, skrives i norske Indskrifter sædvanlig (som altid i norske og islandske Haandskrifter) med t efter -y. Dog ogsaa i den ældste Indskrift paa Alstad-Stenen paa Toten med p {rai^pi 3dje Person). Granevold- Stenen paa Hadeland har 3. Pers. Flertal rispiu. I svenske Indskrifter er derimod Formen med sp sædvanlig, f. Ex. raispi Runverser 66 og 165 (Sødermanl.). Ligesaa i Danmark, f. Ex. raispi paa Stenalt-Stenen og den store Gunderup-Sten^). I Skrivemaaden raispa med p har vi altsaa et Vidnesbyrd om Gimsø-Ind skriftens Ælde.

Herom vidner ogsaa Brugen af første Person (ikke tredje). At den Mand, som har indridset en Indskrift eller reist et Mindesmærke, taler i første Person, er det sædvanlige i Indskrifter med den længere Rækkes Runer. Det forekommer efter min Tolkning endnu ikke alene paa Vatn-Stenen og paa Fjeldet ved Ham- meren, samt paa Skee-Stenen fra Bohuslen, men ogsaa paa den hedenske Karnbo- Sten i Sødermanland, som har Indskrift med væsentlig samme Form af den kortere Rækkes Runer som Røk-Stenen. Jfr. Norg. Indskr. I 22 f, 362, 381.

Gimsø-Indskriften er kanské overhoved den ældste nordiske Indskrift, hvori Ordet „reis6" hidtil er fundet.

a 12 — 14 snarest TiEr: udtalt hér, „her" d. e. paa dette Sted.

Anden Rune er efter min Formodning snarest en Form af Runen ('r eller yR. Wimmer (Runenschrift S. 244 — 49) har paavist, at den Rune, hvis sædvanlige Navn er p\ kan betegne en e-Lyd. Saaledes ikke blot den korte f-Lyd i Ord som pegn, eftir o. s. v., men ogsaa den lange e-Lyd i felaga og Ut. Denne Brug af Runen som Tegn for eu e-Lyd findes af og til i svenske og danske Indskrifter fra Slutningen af 10de og fra Ilte Aarh. Oftest findes Runen saaledes brugt paa St' ^ 'iTgotland.

') Skulde de i svenske Runeindakrifter forokomniende Former arisa {^=raita), arixfi {^raMi) og lign. være fremkaldte ved en Skrivomaade af Ordet, 8om paa Gimso-Stenen, med en Binderune for ra, der kunde (men ikke skulde) læses aom arl

NORDLANDS AMT. 397 ^^. QIMSØ.

Jeg har i Norg. Indskr. I 134 f. formodet, at den nævnte Brug af Rimen er at forklare deraf, at dens Navn ikke blot har havt Formen ys, men ogsaa engang Formen és.

Den Form, som Runen a 13 her har, er væsentlig den samme som Runen j/ij har i svenske Indskrifter af Røk-Stens-Typen, men i disse med Betydning af Jt. Se min første Af handling om Røk-Stenen S. 109^).

Efter Formen af Runen a 13 finder jeg det mindre sandsynligt, at der skal læses hir, udtalt her.

Adverbiet „her" findes i lignende Forbindelse i iiere svenske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer. F. Ex. pis karipu iar pikstap Runverser 29, TJpland, d. e. gardii hiar pingstad : paix .situ stin sunis purkitiU auk fulhx hiar Runverser 147 Sødermanl.

a 15 — 17 H [^ [* : med sidste Rune som Venderune, d. e. HP1: aft: Præpo- sition „ efter", sandsynlig udtalt æft. Denne Form findes i Norge ellers kun i Indskrifter fra Jæderen, hvis Type er beslægtet med Røk-Stenens. Fremdeles paa Man i Indskrifter af samme Type. I Sverige paa Røk-Stenen og i flere med den beslægtede Indskrifter. I Danmark i flere af de ældste Indskrifter med den kortere Rækkes Runer. Se min første Tolkning af Røk-Stenens Indskrift S. 5 f.. 116 f, 124. Denne Form aft vidner om Gimsø-Indskriftens Ælde.

a 18 — 21 ligger det, som det synes, nærmest at læse M : * 1 «1^ : tt^.s^o^. Jeg tænkte først paa heri at søge den Dødes Navn. Men denne Opfatning kan jeg af vægtige Grunde ikke fastholde^).

Jeg har senere tænkt paa den Mulighed, at Binderunen a 21 skulde opløses pa ligesom a 11, saa at a 18 — 21 blev at læse utstpa, uagtet Runefor- bindelsen fstp kunde synes at tale imod denne Læsning. Hvis Læsningen var rigtig, maatte dette utstpa vel opfattes som oldn. fdsfa, æzfa Acc. sg. m. „den ypperste", Adjectiv til det følgende Substantiv. For Skrivemaaden kunde sammenlignes risptu paa Granevold-Stenen = oldn. reiMu og risipi paa Hallestad- Stenen II i Skaane, hvor den ældre og den yngre Betegnelse for Lyden er sat ved Siden af hinanden. Mærk tillige sp i svenske Indskrifter for st: spin. hepinfasp (Runverser S. 164). Disse Exempler er vistnok ikke ganske analoge, men herved kunde den formodede uheldige Skrivemaade utsfpn blive nogenlunde forklarlig.

Superlativen i bestemt Form vilde da her staa foran det Substantiv, hvortil

') I Norge betegner Runeformen A i Middelalderen regelret Vokalen >/. Kun i nogle faa af de ældste Indskrifter med den kortere Rækkes Runer har A Betydningen af s: I Overgangs-Indskriften paa Tveito-Stenen i Vestfjorddalen. Telemarken, og paa Valby- Stenen fra Tjølling i Larviks Fogderi. Paa Bjørneby- Stenen fra Smaalenene, hvis Indskrift er beslægtet med Røk-Typen, har s væsentlig samme Form som f a 13 i her paa Q-imsø- Stenen.

') Hvis utstap var Navn, maatte vel et saadant Navn lyde 'Utstads eDer 'Oddstadn, men til intet af disse Navne er der Spor og intet af dem har tilstrækkelig Analogi i andre Navne (kan neppe f. Ex. støttes ved de oldtyske Navne Deostet, Liestet).

^•3. GIMSØ. 398 NORDLANDS AMT.

den attributivt hørte. Dette forekommer ofte i Vers: æzfa unad Solarljoå 71; hasti huii Runverser 42 (TJpland) i).

Om Læsningen uistpa og om den deraf givne Forklaring nærer jeg dog nu stærk Tvivl. Imod den taler ikke blot den forudsatte Skrivemaade med stp, men ogsaa de to Prikker efter lU. Jeg er derfor nu tilbøielig til at holde ut:stap for det rette, og jeg skal i det følgende forsøge en Tolkning af dette.

a 22 — 24 læser jeg Y\\>: )iip:^), udtalt nid. Af nidr (ældre Stamme nipja-) „Slægtning" (ofte i ret nedadgaaende eller opadgaaende Linje). Dette Ord nipR forekommer, som det synes, paa Røk-Stenen e. L. 1 — 2 i Betydning „Ætling". Men navnlig maa fremhæves, at Ordet er brugt i Håvamål 72 i en Forbindelse, som mærkelig svarer til den, hvori det findes paa Gimsø-Stenen :

sjaldan hautarsfeinar standa brautu nær, nema reisi nidr at nid. Paa begge Steder er Tale om at reise {reisa) Mindesten efter {aff Gimsø-Stenen. at Håvam.) en Slægtning {nid).

Jeg har allerede i det foregaaende sagt, at det, som det synes, ligger nærmest at læse a 18 — 21 som ut:stap: Det synes mig sandsynligt, at dette ut:stap: er den rette Læsning og skal forklares saaledes, at vi her antage et sammensat ntstad-nid. Stadr kan betegne „fast Opholdssted". Derfor synes et sammensat vtstadr med Betydning „fast Opholdssted ude", „fast Opholdssted i fremmed Land" naturligt, uagtet jeg ikke kan paavise denne Sammensætning. Jfr. for Betydningen af ut i denne Sammensætning om et Forhold paa Stedet utbeit, ?'f<6«^ og lignende. aft utstap-nip vilde heretter betyde „efter min Slægtning, som havde fæstet Bo udenfor Hjemmet (i fremmed Land)". Jeg vilde heri se et poetisk Udtryk.

I det følgende skal jeg soge at vise, at Gimsø-Indskriften har mange særlige Overensstemmelser med svenske Indskrifter. Det synes derfor muligt, at Stenen er reist og Indskriften ridset af en svensk Mand til Minde om en svensk Frænde, som er død i Haalogaland. Herved vilde da utstap-nip „Slægtning, som havde fæstet Bo i fremmed Land" finde sin Forklaring, aft: ut : st ap . nip skulde altsaa være at forståa saaledes: „efter (min) Slægtning, som havde fæstet Bo ude". Paa Stenen er „min" ikke udtrykt ved dette, som jeg tror, poetiske Udtryk. Ligesaa er i den med den længere Rækkes Runer skrevne Indskrift (Side a) paa Tune-Stenen „min" ikke udtrykt; se Norg. Indskr. I 21. Ogsaa der synes Udtryk- ket at være poetisk. Der forekommer i flere andre Indskrifter Exempel paa, at „sin" ved et Slægtskabsord ikke er udtrykt; se Norg. Indskr. I 110.

Runerne a 25 til og med b 2 har jeg til forskjellige Tider opfattet paa to væsentlig forskjellige Maader.

Jeg læste tidligere nafasun. og opfattede dette som forkortet Skrivemaade for naf(a)Rsim, hvilket jeg forstod som Nafar sun „Sønnen Navar". Men denne Læsning og Tolkning har jeg nu forladt, navnlig paa Grund af det forsto Ord i c.

') I Prosa kun i visse faste Udtryk, f. Ex. i ftjrsta Ingi.

') Trækkene tillader efter min Mening ikke her at læse [lin og at forståa dette som fiegn. En Leesning nin vilde ingen Mening give.

NORDLANDS AMT. 399 ^^ GIMSØ

Dette Ord skal jeg først behandle, inden jeg fremsætter den Læsning og Tolkning af a 25 — b 2, som jeg nu holder for den rette.

Efter de to Runer i b sees en Prik og har der sandsynlig været to Prikker. Herved synes at være antydet, at Indskriften ikke er afsluttet med det Ord. som ender paa -un.

Herefter gaar jeg over til en Tolkning af c 1—5, d. e. første Ord i den Del af Indskriften, som er til venstre i øverste Linje.

Foran c 1 er der to Prikker. Herved antydes sandsynlig, at c danner en Fortsættelse, og at Indskriften ikke begynder med c 1. Indskriften i sin Helhed hverken begynder eller afsluttes med Prikker.

c 1—5 :(>HI*^- fiaisq. er, hvis Læsningen er rigtig, Acc. sg. f. „denne", sandsynlig udtalt pæssq (thi paa Grund af de omstaaende Ord kan det ikke være Acc. pl. m.).

Med Hensyn til Skrivemaaden med ai (udtalt æ) i første Stavelse jfr. sidste Ord paa Gimsø-Stenen paisa, Accus. pl. m., hvis denne Læsning er rigtig. Fremdeles Accus. sg. f. haili paisi Lilj. 1091 (Østergøtl.), d. e. hælli pæssi, Acc. pl. n. himl paisi Lilj. 912 (Sødermanl.).

Med Hensyn til q i Ordets Slutning kan samæenhgnes Accus. sg. m. frimq LHj. 187 (TJpland), sisq Runverser 161 (Gotland), i hvilket Ord q ikke er sikkert. Men i Accus. Ental Hunkjøn skulde man vente -n i Endelsen, ikke -q, da a i oldn. pessa maa forklares ligesom -a i Adjectivbøiningen (goda). Er derfor -q i paisq paa Gimsø-Stenen overført fra Accus. Ental Hankjøn?

Jeg vover ikke at holde nederste Kvist paa a 5 for betydningsløs og at læse paisa.

paisq „ denne", som maa være Object for rai^pa, synes med Nødvendighed at forudsætte et Substantiv i Hunkjøn Ental, hvortil det kan høre. Et saadant Substantiv synes paa Grund af det følgende „og saa desuden disse meget kjende- lige Stene" at maatte betyde „Gravhaug" ell. lign. Et saadant Substantiv følger, som sagt, ikke efter paisq.

Heller ikke tør man tænke paa, at der umiddelbart efter Runerne un. i b skulde være faldt bort flere Runer, som havde indeholdt et saadant Substantiv.

At der i Indskriften fra først af skulde have manglet et Substantiv i Hun- kjøn Ental, som maatte underforstaaes og hvortil paisq skulde høre, kan ikke antages. Vi tvinges derfor næsten med Nødvendighed til at søge et saadant Substantiv i Hunkjøn Ental, hvortil pai.<q kan høre, i et af de Ord, som gaa forud for paisq. Jeg kan ikke finde dette Ord i den Runegruppe, som staar mellem nuki og raispa. Jeg er derfor bleven uvilkaarlig dreven til at søge dette Sub- stantiv i Runerne a 25 — b 2, som maa læses umiddelbart foran paisq. Ogsaa Sammenligningen med det TJdtryk, hvormed Indskriften ender, staina : paisa „disse Stene", taler afgjørende for, at det Substantiv, hvortil det demonstrative Pronomen paisq hører, gaar umiddelbart foran dette. I Henhold hertil har jeg maattet op- give den her foran nævnte Læsning og Tolkning uafji swn „Sønnen Navar", og jeg vover nu følgende Forklaring.

55- QIMSØ. 400 NORDLANDS AMT.

Jeg formoder nu, at Runen a 28 (Runen ps eller én) skal læses som ;;, ligesom a 13, der ligeledes synes at være Runen j;* eller és, men af en sjældnere Form. a 25 — b 2 bliver da at læse nafKSun. Dette tænker jeg mig udtalt nå-vesun (eller -son). Heri søger jeg et Substantiv i Accus. Hunkjøn Ental med Betydning „Opholdssted for den døde Mand", d. e. Gravhaug. Første Led er da når „død Mand, Lig". Andet Led er vesun, Accus. til vesa, den ældre Form af Hunkjønsordet oldn. vera, „Ophold, Opholdssted", glsvensk væra, vara^). Dette sammensatte Substantiv nafssun støttes kanské ved Gotisk. Her har vi Verbet (jn-natvistron «begrave", som forudsætter *naivistr „Grav". Dette hører til naia- = nord. når, Stamme nmvi-. Af flere Sprogforskere (se f Ex. Brugmann Grundriss- I 863) er *namstr forklaret som opstaaet ved Haplologi af *)iaivi-ivistr. Jfr. For- bindelsen af oldn. når med Verbet vesa i Alvissm. 2: vartu (ældre vast) i noft med nål Men -str i *natvistr kan ogsaa forklares anderledes.

Endelsen -un i nafesiin er oprindeligere end den historisk-nordiske -ii eller -0. Samme Endelse har jeg paavist i inun, Accus. af et Kvindenavn, paa Skee- Stenen fra Bohuslen, hvis Indskrift jeg sætter til Tiden mellem 775 og 800; se Arkiv f. n. F. XVHI S. 7 f. Modsætningen mellem naJESun med bevaret n paa den ene Side og paa den anden Side qsa og i det følgende staina med bortfaldt w i Udlyd forklarer jeg deraf, at første Stavelse i -JKsmi er kort, i qsa og staina derimod lang. Jeg vover ikke med Sikkerhed at afgjøre, om -un i naJKSun har været udtalt som Vokalen u -f- Gonsonanten » eller som det nasale u.

Med Skrivemaaden nafKSim (med f for Lyden v) kan sammenlignes, at Lyden v i flere svenske Runeind skrifter fra Ilte Aarh. af betegnes ved /"ilndlj^d og derefter ogsaa i Fremlyd, £ Ex. fitaxfa^um Lilj. 118 = Dyb. fol. I 271, d. e. hvita-våcmm; fas LUj. 1272 = Runverser Nr. 108, d. e. vag; finfipir Lilj. 1970, d. e. Finnvider. Jfr. Runverser S. 246, Anm. 2. Skrivemaaden nafesun med / beviser, at man i dette Ord udtalte v, ikke Halvvokalen w.

Med Hensyn til den formodede Brug af Runen ys eller és som Tegn for den korte c-Lyd i nafhisun kan henvises til Bemærkniugerne til a 13 i hKr'^).

Udtrykket *nå-vesun „Opholdssted for den døde Mand" bliver da at op- fatte som et poetisk og sandsjmlig fra en ældre Tid bevaret Udtryk for „Gravhaug". Efter Y. Nielsens foran (S. 384) anførte Meddelelse var der tidligere Uge ved Runestenen en Haug, vistnok en Gravhaug.

Verbet i Indskriften er rai-s/ia „reiste". Dettes sædvanlige Object i Rune- indskrifter er „denne Sten". Saaledes er ogsaa her i Indskriften Verbets sidste Object „disse Stene". Men hvis Gravhaugen her er betegnet som „Opholdssted for den døde Mand", tør vi autage, at dette Ord, *nå-vestm, her er sat som første Object for Verbet „reiste", ligesom reisa kan have [buSir, bi'(stad, hus og lign. til Object.

') Ligheden mellem nafnsitn „deu dade Mands Opholdssted, Gravhaug" og det tyske yobis i

Udtryk for Helvede er visselig tilfældig. ') I Ordot nafnsun er Runen A ikke sikker. Hvis der skulde læses nafisun. vilde vi alligevel

kunne bibeholde Forklaringen 'ndvesun.

(Trykt 87. November 1902.)

NORDLANDS AMT. 401 33. giMSØ-

I Runeindskrifter følger sædvanlig efter Verbet „reiste" „satte" ell. lign. umiddelbart Objectet, som indeholder en Betegnelse for Stenen eller Mindes- mærket. I Gimsø-Indskriften er Objectet adskilt fra det forudgaaende raispa ved de mellemkommende Ord her afi utstap-nip. Denne mindre sædvanlige Ordstilling er her foranlediget derved, at Objectet i den poetiske Fremstilling dannes af et udførligt Udtryk, som indeholder mange Ord. Exempelvis anfører jeg her nogle andre Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, i hvilke Objectet ikke følger umiddelbart efter Verbet: Runverser Nr. 40, 109, 138, 143.

Som jeg allerede i det foregaaende har anført, er det den Omstændighed, at paisq kræver et Substantiv i Accus. Hunkjøn Ental, hvortil det kan høre, der synes med Nødvendighed at føre til Opfatningen af nafEsun som Substantiv i Hunkjøn Ental. Ved denne Forklaring slippe vi ogsaa flere Betænkeligheder ved Forklaringen „Sønnen Navar", af hvilke hver for sig havde hden Vægt, men som sammenlagte ikke veiede saa lidet^).

Naar vi forståa nafssun paisq som „denne Gravhaug", da bliver nuki: qsa • b : raispa : Iiet : a/t : ut : stap': nip: „Jeg Nokke, Aases Broder, reiste her efter Slægtning, som havde fæstet Bo ude" at forståa saaledes, at Broderen Aase netop er den døde Slægtning, til Minde om hvem Gravhaugen er opført og Stenene reiste. I den gamle Digtning bruges nidr ogsaa om en Broder.

Efter paisq følger paa Gimsø-Stenen c 6—7 H H ah, hvilket jeg forklarer som en Gonjunction „og". Til venstre for a i ah er der, som før sagt, ved Runens Basis, en rundagtig Prik; ah er derimod ikke ved et større Mellemrum adskilt fra det foregaaende Ord, men a i ah staar meget nær ved dettes Slut- ningsrune.

Samme Form ah forekommer efter min Tolkning i Linje 2 paa FjTunga- Stenen (c. 700) fra Vestergotland, se Arkiv XIII 334 f, 344, XV 146. (Anderledes Bråte, Arkiv XIV 337 f) Fællesgermansk j er i historisk Nordisk regelret faldt bort i Fremlyd, og saaledes er ah opstaaet af jah, hvilken Form forekommer paa Kragehul-Spydskaftet og (skrevet iah) paa Vamum-Stenen, samt i gotisk jah. Dog ja „og" 2 Gange endnu i den sene Martebo-Iudskrift med ældre Runer fra Gotland; for Bevarelsen af j i denne ludskrift jfr. Lidén i Arkiv HI 235 ff.

Jeg finder det rimeligt, at Ordet ah „og" er overført til Gimsø-Indskriften fra ældre Indskrifter, og at aak allerede paa den Tid, da Gimsø-Stenen blev reist, paa Scandinaviens Fastland var et sædvanligt Ord for „og". Dog vise flere sprog- lige Kjendsgjærninger, at Spiranten h efter Vokal fandtes i Norsk (og overhoved i Nordisk) endnu paa Gimsø-Indskriftens Tid.

I Ormulum findes pohh = oldn. pd, og denne Form godtgjør, at h hørtes i Udlyd i dette Ord, saaledes som del udtaltes i Dansk paa den Tid, da det blev optaget i Engelsk. I Udlyd og Indlyd findes h i flere med den længere Rækkes Runer eller med en Overgangsform skrevne Indskrifter, som synes at være lidt

') Ved Forklaringen nafs = Nafar, Mangelen af andet a og a (ikke r) i Endelsen. Frem- deles Mangelen af Skilletegn foran s. Endelig synes det paafaldende, at Runeristeren skulde have anbragt Runen s sidst i Linjen a og ikke forst i Linjen b, naar den begjmdte Ordet sun,

r.\ Norges Indskrltter med de ældre Boner. *'

33. GIMSO. 402 NORDLANDS AMT.

yngre end F3'runga-Indskriften. Saaledes ah d. e. oldn. d nCier" paa Upsala-Øksen (Norg. Indskr. I 177); fAlAhAk paa Bjørketorp-Stenen. I ludlyd foran t er h endnu bevaret paa Alstad-Stenen, Toten (som har Indskrift med den kortere Rækkes Runer), i Ordet ahti = oldn. åtti „eiede".

c 8 ^: ^; Adverbium, = oldn. på „da, derpaa, saa". Vokaltegnet gjengiver her Udtalens lange nasale «. Denne Vokal forklares deraf, at Ordets oprindeligere Form har været pan, saaledes som det lyder i Gotisk. Ogsaa i de danske Runeindskrifter paa den store Aarhus-Sten (II) og paa Hedeby-Stenen er Ordet skrevet pq, samt, som det synes, paa en Sten fra Nerike (Runverser 157). Endnu udtales då i Elfdalen i Dalarne med Nasalvokal.

c 9 H I" : au : tænker jeg mig udtalt ænn. Jeg tolker det = oldn. enn „ endnu". Dette Ord, hvori e (ce) synes opstaaet af a ved i-Omlyd, skrives i gammel- svenske og gammeldanske Haandskrifter ofte æn. Oldnord. en „men" skrives i Runeindskrifter ikke alene m, men ogsaa a7i (Sjørup-Stenen i Skaane). ah pq : an : altsaa „og derpaa endnu", „og saa desuden".

0 10—22 |>HTKhh»1h:*HlH: poTkunstu : staina : Her er pa = oldn. pd, Artikelen i Acc. pl. m. „ d e ". Denne Ordform, som svarer til got. pans, maa engang have været udtalt med nasalt a, og paa Gimsø-Stenen er Adverbiet pcf skrevet med nasalt a, ligesom vi finde dette i paisq. Naar alligevel Prono- menet pa er skrevet med. det ikke nasale a, forklarer jeg dette af dets tonløse proklitiske Stilling, i hvilken Ordets Vokal i Udtalen har tabt den nasale Udtale. Indskriften har i det følgende staina (af urgerm. *stainans), ikke *stainq.

kunstu, sandsynlig udtalt kynnstu (eller kt/nnsto), Superlativ i Accus. plur. mase. i den bestemte Form af Adjectivet kudr, kunnr, som sædvanlig betyder „bekjendt". Den Superlativform *kynnstr, som jeg her antager, er dannet hgesom pynnstr af pudr, punnr. Den ellers forekommende Superlativform er kunnastr. Men der er flere Exempler paa, at et Adjectiv har Superlativ baade paa -str, saavidt muligt, med i-Omlyd (ældre Stamme -ista-) og paa -a^tr: dypstr og djupastr, sælstr og sælastr, rikstr og rikastr, seinstr og seinastr og flere.

Gimsø-Stenens kunstu er vel det ældste nu bevarede Exempel paa en Form af Adjectivernes bestemte Flertalsbøining i Nordisk.

staina: blev saaledes først læst af Prof. 0. Rygh, Acc. pl. m. „Stene".

Sidste Ord er paisa (ni ikke fuldstændig sikkert). Gjengiver sandsynlig Udtalen pæssa. Jfr. i det foregaaende paisq Accus. sg. f

pa kunstu staina paisa betyder ordret „disse Stene de kj en deligste", d. e. disse saa kjendelige Stene, som træde tydeligere frem for Synet end alle andre Stene i Nærheden.

Adjectivet kunnr, kudr er her fra Betydningen „kjendt" gaaet over til at betegne „kjeudelig"; jfr. sjd {rita) kunnliga „se (skrive) tydelig" og ein-kunn „særligt Mærke".

Et lignende Epitheton tillægges i andre versificerede Indskrifter en Minde- sten: stqin stqts alkqt/i (d. e. alkændr) Bjørneby-Stenen, Degernes, Smaalenene, hvis Skrift er nær beslægtet med Rok-Stenens; radspu pans svæma/i æftia sinn

NORDLANDS AMT 403 ^j Q,„Sg_

fadur kumhl kenniligi Run verser 109 (Smaaland); karmannum pet \ as [merk]e kunn Runverser 126 (Gotland).

Exempler paa Brugen af så, sti, pai som Årtikel foran Adjectivets bestemte Form findes i oldnorske Ordboger, hos Vigfusson S. 516 b, Fritzner under så 3) S. 154 b— 155 a, Egilsson 677 b. Om Svensk se Rydqvist II S. 501 f. Denne Sprog- brug findes allerede i kitils pis niiruna paa Egaa-Stenen i Jylland fra Begyndelsen af Ilte Aarb. Se Wimmer De danske Runemindesmærker II 220. Den fore- kommer paa Skærn-Stenen I i Jylland fra omkr. Aar 1000 (Wimmer II 175). Samme Sprogbrug gjenfindes i Gotisk og Vestgermansk.

I Indskriften siger nuki til Slutning, at han har reist pa kimstu staina paisa (disse kjendelige Stene). Endnu staar der tæt ved det Sted, hvor Runestenen tidligere laa, en Sten uden Runer, som er lidt høiere end hin; se her foran S. 384^).

I svenske Runeindskrifter med den kortere Rækkes Runer siges det oftere, at flere Stene har været reiste, og i nogle Indskrifter siges det, at én Mand har reist flere Stene til Minde om én og samme Person. Saaledes i Lilj. 875 : Øyar lcd gjøre begge Mindesmærker efter sin Søn Ingulv. Lilj. 991: Folkvid reiste alle disse Stene efter sin Søn Hidin. Jfr. Liljegren Run-Låra 118, Stephens Run. Mon. m 41.

Efter det foregaaende skulde Gimsø-Stenens Indskrift snarest læses paa følgende Maade:

nuki : qsa • b : raispa : htr : aft : ut : stap : nip : nafssun '.1

; paisq . ahpq : an : pa : kunstu : staina : paisa

Dette skulde da tænkes udtalt omtrent paa følgende Maade: Nokki Asa brodir ræispa hér æft idstad-nid nåvesun pæssq, ah pof cenn på kynnstu stæina pæssa.

Meningen heraf kunde gjengives saaledes:

„Jeg Nokke, Aases Broder, reiste her efter Slægtning, som havde fæstet Bo ude, dette Opholdssted for den døde Mand, og aaa desuden disse meget kjendelige Stene."

Gimsø-Indskriften begynder, som allerede i det foregaaende sagt, med nederste Rad (eller Linje), hvis Runer gjennemgaaende er høiere end Ranerne i øverste Rad. Ogsaa i andre Runeindskrifter forekommer det, at øverste Linje skal læses efter den Linje med Runer, som er indridset under hin. Jfr. Runverser S. 166. Saaledes f. Ex. paa Stangeland-Stenen i Stavanger Amt, hvis Indskrift er beslægtet med Røk-Typen. En Runesten fra Klep, Jæderen, hvis Indskrift

•) Gimsø-Stenen nævnes ogsaa af 0. Rygh. Faste Fornlevninger i Tromsø Stift, Tromsø 190], S. 100; her opgives den anden Sten uden Euner at være 1.54 M. høL

35. OIMSØ. 404 NORDLANDS AMT.

begynder med f/nrir : harpar : sunr :, har to rette Rader, af hvilke den nederste skal læses først. Exempelvis kan fremdeles nævnes, at Frerslev-Stenen i Sjælland (Wimmer II 321) har en Indskrift paa tre Linjer, af hvilke man først skal læse den mellemste, derpaa den nederste og tilsidst den øverste.

Runerne un (b), som skal læses umiddelbart efter nederste Rad, er skrevne for sig selv længst til høire i øverste Rad. Derefter skal man læse Runerne til venstre i øverste Rad (c). Med denne Anordning kan sammenlignes Anordningen paa den sles%ngske Vedelspang-Sten I (Wimmer I 51). Her begynder Ind- skriften paa Forsiden i Linjen til venstre, som løber over Toppen og dreier om paa Kanten til det dermed forbundne Ord paun ("Wimmer S. 55). Her er altsaa paun skrevet for sig ligesom Runerne un paa Gimsø-Stenen. Jfr. ogsaa Anbrin- gelsen af Ordene sunax og kuna paa Sønder- Vissing-Stenen I (Wimmer I 74).

Gimsø-Indskriften har regelret to Prikker som Skilletegn efter hvert Ord. Ligesaa efter ut, som er første Led i det sammensatte Ord utstap. Efter b kan nu kun sees én Prik, men der kan have været to. Foran c 1 er der to Prikker. (Efter kunsUi, som er Adjectiv til følgende Ord, er to usikre Prikker.) Efter qsa, etter paisq og mulig efter aft er der kun én Prik. Om Anbringelsen af Skilletegnet ved h (a 7) og efter Ordet pa se foran.

Det er i Indskriften ofte vanskeligt at adskille tilfældige Indhulinger fra Prikker, der skal opfattes som Skilletegn.

Gimsø-Indskriften er, naar vi se bort fra to Runeformer, som i det føl- gende skal fremhæves, skreven med den kortere Rækkes Runer, og dens Sprog staar, naar vi se bort fra nogle Enkeltheder, som jeg ligeledes i det følgende skal fremhæve, nærmere ved den historiske Tids Sprogform (den ved Heden- dommens Slutning gjældende Sprogform) end ved Sprogformen i de med den længere Rækkes Runer skrevne Indskrifter. Dette godtgjøres for Skriftens Ved- kommende bl. a. ved følgende i den forekommende Runeformer: [• n, p' A;, I og * s, H a, 4 /* (med en Tværstreg paa Midten), i t, endelig den usikre korte Halvstav (a 13), som synes at betegne é, i Ukv.

Fremdeles ved følgende Lydbetegnelse: /■; i hKV og i nafKSun (?). / for Lyden v i nafKSun. OA^s-Runen cj med Betydning af q, det nasale n. ai i paisq og paisa som Tegn for Lyden æ.

Om de enkelte Runer mærkes følgende:

De rette Stave skraane ofte nedad lidt mod venstre og vide sig i sin nederste Ende ofte ud.

P f har baade som a 16 og a 27 krumme Kviste.

^ u er som a 2 usædvanlig smal i Forhold til Hoiden. Krumstaven bøier sig nedentil lidet ud til høire, og den største Del af den er næsten lodret. I a 18 slutter Toppen af den rette Stav, fra hvilken der gaar en ganske kort Skraastreg ned til venstre, ikke sammen med Krumstaven. Ogsaa i c 16 er Toppen af den rette Stav ved et bredt Mellemrum skilt fra Krumstaven. Som c 12 er Runen vendt mod venstre; heller ikke her synes den kramme Stav at være helt sammen- føiet med den rette Stav.

V p med afrundet, ofte temmelig stor Sidestav.

NORDI.ANDS AMT. 405

33, GIMSØ.

^ q med Kvistene mod venstre. Den øverste udgaar fra den lodrette Stav langt nedenfor dennes Top og er paa c 5 krum. Nederste Kvist sidder meget langt nede og er krum.

R r. Sidestavene synes ved en kort Forbindelsesstreg at være forbundne med den rette Stav paa Midten.

K fr. Kvisten er meget høit oppe.

Om h se i det følgende.

Y n. Kvisten er snart lidt høiere oppe, snart anbragt længere nede. Som c 13 bestaar n (der her følger efter en ret Stav) kun af Kvisten, fra hvilken der skraaner opad mod venstre en Streg; Runeristeren har her slet ikke givet Runen Stav.

I i. Om c 3 og c 24 se i det foregaaende.

^ a. Kvisten er ofte lidt krum. Om en væsentlig afvigende Form af a se i det følgende.

* s. Halvstaven ender nedentil tildels i en Prik, tildels ikke.

1 t. Kvisten er i a 20 lidt krum. Som a 17 har Runen Kvisten vendt mod høire : T.

B h har som a 7 meget store Krumstave.

X. synes med Betydning e at forekomme som a 28 med meget smaa Kviste. Runen er dog her ikke sikker. Som a 13 har denne Rune ligeledes Betydningen s, men Formen af en oventil lidt krummet Halvstav, der staar paa samme Basis som de omstaaende Runer. Men heller ikke denne Rune er sikker.

Indskriften har følgende Binderuner: C[s a 5. ra i raispa. pa i raispa. ut og ap i utstap. pq. an. ak i pa : kimsfu. pa i paisa. Ved ingen af disse Binde- runer finder jeg noget Mærke ved Runens Form, som angiver, hvilken af de to Runer der skal læses først. Ved Binderunen for ak c 11, som staar til høire for to Prikker, maa a læses foran Skilletegnet.

Gimsø-Indskriften er skreven fra venstre mod høire. Alligevel er flere Runer og Runekviste, som ved denne Skrivemaade regelret skulde vende mod høire, her vendte mod venstre, og omvendt. Med andre Ord: her er i flere Til- fælde skrevet Venderuner. Disse skal jeg her opregne :

a 17 I* skal ikke læses I, men t; det er altsaa Venderune for 1.

Første M i kunstu i c.

Som Venderune bør vistnok ogsaa betragtes den her bragte Form af ^ ^ i qsa, pai^q og pq (i det førstnævnte og det sidstnævnte Ord i en Binderune). Thi af Runeskriftens Historie maa sluttes, at denne Rune (oss, *ansuB) paa Gimsø- Indskriftens Tid og med Betydning q regelret havde Kvistene til høire.

Endelig staar det vistnok i Forbindelse med den her forekommende Brug af Venderuner, at Ordadskillelse efter b : (a 7) er betegnet ved to Prikker, som er sat ikke til høire for B. men inde i Bi til venstre for denne Runes Krumstave.

Af de nævnte Binderuner er Formen ^ lidet pan faldende. Allerede paa Vamum-Stenen har oss-Runen Kvistene til venstre i en Binderune for ah, uagtet Runen paa denne Sten regelret har Kvistene til høire. Og i senere Former af den kortere Elækkes Runeskrift faar oss-Runen regelret Kvistene til venstre.

^<i. GIMSØ. 406 NORDLANDS AMT.

Ogsaa ellers fiades Venderuner indsprængte (navnlig mellem Runer, som er skrevne fra venstre mod høire) netop i gamle og gammeldags Indskrifter med den kortere Eækkes Runer:

f med Kvistene mod venstre i Qvarntorp-Indskriften, som etterligner ældre Skriftformer.

u engang (i en Binderune) med Krumstaven mod venstre (men engang med Krumstaven mod høire) i en Indskrift fra Caithness. I denne er ogsaa ^Rimen skrevet med Kvisten mod venstre.

run er i en gammel Indskrift paa Træ fra Sørengen ved Christiania skrevet med en Binderune af r, som har Krumstaven til venstre, og af u, samt med «j (Venderune for [•).

Paa Flatdal-Stenen (der ogsaa ved en gammel afvigende Form af fl-Runen har et Berøringspunkt med Gimsø-Indskriften) er t i okinote, ræist og stæin betegnet ved en Venderane af væsentlig samme Form som t i aft paa Gimsø-Stenen. Lige- ledes er paa Flatdal-Stenen I i likr betegnet ved Venderune. Se Tegningen hos "Wimmer, Døbefonten i Akirkeby Kirke S. 54.

Mærkeligst i Gimsø-Indskriftens Skriftform er to Runeformer, som den har tilfælles med den længere Rækkes Skrift.

h har i hEV i nederste Rad Formen af en ret Stav med en Tværstreg paa Midten. Men som 7de Rune i øverste Rad forekommer H h. Formen med to lodrette Stave er den regelrette i Indskrifter med den længere Rækkes Runer, men er tillige bevaret i nogle af de ældste Indskrifter med den kortere Rækkes Runer: paa Stenene fra Kallerup, Snoldelev, Helnæs i Danmark, Kirkebø paa Færøerne (Wimmer Runenschrift S. 203 f., 312). Paa Grund af denne Runeform er det sandsynligt, at Gimsø-Indskriften er ældre end Aar 900.

a har paa Gimsø-Stenen regelret Formen -i (5 Gange i nederste Rad og 5 Gange i øverste Rad). Men i begge Rader har a, hvor den først forekommer, en oprindeligere Form H (dog smalere i Forhold til Høiden end den her trykte Form), nemlig som Rune 6 (i <}*■«) i nederste Rad og som Rune 2 og 6 i øverste Rad (i paiaq ah).

Denne Form af «>"-Runen staar meget nær ved den Form af samme Rune H, som med Betydningen a forekommer paa Istaby-Stenen (c. 675 — 700) og med den oprindeligere Betydning j paa Kragehul-Spydskaftet. Væsentlig samme Rune- form (dog meget bredere) forekommer i Overgangsindskriften fra Skee i Bohuslen, som jeg sætter til Tiden om 775—800.

Deraf, at a i begge Rader først betegnes ved H. siden ved H, slutter jeg, at Runeristeren selv har havt Bevidsthed om, at H er den ældre, mere monu- mentale Form, medens ■] er en deraf opstaaet cursiv Form. Paa lignende Maade er paa Dyuna-Stenen t først betegnet ved f, siden ved 1, og a først ved +, siden ved H. Ogsaa fra flere andre Indskrifter kunde Analogier anføres.

Naar vi paa Gimsø-Stenen finde baade H og H som Tegn for a, synes deraf snarest at maatte sluttes, at Runeformen H ikke overalt i Norden gjennem + er opstaaet af Runeformen 3f , men at ^ tildels umiddelbart er opstaaet af For- men H med Betydning af a. Og naar vi paa Gimsø-Stenen finde baade H og en

NORDLANDS AMT. 407 53. GIMS».

Stav med en kort Tværstreg paa Midten som Tegn for h, saa er det en rimelig Slutning, at sidstnævnte Form tildels er umiddelbart opstaaet af H og ikke overalt nærmest af >f .

Ellers er der i norske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer bevaret Former af ar-Eunen, som afvige fra den sædvanlige og synes at være beslægtede med V\ paa Gimso-Stenen. Den Indskrift paa en Stav fra Vinje Kirke, som indeholder Stropher i drOtfki-ætt, har regelret H for a, men i Begyndelsen, i begge Stavelser af Na\Taet haluarpr, J for a. Flatdal-Indskriften har ligeledes regelret ^ for a, men dog i sal „Sjæl" 5 for a (der her neppe er at opfatte som en Form af oss-Runen).

Ogsaa ved et Par Sprogformer slutter Gimsø-Indskriften sig nærmest til den længere Runerækkes Indskrifter. Ordet alt er nemlig hidtil ikke paavist i det historiske Sprog, hverken i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer eller i Litteraturen. Men den findes foruden her paa Gimsø-Stenen ogsaa paa Fynmga- Stenen, som har Indskrift med den længere Rækkes Runer (fra c. 700).

Da Ordet ah stemmer overens med Sproget i Indskrifter fra Tiden før Vikingetiden, og da dette Ord paa Gimsø-Stenen er skrevet med to Runer, som har Former, der nærmest tilhøre den længere Rækkes Runeskrift, saa synes Ordet ah paa Gimsø-Stenen ikke at være optaget fra Samtidens levende Talesprog, men at være overført, saaledes som det her er skrevet, fta ældre Mindesmærker.

Ordformen nafssun (Åccus. i Ental Hunkjøn) stemmer ved sin Endelse -un overens med inun i Overgangsindskriften fra Skee i Bohuslen og ved sit -n med igir^on (Genetiv i Ental Hunkjøn) i Stenstad-Indskriften, som er skreven med den længere Rækkes Runer. Den gotlandske Martebo-Sten med en sen Form af de urnordiske Runer har Præter. 3. Pers. Flert, paa -{)un.

Gimsø-Indskriftens Skriftform har enkelte Ligheder med en vidt udbredt Runeskrifttype, hvis mest kjendte Repræsentant er Rok-Indskriften.

h har i Ordet hur paa Gimsø-Stenen Formen af en lodret Stav, som paa Midten krydses af en til venstre nedad skraanende kort Streg. Samme Form, kun med en kort horizontal Streg, 4 findes i flere Indskrifter af Rok-Typen (Typen med Kortkvistruner). Se min første Afhandling om Røk-Indskriften S. 107 f

Runen 7i c 13 i kunst u mangler den rette Stav, ligesom n blandt Helsinge- Euneme, der er udgaaede fra en Form af Røk-Typen.

Paa Slægtskab med Røk-Stens-Typeu tyder det ogsaa, at en saa gammel Sten som Gimsø-Stenen har 1 t, ikke T; \- n, ikke +; H «, ikke + (dog ved Siden af 'I ogsaa H); ' eller * ^', ikke H- Ogsaa kan i denne Forbindelse gjentages, at Gimsø-Indskriften har to Runeformer, som ellers forekommer i den længere Rækkes Skrift. Røk-Stenen har efter sin Hovedindskrift ogsaa Indskrift med den længere Rækkes Skrift, og Ingelstad-Indskriften har en Rune af den længere Række.

Formen aft forekommer ogsaa paa Røk-Stenen, foruden i flere Indskrifter af en beslægtet Type.

Gimsø-Indskriften har den Eiendommelighed, at han, som har reist Mindes- mærket, taler i første Person, tilfæUes ikke blot med Indskrifter med den længere

<J5. OIMSØ. 408 NORDLANDS &MT.

Rækkes Raner, men ogsaa med Karnbo-Indskriften, som harer til samme Type som Røk-Indskriften.

Gimsø-Indskriften begynder med følgende Ord i prosaisk Form: Nokki Jsa brodir ræispa hér, men den fortsættes efter min Opfatning med to Par

Verslinjer :

æft litstad-nid

uå-vesun pæssq

ah ^q ænn på kynnstu

stæina ^æssa.

Der er paa svenske Runestene mange Exempler paa, at én og samme Indskrift dels er i prosaisk Form og dels indeholder Verslinjer; se Runverser. I svenske Runeindskrifter har vi ogsaa, ligesom paa Gimsø-Stenen, Exempler paa, at Prosa skifter med Vers i én og samme Sætning; se f. Ex. Ranverser Nr. 14 og Nr, 138.

Det er at mærke, at i første Verslinje paa Gimsø-Stenen n i andet Sam- mensætningsled af idstaå-nid danner Allitterationen. Tredje Verslinje har ah som Optakt; jfr. Bråte, Runverser S. 387, Sievers, Altgermanische Metrik S. 66.

I fjerde Verslinje danner p i Fremlyden af anden betonede Stavelse Allit- terationen. Exempler paa en tilsvarende Anbringelse af Allitterationen i Verslinjer forekommer i svenske Runeindskrifter; se Bråte, Runverser S. 374.

Udtrykket nå-vesun og sandsynlig ntstaå-nid viser ligeledes, at der her maa antages Vers.

Gimsø-Stenen og dens Indskrift har mange Berøringspunkter navnlig med svenske Forhold og svenske Runeindskrifter, bl. a., som før sagt, med svenske Runeindskrifter, hvis Skrift er beslægtet med Røk-Stenens.

Med Hensyn til Runeformerne fremgaar dette af det, som i det foregaaende er bemærket om Runerne h i hsr, e i hEr (?) og n i kiinstu. Formen af a i (fsa, paisq og ah stemmer nærmest overens med Formen af a paa Istaby-Stenen fra Bleking, som har Indskrift med den læagere Rækkes Runer.

At der paa Gimsø-Stenen af h og a fiades Former, som nærmest høre hjemme i den længere Rækkes Skrift, ved Siden af den kortere Rækkes Rune- former, kan sammenlignes med Brugen af to forskjellige Skriftformer paa Rok-Steneu.

I Ordene hEV og nafESim forekommer maaské i/r-Runen som Betegnelse for en e-Lyd. Dette findes ofte i svenske ludskrifter, men er hidtil ikke paavist i norske.

I nafESun betegner Runen / Lyden v (i Iiidlyd). Denne Skrivemaade forekommer i Sverige oftere fra Ilte Aarh. af, men har i Norge kun Analogi i meget senere Tider: fas : firpulhs, d. e. vårs virdidegs, i Rauland-Iudskriften i Tele- marken, som er iudridset den 31te Juli 1325.

Formerne paisq og paisa har nærmere Tilknytning til svenske end til norske Former.

Formen ah „og" er hidtil kun laudet paa Fyrunga-Stenen i VestergStland, som har Indskrift med den læugere Rækkes Runer.

(Trykt 6. Dooember 1903.)

NORDLANDS AMT. 409 33. gi„sø.

Navnet Asi har oftere været brugt i Sverige, men sjælden eller aldrig i Norge. Ogsaa Navneformen tiuki (Nokki) synes at have været mere svensk end norsk og findes i gamle svenske Roneindskrifter skreven paa samme Maade.

Den poetiske Betegnelse af Stenene som på kynnstu „de meget kjendelige" har Analogi i flere svenske Ind skrifters Vers, samt i Vers paa en Sten fra Bjørneby i Degernes. Men dennes Indskrift er meget nær beslægtet med Røk-Stenens Type og er derfor sandsynlig overført fra Sverige til det norske Landskab, som ligger ikke meget langt fra den svenske Grænse.

Adverbiet „he.r" er i Forbindelser, som svare til den, hvori det findes paa Grimsø-Stenen, hidtil ikke fundet i norske Runeindskrifter, men oftere i svenske.

Gimsø-Indskriften begynder med Prosa, men fortsættes i samme Sætning med Verslinjer. Derme Blanding af Prosa og Vers har mange Sidestykker i svenske Mindeindskrifter. Den norske Indskrift fra Dynna, Hadeland, begynder med Prosa, men afsluttes med en Sætning i Vers.

Den Mand, som har reist Mindesmærket, taler paa Grimsø-Stenen i første Person. Dette findes ikke paa nogen reist norsk Mindesten, som har Indskrift udelukkende med den kortere Rækkes Runer, men gjenfindes paa Kambo-Stenen i Sodermanland.

Ogsaa den Omstændighed, at Grimsø-Stenen, hvis Indskrift snarest synes at være fra Iste Halvdel af 9de Aarh., har været reist som Mindesten over en død Mand i fri Luft, fortjener her at fremhæves. Jeg har i det foregaaende (Norg. Indskr. I 339) anført Wimmers Udtalelse, at der i Norge i det lange Tidsrum fra omkring 625 til langt ned i den kristne Tid ikke kjendes en eneste Runesten, som er reist paa Graven, hvoraf han slutter, at man allerede i 7de Aarh. i Norge næsten ganske ophørte med at reise Runesten paa Graven, og at denne Skik i 8de og 9de Aarh. blev fuldstændig ubrugelig. Denne Mening er ogsaa tiltraadt af Finnur Jonsson i hans Litteraturhistorie (H S. 247), hvor han betegner Wimmers Resultat som overordentlig vigtigt.

Jeg har med Hensyn hertil i det foregaaende henvist til følgende norske Mindestene, som er forsynede med Runeindskrift og som har været reiste i fri Luft paa eller ved en Gravhaug: Runestenen B fra Myklebostad i Vistdalen Sogn i Romsdalen, som jeg har sat til Tiden mellem 675 og 700. For det andet Gimsø-Stenen, som jeg sætter til første Halvdel af Ode Aarh. For det tredje en Sten fra Bjørneby i Degernes Annex til Rakkestad i Smaalenene, som jeg hen- fører til Tiden omkring 900. Endelig har jeg kortelig henvist til to reiste Rune- stene fra Bohuslen.

Jeg^har heraf sluttet, at i anden Halvdel af 7de, samt i 8de og 9de Aarh. Skikken at reise Runesten i fri Luft paa eller ved den Dødes Grav har været lidet brugt i Norge, men ikke aldeles fortrængt.

Nu tror jeg imidlertid at kunne nærme mig mere til Winuners Opfatning. Thi da Bjømeby-Stenen har en Indskrift, som med Hensyn til Runeformer, Sprog- former og Lydbetegnelse, samt i sin hele Eiendommehghed er nær beslægtet med svenske Indskrifter af Rok-lndskriftens Type, saa synes denne Indskrift at vise

Xorges Indskrifter med de ældre Buner.

52

53- GIMSØ. 410 NORDLANDS AMT-

Paavirkning fra et nærliggende svensk Landskab. Derfor kan ogsaa den Omstæn- dighed, at den med en Runeindskrift forsynede Bjørneby-Sten har været reist i fri Luft, skyldes svensk Indflydelse.

Og naar vi nu i Grimsø-Ind skriften finde en lang Eække af Berørings- punkter med svenske Indskrifter, saa kan den Omstændighed, at Eunestenen i Gimsø har været reist i fri Luft, ligeledes henvise til svensk, ikke norsk, Skik.

I Forbindelse hermed fremhæver jeg endnu den Forklaring af %dstap-nip, som jeg i det foregaaende har foreslaaet. Efter denne skulde Ladskriften udsige: „Nokke, Aases Broder, reiste her efter Slægtning, som havde bosat sig ude (i fremmed Land), dette Opholdssted for den døde Mand og saa desuden disse meget kjendelige Stene."

Efter alt det, som i det foregaaende er fremført, formoder jeg, at G-imsø- Stenen, skjønt den har været reist paa norsk Grund, har været sat af en svensk Mand til Minde om hans Broder, som havde bosat sig udenfor Hjemmet. Jeg vover ikke at bestemme, fra hvilket Landskab den svenske Mand har været, men holder det dog for sandsynligst, at han har været fra Mellem-Sverige.

Vi kan ikke vide, hvorledes, ad hvilken Vei eller paa Grund af hvilke Forhold disse to svenske Mænd er komne til Haalogaland. Men det fortjener at nævnes, at der i den hedenske Tid ogsaa ellers er Spor til Forbindelser mellem Haalogaland og Mellem-Sverige. Jeg skal her ikke gaa nærmere ind paa dette Forhold, men kun i Korthed nævne følgende.

Ynglinga Saga fortæller om fiendtlige Sammenstod og fredelige Forbin- delser mellem haaløygske og svenske Konger. Saaledes sendte UJDsala-Kongen Adils en Hest som Foræring til Kong Godgest i Haalogaland (Yngl. s. Gap. 33 U., Gap. 29 F. J.).

Det er af flere Grunde vanskeligt at bestemme, fra hvilken Tid Gimsø Stenen og dens Indskrift er. For det første har Spørgsmaalet, om Stenen er reist og Indskriften ridset af en norsk eller (som jeg snarere tror) af en svensk Mand, nogen Forbindelse med Spørgsmaalet om Mindesmærkets Tid. Men navnlig er Tidsbestemmelsen vanskelig, fordi Runemesteren vistnok i Ruueformer, Sprog- former og Anvendelse af Ord tildels har efterlignet Indskrifter, som har været fra en meget ældre Tid end hans egen.

Saaledes kan det paa Gimsø-Stenen forekommende Ord ah „og" ellers i denne Form ikke paavises uden paa Fyruuga-Stenen fra Vestergotland, som jeg har henført til 675 — 700. Runeformen H findes paa Gimsø-Stenen brugt med Betydning af a 3 Gange ved Siden af den yngre Form -\ i samme Betj^dning. Hin Form af a-Runen findes ellers paa Istaby-Stenen fra Bleking, hvis Skriftform synes at henvise til anden Halvdel af 7de Aarh.

Til den anden Side kan det nævnes, at / paa Gimsø-Stenen i nafKStm synes at betegne Lyden y, hvilken Lydbeteguelse jeg ellers ikke kan paavise

NORDLANDS AMT. 411 ^^ Oj^Sg

før end i svenske Indskrifter fra Ilte Åarh. Fremdeles, at Runen é« eller jf« i hBB og i nafESun (i hvilke Ord Runen dog ikke er sikker) betegner Lyden e, hvilken Lydbetegnelse jeg ellers ikke kan paavise før end i svenske og danske Indskrifter fra Slutningen af 10de Aarh.

For Bestemmelsen af Gimsø-Stenens Tid kan ogsaa fremhæves Brucren af oss-Eunen som Tegn for det nasale a og følgende Sprogformer: qsa med det nasale a i første, men ikke i anden Stavelse; raispa med p; aft, sandsynlig udtalt æft; nafESun, å. e. nå-vesun med s og med n bevaret i Endelsen -im; paisq, Adverbiet pq med det nasale a; kunstu, udtalt kynnstu, i Modsætning til den ellers forekommende Superlativform kunnastr. Endelig Brugen af de poetiske Ord ntstad-nirl og nå^esun, samt det, at den Mand, som har reist Stenen, taler i første Person.

Naar jeg sammenfatter alle Tidsmærker, tror jeg at maatte henføre Gimsø- Stenen til 9de Aarhundred. Snarest er jeg tilbøielig til at sætte den til Tiden omkring 825.

Hvis det er rigtigt, at Gimsø-Stenen er reist af en Mand fra Mellem- Sverige, giver den os et Vidnesbyrd, som slutter sig til mange andre, om at noget Kjendskab til de førhistoriske Mindesmærkers Skrift og Sprog holdt sig længere i Sverige end i de andre nordiske Lande.

Derved, at Gimsø-Stenens Skrift har ikke faa Berøringspunkter med Røk- Typens Skrift, synes vi i hint Mindesmærke at maatte erkjende Ladflydelse fra en Bevægelse, der kan betragtes som et af de første Spor til den Strømning, der førte en eiendommelig Form af den kortere Rækkes Skrift fra Gotlands og Øster- gøtlands Havne til de skotske og irske Farvande og derfra igjen til Jæderens Strand. Jfr. herom Hønen- Runeme S. 20^).

») Efterskriff. Vi beklage, at Clichéen til Tegning Nr. 3 af Gimsø-Indskriften (S. 387) har, ved i længere Tid at henligge ubenyttet, lidt nogen Skade nederst til heire (mellem Bune a 28 og a 29), saa at nogle sorte Prikker her er fremkomne, uden at dog Runetrækkene har lidt noget væsentligt. De nævnte Runer (a 28 og a 29) sees tydelig paa Tegningen af den hele Sten S. 385.

Senere fundne Indskrifter.'

Kristians Amt.

34. Øvre Stabu.

Liferafur. Utrykt. Tegning af Indskriften afG.Mørck (i Runearkivet i Christiania).

Trykt. O. Rygh i Aarsberetning fra Foren, til norske Fortidsmind. Bevaring for 1894, S. 124—128 (særlig S. 126). — H. Schetelig i „Aarsberetning" for 1900, S. 55.

Grundlag for Behandlingen. Qndersøgelse af Originalen.

Tegninger. Autotypier efter Photograpljier, tagne af Photograph Væring (Tegning Nr. 1 og 2). Autotypi af en Tegning af Indskriften af G. Mørck (Nr. 3).

Den Spydspids med Euneindskrift, som er afbildet paa hosstaaende Teg- uing, tilhorer det bekjendte Fund fra den ældre Jærnalder, som omkring 1890 blev gjort paa Gaarden Øvre Stabu (Matr. Gaards-Nr. 167) i Hof Sogn. Østre Toten Præstegjæld.

Fundet blev gjort i en lav, men meget \'id rund Gravhaug, der laa nær Husene paa Øvre Stabu, og er foræret til Universitetets Samling af nordiske Old- sager af Gaardens Eier, Gaardbruger Nils Nilsen Stabu. Efter 0. Rygh (Aars- beretning for 1894, S. 124—128) hidsætte vi følgende: „Fuudet er gjort for negle Aar siden af en Husmand paa Gaarden; Oplysninger om det ere velvillig samlede af Eierens Søn Hans Nilsen, hvorhos Samlingens Bestyrer [0. Rygh] havde An- ledning til at se Findestedet i August 1894. Efter hvad der saaledes har kunnet

') Sophus Bugge, som hidtil har været Eneudgiver, har tidligere i Aftryk læst flere af de Indskrifter, som i det følgende udgives (Tveito, Vetteland, Eidsvaag) og flygtig seet enkelte andre i Original, men kan nu, da Indskrifterne skal udgives, paa Grund af Øien- svækkelso hverken læse eller skrive. Magnus Olsen er derfor fra nu af (Midten af September 1902) indtraadt som ModudgivtM- og overtager Originalerues Beskrivelse og Bestemmelsen af, hvilke Runer og Rnneformer disse har, samt Oplysningerne om Fundet af Indskrifterne og Tilsynet med Gjengivelsen af Originalerne og af deres Runer. Den øvrige Behandling (Tolkning o. a. v.) udarbeides af S. B. med Hjiolp af M. 0. og føres i Pennen af M. O., som tillige overtager Korrekturen.

KRISTIANS AMT.

413

?4-

ØYRE STABU.

erfares — hvilket efter Omstændighedeme ikke kan ansees for i alle Enkeltheder

at være fuldt paalideligt — er der i denne Haug fundet 4 Grave, hvoraf de to i

Udkanterne af Haugen. Paa det ene af disse Steder fandtes kun brændte Ben og

en liden Broncespænde", der er afbildet i Aarsber. 1894, S. 128

som Fig. 8. Denne Grav var dækket med en meget stor Sten.

Paa et andet Sted i Udkanten fandtes „4 halvsmeltede Bronce-

stykker, hvoraf 1 sikkert synes at kunne henføres til Over-

delen af en Broncespænde, der for denne Dels Vedkommende

har lignet den i samme Haug fundne [ovenfor omtalte] . . .

Spænde". „Længere inde i Haugen fandtes to Grave, eller

ialfald to Samlinger af Oldsager, ganske tæt ved hinanden

blandt brændte Ben, Kul og Aske, dækkede med en og samme

Sten, en meget svær Helle." Under denne laa paa det ene

Sted følgende Gjenstander

a) Et tveegget Sværd af Jæm af ældre Jæmalders Form med damasceret Klinge; afb. Aarsber. 1894, S. 124, Fig. 6. Paa Klingens ene Side er med Bronce i Jæmet indlagt en Figur (afb. Aarsber. 1894, S. 125, Fig. 7), der aabenbart skal forestille Victoria i almindelig romersk Frem- stilling, bevinget, holdende en Krans i den høire Haand og en Palmegren i den venstre. Figuren, der staar paa en bred Broncestribe, vender Hovedet mod Sværdets Od. Under Fød- derne er anbragt Bogstaverne S F. Vi har i denne Figur snarere at se en barbarisk Efterligning af et romersk Arbeide end et daarligt romersk Arbeide. De store Mangler ved Ud- førelsen synes at tale herfor: de slette Proportioner, den ufuldkomne Gjengivelse af Kransen, og at Palmegrenen ikke er anbragt i venstre Haand, men stikker aldeles umotiveret frem bag Vingen, medens den venstre Haand holder Ge- vandtet oppe.

b) Levninger af et tveegget, i sammenrullet Tilstand nedlagt Sværd af Jæm fra ældre Jærnalder.

c) Skjoldbule af Jærn af Formen Rygh, Norske Old- sager Nr. 217 '). Eanden er kantet med en fin ombøiet Jærn- strimmel.

Paa det andet Sted under ovennævnte Helle fandtes følgende Oldsager:

d) Tveegget Sværd af Jærn, af almindelig ældre Jærn- alders Form, sammenrullet. Tangen har i Enden en liden Bronceknap.

e) Tveegget Spydspids af Jæm, i Form antagelig hg NO. 207, men beskadiget i Eggene ved Forrustning.

') I det følgende anvendes Forkortelsen NO. for Norske Oldsager.

ØVRE STABU.

414 KRISTIANS AMT.

f) Tveegget Spydspids af Jærn, Hg NO. 208, men med endnu bredere Blad, beskadiget paa flere Steder.

g) Den nedenfor omtalte, med Runeindskrift forsyaede tveeggede Spyd- s])ids af Jærn.

h) Spydspids af Jærn med Hager, af Form som NO. 202 eller „Vimose- fundet" Pl. 14 Fig. 15, ualmindelig smuk og vel arbeidet. Er ligesom det anførte Exemplar af Vimose-Fundet prydet med iudstemplede Cirkler med et Punkt i Midten, der vel oprindelig har været udfyldte med andet Slags Metal.

i) Skjoldbule af Jærn, af Form væsentlig som NO. 219, men i Toppen forsynet med en paanaglet Knop af samme Hovedform som NO. 216.

k) Beslag af Jærn til et Skjoldhaandtag, af Formen NO. 222, brudt over og ufuldstændigt.

1) En liden Sværddopsko af Bronce af simpelt gjennembrudt Arbeide, meget beskadiget.

m) En liden Knap af Jærn, af Form som en ganske lav Kegle, 2 Cm. i Tværmaal og 0,7 Cm. høi, fæstet med en Nagle, hvis ene Eade gaar gjennem Keglens Top, fastholdt der med en liden Knop, medens den anden bærer en liden firkantet Klinkplade.

n) 4 Brudstykker af en meget liden, men temmelig tyk Lerurne, der vel har havt samme Form som NO. 364, men ikke synes at have havt Hank. Nedenfor Halsen har den været tæt besat med smaa Knotter.

o) Den ene Halvdel af en ringformet Beltehage af Bronce af Form som Aarsber. 1897 Fig. 6; jfr. Texten dertil S. 50 og Aarsber. 1888 S. 117 Nr. 28 c. Det synes at have været en Krog, ikke en Malle.

p) Et storre Knivblad af Jærn; synes at have havt buet Ryg.

De i Haugen fundne Oldsager, der er væsentlig samtidige, tyde paa, at Stabu-Fuudet fra arkæologisk Staudpunkt senest maa sættes til det 4de Aarh.

Paa den Spydspids (g), som nu i Universitetets Samling af nordiske Old- sager har Nr. 17770, opdagedes i April 1900 en Runeindskrift af nuværende Con- servator H. Schetelig.

Denne Gjenstand beskrives af 0. Rygh (Aarsber. 1894, S. 126) saaledes: „Tveegget Spydspids af Jern, . . . stærkt beskadiget; har ialfald i den nederste Del af Bladet lignet NO. 205 og 206. Paa Bladets bredere Del Spor af ind- stemplede eller graverede Ornamenter, der maaske oprindelig have været udfyldte med Sølv eller Bronce^), — bestaaende ialfald for en Del af Rader af Punkter og af Baand, dannede af 2 Rader af Skraastreger, som gaa i forskjellige Retninger og i Baandets Midtlinie støde sammen i Vinkler. Disse Baand gaa fra Bladets Midtryg paa skråa ud mod Eggen, parallele med hinanden." Hertil Anmærkning: „Omamentbaand af samme Slags fiades blandt de, der forekomme paa den i „Vimosefundet" pl. 14 Fig. 4 afbildeele Spydspids."

Spydspidsen, der nu er 28 Cm. lang, er, som ovenfor sagt, stærkt beskadiget. Den har ligesom de øvrige Vaaben, sammen med hvilke den er funden. været med

') Hertil er der dog nu, da more af Oruamenterne efter Glødakallens delvise Fjærnelse er synligt end i 1894, ikke nogelsombelst Spor. — Udg.'s Anm.

KRISTIANS AMT.

415

?4.

ØVRE STABU.

paa Ligbaalet og er som de fleste af disse bleven forsætlig ødelagt derved, at dens Blad er blevet noget bøiet. Da Indskriften opdagedes, var kun de sidste Runer synlige. Efter ihærdigt Arbeide lykkedes det imidlertid Assistent i Old- sagsamliugen G. Mø rek at fjærne Glødskallen over hele Indskriften, saaledes at hver Bune traadte tydelig frem. Skjønt Spydbladets Overflade er fuld af Huller og Gruber, er dog intet Runetegn saa stærkt beskadiget, at der kan være Tvivl om dets Læsning.

Indskriften er anbragt langs Spydbladets Midtlinje med Eu- netoppene vendte udover. Den er skreven fra venstre mod høire, begynder nærmere Bla- dets Rod og fortsættes udover mod Odden. Den er omgiven af to punkterede Rammelinjer, som mod Indskriftens Slutning nærme sig hinanden, idet Ru- nerne her blive lavere. Sand- synlig har Rammelinjerne været fortsatte, indtil de har mødt hinanden. Til høire for sidste ^-Rune forbindes Rammelin- jerne af en buet, som det synes, punkteret Linje. Derved synes at antydes, at Indskriften her er afsluttet. Nederste Ramme- linje kan nu kun følges til et Stykke forbi sidste Rune.

Runerne er, hvad Anbrin- gelse og Udstyr angaar, fuld- stændig ensartede med Spyd- bladets Ornamentbaand. Ru- nemes Stave og Kviste er dan- nede af indgraverede, indbyrdes parallele Smaastreger, der løbe j^-^. ^

paa tværs af Runetrækkenes

Retning. Disse Smaastreger er dog i Indskriften kortere og anbragte tættere sammen end i de ornamentale Baandlinjer. Heraf følger, at de verticale Baand- linjer foran første Rune R ikke kan være Runestave, da Stregerne, hvoraf de beståa, baade er længere og er anbragte i større Afstand fra hinanden, end Tilfældet er i selve Indskriften. Derimod sees der til høire for den buede Linje, hvormed

34- ØVRE STABU. 416 KRISTIANS AMT.

Iiidskriftens Åfslutning synes at antydes, en kort vertical Baandliuje af samme Karakter som Kunetrækkene. Denne Linje tilliører ikke Indskriften, men er vel, ligesom nogle punkterede Linjer længere til høire, kun anbragt for at fylde det tomme Rum mellem sidste Rune ^ og Rammelinjerues formodede Skjæringspunkt. Hvad Runernes Høide angaar, kan exempelvis anføres, at Rune 3 f\i livis Hoyedstav kan følges i hele sin Længde, er 1 Cm. høi.

Nr. 3.

Rune 1 R r med skarpe Vinkler. Sidestaven gaar ikke ind til Hoved- staven paa Midten.

Rune 2 I» a. Hovedstaven er ved nederste Kvist noget udbuget mod høire. Hverken her eller paa a-Runen Nr. 7 er Kvistene parallele, idet øverste Kvist skraaner stærkere nedad end nederste, dog ikke saa stærkt paa Rune 7 som paa Rune 2. Ligesom paa Rune 7 er øverste Kvist noget længere end nederste. Nederste Del af Hovedstaven paa Rune 2 er utydelig paa Grund af en Fordyb- ning i Jærnet.

Rune 3 h u. Runen er forholdsvis smal og har krum Sidestav.

Rune 4 "f n. Staven er paa Midten lidt udbuget mod venstre, hvad der ikke tydelig sees paa Mørcks Tegning, hvor Kvisten ogsaa er bleven lidt for lang.

Rune 5 | i.

Rune 6 ■0'. Om Runens Betydning se i det følgende. Rune 6, som hverken staar paa de omstaaende Runers Basis eller naar op til i Linje med disses Toppe, er dannet af to mod hinanden vendte Vinkler, den ene over den anden. De to Vinkler berøre hinanden ikke. Den øverste Vinkel er længst til venstre. Paa Mørcks Tegning nærme Vinklerne, især den nederste, sig altfor meget den rette Vinkels Form; begge Vinkler er dog tydelig stumpe.

Rune 7 H a. Jfr. hvad der er bemærket under Rune 2.

Indskriften synes at maatte gjengives: R|5fN + |0|5 rau niq a

Næstsidste Rune synes at betegne rj, saaledes som en lignende Runeform er læst i mange andre Indskrifter, f. Ex. Torviken A, paa Guldhornet fra Gallehus, paa Tanum-Stenen fra Bohuslen, o. s. v. Se herom bl. a. S. 179, 280 og Wimmer, Runenschrift S. 115 f. og Sønderjyllands Runemindesmærkor (Særtryk af „Haand- bog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie") S. 12 — 14.

rauniqa er vistnok Nominativ af et Maudsuavu, hvis Stamme har været * Rauningan-. Mandsnavne dannede ved samme Atiedningsendelse har man fundet

(Trykt C. Deoomber 1903.)

KRISTIANS AMT. 4X7

ØVRE STABU.

i følgende Navneformer: Nominativ hariqa Skåang; harqa paa en Kam fra Vimose; ranqa paa Miincheberg-Spydspidseni). Maaské er paa Vimose-Spænden uwiqa at udskille som eget Navn i Nominativ; se S. 426. Genetiv f)rawir}an paa Tanum-Steneu; sandsynlig eiqn paa Krogsta-Stenen, forkortet Skrivemaade for *eiqan (se her foran S. 129). Tilsvarende Kvindenavn: Nominativ talino paa \'^imose-Høvelen.

I de germanske Sprog er der ikke ellers paavist noget Personnavn, der, saaledes som rauniqa, begj^nder med en Rodstavelse Raun-. Efter Formen kunde Stammeordet til rauniqa søges i oldn. raun fem. „Prøvelse". Dette kunde ogsaa efter sin Betydning synes egnet til at blive brugt i Personnavne, da det ligesom mannraun bruges om en vanskelig Stilling, et farefuldt Forhold, og da Kunstskal- dene kan betegne Kampen ved Omskrivninger som riiar raun „Skjoldets Prøve". Men da raun fem. „Prøve'' ikke er paavist som Led af Personnavne, er den nævnte Opfatning af rauniqa ikke meget sandsynlig.

En anden Opfatning synes fra Betydningens Side at have mere for sig. rauniqa synes at kunne være opstaaet af *Baudninga. Saaledes S3'nes Trænavnet nynorsk i Bygdemaalene raun. oldn. rui/nir „Rognetræ" at være opstaaet af *raudn- og Træet at være kaldt saa paa Grund af sine røde Bær. Jfr. Skånøy af *SI{abnøu, Heinir &{*Heidnir, Ijonar &i *ljudnar, grein, Gen. greinar, &f*greidin, Gen. *greid7iar. At raunirja allerede i saa gammel Tid skulde være opstaaet af *Raudninga, synes ikke urimeligt, fordi Navnet er dannet ved en saa vægtig Åfledningsendelse og vistnok har været udtalt enten med stærk Bitone eller med Hovedtone paa anden Stavelse.

Stammeordet til rauniqa vilde i dette Tilfælde være det Adjectiv, som be- tyder „rød", oldn. raudr. Heraf dannes i de germanske Sprog Personnavne. Saa- ledes nordisk Kaudr og Raudulfr. Saxo kalder en Viking Røtho, jfr. oldn. rauda- vikingr. I oldtyske, navnlig vestfrankiske, Navne forekommer ogsaa Stammen Raud-, se Forstemann. Saaledes Rauding, Rautbald, Raud(i)pert, Raodold.

Hvis rauniqa er opstaaet af *RauSni)iga, synes det nærmest afledet af et Mandsnavn *rauda. Stamme *Raud(a)n-. Forstemann opfører flere Navne, som ved Afledningseudelsen -ing er dannede af en tostavelses Stamme paa -n ; f. PjX. Bertening, Heimining, Leodening.

Mindre sands3'uligt vilde det være at tænke sig Forbindelsen mellem Ad- jectivet rauHr „rød" og Navnet rauniqa saaledes, at dette nærmest forudsatte et Stammeord *Raudnnii; jfr. Trænavnet nynorsk Dial. raun og Adjectivet oldn. grann ved Siden af grår. Men det er kun som en usikker Formodning, vi nævne, at rauniqa skulde være opstaaet af *Raudmnga.

Som en tredje Mulighed tør kanské nævnes følgende : rauniqa kunde kanské være opstaaet af *Raummnga og være afledet af oldn. Raumar, Stamme Bauman-, Navnet paa Indbyggerne af det norske Raumariki, som allerede nævnes hos Jordanes.

ranqa har Wimmer og S. Bugge forlængst uafhængig af hinanden tolket som Nominativ i Ental. Henning vakler mellem Nominativ i Flertal, Genetiv i Flertal og Dativ i Ental af en Stamme paa -a. Men alle disse tre Opfatninger er vistnok forfeilede.

53

Norges IndskrHter med de ældre Rnner.

94. ØVRE STABU. 418 KRISTIANS AMT.

Da vilde det blive lettere forklarligt, at Personnavne paa Baun- ellers ikke er paaviste i de germanske Sprog. Vistnok er Assimilationen af mn til nv ikke regelret, men den er dog under visse Forhold sikkert indtraadt. Den synes bl. a. at have fundet Sted i oldn. mdlfinni ved Siden af mdlfimi og i vélfinni ved Siden af vélfimi, her i en Stavelse, som ikke havde Hovedtone. Jfr. Noreen i Arkiv f. n. F. Vin 147 f. og Abriss der urgerm. Lautlehre S. 158; Kock i Arkiv f. n. F. Xin 187. Oldn. som „samtidig, paa én Gang", sedr, s^ennr (skrevet .;' senner Dipl. Norv. V Nr. 210, Aar 1349), glsvensk stender^ af *semnR, *snmmz. (Jfr. for Betydningen angelsaks, semninga, samnunga. „med én Gang, pludselig". Oldn. senn er vist ikke, som Aasen og Rydqvist har ment, beslægtet med sinn „Gang".) Tysk nennen af namnjan, som Ordet heder i Gotisk. Her er Assimilationen af mn til nn fremkaldt ved Indflydelse af n i Fremlyden. Hvis rauniqa er opstaaet af *Rai(mnin(ja, maa vi forudsætte, at Assimilationen her er bleven hjulpen frem ved Indflydelse af det følgende nr/ og maaské af n i Enden af den obliqve Casus- ■ form *Bauningon, samt derved, at anden Stavelse var stærkt betonet.

Opfatningen af rauniqa som opstaaet af *Raumnin(ja forekommer os at være den sandsynligste af de her næ^^lte Muligheder.

rauniqa er sandsynlig Navnet paa Spydets Eier. Saaledes finde vi ogsaa ellers et Navn, der vel er Navnet paa et Spyds Eier, anbragt med Runer paa Spydbladet. Et Spydblad fra Kowel i Volhynien har med Runer Indskriften tilarids (Tegning hos Stephens, Run. Mon. III 266, Wimmer, Ruuenschrift S. 61 og Henning Tafel L). Dette er et gotisk Mandsnavii i Nominativ. Et Spydblad, som er fundet ved Miincheberg i Mark Brandenburg, har med Runer Indskriften ranqa, der ligeledes er et Mandsnavn i Nominativ. (Tegning hos Stephens, Run. Mon. II 880 og hos Wimmer og Henning anf. St.) Ogsaa Wimmer har i de to sidst- nævnte Navne seet Navnene paa Spydenes Eiere. Hos Romerne synes det fra Augustus's Tid af at have været Skik, at Soldateme mærkede sine Vaaben med sit eget og Hærafdelingens Navn. Saadanne Vaabenindskrifter er navnlig fundne paa Skjoldbuler. Ogsaa et endnu bevaret romersk Sværd har en saadau Indskrift (jfr. Hiibner i Handbuch der klass. Altertums-Wissenschaft- I 700).

Ved den i det foregaaende foreslaaede Opfatning af rauniqa som Navnet paa Spydets Eier i Nominativ er der dog ikke blot den Vauskelighed, at en Navnestamme Baun- ikke ellers er paavist, men ogsaa en anden Betænkelighed, som vi ikke fuldstændig kan fjærue.

Stabn-Indskriften rauniqa og Miincheberg-Indskriften rani^a er begge an- bragte paa Spydblade, der synes at være fra omtrent samme Tid (Henning S. 137 sætter Miincheberg-Spydspidsen til Begyndelsen af 4de Aarh.). Hvis vi nu i begge disse Indskrifter søger Eiernes Navne, har vi det besynderlige Tilfældets Spil, at disse to Navne har samme Afledningsendelse -inga og er dannede af to Stammer Raun' og Ban-, som indbyi-des har stor Lydlighed, uagtet hverken de to Navne eller de to Personer, som har baaret disse Navne, kau have været identiske^).

') Vi vover ikke i raunipa og ranqa at formode Fabrikanternes Navne. Og selv om man antog dette, vilde ikke de to Navne med uogen Sandsynlighed kunne betragtes som to forskjellige Skrivemaader af én og samme Persons Navn.

KRISTIANS AMT 419

OVRE STABU.

Vi tror alligevel at burde holde fast ved den i det foregaaeude fremsatte Tolkning.i)

Det er her tidligere sagt. at Stabu-Fundet viser flere særlige Ligheder med Gjenstands fra Vimose. og at det af arkæologiske Grunde senest synes at maatte sættes til 4de Aarh. Indskriftens Runeformer og Sprogform synes heller ikke at stride herimod.

Hvis Navnet rauniqa er opstaaet af *Raunmmga, er det sandsynligt, at Indskriften er bleven til i de norske Oplande. Hvis Navnet rauniqa derimod har en anden Oprindelse, lader det sig ikke ved spi-oglige Grunde godtgjøre, om Indskriften er bleven til i Norge eller i et andet nordisk Land. Den vilde i sidstnævnte Tilfælde ogsaa kunne være gotisk.

35. Nedre Hov.

fAferatur. Utrykt. Tegning af Indskrifterne paa begge Sider af Kamstykket af 0. Rygh (I Eunearkivet i Christiania).

Trykt. 0. Rygh i A årsberetning fra Foren, til norske Fortidsmind. Bevaring for 1868 S. 110—112 (særlig S. Ul f.). — N. Nicolaysen i „Aarsberetning" for 1868 S. 135—137. — I. Undset i Aarbøger f, nord. Oldk. 1880 S. 100 f, 122.

Grtmdlag for Behandliuf/en. Undersøgelse af Originalen tilligemed Benyttelse af 0. Ryghs (imder Literatur nævnte) Tegning.

Tvgninger. Autotypier efter Photographier, tagne af Photograph Væring.

Sommeren 1868 undersøgte Antikvar Nicolaysen paa Gaarden Nedre Hov (Matr. Gaards-Nr. 262) i Grans Sogn og Præstegjæld paa Hadeland en Del Gravhauger, som skrive sig dels fra den ældre og dels fra den yngre Jæm- alder. I en af disse Hauger fandtes det Brudstykke af en Kam af Ben, hvis Indskrift i det følgende skal behandles.

,') Næstsidste Rune i Muncheberg-Indskriften er, ligesom en lignende Runeform i flere andre Indskrifter. afvon Grienberger bleven læst som j; se Arkiv f. n. F. XIV S. 115—118 og Zeitschr. f. deutsche Philologie XXXII S. 289 f. Vi tro med Wimmer, at palæogra- phiske Grunde tale mod denne Læsning. Vi tør heller ikko paa Stabn-Spydet læse *raunija eller forståa dette som „prov (Spydet)!" 'rauni-j-a, Imperativ af et til oldn. røyna svarende Verbum med en enklitisk tilføiet Interjection å, som i middelhøitysk hær-å og lign.). Til det, som i Norg. ludskr. og hos Wimmer paa de anførte Steder er bemærket om Runerne p og j, kan føies følgende: Paa Vimose-Høvelen er Læsningen i? (ikke j) sikret derved, at Runetegnet her staar umiddelbart foran et Skilletegn, hvorefter w følger. Paa Opedal- Stenen er Læsningen q (ikke j) i birgqgu sikret derved, at Runen g følger derpaa. Paa AarstadStenen er tredje Linje (S. 234) læst {lipwinan. Her kan Runen foran w ikke læses j, fordi en Lydforbindelse jw vilde være utilstedelig. Om den gotlandske Martebo-Indskrift, hvori begge Runer (j og r)) sandsynlig findes, skal her ikke tales.

35- NEDRE HOV. 420 KRISTIANS AMT.

Om disse Gravhaugers Beliggenhed skriver Nicolaysen (Aarsber. 1868 S. 135 &.): „Paa Nedre Hov er der nogle hundrede alen nordenfor husene og ved nordøstre side af vejen (den gamle postvej) en forhøjning, som kaldes Tretten- lykken, fordi der, som det heder, engang skal have ligget 13 gravhauger; i 1868 var der kun 6 tilbage, alle runde og paa en nær urørte; ved den udgravning, som jeg lod foretage, viste det sig, at de var uden gravkammer." „Paa fladen nogle hundrede alen i nordvest for husene ved sydvestre side af vejen og omtrent ligeoverfor den ovennævute Trettenlykken laa 7 runde hauger, der samtidig blev udgravne og heller ikke fremviste spor af gravkammer."

I en af de sidstnævnte Hauger (Nr. 7 hos Nicolaysen) var det, at det med Runeindskrift forsynede Brudstykke af en Kam blev fundet. Denne Haug, som laa 0. 4 Alen sydvest for den gamle Postvei, var c. 3 Alen høl, 26 Alen i Tvær- maal og bestod mest af Sten, hvoraf de største laa i Bundens Midte; imellem og under disse blev truffet Benstykker, samt følgende Oldsager, som indlemmedes i Universitetets Samling af nordiske Oldsager (Nr. 4450 — 60):

1. Brudstykker af to stærkt bugede Lerurner, nærmest af Form som Norske Oldsager Nr. 361. Tildels stærkt skadede af Ild.

2. Eu halvmaaneformet Kam af Jærn, afbildet Aarbøger 1880 S. 105 Fig. 24 og NO. 160.

3. Et Knivblad af Jærn med stærkt bøiet Ryg, afb. Aarb. 1880 S. 101 Fig. 16 og NO. 146.

4. En Nøgle af Jærn, afb. Aarb. 1880 S. 101 Fig. 18 og NO. 161.

5. En Nøgle af Jærn (lig NO. 162).

6. To Naale (Haarnaale?) af Jærn, af hvilke den ene er afbildet NO. 274; den anden er meget lig denne.

7. En Mængde Stykker flade Beslag j^af Jærn, der ser ud til at have til- hørt et Skrin.

8. Et Redskab af Jærn, bestaaende af et smalt, fladt, nedentil tilspidset Jæmstykke, oventil forsynet med en bevægelig Ring og med eu Springfjær.

9. Et Redskab af Jærn af enestaaeude Form, dannet ved Omboining at en tynd Jærnplade.

10. En liden, i begge Ender afbrudt rund Stav af Ben, prydet med Liuje- zirater (lig NO. 277).

11. Et lidet Brudstj'kke af Haaudtaget af en halvmaaneformet Kam af Ben, med Zirater af Streger, Halvcirkler og Punkter (Nr. 4459). Rester af en Runeindskrift opdagedes i 1897.

De opregnede Oldsager tyde paa, at Graven har været eu Kvindegrav.

De 6 Gravhauger fra den ældre Jærnalder, som Nicolaysen i 1868 ud- gravede paa Gaarden Hov, gjor ved sit ensartede Gravudstj^r ludtryk af at være væsentlig samtidige. De vise sig alle tydelig at være Brandgrave og maa paa Grund af Oldsagerne henføres til den første Del af den Periode iuden den ældre Jærnalder, som almindelig benævnes Mosefundstiden eller Folkevandrings- tiden. Denne Periode sætter 0. Rygh til c. 300—500 e. Chr. (3dje— Ste Aarh. Sophus Muller; c. 200 — 400 Montelius).

KRISTIANS AMT. 421

55. NEDRE HOV.

Selve det med Runeskrift forsynede Kamstykke viser ved sin Form, at det ikke kan tilhøre en senere Tid end Mosefundstiden. Etter 0. Rygh (Norske Oldsager II, S. 6' under Nr. 146) har nemlig Kammen oprindelig været hahTuaane- forraet og havt væsentlig samme Form som NO. 159. De halvmaaneformede Kamme tilhøre Mosefundstiden og den forudgaaende Periode, den romerske Tid.

Sammenligningen af Kamstykket med fuldstændig bevarede Kamme af samme Form viser, at der af hint er slaaet bort noget over Halvdelen. Intet af den oprindelige Kant er bevaret. Dog synes det af Brudstykkets Form at frem- gaa, at kun ganske lidet mangler langs den buede Overkant. Stykket er nu c. 3,4 Cm. langt ved Runemes Toppe paa Side 6') og c. 2,6 Cm. bredt ved Tvær- bruddet. Overfladen er, i Særdeleshed paa Side b, opfyldt af smaa, fine Revner, der sandsynlig er fremkomne ved Indvirkning af Ild, ligesom ogsaa en dyb Sprække tra Stykkets nedre Del-) (hvor Tænderne har været aubragte) skjærer sig næsten helt ind til dettes Midte.

Side a.

I April 1897 opdagedes det under Arbeide i Oldsagsamlingen, at der paa begge Sider af Kamstykket har været anbragt Runer. Ogsaa ellers kjendes i Norden Kamme med Runeindskrift. Saaledes er der i Vimose fundet en Kam af væsentlig samme Form som den her behandlede, hvilken har en Indskrift med de ældre Runer, der indeholder et Mandsnavu i Nominativ (Tegning hos Stephens, Run. Mon. I 305).

Paa Side h paa Kammen fra Hov sees 4 Runer tydelig indridsede, om hvis Læsning der trods de mange Revner i Kammen, med hvilke Runetrækkene paa flere Steder er faldt sammen, ikke kan herske den mindste Tvivl.

Paa Side a har der sikkert været anbragt Runer langs Kamstykkets buede Kant med Toppene vendte indover. Disse Runer, der sjoies at være grundere rid sede og med et mindre skarpt Instrument end Runerne paa Side b, er dog nu omtrent fuldstændig udviskede. Der sees sikre Spor til Runestave i de 6—7 ind-

') Ved Bogstaverne a og 6 betegne vi Kammens to Sider; se Tegningerne. ') Af Hensyn til Indskriften er paa Tegningerne Kammen vendt op og ned.

55- NEDRE HOV. 422 KRISTIANS AMT.

byrdes omtrent parallele Streger, der ved sin mørkere Bund skille sig ud fra de mange tilfældige Streger, der har en lysere Farve. Heri har man nogen Hjælp ved Bestemmelsen af, hvad der er ridset, og hvad der er tilfældigt og be- tydningsløst.

Til venstre paa Side a (til høire for den yderste af de to ornamentale concentriske Halvcirkler) sees to parallele Stave, der er aubragte meget nær sammen. De synes begge at have naaet ned til Ornamentlinjerne under Halv- cirkleme, skjønt ingen af dem uafbrudt kan følges læugere end til en Forbin- delsesstreg mellem dem, som skraaner opad mod høire. Kun Staven til høire frem- træder tydelig i sin nederste Del (nærmest Ornamentlinjerne). Den nævnte For- bindelsesstreg er meget lysere og dybere end Stavene. Åf samme Karakter som denne og ved sin lyse Bund forskjellig fra de to Stave er ogsaa en Skraastreg, der udgaar fra venstre Stav lidt nedenfor Toppen og strækker sig nedover mod høire et godt Stykke forbi høire Stav. Hvorvidt der gjennem Stavenes Toppe gaar en med denne Skraastreg parallel Streg, hvortil der i stærk Belysning synes at være Spor, kan ikke sikkert afgjøres. De to parallele Stave med den skråa Forbindelsesstreg kunde, hvis denne sidste ikke var tilfældig, opfattes som en H-Rune af usædvanlig smal Form. Da Stavene er anbragte meget nær hinanden, kunde man dog ogsaa antage, at en enkelt Hovedstav her var ridset dobbelt. Det er saaledes mange Muligheder, som kan komme i Betragtning ved Læsningen af disse Tegn.

Til høire for de to ovennævnte E-unestave sees paa Af bildniugeu et Tegn, der kan opfattes som en h-Eune, der ikke naar saa høit op som foregaaende Rune- tegn. Krumstaven har den samme mørke Bund som Hovedstaven. Fra det Sted, hvor høire Stav begynder at krumme sig opad mod venstre, gaar en mørk Stribe, der er parallel med venstre Stav, opover til i Høide med dennes Top. Den kunde maaské være at opfatte som en Fortsættelse af høire Stav. Der kan saaledes være en Mulighed for, at der her skal læses M '«•

Herpaa følger en tydelig ridset Stav, hvis Top naar op til den ovenfor omtalte dybe Sprække. Fra denne Stavs Top gaar nedad mod venstre en Streg, som er dybere og tydeligere end Hovedstaven. Deus Bund er lysere end Stavens Bund, hvorfor den maaské kunde ansees for en Fortsættelse af den betydningslose, noget krumme Streg ovenfor Sprækken.

Efter denne Stav sees sikkert én Runestav (maaské to). Til Kviste er der ikke sikre Spor.

Efter hvad vi her har bemærket om Runerue paa Side '(, vove vi ikke at udtale os om Læsningen af Indskriften paa denne Side. Dog forekommer det os sandsynligt, at Runerne skulde læses fra venstre mod høire.

Det lader sig ikke afgjøre, om Runerue paa Side a tilhører én og samme Indskrift som Runerne paa Side h. Paa Grand af Runetrækkenes forskjellige Karakter i de to Indskrifter er dette mindre sandsynligt. I denne Forbindelse fortjener det ogsaa at nævnes, at medens Runerne paa Side h er aubragte laugs efter den Del af Kammens Haandtag, gom er nærmest Tænderne, saaledes at Toppene vende indover mod disse, er Indskriften paa Side a iudridset laugs Kam-

KRISTIANS AMT. 423 35. NEDRE HOV.

stykkets buede Eand med Runernes Toppe vendte indover skraat imod Tændemes Retning.

Vi gaa derpaa over til Indskriften paa Side b, som skal læses fra venstre mod høire. Stavene paa Rune 1, 3 og 4, hvis Høide er c. 1 Cm., lude lidt mod venstre.

Rune 1 fj e. Venstre Stav er nu nedentil noget kortere end høire. Runen er temmelig smal i Forhold til Høiden og har en horizontal ret Forbin- delsesstreg mellem de to Stave. Om Runeformen se i det følgende.

■^ts

^^

Side b.

Til venstre for e-Runen kan der ikke have været nogen Rune. For det første er Afstanden fra e-Runens Top til Kanten omtrent dobbelt saa stor som Afstanden mellem de enkelte Runer, og endvidere taler Kammens Halvmaaneform imod, at der kunde have været Runer indridsede foran Rune 1.

Rune 2 < k.

Rune 3 |5 a. Øverste Kvist er betydelig længere end nederste. Nederste Del af Hovedstaven er paa Grund af flere Revner i Kammen mindre tydelig; men Staven kan dog sikkert følges i hele sin Længde.

Rune 4 M d. Nederst til venstre naar Forbindelsesstregen ikke helt ind til Hovedstaven. Øverst til venstre skjære Staven og den skråa Forbindelsesstreg hinanden. De to Forbindelsesstreger kan ikke følges i hele sin Længde, idet de delvis falde sammen med Revner i Kammen.

Efter Rune 4 er der i Linje med Runernes Basis helt ude ved Bruddet sikkert Spor til det nederste af en Stav. Der sees her en tydelig ridset vertical liden Streg, der paa Midten er afbrudt ved en fin Revne. Straks ovenfor denne Streg er Brudkanten et ganske kort Stj'kke noget renere end ellers.

Af den Form, som Kammen oprindelig har havt, tør man slutte, at der paa Side b efter Rune 4 kan have være.t Plads til mindst 6 — 7 Runestave.

De to første Runer, som ikke ved Skilletegn eller ved større Mellemrum er adskilte fra 3dje Rune, danner et Ord for sig fj < ek „jeg"; se om dette Ord S. 7—10, 274, 346, 352; jfr. ik S. 220.

35 . NEDRE HOV. 424

KRISTIANS AMT.

Rune .3 — 4 ^ M ad- danuer sikkert Begyndelsen af et Personnavn i Nomi- nativ. Dette kunde muligens udfyldes til et Mandsnavn ad[a] (Nominativ af en Stamme *adan-). Med denne Udfyldning stemmer det overens, at der af 5te E,une nedentil er bevaret en kort, vertical Streg. Hvis her har været skrevet et Navn ad[a], har vi deri sandsynlig samme Navn som det, der er bevaret i det norske Gaardnavn i Ådæstadhom Røde Bog S. 426, nu Aastad, Matr. Gaards-Nr. 143 i Ullensaker. Se 0. Rygh i Norske Gaardnavne II 323 og Personnavne i norske Steds- navne S. 1. Skrivemaaden Ada-- (med (f) sammenholdt med den nuværende Udtale synes at vise, at a i første Stavelse har været lang. Samme Navn er vel glsvensk Adhi („Ade, borgmastare i Soderkoping, S[v.] R[iks-Archivets] P[ergamentsbref 1351 — 1400] n. 785 (1367). Namnet ingår mojligen i ortnamu, sådana som AdJielef, nu Adelof, s. Sm., Styffe Sk[andinavieu under Unionstiden] 175, Adhastadha, „k. Årestad i Eds s. Sm." ock Adafompfa „tr. Altomta i Tensta s. Uppl.", de bada sista i SRP. Forkortning af namu på Adh-" Lundgren). Gldansk Adæ (15de Aarh.) hos 0. Nielsen er vel samme Navn som det her nævnte svenske. Forstemann har et oldtysk Mandsnavn Ado, høitysk Aio (og et Kvindenavu Ada, Ata). Enkelte Gange er skrevet Aaio (og Aaia). Jfr. Mandsnavnet Ada hos Searle, Onomasticon Anglo-Saxonicum .

Dette Personnavn kunde se ud som et Kortnavn (Kjælenavn), men om dets Opriudelse vove vi intet sikkert at afgjøre. Det staar vel neppe i Aflyds- forhold til det tyske Heltesagns Kvindeuavn Vote.

Jfr. endelig Bemærkningen om Runerne ad i Frøhov-Indskriften S. 49 Anm. 5.

En anden Formodning om det Personnavn, som paa Hov-Kammen har begyndt med ad-, vækkes ved Indskriften paa en Spænde fra Vimose, af hvilken Afbildning findes hos Wimmer, Runenschrift S. 147.

Wimmer læser Indskriften saaledes:

laasauwiqa nseSBpEB.

Han bemærker: „Am wahrscheinlichsten diinkt es mir, dass die ganze inschrift (vielleicht mit ausnahme von wii^a, das ein name sein konnte, ent- sprechend dem altuord. Vingi) runen ohne wirkliche sprachliche bedeutung enthalt."

Det forekommer os mindre sandsynligt, at denne Vimose-Indskrift ikke skulde have sproglig Betydning. For, at den indeholder virkelige Ord, taler 1) den Omstændighed, at den ikke indeholder Bogstavforbindelser, som ei kan udtales. 2) Det at den ene Linje ender paa -iqa. Thi vi har i de med den længere Rækkes Runer skrevne Indskrifter mange Exempler paa Personnavne med den samme Endelse: raunir)a Stabu, se foregaaende Indskrift S. 410 flf. ; rant^a; harir^a. harqa; Gen. prawiqan; o. s. v. Denne Omstændighed taler ogsaa imod at sammen- ligne oldn. Vi)i(/i, der heller ikke vides at have været brugt i Norden som Navn. thi dette tor ikke sluttes deraf, at det forekommer i Sagnet om Gjukungerue.

(Trykt 18. Decemher 1908.)

KRISTIANS AMT, 425

NEDRE HOV.

Vi foreslaar at læse Vimose-Indskiiften inddelt i Oid saaledes: aadagasulaa sa uwiqa

I det første Ord finde vi et Mandsnavn i Nominativ af en Stamme paa -an, udtalt med langt a i første Stavelse og i tredje Stavelse med an eller nasalt a foran .-■•. Fordoblingen af Runen a i første og sidste Stavelse af Navnet er snarest rent graphisk og anvendt for at fremhæve Navnets Begyndelse og Slut- ning og det første Vokaltegn i hver af de to Linjer. Sammenlign hermed For- doblingen af s-Runen i Navnet ssigaduR paa Guldmedaljonen fra Svarteborg.i)

I aada-gasulaa finde vi et sammensat Mandsnavn. gasulaa, d. e. *ga'nsula, er et Appellativ, der er dannet ligesom got. magida „liden Gut". I Gotisk og Gammeltysk findes flere hundred Navne, der er afledede ved det samme Demi- nutivsuffix, se Furstemann^ I 989—91. Ogsaa i urnordiske Indskrifter forekommer ellers saadanne Navne: wiwila og flere; se S. 152, 171, 322, 371. gasulaa, *gansula, er efter vor Formodning dannet af en til oldn. g<h\ angelsaks, gds, tysk gans f. nGaas" svarende Hankjønsstamme. At en Hankjønsstamme med samme Betydning som det ved Suffixet -si afledede oldn. gu^fi engang har været brugt, tør for det første sluttes deraf, at Oldindisk har /«{.-«-.•-■ mase. ved Siden af /(«.'? fem., og at gr. yj^v baade er Hankjønsord og Hunkjønsord. For det andet (hvad her har mere at betyde) er Ordet endnu ifølge Rietz i de mest gammeldags svenske Dialekter Hankjønsord. S. 187 b opfører han gas mase. fra Gotland og gås, plur. giisfir, mase. „Gaas" fra Alfdalen, medens Noreen, Ordlista S. 70 opfører Alfdals- Ordet som Hunkjønsord. Med Hensyn til Skrivemaaden gas-, hvori Næselyden ikke er betegnet, jfr. asugisalas Kragehul, asugas Myklebostad A (S. 326).

Fuglenavnets oprindelige Stamme er gans-. Naar vi her har *ga(n)su-la, da er dette saaledes at forklare. I Gotisk er flere consonantiske Stammer gaaet over i «-Stammernes Bøining: tioipas, foius. Den samme Overgang viser sig i Nordisk, f. Ex. i Qrn, hJQrn og enkelte andre Ord. Paa samme Maade er det da at . forklare, at der af Stammen gans- mase. ved Indflydelse fra «-Stammerne er dannet et Deminutiv ga(n)i'ula. Derved var Trangen til at undgaa en Form *gansla med tre Consonanter sammen medvirkende.

Første Sammensætningsled i aada-gasulaa er ada-. Vi formode heri en til oldn. (Vår fem. „Edderfugl" svarende Hankjonsform, som har betegnet Edderfugl- Hannen. adr fem. forholder sig efter vor Formodning til ada- væsentlig som oldn. merr fem. til marr mase, glgr til ulfr, gylir til g<}ltr o. s. v. Rietz 837 b opfører åd fem. „honan af ejdergåsen: Anas mollissima" fra Vesterbotten, Soder- manland, Finland ; ad fem. Gotland (ada f. Sodermanl.). Disse Former er enten af Stammer paa o eller, ligesom glnorsk Gen. sg. marar fem., at forklare af Stammer paa -i (jfr. maaské oldind. åii- ved Siden af åit-, en Vandfugl).

Herefter synes Navnet aadagasulaa, *Adagavsula etymologisk at betyde „Edderfugl-Gjæsling".

') Fordoblingen af a-Eunen betegner neppe Vokalens Længde. Thi uwipa, som Ugeledes er Nominativ af en -(i«-Stamme, er skrevet med én a-Rnne. og a i Endelsen synes her at være kort; se S. 65 f. Desuden synes sa. som er skrevet med en eneste a-Rune, at have langt (i; se i det følgende. Norges Indskrifter med de ældre Koner. ^4

oj. NEDRE HOV. 42G KRISTIANS AMT.

Edderfuglen ruger ogsaa ved Østersøens Kyster, saa at den og dens Duii fra gammel Tid af maatte være kjendt af Folkene om disse Kyster.

Det her forklarede Navn har fra Betydningens Side mange Sidestykker blandt de gamle Germaners Navne. Gamle norske Personnavne er Gåd og Gassi; jfr. 0. Rygh, Personnavne i Stedsnavne S. 80. Graff (IV 220) opfører Gansalin som Mandsnavn. Det hos Tacitus (Ann. II 88) forekommende Navn paa en chattisk Fyrste Gande.striiis(?) forklares som „Gasse" ; jfr. Much, Zeitsohr. f. deutsches Alterthum XXXV 365 f. Fuglenavne af Hankjøn brugtes overhoved ofte som Mandsnavne.

Det kau ikke være betænkeligt, at Afledningsendelsen {-la) er feiet til et sammensat Ord; jfr. Dannelser som oldu. Armiurdliuf/ar, ags. \Voriréili)u/ og lign. Vi finde det mindre saudsynligt, at aada skulde være det egentlige Navn og gasulaa Mandens Tilnavn, thi da forklares Fordoblingen af a i gasulaa ikke saa let.

I sa finde vi Artikelen, got. sa, angelsaks, se. Denne har S. Bugge fundet i Lindholm-Iud skriften ek erilaR sa wilagan hateka. Ligesaa i Fonnaas-Indskriften i Formen sa, hvor Skrivemaaden med a synes at augive Vokalens Længde ; se S. 64 f.

I Vimose-Indskriften staar sa foran et Substantiv, ligesom got. sa og ags. se. Saaledes f. Ex. got. loliannis sa daupjands „Johannes Døberen", sa andastaua „Modstanderen"; ags. Said se cyiihif/. se steorra.

I uwiqa se vi et Substantiv, som angiver, af hvis Æt vedkommende Mand er. Vi oversætte det „Uwa's (eller: Uha's) Ætling". Stammeordet findes i det oldhøityske Navn tJo, tltvo, som etymologisk betyder „Hubror, Bjærgugle". Samme Navn findes i Ødemotland-Indskriften som uha, Dativ uhn og sandsj^nlig i Aagedal- Indskriften, hvor uhP synes at være en Forvanskning af uha. Efterledet i Navnet hariuha paa Bracteaten Stephens Nr. 57 er samme Ord. Svenske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer har Navnene Ufi og Vfn. Bjærguglen heder i Oldnorsk iifr. Se herom S. 197, 247.

I Consonantforholdet mellem uha paa den ene Side og uwiqa paa den anden har vi det samme Foi'hold som f. Ex. mellem got. saiJma» ,,at se" og angelsaks, sdiro» „de saa"; mellem got. ahtca „Vand" og Scadin-aria, o. s. v.

Det er neppe tilfældigt, at baade *Ada(janmla og den Mand, hvis Ætling han er, har et Fuglenavn som Navn').

Elter Navnet aadagasulaa paa Vimose-Spænden bliver det usikkert, om Navnet paa Hov-Karamen skal udfyldes til ad|a' eller til et længere Navn. Men

') Dei) oveufor meddelte Tolkning af Indskriften paa Vimose-Spænden var nedskreven, inden vi læste O. Bremers Bemarkniuger om denne Indskrift i Ethnographie der germa- nischen Stiimme (Pauls Grundriss- III S. 836) og JlodbeniiiTkningerue dertil af Wimmer i Sønderjyllands Runemindesminrker S. 32 li', og af G. Sclitttte i Zeitschr. f. deutscbes Altertum XLV S. 16. Bremer linder i Indskriften følgende Ord: Aadag asulaas Auwit)a. Vi er med Bremer (mod Wimmor) enige i. at Indskriften indelinlder viikeligo i »rd og blandt disse et Navn, som ender paa Afledningsendelsen -iii(ia. Bremer holder Indskriften for vestgermansk. srorlig ..anglo-frisisk", og tinder dette godtgjort ved Navnefonuerno Aadag, med aa af tut, og Auwiqa. ikke Aitj-, Herimod udtaler 'Wimmer sig med StjTke, hvori vi give ham fuld Eet. Vi bolde det i saa Henseende for tilstnekkeligt at henvise til den ovenfor meddelte Tolkning.

KRISTIANS AMT. 427

SJ, NEDRE HOV.

ogsaa en Navneform ad[a] kunde, ligesom aadagasulaa, være afledet af Edder- fuglens Navn.

Den Grav paa Gaarden Nedre Hov, hvori Kammen er funden, synes, som i deb foregaaende sagt, at have været en Kvindegrav. Derfor har vel ogsaa Kammen været brugt af en Kvinde. Men den Person, som med Runer har ind- ridset sit eget Navn paa Kammen („Jeg Ad-"), har neppe været en Kvinde. Det paa Kammen indridsede Navn synes snarest at være Navnet paa den Mand, som har arbeidet Kammen. Dette støttes derved, at en i Lincoln i England funden Kam (Stephens, Run. Mon. I 223) har en dansk Indskrift med de yngre Runer, som nævner den Mand, der har gjort Kammen.

Det lader sig ikke bestemme, om Navnet ad- har staaet uden Verbum saaledes som det efter ek følgende Navn i Valsfjord-Indskriften, eller om Navnet har været Subject for et tilføiet Verbum. Hvis et Verbum har været tilføiet, har vel dette enten betydet „gjorde" eller „skrev".

Gaarden Hov, hvor Kammen er funden, maa efter sit Navn have været en gammel Gaard, hvor der har været et Sæde for den hedenske Gudsdyrkelse. I det foregaaende er allerede sagt, at Kammen og det Fund, hvortil den horer, er fra den ældre Mosefundstid. I Forbindelse hermed bør det fremhæves, at Formen for e, som her findes, ogsaa forekommer i Dopsko-Indskriften fra Tors- bjærg Mose og i Indskriften paa Diademet fra Straarup. Om andre Indskrifter, i hvilke denne Runeform forekommer, se S. 301.

Det lader sig ikke bestemme, om Indskriften paa Kammen er indridset i Nærheden af det Sted, hvor Kammen er funden, eller i en langt derfra liggende nordisk Bygd.

Jarlsberg og Larviks Amt.

36. Bjørnerud.

lÅicrafxr. O. Rygh i Aarsberetniug fra Foren, til norske Portiilsmind. Bevaring for 1895 S. 62 f.

Orundlag for Behandlinffen . Undersøgelse af Originalen. Tegning. Autotypi efter Photographi, tåget af Photograph Væring.

Paa en Guldbracteat, som i 1895 erhvervedes af Universitetets Samling af nordiske Oldsager (Nr. 17955), er 3 Runer aubragte. Denne Gjenstand opgives at være funden paa Pladsen Bjørnerud i Sande Sogn og Præstegjæld, lige ved Grænsen mod Skoger Sogn, c. 1 Va Kilometers Voi fra Skoger Jærnbanestation ved Veien, som fra denne fører i sydvestlig Retning; nærmere Oplysuinger savnes.

Bracteaten er 2,2 Cm. i Tværmaal og veier 3,1 G-r. Hempen er borte. men to af de under denne tilloddede Korn er bevarede. Præget forestiller et menneskeligt Hoved over et firføddet Dyr. Baade Menneskehovedet og Dyret er vendt mod venstre. Foran Ansigtet er en Fugl, der er vendt mod høire. Af det firføddede Dyr er meget lidet at se, og dette kan ikke tydelig adskilles fra Frem- stillingen af Fuglen. Udenfor Figurerne sees inderst en ophøiet Perlerad, saa en ophøiet Cirkellinje og endelig, nærmest indenfor den Perlering, der som vanlig er loddet til Bracteatens Rand, en Rad foi'dybede, dobbelte spidse Vinkler.

JARLÆBERG OG LARVIKS AMT. 429 96

BJØRNERUD.

Mellem Ansigtet og Fagleu er fra høire mod venstre anbragt Eunerne

d. 6. alu. p-Runens Kvist berører ^-E.unens krumme Stav. Paa ^-R^lnen dannes den rette Stav af en Puglefiguren tilhørende Conturlinje. Denne Runes krumme Stav vender mod liøire, medens de to foregaaende Runer vende mod venstre. I Forhold til de andre Runer bliver ^-Runen altsaa eu Venderune.

Med Runer findes alu ogsaa skrevet paa flere andre Bracteater, som er nævnte S. 161 f. ; jfr. S. 267 f. Af disse er den, som har en Fremstilling, der er nærmest beslægtet med Bjørnerud-Bracteatens, Stephens Nr. 68 fra Ølst ved Randers, Jylland. Her sees meget tydelig et menneskeligt Hoved over et hornet Dyr, begge venTlte mod venstre, og foran Ansigtet er en mod høire vendt Fugl. Men alu er her, afvigende fra Forholdet paa Bracteaten fra Bjørnerud, anbragt under Dyrets Forben. Stephens Nr. 68 har ogsaa en anden Indskrift, hag. Et Par andre Bracteater med Indskrifteu alu (Stephens Nr. 15 fra Slangerup, Sjælland, Nr. 88 fra G-otlaud og Nr. 103 fra Darum, Jylland) har ligeledes en Fremstilling, som viser et menneskeligt Hoved over en Dyrefigur. Ogsaa paa andre Gjeustande end Bracteater findes alu skrevet med Runer, dels alene dels sammen med andre Ord. Se herom S. 161 f., 232. Jfr. ogsaa S. 314 f

Ruuerne alu er S. 163 f. tolkede som et Substantiv i Intetkjøn Ental (af en consonantisk Stamme aluh-), der betyder „Værn", „eu Gjenstand, som beskytter", særlig „en Gjenstand, som giver magisk Beskyttelse mod onde Aander og andet Ondt". Efter denne Tolkning skulde aluh paa Kinneved-Stenen i Vestergotland være eu fuldstændigere Form (hvis h skulde være overført fra andi'e Casusformer), og Ordet skulde være beslægtet med got. alhs „Temper', angelsaks, ealh „Tempel" (i Navne alucJi-), ealf/irni „ibrsvare", gr. (dy.rj og (Dativ) aky.i '(af Stamme aix-) „Styrke, Værn".

Mod denne Forklaring indvender v. Grienberger i Zeitschr. f. deutsche Philologie XX XH S. 292 følgende : „Die grundbedeutung des germ. alhs ist aber ohne zweifel nach altlitt. eika-" „hain" die von „zaun, hag" und die bedeutung von ags. ealginti „to defend" beruht auf dem begriffe des zaunens und gestattet keinen zwingenden rtickschluss, dass dem germ. idht' neben der gewohnlichen concreten bedeutung ,,gehegtes grundstiick" auch die abstracte „schutz" zugekommen ware." Han forklarer alu som Hunkjønsord (med samme Endelse som minu liubu paa Opedal-Stenen) af en Stamme alu-, afiedet af Verbet cdcui, oldn. ala „nære". Ordets Betydning skal være: „incrementum, gedeihen".

Men derved bliver, som v. Grienberger selv fremhæver, Formen aluh paa Kinneved-Stenen uforklaret. Da oldn. ala, ligesom lat. alere, betyder „nære", skulde man vente, at et deraf afledet Hunkjønsord *alu betydede „Næring". Hverken af denne Betydning eller af Betydningen .,Trivsel" vil man let kunne forklare Ordets Brug paa Aarstad-Stenen:

hiwigaR sar alu.

•56. BJØRNERUD. 430 JARLSBERG OG LARVIKS AMT.

hvorefter i en ved et bredt Mellemrum adskilt Linje følger den Dødes Navn i Genetiv. Her er alu (S. 232) forklaret som Betegnelse for det fredhellige Mindesmærke.

Heller ikke vilde Kinneved-Stenens siR aluh passende kunne tolkes som „denne (er) Næring (eller: Trivsel)".

Vi kan derfor ikke holde v. Grienbergers Forklaring for sandsynlig.

Maaské har det med got. alhs, ags. enlh sammenhørende urnordiske aluh, alu betegnet „et omhegnet, fredet, helligt Sted", men ogsaa „en omhegnet, fredet, hellig Gjenstand". Ordet *»■?/<«, oldnord. vi, vé synes ligeledes at have havt begge disse Betydninger og at have været brugt ikke blot om et Tempel og et Gravsted, men ogsaa om en rørlig hellig Gjenstand, f. Ex. en Bracteat. Se. S. 251 f., 264 — 66.

Om den her behandlede Bracteat-Indskrifts Alder ved vi ikke at anføre andet end det, som kan sluttes af Tiden for Guldbracteaterne overhoved og af andre Gjenstande, som har Indskrifteu alu. Jfr. navnlig S. 45, 166 f., 235 f., samt S. 169, 187, 204.

Bratsberg Amt.

37. Tveito.

Literatur. Utrykt. Tegning af Indski-iften med Bemærkninger af 0. Eygh, Tveito 1 Aug. 1897. — Brev (med Rids af Runesteuen) fra Kirkesanger G. Ingolfsland til M. Olsen, Vestfjorddalen 20 Oet. 1902. (Ak i Runearkivet i Christiania.)

Trykt. Halvor Flaten i „Varden'' (Skien) 5 Juni 189G, Nr. 131 og derefter i „Landsbladet" 8 Juni 1896, Nr. 130. — 0. Rygh i Aarsberetning fra Foren, til norske Fortidsmind. Bevaring for 1896 S. 71 (jfr. ogsaa S. 68—71). — S. Bugge i Forhandl, i Vid.-Selsk. i Christiania. Overeigt over Vid.-Selsk.'s Møder S. 21. — S. Bugge i Arkiv f. nord. Filol. XVIII (1901) S. 4, 12. — S. Bugge i 0. Rygh, Gamle Person- navne i norske Stedsnavne (1901) S. 246 Anm. 1.

G-rundlag for Behandlingen. Undersøgelse af Indskriften i Papiraftryk, samt Benyttelse af 0. Ryghs (under Literatur nævnte) Tegning og Bemærkninger.

Tef/ning. Autotypi af Indskriften efter Papiraftryk, hvori Eunetrækkene og andre Fordybninger er udfyldte med Blyant.

Den Runesten, som her skal behandles, fremkom Sommeren 1896 paa Gaarden Tveito (Matr. Gaards-Nr. 123) i Dal Sogn, Tinn Præstegjæld, Tele- marken, under Udgravningen af to Røser, i hvilke der gjordes et større Grav- fund fra den ældre Jærnalder.

De to Grave, i hvilke der faudtes brændte Ben, viser i Oldsager flere saa specielle Overensstemmelser, at de sikkert tør antages at være væsentlig samtidige. I begge forekom der saaledes en Spænde af Typen Norske Oldsager (NO.) 243, og i begge Grave fandtes et Par Pilespidser af Jærn af en Form, der ikke ellers er paavist fra den ældre Jærnalder, men som væsentlig er den samme som Typen NO. 540 fra den yngre Jærnalder. At disse Pilespidser desuagtet tilhøre det> oprindelige Gravgods og er samtidige med de andre Oldsager, bestyrkes ved deres Udseende ; de har samme Slags Overflade som de Gjenstande, sammen med hvilke de blev fundne. Jfr. 0. Rygh, Aarsber. 1896 S. 69 f.

?7-

432 BRATSBERG AMT.

De to Røser, som blot er 4 M. fjærnede fra hinanden, tilhøre forskjellige Parter af Gaarden Tveito. Ovenpaa den Ros, som er beliggende paa Parten Bjørkhaug, laa en svær Sten, der, da den blev væltet om, viste sig at have en kort Runeind skrift.

Arkæologiske Grunde taler afgjørende for, at de to Grave, over hvilke Røserue er opkastede, neppe kan sættes til meget senere Tid end Aar 500, saaledes som 0. Rygh (Aarsber. 1896 S. 71) bemærker; jfr. i Særdeleshed de ovenfor om- talte to Spænder af Typen NO. 243. Som vi senere skal se, kan Tveito-Indskriften vistnok ikke være ældre end 8de Aarh. Den synes derfor ikke at kunne være ridset over den Mand, hvis Gravudstyr blev fundet inde i den Røs, ovenpaa hvilken Runestenen laa. Det er vel derfor en Tilfældighed, naar netop den Ros, paa hvilken Tveito-Stenen, hvis Indskrift synes at være fra 8de Aarh., blev fundet, indeholdt enkelte Oldsager, som i Norge udenfor Gravfundet fra Tveito intet til- svarende har inden den ældre Jærnalder, men som viser stor Lighed med Gjen- stande fra den yngre Jærnalder.

De Oldsager, som fandtes i de to Røser paa Tveito, er indlemmede i Universitetets Samling af nordiske Oldsager. Runestenen tilhører ligeledes Uni- versitetets Oldsagsamling, men bevares foreløbig ved Findestedet. Den er anbragt ved Laavevæggen paa Gaardparten Bjørkhaug og er forsaavidt under Tag.

Stenen og dens Omgivelser blev undersøgte af 0. Rygh Sommeren 1897. Han nedskrev de Oplysninger og fik tåget de Aftryk, som her er benyttede. Photo- graphi eller Tegning af Stenen og dens nærmeste Omgivelser har vi ikke hidtil kunnet erholde. Men Mangelen heraf sj'nes mindre væsentlig, da nøiagtige Op- lysninger om det meste, som staar i Forbindelse med Indskriften, er forhaaudeu.

Runestenen fra Tveito er af blaa Klæbersten, hvilken Stenart optræder i ikke saa liden Mængde i Omegnen. „Stenen er en forøvrigt temmelig uregel- mæssig Blok, som paa den ene Side har en jevn Flade (Brudflade). Denne Flades Længde er 1,07 m., Bredden temmelig jevnt 70 cm., undtagen ved det ene Hjørne (foran Indskriftens Begyndelse), hvor et Stykke er afslaaet ved Udgravuingen af den Røs, hvorpaa Stenen laa. Paa Kanten nedenfor Indskriften en jevn Afskraa- ning af c. 20 cm. Bredde; den er gammel. Stenens Tykkelse er c. 60 cm." (0. Rygh)i).

Paa den nævnte Brudflade er Indskriften, som er at læse fra venstre mod liøire, anbragt langs efter Stenen, saaledes at dens Begyndelse er nærmere den Ende af Stenen, som er smalest. Runelinjens Længde er 15 Cm. Runerue, hvis Høide er 13 — 15 Cm., er i det hele tydelige, uagtet de er grundt ridsede og Træk- kene smale (c. 3 Mm.). De kan ikke forveksles med enkelte grundere Linjer, der er tilfældige eller ialfald betydningsløse (se Tegningen).

Runeme er noget uregelmæssig indridsede, idet Stavene hverken er ganske parallele eller af samme Høido. Kvistene skraane paa anden f-Rnne stærkere end paa første. Paa Rune 4 gaar Kvisten til hoire ud fra Hovedstaven et Stykke

') Hele Stenens Længde or 1,15 M., Bredden i den ene Ende 85 Cm., i den anden 50 Cm. Stenens Tykkelse er i den bredeste Ende 85—50 Cm., i den smaleste Ende kun c. 1 Cm. Dens Bagside har en ujævnt convex Ovorflade. (Meddelelse af Kirkesanger G-. Ingoltsland.) (Trykt «. Februar 1908.)

BRATSBERG AMT.

433

37. TVEITO.

Xorges Indskrilter med de ældre Runer.

O-J TVEITO. 434 BRATSBERG AMT.

nedenfor dennes Top. Paa A-Runen er høire Kvist, som gaar ud fra Hoved- staven lidt høiere oppe end venstre Kvist, fortsat til langt nedenfor Runens Basis.

Tveito-Indskriften indeholder ingen Rune, som udelukkende tilhører den længere Rækkes Skrift; men da dens Runer i det væsentlige stemmer overens med Vatn-Ind skriftens, og da derfor Tveito-Indskriften neppe er meget yngre end Vatn-Indskriften, meddeles den her. Indskriften

t*lt/k maa læses tAitR og er at forståa som Mandsnavnet TæitR „Teit" i Nominativ. Om dette Navn, som har sin Oprindelse fra Ådjectivet teitr „glad", meddeles Oplys- ninger, som i det følgende er benyttede, af 0. Rygh i Gamle Personnavne i norske Stedsnavne S. 246.

Navnet Teitr var i Middelalderen sædvanligt paa Island og forekommer der allerede som Navn paa Sønner af Landnaamsmænd. Derimod brugtes Navnet i Middelalderen almindelig ikke i Norge. Det forekommer der kun nogle Gange som Navn paa Geistlige. Det synes muligt, at disse har været af islandsk Slægt. Men at Navnet tidhgere har været brugt i Norge, godtgjøres af flere Stedsnavne. Saaledes sikkert Tysvær i Ryfylke [i Teizfyrdi Dipl. Norv. II Nr. 147 S. 127), udtalt tyss vør. Sandsynlig ogsaa Teigset, Matr. Gaards-Nr. 53 i Nesset. Romsdalen : Teistad, Matr. Gaards-Nr. 52 i Herø, Nordland. I Telemarken er Navnet ellers ikke fundet. Forekomsten af tAitR i Runeindskriften tyder derfor paa Indskriftens Ælde. Efter Ordformen tilsvarende er det oldengelske Navn Tat og det oldhøi- lyske Zeiz.

Åt Indskriften er ældre end Middelalderen, fremgaar tydelig af Rune- tegnene.

Formen af t med to Kviste er i Norge i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer sjælden, men er dog bevaret i enkelte gamle Indskrifter; f. Ex. i den ældste Indskrift paa Alstad-Stenen paa Toten.

Anden Rune er ar-Runen i Formen +. Samme Form findes som Tegn for kort a i Norge paa Vatn-Stenen, hvis Indskrift kan betegnes som en Overgangs- indskrift, der har lidt af den længere og lidt af den kortere Rækkes Skrifts Eien- dommeligheder og som er sat til Tiden om 725—750. Se S. 363—362.

Formen + som Tegn for en a-Lyd forekommer i følgende Indskrifter med den længere Rækkes Runer: Bjorketorp, Gommor og Stentofta i Bleking, Skåang i Sodermanland, Fyrunga i Vestergotland. Samme Tegn af «r-Runen maa ogsaa læses i Overgangsindskriften paa Solvesborg-Stenen i Bleking.

^t som a-Rune forekommer ogsaa i flere af de allerældste danske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer. Se "Wimmer, Runenschrift S. 203. Tildels fore- kommer i de samme Indskrifter H som Tegn for h. Snoldelev-Stenen i Sjælland har først 2 Gange + for a, derpaa 5 Gange den senere Form +. Ogsaa Flemløse- Stenen har begge Former.

Sidste Rune i Tveito-Indskriften er ^ r. Denne Form. som optræder alle- rede i flere nordiske Indskrifter med den længere Rækkes Runer, dog ikke i de ældste, er endnu med samme Betydning sædvanhg i svenske og danske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer. Anderledes forholder det sig i Norge. I norske

BRATSBERa AMT. 435

57. TVEITO.

Indskrifter fra Middelalderen med den kortere Eækkes Runer betegner X sæd- vanlig y; saaledes allerede i Indskrifter fra Ilte Aart. I flere af de ældre norske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer forekommer «/r-Runen overhoved ikke, idet >-e-j(3-Runen bruges for r i alle Ordformer og Lyden y betegnes ved ?>r-Runen.

I Norge forekommer A med Betydning r i Overgangsindskriften fra Vatn, og her, ligesom paa Tveito-Stenen, efter en Dental; se S. 357 f. X. x forekommer to Gange paa en Sten, som er funden inde i en Gravhaug paa Valby i Tjølling Sogn, Larviks Fogderi; den ene Gang efter fi. Denne Indskrift, som synes at være fra 9de Aarh., har -f for a (jfr. S. 84).

Navneformen tAitR slutter sig til Sprogformen i de yngre Indskrifter med den længere Rækkes Runer og til den historiske Tids Sprogform derved, at Stam- mens udlydende a er faldt bort foran Nominativsmærket. Ogsaa heri staar Tveito- Indskriften paa samme Trin som Vatn-Indskriften.

Da Indskriften er saa kort, lader dens Tid sig neppe med Nøiagtighed bestemme. Men efter alt det, som i det foregaaende er anført, synes den snarest at burde henføres til Tiden om 725 — 775.

Af det, som er sagt i det foregaaende, fremgaar det, at Tveito-Indskriften ikke paa den Tid, da Røseme blev opførte, kan være indridset til Minde om den Person, over hvis Gravrøs den fandtes lagt, da Gravgodset i Røsen er fra en meget ældre Tid end Indskriften.

Hvis dette er rigtigt, s3Ties det ikke muligt at bestemme, hvorledes den Sten, paa hvilken Runeme findes, fra først af har været anbragt. Det bliver derfor ogsaa mindre sikkert, i hvilken Hensigt Indskriften er indridset. Vi vover ikke at afgjøre, om Indskriften (som flere andre Indskrifter, der blot indeholder et Mandsnavn i Nominativ) har været bestemt til Mindeindskrifb over en Afdød, i hvilket Tilfælde Stenen kunde tænkes at have været anbragt inde i en Grav- haug. Mindre sandsynligt er det vistnok, at det er en levende Mand, som her har ridset sit eget Navn^).

') 0. Rygh (Aarsberetn. 1896 S. 71) bemærker følgende: ,Der er . . . ingen Nødvendighed for at an tåge, at Bunestenen, der vel engang har været reist paa eller ved Stedet, oprindelig har staaet paa denne Grav eller er samtidig med denne."

NORDGAARDEN.

436

BRATSBERG AMT.

38. Nordgaarden.

Ldteratur. 0. Rygh i Aarsberetning fra Foren, til norske Fortidsmind. Bevaring for 1898 S. 94—97 (særlig S. 96). — H. Schetelig i «Aarsberetning" for 1900 S. 62.

Paa Gaarden Nordgaarden (Matr. Gaards-Nr. 41), Seljord Sogn og Præstegjæld, Telemarken, blev der Sommeren 1898 i en stor Haug gjort et rigt Gravfund fra den tidUgere Del af Mellemjærnalderen. To af de Gjenstande, som fandtes i denne Haug, synes at være forsynede med Runeind skrift.

Af denne Haugs Gravgods, som fandtes under den naturlige Jordflade, dækket med et Lag af Sten, og som tydelig viser, at Graven har været en Skelet- grav, bør følgende Gjenstande fremhæves: Stykker af et broncebeslaaet Træspand (som NO. 381 eller 382); et Glasbæger uden Fod og Smaastykker af et tykt Glaskar af gjennemsigtigt Glas med gult Skjær; Stykker af 6 Lerurner, af hvilke én urtepotteformet; en vævskyttelformet Sten af graa Kvartsit (Beltesten); Stykker af en Saks; to Spydspidser, den ene med Modhager, den anden fireegget (som NO. 209); Stykker af en Skjoldbule af Formen NO. 221. Videre bør nævnes: Stykker af et i Skeden nedlagt tveegget Sværd, hvis Skede sees at have været af Træ, indvendig klædt med Skind, som har vendt Haarene indad ; nogle Stykker af Sølv, der sandsynlig har tilhørt en Sværddopsko af samme Type som NO. 197. Endelig to firkantede Smykkeplader af Sølv, paa hvilke enkelte Runer synes at være an-

Disse to Smykkeplader, der ligesom de øvrige Oldsager fra Nordgaarden tilhører Universitetets Samling af nordiske Oldsager i Christiania (Nr. 19278), har formodentlig oprindelig været anbragte paa Sværdskeden som Mundingsbeslag; der er paa Bagsiden Spor til, at de har været fæstede til denne ved Lodning. De er af forskjellig Størrelse, idet Maalene henholdsvis er 5,2 X 3,8 Cm. og 4,ir) X 3,6 Cm. Begge Plader er nu brudte i flere Stykker, men intet mangler. Tykkelsen er 2 Mm., men da Ornamenterne er i stærkt Relief, bliver den meget lungere paa de mest fordybede Steder. For Ornamenterne henvises til ovenstaaende Åfbild- ninger (som meddeles efter Aarsberetn. for 1898 S. 96 Fig. 10 a og b). De stærkest

BRATSBERG AMT. 437

NORDGAARDEN.

ophøiede Dele har overalt været indlagte med Niello. Paa Trekanterne og Fir- kanteme i det større Beslag har der været helt Niellobelæg; i de 8 runde Partier i det mindre Beslag har derimod været indlagt en Dobbeltring af Niello med et Punkt i Centrum, medens Resten af Overfladen har været glat, uforgyldt Sølv. Grundmotivet i dette Beslags Ornamenter er, som det vil sees, Hagekorset.

Angaaende de Runer, som synes at være indridsede paa disse Plader, hid- sætte vi følgende efter 0. Rygh (i Oldsagsamlingens Catalog): Paa den større Plades Bagside (indre Side) „er der ganske løst og, som det synes, uden Sammen- hæng ridset enkelte Runetegu, foruden endel tilfældige Streger hist og her. Ogsaa paa det andet Stykkes Bagside er der endel lignende Streger, hvoraf dog maaske ingen tør opfattes som noget bestemt Runetegn."

Paa de to Sølvplader fra Nordgaarden kan ingen Rune med Sikkerhed læses. Det lader sig derfor ikke afgjøre, om der her foreligger Indskrifter med sproglig Mening, eller om disse Runer, som har været anbragte paa den indre (mod selve Sværdskeden vendende) Side af Beslagstykkeme, har været Tegn uden sproglig Betydning. Vi indskrænker os til at opføre de her nævnte, med Runer forsynede Gjenstande fra Nordgaarden blandt Indskrifter med de ældre Runei% men vover ikke at give nogen Læsning af Runerne, ligesom vi heller ikke ser os istand til at meddele nogen Tegning af disse meget utydelige Indskrifter.

stavanger Amt.

39. Vetteland.

Literatur. Utrykt. Brev fra Professor G. Gustafson til S. Bugge, Bergen 10 Mai 1899. — Brev fra Conservator T. Helliesen til S. Bugge, Stavanger 12 Mai 1899 (med Tegning af Indskriften). — Brev fra Proprietær Johan Hiorth til Halvdan Koht, Ogne 27 Oet. 1899. — Brev fra Prof. Gustafson til S. Bugge, Bergen 15 Nov. 1899. — Brev fra Conservator T. Helliesen til S. Bugge, Stavanger 12 Sept. 1900. (Alt i Rune- arkivet i Christiania.)

Grimdlaff for Behandlingen. Undersøgelse af Indskriften i Aftryk og Photo- graphi, samt Benyttelse af de under Literatur nævnte Breve.

Tegninger. Først meddeles Autotypi af Runestenen efter Photographi, tåget af Photograph Jacobsen, Stavanger; derpaa Autotypier (S. 441 Indskriftens Iste og 2deu Linje, S. 442 3dje Linje) efter et Papiraftryk, paa hvilket Runetrækkene og de naturlige Furer, der tjene som Rammelinjer, er udfyldte med Blyant af M. Olsen.

Om denuc Runesteu, som i 1896 (saadsynlig om Høsten) fandtes paa Gaarden Vettelaud^) (Matr. G-aards-Nr. 33), Ogue Soga, Eger sund Præstegjæld. Jæderen, meddeles følgende efter Oplysninger, indhentede ved Findestedet af Professor Q-ustafson og Proprietær Joha|Q Hiorth^):

Gaarden Vetteland ligger c. 2 Km. i NO for Bruvandet, et mærkeligt lidet Vand, der adskilles fra Søen kun ved en smal Sandstrimmel, og rundt om hvilket der er fundet mange Minder om gammel Bebyggelse, lige fra Stenalderen. I 1 — 2 Bøsseskuds Afstand SV for Gaarden, paa venstre Side af Landeveien og nær denne, stikker der op nogle lave Fjeldknauser. I nogle Meters Afstand fra den høieste af disse Knauser, paa den Side, hvor denne danner en c. 2 M.

') Side 360 er Stenen fra Vetteland efter en tidligere Meddelelse feilagtig omtalt soiu

Stenen fra Sandve. Sandve er Mntr. Gaards-Nr. 26 i Ogue Sogu. ') Saavel Meddelelserne om selve Fundet som om det (i det følgende omtalte) tabte Brud-

atykke af Iluuestenen grunde sig paa de ovenfor under Literatur anforte Breve.

STAVANGER AMT.

439

VETTELAND.

høi lodret Væg op fra det omgivende Jordsmon, blev under Pløining Stenen fonden i liggende Stilling, c. 20 Cm. under Jordoverfladen. Stenen kom under Arbeidet i Veien for Plogen og blev derfor opbrudt.

Professor Gustafson skriver i Brev af ^'/ii 1899: „Beliggenheden er saadan, at stenen ikke gjeme kan tænkes at have været reist på selve findestedet, men på en af knauserne ovenfor vilde den have havt en fortrinlig plads^). På den ene af disse lå der en liden lav haug, der blev undersøgt af mig^). I midten fandtes tæt under sten- og jord-dækket brcendte hen og kul, samt nogle få stumper af et lerkar, hvis form ikke kan bestemmes, men som må være ældre end vikinge- tidens begyndelse. På denne lille haug kunde runestenen godt tænkes at have stået."

Medens Stenen efter at være opbrudt endnu stod Uge ved Findestedet, støttet op mod en lav lodret Fjeldvæg, blev en Skolelærer opmærksom paa, at der var anbragt Runer paa den, og underrettede Stavanger Museum derom. I October 1896 blev Stenen flyttet til Stavanger Museum og indlemmet i dette.

Stenen fra Vetteland er kun et Fragment af en Runesten. Skjønt det manglende Brudstykke gjentagne Gange har været eftersøgt paa og omkring Findestedet, har det hidtil ikke lykkets at skaffe det tilveie 3).

') Lige under en flere Mandshøider høi Fjeldknaus vilde være en ligesaa uheldig Plads for en Runesten, som der vilde være en fortrinlig Plads oppe paa selve Knausen. (Pro f. Gustafson.) ') I denne Haug havde der tidligere været gravet. (Prof. Gustafson.)

3) Hvad der i det følgende meddeles af Oplysninger om det tabte Brudstykke, er, som man let vil forståa af disse Meddelelsers Årt, tildels temmelig upaalideligt. Vi har dog troet ikke at burde udelade det, da det muligens kan være til nogen Veiledning ved frem- tidige Eftersøgninger af det manglende Brudstykke.

Det blev opgivet for Proprietær Hiorth af Gaarden Vettelands Eier (som dengang ikke boede paa Gaarden, men lod den bestyre ved Forpagter), Landhandler Johannes

59. VETTELAND. 440 STAVANGER AKT.

Det bevarede Stykke af Vetteland-Stenen har sandsjmlig været Runestenens Topende. Dette synes at fremgaa deraf, at Brudstykket smalner af udover mod den ene Ende (den Ende, som ikke er beskreven med Runer). Det er 111 Cm. langt, 76 Cm. bredt og 18 Cm. tykt. Stenarten, der er lyserød Granit, synes at være den samme, som forekommer i de ovenfor omtalte Fjeldknauser lige over Findestedet og paa flere andre Steder i Omegnen. Det fortjener her at mærkes, at ogsaa Tuue-Stenen fra Smaalenene og Varnum-Stenen fra Vermland er af rødlig Granit; se S. 5, 39.

Det levnede Brudstykke af Runestenen viser Slutningen af tre rette Linjer, skrevne fra venstre mod høire. Stenen synes at have været reist saaledes, at Skriften gik nedenfra opad. Den Linje, som, da Stenen var reist, har været længst til høire, kalde vi i det følgende nederste Linje; Linjen længst til venstre kalde vi øverste Linje. Nederste Linje strækker sig meget længere mod høire end øverste Linje og Midtlinjen.

Runerne er overmaade smukt og tydelig indhugne. Med Hensyn til Ru- nernes smukke og klare Former er Vetteland-Indskriften tilligemed Indskriften a paa Tune-Stenen af de mest udmærkede blandt de bevarede norske Indskrifter med den længere Rækkes Runer paa faste Mindesmærker. Alle Vetteland-Stenen s Runer er endnu saa tydelige, at der paa intet Punkt kan være Tvivl om Læs- ningen. (Om første M-Rune i nederste Linje se i det følgende.) Runerne er i øverste Linje høiere end i de to andre Linjer, c. 12 — 12V3 Cm. høie. I Midtlinjen og i nederste Linje er Ranernes Høide c. IOV2 — IIV2 Cm.

Parallelt med Indskriften gaar flere naturlige Furer i Stenen. Langs en af disse er de 7 første Runer i nederste Linje anbragte, saaledes at Furen er under Runernes Basis.

Af øverste Linje er bevaret Runerne |^f ist.

Fra Midten af i-Runens Stav gaar skraat opad mod høire en kort, temmelig dyb Fure. Denne holde vi paa Grund af dens Tirene Bund for betydningsløs.

Sandve, at man Sommeren 1896 ved Ombygning af en Del af en Ladebygning paa Vette- land blev opmærksom paa „en Sten, der efter Beskrivelsen maatte passe til den [senere] fundne Runesten og som var bedækket med Skrifttegn". Der blev imidlertid ikke tåget vare paa Stenen; efter Sigende blev den anvendt paa et andet Sted i Ladens Mur, men man kunde ikke erindre hvor. I 1897 foretog Proprietær Hiorth, da Laden blev tora, en Efter- søgning af Stenen, men uden Resultat, idet Arbeidsfolkene kom til den Overbevisning, at den maatte være anbragt under Laavegulvet, midt i Laden. Da en paatænkt Ombygning af Laden ikke fandt Sted, blev der en foreløbig Stans i Eftersøgningen af Runestenen.

Høsten 1899 besagte Prof. Gustafson Fin lestedet Jorden rundt om dette op til Fjeld- knauserue undersøgtes med Jærnstang; man stødte paa flere Stene, men alle var uden Indskrift. I og rundt om den ovennævnte lille Haug segtes ligeledes forgjæves. Desuden gjennemsøgtes de omgivende Stengjærder og Murene i nogle Udhusbygninger paa Gaarden, forsaavidt disse var tilgjængelige. Det fortaltes Prof. Gustafson, at den forrige Forpagter paa Gaarden skulde have seet nogle „Figurer" paa er Sten i en af Fjosmurene.

Den følgende Sommer iod Conservator Helliesen Grundmuren nedrive paa den ovenfor omtalte Ladebygning og undersegte hver eneste Sten, ligesom ogsaa Laavebroen blev brudt op og Grunden undersøgt, men uden Resultat. Ogsaa en Undersogelse, som blev foretaget af Grundmurene paa alle Husebygninger i Nabolaget og af alle Stengjærder i den nærmeste Omegn, viste sig at være frugtesløs.

Skjønt ogsaa Folkene paa Gaarden liar havt sin Opmærksomhed rettet paa det tabte Brudstykke af Vetteland-Stenen, har det dog hidtil ikke lykkets at opspore dette. (Trykt r.. Februar 19<W. )

STAVANGER AMT.

441

VETTELAND.

Til venstre for i-Eunen og i Høide med dennes øverste Del sees en grund J-formet Fordybning. Den er sikkert ikke hugget.

Bruddet til venstre for i-Runens Stav gaar skraat imod dennes Retning, saaledes at Afstanden fra Bruddet til i-Runens Basis er 5 Cm., til samme Runes Top 2,5 Cm. Afstanden fra i-Runen til s-Runens Basis og fra s-Runens Basis til t er derimod kun henholdsvis 3,9 og 2,9 Cm. Efter dette er det sandsjTiligt, at den Rune, som har gaaet forud for i, har havt Kvist eller Kviste oppe til høire og altsaa vel har været en af følgende Runer: f!, f", 1", Yj ?• f-

? -Runen har Form af to forenede Vinkler, den ene over den anden. Samme Form (med Vinklemes Aabning vendt ^ra Indskriftens Begyndelse) forekommer paa Kragehul-Spydstagen, paa Opedal-Stenei: (S. 300) og paa Berga-Stenen. Væsentlii; samme Form findes i Indskrifterne fra Ta num og Skarkind, hvor dog Vinklern.- Aabning vender mod Indskriftens Begyn- delse. Saude-Indskrifteu synes at ha\. havt Runeformen i med Aabningen vemb fra Indskriftens Begyndelse; se S. 183 f.

Midtlinjen bestaar af de tre Runer I + f: ina.

Længste Afstand fra |-Runen til Bruddet til venstre er 3,6 Cm. og Afstan- den til følgende Rune 4,6 Cm. Man kan altsaa heraf ikke slutte noget om den Rune, som har gaaet forud for i.

i«-Ruuens Tværstreg skraaner, lige- som Forbindelsesstregeu paa H-Runen i nederste Linje, nedad fra venstre mod høire.

Paa ^-Runen er nederste Kvist lidt kortere end øverste. Den samme Eiendommelighed gjenfindes paa de to andre Steder, hvor ^ i denne Indskrift forekommer; dog er ved første a-Rune i nederste Linje Forskjellen mellem de to Kvistes Længde ubetydehg. Jfr. a-Runen i Ind- skrifterne fra Øvre Stabu og Nedre Hov (S. 416, 423).

Nederste Linje bestaar af følgende Runer:

Rune 1 M d. Runen, som staar lige i Bruddet, er nu ufialdstændig, idet venstre lodrette Stav er slaaet bort. Istedenfor to hinanden krydsende Forbindelses- streger har den havt to mod hinanden vendte buede Linjer. Det kan nu ikke afgjøres, om disse Linjer har berørt hinanden, da et Stykke af Stenen har sprunget ud ved Buelinjernes Midte, saaledes at disse ikke sikkert kan følges i hele sin Længde. d-Runen Nr. 9 har væsentlig samme Form, men er noget smalere i For- hold til Høiden; de to buede Linjer støde her ind til hinanden.

Norges^Indskrifter med de ældre Huner. ^^

VETTELAND.

442

STAVANGER AMT.

Rune 2 |! a. Jfr. hvad der er bemærket til a-Eunen i Midtlinjen. Rune SY"- Venstre Kvist gaar ud fra Hovedstaven lidt høiere oppe eud høire Kvist. Kvistene naar ikke op til i Høide med Stavens Top.

Rune 4 r f.

Rune 5 f: a. Jfr. Bemærkuingen til a-Runeu i Midtlinjen.

Rune 6—10 IHIM^ ihido.

Uagtet nederste Linje vistuok ikke skal læses først, synes det dog hensigtsmæssigt at liegynde Tolkningen med denne. Thi denne Linje er den eneste, som nu sikkert indeholder et fuldstændigt Ord, og vi har derfor i den et trygt Holdepunkt, hvorfra vi kan gaa videre.

Dette fuldstændige Ord er T I* I H I M 5^ faihido- Vi kjende det allerede fra Einang- Stenen, hvor det ligeledes forekommer. Se S. 82 — 85. faihido er Verbum i Iste Person Ental Præter. ladic.= fada, og betyder ,,(jeg) maiede"' eller „(jeg) skrev". Andre Former af dette Verbum er nævnte S. 197, 200, 254 f., 259, 360—362, 377—379. Heraf maa sluttes for det første, at denne Verbalform har været formel- mæssig fast brugt i Indskrifter med den længere Rækkes Runer. Da faihido er den ældste fore- kommende Form, som senere gjenuemgaar flere Forandringer, indtil der vedBegyndelsenaf den y N. historiske Tid med samme Betydning skrives

\ \ /«/fl, saa maa vi for det andet slutte, at Ind-

' '"■ I» III ■! ' ■■■ I» ' skriften fra Vetteland har hørt til de allerældste i Norge bevarede Ruueindskrifter og har været ^\. f omtrent samtidig med Einang-Indski'iften.

JS ; Umiddelbart forud for faihido „(jeg)

skrev" er Runerne MI^Y- Heri liar vi Slut- ningen af et Ord, hvis Begyndelse nu er tabt. Dette Ord har vistnok været et Mandsnavn i Nominativ (af en Stamme paa -da-), Subject for Verbet faihido^). Lidet sandsynhgt er det, at vi i -daR skulde have Slutningen af et Ap- 1 lellativ i Nominativ, som havde staaet i Appo- sition til Subjectet.

•) Vistnok har vi i Aarstad-Indskriften en Genetiv jma -aR, mou det er ikke sandsynligt, at Vette- land-Indskriften Ibriid for „(jeg) skrev" skulde have en Genetiv af et I^Iandsnavn i Forbindelsen ,N. N.'8 Søn" eller lignende.

STAVANGER AMT. 443 ^g YETTELAND,

Men hvorledes det Mandsnavn, hvoraf Slutningen -daR er bevaret, skal udfyldes, lader sig ikke bestemme. Der er mange Muligheder, af hvilke her skal nævnes nogle: hagustaldaR eller et sammensat Navn, hvis sidste Led har været enten *wardaR eller *waIdaR eller -radaR eller -ridaR, o. s. v., o. s. v.

Nederste Linje viser, at Indskriften ikke har anvendt Ordadskillelse. Det samme er Tilfældet i Indskrifterne fra Einang og Strand og i flere andre af de ældste Indskrifter. Til venstre for Mandsnavnet kan endnu have staaet ek „jeg". Hvis nederste Linje ikke har indeholdt mere end den Sætning, hvis Verbum er faihido, mangler der til venstre for -daR neppe mere end omkring 10 Runer, men meget mulig færre Runer.

Den Sætning, hvormed Lidskriften i nederste Linje ender, synes altsaa at have indeholdt først mulig ek «jeg", derpaa sikkert Runeristerens Navn i Nomi- nativ og endehg Verbet faihido „skrev" uden Object. Hermed kan sammen- stilles, at Helnæs-Indskriften fra Fyn slutter med Sætningen quaia fapi, som er skrevet i én Linje (se Wimmer, Runenschrift S. 343) Et tilsvarende Forhold har fundet Sted paa den med Helnæs-Stenen nær beslægtede Flemløse-Sten se "Wim- mer, Runenschrift S. 347 ff.).

Herefter gaa vi over til Midtlinjen.

I denne er kun ina bevaret Da der er et bredt tomt Rum til hoire for ilisse Runer, er det sandsjmligt, at et Ord er afsluttet med -ina. Disse Runer kan ikke med Sikkerhed tolkes, thi da saa lidet er bevaret af den oprindelige Text, er det muligt at udfylde det manglende paa flere Maader. Men efter det sæd- vanlige Udtryk i de med Runer skrevne Mindeindskrifter synes ingen Udfyldning af -ina at ligge saa nær som [sta]ina, Accus. i Ental af Ordet for „Sten". Navne- formen staina forekommer i Tune-Indskriften h.

Hvis denne Udfyldning er rigtig, kunde det ligge nær at formode, at Ind- skriften havde havt en Sætning af omtrent følgende Bygning: „N. N. reiste (eller: sattS; denne Sten efter N. N." Jfr. f. Ex. Helnæs-Lidskriften. Men herimod synes det, som er bevaret af øverste Linjes Runer, at stride.

I øverste Linje læses ist. Paa Grund af det brede tomme Rum til høiie for ist er det sandsynligt, at et Ord har været afsluttet med ist.

I -ist vil man neppe kunne finde nogen anden Ordform, der ellers er kjendt som nordisk og som vil kunne passe i en Runeindskrift, end en til oldu. reist „r id se de" svarende Form. Afstanden fra ist til Bruddet til venstre passer ogsaa, som foran (S. 441) bemærket. godt til den Formodning, at Runen forau ist har været H a. Vi formode derfor, at der her skal udfyldes [ra]ist.^) Hvis dette er rigtigt, da har vi her det ældste bevarede Exempel paa en Form af oldn. rlsia „ridse".

Det synes efter de tre Linjers indbyrdes Rækkefølge paa Stenen naturligt, at øverste Linje skal læses først, derpaa Midtlinjen og eudeUg nederste Linje. Herfor taler ogsaa den Omstændighed, at Runerne i øverste Linje er høiere end

') Vi udfylde [pajist, ikke •[wra|ist, fordi Allitterationen i gamle Vers overalt henviser til Formen rista med r i Fremlyd, ingensteds til et 'orista.

VETTELAND.

444 STAVANGER AMT.

i de to andre. Endelig taler det, at Runerne i nederste Linje strække sig meget længere til høire end Runerne i de to andre Linjer, for, at nederste Linje skal læses sidst.

Men hvis det er rigtigt, at Indskriften i første Linje har havt Verbet ..ridsede" *raist, da kan i anden Linje ikke have fulgt en Sætning som følgende: „N. N. satte efter N. N. denne Sten". Thi denne Rækkefølge af de to Verber vilde i sig selv være upassende og bliver endnu mere upassende derved, at „malede" eller „skrev" (faihido) følger i tredje Linje.

Vi skjønner ikke, at Verbet „ridsede" (*raist) i første Linje kan faa nogeu ]iassende Anvendelse og Stilling, uden under følgende Forudsætning: Vi formoder, at første og anden Linje (øverste Linje og Midtlinjen) har indeholdt en Sætning af omtrent følgende Bygning og Lidhold : „Efter N. N. N. N. (Subject) ridsede ■■raist) Runer paa denne Sten (*staina)". Eller „N. N. (Subject) efter X. N. ridsede Runer paa denne Sten,".

Hvis denne Formodning er rigtig, har Accusativen [stajina ..Sten" i Midt- linjen været styret af Præpositionen an „paa". Om Brugen af Accusativ (ikke Dativ) i denne Forbindelse kan henvises til det S. 200 formodede an it paa Aagedal-Bracteaten og det der anførte nyisl. drafta likneski å skjold. Sammenlign ogsaa hiuku ■ rwniK • arikan • strink (Runverser Nr. 139), d. e. hiufigu runis å rikan (?) streng.

Hvis de i det foregaaende nævnte Formodninger er grundede, saa har Indskriften først nævnt én Person som den, der. indridsede (*raist i 3dje Person) Runerne; deipaa en anden Person, som om sig selv siger, at han maiede (faihido) (Runerne). Dette skulde synes egentlig at kunne forstaaes saaledes, at én Person har aftegnet Runernes Former paa Stenen, inden de blev indhuggede, og at derpaa en anden Person har foretaget Indhugningen efter de i Forveien opdragne Former. Men det er vel Runemesteren, om hvem Udtrykket faihido er brugt, medens [ra]ist synes at have været brugt om den Person, som har ladet Mindesmærket opføre og udstyre med Runer.

I den mythiske Fremstilling i Håvamål 142 har fåfri, hvis Object er „Runer". et andet Subject end reiM (Se S, 85). Rok-Indskriften har i Linje 2 fapi fafris om den Person, som har ladet Runerne skrive, men nævner siden en anden Person som Runemester.

Efter det foregaaende er de levnede Brudstykker af Vetteland-Indskriften:

Ut

-i s t

I + F5

-i n a

-daRfaihido

Dette kan mulig forstaaes saaledes: . . • . [rajist . : . . [stajina .... -daR faihido

STAVANGER AMT. 445

VETTELAND.

„[N. N. efter N. N.] ridsede [Runer paa denne] Sten. Jeg — d maiede."

Som allerede i det foregaaende sagt, maa Vetteland-Indskriften være en af de ældste norske Indskrifter. Herfor taler navnlig den Omstændighed, at Ord- formen faihido med Tvelyden ai, med bevaret /* og med bevaret i ligeledes findes paa Eiuaug-Stenen, som S. 88 er henført til Tiden omkring 400. Ogsaa Eunernes Former og Anvendelse i det hele paa Vetteland-Stenen taler for Indskriftens Ælde. Saaledes det, at Runen ^ her er den eneste a-E.une og at øverste Kvist her er lidt længere end nederste og overalt gaar ud fra den rette Stavs Top. Fremdeles Formen af Runen for s. Vel ogsaa Formen af d. Formen af r med Kvi- stene opad.

Da denne Indskrift, af hvilken et lidet Brudstykke er bevaret, har været saa gammel, maa det i høi Grad beklages, at Runestenens manglende Stykke ikke er blevet gjenfundet.

Det bevarede Brudstykke af Runestenen er dog meget vigtigt, navnlig ved dets eneste fuldstændige Ordform faihido ,jeg skrev".

Vi ved, at der i Mindeindskrifteme ogsaa med Hensyn til saadanne enkelte Udtryk gjør sig gjældende en fast Skik og Brug, som er eiendommelig for én Tidsalder i Modsætning til en anden. Det her forekommende Verbum bruges aldrig i norske Indskrifter fra den kristne Middelalder, i hvilke det derimod heder ræist „ridsede". Og i Mindeindskrifter med den længere Rækkes Rimer er det sædvanlige Udtryk: „jeg skrev" i Iste Person, medens Runeristeren i de norske Mindeindskrifter fra den kristne Middelalder saa godt som altid taler i 3dje Person.

Naar vi nu gjenfinde den paa Vetteland-Stenen forekommende Ordform faihido skreven paa samme Maade paa Einang-Stenen, saa forudsætter dette en enten middelbar eller umiddelbar historisk Sammenhæng mellem de to Minde- indskrifter.

Fremdeles skal her fremhæves, at de ældste norske Mindestene med den længere Rækkes Runer oftest forekommer i Kystegnene, fremfor alt i det syd- vestlige Norge. Naar der nu er en Overensstemmelse, som forudsætter historisk Sammenhæng mellem Mindeindskriftens Udtryk paa Einang-Stenen i Slidre i Valdres og paa Vetteland-Stenen paa Jæderen, saa tør deraf sluttes for det første, som alt foran er sagt, at begge Mindestene hore til omtrent samme Tid. For det andet tør vi (hvadenten Vetteland-Stenen eller Einang-Stenen er ældst) slutte, at den Skik at jeise en med Indskrift forsynet Mindesten er bleven udbredt til Valdres, hvor Enang-Stenen nu intet Sidestykke har, fra det sydvestlige Norges Kystegne, kanské snarest fra Jæderen. Thi i de sydvestlige Kystegne har den nævnte Skik, som vi har Grund til at tro, været mere almindelig. En Bevægelse i væsentlig samme Retning kan vi iagttage omkring Aar 1000 ved de saakaldte Kortkvist-Runers Udbredelse i Norge ; se S. Bugge, Honen-Runeme.

40. MAULAND.

446

STAVANGER AMT.

40. Mauland.

Literatur. T. Heniesen i Stavanger Museums Aarsberetning for 1899, S. 82 (med Tegning).

Qrimdlag for Behandlingen. Undersøgelse af Originalen.

Tegninger. Autotypier efter Photographier, tagne af Photograph Væring.

I 1899 indkom til Stavanger Museum en Guldmedaljon, paa hvis ene Side der mellem latinske Bogstaver og Tegn, som ikke viser Overensstemmelse med nogen Skrift, er indblandet enkelte Runer (Stav. Mus. Nr. 2245). Denne Gjen- stand opgaves at være funden ved Pløining i en Ager paa Gaarden Mauland (Matr. Gaards-Nr. 63) i Time Sogn, Lye Præstegjæld, Jæderen.

Guldmedaljonen fra Mauland, som bærer Spor af stærk Sild, er 2,4 Cm. i Tværmaal. Oprindelig har den vistnok været noget større, idet der synes at være skaaret bort en Strimmel langs dens Kant. Herfor taler den Omstændighed, at kun nederste (inderste) Del af de bogstavlignende Tegn, som har skullet forestille Reversens Omskrift, nu er bevaret, ligesom ogsaa det, at de yderste Conturlinjer mangle paa Fremstillingen af den Kvinde, der paa Reversen sees foran Rytteren. Medaljonen, der har været baareu som Smykke, er forsynet med en cylinderformet Hempe, men mangler den Perlerand, som stadig ellers forekommer pa&, Gjenstaude af samme Art.

Medaljonen fra Mauland er en barbarisk Efterliguiug af en romersk Guld- mynt fra det 4de Aarh. Lignende barbariske Efterligninger af romerske Guid-

STAVANGER AMT. 447

40. MAULAND.

mynter er i Norge fundne i et ganske lidet Åntal (i alt 6). De synes alle at have havt til Forbillede romerske Mynter og Medaljoner fra det 4de Aarh. (sær- lig fra Tidsrammet 350 — 375). Jfr. 0. Rygh i Videnskabsselsk. Forhandl. 1872 S. 349—352 og i Norske Oldsager under Nr. 286; Undset i Aarbøger f. nord. Oldk. 1880 S. 153; K. Rygh i Aarsberetn. fra Foren, til norske Fortidsm. Beva- ring for 1897 S. 93. Ogsaa Medaljonen fra Mauland viser stor Lighed med romerske Mynter fra Constantinernes og de nærmest følgende Keiseres Tid, skjønt det ikke kan sikkert afgjøres, efter hvilket Forbillede den har været for- arbeidet. Det bør nævnes, at Advers-Præget minder meget om Fremstillinger af Keiser Valens (375 — 378); jfr. Cohen, Déscription hist. des monnaies frappées sous Tempire romain VI pl. 14.

Fremstillingerne paa Mauland-Medaljonen synes, i Modsætning til Om- skriften, at være forholdsvis mindre udartede, end det ofte er Tilfældet med de barbariske Efterligninger af romerske Mynter.

Medaljonens Forside fremviser foniden Omskriften Brystbilledet af en af de romerske Keisere. Diademet er tydelig fremstillet. Derimod er Kappens Flige, som i barbariske Efterligninger kan omdannes paa forskjellig Maade, f. Ex. til Fuglehoveder, her forvansket til to Spiraler, og over den ene af disse Spiraler stikker aldeles umotiveret en udstrakt Haand frem.

Reversen fremstiller en Rytter, som i den ene Haand, der er rakt frem, holder en Krans, medens den anden Haand er strakt bagud. Foran Rytteren sees en Kvinde, som i sin høire Haand holder en Gjenstand, der snarest tirrde være at opfatte som en FakkeL Langs Medaljonens Rand sees nu kun det nederste (inderste) af endel bogstavlignende Tegn, idet Medaljonen, som ovenfor nævnt, oprindelig synes at have været noget større i Tværmaal.

Af de i Norge fundne Efterligninger af romerske Mynter viser Mauland- Medaljonen størst Lighed med den Medaljon, som i 1827 fandtes paa Gaarden Midt-Mjelde i Haus Præstegjæld i Nordhordland, og som synes at være en Efter- ligning af en Mynt af Valentinian I (364 — 375); afbildet i Antiqvarisk Atlas Pl. I Nr. 15. Denne Medaljons Revers fremstiller ogsaa en Rytter, som i den ene Haand holder frem en Krans (?), medens han med den anden griber om Tøilerne. Ogsaa paa en anden af de i Norge fundne Guldmedaljoner, som er Efterligninger af romerske Mynter, er en Rytter fremstillet, nemlig paa Medaljonen fra Hove, Vik Præstegjæld i Sogn (afb. Atlas Nr. 14). Ligesom paa Medaljonen fra Mauland strækker her Rytteren den ene Haand frem, den anden bagud, men han holder, forskjelligt fra Mauland-Medaljonens Fremstilling, i den fremstrakte venstre Haand et Spyd, i høire Haand et draget Sværd.

Som i det foregaaende nævnt, er der paa Medaljonen fra Mauland som Omskrift paa Adversen ikke blot anbragt latinske Bogstaver, men ogsaa enkelte Runer og endel andre Tegn. Af disse sidste bør nævnes det Tegn, der er det 2det Tegn til venstre for Hempen, en Cirkel, hvori sees to rette Linjer, som skjære hinanden i en ret Vinkel, og hvis Skjæringspunkt falder noget til venstre for Cirkelens Centrum. Til høire for Hempen er efter 4 sikre Runer et tydeligt Hagekors anbragt.

40. MAULAND. 448 STAVANGER AMT.

Følgende Tegn paa Mauland-Medaljonens Adversside sjTies sikkert at være Runer:

Til venstre for det ovenfor omtalte cirkel formede Tegn J* f", f -Runens Stav har ved Basis en liden Udvidelse til venstre, hvad der kiinde tyde paa, at her oprindelig havde staaet J*.

Under Hempen sees til venstre en vertical Streg. Fra denne gaar lige under Hempen en noget krum Streg nedad mod høire, dog ikke saa langt, at den naar ned til den verticale Stregs Basis. Da en Del af dette Tegn synes at være skjult af Hempen, kan det ikke afgjøres, om Tegnet er en Rune (r\?) eller et andet Tegn. Hverken dette Tegn eller de to foregaaeude træder tydelig frem paa Afbildningeu.

Omtrent midt under Hempen stikker nederste Del af et latinsk S eller eu ^-Rune frem. Til høire herfor følger saa, som det synes, Runerne ^ 4" ^ M- Det tredje af disse Tegn er snarest en s-Rune. Det latinske Bogstav S har nemlig, hvor det i Omskriiten forekommer, en noget afvigende Form. d-Runens For- bindelsesstreger gaar ud fra Stavene et Stykke nedenfor disses Toppe og ovenfor deres Basis. Denne Rune har saaledes væsentlig samme Form som paa Rok-Stenen og som i angelsaksisk Runeskrift. Om den her forekommende Afvigelse fra den ældre Form af d-Runeu er tilsigtet eller skyldes TJbehjælpsomhed, lader sig neppe sikkert af gjøre.

Da de barbariske Efterligninger af romerske Guldmyuter er fundne i et ganske lidet Antal i Norge, har Undset (Aarbøger 1880 S. 153 f.) udtalt den For- modning, at disse Efterligninger er indførte fra Vest-Europa, hvor . de er langt sædvanligere. Det har for dette Spørgsmaal neppe nogen Betydning, at en Form af d-Runen, der ligner den paa Medaljonen forekommende, hidtil ikke er funden i Vest-Europa paa Fastlandet, men i England, dog kun i Indskrifter, som er meget yngre end nærværende Medaljon. Se Wimmer, Runenschrift S. 109; S. Bugge, Rok-Stenen og Fonnaas-Spænden S. 75.

Det, at to VRuner staa sammen, viser, hvad allerede af andre Grunde maatte formodes, at Runerne paa Medaljonen ikke danne nogen Indskrift med sprogUg Betydning.

Undset henfører flere Fund, hvori Medaljoner, der er Efterligninger af romerske Guldraynter, forekomme, til Tiden omkring Aar 500. Da alle de her omtalte Medaljoner, som viser Efterligning af romerske Mynter, synes at henvise til Tiden omkring 350 — 375, turde der vel være Mulighed for, at idetmindste enkelte af disse Medaljoner kunde tilhøre en noget tidligere Tid.

(Trykt 7. Februar 1903.)

Søndre Bergenhus Amt.

41. Eidsvaag.

Literatur. Utrj-kt. Brev fra Conservator H. Schetelig til S. Bugge, Bergen 17 April 1901. — Brev fra H. Schetelig til S. Bugge, Bergen 30 April 1901 (med Af- skrift af Indberetningen om Undersøgelsen af Findestedet). — To Breve fra H. Schetelig til M. Olsen. Bergen 8 Oet. og 20 Oet. 1902. (Alt i Runearkivet i Christiania.)

Trykt. Bergens Aftenblad, 16 April 1901, Nr. 7615. — H. Schetelig i Bergens Museums Aarbog 1901, No. 12, S. 8 — 10 (med Tegninger af Indskriften og af den Sten- kreds, i h\alken Runestenen blev funden).

Grundlag for Beharidlingen. Undersøgelse af Indskriften i Gibsafstøbning, Papiraftryk og Photographi, samt Benyttelse af de under Literatur nævnte Breve.

Tcf/mttf/er. Autotj^pi af photographisk Gjengivelse af Runestenen (Nr. 1). Teg- ning af Stenkredsen, i hvilken Stenen blev funden, meddelt efter Bergens Museums Aarbog 1901, No. 12, Fig. 5, S. 9 (Nr. 2). Selve Indskriften i Autotypi efter Photographi (Nr. 3). Tegning af Rune 3 efter kalkeret Rids ved Conservator H. Schetelig (Nr. 4).

Under Oprydning af eu Mark paa Gaarden Eidsvaag (Matr. Gaards-Nr. 116), Aaseue Sogn, Hammer Præstegjæld (c. ^2 Mil nordenfor Bergen) stødte man den 12 Api-il 1901 paa den Runesten, som omstaaende Tegning viser. Fundet blev gjort af Gaardsbestyrer R. Øren. Runestenen er af Fabrikeier Christian Pettersen skjænket til Bergens Museum (1901, Nr. 70).

Findestedet blev kort Tid efter Stenens Fremkomst undersøgt af Conser- vator H. Schetelig, paa hvis (under Literatur nævnte) Meddelelser de følgende Oplysninger om Fundomstændighederne grunde sig.

Runestenen fandtes paa det nederste, temmelig bløde og flade Engstykke af „Vallabakkanne" ved den sydlige Ende af den midterste lille Vig i Eidsvaagens Bund, lige indenfor det nuværende Badehus. Grunden ligger under Gaarden Eids- vaag og tilhører Eidsvaags Klædefabriker. Stenen blev funden 33 M. fra Stranden

Norges Indskritter med de æUlre Runer. ^*

41. EIDSVAA.G.

450

SØNDRE BERGENHUS AMT.

Nr. 1.

Og c. 4 M. over Havet ved almindelig Vandstand, i liggende Stilling med Indskriften nedad. Den var helt dækket af Jord, naar undtages et lidet Hjørne af Stenens Fodende, som i de sidste Aar var skndt op over Jordovei-fladen. Stenen kimde, før den i sin Helhed kom i Dagen, spores som en svag Forhøining.

Ved Undersøgelsen af Findestedet viste det sig, at Runestenen har været omgiven af en Stenkreds, 4,50 — 4,80 M. i Tværmaal. Kredsen var fuldstændig og sammen- hængende bevaret i omtrent ^U af den hele Omkreds. I Nord var den et kort Stykke afbrudt ved Finderens Grav- ning. Ved det nordvestre Hjørne laa endnu en Sten paa sin Plads; forøvrigt var Kredsen i Nordvest fuldstændig afbrudt. Da Stedet her som ellers var dækket af fast, gammel Græsbund, maa dette Brud antagelig skrive sig fra gammel Tid. Eunestenen fandtes liggende saaledes, at dens Top vendte mod Nord ud fra Kredsens Geutrum og dens Topende strakte sig et lidet Stykke udenfor Stenkredseu. (Jfr. Tegning Nr. 2.)

Den nævnte Kreds var omhyggelig sammenlagt af udsøgte Rullestene, der var 30 — 40 Cm. i Tværmaal. Kred- sens Udside var saa jævn og Stenene laa saa tæt, at der kun

Nr. 2- a Runestenen; h den Del af Kredsen, som udgravedes af Finderen: v Kullaget.

SØNDRE BERGENHUS AMT. 451 41. EIDSVAAQ.

paa 3 Steder saaes Mellemnim paa 3 — 4 Cm. Paa enkelte Steder var Kredseu dobbelt, idet en indre Rad af samme Slags Sten var lagt tæt op til den ydre. Det Lag af Græstorv og Jord, som dækkede Stensætningen, var ingensteds mere end 10 Cm. tykt; enkelte Stene stak næsten helt op til Overfladen. Inde i Kred- sen laa uden mærkbar Orden spredt omkring endel Eullestene og Kampesteue, der var af forskjellig Størrelse og laa i noget forskjellig Dybde.

De Stene, hvoraf Kredsen bestod, var lagte paa den naturlige Gnisbund (gammel Strandgrus), og hele den kredsrunde Plads havde derfor, ligesom Marken omkring, en svag Hældning mod Søen.

C. 1 M. indenfor Stensætningens Østside begyndte et Kullag, som strakte sig indover mod Kredsens Centrum og som var af 10 Cm.'s Tykkelse. Ikke fiildt Halvparten af dette var bevaret, da det meste var blevet bortskaaret ved Finderens Gravning. Laget bestod af sort Jord, Løv og ligu., med enkelte større Trækul- stykker iblandt. Der fandtes ikke Spor afBen eller Oldsager, og Gruslaget syntes urørt. Desuagtet ligger det paa Grund af det nævnte Kullag nær at antage, at der indenfor Stenkredsen har været en Brandgrav.

Af hvad der i det foregaaende er anført om den StilHng, i hvilken Stenen blev funden. fremgaar det, at den har været reist i fri Luft midt i Stenkredsen. Den var kun faldt om, da man stødte paa den; endnu laa Stenens Fødende paa sin oprindelige Plads ved Kredsens Centrum. Af norske Runestene, som har Ind- skrift med de ældre Runer, synes Einang-Stenen at være den eneste, som endnu staar paa sin oprindelige Plads (S. 75, 87).

Ogsaa ellers er der paa Gaarden Eidsvaag gjort Fund fra den ældre Jærn- alder. I en Haug, som blev udgravet i 1836, traf man i 1 Fods Dybde en Grav fra den yngre Jærnalder. Men i 3 Fods Dybde stødte man paa et større Gravkammer, som paa Grund af de deri fundne Oldsager, af hvilke bør fremhæves en urte- potteformet Lerurue og en Bøilespænde af Typen NO. 243, maa henføres til Mosefundstideus senere Del. Jfr. Nicolaysen, Norske Fornlevn. S. 406; 0. Rygh i Aarbøger f. nord. Oldk. 1869 S. 177 f.

Runestenen fra Eidsvaag er af trekantet Tværsnit, 3,20 M. lang, 0,50 M. bred og 0,23 M. tyk. Stenarten er ifølge Conservator Kolderup en finkornet granitisk Bergait, som vistnok er mere finkornet end den almindelig findes i Eids- vaag, men som dog meget godt kan være derfra; efter sin hele Structur skriver den sig sandsynlig fra en Forekomst i den nærmeste Omegn.

Stenen viser ikke Spor af Tilhugning. 1,60 M. fra Toppen begynder en Indskrift paa 7 Runer, som strækker sig 27 Cm. nedover Stenen og er at læse fra venstre mod høire. Runemes Høide er c. 6 — 9 Cm. Lavest er de to første Runer, kun c. 6 Cm. høie. Alle Runer er tydehg og sikkert indhugne og udmærket bevarede, med Undtagelse af sidste Rune, som er Udt slidt øverst, men dog sikker. Runerne har en lysere Farve end den uberørte Stenoverflade omkring, og paa Originalen fremtræder saaledes sidste Rune ved sin lysere Farve ganske tydehg.

Rune 1 H h med Forbindelsesstregen skraanende nedad fra venstre mod liøire.

EIDSVAAG.

4ry2

SØNDRE BERGENHUS AMT.

Nr. 3.

Rune 2 ^ a. Øverste Kvist paa ^ gaar i denne Indskrift overalt ud fra Stavens Top. Kvistene skraane uoget mindre nedad end sædvanlig paa denne Rune.

Rune 3. For denne Runes Form henvise vi til hosstaaende Rids. Som ovenforbemærket,erRune- t rækkene af en lysere Farve end den øvrige Stenover- tlade. Heri har vi en god Hjælp ved Bestemmelsen af denne Runes Form. Hos- staaende Rids er tåget der- ved, at man har fulgt Ran- den af det lysere Parti, altsaa Contureme af den virkelig hugne Linje. For- bindelsen oventil paa Rune o er fuldt sikker, men ikke meget dybt hugget. Ved venstre Stavs Indbøining er der paa Indsiden en naturlig Fordybning i Ste- nen. Denne Fordybning, som paa et Photographi kaster stærk Skygge, ser paa Tegning Nr. 3 ud som en Del af Rimestaveu. Da den dog ikke har samme l3'se Farve som Rune- trækkene, kau den, som Conservator Schetelig be- niærker, ikke være ind- luigget. — Om Betydnin- gen af Rune 3 se i det følgende.

Rune 4 f; ; Rune o Y

Denne Ruue naur huiere op end de omstaaeude Runer.

Ligeledes naar r- Hunen Nr. 7 høiere op end den foregaaende Ruue.

SONDRE BERGENHUS AMT

453

EIDSVAAG.

Rune 6—7 ^ Y aR-' Afstandeu mellem disse Runer (c. 6 Cm.) er næsten dotbelt saa stor som mellem de nærmest foregaaeude Runer af væsentlig samme Høide (fra R. 4 til R. 5 og fra R. 5 til R. 6 c. 3,1—3,2 Cm.).

Som allerede sagt, skal Indskriften læses ovenfra nedad og fra venstre mod høire. Ogsaa flere andre Indskrifter med de ældre Runer, som er indridsede paa Mindestene, skal læses ovenfra nedad. Saaledes f. Ex. Indskrifteme paa Bø-Stenen (S. 238) og paa Skåang-Stenen i Sodermanland (Stephens II 888), i hvilke Runeme skal læses fra venstre mod høire. Flere andre Indskiifter med de ældre Runer gaar ovenfra nedad, men fra høire mod venstre, f. Ex. paa Einaug-Steuen og paa Krogsta- Stenen i Upland.

Læsningen af alle Runer er let og sikker med Undtagelse af Rune 3. Denne Rune, der, som ovenfor sagt, oventil har sikker Forbindelse mellem de to Stave, skulde nærmest synes at maatte læses som |^ r. Men herimod taler det, at vi ved Læsningen r faar en Venderune, hvilket i en saa kort Indskrift paa en reist Mindesten vækker Betænkelighed, og at den høire Stav ikke er ret, men buet. Mod Læs- ningen r taler ogsaa den Omstæudighed, at et Navn haraRBR ikke, som det synes, vilde svare til noget ellers kjendt germansk Navn og heller ikke vilde lade sig paa nogen indlysende Maade etymologisk forklare. Se i det følgende.

Vi er derfor mere tilbøielige til at læse 3dje Rune som o, uagtet vi ikke ellers har fundet nogen o-Rune af samme Form. Runen for o har ellers den lukkede Form Si- Men det synes ikke meget paafaldende at finde en Form, i hvilken Stavene ikke gaa sammen omtrent paa Midten. Thi b-Runen har snart den Form, at de to Sidestave gaar ind til den rette Stav paa Midten; snart den, at der er et aabent Rum mellem de to Sidestaves Porbindelsespunkt og den rette Stav. Det sidste er Tilfældet f. Ex. paa Opedal-Stenen og i sidste Ord i Tune- Indskriften /'. Sammenlign ogsaa den aabne Runeform for R med den latinske Bogstavform R ').

Vi formode herefter, at Indskriften snarest skal læses

HF:Jif5YF:Y

h a o a R a R

Nr. 4.

') S. Bugge har i et Foredrag ved 5te nordiske Filologmede (i Christiania) søgt, i Modsætning til Wimmer (Runenschrift bl. a. S. 107, Ul f. Anm.), at vise, at den gotiske Mand (eller de Goter), som har dannet Runeskriften, har kjendt ikke blot den latinske Skrift, men ogsaa de græske Bogstaver og deres Navne. Fremdeles, at Runen J^ o er dannet ikke af det latinske Bogstavtegn, men af det græske Tegn for Omega. Disse Meninger skal han her ikke begrunde. Han vover dog ikke i 3dje Rune paa Eidsvaag-Stenen at finde en Støtte for denne Opfatning af o-Runens Oprindelse, da den ældre Runeform synes at maatte være den lukkede: ^.

41. EIDSVAAG. 454 SØNDRE BERGENHUS AMT.

I denne Indskrift forekommer E,unen Y " inde i Ordet meUem to Vokaler. Dette findes ogsaa undertiden ellers; se hroRaR hroRBR paa By-Stenen og hvad derom er bemærkefc S. 98.

haoaRaR indeholder sandsynligst et Mandsnavn i Nominativ. Dette maa da være Navnet paa den Mand, paa eller ved hvis Grav Stenen har staaet.

Der kjendes mange Exempler paa, at Mindeindskrifter baade med den kortere, og især med den læugere Rækkes Rimer kun indeholde den Dødes Navn i Nominativ. Se herom S. 223, 227, 280, 365.

Vi formoder, at haoaRaR er samme Navn som det oldisl. Hdvarr Dropl. saga (Gislason's Udg.) S. 6; Landn. (Isl. s. I 1843) S. 49 ; glsvensk Håvar, se Lundgren. haoaRaR synes os da opstaaet af en ældre Form ^Hauha-gaijtan, fællesgermansk *Hauha-(/aiza-z. Samme Navn er da oldtysk Boger, se Forstemann^ I S. 801.

Den her forekommende Navneform gjør det nødvendigt nærmere at se paa, hvorledes Lydforbindelsen auh behandles i nordiske Sprog. Laffler (Arkiv f. n. F. I S. 266 — 287) har godtgjort, at fællesgerm. (luJi i visse Tilfælde er blevet til o i historisk Nordisk. Saaledes i Udlyd : oldn. pd = got. pauh ; Præter. flu af *flauli ; Præter. lo, smo, so. Fremdeles foran en Consonant: flott af *flau,hf. Endvidere, hvor der efter auJi har fulgt Vokalen u; jfr. Laffler i Arkiv f. n. F. VII 257 ff. Saaledes lo fem. i norske Stedsnavne af *lauhu, = ags. léah fem. ; jfr. oht. loh. S- Bugge antager, at lo har, ligesom ags. léah, betydet „Mark, Eng", ikke „Skov". Fremdeles oldn. flu fem. „Loppe" af urnord. *flaiihu; jfr. ags. fliaJi, oht. floh. Derimod synes Laffler ikke at have godtgjort, at urnord. eller fællesgerm. auh foran alle Vokaler er blevet til 6 i historisk Nordisk. Flere Former af Adjectivet „høi" synes ikke hidtil at være tilfredsstillende forklarede hverken af Laffler eller af Falk og Torp i „Etym. Ordbog".

Vi antager, at fællesgerm. auJio er blevet i Oldnorsk til gva, senere ava; f. Ex. Nom. plur. fem. hdvar af *Jiauhoji. Ligeledes er fællesgerm. auha i Oldnorsk blevet til gva, senere ava, hvor o er bevaret; men til q , senere «foran Consonant. F. Ex. Accus. sing. mase. hcwan af *haiihana; Nom. sing. mase. har af *hauhas; Nom. og Accus. sing. ueutr. hått af *hauhata. Ligeledes blev et oprindeligt auh foran et af ai opstaaet urnord. e til oldn. av-, f. Ex. Nom. plur. mase. håvir af urnord. *hauheit, fællesgerm. *hauhai. Vi formoder, at Nom. og Accus. *hauhipu „Høide" lydret er blevet til Jic/l, jfr. nynorsk Dial. iiu fem. „Forhøining" ; derimod Gen. ViaahipoR til oldn. hedar. Man har vel ligeledes engang bøiet hn^rre „høiere". Dat. plur. *)i(£rrom og hæstr „høiest" Dat. *hæstom.

1 Gen. sing. og Nom. Accus. plur. luar formode vi en Analogidanuelse efter Nom. Acc. Dat. sg. lo; ligesaa i Gen. sing. floar en Analogidanuelse efter flo.

Efter det foregaaende synes haoaRaR at være opstaaet af *Hauha-gaijiaji. 1 haoaRaR har vel ao været udtalt enstavelses med lang a. Nærmest maa forudsættes en ældre Form *Haoha/iaK. Her er altsaa h faldt bort i Indlyd mellem to Vokaler. Det samme har S. Bugge tidligere formodet i flere Ordformer, som forekommer i flere, forholdsvis sene Indskrifter med den længere Rækkes Runer: tiade af *te]iode paa Aagedal-Bracteaten, hvis Indskrift synes at være fra c. 650 — 675 (8. 199); ue af *u-lha i Ødemotland-Indskriften fra omtrent samme Tid (S. 252);

SONDRE BERQENHUS AMT. 455

EIDSVAAG.

wui af *««/ia paa Bracteaten Stephens Nr. 79 fra Jylland (S. 195, 265); wea af *inha paa Fyrunga-Stenen i Vestergøtland fra omkring 700 (Arkiv f. n. F. Xin 357).

Paa aldeles forskjellig Maade er Eimeforbindelseu ao i gAOAR paa Røk- Stenen at opfatte ; men vi skal her ikke gaa ind paa Forklaringen af denne Ordform.

haoaRan er opstaaet af *Hauha-gaiRaR. Den samme Forandring af ^r/aiaas som andet Sammensætningsled foreligger i Hroarr, som i islandske Kilder er Navn paa den danske Konge, som paa Angelsaksisk kaldes Hrodgår. Oldn. nafarr „Bor" synes at være opstaaet af *naba-(faisag, jfr. det ensbetydende oht. napakér og det finske Laaneord napakaira. I Indlyd er g ogsaa faldt bort i quais paa Helnæs- Stenen, gutnisk Aivair af *Anugaimit; men her er ai be varet. Jfr. Noreen, Altisl. G-rammatik^ S. 131. At g i disse Ord er trængt ud, forudsætter vel spirantisk Udtale og at den af g indledede Stavelse var svagt betonet.^)

Eidsvaag-Indskriften er for kort til, at dens Tid med nogen Sikkerhed kan bestemmes. Det tydeligste Tidsmærke synes at være det, ai /; i Indlyd er faldt bort i haoaRaR af *Ifai<Jin-giiiHris. De norske Indskrifter, hvori dette ellers fore- kommer, synes ikke at være ældre end Midten af 7de Aarh. Naar Forandringen af -gainas til -asajt er opstaaet, mangle vi Midler til sikkert at bestemme. Men naar den danske Konge Hroarr i Angelsaksisk kaldes Hrodgår, synes dette at vise, at den nævnte Lydforandring ikke var indtraadt i Kong Roars Levetid omkring Aar 500. Det, at ^ er den eneste a-Rune, samt Endelsen -er og Runeformen Y viser, at Indskriften ikke horer til de j^ngste meil den længere Rækkes Runer. Da den her forekommende Form af o-Runen er euestaaende. kan den ikke briiges som Tidsmærke. Vi formoder, at Eidsvaag-Indskriften er fra 6te eller 7de Aarh., kanské snarest fra første flalvdel af 7de Aarh. Det kan her nævnes, hvad ovenfor S. 451 er oplyst, at der paa Gaarden Eidsvaag er gjort et Fund fra den senere Mosefundstid eller senest fra omkring 500. Men dette beviser ikke noget om Runestenens Tid.

') Tidligere, da vi forudsatte Læsningen haraRaR, tænkte vi paa flere forskjellige etymologiske Forklaringer af denne Navneform. Disse har vi nu samtlige opgivet, men skal dog i al Korthed nævne nogle af dem her for at vise, at Læsningen haoaRaR tilsteder en langt naturligere Forklaring.

1) haraRaR af 'Hraiias i Aflydsforhold til ags. /()<"'»•, hvoraf Navnet hroRaR paa By-Stenen S. 98 er forklaret. 2) af *Harsaa maaské beslægtet med norsk og svensk harr „thymaUus vulgaris", i Gudbrandsdalen korr, af oldn. *horr, fællesgerm. *har^u-z; Fisken liar Navn af sin blaagraa Farve, jfr. litau. kirsslys „Harr", kérszas „sort- og hvidflekket'' (Falk og Torp, Etym. Ordbog). 3) Eller Vmtshr beslægtet med nynorsk Dial. herT mase. „Styrke Elasticitet", herretv „stiv, strid, haard," jfr. t. harren (Bezzenberger's Beitrage III 103). 4) haraRaR af 'Haira-hasaR „Graahare". 5) hårSRaR vilde ikke kunne forklares af *Haira- håRas ,graahaaret'', fordi den uomlydte Vokal i norsk-isl. har neutr. „Haar" synes at vise. at Grundformen er *hlra.

Ukjendt Sted i Norge.

42. Bracteat Nr. 48 hos Stephens.

Literatur. C. J. Thomsen i Annaler for nordisk Oldkyndighed 1855 S. 319. — Atlas for nordisk Oldkyndighed (1857) Tab. VII Nr. 141 (Tegning). — V. Boye, For- tegnelse over Gjenstande i det Kgl. Museum i Kjøbenhavn I (1859) S. 81, Nr. 456. — F. Dietrich i Zeitschrift fiir deutsches Alterthum XHI N. F. I (1866) S. 43 § 35. — Stephens, Run. Mon. II (1867—68) S. 549 No. 48 (med Tegning). — 0. Montelius, Från Jernåldern II (1869) S. 31. — I. Undset, Norske Oldsager i fremmede Museer (1878) S. 26 (med Tegning).

Orundlag for Behandlingen. Meddelelser fra Directør Sophus Muller, samt Undersøgelse af Photographi og tidligere af Originalen.

Tegning. Autotypi efter Photographi i tredobbelt Størrelse.

Denne G-uldbracteat har tidligere tilhørt Det Kgl. danske Myntkabinet, som havde erhvervet den ved Bytning, men findes nu i den oldnordiske Sam- ling i Natioualmuseet i Kjøbenhavn som Nr. 8677. Om dens Fund er ingen anden Oplysning meddelt end at den er fra Norge.

Bracteaten er 2,7 Cm. i Tværmaal og veier 3,76 Gr. Fremstillingen er temmelig raa, et mod venstre vendt Hoved mellem, som det synes, to oprakte Arme (eller Lemmerne af et firføddet Dyr?). Indfatningen, som er forholdsvis bred og smukt udført, bestaar af flere concentriske ophøiede Cirkellinjer, mellem hvilke et bredt Baand, dannet af to hinanden skjærende Zikzakliujer, er anbragt. Bracteaten er forsynet med Perlerand og Hempe. Bag Hovedet, mellem dette og den oprakte Arm til høire, er i Retning nedenfra opad 5 Runer anbragte, saaledes at deres Toppe vende udover.

Indskriften, som er utydelig, skal læses fra hoire mod venstre. Første Rune ^ er paa Grund af Pladsen betydelig lavere end de andre Runer. Sidste Rune er en Binderune, hvilken her synes at være anvendt for Pladseus Skyld.

(Trykt fl. februar 1308.)

UKiENDT STED. 457 42. BRACTEA.T NR. 48 STEPHENS.

Den bestaar af en n-Eune og en a-Rune. Efter Meddelelse fra Directør Sophus Muller bemærkes om Binderunens Form følgende: Den lodrette Stav har (som paa Tegningen i Atlas 141) en liden krum Udbugning mod hoire. Oventil paa denne Stav er der to Kviste, som skraane ned mod venstre. Den ø%'erste af disse Kviste begynder (som hos Stephens) ganske lidet nedenfor Hovedstavens Top; nederste Kvist skjærer (som hos Stephens) ikke Hovedstaven. Længere nede (lidt under Midten af den Del af Hovedstaven, som er under næstøverste Kvist) krj-dses Hoved- staven af en Kvist, der (som hos Stephens) skraaner lidt ned mod høire.

Naar Hunerne vendes om mod høire og naar sidste Rune opløses i de to Runer, hvoraf Binderanen bestaar, bliver Indskriften at læse saaledes :

an o a n a^).

Paa begge n-Runer skraaner Kvisten nedad mod Indskriftens Begyndelse. Om denne Form se S. 7.

anoana er vistnok et Mandsnavn i Nominativ, af en Stamme paa -an, lige- som flere andre Bracteat-Iudskrifter indeholder et Mandsnavn i Nominativ uden nogen Tilføielse. anoana har sandsynlig været udtalt *AnHana. Væsentlig samme Mandsnavn er vel det oldtyske Anctitan, som forekommer et Par Gange, tidligst i 8de Aarh. i Salzburg; se Førstemann. Den urnordiske Navneform anoana for- holder sig til den oldtyske -4>(rt»«>i med Hensyn til det sammensatte Navns Stamme, ligesoæ f. Ex. oldn. roidrani ^manglende" til det ensbetj-dende andvanr. Der findes mange andre sammensatte oldt3'ske Navne, som ende paa -ivan, f. Ex. Altwan,

') Dietrichs Læsning ånola mangler Grundlag.

Norges Indskrifter med de ældre Runer 0°

42. BRACTEAT NR. 48 STEPHENS. 458 UKJENDT STED.

Engilwan, Radivan ; de fleste af disse forekomme dog sjælden. Andet Led i anoana, oldtysk Anawan kan være enten det got. wans, oldn. vanr^ oht. ivan „manglende" eller oldn. vanr „vant (til)". Første Led er vel snarest oht. ano, nht. Ahn „Stamme- fader, Bedstefader", hvortil bl. a. det nordiske Navn AH, 6U, paa Søtvet-Bracteaten onla (S. 171 f.), hører og hvilket sandsynlig danner første Led i det nordiske Mandsnavn Aleifr, éVifr og i Kvindenavnet Ålof, Oluf, paa By-Stenen alaifu (S. 198, jfr. S. 107—109).

Hvis denne Forklaring er rigtig, synes anoana, *Aiufann at maatte være opstaaet af *Ana-ifana. Det samme Vokaludfald forudsættes af alaifu for *Anlaifn, *Analaibu. Det efter n følgende a maa da have været ubetonet, inden det faldt ud; jfr. S. 171 f. Efter Formen kunde første Led i anoana ogsaa være Præposi- tionen an, oldn. d (se S. 200), ligesom i oldn. åvanr „blottet for"; men af denne Præposition kan Mandsnavnet Ali vistnok ikke forklares.

I anoana svarer o til et fællesgerm. ir, som her sandsynlig har været bevaret i Ud talen. Ligesaa skrives med den længere Rækkes Runer paa Røk- Stenen hoAn = oldn. hverr; jfr. sammesteds gAOAR. Noget forskjelligt er For- holdet ved haoanaR i Eidsvaag-Indskriften, se S. 453 f.

Af denne Brug af o i anoana tør man meppe med Sikkerhed slutte, at Indskriften skulde høre |til de seneste Bracteat-Iud skrifter. Bibeholdelsen af det første n i Modsætning til alaifu taler for Ælde. Ligesaa Brugen af |5 som a-Rune i alle 3 Stavelser. Den lidet oprindelige Fremstilling kunde snarest tale for en forholdsvis sen Tid. Med Sikkerhed lader Bracteatens Alder sig neppe bestemme. Vi er mest tilbøielige til at sætte den til omkring Aar 600.

(Trykt 13. Fubnmr 19i13.l

0

9 r^i

4a. BRACTEAT NR.

STEPHENS.

458

UKJENDT STED.

Engilwan, Radwan ; de fleste af disse forekomme dog sjælen. Andet Led i anoana, oldtysk Anawan kan være enten det got. rvans, oldn. var, oht. ivan ..manglende" eller oldn. vanr ,.vant (til)". Første Led er vel snarest ol. ano, nlit. Ahn ..Stamme- fader, Bedstefader", hvortil bl. a. det nordiske Navn AlØli, paa Søtvet-Bracteaten onla (S. 171 f.), hører og hvilket sandsynlig danner jrste Led i det nordiske Mandsnavn Aleifr, dhifr og i Kviiidenavnet Ålof, Oluf, pa By-Stenen alaifu (S. 198, jfr. S. 107—109).

Hvis denne Forklaring er rigtig, synes anoana. MHTrtna at maatte være opstaaet af *Ana-ivana. Det samme Vokaludfald forudsr.tes af alaifu for *Anlaifu, *Analaihit. Det efter 11 følgende a maa da have været ibetonet, inden det faldt ud; jfr. S. 171 f Efter Formen kunde første Led i anana ogsaa være Præposi- tionen an, oldn. å (se S. 200), ligesom i oldn. åvanr „blttet for" ; men af denne Præposition kan Mandsnavnet Åli vistnok ikke forklares

I anoana svarer o til et fællesgerm. tv, som hr sandsynlig har været bevaret i Udtalen. Ligesaa skrives med den længere '^ækkes Runer paa Røk- Stenen hoAR = oldn. hverr; jfr. sammesteds gAOAR. Nget forskjelligt er For- holdet ved haoaRaR i Eidsvaag-Indskriften, se S. 453 f

Af denne Brug af o i anoana tør man Tneppe led Sikkerhed slutte, at Indskriften skulde høre [til de seneste Bracteat-Lidskriftr. Bibeholdelsen af det første n i Modsætning til alaifu taler for Ælde. Ligesaa Brugen af f; som a-Rune i alle 3 Stavelser. Den lidet oprindelige Fremstilling kude snarest tale for en forholdsvis sen Tid. Med Sikkerhed lader Bracteatens Aler sig neppe bestemme. Yi er mest tilbøielige til at sætte den til omkring Aar 60.

(Trykt 13. Februar 1903,1

0

.#.:••* ./sl"' ii;

NOT REMOVE FROM THIS POCKET

'..^^.f«tø oi.^ . M/\K 0 W2

PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

e*:^..-^ .-

■»;:;*v

i '''^.^-å?'' iK ,

3S.. ^

>:^^::.fcj^:i

%^:M^

^■^:^lt-

'^■Z-^

^Zw

^■It;

i^::j.:

-.r:^:

. m,- B^:: rn--

■ ^:.^:

^ »;..>, .-^^ rn*"-

'i^/^ '.-^..i

■ ■ ■ ■ m ■

;^»»»*, ■

■f^r-f.^^;'

t r f? * r t

x-%\ «.-* «..k " ♦*••

tr_>.,v