p y 1 1 8 — — ? * * / 14 | N / 8 i 5 N ö * * N oe y Class IT DA hr ra LÅ Dyrlegebog (med Recepter) ved Og La Crosſe, Wis. Tiytt i Fadrelandet og Emigrantens Officin. 1872. * Forord. 2 Nærværende lille Dyrlægebog lader jeg udgaa nærmeft paa Gruad af den ſtore Eſterſporgſel, der i den ſidſte Tid har viſt fig efter at faa en praktiſt og letforſtageligBog, hvori man kunde finde gode og ſikreRaad, mod de hertillands almindeligſteSygdomme hosHeften, dernæft agter jeg fnart at ophøre med min Dyrlægevirtfombhed, og ønffede jeg forinden, at give mineLandamænd alle de Op⸗ lysninger og praktiſfke Raad i dette Fag, fom kunde være dem til Nytte og Fordel. Viſtnok vil man i min forrige Dyrlægebog, udgivet 1867, finde mange nyttige Vink, men jeg var den Lid altfor ukjendt med Sygdomsforholdene hos Husdyrene her i Landet og de her brugelige Medikamenter, dette er nu forandret, idet jeg i de 5 Aar jeg har opholdt mig i Amerika har ſtuderet de her exiſterende Sygdomme og de forſtjellige Medikamenter med Grundig— bed, faa jeg er forvisſet om, at denne lille Bog baade vil viſe fig brugbar og uundverlig for Enhver tenkende Farmer. Tillige er Priſen fat faa lavt, at Enhver vil kunne anfkaffe den. Hermed lader jeg da denne lille Bog gaa ud i Verden og haaber jeg, at have leveret et til det opſtillede Formaal pas ſende Arbeide. Northfield, Minn., 1872. B. Lambrechts. GT EN ve bod Heſten, der er det nyttigſte og uundveeligſte af alle Husdyr, har engang ligeſom alle Dyr levet i vild Tilſtand, men ved Menneſkets Indvirkning er den bleven tæmmet og gjort nyttebringende; den har Tid efter anden undergaget de Forandringer, fom en fortſat Kultur altid udøver — Alt med Henſyn til det Brug, man fordrede af den, dels fra Klimatets og Jordbundens Beffaffenhed, fra Jordbrugets Tilſtand, fra Valg af Til- loegsdyr ſamt den Behandling, Dyrene fra deres Fodſel til deres Udvik— ling vare underkaſtede. | Jeg ffal forinden jeg beffriver de ſpecielle Sygdomme, i Korthed omtale, hvilke Egenſkaber gode Avlingsdyr bor veere i Beſiddelſe af, hvorledes Afkommet bor behandles, derefter vil jeg med nogle Ord om— tale den vorne Heſts Rogt og Stel. Hingften. The Stallion. En Hingft, der ſtal benyttes til Beræfning, bor have efterncevnte Egenſtaber. Den maa udmoærfe fig ved en kraftfuld, velfluttet Krop, et bredt og dybt Bryſt, en kort Ryg, et langt, bredt og rundt Kryds, jevne Flanker, et lidet, ikke bredkjcevet Hoved, ſtore livlige Oine, godt ſtillede Øren. Hoved, Hals og Ben — ſtaagende i et pasſende Forhold til Kroppen, velſtillede Ben, der betragtede fra Siden, maa være brede, flade og tørre efter deres heleLcengde, med ftærfe og rummelige Sener, flade og torre Haſer, korte Kodeled ſamt gode Hover. Benene maa frem⸗ for Alt være fri for arvelige Feil, fom Spat (Bonespavin), Ringben (Ringbone) og Galle (Windgalls), da disſe Sygdomme, om de ikke ligefrem nedarves, Dog efterlade en Dispoſition hos Afkommet til at faa famme Feil Endvidere, naar Hingſten ſtaar paa en jevn Plads, ffal alle fire Ben ſtaa lige, hverken under ſig med Forbenene eller bagud med Bagbenene og Tæerne vendende ligefrem. Fodſkiftet, der bor underſoges i Trap, ffal være kraftfuldt, regelmæsfigt. ſikkert og jordvindende; hele Holdningen kraftfuld og modig. Flanker og Noæfebor ffal bevæge fig roligt og regelmaesſigt. s Ingen Hingſt bør bruges til Bedoekning for den er 4 Aar gammel, ſtrengt taget burde det ikke ſte, for den har fyldt det Ste Aar. Hingſten maa altid vælges med ſtorſte Skjonſomhed, da denne for⸗ planter fine Egenſkaber i høiere Grad end Hoppen. Den overfører til⸗ lige fine Egenſkaber paa et ſtort Antal Fol aarlig, medens Moderen i det heldigſte Tilfælde kun føder et, og undtagelſesvis to Fol til Verden i ſamme Tid. NE Hingſten ber utenfor Springtiden forrette Arbeide, da den derved ſtyrker og udvikler fine Krefter famt bliver frugtbarere. 40—50 Hopper er det ſtorſte Antal en udvoren Hingſt bor bedælke aarlig. 4 til 5 Aars Hingſte hoiſt 10 Hingſten maa aldrig bevælke mere end to Gange daglig, nemlig Morgen og Aften. Med Üdgangen af Hingſtens 16de Aar er dens bedſte Tid i Regelen forbi. Folhoppen. The Mare, Ingen Hoppe bor tages til Folhoppe, for den er 5 Aar gammel. Bruges den, forinden den er nogenlunde udviklet, bliver den ikke i Be⸗ ſiddelſe af de Egenſkaber, man fordrer af et gort Tillcegsdyr. Naar man har valgt en god, velbygget og feilfri Hoppe med de ſamme Egenſtaber, ſom allerede ere omtalte for Hingſten, da kan man lade den bedoeekke, naar den er 5 Aar, og vil man erfare, at den ved en god og pasſende Behandling under Drergtigheden i Regelen hvert eller hvert andet Aar kan bringe et godt Fol, til den er omkring 18 Aar gammel: Imellem den 1Ite og 12te Maaned eller omfring 346 til 350 Dage efter Befrugtningen, finder Fodſelen Sted. | Kjendetegnene paa, at Fodſelen nærmer fig, vie fig dels ved, at uret fyldes med Melk, og i Almindelighed fremkommer ver en langag⸗ tig Hævelfe under Bugen, ſtrakkende fig fra Juret fortil henimod Bryſtet, dels ved at Lenden paa begge Siver af Rygraden ſynker, bliver blød og eftergivende. Hoppen bor nogen Tid, forinden den ſkal fole, ſlippes los i et ſtort lunt Rum. Fodſelen foregaar bedſt, naar Intet foruroliger Dyret, det vil ſnart viſe ſig, om der er nogen Hindring iveien for, at Fodſelen ved Naturens egen Hjælp kan finde Sted. Hoppen føder i Almindelighed liggende. Under Fodſelen kommer førft den hindeagtige Seek, ſom indeſlutter Foſteret tilligemed Foſtervan⸗ det, og naar Soekken briſter under Veerne, gaar Vandet bort, hvorefter Follet kommer tilſyne. Dette har et rigtigt Leie, naar det ligger med Hovedet (Panden opad) paa de udſtrakte Forben, ſaaledes at Forb nene og Neſeſpidſen førft kommer frem af Fodſelsveiene. Er Follet kommen udenfor Kjonsaabningen, kommer Navleftrengen tilſyne. Denne er det Lægeme, hvorved Moder og Foſter have ſtaget i Forbindelſe med hinan⸗ den. Mavleftrængen overrives ſoedvanlig ſtrax efter Fodſelen, ſker det ikke, maa den afklippes, efterat man i Forveien har bundet en ſteerk, tynd Snor om den tæt op ved Bugen, for at Follet ikke ffal forblede fig. Hvad der bliver hængende ved Moderen, pleier fort Tid efter at bortgaa ved Veerne, i Forbindelſe med de Hinder, ſom have omgivet Foſteret i Boren, hvilket altſammen kaldes Efterbyrden. Det hænder meget ofte, at Hinderne underFødfelen ikke briſte; Follet fødes dai Hinderne, hvilket kaldes, at "fødes i Hammen“. Forſommer Moderen at bide ”Hammen * ſtykker, eller mangler Follet felv Kraft til at ſpende den iſtykker, ſaa 7 8 fyæles Follet ſtrar, hvorfor det er indlyſende at Hopper, fom ſkulde fole, bor gaa loſe, og opmeerkſomt blive pasſede. 0 Er Follet kraftfuldt, reifer det fig om fort Tid og ytrer ſtrax Lyſt til at patte, men der gives Hopper, ſom ikke ville lade Follet komme til. Man maa derfor have ſtadigt Tilſyn hermed, være Follet behjcelpelig og derved bibringe Moderen Kjerlighed for det. b Skulde, ſom det meget ſjelden hænder, Fodſelshjcelp være nodven⸗ dig, er det bedſt itide at føge fyndig Hjælp. Saafremt man felv tror at funne underſtotte Fodſelen, maa jeg paa det alvorligſte fraraade, at an⸗ sende for ſtor Kraft under Træfningen. Er Follets Hoved kommen tilſyne, eller kan føles inde i Fodſelsveiene, maa man ikke forglemme, at begge Forben ſamtidigt ſtulle folge med. Kommer Bagbenene førft frem, maa Follet fremtrekkes ved disſe, men Det iagttages, at Halen ikke ligger bagover og befyærliggjør Fodſelen. Bliver Hoppen heſtegal i de forſte 8 a 14 Dage efter Folingen, kan man gjerne lade den bedeekke, om man ønffer det, da den da gjerne let tager fig. | » Follet. The Colt. Behandlingen af Follet i den førfte Tid efter Fodſelen man foregaa gjennem Moderen. Har Hoppen livet Melk, maa man ved en rigeligere Næring føge at befordre Melkeafſondringen. Skulde derimod Melkeaf⸗ føndringen være faa flært, at der opſtaar Maveſyge hosFollet, maa man formindſte Foden og melke Hoppen noget. Mange Hefteopdrættere have denliſkik, at lade Follet folge Moderen paa lange Reiſer, men dette er, felv om Follet er 3 Maaneder gammelt, abſolut fkadeligt. Det unge Fol bliver træt, Benene blive ſaare og omme, og ofte kan en ſaadan Tour give Anledning til ſenere opſtagede Benſygdomme. Man bør derfor hellere lade Follet blive hjemme og paaſe, at Hoppen bliver godt udmelket. Efterſom Follet vorer til kan man venne det til at ede lidt Havre daglig. Afveenningen vil herved - gaa lettere for fig. 7 Fra den Tid Follet er afvendt og indtil det er to Aar, lægges ſaa at ſige hele Grundvolden for dets ſenere Tilſtand, derfor bor man ſorge for, at det Opholdsſted Follet ſkal have den førfte Vinter er rummeligt og lunt, ſamt at Fodringen ikke er for knap. Bedſt er det, naar man kan have egne ſtore Baaſe i Stabelen, hvor det kan bevæne fig frit, men disſe maa ofte rengjøres og ſtroes godt. Ligeledes bor Follet ſtrigles og holdes ſaavidt muligt rent for at forebygge Lus og Hududſlet. Stabelen bør endvidere være lys, luftig og tør baade for det unge, ſom for det vorne Dyr Fremdeles er det anbefaleligt, naar Veiret og Foret tillader det, ØL de unge Dyr ud i fri Luft daglig, jo mere Luft og Bevagelſe esbedre. Naar de overfodte Fol om Baaren ſlippes paa Havn, ber de de førfie Dage tages ind hver Aften ifær naar Veiret er regnfuldt I den anden Binter kan man binde Colten i et eget Spiltoug, der bør være EG RT EN pasſende langt og bredt for at Dyret fan finde nodvendig Hvile. Bedſt var det, om det ogſaa denne Vinter kunde gaa løs i et eget Rum, og blive ſluppet ud, naar Omſtendighederne tillode det. Forreſten er Be⸗ handlingen den ſamme ſom forrige Vinter, nemlig tilſtrokkelig Føde, Renlighed, Bevægelfe og Beſktjoering af Hovene, fjær af Tagen. Med Henſyn til Skjeringen af Hingſtfollene, da er det upaatviv⸗ lelig rigtigſt, at det foregaar i 2 Aars Alderen, nemlig forinden Tand⸗ fældningen begynder. Erfaringen godtgjor tilfulde, at Skicering i den Alder ikke fætter Dyret noget tilbage i Vært, medens en ſenere Sfjærtng i 3 a 4 Aars Alderen ofte virfe mere ſkadeligt paa Dyrenes Udvikling, da de foruden at live af Folgerne efter Operationen ogſaa jættes tilbage ved Fældningen af Tænderne. | Gfjæringen i 2 Aars Alderen har ogſaa den Fordel, at Coltene fan ſlippes paa Gras baade før og efter Operationen, medens De, fom ffjæres i en ſenere Alder, maa ſtaldfodres, hvorved det bliver Dobbelt bekoſteligt, at opfode Heſte. f Naar Colten er i Det tredie Aar, er det rigtigſt at toemme den til Kjerebrug, men bor den idetheletaget ſkaanes for alt tungt og trættenDe Arbeide, indtil den har fyldt det fjerde Aar. g Med 22 Aars Alderen begynderTandſtiftningen, og fortfættes indtil Heſten er 4 Aar. | Sommer og Vinterfodringen ſamt Rogten af Dyrene i denne Alder, bor foretages med ſamme Omhu, ſom tidligere. Den vorne Heſts Rogt og Stel. Den vorne Heſts Rogt og Pleie bor være ſaadan, at den kan ud⸗ rette De forlangte Arbeider paa en tilfredsſtillende Maade. Dertil hører en lys, ſund og henſigtsmeesſig Stald, ſundt og godt Foder og Vand, behørig Rogt, pasſende Bevægelje og fornoden Hvile. For at Foderet altid ffal møde 2delyſt hos Heften og tillige gjøre den ftørft mulige Nytte, er det af Vigtighed at iagttage en ſaadan Fo— dringsorden, at der dels ikke gives mere Foder paa engang end den kan æde op, dels, at der ikke gaar faa lang Tid hen imellem to Fodringer, at den føler for ftærf Sult. Fodringen retter fig naturligvis efter Arbeidstiderne. Dog bør der altid iagttages, at Heſten gives tilftrækfeligoder og Band, førend førre Anſtroengelſer, og navnlig, naar hurtig Kjorſel fordres af den, og det faa betids, at den kan have tortæret Foderet idetmindſte I Time, forinden det egentlige Arbeide begynder. Vandingen bor foregaa til beſtemte Tider og da altid, naar den har øævt fig halomeet, men aldrig paa en tom Mave. — Sommeren bor Heſtene ſlippes paa Gres, naar man ikke bru— ger dem. a Med Henfyn til Strigling og Renholdelſe gjælder det ſamme for det vorne ſom for det unge Dyr. 1 Heſten bør aldrig fina for længe ſtille ad Gangen i de Tider, man intet Brug har for den: Bevagelſe ſtyrker baade Muſtler og Sener og virker velgjorende paa hele Lægemet. | Skal man foretage Reiſer, bør man, derſom Heſten trænger til a ſkoes, gjøre vette et Par Dage forveien. Heften gaar nemlig bedre, naar Skoene have lagt under nogle Dage, desuden vil man, om Heften ſtulde være bleven ſtukken af et Som, eller Skoene ſkulde klemme, funne opdage Dette faa betids, at Feilen fan rettes. Man maa ligeledes omhyggelig paaſe, at Sæletøtet er i Orden, er mygt og pasſer godt til Heſten. Under Reiſen er det ingen Skade at vande Heſten, om den ogſaa er noget varm, naar man fun iagttager, at den ikke drikker for hurtigt og formeget. Naar Dagsreiſen er endt og man kommer i Hus, ſkrabes Heſten, Benene gnides med Halm og ſtelles vel med Foder og Strøelfe. I det hele gjøælder folgende Regel for alleſlags Kjorſel: Kjor ſagte ved Reiſens Begyndelſe og Slut; Opad og nedad faar Du lade det gaa fmaat, Hvor Veien er jævn, kan man nokke ſtrekke ud, Naar ſiden i Stalden Du ſteller godt. Til Slutning kun nogle Ord om Heſteſkoningen. Enhver, ſom kun med lidt Omtanke har lagt Meerke til fine Heſtes Hover fra Ungdommen til den ſenere Alder, maa have bemeerket, at for byer Gang Heſtene ere blevne ſkoede, ere ogſaa Forhoverne blevne mere trange og indknebne bagtil. Aarſagen hertil ligger i den aldeles feilag— tige Bærfning af Hovene. Der maa nemlig ikke tages mere af Froffen (Kraaken) og Saalen bagtil end det Horn, ſom losner ſig af ſig ſelv; af Tagen derimod kan der voeerkes ſaameget, at Hovringens Hoide fortil bliver Dobbelt faa ſtor fom bag i Dragten. Udværfeg Froſken og Saalen formeget og der tillige ffjæres et flørt Indſnit mellem Hovringen og Froſken, vil Enhver opmoærfjor Jagttager nart fe, at Hefte med de bedſte Forhover lidt efter lidt blive tranghøyde. Ofte er dette ogſaa Aarſag til, at Heftene blive flaahovde. Skoene ſtulle pasſe fuldkommen til Hoven, efterat denne er bleven rigtig beffaaren. Dragterne (Heclen) ſtulle hvile midt par Skoens Flade og tillige maa Skoen være faa lang ſom Hoven. Naar Sømmene ere iſlagede og nittede, jcevnes Hovranden med en Raſp, dog bør man vogte fig for at raſpe for heit op, da Hoven derved torker og bliver ffjør. Man maa idetheletaget ved Heſtebeſlaget ikke gjore Hagerne og Grebene for høie, da herved let opſtaa forſtjellige Sygdomme i Benene. De hos Heſten hyppigſt forekommende Sygdomme og deres Behandling. | Om Sygdommene i Almindelighed. Heſtens Sygdomme inddeles i udvortes og indvortes. De udvortes Sygdomme indſtrenke fig til enfelte Dele af Legemets Yvre, hvorimod hele Dyret liver ved de indvortes. Dog er det her vanſteligt at trakke * p Me > dd en ffarp Grandſe, idet en udvortes Sygdom enten efter en fort Tid eller forſt loengere hen giver Anledning til, at ogſaa hele det ovrige Lægeme ſoettes i en ſygelig Tilſtand. Med Henfyn til Opdagelſen af de udvortes Sygdomme bemarkes, at de derved frembragte Forandringer i den ſyge Dels Bygning og For⸗ retning i de fleſte Tilfælde uden Vanſtelighed opfattes af Sandſerne, hvorimod man kun af flere Forretningers Forſtyrrelſe tilſammen kan flutte fig til, at Dyret lider af indvortes Sygdom. UF hvilken, dertil ſlutter man fig igjen af, hvad det er for Dele, hvis Forretning fortrinsvis er i Ulave. Bed Beſtemmelſen heraf have vi at tage Henſyn til Folgende: For det forſte: Hvorledes Heſten ter ſig, naar den ſtaar overladt til ſig ſelv, og for Det Andet, hvorledes den viſer fig under Brugen. Staar Heſten frit paaBenene, er opmeerkſom, har et muntertBlik, glat Haarlag, Neſeborerne og Flankerne rolige og hine torre, Bugen naturlig og der forreſten Intet iagttages ved dens J̃dre, fom afviger fra dens fædvanlige Maade at viſe ſig paa, da er der Grund til at formode, at den ikke lider af indvortes Sygdomme. Heraf forvisſes man endnu mere, naar Heſten eder og drikker godt paa ſcdvanlig Maade, naar Gjodningen og Urinen afgaar vel fordoiet og regelmæsfig, og naar den, efterat have reiſt fig op fra den liggende Stilling, ſtreekker fig. Under Brugen har man at agte paa, om Heſten vedligeholder ſin Munterhed eller ikke, om den vil gaa, om den bliver mat, lader Hovedet heenge oſv. Bevægelfen ffal være ſom ſedvanlig, ikke krafteslos, vaklende eller haltende, hvilket tilfammen bebuder Sygdom, ligeſom ogſaa, naar Heſten paa engang bliver urolig, visper med Halen, fer fig om til Siden, ftroæffer fig, fom om den vilde ſtalle, og ſoger at fafte fig omkuld. Det taler ogſaa for Sygdom, naar Puſten, i Forhold til Unftrængelfen, er ført og hurtig, eller naar der indfinder fig en Skjoelven over heleLegemet, og der tillige udbryder en ſtoerk Sved, ſom ledſages af en vaklende Bevoe gelſe af Bagdelen m. m. Betendelſe. Inflammation. Betendelſe eller Inflammation kan opſtaa i neſten alle Dele af Lægemet, den er den almindeligfteSygdom og hyppigſte Sygdomsaarſag. DBetændelfe er en fygelig forhøiet Livsproces i den angrebne del, betinget af Blodſyſtemet, idet der altid findes foroget Tilſtromning af Blod til Den fyge Del. Derfor er Betoendelſe forbunden med og kjendes paa Rodme, Hede, Svulft, Smerte og en forſtyrret Forretning af det angrebne Organ, enten med Henſyn til Afſondring, Bevagelſe, eller til den ovrige Rolle, fom Organet ſpiller i Lgemets Husholdning. Sadvanlig er der Feber forbunden med enhver Betænvelfe, naar denne ikke er tilſtede i en meget ringe Grad. Betendelſens Varighed er meget forffjellig, ligeſaa dens Heftighed. Dens Farlighed afhænger af, hvilket Organ der er angrebet, og dens Udfald beror meget paa Behandlingen. Enten kan DBetændelfen fordeles (hoeves), eller gan over i Forboldning (Vært), eller TE ende med Forheerdelſe eller andre Sygdomme, den kan endvidere give Anledning til Sammenvoxninger, eller ogſaa gaa over i Koldbrand og Dod. Betendelſe kan opſtaa pludſelig og ſtrax under heftige Tilfeelde, eller ſnigende, og i ſidſte Tilfcelde er Faren ofte ſtorre, fordi Sygdommen overſees og forſommes. Aarſagerne lil Betendelſe ere utallige, ſaaſom Hede, Kulde, Veirforandringer, Forkjolelſer; — udvortes Vold, Stod, Slag, Saar, Forvridninger, uforſigtig Vanding og Fodring; Overan— ftrængeljer, Forgiftninger, Forbreendinger, Standsning af ve naturlige Udtømmelfer, undertryfte Hudſygdomme og ſmitſomme Forholde ov. Med Henſyn til Behandlingen, henviſes til de fpertelleBetænvelfes- ſygdomme. De Midler, ver anvendes timovBetændelfer i Almindelighed, kaldes beteendelſesſtridige Midler, og ere ſaadanne, der bidrage til at ſpoekke eller aflede Blodtilſtromningen, ſaaſomAareladning, kolde Omſlag og kjolende Afforingsmidler, foruden dem, der i hvert enkelt Sygdomstil— fælde ere pasſende. Enhver Beteendelſe i de indre og ydre Organer kommer let tilbage, derfor tilraades ſtor Forſigtighed baade under Sygdommen, og efter at den er heevet Feber. Fever. Feber giver ſig tilkjende ved en mere eller mindre hurtig Puls, Kuldegysninger afverlende med forogetVarme, Torſt, Torhed i Munden, Rodhedei Oinene, Mathed, Mangel paa Appetit, børftende, glandsloſt Haarlag, hurtigere Aandedreet og et almindeligt Ildebefindende. Disſe Filfælde ere feelles for alle Febre, men foruden dem kan Feberen være forbunden med utalligeTilfælde, der afhoenge af de Organer, der nærmeft ere angrebne, af de Aarſager, hvoraf den er opftaaet, og af Dyrets Kon— ſtitution. Feberen kan være let og forbigaaende eller langvarig og tærende, den kan komme tilbage med forifjellige Mellemrum, den kan viſe Tegn paa Forſtyrrelſe af Fordoielſesorganerne, af Hjernens Funktioner, af Hudſyſtemet, af Saar oſv. Den kan følge med Beteendelſe i de enkelte Organer ſom et Symptom paa, at hele Organismen lider. Feber kan opſtaa af Forkjolelſe, af overdreven Varme, af Alt, hvad der fætter Blodet i en unaturlig Bevægelfe og er Blodets Opbrusning netopGrundaarſag til Feber. Den kan ogſaa betragtes ſom en Beftræbelfe af Naturen for at udſkille ſkadelige Stoffer af Lægemet, derfor ender den ſomofteſt med en kritiſt Afſondring, ſom Sved, grumſet Urin og Diarhoe. I de fleſte Tilfælde helbreder Feberen fig fely ved Naturens Hjelp, naar den er tilſtede uden nogen Forbindelſe med Sygdom i de ædlere Organer, men er det dog ſom ofteſt nodvendigt, at underſtotte Naturen, for at befordre en kritiſt Udtommelſe. Man lader i den Henſigt Dyret undveere Kjærnefoder, lader det faa et luftigt og rent Opholdsſted uren Tree, deek Det godt til og giv ifald det er en voren Heſt, en halv Unſe pure Saltpeter oploſt i Vand to a tre Gange daglig, indtil Bedring indfinder ſig. Unge Dyr gives i Forhold. Feber i Forbindelſe med Betendelſe, ville vi omtale under de ſpecielle Sygdomme. * -- 10 — Aareladning Bleeding. | Aareladning kaldes den Operation, hvorved en Blodaare aabnes, almindelig med en Aareladerbile, for at udtomme en flørre eller mindre Meengde Blod i den Henſigt, at forebygge eller helbrede en eller anden Sygdom. Det almindeligſte Sted, hvor man aarelader Heſten, er paa Halſen, nemlig Halsblodaaren, den ſaakaldte, jugular-vein. Forreſten egner enhver overfladig Aare ſig for Aareladning, og er det ligegyldigt hvilken, dog afheenger vette af de forffjellige Sygdomsſteder, f. Ex. ved Sygdomme i Benene. Hvormeget Blod man bor tage, afheenger af Dyrets Konſtitution og Huld, Sygdommens Beſkaffenhed m. m., dog kan man fætte fom Regel, at der af et kraftigt, udvoret Dyr aldrig bør tages mere end hoiſt 4 KvartBlod paa engang, det er bedre, ifald Dyrets Tilſtand udfræver det, at gjentage Operationen efter 4 a 6 Timers Forlob med en mindre Udtommelſe. Aareladning er et udmeerket Middel i mange Sygdomme, men bor aldrig anvendes i Utide, kun hvor der er en nylig opftaaet Betcendelſe med ſtoerk Feber, er den henſigtsmaesſig. Aarebetendelſe. Uuflammation of the veins. Beteendelſe af Aarerne indfinde fig ſjelden uden efter en foregaaende Aareladning, undertiden Danner Der fig Fiſtel og kan denne i enkelte Til foelde sære meget vanſtelig at kurere, uden ved Operation. Kjendetegn. Nogle Dage efter en Aareladning, vil man finde, at Huden, de underliggende Dele med Aaren omkring Aareladerſtedet ere opſvulmede, røde og ſmertefulde. Efter fort Tid tiltager Svulften, der ofte ſtroekker fig op mod Kjøæven og faar Udſeende fom en tyk Streng, Heſten har Vanſtelighed ved at boie Halſen til Siden. Borttager man Naalen, ſom har tilſluttet Aareladerſaaret, viger Saarrandene fra hin— anden, der udſiger Værk og tykt fort Blod af Saaret. Aarſagen er i Almindelighed en for lidet ſtarp og ruſten Aarelader— bile, at Heſten ſkubber og kloer Aareladerſaaret, at Tommerne under Kjøring kommer i Berorelſe med Det, ført ſagt, enhver Ting, fom irriterer Saaret, fan frembringe Aarebetendelſe og ſenere Fiſtel. Behandlingen maa førft gaa ud paa at forhindre Heſten fra at klo eller irritere Det iyge Sted, den bør derfor bindes op. Derefter bades Hævelfen flere Gange daglig med en Blanding af ligemeget Ban» og Vinegar, eller ogſaa Tinetura arnica. Ifald ingen Bedring herefter finder Sted i Lobet af nogle Dage og Tilfældet derimod ſtulde forværre fig, er Det bedſt i 4 a 6 Dage at lægge varme Brandgrodomſlag, der ſtiftes flere Gange daglig; Saaret rengjøres med Iunfet Band og Ca- ftillefæbe, penſles derefter med Helvedeſten (Caustic), hvorefter man hver Aften, efterat man har holdt op med Grodomſlaget, indgnider hele Hær velſen og Saaret to Gange daglig med Kvikſolvſalve (Ointment of Mer- eury). Bedring pleier nu i fort Tid at indfinde fig, hvilket viſer fig der⸗ ved, at Heevelſen og Smerterne tabe fig, Materieudlobet bliver mindre, EE Saaret begynder at gro og at Halſen lidt efter lidt bliver boielig ſamt at Heſtens Tilſtand efterhaanden bliver ven ſeedvanlige. Har der derimod dannet fig Fiftel, hvilfet kjendes paa, at man kan fe de ſaakaldte Fiſtel— piber, bør man helſt ſoge fyndig Hjælp. | Kortaandethed. Aſtma. Heaves. Heaves er en feberløs og langvarig Beſpoering af Uanvdedrættet. fom ledſages af udvidede Neeſebor, et dobbelt Flankeſlag, det vil ſige, Flan— kerne og tildels Bugen ligeſom udvides og fammentrælfes to Gange paa hinanden. Den viſer ſig hyppigſt om Vaaren. Kjendetegn. Aandedraetbeſveerligheden er meget forſtjellig, mange Hefte med Heaves viſe i Stilſtand nælten intet ſygeligt, medens Andre viſe den ſtorſte Unitrængelfe for at faa puſte. J hoi Grad af Ondet vil ſees, at Endetarmen bevæger fig ud og ind, den ſtaar mangen Gang aaben, faa at Luften pasſerer ind og ud med Aandedraget. Sandſeind— trykkene, Wdelyſten og Udtommelſerne ere i Regelen naturlige. Mange Hefte hofte i Særveleshed om Morgenen, under Drikken, eller ogſaa under Bevagelſen, og naar de faa tørtoder. Hoften er beſtandig dump, hul, og uden nogen Gjenlyd og Kraft, ofte kun, en Harken. J Regelen ere Næfeborerne torre og Slimhinderne blege, den torre Heaves. Men mange Gange er der med Heaves forbunden et periodiſt eller vedholdende Neſeudflod, den bande Heaves, der kun beror paa en foroget Slimafſon— dring fra Luftveienes Slimhinder. Aarſagen til dette Onde funne enten ligge i Lungerne f. Er. ved Betendelſe og Lungeſvindſot, hvorved den indaandede Lufts Pasſage hinores i Lungecellerne, eller i Bryſthulen udenforLungerne f. Ex, naar der er Vand i Bryſtet, hvorved Lungerne ikke funne udvides tilſtreekkelig, eller den er en Folge af Hjerteſygdom, hvorved Blodeirfulatiønen bliver uregelmeesſig, af Sygdom i Baglivet, hvorved Mellemgulvet ikke kan udvide og treekke fig tilborlig ſammen oſv. En af de vigtigſte Foranled— ninger til Heaves her i Landet er Fodring med ſtovet Klover og Timo— theiho. Dette Støy har nemlig den Virkning, at ſremkalde en Irrita— tion af Luftveienes og Lungernes Slimhinder hvorved Lufteellerne i Lungerne ofte udvides og briſte og ſaaledes bevirke, at Lungerne blive uſtikket til at udvide og træffe fig tilbørligt ſammen under Aandedrettet, Behandlingen. Paagrund af Uſikkerhed om de indre Organers forandrede Beſtaffenhed, bliver Behandlingen af dette Onde meget van- ſtelig, omendffjønt ſaadanneHeſte kan bruges i Aarevis, naar nogenlunde Forfigtighed iagttages. Bedſt er det at iagttage den ſtorſte Omhu med Fodringen, undgaa ſaavidt muligt Fodring med Thimotei og Kløverhø, giv iſtedet derfor Prairiehø, og i Mangel heraf, Havrehalm. Feeden bør beſtandig gives fugtig, naar hertil er Anledning, og ſlip ſaadanne Heſte ſaameget font muligt ud paa Groes. Er Sygdommen nylig opſtaget, fan den hæves alene herved. PE Catarrh. Strangles. Catarrh er en Sygdom, fom angriber Heften hovedſagelig i den yngre Alder, og ofteft om Foraaret. Kjendetegn. Sygdommen begynder meft umeerkelig, ſjeldnere med tydelige Feberanfald, Slimhinderne i Næfen blive røde, Hudens Tempe- ratur forhøtet, Pulſen lidt hurtigere, Appetitten verlende og de naturlige Udtommelſer noget træge. Efter nogle Dages Forlob udflyder af Neeſen en vandklar Veerdſke, der ſnart bliver tyk, ſlimet og materieagtig. Ikke ſkjelden kommer en haard og ſmertefuld Opſvulming af Svælget og Kjertlerne i Kjcevehulen, ligeledes en i Begyndelſen tør, ſmertefuld og kort, men ſenere los Hoſte. Hovedet holdes fremſtikkende og viſer Dyret Tegn til Smerte ved Berøring og Svælgningen af Foderet. Dyret vil gjerne drikke, men efter at have taget nogle Mundfulde, indfinder der ſig en ſmertefuld Hoſte, der næften virker fyælende og ſom ofteft render Drik⸗ ken ud igjen af Noæfeborerne. J hoi Grad af Sygdommen tiltager Be- tændeljen og Feberen, Neeſeudfloddet bliver ſparſommere, Hoſten hyppi— gere, ſmertefuldere og Svælgningen næften umulig, hvorved Dyret ofte 15 1 Aarſagen er i de fleſte Tilfoelde Forfjølelje og ſmitſomme Forholde. f Behandlingen i en mild Grad af Sygdommen gaar hovedſagelig ud paa at vogte Dyret for en ny Forkjolelſe. Det fættes ind i en lun Stald, Svælget og Kjertlerne i Kjærehulen indgnides Morgen og Aften med Camphorlinement, hvorefter der bindes et varmt Flannelsflæde rundt Svælget. Indvendigt gives Dyret: Powd: pure Salpeter. Ounce 1, Powd: Ammonia muriatic, Drachms 2, mixed tilſammen og oploſt i en I Pint Band to Gange daglig. Til Fode er det bedſt at give Brand og ikke for koldt Vand. Skulde Tilfaeldene antage en haardnakket og ondartet Karakter, bør man være yderlig forſigtig. Dyret tildoekkes godt, dampes eller ſtimes med Hoemoafkog flere Gange daglig. Munden, og ifald det er nodvendigt Neeſeborerne, udvaſkes daglig med en ſvag Salt— oplosning. Indvendig gives følgende Midler til en 3 a 4 Aars gammel Helt. Powd, Tartar emetic, Powd. Digitalis af hver Drachms 2, Powd. Am- monia muriatic. Drachms 2, Powd Lakritsroot Ounces 2, mixed tilſam⸗ men med lidt Sirup eller Honning til 1 Doſis, hvilken indſmores paa Tungen, der gives 2 Doſis daglig. | -- GSfulbeUfføringen være træg, gives Powd Aloes succotrinoe, Qunce Z, Powd, Rhubarb, Ounce 1, ligeledes mixed med lidt Syrup, paaſmurt paa Tungen, hveranden eller hver tredie Dag Skulde Hævelferne under Hagen eller i Svælget blive bløde, bør de aabnes og Derefter renſes daglig med lunket Band og Caſtilleſcebe. Naar Floddet begynder at komme rigeligt fra Næfen, og dette er gult og godartet, er det Tegn paa Bedring, ligeledes naar YEvdelyften indfinder fig, men man vogte Dyret noie for Forkjolelſe. ET Croniſk Catarrh Nasalgleet. Naar den godartede Catarrh eller Strangles ikke bliver fuldkommen. helbredet, vil den gjerne i længere Tid efterlade en ſygelig Tilſtand af Slimhinderne i Luftveiene, der giver ſig tilkjende ved en mere eller mindre ftærf Afſondring af en materieagtig Slim, ofteſt kun fra et Neſe— bor. Mangengang er Üdfloddet ildelugtende, Kjævefjertlerne ſvulme op, og fan dette Onde, naar det ikke bliver kureret i Tide, gaa over til at blive Glanders. | Behandlingen maa gaa ud paa at hæve den Sygelighed, fom er tilſtede i Luftveiene. Det bevfte Middel jeg har fundet for denne Syg— dom er folgende: Powd. Arcenie alb, Grains 10, Sulphate of Iron, Drachms 2, mixed med lidt Syrup, og fmurt paa Tungen engang dag— lig. Denne Doſis vedblives med i 15 Dage, hvorefter man bor holde op med Medieinen ligeſaalcenge, for ifald det er nodvendigt, at begynde Kuren paany. Til Indſproitning i Næjeborerne tages Sulphate of Zinc, Drachms 1 til 1 Kvart med Vand, gjentaget hveranden Dag. Skulde ikke Sygdommen vige for denne Behandling, bor man ſoge kyndig Veiledning. | Qværsild. Distemper. Denne Sygdom er en for Hefteflægten eiendommelig catarhralſk Siden, der hovedſagelig angriber unge Dyr tidlig om Foraaret. Den Jagttagelſe, at et til tre Aars gamle Colte, ere mett tilbøielige til at faa Diſtemper, har givet Anledning til at tro, at den kun angreb disſe, men Erfaringen viſer, at den ogſaa angriber ældre Hefte, ofte indtil to a tre Gange, men disſe vil, naar de have gjennemgaget Sygdommen i den unge Alder, aldrig faa den ſaa ſtrengt, ſom forſte Gang. Efter Sygdommens Forlob, inddeler man den i den godartede og omvankende eller undertrykte Diſtemper. a 0 1. Den godar ede Diſtemper. Denne Sygdomsform udmeerker fig vevd fit regelmæsfige Forlob, nemlig fra 14 Dage til 4 Uger. De vigtigſte: Kjendetegn ere folgende. Et let Feberanfald, ſom ofte bliver over⸗ feet, er det forſte, dernaſt kommer efter nogle Dages Forlob, ÜUdflod af en tyk, gulagtig Slim fra Neſen, tilligemed Hoſte og Opſpulming af Kjøævefjertlerne, men ved andre Tilfoelde derimod ere Feberanfaldene temmelig heftige, Dyret viſer ſig modfaldent, har Mangel paa Appetit, magrer af, Neſeſlimbinderne og Oinene ere betydelig rode, Opfvulminz gen af Kjavehulen tiltager ofte ſaaledes, at Dyret har Vanſtelighed for at ſynke og Puſten er befværet. Efter nogle Dages Forlob aftager Febe⸗ ren, der kommer et hvidt, tykt, ofte grønagtigt Udflod fra Neſen i ſtor Mengde, Svulſten i Kjavehulen aabner fig, hvorved der udflyder På 1 en ſoedvanligvis gul, tyk og flodeagtig Materie, der hører op af fig ſelv, hvorefter Saarene hurtig hele til. J alle disſe Tilfælde kalder man Forlobet gunſtigt, da Dyret ſnart kommer fig fuldftændig; det anſees for at sære godt. jo fuldſtendigere Dyret gjennemgaar Sygdommen, da de herved blive mindre udſatte for at faa den igjen. 2 Den omvankende eller undertrukte Diſtemper. Naar den godartede Diſtemper bliver forſtyrret i ſit naturlige og regelmæsfige Forlob ved Forfjøleljer eller en utidig Behandling, banner Der fig ſygelige Opſvulminger paa de forjfjellige Dele af Legemet, f. Er. paa Halſen, paa Bryftet, paa Manken, paa Skulderen, mellem Laarene og andre Steder Ogſaa paa Lungerne og i Bughulen vil mun man- gengang finde Betændeljer, Vandanſamlinger ogBærfebylder, Dyret har Feber, viſer fig mat, magres af og der tilſidſt af forſkjellige ſnigende Sygdomme. Behandlingen. Alle ſaadanne Svulſter og ſygelige Forandringer ere at betragte fom et undertrykt Forlob af den godartede Diſtemper. Derfor bør man arbeide til at faa disſe Svulfter til at gaa over i Verk, og i den Henſigt indgnides de med Camphorlinniment to Gange daglig. Af indvendige Midler maa gives ſaadanne, der have en ſpecifikVirkning paa Kjærtlerne og Hudſyſtemet, f. Ex Powd Tartar emetic, Prachms I, Powd Ammon muriat, Flores sulphur, «14 Drachms 2, Powd Juniper, Powd Calamus, Lakritsrootpowder % Ounces 2, mixed med Syrup til en tyk Grov, hvilken indſmores paa Tungen. Denne Doſis er for en 3 a 4 Aars gammel Colt, til yngre eller ældre Dyr tages forholdsvis min— dre eller ſtorre Doſer, og indgives denne Morgen og Aften indtil Bedring. Bed Siden heraf tildæffes Dyret godt, vogter det for al Forkjolelſe og gives det Brand og fulflaaet Vand. Lungebetendelſe. Pneumon ia. Inflammation of the Lungs. Lungebetendelſe er en af de hyppigſte indvendige Sygdomme hos Heſten, den opſtaar i Almindelighed temmelig pludſelig med Feber, Aan dedretsbeſpoerlighed og Hoſte. Kjendetegn. Dyret har Feber, foler afverlende Varme og Kulde, hofter, Benene føles kolde, er modfaldent, vil ikke æve, drikker ofte, Aan— dedrettet ført og hurtigt med ſynlig Bevægelfe af Bugen og Flankerne, Neſeborerne udſpilede, den udaandede Luft varm, Noe eſlimhinderne hoirode, Oinene tørre og matte, mangengang gulrodlige; Uvfeendet er ofte ængfteligt, Pulſen hurtig, fuld og haard, mangengang liden og ufør lelig, Hjerteſlaget uføleligt. Gjodningen tor, mørf og ſmaapeeret, Urinen mork og gjennemſigtig. Patienten undgaar belft enhver Bevagelſe, bliver ftaaende Nat og Dag, uden at lægge fig, med fænfet Hals og Hoved og med Forbenene langt fra hinanden. Bevagelſen er ſtiv og mat; Aan⸗ Dedrættet er under enhver Bevegelſe livligere og hurtigere, ligeledes ind— finder der ſig oftere en ſmertefuld Hoſte. N . 2 5 Feberen og det hurtige Aandedret er den bedſte Maaleſtok for Syg— dommen. Denne tiltager i Almindelighed indtil den 7de eller Ive Dag, hvorefter der Danner fig de ſaakaldte Betendelſesovergange. Har Syg- dommens Heftighed tiltaget indtil eller efter ovennævnte Tid, faa ind— træbder der til Slutning Uffræftelje eller Apoplerie, hvilket hurtigt har Døden tilfolge, eller der kan indtræde Fordeling af Beteendelſen, der kjendes paa, at de beſkrevne Symptomer blive mindre ftærfe, der kommer en kritiſt ÜUdſtilleiſe, enten fra Luftveienes Slimhinder ved Slimudflod fra Næfen, los Hoſte eller en foroget Urinafſondring. Ligeledes ere vandagtige Svulſter under Bryſtet og Bugen ogſaa et godt Tegn. Ikke ſtjelden efterlader Lungebetendelſen forſtjellige fygelige Foran dringer i Lungerne, Sammenvorninger med Sidebenene oſv, der hindre Lungernes fuldftændige Udvidning og Sammentrakning, hvorved Aan— dedretsbeſverligheder indfinder fig, hvilket giver fig tilkjende ved Lunge— pibning, langvarig Hoſte og Heaves oſv. Aarſagen til Lungebetendelſe er hovedſagelig Forkjolelſe opſtaget ved Træf, uforſigtig Vanding, regnfuldt og koldt Veir, Saar, Brud af Sidebenene og uforſigtig Indgivning af flydende Mediciner gjennem Neeſen eller Munden, muggent Thimothei og Kløverhø. Behandlingen. Det forſte man, med et vorent og kraftfuldt Dyr i denne Sygdom, bor gribe til, er en Aareladning paa 4 Kvart Blod og denne gjentages i fornodent Tilfælde efter 8 til 12 Timers Forlob med 2 Kvart Blod for at nedſtemme VBetændelfen og Feberen. Siderne af Bryſtet, lige bag Skulderblodene, bliftres med Ol. erotonis, Skruppel 1, mixed med Sulphuric Ather og Alcohol «na Qunees 2, Halvparten heraf indgnides paa hver Side, for at fremkalde en udvortes Betendelſe og Derved virke fraledende paa Lungerne. Indvendig giver man Powd Digitalis. Tartar emetic and Drachms 1, Powder pure Saltpeter og Powd Lakritsroot 4n4 Ounces , mixed med lidt Syrup til en Grøv, der ſmores paa Tungen. Denne Doſis gives to Gange daglig i 4 a 6 Dage indtil Bedring indtræder. Derefter giver man Powd Ammon muriat Drachms 2, Powd Föenigræe, Ounce 1, engang Daglig. Ved Siden heraf ſorges for at Afforingen er nogenlunde los og at Dyret faar Brand og godt He eller Gres at ede. Det tager i Almindelighed fra J til 6 Uger, forend Dyret bliver fuldftændig ſteerkt og kraftigt igjen efter Lungebeteendelſe. Lampas. Lampas er en Opſpulming af Gommen bagved Sfjæretænderne i Overkjæven. Den er gjerne et Symptom paa, at Fordoielſesredſkaberne ere i en eller anden Uorden. Ofte har Heſten, naar Svulſten er ſtor, Vanſkelighed for at tygge Foderet, den mangler Madlyſt, magrer under⸗ tiden af, og viſer fig doſig og mat. Behandlingen bør hovedſagelig gaa ud paa at bringe Fordoielſes— redſkaberne i Orden; i den Henſigt giver man Heſten: bowd. Colomel * — 16 — Drachm 1, Powd, aloes succotrin 1, Powd, Gentian, Ounce 1. mixed med Syrup og paaſmurt Tungen engang Daglig. Dette vedbliver man med i nogle Dage, indtil 26 delyſten igjen indfinder fig og Dyret bliser livlig. Ved Siden heraf er det godt at give Spulſten nogle ſmaa Snit med en ſkarp Kniv for at faa den til at bløde. Bedſt er det at brænde den med et maadeligt varmt Jern ſaameget, at Skindet kroller ſig eller bliver brunt, herved fremkaldes en pasſende Irritation eller Betændelfe, ſom virker omſtemmende paa Fordoielſeskanalens Slimhinder, hvorved igjen Fordeielſen befordres. At brøænde bort hele Svulften, fom Enkelte have for Skik, er unyttigt og ffadeligt og paafører kun Dyret unødige Pinſler. Sæletryf. Talebrot. Selebrot forekommer meſt paa Siderne af Bogene og er opſtaaet dels ved for trange og dels ved for ſtore Bogringer. Der fremkommer herved en ſtorre eller mindre Svulſt, fom i Begyndelſen er los, men temmelig varm og ſmertefuld, den bliver ſenere haard og bruffagtig. Behandlingen bor, ſaaſnart man opdager at Heſten er klemt, gaa ud paa at indgnide den flere Gange daglig med lige Dele Tine rura Arnica og Tinctura Jodine. Skulde den allerede have varet længere Tid, at den er bleven haard og bruſkagtig, bør den ffjæres ud, ogSaaret behandles derefter daglig med lige Dele Tinitura Alo s og Myhrae hvortil tilſcettes lidt Caustic. Saar. Wounds. Rå Saar er en Aoſtillelſe af de organiſke Dele, opftaaet ved en mekaniſt Vold og forekommer paa forſtjelllge Steder af Legemet. De ere dels ſtaarne, revne, ſtukne eller knuſte. Der er ved ethvert Saar ſterre eller mindre Smerte tilſtede, Gaben af Saarrandene, mere eller mindre ſtoerk Blødning, og hertil kommer ofte Beteendelſe, Feber og andre Tilfælde, Alt, efter de Deles Beſkaffenhed, der ere beſkadigede. Den medfølgende Smerte har ſin Grund i at Nerverne ere lederede, at Saaret gaber, har ſin Grund i Hudens, Muſtlernes og Aarernes Elaſticitet, og jo dybere Saaret er, deſto mere gaber det i Regelen. Tillige opſtaar der ofteBlod⸗ ning, denne retter fig efter Delenes Blodrigdom, efter de beſkadigede Blodaarers og Pulsaarers Storrelſe. Endvidere funne der med Saar folge Betændelfe, Feber, Svulft, Rodme, Hede og Smerte, enten ſtrax eller ſenere, endvidere Fremfald af indre Legemsdele. Hvad nu Saar i de enkelte Legems Dele angaar, ſlulle vi kun om— tale de Vigtigſte i ſinAlmindelighed. Saar der trænge ind i Bryſthulen, kunne enten alene aabne Hulheden eller tillige beſtadige de indenfor liggende Dele, Lungerne, Hjertet og de ſtorre Uarer. Faren ved ſaadanne Saar, efter hvilke Døven ofte fan følge viebliffelig, opſtaar ved Forblod— ninger og ved at Aandedroettet forhindres Enten flyrter ſkummende Blod, blandet med Luft, ud af Saaret, eller Nandedrættet forſtyrres ved — 17 — | at Luft trænger udenfra gjennem Saaret ind i Bryſthulen, og ere de ftørre Aarer beſkadigede, der Dyret hurtigt af indvendig Forblodning, ligeledes naar Hjertet er beſtadiget. Saar i Baglivet kunne ligeledes være overfladiſte eller være trængt igiennem Bugbedakningen, og da være forbunden med Beſkadigelſer af Tarmene, Leveren oſv. Farligheden af disſe Saar beror paa Beteen⸗ delſen i Bughinden, Forblodningen, Fremfald af Nettet eller Tarmene, og ere i Almindelighed livsfarlige. Saar i Leddene, naar Leddehulen er aabnet, ere altid meget beteenkelige ved den medfølgende Beteendelſe, foraarſaget ved ſelve Saaret og ved Indtrengen af Luft i Leddet. Behandlingen maa gaa ud paa ved ethvert Saar, forſt at renſe det for alle fremmede Beſtanddele, dernæft at bringe Eaarrandene faa tæt ſammen ſom muligt, for at befordre dets hurtige Groning. Dette op⸗ naaes dels ved Syning og dels ved flæbende Plaſter. Er der udtraadt Tarme eller andre edle Dele, maa de ſaa hurtigt ſom muligt bringes tilbage i fit Leie, for at Betendelſen ikke ſkal gribe for meget om fig i disſe Organer. For at befordre Groningen, bruger man forffjellige Saarmidler, det bedſte jeg har fundet, er lige Dele Tinctura Aloes og Myhra tilſat med lidt Caustic, og paaſmurt Saaret, efter at Dette er renſet, to a tre Gange daglig. Saarfeber følger ofte med Betændelfer af Saar, den kan være mere eller mindre heftig, ofte endog livsfarlig. Bots. Om Vaaren og tidlig om Sommeren ere mange Hefte meget beſvee⸗ rede af en egen Slags Maddik, ſom kryber ud af Endetarmen og heft ſig faſt der. Dette ere de ſaakaldte Bots. Aarſagen hertil er Folgende: J Slutningen af Sommeren har en egen Sort Brems, tha æstrusæqui) meget trabelt omkring og paa Heſten. Man vil iføær fe dem ſpveerme rundt omkring Siderne og Fordelen, fær om Forbenene. Grunden hertil er den, at Hunbremſen ifølge fit Inſtinkt, lægger fine Eg her, og paa famme Tid faftflæber dem med et feigt Stof. Disſe g kjendes af Enhver, og er hvad man i Almindelighed kalder Holdknetter. Efter nogle Dages Forlob begynder 2Eggene at udvikle ſig og irriterer Derved Huden til Kloe. Bed at Heſten fliffer fig for denne Kløe, fattes Aggene med Tungen, disſe brifter derpaa, hvorefter en liden Orm fryber ub, denne fafthefter fig til Tungen og bliver derpaa med Foderet bragt ned i Maven; her faſthefter den fig med nogle ſmaa Kroge, en paa hver Side af dens Mund; den hafter fig faa faſt, at den gaar iſtykker, for den giver Slip. Denne Orm eller Larve opholder ſig i Maven hele Vinteren over til den derpaa folgende Sommer, hele Tiden ſugende Næring fra Mavens Hinder. Den tiltager efterhaanden i Størrelje, indtil den er færdig til at undergaa Forvandling, hvorpaa den løsner fig af fig ſelv, og føres derpaa med Gjodningen tilſidſt ud i det Frie, hvor den finder Skjul paa Jorden. IJ denne Tilſtand ligger den ubevægeltg Oo * eg > Uger, hvorefter den ydre Skal brifter, og det egentlige Inſekt træder frem, fom en med Vinger fuldftændig udviklet Bremſe. Hundyret bliver ſnart derefter befrugtet, hvorefter det igjen lægger fine Eg paa de Steder, der ere meſt udſatte for at blive naaet af Heſtens Tunge. Der ere mange underlige Hiſtorier angaaende Botſene og den Skade de ffulle Funne tilføte Heſtemaven, men disſe ere i Almindelighed lidet paalidelige. Jeg er af den Anſkuelſe, at det kun er ſkjeldent, at Botſene ere til Bejvær, og kun da, naar de ere tilſtede i faa ſtor Meengde, at de ikke finder Næring nok, uden ogſaa at gjennembore de evrige Mavehinder. Forreſten tror jeg, at der er meget faa dødelige Tilfælde opſtaaet af Bots, hvorimod andre Sygdomme, nemlig Colik, Mavebetendelſe og Flere, ere de hoved— ſageligt brøæbende, ſelv om ogſaa Bots ere tilſtede i betydeligt Antal. For at forebygge, at formange Bots ſkulde komme ned i Maven, bør man, naar de lagte Bremfeæg kan ſees paa Benene og Siderne af Heſten, afvadffe disſe hver Dag med Søæbe og Lud. Med Henfyn til den øvrige Behandling og Fordrivelſe af dem under deres Tilftedeværelfe i Heſtemaven, henviſes til Behandlingen af Orm og Colik. Mak. Orm. Worms. Lever Heſten under Forholde, hvorved Fordoielſen ſpoekkes, fremkom⸗ mer Der mangengang Orme i Maven og Tarmekanalen. Disſe Orme ere Snyltedyr, det vil ſige, de leve paa de Dyrs Bekoſtning, hos hvilke de findes. Forekommer De i faa ſtor Mengde, at de berove Dyret for— meget Noæringsftof, giver de Anledning til Sygdomme. Det ſikreſte Kjendetegn paa denne Sygdom er, at der afgaar Orme med Gjodningen, at Dyrene ere hvide og urene omkring Endetarmen, at Haarlaget er mat og buſtet, ſamt, at Dyret af og til viſer Tegn til Colicſmerter, endvidere, at Det idetheletaget har et utriveligt Udſeende. De almindeligſte Indvoldsorme hos Heſten ere: den lange, hvide Orm (lumbricus teres) og den ſaakaldte Naaleorm (ascaris). Den lange hvide Orm bliver fra 6 til 10 Tommer lang og opholder ſig i de tynde Tarme. Det er et meget graadigt Dyr, og ifald der ere mange tilſtede af dem, ville De fortære mere af Dyrets Safter, end dette kan undveee, hvorfor det magrer af, og viſer et i alle Henſeende utriveligt Udfeende. Naaleormeu er mindre og morkere af Color, den opholder fig i de tyffe Tarme. Man finder dem ofte i Hundredevis i Endetarmen og indtil i Tuſindevis i Blindtarmen. Dette ere meget farlige og be- fyærlige Orme, da de foruden at tære paa Dyrets Safter, ogſaa uroer det ſaa betydeligt ved den Irritation de frembringer, at der ofte opſtaar Colictilfcelde m. m. Ere disſe Orme tilſtede i Tarmekanalen, opdages det i Almindelighed let, blandt Andet, ved den Urenhed, ſom viſer ſig om Endetarmen. Behandlingen. Afforingsmidler i ſtore Doſer, fom Aloes optil 1 Unſe mired med 2 Drakmer Calomel, vil ofte bringe frem en ſtor Moengde Orme, men betre er det at give de ſaakaldte ormedræbende Midler, og 0 anvender jeg i Almindelighed folgende Recept for en voxen Heſt: Powd. Tartar emetie Drachms 2, Powder Asa foetid, Drachms 1, Powd, Aloes succotrin, Powd. Ginger and Onnces Y, Powd, Lakritsroot Drachms 2, Denne Doſis gjeres til en Bold med lidt Syrup og ſtikkes ind paa Tungen om Morgenen, 1 Time førend Dyret fodres. Curen gjentages i 6 til 8 Dage, og om fornodiges loengere. Bed Siden heraf bør man give et Clyſter (injection) af en UnſeAloes opløft i en Pint varmtVand, hveranden Dag. Colie. Colic er en af Heſtens farligſte og hyppigſte Sygdomme. Den beſtaar i en krampagtig Sammentraekning af Tarmene, hvorved der ſamtidig med denne ſmertefulde Tilſtand, opſtaar en Standsning i Fremſtydningen af den i Tarmekanalen tilftedeværende Fodermasſe med Binde, og undertiden er der ogſaa forhindret Vandafgang tilſtede. Kjendetegn. Sygdommen kjendes paa, at Dyret bliver uroligt, ffifter Stilling, ſtraber med Forbenene, fer fig om til Flankerne, ſpoender med Bagbenene op under Bugen. fafter fig ned, vælter fig om paa Ryg⸗ gen, ynker ſig, retter ud Hoved og Ben, ſpringer op igjen og truer ſig, ſom om det vilde ſtalle og udtomme Gjodningen. Jo haardere Dyret er angrebet, deſto ſtorre er Smerten, og ved hoi Grad af Sygdommen ſtjcelver og ſpeder det. Mange Gange fynes Smerterne at tabe ſig i Lobet af nogle Minutter. Heſten ryſter fig og begynder at ede, men fom ofteft tager Smerterne til igjen i meget flærfere Grad end før, og vedbliver hermed, indtil Inflammation i Tarmene gjør Ende paaDyret, hvilket kjendes paa, at Pulſen bliver hurtig og neppe følelig, Orerne og Benene blive kolde, Smerterne jævnt vedholdende, og hurtigt Tab af Krøæfterne. Ofte freperer Dyret i meget ført Tid af „Opblesning“, grundet paa at de af Foderet udviklede Binde, formedelſt Tarmenes frampagtige Sammenſnoring, ikke kan undſlippe. Den Omſteendighed, at Dyret ofte ſtiller ſig ſom om det vilde ſtalle, har givet Anledning til at tro, at det kun var en hindret Vandafgang det led af. Men vette er i de fleſte Tilfelde ikke ſaa. Den tilſtedevoerende Krampe i Tarmene, hvorved Gjodningen forhindres fra at afgaa, udbreder fig ogſaa til Blæren, hvorved Urinen ogſaa forhindres fra at udtommes, og er altſaa denne, om jeg ſaa maa kalde det, Hefte paa Vandgangen“ kun at betragtes ſom en Folgeſygdom, der vil hæves, naar Hovedſygdommen, Coliken, er be⸗ ſeiret. Jeg vil ikke hermed ſige, at der aldrig opſtaar en Forſtoppelſe af Vandgangen, men derimod er Den efter min Erfaring meget ffjelven, og kan, ifald den er tilſtede, beſeires ved de ſamme Midler. fom ere omtalte ved Behandlingen af Colik. Aarſagen til Colik er almindelig Forkjolelſe, uforſigtig Vanding, Feil ved Fodringen, haard Kjørfel, Overgang fra grønt til tørt Foder, muggent Foder, Bots, Mak oſv. 1 ET — 20 — Behandlingen bor firar indledes med at fætte Heften ind i et rum- meligt og govt ftrøet Spiltoug. Man bør derefter rubbe den med Halm under Bugen og paa Siderne, hvorefter indgives Mediein faa hurtig ſom muligt. Den Sammenjøætning af Medikamenter, jeg har fundet mig bedſt tjent med, baade naar der er Krampe, Forſtoppelſe, Vinde og forhindret Vandafgang er: Tinetura Aconit Dracbms 2, Sulph. Ether, Tinet, Opii, Sps. Nitr, og Hypo Culphat of Soda ana Qunces J, mired med Halvdelen faa meget Vand, og ind⸗ givet igjennem Munden. Ifald ingen Bedring herefter indfinder fig i Løbet af en Time, gjentages den ſamme Doſis indtil 3 Gange, i Alt, med en Times Mellemrum. Frygter man for at Sygdommen ſkal gaa over i Inflammation af Tarmene, bor der foretages en Aareladning paa 4 Kvart Blod. Forovrigt vil jeg for Bots, Mak og Colikſygdomme, anbefale min nye opdagede og ufeilbarlige Mediein, der kan erholdes ved at tilffrive mig, og fom ingen Farmer eller Heſteeier burde være for- uden. Bed Siden af førnævnte Behandling, er det godt at give et Klyſteer, beſtagende af Caſtilleſoebe oploſt i lunket Band, hvortil er tilſat en Haandfuld Salt. Oiebetendelſe. Inflammation of the Eye, Oieſygdomme hertillands udgjøre en meget vigtig, men I de flefte Jilfælde livet taknemlig Forretning, fordi Sygdomme i dette Organ, omendſtjont de ere faa i Antal, faa ere de dog gjerne ved deres Tilſtede⸗ veerelſe ualmindelig haardnakkede og modſtaa ofte al Videnſkab og den omhyggeligſte Behandling. Jeg ffal i al Korthed omtale de Alminde⸗ ligſte, og da forſt: 1. Den almindelige eller common Oiebetendelſe. Den almindelige Øtebetændelje optreder gjerne meget hurtigt⸗ Oielaagene eller Oielaaget findes opfvulmet og holdes af og til lukket og Taarerne flyde jævnlig. Ved at løfte Sielaaget op, vil man finde Ind⸗ fiden rod, med nogle rode Streger hiſt og her paa det hvide af Siet, medens Hornhinden, Cornea er bleven mer eller mindre utlar. Aarſagen til dette Tilfælde er i Almindelighed Forkjolelſe eller ud⸗ vendig fra tilfoiet Vold, fom Stod, fremmede Lægemer, ſom Hoſtraa, Havreagn oſv, der have fat fig faſt i den udvendige Oiekrog. Heſtens 1 dr ſynes ikke at lide, den eder godt og udforer fit ſcedvanlige rbeide. Behandlingen maa førft gaa ud paa at fjerne Aarſagen, og naar Dette er opnaget, bor man ved kolde Bademidler forſoge at fordele Be⸗ tænbdelfen, derfor anvend flittigeVadſkninger med koldt Vand, eller bedre med å Ounce Tinctura Opii tilſat 1 Pint blodt koldt Vand, paavadſket flere Gange daglig. Ved Siden heraf er det godt, at lade Dyret holde Diøt, give det Brand at æde og førge for en los Afforing ſamt lade det faa et dunkelt Opholdsſted,. | N 2. Den periodiſke Oiebetendelſe. Spes e Ophihalmia, Moon Blindness, — Marer den almindelige Oiebetendelſe i a 6 Dage og Inflamma⸗ tionen ikke tager af, men tiliager, er der Muligbed for, at Sogdemmen er den periodiſke Oiebetendelſe. ijær, derſom Oiet ikke taaler Eyſet. det bliver mat og rinder og naar Hornhinden, Cornea, antager et loſeblaat Skicer, der ſenere gaar over til en graagren Farde og Pupillen eller Oieaabningen bliver forſnevret. Som Folge af Betendelſen foulmer ogſaa det indre Oielaag. Blinkehinden, betodelig op og træffer fig længere frem over Oiet. Mange kalde dette, at Dyret har faaet Nagel“ paa Diet, og føge Aarſagen til Sygdommen her, medens den kun er en af dens Følger, de gaa ofte i fin Uvidenbed og egen intbildſte Klogſkab faa vidt, at de ofte klippe eller fjære en Del af denne, for, ſom det hedder, at den ikke ffal gro helt over Oiet og gjøre Dyret blindt. De oven beifrevne Symptomer vil ofte vare i 4 a 6 Uger, i nogle Dage fynes Tilſtanden at bedres, i andre igjen er den forværret. Til andre Tiber, og ofte uformodet, Begynder Oiet at taale Lyſet noget, Redheden taber fig, Cor⸗ nea bliver klar og det eneſte Sygelige man fan opdage er, at Oielaagene ere noget foriyffere ſamt at Oiet itte godt kan taale ſterkt Lys. Mange tro nu, at Sogdommen endelig er over, men vil i Almindelighed blive ſtuffet; thi efter omtrent 6 a 8 Ugers Forleb vender Segdommen tilbage igjen til det ſamme te, eller det andet bliver angrebet paa ſamme Maade. Saaledes vedbliver Tilftanden, dels at bedres, dels at for⸗ veerres, ſnart paa det ene, ſnart paa det andet Tie, inetil der tilſidſt indtreder fuldkommen Blindhed paa et eller begge Tine. 3 Aarſagerne til denne Sygdom, der hovedfagelig angrider Heſten fra 2 til S Aars Alderen, ere meget forifjellige, dels arvelige, dels locale f. Er. daarlige, koalme, merke og urene Stalde, Heſteopdtætning i ſumpige Egne og muligens har Tandfeldningen ogſaa nogen Del, fvorimet de ſaakaldte Ulvetænder Intet have at gjøre med Fremkomſten af den peri⸗ odiſte Oiebetendelſe. i spør 3 — Behandlingen. Overlades det ſoge Oie til fig fel, vil det erter fortere eller længere Tids Forleb, i de fleſte Tilfælde, ende med Blind bed. Strar man opdager Sygbommen giver man Dyret Afferings⸗ midler: Colomel Dr. 2 Aloes succotrinoes Dr. 6, mired med Sorup, og gientages denne Doſis, om fornediges, flere Gange i Lebet af 4 til 6 Dage, ſaaledes, at Dyret faar en jævn og mild Diarhoe. Er det kraftige, blodfulde Dor, ber de garelades. Udvendig paa Qiet flere Gange daglig, anvender man i de førfte Dage folgende Sammenſetning: Regnvand 1 Kvart, bvori oploſes 1 Unſe Carbonate of Pottasa med Til- fætning af 1 Unſe Belladonnatinctur. Efter 3 a 4 Dages Forleb be⸗ nytter man folgende Liniment 2 a 3 Gange daglig: Calomel, Extract of Belladonna ana Dr. 2, tilfat 1 Unſe pure Sweetolie. Denne Blanding omryſtes godt og ſmeres med en Penneffeder eller med en Fiærpeniel imellem Oienlaagene. For endoderligere at befordre Virkningen. er det * ſerdeles godt, at anbringe en Bliftering af Ointment af Cantbaradis paa Kinden nedenfor det ſyge Oie, eller ogſaa trakke en liden Snare eller Strop under Huden, der hver Dag maa rengjøres og ſmores med lige Dele Tinctura cantharid. og Ol. thurpentine. Ved Siden heraf holder Dyret Diøæt i længere Tid, og for at forebygge, at Sygdommen senter tilbage, er det nodvendigt, at undgaa alle Aarſager, der kan frem- bringe den. Ved ovennævnte indgribende Behandling, er vet flere Gange lykkes mig at beſeire denne haardnakkede Sygdom, baade i Begyndelſen og i de ſenere Stadier. Forfangenhed. Founder, Forfangenhed er en meget almindelig Sygdom hertillands, ſom an⸗ griber Heſten i alle Aldre. Den beſtaar i en Betændelfe af de kjodfulde Dele al Hoven, der omſluttes af Hovringen; fom ofteft ere kun Forbenene angrebne. Kjendetegn. Er Sogdommen tilſtede i ftærf Grad, viſer Dyret Tegn til ſtore Smerter, Bevagelſen er ſtiv og om, det føætter Forbenene langt frem, føger at ſtaane Tæerne, ſtotter Derfor ſaameget font muligt paa Halen, løfter Bagbenene hoit op under Bugen og føætter dem langt ind under Kroppen, Ere alle Ben angrebne, har Heſten Vanifelighed for at ſtaa, ligger ned, ſtonner og ſtroekker Hoved og Ben fra fig. Der er Feber tilſtede, og er Inflammationen i De fyge Ben omkring Kronen og Hovringen, hvilken giver ſig tilkjende ved en flært Hede, mangengang meget ſtoerk. Er Sygdommen forbunden med Rheumatisme, viſer Dyret ved Siden af ovennævnte Symptomer ogfaa en Stivhed ei Muſtlerne af de forffjellige Dele af Legemet, der høres ofte en knagende Lyd i Senerne og Leddene under Bevagelſen. Aarſagerne ere hovedſagelig Overfodring, dels af Hvede, dels af Havre og Korn, fortidlig Fodring under Reiſer forend Dyrene ere af: kjolede, uforſigtig Vanding, Forkfolelſer, haard Kjøring paa ſtenede Veie med Hefte, der har tynde Høyer oſp. Behandlingen. Der ere faa Sygdomme fom tiltrænge en mere hurtig og indgribende Behandling end denne, ifald man ffal funne beſeire Sygdommen ordentlig. IJ den Anledning aarelades Dyret paa Halſen. Der tages af en kraftig Heſt 4 Kvart Blod. Bedres ikke Tilfældet noget efter 6a 8 Timers Forlob, gjentages Aareladningen. Indvendig giver man Følgende: Powd. Digitalis Drachms 1, Powd. Tartar emetic Dr, 11 og Powd, pure Saltpeter Ounce 1, to Gange daglig mired med lidt Syrup til en Deig, der indgives paa ſoedvanlig Maade. Benene kjoles flittig, noeſten uafbrudt med koldt Vand, og er det godt at kaſte noget Jord eller Gjodſel op under Forbenene for at den ſkal ſtaa blodt. Skoene bor ligge under. Efter nogle Dages Forlob pleier Sygdommen at tabe fig, men vil jeg tilraade, den 4de eller Ste Dag efter Sygdommens Optroeden, naar ovennævnte kraftige Behandling er udført, at Kronen bliſtres rundt Hovgarden med en Blanding af Powd. Cantharid Dr. 1, * 23 — Powd, Euphorb. Dr z og Linseedoil 3 Pint, for at ubtræffe bet tilbage⸗ værende Sygdomsſtof Dyret maa under hele Sygdommen holde Diek, ingen Havre, hvorimod Brand og Græs eller lidt godt Ho fan gives den. Ingen Bevægelfe maa foretages, ſelv om Bedring hurtigt indfinder fig, men Heſten bør hellere gaa los i et ſtortRum, og heller ikke maa den tages i Brug forinden alle Sygdomstegn ere over, hvilket tager omtrentlig fra 8 til 14 Dage. Er der Stivhed tilbage nogenſteds i Muſtlerne, bor 5 po med Camphorlinnement daglig ſamt vogte Dyret for For- jolelſe. Den ſaakaldte Bryſtfounder eller Chest Founder giver fig tilfjende ved en paafaldende Stivhed og Omhed af Bryſtets og Bogens Muitler, der, naarTilføældet bliver croniſt, foraarſager en Svin⸗ ding af nævnte Muſkler, hvorved Bryftet bliver hult. Aarſagen hertil ere gjerne forudgagede rheumatiſke Tilfælde, fremkaldte ved Forkjolelſer. Behandlingen bør gaa ud paa, ſtrar man opdager Sygdommen, at give Dyret et Svedemiddel f. Ex. Oleum Sassafras Ounce 1, blandet med ligeſaa meget Sp. Camphorat og Band. Udvendigt indgnides Muiflerne med Camphorlinnement, og ved Sidden heraf tildeekkes Dyret godt og vogtes vel for Forkjolelſer. Naar Tilfælvet er meget gammelt og Svin⸗ dingen tilſtede i hei Grad, er der ikke ſynderligt at udrette ved Nogen Behandling. Svinding af Sfuldermuitlerne. Dette er et Tilfælde ſom ofte viſer fig hos Heften, uden at der er nogen egentlig Smerte eller Halthed tilſtede, ſelb om Svindingen er til ſtede i meget hoi Grad. Men Tilfælvet fortjener dog alligevel den ſtorſte Opmeerkſomhed, da Bevægelfen efter kortere eller længere Tids Forlob altid vil komme til at lide. Aarſagerne hertil ere for det meſte Fald, Sted, Forſtrakkelſe, for ſtore Bogringer, ujævnt Troek f. Ex. i Tredſte⸗ maffinen m. m. Strax man opdager dette Tilfælde, bor man iveekſcette med en kraftig Behandling, og i den Henſigt troekkes en Strop eller en fingertyf Haarſnare 6a 10 Tommer lang under Huden. Denne maa rengjores daglig, og ſmores derefter med lige Dele O1 Thurpentine og Tinetura Cantharides, for at fremlalde en ftærf Inflammation af Muſk⸗ lerne. Snaren bor ſidde i omtrent 8 a 12 Dage. Ved Siden heraf indgnides det fyge Sted daglig med følgende Blanding: Aqua Ammo- nia Ounces 24, Sp, Camphorat, Ounces 2, Ol Thurpentime Ounces 12, Laudanum, Ol. Oregon 4 Ounce å og Tinct, Cantharidis Ounce 1. Ifald man ikke ſtulde onſke at fætte en Snare, ſom dog er at foretrakke, kan man bruge følgende Recept: Powd. Cantharid, Powd, Euphorb. aa Ounce 2, Ol. Thurpentine Ounce 4, Denne Blanding fottes i ſteerk Sol eller ved jvn Varme i 2 Dage under flittig Omryſtning, hvorefter der tilſcettes Ointment of Mercury og Vinegar, Ounces ana 2, Medicinen ryſtes godt og indgides engang daglig indtil Stedet er godt bliſteret, N — 24 — hvorefter der holdes op nogle Dage indtil Huden bliver fin og tør igjen, og ſaaledes fortfættes indtil fuldftændig Helbrevelfe: Forſtrœkkelſe af Skulderen. Sprain of the Shou!der, Forftræffelfe af Skulderen hører til de ffjeldnere Tilfcelde hos He⸗ ften, men fan forekomme efter et Feiltrin, Snubling ned af Bakte, eller et Fald paa Siden; man er mangengang tilbøielig til at føge andre Sygdomme her, medens de have fit Sæde paa ganſte andre Steder af Foden eller i Hoven. Kjendetegn. Sogdommen vil af den Erfarne ſtjelden blive taget Feil af, og de ſikreſte Meorfer er, at Dyret vifer Tegn til Smerte, naar man løfter Benet op og ſtroekker det forover, ſamt at det ved enhver Be⸗ vegelſe flæber Tagen til Jorden, baade ved at gaa frem, og tær, naar det rygges tilbage. Det er ved Fodens Løftning at Skulderen hovedſa⸗ gelig bevæges og løftes, og bevoeges denne paa fædvanlig Maade, fan man sære ſikker paa, at der ikke er nogen Sprain af Skulderen tilſtede. Behandlingen bor gaa ud paa ved irriterende Linnimenter at frem⸗ kalde en Contrainflammation af Muſtlerne om Bogen og Skulderen for at bevirke en fuldftændig Helbredelſe. Det bedſte Middel er: Aqua Ammonia, Sp. Camphorat, Ol. Thurpentine «4 Qunces 2, Tr, Opii, Ol. Origani og Tr, Cantharid ana Ounees 1 vel ryftet og indgnedet to Gange daglig rundt Bogleddet og Skulderen. Forſträkkelſe eller Forvridning af Kodeleddet. Sprain of the Back Sinews, - Dette Tilfælde beftaar af en Udvidning af Senerne og Baandene omkring Kodeleddet og giver fig tilfjende ved Feber, Ømbhed og Opſvulm⸗ ning omfring Leddet. Forbenene ere i Særdeleshed meſt udſatte for dette Tilfælde. Dyret halter i mere eller mindre Grad. 1 Aarſagerne ere hovedſagelig Feiltrin, iſcer paa ujavne Veie, Glid ning, Faſtſidden i Huller eller i ſeig, myragtig Jordbund, for hurtig Vending i ſteerk Fart, Faſtſidden i Grimeſkaftet oſv. Behandlingen bør gaa ud paa at fordele den tilftedeværende Beten⸗ delſe af Feber ved flittige Badninger med koldt Band. Naar Varmen og Smerterne tabe fig, indgnides Delen med Tinctura Arniea, 3 Gange daglig. Skulde ikke Tilfældet tabe fig fuldkommen herefter, indgnides den, under Forſtrokkelſe af Skulderen omtalte, irriterende Liniment engang daglig for at Senerne og Baandene kan gjenvinde fin forrige Faſthed, og vedbliver hermed indtil fuldftændigdelbredelfe. Dyret maa høldbeDiæt og bør ikke tages i Brug forinden efter endtKur, da Tilfældet ellers let vender tilbage. uke Forftræfrelte af Hofteleddet. Strain of the ronnd Bone. Dette Tilfælde forekommer ofte hos Heſten. Det beftaar af en for ſteerk Udvidning af Leddebaandene og Muftlerne omkring Hofteleddet og kjendes paa Halthed, Betændelfe, Smerte og naar Tilfældet er gammelt, Svinding af Muiflerne rundt Hoften. | Aarſagerne ere hovedſagelig Fald, Urglidning, Faſtſidden med Benene og voldſom Bagudſlaaen. Behandling. To Gange daglig Indgnidning af den for Forftræt- kelſe af Skulderen, omtalte irriterende Liniment. Forſtrekkelſe af Knefkallen. Sprain of the Stifle-joint. Forekommer ikke faa ganſte ffjeldent hos Fol og unge Hefte og be⸗ ſtaar enten i en Gagen af Led“ af Knoæffallen, eller kun i en krampagtig Tilſtand af Muſtlerne og Baandene rundt Knæleddet. Den kjendes paa, at det lidende Bagben pludſelig bliver ſtift, faa at Dyret hverken kan lofte eller boie det, og under Bevagelſe ſloebes Benet forover, faa at Taaſpidſen ſtoder an mod Marken. Smerte og Betendelſe ere ſtjelden tilſtede i Begyndelſen, men indfinder fig ſnart, ifald Tilfceldet varer nogen Tid: | Aarſagen. Tilfoældet opſtaar hyppigſt paa Stald, naar Dyret reifer fig op eller Iægger fig ned og Derved glider ud; er ogſaa iagttaget, efter heftige Lob og Spring, Loben mod Dorpoſter oſv. Behandlingen er i Almindelighed temmelig gunſtig, da Tilfældet ofte gaar over af fig felv Derved, at Dyret kommer til at foretage faa- danne Bevøægelfer, at Muſtlerne ſlappes, hvorved Kramperne ophorer, og ifald Kneſtallen er af Led, denne flytter fig tilbage i fit Leie. Dette foregaar ofte med et horligt Knald. Naar Tilføældet ikke vil gaa over i Lobet af nogle Timer og man er ſikker paa, at Kneeſkallen er ude af Led, bor man lægge en Dakkenjord om det ſyge Beens Kodeled, løfte derpaa Benet ved Denne faa hoit for muligt og ſamtidigt trækfe det fremover faa langt man kan. Paa ſamme Tid ffyder en Medhjælper Dyrets Bagdel faa langt frem fom muligt paa den ſyge Side for at ſlappe Muſklerne. Nu pasſes Sieblikket, en tredie Medhjælper fatter Knæffallen, der ſeedvanligvis er gledet over til den indvendige Side, og føyder den ved et raſkt Tryk tilbage i Leie. Skulde denne Behandling, mod Forventning, ikke hjælpe, bor man ikke opſoette med at ſoge fyndig Hjælp. Baade før og efter at Kramperne ere ophorte og Kneeſkallen kommen i Leie, bor Delene indgnides med Camphorlinnement i nogle Dage. | | Spat, Knippe. Bone-spavin. Det hvad man i daglig Tale kalder Spot eller Knippe, er en ſyge⸗ lig Beenudvært paa den indvendige Side af Haſeledet, ved Overgangen * ee til Lægbenet af det ene eller begge Bagbeen. Den opſtaar altid ved en Betendelſe af Beenhinden ſom omgiver Hafeledet, hvorved der kommer en ÜUdſvedning af en Vaddſke, der lidt efter lidt bliver haard og beenagtig, og viſer ſig ſom en mindre eller ſtorre Svulſt. Et begyndende Knippe kfendes let paa, at Heſten, naar den i Begyndelſen bliver bevæget, halter, fører Benet ſtift, og ſtotter fom ofteſt de forſte Skridt paa Taaen. Naar den derimod har gaget en Stund, taber Haltheden fig, men indfinder fig igjen, naar Dyret har haft Hvile J Begyndelſen af Tilfældet pleier man ikke at bemoerke nogen Af⸗ vigelſe fra den ſunde Tilſtand, uden den tilſtedevoerende Halthed og en lidt førøget Varme af Delene, fom føles, naar man lægger den flade Haand over den indvendige Side af det ſyge Haſeled ved Overgangen i Loegbenet. Men efter nogle Uger, ſelv Maaneder, ſees Beenuvværten tydelig Heſten halter iſcer af Knippen, faalænge denne er i Tiltagende, med andre Ord, faalænge der er Inflammation i Benet, men er den bleven, hvad man kalder „beengroet“, det vil fige, at der er foregaaet en Sammenvorning mellem flere af Haſeledets Been paa det Sted, hvor Knippen har fit Sæde og al Feber og Inflammation er ophert, faa vil Haltheden tabe fig, men ofte medgaar der hertil meget lang Tid, neeſten et Aar og derover. Aarſagerne til Knippe ere dels arvelige, dels for ligeſtaaende, ſvage og indknebne Haſeled, men den opſtaar ogſaa ved Glip med Benene baade paa Stalden og paa Marken, Slag oſv. Behandlingen bor i Begyndelſen af Sygdommen gaa ud paa at fordele den tilſtedevoerende Betændelje af Beenhinden. Dette gjøres bedſt ved jevnlige kolde Badninger med Vand. Efter et Par Dages Forlob indgnides Delen med lige Dele Tinctura Arnica og Tinctura Jodine tre Gange daglig. Ifald denne Behandling foretages flrar man meerker Haltheden, pleier Sygdommen at tabe fig i Lobet af en Uges Tid. Men forſommes denne Behandling, og dette ere de Fleſte ſaa til⸗ bøtelige til, da man tror, at Haltheden vil tabe fig igjen ligeſaa hurtig ſom den kom, faa tager Beenſygdommen ialmindelighed til i Udvikling. Den bedſte Kurmethode jeg har fundet for Knippe er, at tage et rodglo⸗ dende Jern og brænde over Beenſpulſten, indtil der kommer en kirſeboer⸗ rod Brandſkorpe. Broendes formeget, bliver Skorpen gul og Haarro⸗ den forſtyrres. Derefter paaſmores en Salve daglig beſtagende af: Red-Jodid of Mercury, Ounce 1, mixed med 6 Unſer Lard. Salven kan ogſaa paaſmores uden Brænding, naar kun Haarene klippes vel af. Denne Behandling vedblives medi nogle Maaneder, træffer Salven, naar den anvendes Daglig, formeget, bor der udſceites af og til med den, f. Ex., man fmører paa Daglig indtil Stedet er godt bliſteret, hører Der- paa op nogle Dage igjen, indtil Huden bliver ren, hvorefter fortfættes. Bed Siden heraf er det abſolut nodvendigt, at Heſten ſtaar ſtille i loen⸗ gere Tid, da Sygdommen ellers varer Dobbelt faa længe. e Curb har fit Scede bag paa Haſeledet, omtrent en god Haandsbred nedenfor Haſeſpidſen, hvor den Danner en ftørre eller mindre Forhoining. Den ſees bedſt fra Siden, idet den bagtil giver Haſeleddet ved dets Overgang i Lægbenet et tilrundet Udſeende. Curb beftaar enten deri, at Benene paa ovennævnte Sted, træder for ſtoerkt frem, hvilket giver Anledning til, at de her liggende blode Dele, nemlig Beenhinden, Senerne og Baandene udſpendes formeget, faa ver fremkommer en Inflammation, naar Dyret anftrænges noget, f. Ex. Glipping med Bagbenene, eller, at der har været Inflammation af Beenhinden, hvorved der er fremkommen Beenudværter. Det Forſte er ialmindelighed det hyppigſte. Behandlingen er den ſamme, form er omtalt ved Bone-spavin, Å Overbeen. Fplint. Det hvad man kalder Splint hos Heſten ere fmaa Beenudverxter paa de indvendige Sider af Lægbenene paa et eller begge Forbeen. Splint opſtaar hovedſagelig derved, at Heſten ſtryger ſig med Hoven eller Skoen paa dette Sted, hvorved der fremkaldes en Inflammation af Beenhinden. | Aarſagen er ialmindelighed fnævert Fodſtifte, ſlet Skoning, Treet⸗ hed under lange Reiſe oſpv. Behandles ſom Bone spavin. Ringbeen. Ringbone, Ringbeen er en af De værfte Tilfælde af den Rokke af Beenſygdom⸗ me, vi have omtalt. Det giver fig tilkjende ved Omhed paa Forſiden af Kronen, dels paa et Been, dels paa flere, og beſtaar i en Inflammation af den Del af Beenhinden, fom bekloeder Kodebenets nederſte og Kron— benets overſte Ender. Naar Sygdommen ikke haves itide, tiltager In- flammationen og Smerten, der kommer Uvfvedning af Beenmasſe i ſtorre eller mindre Grad. Dyret har under Sygdommen betydelige Smerter og har ofte megen Vanſtelighed for at træde paa Benet, tjær under hur- tig Kjorſel. Undertiden angriber Inflammationen ſelve Ledet, og er da ialmindelighed uhelbredelig. Fol og Colte ere undertiden disponerede til Ringbeen paa et eller flere Been, og fer man ikke ſjelden, at ſaadanne Beenudverter opſtaar uden at Dyret ſynes at lide. i Behandlingen er den ſamme, ſom er omtalt ved Bone-spavin, Vandſpat. Tyk Haſe. Bogspavin, Vandſpat eller tyk Haſe beſtaar i en fygelig og forøget Anſamling af Ledevand i Haſeledet. Den forekommer ialmindelighed kun paa den — 28 — indvendige Side af Haſen, dog kan den ogſaa viſe ſig paa den udvendige Side, naar Bæbdffranfamlingen er betydelig, og kaldes da gjennemiftaa- ende Vandſpat. Som bekjendt ligger paa den indvendige Side af Haſeledet en ſtor Aare, og naar Ledeſvulſten er ſtor, presſes denne Aare mellem Huden og Svulſten, hvorved Blodcirkulationen forhindres no- get. Aaren ſpulmer herved undertiden op, uden at Den egentlige Syg⸗ dom forveerres i nogen Grad. Denne Opſpulming af Aaren er ial⸗ mindelighed faldt Bloodspavin, og er kun at betragte ſom et Folgetilfeelde af Bogspavin. Fordum anvendte man mange barbariffe Midler for denne Blodſpavin, Aaren underbandtes, blandt andet, oven- og neden⸗ for Svulſten og denne Aareſvulſt ffar man derefter bort. Den nyere Tids Mand har indſeet det Feilagtige i ſaadan Behandling og føger derfor kun at behandle den egentlige Hovedſygdom, hvorved ogſaa Folge— tilfceldet, Blodſpavin helbredes. i Å Det er ſjeldent at Dyret halter af tyk Haſe i Begyndelſen af Syg- dommen, men derimod ofte, naar den bliver ældre. Aarſagerne ere forffjellige, dels en daarlig Bygning af Haſeledene, dels mekaniſke Aarſager, for ftærfe Unftrængeljer paa ſtenede Veie, men hyppigſt Feiltrin og Üdglidninger paa glatte Veie og under det, at Dyret reiſer fig og, Spænd af andre Hefte m. m, Behandlingen bor gaa ud paa, faa ſnart man opdager dette Til⸗ fælde, at bade det ſaagodt ſom uafbrudt med koldt Vand i nogle Dage. Derefter indgnider man Svulften med lige Dele Tinctura Arnica og Tinctura Jodine tre Gange daglig. Er Inflammationen og ſom Folge deraf, den førøgede Varme i Ledet ophort, maa der anvendes irriterende Midler paa Huden over Svulſten for at fremkalde en ny Beteendelſe i Dybden, og derved virke til Opſugningen af det formeget anſamlede Ledevand. Haarene klippes vel af, baade indvendig og udvendig, ifald Vandſpatten er gjennemftaaende. | Derefter indſmores Delen en Gang daglig med følgende Salve: Powd, Rasin (Harpir) Ounce 1, Tar (Fjære) Ounces 8, der ſmeltes ſammen ved en ſvag Varme, hvorefter tiljætteg Powd. Euphorb. Ounce 1 og Powd, Cantharid, Ounces 2. Salven holdes under jevnlig Om⸗ roring flydende ved ſpvag Varme i 2 Timer, hvorefter den affjøles under ſtadig Omroring. Naar Salven er brugt omkring otte Dage og Huden er bleven meget faar, høres op ligeſaa lang Tid, hvorefter Delen ind» ſmores igjen, og fortfættes ſaaledes, indtil Kuren er endt. Bil ikke denne Behandling hjælpe, kan Vandſpatten aabnes af en kyndig Mand. | Inflammation af Haſeſpidſen. Piphas, Dette Jilfælde beſtaar af en mindre eller ſtorre rundladen, ſnart blød og bevægelig, ſnart haardere og mindre bevægelig Hoævelfe af den Sliimſcek, ſom findes paa Haſeſpidſen under Huden. Den foraarfager . ſjelden Halthed. ö 1 Aarſagen hertil er Alt, hvad der er iſtand til at frembringe en Be⸗ tændelje i Sliimſcekken, ſaaſom Slag, Stod, ſkarpe Voedſker m. m. Behandlingen maa gaa ud paa at fordele den i Sliimſekken tilſte⸗ deverende Betænbdelje, ver anvendes koldt Band flere Gange vaglig, hvortil fættes Edike. Derefter bruges lige Dele Iinctura Arnica og Tinctura Jodine og fenere hen den under Vandſpat omtalte Salve. Galle. Gallepløfer. Windgalls. Galle beftaar i en ſygelig Bædifeanfamling i Sliimſoekkene, fom omgive Senene og Baandene omkring Ledene, og iagttages hyppigſt om Kodeledene paa For- og Bagbenene, undertiden ogſaa mellem den ſtore Haſeſene paa Bagbenene, det ſidſte Tilfoelde kaldes af Amerikaner 7e for Thoroughpin, Galleploſerne danner bløde, [begrændjede og for det meſte vandagtige Hevelſer. Er Gallen nyligt opſtaget, er den gjerne ſ merte- fuld og varm at føle paa og Dyret halter ofte af den. Har den derimod været tilſtede i nogen Tid, er den gjerne faſt og haard uden nogen ſyn⸗ derlig Smerte. Er den tilſtede i hoi Grad omkring Kodeledene, virker den ofte forftyrrende paa Dyrets Bevagelſer, faa det gjerne vil ſnuble og have en ſtiv Gang. Aarſagen til disſe Tilfeelde er tildels et naturligt Unlæg, en los og ſlap Legemsbygning et trangt Leie af Senerne, Blodfuldhed. ſlappe Nee⸗ ringsmidler fom Gras, og dels mefaniffe Indvirkninger, fom Slag, Stod, Faſtſidden ofy. | Behandlingen er den ſamme, fom er anført under Tyk Haſe“. Enkelte ſaakaldte Hjemmedoktore bruger at aabne Gallefvulften, for at udtemme Gallen, men dette er forkaſteligt. Uagtet jeg ikke kan benegte, at Tilfceldet kan hæves paa denne Maade, da jeg ſelv har udfort Ope⸗ rationen flere Gange med Held, vil jeg dog fraraade den, da flere Heſte ſpoleres end der kureres ved en ſaadan Operation foretagen af Folk, der ikke 10 5 nogetſomhelſt Begreb om Dyrets Bygning, og hvad de fore⸗ tage ſig. Tvffe Been. Swelled Legs. Dette Tilfeelde viſer fig gjerne Hoſt og Vaar og kaldes, at Heſten ſtokker i Benene. Jalmindelighed iagttages ingen andre Sygdomstegn end at Bagbenene ere tykke, ſcedvanligvis kun nedenfor Haſerne. Be⸗ voeger man en ſaadan Heſt, taber Hævelfen fig, men kommer ſtrax igjen, naar man lader den ſtaa nogen Tid. Aarſagerne ere hovedſagelig fra førft af Ureenlighed, men opſtaar ogſaa ſom ofteſt fra indre Tilfælde, fom Fordoielſesfeil, og fom Folge deraf, træg Blodcirkulation, Fuldblodighed m. m. Jak - Behandlingen bor fremfor Alt gaa ud paa Reenlighed, flittig Rub⸗ bing med uldne Klude eller Halm, for at befordre Blodcirkulationen. For at virke paa Fordoielſesorganerne og Blodſyſtemet, giver man Dy⸗ ret dels Ufføringsmidler, dels Urindrivende, f. Ex. Powd. Digitalis * ek Drachm 1, Powd, Colomel Drachms 2, Powd, Aloes Dr. 6, Powd. Ju- niper Ounce 1, mixed tilſammen og indgivet en Gang daglig paa fæd- sanlig Maave. Ved Siden heraf indgnides udvendig, lige Dele af Tinctura Arnica pg Tinctura Jodine, en å to Gange daglig. Mug. Scratches. Denne Sygdom forekommer meſt paa den Tid Heſtene ſtaa paa Stald, og viſer ſig hyppigſt i Bagbenene. Den adſtiller ſig let fra den almindelige Stokken i Benene“ derved, at Benene ſpulme op, og er denne Havelſe varm og ſmertefuld, tfær bag i Kodebøiningen Kodele⸗ dene har fom Folge heraf ofte Vanſkelighed for at boies. Imellem Haa⸗ rene, der reiſer ſig og ſtaar lige ud, danner der ſig ſmaa Blemmer, ſom indeholder en klar, ſenere en gulagtig Materie. Disſe Blemmer gaa ſnart iftyffer, hvorved der fremkommer ſmaa Saar, hvoraf der udſiger en tynd ildelugtende Materie, hvilken ſnart torker ind til Skorper og ſam⸗ menkliſtrer Haarene. Under disſe indtorkede Skorper vedbliver det at værfe, og det varer ikke Længe, førend de ſmaa Mugſaar forene fig til ftøre tværgaaenve Revner eller Sprakker i Huden, hvilfen ofte bliver tyk og forhoerdet. Som ofteſt iagttager man, at Dyret ſturer nogle Dage forinden 1 bryder ud, at det har Feber og et borſtende mat Haar- ag oſv. Aarſagerne til Mug ere forſtjellige, dels udvendige, ſom Ureenlig⸗ hed, lerede Veie, Is og Snevand, dels indvendige, fom Fordoielſesſyg⸗ Domme, ureent Blod oſv. Behandlingen bor indledes med, at Dyret holdes reent og tort; ere Benene eller Benet ſmertefulde og hovne, læager man flere Gange daglig varme Brandgrodsomſlag om, indtil de værkte Smerter ere over. Der— paa vadſtes Mugſaarene godt rene med lunket Vand og Caſtilleſcebe, en a to Gange daglig. Saarene ſmores derefter med lige Dele Tinctura Jodine og Tinctura Aloes eller ogſaa med en Blanding af lige Dele Jodinointment og Mereuryointment to Gange daglig. Dyret holdes fra enhver Ting, Der fan irritere Saarene og gives Brand at ære. For at virke paa Blodet gives folgende Dofis en a to Gange vaglig: Powd, Tartar emetic, Powd Digitalis ant Drachm 1, Powd. Salpeter pure Ounce 2, pg Powd Juniper Ounce 1, mixed tilfammen paa fæbvanlig Maade. | Stringhalt. Det hvad man ialmindelighed kalder Springhalt eller rigtigſt Stringhalt, er en forøget Nervevirkſomhed i en eller flere af de Muſkler fom hefte fig paa Haſeledet. Ved denne forogede Nervevirkſomhed troekke de angrebne Muſtler ſig mere end almindeligt ſammen, hvorved Foden løftes unaturligt heit op forinden den griber frem. Hvad den egentlige Aarſag er til Stringhalt og hvilke Muſtler der ere underkaſtede den for— ae Ai Å EEE AE tl Ege Er > E i ogede Nervevirkſomhed, er ikke med Sikkerhed afgjort Man opdager Tilfælvet let med det ſamme man tager Heſten ud af Stabelen, men det gaar ofte over igjen, naar den bliver bevæget noget. Ifald Stringhalten ikke er tilſtede i hei Grad, vil den aldrig være til Hinder for Heſtens Brug, men er mere at betragte fom en Bevagelſesfeil og Lyde end et egentlig Skadetilfeelde. Er Stringhalten nylig opftaaet, vil det være godt at indgnide hele Underlaaret med Camphorlinnement 2 Dele til 1 Del Tinetura Cantharidis, en Gang daglig; jeg har ved denne Behand— ling flere Gange været faa heldig at faa den hævet. Norter. Fleiner. Warts. Vorter forekommer paa mange Steder af Lægemet f. Er. paa Oie⸗ laagene, Læberne og den ovrige Hud, de ere af forffjellig Størrelje, fra en Nert op til et Mandshoved. Naar de blive ſaare, foraarſage de Dy ret megen Befværlighed ved Fluer og Inſekter. Aarſagen er ialmindelighed en fygelig Tilſtand i Huden. Behandlingen bor gaa ud paa at fjerne dem paa folgende Maade: Ere de fmale ved Grunden, kan man underbinde dem med en ſteerk Streng og ſiden brende den tilbageværende Rod, ifald dette er nodven— digt, med Helvedesſteen (Caustic), Saltpeterſyre eller endnu bedre med lidt Butteri of Antimony, en Gang daglig. Ere Rodderne derimod mere udbredte, maa man mangen Gang lægge Heften ned og fjære eller flaa Rødderne ud. hvorefter man behandler Suaret med lige Dele Tinctura Alocs og Myhrrae, hvortil er fat lidt Caustic, Ifald man ikke faar ſkaaret Rodderne ud eller paa anden Maade tilintetgjort dem, vil Bor- terne fnart vore ud igjen og viſe fig lige brydſomme. Somſtik og indtraadte Spiger i Hoven. Ofte ſtikkes Heſten under Skoningen af Søm og ligeledes træder den ofte Spiger og deslige op i Hoven, hvorved de indenfor bløde Dele beſkadiges, faa der mangen Gang opſtaar Inflammation og Veerk. Behandlingen. Saa ſnart man meerker, at et fremmed Lægeme er traadt op i Hoven, maa det ſtrar fjernes. Det opftanede Saar eller Hul bør udvides noget for at ſtaffe Blodet og den ſenere tilftedefomne Bærf Aflob. Forfømmes dette, tager Inflammationen til, der kommer Feber og ſtore Smerter i Benet, paa Grund af, at de angrebne bløde Dele ere indeklemte af den haarde Hov og ſom Folge heraf ikke kan ud⸗ vide fig tilftræffeligt, hvorved Nerverne og Aarerne trykkes. Under disſe Omftænvigheder maa man bruge varm Brandgred eller ogſaa ferſt Ko⸗ gjedſel, der ftiftes flere Gange Daglig om Hoven, aabne Saaret paanyt for at faa Udlob for Veerken, og, ifald Tilſtanden fræver det, aabne en Aare for at udtemme en Del Blod. Heſten bor ligeledes gives indven⸗ dig Medicin for at nedſtemme Betændelfen og Feberen. Powd. Tartar. emetie, Powd, Digital, ana Dr, 1, Powd. Saltpeter pure Ounce 1, mixed tilſammen med en halv Spiſeſte Flour og Sirup til en Doſis, der ind— . gives en a to Gange daglig efter fom Omftændighederne kraver det. Saaret bør penſles med lige Dele Tinctura Aloes og Myhrrae, hvortil er fat lidt Caustio. Forſommer man itide at behandle en Fodſkade, enten den er opſtaget ved Klem, Traad eller Stik, hænder det ofte, at Hoven værfer af Dyret og man har mangfoldige Gange mere Bekoſt⸗ ning og Brydri end nødvendigt. Nakkeſvulſt. Pol-evil, er en Beteendelſe af den overſte Del af Nakken, lige bag Ørene, hvorved der efter nogle Dages Forlob danner ſig en mindre eller ſtorre Svulſt. Denne udoikler fig enten i Midten af Nakken og ſtrakker fig ſamtidig over til begge Sider, eller ind tager kun den ene Side, og ſidder enten overfladiſt under Huden, eller dybere mellem Muſtlerne og Baandene, tjær under Nakkebaandet. Svulſten opſtaar ſedvanlig meget hurtig og bliver efter nogle Dages Forlob ſmertefuld, Betændelfen tiltager og Hær velſen bliver varm og omfindtlig, Dyret holder Hovedet lavt og tildels til den ene Side. Er Inflammationen meget flært, faa er Hovedet og Halſens Bevagelſer ſtive og mangen Gang vanſtelig, felv Tygningen er befværlig, Dyret viger tilbage for den mindſte Befoling ſamt viſer i det Hele taget Tegn til ſtor Smerte. Efter nogen Tid danner der ſig Ma⸗ terie enten tæt under Huden eller dybt under Nakkebaandet, denne ſkaffer fig ſnart Aflob igjennem et eller flere ſmaa Huller i Huden, og er da Nakkeſvulſten gaaet over til, hvad man kalder Fiſtel eller Poll-evil, Den omſiggribende Inflammation, angriber da ſom ofteſt Senerne, Baandene og ſelve Benene. | Aarſagerne ere ialmindelighed Slag og Stod af Nakken mod Tag⸗ ſtokker, der hvor man har for lave Stabeler eller mod andre haarde Gjen⸗ ſtande, eller at Dyret lægger fig tilbage i Grimeſtaftet, for ſtoerk Op⸗ checkning under Kjorſel ofy. f Behandlingen. Forſt maa den tilftedeværende Aarſag fjernes, Grimen aftages og Dyret fodres og vandes paa Stald af en nogenlunde hoi Krubbe, for at det ikke ffal bøte Halſen og Hovedet unodvendigt. Er Nakkeſvulſten nylig opſtaget, behandler man den med kjolende og fore delende Midler, font koldt Band, hvortil er tilſat Sugar of Lead, (til en Botte Vand tages 1 Unze Sugar of Lead), hvormed man befugter Svulſten faa godt fom uafbrudt, eller man bruger lige Dele af Tinctura Arnica og Jodine, der indgnides flere Gange daglig. Lykkes det ikke inden 6 a 8 Dage at ſtandſe Inflammationen og fordele Svulſten, eller naar denne i Den førfte Tid er bleven overſeet, bor man ſtrax anvende folgende Linniment, beftaaende af Powd. Gantharid Ounce I, Powd. Euphorb. Dr. 3, Linseedoil Qunces 8 og Thurpentinoil Ounce 1, der ryſtes godt og derpaa foættes i Solen eller ved en jevn Stovevarme i 2 Dage forinden den bruges. Denne Linnement indgnides paa Svulſten en Gang daglig indtil Delen bliver godt bliſteret, derefter holdes op i nogle Dage indtil Huden bliver tør, hvorefter Kuren fortſcettes, for enten EE ee at fordele Svulſten eller lade den gaa over i Voerk. Skulde den blive meget blod, bor den aabnes og Materien udtommes, hvorefter Saaret behandles med de for omtalte Saarmidler. Der maa altid iagttages, at Svulften aabnes faa langt nede ved Saarets Bund, at Materien kan flyde ud af fig fely, da denne ellers vil fænke fig ned imellem Mu⸗ ſtellagene og derved fremkalde dybe Fiſtelkanaler. Sker dette, hvilket kjendes paa Dannelſen af ſaakaldte Fiſtelpiber“ og Tilfældets ondar⸗ tede Karakter og langvarige Forlob, bor man helſt ſoge kyndig Hjøly, da der ſom ofteſt udfordres en dygtig Læge med Taalmodighed og Ind ſigt til at raade Bod paa dette Onde. Steengalle Corus, opſtaar ved en Inflammation af de bløde Dele ſom ligge indenfor Hørn- ſaalen paa Forhoverne. Den forekommer ialmindelighed i den Vinkel, fom dannes af Tragtvæggen og Hjorneſtotten, ifær paa den indvendige Side af Hoven, og giver ſig tilkjende ved rode eller blaa Pletter eller Striber i Hornet. Dyret halter; undertiden ikte For at komme til fuldftænvig Vished om der er Corns tilſtede eller ikke, maa Hoven befoles om der er Feber i den, Dernæft underſoges den med en Tang for at erfare om Saalen er ſmertefuld ved Tryk. Derefter bor Skoen tages af for at værfe nogle Hornifiver bort af Saalen for at fe om Hornet er rodſtribet. Men ſelv om dette ikke ffulde være Tilfoeldet, naar Dyret kun viſer Smerte ved Klem af Tangen, maa man iffe lave fig afholde fra en nærmere Underſogelſe, men (fjære ned med en Hornkniv til Kjø- det, eller ſom det ogſaa kaldes Det "Levende", og man vil fom ofteft her finde tørre eller mindre Anſamling af Veedſte, Blod, Blodvand eller Materie. Aarſagen til Corns er Alt, fom fremkalder et faa ſteerkt Tryk paa Saalen, at de underliggende bløde Dele derved knuſes og fættes i en Inflammationstilſtand, f. Ex. Steen imellem Skoene, feilagtig Skoning Derved, at disſe paa deres overſte halve Flade ikke ere hvælvede eller gruede efter Saalen, forlænge Underliggen af Skoene ſaa at disſe lige— ſom gro ind i Hoven. Endvidere er Corns meget almindelig ved torre, ſammenknebne og trange Høver, da disſe have Tilboielighed til at trykke og klemme Kjeddelene i Hovernt, hvorved der fremkommer Inflammation i disſe Dele. Behandling. Er Corns nylig opftaaet og man er faa heldig at op— Dage den i Tide, er Kuren meget let, man ffjærer nemlig bort alt det blodſproengte Horn lige ned til Kjodet og udtommer den tilftedeværende Veddſte, derefter behandles Saaret to Gange daglig med Tinerura Aloes indtil der kommer nyt Horn. For at undgaa Ureenlighed ei Saaret, tæpper man det igjen hyer Gang med blødt Beg. Hver Gang Dvret fors, bør man nøte underſoge, om der ſkulde viſe fig Tegn 19 en ny * smv Bj ås Opſtaagen af Corns, og i faa Fald altid behandle den paa ovennæynte Maade. Har derimod Heſten lidt af Corns i længere Tid og Inflam⸗ mationen af Delene er tilſtede i hoi Grad, og fom Folge deraf Smer— terne ftøærfe, hvorved der altid er betydelig Halthed, faa hender det ofte, at den udviklede Materie ſamler ſig imellem Hornet og losner dette fra Kjodſaalen, eller ogſaa bryder ud i Kronen Dette Tilfelde er meget vanſteligt og bor behandles af Kyndige. For at undgaa Corns og Halthed af trange Hover bør disſe og Kronen holdes myge ved Smøring med Hovfalve, der bedſt laves af Tjære 1 Unze, Gult Vor Dr. 6, Ter⸗ pentinolie 2 Unzer og Svinefedt 24 Unzer, ſom blandes godt under Smeltning Ved Siden heraf, en omhyggelig og ofte Skoning ſamt rigtig Beſkjcering af Saalen. Snive. Glanders. Jeg vil til Slutning kun med nogle Ord omtale en Sygdom, nem— lig Glanders; den var allereve beſtreven for over 1500 Aar ſiden, og anfaaes Dengang, ſom den Dag i Dag for et væmmeligt og uhelbrede— ligt Onde. Vi ſtulle derfor ikke trouble” os ſelv med at beſtrive og Leſerne med at læfe lange Forſtrifter for, hvorledes den burde behandles for at blive kureret. Det maa være nok her at angive de ſikreſte Kjen— detegn paa denne ondartede Sygdom, der er lige farlig baade for Men— neſtet og Heſteſleegten. Kjendetegn. Der er altid Næfeudflod tilſtede, almindeligſt kun fra det ene Neeſebor, hyppigſt det venſtre, dette Flod er i Forſtningen af en ſlimet, ſeig og flæbrig Beſkaffenhed, det tørfer ind omkring Næteborerne ligeſom Kliſter, bliver ſenere gulagtig og blandet med Materie og Blod— ſtriber, og er ofte ildelugtende. Ikke ſjelden angribes Oiets Sliimhin⸗ der paa ſamme Side, hvor Neeſeudflodet er, og man fer ofte Materie i den indvendige Oienkrog. Kjaevekjeertlerne ere altid opſvulmede, meſt paa den ene Side, ere haarde og ufolſomme ſamt ligeſom faftvorede til Kjævebenet og gaa aldrig over i Voerk Underſoger man Neſens Sliim⸗ hinder, finder man dem enten morkeblaa eller af en blegagtig Coler, eller ogſaa rode af den tilſtedeverende Inflammation. Smaa hidſige Saar med ujevne Saarkanter opdages ofte paa Naſeſliimhinderne, naar Glanders har varet en Tid. Naar disſe Saar komme tilſyne, begynder hele Organismen at live, Heſten magrer af, Bugen træffes op, Haarene blive borſtede og glandsloſe, der indfinder fig Hoſte, Appetitten hører op, Kræfterne aftage, Næfeuvflovet bliver ildelugtende, Saarene i Neſen eder fig ſtorre og bliver flere, Aandedrettet bliver befværligt. Lungerne ere nu flærft angrebne og beſatte med Tuberkler og Dyret gaar tilgrunde etter fortere eller lngere Tid. Glanders fan ofte blive forverlet med Strangles, gammel Catarrh og Naſalgleet, men læfer man med Nøiag- tighed Beitriveljen af disſe Sygdomme, vil man ikke let tage Feil, — dog kan disſe Sygdomme tilligemed flere andre, naar de blive faa van— 2 ſtjottede, at hele Organismen bliver lidende og nevbroæft, gaa over til Glanders. Den ſtorſte Forſigtighed bor derfor iagtages med denne Sygdom, faa at den ikke ſmitter andre Hefte, eller de fom komme i Be⸗ rørelje med den, og er man kommen til Vished om, at et Dyr liver af Glanders, bor det ſtrar dræbes og nedgraves. +69 02 En vigtig Opfindelſe. Det er efter flere Aars fortſatte Forſog endelig lykkes mig at opdage et aldeles ufeilbarligt og uſkadeligt Middel til at vræbe og befri Heſten for Bots. Da nævnte Medicin ogſaa er et aldeles ſik⸗ kert Lægemiddel mod de frygtede og drebende Ko⸗ likſygdomme, vil ved Brugen af denne Medicin Tuſinde af Hefte aarlig reddes fra den visſe Dod. Min Agt er at tage Patent paa denne vigtige Opfindelſe, men kan Medikamentet forelobig kun erholdes af mig. — Det er i enhver Farmers og Heſteeiers egen Interesſe at være forſynet med denne uundyærlige Medicin. Priſen er for ſtore Flaſker 82 og for mindre Flaſker 51.50. Alle Ordres expederes hurtigt og forſendes Medieinen baade med Poſt og Expreſs. Dr. B. Lambrechts, V. S., Northfield, Minneſota. Indholdsregiſter. Side PT SA SOE ͤᷣ⁵p ß . DS SØ Ag 9 Aarebetendelſe. Inflammation of the Veins.. . mme 10 n . Oh 10 ,, , , 25 %%% o ͤũ ů— U lf! f EE 8 %%% ⁵ ⁵mů- ß ß ĩ¼é 17 PDrokfoider. ae under 8 23 Catarrh. i,, SØ SEM Te 12 Nasa 8 13 — , . . . 19 eee dogt da Stell!!! 6 NT Nag é ĩ d ̃ ß aa AN 9 ene. 4 JJ > , GS 5 onder, 88 22 Forſtrækkelſe af Skulderen. Sprain of the Shoulder 24 Do. af Kodeledet. Sprain of the Back-Sinews 24 Do. af Hofteledet. Strain of the Round Bone 25 Do. af Knaſkallen. Sprain of the Stifle joint 25 Fe des VL SSE GL GR OE 29 MS Se ] ᷑ ⁰!;p ̃]ꝗ , . ̃—ß— 34 VVCCCCCVVJJJ%%%%%% c Vb . EIN TE GR LEE 3 ee eme fears HEN GE e . 15 Lungebetendelſe. Inflammation of the Lüngag gs as 14 JJVJ%%%%i ß SPT PS 30 J AAA ð b TE 32 Om Sogn Amindelig ed 8 7 JVJVVVVV%Vcd!!!! SEE 18 ᷑:: e ß l T å RE 13 %% dd AE GE 27 e ß EE 16 )%VVV%VCfCC. e 16 hne e SO DR 33 Stringhalt mm Ne PPT 30 Evrinding a S ſttetn e ND SENEST 23 e , GRE 31 een GT MT 29 hose, Bogspavin, ndnd Gr JE 27 M e 31 Øt:betændelfe. Inflammation of the yes. AE 20 LIBRARY OF CONGRESS | ll | | | | |