This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for personal, non-commercial purposes.
+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
atjhttp : //books . qooqle . com/
r
y Google
&
^
Digitized by VjOOQLC
y Google
y Google
y Google
X
^K"
* 4jA&
1 by Google
y Google
/ ^
NOR
riDSSKRIFT FOR VIDENSKAB OG LITERATUR.
UDGIVET
AF
DET NORSKJE STUDENTERSAMFUND
TED EN TAXGT^lEDACTION.
TREDIE BIND;
CHRISTIANS
WULFSBERG & CO. 1840.
y Google
>i , fj:i' ' <
y Google
Indhold.
Side,
Fftrste Hefte*
Dea Wagenfeldtske Sancbuniatkon, en litteraer Kriininal- kiatorie* Bygget paa Aktstykker og ledtaget med en Oyersigt oyer den dertil benborende Lhterator. (Af F. L. Vibe) ♦ ' 1.
Om en norsk Ordbog. (Af Prof. C. A.Holmboe. Med et Tillseg om de norske Dialekters Bogstav-System af
L. K. Daa) ♦ 140,
Andet Hefte.
E* Episode af Arabernes Lit for Mubammed, tilligemed em Oyersaettelse af Amrn ben KelthAms og Haret ben Hillisas Prisdigte (Mo all ak At) (af Cand. tbeol. I. P. Brocb) , 1.
Om Lydene, Lydtegnene og Betskrirningen i det norske
Sprog (af Adjnnkt K. Knodsen) 39.
pm Uaiyersiteternes Grader og Examener (af Stattreyisor
Daa) > 128.
Priaipdrgginaale, ndsatte af det kongelige norske Viden-
•kabstelskab i Trondbjem i Aaret 1844 159,
Tredle Hefte.
teretmng om en yidenskabelig Beise til Nordtydfkland (af
Ckr* Lange) ♦♦♦♦.♦♦♦ 1.
ftilag, indeboldende chronologisk Fortegnelse oyer Docu- ^ menter til Norget Historic i danske og baHseatiske 9 Arekirer (af Sam me) ♦ . . ♦ 17.
y Google
Side. Om Philosophicus Betydning for Natioualiteten, Forelaes-
ning af JII. J. Mo.nrad ♦ ♦.♦♦...♦♦. 104,
Norskc Dialekt-Ord uddragne af en Reisendes Optegnelser
Ted C. R, linger \ # 123,
Fjerde Hefte.
Udsigt oyer den norske Samfundf ordens Udyikling i Middel-
alderen (af R. Keyser) • •♦♦••♦•♦♦ 1,
Bemaerkninger ved Pastor Stockfleths Grammatik i det lap-
piske Sprog, lste Del (af Johan FritznerJ ♦ ♦ ♦ 66.
Beskriyelse oyer de i Ostfinmarkcn forekommende hedenske Begrayetacr, tilligemed nogle Efterretninger om audre i Ostflnmarken og tilgr&ndsende Egne Ievnede Old- tidsmindcr (af Sam me) '.'♦.♦ 117*
y Google
Den Wagenfeldske Sanchuniathon,
en litteraer Kriminalhistorie,
m (Bygget paa Aktstykker og ledsaget^ med en Oversigt
over den dertil henhorende Litteratur).
(Af F. !•• Vibe.)
D.
"a jeg i Slatningen af forrige Aar*) i et Universitetspro- gram offentliggjorde nogle alleredc for laengere Tid tilbage anslillede Undersogelser om den gamle phonikiske Forfatter Sanchuniathon og lians af Philon fra By bios formeentlig oversatte phonikiske Historie, optog jeg deri kun, hvad jeg troede i literaerhistorisk Henseeude kunde have noget blivende Vcerd for Videnskaben, men forbigik deri mod Alt, hvad der stod i umiddelbar Forbindelse med dct Sporgs- maal, som naermest havde fremkaldt hine Undersogelser, Spdrgsmaalet nemlig om den af Wagenfefd ndgivnc San- chuniathons Authenticitet. Det var imidlertid min Hensigt senerehen, naar Leilighed gaves, at give en Udsigt over, hvad der i Anledning af dette Sporgsmaal var passeret i den litterare Verden, hvorved da, ved^ Sideh af den reeii historiske Deel af Sagen, tiliige de i Programmet med- deelte Resultater kunde komme til Anvendelse, forsaavidt det naevnte Sporgsmaal angik. Imidlertid var denne Hen- *1gt* under mine ovrige Forretninger, maaskee ikkc saa
#) Raeryaerende Frem stilling cr nedskrcvcn i Begyndelsen af iude- Taercnde Aar (1843).
y Google
2 DEN WAGENFELDSKE
snart bleven ivaerksat, hvis ikke Maend, hvis Interesse for Sagen var mig ligesaa kjaerkoramen, som deres Dom var mig af Yigtighed, havde ytret for mig, at de i Program- met havde savnet den i Forordet antydede Sammeuligning imellem Resultatet af de anstillede Undersogelser tg den af Wagenfeld udgivne Sanchuniathon, samt op ford ret mig til derom at meddele naermere Oplyening. Denne Opfor- dring bestemte mig til ikke at dvaele med hvad allerede tilforn havde lagt i min Plan, men snarest muligt at tage fat paa Arbeidet. Dette antog jeg dengang vilde blive hverken vauskeligt eller vidtldftigt. Imidlertid viste det sig snart, at allerede Tilveiebringelsen , Gjeunemgaaelsen og Ordningen af de nodvendige Aktstykker og det ovrige Material ikke medtog lideu Tid, ligesora oierhoved Ar- beidet i det Hele voxte mig under Haenderne, og blev af en Vidtloftighed, hvorom jeg fra Begyndelsen, da jeg cndnu kun havde et loseiigt Bekjeudtskab til Sagen, ikke havde nogen Formodning. Jeg fuld forte ikke destomin- dre Arbeidet efter den fra Begyndelsen af lagte Plan, hviiken jeg ikke troede at bur,de forandre trods den Udforlighed, som den havde i Folge med sig. Og i Sandhed Sagen forekom mig ogsaa i mange Henseender at have en saa ganske eiendoinmetig Interesse, at den vel kunde fortjene en udforlig Fremstilling. Selv om man kun vil tage Hensyn til Faktum og de det ledsagende Omstaendigheder, eller med andre Ord, selv om man i den hele Sag kon vil see en Kriminalhistorie (et Udtryk, som rigtigt forstaaet vel med Rette kan anvendes) vil den, troer jeg, kuime laeses med Interesse, og yde den opmaerksomme Laeser i psyehologisk Henseende et ligesaa tilfredsstillende Udbytte som mangen Pittavalsk cause
Digitized by VjOOQIC
SANCHUNIATHON. 3
celebre. Men betaenker man derhos det forsogte Bedra- geris eiendommelige Natur, idet man har iagt an paa at skufie ikke den Enkelte men det hele laerde Publikum paa Videnskabens eget Gebeet, saa vinder Sagen en ganske saeregen Interesse. Vel er et saadant Forsog ikke det eneste i sit Slags; thi lignende Mystifikationer ere ogsaa forhen forsogte* Men ingen af disse har vaeret anlagt i den Udstraekning, ingen har vaeret ledsaget af saa over- ordentlige og tildeels gaadefulde Omstaendigheder, eller vakt saa almeen Sensation, som naervaerende Forsog paa at skufie den laerde Verden ved et i mange Henseender ligesaa selsomt som dristigt anlagt BedragerL Ogsaa i kritisk Henseende er det laererigt at see, hvorledes dette Forsog i Begyndelsen skuffede selv de sagkyndigste Maend, hvorledes Sandheden efterhaanden banede sig Vei, og paa hvilkeu Maade, Ted hvilke ydre og indre Beviisgrunde Skriftets JSgthed er bleven bestridt, og dets nyere Op- riudelse paaviist. Betragter man Sagen fra denne Side, vil den kunne frembyde et Exempel paa Anvendelsen af den hbtere Kritik, som selv i videnskabelig Henseende ikke er uden Interesse. Skulde imidlertid Stoffet i disse forskjellige Retninger virkelig kunne give noget Udbytte, maatte Fremsliilingen til en vis Grad voere mlforlig. En suramarisk Recit kunde vel tilfredsstille Nysgjaerrigheden, men vilde kun frembyde liden Anledning til egne Be- tragtninger. Skulle disse vaekkes, maa Laeseren ikke vaere nodsaget til blind then at slutte sig til Andres Meninger, men saettes istand til at kunne faelde en selvstaeudig Dom, hrilket uden en detaiileret Fremstilling og fuldstaendig Fremleeggelse af Sagens Akter ikke vel bliver muligt.
1 *
Digitized by VjOOQIC
4 DEN WAGENFELDSKE
Da den folgendc Fremstilling gjor et nogenlunde fo>- relobigt Bekjendtskab til den Forfatter, hvorora Talen for- nemmelig Til blive, saare onskeligt, og jeg ikke vel tor forudssette, at selv den forovrigt sagkyndige Laeser med- bringer et saadant Bekjendtskab til et enkelt og i Almiti- delighed teramelig uvigtigt Punkt i den gamie helleniske Litteraturhistorie, skal jeg, for jeg gaaer over tii den histo- riske Deel af Sagen, forudskikke en kort Notits om Pin- ions saakaldte Oversaettelse af den gamie Sanchuniathons phonikiske Historie. Jeg skal herved imidlertid kun holdc mig til hvad der Aar bekjendt og almindelig antaget paa den Tid, da Wagenfelds Sanchuniathon frerotraadte. Thi de vistnok rigtigere Begreber- om dette Vaerks sande Be- skaflenhed, som dengang endnu ikke havde fremarbeidet sig, eller idetmindste ikke vundet nogen almindelig An- erkjendelse, blive os uvedkommende her, hvor det kun gjaelder om at saette La»seren istand til at domrae om Vigtigbeden af det foregivne nye Fund og Sandsynlig- heden for sammes Autbenticitet, betragtet fra det Stand- punkt, hvorpaa den almindelige Mening paa den Tid maa antages at bave staaet*
Philon fra den phonikiske Stad Byblos skal efter den almindelige Mening have levet omtrent i Slutningcn af det forste og Begyndelsen af det andet Aarhiindredc efter Christus, og have forfattet flere historiske Skrifter, af hvilke vi kun have Titlerne tilbage. Ilvad der imid- lertid fornemmelig har skaffet ham et Navn i den laerde Verden, er bans Oversaettelse af bans Landsmand Sanchu- niathons gamie Skrifter. Fast Alt, hvad vi vide om dette Vaerk, skylde vi den laerde Biskop i Palaestina Eusebios, som levede i det tredie og fjerde Aarhundrede efter Chri-
Digitized by vVjOCK
SANCHUNIATHON. 5
sfa* (264 — 340). Denne liar nerah'g i sit Skrift om den erangeliske Forberedelse deels meddeelt enkelte Notitser * om den gamle Saiichtiiiiatliou deels opbevaret Here ikke nbetydelige Fragrrienter af Philons Vaerk, saavel af Over- saettelsen som af Oversaetterens Fortale, I denne For- Ule eller de Fragmenter, som vi deraf have tilbage, be- retter Pbiloti om sin Landsmand Sanchiiiiiathon kun, at ban Tar en lxrd Mand og ivrig Alderdomsforsker, som lit Udarbeidelsen af sit Voerk havde benyttet en Deel hemmeligc og hidtii tildeels iibckjendte Tern pel skrifter *). Hvad vi forovrigt erfare om ham, skylde vi for det meste Pfailosophen Porphyrios fra den tyriske Plantestad Batanaea i Syrien, som var samtidig mcd Eusebios. Denne fortaeller nemlig i et ligeledes af Eusebios opbevaret Fragment af bans tabte Skrift "imod de Christne," at Sanchiiiiiathon Tar fra Berytos, og havde forfattet sin Historic, hvilkcn ban dedicerede til Berytiemes Kongo Abibalos, efter de i Staden vaerende Qptegnelser og efter Tempelskrifter* Hans Tidsalder rykkcr ban snart op til Moses, snart gjor ban ham samtidig med den troiske Krig. Forovrigt roser lian bans Ilistorie som sserdeles trovaerdig, Paa dette Porphyrios's Vidnesbyrd £runder sig udentvivl saa- rel Eusebios's som de Sildigeres Paastand, at Sanchnnia- thon var en aeldgammel phonikisk Forfatter, som efter Hygtet endog skal have levet for den troiske Krigs Tider. Denne Forfatters Skrifter er det nn, som Philon efter Eusebios's, Porphyrios's og Fleres eenstemmige Vidnesbyrd skal have oversat i det hclleniske Sprog og ttdgivet i ni eller (efter Porphyrios) i otte Boger.
•) Smlgn. Bilag II.
Digitized by VjOOQlC
6 DEN WAGENFELDSKE
Af denne Oversaettelse har Eusebios, som sagt, opbe- varet ikke saa faae Fragmenter, tagne af den forste Bog. Disse Fragmenters Indhold er reen mythisk. De inde- holde nemlig deels Phoenikernes aeldste Kosmogoni deels Myther om de forste Mennesker, hvilke seiierehen bleve haevede til Gliders Rang, samt om Menneskeslaegtens gradevise Fremskriden til Kultur ■*). Om disse Mothers ligesom om det hele Philoniske Skrifts Vaerd have de forskjelligste Meninger gjort sig gjaeldende, Medens flere af de aeldre Fortolkere ubetinget have antaget, at Philon har opbevaret os aegte Levninger af den phonikiske Viis- dom fra den hoieste Alderdom, hvilke de saavidt muligt have straebt at bringe i Harmoni med det gamle Testa- mentes hellige Boger, have derimod andre paastaaet, at der aldrig har existeret nogen Sanchuniathon, men at det Hele er en reen Opdigtelse af Philon, hvorved denne under den gamle Phonikers Navn har sogt at indsmugle sine egne Ideer og Fabler, som han har hentet deels fra Hellenerne deels fra Hebraeerne. En Middelvei imel- iem begge disse Yderligheder gaae de fleste nyere For- tolkere, som antage, at Philon vel har hentet Meget fra aegte orientalske Kilder (hvorom de ikke saa sjelden fore- kommende aegte phonikiske Navne isaer synes at vidne), men at han deels har bearbeidet dette Stof overeensstem- mende med sine egne Ideer, deels indblandet Meget, som aabenbar tilhorer lians egen Tids religiose Anskuelser **).
*) Smlgn. Bilag I.
*) En omtrent lignende Dom faelder ogsaa Gescnius i sit nyeste
Vaerk : Scripture lingvaeque Phoenicia; Monumental Lipsiap
1857. Vol. I. pag. 343.
Digitized by VjOOQLC
SANCHUNIATHON. 7
Vtet er det under tile Omstaeridigheder, at de endnu til- oversblevne Myther, idetmindste i deres nuvaerende Skik- kelse hos Eusebios, syncs saa ganske at mangle Eenhed, Samraenhaeng og Klarhed, at de skarpsindigste Forfattere tildeels have opgivet Forsogct ora deraf at udbringe noget paalideligt Udbytte for Phonikernes aeldste religiose Fo- restitlinger *). Ikke destomindre ere dog Philons Efter- retninger, under den fast totalc Mangel paa and re bedre Kilder., ofte blevne anseede for saerdeles vigtige Aktstyk- ker, og jevnlig benyttede ved Fremstillingen af Phoni- kernes Gmlclasre og religiose Tilstand. I visse Hen- 8eend*er kunne de vis'tnok ogsaa benyttes soin Beviiskilder, naar dette skeer med behorig Kritik.
De af Eusebios opbevarede Mythejr ere* efter For- fitterens Udsagn, tagne af Philons forste Bog. Hvad de ©vrige otte Boger have indeholdt, derom savne vi Efter- retninger. Imidlertid liar man, fornemmelig vel paa Grnnd af Porphyrios's og Eusebios's Efterrctninger, at Sanchuniathons Skrifter indeholdt phonikisk Historie og rare forfattede efter, som det synes, historiske Kilder, vaeret tilboilig til at antage, at Sanchuniathons af Philon oversatte Vaerk fornemmelig liar indeholdt Phoenikiens aeldste politiske Historie. Bochart fremsatte derfor den Formodning, at kun den forste Bog liar vaeret af tlieolo- gisk eller mythologisk Indhold, medens de bvrige otte Boger have indeholdt rcen politisk Historie. Af den samme Mening maa ogsaa Direktor Grotefend have vaeret, da han i sit Forord til Wagenfelds Udtog af den nyop-
*) Saaledes Herder i hans Ideen zur Philosophic der Goschichte d. Menschk-it. 2 Th. 10 B. IV cap.
y Google
8 DEN WAGENFELDSKE
dagede Sanchuniathon (S. IV) omtaler dennc Forfatier som "en phbuikisk Historieskriver", og betragter de af Eusebios opbevarede Fragmenter af forste Bog kun gom "den mythiske Jndledning til den egentlige Historic" Var denne Anskuelse rigtig, kan man let begribe, af hvil- ken overordentlig Vigtighed det raaatte vaere for Vidcn- akaben at komrae i Besiddelse af Philons Vaerk i sin Fuldstaendighed. Man vilde derved ikke alene blive sat island til med Sikkerbed at domrae om de alleredc for- hen bekjendte Fragmenters Vaerd (hvis Uklarhed og Man* gel paa indre Sammenhaeng lettelig turde vaere at til— ekrive den excerperende Eusebios's Unoiagtighed og Man- gel paa Skjonsomhed) men, hvad der Tar ulige vigtigere, man vilde erholde udforlige Efterretninger om et af Al- derdommens vigtigste Folkeslags aeldste Historie og For- fatning, Efterretninger, som maatte vaere saa meget mere- kjaerkomne, som vort Kjendskab til dette Folk af Mangel paa Kilder hidtil havde vaeret saa aldeles uftildstaeudigt.
Skjant det synes, som om Philons Vaerk i Alder- dommen ikke bar vakt synderlig Opmaerksomhed, og der- for vel heller ikke bar vaeret udbredt i talrige Afskrifter, havde man dog Vink om, at et fuldstaendigt Exemplar havde existeret endnu i det 17de Aarhundrede, og der knnde saaledes vel vaere noget Haab om, at det endnu i vore Dage vilde kommc for Lyset* Den laerde Athanasius Kircher beretter nemlig i sit Vaerk "Obeliscus Pamphilius Bomae 1650" (p. 111 — 12), at den berbmte Leq Allatius, Professor i den helleniske Litteratur i Rom, havde fortalt ham, at Philons Sanchuniathon for ikke lang Tid tilbage var bleven opdaget i et Klosterbibliothek i Naerhedcn af Rom, men var, da man var bleven opmaerksom paa Ma-
Digitized by VjOOQIC
SANCHUN1ATH0N. 0
ntiskriptets Vigtighed, pludselig bfeven stjaalen, og havde siden den Tid trods al an vend t Moie ikke vaeret at op- spore. Professor C. Petersen i Hamburg, som i Anled- ning af Wagenfelds Sanchuniathon yderligere henledede Pabliktims Opmaerksomhed paa denne Fortaelling hos Kircher *) bemaerker derved, at saaftemt Athanasius Kir- cher, hvis Lettroenhed er bekjendt, var vor eneste Hjem- melsmaud, saa vilde bans Vidnesbyrd kun blive usikkert, men da ban beraaber sig paa Leo Allatius, Vatikanetg beromte Bibliothekar, under hvis Oine Kirchers Skrift kom for Lyset, saa turde maaskee Fortaellingen fortjene nogen Opraaerksomhed.
Det var i Slutningen af Aaret 1835, at Tidenderne
overalt i Europa underrettede det laerde Publikum om, at en
(i for den gamle Historic hoist vigtig Opdagelse var bleven
gjort i Portugal, idet mail der havde fundet et fuldstaendigt
Exemplar af Phiions helleniske Oversaettelse af Sancha-
niathons phonikiske Bistorie* Kilderne til dette hurtigt
udbredte Rygte vare Meddelelser, som omtrent samtidig
stode at Jaese i forskjellige nordtydske Tidender. Den
forste af disse indeboldtes i Hannoversche Zeitung af 30te
Oktober 1835 (aftrykt i Hamburg* Correspondent No. 260
f. 3die November). I Form af en Korrcspondentefter-
retning, dateret Oporto den 29de 'September, meddeles
deri, at i Klosteret Santa Maria <de Merinbao i Proviutscii
•) 1 Hamburg, Correspond. 1857 No. 17.
y Google
10 DEN WAGENFELDSKE
Entre Douro e Minho ha?de man fundet et fuldstaendigt Exemplar af samtlige ni Boger af Philons Sanchunialhon, samt at Oberst Pereira, hvem man sky Idle denne Efter- retning, Tilde inden kort Tid foranstalte Vaerket trykt og udgivet i Tydskland. Fern Dage efter denne Meddelelse i Hannov. Zeitung laeste man i Hamburg. Correspond. (No. 261 4 Novbr.) atter en Korrespondentefterretning, ligeledes dateret Oporto den 29de September, hvori Publi- kum underrettes om den gjorte Opdagelsc, med Tilfoi- else af, at denne skyldtes en wig tydsk Militoerlaege Tli. Tillige gavea en kortfattet Udsigt oyer det nyopfundne Vaerks Indhold, hvorved isaer den ottende Bog fremhae- vedes som saerdeles yigtig for Phoenikiens aeldste Statistik og Geographi. Meddelelsen synes til Redaktionen at vaere x iiidloben anonym. Idetmiitdste bar denne ingen Opiysning givet om Brevskriverens Navn ligesaalidt som om den Maade, hvorpaa Efterretningen var Redaktionen ihaende- kommen.
Omtrent samtidig hermed fremkom endelig ogsaa i Bremer Zeitung den tredie Efterretning om det i Portugal gjorte Fund. Indholdet af denne Efterretning kan jeg ikke meddele, da jeg ikke bar kunnct komme i Besiddelse af Bremer Zeitung *). Den synes imidlertid i alt Vae-
*) Jeg kan saaledes heller ikke angiye, under hviken Datum Bre- mer Zeitung bar meddeelt sin Efterretning. v Det ma a imidler- tid, som man af det Fdlgendc vil see, have vaeret kort cfter den 50te Oktober, da Opdagelsen stod at lacse i HannoY. Zeitung. Forovrigt sees det af en Ytring i Hannov. Zeit. f. 5. Aug. 1836 Wo. 186, som jeg senere cr kommen i Be- siddelse af, at der i de samme Dage skal ogsaa i "Hambur-
Digitized by VjOOQIC
SANCHDNIATHON. II
scntligt at have vaeret ftildkommen overeensstetnmende med de tvende ovrige. Dog var den ikke bygget paa disse, men ligeledes foranlediget ved en til Hedaktionen indloben skriftHg Meddeielse. Ja det viste sig endog senere, at deii Bremer Zeitungs Redaktion tilstillede Ef- terretning efter Tidsfdlgen egentlig var den forste, da den derom handlende Skrivelse allerede den 18de Oktober var koramen Redaktionen ihaende. Denne havde imidlertid af Forsigtighed holdt Efterretningen tilbage, indtil den ved den i Hannov. Zeitung fremkomne Meddelelse blev bevae- get til ogsaa fra sin Side at underrette Pnbliknm om den vigtigc Opdagelse.
Paa disse til Bremen, Hannover og maaskee ogsaa til Hamburg omtrent samtidig indlobne Skrivelser grundede sig altsaa det i 1835 udbredte Rygte om den i Portugal gjorte Opdagelse, og de deri indeholdte Meddelelser var al den Oplysning, som Pubiikum i laengere Tid modteg.
Med ens man nu saaledes deels ventede paa nsermere Underretning, deels glerate den hele Sag som et lidet begrnndet og senere ikke stadfaestet Aviisrygte, blev der
ger Borsenhnlle" have staaet en af Hannov* Zeit. uafiisengtg Anmeldelse, om hvilken det imidlertid senere bier oplyst, at den kun var ct ordret Aftryk af Efterretningen i Bremer Zeit. Hvis denne Anmeldelse i "Hamburger Borsenlialle," som jcg paa Grund af det meddeelte Indhold er tilboilig til at troe, er den sammc som den ovenfor omtalte i Hamburg. Correspond, f, 4 Novembr,, saa viser det sig, at de af hin- andcn aafhaengige Anmeldelscr om Fundet redncere sig kun til de trende i Hnnnov* Zeit* og Bremer Zeit* meddeelte-, Oetfe er for de fnlgcnde Undersogelscr ikke af Uviptigbed*
Digitized by VjOOQIC
18 DEN WAGKNFELDSKE
fra Bremen af indledet Underhandlinger med den Hahnske Hofboghandling i Hannover om Udgivelsen af den gjeu- fundne Sanchuniathonske Historic Til Brodrene Hal in indlob der nemlig en Skrivelse, dateret Bremen den 20de December 1835 og underskrevet F. Wilde, hvori denne med Henviisning til den i de offeutlige Blade bekjendt- gjorte "glaedelige Efterrctning om Gjentindelsen af det for den orientalske Alderdom saa hoist vigtige historiske Va?rk af Sanchuniathon," fortaeller, at Udgivelsen af dettc Vaerk af nr. Pereira var bleven overdragen til ham. "Men da", hedder det videre, "uforudseede Hindringer true med for laengere Tid at forhale Trykningen af Originalen, har jeg besluttet mig til i et lidet Skrift at meddele det Vig- tigste deraf, hvorved Alt af mig er blevet benyttet, Iivad den orientalske Litteratur frembyder til Oplysning af en- kelte Vanskeligheder." Forlaget af dette Skrift tilbydes nu den Hahnske Boghandling. Det skulde komme ud ikke i det latinske Sprog men i det tydske, "fordi det, ved den atmindelige Interesse, som denne Gjenstand frembyder, vel lod sig ventej at ikke alehe den Laerde af Faget, men overhoved enhver Dannet dermed vilde gjore sig be- kjendt" *).
Trods "den almindelige Interesse, som denne Gjen- stand frembod," var det imidlertid naturligt, at en saa solid Boghandliug som den Hahnske ikke vilde indlade sig paa Tilbudet, tiden forst at havct indhente naermere Op-
*) Dctte Brev saavelsom de i det Folgende omtultc ere i troe Hopier af selve Originalcrne mcddeelte af €♦ L. Grotefend i bans lille Skrift: "Die Sancuiiniatkoiiisckc Streitfrnge", kvi ket i det Folgeude naermere vil blive omtalt.
y Google
SANCHUNIATHON. IS
lyaaiuger og faaet en bed re Garanti for Vaerkets Authea- iicitet end den, som iiideholdtes eaten i tvivlsomme og hidtil ikke bekraeftede Aviferelatiotier eller i jVavnet F. Wilde, et Navn, som hidindtil Tar ganse ubekjendt i den titteraere Verden. Man seer ogsaa af Udgiverens folgeude Breve, at den Hahnske Boghandling, forndeti at udbede sig det tilbudtie Manuskript til Gjennemsyn, tillige har opfordret Udgiveren til at fremskafFe tilfredssttllende Yid- nesbyrd og Deviser, som det synes, saavel med Hensyn til haus egen Person som til den gjenfttndne helleniske Originals Authenticitet. Med Hensyn hertii svares i det folgende Brev, som er daterct Brink nm den 7de Januar 1836: "Beviset for Authentic! teten kan jeg. idag en dun ikke vedlacgge, da her paa Stedet, efter Pastor Schraders Dod
og Iljaelpepraesten S s Forflyttelse, ikke findes
Nogen, som derover kunde afgive Beretning. Imidlertid vii jeg imorgen begive mig til Bremen, for at indhente Vidnesbyrd derover af kyndige og samvittighedsfulde Maend, som kjende mig og mine Forhold. For det forste maa Arbcidet tale for sig selv." Mere Oplysning med- deles i det nacste Brev (dateret Bremen den I6de Januar 1836). Efter orn sig selv at have bemaerket, at han under et fireaarigt Ophold ved forskjellige Universiteter fornemmelig havde beskjaeftiget sig med theologiske og pfcilologiske Studier, giver Udgiveren en nogenlunde fuld- staendig Beretning om den helleniske Original, dens Op- dagelse samt Anledningen til, at dens Udgivclse var ble- ven overdragen til hara. Denne Beretning lyder saaledes: 'Torbindelsen rued Mr. Pereira skylder jeg Bekjendtskabet med bans Nevcu, som i forrige Sommer opholdt sig her en Tidiang, og hvis Omgang jeg sogte isaer for at bve
Digitized by VjOOQIC
14 DEN WAGRNFELDSKE
mig i det portugisiske Sprog. Da nu bans Onkel havde opdaget Saachuniathon, sendte ban mig, paa sin Neveus Anbefaling, Manuskrtptet til Udgivelse* Manuskriptets Op- dagelse skyldtes forovrigt Tilfaeldet. Hr. Pereira fandt det i Klosteret i den lille Stad Merinhao, hvor det ikke laae i et Bibliothek, men i en lille Kasse til I itemed tre andre uvigtigere Haandskrifter *) i et gammelt Skab i det Vrerelse, 90m han beboede under sit Ophold der, Paa hans Anmodniug blev det ham overladt for en Ubetyde- lighed; men sen ere, da Skriftets Vigtighed formodeutlig tar bleven bekjendt, have Klosterets Patres end mi yder- ligere forlangt 50**) Pund Sterling (en engelsk Fordring) eller i Tilfaelde af Vaegring protesteret mod Udgivelsen, hrorved Trykningen endnu en Tidlang vil blive forsinket. Forovrigt er, som Hr. Pereira udtrvkkelig skrev, ingen anden Afskrift tagen, ved hvilken Uforsigtighed Skriftet rar ndsat for under Soreisen ganske at gaae tilgrunde," Videre be6krives Originalmanuskriptet saaledes: "Originalen ej* omtrent fra det 13de Aarhtmdrede, paa Pergament,
*) r et sildigere Brev til Hr*. Win; Hahn i Hannover (dat* 10 Febi\ 1836) bcrigtiges dettc Udsagn saaledes: "En Urigtog- bed med Hensyn til Haandskriftct bar jeg igaar bemserket ved Gjennemlsesningen af hiint Brer, hvori Hr, Pereira fortaellcr sammes Opdagelsc, I-Skabct var der ikke 5 Bogcr, som jeg, saavidt jeg crindrer, trocr at have skrevet til Dcni, men 13 (tretten)/> **) Herved bemaerker Grotcfend : "I Originalen bar ikke fra Be gyndclsen af staaet SO, meget mere er af et 1 eller 2 (noi- agtig lader Tallct sig ikke erkjende) ved Korrekhir gjort et «/»
y Google
SANCHUNIATHON. 15
amukt skreven. Den indeholder paa 127 store Kvartsider de ni Boger, som i Tryk vel kunne indtage 12 Ark. Dog kan jeg ikke ganske noiagtig bestemme dette, da de en- kelte Sider indeholde deels 25, deels 35 Linier."
Saaledes havde da den Hahugke Boghandiiitg vel ikke faaet de belovede Vidnesbyrd fra kyndige og samvittig* hedsfulde Maend om Vaerkets Authenticitet (thi ora dette Lofte tales ikke et Ord hverken i dette eller de folgende Breve) men derimod en bestemt Forsikring om, at Hr. F. Wilde virkelig var i Besiddelse af et gammelt hellenisk Haandskrift, en Forsikring, som man ikke vel kunde dragc i Tvivl uden tillige at erklaere Angjseldeude for en dristig Bedrager. Men til Mistanke om et saa misligt Forhold fra Udgiverens Side var der in gen tilstraekkelig Grand. Thi vel var F. Wilde et i den laerde Verden ubekjendt Navn, men man havde dog heller ikke nogen- sorahelst Data, som kunde berettige til at frakjende en nng Mand, som onskede at gjore sit Navn bekjendt i den Htteraere .Verden, simpei Jfrlighed. Man havde desuden allerede modtaget en Deel af Manuskriptet til det tydske Udtog, og om dettes Indhold maattc altsaa sagkyndige Maend vel allerede kunne a f give en Dom, som nogenlunde idetmindste kunde betrygge Forlaeggerne imod Faren for at blive narrede ved et plump t Bedragcri. Det viser sig ogsaa, at den Hahnske Boghandling i saa Henseende an- vendte Forsigtighed. Manuskriptet blev overgivet til den bekjendte laerde Alderdomsforskcr Direktor Dr. Grotefend i Hannover, som i i\cn Grad folte sig overtydet om den gjenfuudne Sanchuniathons JDgthed og overordentlige Vig- tighed for Oltidsvideuskaben, at han besluttede at led- sage det tydske Udtog, hvorved det nyopdagede Alder- Digitized by VjOOQLC
16 DEN WAGENFELDSKE
dotnsminde forst skulde gjores bckjendt for Videnskabena Venner, raed en Fortalc fra sin egen Haand^
Den glaedelige Tidende, at den iaerde og sagkyndige Grotefend havde skjaenket den unge Udgivers "svagc Pro- dukt" en saa saerdeles Opmaerksomhed, raed forte den plud- selige Virkning, at Navnet F. Wilde fra nu af forsvinder, og at Udgiveren optraeder under sit sande Navn F. Wa- genfeld. I et Brev sk revet i Slutningen af Januar gaaer nemlig Udgiveren mcd sjalig Foriegenhed til den Bekjen- delse, at han hidtil liar /ordulgt sit srande Navn, og det "af raangfoidige Grunde, hvilke iraidlertid med liana Moders Dod havde ophort at vaere gyldige." Hovedgrun- den til, at han nu afiagde Navnet "Wilde" (hans Moders Farailienavn) og antog sit sande, angiver han at vaere den, "at hau ikke kunde bringe det over sit Hjscrte, at foran- ledige den vaerdige Direktor Grotefend til at skrive en Fortale til et psendonymt Skrift." Fra nu af er altsaa F. Wilde aftraadt fra Seenen, og i dennes Sted optraeder Friederich Wagenfeld, en JNavnefor- andring, som forovrigt raed Hensyii til Angjaeldendes videit- skabelige Kprapetents som Udgiver ikke var af nogeusom- heist Indftydelse, da Navnet Wagenfeld f litteraer Hen-, aeende ikke havde nogen vaegtigere Klang end Navnet Wilde *).
*) Med Hcnsyn til Wagcnfelds Person giver Schmidt von Lu-
beck (kvis Skrift, udkommet 1858, scnerclicn vil Wive bcrort)
• folgendc Oplysning: "Han er en iing Mand pan omtrcnt syr-
ogtyve Aar, fodt i Bremen, kvor had liar frekventcret Gym-
' nasiet. Ilcrpaa har han i Gottingcn og Halle studcret forst Thcologi oq siden Phil o log I. For tre eller fire Aar siden
Digitized by VjOOQLC
SANCHUNIATHON. 17
Imidlertid var Originalmantiskriptet ikke blevet for- glemt hverken af Forlgpggerne eller af Dr. Grotefend, for lirem det naturligviis maatte vaere at' den storste Interesse mcd egne Oine at undersoge BeskafFenheden af ct saa vigtigt Fund, om endogsaa ingen Mistaiike var opstaaen med Hensyn til Hr. Wagenfelds Sanddruhed eJler Skjon- gomhed. En noiagtigerc Beskrivelsc end den, som Udgi- veren i Brev af 16 Jan. havde meddeelt, maatte jo ogsaa for Publikum voere hoist onskelig. Wagenfeld blev derfor mindet om sit Lofte, *) og, som det syncs, tiilige anmo- det om at tilstille cnteti Boghandliugen eller Dr. Grotefend Originalen til Gjennemsyn. Paa denne Anmodning gav imidlertid Wagenfeld, som under 7de Januar liavde ibrsik- ret, at lian snarest muligt skulde fremskaife Beviser for Autheuticiteteu fra kyudige og samvittigfredsfuldc Maend i Bremen, i det sidst anforte Brev i Slutningen af samme Maaned folgende uventede Besked: "Da Hr:- Pereira har anbetroet mig Haandskriftet kwn paa mit udtrykkelige faste Lofte ikke at med dele det til No gen, hvem det end maatte vaere (saa at kun nogle ved Modtagelsen tilfaeldig tilstedevaerende Bekjendte have seet det bos raig, og, In ad jeg i det Oieblik ikke kunde forbindre, laest deri), saa staaer det ikke i min Magt, idetmindste ikke for Oieblikket, at skikke det- til Dem og Hr. Direktor Grotefend, hvad jeg ellers under alle Omstaendigheder Tilde have gjort." Det forlangte Manuskript kunde saaledes Wagenfeld paa Grund af det afgivne Lofte ikke skikke.
feom han tilbage fra Uiiiversitctetj og lever sidea den Tid Bremen af egne Midler som privatiscrende Laerd." *) See Grotefends Skrift 8. 18.
Digitized by VjOOQIC
18 DEN WAGENFELDSKE
Han lover imidlertid, da -han "horer, at Hr. Direktoren interesserer sig for Middelalderens Litteratur," at sende ham, som "et lille Beviis paa sin Taknemmelighed," et andet Mannskript fra Aaret 1342, "hfiiket maaskee paa anden Maade vilde vaekke hans Interesse."
Da saaledes Hr* Wagenfelds Lofte til Pereira ikke levnede noget Haab ora for det forste at faae Adgang tii uasrmere at laere det vigtige Haandskrift* at kjende, blev Udgiveren, som det synes , anmodet om at give et Fak- simile af Originalen fornemmelig af et Sted i den vigtige ottende Bog. Et saadaitt Faksimile blev ogsaa tilligemed det Resterende af Mantiskriptet til Udtoget indsendt til den Hahnske Boghandling under 18de April! Dog var det medsemlte Faksimile ikke taget af den 8de Bog, fordi, sora det hedder, "Alt deri var fortlbbende, og Udgiveren ikke fandt noget Sted, som vilde have vaeret mere praeg- nant, end det Oirige." Derimod var et Sted blevet ud- valgt, som dannede et fuldstaendigt Heeit, nemlig det sid- ste Kapitel af den niende Bog eller Slutningen af det Hele. Med Hensyn til den Maade, hvorpaa dette Faksi- mile var blevet forfaerdiget, bemaerker Wagenfeld tiliige, at han paa Grand af Sygelighed havde overdraget Arbeidet til en meget dnlig Tegfter. Denne havde aftegnet det igjennem Papiret (durchgezeichnet), og siden saaledes arbeidet Trakkene efter med Pennen, at det var blevet Originalen fuldkommen ligt. Den Be- skadigelse, som vjste sig paa Bladet, var ligeledes en noi- agtig Efteiiigning af Originalen.
Hvad der imidlertid endnu manglede, og hvad Wagen- feld nagtet sit givne Lofte endnu kunde levere, var en noiagtigere og for det laerde Pnblikum mere fyldestgjo- -
Digitized by VjOOQIC
SANCHUNIATHON. 10
rende Beskrivelse over Manuskriptet, end den forelobige og kortfattede, som allerede var afgiven i Brevet af 16de Janaar. At Udgiveren, for Trykningen af Udtoget blev sluttet, er bleveu af Dr. Grotefend anmodet om at kid- sende en saadan, kan ikke betvivles. Der indlob imid- lertid ingen saadan Beskrivelse. 1 sit sidste Brev af lOde Hai (altsaa kort for Udtoget udkom, og rimeligviis efterat dette saagodtsom var facrdigt fra Pressen) ytrer Wagen- feld sig. derora saaledes: "En uoiagtig Beskrivelse af Originalen taeukte jeg at meddele ved Udgivelsen af Vaer- ket selv, hvor den dog i ethvert Tilfaelde maa gjentages. I dette Oieblik kunde jeg ogsaa aiierede af den Grand ikke indlevere den, fordi jeg altfor meget er beskjaeftiget med Forberedelserne til en storre Reise, som jeg taenker at tiitracde i Morgen Eftermiddag, og som jeg paa ingen Maade vel kan opsaette."
Af de ovrige af Dr. C. *L. Grotefend meddeelte Ori- ginal breve fra Wagenfelds Haand maa endnu maerkes en Ytring i en Skrivelse til Hr. W. Hahn af lOde Februar, kort efterat Wagenfeld havde erfaret, at Dir. Grotefend vilde ledsage bans Udtog med en Fortale. "Hvis Hr. Direktoren, hedder det, forovrigt vil indflette Manuskrip- tets Historie, saa beder jeg ham ikke at omtale den aergerlige Proces, da jeg ikke veed, om det vilde vaere Hr. Pereira behageligt, at omtale (sic) dette Pri- vatanliggende. Der kunde jo maaskee siges ganske i Al- mindelighed , at der var indtraadt Omstaendigheder, som endnu for nogen Tid gjorde Trykningen af Haandskriftet rnnulig." Ved samme Leiligbed meddeles ogsaa den oven- for aiifdrte Berigtigelse med Hensyn til de i Skabet fundne Roger. Hvor Wagenfeld tilforn bar omtalt denne
Digitized by VjOOQIC
SO DEN WAGENFELDSKE
"eergerlige Proces," kan af Brevene ikke sees. Den 6taaer imidlertid i Forbindelse med hvad dcr blev fortalt i Bre- vet af 16de Januar, at de Herrer Patres i Merinhao bavde gjort en yderligere Fordring til Oberst Pereira paa 50 Pund, eller i modsat Fald protesteret rood Manu- skriptets Udgivelse. Heraf var opstaaen Proces, og det var paa Afgjorelsen af denne Proces, at Udgivelseii af Originaimanuskriptet efter fir. Pereira s Ordre maatte vente. Det var tillige, som vi idet Folgende nsermere skill le see, denae Proces, som havde foranlediget Pereiras Forbud mod at fremvise Haandskriftet til Nogensombelst Til dette af Pereira nedlagte Forbnd sigter formodeutlig ogsaa den Ytring af Wagenfeld i det ovenfor naevnte Brev af 10de Eebruar, at ban ikke endtiu kan give nogen Besked om, hvoriedes Sagerne staae, da i den stor- mende Viiitertid Kommunikationen med Oporto er saagodt- sora afbrudt. Dog venter ban liver Dag Brev derfra.
Om alle disse Forbandlinger imellem Ilr. Wagenfeld og den Ilaliiiskc Bogbandling samt Diriktor Grotefend var idetmindste det storre Pnblikum forblevet nvidende. Man havde siden de forste ubestemte Rygter Intet videre Wirt til den gjenopstandne Sancbuniatbon, og Sagen var reent forglerat. Desto storre var Overraskelsen, da man plud- selig i Hannoverscbe Zeitung af Site Mai 1836 No. 129*) fra Direktor Grotefead laeste eii Ibrelobig Anmeldelse om det fra den JIahnske Bogbandlittgs Side netop nu faerd igc Wagenfeldske Udtag af Sanchuniathons phoenikiske Urhi- storie. Med svalig GUede anmelder den for Viden-
*) Aftrykt i Hamburg* Correspond, for 4 Juni No. 131.
Digitized by VjOOQIC
. SANCHCN1ATH0N. 11
akaben ivrige beromte Laerde den vigtige Opdagelse, og nnderretter Publikum om, at Wagenfclds Udtog af ham er blevet ledsaget med en Fortale* Angaaende Opdagelsen i Portugal og Haandskriftets Beskaffenhed raeddeler han de af Wagenfeld givne Notitser, og giver derpaa en tem- melig fuldstcendig Udsigt oyer enhver af de ni Bftgers Indhold, I denne Udsigt undlader han ikke at give Prover paa de deri forekommende aeldgamle phoenikiske Sange, hvoriblandt f. Ex. den fordrevne Kong Hamaths Sang, "fuld af Kraft og lid," den sidoniske Konges "akjomie Elegi" over det Hdte Nederlag i Kampen med Tartessierne o. s. v. Ligeledes gjor han op marks om paa det vigtige Udbytte, som af denne Historic vindes til Op- lysning af den orientalske og occidentaiske Alderdom. Hr. Wagenfelds Vaegring for at fremvise Originalhaand- skriftet naevner den humane Forfatter ikke, ligesaalidt som han berorer "den aergerlige Proces." Overhoved glider han ganske kort hen over den hele Opdagelseshistorie, ei heller kan man see, om den meddeefte Beskrivelse over Haandskriftet grunder sig paa Autopsi eller ikke. Den for Sandheden og Videnskaben begeistrede Mand har ikke havt den fjerneste Mistanke til Paalideligheden af de af Wagenfeld meddeelte Oplysninger. Ligesaa ftildkommen overtydet er han ogsaa, ikke alene om at den nyopda- gedc helleniskc Original virkelig skrirer sig fra Philoii; men ogsaa saavel om den helleniske Oversaetters Troskab og Paalidelighed som om den phoenikiske Forfatters histo- riske Troveerdighed. Med Hensyn hertil ytrer Forfat- teren sig saaledes: "Oversaettelseii er forfattet med samme Troskab som Urskriftet, og ligesom man i hiiu lettellg adskiller Philo's egne Tilsaetninger, saaledes erkjender man
Digitized by VjOOQLC
23 DEN WAGENFELDSKE
i dette den forskjeJKge Fremstilling i de benytfede og for storste Deel angivne Kilder, hvoraf den vigtigste over Tyrus's Magt og Forbindelse med andre Folkeslag paa Kong Jorams elier Hirams Tid er endog ordret optagen, og derfor at betragte som et skriftligt Mindesmaerke fra Salomo's Tidsalder." Og paa et andet Sted: "At den i den fjerde Bog meddeelte His tone med al sin noiagtige Chronologi dog tildeels beroer paa Folkesagn, viser sig af IndblandeUen af Anekdoter og Folkesange, blandt hvilkc Nama's Sauge forheriigede berotnte Kviuder,"
Strax efter denne Anmeldelse udkom Udtoget, livis Fortale er dateret den 2 4 tie Mai 1836. Den fuldstaeudige Titel lyder saaledes:
"Smichuniathon's Urgeschichte der Phonizier to einem Auszuge bus der wieder aufgefundenen Handschrift von Philo's vollstdndiger Uberzetzung* Nebst Bemer- kimgen von Fr. Wagenfeld. Mit einem Vorworte von Dr. G\ jF. Grotefend, Director des Lyceums zu Han- nover* Mit einem Fascimile. Hann&eer* Im Verlage der Hahn'schen Hofbuchhandlung. 1836. XXX; 1 og 96 S.8." Vaerkets Anordning er folgende : I det 32 Sider staerke Forord gjor Dir. Grotefcud opmaerksora paa det nyc Lys, som Sanchuniatbons Vaerk udbreder ikke alene over Phoenikiens aeldste Historie og Kiiltnrtilstand men ogsaa over den aeldste bibelske Historie og Europas fbrste Kultivering. Dette oplyses ved flere Exempler, kvorved Forfatteren med stor Laerdom udbreder sig over forskjel- iige af Sanchuntathon meddeelte historiske, s talis tiske og geographiske Efterretninger. Isaer dvaeler Forfatteren ved den bekjendte Fart til Ophir, da ban ved de Sanchtmia- tlionske Oplysuinger haaber at gjore en Ende paa den
Digitized by VjOOQlC
SANCHUN1ATH0N, 23
Vaklen i Meningerne, som om denne dnnkle Sag hidtil liar fundet Sted, Ligeledes meddeles efter Sanchuniathen en Overeigt over Tyros's Magt paa Salomons Tid, hvor- ved en Maengde oplysende Bemaerkninger tilfoies om de Staeder og Kolonier, som Originalen opregoer. Det hele Forord baerer Praeg af Forfattereiis n ok som bekjendte dybe Laerdom, rige Sagkundskab og fortrinlige Kjendskab til de orientalske Sprog, og er et med stor Flid og kjen- delig Forkjaerlighed udfort Arbeide. Forovrigt udtaler Forfatteren ogsaa her, og det med endnu storrc Bestemt- bed, dea samme Overbeviisning, som i den forelobige An- raeldelse, om Sanchuaiathons strange Trovaerdighed og den helleniske Oversaetters samvittighedsfalde og forstan- dige Gjengivelse af Originalen, "saa at vi ikke behove at frygte for at have kun en ureen Kilde for os, i hviiken Sanchuniatlions tro Beretning er bleven forfalsket ved en sildigere Oversaetters nyere Ansknelser." Det er derfor let begribeltgt, at den ivrige og redeiige Forsker, ved Be- vidstheden om at bringe Alderdommens Vernier en saa kostelig Gave, kan hilse Laeseren med disse glade Ord : "Hvilket Skrift kundc jeg med storre Glaede anbefale til det laerde Publikum, end det, som aabeobarer os Indhol- det af et Vanrk, som, laenge smertelig savnet, ved et uven- tet Tilfaelde atter er blevet opfundet i et vel vcdligeholdt Ilaandskrift, og overantvordet i tydske Haender," Forov- rigt raaa det bemeerkes, at, da Grotefend ikke kjendte den helleniske Original, saa er haus Dom saavel om den phoeuikiske Forfatters som bans Oversaetters samvittig~ hedsfuide Troskab, forsaavidt sera denne er mlledet af Fremstillingens BeskafFenhed og Kolorit, vaesentlig bygget paa selve Udgiverens Angivelser, saa at den iimistaenk-
Digitized by VjOOQLC
U DEN WAGENFELDSKE
lommc Forsker ogsaa heri liar stolet paa Wagenfelds Skjonsomhed og Paalidelighed.
Efter Dr. Grotefends Forord folger Wagenfelds eget Arbeide, som bestaaer af I. en Indledning og II. Indhol- det af de ni Boger af Sanchuniathons Chrouik. I Indled* ningen handles kortelig om Phi I on, ora Sanchnniathon, (eller egentlfg om hans Slaegt), om bans Historic, om de af Sanchnniathon benyttede Kilder og om Kabirerne. Det Meste af dette er temmelig magert. Dybere gaaende Un- der sogelser finder man her ikke* Hvad der er af meest Vfgtighed, er de Oplysninger, som Udglveren raeddeler om Philons Troskab som Oversaetter (p. 3 — 4) samt oitt Sanchuniathons Kilder og den Samvittighedsfuldhed, hvor- med disse af ham ere benyttede (p. 9 fg). Paa disse Op- lysninger har, som ovenfor bemaerket, Direktor Grotefend bygget.
Hvad Udtoget selv angaaer, hvilket natnrligviis ind- tager den storste Decl af Bogen, da folger det Original- texten Bog for Bog, Kapitel for Kapitel. Det er hist og her, fornemmelig i Begyndelsen, af Wagenfeld lcdsaget med oplysende Anmaerkninger, som deels angaae de iioa Sanchuniathon forekommende Myther deels de phoenikiske Navne. Ogsaa disse Anmaprkninger ere temmelig magre og efter Kjenderes Dom knn lidet gehaitrige.
Over den saaledes i den laerde Verden forelobig ind- forte og af Hr. Dir. Grotefend saa varmt anbefalede San- chuniathon lode sig i Begyndelsen kun faae Stemmer hore. Det var ogsaa natorligt, at det Jaerde Publiknm, torn ikke var oplyst om de Grunde, som forhindrede OflTentliggjorelsen af Originalen selv, Ikke knndc fole sig tilfredsstillet vcd en blot Oversigt over Vaerkets Indhold,
SANCHUNIATHON. 25
men onskede at see dette fuldst&ndigt pg i sin sande Skikkelse forelagt, for det udtalte nogen Dora orn dels Betyduingsfuldhed for den orientalske og helleniske Alder- domskundskab. Fra disse Anskuelser gaaer ogsaa den sagkjndige Kirkeraad Dr» Paulus ud i en Recension, dateret Ote Juli 1836 og aftrykt i Heidelberg. Jahrbiich. 1886. No. 50 — $1 S. 795 og fg. "Saa kjaerkomraen end, siger han, den ved Udtoget mulig gjorte Oversjgt over Indholdet har vaeret os, saa maa jeg dog bekjende, at nden at kunne gjennemarbeide og alsidig betragte den hele Text i forskjellige Retninger med Hensyn til Sprog- forskning, vort KjemLskab til Folkeslagene, Religionshisto- rien etc., vover jeg ikke ,derover at fastsaette noget vae- sentligt som proveholdigt. For dette Oieraed kan knn det Specielle og Detaillerede, hvilket Udtoget netop ikke kunde give, levere det muligst sikre Stof." Allerede heraf kan man see, at Forfatteren ingenlunde er villig til strax at dele Dir. Grotefends enthusiasttske Beundring for den gjenfundne Sanchuniathon, eller ubeiingct underskrive hans og Wagenfelds Mening om den phonikiske Forfat- ters eller hans Oversaetters Trovaerdighed. Som den kolde og rolige lagttager prover ban ilere Pnnkter af det ineddeelte Indhold, og finder derved Betaenkeligheder, som syues at maatte tilraade soer deles Varsomhed i at tiltraede Grotefends Overbeviisning om, at de nyopdagede ni Boger phonikisk Historic virkelig i eet og alt ere at betragte som a?gte og uforfalskede Meddelelser fra en pbonikisk Ffifffatter paa Sanchnniathons Tidsalder. Yi komme maa- skee senerehen tilbage til enkelte af disse Betaenkelighe- der. Her vaere det nok at beraserke, at Dr. Paulus's Tvivl imidlerlid ikke gjeelder Ud«iverens Paalideligbed fmed
2
Digitized by VjOOQIC
26 DEN WAGENFELDSKE
Hensyn til hvilken Publikum end mi ikke ha?de nogen Grand til at naere nogen Mistanke) ei heller den helle- niske Orginals Authentic men kun Philons Trovaerdig- hed sora Oversaetter. "At antage, siger Recensenten, at vi red Philo besidde en saavidt muligt tro Over- saettelse af en phonikisk Original (Wagenfelds Ord) finder jeg betaenkeligt, idetmindste saalaenge iudtfl Philo i det Iiele kan blive skarpt provet." Og bans Slutningsdom lyder saaledes: "Philo selv forsikrer at have skrevet tre Boger rtapadogov icfropfas*). Man oversaetter denneTitel: de incredibili historia. Jeg tilstaaer, at indtil videre Me- get, hvad JDgtheden af den Gamles ni Opsatser angaaer, — svnes mig i hoi Grad at naerme sig I ncredibi lite- ten. Indtil en kommende Med del else af det hele Vaerk vil jeg heller holde mig til non credulis end til de Let- troende."
Omtrent paa samme Tid meldtes ogsaa fra Berlin, at Wagenfelds Udtog havde, som naturligt, i den laerde Ver- dcn gjort raegen Opsigt, og foranlediget de meest levende Diskussioner. Af tvende meget vigtige Auktoriteter havde den ene, den beromte (nylig afdode) Orientalist Professor Gesenius fra Halle, som den gang tilfaeldigviis opholdt sig i Berlin, udtalt sig for, den anden, Overbibliothekar Wil- ken, imod den nvopdagede Sanchiiniatlions JCgthed. Ogsaa i det dervaerende geographiske Selskab var det kom- met til en oifentlig Diskussion over Sagen, Under denne oplaeste Hr. Zeune en Skrivelse fra Direktor Grotefend, som gav Oplysning om mange Sporgsmaal. Skjont Grdte-
*) I de af Euselrfos opbevarede Fragmcnter af Philons Fortale, Ed, Orelli p. 6 Smlgu. Bilag II,
Digitized by VjOOQLC
SANCHUNIATHON. 27
fends Mening naturligriis blev tillagt megen Vaegt, Tare Stem m erne dog meget deelte. Blandt de Grunde til Mis- tanke, som fremhaevedes, fortjener folgende isaer at maerkes, forsaavidtgom den ud riser, at man i Berlin allerede var tilboilig til at troe, at Wagenfelds helleniske Original Tar underskudt og ikke nogen aegte Levning fra Alderdomroen, Man havde nemlig i det af Wagenfeld meddeelte Faksimile villet finde Bogataver og kalligraphiske Vendfnger, som nod vend igriis tifhorte en andeii Tid end det Philoniske Manuskript. *) Fororrigt kom man til det Resnltat, at man biirde oppebie Udgivelsen af den helleniske Original, forend man afeagde en endelig Dom i en endnu saa t?ivl- som Sag. **)
Mcdens de Sagkyndige saaledes endnu Tare i Uvished, blev man plndselig atter overrasket, Ted i Hannov. Zeitong for 12te Juli at laese en ny Erklaering fra Dir. Grotefend, dateret Ode Juli 1836, ***) hvori denne, for at forebygge paatsenkte Orersaettelser af det Wagenfeldske Udtog i andre Sprog, finder det nod vend igt snarest muligt oifentlig at udtale, at ban ved de hidindtil indhentede Oplysninger bar OTertydet sig om, at hiint Udtog kuu er en vellyk-
*) Dettc stammcde efter Wagenfelds Paastand fra det 13de Aarhundredc. Meuingen ma a altsaa yaere den, at der Ted Siden af de Kritericr, som henyiste Manuskriptct til det 13de Aarhundrede , forekom andre, som vidnede om en ganske anden Tid. Dette maatte gjdre Faksimilct mistaenkeligt som en nyere Komposition* , *
••) Meddeelt i Hannor, Zeitung, og derfra i Hamburg. Gorrcsp. 1856* 9de Juli If r. 161.
•••) Indrykket i Hamburg. Corresp, Ifr. 166. l&de Juli*
Digitized by VjOOQLC
88 DEN WAGENFELDSKE
ket Dig tning, Tillige anmoder han Redaktionen om at optage denne bans Bekjendelse i Hannov, Zeitung uden at afvente derhen sigtende Undersogelger, fordi den, selv i det Tilfaelde, at den senere skulde vise sig ubegrundef, naaatte bevaege Hr. Wagenfeld til at reddc sin moral ske iEre ve4 at fremfaegge Beviser for sin Redeligbed.
Hvorved Din Grotefends Mistanke pludselig var bleveii vait, og hvad der i den Grail -bavde bestyrket denne Mis- tanke, at den for den nye Opdagetae nylig saa begeistrede l^erde knnde offentiig erklaere sig for mystiftceret, derom blev Publikum ikke nnderrettei. Saameget seer man imid- lertid, at Hr, Grotefends Overbeviisning ikke var bygget paa Grunde, hentede fra Udtogets Indbold, men vaesentlig idetmindste fremkaidt ved opdagede Beviser paa uredelig Fremfaerd fra Udgiverens Side. Var Hr* Dtr, Grotefend, som rimeligt er, kommeu i Besiddelse af Wagenfelds Brevvexiing med den Hah u ske Bogbandling, saa kan man allerede deraf tettelig forklare sig bans Mistanke til Udgi- verens Redesigned, Thi bine Wagenfelcts Breve indebolde saamange Uforklarligheder og Modsigetser, som bos den opmaerksomme Gjennemlaeser nodvendjg maatte fremkalde Formodning om, at Brevskriveren ikke var gaaen aerligt og oprigtigt freni, Paafaldende maatte i Saerdeleshed den IVlaade vaere, bvorpaa Wagenfeld, trods gjentagne traen- gende Opfordringer, unddrog sig for at fremskaffe fyldest- gjorende Reviser for Originalbaandskriftets Autbentiiitet. I Begyndelsen lover ban nemlig under 7de Januar, at ban Da gen efter vil indbente Vidnesbyrd fra kyndigc og samvittighedsfulde Maend i Bremen. Men dette Loftc bliver i de folgende Breve aldeles ignoreret, iudlil det omsider i Slutningen af Jannar hedder, at han bar maattet
Digitized by VjOOQIC
SANCHONIATHON, 20
give Oberst Pereira det faste Lftfte, ikke at meddele Haandskriftet til Nogensomhelst. Dette pludselige Lofte kande imidlerttd, naar man *ngang var Weven tilbftilig til Mistanke om Wagenfelds Oprigtighed, ikke andet end I hoi Grad bestyrke denne. Thi det vaf fkke let at indsee, hvad der skulde have bevaeget Oberst Pereira til at affor- dre et saadant Lofte. De HerrerPatres i Klosteret, hedte det> havde protesteret mod Udgivelsen af Manuskriptet, og indviklet Oberst Pereira i en Proees. Denne ProceS kuude man nok taeake sig kunde bevaege Pereira tii at tage Forholdsregler for at sikre sig Dispositionsretten over M*n«rekriptet for det Tilfaelde, at han sktilde!bHve nodi tii at levere samme tilbage. Den kunde ogsaa, om man vii, bringe ham til, Indtil videre at suspendefe dets Udgi- velse. Men hvorfor Forsigtigheden skulde drives saa vidt, at Manuskriptet ikke engang maatte fremvises til en eller aiiden sagkyndig og paaiidelig Mand, som knnde attestere dets Authenticitet, aldenstund man baade offentlig vedkjend- te sig dets Besiddelse og bekjendtgjorde dets Beskaifenhed og Indhold, dette var ikke let at indsee, Efter Wagenfelds eget Udsagn havde jo desudea nogle Bekjendte, som til— faeldig rare tilstede ved Manuskriptets Ankomst, baade seet dette, og laest deri. Disses Vidnesbyrd maatte jo alUaa i al Fald kunne fremskaifes. Hoist besynderligt maatte det jo ogsaa forekomme, at raedens Wagenfeld »viser sig saa straeng samvittighedsfuld med Hensyn til det givne Lofte, hvor det gjaHder at opfylde et retmaessigt og billigt Forlangcnde af agtede Maend, som ere komne ham imode med Velvillie, har han derimod ikke den ringeste Betaenkeiighed ved at overlade Manuskriptet til hiin unge Tegner, som afkopierede det i Udtoget offentliggjorte Fak-
Digitized by VjOOQIC
80 DEN WAGENFELDSKE
simile (srnl. Brev af 18de April), og det, uagtet hans Lofte Jod paa ikke at meddele Haandskriftet til Nogen, "hrem det saa end maatte va?re." Fj>ier man nu hertil endvidere Udeblivelsen af den noiagtige Beskrivelse af Originalen, hvis Indleverelse i det sidste Oieblik bliver forhindret ved Forberedelserne til en uopsaettelig Reise, Anmodiiingen til Hi\ Dir. Grotefend ora ikke offentlig at omtale "den aer- gerlige Proces," og endelig den forste Optraedelse under et falsk NaTn, som igjen aflsegges, saasnart en litteraer Notabiiitet har antaget sig hans "svage Forsog," saa Til roan lettelig indsee, at der for den i Sagen Interesserede, naar hail med Nbiagtighed grandskede Wagenfeld s Fremfaerd Ted disse hans forste Underhandlinger, Tar tilstraekkelig Grand tH svaer Mistanke ona, at den ham viste Tillid Tar bleven misbrugt paa en h&ist utilladelig Maade.
Denue Mistanke Tar det Tel ogsaa, som haTde beTaeget Redaktionen af Hannov. Zeitung, der ligeledes fra forst af haTde Taeret interesseret i Sagen, til i Bremen selT at anstille noiere Efterforskninger, for om muligt at komme Tingen yderligere paa Spor. Den haTde i denne Hensigt hen vend t sig til den i Bremen bosatte Archivraad Smidt, som beredvillig paatog sig at undersoge alle de Omstaen- digheder, som kun paa Stedet der lod sig oplyse, og forst og fremst at opsbge Wagenfeld selT, for af denne personlig at indhente saamegen Cnderretning som muligt, og navnlig fomsse sig ora Tilvaerelsen og JCgtheden af det paaberaabte Originalraanuskript. Resuftateriie af disse Under- sogelser, liTOraf nogle ndentTiTl Tare blerne Din Grotefend bekjendte, Xnden denne ofTentliggjorde sin Erklaering, Tare ikke fordeelagtige for Hr. Wagenfeld, men bidrog, som ti
y Google
SANCHUNIATHON, 81
8trax efter skulle see, til i hoi Grad at bestyrke den mod ham opstaaede Mistanke.
Hvilke iraidlertid end de Oplysninger Tare, son Hr. Dir, Grotefend harde indhentet, hans Erklaering var be- atemt og tydelig, og vakte, som naturligt Tar, Pnblikums Fornndring og Nysgjaerrighed i sarnme Forhold, som den syntes tilintetgjorende for den nye Sanchuniathons og betaenkelig for Udgiverens Renommee* At den ikke kunde Wire nbesvaret, Tar naturligt, saameget mere som den med aforste Lethed lod gig imodegaae, da Dir. Grotefends Paastand Tar udtalt uden nogetsomhelst Beviis. Wagen- feida Svar*) paafnlgte under 15de Juti i Bremer Zeitung. Det Tar kort og skarpt, og Forfatteren udtaler sig deri med ligesaamegen Tillidsfuldhed ora sin egen Sag, som med hensynslos BUterhed imod Dir. Grotefend* Define sidste tillaegger han "en saavel med Hensyn til hans A:r som hans litteraere Navn ubegribelig Letsiudighed," hvor- Ted han udsaetter sig for "til den Beskjaemmelse, som han har paadraget sig Ted sin Anbefaling af et Skrift, som han nu selv erklaerer for falsk, endnu at foie en anden, nemlig den, som Gjenkaldelsen af hans Achtserklaering Tilde medfore." Tillige an- melder han for det laerde Publikura den snarlige Udgivelse af ftfaniiskriptet, hvis sikre Resultat Tilde Taere Tvivlerens Beskjaemmelse og Omvendelse,
Men disse hoie Ord skulde ikke laenge bedaare Pu- blikum. Saavel for Sandhedens som ogsaa for den haardt kraeukede Direktor Grotefends Skyld sogte saavel Redak-
•) Indrykket i Hamb, Corrcsp. for I9dc Juli Ilr. 169.
Digitized by VjOOQLC
32 DEN WAGENFELDSKE
tionen af Hannov. Zeitung som af Bremer Zeitung endna ivrigere at komme Sagens rette Sammenbaeng paa Spor, og meddeelte efterhaaoden flere Artikler, *) bvorved ogsaa Publikum Jjlev oplyst om de mange mistaenkeligc Omsfaen- digheder, som lidt efter lidt Tare komne for Dagen baade med Ilensyn til det i Portugal gjorte litteraere Fund og Hn Wagenfeld, som den nye Sanchuniathons Udgiver. Blandt andet meddeeUes naermere Oplysninger om den Maade, hvorpaa de i Begyndelsen af denne Opsats omtaKe Breve, som foretobig skulde underrette Publikum om den gjorte Opdagelse, vare komne Redaktionerne ihaende. Det viste sig deraf, at den i Hannov. Zeitung for 30te Oktober 1835 indrykkede Meddelelse grundede sig paa en til den bekjcndte Historiker Pertz i Hannover (Redaktoren af Han- nover Zeitung) indloben Skrivelse fra Oberst Pereiro (sic), hvori denne giver Efterretning om Fundet, og tillige lader sig forstaae med, at ban gjerne saae, at Opdagelsen blev gjennem Aviserne bekjendtgjort. Skrivelsen, som var dateret Oporto den 29de September, var forfattet paa Latin, og lod saaledes:**)
*) Disse Artikler indekoldcs i Hannov. Zeitung og Bremer Zcit. for Jiili og August Maancd 1836 (fornemraelig Hannov* Zeit* f„ 9de Aug*, Bremer Z* f, 5, 6, 10, 16 A.ng*) Smlgu. ogsaa Prcussisclie Staatszeit. 1856. JXr* 216, 221, 227, Med Und- tagelse af kvad dcr indcholdes i en Dcel JXumere af Hannov* Zcit., hvilke jeg ved Hr* Kandidat II. Nissens godhedsfulde Bestraehelscr cr kommen i Besidde]se af, kjender jeg det Ovrige fornemmclig kun af et Uddrag i Augsb. Allg. Zcit. f. IB Aug. 1856. S* 1500.
•) Den blev scnerehen meddeelt in extenso af G. L Grotefcnd S* tf.
y Google
SANCftUNIATHON. 33
Viro doot!99iino atque clttrissimo Pertz in urbe Ifannobar in Germania.
Vir doctissirae atqve clarissime Pertz*
Ignoscas miht, qvod, licet mihi non sit tecum consue tudo, scribere ausus sim ad te, cujus etiara in has regi- one9 perpetravit fa ma, de re, ad omnes historiae peritos pertinente. In monasterio enim St. Marias de Merinhao, quod situm est in Provincia, qvee est intra Durium ac Minium (Dnero y Minho),'Philo»is Byblii historiarum Phoe- nissariira, qvas ex Sancuniathone in Graecam vertit dialec- tum, libri IX reperti sunt nunc demum integri, de qvibus primum solum hucusqve apud Eusebium (in Preep. Evan- gel.) Jegimus librum, sed vaJde depravatum, Qvod si forte per acta diurna eruditis volueris nunciare, has literas tibi prwvras mlsi. Caeterum hunc librum brevi tempore in Germania curabo typis exscribi. Vale.
Joannes Percirb. Eqves,
Dabam in urbe, cni nomen est Oporto in Lusitania
a, d. III. Cal. Octob. MDCCCXXXV.
Dette Brev var, som det hedte, ved en ' af portngisisk Tjenesfce udtraadt Underofficier Christoffer Mtsyer sklkket tit Handover underCouvert fra Bremen. "Saavei Ind- hbWet, bemaerker Hannov, Zeitnng, som flere Eiikeltheder, iflfer Skrift-Charakterens Lighed i begge Breve, det latinske eg det tydske, opvakte strax ved Modtagelsen Mistanke om en fra Bremen udgaaende Skuffeise, og kun den Omstaendighed, at en os velbekjendt philologisk-historisk dannet Laerd her fra Stedet sidcn nogen Tid opholder sjg i Oporto, * 30j» Qgsaa, den Betragtning, at den, som
skriver Latin og staderer Eusebius, i Tilfaelde af Tvivi
2**
Digitized by VjOOQLC
34 DEN WAGENFELDSKE
snarere maa ansees for sandhedskjaerlig end for det Mod- satte, bevaegede os til at skjaenke Brevet forelobig Tiltro. Hvad Oberst Pereiros Brev angaaer, saa holde vi os nu ftildkommen overbeviste ora, at samme virkelig er opdigtet. Dette folger allerede af en Sammenligning med et Hr. Archivar Dr. Smidt i Bremen af Hr* Fr. Wagenfeld fore- lagt latinsk Brev,*) hvis Haandskrift Tel ikke frembyder nogen saerdeles Forskjellighed fra vort, men hvis Forfatter skriver sig Oberst ''Pereira." Da nu i det til os indlobne Brev ganske tydelig staaer "Joannes Pereiro Eqves," og i Folgebrevet "Perero," saa maae enten begge disse, eller ogsaa de Breve, sons befinde sig i Hr. Wageufelds Besid- delse (om ikke alle tHhobe) vaere naegte." Af mere Vaegt end denw Navneforskjel var imidlertid den Oplysning, at der af Hr. Archivar Smidt var gjort Eftersporgsel hog den portngisiske eller egentlig brasilianske Konsul i Bremen (som siden Here Aar besorgede den suspenderede portu- gisiske Konsuls Forretninger, og i denne Egenskab havde havt at gjore med de Soldater, som havde staaet i por- tngisisk Tjeneste), hvorved man havde erfaret, at en Un- derofficier, Christoffer Meyer, slet ikke havde viist sig i Konsular-Bitreauet, hvad dog Afsenderen i sit Fol- gebrev udtrykkelig havde angivet. **) Hvad Bre- vets Afsendelsessted angaaer, saa var det imidlertid uimod- sigeligt, at det var ind leveret paa Posten i Bremen. Delte viste det paa Couverten paatrykte PoststempeL
Foranlediget af denne Forklaring fra Redaktionen af
*) Dette Brev Til i det Fdlgende naermerc lilivc omtalt. **) AHg Zeitong 8. 1500, sammcnligiiet med G. L. Grotefead S. 16—17.
y Google
SANCHDNIATHON. 85
Hannover Zeit#, oplyste ogsaa Bremer Zeit. under 3die August (Hannov. Zek. Nr. 186 S. 1488), *) hvorledes den var komnien i Besiddelse af sin Efterretning. Den skyldtes en under 18de Oktober 1835 med Bremer By post ankonsmen Skriveise, underskreven "Fr. Xaver Konig — Ridtmester fra Ranenthal ved Mainz" — hvori denne erklae- rede, at han Tar paa Tilbagereisen fra Oporto til sk Hjem, og vilde benytte sit Ophold i Bremen til at be~ kjendtgjore den nye Opdagelse, som den unge tydske Mi- literlaege Tb. havde gjort i Portugal. "I en Efterskrift, hedder det videre, tilfoiede han, at han med det forste agtede atter at reise igjennera Bremen til Hamburg, og Tilde da personlig ludfinde sig hes Redaktionen. Dette personlige Bekjendtskab til Forfatteren Tilde Redaktionen, cfter Aftale med en hervaerende Laerd af Faget, sikkert hare afventet, forend den skikkede en saa ltdet garanteret. Efterretning ud i Verden, hvis ikke den strax derpaa i Haunov. Zeit. fremkomne AumeJdelse on hiin Opdagelse, havde foranlediget den til at rykke frem med sine i nogie Punkter endnu udforligere Meddelelscr. Den havde eliers ogsaa kunnet vente fige til denne Time; thi en Hr. Ridtmester Fr. Xaver Konig er ikke koromen i en for die." Til denne af Bremer Zeit meddeelte Of lysning, fftiede derpaa Hannov. Zeit, folgende Bemaerfc- ning: ''Dette velkorane Bidrag til Historien om Sanchu- mathotts forste Optradelse afgtver det Beviis, at ogsaa den anden (efter Tidsfolgen den forste) Artikel, hvorved den foregivue Opdagelse skulde hekjendtgjores for Verden, er s k rev en i Bremen, og at folgelig det hdc Gruudiag
•) Smlg. A%* Zeit, 8. 1801. €. L Grotefend S. 4.
Digitized by VjOOQLC
36 DEN WAGENFELDSKE
i den offienttige Mening, hvorpaa alene en Boghandler kunde overtage Trykning.m, vdr en SknfTelse. Fra Bremen altsaa, og ikke fra Oporto — maa den endelige Opklaring i denne Sag Yentes,"
Den red disse Oplysninger vakte staerke Mistanke om, at den hele Opdageise i Portugal kun var en Opdigtelse, blev senerelien enduu mere betstyrket, da man igjenneiB det i London udkommende Blad Athenaeum erfarede, at man, foranlediget af de i tydske Blade meddeeite Efter- retninger om Opfindelsen af Sanchuntathon , havde fra London af foranstaltet Eftersporgsel i Oporto, og at man nu derfra havde modtaget det Svar, at der Tar blevet anstillet de noiagtigste Efterforskiiiuger saavel hos atle Regjerings- sora hos Kloster-Auktoriteterne i Portugal; men intetsteds havde man kunnet opdage det .mindste Spor til, at ct Ilaandskrift, som det fra Hannover anmeldte, var blevet fundct,*) Kn lignende Oplysniag meddeeite og«aa en i den franske Moniteur indrykket. officiel Efterretning fra Ltssabon, hvori der forteelles, at der i og ved Porto slet ikke exi~ sterede nOget Kloster St. Maria de Merinhao. **)
Der var saaledes al SandsynJighed for, at den hele Opfindekeshistorie var. en. reen Fiktion, hvorvetl Publikum i en eller anden Ilensigt skulde i tkvffes. Imidkrtid Tar Wagenfelda Mre ved disse Oplysraager alene ikke kotii* promitteret* Thi ban kunde selv vaere. Wandt de Skuffede,
*) Meddcelt cfter Prcuss. Staatsz, i Haml>, Corresp* for 15de
August Np. 193. 8mU C. L* Grottfend S. id* **) Omtalt af Jahn i I\euc Jahrbueh. fiir Plnlologie u, Paedagogik f. 1836 I8dc Bd. 2 H. S. 2*6.. jr
y Google
SANCHUNUTHON, 87
Saasnart det imtdlertid tillige blev bekjendt, at ertdnu Iitgen havde sect det af Wagenfeld paaberaabte og be- skrevne Original rnanuskript, og at denne under de besyn- derligste Paaskud vaegrede sig for emtag blot i Fortrolig- hed at fremvise Manuskripter, saa antog Sagen et for Wagenfelds Mre langt betaenkeligere Udseende. Med disse Omstaendigheder olev Publikum bekjendt deels Ted Offent- lig^jorelsen af Archkar Smidts Breve, hvori denne for- teeller Redaktionen af Hannov* Zeit. *) Udfaldet af sine Forhand linger med Wagenfeld, deels ved en af Hr* At-* chhar Smidt selv noget sen ere (under lOde August) i Bremer Zeit* oifentliggjort Erklaering (optagen i Hannov. Zeit. Nr. 192 for I2te August). I dfenne sidste hedder det: "Det mig fra Hannover af overdragne JDrinde gik ud paa at lade mig af Hr. Wagenfeld fremvise Original- Haandskriftet, for ved eget Oiesyn at oyerbeviae mig om sammea Existents og yEgthed, Ved* mit personlige Ube- kjendtskab med Hr. Wv lod jeg mig indfore hos 1mm red en fatUeds Bekjendt For vor forete Sammenkomtt havdc dette den Fdlge,>at jeg for ikke at tabe afsigie den mig paabudne Disk ration, ikke turde omtale . den egentiige Forantedaing til mit Bosog, og raaaite for Oieblikket lade mig atie med den Erklrering af Hr. W , at han alleiede h«vde skikket det omspurgte Haandekrift tilbage til Opori*' '* En udlorligere Beretoing, om Udfaldet af detie Hr, Dr. Smidts forste Fersog paa at erholde Oplysning bhi Origi* nal-Manuskriptet indeholdes i den Beretoing, som ban i
*) eHer manskee Dir. Grotefend sclv* Til K?cm Brerene crc * skrevne, kaki af Utttoget i' Aflg. Zcitung1 iM«c incd SikkerHeti
y Google
$3 DEN WAGENFELDSKE
Skfivelse af 5te Jult (altsaa endnu for Dir, Grotefend of- fentliggjorde sin Erklaering af 9de Juli) afgav til Hannover* "Hr. Wagenfeld," fortaeller lian deri, "indlod sig be- redvillig paa den Gjenstand, for hvis Skvld jeg Tar kom- oien, og som jeg strax i Begyndelsen berorte, men bekla- gede ikke at kunne vise mig Haandskrif tet , hvacl hau ellers meget gjerne vilde have gjort, da hanallerede havde skikket det tilbage til Oporto til Hr. Pereira. Tilstedevaerelsen af Haandskriftet var der nod- vend ig paa Grund af den om samine imellem Pereira og Kloaterets Geistlige opstaaede Processag , hvorom ban oratrent fortalte de samme Details , som i sit Brev til Brodrene Hahn. Senerehen ventede ban det atter tilbage, for da, ifolge Aftaten, at lade det trykke in cxtenso. Han vilde da med Fornoielse vise mig det 5 — det kunde iraid- lertid ved den tilsyneladende underlige og langtrukue portu- gisfrke Proceagang endnn vare en god Stund. Pereiraa Neveu havde ban for Aar og Dag siden tilfaeldigviis laert at kjende i et af de hervaerende Gjaestgiversteder. Han havde da vaeret i det Ostfrisiske og Jeverske for at op- kjobe Heste, og Opdagelsen af, at bans Onkel besad hiirtt Manuskript, var tilfaeldigviis under en Sam tale fremkom- men, foranlediget ved Wagenfelds Fortaelling. om sine Sttidier og Yndltngsbeskjaeftigelser* Jfolge denne Under- handling havde da senere den aeldre Pereira overdraget Wagenfeld Vaerkets Udgivelse, hvorfor ban ikke ansaae ait eget Land passende." Da Hr* Archivar Smidt saaledea ved denne forste Sammenkomst paa Grund af en Tredie- mauds Tilstedevaerelse ikke havde kunnet gaae naermere bid paa Sagen, hen vend te han sig kort derpaa skriftlig tfl Wagenfeld. I sin Skrivelse meddeelte han ham den
Digitized by VjOOQLC
SANCHUN1ATH0N, 30
specielle Grand til sin Efterspftrgsel , underrettede ham •m Hen mod ham opstaaede Mistanke, og opfordrede ham til at opbyde alt Muligt, for at saette ham island til at bortfjerne enhver Tvivl. I Mangel af Haandskriftet ytrede han, at Forelaeggelsen af den Fereiraske Korrespondents forekom ham at vaere det meest passende MiddeK*) Fol- gen af denne Skrivelse var, at Wagenfeid dan folgende Morgen (den Ode Juli) personlig indfandt sig hos Archivar Smidt. Resultatet af denne anden Sammenkomst indbe- rettede Smidt i Brev af 15de Juli. "Han blev, hedder det, fast Ted, at Ingen havde gjenneraseet (perlustrirt) Haand- skriftet, kun havde rnaaskee Amtsfeged S* i B. seet ham sidde derved og havde holdt det for Arabisk. Adspurgt ora, hvorledes han havde bortskikket Haandskriftet og ved hvem, fortalte han, ♦ ♦ . . ved en Hestehandler Duffel fra Egnen ved Wittmund, for omtreiit fire til fern Uger siden, og til Briissel, hvor Pereiras- Neveu, til hvem han ifolge Ordren skill de befordre Mannskriptet, |for Tiden opholdt sig. Hvorledes Ncveuen hedte, vidste han ikke. Paa As- surance o. s. v. var ikke at taenke. Til at behoide en Afskrift tilbage, havde det mangiet ham paa Tid, kun Excerpter besad han/'
Ved Siden af dis9e yderligere Oplysninger om Haand- skriftet og dets Tiibagesendelse fremviste Wagenfeid ved denne anden Sammenkomst tillige det ovenfor allerede berorte Brev fra Oberst Pereira i Oporto, hvori denne omtaler hiin "aergerlige Proces,!' og paala?gger Wagenfeid i den Anledning ikke at raeddele den tilsendte Kodex til
•) Smlgn Smidts Erklaering af lOdc August i Ilannoy. Zcitang Nr 192.
Digitized by VjOOQLC
4© DEN WAGENFELDSKE
Nogensomhel9rt, Af dette Brev tog Archivar Smidt med Wagenfelds Vidende eii Kopi, og sammenlignede destideit Skrifttraekkene med det til Archivraad Pertz ankomne Pe- reiraske Brev. Resultatet af Saramenligningen, der Tar blevet tilstillet Redaktionen af Hannover Zeit., er allerede ovenfor meddeelt. Brevet, som ligeledes var forfattet i det latinske Sprog, var forbvrigt gahske kort, og lod saaiedes : *)
Vir dbctissime.
Libram veterem litterasqve meas jam acceperis, sed editionern opens plane omittas et MSm diligentissime custo- dias neminiqiie communices necesse est. Nam Britanno forsan auctore Patres multo majorem a me jam poscunt qvam an tea summam recusantemqne in jus vocavere* Dura igitur pendet lis, epitomen qvidem edas licet, sed diligen- tiam adhibeas maximam in librnm totum cantissimeqve serves.
Dabam in urbe Oporto Non, Novemb. 1835. Citissime. Pereira Eqves.
Dette foregik om Mbrgenen den Ode Juli, altsaa sam~ me Dag, hvorpaa Dir. Grotefend nedskrev «iri Erklaering;
Hvilken Virkning denne Erklaering havde paa Wagen- felds Udsagn om Mamiskriptet, sees ' af , hvad Archivar Smidt til foier i samme Brev: ''Som vi den 14kle om Mid~ dagen (efter Hr* Din Grotefencta imidlertid oifentliggjorte Erklaering) kom til W., dreiede.han om i en an den Gade, paastod, han havde Haandskriftet endnit, det var slet ikke blevet bortskikket; he* i Sidevaerelset laae det, ogen Maengde andre inedita tillige med det; men han vilde ikke
*) Det LIct scnere oflfenthggjort af €♦ L Grotefend 35. 6.
Digitized by VjOOQIC
SANCHUNIATHON. 41
lade sig det frarive, om han endggsaa skulde blive en Hterostrat iraod det. Udgive det vilde han, og det smart; han havde derom atlerede h en vend t sig til en Boghandler. Fremvise det vilde han nu ikke," — Strax efter paafulgte ogsaa Wagenfelds ovenfor anforte Svar til Dir. Grotefend under 15de Juli, hvori han tillige bekjendtgjor for Publi- cum, at han inden kort Tid vilde besorge Manuskriptet ndgivet.
Alle disse med Heusyn til Haandskriftets Tilvaerelse ikke raindre end for Wagenfelds JEre graverende Omstaen- digheder bleve efterhaanden i Lobet af Juli Maaned og i Begyndelsen af August bekjendtgjorte for Publikum. At Wage nf eld herved ikke forblev taus, var naturligt. I flere Artikler i Bremer Zeitung sogte han saavidt rouligt at retfaerdiggfore sin Fremfaerd, Jeg kjender disse kun af enkelte Citater. lmidlertid sees det klarlig, at med Hen- syn til Mistanken imod den foregivne Opdagelse i Oporto, da har Wagenfeld ikke engang gjort noget Forsog paa tilfredsstillende at forklare en eueste af de i Bremer og Hannov* Zeit* oplyste Omstaeudigheder, ved hvilke den hele Opdagelseshistorie blev stillet i det ailermisligste Lys. Ligesaalidt blev der fra bans Side gjort noget Forsog paa ved ydre eller indre Grunde at godtgjore i*Egtheden af den nye Sanchuniathon eller Existentsen af den af ham beskrevne Originalkodex* Meget mere erklaerede han latterligt nok, at han ansaae Spdrgsmaaiet om Existentsen af det foregivne Haandskrift af Sanchuniathon for sit Privatanliggende**) Derimod lykkedes det ham kort
•) SmL Hunuov. ZtiU Ifn 189 for Ode Aug., A%. Zeit. p.
y Google
42 DEN WAGENFELDSKE
efter hails forste Tilsvar til Dir. Grotefend imod denne* Erklaering at opstille en saa vsegtig Auktoritet, at den syntes fuldkommen at maatte bringe Vargtskaalen til at sjnke til Forded for ham og hans Bog, Under Sdie Aug. nemlig lod Wageufeld i Bremer Zeit indrykke en Arti- kel, *) hvori han bekjendtgjor et Uddrag af en Skrivelse, dateret Halle den 27de Juli, fra Professor Gesenius, den ber orate Orientalist, soxn i lang Tid havde beskjacftiget sig fornemmelig med phonikiske Studier, og nu netop stod i Begreb med at offentliggjore Resultaterne af sine kerde Undersogelser* Denne skriver deri til Wagenfeld : ♦ . ♦ "Nu Til det ikke vaere Dem ubekjcndt, hvorledes der fra flere Kanter bar haevet sig Stemmer imod Fundets yEgthed, hvilke Title tvivle deels om Haandskriftets JBgthed, deels endog om dets Ex is tents, og som nu Ted Hr. Direktor Grotefend s sidste Anraeldelse mene at hare fuldkommen vnndet Spil, saa at Sanchuniathons Sag af Mange bliver opgivet, forend endnu Noget deraf er kommet for Dagen. Jeg for min Deel bar nu ganske saeregne Grunde til at ansee Underskydelsen af denne Kodex, for den var kom- men i Deres Haender, for en fast nmulig Sag, og vil kun sige Dem saa meget, at disse Grunde for en stor Deel beroe paa Konformationen, Udtalen og Etymologien af de forekommende nomina propria, i Saerdeleshed af Personalnavnene, hvilke traeffe saromen med Persona In a vne, som i endnu ikke udgirne og hidtil ikke forklarede Ind- skrifter befinde sig i rain Beeiddelse, og indtil dette Oie-
1801. Hall. AH«r. Litt. Zeit. 1837. Iutelligenzbl. Ifr* 21 8. 179. Nene Jakrb. f. Philol. 19de Bd. 8. 323* ») MedtMt i Uddrag i Ha#»l>. Corresp, for Ode Aug. Wr. 187. 8ml. ogsaa Allg. Zait, 8. 1501. G. L Grotefend 8, 22.
y Google
SANCHUNIATHON. 43
Mik ikke Tare bekjendte for noget Bf enneske undtagen for mig» Flere af disse ere saavel af Dem som af Hr. Dir. Grotefend henforte til falske Etymologies raedens de af lndskrifter fremgaaende Oplvsninger ikke lade nogen TtItI tllbage om dea rigtige o. s. t." Med en saa maegtig Al- lieret Ted Siden Tar det intet Under, at Wagenfeld i den samme Artikel atter med Heftighed gaaer Ids paa Direktor Grotefend, hvis Fremfaerd i denne Sag paa det skarpeste Mirer reTset. Til Slutning anmeldes, at Manuskriptet allerede Tar nnder Pressen.
Dette Tar Wagenfelds storste Triumph, men det Tar ogsaa hans sidste, og den var kun af kort Varigbed. Allerede under lite August nemllg indsendte Gesenius fra Halle af en Skrivelse til Preuss. Staatszeit., *) hvori ban naestefter at paapege den Indiskretion, bvori Wagenfeld Ted Offentliggjorelsen af bans Brev havde gjort sig skyl- dig, beroaerker, at det af Brevet aftrykteSted kun udgjorde lndledningen til sammes (af Wagenfeld ikke anforte) Ho- vedindhold, den dobbelte Anmodning nemlig, at W. i de forestaaende Michaelisferier Tilde bestemme Tid og Sted, hTorGesenius selv kunde overtyde sig om Haand- skriftets Beskaffenhed, og tillige tillade ham for den philologiske Deel af hans "Monuraenta phoenicia" at uddrage af samme de deri forekommende Nomina propria. "£t Tilsagn fra W* til raigt hedder det videre, at lian Tar beredt til at opfylde min Bon, og senerehen min Erklae- riag til Publikum, at jeg havde seet Haandskriftet, og funded at det ikke gav Auleduiiig til nogen Mistanke, Tilde Tistnok meget bedre ' have haevet den existerende
•) Aftrykt i Hamb* Corresp, U 18de Aug. Nr. 19©\
Digitized by VjOOQLC
44 DEN WA«ENFBLDSKE
Tvirl, end enhver Art af Cdflngt. £aameget desto mere paafaldende maa det veere raig, ikke alene ikke paa dette Hovedpunkt, men overhoved slet ikke at have modtaget noget Svar fra Hr* W. Hvad jeg har meetrt med Beskaffenheden af de forekommende Nomina propria, fivilk-eii gjorde mig Underskydelsen af Haaiidskriftet, for del kom i Hr, W.'s Haender, usaadsynlig, skal jeg med det forsie noiere udvikle i Ilallische Allg, Litt. Zeit, *) Imidlertid maa jeg nu paastaae, at selv Udgivetsen af en graesk Text ikke mere er tilstraekkelig til at gjendrive de ydre Grnnde til Mistanke, hvilke ere blevhe bekjendte siden Affattelsen af mit Brev, og at alene Haandskriftets af Sagkjndige aner<- kjendte JEgthed vil kunne afgive et afgjorende Moment* ♦ ♦ ♦ Da det nu i Bevidstheden af en god S8g maa vaere saa let for Ilr, W* at bringe Alt paa det Rene ved at fremlaegge Haandskriftet for Sagkyndige, og han knn har de Alternativer, at gjore dette, eller &trax at opgtve «wi §ag, som ikke staaer til at hjaelpe red nogen Udflugt, saa har jeg desto mere Grand til at imodesee et bestemt Svar paa den tH ham s tiled e Anmodning."
Ligesaalidt som Wagenfeld havde formaaet at give nogen tilfredsstillende Forklaring med Hensyn til Efter- retningen om Fundet i Oporto og den foregivne Original- kodex, ligesaa intetsigende og raistifflkelig, ja endogsaa virkelig keitet var bans Fork taring med Hensyn til de til Hr. Archivar Smidt afgivne modsigende ErkJaeringer* I Bremer Zeit. f. 6te Aug. Nr. 2W ytrede' han sig derom saaledes:**) "Hvad nu angaaer de i Hannover Zeitung
*) En saadan noiere Forklaring fra Gcscnius cr, saavidt jeg liar
kunnct udfinde, ikke senerc fremkommen i Hall* Litt*. Zeit, •♦) Det Anfortc er taget af AHjj. Z*it. 8. 1801,
y Google
SAJSCHUNIATHON. 45
indeheldte Uddrag af de Sraidtske Breve, hvis Offentlig- gjorelse atter turde vaere en skrigende Indiskretion, saa bar lcua del sidstnaevnte Hensyn, forbondet med den Ora- staendighed, at Hr. Dr. Smidt i dette Oieblik er bortreist, kunnet afpresse mig den tunge Beslntuing, for Oieblikket ikke at indlade mig derpaa. Idet jeg derfor for Oieblikket, men i Sandhed ogsaa kun for Oieblikket, tilhageholder mia Erklaering oyer fir. Archivar Dr. Smidts Beretninger, lam jeg dog ikke undlade forelobig at bemaerke, paa den ene Side, at jeg, hvad andetstedsfra kan bevidnes, liar ved Tor sidste Sammenkorast f ore v list den naevnte Her re Manuskriptet, uden at dog en neermere Undersogelse af sarame blev foriangt og foretagen; — og paa den anden Side, at en opmaerksom Laeser af hine Uddrag let vil erkjende, hvorledes mine deri berettede vistnok meget besynderlige Udsagn turde istedetfor en vis For- legenhed tvertimod vaere at tilskrive en nieget — ngenert Holdning, hviiken je.g ligeoverfor en saa- dan Fremfaerd vel troede at turde tillade mig." Dentie "ugenerte Holdning" bcstod udentvhl i den saei deles Har- diesse, bvormed Wagenfeld med mange Details havde iorst fortalt Hr. Smidt, hvad ban senereben vedgik at vacre latter Usandhed, nemlig Tilbageseiidelsen af Manuskriptet ttt Oberst Pereiras Neveu i Brnssel* Hvorledes Jian ved Dr* Smidts ',Fremfaerd,, kunde ansee sig berettiget til at aniage denne ugenerte Holduing (en Iloldniug, som Wa- genfeld iraidlertid havde vidst at vedligeholde . lige fra sin fqrste Optraedebe af ) oplyser en Ytring af ham i bans (som det synes) sidste, Tilsvar i Bremer Zeit. f. 16 Aug., *)
•) Denne Ytring er citcrct af C. L» Grotefcnd S. 20 Anmk\
46 DEN WAGENFELDSKE
hvori det hedder; "Da ban (Hr. Dr. Smidt) tilsyneladende uden Hensigt erkyndigede sig om Biomstaendigheder, og jeg bemaerkede, at han uden min Tilladetse optpg en Pro- tokol, hvorved rait korte Syn i Begyndelsen havde be- gunstigct ham, saa kunde jeg umulig undlade at mysti- ficere den altfor Ivrige." Forovrigt a f giver W. i det samme Tilsvar den Erklaering, at hans saerdeles optagne Tid forbyder ham at svare paa enkelte Angreb, 8om i Fremtidcn cndnu maatte blive gjorte iraod ham; han vilde vente, indtil dtsse havde opdynget sig, for at affaerdige dem i Masse/)
At et saadant Forsvar kun var lidet skikket til at bortfjerne den mod Wagenfelds Redelighed vakte Mis- tanke, er let begribeligt. Det var saa langtfra, at dcri udtalte 8lg nogen "ugenert Holdning," at "Forlegenheden" meget mere var haandgribelig, og syntes kun altfor vel at robe Bevidstheden om en slet Sag* Ja selve Forsvaret indeholdt fomyede Exempler paa Forfatterens saavel Djerv- hed som Mangel paa Sandhedskjaerlighed. Som man nem- lig vil see, soger han deri at imputere Archivar Smidt eu mindre aerlig og oprigtfg Fremgangsmaade, medetis man dog af hvad allerede tilforn er anfort, vil have bemaerket, at denne Mand var gaaen tilvserks med den stttrste Deli- katesse og Oprigtighed, Denne Djervhed bliver fast ma- gelds, naar man laeser, hvad Archivar Smidt i sin Erklaering af Ode August, altsaa faae Dage i Forveien, havde fortalt Publikum. Efter nemlig at have berettet, at han skriftlig havde tilkjendegivet Wagenfeld Beskaffenheden af den ham overdragne Kommission, tilfoier han: "Aabenbar laae det
•) SmK G. L. Grotefend 8. 23,
Digitized by VjOOQLC
SANCHUNIATHON. 47
no i Hr. W/s Haand enteii at gaae iud paa rain Opfor- dring eller ogsaa strax at erklaere, at han ikke vilde staae mig til Regnskab, ikke vilde lade sig den foreslaaede Procedur behage, i hvilket Tilfaelde mit Mandat Tilde have havt en Ende. Langtfra at ville forlede ham til ©verilede Skridt, var det raeget mere mit forstc Foreta- tagende ved det Besog, som jeg den folgende JMorgen er- holdt af ham, at gjore ham opmaerksom paa disse Alter- native^ og det har jeg ogsaa senere gjentagne Gange gjort. Men da han frivillig valgte at iud lade sig paa Sagen, hvad jeg fra min Side kun kunde udtyde som et Beviis paa en god Samvittighed, saa laae det nu ganske og aldeles i Kousekventsen af min Opgave, Intet at forsomme, for fra Grnnden af at tore S?ndheden at kjende. For haus Oine bragte jeg hang Udsagn paa Papiret, sammenlignede jeg Traekkeue i det til Hr. Archivraad Pertz ankomne Perei- raske Brev, med det eneste, som Hr. Wagenfeld kunde eller vilde forevise mig som stammende fra den samme Adresse, Han herniate* mig selv til dc af sine Bekjendte, hos hvem jeg kunde indheute naermere Oplysuing; han vidste, at jeg var forpligtet til at aflaegge noiagtig Beret- ning om mine Efterforskninger" o, s, v. Maa man vaem- mes ved den Fripostighed, hvormed Wagenfeld med en saa slet Sag mellem Ilaenderne turde vove at forvaliske et af en agtet Mand aabent og aerligt fortalt Faktum, maa man derimod fast ynkes over den hjselpeidsc Eenfoldighed, som aabenbarer sig i Forsoget paa for et Oieblik at vild- lede Publikum med Hensyn til Manuskriptets Existents. Til Enhvers store Forundring fortalte nemlig Wagenfeld under 6te August, at han ved den sidste Sammenkomst havde fremviist Manuskriptef for Archivar Smidt, uden at
y Google
84 DEN WAGENFELDSKE
dog en naermere Undersogelse deraf var bleren forlangt og foretagen. Enhver, som kjendte noget til Sageii, maatte jo herved ledes til at troe, at Wagenfeld virkelig havde fremlagt den problematiske Originalkodex, og at det kun havde vaeret Archivar Smidts egen Skyld, at den ikke noiere var bleven undersogt. Dette var rigtignok i sig selv fast utroligt, men man havde jo Wa gen f elds, som det syntes, klare Ord derfor. Det viste sig imidlertid snart, at Wagenfeld herved kun havde betjent sig af en vis perfid Tvetydighed, hvorved han, da han jo selv maatte forudsee, at den snarlig vilde blive blottet, snarere syntes at robe Lyst til at drive Spot med Publikum, end Bestroe- belse for at oprethoide sin dybt sunkne Kredit* I et fol- gendc Numcr offentliggjorde nemlig Hannov. Zeitung et nyt Fragment af Archivar Smidts Brev af 15de Juli, hvori det hedder: "Desforuden kom han frem med flere Ark graesk Afskrift af det Philoniske Vaerk, hvilke han fiyg- tig fremviste, til Beviis paa, at han ikke knnde have rystet sit Udtog ud af jErmet." *) Det fremviste Manuskript var aitsaa ikke den gamle Originajkodex fra det 13de Aar- hundrede, men den til Trykken bestemte Afskrift.**)
Saaledes var der da fra flere Kanter gjort kraftige Angreb paa den nye Sanchuniathons Udgiver, hvU rooraJ- ske Kredit i Publikums Oine virkelig ogsaa allerede var bragt til i den Grad at vakle, at Wagenfeld havde fundet det nodvendigt for Oieblikket at trsekke sig ud af Kam-
*) Citeret i A%* Zeit. S, 1501* Sroh HannoY. Zclt T$t. 189
for Ode Angus U **) JBekraeftet i Archivar Smidts - Erklsering af 9clc Aug, Ilannot. Zcit. Ifr. 192 f. 12$c A«&
y Google
., SANCnUNJATHON. 40
pen ©g forekandae stg bag ate "aaaHtelea optagpe Ti4,M Dei var imidlertid fotgjaevea at vento* at Modatotidftrite skulde vcd dense nodtvungne Retraite bevaege* Ml a&afstaae fra at fortiUge sin Seier. De hidtU gjorte Abgreb havde vaeret bdelaeggende nok. Dodastodet forte imidlertid 4&fl Bland, torn ogaaa af Alle maatte anaeea noBrmest befolet til at drage Vedkommende til Anavar for bans mialige Fremfterd. Denne Mand var Kollaborator C. L. Grotefetid* ea Son af Direktor Groiefeod. I Lobe* af September Maaned*) udgav denne ait i det Foregaaende ofte citer«4e lille Skrifl, hvis fnldatendige TUel er:
Die tunchuniathoni9che Sbreitfrage nach ungedruckten Brief en gewurdiget v. Dr. Ci Grotefend. Hannover £836. In der Uahn'schen Hofbuchhandlung. 28 Sider 8.
og blottede deri tildeela roed megen Skarpsindighed de My&tifikationer, hvori Wagenfeld fra forst af havde gjort gig ekyldig. Efterat have offentliggjoirt Wagenfelda Breve til den Hahnske Boghandling og Dir. Grotefend samt de trende i Oberst Pereiras Navn forfattede latinske Skrivelser, paa- viser Forfatteren, hvad oggaa allerede tilforn red de i Portugal anstillede noiagtige Efterfor&kningej? var temmelig overbevisende lagt for Dagen, at den hele HUtorie om SAanuakriptets Opfindelse i Oporto var en Fabel. For- fatteren gjor herved den meget rigtige Bemaerkning, at om man end vil antage, at Opfindelsen selv var bleven hem- meligholdt, saa lader dog en hemmelig Proces sig paa ingen Maade taenke. Videre godtgjores, at det til Hr. Ar-
♦) Skxifte* er dateret dea 9de September 1836, dea vedfoiede jEfterskrift den I4de Septbr*
y Google
50 vmwmmmaamB
chimad PjaNaipdU»na<<U^
a f <e* H#i P«r*ir cxdn A(to «*©., {,J?or*d*iv 4f> allet*4e<*
y MiolioV (jmteitifnt JDawW * Mm4») og .-Kflfafeteo ^for- M eriafcao) <* lvwkefr purtogiiltfc *Uer *p*fij*,*]y ofwfcl*. der efi defe afemflftesf t, defc? betvtae*, ' .at l^w* Jfcreva* «**/ tetidf<€fr' Hidle«erel. frfn> P<*ten>i Br^nteo^ satlftiea &rv ogaat) dttPapiiy tuvforlpttia 'det * er ftjcrevei* iCi)lg»e» Y*R^TO»riiet fr*iesjFt,biuk ifQirtiabrticfc, «g nft4*ff.r fra den s»mra«> Fabcik, hvl* 'E%p4lr/H*v Wage*- feld h»rMbei>^it«4 ,til d«i*r{ M<>r$U ftefli af aio« Btev«nMS) MedrlftNyft IN i d<* <tndet Pre* jfoa> Per<rir»* stilet tihrWftgtmfcidl s©J*v,dt vliatderFia«r*tteveiiu.tiI)yBdQiv 80gfcl6etkunhjfeii af iAecWr»f SmWt tagite £opi4 Imidktti* ktmde. Utahteflter de#f Sttregaajsicta naturUgvlb ikke Taeee iu>getf Tvivl Hn, at >»#geAa ^etieflr^vy^r skiwel af Wtt*- genfeU .•ahr.i***') nJkke}ri«stQraii?dw5. i*uj, RxfaUaren ogam
*) "Ducro j Minko" erklaerer imidlertid Hr» A* Noldeke i sit i Efterskriften meddeelfe Brew fra Upbrto (bTorom sencrc) for spaWR,' nien^ftKe poriagisisk* u'' '''* ' '"'
**) Pa^et til tR-^f^^jeWj^^BWv^, fceaifietW FMTatfertfci,1 syn-J te* *fter ' detl1 fca «%fe*->€l i tfts'iHdfrta <*t. vitro befttaareV H|*t sam W **- / Yti*d*iftrjt« fi^m^ m»n!tfckitfte^at M *MH|«*»^.
strekkeligt til at udfinde Fahriken* ***) Med Hensyn til disse Breve havdc aljcrcde Archirar Sniidt i. sin Erklapring^f P,4p 4»«l8t.s^j4frir/*i?4Jf|irl»^iMai|>g? *>m, at saturej id^.PerejrasJlMtt^eyp^m. «!****•* if** fcidUty*ter K6nig fra I\apentf^l; taj*, fataftefwfa, : og dtfnfwft ytl*t, at, forsaaTidt der spurges ,o*v JMFullgtadcit *f at tittkrire (IIr.
y Google
SAfiHHUWU1»I«N/ > '* 51
af #el*e - Bre*et?< fadlioW Brtd-rae^ett $]^psJ0di«hed do- ksntttit&ret dfetr Ea-gtNed, <hi oQ^tHneAMIoi^ '^m ; ar af Vigtigfrodv fbt*i ti<*^\Mft> bt^tstb &iB\ik lad i Wag«i- fekhr Operatiwiapfaoert *1 J^trtv -i*m ^ datoet dei^5te Notbr. 1^5, ^orbyder^^tWnt M«iAl4kripJe«*> »aatel >T*yk- nii#<*oftt<>M&ftskHst, me* tHIadflr «h|gfeetetfyUf >et *UtO£ N*a# *tr mgeafeW k sit ^dwtfli B4w ttK ttrotfretfe Htfim urtier >«Ode- Defeemder » aigei*, - ■*** ul^uckee^e Hindringer trior toW £#*• toeuger* TW %t «fe«ba1tf 'Tryktifafgdn >a* Ori* gittfteti^ *g >«t ^bai* fmrbeslatti!* 4ig''t»-<i e* Md«t<Statft at ftfeddefe det> VIgtigsJe 4«tf/N ti*> fell (tef'ktart, <at?hau dengong- (deft^lDde>l)e«fetibti^'<aM€^Mtt qsttJtte hare er*<K*d1 dtei fto&gi*u»''Br*ti>frtf Htr-iVttefral/i MfidletttdL in<J«lfo^t :. ^ttfe?raNritfa*i'Brtv «*ti*U^ Wtltawlat/'njod dt ro^dde MamrtMptet- til 'NogensoAitotfot,^ <Ntatv>rto ikka degtomindre W*g*ntekl i MJgftcfgiNfhl BrJ* (a*V 7<k>> Jaiiuar 188T^ I^w*#t ^ndkenteBe^iif^'lfopAirtfceWirrt^ea fra tyn* d^-og MmM4t^M&d¥^ldeI>l*nd>iiett»h4tn, ada -fremgaaer deraf i aabenbar Modsfgelse med den foregaaende Slntning, at W. dengang eod^p ik^ke fcunde have erjioldt det foregivne Brev fra Pereira. , ,. F#ral ,i §l#tpifl£en af Jamiar slower ntatt^fwt §ymi*gw Aiiwfdiuag aj^iBfljijset for i«- thrfitiwtet^ylat kin ^av*k}> igifefe ; Pereira ..^et? uckr^kkeHge fa«te Wftte M^' at me^tle*e ' Mfenubkrtytet* <H> Nog**, hvem det^%^otBiiaiWiMr*re:,,; Af^lfe' dll^e4 OitfsteiWfgheder •lttiWWo'fVAkiferen' &WMte\\t™te er fttikommen
I n'ir i»,v;*i>'ti -ktvi^lit *»l»#j;d >f**;fl '>,viji ii i »,
" *g«l*ift*fefc«eiltf> i *feltf'>;ftmW VftV til,Wato,B*tfa*i'di^jOicIse eller Oti*ljeViisi4kijy'ttWttigJ»^eH^ nffctteriafg.
3*
Digitized by VjOOQLC
« DEN WMUHOTRLDSKE
Grand tft Mtaaank*, ja anon* end Miataftk* o», at Brevet for dct ftrsta «r akreaet ikke dea SteHerbr; 1885, mem i dot ftidUgate mod 9Hittti»§eii"«f Januar, og derncBat* at det or skrevet af Hr. Wag*afeid selv« Biter mckl andre Ord, W. har i Bagyndelaen ikkd tenkt paa, eUcr f ai FaM ftka tilMt8ekkdl% fdrbaredet .aig paa d*t Tilfetde, ail man skiiide>iffordre kem nogfet Beriis for deft foreglroe Origlnalnlanuslmpte AvtheaticijUit ealer etidog Ihtisteatst Da daftly ikke deatomindre taicedta, ftrtigte han forat dan ad- miodelige Efcttugt, at forOieWikketiingen sagkjodig Mand vari Naerhedeii, teont ktmde attefctere AaibeiitivUeten, lige- som han ogaaa* mafldbatifta en- Boakrivelse aaavel over Op- fiadefaeamaaden aaaa Mamwkriptets Beskaffenhedv i det Haak fornradentlia}, at man afefaiedi skufcle lade #tg note. Man lad efg itaidleraid ikke afvlse, og; na saae W. aig attaaa nddft til at tkyde SkyJden paa et til Perdra giwtt Lofte. da haa Mdiertid senerehea folte, at Mistanke rar opataaet ■■ mod' hana Oprigtighfed* forfattede han hiiui Brer, der skalde gjaaHe soan titirihrlig Legitimation for hana kaardnakkede Vaegrkt*> lop anaeea dc* for rimeKgt, at Brevet er forfattet' teaameiig aOdtgt, maaakee Caret da Archifar Smidt begyndte aloe Efterforakoingier, *) og earn- ledea paa an 1Maade eatte W. Kuirea paa Strufben«i I en Hast bar ttan dd opaat h*«t Brev (citisatafe, som der steaer i Brevet selv), udcn i Forveien noiagtig at orettaHaVe
*) Man vil erindre sig, at Brevet Mev foreviist for AreHIvar Smidt yed.k*** andei* &Anteuli4iMt rated vTiagmfctd* efterat dcnne Da gen feavd.akrfiftlig-vav Uavan tande»e£tftt • oa» den mod ham opstaaede Jtfist&nbe, og udtrykkeligt opflfrdret til at fremlaegge den Pereirattte Korvetpondents. *• i
y Google
SAWaWmATIfON. u
iimtiige Otoateftdtghtdttv < 8hW«v few Dm MteHg farv tore 0% attfean r Breitt #gM» *w Jfcda* in«jrie Tilfe: deism iM at «dgi*a< Udldgetji **de»at eaindre «ig, at bans fwegatteade Breve til '4ea, HtfbaaJte BaghaadHttg Served kon lil at uMtekalde ufcnUnrlife.Madsigidsen •.:: Med Heaagm lil dot'* Utitaget aftrjtkte aaakaldie Fak- woOfy <>*dfc uoplyser Forftrttfweo, «t deft fitke/rar^ srnn W. UfoHe ti Brev af Jfide jAprilv ><tariteHlige* «flrf ea ung M€g>ctf dwlig Tegnarf (fcvUfci&Jo <*0aaa.vUde kave neret afcVrud paadet til Pcndrt ^neliifte^ «eA after Wa- g«»feld*i *eg<j4i'nia«d%e -UiltefOy^> af > haar s©bv. End- vkiere va> de* heifer, n^n Aii9eti^#rffti forf .:*t de. var aftegnet igjentiem (PapirBt, /iagM'Uraettwe jafttaauarkfeidisde after med PanivatL : Thi Pafiret<?iate dg>ati*t«re>teaun«- % ataerkt Shrivpepuv IrrerpB*niHke ftiidte« aioget Spor til -BtyaatastragerV dm •ttVtil deftfinde anstilk* Prove rate- tydelig, »*-■ eiadaitna Jieik* tgflqaikaafdd .vaere Me*ae ftdvisfcede m*4 alumni* ?S*aJedety alette nStofattetea, •Hiffr» - feria ti fUfe ■ tme pa* Exitteqtsen > af <* ea Kode* af SaaehoniaUum, Iptet awdet tillage, 4*4 at* a«ttge, at Hr. W**ar paa Friha**d aitegaet Fakaimtfet, . ette* ■— og dette betinger Uke-Etlatentoeo if ea Otigfiialkddex — fdkaiJ»i&ett" «r, iigeaom Hr; iPerelrm* Breve, Itgesom Opfittdaheajriitotiea, ja «geaetd de» Jiete Kadfcx #elv, on-
. Efter diase Optygaiagcr om Wagebfelda mblige Frem-
*)rNaAr og tit fctfem ' <4ttte U4»*ga or afgivet, oplyses lkke;
' <*iaifcligvli9r>til •AreUratr Smidt; »«m' T«l h*r forhflrt fig om
Am Tegner , * atati <ka**fe -fcatfe* Ori^iaaJi»ami»ferfptet i aim;
y Google
M DEN ^AOBNPELDSKE
f«*d riieddeler- Feffttttaai *tt Bed indrti OrtiAde, bftftede af det af WagenfHd 1itf£ivn£ <Jdt*gi hitHifrfd, bvotVed 'han afiger at betfae after* id&Mndate '8&&#}rttg*fir&^m*#Se Sairchonltthbng* ^W^tH^d.*1 n,,Met Vi ft* '^d&iltototgttae 4?isse, title ff'fafti1 ftarih&rfe duto tfettftlk fttfetrbeteettke- \t$t OAfstttttdi^ieft, ttorti Mittl *fl*e va* blefeiv berifierket, at der i de faae i det leverede Facsimile tnddiridte LlMiti af d«ti fceltenlafce -Otfgirifti Viatte *ig ten #rb> £p#ogfeil, netttffg *>"t<5 — '£$)($ tetdtet&*& r#'-^ P^Xfi; e**'Oi*- afftftdighedi ' »om *rttfttWM^gew«rtt^t l^styrke 0t*A<frife- nmgen om, «l dfet hdfe"fcfcaffoi}e var «t 'Bedtagetfi, «ora skjaei?e Mfatattken ttnV-tft aefce dfeti"he4leiifck* Originaltafrt var -Rtigeml Me*' Hens^n l HI' dfc af Konafatartetrtttd ■€?«- seaH&dMaWt! tofa* tfhwtikl} Hvitke hatde bewfeget dme store Kjentft*tfil *i *lt»B#4Ptn> W. atr*eAla*f* Httandakrif- tets CBd^^fteWA^fbr'^ri^fa1!!^ a*iitiHg> S*g, frentferker Fo*KT*fci tftf'NitviH?, *V(^tl^«%srtrtii8,i #»l^ let gamtidigt Bret tfl^liadg* Fadfer; f6rtrfrrti£ stfkttr 'alg;' let ttd afg afterdating o£ fatfchire flaf fet-f^tftifrige Aars Somarer of fteaenfus t!!ta*dte: odgtVe«V«i>k; ^alWgtephisriie St«iien ikber phfirifefofcttf tod *ppnladie> S*hi»irt,^ htilket ban tHUge
111 fclutitiw^ W^dtflel1^ Wrfirftfel^ft - ! '%» ifif&feferi&Jet iii Drr. GrtrtfeftAfd b^ IndWb^^Br^ fi*t hrt Af;>*WWM& i Ofrdtto: 'B^n^^dd^r^a^I«IWrte8fel^ * Jted *teha*fe- rtde ^ i-jWl^ra ^i^Mte1 Btittft^nltigef* Sttdhte«dle>Bfl4fr- retning, alder 1-dehVtttfi FltfPdtfAi §Wn kttfdte frroftaas Entre Bmrto * Minho 1(tarfbro|gtlJ| d€ttft«pVBeh1eTm;lse ikke mere) ftke' fcxfcteri«fe > W>^ «!egf^^al '**<rrf* de Mfcrtn- hao, li^esaaUtft som^r var wogfet $p& -illy a^WIWdttit Fond raf gjort, eller ii<*ge*4laafc'tonY,^at Opdagfefeer i den
y Google
Ba OUhu** «w*rH (|faf#tr^,^q,,*qf* v«frefc for det t^rfrl*}e ftfgiw^,vaftirtnlnlW]P Egw«i m*u,4*ar;.a|4ti*ie fM#f»g8t(r$ytfl pa#>{ jEa,.*i|dcii fMfi ■•*4W»«l.M»*;n. .Wftterte &ke,t Jpge*** iltt,4verh^ed, i.tek* ?jWtugfl oif^pc gates ,<m* *****<}, Officio** „#»» ifofljMfttfc #«!riifw*i ^Jtffoik
«*>d4<?elte lor jbmtt<fete,Jfc*t>)ff #^ *&&, J^U . *a* .^eb^n^
**$ up * if<*M» :*fgiiw*, ««W«rHig,fn^ , rOr^t|«n allerede
4Mfe«tlig gir^aet rtwatto nMifcal^a.ttaiw^^fywte- .,
»g »Wste Ait i -Atfto^Dnffp^rille ,vj4, /JSrtfcrAute et BHk
hmm rented© p*% JU^ftrvda** /af , 4*w„ M^nitfce Original, ved hviJkenjfwhaa^en^ alle Ca»der .iwid^^ s^ilde loses* Det var tilstraekkelig berii^, ^t.deii. igjtpfKm.jto qljfeptfige
'•Bbta^rt»r<>F!g?^ om
Qpfogttsen i^f^uga^r^aWnFaJWi bttgWW* ogw#, »* ■Jfe^** bwf eti#jt^iftfftin4$tfg, <9^Jw***mm*nwe&&*t j4ttf§e>#*te^hj#>g -.fttrulMWMm i ,JUy«U«k»tiimen, hfilken
^htfa, .46eU ; JMJr^te Htfcwetii fo^kjeUige pseudonyme *>g «onjm#/(§>urM^r^ ^fl^ir£kte0Yjei^ siii I sget Nairn .i^^i^ffo^Wn^^v^^iiiv^^uUgt <gfgt at l^lergtijtte.
u^Bpii^tft oidvi&fg i^gMke^^eiJht^^ J#* . jUcp var og
y Google
«• DEN WAOENFBLD8KE
im af ham paaberaabte driffnattedex tn '4H lSd« A«r- hondrede; Bette var berfist; Iklce 'ved hans haardnakkede Va&grtag far at fremviae HaandArlftel' og & mange Oft- iiiffter of Usandfceder, hvtyrtrf haft i den1 Aitfedniftg* havde betjent rig"— thi' htbr nriataehkfeHge en* all* dfese Qmat**- digbeder maatfe v«re, ktmde mi* <lo$ tienke aig<Qriinde, som virkelig forbod en aaadan Fremviisning, *) -*- men *ad dot givne Faksimilc, som eflfer den htteete Stttdsyftftghed var fabrlkeret af W^sefcr, nden at denne derred havde havttaogen Original for alg.**) Alt dette nraatteanaetes iMfHtst Berimed var 4et jfcfce bevHsi, it der ikke andet- eteda exirtfe-ede etter h*VA% eifeteret en aaadan Qriginal- kadex, hrtrtf W, ffca *ri tiller and en Meade kuifde have erholdt en ^Fskrlft, eg eftdm mlndre at den i denne Afskrift indehMdte Htfoafeke Oversafttelfte ■** Satichottia- thans Historie nraatte, efter hvad derom aflerede v*r «plj»t, vaere wegte. I titrate Henseende knnde man altsaa dtdm teenke ai^Mutfgheden af, at den af W. meddeelte ft^riTdw af Mamjskriptet ikke var « Mot Opdigtdte af Ww aelv, men meddeefc den*e af flfenfwkriptete vfarkeUge
• ... . . . ii? :.- iu...
*) Udgireren dler den, af Went ban bavcle modtaget HaanA- gktiftet, knnde j© yfrkelig We kommen i feegf<faelge "af flette ?a* tnMnadc, «dtf ildke^ krtffle oflftnf%gj6rai, ^den al- JW- . gjatUbaaate staafrt vide MW4m >ba*p»«ait4i«rt-4e.u #*aie4*8 kande nan jenns* fce^ajeaial^.i >Jkn*«rf ^ ,gig fllulighedeu af, ;a* J^anjgJ^^ /▼*!.,,!* aljar, »^t8^^f fra bemmelig borttaget, og J^ar et 3iMH>tUekinaerke, gom Tilde robe dcts rette Hj ems ted* ' **) Forud'en de af C. L. GrotcfenA anforte GrunAe erindre man gig ogsaa, brad allerede tidlig rar blerei'ytret om Aette "FaK- gimiles Begkaffenbed i det geogvapfclgke Belgkab- i Berlin/
y Google '
fcsidder. &*id*i* HM&eade xm v*i forskjdlige iodr*
&wde 4i Misfcmke mod Indiwltet tttfrte «aa*el af Dr.
Pftalu* 90m & L»G«#*jMta&&;i&ai ideela Tare di*ae Gruade
i gig self ]c*« lidet tfjjjfref^ jdeela y«re det soni de af
ttr* Paujus Aeinbjevede, rotate, mod Ofee^tterea PMoa
Paa d^ anden Side dsittpMNl,' taite de yaegtigate AaUefa-
Jieger rtil Forded for Saophmaiathona JBgibed, nemlig de
toode ato*e Sagkjadiges, Wr. Grotefepds £g B*v Geaa-
liM'i beatoete .og. h$l*£ fptt&eli^&fcfceringer om diet af
Wagenfcld udgittMi Udtog. Dja** Erkl^wger tfaue uagtet
den genere opstaaede JHiataBke dog ikke tagne tUbage.
Tbi m*vel>*M*. <Jr#|*fend* **A*k a&te*ift Erklaeriug om
Udtoget, aom en, veUykket fligining, spin den af Gesenjna
aenere yiveAe Mtetfitike ,wp frenakaldle. alane, v^d Opda-
gelaen af l^a^^efds ndejftg& Forb*M, jaftfeil&s ve^ao-
gea p*& iudre £tawde tygg&t (taertHftvaniag *«» Ii*dlu>lr
deta U«fthed* .,..,.*,<..
Saaiedea stod §ag*n i Stot^eivaf, Aarat 183G, eg nan aeer derai alUta*, at PaMitowft forvildet ved de mod- eleidfinde Erklft*kger rOgtjfordgalljge Grande for <og iraod Sandeynligbedea af en aegte Sanchmiiatbon, eller rettere aegt jfbilou, maatte med gpaendt Roroeatning imodeaee deti Udo^ede Udgiy^lse af Qrjginalnianuskrjptet. Endelig Jacste n*ft4 Slotrwgen (rf Refrrnar, ,1^? e& aegrdetea ttlUdafuld (tfannedeotUg af Wa^^eW »eiv forfattct) AameJdeise af Vftrketa «!wr«geF^dend«bfefraf ressen. "Htr end, lad- der det deii, laerd Videbe£j#rlighed, uvidenskabelig Ny*- gjaerrighed, ubeskedeu Paatrasngejihed straebt at gjore Ud~ gfreren Lipet aattrt, og allerede for OffentJiggjorelsen at ibjelslaae Resultatet af Ijans laerde Flid : Jian bar dog der- ved ikke ladet sig Tildlede, og idet han tilgiver sine Mod-
Digitized by VjC
§6 DI^flTiMBEOffiBEVSKE
haa at erhflfaie? Tagfcslseii florae .IM^-i limpi bft*idfer?<Ml jwlviiuw gj«rt< slgbifcj*[H(t ^BarmiMaiige attend© ifiir 0f- fciidig^etetto •£ 4w^grf»atei<)^H«l be*ir«hi ^ f#r ttkvwe, at *ekn»geh ftbeffefccffeHriife ^fes,b4ril<&'<JikMterv i^iU/ Maria* de»Metinh*oU mtfcii*hrabd*krirt arfliSaiirfmBih- tk<«i : -«*a .ifrvrfntader •Ha^IMgiT eNwrieto ini JtiUtfefcricbtifeiie Ltttitoiai a%ot^ j^ojj dsb rtii> fowmstaUede AfHryfe rf.det
*W* i&*ichknuathmm rcUefefcati e^stildigateii'Bid aMtafcte fibr ^tin Opritixtefebjtty ham biiJ^ i -f » fi n T -t nU nit \ttui *.. -
goiide'^Ktelia^nnbiiifad mo* l> »diiihni> thJ^. «»b**/h'* 'p>».* r * ^ ?^aluvdtoffisfAt0dt«*»>£f * *<ftt*rb'anMfri iRUoeniaiie
Manni-2Q3i£/ «^<Brite2fflRlid«i)/o fv^ ' ■ .if Bogeogr lydre ! Atiord«»f itr<[ iailgeiKte i i FoffudlkiMket *r fcn? 'taliiiift.*>SoiteteJiif-tB«M JFflrttte, hfori fnati ventede cwdelig Oply»kif/iaAi IsaJt^e^i^iiaftdrmngt, ud$}er — **arc«knkfoi neppdtiKte <kt »*iiii&0*h— >h o«g l«v; f«f»« iLi tti* r over %«6«dSid«^fnoBaiiae»6e> dttrdkte^i^Hakunwedi Hewffn tit Wtfdnleltlsi^oeirferAgi 4etiflok,^tt*1 i^pV«MitH|e deref her Ml** tarfdri > (1 Grwreattt'*l^^ I "JBflttfiHHPbte- fynd^r F««**«renBii Mr»rg«IlW-)*BJvdje «igi^-w^gl^ Hd- dnrg af ckiOftegfielWri tditt $aiii&iiftiiiiho«<>l ^fcMkfcfcl*- nwiri hat tafoftfdt < ora.i>iftoc»]duM>fc*} tlUlofrk^t ogrPhUon taTeraat;'-ffeM(jSr«ikyn«tnBite d&b lagrtate^lJkffttui bHde
•) Sml^n Jen. "iS/^TOl? M^M^^Ia^^feSl^ «?%.
y Google
^nS4NefmwMWigrM.a <■»
laffcwllig r<*g>^ir*a*i W' bcm^^i»6 tikii *We^bhwimf >jeg*ta*- ntafeatotl hhfty<Ud§»fc, 9*nrit*iiaelgaiaS3 F^fettcr* saade tag agto'lfeft; >§Wfcfcmm*flIg «#j*^d*^d«»i§>eiiaai4«J ag ■f#rt««lf§i w|ityiid^eiGthtofo«Ai^€«# Sag tihabatarateaf- »ia«kb<ifiAedTi«fct dian^lmlfcdtted^^^aeriUeSii G*ahdi£h*d iMWitfei^llitt,iliTM>dnik^tai Bd^nWi|eabarrii^^mie«. Kgat-diSMMIHJiwt uml£aa*fci«ifc JOjntoeikfcatokei, stag tittige 'liM* rtotrtffiriielto^ogoirali dai> tiaaaerdigjsfl* larttttcrts rfttdesl^rvd/ hfcr^go<ftg$kiji«tyl hriaadb idereibte&iriUeriejfcfle '^attftoW-al^gyteethkaaa^ fadetotim mail Jf»8*)ai*rt> tig t, iagenlund* staaer i Strid med SthdltaidieaO itQg ^atadw* tarcffiliin^to^ sin
udmaerkede Sktrp«i*Hghed eom beandriiigsr»<Hge>>faeir~ «ktt*^ - ^H4kr *v|mb udtrffcr s ttHracnfaiN^ sla fetfeaita <t«tf g t i 1
Vferhett JSgthack afa W*ivt) n »a* \ ««r n»^»a » j eg , \ ai ikaji
ha* f|*r* d**tte vikkas^anttfge^JMibisAivA^A ?i*ke-
lig var orerbeviwisjHn£a£iilIfr£fe& ^irt&fcgle^vaaiai
'f of* 41 'li«w%U4ai*j}ii»fepmf <«i>gort4J »aftut]»asi<altiHgft
'fct? ttdgir* AewJ . IWI«t •aadttrtid ^^(^fereitflaiJigt, i»da
jeg >altet^Aa 2f*wbe«kj$ftigi$ ^a^^Hgin^aca^J m> . 4 t Sm-
teifeg 'ffiem^a^ert'da altptakiBelt^ ^Brtchi^»tb«W^ egiakal
•Willi d^«^r*iskd&mfcr faa«r>dnJlorav)dra>hau fttavaier
'ftW'W^/fj^fce flWer*ole»rls*r ie^isMen^tHilhMftUfogiiaf
itidigetfJStttti*: Je#lfb*>m**)De£rf>*aJ Lick* g)}ea t*ge
*#ttPiM>eg^</^baiW)/j^'ii^lt^ifc'* hprj-aA&irfttti&TOfi
tttrf**^ f«*ojfei«0d*ii8$M^ ffladJie^j$fJ6i* rFfcrdv-
fQ^'fefl* manoJkW fcetoafeeotfidaaiie tVttffcart efttir Spro-
'fettd IMtigfclsetaflfrssI d&b KiMmtgraeikci Spmg>ru$, ; men
Dette var altsaa . at d*n Op Issuing, soai Pubjikura
y Google
•Ukv lang. ftlrgjfttea YtntoziMtoaider .nmMogg. dtette vsr •Ala, hvad W#g«f«*dih«*4e fclrittgfe^jF^FSVth ior afg og fin log. Btitiitik^ ^Dt^>i)i?«ifidefiTi Kancien vih* paaeerat, fcttaetifettMaanJ Janad Wagaatfeld oaelv i tii; side t^Brfjv. til den Sihiskei logteriUdg ^fcaVafo forudtaft raw gfrat, *t «*natt§; ^4en. n»iaflag*;*le^iNdte <af On^lrianuakriptot i ethYeHiTOfoide maa4ta &*ttaam vocl.VaerketeiUd^db^*1 «rkiaMr/faMiiki^>hWi«tei kaa i:>*ifct*idate Tilavar i Bre- *tr J&eHi' a£ tltidi Aoa^t I8M1 ,prak*det ha^de. Jtoatfc-- tefc, nt; Aanr i aknldtf i ^ipr/SicM ( M** s fj a£ f teirdig* dfe paa ham $jwte *alto{trf Angreb^ dayman «faji Vitfftok i faoieate Maariovf&rtattfcre *•£/ oyer id on inagaloee tifafcrebed, Mai vo*ed«i»tJ opftrjBd£ foriJfobtikimi toed Jen *a*dait For- ftikv ©g-waMmkarflfadfei^ ten *£<&*- t*a*ef>t«bi HaUaath.ii -AHl^UtfeoSehV*) frsmMtte For- ta«d*ing,:rti Fa^teauittit vJff>betegwrt paa. Udltndet, son, nbfekjendt med Sagetis forqgaaende Stifling tfeatde lyebe Bageit i den g*d*j"Tro* a* ,Wo0*n£*ld jdhmde Hlforn harde fiaa* tilatrtpkfce^tr Btui* fon d*t ndgiroe . V«rka jfigihed* in*to>F^;i»eller !b*i9rWHagOtt« Udgwebe Icuo var en. Spektihtibnr-*erd§a«t ipaa^*i iadaringe Udgher ag fitolaagger>denrr«t^rali(nittUg0 fta«dec*)44ed' en^Urtig Afwi- Ming *tt ei igadtamdfo AtifcUfatolfcMHlm man *ifcfceii*tegtoft*t den hele Forfcale er affattet med en Tig Sluhed, timed*** Jkea derii«o<l JhA dirtv*3*WwvveuWiham ogdSaltwrv. spm *aiv*ekjeadi" tnid tfet , atahcneBasa e&de* ^raaattevajeMavapm et M&nster paa en hensynsloa Djaervhed, der U$l*H)A%g tyntfea? 1 at ftaireyfipot weabtufc ailMMftdnnfDi^aiUoeft Pu- tfkma ^Kndc* irftexOautoildigfca^ ,. . ' Irj 'hv/.i eft tefci Jrjii i;n. ih*H > J ,*i. >i
Digitized by VjOOQIC
ftAWCHUNIATIIOSi, «1
Utrt, lcvmd tfettok de Kiagere Wandt F*bW*m lorimyt havde feffudttetj it Wag*ftfcM,?mar han ifcke fildegaae til tprfgtig Bekjendelfre; oroi<l±*"ha*e -gag, Intel faattfe at freatftre 4ilForsvar Mten ft>»-*in ego* Frtmfajrd eltar finr iet Namisktiptt > momu Ms . Udgtafc. Aaa *m *ar op- toaad& TH ifcttes Btakttifenhed, aaafe** «om 4et it* vir frenlogt^ tawatte man «ltea» tor- Tidcn aleiie* fcolde *i^.
... For wtiidlertid atveide lilb*^ til Skiift«ls ydre An- <*J»tag, mi falgrr umiMcU^upw F«rftaiea $UON02 nPOODOON. (p^ th-#) eg - deitpw i TA TOY SATXOr- MA8ON0S MH>ddoeIt i Bbfeer og KgpiJfter. Ligevvcnfor den heHeawfce Teat stater ideti/ifV¥a^e«faM frrfrtttcde lattaske Orersnttcisey htovtil'ikglifbrtte Bog^i banyttet Vigare Version a£ de frog Eusebidgi^Ue^AreOoFw^nienter^ For- ferigt . lodes i hele Bogtt^ ikke< ea-aweste Kereatrkniitg a* Udgweren, livttpr^Wdet) si^teJttwfc InddioUter ©ttera-
melig betydeli^i Alitor <Brr»4a. -' v' ir-.r
80m «an Jtuhdtf. agatif, va#ed«idet4fcke Wettge^ fdtrend Kntiken g**.teig iferdrted dett tfjte atiaaln a**de Skik- keke frtmtmttdtetSwt^bimalhoQv >og/fie#e diecfJnatojier sto- d« laden kori Tid at leeaft i facaj^igeittfceraire J*nrna- krfr De<B^«ffiAd6(tv>i6om *re toomoe mig far 0*e, og &ara I dfi ^encre FranisUiiw^ dildeels ere, boiyttcdc, ere fitffcende:' * ^r *->.* u-m\ uiuXts iv •- . ;
tr$k£>i>fiaMi*UTgi&Qfr&9poud.\485Z> odie April
./; F«cfm4^r€3ivj«lomUikkfe, afaea .at. hare ondergivet Be- f0a ttagen * dybravegaattMfc LUnderaft&else, befinder sig aa- fcenbart i Fwlegenhed, idet has, huor tjlboilig baa end er til atrtnaee Vaerket for wgtei pa* Grand af de nystaenke-
y Google
m vmmksmmmmE
ikl^^rrh«*rif StoiMaf Iridhtrtrtil^ BlHk<;t*nfdr0<iiti>g*6- aomhefe* Bertta fc+ertonfttfer *J«K*uEgtit*r cUmH U^ftfaoi. Han fel(W'de^fo^'%a^*»•al^*^A^^r«ll«e fremdeie* fceroe pa* 4fcn< ^raattBirdlghpd, «n » de^ka»ofi«ftttoggto feiogoa gammel af Sagkyndige som aegte anerkjearifr OrigtuaJlMiMt, tit hvilfe&i vFi^mlafeggelste han >atter pa* det> *oee$ftr«n-
staaertde paa ^«k • gam ten 3kato4ptl|ikt^o^ Kritikew ktt*K ikke K<Skrfdt ridere frfemf erfd *e»TdHtotd«itfifomt|*v I
ftrirfcberifette < Ald#iH<itakfotoker f>ta^r -jSa^en: in -«n >ganskeivaiideii^ogBmedi>Vidi^>skti)^hs ^awdighed- rafere *teitt-
dti fordagta (Aflr Jk f pTtirrbrt<liwi I ^lelta iornemntelig ]fri Fa«v ffleM «| (Spro^ete^Sid^ *©g Aotnmer/ ^m man raaatte rente, tHsalettiaewiltai^at Stri&et'ikkd ma* iXstngtes sea en Lernfag! ft%r«fclklis-OTd^)moi aaafe *bt liUeraort F«r*ig. af Hrv WagenfeWL -r>0®saar^A dw*Si«te Mdtonier F©*- fitteren 'Vedrlutf-, io£« <ietM m^dnfen' Fardomdfryiod* og.^n Skaaiwel, dW tfritfigbaa*: ferih^a|Mg> ^i< W«girtifel<te Sa^, 8om denva%irer> *t sk j*nt^ Vid«i<tsl) ji?d om deb aedlfe For- fatter* e^ktili^Mluniaaiftet, \\SkJ&Bfc\flei* b<*ke-dt»«0L»*<k kuir VH havS ?tfh* B*d«ftattlfe& befftgfc*» fefcm*** AtavHMg Provelse, der siet ikke skal trade iiQg^xoftftt*utl^llg€r6lJ4r dersSgelse i Veien, $re bans Beviser deg slaaen<t$r irg ~vidne
p '.'V !.:<? *ui; Kf.^^.i bu/ii .l<r,H .ttiPMl ji-*n<»»iTI*/ p;» •
SprogUndsfcab*. J, 4e*? Jiift^^^fcrif* *j»^r Ii(f*re)a cndnu at tree t>»« 'MAl^fe^A 14^ :tt,W^geBf el* ***Hrau-
y Google
J«Bggefafti'*fr'*S* IWdex -to»d«f ^vb« §it Vaerk* Agthed. Nvr hmliitidlertld iwiWHfr iltf tyartfeUgtethrtke * *aa Heii- aeettde, ' raia (Jtil^-Aat^fc^ i «banerfe>b^t rentes te*m ud- epnfttgeft >*f rclviUlg S**a*)9<4 *««* -Wagtirfetd, »(Wtf^ goi 'F^haabhii^l oa^i at to nfrkgBgfTOiagetac. - far Vi<k** akfcbcato frandfe vtatfqaw^<»« ^!tr ■ <»"' ''v^mn'> , i-*- ■ ••
ForftiUerertiiiapliwdAr«F4rt aim Artiktebathix eflet Bo- g^k? ^jennemfeHningv ftr'<it rttett Mtatanre Bedragfcri sat !1d& vatflftiendmr muRgtf 'ska* bike' til cC £ekimk*rt." * Htfn gjennemgaaer deri fornemmelig dens 49&te\jll0g{ ** «<*» ton ■noiagtigisanrttactiligder 'irie#'l<lgt>^»fel^uodbiirg^k>pbtftarede JPragmenV <Jg> kotnniei- 4iK^/ltb8a1ta^mafe<ifoi*fgi»ne T«xt fkke kan famine1 <f*a Btigefc ^ineto'fWarfriBkriGi; nte* *r
ttensfonea -er akarp > og'rikaanseJJSs^ saatafr'iqed Udgiwren tmn htew Bog. ■ ■ Ferfavriffc ' *U Kefcetfsentfen kaK* dem*e Gjefmero£aad*e af tam tforete Bag fetfrfafckel^ kmt a#m en forste ArtibbM ^Yttertigerfr Jk%«m«itler Wrdp-haa. at medr delei ^n»'tnd«noATtil:elp 4iv**)ieii!'daa4an gkalde/blire rt§4- m^^tMl>«)«VNWveri^lied).^ imi*$Hid> iklte mdttWt.
&Aie'*?f\pyiii>\&fMk&%Qn absni JeJ?* - » *f 4r T-»l> ?*»'■ ->l-. *'»-«**
*) RedaKtionen beimcrKer, hrad ogsaa allcrede Ted scire Over- **h sffi^ea1'^*"^ ^' attest tted&le
«r*mtffiUgR ftiffe»tie4d^f»aWiyi* Bek&iutfWi««<fe»»gfcii. -ft'*'Jktar ttfrtftffttTaV**)^
y Google
«* DW WA6BKTSLD8KE
Farfctterqn & aqoajra, «*«n turd* waaakae vaere Hr. Oborkangiatemlraad (Seaeaiet* aaai i tin Artikcl i Preaaa. Staatareit. havde jovei a*, meddel* nasrmere Oplyaniog i HaHhch. tott. Zett. Far£atie«en gaaer imidkrtid <ikke uut paa itogca Uodaradgelee am de i den n#e Sknolumiatfaoa indeholdte Berigtigelaer af Kjeudskabet til den pho*ikiske AUIerdom* men indikrfflqker, sjg iigeiedea til at bevise, at Yfxten iUfcQ(kan faerc oat \af oogea ganmel Kodex, deeis ved, sora de feregtaand?. Keeeneeaier, at samraeusiiHe don i ft rate Beg givne Text ,medFragtnenierne ho* Eiraebios, deels ved at underage det heMemake AfUjks Forhold til 40k af Wagenfeld tidiigere tidgivne Udtog. Resaltatet er efter FerfetUpenf Hetiiug fWdkaannen ajfjocende eg kun Jldet Mtlgire^dev for Hr*. WagenfeliJ*
I 4m Ferudeaei^ig^ it den her aigtaite Bedoaamehe akrivejr sigjfiA'Q&aaaiaa, . viUe vi derated tiUige ferbinde dea D*m, aau iden *a*»inct JKoHaUer fcar «dtalt i> Fortalen til ait store V*rk;
JScriptwmt Ungvcetqve Phoenicia Mon amen- ta qvotqvat smpersunb Jbip*iw M857. 4. Pare prima. Pag. XXllL (Fertalen er -dateret den 13de April 1837).
Forlatteren, m« 4rhaklt Wegeofelda iirtiemafce Udr $we netap i 4e. Dage* fcv*rr\hen sUrttede sit Yaerk, adtakr am fnldkemne Overbewsrtuig am flogena Uaegtbed, at&t- teade aig i Settled til de a/ <Mtf* MfiJIer stmt i HaH. Litt. Zeit. anforte Grande^
#) Anmeldelse i Gersdorfs Repertorium der gesatnmten deutschen Litteratur. 12te Bd. 1857.JS.J9S. ,
KajctftUet -og nden djberetedlrarngen* torn almiafteligt
y Google
i dette. Yttsakrifc BMattfcai eUMfta* *lg til das tothm Ftsserede samt de-i aiid**^Hi*»krfft*r «gtaNrie> maddeeRc AaifoiMel^^*a>^t*la^ttte*6 mm Ftowmdriag over, ?hvor- kies ma tttitfMage k«^e'i*aT«*t begyiKte paa «t aaadant Bedrageii^* og afterat* »det allertfde vs» bte*et afterkjendt aam*aadatit^e«dog driate (%jkilttt fiaiitendd <tet."
tf> &anekuni>alhoK9 pb$4vi*i*#ke Qeevkieh- t*ni N-ach xUrfrim&kivchcn Bianbeitmiig des Fkil* ++n *B#blo* irt* &»<u\$8tJ*e> Hb+rse4*t. Mit e$n*r Yo*rede . (*/-H/v Is €ia***ti v*Ltitock). Lit - heoi 1U57. In dew tt^M&Qd&n't&kem vBbckkand- Immg. XM og &8 £. & ■.., ,.-.v.! *.,.» ....
i F*atala»,;a*m.*» daiaw* d<m i80t* Aa#H-l897, giver Br. Classes en kartfattatOdsigt o^i Stridsfcporgsmaates Historic lige fra d*U first* Begyodal^? <a# ajeMemgaacr 4b vieaentligMe af de hidtil ami* Bagea* ifi^tked (fornem- meltg afKO. Mfittcr i mtttogt Alwdg.) anttvte Grande. Farfattereii, som Random syncs at gaaa ttaget irel iMt i tin Skeptfaisme, fcan i » Krittkm* Judtit adtalt* Ytriilger arer det foregone Saaehimkihantke V«rk teodau ikke fa- te en tittredsatiJlende Laatofag af del tfefiftomae Problem. Han onsker derfor, at der maa aastiJJes videre Undersa- galser foraemmeUg fra 1bAoM*4s ^ide *f, for a* der kan adfcredes «t ftddMaendl^t Lys 0rerj<ie» -iifle«! Henseender miam daokte Sag. Aktefoe o*er cjdate Httcranre Phawia- Bas* a**eei»*lkui >aaatefleai«tdttb akfce Ifer sluttede, og aynfcs eadnn at naere Haab am, at Rfcsaltatet inaaaka* kurtde Mire, at ti 1 deft «yk &aobai»(athoft Jbesidde "et af de keetbareate Bidrag tii vart Kjeniakab tM den gamle Hi- storic." En Anmeldelse af SkrLftet fil man fiode i Nene fahliislK Or PhMologie *md P«da*;ogik 1838. 224e Bdt
y Google
DB»iWJMBB«l£B8KE
4dfoHete S* Sl» ae*i i <&t**cbrfA ttr tAUcvtfttMMwbr-
•<^»ehitf^tI8a9i>JVn 1M< 8. 1B^ < i >w -.,■ •mini.it ■
-m 7) Her fiw»i«fft*#e«Utoe $*ncktlsi4e thorns JBHk
Et ?ed i dfca rtysHarnite^ Orertettelse fremkaidt (Skaift. Forfaltarpo* someftet silt, qgen ' Angwelae ikb6 beaiddtr 4iietf«&Jufli£ Knwiskab.. i d6l tfceUeaiskei Sprog,* ken derfer iktojo'dladei eig. paa> at Aedoaaofe den ,njm SaaduwutUani fralSpnoge** **Mty >ittenritfH alene* faeJde aig til ladbeUM. De t herfra hedtede> Btf tker> ransaer "haoi ogaas for * de vigtig- ate, Fju-ftttarfcn i har egaa* itantitret itaakjeUige.. ikJte wi^lgeValjoBlt^lAeck..aadM8lada4ller^ti eeapagede, M»- l%hedtec aaaVet 4i«d r.Hwi^jw lib iadholdes >>Atak»deligbfcd, eem a^cktt medoHeftapn 4i! del nyert Sfcrifte Korfcafcfe til 4et ota,PMhnu./Itark:?fi* Eueeaios ■o#<afidT*iKMcr for- heturBekjendte. > Jlva4 aiaiv-hftetr> og- Iter earner, eriii- atraUoeltg&agktiarfakabi og< Krilik, Flare af de franim- ledeiAnkepoater tre derfe* ttecbiiteHg uvnaentttgfe > Banr- evrigt er i Ferftttanen fdldkoimoaen lefcerbet wat em Vanrkete []»gthed eg. siMigere Upt nlddfa?.» - Snlfeii/ Receosieti i Zeiteehr. f. Alterttomawia^rnlQM >Nr# Itt-^fi^ n ' »mI
EeiWig?viHe ^Jilie»i«Mafiie^n-(-*t.J. . -Mimi *iH|i*#i
£s* *Smni*kii$futhmiKi9&jRDQ*i //*£»r>a* JMr&swmvmg. -*Vom uV*Tiflas6*T ritfegaji Afe^tfwwktfac^wi/iifltflrd^o.
Commission der Hel&ing'schen Hof-Buchhand-
Af dewy; Jftag hi*** jwflq t^an ^see,, k^J^ferite Afdetmf herNii^ • F*ifrit*naii t*ape£,dert at e*av4*t Orer-
y Google
t*ns*UvAmt\*kn atielfan* 'GfcrQnoiogfcm Men njrtt&uitfta- ntathoa og de chrontltfefefee BetfiiAmeteer ,:h»8 BevomNs Mmethtti/Ja^phoe^chet gal^l*?> Testament* ©oHY t^ men fbffnemms^^CWfiiior^ Ohraoioi» •& Rri, »g &*d*t i deii- ne>Ofei*6tig**€ittftaekeU]ge9ai& agate 4vdert tLetbed, k*ar- Wea^haiii icrirerer tof> Wagaarfefch ^uoifaiiiiathaw forc- k»mtx>encteftgeaii«TB6 af tdeb irake attepga^tiake&frtoff (k*R- fcet <eftoar Sir W; BWhwni OCyndor ux *j» jfe* tfefrnateafte *#**¥«t!tafcgl«fc mei d«* pfcataftfokte)* afrfommefry afgjorettfle ItoiiaNfar <Bageji» jfi£tbtt*,r Soim fiienipta- plaa ForfatKs waw nafetojpbrtUitbkte Avgajneatattoiier*' atolle ?i mAfdfe, •ftmd xier ta*& St OTA«m8ni«uiig3iH( I nd**J Wagtnfeldake Sahchnioatjioit fort«4i«v : ^ <*^ ptowbifcleke <^erfatl«r *a* 'IKongeiia fikrite*^ HnU MmdeiMMtei Mgenils kike rEfQfetrlagi WBcti»fiii:*->n ^ww«iiirthoii^i( The pjtewcitti bktoriai bortii. o£ jfierjioB^ I S»ayntely^io6»;Iuiideritai- . *Uag* aenae^^r twise raoa ~-n«iaoaV'rtal -^ fcai», of the eeaartry. ,1 The saered Mritec-iofeithe tiFtarts eMiia<30Juiilxy;7 Sainmesteda itana^eiti Jforfirf&reii : ^7D« dwr; /oi^vr^t i deone Note. Jrcmhydcri s^ ^ct> SideWik: ^j» Tikrten til WsgeafeUft KadiwLr sta *il>Id*tM*g8aa->yaw* tilled t; nadsen- digt, maastte- ilftfe iwefttfniinfeiit^ ««diiSid«u <af den ?el neppe tnvUomrae Efierneist^aDn^Ikkectshieail^ii i af et VlOW«U^^*ri«^4oJ Ettdre^Mkih^*vDurof at opstille den ^^yTa»Jn*kk Bftcrreluia^\ at^iet sgankaxdt Kart *f (fetalis, ivxkmrbekjemke Atats J»ui»t| kjeater et ^Mw i oka wed 4rdaio4e»^MBBchadfeii^af. ttpoj£*v? h»UUt,v natrkeUgt otftk,
*) Denne Etymologi er af Beth am fremsat 1 tixe ftoyal Irish
y Google
m DENiW***WIZJ>9KE
i Nabaatedet fltrrcdroi mindor 4>m >Ber«irsi^ Mert am temm toywAe^u hBkm*l\ni'em*%*m nfran iBfeitehrift
! Man.fril aks** safe, <aifiiia§^etmde*feaHty*tea*este< Dom*- mere aldeles afgjorende faeldte FordommeJsetdomttMiB <nr*r ten ntft SinclMioi^ihBn'^ottr €tdeegtki Faster af denihyere Tid, toiya%flbg»|KU'*de»i*Brier^^ com, • taMki ml Grtaad atM MManke} * d&ls fltke Tilde «n6e»- Ifende deft rabeftiigadp flytdighfedi af de fbtta Batiste, deals tfrkaiig bgrggnferp* den i§ai*fe Wweniker* iGjdnap- Atandelse, 119, so* iWrftttoien^ af . N#. :8 od^kker w^ haabede,;?** HisU)fife»»iCWii«« idlde/iijaeJpe til «a<gtinstfg Stetninf«do«f)0?trl ifigthcAc^ ^f Ida* *i na i<iet FtHgende fM afcrertetftifirattatilingaft >urf <*d vteertligste triaadt ifle Oruade^i ami Rente** 1 iiidjftdtH ere fcteme ifcpstiUede*, alter andattt ktyinoi^stlile* j*o* flogeas JKgtted, '*tt ja£ fovo- tittig feeaurcktf/ at man siikett omw give Of. Classen Ret i,mt mia^kiifa taiaefe Vufehikabeax iuten afire, naar mm, som fiecenseiitea <AtAHg^Eefc, firtkjolfider' «dea l>y§tigtod UJ, udea Hja^lp afcdfc gmiodtvFer^oAMii^r^ dei ttte eHer *8d* Aerlraadreday ;ra«4 Sftkdrhed at afg*nv ate et faW- stee^i^t tforda^rhi«torfefcHV«A^'«deane Art er forfettet for et FarAsrtui4»de*//tilbage)i Tiden eltor iftrtt i Tvore Dfcg*; Da vild© ii SbhiWbfka^lridoe 9Mtat ,ftttl<fcl^ti$t 4m dtaJutae tfrtofcsr^tidpiftttli ^re 9R3ct^ ^htfv^aifi wed de* «jd l^rKk^iiHtiodwl^Auhk «t^Ae rtadriW ofc f«trfeBea,i»M<s tH atbiitt*)etf<ta*i WmaKMlieii of *tt- faldende ariitiode 'Ud^vet^!i*my^Wiv«ri;')o^ri^t% Befcjea- delse at here den, <&*ad ^denr glfatdevjtroe - og like iroe* Faldkomra^n ,i sia Ordro ekjdet 4erlerr tita* Reeeuietitea I Getting. Anzei£» straxi Jtegrndelsfeii Apstitter den firond-
y Google
mtfknmfrat ddt* *Oe*at flatotfekviffet m *dgtret*' ftto tr<*Mreiid%t si MUt > sjg^aaMtai Betafefdiiek*, atotaet
ml. M&be&m feliUioiDiBenc«aai lade si*> afajSreaiane 4f
. . Haad ti it den fotgeade kra4»t e? On Aemiggbe fei*t eg fireniat *Hle beluri^^»>%wg»mailel.flpi-^v«ffTtAt der *f d*» ndgkvn* Text led*lr MigleiaUtfcke B*§et Be* at* mi mod Hansyn j^il '4^i ;fi**ifceffsftbt<^ Gtoigi* Mkkftde** Ala* nt,f*indbtJ?qrea>*OT»^ eriodre^ 4t vi k»ve ma^etci^je^de^at/r^kittihiittjl ikke «ar fort uogei Eeriit far, tft den TexM>*<w^Wa^dd^T«r fc Bestfddse. ikke vmt oogest Afektift af cwigamrtdrKodexv' Of hetter ikke £*rT at den nf ham meddfielterJJMfcH voise^ kvorfra Imb dh ead kirfe itft, tw >opdigtet:<M>Hflad nu deite aUateiangaaer, da. har *ta« i Muifcersjitkai^indige Dedttk- tit* ftutdet efc affjwreiuks fle*Ua> for^ *V WagenfeWs Be* akriFetee kua var en Fabei* Iffetge deebe JJeaknreiee ;be* tied aemHg HaaedsJariftct af 12a store* IDvarftaidcil com deefs iadehoidt 2&idttrin>toLrai«rv altaaa efter ct Mid- delta! 3810 Liakav No SndahoUk dot iwldeefce Feksimtte UMutuierv1 bvHke^i idenRtal^Be4Tflici'imtl^Wc<il5 Liaier. FiHg<*tig> atoahte; dearie Ke^fftrykateaMvJiigfcs 111 omtreiit SH& Liwer, medenul deniiiidkefekfr; Tea*** Wtagenfelds W^»Yt;tkugrindd^ddei2856^,.aUi^p«*jiidet awrtaeite kirti JBhhtdeleBtf Dette itihl^tfghflk^tt i^eadtt Bevii* foi% at WflgenfeM tor <fa»t# a*ed, tfeoadhed. Iinidierttd. ken dog decaf med-SikAierlM?df ikke eviUeks fcndet, eed hvad ti aHe- aede tdftMriK. saaritemmellf lidete^nrimlif afcdet hele Fak- siaatie vat ;!ea fftktio* og fa^ikeie^itideM-HjaiipL a£ nogeti Koakx, h*tik*k .Waajettfid* aWtiUaB.iatr^l fltaiddfibe if.
y Google
,7m " DEN-'<
I»iifacti*;Ji^ W*qpaj»-
k«»d 0-iiiiM^e^J^l^ii^d^lJin(iftMt imiOHgM«tkMer*«t * elter *adet<3tfcd <aaat«t*4. i^i*^dt«*r'4ieA*>*ar ttogeap Sawlsy«iighed,)*i}e^i*4<8at^1nuJH#>^dkir*8t^nett^'v nu ) f ^ Sporger man nu, hvarvidt den givaei'iVnt bapW^jPratg af:at v^tv e* Afckaift •Clfen^rtrkeHg $««aael Kodttx*! da matfe staai ««a betea^igar#»at<^^ atdiaae *tn'.
nafc,krtte*^ kqndti ,f3Wftnf^ toaMte «iw»ia%j«tr«nde Sforn det hde Sf^innal ,*n ^|#fct*wEg«ieiL 'BrtJtnter a*at* nemUg, at dem paateftattltte K*&*«k»Ue 4*la*toUkt *a Bag**, til avi§K*tat»4»,;4«n attetftHfJGottMftt's >flg tforartjtrior'a. Tider ifcJtq,jri\|0ri'8^)>fr«l>Mktf rtunrtste^ p#aU«Wi#j S*or* da, kan man ikkftt^fMHW^rforiB^jc a*f n*viei\ ,ati denne Xodettl* son /dag ,*i*tnQk;. maattonfTOse twnaeligi gan»«*k er Ma godfc vidMgehiMtt atoTeftte* dt>al Aaeltrififcntteiib^fcafldo af^rk^ twnjog,,kUiV>a4ed;l)«lia^«1»«»^f et eaeata Sted* hvac'der iMW>gftafoWf Te\4.e^4>^egn©t ea gansfce <iibei>~ delta; JUkune^, » Sd*. 4j^«aef Ltkua^^cr. imidleftid gam charaJtteritiaJc,; al„Aea (£a*\j<ea*a naWW^ at orotaJea*. Paa deu >aW«r*M*ier£Me ia*H» ,B«iaU£: ^ajjmtfj**v]?QC» I Texten maB£lfld$,*Jtwwd#,4 Sfcgatawi T)Ottv< ^Mw.iPeta^ deuaa aami^/.Muiiiffl'fipdm^giaat.Baa det. givae.Fatoir/ mUer paa Jui)MtvM«<W/«iet.n|^(Wer i,Wag*5*feW« .RfflWF) 18d* April 1890, f B^ad^tl^ .^agtig en kqpi^el afte*,. Originalen." Da nu det hele Faktiraile knn var en My- stification, er det klarL at Jndklamrin&en af Bosstaverne
■ . - ' »/ ;ijh * /Vt.isji .I'll? r - ■ :e • ■
7)0O» er foretagen af Wa^enfeU jqpfpf Jtun ,^pr ^onseivent-
aena SkyW. Feroirrigt .e*fr'«a#i &faT0*t**M$p jpeai og Jdar, <Q#,<kr gwrea, jnta*„8p^4^;iat ,-,dette f Haandttkrift, som abdre gwide Haandgkriflter-, amv)aVeank«idi'd3t«der, gam
y Google
bmmjmmt t,a#**^§<>i^lafrf*;K*^
Kfde^tftftfae^ta^ di^TOiisJfeiftioiastighedH fatflfaet taa» vd Jtandfe fordrfr af ^eii^frowhtar kranen I Besiddelae af en sudaa Skat* 4a b**!)d«*»i-.<aaa*lfaiiae«*d$* Tamil rif#
M>«ttfe fer httWterda ^tttfntf * iklfe ^etJ*fei**l!g*te i%&* daftav KodbxJ* ^r^hlfrg^'toatt tie* ***yfc Tfcxrftied'd* lK»^Er»^Mi>* A>rek^mmett<le' FHigrnettref , hvllkc litttertigvifo
rod^iftk^iaWdre dfetfodttittfg/»^r*^ UnfttdgeU* «T nogto.l|tat:*% -her fa***tm*iie*wk' Gfttaaeftfringtfr ;af en- kelte Ot^T FWandiftigetti if '4fcn» 4nifa&t&'mvAi\ ten di~ rekte^'df teti'^fcrbtiitfi fi*it9«a lA" *t tP#rt*dpibm^ *g« aadre UtMrty<telig*i«k*>T (&<iO*et^n*9t%mmtf*<w sato'titoi', %t man istedelft)!' trt<«hd^ wierk^lf^ Vtfrfoiite*, HWft* ^an' dog maatfcT vente i et'SlcHft, *brti'vt"Wdtil 'It«i« kjendtc af en enkett1 Mamls ftygtige Exi&rpte** > Ivcrtittfrd fifate Steder, sow hos Euaebios ttdctttvtfl ere f^rfaiptt^jengfttte gaiiskti orereensstettiitietuto m^'dfeti ttmatfefltie fiuaebtekfi Text *) Men ftke ook, herttfed. *JMto"ltye "T«*l ^mrn^i- Ikkte atene mafr^tttffes i^1M«|li *le^'8^rtirte^i'0giMa -gaHske m*tfteHg'>ftfed dfch ityasWlWg*^{*f Bfl8^sWHig*neiitef af tp&fltfi, 'iMm^n^mVigl ^dn^^ver^n^tteWiittfel^e viser slg'Hfe forWd&iy afi '^W'd«ri©t^#ffek^1^Pf tfctfyde- r\f n-j tk/ nii/f .»iui!i">ft;*l »tad .l?#b nu * •*
0 Srnlgn. Mailer S. 1>12. Benfey 8. &fc6. Vi >ille keraf kun
y Google
-tt DK» WMBIVR&MKE
ligLVetfer, »*in if OflHB e*#* ikke el^ n^ore4e, afvigdr fra de *tdretfdga*wv der *Udfa«i*r deav i*y« Tei« gairtfre Aetf «*cllMH*> R***m*ttv*) Daa atedfaetfter endvidere atta de af Or^li tftei* Boehtrois, V%era ogAjtirf* 'Afcbafatisg of**gn«X««jdklHi¥er,**) medetis dermo* # de af Orelli raisbilligede og 4kke of Ugne KWijektu- n»* hette* SkkeirtTO be** Lykke i Wa#eafckb Tt«t.«**) Brad der iaii^lertid er det allervaerate, den stadfa&afer. endogsa* aabenbare $ro*eFeil, aelv mentngsktt*© Trykfeil, h?ilke deels **e<^ lend 0 nun elige for den Orel- liake Text, deeb ere indkomne deri efter Vigers Cdgave. f )
*)* /eg b«r i',*nk*Heh*eetffle ttttnmeiiligiiet Fragmenlerne af PW- fong'Fotlttle^kff* OteIft in&r Ytgers text, ©g dcrl fuitdet fdl- gende hetbea fcftreiidc AfVifrelaer. Orel, 8. 4: tycfovtVE, hos Tiger Jf ^t^tf^^- S. 6* TttV XttVWV, ho* Vigor ofrwcVT^., &, 8; #0&lXS£ *«'- AffpTCttOl, has Yig. $. TS xal A. Smsteds; etmK'ifa&vtac, lios Vig £0 ICOWjaaVTOC- HTorfra disse Afrigelse* lios Orelli sfcriye sig, kan jeg for OieMikket ikke angive. Tin de ere, som sagt, optagae af Orelli udCte lUgefr BemaiHtttliiig;
♦♦) W*g l#. 4rOr; SiO; 0CX>»t|7*f^KC &4 ttfltl, hvor Orelli bar irtdaat 8**ft» Fowlag kf V%er; i8.-M. Or. 8. W. KkxOtOV efter SatmasiusU Bennftrkumg indiat af Orell? for K«tfplOV. <S, 16, Or. 8/ 10. Bt>j&foec optagen i Texteti af f)r. ^efter Yigert *oftjefc«ttr *6* ^t#X£otg. s, 25. Or. 8. 33. Ilspa^ ligeledes efter Tiger* Forslagfor^ Ilapa^. *♦♦) 8ml. Or. -8. 20. *♦ »«. W.**8. i*. Or. S. 56. n. 34. W. 8. 514. •' ■ " *9''- ,,;: '
f) 8«alede» Wag. 8. 6» ow'to*^ W« ^fetti 8. 8 for a\K0t£
(V^) w*g- 8. 10. YSYptfW**^ • (•*• s: IS> * * T*Tfr**t*- uiva (rigtigt bo» Vig.) S> M% djotpM^e^ (On $. «) *•
&Cpl9&TS£ (Trykfeil eiendommelig ft»r Oretti.) Men jsaer
y Google
SANCHUK1ATH0N. /»
Sakelte af diaae Feil finde* senere rettede i Fortegnelsen ptt Erraia, men j Texie* staae de ou e^ang Ugeaom i den QpeUmkeUdftire, (sow jdt«t m?uke iagen TrykfeiU- fttlegaelae isdeJi*ltd#r) ag deres sildigere Berigti- itiae afgiver bin et Moment mere til Bedommelsen af Udgivereas Frerogaagsfgaade*
Trods .denne mserkelige OvcreengatemineUe maa man tog ikke tro^ at dm wye Te*t overall er aldeles ligely- daade eaten med den Euaebiake Text i det Hele eller tpotielt med Oirellia* Fiere Afrigeiae*, finder virkelig jevu-
ndmaerker sig i saa Henseende Slufaingen af fdrste Bog, nror OrellU Udgave tilfeldtgviis uriekojder, faaralede aaagodtooai pan eet Sted ikke alene TrykfcU eg Vdeladejfer, nea ogaaa aakenkare lexikalskjs og gramntatiske $»ragfej)l*kT ilke saat- lige findes gjcngiyne i Wageafeld* aye Text* Saa- Jedea fcapsSotfav (Or. »♦ 40, Ogsaa has Viger. W* & 26» rettet kaa Wagenfeld iblaadt Errata til XapiS.WXOCV), i en af de fdlgende Saetainget <v ITerbet ifcXacrav ndeladt (xac
rtyavTOjiaxtac &cXa?av £56*c W. S. 28), krnrred nator-
ligriis den hele Sae tiling Mirer aaagodtaam nforataalig* . Det udeladte Veronal overaieHet ikke deatamiadre i dan ligeorer- for staaende Qytrsiettaise af Vig er. Fan «aatine Side ridere ICOt^XpC^KTflV; far WWWS9>$i'm» og eZpQUJXa.1 (ogaa* >«s yig;,) fpr sfpyaotaL — Ve4Sid««b<^f £adea imidlertid • •gsaa enkejie Feil hoa OreUi J»e*igjjge4*, Saajedet 8» iO
7CpoyeYpaji.ji.eva for itpa$e^<W^^dU s- *»♦ *>«»
ligeoTerfot^tiuendf V%er84>T«aaetkiJ8e kar ttemlig deseripti aatea — animaates) S. 20. KafflOV for Ka'fffflGV (On* 8, 28.) &. M^Kpt^pq^ fa» KapTjpotC (Or. 8. 38.) S, 26 er OreULa |»jMei 1 £#Q{VV7^TfeaVTa (g 88} ckarakterittiak n*k reUrt til PTO|*V^0q$JO»i:0 ktedetfor til UTCS^W)-
4
igitiz?dbyGO(
74 DEN , tf AGKN!TEU)SKE
lig, og en Dee! saad^nne ere altered e paapegede* ftveofiM*, De der omtatte Omssetoijftger og ^vrige Forandriiiger fer# imidlertid i Regelen ikke af dei» Beskaffenhed, at de *«- tjde nogen Korruption evt^n i den nye Text ePer i deit gamle af Eusebios, opbevarede. Bfeningen bliver fordetme* ate aldeles nforandret, Imlken Text man end folder, „ og Texten selv lige gram mat isk rigtig. De bsere saatede* Praeg af enten at va?re aldeles Hgegjldige og vilkaarHge Forandringer, eiler ogsaa ere de nodvendige, fordi Phiion selv maatte udtrvkke sig anderledes end den excerpe^ rende og blot refererende Eusebios. Dette aidste gjaelder isaer Forandrii/gen fra> den indirekte til den direkte Tale, hvorom Mere i dei Edlgende. *) Men foruden disse* Af-
*) If ogle Excmpler r aa saadafttie Om*a;tmng©r o* Forandringer skal jefl ker hnfore til.Optlygniitg. 8^ 19, T<£c X8?Pa< etV
oupavoi^ -Gpsyetvfo* T; ^- opeyatv efc ovpavouV- (Or.
8. 14*)' Ugnende UTttsentlige Oms'a*fninger forekomme flerr 8tedcK <Pda aiidrcE - Steder blrrer tferiftiod Bfeningen en lille Stout* forandret, som t. Ex. 8. 18, S7Cexetp£t ^® xa* T0^C &£ cuStvjc C&^C r*ijc ne«lig) ita&ac Sia^sfpciv xat ttqv Pijv auVqv, latumaQuv xokXcuac sft&ouoav xat aupi-
pLOt^tav ai>*Cf) w\Xe£ajfeeV7fV. Hos Eusebios (ed. Or. S. 26) lajges d<We ftfeA #naledess fofcX^P*1 8£ XOi TOV< ^
cwJrijc ^aiSac * 5ta<^stpeiv. ttqv 5s T^v . apu/vead'ae. ttoXXaxtc, o^^x^a* oc^T? ffvXXs^ajji&TQV. Ogwik Vi-
1 gers Oversflettelse er ' hatneligvii* her forandret Exempler
. paa Forahdring af et Verbbra finihim til Participinm freni-
. 4>yde fdlgende Staler.' 8. 19^14. 'Ex TOUTOV lyswr-
nhfaav MbqjjLpoOjjtoc xal Owoo^ :xa? 'Y^ovpavioc, arco
{J.1fJTepCdV XP^^aT^OVTSC ete, Ho» Enseb. (ed. Orel.
8. 16.) — xal o cY^)oupavtoc. octcc jjnr)Ts*pttv 81, 9i)aiv,
eXpT)$JLotal£ov ete* Saaledes ogsaa S. 16 SUpoVTSC for 01- eupOV (Or. S. 24) en aabenbar ubeldlg Forandring.
J
Hfcelaef Antes emlntr andre, *«om ofte ete trharaktertetiake «fc. £aatedi*9 laefsci * i 'Wagenfeltiti 'Text 'ftei'e deels af iftdre deels af Orelli selv foreslaaedc Konjekturer, kritke imidfertid denrie sidste Udgiver af Forsigtighed ikke fcar optaget i Texteii selv. *) Paa andre Steder, hvor dc forskjellige F&rtolkere have vaeret uenige om Texten eller ten Maade, hvorpaa ^ett ska! fdrstaaes, gaaer den nye Tkxt eti me get meerkvaerdig Middelvei, hvorved FWrtegeahedfen afhjtelpes. **) Lsegger rtian nu hertil end-
*) Saaledes S. 6. crryjXac xs for <ror[Xac he (Or. S. 8. At Or. her Bar 8s, er bcsynderligt, da allered'e Viger laeser T$). ». 10. TOts&S fOr*0l0t<;8s (On 8: IB:) Snistcds: BaOCUT for Baal) (en efter Recensenten i Jen* Litt. Zeit* meget msajftdsynlig Konjektur af Boekart).
*) Disse Steder ere saare roasrkelipe, . og skull e derfor her naer- mere omtalcs. Hos Eusebios (Or. &. 16) lapses : Ex TOUTOV,
9i|jiv, ^ysvvij'd'Tfjffav MiQjjLpoOjjLO^ acai o- fY^oupaviO£.
I IXoten bertil (Din 25) bematrker Orel I i^ at Bo chart vilde fcese £ysw?]'d")Q 5apn]JJtpoi>[JtQC 0 Xflt'l CY\J>OUpaVlOC, da ban antog, af YvpOUpavtO£ kun Tar den hellenlske Oversaettelse af det foregaaende pbfinikiske I\avn, brilket ban deriycrer'af Crag? HimmelenS og D-11 Hdide. ftette bifatder Scaliger •g Cumberland, sou imidlertid bchoJde MTJJJLpoOjJLO^ ufor- aodret, da de- ved en anden Derivation komme til det s amine - Resttltat, soru Bocbart. Herimod bejna&rkor imidlertid Orel., at den foreslaaede Foraadring' ikke er amrendelig, da der «nudd«Ibart oybnpan lreses FhirAlis ^pT}$taT(.£ov, mcdmiii- Are, sigwr.ban, man Tilde liese eyevvvfrhja'av M7)JJipoi5fJtO£ 0 ^Cal*fy^OT>paVWC >«^ OJffWOC, bvilken sidste lidt neAenfor it«eTn& stfm Hypsuranios's Broder*. Af tamtlige Ronjekturerende bar Ovetli ogsaa ber bavt den bed* ate Lykke. Thi den »yc Text laser (S. 12): 'Ex XOUTQV
Digitized by VjOOQIC
rtdereten mtntrt fetoftl^ IkHtetoe af ertefec* {tail ii de*
syevvirja^cxav Mi)|LpoO|Jioc xal Ouaooc xal Y^oupa-
V10£. Et andet endnu maerkeligere Sted er folgendc, hritket
tillige indcholdcr den rsesen&gste Forandring i hete Bogcn.
1 fcd/Or. d, 12 tiger Enseliios : ' *EgaijC TOtfotC ' tfWfI.a*&J ^^Qb
•-*" a^fcrsfot^Ntftw >^*o^ov^alT(dv Xowtt5^r=eiw)u£r^*.
(Dette er den refererende Eutebios's Ord, i Uvis Sted ho* Wagenfcld naturligriis laeses Philons egen Fortaelling on Yindene) "'AXX* ouxdt ye TtpcoTOi a^cepotfav xal TT£ Y^C pXac7TY]fJtatdt, "xal freouc ^vojuaav, xal rcpocsxv'vouv Tauxa, a<p' tSvautol te 5uy£vovTO, xal of stojjlsvol xal vbt tpo &Jt<3v irofvrec, xal x°<*C *al inixhlasis
^TCOfbuv," OXVX'(3c5 (JlCtXeYSt. (Eusebios's Ord). Autocc. .
S'^ffav arlftfvotai rJ]£ upo^xuvirfcyeo^ o[xotat t<3v au- t<3v afffrsvsfy xal ^XTl* aroXpiia. e?ra (9*) a I) Ysy6- vvjatfrn &' ,toul KoXrtfot (£ve[xou xal yuvaixoc auroO fea'ao, touto 5s vuxxa IpjJtiqveusiv, Auova xal Hpoxo-
"' yovcfv 'dSnqTbv£H'fiv&pflfc, butu xdXoupisvooc, supstv 5s
TOV A?OVa*TTJ^,aito'ir'5,Vi5lvXpo^ tpo^TfJv. Med Hensyn til AXV O'uttt Y^ ^^01 o.s.t. sporger Orelli mcd Rette: hTcm? da dette neppe synes at kunne siges om Notos, Bo- reas og de ovrige ^inae, ''CriniDerfairil rcfererer OU^TOt til nogle :i def^oVegnWn'Ae omtafte Ytesener, ' btflfcetf 4in^ertid kun W Hden'ltWIi^eWor •Ig;MWed stsW^a^d^niiglied formoder brc^seiv;ihaV0dep foran dc an f<i rte O A W ddf al det (eller af Eusebios selv forbigaaet) et1 "kortere elle1^ laen- gere Stykke, Wort Harare! t& *W gfrabdtfift Jf'JUTfBnte Mennesker, til 'livem'da "<&* ^gcnde^ txXV fr5f0t"Y« o. a. r. bley at referere, Paa eo 'VirRelJg ovcfra'skenae Ma add l5aer : den nye text fcaadeh, 2&t(lir»,^e4>^,4ttl^lUAkf|;<l(eafiBicr dc omtyiitedetfrif tiYa4M8trax ^lVc/omtalte^6riteM*ft*e8ker Aion og I*rbtogono'si ' tfos^agehfeld' lapses Hcfeltg "Stedct
y Google
Age iP«WHhdrf^wr, ted >** t pgi a#4^o^r^>t>> vfHa. (4f<W J<5,
Forhold, hvori den nye Text staaer til de af Eusebios apbevarede Fragmenler, ( og navnlig til Orel lis Udgave af
^ o^ded ^Ilensyn til 're^iej^ i den ^rrige JJ>eel af.Bogen, Jgv4lk*a< ifedeholde* -de gartsk^ nje ,og hj^ti'L fltyefcjpidte Battier =af 'JNiHoita V*ck# da;*c*i*c ~*i> iage* saadftH San«-
«»« Inlf* ... » .i, O ,"m.uI I Mbfi'vf tii f>i «, .(• .l*.U
_ saajedes (S* 10—12).; Eim YATP^WY / *x T°S KoXicta
avsjiouxai yuvatxos otuToS Botgtuy..^o.vT6>C ovoji.a£ouat
vwxa 4>ct£vixsc) A&ov xalllpo^p^vp^ ftv^ol avd'po-
- - xot £uto xaXpuju^v.ot.. sype, *? .*,?$£ °^ ^v SsvSpo?
.* Tpo^v^V^P^W.^^^0^^? yjfi a^pugav. {JXaa-
a^ Jv ch>tq£ ts 5isYCY.o^TAY^al( ot ex^v^ xai rqf xpo
,. auTWv . icavxsc -*aK0(.oot£ x^l^^f6^ ^ofov^AvTatS'
ijpav a! iictvoicu t% ,7p^^vi^cjeo^ ojj.oi.at tov auxov
aerO'SVaCqp Xal ^>£rj£ 0W^(a,, E^aitdenTTijflmedHensyn $1 dis*e Ord l&aer deiL ^yeyXext ikfce> men giver ^erimod pan «H aem M ua4e Fortolkerea frit SptUecwn. kstedetfor 70V AuSva bos £ascbio| jUde pem|i^pi^berlaiid p^; Fofucnnoift Lapse T7]V A., ■ :** :^W -£#$F ffeWf-WS?,*1^ ** -iST^ **ff!Wm ^•l0^°,,0» Adam*
- V ***** (?<^%i A ^' , r,T»u? c,,*r uM»<*el§e
^.Af^f^/Mv^ ^ftW^ff 5#<*tel€r Forandriagon af ». .T^^W^Jfl^y^I^;;^^^ 8 ^f! ^t 1Q), hvor kledet- • -Mlf^,,¥*fK.^^ W»), Uilket
; v>midlcrjtj,d kam^es,** *ajs* e^lidet heldig Forandriag.
y Google
*» DEN WAGBNFBLteTttE
monltgnifig aaatiHe . ton de», tofe Reenltater i det F#re- gatende ere meddtette.j Deriraod kan i en anden Henseea- de en Saromealigning faretagttt, 90m ihvor indskNrnifcet den end er, dog allerede er tetnmelig oplysende. Watgea- feld ha?de nemlig i det tydske Udtog foruden det med- deelte Fakaimile tillige hist ©g her aftrykt enketttv^korte Tirade* af dea helleniske Original. Hvor faae end disoe vare, havde dog C. L. Gretefend deri opdaget toe Uideela grove Sprogfeil, hviJke ban i sit Skrift havde fremhaevet. Af disse trende Sprogfeil ere i den nye Text de to rettede, og deraf den ene paa en saadan Maade, at det er aabenbart, at Talen her ikke kan vasre om Berigtigelse af en Afskriverfeil, men at derimod Udgiveren 11 den mittdste Bemcerkning har gjort en Tilkaariig Foran- dring i Texten.:*)
Af det her Oplyste fremgaaer altsaa for det forste med en til Vished graendsende Sandsynlighed, at det Ma-
*) Til disse trende Fcil borer for det fdrste det allerede tilforn omtalte i det givne Faksimile forekommende S*V T<3 — ^lf&&>, rettet i den helleniske Udgaye til SV T(j> — fJlj&fo). Denne Feil var let at berigtige. Sttirre Yansheligked frembfid det andet Sted (Udtoget S. 41), hrwr Grotofend hard* gjort *?- mserksom paa det grainniatisk wigtige \kt\hk fl^flPTCQ.V, ,^- 8s TCOtoV for |XT)TS — JMijTO,-*- eller maaskee . (thi . deJ^c lod sig ei vel bestemme uden at see Testes, i sin Sammen- haeng) endog OUTS — OUTS. I den nye Udgave (Side 88) laeses 0u8s — 0u8s, byorred imidlertid Feilen ikke engang bliyer rettet. Den tredie Feil eV $0lVlXbCf (Udtoget S. 37) istedetfor den alcne brugelige Farm $0tv6cfl er i den nye Text bleren staaeude (8. 88> Smlgu Jenaer Litt. Zeit. 8. 181—82. .
y Google
S&N«1PMAT1»0N. W
aaafcrip*, hvoraC Wagenfeldt bar vaeret i Bowdrfebe, i. del
lleieikfce bar va$ic*t en naed dtplomajiak Troakab
aea^nget Afskrift af ejfc.g Mure** Kodex> Vil waft
derfar endnu ikU, o^U«,>JluHgii^le^ af, at T&xfcen-ikk*
dfrataroiudre dog kaode yaere. baaeret „pa* et gaamtit
Baaadajkirift, da maa mati.anMge, at Aftkrivenca istecktfbr
at .tage* en> apiagtig Kopi af Originaleu raed alle dens
auadgaalige Urtftigheder, L*k*afcr og d>*ige> Mangier,
Uac $iret eu af han* seiv berigtiget og aeppleret
Text, eller raed a*dre Ord en af ham aelv for-
anstaltet Textrecension. Med mathematisk, Viahed
feemgaaer det doraa?*!* a>t i.de Parties af f orate- Bog, torn
allerede tiifom vara o# bekjeadte af. de Jbos- Busebiog
bevared* Fragments, or idefcnindste paqhmaage Steder
oogei gammett Haandakrift afet ikke ben^Uei, men Texten
e» ligefrem udskreven af Qr^llis U^gave, og ud-
skreven wed en Slyodq^losJiecJ. eller Ptyitfigfred* som fast
er wforklarlig. Men oggaa herved liar den haardnakket
Troende en UdveL "Istedetfor fprst raoiaommeligt at for-
faerdige ea Kopi af disse Steder i Manuskriptet har Wa-
geafeld fundci det bekvemmere at spade Qrellis Text i
Trykkeriet," aiger. Dr. Claaaen. *; Ora Wagenfeld kan
ittidiertid Talet* ikke vaere, tbi >beriiai er» *det aUerede, at
ha* id^mindste kigen Kodex har havt til mn Raadighed,
PeFraaaatte 'aftaaa f al Fald vaere den. ubekjendte Afskri-
ifer," som for den storre Bekvemmeligheds Skyld ha?de
afekrevet den Orelllskc *Text. 3|0n uden at tale om eu
aaa exenopellqs uvorren, Beny tt^l$e af et sa% waerkvrcrdigt
♦) S, XIV— XV,
y Google
m DEN WAGENFELOSkE
Fund, saa bliver selve Bekvemmeligheden ubekvera nok, rtsar man' kun foegge* Mtorlie' fit,1 at 'derf fdrrte Bog liigen- kmde btot gjengivW **' 'de 'Entebfeke Frtgmenter; *nen at dfese Fragtaenter paa mangfofdige '$teder ere anppferede Hi et Hedt, og a«iTet«ei feel? 1 det fm Eti^b^ rtlerede tfekjendte fcttti *^6a enfcdtl Sfeder gjengfrer os en nofcgttg Af^krift *f ' Otiellis Tert, merfens derimod «torre fetter itiindfe Afvlgdteer ftfeiftrome fast toeelt i^jennehi. B*g *t villeJkke o^hold&'ok feerigeYe^ed aft opftpore ferbttrgife ^Wiuth-ulter i MriHgWedehs » store Rige eller tflspa*re ' de med en vte •' eeniidig''i£ifgfceftet fttlerede miiaofimietfg op- s^orede;' belt teller* ; tfrem$a?Ue det ' ttedie -Rtisuttat, mm med ikktf i*lhdt<e^&kkerhett "ftetagafte* af del allerede Optyrte,i>tl& htttfigT'tt •'*#)& W«g*hfetd'1ngenlim«»e fcor give* 6t>noibg(lgl Aftryk afden i Jiwts Besidctefee vaerewde ^ Afskrift, m«i¥* a^t li'an har ^kafltft og raltet med denfce AfakH'ft »^nr Mn Etendom, Og betraytet 4 en nye'Fk1lrin**wml«h<Fe*fatter, hvig Text fctn efter Veh*g fr#wde< korHgere.
* Jeg trifler ingenlun<te -pat, at det alierede Anferte har vaeret tilatr&kfcelfgt III i he 4 den ukildcde Lteger at fremkalde en tenimelig f^it Ovferb^rWisnirt^ med Hensyn til den nye PtfHoitt - M^Oktd Met Uiegthed* -Naar |eg derfor ikke dcMomfa4?e<lfrie?ftHiel*8 fbrtfiaetter defr'beg?M*e Kritik, *aa' ttkeef tfelte 'dedfr med atadigt fleiftyn titjUfet i Forordet Ytrede, deels ogsaa fttfdi en BaadM' Kritik vistnok Til vaere det bedste Middel til at bibringe Laeseren et ^nskuli^t Begreb om Beskaffenheden af det af Wagen- feld offentliggjorte Arbeide, , \,
Det Haeste Spi>rgginaal» sem man kan opstille, er: Hvorvidt er Sprog og IndUold af en saadan Be-
y Google
SANCHUNlATHON. 81
afcaf tettliad^ at *kfvift*t?ka^^4a~ges afc v.wremj- ga*ei fr« «a heU^nftft^rtt >Pb»nT»ki»r i d«*l >f o**te ♦tier andet A^rfeun^red^.i^fter GhrUtuef Altai B«#wyn 4il Spr^^V Aft er«M*defla« Vb*}t*,t\teym\atdende Ifetsaindate- inege* f oMj^Ui^e DvmflM^ tJMjedfl»* 0* .JfflAtor •ajMaere? 7dea\ fffcal&e $ki&*8»aade* fVaregnet >ro**gQ* |e«D- aattisk aM^/for lefcj Men^, ^awrofiwt 1 >«*« Still; og GkareUeiV' fiader Rceensejt4Htv<i AJI^htXeik, Ugesoni' aa> lai .Brafcy, Tester »t-v.ii9i«^ilMilH«tir^i.sM'Qf»«k'9 UoTOremtaataHuaeken or tiaiMlk^d^ ikke sa* stor, ( son a\et ired . fifrsta .Qiekaafe synea^. v:Tht<* Ikggeifiteoajiasitfer lam kumiKbeUi^.Wlwmifat&ibrtyfffltf SUadptankt. Matter bedtiitirmr nenittg Rofgen pa& fctfirt &fed jam an Kamposkiaii *f Wageafeld, medaasvtdefwned dea andea ▼eicr SprogetsiKorrcktfceA iiFarhaldrr tit towl manmaitte veme af «n Philon fra det aadetAarlnindi^de/ ^ri«r nan nenflig eafa at iter i dun vye Twtktfvipekmmex mang- foldige Feil, stridenda < mod . GranmaAik og' 8»ro$bn>g, ikke aleoe raed Htnsyn til Brugeu af Artikden eg Par- tiklertie, men *gsaa Jt TsmpOia, M*^, ja selvc Ordfbr- «enw.*> rEndiinJteti£tik*lig«re er, dattw-at man i selte SptttingsbjgtiingeR * og'Jdcnj, ,J|^ Spffoghajorit bar villet ■fdayti* MangGaldigi* , aom 1 IjiwKtii ,*{yatea at , -vaere- hel lenisk tHefcri datflfele afttikt, lif«*af»ijiiaw ^ewb^Tedrbar fiiitdet, at Texte* paa man^Wdig* >^te(kc » !> idfttr ana en modern ■ ?"*" ! ^"=.<M V. lit hbfMK ^t-b * ■
•J For Exl oiatpfrxpovTe? for ' Scaqpifefpavf s£ (Wetet af Ud-
giTeren scIt blandt Errata) Ttti&Aifactiti) - for : k&ftsX&tv,
,: a^l$8V<WWtfa{Xcftttfct, flfr&^^jiCsvtfC for afotorca'c, •** «octa^^aift) ■ fofct. >taTO0|&a?#j£o ftavwv far {Hxveu'ptevfcc
a. s. y. Snil, Mailer 8. 315. Classen S« XII.
Digitized by VjOOQLC
6t DEN WAGENFELDSJvE
Orersaetter, son* iugeftlonde ihar » vqeret > titetratk&eltg ,for> tvolig med den fcgte* GraeietoetaoAaiuh ■*) Ira idler t id maa man erkjende, at de .Beviser, tsom ved deslige krttiske (JnderaogeUer bygges pan Spnogets og Stilens Beskaffen> hed, oft© ere raislige »ak, . og ajelden indohokte iiogen ajmeen ovetiberfaende Kraft* EHk^lte Sprogufigtigheder kunne skrives paa uvidende Afskri?ere& Regning, isaer hos en nyepdaget Formatter, fcvia Text etidfiu a Id rig ha*; weret Gjenstaud for en kyndig Kritiks rensende Besftraebelser. Vigttgere ere de af Periodebygningen og den liele Sprog- kolorit hentede Argiuoenter. Saa ovtrbeviaende inaidlertM end disse kunne veere for den Eakette, saa lidet.«kikkede ere de til has Andre; %t begrunde nogen &elvsta?ndig Er* kjendetse, da desaa ofte beroe paa en vis Takt og Fo- lelge> gora vel med sin hole Kraft griber den enkelte med AJderdomrneaa Aaud IforiroUge, men ikke saa let lade «ig bibringe Andre,. \i Title d erf or ikke laengere dvacle ner- ved, raen vende 09 til Indhokdet, Hvad nu dette angaaer, da er knn Lidet blevet anfort, sora skuMe kunne begrunde en fast Overbeviisniug om, at Skriffcet nddrendigviis er af en sildigere OprindeUe-end Philoas Tfch De fleste Anke- poster ere nemlig rettede mod flere af de i Skriftet ned- Ugte historiake JData, earn man deels har fundet at were atridende mod det fro ttndre.RUj^er Bekjeadte, deels ^r-
. i ■ ■ .. . •
*) Smlgn Jahn i IVeue Jahrbuck* fur Philologie und Paedagogik 2 2 ilc B«L S. 549 — 50, som blanc^t anklet bqmaerkcr, at de i Tex ten indflettedc Talcr ©g Hynmer minde om Luthers Bibel- overssettelse, ©g ikke sjelAen vise sig saa cengstrlig afmaalte, at man neppe kan undgaae at gjenkjende den udrede Oyer- sactter fra det Tydske til det HeHeniske*-
Digitized by VjOOQLC
aiMQHDMATHOtf* : 8ft
kelig tilhore en sildtgere TJd and dew, hfari deres Forr teller, Sancbuniathop, hen aaetien darn, .deels endelig synes alitor seven tyrligc ttJ, at -de wdcelig kunive fortjepe Tilted Saaledes bar C; h, Grote&nd gjort Qfun&rksam paa, a)t efter den aye Sanehumattwns Bcretokig visa-sig-allerede red Aar 1000 for CfocUtus Spftr til Boddhisinas paa Cqyr loo, da dog Buddbas Laere forst J Midten af det >*jqUe Aarhuadrede for Ohrt hac fundet lodgang paa. Win (i, Videre er det blevet beisaeitket, at Sanchimiathon, la^r Kong Sydyk i Byblos, samtidig - med Abraham, stararae fra Tyros, skjont douiie aJtad efter d& /saadvanlige Aagi- velser dengang endnuikke existemle a, st-iPf*. Men ved disse og ligneade ladrendiagec vindter mail ikke en Fods- bred Terrain. Tlii deels behttver SanchaoiaJJbon edv ikke at gjarlde for ufeilbar, deels, kan man skme s*ameget som man lysler paa Oversaetterftt, Pkifeorts i Regaiog* hrarfor ogsaa I>r, Paulas' ved ligneride Indvendinger .bestred ikke Vaerkets Authenti , men kun Direktor Grotefenda Paa- stand, oro at vi ,i Pinions Vatrk havde en fuldkommen tro Oversaeitelsejaf den/phftenikiske Original* Qverhoved er Skrifttsft fra de hisiaris&e . Aagivelfeers Side temmelig nangribejigt, aetop fordi deni aeUsie> p^oentkiske Ilistorie faa andre Kanter er os t aaagodtsQw ganske ubekjendt. Ogsaa kan det ikke naegtoa, at »den Mistanke* som desiige Indvendinger kunde fremkalde, fuldkommen bliver opveiet red de yderst fordeelagtige Dorame, som saa store Kjen- dere som Dir. G rote fend og Gesenius strax i Begyndelsen udtalte over det allerede i Udtoget bekjendtgjorte Indhold af Skriftet. Af langt mere Vaegt er derfor Jahns Bemaerk- oing, at flere af de i Skriftet forekommende kistoriske Data, som f. Ex. Pboeoikernes Neijhtammen fra den per-
Digitized by VjOOQIC
84 DKtfnWAOENFBfc&gKE
tifobe Hft«bngtj Rei&c*f„tfl Ophiify >ftlfterrekif«^neifom Malta og «i«itknV( Opda^|«en,,if ^^i IWtmrfekclW, »Ufor patfaldende tatnde :0m ivfcae AnskUetedrt den hy^tte Tid, #gfjerii$h4iig> alifprn»H^t &11 Ot^hI^is^ ioriWrigt befcjendle F*M*ta^tagsi|MUj)e.t< Deft sartirtre {pjatlder dmr-kiogte i? Skrift*Mii*dfl^*de> A/aekdqter, ll\ is nftodtrnefBreg ikke *el J*dev'i4ig j*if*j*nds*7*>g» Jivo*tbtatidt rtanv.efterf Mil- - lers B^maerkuing^Mli|efrft*kigj«efindfc* en N>e*elle;«>f B'Ot?aecirovf'«**'"*'tiir'f vr^i^m ^: '-'•- .■;-... .. - */ »
Skjtftt deliikU kaft nagted^ at AdskUiigt i del her Fremiirte tikkei Htatt.iiirt^et fend, beafcyrke Mtstdnkctn imod Bogenj fi*airt4*a nreifcf ptaj d fen ttid^ Side d*# ogsraa tU- ataae, <aft1kie(iK00s6a><fsora*erevgjOTto ffta At ;bes*are det aidat firetosttiW T^dtogamaal,1 iklte egottlig bttvevfedet tit ilogetstti^tiet >ekJattu»t <R*suliM. - Vi raaae derfor gaae el Skridt tidere,' o^iftiisltillfi ^iiJlMSderlrdg^se,' s*m ikke dene syoe» af1 all© surest /a* aiaatte 4ede itil/Maatet< men Ogsaa kaat medfiite Resifltatjekv son* ikker ere uvigtfge med Hen- «y» tit de ^Imiiiddl^ het**infed« rAlisliivker (xra den gamle SantAuniathwi egi fkansr fortmetfUligtf : ^epsjettea- Philoii* 1 denfte Uiidersagels©'ila|)ot^te«inder [«e«ili^: KbvflrvJdt stemmer deiin^e fHbnift'^lttAjitagv K-Iaw fog Indr h al d or ere*n *om pidhfowlfdtviif * *> a u dfr d |>a<a»li#£ ijr^e Kiider ride •Aid«ilna1fhihMiiisk^r¥^r^*/R0sjfr*fS^7 he43 Skjout Ad*k*l/igMhm4ieii; fcgrende M$b *«g i^r er bleret paapeget af de ^ftrtttfefirti Ma-iitei Kritjkefe^.hHi^flog Ingen af dern gjort dette Punkt til Gjenstand for en dyberegaaende Uudersogelse. En saadan kraevede nemlig en noiagtig kriti.sk Droftelse saave! a£de hos JEusebios op- bevarcde Fragraenter af oFJUUn^ ky^Jc sora ogsaa af de hoa de forskjellige Forfattere forekommende Vink om
Digitized by VjOOQIC
dette Vawk» ^^Twiffeuh^fli^- HhdUdA^ B* 'ditwMn Brfif* *<**€ Me** irotolertkl ihfce)ftn«cHl^ l^lMao b[«t -fot<)eHn^le fettaende veil' denGdmt£'"e*g 1w*Mt ftfg dertfl, ^ingtet man 4 den iaa mtet^keUcJe tf^feMnftutefcr <l*ifetig«'f)j>tiM*dei* vfel timde -har^ Opfordrlng - tttf at 'lg*t*f no^e «kfidtl r»d^r«. rfiisjwret'hemfl -^ F dfen IVtafc^Ma* en sWu^mmK^W, '*eK <W den med HelttyaHitt' 'detf 'Wagfettfitliiftkie $kil*vif>«tfia4tte synesi overftodlgv tkkfe< dtatoijijiiltaen ktiiule'ivafr* ttf^iftgeh Interesse for Videnskaben, undergav Forfattercttt *a£ nawk TaSrende FrerosdWing alteikste f§i< terigei^e TW 'tilbage Undered^elsefi" on* drw! gkrtvfe^ *hHon« Ba^hunUt^ti eh f^rnyet Rrrrbiori, h^^' *<egti!latier| bteft >*ifbiittig<:jorte 1 <tet tfdate<!Uiiiver«tet^Ti^a»/^ ur
1 nfeebvferetidie UfttteretigetU* £o>sa*vidiMpf Vfgtighixl, »«om det er klart, at «t pa*1 saaTdaW V4i ertUbrret >B&jeti(!tskab til det GHiitofrfske "V«rfw flWka#ej*ed^ma*> v*ref bribed- 9te Pr6ve*te«rt> :fivtifpa» det '^nye Skrifts.'fegte ellen> nargte Gefcaft hurt^t og -wkrciK1 kin erigfcdHe*/** M^d stadig Hentfistiing til dehr I'fFrogbamfett'sBlV 'foredgtef-Begran dels* af de f<jrsl<gfelllge!iRc«rftater^ efttitto de ^tigrte *f dfefte f! dit F^>gci#der'»S»rtdig<'fWiv© 'anfartdy 8a derved afefli erf SaftMfenttgfiibg/blivert tmiltg >iniellerri> dvn Philon, ttf*ft! IfftagctofeM' »Har * skj&nket hNtttidfa) (nog dcir, aanii • Eii~ a 4Mfoi *o&' hah$ £ai*it4dlg4'ii <AtderiNfitinfen dhtrdd> for aif . '> ' Ifor^ti fctfafe otar <#< at^mtiaUi- Alala^et og'fndttbMet *f Chains VaWfc^mftd'ANl ftwWSWg betaartkesr, at! liwe-
*) JJe Sanchuntathone ejusque tnterprete Pht- tone Byolto Comment at to. Auctore P\ L. %r TiBe:- CKristtoi/ictWWS.1 41 .P. 4.
Digitized by VjOOQLC
m D^N WAO»«lflSIiJISKE
biosu' liver ban citerer, d^ioshidtil »opte?arade Fragmented, bverkeu citerer fuMstamiiBgt elfen erdret. Beels nembg afbryder ban Citatet Ted ten eller aaden Bemaerkuing, deels forbigaaer ban Adstulligtt ag antyder * efie ' selv udtrykkeiig UdeladeUen j»ed et Par Ord, d*els refererer » ban ofte.k« Indboldet, hvttraf F&lgen er, at Fopedraget i htfiu. Citater Uaer i den forste Hal nd eel er en Blanding af <leit direJUe 0g imlirekte. Tale. iSwniBenJigne vi nu i aaa Henseonjle den Wagenfeldske PhiLoh, da mangle naturligviis* Engebifcate Beramrkoinger, og bvor denne udtrykkelig bar antydet €U Udeladelse, der .finde9fiogsaa en kortere eller kengere Ti- rade indaknddu Hitonfidt disse TiMacg, 90m naan bar paa- gtaaet, t Tone; og Indbold kun lidet passe til de gamle Fragmented willevi ber ikke opholde ©a Ted, da detie unxilig kan bedo mmes ticjen Ted en sammenbaengende Gjennemlaesniug af det Hele_ Derimod forrjener det at beraaerkeft, i bvilket Forbold den nye Text staaer til den excerpenendeEu&ebios'a blotte Indboldsangi vel- ae. I saa Henseende er Forskjellea i Begelen kun den, at medens i den ganale Text Eusebios excerperer og refererer IirdboWlet af PihLI<ans Vaerk, Baa er det i deft nye Text PbLloH, sora excerperer og refererer lndhjOldet:,aflSaaciuiniaihorc*» Forajidriri- gen bestaaer alt saa aierie derv qt, bvor Eu&elrios* som ideJig skeer, Indekyder si* u^lger ban" (<fnpb\ bvorved Ensebios uomtviatelig nieuer Pbilonf ; der •« ferandoer den nye Text kun Subjektet, ved strax fra Begytuteiseii og senereben nu og da at tilfbie: "siger SattchtmiatboiT (j^vjciv oJSayxouvta^wv)- Ved Siden beraf bliver stundom ogsaa Euaebios' s indirekte Tale forandret til direkte, eller ogsaa ombyttes Eusebios's: ''ban (d# e. Pbilon) siger" med et: ''man siger" (Xsyouatv).
, Digitized by VjOOQLC
Vit man end.- lade ftaaae SjHideriigbed passere, saa kaa dot dog ikke nndgaae OfMUdpnksoinHetka, Uvorledcs der herved i dan jiye Philoto Xneawtaaer en . vaesentlig Forskjel iraeJlern dea fdr«te B%g ag de iiye tilkomne atte falgende Biiger. Thi medens Philoii i hiia- k«n excer- ptirer af Sanehuokthan, optraeder han derimod t 4e fol- geode Boger gaitske og aldeJes som den troeate eg noiag~ tigate Oversaetter. .. Med UnriUgelee nemiig af et Bar.iiui- ledettde Ord af ■ Ovcrsaetleren i , Begyadelsen af dc -fleste Boget, er det heelt igjennem Saochaniathon, aom fortaailer i titrate Person i uafbrudt og'.saBuneBhoangeiide Folge*
• Men vt vHle .gaae over til Sammetiliguittgea imelleia den Jiye Philon eg den. garni*. Jegtamd det avenfor om- talte Program straebt at godtgjore, at e&, noiagiigt Under- aogelse af de hos Euaebtos opbevarede Fragmented kburlig viaer, at Philons Vaerk ingenlnnde lhar vaeret, &oat man liar troet, en blot og bar Oversaettelse af den gamta San- ebnniathons phoenikiske Skrifter^ men at det meget mere har vaeret et aeivs taeud igt Vaerk, hvoptfil Farfatte- ren som historiak Fortaeller Mesentlig. har hen- tet Stoffet fraoriental«ke;Kildier^ medeas deri- mod Plan, Aalasgv F»rra og Fremstilliag ganske fralre vflorei hans.egn^ JieUen.ikke bar Forfatterett paaiakraeukot aig til at: gyengive aine.. Kilder i en siropel Metaphrase eller referece deres JojlholaV men haa har som aualvilaendigBearbekiorxBelviraifetonneret <ler©yer, tilfoiet sine agaa Benfcaerkiwngeff, saHbaenligftet de hos sine Kilder fore- fuudue Beretiiinger vom Fortiden med det paa hans cgen Tid Sestaaende, og aaaiedes .raeddeelt . sine egne lagttagel- •er forneramo|ig om. Plioenikerne* religiose Forestillinger ag den herskende Kultns. Videre har Philons Vaerk ikke
Digitized by VjOOQIC
/•Ml !/!/•• :.".■--
» DEN WAGEPsFELDSKK
^atfetisphoeiftern* akHep,t*MJrif 0$M» tM?fv£*rt J$*T brastfrafcj JBgypfcteim*, £tar>a«iriie;>0g< overhx> ve>dnd* •rieniaUke > Native* >>l Mff»ds4#tn;lng tii BeU^r nerne, idet«rtritlsi«J, staled sa| at1^«d^3-'PboemikBrne.,bfW$t vdgori Hoiedtf*efcia«V har .dog: EViiiUeren *. 01 [OpJi **H* og Sammenitghing; ft* dti^owige Matiooef lt*fit taftdfrribgr med d«n bekattdtaU Gy*»etond *an a<*a40gt eUernbflslapgtsk »r delta %0a,< ledte vi>< aHfefrede jAetaf 111 -dea Fofp^rfyfij^ *t Pbil*n tM ^(VarbdltfeUen af, s£ i V apf &< ,-,ttnM hare keny tic tnfle>r>e>~KtiIdererid ,d«nette n*h»G0«$- ktake Farff t£*r. -Better 0gsa& ald^es beviWigt, , fdetf miaHWe *Me irif tfieHnSiktofbtdv ai.,han harrdafc afrde perr akke -Faifattere: >BoM*t fcrfe»*»gr Qfftanaac .aanjt i>e#$Atgt ^9 helleniala, €i*rt*a!iltela»_,ajC;Henh ®^y^tfck Skribv*«t J£pe$j»» Sparge vi <mfLHig ton lg*Ui{>l<i*t>!*f PhHona Vaerfc, Qg toad ForfaMerten • » deouad kaf - 4tl*t$tet, s da • kan . Aer neppe Taerc uogeit Tttolaiii; atiPkHonji.n jenluwdej, som man bar trwet, : ha)r h>»?t>;tdl Henfrig-t at :|fv,gre en politiak Hi«tocie^ raicil ajt han« h^l^c Y-aerk kun bar vseret af mytbo'la^ifeknog ih^oWg(iskj In.^bold* Pkilon faakaatfexte faenttigJJHsle den belJenL«ke Fplk^eligion ^ed alle den» FaMer*. ftwisn *fta$g«</Cii*deiv deMpdtyxgfcjrieihifg Orgitrr* Hatanflaas h**i l|yii ^ytearlige Q^dirttU^^j^- amjkketeeivttg \f&h^#\mU9ttti>m»j*t wap,hp3»%IJWirnf ikte ^a<i«r*gftii^»d^en^^ *$ JJ8}£
til de dmrttafek^ *^ jfonft^
wkeriwa Vysttiaenrt, ,.>rQai ,aM9BflK#B^W8«U? jJfljtfyQttygi *g<Beil|gi<Hidaa^
Jfted/FiUt* .'ford*/ h«M|leri juptb fort* ^|Wen9g^r^pr€ Begr<*ber <om jBuddww*^^^ .Jfordjhjten Mfjttade* £et Intetsigende i den hos de forskjetlige Folkeslag herskende
Digitized by VjOOQLC
1
SANCHUNIATHON, 89
Polytheisraas ©g aabenbarede den reen historiske Grand- r*lA, taatytti denim* Ftffjihefewrti fcviWie^i'MMtHawe ft<*nAig af'dfer/ at^e'V**!^ #arn de oric«talske Foike- slag tflbacl soar Glitter; Wate deetar* Ni<urpfiaenomct>ers Mm Sbttn, MaWiSM'IS^bw'iie^ d^fg ♦gd*ttfor»emine% do^ Venule 'Mflt^dx^nK^dei^^e «M»te ftattgerotfeinKg «g feiidknite tKS&ligttj so& ted">sitie {tyfiDddae*. ineo^ftkr •rtten fl^nfe^rtd^-iW^ btevne td«mM a*mlftieimtsa:«hedeiw Vfclgjdtfere, »og >^dA W deiute Gkmnd' af *n takntmindig Bftferslaegf Van* fclefctic satte 1* Gksfler^Tai og ha>dred*i nfed Tctiipl^ Bfltedfcr *>og Festet »> i Fht >de idridntaftske Natiaaer 6* fonttmftfetig' frll" Phtfenikeri^ -<dg ?Egypth»ne bsvaks efter Phllod^'Mwiirtg^o^aa^HfetkU^iie ^laaift >Mire Mjraiwr og ^rfefigTO& te^elKkV^iten-de-lia^tei dSe!airfsllfsfoi*ftaft- d&e og TJb&jIffndfctab' med £ptog<*! ttttgHgt/ Oopfattot og gjeitgfrtt del frtffimtUfe Stdfv d&4«I red silkaaHige 'Hlaafc. hihger *'b£ U*pyfttAinger ' foMihsfoerf detae^deefr *ntWig Vefl kuntftige A!l^o¥i^r' o^ physJkaltto UdajdtiinJge* sogt at fcidbrin** f fief gtuiife 'Stfgtf' eW fhfldaopftiflfc *g tiidecis irijsrtisk WtydhAig^ ^aoiA o^rihdeltg va> demii gaoafee* frent- med. Detr UgiWedfe* lleti < iigfesom twMiovcd det Forka- atdigte jog " TJttwfcligd^l' >U*ti tele heiUeride>Po*^heisi»Hs VHd*' ah^Phfldh l«§gge«fc^^en »nett at fcfcra en tro og Jarld^rdr^'l^^^iir^g^d^^'tt^ ifed opvinaklige .ehdna 1ff»WlUsiy^>(8igif; dee** 'aPdew?M«adBy hvorpad Tr«a $& fc nAtt)bll1g« ^G^dd^me^eftwftiwrfdeft'liavte r»di4hlet ri&fMdfckWll'aV tordc tUlagt
'wrtfti; bt6t NaittrgjtiHfftaftdW »»elter hUiorHk^ iPerabner €«d- dbnfiiel f^l, Wg1 pJai'ftrskjfellig- MaMti gj<*t< dan ill Ojoi- stand far *u Wlrtd 'ftttjtedtfS*. Deltel vdr altsaa Planen iptd PMfrns Vaerky og defined1 Bteitirtite ' ogaa* aaarel J«d-
y Google
0» DBffHWMWMfBfcOSKE
haldet af de tilwer»WevHe. Fr4f i^wkr so« aawiUge, E& KsYetntnger, soa* wi deroj* bwm titfragei flvarlidet Frem- stiWngeii if ree* ^olitt Qbtom pis^r til eu madea Pie*, er af aig seW klart* »,.<.-
SaauBenh<4de >i',im dan avePbilon eiier eudogsaa M#fc det af WageaMd fitost udgivne tydske UcHog tiled deft ovenfor givne F*em*tillii*g, da raaae vi owblikkdig overfed viees em, -at fri deri crhoWe ct Vflafc, 8om i ait r beta AnUeg, Tendente ag IndhaM er himmefcidt farskjdiig* ft* del Skrift, som haxde tttiiukket sig Eusebioa's og Pvr^ phyxiog's QpuMetksombed* Del er allerede oVeofor be** matrket, at i det; nye tilkomae otte Boger* er Saftehumathoa alene FortarUerv og »PJMIo» .ktm natagtig Ofersaettcr. Vi lapse derfor I i .*He i disae otte Boger ikke en * eneste Be- maerkniug af -PhHoi*, sett konde t idoe era, at deane havde BOget mere £ac;(ke end en. bl©4 ©g bar Orersaettelse af et phoenikisk 8 k rift ♦ Her paa- gjorde allerede Wageniekt i Indledujtagen til Udtoget (S. 4) optaatrksonh De korte ludholdsangivelser i Spidaen for eahrer Bog sanrt hist og her Overratteisen af et pfcoenikisk Ord ere, siger ban, "fra anden til diende Bog* de eneste T&aaetninger, som Phjlon tiUader Big.'- Og dag findesikke saa faae saadanite Tilsaettiinger i de «f Eusebloa opbeyarede Fragferefefer, og flere vUde vtKudefctvivi cwdnu iarise, der&m tfttsdtfes havde citeret fcldataeitdigt eg orditeb Her kaft alterfa fltkfe veere Tale hverken otn nogen, serrstoendftg Bfearbeidelse af et faa forakjellige Kilder heatetiStaiy eller om iiogdn raladnneret Frerostilling afnde h>ba!41e o?i*«rte4ske Na* tioaer i Almin>delig»hed herska«deiBeg*cbm\ ' DH kfe Indhold erreen histamk. Vi lasse nemlig her det pboe- rfikiske Folks skUte Historic Jigefra de forste Tide* ibdtil
y Google
- r 8aJS€«O»flTH0Ni- tl
t det-»rciide Aartmndrede fdr Chr., eller igjennem ft Tkhrnm af otw IflOftde Aar. Fornemmelrg giver den phoenikiske tforfaltar e* rftohtefaendlg SfciMrhtg af sin Fife* drenestad Byblos's vexlende Skjaehney beakriver den* poll- tkie Magi og * 4»pregoe* * dew herskende Kongfraekke raed at beundringsraerdig Noiagtvghed og> Firfdstrotodighed. : Ved Siden heraf finde vi ikke imind^e fukbtaertdige Eftet*ret<- nigger om de maogtige Staeder Sintoit og Tyros, <tigesom ogaaa enkake* tiegirenheder i <te t*lgr«*d«iend«< Nattoners Hktorie berorcs. . Alt er- imtdMrtid beregnet paa at give en reen polkisk Htstoriey gjennernftettet med geographtske og siatiatiake Efterreiningerj Denae Plan i ndtales alierede strax i d«fbrs^ Ord af PMlons FoHale, Irvori det hed- decv alt -deter en, stare nyttig Ting at kjebdei Forfeedrenea bewndringsrserdige Gjeniinger og Bedrtfteiv1 hvfcrfot* ogsaa Adonilibnas, Konge i Sybtas, gav ski Skrivee SanthunEa- thon den Befaling at gjennerafortke de gafete Skrifter, og deraf optegne alt Videtcerdigt. Saaledes frdmstod Sanchu- niatbons phonikk&e Histerie, hrHkeit mod Hetrsytt til Tro* vaerdigbed bar et aJgjoiJt Fortrm fbr de trsikre og fabel- agtige EfterretniBger, ,«om de heilenrake ■ Foi»fattere bavde meddeelt om del ptaaikiske Fe4fcs etldste tfistorte* For m» aitsaa, aiger Wagtatfelds Pb&wt, at gjore ogsaa IleUe- norne bekjendte med Sandheden, liar jejgbeftlnttet at over- &F4H SaDchimiathoas Foatebilingif*) : 'Deohe Flan bar ogsaa ht^t. en afgjort JadDjidelse pa* det .Porbold, ' hvori de af Eusebiog opbev*rede^Fragmenter> af de addste phoniktake Mytfeer rfi?ej9 trade* >iMedeb$ nemlig .disse kosmogoniske og.44ie^goni6ke Jkfytfiei!}tho» den aegie iFbilon, saaledes som
Digitized by GOOQIC
•t DEJKimfiBNBfilASfcE
Ti ^enfcj^ide toiri' bad Eftrtbla^niktakm trefiKmwkik lede *«*I den flfca 4Mididj(Woai*i}fiOTetf<* ha?eHliafct Phfloris* Vaerty tjstteisd&i deainiodnri dean «ym Phi o* tea ^n Irii*4eid^ing -UfcodeH! fclgtewte rftiitorie^ eller^ -tat** Wageafeld »8ehMsig«^l IftdfcdniixgcitR tiMfcUa>dA©ftidiag (S. 8),n Forfattertit tHde i*fc tired w* IM'ea^ttfsnariaMb HtetWiei' hii*** >aa baas -*JM»i>ffft -.*ar naVunkriuftg Hdet b^ewdt; >0g A ' de^i»fo*diaan deaf erirc^fe hisitoH skew Vrtarlwr krni'fetratte "rig tn^bdetnama 4t»m flftd; hferaktoadc %tiaaai, saw Inaatte ban ^fdw ait »V*rirk lt#a > nod >tih detae*; ■ h O v^#f- ft^fra-tfaemmeniAef feerm«fclIb«gjfid«elrtliaD *tii«fd! Fob- kfetfe >Op»rfitbid«Mse^ jpiiter mbgtdtt mere .fpait.aj afiavtateit V«« iberfi<**ie ^fia^s Sklabeig**, *«g fajrfaiUes Jfegirefe- baton*;! iddttt AKlonittbHaj;M^a*ariWer> til *lesh .iaratLdia* iiergkwfintUlie^^bceirgil^Wbnbii.'^ < ' . •; > ,s,
-»- U^efeom- deti fejwlede^ ;ef tdet fofte SJcrifts - IntlhilA, Tewdestfs «^<9tdaTetaH Bttfandlia^ Maagatftr paa del Ma>- rteate, at '*i>iiiktoeNiier"tiate tten aamme PWlon, scwt m kjtn<to' fra^HdtteMfag, taalktifes ia<ba«<detto sig .endjderMgefe godt$j<*e ifcwif , a<J <k* nyeiSJcrift dhotis meddeler Optysr ttlngerv win.^ld* edited >hSfcedte Samfeyitliglied fan, at E*~ aebids -ag^'Wang' 8aWitidi^»aDUiiha5i* kattie»ifiadc^hoa,.d«ai gamte Ptrilon^ dftbls 'fckarfe taaVefaalderj/Eingilsotftfr vi, n*>d Bestemttod tldei ntarftii ogi^kaUteiifiadeaV if<k» fcgte »V«i*. I ftp*!* Hfen*e*ifc*e> tfahjeaen xlea Lai .avaorkea^ / ai M mttdajna den gfraile ' PhUont >eftw> ai iaaaH£>Sa*d»jiilighedi aaagodtstaa afet ingW Efteirotrtingi barf><gfcet*«aar>^abc*iu***4bona Xida- alder ■■«># iVn-f^e'For^iae,'l8aanatind*iLiawar.(AUler(W>m t ftg narnKg de Mterid^ aow iveig bardafaiaidarct Phil*** Bag, dcrom sraeve •ktelbs i Uiidherf^^og >henaa?tte deflL gMBte Phoenikcr deeta til dfen troiske Krigs Tld«r, desk* «*d*g
y Google
gjfire Jura (til* M<Me^nSa»<itt%G;l ktJl dermod, Wag<*feH ^BaUogetrfl. 4»r%)otfi«imoPhiki&ikte aktte nnte<Wete wir a^^>Gfttroetainge» bnhotaunh Sfafegfosogi has* Forfeedret Historic, men ogata atawhideni dtorste ielked . udlede 4et stikteftte JtevMsj forjiJ at^iaii/italaa: amTO^levet^oa>iakffefefr4 MMten *f tclet ajeti* Aarhundnade, fibr Chr^fBi o i - - -(>' Eadnai rnere. forrsederi^ke ©re in^iertiiiLfridlacWBfllt •ytokf nej Ei5t€rat E*«t5l»#fl har. rt^ddeelt ate hoanjflfgtfttUfct i% fitto4g»Mwte i Eragntenteft, .*am tad%Me den htteiforate Bog i> det aye Skdfy; cttaieri ihart efc i^iFvagment, ihwti bhiitdt Andet dud chokies- £«<Hifttonky**iu bar, im;di«tfj9$ii)ig liighed zned denMcwaiske FortaaUfbg <w<&mhmp *Oliw$ if Sowttea teak, i Cba Gratad; a£ de*ltofr}k^hif0itaeA Bu8«r- Wog indkcfer Cilateb, bal^^ortoJkertiev!^ tiHtM Fragment var taget af et tabt Skrift afJ P^rphyf iwdopi Joderiie> #g i 4en OrciH^ke Udgaireiopfdre*FrB)gra(ein4ttt dige- fr*m mnder.P«rfikjrt*i*8tN«Hiki »Deif<lai«r gig.iaftid- lertid pad det nimodstgeli^e ^eftis^.fikkiei aldne itt Ogata deUe Fragment c* taget af PMkms .^WwkUke Hifltomo, «ller med andre-Ord* iff tans saakaldte OflefeasUetoe af ^atochuniatlion^ ijig na^oirg rf akrts ififrste Bag, -men opt at denne f^rite «*f korlittdeiioUH :<*tflM»Iiii^s9at, hwi *tf"nf fra Hebraeenid ita^Aet ftagakrtfdsh liar vttt-et be- hatt<Hett>~ I aH<n<Wajgenfr*ld«^Q Pihiiflnsfiivdef iaic.t ■^i#il^anttAf«ii5t oni J^dierrte^TUge^iaHdt som det «f'Bu»ebii»^! cifreT^diedRaa^merfiti darl «r o^-taget Lassie *l t'Jdetei Ea^eaMi>8^ifiti>cte^i atien ,j>aa. fcMwwiieKg *idtI5ftigtFtogi*€dt,n*bmJmai* ligdtdt^dcet* paa Qmo4 af B4iieb^W'tJdtPtb»diaaiLev aleci* JorftwdeJatrJftfhqldeJa, fie- *k*ffienbeft hsV wta^etskrbfdaig fra JPoHfAyrioa. , .< Dot kan 4fttitfoi^d*iingei»bfl!w^
y Google
m dew wiiiBNiiaoena
ckevet . «f Phiion; At dette » Ftafgnent gjenftnd* Vi B«- gyndelsrn* i den* anden Bog afiden mye PiiHen>(S* 47% hrer dot Iraittterttd affcryder den hi8toriske<F<)rt«lfing paa en satt ktitett Mode, * og stammer* nsaatidet med Tenon -i den -owige Foirtellifig, at del «traxi<Jitiaa va?kke'iLa?sereits Oproeerksombed* Den- hde ftvrige* Dtel af tFragmentat savnes. Qriuiden &erti) m let at opdage. iFragmentet i sin Heeibed treed* man . sbm sagi akrev ;sig fra et Vawk af Porphyrias, ImidJertid benowetker JCusebios i de'Ord, btwnied Cftatet indledes, aritrykkelig, at Forfatteren h*r eyersat af Santfeunfa/thans S&rift&r (4 e. efter Efcsebiosfs Menih^Chatet er taget af Philons eaafceidt* OversK^tteiee. af. t S»»chiifttatltt>»)* Fefgelig nodedes man jo til at antage, aMVirpftyries paa hiint&ted kavde med- dcelt «t teller amlei Fragment af Phitons Oversaettelse a/ Senefoiiniathen* . • 1 den < aye Phikm •ptog min derfor Be- gyndetsen aft Fragmented og standsede der, favor Forfat* teren (den foftmeeaitige Ferphyrios) aabeabart 4aler i ^gen Person og refererer Ting, .som /urowlig kunde sJcrivn nig fra den gamte Phoeniker. Vildfarelseu angaaende den vir- kelige Forfatter af dette Fragment bar .forovrigt for den nye Sanchuniat^en vaeret af de nicest afgjorende Folger. Havde man nemtfg indseet^ at Eusebios ogsaa der citerer af Phtlons Veerk, lainde den nye Pbilon aidrig *ae«* op- traadt i sin mivacrende SkSkkdse. Thi Fragnieiitet i sin Heelhed er saa afgjbrt cbarakterisiisk med llensyn til den hele Beskaifenbed af det Whilonske Skrift, at ct blot lose? ligt Biik derpaa maatte udelukke eubyer Tanke om at lade Philon optraede som en tro Oversaetter af dew ga^nle Phoe- nikers reen poljtiske Historic. .. >
Ligesom denne Sawtaenb'gniflg imellem den nye og
y Google
(tat* gamle-Wiilcm paartfetfetHtafttette synea'dt goiKgjdre, at'tiiin-er &m ganake 'anifon *«mJ den, som Alderdommen kjondie paa* Eusebios's Vftdety saffteitea lin'det heifer ikke arodgaat Opmeerksomhedeft^ at hv» Krftiken fra Begyndel-t sen af ha?d&< vaeret fnldt rusted maattei iden vistook «trax ba?e> kw>tt«t Hvc Mtskeo af den saa dristigt opt reed en de Fremmede. • Ha vd e man etrax uad etfkastet Eusebtos's -Rate* vat: dg de af ham ophevarede (Fragment** en moiagtig ' krl* tfek 'Frovelse, og dtrved atraebt at* kemme til eitsaaridt nrallg Mar Erkjetidelse af det PWIoniake Sfcrffts sonde Indhold og Beakaffenhed, saa wide afttkert ikke hrerken Grotofeiid eller <?eseni&a vaere bleven sknffet. Man vHde allerede »f det tydake Udtog rocdf orarbevisende <3ran<te have kuaott paapege Skviftefs Urogthed, og. nappe have fcefuwet, saaledes som det skedteT atf lidtettte. den endtlige D6m, indtil den helleniske Text kom fop Lyaet* \Mtn en saadan Undersogelse blev ikke anstiMet, og Dommen blev saaledes T trods den ved ydre Omstseiidfgheder fremkaldte staerke Mistanke, eudnu ktin vaklende. *)
*) Jeg er senere Mcren gjort opmcerksom paa ' en kort Ifotits tsrer dett nye Sanebuniathon, gdm findes i *i cits eh rift fur die Kande dcs Morgcnland<isM liter It. 18S7 8.1*3%. Forfattercrf opkostcr deri det Spdrgmnaal, hvad Folgcn Tilde
. „ jaerc Meven, hvis den tyd„ske Hellene? havde vidst . at undgaae de forraederiske Form foil, eller Kvis den helleniske Sancliu-
niathon slet ikke var kom men fo.r Lyset, og Kritiken altsaa
* ' . ■ i ■ i! 'i t
kun havde kavt det tydske Udtog at bygge paa. "Tacnkeligt
er dcitc; imifigt var Act, vi rare blevnc- henviste blot til den
i Ui&re tiritifc. Og vilde 'denne bare Vaeret tilstraekkelig? Hior
i Sagcr henhorende til de gunile fjittcraturcr bestemte ydre
Vidnesbyrd og Beviser mangle, titbydor der eet Vierk os indre
y Google
M DEN WA6BNFELDSKE
Forladc vi Sporgsmaalet om den nye Philons JCgthed, og bctragte Skriftet alene som en Digtning, hvori Forfat- teren har gjort et Forsfig paa Ted Hjaelp af de forhaan- denvaerende Hjrclpekilder og egen Phantasl at reproducere den aeldste phonikiske Hfstorie og fremstille denne i Form * af en heilenisk Oversaettelse af en gammel Phoenikera hi- storiske Optegnetaer, da maa man raed de kompetenteste Dommere vaere enig i, at Forfatteren i dette sit Forsog har Tiist sig sora en Biand af Laerdom, Aand og Dlgter- talent, Om hans udbredte Kundskaber vidner ikke alene hails ualmindellge Faerdlghed i med Lethed at behandle det helleniske Sprog, men fornemmelig hans Bekjendtskab til den d ankle phoenikiske Alderdom, hvorved han er bie- ven sat island tit i Begivenheder og Name saa noie at slntte sig til det historisk Givne, at selv de grundigste Forskere bleve skuffede, og Ikke engang, efterat grundet
Kjendetegn nok, for ikke at bliye uyisse om dets Oprindelse og iEgtbed?" Som et Bidrag til Besyarelsen af disse Sporgs- raaale, og for at styrke Tiltrocn til den indre Kritiks ofte betriyledc og ofte bespottede mulige Sikkerbed. meddeler deft unaTDgivne Forfattcr, at han i jfani 1836 barde faaet fat pan et Exemplar af den tyd«ke SancbnniatboB, og var efter to Timers nforfaftdne Arbeide af en Macagde forskjelligartede indre Graade blercn fuMkomiaen ©Yerbeyust om V«erl$et» Uaegthed. For denne Hand bwde altsaa det tydske Udtog, som ingen Utistanke barde vakt bos Grotefeud og Gescnius, Tseret tilstraekkeligt til at fremkalde en foldstaendig Overbe- yiisning om Vaerkets Uaegthed. Det vilde bave vaerct iu teres - aant at crfare, red bvilke Grande fornemmelig Forfatteren kom til et saa burtigt og sihbert Resnltat. Men derom bar Forfatteren ingen Oplysaing meddeclt. '
y Google
p
• Mielildt* til Udgiverens Redesigned vtr. Ttkt^ kunde over- tale, mig tH *at ttoe^ -»at tlet . skjbnne Fund knu var et BbeiMlvaark* : Mai* eriadre sig; kaft;<$e#enjua's raaerfcmrdige ErklaHring, som bier, ajgivpn, sej^efterat Direktor Grote- fewd -rar faldeatifra^ og ha^de, owerfjdet ora Wagenfelds* Uredelighed, . erklaerpt det. Hele for en velljkket Digtning, Endogsaa.efterat Gesenius selv, reck Originalens Udgivelsc ogifc rfefo^er *a%iviM5 Eragtninger, var bleven overbeviist om Uaegtheden, kaude baa dog ikke fanftet end erkjende, at Vacrket i sit hid hold saa iiQiei sljUttede^-sig til den phoni- kiske 01 dti4 <*g saar lykJkelig gjeiigav d^ns Aand, at -Ingen eadmi Ted. indre derpaa alena rettede Griuide havde be- viiai, Jigefiaalidt som liau sejf jved, saacjanne, (Jrunde havde iuds&et dete nyem Oprindelse. *) Jilt fcedne Vidnesbyrd om -Forfalterens ualmindelige .Kjendskali tjl den orientalske Alderdom kunde n£ppe afgives. : -n. ,, .
Betragter man paa den anden Side Skriflet som et Vidne om Forfatterens Opfindeisesevne og Phantasirigdoin eller metf andre Ord om bans Digtertalent, da bliver Dom- men fast endnu gimstigere. Og i Sandhed, naar man be- tajjiker, hvarm^en, Kuns^ der udibrdres til at udfylde et saaigabimoH Kolkesiirgj* geAdste JIMorie igjetmera et Tids- rgmr af < lflttfyte Aa*l*' o^ariere {^hjane^alitioiue raed i»ter- e^mniWlHdwiMirtritli** Ann* digtol* Mother, Be«bii<elser af-ltt^ -F^kf^I^M^rtf^WII^AeiS Il*HetN^fta,vftrc~ ftfll#%6^M^^ Anfeeg af
Koloirier, Trade,' som give Oplysning om Folkets Jfuitur*- tilstaiuir Seeder, Skikke og Privatliv o. s. v.i medens man
*) I FortaJcii rtil aart* SfcrlpidVw Un^rawjve Phoenicia Jtfoau* menta P, XXIII* : ' ,.;* *.j«.» *,..*.
5
y Google
9» DBK WK«3»BI»SKE
under ait detto 'aaagtfVMfii £*nske e* hettVifetfttl tto Pfiatt- taiia SkaJterkraft,' da de"gftife' fcfetftrifte HdrfepiHikter er<f«a* yierst fta? #g ^V^dt^e-da^kart rf*ii like *aU** end beutodre tfet tykkeHgfe » *f afeAt, som *at*« ForfattereW island til med *tt saada»: Lethed '-at fltea den agaaa ? mafige aadre Tfcnseender- vansfcfcKge'Opgare. At ld** *irk«tf Jig rige 'Stof, aom Bogen i *att Henseeade frewbyderv viHe vi h&r *kt» fmfthfeve dte Brudatykfcer ;af plftftfkfcfc Pecst* soft* For fatter en hfet og her liar fodflettet. *) Waa* vawdt ved OffaitK^gJdrebttf af Udtoget afrarih^Iig* Bi^MT* og bklrog et Met til at bestikke' dew tfifetitiige Menfng saarel Ted tores 'digterteke Seliatt mm ek-ndatn mettle osterfeiiti*ke Ffie^r *Dk pfeitaikfske Dtgtere, aigtr Dir. Grfrtef^d'f^orard^t tH Vdte^et 8; VHI, ktnfte dristig trade i1 Sfcrank&4te Hfc* ' dfe If ebraiske, nied Irteto de have Id^r^rtrafl^isnKis taftetWda.' Ve* heldeifc den phoniki- skteTe^<,ate''&«rd*to o*«*- til den clegfeke Dlgteart, at ite af ''Hettfeitefr1 telle* Sangenea Bag^ anftrte Saage ere intet nderi £lag^' raeft alte femtttie ea hdiere D2gfteraaad, end mitti sktrtde ren4e lios et bandefdmende Folkealag.v 1 det 'Fitigende stfmmenti&toer halt Sidenerkongen Beliroe's Kfagegartg *eter jJSidon* N&terfagi i dampen mod Tartea* sieme (4de B. IVde Ha$.> tntd l&etehieb ttgnfftde 'Sana; om Stadeil Ty^ft^ tJiu^Ri^1 pfXVIIKap^ tfg katfltoer til *ct Mesulta*, "tit'-Vmk "i jiWetifek "«y|ftg'1,ataier lllbage for iifo; {!,^&e1rt^*UWe*<^^ heder soger at fremstille det Hele, medena Phdftikeren lietaeger aig i Itftfcr ^BiOtaer? Mglifefeer ' 6^ tro^iske Ud tryk." T» denne GttttftodJrgifa^ge'&otaa 'om de poeti-
♦) Sad* ftilagtll. ;-*;> .-j : ;. -, -, up .. ,,:w
y Google
ataJfr«tWj^tt*t*k*l j«gt JilnStatWft endoa Jcutt til$>te i*a$l* Ytiingpr af deai sagky*dig*, ipartiajte «gJnunaDe ©ttfried JMullec, da d^e^flrfriMljg^en* aUfckedMU at. give L»ser<aii et Begreh <wb 4e4, Talent, hvorjw?d Farfatterea har |JMt de«i Oj>gareirsoni baft hayde .format, ajg. Becjdjn- roej mam Bogen awn csn nyere Pigling, v4a> vil, i^gec Bg,, in§Dot^paifisk L^eser ;kunne na^gta* Formatter en en yis Be* qia^/to^r^1 dot- Shga.iflialiprtoAw^iffg, #pm Ferfetterea har Jaant fihilo, *r heelt, i^jeni^m Jteu, Samroei^ng^ en; Hajtalng, earn ved forste Oie^fc pflprdfsta* indtager ,ft>r Va?pket- .IHt uhroMilqar^riGfffiii^lag.jblwpr behagelig be- li*et red .do imUtroede fpruiM]er|ige uEveutjr qgnoveUe- agUge||iatorWv ,Maa kin fprrestitte sig* ,^t\ enjjtbpmkisk Hktotufcer vijrkeKg Jiavde. akrerrqt saal?<J)e?« I0^ian [T^4 *&$ ikfc* kvad dcr„er me$sfc b^«ndrinfasa?r/|^jnlA^t:?r«!j,af gammel, gr*^odentaIsk Hi&toiegiapfc^iHw ,Pf tf&terefi aaa feljuir, vkfotaft give mwig^at eUe,FMrt#Uingev>eUer det wmtre Lune, sop Jiejfj^f, l-deji ppfindpMge Forfat- tera Digtninger* ,og spfp iu;f<H> vgf r^ec^t j^i^ket til.jit ndbrede et U^erifitafe, ^kiti. af ^gtbfd , qyer. dflt. Hele, "Ioxav, iJ^^Ssa TOUfti^wvr^^aiai^^^tar.',, Befeaaen- tea ^lut^/^^,,^ o^jgtige/Oa^ke, -at J xle^i gye Saa- ftogUjJta^IorfattCT ^aa^/ra^ ^jat^rveRde 4e s^nne
?S*dfl* 9a^B)gIimffpnde,;^^ff,fi Ifj^V^beaa Tftneste til aavltm A^^cny,it^^fpft ^r^^nftjjapl^.arrefuldere Yirk-
i Sporg*; vi><|inXj,^jREg e^o!A«pipe Forfa*ter, som har afgiset at (fpa ^Uafr^n^^evUft paa sit Talent ag sin Laer- dom, da er dette et Sporgsmaal, til hris Besvarelse vi maae beglve os ind paa Gisningens og . ^robjuatkuiena
Digitized by VjOOQLC
100 DEft WAfcnfir#ELtfsKE
\HdsommeMark. ' Vi JgrTcitfle fmWliertld her liolife* bs Hon til de( liogenl uncle silcVe SpW, og vifle cferfor ikke'saame- get soge at tidfimlej "hVem 'Forfattcreii er, sorii snarere; ft vera hfln ikfte er. MedandreOrd: Wagenfeld er sikk'ert ikke JWaiiden. Dette saae alfererfe Dr. Classen og samtidig med ham'Benfey og Recensen ten i AHg. Jen; Lftt. Zeitung. ' SamtHge ere de enige f, af de Prover paa n'ellehfsfc Sprogkundskab, Wagenfeld som Udgher bar prae- steret,' 'fuldkommen beret'tige til at frakjende ham deit Faerdighed og det "Herretfomme over Sproget, som den virketige Forfatter^ skjont ban ' langtfra er en korrrkt he?- lenisk,"Stfifist, dog usiridig maa have besiddet. Ilerain vldner noksom' deri fast libegribefige TJkyncfighed, livormed den OreHiske Texts TVykYeiF eller Skjotfeslosbedsfeil ere afskrevnej" ligesom overliovecf den Masse af Fell, isaer Accentfeil^ livormed de Forste 40 Sfder (eller et Stykke iiicl i ariden Bog) ere atf rykte. *)' Endnu mfndre kan man tlttroe Wagenfiftf det Kjendskab til de^i phomkrske Alder- dom og de dertil lienhorende nyere'Undersogelser, hvilket 11 ovenfor havci scet, at den laerde Forfatter i en Jganske oTerordehtlig Grad maa have tilegnet srg. Afferede de talrige i Skriftet forekommendc phoeniklske Egennavne afgive herpaa tilstraekkelfgt Beviis. Thi medens disse af Forfatteren ere jlaiincde/ med en saadan Sag- og Sprog-
*) Det er nabenbart, at Udgivcren cftcr Aftrykket af dis«c 40 Sider maa have erlioldt4cn -UpViQ Kojrrektoi\ til ^IjaeJp* Thi den dvriere laup.t storre Dcel af Bofccn staaer i Iten*cendc til I£.orrekthed saa ganske maerkclig over de forptc Ark. Fra
denne Korrektor skrivc sig vcl T)gsaa de maqgfoldigc JJerig-
/ . »'» ', ,, 4 o ,v i< * ,>.(« t
* *; 1... ill Jl„ ^i;_-.*^ A -.1. • *'
tigclscr til de forste Ark%
y Google
iitiulskab* , at Ge$eniv& paa. €}riut£ *lej*af fast il^ke kunde taenke sig Muligliedeii af ^u M^ftifikation, ere flere : af dem, som Geseiiiiis paa <jet saujoie Sted oplyser, af Wt- genfe^d i Udtoget hen forte, til falske Etyj^ologier, ligesoni denne i, det Hele har if( siu IndledvuHg. lujtalt 8ig over de pkoailriske, Mindesmaerker udea al Sagkundskab. *) . Ofer- hovetl giver det. Arbei'de, sora W^genfeld i Ucjtoget har praesteret, ikke Anledniflg til i ham at soge lY$a#dea med Talent og Laerdoru, ligesowi det oggaa forekommer mig, «t ,den Charakter, sorp Wagenfeld i den Ijele Affaere ljar advjklet, ikke .ret vil passe til den lette, frie, jnuntre og dldeels .flkaikagtige T^ve, som gaaer igjeuuera^saa jnange «f F^rjfatterens FortaelJinger. . Hvad der euflitvere hestyrkqr FtMrmotdnjngen, er, at Dr. (Lassen har rgjort opin^rksojti paa, at W, suites paa eukelte Steder slet i^ker ft lia^e fattet den virkeligq J>rfa|tcr£, Hensjgt. i?aa det ^eue af dtsse, Steder har For/atteren iudfle^tej v et ,V4ers; a^ HjesM}- lios Dette liar Wa gen f eld aftrykt nied, ep sieningslqa Skrivfeilj eg derfyr i.den latinske Oiersaettelse vaeret i dfn stors/e Fqrlegeiihed, et aaljenbart Deviis paa, .at hau har vac- ret nvidende omj. at :Verset stod at la&se hps Iles^odos, **)
*) Smlgn Recensentcn i AHg, Hall. Litt. Zcit S. 477. * **) $tedet Andes strax i Bcgyndclscn 8*2. Det Hcsiodiske Veri Udtr saalcdes ('Epy. "xJ 'Hasp. V. 255—60).
or-b^pa vosuvric <5ftX7) xapaxMvotfl1 '$ixa£ ''!''. '. ' "
Has W. derimod XuYpa V 0 <J0U VTSC etc* Man kunde sige, ■ , .' x '-t"Tl * r •( ••■• ■ fi ,! '■' « ■' * ' ' 'k ' *
. at 4ennet Fcil er at Sluhe<l indsat med FJidt Men om endog
^V*, c^ermVd Wide aotytfe . en iped diplomatist NoiagtigUed af
en korrupi Kodex afskreven Text, kuj*4e ban 4og #om Udgiver
y Google
life D^WAOEN^tDSKE
At forske videte' etfc* * *fen tibekjettdfe TlHtcKgc ¥*#- fatter syn& tettnti^ll^ 'IVli^teSTost. b f 'iLikelte teiknhigtt* 'cfre ikke destoroindre fsemsatte."1 Saa1t#es trtter Dr; Ctaafcfcli, at Fdrfattcfrenlkke kah tfere ndg&i Yytfsk Laek*d, 'dfr tfet forekomrtoer ham mlhdre troligf, at en saadan fekulde ' iftfcfce i Besiddelse af fet saa' sferdfcles Kjenddcab til' ifetttdHetff- ske Sprb£, hvoraf Bbgeri'i det ffele aabenbart tf&ter Pr^ejg, og dog'tiflt'ge give «aa tafrige Blottelsei4 just fi% deh' gWJfc- matiske Side, tiT Imlkeh den tydske Gymnasiatdatin#tte meest pleiefr at1 tage Hehltyn. "'' Han gjaettefr derfor^pafof'Sn Nygraeker/ Brftoridfai ' m^t-e be&teritt Ftfnhftdrifng frfeiii- aastter Recen&tottn i Hail; LIU. JBeft. "Mod Tlertsytt* ii! den saftde'fefidfe'tfl ldtoi hele FIMion, slger> Receiis^rttett, Tia> aflertide ^en h$ng€re Ttd en Tontotwfnlng fiaattta*gt slg Indsendire^liniken vel turde fotfjene offentlig Metf- delelse.' #*♦* WagtenftddsTdrste YJdsagn gfkJ, sorn bekjehdt, nd paa, at' han bavde ei^<VRlt Manufckriptet af ett" vfe-Pe- reyra, erix N6V6tr af en 'Obcteit f'PoHo l»f samme NaVn. Til d^hw^; rded hvein Wan tilftrid?£shavde stlftet Bekjtmdt- skab i eV VafcftsftuuS i Bfcriien, havdeMian ogaa* skikket Maritiskrfpiet tflba&tf til Bfutf&l;' Btad'} dm titi dfase Cdsagn indeholdt Sandhetl ? Efter tilfdrladefl£e> til Ftid- senderen irldl^bne EtYerretnirrge^ bt)er i Brt*&8f ' etf} tatefct- fu'ld Alder&bfadfcrt*^* af dettfc SVavn. Hinei1 rf'jflffisk Herkomst, og Ha^d^tet'Ui^fr en Wev^'af »en'pbHu- glsiidc Mif^tae^ men' skaPri;Vii^?g!iedeflf staWAfe^frk Pel-
ikke lade den aabenbare Fcil passcrc, uden idetmindste i en 'PTote at KenTise ill^ien'Ugl?^'1 tWfiWMfe'* fcfc ''rfcafodot.
MattNr. 28. S. 218/ ,<wv,v<
h*n* tidbit? Kup^^r *gtTflejiA^
4Mgh«4 :#>i?* iwau h*r viiijt *ig *jtil£r^tIjro4 S<j)ldiU^i
wJTJ^ps JJandlemaade* ^ivnjig h*r 4ett£ :%*ret Tilfe^det
^^j^^geu if Fae«tiMii^ RhmlfK ve4 %gt&^niUo-
. ,*<eu aJf Po*nen i Erfurt,. %• te^rijftireyra havde leveret
^fl^Af Sfamd*wjr*e, ^g ,T#^fi^et af <*t Myiijtsam-
ijng til Jlffrtag^a af Gtyha-CJq^j^ t Jjid$e*dercn haaber
c*d«u: at k*we> Mxeddeje ^pjet JJf^j^rf dergtii, H?ad
fir. WageiifcHI *»gWft *>?» w^ff^ affi^^r^**?**9
Mw.JFiKfttte^ da mf^h^itiUlfrivfjjsia^^v^p^i PuWi-
•*W> ^f.MffflWSo *Kji**fcer ha** ^fe^^^gij TjHtcoV'
fiftse Kf^err^tMin^er om en i BrU^^d ^ir^j^ exiffterende
*g Umme% bekjendt Hr. Pe^f|b5c^ ,jl tsJ^ s$y maerkvaer
*ge luok, *) 05 den 0^9t®adi^hed, ^t ^Vageiifeld ikke
destowittdre -bar 4ript?t gig Jil at f pa^£r?abe ( sig dejte
Navu, 05 teiiime%.{diJftktq iiii^lfn^^e^ .li^WV s^pes
jferejw pfa e^eUjer iiutejt$U«dtt har jopret i Forataa^se
f^r^lMSMwen* '•* Be»w Mfrtfpj^^fcq^jckea ;ikk6 alane
1 Wit <fe Og^Higer, , a#m , RWn^tan >JM* l»*r. «w*Mt
ifWAea,, ,c^fi fi?a, Pctissel ^^^P^^/rfiiflkQrpra^ii . Jiv^keii lidet smigreiide Bemaerkninger. Og dog ajnes det ikke
Penoi. ^,
y Google
mi DEN imWBNBWfeWkE
rimeUgt, *t W*geitf«W^^j !><liklao4s «w*n udbttdip poU- tiske XM^der ;§J9ftforMieiHi$tocic ,«Uor de ii<;ed, af'de raegst agieda IKteraec© ffJ«#jiri»lei<> froinsatte far Ur- Persy*- raaJR^te 8*a, aka^^lige IniiiMiaiioneri *kuld€ fo&live gwiske ltbekjendte i <&rus4(rf. Er^Mis^i^jen, .viri^i^.gninclety ,d* ©b drt^ ikfce urJipeltgt, jtti.Wageafelds Historic an^nttr skriptat* Qpfiwlelse i Portugal akriver sig fta d«wie Jte- re$i#t nedefts deti dpg itifleuluwte *r m Selv£6lg8, .at Ur* Pereyra s«lv akuide raere dey . ii^e .SancJiutHathons F<h^ fatten $mmer& Opfyjuuftgoai deane Sag.er, saavidt jeg ban kunpftt effort ,-ife ftemkommei* hvarjcen fra dea HtU**]re fedseud?* &\&t< fat uuidce Kaut*r. *>
•) IfcmuiQd, e»fijflg *f3M»e ^*e« :*pmsacikom paa en~Forta3Uin#,
|((,^BiV)ijKf«;j9a9J|h Jjijorft me ^delcr i ma Skildring. af 4«n bejg*-
lv, ^ske^Reyolufion., (Kji>bei\l}aYn. 185,1)* «Feg slial afskriye den
her, .da ogsaa den ineddeler nogle Oplysningcr om en vis
Pereira. ''Prindsen af Oranicn, lieddcr dct S* 137, havde
faact ct saerdeles kostbart og fiildstaendigt Diamant-Smykke
* * ' ' til Foraering ai^sin Broder.1 luetic forsVaniu pliidseligt uden
- ■ trfrf/Ian feundfr ofydag*uTyYt#ir Prittdseri'af Oranien hnrdS'en
• tFortvoli^ denbktade Meitor > r*4h*l*ette< Pefeyra <Ved en
• Tryltfeil «Uaer i .TejtenjPiweflrn^ider maa#e jflygtr Jfra Sp*-
;¥en*%4f !Wn*arjMcY£» PrpnW«Sns Hy^»t« fMrlfe. , I>«W var just ifaerd , med at foretage sjg^en Beise til Eugel land samtidig med Diamant-Bovet* Mistanken, der faldt paa ham^ Tar saa stark, at Man i Thcatret i Haag tilraabte ham: ''hernd med. Tyven, heru4j?-'- Jreidlertid kundc Man ikke be- gribe, Uvorledes et Meapcske af Extraction kunde gjore sig skyJdig i en'wa »#rt l^takneninie^igl|e^. |( .Man, layede derfor, *r,ff PtfMvn kayde^yet Jiaj^^ej^b^l ft\t at .stja^ipii .for ..^ffM a| jlae^e, sin ^m^Gj^W^J* Y<?1 i^dej^eifccd** Per- soner i Engelland havde en dog utyetydigen, skjonJj.^yuU'jklet,
y Google
tSAMOfftmiAfrillOK < ;fflft
••"lBfcn"ff vfle <Mt6"»?M#ne> forffilgfc' $f>©rg«nia*tet Om <Nea ■ ubekjendte vftkelige Ifoflfctttr, etf£pt>rg&fiitutl, som neppe lader fctg bernfre, * saalttOgfe- Wageftfeld og de (Wrige i Sagens sande Sammeiiboeng indfiedt Fersoner fjremdqtas ▼Hie bevara en haardttakket'Tirtishcd. Vr v+Ht hdler bolde 09 'til Skriftet scHv og det« ©a bekjendte Udgivet* Wagea- ftfM. '- Og> her kfTii jeg da <ikk«e tilbagebolde «n PonsqA- «Mig, som- ved Undcrsogeteetf afl Skriftefc* Btfakiffcfthed atiiltaarlig bar jtaatraengt stg mig, den bemh'g, <a4 Sic rif- tet frprindeHgf idetmindst** Hcke ef farfattet i tfreto Hensig* derated at feedi** ge-PtTbtiktini*, Dot kan nemlig ikke andt»t end • vaere« paafaldetide, at reedeffs Forfatteren med Talent og Sagkundskab bar overvendet de 'Store Vaiiskeiighedefl, swn i*M>dfentlig tmaaUe • atille a% ireicii for den, torn gjorde det til sin 'Opgave at kon>- ponerc eri'ganske n)T plionikisk Historic i den gamle Saa- eltiiniatbons Navn, og iktaede denne Historic en beiJeniak Dragt i Form af en Oversaettelse fra Pbilou9 Haand, bar ban derimod slet ikke bekjmret 8,ig om. at anvende den Forsigtigbed og »de. roftnge Sm^akiH^b^ ,aom $are aldelen nedveiidige for *kn, aem, vtlde, akuffa -et isagk^udigi Ptibli- kitnr. • Og* d*g Kvor uMgc lettere og tild*ol& reent meka- nHk tar ikke dtette Arbefde' ftff >#f saa raleiitfuld og leerd MaiT(t i Sammenligning med de Vanskeligheder, 90m ban
ytrct den Formcning, at Dlam untune bcsfredc Omlzostningcrne Ted den *bel(jisFic ReVolftti6n/'* ' O^saa' her optraeder paa de
"'tammc 'ftanfct* en ♦e+cVra'aT ct tvctydfg* Hr#te. Om ban
* itfidleiteAucrJ den k'afamV *«*#on, som fleiiensertten i Hall.
> titk*lJtofirthg* Ra* jfcibp^rt, •ba'n ikk* med Siikerhed tee*,
•iTMiidBjiiaigter.de* ifckev •'»• '
X>6 D^ ^Ajai^fELtt^KE
allerede ^ lyk^j ^v^^Tery^det? L ^ vcJq Fprfp t|er^ii fir* fdrst #f, vWc^li^lag^ffi,!^ $ *MW$ en^mh^ypU- gere og med SagkuMdsk^, ,^?tj|let; ^rUik, da hav<}e :haus forate Arbeide u^tr/dig niaaUet yp»^ noie at studere de opb^varede Le>]iiiuger af Plulon^ V«erk UlJIge^^d, ^e t^|- *m medileelte Efterretnin^ef ,; for, at iaa,?, £i. .j^^r Id^ 8Qin*/npligt om , dptte nVferk$ $ando Ind}]o|dinog; ^<j- ^affejihed. . H vorfWef Forfatt^ren Jiar bekyiprtjt;{ *i$ Ij^r- om, bave ?i oven fo r, ^t,. Han er aabenbart u<Jen i»Q^h- sorohelst kr»ki?k;Unders(>g|e)»e ^aet u(| <fr* don allude fra nldjne X$,Hf ^!w|P*P> FowdsaHningy at Philans Veerk :yar ^J}.^ ^yer^ptt^Ise <af Sanchuniathons Shrift,
Han tyjiv fflfatygx^ «J^t J)fke f bejcymret «pg; oro Fo^me^i af de^hofl j^ns^^s ajjcreije, inedcj^elte I*>agment£rf aagtet <Jet dpg ve^ ^n.blo^ Pjjeii}|enijae^ningsaf disse Fragment roa^tte ; jasre klart^ aitEuse.blo8 ingen)unde jpjterer or^et, jnen f kun refj^rerer ffndholdet. flan ,, fo|r , J^lot Jagt an . paa at suppjere #g, Jc^sa&tte., t,,;D$fle Arbeide haf ban udfort med Xyat og Sagk-Mndsk^, men jngenlonde raed den eengstalige Forsigtjgbed^ s^m den ,nodvpndig maatte anvende, som olfejUlig yilde *d$ive sk A«bej$le J^d^.^^fc- sigt at sknffe dot laerj^ ^Wikuro.1 ,'Ihf fc\qr|fgl<$>nW roan vel trivfe £pty aj^n l^and^ed, en svaa u^redt^^r ning og ensa* udf>r«#t: ^r^j^ i at ^and^e ; ^efollf§|7 leni?ke Sprqgyje skujde^a^ ftnjen^
den MlborJ^eFiU^ /med^^^ l^^up^t^p^ag^^ b^ij^e tyetffindftej fs Qfftfa^ ^ul^6^^hf^ff^ tg Aps^od iippd ij^en, ^9^qf|ii^a^, fctf^jw 9* bkrne til Forreedere? For den ukyndige Wagenfeld vajr dette Tistnok ingen saa let Opgare, men .; fo^, 4f n vjifcdige
Digitized by VjOOQLC
B^i*«:" 'Med flfHfyfV rtt rrt*.dlHd^ rti' ktlnde'«e^e,>ftyr
«♦.*! V!'kt^deitMiJHli^ Ve^fii^,,'^atf GHMTaf Vtfr
fist ttttale Wangelpua KjcntTslikb' ft' den m#* pliBififefistfc
Wfsto'rfe^^'^'din^f'd^n WdWdte 'fia^tJdal&K1 bg"'a&
rifkrSirge'ttekjendtskab tried Orfent'efos Adnd^sbiii' 'Fortaf-
tffe''in&0,h;aVe besiddet, lllce^ai" Wt"gife;,Aftfet8dr dg:>^i
«&* «N*ftir,',tfg8aa,' ifWr'J* JrtBrtt^'Rjehdere fte'J& Ik'af-
«»£," «a*afcfeiige,i'sfth- alcne Ind^olffct s«J,int i 'erWget
fWaat&nWgt tlfllo^'var'flem B^nd^" 'lifotlleriid hJariglfe,
«ft:<eV MA atieWUe tiiiWti <#aiif#H#, teo^iie Ansfctaelstfr
tt&«j ' gaWillef ^'MsW fre^trade 'tiV Sftltnflig 'Ctidog Wa
amifetf'mrfA^H st dVn'WdsbWWTcie #Mttcr,,{i>rllulig l&h
KWA'!iaT«,,'tif;neA^ it' MaftAde'ct' saglfyWtogl fl^Iiltohl.
!tf*Htv*«fig •'*»' T ska Wenseeride !!sla6r"d!eW'Mi(^1Ae';Bog.,*)
^eAne^iae^f toad dchne,' vll 'tiiari'U(ttHg"fote," at S'orftif-
tetto"et',' mMh liaU'^gef!,' gaiie'h'^aet'ttnd^f 'Arl*We(,':ett«r
«r tfeveVicjed af tf'ojMigte ^oHtl^t 'fee^c-i.tiodeR ^ I' d W,
tiele Bog Andes 'derfif'kun gariske't)Detydefigt'aF ege'ntftg
Bhtorie, medetis' frit ^et: OVHige opIb'jeV af FortxirTn^i.
«m -dct-1y8i(gtfl'LlV;,,8fll!Mr'!de")ilMntt't8l^ Sturfehter forte,
i^fefedli>,)rfeHfeW^red* ti&utafr af BettrbVi Naerfiedeh af
Mktf UNgdl fi<liSkoW,.""i!Wek\o?efl'''Ve«,l,den7i*' Stole 't-a'r
•r^ig'1,ga}yttelBl«g-8ta*,1»g""d^ IMge6 flW'beayttede sfg
d«fe»r,!af *HBAWnd,rte '■&l?I^S%ittto',<HM? *ridinn*"«ttfr-
*V«'«Hi ^'UM«'>!nMMigpiti,,«ta«;,|>Mr« T'VsertsnWne'og
dfirtr'trSI^'tiier'^l ^^.'""Ved derrrte Leilighed
«r(ati"6^aiilr ^'hifti' rift-ta&ttflig af ffdc^cfo' ftrekorortier,
a?*&tse#W|l ^JT*#VMeHtffigt,1er 'gafi&e' overeeiw- lay iti:/la^sB f/ -*sH»:r/4i» iwb v>r*i . 't;' *. -v -i • •* *-'
stemmoude died. <Keu Jlabtk, «om danner ;guje(tet .i JJoA- bergs "Jeppe »paa- l^rget.!' >Ved- at u^krive dette er det nroiakjondettgt, *t Fau^ti«rfei*> hac; havi tore Tider* Jyatige Mestertektiauer- joj StudeateruV fgr Oie, og «iau kan jkke bare dig for den Tanke, it ban har.-TiUet ibraogej. Jtvor- vidt dot lod si# gore at; an br Inge . bekjetidte ai Oder tie Billcder paaM det garaie, Malcri, og der give d em eft saa antlkt'Prwg som rniiligt*- SJcnldc Maleriet kun Tayetet Ovefaesstykke, tar deiinc ibarobke, idee origiaa* eolc; ,i*ar det dcrimod anlagt paa at /skufle seiv Kjendere^ tilde itine BiHeder fast Wire ttl li-oni, bvornicd Aiestcrep drev Spot med sin egen • Ifewsigt. Bette fotle Wagesifeld seU. meget godt 'Oi? Tttedwis Jiau i Udtoget nied <en Fa Ids taen do- lled, aom tlHLel> lader tilbags at onske, bar exOerperet det bele dvilge 8ktlft ©g i niende Bog ligeledes .alt ,egeuiJ»g fliatorisk, bar- ban deriniod j ktm med et Par Ord benbrt drsse Sttidenterbtetorier, uagtet de sbm *agt indtage den .alleretftrste Deel af bete < niende Bog Fotgen deraf er ogsaa blevert, at Indtioldsangtrrlscn af den sidste \ Bog i Udtoget ikke engatig ndfyJder ctBiad,
Endelfg, Inte Forfattercn.firkeHg futrde villet gpre. sit Arbetde- Pr#g af at taere ^en * aegte Levning 4ra, Atderdara- men, da fma*t*e,,Jtan' ogs&ai have ^rget ' (Vriy a* Teaiten kiinde ItatehaVt Ud^ende i*£nat vacre en Aiakrifttjaf et gamtnelt Ihandakpifti' n : &g litad havde foor ■ en j $aa Jtyiidtg Mand vseret Idttet-e^end btefr tog lie* at fcnbuiiige Afekriver- feil, Lakutier og aftth*e Kwtrii^tioiier i i TeWfefil* tyttte rr imidfertid, sttrii \i ovcnM ha*d aeetl, aMcfcea 'forstimt, sKge- aom der overhftred fra Fafcfatt jren* '8i<k? fckkejfindes J»tyjd- ste Spor tH nogen PmaaWgfOjler^tinrt, alene bfregoet paa at rildlede. Man vilbemnod kuiine iudf*nde,nat, deiit den
\
Digitized by VjOOQIC
IiJBikNCHminiTffONid 4M>
fiftfedbiake /Felt ifor*fag«fe vilkae^en F>oraodrin#«r tehafr- tort tHtfgte, , at , give dert>n#e Teat >^id seen deuffcf at #wife mfhfaefigig o^ furskj^lli^) ft-a<t«fett:^ai«HB :tf Eusebia* 0?b@- rarede<t .< fttt tecr*ha?§ leli gt; toita deter <igsa«4 rtHa^i^i- Jwname>0<eedbewi*mngv at /i€ rjieri^ hlavie .WiAgimf eilriJ,!, licfce ivdert* riffceligieiFiorfattcrs A*rJ>eide» *t0vei&0- ■jnedj taenker jeg niig Tiiigei* afc Yserawgaatur? til^fKn^f^t^a filgende Maade. Den inbekjendtcliiBorfaHer J«H^efgf*$*t sig £ea Qpgare at> siippleroMFhiiansbV&rk, ImOrLMa .^ae **ler > vilde ?ee en tro* Ovep&eeitelseaal' dwfc gamfe SatM&u- arathjrtis pluiittkiekd Hwtorie, tuoHvfed *h*M»»Tiw £.»»!> <har foranlediget lam 411 deate > Ai^ide^ kH4fte^*i* wrtJurfig&Hs ikke vide. Mtn- kan. imidl«rtiA;iigj«m^HiW©<iJb|eO'ag^fJet son et liketeesstykkty. hrorfraa den.lrofccfc gfluprfUge Kufld- skaber ag opvakt • Pbaataai': liegavideuvi^iokiUM^doimae' Kg© Ft>rfatter hari villeti plroiie «femuKr^f^r. ^^jgu^ade Forseg ere *>ftere -blevhc igjocie, .o$-iba*tti'&ifi*M0*?n4etifA>r den oiigdwrnrnftgcj^fristige AaiHl Itavti; rioggt s^cUMf'J;^- traekkei'id«. « YedhUdftirt-lsen ;af AHwfdqt, s^in .tfptiirligrUs hovedsagltg var bertt£net pia afcnfarteflette, jjjndM JPor- fattereii •imidfafitld jkkanati sitpptare jLaJujnQro© ogaaa i de «f ; Ettaebttfs iopteey^red<j Fffdg»ei»tec» iia^r^i^hi^? For- •taJe, gam. Wev rf«at«iirei?eti iiftvorecmsMeiaro^e ..fjicA *ff$rt- ftffittetatei* ic-ent ; Listoriske JfedhoJfcJ.) r J)<f r4w*d ,,p,fl$og >Fofr f>»Ue ret* ikke! il>*itl Maim^k^ip.t <)p -a.U^ede exJ^tferciifd<e;!Fir#g<fl*etji)t<jriji men l^d.isigif^r. R»rt- hedfe SiiyW'3 i*6ie>imie4nii<a4 etlfejrerj $>\#4 a'tifrpn- ^is«ftiloirent(eiH .hum E*k&ehiiQ?<n J)eM^Arix?i4e; fifc mi • JfVageaffildy ItiletiibTiai^iirvHIe ifWge.dM^f. JehaeHRe^en- .aenfen paapegede fcptar, ^ki JMbadata Antiitrar,, JPefej*a, uaiai pta Ifcw^n Maflde^ t*l<(«tu tH*pQsit*Qin ;• J^tier^gaa-
Digitized by VjOOQIC
Wi DEKWAefiNBELftfctE
tk« i 0v<ireot8teniin>efcelilB«*= id*n ■ €li«ftikfrfr, som -hflft
tofe, at thai*, liUtttf «f * A%e*h** *iy$*jieiid*Hge Vafrrf,' h*r fcttet 4m-Ttfn)ra)*ti &jfcre:s>g dMbenAMrtitftion **k fd*v itelagttg> aom tonXIffi ^MtfAitKgt at udgi<e Mamtskr^tei, t%m n^r'^detiennyiig o|*dtgeMtw}ining ft* AMtf-dttbttitaft, rier Wmt siadan tniatte feeffe <nf uber^gtitlfg1 Vi^hfd fbf VWtmtabert: MLyiked^ *et, otn *ndbg «un* ttr'etfiTttt, at itofffei'lHiblforaiM tfHfe iffhrdelett' >***e rifckef ^gifcsay- rtelig.i 'Ptreyra f^ei 'wnidliettfd, it'Kan <roeHgte tH"'W* MedhjaMper, i .ainu tiHigfe^kliitdt optrtede' am* Cdgfm;' At ha* sogte -deirie>fc TyUnktoml^ ■tit Ikkfe *a* umtertfgV d* dette tMnt)hiMedial!e,<)ii8Midigb^|t«mtfiUe atitagertrt; vHte afg»4e/d^ ibedste' Markedr hvrs ^pckwMtj^rten ^Lko- de«. U^gv'^Aiidett v*er6 hvHlc^n*om<ie*^ Petty ra 'heft<* veiidteW^til'vWa^itWd^ f •ayflmtlu i tonus et vilHgt Ited- skit. - W*£eiife»d < ^utog/itlgr *t forbertfde Pnbliknm paa Opdagetaent^ bg itafmtt* jfcvafl Jdepuiriff f d«i vigtigste^ at •dgive Skrifttt Hvof elet bin skttldte *<*; fra begge Dele, have vi i tteb Fdrejaffcaettde *drt» >W*gdrfeld var aafcenbar ikkfe den fftetid, laona nar d*h ikkfctette fOfg*va voxen, at intfrette Manusfcrtyfert . saatafos? I at' det ktfnde *kUflfel <* aagkyndigt P«6l»cttttii I ^Oiit ^(gtr^ -og tiltt^'afctetotjiM« vendig* ' Atfbeidb **atsat Mftfie<ttfe Altered* to* Bt&bios fdwkomrtierite Kra^meirtw ««l€*fi«TlltekJ Taiikelt&fie*^ l)kynft1ghtd lian Ttd ^tte' ArbeWe >har"iidakfe*$4> itatf
dia« h*r< Cd^bmr ^aa Towbi^^ lm« | dtf'Ww^ai* §1$ sltl Udy^tifhediJietiArt^H.hiP h^^dskt^lkiet -^' t*»>d«t» Fowridiiev #g 1kl«i %4>v^ '^ >fcrtgeM 't<H|j til 'J^rtWMi
Digitized by VjOOQIC
SMicitomaTHOfc : nit
akrhige* af ikiiJiftdiiiektefT^ntihilm ^nAie^ U^kUdels^ a£ et 9^ o ». n Uf>/*Mfd^e ikkd.btiyildige FotWringtr Iwre «UesamtMU: nmimei»M%dFr8^ett afUdgifcrea* Be~ «traebelae for eju ' mrligtt «f - git* Text*** Uflaetfitfe aft at T»r0 naget. aftigeiuta. ftai EitaebWgVJVak ttertH hare tpkeUe » yilkaartfg f opctagne Sma&efomfld ringmv » Optagetaca aft F<*rte)taernes Koiyekturer o.*§. v>, wed uhfeHfcet/fApbchle Ottilia Udgavo *g de > deri indeboldle Aiimarrkningiwn hatfc TAMcrt Uana cftest** Leder* J)et Utile yidattiv fiim.ltnita vW erindre aig, kwn am lidan £kjd»aomlfed, ©g> ktln paa <t Par Stcckjf tan.. roan -afgty> at Udgitereitnibar ?iisl ,rt 4ia Siohed, og roed Held nerfet . aig fuk)aff de><Vatl0keJiglie4en aoitt Teiten, ho* Eu^hlo^ . framWW.Ol. HnMni6inail«ifMI hat: 88 1 ham finest i F«rle^>lled Miar ^rotlAnbrfftgei^en af del atdste Fragawnt bias Eusebio*.!) n Did* e laftlaer has Knatbioa aldeles itoiereV »gt or lo^Hfttetirt/al Fopbittdelse med de foregaa^de FtiagineMar, h*(Hftilf<kt «ftetf sit lad- hold heller ikkepaa nogen Matide pawwir vdJdgkereji bar flikkct det iitd i aodenl Hog, hvor dci ktfdlerti* tHaaer^ attelea aheldigt, >a4 defer aabanbari*. -at <tef dep genera t* ttlsat. Jeg. taflfftiiftrstietttf; JWdi jegt. «r OvfelileYliat <>m, at IntfAifcninge* af dette^ Fragment p»* hiibt *Swd er Wa- gitffeldal -4$: ikfce de^ubekjendte jRarfattarji ■ : Vttk
iriffMaQ ktrt n\ge> at Alt, >3M*d jag tor har f<*ms*t, er huHe^GJaniagK I 'Delta /ftatofefta v^te^t IrnMlertni forofcom- a** det mJ^watnde ^leraA temma li> uforkfarlfge Modsi- geteer, ja fcinMffce Gimternpaja, define Ndade hedat JHteea. Fa* 4e»t <**, Sidei tfalwHib^reH 3Jg nendig Talent, Laerdam ^D^ight<U> pwafi4e«» «>d<w AandrfatUgdom, Wmodeohtd ogiXJ*ehiialpaligb«d/ <>4)l8^;,Ph«rtort»wl*r tre ttforkferllge, hvia «*i< aittager, at deiheleArbeJdfc fkrim aig f ra aa«
Digitized by VjOOQIC
/
tifi DES WAOfcKFKLHSWE
*g namrie1 Perstat, melteifr eh *a»Wm FardeRng sem flea
i overifer antydede'y paa t*H tiH*rtid*stfIlende Maade jt&ter
Gaadeit. Man kttnde imfdlertid herved gjore den Benwerfe-
ril&g, it, h\is «tet har neret Wagtatfefda rBe&raAelate, at
give Maitliskrfjrtet 'Bifeeende kf at*v«*e rii AMriflk1 af **i
^atnniel Kodex, hrerfor har hart Via fbrsonit isifcr J detf
cgeaitlfee F6rfoiettdse eHer <*e *M$<e otte B%ef at aii-
bdnge Lakuner, Korra^thrttfcr o. s; v. ? Bette har vfetneJc
ugsaa -lagt i hato* opftofaiigl Plaa. Dette i riser aHetedte*
det givne Fakslmttfc, hvor e<t aaaUan Laktme VirkeUg* «r
anbragt. At "ban senerte tikt 6p*tret^denne Plan, er tyd€-
Jigt. Ortmden hfettW 'fcaii-mult^etig havfe- veeret den, at'tfeHi
har i^^naH ate1 ^gin €dygt%he* tit'Jjraa egen HWantf 4rt
fjare FtaiknlAnger ii idea ginicf Text. -Thi ve! viWtfrtft '
saridant Arbeftto iRke hate vaeret '«aa saeiMeles vanskeligt,
raerf tftet .IfcNJretfe dbg Fersigtighed og Otritanke, kafefr
efterat tet'tydVfejfcdtog aJtewMle var* ndgtvet, og foriidaatte
i$tf$c et Ik'ftjend*^^ til grille HaaiuHkrifter, soth Wa
«dj$^4 maafckee Ikfce' vtr- i Besidtfclae af. He*tii kom, at
' g 'faeii af Origfcialen ved Omstteddighcd^riie blev!paa-
it wdentvivl ntegptf fter, erttf o\*i oprfndelig havdc.lagt
i Wageitfekb PlanY og der btev Ml^des knit levntjt * CJ*-
gtreren TW til1, at %etftiteide Eteebios's Fhagmtftfte^ ■<$$*
i§tand*rtnge tlelf Utfetfk* OfeWttetse, Endelig 4fr 'dfct*
ogaaa iflcget *SiiiMlgfc, ^a*1 cktfJi8e^%e ^pdagdse^a^a1ftfi
Udglvfentas •My^ifika^one^' bg frfftfeiftAelig ''aT-CUafeHtefer'
FortferdlgeJse! har &a»rff£r*4am -d^lt>VerBe\ii*nh^, at He*
ifcite mere Vai* at mike paa' at*rfld^i,^btikWnvif d«* Trt*,
«*>3P*»tftii? va^^f^tVfenK^h ^nVel Rettefc^ljafc kar
•kyrWfc eig *aai*eget» >«o»fJ ttaigftaed Udgtetettt^ .J&m*
Digitized by VjOOQLC
fMNCBfW*TMOK W
cudna neir.Jeveqrte^ft Og^iftitF^rjWl^ sywn,**, htjnp0§e hmpatu,, .> , nM,i | iri'i'tffi* '»tu •-** •■ • .i ;
Til JBIntoinf..fiUe-Ti.«iduA-,hun fca^tfl, e*. JQlUc ftiJba,ge pa* Wagenfekfc ,Eewrd i de,» Jie}e„joitrkvpfltift -gag*,. £jt Wagenfeld ,ikke„ sfm Flere J^e,jwrel, t^bitilife. JjJrfftt. trpe, i«ely, hw vawfit blaadt 4e Bedragae, . Ogwi ^in JWJ*- djgliejt vidtelig afcaet i deu ^e^vfAsuing, at .fl^|ijuajcr»- tet^.im en,,;a?gte Ltvning ]fra AWftrd^uirueiu dew* rJ$an «fter de meddeelfe QpJysninger , ikfoe Uwjger ,v*ere j»Qg*a TtIvI. H*n har. fra sin forste %^d^a(tm^d fu|d flfl- vidslhed Jjtgt.nu paa at skuffe, og , Jpa -Uaj tf|,.fl*ty* Oj#- medji Opnaaelse kald* al ,d4u ,Uitfejtfuudigfre4rf, bf.prjnejd Naturen, Uavde begavet ham, .•til.,J]j*dp«* t,AfW*?faF WW* Cdgiferen.den Ras, **m ban ld^ fpg..b«r 4*ar .l^tcit («w dea fornjeentlige FerfaWer ,af gkriftflt* da, »{rje«J)yd«r Ik. tragtuingon af bans ©yrige Dgeltagelfte, »it $agBn, fcuu, e t lidtet gto^eligtSkue. I bail* hel*. Fj»rd aatortbaRer aigi ft» ftic^t til eidst paa den ene^Sitte. L^t, og , Ure/ieUghed, for^wt med heasynslds Djaer*Kd> *g p$a den <auden t§ide, Ta*b<&- ligbcd og tanke,l6« .tlf^ta^, $eiiu* Wwv er, baard, tr»en dt# ert ftjkkert tyke. Hre^rdig* ;rUsir#kfceJige.:Jteviaer ,*ll CBfcver MpnjiErkioiu ^r^>avi?i'A»f# *i.dfl» forcgaaewLe Hiatorjs. ,.\A; ville decforn,ik*ei <y)M4fft 0£> ■;im*d„tW*R,M f^ha?ve,difae ,«nkeljv;ij8^ n#fl> k^n J*a,*te et, ,81% pa*, ^WvWt Wa^ifeldb^r yij^ ^ t&k<#QMw v#sim»»W.lm b*^de,|>aalag»ti;8}g,a^|BrtlJg. mfidlij^.^t.^ii ^.de* Ifcle lt*r,fkUdt *°g,Wfl <de^^dftffi!P4|a|d^^|c%n^,>ji«fc, ..TW de*.4 eff^naegkjjgfc ftf -uAs* ifrnM«*Y*J%i rtf«. -W*§wtffl|fc Uift^twd Q#t«M be^^M^IqtJ^hJ«M»Wief^libk* d*» »ta|> kj^o<Ue F^nfttMersjAfbwde^tfpfH fi»Aifaral* <af^tftfttirtMh
Digitized by V"OOQlC
114 DBBTflWACffiNPfiU^KE
Uti, aanambeii bfeUod*. ftedrageaitt, , c*g wdeligi, (Uffch* g*r 4* atrraagfte Modstendtfre^de ,jigtfg*te og meeat,**- benbare Beriser ihftiif|e fQc, ;V*?0ke*a IJaagthed. Vel^Of* $•$ Mc* J£orag**ende -at bar* gi^t^rt^ art Kritike* qaaatte «g k-urfde Itetjtfert »F*|d tH*id*t>h*ve juadet ens afgpniRde £eter erer den . obektfendte FftrfiiUera i flere <Hea*e#ftfc r ^JS^S** Irbeid'e, men* det Jta* lieltep ikke ns9gte% at,;J*flfe Tdtilt Arbddc var Urortiet i *i klogibereprwude o# w*d fttlMfaeUtelig ttv^ighed udru«Ut Udders H*m4*r, da^e dcarre Seler ftngfcnhiitde: t*wp N«wn saa let TiwwJen,; flu- bltkmn inftatkee <i{Tl*i4g)etfe Tid btavefc ' Mbit i Utished, og KrtUkwi a4>FW4,Hddt itil*t mate -gig, w>d ,gat^ke amke Vaabeyj jendi ;^j MlH°wM j<ta» nu ,«t*a* , efter W^uitikjrip- 'tetft .*JdgJv$*Wi wlrtfU e* Jet og ,for d<* *tot* FubHkira faldatawAlg [SWflfc , D<^ ont Waftwfelds Ua>gt^b*ed ^n tMgwer -*f. 4#t t'lh«Ue»l8k0 JManuekrJjp* have vi *llered« i 4et Pbrggjwewte > uokaaott t*lL Vi^ekuJU* derfar her lorn pttte tyi**rk*mbfttai,p«ft hana 6*rige tidligere Op«w- li^eer. |4 di*#fl maa, man tfeApak erk^nde, at ban er gaaeil tilvamka mod 4* ife SUhad, j»«*i det er gaa«t ham, •oti del oftagaiw don kUrigen*ufav u*ar ba# eodim, iWt« bar den «tiUt?*kJc«ttge .Ov$k*< o$.Frforing, .ban (bar ytfle* were *Uf+r aim :pg m»dttiftd Mevtfn a|# .egw^JWrwih*. liana focsU SkbicU ^at ,jg^»^m» <k offeftUige fflUtafHtartiit fdrberede PuWkiw .JU^.Skri^^ ^dgivftlt^ l^eftlte ¥#*- mtaUfogen, > og d^edhjbffte^iigbVtien J* >wttd J**Jwdn«t orkiiWc ea F^cl^g^r, bvijkfetnv^ <tU**a:iriU<e have wret 4cmn>e4igua^kelig4 Xo^tjaMwrfi UwlpNuwii denlltferftre fettle*^ aktek* *b#kja*dtMn #*«& $mfcj#ta|ft Wb i JMgjMklson'llifkMgt' r^< aftw, ,irW^j4ntir^D^»ei|«Mlg8 B^daktmi ikke i mur pdmiTMifllfft^itarf^t d^g fikst, eftqrat
y Google
>8ANC!rM«A¥H0(MJ MIS
£Kitai»k«ff fra andre (wt^^ar flprtaae*! «* tm« ansttftede ttetaer* i^Kler^g^se «m d^ 'ifflH d^/fon4j^tt1g« T Mender Itidlobite Artiktef, fn«¥'«*Ai9rt ^ da ogswf stmi, hvor Itden VanskefigfcedJtfet niedfolt^ trod*' al*m*hdt>Sim}nd
■ft* Wagerifelds Sk^'at'toi^e* Spotefiligk til fliyslififca- tftrtreiife tirWe Udgangspttrit*. AMMgivereil* ttwlge* F*r- fUMdareglet- vSMe ▼{ kun freaifeaeVe Fabeleu am 4MgfaiKMa-
' fflrefcripteis 'Opftodtfoe i P*rtu£*t »'*g deti for«gf¥tfe titald- U&lat'fef aatttmti. Begg« Dete'vMite'i&tit ator Uctogakat). Iki InM kuhde *a?re niei«e tatikel&rt end 'ttt sanrtnefitttite
• *n tan deiaitlefet H Mo rile, hvod feeettmte 8led«r «g4*4r- titftter fneffteAe*, da de* jo v*r let at 'foresee* at^nasmere Indfoeiite^e OplyaitttgeiV Kvftke* *w>PbrttifcaI>«Skke kuntie Taere vansfcetige at erhoJde, strat Viltkr tedS'ttMn fbW- ftanidig Opdfagelse. Men del aynfcs breFkW&l Ikfc^'at have raeret Wagenfelda Sag * at tefoke tenj^'ifreT* etter f*i**d&e endog de ntermeste Fbfger T*T hfcrm 'aler'ftfctofgte fiitrfgtr. Dette aabenbarer slf isier i tats'Pa**ta^tan »*t T«rt i Besiddefee af dctt fingeeede Kodex. I hvilke Modsigetaer, krilken Vaev *f IfcaiiAhtidet ^en*c Faastattd ihdviklede Jum, *g i***r 'fcttldttfn'aUt* o^ vakleiute' hana fcete F*rd '¥ar Wider de <*e**ito *i#tillede't3iid^^e4*ery 'liave vi til-
?ftwi ndkaftift seet; Denrte ' P^italtd og IMgtaettfis deraf fVettikaldte Mtidgaatig* Fdrte£HAe*Ma* det; afttw Tra f*r at
•»*! tttkte'Miataitketl og til^fet'tir^l4e^^delfi|de hang hele i^Wa!ike>Kve*it. Ved ;f n ^idule 'Omlaiike har<te dette Yfcret let afeifor&iirtke, taetiJdeti'tbr ga^langtfra at Wtfgan- 'fetd'havde kmktfyti ttattrf&tfente&ite af-ait Foregkertde <** Mttftfekrfytet^ at»dtit mefeet'ttete «* aabenbart, at Man
'?** for* af «ks ^aa^iha?di la^< riflg*h Phnr m^ Hb-
'»»y«' til A^t *aaa**Kl, hvortiatMrHltati »ktiWa>»grt -tip far
Digitized by VjOOQLC
1KB DEN ^GKNFELBSKE
Mannskriptets Frenviisning, ret son* om et saadaut Put- «kud aWrig tihte Wive nddvendigt. Langt klogere havde det* vaeret, on Wagenfeld fra f<ir& af ganske bavde spillet den HemmelighedsFulde, paa det bestemteste veegret «{g for enhrer Forklariog om Afekriftens OprindeUe og den Maade, hvorpaa den vfir kommeu i baus Haeoder, og. sai- led es elene ladet det komme an paa, hvorvidt Skriftete eget tndhold og Beskaflenhod forftiaaede . at bestaae i Pro- ven. Han Tilde derrea \Mnok ikke have knnnet udelukka Mtetanke, men bau vilde idetwindste have imdg*aet. fuld- staendig at komp'roraittere sig, ja ban vilde endog, livis Forsoget lob nheldigt af, uaed en Sinule Klogskab have knnnet traekke sTg (Ubage, som den der oprindelig selv Tar bleven niy^tinceiret.
Sptirger mail om liens ig ten med den af Udgiveren fors$gte Mjstiflkafion, da bliver det vel stedse et roisligt og ikko altid retferdigt Foretagende at ville prove Hjaerter °g Njrer. I Ivor imidtertid Anajaeldendeg Uredeljghed og for Mora I ens Dom$fol uforsvarlige Fremferd ligger ssa klart for Dtgeri, der bliver et saadant Forsog vel lillade- iigt, seiv om deU ResuUat skulde Wive mi ad re eud a?re- foJdt for den Prbvedes tnoralske Charakter. Ilvia ilea heie SpekuJation er udgaaen fra biia Perevra i Brunei, og Jenaer- Receu sen ten 8 Skildring af ^eiine Mands bvnge Han- detsspekulationer ' og derved ndvisjte nreelle Handlemaaae medfbrer Sandhed, da kan der vel iieppe vaere nogen Tml om, at Henaigten med den liefe hpersUion fornemmelig liar vaeret at lakrcre; Fra WageWfellis Sale kunde man y*I iaenlw 9rig, at ogsaa en vis For;fa?ii^1igbed bar vaeret med L%illfet. Tlfi , hvis Forfcogjet l\tkede^ tilde den nuge fYid^akabtdyrkor som fcirste .Udgjver *f >*utl*)r Yidenska-
Digitized by VjOOQLC
bett satl fvlgti*' AlderdomsIeVning paa en sserdetes Win Maude* erhverv* sig et udbredt Navn i deii Httefaere Ter- den. Imidlei'tid troe** jegdog' ikke, at en fcaadati For- fiengelighed lean have vaeret Hoveddrivefjedren. Thi tar let cergjeerrigt Siods Iligeri efter at udmaerke rig .her det Raadende, da var Ved et lykkeligt Udfald yistrtok Noget at rinde, men paa den anden Side var ogsaa red et ulykkelfgt Udfald Alt at tabe, isaer naar Wagenfeld tilde, saaledes som virkelig skedte, og det ligefra jfbrst af, gribe til' Mid- ler, hvorved ban satte sin hele JSre paa Sptt. Ogsaa kan det vel rieppe feile, at Bevidsthetien em Mangel paa tilstraekkelig videnskabelig Dygtighed maatto Jade Wagen- feld bine Mtiiigheden af, at han for, sit vid ensk&belige Renommee selv ved det heldigate Udfald at $lystjflkationen kunde som Udgiver Jettelig tabe mere, ( end , Ijan kunde vinde. Overhoved vfser den Maade, hverpaa han skred til Vaerket, at haii virkelig najrede nverveie.nde Frygt for, at hans Navn, istedeffor at httste Berommelse, fettelig knih- de blive aldeles kompromitteret. Han havde jo nemlfg fra Begyndelsen af aabenbar den Hensigt som Udgiver at op- tnede under et fingeret Navn, og det var fdrst, efterat han havde erholdt den sagkyndige Dir* Grotefend9 Aiikto- ritet at gtptte rig til, at han .fdlte slg sfklfer nok til at fremtraede under sit virkejtee J»r;n* Var saaledes fltke rj6tfaeh^elighed den Berarggrtind.% sotrri hestemte WagenfeHl m at paatage sig detv voveJigje|l^IyervV) staler neppe atidet Hlbage *nd at antagcj, at(pgsaa V.agenftjjd foriieatfnejfg er btereil ledet af JFIaabeJ opi pekun^er Yindhig. Flere Om- sfaendi^heder ; syues: o^gsaa ,at bestyrke MM an ken her&m. riertil regner jeg forst1 den foreftlrige Udgit^lse af det tyclsKe tfltog. Thi vel, tnrr det lipnde, at WrfgeiflVW 'her-
y Google
V» DEN WWOBNIKLDSttE
mad btciUnhwdrt dfen£fc»iigtifarai. atr CUeiaigi for, h*<u> v*t SlunfteteladhoU^iciQet^ *av tkikk** til .^ sLuffe »•* hUkna, tact) pan &q*^*bMA+>\i%$fT>i&ti\lk&Mmmi&% onr at t»Uget t4 IUwedb©6si^u dei^jed iiar varrei .at gfftra SkriitatsjUdguela* sat indbriagtode aefpaatiligt,. «ft Heftisigtfc «ora;W. mtkf i jnt Btev til den Ikhndte. B*gh Ittudli ftg * Ddca > ntydelig udtofev, jiaar Juw *om Grund for daatforelfcbige Udgteelae «f*iet Udtag L del tydske Sprtg anfifeerv H*t det* vedidca aknindettge Jntereate, iom> d^nwe Gjenaland fremfay4er, vtol/lbd) aig vemle, -at, ikkealeue <&A La»r4* af F*ge<v men .lOberhawd. etthw Batwet derated vilde gjare •ignbekjefcAtJ' Hvad der kiiidlertid i ho « tad sag* Jig ayaea Sat jiri«^ iat:> hougnatoa Yiiuiesyge . atftrkt bar varrBt mUU SpUiet^er deiv Maadc* hvorpta ie»,,WltiMe IMgavdi «r itMlstpret^ <aanit < den skamlas thji4e> PtUs, k*opi aioiiieLIdgaBf i BegyrtfUlupn blev ikoldl* TJii uagtet den helleniske Text var det eneste, som knnde have nogga kitcreftsefar PiAyium, htr ddg detie ikke konoet kamme i Betfddolae 4arafv' ude» fillige . ait kjnbe ' ea raaadelig og aldekft(najft)tig Utimak. GveraajUetoe af WagenfeW aelr* Yelhar Udgi^eren undakyldt. itanitf, aato han seW lolte, Ovarflddige Tibaqfct «Lerro«l, at id*& MttgtQ; Trykkeri var saa slet forsynet med helleniske Typer, at det neppe kitude saette et heelt Ark ad Gangcn, hvorved Ud giver en var bleven sat Tdeii JNodv^iidtgheci at ud^lcTe Ark^t nted den latlnske Oversaettefse. " Imidlertid synes denfie"tjnd~ skyjdning pameget ^n^^m^^ at man ikke vel kan .ijft^p ^t Jjjfffi|lf;.,lf!qi| %a.k ,aere Ranter oflfent}^ tytr:e4e £orm?dn^feja^dsn jtyid^tyuri .bf»W->4M»i *M«i 4!»«£* jlWmfflffff* Ijiqg t<j#, Titf%lsen af denne OvieittwUeAsp^kuicU.^vnJiae op rtil et stanre Vo-
y Google
•Mvlkkfr vttdeilitor^lirifykH nkvb end oJrtreflfc'lifltfrftl* i|ke #^e ^Uvwtfer;-^^ »£ jdattifofttak*
0*eu*erttelst« 4©# ««H>r^t>rfe*'dobbek*i*A**alT Jivocied ni*a vtftdt , sameg**, attfpfeuWfor J$fcb«*eiTiJ*iate*isi£w*t wem
ettdognj (tenii&Skifekelto'fciiiftjftegie Sittdr 0*eP4Wv^U*u<): lfctejdesttriritJdre fattsatfesi Frist* iil 2.JP*leiy^ iltaftt* T*f"afced< Heiinya til ArJtfUllet to cabrbi Prffc* *oaiiakue ft*£ei*8 iitdre Ifaftfd ktode wid»k^l(k. i BeUwdcer whm« dm, rt *j«t£lvere» ttir fyldkorame* vidende n#nv a* ladhoiAot i d#* OieblHg hfdrl det bleV «ierkja*<U»,>niD^ii«^io, vilde Ute alt Wkende Vcerd, -kunrpaoj1 ikke itngte JReeemotQii i>A%; 'ViiilMWg *Sft-if> a*i>deK heib red iSidf* tHdet litt«- ne** Bfedrageri ' ♦illigt er <£JOrt Fsr*ogWpe*!>at roerkiaJiit, feoffor Ati^jaeldtettde *ndo^ ^v«IU^4haat^4habe><«bi«e8 lit
AnMVUT, * *•*' iiil.:- - ii.»- /-Mi,. J-,ii iiJ/ 1>'j I »J^ j , v.l *. ,j
»ii» utYtr ' M*lede&< pekwiilwp Ford^ei UJ^r ^en» - fontemte (hnvefjedeiy o§ k«dd# rtaabei hareiu- bferage >kftrii 01 tfei» Ffemfaferd* hvorve& httf'&ttfiMgfii e^ea)t£r«?^i«iiSpil^ lis fate man Utke imfttt sig '(Mier, at hon^ &ka ikkfl baFitaenit fit eileri ^ al>Ftild rtttd betted* »** m%> mdtovcr eUfcrtrt
, XpregriviLe Kodex havde Jberefinet, at den trykt omtrent Tilde ndfylde tolv Ark* Man kunde saaledes nok med Mutter Fri- stes tilatf spfirge," om mffaskeeflr. Vra^enTcISs Katfcx ogsaa
*/ JW^Watii >k«iba^W^«lJitt^riftJ>iftW 3 atari -Wlft'g*;! ».i ■
y Google
«t* WQ^WAeWM)U>SKE
lfar<K*e*f*m*fn^*<Q£ &•§ k** det 4kk* »»gt**», at ear «aa daft M^tiGkatfo*, <*efr;Jvbtttt- «tte. Jaro Beifeggptutde et* fc#t*f}*r»«>de, ikke lettombadre. -«r et Foretagendet *om paa «tMid'«f de FMger, «wmi <kn JetfeKg- ton medftre, mgeti t«n4e'ka*;fouwwe3 for :JMtar*te«&< J)<M»atol. -<J#g-« >U her ffefce 4*le tfiiM^eifttKreiiJteiee, i«om . dewed beredi* *#^te Martd, -Aer from Dir. Gnotefead Jade aig skufle rod. fife idtiageriet; naa#- de • severe • opdage, at -de have Jadei'nsig 0*€#4k4*^gforied<l>4tl p«a «t>8la»iid?aBFk ft 4>fre Tid eg K*afV«om Jittttdc- have rjtret anv^idt I Vitkiukateiisr'l^ nmt&. Met* ftf* y.fdej^kafcgn %(d? kail en saadao Mystifi- ketion, **i 4e* end*tf*aa- k«u for en-Tid Ijkkea, ha?e <k tffoertigsrtevFolgPc. > JJvilkftf* Femrriog kan oerolig dereed ikke illdbriggesxi >4e law^st* o#* skatyaindigste UmleafeoV gdaer, nfear ' F^l^t^wii i TilHd til det .ofieniiiggjorte SkrAHv i/Egthe* tender de*te, ved Sideu af. dc allerede forhaamknvaerende t!jael|>era idler, og saaledes bygge* sine Reetdteier snavt tp** aBgte>s»*ft <paa falake Befiiagmnde? I n»rv*re«de 'FiifeMe 4uu«te en-saadau Fwirrtng Jetteiig ▼an* *fttedko*im#t.« F£e*efimi *«Ud nelop i Begreb med at- eJutte sine l*rd«' og* mri|s*«4m*l*ge. Uodersftgelaer om de» fofitaanden)r9M>end« LeTrwtt#er *mi (Mr pjionikishe £prag og Skrift, d» WtfgenWd'mlga? ail-Udtog* .Haft Wevrskwf- fet, og var naUrltgvit*!. be^jaeHig efter at beuyJIe^de Op,- Jysninger, som «t nysopdaget J8k*ift. af saadasU IndhoJjM ikke ringe Antal raaatte. frerobyde. Bedsageriet Wev imjd- ijertid Hide, opdaget, •g ©es^rffi^i^al^d^ l^kkidig fi>r$kaa- net for den Tort at *eci,a& JImkk /#M*#ikM3t ?ed ,Vfld&- reiser, som *el ikke wilder ftate^j*^; d^t UiirOgba^^ ipen soK^tg T«& deta Bwjttelad ileU**e kfUide^.hav^^&ted* kortimet iITo^ilvitt^iog afa*.*^ld -viWe^teifO vanairet det
y Google
pnen fbr «te *>rtje*e FoVfatfrtr jUorot kifewktuaV Mb* fe DmiM «agfe»a a%ori%*r*'8iite tmdef i Afabtodtligfai M* **• MHem^ixg v» ttattMtt* bdkfc 1kke! oriirak 1MU> et WWli^Oib; >, j^ tM^Wr (kke p«a, «t d«f wTfoaia^T** de, *om meg* mettrert tMafltlige til 1 en ttaaHait 4ykfae% wll^ 1lly*Wfiliat^ aaatawfe*
lyaiigere, J* sniMere den e* tmftgt, og jo 'letter* iftmd- fk»t*r' dg Iaerdotn \ed dm la<te tig besna*«e. Mfdtartii er «fcr aaaahb Betragtahiaj af Sago*, aeW wilder ri*fcirJl<fc airyMeli£e< Omsfcemligfteder , Iet9fftdi&> oj Tim, hvis deti t§* *offcnt% gjBre gig gj«Weiltie, •** *de* *era*«Ade StoaW og Agtelae far Vftleiisliabeta' ktm er rltngm* Swm Art rar «t ▼ente, kan matt i saa flenseende ikke gjftre dct tyiako Publikum den mindste Bebreidetae i denne Sag. Wagen- Teld selv bar ikke vovet i sin moralske ' Kredits totale Skibbrnd at gribe' efter deit Pkmke, abm en saadan Be- tragtning af Sagen mnligens kunde lade '6U\e. Han bar, efterat Mystifikationen Tar beviist, trnkfcet aig ganske til- lage* og er forbleven tans. Heller ikke fra nogen anden Kant er der gjort mindste Forsftg paa at nndakjlde bans Foretagende eller saatte det i et raiidere Lys. De Lovord, aom ban biat og: her bar l».3stet, ere aamtiige ydede det Talent og ^en Indaigt, bvormed Skriftet er blevet farfat- tet; raedens derimod alio KUer«re Jotirnaler, selv de poli- tiatotf TideMer, aom have ndtak aig om denne Sag, saavidt mig er bekjendt, bare vaere* eenateianaige i paa det straen- geate at fordomme Udgiverens bedragerake Flensigt og endnm ■ mere ^de Midler, <•; hvermed Bedrageriet er forsogt ivaerksat. -Ud&ldet' Iter /aaaletfes i alle Henseender vaeret tilfredaatiHetide, Sautfheden bar faaet sin flet, og Viden- skaben bar Ytmdot Seier <ket List og Bedrageil Om
a
Digitized by VjOOQLC
m DBWoW*WWHBfci«SE
W*$enfeld tdY eller farem aiidei, 4er roaatte ¥«re mrr* fce*e indviet i Sigen, negenstiittt ▼!! Wfte Sloret, seni dfeUer, hyad der endnti er daokelt og hemmeliajhedsfiiUU, *il Fremtidea vise, mm for" Videoskabeus Skyld kan dette Taere Jigegyldigt. Thl den Fare, hvorroed deone tmede*, er Jforkengst faldetasndig afvaerget Ogata Retfoefdighedtoa hi* faaei sit Offer, og den mod Sandhed 05 Ret begajirne Kraenkelse^ er ikke bleven ustraffet. Tlit vel er det muhgt* at Speknlaiionbn har bragt tJdgiveren nogen pekiniaer For- deel, men ▼§•! er det tilljge, at hart har kjobt fknae Fordeel dyrt med Tibet af sin hele litteraere eg mail kan gjeine sige 'fiorgerftge Kredit* Nemesis er ikke aide-
|
bleven. * * * 5 J i W If p. 0 if i:t'|: |
;/ . ! , |
|
. a • »■ |
* " '' - " |
:.iVy 'f^ M>.|.it}.v»'iOf() flits fiBcpob *:« I i'if»p/^-»«! jr-li-no^l * .t*roi!.'i *t.j. flf •»^is*)*»!o1 esq Mi'ntr*:** \m! )°(>i .»;'»< tfimtftf
y Google
iSAKiwmwffloN, m
"a det muUgens ktiude in teres sere en eller , andeh Laeser at wive naermere bekjendt med Beskaffenheden saavel af de affte Fragmenter af Phjlons Vaerk, hvilke vi endnu haYe.tilbage, som af det Arbeide. Wasenfeld liar fremlast for Publikum , skal jeg som Bilag. tiL den foregaaende Fremstitljng tilfoie noele Prover paa begge Dele. Disse Bilag sknlle indeholde 1) Begyndelsen af de kostno- goniske og theogoniske Myther hos Eusebios, 2) Philons Fortale tilligemed dens Restauration af den nyere Forfatter, 3) Prover paa de i den nye Sanchuniathon forekommende Poesier, 4) Den nye Sanchuniathons niende Bog*
Bilag h
(Eusebii Prceparat. Evangel. Lib. 1 Cap* X ed. Viger^ Sanchoniathonis Fragment a ei/v Or el It u 8 p. 8fg.)
Efterat Phi Ion (siger Eusebws) har udtalt sig saaltde** i Fortalen, begynder ban derpaa sin Overmttelse af Ss*t{ chohiathon, idet ban oratrent paa foJgende Maade akHdrer Phdntkernes Gudelaere:
Som alle Tings Begyndelse opsiiUer ban enf duakef og vindsvanger Luft, eller en donkel Lufts Blaesen samt et forvirret i tykt Morke Indhyllet Chaos. Dette var graendselost og nden Ende igjennem lang TicL Men da,
Digitized by VjOOQIC
siger ban, hiin Luft fa^tcde Kjaerligbe*} tit, sine egtte.Ele- mentor, og » eo Sararinnfrlaj^t^ f&n^i Sled, hlev, hsiu Far*-i biodelse benaernet Laengqei, -, Jp$He{ (?r, Be^yndelaen tiL all* Tinge Skabel?et, JSIen. aolx.-ftjmlte dea (Lnften) ikko sin egen Frembriugelse, Og af deime Luftens Omarraelae fremstod Mot . MDette alge JNog{e betqgfter Djnd* ^wln* «u vandagtig { B landings t oijraadneke. Og fra dsnne udgUk al SkabiUDgasaed:og,aIIe. Tioga* TilMivei*. Men , dec gave* qogle le^ende Vae^ener^stm ingqo Epraenwnetse hayij^ aff u^ilke der frematqd fq^slandjge Yeeaeoer, som kaldtea Zopjuiaemio, * ) dot <pp Hjrnmeleos fieskuere, . og spin var« danuede iFo*iB; af ^t ^g, og, freest ipalode da .Mot, ' Sio* len jDg JVUyien^ $e sqp« 95 de. atore St^ner, Sa&daii er deres Ve^den^oprinde^se, b?iJI$£ji ll&efpeo^ iR^forer' Eopj^aegtelf e^af Guddoiameu, Lader o.a tip derpaa gee, bvor ledges bau fortjell$r, at de4 er gaaet til , qgpaa nj.ed dt lpyende Vresenera Frerobringelse. IJaa, siger dac Og da nn Lufteu haYde wfrtraalet Lya,, aaa firen^tfd v<?d Ildena Yirkniag paa Ilavet . og Jordtn VLude og.. Sky^r og de maegtigste Ifedatritaningtr <og >JidgydS$tr. a£ .y^d fra Himmelea* Og. da de. un\ ?m& M9vtw*wndr?&e)fm hUmtfen . ogv^jer- nede fra sit opriu^lige ^ted ty^.§Qleo^i8lW„flgrde W** ige atler medte hinandeni Lttften, og bred satimenmod hiaancton, del eae nbod del andtt,< aria fnemhragtea TtflHfciv Q9Xgr4DdvM«9 >^iT^d^^*Mlr«^m»* »««gocde ikti.tehefc omskrevne fbratandige Vrwaenetyiog bfera^fo*akr*Mt«tt. w£ AUiaa^f^ ^o^ gaa«el'f«a''J(>«i«rt''«oiW1 1 Havet tffrtersfg det
, . , * i . » i ' i . t . ., > „«t ™rrt wofWR*" "' 't'* •', • ■
^™*— 7 ■" :• ►-, • . >.'-'< v., } .. », m .♦.. -. »;*«.-/ «)Paa Itebraisk &^1DH iinX? Hhnmclens S^eidcre, Bock art
' hos'Oreiu; ' <T - < M •* . " .'.
y Google
ftfti*. DfcrtUm VefdbWt'ir 'tea* Mntmtf I>*rf*M*lr ffreAf&lgend* Or4: I^ebfeWfirttfet optegltft I T*wr- N^KoettogDni1 og i'ttitf* Sfcrtftir, eg* Sf'SluttfSnger ©g f^gtf, 8#*u*ans SkaffisirtdJgfied Jtemfefkede, bar ban baatfe itfaadet"tffet' og "d^klaret dfct fOr'os. Dfrp^a n*Tner %Vfe^hrd4f!ife8 #**he7 Ntttot'fc og-BtfrtfasV'a'g'dfe 6*r*gW, <rgf4ffatfcl *r*:' 4M*-rAilM vare tfe ftriite, #*ft^*n*g*e ' og&Aa Jdrd*H» V*5^tbr hfeWghelJ, og itisaae fa* for Glider, *g tSfflWcI '*£ bW»W Librfttbner og ©fringe* tTdc'^Qg,1 hV&rred ife fri&ede tivet, 'bati** *d<s ielV o^ Jto^BTterl^ttrtWdfe 6g 'Alle' KV dc«;\ M&ff'WtffeVe «Iger If* 11: U<!fte ¥a* dei^es Afistu&ae* tif deli ' feddd(>mfife1igfe Tfl- bfedelse, hvilke ^tanmedte oVereeh*1 rWetf'dtetes' Svdgherf 6g Sjtfla Forsaglhtd. D*tpa* tfortafcll^r ha1*, it af'Vi*- den Kolpit*) 6g b*itf Hufctrli JBttau* tiVHKet Than ovferoetter *&§fatten, avledis Afoti (TW)' tf£ : Protogoiio* (den For- *tefinlte)**) dftdeltge Mfcrfte^ler, som ial<!<esP saafedea, ©g aFAKn Tardea fdrst^ s^n ffertfe MelinbMfcne a*- Wti^e fteftflg&r til teAi^ ''WMtt^rflWft Rildte^ -Oetios PBfag? og'fe&tea1 ^ihcAWj^^ilW'b^ocrfe' d« pftmfti&s tffifil. ^Mfci foa^oM ^dJ,>^^«6ikte]W eJiAefrtaenaer
JfoflT iwminii3 ho'*' ♦::> X'Hiihi i Wrihiifinii! "t*llw«rrt rmr "?< ilS&Wf jHI^mdrntii *t< .i^biitf J1*!) horn **m 1*>I» 'r^.is.r ' *K*f •«&>!*& ai'K^W^^^^^F^ift^dWls Hn.1^ 'Skin**; ¥tf ifr*l*i » Uwm%0&U ^fDwntmMi idi^fiw Qfeifftiir' Brian*
, layw Bq»1>?,.*44 ha^.^.^i^K, >t >J?fa| Am J Alt ttbtaUufke ieflt ma «aft*<Nn ma but, i d*t ChaMaiftk*, Syriike ©g AH&iike «r at oyeraatte o£ fc©1& bauta, fen Ifetogle,
K* ttiati »amnt«nlign*r toed Adah* og ttlfl CkatVa, Eva d, «♦ Livct.
y Google
*B DBN WMnCNFBtTWKE
•mod Himmekn «p tttifftofoi. -.m dettoe tiger, banvt Ae ftr «» •ndi' den fewsteiflerte J©Ve» Himnretav fcfecfrlfc kaMte tam BttlNittn^)! hvUkfetifer *os PhMkerm Hte- ■wMu ftar^, •hot HcfflettetneifiBtasfco, :g« v. .« »>:■**.-
i ' ..ti • , ■ . *. ,, . . ...» v# ji»*jr,-fji-*/ifci>»
Vigtr.Qrell „, flfa JT^enfeld p. «/^(^v
[Det sommer sip fay ^phver at laere at IgendeFor- Jaedrene* beundrjngsvprd^ fjapdliqger og . Vaerker, hville paa den ene Stye freiustiile {or den private Mand mange cfterH^el^^ge^^pler^paa ,M#nd, .w^hfttp ©j-
advare Staterne^ Styrere ijnod Orermod, naar de Jaegp Maerke fil deo Straf,der, sora Digte*en tiger, rammer de KoQ|ert torn ^n^eodeOn^t, i *it Hjaerte Het forvanske |il Uret.^ Derfqr tyd ^^onilibiys^ B^blierDes Kpnge* gain bu9kede at Jpre ^t lyei^e Gijjjerne^ og Me^in^kernes Histo- ric, men kun fandt faae, sora vidste Besked om de menne- gkelige Anliggender, og Ingen, som kjendte de guddomme- lige Ting i dcres rene og ufprfatslcecie Skikkelse, de gamle ^rifter brin^e, til,?ifr %m brf^e^df ^Sk^jg; Sancbunit- thon at udfor^og^ofl^ive •lMejtjte, **t)J( Kwfer;tdl88e
••)D* i [ ] inislutted<f tea(,,fetS *fr*UWtoA« 'TWu^* »«>- cuuaiaftoh. ' J» ■ •' vhi.^iU/, ^ •«'•*»«'« ••' *' < •♦•) Irfedetfo* demae 'Mgyrt^e ntiMAftfr «*J«bi<* «*# <2iUter ined tttgeifdfe Ord: ■ 'TMrfl6tti,klW;UoW *** Fbr4e*-k keif Sancl*tttti«tk*n8 Vaerk i «f* Bdgfrf •* taier x P«rt*Je*; «tf * fllttte Bag om fifanehimiatkba ordr^t §»aledeg/'
y Google
.» ■maumm/mmn m
fanteiidightito' i^«d^£*nch*nia*iiat, MtA'<*«fwi<**ri -<>g
afcdl mb • •*»: toldate r«*i*Utf ligbv-fr^ «U0tTia^ QJvj*- W«e mf, med > meg6*.,Ofchjggf»#b«» «dtfe jjfwNrWffilffr pas Tattttos, da han vidste, at Tsantios *f mile, sttn have levet pat Jorden, cr felt fpjpttty ton har opfimdet Boaj- atavakriften *g gjori Begyndelse med at nedskrive histori- eke ESriftdHriger. Og dearie; hvem J^yptierae kalde Thoyt, Alexaridrinerne Thoth, men sora-HelJeiterBe hare gjort til fieraie*, iagde han lifeaom til Gruacfvold'for sin Kort«l- 6og .♦..*) Men de yngste fclaridt dem, sob htve foir- faff oof Je Iteflige* Ting (V(3v tepo^o^ov) 'failtastede Hge fra B^ttdelsert de virk^ige »Ej«icU^ihgcr; ufem ««- tMkte derinod Alkforicr «g Fatter,' ia&fa^ ** opflig- tet Stegtskabsforbindelse 1 VepdiinWordert^s Pl*fenbinei*r . «g grtindede Mysterier, hvilke de lindhyffede i ei hettibe- lighedtfuTdt Mirke, aaa mi &fc< Nogeu JetttJUg kail erkjeh- de 4e firkelige Begivenheder* ' Men han stodte paa A'm- moneernec '**) hetftiiefige' Striker, ft&lke blere fundus i
*) Her kar formodenttig Eusebios afbrudt CiUtet mldt i K<m-
* sfettktiofieii, da OrdeiKi, »aakdet* Mm de nu staae/ikke difoae
. " aage* ikfcstaeadig gaining* Ifcke iestftttiinfce staae de Add-
' '*' ''fariiftelt jtaa aamtoe Maade'i ukaT »yt Sadtfuaialboa* JFVtr-
, Wi£* bar Eu*ebio4 eftor diss* Ord f ©Igeude Tilb«£ : "Eftc^at
haT^^wmt 4^^ fiadl^ ^fa 4p jl^^-e^ jom scoerc firmstod,
, - ^joi^.^/^ed^DJ^rjaa Sandf^a, fore , rortaeHmgcrnf . on
4**denie tillage til Allegoriec 09 pkyaiske F<^k^*ta#er o$
,, y^Uri^ (( Hap ^flp^ypr .^aaalafea,^ Denize J^apbios'ii
,.< VamnftiHW ■W^ict j^o^fi* i 4ft% nj^ ^aefraajatkon,
^yAf^awlw* yp<^^t ,;i<JWet 44riv«eJI*«*f af JTOttn
Gadebilleder, eller aeai Aadre tUfte, Tmplar.j ]few ovcr-
y Google
MB DJSW WA€OFELP8KE
Teatpferttt iodrt, Jmtf de bavde lagt uikn at Kttre af-
4riod^s.^^ff4$e^.r^^t)m 4j»*«i |^ter^ite.>|i^«ed Klty, , fwJ^odlf •j^(Vfprkf> og J^afjetpd ^ .fca*lj«w^# i BgpiidtMefi ^^(t^ Jtfj;^ (pg , Allegoric* dca tilsigteie Pkftttii Udfc^Jf*v jMtil fe(^d^er^ freiBataaej^le^aeiU<qr baftfeere fen* i Tide* «tt^, j^ge ai begrave dot <%dfpt£) I DunkdU«d og fine jje* gamJe Fabebglifhfid ,|,Bba^«. .tfjrMen TJd^a^^ ae* tiUfarn>$*e
wir trpagt Crew,*"* |JWJtoSHM**) - ...... ■ • h,.,,^'
- f. Til dette B^au^^jej ^owiperv da, jcg on^kude at laae aaiagOf K,yftd?k*V*m Piioiy^rae ft* $ow&p(\0^.*g ill d*tx fi^e lyip gj^mentf wak<?t ^n stor M»ngde Skriftcr, flfg *kkc, af^eqpto F^fattewv : Thi jliaa** Sk^^r jw i*u%r«^s ff^d*^^dp, 4fc!»fi* fiwrfiattedej pue4 TmfS»,#«r- ^W^^l^d ^nf^ndUedskj^rMfh^cL [TJii ,dc. f^rctraekke aaMnteit, hxa,fl ,4fir>»«Bw«r ,4?m «gct ta*d» men iferagte , feewned^ BWfWV ^ DeflaaeU* paa eohwer Maude, aU Udenlandakv f^nW^^tlr.h-TffA Jo^, tjlfcorer Orieote©. *1)] Men at fl& Iwhphfyr $# s^^W awn ,Jiijn ha* jdurev**, dqt We?,, wig , Y\)fip da, j$gt fce^i&ede den JjuLbyrdea
Ifof«*«Wi^(?W^^ i<* -JW «*'
arbeidet tre ^^^.sow.fc^^i^.iaiti "&^eri^J>r-
Ex^Agemur, $gh> ^iriecffip rHP* Jtfel*de tili; fyM^pp*
rfp.;.,r „n?'-' -•'■•. ' ■)-,}h' ■ ' "- '
sa<it<* deW\>r: tcippelskrifter , ktllige Sftrifter; Saohiieal,
Ortlli. *) Has feaaabio*. folger, aer F**»d*ft4 ^A^faa j^erhair Tityere*" **)0O8 EHaeluot istedef W**r: '0$ efler on Pcfl aarfre Be-
Digitized by VjOOQIC
•
vSANOTp^lATfi^. +i _ ,,111
IWm'*giW^WH*!l^rilt M^Byilog 4feJl 'tfiVet fcettattg 4fhSHNfWlMtota^ tftf*e<te»4i^dfe,
Ajfoit ttefirie Hi!*****7 Byblf*^Kgan^t' 4llk*/«ftle:"/*^- *« rii^Wtyd*^,1 at '^'fart^efftt'Htilai'tf 'gainfe'mfead- *Vatf tH'Aslfri have det^s ftr^Vansket deds*g*ngk^ opdfgfet, tftfcl '^efWrt*He bni Phttftikefrrt^s Historic b '$W lid at ^fredVsak W! I en erne bekj&tftfe tn^d Sandhed^n,1 rik^jeg beslttttct at orersatie SaftcfoMtt!&& ^rlfelfiti^)^ *
* ^Twtft^itettkait ftlt* 4<*V9%&iite'tJg tt>rstaae! det i Aie Eiifce*ffle<ter eV- dH ^odvMU^fiMd1 it' »pfjfa,' -it ftr ^Itfstfe' blan'dt d6 fbarbatidke4*tfBlij8falg!> fc^eitfmeHg PltfffilA&tg ©g ' jlfeft tf trttf,1 r^a l hVto > i^ai* dW ^ Bvflgte B^feoi^lia^bpta^^iie^kae, -MNW'toll tthitBrtte dader dfeim/ aom haye'opfairfet, * htkft1 ^ !W' HSdteaidlgt ft* Tilft^daaiiflHaert'af Littk FofrnMl^heter, ; dU*'*gaam f en eHer andeir Hetteeettde fJarfc «*hvet*et -afg Ftotjetasalb *f Fatteslagfene. I>aldii anwrte dft^e ^n^Td^jot^fc, htiiih
* styldte saa mattgft Gtoder, tUbad 'd^'dem1 irtfa ts'ttdttf, fcadwtteAe de WUer&fe 'ffrrhaaadenr^reatd^ Tcmpler til dcrefc ttjbmtov *g fjrfir^dett^fr'd^ea NttTiite Setter a; Ttt^ aWnrier; ^tllke ttJtorifkWne tttifc dyrkWe, 'HgAtoitai <te dghtf W'tttt' JBrle rkfe tWr pt^«^t^' Pfeite. I fter**- *aH»^fer«S»telde alfle «gA* IWttgirtr 'Wa^iitf pai ^4r- J^elferiifeuefhe dgJio^W^f de€^f, itoft de dyrkcdc, roedens de som Naturguder alene erkjendte Stolen, Maanen
•)' ftoy8 'iSttijiebib^: ' **tf| atte*If£fter nfigle aitdre Ifcemaerkhiitgcr "a veafcii^'kaa;" ''forMtigt tyA'ea1 deA den nye Text at vire nogfen Uredc i de sitfste Ord, hyilke af Wagctifefa neppe " '■*€** !k6|>ierede rigfttftf. fcfinlgti 6gsaa Dr. Classen 8, XT.
Digitized by VjOOQLC
tOO DENhW/VO«KPBM^KE
nttdeliget Glider. ^«'>W Y^fcjgynde j**, Qv«w#fh^n .tl^BandmiwIhtKJiM w<> r.s ^ -,-,,., * t^--* ; »|k
'-,;,ok :;-; ■'■" ' " ' frfYk^ in; ,,f ^ -v h mo>
: B<tlmuchawe49w^1te*' 8ft<i*tee K**ng*st*Whl6- ge*ang, £a^h\ztt^df >9in&'.lTndltY*saattmp *m&d AmmUtri &p*d»*n vwr^ttyrtet frdT&ron*nihg forjaget fra Landet. >A *». i
(Wagehfeld* Sunehuni&thon Sdie Bog 10 Rap.) .'tAromteoa vfogag mig. fra SUden, mine Ui»d<*8*atter forfeaenede raig. Men jeg Til pidske mine Undersaatttr* 0£Amm»o$\vUijeg >ifa$beJ iFojrdum hvHede jeg paa tyrisk
tfferpnrT og mU.Le^rvaiuSiJke fra Babylon,. Men nn er
-KMpi>en mui Borli&^g OrkeneBMmit Leie. Tcoer ikke, at ^hsittrerv uiaar M«rket 83?nker sjg #vcr Lnndea,. .qg 4Jwiret raahjMtndltfB' Trap? itpe, . jom detviUte Dyra Braiari, etter at je§ skrokkea^af lUjyparnea Glands LjMaancritiw, *g af de blege Ansigteiy; wm &&ke op af e^jpr ,%}#- kkmp» Moil Loven arrtraftdto* i all dnnkle SkJMln?eUjfr aa»e I Vildsvinet baev*? , yitdsvinet fcjennemvaji*>er ffrf- ^ftarikt Bfterget* SJiof-, pgj Lbjw Arnlea iodjagtr ^ga JWtettdter JBtoek,v» « ■. * .,.r 7!Mf .n«*. ->« if <t m/I • >• <•- .: • '.Mii ^rr »;/- r? ' '•' ' ■! -.'/
Kong Beliro8's Kldgesang over Sidons JVe- deriag i Kampen mod Tariessierne^
(Wagenf. Sanch. 4cte Bog lOde Rap.) "J^ykkclige Sidon, Jiar Tfavet akyllet dig on paa Ky-
Digitized by VjOOQIC
ftfett, »J^VM*er*tottii*^
tffah^tj <&}***> V><iM\rt^ £^>»ler^ di^.GJin**, «g I Ha vet afepeile* aig din atrwlende »S*^i«lieik.ii^#« Bdlgerffes Drowning skuer #0 *ied paa 4e Forlftseilende «Om dine Uridersaatter,* *>g ajqit} den lyttkeiigste Mtiftar glaeder Da dig Ted Synet af dine Bora. Men ittav RH ikoer hen 1 det Fjerne, vifle Taarer stromme over dine Kio*er ©g vasde Laurie*,' og>Ha^ vil &euljd<? af dine Sorgesange. > T1A Inuste . ere *Hne*\ vJMere* i Tartejsaos, i>g. de * tagrteste af dine Sontter eiV^nikoipne paa den fjerne Kyst." - \ «. V, * » A $> •» \^ * > «* .
' ' ' * tW^tiifjSdti'dk; fydWB+g±&ttyK*jfy. - " - ' "Gjeiiiiern " Sk*>vtfn Vd^cn':''tt>^«ll^e«line;- Han llagef* over sin A^;t»BWarfjf' fijergeitefc gpidser for- ftemft& halts KfcgfcK ^ Klippi^e'givte 'Gjehlyd deraf. V**gk op, Broderf>'lW%i-er^^ovneii8^irtre, Lade* ts &&**'*$ t&^vWmf&A mm *Ml45 Wtaerhart 8Ht IHflrV^a ^EaaVer '-tf&Af ft** .'fttfe. Der tami en Dreiig,
^aa^fe^ Bin'Weri* W^d»Bje^et feotalerreven af vilde Wfc ^etf'fla^j^ t fcanden et ^abende
mkrSmi&k &to*lBtim?J'm taG*1egrhvetfi de* slog ham. Thi Du, Karano*, haf mtd dit Svaerd faeld^t d#fc Vasrgeiose. Men mig vil Du, Jkide bevaebneC
Byblternes Xopstuig over Kong Sydyts Seier over Gigantjsrne*
•* [Wagenf.:Sqnch, Sdie Bog Iste Kap.) *'Tr&er Sj djks'lSetfordighed, lovsynger Kongens Tap
Digitized by VjOOQIC
i« DBtfiMAffmrmiajBKE
prrfatd, .Hthdrale »ta*#iB B#ty4|eiw*Mtnf£ Om>4>a»nHtogft, •ghftrehatdrefe fk»s itngf Ij^ iJVt.aictofUu • Me^fi^j* IttiBiicJi Own»JDg tfiokiv^) tvemle K#Agwv&ftg<vte K*o- gtft. i BjtUeft rdeler JftMntifttfi ^dkNtf* , 0aWetH*edoSi
d#»ier«e, t^) - iPdseto K*mfm*\ *Taflpqrfeed» » lonjBigfcr > #Sfefr dykaJ Rgiftwdiglttd*?* v-.^ifrfu : ( r > i I )»iii'>d *uib
"Oil*. >»,(1 t'llnuj (vi'tdli,) (.,f (T >, ** | if l/j , 'I' iKItUi*
"* ' > < •*!. ifi.». jmj l-).-f»mt2 1 :* » " u/ in-)- r'^< nfl^jtf
deren over Ce^erj n,, ,<fg f^a^r <Je? tU, Jorjje^ , ^en ^fq^ for liiger Du efter Strid, Isroas, livorfor efter Kamp med
•.i/jf-j}#*»(J 'i ; •• i i) lift* < ' ■ • ' « - ' • " ' ■ \ \
din Broder? Du . veed, at jeg er tapper. Men dig onskede jeg miridst at Alle at mode i Kamben. Vi ere tvende Bjergstromme, Broder, der Taelde frem af den samme Kloft* Hvorfor liiger Du da efter otrid, hvorfor efter Kamp med mig, Isroas?'
,l>*»h it./ i »hr/Hf ^Hi,I^|ijfB||»jBJVfu, ,1 r.fl vti.f'^hvo Wagenfeld* Sanchuntathon niende l*og.
under fans ]NWW, offi *^^nf,lforW^<ff^¥»^V> Spna Eprtegnelse, Jperp^a ^or^I.er^ ^anc^ui^thpn^ %t e^S/Kpngenft^6d.f rpgjered^^dfk, it Ipram^sJ S^ft f ^
"■"'*'»' '! n'''-: .;/ t, •,»•.«,!! ruj ■»*!.. j *'»Jiy 'JtlU.V.'jl M s^{B>UierBet Buadfiforyjindlte i Strulea.
Digitized by VjOOQIC
'JftMNflBOMMYiaKi US
«fulfirtB»Aarj(' WwenwH>'&H 8fc*m mM 'MfaMftWri* «^tte*,KefliledeHha»i4t*Pt4« «"Tyrt* ftMi'feiitttdMi Arte tt^ndavnMwdk >Lfovt Pern* -df ^BeHi>oa> •^rattaic gkol&'laae 4' >NaeFhed«u>«af Wdootewkea fltadTJ;<# i dm feiiAve>.£^stwsed< Ktaqor 'opdr^ce^ og 'wAUmfctcaaamtli den hellige Laere som i Kjondakab til hkr&m'kt#llmig& kunstea. Men da Skolen ^ar koramen under DaSfhoa'a BeatyreUe, som var meget garomel og allerede alor af Alderdftm, beg^ndte ^gling«r^Apaa afohige Spiloppc-r. Dette kan man erfarfeAaf den 'Bog1* Mm ttartnfrrhafeM tair forfcttei ' ' A SitfonfernW* jfesWe: " '' fcenW fthdlrchabaa W ai^B'Aar>rid»lk«&taSi0lndli'gS!rt*a>b tfg^ar d«r I
2S Ti Dage i hver Maaned vare beatemte til Under- THsfttna; : de prrige Dage vare, artviste til Of else off Privat* flpi, , Daephoa troede da nu. at Elevewe vare flittige ved ait Arbeide, og beltymrede, si&kun lidet om dem, medefts de deft hele Tid faerdedea i Bjeri, og fdrte et lyatigt Lfr. Kan nogle faae bleve tilbage, for at uiubktlde de Fracas* rtade, hvia Daephoa maaskee sknlde sporge om, hvor de 4*rige Tare. Det hedti^&ajfiat^lalykos'a Fader var ddd, at; at ban var gaaen fijera for at treste afe Moder, Balia- da* derimod Tar ayg. Saaledea midskyfdte'de Tilbag*'
lA»i^,^i^tf^<l,-J^^0fcli4a.%*^v*«a^ taae Wltt'-faii^1 t>ort***a fcol^V '^ a^tf^gair'htegle af de-omst^etHle t&Jlifal^ diaae godt'tfM*
at de der Tilde stride paa aogle af Ynglingeni^ af litem de Tplefede %t*itfodtagv;«(iaWg^ k»albtfre Otter; g* de » ikke
Digitized by VjOOQIC
•m tm'iimmmmgXE
HUM fo*i, **. d**^ i% ^^'WtH^ttHe
yjj|t||i t .;*... i|i <t^vi -mi", tu AH* \ .jfijou^ s* r *■ . j « *ui
,;' *) 1&.r,llMr&ata ^'iif'^'V^e"^'^^- kon, Gigas og "Charasoii '^ Fofge meX ' ttfiara's'on norte lmTdlertfd ilclce lme<l* bland ^ISlevetiie, meVr'var'at Roifgen ft^gen titetyttft& at !>althande]e.u M c./ ' il a fian '^V jevnaldrende "meil ^fiftie, tbg hail ofte * Deet i' deres'Lysw- fiefl/ Ifordefc'mesfe 'gifc^rfe hid'T ^yen" seeht om Afteneft, ffir'fldte af SiiVe kjcWle iftiogei; l&m A'ftenW, forfctetie* BarraFrchafeai ii(gm^og, *&ik li da iii'd' re^'Wawosiiertlie^ som !aae 1 N«iS4Ueti ax ilaYnciV, og horte* ddr nyppfg paa Skibsslavernes Samtaler om Oeriiie' og fremmede £a ti- de, *|Hf "nogle ajftfem vare Ofeoere, andre fra'lariessbs^ and re vare tomne fra t^enge, ^'iiogle endog fra ErsipHb- nien/**) VetfmUens Frem^ru^ kiim Vi dfa fti^' Off.fel forklaedte/ saa ai viVare aidetes iiKjeiideuge. Thi Sidoiii- erue ansee del for hoist liiinpt^eiici^t at faerdes saoameti med 'itftibsslaVer* 'Men Vi'trak' Staiekf&der paa, og %<tfii»- ^o^ of saakedes med Spin, fdl^tSi'lei^cTe^os paa Saettts Off HuJer, '8om iaae i ^1,^' o.iilri,',^ "^aa'^uR^^^ Shivefne 8(jal ^S^ Hn^b^t fe' Stlb'en.! ^dMSit op i YaertsTWset). vgsaa ur«K vi af d£n «aatme am*
has denjte Vaett. ' 'fler "hffi&s'vi'' #»" inakige 'niaerfcv^rrfige Tti,'g oni fremmede Fo^es'l^1'^1 LiVi^1,' og'da vi t/eUe.te
*) Tengitana paa Kysten af Afrika.
♦•yEfter1 Wagenfeld og Grojlefciid^ ^Bfc £*!8 liirdUmd ' JL **
: fogartan i Nord for ^olonlerne paa Sicilien, SariftaWtfg
t/ >: •
y Google
4 4wmv$wwm;t m
for at vaere simple Folk eg sine Ligemaeud. 1 DH>dfpi Fal^iayde tie uemlig J^tet ,p8 ni, itf Vaerjakaae^ thi de •ier? itor Fpragt for Foll^a/ £04 HorlM)fDritr :>
lv;,,/# ^ienrtandkn af Vaertshps^, eon* yar ^ Ij&M'p (,jtajrl, ^od «^ afte vpd hfcmipeli^ yi^ naaprke, at han fri^get Jjeftt fidste,. at vi Jkke >yareMhvafl vi #a^v ,os ud. foiy, Mep da v^ fandt pn overorden^liy Behagp. i saadanne Dfrikkefag* tave<Je vi at .ville «kj*nke bani ejj iiv^ Vi^^Ued^itig of betake Qmkp&mn$erqe; til jet J^kl^g :f for. -allfs.^iLitedfSr
hyad fian hayde opdaget. Dengang, fik vi sod Viin at drikke^ 4>g- Yatrteii, Gapht^, lod freai nae Ktl»E§j>iJlersk<jr e£ Bap^senytdtiiy Qg saalpdes b?v<Je} *£rr$rt &®'? ^ff*?.ft if^noem friiultert oa^f^otyj^ f Da ^a^hao^kywwde at af J'jgerae, gav .ddte ;^nleduifj£ til, at han blev ferhaanet af AlleJ thi , hanSjKo^e, awn harde aeef {det, f^yrtede
BarEeiphas, som allerede. var tetnmelig berosett viate met Fiogeren paa sin Nabo,; og sagde: Seer paa haw, hvorledria* ban braekker sig. Men neppe havde han > dis$e>Ord^ ^3^/Wlf .fa^^ A«J?!«f^ /?o? b^Me ^g. 4>ett4 gang maatle vi da nu alle lea Men da Barkeipha* iriww
Digitized by VjOOQLC
"J;i • /OH ' i ',/ v ' i '
1M DEN WAGENFELD8KE
Gpdtfo4k,< kd«r oi^lw^iiT^^l^^ rt^ llUftdeft^'ttttiMfc ktniar dlraklleirv1 '>4gi£iMta btrdwst Be*wwkUe*; • <V!'>4Mk tfto'ti«rai£«pfif^VKIJ*fet «£<t«r#gt h»m; ^r &Hf^&$»gl Nnr %*n da tia*>*#rt* iUwerf *«H tHIc vi g*ae>tW h*«H' 0f<i4t4ldeilnA»vG8piui0ffV ^ £wtek*i bet***!*' lUto afetf G*j>bAotJno| vMkwuie tdk m««*km°*bting*jB*ri£ri^to°^ at»trotv«* fcin rirk^lgier V»rt«* i ««**. Thl ***%&£) ftwlifei* HfeteHen frit > Han -ikke fctenuerke pna Gf triid *f km Btnftjti&bft* t>ft*teiftnd« u« Alte* *Bifcl<V og> d*i> vfefeelige Gdpbmw .fcegstd rig toridforti* in* **eir*l**y£fc oJwg^ Irvor hbri>ktoiW li***^ *e« Alt, hvadder >foro£Ht
-^ D»nd *ii>i m«i de> tU#rllgit# Mitt** fejwde, «oiti d^lfcavdr ^aftkfc, rftndt iBaWM»pk«^ Ht LtfkU* titaritaf* tami Ijpw^ei' tnwNli^ei^le, •§ ctet vlircate ikto teligti ft^.Jwtt) sfcrt &ke »*tetfe '•gtdtife<<|tttt'>Pw««rt)big0ff^ mtfft efflU*4*s»edeci A*V hw* hart torelogn^^lGephitos^ M«n*r ag»Wfe*o/ f% d* riikm *tlfefclg*iis fc*d* p** di4 nrfttgt ltitafegv»putgi*4is** kror kite fci^Ht^bolt, Btfriutybffq tsrr» Dengrtg k«*d6 .ti df *u* «idd n*^tri ¥«n8toH|H«A fctMvurw Lit** liibaffcn.rovH *§/«»> Fottef Iwm; for *ii* «nrt|e >0ptffeMrftbo* K%fte«,^#v«rt(!aohartf«-itoJte«'iy* qw^jdemfraaittgy < mih^frfrn htfe trtt i»dttHert&t Mrtfcj Stermdcv sennbtrt tilde ffttw^ we* > *)^e"/or«lrafc*t sttvMir'fcaevdefc* mtmpmtv <MMtf» G^plino*< *oni'>b&rto' AW fatte/teg *& Skjctl, *ade fwthiiidr^Bwkeip^s-r^'^^dl^ flituKMrsfct, o$ gfcaittf htfraintiHg Bild tib w wf^ lte0gcm*rifl brent Jm iod #ige^ »t ' Guphtmi, M*bm «t#d'H .9t*-*K*J ejwH tU kam, tiMe '*kiltai>la«*?**d IMi Pen|^ ft? feft «tte dme owrfctyr paa Drikkelag og Fruenthnmer. &m*>
.Digitized by VjOOQIC
SJQfeHOMATHOK WI
lades h»i»l* has 1 den fori obnc Nat paa del terligrfe ^ta^>.*» .ha^.JSUfc «Bga^mft4ti^A^^«r rfa*!ti»#«;m «ft gjin&rmv'wftte Uw,,tiUgriJrrtaa. OTaoa*yr«> pa*n*it feyUnpl. Saipgewtfor .faaftmW js%>4i ^teaft.ia^tejraAaw^ <*g<ato
*M*f »*>>**§ »ei*ifcr <B*pho<*8 Hwttitti rBai*eipWi m+ m*fe: ^ evtmfK.i BaUod Mand«*idt^**aWdajfei£^K tW^ia^fciaiptfo^.^P^rtWMr. JfcJia*4Ukke kaodtofciaaib qp»tdf)|» fWtv ha«uHf iD#wwH^eh,cttlhia la afcifcamJCfttdi* %*r^)(S)ane,,in<itil!han btl*iteli8i*(<JjatU. , Han paastaditad aWi ^deii^fiikaniiiiaf^, aftftonttttte Y*iti!*|rtii<>0 rm a%?lf1W>hn% J^rt>im»ioet|ja» ^ha»-,a^MafittaVt>iklwt4fiv •M#nal<tor»T|»»*^i!f^^ dan! fowamWk
Maaagfle, prist* allesammen Deaimereae IfotfaerdiglieaV irti nto.^)«vKft*Jtfi* ^*dsop*xJci»i amkri^i^nWa^ipaaiiqrw^Deel
d^^i-^BFei ogaaanJ>u>a;kl« a am ^hgaagM fltyawtipett< ika»y#idafr
aVamffet* aw«^)IH«^hr()i .Lrte*Ki1 hip|flk/ta^JajwBtuiii<iBI a»fj|a*;*<»a}>&^ *«i wk«ia\a*
Ji^.M^MMhrtrinaJ glad m** mmi&9ie*»f\*lHt&m* %H%itJiAft»y ^%k**ate«is*j,*oi^ TiMrf>d*>F<ilk<;isaati eieae WW*W^5nli^teltot bftfiv*, fejgf bor^B^i) ajartfUnriiiatifctv llaVtWuFai^ttgiiQg^ate/iftttA^a dfliW»««^^ «iHNa^ fNtfftt* i 9fti i wtendt* n(>*art Ildsf aa< tarn Stec^rfoi-at bI WQd*to*iAnnte'*ez*>mg **&&&**>** MUftNt at! &*•**$*! o*mv Sunaba^W; ife^rpaaraw-ator Sfraa^MTiaWreift ^iViUakver^.^mtmaale^fiiiriitiai'l. M>t tB^tdefceaTtjlk^aajt iJaaiiaMw^ $forliaVa*tttfr
ll«raWin, ifttjitgaaandeii ftarttarfcauttede^ttg fair aaijaeanaUi' HQjr ** o* > e* flat*, btag*^«tyi<4kf Mir: vfo: ^jtokjdt***
Digitized by VjOOQLC
US1; VI tare dart tarfateri^ppelae, d» tf hveafceaJ kwahte rigate; a* far Daaphoa,' feihiniferi'ifoffiiiaaede «t iofc^-w Veiraaasaam ;dtn>tx* «teste -t^et atreiforittDdT«ik)i«^fm ni a£p[m> i^fennemi 4<ieiiM forfegeiriKd # yrtedccfih**- mwo» i&aboW16»ilfo^o«ei, bw it ntfn uaed stort JattttlaW atjtriede * Wen og k*a«tea; i Herded gluMtedHi Flaoiaataf, mm korfc War* berde^opiyfit Sledet 4riwki«*mkring^ Bar taafaaadte nn atttx. ^tjitMbrite, . hvori <vi dap' •fcjewke hart, mAm Tilifc«m6l)(ilike vidsUv hsad dette> alcntdfe betyde, v - * ;..<; »o*>/
♦?»* 8) Ak <d«tte ^aaaMirioaifrefefc fcden -iBe^iaem B*rmbr- €WM|ftliaBTMrbllitioaBSM«^ BormedcJgt-dle -dfewi M- •fc^itoH>§#ttcdb i Sjt^krfitewiite iitfl fitnakB.ifflross'o.Mfc «J» akoWb^^infbtofegterui^I Hwdftfnrti aft eatcf MmnmB am<ty4# hi»d*eeU atalede* de m<k*far Ator^de frt/ttt i-iigoUDderrOpliaari Be*he fikelferttr betigge***<f af'KiamaVg T<Ha*^ i TjHiaJii<.- u- -■- - *«<* - j 0> lP««*Dne Tidr-««Ti AwUniil» Jorjaget; fr» Stanton fltelos fiaaiiiedciat /de> mange «ga§ea^p.£rjiffMngeirj'. seal iMMiritcvide famuli i/i Eft^^jFaraVUdae bj€^derhaj»>eii Aftrg paaKaa^togrdrabie 4g ptynaVtnleaUe ateflybikm, mm ban fni'idbr VeMi ^ Hcr(w^5.#trtli B}««BiiIuahy§^« i •f«,.B^^^t]<iffefl{)iYW??af ^ ^4 ^jfifa^til at fWhiidre ham deri; ■ ImidlertW levede pa^J|^g^ ^.flj^ dug; mm Tar kyndig i a* heibrtde endog de farligate Ssar, kTerfor egsaa de Syge langreisfre kom til haa* for nt-a&ge Hjoclp. Dense led Asdruilos gribe eg fare tfl ail Berg, fever hail *eIV Jog" Befalingen af de helbrcdede St^ge* medetis han vedblev at behaneHe Oldingen afat Hen Adeniltbnaa, 4n Son af den fangne Gldtng, saniede em bed- Deel unge Mtnneaker, aem ban bevasbnede mfed
Digitized by VjOOQIC
' SANOHONrATHONi 1»
fenrto BeHoe- i Oitfe fee^fi 4fgTUiM]«tn Paa&ku* «f *t sage i*scgf*veokelttm -.ititoflo^teAs j^ajatnlqg^foytgkjjtilte sine •Vftdbeu^for: Vdgften^it.tlleiBiafteiittrflk Iwfe konww indenfor, 4rfiei)tet de Asdr^tefit:9am4 hoar* Folk, bef*ied£den:<€Ranile, ag)ta*tegtigedfe>ttg <«rf Mae^de.ftaatiNfrhedl^ofltaibefi^og EtedetJ 4 Drf> Adotfliln^ajMerpaa *TOndte2tilbagtI tibSiade», -nfi Kangi&tmaitti* iietej* d^d^ og Senalet ndrtaslnfeto Ado^- ttiibij** til iHeriker, /iOEftto lito J|diyoKW(i 8aintl^«ortg«r ibBjflblaff* den: end eftec ideiUandeBiawttuclet fesatfnve Navii, Adonilibnas. .Mr,- ^ J
-. uil») fBMMcirUnb *eini*>iWoi*li«*as atahfMter til *lfe * I^e^M»<»i<»fWge*<>tll (krt>r*^f)il*)*^-«v^liegj«t«l-i Ijblos* nflan* tegeci 5M«i4coowtJ ter>(^M^iid^t)i«wwMMi>« w>(i Sen- aft HaplfcSjh'Og Biftf^WftrMdenifiair/bkiilheeiiieri 9tioht ^ AtkM)i1iboa9s> 'Og de fofgdnde 10*R^sref HfeU>rto>4r iKriorcreti »*i K^aMrt'g ^ foi^RChi^.iGdgahtome^ fetkreven af SokUten C&ttofbeVl og '£atftpH#hni** AmSI- rttfcefrn* «f -ChyBc»V'f'K*^et»hSk*i^^;iui4tt>niUiykk€Hge flkjtebM? tern* twwi^e^ KotaiisUr, i«*tHodter>OltlM- <t**m* Anfifrrsel Mlflgift^TirtcteHit.^ Krwnnaeren BardttedjMdg fieleiria^fen-^f jTjrnrt fifi fifatt- tocEpntiKidmMii Oktfcothon >v*H ko^olfg «krtynr; -..■■- ^"
^ftfWteiff^Vyfclf ' r '^ ' ' h'**1^1'0*! ,iv»{» mail *»ih«t*h.
siaiilfi*- *>f> aoho* » '*VM*»dl»ff 1o i ^sibn*/ -f it * . «»*** ■ vr1-
Ti)1. rftfcri lit- mo/f *:i'^»'w*nfil *>£v2 **b «!-:■.» taWfwtf • •.< \
fii -.-li/t •«,-> Mnrf« »<>)iijr if>>/i hoi <»!H»0 .'*hj! *.v*"rf u
I?'-.". vj.-'imi5 .*fi is m^niinBH £oi ? >•* m c •**»**! \ " *f m*
>)\' irt^.cibK) *)ibf«;i[*j(f Jb 7lj(iJt> w- rv.s* ->>' , *■• .«.*//;
•b't'/wf'' .^uibKf .t««,:.'iei. «i*>J» If iuitf- n> .*,•>. <J ;;.i.-.'j/ ;«>{<
Digitized by VjOOQLC
• it^^tii4 -hf*il i>'jtr» .frfiiwittsl t*itt»i »«l>u|(f ^Jiiofuwli
j 'tm^bir.iTi xig *no(s JB .^Iwii**)? m /i»u* ,»nO ti> ij|;ib J riff J irii^ r*e<rifjKt'»n4< s ViO v»~fiM' ^'i1'' -w&l <[«:*»****■*<*
tJm en norsk Opdboff. a
-^-i-tM1'/ *,' .-i-i'i'i mow (*)jh.f. i #( -** >/'' ' ; ■'• fwlj^'jr*
q>J8w»w»(wyMiiiB tfii*H»* l*»dtsrifita»it«r •g^SWft*
Mi SWHfVts>9>t*ti&iA*m> «&<*<{ traitor Aar# np^tWte AcUM|teJ^ivilb«g|e ^db^edii^oj* rig *<** rinfeeitii* ligdhfrv* /Ifcbftfciigfe den atafaige finaJittfg «ftier«*t> JBr Mttintg **»<*« *s»- ahtv^auidtge %r#fsratid»tej >*P*#i ftftrtr**, MO«ei .<* 8fcriA»p«#, ohvor* da* >da«sk* «Mt if*li«U* taeffci OI>CUhm4 ^ vfttMkl* **>nerrt© Mt+ ftt nf j deU4<MteH8kH£topn^i mcpodb lordS'tom tec
j^>/ ial/ji.^rt 'iJAMJ'^'i ii)Hj|>HBl «>i> 01<n t ■ ■" *.»* /,.«•%/
inden jeg faaer Tid til den paatsenkte udforlijrere Bearbtir delsc, bar jeg fulgt Opfordringen, i det Haab, at den alle- rede i fin narvaBrenSe Foim yfl tanne' fremkatde SagkyndU- (jeren BrHarfnfcrtf **er qfcfottttf^' - ! " •' J ' " ' ' ' ' : f ; '
y Google
OM 8H< NftftS* Oft»0»G< 141
BfterHgtiere, fifindre NtfiieMdende, men fcedre feftg**»" Me i F#rb#We»e, ere de Afvigetetr, 00m omtrent i 4e* iHbie Decenakmi ere -fetttae tikyn* s*a*A i Haamtfk ion* i Marge, Sects bender nenttig deb i hferi Itige gferegM Odtafe «f Ord, 8om ere foiled*, at gfttre rig g)*M<*i4e i Qi&ognjMen, deeto <V(aSef ^ * 8krHtopre|^, torn km* •re i Brag ^Skribetiteitk ^aedrenelamJ; Betsidste gjaHert few Norge, tf deit Baturltfp Qruiy), tide damfee Bfenarr* ftefeer allerede forhen i Failed tsproget hive erholcfe (frfiif- *«gte». Ben politiafce Skranfee, earn farftert kindnbto tfMM^^ft'gebtr ^r ^j^r*isfd«ifaf^eWl^ - e*4»W»W <#<k*et^j*tw»*^fere/ eat * a*ni i »ltt«*prafl*'*Mk*r
at*decfcto a*. fora<k«v at AMgefamfc 'Irani R»ta»&0fr*$e4 dtettetftde* *iU* Wto *Mg«v og Jtffetfgfeir £*e •***» illm^Kil B»twimo^v.^rwirt>«rottT*i^ aigtfr ot'taie dam We* ittt*«*.**^d<^. e«rde^ tftenM*
ta4 Mg o*derAUMer,^ht«reC>de) agro'lIMMmter'MM «m JleriiBad ^mmamHfdar- hut^mNbff >kt'gaa<U^n» Aftfgelser Mr, som den raadende Kgotamee Udv«*ter, ilJce tatfea, ■'**$ medarJieWkk «f Efthver.^om, qrkjrrider Qavn-
i^r^/er,ft^nMde^i: aenme i daart*, I^tefat*?; artci* for T^re Wtarlwttmcte, nuTtttfTer ii^*.#i<a^b«t*tvor* SfcMftspfog I iage*< **a*5nU% «ra*".&H*e¥ «felg*»*<» fr**** dansfte, <vil» ^fft^ta^te^^^^^bt^^rJ^i^i'e titrii}derfM«ltae< ATtf date, ''i^^i&Mi^fiKi' 'tffcve fciameget. gtorre, ; torn Adgangen til at faae nye Vaerker forlagte vilde Wire bet*-1
,HV °*L !■ .«Ui»f «■*(• .ii-fiiii-ti.f. 'i'.J ° ,. ■ '
«%tn jndskrpenket i begge Ri&HV naar <kt teeaende Publi- ktm ei stmkte srg laeNg$j£ ,/e^J ^ iuw^ enkpli JUge*
y Google
HI atfiWff<M0K<OIM>&0a»
Silk hwMtpto^ ^oHvdod^^riWft «»«&>»«fl«i Pfrritti* ft» det JUiuke^i trildfc tgdb wiMei wd ii*g<* «Hni*tt*lie lH 4«i;<B«eMk^^M*ni;4eo^ec«t ndbriti te tf*tate *ifaf|» da*iett.Jtfettebledd* nl«IMa fitt'to 3*ri$e rtJandnwvia** ■Mtottrf a og mm Ttt HeArt ^ilbe n*^ B«ti$fre*d^af da* 'ff»rdMa*v at, 4*.B*a8utagigth FaNta Slttifteprofc «Wr MteA ^ne iFafdrfcg* «l i HH6Wf"Wb''*Mt*'ttli b>daade, •^dett>*kia*4a'na*r **d*r a% aftlsey *g kt**i«i» ikM»ifide.irjd^ <ta TfeiM«^^iH*tn* tutfle d*fci(»gttft af 8aulafHp»agat ddii^eu lattfi ^drw V«i8kettgtw4er <eml4il* Bm popnitfieqSkribtftfc tH mtixtfgtU*' atadig*»<*eltft0*«i3 pa* at J«ttgtf>!cttfSptAg/4Qfli 4arata*ta af nknv M* aVtoer for, og i Maiifd>afi ViH^tt^^hftr -hauler i Eoriegtfnhtt* Mf:!lMAiylct latoaWfk* de ^Sfiriftaatfogt* a*win<felia>,. t»om hail *eed «i**>#»taae» af AWnMen, (*telg«r h«u manga* Gattg Qr^t 90Mi4Mlhm^JM^d^ ifrv 4m\ food*, fcvori ham faerdes, og om hvitke ban baafrer at de vilte ft»- 8taaaa»l *n alftrrerilfaadtv tte»#« 'Imi^alnrtne Forataadig- bad ban )b««* «kket*a*bamM^F«lgia»^ii hfiv^-al* #* istedatfor ecu, om ei anseelig, saa dog agtraerdig National- litferattir, vltie «f staae flere ubetyifelige Provindsialltterv ftsm% dwihn»4ta«%nfftitfdbBMiiu»:itw^ del. keaendo «rtHtm>iit*««l§dc*iu Paa<<*aa\dali j Mdadtoift' dan Afi homiodtg r&t^aata^arityrua^to >t%< aft<WM4»fciaV namfe AfiaatidHngatyaV teoaaf »feflfar#^rtoFbrhail*ei alto Pll^ luaagti^aa Hmr aif > blai«t)!>variiAa»«*v »toaae <:ait Oatttt* nations punet. t v I -*ii6iit;sv ivjnijo moo A lito^Jto'i
Jag anater >det cikrfiar- :>iaarc«*ia>tigtv '***$*»*«* iaa*aj» sandayntig TinganCB Tilstarad Wife* forobjrgget *e* bott*-
y Google
QltilBfflftQRSIOeBMQOJ MS
fittton^*, 9*4 *^8.*t»ktfe MMsHal**. ttbrt^lwotie*
t# Ml »arg*,-jar lot satdaii f^rbtUdsejifi^aftJiM*; fefWfen *foifetafilB«#bY f^>fekiifUpi^cfc>4twtift jydJfty^ •JM/JW*iid*tt$2i!ett dSeki*t nkilhrie fcJifceiuFarMng f»» Aft^^Bfter^ma; ^«uh^#drdo«afrii:<> Lyttiiiaait y*oi*l JHdpgiifrOitoajri^ al.etsaarienl OkBtedi^jlM; taCT**ttri*iti(»^»>tflf*' Tiltntre^Jjag^egiitiri^ap iklt«*«» afeft^fMi fil ftydAHoffw^ ;U«lfir«4otttfae^«,ttbwr /di* *r> bfeT*fe.*a*tades >drQftefcua£[beatentt<»j IFoiiiott^tofljmtf
f**'ittft .Sfforgflttftidtt ^«o^TO»nnoet(-&Bfkib|^eiii«fi, amp
ni. J) Hftwledt**i;«^foidiB^ dtiifemmtf QfltetaBter* *oa* Jnni met 9il\ig#d km *f«rdre i]|ttf*ed«r fcanuori Skrtftapref ?„ :. ^n/3) Hwr> fbwferr; iuoj*) ^^^
^&>JI*(>fledi»Mto*iW&da^ d« fiato,
moA^ wtfndef kvilkeii^kf^tlil^a^ort^knfttprtf son. f^afodri >' eftdrfttaadttf riA*©bIorWe> io»^ ^heaM*ikJM5 saa Ttotaillflt, Inrti Ti^llftmciinifPihnitrwrrFMhitr tH, -wl ' fU>Er*
deiltaaV som j€I fforjeUafcjtoeilvdgfDialecto, ;der? ere hast bekjendte; men ethvert saadant Feretagende vilde btfce funHMigt ,^jfiatbeng* i 'bmii ei^reed , dm * Udtryfc, som ', ere fremmede i tea Egn^ ere i iBru#ijeti;aMlefK Foist, ttaar
y Google
141 QW'Bfc NOttSK OftDBOGi
van *ar Fafttts We Spvogfosmd Met Orertiyt, viJ «ed 8Jkktrbed imbue uffiondrc de fi^efcier, goto ikfcd bmlMel Roil i Nitioocns Bewkflitd, og ao» mi urn farndtee efterbeaiJdea Wle -tige JPledseit for do forkoedc Spfcmv soar men .overeft til apdage vedt>Sfdete af demy •He i en f^rviwlsket Forai mho Fo^fc af Aarfiu*rdred6P» Vedrfcgt, beirMdMen dybt feestet i IWlteta Berfdatt- he*Y eaa dybt, at den eom eftee* gp-iffittdea i v#rt OKI- apvog, <*- &ptmv sora, near de vaelgea wed Sbjoiiaonnlieel eg bydea Folkel i en mod Sprogedaikiingen fordrrigfc beraonereude<Fernv ovevalt villa mdde en tetiltf Modt*- gels**. Aotallet ef de fra del egentlige norake Sprog grad** ferekjellige ©r*, aom aaaiedea kuade bllve at ariaond**V flmteuea i raid te Kid at vaere Hdet> hvorimeal flene F«Uedg- ords Form tarda gjere Fotdrtog pea amaae Fonrndringery e§ naaeg e #eewt ooreke Ord turde fortjeue Optagalse i Skti£t«pr*get»
For at forktare nifg tydetigere, vil jeg ved uegla' Ex- empler op] yse , hvilke Foraud ringer i vort Sfcriftsftato|f : nealte kemme under Orefveieleej mar man Tilde reVidere det til Forded flar • de Egne i Notge, hiia Dialeeter eat roig bekjendte, i det jeg naaa reservere mlg imod at for- gtaaes saaledes, at deri indefroldes Forslag til Forandringer, peer Tekp er om> $pregets Rerfeion i det Hele. . ..- l)*Udtryfe, ami i nyanaevnte Egne knnne oddrameey da de ikke forstaaea af Ahnuen og sjtMen cllter aldriej kMnnc paa de Dannedete Lather ere t Etl Allih* (Kaie)t; Bimar (Stay), B6ge (Rotejt Brems (Kfeg), FM**e£> killing (Skidse)t Gynge (Hufcke), Hyken (Nype);i N.eltLe (Nesle), N&gle (Noste)y Eie (Trekle), J8eg#1>
(Sigd), O. fl. : * " - ■ ' l'l
y Google
mm korsk owmwh m*
S) Talrigere erfc de Or*, earn, Oprtodfltigea As san^ me, deela VaJtskelfgeii; deela slet ikke "forstaae*, n$ar 4e akrives eller udteles paa den Bfaade, hvorpaa de betegoe* i den danske Ordbag, f. Er. Blee (Blete), Blegne (Btoni- iae), Havre (frognr), i<?<? (Lfa), io (baafe), Maatte (M»ite), Ma//a (Malje), £##r<* (Stair)* <57a?* fSlaat); S**» (Stob), Sylle. (Sfllje), To* (Tagg), Vaar (Var, DjBetar). *
Til de letter* forataaellge hdrer en Ahengde Oi»d, hvori constante Bogstavovergange ferekorattie, hv&ri den norske Udtale (foriiemmelig i Almueus Mund) Mr hoidt sig naerraere til Oldsproget, raedens Skriftsproget ;har «p- taget de blodere danske F4rm«r. Sdaledes er'p ingJteto to Vecaler bleven til b, f. Ex. £a/)e (gab«), gr&pe (grubby), Dr'dppel (Drobel), Saape (Seebc), sup* (aobe); * til g, f.B*. Aker (Age*), 'Hake (Hage), 2##Jte (Lage), JMTai'4 (Mage); * til rf, f. Ex. Ae*e (hedd*); /«?**? (lede), Oter (Odder), ute (tide); g til '*, f* Ex, teg « (hire), Mage (Mftve)4 $«ge (save), voge <vove) 0*8. Vj
3) Der gives deroaest en gjtor Deel Ord, Koto i dagtig Tale brcges deels ndelukkende, deels hyVpigefe end de i det danske Skriftsprog tHsvareade, om disse *ad ferfctfeev, £Ex. Bare (adv. blot), Binne (HtubpHtt); BriVSgebue* (Hindteer), Bunding (StrikketaiV #4re (hrilerole A$*ffc #mmen (Tflemroelfg), jF>'o* (Fadwiw), JHt'tftf (Pjdft), '/**- • agrf (forud aceorderet), furte (vise «& ftrtrv^eligN), g/0/e (vogte Qvaeg), Glbt (liden AataTwgJ, gft«#/tfi{k«*te vedboldende og p^atraengeqde); Gom (Gane), Gran (&m\\- \tfytGrit*dt (Led), ^t>e (drive, f. Ex*.om Snee), Havtf (Graesgang), her me (efterabe Ens. jOri^JJelle, (Steen- akive), //o/f (liden Skov), JET««i? (Redskab til at tage Fisk
7
Digitized by VjOOQIC
op afVamte* <m*f)i.k0f4* QhuvAr^ JT#f.«MI»IML Xnrt (warden FrtfQ^jVjfrftt O-effatre Haaod)v KyjhteirtQte** Kar), Jfjcerj.ffiipk^ Klop (JMen Twiroe), Itm&ggf (vrinskq), k XH » ?, (fry a* til tyod 1 is), £ *ye<tftfn»te)tf Af,KM fl (Traeklads), ia/^ (Stafcjkem?* Sa/iw^tnflwiiig i]^
Haar*t> #/*** (Reh*roa4), J^v (D^gtrag), Of t>,CSfc*8 *P» en L^X *7#£ CKMningsstykke<),,.Qt>« <Qwg^g^j #*$* (Haar af,£j«der «ig Ik t|yr), Rim&e, (MelM^)^**^ refee aig pjja Bagbs*iqne, :, ojn .Hftfeii:), f#&g& .(gaaflfli*g£ laends, Q^Iftat<^)v^«^ (Traeiar tU ^iiidb^dn^), ^#»M (Kiten H«^t^)>, v * &mf<*i&git« (saiijtneifclanitei)^ - rtR9»«i
raeg#), „i^w XlrjJ^fra^'fOt viSA-a^I (tlii!g)4!6<SW<^ (Knivskede), Sm«/^ (Fidt), smyge (krybe) ,£#«# (Stfkkftfc Snefane (aa<nin£nj|tl*#t ^n«dyug^>IB#»^^? i(Teen paa en Rok), 5**f*;(tyieb), ao/t^CMe), £/ */ g**|j«ftigebe), Sff (Wegn i 0i<$), SfriVJT^ af Stry,J^ar), ##*<* (feeated tit Tjenest^), auttre^ (klynkfi), &f.gMfp (Htaessc- steen), Sopped (feieakarn), tT<fig gel flanjpfc^IesteliMr), Takke (Jem8kivQnti| Ba^nir>f), .^fl^^Xe (feqge stadigt* paa), Tro a* phjoaaetX Trgd# (hulende Agpr, brugt Ul
a^ip^.fl^nd^MO, a)flrg^ gJmfc ^7^1*1^81 tih*<
Gange saa lang, ?iaer, at vort Sprog har en Maengde Ord, 8om, nden at racre kjendte i 4fet danske Skriftaprog, ere
* T
Digitized by VjOOQIC
i ali&iUk*^&rd£ 4 dfeA *ydd8fi%^B^ 'W No^e, «g< Mr
«-'»t**^^sj?tt&»at* AoJftjteiife' Optimise i 'vart Skrift- •prt^ j* er#**dog ttldtoels. all^ede^tgrte deri i »J%- iuM^E^,lif Laftdet, uagtfet* mbrf s*Wfer Garahtie for,
1 aJq4y^Httfe 6ave d£ tre Glen*** :l diss* Bgta saalede* «Mli^U^ i&AW hair' I A WieAs MiOid VakalcW^d vif fl*h^ptt3W»|^l$^^^ *Kaiva*tt ere
fteiel^ibajtf'tfi**. Mlfer Aefctr;, flEii ^1-f, g.; WaanW m. g.,
arfitt^, BMkto. -$; 'Hints W)g.^Tf^:ilV^.,i,Steefir,m*g., Bdg^/^,^'W;^^^I^irf,OjHa^dieii1'itf'ide-- tWrdiiBiPa tgjen ftttrtttfiaj^ kfatttie
I^^^Talfe^fcVorlfe^ raah 4l(ce ikhd^ urtcffac^1 at &$» H&*y*> liV'tOrih Macf1 Nor8k efe af et rtiidet Kj6h Mft^VfttBttl1'1^ B« '^jeg^Me^ikMmdefcrs *tt*toenii&irt*
H<tluSi>ttiJLl^fe ^&---»^"g.y* ^^^'tflgl^^ ,U"M »
le^V]©p^A*)iB)^k >>a^ sAattNfe^Wiui6 ir6*^*}' a«dJJf«d^^»«1tjBvhWA rtrtfltlfe fetaffle ^(K^^lrASbabi tatemte Forslag i denne Hensefehft »'Hfcfe*IIM fcttfftW
Jeg vil derfor nu gaae over til at drofte dot andet
-
3M8 «M flK'NOlKK OBUItGi
J
Spoi^waa^ bvorfi^ maiv fcor henie tjenlige Materia tt**m a* eralatt* de Etane«t*n ae* maa^ >for i* gj&r* WM»a*a> re* autre. nctt<MMt alter le*t*ra til^jamgeUg ? for*. HaJWa M«sa<v nnatte<aind& Art rigtigetiat ttdaotirite. ,.*I|eb tatap* ker noeppe Nogen «f£><t»** at hcawiiw <il **rfc Old*pi*3; men, *agtet.;d*tte unengt4)i£en vB.vrcre <kt* figltfgato il^dfu it? ovaf . roa» til^KemwkUJQpnawkie k0awier!4ttn«t>iaf% ill defr n*ppe state r*?e «l94wekk«ltg^ fcrwUivW* «fct * os op hdrarst i vor sfeldre UtemUw-; UU*- p**mdei*riaie«»$M* km itiaaMtapppc akrtige, it <de<? he^£pw*^#m*4,^r^pi*>r wafet i<k> Ya?rk«iy tent <*idnu 4re A IkkoWiraMWiW- •Wweir afv deels; vilde lawn, uden itfte at ]^na\e^ IfftUfttf mwoetide Sprogforrtawi, aafne: VeiladteiNg nradvJieJiayiii4JI d* paatende Grander £d*,*4!jett©ptfegels«Hi *f »ldroO»*> og for den Form, hvori de hetisigtsmaBsaigst jftttaie fcjaW& Der lever upaatvMBlig i Folkets Muind end mi t* ikkc ringe AnUl 0*d,. *otoufoi^{*vei e5ge« i.^om Fof ferries Lker*tui% *g soai dt»rfor ikke rfortj«tier mftadae Qpmmrlr soothed, nwr 'fatal. eir om en <RevUion. Ko fuldatapftdig Samling ' af srfadanne e# en*» kJnr Oswrsigt over de Sti^ck- sioger, hvor de .ere i Brag, kaii* ikte baakws foreBd.fcHfft erkolder Dialefctlexica fra J-enh-ver Eg n. fcaadartfte Lexiea cite aiteaa eo <Sruiidbetiii«geke !for *» heWi^ ^Revi- MO^ af Sprogtit.. Mea^ffroaMet^a^ Dcatbirti Iraime -»kec pa* tflert .ftla^ent < Kt **RrF^r^ havea.af . Jfilae .dgLHallagfcv*) ©gifor ilkltia tr< pa* f**-
•) >Lig«tai**itkJiYe0 Jtt^ i ta^gnpliMfdrowhRi^r.i JfUgpiynaV*. , i i^tiHaJJp^r 0nUa^r( pgaaajen^afuliug; af WOGQrO* brjigiOJge
•kuanket til del norakc Videiiftkabg Selskab; ora den nogcn- sinde er Irykt, er mig ubckjendt*
Digitized by VjOOQIC
0»«W NORSK 4)KDBWSk MO
wta*m*\mg»ifi **" fcongtBge ndrske \^ti*kata£tfc*«b't T^dh^rtto^ laed^dets lftifef«tottd06im^it$>Mtta^ ved M*4HVe*;}A*&«MV''pa* ***** Hr.«'BitKif»ifitoamilNi *»r tofefetfet^4eii «4fa*ligfe O^n^tkeowAedlHgio^**!! ^d«lit r|ite|^ii*eftlq-tefil|e^ttw«* at udariw*** Le*W (Qg-erato* aktoUa^Stf** iM»i'ba^^nMcet'DeMl«etotw> ->4lfim,' >*wr flrov f)**8tHg4i>eiid'<dle*eJ F^feteg^er* <Ji*ing< tivttt Btcgen /{tytle ^i^aii) ^rn^ot-h^!»Ul«^edr' Oiemed k*M* £*», til *tte^«tog^bnftq siktoere - tog ■* fetter*- korwie > btoftmk&t ved <*l<*draitt<fe*ta? i*Vwaiurtaltl*iilg, sigteute 'lit *t. |>©«Hwiik «Hfe &kte^&ti*ottoAnie feteitj Regime .#•*>** $d*daii >B<^ *titWtl^f'ttj*iU« Dfiturli^ils if«*etidnraaii alrad* ttt'Vfr*- fe*?9idatteldS0 og^ttfte* af Sftgk^ndige; ^ tft«fm«4ep- M>fftlirittette 'dei^ JWt^d*, ]^or|>aa je^ har v tawikt -roigf AK
■'M Mattnfkttnd^uff. f^;: efter^Mtorfoedi* ■ daivske tfrdbog atftyftkfe Jdet«telfcd«>Skrift»pF0g8» 'Ordforraa'd/ bid^ec *ned tftf$fa<|i> ofldliowke ;Bei*»viiekbh, imkmuden -Ontforklaringeh SkBmpUknk 'af diste OrdlbrtegiiBlser rwa^dfe oa*del*B> i alle famfetg'>Egttf*> 4ttidwiihed«i»l««HlV'>s(mie»f|)ijl4veb Efeairirare ^r^nevtc4k^»iil T41d/fd^r hav«fe 'opkoldb sig 'laeug&ntk 4ft^Mglifte»ft)*triUgtffiekjeiidt8kal)/ riidd »l>iaWcteityoihed ilfeMogffttigl g»i i<t*tt afcw^»'49Murtf ftiitfifi<de*i Benaevi*eIA% Wtri^eAJ^ferrte'lB^reb >Wt*ykker»afcr i Ggtrotf lOrdttr- %#asGP* >i*aattc **l<Wlfid«Ti nforayneaJ'tned '*erf Anviifem^ AlaflPftldfr-J'O^Wrtas ©>th4»gra>hfe?nif llivi)kettr> Heiibigi^ man maatte foroge Alphabetet med enkelte Tcgn, for at faae ^(kUgirvUdtr^k ' for1 hV^r ,<^ns ,^ittgrtietUdtate*b;pdeir at •jtaiffl* rfeii>N«»lijfli?|r^wa1i' i^aadaiiifo^iWwh^^hidm be- ^mr9lkVb^{e eiiVm^'tsyA1 rfetfmM ff^*fti^*Tnhig af ftjfce Jiogsfiivejrji ;' man burae ' sWekes " have 'egae "'l^gn for
Digitized by VjOOQIC
•140 0W«IBN<Ne*WS T)RaB8Q.
d«t idfgM /, aoni i*>'W#0te'-Efc*r.'wdtalfir ired^at) togge Timgea intad load .&t*i*b©*, et Tega ite'deir>tg^i«id*r ftajdraftHg udtrykketf T«d •*£;• el Te^<»fdr<tdfaftrf<|riMe itorakt */ to i Former >fae>T efbersom det wdtaiwi Qludbm dfer-med'Titftg&pidfeeii, egneiWeg»jf»r iangeog) Aorta' >1M- eater, w 8. *r. • Man tamde. derhos' ben jtte>fa*iUgh tried <*lil it • fadaamle frnmtntftiske •- Bema^«w^Haria>afciideiHM#r Dialect Sa*e£enhedery Opgw»i>«t Par Blade* af^eh/falmifl- d«if bekjfenlit'Bo^ ft E*<: Snptrc atwteseislKiwke^dil Ov6r*ttttfefor i hve* Di*tec*v fned Mere,L th varolii iGtarrart* kdhittnwattfe' btWe «f trwffe mslfoit 4r»M*fd,i >til><lfcfrtto Ltidftlfcgerf'af *t saadiM^Ftoetogendd maalte Wfrehbotroat.
** * ):Ji'Vi* 1. ; ■• »*i r -:. /■ .1 •*. ,;) ir; ,no- ,fvjf[(.ioM/h'j;'f' «»•' - ■■ ■>' *> J ' 'HlV ' :' -^ "*in"-* rtbiO b;w iV
r Behandling€;n af dot tredie ovenfor frerasaite Sporgs- ma^l ^lde raaaskee s^ynes ubetimeli^, .saalaenge det endnH
Materia lier, JJHen Lexicographies har, mange Knuder at lose,,,}^ ajene i ^^Jmmi^ligjied, me^^gsa^/or^vert enkelt Sprogs Vedkommende. Det turde derfor vaere ganske i sin Or den, at Node sattes i Reqvisition raed I^qsniugen, af de Knuder, Materialjernes An vend else kunde
faml^i jMjaamw^ ■& raed
deres Inddaailing,, ,foz , ,at .man,, ^x „ njed , I'J^abffl, ifcunde akride (til> at amende de«v saa«*iart Fargaadet iwrm samlet. At jeg ined MateriaHernee' Anycntfefect naerroe&'sigter til Udarfce'Fdelseli !af en1 tfrtfiitidelfg notst tfrtfbog, ril Enhver, ' af iivact hidtil er anfort, iridseei *) De? er i
*) Hr. Justitsraad C* Molbech har i sin "Danske OrXtiitfl*' ?i»t- nok taget "mcget" ttcns'yii tirSprogtuftigcn 't'Tftir^e, infeii,1 10m
Digitized by VjOOQIC
mtcf Dage nappe, noge* *iritmr<H Folk i Ewrtpa* Mm mmii^krl e»>fOnttogA,kfoii de*» %rt)g&»wad» er frematiliet * ritylubitisk Orden, med : iiWoickte Gfdfonktoriugt*,; ;$*. i .mfcffgtf Stattobier) fler *gme Aka4etnicff}i *Qi hrfs sptfcisUe IWert <dlet «c^ati xwrmr om^SprogetefjiUrcnh^ >,eg spaa betn^td^UHgivelsen af X)ivlb5-^ w*n *t if de , virks(N»s4e Jiiftlerfxtyc'djonsi^^is Opnaaklse, : tto mvi ef»dt al &g (til honitiKlagefe (wei^i atSsa»daft«e, Akajdemier h«f e^ viUet * fp- 'lUwt^wgiJfilaL^kere riftproget,* og hatfieidrEfrujog An- fe^zwitfdraget* tigtfoR at frefcigemde ,*f , Akadflraisr ,og Octlbiger b^ttf leite Nermer, M»a -en.^ei^piKAtii^aa .afte iikaeft'k&fditfaeiigclig LjfstutU > «M (Mr**** »^ ^fffiRJUtfiuQf- maerksombed, som af Orerbeviisning om vaesentlige Mang- ier ved Ordbogerne, og dissey^have alligevel i Reglen Taeret fnlgte som Sprognormer. Udarbeiderne af en norsk Ord- bag bor aerfor ogsaa vaere belavede paa Opposition; men opYatte de Seres fr^e>v rigtigt og ftke 6ptr8edeJ 'sldW ifafk, Cft'finV^iltaarUgbed det ef overladt; ai'i^formere^ ^roget, men 'som tie, at hvis Skarpsindighefl og'Kunditaber man
venler^Ur'^atieise' og ^re^Liilfi^ af tfe tfaWMe,
n%7 'j</iTHj U.'jj; '-,0 -..n.T,-.',,; / -j,', ■nit H .ir;*»
det syncs, doff hovedsagelig idcn Hen si ft t at boldc Adgangen
til den aaldre Fsellcdslileratur aaben ' for sine' llaaa'aUnBnfl.,
,,,i,fl J& nVeniWst^ltfe^e'hu ;tnan^ !et nar&rlMty* 4*Id^re
^""^ffotfatfi^t^^ <He#*f
» '!'';fcdraW^r idktjptfrti^oliai^c*, aUfctii ved? rawgt jet' 0*4^ 1 <tfwn
^O Jtei^r ^"VW^SjTp^V^n^^e).,,.,^^ aj^ ;4$tcV?e f«r det
.n )fortj\:nsi£ul<j^ ,yed ^ctte, Va^rk { Til(paji dpg^ af det fHenan-
forte see, at SaYnet at en norsk Ordbiȣ ikke derrcd er af-
'<->. *£fl%^> ,. f <? ... 4 (.r ■ . i;t.»f ') i. ..,„ ij,,,*. ,:?
Digitized by VjOOQIC
UB OM m NORSK OKDBOGL
hvts Yttringer Sprogphtenoraenerne ere, sat vii dere* Yaark i^Hgitiimkre Vtewi tHOfinge *g Anerkjeiiflfefie, >ott^ tend soiw *lti Merf&fefekcHit kan* have sine Mangfcr. ' He** er ikke Spfirgsmaart oin at iiegge Sproget 1 bienker, ifec'*al- nle»hlildr6^det» OdviWififf. ' ' Ordbogen fcar knn tif FortnaW tl^*feti«^ttt''FobfjS«d8kaiiiHiep flar> S^ragety ^m det ec,* '*g •*<»< efAtier ' Skribent,' der-ei ga*er Mehfor de Be£tefc*r, nam HSprogtt hare foftdet fcittfe Betdgifeisfety gjor tlogfcit I <*ft tonjftte,) for at Mire forstaaet Orarumtitikeii (OnH dianMtfefelfcfen derf<* iiidbeffattet?) er den- bfelitefedfe Aand, sorti ikke aletie gjor Brag af Forraadet, men ogsaa forSgfcr tteC, hvflrr ; f 4f n&tefrt~ gj&*es.; Dtih mdd Sprogefe Afcnd fer- tile ^i4fcw^^ naar han ttwnger ' til ddtr^k ftf en Bqgtetoritiiinc^ s«m< ikke tiidtil fer bleven bet<^n*t/ uWfrf- d*tet> rf ©PdfcogeiiB Taushed^ fide af tfrandJWgrebfctfr RM- Or* atJmdtoMe'fen OrdfbrnH "Som uden tilfSftk 'FoWdarhig i»Fa|kl& >Be*td«hed ftider sin Tolk, o£ gom' ftjehtfcr 'tfg Adgmig til Ordtwgen ^^esaa1 «rtart ercm Hensigfsmfessig- fcolerf WNW'fertjtodr. ' * ' ?I * ; ''•'* » * ;Jf -
•>* BW'ho¥^ Ofdbttg h& altsaa^ det MiddH/ je* ati^er tjtMligsf '**'*!?* forebygge5 dten S^ogfWvirHtig, J iem iekH-' 4£ ^feafrtftlfeiiitM * ttfrde foite *>af *si£; 'fteWlitf iiifceti^FAr- hrtiUregfer fc#ifc&> til>A*? tittftJdaitift& bffli^Vtt&ah^i! it* tUf^ii •Fbr*tfdrih,g'li tf€t< «e«4a^tife. ™r *r> .*>feh«i 15/ hk»' »'-l%f ltbmto**4ti >'tiP "*r ttfe **<!$ fllPf^«feiilety*fw^* ttdi*rfoe*del$en' maa(ffe!taere'b**teret? Dft& «MU#'1&rrifest have Hensyn til OrdeWV#gf Fdrtff a£ Ordeh.1 '^ i • 1) Hvad Valget af Ord betraeffer, da vil man af
sa^i u«d ^IdatjiltelaaeiidQ *H*n, muligt, og ikke ; ufcft&dre audi* i^rfl^erid ^ey^som ted-^riteeflttgtiing tiidllefri IMMec-
Digitized by VjOOQLC
OM EN NORSK ORDBOG* 15*
iern$ beindf^ ipgsflateds i 1W$Bpreg*t' sift wm> i Biaig, hvoiiffod man pied Hensyti til Optagd»«n aif iDdirykhfra Otespra^et vjl Jh$ve en vide re Mark for. gig,.< da Ifttr ikke aleije tyiier Sporgsm^al omzt erstaltti de ndedndrede jaaal ligegjaeldeude, men ogsaa- oj»; at opUge aaadaitue Ovd, * at* *«#»**#•** <v*re; i rapre udstrakt Brag ehd 4fe.tUrfrareaAa, 4qr,i Skriiispragset have vundet #aa<raegen Hawd, at mma I^Hpijde det beteankeUgt at ndsondre* item, eatet Ukitr^k tyr, aaadanne Begreber, som eilere antyd^s >,*a4 Omskaii-
I(li Iftaar iui det Begrek, iil.hvis Betegaelafe atrfim Bkeifo- sprout aftige*de>Ofd Wfte* optaget, i farstyeUige Efe»K q^Ktykkes paa fcrskjellig Maarie, : bor vistnok <Qldap#fl§et vftarg deauvigtigfttp Veileder ved Valget; men maw gtetope *^<?v! M Wdspraget: liar , vaeret met© omfattende end 4kn Ufefrtpr ^n^sona Jiar naaet oa* Naar derfor at Qr< am end, w^d^r, fagnkjdligen modMieerede - Formers ('find*** ait* vaere i Brag i eti ator Deel af Landed t$f jnau. vetmcd teffinp^ig &ikket;be*J apfage, at det tar- 'aid Oprindatac fea QWaprjQget, om deti end ikke findea i Litaratajea. ;;©Hr bw jal^aa v^ V*lget af Ortl og$^« tagta* tttgrt Hmdjm tH V^^^UMPg^n afi det Gobi**, k*<»* ^ttimt eu i Ik*jg/ Man vil kidsee, at her ikke fan <vser* Tate wn ogeaUjftV K^tu4tryk;:d^^Qi?i ikke kjertden d*u Kuuai el^Vidttt- afcttfe , fcvorti! 4« hfof* er kna ilde tjeM radd et Sipvtga* jstedetfet det abaeen antagtie Knnst»dlrj4. *) ..,.,,'
^T PllMdf^iWk* *na 'frjehttrt *Utkkgjair>igfc AM********* tta*e
'• na^»a*a*toJtectdf», taw *>ydef"dta%>lariMbaiata «*ai*i*iigt
*<Hd* d* Hri* fowUtfe* >I***ed ^gtf* w>l«U*lw t*V *i ***-
nede Ord, som knnne undgaaer ag uftrf BHNgked fc»»*c
Digitized by VjOOQIC
154 OfcfEtf fctfftSK OR0B0G*
2) Med ttenayn til den Form, i Ittflken KMene kunde Wife' at outage, maattft man', for «t at ▼•ld»*«a skrfgende ©fshariioille, JSfge Ai»»logtei «rf de F«rmfio««tt dringer,' Stthi "i* net HeletoiVe gjortslg gjaAdennei^Skfctft* sproget. Man fceinierkerMaledes mange WnBtWrtie Orergange, sa.wm den gamle Ehdetoe' sta Hi teller ~#«W*Bi. #»»«* far'sla; Ihdfcrsel, tf^tf^tt,' ffoWtfeisev ©**««**«, Gjemael. ErideUeh W» er! We^en'M e/- f*Ek. «*d#»»ia, Skater, jftmdh tftfmirier, af*/*/l»,'MWei1d..sjiT^«.i»lpfcu tlibngen 'c i 'til e/'etler- 'e e ' ' f. Ex'v $*«*«, «t«0«, • »4 ««* JbeW'tfetylHeel 'to1. «■.•>" Dtpht ■ic*'«iM,<fl.i,E*i*S*|sto% Sior-'i^WiV"^*, '£<)/«%, LftH, ^W^r^'JGfea*- evJ^rn
0ijJit:'e#tir<r'r.'E*:1 tt^/af/.i'Heit*, **»»*i»aii •«**
r+ykja ro'ge o. s. Y.; iPiiiflAUWendelaenP'Mi • 4ili^Af.'JBji. dr&g'k, drage, "^bnW-tf; lattn«C *•!*&»•# **»* ra;,ito- (i 'Jiai','tlVd''W<aei<rge',Polraiet' &«Mfe>- i^tagni mk*%*. tfe .ItW'oM&rmeWefter Attalogle.V, ^""'H i-^ollij u-).i» . 3) Den lexicalske Ordfolge ^r 4 'dk"AMitb %u<*ipMsl* OMMgtfo sttten^iid^ilMliaisI, ^a^iiHfiRfflP # ^enea SWgUktbv 4 d« i*rial«*eJ»r34<»:*ief.Hpo^8oHv of^^a 8^wbdWk..H«d.1HlwsjH »tH feriel>MiQwl&rfe,fflefcPft aj(p AtMbord1 ^•>/wai«tei<nn4fio<l>Vt»mMw«%i^sAms^9tF
deritoa den eneste mriii^iii>il»Rtf Bg^JW^i^mafte* o<&' gustfke; men den anden medforer vaesentlige Fordele i de Sprog, Iwor den kan gjennemforee ; den giver nemiig ikke
tetfer-Wal&fede' ntii ift«e»i*tftse? K*n fcrttf^ftsi* »»**£•»-
Airfeit, *« heUcr ikke f attot *w*lrf<ltf ftiaftfc J'e*<>Vide»- • aha*) 4er er htt» freanetU
Digitized by VjOOQ LC
atone deu Jetttfate Oversigt ovgr hele, Sj)rp£iuas^en„, men •gsaftt'overthver enkelt Rods FrugtbqrhejL, og bidrager der- lio»(lUr feeftydftligBeeparelsje* i Ordforklarin^erjie,, da samme dteti'ganake kfinpe Jwrtfiilde, , iw? ei^ *lraindeli£ Orddan- ndtcslarrfe Joptdftfcikkep, deel§ . kujine( jud»krfeu^e si£ til kntt* liMuiaitiuge* til , dfit Fore#aaen<je , oj kun Wive jmUbmiige ve^JtaWeipie ,pg de Fqrmer^ son* ,afVige. fra de almodeiige Keller. ,Dq, V*W£k£ji$hederv soraf en saadan ardHing modePi «ti*le$ qomlpg i eukel^e Tyfel^ ei lette- lig fcrtler 8fg ^csteium?, Hnd .dej ei; JJod, og.jrt de ure- ffAm&ulgti OMfoMpejf ugi^ ^ledyiiif i,\i ;atr f o$e 4f m j>f* mrette Slrtd^ere f*fta«K*e j]$e 8^ l^etfe *( jcrvejryinde, men infafk do$ Jktmae afl(j*lpes v,v$ ti hen^tij^ ^fuiauue prd, Ma AnUJ Jiae^e-er ^r^t,t J)fta,^e paa de Stecje^ Iwyr de «fte|H *«ew« $<*g*akak fqrwcnes^ ^ henhore #g jpaa dfi
raed tilfoiet Hemiiening ,fU W»e .gWer. , Sa^a er i det
""'ffUr ftft Ifaftiieliggjfo* Be*kafto*td<ai a* en ft*** tfctiJte^ VII°3e^n1»er 'tojtf«re de*«rtdiwd: t> JP6> '(#«**:> *ljf 0W& 'ffied^ktes * Dfetfvke* i den «rdi*i,i 00m ijeg Mtaccr ^eWSg<«fies8i^ JI Weh ^titfoiedb" Ordbrfttaringff. *ty FuW Wdia^gHra^^^F^tfcti^dlgfce* ffer derte«A<ikte tiHty**, i^^mfec^^ioa^Hl^ftir --DMrnelife" , ■ -
*>■#«*; Pt>mi4^aae u*5dY*i^t ^nt^^elser^ liar Jeg ; lwtegnct; ~ Ted ea )*«gta*t*I &t*^f.w. ,,.„.., „ :, x
y Google
466 OWlffllweRBM/OKDBOa
A. Ordet Fore med sine Afledsord (JUb Artikler)
4-. < 1
.Ml ^
Fdr '
4*far • 4.— lie*
+ e '*• > + elm -{- es:*' -
«+- eel ^ Af 4. w* -h — ; 4^'b*** *'• _* 4 w hed
— 4* eke* ■•■
— + ta* *
— 4- er . Be + .
— + cflse ,
— 4" a? n Bort +
— 4- b«*r i 1 Ik*!
— + elseci i
— +er
— -fiiig For +
. — 4" ebe :-* *
— 4- er ju r
— 4- ertk; ;
— + isk
— 4^»r •
D _ 4, — r. ,
FerW 4?> . - -
— -f*tet#e
— 4*/e*: — x — - •+* i^fr >***
Fra 4-* -t- - ,
— 4- •I*6 -**-«! 4* &h
— . 4- i»f .*
Frcm4- - *-
t* 4* "**• fc«4 J-H) 4* °k*
— 4* ep,
— 4>i* -
D — 4- — > >1C
— 4* t **«d
u ~ 4--r-
s— 4* iqg Gjeauem 4*A -p
— 4- fyr fa* — . 4*f 4-. bed
— 4- elfte — :i -^4. Sag -
U - 4- Uj •? — t- ,4* -** h*4 - Hen 4* ; r > v«
— 4* b*r
Digitized by VjOOQLC
oMnwBiNflRafi/ooaoa.
ftiT
|
Heu.-fr — hed |
. 0p + |
|
— *+• eke |
— -4- bar |
|
— 4** er"* |
u - + |
|
i +. ... |
f. -*,,hed |
|
— -f" eJ«e (.">.• i |
- - 4- |
|
— .*J+ en |
— -f» else. |
|
hint |
, f- e* . - |
|
Ind •$* ~+ |
f- iog - |
|
— ■+- b» *• •< |
-u + Ml. . • |
|
U— «{* — |
Over -f- "■ |
|
^ _. hed |
— + ^ar J |
|
U— 4|n»— I |
— -f- ^**fhed- |
|
— -f- eJ$e j * >i ** |
"~~* "t#*^ i iclw — •■** |
|
— ■■" •■*• ©if- |
— + er 4 |
|
**Hl + H£? - |
h inrr |
|
— — is*|*t> — t-hed ? |
U — 4*.Mg". |
|
Heiftg- |
Paa + >- - |
|
— -f^S€i % "" |
1_ lar a *J |
|
Med + ^ -J |
1 he*- -. |
|
fe*** + bfcr - |
(- else* -4- * . |
|
f- -t-hed < |
— 4- er -* 'tAi- |
|
— i$»i eife • |
— -f- to&J> *^ |
|
— ~f" i"fc" in^nir*!/^ |
Sammen £|*. **f. - |
|
Ned *H + - |
|- bar^ -* |
|
fi4ul 4* b4r - - |
U - + — le* .+ |
|
U— --^lo -4- --- |
1- ^:i||e* |
|
— #fu-the& |
U 1 noli |
|
U_ ^l +- — ' |
1- ebih -# |
|
SMMI «4"« C|9Cj 'BfJl |
f- er t<* ~* |
|
1_ *. iwH |
^ ll%*> ^4- |
|
Til + H8i 4- |
|
|
Digitized by VjOOQIC |
186
Til + Ikv
D h-*- -.
1- .-*• J»ed
U (*• •*---
f- 4s\m, sel
— + iog
— -4- *>***'
-4
OMIWiNOttHi>ORB9Qia U
^ -r- had >
U — -J»\ »*n?* .^— •
f- else, fie|,r»]|
1- ee...?j
h lig .- H?T^i
U — + — .:. n„i
U ( Jhed|,nf^
B) Ordet (?a« raed sine Derivater (84 Arnkler).
Gflfl (Gauge) ,.u Gang + bar U+ -
+ - m
DH hed
Gaa eft ." - Ganger ^ -
Ad gang viu ■:. At gaa & , *
An gaa
Be + - gaefcpjig . :, U— 4*^ ...-: ,
i. 1
in (
— gvn^Hf * .^ i 1 -
u 1 — - __ . ^ ^^
Fore + ,,flfi3| .
— + el«e?t m0 Forbi+ SfJr3
h «!•*;. ,^, -
~ Sa,1S
— g*ngcl»g4„ .,
« - + - ■.- . 7 Forad-(-.„.., +
— gang
— gaengelig
)i:T,Ttiq<E rtim-styi -r*BG*hnu teCI
<F*emH|fe £fi„-lnO aivrf mo JilLf rftroft *ri> rafta ai<> wt
; 4*> Gj«HB^a»^er t (. i4{. ?tf*ii«> u
Digitized by VjOOQIC
0MK5V NORSK «W»Q*.
m
Gjennem + • '
Gjenhem gang — gaaelse '
Hea<'4*"
— S»«l Igjea -f. lad +
— "#*»S Med" '+-•;-
-■'jff*i: ..... .,:
Mellem -f-
Mod ''4- !
Ned g«a " +'
— g»ng i "••'» Om -fl '
— g«»g 1 •■'•
— gaengefig
u — + -s"
_ _p;L2.-hed
U - + — ** • -
— -+- else + ''•' ■'' * Op gaa -i- "'''*
- tm ■
Over gee •
— •'• «•««
— geeelif U —,. 4. ,
Til gaa
— gaagi -■
— gaagelig «.
u — 4».:— f
_ -\ hed
_■_ -!!-■.■_
Ud gaa vnb^ ■«
— gang
— 4- er ;. • Und gaa
— + Ity U - + ~!. H he*
Under + t • .
— gang ' »»«t- Ved gaa *: *
— gaaeke. ? .*i
*;
^il^^UHBg -'
Det imdgaaer Hike min Opmaerksomhed, at J$g, vcdjat bringe naervaeiiJttder Anliggende paa Bane, berorer Intaresaer, om hvis Ordning setv ^adige og agtvaerdige Maend. ktftOJfe sere af ulige !MU§tfa|e* De fleste JSMre Uefcdfcjft hqiare Daaaede i bMriM^^re opdragne aaed det danataJSpftg fitAe $o» M I**iv hi*«a *e i Tate <* *Mft hwrie at stmbe feett, #£- b*fet tiUtob ted flereaarigt Ophoid
y Google
16ft OM EN NORSK ORDBOG*
Dan <i) arks Hovedatad fuldendt deres Dannelsesonaiuii Det danske Skriftsp*|*g er derhos d?n Norqiv.aoro *i ajt Vac- sentligt fremdtiea fiMges Ted den offentUge*lJnderYn£j4M£, og bor vedftlive *at vaere det, indtil en velbegrandtit JNftci* for det merer Rationale bliver etahleret* Bet vil 4t?fer ikke vaere at undres <wer, om Flere, isaer blan^t dQtyQIdrc, skulde vaere aC -den Formcniug, at det faeUeda Skaftaprflg baade kan og /bor. vedtigeholdes, uagtet den pojitiske Ad*- skillelse* En saadan Meiiing bor, om den end4 HAe* WHi- ges, dog aoin Yttring af. en i sig selv agtvaerd*^ JE^genakab, Kjaerljghtd til det, aofu bar vaexet Foedrene dvaebactt he- haadlea iped AgteJse, Men paa den anc|en $«de firman ogsaa billigen. iiidromme, at man, medal Agtefofej for J»vad der er dauak, kin forbinde Overbeviisningea- oj» det for Norge Gavilige i, at laempe Skriftsproget aoget njejse <efter norsk Tale.
v V
' ' • r J' in..
Strax efter at ovenstaaende Afliaadliiig tar aflevflrejt
til Preasen, tilb&d, Hr, {Statsrqvisor Daa et Bidjflg amende
til samoie JMa*l, Jkvorfor 8 am me her folgertt ^n ^|tende
sig til Indholdet i det Foregaaende* , , ;(1(,h/i» «i>.
s : . o Jlu t fn '
Om de norske Dialrktoi s Bo{jstav«SysieHi-
W*n a*red« Forfatter af ©venstaaeiute Aflumdling hai* 8M* 15ft antydet, at der i de aerate, *)iatekter forekonwiUi fl<*9 a^mmensatte Lyd, so* «ro deaf qeatfotiumUge, ^jMlkr altsaa for tijet tart* ketegnta med nye Tfgn, tai at
Digitized by VjOOQIC
NQR&K BOCSTAV -SYSTEM. *8l
kuane cfrkjendes 90m selvstaendjge Bogstaver* Da jeg ha? hart Laftighed til med teailig mange af de norsfte Sprog- •lier at erhwJrve Inig et Bekjendtskab; tola Resultater jeg vtfa*keUg vil fiode nogeu bedre Lejtighed til at foretegge Fdbfikom, v*re det mlg tilladt her at fremslilte i Sam- ftteriiftfeng dert norske Alnvues ejendomfnelig'e Bogtftavraekke. 'Wi TfadiftyMning for define Indblandiag i en vel udfovt M*rtiil#8tytriii£ naaa tjene at Lydbystemet paa ethvert Folks T*fagg udg}or enharmooisk og ved d®ne Velklanggregler btirtden \B11hed, sofn man ikke kan indae ndeii at taenjte sfjgdet paa-engfen$ og i en vis Orden.
Der^om engang et norsk Diatekt-Lexikon udkommer, *€♦■ *CWgi?eren uden . TvM baade indse Nodreiidighedeii Af en kortere Beteghelse af dfsse enkelte Lyd, og lade dertil globe s®fte sefrirttendige og pasgende Uogstavtegfi. J«g m#a her iwdtil yidfere lade mig noje med det af flere engelske Sprogforskere anrendte System, at adskille (Je forskjellige Modifi^katiouer ved Prikkcr satte under Bog- stavet* Det har dog et stort Fortrin for den . gamle vildle- dende Maade, at sammensaette Tegnet for nye enkelte Lyd af iflerfe belcjendte tfogstaver.
' ;A#skflfi££'af voWAlmuedialekter, foment inclig de nor- defliJeiflske;1o)f Aire opUn'dske, have en mankelig Rigdom paa flydende Bogstaver, nemlig Modifikationer af L og N, som enten ere ubekjendte L de andre eoropaeiske Sprog, eUtr^Adg^BKlflM^toian^ i <toktlte, * Dissb ere:
a) et L mouillid, saaaom i Ordeue Muld> Salt% fuld de udtales mob salt, fol og
"™%y*k ^ttAkfe ^ertff^syarehd^ M (MatiX,* ftant udtal mtin\ MM). ftiden af iUsse 'tyft^Anfats'ahn'udieh efter kWtfe'Votiiler. Btfkttnne mfcrmest besktfaei soro et med
-
ltt NORSK -BOOST* V w'B SSTOM.
KotitMnnlen hb^ -flf : gattia»e»«mette£, men feraat deip*sn|t Wrier* J»d: im(yYi>m^;'/i.'i S*uudom iader> o^wa MftsaeLy^s *)prlnd<rfsq >*ig florkUre ml ^n-«p!ugt eNer d*HW <m*gnBl*t Ko*$onant;<nsora .fair hai*t* sin Ptad* fcwa* den flydefrde, sianom Aorw,^ ^o>n Yidt: io?ii bjOnl I AJrawwtelighed fin- des de derimod, h*»* det islantbke&^rrig hit JcntDoWbtdt Katotftnaht ty nn% Kndeteen. Dttbae- vdre Focf<r*dres Be- tegtfelsfcwnaade kunde endbg tedet thV att«Bt#£e-dtd8fl/kj'd • Mto<irfeg£tf >ganvte* Tht dersoib - hine ItogEftat&t'biiid6l*er\ i 0Mtiden overdlfc i La n det havde lil^t d<n i3*kale**l 4£*ag dto, sora ^iidtiii' bo os* btnges t de sognstaa #g Jto&e rbcr- ge«8ke$p*©gafter} niaatte^mwi entage de*l rirtteligere stinkta Tir > Meven >beteghefc «ioip«Hhew som > istimttetisat af <de> to ataittde4i#6 o£ gftiiske Trtfl hinandtin forslij^U^e ,Bd^i»t*er. i)fe»e> ncmttoe Lyd >/>*£itel*i£6e vwtiioflt det?<taitaka*g»*i<rt£ 4et< gatnle «&?, eaitjt^det; 8j>«iiske w^ogl^^^raieftjfejd^jjdcig •eppeiaMnrtitfu derided, llhl i disuse Sprpg JfQres J$04y- 4cn laaginatertoete' rffcei? end for Koosonanten, jhwl wten man itwlfalferi de*. spu U<$no^ Wima% ^ller, d<et fr^nske ptyfil* rned den nu foraeldede Udtale, og cwmpdgne r<med f^pfl un brilgcHge. Dcu pebta ;U<Hale aW/'foreHqiimex mig * rfgtlgnok ganakq lfg ^define -norsko,, Jigesom .Pol^ke^Iuye erklfrret t,mi| 4$ojfg fa^i d^es Ofd 4^^ett^^y^,0J^^ ,j€#*foe4j©»te(«*g rf>ideii^pr^D|aIe|afQP^i/>Ie%rt^i jftflv M**4igi**t *U dl.SH..iteii:i.0|f9M).!r|»(MtiRi tH*!WN«b*!r- niiiy 'wed gamine Lyd, (hjvilken dMfiw ty&kipwlqft Qfitttyt- #m£«it* km'bh ^dttr h#Jt«pajaf at depolske Graniroa^ikeje *nae *>dtydftn\for aiwfarentft.fWge eftar J(ofi^pi\a»ten%(^ feaa at naBnw^ slg me*e konj\<ett& kejn, •. IXe^^ foc$$kj-i- 5*8 agfW udirjkkelifc i -dfereavriftigRok fcwi l^dtaleij, »u- g*aH toe&t middylmaadi^e^pro^Jierer, Pa* den widen gk|e
Digitized by VjOOQIC
MO*g¥ BOGOTA V uS WfWM. MS
Unde den iialietnke Udtrjkswaadtt for diaie 8*ru«M& JLiyd,
-.£&tt##i» airfare* s©ra Bevfe- for at.tOftfindemie.af jfcmue Ofthografi) hiUe ttnstet J«>dl$dett, rtSOM^ecirepvtotenfeiMa *Ml>&/ 'f°* ** »taa> tforan flen : ftydende i KbnsonanU. > f Ja> «*d- •# tfert-hjfrwwte Udtale a afui* ****//*, *£Yi**r/\AladePf*% ItttcMffcrkhure af»i/to*^/ tind ifiato^j', >m . : h , ■>„ -»a H^»«kndte>forsk|c^t herfoa ed Jet i H<v FMmbofts rt>ht>'tarori« $atnrale< L? soasmft Ola*f j ta>uU <w&. &la, ftMi^miftetfjftip&oiiiiiifer kwLtinktft eftfcmiange $fokafer,
,»&* tftertk*r*v»aari /det lolger en addwiiKwwonartt^ *«- sotb tiKfti, A"z/^ ^nmarigo MakUer £«»r? II teeMem* to Vo- fetiet* over til^Asrtne: Lyd 'Ma«oni'>iffl/-fl>^j:Jwfte«,>db.
'J«<bJr t«Je^1)iatekteTv -soaaa-)teade-kjende>L togitiMnfct mriHa*ti$e>lJ I tfqitowrtmelig'. siiii Piada » h -BcgjmlekeH !af oOr-
Kfene, hvW«iigeri> tf* -hinc MotiifiMidner Jctrtne u<kates.
j>tttehhdrflragitntro*L ertganafie fefrskjeHigt ft* det polafce
NMfe hMAitifi^«V04«t^ »*"poWte^ta4-»'*m'iMiniiigt Vftfr?& I^ghefl jwed den engdske Utftate^ df UM'rBwdeirurf ^hl^ftki^a*^*^*!. ""* !- ' -^^''"O »« «*»»» b^.n
?«'" 'tfy'Bfttffiftfcric* *r*««f tfgt ttttnw'Iijtf^ vort?BtoifWpt*g t^flide^'%%eft(ereV' end* aaftfhie 'Lyd ;ts Ffallft dg«P*»*. *Mfte'ftt&til^'to#*tfa 'd&af at dfeWfe Sjiro£a gramtoatifetere altMl ilAdtS"llyffitti>'!toli Vok^'Metpldeh fc*<»agft<» ifc«hp«ii MAdffiKaSMfti1 af 'ten* forfe^ayndd ^My4.Ij P&la**le*Aw<%te- f»#i0 tefr^iulf sa%l*rf*s, *• i#Hittfc 'soil ^ eller *f, da den fffi^a&tf'ktaJ *4rf°n>r*ko*ftiif« <<eftM* dl&# t6dy*^ f*A*«k flttde» 'fftfl ^1 HeTte^ ikkfc -* ufeiP 'efter li^d«i<» 'Jfc ^let ^E C*trfW;! Stftf*t'efi')i'G ^n);1 •* (^f/^ *f^.<«fe).-^l
♦'(Ifrk'^y-' Better d«^ bg^aai itette Tttteldt t«t>T*rke«j
Digitized by VjOOQIC
*u nottiyBoasTjkY- swish:
uden torn Tjakertie i det tilsvareitde Ord Dinge, at*4«Ae awDftnageitvC'tLydj t ■ . > '<-«#»> n t ' '.
e) laiod som Hr. Prof. Hotaibaeati antage to tt-Lyd raddle uaig dew JBetaalikeJtghed; at'jjeg .iUn-ikjauder aogen norsk Dialekt sora artvender dem *b«$ge; derimod finite* en af de to Former at herskei ohfeweviBgn til den widens Udctukkelse. I Krtetfanaand og Itargtn udtales ethvert R gitotait.iJigeajMti i Dtiimirk. .; LallawMrire Bgneafbffeigt u*Uak»uR>lNMpak<,. Jtaar hbctilr koairae* at ifese^IndirWcf udtafe d«ttoiBogstart tftriirood idtf^ Wiilektsi eMr'tipioga MadloKpiikjQld^ nianiilro! «i « diata to Modiikationer iaft h#4 ikkQiifotifriUQ fd> opailltotf >.«dm ; iwcaWe , tirigt fever/ fiartfi'de ikke baraMMt kr«gt*/iil al/jadakilQHfaakjeUfge'Ord fra htttftdentaQgttat dfcJkuil er*4Vi«ktttag<p > af »6w«IjeiRgeiSaar- hederi-jOrftritrtte ellen.af >n jt/vigeude. &na@ofi>r Aid tale* -an J Atdted«t»9'af identiel'Odtale *f Rv enieaUjia* Tinge* ^ j^eiv tellers i, $4 r«b&^ farijerier defc Ve^UaiNbeifcterkes, at kun den Forste ausees^soni, iorrekt ellerv&jwk i alle mig bekjendte europaciske Sprog med Undtagelae af -detudinske, der ligesoni de semitiske - Sprog og Jodedies UcHakf blot «akjan<kr Slrufcq B*ek; {Ei*fag J ifira^kri^ulurbcidetitfe iU«V tatottK>teodignalinind«H^iJajtleed)iidhui/ ^qmiwbdvoi go6V«£ b^M 'AIwtad<d%bfdo^^
WaitdliFolkiJtf dc.bojeiJt.fhtaeii^^itwt i»h £hq hii> 1 --Or < «.; Hermed wne'dctd^iUtfcevsa^iaJtafe tri> RJer joshuMle h«*>« Aavunda**, og tytyighed/ii tetnalauMeli^ti'liiigml^k Vofatavtysteaii, u*l>et Artnewke, o# }<Tii»«Ueke> .bard virketig to Tegn, som angires for forakjellige R-Ljd, hvorlmod de ire Tegn ' for tt-Lydeq i &et ttuidostam^ke ' tilcjeela kun «£nej|, at y yaerc orthp£jp6ske ogt at betegnc, Qrdets ^F6*"
Digitized by LrOOQ IC
gang til en ny L>d frt RjLj4e« i*^et 0B»Wr« saaHrttste
SfaTOJO'gi:*) m'.v^v f> ^ - n't,/ -it ■ ,V - r;^,'l . .
"Vi kund* saakdes oJ>stiUe fer de ittmrteniHaldbtar foJgefcde System af Liquid*.' - n •.• ;.•
rs-^f. a4miiul*Hgt, reeni Ly ».<M> Wy' I-hu i - ■
>'»hi>ii v-vfit.*. snu^eret * 1*, c f. "<:I^ « }>,». -i hu ;
• •
•• - •
iJ j*»piiij» •:*!•.!*><. fnesatt .'- -/t * -p N ! - - '»*,.. '«i»>i. ?
•• Hta<'fcaa4e :det - Weiske og gaelisk^Sprog taveiivnferiMige
Fddmfcriia4>>dis8e mm me LiqvWae, skjonimeffe ioverens-
stenftemiev' faa* <teAheRfrgddin .<o£s*# f#rn«Hfti#t*eh Ms***
rink Betjidnio^ *om <de* fctfii'latgigte* 4H*de SpotVder titeft
l«ftfeti*f Tor/Walfci*s t*f§imile'Forbindd^ med^ltoftie^'
ui ti'ilAf *M staniftie>aMg*t*Ye* have v«ne Dktefcters * y>*]
i'i,^l) 2Af fr«nge4Bo^ttarer»e'kttn T<-dg IK ^Begge tapir*
terteieie *|teriiistv f*rara»<!h« fHgdamtttf £inr#Upn%&.; 1*4*
dam** 3ni;E*d*> a&vtee (hfr(Mrib) *to tulmkjM* f Bfcwge*
^rAfiLtebd^gstaT^rne »havfc ?i ikfce alone de sagtinttgtt
i »t «jMi- I Anplioedt i - tfspii***^ ^ . r - -• .5 -i i-»- uu \
^ehiWi t*iii^e ludeii f*VHI ogsda optage* pa*^in&n»fM<fet besbos sarinhyppige saaltaldte Difthaug6rn(*t09**+ >tmntity Btirson eaadakiire Ord ifectdgtidtet 4afoM^4Mnltf»v hivdd-maii i alle Fald pat det tydeiigste ft*gfe<j{nden rigtig* StareUe- Dtdarigii -15! d^ <atn«fi<teJfge horrid Ditlekfer We? *t da lige^«bbd*e*tt^ <at benyfte sig /af Slwiiet seller -Beteg- uek*» TTeljd, «6w i flasks tagebfctf Formlawe. .**) ... ..,,—
♦) Allbaadl. »* , JUIfje»em£<v Ter^IciekciMfcew £^achl?fcre **^Bind- ' ieilWamW *fe38 .p. 30# *cqr* * ' :
Digitized by VjOOQIC
tm NOBSK / BOOST AV -SYSTEM.
a> Af G«i» Bog^ave* h«vtevi: ' J • •
*) det g&drarittge kj\ 4tr itgner den ehg. eftLyd, wader; *aa .. ntaigfe! ftatfcjdtigg Betegneker gjenflndes i sat aungfoldifee >%prog. . :/
o> I Bsrg£n*Stift fdr**otamer errtertft svtraide^, i det mindrte melitm to Vokater. 'Gftitske i Attatogi ftititf Udtvfoa af ikke <tfr/fr/V) udtale* nemH^ lifege' (tigfgfe): At deaneLyd er'ganake fbrskj#% fi»^ ds* dttisk* gtttttiftte ■£ i AgMaNBf«f 8»g gelv4-'. ♦■ - «. *■ ■ ■ -»■■■ •*■*•■ ai/f«^ ^
N«rfUftfc r«lu eag. 'ForrtleereWleritaati ad«fill<**«ft*- de»Jodet fr* Begyndelaes-Jodet, som to sceregne jfogtitfclef,' spw4iad>iikk&*ft£tav6 totfcftrket M «4te KotHtiitftilb' mo- <tifea&*l*gei TNDat fth Pladfc eme* i <^fct* Eftde ^Hrf* ttegy^deke. J*g ka& ^aakdes H^aHtdet- e^hd^ dltt fb* «t.?wnte 'ftmWent; »t opflud* e* mt*p*it !¥^h \orvHt^- iUUe * fc*r fm*M r^-tfotn Ndgeii h^ taMet'&Ttid*'- vtfriigt? frfef *latt«9(ke i AM}tt*i lit eptage *T BegJndfeti#«P eife* OMte-JP, $ordi>pka^Mp ikke tiAfeles ttyfiMcfr'tifee:'" data. Maaske V6> dog der> ©tost*iitffghc#i> at «* flgsfe-tiril' eirtdskelBoggtavratkker httve t^e£i*# Tegfr foV Eitititttffu^ naiitortxi iikk»> atone* F<*kli+es aF kaitgna^e Ufc^ytt^ mtti! ktoritogfea v*^i]M«m**n tf et B*g»H>< -tonsil K^WlJk^lt ikkarfmmkeiwi d«n ^tfniofe/ ^on.i,!^ i.»l tc/ §ir.Mn«;i'nt»s •jjnJWfetJadaWe^^fta'tfd^tit^iW/ <>«i« ^it biu^t >
landsk* akcentuerede Vokalers Difthong-Udtale* der til Ex» i JftM FMF<b?* d%«t*» forskjejliff fra den laage O Lyd* so* fra W-Lydciu -~*
Digitized by VjOOQLC
NORSK BOGSTAV- SYSTEM. Mtf
Af Hvislelyd have yi knit de i6+ & og. dens Aepirat ^A/X^ng«i#A)> d*r fiwepudes «*ed meget afvigende Beteg- neUe i all^ ^uropieUie Sp^og «ii<tt*g€rt Dtusk. of Spaitafc.
At dcr forudeit disse Konsonanter ved noj«re Xj6nd*k*Ii tilttAtaJtfej dfi^ifrsJkjelljgfi IMateMtir iftaasLe . kunde opdages flew, pi|^wj>g jjkfcfj;for u<tf#Jigt. Jeg bar aelv i derate S&isse xindUdt ajt op$r* d<?a throndhjemske Udtale af ttffy\Mi*W&* ligjifende Qrd, uagtet den ikke kan udfcrtnges red Sammensaetning med no gen andea Konsenanft, 05 aJt- ^ uiiaa^;va^ ^ .wktjt Lyd, aopn da viWe btivt* de»'tien-
- nin^°falfflftft* JRor^kjeMjigh^w wvA Spn<>gBJie>mfndne!8t»rkt Mp^W^fl ^>^'0|W«tiBrn4ft-: lSfthijdawa Ov<rogaoge fr* d^n, w$ Mfilfot tfVAm**^n<flW fcrfM flere, ^§d«ret N»§nftpr10iJ^g9fi fiaadanH* k*n«ft:nqjagMgffi p*T*aev raa» v^<»ifn«5eft)IW?rf»«ii'f«r ^hverr/^nk^ Dialtkt, ^ Je# Vil In* b^a^^nat jam^Iige, v<>re.£pfogOTfcr «$*e& ai tnahgte den af. J^^^edxJl^g^tt # «tttyde4e,JUycl,i og at ajMtiUtge 8BWg|rtW W^i &f* Wgetee hyi I fat (Walkea *). At dq&tSflB*akf W»l<Ak Som i del half! Iigi*r megetideu tea- d^^i9lan^^|Ua^a^,:h«« det .0 WlU>f ike : SfprogA Tvclyd, i ^tflnfWb^a S^^i.ef ^ni^iet aller^denimidaerkieiy >£• <k* fornemmelig var fra den norske V&ttkiJEgt jog* nftrnJigen^agti at Island fik sine Nyb^ger^o^r^^etMieMLigludbi* Cdtale mellem de n^^ilpla?ndere og vore^qsAbendinger sin store liistoriske Interes^ iDcn kan vaere,fet *»£* Vfdnesbjrdene ora, at Nqrg^a v^^tlige Stammer fra, rajtgeU gamle Tider have vaeret forskjellige fra Oplaendingerne eller CstUendin- gerne, <h*is*i ogsaa »meg»H aiir*e ^iaiekt^JmeTe iia?rme aig til'd^Wdhi^oih^ Svenskes. "x^'u"
...1 '..1 1.1. - ■ i . I 1. iiM.U 6i-i ■■ ' ' ' "" »•*■-*
- » -J o , •> * • iv.; «■ ; > Lvdrfat ft*.' Bteii
Digitized by VjOOQIC
y Google
• .
En Episode af Arabernes Liv for Muliain-
med, tilligemed en Oversaettelse af Amru
ben Kelthums og Haretli ben Uillizas
Prisdigte (Moallakat).
" (Af Gaud* theol. J. P. Broch.)
Sml. S. de Sacy notice hist, des anciens po ernes arabes connus sons le nom de Moallakas, i ''Millin mag. en- cycl.>* Serae annee t. Tl (1798, 8.)*, pag. 497—508.— S. de Sacy anciens monnmens de la litterature des Ara- bes, i "Memoires de litterature t. L(1808, 4.) *, pag. 378 — 391. — Abulfedae hist, anteisl. ed. Fleischer (1831,4.)% pag. 136 — 140. — Rasmussen hist, praecip. arab. rcgn. ante isl. (1817, 4.), pag. 110 sqq.; ejusd. addit. ad hist. Ar. ante isl. (1821, 4), p. 9 sqq. — Haretbi Moall. ed. Vullers (1827,4.)% prolegg. p.I-VlH.
T
-■- il Oplygmng ved den folgende Historie og de trende Prisdigte hidsaettes forelobig nogle almindelige og specieile Bemaerknioger om Arabernes Herkomst *). Abulfeda (ne-
*) De ber og i det Folgende med en Stjerne betegnede Skrifter
findes paa Uniyersitets-Bibliotheket i Christiania* 2) Sml. Abulfedae bist. anteisl. ed. Fleischer,* p. 181 sqq.; * Monumenta antiquissima historiae Arabum ed. Eichhorn . (I8TTO, 8.).*
1
y Google
S VRMK AF ARABERfiES
denfor anf. St.) omtaler forgangne, aegte (eller oprinde- lige)og arabiserede Arabere: forgangne ere de gamle Arabere, hvis Historic formedelst J&lden naesten ganske er tabt, aegte de jemenske Arabere af Kahhtans Mt, arabi- serede Efterkommerne af Ismael, Abrahams Son.
Til de forgangne Arabere harte Aditerne, hviaSlaegt er: Noah, Sem, Aram, Udh, Ad; fra dem nedstammede Kongen af Hira, Araru ben Hend (se Har. Moall. 27 Anm.; Abulf. hist, anteisl * p. 178).
De aegte Araberes Slsegt er: Noah, Sem, Arfachschad, Schelah, Eber, Kahhtan (Bibelens Joktan). Igjennem Pelcg, Ebers Son, gaaer Raekken til Abraham og Ismael; derimod havde kahhtans Son Jaareh en Son Jaschhob, hvis Son Saba havde flere Born, hvoriblandt Himjar og Kahlau. Af Himjars Mt var Kodhaa (Har. Moall. V. 77). Fra KahUn ud sprang en Maeugde Stammer, af hvilke fdlgende syv ere Wevne de beriwn teste: Asiditerne, Tajjiterne, Medhhidschi- terne, Hamdaniterne, Kenditerne (Har. Mo. 70, af dem udsprang Prisdigteren A m r u - 1 ' K ejs , se Anm. 13), Mora- diterne og Anmariterne. Til Azditerne horte Gassani- terne (Har. Mo. 61) og An sit erne (Har. Mo. 59).
Abulfeda siger, at Ismael giftede sig ind i Kahhtdns Familie, og saavel derved, som ved efterhaanden at antage ' Kahhtaniternes Sprog og Seeder, skaffede sine Efterkom- roere Navn af arabiserede. Blandt bans 12 Sonner Tar Kajdar, hvfe Slaegt er: Kajdftr, Haroal, Nebt (el. Nftbit), Selaman, El-Homejsa, Elisa, Oded, Odd, Admin, Maid (Amr. b. K. Mo. 40, 93; Har. Mo. 49). Maids. SJaegt:
1) Maad (efter de Sacy i Memoires de litteniituce etc** t XLYUI p. 533 tabl. gcueal. fodt omfr, 8» t Chr. F.),
2) Nezar, 3) I. Modhar og II. Rebia. — I. 4> Etfas (fra
y Google
bn» Broder Kejs AjIAn nedstammede Absiterne, til hvilke Madigteren An tar a, Dhobjaniterne, til hvilke Maseniten lohejr, og Havdzeniterne, til hvilke Lebidben Rebtfc korte, se Anm. 13), 5) A, Modrika; By Tabecha. A, 6) Choiejma, 7) Kenana, 8) El-Nadhr, 9) Malik, 10) Fihr, lor for sin Tapperhed fik Tilnarnet Korejsch d* e. Sduhy- **, 11) Gaiib, 12) Lovejj, 13) Kdab, 14) Morra, 15) Ke- lib, 16) Kosejj, 17) Abd-Menaf, 18) Haschem, 19) Abd el-Motalleb, 20) Abd-AHah, 21) Mohammed, Profeten. B, **) Odd, 7) Morr, 8) Tamim (Han Mo. 86, 74). — II. 4) Asad, 5) Dschodejla, 6) Dooma, 7) Aksa> 8) Henb, tyKiset, 10) VAjeU VAjela Slaegt:
1*
y Google
TBUSX. 1* A&ABIINPS
y Google
»ekr *g Ta gleb kedte t#firbdre2), Sftnner if Vljd ftett K&«et og F*edre for to Stammer, Bekriternes og Tag* fefefternee, dcr synes at have beet i det nordtige Arabic* §*a Graendserne af Syrien og M esopotamien »)# Af deft tklete ndaprang Rebia ben H&reth, der udmaerkede sig i die Krige, Maids4) Efterkommere fdrte mod Jemens for- fcmduc Stammer. Som Anfdrer for hine vandt han en gttnrende Seier over Jemeniterne. Han havde to Sdnner, Hftkftlhel og Kolejb. Den Sidste blev valgt til Anforer eftor Faderen, og viate sig ogsaa denne Post fuldkommen v*rdig •). Efterat ban i Traefningen ved Har&z •) havde dfttvet Jemeniterne paa Flugt, blev han udraabt til Konge, og en Krone sat paa bans Hoved. Men overmodig ved Lykken begyndte ban at tilegne sig de vandrigesto og fragtbareste GraeNgange, forbyde Jagt i deEgne, han egen- maegtfg erklaerede for sine, og tillade sig forskjellige a*dre Uretfasrdigheder; Ingen turde vande sine Kameler fltoamen med Kolejbs eller tage Ud fra hans Arnested. Naer ¥*A det Sted, hvor Dschoscbams Familie (se,Amr, b. Keith* Mo. 51 Anm.}, hvortil Kolejb af Taglebs Stamme horte, kavde sit Ophold, boede ogsaa Schejbans Slaegt af Be- lters Stamme (se Slaegtregisteret foran), Schejbana Sttn Mite Dhohl, h vis Son Morra havde en Datter Holejia,
*) Derfer kalder Haretk (Mo. 16) af Bekriternes Stamme Tag- lebiteroe sine Brodre* *) Derfor sees de ogsaa at vaere kens- ue i hyppige Berorelser med Kongerne af Hira, hiia berdmte Stad i det babyloniske Irak, ikke langt fra det senere Kufa. 4) Maid ben Ad nan yar en af begge de naeynte Stammers faelles Forfaedre (se Slaegtregisteret foran). *) Det blev en Talemaade blandt Araberne: ypperligere end Kolejb, YAjels jEtling. 6) Et Bjerg ved Mekka.
y Google
f TR4K Af ARADSINBS
pom Kolejb Lavde aogtat, a* dawfea an Sin Dacha* a a a*
dor liavda taget wrier aia Beskytteilae sin Madera Soatar fed Nava Basus* Denne Kone eiede eo Hnakameet, *Mt fcaldtea Serab, og det blev siden en Talemaada: at vaerejei atettere Varael end Basus og Serab. En Dag nemlig, 4ft Kolejbs Kameler fortes forbi Basas's Telt, hvor Serab stod taindea adeafor Derea, re? den sidste sig Ids og blandest ttg mellem de dvrige. Kolejb atod just Ted Cisternal jwtet raed Bue og Kogger, og da ban saae den freauneie Kaneel blandt sine, afskjod ban en PHI paa den og aw» l«de den dodeligt. Basua, som ilede til ved Dyrets Skrig, epvakte ved sine Raab ora Hjaelp Dscbassas til Haevn; hnr~ tig svaag ban sig paa en Hest, uden forst at sad la daa» og skyndte sig ifolge med Amru, en Son af baas Fa*- broder H&reth (se Slaegtregisteret foran), til Stedat, brar 4e mod to Landsestdd strakte Kolejb livios til Jordem
Af Frygt for Folgerne af dette Mord Irak SdbojblM Slaegt sig bort fra denne Egn til et Vandated, som kaUU tea Nahu Strax forsamlede Mobalhel, Kolejbs Erodes, ski Staminas Krigere, forglemmende alle det Yetbeaatfc Borda* Spiilets og Kjserlighedens Glaeder. De sendte Bad til Morra, Dschassas's Fader og Kolejbs Svigerfader, og U>d sige Sebejblns Born, der stode om bam: I bava ba- gaaet en stor Uret mod o3 ved at draebe Kolejb, for at baevne Tabet af en garamel Hunkameel; dog viHe ti ikke binge Svaerdet mod eder, uden forst at have tilbndt eder Midler til Forsoning. Vi overlade eder Valget mellem fire Ting. — Hvad forlange I? spurgte Morra. — Enten gjen- giver Kolejb Livet, svarede de Ud sendte, eller udleverer os bans M order Dscbassas, for at bans Blod kan flyde ved vore Haender til Udsouing for Kolejbs Mord, eller, om I
y Google
UV OQ FOESL *
faretraekk* del, udleverer os Hamtm 7> i hana Sled* *Uftt tgsaa ©vergiv dig selv til ot, saa ville vi tage dit Blod Medeifor den Skyldiges* — At gjengive KoJejb Livet er ooniHgt, avarede Morfa. Dachaasas har i Overilelae slaaet at dddeligt Slag; paa ain hortige Heat hat ban uaddraget rig vore Oine, og jeg veed ikke hvor hail opheWer sigl Ha mam er Fader til ti Born og har Brodre med derea Sd*aer, der alle ere dygtige Folk i derea Staitome; aldrig vltt* de tiltade mig at udlevere ham til eder, aaa at hat sit Blod skulde udsooe en Andens Brdde. Hvad mig angaaer, saa veed jeg vel, at jeg ska I blive det foratt Offer for Krigen, men jeg vil ikke paaskjnde mia Dod. Dog giver jeg eder Valget mellem tvende Til bud, I see diaae Born, som jeg har tilbage, og som alie haenge oa dctea Fadera Hals* Forer denne her, Tisa, med eder, oat I ville, og slagtcr ham som man alagter et Lam; eller, om I Jbretf«kke det, modtager tusinde Hunkameler med sorte dtae til Udsoning for Bekera Borns Brode. — Forbittrede feoge Sendebudene tilbage, efterat have svaret: du haaaer oa ved at byde os den yngste af dine Sonner; du giver oa Melk for Kolejbs Blod.
Saa blev da Krig besluttet af Taglebiterne mod Bekera Bdrn. Men de fleste af disse fandt Kolejbs Mord saa Wetfaerdigt, at de naegtede at hjaelpe sine Brodre af Schej- bins JCt Blandt dem var Hareth ben Abbad, en af Bekriternes meest udmaerkede Krigere. Hareth ben Morra (Dschassas's Broder, se Slaegtregisteret), anforte Schejb&ns Born iigesora Mohalhel Taglebiterne. Men forladte af deres Stammebrodre og overladte til deres eget
*) Dschassas's Brode*, se Slaegtregisteret*
y Google
8 TRJBK. AF AfcABEKNES
Mud og egen Tapperhed, maatfce Hine vige for Overmagten i mange Slag. I et af disse faldt Hamara, Morras Soil, Og \der fortaelles, at Mohalhel ved Synet af bans Lig udratbte: liden Kolejbs Dod er ingen Helt falden, bra Tab jeg har folt mere end del. Sine Seire besang Mohalhel i Dlgte, hvoraf Brudstykker ere komne til os; men da ban i sin wmaettelige Haevntorst angreb oden Forskjel alle Slaegter af Bekers Biod, vendte Lykken ham omsider Ryggen. Ham Polk draebte nemlig Chejr (elJer efter Abulf, pag. 1*8: Bohejr), Son af H&reth ben Abbad, der, som ovenfor sag*, bavde afholdt sig fra al Deeltagelse i Krigen. Vel ndbrod Faderen forst ved Budskabet herom: til Held er ban fat- den, siden bans Dod er et Udsoningspant mellem Vajela to Stammer. Men da det blev bam fortalt hvad Mohalhel bavde sagt, at Hareths Sons Blod kun opveiede en af Ko- lejbs Skoremmer, optaendtes bans Harme, og i Spidsen for Bekriterne rykkede ban mod Taglebs Born. Mohalhel maatte vige; bans Folk bleve slagne og adspredte* Pat sine Tog red Hareth en Hest ved Navn Noama; da saag Hareth:
Hver Morgen jeg op paa Noama mig svang —
i Krigen hensvandt rnin Kraft, og langsomt fortaerende Alder betvang
den Haand, der holdt Landsens Skaft. Vildt kjaempe de Vajels Sbnner.
Hver Morgen paany jeg Noama besteg —
nu hvidt er mit Hovedhaar, og naar jeg hjemvender fra Svaerdenes Leg,
ukjendt i mit Huus jeg staaer. Vildt kjaempe de VajeU Sonnet
y Google
feflr <*} POE8I. ft
God vced del1— vd Qern frt deft Brftde Jeg var,
som taendte den gramme Krig, og dog dens hoitstigende FJamme nu bar
fortaerende grebet mig* v
Vildt kjaempe de Vajels Sonner*
1 et Slag fangede H^reth Mohalhel, udeii at kjende ham, og lovede at slippe ham fri, dersom ban Tilde vise Tiajn Aloha Ihel. Du seer ham for dig, svarede denne. Ha- retb lod ham ogsaa virkelig gaae, efter blot at have afskaa- ret ham bans Forlokker; thi saaledes pleiede man at gjore med clem, der bleve losladte uden Lbsepenge. — Men H£- reth havde gjort det Lofte, ikke at nediaegge sine Vaabeu og aflade med at forfblge sin Haevn, for Jorden selv oplof- tede sin Rbst for at standse ham. Hans Fiender tog nu Tflflugt til en List for at lose ham fra hans Ed; de lode En fra et underjordisk Skjul bede ham skaane de over- blevne af hans Fiender, og erindre ham om, at Haevnen knnde blive mere brodefuld, end den Fornaermelse, som havde fremkaldt den* Det hjalp; en Fred endte den 40aa- rige Krig, der bland t Araberne er bleven bekjeudt under Navnet Basus,
Denne Krig synes endt for Amru ben Hen d8), der regjerede i Hira omtr* 563—579 e. Chr., og under hveru Muhammed blev fodt, besteg Thronen. Om denne Konge fortaelles der, at han blev valgt til Dommer i en Tvist
k*) Hans Moder hedte Hend og bans Fader var Kongen i Hira. Mondhir ben M&-assama (#14 — 563); Ma-assama, d. e* Himlens Vand, var et Tilnavn, Mondhirs Moder MoaWja fik for sin Skjonbed, medens bans Fader bedte Amm-rKejs ben et»Pfdo*an, se Abulf, bist* anteisl. ed. Fleischer, * p, 126.
1##
y Google
10 TILBK AF A8ABBHNES
mellem Bekriterne og Tagtebiterno, men a* define var dot
aamme 8om den 40aarige Krig, hvilket Nogle have antaget, lader sig efter det Ovenanftrte betvivie* SandsynUgst er vel folgende Beretning. Ved en indtruffen Torke sogte Taglebiterne Vand paa Bekriternes Gebet, men bleve bort- viste af disse paa Grund af det gamle Had mellem Stem- merne. Paa Tilbageveien mistede de 70 af deres Maend ved Torst, og nu besluttede Stammen at fornye Krigen mod Bekers Born. Men endnu havde begge Stammer det nys udgydte Blod og den langvarige Krig i friskt Minde, og for de vilde lade Svaerdet afgjore Striden, sogte de derfor en mindelig Overenskomst. De bleve enige qm at tage Kong Amru ben Hend til Voldgiftsmand ; ban tog forst 70 Maend af de fornemste Bekriter som Gidsler, hvilke 8kulde udleveres til deres Modstandere som Erstatning for deres Dode, saafremt Hine tabte deres Sag. To Digtere valgtes til at forsvare hver sin Stamme; paa Taglebiternes Side stod Amru ben Kelthum, paa Bekriternes Hareth ben Hilliza, Men den gamle Hareth var spedalsk, og overdrog derfor en Anden af sin Stamme at recitere det af ham selv forfattede Digt. Forst lod han dog denne fremsige det for sig, men da han ikke blev tilfreds med Proven, sagde han: det gjor mig ondt, ved Gud, at jeg skal staae foran en Konge, der lader drage 7 Forhaeng foran mig, med ens jeg taler, og spraenge Renselsesvand efter mig, naar jeg gaaer; dog for eders Skyld vil jeg un- derkaste mig denne Forhaanelse, Man samledes altsaa for Kongen; Amru stod ved Kongens Side, og da han saae Hareth trade ind, sagde han foragtelig: o Konge! skal han der vaere min Modstander? Kongen bekraeftede det, men lod Hareth stiUe bag 7 Fortweng. Den beftiftt of «ver~
y Google
UV 00 P0E8!. li
m*4Rge Amrtr freaftsagde da ffirst sit Dfgt, hvorl han be- gyudtr med at prise Vfncn, skildrer derpaa sin Elskede, Mm han for ©stiller sig i Begreb med at drage bort, og g*mcr endelig over til at beromme sine Forfsedres Tapper- hfcd og JBdeltnodighed, sin Starnmes Rigdom og Magt, og at de altid havde vedligeholdt deres Uafhaengighed , me- dem han forekaster Bekriterne, at de bavde boiet Hovedet under fremmede Despoters Aag. — Da han havde endt, fremsagde ogsaa Hdreth sit Digt, som han ndtalte med lid og Kraft, og hvori han med Alvor og storre Besindighed end Antra sogte at vinde Kongen for sin Sag* Han begynde* med at omtale sin tidligere Elskede Asma og alle de Ste- der, hvor hun havde vaeret i bans Naerhed, — nu drager hnn bort, og han skal ikke see hende mere, men bar knn rnnyttige Taarer tilbage over hendes Tab; da seer han efl lid fnnkle fra Hoiden af et Bjerg, som om den vinkede ham, — der erHend, did vil han drage, maaskee indbyder en anden Veninde ham til sig; han vil bestige sin Kameel, der allerede har bestaaet saa mangen Yandring med ham. Efter denue Indledning9) gaaer han over til Sagen selv.
*) £a saa dan Tiltale til den Elskede turde ikke mangle i noget Is&ngere Bigt, kvor forskjelligt derfra end dels 6yrige Indbold knnde vsere* G» Weil (die poet* Literatur der Araber Tor ttnd unmittelbar nack Mohammed, * 1837, 8. !*♦ 36 fg.) gfrcr fdlgende gkildriug: VI flere Mo all ak At sammenknyttes den Elskedes Ynde paa det Noieste med Sangerens og bans Starnmes Tapperhed og jEdelmod. Digteren skildrer forst sit Hjertes Dronning; ban erindrer sig mange salige Timer, som ban bar nydt bos hende, og hvilke en pludsefig Krig har af* brudt* ban er utrSstelig over tit Tab, dog ved Fortvivlelsens Baud forstumme bant Klager. Han opmander tig ved den
y Google
|| TR^K AS 4»*BPW*ES
Ha* beklagfr sig «ver TagtabtterQfs ftlake Bealf/Idjiiager j mod haps Stamme, og bevidner sine Brodree Uskjtldighed* j Han minder om alle de Slag awl I em begge Summer, Jwari j TaglebUerne Weve overvundue, uden at kunne tage Hiavii for derea Dode, og omtaler alle de Gange, Kongerue af HJra, blandt hvilke han oftere naevuer Amru ben I lend mod Beroromelse (V. 28, 39), erholdt Bistand af hans Stamme, — hvorledes Bekriterne navulig havde haevnet Kong Amrn ben Hends berommelige Fader Mondkir ben Ma-assama*10) Dod paa Kougen af Gass&ns Tropper. Han erindrer frem- deles om Krigen mellem Araberne i Jemen og Ma ad a 1L) Stammer, i hvilken hans Stamme udmaerkede sig ved sin Tap perhed. Endelig tiltaler han Taglebiterue selv, og so- ger oprigtig og alvorlig at vise dera, at deres Klager varf ugrundede, og at Bekriterne ingen Skvld havde i de sjnr- gelige Tildragelser, der havde vakt Fiendskab mellem beggy 1 Stammer, — Hareths Digt, ledet af mere Maadehold ^
Tanke, at han cr sin Stammes Ziir, og denne Kronen for alk Jordboere; han tilkaster det sdrgelige, ode Sted, hvor enganj' den Elskedes Telt, hans Parad'iis, stod opslaaet, endnu e' sidste yemodigt Blik; derpaa begrarer han Sukket i sitBrysf- han svinger sig, for at hjaelpe Sine mcd Raad og Da ad, pa •in Hest eller Ramcel, den hedste og skjonneste i det:heL. Land; i Aanden omgjorder han sine Hofter med et blankt Syaerd, hvorfor allerede de Maegtigste ere faldne; iler gjen- nem den braendendc Sand til sin Stammes Tappre, og falder i deres Spidse over Fienden, der stolt drager ham imode. Dog neppe har han bfseiret ham, saa Taagner hans Medliden- hed; han blWer hoimodig mod den Betvungne, der erkjender hans Overmagt, og bortgiver igjen Alt, hvad ban har teget til Bytte/' 10) Se Aanu 8. n^ Se Anm. 4. .
y Google
UVOfir VOEML ■'! tS
Hagakab end Asmrm, -ag frefesag t Med en dyb, iadtraeri* gaade R<*t, forfeited* ikko ma Virknkag, Allered* i Be* gyndetaen udbrdd Droaningen: aidrig har ea taa reftalettdd Bland talt bag gyy Fortran g. Syr Gang* aader Takai gjeatog Dronningen dette Udraab, og far brer Gang lad Kpogen et af Forbtengtue drage tilstde, indtii omsider Hi* rath stod frit foran Forsamlingen, paa samnae Teppe aaaA Kongen. Han raaatte spise med Kongen, og da ban gik* blev inlet Renselsesvaad spraengt efter ham* Kongen a£ akar blot Forlokkerne paa de modtagae Gialer, og aflere- rede dem til Hdreth som Tegn paa, at de skyWte bam dares Frihed.
Men saavel Anledningen til disse Digtes Affattelse, aaat
£)msta»ndighederne ved deres Fremsigelse, berettes ogaaa
paa en fra det Foregaaende temraelig afvigende Maade, dor
ffglg aeppe forijener saa»4iiegen Tiltro som him, uden una-
ll^ec i enkelte Track. Da Bekriterne og Taglebiterne igjen
^larde forsonet sig, hedder det, fori angle Amru ben Hend
J00 (efter de Sacy 80) Gidsler af hver Stamme, der i hans
»Tolge skulde dele lige Moie med hinanden. Men ved et
Tilfaelde, hvorom man er uenig l2), omkom alle de tagle-
utiske Gidsler. Tagiebs Stamme forlangte nu af Bekriter-
Ja Losepenge som Erstatning for deres Ddde, men det
bier dem naegtet. Da henvendte begge Stammer sig til
Kong Amru af Hira, for at ban skuMe afgjore deres Tvist.
Taglebiternes Sag forte Amru ben Keith tim, Bekrfter-
nes Noman ben Har am. Men da den Sidste ved den
1S) Der berettes, at de engang. da de efter Saedvaue fnlgtc Kon- gen paa e( af bans Tog} alle omkom Ted en giftig Viud, men .at Bekriterne Meye utbadte.
y Google
14 TBiiS AF AHABHINES
HMaigktod, harmed han saftdte tin atortatande Mod*4«fldt*tj Q*ermodige Ord, ktm forbittrede Kongen, sta at dcone naerj havde Jadet bam drebe* aaa reiate Hareth ben Httlisi aig, og fremaagde, staacnde bag et Teppe, da han var ape*, dafek, ail Digt, som han iniproviserede, med en saadanFj* righed eg Iver, at han ikke meerkede, hvorledea Enden af Biten, paa htflken han atottede aig, lidt efter Jidt borate gig ind i hana Haand. Henreven af hana Veltalenhed bod Kengen ham trade naermere, indtil han, efterat Teppet tit borttaget, befandt aig taet ved det kongeiige Saede. Bekri- terne bleve fritagne for al firstatning til Taglebiterne,
For vi gaae over til en Proveoversaettelse af de tvende naerate Digte, der ere optagne blandt Arabernes 7 under Navn af Moailakat 18) bero<nte Prisdigte, Til det rare
*•) FSr Islam* Censor lagde sTg'ktoeleifile Over den arabisbe Poesi, ndfoldede denne nine skjdnneste Blomster. Ted de store Mat- keder i Mekka og siden i Okadh (ikke langt fra Mekka, mtU lem Nachla og Tajef) koldtes poetiske Taeddekampe, og de iMgte, som enteu den almindelige St em me eller den Yalgte Dommer tilkjendte Prised, bleYe indskreyne med gyldne Bog- gtaTer paa Byssus og ophsengte i den kellige Kaaba i Wekka, De kaldtes Moailakat (d. e» ophaengte) eller Modhakka- bat (d. e. gyldne). Syv af dem ere opberarede og ndgfrn* aamlede i Calcutta i Maalakat as Saba, 8 maj,, og af W« Jones (Text trykt teed latiaske BogstaYer, tilligened engfbk
, Orersaettclie, 1783,4.; ogsaa i lOde Bind af kans Taerkef, ij tidgaye), og efter ham i tydsk Oyersarftelse af Hart nana: die kellstraklenden Plejaden am arab. poet. Himmel (1802, 8.)* Forfatterne ere efter Tidsordntngen fSlgende: den odsvaereode Tarafa (af Betters Stamme, se Slttgtreglsteret foran), det aUerede i sit 27de Aar bier et Offer for sht Satire mod tf sag Amrt ben Head (Udg. af Reiskal74M*i Tuners" 18^,4.))
y Google
UV OS POEM. li
fartrreaaant at kaste el aaermere Blik paa derts ForftUerea Lir. Amru ben Keltbtim tar af Taglebs Stem me. Hoi Stegtregister gees foran, Hans Moder Lejla Tar en Dattev af Mohalhel, Kolejbs Broder; hendes Moder igjen var en Datter af Baidsch, S6n afOtba, Son afSaad, Son afZohejr. Blot 15 Aar garamel blev Amru valgt til Hdvding for sin Stamrae og erhvervede sig snart i den felgende urolige Tid et lige beromt Navn som Kriger, Feidtherre og Dtgter* Efter et Streiftog mod Tamimiteme (se Slaegtregiateret)
Amru ben Kelthuttt; Hareth ben Hillifca; Antara Absiten (se Sleegtregisteret), del* yed sin Tapperhed i den langyarige Krig mellerti Stammerne Abs og Dhobjan (to Brd- dres Wayne) snart hragte sine Stammebrddre til at glemme, at bans Moder tar en Slayinde (Udg. af Boldyrew 1808, 8. ; ttenil * 1816, 4.), og bvis Bedrifter bleTe skildrede af Astttai red Harnn al-Raschids Hof i bans Helteroman Antara (faun atykkeyiis udgivct); Zobejr, Afazeniten, af Dbobjans Mt (se Slaegtreg.), der i en hoi Alder skrev sit med Sententsar op- fyldte Digt (Udg. af E. F. G. RoscnmuUer 1792, 4., og som an den Deel af bans Analecta arabica * 1820, 8,); Amru* 1'Kejs af Stammen Kenda (se Sliegtreg.), mod bvi* Spdtte- digte Muhammed lod aig forsrare af Lebid .ben Rebia, dcr 4og selv erklaerede bam far den med storst Digtergetti bega- ■ rede af Alle (Udg. af Lette * 1748, 4.; Heitgstenberg * 1823, 4*; Bolmer,, Wigius et L$nblad med srensk Overs, 1829,4.)} endclig Lebid ben Rebia, Hayazeniten (se Sleegtregisteret), der siges at bare opnaaet en oyerordeatlig hoi Alder, og hrem at 8ted i Koranen skal ha?e omyendt til Islam (Udg* af de Sacy som Anhang til' bans Udg. af Galila et Dinnta * 1816, 4.; desnden de 56 fdrste Vers ndg; af Si F, G. WaM I Mag. t tlfte, bes, margenl. u, b*M. Litfc, 3te Lief. 1799, &.),
y Google
U TRJJK AB* AftABKRKES
rjkkede han mod Hanifitarne i Jemima **), men Her her fanget af Sohejmiten Jezid ben Amru (se Slaegtreg.), dcr naeste Dag lagde ham i Baand og gpurgte ham : er det dig, iom har sagt16):
naar yor Kameel i Spand vi binde, den bryder Spaitdet, alaaer den anden; aaa vii jeg binde dig i Spand med min Kameel og drive eder tilsammen* Dog meente han det ikke saa alvorligt med Forhaanelsen, som Trndselen lod; thi han behandlede ham godt og gav ham snart i'ri, hvorfor Amru priste bans Hoiraod i folgende Digt16):
Skal med mine Skarer aarle jeg alt bortdrage?
Ved Afeked fra dig end ukjendt mig var min Kia»e.
End Ingen jeg saae lig Nymaaueng Glands bland t Mdad,
der kunde som han ved Skjonbeden9 Magt behage.
Op, bringer et Bud de Born af Dschoscbam ben Beker
og alle de Taglebs Sonher et Svar tilbage:
")Om Jem&ma se Amn. til Amru ben Kelthums Moall. T« 22. Hanifiternc borte til Bekritcrnes Stanime (se Anm» 2 og Han Moall. V- 76).
,*)Amru ben Keltb. Moall. V. 66.
**)I Orersaettelsen er til en Pr6ve Originalens Form saarel med Hensyu til Rhytmus som Biim bibeholdt. Hvert Vers bestaaer af to Heraisticber^ hvoraf det andet Overalt bar samme Biim og desuden begge i fdrste Vers. Metret i bvert Hemistich er f61gende :
v»/_ -w— VW'_*.WV»'-— s^ — v-/
Oversaettelsen er saa tro som Yanskelighedertte red Formen baTO tilladt.
"V. I — % Digteren klager over at maatte forlade den Elskede (se Annw 9), i hvis Ifoehed baa ttenkcr tig; aldrig, siger ban, bar jeg endnu folt Skilsmisseas Smcrte, — 3, Sml.
y Google
UV 00 P0E8I: tT
den aedleste DrOt vi saae paa Netaas Morgen
til Slaget foran blandt Rytteres Flok aft jage; ► taetslnttet og talrig stormer bans Haer til Seirert,
fra Skjoldeuesynke udskudie Pile svage. — God Idnne med Godt den aedle Jezid ben Amrd,
og skjaenke ham Fryd og snrykke ham Livets Dag«! •*»• I Kampen de saae den aedle Jezid ben Amru
fremrykke og fangen Amru ben Keith uta tage, omringet af Fessans Sonner, der elske Jagten
og stedse til Gjengjaeld Fienden med Streiftog plage, — han modtager Sendebudene, for at Landsef
i Fiendebryst kan sig maette, naar Biod de smage*
— Tilligemed sine Stamraebrodre bekrigede Amru dee hkensiske Konge Mondhir ben M&~a*sama (514—563; se Anm* 8). Under dennes Son og Efterfolger Amru ben Hend (eller ben el-Mondhir, 563—579) forfattede han sit beromteste Digt, som han siden ogsaa reciterede ved Markederne i Okadh og Mekka, og yandt derved en Plads derfor blandt de ovrige Prisdigte, som bleve op* haengte i den hellige Kaaba i Mekka (Moallakat), Tilsidst draebte han med egen Haand Amru ben Hend til Haevn for en tiltaenkt Forhaanelse. Den stolte Konge forlangte jiem- lig engang, at bans Mo der Lejla, Mohalhels Datter, skuld* oprarte Hend, Kongens egen Moder, ved Bordet, men Amru ben Kelthum afhug, opbragt, paa Stedet bans Ho ved. Ved denne Leilighed hedder det ogsaa, at den Sidste fremsagde
Anm. til Arams Moall. V* tfl, — 4. Der var flere Steder i Jemima af Navnct Net&a* — 9. Setidcbudeue, Underhand- lerne; han synes at ville betegne Jezid som den, der aJdrig modtager Freds tilbud.
y Google
11 TRJBK A* ARABKtNES
•in MoalMca, hviHcet dog aandsynffgrits blot m*a feretaaalf saaledes, a£ hen nu gjorde enkelte TilsaMninger, for at be*i Tare Mfndet om denne Tildregelse; virkelig synes ogsaij enkelte Steder (V. 6, 54—56) at hentyde derpaa* Forov- rigt bleve bans Stammebrftdre Gjenstand for and re Stam- mer* Spot, fordi de idelig forte bans Digt i Miinden. Self vedblev ban ned Spottesange mod en af de folgende Koa* ger i Hire, El-Ndoman ben el-Mondhir (588— 61»> og bans Moder Snlejma, en Goldsmeddatter. Der fortal- les, at Aram naaede en Alder af 150 Aar, og ban synes at vaere dod en naturlig Ddd; thi kort iforveien holdt ban endna en Tale til sine forsamlede Sonner* Blandt Tagfe- biterne havde Ganams 1T) Slaegt, paa Grund af de lynende Cine, hvormed de indgjod Fienderne Skraek, faaet Tilnav- net Arakem (se Hareths Moall. V. 16), d. e. pletteo*e Slanger, og blandt dem kaldtes igjen Araru ben Kelthdm for den Tapperhed, hvormed ban overgik alle de Ovrige, Schehab el-Ar&kem, d* e* de plettede Slangers Flam- me. Hans Moallaka er udgivet af Kosegarten (Jeot 1819, 4.), hvis Text er fulgt i den folgende Oversaettefee, paa faa Undtagelser naer 18), ligesom denne ogsaa forstor- stedelen svarer til bans Fortolkning *•)♦
Hareth ben Hilliza horte til Jascbkors Slaegt af Bekers Stamme. Der er kun Lidet bekjendt om ham for-
ir)Gana« Tar en Son af Tagleb, se Stegtregisteret. 18)V.26, 75 og 78; desuden er mellem V. 81 ©g 85 udeladt et Vers, der afbryder Sammcnhaengen og lkkc findes i alle Haand- skrifter. '•) V. 27 er falgt de, Sacy: notice kist. etc* tnf. St. (se Pag. 1) Pag. 498 (anderledes i Memoires etc. t» L, p. 888). V* 16—17 er iugen -Oversaettelse, neppe engaag en Omskriyiiing; Grunden maa soges i Originalen.
y Google
U? OB NOL W
idea hvad der allerede cr forttk f Aatotarag if hant Mo- illaka. Men at han maa have staaet i hoi Anseelse, Titer den Talemaade, gom blev almindelig blandt Araberne: be- rommeligere end H&reth ben Hiilisa. En hoi Alder maa lhan ogsaa have opnaaet, ligesaavel som Amru; thi der for- telles, at han var 135 Aar gammel, da han med denne itod for Kongen af Hira, for at forsvare sin Stamme, — Hang Moallaka er udgivet af Alexins Boldyrew(Gotting. 1908,8.), Wyndham Knatchbuil (Oxon. 1820, 4.) og Joannes Vnllers (Bonn* ad. Rh. 1824, 4. roaj.); Texten kw den Sidste er lagt til Grnnd for naerwrende Over- saettelse*
I begge de folgende Digte er Oversaettelsen snart fri, mart nofagtigere, alt eftersom det syntes bekvemt efter Heasigten af naervaerende Provearbeide, der, skjont udar- beidet under stadige philologiske Hensyn, dog mindre er bestemt til at forelaegges Philologen, end den, der har In- teresse for i Almindelighed at laere de forskjellige Natio- nal ypperste Aandsfostre at kjende* Yendinger og Bille- der ere derfor deels ndeladte, hvor de indeholdt noget Stftdende nden at vaere karakteristiske , deels ndtrykte klarere end i Originalen, for at man ikke nogetsteds, nden ved geographiske og historiske Forholde, skal behove at opsoge Anmaerkningerne for at forstaae Texten (navnlig Amr.12, 16—17, 29, 41, 46, 80, 88; Har. 30- 81, 44, 55).
y Google
TRJK'ftT SRAflUMES
Amra beft Kdthftift's Moalldrltb.
Op, jaagn, og skjaenk os i dit Baeger!
ei Viin fra Enderun du spare, vel blandet, glimrende safranlys,
naar Vandet hedt deri er udgydt. En Kummerfuld den frier fra Kuramer:
han drikker den og bliver rolig. En Gjerrig selv, naar rundt den baeres,
du seer sin Rigdom agte ringe. Ei naegt os Baegret, Amrus Moder!
det skal jo dog gaae rundt til Hoire* Ei slettest Yen, o Amrus Moder,
er af de Tre hvem ei du skjaenker, Alt mangt et Baeger i Baalbek,
Damask og Kaserun jeg tomte. Os naaer dog Skjaebnen, for os Alle
bestemt, som vi for den bestemte.
0 stands, Teitrytterske, og lad os end tale sammen, for vi skilles!
V. 1. Digtcren begynder med at berorame Yin en. Han taenker sig i et Drikkelag i den tidlige Morgenstund og tiltaler Om- baerersken. Enderun naer Haleb (Aleppo) 1 Syrien. — 5. Baegret pleier at baeres om fra Yenstre mod Hoire, men do gj5r det omrendt. V. 5 og 6 synes at sigte til en Tvist mel- lem Digteren og Hend, Bloder til Amrn, Hongen af Hira. bris det er hende, som her menes (sml. Indl., P. 18). — 6. Jeg fortjener ikke at du forbigaaer mig. — 7. Baalbek og Da- mask, Byer i Syrien, K&serun uyist bvor. — 8. Skjaeb- nen, Ddden. — 9. Han Tender sig til sin Elskte (se Indl., Anm, 9). Teitrytterske, som i Stammens Tog baeres af Kamelen i en Baerestol som et lidet Telt. —
y Google
mr OB NBHL
0 stands eg aw 0093 vil dki drtgty
saa ilsom bort? sveg du en Trofast? Husk Kampens Dag med Hug, med Dodsstod,
som Dines Oine kun forivsted! Hvad der skal skee idag, imorgea,
iovermorgeo, ei du kjender* — Hun viser dig, aaar heode ensom
og fri for Ondes Blik du soger, to Arrae — lig Kamelen, sneehvid,
hoihatset, som end ei har baaret — , en Barm — af EI fen been to Skaaler — ,
fiin, vogtet vel mod fraekke Haender, — en Skabning, deiiig som Gasellens,
der boier slanke Hals mod Ungen, med fyldige og skjonne Former,
der ved sin Ynde mig henrykke, — af Marmor, Elfenbeen to Soiler,
hvis Smykkers blanke Hinge rasie. — Som jeg en Hunkameel ei sorger,
hvis Brol ei horer op for Ungen, en Moder, graa af Sorg, der Grave
kun har af sine Ni tilbage. Faa Elskov taenkte jeg og laengtes,
da hun drog bort en Aften slide, og alt Jemdmas Staeder viste
fra Hoiden sig, lig dragne Svatrde.
14. Ted Lionel sen med Kamelen betegnes hendes FyUighed. *~ 18. Fodsmykker i Form af Kj seder, der omgav Bfcnene, og bestod af smaa Hinge. 7- 19. Som jeg, nemlig OTcr ken- des Bertreise. Ungen, der har forvildet sig i drkenoa eller er sdnderretet af et vildt Dyr. — 22. Jem am a er et lidet
y Google
TRJW AV AftABERNES
O Stage* ei forhast dig med os!
giv Tid, saa tkil du Sandhed h«ro! Til Slag vi fore Faner Xvide,
fra Slag tilbage blodigrode, bestod lit lange JBrens Dage,
da ei vi Kongcn vilde tjene; og over maagen kronet Fyrste,
et Vaeni for alle Undertrykte, Ti, lod hans Hest tilbage blive
med Toile.paa, med Hoven loftet; ja indtil Syrien vi t el ted
i Ds& Toluch, paa Post mod Fiender, mens Stammens ffcmde hyled mod os
og Sveerde sank i Fiendehaender. Vor Mollesteen til Meel dern knuser,
naar mod et Folk vi ud den skikke; beredt er Teppet ost for Nedsched,
og alt dets Korn til Stov forvandles. Ho8 os et gjaestfrit Huus I sogte —
rask daekked vi, for ei at skjaeldes,
Strog i det indre Arabien, mellem Hedscbaz, Babbrejn og Oman; det regnes ogsaa af Noglc til Hedscbaz, af Andre til Jfedscbed. — 25. Dage, Kampe* — 27. Med Hoven lfiftet, forgjseves ventende paa, at dens Herre vil fbrtsaette Reisen; tbi ban ligger, faeldet, paa Jorden under dens Fodder (ae Indl. Anm. 17). — 29, Hyled, fordi de ikke hjendtc or i ▼•r Rnstmng. — 80* Mdllestenen, Billed© paa Krifeen. — 81L Teppet til at opfange Bfelet i Mdllen, d* e. Slagmarkea med dens Dude. — 82-33. Ironiik: Fienderne gjaeatede os \ Kfi$ og vi daekkede op for dem med ctblodigtlfefcrlag.
y Google
UV 00 »©E»U
for eder daekked* iberot daekked,
for Morfenbrud, " Molleateiim. — Yi skjaeuke Yore, skaane Vore>
og baere hvad de os bar paalagt* Med Spyd vi Hine naae paa Flugteo,
i naere Kamp vi slaae med Svaerde, med brune Chatterspyd, det slanke,
der boies let, og akarpe Klinge. Der ligge Tappres Hjerneskaller
lig Pakker, stongte hen blaodt Stone; thi Tore Svaerde Pander kloTe*
afroeie Nakker, aaa de synke, — Dig folger Had paa Had bestandig,
og skjulte Uheld frem det forer.
Roes blev vor Arv — Tel Teed det Mdad — ;
derfor vor Landse naaer de Usle. Naar Paelene til Flugt oprykkes,
ti Tore Naermeste beskytte. Vi klove tiden Medyuk Pander;
ei Tide de, hvad de skal frygte# Yort Svaerd og deres Baandet ligner
i Haenderne paa dem, som lege,
— T. 36* Eg. <Len ebatftiske Mando Spyd, d. e. Sambar, efler bvem gode Spyd ere opkaldte; Ghatta var en liden By i Babbrejn (*e Haretbs Mo all. \ . 35, Anm.). — 37. Pakker, som netop ere tagne ned af Kamelerne i Kara- Tanen* — 40. Ma ad ben Adnan (se Shegtregisteret), fra kwem baade Taglebiterne og Bekriterue nedstaounede* •— 41. Veltp^elene; naar deOvwge bryde op til Fhigt, ttittV yi Of til Forsyar. — 42* frygte, en ten vi viUe draebe dm eller ro>e derea Kyinder eller plyndre derei Gods.
y Google
M TRJ9K A* AR&BBONES
og vore Kinder er, eg deree,
torn dvppet i og apr*ngt med Porpur, 45 Naar sig en Stimrae frem el rover
af Frygt for hvad der aynes true, til Vawn Kameler, hole, gtaerke,
vi atille frem og storme foran. For Roes den Unge agter Doden,
i Krigen er den Gamle provet End gribe AUe an, vi skjaerrae
mod deres Sonner vore Sonner; den Dag, for deres Skyld vi frygte,
vort Rytteri til Kamp «g ordner; 50 den Dag, for dem vi ikke frygte,
bevaebnede tii Rov vi storme og knuse Svage, knuse Staerke,
naar os Dschoscham en Hovding skjaenker. Ha, endnu ei et Folk bar seet
os undertrykte eller svage. Ha, Ingen rase mod os! ellers
vi meer end Rasende vil rase* 0 Amru, Son af Hend, bvor kunde
vi eders Underkonge tjene? 55 O Amru, Son af Hend, bvor kunde
paa Ondes Ord du os foragte? Du truer, skrakker os? ha stille!
naar vare vi din Moders Traelle?
5L Ea Hovding af Dschoscham ben Belters JEt, der var Uandt Kolcjbs og Mohalhels Forfaedre af Taglebt SUmme («c 8l*gtregisteret).
y Google
lav a& poesi, 1
For dig alt, Am™, ver« Laaifeer
ei vilde aeenke tig for Fieuiler; de vaegre sig at boles rette,
og haarde, rrede Alt bortstode, men, boies de, de haarde klinge
og. saare Hovedet -og Panden.
Blev om Dschoscham ben Bekr fortalt dig bland t vore Faedres Sagn en Skjaendsel ?
Alkamas Roes vi fik at arve, han overgav os JDrens Borge.
Mohalhel, ja Zohejr jeg arved
— o'herlig var den Skat, de samled — , og Attab arved jeg og Keith vim
— en Arv, de iEdfestes, de gav os — og Dhu-1'Borat, om hvem du horte
— Ted ham vi skjaermes seiv og skjaerme —; for ham Kolejb blandt os var dygtigst, — '
hvad J3re er til os ei kommen? Naar vor K am eel i Spand vi binde,
den bryder Spandet, slaaer den anden. Vi findes bedst til at forsvare
og sikkrest i besvoret Forbund.
V. 57— 59. Lands en er et kyppigt Billcde paa Tapperhcd og Krigerhaeder. — 61. Alkama ben Sejf blandt vore Forfae- dre. — 62. Mokalhel, Kolejbs Broder (smU Indl. Pag. 5). Zohejr, udeutvivl Z. ben Dschoscham, en af Digterens For- faedre (se Slaegtreg*). — 63 Ogsaa Digterens Forfaedre, se Slaegtreg* *— 64. Dhu-1'Borat, ogsaa en Taglebit. Ved bam, ved hansyErc, som er gaaet over paavorFyrste og os. — 66* Saaledes slaae vi vore Fiender, naar vi traeffc sammco med dem (sml. pag, 16). —
2
y Google
9t TILEI AFAJUBBRWES
Da llden toadies paa Cbaatah
da hjaJp vi bodre end de And**. Vi vogted Tel i Dhu GrAta, —
de vante, addle Dvr aad Vissent 70 I Traefningen stod vi til Hoire,
Tor Fader* Barn til Veastre stade; de stormed rask mod deres Fiender,
vi stormed rask mod vore Fiender; de bragte Itytte hjem og Slaver,
vi bragte Konger hjem i Laenker. — O standser, Bekers Similar, standser!
bar end I ei os laert at kjende? ei hvordan vi og I hinanden
med Spyd og Pile gjennembore ? 75 Vi baere Hjelm og jemensk Haette
og Svaerdet, lige eller boiet, . og Pantseret, det vide, blauke,
hvor over Beltet Folder sees; naar Helten engapg det aflaegger,
hans Hud derunder sees morknet; dets Folder ligne Soens Fladev
som Vinden farende bevaeger* —
V» 68, Hjalp Nezariterne paa deres Tog med Jemeiu Cha- zasa var et Bjerg, paa bvis Top A rah erne pleiede at au- taende en lid den Nat, et Krigstog skulde begyndes (sml. Hareths Moall. V. 7). — 69. Vi og vore Kamcler udholdt Mole og Mangel, medens vi hjalp. — 70*Vor Faders Born, vore Brodre, Bekriterne (sml. Indl. Anm. 2). Talen er frem- deles om den V. 68 omtalte Krig. — 75. Hsette, Hbvedbe daekning under Hjelmen.
y Google
MT <*4 POfcs*
I Slaget baer os glstfe* Hefete,
tilbagetagrie, kjendte, vatite ; 80 de rykke udJ i Harriisk, kt)mme
igjen stSvdaekte, haardt medtagne ; t! arved dem af gjaeve Faedre
og efterlade dem til Sonner. Og med os folge hvide Skjonne,
som vi mod Rov og Skjaendsel skjaefrme; de tog af deres Maend det Lofte,
naar Ftenden kampberedt die iriodfe, at bringe Hest og Svaerd som Bytte
og Fanger, laenkedig tifcammen* 85 Med uvist Skridt de vandre fremad,
som En, hvis Gang af Vinen vakler; Ted Fodringeii de si ge 2 skjaermer
os nu, hvis yore Maend 1 ere! De Dottre af Dschoacham ben Beker,
med Skjonhed, aedel Byrd og Dyder, hTad skjaermer bedre dem end Svaerdet,
for hTilket Fiendearme synke? — I Hungersaar vi skaffe Fode,
vi skjaenke dem, som derom bede; DO vi skjaerme hvad der er os naermest,
naar Svaerdet har forladt sin Skede,
79* Glatte, korthaarede, bos Digterne for adle Ileste; til* bagetagne fra Fiendernc. — 82. Araberne pleiede at stillc dcrcs Kvinder bag deres Slagorden, for at kjaempe des modi- gere til deres Forsvar. — 85. Deres Gang er usikker forme- deist deres Fyldigbed. — 90* Naar Svaerdet o. s. v., d. e. i Rrigstid. —
2*
y Google
2ft TRMK 4F AfttfiipAIES
gom om roed vpre dragne Sveerde
▼f alle Menneaker gav Li vet; — og Svaerdet Hoveder henrnller,
som man paa Sletten ruller Kugler. Forlaengst har Maadg Folk erfaret,
da Telte reistes paa deis Marker, at, naar vi kan, vi raekke Spise,
at vi slaae ned, naar vi fersogek, 95 at vi forsvare bvad vi ville,
og at vi standse, hvor vi lyste; vi stode bort hvad ei vi lide,
vi tage mod hvad os behager; vi skjaerme den, som er os lydig,
men den Gjenstridlge vi tugte. Det klare Vand vi drikke stedse,
de Andre drikke ureent, muddret. — Ha, sporger frit kun Taramahs Sbnner
og Ddoma, hvordan de fandt os! 1§0 Naar Kongen Andre undertrykte,
vi taalte aid rig saadan Skjaendsel. Os alle neppe Landet rummer,
vi fylde Havets Vand med Skibe/ Den hele Verden os tilhorer,
vi storme altid frem med Vaelde. Ei for afvaennes vore Drenge,
strax knaele Fyrster ydmygt for dera.
99* Fandt os, tappre eller fei^e*
y Google
tw t*J foe*; -
HSretli ben HHIiza's Moallata,
Asma sagde os, at bort hun dro_g;
— ofte kjeder Gjaestens Naerhed os. For i Scliamruas Steenegn modtes vi,
hendes Chalsa, uaennere min Egn, i Mohajjat ©g Anak Fatak.
i Sifah o- Adsib og Vaf4, i Kat&s Lystfraver ©g Scfiorejbs
Dale, i Ajla ©g Schobat&n* 5 Ei jeg hende meer skai see ; derfor
nu jeg graeder — d»g hvad hjaeiper det? Fjernt liar foraii dine Oine Hend
taendt en lid, som Hoiden riser klart; fjerntfra paa Chazaza seer du den,
tor dog ikke varme dig derved; raellem Schachsejn og Akik den er
taendt i Trae, hvis Flanime skinner Mart Dog, mod Sorgen maa jeg sege Hjaelp
— _ uu da Toget river hende bort — 10 paa Kamelen, snar som Strudsen, der
Moder er, langhalset, Orknens Ven, naar en duiikel Lvd den naaer og angst
gjor for Jaegere mod Aftenstid*
T. I. Han bcgynder paa Digterncs Viis (se Indl Anm. 9) mcd at Is 1 age over sin Elsbcdes Bortreise, efterat bun i laengere Tid paa forskjcllige Steder bar yaeret i bans Naerbed, — 6L Han tiltaler sig selv. En lid, som betegner den Elskedcs Naer- litfd; en saadan onitales byppigt i arabisbe Digte* — 7. Cba~ zAza, se Amr. b. K. Dfoall. V. 68, Anm. — 10. Efter «n iriatodt Araberne hyp pig Brug sammenligncr ban sin Ramecl,
y Google
m TRAP AF AitMPRNES
For hvert Skridt, h?«rt Trin da seer bagden finest StdT lig Solgran reisc sig,
seer dens Saaler slidte falde af, •onderrevne gjennem Orknens Sand*
Den forlyster mig ved Mid dag, mens Sorgens Son er blinde GravkameeL
15 Men til os et Udaadsrygte kom,
som bekyinrer.og som aeogster os: yore B rod re af Arakem med overmodig Tale haane os; Skyldfrie, Skyldige forvexle de, Hine hjaelper deres Uskvld ei;
hyis Opbrud skal troste ham for hans Elskedes Tab, ©g som ban Til berfimme for dens Hurtighed og Aaryaagenbed, med Hunstrudsen, der er bekjendt i begge Henseender. — 12. Han laler after om sin Kameel, bvis Hurtighed I at 15be ban be- tegaer Ted at sige, at den berorer Jorden saa let, at kuu det fineste StdT saettes i JJcvaegelse. Kamdens Jette Gang be- rdmmes ofte af Digterne, saaledes af Abu-FOla (fodt 973, f 1057; carm. I, v. 34, ed. Vnllers *):
Rorte end dens Hot en Sorendes
Oienlaag, ban Taagned ei deraf. — 13. Araberne brugte at binde Saaler under Kamelens Fddder og sammensnore dem oventil, for at beTare deren Hove paa laengere Tog. — 14. De af de garni e Arabere, der antoge en Opstandelse efter Ddden, pleiede at bin^e an ad- vent Kameel Ted dens Herres Gray og forlade den der, indtil den dode af Hunger; paa Dpmraens Dag, troede de, Tilde da den Afddde yise sig ridende, medens den, som ihke havdc forget for, at Saadant sfcede efter bans Dod, skuldejsoume til£bd>. — 15. Han gaaer oTer til at gjendrive Taglebi£eraef Be^kyldnioger mod Bekriteme; fU de Forste harte Families
y Google
thi hver Ilerretnonle*, tige de, er vor Stogt «g finder Iljfelp hm t*.
Alt benlutted de en Aftettstifad,
deres Krigsskrig Had ved Morgengty, 20 Raab og Svar *g Hestes Vrfftsken, sottt
med Haunters ftrblen Mandet var.
Du, som smykker dine Ord mod os
for Kong A mm — til din Logn bestaae? Tro kun ei, din Tale skader os;
for alt Fiender loiet har paa as, - men, trod* Hadet, var vi aikkre red
▼ore Borge og vor Boeder* M*gt ; Manges Otne alt for deiine Dag
blinded de, aaed Vrede fyldt og Trods, 25 *»m oro Skjtebnen ever os kwft traf
sortgraae Bjerg, der splffter Skyen lid, tnorkt og baerdet mod hvert Uveirsslag
«g vrokket selt nf fnardest Stod* %
Arams Son omringe Rytterflok, at bans Fiender ei udjage bam!
Ypperst er ban, en retffcrdig Bret, bvem bans Ry staaer langt tftbage for. —
Arakera, V. 16, aePag. 18. — 18. Syne* at aigte til den red Kolej&s Dtafc <«e Indl. Pag* 6) fremkaldte 40aarige Krig, Her sandsynligTiis betegnea i de to folgcade Vers. — 21. Han ren- der alg til Amru ben Kelthfan. — 21. Hied Vrede fyldt oe Treds henfores af de Fteate paa Oine, af G* Weil (di poet. Litt* der Arahee vor und uniti. nach Mob. % 1887, 8* Pag. 23 Am.) til det narmest foregaaende de; ila*ieven eg Borgene, siger ban, freinsfillea kef bom Intend* 1**mar. — 27 — 28* En Apostrophe til Kongen, Amaru en Head, brem
y Google
tt TILBK AF HR AMBRNES
Overlader m kver fariig Daad,
ion de JSdtesle 1 agte v«wl! 30 Forsker dog — ved Milhtt og Sakib
Vore haewied vi, I Eders ei; forsker noie — fiode skal I da,
at el Skylaten vor men edera er. Eller tier — da vi ligne den,
som har Stov paa lukte Oienlaag. Naegte 1 hvad vi forlange, hvem
have I da bedre hort end os?
Yei I kjende den, hiin Plyndrings Tid, da hver Stammes Krigsraab vide iod, 35 , da Kameler vi paa ilsorat Tog
drev fra Bahhrejns Palmer til Hisa,
drog saa med Tamira — Fredsmaanedeu Folkets Dottre fangne saae hos os;
Digteren onaker, at ban, som udsprang af Aditernes Stamme, der Tar en af dc aeldste og berom teste blandg Araberne (de saakaldte forgangne Arabere, se Shegtreg.), altid maatte vaere omgivet af kjaekke Krigere. Ad var en Son af Udh, Son af Aram, Son af Sem, Noahs Son. — 30. Opfordringea er til Taglebiterne. — 33. Bckriterue synes at have tilbudt Taglcbiterne Yaabenstilstand og Fred, som disse afslog. — 36. Han opregner sin Stammes berdmmelige Tog. Bahbrejn er Ifaynet paa en af sine Perlefiskerier berdmt lille Ogroppe i den persiskc Bugt taet under Arabiens Kyst (Lahhsa), hvor- af den naenrfeste Straekning yed Sicn bar samme Itavn (sml, Niebnhr Bcschr. Ton Arabien*, 1772, 4. S. 329 fgg., 339). — 36. Tamira s Stamme (se Stagtreg.). Araberne for Mo- hammed holdt visse Maaneder for heJlige, i kvilkc saavel Krig Blodhssvn bvUede (sml. V. 79, Ana.).
y Google
ei paa frie Ma*k den Tappre sio4, i
ei den Feige Frehfe fo»dt i Fhigt; hvo paa Flugt forsogte, redded ei
Bjergets Top, uveisom s teen rig Egn. — Vaeldig hersker Kongen over Folk,
hvoraf Iiigen Jignes kan med ham* — 40 Udholdt I som vi paa Mondhirs Tog?
tjene vi vel Amru, Son af Hend? Den af Taglebs Sonner, som blev draebt,
ligger, daekt med Stov, for Himiens Dug. Da Majsunas Telt i Alja og
nsere Audscha Kongen reLse lod, 8timled sammen fra liver Stamme flux
Rovere omkring ham, Orne Ifg; Vand 6g Dadler fandtes paa bans Tog —
uafvendelig Guds Villie er. 45 Da forvovent I ud ford red dem,
*elv I dem til Kamp mod eder tvang;
V. 39. Alter en Apostrophe til Amru ben Hend. — 40. Han forekasfp Taglebiterne, at de ikkc havde hjulpet Kongen af Hira, Mondhir ben Ma-assama (se Indl. A am. 8) i Krigen mod bans Fiender. Dct andet Hemistich sigter maaskee til enkelte Steder i Amru ben Keith urns Moallaka (V. 25, 54,56 fgg.), bvori denne, medens ban berommer sin Stamme 8 Fri- bccUsiud, indirekte synes at beskyJde Bekriterne for at have taalt Traeldom. — 41. For Himiens Dug d. e. uhaevnet, efter eu arabisk Talemaadc, der er grundet paa en Folketro.
— 42. Kongen, atter Amru ben Hend. — 43. Rovere, Krigere, 6?ede i Tlyndring. — 44. I andet Hemistich synes Digteren, ved at kalde den uundgaaelige Bestemmelse i Erin- dring at ville formilde sine Beskyldningcr mod Taglebiterne.
— 45. Dem, Bekriterne.
2**
y Google
U TILEK AF ARABEftNES
Ei uventet de paa eder k«n;
Luftena Hildring viate dem jo kltrt
Du, 8om retter haarde Ord rood os
for Kong Araru — vil du blive ved? Her er den, som paa vor Dygtighed
tre fuldgyldige Beviser bar. Forst i Ost af Dalen, da Madd
kom og alle Stammer Faner bar; 60 pantserklaedt, med karadbsk Hovding lig
hvide Klippe, stimled de om Kejs. Mangen JDdelbaaren, hvem kun Svaerd,
blinkende og langt, tilbage holdt, drev vi bort med Stik, saa Blodet flod
som fra Laedersaekkens Aabning Vand; indtil Thablans klippefulde Egn
drev vi dem, besudlede med Blod ;
— 46. De saaes tydeligt alle rede i Fra stand, og syntes Acre end de Tare, formedelst de Dunstcr, som opstige Ted Middag i Orke- nen og Ted et Blaendyaerk haeTe fjerne Gjenstande op fra JForden og Tise dem stdrre end de Tirkelig ere (sml. Fata Moagana)* Et lignende Phaenomen paa Havet kaldes i flere Egnc af Norge, fornemmelig nordenfjelds Hildrin g (isl. upphylling, — af boll, enHoi? — STensk hagring?), kvilket derfor Oyersaetteren bar TOTet her at bruge* — 48. Han mener Kongen, Amrn ben Hend.
— 49. Ma £ ds Stamme (se Amm b. K* MoalU V. 40, Anna.)* Dig- teren omtaler forst Krigen melleut Jemeniterne og Adnaniterne, kvon Bekriterne udmaerkede sig. — 56. Karadb d. e* Jemen, efter et Trae, som Toxer byppigt der* Lig en hTid Klippe d. e* fast, ubetringelig Og Taeldig. Stimled de omKejs, nem- lig fiendtlig, til ForsTar for Amru ben Hend. Kejs, 8Sn af den sidste himjaritiske Konge i Jemen, Ulaad Karb (f 884).
— 53. Tbablan, et Bjerg i Hedscbfts.
y Google
WT Off PMCSI*
vore Ltndaer gjemtemborvd dem,
Krmltker Kg, i Stecnbrovd rdrte om, 65 Uhort Gjerniag oved vi mod dem ;
Haevn ei fandtes for de SJagnes Bk>d.
Dernaest slog vi Hodschr ben Omm-Kattm
med hang Perserhaer i Pantser gront, rodguul, mordisk Love lig i Slag,
men lig Foraarsregn i stovfuldt Aar; Laeukerne vi brod for Amru-rKejs,
da ban, fangen, laenge havde lidt, — dog der var en Haer som lidet Bjerg,
sorte Hette, som tilhorte Aus; 60 da de veg i Slag, vi frygted ei,
daekt med Stov, mens Kampens Flamme steg* Saa paa Gassans Herre haevned vi
Moudhirs Drab — uhaevnet Add hang Blod; og vel aedle Konger ni med rigt
Bytte bragte vi som Fanger hjem* Omm On&s i Amru snart en Son
skjaenked os, da Medgiften var vor. Derfor Folket blot forman! thi de
grendse sammen, deres Orkner lig*
— 56* Hodscbr, en af Kongerne i RigctKenda. Pan t se- re t er grdnt af Rust red Mide og Brug* — 57. Hodsebars Tapperbed og Gavmildhed berommes. Stfivfuldt efler ara- bisk Talebrug for tort, nfrugtbart,. — 69. Aug yar en Slaegt af StammenAad, smh V. 70, Anm, — 00. Slagmarkens 8tdr. — - 01. Gassaniternes Dynasti i Syrien (sml. Abulf. bist. a*teisL> * p. 128), se V* 70 Anm*. M o n d b i r , Amru ben Head's Fader (ae V* 40 Anm.), — 04* Han beder Kongen ikke at betragte begge Stammer som fieudtlige, men meget mere som
y Google
m TRJBK AT ABABHNES
« Bort -dog Mi frftaaU Orideriitd
— ha «• Skjondad — og nod Oretfmod ! Mindes Forbuedct i Dlit-1'Madsdiaz,
Lillet, Gidsierne, som gaves der: Void og Uretfawdighed at iye —
skal da Hadet kraenke Tavleas Pagt? Lige Tare vi med eder jo
ved Besiutningen paa Tristens Dag* Falsk er Klageo, som et Offer af
Hinder kua istedetfor af Faar. 70 Hvad kan Ti for Kendas Plyndringstog?
skal dens Brdde haevnes da paa os? Og skal Ibads Sky Id tilregnes os?
— tnngtbelaesset Dyr end tynges meer? Ei blandt Vore de Stridslystne var,
ikke Kejs, ei Dschandal, ei Hadha.
beslaegtede, og derfor form an e denw — 65. Han tiltaler Tag- lebiterne. Uvidenhed om Bekriternes i det Foregaaende beromte udmaerkedc Egenskaber* — 66. Dha-l'MadschAz, et Handelsstcd Ted Mina i Ifaerheden af Darejja). Det sees, at en Tvist mellem Taglebiterne og Bekriterne her Tar bleven bilagt, %efter hvad der fortaelles, Ted Amru ben Hend, der tog Gidsler af begge Stammer. — 67. TaTlen, brorpaa Freds- betingelserne Tare opskrevne* — 69. Eders Klage mod os. Slatningen er et arabisk Ordsprog, Digtcrea benytter. — 70. Ken da Tar en af de stt berommelige Stammer, der skyldte Kahlan, Sabas Son, sin Oprindelse (se Abu If, hist, anteisL * p. 184); blandt dem Tar ogsaa Stammea Azd, hvortil Anaiterne (V.59) og Gassaniterne (V. 61>horte (se Sfcegtreg.). Plyn- 'dringstog mod eder, Taglebs St am me. — 72* Han naerner tre Taglebiter*
y Google
Kan vi for bad Atiia Mm faribrfdf
*veg end I, ei ?i hat? deri Omd. Otti af Tamfctt der tar lean, aoa
Landaer bar, hvia Od var fiwc Dad, — 75 dog de slog dem, ©g om Byttet lod
Driversang, sow diked Oren fast Skal Hanifas Skyld tilregnes og?
eller Krigemes paa stdrfuld Mark? Eller er Koilh&as Brode vor?
deres Urets Dug faldt ei paa 08, Saa de kora og kraevede igjen,
men ei sort, ei hvid Kameel de fik. Ved Nit* ei Vore brod Riz&h's
Fred, og de ei basked Vore Ondt.
— 74 — 75, Et saa lidet Antal Krigere af Tamimt Stamme (se V. 36 A nm.) havde kunnet slaae Rizahitcrne (af I'aglebs Stamme) Ted Nit& (V. 79) og havde bragt et saa rigt Bytte raed bjem, at KameeldriTerne, som forte det, med deres Sang, kvorred de fik Hamelerne til at gaae raskere eller sagtere, formedelst deres Afaengde nsesten ddTede Orct paa de Horende. — 76, Hanifas Shegt af Bekriterncs Stamme (sml. Slaegtreg, og Indledn. Anm. 14)* — 77. Kodhaa, af Himjars /Et, der Tar en aaden Son af Saba (sml. V. 70 Anm. og Slaegtreg.), Tar S tarn fa der for en jemensk Stamme. Dug, ellers Billede paa Gavraildked. — 78. Digteren vedb liver at ski hire de BegiTen- beder, som falgte paa Tamimiternes Tog, der er omtalt V* 74 — 76, hvormed dette og de to folgendeVers haenge sammen. ,
— 79. Nit a (sml. Anm, Ted V. 74—78), en By i Bahhrejn (se V. 58), Det sees heraf, at Taglebiterne baTde ffirt Krig i de bellige Maaneder (se Anm, til .V. 36), hvilket boldtes for en skjaeudig Forbrydelse*
y Google
tRjEK AT ARAHRNMS LtV 06 POESI.
§• Eadelig 4m rem** staple mm,
og ei ttaUtet deres Hetfttdrst bier* Siden Ryticre ned A!l4k k#M,
der ei kjendte Skaaooel eller Ynk. - Her er Hertkeren og Vidaet oh Alhajirejnt ktrnmerfalde Dag.
— 80. Dc, Taglebiterne. — 81. Kom, rykked ud mod edor
— 82* After en Apostrophe til Kong Antra ben Head* VM net on Tort Ubeld og Tor Moie, paa det naernte Sted*
y Google
Om Lydene, Lydtegnene og Retskrivningen i det norske Sprog.*)
M.
Lan maa noie skjelne mellem et Bogstartegn og dets Betydning, eller den Lyd, som det betegner, ligesom mel- lem Tegnets oprindelige, forste Betydning i et vist Sprog* og den, som det senere kan have autaget. Som forste Be- tydning kan vel den Lyd rettest ansees, der ligger i Bog- staveta Nam Tegnet o har da sin forste Betydning, Navnelyden, i Sko, TVo, den anden,==flra, i kold, vor, Lov.
Det Til vaere hensigtsraaessigt, forst at angive de Lyd, som hores hos os i de Dannedes Tale, og siden vise, ved hvilke Tegn man fremkalder Forestillingen om dem hos Laeseren.
Selvlydene i det norske Sprog ere for det Forste de Lyd, som fornemmes, naar Tegnenc a, e, i, o, u, y9 cp, 8 og aa benaevne8 eller udtales, hvorved man altsaa seer Tegnet paa Papiret, men horer Lyden eller det Beteg- nede, fra denTalendes Mund. Den Uklarhed, som hersker
*) Da dette Arbeide ' allerede for Paaske Tar faerdigt, har jeg ikke kunnet drage negen Nytte af, hrad der i den seneste • Tid er skreret oyer denac Materie*
y Google
m OM LYDEJNE 06 RETSKR1VMNGEN
seiv hos Tore Grammatikere, hvad Forskjellen mellem Tega. og Lyd angaaer, syneg at gjore disse Bemaerkninger nod- vendige.
Foruden de her anforte ni Selvlyd bores i den Dau- nedes Tale, hvortil her alene tages Hensyn, enduu to andre, for hvilke vi ikke have noget eget Tegn. Naar man udtaler Leder, Lceder, Lcerer ; heder, Hceder9 Hcere\ seen, Nces, seer, finder man, at den forste Stavelse i defr forste Ord i liver af de tre Raekker har forskjelllg Selv- lyd fra forste Stavelse i de 3 raellemsfe Ord, og begge fra forste Stavelse i de tre sidsle. Forskjellen mellem Selvlyden Leder og i Larder er udtrykt ved de forskjelllg* Tegn: e og cb, men Forskjelleii i Lceder og Lcerer, Hai- der og HcBre eller Ice-se og Ice-re, bias-se og Blce-re9 er ubetegnet. Den bredere eller aabnereLyd, som ce betegner foran r, kunde indtil Videre betegnes med as* Denne Lyd findes kun foran r og 7 o: i Tvelyden ei, net, .Vei. Rask finder denne Lyd i Dansk kun foran to r (rr), som i Her- red, Lcerred, men efter min Erfaring hores den jevnlig foran r, baade enkelt og dobbelt, ogsaa i Danskes Mund; « men foran j (i) ombytte de den ofte med a: nej, nei, Staj, = SteJ 0: Steg. M. Hansen anforer vel, at ce har en bredere Lyd foran ry men som Ex. anforer han Mre og mcegtig, hvor der intet r findes, saa man bliver ikke vis paa, hvad han mener,
Ligeledes har man i Kjod> Son en Selvlyd, som er forskjelllg fra Selvlyden i bor, Dor, uagtet Tegnet er det samme* Ogsaa denne aabne Lyd vil man kun finde foran r °S J (0 og w i Tvelyd med u. Do-ren, Do-den, So- ren9 So-en; boj-e, Oj-e ; han doer ved min Dor; i doer er r uvaesentligt, og har derfor ingen Indflydelse o'et.
y Google
I DET N6RSIB STUM,' *L
Dm aabne Lyd knnde her betegnes faiecl 9, raedens Se4v- lyden i Dod, Mod betegnea med a
tf forekommer. efter Rask mere uregeimaessigen i Dansk eod i Norsk: Sneedorff- Birch finder © i skjon, Lon, 0 derrmod i hore Slb*r, hvor Cdtalen altsaa er fbrskjellig fra vdr. Hansen finder ikke regelmftssig 0 foran r eller j. men som det synes, kastet om, nden bestemt Plads eller Forhold til Nabomedlyd ; han udtaler; FVr var han farere ; far ham pan Doren. Her have vi da strax indbragt Uslk- kerhed og Regelloshed, hvor Alt er saa simpelt og analogt. Et o, der ikke er saa bredt som det foran r og /, men som dog heller ikke falder sammeu med 0 i Kjbdy bores vel f. Ex.,i Lon, Son; men om deune Udtate er aiminde- lig her i Landet, og om den altsaa som saadan hor god- kjendes, eller som provinsiel forkastes, er ikke saa let at afgjore.
Selvlydenes Tal foroges ikke ved de saakaldle Tvdyd, oden man vil regne an dertil; au bestaaer af 9 (ikke a. i det Norske) og dertil enten m, hvorefler den da fik gj&lde for Tvelyd, eller et svagt t>, hvorom siden. Foruden r og j, fordrer altsaa u i au Lyden o foran sig, istedetfor 0. De andre Tvelyde ere kun Forbindelser af Serrtyd ©g Med- lyd: at = aj, oj = aaj, ej = asj\ eu og ou = mu a: <fe#, hvilke tre altsaa ere lige meget Tvelyd; 01 «= */, som for sagt
De aabne Lyd ee og © findes i Alimisproget ogsaa for* an /: /»/, &z?/a; />67, &/©7e; men denne aabne Lyd, eller efter den saedvaulige Udlryksmaade, ^wne Udtale af m og © medfbrer ogsaa en and en Udtale af Bogstavet Z, med et eget Twigeslag*
Vi have altsaa i den danaede Tale 12 Selvlyd forvdtft
y Google
M OM LVMNB Sfl IBTSMIVMNGEN
*aj» mm knit 9 8eMyda+aaa>, out man eai Iregner Dobbatt- tegnet aa for et eget, »yt Tegn*
Medlydene i Norsken ere de, der betegne* med Fi- gurerne 6, rf, /, £,&,*,/,. m, w, p, r, *, * og v. Til dUse Lyds Betegnelse have vi mange flere Figurer end vi behove, meden* vi, som sagt, mangle Tegn for nogle *f SelvJydene. Nogle Lyd have da to eller eadog flere Tega; Af-Lyden kaa ogsaa belegnes roed c, y og cA; t aned ,*£,,/ med ji^, * med r, j» og z; x er X: raed *,
Blev ramrae Lyd allid betegnet med samme Begata*, viide det for dot Forate vaere Jettere at angive Lyckto, Mar man havde Tegnet o: laese, og omvendt, lettere at •aagjve Tegnet for Lyden a: akrive, Tegnenes Debbett- hed eller endog Fleerdobbelthed foranlediger paa den erne fMe nsiklter eller reentad falak Oplcesning, som; snort ■Skin, mart SJm¥ kj&mme og kcemtne, Kaer og Kj9mm9 Villi* og Vilje, lid og IU Ord og Or o, §♦ v. Den eae Skmemaade og derefter angivae Udtale grander «g bar paa aheldigft Hensyn til Etymoiogien (kwmme efter Kamfo elkr Skriften angiver en Udtale, som vel engang far bar were* brngelig (Ore/ mi Or), pen nn er saa langt fra at vaere det, at vi aid rig aknlde vide, at den havde vaeret til, om den ikke var bleven os opbevaret i Boger; men naar vi nn ikke tele til Folk, som have levet for 2— 3 eller 400 Aar aidea, aaa behove vi ikke at brnge derea Ord o: derea Udtale, men bruge det Spreg, naar vi skrive, aom vf hvert 4)tofeUk bore af Andre, og atter beaytte som Meddeiebea* middel til 'Andre. Skal man endelig folge den Kegel, at tokaate ved Skrfrnfegen ric* aaedvaiilige Udtale for den
y Google
fMpIe* »•* Mlver det vel coffaeqvea* .at frejnfca&ke ftp eaduu bedre en Udtale, aam er ajldre end danne gamle, lige til vi Que IslandsLe tilhage; laenger kuime vi da ikke komme.
Da nu hermed det daunede Skrifttprog og Tale&ftra- get komme til at affile fra hiuanden, bliver det den mitt- dre Dannede utilborlig vanskeliggjort at tilegne sig et mate daunt* Talesprog, forsaavjdt lian ikke bar Anlednbig til at laerc dette ved Omgang, men maa edge et Surrogat far deane i Boger; thi disse angke en Udtale, hvis Aaveav- delse i Talesproget hvert Oiehlik vil udsaette bam for Lat- ter. Hvad Tid gaaer der fremdelea ikke med til at terc Kegler jf. Ex. om attimt e, atumt 4, atumt A, atumt f , staipt i og « i Fordabliagsttlfaelde, ved hvMke Rggler bap dog aitid uudgaaer nogie Klipper, haji cilery vilde atode paa. Dette hvad La»gning, Udtale af det Skrevne eJkr Trykte angaaer* Under vore £rie Forhoide kan imidjertid figbver faae Brug ogaaa for en iemmeiig Grad af Skriva- djgtighed; Bonden, Somanden, Haandvaprkeren kan let 4*ae et TilMdahverv, hvorved Brug af Penuen er uodveiAdig. Den, der i sine unge Aar bar vaeret aaa heldig at faae gjen- nejngaaet et iangt Skolecursus, kan nok komme udaf det; men Mange have ikke havt denne Lykke. Imidlertid vjjfte ogsaa dwge uden Lang Skolegang have laert Nok, for ikke at behove at skamme sig over, hvad de havde gkrevet, ejlcr njUastte sig for Haansiqiil af sine Overmauid i Kwisten, aaar denne var gjort saa simpej, som den konde blive. Nu fcaa man ikke fra den rette Udtale, om den end kjeadea, stave sig til Retskmniugen, men maa hvert Oieblik tegft fra, aaette tij, eller embytte det na&rmest tjlsvaresde Tega med et anrfet, far at faae Skriftea vriftig'\ awn det kaV-
y Google
** OM LYftftfa 0«, ftttfSfcifctVftlNGEN
■4§ea. Vor lletskrivnmg indskraenker altsaa rigffg UcthM^ Laesntng, ©g hvtd der er endnu slemmere, rigrfg Skffr- lAig tit en tangt raindre Krech, end den, hvori disse Ting kunde og derfor burde vaere bekjendte; men selv for ttem, 90m have Leilfghed til at overviude Salens mange Vanske- ligheder, sptlder den dog alttd til Unytte en stor Deel af Skoleliden.
! sine senere Aar glemmer man vel tildeets, hvilken Anstraengelse det engang kostede at laere Retskrivuhige*, og aaseer derfor maaskee Forandcingen som mind re vigtig; men den, som daglig underviser i dette Fag, har fkke lei for at glemme den, og er derfor mere end de Fleste Ifl- teresseret i, at en Forbedring imffores. Var der endda nogen forme) Dannehte, nogen frngthar Forstandsovelse at ▼Hide Ted at indpra-nte sig disse mange vitkaarlige Regier, «aa havde man doy nogen Erstatning for sin Moie. Men det i sig selv Ufornnftige maa vel fore tit Forvirring i Begreberne i Almindelighed og ikke tit Klarhed. Hvortnattge Tinner benyttes ikke i Skolerne det heleLand rnndt, hvor- ledes slider ikke den ene Slaegt efter den anden Tid og Papir, og Boger og Penne for at komme paa det Stand - pnnct i Skrivedygtighed, d* e. faae laert aile de anerkjendte Uovereensstemmelser mellem Lyd og Tegn, som man freA at gaae den simple og fdrnnftoiaessige Vei vilde naae naesten for Iatet?
Siden Talen her er om at vinde Tid ved Undervfls- trfngen, kan jeg ikke afholde mtg fra i Forblgaaende at iweme et andet Mid del hertil, og det er, Afskaffelse af Ovelse i den gothfske eller norske Skrift Herved viidte eludes, at man paa Almu- og Borgerskolerne laerte een Skrift tilgavns, istedetfor som no at fuske i to Slags, og
y Google
, ,AJDET K0H9KS SPBOG. . *
pat Lalinslipjerne vHde man lutone spare nrindst en Tre- diedeel af Skrivetiraerne til audre Ting. Den, som vil see imue Sag anbefalet ved andre Grande, kan finde disse i Raska RetskrivnjngsJaere,
Vi skulle nu see, hvorledett man benytter de forhaan- denvaerende Skrifttegn til at betegne de Lyd, som avenfor aatoges at. forekomme i de Dannedes Tale her i Landet* Forelobig bemaerkes, at Korthed eller Laengde ikke ere vaesentlige Forskjelligheder Ted en Lyd, og Lydeu altsa* maa angees at vaere den samme i Hat og Had, Find og Viin, Haand og Haan9 kun at den ndtales med ferskjeU lig Varighed. Selvlydene i brat og Blad ere af forskjeilig Laengde, men i Blad og Blade af lige Laeugde, ulige To- n eh old* ^-lyden maa ansees for eens i clem alle, for* saavidt den modsaettes de atter forskjeilig modificerede A- E- I- O-lyd o. s* v* Hansen finder en ^-lyd i mt, en anden i St ad, en tredie i Stat; de to forste have rig- tignok v^-lyd af forskjeilig Laengde, men Selvlyden er dog den samme; Forskjellen er ikke som meflem en Alen Liin- traad og en Alen Uldtraad, men som en Liiutraad af en Aleus Laengde, og et Stykke af samme Traad paa en hair Alen. Endnu besynderligere er det, at Hansen finder for- skjeliige urf-Iyd i Stad og Stat^ hvor ikke engang hverken Laeugde eller Tonehoid ere forskjellige.
Det vil baade her og siden vaere godt at have maerket sig Forskjellen mellera betonede og ubetonede Stavelser* Desnden kan man med Nytte skjelne mellem lnkkede Sta- velser eller de, som ende paa en Medlyd, som forste Sta-
y Google
m OM LYMttfG 00 fflCTgKftlVNlNGEN
vefs<* i */~fe, ei-ler, in-tet, ©g aabne Stavefser, 3r endte paa en SeMyd, som afle tre Stavelser i Ordene 1**^ gem v, bttdette. De ubetouede Staveber erfealtid kortftf de betonede aabne ere lange: me-ne Ma -den; de be- tonede lukkede ere deela lange, deels korte: Jern, v*r; and, fuld. !
Om E.
I korte lukkede Tonestarelser bmges Bogstavet #r ntesten ahid til at betegne Lyden ce, men kommer r elier- J eher, betyder det £ (a: den brede dler aabne JBAytyt Hest, ret, men, ef-ter9 Bb-be, vel; HJerte, herlig; Vej, SeJ. I denne Stilling (kort, Inkket, betonet Stavelse) be*1 tegner dette Bogstav sjeldnere Ketn Navnelyd, og det use- sten ene i saadanneOrd, som have en beslaegtet Form med lang liMyd, og selv i disse Ord vil man gjerne lade^-lyd' bores, hvilken Udtale hos Almuen endog er densaedvan- ligc: bredt (af bred), redt (rede), kedt (bed og hed(d)e, Fedme*
Under ti den er Overgangen fra lang Stavelse med er til kort Stavelse, efter A lies Udtale ogsaa Overgang fra ifMyd til ^-Ijd, hvorvd samme Tegn beholdes: reen, renae; egen Tilegnelse.
I lange lukkede Tonstavelser betegner Bogstavet e som oftest Lyden e, som: heel, seen, og betegnes Lyden da med to Bogstaver; men efter Nogles Skrivemaade be* tyder det i denne Stilling uiidertideu ogsaa Jangtte: Skjeb- nef skjev, gjev; foran r btiver det hverken e oiler ce, med &% her (udtales som en Haer), der, Jern, fjern. De to* sidste Betydninger af Bogstavet e ere self af vore Gram- mattkere erkjendte som forskjellige fra den forste, idetl
y Google
I BBT N0MKB SHKMZ 4*
i dem ikke raw betegnes med FerdefjKng; qm^ Wr rel felt, at J5Tet her betegnede en Lyd, hvia Lamgdtv nwr den havde sit egentiige Tegn (&), lades ubetegnet,
I aabue Tonestavelser, der sera for sagt, altid «•* laage, broges e du nassten udelukkende til at betegiie IE* ljden, ileke JSMyden: 6e<fc, /e</e, Benet, Senen; ikke /e#e, Afete, Xefe, 5e6e. i&^for <* ogsaa i denne Stilling hw for vaeret meget almindeligt, men nu findes deraf kun en- kelte Levninger, som: forgjeves, (hos Molbech), Sje-len (=s Sjaelen), forsaavidt roan skriver den lukkede Stavelse* Sjel med e, fortredelig, hederlig.
I det oldnordiske Sprog brugtes e regelmsessig til at betegne Lyden ce (Lyden e havde man ikke i Sproget efter Rasks Sigende). Bogstavet ce brugtes vel, men som Tegn for Lyden aj. Under Overgangen fra det Isiandske til Dansk-Norsk fremkom alraindeligviis Lyden ce i de Stavel- ser, hvori aj hortes. Denne jE~\yd burde man da have betegnet med e, der dengang var det egentlige Tegn for J£-lyden, men af Aglelse for Etymologien behold t man det gamle Bogstav ce, naturligviis nu i en ny Betydniiig, og saaledes bleve fra nu af e og as Tegn for samme Lyd, Men e kom ogsaa senere hen til at betegne Lyden e. I de Stavelser i Island sken, som havde Tvelyden ej (ei) ind- treengte sig nemlig efterhaanden Lyden e* For denne Lyd satte man intet nyt Tegn, men beholdt det ene af de to Sehlydstegn (et, altsaa e), som for havde Plads i samme Stavelse, og saaledes havde da Etymologiseringen foranle- diget, at een Lyd (ce) havde faaet to Tegn (e og ce), og eet Tegn to Lyd (e=e og ce).
Dette ma a da vaere Grunden til at ce i vort Sprog aldrig betegner Lyden ey men Tegnet e derimod Lyden ce
y Google
m OM LYM»B OS MTT8KIIVN1NGEN
Dot er deitar origtigfc, brail man lacker i 6. GffiaHMtik $ 3»j wOm J54yden (*:, siger ban, Lyden -rf Jff), betegmet med J?.w Enten antager ban da, at e be* tagaer samme Lyd overalt, og da kan ban vel sige, al 2£- tyden ogsaa ttetegnea med i», eller ban antager, at JB-lf~ den er den egentlige Betydning .af e; men dette stricter baade mod Bogstavets Navn hos os, og mod hans.egon Ftrklaring af Udtrykket "^-lyden", som skal vaere "Lyd«n af E", ved hvilket Tegn ban ikke vaekker Forestillingen oib Selvlyden, f, Ex. i Seed, Lots, men af den i Ed, Snec hos Laeseren,
Fra den Tid, at J£ lydeii havde faaet dobbelt Tegn, maatte man altsaa kjende Islandsken, for at kunue respee- tere den formeenttige Arveret, som Bogstavet as havde til de Stavelser, b?or dette Bogstav for brugtes i Betydningen af aj; de ovrige Tilfaelde betegnedes med e. x Men dette Kjendskab til Oldsproget manglede siden Skribenterne, og de brugte da e ogxp iflarng. Havde nu e ikke v;eret be- nyttet anderledes end i anforte Betydning, (a: som cb\ saa havde man dog altid laest og altsaa forstaaet rigtig, enten J£-lyden var angiven ved e eller ved ce. Men da e ogsaa betegnede JSMydeii, kunde Ord som Leder og Lee- der skrives ecus (begge: Leder), ligesaa Kjede og Kjcede, at hele og at hcele, Eden og JSden, Veden og Fceden, Revert og Rceven, alle med e. Rigtignok viste vel Sam- menhaengen gjerne, hvilket af Ordene man skulde udtale, men mail maatte dog vel ofte laese forbi et saadant Ord, for af det Folgende at kjende det rigtig. Man fortraengte derfor senere hen e fra de aabne Tonestavelser i Betyd- ning af a?, og behold t det her kun for JBMyden ; man skrev altsaa nu Kjede (taedium), men Kjasde (catena) o, s* v*
y Google
I DOT MWtSKlB S?B0G. 40
I Ungft iukkede Siavelser aaettea to JSTer til at be- iegne 2?-JydeB, medena Jg-lyden kjendtes paa Mangel af Fordobliog C*«r, der); i de Iukkede korte Starelaer var e allereftest Tegn for a?, hvilket altsaa her kuude gjatlde Bom Regel, medena dets Betydning af e var Undtagelsty dear tildeels kjendtes paa Slaegttkabet med en lang StaveUe mfid JE-lyd QFedme, fed), og hvor forovrigt den rette Ud- taje og Opfatning fik beroe paa Laeserens Skjonsomhed,
Saaledes fik da e og <e hvert sin bestemte Anvendelae i de aabne Tonstavelscr. At indfore e for a? igjeu i denne Stilling, sora en af Tore Forfattere (Sqgnepraest A*Faye) bar begyndt, idet han skriver: forkjelet, Neveret, Bevegelse, Seder, Vesen, Heder, er da fornteentlig kun Tilbagegang til den gamle Forvirring, hvoraf vi dog endnn have Nok ved Brugen af dette Bogstav. Af samme Forfat- ters Ytriiig ora sin nye Skrivemaade maa man slutte, at det ikke er blot Retskrivningen i disse Ord, han vil have forandret, men Udtalen o: Ordene aelv, da Seder med e skal give en penere Udtale end det brede Seeder. Imid- lertid bike vist disse Ord herved enten uforstaaelige, eller maa laeser dem som for, naar man har fattet, hvad For- Citteren mener for et Ord, ligesom man ikke pleier at laea* Skrivfeil og Trykfeil efter Bogstaverne, hvorimod man angiver den Lydgrnppe, som man seer af Samraen- ha&ngen at der menes.
Ligesom e og ce, saaledes have b og g ogsaa to Betyd- Dinger: b = * og p; g = g og k; men ligesom ved e har hver Betydning kun visse Stillinger eller Tilfaelde, bvori den forekommer* B er saaledels aldrig = p foran Stavelsens Selvlyd, knn efter, og her igjen neppe uden umiddclbart foran t og a. Havde nu b engang vaeret tve-
3
y Google
5* OM LYDBffB OC RBTSKMVNHSGEN
tydig ogsaa for an Seivlyden, aaa at f. Ex. 3-a~* imiuto laeacs baade Bas og i\w, aom TilfeMet Tar med dette og Here af Ronebogstaverne, da vilde vel Forvirringen ikke Mtve aaa stor, aom det ved forste Oiekaat konde syncs, da Sammenhaengen aom oftest vilde vise den i Spra- get Indviede, hvorledea Ordet skulde forstaaes og laeses; men nogen Uletlighed vilde Bogstavets Tvetydighed dog altid foraarsage, og det maatte derfor ansees sora en For* bedring at hasve den ved at skaffe et Tegn for hver af de to Betydniuger, det ene Tegn b hidtil havde- havt, I Enden af en betonet Stavelse (see, le-de) brugtes e engang baade for E- og JEMyden, men for* traengtes siden i denne Stilling fra de Stavelser, hvor dea havde betegnet ce, og dette sidste Tegn kom i Stedet. Det er denne Forbedring, man vil afskaffe red at skrire Seder, Neve o. s. v. IEngelsk er e 1) ~ ce, 2) — »> * 1) t 2)~ej; men disse Betydniuger faae e ogi ikke efter enhver Stavendes indfald, men hovedsagelig i visse Stillift* ger; e ZZ oe isaer i korte betonede Stavelser (jset zzz ««M red zzz raed;$ e ZZ t isaer i aabne betonede Stavelser, fever, \&8 fiver, fetus ~fitus. Ligesaa er im t* i dWa, men ej i crt-er, laea Krejer, crisis ~ Krej-sis. Dt nu e ogff have faaet en bestemt Anvendelse i aabife Tonstavelser, vil man efter Lyden kuune skrive dem rigtig. Dersom e var det eneste Tegn i lukkede Tonstavelser baade for E- og ^-lyden,- vilde man ogsaa kunne skrive disse rigtig efter Udtalen. Men nu bruges her ogsaa Teg- net a?foriE-lyden, og man kan altsaa ikke af Udtalen vide, 6m den Lydgruppe, som hos os betegner det Jatinsfce Equns, skal skrives H-e-st eller H-as-st. Eor at briage Rede i den heraf fremkomne Forvirring, har man henrifot
y Google
1 DET NOKSKE SPROG. »
imm- Skrivende til et ferraeentligt Slaegtskah mellem a, aa
o§ en, hvilket a dler aa man dm skal soge i det skwenda
Ords Rodord eller Rodform, eller Afiedserd eller Afleds-
form, ja man henvises til Almusproget (Grass formedelst
Crras. Lees - Las) eller Islandsken. Man har her som
pas andre Steder skudt ind snart en bedre Gruiid, snart
ear sletttre — til at beholde, hvad man nu engang havde
feresat «ig, ikke at ville afskaffe, ligesom vi siden skulle
see, at man med forskjellige Skingrunde har sogt at stotte
det ftomme h foran t>, efterat man forst havde besluttet-
at lade det staae urokket, d, e. forst erklaerer man dea
Anklagede for fri, siden seer man sig ora en Grund, et
Paaskad, til sin Gjerning. Reglerne om Brugen af ce kunde
i alt- Fald som Hjaelpemiddel for Hukommelsen vaere gode
nek, naar man aldrig brugte ce udenfor de i dem angivne
Tiifaelde; men i Va?rd9 Sveerd, o. s. v. bruges det ikke
efter nogen af disse Reglcr Sommesteds, som i Molbechs
Ordbog, bruges Regelen om Slaegtskabet med a og aa ikke
til at bestemme Bogstaveringen ; der 8k rives: gjelder, hjeU
per^ gjette, Gjerde, uagtet gjaldt, hjalp, Gaade, Gaard.
Hensyn til Islandskeu tages i mange Ord ikke: Hjelm
(hjalmr), Hjerne (lijarni), JSjerte (hjarta), Jem (iarn),
jevn (iafn), sjelden (sialdan), Stjerne (stiarna), Telt
(tiald), gjerne (giarna), Sjel (sdl), Qjeld (Glald). Naar nu
Etymologien er tvivlsom {neppe eller nappe, formedelst
knap?) eller vel ikke tvivlsom for den Sprogkyndige, men
dog ubekjendt for den Skrivende i et givet Tiifaelde, eller
Tilfa?ldet ligger ganske udenfor Regelens Omraade, hvor
igjenbaade e og ce gjorc Fordring paa Plads, hvad skal man
da gribe til? Hensyn til Islandsken som Bestemmelsesgrund
for Stavningen fordrer altsaa Kjendskab til dette Sprog, og
3*
y Google
3t OM LYDBlfE OG RST6KRITNINGEN
det et notagtigt, saa mail ted ethvertOrd paa ataaemieFtd k*n sige, hv«d det heder paa Islandak, og oin det der har a eller like. If en nu trawige Mange til Brogeo af Mo- dersmadet, som hverken have Tid til at studere detsOrd- staegtskab eller til at sbge hen til Stamsproget.
Nogle mene, at man een Gang for alle tnaa regnlere Brugen af e og eey forsyne den med en vis Sanction, eg ndbrede og befaeste den ved at indtvinge den i Skoterne; saalede* have Engelaenderne en fast Retskrfvning, skjoot den ofte peger mod Nord og Udtalen mod Syd. Men da §k vi jo og Engetsendernes evige Slid og Slaeb met tt ktdpraente i Hukommelsen de traditionelte Bogstavtegn for hver Lydgruppe eller hvert Ord, en Tradition, som &i* knifde gribes, fastholde9 og igjen meddeles ved Forataa- den; thi hertil vilde ford res, at der i den var Conseqrcns og Sammenhseng, men den maatte naesten, nden Forstan- dens Medvirkning som Hukommelsessag, der som satdan mange Gange kunde tabes og atter vindes tilbage, vandre fra den ene Slaegts Hukommetse over i den andens. dri- ver man derimod efter Udtalen, da behover man blot at kjende denne, kunne opldse Lydgruppen i dens Bestaitfl1- dete a: stave og kjende Bogstavtraekkehe, gaa kan man allerede hjaelpe sig. Som vor Retskrivning nn er, bmgef main en heel Maengde vnyttige Regler, t Ex* dem om det fttumme d; unyttige, thi ofte komme Tilfaelde, hvorom ingen Regler gives, og hvor dog stumt d skal state: Dands, Prinds^ Mand, Vand, lid, Ord. M bruges 1 efter Slaegtskab med a
2 - — — aa
3 - — — ce (saedeligy af Seeder).
y Google
I WBT N0B8KE SPJt€& fig
M brages 4 efter SJeegtakab med et Ord i Alotmaproget som har a (Hansen), 5 Foraa gn hvor dette a Id rig udtalea, som /•• Fipgtf, men regne, fermedelst Noglea Udtafe rejne (Christie, Retskrfvningalaere),
Med disse fern Regler om ttrugea af dette ene Bog- stav troer man kanskee, at man skal komme ud. Nei, no kramer Noget, der ophaever den formeente Sikkerhed: Birr •t Desuden hrugea ce i mange Ord efter VedUrg*, ^et» etymologtake Hensyii : £fer (men her}, o. 8. f, Man wafatter end Regelea 99 Tilfaelde af 109, og jeg ikke kjeader Undtagelsen eller det ikke regelbinidne Tilfaelde, mm er jeg jo ved hvert Ord uvit, om ikke netop det or Undtagelsen.
Om e er endnu kun at maerke, at det staaer i atte abetonede Stavelser, hvor man ikke har nogen af de mere klare ox markeerte Lyd a, t, o o. a. v., og betegner d* en dunkel Lyd, der, naar den folger efter den betonede Stavelse (som i L4ge-me)y ligger omtrent midt imellem # og ce\ gaaer den derimod forud for Tonstavelaen, lig- ger den naer det saedvanlige e: be/ale, ledsage.
Om i bliver paa dette Sted Intet at anfore.
O.
O betegner snart den Lyd, hvormed det ud tales, snart ma. Ogsaa her ligesom ved e, «?, o, og ligesom vi sideii ▼iile finder at Tilfaeldet er raed de fleertydige Medlydstega, er Bragen af Bogstavet i de forskjellige Betydninger ikke ganske vilkaariig eller regellbs. I samme Stilling, hvori * •om oftest er &, er o = aa, nemlig i korte Jukkede Tonstavelser, som: Or-den, of-te9 kdd^ Vom9 Strop; dog
y Google
M OM LYMSfB OG HBTSKMf NINGEN
gives Iter, ligesom ved e «= ce i denne StBii* mere eller mindre utvivUomme UndtageJser. Saal idetmtndste mange Norske: am (ikke aam) som, torn, op, Opgang (ikke Aapgang^ Omgang^ Omsorg (ikke Aam- *org), kort, sort,. Sort, Lomme, Tromme; de Norske naev- ne i det Hele gjerne o, hror de Danske lade aa h$re til Tegnet o,
I iange lukkede Tonstavelser udtales o ofte 8MB o: hoor (men vor = vaar) seor, sted9 Blod, Ord. Bag er o her ogsaa = aa i mange Ord, isaer foran g ogo: 2ta£, Jfyg, Pog, -F)0g, klog, Mov, Lovf grov, Skov, Bov, Phv.
\ aabne Tonstavelser er o ■= o: blo-dig, *0-tfet rode; dog ikke saa udelokkende, som e i denne StilUog er = e; tlii ogsaa her er det == aa foran g og »: o-uer, o*ven, vo-ve, so-ve, lo ve9 Ko-ve, do-ven, Svo-vel, Svo-ger; de lukkede lange Stavelser kunne da og regies hid, naar Stavelsen deles: Drog, Dro-get, grovy groove. For skrev man oftere o = aa i dennt Stilling ogsaa for- an andre Bogstaver, ligesom vi have sect, at e under sara- me Betingelser ofte gjaldt for as\ Vo-ning9 o-benf O-ben- baring, laes Vaa-ning o, 8. v.
Begrunder man Brugen af JEr-teguet for jJE-lydea i visse Stavelser ved at henvise til en ntvivlsom, uomtvistet Brug af a, aa eller ce i den tilsvarende Stavelse i et beslaegtet Ord,. saa kan vel Brugen af aa for AaAyden begnrades Mod Brugen af o ved en uomtvistet Brug af ce eller aa i tilsvarende Stavelse i et beslaegtet Ord: Af \aaxen nm Icomme Vcext, og fra Veext sluttes til Skrivemaaden waxes, jfcke wxen; voagte, ikke vogte, fortnedelst Vagt, vongen og
y Google
i mr wmstm mm. »
; \ajag*, blan4«k •% tjrd^k Vagii, Wageu; hmav (lex)
g avenek Lag, men Lov (laus), isl. Lof* t Lov; -dfai-
formedetst Alder, celdre; Saald, isl, *aW, deraf.tt
Fnojr, av% Fax, deraf vcexe; Vaald (Mark) Eag,
rdsk og Sv. JFa// (efter MolbecK); vaalde, Vaald, firm.
a?/<fe, vceldig, isl. Fatftf, ial. vallda, sv, (villa) aalte,
atten; derimod burde consequent skrives Dob (Daafc)
fonwdeUt <#>£*, dyppe; ligesoni man skriver Hob, form.
h&pp*gl fremdeles Drobe o: D/aabe, form, dryppe. Flere
Jjgaende Inconaeqvenaer Tille ofte aaette f. Ex . Laereren i
Aiorsk i Forlegenhed, naar han skal rette Arbeider, sojn
*re efter Reglerne rigtige. Hvad for er sagt om Jern,
I Mjerte med e, uagtet tam» kiarta, raaa her erindres, Disse
Modsigelser kommer man da til, fordi man ikke vil gate
| den simple, lige Vei, men bebyrder sig med saa mange
L utidige Uensyn.
Betydningen aa har o i det Islandske, og den er der-
/ frm kommen ind i vort Sprog, At -^a-lyden ogsaa kom til
at blive betegnet med oo,gik til paa folgeude Maade. Tve-
lyden au betegnedes der med <?; denne Tvelyd gik siden
over til aa^ hvorefter d-et burde have veget Pladsen for
den nye fremkomne Lyds Tegn, nemlig o, men man vilde
ikke bortstode det tilvante Tegn, hvorfor det blev staaende,
kan i en anden Betydniiig end for. For at man imidlertid
ikke skulde forvexle dette a ~ aa med det used van lige a
ess a satte man undertiden en Toddel over det (fi), der
•Iden blev til en lille Cirkel a; dette er det svenske Aa-
\ tegn, som tforst er brugt i Dan mark, men blev der sidfn
' Iwrtraengt af et andet Tegn for samme Lyd, nemlig aa.
Men o var i Islandsk ogsaa Tegn for en Tvelyd, — 0u eller ov, der senere, da de andre island ske Tvelyd i vojrt
y Google
m OM LYWBMB OO «8f SHUVNINGEN
Sprog Uo'e ombyttede med enketteSeMyd, ble? til o* d«r trie? betegnet med samme Bogstav, 90m for Tvelyden btf- tegnedes med i samme Stavelse. Saaledes fik da ^/a-lyttfe to Tegn istedet for det ene, og 0-tegnet to Betydninger. Dfsse Indrommetser gjordes aitsaa Ordslaegtskabet , me* siden gfemtes dette, og Forvirring opstod ifgesoni red Brugen af e og as for ^-iyden. At disse IndrdmmelMr gaves, maa vel isasr falde de egenttige Graromatikere til Last* Var Overgangen fra den gamfe Udtale til den nye skeet phidselig, havde man vel ogsaa forandret Udtalens Betegnefse derefter. Men den nye Udtale, hvori f. El* de gamle Tvelyd vare forsvundne, havde vist i lang Tid vaeret brugt i enkette Landskaber, forend der blev Tale om at folge den ved Skrivning og Oplaesning. Rimeligviis har man mere og mere indskudt den ved Oplaesning under Bo- gens Tegn, istedetfor den med disse Tegn angivne Udtale, og knn tilladt sig at afvlge fra gammel Skrivemaade, hvor Ordets Skrivemaade ikke var den Skrivende bekjendt. Saaledes lade ogsaa Nogle, naar de laese, Talesprogeta Udtale af Orderie gjaelde, uagtet det skrevne Ord angiver en anden, medens langtFaerre vove at lade det skrivende Ord foie sfg efter den levende Tale.
Saalaenge Ingen havde studeret Retskrivningen *>g be- laert Andre derom, var det naturligt, at Enhver hjalp tig, •aa godt han kunde, og da heist holdt sig til den gamle Skrivemaade, fordi han ikke havde nogen saer Grund tf! at akrive anderledes idag end igaar. Men Sproglsererne borde have Idsrevet sig fra den daglige Slendrian, burde fra sit Standponkt have betragtet Udtalens Afvigelse fra Skrlvntn- gen som en pludselig Forandring, og kunde nn Sproget, tJdtalen, ikke laempe sig efter Skriften, saa burde Skiiften
y Google
I DE* NOftSKK SWIOG. #r
efter Udtalen, ligesom Overeensstemntelse meUeai Portraitiet og Anstgtet ikke kan halves Veil, at Ansigtet tit' aijseres efter BiHedet, men ved at rette dette efter hiint.
Men om ogsaa Ansigtet og BiHedet engang svarede tV fcfsanden, saa er dog det forste levende og foranderligt, medens BiHedet bliver som for* Man maa altsaa Tid efter Tid gjere nye Biileder eller forandre de gamte, Det Sana- me maa skee med Retskrivningen, Sproget er levende life- rent Ansigtet, og kan ikke holdes paa eet Pnnct.
Men maaskee finder man, at den brugeltge Retskrfc- fling giver et smukkere Biilede af Sproget, end det nye, ri alcalde faae, ligesom et Portrait fra de yngre Aar kan ▼aere kjaerere, fordi man Snsker, altid at kunne were som da?*)
U, y og aa betegne kun een Lyd hvert, med de ved Selvlydene saedvanlige Modificationer af Korthed og Laengr de, skridende og stodende Tonehold, Om aa kan en Be* maerkning. Nogle mene, at f. Ex. ofte blev laenger, om man skrev aaf-te. Dette skal vel betyde, at de to -*jf er (jaa) vaekke Forestiliingen om en Jang Selvlyd, maa- skee fordi man er vant til ved det fordoblede e, t og u at tasske og laese langeLyd. Dette kunde da vaere en Grand mere til at optage det svenske, men vort Sprog oprindelig t^horende a. Imidlertid betegner Dobbelttegnet aa baade tang og^ kort Selviyd : Haand, Baand, skaane, laane, lige- aom det enkelte Tegn (o) for denne Lyd ogsaa laeses eller
*) Om Oprindelsen til den dobbelte Betydning af e og o, samt til, at der Andes to Tegn for ^-lyden og to for ^a-lydeu, see Rasks ftetskrivningaiaere.
3**
y Google
W OM LYMW& 00 ttBTSKRlVNINGEN
ttdteles langt 9: beteguer Jang Selvlyd, snivel som korl: i#», gr<ro/ koldt Void*
Forovrigt kan jo Tegnet hverken gore kort eller langt, five aaben eller lukket Lyd, men denne giver Tegaet sin Betydning, som f. Ex. i de auforte Fxempler, hvor A&- lydena Korihed elJer Laengde er uafliaengig af Tegnets Bn- kelthed eller Dobbelthed, Saaledes troe Nogle ogsaa, at "her," "der" vilde blive bredere, om man skrev hmr, deer, ret ligesom et Sprog, et Sprogs Ord, bleve i mindste Haade forandrede, fordi man ved Skrivning brugte andre Bogstaver f, Ex. graeske eller hebraiske for norske, Denne Beraaarkning kan synes Mange flan, men jeg veed af Erfa- ring, at den ikke er overflodig, selv for Videnskabsmaead, om den end er det for Maend af Faget, og den fraemsaet- tes her, fordi Sammenhaengen vil oplyse dens Gjenstand. Andre troe vel ikke, at Bogstaven kan omskabe Lyd en, men raene dog, at f. Er* e vaekker Forestilling om en mindre bred JSMyd end Bogstavet ce\ at Skrivningen: cef-ter, tel- ler, JBnde vilde, idetmindste saalaenge den var ny, bringe Laeseren til at taenke paa en bred JS lyd, omtrent som den i seer, ncer. Hertil svares, at man ikke er befoiet til ved ^JSf-lyd, enten den betegnes ved e eller ved ce, at taenke paa den brede Lyd, som disse Bogstaver betegne foran r, og/. Bogstavet JEPs Navnelyd er neralig, forsaavidt det ikke benaevnes «-e, — den Lyd, som bores i forste StaveJse af JKde, JBr-sel. Heller ikke Hyp pi ghe den af den brede jEAyA (ce) kan siges at maatte vaekke Forestillingen om dea fremfor om den smale eller lukkede; thi denne findes for- an naesten aile Bogstaver, raedens (ce) er indskrsenket til Stillingen foran r og j\ saaledes: JEb-le Md-Ung, Krasfter, JSg, Skra&^Mrde, cendre, Skrceppe, Lee*, Mt,
y Google
I DET NORSKE SPROG. «»
Y<ro, Fast. Men ligesom Bogstavet ie ikfce med Grand kail siges, forst og fremst at vaekke Forestillingen om den brede J3 lyd, saaledes kan det heller ikke siges at Vaekke Tanken om nogen yE-\yd, der er forskjellig fra def, •am Bogstavet e beteguer, Dette sees af, at samme Old hos forskjellige Skribenter sk rives baade med e og ce, uden at der menes forskjellige Ting o; Udtaler, med de forskjel- lige Tegu; saaledes: Hjcelper og hjelper. Ja selv Reglerne am Brugen af e og ce til Betegnelse af JD-lyden forudsaette jo, at man laeser begge Bogstaver eens; thi ellers kande man ikke mere forbytte dera ved Skrivningen end e med o, eller k med £♦ Tegnenes Eenstydighed kan man og overbe- vise sig om Ted at udtale el-ler Q%JEl-de, Lent og kjcem- me, Eg- gen o%JBg*get, ef-ter og Krasf-ter, kjende, ven- de og brcende. Skulde ellers as antages isaer at vaekke Tanke om den brede J3-lyd (as) saa maatte e vel ogsaa sotB J3-tegn bringe Laeseren til at taenke paa den fremfor paa den lukte M-\yd ; thi e er — os foran r omtrent lige- saa ofte som as er det: er (og asr), her (og Hasr) Jern, fjern, hver, og i det andet Tilfaelde, hvor as findes, nemlig foran i eller j i Tvelyden ei eller e/, bruges aldd e9 ikke as for JSMyden, Men maaskee Stavemaaden bringer til at antage e for Tcgn paa en J£ lyd, der ligger naermcre IMyden, end den med as betegnede ^-lyd, Vi sige: h~e siger he; h-e-l = hel, og indbilde os nu, at vi endnn hare 2S-lyden i Stavelsen, raedens vi have skudt ^-lyden ind i dens Sted, i detOieblik, vi lagde h-e-l sammen; idet Stavelsen biiver fra aaben (hele) til lukket (hel), bliver e efter en Aualogi, som vi endog ubevidst folge, ombyttetmed a?, skjondt Tegnet er det samme* Saaledes stave vi: K o =sb5 Ko; K-o-p = Kop, men forvandle o fra Tegn for
y Google
•ft OM LYDENE OG RETSKRIVN1NGEN
-0-lyden tfl Tegn for -^tf-lyden, red at udiale aa for <K Met Stavelsen lukkes ved det tilfoiede p. Ligesaa stares: l-a-g-t zr lakt, J!f-«zzMa; M-a-g zz Mag; M-a-g-f^z. Bfakt; e-r zz: a?r, ligesom a?-r zz a?/-, da dog (e-r) vitde rime sig paa *eer, naar man ikke forbyttede Lydene, Met man lagde sammen*
VI komme nn til de Tilfaelde, hvori nogle Selvlydatega ingenLyd betegner, nemlig Fordoblingen og det stummee.
Man synes at have gaaet nd fra den Forudsaetning, at aabne Tonstavelsers Laengde faldt af sig selv (jSfc- len, Hu-sef), hvorfor Laengden da ikke udtrykkelig beteg- nedes; ligesom at Inkkede Tonstavelsers Korthed faldt af sig selv, saa Laengden som Undtagelse har maattet betegnes med et Maerke, hvortil man deels brugte dobbelt Selvlydstegn (Huus), deels et et Stoel, vaer, deels et hx Sakly Ukr; alle disse Udtryk for Laengden ere vel laanfte fra det Tydske. I gamle Boger findes Fordoblin^ anvcndt red naesten alle Selvlydstegn, ved nogle hyppigere end red andre, og selv i aabne Stavelser; siden blev Fordoblingen indskraenket til Inkkede Stavelser, og her igjen til e, t og u. Dette var da en halv eller rettere Vs. Forholdsregef* thi de ttvrige OSelvlyd ere ofte lange, ligesaavel som disse tre. A lod sig dog ikke vel fordoble fra den Tid, man begyndte at betegne ^/a-lyden med to^er; aa kunde hel- ler ikke fordobles til Aaaa. Vansketigere er det at ind- see, hvorfor Forsoget til Fordobling af o, y, cb og o ikke blev godkjendt af Grammatikerne. En vilkaarlig Indskraenk- nfog i Fordoblingens Almindelighed er atter Regelen om, at e, i og u ikke maa fordobles foran o, rf, g og o. Hdrtes Lyden aldrig kort foran disse Medlyd, da kunde
y Google
I DET NORSftK StttOG. «t
teligden bpstlHes som Hegel; men kort SeMyd findes og* sam i mange Ord : Knub, Stub, Skud, Srud (bryde). Hag, Lcegy Hg! sid! forskjellig fra i% Z#g>, *#<*, hvorved altoaa disse Ord, i sole rede, bleve tretydige, hfilket ma* eiler« bar vicrct saa bange for, at man bar maattet skrire vuer% men var, foer, men for, veed, men Ted, sng, men aig. I fremmede Ord und lades gjerue ogsaa Fordoblingen, el Beviis paa, hror godt man kunde undraeret den overalt; thi man kan dog mindat undvaere saadanne Vhik om Udtafe og Betoning i fremmede Ord, da Tonen her netop ©ffte Hfger paa en Stavefee, hvor man efter norsk Analog! ikke ▼enter den: Prophet, Comet, Phcenomen, April, civil, Na* f*r, Censur; i usammensatte to- og trestavelses norske Ord ligger derimod Tonen paa forste Stavelse: he'ldig, rigtig, vdnskelig e*ndelig, efter hvilken Analogi AlmueA sfge: eivvil, milletcer o. s. v. See vi til and re fremmede Ord, hvis Tonstavelse ikke bar e, t eiler u, da finde vi Tonen paft aamme for os uvante PJads, og dog faaer Laeseren Iige- saalidt her noget Vink : Barbar, Archivar, Passion, Me* Ugion, Calcul, Secretcer, Director. Laengde og Betoning ■ngives altsaa ktin ved nogle Selvijd, Ted de fleate ikke; de, 80m fordobles, fordobles knn foran nogle Medlyd, foran andre ikke; foran disse sidste fordobles igjen i nogle THCaelde (veed, aitg); videre fordobles i bekjendte Ord, ikke i ubekjendte. Er dette fornuftigt og coiiaeqvent?
Det stumme £•
Bmgen af dette Bogstav er for det Forste overftodlg i eenatardses Substantiver, der ende paa en Selvlyd (Tro&), dft en aaben Tonstavelsea Laengde i vor Retskrfrning eller*
y Google
m OM LYDBNB 06 fWTSIRiVNINGEN
antiges it ftlge if sig selv, alttta Tro odea e, lifasoni tro-Ug, trthfa&i Tro-ekab o, 8. v.
Men saettes end ^et for Laengdens og Touens SkyW (efter Nissen), bviUcct dog forudfaetter, at der kan v«re Ttifl om Tonens Plads ogsaa i eenstavelses Ord, hvorfer ♦Uaer det da i Vandzkye, Melkekoe, hvor sidste Stavebe ikke har Tonen? I Betleri, Maleri Jigger Tonen |>aa en i norske Ord ussdvanlig Plads, men kunne vi finde Ton- •taveteen i fremmede Ord uden Vink, kunne vi altid komne udaf det med Tore egne» Hvorfor har man da ikke un- dersogt Tonstavelsens Plads gjennem hele Sproget ©g da indfort Tonetegn i alle de TilfaeJde, som ikke lade sig bringe under- Regler, som Skomdger, uagtet Bundt- mager, Sdddelmager o, s* v# Skulde man have Tonetegn, da burde hertil i alle Fald ikke anvendes et Bogstav, der for har fietydning i Sproget og altsaa vildleder den Ukyndige ved sin Tvetydighed: Malerie^ Historie, Tgve- rie, Materie, Familie, Emilie, Geographic, Folie, Furie, Gtorie, Olie, Lee tie, Come die, Skuc, Grue, grue, Hie, 2We, Vidie, tredie, Kanalie, Villie, Stie, Strye o. *. v. Hvem kan nu vide, i hvilke af disse Ord e skal ud tales, i hvilke ikjee?
Ved Adjectiver og Verber beraaber man sig paa Ana- logien, d. e, hvor Adjectiver, som ende paa Medlyd, faae e til ved Bduiingen, nemlig i bestemt Stilling og i Fleer- tallet, der skulle Adjectiverne, som ende paa en Selvlyd ogsaa faae et et god, den god-e, de go&-e, altsaa tro, den troe, de tro-e; i Verberne har Infin. e: Ices-e, skriv-e, alt- saa troe, se-e; vi Ices-e, vi tro-e; men nu te$, skrw> uden e, og dog fordrer Nissen og igjen Meyer troe! fife I Det synes altsaa fastsat i Forvden af disse Forfattere, at
y Google
} wt Mqtsge spbog. m
*~maa mao have; lean man da ikke faae det ind med Rette a: efter Regel, Analog! (om end s*ag, maa den d«g benyttes), saa forlanges det auveudt alligevel, uden Regei, aden Analogi.
Dette e kunde ligesaa ret kajdes det dumme e, men kanskee det netop derfor har Lykken med aig; vist er det, at det har holdt sig tappert mod de mange Angreb; kun en Deel af sit Gebeet har det vel saa godt som tabt, nem-» lig Sufcstantiverne. Dog de, der udelade e i Tro, TrcB^ So, Sti, Gru, Sky, Taa9 kunne dog ikke bekvemme sig til at skiiie sig ved det efter et andet e\ Snee, Lee, Skee, Idee, Arrnee, og dog kunne vel disse Ord bedst afsee et e, da de alligevel beholde et igjen; de andre Stakier ore mere at beklage, der aldeles tabe denne fori or »e Hale, der klaeder dem saa godt. Sid en det har saa mange Veu- ner, maa vi vel vise det nogen Opmserksomhed red at prove dets Ret til at spilde Folks Tid og Papir baade i Skolerne og X det senere Liv.
Er dette e riraeligt, saa ko miner det af, at man rigtig slutter saaledes : Nogle Adjectiver have e med den bestemte Artikkel og i Fleertallet, altsaa have alle Adjectiver e i disse Tilfaelde; men er dette rigtigt, da ieile vi i Mangt og Meget. Nogle Substantiver have e i Fleertallet, altsaa have vel alle Substantiver e i Fleertallet; eller: Nogle Sub- stantiver have er i Fleert*, altsaa have alle Subst, er i Fleertallet: Land. - Lande, altsaa Haar, Haare o, s. v. Skal da en vis Form indfores med Magt o : hvor Instinctet, Sprogfolelsen, eller hvad man nu kalder det, der selv den Talende tibevidst styrer hans Tunge og frembringer deu Faathed i Brugen af Ord, Ordformer og Ordfoininger, som man kalder Sprogbrngen, har forkastet eller midveget den,
yGoOgfe
«• OM LYDENB 00 KBTSKRIVNINGEN
•HI altsaa det I SprogetOverieverede, det hfetorfcfce ClivM, rakkes og laesipes, fbr at fate en Kegel eller Analagi mre ndbredt end Sproget set* har villet, da faaer man f. Ex, tro, trot, som long, lang-t; doven, doven-e mm brmt, brune; mint, den, dent, den-e bange , bmget, tinge, ringet o. s, v.
Sagen er med Infinitiverne formeentlig denne: Infi- nitiv ere deels fleerstavelses, deels eenstavelses ; de forste ende alle paa e, de sidste ende*) paa e, i, o, u, y, ce (bebce), d eller aa. Er det nu ikke en utidig Straeben efter Regelmapssighed at ville fringe denne Klasse efter den forrige, eller da dette ikke lader gig gjore i Vfrke- ligheden, at ville gjennerafore idetmindste etSkin af Lfg- hed? Saet endog at Alle bleve enige om at udtale dette kjaere e, hvad var da derved vundet? Nogle beraabe slg paa Islandsken, hvor Infinitivet endte paa a, i hvis Sted e no skulde staae som et Slags Mindesmaerke. Hertll svares, at vort Sprog har i saa Meget afveget fra Islandsk, derfor er det ogsaa et eget Sprog, forskjelligt fra hlint, og ikke 8am mes Analogier underkastet Skill le Ti have et Maerke for Infinitivets fofsvundne a, Iivorfor da ikke op- tage et Mindesmaerke om de forsvundne islandske Casns- former? skulle vi ikke reise nt Gravmaele over et heett Kjon, som er van d ret heden med den dertil liorende BSf-
*) Yi have ogsaa Infinite paa a som ha, ta, la, dra, men denne Endelse skjules i Skrift; denne Forkortning er dog i mange Ord, som ligeledes efter a have Stavd- serne ve, ge, de, ikke engang paabegyndt: lave, save* aldrig la, sa; made, plage; de, som ende paa den fjerde blode Muta, be, forkortes vel aldrig.
y Google
I DBT NOASKB SPRCM. it
ulmg «f Adfectrver og Pronomenerf tikmWe vi 4fcke opt age det i mange Ord feortfaldne rf og g* Ate, [Wda], *#ft* [akoda] sv. *lcdda> due [duga], fr«e, [fn*uga] og mango and re?
Endelig vil man have et understottende e i ftdskHltge
Ord som: Roes, Steel, foer (ikke Praep, for) Aoer, (ikke
B»r) trae/*, (ikke var). Grammatikerne have vel stodt paa
dime enkelte Ord og fundet, at de, enkeltstaaende, konne
forvexles; strax have de taget sig af dem, medens Hun-
dreder af THfaslde, ligesaa mislige, blive uden sligFortolk-
nitt£, Skulde man, naar e manglede, forvexle vaerog var,
g*a maa vel Lader (Fagter) forvexles med Lader (Ho-),
imder (duco) med leder (qvaero), lader (et Gcvaer) med
lader (tillader); fremdeles forvexles vel idelig hvert Ord af
de 22 Par, som opregnes i G. Knndsens Grammatfk, rm*I
det andet: Ark (Noahs) meAArk (Papir) o. s. v. Ja, sttge
Forvexlinger maa vel foregaae i Hundrede- eller Tusiitd-
vii*, da de fleste Substant., Adject, Verber, ja endog Adverb,
og Praeposit. have forskellige Betydnlnger uden nogen tH-
svarende Forandring i Formen.
Hvorledes slipper man vel fra al deitne Tvetydighed? Ved Forbindelsen, Sammenhaengen. Naar Gramma- tikerne ere saa aengstelige ved enkelte Ord, da er dette Eensidighed; de tage ikke alie lige Tilfaelde i Betragtning eller Midlerne mod Tvetydigheden; men dette kunde dog rentes af Videnskabsmsend. Han slog sig kau aldrig fbr- staaes som: feriebat die, saa man for at undgaae Tvety- dighed ikkebehovede atskrive^ig (se) med eet i, siig (die) med to; sig ham det, ikke = se eller sibi ei id; blive ?atr, ikke = iieri erat. Skulde endog enkelt Gang Tve- tydighed befrygtes, saa kan man jo vaelge et andet Ord for
y Google
>Fj&**^^
m OM LYOWfB OG ttBTSHtlVBflNG
et af de to ligetydende og forebygge Misforataaelse her »0m andensteds, hvor dea ogsaa er mulig, vedfor- mftig at va&lge og ordne sine Ord. Maerkeligt nok, atftg- saa Rask betragter Ordene saaledes isolerede, og fra ffcti berved nnilige Tvetydighed neuter en Grand til at beholde de store Begjrndelsesbogataver: Gab raed stort G, forskjd- Jigt (kun derved, altsaa ikke ved Betydniiigen, som altid ill sees af Sammeuhaengen?) fra Imperative^ gab; SvaHg, *vafig; Ramme, at ramme ; en Bevm, at revne o* 8* *. End nu nogle Ord ora Tvetydighed paa Grand af Uge Udseende, da Mange ansee den for saa farlig, at de slet ikke tor skrive thi med £*, for ikke at mtsforstaaes eller tillaegges en Durnhed som i : ti jeg kan ikke, at have meent Tablet 10* Denne Vanskelighed maa vel isaer foles, naar laerer eiler laeser fremmede Sprog. Hvorledes koinaer da udaf det f. Ex* i Latin? Jeg vil anfore nogle Tilfcelde.
|
Verbum. |
Subst |
Verbum* |
JNoraen. |
|
aaimo |
animo |
amari |
amari |
|
animas |
animas |
amaram |
amaram |
|
asima. |
anima |
amaro |
amaro |
|
Verbum. |
Noraen. |
amaras |
amaras |
|
Moo |
lino |
amaris |
amaris |
|
liaia |
linis(lina, Garn) amare |
amare (Adv.) |
|
|
Ufti |
lini |
linea |
linea (as ell. «»a) |
|
led (perf.) |
levi (Adj.) |
lineas |
lineas (ogs.Sofcftt. |
|
lineare |
lineare ell. Adj.) |
||
|
linearis |
linearis |
||
|
- |
lineari |
lineari |
|
|
linearem |
linearem |
||
|
lineares |
lineares |
y Google
t *vr mmum swwa «
VWtre; • Yerbet lirao kau kwanae af lima men ogaaa af Haw*; atte Farmer af det ene limo (omtr. 200) kuune da forvegr lea sued Formerne af det andet limo (200); men ikke uok derated. Der gives to Substant. limus, der altaaa i alio For- mer ere lige, og di9ge Former falde igjeu aammen med For- merne af Adject, lima?, der atter liar to Betyduinger, og to Former, lima og limas, fadles med limo, ligeaom dUae igjen alie kunne forvexles med nomen. sing, og plus, af lima, cb.
Medlydene.
B betegner baade b og p: skabe, skabte, skabt a: •kmpte, skapt; tabe, tapt; kjobe^kjopt^ dyb, dypt; her bar man beholdt b af etvmologisk Grand, medens man aa- denaieds bar ladetdenne vige for 13 d tale 11; Draabe, deraf dryppe, for drybpe, dyppe for dybpe, af dobe eller dyb; kypptg = hybpig, af Hob; Skipper =5 Skibper af Skit; Knippe for Knibpe. (afknibe?). Man finder dog ikke 4ct ridste Princip fulgt overalt i Afledningen; thi msnakri- Ter lobsko: lopsk (lobe), gtubsk *fglnb*nde (glube?), knib$k (knibe? Molbech)* Udenfer Afledningen og Boining brogea atter anart p eiter Udtilen, snart b efter — ja hvorefter? Effcer Indfald; Krebs, Ribs, men Laps\ Hveps. Altaaa titer her I nconseq venser.
C og q ere overflodige Tegn for JT-lyden i vort Sprog. C bruges nukun i oprindelig fremmede Ord, dog ikke over- alt i disae, saa vi atter her strax stode paa Inconseqvena . Skribent (gcribo), Kammer (camera) med &, men criminal mad e, Det bcugtes vel oprindelig i latinake og graeske Ocd,
y Google
m OH LYMR9B OG WETSHftrVfllNGEN
fdet mail gav ogsaa ^det graeske Kappa med dette Bagsiav, toMket kan v«re komniet af, it «nn meest kjendte de grte- ike Ord gjennem Latinen, og derfor op tog dem med Lsti- nernes Skriveraaade. De, der ville, at man skal tage Hen- ayn til Ordenea Starasprog, maae altsaa nu forandre Skrlr- ningen af disse Ord, Ogsaa Br U gen af deite Bogstav havte Ira Forst af historisk Grund, ligesom THfaeldet var med Bmgeti af de, to Tegn for JE- og Aa-\yden; men Ube- fcjendtakab med hvert Tegns historiske Ret gav siden All- ied ning til virkaarlig Brug af c, ligesom af e, ce, o og «e. Man skrev engang: seal, sculce o: skulle, casta?, o: kaste, oc, iS/cc^, /ecte o. *. v. Ogsaa ch brugtes ofte for k: schule a: skulle, vdlendsche o: udenlandske, mcechtig o: ma?g(k)tig. Siden har man aom sagt indskraenket Bruges af c til fremmede Ord, og det har da ikke blot tabt am* Eroferinger, men endog en Deel af sit Arverige. Men «n anden Inconseqvens haenger sammen med dette Bogstav: Mange ville have det ombyttet med k, hvor det betyder ir, men ikke med s hvor det betyder a. Forkaster man den historiske Ret i det ene Tilfaplde, hvorfor da ikke i det andet? og gjselder denne Ret ikke for det ene Bogstav, hvorfor da mere for det andet? Hvorfor ph, ch, th, ps> for 9, ^, fr og *P, naar disse Dobbelttegn udtales son vore enkfefce 1 /, *, f, s, Filosofi, Karakter, Tema, Salme. Naar Ha- merne skrev e ph for/ o. 8. v., da kom det jo deraf,<at de kjeudte en anden Udtale, end vi, af det graeske <p, deres/ikkeknndeudtrykke cfr. Quinictih 12, lOog Priscian* 1—4 — 14, Heller ikkebetragte vi nu disse Ord som bund- ne til Latinen og dens Retskrivuing, men ktinne med ReCte givede i Graesken enkelte Tegn med enkelte norske. Rvoriedes kan man nu skrive Kappa i Ordet Karakter
y Google
I OBT NORSK* SHfeOG. * ft
k, tfen ft twtegne det ogs»a enkelte e§ f#r •« iig*- •etydende x ligeledes med *?
Den hyppige Brug i aeldre Bbger af ck for h eller £ er Tel en Efterligning af tydsk Skrivebrug, som i stch ~ $ick, sacht ~ *<*#£, endrechtlelc ~ endrcegtclig, thai- Jfeifc -Zz: taaligy tidech rzz fiWig. Cfc Tar da Tel en gang det mod erne Tegn for AMyden, der Tel ogsaa hortes i En- den af Adject, som no ende paa g: endrechlek. Da se- nere det tydske Vaesen skulde udfeies, synes man at hare taenkt sig noget Andet Ted ch9 end da man indforte det, og troet, at k Tilde vaere mindre passende til at traede i Staedet derfor end det . blodere g. Denne Forestilling kunde isaer gore sin Virkning, naar man indtog tydske Ord i Sproget; Macht, Geschlecht, Vichtigkeit troede man vcl bedre udtrykkede«i Ted M-a-g-t end Ted M-a-k-t o. s.t., ligesam Nogle endnu indbilde sig, at Makt Wide betegne en haardere Udtale end Magt. Denne Analogi, g for k foran U er endog fulgt i det latinske Ord pactum, maaskee fordi dette Ord naermest er hentet fra Pachi, medeus Act, Tact (Akt, Takt) er taget umiddelbart fra Latinen.
TiJ q Til jeg blot bemaerke, at det atter er en (Jnder- Hghcd at have et eget Tegn for AMyden foran v, naar man ikke bar et eget Tegn for samme Lyd foran hTer af da andre Medlyd; ja bvorfor skulde man ikke ogsaa liave nyt Tegn foran liver af Selvlydene?
D betyder 1) d, 2) t, 3) Itigenting. D er t, forst naar det staaer foran *: Kreds, svadse, ridse, Lidse, fraadse, studse. Dernaest ligesom b og g foran t haer- des \\\p og k (skapt, sokt), bliTer ogsaa d foran t til t% (hfor Ordet ikke bestaaer af een StaTelse; thi da bii-
y Google
* OM LYWtfVfc 0« HETSR1W1NGEN
▼er d trtumt, »g ho>e* alt*a« til d som No. 3: (Mb&? fddf). Saaledes er i gotte, hvitte, matte (Mail), JtfMg (Flid), 9fttigr'(Vid), df Me vet til t foran *. Dog, heroin Mere aiden. Ora d foran 8 kan iinidlertid maerkes, at Nogle, som F. Barfod, i Skrivnfngen vedkjende sig en Assarailation af <i raed et fdlgende s, som i Gissel, TisseL Dog troer jeg* at denne Udtale hos os ikke er saa almindelig blandt Dannede, som den af mig angivne. Vistnok siges ofte: mse, fraas- se, plusselig, stusse, krysse, pusse; vi sige Pus, pusse, men ikke Kres, omkresse; derimod g/««e (Gaadc, gidse), Sjp**, Spissen, spassere, hissig, men ikke svasse for svadse. Det blev vel rigtigst at anerkjende Assimilationen, hvor den er bleven naest almindelig, og skrive spassere som passere, at fraasse som 2W*e, $/>&, Spissen som LdP$, Lees set; derimod Krcts, svatsig, Fotsel, Aatszl. Den forste UdtaJe a: dzzzt fblges vel af Mange i naesten alle dkwe Ord, med Undtagelse af <£ foran s& og s£, hvor del er sumt: sidst, Icedske, smidske, Vcedske, densidste af Fie re, men ikke i aHe de samme Ord, hvor de forste udtale ds zz ts.
D har sin tredie Betydning i Adject, som rodt, bredt, i Verber som fandt, spcendte, i Subst. og tildcels Adject, efter n, / og r: Mand, lid, Ord, sand, vild; i aeldre Skrifter er ogsaa denne Brug mere udbredt, som : band, hand. I nogle Ord, som mere forekomme i Boger end horea \ Talesproget ndtaler man ofte d efter r, nemlig ved Oplaes- liing: Svoerd, Fcerd, Byrd; Ligfosr og Brufcer, Adfter, forekomme derimod hyppig X daglig Tale ; i denne Forbiii- delse have vi derfor ikke forst laert Fcerd at kjende gjennem Oiet eller vedligeholdt Kjendskabet dermed gjennem Laes- ning, derfor tidtales det her efter Analogieo. At Analogien ogsaa er for at udelukke dette d, naar Ordet voxer i En-
y Google
I »BT tfORSKB S*ftO€. VI
kxL, tan mail see af Ord med denne Bogstavforbindet**, dcr altid liave en SUvelse efler rd: Man siger ikkejje/- de, Gjcerde, men J&ave, Gjtere^ gjtire, Fjcering^ Fjceren- deel, Hyre (dansk Udtale for Hyrde, hvilket sidste Mill- ler i Synonym, sees ikke at gjenkjende i det forste); saa- ledes og norskJuring o: Hjurding = Gjcetegut, af Hjord. Orden derimod ud tales aldrtg O-ren^ og d maatte altsaa i dette Ord ikke rokkes til Lighed med andre Tilfaelde* D ndelades da i denne Stilling i de Ord, der have et maer- keligt og varigt Liv i Folkets Mtind, ogf som altsaa altid have voeret frie el ler dog have f rigor t sig fra den Tvang, som Retskrivningen udover paa de Ord, der kffu faae et oieblikkcligt Liv under Oplaesning af en Bog. Dette riser altsaa, hvad Vei Sproget vil, blot man ikke ved utidig Straeben efter formeentlig Correcthed hemmer Udviklingen. Heller ikke i andre Ord bores d i daglig Tale, ef- ter n og / om end Ordet ved Boining voxer i En den, Man udtaler Man, Mannen som Veny Vennen, uden d, Bron, Brdnnen som Son Sonnen; den ville Ungdom, vil- fere U. som stille, stillere ; Gjcel, GjceUen som VeL, Vel- kt, Fjcel, Fjasllene, Knal, Knallet som Trael, Trcellen^ Hal, H alien* Formerne kmine, skulle, ville kom efter 1yd- ret Skrivning til at vaere Betegnelsen ogsaa for Imperf. hinde o. s. v. ; men hvorfor ikke skrive jeg kan, vi lean o. 8. v., som t. Ex. Trescbow skrev og som nu M. Ham- mericb, og lade kunne, ville y skulle vaere blot Iraperf. og Infinit. • Hvorfor akal man beholde slige Former (vi kunne), som aldrig noget Menneske brnger, nden hvorBo- &ea laegger bam dem i M widen. Fleertalsformen paa e (vi (use for vi Iceser) syncs heller aldrig at have voeret al~ roiitdelig i Talen, og dog holder man paa dem. Laereren
y Google
7» OM LY»S»£ OG RBTSKMVNINGEN
am rette hundrede Gauge vi k<v$. til w fafwe of dug skriver Eleven, naar han bliver sin egen Herre, ikke cor- rect alligevel: "Nataram furcapellas ex, Hun kommer dog igjea, den Hex."
Men om end d udelades i Boiuingen (Declinationen), folger dog derafikke, at den udebliver ogsaa i Afledningen: Man, Mannen, men mandig; Jor, Joren, men jordisk] dog igjenAfatt, bemanney ll> opille; thi rfmaa udelades el- ler beholdes efter den bestemte Udtale. Forkortelscu Fader, Moder til JFar, Mar er anerkjendt i Far- og Afw- kroder^ men deraf folger ikke, at man bor skrive farU& nwrlig, for faderlig o. s. v, forend Analogien maaskee en- gang bar faaet Bugt med d ogsaa i denne Stilling; kun ved vaklende Udtale maa mau see sig om efter Analogien. D i mandig, jordisk er nod vend igt efter Udtalen og bar Analogi for sig som i egen-t-lig, vcesen-t-lig, orden-t-lig og nt \ ugentlig, forhaabentlig. Tonstavelsen tager intet t til sig: haanlig, venlig, bonlig> ikke haantlig. Nogle Danske begynde nu at ndelade dette t; maaskee sige de egenlig, saa Udeladelsen kan vaere rigtighos dem; men er kun Etymologisering Grund dertil, saa er Principet slemt og kan fore til Forkvakling af mangfoldige Ord; alle Af- ledsendelser skulle da formodentlig tvinges til en vis Re- gelmaessighed i Bogen, der dog kun bliver Blendverk, naar den ikke findes i det levende Ord.
Fornuften driver os til at soge en Grund til ethvert Saersyn. Dette Foruuftens Krav har ogsaa gjort sig gjael- dende hos Grammatikerne, idet de i det Laengste indbUde sig, at der menes en vis Lyd med de saakaldte storome Bogstaver. Saaledes siger N is sen om hi H brnges foran v uden at det betydeligen hores i Jivis, hvilken; men
y Google
I DET NORSKE SPROG* 73
im hfees det i Norsk hverken betydelig eller ubetydelig i denne Stilling, og af Molbech og Andre sees, at det heller Ikke bruges af de Danske i det dannede Sprog, da lydeligt h foran t> erklaeres for Landskahsudtale (Jydsk),
6. Knndsen skriver: D skrives uden tydelig at hores o. 8. v. (uden tydelig at hores er vel ikke — uden at ho- res); senere siger han, at der hores lidet eller intet d i Land-tunge, Jord-tange, Sandsiger. Hansen taler vel om et sturat rf, men det er ikke godt at vide, hvad han denned mener; thi *'d udtales i Ordet Haand," altsaa i lid, Ord, Mand, sand, en Udtale, der nok vaekker Latter snarere end Bifald; kan man size, at d udtales her, da kan man jo sige det Samme om fandt^ blodt, hedt, faldt.
Her after nogle Bemaerkninger om Udtalen. Det kunde vistnok Taere godt, i Bogen at have et Correctiv mod falsk Udtale, den komme nu af Uvidenhed eller Skjodesloshed. Men denne Nytte kan Skriften ikke yde, som den nu er. Forst naar man faaer reguleret Retskrmiingen efter den aimindeligste Udtale afOrdene i de Dannedes Mund, kan Bogen som Autoritet faae sand Betydning. Som Skriv- niogen nu er, afvige selv de, der holde paa bogstavret Udtale som Princip, meget ofte fra den formeente Correct - bed j laese Hjerne, Jernefne) og gjerne eens; Vaar og vor eens, men o i so-de og so-ve forskjellig (o zr o og ad).
Men har nu Laeseren maerket, at Bogen i nogle Til- faeWe har narret ham, eller har villet forlede ham til at udtale Ord saaledes, som han med Bestemthed veed, at de. aldrig udtales, naar Bogen ikke benyttes, saa sraekkes snart TttHden til dens Ufeilbarhed, og han finder, at det bliver nddvendigt at kjende Udtalen andenstedbfra. Bliver ban nu tvungen til at folge den almindelige Udtale imod
4
y Google
fy: OM LYDKNEr ©$ fttf IWIUWirsGEN
Bogen i fc Ex, Jfagf, /%**, 4#rft, htorlVr da ikke fiUge dette Pripeip (Udtalen), benjtte dets Conseqfenser og respectere Analogieros; tbi dette Priaoip straekker til dve*- alt, og medforer altsaa Eenhed, medens den b»v>dede Skriyebrug to Princip for Udtalen ikke for Orgamer- nes Skyld (spcendte kan el ud tales; det raaatte da blive spcende-te) kan blive almindelig gjennemfort eller anvendt.
De Ord} deriinod, som Laeseren ikke allerede er vant til fra Talesproget, giver ban Lyd efter Bogens Tega, naar ikke Organet bindrer bam, og ber er det, han ofte gjor Void paa en Analogi, som ban i bekjendte og liver Dag brugelige Ord ubevidst respecterer, som Fcerd (sjeM- nere Ord), men Ligfcer, Brufcer,
Ofte veed man vel, at Bogens Udtale, om jeg saa maa kalde den, ikke er den rette eller almindelige, men man laeser dog efter den (Skin for Sjin, Sky for Sfy) enten fordi man borer andre udtale disse Ord saa, naar de tale efter Papir eller Bog, eller fordi man er bleven tUboldt at laese saaledes under sin Skolegang, Ligesom Mange aftaegge sin saedvanlige Udtale (og Betoning), og antage en anden eensformig, kunstlet, saasnart de faae en Bog i Haanden, medens de naturlig betone og udtale de samme Ord, naar de opfordres til at gjentage dem bagef- ter uden Bog, saaledes antage, som sagt, Mange en Slags Helligdagsudtale (Skin, Sky) i de enkelte Ord, men som de gjerne fralaegge sig tilligemed Bogen, i alt Fald kun be- nytte udenfor Papirforedrag, naar de ville ansees far at tale correctere og omhyggeligere end i Hverdagslag, hvortil borer "at tale som eu Bog." Neppe siger Nogea: Gylden, forgylde* legynde% men JyUcn* forjytte, bejyftne, ligesom besjcemme, sjasrpe% ikke beskcemme eller. &e«£jtatt-
y Google
«T», *tfen,4t«, Aer >>efltrii I samme dfeblife seer i Bogen eiter. d*0< fovor meget • i Bftger, eller -eadog tiwr at butde r&t.giin> GtigodtJLxewpel ved "correct Udtaie, fevor- til..mati§e.gkobnie8tere:af tegge Kjon formodentli^ angee sif ferpligfctde.
. 6? betydsr 1) g< 2) *, 3) j\ 4) ng, 5) tjener det i Fprening med n til at betegne g Nr,,4) a: ng.
G er == fc foraii t: Agt, Pligt, vogte, ragte, bl>, lagt a: ^&£ o. s, v. ligesom foran s: Slagt, Rigs-daler (oggaa jBij:- o: Riks)% bugsere, men skrives her ofte med x oi ks: Axel = Aksel, Oxe, Lexe (lec-tio) Byxel, Ox el (tygge, oge). Man siger helligt ot hellikt, Iwgt, lagt o: lakt. Saaleiles gaaer da Cr-lyden baade i Substantivernes, Adjectivernes og Verbernes Boining over til k. Det Sam* me ioregaaer ved Afledning i vaage, Vcegter; kige, Kik- kert;. svag, svcekke ; Krog, Krykke; Tag, tcekke ; i de sidste Ord bliver g til k, idet den Jange SelvJyd bliver kort, og g faaer et haardt Tryk, som det ikke for havde.
Men g bio dgj ores ogsaa ofte til y. Ganebogstaverne g* St kj* k °8 h H?Se bverandre imidlertid saa naer og onabyttes saa ofte, at det vil vaere hensigtsmaessigt at be- handie dera sammen. G og k kunne ikke blive staaende i betonede Stavelser foran de saakaldte blode Selvlyd: e* h yy& og o, men maa ombyttes, g med j, og k med kj eLj\. Dog undtages f. Ex. nogle haardt betonede, som Agent, Regent, Tangent, og nogle andre, som altid laeres af Bo- 5^> og knn vedligeholdes ved den, som conjugere, agere; derimod regjere; thi dette Ord bruges og slides i Fol-
4*
y Google
70 OM LYOHME 08 IVr9|WNiNGEN
kemmule, *g htr dtifor Mattel kmpe gig «ft«r Anal* gien* Bogtttvtegftene Wive uuttlertid gjanie vforandrefe i Boiiingea (gtoe og g«t>, begge med g % I Afledntagea betegaee Overgaogen fra g til /, fit * tH den dertil #m- rende Mode Lyd, graesk x> tydsk dk, 90m oftest *ed, it Tegiiet for den nye Lyd saettes Fed Siden af deii forrige, ligesom en Fortolkning: Gaard, deraf Gjcerde d: «fcrd» (Jcere); Kam, kCj^temme. Kj svarer ikke ret til den dermed betegnede Lyd; kun de Danske udtale nndertiden dette Dobbelttegn efter disse Bogatavers Betydning, , niir de bruges saerskilt, som i Ordet K»yo-lef (forskjelligt fra Tor Udtale af samme Ord). Kj er ~ det tydske ch, og formodentlig det graeske X (x, chi).
Havde man et eget Bogstav for Kj (jeg troer, mm bar foreslaaet et k med et Tversnit k), kunde det maaskee for Ikke at forvilde red Stavningen, kaldes hje (che)n Hg den forste Stavelse i Ordet kje-delig. Ved denne Anled- ning kan det fortjene at bemttrkes, at Bogstavernes bruge- Hge Name gjore det vanskeligt for Bom at Jaere at stave, Hgesom de og fore vild i Undersogelsen af, hvilke Lyd en Lydgrappe (Ord) bestaaer af, og med hvilke Tegn attsta Delene af den rettest betegnes. Eudmi slemmere maatte de Iange graske Navne vaere; det er dog altid letter^ at faae Barnet til, om ikke at begribe, saa 'dog at hoske, at a-el siger al> end at Al-fa, Lam-da siger at; men saaledes fattes lettere, at frje (che)^ ce^ er tiger fyVter, end at kaarjod-ae-er siger bjcer. Fremdeles, undertone? man £ Ex,, om aj er Tvelyd, eller det sldste BogstaV * er* eft Medlyd, da udfindes dette lettere ved at stave a-je — aj end a-jod, thi 0- og rf-lyden, som blandes ind med, er «n fremmed, forvildende Bestanddeel. Hvorledee denrie Setv-
y Google
l wst mmsm trio* n
ly*, der Kgger I Bogatavets Nam, ka* forviMfe, visor et Sted i Knadsena Grammtik, hror der fretteatttea den Formedniag, tt man akrirer 9 med 0, ikke h>, ford! it adtalea langt Inde i Munden, 9 derimod ltngt fremme, brorfor del bedat fordragea med Laebebogstavet 0; og dog er det jo knn w'et i y'a Nam, der udtalea fremme i Btoftden, hvilket endog Ferfatteren selv aynea at ane, me- dena q og k begge ere Ganebogataver og i sig aelv bos •a gauake identiake, idet blot oa- og tt-lyden, Ted hvts Hjarlp de udtalea, altaaa noget Tilfaeldigt ved dem, gjftr dem tilayneladende for8kjellige«
At Grammatikerne ikke ere ganske enige i Classiftce- rfngen af Medlydene efter Organerne, kommer maaakecf ogaaa tildeeta af, at Bogstavets Navn, hvorraed man esperi- menterer, fordrer Anveitdeke af mere end eet Organ, for al kunne ndtalea. Det Tilde Tel ikke vaere aaa fermaatetigt at forandre Bogstavernes gamle Name. De groake Name ere ikke nforandrede efter det Phonisiake eller Hebraiake, . •g Bomerne bare jo allerede gjort Alfa, Beta, Qammm% Delta til A, Be, Ge, Be. Fietet for ToreFaedre, der brngte aamme Bogstavnavne aom Ti, kan vel ikke bindre 08, do t4 ellera have i mange Tilfaelde givet Tingene andre Navne end de, Ordene ofte andre Betydninger, ligesom andre former, anden Skikkelae. Nn kunne Medlydene ikke «d- taleo uden Indblandebe af et fremmedt Element, nemlig en Sahlyd, der da kan enten horea foran eller efter Medlyden, Hertil bar man rigtignok med Rette Talgt den mindat mar- leerede Lyd, nemlig e; kun borde man Tel have sat den paa aamme Side af dem all© 5 thi Ted at aaette den foran, hir man faaet ikke e9 men ce, da man nemlig herved ftk em kort Staveiae, aom ender paa Medlyd, i hvilken Stilting
y Google
e tjone ^IJuer »ver Ail ^^'mwi 4t*H^lsi4s4e,lijri.€ti i*a*e fiuarkeaet end «v. <tg fiarwlrrer derfer mere. AJteat kwuk mtft «ige; -rf, #$, th% E^ Fe9 G*?, M* /♦ Je, K*9 Stfk, he, Me, Ne, 0, Pe} #*, Ea; T* V% J>, Ys M> (ikke Ae\&, Aa (J), [ir, (?]♦ Medlydenes Name i Graeek U- ; gynde jo altid roed Medlyden aelv, %ke med eft &fMj*dt 4>l 10m Jft, ikke ^/, Mu aom Ate, ikke Em. De oveHelflfe B*getaver C, Q, 2 fik beholds aiue Navne, for ikke ved BfnaeJvaelsen at Wive tvetydjge; ligeaaa jr. Skulde BMfi for de gneake jNavnea (9 : Horn, propr.) Skyld beholde JRft, 0k jP* og TA, da burde de vel og til LeUeke af Siavningen eg til htrtigefe at udtrykke mtndtlig, hvilke Tegn Eleven akntde akrive, behelde de graoake Na*nfc: Fi> Kji, Fin,
Ovetgauge.' G kaa da ikke ataae foran en bftd Se4vlyd, men bliver j, hvilken Lov viser sift Mtigt i at over- vklde gamtnel * Skrivebrug (/*/*, efter Udtakn; Skivebrag: Qift)<> men faaer bvor Stantordet eiler Staeifermen' bar g, og Aflednfogen deg bar j. Man mserke Felgende; (hard, Jwrde; Gaade, jeette; goae* jamg*, F*r-jeenger ; Gate, Jcb$; god,J6de; gm>^ men: bar jivet; Gtdd, Jftden^/^r- jykk; AJmuen aiger Gasjeper, men den daimede Udtlte ferdrer her ce i Cerate Sfcivelae, men med det Saaane1 eg- aaa J for lr; Jcestjiver* Seiv fremmede Ord, aem konfte i Ainmens Mund, eUer endog blet brtigea og slides byppifc (altaae uden Henayn til eller IndfirkntSng af Ba gena Ketakrivnjng) af de Dammedc, maa efte bdie;llg efter Anakigien 0 : efter Organete Beqvearaaetighed f Alm«*i .eg- aelv tna'nge Daanede &ige Jb(i)etUgJmtl <lfgeaem ved It: JCjsiser)* -og- j nogle jErentyr teles em en fast, aom aa- benbarer aig D:* Qetotj Acm4r Menge aige: Jewer% Jen*-
y Google
tat, <\hbw4h(tteg > tfeadfe, /efer^ men derimod Ikkfe Jer- ihariien; tht detfeOrd Bruges ikke nok, til at det skufde Me #igl: Dbg1 gfteMer Overgaffgen som Kegel kun i be- tohede Starelser, ekjont Hang dertil ©gsaa taserkes i vfretonette, naar g og e gaae foran Tonstavelsen ; efter gamme bores vel neppe ke eller ge =±= jfr/e el. jc i de 0an- nedcs Udtate: takke, ikke, ikke tdk-kje, ik-lije; Fwlgor, ikke Vcelfer; efter / og r ti! dog g gjerne blive j, som i Sttttsk: Ta/jr, jfti/y, #etf, Vcerje, Fasrje.
K bliver til •*/ (*/ef cte) foran de blade Selvlyd: Katnp, Kjcempe (%$\t.%$)9 fCam, Kjcemme (ehemme) ; k&ge, KJdkken; Ko+ Kjder Ckoer); hold, kjWg; Kundskdb, kjyndtg; Kummer, be-kjymret; Kind, Kjind ; Kh, Kjjib; Kid, Jtjid. Naar k skulde staae foran en Mod Seivtyd efter *, bliver det ikke til kj, som da ikke beqvemt kan vdtales, men til det evagere j*. $kam, besjcemme; Stud, Mjyde; Skal, Sjcelt sj&Uet; sharp, sjcerpe; Skaft, Sfcefte ; fpemdefes Sjyi(d), tjcende, sjcev, sj$d.
Mm h$r vaeret saa bange for- at indtage i kcenwie, beekwmme, Koer o. g. v* det jf, som man dog ihdromniede Plada i Udtaleiu Og dog bar man paa mange andre Ste- dkr indlemmet et fremmed j eller v, altsaa atter vaeret fncoaseqvent, men vel uden at vaerc sig sin Synd mod den hellige Etymologi bevidst, som i sex, deraf sjette; fife, fjerde, fjorten; Fjos a: Fte-hutis; ifjor o: i fo(rre) A*r f(N* M. Petersen). 2*W, Fjed; Korn, Kjwme; Tbrn, •Wjorn; to, tvefode; tvinde Qto 1 raade samtnen); to,TtM ,{&we4fel, som dabium af duo); toe* tvcette; sort, (svart) **moerte; JTo, Kvie; Kone, Kvinde; Kost, Kvist, Kvast; 'Kern, Ktcem-, kvthme, be~qvemf 8am~qvem o: k&m&, *&yp6m*-ord* De ftr naevhte Tilfaelde med.indskadt t
y Google
m OM LYMPH 00 BBTSfttVNINGEN
el nt: eg*nt-Ugr ferkaabmt-Hg, Imame ogaos tar edndres. Og har man ikke et fremmedt Bogstav (rf) i Dands, Prindsy Lands* o. fl„ hvor ikke engang Udtalen fristede til at forgribe gig mod Etymologies Her seer man atfcr, hvor let man (Grammatikerne) kan gj&re Skade Ted ocw> dig abstraherede Regler,
Ogsaa ved k gjor Organet sin Fordring ora Overgaag gjaeldende, som inden Modersmaalets Grendser, eaaleilta og i Ord, der ere indflyttede fra andre Sprog: Kt>pttt)A), Kirke, Kjerke; Kiev), cista^ Kjiste\ Kapoaoc (Kjerase-} Kjireeba&r\ Ket%er, (xttdttpo??), Xjeetter; Keller, Cella, JCjcelder; ,QCcesar, Kjeiser); kehren% tyre, for-ltjerti Kjwks o : eng» Cakes, Kageri$)\ Kasjet a: fr. Casquette(T) casque, lille Hjelm. Flere Exempler med g til j: Segel, (Sejel og endelig) Seil a: Sejl (isl. Segi); gegen (font je-gen derafg/en); Speculum, Spegel (Spejel) Spejl; Sigillum, Segl, Sejl, foreejle (forsegle).
Hansen synes at Title gjaelde for Orthophoniat (em dette Praedicat er godt eller ondt, kan her vaere ligemeget), men ban raesonnerer og forklarer bort den storste Deel af Uovereensstemmelsen mellem Udtalen og den bestaaende Betskrivning* For ikke ved Prineipet at tviuges til at far- . andre £ Ex. gik til jik, erklaerer ban denne almindeiige, og som vi have seet, for Organet naturlige Udtale for nrigtig; ligesaa heder det, at "skjcere ikke maa udtatas sjcere (som dog alle Mennesker sige), heller ikke sk-jcere, men k i skj maa beholde sin Udtale." Vi have for fife- maerket, at han vil have Haand, Land, Vand, ikke Herttn, Lan, Van, anseet for den rette Udtale; heller ikke maa man sige sokte, straspte, men sog~te, strwb* te, hvilken Udtale neppe engang ander en langsom Experimenter**
y Google
•if. Jimhrfeg* aefr mm der indakydee at Sctoft •tier aragt 9 efter * #g * {•trmpt* Hrmhet; sogete,) i Mlket TMblde de i tit Wd heller ikke dea haarde eg dot brede Medlyd laengere ere Naboer; endaa mindre lean Mm i hortig, uUungen Tale fremeige s+g-te, sagt, Magt med g; kvnde man endog iaae g og ft rigtigt, f. Fl. i^ iU&#, Krebs, saa blev det ikke dct rctte * og a, MM el blodere end det aaedvanlige, ligesom Graekeren ikke lean aige &c5a eller s£toc, men Area; derimod ^jj&ojiaft arret, men 07600c, Romerne a-g-o, men med * efter bores ac: actor, actum; lub-or, men fbran a lap: lapsus, scrib~os men *crip-tus.
, Etymologi eg Vedtasgt forbyde Orthophonisten Haaaen at akrive jtj for jeg. Altsaa den Omsteendigbed, at dette Ord i gamle Dage (d; Etymologi?) havde g, og •t det endnu af AHe (a: Vedtaegt) skmes med g* bestem- mer ham til ikke efter Udtalen at forandre g'et til den taUvarende Mode GaneJyd, som d til t i god, gotte, sidde, saette*, Modi mcette; og atter: elsket, elskede, kro- get, (de) kragede. Heraf kan man laese sig til Folgende: Qrthophonisterne folge vel det Princip, at gjore Udtalen g^pldende i Retskrivniageii, men knn der, hvor den allerede M.fjaeldende; hvor derimod Udtalen strider mod noget aadet Princip, saasoro Hensyn til Ordslaegtakab, eller mod gaaunel Taukefoshed, som kaldes Vedtaegt, bor det forste og vig&igste Princip vige for de andre. Dog sees anart, at ban ikke mener det saa godt med Etymologien endda; thi ban raader til at skrive tit, ikke tidt (af Tid), tysk for t§dsk af teut-eh (som spodsk af apotte); ligesaa skriver ban Glans, Sans, Dans uden d tvertimod Slendriansprinci^
pet; her vil ban ikke redkjende sig det, ligeaom Ted jeg,
4#*
y Google
m OM L»W «l>J|»ISttWBIN6EN
AiMdii%!fiNt4i Jkaa tr<*rie /*kvijta<>ttfd»l>wrej ikke at mage del , sua mod doe Priociper, tt etm hy^ IttgiOjtd sow je^ Mev. ttaataAtet} de frjwldaece Ord, so* Itot* £c, volde dog ikke saa ofte (ten r*ttroeade LaMtr JBrgrejse, hvorforhauher vovede at fojge del re*e4utioiaai*e P«ttcip, Udtalen, "Deriraod kaa man vel ikke fadde paa* it- ger han> at foravare met (me j) f. »*£, dim f* rfigT sei f. si& al de* Stood disse Ord hosPoeterne rime sig paa — — % qg udsiges saaledes i det retoriske Foredrag," Men hrad grifrer ikke raangengang en Digter til, som er i Knibe for Riim, og i ackkiliige Digte rimer j eg sig endog paa Vei eUer neK Det rhetoriske, det vil sige> Praedikestolens BV redrag, er jo netop efter Bog en, og dets fleste Egen* keder maatte, som tibjemlede i Talesproget, ansees for gvebne af Lufteo, naar man ikke vidste, at de vare Gjefc- klangen af en gammel forkeugst added Udtale, hvis Til* TOretse i him eller overhovedet i nogen Tid Ingen Tilde vide det Mind ate ora, naar den ikke ved boglig Tradition var opbevaret. At man nu ikke siger mig> men met, ind- rommer H. selv, idet ban tilstaaer, at mig kun bores i det rhetoriske Foredrag, Altsaa, for ikke at blive nodt til Mi . forandre Retskrivningen efter Udtaien, statuerer ban an Udtale, som kun bruges een Dag af syv af een Mand blandt tnsinde, og som alene grnnder sig paa den Iietskri fi- tting, hvis Utilforladelighed selve Undersogei* sea forudsaetter, som den rigtige, og saa falder det da af sig selv, at Intet rokkes. Sligt er naesten at drive Spot mtd Principer, som dog enh?er Videnskabsmand bard* agte. Onsker man at beholde status qvo, saa kan man Jo sige dette ligefrem, og ikke bringe Orthophonies som dog maaskee konde hate meget for sig, i Miscredit hos A4-
y Google
ffitfellftoitett >vWt* *er frotdnmgtfftftt, ncesten iroithk Forsrar m «eU-
I Mo)heths Ordfeog Bruges, feruden j gel?, d eel ft g*, ^Sk g* * **• £/ *fl ** udtrykke j ; men for J; efter *, te fbr j, Bruges *tiart W a: */, gtfart blot Jr.* ^rfe, Giodsel, meh g9d; gBs; €kes, gt&ng*, men Gterde raed t a: j, hvor d\o% Btymoh ikke mere itortfrer det end i gcengs; fremdefes $ktde> &kee, skele, skeie, Skeiet, men Skiebne, Skiet, *Heki*, Slciemt, Skierm^ Skiem, sh'ev; Skcefte, Skcet, Shegi skcemme, skcer(reeri), skcere, skcerpe, Skdite, skdd, Aen skicelve, skicende, SMcer, Skidde, skion. I disse og mange anitre Ord til man have Ondt for at huske forst, iim ^JSMyden skal betegnes med e> hvor med ce> dernaest hl%r i = j skal tages med; hvor udelades, da M. hver- k*te synes strsengt at fBlge Udtalen eller Etymologien, hvil- km sWste i alt Fald i de Ord er nanvendelig, hvor deti fltke engang er de Laerde bekjendt, om Ordet ellers ikke staaer ganske nden Beslaegtede. Her er da atter Nok at l«t>e, og glemme, og atter iaere og atter glemme, hvor Al- tltig ktinde vaere let, nemlig efter Udtalen, som vel i afle dfese Ord og mangfoldige lignende er utvivlsom. Lyden j adtryklfes i omtrent 86 Stamord med j, i 14 med sj, i 82
"** g* e^ g* (&/)* * 51 mc^ * °5 ** tkf) e^ter *> de mange Afledsord altsaa ikke iberegnede. K og kj bruges for Kje i 95 Stamord. Slaegtskabet mellem g, ng, k, j, $ h kan sees deels af vort eget Sprfcg, deels ved at sam- ftfehholde Ord i sin tydske el. svenske Skikkelse eller Ord «f norske Sprogarter med tilsvarende iSkriftsproget: e-gen9 Bft-endom; ligge, Lej-e; (Vce-gen\ Vej-en\ forleg-en (fftfof-eni (kdg) hoj-ere; (hogre ltan)y hoyre Haand; {Jtjt-gtr 6: flgver)) forfldj-en, Ftttg{oi k)t; (g-j-k);
y Google
m OM LYMBtK Oft WBUgMHWWNGKN
(Jgger o: fcpw), /3H4 £%* ot J**g* «Her eflfcr Aadm Udtale Lojn (g-j~ng)i Dag, Dfagn, BBjn; Ueg> bkng-m* Mej-ne* (g-ng-f); H<*ge *•• Hav*> decaf H*gn dL Ilej*, ind-hegne ot indbengUe el. indhcjaa? (boj*g**) bajr*r9 Bugt o: Bute; (pceger^, vej er, Vcegtaz Hf nej (neg*% rieg-te o: nekte (g-j~k); sijer o: siger, mg~de*, sokt, Sangn (J-g-k-ng). Orthophonistea kunde dog bruge; sm uden g el. /, og dog sakt, hvor k ikke kunde komme mere uventet end g og k i Zty£<2, Blygd, dygtig oi dyktig, huske j: huk-se, som Almuen siger ; huger, duger brugea &ke nn. Ligesaa nrentet kommer d i Fcerd, Byrd, Skj&rdsel af /are, tore, skjcere; opstanden, fangen, nedgangen* *Skg o. 8. v. forudsaette en anden Rodforra end den nu bruge- lige Cfange = facte, gange, slage), og dog forarger Jngea sig over dem. Saaledes kuude man vel skrive venli, sM^ 6o7z/i efter Udtalen, og dog venlikt, (tie, «a&£), on aaa ikke snarere vilde forsage de naesten bortslidte haarde la- tetkjon8former paa kt, ligesom de eenslydende Adverbier (venttgty kjasrligt), som aldrig bruges uden ved Oplaesning (og i Skriftsproget, og i mange Tilfaelde ikke engang der, som: han Iwser bestandig, han kom sildig, han gik e*~ delig; temmelig godt, almindelig bekjendL Men vil man endelig hare en Ganelyd, hvorfra k i sakt, vilUkt kun^e siges at have dannet Overgang, fik man skrive: sijery sakt (j-k) villij, mllikt (j-k). Sneedorff-Birch ytrer sig viatnok med Rette skarpt imod denne Form (gt i Adverbierne). Han siger: "Adskillige Forfattere have i nyere Tider vilkt paatviuge Sproget et t ved disse Adjectiver (nemlig de paa —*g °S — e#)> naar de bruges som Adverbier, f. Ex* det er egentligt meent anderledes, det er fuldkomment rigtigt o. s> v,$ men den&e svenske Form er uhort, saa~
y Google
t mrr ROte«e strog. «
Sprtget bar fcaataeet, 4m bar aMeto Ingen HJem- Ml i Siamspraget, eg frerobrioger ofte en utaalelig Mia* lyd, som er aforeeniig med SprogeU Veiklang og Blodhed. Sttge Spragfbrdssrvere, som slaebe barbariske Former tud I 8proget eller endog anaee den rigtige Brag for feilagtig, kaa man derfor tilbagegive Gharakteren temmelig (ikke tern- mdigt) godt." Saavidt Birch.
A^ er Tegn for een Lyd, ligesom *; for een; hver- kap « eller g hikes saerskilt i deune Forbindelse i Tale- sproget; kun red Oplaesning gjor man ofte her torn i mange aitdre Tilfoelde Void paa Organet eller paa den paa dots Bekvemmelighed grundede Analogi, for den formeent- Itge Correctheds Skyld, hvorved atter kan taenkes paa Bircht Ord, idet man indtvinger ikke just en ny Form i Skrift~ spreget, men en vrang og nnatarlig Taleform (Udtale). Dette Dobbelttegn kan indtil Yidere kaldes Eng (at udtale 8om Suhstant. Eng, hvori hverken n el. g horea reent som eller 8.) Altsaa el-a-eng = lang. Denne Lyd skrivcs dog ikke altid med begge disse Bogstarer, men ibiandt blot med eet af dem: med g foran ny og med n just ikke for- an g igjen, men foran k; *) saaledes Tegn =* Teng-ny Sagn = Sang-n, Vongn, hug*ne =s= bung-ne^ ltg-nez=* Ungate. Et g, som ved Afledning bliver Nabo til et a, gaaer da over til ng?>Dag> DBgn =D6ngn; Meg, bleg» ne «== bleng-ne; lig - ling*ne; bygge Byng-ning. Er Selrlyden lang, siger man maaskee ofte g tydelig: mygne% sygne-, men disse Ord ere og sjeldnere end Bygning, tig*
*) i Graesken udtrykkea ng som bekjendt med y baade foran y, x, x> °i € a: foran alle Ganelydene. -
y Google
m om umm m*mfm$imm
item. Her e¥ ftltsaa ikke nbg^n O^aAd tilfcf frfcge;fcig JMI 4r*tge *ig*nto, telsfg-ne, vang^ne m&L tfeenfc' gVsWft^teglfe £jfc#e for tit bevare en formeentli g Reenhed i Udtalen/ 4ter vdgaaer fra ea EtymoIogiseHng, Som er eensidig og ffits^- ftjtoftter deM fra dc heriiid horende Tilfaeldes Ofereeii*- stemmelse (Analogi) udgaaende Kegel; -^
AT er == ng foran £: tcen-ker == tang~ker; saaledes tiing-foer, bang-leer, hing-ker; Nogle udtale # som rag og- sa* foran g, men det er nok atter bogret Udtale, ikke dee WatuHige. Spftrger man En: £r rfer Nogen i Stuent saa ?W han ikke svare: Net, her er Ing-gen, men Ing-en\ ligesaa: Tag Fuglen ved Ving-en, det er Ting-en, ikke Ving-gen, Ting-gen.
Naar k, som i tcerike, scenke borer til sidste Stavelse, ad tales det, men sammeti med n {ng) ikke: tceng-ke, ned* 4&ngAe, men tcengt, nedscengt* ikke tcengkt, nedseengkt.
G ombyttes ofte med v; begge Udtaier findes da i mange Ord, livoraf gjerne kun den ene ansees for aedel, den linden for plat: Mace, Mage; lave, lagei Mage,k(ave, (Stage, beslaegtet med Stav?); Hage = Have, de«rf Hav-n og Hasg-n; hover (= huer) = hus-ker o: huk etr, {Htig = Hay, iyge, lyve\ flyge, flyve; Flog, Ptoe, der med flere Ord ogsaa skrires med begge Bogstaver tii- sammen, nemlig u for v og dertil g: Plough Lag, Lew, Laug\ Hage, Have, Hauge; sage, save, sauge. Dag hftrer man i udenbogs Udtale aldrig u og g tillige. Hanen^ Mauen, laue (Mad) ikke Haugen o, s, v. A \ Mauen og o i Skou(g)en udtales begge som 6 (i Dor). . Som a her bfrrer d, naar g bliver til u (eller 0) saaledes Wfaer e i bleg til as i den korte iukkede Stavelse blegne 01 bleng-
y Google
*% teen, *U> *b, *iaar>' 4H ke*nim*r jMm / f INUalBir.^lj-M* Bc&sees «U.*t*er her, at et Amende Btgstarfc (SeWy* Uter Bftdlyd) paavirker, nodificercr, del fotwgaaOHte, tigetbtu & eg 0 bliver til » og o paa Grand af det foigewtelr, g iX j\ k til */ el j formedelst ffilgeiide bloAe SeMjH, fc,:«?, g og u til j&, tf, k og f med folgeade # el. *, .livftlle TilfeHe til Oversigt og indbyrdes Bestyrketae kfr «t*i- meustilles.
' G og t? ombyttes vel ikke let i Begyndelsen af norske Ord, men naar Ord af skandinavisk eller germanisk Oprirt- delse kommer i en Sydeuropaeers Mund, maerkes ogsaa \ denne Stilling en Overgang: Tfelf, Guelf, Wilhelm, GiiiT- laume; var (dig)! gare, Yarde, sv. Vdrd, Guard; Vante, Gant; eng. warrant, fi\ gdrantir; eng. War, fr. guerre (German*, Warmen o: Krigsmamd); gu4(s)pe, eng. fFasp, ff-veps; fr* giiichet, eng* tmcket (= Nile Port); vtnde op, fr„ guinder; tydsk JFatf og JFo/rf, fr. gaude (Farveurt).
H er ogsaa med i denne Ganebogstaveraes Omby tiring; tydsk A bliver iblandt norsk j: Helm, Jelm; Herz, Jerte\ GeJtirn, Jerne; helfen, jcelpe, og i yort Sprog: H%rH^ J&rne, (8om eng. corner af lat eornu) og atter: Horn} Een-jorning o: Eenhorning; Hejm og Jem. Nor*k lifeltf og (R'6ver)kule ; kaue og Awe; &/7ge a. goAe = Atge (e/- ter), (lat. Ato?). Lat* k ox c byttes med norsk A: calam-us, Halm; cutis, Hud; eornu, Horn; cord-is (gen.), Xdtp8-ia> eng. heart, Herz, Jerte; can-is, kvv(0£, gen,), Hundi coll-um, Hals; A tilg: hostis, Gast (Jcest o: Fremmed, efter Cteero); hestern-us, ge stern. (De to sidste Angi?elj ser maa Risk svare for).
y Google
m om lihni oo hhuswhi ningen
Her i Landet ooibyttec undertiden k med r, ttriaadt md A, dlcr htadc i og v brnges paa eea Gang. Fern (Bvem\ h#s Almaen ATem, (og maaskee Kvem)\ Va^ (Hoed) «aes Kan = ATn *=» Haa; ver (h#er)> h>ery kaart (H)F(dp, Kvalp, (B)Val9 Xval; vor (hvor)f lcaar, haa/:, (k)te*, kvaty kvcetse; alle de, der ou begynde med. hvi Sluriftsproget, have Tel engang vaeret udtalte med hv eltar kv, maaskee Hvisvas undtaget Den latinske Udtale bar maaskee vaeret ligesaa vaklende, som kan formodes af For- merne loquiitus og locutus, quura og cum, x quatio og con- ditio, quare og cur* Ogsaa for dette latinske k el. kv findes w i Tydsken: wann = quando\ wer ===== y#i* Qpr o: Aa» — *$)$ qvali$ ^Z wel{i)ch^ gammelt walich o. a, v.
Define Overgang af g til j\ k til jy (og j) foran de Mode Selvlyd omtales, af Rask pg Daa (og maaskee af Flere) som en afgjort Sag, er ogsaa erkjendt i Svensk^e som Kegel; men da den . alligevel for Mange efter min Erfaring er en ny og derfor uorntvistet Laere, har jeg troet, at et Forsog paa at fremstille Sagens Sammenhaeog ikke Wide vaere uvelkommentj maaskee vil man da ikke finde den Vidtloftighed paa urette Sted, hvormed jeg for at viae de mange Ganelyds indbyrdes Forbold samt Vig- tigheden for Etymologien af at kjende dette Forbold, har be*8rt baade fremmede Sprog og yore egne Sprog&rter*
Ii.
At e i en kort betonet Stavels? skuld^ lyde mere lift <b foran /, m, n og r, end foran aodre Med lyd, kan je^ ikke finde, uagtet Nogle, som M. Hanseu antage det 1 Ev-ne, ef-ter, Hes-ten, ret-te, Knegt lyder e som i en- ten7 el-ler, Em-be de.
y Google
Jt tidtalea enten i Stroben eller med Tungespidseo, fnilken sidste tTdtale forraeentlig er den almindeligste. fter kan Ocke Wive Tale om at give et eget Tegn for hvert af de to r*er, da der ikke lader aig angive nogen Graendae Ibr Udatraekningen af det ene eller det andet Saaledea adtale Mange aldrig r i Struben, Andre synes at ad tale del der anart i nogle Ord, snart i andre, uden at dette kootmer an paa Bogstavets Naboskab aom ved at og 5, g og k o. a. v.
R ombytte8 nndertiden med /; snart findes da det ene, snart det andet Bogstav brngt i Bdger, medens den anden Udtale gjaelder for aimpel. Kralce og Klake (zr f rotten Jord); gressen og gleeeen\ Icram {Snee) og klam (Xtr/IQ; FingeWr og Fingerbpl; pru(t)te og plute (hoa Diss); qverve ogzn hverv (Solhverv o: Vending)^ menog- gam hvcelve o: vende; qvcerke {sammenprcesse Struben) naaskee for qvcelke af qvceles FoutkaJd og Bondekald o: Fbgetgaten (for Gaarden), Bondegaarden.
R kommer ogsaa nndertiden 1 Stedet for d: Ork for 6dk (af ode: Molbech); Mark jz: Madlc (bos Munch) ~ Maddik; Lcerk —Lceddik a: title Lade, Gjemmestcd *> tfrke med Noget o: lede>y vende, rokke, af Led = Side^ Kant; i a He disse Tilfaelde fnlgte k efter det tfl r for- vmndlede d. I nogle Egne af Landet bruges atter d for r: Hodn9 Kodn ~ /frm, Korn\ Gampadn — Gamparn* a.* Best ene. Saaledes i Latin: meridies for med\(u8)dies\ i NeapeK siger menigMand Maronna t. Madonna; i Engelak slges JWc* for Rich(ard).
y Google
m OM MBNRB 8* wrcsnoriiNGEN
.«.
Vi haya ftr seel, at * og f ere ^aarde PpgsUv^r ; raea dp Lige soger, Lige* fojger at *♦ rf, # of t> fpran, *.#gJ ,|>U?e |il pf *, * c$ y* Man m^a heraf formed?, at jklfe , de Mode, men kuA de haarde Bogstaver knnne folge junjd- fd*lbart efter a og ff og denne Forrapdoing bekrefter $g. Af Bafik sees imidlertid, at Nogle troe at hdre nqtopfc blode. Medlyd efter *♦
Forst kan pian laegge Maerke til Bogstavforbin^d^
iom: &ygdom, Hovding. Dybde, sagd?, Lce$d^Dij%^%
tsaa jgjen haarde hos haarde: dypt, sokt, Zofte, Zefse,
(jfykse/; dernaest maerke man, at mail aldrig horer: f^
fasde, brakd, strakde, lceade> lqfdey men derimod GUMf^t
jefter Haardt: Ma$py Knsts rqsk (ikke rasg)% spcetuki
$kum> Ogsaa iGraesk og Latin, hvor man ikke forlod den
lige, Vei, som Udtalen, Organet, anviste, for freqiia^
Hensyn, findes baade haarde Bogstaver ved haarde over-
hovedet, og saerskilt efter og foran s: 090430, JXUTOf;
kan det ene Or<l a^evvu(tt dinner Undtagelse* ludflj4^e
af Naboskab med $ viser sig og i Syncopeo: Im&e<fe Mi**
teste*- ikke Icetde, losede, loste* I tvivlaorome 1$-
faelde burde man vel sammenligne de Forbi.fldfll***'
00m vare indbyrdes lige, for at bjaelpe • igudje*!
Analogien, men denne bar man hfller ikk$. ber, 9^(0
.rides, benyttet. Maerkeligf er det imi^I^td,, at j °5^
.fyer daiine en Undtagelse, da da begge kunne foi^e ^i-
jdelbart efter s Sjael, Svendn lu^ket maaskee kaj^.faf'
klares af deres naere Slaegtsk^b me$ Selvjyd^e, 1 flj»P;
Svend naesten Sue/id; Sjcel uaegteo SiK^^^W
ikke bar Bogstavforbindelser som Sgcel, Sdwl, Sbcel &et
gamine Phaenomen gjentager sig efter T: tjene, tvivle.
Digitized by VjOOQLC
Fwio^ dial! at ndtrylck6 /Mydett foran *, rfa frertikotti- Aer etf'l Stedeti iLfcfae teas Litsv; men denne ^-fyd1 vtl Arpanet gjerne gjoYe til s, og dette Bogstav kbmrofer frein f denne Stftling, naar man ifcke er aarvaagen over Organet; d€nne Assimilationsiov er derfor erkjendt 1 Udtaieni itfange af disse Forbindelser (ds) og af Nogle ndtryttes den, som for sagt, i Skrivningen : Gissel, Tissel. I <3r'ririk teed man, if erne (fr, t, S) her udelades; det tatfriske Sprtg taafcr heller ikke d og * Ted Siden af hvferartdre, itt&i &nten maa tf eller * bort: tcedo, lc&(d)8i,' la{d)8Utny6ui&b, cu(d)st, eu(d)'8utn; eller og indtraeder Assimilation: conttt- tib, cusst == cut si j gradior, gressus for gredsifs.1 Man dger, at d er stumt foran sk og $£.• Vcedske, smtdske, vidst, sidst, vidste; herfra gives dog vel nogle UndtageUer stow spodsk (d endog for /, af spotte), had8k = htiitsk, Hatskhed'y dog hores iblandt sposk, hask, efter Amrloglfcfn
T gaaer i efo*e£, hadet o, 8. v. over til rf, nadr <Met finer Tftlaeg efter dette Bogstav; samme Aaalogi fttlge Adjjeetiverne, som ende paa tonlost et: itorthafoet, skftoi- benet, ttewgget, hoihwlet, korthahede o. g. v. lHer have Yf aHaaa i aelve Boiningen Exempet paa Medlydtdvetgaagt, Mgetiom vi for have seet i Afledningen (JHM, typptg); Sefertydsovergange (t?flpre, car) er jb noget ganske Stedfcanltgt.
1 ForbindeUe med denne Overgang af t 4il rf^ >kQfltJe !*g -de vakkmde og omtvistede Former l&ngU, * </fMte£t, *§nt*i og Vaariationeme lemgedes, Icsngtes, Igktm 'teller endog lykke*, lamges, betragtes; Nfeseh, Hansen Mlg H. •Khudsfeh erkjende lamgts, bluets, synt* o, a; r. "h
Man er viataok paa rfet Vel, na*r man ffflet Trafcfcah til fet ende dkiae Stfpiner, eller hva* ma*> Mm Icajder itog,
y Google
fft OM LVASNS Oft RBTSKftlVWNGEN
P»t $9 idet man faathoJder den deponentialo Form pat t for Bevidatheden, medena man erkjender, at deuae ikke lader fig tvinge efter Schemaet for Passirerne; altsaa ikke 6/tie*, bluedes, er A/t*e* o. s. v. Baade Ted Hjaelpembet fcp* og ved Snpinets fra Perf. Part. Pass, forskjellige Ea- delse bar Bevidsthedeu om disse Verbers fra Passivernsi forstyellige Betydning straebt at skaffe sig Udtryk, hvUket derimod ikke lod sig gjore i Praes. og Imperfect.; altsai: har (activt Hjaelpeverb.) bluet (efter Actirernes Suptaua, •om: har eUket)^ men med tilhaeagt «, som Characteer- bogstav for yore Deponentier.
For dette deponentiale Supinnm ligger da som sagt, et taenkt 4ilsvarende aktirt Snpinum til Grund: longer, lamgede, har lasngeti syner, synte, har synt; dette med det characteristiske * giver: har Icengets, har tyxtt; aaavidt have Nissen og hans Efterfolgere Ret. Men Stne- ben efter Velklang, der med det Samme Tar Straeben efter let Udtale, iodskjod et e mellem s og f, ligeso'm man gjor i nogle Geoitiver: et Bcestes, et Huses for Huu&\ hmf k#m da: har loengetes, har syntts. MenFormen te$ med 0 foran taales ikke efter Analogien i Spcoget i Verbalboi- ningea. De Former, hvorefter man mere eller mmdre be- vidat her rettede sig, vare Imperf. og Perf. Part P««.; EUltet maa bli?e eUJcede, ikke etekcte ; te kan brugei i Imperf., men ikke med e foran: taler, talte, men ikke med e foran: talete; thi da maa t blive til rf, Wet det gas* over til nmte Stavelse, Man finder da contracte Former rfter lcB*ec* lce$fa% det Leeste, tnener, meente, det Me**t*\ derefter: tynes, ayntes, har syntes; hfkkes, fyktesyhiit iykte*; tyktes, liar tgktes. Nogle skrive dog ty kkedei9 lykkedti lamgedeS) og dette er netop analogt med de
y Google
I DBT NORSKB SFROO. OS
ioMbclte Imperfectformer I mange Ord, usammentnikkeft
(Jtofetfo, efokede), og sammentrukken (lofte merf Aam, "*©m
*Mtte dig sua saare"), hroraf dea sidste isaer brages hyp-
pig i Talen, hvorfor man heist horer : Det har lyktes mig,
jeg har lamgtes efter dig; de have skjandtes. Andre
fepon., som hives, Pjcevles maatte, om de vare active,
hede 1 Supin, h'vet, kjcevlet, ikke kivt, kjcevlt; derfor: De
hatfe kivedes (for kwetes), have Ijamlcdes, hvilken Form
fremdeles er nodvendig i de Ord, der ende pea Selvlyd t
det fomdsatte Activ: blues (blue), jeg har bluedes for
bluetes, af bluet, ikke blut, altsaa ikke blut-cs og heller
Ikke bluet 8', thl t og 8 sammen Tar en fremmed Forbin-
deftse, som Oret sogte at nudgaae, som man altsaa nvil-
kaorlig forkastede, idet man famlede efter en Form, som
gkaMe have Deponentiernes Characteerbogstav *, tilfoiet en
anaTogt daimet Supinform, som man var vant til efter Hjael-
pererbet har. Det kan i disse sidste Ord ikke just have
vaeret Haardheden i Bogstavforbindelseu ts, som var mod-
bydelig, men den fremmede Klang, der i Verbernes Boi-
ning manglede Analog! ; i synts, Icengts var derimod Ud-
talehs Svaerhed tflKge i Veien. Disse Former have da kun
tHfaeldig Lighed med Imperfecterne* Ved denneForle-
genhfed for at finde den rette, tilfredsstillende Supinform, idet
jeg har Icenget, forudsatte jeg la?nger> og jeg er Icen-
£*f bragtepaa Tanken om et egentligt Passiv, ere de
gtfinttiensatte Tider af mange deponentiale Verber blevne
liggfende OrkesI'dse, til Skade for Kortheden og det eien-
dftffimelige Udtryk, idet man i Stedet for samme maatte
Vaffge en Omskrivning, som ikke altid bragte Laeseren til
at taenke sig den Tid af et vist Verbum, som man selv
haVde faenkt paa, da man valgte det omskrivende Udtryk.
y Google
tyaa jiger: det.dagq*, dst dagedes, «pen J*eJ|«r At .Aft* bxegynjAt at dages, far at uudgaae det har da.get* ej^i dpgea'es tL dagtes el. dages; for ban havde nme~% des siges £ Ex* &an &at?<fc I a det sig tifte; d^ forltgaa%l de fortigede*; dehope iklec kunnet fartiges for; de hovf, ikjke forligedes, for: de havde omgaaedes siges: de havd^ hcuit, havde pleiet Omgang med hverandre; de havde *!&& e^edes om P risen: de havde ikke kunnet enes el, &4U4- 7^1 kQtnme overeens, el. care tftie komne overeensK eUer blevne enige. Dog kuane jo Omskrivningerne ofte. yawp ligesaa gpde sam de egeotli^e Udtryk, Man kan nu sige; Aar kjafvledes, skjcendtes, trcettedes, dragedes; de af ecu Stayelse i Imperf, maa ogsaa dannes analogt, om man iU give sig af med dem; Zte Aa»e stridtea el, st rede des (ikke stredes), (ejter strider, sired, har stridt el. stredet)^ /de. have brudtes, have skudtes med hverandre \ Andre som slaaes, omgaaes faae jo Praesensselvtydene tilbage i Supi- nura, saa de voide iugen Skrupler. For der har gwedesy siger man vistnok heller der har veer et, og saaledes i lignende Tilfaelde ellers, men derved forr^kkes Forholdet raellem Prasens og Perfect, da der har veeret bringer til at taenke paa der er som Grundform el. Praeseiuform; og det kaa dog undertideu vaere onskeligt, at detteForboJd ikke forrykkes, som f, Ex. i Sporgsmaal og Svar.
Pet Supinum, som Musaeus anseer for det rigtige, Judder, han Participium paa s, med Exempel: de have slopes* Yidste man nu blot, om dette slaaes9 sknlde, hvorjtil Navnet Participium hentjder, betragtes som dannet af Parficip* Pass., (eller i oprindelige Intransitiver, som omgaaes, af et virkeligt eller i alt Fald analogt danptf Svpimim i Activ) med mdeladt t (slaaee for slaoet*), ei,
y Google
/ : It OBTE/fiOlHKB SFK9B.' : SH
oa* det %gentlig er Praes. Ufin., han kalder ParHp. paa a.f Gjostder det Sidste, da siges: J9# Ao#e kjceoles^ stride^ brydds; efter det Fdrste maa man sigec He a*t>e truth" (brudt\ have fulgs ad(fulgt% og ora der herefter mas') siges: /^or skjeendes el. skjamds, beroer da paa* om man! dger rigtig skjamdede, skjcendet dler sammentrukket skyendte, skjcendt. Om Icenges el. Uengs, sporges elA spurgs, synes el. syw*7 tykkes el. fyfo er den retteFormv ka» den Skrivende og Talende ikke behove at bryde sig; th4: Mos&us har forbudt at bruge dem, hvor de skulde staaet. med fdrste eller anden Person soon Subject. Hans OrA- ere disse: "Naar man har villet bnige en saadan Fornh (som har slaaes v. har og "Particip. paa *," af adftUIlige lntransitiver (modsat Reciprokerne), som efter sin Bem&r- kelse ikke kunne bruges om Personer, og saaledes aldrig- i lste og 2den Person, saa er dette et Misbrug. Saadaune. lntransitiver konjugeres nemlig i dUse Tempo ra (Perfect., Plosq. og Fnt. ex.) efter den passiviske Form. Min Plan er lykket mig, ikke har tykkes (el. lykket s) mig." Sag. hans Gram. § 168.
Men hvorfor skal man da ikke |>ruge de Verber paa es9. som ikke ere reciproke, og heller ikke hidtil brugtes blot i tredie Person, som: blues, trives^ tykkes, syne 8, Icenges* nates? Kan man sige: De have skjcendes {skjcendt es\ have slaaes (slaaedes), hvorfor da ikke: Have blues fa:- bluedes% have trives< Icenges, notes? — Og nu Paastan~ den om det er lykket. Jeg har synes, tykkes (a: syn- tee) maa da ikke siges, men upersonligt 3: med tredie Person til Subject, altsaa i Betydoingen forekomraer, {fkke*=sfindes, outages) kan man sige: Det tykkes, tyktes^ det er tykket ei tykt, er synet el. synt mig\ jeg tenker*
y Google
90 OM LYPENE OG RETSKRIVNINGEN
Ferfttteren bliver alene om [disse Former, Bet er lykket findea Tel her og r,der, men er vel blot formet som et Forsog paa at finde en Udvei til at slippe for de ftemme Former hjkketa, bluets f synts ved at saette Pasaivet ind i deres Sted, om hvis Tiders Dannelse man da ikke havde nogen Tvivl, ligesom Andre vel ogsaa tit Fors&g, imod Grammatikkens Laere have daunet de formeent- Rg rigtige Former lyktes, bluedes, uden at de dog hare mere end anet Analogien, som de derfor ikke have vovet at gjennemfftre i alle vedkommende Tilfaelde. De have maaskee vaeret nvisse om den laengere Form (bluedes) el. den kortere (lyktes) var den i Grunden rigtige; thi det sees ikke, om de have anseet begge, hver paa sit Sted, for gode; fremdeles have de nok ikke vidst bestemt, om disse Former vare laante fra Iraperfectum eller fra Supinum o: om vi' have trwffede* el. trceftes^ traftes el. truftes el. truffedes var det Rette.
Ved Deponentierne er det jo netop Eiendomraeligt, at de ikke ere passive, og de kunue derfor ikke som Passiverne omskrives i Praes., Imperfect, og Flit, med bit- Pfr, altsaa vet heiler ikke i de andre Tider med er eller er og bliver i Forening: Det lykkes, lykkedes, ikke Wi- ther lykket el. blev lykket; derfor heller ikke: Det er lyk- ket, var lykket, er blevet lykket o. 8. v. Er lykket knnde vel betragtes i Analogi med er kommen, er reist; men denne Boining vaekker Tanken om en urigtig Praesens- form: Det lykker, det eyner mig, det tykker mig. Be- vidstheden bar, som sagt, fastholdt det deponentiale *, og brugt har som Hjaelpeverbum, for at udelukke Forestillin- gen om passiv Betydning. Maaskee Musaeus har forvexlet er lykket y var lykket med Former, som (der) er gaaet,
yGoogk
i Mr. jw»iffi>araM« . w
(if/-) er tfrtifr, (<for) £?/• grrtdt, men deU4 er jo vfckeliga Paaaiver i tredie Person: </er gaaes, der strides, der grap- de*. Passiverne gaae hele. Tcnpusrekkea igjennem med Verbet bliver og ttkfaels er; Daponentieme danne ea termed ligelobende Formrsekke, i Perfect., Imperfect, og ffetarum absolutum uden Sammeasastniug og endende pa* s; i de andre Tider kjendes de. paa Hjaelpeverbet har fra Paasiverne. Kun dele de de usammensatte Former mod Vaaeiverne, der enteu kunne siges at have laant dem hoa diase, eller begge have laant dem fira Beflexivernc. £-For- men brugtes forst i Keflexiverne j deraf kom vel Recipro- kerue, fremdeles Intransitiver paa *, og de egeatlige Paa* 8iv*, Uge8om jtai, aai, xai i Graesk vise hen til (is, a*, tov, (af . to£, tt], to, toi, rat, t<x, hvoraf <xa-TO£?) for- buDdnc med Activum, altsaa Tuiuropiat, jeg slaaes, egenilig
Det er for res ten besynderligt, at itigen Grammatiker bar forsogt paa at bestemme, hvilke Verber der 9kulle boies eCter elsker, elskede* elslcet, hvilke efter leaser, lce&- te* least, mener, meente, meent. Den Form i Sproget, som overalt er eens, kan og bor ikke rakkes; men hvor Bnigeit, 8om her, er vaklende, aaa samme Ord saart boies efter den kortere, snart efter den laengere Form, hvilede og hvilte (Musaeus § 159), eller den ene af to anatagt dannede Ord har heist den lauge (Jcenker, Icenkede, ikke Icenk-te), det andet heist deu korte Form {tanker, tcenk-te, ikke tcenkede\ burde man undersoge, om ikke den ene Form voder visse Betingelser havde Mere for sig end den anden, og saaledes skaffe hver sin bestemte Kreds, hvor deu havde uindskraenket Herredomme. Det er Mangelen af eo saadan Kegel hoa Mu6aenA> .sqra gjor, at man ikke
5
y Google
W OM LYMMS <W WVSKRI? NINGEN
tan tide, om km siger: Bet pr eynt, tyfr, teller ay»*f,
Man vfl maaakee indvende, *t saadantie Jange Former, Bom blued** iktoe forekomme i vdenboga Udtale, og at ilen derfar klinger noget fremmed* Dette km indromme*, wen jeg hiir kun anfort Fonwen, foraaaridt man kmmmaer IM den efter Analogien af den i Skriftaproget brageligt Botainganiaade. I Tafeaproget straeber man efter Kerthed, og sammentrekker derfor ei blot Icesede til tea**, men heede^ kamede> kreevede til fetxfo, hawde *: a, v., hvor rf Mrrer ufarandret, fordi dm bliver N*bo til en andcn fetid Mut*. Blued** rata btive Uudd**; thi treede^groede, saaede, sviede, *trdede> trued* bliter trodde, grodde, saadde, svidd*, *trbdde> trudde; Supftu (A«r) fnwf (ikhe tract), grW, taw?, «jfirf, »tr&/, t/tfrf. Disae lange fecter paa ed* og Snpiuerne paa et i Verber, aom {Ma betonet Selvlyd (tro) el. betanet Selrlyd nted e efter (ftue), findea kun paa Papiret og i indenbega Udtale, iklce 4 det IHe Taieaprog, og turde derfor udnenaea aom andea gammei Sunrdeig, Svenakeme rette tig her efter Udtatau De Verber, aom have een Stavelae i Imp erfeo twin, hate imidlertid Sopinnm paa t: faar, gaar, gtaar^ Utir, drar, (har) faat, gaat, stoat , tat, dratj dette og Mere kan fortjene naermere Underaogelae.
U.
N«r ved 4 ligger j, ligesom v ved ui Af dette Fof- feold bar M. Hanaen alnttet, at i de fermeentlige Tydjd med i og u enten det ene Par (t, u) el. det andet (j\ 9) hot bragea, men ikke f. Ex. au med «, ibid 07 akrivea
y Google
med J. Der er atridt a^eget, am vi have Tvelyd i vt^jt Sprog, hvilket f. Ex. Rask benaegter, idet han a$ger at bevise, at aid ate Lyd i ei er j, i au et blodt r, hvilken Lyd ban dog betegner med det saedvanlige Tegh for vori t) og har derTed bragt M» Hansen til at troe, at ban vil have fiau (flav) til at rime aig paa sav-ne, da han dog vil hate Udtalen uantaatet, meden* hah ansecr v far naermete titevarende Tegn for den formeentlige Mediyd .end Safclyd&tegnet u*
' Ilvad Rask anforer 8om Bevita for, at nan har Med- lyd (j og ir), har ikke kannet gjore mig Sagen klar* Sna- rere troer jeg, at man akal kunne komme til en feesiemt Mening om den ved folgende Experiment,
Hvia (orate Bogatav i Ja er Mediyd, maa veJ og den akhrte i Aj vaere det; thi siger man Aj-ja, og trykker d«?n mellem begge n'er liggende Lyd baade til forate og til aidate Stavelae, rneerkes ingen Forskjei i Bogstavernes Fast- bed 01 j i Aj er ligeaaa meget Mediyd aom i det folgende jm. Siger man derimod Af og derpaa Va, derpaa hurtig afva, da roaerkes tydelig, at de to Lyd mellem Aerm ere fovskjeUige; ligesaa i Abpa eL Apba, hvoraf helat vil ud- komme Appa el. Abba. Man maa behoWe samme Selvlyd fbftan og efter den Mediyd, hvts Natar man vil finde, for ikke at forvildes. Naevner maa nu forat o (aabeint sow i Wr) og v, faaer man ov; dette omvendt giver vo; i v§ har man den rette F-lyd, men ov lyder ikke oom den aaed- vanlige Udtale af au; altsaa er au ikke =s= av o: ov. Naovaer man o u =as= on, og derpaa aidsie Lyd nok en- gang: u+$ ass uoy er tydeligen dette uo noget Andet end 984 ou>-uo indeholder da ikke nogen Lyd, der i anden Slitting erkjeades for Mediyd, og den kan derfor gjerne
5*
y Google
It* OM LYttttKM Oft WtfMKllWNlNGEN
stefites wed* i w*, frfc Hg oh, oflen at ddg CtoliceqTMitt* ritedforer i1 i e/V <?;, *j. » '
/v.
Her kan foeddetei en BeroaarkniBg^. som • gjaek&er **, £ og 0, nemlig at disae Bogstayer ofte . udelades ineJlem to SeWJyd, g»mt undertiden efter eii Sdvtyd i End en afet Owl. Sprogets Gang medfiorer denue Udekidelse, eg den er allerede sanctioneret i Skriftsproget i mange Ord, 90m da inn Andes med disae Bogstaver h aeldre B&ger eller endog oftest forst i lalandsken., medens de itilsvareude Ord tSvensfc og Tydsk ikke hare tideladt dem. i onaiige audre Ord er Udeladelsen knn brugeltg i Talespregefc, der seta dei Levende eg Bevaegelige efterhaandeii forandtea, hrilke Ferandriirger da siden sammes Aftryk, Skriftsproget, baade fftr har antaget og herefter bor antage. Altsaa i Tilfaelde at der sporges, otn et d, g el. v bor behold es eller ud- stodes, nemlig hvor Udtalen er tvivlsom, altsaa sn'art lader dlsse Bogstaver litres, snart ikke hores, da svares, at Ude- ladelsen har Meesi for sig, da 8 pro get fra Arilds Fid til vwe Dage har arbeidet i denne Retiring, ikke i den om~ vendte. Hvor for skulde vi ikke gjore bede efter Udtalen til be, lade til /a, figesaavel som bide er blevet hie, duge, due eh du* Hvorfor skuile vi mi stand se {Jdvifclingen, el. da dette ikke ved nogen Magt lader sig gjore, hvad dot dgentlige Sprog, Taiesproget, angaaer, hvorfor skuiie vr da lade dets Aftryk, Skriftsproget, blire staaende stSvt o§ Jl- gesom forstfenet, gom Engelaenderne hare gjort? Nogle Acre Exemplar paa diase Forkortninger kunne her anfores: Far, Mor, Bror, Fjcer *=* Fjmdev, Bddetfugl *er jfiK fusgt, Vdr isl. vedr, angels. Weder, vtidej vrii, stride &g
y Google
mi*f smide (sjuetidt?), smie, Smif (Smfda, §niifa), Lut, Bue, isl, Xogi, itogi, Aliuudialect Laage< Baage; Lad- der, Leer, Klwder, Klasr, suger og suer, UdeugeUe og Ud&uelse, true, isl. truga, hue af fifag = Hu, kue, bl. £*/£«, «i*M<?, isK skoda, sv. skdda, Askddnmg, Eder «*=* JS^w 0: /*/•, Peder, Peer («om Pier-re,, saa Jer); pere, mere, frere a=s* pat- re, mat-re, f rat-re, siden pedre ©* 8. v. SW for 5/tg, rfige, .flife a.* /ftWe = &£/#/, eng. Mfe =zcs skjule, deraf /frefe = /7u</ j; Bedoekning, norsk Agr a: Aytfe «ig =s5 skjule sig, og Hytte =3= Skjul; deraf «f %ffc wg; fie isl, legia, t<tV, isl. t?*£&i, sv. oiga, tydsk weihen (4 f. j),
I andre Tllfaelde er # ikke blevet borte, men er kun flyttet over fra folgende Stavelse til foregaaaende, e-gen, Ej-endom, sv. O-gon^ Oj-en, hvorved g er blevet j9 maa« skee fordi det er gaaet over i Tonstavelsen, ligesom om det stod foran Selvlydcn, og 0 i Ogon bliver o i Ojne\ som altid foran j; fremdeles sv. fo-ga, foj-e ; sv. Ld-ger, Lej-e, Lefr; va-ger, o; vej-er. V ndelades i ha, ji, bli == have, give, blive. B bliver i denue Stilling (som i Tab 3z 6 l Enden af Ordet, el. taber d: b m ell em to Selvlyd) formeentlig ikke udeladt, hos os idetraindste ; Almuen siger Grue for Grube, men den har vistnok forst gjort det fremmede Ord Grube til Grtwe, derefter til Grue. V bliver i det Ostlandske Iter ikke haerdet til /, saaledes som b til p, d til t, g til k, forsaavidt disse tre blode Med lyd ikke ndelades; tape, skape; ake, bake, like; mate, hate, rote; ved Kysten, i en Deel idetmindste, af Christiansaiid8 Stift, udtaler man virkelig age, made, me- dens Ostlandet her bestaudig enten haerder eller udela- der de blode Bogstaver; paa begge Steder gjeider
y Google
l«2 OM LttfcftE 06 RUTS«rVNINGEN
det Anforte baade om de Dannedes ©g rfe Udanneiles Udtale. F Mirer som sagt i Udtalen her ikke haerdet til /, m€k ombyttes iblandt med g, hvilket g aid rig alter haerdes til k: lave, ikke lafe, men vel lage, dog aldrig take; Hgesaa Mage, ogsaa A-/at>e (hos Almuen), men her aldrig Make. 1 Island sk og Svensk ffndes jevnlig haarde Mutae for de blode; ogsaa hos os forekommer de Mode vel meest i Skrfffc- sproget, N. M. Petersen bemaerker, at Skandinaver, la- laendere og Tydskere, altsaa alle Folk omkring Dannemafk, gjerne bruge de haarde Mutae, ' og soger Aarsagen til, at netop de Danske have ombyttet disse med de blode, i den Traeldom, som de have vaeret underkastede; doghar han ikke oplyst, hvorledes Traldommen bar kunnet udrette dettc.
X og % burde vel ligesom c, cA, ph, th og ps og q forkastes i alle Ord, som hore os selv til, altsaa i alle Ikkeproprier, medens man fik beholde dera i fremmede Proprier*), ligesom vi endog i vore egne Proprier respectere Vilkaarligheden. Disse Ord ere jo ikke som Ikkeproprierne iaelles Eiendom, der altsaa benyttes efter alraindelig Over- eenskomst, og faae sin Betydning og Skikkelse af den talende Almeenhed, mew de raaae betragtes som Privateiendom, og tilhore efter sit Begreben enkelt Gjensjtand, Da fremmede Proprier gjerne findes i fremmede Boger og altsaa ligesom fremmede Sprog som oftest laeres gjennem Oiet, vore egne Ord derimod i Regelen gjennem Oret, saa^folg^r, at Bo- gens Tegn i hine ere det Forste og Vigtigste, som uum maa bringe Tilhoreren til at taenke paa, naar man vil iorq- bygge Misforstaaebe eller endog Uforstaaeligbed.
•) Dobbetttegnene for de grseske Bogstaver kuune betcgnes med enkeltc Tegn i alle grass be Ord.
Digitized by VjOOQIC
I DBT NOBSKB STROG. : IN
Eu anden Sag er det med de Navne, i*n ere i hver Mauds Maud* 90m Landers Navne, negle hi$toriske Per* toners 9. «♦ v. ; thi i disse bar* man Ids repel sig fra det eprindetigefremniede OrdsForm; man bar gjerne lertdem af Talesproget, ikke af Bogen ; disse Ord kjendea da paa Udtalen, ikke paa Bogstaveringen, og Udtalen er derfor ikke mere tvivlsom end i vore egne Ord, hvormed vi da have aasimileret dem. De Ord, der saaledes hare faaet en bestemt on end fra den oprindelige forskjellig $kikk^lse, bor da som andre Ord med bestemt Udtale, biive nforaodrede, som: Frankrig^ Tyskland, ikke Frame, Deutwhland ; August, Sallust (men ikke Pompej\ Tacit), Ludmg (Louis'), Soren, ikke Sevren eller Severin eller Seoerinus.
1 mange fremmede, f. Ex. alaviske Navne, har mkn hos as endnu mind re Regler for Bogstavernes Betydniag at I^delpe sig med, end f. Ex* i franske og engeUke* Dea Ene Tilde da underskyde en Udtale, son* den Ahden ikke bavde tonkt sig, og de vilde da ikke forstaae hinaitden, naar hver skrev Navnet efter den Udtale, ban indbildte sig at vaere den rette; vidste endog En at angive dea rette Udtale i vore Boger, da gforde ban vel Leaeren en slet Tjeneste ved at viae sin Laerdora; tW for det Ord* Oiert wlr vant til, gav ban det Ord 9: den Lyd, som Oret vel i Ordets Hjem, men ikke i Norge er kjendt med,
De fremmede Navne nftde ofte Lspseren til at tye til Oanversationalexiconiiet. Men vare ua t. Ex, folgende Ord efter derts formeentlige Udtale saaledes skrevne, at de be* gyndte i vore Bftger med Si Jem&ppe, Gu% Scheie, Shelley, Chalons, gaa maatte jo Laseren lede i Conversationslexieon* net paa J, G, S (med ch eller med h efter). og Ch, men
y Google
m OM LVDBNB 00 RKTSKRIVNINGEN
hvorltdes skaMe Tel Enhver, der tra?nger til Ctenversations- lexiconnet, knnne hitte paa at soge &-lyden under saa for- skjellige Bogstaver? Her er fororfaat, at den Norsk* brugte £t fremmedt, f. Ex, tydsk Lexicon. Men havde vi entf?g et hjemmegjort, da vare vi ligeaaa fide stedte, naar vi fa nil t franske, engelske eller andre Ord f. Ex. i en tydsk Bog, sora vi skulde hente Oplyaning om i det norske Conversations- lexicon. Var f, Fx. Home tydsk, maatte man vel soge det under //, var det fransk< da maaskee under Y, engelsk, da maaskee under J; Gibbon nuder G eller Sj el0 Djt Lexi- «onnets Forfatter maatteda anfdre Gibbon paa alle treSte- der og paa de to henrfise til det tredie, men da dette vel ved de fleste Ord blev nodvendigt, vilde Bogen btive niegat kostbarere end eftcr den saedvanlige Indretning. "A
Fremmede Ikkeproprier burde vi forst og fremst soge at dkille os ved; thi vore Boger blive ved dera vanskeligere at benytte for dem, der ikke kjende fremmede Sprog. Men nodes vi til, i alt Fa Id for det Forste, at be- holde nogle af dem, da bor de, der da ligesom vore egne Ord idelig tittraenges* bruges og slides i Talesproget, be- tegnes i Bogen efter samme Grundssetning som disse, ah- Baa under den her givne Forudsaetning, efter Udtalen. Da kail den, der forst liar faert dem gjennem Oret, let gfen- kjende dem f Bogen og let ftringe dem i rigtig Skikkelse paa Paptret, ligesom den, der kjender dem gjermem Ofet, altsaa* fta Bogen, let vil kunne bringe dem paa Tnngen un- der Laesnfng og Saratale, odeii at behove at laere Bogste- vernes Betydning i fremmede Sprog, hvilke han for Orrigt ikke har noget Brug for eller bar noget Kjendskab til, eltor at gjSre aig latterllg ved at angire den Udtale, sum ligger haerroest, nemlig den bogstavrette.
y Google
Vit man. aige, at d*a Ulaerid* ikke finder I Ex. Qrdet G*nU i FrenuBcdordbogeii, naar man skriver det £/e«i, da wares, at Ordbogen er til for Sprogeta Skyld og altaaa mam meddele Ordque saadanne, som de findea* men Spre ^et ikke forOrdbogena Skyld. Ordbdger maa da for det F 6 rate angive Genie baade under S og G; siden, naafr de aeldre Boger efterhaandeu forsviude, vil en aaadan Dob- belthed mindre og mindre behoves, ogsaa af den Grundy at fremmede Ord overhovedet ville blive sjeldnere i Sproget*
Jeg har sat denne Graendse for National iseringen aff fremmede Ord, fordi den beroer paa Ordeoes Betydning og kanderfor let findes, medens deres mere eller mia- dre hyppige Brug ofte ikke er en saa War og afgjort Sag, at Alle ville efter den Kegel skrive de samme Ord som norske eller som fremmede, og saetter taan ikke ea skarp Graendse mellem de Ord, der bor nationaliaeres og de ovrige, saa beholder man freradeles Ubestemthed eg F#rrirring.
Et THfaelde, hvori der forekonuae stumme Medlyd, er eadnu ikke berort, nemlig Fordoblingen f, Ex* i sifrkre, slad* dre, tappre, uikkle* Nogle undlade her Fordoblingein EgentUg fordobles vel Medlydene ikke engang i Katten^ JC&ppen, Takken, Lceggen, Kammen, Brodden, naar matt ikke .vil sige, at den fordobles i Hat9 Tap^ Jfam, Tak; tbi ogsaa. her hpres bagefter en svag 2£-lyd, foran hvilken 'Medlyden niaatte siges at blive fordoblet; p i Tap maatte strives pp' : Tapp' ; saaledes: Katt\ Takk\ En Medlyd frcmkommer ved at den Talende, tildeels eller aldeles, speer- rer. Veien for den vibrerende Luftstrora, som han ladet gaae ud gjennem Mundhuulheden. Eftersom Luftstrom-
men spaerres ved Laeberne .eller ved at trykke Tungen frem
5**
y Google
HB OM LYDHNR OO HWPSIBIfNINGEN
mod Tatnderne eller ami G*ncA» fremkemmer taebe*, Tunge- eller Genebogataver, Begynder man £orst at ud- «tode den lydende Lnftstrom, efter tt man bar aflukket Mnndkanalea ved det spaerrende Organ, da faaer man en Stavelse, der begynder med en Medlyd; gaaer en saadau iioftstrom a: ud tales en Selvlyd, forend Spasrriugeu anbrift- ges, faaer man en Starelse, som begynder paa en Selvljd Og eader paa en Med lyd. Medlyden frembringes ikke ved Mot at skyde Organet, f. Ex. Tungen, frera og afskjaere Luftstrommen, men bliver forst fuldstaendig, naar Spaerrin- gen igjen baeves og Organet indtager sin rolige Stilling; men naar ingen Selvlyd gaaer foran Medlyden, kan den forste Halvdeel af denne Operation ikke bores, medew kegge Dele i det andet TilfseWe kunne fornemmes, og dct ikke blot naar en egentlig Selvlyd kommer efter, men og- laa naar Afepaerringen, som i Ordet Tdk> egentlig er Slut- ningsacttn; tbi k bliver ikke fuldt og faerdigt, forend Laf* ten bliver slnppen fri igjen, hvilket bores som en dump etter svag E 1yd. T fo^dobles altsaa ikke mere i Kat-en end i Katy og Forskjellen mellen Icese ' og Ices-e (laesse) er kun den, at i det forste trykkes 8 mod den folgeude Self" lyd, i det sidste trykkes det mod den foregaaende, eller, em man Til, den Luftstrom, som frembiinger ce, presse* staerkt ud, i det Samme Tungen skydes frem i Veien. Havde man mi dobbelte Bogstaver for hver Med lyd, som Tilfa^ det er med det lange og det korte £ (/-*)« vilde man der- ted knnne betegne, om Medlyden horte til foregaaende eller til folgende Staveise: Rufen, Rusen, eller man kunde mod en Streg eller Frik trykke Medlyden til det Foregaaende eller Foigende: lce.se, lws.e9 Ru-sen, Ru*~en, men da nunt er vant til at betegne dette med Fordobling, blirer der uk
y Google
I MBIT NORSKB SJPRQG. i 1W
ikke Tale em andre Midler, da det sidste af de to S*er i "Jkessef" tkke kan forvirre, medena det tfener til at fringe Laeseren til at tage S lyden med til foregaaende Stavelse.
Be eneste Bogstaver, ved hvilke man ikke nodvendig maa anbringe et JSfterslag af et avagt p, naar de ataae i Bnden af Ord, ere m og «; thi Luftstrommen kaa veddem slippes ad gjennem Nsesen, gaa de kunne fuldt ud tales, oden at Spaerringen hasves; dog haeves den nok ogsaa her for det Meste.
Yil man sige K at ten, Kappen, Kassen med virkelig Fordobling, maa man efter det forste t, p og s haeve Spaer- ringen ganske og gjore Luftkanalen fri, derpaa igjen spaerre dear *Kat(e)ten, Kap-e-pen, Kas-e-sen, saa et svagt e h&res, idet den afdaemmede Luft slipper log, fdrend den igen afdaemmes; men denne virkelige Fordobling er jo let at kjende fra den, man har statueret i Katten, Kappen^ Kassen, hvor blot Mel lemmed lyden trykkes til foregaaende Stavelse, medens den i Sta-ten^ Ka-perGnt {Kq-~) Kassen trykkes mod den fblgende.
De Verber, hvis Stamme ende paa t, som ret*e, let-e, dawe ikke Imperfeetum med tilfbiet te, ligesom Ices-e^ Ims-te. Hvor for ikke? Nei, thi her fordredes, at man vir~ keHgfordoblede £'-et, det ene horte til Stammen, det andet til Bbiftingen; jeg let-er, jeg let-te, jeg ret-er, jeg ret-te; ikke heller kan det gaae an: jeg let -de, ret-de; thi 4t og td og tt' blirer til eet t naar man ikke slipper en Selvlyd ind imellem: ret-e-de.
I Top-punett Middag, fremmane, fordobler man ikke virkelig Medlyden; roansporge kunen Udlaending, som ikke kjeeder Sproget, hvilke Lyd han borer, og ban svarer: Tvp-unct, Mid ag; men vi, som Tide, at Top og unci,
y Google
m OM LYftRNfc 06 mrrsKiirVNiNGEN
Mid og ag ingen Mening gtver> ■ teenke atrax pat fceggeJla* standdete af Ordene, om de end ikke angives fnldstwndlg.
Rasks Forsvaf for den Mening, at Fordoblingen er vir- kelig, kan eftersees i bans Retskrivningsfoere, Side 266.
L ce-s tiger Lara; e-£, et: Lceset ; mere aiger better fkke Lsesset tned to **er; men om man i Lass-ten ude*a~ er et af Mellenmedlydene, faaer man Lm-ten eller Leeseni thi her bar man virkelig to Medlyd mellera Selvlydene.
Skal man frembringe en kort betonet Stavelse, maa man have et spaerrende Organ, man kan presse dens Selv- lyd imod, for at faae den haard eller skarp, med andre Ord, en kort Tonstavclse maa ende paa en Med I yd.
Naar en Medlyd staaer meJlem to Selvlyd, er det Regal i Sproget, nemlig efter den bestaaende Retekrivning, at lada den bore til fdlgende Selvlyd (Sta-ten, La-den) 5 thi naar denne ene skal tages med til foregaaende Selvlyd, har man indfort at fordobleden, hvorved fremkom det Tilfacide, som borer nnder anden Regel, nemlig: To Medlyd raellem to Selvlyd skilles ad, een til liver: Or~den, Por-ten, Kor-4e$; ved aAr, st og s bar man vilkaarlig ophaevet denne Regel, formodentHg fordi man var vant til at betragte dtsse soot enkelte Tegn; Hes-ten, Fis-ken, Ok~&en bor deles efter Analogien, og baade Hest*en, Oz-en og Hester 0-*m faldcr mindre natnrligt; saaledes deles Ras-pen, Brin-kem, Bar-net, Kram-pen. I nogle Catechismer sees anforte endeel andre Rogstavpar (som hi) der ikke maa adskille»> hvilket altid kan vaere et Bidrag til at give Rarnet Respect for den Kunst at laese, som ellera vilde kjobes altfor let
Efter det her Anforte kan man atter prove de for- meentlige Tvelyd: q/-«, a-ja, uj-u ©g u-juy og see, o» Mellemlyden kjinger anderledes som Ende- end somlk-
y Google
ryn4efeetb^»tav^ Mgesaa (#«-£) og ■ (0»tk J>) te*»P «£ ikfc* w*»t£, alUaa <feg lieller ikke =*#*% hvorfor Me4ly4sttgMt v her ikke bor bruges. At man 1kke liar fordoblet Mci* lendyden i ##?#>, /ejyfe, hvilket horte tU efter fatt«e, *&tte, /«££«, kommer da vd af, at man skrev dem roed •} tilmed borer den nok i denne StHHng altid til ferste StaveJae, naar denne er betonet, aaa in gen Tvetydfgtaed knnde op- staae af ndeladt Fordobfing, ligesom ?ed kes-e og lae-te*
Hvor lidet man imidlertid frygter Tvetydighed, og hvor- iedes Regelen om Tydelighed, som vel burde vaetfe den forste og fomemate, faaer traede tiibage for den kj»rev Jrjaere Vedtsegts og Etymologien* Ford ringer, og hvorledes rain altsaa godt kan hjaeipe aig, naar man bare ?il, kan sees af adskiilige Tilfelde baade i vort Sprog og i det eagfelske. De graeske Ord paa -t k maa jo ikke faae to k'ec (W); thi del strider mod Etymolbgien, hvorred man over* seer, at Tonstavclsens BeHggenhed gjor det nodvendigt for 08 at' traekke A* til foregaaende Staveloe, hvilket analogt burde betegnes ved Fordobling, medens det i Graesken be- gynder neeste Staveise: Logik Xoyixtj, Logik-en a: Logik" kett, Grammatik-en, Ethik-en; ja i Kriti-ker ogKri$&*4t &rmnmati-ker og Grammatik-<?r, Logi-ker og Logik-er Mfoer Meningen virkel% forskjellig, naar k b#re til fbrBte, og naar det horer til sidste Stavetee; men det faaer ikke hjalpe; thi skrirer jeg ikke efter Etymologien, aaa troer man, at jeg ikke kan Graesk. Man sterner og ofte Numer^ Artikel o : Num-er, o : Nummer, ArtikkeL, medens man Jgjen skriver Kommer, Cadetter, ikke €adeten Atter Im conaeqTens, atter Sleeb med Skoledfseiplen. Ingen kantjene to Herrer, in casn Spccnlationen (Etyra.) og Udtalen. Hvor* forSttkog man at skrive vid-ste for vis-tel Jo, dengang
y Google
m» OM LYKttB Ofr «BT*KWVN|NGEN
fctrde det onde Prinrip Overhaand* Hwrfar skrev man 4* jfyrrf af Were, tyolig; ikke */«*£, af k**d? Jo» deu^tog seirede det gode Priacip.
Engtaenderue flytte efte Tonen i graeske og latinake Oad, hvorved Titfaetde fremkomme, »om ellers hosdem be- iegnes ved FordoMing, men de lede nok gjerne stor N#d; blot Etymologion kunde reddes: Academ-ic, fac-und (facundus) o: Academmic, faccund; Acad-emy^ accet* eratt (accelerare).
At skrive et Bogstav to Gauge for at betegne, at det afcal udtales i Forbindelse med forrige, ikke med folgende Selvlyd, vilde ikke konne bestaae med det Princtp, at hver Lyd bor have sit Tegn (altsaa aden at dele det med no- gen anden Lyd) og hvert Tegn sin Lyd; thi sidste g i kegge betegner ingen Lyd* Hvad her ndrettea ved For* dobiing, kunde ndrettea red Tonetegn, i Stilling af Acutits (') for kort Seiriyd, altsaa Medlyd til forste Stavelae, i Stilling af Gratis (') for lang. Altsaa: Swtteren as Stiltertn; Sceteren =s= Sm teren ; l&ge og Uege, Lee' gen og Lafgetiy Vasgen og Vasgen; Tonetegnene faaer man gintis, naar man indftrer de latinske Bogstaver* Naar man nn teellem norske Bogstaver i Tryk behover et med Accent over, pleier man at tage en latbisk Type, hvorved Ordet foaer tt underligt Vdseende, som €arlee. Dog blive de ve) ved Sammenhraigen overfledige nttsten overalt, da den vel som oftest er tHatraekkelig til at vise, om man taler om mi Sostter eiler en Sceter, om en Vmg etter en Veege* I mnngMdfge TiifMde behoves ikke engang Oplyaning af Sammenbaengen; thi Kapen, Kamen maatte laeses Kappen, Ammtnen, da det andet Alternativ ingen Meaing vilde gfveu &*g, Tag biker static'-*, U*k'-*; god, hvid, ttgtf-*
y Google
I WK MMtKBrSfKIM^ : ( til
fafce. Dttte km. game betfraglea aaaledes, it Eudtftwl* lyien haerdes, i det Srninw Selvlydea under Overgang fit SUmord til Afledsord fra lang biiver kort og sammeupres~ set; haardere Seivlyil og haardere Med ltd iadtratffe paa eeo Gang vcd den samtidige Aitapaaadelae af TaJeorganerf)** Yil man ikke gsae ind paa denne ForkJariog, fordi ke {»»- rekommer som egen AfledningasUveise t £i. i lirke, Prikke a: kd-ke, mid-he (smaawide)* da fsaer man jo aatage, at dea svagere Lyd opsluges af den ataerkere af 8 am me Or- gan, 8v<eg-ke&=8vce'k-ey og ikkeegentlighaerdeas *V0ek-ke% 8om jeg foreldbig antog ovenfor overalt at finde Sted mod Mod feran haard Medlyd* At g biiver borte i svcekke vnr da ikke underligere end at J foravinder i godt, blodt% fladt.
Fordobles nn aldrig en Medlyd* saa gives der heller ikke virkelig nogen Assimilation. Jiaddez=xk*vde, som hatt9=shabte> , tommer blot af> at Orgaaet springer over dea Operation, aom aknlde frembringe d og 6, for deste bartigere at komme til det vigtigere folgeude Bogaiav: todde o: had-c. Host - hat - hatte aigea for: hab«st> We*, hab-te; Iter have vi det a am me Saeraya, og dog tar man betragtet det i hatte aom noget Andet end i Prawns Aoa* og hat. Hnrtig Udtale gjer hab«s&> habit fc**t til Aa&tf, habt, men da diaae Ord hyppig brvgtea, to* man sig den Frihed at spare sig dea Umage at gjdre dea Bevjrgelse med Qrganet, scm aknlde have frerabragt ^et: men netop dette akede ogsaa i hat-e*s=ha(b)te. I fore Qrd bedtr—ber, haver— har, bliverzzllir have vi at- *<* ea Ytring af Qrganets Magelighed ©gClyat til atgjore lea Bevaegelse, der aknlde frembringe d og * meUem e og i paa, den ene Side og r paa den anden; det e, aom ataaer
y Google
lit OM LYDHMKoOOHttTWKlUV^NGEN
metteat d 6% r, rogr er Mot den avage Klang af Loft- fttrdmmen, Selvlydatiwmnien^ det har faaet frH Lob, e£t$r at ZJ- og J^-Sipaerrtagen er ophort, og efter hvilkea en ny Paavirkning af Tungen paa LufUtrommen frembringec *". Men frembringes an tntet.df eller «?, da Idber den foregaa* «nde £-, -^- eJJer /-1yd, ligetil det begraendsede r skit- ter den. I Stakkar for Stav-karl overspringes de Beva*- gelser mod Qrgaiierne, sore skuJde gjore v og /; altaaa Stak-ar. BortkaateWe af Medlyd og .Assimilation er ,afc- aaa formeentlig det Samme, Overgang bliver dertmod no- get Andet, som Ork, Mark, lirke, Hodn, Bodn o: Bam; Haddingdal for Hailing dal, Fjbdda a x Fjcellazz:Fjcelden#i thi her bliver Orgauet ikke nvirksomt, udeii forsaavidt det overdrager sin Gjeruing til et andet.
Men vil man end bruge Fordobliag i sikker, tapper, for at faae Laeseren til at tage Med lyd en til fdrcte Staveite, sua er der dog alddes ingen Grund til at beholde den i sr&c-re, tap-rej thi her trykkes k og p til foregaaende §t*~ velse af det folgende r. Her have vi i Grunden samofe Seeraynsom i Eagle, Djwvle, nemligikkeUdeladelse at he, pe af &ik{ke)r-e, t€tp{pe)r-e; men Jigesoro Engel-e, Djw- vel-e, d0ven~e, mager-e kun naiste e form r, / og n, saa- ledes udfalder af tapper, sik-er, gam-ely Tum-el kun e, naar en Seklyd tilfoies X Enden af Ordet.» tap«er-e, tap-re, sik-re, gamle. At man ikke virkelig udtaier kk i sihkrp, pp i tappre, kan maerkes f. Ex. afOrd, mmvogte, hcqfte; naar man nemlig tit disse vil foie te for at danne Imper- feetiitn, faaer man v*gt-te> hatft~te; men her biker det no£rendigt, hvis man virkejig vi] hore to ?er og aitsaa akjelne Bokiingena t fra St am mens, aaa man ikke simp*!** htett alger vog-te, h&f-te*, at siippe et e% et Seheva, am
y Google
V 1BT NORSKfr SM00: t <; lit
roan eaa vff, ind imeltem begge 2*4yd: vogi-e-U hmlf etihrti vogtte-de1, dette TUfalde raed virketig Fordobling vil da let kjendes fra yftre, biltre, raed ktni tilsynela- dende to t'er. Qg fordo Wer man nil i sikkre, tappri, hvorfor da ikke i gammle, Himmle; i StakWer, Faklder son i sladdre, fordobble; i flaggre {Fl&ggtrmuus), Tu/- flcr, Guffler, retskaffne; at Udtaten Hckc fbrdrer det, er Tel ikke Grunden; thi man pieier ikke at lade aig genere af den. Fordobling und lades da iblandt, ikke blot i Boi- ningen, men, aom de anforte Exempler vise, ogsaa i Afled- msgen. I Boiningen ktin i tiogle TilfaaMe, i andre ifckH Saaledes: bruk-ne, etukne o; brukkne, sladdre men sladr, ikke sladdr, fordobble men ikke fordobbl; end da flaggr, vrimml; maa sticker blive 8tk~kre, kvorfor da ikke tygge til Ryg-gning9 bygg!? icsggl scettl ImperL iaggde, rakkfa, vokkte, rommte, taltte (teller); Besmltning, Udbddninp, Forhuggning; Off ring, men og Tappning, Besknttning, TSmmring, Ryddning: Og alt Sligt hindrer dog ikke, it en loyal Grammatiker erkiaerer top Retakrirnlng for nok ma rimelig og "conaeqvent." Efter M. Hansen bor man skf hre~: u$le, gamle, Ihtn(ne)mark, Jl-ting l(aHe), Flyt(t)mng, mea Dottre, stubbre, pibbie, ehiffle, daddh, va ggrey llappre, tappre, og bar lian udfundet den Hegel, at /, m, (n) og 8 ikke maa fordobles m ell em en Seiviyd og en Medlyd, derimod vel de "mute Konsonanter foran r og //' Hvorfor da ikke itssle aom tappre, Flyttning som Yttring; Stamformen eller Stamordet taler o vera It for Fordobbl in g, og Udtaien er ikke tyagre i tessfo end i tappre} altaaa gfftMer jo ikke heelt igjennem enphoniske Grunde. For- MMmg, Middter, Btddter, Forslkkrirtg, Gqffler WH*r Hgtigt, men rettkujfme, vistne, 8y$8l*r nrigtigt. Altsaat
y Google
114 OM LYBKN» OB RWP8Httl¥NNGEN
Kegel 1. Be Addenda Bogataver m, a, l> (r?) bortkaataa i FordobMiagtUiaeldeae, naa» derea SeWlyd bori> faMer. . Kegel 2. De stumme Medljd alir* i dette Tilfaelde ata*- ende foran Z og r.
Undtagelae* Denne Beget gjaelder i vkse Tilr
fwlde ikke, tbi In gen skrirev Boddler, Middlert
Hykkleri, men man akrtver eora i Sy trier. Her
maa dt Disciplen selv finde Undtagelserne a;
■ Regelens Njtte ophaeref *
Kegel & De staoune Medljd maa ikke fordabblea foaaai
» ; * Ftyt(tymng, lft>rfat(t)ning< Beget 4. & man aftdrig foudobles foran en Medljd* - j *
Disse fire Regler ere iudrettede efter Exetnplerne hot Hansen; ihi ban bar ikke givet Disciplen dem reent uo\ endaft mindre talt om (Jndtagelserae. Alt hvad iter %m dette Ponct var at sige kunde udtrjkkea saa i fern Oed: Medljd foran Medljd fordobies ikke; saahavdede de stakkela. Krabater i Skolea 3~-4 Plager mMdreeJler aaerere M Gange 4 mindre $ thi enhverLaercT idetaaindaae reed, hror mange Gange en Regei maa gjeatagea, naar 4ee ikke kan opfattee med Foratanden, men maa fastkeMesfliad Hukommelaen alene.
t i:
Hvad liidtil er roeddeelt, aagaaet hovedsagelig Ljd' laven, og kmi her og der medttges en og andea Bem«*fc- niiig om Relikrivningen, h?or beqrem LeiUghed ajmtea at tUbjde »igt *f bvad eaten auae Bemmkiiiager due «Ofet
yGoogk
rtter ei, roaa man dbg *d indroinane, at LydkfeiteA ore* Msterie, aom fortjenwr at betawMeft. Jog haide taenkt, til Staining at tilfdie No get om det formeeMlig Uhenaigts>- i***eige i Hi belemre det akrevne Ord roed "atyn 8dllende'' Vink for Laeseren til at finde sanmies Rodforaa eller Stamf- ord, men da det er mist* hvomdt man til hore Noget oat at forkaste denne saakaldte etymologiskie Retskrivtiing, vU jeg tdetmiiidsie opaaeUe det indtil Videre; ved samroe Lei- I'tghed kurtne Setvljdenes Overgatige ogsaa bike behaadledtt Man taler Meget om, at Udtalei* er saa vaklende, tt ma* Me kan lasgge den til Grand for Bogota winge«; mm rilde man knn rette denne efter Udtaleit i do mange TiW fadde, hvor den ikke er vaklende, saa var altered© Megajt ▼widet. AHe sige Jcerie^ Jort, font, bti>ty tept> Utkt, o. 8. v.; hvor Skrivningen »vakler indlem e og «p, hvilket vsai or det slemmeate Ponct i vor hele Retakrivning, der er gjetdea Tvivl i Udtalen, saa man kan- sige, dti tar feigea Sag, bktman fikLov at fo,lge den* De vaklende TilfiaHde, f. Ex. Skin og Sjin, give og jive, knade for eo ator Dool bettemmes efter Lydiaeren, Analogies der maattttvise, bvtt- ken af to Udtaler havde Mes* for sig* Dog, Veien er eatdsm fkke b*net for Orthophonies dens Vernier have ndeittvkd endog skadet den ved altfor ator Kjaerligh«d: Alt qkulde omstobes paa een Gang. De have villet nedrive og bortkaste alt det Bestaaende, og have da vel% hvor Udta- len var vis, knnnet betegne den rigtigere end for, men hare dog ogsaa iblandt undladt dette, og have atemplet ea aldete* ftlsk Wot indeobogs, tvungen, naesten urouitg Udtalte •oift den tette(Hnand for Haan, skjcere for */arre, strmbim, gikr*gjtode for strcepte, j*k, jord* (jore). Her have de vltoafe ikfe* farandret Alt, hvad de efter Prtncipet borde
y Google
lit om LWHMfc on flHWICftif MNGEN
have firaadret, Paa d*» andca Swiefrn* de, *m>r lidt*r ten var tvivUom, forkastwt den g.aedvant&ge .£kritea**«afe eg den >derved betegnede UdUle, og ved den. nye betegaet en anden, ^r var ligesaa tviilsom, og gam ikke eogaag havde den historiake Bet for 8ig, som, i Mangel af iiogejt fcadre Argument' for eller mod eu Forandring i ,det Best*** ende, burde hare hestemt dem for Bibeholdelaen af deta*
Saaledes, naar der cr Tale om Forandrfttg i Lorvgiv- ningetif da kuldkaater man jo ikke Alt paa een Gang, mea Iran del, aom strider mod det erkjendte hoieste Prinelp, fnedens do Bestemmelser indtil Videre blive gjaeldende, h%1* Henslgtamaeasighed er indlysende, samt ogsaa de, om hvia Uensigtamaesaighed man vel ikke er saa gauake 4>verbeviiat, men i hvis Sted man dog for Tide* ikke veed at finde noget Bedre.
Hos oa vilie Mange ikke vide af nogen Forandring af- ter Udtalen, fordiman dog aldrig kunde faae noget g«na>ke Conaeqvent- i Stand efter dette Princip. Dette kaa arcane vaere, forsaavidt derved menea, at man paa vi&enakabeltg Meade, eller efter Analogi, ikke altid vil knnne £tae Udr takn bestcmt i det enkelte TUfaelde: men er det da ikke .bedre at have blot to Inconseqventer end at have 14M? De Tilfaalde, aom bleve tU Reat, naar ait det Ovrige var boiet efter ftmdne Analogier, ved hvi« Hjaslp Udtaleav aJt- aaa Hetakvlvningen i Tilfaelde, Jivor Dobbelthed og Ubesterot- hed farekom, maatte fastsaettes, fik man da een Gang for •He, eller for eu lang Tid, bestemme red Overeenakonaaft. Uette kunde akee derved, at der dannedes en Forentug ai* -Spreyferakere, alene eller i Forbindelae med and re Vidaav- akabanasend, der droftede denne Sag ag gav Reaoltttet U Slags Bvkracftelae ved ain Autorftet. Klinde der da paa
y Google
tttalite Ttd ogsaa I Svert£e «rg Daftmark dauae gig tigntiute Fsraiinge* l#r diase Laadea Vedkaromende, saa kandemetl del Semirie Statsrevisor IHas Idee, ted Samnientraoffo af a^rsglige Reprmentanter fra de iorskjetlrge fekandinafislle Land* at fne aftalt, ikke hvormegen VoW hvtort LaMd skahM pfizv paa sit Sprog, for at man of alio tre< ktrnde fiiae t Stand eet Feellesaprog, thi en saadan Plan lader stg ikle ttdfbre, men for at aftale faelles Tegn lor faelles Lyd i Ulte Sprogehe, saa at den -Lighed; som virkelig fiftdet meilem dem, ogsaa knnde komme til syne, og saaledes Ad* komsten til de to artdre Nationers Literator far bver af dem blfte fettet.
Men red orthophonisk Retskrivning vilde ogsaa den ?ir- kelige Ulighed komme tilsjiie, og dette tH vel for Manage vaere en Grund imod Forandringen. Herved ken bem&rkes, at diet f. Ex* for de Danake vil vaere en ringe Uleifighed at *laese nurske Boger meH lydrct Bogstaveriog, medene Ahmendefeen af denne vi! vaere til stor Lettelse for de Norfeke. De: Norske og Danake gjenkjende jo let de Ord i svenske Boger, som vi have faeNea med dem, og det nagtet Ulighe- den: i Bogen ofre er srorre end i Viriceiigheden. I de graeake DMecter har man en lignende Trthed, tredobbelt Udaeendte af mange Ord, der dog ikke en gang generer 03 Ikkegraekere tyndeftig; naar vi ecu Gang for alle have meerket 01 Om* fafjrtiftiitger -eiler Overgange, gaaer de*t let X de"t EnkeJto. Det derimod, som isarr gjor, at man ikke strax kan lasae Stemk, naar man forataaer Norsk; er den virkelige For- ark^l i Ordforraadet i begge Sprig, Itviiken Forskjel efterhaanden vil tilt age ogaaa meilem Norsk og Dansk, da man i Ndrge herefter vil vedblive, som man bar begyndi, at*optage taorske-Beneevnelser paa mange Ting (Sigd for
y Google
IIS OM LY08NK OG RSTfcERIfNfNGEN
ftyri, Stfj=:3iaary Ja$C±Le*9 Lcuwe—L*) istedetfor.fi* denske, aom for anbrag&s i vore Boger, der aemlig offcast tkreres i Denmark^ natrmet't for Danube og maaskee oftest ef Donate. Udtrjk sera de anferte ere ligesaa fremnaedc far vor Alroeenhed torn lydske eller franske; men det kar famge ytcret Vaae hos vore norske Forfattere at vrage voce hjemlige, nationale Udtryk, som vllde give Fremstillmgca Llr eg Farve ; dette er dog ikke det eneste Tilfaelde, hvori fi have ringeagtet vert Eget, medens vi til andre 'FMer overvmrdere det*
Denne virkelige Forakjel meilefn Sprogeaes Ordfor- raad vi! komme ti! at udstraekke sig til mangfoldige Tilfaelde, torer no ingen {fades, eg det ligefuldt eaten man beholder #e* nu brugeiige Retskrivning eHer ikke.
Men endno nogte Ord om de graeske Diaketer. Bet «rar viat ikke vanskeligt for en Attiker at laese Jonisk og frorisk eHer omremtt, medens det vHde falde besvaerligt at skrlve i den fremmede Dialect, ligesom det for oa er let at forstaae Svensk eller endog Tydsk, medens det fordrcr Tid og Flid at tore at skrive dem, omtrent aom det er let at laese Fremmedes Haaridakrift eller forstaae bekjeodte •Ord ndtalte med fremroed Betoning, men rantkeltgt, ligesom 4g onyttigt, at eftergjore samme. Lad aaaledea Normandea feae Lot til at tale Norsk og ikke Dansk eller Sveuek, men lad ham ogsaa fltae Lov til at ekrive aom han aelv taler og ikke aom de Andre,- og lad ogsaa Danekerta tale og skrire Danak, ikke /Norsk, ligesom Svenakeren Sveaak og de viHe gjensidig forstaae hverandre. Og skulde Nmgem rette sig i Tale Og Skrift ikke efter Fleerheden af sfae egne Landemaend, men efter Fremmede, for at frembriage et Stags Faettessprog, hv*rfor skal da netop den Jfemke
y Google
wmmMMMsnim # in
aigB £ogl for SHgd, og ikke Hgeaa* gjerae ateofiaiMkB atge og akrive Sigd for $eg* a* a. v.?
Naar man forataaer aUe tre skandiaariake Sprog, og later eel af dem,,kan raaa udretfie det Saname* soa* eta nan talte og akrev dem aUe tre, og Pavtetirer* aora ma* bagynder at frembyde, og dealige Anataater til at pjatat Sveaak i Danmark eller omvendt, ere vel uti&ge og overt flddige. Fransk, Tydsk eller Eagelak dertmod raaa vi baade kaaae faae, skrive og tale, naar vi ville meddele as til diaae Folk, og ikke lade os noie med at modtage Meddelelaer fra <deai gjeanem Literatareu, af den gede :Grana\ ajt Tyd- skere, Franake, Engelake og Norsfce ikke geaatdigea for- state hverandres Sprog og altsaa ikke til gjeoaidig Medde- ielses Fremme mode hverandre paa Halvveien, torn Tilfaeldet er med oa og de ovrige Skandinaver.
Noget Beviis for Nadvendigheden eUer Unyttigheden «£> *ed Valget af Bogstaverne under Skmningen at meddele Fiitgerpeg paa Ordene og Ordformernea SJaegtskab og lad- hyrdea Ferhold,. som d i fandt, e for m i Verk ©• a* v., Til da, som sagt, her ikke blive fersogt, forsaavidt det skolde adgea i Spreget seiv. Foruden at betaenke, at Overgangen i Medlydene ogsaa hos oa ailerede tildeeb betegnes efter Ud Ulan* «aa Etymologieu fordunkles i Afiedsordene (me, Hfc/I, Tag, taskke, Hod, hyppig\ ja i have, haft, af Nogle endug i BoiniageiL, ligasom at Selvlydenea Overgange er- kjcndea og betegnea (aom a til te, Mand, Masnd, skill*, fvnkjellig, kold< Jcjolig »: * til eZ3a?, o a: aa til o), kau asaaved Betragtniaigen af Latin og Graesk overbe- ▼fee aig on, at etymologiake Henaya kanne tilsideaarttes i Orthographian, uden at Tydeligheden taber denred, medeaa Udtalea rinder Faaffced, fordi 4m adeabega er den aamnae
y Google
Hi OM L1MMTOf>i«BVSHIIfJNINGEN
mn atat>*Mkab#g«v og ikrfar ikle* af detme lifer »ogea ferstyrreude og opUwende Paavjvkwing* '-• I Latin Wl*©r * til />:• lafcor, lapaaa; satibo, *cripsi, •tttptam; g til JCr (o): ago, actum, fragor, men fracfua? b *§< g- kasrde* altsaa foran, t o§ s. D hordes ikke til *, Mtn bafrer asaamUeret forau s, elier og kaster mau eaten <i cMer * bori: lodo, lasi »: Judsi; cttda, eudi 3; cudsi, a*e» gradfer, gretaus.
-filler vor etymologieke Skriremaade havde man ha?t: ago, agtum, labor, labtns, scribo, seribsi, scriblura, ludsi, Indsura (sons vidste, Didst), men Udtalen havde vaerct den, som Organet fordrer, altsaa den, som nu er udtry&t.
Ligesaa maatte Graekerne efter Etymologien have skrevet: yfaya, ypcKpao, ypaqrcoc, ypa9&Y)v, ysypa9[xai, ysypa9<jai, yeypa9Ta^ men de have fundet det fornuftigere, een Gang JW alle at laere et Monster for Verbets Boining, $aa det folev overflodigt at traekke et Bogstav af dets Grand form dmkring til alle Afledsformer, for f. Ex. at faae lagt L&seren paa Hjerte, at ypowcroc, ypaPoTqv, ysypajtftai, ikke kom af yparcco eller ypafko eller ypapio. Det Sprag, de forte paa Tungen, blev uforvandsket Optaget i Bogen. Naar Overgangen fra Tern pus til Tempos, fra Modus til Modus, fra Person til Person een Gang er indprentet, kan jo Enhvcr arbeide sig frem fra Begyndelsen til En den, eg igjen fra Enden til Begyndelsen. Hvorfor nu ikke lceggey taJct, som ago, actum ; hvorfor ikke Gaard, Jwrdef Gdtts, Jces, Skam, be-skjcemme; hvorfor ikke reeut bortkaste over- -fladige Bogstaver : Jore9jort, Jeeming; sporre, spurte, spurt, >Sp&r*maaL Bet skulde vaere underligt, om Diaciplen ikke skulde l«re <k» "orthophoMske Retskmniog i Jjerde- parttn af den Tid, soar den etjmiiogwke roadtager og
y Google
I DET NOHSKE SPROG. 131
hvormange Skolepenge sparte da ikkeForaeldre- oe? hvormange Mennesker kunde ikke da laere Ret- skrivning, sora nu aavne denne Kundgkab? I vor realiati- ske Tid have jo Penge meget at betyde, hvorfor jeg, foru- den den naevnte oconomiske Grand for den orthophoniake Retskrivning, den nu anforer en: De overflodige Bogstaver gore alle skrevne og trykte Sager 3 pCt. dyr ere endnod vendigt. Denne Grund vil man Tel finde latterlig, og det maa man gjerne; imidlertid tor den for En ogAnden vaere vel saa vaegtig som nogen af de ovrige*).
De Medlydsovergange, som isaer maae komme i Bet rag t- ning, ere efter det Foregaaende disse:
b • . . v g . . . j d . . (d)
t s I It 9 /
p ♦ . . / k • . . hj *•♦•(£)
Her skeer Overgangen deels i Retningen efter Stregerne deels efter Prikkerne. Overgangen mellem norske Ord er noget anderledes end mellem norske og f. Ex. tydsket B og J> Andes ikke i vort Sprog nu, men ere her tagne med i Systemet, fordi de med de to andre ZMyd danne en Grappe, der formeentlig svarer til de fire 2?-er og de fire &-er; de findea i Islandsk og Engelsk.
Naar jeg her standser, da er det vist ikke fordi jeg betragter de herhen horende Undersogeiser som fuld- endte med, hvad her af mig er leveret; men de kunne
•) Hvit vore\Bogtrykkerier levere aarlig Arbeider for 50,000 8pd», saa Isoste de over fid dige Bogstaver den kjftbeode AJU meenked 50X80 ot 1500 8pd., (Morgeabladet aleae koster fanaadeatlig 10,000 8pd.), i et Slags Retskrivnmgtakat
6
y Google
ltt OM LYD. QG RETS. I DET NORS< SPROG.
altid blive fartaatte, om det skulde viae aig, at Flere inter- eaaere sig for Sagen, end jeg hidtil tarde antage. De her odtahe Meninger Tille riraeligviis tildeels finde Modatand, foraaavidt man ikke endog ganske ignorerer dem; men Modstand, knn den forer til storre Klarhed, Til naturligriia ikke vaere mig uvelkommen.
K. Kiiudsenu
y Google
Om Universiteternes Grader og Examener.
F.
or naervaerende Tid underkastes Lovene for vort Under- visningsTaesen efter mangeaarige Undersogelser et Gjennem- syn af talentfwlde og sagkyndige Maend, hvilket allerede har fremkaldet Udkast til ny Bestemmelser, som ere Al- raenheden forelagte. Da disses Trykning er skeet i den udtrykkeiig udtalte Hensigt at vaekke almlndelig Deltagelse og at frerakalde Bemaerkninger, tiltraenges ingen Undskyld- ning for at naervaerende Forf. beskjaeftiger sig med Emnet, Grunden til at efterfdlgende Afhandling, endskjont foran- lediget Ted Undervisnings-Kommissionens Udkast til For- andringer i Univ.-Fundasen *\ dog ikke er den tilstillet, men deriraod udgiveg paa Prent, ligger deri at rafn Hensigt ikke er at udtale mig iraod eller i noget vaesentligt Stykke at kritisere det kuiigjorte Udkast De Ideer, hvorfra det er udgaaet, falde i saa mange Henseender sammen med mine, at jeg ikke for de enkelte Afvigelsers Skyld skulde hold*
•) "Udka«t til Lot, indeholdende Fortndringer i og Tillag tU Ftmdatttn for det kgl* nortke Fredrikt UniTcrtitet, gttcn red Lot of 28de Juli 1824." (Krittbafc 1B4S).
6*
y Google
124 OM UNIVERSITETERNES
det Umagen vaerd at udtale Anskuelser, sons det Tilde vaere mig vanskeligt at skafte Indgang. Saameget mere over Add igt Tar det, da jeg endog i de fleste af disse Af- vigelser kunde beraabe mig paa det filosofiske FakulteU Betaenkning, (der egentlig er udarbeidet af en Komraite, neinlig DeHrr, Prof. C. A. Holmboe, Keilhau og Vibe) at givetden 25deMaj 1841 og indtaget Side 45 i Udkastet. Om jeg end maaske forgjaeves maa beklage at bin Betaenkning ikke i flere Punkter er befulgt af den vedkommende Komrais- gion, bor denne Mistvivl om at ldeerne ville fincle Bifald, dog ikke bevirke at Sagen unddrages Publicitetens Granskuing.
Fornden mange Ideer om Universitetets Organisation, som for mig vare ny og laererige, indeholder denne Be- taenkning til §§ 39 og 50 (Side 57, 58) nogle Bemaerknin- ger om Embeds-Examener og Grader, der omtrent falde sammen med denne efterfolgende Afbandliiigs Thema. Da jegNkort Tid forud, nemlig den 18de Febr. 1841, i den med Studentersamfundet f orb undue filologiske Forening, havde holdt et Foredrag over s a mine Emne, kan jeg neppe undlade at tilegne mig Tiifredsstillelsen af at have leveret et Vink, som saa sagkvndige Maend have fundet vaerd at benvtte. Da imidiertid hint Foredrag knn var en historisk Skisse uden udforlige Deviser, og Kora mi teens Ytringer aleoe indeholde Resultater, som blot i et enkeit Punkt have fundet Undervisningskommissionens Bifald, gjor hin praktisk ufrugtbare Erkjendelse, det saameget onskeligere at frem- atille Materien med den Udforlighed og Fuldstaendigbed, som jeg kan formaa.
Ja. enjlog den Del af mit valgte Emne, hvori jeg stem- raer overens med Kommtssionens Udkast, nemlig om Ufli- ▼ersitets-Graderne, er, som man af det trykte Udkast ser
Digitized by VjOOQLC
GRADER OG EXAMENER. 126
udsat for Anfapgtelser af en Opposition, som oftere i Uiii- versitetets Anliggender har viist sig vigtig. Det heder til Slutning i en Betaenkning af 30 Decbr. 1841 fra det juri- diske Fakultet (Side 64). "Med Hensyn til de saakaldte akademiske Vaerdigheder vil Faknltetet vel ikke for sfy Vedkommende fremsaette noget besterat Forslag om Ophae- velse af alle Bestemmelser om sammes Erbvervelse, men det maa dog erklaere sig enigt heri, forsaavidt det Samme for de ovrige Fakulteters Vedkommende maatte foreslaaes. Ikke blot at den hele Disputationsindretning tilhorer en forsTnnden Tid og ikke i fjerneste Maade passer til de nyere fuldkomnere Examensindretninger, er det og saalaenge hine Bestemmelser bestaae, en ikke saa fjernt liggende Mu- lighed, at middelmaadige hidivider derigjennem kunde til- vende sig i Forhold til den virkelige Dygtighed, aldele9 nfortjente Fortrin/'
Tendensen til at modvirke bensigtsmaessige Garantier Ted Besaettelsen af Universitetsposter, opfordrer til at gran- ske disse Garantiers Beskaffenhed. De anforte Ord arityde rimeligvis den Anskuelse, hvorfra Gradernes Modstandere gaa ud, nemiig at de ere en foraeldet Indretning, som ikke laengere kan stifte nogen Nytte, men heller afstedkomme Skade. Min her fremsatte Mening at de vilde vaere et sacr- deles Tjgtigt Mid del til at hindre Umodenhedens og Udu- Kghedens Tilkaarlige Fremdragen ved Universitetet, kan naturligvis ikke medfbre nogen Autoritet. Men Ilistorieri bar dog tilkjendes en saadan. Til den bor der altsaa ap- pelleres! Det turde derfor ikke blot tjene til almindelig Iirteresse, men ogsaa til at oplyse Meningerne om Dagens praktiske Sporgsmaale, hvis de historiske Forholde saettes ud fra hinanden. De gamle Hojskolers Saga udgjor en saa
y Google
116 OM CNIVERSITETERNES
vigtig Del af Menneskeslaegtens Kulturhistorie, at den for- laengst bar fiindet Bear bejd ere, bvis Laerdom og Skarpawd levner lidet Rom for Onsker. Men just derfor ere ogsaa disseForskeresFremstillingersaa ?idtloftige, at de for det almindelige Publikiim ere en lukket Bog, saa at den popu- laere Bearbejder af et Kapitel af denne Saga bar Udsigt tit .at stifte ligesaa meget Gavn som Opdageren af nj Sand- heder, Han kan nemlig ikke nndgaa at frenadrage det •ora er ganske forglemt, og som altsaa i praktisk Henseende er aldelea nyt.
I den Tidsalder da Evropas forste Hojskoler bleve til, ▼are Begreberne om de menneskelige Anliggenders alminde- lige Bestyrelse, ora Folkenes offentlige Organisation, det al- mene Vaeseh, ganske andre end nti. Middelalderen havde eu ganske forskjellig Statsret fra den nu gjaddende, h?is eliers man kan bruge dette Udtryk, naar den foment steAf- Tigelse bestod deri, at Begrebet og Navnet Stat da endnu ikke existerede. De offentlige Myndigbeder, som dengaog Tare koncentrerede i Kongemagten, bestode vaesentligen og naesten udelukkende i et Hovdingskab (Kommando, imperiom) over Landets eller Foikets bevsebnede Styrke, Iivis Ilensi't altsaa var indskraenket til at sorge for dette politiskc San- funds ydre og indre Sikkerhed, bvilke derfor benaevnedes "Kongens Fred." Da Middelalderens Riger Tare feodale, tg ikke som den romerske Kejserstat og de mubamcdanake Riger, militaere, var Fvrsten ikke engang Krigsmagtent uiod- skraenkede Herre, men dannede kun Toppunktet af en Py-
y Google
GRADER 06 EXAMENER. 1*7
rsraide af over- og nnderordnede Vasalier eller Tromaend af hvilke enhver havde sine bestemte Rettigheder, der Tare ligesaa hellige som Kongens.
Dcrsom deime Samfuiidsindretning havde udgjort den TidsMenneskers enestelndstiftelse, vilde den udenTvivl vaeret ware mangefagtig, kun indskraenket til det raaeste MaterieJIe, Evropa kunde da ligesaalidet skredet fremad som de asia- tiske Despotier^ller Romernes Kejserstat; hvorimod det just var i disse saakaldte morke Sekler at den evropaeiske Men- neskehed gjorde'de vidunderligste og vanskeligste Frem- skridt: fra Barbariet til Civilisationen og brod den Skranke, som ingen anden af Jordklodens Nationer endnu harpasseret* Hvad som gjorde dette muligt var, at den Tids Mennesker med ligesaa megen Omhu sorgede for de hojere Ojemed, der angaa den menneskelige Aands Udvikling som for Kri- gens og for Setskabets Sikkerhed. Men Mid let som de an- vendtevar, at konstitnere disse andre Ojemed til Gjenstande for saeregne Selskaber og Indstiftelser, som mere stode bred- ved end de vare underordnede det store militasre Samfnnd torn kaldtes Kongerige.
Den almindelige (katholske) Kristen-Kirke stod saaledes selvstaendigen udenfor "Riget", ikke over det, (som mange protestantiske Historikere urigtigen have paastaaet). Heller ikke var den Riget utiderordnet, paa det Vis som det hele aan- deiige Vaesen nu er underordnet den Abstraktion af Despotis- ms som man kalder Stat. Kirken forbandt i Middelalderen tile den katholske Verdens krigerske Samfund, og-alle Ev- ropas barbariske Folkefaerd til en faelles aandelig Menighed, avis Medlemmer som saadanne erkjendte sig som Brodre og deres Ojemed for at vaere en anden Fremgang end den torn fofger af blodige Erobringer eller underfundige Under-
y Google
138 OM UMVERSITETERNES
handlinger. Kirkens baade Hensigter og Midler rare ganake andre end detmilitaere Samfunds: Rigets. Ikke engang sine yerdslige Indkomster ©g Kjendorame skyldte Kirken Konge- magten. Den havde faaet detn nmiddelbart af sine Medlem- mer, uden nogen Fyrstes Mellemkomst, Den eneste Ulejlig- hed, den beraebnede Magts Hording til forskjellige Tider gjorde sig, Tar at beskatte Kirken og berove den enkelte af den8 Besiddelser, naar de syntes at blive for store* Kir- ken skyldte altsaa ikke Riget andet ellermere end hvilken- somhelst anden Undersaat, nemlig at ovwholde den almin- delige Fred og efter Evne at medvirke til at den haevdedes. Saaledes havde denne maegtige Menighed fold Fribed til at rogte sit store Kald : at sorge for Menneskeslttgtens mo- ralske Udvikling. De Misbrug som den tillod sig, ere os mere bekjendte end den Nytte, som dm stiftede; men ?il man laere den katholske selvstariidtge Kirke at kjeude, torn en af de Taesentligste Midler til at haeve dct vestlige Ef- ropas Nationer til den Hojde, hvorpaa de nu staa, da behover man kun at laegge Maprke til at deu Taesentligste Forskjel m ell em Russernes Udvikling og Vestevropaeerne* er, at bos de Forste bar Kirken sa?net denne Selvstaendig- hed og dette Stottepunkt i Bevidstbeden af dens Alrainck- lighed. Skjont de slavoniske Nationer ere ligesaa rift begavede som nogen afEvropas lykkeligere Folkeslag, skjoat Kristendommcn har vaeret dem ligesaa laenge bekjendt som Germanerne, have de dog kun ved at efterligne sine veat- lige Naboer og ingenlunde Ted egen Kraft, gjort de faa Skridt fra Barbariet som ere tilbagelagte.
1 den nojeste Forbindelse med Kirken stode de hojere og lavere Skoler, uden dog at udsjore enten nogen Dei af den eller vaere den aldeles undergone, Ikke engang i de
y Google
GRADER 06 EXAMENER. 129
aeidte Skoler som oprettedes af Gejstlige og i Klostere, an- wiaes Laerliugerne som Klerker og som bundne Ted noget Lofte. De forberededes til denne Stand og indtraadte vil som oftest i den, men det var en friviliig Sag, da den med- delte Undervisning -betragtedes som en kristelig Barmhjer- tigheds-Gjerning, der ikke paadrog Modtageren nogen juri- disk Forpligtelse, Endnu mere gj adder dette om de aeldste Universiteter. Hojskolerne i Salerno, Bologna, Padua, Mont- pellier, Paris, Oxford og Cambridge ere tilblevne, smaaningom nden at Nogen enteu Konge eller Pave kan an fores som deres Stifter. De aeldste Doknmenter naevne dem kun som tilvaerende. Deres aeldste Laerere vare ikke engang Gejst- lige; deres forste Indkomster bestode i Tilhorernes frivil- lige Honorarer. Saafedes rare de historisk kun private Stiftelser i et Ojemed, forskjelligt baade fra Kirk ens og Ri- gets, forsaavidt det gik ud paa den rent intellektuelle Koltnr. Disse aeldste Universiteter og de mangfoldige, som siden i Middelalderen formeligen stiftedes af Paverne, node derfor en Selvstaeudighed i sin indre Bestyrelse, som fuld- kommen berettiger til at opstitle dem som et tredje stort Samfund, bredved Riget og Kirken. Som disse havde de Ret til at give Love angaaende sine Medlemmers saerlige An- liggender, at domme i Stridigheder, hvori de indvikledes ind- byrdes eller med andre Borgere, og formedelst egne Betjen- ter, lige indtil egne Bankorer (magni nuntii) og eget Post- vaesen (parvi nuntii, petits messagers) at sorge for den rig- tige Udovelse af de besluttede Foranstaltninger og de af- tagte Eragtninger.
Ligeindtil 1502, da Churfyrsten af Saehsen og Kejser Maximilian den Forste alene i deres rerdslige Magtfnldkom-
6**
y Google
130 OM UNIVERS1TETERNES
hed stiftede Universitetet i Wittenberg *), bestemt til at blive Pavemagtens farligste Fiende, var det en Gmndsaet- ning at Uuiversiteter skulde erholde sine vigtigste Privile- gier af den overate gejstlige Myndighed. It aliens, Tysk- lands, Frankrig9, Spaniens, Portugal*, Polens, Sveriges og Danmarks Rege liter havde aid rig for da tiltaget sig nogen ttet til at stifte Uuiversiteter. Saaledes erboldt Kong Erik af Pommern Aar 1418 af Pave Martin den Ferate en Bulk stilet til Erkebispen af Lund og Bispen af Rpskilde, ora at de paa et beiejligt Sted skulde ?>prette et Universitet. Det skulde nyde samme Friheder som det i Paris, med Undtag af at der ikke skulde holdes Foredrag over TheologL Kri- stian den fdrste fik 1474 af Pave Shtus den fjerde denae Jndskraenkning ophaevet, hvorhos detny oprettendea Univer- sitet (Kjobenhavns) lovedes samme Rettigheder som det i Bologna **). De Exempler som kunne an fores fra -de bety- deligere Lande i Evropa, eremaaske mere betegnende, men interessere os natiirligvis mindre.
Saa vigtig. denne Ret var, og den Forbindelse, som Sko- len derved kom i til Paven og Kirken, kail den dog paa iutet Vis lignes ved den Afhaengighed, hvori alle menneske- lige Indretninger nu staa under Staten. I Middelaldereo var Selvstaendighed (Avtonomi) i egne Anliggender Regel, og Opsyn, Anordning var Undtagelse. Til Kirkens Opsyn over Skolen horte ved flere Uuiversiteter Beskikkelsen af for det meste Stiftets Biskop til Kansler. Men dels identificerede denne sig snart med den store Stiftelse, hvis Beskytter ban
*) Meioers Geschichte der.hohea Sckulcn 1 B. 8* 873* •*) Nyernpt Skildriug af Tilttauden i Danmark og EUrg • 51 B* 8. 395.
y Google
GRADER OG EXAMENER. 1H
satte sin Haeder i at vaere, dels udnaevnte Paven bred fed bam saeregnc conservatores privilegiorum ***) eller tillod Hojskolen at udkaare sig saadanne. Et virksommere men ikke stadigt Tilsyn udovede derimod Kirken ved Legater, som enkomroeligen udnaevntes til at foretage Visitationer af Skolerne. En saadan Visitator kunde vistnok foretage ad- skillige Reformer til at hem me de i de lange Mellemrnm mellem siige Visitaser iudsnegne grove Misbrug, men en- dog denne hojst vigtige Ret aabenbarer sig mere som Raad end streng Befaling. Dette gjensidige Tillits-Forhold mel- lem Kirken og Skolen kungjor sig isaer i Retten til at praesentere Paven til Udnaevnelse de omtalte conservatorea privilegiorum. Disse udovede en Jurisdiction, som kunde anvendes til at beskvtte Stiftelsen ikke blot imod Kongeoa Retter men ogsaa imod de gejstlige Dommere, Ferst i det samrne sextende Aarhundrede, da Kongerne tiltoge sig Ret til at stifte Universiteter, anmassede de sig ogsaa Ret til at visitere eller reformere dem, hvilket i Tidens Lob fik en saadan Betydning, at det berovede Universiteterne derea gamle Selvstaendighed og gjorde dem til Statsiustituter. Frans I var den forste verdslige Regent som 1556 tiltog sig Ret til at visitere (eller med andre Ord give ny Love) for Universitetet i Paris. Man taalte i Reformatious-Aar- hundredet dette Tilgreb af Kongemagten, ligesom alle nro- lige andre Indskraenkninger i Borgerfriheden, fordi Tida- aanden med forte Onsker om en mere ordnet og stadig Sty- relse end den, som havde bersket under de svundne Aarhun- dreders djaerve Ubundenhed. Derfor erkjendte man i en- hver Befaestelse af Autoritet en Forbedring: en Reforms-
•) Meiners 3 Bt S. 1 mZ%. 2 B. 8. 7tf.
y Google
IS? OM UN1VERS1TETERNB3
tion. Det var denne Folelse gom afiodte baade Begrebet om Stat, og dets Anvendelse og 6ednere Udartning til den Despo- tisme, hvorpaa forst den franske Revolution tre Aarhtra- dreder derefter med Blod gjorde, om ikke en Ende, pat dog ind forte en hojst vaesentlig Foraudring.
Hin det sextende Aarhnndredes, alle Samfuudets og Menneskets Forholde gjenneragribende Revolution, var vist- nok som enhver saadan nyttig for det Heles Udvikling, thi ellers tilde den ikke vaeret mulig. Middelalderen havde nu stiftet sin Nytte, og begyndte at gjore Skade formedefet de Misbrug, som aabenbarede sig i Anvendelscn af alle dens store Ideer. Uuiversiteterne vare unegtelig i Forfajd, den- gang da Kongemagten bemaegtigede sig dero. Dette hindrer imidlertid ikke hverken at den da foretagne Foraudring var en Udroddelse af Fortidens baade Klinte og Hvede, saa at der eodnu kan vaere en mangfoldig rig Eftersfet af nyttige Instiftelser at finde paa Middelaldereus Agre; heller ikke Hidehofder det nogen Benaegtelse af det historiske Faktum, at denne Kongemagtens Erhver?else af storre Rettigheder var en Anmasselse og et Rov, hvortil der ikke existerede and en Berettigelse end den Staerkeres.
Ligesaalidet som Middelalderens Opdragelses-Instituter skyldte "Riget" sin Tilblivelse, skyldte de det saerde- les Velgjerninger. En raaegtig og man maa vel tilstaa det, en uegennyttig Bistand erholdt derimod Opdragelsesvaesenet af Kirkeu og dens Overhoved, Paven og de almindelige Concilier. De to Lateranske Concilier i 1179 og 1219, som hoJdtes under Pavens Forsaede, befalede at alle Stif- ter og Klostre, som formaaede det, sknlde bolde mindst en Laerer, .og Domstifterne mindst to, der uden Re- lating skulde nndervise Ynglinger og Drenge i Grammatik,
y Google
GRABER OG EXAMENER. 108
Filosofi og Theologi. Ved disse Beslutninger, som paa de fleste Stcder kom til Anvendelse, oprcttedes et aiiseligt Antal Skoier og de gejstlige Stiftelsers store Indkomster maatte for en betydelig afgives til Honorarer for laerde Maend. Det- bier en fast, af Paven bekraeftet, Regel at en Universitets- eller Skolelaerer knnde lade sit gejstlige Era- bede (Praebende) bestyre af en Vikar. Af dette System, som naturligvis gav Anledning til store Misbrng, haves der i Skandinavien endnu Levninger, dels i de svenske Pro- fessorers Sinekur Praestekald og dels i de Afgifter, som enkelte store Praeste-Embeder i Norge ere paalagte til visse laerde Skoier* Allerede i den katholske Tid tillode eller foranledigede Paverne at gejstlige Stiftelser rent ophaevedes og deres Ejendom overdroges Skoier, eller de paalagde overrige gejstlige Kollegier eller Personer Afgifter til det laerde Opdragelsesvaesen *) Ja endog afde private Gaver, som lidt efter lidt, gjorde mange Universiteter saa uhyre rige, skyldes meget faa Fyrster og deres Slaegt, Middelalderens Regenter havde ringe videnskabefig Sans og befandt sig derhos ved de evige Krige og sin finansielle Ukyndighed, i en stedsevarende Bankerot. De store Gaver og Testamen- ter til Skolevaesenet hidrore mere fra rige Adelige og Bor- gerlige, men isaer fra Gejstlige, hvis store Indkomster, storre Sparsomhed og ugifte Stand atlerhelst satte dera i Stand til at forevige sit Navn ved Grundlaeggelsen af nyttige Ind- retninger, hvortil ogsaa deres Dannelsesstade gjorde dem tilbojlige.
') Da Uniyersitetet i Ingolstadt havde lidt stort Tab i Religions- krigene, paalagde Pare Paul den tredje paa Her tug Willielm af Bayer us Anmoduing, den bayerske Gejstliglied at afgire \9 af fine Indkomster til Hojskolen. (Meiners 2Bt Sf 11)»
y Google
134 OM UNlVERSITKTEftNES
Forst da den kirkelige Reformation havde omsiyrtet hete den garale Samfundsbyguing, fremtraadte de protcstantiske Regenter som Skolevaeseuets Beskyttere, Velgjorere men ogsaa Herrer. Dette fulgte umiddelbart af Forholdene. Regenterne havde jo tilranet sig en s tor Del af den gamle Kirkes Ejendoro (alt Klosternes og Domkapitlernes og det meste af Rispernes Gods). De havde an ra asset sig en Art Pavemagt over de lutherske Kirker og havde altsaa baade Midlerne eg Forpligtelsen til at traede i samme Forhold til Nationernes Dannelse som Kirkeiv fordum. De engeUke, tyske og skandinaviske Regenter doterede altsaa, eftersom deres Dannelse var storre eller mindre, Skolevaesenet liberalt eller karrigt, men altid, hvor ikke Statens Forfatning hin- drede det, imod Vederlag af Magt og Indflydelse.
I de fire forste Aarhundreder af Universiteternea Til- vaer, nemlig det tolvte, trettende, fjortende og femteode, havde de den storste Indflydelse paa Menneskeslaegtens Ud- vikling, fordi det mundtlige Ord, ill den Bogtrykkerkuusteos Opfindelse og Anvendelse, var den frie Taenknings eneste Meddelelsesmiddel, og Universiteterne ndsendte dette over alle de Nationer som havde Sans for Kunskab og Udvik- ling. Det var til samme Tid at Hojskolerne node sin meat ubeskaarne Selvgtaendighed, der, hvorofte den end udartede og misbrugtes, dog maa ansees for en ligesaa vigtig Betin- gelse for Fremskriden som Trykkefriheden nu. Det vir af denne Selvstaendighed at Indretningen har faaet selve Navnet: thi universitas*) ( Samtlighed, Samfund) er et af *} Man horcr nu ofte dette Nayn forklaret af at der Ted Hojsko- lerne foredrages en uniyersitas eller Samtlighed af Videa- skaber. Denne Opfattelse af Forkoldet e% kvad Navnctf Op- rindeUe angaar, neppe rigtig, saaat den ikke kan erkjendei for
y Google
GRADER 06 EXAMENER. 135
de Udtrvk, hvormed Middelalderens Latin betegnede disac Korporationer, Laug eller Gilder, som alle Staender den- gang stiftede til sine Mediemmers Beskyttelse og Udbild- ning. De Laerdes eller Studerendes Laug var ikke i sin Konstitution, men kun i sin storre Vigtighed, forskjelligt fra de langt ydmygere Helheder af Haaudvserkere, som samtidigen opstode. Da der red denne Benasvnelse kun havdes Hensyn til Stiftelsens Organisation, ikke til dens Forretninger, vare der egentlig to Slags Universiteten Uttiversitas scholarinm, eller Stud enterlaug, kaldtes Hojsko- ten i Bologna, hvor den besluttende Magt laa hos samtlige Studerende, universitas magistrorum, Professorlaug, kaldtes deu store Skole i Paris, hvor den dverste Myndighed ud- ovedes af samtlige Universitetets Laerere. De sednerelloj- skoler vare iudrettede efter det ene eller andet Monster, som det forovrigt ikke her kan vaere Stedet at beskrive i alio sine interessante Detaljer med Fakulteter, Kollegier, Nation er m. m»
De Prover, Vaerdigheder og Titler, som opstode i de forskjellige Middelalderens Samfund, havde som Folge af denne deres Selvstaendighed oprindeligen kun Hensyn til Medlemmernes Forhold til hinanden og ikke til. Mennesker- ne eller torn undene udenfor dem, Ethvert Samfund klas- sificerede saaledes sine Medlemmer efter en Rangorden, som det selv havde vedtaget og som altsaa oprindelig kun havde Gyldighed inden Selskabet* De Prover og Titler, som naevnes ved de aeldste Universiteter, ere som bekjendt
den historiske Bemaerkelse, men den kan maaske gjaelde som Grand til at man har bibeholdt Navnet Universitet* Thi ved denne Opfattelse har man vaeret istand til med det gamle Navn at for- binde et nyt Begreb, torn mere passer med Pfutidens Forholdt,
y Google
186 OM DMVERSITETERNES
fire: Baccalanrei, Licentiati, Magistri og Doctores. Dine Indretningers og Ords Oprindelse tabe" sig i en lidet skri- Tende Alderdoms Morkc og tilhore en Tid, som var mod. sat Nutidens Uniformitet. Hverken Indretningerne eller deres Navne Tare ganske de samme ved de forskjellige Uni- versiteter. Derfor er den oprindelige Betydning af diaae Benaevnelser meget dunket og deres Historie vidtloftig og indvikiet, da man i Tidens Lob har anvendt Ordene pat afvigende Maader.
Efter Formen Baccalaurens skiilde Ordet vel udledes af den Laurbaerkrans, hvormed man endnu i Sverige smykker dem, som have bestaaet den humanistiske Prove* Denne Skrivemaade ska! dog ikke vaere den aeldste, men derimod Bacillariua, fransk Bachelier, eng. Bachelor, der i Folke- sproget betydede et ungt Menne9ke, en Haandvaerkslaerling. Det udledes af Bacillus (en liden Stav) d. s. s. rudis, og ska! enten hentyde paa de Rappirer ogFloretter, som bra- ges i Faegterskoler, eller den Stav, som den frigivne Gla- diator erholdt ved sin Losladelse fra sin umenneskelige Un- dervisning *). Denne Grad tilligemed dens Navn skal v«re opstaaet ved de franske Universiteter paa Gregor den Odes Tid (1227—1241). Som Universitetsgrad var dct den la- veste, da Titelen oprindeligen gaves dem, som havde absot* veret det forste Knrsus af Universitetsfag, det saakaldte Trivium (Grammatik, Dialektik og Rethortk **) og som fort- aatte sine Studier ved at hore Forelaesninger over Qnadri-
*) Seb. Baehmeister Antiquitates Rostochienses i WestpkaleM Monamciita inedita Rerum Gcrmanicarum Tom 3. coll. 951 •equ Bulaeu* Histor. Acad. Paris Tom. 2. P. 681 te^a-
") Mcincrs 1. B S. 78. 2, B. S. 238.
dbiGoogle
GRADER OG EXAMENER. 1ST
Tiom (Musik, Arithmetik, Geometri og Astronomi), Scd- uere kaldtes disse Personer B. artium, da Fakultetsindde- Imgen var indfbrt og da man tillige havde dannet to Gra- der i Theologi, Retslaere og Medicin, hvoraf den nedergte ogsaa i Frankrig benaevuedes Baccalanreat. Med Baccalau- reat Graden var den vigtige Ret forbundeu at holde Fore- hesninger, eller hvad vi vel heller vilde sige, manducere i de Discipliner, hvori Baccalaureus selv havde taget Exaraen. Hvor vfgtig denne Ret var, kan skjonnes deraf, at de aeldste Universiteter vare aeldre end noget ordnet laerd Skolevsesen, saaat de altsaa maatte meddele sine Opdraglinger alle Kun- skaber fra Drengenes forste Begyudelsesgrunde indtil den Tids dybeste Viden, Heraf lader sig fork la re baade den Utallighed af Studerende, som naevnes ved de addste Uni- versiteter . og den Maengde private Laerere og Instituter (Collegier) som der opstode.
YiUe vi sammenligne denne gamle Grad i det filosofi- ske Fakultet med noget Institut hos os, har den Lighed med Ex amen artiura deri, at den meddeler Betyg for det forste Stadium af almindelig humanistisk Dannelse (saaat altftaa den anden Grad licentia artium kom til at svare til vor anden Examen), Der er imidleftid den vaesentlige For- skjel, at de gamle Universiteter ikke fordrede nbgen Ad- gtngsexamen og ikke anmassede sig at prove og bedomme tndre Kunskaber end dem som de ktinde titlaegge sig For- tjeaeste af at have meddelt Ligheden med Examen phi- losoph.-philoL er altsaa mere traeffende, og denne er heller ikke hos os andet end det gamle Baccalaureat, bragt til en med Nutidens Undervisningsmethode mere passende Form. Dette siger Griflenfeldt udtrykkeligen i sin Forordning af
y Google
1*8 OM UMVEBSITETERNES -
17de Mars 1675 am anden Examen eller BaccaUureafet ved Kjobenhavns Universitct *).
Den anden Grad kaldtes licentia. Men ogsaa dennet Betvdmng Tar meget forskjellig paa forskjellige Hojskoler og Tidsaldre. Ifolge Do Boulay (Balaei Hist. Univ. Paris, Vol 2 Pag. 681 fol. 1665) bestod den i Paris i Fritagelw fra at hore Forelaesninger og fra at deitage i de akademiskc Ovelser, altsaa i en Fritagelse fra den akademtske Laere tvang. Men den var ogsaa efter hans Forklaring en Ncentia docendi, saa at den, der var beklaedt med denne Vaerdig- hed var af Skolens Foresatte erklaeret vaerdig til at fore- drage sin Videnskab. Da den sora uddelte denne Grad var Biskoppen sora Universitetets Kansler, fik den d erred en mere almindclig kirkclig om ikke statlig Betydning**). Ogsaa ved det berorate Pragcr Universitet var det Erke- Biskoppen, som kreerede Licentiater ***). Oprindelig og egentlig maatte enhver akademisk Handling kun have Hensjn til den afsluttede Skole selv. Den hojeste Udraaerkelse maatte altsaa vaere Berettigelse til at optraede som Universitetslaerer. Men praktisk fremstillede sig Sagen ganske anderledes. Paa Grand af Kirkens og Statens Agtelse for Universiteterne, erkjendte de disses Udmaerkelser tiliige som Betingeher til at udfore kirkelige og borgerlige Funktioncr. Ltcentiat-
•) Nyerups Skildring af Tils tan den i Danmark og IVorge B. '/» 8. 187.
**) Licentiati, quemadmodum apud Romanos missi et rude donati, quibus scilicet concessa ejst ab Episcopo vel Cancellario, coju* est dare, libertas sen missio ab onere disputandi, scholas ma- gistrorum actnsque solenncs freqyentandi, itemque licentia 1«* gendi et doeendi.
•♦•) Meiners Th. 2 8. 291,
y Google
GRADER OG KXAMENEK 139
graden i Theologi, Median og Retstaere blev altsaa med Hensyn til dens Folger en ren Embed sexamen* Dette lin- ger allerede i Kreationsformen^ formedelst en Kirketis Funk- tioaaer. Herved fremtraeder den strax som et forbinden- de Led mellera Skolen og Li vet, Uudervisningen og Udo- relsen. Derfor definerer Meiners ogsaa (2 Th. S. 204) de akademiske Vaerdigheder som "Rettigheder, hoitideligen eller idetmindste retmaessfgeii uddelte og modtagne, snarl indskraeuket snart u indskraeuket til at laere og udove de Videnskaber og Knnster, som foredrages paa beromte Skoler af offentlige Laerere.." Derfor regnes ogsaa efter Molbechs Vidnesbyrd (Breve fra Sverige 1 D. S. 200 fblg.) Kandidat- og Licentiatexamen i Jus og Medicin som et, og dentheo- logiske Licentia t-Examen betragtes ikke som nogen Grad i nyere Betydning, men kun som en hojere Praest-Examen, Ogsaa hos os er den licentia practicandi, som udgjor den fornemste Virkning af den medicinske Embedsexamen, uden Tvivl en Levuing af det gamle Licentiat-Institut, der hos os dog er bleven misforstaaet og meningslos derved, at Lov- giverne atpaa have indstiftet en medicinsk Licentiatgrad, nassten uden Rettigheder eller saeregtie Attributioner. Denne Forvanskning af Licentiat-lndstiftelsens Betydning er imid- lertid meget aeldre end vor Hojskole. Allerede den an forte Bachmeister fortaeller, at der ved Universitetet i Rostoch brugtes fire Grader, der vare saaledes hinanden underord- nede: Baccalaureatus, Magistrate, Licentia og Doctoratns; og han definerer den tredje Grad paa sararae Maade som vor Universitetsfundas maa have taenkt slg den : "Licentiati, qni licentiam nacti erant ad gradum doctoratus consceudendi," altsaa kun som en Forberedelse til Doctorgraden, der var det Vaesentiige og med Rettigheder udstyrede.
y Google
Mt OM UNIVERSITETERNES
Efterhaanden som Univcrsiteternes PrbVer fik en stor Betydning ikke blot for den lille Mcnighed seh men- for hele den civftiserede Verden, maatte det blive fornodent at indfore Here Klasser. Hertil kom ogsaa det mindre aedle Hensyn, at disse Skoler havde en vigtig Indkomst af de Sportier, som betaltes for Vaerdighedsdiplomenie, hvilke det altsaa blev Laerernes Interest at forflere. Der opstode saaiedes to Grader til: Magister- og Doctor-Vaerdigheden. Det er for denne Afhandlings (Vjemed ikke - fornodent at oplyse hvilke af Universiteternes fire Grader ere de aeld- »te*), hvilket ogsaa er det vanskeligste Sporgsmaal i de- res Historic, Tidsfolgen bliver isaer derved utydelig at dc samme Name nattirligvis forekomme i en dobbelt Betyd- ning, den almindelige latinske og den middelalderlige el- ler speciel-korporationsmaessige. Ordene magister og doc- tor ere saaiedes i Bemaerkelsen af Laerer jaevngamle roed den romerske Kultnr og vedligeholdt sig stedse i denne Betydning. Derhos taenkte man Big ved magister eller Me- ater den overste Grad af Middelalderens Laugs-Hierarki, hvilket saaiedes ogsaa maatte blive den overste alcademiske Vaerdighed. Du Boulay k alder dem magistri, der havde er- hoWt Rettighed til at fungere som Uoiversitetslaerere. Man maa taenke sig at denne Sprogbrug er opkommen da Bac- calatireatet og licentia Tare blevne saa almindelige, at de ikke laengere indeholdt Udmaerkelse nok til at give Adgang til Laerestolen, men kun vare vigtige som meddelende Be- rettigelse til kirkelige eller borgerlige Sysler. Saaiedes be-
•) I det trettende Aarh. var der i Paris kun to Grader, Bacct- lanreatet og Licentia. Meiners Th. 2 8. 240. I Montpel- Her var Magistcrium anseet for d. •. s. licentia 1. c. 8. #»
y Google
GBADER OG EXAMENER. 141
tjder hos ham Doctor den virkelig fnngerende Universitets- iaerer, altsaa del samme som Professor eHer Lector*), Ifolge en Bulle af Nicolaus den fjerde af 1229- til Univer- sUetet i Bologna, skulde dets Licentiater overall knnne fuii- gcre som Doetores (det er Professorer) **) eller Magistri, hvilke tre Benaevnelser altsaa af denne Kirkens Overhoved eadnu bruges som ensbetydeiufa.
Doctor- eller Magistervaerdighedeh, som siden adskiltes til to Grader, staar altsaa i den nojeste Forbindelse med de seldste Universiteters Ret til selv at udnaevne sine Lae- rere. Denne fulgte umiddelbart af deres Konstitution, oc londe ikke modtage mere end to Tillempninger, nemlig en- tea at denne Myudighed udovedes af samtltge Studerende, Scholar er, som i Bologna, eller kun af Laererne, Ma- gistri, som i Paris og ved de engelske Hojskoler. Den eneste Undtagclse fra denne Kegel maatte efter Middelat- derens Statsret afhaenge af det Tilfaelde, at Nogen havde teatamentarisk stiftet et lonnet Professor ved et Universi- tet og forbeholdt visse af ham udnaevnte eller betegnede Executorer, Besaettelsesretten eller Kaldsretten til denne LaerestoK Slige Professnrer, som fore et eget Nam efter 8in Stifter, findes endnu saavel ved de engelske, som sven- ske Uuiversiteter, der have undgaaet Reformationens eg Re- Tolutionens Storme og Plyndringer, og existerede vel for Ted naesten alle. 1 Kjobeuhavn findes endnu et saadant.
•) Bultei Hist. Univ. Par. Tom 2 8* 681, Haec est differentia inter magistrum et doetorem quanquam saepe co of tin dun tar* quod doctor preprie is sit qui docet ant docuit artem qnam novit.
••) Neiaers 2 Th. 8. 268.
y Google
142 OM UNIVER61TETERNDS
Hvilket vigtigt Middel til Universiteternes Flor man har sogt f deres Selvstamdighed til at ndkaare Laerere endog i den hyeste Tid, kan sees af de Privilegier som Roslandt Kejsere Paul og Alexander i den liberate Periode 1799 og 1808 gave for de af dem stiftede Hojskoler i Dorpat og Vilna. Ved begge disse Universiteter skulde det store aka- demiske Raad, bestaaende af samtlige Laerere, ndkaare Pro- fessorerne, hvilke kun 'skulde k on firmer es af Undervisninga- ministeren *). Man har af ganske ny Tidningsefterretnin- ger seet at define Rettighed, der staar i en saa skjaerende Strid raed Ruslands Statsform og dets Regenters sednere Poiitik, endnu ikke er ganske afskaffet og fremdeles frem- byder Midlet til at gjore en vistnok uvirksom Opposition imod Regjeringens Vilkaarligbed og dens Streben efter at udbrede en traellemaessig Lydighed bland t de Sttiderende.
Ved de tyske Universiteter maattelige til de sidsteTi- derden afStaten beskikkede Universitetslaerer holde en dis- putatio pro loco**), som uden TvitI afgav noget Yawn imod at alige Poster kunde bortskjaenkes til rene Lykkejfc- gere og Hofgtinstlfnger.
Af den storste Vigtighed for Menneskeslaegten i Al- mindelighed eller for Borgersamfundene var den Virksomhed, som Universiteternes Laerlinger eller Skolarer udovede ef- terat de havde forladt sine M est re, De Rettigbeder som fordoras Dages Gradaater, eller efter nyere Sprogbrug Eiami- nater og Kandidater, node ere derfor hojst interessante.
Den vigtigste Rettighed erholdt Theologerne, som rl- roaligt var, af Paven* Johan den 22de (regj. metlem 181*—
•) Meiaers 4 Th. S. 214 og 231. ••) Bfeinert 8 Th. 8. 508.
y Google
GRADER 06 EXAMENER. 143
1332) gav sit Faedr elands, Frankrigs, Universitei, Paris, den vigtige Ret at praeseotere Kirkens Overhoved en rotulua eller Fortegnelse over de Kandidater, som det ansaa vaerdj- ge til gejstlige Embeder. I Begyndelsen praesenteredes en saadan rotuhis kun red hver Paves Thronbestigelse, siden hvert andet og endelig hvert Aar *). Det Parisiske Univer- sitet lod dette vigtige Dokoment udarbejde af en Kommite og siden forelaegge Fakultetet eller Nationerne til Bekraef- telse. Johan den 23de gav i Almindelighed alle magistri artium som i syv Aar havde holdt Forelaesninger, Fortrin til Domherre-Vierdigheder. Lignende Privilegier erholdt siden de andre Universiteter. Forskjellig fra denne Ret Tar visse Hojskolers Beiojelse til som Kirke-Patroner at odnaevne Gejstlige til de Kirker og Kapeller, til hvilke de som Ejendorasmaend stode i earn me Ferhold som andre Jorddrottcr. Saadanne deres gejstlige Besiddelser hidro- rende fra Testamenter eller Sjaelebbder, vare imidlertid for- medelst deres Macngde vigtige **). Da iovrigt af alle gejstlige og verdslige Myndigheder, naesten Ingen havde mindrelnd- flydelse»ved kirkelige Beford ringer end Kongen, folger al- lerede heraf, at Universiteternes Anseelse roaatte vaere me* get stor til at skaffe dem Befordring, som de vel an* befalede*
De fra Unirersiteterne udgangne Medicinere erkjendte* tidligen for eneberettigede til at praktisere sora Laeger* Kejser Fredrik den 2den forbod enhver at agere Laege torn ikke havde udstaaet et femaarigt Laerekursus og der- til hatt et Aars Ovelse hos en aeldre Laege ***)♦ 1271 er-
•) Meiners Th. 2 S. 16, ••) Meiners Th. 2 8. 405—8. •••^ Meiners Th. 3 8. 807.
y Google
144 OM UNIVERSITETEANFS
holdt det Parisiske Universitets Medicinere lignende For- rettigheder for Frankrig. De tyske Hbjskoler i Wien og Ingolstadt erholdt fra deres Stiftelse de samme Enerettig- heder til Laegepraxis for sine medicinske Doctorer*). For- saavidt man bredved disse studerede Medicinere tilstedede ustuderede Apotekere, Urtesamlere, Kirnrger m. m„ stode disse i Almindelighed under Hcjskolernes Opsigt og Dom- saga (Jurisdiction). '
En Advokats og No tars Forretniriger staa i en langt naerraere Forbindeise med Riget eller Staten, end Laegens og Prestens. ^ Den jiiridiske Praxis er nemlig ikke sea fi- mindelig, men st otter sig til de i ethvert politisk Sarafund gjaeldende Love og Indstiftelser, der maa staa under Ga- ranti af den M yndighed, som leder Samfundets fysiske Magt. Endskjont Riget vistnok ikke behovede at tage nogen No- tis af de Betyg om Lovkyndighed, som meddeltes af de dem sideordnede Universiteter, fulgte det dog af det roel- lem dem herskende Tillitsforhold, at det tilkjendte diaae Erklaeringer om Duelighed en bestemt Virkning. Det var under ltaliens republikanske og raunicipale Statsformer at den paa Romerretten byggede Lovkyndighed forst erholdt en stor Betydning i det moderne Samfund. Da KejserKarl den 5te i 1530 gjorde Bolognas Doctores juris til Rid- dere**), udtalte ban kun i sit spansk-militaere Sprog den Agtelse, han naerede for deres Stand, idet han gav dem Rang med Datidens Gentlemen. Til disse Doctores rece- des Collegium judicum et advocatorum civium. Det maer- keligste Privilegium som Retslserens Studium erhoMt af
•) Memers Th. 2 S. 299. ••) Bfeinert Th. 2 S. 280,
y Google
GRADER <HJ EXAMENEB. 14*
ilea Terdsjige dlagt var imidlertid at de saakaldte Rower* ske Kejaere gave Tysklands og Italiens Hojskoler den sat*- laldte Comitiva ({wlatioa dignitas) eller Pfalzgreve-Vaerdighed* Den udiedes af Meiners (2 Th. 8. 321) af de kejserlige Vikarers Funktion under deres Herres Fravaer i fjaerne Dele af det vidtloftige Rige. Karl den femte skjatpkede first denne Vaerdighed til Universiteterne i Padua eg Bo- logna. 1 1582 erholdt de juridiske Fakulteter i Rostock* Marburg og Giesen deone Comitiva og i 1023 det jarkliske Falultet i Ingolstadt 1697 tildeltes den Prokanslerwa i Altdorf og Erkngen og sednere Prorektoreroe i Halle of Gottingen* Det for naervaerende Materie vigtigste Attribuf ?ed denne Rettighed, var Universiteternes BefojeUe til ifolge deraf at udnaevne Notarer. Men man maa ved dette sona ?ed mange and re Privilegier ikke taenke sig Rettighed en jaevngammel med Diplomat* Rettighedeu fulgie af Sagena ftatur og promoverede Juristers Tils ted else til Advokat*- praxis var derfor sikkert meget aeldre og blev kun forme- ligen bekreeftet ved disse Privilegier*).
Ligesom de i Theologi promoverede (eller examinerede) fdrst efter at vaere af en Biskop ordinerede kunde udove kirkelige Forretninger, saaledes fordredes i Regelen for at nogen Lovkyndig kunde praktisere som Sagforer for en Domstol, at denne underkastede ham en Prove og tilstedede ham Adgang. Dog ere der ogsaa Exempler paa at denne Prove ansaaes ufornoden og at graduerede Jurister umid- delbart optraadte som Advokater, Saadan Autoritet havde
Som en den Tid karaktertserende Kuriositet, kunne anftres A* Privilegier, kvoimed den ultrakatholske Ferdinand den 2deu i 1633 vilde haeve TJniversitctet i Ingolstadt til at kunne mod- staa Rivilisationen med Wittenberg og de andre protestantiske Hfijskolcr. Ifolge Thiersch (fiber gelehrte Sehulen 2 B. &. 421) blev Universitetet ved denne bans Akt beklaftdt med"C<*- mitiva eller den pfalzgrevelige Vaerdtghed, hvorefter det kunde strax udvselge offenfclig* Notarer og heklaedc dem med den her herige Fuldmagt, erklaere uaegte Born for aegtc og udslctte alle Pletter af deres Byrd, og gjore drrtil skikkede Personer, som ndmaerke sig ved digteriskEvne, til kronede Poete* Ved Over- givelse af Laurbaerkransen og Ringen, Derhos kan del iad- saette og afskedig* Fortnyndere og Yaerger, gjengive aoreftdgt JEren, erklaere umyndige for myndige, fuldbyrde Antagelse i Barns Sted, frigive Liyegne og forleue Skjoldmaerker, som passe med de dem begjaerende Personers Stand, saa at Inde- haverne indtraede i alle dermed forbundne Berettigelser."
7
y Google
146 OM UNrVERSITEl EANF8
i hng Tid Unfversttetet I G&ttingen *). Den eisatflf Dftke Republiks Lov af 4de Septbr. 1802 om Undervisningeti b*- stemmer i § 48, at behbrigt Testimonium (Skudsmaal) fra fid- get af Univcrsiteterne i Bologna og Padaa er fornodent til at udfive Advokaters og Notarers Forretninger **).
Hojskoleme i Middelalderen vare altsaa vel med Riget og iseer med Kk-ken forbundne men dog selvstaendlge Stif- telser som sbrgede for den menneskelige Aands Ud vile I fug Ted Udbredehe af Kunskab, for dens egen Skyld, og ikke indskraenkede sig til det Slags Laerdom som kunde Taere Rlget eller Kongemagteu mest fordelagtig. Den Straf eller Udmaerkelse, den ene Hdjskoie havde tilkjendt, respektere- des viHigen af alle de and re, som erkjendte sig at wttre Borgere af Videnskabernes eller de dannede Menneskers akjonne Republik. Dog ledede de verdslige og aandelfge Sam fund 8 Betydenhed og Uafhaengighed hver inden sin Kreds til et Forhold af gjensidig Agtelse, hvis praktfake Resuhater vare de samme som de den strange Subordina- tion under den almaegtige Stat nu medforer. Det kunde altsaa ikke under den da gjaeldende Stats ret falde nogen ind at benaevne en Universitetsprove Embed sexa men, eller den fra Universitetet dimitterede en Embedskandidat (a: Anao- ger). Disse Benaevnelser, som tilbore den til et al menoc- skelig Udvikling opslugende Formynderskab organiserode Stat, vilde vaeret enten en frivillig Nedvaerdigelse eller en godtyklig Anmasselse dengang Aandens Rige erkjendtes som et Maal for sig, der ikke skyldte Regjeringsmagten aitie Fortrin,
At denne Tingenes Orden i de fleste Lande blev gan- ske afskaffet og kun i England og Sverige tildels har v«d- ligeholdt sig, havde ligesom de middelalderlige Instituters Omstyrtniug i Almindelighed to Hovedaarsager. Det gamle System var fra forst af planlost, fordi det var tilblev«rt af sig selv* Det murknede i Tidens Lob, fordi ingen staqrk Haand vaagede over dets Renhed eller Udvikling. Det havde udbildet sig under Almenaandens Ledelse fra det smaa med en naesten ubevidst Tendens til det Gode* Det fordsene- des derved at Midi erne misbrugtes til skammelige selviake Ojemed, Paa samme Tid som Kirken var nedvaerdiget ved det meat uvidende og ryggeslose Praesteskab, forfaldt agaaa
M Meiners Th* 2 8. 810. ••) Meiners Th. 4 S. 342.
y Google
GIADBR 06 EXAMENER. UR
Uataeraketerfte saatedea, at derea Grader bleve tilfais og det hcle System fornemmdig anveudtea tU personlig Egen- ■ytte. Til dette Fordierv horte, sem allerede bemaurket, Gradernea heasigtslbse Formerelae og dere8 Bortskjaankelse for Betaling eller aom Titler. Saafaenge Universiteterne havde den gamle Selvstaendighed, kunde rigtignok Graderne aldrig blive Titler i den Forstand aom nu, at de vare iu- tetaigende og uden Indflydelse. Graden skaffede altid ain Iodehaver Rettighed til at deltage i Hojskolens Bestyrelse og Sterameret ved dens storre Forsara linger, De Tare alt- saa ikke, som det raoderne rojalistiske Titelvaesen, latterlige, men de vare forargelige, fordi en vigtig Magt var bort- skjaenket til uvaerdige Peraoner og en skjon Stiftelaes Hen- aigt forfejlet, naar den skulde styres af en Svaerm af Stu- derende som ofte kun udmaerkede sig f rem for Andre i sam- me Tidsalder red storre Udsvaevelser, Vildhed, Bigotteri og Overtro* Det sidste Onde tog isaer til fra den Tid af da de theologiske Fakulteter ved naegten alle Univeraiteter faldt i Tiggermnnkenes Haender*
Uden at opholde sig videre ved den saakaldte Kirke- Reformation8 Vaesen og Historic maa det bemaerkes, at den for Skole og Undervisning stiftede en ganske ny Ret og lagde en fuldkomraen ny Plan. Staten ansaaes nu far den eneste offentlige Korporation raed Selvstaendighed og alle andre Stiftelser .betragtedes nu som Statens Ejendom- me. De Besiddelser og Indtaegter, som Univeraiteterne i de moderne Stater heholdt, maatte altsaa ansees som Sta- tens Gave ligefoldt aom de der virkelig blive fra ferat af gjennem Statens Medvirkning afgivne til hojere eller lavere Skoler og som i Almindeitghed vare en Dei af det nmaade- lige Rov fra den overrige Kirke. Ligesom nu Univeraite- terne skyldte Statens JDdelmod eller Politik alt hvad de beboldt eller modtoge, saaledes maatte altsaa deres hele Plan og lndretning underordnes Statens Ojemed. De bleve Iastituter til at danne duelige Statstjenere. Denne Revolu- tion i de almindelige Begreber, der betegner Overgangen frm Middelalderens vilde Uafhaengighed til de folgende Aarhon- dredera militaer-burokratiske Subordination, var natarligvis, aom enbver saadan, ledsaget med mangfoldige enalige For- bedringer, hvorved det Ny maatte bevise sine Fortrin. Her- til bore da de bensigtsmaessigere Indretninger af Universi- tetaprover, hvorved de forandredes fra Disputaser til Exa- mcner, en Forandring der dog ikke var saa total aom Nar-
7*
y Google
MB DM UNiVBRSrrmHBJIBS
net atttjden Thi til de gamle Grader horte i de tain Tider ogsaa en aeget Mdatsendf § ExanaiiatMn, og d© iiyefe Examenef gaa. dog ogsaa, foreaaridt som de ere skriftngs, lid paa at vise med hvormegen Selvt«wkni*g Kandidatea kan bearbejde et Stof dler aavende sin Knaskab.
Ved vort Universitet bestaa, ifolge Fund, af 28de joli 1824, som endelige Prover, a) de i fjerde Kapitel omband- lede Embed sexaraener og b) de i syvende Kap. bestemte aka- demiske Vaerdigheder, Det behover kun at naevnes at.de forstes Hensigt er at yde Garanti for Erhvervelsen af fyiie- lighed til den saakaldte Praxis i de Fag, der betegoes ral Examenens Navn (Theologi, Lovkyndighed, Medicin o. s.t?), saaledes at den, som bar absolveret Embedsexamen skal koft- ne opfylde Statens (Vjemed som Praest, Jurist, Laege o. s» v. Sammenholder man Benaevnelserne paa de akaderaiske Vaer- digheder (Magister, Doctor o : Laerer) med Fundasens § 55, og med det gjennem Universiteternes almindelige Historie Overleverede, ma a man antage at det har vaeret den bop- ske Lovgivers Hensigt med Bestemmelserne i Kap. 7, dels at skafFe Staten en Garanti ved Besaettelsen af Universitets- kererposter, saaat, naar den dertil Yalgte graduerede Perso- ■er, skulde den traeffe paa Maend som Ted Talent, hojere Stadier i det specielle Fag, Flid og Laeregaver vare vaertN- ge til disse vigtige Poster* Dette til Erhverreisen af disse tovbeatemte Egenskaber knyttede Tilsagn om fortrmgris An- eaettelse ved Universitetet maatte f rem deles tjene tit at op- muntre talentfulde Studerende til at erane sig til rent ft- denskabelige Stadier. At antage Hensigten med de akaaV mi&B Vaerdigheder has os ikkun at vaere den, at de skoWe ijene som Anbefalinger Ted den saedvanlige Erabedsbefw- dving dler maaske kuu i den offentlige Mening, ferfcyfa dels den Vigtighed Loven tiliaegger dem, dels deres •*- naernelser, dels Lovens Taushed om et Princip, der rUde tvesntnede aam en ren Tavtologi ved Siden af vor Hojflk*- lea saa sbje udviklede ExamensTaasen. Ja dense Dotfbett- kcd vilde encfag iarolde og forvirre. Den der har faaet lil sin Embedsexamen en udmaerket Karakter elier saerakiit An- befkling, skulde jo nvde fortrinligBefordriag; den somhtf- de taget en Grad ogsaa* Hrortedes udfindes nu Forhiahfet ntHem disse to Alter af Udnaerkelse, isaer dersom nun
y Google
GRJTOER OG EXAMENBR. 140
•Mager at de* fbrste mere vidner om fortrkilige Natangaver tf 4tm atidea beviaer fortsct Stadium? Da di*s« toEg«n~ •labor aaatedes ere inkaraparable, mai det Fertrin son* gi* ¥ea eft af ffcm, komme til at ber© paa et ganske vilkaarHgt Skjon. Me* eudskjont Erfaring desv&rre leerer, at Regje- riager ere roaerkelig opfindsomme i at ophitte en Svaerm af hinanden modsigende saakaldte Befordringsprinciper, hvilke ▼exelvis fremdrages hvergang No gen skal forhjaelpes eller beganstiges med en Ansaettelse, saa at altsaa Modsigelscr i Univergitetets Love nden Tvivl vilde befindes hojat bekvem- rac i AnvendeJsen, kan man dog ingenlande antage at Lov- beatemmelser ere givne blot for at tjene til Skalkeskjul for et Gnnttsystetn, som ikke bor tilstaaes for Almenheden, At indstifte akademiske Grader for derved at danne Klaa^ ser mellem de forskjellige Kandidater som til Embedaexa* menerne have faaet Laudabilis eller saerskilt Aubefaling, vil- de vaere nnodvendigt, da Autallet af disse ikke er saa start, og da desuden ingen9omlielst Uendelighed af Universitets- prdver kan jde andet ellcr mere end en Praesumtion ora Duelighed. Det erkjendes derfor under alle Omsta?ndighe~ der nodvendigt at lade det andet Bestemmelsesmoment ved Embedsansaettelser vaere den i virkelige Forretninger advt- ste Flid, Retsindighed og Duelighed.
Maa det altsaa antages, at Lovgiveren ved Indsttftelsen af Graderne, har havt en ganske sttregen Klasse af Embe- de* for Oje, nemlig Universitetslaerernes, da kunne vi nil ef- ter tyve Aars Erfaring med Bestemthed sige at Lovens Oje- med er bleven aldeles forfejlet. Thi i al denne Tid har ingen Studerende taget nogen akaderaisk Grad, nndtagen nogle Medicinere, og som Folge deraf er heller ikke nogen ansa! til (Jniversitetslaerer u den for det medicinske Fakaitet, sett har vaexet bekloedt med en hojere akaderaisk Vaer dis- hed. Det kan vel ikke omtvivles at dette Resultat i mange Ileaseender maa ansees for saare uheldigt: Det har vaeret skadeligt for Staten, som ingen anden Garanti har havt for at de saaledes beskikkede Professorer og Lektorer ere skik- kede til sit Kaid, end den som ligger i Skjon af forskjefc-* lige hverken meget sagkyndige eller ganske upartiske Ante- riteter. Da denne Vilkaarh'ghed ikke kontrolleres ved no- gen Art af Offentlighed, saasom Konkarrena, maa den efter do i vor Stat gjaeldende Grundsaetninger ansees for at af* gke et ganske upaalitligt Resultat, Har end maaske et gnttatigt Tilfaelde endnu foreaygget de Misbrag, som med
y Google
1M OM UMVERSITETE*NES
Tiden rimeligvis ville iitdtracffe, maa Forhokkfe dag bryde eller svaekke Univeraitetcts Agtelse, fordi der ikke er noget i Hojskolens Organisation som hindrer, at naesten alle dens Fakulteter kunne vorde besatte ndelukkende med gaii- ske middelmaadige Subjekter, som alelie hare tidvfct og be- sidde Dnelighed til at erh verve sig det udforderltge Patroa- skab. — Denne samme Misligbed involverer for Stnderln- gerne et ligesaa stort Onde, da den nodvendigvis maa vkic som en Afskraekkeise fra at anvende Tid og FJid paa rent videtiskabelige Fag, hvori Ingen kan opnaa nogen bevfelig Egenskab, som under de naervaerende Forholde kan give det fjerneste Krav paa Ansaettelse. Den som altsaa i Ungdonu Entbusiasme vil forsoge paa at d yrke et rent Videnskabtfag vil, em bans Fremgang bar vaeret noksaa god, riskere at den derpaa anvendte Tid er aldeles spildt og bans Frem- tid, som man kalder det, forskjaerset. Den klogere Stude- rende vil derfor en ten strax gaa over i en praktisk Sys- sel eller forsaavidt han tragterefter et Universitetsembede, maa ban ikke for at opnaa dette, anvende nogen Flid eller Anstrengelse som kunde vaere spildt bvis det mislykkedes, men lade sig noje med det letteste og ene tilstraekkelige, nemlig under sine ovrige Beskjaeftigelser at erbverve sig de fornodne Anbefalinger, Bekjendtskaber m. m#
Det maa saaledes ansees for godtgjort at de naervae- rende Regler for Meddelelse af akademiske Vaerdigbeder og for Universitetslaereres Ansaettelse ikke opmnntre til sehr- staendige Studeringer og at Befordringsreglerne ikke yde nogen go mhelst Garanti for at Universitetet vil vorde bestt med duelige og vaerdige Lacrere.
Denne Tingenes Stilling er en beklagelig Saeregenbed for vor Hdjskole, da der i andre Lande anvendes forskjel- lige bensigtsmaessigere Midler til at udfinde de passendc Emner til akademiske Poster.
Da vore Bestemmelser for de akademiske Grader ogsat ere saeregne, er man vel berettiget til heller at give dine Skylden for det daarlige Resultat, end en Mangel paa Piid og Evner bos samtlige de flere tusinde Studenter, som i disse Aar bave frekventeret Universitetet, og som i andre Henseender have svaret til billige Forventninger.
Fejlen ved vore nu gjaeldende Regler er at Opnaaelsen af de akademiske Vaerdigbeder er gjort saa vanskelig, at den er bleven praktisk umulig; og denne Feji bar igjen ski Grund i en Misforstaaelse af baade Graders og Exameners
y Google
GRADKR 06 JEXAMBNBiL 151
\mfrm* *t*Mes «©» det aabenbarer tig i deres hbtoriake leading*
Ved de agldste Universiteter bru gtes kun Benaevnelsen Grader eller akaderaiske Vaerdigheder* Da deres Form be- fcadteg ahensigtsnicessig og ubetryggende, forsaavidt som de bovedsagelig bestode i at forfatte eller lade forfatte en AfhandJing, hvorover Kandidaten disputerede eller lod sin IUtpoodeos disputere, indfortes sednere ordentlig Examina- tion i bestemte Fag eller visse Kredse af Kunskab. Met sknUta dette vaere en virkelig For bed ring, maatte man have lafet det Ny trade istedetfor det Gamle, ikke beholde baa- de det Gamle og Ny, saaledes at det ene tilintetgjor og femtyrrer det andet.
Endnu mere uregelmaessig og inkonsekvent bliver denne nyere Organisation naar man taenker sig den i Forbindelse med en konstitutionel Statsform saaledes som i vor Stat. Denne Forfatning fordrer en Udvikling af Selvstaendighed ho* Nationens enkelte Dele og Elementer og straeber for- saaridt til samrae Maal som Middelalderens Indsttftelser, men ved forskjellige Midler. 1 sit Vaesen er den nemiig grundforskjellig fra det attende Aarhnndredes Stats-De»pe- tier, endskjont den i Formen ligner dem mere end Middel- alderens Samfundsindretninger, med hvilke den derimod stem- mer overens i Aand* Naar Skolen under denne Forfatning fremtraeder som et blot Stats-Instittit nden nogen ren-men- neskelig Bestemmelse, naar den er al deles afhaengig af Stats- magten, da er dette en stor Inkonsekvens. Naar Skolen her udvikler det rent menneskelige for saavidt det kan bestaa med Statens Ojemed, og naar den handler selvstaendigt, for saavidt ikke derved andre Borgeres Ret kraenkes, benytter den derimod kun Rettigheder som denne Statsform tilsiger enhver Borger, og udvikler sig efter et System, som denne Statsform er etlet til at haevde.
Det vil Ted at betragte den norske Universitetsfundases Regler for de akademiske Grader lettelig indsees, i hvilken Strid de staa med det historisk Overleverede og med Stats- forfatnlngens Aand.
Saaledes var Hensigten med de gamle Universiteters al- mindeligste Grader, magistri arUum og baccalau- rel artfllill at laegge for Dagen en almindelig humani- stisk Dannelse, hvormed enhver Studerende burde begynde sit Brodstudium eller specielle Fag. Vor Universitetsfun- das har no, og med bedste Grund, istedetfor denne gamle
y Google
i6i <m vmvm$nvnmti*&
Indkretnlug «at examen artlvm *f enfimm yfeffc losophico-phftlologlcuin. Den sem alteaa h** ik* «#l?eret disse, har udrettet ak karat det samme twm en magrtster artfui n 09 baeealanrem. Hvfc ** ikkt vitle benytte disse endna t. Ex# i England fertigetifee Nana- maa dette blire en Smagseag, men det er en AbmmaHctt it Kapitel af vor Unkersitetsier at *pfore de «iy Sttbatitfr* ter for Magfeter- 09 Bacealaore*tv*rdighedeli 09 i et aett Kapitel at behelde de gamle, iigesom om de kondc e*l- atere feredved dem. Dette har imidlertid tot Onfrewl* tttsfmtffas gjort, ved i Kap. 4 at Indfore Regler lor aV dSmmelsen af den hnmanistiske Modenhed, der I etkvert Land maatte erkjendes for at indeholde et agtvaeHlfgt M** ninmai af Kunskaber, og i Kap. 7 at omhandle en ny eller garamcl, men her aldeles intetsigende Magister-artitMn-Var« dighed. Universitetet har nemlig al niulig Anledning til at ytre sig om humanistisk Udmaerkelse hos dets Borgere, fori! Ted Meddeielse af de hojeste Karakterer til Examen artinrn og examen philosophico-philologicuai, og dernaest Ted den saakaldte filologiske Embedsexamen (der svarer til licen- tia i Filosofi). En hojere Dygtighed end den, som kaa be* vises Ted et Laudabilis praeceteris eller Laudabilis til disge tre Prover, kan nalurligvis taenkes, men denne maa atter igjen vaere af den mere fri og rent videnskabelige Art, som ikke lader sig dokuroentere paa en til lovlige Former han* deu Maade. Den er den upartiske Samtids eller Efterslftgt* Doai om en Videnskabsmands Idraet, hvorunder han ildt& freratraeder som sin Censors Underordnede, men som haa* Ligemand eller endog Laerer. Det samme pjaelder ogsaa om det i Fundaseus § 51 omhandlede laerde Colloquium. Det er en Overflodighed for den som paa den der bestentfe Maade har absolveret to almindelige Examiner. Det har i Praxis Ted Tort Unirersitet udviklet sig, for Medicineroea Yedkommende (der, som an fort, ere de eneste der befaite sig med akademiske Vaerdigbeder og altsaa ogsaa med cal- loquia) til en aldeles torn Formal itet, hvorunder der *iea OfFentlighed, u den Protokollation, uden Meddeielse af Ka- rakterer, foregaar en naesten intetbetydende Forhandling, der under alle Omstaendigheder bevirker at Kandidateu an* befales til at lade sig prove ved det offentlige Forsvar.af hans Afhandling, hvilken med Rette an sees som det ene Vaesentlige. Men en med saa megen Pomp fremstilletlfor- handling vilde fra Lovgiverens Side indeholde et uvaerdigt
y Google
•um **# cxAMnsm. ut
vwimw ban ha*<k tamfe aig den a*m m rat Far*
Det er derfer rinteligt it den na intttorte og vist*
keldige Praxis, er et if de kyppige Eiesp*
bovawiEendtmes Lovforbedring , og at den cm
Grand i Ifaiversitetstasreriaea Brkjendetse «f dm
eg nnyttige Byrde, 99m tilde paaisegges t. Bx. Las*
!**» ban sinilde g#dftgj»re virkelig gruodtge Kanskaber
alftundelige Unlversitetsfag, hvori ban engang er pr§*-
men hvilke ban no i flere Aar har nraattet tilsklesaettei
at en aaadan Formal itet blev staaende i Loven er ska-»
r,t ikke alene ved at svaekke dens Agtelse, men ogsa*
at virke afskraekkende paa alle dem, 10m ikke vide eUet*
bedelst personlige Forholde ikke tor stole paa at Ved*
lende i bans Tilfaelde ville lade den gamle Lot slumre,
iaerde Colloquium maa saaledes regneg til de ganske
jfttige Vanskeligheder og Omsvob, hvormed vore akade*
Ice Grader ere beheftede, og som en af Aaraogerne til
aldrig eftertragtes.
Den anden ligesaa unyttige Formalitet, som traeder 1 en for at de akademiske Vaerdigheder knnne vorde en af Tort Universitets Disciplin er den saakaldte Licen- grad. Den eneste Rettighed, som (ilsikres en D ok tor, efter hans Vidervaerdigheder, er eftcr Universitetsfundasens \ Tilladelse til at holde Forelaesninger, eller rettere sagt, Pdenne Ret naturligvis ifolge Grundlovens §§ 99 og 100t jmmer enhver norsk Borger, Adgang til at benytte Uni- sltetets Horesale til disse Forelaesninger. "Paa Ansog- 4Bg derom, beder det, kan Kollegiet ogsaa tildele magistri ^nm og Licentiater Ret til at bolde Forelaesninger.1* 1 da, som sagt, Ingen behover at sporge Kollegiet out Til bolde Forelaesninger og da Kollegiet nden Tvivl kan sane Anditorierae til ikke- Licentiater, foiger heraf 1) at eneste Bestemmelse, som nu gjaelder om Licentiaternes tigbeder, er mcningslbs, 2) at de som Folge deraf ingen igbeder have. Det er rimeligst at vor Fundas har ta- sjM Ordet Licentiat i sammc Bemaerkelse, som den oven- Bacante Bachmeister fnrtaeller det havde ved Untversitetet i Rflitoeh ''at defr Tar dem, som havde erholdt Tilladelse til at blive Doktorer," Det er allerede godtgjort at denne for- underlige Remaerkelse ikke er den oprindelige, men at den tilhorer en Periode da Universitetsvaesenet Tar ligesaa fbr- vansket, som dets Former Tare pedantiske og absurde, Det er uoget saa sjaeldent, endog i Knnstkammeret over vilkaar-
y Google
lige Vaanarkalaar tMi ftc ifti»H« ved on sajaUktet Spttg- brag, oiler rettcre veil Pkiratitetetia DaarligWd, at e* Rafc* tigfced bettasvaea ikke, efter det bvori denim bestaar mea efter det, hvori den mder viste Omttetidighedcr km kom- Me' til at bested at man ikke skuMe ansoet deoae Gldgag raenl at opbevares iblaudt vore modern* Umveraitetalwe, V«d Tilladelsen tU at blive Dekiar er der desudcfi del Men, at saavel Kongeti som Kollegiet bar det i sin Magt, Ted de fiere gjentagne Ansogniuger at stagge den Kaadidat i Farten, som skulde ville indbilde sig altfor meget af afo erhvervede licentia, I Universiteternes bedre Tider gik the, som an fort, ingen saadan Licentiatgrad forud for Doktorvier- digheden. Det Tar Tel da som nu saedvanligt at den tain Tilde studere noget af de praktiske Fag (Retslaere, Theo- logl, eller Medicin) i Forvejen lagde sig efter de saakaldte Humaniora eller almene Dannelsesmidler. At ban bavde endt et saadant Cursus beviste lian Ted at blive Baccakn- reus eller IV1 agister artium, ligesora nu ved at tage Artiaat ©g Anden-Examen. Men at aflaegge tre Prover i de alroio- dclige Fag forend de begyndte paa det specielle, faldt vel neppe Nogen ind, saa at der vel aldrig kunde bhVe Sporgsmaal om nogen licentia philosophise for en Mediciner. Heller ikke gik Tel de Gamle saa vidt som til tre Grader i selve dette Kami id a tens Ho ved fag, hvilket dog vi have gtort Ted at etablere Embedse.xamen og to Grader atpaa. Efter Molbechs Vidnesbvrd, udkraeves heller ikke i Sverige nogca Licentiatgrad for at stedes Adgang til Doktorvaerdigheden.
Men dersora denne Licentia hos os er unyttig, sea «r den derfor ikke letkjobs. Tvertom er den akkurat ligem vanskelig som Doktorgraden selv og afgiver saaledes, ved it fardoble den nes Vanskeligheder, den fomemste Skjld i it den hojrste akademiske Udmacrkelse nu aldrig mere efter- tragtes. Thi Omstaendighederne, Tidsspildeu ja Bekostnin- gerne Ted disse gjentagne Prover ere saa mange, at de ana ansees i hejeste Grad afskraekkende, isaer da de Rettigbt- der, en Doktor erhverver, ingeuliinde ere saa misunddsss* vserdige. De utallige Formaliteter og Vidtloftigheder, hvori Lovgiveren ligesom har lagt an paa at indhyile disse IM- Tersitetets Vaerdigheder Til enhTcr kunne se af Fundasea. Tidsspildeu, Vanskeligheden af to Gange at faa Respondeat og Omkostuingerne ved Trykning af Afhandlingeme, Ted Pre- senter eller Festiviteter, lade sig vanskeligere angive, men ere folelige nok for den Uberaidlede. En Erkjenddse af
y Google
f
muatm oo RXAMasm iu
al'ticentia^niden er noget •nerfl&dfgt LK*s%n, %g«r •§- sat deri, at Kollegtet stadigeti har tiliadt at Doctorande* bar delt en og samme Afhandling i to Afsnit, hvoraf hart b«iyttedc den ene til den fbrste og den anden til den hojere Gtad. EBhver indserat dette hftrer til den Omgaaen af Lof*, soil endskjdnt I sig setr urigtlg, dog er gjasngs ja maaskt* fotndden i de TilfaeWe hvor Love og Former ere foraddede.
Det er derfor rimeligt at en Formindskelse af alle disse Vidtloftigheder, saaledes som foreslaaet i §§ 14 og 15 af Skalekommissionens Forslag til Forandringer i Universitets- Fundasen, vil have den gavnlige "Virkning, at Grader heref- ter kunne tagcs afde Studerende. Men det er ikke noTc at en Proves Former ere gode. Virkningerne af Skudsmaalet maa ogsaa vaere saadanne, at de ere vaerd at eftertragtes, og op- muntre til Flid. I denne Ilenseende er Kommissonens Ud- kast mangelagtigt. Det har to Bestemmelser som lettelig kunne gjore den lovlige Virkning af de akademiske Vaer- digheder til et Intet, hvoraf atter maatte folge at de ndar- tede lil en torn Titel, som kun eftertragtedes af de For- faengelige.
Ved § 2 er det nemlig foreslaaet at "Collegium aca- demicum bemyndiges til, med kongelig Approbation at lade talentfulde Maend nden fast Ansaettelse, optra?de som Lae- rere ved Universitetet, samt til i fornode.nt Fald at lade dem deltage i Examina som Examinatorer og Censorer, Denne Bestemmelse slutter sig nemlig ikke til Univ. Fund, §55, som giver Doktorerne Ret til at holde Forelaesninger, men den bemyndiger Coll. acad. til at anbefale hvem det vil dertil. Den aabner atter Porterne for det ved ingen Offeutlighed, ja neppe heller ved nogen Blygd kontrollerede vilkaarlige Gunstsystem, hvormed. Universitetet, Toldfaget, Postvaesenet og de and re fri Virksomheder, hvor Garanti- erne mangle, pleje at rekrntteres. Det er en Mod si gel se, at etablere de akademiske Vaerdigheder som en Provesten eller Forberedelse til Kathederet og derpaa at aabne dette for Alle og Enhver, som har den alt formaaende Smidig- bed. Det er med et Ord Universitetslovens gamle Heste- hov! Men vi have nn faaet saa lang Erfaring, at vi kunne se den frem title, Hvad som udfordres for at bringe det Ny i System og Sammenhaeng, er derimod en Bestemmelse 80m folgende:
"Coll. acad. bemyndiges til i fornodent Fald at lade dem, der ved det norske Universitet have erholdt Doktor-
y Google
1M OM UfiHVKlSITimWKI»
gatdem delta** » &*»fa* 9mb Bianainatorer. Dfthave iet- fcet Ret iil at fungere som Cenaarer i det dereaGead v«i- Imaiaende Fag*"
Don Ret aom Unmrsiietet herved fair til at aatflerc tig aelv, bliver da kwitrolierct Ted Disputations aktw At* fantwgbed. Den er heHer ikke fer st#r, dm Kongen fremdfte qbtakaaret beholder Retten til at ndnawjie tit Universite- tets lonaede Embeder. Den Til stemrae overens med d€t f rivilegium, de nyere Universiteter i Almindelighed have, at ndnaevne de ulonnede Privat-Doceuter : den Starame hvoraf Professorerue tagea, og bliver i ait Fald kuu en ringe Del af de aeldre Universiteters Ret at udkaare selv sine Laerere. (Thiersch 2 B. S, 436 om Bologna, Paris og Oideels In- golstadt).
§ 16 i Kommissiouens Forslag, hvorefter det akademi- ske Collegium skulde have Ret til udenfor de bestemte For- mer at meddele Doktorgraden som et "Agtelsestegn til Maeod aferkjendte literaere Fortjtmester" vil yderligere modarbejde Hensigteu med Gradcrne og maa saaledes ansees for skade- lig. Kongen kail jo uden uogen Collegiets Medvirkning til Universitetslaerere udnaevne slige Maend af erkjendte Fortjc- n ester, saaat altsaa ingen saadan Ret til at uddeie Tiller behoves for at erhverve Hojskolen hvilkensomhelst Dygtig- hed; deriraod kmine slige Tiller let vorde raisbrugte til at skaffe visse "literaere Fortjenester", et ofHcielt Stempei af "Erkjendelse", som den almindelige videnskabelige RepnbKk var ganske nbekjendt med. Endvidere strider denne Berayn- digelse altfor aabenbart imod Aauden af Grundlovens § 22, der ikke engang tilsteder Kongen at meddele Titler, til at der bor blive Sporgsmaal om at indfore Thiers Titler (thi den egentlige Doktorvaerdighed er heller ikke noget Embe- de) ved Universitetet.
Hiue Forsimplinger, som jeg maaske tit Overflod bar sogt at hegrunde, ere af Undervisnings-Kommissioneu fore- slaaede i dens L-dkasts §§ 14 og 15. INaar disse ere op- hojede til Lov, vil nden Tvivl Doktorgraden befindes at vaere i den Grad lettet for overflodige Omstaendigheder at in- gen Yngling, som vil gjore Fordring paa at cje Evne ©g Lyst til at optraede som Vidcnskabsmand, kan undsiaa sig for denne Forberedelse. I det mindste kan ikke det laengere anfores som Paaskud, der nu er en gyldig Gnind, nenalig at Graden er ham for svaer i sine almindelige Ford ringer Of at Proven ikke kan gaa dybt nok ind i hans saerlige Fag. Heller vil man maaske opkaste den Indvending, som vel kan
y Google
GHAOER OG BXAMENKH. IW
af det jtirfdfeke Fakolteta f Begyndcfeen af deme AfhaaJIing awforte Bermerkning, at 1*^11 ny Doktorgrad vWe blive ma let at Flerc vilde erhverve sig den end de torn kaatfe aoseen akikkede til hojere Paster eller som rare i Deaidddse af stflrre Duelighed* Da den ny Prove akat be* siaa i at skrfce en AfhandHng som af «agkyndige Dotoiwerv erkjende* for at fndehokfo noget nyt, vil tugem kuiine pa**- ttaa, com om vore mrraereiide Examener, at Doktereit ikkm bar lagt Opfattelsesevne og Udenadsflid eller saakalitot Pwgfar DageA. Til den ny Prdve bor Ingen bestaa sig, i hvera der Ikke bor en Gnist af den skabende Fanta&i, som Vtdenska- beroe akyhfo alio sine Opdagelser. Hror mange eller faa der kmne Andes, som ville Torde istand til at bevise dtsae hojere Erner til at virke for Nationens Udvikling, kail via* sett^eti ikke forndsees, men Hgesom det var at onslke at da roaatte befindes overmaade Mange, saaledes er det at be* frygte at de ville blive altfbr Faa.
Der er stor Sandsynlighed for at just i ror Tidsakkr, son aaa meget ynder den mundtlige IMsknssion, vil en til Tidens Former passende Gjenoptivelse af Disputationssyste* met, vorde et vigtigt Middel for den hojeste l>anneise og isawr saerdeles akikket til at vaekke Entbusiasme for Vklen* skaben. Om end en saadan Prove ikke odrettede andet end at fremkalde adskillige Afhand linger om saakaldte laerde og kjedsommelige Earner, vilde dette vaere et stort Gede, da snge Arbejder, som udkom under en saadan Form, altid vil* de erholde nogen Opmaerksomhed ; Hgesom ogsaa Dispute* tiensakten maatte bevise at Arbejdet var originalt, noget som ikke altid er TilfaeWet med trykte Skrifter.
Hvad der Itos os meget vil anbefale denne Forandring I Un!vers!tetsgraderne er at noget lignende altered e er deb radfbrt dels forealaaet i Tyskland. Ifolge Wuttkes Jahrbuch d. detftseh. Universitaeten 2 B. p. 109 fg. aynes Doktoratet nil at vaere den eneste i Tydskland bmgelige akademhke Vftrdighed, endskjttnt han ikkun neevner et Exempel paa at andre ere ndtrykkeligen afskaffede, nemlig Magisteriom ar- tinm red en osterrisk Forordning af 3 Novbr. 1780, Det syncs at de ovrige Vaerdigheder, i andre Dele af Tyakland ere afapelthen gangne af Brog. Derimod anfores Here For- sog paa og Planer til at haeve Doktorvaerdigheden i Anseelse, °S $J8re den til en Forberedelse til Kathedret. Navnligen SUtnterne for Univertitetet i Bonn (I. c. p. 116, 117),
Ingen Institution kunde det efter vore Forholde vaere mere passende at gjenoplive ved vort Universitet end Li-
y Google
1W OM UMV. OBAOEIl OQ BXAMENER.
oeaiiatgradeii, efter det Begreb, «om der i del Foregaaende bar vaaret forsogt at beviae er dens oprindelige. Uaifer- sitetet burde nernlig ved sin Dimisionsexamen ( Embed §ei- ameti) kumie meddele lieentia practicaiuli ikke alene i Mediein, (hvilket er Tilfaeldet) men ogsaa som Advokat, ttaat, biskoppelig Ordination forudsat, som Praett Det bar- bariskvlaugsaaaeasige i vort nuvaerende Prokuratoruistitut er far ofte emtalt til at behove yderligere at blotter. Da Sag- foreme ikke hog and re fri Nationer betragtes som Sta- tens Embedsmaend, Til man vel have ondt for atbeviseNod veadighedea af at beholde dem hos os som saadanne. Efter at Juristerne nu have faaet afakaffet Haandvaerks- og Hin- atelelaiigene, ville de ikke i Laengden kitnne vedJigeholde sit eget Laag, endskjont de beklageligt nok ettdna ikke have ind- seet Nodrendigheden af at vise den Upartiskhed og ttet- faerdsfoielse, som maatte byde dem selv at give Slip der- paa, og ihvorvel Angjaeldendes Klogskab *) vistnok ville er- hverve dem nogen Respit.
De evtndelige Kranglerier, som der nu drives meUem Prareteskabet, der betragter sin Fnnktion som kirkeiig ©g vaesentligen begrundet i Ordination og Examen, stmt Kirke- departementets Jurister, som ikke ville erkjende Praesterne for andet end Statens af dem beskikkede Tjenere, vilde fa- de sin hensigtsmaessigste Loaning, naar Lovgivningen heref- tcr erkjendte dem, der havde taget theelogisk Embedsex- ameo, som Licenciater, hvilke Biskoppen kunde gjennem Or- dination meddele Ret til at udfore praestelige Forretninger, iorsaavidt nogen Sognepraest (som Statens Embedsmaad) vilde lade dem gjore det paa sit Ansvar.
Men langtfra at gaa nogen saadan Vej har vor nagjsel- dende Universitetsfundats ved selve Benaevnelsen Candidate (fimbedssoger), som altfor godt passer til det vulgaere IM- tryk Brodstudium. villet betegne at Hensigten med IMver- aiteteU Studier kun er at danne Statstjenere og at dfits Vidnesbyrd ingen and en Betydning have end at danne Aa- befalingsattester for en Styrelse, der kan tage saa meget Ndtis af dem som den lyster. ;mdvig- Kr. »aa.
•) Saaledes iadleveredes Kriminalkoramitteens Indstilliag om it*'- ne Sag ikke saa tidligt til 8tortliinget i 1842, at deft engaag kunde komme under Debat* Denne forsigtige Tilbageholdea; hed reddede da simpelthen Privilegiet endnu i tre Aar, «g bdr vel ogiaa for beitandig forskaane hint Arbejde for den Kritik, som det selv har hedet fra sig*
y Google
Bet kongelige norske Tidenskabs-Sel*kab i Trond-
hjem udsietter i Aaret 1844 fttlgende
Prf isspiirgsiiiaale :
A. I del Theorctiskc.
1) Maa den nyere Tids Benyttelse af mekanisk Kraft 1 drt indu- strielle Liv antages at modyirke ellcr at befordre almindelig Velatand.
2) HfOfyMHP maa et grnndigt Kildestudinm af den asldre, navnlig den grsesk-romerske Filosofie an sees som et unndyaerligt Hjel- pemiddel til et yidenskabeligt og selvstaendigt filosofiskt Stu- dium?
B. I del Praktiske*
1) Hyilke ere de garni ige og hyilke ere de 6kadelig« Folger af Braendeyiinsbraendingens FrigiveJsc i Norge, og hyilken af dtsse maa ansecs som oyeryeiende ned Hensyn til Landets Vel i det Hele?
2) Hvorledes behandles og konscrveres bedst de norskc Skoye?
Den, som til fredss till ende besvarer et af disse Sporgsmaalc, beldnnes med Selskabets stdrre, 18 Speeiesdnkater vaegtige Guld- medaille; og dersom ban ikke allercde erMedlem afSelskabct, op- tages ban deri og tilstilles Diplom. Afhandlingen, der bliver Sel- skabets Eiendom, optages i dels Skrifter; derbos kan Forfattercn paa Forlangende faae saerskilt aftrykte Exemp hirer. Den, som mindre tilfredsstillende besvarer noget af Sporgsmaalene, beldnnes med Selskabets mindre, 8 Speeiesdnkater yaegtige Guldmedaille, Af- handlingen bliYer Selskabets Eiendom og opbeyares i dets Arkiy, men trykkes en Besyarelscrne, der konne yaere forfattede paa La- tin, Fransk, Tydsk, Syensk eller Norsk, maa portofrie yaere ind- sendtc til Direktionen inden Udgangen af Juni 1845 uden Forfat- terens Naynnnderskrift, men forsynede med en Deyise, og ledsagede af en forseglet Seddel, som ndvendig bar samme Deyise, og ind- yendig Forfatterens falde Navn, Stand og Opholdssted. De ind- komne Afbandlinger bedommes af Directionen og Selskabets i Trondbjem boende Medleramer af den Hlasse, hyorunder Afhand- lingen efter sit Indhold borer. Af denne Aarsag kunne Selskabets i Trondbjem yaerende Medlemmer ei konkurrere til disse Praetnier. Naar en af de to fornaeynte Praemier er en Afhandling tilkjeudt, aabnes Naynseddelen i et Fes tm ode paa bans Maj. Ron gens Fed- selsdag 1846, og Forfatterens Nayn kundgjores saayel forForsam- lingen, som i de Blade, hyori Priisspdrgsmaalene have yaeret ind- fdrte. De Afbandlinger, der ikke findes nogen Belonning yaerdige, henlaegges tilligemed den uaabnede Nayneseddel i Arkiyct ; og kon- ne l»egge Dele paa Forfatterens Forlangende tilbageerboldcs, naar Saadant forlanges inden eet Aar efter Indseudelsen, efter hrilken Tida Forldb Selskabet ei er ansyarlig for dem.
Trondbjem i Marts 1844.
y Google
Trykfeil i "In", 3die BiaiU *det lefte.
Side 8, Linie 8: dct laes dit
— 12, — 23: hedste laei beditc
— 13> — 10: Gialer laes Gidsler -M, - 19: Ann. 2 laes Side 4.
— 18, — 19: efler Koiegarten sat *
— 19, — 10: eftcr Vuller* saet •
— - -- - 1824 laes 1827.
— 22,-26: 17 hes 19.
— 29, — «i Fatak. laes Fatifc,
— 34, — 22: efler nordenfjelds net
. *«* <
y Google
L Indberetning
El den hongelige IVorske Regjerings Dcpartemcnt for Rirke- og Underviisningsvaesenet om en paa ■ offentlig Beiostning foretagen Reise til Nord- r tydskland i Sommeren 1844.
ed kongelig Resolution af 5te April 1843 blev mig naa-
Jgst ttlstaaet et Stipendium af 200 Spd* af det paa Bad-
tet til Videnskabsmaends Reiser i Udlandet opforte Be-
b, for paa en 3 Maaneders Reise til forskjellige Staeder
Nordtjdskland atundersoge de Material ier, de dervaerende
Kbliotheker maatte indeholde til Faedrelandets aeldre Hi-
itorie. Ligesaa blev det mig Ted samme Resolution paa-
bgt inden 6 Maaneder efter Reisens Tilendebriugetae at
hdgive til det kongelige Departement en almindelig Beret-
king om den Plan, som under Reisen var fulgt, samt det
ierved vundne Udbytte.
Idet jeg har den Mre at indkomme med naervaerende Beretning, har jeg ikke vidst nogen hensigtsmaessigere Maade, brorpaa Udbyttet af mine Undersogelser kunde godtgjores,
Cid ved at fremsende en chronologisk Fortegnelse over de gtlgste (280) af de Dokumenter vedkommende Norges Middelalder, som jeg paa de forskjellige Steder har fundet,
N«r, 3 B. 3 H, 1
Digitized by VjOOQIC
2 INDBERLTMNG OM EN
og kvoraf de fleste, saavidt jeg veed, hidtil have vaei ganske ukjendte, eller kuii kjendte i upaalidelige Uddr4 Ved det norske Videnskabera-Selskabs UnderatotteJ blev jeg sat istand til i Sommeren 1843 at foretage ( Reise langs Kysten til Throndhjem, og benyttede den hovedsagelig til at undersoge Musaeerne og Arkiverne i i norske Sostaeder, sarat til at afskrive de vfgtigste Diplonj| ra. v. Denne Reise blev saaledes en i mange Henseen^ gavnlig Forberedelse til den forestaaende Udenlandsreis som jeg nu kunde tiltraede med Detailkundskab til a| Norges Arkiver, og med den Sikkerhed i Old breves Lae( ning og Afskrivning, som kun Ovelsen giver. Vmtera 1843—1844 anveiidtes til de fornodne Forberedelser, nernH Gjennemgaaelse af de hidtil trjkte norske Kildeskriftd til saavidt muligt at erhverve Kundskab ora Tydsklani Bibliotiieker og Arkiver, samt til at saette mig ind * &i plattydske Sprog fra Middelalderen, i hvilket Maasen i Brcvskaberne maatte veutes affattede, Da den til Rein fastsatte Tid var indskraenket til 3 Maeneder maatte frea deles min paa en 6 Maaneders Reise oprindelig beref^ uede Plan indskraenkes saaledes, at jeg uden at fermegen Tid ved frugteslose Undersogelser, hurtigftt mu uaaede de Staeder, hvor jeg med Grnnd kunde vente bytte af min Reise. Ikke uden Erfaring om det Vauske^ ved under et kort Opbold paa et freromed Sted at erhe Adgang til en hensigUvarende Brug af Arkiverne, eog* jeg at blive foray net med Anbefailngsbreve, og var saa beM^j at erholde et fra Collegium academician til Videwlcafid Venner i Airaindelighed, samt en Privatakrivafee fta W Profeasor Hansteen til Arkivaren i Hamburg, Dr. Lapp* berg, uden hvttke sandsyaligviia min Reise gamkteller ^
y Google
REISE TIL NDRDTYDSKLAND. 3
em star Del var bleven frugtealoa, da jeg oreraH fiuftdt gangen til Samtingerne og deres friett malige Beoyttebe aengig af den Tillid, den fremmede Reisende var istand at epvaekke* Idet jeg fandt det raadeligst i Samraad I Dr. Lappenberg at laegge den speciellere Plan for min se, Tar det kun Sostaederne Lubeck og* Rostock, torn allercde for Afreisen havde foresat mig under enhver staendighed at besoge,
Saaledes forberedt afgik jeg i Begyndelsen af Juni »t til Ejobenhavn, Mit Ophold her bier forlaenget Ted dom, saa jeg forst den 21de Jnui fik Tilladelse til at saette Reisen, Dette nformodede Ophold anrendtes Is til at stifte flere Bekjendtskaber med danske Histo- :re, deels til at rollationere en Afskrift, jeg for har it af Biskop Ovsteins Register, i den Arnamaegnaeanske iling paa Universitetsbibliotheket, deela til sammeateda zjennemgaae de bartholinske Mannscripter og afskrire elte Nummere af Diplomatarium Arna-Magnaeanum. Ved ne Leilighed troer jeg, at det er min Pligt at gjore op~ rksotn paa, at det Ted Sammenligning meUem Origina- te i sidstnaevnte Samling og Arne Magnassona Afskrifter, Is paa Idse Blade, deels i de Bartholinske Folianter, for- >ntlig vil kunne juridisk bevises, at en Maengde af hine gamentblade tilhore norske ArkiTer som lovlig Eiendom,
Ted Skjodesltbhed af Vedkommende iNorge, ogmaaske
af Siagelighed fra det arnamagnaeanske Legats Execu- te Side arigttgen ere komne ind blandt Arnes private ilinger, der Ted Testamente tilfaldt Kjobenharns Uni- titct. Saaledes har Bartholiniana C (toK XXill) S. 457 code Overskrift med A, Magnussona egenHaand; "Ori- iles littera ex chartophylacio ecclesiac Asloensia sen
1*
Digitized by VjOOQLC
4 , ntDBUfiTNUMI OM EA
CbrktUaiae/ De derpaa fblgend* Afakrifter gjeafi»dct4 Diplomatorfet aaaledea: Breret No. 1 (Birth. C. 4*7) * Bipl. Am. Magn. feae. 55, No. 5. b.; No. 2. (S. 450) 4 faa* 72, No. 11; No. 4 (S. 460) er fasc. 91, No. 18, o. a. indtil S. 493, hvor Afskrifter af en anden Samling be I Barthol. VIII. eller vol. K. findes under Overskriftt *i tographa ex Capitulo Nidrosieasi" afskreven Masses af < til Nidrosiensia i Diplomatoriet heniagte Fasctkler. diste og Here Beriisligheder saettes i Forbindelse med de^ forrigeAar under mitOphold i Christiansand Dcpartement tilstillede egenhaendige Kvitteringer af Arne Magnnsson de af Stavanger Stiftskirke udlaante Pergamentbreve, som I lovede at tilbagelevere i uskadt Stand, medena dedog hans egei>) hine fra Christiansand indsendte Brere redlag Fortegnelse, endna ere at finde i den arnamagnaeanske plomsamling blandt "Stavangriensia," saa kan man for bentlig ligesaalidt betvivie Norges Ret til denne vigUge Samling, som Danmarks Beredrillighed til at tfii geievere et Laan, som en undskyldelig Misforstaaelse, Forsommelse fra norsk Side, bar bragt det til i rum at betragte som Eiendom. Sagens her aotydede Sao haeng er iovrigt in confesso mcllem begge Landcs storikere. i
For Afreisen fra Kjobenhavn indgav jeg, efterat lu^ forsikret mig om Etatsraad F. Magnussena Anbefaling, sogning til det kongelige danake Cancelli, om Adgawg I det danske Geheimearkiv ; thi Tel er Mrengden af Documenter, ifolge Konventionen af 1829 aflerered* Norgc, men senere tidgivne danske Skifter rise, at ends en betydelig Samling af aserdeies vigtige norake Dip f on ares i denne Samling, og jeg troede derfor at )
y Google
REI8E TIL NORDTYDSXLAND. ft
let JumgeBge Resolutions Aand, naar jeg uden at tilside- pgtte Reisens Bovedformaal, Nordtydaland, kunde Tinde Tid |P sgsaa at blive bekjendt med det dangke Geheimearkiv* Efter i Kiel red Sanitate med Etatsraad Falck at hare t mig om, at ier paa Stedet Intet Tar at finde til ■ges Historic, afgik jeg til Hamburg, hvor jeg i Dr. ppenberg fandt en lige9aa ivrig som insigtsfuld og for- tende Veileder, Den Deel af Hamburgs Stadt-Arkiv, der de aeldre, banseatiske Forholde, brand te i Hambargs itdgte store Brand, og Arkiret, der nu midlertidigt er an- pbt Plads paa Lofterne i den gamle Raadhnusbygning, in- Icholder af aeldre Sager kun en eneste Codex af Hanse- lecesser, der er benvttet af Sartorins, men som jeg dog pr Norges Vedkommende excerperede* lovrigt besaae jeg lommercien-Rftbliothek ovenpaa Borsbygningen, rigt i Han- Idsridensktberne, Politik, Geographic Technologi o. fl. Vi-
tskaber, men det afgav intet Udbytte for Norge. I abarg lagdea den endelige Plan for Retningen af mine Were Undersogelaer. Jeg havde Valget mellem at afgaae fee tU Lttbeck og siden mod Ost, el Ier forst at gjore en Bdflogt mod Sydvest til Bremen og Oldenburg* Vel antog lr» Lappeuberg, at Bremens betydelige Arkir indeholder Idskilligt til Norges Historie, men han gav mig Ret i, deels t det Vigtigste allerede Tar trykt i "Cassels Samlungen," leelg at Udbyttet i Liibeck Tar sikrere og storre, og at jeg lisaa af Hensyn til den korte Tid naermest burde edge Nt og overlade Undersogelsen af Vest tydsk lands og Fries- fcnd* Arkiver til FVenatiden.
. Jeg ankom aaaiedes til Liibeck i Slntningen af Juni, fctefelet af Lappenberg til Dr. E. Deeeke, Collega Ted fynnasiet i Liibeck, en Bland jeg fra mit 3 Ugers Ophold
y Google
6 * INDBERETNINfi OMEN
der skylder mange og store Forbindtligheder, og con gje* uem Senator Bremer og Fristadens forste Borgermesftq Dr. Frister skaffede mig den frieste Benyttelse af Lubeek store, velordnede og langt over Forveirtning indholdsrig Arkiv. Archivaren Hr. Dr. Winckler havde erhoklt Bemj4 digelse til at laane mig Dokumenter Iijera i min Bolig, 4 Ted hang ufortrodne Beredvillighed sattes jeg island < saavel med Lethed at oversee Arkivets vaesentligste Iiidbeti som til at benytte min Tid fra Morgen til Aften til H plomers Gjennemsyn og Afskrivning.
Liibeck8 Arkiv bestaaer af 2 Hoveddele: die Tret (thesaurus, letr&or) ogdieRegistratur. Den forste er d« for Udlandet vigtigste, og( bestaaer hovedsagelig af orid nale Traktater, Privilegier, m* v# udstedte af Paver, K* sere, Konger, Staeder o» 8* v. fra 12te Aarhundrede og 4 den nyere Tid* Diplomerne, der naesten udelukkendc efj paa Pergament, opbevares i et hvaelvet Kapel ovenpaa Mi| rie-Kirken, paa en aabcnPlads raellem Raadhuset og BorsfS De ere ordnede efter Tidsfolgen og de Stater, fra hvilkl de ere udstedte, saaledes at hvert Lands Breve befinde «j i saerskilte Kasser. Norske Breve gjenfindes imidierttd oft blandt svenske for 14de Aarhundrede, og blandt danske ftl den folgende Tid. Det er med en Blanding af Glaede oj Skamfuldhed, at Nordmanden her treeffer en udroaerkei n bevaret Samling af norske Korigers Breve og Privilegier u Lubeck fra Hakon den gamle of, omhyggeligt indpakkeA og endnu naesten stedse forsynede med samtlige Segi, *« hvis noiagtige Benyttelse mange heraldiske Sporgsawii* ville blive besvarede. Den anden Afdeling, Registratoreo bevares i det egeutlige Arkivlokale i Raadhuset* Ma Etage, og indeholder foruden samtlige nyere Documentor
y Google
REJSB TIL NORDTYDSKLAJND. ?
so vdgttmde Brevvexling, Kopier, Lubecks fndre Sager, rivate Breve, Testamenter o, s. r» En tilfaeldig Underaf- eling heraf, "die Wettelade," der oftere em tales af Sarto- 08, er nu indlemmet i Registraturen* Over samtlige Ar- iver haves Kataloger, affattede efter famine Plan som Ar- vet er ordnet, og skjont de hvad Registratnren angaaer »r Udlandets Vedkommende ikke altid ere saa udforlige, >m onskeligt kunde vaere, kan dog alt med paafaldende ethed derefter gjenfindes i det store Arkiv# Katalogen ►er ''die Trese" specificerer derimod hvert enkelt Membran iiagtigt, og udgjor 5 Foliobind med Angivelse af Hoved- dholdet af hver af de temmelig tykke Pakker, hvori Do- amenterne ere ordnede, og hvori man ofte finder langt tere end man soger eller venter* Hertil hbrer en red et )rtere Gjennemsyn uoverseelig Saraling af Breve, Akter, oncepter nu v4 vedkommende Bergen og Liibeckernes For- old i Norge lige til Mid ten af 18de Aarhnndrede, Rap- >rter fra liibske Admiraler under Syvaarskrigen 1563 — 1570, fskrifter af Originalerne i Tresen, en Masse af indholds- ge Gesandtskabsrapporter, Recessus Hansae m. v. Af odices eier Arkivet nu kun een af Interesse for Norge, ;mlig en Kopibog for udgaaende Breve, begyndt 1366 og Iskrevet omtrent 1375, og indeholdende mange aldeles tjendte Bidrag til Norges og hele Nordens Historic
I den vedlagte Fortegnelse over de af mig afskrevne ler gjennemseede Diplomer er for Lubecks Vedkommende ke medtaget, hvad Arkivet — hovedsagelig die Trese — deholder af norske Breve fra 13de Aarhuudrede, fordi le disse nu ere udgivne efter Originalerne i "Urkunden- lch der Stadt Liibeck/ ler Band. 1843, 4to, hvoraf jeg ir Jyembragt et Exemplar som Gave fra Lubecks Raad
digitized by GoOgle
8 INDBERETN1NG OM EN
til vort Uaiversitet. Aftrykkene her ere langt paalideligere end i Lappenbergs Udgave af Sartorins, hos Thorkelin og de senere Eftertryk i Diplomatarium Svecanum, For at forsikre mig herom collationeredes nogle af de vigtigsU Breve fra Magnus Lagaboter og hans Sonner, ligesom flere af de velbevarede Segl aftegnedes, isaer paa Grund af de» nylig forte Strid om Norges Rigsvaaben. Dc in der Trese bevarede norske Kongesegl saette det udenfor al Tvivl, at den offentlig gjennem forskjellige Avisopsatser frenusatte Paastand, at Rigsvaabenet i Norges Uafdaengighedstid bar vaeret fiirdeelt med et Solvkors, ganske mangier historisk Grund. Alle Seglene fra 13de og 14de Aarhundrede frem- stille kun Norges kronede Love raed Oxen ; har Seglet Con- trasigill, i hvilket man efter Skik og Brug i andre Stater (see Kobberne i Waillys Pale'ographie) netop skulde vente det saralede Rigsvaaben fremstillet, findes i dette atter L5- ven alene, med en Devise som Omskrift (fEx. Brevet af lite Juni 1306, i Bilaget S. 22—23), og Forsiden forestiller da Kongen paa Thronen med de kongelige Attributer og med hans Navn og Tittel i Omskriften. Optagelsen af Islands, Faeroernes og Gronlands Embleraer i det dansk-norske Vaa- benskjold er i alle Tilfaelde yngre end Reformationen, alt- saa end Norges Uafhaengighedstid.
Blandt Liibecks ovrige Arkiver afgav kun det saakaldte ''Collegium der Bergefahrer," en aeldgammel Kjobmands- Forening, der nu kun existerer i Navnet, et ubetydeligt Ud- bytte for Norge. Til dette Collegium afleveredes nemlig i 1753 Bergens Contors Arkiv af dettes sidste Sekretaer A. U# Winckelmann, og en Fortegnelse over samrae opbe- vares i Liibecks Arkiv, Haabet om her at finde vaesentlige Bidrag til Norges Historie skuffedes; thi med Undtageke
y Google
REISE TIL NORDTYDSKLAND. 9
af den Papircodex i 4to fra Reformationstiden, betitlet "Pri- vilcgien-Book," som oftere vil findes citeret i Bilaget, og indeholder Afskrifter af Contorets Privilegier, hvis Origina- ler i Almindelighed gjenfindes i Tresen, saint nogle ubekjendte bergensiske Breve fra Christian lis og Frederik Is Tid, om- fatter hiint Arkivkun nyere Sager fra 17deog 18de Aarhundre- de. Det aeldre Arkiv paa Bryggens Kjobmandsstue, der oftere omtales, er folgelig sandsynligviis gaaet under i en afBergens mange lldebrande. Ligesaalidt er noget aeldre Arkiv for Maria- (Tydske-)Kirken i Bergen nu raereatopspore. Hvad saavelRe- gistraturen som Bergefahrer-Collegium deraf eier, er ganske nye Sager* Til den eneste Codex af Theodoricus Monachus, som Jo- ban Kirchraann i Begyndelsen af 17de Aarbnndrede benyttede i[Lubeck, findes nu ber ligesaalidt Spor, som til det af Vitalia- nerne i 1429 bortforte bergensiske Bispearkiv, bvortil man med Grand har formodet, at biin Codex af Theodorik har henhort. Roverne soigte i Regelen sit Bytte red Auktion i Rostock, og da alle Efterforskninger ogsaa der vare forgjeves, er der sand- synligen lidet Haab om at gjenfinde disse vigtige Bidrag til Norges Historic — Raths-Bibliotheket i Liibeck, der har et smukt og rummeligt Lokale ovenpaa Katharina-Kirken i Mi- noritternes forrige Sovesal, er ligesom de ovrige Bibliothe- ker, hvormed jeg blev bekjendt i Tydskland, kun slet for- synet, hvad Nordens Historie angaaer. Kun enkelte aeldre svenske og danske Arbeider, saasom af Peringskold, Schef- fer, Worm, Lyscander, Sperling o. n\, kan roan vente at finde i disse Samlinger; fra den nyere, mere kritiske Tid findes i Regelen kun, hvad tilfaeldigviis ved Gave kan vaere indkommet. Haandskrifter til Nordens Historie gives ikke. Med Bibliotheket staaer et lidet antikvarfck Mosaeum i For-
bindelte, der blandt Andet eier et saerdeles «mukt norsk
**
Digitized" by VjOOQIC
10 INDBERETNING OM EN
Drikkehorn med det eiendoramelige Snitverk, St* Olafs Bil- lede og en norsk Indskrift med Mankebogstaver.
1 Midten af Juli ansaa jeg det nodvendigt at afbrjde mine Undersogelser i Liibeck, med hvis vaesentligste Bidrag til Norges Historie jeg maatte antage at vaere bleven be- kjeodt, og afgik derfra til Wismar, til hvis Stadt-Arki? jeg Kgeiedes strax fikAdgang, dog kun sil Gjennemsyn paaSte* det* Arkiret opbevares i et brand frit Hvaelv i Byens nje Raadhnnsbygning, men her befandtes Arkivsagerne endnu i samme Uorden paa Gulv og langs Vaegge, som da de i sin Tid indflyttedes ; ingen Katalog, ingen Ordning af det Hele, Professor og Direktor for Gymnasiet i Wismar, Crain, der nylig havde gjenneragaaet Arkivets aeldre Breve, forsikrede, at deri paa en enkelt lille Kasse naer, som jeg siden odea vaesentligt Udbytte gjennemgik, Intet fandtes til Norges Historie udenfor Hanserecesserne, Men af disse eter Wis- mar den aeldste og fuldstaendigste Samling. Arkivets han- seatiske Akter udgjore 88 voluroina, deels Codices deels lose Pakker i Folio, og i disse, isaer vol. 1 — 4 »*nat 86—68 (Miscellanea) fandt jeg et Par af de vigiigste norskeBrer- skaber. Men da jeg var indskranket til Kontortiden, kande jeg ikke rente i flere Uger at blive faerdig med alle disse hanseatiske Akter, og efterat have afskrevet de aeldste og excerperet en ikke ubetydelig Maengde aildigere Notitser, troede jeg at burde ile til Rostoch, h?or jeg vidste, at me- get ventede mig. 1 det Hele hindrede den Omstaendighed* at jeg inden en bestemt kort Tid bnrde strobe at faae ua- dersogt saa mange Arkiver som muligt, mig fra at sitae mig til Ro paa noget Sted, indtil Alt noiagtigt var under- *ogt; Frygten for maaske at spildeTiden paa frngtlose Un- dersogelser og uvirsentlige Smaating paa cet Sted
y Google
REISE TIL NORDTYDSKLAND. 11
rigtigere Opdagelser ventede mig paa et andet, jog mig fira Sted til Sted. Jeg reiste stedse om Natten, og tog far at blive faerdig flere Gange Natten til Hjaelp Ted Af- •krivitktgen, ogsaaledes stodjeg tilsidst red Reisens Maal, for Tiden var udloben.
Roatock er roaerkelig for Norges Middclalder saavel paa Grand af den store Handelsindflydelse, som dens Borgere erhvervede sig i det bstlige Norge, isaer i Oslo og Tons- berg, en Indflydelse, der henimod Reformationen Tar lige- saa stor og med Hensyn til de indfodte Borgere i disse Staeder ligesaa odelaeggende, som Lybeckemes i Bergen, — som paa Grnnd af sit i 1419 stiftede Universitet, til hvil- ket norske Staderende Tedbleve at soge, laenge efterat Kjo- benhavns Universitet Tar blevet reforraeret af Christian 111. Da det fra Breve i den miinchenske Diplomsamling i Chri- stiania Tar mig bekjendt, at Nordmaendene her havde havt deres egen Bolig, benaevnet regencia cller domus St. Ohm, som Tedligeholdtes paa de norske Domkapitlers Bekostning, anstillede jeg i Rostock forgjeves Efterforskning om denne Residents^ Beliggenhed, Indretning og Omfang; men Ingen kjendte Noget dertil. Af Universitetets Rector erholdt jeg udlaant Universitetets acldste Matrikel, et Foliobind paa Pergament. der indeholder de immatrikulerede Studenters Navne fra 1419 til ind i 18de Aarhundrede. Foran staaer Studenternes Edsformular, hvoraf man blandt Andet seer, at de forpligtedes til at beboe Academiets Huse (domos), af hviike nogle endnu ere tilovers, i det Mfndste af Navn. Men St. Olafs Huns omtales deri ligesaalidt som de ot- rige. Hiin Matrikul er foroTrigt ikke ganske uden Vaerd for Norges Personalhistorie, da de fieste af Norges Erkebi- stopper, Biskopper, Provster og andre GeistKge heri fore-
y Google
IS INBOSftETNlNe OM EN
A
komme som itmnatrikulerede Studenter, hvorved nun i 4csM Miodste erbdder Oplysning ora disses sandsynlige Alder «gr Hjtmstavn, hvilket undertiden kan vaere af Vigtighed ats kjende, Jeg bar derfor excerperct den hele Matrikul Norges Vedkommende.
Rostocks Stadt-Arkiv forvares i den gamle Raadhuus- bygaitig i et brandfrit Kamraer, medens dog en Masse aft nyere Sager endna befindes uorduede paa Raadhusets Lo£*J ter. Den forstnasvnte Samllng har derimod en Advokat, Dr#i Zastrow, af Interesse for Sagen i en Raekkeaf Aar beskjef-J tiget sig med at katalogisere, og var til Lykke for nig dermed kommen saa ridt, atArkivet efter bans Katalogsed* ler med Letbed kunde benyttes. Med den samme Bered~» viilighed som i LObeck stod ogsaa Arkivet ber mtg aabeuipf Dr. Zastrow gik migmed storste Ufortrodenbed tUHaande, Jigesora jeg og meget snart fik Tilladelse tit at medtaga- Arkivpakkerne til min Bolig, I det jeg med Hensyn til det ber vundne Udbytte i Almindelighed maa benvise til den vediagte Fortegnelse over afskrevne Dokumenter, isaer fra det lode Aarbundredes sidste Halvdeel, kau jeg ikke undlade saerskilt at paapege den udralgte Kong Chri- stians maerkvaerdige Brev af 7de Januar 1508 (see- Bila- get), bvori ban beretter, at Oslo Raad for bam havde ep- lyst, at Bergens Borgeres Antal, paa Grand af Rostockor- nes alvaeddige Indflydelse og store, ulovlige Privilegier, var aftaget fra 5-000 rige Borgere til 6D a 80 fattige Masnd, der ingen Naering kunde drive* Til en saadan Ydertighed havde Kongerne Christian Is og Hans'* nden det aorske Statsraads Vidende og tiideels mod dets Protest ndfaerdi* gede (i Bilaget ligeledes indtagne) mange Privilegier for tydske Kjobmaend bragt en af Rigeta eogang aaaeaUgste
y Google
REISfi TIL NORBTYBSttAND. It
Stoder. Man kin i del Hole i dine i Lftbetk og Root*** tevarede Dokumenter inde de officieHe Beriser for dea atftrke, og som man burde formode — overdrevne og eea- tidtge Skildring af Norges Tilstand i det ltide Aarhunilrede, som findes i den saakaldte "Norske Sau."
Mod Slutningen af Juli Maaned afreiste jeg til Stral- svitd, hvor Syudikus Dr. Brandenburg forestaaer ByensAr- kin Dels egentlige Diplomsamling, i Alt 315 seldre Doko- mester, ere i 1772 besorgede nitid og som det synes paa- lideligt afskrevne i et stort Foliobind under Tittel: 'Diplo- matarium eivitatis Stralsundensis," om hvis Indretning m. t, wermere Underretning erholdes i Kosegartens, Hasselbachs og t. Medems nye Udgave af "Pommersclie Urkunden." Diplomatariets 4de Afdeling dannes af 41 danske og den 5te af 8 norske Diplomer, hvilke imidlertid alle forhea ere bekjendte eller findes i Originaler ogsaa i Liibeck* Deael- dre Privilegier for Hansestaederne bleve nemlig udfaerdigede i ligesaamangeOriginalexemplarer som der rare Sest8eder,~hvem Privilegierne gjaldt. Det sidste norske Brev er imidlertid neppe forhen trykt. Det er en Forordning af Frederik III, dat» Kjobenhavn 6te April 1664; angaaende Stralsunderne i bans Riger tilataaede Rettigheder, isaer hvad deres (neppe eller? omtalte) Kontor i Bergen angaaer. Adgang til selve Arkivet atod mig paa Grund af de i Preussen gjaeldeude Beateramelser ikke aaben: derimod fik jeg udtaget af samroe til Afbenyttelse paa Stcdet de Arkivsager, jeg onskede, og til at gjore Udvalg hjalp mig en temmelig gammel og der- for Mdet specificeret "Registrator iiber die Hanseatiea." Diaae ere fordeelte i 0 rolumina eller Pakker, hvoraf vol. 1 iadekolder Recenaa Han** fra 1362-1550, vol II. lige~. satire 1252—1576 e, a. v. I vol. VI fades 4 Pergenttnts-
y Google
II 1NBUBRETNING OH XN
Made, beakrcvne med skjon Majoskelskrift, vdentrivi Let* singer if en iratabt Copiarios, og indeholdende Kong Htn& Fred med Hansestederne 1512 saint hans PrivUegier fat dem af samme Aar, begge forhen bekjendte. Andet vat ikke at forefiude i Stralsund, hvor idvrigt Historikereo Dr Zeber, HI hvem jeg fra Deecke i Liibeck var anbefalet, be* straefete tig for at Jette mig Undersogeteerne, ■
Han medgav mig en Anbefaling til Professor Dr. I<M segarten i Greifswald, hvorhen jeg fra Stralsund begarmty Over denne Byes Arklver bar man en i 1827 udgiven For« tegnelse af Dr. G. Getiterding, betitlet: "Beytrage zur Ge- sehtehte der Stadt Greifswalde," og som gaaer til Udgaa- gen af 18de Aarhundrede* De Norge vedkommende Brete ere if&lge denne Fortegnelse yderst faa, og desuden enten alierede trykte (f. Ex, i Baltazars apparatus hist.-diplama* ticus p« 25* 28,) eller ken de greifswaldske Exemplarer af de allerede fra Liibeck bekjendte Breve. Da hcrtil kom, at de her forvarede norske Breve i ethvert Tilfaelde snart ud- komme i omhyggelige Aftryk i de ovennaevnte "Pommersche Urkunden/' ansaae jeg det ikke forsvarligt at opholde mig her i laengere Tid, for at faaeAdgang til Arkivet. Det var saaledes rain Agt at afgaae til Stettin ; men Professor Ko- segarten gjorde mig opmaerksom paa, at en Reise did paa den Tid vilde vcere forgjeves, da Arkivaren for Oieblikket var bortreist, og Adgang til Arkivet paa Grund deraf ikke vilde blive mig tilstedet, Jeg stod saaledes uventet ved Millet for min tydske Reise, og beslnttede derfor at an* veade Beaten af min Tid paa Undersogelser i det dantke Geheimearkiv, Jeg vendte altsaa trlbage til Stralsund, oj derfra gik jeg over Ystad og Halmo til Kjobenbavn,
Meat ved Ankomsten did var TiiMeton til at* bcnytie
y Google
BEISS TIL NORBTTDSMLAND, IS
Qebeimearkivet endnn ikke expederet fra dot danske Ca#+ collie, og skjont Etatsraad Magnussen troedeat knnne tor* sikre mig, at den paa Grand af bans Anbefaling ikke Tilde Wive mig negtet, troede jeg dog ikke at bnrde Wive Mg* geade i Kjobenhavn, for at oppebie denne Tilladelse, men besluttede, da nu kun kort Tid var tilbage af mineFerier, at reise bjem, for til naeste Somraer at knnne anvende en bengere Tid paa Undersogelser i et Arkiv, hvor sandsynlig- viis saa meget er at finde, men til brig Afbenyttelse jeg atedse Tilde tiltraenge Registratoren Hr. Professor Peter- sens Veiledning, og han var nu bortreist, Jeg baaber at det bote Departeraent vil finde denne rain Beslutning stem* ntende med min Reises Oiemed, og skal jeg Ted Hjerakom- gten fra den Reise til Kjobenhavn, jeg til naeste Sommer agter at foretage, tillade mig at indberette Udfaldet deraf, forsaavidt den forrentede Benyttelse af Geheimearkivet betraeffer.
Betragtes Resultaterne af denne korte Reise i det Hele, tor jeg maaske baabe man vil finde dem betydeligere end man af det forste Forsog i denne Retning bavde Grand til at Tente. Ved Undersogelser af Arkiver er man naturlig- vtts ganske afhaengig af Vedkoramendes Beredviiligbed, og idet jeg med Erkjendtligbed atter omtaler, i bvor stor Gjaeld jeg staaer til Danmarks og Nordtydsklands Ilistorikere, kan jeg ikke tilbagebolde det Onske, at det kongelige Departe- raent og andre Sagkyndige maatte finde Udbyttet af denne forste Efterforskning fra norsk Side saavidt lovende, at man fandt sig opfordret til at fortsaette Undersogelserne og ad- straekke dem videre, At der vil kunne findes adikiliigt i de ovrige nordtydske, saavelsom i hollandske og brabantske Staeder, er ea Overberifcning, som jeg vover at ndtale med
y Google
16 INDBBREm OH EN REISE TIL NORDT.
atSrre Beatemthed nu, end da jeg for 2 Aar aiden under- danigat ansogte om Reisestipendinm i et saadant Oiemed. Tiden til slige Undersogelser kan heller ikke vaere heldi- gere end den naervaerende, da alle Nord- og Mellera-Euro- paa Stater ere ivrigeu beskjaeftigede med Udgivelsen af Ar- kivernes skjulte Skatte. Ved slige aamtidige Arbeider i Stockholm, Kjobenhavn, Kiel, Hamburg, Lubeck, Schwerin, Stralsund, Stettin, Berlin, Konigaberg, og mange flere Steder ere alle med Diplomvidenskaben beskjaeftigede Historikere kuyttede fast til hinanden, da de alle traenge til gjensidig beredvillig Underatottelse, ogdenne Ive r og Faelledsinteresse aabner selv den ubekjendte Fremmede en let Adgang og forekommende Hjaelp, som maaskee under forandrede For- holde, naar Iveren er kjolnet, ikke vil blive ham til Deel*
Jeg tillader mig derfor at slutte denne min Indberet* tting med det Onake, at man i det her Anforte maatte finde Opfordring til at berirke et ubetydeltgt aarligt Pengebelob bevilget til de forberedende Arbeider til et norsk Diploma- tarium, Norge er fremfor noget andet kultiveret Land af den historiske Videnskabelighed opfordret til at besorge sine Oldbrere udgivne, da Nordmaendene vare saagodtsom de eneste, der i Middelalderen benyttede deres Modersmaal i offentlige Dokumenter, Et norsk Diploma tori urn vil aaale- des ikke alene som et svensk, dansk eller tydsk vaere af historisk Vaerd, men det vil desuden blive en hidtil uden- for Norge og Danmark ukjendt Sprogskat af uberegnelig Vigtighed for dc nu atter isaer ved Jacob Grimm oplivede Undersogelser om den germanisk-nordiske Sprogstamme.
Frederiksvaern den 6te December 1844.
Underdanig Chr. lAinge.
y Google
n
Bilag
tii
Chr. Lances Indberetning oin sin Reiae
til Nordtydsklaud 1844.
Chronologpisk Fortegnelse over Breve ogp Docit*
menter til IVorges Historie for Reformationen i
hanseatiske og* danske Arkiver.
Anmaerkning. De med en Stjerne (*) betegnede Breve ere af mig heelt og holdent afskrevne med diplomatisk Noiagtighed, og Seglene, forsaavidt de hidtil rare miudre bekjendte, aftcg- uede eller beskrerne. De ovrige Breve — hovedsagelig Af- skrifter eller Oversaettelser af Originalerne — ere ktm excer- perede, dog ofte i foldstaendigt Udtog.
Chr* Lange.
1284.
24 de Mai. Jacob, Biskop af Slesvfg, Danmarks Hants- ler, Toco af Ribe, Johannes af Odense, Bisper, Jacob, Gre- ve af Halland, Nicolaus Hack, Jon Litle m. FU, tildomme Dronningerne Sophia af Sverige og Ingeborg af Norge deret Facdrenearv, hvor den findes i Danmark, Hertugdommet eller andensteds, saa at den nn ei laenger urettelig maa forholde* dem. Dat. Nyborg 9. Kal. Junii 1784,
Latin. Afskrift af Arne Magnnsson* Barthol. VI. 971 —972. Suhm X. 1022-1023.
25 de Mai. Valdemar, Hertng af Jylland, forbyder Enhver at laegge haua kjaere Sorter, Fm Ingeborg, Dron-
y Google
18 B1LAG TIL CHR.
ning i Norge, Hindringer i Veien for Overleveriogen af den Deel af hendes Faedrenearv, som findes i hans Hertugdom- me, og som Danmarks Riges Voldgiftsmaend (arbitros) have tildomt hende paa Herredagen i Nyborg. Dat. Nyborg 8. Kal. Junii 1284.
Latin. Afskrift af Ame Magnnsson. Barth. VI, 972. Suhm X. 1023.
-Udateret 1280—1291.
*H(enric«s), Herre af Werle, tilskriver Kong E(rik) af Norge angaaende Hansestaedernes Klager over Forurettelser fra norsk Side, med Tiilaeg, at han er Staedernes Beskytter og saaledes maa tage sig af Sagen.
Pergaraent. Brevform med Remser efter udvendig For- segling. Henrik af Werle dode 1291. Brevet er udentvivl I aeldre end Forliget 1285. Liibecks Archiv-Registratur. Mis- cellanea Bergensia No. 16*
*A(nastasia), domina Magnopolensis, og hendes Sonner. Brev til Kong Erik af Norge af samme Indhold.
Pergament med samme Haand som forrige. Sammesteds. 1289.
*12te Juni. Gaillermus, Abbed af Pre'montre', til alle Abbeder, Priorer, og Provster af Ordenen i Dacia og Ptarge. Da det er disse paa Grand af Afstanden vanskeligt at komme til Capitulam generale, tillader han, ligesom Ab- bederne C. og 6. forhen — at Ordenens 4 Praelater i Da- cia hver hvert 4de Aar begive sig til Pre'montrd efter Paa- *ke, for at naae did til St. Hans. Det 4de Aar skal altid Borglums Provst komme og have Abbeden af Tonsberg med. Han har iovrigt erfaret, at den Uskik hersker i Dacia, at Brodrene anddrage sig fra den i Regelen bestemte Straf red at begife sig til et andet Kfoster, Dette belaegges dac-
y Google
LAKGE8 HE1BB. If
for tor Fremttdat med Excommunication bttde af Mnnken og den Abbed, gom optager ham* Dat. Pre'roontre' in capf- tulo generali 1289, dominica post Trinitatisfestam.
Latin. Afskrift i Bartholiniana. VI. 529 -SO.
*12te Juni. (?) Den Samme til de Samme ©g alle Andre, raelder, at han red Romerhoffet har mdvirket Tilla~ deise for Ordencns Professores paa Reiser at spise hvad der saettes for dem, Kjod og Fisk, ligesom og ved Besog kos Slaegt- ninger. Dat. Lile in Flandria 1289 in octava Trinitatis (sic)*
Latin* Afskrift Sammesteds S. 539, 1290.
*26d e 0 c tb r. Den Samme befaler Broder Th„ Abbed i Saltus Stae. Mariae (o: Bekkeskog Klostcr) i Dacia strax at begive sig til Ordenens Kirker i Norge, Tonseberch eg Drasmarc, visitere Abbederne og Conventerne in capite et membris, og paalaegge dem at indsende den skyldige Or- dens-Collekt til Kapitlet i Pre'montre*. Han giver iovrigt Fuldmagt til at afsaette de gjenstridige Abbeder, excomnui- nicere opsaetsige Brodre, samt hvis de endda ikke under- kaste gig, melde dette med Iilbud (per cursorem) til PreV montrtf, da Paven og Abbeden skulle tage Forholdsregler. Guillermus stoler paa Th* efter bans mnndtlige Lofte, at han gjor Alt med Irer og Omhu, og da Ordenens Statatter i dette Aar ere ganske reform erede, overdrages ban at ind- fore Reformen i sit og de ovrige Klostre. Dat. Praemon- strati, feria 5ta ante Omnes Sanctos. 1290.
Latin. Afskrift af A. Magn. Barthol. VI. 539— 54a 1292.
llteAugnst. Erik, Norges Konge, og Hakon, bans Bro- der, Herfag, tilstaaer Stralsands lndbyggere HandeJsfrihed paa Hmtehals og Hjelm. Dat, Tonsberg tfraat Lanrcntii 12D&
y Google
W WLAO TILCHB.
Latin. Original paa Pergaraent i Straliunda Arkiv. Norvegica No, 2. Originaibrevet med samtne Ret for Li» bek er trykt i Lubecks Urkfrodenbnch. h 887*
1294.
*6te Juli. Erik, Norses Konges, Forening med de vendiske Staeder. Oat Tansberg in octav. Petri et Paoli anno regni 15o„
Latin. Pergament med Kongens Segi. Originalbreve Andes i neeaten alle nordtydske Arkiver, og Brevet er of- tere trykt, bl A. i Thorkelin Dipl. IK 147. Codex Lobe- censis 1, 561—503. Denne Afskrift er af Stralsunds Stadt- Arkiv, Norvegica No. 7., hvis Brev i Enkelthederne er no- get forskjeliigt fra de trykte, ligesom Brevet til Bremen bar en saerskilt (af mig her afskrevet) Tillaegsskrivelse til Bre- menserne. Intimationeii er forskjellig for hver By. Udateret
*(1299 — 1319— udentv. i de forste Aar.) Hakon V. Fororduiog om Krohase paa Landeveiene, hvorom hmn og Broderen Kg. Erik for havde forordnet. De sknlle opret- tes paa hver hele og halve Dagsreise, Veifarende til Nytte og Almuen, gom boer ved Veiene, til Forskaanelse. Disse Hose tages i Kongens Vaern med Husbond, Folk o. 8. v. og Strafe for Overlast mod dem fastsaettes. Der skal staae et aaereget Maerke paa Porten; og Huusbonden maa udsaelge Drikke, isaer norsk Ol, Fetalje og Hestefoder l/8 dyrere end gangbar Priis. Indenbygds Mand maa ei aidde paa Kro- haus under 3 Marks Boder. (Dateringen udeladt.)
Sildig dansk OversaeUelse. Kgl BibL i Kbhvn. Thotts Itfannskripter. Folio No. 941.
*(Ligeaaa). Kong Hakons naermere Bestemmelser an* gaaende Fomrdn. om Krohnse. De akulle bygges paa al-
y Google
LAWGHS RMSR It
torn Veie, heist pas Kongeng egne Gaarde, og Kromanden stedse opholde tig der# Sysselmanden skat mctde Kongen, on Nogen modsaetter gig fodretningen «iler am Kongens Landbonder ikke ville bygge Husene. Bisperne have og loret at hjaelpe til med Gaarde af deret Gods. Der skal saettes Gjaerde om den Plads, hvorpaa Krohuus staaer, og Kongens Vaaben anbringes oyer Porten. Da ban bar erfa- ret, at Befalingsmaendene bist og her modsaette sig Sagen, og ei betale paa Krohuus, paalaegges dette under Embeds Tab. (Dateringen udeladt.)
Ligesaa. Sammesteds.
1302.
•6te Octbr, Hakon, Norges Konge, til Liibeck, Wis- raar, Raudstock, Stralasund og Gripsvald. Derea Bud Jo- hannes de Calmarnia bar bragt deres Klagebrer over tH- foiet Uret, men kunde ingen speciel Begivenhed paapege, som er nodrendigt til Sagens Undersogelse. Han beder dem anmode den tydske Ordensmester om at lade Fyrst Witzlaw af Riigen i Fred. Dat. apud Konungbelliam pri- dte Nonas Octobris 1302.
Latin. Pergament medKongens saedvanlige Segl. Lii- bccks Stadt-Arkiv. Die Trese. Trykt med nogle Feil i Sartorius's Geschichte d. deutschen Hanse 11. 225—220.
130 4.
*2den April. Benedikt (XI) Pave til Bisperne afttos- kildk, Linkoping og Stavanger i Anledning af de tiltagenda Stridigheder mellem Sognepraesterne og Saekulargewtiighe* den paa den ene Side samt Praedike- og Minoritter-Ordenen paa den anden, angaaende Praekeretten, Skriftemaal, cano- nlca porttaie og episcopali qnarta. Paven har udgivet Con-» stilfitfonen "inter ctmctas", som ban tH skal strengt orer-
y Google
S BOiAS TIL CHJL
kokfas* «g lefirier do mfevnte Bisper i Parens Navii og oi gUmimcnde mod hiin Codatitation at paadomme de fbrskjelKge Trailer per viam jndicii, uden Hensyn til aeldre Bestemmelser m* v. Dai, Romee 4to Non. April* Pontificates anno Ima
Latin. Afskrift af Arm Magn* Bartbol. . Ill* 79-8L 130ft
* 1 1 1 e Juni. Hakoo, Norges Konge, bekraef ter del nicd Liibeck i Calmar sluttede Forlfg, lover Erstatning for tiHoiet Cret, naar den bevises, og til lad er Kjobmsendene frit at laegge til Bryggeme i civitates og villas forenses, dog at Vedkommende melde sig hos Kongens Orobudsraand, hvis Forkjobsret forbeboldes, m. v. Dat. Aslo in festo Barnabae 1900; anno regni 7mo.
Latin* Pergament* $ ligelydende Original-Exemplarer i Labecka Stadt-Arkiv* Die Trese.
*llte Juni* Den Sarome befaler alle sine Embeds* raaend m. fl. at beskytte Lybekkerne, som ban bar tiUadt i de folgende 5 Aar at besoge Staederne (civitates) Bergen eg Aslo* samt Byerne (villas forenses) Kongbelle og Tans- berg, fri for Betalingen af det Pund (talentum), de istc- detfor Told ellera liave erlagt* Dat Aslo ut supra.
Latin* Pergament* 3 Originalexemplarer i Liibeeks Ar- chiv* Die Trese. Bagpaa er skrevet: "expiravit** Kongen* Segl er det saedvanlige* Forsiden forestiller Kongen, sid- dende paa Thronen med Krone* Scepter og Rigsaeble og Om- •triften ; (S.) "Haqnini qninti dei &7a regis Norwegie filii regis Magni qualti (sic.)" Bagsiden forestiller Norges Love kro- set med ret Oxe i Forlabberne i et triangubert SftjoM, og med folgende Omskrift: "Noricus Haqninus regno* iam rex ego qnin«f. regnandi munvs. faustum ei dat dens onus*41 Segfets Forstdt er paa Omskriftea iwer aldetes Mgt Koog
y Google
14UCB8 RBSE.
ffcik» i T*t*ke*fci* D*L II Tab. 2. med U*d*ge*te *U a* H*kons Thrones Sider danneg af fremataaende Dyrehoveder,
1800.
18de Septbr. Arne, Biskopaf Bergen, frematiUer i Hr. Eilifs, Erkebiakopsaemnes Soveherberge og Overvaef sin Tiendestrid med de tydske Vintersiddere i Bergen. Dat. Bergen, Torsdag eft Korsmesse om Hbsten 1309*
Norsk. Afskrift i Barthol. XXlll. 517-522. 1311.
* 8 d e Marts. Hakon, Norges Konge, giver Kannikerne i Nidaros, sine hemmelige Klerker, den Almenning,. soul lig- ger udenfor deres Gaard Ted Haven (grasgard), mod at de skulle iaegge en anden Almenning ned fra deres Have ud om Havardsgaard og i Almenningen ved Strumpegard og udefter mod Akrene, saa den bliver 13 Alen bred. Dat. Nidaros. Mandag for Gregorii, Riges 12teAar. Hr. Bjarne Amdunarson forseglede. Thorgeir Klerk skrev.
Norsk. Pergament. Seglet bortfaldet, Musaeet for Nor- diske Oldsager i Kjobenhavn.
1324.
31te Mai. Audfinn, Biskop i Bergen, bekjeodtgjox, at Dronning Isabella bar givet 300 Mark til at holde Preeat of aynge Messe ved Mariae Altar i Mariae Kirke i Bergen, hvorfor 52 Manadamatabol nu vare indkjobte. Dat. Bergen*
Norsk. Original paa Pergament i Dipl. Arn. Magn. fasc. 221 No. 9. Afskrift af Arne Magnus son i Barthol. XXlll. 509* *gl Musaeo Holgeri Parsberg." Aile norske Breve i him Samling ere folgelig ikke fra norske Arkiver. f 1327.
*Uden Dag. Henricns Nicolai. Proviso* i Aadvord- ak»v, bekjcndtgjor de paa Provincialcapitlct der af ham og
y Google
24 B1LAG TILCOH.
4t Avrige CoaMiendaUrer, hvoriblandt Jacob, comtnendatftt NonregUe, fattede Bestemmelser angaaende Johannitternes Beklsdning i Andvordskov, hrortil Jordegods udlaegges. (Da- leriagen udeladt.)
Latin. Afakrift i Barihol. Vlil. 150—157. 1330.
29de August. Johannes Paves Bulle, hvorved hau tillader Magnus, Norges og Sveriges Konge, in mortis articulo at vaelge sig en Skriftefader. Dat. Aviuione lS.Kal. Septbr. Pontifical anno 15mo.
Latin. Afskrift i Barthol. VI. 521. 1330.
*12te August. Magnus, Sveriges, Norges og Skaa- nes Konge, frigiver Ljbekkerne for al Told i Sverige. Ligesaa tillader ban paa Dronning Blankas Forbon, i Allied- ning af deres begges Krouing, enhver Lybekker, der forliser paa Sveriges, Norges, Skaanes eller Hallands Kyster, sel? at bjerge sit God*, Dat. Stockholm, feria 2da infra oct Laurentii 1330.
Latin. Pergament med Kongens Segl. Liibecks Archiv. Die Trese. Svecica 24. Dette Brev maa ei forvexles med et andet af samrae Sted og Dag, der begynder ligedan, og er trykt hos Willebrandt 111. 21, med Rettelser af Sartorias. II. 347.
1340.
20 de Jan iiar. lngeborg, Hertuginde af Sverige, Hal- land og Samsft, skjaeuker Asmnndarnd Kirke til Scolastria i Kjobenhavns Kapitel. Dat. crast. Confers. Paoli 1340.
Latin. Afskrift i Barthol. VIII. 110.
* 0 1 e J n 1 i. Magnus, Norges, S veriges og Skaanes Konge, titstaaer Rostokkerne — i Anledning af bans Svogers, Ha
y Google
IiANGES REI8B. 15
Mfcfcrt of Si«JUenb#rgi of Hustntes, haritSosters, Forbte — Teidfriked i Ndrge i 2 Aar fra fdrstkommende Stardni At regne. Dat. Haefcingborg in oct. Petri & Fault 1S8&
Latin. Pergantent med Kongens SegL Rostocks Arkiv N*. *320» (I Dr. Zastrows foreiobige Registrator*) ' Uden Aar,
♦Mai — Jh ni (1340—1345.) Magnus, Sverigesv^orges og Skaanes Konge, Brev til Raadet i Uibeck med Anmod- iiing om at give Holstenerne, med hvem Liibeck er i Strid, Leide i Anledningaf Kongens Gjaeld til Liihaek. Dat. Stock- holm feria 2da infr. oct. corporis Christie uden Aar.
Pcrgametit. Brevform. Liibecks Arkiv. Registrator. (1343.)
4de Mai. Magnus, Sveriges, Norges, Skaanes oig-Hal- lands Xoage, Brer til Hansestaederne. Bat. Stockholm roast, inventionis crucis. uden Aar.
Teigaiociit. Seglet (Gotiialoven) udvendig paatrykt. Liibecks Arkiv. Die Trese. Trykt hos Sartorius II.. 872-r- 373, rigtig undtagen S. 373, Linie 1 lass 8 e de hominibus istedetfer et'de hominibus.
1343.
♦Ode Septbr. Magnus, Norges, Sveriges, Skaanes og , H&Bands Konge, Privilegier for Kjobmaendene af den tydske Haute, dat. Vardberg Slot in crastino nativit. Mariae.
Latin. iPergament med Kongens Segl, der paa Forsiden fremstiller Kongen paa Thronen med Krone, Scepter og £%& Til Venstre af ham Folkungernes Familievaaben i et rundspidst Skjold — Loven over 3 Stromme. Af Om- tkriften tests: Si gi I Jam Magni .... onvegie swe .... Bag- •iden -er tig Kong Hiikons Segl paa Brev af 1306. Af Ow- . skriften kaa laeaes ; . . . . regis Norwdgie. Sueworum et
Nor, 3 B. 3 H. 2
Digitized by VjOOQLC
» BJLAG m CHB.
goaar. Lftfcacks Arkiw die Ttwe. Bmt*&9 Ariflj
No. 518. Stralsundf Arkiv. Oftere trykt, saaaCa* Jfoay* Specimen 104. Sartoriua II. 373 o. II. St*
♦odateret Punkter, der synea at vaere logte 4 Grand for Underhandlingerae i 1343 mellem Kong Magwal og Staederne. I
Pergameat. SanUidig Kladde, fald af ttettelae^ Tilld e. a. v. Liiaecks Arkiv. J
1350. J
♦Tde Juni. Den Sarome tilltder Kjobraeendeue •aJMaj tydake Hanse at tilkjobe aig i Bergen Fddemidler o. a* a dog ei til at drive Handel derated, og befale* deres. I>eM torer at betale sin Gjaeid til dera, samt Kongena Orabud* mend at hjaelpe hertil. Dat. Bergen Anno 1300 quinqofl geaimo Septimo Idus Jnni (altaaa enten den 7deJnoi 13MJ eller den 13de Juni 1357.) , ■ -i ■ I
Latin. Pergaraent* nted Kongo* SegL -, Ififcnofca Mlm die Trese. • : •! . > . }
1352* -, i
le August. Johannes, Hearik *g Nikola*** af Holsteen og Stormarn, itide«taae Lfibeck* Raad for*, deraom inden den mellem dam i iildgangiM*; Foihmis nemlig naeste Pindse 2 Aar, Kr% opstaaer i Anledning d Spliden me Hem Liibeck og Kong Magnus *fi/;S*erlg« of Nacge, have de drone Konges Fuldaaagft* Dab. Lital decoltatio Joh^annls 1352* (Indboidea dankek) :t *•** ^jhiJ
Latin. Pcirgament med 3 Segl. Liibaeka AlMf * dt^liaaaaj
/ 1354/ ,• ;i-'t »"i*J
*9de Novbr. Udkatt tit et Brev (fra Rostock?) t| Kong Magnus i Norge om de Fanirettelier, soto .JSsagem Embedsmatnd og Andre i Oslo og andoaatcds bar .tUfl)h|
Digitized by GoOgle
LANGB8 RSlSfi. 27
tores (Bsatocks?) KJsbrawnd, Dit. (odea Sted) in profesto tfarthri 1354
Originalconcept paa Pergament. Rostock* Arkiv No.
Ira.
1355.
*8de Decbr. Magnus, Sveriges, Norges og Skaanes l*nge, bekraefyer det toaarige Forbund, som bans tro Mand !g Tjener * T^erikus Vereggede bar siuttet med Hansestae- leroe, i bvilken Tid de trjgt kunne besoge Sverige, Norge fe Skeane. Benedikt, Hertug af Ostergothland og begge hllamlene indestsaer for Overholdelsen. Dat Stockholm hro die Decertbria 1355.
Latin. Pergament, med begges Segl. Liibeoks Arkiv, §e Treae. ' ► ' ' 1856.
*22de Febr. Magnus, Sveriges, Norges og Skaanes Eonffe, bekittOer med sine Sonnert Eriks og Hakons Bi- ild, sin Moders, Hertuginde Ingeborgg til Oland, Gave «f fodserne Asak og Hanzkastang til velbaarne Frue Fru Eli- Vbete Arvhtger, Mr. Amrnid Hats, Ridders, uEgtefaelle, Dat. feockholnv -1356 feria* 3a post Septaagesimam. )■ litttii* AfWttifl af Arne Magn. Barth. C. 474-475. J*«»*': 13 58.
.1- >-4tfe'Ma>rta. Den Sammes Beskyttelsesbrev for ille JsUMnd^re (Sunttonslbus), der besoge bans Rige og did Mfe Gods, Varer og Levnetsroidler. Dat. Helsingborg. LrtJiicri (>*«« 1358.
!• Latin, Pergament. Slralsunds Arkiv. Pappe No. 12. i ***•*-* '• . •■ . .- 1*59.
M?-*0te &prit. Dew Sanknte og Hakon, Norges Konge, i$*ddtgj5re, it de med deres Raads Samtykke have med
2*
Digitized by VjOOQIC
28 BILAG TIL 6M.
Liibeck slattet en Saarig Vaa&enhvile, regnet fra Ifcrsfta mende Johannes Bapt., i hvrfken Tid Lubeckernfc frit ' uhindrede kunne handle o. s. v. paa deres Riger. Dl Helsingborg 1359. sabb. prox. ante Domin. passionis,
Latin med begge Kongers mindre Scgl.
Liibecks Arkiv. Die Trese. Sveeiea No. iS.
*13de April. Erik, Konge i Sverige, Brcv tfl i stockerne, at han nu med en stor Haer er kommenl Skaanc, og agter alvorlig at forsvare deres Kj&bmal Gods, m. v. Dat. Scanie in exercitu nostro. sabb. prox. al Dom. Pal mart! m. '
Latin. Pergament. Seglct bortfaldet. Rostocks All No. 5347. \
1361. I
23d e Juni. Ilakon, Norges og Sveriges Konj Stadfaestetee paa Lyseklosters Privilegier.
Norsk. Barth. XXlll 512. Trjkt i Petersen* Sprtj historic 11. 289. « ' i
22de August. Magnus og'Hakton, NoTges* •£ 9j riges Konger, epgive al THtale til Liibeck angaaettde «W Tvistepunkter. Dat. Luheck octav. assumpt, Mftrise Im
Latin. Pergament. Liibecks Arkiv. Die Trese. fire^ er trykt aldeles rigtigt hos Sartorius 11. 491 — 492; og iotrigt maerkeligt deraf, at det foruden med begge Kbngi Segl er fbrseglet med 5 Adelssegl, foruden at det w t synet med flere ubenyttede Seglremmet: og deg wfc*M Brevet Intet om, at Andre end KongeYne * hatfe - tntetedt I
*9de September. Raadmacnderte i Lflbeek, fkemi Hamburg, Kyi, Wismar, Rostock, Gripeswolt, TtnM Stettyn og Kolberg erklsere, at de have forbundef 'Jfg Kongernc Magnus og Hakon, sem de sltulto Jktfcmp
y Google
LAtffSC&JlEtSE, 2J>
Ijaelp «ted 20#O Mftqdog Skib«,inden Midfote naestkom- nende, mod Kongen af Danraark ogalle dem, der rove paa, 5oen; ligesora og Kongerne sknlle ifolge deres udgiviie Brev fol^e dem med 2000 Riddere ogKnegte. lngenaf Patterne ikalle slutte Fred, forend man bar faaet sine Udgifter pdtgjorte. Indtil da ska lie Staederne have Faestningenie. jklsingborg, Skanor og Falsterbade inde. Doer npgen af pmgerne imidlertid, skulle Slottene overgives den Gjenle- pnde; doe de begge, skulle de leveres Biskopperne af Up- ial, Strengnaes, Link oping og Skara, samt 6 Riddere og jtuegte, som. Bteperne vaelge bland t Raadet Dat. (nden Sted) 1361 "an deme negesten daghe vnser lenen rrewen ilse he ward gheboren."
Pkttydsk. Pergament 4 af Seglene i Behold* Liibeoks Arkir. Die Trese. Svecica No, 47.
136 2.
I 8de Septbr. Fredsunderhandlinger i Tonsberg mel- lem Kongerne Magnus og Hakon samt Lubecks Borgmestere. hi. nativitas Mariae 1362. I Latin. Kopi. Wismars Arkiv. Recessas Hansae vol. 1.
*" 1363.
5te Febr. Recessus Hansae i Rostock. Der beslut- ledes blandt Andet, at de Udgifter, som Tare foraarsagede fed Reiserne til "Bawahusen, Karmarnia og Akernes" skulde fefunderes af Tolden. Dat. St. Agathe Dag.
Ligesaa. Sammesteds.
1364.
t21deJuni. Forhandlinger mellem Kong Valdtraar af feark, Hertugen af Pomern og de vendiske Staeder, dat. JiUAd Fredaj for Johaa Baptist 1364.
y Google
3* BILAG Tit GHIL
Oamme) (rfattjdsk Kop*« Gtrtlstmds Arkir. Banta tfca. roh V.
1 3«6.
*24de Juni. Sftstaederile* Depnterede m«We Hak«l Sveriges og Norges Konge, at 3 Skibe ere bJerue den Kjobmaend fratagne i bans Riger, 2 i Gethekor 1363 og 0 og del 3die i forrige Aar i Sard erviderholm. Nh bede i om Ersttftnlng herfor ifblge gjaefdende Triktarter, «f be mmtdtltge Lofte i Vordkigborg, ctot. Lttbetk 1306 hi few nativ. Job. Baptist. 1
Latin. Copiarius af 1366 i LiibeHts Avkivi ■»
*23d e A u g a s t. (Re S*mme) Btw tillf er* Narft Bidder, Capitaneo paa Balraiis, at 3 af deires: Borgere hat klaget for dem over, at ban St Jaeftb* Aften * «Wtt!eden Marstrand Havn har borttaget Rftget af et Sk!b, <#er sMi seile fra Aleborcb til Bergen. ErsUtiiing fordre*, og ha raindes om sit Lofte 1 Nykj&piug etedse at vttreStaedaroi Ven, dat (uden Sted) die Tymothei et Apfcllinariav
Latin. Copiarius af 1366 i Liibeeks Arkif.
*22de Octbr. Lflbeeks Raadmaend tiJskrite Hak<K^ Konge til Sverige og Norge, at 3 Liibecfcere • hav« fcX«ge| for dem over, at Kongens Hovidsrtiand paa Baltawa, > Hr Narve, har i Marstrands Havn fra ta get dem -et Skib. -fr statning fordres, og de gjeeldende Traktater bring«f#i Er indring, dat (u. St.) die Seucri episcopi 1366.
Ligesaa, Samniesteds. >t ^* . » <»■ .-.
1367: «'
19de Novbr. Recessns tlansas i K61to<J t / Kjftbafefr dene i Bergen i Norge skulle pwftlsegge* aft hohte'tfl med deres Gods faerdige til Afseiling «g Fbtgt {** v*iii«t*diim & recedendum) ved PaasketMe, *g derlii tafe $*&♦>**■
y Google
LANGHS RUSK. SI
ttnfce. Ststderae skulk forrcstcn bevatge sine Vernier
I sende deal Skibe til Brag, og overlasgge Alt paa det
He. Det tilUdet Rostock og Stralanad at sendc eet
i paa 26 Lanter til Toasberg, dat, die Elisabeths.
Latin, Wismars Arkiv, Recessus Hansse. vol, 1. 136&
lute Januar. Reeessas Haas*. (Stedct ei naevnt). eroaoelser om livonnaage Skibe hver Stad skai udruate lledning af Krigen med Deomark og Norge. Kjobmaen- i skulle leie Skibe i Flandern til at hjemfore de ber- *ke Kjobmamd aied derea Gods. Rostock tiiiadea at le 2 smaa Skibe omfo pea 13 Inciter til Kjobmendene onahtrg og Aa*lo. Herrcroe Ira Liibeck og Wismar lie tilskrive Engtoaderne og Flamlaenderne, at de ei maa ire Merge ■ -eHer Daasaark Vaaben elier Fodemidlen idei paa disae Laode forbydes under Konfiskaiion af batj'Geflk, (dat. circtracmo domini.)
Ligesee, Saramesiede.
2d en Febrruir. (Liibecks Raads) Brev til Kjobmaen- •taf dec tydske Hansa i Bergen.
Plattjdtlu Lateks Arkiv. Copiarius af 1866. Trjrkt 1 aagleSataafeil (Uaie 16 og 17 akal laeses Norssnad)
Sarlariae. II. 641.
2ttd« tfebruar* Porbund mellem Staederne af den ske Hanse og Hertugen af Meklenbnrg mod Kongerne Denmark og Norge, dat. Sond; for Fastelavn 1368*
Plattydsk. Meget vidtloftigt. Copiarius af 1366 i M*kj*<Arkkt *>l* 119. b. — 120. b.
*26de Febrear, Raadasendebodene fra Lfibeck, Ro- ok, Atralsiad og Wismar erklere, at de paa Grund af to**J*«t af Vilderaar, Koage i Daumark, eg Hakon i
y Google
3E BULAJQ T&GHR*
Noige have sluttet et 2aarigt Fafcbtfnd, regaet fra Paatke forstkoromende raed Hemik ag Nicolaus, Grever af Htfl- steen og Stermarn, Herr Stig Andersen og flere danske eg tydske Riddere, dateret (uden Sted) Sondag for Fastclavn
Plattydsk Kopi. Wismars Arklv. Recessns Hansae vol. 1.
*Udateret, (efter Iste Mai 1368), Kjotmuendeite af den tydske Hanse i Bergen raelde (Raadet i Liibeck), attde St Valborgs Aften (30te April) modtoge Befalingen at fot- lade.Norge og indskibe sig til Flahdern. Dctte have de og lydigen gjort, skjont med stort Tab og. Skade.
Plattydsk* Pergament, udentvivi Original concept. La- beck* Arkiv. Registrator. Bergen s Contoirs Ver&ssatig No. 2.
61 e Octbr. Recessus Hansae i Stralsundi Her op- las tes Breve fri FMnderns Grever og Staedeft*, at die paa Grund af Landets Friheder ikke kuiide fotfiyde detes KjMt- maend at handle paa Danmark og INorge. Staaderngs' Be- regninger over lidte Tab udsaettes til Afgjorelse til' teste Termin "Laetare", da hver skal have sine Regniagei* med, saerskilt og postviis opforte; saa Og Regnakabet aagdafeude Bavahuzen, dat. in ootav. Michaelisv
Et saerskilt, tilheftet, Afsnit indehoider Staedernea Kb- gepunkter over Kongerne Magnus og Hakon; samt disses Svar, udentvivi trykt hos Sartorius.
Latin. Wismars Arkiv. Recessus Hansae. vd. I.. Uden A a r.
*28de Januar (udentvivi ISO!).) Kaadet i LuMxfek til Korig Hakon, Nofges og SveHges. Konge. I Antfcdning af Kongens Klage over, at nogle Stralsnnder-Kjebtiictiid for- holde ham en Deel i sin Tid puntaatte, raeii at|er ludliwte
y Google
LANGBS REISE. tt
Klentdier m, m„ lover Raadet at bringe dette i Orden paa et forestaaende Mode af Sfcederne til Paaske. Dat. (udea Sted og Aar) die St* Caroli regis.
Latin* - Copiarius af 1306 i Liibecks Arkiv.
1369.
19de Mai. Hakon, Norges og Sveriges Konge, Fuld- magt for sine Gesandter til Tvdskland. Trvkt rigtigt i Sartor. II. 670.
Kongens lille Segl, norske Love, en kronet Hjelm over Skjoldet og over denne Overdelen af Loven med Oxen, om- ringet af en femoddet Stjernefigur eller desL Oraskriften aldeles tydelig: Secretum. Haquinu dei. gra. regis. Nor- wagie. Liibecks Arktv. Die Trese.
*3die August. Fredslutuing raellem Hakon, Nor- ges Konge, og Staederne. Dat. Liibeck in inventione St. Stephani 1369.
Latin. Copiarius af 1366 i Liibecks Arkiv*). Af- trykket deraf hos Sartorius (II. 671) er taget af Original- brevet paa Perg. med alle 3 Segl i die Trese.
Kong Hakons og Norges Rigsraads Bekraefteise
paa Freden er trykt hos Sartorius II. 673, men paa en Maade, der ei giver klart Begreb om selve Brevets Form. Af Seglene er Kongens det samme som ved naestforrige
•) Denne Copi af Traktatcn stemmer i Indhold, men ei i Ord wed Originaldokumentet (die Trese) blaudt Sveciea No. 82). Efter dette er Aftrykfcet bos Sartorius anf. St. men med me- gen Skjodesldsbed. S. 672 f. Ex. er mellem 7de og 8de Linie en keel Linie udeladt, nemllg:
pro dno Mro 'cgc, suis Tasallis servitoribus complicibus & sub- dttis St omnibus quorum ^]^ sui interest serrari debere ratas fir mas A (•♦ s. v.)
y Google
U BLAG TIL Offlfi
Bwv. Ligeaaa er Bfep Hakards af Oslo, Jen HaftsWaotti (Rosen) og Prorst Peter Eriksons Tel bevarede.
Latin* Pergament. Liibecks Arkiv. <Die Treae. 13 70.
Kong IfakonaBekjendtgjorelseaf samme Fred.
Latin* Pergament, forseglet mcd 21 endnu vedliaen- gende Segl. Trykt med flere Feil hos Sartorins II. 703— 705. Kongens Segl er her saerdelcs lidet: et Kggende Tri- angelskjotd med Norges Love; ovenover en kronet Hjelin og op af denne den halve Love. lovrigt ingen Iljelmbusk. Det Hele indsluttet i en sexoddet sfserisk Poligon, udenoin hvilken Omskriften bar staaet, der mi er ulaeselig. Paa Seglreinmen staaer skrevet: Nos Haquinus del ^. Lit* becks Arkiv. Die Trese. Svccica No, 55.
*19de Jul i. Hakon, Norges ogSveriges Konge, Brev til Indbyggerne i "Bawahus fogeti." I Auledning af bans Faders Udlosning har ban med sit Raads Raad aftalt et Mode med Rigets Fiender i Sverige til Lodese St. Lau- rentii Dag forstk, og 14 Dage derefter, da Norges Maend frit skulle drage op til Sverige til Underhandiing. Men da Kongen ei er vis paa Udfaldet heraf, men vil vaere be- redt til begge Dele, befaler ban ludbyggerne at vaere rede med Vaaben til Rigets Vaern, saa a.t 5 Bonder udriisterden 6te med Hest, Vaaben og Kost, der skat vaere rede Nat og Dag at fare Syd paa til Kongen, naar find kommer. Ombuds- og Sysselsmaendene skulle vaelge dc dygtigste Karie og Heste. Kommer Overmagt ind i Riget, skal Haeror op- skjaeres, og hver Maud vaere rede. Dat. Malslrand Mar- greta Mesaeaft. i Regjer. 15 Aar.
Norsk. Dip!. Arn. Magn, 55. No. 5 b. Pergament I Afskrlft i Birth. C. 457-458. <ex carthophyfeeeo eccteaia
y Google
langbs wmsm u
," hrortil alteaa hiint Brev bl. Am. Magnaeana horer. Brevet er foraeglet med af Erkebisp Olaf, Bisperne Half ard eg Magnus, samt Drosten Hr. Osmund Finsson.
1371.
13de April, Otte Reimer kvitterer Skomagerne (sko- makarenom) i Nidaros for 10 Skilling grot, som de havde betalt ham paa Kongens Vegne og efter hans Bud. Dat. Nidaroa Sondag eft* Paaskc i Kg. Hakons 16de Aar.
Norsk. Afskrift i Barthol. XXIii. 512-513. Uden Aar.
*18de Octbr. (Dronning) Margreta Privatbrev til sin allerkjarreste Herre Kong Hakon, hvori hun melder, at han og hendes lide stor Mangel paa Mad og Drikke; be- der ham hjaelpe herpaa Ted at skrive til Westfall, at hail (•ic) vil borge hende Noget. Forbon for Hans Myntare, at han raaa Wire i Kongens Tjeneste, og i saa Fald vil borge hende Nogct. Bartholomocus Gnldsmed undskjlder, at han ei Tar kommen til Kongen, ligesaa Gota Erikson. Dateret Agerehuus die Luce. Efter Dateringen, Anmoduing om at sende Klaus Stofasven hurtig fra sig. Dronningen har sendt nr. Henrik det Thegn, Kongen gav hende (sic) af Ketil af Hefiandura, og d erred vundet hans Bistand. Hun -har givet sit Ord paa, at hert ingen Forandring ska! skee og Ketil ei faae Landsvist, forend Hr. Henrik kommer tilbage fra Ber* gen. B$n om hurtigt Svar.
gveusk. Brev form. Pergament med Udskrift. . . DipL Arn. Magn. fasc. 98 No. 5.
1373.
lste Mai. Recessus Hansee i Liibeck. Forst hand- ledea om Dogthingning med Kongen af Norge. Kjobmaeii- dene i Bergen tkalde etidnu i fcAar opbaere ''sch*d" (Skat?)
y Google
•0 BILAff TIL CHS*
tU at betafe derea Gja&L I Aiiledukig af Kordort<riteae| Klager over alette Varer paabodea Omho derraed, ag 1 Aal ledning af de hyppige OpJob af Tydskerne i Norge, tut* sattes Straf for Ophavsmasadene. Dat. Philippi & Jacobt
Plattydsk. Wismars Arkiv. Recessus Hausae voL I.
*6te Septbr. Lubecks Raad melder Kong Halcou ^ Norge og Sverige, at det liar raodtaget Kongens Svarbmd saavel det aabne som det lakkede (tras tarn serataa qvad patnlas) ang. de Ulemper, Tydskerne lide, som fare pal Aslo. Disse Breve ere sendte til de ami re Steder o. s. fj Dat. (udea Sted) 6to die Septbr. [1373 er tilskrevet in raargine].
Latin. Copiarius af 1366 i Lubecks Arkiv. . i
1376. J
*14de Januar. Carl (IV) romerske Keiaer o. a. iy til Lubecks Raad, som anmodes at understotte fiertttg Alt brekt af Mekienburg i baas lovlige Fordring paa den daaske Throne som Kong Yalderaars aeldste Datterson, imod Droo- ningen af Norge. Dat. Elbogen Onsdag for Fabtaui 1376, haas Regjerings 21 de Aar.
Hoitydsk. Lubecks S tad t- Arkiv. Registrator.
*20de Januar. Sostaedernes Rrev til "dem af Frfins* sen og Sudersee" raed Melding om Kong Valdemars Dad i Danmark og de dervaereade Thronatridigheder; at Staadcn* have faaet Anmodning om Hjselp saavel af Hertug Albert som af Kg. Hakon i Norge og bans Drottning, men har Intet villet svare, for en Sammenkomst er holdl, hvortfl ind~ bydes til Sondag Laetare i Lubecks Dat. Fibiani &Sebast D. 1376.
Latin. Wismars Arkiv. Recetsus Hansae t#1 L Siral- saads Arkir, lost Blad af et» sam&tig Baaat, . -i .
y Google
1AMGBS REISB n
*14de August Hakon, Noises og Svcrige* K»*0tt bekjendtgor, at ban bar slntUJt Fred og Focband meUem smnatlig* S6st**d6r eg Norges Rige, og Jihtaaet bine Re* at handle paa Norge til Lands og Vands, stmt nyde alfe asldre Rettigheder i Landed De mat lande red Bryggerm med "Topkastel," m. fl. Bestetamelser. Dat Kalingborgh. 1374? in vigilia assamptionis Mariae.
Latin. Pergament med 10 haengende Segl. Liibecfci Arktr. Die Trese. Ptattydsk Udtog trykt i Rostock Nack- richten 1754. No. S2.
1877.
*17de Juni. Borgermestere og Scabint iStadenZ* rtuee tiltra&de paa Byeua Vegue ovenstaaende af Liiback og flere Staeder sluttede Forenfcig med Kong Hakon, og tH- staaer Nordmaendene fri Handelsret bos sig. Dat. Zeriioee die 17. Junit 1377.
Latin. Pergament. Seglet affaldet Llbeeks Arkifs Die Trese.
1S76.
30 te Mai. Reeessus Hansas i Streisand, linn be- stutter at tilskrive Kong Hakon af Norge angaacnde Over- sendelse af "dat nygeachet" af Skipper* og Tjfenestefolk, med Undskyldning for, at de mi ei kunne bolde noget Mode med ham, takkende iovrigt for bans venlige Brev, og be- dende ham forsvare deres Kjobftiaend paa Soen. Anslo KJobmaends gamle "DwankbreYe* ere foroyede. Dat Sen* dag for Piutse.
Phitydak, Hamtmrgs Arikiv. Reoesans Hens*. W**r Arkiv. Recessns Hansfe vol. L 1381.
• 26d e A u g u s t (uden Aar). Norge* Riges Raai (fm
y Google
Sf BILA«TlL€Ittt
Bbkop i Ado, Ogmand Finsaen, regni dapifer, V in old 09, Brovstved Apostelkirken ogMagister capellar.,Henrik, Provst eg Kantsler i Aslo, Hakoa Jenoson, Gaute Erikson, Benedifct Nlkeltson, Henrik ftlikhelsterp, Adolfns Haraldson, Jon Mar- temdu, Jon Darre eg Agmund Bolt) melde de i Skaanesan> lode Deputerede af Staederne, at de have givet Droiining Margreta Fuldmagt til at handle med dera paa Norges Vegne. Dat. In passagio Honborsund in profesto decollate Job. (Aaret udeladt, men utvivlsomt af 1381) under Oslo Bfsps, Ogmund Finssdns og Hakon Jonssons Segl.
Plattydsk, udeutvivl overset af Latin. Samtidig Copi, fodfert i Recessus Hansae vol. I. Wismarg Arkiv.
lftde S e p t b r. Recesoos Hansae i Skaane. Staederoe here anmodet Dronningen af Norge ora de norske PrivMe- giera Bekraftelse, hvortil bun har svaret, at hen vcl hsvde Fuldmagt til Mode med Staederne, m^n daKongen vardod, vare og Privilegieme dode. Rigsraadet i Norge har imid- lertid sendt Staederne folgende Brev (sc. det ovenfbr ind- tagne)* Dat* post octavas Nativit. Alariae.
Plattydsk, Sammesteda*
lass.
frte April* Recessus Hansae t Liibeck. Man beslut- ter at sende Brev af folgende Indheld til Dronningen af N»rge, De have modtaget Dronningen 8 Brev og erfaret det Ifrerv, Iran havde givet Wolf Wulflamraes til denv Den* mange Klager over de Kjobmaendene tilfdiede Tab kjender hun. De bede hende og (Dan marks) Rigsraad aendeOepa- terede til Stratsond^ taa valte Snndeitserae fofhandle atte Sager med dem, for at •Stedeme kwtne faae Erttatnla§>
Plattydsk, Hamburgs Afkiv, Eneste reddede Bind of Uft/6% flimap, v-i:
y Google
LANGE3 R£tS&: »
1385.
lite Mai. Olaf, Konge til Dafimark eg Norge, ret Awing til Svertge, Margreta, Dronning til Norge og Sverigo, samt Danmarks Riges Raad erkjende |Tilbageleveretgen af de Hi Staederne i sin Tid patitaatte og nu i 15 Aar inde- havte Slotte i Skaane: Helsingborg, Ellenbogen, Skanor og Falsterbode. Dat. Himmelfartsdag 1385. (cfr. Brev af 9de September 1361).
Plattydsk. Original paa Pergament roed 8Segl. Ron- gens bestaaer kun af de 3 Lover. Margretas har aMrig vaeret vedhaengt. Ltibecka Arkiv, die Trese. Daiiiea No. 70.
i38a
*(lste April). De vendiske Steeders Raadssendebods Brer (til Kong Olaf i Norge). I Anledntng af den sidste I Skaane ved fir. Gregori as Zwertnik og Hr. Henrik Westkof aftaite Sammenkomst i Nykoping paa St. Olafs Dag, tnekte de, at de gjerne ville sende deres Bud St. Jacobs Dag tU Werdegenborg, og atimode Kongen om derhen at staevne ait Raad fra Danmark og Norge; isaer onske de at talemed Norges Rigsraad angaaende vigtige Sager, hvorpaa de da baabe et endeligt Svar. (Udateret).
*" Piattydak Copi i Wismars Arkiv. Recessos Tf ansae vol. Ly med Beraaerkning, at dette Brcv "til Kong Olaf1 var del fortte, der forrettedes paa Stardernes Mode i Liibcck So*- dap Laetare (o: late April) 1386. Heraf rain Datermg og Adressen.
i. 20de Jnli. Recessas Haasoe i Lubeck, Staederne hare handlet med Dronningen af Norge ora dei til JaeoM aftaM* Mode i Vordingborg, sora et kaaiilite af, da.4e ptottfsiske Steder ikke have modt vedileit forelobige Samling i Lu- tech* Heran skulie *s*e 8ta?der idag tfiikrivei m*§ Til-
y Google
m KLAG TIL CHi
laeg, at man har faaet Modet ndsattil 14 DageefterNatirit. Maris forstk., men ei laengere, og her skal og maa fcreus- aerne afgive Mode, da ellers atter Iutet kan afgjores. Dat Margreta Dag.
Plattydsk. Recessus Hansae toL I. i Wismars Arkif,
*15de (eller 22de?) Septbr. Raadssendebudeae fra Lubeck, Stralsund, Wismar og Rostock tilskrive Draa- ning Margreta, at Kong Albrekt af Sverige nu har vaeret ved deres Sammenkomst i Rostock og beklaget sig over den Skade, som tilfoies ham af hendes Undersaatter i Danmart og af hans Egne i Sverige* Han har tilbudt sig at staade til Rette for Herrer og Fyrster, Riddere og Staeder, isaer far de 4 naevnte Staeder. De onske derfor, at Dronningen •Rarest muligt vil beramme en Dag paa et beleiligt Sted, hvor Alt i Venskab kunde afgjores og fremtidig Skade forebygges. Dat Rostok* sabbato quatuor temporum past eialtat crucis* Uden Aar.
Plattydsk, Copi i Wismars Arkiv, Reeessus Haass fol. I. los Lap. Da Kong Albrekt i Soifimeren 1386 opholdt -»ig i Meklenburg, for at soge Hjaelp, horer vel detteRref til hiint Aar (cfr. Jahns Unionshistorie S. 14).
28de Octbr. Reeessus Hansae i Liibeck* Stsederne tilakrive Kong Olaf, at de af deres ved Vordingborg-Madet natrraerende Venner have erfaret, at man der berammede et nyt Mode til St Mikkelsdag (sic. Mon ei Martins-Dag?) naestkommende. Der kunne imidlertid Staederne ei afgfve Mode, da aaa faa Staeder nn rare repraeseuterede i Lttbeck, Hit Simanii & Judae.
Plattydsk. Samraesteda*
1889,
94m J«lt Iltiiriktf StCkro,Qrere af Orkno^g Ufcr*
y Google
LAOCB8 REUSE. «
til Boalya, 0jadd«brev til Ha*on Jonas** pa* 140 Sterling skoiak, at betale i 4 Terminer. Dat, Nelsingborg (at supra)*
Latin. Afskrift i Bart ho I. XXHl 507—508. IS DO.
*llte Marts. Jakob. Bfsp i Bergen, Hyrdebrev til Udlsendske og Jndlaendske i Bergen, angaaende Frillelif og utugtigt Levnet, stmt Trudsel noed Ban i den Anleduing. Sir* Jon Thordason befales at l*se Brevet liver Sondag iadtil Paaske i Korslrfrkcn. Dat. Bergen Gregorii Moese- afteu 1390.
Norsk. Pergament, tide tilredt. Dipl, Am. Magii. ure- gialreret.
139 8.
*27de August. Erik, Danmarks, Sveriges, Norges Kooge etc Frtvilegia generalia for de i naeste Brev ntevnte Steeder af den tydske Ilaiise* Medforseglet af Dronnitig Margreta og Daninarks Biges Raad. Dat. Kjobeuhavn feria 4t» post Barthol. 1398.
Plattydsk. Pergameftt Liibecks Arkiv, Trese. Daafea ItitV 78. Seglentihae»ge ted* wdtagen Margretaa, der* ikke* bar vaeret paatrykt. Kong Eriks Segl: Skjoldet holdes af eo: Kngel og er fiirdeelt med et bredt Kors: Danmarlcs 3 Lover, Sveriges 3 Kroner, Norges Love, Venrieus Dvage/ IJjjQCteskjeldet : Norges Love. Omskriften den almiudalige, Dauimark forst iftevnt*
*fc9de August. Erik, Norges, D., & etc. Kong*,, b*>* kjjaefter ioregaaende Norgea Kongera PrivHegkr for Sttedeiae Lfibtck, Hamburg, Stralsund, Gripes* aid, Sljetjn, KotberfV Njttiistargard, Koln og Bretien, i Preuaaen Kolm, Tharo, Elvyng, Danzig, Konigsberg og Brunsberg, i Lieflaad ; RigaW Darped, Reual, Pan***, saatf al W.fcr%* tys^ke Hauseatsjder ;
y Google
a bila« m cna.
forseglet af hans naraka Rlgaraad; Erkebtep Vinaki, Olif ogdysteia, Btslfopper i Sftavangar«g Oslo, Fir. Aabern; Prevst i Bergen ©g Hr. Anaid, Pro* at i Oslo, lir* Gaute firikasoa, Hr. Alf Haraldsdn, Hr. Around Bolt, Fir. Eudrkl Ertandsdii o. m. ft. Dtt, .Kjobenhavn. Johannes Hakhugg. Dag: 1308.
Plattydak. Origiual paa Pergaotent med lSvelbehotdne Sag* i Liibecks Arkhr, die Trese, SamtuHg Gopi paa Per- gameut hekreftet af Droitniag Margreta i Roatocka Aikif No. 6156. Kang Erika nocske Segl forestttler Kengen paa Thronen med Krone, Scepter og iEbie. Paa Bryetet et Skjoid, hvori 3 Liljer. Omkrtng ham 4 tHdeeU tttydeiige Skjolde; det lste er Norges Love med Oxen, vendt mad Iloire. Oraskriften: S, Erieideft g^i Norwegie. daeie. saecie. gotorum. slauorumque regis et ducts pomern.
*29de August* Mefgareta, af Gads Naade Kong Valdemara Datier til Danmark, bekjendtgjdr, at huti Tar tHstede, da hendea Son Brik gar de vendUke Sfccder Pi* vttegier fra Norge af Dags Dato, — hvilke derpaa e*drat iadtages — -og i Haab on Venskab og god YiHie feekratfter htm hermed forskrevne Brer i alle Af aader. "Dal aunt, laeo St die qatbus supra/ ■.*:».
Plattydak, Origtoafridisae pea Pergameat, Ruaecfci AfkW No. 6150, ( .,
late Septbr. Vyaoldas artkCpg Nidrosv el Auga* stinus episc. Asloensis tilstaae 40 Dages Aflad fbr4ltpi>ai dates Slitters Kristne, sew besoge St. Glare Kirfce ^ KIo- star i Reskiide og der bade for deDMe aamt for* Fred *g Orden (statu) i de 3 Riger, eller soft' give Noget. tiLlri- drones og Sfetrenes Sedate. 0at Halfniae tti fest* Sgidii att. 1308. ;r— <;
Latin. Afakiift i Bartfcek ¥4H. 138. ^ "
y Google
LANGES mstSB 4$
14«#.
tden F*br«ar. Receaana Hanaao i L*k*>ck. Ksad- atftgftfnger om Foranstaftttfnger mod Victttalleferodreftie, liver* tH Libeck skat ndruete to Kogger med 200 Vrebnede. Ham- burg 1 med 100, Bremen og Rostoek hver 1 med 60 Vaebn. ; Sunde 1 med 100, Wiamar 1 med 50, de preeaeiak* Stae- der* 3 med 300, Campen, Deveater, Zutpheu, Herderwkh og Etborch UUammen 1 Kogge med 100 Mand, forucfon tillio- rende Smaaskibe* Ved Mttdet udfttrdigedea eg et btdfcolda- ldst Brer til Dr. Margreta, som gjennem Wnlf Wa I Islam havde sjort Staederne opmseifasomme paa diaae Boneres Faerd. Bat. pnrif. Maria?.
Plattydak. Hamburga Arkiv. Reees8iia Hattaa?. Wis- mar ligesaa vol* I.
140 4,
*27de Juni Erik, Danmarfa, Sverigea, Norgea etc. Katage, Otev til sine Fegder, Ontbudtmeeud eg aiie Nord- maend i Bergen, at Sendebud fra Restock og Wiaeter liewe for Kongen klaget over, at de ikke raaa nyde de Ue*4ia)be- der i Bergen, aero de besad for Krig adbrod mclleaa detit og Rigerne. Da Kongen ei venter Andet endgodt af*dieee Staader, befaier ban, at de skulle beholde derea aeldre Pri* vllegier, og hvad der stod Bergenserne og hlne imellenii ateaer for Retten og akal der afgjd>e8, Dat, Wadeteita fer. 6U ;pO«t Johan. Btpt 1404.
. Nortk eller rettere af bUftdet Sprogj .Ortgieel- paa Pap^r, Skgltt, der bar vaeret paatrykt paa Ryggen af det aJrWe»Brevv*r aflaklet, Roatocka Arkiv. No.' 5348. .<>-.!«« Juni, Original til aamme Brev paa Ptattyiak. Pergament med bamgende Segl, foreatillende et Skjetd med 3 Kroner, hvilende paa et atort eg bredt Kora. Ibid. N». (
y Google
m MUMfcTOi am
6 1 e 0 c t b r. Recessus Haasje i Mar^ienburg) i Prutzen, hvor *dfatfdigectes Brev til Drowning MargreM, at Horrae- stere* i Preuaten hoiligen beklagede aig over, at Uua ei av«rhfldt den med ham under Staadernes Maegling slutiede Fred* D*t. S*.GalU D?ig.
PiaUydak. Wkmars Arkiv, Recessus Hans* vol. I. 1408
22de Juni. Aslak Bolt, Biskop i Bergen, bekraefter de tydske Kjobmaends i Marias Kivkesogn Gave til Maria* Kirjte i Bergen af de 3 Gaarde Botagaard* Engejaud og Sastergaarden, med Besteraraelser om Gaveos AnvendeUe, Reguskab derfor o. s. v. Dat« Fred, efter Botolfsvage 1408 undfr Biapeas og Kapitlets Segl.
Senere plattydsk Oversaettelse. Liibecks. Arkiv* Re- gistrator. Vol. ang. Mariae Kirke. No* 3.
1409.
*18de April. Frater Raymundus, Praedikebrodrensn Provincial iDacip, optager Skomagernes Selskab og Glide (soctatas et convivium sutorum) i Oslo i Ordenens Bjroder- skab* fig deelagtiggjor dem i Provindsens gode Gjerninger (etc i saedv^niig Form)* Dat Lydosie sabb. infir* #et asaens* doaiuii.
Latin. Original paa Pergament med Provincialens noget baafc%difpd» $eg L. Restocks Arkiv, No. 5314.
1410.
214 e Jul i, fyscessns Uansae i Wismar. Klager fra RoatOfk og. Wisjuar over Kjobraaeudenes Stilling i Bergen* Brev fra ditses Oldermaend oplaeses, at flere I^jobmiend ei lyitf» Fatbwdet mod Handel med England, Flanderp og andjre Udewh^usiake; Aumodning om Tvajigamidler heqmod, awl om Till#delse for Kjobmeadene til at b?gge PefJ»g
y Google
paa hanseatfeke Skibe, for dm Ntiden trfhger «Kt»med at dpsftge 'VttaRebrodrene I Soen. flat. Merife Bfagdttl/
Plattydsk. WIsmars Arkfr. RecessusrfHnsae toI I. 1411.
lSde Jul K Recessus Hansae f Hamburg. Fftfst fo- retoges Bergens Kjobmaends mangfotdige K lager over Over- last paa Person og Gods, i hvilken Anledaiiig Kongen af Flngland tilsk rives et i Akten indtaget Brer med Beklagelscr orver, at Bergenserne ikke i England faae nyde deres af Kon- gen og bans Forfaedre gitne Privilegier, men Me uforskyldt allehaande Overlast, med Bdn om Forbedrlng heri. Mu- tatis mntandis skulde lignende tilskrives Parlantentet (cfui- tatibus regis). Daf. Divisio apostol.
Ligesaa. Saramesteds.
1412.
*llte Mai. Reces afde i Luneborg JbmmiedeHfon- testaeder ang, Handelen med Bergen og forskjeIHge Mtsbrug ved samme. Dat. Liineborg Christ! Himrnetfortatfterf.
Piattydsk. Bergefahrernes -Privilegien-Book i Liibeck. 4bl. 60, Samttdig Copi deraf i Lubeck* 'Ariclr. Registr.- rohtots Verfasswng etc. No. S. Fellfnlrft aftrykt i WiH*- frrandt 1H. 52— 54.
1427.
*25de Januar. Kjfibmaesndenes af den tydskcllanse OWermaPiid i Bergen metde Kaadet i ftfabeek, it de have HtotUaget dets Brev angaaende Ufredeti tnellem Kangemdig angle af Stederoe, og at de ifofge deraf have sttttet at venligt Foi*drag med Hr. Endrid Erlondsew, Kidder o^ Kon- gen s Foged i Bergen, hvoraf Kopi er tilsendt deres Princi- patfci i Liibeck. [Findes nu ikke]. Dcr'meJdes; at'Kakop- yen af-Bergtn, Byens Raad og Rigetgi Alnrae have sendt
y Google
4* mum ra cur.
dc*ea tell IN Kongen- aftgaaond* fnangd*ande Uordencr i Riget aed Boa om aft fate rettet derpaa. Raadet i Likbeck bedea fremdelaa at tort Koatoret i Bergen og deta Bedate for Ole i disae farlige Tider. Oat. St. Paala Dag. 14X7. . » Ptalty<kk Original paa Papir. Udtendig feraegiat, L&becfca Arkin Regiatrataren. %v 1431.
*274o Seatbr. Johannes, Biakop i Oaio, Axel Pa- teraen, Reynke Steenaon og Bake Brok, Riddere, raeide •Ikvftomtkar* og fir. Hans og Borcard, at de have vaeret Ilea Koiigeii) og at denue paa Kemer 'Stgisrannda ©g Hev- raeate«*n af Prenaaeua Forbdtt bar tHatnaet Steed erne Be- kneftelse paa derea Privilegier i 5 Aar paa aJle Slider og 3 (?) Ffekeleierr Dette juunodes de om aft meld© Ved- kommende. Dat. (uden Sted) NaHen til Torsdag noeatfor Midiaelia 1431. \
* Hamtidlg Copt paa Ptfpir. Wfema^ft Arklv. Miscella- nea Hanaealica ?•!. 88* . \
1483. 8de Septbr. Thomas, Btep af Orbttt, ^ABadabrev for 8*. Clar» Kloater i Roskflde afu aamm§ . IndboW torn Bre- vet ovenfor af late Septbr. 1S9R Bat; Havnfce i|etir. Marl*. Latin. Afakrift 1 Barthel. VW. 188— 139. * 14*8, ..-..> 30te Septbr. Aadun, Bifrp af. Stavanger W Bndrkl Erhmdaeav Bidders, tow *H Stedenie Stetlln, « aJicUiii, Wol- gaatf Giiflfcvall og&ratasttnd. D; Stavanger oraai' Mrcfcaehk Latin. Afakrtft i B^rthoW XXIII 4W^4Bdi '
144* . ii • ■ - . .
8de Juli Chriatoffer, Daumark*., 8r;/Nfcrgfci Kdft- ;ge, bekrftfter de LyaekJoster af ferfcgasetidc Konger tihtaa-
y Google
LANGB& WKKE. 47
af OJ^nHegier. Oat. Aalata famta. pert via*. Mart* rcgni Ck*ttr$. anno Imo.
vig Itfatrakt af Ame Mafcaaaaati* Barti. iVUl 21$. saaa : * 10de J uli. Den Samme erkjendef at Jia*e Beet Sko- magcruea Privilegicbrev i Myklagarde i Otto. ;lirtftket ban herved bekraefter og tager dem i ak kongelige ,Vaern wed Ret til i Byen at kjobe Iluder, Bark og and re Ting til de- re* Haandverk (araidi) (cum clauauiia cowaretia). Dat Aaleye Tyadag eft Oct Aasnmtienta Maria. 14431
Oldnersk. Pergament med Kokigeits aaedvajllige Segi Roatacka Arkir. JSo. 0427, .
: 3©te J nil. Den Samme. Privilegier- for Koegbelie By* aam tilataaer 1) Btrkerettighed (?) ; 2) Bet til at bygge ode Tofter; 3) friVedhugat til Hanabrug. Dat. Kongabakke craatino Olavi 1442, '
Pergament med Kongena SegL »
Museeem far nordiake QUaage* 4 JfcjobenJiem. 1443.
19de Mai. Oldermaendene paa Bryggen i Bergen Kla- gdrev 4il de 4 Seatwdara fiaad a*er de - mmg* nye Far- driogerv son gjores dem af "Herakafcet/ Foigende % ere dar. w*»te: 1) a* de tydake Haajidverkere skull* va»re*Bne- lnden" (Byens Borgere) eg gjore "Baereeht" *om Nefdm**- dene. 2) at Skomagerne akalte gjdre Ed paa, at de ei tage mem for, derea Sko end de ere vaerd. IKeae oada Paa- fuml'er.lln Olcff Niehefcen Bidder meat Amm§ W. VM- lolligltetftlning am Ferbandtiilger deaangaarnde^ /fydaherae hare nu indakadt <aig under Kong Cbristaffer ag Stederne, men dog bar Hr. OleffdoaaC dam, der ei vilde svawrge Wen, i Bod af*lfr Mark eg 8 Or log NaaaL.>"d. «. 8 £ 5 ft LgMPV Dat, Bfeitgen 4de Sondag efter Paaafaat 1443,
y Google
48 MAG lUl tMR
Hattydat. StortidigCtfi. Dabecks Arkhr. RegWner i
Miscellanea Bergensia No. 18. \beck
Udateret. 1444—1445. edste
Efier 12te Januar (14)48. fin ios OptegriW. der tynes at vaere Fortsaettelsen af en storre Documenta- tion. Hans too Borstel har en Gesell Johan Grotvera, der med en Kogge kora fra Island til Havnen Dortraunde i Eng- land 12te Januar 43. Her toge Kongen af England ogham Kantsler OHeste, indkjobte for 82 % engelsk, ud af Skibet. Biden toge de 36 andre Hesie, alt under Lofte om Beta- ling. Efter forgjeves Krav opsdgte Johan Kantsleren i London, der kastede ham i Faengsel, ogendnn eihar bctalt.
Plattydsk Concept. Sammesteds. Mrsoell. Berg. No* I. 1445.
* 1 5 d e S e p t b r . Chri9toffer, Danmirks, &rerige&, Nor- ges Konge o. s. v. Morgengwrebrer til sin bronning Dor- Urea; for hvemwHapgges iHEnkehokl: i Danmark: Haralds- borg Slot, Bjerne Roskilde og Ringsted og Skjold Slot ; i &*r)ge; ftrebro Slot satnt Nerike og Vermelaud; i Norge: Jtmtetond taed Me Indteegter og kgl. Rettigheder, saahwge limrforbltrer inden Rigerne. Foretnekker hun at leveudeu- lauds, skuHe efterfotgende Rigsraader istedetfor Leaenos tfldtogter betale hende 15,000 riaeke Gylden afhvertBige. Da*. Kbhvn, Slot in crastino exalt, cruets. 1445.
Latin i phAtydsk OrigtnahUisse af Lubetrks Raad.afet. lite Januar 1446 (se denne). Omtalt hos Huitftldt foiS. §18. Llbecks Arkiv. Die Trese. Danioa. No. 8§l
*24de Septbr. Samme bekracfter mod Norges Rigt- nsMfe'&aiatykfce de Statderne LMbcck, Rostok, Wismar, Thorn og Dantig *arat de andre Stapder af den tydske Hansefor* nudle PHfifegier i Nerge. Med fbrsegfet af BUp Johamts
y Google
LANGES RHSIL 4»
af Oslo, Chmaar Hoick, Provst, Sigvard Jonssoa, Eolbera 6e*at, Mathis Jepson, Erik Simongon, Henrich Scacht og Hart- rig Krnmedike, Ridder, ♦ . (sic.) Krakow og Gut tor ra Evind- sm, V«bnere. Dat. Kbhvn. Slot Lordag f. Michael. 1449.
Pergament med Kongens og to Rigsraaders hele Segl. Sammesteds. Danica. No. 84.
1446.
•lite Januar. Liibecks Raad bevidner, at Hr. Chri- stoffer Parsberg og Hr. Henrik von Eiglostein, Riddere og Kong Christoffers Raader, indfandt sig i Liibeck med Kon- gens og Dronnittgens Kredentsbrere og fremlagde 2 aabne Breve, nemlig ftongens Morgengavebrev paa Latin (heelt iadtaget cfr. ovenfor 16/9 1445) og samme paa Dansk (ei indtaget), som de anmodede Raadet at bevare Dronningen til tro Haand eller hendes Arringer. Hertit forpligter Raa- det sig og ops tiller Betingeiserne, hvorunder de agte at le- vere dem tilbage. Dat. (uden Sted) Tirsdag eft* Hellig 3 Kongers. 1446.
Plattydsk paa Pergament med Liibecks Segl. Liibecks Arkiv, die Trese. Danica No. 85.
*17de Juli. Borgemestere og Raad i Liibeck, Ham- burg, Rostock, Stralsund, Wismar og Liineburg Anordning angaaende Kontoret i Bergen i Norge, Forskrifter om Af- gifter, Handel, SkippereJPoliti o. s. v. der. Dat. (uden St.) Sondag for Maria Magdal. 1446.
Plattydsk Afskrift i Bergens Contors Privilegien-Book i Bergefabrernes Collegium i Liibeck,
1447.
*22de Octbr. Chritfoffer, Konge, tilstaaer alle Ro- stMkeic, sons besoge Norge, og isaer Oslo og Tansberg Ret tat 1) a* behoide atte aeldre Friheder, 2) i Aslo, Tfcasterg
N«r, S B. 3 H. 3
Digitized by VjOOQLC
M BLAG TIL GOT.
og Vigen at kjobe og saelge Gjaest med Gjaest, liokle egeft Hnnsholdning, og blive Vintcren over, brortil Byernes Rati skal skaffe dem Huns til Lete; 3) at handle mcd Bonder eg Almaen i hine Byer med Alen og Lispand. Iovrigt tager Koa~ gen dem saerlig i sit Vaern. Dat. ia oppido Heighehafk crastino 11000 virginum 1447.
Dansk Original paa Pergament med Kongens saedvanlige Segl. Rostocks Arkiv. No. 5202*
1450.
*5te Septbr. Chris tiern (I), Norges, Danmarks etc Konge Privilegier for Lyse Kloster og Abbed. (Tildeeis ordret efter Kong Magnus's af 1350), Dat, Bergen Lordaj for Nativ. Mariae 1450.
Blanding af Norsk og Dansk. Barthol. XXIII. 516.
*7de Septbr, Nicolaus Sprengher, clericus Flalber stadensis og Notarius publicas, vidner, atEverhard Halehosche* Borger i Bergen, overgav ham en heel indtagen Appel til Hansestsederne, Slesvigs Hertug, Greven afllolsteen og den romerske Keiser, i Anledning af bans og 3 andre Kjob- raaends Indstaevning for Kong Christian og Norges Riges Raad, for hvem de ei vilde mode. Dat Bergen in stub* mercatorum 7 Septbr, 1450.
Appellen Plattydsk, Notarialinstrnm. Latin. Pergameat toed Notarii Maerke. Liibecks Arkiv. Registrator. Misc. Berg* 16.
*9de Septbr. Christiern, Norges, Danmarks, V*-«L Konge etc. tager "sin Gaard Vaagsbotnen" og sine Skoi gere (sutara vara), som deri sidde, i sin Vaern »g telse, og giver dem Ret tU at kjebe i Bergs* som Bymaend. Dercs Forseelser skal dommes af Om
y Google
LANGES RB1SB »
de* paa Kongsgaarden i Bergen m. r. Dat. Btrgis. crast. Nat iv, Mariae 1450 regni Norvegiee lmo.
Reent Norsk (hvori endog Bogstaverne F og J> endnu forekomme.) Pergament raed Kongetis mindre Segl (danske Lover i forste Kvadrat o. s. v.) og med to Lover som Skjoldholdere. Liibecks Arkiv. Trese#
*26de Septbr. Nicolaus Sprengher fornyet Vidnes- byrd om Everhardt Haleholsckis Appel, som denne ei havde vovet at oplaese i Kongens Naervaerelse og derfor havde laest i Vidners Paahor i Domkirken. Dat. 26de Septbr. 1450.
Latin* Origiualattest skrevet paa Bagsiden af Hoved- documentet af 7de Septbr. s. A, Liibecks Arkiv. Miscell. Berg. No, 16.
1451.
*12te April* Christiern, Norges, Danmarks, V* G. Konge, under og giver Kjobmaendene i Rostock, som med deres Skibe soge ind til Anslo og Tunsberg;, samme Ret- tigheder, som Kong Christoffer gav dem, indtil den nu be- rammede Herredag mellem Kongen og Staederne. Dat* in castro Hafnensi fer. 2, post domin. Indica. 1451* "ad relat. dui Sigvardi Johannis, Kolberni Gerst, Simonis Beronis, mi- litum, Gunnari Hoick prepositi et Sigvardi Beronis presbyteri.
Norsk-dansk Blanding. Pergament med Kongens Segl. Rostocks Arkiv No. 5282.
1452.
♦lste Novbr. Borgemester og Raadmaend i Rostock bekjendtgfore for Kjobmaendene i Anslo og Tonsberg, "som ligge under Staedernes Jurisdiction (rechticheid) en Deri Beatemmelser angaaende de tydske Kjobmaends indbyrde* F^rhold, om Oidermeend m. v., dat. (u. St.)" vor aHcgode beUigka dagh. 1452.
3*
y Google
Plattydak. Papir. Qrigiiiaflirev med paatrjrkt Segl. Rostocks Arkiv. No, 587L
Trykt med mange Fell i Rostock. NachrtchAen 1756.
SMe48.
1453.
*llteDecbr. Cbristiern, Danmarks, (sic.) Norges, V. G. Konge, tillader Rostocks Kjobmaend at nyde i Oslo eg T&nsberg de Privilegier, som foregaaende Konger og isaer Kg. CbristofFer bar tilstaaet dem, saalaenge Koagens aeWre Brer udviser. Dat. in castro Akershaus. fer. 3a ante, f. Lucie
vlrg. 1453.
Norsk-dansk. Pergament Seglet afreret. ibid. No, 5333. Slet aftrykt i Rost Nachr. 1756 S. 61.
31teDecbr, Samme bekraefter de Konghelle af Kg. Christoffer givne Friheder, med Tillaeg, at indfodte Borgere og Kjebavende, der nedwette sig som Borgere, fritages for ToW til Slottet, samt for det Pund Told, som pleier at yd«s af hrert Skib ved Malstrand. Dat. Babims Sylvester mcd(I)terck>. "Relator Hartvig Krumedike."
Original paa Pergament med Kongens Segl, i Mosaeet for nordiske Oldsager i Ktfdbenhavnu
1455.
*14deApril. Ved Stfedernes Sammenkomst med Kong Christiern i Fiensborg Christi Hiromelfarts-Aften enedes Km* gen og Staederne om, at ban skal sende sit maerkelige Bud til Hr. Olaf Axelsen (sic.) og opfordre ham til at sende sin Fuldmaegtig, ligesom Staederne skulde sende deres, til Lo- betfc Frerocteles skal Kosgen skriftlig og nmndtttg befale Hr. CHtf iotet Roveri mere at gjore eller Revere a4 hue «§ for sva*e» stmt erstatte eller gjengive alt rovet Gods. Lfgesaa skulde Kongen strax efter Pintse sefle til Marstraad
y Google
LANG1S BBSS. H
of &er ftned Raarfet i Norge fotvegle og befcrasfte Staedtfi- ms Prirflegier Ord til andet, torn de her i Flensborg ere fttrte i Petinen.
Plattydsk Protokollation. Wismars Arktv. Recessoe Hansae. 111.
1 6 d e April* Christiern (I) bekjendtgjor, at bans kjaere Onkel Hertug Adolf af Stesrig samt Bispen af Liibeck have maegtet Fred mellem ham og Staederne Liibeck, Roatock, StraUund og Wismar. Dat. Flensborg Fredag efter Hfcfr- melfr. 1455.
Pergament Forseglet af Kongen og danske Rigsraader. Ltibecks Arkiv. Trese. Danica No. 87 a.
*17de April. Den Samme bekraefter med ait danske Rigsraads Samtykke samtlige Staederne Liibecks, Rostocks, Wfsmars og Stralsunds aeldre Privilegier i Danmark, saa at alle aeldre deriraod stridende Breve skulle vaere magteaidse. Dat. Flensborg Ldrdag efter Himmelfrv
Plattydsk. Pergament med Kongens og 14 Rigsraaders Segl, hvoraf kun No. 13 er tabt. Liibecks Arkiv. Trese.
*17de April. Den Samme tilstaaer med sine troe Rigsraaders Samtykke Indbyggerne i Rostock Bekraeftelse paa aeldre, isaer Kong Christoffers Privilegier, saerligen hvad Handelen paa Anslo og Tnnsberg angaaer. Dat* Flensborg ut snpra. ("Dominus rex proprie presentibus dnTs Nicolao Erici, magistro curie, Eggardo Frile et , militibus")*
Plattydsk* Pergament med Kongens Segl* Rostocks Arkiv No. 5305.
*17de April. Den Samme erklaerer, at ban 1453 Tirsdag efter Michaelis med Danmarks og Norges Rigsraaa1 i Sorteraunkenes Stne i Bergen bilagde forskjellige Tristig- heder me Hem Hr. Olaf Nickelson eg bans Broder Hr. Pe-
y Google
64 BILA& TIL OfifL
ter pas den ene Side, 4*g de tyd*ke Kjftfeinsend i Sergen -paa den anden, saa at alVe de Skattert som Brodrene havdc paalagt Nordfarerne (?) (nordwart npgesath had den), sk tilde vaere ophaevede. Forbudet mod disse Paalaeg indskaerpes paany med naermere Besteramelser om , Indkraevning af Kjdbra«ndenes Tilgodehavende, hvortil Kongens Fogder skul- de hjaelpe. Skjont Kongen nu ei har sine troe norske Raa- der hos sig, skal dog denne Befaling overholdes ligesom de for udstedte, indtil han faaer talt med sit Rigsraad. Dat. Flensborg ut supra* "ad relationem domini dncis Sles- vtgiensis & dni Nicolai Erici militis."
Plattydsk* Pergament med Kongens Segl. Liibecks Arkiv, die Trese. Et daarligt Aftryk hos Wiilebrandt ill, 60— 61, Maerkeligt er det, at Kongen i alette Brev erklaerer Norges Rigsraad fravaerende, og i det foregaaende paabe- raaber sig sit Rigsraads Bifald til Privilegierne for Rostock. Her har altsaa Danmarks Raad afgjort. norske Anliggender.
*9de Jnli (?)♦ Christiern (I) etc. Brev til Norges Indbyggere, at han i Aniedning af de idelige Overfald, Plyn- dringer o. 8, v. isaer i Seiladsen paa Bergen har vaeret til Modes med Staederne og med dera sluttet en fast Fred, ligesom og med Hollaendeme. Ligesaa har han med sine Raader i Danmark og Norge paabudet en evig Fred i Bi» gerue, og hvo den bryder, Geistlig eller Verdslig, skal straf- fes som Fredsbryder og Rover paa Liv og Gods. Brevet skal have Magt til evig Tid, "da det er gket med begge Rigers Raads Samtykke." Dat. "i vor Havn Kallsund" an dem uchtedagen visitationis Marie, i Overvaer af 14 norske Rigsraader.
Plattydsk Oversaettelse, los Afskrift vedlagt folgendeBrer:
*17deJuli. Godeke Bormestcr tilskriver - Raadet i
y Google
LANGBS RStSB, *5
Lftbeck om de med Kongen og Nwges Rigtraad paaEhrita- borg pleiede Underhandlinger* De gamle Privilegier ere Mevne bekraeftede og forseglede med flere af de norske Rigsraaders Uvillie. Kongen liar paabuden en fast Fred til Lands og Vatids, med flere Nyheder. Dat. Eluiizborg Mand. eft. Visit. Mariae (14)55.
Paa en indlagt Seddel med samme Haand:
Paa Modet i Kalfsund kaldte Kongen alle danske og norske Rigsraader til sig, og lod Landefreden forkynde Hvo der bryder den, Herre eller Tjener, skat ei have Fred hver- ken i Kirke eller Kloster o. g. v. Kongen er Staederne meget hengiven, og Brevskriveren har havt en Sammenkomst med Hr. Olaf Nilsson og bans Venner i Kongens Overvaer.
Plattydsk. Originalbrev, udvendig forseglet. Indlagt ovenstaaende Fordn. af 9de Juli* Liibecks Ark. Regist. Miscell. Berg. No. 16.
*29de Septbr. Oldermaendene for Kjobmaendene af den tydske Hanse i Bergen melde Raadet i Liibeck, at dets "Aaadsmedcnmpan" Hr. Godeke Burmester har bragt Breve fm Kongen, som de gjerne ville lyd e, og hvorom Raadet allerede har Besked, ligesom og om hvad der nylig i Ber- gen er foregaaet (neml. Hr. Olaf Nilssons Mord). Desan- gaaende have de skrevet til Kongen, som indlagte Copi (nu ei at finde) viser, for at oplyse, hvorfor de maatte mode Magt med Magt for at undgaae det endnu Vaerre. De bede, at Raadet vil fremstille Sagen paa det Bedste for Kongen, for at al Voldsgjerning kan ophore, og de "retfaerdige Kjob- maend" have Ro til Lands og Vands. Dat. (u. St) (14)55. Michael. D.
Plattydsk. Papir. Brevforra, udvendig forseglet. Fo-
y Google
60 HLAO TIL CH1L
redroges i Raadet i Lmbeek 27de November 8, A, Litbecb
Arkir, 1. dt.
*30te Septbr* Elyzc JEskilsdotter, Ilr. Olaf Nib- sons Enke, beretter Raadet i Lubeck udforligt det mellen Tydskerne i Bergen og hendes salig Mand Forefaldue, og dennes med Fleres ynkelige Mord; beder Raadet om Bi- stand og Erstatning, saint Hjaelp til at faae sin Mauds ro- vede Gods igjen. Dat. Bergis die Hieronymi confes. (nden Aar).
Svensk-Norsk. Papir. Brevform, udvendig forseglet, men Seglet affaldet. Foredroges i Liibecks Raad forst 16de Marts 1456. Liibecks Arkiv, loc. cit*
1456,
*12te Marts, Christiern, Danm. Nor^. etc. Konge, til- staaer Rostockerne, paa Grand af Troskab og god Villie, for sin Livstid folgende Friheder og Rettigheder i Handelen paa Norge, og naermest paa Aslo og Tnnsberg: 1) Bibehold af alle aeldre Privilegier, isaer Kong Christoffers. 2) de Kjob- maend, sora soge til Aslo, Tunsberg og Yigen raaa frit handle Gjaest raed Gjaest, og blive der i Vinterlag, IiTor- til Borgemester og Raad skulle skaffe dem Herberge. 5) Ret til at handle med Bonder og Almue i Alen og Lis- pund, naar de have betalt deres Fund Told, Rostocker Kjobmaend tages iovrigt i Kongens saerlige Vaern. Dat. Rostock, feria 6ta post Laetare 1456.
Norsk-Dansk, Pergament raed Kongens hsengende Segl. Intet Spor af Rigsraad. Rostocks Arkiv No. 5300. Origi- naldopplikat. ibd. No. 5802.
1458.
*20de Januar. Den Samme tilkjendegiver Oslo Bar- 1 gerskab og Rostocks Kjobmaend og Kjobsvende, *som handle paa Osf*, at feeggea Seodebud har raodt for Kongea og Nor-
y Google
LANGES RfctgR. 8Y
gel Itfges Raad i Skara, og fremlagt derea Privilegier, hvoraf Kongen seer, at der er givct Brer mod Brer, Men tin kali Mftngen d tage sig af denne Sag, da han har saa "kostelige jErinde" at forrette i Sverige, nemlig at saette et aerligt Re- gimente i Norge om Fred til Lands ogVands; "og have vi nu skilt Eder ved dem, eom have vaeret waild* og voldet tJfred." — Men naar han selr kommer til Norge, skulle de atter komme hver med sine Privilegier, og da skal der Mfve Skik paa Tract ten. Indtil da maa Rostokkerne seile paa Norge og medbringe nyttige Varer, Malt, Meel, Ol, Heinle, og Kongens Embedsmaend have Forkjobsret for %, DetOvrige skal vaerdsaettes af Bisp Gunnar i Oslo, Provsten og Jon Bjornson med andre skjel(;ge Maend. Behover Em- bedsmaendene Mere, kjobe de som Andre. Borgerne ska! leie Kjbbmaendene Huus paa egen^ Kost, og lade dem handle frit indeii Takmark, og Ingen gjore den Anden Forprang. Naar Kongcn komnier til Norge, skal Alt blive ordnet. Dat. Skara. Fabian. & Sebastiani 145S. "ad rel. epT Asioin*
Norsk. Pergameiit med Kongens haengende Segl. Ro~ stocks Arkiv. No, 5303,
1462,
I Fasten. Sammenkomst mellem Kong Christiern, Staederne og Rigsraadet i Kjobenhavn. Fra norsk Side kun Ilolsteneren Hr. Hartvig Krumedike og Hr. Erik Bjornson tilstede, hvilke freralagde en Optegnclse over Norges Kla- gepunkter mod Stoederne, uden naermere Forkiaring derom.
Beretning i Reccssus Hansae vol. IV. Wismars Arkiv.
34de Jnni. Christiern (I) Brev til Raadet i Liibeck, at fian af synderlig Naade har opgivet Kronens Ret til det af Geert Sfifber, der ved Doden i Bergen erafgaatt, efter- ladte ilods, 6om han tlll&der BrevvUeren, Heyne Bolsen af
♦ *
y Google
66 BtLAG m OHR.
Uibeek. frit og uden Afkortning at tilegne sig og vdftreaf Landet Bat. Kattingborch. St Johannes Dag. 1462.
Plattydsk. Original Liibecks Arkiv. Registrator, Mi- ceHanea Bergensia. No* 7.
1463.
4de Jali. Wismars Raads, Br$r til Liibecks, at to af deres Borgere, Heyne Konow og Hans Klenske, derhavde faret paa Bergen, vare under Skagen overfaldne af Btskop- pens og Hr. Olafs Yenner i Norge. Disse fratoge dena Alt, de havde i Skibet, og efterlode neppe det Nodtorftigste, udtrykkelig sora Haevn over deres i Bergen myrdede Vai- ner. Da nu Bergefarerne i Liibeck og ikke Wisraar err aa- svarlige for hiint Mord, fordrer Raadet Erstatning af hine red Liibecks Raads Medvirkning. Dat. Mandag eft. Visitatia Mariae 1463.
Plattydsk. Originalb. Sammesteds No. 16.
1464.
*14de Octbr. St. Francisci Ordensbrodre i Bergen raelde Raadet i Liibeck, at deres Kloster er brasndt og at de nu ingen Bjergning vide. De henvende sig med Bon om Iljoelp til Raadet, og sende den aervaerdige Mand, Bro- der Lodevyk Franke, deres Klosters Gardian, med dette Bonskrift til Liibeck. Dat. Bergen Calixti D. 1464.
Plattydsk. Papir. Brevform. Seglet, udvendig paatrykt, cr affaldet. Saramesteds, No. 6.
1467.
*24de Juli. Broder Johannes Aw, Johannitternes Generalmagister i Almannia, odnaevner Broder Johannes Martini i Aatvordakov til Ordenens Provincial i Dada, 6ve- eia, Noiregia og Rogia, nvem hele Bestyrelsen overdrages.
y Google
LANGES KEtm. W
Ha foraligtes bh A. aarfcg si betalt for St, Hans Dag 140 rhinske Gylden, at levere i Ordeneas Hobs i Kolln, som or- dfcfteer Afgift til (let faelles Skatkammer i Rhodos, foruden hvad Stormesteren iovrigt for Tilfaeldet maatte fordre be- talt, Dat. in dorato Turicensi. vigil. Jacobi.
Latin. Afskrift af Arn. Magn. i Barthol. Vlll. 157—159. 1468.
Christiern (I) hekraefter Stralsunds Privilegier i sine Riger, lover aldrig at understate deres Modstandere, men yde dem al Bistand og Ret til at drive deres saedvau- lige Handel og Bed rift i hans Riger. Dat Helsingborg 8 Dage eft. Stcphani 1468.
Plattydsk Original paa Pergament. Stralsunds Arkiv. Banica No. 39.
146 9.
*5te Septbr. Christiern (I) melder, at Borgermester og Raad i Rostock have klaget for Kongen, at deres Kjob- maend i Akershuus og Tonsberg Len samtYigen forurettes i mange Maader mod Privilegierne, under Paaskud af, at Kongen har gjort Forbud mod aedende Yare (og Heste), hvilket ban erklaerer nu er 5 eller 6 Aar, siden han gjorde. Han byder derfor, at Rostokkerne skulle beholde deres gamle Friheder i alle Maader, og ingen Borger eller Bonde gjore *opsaat" eller Opreisning mod Kjobmaendene. Dat. in castro Hafnensi. 3a fer. ante Nativit. Maris 1469 ("dominus rex per se." d. e. uden Raadet).
Dansk. Pergament. Dupplikater med Kongens Segl. BMtODks Arkiv. No. 5301 og 5309.
. *15de Octbr. Den Samrae tilkjendegiver, at de tyd* ske^jolMwend i Bergen have klaget for Kongen og Raadet, al X|6b*ue»d og Skippere udenfbr Hansen, iser Hotiaoodejeti
y Google
m BLAfi HL CHI
Mve Handel paa Rbrge, Jtovedfagehg langa Staandeu t te- gen, og kjobalaae der Aaret ora, twertimod garamel Sfed- rane, Hanseataederne til Forfang og mod deres Privilegier. Del er Koogena Pligt at beskytte Kontoret i Bergen, og han befaler derfor sine Fogder at hindre denne HoUaender- nes og Andrea udenfor Hansen Handel, da disse 8om for kun skulle have Ret til at handle paa Stranden med 1 eller 2 Skibe om Aaret. Dat. Segeberg Sondag for Gallic 1469.
Plattydsk. PergamentniedKongensSegl. Liibecks Arklv . Die Trese. En god Copi i Bergefahrer-Privilegien-Book.
1471.
*27de Marts. Den Sarame tilkjendegiver Alle og aaermest sine norske Rigsraader, at Staedernes Raadssende- bud og Oldermaendene i Bergen personligen have vaeret hoe ham med Klage oyer Hollaendernes og andre udenhansiske Kjobmaeods Handel paa Bergen og andre usaedvanlige Kjob- staeder og Markeder, tvertimod Loven og Privilegierne, isaer mod Kongens Brer af Sond. f« Galli 1469. Da Kougeos Told og Rettighed red slig Handel besviges, befalea alle Rigsraader o. s. v. at standse denne Handel af Holiaendere og Andre, der kun skulle beliolde deres Ret til at handle i 2 Gaarde paa Stranden i Stykkeviis uden Alenmaal eller Smaavaegt, og ingeusteds udenfor Bergen under Godsets Fortabelseog 10 Mark Gulds Bod. Alleherimod stridende Breve, aom Kongen maatte havegivet, skulle vaere ugyldige paa Grund af alle de Velgjerninger, Hansestaederne hare ;es Krone. Dat Lubeck "met witschopp unser getruwen." Onsdag eft. Laetare 1471. (IntetSpor afaonhe Rigsraader).
Plattydsk. Pergament med Kongens haeagenda Segi, i btilket SkjoMhdderoe ere en Pracbt eller destige m H&i*
y Google
fctftGBS mam m
o§ ea Vildmt&d tH Venatre. Liibccia Arltif. Die Tfew* Afakrift i Bergefahr.-Privil«gte»-B<w>k. FoL 61 ff.
1478.
16de Octbr. Brev fra Bergens Olderraaend til Raa- det i Liibeck angaaende Skomagerues Privilegier i Bergen. Dat. St. Galli Dag.
Plattydsk Original. Liibecks Arkiv. Registr. Miscell. Bergensia. No. 18.
147 4.
16de Juni. De Sarame melde Raadet i Liibeck, at Skomagerne i Bergen negte at opfylde Raadeta Forlangende at ndlevere deres Privilegier. Dat. Bergen 8?o die corpo- ris Christi. 1474.
Plattydsk Originalbrev. Sammesteds.
*6 1 e S e p t b r. Christiern (I) melder Borgeraester, Raad og Menighed i Oslo, at Rostocks Sendebud have klaget over, at Kongens Son med Norges Riggraad bar fastsat nogle Reg- 4er augaaende deres Borgeres Handel paa Oslo, Tonsberg og Vigen, stridende mod aeldre Privilegier. Disse kan Kan- gea paa Grnnd af sit gode Forhold til Rostock ei bereve dem, forend han kommer ind i Rlget og borer LeilSgheden i Samraad med Rigsraadet, og befaler derfor, at Roilodt indUl den Tid skal bebolde alle aeldre Privilegier. Dat. in esstro Segeberg, fer. 8?a ante nativ. Marias. 1474. "domi* Dos rex per se, presente dno. Nic. Rdnnow milite."
Daask. Pergament med Kongens Segl. Rostocks ArJdr, Na. 5888.
1475.
Ode Octbr. Otdermarndene paa Bryggen i Bergtonbe- kisge *% fot Raadet i Labeck over de Conspirationer, For*
y Google
m MLAG TILCinL
Mflrikiger og aye Paaftind, der tillage istedetfor at aftagi Oil. Bergen Dionysii Dag 147ft.
Vedlagt er en Afskrift af Raadeta Brev i Lubeck m gaaende Skomagerne i Bergen. Dat Con vers. Pauli 8, Aid og Christian Is Privilegier for Skomagerne, dat. Bergen 1451. !
Plattydsk. Original. Liibecks Arkiv. Registrator. Mill cellanea Bergensia No. 18. i
*25de Octbr. Gerdt Smedeken, lybsk Kjobmand i Bergen, gjor sit Testamente, hvori ban blandl Andet giver *ait Selskab" Hans Stoneherden og Hans Heringe sit Host i Bergen, skjaenker Sortebrodrene Va Laest Tjaere (Thera)| Graabrodrene ligesaa 1 Laest, St Nicolai Kirke "ton boats! 3 Tonder Tjaere, Vor Frue Kirke ''toil bevete- 5 Tosdoi Tjaere, St. Martins Kirke 1 Stykke "Swars", til St. Jorge* til Spetalet 4 Stykker "Swan*", til St. Katariua Kirke S Stykker Do,, Praesten ved Marias Kirke 1 Tonde Ol; freun deles eftergiver han Nordfarerne V4 af deres Gjaeld m. t* Dat. Bergen. Crispi et Crispiniani Dag. 1475.
Plattydsk paa Pergament i Vidisse af Bryggena Older- 1 maend med Attest om Dodsfaldet Sammesteds. BergensM privata. 1
*29de Decbr, (De rostockske) Kjobmaend i Ante og Tunsberg tilskrive Raadet i Rostock, at de ere Memo 1 fratagne fblgende Friheder: 1) maae de ei handle med Boa* dome, uden gjenuera Borgerne. 2) maae de ei hare dereoj "Scauen/ 3) ei heller holde deres egeu Kost. Slige Rcfrj tighader have Borgerne faaet Kjobmaendene i Osk> hare desnden specielle Klagemaal. Man anholder om Kaad Ǥ Forholdsregler. Dat. St. Thomas D. af Cautelberge 147b
Pkttjrdok. Papfe Brevforsa* Seglet affildet. • „ * *■ ttostocks AtUr#tv*»fcw*
J
LANGSS RKI3& M
147§.
16de Juli. Afskrift af et i Liibeck paa Raadets Be- faling istandbragt Foriig, Haaudverkerne i Bergen vedkom- tnende. Dat. Tirsd. eft Divisio apostolor. 1476,
Plattydsk. Liibecks Arkiv. Registrator. Miscellanea Bergensia No. 18. 1 samme Fascikel findes flere Breve ved- kommende de tydske Atnter i Bergen. Udateret. *Oratr. 25de Juli 1477. Axel Otafsons Klagepankter til Kongen og Rigsraadet orer hans Faders Hr. Oiaf Nils- soos Mord, da han (Axel) var 4 Aar gammel, Specialia sngaaende hine Dages Begivenheder, om Mordernes Flngt og Bornenes Redning til Fjelds fra Talgo, m. v. (Synea ufttldendt). Udateret.
Plattydsk Afskrift, iiidha?ftet bland t Recessus HansaB og med Overskrift limine Jacobi 1477, og udeutvivl fren- lagt Ted Modet i Kjobenhavn paa denne Tid.
Wismars Arkiv. Recessus Hansae vol. IV.
* Li gesaa. De Norskes Klagepuukter over Sostaedernes Kjftbniaend. 1) De paa Bryggen haeve Kongens Boder; 2) betale ei lovlig Told; 3) bemaegtige sigalleVrag; 4) stryge ei Masrsseilene (?) for Norge; 5) have ihjelslaaet 6 Kitegte for Hr. Erik Bjornsson; 6) handle inde i Landet med Bon* derne; 7) negte Lensherren Kongens Forkjobsret; 8) brygge gefr Ol; 9) have draebt 0 af Stavanger Bisk ops Meead; Wy have taget "Borgen" fra Hr. Jon Bjornsson og staas deri end mi; 11) have oden Ret taget var Heroes (o: Kwa* gma) TJener Hans Pederaen ud af Munkdiv ; 12) skyde med Buaaer efter Domkirken og Koagsgaarden, naar de konune sei'lende til Bergen; IS) (M«ni*gen utydelig); 14) de have nedbradt Svefcresborgs Mure m. v. (Udateret).
y Google
m HLACt TIL CHB.
Sammesteds, umiddelbar foran foregaaende No. 1477.
*22de August Chriatiern (I) etc. tillader Kjobnuea- dene i Rostock at handle og kjobslaae paa Anslo ogTun* berg efter Kong Christoffers Privilegier, saalaenge hansNaa- de tileiger (med saedvanlige Forbud etc) Dat. in castrd Hafn. fer. 6ta ante Barthofom. 1477. "ad proprium do&M regis mandatum."
Dansk. Pergament med Kongens Segl. Rostocks Ar- klv. No. 5290. Original Dupp. No. 6306,
1478.
*9de Januar. Borgemester og Raad i Oslo meMe Raadet i Liibeck, at een af Raadet i O9I0, Skipper Anstefl Jonssons Skib er bleven plyndret under et Forliis i Fries- land af to lybske Skippere, Harik Skakt og Henrik Gystran^ uden at ban, efter Lofte havde faaet Erstatuing derfor. Lii- berks Raad opfordres til med Varme at tage sig af Sageo. Dat. ex Asloya fer. 6a infr. 8vas Epiphaniae 1478.
Norsk. Brevform. Seglet affaldet.
Liibecks Arkiv. Registrator:
1 6 d e A p r i I. Christiern (I) tilskri ver Raadet i Lnbeck, at bans norske Undersaatter atter, ligesom i forrige Aar, da Staedernes Sendebnd rare i Kjobenhavn, bare k la get over de dem af Tydskerne i Bergen tilfoiede Fornrettelser. Dt det norske Rigsraad under dets Ophold i Bergen havde St- gen fore, og fremtiste for Tydskerne kongelige Breve dea* angaaende, svarede de Raadet med Spot, Haan og Trans- fer* atde viUe lystre deres egne Love og ei Kongens m;% uaommelige Udeladelser, Kongen ei vil jrjentage. Ilanhavtt ventet sig ganske anden Tak af Tydskerne, og da feaftlt en Hader af al SpM, beder ban Statderne sende derte FW
y Google
LANGESRHSB. «
Jmtgtige til Kjobenhavn til den ved Barthotorateittd a<Mtrer<- lie Rigsdag. Dat. Kbhvn. Slot Torsd. eft. Jubilate 147a
Piattydxk. Original. Lubecks Arkiv. fiegistr. Misc. Dkrgens. No. 18.
2denJun{. De i Liibeck forsamiede IlafMestacders Seodebuds Brev til Kong Christieru med Tak for ovenstaa- ende Brev. De love at afgive Mode ved Rigsmbdet i Kje- benbavn ved Bartholomaei Tider, som han i den Anledning bar tilstaevnet. Dat. Tirsdag & Bonifacii.
Plattydsk. Samtidig Concept. Samraesteds.
2d en Juni. Raadet i Liibeck sender Bryggens 01- dermaend i Bergen Afskrift af Kong Christierns Brev, og paalaeggcr dem at sende sine Bud raed Instruxer og Oplys- singer til Modet i Kjobenhavn, for at veilede Raadssende- budene. Dat. at supra,
Plattydsk Concept. Sammesteds.
15de Juni. Samme til Amtsmestere og Geselier i Skomakerstrate, Schroderstrate, Schinnerstrate, Goldsmide- sirate, til Overskjaerere, Bagere og andre Haandverkere i Bergen ora deres Tilstand i det Hele. Til Bartholomaei forstk. skal holdes Dag i Kjobenhavn, og da har Kongen lovet at tage sig af Sagen. Dat. Viti Dag 1478.
Plattydsk Concept. Paa Bagsiden Concept til et Bret til Bryggens Oiderraaend ora det Samme. Sammesteds*
24de August. v Forhand linger mellem Kongen og Stae- dernes Sendebud i Kjobenhavn. Dat. Baribotomaei 1478.
Plattydsk. 7 Folioblade. Sammesteds. Contor eu Bergen No. 6.
5te Septbr og senere. Vidtloftfge og Hiteressaate ludbetetninger til Staederne om Underhand lingernes Gang i J£abenharii, isser angaaende de norske Forb+lde. Herl
y Google
m HLAG T1LCHR.
M. A* folgende Ytring af Koagen til 2 af Sendebadene en Audiens: Koagen var mistsenkt af Nordmaendene, at I saa f jemiem Fiugre med Tydskerne. Dette kunde ei ger gaae in; han maatte og vilde forsvare sine og &k Retiigheder, men vilde iovrigt gjerne, at Staederne ska beholde deres Privilegier. — Nordmaendene til lade ei^ Sager, der angaae Norge og dets Indbyggere, afgjores ud for Riget. Hans egne norske Undersatter fik ei Tydskerne i Norge selv at saelge deres eget Gods til h| andre, men kun til Tydskerne osv. osv.rt Enden blev bla Audet Kongens Brev tii Norges Riges Raad af 15de tember nedenfor.
Plattydsk. Wismars Arkiv. Recessus Hansae vol.
*12te Septbr. Hans, udvalgt Konge til Dans og Sverige, ret Arving til Norge etc., Privilegier for stockerne i Oslo og Tonsberg, aldeies ligelydende med ( stiern Is af 22de August 1477. Dat. in castro Hafn. iufr. 8vas Nativitat. Marias 1478.
Dansk, Pergament med Prindsens Segl; fiirdeelt: 1) 2 Lover. 2) Tidselen. 3) Svanen. 4) de 2 Bjaelker; altsaa forakjelligt fra de saedvanlige. Rostocks Arkiv. Nt*/S2M
*15de Septbr. Christiern (I) gjentager ordret <k Rostockerne i Oslo, Tonsberg og Vigen af Kong CJiristoffei 22de Octbr. 1447 givne Friheder. Dat* in castro/' Hafnens crastino exaltationis 8. cruris. 1478*
Dansk. Pergament med Kongens Segl. jSammeaftedi No. 5204. ,
*15de Septbr. Den samme tilkjendegiver Norgei Rigsraad og de tydske Kjobmsend i Bergen^ at han h*i havt Underbandlinger med disse Kjobmaeuds ^endebud, Am have for Kongen undskyldt de i Oslo fre^nsatte Arttktan
y Google
LANGES BBSS. «t
*e4 er Kongens Hensigt med del F&rat* at trade nogle fne maerkelige Raad til Bergen omtr. ved Valborgstider, Mr at hjaelpe Enhver til Ret* Han er nu koimnen over- emm med Staederne om, at Alt skal state i Fred ved det lamle til Kougen selv eller hans maerkelige Seudelmd kern* ae; saa og Intet foretages med Skomagerne, Skoraager- aardene, Amterne o„ s. v. Han paalaegger straengeiig sine taader, Fogder m. Fl. at lystrc dette Kongebud* Dat. Kjoben* lavm Slot Tirsdagen efter cruris Dag exaltatiouis. 1478.
Plattydsk Copi i Recessus Hansae vol. VI* i Wtemara krkiv.
1479.
15de Marts* Recessus Hansae i Liibeck fastsaetter, it de, der ville seile paa Norge, skulle seile i een Flaade, indtagen de, der alt vare tilladede, m* 11. specie lie Bestem- nelser angaaende Bryggens Forholde i det Hele* Dat* Man- lag eft* Oculi*
Plattydsk. Saramesteds. Recessus Hansae vol* IV*
15de Mai. Rostocks Raad melder Liibecks, at Kon- gen af Danmark bar ladet dera mundtlig melde, at mm Tirsdagen efter Vocem jucunditatis vil komme til Rostock, Man anmoder derfor om Sendebud fra Liibeck til at handle mod hans Naade. Dat. Rostock Lord a g eft. Cautate 1479,
Plattydsk Origtnalskrivelse. Liibecks Arkiv* Registra- tor* Miscellanea Bergensia No. 18.
18de Mai. Samme til Sam me, at den unge Mark- greve Johannes af Brandenburg igaar tilligemed deres naa- dige Herre af Mekleiiburg ankom til Rostock med et lidet FbJge* "Kongen over de 3 Riger" vil idag eller imorgen beatemt komme* Anmodningen om Sendebud fra Lubed gjentages* Dat. Tirsdag eft. Vocem jucuud* 1479*
y Google
m BLAG TIL Cflft.
Ligmsa*, Sanwoeeteds*
1481. ^
1M« Juni. Haandverkerne i Bergen odrikle forR^ det i Liikcck deres gamie Rettigheder ©g Vedtaegter. N Bergen Fredag i Qnatemper eft Piatse 1481. ■
Ptattydsk Original. Sammesteds No. 18. i
15de Juni. Bryggens Oldermaend i Bergen til Rl det i Liibeck, om Tvistighederne med Haandverkerne, med 'fl for Raadets Bestraebelser for deres Bilaeggelse, Dat. ft dag f. Trinitatis 1481. <
Ligesaa Sammesteds. -. '
*10de Septbr. Oldermaendene for Kjobmaendene i den tydske Hanse i Bergen til Raadet i Liibeck og Raaa bodene fra Hamburg, Liineburg, Rostock, Wismar ogStra sand. Ved ror Frue Himmelfarts Tid (15de Angost) nj de for Norges Rigsraad angaaende Seiladsen paa Island i Hetland, og tilkjendegares, at enkelte afStaedorne vel hard 8pecielie Privilegier derom af Kong Christian, men de vrt givne uden Raadets Santykke. Paa Tilsporgsel om Kjol maendene vilde anseesig fornaermede, om slige Extraretnf heder ophaevedes, gvarede de, at de Tare satte til at Tart tage samtlige Staeders og ikke enkeltes Bedste, og Tilde d kelt By seile til Island, maatte det skee paa eget Eveai Paa Anmodning lovede Oldermaendene tillige at skrire hj< til Liibeck og understate Raadets Beslutning, samt fraskrif sig alt Ansvar for Folgerne af Opsaetsighed med tiorgt Rigsrcads Forordnlng etc. Dat. Bergen Mandag eft. NatMl Maria* (14)81. I
Paaskrift: recepta 8 No?. 81. coram civitatibos legend Papir. Plattydsk, Brevform, udvendig forseglet, Sammeste4 No. a.
y Google
i
LASSES BBgB «t
*I2te Septbr, Norges Biges R«at% sc 43«ttte, Er- tebtep, Johannes if Bergen, Ohif af Holar, Bit per, Jon Smor, ■jtai capRaneus curiae reg. Berg. Johannes Berooia, Otio Haiti et Torlenes Btomson, armigeri, regnt Norw, consiliarfi; irev til Liibecks Raad "coram ambaciatoribns civttarnm egenda," Hvad Fyrster af forskjellige Gruade tilstaat An- Ire af Naadc, synes i Forstningen at vaere til Ingens For- berv, men i Tidens Lob geraade slige Forrettigheder til flanges Skade, Saa er det gaaet med den Ret at fare paa gland, som salig Kong Christiern tilstod Hamburgerne, IitiI- tet er blevet til Norges Riges store Fraejudits og til Ode=- teggelse for den gamle stapula Bergens Handel, hvilket Kon- (en ei forudsaa. For nu i Tide at hindre storre Tab og fordaerv, anmodes Staederne om at forbyde alle af deres Mga denne Fart paa Island, da den er Norge og Liibeck jge skadelig, Rigsraadet vil sorge for, at Fisk efter gam- ael Saedvane bringes til Bergen til Omtuskning, med Til- peg, at ethvert Skib, som herefter lader sig finde paa Is- and, Til blive anholdt og uden Erstatning priisdomt, Dat. iergen pridie Idus Septbr* 1481.
Latin* Brevforra, Papir, stor aaben Folio, forseglet ud- endig med 7 Rigsraaders Segl, der saagodtsom ganskeere iffaldne. Liibecks Arkiv, Registrator. Miscellanea Ber- jensia. No, 5*
\ 19de Septbr. Staedernes i Liibeck forsamlede Sen- febnd titskrire Oldermaendene i Bergen angaaende nye Be- temmelser for Kontoret, Forbud mod SpHd m„ v. Dat, Insdag eft, Lamberti,
i Plattydsk Concept, Sammesteds No, 18.
1463.
*29de Marts, Liibecks Raads Brev til OWernMNi-
y Google
W B*LAa TlLGHlt
dene i Bergen, at Kong Hans og Norges Rigsraad bar skrere,t Staederne angaaende den gaale Sag om Oplobet Bergett far mange Aar siden. Indlagt sender Raadet Afskrift af dets Svar til Kongen (findes nu ikke). l>at. beck Paaskeaften (14,83.
Plattydsk Origlnaludkast. Sam mes teds No. 16.
12 te April. Sam me til Hamburg, Rostock, Stralsui Wismar og Liineburg (cuilibet suam) angaaende det Sti me, som bedes noie OYerveiet for at kunne fatte en nyt Beslutning angaaende "Nederlaget" i Bergen paa forestaaea Mode. Am dag ascensionis.
Ligesaa, med Paategning om Expeditionen. Sammestd
*18de August. Hans, Dan marks og Norges Kong Udvalgt til Sverige, etc. tillader Indbyggerne i Rostock seile og handle paa Tonsberg med samme Ret, som < seile paa Asio, overeensstemmende med aeldre kongeJi, Friheder og det Brcv, Aslo Borgere have desangaaende, s» laenge hans Naade tilsiger, med Tillaeg, at de Rostocker der seiie paa Tonsberg selv, maa slagte og slagte lade, w in castro nostro Tunsbergensi feria 2da infr. oct. assumpti nis Marias 1483. "ad (relat.) dnorum Carol! Hamaren, et N colai Glob Viburg. ecclesiarum episcopornm.
Norsk-Dansk. Pergament med Kongens Segl. Rosi Arkiv. No, 5304.
8de Septbr. Den Samme bekracfter de Kan By af hans Fader (31te Decbr. 1453) givne Privil Dat. Konghelle Nativit. Mariae 1483 (diii rex per 9$ persencia consiliariorum).
Original paa Pergament i Mosaeum for norditke siger i Kjfcbenhavn.
y Google
XANGBS RHSK, Tl
I4 86.
* 1 2 1 e J u H. Den Sararae bekraefter tie Lysekloster f hans Fader og foregaaende Konger tilstaaede Privilegier. fet. Bergen feria 4ta post 8vam visitat. Marine I486.
Dansk. Afskrift i Barthol. XXIII, 513-514.
*18deJuli. Den Sarame bekraefter det Bergenske tontors Privilegier, saalaenge til han — vil Gud — faaer holdt It Mode med Hansestacderne. Med de saedvanlige Forbnd. lat. an vnse hane to Bergen. Tirsd. eft. Divis, Apostol. 'd man da turn regis proprium,"
Plattydsk. Pergament med Kongens Segl. ' Liibecks Arkiv. Die Trese. Danica No. 100.
1487.
*20de Mai. Den Samme tilstaaer Indbyggeroe afRo- ftock folgende saerlige Friheder: 1) I Handelen paa Norge, isaer paa Anslo og Tonsberg maae de beholde alle aeldre Privilegier; 2) frit saelge, have egen Kost, brygge og bage, ^agte og blive Vinteren over, handle med Bonder og Al- nme i Skippund, Lispnnd, Lod og Kvintin, Klaede i Stykker )g Alen o. 8. v.; 3) Kongen skal have frit Forkjob som Tor, og Kjobmaendene skulle ved Afreisen erlaegge det Saed- ranlige; 4) Naar en fdlaender doer, skal Kongens Embeds- raaend beskrive hans Gods, der skal blive tilstede Aar og Dag i de ypperste Kjobmaends Forvaring. Koramer da ei rette Arving, er Godset Kongens. Alle disse Friheder gjaelde, Saalaenge vor Naade tilsiger." Idvrigt har Kongen taget alle til Aslo og Tdnsberg kommende Kjobma?nd med God* og Folk ! sin kongelige Trost og Vaern etc. Dat. in castr* Hafn. domin. Vocem Jucund. 1487; uden Spor af norsk Rigsraad.
y Google
It WbAM TII,«WL
Dansk. Pergament mtct Kongens Segl. Rostoeke Ar- kfc. N* 8WBC
Udateret.
HltaftvM efter 20de Ma-i 1487* Johannes eg ge Raadmaond ogBorgere i Coafeld tiigkrive Raadct i% berg angaaende deres Medborger Wereubert, der er rei ?ing efter bans i Tdnsberg afdode Farbroder Bertram, befaling til at udlevere bans der faldne Arv. Dat Cos! (uden Aar og Dag).
Plattydsk. Efter en Afakrift bos Dr. Deecke L Li T489.
7de Juli. Johannes i Lund, Gaute i Nidaros, Erto bisper, Nicolaus i Rogkild, Albert af Liibeck, Carl af Odeni Johannes af Bergen, og fl. Bispers 40 Dages Aflad for KUra Kloater t Roskilde. Dat. Hafniae fer. 3a fctfe. 8« Viaital. Mari». 148fc
Laiin. Afskrift i Barthel. VUL 139—141.
15de Juii. Hans, Danmarks, Norges Konge ete. vilegier for de vendiske Staeder i Daamark og Norge, Copenhagen, divisio apoatolor. 1480.
Plattydsk. Ny Afskrift. Stralsimds Arkiv. Hunt* Ufea vol. V.
ISde Juli. Saimoes apecielle Privilegier for Stral- «md* By, dat. ut supra.
Plattydsk. Original. Sammesteds. Daniea. Nov 40> .'
*21dc Juli. Samme fornyer ordret de RostoekeM i Oalo, T&aiberg og Viken af Kong ChrfatoJfer de» 22dc Gfctfcf. 1447 forondte Prirtlcgier. Dat. ia emta*. TIa&awl i» profeato Marise Magd*
Daosk. Pergametit med JRtngens saedranlige £«gta«al Rostocks Arkfe* No. 6Nft,
y Google
i
l*Wfc
*14d# Aagast Christiem Padersea, Pr*r*vedApa~ attlki Aea, Otto Metsson, Bidder og Hovedstnand paa Ksoga- gannim, Aaei Kane af Vaptf, Nerges Btigea Kaa*, Arvid Tmak, Lagaiatid, Asnnutd Sekntmdsdn og 6 Amite, Baad mmmi, AUe i Bergen, vidne, at 8 Dage efter St. Oiaf keot for den i Sakrtstkt i Bomkirkea OHenaasndene pa* Bryg- §tm og nagle Kjobtaaend, der forevisite Kong Haas's Brer, at de havde havt deres Bud hos ham Sondag Vocem ia» asttditatia mad Klage over Hollaenderne paa Strandeo. "Bod da Kongen, at vi skulde staevne begge Parter for os," hvil- |ec* skeede S& Laurentii Dag paa Kongsgaarden* Helton* eketfite havde ingen Privilegier for, hvor de maatte state paa Strandea, men Kjobnuendene havde Kong Christierns Privi- icgiaa), at Hattondtme skulde staae i 2 Oaarde der, paa hvilket de erklaerede at have Kong Haas's Stedfostelse fra ifjor i Kjdfeeaharn* Efter saadanne Breve og for at Nord- iasteroeikke alcalde blive opheldte, bestemtes, at Helkender- M skaJde ataae i 3 (sic) Gaarde efter gammel Saedvane, em Gaard ved Korskirken i Vaagsbnadea og 2 paa Stran- dm, hror dear taekkes, og de raaae der brage deres Haadela- akafc ssra tBforn* Dat„ Bergen vigilia assompt* Ifcrto 140*
Dansk* Netarialiter bekrseftet Afskrift i Bergefakrer- Privilegien-Book fal. 107-108 i Bergefchrer-Callegiefe Ar- kf* i Liibedu
1494.
Itfde S«ptfcr. OMenattndeae for dea tydske Hanse i Bergen melde Baadet i Wisaaer, it i det sidste Sterne skede et Oplob raellem Skflbsfelkene og Kongens Folk (de flattM»Vl"*md 2 Wismrere stoga en af Mr. NftsHen- liissias yppenfeSfenfe (heaeareane) iftjd, Pasesrsag have
Nor, 3 B. S H* 4
Digitized by VjOOQLC
u
Kjobmflmdetie vadret ataevaftfo far Nergea Rigaraad i Qi&> ver.«f l»teM«peB,tBiapiIa**'^<flr. jOtfce, Matwsfe (a: Mi- Urisaan) Kongens Foged, og have maattet lore, aittVaiaa- nmdena GfevTe* Gram 0g€la*ea Beake aUlle bfeetttltaty hjemiiie i WSsmar og straffed e efter Lev en. Dat. figged Tirid, eft. Heltig Craws Dag. Aano 94. (At det er Kar* miaae oai Hasten- «p ei aistjdet, men ftUger deals d**af, al det feregaa&ftde Statue «m talcs, deela af at Kaaaaaiaae m Vaaren 1404 var en Tirsdag.)
Plattydakv Original i Wismars AtkU. Hanseatie* raL 88
*22«le Septbr. Frater Johannes, Prior et commm\ sarius monaaferii b. Marias; virgin is ad aanctam triaitoted erdinis St. Bernhardt fo: Nonnesseter i Bergea) optagerHr* NMa Ilenrikasoji (Gyklenlove) og Huatru (Name* in BJaa* a; hrgerd Ottesdalter) i Ordenens Brederskab. Bat* BoH gig sab aigiilo coafhriernUatifi. 22de Septb*. Ao, M.
Latin. BarthU XXUL 506-607. AfskrHI af Arae Magnaaeon, Suhm (XIV. 33£) henferer dette Brev til Ai- ret Itt^ men at dette er urigtigt, see* deeU.af Hr. N^ Ilenrikssttfts Nam, Narges sidste Jlovmesters, deels deeai, at Noanesaster i ISM etudau havde sine Newest hvilke deri^ i**d ved Aar lim adjagedea lor ttteeriigt Loriiet* r 'HtaeW Camflaiaaarius.aniydtry at denn* Mmik bar bestypet jtloste- ref, Mid til Autaaamaakene lik det i Reatddehe. . • •
Uden Dag. Statu tter for Koaioret i Beagen, 14Wj i 100 §§.
Sena* pla^fydak AXskrift. Liibecka AsM? ♦ ItagWritur, Bergens Cdator and Verfassung No. JO. >/ 7(ll
140T
2den April, Hs*s, MakAa af Btagt* stiff***?* »ylige. Fikai^mapftd: Skamagaae, garoddawv ^aUwaafr,
y Google
L— I IPM— J »
o#Wkmtd$m*m> den tfortwWn* «inwl III tew "Pa~ pafeoje Mggtinfev- lifts Utenutaleitt.* ©afe. IMrgmt Qtiwi* iwdo^Liu, 1407, . *- BmV, JNpl. Am M»g»> fase. tfr Nor » b. Ifcrtb.
a «ia
■■*•»* - Gdateret.
•■ B#den af t5de Aarh. Constttationes de toUaodis va- riis abusifeiis et corruptees "(red Kentoret i Bergen). 5 Blade Folio. Piattydsk. Stmt: H E*rd^« af 15de A arh. Bergefahrerrws Otfermaend i limbeck Svar paa en Deel Klageptmkter over Kontoret raed FW*fa« til en bedre SkHc, 1 Ark Polio.
Begge ga&ile plattydske Afskrifter, hvorarf det Sidcte syncs ai vsere Svar paa det Forste. Mtaskee have de f#r- antediget'de ovenstaaende StaCntter af 1404.
Liibeeks Arktv, Registrator^ Bergen* Contor etc. No. 2. * 1 492 — 1 50 0 omtr. Yidnesbyrd, udetedt af Norgea Kantsler, Hr. Henrik Krunledike^ Hovedsmand paa Bahaus, Hr. Odd Alfsoa, ligpsaa paa Agershuas, Rtddere, Thtormod J»os»8% LagmaJid i Tonsberg m. Fl. paa GMdestaten (ndfea* tt*rt i Tensberg) om, at Olaf Eriksons Enke, h&derltg tMMe\ Hmtra Thartw Foldmajgtig erkloerede atg tilfreds med det Skifte, som Bisp Heriang af Oslo og Hr. Anders worn Bergen, Brndenriliid paa Tonsberghatis, havde fereta- get meflein kende og Born angaaende Throndstad og Thrond- stad Gods. Dat. Mandag for HeUig Torsdag. (Aaret bortrevet). •■" tSto&k. PergametttV lialv fort«ret. DtpL Arm Magn. 97* No. 6.
1503. ■ J ^AMMt Att##*t. Erik Erikson. Lflgmand i 0#k>, og TboftMi Jensgon, Lagmand i Tonsberg, TMngtvidne om
4*
Digitized by VjOOQIC
Hr. Km* A«*o#* Bfefev optftget i Owrvur %ffl§$ fttiittdike, Wdder, Henrik Aafeson, Hfcrma* Fhrtftirtg, * ler Stygge, Thonne Stygge, Henrik Kmttsson «£M*t#<Ml«l af Vabe*. f)at uppa ahmtnndfg Torg i *)*!*, PreAfe rf* ter Bartholomaei 1502.
Dansk-Norsk. Pergbmtent. Begge Seglene mangle. Dipt Am. Magn. ftse. 97, No, 3. En rfiideu Original *fcaf fia- des i Daitoke Gchefme-Ar&iv.
15#8.
*15de Mai.(?) Sraiite Nii*s6n, Bidder oggterifpaltf- gea Btarsk, efkjender tt Imve erbotdt til Leant tf Kt, Hii- Tards Domkirkes KapittcJ i Oslo 300 Mark i Solv og^Vetgl efter dansk Regnlng 10 Skilting i Markeii, kvilke tan re- detig skat tflbagetetaie, Dat. Oslo Sckidag «ftr Si, HaWwfc Dag 1503.
Svensk. Pergtfment, nstiiiaadt. Segtet 'afrere** Dipl, Am. Magn. flwe. W. No*. 4.
!5««.
*8de J tint Tr**tat meltem Kong lfcat ogfta** Ltbeek* Btet; Ktel Torsdag eft. fferporfa'Cdlitfeti 15M*irt- der Singling af Hertng Frederik af Hoisted; Iferi »to- h*ndles e»dn« Mordet paa £i*a Thofhrf'Og Mr. Ofaf 'Wte- aftn i 1458 under «te Artikkel. * ''
Pfattyd*k. Samtidlg Afskrift. Wiamars Arkir. Ik* seattoa vol, B&
*»»t. - '<' ' * r: ' ••
ftdte Jahnar. Chrlstlem, udnrigt KongeV 'iNAArflCT sin Faders Privllegier for Kongkelte af 8de Sep*k>,''t*8S. Dat. Bahous.
Datfsk. Original paa frergartwmt. Mvnttttt liinJterthte OMsirge* I KJIlenbam. * ^*> a* ^Wfwwirf*
y Google
. m#M*b Soft***. Chmtier** «* Armf tfl N*rg* *«V MtftrJmfetU Baittrarlt qg Svorige* lttljo*fcgJdr» *t h«f ■9*4 4o* oorske RSgsraad fear overveiei de hasseat&ke l^ab- ^lamW Boflste i Bergen ©g »*e t$we XJnderstttters <?avu; ban feestemmer, at Efthrer setv m*a bjerge ait stranded? 8Mb ©g Ladmng. fciuuie de ei. deite, skulle de erholde HpeJp af Alaioen jnod 2 Jgl daosk i Bjergoleu for l^ver Latst Gods, og ei mere under 49 |Ld Bode r. Ugesaa maa? Tydokerne beholde deres Embedsmaend sora for i Bergen. B«fe vor Geard i Bergen Fredag eft. MatUaci 1507. "Do- Rex proprie in presentia Aadr. Mus cpiseofH A«-
Norsk* Pergaroent med Prindsens store velbevacede Sag), med Omskrift: Elechis ia regem Dicie et Svecie, vents beres l^orvegie,
- Liibecks Arkiv. Die Tjrese. Copl deraf i Berge&hrer- nee Prmlegienbook fol. 55. PlattydsMieo Willebrandt 1U. 84* *4de Decbr. Andreas [Bfuns] Biskop i Oslo sfcj&ii* tor faooderlig Mand Hi\ Thorer Nilssdn Helge {Logons] Alter i Oslo UomkirLe med Rente og Rettighed* Bat. Bsj> bam Dig 1507.
^Daitsk* Fergament, Seglet borte. Dipt Arn. Magn. »7. No. 10. ..«* / 1508,
*7de Januar. Christiern, etc., bekjendtgjor, at bin v«r I Provstegaarden i Oslo med Bisp Anders Muni, Hr. Jon PqmIsso*, Provst til MariseUrke, Mag. Erik Walkendorf, FvtrstJ Roskiid, Christen Bagge, voir Ombudsman* paa T6nsberghuti8, Mats Sorensson, Embedsmand paa Agers- hnus^og Erik Erikson, Lagmaod i Oslo. Der modte Bor- og Rood i Oslo, sarat mfenige Kjobmaend af Ro-
y Google
1*
stock. Be FSrate ilagefe *i*r «e SkkHy-der taxied Handelen 1 tine Header, ww ag G*a*4e #g Skifct tatarat gfortf Rtgets T}eneste. ©*h>, 4er for hard* § §M tip Borgere, hafde no kon 00—80 fmttige Msend. Be mttnkk derfor om anden Skik paa Tydskernes Tlaiidet. Christian tager derfor herved Oslo By i kongeligt Vaern, saa itiM kyti skulde svare for Ketngen af Norge, tiden nasr Qprfc skede, i hvilket Ttlfaelde de skulde lystre BefalingsaaaiMbi paa Agershuus* Dernaeet folge disse Priiilegier for Oslo: 1) Ingen fremmede Kjobmaend raaa handle Gjaestmed Gjaeat, men sknlle ligge i Kost hos Oslos Borgere og alene handle med Bisper, Praelater, Riddersmaend, Kjobstedsmamd og Prsester, dog nden Landkjob. 2) lngen Oslo Borger mat gribes og rettes uden af Borgermester og Raad. 3) Ingse Handel maa drives paa denne Side Guldholmen* 4) Son* gens Mynt skal vaere gjaev og gaengs; hvo den vrager, bo- de Eongen 20 og Byen 10 Mark Lybsk. 5) Enliver Ty*k sker, sons vil tage Borgerskab i Oslo, deelagiiggjorea i Pri- vilegierne, naar han aegter indenlandsk eller udenlandsk Kvinde mden 2 Aar. 6) Kjobmaend af Wismar, Rostock, Streisand o. 11. maa frit seile paa Oslo og Tonsberg mod al toWe efter Norges Lov. Herimod harOslo lovet Kongen €0f Mark aarlig i Byskat indtil Videre. Dat. Agersliuus 7<teJan,15W.
Dansk. Samtidig Afskrift 1 Rostocks Arkiv. Pakkc 8472 No. 3.
1 9 d fe Januar. Hansestaedemes Ankeposter mod Kang Hans. Dat Liibeck Fabiani & Sebast. Aften 1508. - •*
Plattydsk. Samtidig Copi. Wismars ArJorl Hansatt voU 86. * . *.
1510. i;- i .» «»•
*llte JsiUar. Imbtti* fl*e« fctc%*r &<**+**$
y Google
MM* af fttatdaraei Li**** Oiiedag after Fabia* og Sa* basiian, for at mail, medens der endau *r nogea Magt tU- kage fcaa de vandtake Staeder, kan komme overeens om al- voriige Skridt mod Kongen af Danmark, der kraenker deres Prk-ilegfor, lader dem plyndrea tU Lands og Vands, nagtet altta* Viilighed, de stedse have viist ham, og no sidst i Antadniag af den svenske Adels Opror have forbudt al Haa^ <M paa Sverige. Dat. Liibeck Fredag eft Epiphanke 1510*
Plattydsk Original paa Pergament RbstoeksArktv. Pak- ke 8472. No. 2.
6te April. Hans, Konge, B rev til Hamburg, Wisraar, Rostock, Stralsund og Liineburg, at han har modtaget de 5 Staeders Breve, og henholder sig til, hvad sidst i Sege- berg forhandledes. Liibekkerne og ikke han have handlet mod Brev og Segl, ved Rov og Brand og Mord, og han advarer de 5 Staeder mod at gjore faelles Sag raed denne By, der vil blive straffet efter Fortjeneste. Isaer venter han Troskab og Velvillie af sine Undersatter, Indbyggerne i Ham- burg. Dat. Kjobenhavn, Lordag efter Paaske 1510.
Papir, udvendig forseglet med Kongens Segl. Sammesteds.
ttte Oqtbr* Olderraaend og Kjbbmaend af den tydsk* Ihnse i Bergen melde Bergefahrernes Procuratorer i Lii- beck, at de Fredag for Micbaelis have faaet Kong Christie erns Brev, hvoraf Copi sendes, angaaende Paaleeg, de ek tro* ede sig istand til at udrede. Dat. Bergen 8 Dage efter Mi- chael. HU& W(MlRiatty dak, Original brev. Liibecks Arkiv. Registrator.
23d e Decbr. Liibecks Raad melder Rostock s, at det efter Overlaeg med Bergefabremes Olderraatnd, og ■ i Haab om BlfaW i Rostock* har bestattet it afeende Skibeiw
y Google
m m*& m am
ty N*eg« 1 *W FUade $om s*4vt*M* fra Lnfc*i, Wimmr og Rostock. Dai. Mind, eft Thomas 1516.
Plaitydsk Brev paa Pergaroent. Rostock s Arkiv.8+72. No. 2.
27de Deebr. De tjdske Kjobinasnds i Bergeu Fo- restyling til Raadet i Liibeck, at de ei have villct indtode aig paa Hamburg* Tilbnd derfra at udskibe deres Vaarer til Bergen, men hensiille til Raadet i Liibeck at fa*e ud- rnstet dygtige Skibe fra Liibeck, Rostock og Wismar, for at ei Handelen paa Bergen skal korarae i Fremmedes Haen- der, og Liibeck tabe Fordelen. Dak Bergen 27de Decem- ber 1510.
Originalbrev paa Papir. Rostocks Arkiv. Pakke 8472 No. 2.
1512.
23d e April. Fredsslutning mellem Kong Hand og Lubekkerne, i Overvaer af Kong Christiern, sarat skotske og svenske Gesandter. Dateret Kjobenhavn St. JSrgens fod- ders Dag.
Afskrift sammesteds.
26 d e M a i. Bergefahrernes Oldermacnd i Liibeck melde Raadet i Rostock, at de af Frygt for Holiaenderne Hdceself ville eende Skibe til Norge, og tilbyde d erf or Rostokkenw Fragter til 4 rhinske GI, Laesten. Dat. Liibeck Onsfag «& Hinimelfart 1512.
Plattydsk Original. Saramesleds.
24de Juli. Liibecks Raads Brev til Strafaimfts Batd angaaende Forhoidehe med Kong Hans og Raadets jlfcska- else deraf. Dat. Jacobi Dag, 1512. Vedlagt i Afsfetft er 2 Breve: 1) Christiern giver de 9 Staeder fritLeide far *• res Uodemaiier i Norge mod Alle i Holla**, Seeiwri «j
y Google
LANGES REISK. 8t
OatfrieaUnd, saint aadre dera Fiender, sat de uhindrede seile fra og til Norge. (Datum udeladt). 2) Staeder-
Bekjettdtgjorelse afdetteLeide fra Kong Chrfetiern "softi sin Faders Befeltngsmand i Norge. (Dtt. udeladt).
Origiual paa Pergament. Bilageae paa Paplr. Stfal* annds Arkiv. Hanseatica vol. V,
6te August. Raadet i Wismar til Raadet i Rostock om Eaighed i deres Raad i Fremtiden med Hensyn til Ber- gefahrernes nye Paafund, der blive vaerre og vaerr^ Dat Fredag for Laurentii 1512.
Plaitydsk Original, Rostocks Arkir. Pakke 8472 No. 2, 1513.
26de Jan nan Bergefahrernes ifiidste i Liibeek til Raadet sammesteds, at maa Tel er i Fred med de nordwke Riger og kan vente snart at forliges med Hollaenderno, men at det dog er nddveiictigt for Skottemes og andre krigfo- rende Magters Skyld at holde Skibene i Flaade. De sattte derfar en Mulkt af 4 rhinske Gl. pr. Laest for Seilads paa ege* Haand til Bergen m, v. Dat. Liibeek Onsdag efter Con* vereio Pauti 1513.
Plattydsk. Rostocks Arkiv. Pakke 8472 No. 3,
19de Februar. Sarame til Samme om 2 af Sfcot-
ternc tagne rostockske Skibe, hvorom skulde skrives tU
Kaagerae af Danonrk og Skotland. Norges Rigsraad sk*4
bftve taget sig af Sagen. Dat. Loverdag efter Invoeatfc 1513.
^Ligeta*. Sammesteds.
late Marts. Wismars Raadmelder Rostocks, at det deter samme* Misoftie med Bergefahrernes alotlige Forakrif- Ujanjaaende Befragtning til Bergen. Dat.#Tifsdag efter OnHlSM,
Ligseaa. Sammesteds.
y Google
w wumw*4jm
lOde M»i Befgtfahrtnaefc Oldetgiaegd* Uikmk whiMs
Knocks Raad, a* dera* Fiaade n* er seitfeecdig ill Jieege*
TrudsJer med Boder mod de *o*tookske Kjobmaettd, fa* ikta*
•ville lystre Besteiwaelserne, 4a ellers Wiamarerne iWe ad-
writes far Tab, Dat, Tir*d. eft. HfenmelC. 1513.
Ligesaa. Sam mes teds. .* i !. «.-
26 de J uli. Christian II. » og Norges Riges Xaads Forprdniiig angaaende Tydskernes Handel i Btrgaa^ «UaJ» St, Anne Dag 1513* - Kjobenhavn.
Plattydsk i Bergefahrernes Prfvilegienboiak i i«3bect tol 57, ft StralsnftdaArkiF. ttanica* No* *L Bfcifuldl trykt hos Willebrandt 111. 84-85.
— — Christian 11, ItlUder ladbyggerne . i Wiaastr at bruge samme* Slag* fonder i ham Riger somiRMietUefaA Cfefc Kbhtn. St. Aanae Dag 151& -,.i
Copt i Wiamars Arkir. Miscellanea -von hanacatigthffl Aden vol. 87.
*12te August. Sammes , Bre? til Liibeek og 4e S orrfge Steedef, at Norgei Undeiwaaiter i Bfrgan wm& K«»- toret der have klaget for Kongen og Norges -Rigsraad iWer, at man i de sidstc Aar fra Hamburg, Bremen «gi Andre Staeder bar begyadt at face paa Island, fore^Ktsk .ag an- dre islaadske Varer Ul.deres Hjem, No*ge og. Betgea til star Shade. Deime Uskik f*rdrejr. Koa^a* *e* Stetkrwf Metlemfcamt afekaffet, ()«a at ikwn dhmfe Mam feftAfilia* fra Island til England. Dat. Mcopiftge F*«dagt«fite«iLatt- reotii 1513. t „- .;. . *»'. t .
Afckrtft se*dt fr* I£b<*kHtil Roitoek uiiedi foagefaer af SOte August -a. A. Fktfycfck. Rastocka Arldi^ fitf* Mb
13de (eller 20 de) August Bmrlrt i F iilitirttMl** Raadet i Rostock, at Liibecks TIJLtff fflft rVhsia fijHn
y Google
LANGfife HEt*«. «S
ilwr*Mh"%ffi*»6 FHviMgierft Confirmation I JCjobenhnvn repaid ttffBi fm fetter Stad med 14 GI. som ndbedes. Dat. ©ns- 6*| ad a^ftte dagfc Lanretitff 1818. '
P!attyd*k. Ffcrgafttent. Samniesteds.
26de Angus t. OWermaendene paa Bryggen i Bergen i*elde Rostocks Raad, at all* Kjobraaend tit Kontorets Ved- Ifgeflfcidetee ere blevne enige 6m kun at sende 2 Ftaader <£t Norgfc, Paaske eg St. Hans, under Mntkt af 5 rhinske 61. pr. Laest. Dat Bergen Fredag eft. Barthol. 1519.
Flattydsk. Papir. Sammesteds. n t?den Dag (efter lOde Ju!i). De veridiske Staeders Ertlfcring, at den Omstaendighed, at Sammenkomsten meHem Vong'Cfttfstfan og dera alter er udsat til St. Johannes M!d- «HHner*ti*ste Aar, ei ska! afholde Staederne fra i Bet og Alt at holde den sidst i KjcJbenliaVn fndgaaede Forptigttfste Afftt Httfeyn tft Srerlge. Dat. IMS. (Udtfi Dag).
Plattydsk Copi. Sammesteds, *'
; ♦-.. *% . 151.4.
•■* *2¥dte Jariirar. Bergefahrfernes jEldste i Lfibeck til RMde^-f* Rostock af samme Indhold som Brevet af 20de A*#ftt 151* Dat. St; Agtrete Dag. 1514.
aa— 'Samme! til Wfemars Raad om det Samme. ■
' Rfcttydske <Or!ginaler. Samnfesteds. *»***srtfe Pebrttfr. Wsmars Rttads Bekteg«lse tit Wrecks Mfe#r*Vter Bergeftftrefties Paafiind om Sdlads i Ftaader, tfW stride* mod Stfedernes Friheder. Bon om Forandring, Trod- ttef A*,1 v. Dat. Forff. Marias Alien 1514. * ■ *
'•-^ Pkttydsk Cepi,wrtdt' 'Rostock rtt Eftsrretnlng. ftyffc- oftsftoV: .,■-.!.
t h»if#ie> Marti ^btfmme takker; Raadet I Ro*6ck for lfwtfcrt%fMfe< oh^ at '<e Dertfiterske og S jderteeske Start*!*
y Google
34 MfcMI Hfc-ONL
ha*e f o*Ug* •* mad Barges kjttauentL W»timi:,*gtor 4M geaaalid* 8001 Roetock at najfeiicaete tig Beagobbri VUkaarlighed, og dnsker rig neddeelt, brad Boatock i Sag fevetager. Bat* Frodagefter la?eeavit, 1614*
Fiattydak Qrigteal, Saawesteds*
34 ie J ill Bergtfahrernea Midst* i Lubeck t« mad Uuderretoing oia, at eoBerke erplyndrot aCSkatfeMM* og at de (Bergef.) derfor have standaet alio Skiae, at 49 tame gaae i een Flaade H* Norge, Dal. Piirtacaften 1514
Ligesaa. Sammestede.
*Mde ImlL Erik, Srkejrisp i fttdsros etc. Asrfreaa i Oslo, Ander i Bog**, Erik i Viberg, HoskeJd i $tma* ger og Magnus 4 Hawser, Biskoppen, AJUdebrer far 4r BodijercKge, der beadge St Anna* Alter i Hahardt Xirte i Bergea, for at derred det naemte Altera Glide ogBfaodm* skab (convivjuw et fratentttaa) kan ataae vtd Magfct - flat. Aaloye* 22de Jnli 1514.
Latin* Afekrift af AraeWUgn. i Barthcl CSfta 5B8,
*SUtfe Juli, Hag, Christian Schabowa Bescajpog on *jfc Opbold i Oslo *g Daderbaodiioger der o*d Seng Chri- stian og Norges Rjgea Batd,. Jaer med Biepen of Hajwaor.
Latin Sensidigt Gooeept; udferUajt og intoroaaatfL Reatoks Arti* fatteBdTfc No*,**
13 de Novbtv Koatqcka Raod* Klagefatt* *^J£s*g Christian menneat aogaaonde Ufoed paafioe*. Bat* itatdag eftev . ftea*otatioi Maria*, 1514^ t vs
l4deNo?bf. fammm til fc^w, rWdby > om da* Saypn, Bit fi& Kaaariaa^.Aftan iMA. ., i ;,u^ ,.j aVi
Plattydske Copier* Sammeateda. , '..u*^ J*,»
*21do Pocbr, Christkm 4f» 4i UWrf>» ***kt i l<*itk, aXtow og fl*e si Baad«t ha^ls*** ^o4^
y Google
nriiiilniufrT— Hi po»-3udtO»«a,goodobud i Weaoburf^ aMe* i "Ikupttge? i M.Aafa. Jutt-d* ltatga» atod in*- di#afc aeiae IK daofcia, toide, Jm bid deal ffilfft j% did, man d» droge 4tmx hjoitt til I«iibo«k«itjeflL Hitte far oftod* htm, der ei reed, a« dot or akoefc ofter Qrdte. , Til £fe« H*n» Af idaemiaer holder Herredftg i Kjobenhavti o£ alte A ttftger, Of did kimoe de nu keaune, on do viMaw Dal, KJotenfatvo St. Tfao»» Dag. 1414
«teft Plottydak Cdpi. Saauneateda. 1515.
late Jaitutr* (?) Qeigefchrenfte iJLubeak tH Aaadet i Hoataciu Brfariiig bar keit dot MtaJige red Biflaader og edkdto SJHbea Sdlad*. Borate Flaode skai derfec af^te till fotake, og deu nndeu til lUtrmare afiaJt Kid. ifct. Oft» eoaeiai M Alien <8Um) 1515. , PUttydak Grigim*. Sammoateda.
18de Jantiar. L&beeks Raad melder Hestodca, ait de imdtr Koogens Ophold t Hoiateen have aendt deroa Seki*» tor til ham mad Slaadeniea Kftage. 1 Anledahig af Koogeoa indkgte Jfatv (al Side Deobn 1514) tildgea Made i Mb** Tiradag after I*fat«0M* Dot* Prteo Bog 1515.
Vbttydek Grigiaal *aa Pergarteui. .Saimaoetedt*
Ud« Marts. Bergefahrenie i i*be*k raelde ttfletootai B0^at«laadfl«a4<MKM9«r«daat; D*t S«dag lndiaa^tttfL »*;]ftattjrdak Original, Semnfteatodf*
26de Marta. Christian. IL iodbyda* *e;» jljLiliii,
librriy JUetoelt, Stralaood, Hoatarg* Wiaaar og Line-
borg til Made i Ijobeohav* fit Hana meatfc* oft* dAefe
fed, 8o*deriar* Maftd. otter hdfca. 151*.
i JMtyd* Cafl, aamawtoJg,
. W4a4« et ^odwtrtl foaritgt tod Afttdot 91. Haw
y Google
*tlt>< »t ftefte, fedafetldataie* *♦ Stad<
(HAi«tM bft««amrk^fi»#ge;> dertMtMi* if
r: 1> Sko*«riN> Have tag*- et ftargeitaftkib *eaY fm Mfl; 2) Ugeawi 9 Skibe i Steriiiceranal IM2; nil nyHg ptyndret en Darke; 4) Ktager owr Ok*Ma* «g BehandHitgen af atrandet God«. Badelig Srar pea tte mod TjdaUrne freittftrte Klager. — H. NordAiapadenes ofKoa- genu Besroringer: 1) Hamburg better Udligfeve *«der Norge, der plyiidre ag beafcatte KyatfareriMr. I f&rrfge Aif setlede de endog til Torisberg og plyndrede der. 2) Lfi- b*»V vrager Kongena IVtynt, ham til *tort*Tab, 3)> f 'forrigc Atar •Her den alnttede Fred hare Lttbedternti under Wifge tfjapet KvngcAis BefaHngamandf pea ^alldW, NHa -ClenwK- tikis '8Mb, bidet, med bergenak Gods; ligeaaa et andetSMb fra Bergen. 4) Nils Bildes fra Bafiuna afarikdeSkifr f#j*- dredes mellem Sviueborg &g Ffensb**g; *) ftbngena eget *ib er bteven skudt laek af en lybsk Krarel. 0) Dd *yd- ate- fcjiifrmeeiid 'Mre aldrig Meseer, -nydb ei S*fct%meatet •v *. v. HI. fftstrux for Steed ernes Sendefchrffc og-Sekifettm IV. Schabows tiidberetning (orenfor 29de Jali 1514>.
Plattydftk, 12 Ark Folia*. Satumtfeted*. > • *
8*e (eller 15de> liiti. Henrik Gertfea og Jft*a>* Par- ka** rndberetnirtg itt Raatfet i Itoaioclr om UndaUimd- Ifagernet €hmg ted Modeti Kjabentomii ftrfc Oapetftttg. Seadageft. KilianJ* 1&I& . ■ ' n ..' * ''*»t^dt«: Otfgteai; Sam matted §. ' *«u
*18de Augnat, Chrfstiaa (If.) e*6. UtkfaaMzJtrf* at*** ftfa^ntoMftrgm MoA^et*'Ve§n^:*t >da^N«*g«* fed* bJSSere °S KonUret i Bergen ved HaiMeten (*a**ba*4 nogle Aar er svaekket, saa fetffihftaj med glggfiaidUw Bifald (toi iflr, fir*,**Adt4*p, HnM^^I 4M#r' Br* Mtolor i
y Google
t, Ha. ttnk»U fcStemger, Biaper, ttr. Mife Ifimtffe [ovate*** ^ Hr. fiwrik Kruuaadifce, ftkkkr) feafcu** a Ira lataa* *an ana sail* til UngtonoY og tit****
fremmed Sted under Privilegiernes FortabelseV Ht»* itefes £ Otigitiaksr? et forttma af Nerves Higet Raad, det af Bergefahrerne. Dat, Copenhagen Loverdaf luff. Lsauariioaia Mart* 1515, 'la&tydak Original paa Perganent mad Kemgana 8egL
K*eitoplarer i Lufaeokt ArWf, Bte Traa*. 1517. :4de Jul*, * Ghrbtieru bevilgei< Borgeme i Reatorif, komme til Ifyerue Aaslow og Tonsberg • Norge, A e nn-aoui Car liver Lbverdag handle Med Bi^er, Prae-
Adel, Borgere og B**id«r, Ind- og Udlaendiske, frit liiidret, dca koagettgc Herlighed og Rcttlgifted ufor- wc-U Dat. rCopeulwgeu Jacobi Ai'tea 1517, **d retatia* M. Andreae Glob/ m..»
L3latf#*ltk. Pergameai tned Kengeaa Segl. Boitoefca . Jfa. 5283,
i* . ... ... Ift 1 a • .«
L 1 te Aprih Baft Samroa tilakukcr Raadet * Bttfaak* >rgaa Iadvaaaere hareiklagefc far ham, at Riatocterne ;:«Ut Kjabiaandaafcab i Ibrge, Falket -til atdr Sk*kv in hefatanderfer atrmgeKg og nadir 'Svadaei mMffeaaa* , at aorge for, at Malt, Humle, 01 ©g tndri Xmmrj Fares til Norge, ert'gode og tfbedwrwfei h*k HMi, HrfodaftiK' tolii »• i. •'!•■ • -!.' :•
PMt^drie* Baeitfo^nAreBd2#feracgtel#i
|
*a*it».K«.-A-i..iT. • >■.. |
■M i -* i'< » **' 'i |
|
•jj'^i >•' •* i -iKi ' *ii>>l-9. |
- ->(» • *'•!./ |
|
* 1 *** Hmd}. *■ l»»ffihinnrt>baaM |
■atf^ a» v9H ganriia Jijaau |
|
Digitized by VjOCK |
■BLAG T&i CHE.
id i OatersOen ere plyndrede af Lubeckerea Sfefisi og baas Komplot iOrerraer af KjdbmasadfraRastsdk, Straltund og Wisaaar* Dst. in tree Haflhfaasi prim* Jt- nu 1510*
Lattnsk Copi, indtagea i ea plattydsk SSretssag, tofcL Ha. 4.
6te Octbr. Den Sarame — ad relationeai SigbrHfe la praaseatia doraini regis — befaler alle fremmede Kjob- maend og Bergefahrere i Bergen, iAiiledning af RostningenK mod Sverige og saalaenge Krigen varer, at betale Lonning for SMI Mand, hver Maud taaanedlig 10 Mark dansk. Dit. Kjobenhavn Torsdag efter Frmciscas 1519.
Pkttydsk Copi. Liibecks Arkiv, Registrator* 1520*
'Udateret (mellem 20de Janitar og 6te Mai 1520). Otdernaseiidene og Kjobmandsraadet i Bergen af den tydske Hanse (til Raadet i Liibeck?) om Kontorets store Betrvk, idet 1) nu njlig 20de Januar Bisp Andor og Provst Cliri- stiern Pedersen overgav dem et kongeligt Brev om BesoM ning af 200 Knegte; 2) et andet Kongebrev, overrekt if Fftgdot, si Haaadverkerne skuile betale Vio af al Eiendom, Ids og fast; 3) bar Fogden ifolge kgl. Befaling fbrdret en ulldelig Told og Accis af al Drik (specificeret). Dette atri- Aar Aid Pririlegierne og orerstiger Kjobmaendeaes ydsrste Hue* Ire hare derfor tilbudt en passende Cave, ligast* i HH% iogt enkeite JMgsraaders Hjaelp, og bede ens Rw- dets MeUemkomst. Imidiertid bare de masttet love Fogies •tiaftgire alle aegiyae Drikkevarer, da haa ei udea Kea&en* Bifald kan eftergive Noget. Bonderne bave f aaet ^rdes> stj viere rede med deres Vaaben, og Kjobniaendene frygte at it Ufa* ihjolalaga* af SksHav eller Frsasle (Fsaataa).. Tol-
y Google
hMBmmsm m
4e» m Miv<* »,<*• Mark 4%mk after aWate Forordoi*^ «£ paa Feiden sees ingea Eade, Vidloftig Bon om Hjaelj*. tWatertt.
Plattydak Copt Wismars Arkiv. Hajiseatica .vol, 86*
«te eller ISde Mai. Frederik, Hertog *f Hoisteen, eg bans Raader, Declaration aMgaaende et maeglet Forlig niellero Christiern II. og Hansesttcderne angaaen^e an hold te Skibe, paalagt Accis, Totdbesvaeringer o. s. v. i Norge og Damnark. Dat. Segeberg Sdndag (for?) Vocem Jocundita? tia 1520.
Plattydak. Pergament med 7 Segl. Liibecka Arkiv. Treae.
*8deJani. Elyaabeth, Dranning til Danmark og Norge etc* melder Jorgen Hansen, Foged i Bergen, at Uenighedea mellere Koiigea og Ltibeck er bilagt, og befaler ham derfor ei at ivaerkatette de kongl. Ordre mod Bergens Kjobmaend, iaaer angaaende Besoldningen af 200 Mand, Ttendepenge af de tydske Amter, Accis af al Drik og KjobmaiuUhoseue paa Stranden, m. y., men lade Alt blive ved det Garale. Da*. Copenhagen Fredag efter Corporis Christi 1520 'ad BMfldatum reginae propriurau"
Plattydak. Papin Aabent Brev nden Udakrift. Bran- ningens Segl paatrjkt bagpaa. Rostocks Arkiv. -No. 53SI*
Ocle Juni. Den Samme, i Kongens Fravaer, ratificerer det af Hertng Frederik iatandbragte Forlig med Staederne, dat. Segeberg Sondag (sic) Vocem lucoud. Da,t. Hafn, Lordag efter corp. Christ!. 1520,
Fergament med Drouningena og 6 andre Segl.
Lubeeka Arkiv* Die Treae, Danica No. 118.
Cdateret (ved 1520). En Opiegnelse orer de tydake Qafcotenda KUgepankter over Haadelea paaNorga: l)Hol~ laendeniei ulovlige Handel paa Norge; 2) Haabargarnet
y Google
m mtrto *■/«**
Hgesoa paa Island; S) mm hwwfcen lalanaVat Flak 4) otn Tydskerite* Titgbdehaveiid* Navdenfjetds; ^^*M tvdske Amters Forhold til Kjobmaendene; 6) Bon tl-K< toret maa va*re odenfor alle Krige: 7) om Lagmanda *T^ og Frihed derfor; 8) om Kongens Fogeds Forkjebsret; 9) em 8i otter nes IU verier; 10) Skotter og Frauskauae drfre olovtig Handel paa Rigets Stromme.
Plattydsk Kladde. Litoecks Arkiv. Registrator! li Stykke, tndtil 1 1 i MiscelL Borg. No. 5. Resten i Co«44 Verfassung No. 3. I
CJdateret (meUem 1506 og 1521). Lucia lover St dighed, conversio morum og Lydtghed efter St. Benedik Kegel for God og de salige Martyror, saint for alia Ha ttge i Klostret Nunuesaeter, til St. Marias Jfire, i Orerra af Btsp Andreas (Moos i Oslo) og Fro Margretha (Nik ahtter) Abbedrsse. Udateret.
Latin* Pergament. Dipl. Arn. Magnaean. uregistrerJ Afskrtft i Barthol. XX11L 591. Haaaden vise* tydeHgt, a Brevet ikke er fra 13de Aarhuodrede, da Andreas (1) Taj Bisp i Oslo. Folgelig menes Bwp Andreas (11) Maus (1501 —1521). Ved 1511 og senere var Margreta Nilsdatter Ab kedisse i Oslo. • \
1528.
15deMart8. Borgermestare og Raad i llostook inelde Raadet i Lubeck, at de paa Bergefahrernes Anmodning ere villige til at undsaette Bergen med 2 Ilolke. Dak Rostock Ldrdag efter Gregor.
Pfattydf*. Brevfbrm. Liibecks Arkk. 'Registrator* -< 17de Marts, ftaadet i Wismar< til Sammo oak afct Samnte, soan det synes at undslaae slgfor. Oafe asnv ft. CtertnMKs. * \ t
y Google
3* p»
e ** *Seu lanrt a* *u *g torgefahtwrei lergeit Maga aadai i Liibeak *i<tti*% derea MM ogbede a*>Ug*4p dntag tf loogens abilHge ForaVrager, fiaraaVs* dtraa
o. 8. v. Dat Tirsdag efter Jubilate IftSI* lattydsk. Brer Carta. Segfct a&ldat. Saamesaeds. 29jle Septbr. (1332?). OslaSUfta menige Fraeste- VMwwbyrd on Bfskaa Anders's Resignation *g Mag. 3 (Mules) Udftaevaeke 1»1 \ at hiin skade med Diap s's Slaegts og Venners Samtykke, unodt og at met* m Alt gjensidige* tilgares> Da bacvde og Bisp Anders Tel Mr. Hans Gaarden ag Stigtet. Hvad Kaaitlet i dengang gjotde, bekrasfte tin Pra?stene, og have bmhI te Haeadar svoret aldrig at erkjende Bisp Anders mart Peaeiat Tad Oslo Domkirke. Ligesaa erkjende de Sand-
af hvad Kapitlet bar ikreret mod Bisp Anders, da ulovlig bar beskattet mauge af dera* Overa+kles ei akten neUem Hr* Anders og Hr, Hans, og skal Kir- tter trues med Fardaerv af bans Balder og Klammeat; 3© seh fare ned til Kongen og erklaene, at de Ingen liaae udfcn M> Hans, med hvera de roeerke, at de kuane tjente* Dat, Oslo St. Michael archang, (Aarat od- t) secnndo. (alteaa 1582). Daaak* SainUdtg Papitafiaksift.
- ■ DipL AriK Jtfagn* fate. 97. No, 17.
...v . l^aa.
29 de Marts. Frederik (I) melder Liibeckeroe, at ban lag farad (26de) Kb 12 IMiddagpaaalmia^ligtliands- Tea\ Vtborg er «dvalgt lift DaaaaarU Konge. Dat, ¥i* P«b»t4««rfag 1522k Afskrift. Rostocks Arkiv. Pakke 8472. Wsv 4. , *
y Google
•t mtko m<
idea April. BwgoklmpAett » "■«»■
Aastoek, at da e* far da* i*ead« Ptafeft •* ** II da Kw«M.aCDMfi»rkl»7Slilhti Stab Ra^ta£l«ltiKp ptreaasttsdaa dar&r Mi «t Me til 14 &age«efitar PmU Dat Torsi* eft. Palmar. .J
PfcUTdsk Original. Samiaestada.
NlteAngutt Frederik I.* advalgt Kong* til mark, Arvttberre 111 Norge, melder Raadat i Rostock, as bar erfaret, at de besoge Karge paa Vigsiaen, i Ton eg ©alo, og au bave.Skibe seilfaentige did. Da Kooges paa sine gamJ* Dege fcar overtaget Jen store Byrde, or kana Focsaet at gore Enbver lorlig Ret, og,bede»- at aoarett muligt Wile aende Skibcoe til KJabeaham, favor kaftne 4age ambard- bans Raad Hr. Hearik Kramtdike angle Kaegte og fore den til Vigsiden,da vil dense dam dar.i dcrea gamle Rettlgaede* Dax, Roskilde Toradaf | after- Viaonla Petri 1582.
PkUydek. Rrev&rm, ndvendig faraegies med Sgaafctng. Restocks Aifciv. No. 84IH.
I6de Aagust, Rapport fra Roatockt Sendebadl KUi?an hvari blaodt aadet Njri meldfts, at Skibe. komnefta Tonaborg til Jfebiagear* medbringe dea Nybed, at Magi Hans Mule af Oslo med det JCocste, vil bomme Jiad Sac at bjlde Kong Frederik med Faldaaagt fra BefaUa^smsaricM paa Vigsiacin Oat Qasdsg after Bar4hoU>m*i 1523*
Plattydsk Original. Sammeateds. Pakke 84^2. Navd, 1524, .,..••
lite Septbr. Fredookf. og 41 danske Rigamdan PrivUfigier tm Stsadaaaa Lfibecfc Hamburg, .Wissw* Ma. stock, Stralsnnd, Daaaig og Uioebor* Dat Kjabaohai»(|** Septbr. US*. , r -
y Google
W* frigid f»» Bug M Mi*iflto4h|k
t er 1 Aten tangt og % Alen bredt. * '• ■•*-*
Lflha* ha At**. DM PlWJM,
14-de Septbr. Frederik, Konge til Danmarkyaiiiilga s til Norge etc* Sendebrev tl Norgea Rigaraad og menlge gfcre, «g mm Br. Haa» Mule, Steatua Hi* Oat*, samt ;rmeit«re og Raad i (Ma *g Toaabergt, om at Ra- * Indbyggere skuHe nyde de dem af Ko*g Christian
Hana givm Pritfiegter, MM) han amamioer sin Kro- i Norge, da ban ydermere ril stadfaeste dem. Malar r AHe at kffelpe Raatetkerne 4 alter toriflgie TBfelde.
KjNMmkara* Slot exaititio crack. ISM* "fehrta* gtftgaa Uthtboffer, Oanttttlarhn.* Dansk* Pergament, med Kongena Segt, RaatackaAM io. 5387. Udr* frag, fealberetttkig fra Beattck* gfead&ad om
Opbeld i Kjibeiihavn for at foae Prifilegferwe JrNtrge eft&K De btere vel raodtagne red Automaton, og legiebrevet var alt ttdfaerdiget fra Ckneelliet, me* da >refagdea Koffgentil Besegling, erklaerede ban, at da baa dJttrhatde amain met Nerges Krane elkrr tatt mad deta aid, kande ben ei tiftade, at Fvbriiegtettte ftr bH« T*i rtoerede*. BerimoaV vitde ban give dem at Bra* til es Raad, Fogder og Indtaanere (det foregaoande), #g
faarde jv*h fin fcflter fcng VenU* ifceet for 10'Ctylden len^tR Rantalereai m. rJ Ptattydafc. Sammeafeda. Pakke 84». No. 4.
OWrr. late fitff. (Rewtet #HUMd) faaategger 81* tj&dfeartfg #e Allen fa* Hyggtwl Bergen *t Mile leutralb'f de derarende Sfridigfaeder metis** Maty* *g
y Google
aiifort* i» * < *
MafttatJak -Udkast, efcere rettet, Ltibecka Arfciv.
0d»Jiili. StataVraea ved 4ere* Sendetad far Riff* dogteit i Kjobenha™ fremlagte Beavasriiiger. Bfet, *o«dar EjliajaL
T# lot* Laag pit Plattydok. Wfemara Arid*, vol, 87.
— — Saames Klage *ver den af Hr. Mogens 0yl 4*tt»tj*rne pa* Agerabous, tftige Brev af Nfcctaa ByWe pal Bahuos, paalagte ulovttge Told i Marstrand (Toidearirtn* ett apeciftotrede)*
Sam raes teds, vol. 88.
**1 te i u U, foedarik (I.) etc. til Borgerraeatore »g «aad i Aarfzelow «g Tonaborck saa og alle a»d*e norstte Usder- actter, at Raadet i Rostock har beklaget aig over,' at dt MnaVes i dercs Pritilegier, isaer at do i Norge ntegtea een ftag ugeatlif, neailig Lordag, at handle frit med Praefofter 04 ».¥., 8om af Koitgens Forfsedre er dem tllstaaet: Til befale*, at deheri d mat Iiindres* Dat. Kbhva, Sdniaapefter Jacofei 15W. "aid mandatnm regit propfftnii Benedict Kfoek tocretamw," »i
Ife Art Itttirydak. Vidloftig CaneelliHtiai Pt*fa*etf tned Kougens Segl. Rostooka Arki?, No* S3M. *
*2We <lc4br4 <)kk*mam«feli*.oe; <fe Attott pfttrft' gen i Bergen Ulskrive RaaJet i Lifrfeeck og de rtdMiWvett* ittiteJiaaktv at 4* trt wmtkfflgt b«**aa*d« i'Aftteafefrg «f «lyklce» med Skettern*, mi v<* er »freg4erw*bLlJga*i Of fcaaiir dcri iHaaea> og fof Fr^*effk#Dktaji* ilH.faw
y Google
:&Mm*Mr MgvVimetotm Ta^p fra^jfrtpMige W *t faa* Sioitet igjen, og Skotterne, aom rare pam Fieadtna 'Sid* MMe 4a derea 4fedfl> Ul^nomcB. Mm d**te, #U«imer Lange bu ^aask«, ligeaom og hvad KjeJunaendeiie ha**>.t«ht red Skipper Clement, Knipkaff og Attire, saint Vaerdn** al let for Siottets Overgivds© ndnnAede Skih. Althir on i$adt aig og de oprorake <Skotter klage over vore Gesellcr. Kongen har sidst Johannes staernet Kjdbmaendene for Riga? raa4ft i Oajo, hvor faa Bisper og Riddere Tare tflatede, men de bleve dog af Hertug Christian domte i Skottesagen lil at betale hele Skaden; dog «r Tiden dertil ei besterat De rente nu daglig Hr. Vineents's Hjemkomst fra Oslo, og have talt rel for Skotterne, Thi . bede de nu Raadet om Raad og Hjaelp. Dat. Bergen des Anderen na Luce eraug, (Uden Aar),
Plattvdsk Copi, send* fra Liibeck til Raadet i Rostock i Brer af Stepliani Dag 1530. Itostocks Arkiv, Pakke 8«2 No. 5.
*7deNorbr. Frederik (I.) til Eske Bilde, at Ron- gens "Forrandte^Borgerniester og Raad t Liibeck fandt sig ilde tjent roed Uertug Christians l)om for et Aar siden ineilem Brrggeus Kjobmaend og Skotterne, og at de ikke agtede at lystre denne Dom, saa at Opror og Told i Byen er at rente red dens Execution* For at undgaae dette, vil Kongen va?re "Midler'4 i Sagen, og paai&gger Bilde at melde Skotterne dette, da - Tydakerne hare gjort Anfaldet Mtfi^iM Uaitrsftatlefe SwuxL Sfcrtlerne- jMHkrltaatode sig, ftf iMdaat .koldt wmd Kaog Chris**™* Darfmod lower* ka* *tt*>aj»jd* »*•*< \ iiter* rUle £arli#e >a%< -+ MW.Majfc tf IlJiifflj Xp*m#m4me aafrUeodev SMt* XUbmi $t Pttp afart* Jfcotleme^natr krtct andet MiaV
y Google
4tt helper, H*i |iri^f BUafe «l nsflg Bit. Ctotorp* Mtvdag cfte* Alle Sgatfe
»«sttk Ctf i m*d lytak Paaafcrift, atde* w mmdtKffr- mmifem frm Gotterp gt. Martini B*f 1539, ^aat.Krwignn fenttnelife Fwkaldwdre for BiMerSbafe, LiUraaJt* AHfe ■ogtstralur. JHiseelh Berg. No* 1ft . . »
*7de Novbr. Samme (til Skotterne) oirt det SafttMl£ Kongen har heroin tilskrevet E. Bilde, ogbeder dem artvor- fig at lade slg finde vitlige til raindeligt Forlfg uden fifes- syn til Dommen i Oslo (at supra.)
Samtidig dansk Afskrift. Sammesteds.
19de Novbr. Samrae paalaegger Borgerskabet i Oslo at lade de i Byeu vaerende Rostocker-Kjobmaend drive dere| Handel i Fred efter Privilegierne. Dat. Gottorp Onsdag efter Dionysii 1530.
Original. Rostocks Arkiv* No. 8488.
Samme paalaegger Magnus Gyldenstjerne, Bidder
og Hovedsmand paa Agewhuns at beskytte Rostockerne j i Oslo og Tonsberg, samt sorge for, at ingen Klager tiere i nil liibe. Dat. tit supra.
19de Novbr. Samme til Borgerskabet i Tonsberg om det Samme, Dat, ut supra.
Originate Kongebreve paa Papir. Sammesteds No. 8489-8490.
1531. .„ (
lsto Jaaatr, Lfibecks ttaad awHgr Bntgciw» « Tl» feadui fcekrofltt, at m»ge MA* atfcfa* iJ>ta»a«aJ jf •kippw Clement, Jeehfctt W«n<kmmMH HaotWfil Ifrilko skull* gaae tHBergon Dwfcr haw Lftfccrtogl afctg i Matt jvsVus** hver tit &», #r hqhotffc
y Google
LWTOEB RWBft •?
Ml krfee* Kontaret til Umhrrfmng, hrortil ag Baataak ap- forces. Bat. Circorticia. a«i SI.
PUttydsk Original Pergament. Sammesteds 84T2. No. 5.
Ode J a rut a r. Hamlrorgst Raad melder Liibeeks, at man b** aikker Tidende fra Friesland, at Christian IK der raster SkSbe for *t angribe Bergen i Norge. Dat. Mandag hi 8H» IHsjb regam 1531.
Plattydsk Copi, tilsendt Rostock fra Liibeck mad F6U gebrev af Fred a g in 8vis Epiphaniae. Sammestede. .
2d en Septbr. Liibeeks Raad melder Rottoeks, at Kong Frederiks Sendebud Henrik Rantzau klag er aiikom- men, i Anledning af Christian II.s Rnstninger. Demic har alt taget Knegtene i Ed og givet hver 2 Fl. t Haandpenge. 24 fuldrustede Skibe ligge i Dellfzyl og Haarlinger-Deeb, Dat. Lordag efter Egidii 1531.
Pkttydsk Original paa Pergament. Sammesteds.
*10deDecbr. De tydske Kjobmaend i Tonsberg til- skrive Hans Lindemann i Rostock, at de staae sig godt med Kong Christian, der har givet dem Skytsbrer. Dette skri- res for at berolige Alle i Rostock. De bede, at en Skttde maa fragtes hid med Ol og saameget Malt sora muligt, da der er stor Mangel herpaa og Dyrtid i Oslo, Tonsberg, Skidh og Salsberg (o; Sarpsborg). En Tonde Meet gja?l- der 5 Kohuder, en Tonde Ol i Oslo 4V2 Mark, i Tons- berg 4 Mark o. s. v. Fra Danmark vides intet Nyt. Dat. Tdaafcwg Sondag after Marias Entfangnng 1531. •' 9J«ttyds% Brer. Opftngedes af de Banslte og foraak- * dat kanaka Wgaraads KUge. ofr. Brer af l«de Fe- Utt. Samtneatada. i ■.. 1&32>.
Iden Jannar. Frederik I. iadbydaa MadttoQ til e«
N«r. 3 B. 3 H. 5
Digitized by VjOOQLC
» BtLMmOUU
SaaintettkoiBst mod tig i Nenmimattr Sotalag eftor FaJaiiai & Sebastiani i Anledning af Krigen i Nor«e. Dot. G Maori Virsdag efter JVytaar,
Origiaatorer til Rostock* Sammesteds.
12te Feb mar. Rostocks Patent mod Chrisiia* U* gatot at Staden har udsendt dets Iheendehaver Heorik Moytia som Befalingsmand paa et fuldrustet Skib, Kong Freakrik til Tjeneate. Dat. Tirsdag efter Lactate 1532.
Plattydsk Original. Sammesteds.
IddeFebruar. Liibecks Raad sender Rostocks Tons-, bergs Kjofemaeuds Brer af lOde December f. A. som med Brer at 7de Januar er tilstillet Raadet fra 3 T.jdskere ft Kjobenhavn, hvorhen Brevet var opkapret og bragt Rigaraa- raadet. Lubeck beklager meget den Mistanke era Samraad raed Kong Christian, som Brevet har vakt hos Kong Fre- derick og hana Raad. Dat. Fredag efter Esto miki 1*182.
Ligesaa. Sammesteds.
14de Marts. Christian II. metder de vend iske-S lad- der sin Tilbagekomst til Norge, kvor han.erhyldet af Rigs* raad og Almue. Han venter meget Svar paa et atldre Brev og pea Udfaldet af Keiserens Underhandlinger mod Stat- derne, hvilke han ei betvivler for "Efangeliets" Sky Id viilo hoide raed ham. Dat Ansto 14de Marts 1582; >•
Originalbrev med Kongens egenhaendige UoaUrakrift. Saitftmesteds. . ./
8de Mai. Ltibeeks Raad til Rostooks «t paasaoggt dem Sktppere Forsigtighed, da Erkebispen af TrwfcaJhjeni og flere andre Bisper, som have ami ■! ji nilt Chuirtiaai Hi, have, uvist i hvad Hensigt, nogle Skifee iiggaaide raaHTiayn Tolv Skibe afgaae i Flaade fra Lttbeck ved Exandi. Dat. Lordag^ offer Invent. Crocit. i w
y Google
LANGBS HKSfe 4*
)rfgio*l pa* Veitgaaient. Sammesteda. late J*li. Forliget meUera Christian 1L og Knnd metferne hi. Fl. angaaende Fien4Uighederao8 OphSr oagens Nedreiste til Datinwrk. Dai. Agenfcnas lftc 532.
>a&ak A&krift. Rostocks Arki*, anf* Sted. Plattydsfc ift i Lubecka Arkiv. Regbtretor. Banica. No. 30. t ho* lhiitfddt 1971—1376.
11 d e J u I L "Christoffer Laber og de andre Geistiige" 5 Raadet i Stralsond, at Christian II. bar opgiret Anslo, ventende hid paa Flaaden i Morgen eller Overmorgen. vilkaarene ereendnu okjendte, raeii bans Knegteakulle over Land gjennera Danmark til Tydskland. Bet Co* igen Sondag efter Margretha 1532. ^mtWig plattydsk Copi. Rostock* Arkfr* Pakke 8472.
K
Idie August. Overeenskomst meUemKong Frederik 3 ve»diske Sfaeder angaaende Kong Christians Berogt-
Bat Kjobenhavn Lordag efter Vinculo Petri 1532. PbttjrdakCopi4l/2BI.Fol. Lubecka Arki?. Registrator. L£ifa Awguat Detlev Broehdorfis Revers sOm Hoveds- paa-S6aderborg og Christian 1U Bevogter. Bat Fleas- Fredag efter aasnmtio Marks. Ltgeaai. Saannesteds* Danica No. 30. *26fhe Septbr. Frederik 1. forbydcr ndetthmdske maend at sege usaedranlige Havne nordenfjelds, til Bryg~ Skade i Bergen. Tydskerne og alle Andre paalaeggea ig*. m de afetoanlige Havne. Dot Gottorp Torsdag Ma>KlH«t flReJttorMelcki#rRantfOw Maracalcat/ Dansk. Afskrift i Bergcfahrer-Privilegienbook i Lubeck
92. .r • ,
5*
Digitized by VjOOQLC
*24de Decbr. tihfttorm NUaata, LagMwt i B*gt« Jon Rllingson m. Fl. Raadmaend aammested!*, stmt 6 Stand til alle dem, som lede Ted Opreret af KJ*bmasadeM fafl Bryggtn 1523 *), at de Oaadag efter Luck rare iiaalcrie I deres Gildestae i Bergen i Borgerskabets OvervaM\ buJ Bake Bilde paa Kongena Vegne eftergav Borgcrskabet del i Anledning af Krigen udakrerne Skat, mod at de AHeapgn4 al Tiltale til Tydskerne, som hiint Overfald, Mord og Mat begyndte — for sig og Bom til evig Tid. MedforsegM af Biep Olaf, Mr. Geble, Erkedegn, Hr. Mogena Jonswaj Kannik. |
Dansk. Afskrift i Bergefahrernea Pririlegieubook lUi beck fol. 98-100.
Udateret.
(1533)* Bergefahrernea Oldermanid i Lubeck firemstil le Bergens Kontors Gjenvordiglied og Tilbagegang i aenei Tid, 1) fordi Bestemmelscn ved Hanseatasdernea Mode Bremen 1494, at iiigen af Staederne naaatte handle paa 0* keno, Hetland og Faero ikke er overholdt; t) fordi "i <•* rige Aar 32" Hamburgere og Bremere tvertlmad Heeeasen i Liineburg 1412 hate dristet sig til at seileNord fafrBtrgen, ja ovenftw Trondhjem, og der kjftbt Varer, Bergenaerne alt havde betalt. Hind res dette ei, vil det gaae NordlandsbaB* delen som den islaiidske, og Kontoret gave til Grande.
Pkttydsk Concept. Ltibecks Arkk. Regiafefct*. Mi* celtanea Berg. No. 6. - ,it' *
1534.
*20de Februar. Knud Bilde, Bidder og HaVedaawaa1 paa Gtadawr, *g J#rge» Koch i Malmo kt«l4*» Ibaditt J-
•) Cfr. SaaU. VI. 64. ff.
y Google
»aegtige fra LSbeck for 11W Mark lybak, sora ere dem pm Br# Est* KMet Vogue ndfcctilte for Oproret i Bergen UK Bat; Metao, Torodag efter Dominica Inrectrit }5S4>
Danak fidemeret Cepi i Bergefahreraes PrivNegieabook iLBfccek.
£te Marts. Bergefaheernes Olderrasend i LUbtick fcr- byde Rosteekirne, ifolge Recesserne, "alprivat ogforfeogelig ScgeUiion" paa Bergen. Dat. 6te Maria 1534.
Piatt jdsk. Rostocks Arkiv. Pakke 8472 No. 0. 1535.
4de Decbr. Lubecks Raad tilskriver Rostocks iAn- ledning af Keiserens og Pfalzgreve Frederiks Underhandlin- i ger i Luneburg angaaende Christian lis Frigivelse. Dat. St. Barbara 1535.
Original paa Pergament. Sammesteds. 1536.
Uden Dag* Underhandlinger mellera Christian 111. og Sttederne i Anledning af Kongens Negtelse at bekraefte Stfedernes Prfriiegier i begge Riger, f orhandlede ( Hamburg ved Dr. Gottschalk Freken fra Ijbsk Side.
Latin og Tydsk. Papirhefte af samtidige Copier. Stralsnnds Arkiv. Hanseatiea V. 1537.
2»de Decbr. Christian 111. kfiUorer Rostock og Wi*- naur far, 1*00© Guldgylden a 29 Sk, lybsk, sou de have betalt ifslge det af bans Svoger Hertagen af Prensaen Of Brandenburg nueglede Forlig. Dat. Gottorp Lordag efter Skmm 1537.
»Sft»tMig Cepi. Wiamars Arkiv, Hajiatatiea Aeta voL 87. Eta Copi paa Pergament i Roatocka Arkiv No, 5388 har 10,080 Guldgyldeu.
y Google
lit wbkavmwnm
i54i:
13Je August, KjfttraaetuteM ogde Atteii paa Bryg- gew i Bergen roelde Raadet i Lifreck om denes IfrflerhtttiU Hnger wed Lenaheweti Thord Rot angaaende Prfaiifegier, Handel og Tilstand i det Hele, i Overvaer af BUp Itefctl, Jires Split, Trods (Thrond) ifVerseo, Lagraand., ttaadmaend 0. Fl. Bat Lorerdag for Maris Htmmelhrt 1541.
Plattydsk. Wismars Arkiv. Miscellanea HatfseaHea vol. 86.
27 de Octbr. Thord Ruts Brev til Raadet i Liibeck, at da det liar betvivlet Rigtigheden af de samme i Afskrift tiUtillede kongelige Befalinger, har han nu foreviist Kjob- maendene paa Bryggen Original erne, og kan ingen Foran- 1 dring deri gjore. Dat. Bergenhuus Dagen for Simon. & Judae. - i
Samtidig Afskrift. Sammesteds vol. 88. '
28 de Octbr. Kjobmaendenes paa Bryggen Beretoing til Lubecks Raad om fortsatte Underhand linger med Thord Rut i Mariae Kirken. Dat, Simonis & Judae, ,1541*
Ligesaa. Sammesteds vol. 80*
1556.
lOde Februar. Christian 111. til Raadet i Liibeck. Kongefts Foged paa Island har meldt, at LubeckerM fore mange falake eg unyttige Varer derhen, som de tsaalge til kftie Prfser. Skjont Kongen med fold Ret herfor kuade aaette Tydskerne fast og confiskere Varerne, til has <kg for det Forste herved advare Enhver mod faiskt Mia) eg alette Varer under haard Straf* Dat. Copenhagen ateupra.
Hoitydsk. Original. Lubecks Arkiv. Registrar Mb- eel Ian ea Berg. 5.
y Google
LANGES REISE.
U d a t e r e t.
Udka*t til Forlig mellem Norge og Liibeck angaaende Forholdeue i Bergen (efter Reformationen).
Concept, fuldt af Rettelser. . Bergens "Superintendent" omtales. Wismars Arkiv. Misceil. Hanseatica vol. 86.
1571.
13 den Dag. Lubecks lnstrux for deta Gesaodter til Danmark i August d. A, angaaende Bergefarerne, Skaane- farenie og Judlandsfarerne. Brevvexling m, v.
Originalbreve. Lubecks Arkiv. Registrator. Danica No. 52.
Samling af Breve, Udkast, m. v. vedkommende de i Anledning af Fredeu i Stettin fra Staedernes Side ved Ca« lixtus Schein og Herman v. Dome iKjobenhavn 1571 pleiede Uuderhandlinger,
Lfgesaa, Sammesteds* Danica No, 51.
y Google
Om Philosophiens Betydning for Nationaliteten.
(Forelsesning af 91. J. Monrad.)
Foror d»
Flere have oj>fordrct mig til at udgive naervaerende Forelaesntag — den sidstc af mine isommer afholdne Proveforelaesninger for Lcctoratet i Philosophic — i Trykken* Jeg udl;egger dette ingea- lunde som nogct Tegn pa a, at rain Fremstilliug af Sagen harT«a» det noget synderllgt Bifald — hvilket ialfald under bine Onstei- digheder Tilde hare Yaeret mig aldeles uventct — , jeg seer snarer* 4eri blot en Erkjendelse af Mmnets egen Vigtighcd og Iiiteresse. Kma dette Hcosyn har bestemt raig til at efterkomme kiin Opfordriag, da i dette Tidsskrift nu en bekvem Leilighed frerabyder tig. Jeg anseer det for Umagen vicrdt, blot at have bragt et intercs- sant Sporgsmaal paa Bane, om jeg end ikke har knnnet bidrage noget Khekkeligt til dets Ldsning.
Forelacsningen er, paa et Par enkeltc Udtryk nrer, aftrykt ofor- andret efter det Manuscript, dcr, cfterat hare ligget til Grand for mit mundtlige Foredrag, bley Censorernc overleveret. Isteddfor en Omarbeidelse (isaer af den sidste Deel), som jeg nok kunde oasket at f ore t age, men hvortil jeg for Oieblikket savner Tid, maa jeg lade det hlive med at gjore den kyndige Lacser opmacrksom paa, at Udar-. beidelsens Mangier idctmindste for en stor Deel lade sig forklare decls af det Ilastvacrk, hvortil Omstamdighedcrnc dreve, cteeJs af , Arbeidets saeregne Bestcmraelsc som Proveforehesniug. Hcrafkoav mer det isaer, om man maaskee niaatte fitide eu visSvaevea melte*
y Google
om nun. BvrvMi . rta n atmwal. m
et p*p»J**t ag tt mere Tideaakabeligt Faredrag Eg eatlfg kaTde j«g ja foresat mig at tale til Publicum — dereffter Tar allerede JEm- aet Talgt — , men paa dea an den Side kunde jeg ikke saa let frU gjore mig fra Forestillingen om Censorerne, der skulde beddmme mit Tidenskabelige Standpnnct. Paa sine Steder Til man Tel finde Udtrykket ubestemt, fordi den Tidenskabelige Formel med Flid cr omgaaen; paa andre Steder er maaskee dog en og anden Tending indldben, som det blot almeendannede Publicum enten ikke Til fo*» •taae, eller ialfald finde pedantisk.
Dtandt de Begreber, der bevaege Nutklens Bevidtthed* see vi Nation aliteten indtage en udmaerket Plads. Me- dens en foregsaende Tidsalder neppe kjendte dette Begreb af Navn, stiller det sig nu mere og mere i Bevidsthedens Forgrund som noget saa Vigtigt og Betydningsfuldt, at del fast gjor sig til M a ales t ok for Alt, hvad der skal have Vaegt og Betydning i Almindelighed. National Poesie ogKnnst, Rationale Seeder og Skikke, national Historie og Ms- mimeiiter fremdrages overalt deels som det sondeste og oaturligste Stof til Eftertanke eller Nydelse, deels som de forirlnligste M oust re til Ffterligning. Granskningens saavel- s#m Haudlingens Maend gjores det fornemmelig til Opgave at agte paa og uddanne det nationale Element; og kkfthele betragtes det som Folkenes helligste Pligt: frera- f«r Alt at berare og udvikle deres National Uet*
I et saadant Phaenomen kan no en overfladisk Reflexiori MteHg sdge Stof enten til Morskab eller Ferargelse, som det uu kan falde sig, idet denne ideKge Raaben paa Natio- MHtet fremstiller sig som en tilfaeldig Kjephest for Ttdsal- deren, der latterlig i sit Vaesen, dog syncs at kunne laegge sjfcoriige Hindriflger i Velen for en fri, alsidig Udriklmg.
y Google
Ml <m HMMBDMU81*VKMnK*
JV den atytere Batragtnftig er* aWimad Jrikt if dct Natfonale et betydnfngsfnldt Tidsraatrlte, iter end noget Andet betegner vore Dages Standpnnct i det Hele. Nationerne vaagnc af deres Dvale og kjsempe nelop for (teres Bevidsthed; det er dem ikke nok uraiddelbart.ai vaere, de maa vaere sig selv, fole aig selv, gjeuaemtraengea af derea egen Tilvaerelaea Sandhed. En aaa energbk Be*a> gelse er aldrig uden en vis Eenaidighed ; hiin Nationtlite tens Gjennembrad til Selvbevidsthed bliver nu Menneske- hedens ndelukkende Opgave, under hvilken alle Bestraebelaer maa tiuderordae aig; enhver Virksomhed, eohvyr Tmdpflfr kau paa dette Punct ikke godtgjore sin Gjldighed ndep *ad at ratio sig i Forbindelse med himllovedretniog; dergod- kjendes ingen Strebeu, der ikke forer Tidens abaea)c Lfeen*
Det ligger aaaledes ogsaa temmelig naer, at naar tJ *k«Ue uudersege Philosophiens Betydning for tot Tid, da mate vi aetop sparge om, i hvilket Forheld den staaer til Naito- ualiteton* o» NationaJitetoa maaskee tittranger PhiloaephMai til sin Udvikling, eller om ikke meget mere deoue ved aui forc^ivne Almindelighed egentlig tjeoer til at drukae Natiav aaliteten i Kosmopolitismens umaalelige Hav« Pet kaa m ikke uegtes, at det Sidste ved forste Oiekast synee alb*** Meget for sig, Og betragte vi Sagen isaer med natritaaje Ilensyn til vor ISationalitet, da faaer den et sqaipegel ha> toeokeligere Udseende, sow PbHosophieo iwlap Sot 00 fa- reatille* aig sooi noget Udealandsk; i Oldtideft ayatad den hoa Griekerae; i voreDage er den itaerdeleshed fortaai og advikiet af Tydakerne, og hvis den fik Indpas he*, ayaja* den aaaledea at maatte gjoce 09 eaten Ui Gtaokare «U*t Tydskere, eller ialfaid Ui — lagerting, aaw snitd*4*f AM
y Google
Hfc Mardbafetc, Denae Jatfraginaagi at FhilosafWen akiUfe v«n» NattanaUlateii til Hinder, fMe n«* efte* vore Bages adterede betegnede Retaing, vaere nek til at bevise dens F#r- fctstetigbed ; den havde ikke det Gyldighedastempel, sot* Tidaadderen ene aaerkjeiKtar; bort med den! *— 'Neil* — mm, Ijate ikke aaa faa Stammer — *lader oe ikke forftiake «*r Aand og vort Taenkeaaet med kunaiige Kategorier og Sptdsfeabe-Udtryk, dec endog kim med flfoie lade sig ind- triage i Tort Sprog; lader os taetike, som vore Faedre (asnkte, cfter vor egen naturlige Forstand; i Nordmandens HJerne efcai Tanken were reeu og nordiak, lfgesom Foleben than* ilryst og Talen paa hans L«ber."
SBge Aaskuelaer ere, som vi AUe vide, ikke aaa wmi- taaalige, og de maa desto mindre ringeagtes, jo mere de symes at have Medhold i Tideiis hele Retning* At beatem- me ait Forhold til Nationaliteten er nnomstnader aldeles et bivaaporgsroaal for Philoaophien, og ved at bringc denne Sag paa Bane frygter jeg saaltdet for at have valgt et min- dre t£d*maessigt J3mne, at det meget mere paa Grand af dets Tfdainteresae turde vaere vanakeltgt at holde deta Be- fcaodling reen for polemiske Hensyn, der paa et videaska- fedigt Katheder vilde vaere mindre pasaende, Imidlerttd skai htor Sages betragtea i den storate Almindelighed, og medena Jag" maa forbeholde en aitden Leilighed en mere udtemmende ■ehandliag, kao jeg dog ikke afholde mig fra at benytte define Anledning til at berore iwgle Hevedpuncter*
Betragte vi aaaledes, hvad Philosophien bar at haabe ailar frygte af denne overvetende Fremhaeven af National!* tefe»* da faMer det oa atrax i Gtaene, at dan her iaifald beinder alg i en favdeelagtigere Stilling, end hvar d«n ha/r aft Igaampe mad de aaaMdte materielle Intetesaer.
y Google
UK OM UttiOBOMMMW 4HHWPNINQ
Materiaflsnisn — jeg «eu*r her d*n att*fc£sk#l — er Philosophies raetste Flende; ja* Iwte bittt v«re aldeles consequent, viWc Kampen egenttig r4*re en Umulighed, dm Phtlosopliieu uatarligvis • er vaabenJas *s#d en Modstander, der blot traekker sig im§ i Smdadighwfurti og Egoismens haarde find og teder eiihrer tawkcoak, a*V mindelig Betragtning vaere sig twedkoannende. Mea* 111 «tt Held er Material ismen sjafclden saa consequent, og setvataaw den er det, kan den dog aktrig faae nogen orerrereaidte Indflydelse paa det Hele, da den netop i sammeGittd 90m den er aandforladt, taber ai Vaegt og Betydubig i 8amfansi det og synker sammen i et Intet* Hine Klager over rriaV aandens -overhaandtagende materielle Retning* udgaae saale- ledes sikkert kun fra Kleinmodigbed og Mangel paa Kmft* folelse; de indehoWe endog en Modsigefae; th* aaakeoge der er en Tidsaaud, kan Materkn umulig liereke. Og a* hine Klager aldrig have raeret mindre begrundede, end net*p nu, derpaa seer jeg forneramelig et Bevfis i den Betjdniug, til hrilken National itet en i yore Dage bar haevet sigt National! tet er netop noget I dee It, noget Aandeligfe; forsaavidtsom Folkene ville luevde deres Natkmalitet, vttie de netop noget Mere, end deres materielle Velwere; tM bvo indaeer ikke, at det blot raed Henayn paa det Sidsii er ligegyldigt, om man kaldes Nordroand eller Fraiwknand eller endog llusser? Yi ville vaere JNordmaend, d. «► vi betragte denne Herkomst, dette Sprog, diaae Seeder, nti eet Ord denne Nationalitet ikke som noget Titfeldigt eg LigegyWfgt; Uertimod, Nationen bar som aaadon «n Betyab ning — en Idee — et Kald; den er en Aaod. INattii naliteten er saaledes det materUaUe Standpunet altered* «a># *i gfvet; den stilier sig nwget mere na^^ndigvtta saw civ '1
y Google
*»-• ''wmmxnmmnmnm. - m
far AaaaaVna Wtferesser, der ere dens egne. Ved A patfcr attsse, pMt* den atg seHr; tU afens egeit Vtrkeliaajjfe rtlae rr Aawfantldviiilfogaproces. At aaatedes Kimaler 6a) Vidanakaber here alrfelea nodvendigdn til enbver fiod eg faUhrtaondig Nationalttet, vil Ingen negte mig, der meddetU Owl frrirfiNtar et virkeligt Hegreb. Thi kun ted hraekom* mm Nationaliteten til Beridsthed, ogforat denred bliverdna vWcelig? — dea enchru ubevidate Nationalist er endnu ikke rigtig fbdt til Verdett, den er iigeaom et Foster, der sham- rev* i Moderaftiv. I denne Tiistaiid er den egsaa ailerniindst akifcfcci til at haevde sin Eiendommelighed imod frentmed indairkiiing; vi have herpaa et slaaende Biempel i kwe Ferfasdre, der nedsatte sig I Frankrige under Ganger- Roif, og hrilfce allerede i den tredie Generation, om ikkc for, rite aig fom fuldkomne Franskmamd. Den paa blot Na- turdrivt eller Vane beroende Vedltocngett red det Hjeat* lige, iBodntaaer ikke den Idaeste Reflexion, der ved en elhar and en Oms trend ighcd kan foraiilediges i tnodaat Reti ning; Beviia herpaa afgrve endog Tore udvandrende FjeW- bdader, hvoraf Man gen maaskce igaar ikke kunde finde aig i deti Tauke at flvtte til Nabobygden, medeus Itan Mag med taareloa Ligegyidighed, ja kanske under frivol Lyataa^ hea% Tender Ifaalen tH sineFaedrcs Land,
A4 Nationaitteten endog for blot at helde sig, mi ref lee teres, raaa adtale aig for sig selv, for ligeaoWi at flute aig og overbevise sig setv om sin Gyldighed, er da aabenbart; *g dette odtr>kker jo ogaaa mrtop vore Dagoa allerede berdrte Stneben efter i alle Former at fremharVe det nation* le Element for Bevidstheden. Min Hei^igt er heifer ikke hw egentKg at fcevise f. Ex. en Literature NtatonaKghed for Natianalfteteii, hvilken Jeg ve4 tor aneoa
y Google
tM OM mbMORMFB 4MMDN1NB
tar afaaiadttig aaarftjaadt* jag ar tea #aaea a* ittbgt, lot at me, <*a ikke den aaaame Beteagtaiag, toa Mm Nadvandighed baroer, i .in UdtikUng akalde Ore* basfemteee Conseqveatscr, og her da tsaerdeleaiied taed ttw- ay* til Phileaophien, Vi have saaledea negeC ttfeiitib a* Mragte de fiorakjellige Midler, hrorved NattaitaKttetcai pu m Meel -Maade aSger at ndtale aig, kviike — efter del Fomh flt+e — netop bttve at imee seat ligeaaamange Tria, alter Mameater i dens Selvbevidstheds-Proees.
1. Vi atede her forst paa Paesien, aam NftUanaai* nroiddelbsrestc ideeiie Udtryk. Nationalitetea aafcaa al§ fbrat som Folelse, Steaming, Syrapathfa, og dentte finder i Digterens Barm sin egentHge Skikkeiae, Hrad der lever og aander i et Folk — den heie Mangfai- dighed af Fblelaer, Tilboietigheder, Evner og Knefter, dff adgj&r dets Etendommdighed — er i Begyndeisen for midst, ehaotiek; indiil Geniet udtaler sit "Miv Lys!" deraver, fras*» kalder og saraler alle de adspredte Spirer, opvarmer naed Kjaeriighedens Aaade, ordner og advikter detfe Ilarmoniens erige Love. Og ikke ilcne Folketa hole Fatal* aaatorraad, dets hele Gnradstemning, — Nationaliteiens bad* haad -*-, agaaadeaa aimindeligste ag naermesteForm, Spra* get, faaer fbrat gjenaera Paesien siii barmoniake TTdrilrHag, aia egentHge Etistents* Der gives intet Gracek for Orphcos eg flamer, intet Norsk for Eddakradene; i den njere TM iatet Italtensk for Dante, intet Bfcgelsk for CJteueen Off* teren er saaledea paa en Maade sin NatianalUeta Skaber, idat den. forst vad Kraften i liana Aand bar hasvet aig fram i Dagens Lya af den daiikte Nat, hvari den var k>llat» ag aaalenge Nationalitetea rarer, fortaaettea deuneSfeabeleafl Mat Aaaden ikke kan lere adea eeadee iigesaan * eWM
y Google
Ml
•fcg e*K Heram bereer dea alaundeiige YiMmai, fcaaatdatt aaade Signer atedae har ataact t Naaietitn later, at don aatr egeutitg lever i bans Siftage* det er dens ague Feielaer og Tanker torn den gjeakjender, --« det er Been af denaBeei eg Kjod af dena Kjed,
% I Peesien 1e?er saaledea Natfonaliteten sit for* te, fciake Ungdomsliv. Den beskner sig adv i fin idealak* Skjoetaa\ ayder eig selv i denne uauddelbare Beak a else, odea atfar* atyries ved noget Hvorfor? Hvorfra? eller Hvortil ? ~~P«e» aien frertistiller kun Nalionalitetens bvilende BHlede; Trek* keae ere her uden Videre saadanne som de ere, umiddcl* bare, blot natiirlige. Det Eiendommelige frematilier atg lam som Natnrbestemthed* Det Narate er no, at det Natmriige bliver aandeligt, det umiddelbart * Nod vend ige et Resultat af en levende Udtikling. Dette er Historiens Opgavfe, der netop liar at forfolge det uetieaaie Element til dots Kilder, fremstiile dets Udviklhig gjeimem Tideiu I Hiato* rien tr«de vi allerede Nationalitetens Begreb iiatrmere; del nationale Element er iter ligesom lo**et fra Jordbundtn eg avaiver som en fiin Duft over Faedrenes Grave. Den natae* aaka Iftteresse knyttes nu ikke laeuger emiddelbart til Feetar laudei* ejler til visse naturtige EiendomraeJigheder eg Steak vaner^ men til Minder om Persener, Begivenheder og Hand- linger; Fodelandet er Faedreneland, Skikke eg Saede* are Faedrenes og derfor Sftnnerne dyrebare. NatleiaiaV tetea er en heiiig Faedrenearv, en Skat af Erindringt*; . At Historien idethele bidrager meget til Nattenalketeaa UaVriklmgv «mt «u nokaom erkjendt Ved aile de Leitigbc* dec, bTor det ajaHder at epilde Natienalfoleken til kraftag Dead* have Palaioter ikke kjeadt neget ataerkere M«4k, e#a) det dbr Jigger i Fa&drettea Mmde. De ramewke Tel*** «g
y Google
in om mummmam - wetnmim
haae tcl vidat a* beoj*te tig d**fc hitet w)p 4mi mere aiminddigt end dame Henveadelae tit {Mump Helligdoaime, fttdrene-Bedrirter, Og derfor gjor m*n ^g linage for ikke tlene at pleie og opehke den laerde ffi- aterieforskning, men ogsaa for at dennes ftesaltater afcaty* varfe popdaere, ndbredte blaadt Folket Folkets Hiafcmt fcetaagtea torn dets kjaereate og egentligste Eiendom. I>ertaj fredea man over Oldtidena Mindesnuerker; derfor •pretty nan endnu Mindestotter og feirer nttionale Fester, derakuHf holde masrkeHgePeraoner eller Tildragelser i frisk Erfitdckg baa Efterkommere; Alt til at skaerpe og nacre Natie**l> fileUen, styrke og udvikJe Nationaliteten — egeatlig aafp vi have seet til at haeve den i en hoiere Sphaere.
Z. Dog allerede denne Betragtning af Poesien* ogBfj- atarient Vigtighed for Nationaliteten, tilhorer ikke lae^fdp brerkea Poesien eller Historien selv, men et tredie og hojctf Standpunet, livor begge, reflecteres. Dtgteren sjrnger wtiid* delbart af Brystets Fylde; lian bar inlet andet Oi?n»ed «*d at give det, der bevaeger sig i bans Indre, Form ogTwa* QaUrent Itgesaa Historieskri veren : det Ugger netop i Upartiskbed, man bos bam fordrer, at ban ikke maa. ttaget aadet Formaal for Oie, end blot at fremstille defraud-* bc Tidera Faerd, aaadan som den oplod sig for hang IJHf* skeade Blik, bvilket biot Begivenhederucs egen StorbedfHg latereaae barde hendraget. Gjennem den Fdrste Ukr Jjjjft- tiooatitetea umiddelbart, ban er ligesom dens IncarniUifla,..! kvalkea dan er aimddelbart naervaerende (praeaeatjf^^y dm Sid#teer vol Nationaliteten bleven Gjenataad* km i dens Forgangenbed. Ingeu af dem kan pa* diaaa StaadpuacUr hare Qo^et Begreb .oaa dera*
Betydriftg for dea idee, da adtate H**it M|
y Google
FOE r&TKHUUTBTHfi lit
riHrendig, at Nationalities yfrkeJSg maae>g*ae fr*<B«?M«i* beaten aom en Idee — som noget Evigt — nogel i «4a Forgangenhed selv nasrvderende. Bette Startdp«aM* er Philosophiens, der netop i sin Aimtndeiiglted er eft Bevies thed om Ideen som saadan i dens virkelige Aabeft- bating, om defc Evige i det Timelige. Digteren har en Wee* men som saadan ureflecteret, ubevidst; for bans BWc ^r hilut Aandebilled aldeles Eet med den skjonne Form, Og dei Hele fremgaaer af Phantasiens Skaberkraft; Ideen er i Bigtet, i den evige, hvilende Harmonies Form, ikke i 4m tfmeligt sig udviklende Virkelighed. Ilistorikerea har frem- defes vel en Idee, men abstract reflect eret, ettdeltg,' af- siuitet; den er ikke mere, den var kun i TirrieHgh*- den. Kun den philosophiske Betragtning forbinder begge Symsmaader og haever deres Eensidighed. Ideen er her iUte tomkfclelbar bestemt Harmonie — en harmonia praratabtMai — inen Jigesaavel Resultat af en Udvlklmg, eg dog iltfee Mtit Reanitat, men tillige Grund og Princip for den beta IMvikKng. Ideen er her saaledes fltast Oiettert; rhi ditf- i6£deta Begreb er netop denne Sammcttstatniiig af (rrttttd <mg Resultat.
' 'Med Anrendeise paa Nationaliteten lean detto paa 'M*e pdputer Maade udtrykkes saaledds : Saaltenge National****** kun beroer paa ttmiddelbare Sympathies, som i UigtaWi Ssatge, elter paa Erfndringer, som paa Saganiandeft* TaMas er Sen endau ikke opgaaet for Bevidjstheden #otn •fceattoaa* Oiemed. Kunom en Tig Pieiet mod det Naturlige eftitlr det Nedarvede kan her va?re Tale — og denne see vi agate ter raeret ncksotn paakaldt — , ikke em at aeetle +tg Katio* ttafliUfext ami Maai med fold Berid*th«A om dens %kNa> laed. Tie er den Mot Na*urfeeatenr*hed* **a er 4m «•»
y Google
It! OM FHCJOBOMiRlfrS lElVINING
sooalao tffbraiwtailig, en MM Itfodreodtghod, det fctte eteder dett frie Bestatnlng nogetRom; er den paa A 8Me blot nogfet Berirfcet, et bkftResultat af del Forbigangoe, da er den »^ia eforanderligen bestemt, og ingea BcaJofr atag eller fri Viiltesact har longer nogen An vend else. Font aur Natfotialiteten isaudhed specalatrrt opfottes som No* tfonens evige Idee, der dog gjennem Tiden og de trie Hand linger har at udvikie og aabenbare sig, altsaa 90111 Me* Clonens Bestemmelse, kan der vaere Tale om med fold •etidsthed at virke for den, at vie den sine Bestraebelae*
Og Netioaaliteten er — somenhver sand Idee — efter ski Nator Oicmed, det horer aetop til dens fitldataeadige Selvaabenbaring, at den erkjendes og saettes sotn eaodaaat* det er ikke nok nmiddelbart og ubevtdst at virke f*)r ale*, eller I Sjmlclang med den; den bHver ikke virkelig* fmad Man med fuld Bevidsthed stiller sig den for (fee, soaai atj Maal for Virksoroheden, Den philosophiske Erkjendeleat hterpaa dette beroer, er saaledes et aldeles nbdreoaHgt Memcat ftl at fuidende Nationalitetens SeWndrikHng. Bet Hgger i -dens Begreb, at dea saaledes maa iigesom adfblde tig, stiHe sig hen som et Maal for en bestemt, eeeoale fltaesben og fttgelig for Erkjendelsen; thi deane adakilkr Jo netop det Seendo fra det Bltnde, det Tileigtede im ale* Meaeigtstdse. NationaHteten man klart erkjendes og am- *rtjeades i sin Gyldighed, sin ideale Saadhed; og 4s* eskjendtu brerlten i dens nmiddelbare Vaoren oiler ideaa Wstorie, men kun i en specolativ Gjenaemtra>ngelsoaf I ssmeneitcer*
ftelie er ogeaa — hvis jeg ikke tagev feU — •stydaiogen af Tore ftages Stratben for at ftambaBfe>4af| Bleenent. Deo her just dette £iendomaaeUge^«n
y Google
■HI IKTXHH&rKIWi •!»
NMlmmtMmm her Pj*r«» til fttemed, krorftil d»de» Ub •g grnoaBge Erkjemdelte nodvtndigtn horer. Yore Fecfe- dre have o^stt virfeet til Natiottaliteieii* Udvikliftg) atere* ss»td tfeeeretiske *om praktiske BestreBbelse* haw vaaret et — om end i det Enkelte Ted Misforataaelee mangfoldigeu ferrandgket ©g fordunklet — dog idethele kjendeligt Udtrv* af Nat io Bens Eiendommeiigheder, Men de hare aldrig — idetraindsie tkke i den Grad som nu er Tilfaddet — rami *ig dette bevidate, eller lagt an just derpaa ; hvad de hand- led*), talte ©g ekreve i Nationens Aand ©g i JKattonaltteteaa TJeweste, fremgik af en uforklarHg Aandens Drivt, eller ferdi detfes fcele tandelige Eiendommelighed var paa na t»Ni£ M#a- de +g aden derea egen forsaetlige Medvirkaing bleven mm* tedes bestemt. Nu er man ikke foraotet med deime in* •tinclmaessige Patriotism us — hvad Aadet vil da dette stge, end »t mail fbrudsastter en klar Erkjenddse af National!* tateil, eom noget i sig Virkdigt ogGyldigt? Og fever dense BrfcjeiKkvoe skulde vaere at finde uden Ted en phUaa#~ pfeiek Betragtniiig,, veed idetmindste jeg ikke ftt Mge.
Ere I maaske bange for Navuet Philosophic, foefti I dvrtil ere vante til at knytte ForesUllingen am rioget Pe* aMotfsky noget Opskrnet? Velan! ktldcr det hvad I villa, muir 1 Met indromrae mig, at en Nation baadehar cuticle*, wg at den ikke kan virkeliggjore detme, odea ved ffnaAkffil «• ^jvnneiiiek«ie4ear at Natiouen ikke kan hhVd hvad «ea deal, todevt at bike sif gitftftaftl, atn Bestemnaelac kl»rt bevid#t Qtcer deane Beridsahed, denne gjenMmtnsugesde Sknan •£ leteen hvad Nairn i ville, naar 1 blot tilstaae, at den er a£*V +**dig til Natiaamiketem Faldeaflelse, at dtn laatr ^aafet1* dte9 I vewDage, 4a CcHttsattest 0$ Frihed or NnlirHaap
Lesen, Thi hvad er Frihed uden deltas at
y Google
tit om rmjoBammam mmmim
be#U-mt Forsvt, efter ktavt erkjeadie Onm^K mci Gatt k- vtdsttted om sit Formal? Frftied ferwtaatter frcmfor Ail frivbevidatned. NatHWerne ere vaagnede af deroa l>rs4e* d» Ale aig kaldede tMFriheden, de ville vaere frie; mei*fr v«d ville do ogsaa nod v end ! gen erkjende aig aeiv, «U dylieat* Vosoen, sin Nationalitet. KaWer det Philosophic, dlor katr der det almindelig Oplysning ©g Taenkiiiog; aok: det et Gf»ndbetingelt»eii for Nationalitetens videre Udvikling, del of Ttdeus Fordriiig, det er Tidens forste Fordriiig.
filter 1 mene maaakee, at her ikke cr Taleii om nogtft vidcnskabelig Erkj«;ndeise, men blot om£ftertauk«vM* om at bmge sin Forouft? — Men er da PliilcwopWen *#» get Andet end at brnge Fornuften: det kommer net*? a* pa* oggaa at brtige den med Fornuft. 1 ville roaa*ke nek af og til red Leillghed ta?nke over Edera Nationalite* for At define Eder et Begreb derom; I ville kun ikke give £der*f Mod nogen videnakabelig Granskning, nogen Speculation? ,~ Man see I da ikke, at lier er Forskjellen blot roellem at frJofe del Samnie grandigt og systematic, eller overfladfek og ttykkevfia. Er det derimod Eders Meniog, at *a via SaJQmeBh««g og Heelhed i Erkjendelsen, et vist Syata* vol er nftdveudigt, men at I ved nogle Timers Anatr^ngebf nok kanne gjore Eder et selr, istedetfor at aniaegge 4#» Tvaagatrfcie, som denaaakatdte Philosophic fordrer: dakamoe I jo cofsogo derpaa; jeg er af den OverbeviisJRng, a^ear liver isaudked «mndig og systematisk Erkjendebe, eofcref vlrketig Videaskab lean er et Resultat af mange, af, fU stftaate Aanders Anstrengelser, og at man ved at ruigeagfc don aaalede* anviste Bane for at gaae sin egen Vej vej;k** en boi Grad af OpbJaeathed og IndWdoing, men, ie* og aikker VWok . . r
y Google
1 WW WkTWMMTBTWT. f Iff
' * Ifcftg «m den sande Brkjendelses N*f«r og fen M*ade, hfrfripaa den erhrerves, ville rl nu ikke videre tvistou At Ti<fen nu meer end nogensinde fordrer den, at den ep a£ dctt hoieste Betydrtirg netop for den Udf iklkig af Natiaaa Hteten, der er Tore Dages Opgave: tor nu tbI aasces som afgrjort. Med Hensyn liertil kunde man niaaskee ikke idea Grrtnd sige; at torTid netop haret strerkt phHogophisk Piraeg — trods alle Indsigelser fra mange af Tidetoa Bom, Ja maaske torde disse Indsigelsers fast krampagtige Haard* fttffckenhed jnst raere et Tegn paa, at Philosapfeien dbg skal totkotde Ret; Tiden Hgesom stritter og stemmer alg mod den, fordi den allerede foler dens overhaandtagende Magt* Denne Magt, den sel rbev id ste Forn ufts, den conseqvente og gfennemtnengende Tsenknings, aabenbarer sig nu wkeitg meer og meer i alle Forhoide. Ben praktiske Maud, Hot* geren, der deeltager i Statens Ordoing eHer Forvaltiliug, maerker stedse tydclrgere, at han slet opfylder sit H?er* ted knn at tage sine Forholdsregler overeenssterameade rt*fed Oieblikkets Atiledning, eller efter et tost og isoleret Kai- aonnement; klarere og klarere fremgaaer Nodveudigheden tf em grundig og sammenhaengende Indsigt i Sagen og den litefe, hvorfor han skal ?irke. Nu siger det sig vei selv, at iktre Affe knnne Wive Philosopher ex professo; kun raaa en Tfi; om jeg saa maa sige, philosophisk Almeendannelse meet tig meer udhrede sig;" og naar det da knn er aabenfetrt, at d^ntie — 80m alDannelse ialmindelighed, som f. Kx*. ognaa den historiske — stedse maa have si t Centring, *ft**genttlge Stdttepunct i en streng, tidenska- Iretig Forskning, der drjres af de Faa, som derti foM Htttd — da er Fhitosophien* Betydning agsaa so* VWentkab tilstraekkeHgen atkret.
y Google
M* OM PIHLOMHUMB ttWIBKING
Hen aliifeaopltMre Brkjendebe er her Wem Mn^ tel som el Led i NationaHtetens Udf ikKngspracea — aitsas) g*m en nedrendig Besiaiiddeel af den Cultur, hvertU Bis* tittten mat feme gig for at opfylde sin Beateafenelse. Herf gynes da for det Forste at ligge, at Philosophies soraU^ trykket af en Nations dybeste Seirbevidethed, ogsaa fdrtl og fretnet maa have en tydeligt fremtradende national FarveJ eller med andre Ord, at vi faae saamange Philesophier, seslj d£r ere Nationer. Men her betaeuke man Folgende: Vaal negett Reflexion over Nationatiteten Til man lettelig das) kmne adskiHe tvende Sider: en negativ og en atoajthf V*d den negative Side forstaaer jeg National itetena Grand*! otter Skranka, dct Udekukkende deri, det, der ligesoio ndartt fra bestemmer en enkelt Nationalitet og adakiiler den ftaj enht er anden. Det Positive derimod er NationalHetena ail i&jndeiige Substants, dens iboende Kraft og VirkeoiBhetf det Alraeentnenneskelige forsaavidt som det er enhver Nat tions Veesen og Oieined. Det Forste er det -Natnrligt* dtt Endeltge; det Andet er det Aandeiige, det Uendetige* -JS« er det netop Udviklingens Gang, at det Naturlige ephatroa og det Aandeiige ud trader. Nationens Selvbevidsthed b*i ataaer just deri, at Endelighedcns Skranke gjennembrjdea^ Nationaliteten erkjendes i sin evige Betydning. DetteGjaa* nembrud tilh&rer, som vi have sect, den philosophisk* Er- kjendeise; demies Feldt er det Ahnindelige, Substantias* Ved at naae dette Ponct har derfor Nationaliteten owes*** det sin Endelighed, sin Skranke* Dette Almiadeiige, Safer atoniklle, UendeHge, er Fr i k ed en , NatbMiaIiteten«'«ga** Mge Kferne. Forsaavtdtsoni en Nation veed aig frvteai Aon sig- aoaa Basrer af det AlmeeH-MenneslteHge a$ indtsf med Bevidsthed tin Piads i ¥erdensUrt*riea» BmM
y Google
uwlilu iad i Me«*eakeh«de*$ aJmindeaig* Ud?iUi»0»»rft~ cm»4 staaer paa Menneskehedens Bevidstbeda Stond~ (Mwct Dette er egenttigen Meuingen af den saedvaflUge Fororel: at staaepaa Civilisationena Hoide; dette Standpvnct ar, beatemtere udtrykt, det philosopbiake; tbi Philoao- pfaien er Menneakebedeifts Beridstbed. Hera/ sees da* at PbHodopbien ikke i den Betydning kan vaere specielt-natio- aal, aom f. E*« Poesien og Historien, hvilke snarere tiJbdte National iteten i dens Endeligbed. Og dog ligger i dissa aVerede en Straeben udover Skranken: National-Historiernq amfe sig dog lidt efter lidt og underordne sig en Universal* aiatorie; og seW de nationale Poester opgaae tilsidsA 80m Momenter i en almindelig Literaturudvikling. Man kaa «ge, at en Nation faaer ikke engang nogeii fuJdendt Histo- ae, foreiid den foler sig aero Terdenabistorisk; og de storate Jtgaeve — en Homer, en Dante, en Geetbe -*• bave ornfattet lares bete Sam t id, Allerede i disse NationalUeteog Formet ajbenbarer aig saaledes en Tendents til Universality ; i deft Mste Form, Pbilosopbien, er denne Univeraalitet allere- le ligesom bjeirnnefra. Hist Tar det Naturiigbeden, det *n Jangsomt strarber frem mod sin egeu Opka?velse; lie? a* den allerede fra forst af opbeevet, negeret? ber ere %i ,m dcu frie Aandiglieds FeldL
/ Ber er noget Sovgeligt i bun Opbeevelse; det aynes et kefeiik, som om raed det Naturlige alt Cbaraktertatiak, og Jlige all Varmt, iftdelt og Gemytligt gaaea tilgrtiade og per Plada for en kold Fornnftighed , der fordetfitrste J* tidseewde af en abstract Meebanisme^ Deraf deone liatauke til PhHoaophien , aora den der akal leiia <IM Jkudrwade atte Kiendaaameligbfider, I det Prakiitke til e* ^Ifctydnlngslos Kosmopolitisme. Men fordetfdrste kan det
y Google
11* OM PfflLOSOPHlfiffS KBTY0N1N6
nit Met nyfte at declaraere imod ikt, der allerede virfct- Hg afceer for yore Cine. Vi kunne ikke negte — h*ar gjerne vi maaakee oitakede det — at det nationale Elemeat vistnok meer og meer synes paa en vis Maade at gaae wi- der rundt omkring 09. Netop paa eararae Tid som man taler og skriver saameget om National itetens Bevarelse, tafce gig f, Ex. hos os mere og mere de nationale Dragter, de Rationale Dtalekter; Bymandens Saeder, der er det hete d- vfliserede Europas, traenge dybere og dybere ind i vore Bygder og true med at udviske alt eiendommeligt Frarg. Hvorfor smigre os med falske Forhaabninger? — det or NationaKtetens uundgaaeiige Factum — Naturlighedens Trm- geedie. Den naturlige Form ma a ophaeves, og den ophae- Tea netop naar den bliver reflecteret Maerkeligt er saale- dea det berorte Phoenomen, at vore Dialekter holde paa at fominde, netop idet man er beskjaeftiget med at freradrage dera til videnskabelig Behandling; maerkeligt var det, hvad der i dette Oieblik fremdeles rinder mig ihu, at de oaaianake Sange forsvandt i Folkets Mund fra det Oieblik af, dm ate, rare optegnede og saaledes blevne Literaturens Eiendom — 1 en Omstaendiglied, sora man slet ikke burde benyttet til at gjore hine Sanges Mgthed mistaenkt*
Tragisk — sigerjeg — er denne Oplosningaproces vk- kelfgen; den Rest af naturlig Folelse eller Synapathie, vi etiditu hare tilbage, oprorer sig derimod. Men det Tra- gi a ke deri er ogsaa Sagens rette og egentlige Betydatag, o; maa derfor af Philosophien fornemmeiig fremhaerea. TM heri ligger Spiren til en hoiere Erkjendelse af deft NaUoaal ks Betydning, 1 hiin Umdergang ligger Forjettelsen *m m+ AjenopreJaaiog. Nationality™ afdfer i mn Natarilgfed, ,furi
y Google
FOR NATIONALITETEN, 121
it leve et nyt Liv, et Liv i Atnd og Sandhed; den saaes i Forkraenkelighed, den skal gjenopstaae i Cforkraenkeli^hed, Thi hiint A I men e, Fornuftige, der er ResulUtet af del Umiddeibares Oplosning, er ikke noget Abstract, mentverti- mod Concrete Det Uendelige (Absolute) afloser ikke del Endelige som dettes Modsaetning; det er netop det Samme som det Endelige var. Det Endelige (og som saadant Mangfoldige) er selv i sit Vaesen tiendeligt, skal selv haeves op i Uendelighe- dens Sphaere, Den almindelige Bevidsthed — Menneskehedens — Philosophiens Udvikling er ikke en blot odelaeggende Strom, det overskyller og tilintetgjor det Eiendommelige, men tverti-
i mod en almindelig Livsstrom, som Nationaliteten skal optage i ttg, et Gjenfodelsens og Fornyelsens Bad* Hvad der fra Begyn- deken kom til den som noget Fremmedt, maa blive hjemligt, maa Wive dens eget, dens egen Substants* Netop red at see sin Bestemmelse i den almindelige Bevidstheds Lys, kommer Nationen til Klarhed over det Eiendommelige deri; deAs saeregne Betydning fremgaaer kun i Forbindelse med
; det Hele* Forst nu bliver denne Bestemmelse virkelig Na- tionens egen, naar den gribes med fri Bevidsthed og tiU
i egnes. Der bortfaldt enSkranke; men denne var blot den blinde Nstarnodvendighed, der knn i saare negentlig For- stand kande kaldes Nationens egen; og den bortfaldt ikke
; for at Nationaliteten sknlde flyde ud i det Brede uden Maal ogChntndse, men tvertimod for at den selv skulde saette sig et MM, selv begrandse sig.
' Er nu denne Udvikling fra Naturbestemthed til Selvbe-
stemmelse, fra umiddelbar Vaeren til Selvbevidsthcd, Natio- nal ttet ens egentlige Vaesen, og er, som jeg bar sogt at vise, netop den philosophiske Erkjendelse et afgjorende Led i denne Udvikling: saa er det fremdeles klart, at ingen sand
Nor, 3BJH. 6
Digitized by VjOOQIC
132 OM PHILOS. BETTDN. FOR NATIONALIT.
Nation kail forholde sig blot passiv, eller blot som Tit akuer ved Tidens phitesopliisko Bevaegefeer* Disse Bern* gelser angaae jo netop den selv i hoieste Maade; den maa saaledes tage Dee! deri, levende tilegne gig de vundne Re- sultater, og selvstaendigen arbeide paa deres vldere Udvft- ling, Thi disses Udvikling er netop Nationalitetens. Ea- hver sand Nation maa — og isaer efterdenne Dag — selv- staendfgen bidrage til den videnskabeiige Forskning, uden dog nogensinde at tabe Eenheden med den uviverseile Ud- vikling af Sigte,
Hvad nu oa Nordmaend isaerdeleshed angaaer, da lader det 8ig ikke negte, at vi endnn i virkelig philosophisk Dan- nelae staae tilbage; den er hidtil natsten kun aom Tendeota og spredte Elementer tilstede. At saaledes endnu i laog Tid Tydakerne heri maa vaere Tore Laerere, er aabenbart; saasandt vi ikke i daarlig Hovmodighed ville skyde fra oa Ait, hvad hidkidtil er opdaget og vundet, og krampagtigen &at- holde det raeer og tneer svindende Barbari. Men vi vtfte vel erindre, at det ikke er vor Bestemmelse til evigTidblett at sidde ved Gamaliels Fodder; dersom vi iro gaae iSkote, aaa er det knn for engang atknnne bevaege os desto Were paa et Felt, som vi aldeles have tUegnet os. At vi eagang maaskee endog ville kemme tit at overfloie Tore Laerere i sand og energisk Teenkning, at vi isaerdeleshed ville vide at give vor Tanke mere Livskraft, mere Magt til at gjennem- traenge den ydre Virkelighed — er, efter vor Stilling og vore Forholde idethele, maaskee ikke nogen altfor dristig Forhaabning.
y Google
12?
Norske Dialckt-Ord uddragno af en R cis endes Optegnelser*
Abaklig besvaerlig (om en Vet) ef. oldn. afbaka, fordreie, forvraenge. Orkedalen.
am pert, net, paent. Inderoen.
aur, stenfg Jordbund. Namdaten.
baling, Mellemting af Sygdom og Snndhed, ga* ogfeal*, gaae og skrante. Bergenastift.
bire, Bolge. Bergensstift.
• bans, stor, kraftig, praegtig. Hallingdal.
bause pa, gaae dristig paa, udsaette sig dristigeo for Fare* Sondmor.
bisk, forebisk, Frokost Klokken 5 om Morgenen. Sond fjord. i blamoi, Pebermo. Nordland.
k blae trdSen, (eg. den blaae Traad) Braendevinet
* Lyater.
b 6 1 e Smaakopper. Nordbordlen.
bryne b £ t e n , traekke Baaden op paa Land. Sondmor.
buna 5 Kvindepynt.
dall, en Amber, Kar, der bruges (il at gjemme Melk paa Reiser. Nordland.
dont, Oppaknitig, Bagage. Sogndal cf. oldn. dund, Nolen, Toven.
duse, falde i let Sovn, sovnnikke. Lyster.
dov, Bagdelen af Hesteryggen. Justedalen.
einbent barn, eneste Barn. Sondmor. Oldn. einber- ni, einbirni.
y Google
124 NORSKE DIALEKT-ORD.
far, Spor af Dyr derfindes af Jagthnnde. Romsdaleo. Halliugdal.
fark, en Landstryger. Nordhordlen.
fellin (udt. fedlin), forhippen paa. Bergen sisk.
fiskeltine, Steder hvor Elven slaeber eig frem, gaaer teigt, og hvor der gjerne ligger Dynd paa Dybet.
fid, Graegpletter der slaaes mellem Steendynger og Fjeldskraenter. Sondmor.
flak, flink, det er'ki flakt, der er ikke godt, af god Kvatitet. Gudbrandsdaleu.
fly, Fluer. Snaasen.
flo&ing, Vandets Stigen ved Flodtid. Nordhordlen.
flot jord, Jordbund hvor alting modnes tidligt. Or- kedalen.
forkje, Pige. Trondhjem.
frak, adj. om hvad der Andes i stor Maengde. Orkedalea
frega, sporge. Nord fjord.
fraud, Mog af Storfse, Gjodsel, fraufcig, frugtbar, fro-1 dig. Helgeland.
fo nner, fdner, Foraeringer der sendes til Brylloper, Ostlandsk. Oldn. fdrn.
gdlig mat, fortraeffelig Mad. oldn. gdligr.
get a (udt. jela), omtale.
glup, gild, flink, dygtig.
glose, glane, gloe paa. Sondmor.
granvar, varldten, undselig. Nordhordlen.
gron, alt Slags Korn. Gudbrandsdalen.
grdv, Steenskred. Sogndal.
grotelig, begraedelig.
liauke, raabe, tskrige efter. Sondmor. Andre St^ der: kauke.
y Google
NORSKE DIALEKT ORD. 12ft
havertne, den storste Kobbe eller Saelart i Nord- Imnd; den er 10 til 12 Alen lang, og yngler ora Vinteren, medens de mindre Arter yngle om Vatren eller i Begyn- del sen af Sommeren. Oldn. erkn, orkn, SaeL
he in, Brynesteen. Nordland.
hevle, holde, standee, Gudbrandsdalen. Oldn. hefla tage Rev i Seilene.
h i g a t , hid, herhid. Nordhordlen.
hfpen, storagtig. Do.
horpetroll, gammel Hex, Hurp. Nordhordl.
hundvi5, Hyldetrae. No rd fjord.
hverv (udt* kvcrv) b£t, Baadsom let kantrer. Bergen.
hovre, et, Boile paa Hesteryggen, hvor Toilerne gaaer igjennera R$nge. Gudbrandsdalen.
hcWa, passe, anstaae. Bergensisk.
i Id fore, lldtoi.
jase. Hare. Sondmor, Thellemarken.
k a m s , k j u t a , rut a. Blodbal, lavet af Gryn, Blod og Vand. Nordland.
kanauget, glasoiet (om en Heat). Romsdalen.
kate, en liden Gut Nordhordlen.
kindaur, et skraalende Barn. Namdalen.
kj eller pi. Smaapiger. Sondmor*
klopp, smal Bro af lose Traestammer med Stene oven- paa, forende over Baekke eller Grofter. Sondmor.
klokkt gras, tyndt, kort Graes. Sogndal.
knaua. Bjergknold. Romsdalen.
knjeU mdl, klart, fiint Maele. Hallingdal.
kola* Lampe. Nordhordleen.
k6pe, gloe, glane; andre Steder; auurmule.
kdper, en liden Kvist til at drive Heste fremad med.
y Google
116 NORSKE DIALEKT-OM>.
kos, kos ogsaa kas, en Braate.
krale, rapse til sig per fas et nefas. Inderoen.
krote. male, udstaffere.
krykja, en Maageart i Nordland, der er graa og lidt raindre end Tennen (Ternen).
kroke Fisk, faae den red et Ryk til at haenge paa Krogen.
kubbelstein, uformet Graasteen, rundagtig 8om de der almindeligen ligge i Gravhoie. Oidn. kuml. Inderoen.
kulta unda, pike af, flygte. Romsdalen.
kveike, taende op lid. Nordhordlen.
kvitle, Ulddaekken. Nordhordl.
kolse, Ilaette der gaaer ned over Skuldrene, Bergen.
kova, kvaele.
lande, urinam reddere (om Dyr). Oldn. hland. Or- kedalen.
lange, ei, et Pakrura. Gudbrandsdaten.
list, leist, synes, forekommer. kor leist dig kirkeo, hvad synte9 du om, Oldn. Iizt.
16a, alvum exonerare (om Dyr), Oldn, Itiga afhsende. Orkedalen.
lonne. Yaaningshuns af Trae paa Landet. Molde.
lugum, vakker, bebagelig. Gudbrandsdalen. Svensk lagom.
lyo, almindeiig best, lyften (udt. \fti) Tjenestefolk. Leirdal. ugagnslyb, FoHc i Huset, der intet Nyttig ud- rette, f. Ex. Smaaborn. Hallingdal.
laesjen, doven, dorsk. Oldn. letingi* Namdalen.
lotemann, Forpagter, eom bar forp>et en Andensv lord, Oldn. hleytisma5r vicarius.
y Google
NORSRE DlALEKT-ORD, 127
malfore, Tungemaal, Dialekt.
ma Ha, reise malla (med alle oldn. me5 ollu) reise for Alvor, for at blive paa et Sted for bestandig. Vefsen.
ra e k e d a g , Onsdag. Bergen. Oldn. mi5 vikudagr.
mjb&m, Hofte. Nord fjord,
m6t, et Mode, gottrntft, Hi I sen til de Imodekommende. Gudbrandsdalen.
motlig, behagelig, komfortabelt. Nordland.
nattsvaeve, Sengkammerat JNordhordlen.
nibb, nfpe, Fjeldspfds, Fjeldtop.
nonsbil, Spisetid KL 3 Eftermiddag. Hal.'ingdal,
nogde, Overflodighed, stor Maengde. Oldn. noegft, Namdalen.
oddu, Bagevje, ved Tilbagestrdmning iElve. NamdaJen.
okje, en lang fiirkantet Baadkasse, bragtved at lystre efter Lax; midt paa Baadens Langside ataaer en Jernstage, formet omtrent som en stor Lyseplade, paa livilken man laegger den braendende Spik eiler fede Furuspaane, ogved Siden ligger paa nogfe Hager langskib* den lange Lystre eller Laxestikker. Orkedalen.
o I m o se, en elendig Stakkel, ulykkelig Person. Sondmor.
opp-bl, Opfodning* Hafslo.
pank, pjank, Smaating, Bagage af lidet Omfang; liden Skydsdreng. panke ut, baere Toiet nd.
pjaske, det pjaskesig, det flasker sig, lykkea, bedres. Romsdalen.
prins, en, en Tornister* Nordfjord,
pork, et Suin. Sondmor,
riki, Spyt. Nordfjord.
reiver, Fiskegarn. Gudbrandsdalen*
rove. Tag paa et Huus. Namdalen.
y Google
126 NORSKE DIALEKT-OttD.
rut a s. kjuka, kams*
rye, grovt Uldtaeppe. Hallingdal,
roine, anstraenge, gjore traet. r. paa. Nordhordleo.
seller, Smaadrenge. Sondmor,
gel, Saeterbod.
seas, en, et Saede, t Ex. paa en Stolkjaenre.
sjutid, Begravelse. Bergenstift.
skdr, Maagennge. Nordland. Oldn. skdri.
sktffotte, Sko og Strom per tilsammen. Nordfjord.
skrfn, maver, skrinast, bliver maver. NordQord.
skriputt, kjaelen, forkjaelet. Hallingdal.
skryv, udroi, f. Ex, skryvt korn, som holder mere i Maalet end i Vegten. Namdalen.
slanker, Spog, slankre, spoge, slankrott, spogefuld. Namdalen.
smeise op, prygle, smore op. Sondmor.
snake sig tily tilliste sig, rapse. Lyster.
snap, Person, rask, flink til at udfdre noget
snerte sig, skynde sig. vera snerten, snar, rap. Nord- fjord. 1 Hallingdal snertin, net, pen.
8 oil, Stoi, Spektakkel. Nordhordlen.
speis, Kvist at drive paa H eaten med.
spotte, strikke. spottetyg, Strikketoi. Bergen. Oldn. sp^ta Pind.
sta&ge, standee, bringe til at vaere stille.
strfk, Drengebarn. Namdalen.
s v a 5 , sva&berg, glat Fjeld, hvorover of te Sti eller Klovvei. Justedalen.
svalle, snakke. Hallingdal. |
saeSing, den talrigste Maageart iNordland, hvid Krop, graae Vinger og Hale. Oldn. sae&ingr.
y Google
NORSKE DIALEKT-ORD, 129
teming, toaarsgammel Heat, Namdalen.
tfftne, toe, amelte.
tobbe, en Iloppe, Maer. Nordfjord,
torti, en Tylvt, Dusin. Namdalen.
tresk eller trisk, noieseende, nidsk i Handel, van- tkelig at enes med. Namdalen. Oldn* treiskr.
trote, nole, dvaele, laiigtroiten. traeven, traeg, lang- lom. Sondmor.
trbm, Skogstromme, yderste Kant af Skoven. Sdnd- mor* Oldn. from.
tyne, draebe, odelaege.
torve, behove, traenge til. Nordhordlen*
tovre Gevaerer, forhexe dera, bringe dem til aldrig at traeffe Maalet, eller til ikke at kunne draebe* Nordhordleen.
umagi, halvvoxen Dreng.
vtflaegi, en overhaengende Fare, vrflaegin, hvad der be- virker en slig Fare, t Ex. en vild Bjorn. OrkedaJen. Oldn. va\ leggja.
vandelaus, sikker. eg er vandelaus p£, det er van- delaust eller uvant, det er uden Fare, let at arrangere. Sondmor.
varlaten, undselig. Nordhordlen. Oldn* varlatinn Bom ikke lader stort, ikke gjor synderlig af sig.
var&vetle, at varSvetle p£, passe paa. Nordhord- len. Oldn, var&veita.
veftrbrodd, vera 1 ve5rbrodden, vere ndsat for Be- gyndelsen, det Heftigste af Uveiret. Inderoen.
vebring, heftig Regnskyl. 6rkedalen.
veik, Pige. Throudhjera.
verfa6er, verfolk, Sviger fader, Svigerforaeldre.
vetle, eetaars Fol. Namdalen.
y Google
130 KOJU3KE WAUEKT ORO.
v.k; en Ktrjtl, eudb*t*td*W<*i.
rindlys, Nordlys. Gudbrandadaletk |
vorr, Steendynge foran Iisfcrapcrne. Jnatedalen.
vole, istandsaette. Nordhordleen. vele, det sarome, Hallingdal,
vorke fore, omhyggelig for, paapaaselig om. Sagi-I dal. (Md* vlrkr at.
ofsen, den Deel af Huustaget, hvor Tagrenden pleieJ at faestes. Nordhordlen, Oldn. ups* I
omse, nsikkert, ovist, det er dmae. omselaust, sikkert utrivlsomt. Oldn, ymist •
Med Hensyn paa UdtaJen:
Enbver Vokal raed en enkelt Konsonant efter aig a lang, raed dobbeit eller flere Konsonanter kort#
a udtales I det Throndhjemake og i Agershaua StifL aom det srenake i, vort aa, i de fleste Bergenaieke Db- lekter omtrent som ao*
i ndtalea road en Mellemlyd imellem i og e, i aom et laiigt i
o udtales som 6, J
6 i de ©stlandske og throndbjemske Dialekter som o i Ko, tro. i flere bergensiske omtrent aom ou.
8, udtales ikke, men bruges som etymologlsk Tegn, h?or dette Bogstav finde9 i vort gamle Sprog, t. Ex. brooir, udtales paa Ostlaudet broer, i Hardanger og Sogn brook,
k og g, har foran e, i, o, ae, den blode Lyd, ideft { da udtales som j, k med en egen Lyd overeenssteramende med tydsk ch i mich, stechen*
y Google
CJdsigft over den norske Samfundsordens Udvikling i JMiddelalderen.
Fem Forelaesninger, holdne af R. Keyser i forste
Semester af 1845, som Indledning til en historisk
Fremstilling af Norges Stats- og Rets-Forfatning
i Middelalderen.
Fdrste Forelfesnina;.
Iliorge loin Stat er egentlig ikke aeldre end fra Midten af det 9de Aarhundrede. Den NorrSne Folkestamne eller Nordmaendene i videste Betydning, — aaaledea bemrnende aig i Modsaetning til en anden Folkestamme af sarnme Rod, uemlig den Tydske, hvilken den benaevnte 4mi Sndrone eller Sydmandene, — havde forhen daanet eft Maengde Smaastater uden noget forenende politUk Bsand* Det var kun feelles Sprog og faelles Religionsbegre- ber, der lod Stammen dunkelt fole gig som et Heelt i Mod- Meiaing til fremmede Folkefaerd. Forst ved ovennaevnte Tid ordnede sig deaa tre Grene: — Nordmaend i engere Betydning, Svear og Daaer — hver til et eget Rige, der, jo mere indvortea Fasthed det vandt, desmere afaon- drede tig fra de tvende andr$. Hvert af disse 3 Riger, Norge, Sverige og Danmark, Tar i ain Opriodelae en Forbondastat, en ved indre og ydre Aaraager berirket
N«r, 8B.4H* 1
Digitized by VjOOQLC
/«
2 DEN NORSKE SAMFUNDSORDENS
Forening af en Mamgde mindre Stater, vel under faelles,, Overhoved, men dog med Blbehold af en vis Selvstaendighed for hver enkelt, hvis Spor forst sildig tabte sig ! den storre , Statseenhed, Ethvert Riges Statsforfatning var bygget paa , den aeldre Samfundsorden i de smaa Stater, ved hvis Fore- ning den var dannet. Men denne aeldre Samfundsorden med i dens Forskjelligheder for de enkelte Smaastaters Vedkom ^ mende havde igjen udviklet sig deels af Folkestamineusi Character, deeU og isaer af de Forholde, i liTilke; den indtraadte under sin Udbredelse over Nor- dens Lande, En Udsigt over disse Forholde er saaledes^ nodvendig for at opfatte Samfundsordenens rette G run d lag og forklare sig dens senere Udvikling.
Den Norrone Folkestamme udspjringer af samme Rodi som den Tydske: tilsammen udijore begge en stor FoU keklasse, den Germaniske, hvilken fra Ostea af er ind- vandret til 4>g bar udbredt sig over de europasiske Laode, son den bar behersket eller endnu behersker. Dens ma?$<J tige Iudflydelse paa Europas Forholde er nokaom! bekjeodt* Den gav Stodet til Omvaeltninger, af hvilke det nyere JEn- 1 ropas polttiske Forfatning gjennem mange Gradationer bar* udviklet sig, — Gerraaneu var besjelet af enkrigersk Aand; og den mest levende Folelse for personlig Frihed, for— et med en hoi national Selvfolelse, ud^joFde Or uoxkrek i bam Character. Hans krigerske Aand opfordrede ham til, aaaf , Mod stand stillede sig i Veien for bans Frematrsefan* at* traede i Forbund med sine Landsmaend for ved Vaabenpnagt at betvinge Modstaaden, Men paa drn anden Side *kic*da bans Folelse for personlig grilled, at ethsert eaadaut JTotv band blev lost, og at han under fredelige Farhalfe iot trak en italeretpatriarchaLsk Levemaade for et fctttrelnyUi
y Google
U» VflOAtm 1 MfDDEL ALDBREN. 3
ssamfand* Den nationate Sehrfitelte ted ham ende- £te den nndertvangne Fretnmedes personage Rettig- gesaa dybt som ban skattede sine egne hoik Denne ige Character hos den germaniske Folkeklasse nd-
naturligviis paa en hoist forskjellig Maade i Sam- lenen, alt eftersom de germaniske Folkefaerd optraadte obrere eller som Nybyggere* Hvor de germa- >lkefserd optraadte erobrende, hvor de nndertvang iste Landsbeboere, der opstod Adelskab og Liv- ab, en fri Herrestand skarpt modsat ufrie r;de germaniske Indtandrede dannede ude- de Staten og ejede Jorden, medena de tangt
Undertvungne som Livegne maatte dyrke
Forbindet*e hermed ndrfklede sig ogsaa Lehns-
;t med dets Gradationer, Met den vandrende Krigs-
'orhotde overfortes paa St at en, Saadan var den
ng som den storste Deel af den germaniske Fot-
— ttemlfg den Tydske Stamme, — ved sinUd-
i Boropa fremkaldte; — Men ikke overalt op- s de germaniske Folkefaerd som Erobrere e med en aeldgammel fast Befblkning; og hvor saa- ie frftdt Sted, udviklede deres Samfundaorden sig i n Ketning. Dette var udentvivl Tilfaeldet med den e gerntanfafce Stamme; den Norrone, i de Egne ScandirtdWske NotMen, hvor den tidiigst ned-
I maa def ansees som slkkert, at flere af de Lande, som ore de trfc tiordiske RIger, have havtBeboere lasnge N#«*r3ne Staitames Indvandrtng, I Danmark eg Wge' Deel 4f dec nfavaerende Srerige har endog tit lfg#Folke4ttfmmer, den eire efter deir aitftai, taeret
Digitized by VjOOQIC
4 DEN ROOKS SAMFUNftSOBDEWS
dens F*rgjtengere; first nemlig en Urfcefolkning of Jeegere eg Fiskere, odentwl af en med de nuviereade Fi uer beslaegtct St am me, dcrnaest m£re daitnede Kelter, endelig Fotk af den Tydske Stamme, is*r af d gotiske Green. Men af disse erder Grand til at auta*< at de to sfdstnaevnte ikke have strakt sine Bopaele laengi modNord end tHNorges og det egen tlige Svealan sydlige Graendser, medens den forste derfmod — dm maaskee isaer efter at vaere voldsomt oprykkatfra sine syr ligere Botiger — ogsaa har spredtsig over Seandinavie nordligere Dele* Netop disse Egne var det at di Norrone Stamme forst besatte red sin Indvandring i N den, idet en Green af den, Svearne, nedsatte sig v Maelaren, medens en anden, Nordmaendene, faea Botig i det Nordenfjeldske Norge, hvorfra denef! haanden udbredte sig oyer det ovrige af Landet, Paaii af disse Steder forefandt de Indvandrede nogen fast Befotkniug. Finn erne rare kurt omflakkeiide Vitde* ttdryddedes eller fortraengtes til afsidesliggen4e U af de raere damtede og kraftige Nybyggere. Den Nor re Stamme gik saatede* her til Besiddelsen af et forfcd nbebygget om end ikke ganske ubefolket Land, fc?ot m Forholde manglede, som lios den Tydske Broder stam- me dannede Gruitdlaget for Livegenskab, Herrev«la< og Lehnsvgesen. I dcDele af Norden, hror den Norrow Stamme fandt sit tidligste Hjem, i Norge og Svealattd fandtes ing^n feldrejorchlyrkendeBeboere, soraErebreraekoft de dde meHem sig som Livegne tilKge med Jorden kvortil A tare bnndue. Her behovede ei Herren ! si» befiettci Borg at soge Stkkerlted mod de store Ilobe af trteibando Landnurnd, der kaa ved Frygten holdtet *nd*r i*#i
y Google,
UDVIKLUMG 1 WDDHiALIkBREN. 6
Her fretneted derfraod en Befolkainf if frie Bonder. Navnet Bon tie Weir her et ffaedeisnavn, der ndtrykte det h&ieste Maal af borgerltg Frihed, medetia det i den af Tyd- akerne beherskede Dec! af Enropa nassten overall; nedstnk i Vanhasder, blev en Betegnelae for Ufrihed og UaderkaeUe. Af dette Forhotd ndviklede Samfaodaordenen sig.
Den Norrdne Stamme holdt aig imidlertid ikkeiadea bvennaevnte Graendser, Den ndbredte aig i Tidens Lob vi- dere mod Syden over Lande, sem den Tydske Stam- me havde beaat, nemlig over det sydliga af det nu- vaerende Sverige og over hele Danmark* Skjootdet man antagea, at en stor Deel af disseLandes Tydske Be- tblkning efterhaanden bar veget for den fra JJJorden iudtraen- gende Folkestrom og dannet Hovedfpasaeu af devandrende Sksrer, Goter og Angelsaxer, der atiftede. Stater pea det Romerake Riges Raiiier, — saa var denne Udflytning dog sikkert ikke alleateda saa almmdelig, at Landet dcrved ganske rommedea for de Nyindvandrede, Den Norrone Stamme indtraadte saaledea her i Forholde mere lignende de foromtalte Tydake, og disse bleve ikke i»den Indfly- delae paa den Samfnndaorden, 90m i dens sidat echvervede Bopaele udviklede aig# Nelop derved aynes Dan erne at have modtaget deres saeregne Praeg som den Sdie Green af Stammen, idet de i sine Lande ikke alene kora til at danne en Herreatand i Modsaetning til den undertvuagne Be Id re Befolkning, men ogsaa paavirkedes af denne baade med Hensyn til Sprog og Levemaade.
Den natnrlige Samfundsorden hos et Folk paa deta firate Dannelsestrin er en paa Familielivet grnndet patriarchs lak Forfatning* Flere in^byrdea beaiaggtede JStfter *lntte aig sammen om deo maBgtigste blandt dem eg
y Google
0 DEN 9MB8EB 8 AM FUW*$«a DENS
see i defines natarlige Orerhoved dai hde FajmtiftforbuaaY Forstander. Dette er Samfondsordeiieng Grundlag, paa hvii- ket igjen mere omfattende Forfcoinger bygges. En saadaa Forfatning maa antages at have vaeret faelltss for hele den Germaniske Folkeklasse i dens aeldre Hjemstavn i Osten, og beggedeas Hovedstammer, met4- toge den paa sin Vandring, De droge frem i Hobe, hvet dannende en Kreds af bestegtede og forbundne Familierj — almindelig, sora det synes, el Antal af Hundrede (120); og flere af disse Hobe holdt a*g alter til indbyrdes Un- derstotteise naer sammen i en storreFlok. HosdeuTyd- ake Folkestamme antog denne Forfatning, paa Gruoi af Staramens fiendtlige Stilling til andre krigerake og nueg-j 1ige Folkefaerd, tidlig et militaert Praegj boa den Nor-J rone Stamme vedligeholdt Forfatningeng patriarchal- ske Vaesen sig laengere uforstyrret, endog efter dena Bo- saetttlse i den Scandinaiiske Halvoes nordlige Egne. — Norges og Svealands urgamle Inddeling i Fylker eUef Folklande, hvert omfattende flere Hereder eller Hna- dreder, h viler paa denne Forfatning, Srammen er ■€»- lig indvandret i mange adskilte Flokke, hver omfattende flere mindre Hobe eller Kredse af forbundne Familier. Dca videreForeningbenaevntes: Folk (folk); deu engere:Haer (her) eller Hundrede (hundra5), hvilke sidste to Benaev-I nelser ere eenstydende. Ved Besaettelsen af Laudet faadtj hvert Folk sit Folk land eller Fy Ike, og i dette igjeuhver Haer sit Hered (hera5). Eftersom Forbindelsen mellefli Hrerene hos ct Folk var losere, hos et andet fastere, frem- stod en akarpere eller mindre skarpt betegnet Her eds- Joy- riding. Undertiden traadte flere Folk i en naermere iud- byrdes Forbindtlae, torn da almindelig benaevntes: fiiii
y Google
UDWHJNG 1 M1DDELALDEKEN. 7
a: Folkefaerd; et saadant daanede Svearnea flere Folk ©g benaevtites derfor som et Heelt: Sviaf>i65 eller Svi- |>id&, hvilket Navn ogsaa ndatraktes til deres Land. Stirn- dem kuade det Tel hende, at Here Folk smeltede gaa- ake sammen til eet, eller at eet splittede tig i flere* — I det no Indvandrkigen og Bebyggetsen foregtk paa oven- ncevnte Maade, folkeviis og haerviis, og det oden at mode negen kraftig Modstand, sat overfortea den vandrende Starames patriarchalske Samfundsorden aforandret paa dent nye Forholde som fast bo sat liver Farailiefader i Haeren tog Land som Odel o: fri Ejendom (tiSal) for sig og Sine, og blev Bonde (bondi, biiaadi) o: bofast Mand i Heredet. Han var fri Herre paa sin Ejendom, i ait Haas og over sit Tyende, hvoriblandt og efter Tidens Skik befandt sig Traelle, oprindelig Krigsfanger af f rem- itted Folkefaerd og deres Afkom. Derhos vedblev Hove- det for den meest anseede JEt i Haeren at betragtes eom alleHeredsbondernes Formand* Navnet for Ihaen- dehaveren af denne arvelige patriarchalske Vaerdighed var: Herser (hersir) o: Haer- eller Heredsforstander, Han var Heredsboerrfes Anforer i Krig og tillige Forstander for deres Gndstjeneste og den dermed naerforbnndne Itetspleie, paa eengang verdsligHovding og Praest, i hvilken sidste Egenskab han ogsaa beaaevntes: Gode (go8i)# Herseren stod saaledes i Spidsen for Heredssty- relsen, dog ikke anderledes end som den forsteblandt sine Lige. Heredsbonderne, forsamlede til Thing (fung), havde den afgjorende Stemme i alle Heredets Anliggender, Ved denne Samfundsorden i den engere Kreds haevedes ikke den videre Forening, Fylket vedblev at betrag- tes som et storre Heelt, og dets Anliggender afgjordes
y Google
8 DEN NOSSKE SAMFUKBSOBDEKS
paa Foraamiinger af alleFylketg Bonder — Fylkestking, eller i aeldre Tider maaakee: Alaberjar-Thing 9: *Ue Hatrea Thing — under Ledning af samtlige Folkets Her- aere* — Saadan maa Norges Fylkes-Forfatohig aotagea op- rindelig at have vaeret. Hvert Fylke dannede etStatsfor- bundmeden deraokratisk-patriarchalsk Forfatning. Folket bestod af frie Bonder; nfrie eller livegae Bon- der gaves ikke, men vel Hu8traelle, hvilke betragtedes son* tine Herrers Ejeadom*
Hvorlaenge denne oprindelige Samfundsorden hosNord- maendene har staaet ved Magt, Tides ikke* Ved den Tid da Historien kaster sit Lys over Forholdene i Norge sees Fylkesstyrelsen i Almindelighed at have antaget etmere monarkisk Praeg, dog saaledes at den aeldre Forfatning endnu tydelig skinner igjennem de senere Afaendringe?, Man finder neralig ailerede da Kongedommet og Jarle- dommet som Herservaerdigheden overordnede idet nindste i Navnet, og Konger eller Jarler i Spidsen for de fleste Fylken
Anledningen til at en Magt frenrstod i Fylket over- ordnet Herservaerdigheden maa udentvivl soges deels i en natarlig Udvikling af den aeldre Fylkeaforfatniag, ! deeia i ydre Forholde, isaer efterat den Norrone Stamae var optraadt som erobrende. '
I hvert Fylke var, som ovenanfort, almindelig Here | Hersere, nemJig een for hvert af de Hereder, hviike Fy&et indbefattede* Uagtet nu vistnok Fylkesstyrelsen oprindetig forestodes af disse Hersere i Forening, saa var der dog Omstaendigheder, som i Tidens Lob maatte give Een afdesa et Slaga Forrang for de ovrige. Religiose og kriger- ake Forholde vare udentvivl her samvirkeode.
y Google
UDVIKLING 1 MID DEL A LDE REN, 0
Ligesom hvert Hered havde sin Helligdom, sit T era - pel (hof), der forestodes af Herseren sora Gode, og ved hvilket tillige Heredsmaendene havde sit Things ted, saa- ledes synes det af disse Templer, ved hvilket Fylkesthin- get ho Id tea, at havevaeret anseet som en Helligdom for det hele Fylke. Den Herser, der forestod dette Tempel, blev naturligviis betragtet ikke alene som sit eget Hereds men ogsaa sora hele Fylkets Gode — o: Praest og Rets- forstander — , og var saaledes den forste af Fylkets Hersere.
Derhos var Fylket et Forbund afHereder til For- svar mod ydre Fiender. I Krig, som sikkerlig ofte op- stod mellem Fylkerne indbyrdes, tiltraengtes en Fylkes- Anforer. At en af Fylkets Hersere heist valgtes hertil var naturligt, ligesom og at fortrinsviis den af dem valgtes, der allerede som Gudstjenestens og Retspleiens Bestyrer jJiavde Forrangen.
Paa denne Maade kunde da den overste Ledning af Fylkets almindelige Anliggender komme i een MandsHaen* der. Vistnok maa en saadan Fylkeforstanders Myndig- hed antages at have vaeret hoist indskraenkct baade ved hans Med hersere og ved Folket, men bans Stilling blev dog i Here Henseender de ovrige Herseres overordnet, og Vaerdigheden maatte i Tidens Lob vinde storre Anseelse og Fasthed derved at den, i Lighed med Hered sforstander- skabet, nedarvedes i en vis Herser-iEU To allerede i Nor- ges forste historiske Tidsalder ganske foraeldede "Vaerdig- hedsnavne: Drotten og Fylker, synes at vidne ora en Vaerdighed som den ovenomtalte. Drotten var i de aeldste Tider Benaevnelse for Svearnes overste Styrer, Fylker er kun tilSage i de gamle Skaldeqvad som etNavn forKongen*
y Google
10 DEN NORSEE SAMFttttD£OBBBNS
Det fdrate bar ndcntrivl betegnet Fylke*for*U»Aewi naermest i Egenskab af overste Praest og Retsforstan- der; det sidste i Egenskab af overate Stridsho vdiag.
Men uagtet et Slags monarkisk Centralmagt saaie- des i enkelte Fylker bar ktinnet udvikle sig af selve den aeldre Samfundsorden, ja endogsaa, som Tilfioeldet var i Svithiod med Drotten i Upsal, danne Rliddelptmktei i et videre Folkeforbund, — saa er dog nepoe heri Ojirin- delsen at soge til Kongenavnet og det egentlige Kon- gedomme. Dette udsprang udentvivl af senere ydre Forholde*
Ifolge et gammelt Sagn opkom Vaerdighedsnavnet koo- lingr forst i de Danske Lande samtidig incjd de der af den Norrone Starame stiftede Riger, og blev senere ogeaa bland t Svearne og Nordmaendene antagetaf Fo kenes overate Styrere. Det er altsaa opkonamet under den Norrone S ta ra- ni es Forhold som erobrende eller herskende inden den Tydske Folkestammes Enemaerker; ogdenMagt, som Navnet udtrykker, bar her forst udviklet sig* Naruct aelv tilhorer iigesaavel den Tydske soon (\&\ Norrone Sprogstamme (Oldn. konungr; GL Hoik chuninc; GL Sax. kuning; Anglsax. cyning). Det maa udledes af kon (eller kyn), Slaegt, og betegner saaledes, ligesom det forae!d«de konr, egentlig: en Ma nd af Slaegt, enhoibyrdig M an 4. Det synes oprindelig at have raeret ttll> de Anfortre, som i Spidsen for udvandrende Krigerskare* grnndede den Norrone Stammes Herredomme i forhenvaerende tydatte Lande. Disse Anforere vare udcntvjvl oftest af llqvaenmt (bersakyn), og kunde paa Grnnd heraf fortmsvijs kaidet Slaegtbaarpe eller Hoibyrdige. Peres Ledaagere >%re meat yngre Sonner af Familujnie, ud&s&e af dea,fodrj»c
y Google
UDVIKLING 1 M1DDELALDEREN. 11
Odd, for at ei dcnne altformeget skulde odstykkes, og bundne til sin Fdrer Ted et engere Tjenesteforbold. Det Navn, som naengang var disse Forere tillagt i Egenskab afKrigs- hovdinger, beholdt de efterat voere blevne Styrere af vundne, ofte vidtloftige Riger; og den Anseelse og Magt, 8om nu ledsagede Navnet, lod det snart i Folkeme- ningeti fordunkle de aeldre, af mind re Glands og Myndig- hed omgivne Vaerdigbedsnavne.
Hos Svearne ombyttedes blot det aeldre Navn Drot ten med det nyere og anseligere Konge. I Norge kan vel ogsaa i enkelte Fylker noget lignende have fundet Sted med den Herser, der stod i Spidsen for Fylkesstyrelsen ; men at dette ikke var det Almindelige, derom synes Konge - domtnets sa?regne eenslige Stilling i de fleste af Nor- ges Smaastater at vidne.
Den Norske Fylkeskonge optraeder mere som Haer- forer end som Landsstyrer. Naardet ei gjaldt Fylkets Vaern mod ydre Fiend cr, strakte bans Myndigbed sig ikke videre end over den Skare af Krigere, der dannede hans Hussinde og Folge; Herserne vare fremdeles Fyl- kesbondernes Formaend og Ledere.
Men Fylkeskongerne vare desnden ei de eneste, der bareKongenavn* Norges Kystland ndscndte over Sben en sand Vriinmel af Konger. Mangen af disse ejede kun paa Landjorden en Gaard, hvor ban kunde sidd'e Vinteren over med sine Mend for i Ro at fortaere det om Sommeren paa Stttoge vundne Bytte. Ja den rette Sokonge ejede ikke en Fodbred Jord; Skibet var hans Hjem, Havet bans Rige,
Af diase Forbolde synes fremlyse, at Kongenavnet oprindelig er indbragt i Norge ved KrigsbftvdingeiS aafttt paa sineToge i frem med e Land* bavde antaget
y Google
IS DEN NORSKE SABfFUNDSOHfRffi
det* De beholdt det efter ski Hjemkomat, krad. eaten *a den vnndiie Krigerhaeder bragte dem i Sjtideen for et Xylite som dettes overate Haerforer d, e. Fylkeskonge,, elkr de, oden noget saadant Kald, siege sig til Ro i sin Hjcm- stavn, eller de endelig redbleve herfra at drive sin krigerske Syssel paa Havet, Saaledes kande iaaer i Narges Kystlande denne Maengde af Konger fremstaae; og deres Tai forogedea dewed, at en Konges Vaerdigbedsnavn almindelig nedarvedes paa alle bans Sonner.
Den krigerske Aand, som rorte sig bos Nordmaetideoe i Norge fuldt saa staerkt som bos deres Stammebre- dre i IN or dens andre Lande, raaatte ganske naturlig lade dem opfatte den af Krigerhaeder orostraaiede Holdings Stilling med et Siags Forkjasrlighed og derfor indrorame Kongen den forste Rang, om end ikke den storste Higt i Statssamfundet. Kongedommets Ophoieise over Her- servaerdigbeden betegner saaledes i Norges Fylker det Tidspnnkt, da Krigshovdingen i Folkets Meniiig vandt Fortruiet for Religionens og Rettens Forstander, da Krigeus Syssel sattes over Fredens.
Hvad Jarledommet angaaer, da er der al Sandsyn* lighed for, at det skylder de samme Forbolde sin Opriu- delse som Kongedomraet, og at det Jlgeledes egentlfg be- tegner en krigersk Vaerdighed, men Kongedoramct anderordnet* Over fort paa Landsstyrelsen sees detogsaa meget sjelden — s*m Tilfaddet var i Ladefarlerae? Mi t det nordllgste Norge — at betegne ea seLv attend ig9 ar- velig Myndighed, medena det derimod i Abainddighcd kun betegner en Enabedsmyndigbed, adofet *** Koitge- dommets Vegae og iftlge dets FuldmagC -, . ..(1 :
I Norge erdet udeitfvivl fotttgjimrow .eiiaeagaroTia^
y Google
VBVOSLim I ItflD&KLALBFfflEN. M
Jot og Fed en Nedaraning af KoRgedamaae* flere Sbegtied, at Graendsen mellera detieog dels Hjeai- pemagt Jarleddtnmet paa den eite Side, og Herservae*- dished en paa den and en sonx hine underordaet, er bleven skarpt aftttukken, ogKongenavnet forbeholdet den Kon-ge- batariie, man kan naesien sige som en udelakkende Ret* Der Tar dog ogsaa Egne, hvor, ligetil det Norske Rigea Op komst som samlet Stat, ingenMagt erkjendtes sora Her** aervaerdigheden overordnet; saaledes i Gitdbrands* davien, maaskee ogsaa hos Th rend erne*
Fylkeskongedommet iNorgemaa attaaa overhovedet aotages frerakommet ikke Ted nogen jaevn Udvikliag af den oprindeiige patriarchalsk-demokratiske Sam fond sorden; men heller ikke ved noget voldsomt, forstyrrende ladgreA i samme; — det er fremstaaet red Siden af den, ogdet fandt i sin senere overordnede Stilling netop i hkn Sam* fnodsordens ~Vsesen sin naturiige og staerke Skranke. Anden Foreltesnine;.
Jeg bar i det Foregaaeude strebt at forklare, hvorledes den Sara fund so rden fremstod i Norge, som vi der i de aeldstehistoriske Tider forefinde, — hvorledes der Fylkes* og Heredsforfatningen, Folkefriheden, den patri- archalsk-demokratiske Styrelde med fiersere i aln Spidse, og endeligKongedommet med det nnderord- nede Jarl ed oram e, — Alt har udviktet sig af den Norrdne Folkestammea aeldete historiske Forhoide under dens Ind- y and ring i det scandbiaviske Norden og under dens Bd* bredefee over de Lande, hvor den nit er bosat. Ilrad MaV* tile* fremsat maa derhes ansees som et Forseg paa ai tydefigajore aig Samfund^ordeuetis Ulstand has Nerdmfcai i dcraa forhigtorifke Tid. Viatnok liar i
y Google
U DEN MHE SAMFUN0SO*DEflS
Fr«a»stiJliig ofte Gianiager og endiw eftere Sl«**fager Ira severe, belgendte Ferfeolde maattet trade i den htstoriske Vtaheds Sted; men dettc er Historiegraoskerens almindetfge §kj»bne, naar ban vil forfolge Udviktin'gen af et Folks Saattfandserden op til dens tidligste Stadier. Og dog er eW ikfce mange Stater, hvor de oprindelige Forfaolde skinne Uarere igjennem senere Tiders betydelige Afaendringer, end netop i den Norsk e. Norge bavde desuden i denne Hen* seondc det Held, at da dets aeldste Samfnndsorden red det Norske Riges Oprettelse som samlet Stat var pa* Veie til at ondergaae en Hovedforandring, - denne Sarafiuidsorden med de til Island udvandrende, misnoiede Noffdaaaend overfortes til denue fjerae, ensiigliggende Oe, fbrder endnn i et Par Aarhundreder at fortsaettes og sdv- ttendig ndvikle sig. Islands Forfatning i de forste Aarhan- dteder efter dets Bebyggelse fra Norge er saa at sige en historisk Afepeiling af Moderhndets i et aeldre, tildeels for- hisiorisk Tidsrum.
Vi veude os tin til den Tid, da Historie og Love tale | tjrdeJigere. Dette Tidsrum begynder med de Norskei FylkersForening til en samlet Stat, med det Norske Kigas Opkomst Ted Midten af det Ode Aarbnndrede. Men for vi gaae over til at omtale denne vigtige Begivenbed skulle vi med et hurtigt Overblik opfatte Norges indrc Tttrtand paa den Tid da den iudtraadte,
Norge omfattede 28 Fylker, af hvilke etbvert endnn dotmede en selvstaendig Stat I nogie af dem var vel bid* ksadt en Udstykoing i Stiff smaa Riger, bveri under tin Kongo; modern eakeite andre vare ferenede med bttandeii* I oMaor een og saname Kongo, eUer nden noget *%**dm& Qlmr* i booed, bfetfvoi et indbyrdes Korbimd^M- bb<*l4-*II0 4Kb* ]
y Google
DDViKUNG 1 MIDDELALMRB& It
■side betfagtedes Kgeiiilit bvert Fytke son et for tig he>
taaende Heelt Med faa Uudtagelaer erkjeadtes Konge- onaraet for den hoieate Vaerdighed i Stalen, dog be- ragtedes det i Grnndeu blot 90m en arvel ig Haerforejf- aerdighed, ikke som Middelpuuktet for den indre .andsstyrelse. Denne hvilede derimod bos Herserne, vi Ike, som Bdndernes Hdvdinger, med en arvelig patrkr- halsk Myndi^hed og under demokratiake Former, foreatode itid$tjenesten og Retspleien hver i ait Hercd. Bond erne are deels Odelsbonder eller Haulder, hvilke ejede sin ord som Odel dt e. som fuld Ejendom uden Erkjendelee f Nogena Ovcrejendomaret, deels Leilaendinger, hvilke eiede Andrea Jord til Brug. De aidste vare miadre nseede, men dog i alleMaader frieMaend. Tilsammen lannede de Folket, og havde, forsamlede paa Thing, len afgjorende Stem me i alle offentlige Anliggender. Tra&l* ene Tare Hustraelle, betragtede som sine Herrera Ejendom, og ikkiui i denne Egenskab under L ovens Be* ikjttelse; men ved Frigivelse eller Loskjobning kunde de Tholde person I ig Ret, og deres Afkom gaae over i de uldkommen frie M&nda Tal.
Dette er Grtindtratkkene i den Samfandaorden, som icatod i Norgcs Fylker, naermest for derea Forening til e« am let Stat. Hvorledes denne Forening foregik og hvilke j'orandringer i Samfundsordenen derved mrrraest hevirkedea, >liver nu Gjenatanden for vor Opmaerksomhed.
Ved Midten af det 7de Aarhuud rede kern dew fre Uptwrt
ordrevne Yaglinge- J£t til Norge. Den grundlagde bet
Lender aydoatlige Deel et Rige, der aeart ved gonatige
FamAlieforbiodeUcr eg tildeda ogaaa ved iykkelige Ka%B
liaevede.atg til Anaeebe og Indflydelee i VKkee og 4eat
y Google
It DEN N0R9KE SAMFUNDSORDENS
sydlige Dee I af Oplandene> Dets egentlige Kjerite ?ar Vestfold (det nuvaerende Jartsbergs og Laurvigs Amt) og Raumafylke (det nuvaerende Akershus Amt og noget af Hedemarkens Amt), Kong Half dan Svarte gav det red Midten af det 9de Aarhundrede en storre Bctydenhed* Han ikke alene udvidede det 8 Graendser i det sydostlige Norge og knyttede dets hervaerende Bestanddele naermere aammen; men han bragte ogsaa et heeltFylke i det vest- lige Norge, nemlig Sogn, under sit Herredomme. Det Store Vaerk at forene hele Norge til een Stat var imidlertid hand Son, den beromte Harald Haarfager, forbeholdt.
Harald udforte det ved Vaabenmagt. Efterforst at have indlemmet i sit Rige de Dele af Viken og Oplandene, »om endnu manglede ham, drog han med en Haer nord over Dovrefjeld* Han erobrede forst Throndhjem (j^rdnd- heimr), hvis 8 Fylker rimeligviis allerede dengang dannede et Folkeforband, og derpaa de nordenfor liggende Fylker. ' Han betragtede siden Throndhjem som sit Riges Mid- delpunkt og sit Kongedommes Hovedsaede. Norges vestl ige og sydvestlige Fylker, dette Fosterland for de aegte Sokonger, maatte endelig ogsaa boie sig under ham, og Seieren i det store Soslag i Hafersfjord (den nuvaerende Hafsvaag naer Stavanger), i Aaret 872, haevede ham til hele Norges Konge,
I Lobet af 12 Aar (860-72) skal Harald, endnu den- gang i sin fremblomstrende Ynglingsalder, have fuldendt dette Vaerk. Hvad der lettede ham det, var udentvivl den aeldre Samfiindsordens Beskaffenhed. Hans Kamp var egentlig mod Fylkeskongerne og deres Maend, samt de med dom forbundue Haerkonger eller Sokonger, — ikke med Fyf- kernes Hersere og Bonder; tvertimod der er de tyd*- %
y Google
UDV1KUNG 1 MIDDELALDEREN* 17
Hgate Tegn til, at Herserne snarere begunstigede end mod- satte sig ham under hana Kamp for Enevaeldet i Norge, Det er ogsaa let taenkeligt, at under Fylkekongernea davae- rende Stilling, eensligstaaende som de ofyest Tare, stottende sig alene til sine tjenstbundne Krigere, ligeoverfor en omkring Herserne sammentraengt Bondemagt, og under den Usik- kerhed paa Person og Ejendora, som Sokongernes tiltagende Maengde og Vikingelivets voxende Vildhed maatte fremkalde, — Kongedomraet i det Hele ei kande vaekke nogen staerk Medfolelse hos den roligere Deel af Landets Befolkning, hog den egentlige Bondealmue. Bonderne saaeop til den seierrige Euekonge som til en maegtig Vaerner om deres iredelige Forholde; og Herserne haabede under bans Ene- vaelde at see deres gamle patriarchalske Myndighed bedre sikkret, end under det ustadige, ofte udentvivl i deres Ret- tigheder indgribende Fylkeskongedomme* De understottede derfor Harald eller lagde ham idetmindste ingen synderlig Hindring i Veien i bans Straeben for at udrydde Fylkeo- kongerne+ De anede ikke, at Haralds Enekongedomme snart skulde falde som et tungt Aag paa deres egne Skuldre,
Allerede i Foreningen af Norges Fylker som et Heelt under een Konges overste Styrelse og i Maaden, paa hvilken denne Forening foregik, nemlig Ted en seierrig Helta kri- gerake Virksomhed, laa en kraftig Spire til Forandringer i Folkets aeldre Sam fund sorden. Harald Haarfagers Person- lighed fremskyndede dem.
Harald Tar en kraftig Herskeraand efter hans Tiders Maalestok, — en Konge, som satte sit eget Herredommes Glands, Magt og Fasthed over sit Folks Frihed og Lykke. Hana Ojemed Tar at grunde et kraftigt Eneraelde; og If idlerne, hvorved ban Titde udvkie dette, Tare i det Hele
y Google
18 MM NOBSGB SAMFUMOSOKMCNS
4c for J»ne Tidere Brebreee almindelige. Folkefriheden skulde taentoics, Hevdingemes patriarchalskeMya- dighed tilintetgjoras, he\e Laitdsstyrelsen #vcr- hevedet sammentraengesi Kongedemmet, Vel hserede ikke Harald Bcbeerne afsit oprindelige Rige paa de erobrede Fylkers Bekestning; tvertimod det erobrede Throndhjem gforde ban til sit Riges Mid del pa net. Hans Seier gav aaa- fades ikke Anledtiing til Opkomsten af nogea Herreataad i Staten. Men ban vilde have hele Landet betragtet son Kongens fijendom, eller efter de gamle Sagaers Udtryk : ban tilegnede sig al Odel i Landet. Bonderne skiilde besldde deres Jord ikke sora Odelsmaend eller fitldkoia- tie Ejere, men med Erkjendelse af Kongens Overej- endomsret, soinhans landskyldydende eller akatte- pligtige Leilsendinger. I hvertFylke sk tilde Landsaty- refcen oves paa Kongens Vegae ved en af ham besktaJtet , Jar I. Under denne skolde igjen de i Fylket vaerende Hersere lyde, som kongelige Embedsmaend, hvilke til sit Underhold havde en vis Deel af Kongedommets Gods, menderfor ogsaa stode i et fuldkorament Tjenestefor- hold til Kengen.
Dette var ifolge Sagaernes eenstemmige Vidnesbyrd He- ralds Plan* Var den komraen til Udforelse, var med det santme den aeldre Samfundserdeii fra Grunden af omatyrtet, eg paa dens Ruiner rewt et EnevaMde — man kan naesten sige — uden Skranker og uden Ansvar, At Planen var der, have vi iagen Grund tH at betvivle; men dens Udfdrelse, ttadte, al Haralds Kraft uagtet, uovervindelige Hmdri&ger.
Haralda Fremgangsmaade kunde ikke aadet end vaskke Mt i-etfesrdigt Misaoie, og det for storste Delen netop has dam, aam, ved at unddrage Fylkaakoagerae sin Hj*ip> karate
y Google
CBVWLUfB i KMDBbAUffiRBM, ID
Wtaaget til eterea Undergang og Eneraeldeta Sekr. H«r- 8 erne fandt sig akaffede i Haabet on en atom Uaflwea- gigbed, of Odelsbonderne saae ain dyrebereste Rettighed kranket Orer hole Landet lod aabeelydt den Klaga, at Harald gjorde alt Landsfolket til sine Traslle. Men at bringe nogen ator Forbktdelse istand meJlem de Mianoiede, hvilken knnde byde Kongens Herskesyge Spidsen, Tar ikke l«t; deek fordi Norges Fylker endua Tare fremniede for en kraftig Samvirkeii; deela fordi Harald overall havde vidat at erhyerve aig enkelte formaaende og hengivne Yen- tier; deela endelig fordi bans store Egenskaber og glimreode Seire ha?de grondfaestet den Tro bos Maengden* at bans Lykke Tar uimodsteaelig. Norges mange misnoiede Stormaend Talgte derfer en anden Udvei, De forlode Lan- del med talrige Skarer af Tilhaengere, der knyttede ain Skjebne til deres. De yngre og mere krigerske af dem forogede Sokongernes Haere, eller optraadte self som uaf- hsengige Vikinger for at herje paa frcmmede JLandes Kyster. Endnti flere sogte med Familie, Venner og Undergone et nvt Hjem. Jamteland og Herjedalen Were bebyggede af udvandrede Nordmaend; ligesaa Faeroerne og tildeela de Skotske Oer. Men fremfor Alt Tar det Island, som just red denne Tid Tar opdaget af Nordmaendene, derskjenkede Maengden af de Udvandrende et TUflngtssted. Til dense af Naturen knn sparsamt udstyrede Oe iyttede mange Hovdinger af Norges maegtigste og mest anseede Slaegtar med Familie, Tyende og rorligt Gods? ja de forte endog med stg over Havet Mulde\i under akie Tempter* fe# i ait nye Hjem at kunae raise dem igjen paa en kelUg Groad. lie agtede Flytnwgeas UleUigheder og de nye Stymies Fattigdom for latet mod den Viahed, at hare fSnadet paa
y Google
» DEN FWMKE S4MMJlWHN»niS
rata afsowdrtda &r et Friatert, fartr iagea Harafaer*
mgt' skufcto feratyrre derea Cafiwengighed. i •
Diaae Ualfytniiiger Ira Jtorge, der skulle bate vamH heaved 00 Aer, vidae tiftfulde «m bror dybt iadgrjfctftde 4 Lendeta aridre Sanafuddsordee HaraJda Styvebetmaede w i Felkcts Ome* De vakteendog omstderKongeneFrygt&f, ai hane Rife derved sMde edebrggea, Det er heiet eand- eyntigt, at eetop Erkjendelsen af diase akadeUge FeJger af hane Reajeringaftystera har maegiig bidraget til at rokke Heralde faate Ungdomafillte eg ladet ham i aiae mere freai- akrhlende Aar frafalde dens Gjeajiefnforelse i dea oprinde- lig paatenkteOdstrackning. Han rata derhos bajre dndaeet, at dea Orden eg Fred, sora hen ftrreeten ivwigt onskede at tilreJebringe i Rigeta ktdre, vaaakettg kaade haattdhaajwi odea ajeaaent VecHigekoldeleen af de aeldre*. Felket ti Ira ate Former, Dette ttlaamaientaget fremeragtr vakea Tvlvl et stovre Maadabeld i Haraida Regjeringagrandafetnin- gar eg formUdtde diase* Virkniuger mad Heeaya til-Fet- kete StiMfcg*
Saameget ar itkkert* at den Stafcaforfatiiiag,, e»m Tar Haraida eprindelige Plan at gruode, aJdrfg traadte i fu\i Kraft. Ja de Indretninger, sotn hee i den aenere Deal af aio laage, syttiaarige Rigastyreke fere- teg, gav endog Stodet til en aaa ataerk Tilbageakridtta Mid de*Mre Ferhelde, atsehe Stateae Eenh-ed atter>4tnede med at geae tab*,
Herald herd* neaiig med aine mange Haateamv 4te det meaie Dettoe af Landeta nragtigste Hwdiajpr,^«*jtaiii Aatei Seener* hvUk« haa tod epfeatre i Land*** tewkjelllje fete he* detea tnodren* Fraaadev. De dWse, Senear veste 4*1, §k ken vedtaget eean Landalev* et dcAlieuettec***
y Google
skfclde arve Kowgenarnet, og hrer ea D««l af Ma* gel, dog under en Overkonge gom overate Styre** SMen led han endogsaa Delingeit virkdfg irrtde i Kraft. idet han forbehoidt eig selr Orerkengens Myndig- feed roed Ret til at bestemme, hriiken of baits Sonne* herS akolde folge ham.
Dette var et aabenbart Tilbageskridt til Fylkeaken* gedotnmet og Rigets Splittelse* Indstiftelsen af enOver- konges Vserdighed viste frig snart ntilstrakkelig til £ae> rarfdets Opretholdeise i dels fulde Kraft og UitftdtkraMiket* bed* Da Ha raid ndkaarede en af sine yngre Sautter, Erik kaldet Blodoxe, til him Vaerdighed, vakte hang ovrige Sen* ner voldsomme Uroligheder, og Harold oplevede at see Riget sonderrevet red indvortea Krige, og den stake Byg- nlng, som bans Ungdoms Seiervindinger havde wist, i bans AMerdonisdage naerme sig sin Sammenstyrttiing.
Men disse indre Urolighedcr, cKsse Kampe meUenilla- raids Sottner, skjdnt de i mange Maader fremkaldte en far* virret, lorlos Tilstand i Landet, rare dog ikke »dea gawtltg Indflydetse til atter at baeve den ajuakne Folkefrihed #g med det sammc den aeldre patriarehalake Magt i Samftmdet. De indbyrdes strideude Konger traengte ti4 Bindernes velvitlige Bistand, og der kunde tind*r oaadanne Omstendigheder ikke laenger bike Tale #si e* Udefelse af Kongedemmtts Myndighed over Laad og Folk i den Udstraekning, som Harald Haarfager oprindelig havde Ifcnrt far Oie« Jarlerne forsrandt naesten oferaH som koa~ geftge Ststkoldere i Fylkeroe, — Haralda Sonoer taatto dem ikke; men med det sanwne loaned* Hersertie aig meor *g mer ft* Acres Tjeneateforhold til Koaged&iiiMft* far dertood attar at D*rme aig til det gamle jftatriirohaUe
y Google
an dbm mmnDMm&otmttMMaa
ForiioM Mm Botidernea Hardinger «g Fotkets<T*M» ra*itd.
gaadanrar Norges iadre Stilting, da Ha raid Haarfager i Aaret MS dode. Haws lange RegjeringwMtsemhed Part- ner det forste Ilovedvendepunkt i UdWklingen «f- Norges £arafundsorden. Skjont — - som vi have a<Jet *— de af ham paaUmkte Statsindretniuger ikke vandt faritHtom- * ment Gnmdfmte ©g ikke heller gjenneraidreres i fold '64~ *| strcrkntitgi saa vare dog hans Planer og Re <yeri it gsli and linger ikke uden ma?gtig Indvirkniiig paa Norges fjeroercf FrcmtkL Norge var samlet til et Heeit; ogskjoitt Baandet, 8*md sammenlioidt dels Fylker endiiu var lost og ushYkert, Ma rare dog Nordmaendene under Flaralds lange Regjeringbievne vante til at ansee sig som 'Medkmimer af et videre Stats- samfund end det blotte Fylke. I)e vmre btarne- vaafer til at betragte Norge *om et Rige og sig setrrfom N<a*r* geenrnnd- (Noregtmenn) ; og dentie Taoke, dor aldrigeiden udaJukkedes, am den end stundom midlertidig fardunkleAea^ indlemmede ogopretholdt Norge i Stater net Raekke. Tt-eAle Foreliesnfng.
; Vi have 'betragtet Harold flaariagera Vlrksomfced «H det Ncrrake Rige* Oprettdse? vi hare seet tans Planer HI at 'gtttndfoate sit Vaerk og disse Planers h&rmte«4e(FM* ger;vf slWIle mm hcnvehde **r Opmaertoorarhed • p*a lit fjernertf Fttge* af IlaraJds Forettttigsvaerkfeg see,1 ledes Notfge'&om Stat videreudtlktede stg 0g endef% niftgbi VaMttt vandtFasthed paa den af ham Jagte GrtutdroM.
1 BeA if-IfcraWaiSoniierj fc?*m Faderen *h**d*r fffJM tit *ln '-EflwHftlge*' '* Ote*k*ngew¥ VferdfglH»4, B*ti Bledoxe nemiig, mangfedeei' ViHt* tft'afrsiprtiflHUtc tatMet. •- Btar Paderens store Egensfeabtt* fctfeflt*
y Google
HDVMLtNe* 1 MtBBELMMffiRN; St
Hatald bsaad mei al ski Ilerskeayge «g toldaomme Sgen- raadighed tillige en $ja>lshoihed og iEdelmodighed, der forenet raed en akarp Fort t and faengslede Foiket til ham i Mrefrygt under strive hatis Folkefribeden kracnkende From- faerd. Erik deritnod Tar vel skjdn og tapper, men bans Tapperhed plettedes red Grnmhed og nedrig List, og ha** Sjaeta Svaghed bragte ham i bans onde og forbad te Drannings, Gunhilds Ledebaand* Nordmaendene taaHe ei af ham hvad de havde taalt af bans store Fader, Ved at drebe den ene efter den anden af sine lirodre indbildte vel Erik 91$ at k era me sit Maal, Etievaeldet over Narge, naermere; men i V4rkeligheden vakte ban kiin derved meer og niter Folkjets Uvillie og Foragt.
Da aokom til Norge i 9&4 den yngste af Harald Haar* fagers Sonner, Hakon, der varbleven opfostret i Eaglaud af Kong Adalsteit og der for kaldtes Adalstensfostre. Han ha? de hidtil ingea Deel havt af Riget og fordrede no. sin Met, Hail henrendte sif til Thronderne og lowxie, at hvis ban bier tagen til Konge, da sk tilde Bonderne gjenerholde sin Odel og hlive Odclsbaarne til sin Jord. Dette Lofta virkede soai et TroWderasoFd. Med Jubel toget Hakon til Konge, eg. strax, siga Sagaertws, 46b Ryg*«* "*o« lid ? det torre Gr<es" oter bete Norgos Land, at Thfonderne.hafde taget sig en Kongo, der i All.lignaaW Harald Haarfoger* und tagen deri, at Harald havxle gjoct aM Foiket til T«elle, medens Hakon derimod vilde gke- dtst deta Odd tilbage. EoJket reiste wg.som sen Mandw Maa kappedes ona at erkjeade Hakon for heie Norgea Kafcgej oa; Erik Blodoie maaUe* forkdt af baaaV Iis>dtegar og Atont, Timmfr Landet med sin Sfaegtv
Denne alariitdelige her, denne fdrste frivittdge Sas»-
y Google
14 DEN NOItSKE SAttFtJNftSOBMMS
virken af bele det NorskeFolk fremkaldte* ved Loftet aa, at Folket skulde gjenerholde sin ©del. Dette Titer tilfulde, i hvftken hoi Betyditing matt opfettede denne Set, hrttken aiden atedae vedblev at agtea som en af GrendstSt- terne for Norge* Lykke, selv efterat dens oprindeHge Hegreb under forandrede Forholde var traadt I Baggrunden, a; Navnet kun haeftede ved en af dens maaskee mindre rae- sentlige Bestanddele, Gjenlogningsrettert. Hiin Tkfealden Ansknetse mcd forte, at man i Folkets Odelsret saa Folkefrihedens Grand lag. Krkjendelsen af Folkets Odel, af Folkets fulde Ejendorasret til det Land, det beboede, var jo tillige er Erkjendelse af, at at Magt i Staten udgik fra Folket, at den overste atyrende Myndighed udovedes af KongedSmmet ikke ifotge eft ved Erobring runden landsherrelig Ret, men ifotge en Ret, der frivillig var det overdragen af Folket, en Ret, der havde sine lovbestemte Graendser, hvBkfe engaag fastsatte ved Overeenskorast mellem Folk ogTConge, ikke fra nogen ef Siderne vilkaarligen maatte Xvefrricrides. Retragter man den forste Forhandling mellem Eon; Hakon og Nordraaendene fra dette Synspunkt — og saale- des maa den betragtes af den, som saetter sig ind i Tidau Aand — vil man ikke finde det underligt, at d?n gjorde et aaa dybt Ind try k paa det hele Folk. Den Tar en Pagt mellem Folket og det af Harald Haarfager op ret- tede Kongedommc, hvorved dette ved folkets Ariel Vtllie aattea i Spidsen for LanflsstyrelVeif, 1mod at det fra sin Side tilsikkrede Folket deriVamine Frihed og den samme Stilling i Statssamfnndet, som det havde nydt og indtaget for Harahl H*ar- fagera Bege.
y Google
flu! ■<■■ var da to Mgorrgt tUvekhrogt meltem Kong* Of Folk, eg Merge 90111 Stat hivde i KongedSmmet crholdt en af Folket aelv lovllg anerkjendtSam- holdakraft.
Hakoso senere LandsstyreUe svarede til dens Begyn- delse og erhvervede ham Folketa udeelte Kj&rlighed og Tihiavnei: den Gode. Den udmaerkedes ved tvende vig- itfe Saatatodretningeiv som ved Koogens Virksomhed gfen- bcbi Lovesa Vet bleve istandbragte, og som Jkke lidet bidroge til at knytte Basndet fastere mellem Rigets Fylker og give dtet Ikle aiere Eenhed og Kraft Yed den ene af disse ladrotoioger ordnedea Rigets Lovgivningsva&sen og Hetapleie, ved den anden dets Forsvarsvaesen* Yi okttfle natrmere betragte dem bver for stg»
Den aeldre Fylkosforfatntng med Forte, at hvertFylke egentlig bavde sin Lov og siu uafhaengige Rets- pleie. Fylkeathinget var, som allerede forhen berort, for bvort Jsaer dets overste Domstol og, hvad dermed i do Titer altid forenedes, dels lovgivende Forsam- ling. Lighed i Retsvedtapgter bar rimeligviis tidlig i en- keite Dele af Landet fremkaldten videre Forening mej- Ion flere Fylker ander samme Lov og med et for1 dem alle fallea Alsherjar-Thing. Men saodanne Foreoinger knnne el antages at have vaeret almtndelige. De fleste Fylker atode upaatvivlelig endnu i denne Henseende ioote^edo, do Harold Ilaorfager forenede dem under ait Haas Eoevaelde synes iraidkrtid ikke at hove nogen varaentlig Forandring i ovemuevnte Tingeooo Orden* Man maa vistnok ontoge, at ban i Overeensataao* mclae aotd oine Stjrebeigraadsaetninger i det Hele, har ooderordoet boado Lovgirmng og ReUpleie KongeddmmeU
N»r, 3 B. 4 H» 2
Digitized by VjOOQLC
M DBN
Megtfylde; meaamn fiader Mel Spar til, at W» Jatf be- ayfttet deeoc for at triage atfttre Eeahed i lias Greoe af Stateatyreken. Hakim, derhaod fik istandbragt, at alia Norges aordlige Fylker forenede sig med da 8 Throndiske under een Lor mad at faellea Lagtbiag paa Frosta i Strindafy Ike, *g ligeledea, at alie Norgee veatiige og aydreatHge Fylker indbyrdea far- baadl sig paa sanne Maade og vedtoge et fatttea Lag- thing paaGula paa Nord-H6rdalaad„ Saaledee opetad da to Lagdommer, Frastathingalagen e§ Gala** things! agen, lucrt raed sin saeregae Loomed Kboheid af de aeldre Fylkesthing ogHevedathiag, aom wadat orduede FoJkeforaaralinger til Retspleiea9 OverboWeiae i engere Kredse, Qtaae to Lagdommer omfatitede den Daet af Norge, aom umiddclbart laa under. Kong Hakoae* Stjrelee. 1 den ovrige Daei af Laadet raadede derimod aodim Fyl- keskoagen af Harald Haarfagers Mt; bar kunde Forfar Halum kun virbe ariddelbart i Bgenakab af Ovarkauge, VeJ beetod i Norgaa sydostltge Deal ea red HalMa* Sraate stiftet Feaeiuag af lignende Beskaifenbed mellom eagle Fj I- ker, der havde ait faeJIes Lagthing paa E ids* old, paa Eaumarike; dog Uey bar diase FarhoJd* ikke faldkaaa- mea enhiede for omtrent 60 Aar after Haken* Dage«. uafer Kong (Naf den Heliige, da Oplandeoe f eameda* tit, eft Legdwaroe, katdet Kidzivathingalagaiedi ait Lagtbiag paa fiidareid, eg Viken, eller Norgaa: sydeatliga* Kjut* fjdkery til et aadet, kakftet ttorgavtbiagslag *atad ail iagtUng i Bo<rf etier Sar.psborg. Sealedee opetad ^aa daa af Hafcoa dea-Code Ugte CraadaoM liergea laddifag i fire Lagdemmer (log), hrart mad ain lartfpeLai eg ait Lagthing, der paa eengaag tar overrte&ewatel
y Google
THMPMURM I WlfeM^ltSBfetUSM,. ST*
of f#Vgit*fed* Fersamllfrg for lite deFylter oottLftg* dommet omftUede. Vlr enFoYenlivg af det bole Larnd under een Lor eg een toTgirenie Foramifrlfng Tar F#4ket ertdnn Hcke ftiodent. faiidferttd tjente tadretningen, ae#r i sin Ufoldkommenhed, ikfee blot tti art forene hVett Lftgddmmes Fylker fastere, men ogsa*,1 {del den medforte Bestemmelser for Lagdftmmernes retallge Forhotd indfeyrdia, til at feveftdegjore den ForesrtlHfng, at alio Nordmaend, fra hvllkan Deei af Landet de end maatte T«re, vare forplig- tede til at see sine Ttfgtigheder Bland - Of Hand Imettem affejorte paa RetCens Tel og under Beskyttebe af en Magt, K#ng*d3ifamet nemtig, der omfi&ttede liele Norge.
Et for Norge almindeligtForsvaravaesenkmde* ikfee findte Sted, afcatasnge torn Intet pollttek Btand sammen- hoklt fcandet* Fjrlker, men disse meget rtere efte atede fteftdtKge mod hlnanden. Til hvert enkett Fylkea Forstar ▼are Fylkesimendehe pligtige paa Opbnd at f&lge Fyfltes- keftgen elter den drerate Styrer, — men ikke ndenfor Fyt- ket» Qraatfdacr. Eftef Norges Foremng under Raratd Ha*r~ fager aynOs deimo vilkaartig at have opbudet Foftet til KrigBtjeneste aaa ofte og i den Udatraekning ten feed* tyttea* BertH maatte ban ogsaa ansee tig befiHet iffflge sin ennmaede Ret sons Landets Ejendomakerre, og Sftlge dew Magt, ban 1 det .Hele tflteg ftfg over tine IhK derfcaatter. 'Sled Hakon den Gtodes Antagelie iff Konge indtraadtat atom altered* ' viist; et nyt Forhold nrtllejfe Kmk gaJSiMtet eg Folket, aom udelokkede at Vflkaarligfaed *d <fe* i**m Side. Sfcnlde der indftresT et elmliftdeUgtLaril*" T$t*n -*- eg dette paafetdrede Riget* Kenbed — taamaalMP det erdnta red en faat Overeetiskomat meMem Kengeddna-
2*
Digitized by VjOOQIC
nmmmmm mtfymmmm
met of Bwriftrne, ftofce ekede jpa4 Hafceos
Of acarettde til Stages* dongeftg bestajaende Forkaide* . »
fitarge xm paa Landsidan afeondre* fro S#«rige *«A star*, lidet befcuwe og for ^det meat* nfarbare »de Fj*M- og Sfcoaetoafcniager, og Sveriges folkerige Ega*s det* Mge fcaadsstyrkoi fare desuden langt Qasrnede f*e Rigorae* Grandae, Fra den Side Tar saaledes Norge wt Natures ftens«eU§ sikkret for Aagreb* Derhes medforfte i dot Hole den elmindolige Brag i Norden heist at krjge til Sots. Diaee $inatss»digheder ajorde, at KystforoTarfet og Sttkrigsvaesenei maatte betragtes som vigtigst far Norges Landevsern* Saaledes opfattedes ogsaa Sagut of
Aile Filter long* Nerges Sekyst Weve inddeefce^hts* i et fist A»tal SJtikr ader, idet Hele m Ifcert Skifcte- das Bonder skilde ndrusteog vedligeholde eel Skill, fads Sterrelse vac forsifjellig bestent i de ferskjellig* Dtl* of Leaded Delta ftdde Antal Skihe, bemandede #g prsrtasi teredo ofter faslanlte ftegier, kunde Kongen odbyde 4N aW- ding (kn£aagr)*UerKri^tjene*t« under sin (Vie Raadiganud, qg fire dam hverfeen htm vilde inden Rigets Grasad- aer, i en Tid af 2 Bianneder am Anret. fietto to- qiavntea: Almenning. Del halve Antal, halv Almei»»i«if, konde ban fore udenfor Riget, dog ikke for langer* <FSd and ofennaeviit. Vilde ban overskride den lorbesteaaie Jae- dingatid, do saaotte ban dertil Iisto Ledingsfetfaeto otter KhidarocQ esemkllte Sarotykke, Forresten skolde i'dmAtol ai Leudet, som Mev fieadtlig aifgreben, pile raefce*#e«re Mamd* ondog TraeUene, <va*re pligtige at lyde Opfcpd tU Forfar;, eg Loven bettemte; fcvilke Vaefeeg aarfiyst I Maud, efter sin Stilling i Samfundet, altid sfculde have. I
yGoogle
lfoia»aiiU* tarmed Mo* 4en a*Mgatote t-fcotaiitg wed Viter efle* Varer ft* FjeldUppero*, hvitke a«t**dte* for at^ferkyttde Fiende-AnfaW, bragt ! en lovfceatentt Ordeti o*ter del he*e Land, aaatedea at ff&rtad eller Krfgafcnd m*d Hartighed kiitidc gate fra den enc Elide ill den aitdeil. Denne Landeraerns-f ndretning maa, Hefee Aimlve
-end Op retteiaen af de storre Lagdfttnnier, anseea ati 4a*e bidraget til at aammenknytte Nwges Fylker. Jgjeai- nem den ndtefte gig forat beatemt defea Forpligtefae tH,
'mar det gjaldt Forsva* eller Krig, da tft staae alle ttf- •infmfen aom et flatlet Heelt tigeoverfer U#- faadet.
Begge Indretninger have upaatvivlelig kraftigen aanivfe- feat 01 at holde en Gmat af A4nredfta*nd i Lite tate Nerdmsendeae under de ior Norgea 'Eentred *g SelrataBft- digbed aaa aheldige Forhelde, gom iwdtraadte eftet itafcati aten Gbdes D*d 900-, og denne Knngea* Landaatyrelae Wev aaafodea wed Henayn til VedligehoMei'sen af RigeU Brali ed ikke mindre indfljdeisesrtg, mti den far toad Heaayn til Oj enop ne it e4« en *f Folkets Friked*
I steer end 50; Aar, efter Hakan den Godeg D§d *ar BUrgea Indre Tilstandr hoist vakiende-og forvirret; Konge- ifrmmtk kavde i den alleraftavate Deet af denne TJd, som 9taatwenkoldende Kraft i Statcn, Hden etter ingen
I TJa*ydmug. • !w NaBi»eatefterHA0nraadedeBrik*f«doxe8 Sdnwar, ■aid: Harald Graafeld i Spidsen, .u*nder et> Fartlefc- atyneJicaara Narges (Herkongttr (BaW— %). Oe late ajg Hgfcaom teres Fader lede af derea «n*e Moder GtanlrfM, «grare gom han forkadte af Feikefc Dehavde ved Side* rf t*% Sere Fylkeakonger af HaraW Haaffagara Skttf i
y Google
Ladaiaf. Da ha* wImmmi 411 w mid* AMaav haa (KIM) hjeai til Fariraaaiaade* Jar atkreete afe af Riget. Ljkkea begaaali^e h«»« Mud ag Jfegafcab Antagen til Oaeakaaga 09 evfcjeadt.aaaB aaadaa»..af.4a> «a> laodake FyAoakaiiger, aaddrag haa Macgelra daa flvarhai had, aom Kangarae af 8rarige og Paiunark an J laiigaal Tid havde 6 vet Hm beaKegtigede aig far*t Jar lerae*. Baa af Riget. Derpaa, da FyllteakaagBrne, aem fara*,.Jiavdi hjalpet ham, atdea tadgik en heramelig Forbiodelaa aaal ham, ryddede hau agaaa dem afaeieo, bemaegttgede aig dcaai Rige, ag Tar no Nacgea rirkelige Enekoage,
OlaC beaad ikke sin aeidne Nayaea Gavar HI at tiadfi aiae Uaderaaattera Kj&rligbed; men haaarbeidede aaejiUar Beridatbed ag urakketig Faathed bwmI el start MUal;,aj beajtaade baa eadag for at naae dette meget afte MkUe* goat Tor Tida Aaakuelaer med Rat . ferdaautier, sa* aaa» dctte aadakyldea mm an Feil, dor ti*firte baaa Tidaaaa* aacer end bans Peraealighed* Qlaf kan mad Retie UUcs det Narake Rigaa aaden Stiffen
Ved at afskaffeFylkesJtongedoraaiet for »to*\f* ga? baa BeaijrreJaea en Eaubed og Kraft* aaaadea eiha?de bcaiddet aidea Harald Haarfagere Dage. Mea dethoa beWt haafaat red de Grandeastniager, paahvUkeForbtldetaiaalaai Kaagediainae eg Folk under Ilakaa. dan Gade wJalawct byggat. Haa haerede Cbrittaadaoimca tU Laa4af«Ug|ea> ag bragte med Folketa ladvilgaing Landets Love, i SanaHaag aaad da* ajre Tra* Haa. Tar Nargpa chriitelige iatvgir- niaga feraie Ordner, ag Tad Qrereeaakeaiat maJteip ham ag Fattat bksT KaagedamaMta Sat ligeovarfor Fafteta eaajaate fastaat, sow daa aidea, i ware ead Wt A*r fcaaJad^taVl
y Google
Um Oaaf fcadt «*W m kert Regjwiftg I !••»* dot ber&ate Staaag ved SroWer mod aVfore- Ketiger af Skerige og Denmark saint Jiakon Jaffa I* -Sataner, JsHemc Erik eg Stein. BleUeoa oiie dieae fcter an MaMge forocligeu deett, medens derimed de optendske Fyi- feeskonger beheldt sine Riger, men under den DanskeKen- £g«t Owfeofted.
Detttie Notges Adsplittelge trneie med at bllrc Tarig
og * Hiintotajdrende for dels Selvataeedighed, Intet Sper
arf nogenlttget aamtnenheldendeStatsm<agt varlev-
net. Jarleme Erik og Srein, der foruden sin egen
~A*dee4efNorgeogs*a hafde inodtaget Styrelsen afdeDanske
mg Sveneke Kengers Andete under disses OverheUied, wme
md\e og djgttge ltfaend , dog, som det lader, nden rami
JPSlehe for Norges Eenhtd. Ilwrode til sin SUUinf red
Kangers Hjttlp, kiere de sin Forpligtelee mod
tfoe* De Oplendeke Fjlkeakcmger paa den aadtn
slttttede aig anermere sammeti, iweaten til en FaeHea-
etyrelse, dog skede dette iagentande i den Henaigt at lea-
tWe alg Ira den fremmede Indltydelse, eller hasre nogen
atf derea egaai MMte eller af Haratd Hearfagere ttatgt til
Horgcja Overkonge, men heller for at opretkolde den nasf-
ttrirende Tingenes Orden, rat hvMken de fendt algtek fid
t*«gt fraYserende fremmedKenges OrerholhedfiaUU
afenr tntodre trykkende end en Norak Orerkonges ofte
ittrdo TSeret
Bet Norske Rlge w saaledesr sin ttadergang nasr; amen eVt faudt en Redder i Olaf Haraldson, aidenkaldet den Ifetttge. Uterine, en S&ineaftiiss&ft af Harald Haarfeger, fcttdft, effcr den TMa Kongeaftafeers afatudelige SWb, fr* tH lite Aar sraprmet om paa Sotoge under ain Fosterfaders
y Google
MW
aifclbad ,4m Umim fed* km, *mUf & U K#*f*a.
bviler paa dale $eUatead4gb«4« ' -< •> •*
V* bare aeet, brariedea dea Karate Sfrt,fta*««l Herald Haaafeger* firebrfaif, nbw*cd«» dea hagaawrt ag | eaikkeri adtikledft «% idet.rfitstt Hala»Jbfltmdwi« ef tin TiW«r*}ee, og hr*rkde»*dea eodelig ooder 9ia£J^ HelUgee Styrdse randt Fattbed* De Btiufef teyljrtwil Herredewiet mm fulgte pet ©taft FaM, w *» km* fa* bigaaende; det efterlod iagea racaentlige Filler, mea v*rd Grandea gtvnligt, fataearid* del eafte Akaetneaiide* i Be. ▼*gel*e for si brjde Aaget eg darted altfwrpede JFelketft SelvetieiidighafefiUelee.
Med Megan* daa G#4«t Regjfcringf latest** Jttt begyader el bftadredeeettgt TbianMn, jhbfilfcet Jfrttjpt Searfitttdaeideii wider iadrertet *q og gmwtige mUecHt Forholde ndviklede eig paa den ttuder Okf ,4wi Ilettigi befaestede Ghrandv+M med etadig Gang, adea store indgribendf Forandritiger, Pen Gjterhig, t#m amicable JVor^a .fca ee| naMMaeahmgeiideMesee aSSaiaeefttter til et palitiifc Heefc, til et Kige, bavde nu sat aig* Sftefeetyrelaee bevda wjpdet en fee* Haldnkig og var iadtraadt i lovterteatfe Former. Viafcatte nu, da?i hafe gjartoaJeriivlige *mi ide hietariehe Begireabeder, der frtmkaMte eg>befa*tede detiaeTipgetei StMliag, med et Overbiik strobe at opfett* Samfiiwfcarda- nen, aoaledea som dea i det lite #g Ifegyadofecit 4&<dat ISfte Aarhuadrede fretaJrader, iorend dens ▼Mere; IMNI#« ved flere sammenatddeiide vigttge Omstwudigbeder* . »ptfg en ay Retnlag. Og ri vilie eaaiaegal beUkre dwfarfiitfie- Mik-red Betragtafegea af Nergee Saaifaadaorden tdetl* YM* nae, m dea aetop da iraebydfl* da ottfrite JjJHriPfMlft'
y Google
, eg 4»nN fi.'virf Ida** aa>#pfi*te 4m pan 4«He iM a* den* UbOMtaf, aaatte oe t«teftd HI Mere at dena sun Mi Aiau^iiagaj, ■lent dieae km f atenrte f<aj|)rtked antydee.
I»«fc4amiiHnrdii k8i**t* fttyrtfnde Magt i
StttMog daonede dena «tmb*4dakraft. Bet bard* a*
#tatea« krfre *gydre Mkkerbed, at edfge for L**en*
«>g Mgetr Forever.
Kengodeanniet w1 tfrveligt i Haraid Hearfagera
i dens nandlige Linie, nden Iagttngelae af Pirate*
fMnekret eg adaav nogefe Fertrbt for aagte Fodsd, saaledea
i at aille en Kongee 8dmiefc, aegtei<e #g naegtefftdte, vara
lige berettigede ill Keagenavn eg Andeet i Udeeelaen af
1 d** kengeligeMyndigliedj Dolce grnsdede tig i aridgamaael
i Paealmne for Norgee Forenbig , eg 4et atedfaeatedea Ted den
af Haraid Haariager iatandbragt* At*ef*Jge)ev. Btniie med-
fftrte — earn for it vUst — e» virkelig deling af Ri-
g+t fad^ean alle ferbeandenvamnde Kangeaoaner, dog saa-
ftealea, ai et Overkongedeasnje rknlde danne Styrel-
sena MiddeJpenkt Men efterat <Naf den Hellige herde
caatefce ophgcTei Underitengernee etter Fjikeekongernes Va?r-
digfeed, Her del en feet Vedtatgt, at Konged&morets
De/elfearhed et akaild* drage< nogen vfrkelig Lands-
de4fng til Feige, menken fremtraede i en Faelies*
i atyreiae, eaetedea at, naar «der paa esgang Tare Here Ar-
i range* til Kengeditnmet, da akolde dttee, ned lige Deei i
Kjaajgiaumi t njr dc Koagedomaaet tiikommende Kettigheder,
regjere i Forening. Saaledes uderede* Landaatyrelaen
af Mignna; den God* eg 4enne» Farbroder Handd Haard-
i laada, afedena de vare hraaiidene Medregeater, aaaledes af
Haa»Me€teaer, Magiwt eg Obrf lyrre, aaaledes endeiig af
y Google
Waf. Pee deeee 4|aede afeeldeiSt44tii+Jkejheet.tf»~ reikaldta mfee aa^aeaielae-itf >*** .'gaaale^fiav HaKeemM vedtagne Koiige*Arvefolge, * •.■- ,*•...€!••••
Uegte4*h» Arvetigbed 4Uereedte» imatierti* JfengrtKin met fettled ea ItedahiaHe; Brkjaad^daa-fr* F*4k*t* Sid*, I liver tii*€tt»«f Labdeis fi«e> Haaaddeio tote^fcf dommer skulde de til Thiege tataaaalcaVliader aiiiUaaaer deft verdeede Keegea Arveitft, og deseaeetrBaet deaaae fir befaodea at were i sin Orden, ektolde de 4alkjeade htm * Kettigkeder, ata *ftar Loveoiiikora hem atttKtagei > Deans Srltjendelie fra Falkete &ide adteites fc Farm ef am B*mr deraf dee T*d$ Udtry ksroeade : at tibddmmelaeiige* Hi- gel efter Laren. Derpaa Hdeddeette an Sopde hem pat FeUcet9 Yegae Kongeaavn ned dertR. houende Set. Konget* eflegde an en keitideUg Bdy a* villa overajedde og beatyrkeLandets Lo* eg Folketa Reatrgheder; og Folket ■ 4il*fer tgfen ham aaderaaatlig Lydtgbed (Jiegfiskepr), Near deUevar skeet, kekltee kan «Ko*age eg Fo&et bans Tkegner fcegnar) a: firie Undcvaaalleff) eg ferat ua keiide ban lerltgea adove dee leoogeftge Mjmdighnri eg Leedaatyrekea, VedV denoe Kengeas Awtagetee bavde i Regetea Threnderae den ferete Stemrae^ eg <ka ef- gavea paa en Faraamliag af de<8 Tbrendiake Fylkere len- der til Ore-Thiag, 8aatkaMat,<taeai det koM*^ panda** eller Stranden ved-Mdnros. >Sidea ekalde Reagan ajtaaaai fare Higei for ogsaa"! de erage Landadate at Meaetfaa samrae Meade aniagea, --c*. •» t i,-
Nan-meat on «ia Pereea havde Kaaym ^t laaaajj"1* valgte Mamd, der *e>e Iraadte i et cn^ereTjeneatafwaaW Ui ham, ogbtna?retes faaVedarorne ettar haaadgas^ife
y Google
lift
atthaaadavm fuliinillr i»fca*a SBjemato. B|f**» nindel*, noisr <fia*t. Kftfiii JUrd <■ Ltmlgt). Deft, tpringoige Fonkaad oaailt* geattogJaan* BW i«r *»Haihiiiii ttf fcfcn* Tyeiii** 4ae4 fa*<*ap *gaa* AsnnaaUMd BanairnoUa fti jdaaa«r*M*fcit §» UdadraHc*, ;.og*higjtt mill agaanae Tid m da*
l) a#at daatiode dfaangadecaaaats egcfctftge Styriaa, 4a ale aafjore* Kengawies . Httttropayer : eUar alaaceAa Hawy 4*r> aaidadaaadftea eg aanaadea af dara. , Km ItaraM Iliarfa
Tid Jwfcvedea Kji^(»9 ttifd <til en atom Aflseatee* eg epkei»der< flat* Klaaaar i dan, amoUg: BirA«* afceed, - G,j »*t*r .,og- H«ak»*iav faartifc endau i <Haf %w««Tiakom to-.Sku-tiJrtvtftdo ^- eyaartUg Bareareeea ^dnibeindtegQ dei ftrate <F)a4a i Utah** «g Kttti^ e*Mde, et Slags Pages*. Der, oeaaod ofsa* viaae. Eaaeaater i Hkden, der mcd TWtn Mew de rigtigaJe SieaaenMar, nemlig: Stallare, et fifega JMbrakalk, 09 M erketeiaed a* Faaetorer, (mike to Jfatedaatteftd aikrede fare til i Hedetidemmans TU; de regnales far Hirdens Atrffoare eg bcaevaie* seeere tilMgiitteASitttflavende— .utider Kt: Hird> afcyear* (hkfctdiorar), Dreiaeiea elky JfaaaMfaatiilMatf veeipea demo Tid endue riiigere i Vavtba^ed, men baa* it* ealdigete Tidarem Rigeta Cbnte Baaaerfawid,, Ifcatil kaam after Gbriateadoomens lodferejae .een eftkr,4rraJIia*k;* atraeraaar; ,af lifilkfe den fareeaMfte eeattvetea JKe*ga»e lefaaiUiu »ea*o be«»i«#d* faradee ate gud^jtea tiga Eeai-eMftftgtr i Hfedea ogaaa alle skrifUage fJAterifedaw pa* fcangrea <Vegee, eg var Meadom dttbos Kangaaa Fe- heafteeidfo Statm**Um> , Jkt fame MUfcg eddaaeade -aig imiOtgeode P*»iodedaA?iiHgeCantaier*B«bode4 tfcfce
y Google
MM
W*tm*mk*fH Linde^t
.Vegan, a*e* snd hJtrtMMC
VNIV) 9MI del fceeV W9tt Mfc amfe
iRfget, 4ft l»*d« eMttdeJig fcwrfe HU. IMiat ■ullani Bengen eg hftea HM IwtiagUidei nw p+rtMligt eg tseaeee derfec>a* epb*re>e*t^I»e§«w Be* tit iaridtertf* eeednwttge, «t den ujeiHimJuntle
■enniecefeew MM BOnammmm IHfm 1 wene Bemaeg^ MW eaeaw
■Hheg if dem en nj T}enes*e~&d; -og 4e*te Hade paa't* Hfrdefamw eHer Hird«i*de, torn erdeatligfiie fcetdeee •** ge» efter Keageae forate Aatageiee. RMn Pliganr «afed Heaaja til 4eM MedienaM* ForhoH indfcpdee ag 4K Bleagea iadehoftdtte i «ir egea Lev, medio* tiler #H»d- akree. Hree a*Meetend fffedea*, i del aaiadeta Kbeeer vtre, see gave* d«r dog endon paa dtene Tid Biadai, hm tlog Feregt pee den bendne Stiffing, i MM fodtieedte vod at optageo i den, >
Koagedoauaet* tadtatgter (kgadngiatekror) fimlgeetig Art Ben betydeiigste vtr oden TpM af K*m+ gadftmiaeta a tore J<erdeg*da emkring 1 det be*# Loaat Deate koajtiedee pe* f ofakjefttlge Maada*: eaten tea Laia* land, d, e. tH Betifcyiliag mod LeadekjrM; eller torn Vateln* laad eUe* Qjwaaefcad a: til (h*rdrage*se imed vieee <M« dang iH Keageae Underfceidiiitig pet ham lteieer i lam* deli etoakjettige Bate; die* ewdriig «mb fieagega*»d«?.«at el Mm for Kengeno egea Regniag eed hang Anamai eater Gmerdefegder. — En enden Indtogt ver Ladfagea (leilaagr) eg Viaoren (ximvyiir% Ledkgttt eoan Ska* *tt Kangedimaut ke*de ein Oprhdetoe ftn letntngea egver i dette TMernni recti per see lief
y Google
•eariigt iililga »fcradt «k»-t*ar wailigHl »i QjrcwiMMkiMti laalfcai fJHam d«a floda og
■flat* HI at • MBfWi lUsi^#|€llBI^©'wl^'Ej0Wl^ m 4ril
ItttfNtteiag km*. Aw, - ftld L**«g attar
Ataaeaaiag i TUfaride af fieadtligt Aagreb paa fitfet, *■*?
I adfeg a»da§ aatr dattr Ak« &ndt SHtL Kair an M
^M^i &rig*iidka4ib<ilt»?«d«% at* aphc.Kaagaa HgifcMI
tkaw JYavtaat og 4mk Paagoydehe, *«» Beadaeae cffcar to*
h—Ulto Ragfcr *>f after Maadtalaligiiiag dlert akuldfrbai*
i«fwr^U*»Ki»f«fftikeUUmkH*^. I de tadraDfcleafSlgat,
Ladiagtloaen ikka gaWt, der traadtfc Viaaraa i flle*
#n ligekdaa eeagaag for tttt kaataat Skat, adea-
taferliagiaaiaikttdfit effaar Maadlriiligaiag. Det ImmbHi
i dc»:Tkl» Begreb am Bonderuaa Gd*I, at ingea Jofdtje**
ahattapliglig til K*fl$ttf ia*aet» aadtagtti Kaage-
t» tgetdeadegads* jbvilket tetragtodeaaam d*t»Od*L
Bagga/de twetnte Shatter UJorde aaatadea Fy Went far* par*
aaaiig Tjeneate, og maatte ifdlgcl*raf wHignes afftar Maad*
Ud idea eftar JEgeadaau fia tredie ladtaegt: wr den aaa*
saMte Sagare (aatayrir) d> eu Bddor til Kongedoromet far
viaaa Lovovertraedelaer* *•*»• Diaae <toa htdtegtar * vara adea*
t*M de fiftigata. Bertii* kom twSaa : Landore ©Her TaU
af tfri— ainde Haadebakiba, aoai beadgtt Nainga, saait deaadaa
nagfetilere niudra batydatiga. Oppdbftratka a&Kaagadfiaa-
mets bidtaegter var i Aatte Tidarant alaiindaHg arewbray
Kaagtaa Aarmaeiid altar Qaardafiagodecv aenare'^awiya-
efchMMiL Anreaddsen af alia data Jadtasgier-rar, taaaidt
8kjfeiata,*rerladt fcnigens aind8kmk6d««iad%hedv Ma*
lh»ia?ft'til da fattto 4Ijeii<loa*me deriaiad synea tidtig a*
faaredcjeiaet a*Uea*Ko»g«d5aaa*ett Gads .ag Kaagaaa
pre* a tie Gada; af del tarste »yn«a tel Kongen at bare
y Google
M*«04a ogitadtfegttr rteHeur d*r eftcr IhHyrttet «»«i*
< Paa d* Reiaer, ' 8<H* Ifongett *teHg S}^*^ «mkrh% I bftict, fer'ttt -pafcatoe 0?erhaldtel*eh afden imlre Quito; fir' del Bondetaea' F«rpHgtefoe tft *kydse bkm >ng htm KHge. I*?rtgt hardfe de ikke it Mdrage til* liana <««**» haWrfing; denrre besdrgedea nemttg af dent, atfta' haideko* geMfet Veizlegoda 'cNfcr - Sjrttegtidt tit' Benyttdb^ MM* af Sangertt Aarroeend etter GtArdsffegeder. ' *De ttaftge Ewgagaarde rtmdt om i Lahdet tJeWtd ptat'aaadaiHie ftefcaer tM O^fctfldasted fbr'Kdftgeih >*• '" ' ■
Iftrledfttnuiet tedtfgetoMte* sditidert Kanpu*»u«aci tttttmeatv Vaerdigfeed, lftttken da# ildrfett 4fr Kongen de nwddeks, og hvia Omraade tfhatfg af hans ■eatefnmehe. V&rdighedeit v*r aaatedes ttfke arrelig, el heifer knyttet til Bestyfelaen Af en t1» L*«di* deeh Pre Ohrf^den HellfgeS Tld bte^ det fast VetMfcfet, at 4er ei sktride ?«re mere end een Jarl adCtangen f Nwge; QMat var i det her omhantflede Tidsrom Jarfedlhmieft abfeaat.' Anderiedef fbrhoWt det at^ ined Jarfedomntetbver Ntrgea Skatland, Orkndei2ne:det& var neiiriig1 at btetragte worn et Arret en af Norges Kongeddtnme.
Herterrierdigheden, 1wi* oprJirdeligeMyndigtred *ei flanrid Haarfagera Enevaelde tik et haredt Knaei, haevcde iig*'atter after hans Dage tii eii StIHing i Sbtitadrfondet, fm ei med Hensyh til Indfjdetse paa LandsirtytfelaeiBrvsr' afcart ringere end ? HedenMdL ikfo indtratdte vei i et *yt FarkoM til Kongedonraet og mfstede desiidea fedOhri*
Digitized by
iiiMhinimm MfiMM: *i» awuaadigaul
JigeMK aWfac emiam i< bftf lid sin sefte
Chancery HaseM Baaraayr* II— tgi *ac — «aae
eseefer «r aeffc — dem a* bringe Heteeae i 4*
fisWkerament Tjenesteferhoid til Kongeddeimet, at fecfaawate
si awe ill dettea fimbedstaaeed. Derfer tvawg bin de» til it
bliveisine hv*aAdgangi»e Maend og satte dea* ender Jar-
lenses -Oesjw 5 men fudfenuned* dew derbee, 111 Oe«*tlass»
etelee af dares Vaerdighed og som et Siege Bmli uilnWal,
kauigcligt Vetzleland, Dewic sulfite Orastamdigbed §aw
Auledoiug til, et Herserne fra nu af freeitraadte under et
»jrt Nave, nemjig som Lenderjeaend d, e.Maend be
med Koegedorajnete Land eUer Jordegods* — og
dee msa vi far Fremtiden beaasirite dem. — Uegtat dot
aadbenbert Tar Heralds oprindelige Flan gaaske at unato*-
tff^Ue. Vserdigbedens patriarcbaiske Neter eg derved meal
atoi samme dens Anreligbed , sae rar dog dette vansfMafajt
et bridge til Udforelse, eg d«t blev ganske vtst belief iWae
udfort. Da nu Forholdene efter Heralds Dod efterbaaadtti
falraedrede sig9 sae indtoge Lendermajidene Hersevam
geaele Stilling med Heoeyn til Boederae, adea
give Slip pea de Fordele, som deres aye StiUtag til
gedenuaet i visse Henseender ga? dera. Dog bhsv
Fewhold sore Bondebovdinger nu atter det overtet
eg ferdunklede for Uengere 'fid, naesteti gansfce deree Feav
kaid aem Kofigedomroeta tj.enstbundne Bi«end+
Lenderaiandsifaerdigbeden vedbiev i Grande* at vesre arvelig i de garale Hereer*etter, skjent 4am i Foremen meddeeltee af Kengen. Det var an Sja>ldeaaeat i detle Tidsrum, a* Koegea ?ed Meddelelsen af bsaaaav mandsvaerdigheden gik udenfor desaajkaldte Leuderbaarne.
y Google
kOmmamtm mm aetifeajpi, eteifcev Mad en »f tent Sdnaeis eg teMN?M»«4w aneBftiiiiiiill iVe*iHe*ed«*; me «g. den denned fittfrcnde Set eg leenestenite Vw«l© •Mnkegea haa* af Kengeit , > hrerved hen tned del Mer Ken gens heandgangne Mattel* Var Stamen tiaa?*- 4ig ted Faafcrcna Bed, meddeeltee Vaerdigkeden ham, nam 4aft leder, first med den myndige Aider; Keitgen tannage co Lender naand Itana Veiaie, men aVke hane Vi aMghtiii eg destil herende peraenlige Ret, imdtagen tigteis i del TiUMde at Lendermeoden begik an Ilandlang, naen »ul baa blev nnddmget Lercna Beskyttelse* f. B*% lenaiafamederi, iker eokelt Lendermanda Vkkekreds mr ierrestea ikke skarpt afismalt; Han var dan natnaUge HoV- 4iftg for skHeredsBtinder og dares Tafanaftd ogltosvaver ■aid Indgreb fra Kengemagtens Side. Hvad Vigtighed ten tannin ethverfe i en videre Kreds, beroede paa ban* net- eanlfge Sgenskaber eg andre tilfaeldig* QmsUendi^ander. Myndighed etettede eig ganake til Sendernee VeMHie ham eg bene Mi* Paa den anden Side betaageeieu eon Kengens naturiige Raadgfoere, «g i Kgenskafe vnre aMd nogle af dem, efter Kongeas Kaenelse, i haaa Bird, hver de da indtoge den fdrete Sang alaeet efter Jerlen eg regnedee ■ med blandt Ifiidetyaame. •Ba anaaaeo derbes aem Rigets Styrere i TW<eld*af Kengens Frvraerelse eiter UmynaMghed. Lendermttndene indeegeena- nsdea, aem del aeea, en overerdentlig vigtag Finds *i den •Neenke Sanrfiuidaardent de dannede en patriarchate MnajH der pan eengang var el Organ far FefteriUieK, 4fa in Kraft far Fslkefrihedens Ytt*Jngar|< *g' tfHnje>et
iU * ' *• ■ ..
y Google
tt>itmimi* huktrntim Kt\n§m+Mwt m$r*to*jM uliil ligi a* felfcatigt Kaa«i*» Raal
Falk*t wmm S4«taroagt 4aioe4aa af -:Uwbig iafa M*a<L Tra»H*ae vane nemtig fr— driai bataragteie at* vawraada udaafar Staiasamfuadat, aoat mm Hmoi blatte £gaadoa>. TreHen kand* alHgeval *a* Frigmrfae alter Laakjebaiag ind trade i Statosaaiftniikt, wen i aa aift- akrordaet ag afliao^ig Stilling for tia cgeuParsaaf haaafi- ■tod baat AILpra — dog first fgeaneai ftara Led — kaair vjpfche op i en fol&oimnea fri Maiida SitUiug. Cbrfctao- 4a*mea Wdrog paa for*J<jelUge Maadcr til aft bate Ttari*- ■tfa Kaar 09 befardre dares Qaeagaog ide totie .Mmmi* Stmtmi; ag indeu Mi die 11 af dat 1Mb Aarbu*drada irar TanrfaUmwen gaeska ophart S Nmga.
Del fri* Falk beaaevates abainddig after ikas t%II*- at* iMUmUeth Bandar. Dots BaUighedor i Sftatea w nag?* *tn£aUe*de #9 udavades paa deta FaraesnUagar* atkr TUof Dfeaa ticb af farskjeJligt GtmraMte. De* s#«*as»- AMoiedm atfgeate feeds var Heredatbmget, d. e. F*f- Maaiiag af alto et Heieda Bdader paa et bestamt Titan*- a*ed* Datte awaledes saa afte en Heradamatd paafnrdaaAr 4et« Berafiat varFvlkesthingert, <L *♦ Fecaamtiag al ajle FylkoU Wader 01 Afgjirelae af AaKggeedar, so* a** aaglk det We Fylke, eller et af data Herede* mem da aba* h+adn kuiwet a^jorta paa dette Haredatbing fmtMami af Tbiagraatadenes nlige Bfenfuger* 1 Tbraudtyem hear egaatUge Heredsthiug gerea, var Fylkaatliiagn*
eageate Fersamliag af Falkat, og TWttg.aUn, fe* altar ali# fttte Fjrlkert Boeder van dar da vtdanae FaaeaBMager* der a/fj^rde* bfad «i da ttagere hav delta an it n. Hoieat blandt Folkeforsamlingerne atode Landeta
y Google
4Lft£t*i**: leej itaftfcgy WelelUlegi «deJra4h^ eVfrge- thing. Hrert af diase holdftet km eegetig on At»*V»Jg Mlw MitwUgtih ifcke aUe >tagctofti»** Kkid** plig- tig* et ewnte, reefrkem et *iet Ante! N*tv»darm»*d' ef *t«rt dcrmedee heceede Fylke, knike ud»ae»eie* af '&*«• dernaendeee eg de kengeligeAermaeitd i Ferettleg, e§ edstyredeg af de fljeemeaiddende. Feifeet datmede «t- km foivfcjeUige Klaeaen (Wcrtt eted ]lol*erW'»l!Hw fedeUbdihderire eg deres *t; de^datieede Kjetfecj»i«f Leedets Befceere eg dels, egeeilige KjernuemL Til;*am feeeftrtes Loadeneanda- ell«r HereefMfittereet ■• ■■"•» Klaaae udgjeide Vender edee Od*I eg deaefc At, falete Ae F*igi*toe*Klaste, lege* afdieeeBejeter w imidlertid sa* afttattet* at je>ee OTet>gangJfpatdcii <«e* m den andea gjeenetn flee© Led ku*d> find* SteeV' For- akJeUee arellem >IUeeeer*e tieYfeedegavee i Lo*eoA*eeV dee cnbrer tfthanmeude pe»*e«lige< Ret, detneil aige^eed JUrtelien af dee Bod, Ea 4Uk*m for Oteflest fie -he** Ftrso*. — Be eodc»A^Wiag i Folket fcaaenafei tenet «f dette Tidevem K£ebe*e?decne* Opfeomet^ 4e-:^aee tteariig derved kern til at etyelae tnefemileredsaNnid eg KjobatadeaaeAd* Di$ee aieW fik efteAeeaiea «h cgenfryforfatniegegByier, deneaakaMtedtjwfciiMnt Met deni traadte Bymeder (mrft) i S&xkt frc vniiiigiau pee Liadet. Alia beaatte Kj<>bftad*eva**d. ett HeJe>rn«e KLeeae* Kjftetodern* 4.*N**ffi Jeaett endue altfor atatydetige (.t&#t^ keeee e?e negen BHeakeUg IndfljdeJee; pu.&jtee* AftHe> pf iir, eiler daene negee egeeilig js&ae4p r* HsHer tidal wdette •iditeeaduii TiUaeldemed dee *fc*ie4»fi«*iet~
y Google
lig**4, •*» 4, 4etlt»«»lHp< ill Hill afe g*i*e tM
Stateine* terne i 4e» Tidafleinfendtaittia im el* m: Kwigen, Leiidartftafadeae *g W*\k*t; mem hm* eitkeHs jOnmade m iagariltmde tealamfr af ihibiti, — haft, kel Agfa* tf del, aom elterede er *agt, vfcier «*g. <** ttw overate. etyre*de Myndigked brilede vwtwok, MUge Overdragelm af Folkei, itoai[l>ngen;<deg mantle Jim Ida* |M»roto» vasseaiUg stelte gig tttLeaderataendene, <eaV iBPiaan del egeetiig e Embadsrawwe cndna* tnm var I afft BeMdoefc Keagea havde i Begymfelatit af tiette Tidamft egentlig blot tine Airmceud til- at paaaondae Bcttigheia^ i 4m ferajetttge Lajwkdelty Ihnht htu ei salv tar tifctede. &e»ew>tre«dtei dares filed' da beftgeligeSysaelM*** nmt atftrre- Myiidtglwd, mvasoat dog atidaii ftke kmd* aaaalo aig m«d Lenderwa*tde*ep, fbraaavMt Ikke 48ya«eW omih1*« ««lv borte til dtite*Klas*e, terKcet i Mtmmrm 'Shier' Mev maer ©g meer elmiadetigt, -
Bail Jergireitde ©g denmtnde Myndfghed feriled* we gedt aom addttkkendc boa Ftiiket* Begge varepaeidt Nftjewln fiarcnade, «g den fortte udgik pee tie Beaute e€ de» aidrta, — Lovene Wave M gjeneen Boatine,- — Icl Uegthtag v*r*Riget-a tdvgivendaFeraaaiJiivger, \n4- bywrfee eafhae*gife, hvatt atene for sit Lagddmiac; fteegwiiiiiijait symm ikka mtget "at have blaadct afg i Law* gfeafcg**, adea atone hror ifct gjaldt d*N egeu Ret; tkl t JtiiB baadc iagen Forandrittg g}*rea, hverken til UM* Aefcae eHer Ifldskt*afcM*g, udeti gjemtw Overeenrtkearat wotte* longe o£ Folk. Kj6brtadHvgiTrtie^e*-%# K*rfceto7$'****S*tl' tare kaa at anaee atom TatdUfciMHgW g}*re*de TiUaeg til da aimindeHgt Uadaktte. — fti wigtig
y Google
1
m DE^WMWHUSWWWIS
Dttd df fca*caw jJMii II iidg)«d«> Be*4e*roelte* if *»4*d for Kraakelae if Person og Ejendom; tht DMadfeaf ' of fcgtaatig •areatae fawdt i Itegefen kaa 3ted f or TyverL ft+dea rar egeatlig kua en FMgifcefetf Ira Hetn «y* «• BitaBng Urn alter -at immfrt tmde< aader fiorena Beskytteiae, , ■aa* mmhi ▼«* me egne HeffdJtoger htvde tinddtagaf «fg< daftae. I Drabraager vtr detde Aiigjaeldende* Fanrfti «r, : der atode mad hfoaitden, og B&detne erlagdes derffcr efteri eft-riaiarfceaceiBtfWdeiing afDrabsraandens hele$iaegf: tM dea Dveebtea Slaegt. Desaden erlagdes i dette af
andre TttfceWe en egen Bod lit Kong en, eaai
OaaetoOUlef* Mrad den dttnrmeade Myndighed angaaer, da eip-
▼el Kongen ofte aoni Voldgi fUmand, na*r de aMdaade Farter dertf I ralgte ham; men neppfe nogeiwmde •em ea if Leven an erk jen dt D>o Aimer* j~ Del rar -ett aJaahidolfg afcgel, at enbvfcrRetssag f&Vat skutde bchawdlea og paakjendes i den engere Kreds, til hvHkeir beggfe *Met dea eae af Parterne borta, det *il s$ge paa derea Hereda- ttriag, alter, 1 dfc Dde af Landet, hvo*We*ed*lhi*g-fkke gerea^ faa derea Fylfeostfc4n£. Her antdeife>ea og f*» Ijeadtee Sagta af riaee Maadt da farsaialede TMagaiaiaal edrelgte P*mafere, men dec** Kffendetse Mar Aral til atf fatdf ytdig Dean* near den semtykfc* af de tUstedett** rasafe TMngmatnd. Var Sagen paa deime Maede divert, kaade den ei gaei rid**; menfiadt**! betyfeNg Maatogi faetkjet «tcd meHem TWw^nwemfcatMs > da*fci>ad+4*«» aaaaade* fer**tMfe*e Set, taearfif* UTP^fceatirtrtgtftv* a**v baa* detta-w fftato laataaM, dar tiliM a bing a«tf fle^l^jrl* ka#vr«ar feadt na dan aaiaane Pi nugni^rtataidti 'itoaa, »eg hrta endaa ea betydeKg Maafaigafarakjel gar frig tiUrjetfde,
y Google
keuade Began miaUf wtmm* Sm<rmilkmmmmim Leg- ng i aidat* ImUm la;, eg her daftuede dea ae* katdle jrette (iegretta), fceaeaamade ai M btewdl saattlige Nietav maead odtsJgte Lag r*4*eeinaad, deft egeatlige Re*.
Dette er en kortfetftet Fremattting af Saajfeadaurdtaatt org% eaaledee aom Histories 'eg Lereee *iee-os dea -a* e vaeret i del oveabetegnede TidtreiD, aenislg del forsaa hundrede efter dims Befastdae ved Otaf dea 41e*Mge> is Manner feWe lei i Owene, heist Mar deal asamea* es med nyere Tidera Stafetndrelnisger} og diaee Mang- Tirkede, aoin vi i det Felgeade akoUe ate, wider ugaa e ydre Ofaetaeodigheder og en forandret Aandstelatag, ftig* til deas For&ld. haidtertid ?ar den ttal * Mat sruw og under Nojgee davaerende Forhotde iwMlilfci de. Laadet 4rivedee ved den og aaadt ea Kraft* as** e del island tilat adhaftde de Sterne, asm t del Use hundrede baode Ids over del og truede aied at rskte i QraadroifL
Pernor Vereltesarfas;.
Ved den jmnfaa skUdred* Norge* «tats#eefetaiag f
lite 09 Mie Aerhaadrede *er der ecto PefcY seat at** ec.i &hene, og fra britfcta de iaeVortes Itoge, der I
W*e eg ttde. Asifeeadrede rytiede S***fgti*gt% get sia fbrste Ojurmdeia^ — og dsnae 9tNL tar: Ke*- ldann*ts Deelfcajrhed.
¥erf ana* det anaeea mm* Freawkrid* III del atodrey Ksffgedsoraei* Deelaaffcad epMrte i dew ■atjdttlnp, r*-de» toges* under Itaatd Hasrfeger og hea* aaiUasjsiu ?rflUgere, da deniwedaorte en; rtskeHg Laitdsdelaaef te**lawa^iis;^^nsmdenffaf4le»sty raise, mmWm&tH Ledetv aid ebeMt dog ligefuldt ea Spire lit fadrs*tee »**
y Google
lifhsoVr. M tef» eaedaaae of getydeoJ»d relate aig i terete Aerheadrede cAtr Oitf dea liriMgre Bed, viriiM ea-Felfe af tilfarldig e OeMtoaaoVgtaler, og i«rr denfl mt de fleete af de f dette Tidereai iaritvafdeade Fgllcaaaji gfotiagrev brer for aig ikleea rer af kert Varighed. Gaoekc aadre OaietMeiglieder iad^ttte ved Sigurd Jorsalfer** Bid 11 *•, eg an Ueadle agaaa del MMge Fed de. gjaat dfdr KoegearvefeMge ret klart fir Dagen.
Am Aekdu% til kdveriee SpW, tan en FmUmm etjralae i og for alg medforte, foregedee eadau betjdeMg derved, at der i Keegeervefaigea ei akjeleedee aieHeat asgte Of aasgte FodaeL 1 den Norake private Arrelov edelakx bed* fra *ldgaauael Tid den *gtefedie Araeg den aagla* Odle a*d Heaeyn til al Fjtndoia, Mea paa dea aadea Side beatftnte Levea, si del luegle Bern, eaar det blot rai ftett af en fri Moder, og erkjeait af Fsdetea, akeMeajdi act FadersperaealigeRet d: *agae» til dea eaarae Kleaee af Samfundet aom Faderea og tage de saauae Beder far tiifoiet peraoalig Overiaet* Herto £ Ex„ Faderen til Hol- 4emm Wm»«s aaa regaedea eg SSaaea dertil, om tua end W **kt odeiafor JSgteakab eg >Md ea Moder af riegert pereaalig Ret, f . Ex, en frigtrea Qriade* No betragtadc* KnnfBdwaanat> endskjeat dertil Itirte ttort Odebgode* allif* ?ej mrrfaeee mm ea arvelig peraonlig Ret, ead aom m*re- ligt Gods; og det nedarvedea folgdig efter de far dee per»«#]ife.R«t geideede Grvadenttitager ligeeaetel paa dea aajgtafadii M paa de aegtaftdte Sooner, aaar 1mm* de ttfftte fate erkjeadte af Faderea. Ttdtigcae w al- fWg *t THfteHe iadtrafet, ai majea Trivl i Htanateje hasde fandet Sled. Mea oader BigBii fiafct htmtoi ea pea Iriand fiMt Maid red Norn Hatfeti
y Google
<2Uatohrt#t mad ■ da* Pa*ataml, at ban <**att. Kong Magnus Barfods San og Signrda Broder, og. tilbod tig at bevfse dense Paastand ttd d«*,*gteende Jams Prove, et Qrdaleller en Gadsdena, iter d»ed< Chrwtend#f|iineii var bleven indfdrt som Bevianaiddtd <n#op i 'IWagMe a£ tvivlsom Byrd* Kong [£igurd tiilod *ham at fike-Beiriaet; Proven lykkedes, og Hare 14 Mev erkjeud* fop Magnus Jiavfods Son. Da nuHa- rald, paa Gmud lteraf, «ed Signrds Dod btev tagen til Keiiga af FoIM tiUigemed Sigurd a Sea Magnus, saa var berved Bevismaaden med gleende Jaern kjendt gyldig fra jFolketg Side i Tilfaelde a/ tvivUom Kongebyrd. Men dette var, awn allforsna^t vista^jg, et Skridt, der satte Topmaa- let paa Arvefolg«lov«tts Fofdaejwelighed. Det aalpnede nem- 4i£ Adgaug for biUlkenswalttdat dristig Lykkejaeger til, naar #iidre Beviaerjar Kojtgebg^d mangled e ham, da Ted Hjaeip af Jaer^priiven at;4ndtr^en§&u»i§ i Jiongadomniet* Geistlig- faeden, i hm Jtoand ftrogeAS Udfald egentlig hvilede, var ikke ubestikkej^g, og Partigjd&ugere*. som vilde underatotte en saadan Eventyrers ,Freigfegpdett manglede aldrig,
Saaledes udbro4 K«d- Signed Jo rsal Carers Dod (1130) d^ indvortes Krijge^^n^i mser <end 100 Aar odelagde N#rge. Men det var ijtk£d**&£ aiejie* der fremkaldte For* audringer i l^o^ea Sipfoffdaorden; bortil virkedc ogsaa GaistUtfl^dens SXr^beu efter Standsselvstaen- dighed ag Uafh#ejigighed af State n. Yi skulle nu betragte djsae iOm&ta^ia^w.Mer for sig og; soge at ty- a\eUfgJ$r$( p& deres J^fl$^$J#$ paa Samf undsordenens videre UdtikMof i det, iSte jiy .Utfe, Aajftwdredc
ijfce.indvartfa KrigG,kuude ilde andet end svaekke Loams ,Kra# og bjMWaV6ive Butten til Priis for Magten* I JSrsfamgen vare de in^lertid at betragte mei;e sora Kampe Nor, i b. 4 n. 3
y Google
50 DEN NOHSKE gilMFtJNftSMtBBNS
mellem de stridende Kongers fcaandgangne Marad, etier i lem forskjellfge Krigerflokke og deres Hovdinger, i trvilia Kampe Folket i det Hele knn iidet blandede «ig. Hoi mod Slutningen af det 12te Aarhundrede antog disse Ur* ligheder en fordaerveligere Character. Landsfolkct selv be- gyndte nn at splitte sig for at hjaelpe det ene eller del andet af de kjaempende Partier, og herved bleve disse uiyk- kelige Stridigheder mere indgribende i Samfundstordeneii, Isaer var den beromte Sverrers Optraeden i Birkcbenernea Spidse for at vinde Norges Kongedomme ledsaget af void- sommc Rystelser i Rigets Indre. Sverrers Modstander, Kong Magnus Erlingsson, talte paa sin Side saagodt som alle Bk gets gamle Hovdingeaetter, medejis Sverrers Tilhang oprio* delig var en Flok af raae Krigere uden nogensomhelst A*~ seelse i Samfundet. Disse Mennesker, der havde derea Svaerd og deres store Anforers Aand at takke for Alt, haa- vedes ved Sverrers endelige Seier til en ndmaerket Stilling i Staten, endog til Lend ermaend, og dette skede itatur ligriis paa de aeldre Hovdiugeaetters Bekostning. Men disstj nyskabte Hovdinger kunde, al deres person! ige Dygtighedj uagtet, ikke udfylde den Plads, som de acldre Holdings i Aim nens Oine havde indtaget, og som var graudet i aeldgamle patriarchalske Forhold, De stode, som naturlig tar, sin Anforer, no Norges Kongo, langt naemiere Folket -, de vare mere skrkkede til paa KrigeresViM at fore bans Bud, end til at optrade som et frit Folks Ta m.Tnd mod Kongemagtens Indgreb. Det var paa de* Side heller ikke at vente, at Bonderne med TiHid #g i gfvenhod sknlde laegge sin Sag i Maends Hwnder, s*m nylig havde seet braeiide deres1 Gaarde og ran* dtre#< — om nn end Kongen nokraameget heevede 4*m> gj«
y Google
4XW1KL0W 1 MIDDELALDBREN. 11
dem til Lenderma&nd, og ndstyrede den med Ejeadom of BAagt, der var de aeldre natnrlige Bondehovdinger frardvet. En foroget Embedsmyndighed maatte hos disse nye L*enderma?nd tjcne tit at opveie de aeldres patriarchaUke Anseelse, og'derfor Weve de almindelig tiltige udnaevnte til Kongeti8 Sysscl.raaend. Det var nu egentlig kun i Egen- skah af kongefige Embedsmaend, deudorede sinMyn- dighed, — ikke i Egenskab af Bondehovdinger, som Fortidens Hersere eller Lendermaend, Den selvstaendige patriarchalske Magt i Staten, en Hevedbestanddeei af den aeldre Samfundsorden, fik herved sit Hovedknaek og haevede sig aldrig meer til sin gamle Betydenhed. Men dette var et Stod, som ikke alene ram med e de gamle Hov- diogeaetter, men ogsaa Folket i det Hele. Samholdskraften i dets Selvstyreise i de engere Kredse blev nemlig derved svoekkct, og det Organ tabtes, hvorigjennem Folkevillien til- forn saa k raft i gen havde odtalt sig; medens ea Embeds - magt traadte i Stedet, der havde sin Rod i Kougesldmmet, gtottede sig til dette og arbeidede til dets Bedste, Og til gam me Tid sora Folket saaledes blev fjernetfra sine natnr- lige Ledere, forstyrrede den bestandige krigerske Tummel den gamle Ordea paa Thingene, hvorved disses Anseelse og Kraft ogaaa kom til at dale. Disse sammenstodende Omstaendigheder, umiddelbare Folger af de indre Urolighe- der, maatte gauske naturfigt efterhaanden vende Folkets Btfk mod Kongedemmet som den eneste Statsmagt, af hvil- ken Beekyttelse og Redniag var at rente. Kongemag- tens Udvidelse blev saaledes ei blot begunstiget afydre tOaasfendigheder, mea vandt endog lidt efter lidt en Stotte I Falkemeniagen.
Under de indvortes Uroligheder i Norge og tildeels be-
y Google
SI DEN MOBSIB SAMFUNMOTOWf S
gnnatiget af diaae vdvikleie s% km dea Narake CUaattf ghed, en den forben nkjendt Ilierarckiak Aand* Dens Beatraebei- net gfk ad paa Mcke alene at darrae ea aeh^tamdig Stand i Sanrfandet, men ogaaa at unddrage sig den rerdsb'ge Sty* relse, ja vel endog at gore sig define nnderdanig. Dtsee Bestropbcfeer beganstigedea af Tidsaanden i heie det Ro- inersk - eathaiske Earoaa. Geiatligbedeas Uafhaengighed af den verdatige Magt (kamuniret) var fra Mid ten af det lite Aartiundrede aabenlydt fardret af den Romerske Pave, of Fordringea var allerede a storre og mindre Udstraekniaf Nvdronmet i de fleste Eoropaaske Stater* Derhos Tar Grand- asetainge* ad t alt om Verdens trende synlige Ilove^ der: iParea og den Romerske Keiser, af livUke Far ▼en, sow -Cfcristi Statholder paa Jorden, mdtog del forsteRang, medens Keiaeren ikkan vedPaven paaGnds Vegne, gjennem Salveiaen og Kroningen, in^tog sin Vaw* ilighed aoM Jordens rerdslige Overhaved. Den Romerakei Keiaers Terdslige Overherredomme blcv, som be-l kjendt, stedse en blot Idee, der aidrig ifcemtraadt* i Vir- kdigtieden. Parens aandeltge Of^rfeenredomme Mer derimod efterhaanden anerkjendt overate i det Rmnersk- catholske Europa, og Anerkjendetaen deraf tH Sratnin* fce- tragtet awn en Troeaaag, »mn en Sky+diglied for eafafarj rettroende Christen. Det Wev fotgeKg aSejatTighedena Ptigt overall, saa meget ««n miMigt, at afaondre aig fra det ** rige Statssanifttnd, for eoni et alattet HeeJt at aannaenfcpNft- ge*aig am *it og Jft&ens Ha*ed; — «an*t riarhaa «f*afte ifraefter at atbeide paa Viriteliggfarelaen af dee Granda**- Blag, at den aandelige Magt i Vevden, broken KtcbM bctegnede, og af hvilken Geistligheden paa <iada Vegoa Til
y Google
f?BVIKL!KKI I MfDOBBAfiDERESU 63
Ihamdehaver, skalde aekmske den VerGsHgo, dfcr beieg- nodes fed Koflgedaannet*
Den Norske Gefetughed savnede teenge d* ydee lta~ tingetser for at kunuu optriede mad Kraft til Yfrkeliggjo- relsen af hine Ideer, Men da. den forst havde vundet no- gen Rigdom og derved storre Selrstendighed> og den der- hos i Mid ten af del 12te Aarhundrede (1152) i'Nidaros's Erkebiskop havde faaet en naturltg Aafbrer, — saa undlod deti ikke at indtage sin Plads i Raekken af de Romerske Grandsaetningers Forfaegtere. Men saaiaeuge den teldreSafflt- fruidsorden stod i sin falde Kraft, var det in gen let Sag for Geislligheden at skaffe hine hierarchiske Grandsaetotn- ger Indpas. Da deriraod Samfundsordenen under de ind- rortes Krige begyndte at vakkle, og da eakeite Landssty- rere begyndte at soge sin egen Ford eel i Ftiielighed med Hensyn til Geistiighedeus Fordringer, — saa tog Sagen en anden Vending*
I Aaret 1161 fik den kloge Lendermand, KrlingOrms- • on, kaldet med Tilnavnet: Skakke, udvirket, at hans Sin Magnus, i Egeuskab af Kong Sigurd Jorsalfarers Dat- terson blev tagen til Norges Konge tvertimod den garale Kongearvefblge* Da nu det Ulovlige heri laa klart for Da- gen, fandt Erling det nodvendigt at soge Geistlighedens Bi- stand, og Kroningen — ved denne Leilighed for forste Gang an vend t i Norge (1164) — maatte, som en gjennem Kirken erhvervet guddommeligStadfaestelse, bddepaa den Mangel i lovlig Henseende, der klaebede ved Mag- nus's Kongedomme, Herved havde Getstligheden opnaaet ret af sine Hovedonsker. Kongedommet var modtaget som pen Gave af Gud gjennem Geistlighedens Haand; og idet Magnus desoden formeligen tog sit Rige til Lehn
y Google
64 DEN N0R8MK SAMFTNTOOfltfRNS
af den hellige Olaf, for at stjre det som bans Vi sa- rins, erkjendte han i Grunden Nidaros's Kirkes og dens Erkebiskops Overhoihrerf. Norge havde saale- des nu en Konge af Grids Naade i den Betjdnitig, son Datidens Geistlighed heist vilde have disse Ord forstaaede, nemlig: — af Kirkens Naade.
Denne glimrende Stilling indtog den Norsk e Geist Sig- hed imidlertid ikke laenge. Da Sverrer i 1177 optraadte 8om Magnus Erlingssons Modstander, ford rede og erhoMt han Kongedommet som Kongesdn, ifolge den gamle Arvefolgelov; og han forkastede Magnus's Kongedomme som uretmaesstgt, fordi det ikke slotted e sig til Landefa Lov* Han traadte saaledes strax i en aabeubar Kamp mod Geistligheden og dens tydelig udtalte hierarchiske Grand- saetninger. Sverrer havde vist nok en stor Fordeel deri, at han kunde stotte sin Ret til den fra gammel Tid i Norge lovhjemlede Statsform; men Omstaeadighederne gjorde det dog vanskeligt for ham straengt at slutte sig til den aeldre Sarafondsorden i dens Hedhed. Han havde nemlig i al sin Regjeringstid at kjaempe mod en af^jort Uvillie ho9 den langt overlegne Deel af sit Riges Indbyggere; og da han saaledes ikke kunde haabe at stotte sit Kongedomme paa Folkets almindelige Kjaerlighed og frhillige Bistand, maatte han soge det befaestet ved selve Kongemagteas Udvidelse. Dette opnaaede han kun for en Deel ved sine Birkebeners Vaaben, Han folteNodvendighedcn af at stille sin Kougevaerdighed for Folkets Oine under Guds Beskyt- telse, og han lod sig, ligesom sin Form a ml, hoitideli^en krone (1194) af Norges Biskopper, hvilke dug for storste Parten saigodt som tvtingne forrettede denne Handling. Det
var heller ikke Sverrers Mening at give Kroniitgen den Be-
I
y Google
IWY1KUNG 1 MIDDELALDEREN. &
tydnkig, sora Magnus Erliiigisdn havde gtvet den, ellerknytte den til lignende Indronanaelser. Han vilde ingenlunde, at FMket skulde ansee ham for at have modtaget Kronen af Geistlighedens Naade, eller Riget som et Lehn af Nidaros'g Kirke. Han vilde derimod levendegjore og befaeste den Tanke ho8 Folket, at han af Gud var kaldet til og stad- fsestet i Rigsstyrelsen, og at Ulydighed mod Kongen, som den af Gtid beskikkede Ovrighed, var Ulydighed rood Gad selv. Denne Anskuelse af Kongedommets Vaesen forfegtede Sverrer ved enhver given Anledning, og sogte heri et Vaern ligesaavel mod Geislighedens Angreb som mod Folkets Uvillie. Denne Anskuelse, saa lidet den end passede til Kongedommets tidiigere Stilling i Sarafundet, fandt dog ef- ierhaanden ogsaa Indgang hos Folket, og Tar kraftig med- virkende til atforberede i den oifentlige Mening den afgjorte Overvegt i Staten, som snart skulde blive Kongedommet til Deel. Geistlighedens hierarchiskeStr aeben rakte her uvilkaarlig Haanden til Kongeraagtens Ud- videlse.
Det lykkedes saaledes ikke den Norske Geistlighed at gjore sig Kongedommet underdanigt. Men den ha?de ikke desto mindre vundet Fordele, som vanskeligen alter kunde beroves den. Den var uu fremstaaet som Stand, som en a&Iuttet Deel af Samfundet, hvilken fordrede sine Saerret- tigheder; og den havde herl en Stotte i den over hele det Romersk-catholske Europa herskende Folkemening. Den kunde nu ei hinges tilbage i de gamle Forholde, i den Af- haenglghed af Konge og Folk, hvilken Landets Lov dog end- nu opstillede som gjaeldende Statsorden.
Saaledes befandt da Norge sig ved Udgangen af det 12te Aarhundrede i en stor Gyaering. Nye Anskuelser med
y Google
&6 Wtf? NOH&KE £AMFUNt>SORBF,NS
Henryn tH Samfundsordenen hatde tadfoengt tig; hxUlt deels stode Ilgeoverfof de aatdre f skarp Modsartiiing, deels hatdc paa en forvlrrfct Alaade blaitdet sfg med disse. Be- tragtningen df KoHgeddmmet »om en guddommelig Indstiftelse begjndte at gore sig gjseldcnde til samme Tid, som Folkets Modatatidskraft svaekkedes og berftvedes den Stoite, hvilken den for harde havt i Lender- maendenes patriarchalske Magt. Geistligliedcn afsondrede sig som Stand fra det ovrige Folk, roedens de Klasscr, som dette tilfom havde dannet, raeer og roeer smeltede sa norm en, deels red de Omvaeltnioger i Ej&ndom, som de indvortes Krige frembragte, deels ved Treeldommens gradvise Opbor, Den patrtarchalske Magt i Samfundet var knaekket eg med det samrae var det Baand brudt, sora f8r havde oprethoMt Hereds- og Fjlkes-Forfatningen i en via Sdvstaendighed under Erkjendelsen af Statens Eetthed. Til diss© nje Grand- saetninger og nye Forholde passede ikke laenger den garale Lovgivning; den maatte undergaae en gjennemgribende For- andring.
Denne af Tidsaanden og Tidsbmatacndigliederne frem- kaldte Lov-Reform forberededes i Sverrers Sbunesons, Kong flak on Hakonssons lange og til Slnfuing rolige og Ijk- kelige Regjer?n£ (1217 — 03), under hvilken Gjaeringen fik Tid til at saette sig, og Forholdene lidt efter lidt udjaevne- de sig og tandt Fasthed. Men Lovforandringen indtraadte dog forat egentlig under Hakons Son og Ef'terfolger Mag- nus, (1263-80), som af dette Verk fik sit Tilnavn: La- gaboter o; Lovforbedrer.
Kong Magnos gjorde forst paa. hvert af Landets 4 Lag- thing Folket bekjendt med de Hovedforandringer i Loveue, som hah ansaae for n#dreitdig6T og de GnuwUaetiringtf,
y Google
UDVIKLING I MJDDELALDEREN* 57
hvorpaa de vare byggede. Da de foreslagne Forandringer havde fundet Folkets Bifald, bier ban af dette bemyndiget til at indfore dem i Loven og forresten omarbcide denne i den Form, som bam syntes hensigtsmaessfgst. Han tog nu de klogeste-og lovkyndigste Maend i Landet paa Raad med sig og udarbeidede en ny, paa de 4 aeldre Love grundet almindelig Lovbog for det hele Land* Med denne indfandt alter Kongen sig paa alle Lagthing, lod den paa hvert isaer oplaese for Almuen og fik den lovtagen, De Afvigelser der vare nodvendige for Kjobstaedernes Vedkommende bleve ind- forte i en egen Bylov, hvilken blev antagen i de forskjel- lige Byer paa samme Maade som Landsloven paa Lagthin- gene. Geistlighedens Forhold med Ilensyn til Staten ord- nedes ved en saerskilt Overeenskomst (a f 1277), uden at dog nogen berpaa bygget ny Kirkelov eller Christenret for def forste kom istand.
Ilermed var da det nye Lovgivningsverk fuldfort, og med dette maa man regne et nyt Tidsrnm i Udviklingen af Norges Samfundsorden at begyiide.
De Grundssetninger med Ilensyn til Samfundsordeiien i det Hele, som den nye Lov meer eller mindre Hgefrem u dialer, ere i Hovedsagen folgende: — Kongedommet er udeleligt, og arveligt eftervissei Loven bestemte Reg- ler; — Kongen bar sin Vaerdighed af Guds Naade, ban er en af Gud beskikket Ovrighed, i hvilken Egenskab alt Folket er ham Lydigbed skyldig; han er Kilden for al verdslig styrende Myndighed, og 6ver den ved sine Em- bedsmaend dog i Overeensstemmelse med Loven, og uden Ret til at ford re Andet af sine Undersaatier, end hvad gam- mel Overeenskomst lyemler; — Loven er een for det hele Land, jlog medl Vedligehdidelse af de fire gamle Lag-
y Google
58 DEN NQHSKBiBAMMJHDiSQAfffiMS
thing; — Folktt deeltaget* stm fra gamine! Tid i den kf- givende og dommende Myndighed paa Lagthingene, men Kongen bar dog i begge Henseender en overordnet Mya- dighed ; — 9om Kongen i rerdslige Ting, saaledes er Geist- ligheden, eller dens Hoveder Biskopperne i aandelige Ting den af Gud beskikkede Ovrighed.
Vi see her netop de Grundsaetninger udtalte, som For- holdene Ted det foregaaende Tidsrums Slutning havde frem- kaldt. De Tare saaledes ingenlunde Fostre af den nye Lov- givning eller af dennes Ophavsmands personlige JEvgjerri*- hed eller gunstige Stemning for Hierarchies De rare frera- spirede paa en reen historisk Grundvold. Baade Konge -og Folk fulgte igrunden kun Tidens Strom. De ad!6de Tfds- aandens Kald uden nogen ret klar Bevidsthed om hvad de fra enhver af Siderne vandt eller bortgav. Geistligheden var udentvivl den eneste Part i Sagen, som med Selvbe- ridsthed arbeidede mod et bestemt Maal.
Det falder let i Ginene, at Kongedommet ifolge den nye Lovgivning indtager en langt mere orerordnet Stilting i Staten end efter den aeldre. Folket derimod trader som Statsmagt mere i Skyggen, idet dets IndAydelse baade som lovgivende og dommende Magt meget indikran- kes. Lovens Eenhcd for det hele Rige var vfsttiok i mange llenseender et 8 tort Gode; men da den ikke led safeties af nogen almindelig Repraesentations Indretning for det hele Folk, bar den i sig en Spire til den gamk Folkestyreises Forfald, hvilket igjen drog i Folge med sig en voxende Ligegyldighed hos Landets Almue for de offentlige Aniig- gender og for Folkets naturlige Rettigheder. Idet der nem- lig sknlde rare een Lov i Landet^men fire Lagthittg eller lovgivende Forsamlinger, nmtte je ganske nt-
yGaogle
UDVtKUNG 1 MDDHLALMItEN. S»
iartig den egentlige lovgivende Myndighed tilfidde Kong en, torn Lovens overate Hovedr og Lagthingene lidt efter lidt nedsynke til bleite raadgivende eller ansogende Forsamlin- ger, der ntest knn for Formens og gammel Vedtaegts Skyld satte Stadfaestelsens Stempel paa Kongens Forordninge#. Ogsaa Lagthingene som overate Dom stole tabte meget af deres Betydning, idet ved den nye Lovgivning meget af gen dommende Myndighed, som lor udehikkeade havde til- kommet Lagthingtet, lagdes i Haenderne paa de af Kon- gen beskikkede Lagmaend,
Vi bor alligevel ganske vist ikke i Vedligeholdelsen af de 4 Lagtbing see nogen dybt lagt Plan fra Kongedommets Side til at ' splitte Folkevilliens Kraft og derved haeve sig selv til uindskraenket Enevaelde. Tvertimod, der er til An- ledning til at troe, at de 4 Lagtbing ene ved bl eve for at foie Almuens Haengen ved de gamle Former* Indretntiigen var aervaerdig ved sin jElde og ved de Minder om den gamle Fylkes- og Forbunds-Forfatning, som knyttede sig til den. Derfor havde Folket den kjaer og onskede den opretboldt, uden at indsee, hvor lidet den i Grunden under de nye Forliolde svarede til sin oprindelige Bestemmelse dler fyl- destgjorde'dets naturlige Rettigbeders Krav.
Norges Statsforfatning havde saaledes ved Magnus La- gaboters Lov -Reform antaget et Strang- monarkisk Praeg, og i denne Reining ved Me v den at tidvikle sig nnder Magnus's tvende neermeste Efterfdlgere, bans Sonner Erik (1280— 99) eg Hakon (1299 — 1319), og isaer under den sidste. Han tphsevede aldeles Lendermandsvaerdigheden og ud- alettede derved Mindet om den gamle patriarchate Magt i States* Men denne Vaerdigbed havde ogsaa tabt sin op- rindelige Betydmog* Vel havde Lendermaendene, tiler,
y Google
•0 DEN IWUSHB 8AMFTNBSORBKNS
torn tte fra Md^imfr Lagaltftert Tid ogsaa" betitledos, &«'- rone rhe atter fessret sig tit eft vis Stekstfttidighed ; iraa define grnndede trig nu paa teres Rigdom og paa et fact j Samhold- mellera dem sel* indbyrdes, — » ikke paa Folkets Deeltagelse og Hengivenbed for dem som det* naturtige - Hovdinger* Idet Hakon optuevede LenuVrmamls V«rdighe^ den, skadede hau neppe Folkets Frihed. Lcnderimendefte rare ei taenger Folkets Mesnd i gammel Rotydning, og | Udviklingen af deres Magt paa den Vei, de nu liavde slaaei ind, k uncle i Tidens Lob ligesaavel have ledet til Folkets Undertrykkelse som til Kongedommets Indskrankning.- Al- ligevel er det utvivlsomt, at Kongedommet vandt et storre ^ Omraade ved hiint Skridt af Kong Hakon. At ban derimod begunstigede Riddervaerdigheden, der var ind fort nnder Mag'* nus Laga footer og tillagt den forste KJasse i Ilirden, med- | forte ingen Fare for Kongedommet, men bidrog suarere til at foroge dets Glands. Den bed re Orden, som Kong Hakon bragte i Embed svaesenet og den storre Myndigbed, ban til- deelte sine Enibedsmaend, var naturligtiis ikke mindre til Koogeddmmets end til Folkets Fordeel. Uagtet alt dette I ingenlunde udsprang af noget planmaessigt Undertrykkel- sessystem, saa var -det dog ganske naturligt, at, idet Kon- . gemagten fra alle Sider befaestedes, medens intet Skridt foretoges for at skaffe Folket gjennem en bensigtsmapssig Representation Anledning til med Kraft at ndtale sin Vtllie, — Folket meer og meer tabte af Sigte sin Ret til en «f- gprendo Deeltagelse i Statsstyrelsen, meer og meer vatrfe sig til at see Staten i Kongedommet, og Kongedbmmet i Kongens Person alone*
I Gorges Statsforfatning, Sudan som vi see de* Oftder j Kojig Hako* Magnusson ved Begywdelseu af del lM«j Aa*-
y Google
tiwrnauma i mjddi!uu*bren, m
httniride ktrde aitiaa Ka«geioinjrte4 alitaget ©U afg^act Otervargt over enbt er onden Magt i State**. Selv Geistltf- heden maatte bote gig under del i Lydigbed, for saaledes at bevare sine vundne SwrrettJgbeder. Men dense Konge- dohiinets store Magt tar lartgtfra at vatreforbadt afFolket, elter i cine Yttrutger Folkefribeden fietidsk. Den lod Fol- kets Lav bevaege sig j de gaicle Former og stottede sig i Grunden umiddelbart paa Folkets Hengivenbed og Tillid* Udsprunget af en fri Indvilgelse fra Folkets Side var del et Kongedonime i Folkets Sind, et Kongedonime som den al-» mfndelige Mening blandt den lids Nordmaead fordrede &et4
Kong Hakon Magnusson dode 1319 uden at efterlade sig Souner, og bans treaarige Daitera5n Magnus Erik** ton af den Svenske Folkunge-iEt blev nn tagen til Norge* Kouge efter Rigets Arvefolge-Lov* Magnus blev i sama*e Aar ogsaa Sveriges Konge red Valg, Dentie Omstaeudigbed iedede imidlertid ikke til nogen naermere Forbiudelse mel- lem Norge og Sverige, og Foreningen under samme Orer- lioved oplostcs igjen, da Kong Magnus i 1355 aftraadte Re- gjeriugen i Norge til sin yngre Son Hakon, medens ban overdrog Sverige til sin seldre Son Erik.
Kong Magnus Erikssons lange Miudreaarighed (1319— 1335) og senere bans Stilling som Konge i Sverige titlige, bvtlken gjorde at ban ofte og for laengere Tid ad Gaagai maatte vaere borte fra Norge, var vistnok gnnstig for Op- komsien af~et Hovdingevaelde i Norge, et Sidestykke tit brad der allerede fandt Sted baade i Sverige og Danmark. Den Rigsstyrelse af 12 Maend, torn Kong Ilak+n lor sin Dod havde for or d net under sin Dattersons Mindreaarigfced, oaabyttedes saart (1323) med en mere sristocbvatiskr i Iftvilkea Koagens Drotsete stiUedee som Feraatnd
y Google
m den ranwm bam votmamums
nawten kongciig Mya&gaeA, aa*deu* Biskoppemc *g Koa- gens haandgangae Masnd, nemlig Ridderne og' de floiere i Ifirden stilled* sig vcd deaae Rtgaforataadera Side som et Rigeta Raad. Demie Formynder-Regjering sty cede dog i Kongena Navn og uden at tilegne sig nogeu Konge- domraet aideordnet Myndighed. Da Magnaaaelv an- tog aig Rigastyrelsen, traadte Rigsraadet atter i Baggrauden. Skjont det red bier i Navnet, var. det dog i Virkelighedea ei andet end et Kongens Raad, aom han selv valgte sig, og hverken fraFolkets eller Kongedomm.ets Side erkjendtea det for en selvstaendig Statsmagt. Folket taeukte sig frerodeles Statsatyrelsen som udgaaende fra Kongen ale- ne, og saaledea vedblev det at vaere, indtil i 1387 Kong Oiaf Hakonssona Dod og i 1397 Foreniiigen mellem de Ire Nardiske Riger til Kalmar bragte Norge i -en ganske ny SUiling.
Ideen at danne et maegtigt Stats forbund i Norden ved en Forening mellem de tre Nerdiake Riger Tar ved dense Foreninga forste Afslatfcelse langtfra ikke klar for de egent- Ugo Stiftere, end mind re for Folket i de tiltraedende Riger, og allermindst udeutvivl for det Norake Folk, hvis TUtrae- delae iGrundea var bestemt ved et blot Tilfaelde, Den Konge nemlig, aom alle tre Riger ved Kalmar-Foreniageu valgte til ait faeltea Hoved, Erik af Pommerri, var aUerede sklen 1380 Norges aaerakilte Kongo ifoJge Rigeta Area* falge-Lov.
Overeensstemmeiide med Foreningena Aand skulde on viatnok Norge bH?e et Yalgrige ligesaavel aom Sverige o£ Denmark, og Unioaakongea for Freattideo vaelgeaved Orereenakomsi mellem aJJe tre Riger, Mea aVanae ValgiftaV iai&ing var eg Uev No#dm«adene freaaaieaV Uea aiiaiade-
y Google
UDVIKL1NG 1 MIDDBLALDERm «•
lfge Meoing hang stedse Ted Btgrebet on Koi>gedom~ met 8 Arvelighed efter Landets Love, og denne MeitUig fandt Unionskongerne alt for ofte sm persontige Fardeel veil at opfriske.
Det laae videre i Foreniiigens Aand, at Uitionskongctt skulde repraesentere selve Foreningen, medens ved Siden heraf hvert enkelt Rige, som sel vstaendigt, skulde repraesenteres af en cgen Statsmagt, uernlig et Kigsraad. Et saadaut havde tin allerede Sverige og Dan* mark liver for sig bcklaedt med en Myndighed, der aatte det istand til at udfylde Kongens Plads og vacrne om Ri- gets Selvstaendighed, — en Myndighed, som fandt sin faste Stottc i tvende pri vilegerede Staender, AdelogGeist- Kighed, og i den historiske Udvikling af begge Rigerg Statsforfatning I Norge derimod udgjorde Kongedoinraet i det sidsteAarhnndrede den eneste virkelige Saoi- holdskraft i St ate n, Middeipnnktet, hvororn deii hele Statmaskine dreiede sig* Idet Unionen, ana at sige, berovede Norge dets Kongedomme, satte dell t Stedet en Jndretning, som ingen sand Deeltagelse fcndt i den offentiige Mailing, derendnu i Norge udtaltes af Bon- der ne. Det Norske Rigsraad, som nn skulde reprae- sentere og vaerne om Rigets Selvstaendighed, daauedes af NMaros's Erkebiskop og Landets ovrige Biskoper, Repraa- sentanter for Rigets eneste privilegerede St*nd Geistligheden, samt en Deel Verdslige, der udniaerkede* eaten ved deres Embedsstiiling, eller derea Stilliag i Km* geiis Hird eller Hof. Men denne Statsmagt hverkea «r- kjendtes af Landets a? id re Lovgirtiing, eller var blevea op- rerftet ved Folkets mUrykkclige Samtykke.
Aifercde Magnus Lagabeters Lov hjemlede Krkebiakaf
yGoosIe
,
«4 DEN NORSES SAHFUNOSORDENS
ptu ftf Nidaros, i Tflfaddk at Kongedomniet red MangJ paa Arveberettigede blev ledigt, et Slags Rigsforstanderskab og ?ed Unionen bier han virkelig paa en Maade den Norsk) Regjerings stadige Iloved. liana lioie Stilling, der desi den stottede sig til en riig og anseet privilegeret Stand gar ham vist nok en ikke ringe Indflvdelse paa Folket ; doj yar det uvant for dette at see en Geistlig i Spidsen fc Rigets verdslige Anliggender. Det kunde desuden nepj undgaae Nordmaendenes Opraaerksomhed, atErkebiskopens Geistlighedens Forhold til Paveti ofte fjernede deres Stand Interesse fra Statens og ofte forledede dera til at lade denne vige for hiin. De geistlige Rigsraader kundc saale- det ikke besidde Folkets udeelte Tillid.
Hvad de verdsiige Rigsraader angik, da grundede dis- tes Vaerdighed sig — • som for sagt — hverken paa Fol-j kets Valg eller paa deres Stilling som Repraesentanter for en anerkjendt og privilegeret hoiere Stand i Sara fun det, men blot paa deres Stilling som Kongens Embedsmaend eller Mofroaend. Fra Kongedommet, ' det vil nu sige: fra Uni- onakongen, maatte de i Folkets Oine Jaane al deres Myndighed.
Det Norske Rigsraad var saaledes ingenlunde skik- ket til at dannet en maegtig Samholdskraft i Staten, der kavde udfylde det gamle Norske Kongedommes PUds til at vaerne ora Rigets Selvstasndighed. Langtfra at nm- mentraenge sig am Rigsraadet som det rette Organ for Ri" gels Selvstaendighed, gik det Norske Folk enten sit Rig** raad forbi, henvendeude sig tilUnionskongens Persea- Jighed, eller ogsaa Jod det sin Kraft fortasres i indfortes Splittelse. Men det ferste var ikke stort bedre end det aiahac, Uuionskangens Iiiteresse var en ganske aadea ead
y Google
UDV1KLING 1 M1DDELALDEREN. 65
en fordum8 Norake Konges. For Unionskongen var Nor- es Selvstaendighed og Nordmaendenes Frihed en temmelig' igegyldig Sag. Beskyttede han den, saa var det raest ordi han deri saa sin Persons eller sin Families Fordeel; oen for denne var han og&aa rede til at opoffre den, som rirkelig Christian den 3die gjorde i 1537.
Naar man tager Hensvn til alle disse Omstaendigheder, saa kan det ei vaekke nogen stor Forondring, at Kalmar- Uiiionen bragte Ulykke over Norge og omsider gjorde det til sit medforbundne Riges Danmarks Undergivne, og det uagtet Norge ved Foreningens Tiltrardelse efter al Sand- 8ynlighed kunde maale sig med Da run ark baade i indre Kraft og i gtatens lljaelpekilder. At Norge nedsank til den ubetvdelige Stilling, det under Fo renin gen med Dan- nark indtog, var en Foige af en slet ordnet og efter For- holdene ikke afpasset Statsforfatning, samt af en derved fremavlet Ligegyldighed hos Folket med dets offentlige Antiggender.
y Google
BEMflRKNINGER
ved Pastor Stockfleths Grammatik i det lap- x piske Sprog, lste Del
af *
Johan Fritzner
forhen Sogneprcest til Vadso og Provst i Ostfinmariens
Proesti, nu residerende Kapellan til Liers
Praestegjeld.
J\aar det har vaeret gan*ke almindeligt, atSkrifter af storre Betydenlted hoa os udkomme uden at i Tore Tidsskrifter rorde Gjenstafid for nogen Anmeldelse, end sige for en nbjere Granskning og Kritik, da kunde det vistuok ikke forekomme nogen paafaldende, ora dette var Tilfaeldet med Skrifter, som ifolge deres JCmnes Beskaffenhed kuii kjen- i des af faa, og kuii af eiidnu faerre kutine bedomtnes. Og4 at dette gjaelder om det Skrift, til hvilket naervcerende Be- maerkninger slutte sig, derom kan der vel neppe vaere mere end en Mening. Tin omendskjondt det Sprog, som deri udgjor Gjenstaiiden for en grammatikalsk Frera stilling, tales af en Folkestamme, der fra umindelige Tider har beboet , en ikke ringe Del af vort Faedrelands vidtstrakteEgne: saa har det dog for de fleste af vore Landsmaend vaeret ligesaa ubekjendt som de fjerneste Folkefaerds, og tildels vel en- dog, ligesom Folket selv, vaeret anseet med saadan Foragt, at der ikke kuude topkomme end den fjerneste Tanke oro|[
y Google
BEW. V* STOCKP, ORAMM. I IK LAPP* SP. ff|
at dertil erhverve sig et aftjere Bekjendtskab. Det varforst i Begyndelsen af del forrige Aarhundrede, da den i dea protestantiske Kirke vaagnede her for Heditingernes Om- ▼endelse ogsaa ndbredte sig i vort Land, og Finnefolket, der vel ikke af Navn rare fledninger, men dog baade med Hens j n til Tro og Levnet rare som Hedninger at agte, til- trak sig en mere leveudc Deltagetee og Omsorg for deres aandclige Anliggender, at ogsaa dets Sprog blev Gjenstand for en naermere Undersogelse, som det nodvendige Vehikel for en fuldstaendig og frugtbar Meddelelse af Kristendom- meii8 Sandheder, Men som ene dette praktiske Hensyn havde givet Anledning til en mere alvorlig Beskjaeftigelse med Sproget, saa kunde man heller ikke rente, at der skulde vorde det til Del et d^bere Studinm og en mere viden- akabelig Behandling, end det naermeste Behov gjorde forno- dent, og dette saa meget mindre, som Sproggranskuingens davaerende Standpnnkt endogsaa neppe tilstedede det. Da ingen andre fnteresser end den_ nysnaevnte vare virksomme, men Iveren senere kjolnede og Miss ion svaerket forfaldt, var det ogsaa en naturlig Foige heraf, at de vundne Fremskridt igjen gik tabt, uden forsaavidt der i de i Sproget eller til Oplysning om samme udkomne Skrifter havdes Hjaelpemid- ler forhaanden, naar heldigere Omstaendigbeder for dets Stud iii m maatte indtrrede. Vel ere disse nu indtraadte, og en ny iEra for samme saa at sige begyudt ved fir* Pa- stor Stockfleths literaere Virksomhed, men det staar dog ikke til at nsegte, at Finnesproget endnn er at betragtt som aldeles freramedt saa godt som for alle vore Laudsmacud, og hvad Kundskab dertil enkelte kuhne besidde er, maaske paa en sjaeldcn Undtagelse naer, ene grnndet paa Hr. Pa- ' stor Stockfleths i den sidste Tid udkomne Skrifter,
y Google
m BEHJBBKNINOU VE» SVQCHFLISrnS
fmldlertid er Stockfleths »Gram»*tik i de* lappiska Sprog* desuagtet allerede hleven Gjeastand for em Aiuaelr detee. Men da sarames Focfatter Hr. Professor C. A* IMn- bee seiv beimerker, at ban ratet naermete Kjeadskab bar til Sprout, end *let, gom et saumenlkgnende SprogstuduuB giver, hvori det lappiske ikke er blevet behandlet som neget Ifevedsprog, saa liar jeg troet, at jeg ingenlunde foretager ttogen OYerfledig eller unjttig Gjerning Ted her at raeddek de Bemarrkmnger, jeg under eu fler&arig Sysselsarttelse med Sprogets Studiiim i dets egen Iljcrastavn bar fundet Aa- ledning til at gjore red Hr. Pastor Stockfleths oven uae vote Arbejde. Thi, til hvor stor og vaesentlig Nytte end dette og bans ©vrige Arbejder i det fiuske Sprog have vasret mig ved dettes Studium, saa bar jeg dog, efter at ba^e over- Tundet de forste Vanskeligheder, fornemnaeligen bygget dette paa en umiddelbar tagttagelse af Sproget aaaledes som dot lod for mig i Folkets egen Mund, og paa en ved stadig Sanamenlignfng med and re, fornemraelig det kvseaske, Sprog anderstottet selvstaendig Betragtning af det dels herved og dels af Hr, Pastor Stockfleths Skrifter vuudne Materiale. At adskilligt under mit Studium af Sproget damaatte frem- stifle sig for mig i en andeu Skikkelsc og under andre Synspnnkter, eg at jeg derunder kunde biive adskilligt w, som havde nndgaaet Stockfielhs Opraaerksomhed, kan vel saa meget mindre forandre nogen, som denne selv i Forta- len tit sit naervaereiide Verk antyder, at han ikkun vil have det betragtet aom eo Forlober for,, eller et Forarbejde til en fnldkomnere grammatikalsk Fremstilling af det finske Sprog, hvis Udgivelse som en anden Udgave af naervaerende Vacrk ban deri bebuder os.
y Google
oftAMMAm i wrr lappmbb wrmm, »
Naar Pastor Stoekfletlt kaltfor »t her ombandlede Vaark : •Chrammatik i (Vet lappiske *) Sprog saaledes som det tales i norsk Finmarken," da cyder hail os herved noget mere, end hans Forgjaengere have lovet at praestere i deres gram- matikalske Arbejder. Medens disses Forsog ikkon gHc ud paa at fremstille det finske Sprog saaledes, som det tale* i en enkeJt af Finmarkens Fjorde, skulle vi af Hr. Stock- fleth vente oe en Frcmstilling af det finske Sprog saaledes* som det tales ikke aleite af de finske Ind by ggere i det ▼ftltloftige Finmarkens mange forskjellige Fjorde, raenogsaa af dette Distrikts Elve- og Fjeldfinner; en Fremstilling han odentvivl ogsaa maatte kmine give, efter de Materialier til Kuudskab om Sproget, som han under sit langvarige Op hold i Fiiimarken og sine mange og gjentagne Rejser gjea- nem dens forskjeilige Egne liar haft saa god Anledning til at sarnie, Imidlertid vil endog den med self e Spraget alde- les nbekjendte altered c ved et blot Overblik over #et vid- loftige Distrikt, hvis Beboeres Sprog her skal beskrives med Hensyn til dets grammatikalske Bygning, finde Grnnd nok til at antage, at der i denne findes mange for de forskjei- lige Egne saeregneEjendonimeligheder; en Formodning, som Erfaringen ogsaa ved en naermere Uudersogelse vil stadfae- gte, "Vistwok ere det finske Sprogs Oiatektforskjelligheder i det mindste inden Finmarkens Graendser a) ingenlimAe saa
') Stockfletb liar Tier og i sdve Graimmatftea bttiyttei de fra Srerige i det drrige Ewopa indtrangte 8en<B?aplse* lappisk og finsk i Stedet for de aeldganile norake? Suak og J&afeensk; men da jeg ikke finder tilstraekketig Grand Ul at fferkaste disse, liar jeg i disse Beraarrkiiinger bibenoWt dent,
*) Hvor betydelige de ere i de Egne, som ligge ndenfor Fforsk Finmarkens BtdrestHge Graendse, er noget, 1*rnrom jeg ikke k an
y Google
SEW.BttKWNGER VED STOCKFLSTHS
1
store, som de nmtske ved en overladisk Betragtaiog kuoae I fcjnes, og nogle ere tilbbjelige til at antage, som deri fiade j en Retfaerdigsjdrelse for deres Uvilje mod de Forsog, som I den senere Tid, fornemmeiigen fremiti Id te red Pastor ;. Stockflcths I?er, havq varet gjorte for at igjennem dets eget Sprog berede det finske Folk en bedre Adgang til Kristen- t dommens lysende, trbstende og helligende Sandheder samt \ Civilisation^!)* Velgrjerninger. Men disse Forskjelligheder^ ere dog maerkelige selv in den en snevrere Omkreds, ogj^ kunne ikke oversees, eller forbigaaes med Tauslied i en [ Grammatik, hvori det finske Sprog skal besk rives sa alettes 1 som det tales i Norsk Finmarken, Det finske Sprog er J
I
have nogeu bestenit, og end mindre nogen selvstaendig Meaiag. At de derimod ere saare betydelige og yrcsentlige i de Egae, J
-som ligge sydostlig for Norsk Fiomarken, bar jeg sejv baft
Anledafng til at erfarc, Medens nemlig ikke alene alle de
i»4tn Fiomarkens (praendser boende Finner, men ogsaa i det
mindste for en stor Del Finncrne fra Tromso Distrikt med
ttdrre eller mindre Lethed fcrstaa hinanden, tales der i India-
gcr eller Enare (ikke i Utsjok) og af de russiske Finncr af
graesk Confessjon, ber almindeligen Skolter kaldede, et Sprog, |
der selv for deres tiaermeste Naboer i Almiudeligbed er nfo*-
8taaeligt. Om disse interessante Diatekter. der syaes at vsere
.iadbrrdes saare user beslaegtede, og derbo* ligesom at daane
MeUemle4et mejlcai Finmarkens fiaske og det kvamske Sprog, A
bare Meddelelseroe hidtil Tseret saare sparsomme* Se Sjftgrens J
Aatecka* om Forsamlingarne i Kemi Lappinark* Helsingfors ]
18&8 pag. SU>i fgg» 591 fgg. Mere oplysende Bidrag til ;
Kandskab derom konne forhaabentligen Tentes fra de finland-
i ske Sproggranskere Doctor E. Lonnrot og Mag. Bf . A. Castrens ■
Haand, bvilke i Forening berejsto de Distrikter, hyori de ta- les, under Yintereu 1841—1842, og bare gjort dem til Gjcn* j fttaad Urn <l*rt» Opmsfirka»mbed +g Uadertogelsc i
y Google
GftAtfMATl* I DfiT LAFffSKK SPROG. ft
nernlig, vcl at maerke, et Talesprog ©g Ikke et Skriftsprogj et finsk Skriftsprog er netop fdrst i si« Vorden og (lets rette Grundlag er netop en rigtig ©g videnskabelig Erkjen- delse af Talesproget aaarel i dets Almindelighed, som i dets fndbyrdes afvigende Udviklingsmomenter, i hvilke dets Vaesen ofte aabenbarer sig netop paa den mest karakterl* stiske Maade.
Ligesom altsaa dialektiske Egenheder ikke knnne for- bigaaes eller lades uomhandlede i en "Grammatik i det lap- piske Sprog saalede9 som det tales i Norsk Fiumarken,v/ saaledes er en nojere Kundskab dertit ogsaa af hojeste Vig- tighed saavel for den videnskabelige Sprogforskuing, som for den Sags Fremme, som Pastor Stockfleth med saa me- gen Iver bar antaget sig. I denne Henseende gjaelder det nemlig om at danne et Skriftspi-og, hvori alle mere tilfael- dige Former og Udtryk, der staa i en mind re organ i^k , Forbindelse med Sprogets Aand og Natur, forsvifide fbrsaa- vidt de ikke have vundet almindelig Gangbarhed, og hvori Sprogets Vaesen derimod udtaler sig saa fuldstaendigt og karakteristisk som muligt: "et Skriftsprog altsaa, der kau forad sae ties at vinde den mest udstrakte Forstaaelighed, og derlios at overalt tiltale Folket ved saavei i det Hete som i det enkelte at paatr&nge det FoJeteen af at dftt er dets egct, og i intet at stode dets Sands ved noget, som det foler sig fremmed* Men dertfl udkraeves der forat lit Sprogets Voesen tilftilde erkjendes, og hertil er del ikke tilstroekkeligt, at der gaaes efter et lost Skjon og en dun- kel Folelse Ted Udvalget blandt det store Materiale, torn Talesproget frembjder. Med andre Ord: hvad prakliske Ojemed eller Uensyn udkraere, fakkr saaledes s am men Med hrad den videnskabelige Sprogforskning forudsaetter, nemlig
y Google
12 MBRLBRUUNeER VfSD ST9GK9LSTHS
at en nojere Grraaskning af de dialektUke Ejendommeligk- der ikke undiades. Thi det er kon red en noje Betragt- ning af Enkelthederne, man kemmer til en kiar 05 r|gtij Anakuel&e af det hele. Ligesom en kritisk Udgave af et gammelt SkrLft ferodgaetter en specie! Granskning af de fbrtfkjetiige Codices, hvori det eropbevaret, og der til deiw Apparat horer en karakteriserende Beskrivelse af di$$e med deres EjeiidommeJigheder : saaledes staa ogsaa de fonskjel- iige Dialckter af et Talepprog i et lignende Forhold til dels faldstendige videnskabelige Studinm og Frem stilling. fin ligegyldig Forbigaaen eller feragtende Overseen af deres figenkeder vil ogsaa letteligen liaevne sig red sine Folger, idet ogsaa her efte iudtraeffer, at den Sten, soni Bygnings- nwendene forskyde, er bestemt til en Hovedhjornesten , eller; med andre Ord: at en saadan foragtet Enkelthed er i Stand til at aabne Adgang for en dybere og rigtigere ludsigt i Sprogets Vaesen og Egenheder, eller i dets Slaegtskab med andte neerraere eller ijernere staaende Sprog, og at saale- des Kundskab dertil er fornodea, ora Sprogets Laerebygning «kal opfores paa en god og sikker Grandvold.
Far den ridensltabelige Sprogforskning maa deauden* ftialekternes Studinm endegsaa for deres egen Skyld vaere af mege-n Inieresse. Den videnskabelige Sproggranakning er nemlig ogsaa en historiak, der forfolger Sproget under den frernad skridende Udvikling, som dette er underkaatet llge saa vt& som Folkets bvrige Ejendoramelightder. Men det er netop i de forskjellige Dial ekter, at denne Udvikliag feregaer, mere elter mindre paavirket af ydre lodfydel- aer; bg h«re aora onsker at kjende den i dens forskjellige Stadaer og Reininger, kan ikke undlade at studere Djatefc-
y Google
GRAMMAT1K 1 DET LAPPISKE SPROG, TO
terne, selv hfor et herskende Skriftsprog har dannet gig* hvor meget mindre altsaa, hvor dette savnes,
Er saaledes en nojere Kundskab til det finske Sprog ogsaa i dets dialektiske Ejendommeligheder af Vigtighed i ©rennaevnte Henseender, da er man ogsaa berettiget til at ▼elite en Frem stilling deraf hos Hr. Pastor Stockfleth, ikke alene fordi ban liar lovet den, men ogsaa fordi den er en uomgjaengelig Fornodenhed for dem, der skulle vaere hana Medarbejdere red det Vaerk, hvorfor han med saa megen Iver og Fremgang bar virket — et Vaerk han dog ikke lean raene at have fuldendt, eller gjore sikker Regning paa at selv kunne fuldende og afslutte — og fordi hans Gram- raatik jo vel er beregnet paa at bibringe en grundig Ind- aigt, og ikke blot en praktisk Faerdighed i Sproget, gkjondt den ved Behandlingen af de dialektiske Ejendommeligheder ogsaa Tilde bidrage betydeligt til at lette Erhvervelsen af denne.
Jeg har opholdt mlg noget latnge ved Behandlingen af denne Gjenstand, fordi jeg i Hr, Pastor Stockfleths finske Grammatik ikke har fimdet de Fordringer tilfredsstillede, som jeg her har opstillet, og hvis Retmaessighed jeg da ogsaa maatte begrunde, for at retfaerdiggjore den Udsaet- telse, jeg i denne Henseende har troet at maatte gjore ved dette hans Arbejde. Saa langt jeg nemlig er fra at besidde et fuldstaendigt Kjendskab til alle det finske Sprogs i Fin- marken forekommeude Dialekter, saa er der allerede fore* konmet mig mange Sprogformer i Talesproget, som jeg ikke gjenfinder i hana Grammatik, medeas mange af de der opftrte aldcles ikke vedkjendes af Folket i de Egne, med hvis Sprog jeg ermest fortrolig 1). Og netop af mit Kjend- l) Saaledes siger man i dstfinmarken aldrig adde munji giet- N#r, 3 B. 4 H, 4
Digitized by VjOOQIC
74 BRHJBftKNMOER VED STOCKFLETB»
skabs ringe Udstraekniag finder jeg mig foraaledigei til at antage, at denae Udetakken af dialektiske Former til For-' del for andre strekker sig langt videre. Men denne (Jfuld- stasndighed eller Unojagtighed er saa meget mere at beklage, sera det forekommer nig utyivlsbmt, at Pastor Stockfletb maatte kunne have presteret det, som vi nu savne, ©g kuB af en mindre rigtig Anskuelse af ait Hvenr bar la det sig forlede U4 at forbigaa uberort eller tilbageholde, hvad man ikke med mindre Begjaerligbed og Taknemmelighed xilde feave modtaget af bans Haand, fordi man paa en via Maadt ati9aa sig berettiget til atfordre det. At ban i det tnindste ikke aldeles bar n add Fa get Dialekterme sin Opmaerksomhed, sees af enkelte Yttringer i bans Vaerk (f. Ex. § 17 i Bog- tad, men stcdse adde munji giejlad, aldrig dakkat i Imper. 2 P. PL, men stcdse dakket, aldrig oaZfom i Prat. Part. A Jit., men stedse &ZZnm. Formerne adnebaekkete-g adnebaettet, aekket og aeppet, bagadaekket og baga- 4 asp pet, dakkab (der ogsaa fiades i 8tockfletas Oversset- telseaf det Nye Tettaweute) ogdakkaba, (af§e)- tekknj (jwf. dc*earitiveYerbalf©rm(daga)-k*ttaj, og (af S o)- ta£n lare-- komaw Ted Siden af hinanden. I mange Forbiudelser fore- kommer balralam som Women actionis i Stedet for balra- laebnie, den eneste af Stoekfleth opforte Form, Fremdeles fo- rekommer byppigen Udtalen akt f. aft, ikteller jikt f. j i ft, barddat f. b&rddat, askeldet f. askaldet, ogsaa atsige stedse rjelja f.relja, fastedet f. vastedet. Essirformen rakkasen, der af Sfoekftetk opffcres red Siden af Takisew, til man i dftfjhmnrken aUetes ikke redkjende sig. Inflaaarf- formea pwa, — • a, der hyppigaa ferekommer i Welfiagks 8al~ me*, men, af Stoekfletk aldeles ikke narenes, kdrea der kos ea» kdte. — * I dtrigt bemaerkes, at acUkillige ,af disse afvigeady Former Tijle, brer paa sit bek&rige Sted, bliye nasrraere •■• hancUede i det fdlgcnde*
Digitized by VjOOQlC
ORAMMATIK I BET LAPP18KE SPltOC. %
9tavla»ren), men han lader os i en foldkommen Uvidenhed om deres Beskaffenhed, om deres Antal, Udstraekning og ka- rakteristiske Ejcndommeligheder, saavelsom ogsaa ©m de dia- lektiske Afaeudringer, der maatte forekomme i OrdenesDoj- ning, 8am t hvilken Dialekt enhver af disse maatte tilhore. Naar jeg hertiaest gaar over til at omhsndle de vaa- sentligste Punkter, hvori jeg ikke kan vaere enig med Hr. Pastor Stockfieth i hans Fremstilling af det finske Sprogs Crrammatik, standser jeg forst ved § 19 af hans Bogstav- kere, hvori lian omhandler Vokalernes Qvantitet og (Sta- vtslsernes) Accent. Det heder nemlig her 1) at alte Voka- ler ere lange, 2) at alle Vokaler eller Stavelser ere betonede, saa at liver enkelt Stavelse skal udtales som et eget Ord; noget, hvori jeg ikke kan give ham Medhold. Vistnok maa det indrommes, at enhver Vokal har nogen Laengde, enhver Stavelse nogen Betoning, og dette ikke blot i det finske, men ogsaa i ethvert andet Sprog. Men de ere ikke derfor alle lige lange, alle lige staerkt betonede, og naar der i Sprog- la?rerne tales om lange og korte Vokaler, om betonede og tonlose Stavelser, da kan dette knn vaere at forstaa sam- roenligningsvis eller i reiativ Betydning. Og i denne Be- tydning har det finske Sprog ligesaavel korte og accent lose Vokaler, som lange og betonede; noget som Pastor Stock- fieth, hvad det sidste angaar, paa en Maade selv har ind- rommet, naar han sigert "dog har de ulige Stavelser, for- «te, tredje og femte Stavelse o, s. v. en noget staerkere Betoning/
At Vokalernes Qvantitet ikke altid er den same, men \ at der i det finske Sprog maa skjelnes imellem lange og r korte Vokaler, ville folgende Exempler oplvse. A er Jangt
i minnat »: bedrage, niwna o: Baru, men kort i n&nnat
4*
Digitized by VjOOQIC
7» BSMiBRKNiNGBR YED STOCKFLtiTHS
».♦ gaa; langt i likkai o: paa en Maade, 6i£ol a: frygtc, *lgo o: Begyndetse, men kort i l&kka a: na?r, ^a//a/i o: strax* jE er langt i basse o: Rede men ko'it i 6<ro«e a: Naerer. Jer langt i git am, gttte, men kort i viggam, vigge; langt i <fi*i, rfitfe fafrffe*tef)> fremdeles langt i litlo o : Pagt* Forbund, og /f'££of a: finde Behag i, men kort i litte o: Kar og likko a : Lykke* U er langt i buorrevutti (af £»©/•- revuotta), bxirist (af buorre\ men kort \bagadus$i(tf baga- dussa); langt i jdghjdkke {afjuogam, juokket o: dele), men kort i jugai, jukke (af jugam, jukkat o: drikke); o.- 8. v. Af disse Exempler sees ogsaa, at netop Qvantiteten oft ere adskiller Ord, der have forskjellig Betydniug, men, hvad Lv- den angaar, i alt andet falde earn men.
At alle Stavelser eller Vokaler skulle vaere ligebeto- nede, saa at brer enkelt Stavclse skulde ud talcs som et eget Ord, er noget, som maa forekomme enhver utroligt, der kun er nogenlunde fortrolig med Sprogets Vaesen i Alraindelighed. Ti ligesom det er Betoningen, der giver Menneskets Tale Li? og Udtryk, saaledes vilde ogsaa Spro- gct lide under en dod og trattende Eiisforrnighed, hvia det ikke ligesom belivcdes red en passende Afvexling mel- tem betonede og tonlose, eller skarpere og svagere accentue- rede Sta reiser. At en saadan Monotoni heJIer ikke er raa- tlende- i det finske Sprog, liar,' som forhen yttret, og*aa Stockfleth paa en vis Maade erkjendt, idet ban aiger, at de utige Starelser have en noget staerkcre Betoning, oghaa bar derved ogsaa angivet Hovedregelen for de fhiske Ords Accentuation, hvortil kail ft>jes, at i Trestavelsesord fbfger -gjerne to tonlose Stave|*er paa en betouet,,£ E«i halvafot, men bdlbalussa^ og at i sammensatte Ord er Bettmingeu den samme, som den vilde have yaeret, dersoan de Dele,
Digitized by VjOOQIC
GRAMMAT1K 1 BET LAPPiSKE SPROG. 77
hvoraf On*et bestaar, havde siaaet saerskilte, f. Ex. rdka- dt*gd&i, vdnktirskeSy Zdlodppavas*
Ligesom en rigtig Erkjendelse af Accentuationen i det finskc Sprog er fornbden til fuldstaendig tndsigt i Sprogets Vaesen og Beskaffenhed, saaledes finde mange Bdjninger og tilsyneladende Afvigelser i Formlaeren sin Forklaring i Ac- centuatiouens Indflydelse. Paa Grund af denne siger man nemVigjiirddagidadek, men vat'bmoidcedek; ?istebtnes, aftiste- betiy men cednenes, af o&dnen; dZasam, men mdnaiddssatn\ buoreby men boaresabbo, dagdtxim men bagadcezzam, dakba- me, men balvalceme. Af denne lade sig ogsaa forklare de for- kortede Former rdkkadus f. rdhkadussa, daga* f. dagaca^ addab f. add aba. — I ovrigt er det vel temmelig overflo- digt at bemaerke, at Vokalernes Qvantitet og Accent ere uafbaengige af binanden, noget som dog vil oplyses af Ex- emplerne b&rok, l&setet*
Naar Stockfleth i sin Bogstavlaere tillaegger det finske Sprog 7 forskjellige Vokaler, saa bar jeg tidligere antaget, at deres Antal noget burde indskraenkes. A og o samt ce og e syntes nemlig, saaledes som de af bam anvendes, i de fleste Tilfaelde at falde sammen i den samme Yokal a, cey medens derimod o og e i deres egentlige Betydning Skke ofte forekomme. Imidlertid forekomme de dog, isoer korte og i tonlose Stavelser f* Ex. boaresabbo^ ussteben, men ogsaa lange, f. Ex. mbn, verde o: Ven. At udelukke disse Vokaler af det finske Alfabet gaar saaledes ikke an; derimod forekommer det raig, som ogsaa Indfodte bave be- maerket, at der kan gives meget at udsaette paa deres An- vendelse bos Stockfleth; noget som bar sin Grand dels deri, at ban i sin finske Skriveraaade altf or meget bar ladet tig paavirke af den norske, dels deri, at ban liar benaegtet
Digitized by VjOOQIC
m BEBifiRKNINGER VED STOCKf LETI1S
Men har jeg aaaledes villet ikke allene udslette Trif- tongerne af den finske Sproglaere, men ogsaa betydeKg ind- akranke Diftongernes Antal, saa er jeg dog igjen tilbojelig til paa en anden Kant at give dette en liden Forogelse. Stockfleth bemaerker nemlig selv om Diftongen #o, at den er "en af de hyppigste Diftonger, i hvilken Udtalen af © i adskillige Ord naermer sig noget til e;* men han har ikke fnndet tig foranlediget til at give denne Udtale no gen sneregen Be- tegning, formodentlig fordi han har anseet den for en til- faeldig Afaendring af den rette og oprindelige Udtale uo, og fundet denne sin Mening bestyrket dewed, at selv hvor Udtalen af o naermer sig til e, gaar Diftongen lige saa vei som ellers red Omlyd over til u. At alligevel en saadan Mening ikke er rigtig, og at man her bor adskille tvende Diftonger uo og ue, maa jeg dog anse for afgjort, dels paa Grand af den Bestemthed, hvormed Folket sel? skjeiner mellem disse Lyd, saa at uo aid rig i det samme Ord ud- tales snart paa den ene, snart paa den anden Maade, dels fordi Lydene uo og ue svare til ganske forskjellige Voka- ler i det beslaegtede kvaenske Sprog. Saaledes svarer ue til a i det kvaenske *), f. Ex. gueddet — kantaa; buereb — parempiy duekken — takana, guelle — kala, muerje — marja, ruevddo — rauta, ©. s# v.; men uo dels til no, f. Ex. luonddo — luonto; dels til w, f. Ex. duoddar — tunturiy — vuotta — uus; dels endelig til o, f. Ex. duoi — tost, duostam — tohdtn, suorm — sormi.
I Forbigaaende har jeg allerede berort en Tilbdjelig- hed hos Pastor Stockfleth til at give det finske Sprogs Om-
J) UndUgeUer hcrfra syncs at rajre juekke kv. jokaj nuette a: det uorske "Not,"
y Google
GRAMMATIK I DET LAPPtSKB SPROd W
at ikke Vokalen t, men Konsonanten j udgjor den sidste Best a ml del af Stavelserne ai9 ei, oi, uil), di, oai, uoi, og iei, medens dette j nodvendigvis raaa sammensmelte med eller oploses i et af den foregaaende Diftong ie opstaaet langt i, saafremt ikke en tilfojet Yokal gjor den fra Slut- ningskonsonant i den foregaaende til Begyndelseskonsonant i den folgende Stavelse. Af niejd opstaar saaledes Alia- tivfermen riiddi for nijddi, hvoriraod en Diftong, som dens af Stockfleth opstillede 11 strax ved forste Ojekast riser sig som en Uting. Den sidste Bestanddei af au og du er vel heller ikke Yokalen u men Konsonanten t>, hvis foregaaende Vokal dels kan vaere lang, dels kort, hvilket igjen kan for- aarsage Modifikasjon i Udtalen af disse Stavelser av og dv. Ua og Aa forekomme enten ikke, eller ere kun dialektiske AfaendrJBger af oa\ saaledes siger man her goabba, ikke guabba; og erindama'S, hvilket Order det eneste af Stock- fleth an forte Exempel paa Diftongen da, er tydeligen op- randet af oabme, eller en finsk Form af det kvaenske erino- mainen, der ligesaavel i Finsk maa hede erinoamas som oma heder oabme, Af alle Stockfleths Diftonger ogTrif- tonger blive saaledes kun tilbage oa, le, uo og ice; men ogsaa denne sidste maa efter min Mening bortfalde, da den enten er enslvdende med iV, eller dens Antagelse grander sig paa en Miskjendelse af Konsonanten r, som jeg i det folgende vil faa Anledning til at naermere omhandle*
starcl scsord; lige saa Tel som det derimod kan sammensmelte med den foregaaende Vokal til en Diftong, kan det oyergaa til den tilsvarcnde Konsonant, s) Til at bestyrke dette kan den Bemaerkning tjenc, at y i frem- medeOrdikke allene bliyer til nj f„ Ex* rujto 9: Gryde$ men ogsaa til it, f. Ex, rivnak o: Gryn, stivre 9: Styre,
Digitized by
82 B&Mi£RKNiNGBJl % VKO STQCKFtBTMS
finere Ore roaaske kunde opfattes og etfkjendes, saa tor jeg dog paastaa, at den vcd en saadan Overgang eller Onriyd foregaaede Foraudring i Udtaten af VekaJerne d og cb er saa ubetydelig, at den vist ikke fortjener at betegtics i Skrift *), og dette saa meget miudre, som Forskjellen mel- lem a og del o, hvortil det ved Onilyd skuide vawre for- and ret, er langt ubetydeligere, end imellem dette o og det rgentlige eller virkdige (lukte) o, og det samrae er Tilfael- det med cv og det deraf opstaaede e i Forhold til del egentlige (lukte) e. Denne tvivlsomme Omlyds Betegning i Skrift vil saaledes frembringe Forvirring i Stedet for at bidrage til Tydelighed, noget sora man uden Tvivl vil fiude bestyrket ved at se hen til den Fremstilling af Vokalerne o og e7s Udtale, som Stock fleth bar givet i sin Bogstavtae** res § 25 og 28, hvor ban selv tiilaegger disse Vokaler, for- nemmelig naar de ere opstaaede ved Overgang fra a til a, Lyden af netop disse sidstnaevnte Vokaler# — Saavidt jeg tor bygge paa min egen Erkjendelse af Sproget, saadan son deu er fremgaaen under min Omgang med Folket af en stadig Opmaerksomhed paa dets Udtale, maa jeg derfor an- tage, at det finske S progs Omlydssystem indskraenker sig ' til Overgangenc fra Diftongerne oa til rf, uo og ue til «, og ie til i2). Saaledes indskraenket forekommer det mig ogsaa lettere forklarligt. Pet synes uemlig, som at saa skarpe og karakteristiske Vokaler som u og t ikke have kun- net taale saa svaevende og ubestemte Lyd foran sig^ som en Tvelyd efter sin Natur maa vaere, men med Nod vend ig-
l) Jevnf. § 89 Anm.
a) De af Diflongcr saaiedea opstaaede Vok<der eve ma&pllgTis altid laoge.
y Google
QRAMMATIK 1 MGT LAPPMXB SPMOGl 88
feed maatte ford re, at den foregaaende Lyd antager et be- etenatere Praeg for at knnne holde sfg Ted Siden af dem *). Naar jeg nu gaaer over til Pastor Stockfleths Frem- gtilling af det finske Sprogs Konsonanter, ill det Tel neppe fomtidre nogen, at jeg lige saa Tel ved denne, som ved hans Fretnstilling af dets Vokaler har fundet adskillige Ud- saettelser at gjore> hvor meget han end med Hensyn til begge bar forud for sine Forgjaengere, At med Ndjagtig- hed opfatte og fastholde, samt sora bestemte Bogstaver ad- skiile og erkjende de flygtige Lyd i et Talesprog, er nem- lig en saa vanskelig Sag, udkraever et saa tint Ore, en saa stadig Opmaerksomhed, og en saa onahyggelig Overvejelse, at deres rette Betegning og Beskrivelse vistnok er en af de vansktligste Opgaver red Sprogets grammatikalske Behand- ling, og denies rette Loaning no get, hvorom der allerlettest kan damie sig forskjellige Meninger. Men ved disses Ud- vtkling og grundige Droftelse er det ogsaa netop, at Sand- heden kommer til at erkjendes. For altsaa hertil at yde mit Bidrag, saa vil jeg med Hensyn til Stockfleths Frem- stilling af de finske Konsonanter for det forste bemaerke, at den Maade, som han, dertil uden Trivl foranlediget af Rask, har valgt til at betegne Fordoblingen eller Forstaerk- ningen af Konsonanterne j og ij, nemlig ved gj og gt) fo- rekoramer mig raindre heldig, dels fordi den er mindre ovterensatemmentle med den virkelige Udtale, der kraever jj og x\x\, dels ogsaa fordi den er stridende mod Analogien 2).
l) Som bekjendt yttre disse Vokaler i andre Sprog, f. Ex. det oldaorske, paa den foregaaende Stayelses Yokal en forskjellig, fkjoadt i deres Nafor vistnok ligesaavel fcegrtntdet Indflydelse.
*) Ted denne JUojUgked bemaxkes, at Skriremaaden i a for i g j a \ eller ija er en Uting, da sasrskilte umiddelbart paa binauden
y Google
S4 BEMJERENHGSR VE» STOCKFLETHS
Med Hensyn til Konsonanterne i, p Og t frarde ▼aeret bt^ raaerket, at Ftnnerne Yanakeii gen kamie fordrage at udtafe dero i Begyndelseu af Ord, hror gjerne ikkan g, b og d forekorarne, noget sora Stockfleth heller ikke bar iagttaget i sine finske Skrifter. Yistiiok har det forekommet migt aom at vestligere Firmer, navnligen fra Kautokejno *), udtale disse Konsonauter noget baardere, men disse have dog lige saa lidt som andre Finner i Begyndelsen af Ord noget t> k og p forskjelligt fra d, g og b 2), skjdndt disse Bogsta- vers Udtale i Begyndelsen af Ord folder uoget haardere end i vort Sprog, og saaledes naerraer sig Udtalen af det kvaen- ske t, k og p. — Angaaende Bogstavet &, bus Lyd ellers Stockfleth traeffende har betegnet red at sammenligne det med de Danskes d i glad, Gud, er at maerke, at det ofte ud tales naesten som r 3), f. Ex. i ca&a (i Karasjok), Bued- gak. Ligeledes ud tales t ofte naesten som s f. Ex. i ratte, og g i Ordene lage^ large4) ved Varangerfjorden aldeles sora j 6), Strubelyden g og Tungelyden &'& Vaesen ill maa- ske bedst erkjeudes af den gjensidige Overgang mellem diase og kk\ tt. Som den til pp paa lignende Maade svarende Aspirat auvendes v,
folgende Vokalcr ikke taales i Finsken, uden maaske i Sam- meusaetuinger, f. Ex» giag, medens Skriyemaaden Judaealas o. desl. cr aldeles ufiosk.
1) Dctte Navn vidncr ligesaalidt som Karasjok for det ntodsatte, da de I>5r sfcrives : goavdogaeiii o, garasj&k*
2) En Uncltagclsc Lcrfra synes at vaere det sjaeldne Ord tiddi.
3) Jevnf. Lonnrot i Tidskriftet Suonri 1841. IV, 19.
4) At dette er dcu rette Skriyemaade, og ikke laege, son fi odes h os Stockfleth, derfor taler noksom Overgang en til kk i lajkisut.
*) En lignende Blodgjoren af g til j forekommer kjppig k*s de Danske,
y Google
GRAMMAT1K 1 BET LAPP1SKB 8PB0G. 86
Hvad Ragk l) bemeerker mn det Ted en foregaaende Konsonant fasthaengende j, hvorved dette bliver blodgjert (mouilte), synes Stockfleth i det mindste tildels at have oversee*, eller dog ikke nok at hare paaagtet, saa traeffende og vigtig den end er for det finske Sprogs Vedkoramende. Thi naar i Pastor Stockfleths finske Skrifter n eller / fora- kommer forbundet med et folgende j\ da er det saa langt fra at n eller / og j ere saerskilte Konsonanter, hvad man dog •kulde Iro, naar ikke det modsatte udtrykkelig bemaerkes, at de tvertimod aldeles sammensmelte i Udtalen. For rig- Ugen at betegne denne, vilde det derfor uden Tvivl vaere hensigtsmaessigt at an vend e saerskilte Tegn for Lydene n raonille og / niouillt* (svarende til det franske ill i br outlier, gn i compagnon, og det italienske gl i figlio, gn i ogni)
; ligesom Wuk Stephanowitsch Karadgitsch bar gjort i det Serviske, hvor disse Lyd betegnes ved Fb, A?2). Denne Beraaerkiiing er imidlertid oprindeligen ikke rain egen, men
; skyldes en indfodt Skolelaerer, der i sine Staveovelser stedse sammenfattede lj og nj (jelj og enf) som enkelte Bogstaver, og udtrykkeligen gjorde mig opmaerksom paa, at Udtalen fordrede det. ^ Men hvad der her er bemaerket om lj og nj, gjaelder
naas^ggaa om en egen Lyd i det finske, som jeg vil betegne
en Juu,^ r Saavidt jeg eriudrer, forekommer Konsonantforbin*
^laen rj aldrig hos Stockfleth, der forsaavidt ikke hariagt-
e ""get den af Rask indskjaerpede Fornodenhed at skjelne mei-
A hxor /-Lyden tilhorer den foregaaende Konsonant som
Raesonneret lappisk Sproglaere § 14. >wi^ Wuk Stephanowitsch kleine Serbische Grammatik verdeuttcht k"x ' u. mit eincr Vorrede von Jae. Grimm. Leipzig u. Berlin 1824. »!*"* «.'I ft 18 fg- og is»r XXVUI.
y Google
eli Affection af samme, og hvor dea odermere tilkirer den faigende VokaL Han skriver nemlig stedse ri evvam, rimfte^ og Tilde formodentlig ogsaa skrive rkppo, rievsak. Imad- lertid vil man Ted noge« Opmaerksemhed paa disse og des~ lige Ords Udtale i Folkets egen Muad letteligen bemaerke, at Betegnelsen rj heller ikke her er fyldestgjorende, da L»y- den af selve r her er Taesentlig forskjellig fra den ellera aaedvanlige, Det vederfaredes mig derfor ofte ved Ordsom tepo og andre deslige, der oprindelig bleve mig bekjendte ved at ho res i Folkets Muud, at jeg, ih?orvel Lyden setv Tar mig klar nok, saa at jeg endogsaa kunde gjengive deu, dog ikke knnde blandt de af Stockfleths finske Skrifter be- kjendte Lyd opdage nogen tilsvarende, og saaledes laeagie Tar i Forlegenhed med, hvorledes den horde betegnes, ind- til jeg endelig efter gjentagen Overvejelse og Sannaeniig- niag kom til den Erkj end else, at dea som en egen Lyd •gsaa udkraevede sin saeregne Betegnitig. Jeg bar, hidtil kim bem&rket den foran e, og det bedste Kriterium, hvorred r* kan adskitles fra He er, omendskjondt detfe naturligris ikke overait kan komme til Anvendelse, at i Stavelsen rie indtraeder under visse Omstaendigheder Oralyd, noget som dcriraod er nmuligt i Stavelsen xe. Vel skriver Stockfleth asettse ribme (o : de toge sig for, coeperunt, rfp^avTO Fret* $ P. PI.), men hertil er ban formodentlig forledet Ted e» fahk Analogi, idet han er gaaen ad fra et Infiakiv riasbmat etter riebmat. Udtalen fordrer derimod nodvendig xebme* hvilket igjen nodTendig foradsaetter et lnfinitlv xebmat, ikke riebmat; derimod viser Praet. bibme noksom, at Infinitlvet er biebmat.
Forsvagning og Forstaerkelse af Konsouanterne er ikke en for det finske Sprog saeregen EjeodoromeUghed, met er
y Google
GRAMMATiK 1 D£T LAPFKVB SPftOO W
neget, sem det bar tiifaelles med Here Sprog af samma Stamnie, navnligen med det kvaenske. ImWlertid fremtoaeder den i det kvaenske og i det finske Sprog paa indbyrdea saare forskjellige Maader, I det kvaenske synes den nem^ Jig ganske mekanisk, og at vaere eu Indrommelse, der go- res Vellydens Fordringer: den er saaledes bunden til visas bestemte Regler, og dens Aarsager temmelig synbare, lige- 8om den indtraeder paa en lige Maade i alle Ord under udvortes lige Omstaendigheder l). I det Finske derimod ere dens Aarsager lige saa dunkle, som den sel? synes vil- kaarlig og ubunden af bestemte Regler eller Analogies Saaledes f. Ex. oednek af cedne, men sanek af sadne\ celok af cello, men sulluk af suolo o, s. v.; Idgatet men Idkkalet af lakkat. Imidlertid synes det vel blot saa, og om der end ikke for dens Indtrseden skulde kunne gives bestemte Regler, saa maa den dog vel have sine i Sprogets Natnr og Vaesen grundede Aarsager; men at opspore disae synes saare vanskeligt, i det mindste have mine Bestrapbei- ser derfor hid til vaeret frugteslose.
Ved de af Stockfleth oprcgnede Forsvagniuger eg For* staerkelser er ellers at bemcurke, at de naturligen kd» s4g henfore tit tvende Klasser, eftcrsom den Konsonant, hvor- med Forandringen foregaar, enten staar allene eller Carbon- den med en anden Konsonant, f. Ex. dakkat, addet, boat- tet, rassey men matkke, halite, goalsse *). Hvad den Cor- ste Klasse angaar, da ere Ov«rgangene fra, dd og gg til d
>) Jeynf. R. t. Keekers Fiusk Grunmatik Abo 1821 § 10. B.
E, Ldnnrot i Suenii 1841. IV. 20 fg£.- *} Heriken regoer jeg ikke raflte, tki cktte er utvWUomt e» Inin-
dre rigtig Skrircmaade, fovanMigtft Ted det kvseMke vawka,
for rafe.
y Google
88 BEMJBKKNINGEU \KI) STOCKFLETHS
eg g, og omvendt, efter tnln Erfarfng blot indbildte, hvor- ho8 Overgangene fra tt, kk og pp til f, k og p forekomme mig saare tvivlsomme l). Hvad, den andcn Klasse angaar, saa forekomme mig dels Konsonantforbindelser som t>?, //> Igg o, fl. meget tvivlsomme, i det miiidste er den iiojagtige Udtale af celBar^ njuovia, galgga saare vanskelig; dels ma* Forsvagelser som ft til vt i buftet, buvte msees utiistrak- kelige, da Overgangen fra / til v her syues nod vend igen at medfore en lignende Overgang af det folgende t til d.
Overgangene fra z og c til 3 og omvendt, hvilke Stock- fleth synis at betragte som analoge med de ovenomhaiidlede Forsvagelser og Forstaerkelser, ere derimod af en ganskc anden BeskafTenhed. Bogstaverne z og c kunne nemlig ikke gtaa i Enden af andre Ord end Eristavelsesord, i hvilke den foregaaende staerkt betonede Yokal gjor deres Udtale roo- lig *)♦ Hvor de skulde forekomme i Enden — og at de sknlde forekomme der, har formodentlig sin Grund deri, at en forhen tilstedevaerende Endevokal nu er bortkastet — forandres de derfor til s 3) ; men det cr ogsaa en Selvfolge, at naar Ordet voxer i Enden, vende de igjen tilbage, fordi deres Udtale er bleven mulig. Det er derfor heller ikke rtgtigt, hvad Stockfleth siger i sin Bogstavlaeres § 85, 3. 5. at 3 forstaerkes til zz eller cc, da det derimod er det tilba- vendte z og c, som her fordobles i de Tilfaelde, hvor1 el- lers Fordobling af en eukelt Rodkonsonant finder Sted. — Af en saeregen Art er ogsaa Overgangen af b til v i usteval,
') Saavidt jeg har bemaerket, cr Stockfleth 3 cgen Skrivemaade i bans finske Skrifter ogsaa her meget vaklende.
*) Derfor ikke jei, torn Stockfleth skrirer, men je2, oTilket og- taa fydelig horet i Folkets Mund.
3) Derfor jam i§ Ted Forkortning af jamiBa, o. deal.
y Google
GRAMNAT1K 1 DET LAPHSKE SPKOG. <8»
Diminutiv af ussteb, jevnf* kvaensk t ystavd\ ligesaa de Bog- stavovergange, der ere en Folge af, eller kunne betragtes som Dialektforskjelligheder.
I rid en jeg nu fori ad er Bogstavlaeren, vil jeg en dim til foje nogle Bemaerkninger om de Forandririger i/Udtalen, hvilke Finiierne underkaste de fremnaede Ord, sorn de op- tage i deres Sprog, Forandringer, som naturligvis ogsaa i Skrift bor betegnes. Ligesom nemlig saadamie Forandrin- ger foretages i ethvert Sprog, mere eller mind re, med de fremmede Ord, som i samme optages, fordi de Organer, som nu skulle udiale Ordene, ofte ere uvante, og derfor ogsaa usklkkede til at f rem fore de Lyd og Lydforbindelser, hvormed de ud tales i deres oprindelige Hjem: saaledes vil det allerede af et overfladisk Bekjendtskab til det finske Sprogs Bogstavforraad vacre indlysende, at mange fremmede Ord Ted deres Optagelse i Sproget gjore en Forandring i deres Udtale fornoden. Da saaledes Vokalen y er fremraed for Finsken, forandres den i de fremmede Ord, som Sproget optager, til en af Stavelserne uj eller iv; f. Ex. af synagoga maa Wive sivnagoga eller sujnagoga; af Styre bliver stivre^ •f Gryn rivnak, af Gryte rujto. Af Tempel h\\\er demytaU •f Kit he girko, af Tolder tuollar^ af Peter Biettar, af Klokker lukkari, o. s fr. Da Sproget ikke.tillader tvende paa hinanden folgende saerskilte Vokaler, maa det ogsaa i fremmede Ord soge dem undgaaede, og vil derfor neppe for- drage Ord som Stockfleths phariscealas *), Maria (f. Marija)y stadiai, Hymenceus (f. Hivmenajos). I Forbiudelse her-
f) Ord som Koriutiala§> Filippensala^ 0. desl. (cnsartedc med vort A th eaten* is It) ere af en anden Grand forkaste-
Digitized by G00gle
M BEMJ3RKNWGBR VB» ST0CKELETH8 |
med vil jeg ogsaa naevne Stockfleths Skrivemaade prophet \ far profet, Nazareth for Nasaret, hvilken Skriveraaade i Fiusken er ligesaa ufornoden som forstyrrende.
Her gaar jeg nu over til Forfatterens Frem still in* af Formlicrcn, og vil da frirst ophoJdc mig noget ved hans Freraatillttig af Nominas Kasus. Som saadanne betegner haa ' folgendc 8: Nortiinativ, Genitiv, Inftnitiv, Allativ, Factiv, * Locativ, Cornitativ og Caritiv, og tilfojer endnu i § 16, at , 8 pro get har haft flere, der nu ere bortfaldne, eller i det mindsje ikke laengere forekomme som virkelige Kasus* Af dkse, sotu Stockfleth betragtcr som foraldede, forekoramer dog i det mindste en virkelig i Sproget, omendskjondt den ligesom dolger sig under tilsyneladende indbyrdes forskjel-J lige Former, Dette er Kvaenernes Factiv paa ksi, der i Fin- i •ken har Formerne sa i Enstavelsesord, -s i Tostaveiaes- ord og -ssi *) i Trestavelsesord. Det cr nemlig intet andet end | denne, der forekommer i Ord formerne: dasa, gwsa\ masa, I (I us a), vaibmosis, manaidassis, laihas (kv. lahjaksi), vcetgas, Idnas (sc. bijat, valddet), jamas (sc. cassket, mannat), Sa- ntas (sc. jdrgalet), sceggas, skivas (sc. boattet) o. desk samt ' buerebussi*) (sc. Idkkal). Jeg kalder denne Kasus ogsaa i Fin- ttken Factiv, fordi denne Benaevnelse har den kvaenske Sprog-
') Formen s forekommer undertiden ogsaa i det kvaenske, og i den Sprogart, der tales af Yatialaiset eller Vatlaenderne i det St. Pctersburgske Gouvcrnemeiit, er -ksi altid gaaet over til -8S. levuf. A. J. SjSgrcn ubcr die finnische Bevolkerung des St. Petersb. Gouv. &e i Memoircs dc l'Acad. des sciences de St. Petersbourg VI serie, sciences polit. hist. & philol. tome 2 P* 153.
*) Denne Form er nemlig iugenluade, som Stockfleth vil (Or. § 21)5), aualog med Allasi, bnoremnssi, maljemv^i.
y Google
GRAMMATIK 1 DET LAPPISKE SPROG. M
laeres Terminologi (efter Rask og Renvall) for sig, og til- Hge er den mest betegnende, jeg har knnnet finde, skjendt den vistnok ikke udtbmmer Kasusformeng Begreb eller ora fat- ter alle dens Betydningcr, Jegkan nemlig aldeles ikke give Stockfleth Med hold i at brnge denne Beuannelse ora Fin- nernes Kasus paa -n eller -e//, der svarer til Kvaen ernes Essiv paa -na> dels fordi den dermed forbundne Afvigelae fra den kvaenske Sprogl seres Terminologi intet garner, men ikkun frembringer Forvirring, dels fordi1 denne Kasus lige sa& ofte har virkelig Essivs Betydning somFactivs, og dens Brug i Factivs Betydning udentvivl ikke er oprindclig. I ovrigt maa jeg bemaerke, at egentlig ingen af disse Betyd* ninger kan betragtes som oprindelig for nogen af disse Ka- sus, noget som R» v. Becker ogsaa paa en vis Maade, hvad enten med eller uden Bevidsthed derom, har antydet ved at benaevne dem Locativus formalis og Dativus formalis* Op- rindelig have de nemlig udenTviv! betegnet, Essiv en Vae- ren paa Stedet, Factiv en Kommen til Stedet, og ere senere gangne over til at ogsaa betegne en Vedbliven i, en Over- gang i en Tilstand. I den forste eller oprindelige Betyd* ning forekomme de ogsaa baade i detfinske og i det kvaen* ske. Saaledes siger man i Finsk : davven o : ude ved Ilav- kanten, davas o: (rejse) ud mod Havkanten, biceggan i veeja nuft sukkat l) o : hvor der er Vind, kan man ikke ro paa den Maade, gukken o: langt borte, gukkas o: laogt bort (af gukka o: lang); ligesaa i Kvaensk: kauwns eller kauwakst. ulott f: ulolcsi o. < II. desl.
Ved Siden heraf fortjener det ogsaa at laegges Maerke til, at det finske Allativ hyppigen antager en factiv Betyd- '} Dctte gaavelsem alle andre af niig aafdrte Exempler eve au- tfcentokc elltr tag at af Fo&ets egea Mii*d.
Digitized by VjOOQIC
M BEM^RKPilNGRR VED STOCKFLKTHS
ning, f. E. man divrasi bijak eller vuevdak o: hvor djrt, til hvad Prissaelger du (det;; labmalassi balkestet o: kaste en saaledes at lian tager Skade paa sine Lemmer; baUcesti sttjnid dmi sifti o: han kastedc Hoet til Lokkemad for Kvaeget; galgak dffiat munjt girje garvasi o: du skal op aoge mig en Bog saa at den bliver faerdig (til Afhentning); mannen dat bajhke gdccujuvvu? Garjeli a: hvad kaldea tlette Sted? Gaijel; oanekassi o: for en kort Tid, jevitf. det kvaenske pitkaksi ujaksi. Factiv og Allativ synes saa- ledes at have staaet ved Siden af hinanden som Kasus af en og samme Betydning, nemlig Betydning af en Bevaegelse hen til et Sted, men senere at have adskilt sig saaledes, at den forste fornemmelig brngtes om en Bevaegelse hen til i figurlig eller logisk Betydning, den sidste om en Be- ▼a»ge!se hen til i egentlig eller local Betydning. I de finske Nomina blev Factiv sjaelden, men vedligeholdt sig dog foran Suffixer i allativ Betydning, og tidfyldte der stedse Allati- vets Plads paa Grund af dens storre Bekvemhed for denne Forbindelse *); i factiv Betydning fortraengtes den ofte af Essiv, skjondt den dog i denne Betydning vedblev at stun- dom bruges ved Siden af sidstnaevnte Kasus, ligesom Ted
') At dette 00 mere af det her bemaerkede bar kunnet undgaa Stockfletbs Opmasrksombed, er saa meget besynderligere, son endogsaa Bask paa flerc Steder (Raesonu. Sprogh §§ 55. (66) 69. 131. 133. fg. Samlede Afbandl. II, 353 %) bar benpeget derpaa. At i i Allativformcr som vajbmoi skulde forandres til s blot paa Grund af det tiltraedeiide Sufiix.es Indilydelse (Stockfl. Gr. § 162 j, er derbos saa utroligt, at det nodvendig- vis lader form ode en andeu Sammenbaeng. At Stockfletb ikkc bar fattet denne, et b eller ikke bleven udea Fdlger, naar ban antager og breger Former som sillusam for sielosam.
Digitized by VjOOQIC
ORAMMATIK I mr LAPPIWE SPROS. tt
Siden af AHativ i dennes Betydning. I de finske Pronomina in- terrogativa og demonstrative derimod, hvor Allativ fattes, iod*- tog end ogsaa Factiv dens Plads og udtrykte dens Betydning. At iovrigt for Nommas Vedkommende Vellyden eller Orde>- nes storre Bekvemhed for den ene eller den anden Form har haft Indflydelse paaValget mellem Factivog Allativ, erojen- synligl; saaledes vilde Former som divrasas, labmalassas vaere hojst stodende, for ikke at sige umulige.
Men medens jeg saaledes paa den ene Side vil skaffe Antallet af finske Kasus en Tilvaext, antager jeg derimod paa den anden Side, at adsktllige blandt de af Stockfleth op8tillede med rette, i det raindste ved Nomina, burde vae- ret forbigaaede. I det finske Sprog har nemiig ikke alene Jnfinitivets oprindelige Betydning og Brug, men ogsaa deU Form saa godt som aldeles tabt sig. i Singularis er dei aldeles og altid faldet sammen med Genitiv, og i Pluralis synes det naer ved at faa samme Skjaebne. Saaledes siger man nemiig ofte i Varangerfjorden 4ekolazaj for dskolazajd o. desl. Imidlertid er det utvivlsomt, at denne Kasos en Gang har vaeret i lige-rigtig Anvendelse hos Finnerne, som end n\i hos Kvaenefhe, og derhos ogsaa haft en saeregen og best em t udpraeget Form, hvis karakteristiske Bogstav ttden Tvivl har vaeret d, skjondt denne Form i Singularis nu ikkitii forekommer hos Pro n omen mi og dat, og denne Kasus's rette Brug ikkun i Udtrykket gi olbmuid o. desL, medens den i ovrigt er bleven til en s impel Objektskasus eller Ak- kusativ. Med end mere Foje kan og bor man udelukke Caritiv i begge Numeri og Comitativ i Pluralis, hvis -guim og -taga noksom vise sig at vaere saerskilte Ord, derved at de adskilles fra Substantivet ved tiltraedende Suffixer *)•
') Jcvnf* Rask rxs. lapp. Gr, § 127.
Digitized by VjOOQLC
04 SBHiBREKtNGfiR \W 3TOCKFLETHS
Naar dernaest Stockfleth henforer de finske Substanti- ve* til 2 Deklinasjoner, antager jeg, at disse raeget godt knnne slaaes sammen til en. Ti ligesom den Omstaendig- hed, at de Ord, der hen fores til den and en Deklinasjoa, endes paa en Konsonant, ikke liar nogen Taesentlig Indily- delse paa Bojningen, saaledes er denne Endelse neppe op- rindelig. Allerede den Omstaendighed, at intet oprindeligt Trestavdsesord forekommer blandt de iinske Substantia, og at alle Trestavelsesord, der forekomme, ere forkortede ved Bortkastnmg af Endevokalen *), er egnet til at vaekke Opmasrksomhed , og meget andet synes desuden at tale for, at mdrraS er forkortet af mdrraSe, bakkom af bakkome, useteb (kv. ystdva) af usstebe eller ussteve (Dimin. uste- vdfy, ligesom asatus af asatussa, og at saaledes alle No- mina oprindeligen have endet paa en VokaL Er dette TU- faelde, da er der ligesaa liden Grund til af Substantia sob mdrraS, bakkom o* deal, at danne en egen Deklinasjon, son til at dertil henfore Ord som buerrevuot, asatiis, aldaga*, goaskemcfc, addaldak. I orrigt antager jeg, at naar de» finake Deklinasjon, der egentlig kun er en, efter dens Mo- difikafrjoner ind deles i Elasser, da lade disse sig hensigts- mietsigst ordne paa folgende Maade:
J) Sprogcts Tilbojelighed til at i Trestavelsesord bortkaste dense vise ogsaa de forkortede Former jam i% for j arnica, l&kkal for l&kkaba.
y Google
GRAMJHATIK I UET LAPTISKE SPROG.
•5 •| '5 '8
^g .55 § g .8
« 3
s
§ § I . .. s
1 i ll § .8 ill
0
J
1 1 I * * ' i 1 5 3
- " 8 w 3 e #to s
*, «
fa
y Google
06 BEMASRKNINGER VED STOCKFLBTHS
*
111
> ^
111
*© *©
8
*© ft©
-3
5?
■©
Q
■©
I
■©
« ~ §
00 *D ft©
|
s |
0 |
|
b9 |
|
|
£ |
£5 |
|
^ |
S |
|
u |
V |
|
J£ |
5 |
|
«* |
|
|
c |
T3 |
|
SS |
e |
|
^J |
A |
|
A |
|
|
=» |
A |
|
® |
a |
|
e) |
|
|
ce |
Ck4 |
|
S |
c |
|
C3 |
|
|
V |
|
|
r3 |
§ |
|
► |
|
|
** |
|
|
ns |
4* |
|
e |
« |
|
a |
|
|
Zq |
•3 |
©
si
v 1
i *
£ 1
5
■o
•s •8
«-© *©
i
»■©
■i
©
*© »©
|
•3? |
'5s |
Jr |
|||||
|
»■© |
'£> |
& |
a |
||||
|
3 |
••* |
IS |
"5 |
||||
|
Q |
8 |
a. |
Q |
.» |
|||
|
ft© |
«0 |
oT |
ft© |
||||
|
•© |
£ |
5 |
|||||
|
J3 |
a |
A, |
Q |
S Q |
|||
|
«© |
cc |
oo |
ft© |
•^ ft© |
|||
|
9 |
|||||||
|
*© |
|||||||
|
ft© |
•© •8 |
*© © 8 |
1 a |
•fe. |
■I* |
?S9 |
|
|
© |
«© |
>•© |
«0 |
oT |
ft© |
fW |
••% *° |
© ©
©
to
o *.
8 a
E *
c •
•I
ft>
»4
■ a
S a
• .*
s
s t^
iA 90
r« QD 05 ©
r
y Google
GRAMMA HK I DET LAPP1SKE SPROG* OT
Nomin, Gen*
luome 1) luobman
savo savvun
njuof?(a) njuofcam
vuone vuodnam
cave ') cceppat
Ved at ombandle Kompa rati vets Dannelse naevner Stock- Eiulelserne b og bbo eller abbo, som om deres Anven- ikke var bund en til bestemte Regler. Saadanne Res- ide sig dog letteligen uddrage af de anforte Exempler, srhos uden Vanskelighed forklare, dersom man ikkun ;r Maerke til Accentuationens Indflydelse* Endelsen b is nemlig til Ord af lige Stavelser som buerre — buereb^ ogasQsa) — arbmogassab ; bbo eller abbo derimod til af ulige Stavelseantal som bo are 8 — boar es abbo, oane- — oanekabbo. Komparativendelsens oprindelige Form identvivl vaeret bbo (kv. mpi){ hvoraf Endevokalen, og ed denne til lige den foregaaende Konsonantfordobbling >rtfalden, naar Adjektivet ved denne Komparationsen- s Tilsaetning blev trestavelset 2). Derimod er det na- ;t, at den bortkastede Slutningsvokal o kdmmer tilbage, art Ordet voxer i Enden, og saaledes Anledningen til Bortfalden ophorer; saaledes vel buereb, men Plur. ibuk. Komparativendelsen bo, som Stockfletb anfdrer, ommer aldrig, heller ikke abo eller ebo. — En egen ockfleth uanmaerket Maade at danne Komparativer paa, ides ved enkelte sammensatte Adjektiver; saaledes har re-mattold§ o. af godt Nerame, som har godt for at
)rd af Btijning som disse nsevnes ikke af Stockfleth* •aa saadan Bortkastelse af den tonlosc Endeyokal i Tresta- elscsord frembyder det fiuske Sprog hyppige Exempler. N«r, 3 B. 4 H, 5
y Google
m BRM.fiRKNINOBR VfiD 6TOCKFLBTHS
laere, i Komparativ buereb — mat tola's. Komparative og su- perlative Adjektiver kumie ogsaa dannes af Ord hcnhorende til andre Ordklasser, navnligen Snbstantiver. Saaledea sigea vuonab gcevre og daveb gcevre a: det Fjeld, sora linger laengere hide i Fjorden, og det som Jigger laengere ude rood Havet; vuonab er her dannet af vnodne o: en Fjord og daveb af davve a: Egnen ved Havet. Fremdeles har man af oaive a : Hoved Komparativet oaivab o : som er en over- ordnet, og Snperlativet oaivamtiS o; en som staar i Spid- sen for noget, er den bverste og forneraste.
Iblandt Pronomina opfdrer Stockfleth § 145 et aid eller aide. Et saadant Pronomen er imidlertid intet Sted i Fin- marken forekommet mig, og i Ostfinmarken liar jeg forgjae- ves sogt at opspore det *) Omendskjondt det ogsaa op- fores af Lindahl og Ohrling i deres Ordbog, er jeg derfor tilbojelig til at betvivle dets Tilvaerelse, og dette saa meget mere, som jeg, selv denne forndsat, ikke vilde kunne er- kjende dets Tilstedevaerelse i aid am m. v. aid si in m. v., hvilke Ord Stockfleth deraf udleder i §§ 146 og 148. I aldam m. v. ser jeg nemlig en Proposition med de for- skjellige Personers Suffixer, ligesom mange andre Praeposi- tioner hyppigen saaledes forbindes (§ 308). Som Propo- sition forekommer nemlig aid hyppigen i Betydningen pat. (in loco), ligesom ala med Betydningen paa (in locum), skjondfc vi vel egentlig have deri et Substantiv *) — og Substantia
') Sel?e Hans flforteuseu Rolpus vil ikke vedkjeudes det, uagtd bvad Rask (Raes. lapp. Sprol. S. 27S) anforer, der form* drntligen fejlagtig har opfattet aides som aide*
*) Jevnf* Stockfl. lapp. Or. § 208. Dette Substantiv Tilde sva« til det kvaenske yli eller yl6, hvoraf yles og yl««> yll«i f. ylellft, og ylU f. ylelU.
y Google
GRAMMATIK I DET LAPPISKE SPROG. 90
ver ere-oprindelig ogsaa mange af de ovrige finske Praepo-
sitioner — og i Formen aid Casus ablativus kontraheret
for alald, ligesom bceld for bceleld (af bcclle) ©g vueld for
vueleld, hvortil svare de allative Former bcellaj og vuellaj.
At hertil antage en Casus factivus alas i allativ Betydning,
liar saa meget mere for sig, som den vilde vaere aldelea
analog med vuefas, dlgos o. fl., skjondt den aldrig fore-
kommcr uden i denne Forbiudelse eller med et fblgende
Suffix; men dette er ogsaa Tilfaelde med duekkas, dvdas,
der stedse bruges foran Saffixer i Stedet for duekkaj,
dvddi1). At erkjende en saadan Factiv alas med allativ
Betydning i aldsim m. v. f alder saa meget lettere, som den
endnu tydeligcre er at erkjende i den Form, som dette Ord
har hos Lindabl og Ohrling, nemlig alias an 2). Overgangene
fra alasim til alsim og derfra igjen for Vel lyd ens Sky Id
til aldsim ere derhos saa simple og naturlige, at intet deri-
mod synes at med Grund kunne indvendes, ligesom Snffixets
Bindevokal i eller e vel heller ikke kan vaekke nogen Be-
taenkeligbed.
Med Hensyn til aldam m. v. er at bemaerke, at tredje Person bruges om alle tre Kjon, og at det bruges ikke blot ablativ, men ogsaa i adessiv Betydning. At det anvendes adessiv Betydning, skjondt Formen aid er ablativ, kan saa neget mindre vaere paafaldende, som lignende ogsaa er Til- aelde med Finskens Locativ. Denne svarer nemlig hrad "or men angaar til den kvaenske Elativ, men svarer hvad tetydningen angaar ikke allene til Kvaenskens Elativ estct, vilket vel har vaeret det oprindelige, men ogsaa til dens
•j Jevnf. 8. 90. 92.
■) Se Lindabl og Ohrlings Ordbog under aide og a 11 as an,
5*
y Google
MO BEJLERKNLNGEK VED STOCKFLETHS
Ineatrv easa, hvorfor ogsaa Finner ved at tale kvaensk hyp- pigen aftvedde «ei?e den kvaenske Elativ iirigtigen i inessiv Beiydniog. I saadau adessiv Betydning forekommer isaer aides *) hyppigen sat efter Sabstantiver aom en Omskrivning af det personlige Pronomens Genitiv; f. Ex. go boaresahbo las vjelja aides a: da bans Broder er aeldre ; Nilas javuotte aides boares aJcko o; Nils og hans Svigermoder den gamle Kjaelling. Saaledes anveudes ogsaa Casus locativus af de personlige Pronomina ofte istedetfor Geniti? eller i possessiv Betydning2), f, Ex. gdst asdne Icej must o; hvor min Mo- der var; Oits Vuolle ja sust aJcka »: Ole Olson og hans Hustru; dat manna i dust cela; must vajbmo bavZagatta; vajbmo i sust valddam o. s. v. Endelig beui.vrkes, at Be- tydningen selv neppe ligger oprindeligen i disse Ord, lige- som den neppe nogensiude forekommer hos aldam m. v., hvor dette staar allene. Forbindes det med det personlige Pronoraen must, dust o. 8. v., synes det derimod at ant age en saadan Betydning, og aldsim har stedse en reflex iv Be- rn aerkelse.
Med Hensyn til jeZ (ikke je% jevnf. Side 88), der af Stockfleth opstilles som et reflexivt Pronomen, og af hvis Sammensaetning med aldam han udleder jeZaldam m. v., kan jeg ikke tiibageholde den Bemaerkning, at dette Ord upaa- tvivlelig saavel i det finske som i det kvaenske, hvor det hedder Use, er oprindelig et Substantia hvis Betydning som t&adant dog nu er dunkel, da det ikke laengere forekommer
!) At der i Stockfleths Grammatik tillaegges aides blot en fe- minin og neutral Belydning, hidr ore r form odentlig fra enSkrifr eller Trykfejl,
*) Hermed kan sammeulignes en lignende Sprogbrug i det gas- melnorske.
y Google
GRAMMATIK I BET LAPP1SKE SPROG I«H
ien Forbindelse, end forenet med Spffker for at ud- <e Pronomen selv, og at det paa eft lignende Maade tt D 2 i det hebraiske er brugt til at erstatte Savnet af ;et reflexivt Pronomen* I ethvert Tilfielde bliver det •ettest at forklare jealdam m. m. som en Casus abla- af je2 med tilfojet Suffix, jevnfc det kvaenske itseltani.
Majd (Stockfleths Graram. S. 100) er egentlig kunln- v Pluralis, skjondt det bruges saavel 2 singular som ll Betydning som Form for Objektets Kasus* I denne dning eller Brug forekommer der ingen saeregen Form infinitiv Singularis af Pronomen mi. Derimod ere made iade virkelige singulare Infinitivformer af mi og dat, ?nde til de kvaenske Former mitd og sit a. Da de imid- 1 kun forekomme i enkelte Forbindelser, nemlig made lade — ved Komparativer i Betydningen jo — desto — , Wan Praepositionen mield afhaengig af denne f. Ex. abuk dade mield dakkek, made mield djdnek o: de e handle derefter, hvorefter de se (andre handle): saa le nok derfor blevne betragtede som Adverbier, og disse lers egentlige Vaesen bleTet ubemaerket*
Ved Siden af -alca og -anaga bor naevnes Stavelsen som et Endetillaeg, hvilket Finnerue forbinde med det mstrative Pronomen for at danne et nyt med Betydnin- len samme, ligesom La tin erne danne deres idem af is lem. — Forbindelsen moftne, gdstne, der er ens ty dig moftildenessii gdstilckenessi (eller maaske rettere: genessi, gdstgenessi), og ofte forekommer i Weldinghs er, namies heller ikke af Stockfleth.
Ordinaltallene fra 3 opad til 10 endes hos Stockfleth ad f. Ex. goalmad, njasljad o, a# v. Denne Endelse
y Google
Itt BESLERKNiNGER VED STOCKFLETflS
cr ogsaa den almindelige, men ved Sid en af denne gives der nok ogsaa en anden paa -<mi, i det mindste er den, som jeg med Tryghed kan paastaa, forekommen roig i goalman, f. Ex. goalman buolvast oarm beetle. Denne Endelse har heller intet paafaldende Ted gig, naar man kun laegger Maerke til, at saavel goalmad som goalman umiskjendeligen ere op- staaede af et oprindeWgt goalmand, noget som isaer \il biive indlysende Ted Sammenligning med det kvacnske kolmas (f. kolman8, kolmansi, kolmanti) Gen. kolmannen^ Essi? kolmantena,
Ordinaltallene fra 11 til 19, 21 til 29 o. s. v. dauner Pastor Stockfleth paa samme Maade som Kardinaltallene, ved at til Enerne laegge nubbe ldkkaj\ goalmad ldkkaj\ osv. Men saa naturlig og logisk end denne Udtryksmaade strax ved forste Ojekast viser sig, saa er den dog neppe den rigtige, eller den som Finnerne selv bruge. Mig er den i det mindste aldrig forekommen, og jeg tror at med Tryg- hed kunne paastaa, at den heller aidrig forekommer i Ost- finmarken. Derimod udtrykke Finnerne her Ordinaltallene fra 11 — 19, 21—29 o. s. v. saaledes: aft nubbe Idgad, gueft nubbe l&gad, goalm njaeljad Idgad o. s. v# Denne Udtryksmaades *) Ulogiskhed og den af Stockfleth anvendtes Natiirlighed bestyrker mig endogsaa netop i min Forme- ning, at denne heller ikke udenfor Ostfinmarken er broge- lig, da det synes mig ikke usandsynligt, at dens Op stilling mere er grundet paa Pastor Stockfleths Anskuelse af, h?or- dan den burde vaere, end paa bans Erfaring om, hvitken
l) Hermed kan gammenlignes Udtryksmaadcr som ganda revest aej laek daggar apek d; den stakkels Drcng har ikke »»*• danne Kraefter; gaest valdik? Kjepman aemed roklsjeit 9: af frrent fik du (det)? af den saltg Kjobmandskone.
y Google
GRAMMA T1K I DBT LAPPtSKK SPROGL M*
Fiunerne selv bruge, og dette saa meget mere, som deu tf bam opstillede tillige er saa naturlig, at dens Forstaaen in- gen Vanskelighed moder hos Folket.
Har Stockfleth, saaledes sora forhen antaget, opstitlet for mange Dekliiiasjoner, saa har han derimod nden Tvivl antaget for faa Konjugasjoner. lkke at jo alle Verber skulde kunne henfores til en og samrne Konjugasjon, ligesora allc No- mina til en Dekliriasjon, elier at de Afvigelser, der finde Sted i Verbernes Bojningsmaade ikke skulde lade sig for- klare af Sprogets almindelige Love. Men disse Afvigelser ere dog stbrre, mere i Ojne faldende, og deres Forklaring vanskeligere. Derfor er man ikke alene berettiget til, men til en klar Fremstilling er det endogsaa fornbdent, at hen- fore Yerberne til forskjellige Konjugasjoner, Men gjbr man dette, da gruppere de sig selv ikke i 2, men i 3 Hoved- klasser. Stockfleth har nemlig gjort megen Uret i at hen- fore Verba som gdccat, Zdkkat, buoccat til lste Konjnnga- sjons 2den Klasse og Verba som ravvit^ ddkkit, til samme lste Konjugasjon som dens 4de Klasse; thi ikke alene naer- mer deres Bbjning sig ligesaa meget til 2den, som til lste Konjugasjon, medens de indbyrdes have lige saa mange Lighe- der, som de have Afvigelser fra enhver af disse; men en 3dje Klasse, som Stockfleth aldeles har overseet, nemlig Verba som duogjot, diggot, likkot stiller sig ogsaa ved Siden af dem som fuldkommen analog 2). Disse 3 Klasser* som ind- byrdes have en slaaende Lighed med hinanden^ men ligesaa
l) Jeruf, Dr. E. Lonnrot i Suomi 1841 IV., 12. 20.
*) Saaledes f. Ex. Worn, agentis duogjojaegje, Praes. lad. 5
Pers. PL llkkojek Praet. lad* 2 Pcrs. Sing* og 5 Pert.
Plur: diggojik, diggojegje.
y Google
JBMiERKNKWBR VED STOCKHjETHS
bettemt ad skill e gig fra alto de ovrtge, Wet de staa figesom midt imellem de ovrige, som Stockfleth henforer til lste Konjugasjon, og de Verba, som hail Iienforer til 2den Kon- jugasjon: disse 3 Klasser a u lager jeg bor opslilles som en 3dje Konjugasjon*
1 Henhold hertil klassificerer jeg de finske Verba nied Hensyn til deres Bojning paa folgende Maade;
I _^ II IH
12 3 12 3
Idkkat boattet Iddnot. bagadet* cdkkat ddkkit duogjot. DeVerber, som jeg saaledes liar henfort tii 3dje Konjuga- sjon, vise sig snart at vaere Verber af oprindeiig 3 Stavel- ser, der som saadanne henhore til 2den Konjugasjon, men i visse Former blive saaledes forkortede ved Udskydelse af Konsonanten j og denned forbunden Vokalsammendrag- ning, at de i disse folge deii lste Konjugasjon, som Ord gf to Stavelser. Deres oprindelige Form i Infiuitiv liar saa- ledes vel yaeret cdkkajet, ddkkijet, duogjojet. Det cr i ovrigt maerkeligt, at analoge Former ikke synes at fore- korome i det kvaenske, medens d erf mod en i det miodste tilsyueladende Analpgi er forhaanden i 4de og lOde Klasse af de sanskridske Verba og i de. her til i de beslaegtede Sprog svarende Verba, De synes at for det roeste v«re afledede Verber, dels denominative, som duogjot af duogje (kv. tyo)9 ravvit af rav o: Befaling, buoccat af buocce o: »yg? sugjit af suogje o: Ly; dels afledede af Verba, som gdecat (f. gdebajet) o: vaagne af gdecat a: vaage, mattat (f. mattajet)o: laere af mattat o : kunne, vaogjat (f. vuogjqjet) a:begynde atkjore at vuogjat o : kjore, vcegjat (f. veegjajet) 9: faa Overhaand af vcegjat a: formaa, suppit o: forkaste «f suoppat o; kaste.
y Google
GRAMMAT1K 1 DET LAPPfSKE SPROG. 1«5
Naar jeg i det foregaaende liar yttret, at de Afvigelser, som finde Sted iVerbernes Bojningsraaade, lade sig forkla- re af Sprogets almindelige Love, da tanker jeg herved for- nemmeligen paa Accentuationens Indflydelse. Det falder nera- lig strax i Ojnene, at det netop er Tostavelses- og Fir- stavelsesord eller Verba af lige Stavelseantal, der henfores til lste, og alle Trestavelsesord eller Verba af ulige Sta- velseantal, tier henfores til anden Konjngasjon, Og at det er den Omstaendighed, ora Ordet bar lige eller ulige Sta- velseantal, dcr bestemmer hvorvidt Ordet skal bojes efter Iste eller 2d en Konjugasjon, bestyrkes endvidere ogsaader- ved, at Praes. Ind. Icem og Praes. Konj. af lste Konjnga- sjon, som. Idgacam bojes i Overensstemmelse raed Prats. Ind. af 2den Konjugasjon, men Praes. Konj. Iceizam og Praes. Konj. af 2den Konj., som bagadcezzam, bojes i Overensstem- melse med Praes. Ind. af lste Konjugasjon; noget som vel kan syncs besynderligt, men dog er let forklarligt. Men at Verbernes lige eller uli~ge Stavelseantal bestemmer, efter hvilken af de tvende Konjugasjoner de skulle bojes, dette staar igjen i Forbindelse med Accentuationen. I Verba af lige Stavelseantal bliver nemlig den Stavelse, hvori Bojnin- genbegynder, tonlos; X Verba af ulige Stavelseantal derimod betonet, livorhos Bojningens anden Stavelse i de forste bliver svagere betonet som' den sidste Stavelse i et Tre- stavelsesord, hvori det bar en tonlos Stavelse foran sig, end i de sidste, hvori den bliver 4de Stavelse i et Firsta- velsesord og, skjoudt selv tonlos, dog har en betonet Sta- velse foran sigfog alt dette kan ikke andet end have en vaesentlig forskjellig Indflydelse paa Bojningens Former under deres Forbindelse med Verbets Rod. Til noermere at op-
lyae dette skal jeg hensaette folgende Tabel :
* *
y Google
MS BEMjERKNINeiR VEO STOCKFLETH8
Pr«»*
S.l. /dgam Imzzam bagadam Idge&am
D.l.Idkke Icozze bagadcedne Idgd&cedne
2Jdkkabcette kezzabcette bagadceppe Idgc&ceppe 3. Idkkaba loezieba bagadceva Idgacceva
PL 2. Idkkabcettet IcBziabcettet bagadceppet tegacceppet. Lcem folger som anfort bagadam og bojes saaledes: tern Icedne, lceppe9 Iceva, Iceppet; men bagadce'zam folger tez- zom og bojes saaledes i bagadcezzam, bagadcezie, baga- dcezzabcette, bagadcezzaba, bagadcezzabcettct.
At afgjore, hvilket Bbjtiingsformernes oprindclige Udse- ende liar vaeret, er nu vistnok vanskeligt, for ikke at sfge umuligt, og til en bestemt og tillige tilstraekkelig begrundet Mening derora kan man ikke komme, uden ved en .omfat- tende Sammenligning af de beslaegtede Sprogs Bojningsfor- mer. Men det ervdog at formode, at de i 2d en Konjuga- fijons Praesens Indikativ og de dermed anaioge Personal- danuelser forekomme os i en oprindeligere Skikkelse, end i samme Tempus af lste Konjugasjon og de dermed analoge PeronaldanneUer, hvori de paa Grund af Accent uationen have vaeret udsatte for den storste Forkortning og dermed forbuudne Forvanskning. Saaledes synes det bland t an det, torn at Idkke er opkommet Ted Bortkastning af cedn i Idkkcedne, og at Idkkabcette er opkommet ved en Forkor- telse af den 2den Konjugasjons Endelse ceppe og Tilsset- ning af en ny: cette. Thi Endelserne ceppe og cette staa dog hinanden ligesaa naer, som ceppe og cekke, der ofte fo- te forekomme ombyttede med hinanden; og Exempel paa saadan Fordobbling af Bbjningsendelsen svnes ogsaa at fo- rekomme i Idgadedin sammenlignet med asatedin. — End- Tidere synes det, som at Bojningsendelsens oprindelige Form
y Google
GRAMMATIK 1 MBT LAPP1SKE SPROG. 167
er mere nforandret i Idgaiam end i bagadcelzam. For- skjellen mellem disse Former er kun lidet storre, end imel- lem Idkkalet og Idgatallat, vjeljaten og oasalazian, og lige- 8om denne betinget af Accentnationen. Thi den Accent, som falder paa den tredje Stavelae i et Firstavelsesord for- anlediger den paafolgende Konsonants Fordobblfrig; men da 2 ikke vet kan fordobbles saa langt ude i Ordet, gaar det over til zl). At a under deslige Omstaendtgheder forvandles tjl cp, derpaahave vi, sorn^ tidligere bemaerket, ogsaa et Ex- empel i vajbmoj dee dele sammenlignet medjurddagidadek. — Ogsaa for Imperativ antager jeg anden Konjugasjons For- mer for de mere oprindelige, i det mindste taler derfor den Omstaendighed, at Formen cekket (f. Ex. biettalcekket) synes at staa temmelig naer det kvaenske kaat, f. Ex. kuul- kaat, ajatelkaat 2). ,
De mig forekomne Former sardnobcekkct f. sardno- bcettet, cekket f. ceppet, Idkket f. Idkkat i Imper. 2 P. PI., dzzum f. oaizom i Praet. Part. Akt„ daga^ f. da^aca, dak- kab f. dakkaba^ og Infinitivet paa -n 3) bar jeg i det fore-
') I Ovcrcnsstemmclse med denne Bemaerkning Lor yistnok ogsaa det rcttes, som jep i det foregaaende bar yttret Side 68. Ro- den til oasalaZZan synes nemlig ikke at yaere oasalaZ men oasalaC, medens dette C er under Fordobblingen for- andret til Z i oasalaZZan paa Grand af dets Sted saa langt ude i Ordet og umiddelbart efter en betonct Vokal. Her for taler ogsaa den Omstaendighed, at Kvaetisken bar den samine Lyd, nemlig in ellern, i begge de tilveljai og oasalaSsva- rende Former.
*) I Talemaaden gulak-aj (o : b5r bid) formoder jeg ogsaa en Lerning af Imperativets aeldre Form.
*) Dette Infinitir synes at Yaere en forvandsket Form af Pfomtn
y Google
MB BBUJBRtNtNGBR VVfo STOCKFLfcTflg
gaaende an fort som dialektiake Egenheder; men her lean j eg ikke tilbageholde den Bemaerkning, at Formerne Idkkat eg oazzom forekomme mig saa mistaenkelige, at jeg ikke kan andet end betvivle deres Tilvaerelse* Etidnn kan jeg her naevne tvende af Stockfleth forbigaaede Former, der under- tiden, skjondt sjaeldnere, forekomme red Siden af de hog ham opforte, nemlig gu&im f. gu&imek, og buofiategjim, jugategjtm (jevnfc Icegjim, Icegjik, loef) f. bitocatim, jugatim. At bahalam og balval&bme begge forekomme som For- mer af Nomen actionis, er allerede forhen bemserket, irafd- lertid kunne de idetmindste ikke altid traede istedetfor hin- anden som identiske, hvad Gyidighed og Betydning angaar; tvertimod synes de at have liver sin saeregne Anvendelse, alt efter Forbindelsens og Men in gens forskjellige Beskaf-" fenhed, omeudskjondt det ogsaa i visse Tilfaetde synes li- gegyldigt, hvilken af begge der anvendes. Saaledes siger man: i leek must cembo tceketam (ikke vceletceme) vaire o: jeg bar ikke mere Evne til at bjaelpe; biettalceme (ikke biettalam) max\\\el o: efter at ban bar (eller bavde) nacgtet; su vcehetam (eller vceketceme) ditti o: for at bjaelpe ham. At udfinde visse bestemte Regler for deres Brng, bar dog ikke lykkes mig, skjondt jeg ikke betrivler, at de findes, og jeg derhos har bestraebt mig for at opdage dem.
Som Pastor Stockfletbs Fremstilling yiser, har det fin- ske Sprog ikkun tvende Temporalformer, nemlig Praesens og Futurura, men man vilde tage saafe megetfejl, om man deraf vilde slutte-, at Sproget fattes Evnen til at udtrykke de finere Nuanceraf absolute og relative TidsforholdL Tvert-
actionis paa -m, Saaledes er ogsaa Esternes Inftuttir pan -ma iutet andct end det kyaenske nomen actionis,
yGoogk
CAAMHAT1K t BET LAPP1SKE SP&OG* 100
imod besidder det finske Sprog denue Evue i en sm hej Grad, at det i denue Henseende neppe overgaaes af nqget andet. Men hertil anvender det ikke alene Omskrivuinger, men ogsaa egne dertil bestemte afledede Verba, ligesom Til* faeldet er raed de slaviske Sprog 1). I disse Sprogs Gram- matik er det sacdvanligt at bebandle gaadanne Verber'ag deres Auvendelse under Formlaeren, Stockfleth liar derimod i sin Formlaere forbigaaet dem; om med Overlaeg (cfr, $ 244), eller fordi deres Vaeseu bar undgaaet ham, kan jeg ikke vide. Hvorhen deres Bebandling rettest henborer, er vanskeligt at afgjore; imidtertid ere de ligesaa berettigede til en Piads i Formlaeren, som de sammensatte Tern port, bvilke Stockfleth deri bar optaget, ja man kunde vel eudog- saa sige, ligesaa berettigede dertil som den konjunktiviske Modus, dtr lige saa vel kan betragtes som et afledet Ver- bura med sit Praesens, Praeteritum og Infinitiv (Stockfleth* Supinum). Da det derhos letter Oversigteu og er overens- stemmende med Saedvane X de fclaviske2) Sprogs Gramma-
l) fiartk, Kopitars Glagolita Clozianus. Yindob, 1836 pag. 53 col. 2.
9) Det forckommer mig her, som man gjerne kunde tilfoje: "og det graeske." I dot mindste synes det Forbold, bvori Gra> 1. ernes Futurum 2 og Aoristos 2 staa til deres Praesens og Imperfeotum. at have enpaafaldendeLighed med Forheldet mel- lem CnoTom, CuTTumog CuoYodam, 2uovodim paa den folgendc tabellariske Orersigt. Og mon ikke Futurum 2 og Aoristos 2 med Grund skulde kunne ansees for Praesens og Pretcritum af et Ycrbum definitum eller perfection* (der til- lige er Grund- eller Rodverbet), af byilkc Praesens ligesom i de slarislie og det finske Sprog faar Futurum* Jlemaerkelse, men Praesens og Imperfectum som Praesens og Praeteritum af et Yerbum indefinitum eller imperfeethrumt De lker saurtnen-
y Google
lid BEMjERKNINGER VEfr STOCKFLETHS
tik, forekommer det mig, at der er meget, torn taler for at behandle denne Gjenstand under Formlaeren, og jeg aa- 8er mig saaledes berettiget til at five en Fremstilling af samme, noget hvortil jeg foler-mig saa megetmere opford- ret, soni det af Pastor Stockfletbs finske Skrifter eller Oversaettelser, der paa en vis Maade maa betragtes sora et Supplement til bans Sproglaere, forekommer mig sora ban ikke rigtigen har opfattet den Maade, bvorpaa Finnerne ud- trvkke de forskjellige Nuancer af absolute og relative Tids- f orb old red deres Verber.
De afledede Verba, sora Finnerne danue og anvende tfl dette Ojemed, ere Verbcrne paa let og cUlat, det l) og addat, af hvilke de ved de tvende forste AfledserideJser dannede betegne at man griber. fat paa, og de ved de tveode sidste Endelser dannede, at man er vedvarende sysselsat med den Handling, som Grundverbet betegner, Hine svare
ligaede Tempora vilde da ikke vaere at ansee som forskjellige Tcmpora med forskjellig Betydping dannede af et og sarame Ver- bum, men som samme Tempora med ensBetydning dannede af forskjellige Verba, der vel bare samme Grundbetydning, men kvoraf det ene betegner Handliugens Udforelse som forbigaa- eode, det an det betegner den som vedvarende i et laengere Tids- rum. At Prsesens af det forste i Alinindelighed antager futn- risk Bemserkelse, og ikke kan brages til at ndtrykke en ?ir« kelig prsesent Handling, hvis Betegnen ved Yerbet er stridende mod selve dets Betydning, vilde vaere lige saa lidet besynderlig i det graeske, som den er det i det slayiske Sprog, nagtet den rette Saromenhaeng ogsaa her synes at oversees af de fleste Graramatikere. ') Undertiden synes disse Afledsverber at i Form en falde sam- men med de causative Verber paa -tct, f. Ex. anotet 9: betle af adaot 3: bede.
y Google
GRAMMATIK 1 DPT LAPPISKE SPROG. lit
derfor til forma simplex eller En gangs form en af de slaviske Verber, disse derimod til forma indefinita eller iraperfectiva ©g Grundverbet til forma definita eller perfectiva. . For- merne paa let og all at, det og addat adskille sig kun der- ved indbyrdes, at red den forste Bndelse dannes Derivata af de Verba, som folge den forste Konjugasjon, men ved den sidste Derivata af dem, som folge den anden Konjuga- sjon, f% Ex. vazzelet af vazzet, men gdbmardaUat af gdb- trtardet; bdradet af bdrrat, men arvvaladdat af arvvalet; noget, der igjen som saa meget andet bar sin Gnmd i Ac- centtiationens Indflydelse l). Saa almindelig som imidlertid Dannelsen af deslige afledede Verba er, og saa regelmaes- sigt, som den end foregaar, saa er det dog umuligt, at den kan anvendes ved alle Grondverba, da disse ofte ere af den Betydning, at de ikke tilstede det; saaledes f. Ex. bar boat- tet (o: komme) ingen, ogvuelgget (o: udrejse) ikkun den forste af de her omhandlede Afledsformer. Endvidere kan bemeerkes, at deslige Afledsverber stundom ligesom losrive sig fra den noje Forbindelse, hvori de oprindeligen have staaet til deres Grundverba, og selv antage et Grnndver- bums Betydning; af gceE&at (o : se, betragte, Q'eaaacQ'ai) dan- nes gcezcalet, som nu fornemmeligen forekommer i Betyd- ningen at forsoge, friste, og afoaiiot o: faa dannes dzudet o: erh verve; fremdeles vuozzelet a: staa op, rejse sig, af Zuozzot o: staa; same det o: praedike af sardnot o: tale. Maaden, paa hvilken disse afledede Verba anvendes, og de forskjellige Tidsforhold ved Handlingen udtrykkes ikke allene ved Grundverbets, men ogsaa ved disses saavel en- kelte som sammensatte Tempora, vil folgende tabellariske Oversigt formodentlig baade bedst og lettest gjore anskuelig: *) Se foran S. 105.
y Google
lit BEMiERKNiNGER VED STOGKFLBTH&
ZuotQtno: l)jegfolger i Alraindelighed, uden gdjkudam
Hensyn til nogen bestemt Tid (f. Ex.
saa ofte som jeg deriil opforcfres), 2)
seqvar (Futurum). lasm iuovvome l) a: jeg er i Begrel* roed Icem gdjkadceme
at folge, Til netop nu folge. ^ X&uovvolam 2) o: jeg giver mig i bans Folge gdjkadallam
i Almindelighed o. s. v., elier giver mig « \ nu strax i hans Foige.
tern Tuovvolceme o : jeg er nu i Faerd Icem gdjkadallame
med at give mig i hans Folge. luovodam o: jeg er X hans Folge i Aim. gdjkadaddam
o. s* v., eller jeg giver mig i hans
stadige Folge. IcemZuovodamte o: jeg er netop nu Icem gdjkadaddamc
i hans Folge,
V
Cn
*) Noraen agcntis (Stockflctbs nomen substantivum verb ale concre- tum) med laet kan aldrig, saaJecles som undertiden bos Stock - fletb f. Ex. Mattb. 6,2G. 28., bruges i Ligbed med Prses. Part til at danne samraensatte Tempora. Tbi medens Partlcipium stedse medforer en Forestilling om Handlingen som foregaa- ende til en vis bestemt Tid, eller under visse absolute eller relative Tidsforbold, bctegncr derimod Nomen agentis Hand- lingen som en stadig Egenskah ved en Gjenstand uden Hen- syn til Tid.
*) De sammensatte inchoative Verber paa Endelsen -goattet ere saaledcs forskjellige fra Afledsverberne paa -let, -all at, at bine altid forudsaette en Fortsscttelse af den begyndte Hand- ling, disse derimod ikke. Uine bruges saaledcs aldcles paa samme Maade som Latinernes coepit og det nye Testament** •Jjp^aTO med folgende Infinitir.
y Google
GRAMMAT1K I DET UPPiSRE SPROG. 112
/htvvtim o: jeg ftifgte, aoristisk. gdjkadim
legjim cuowome o: jeg fulgte nem- legjim gdjkadcetne
lig da noget andet forefaldL cuotwolim a: jeg gav mig f bans Folge. gdjkadaUim legjim hwvvofcemeo: jeg boldt paa legjim gdjkadallame med at give mig i bans Folge, g \ nemlig, da noget andet fore-
** 1 faldt l).
cuovodim o. jeg var i bans Folge2). gdjkadaddim
legjim hiovodceme o ? jeg var i legjim gdjkadaddame hans stadige Folge, nemlig da noget andet forefaldt. Heraf vil iblandt andet sees, at absolute Tidsforbold stadigen udtrykkes ved enkeite, og relative Tidsforbold ved sammensatte Tempora. Fremdeles vil ogsaa sees, at det gaakaldte Praesens, nemlig det enkeite Tempus, aidrfg bruges til at betegne Ilandlihgen som virkelig naervserende, men derimod en ten ndtrykker den som forestaaende, a : bar futurisk Bemserkelse, eller betegner tlen blot som foregaa- ende, uden at binde den til nogen vis Tid. Det egentlige Pracsens udtrykkes derimod ved et sammensat Tempus, der
l) Brugen af dctte og flere af de her opforte sammensatte Tem- pora vil forhnabcntlig Wire klarcre ved folgeude af mig dan- nede Exemplcr: go legjim vuelggalaeme, de badi muuji sadne o: da jeg holdt paa Bied at give mig paa Rejscn, saa fik jeg Bud (egcnllig: kom ti) mig ct Ord); man legjim vuolgalaeme aido dam b&ddo, go san bafti o: jeg holdt paa med at give mig paa Rejsen uetop i samme Stund, som ban kom*
*) Saaledes: mi jaeradejmek sundest a: vi holdt paa at fo- respdrge os hos Fogdcn, nemlig i en laengere Samtalc.
Digitized by VjOOQLC
114 UfiAliERKNlNOSIl VEJD STOCKFLETHS
Cannes af Praesens af Verbum Icet og Praes. Part* af Ho- vedverbet. Dette cr imidlertid ikke den eneste Bety titling af deiine Forbindelse. Thi da Participiet cuovvome ligesaa vel so in Tempus Gnitum cuovom antyder Handlingen ikke allene soin i Almindeligbed foregaaende uden Hensyn til en bestemt Tid, men ogsaa soin tilkommende eller forestaa- ende, saa liar det deraf sammensattc Tempos Icem Zuov- rome ogsaa futurisk licmaerkelse. Dog er denne ftitnriske Bem.rrkelse saa langt fra at faide sattimen med det alrain- delige Fiittirums, noget som man \ed at se dets Anven- delse hos StockfiYth l) let kunde forledcs til at antage, at det netop som et praesentisk FuUirum ligesaa bestemt ad- skiller 8ig fra det almindeligc, eller Icem hwvvome adskil- ler sig fra Zuovom, som det latinske am at urns sum fra amabo. Enkelt og sammen sat Praesens ere altsaa de Tem- poralformer, som Finnerne bruge til at udtrykke Handlin- gen som tilkommende, derimod amende de dertil aid rig, saaledes som Stoekfleth undertiden 2), Verbet galgam o: jeg skal, der ikke er et Hjaelpeverbum, men altid ndtrykker en Nodvendighed, eller at Handlingen roaa ske.
Endvidere er i den foregaaende tabellariske Oversigt antydet, at (det enkelte) Praeteritum har aoristisk Betydning. Denne er ogsaa dette (enkelte) Praeteritums egentlige og
*) F. Ex. Matth. Et. 3, 11 %. 5, 9. 18 f g ; liYoriraod det netop er anvendt paa sit rctte Sted Matth. Et. 5, 23. — Desuden forekommer det sammensatte Praesens anvendt urigtigen for det enkelte Matth. Ev. 5, 46: dakkamen laek for daga,
*) F. Ex. Bfatth. E?. 3, 10. 5, 13. Derimod omskrives Futurum ofte, hvor Meningen udkraever eller til la der det, med InfinitiT af Hovedverbet og Praesens af Yerbernc Saddam a: jegkoa- mcr til at — , og oaZom 9: jeg faar.
y Google
GRAMMAT1K I DET LVPPISKE SPR06 US
enesle Betydning. Sammensatte Tempora med imperfec- tisk Betydning danttes derimod af Praeteritum af Verbwn last og Praesens Part, af Hovedverbet, f. Ex. tcegjim c//«w- vome. Disse betegne nemlig Hand linden vel som forbigan- gen, men tillige som samtidig med en auden enten udtryk- kelig angiven eller ikkiin ta»nkt [land ling. I)e svare saale- des vel hvad Betydningen angaar til det latinske og grac- ske I mperf ectum, men ere tillige forskjellige fra de ligele- des paa en vis Maade imperfect iskc Udtrvk luovvoiim og cuovodim, hvoraf, ved Siden af at henlaeggc Handliugen (at fblge) i den forbigangne Tid, det forstc Jbetegner den som ikkun forhaanden i sin Begyndelse eller i Forsaettet, det andet betegner den som vedvarende i et lariigere. Tidsrum, men begge betegne Handlingens I4 oregaaen i dtn forbigangne Tid uden Relation til nogen anden. I disse er neinlig selve Verbalformen imperfectisk, men Temporalformen aoristisk, og Udtrykket bar derfor ligesom noget af begge disse Tem- poras Betydning.
Men ligesom Finnernc damie sammensalte Tempora med praesentisk, fnturisk og imperfectisk Betydning af Prae- sens og Praeteritum af Hjielpeverbet last for b undue med Praesens Participium af Hovedverbet, saaledes forbinde do ogsaa/ Praesens og Praeteritum af last med Praeteritum Par- ticipium af Hovedverbet for paa denne Maade at udtrvkke Perfectum og Plusqvamperfectum ; og dette Perfectum ad- skille de lige saa noje som deres Imperfectum fra det hi- storiske Tempos, der som sagt er det enkelte Praeteritum. Medens nemlig det enkelte Praeteritum altid har aoristisk Betydning, betegner derimod Perfectum, dannet af Praesens •f Verbum Icetog Praet. Part, af Hovedverbet, stedseHand- lingen som aldeles afsluttet og fuldendt, og disse Tempora
y Google
116 BRftL V. STOCKF. G*AM. I 0. LAP. SPR.
Ilermed sliiUes da disse Bemoerkninger, der i det rae- gentlige, saaledes sotn de her med deles, ere nedskrcvne i selve Finmarken allerede i Juni JVlaaned 1845, og ved livis Affattelse jeg har beflittet inig paa den muligste Korthed, saavel i Fremstillingcn, som ved at forbigaa saadanne Punk- ter,' der enten forekom inig mindre vaeseiitlige, eller som jeg ikke fblfe noget saereget Kald til at behandle. Jeg vil mi ikknn lilfoje det Onske, at deres Meddelelse maatte af- give et, om end maugeliuldt og ufuldstaendigt, saa dog brug- bart og gavnligt Bid rag baade til en fuldkomnere Form af de finske Skrifter, som udgives til Almuens Oplysning, og til Sprogkundskabens, navniigeri den finske Sprogkundskabs, Fremme, tvende Formaal, af hvilke det ene ikke bor for- sommes for det andets Sk^Id, og hvoraf derhos det ene vanskeligen kan opnaaes, uden stadigen at have det andet for Oje.
•) Dette er dog undcrtiden Tilfaelde hos Stocklcth, f. Ex. Mattk. Ev. 4, 16. 5. 21.
y Google
i
forvexles Kge saa lidt i deres Anvendelse l), som Graeker nes Aoristos og Perfectnm. Man siger f. Ex. aldrig: goa$ | Imk loattamf Icekgv ddna boattam'* hvortii man let kunde forledes Ved det norske: naar er du kommen? er du kom- raen idag?
117
Beskrivelse
over dc i Ostfinmarken forekommende hedenskc
Beg-ravelscr, tillijjeincd nojjle Efterretninger om
andre i Ostfinmarken og tilg-ramdsende Egne
levncde Oldtidsinindcr
af
Jolian Fritzner.
xm.t de Begravelser fra aeldre Tider, 8om man no forefin- der i Ostfinmarkcn, enten ikke allc liidrore fra det samme Folkefaerd, eller ikke fra den samme Tid, eller maaske hverken det ene eller det audet, er tydeligt endogsaa ved en ikkun loselig Betragtning af deres forskjellige Beskaf- fenhed. Thi h von el nogle af de indbyrdes Forskjellig- heder, som man Ted dem b liver tar, ere uvaesentlige, og til dels liidrore fra Terraenets Beskaffenhed, tildels vel en- dogsaa ere aldeles tilfaeldige, saa ere andre derimod tat betydelige og karakteristiske, at de tilstraekketig begrnnde en Afsondring af disse Begravelser i forskjellige Klasser eller Arter.
Den forste og udeii Tvivl yngste Klasse danne de Be- grarelser, som ere indrettede i Jordcn i Lighed med Tore saedvanlige kristelige Begravelser* Disse ere alle kjendelige derved, at den efter Legemets Hensmuldren saramensn&CBe Jord har dannet en Fordybning, der i Atmindelighed ad* meerker sig frenrfor dens Omgivelser Ted en yppigere Orafct-
y Google
118 BESKRIVELSE OVER OLDTiDSMINDER
vext. Saadanne Begravelser forefindes nden Tvivl paa mange and re Steder, men dct er ikknn paa den i det indre af Varangerfjorden beliggende Sjaaholme, jeg liar haft Anled- ning til at naermere under so ge deres BeskafFenhed. Her findes neralig en Maengde saadanne Grave, dels paa det mod Nord fremstikkende Naes skajanjarg o: Sjaanocs kaldet, dels paa Oens Vestspidse. Foruden de Grave, som endnu her ere synlfge, skjules Here nu af en for nogle Aar siden op- fort Gamme med Tilbygninger, og nogle af de naermest herved liggende ere ogsaa blevne ukjendeligc ved denne Lejlighed. Ycd Opforelsen af disse Byguinger blev imid- lertid netop en af disse Grave haendelsesviis aabnet. Ilvad man der forefandr, var vistnok ubetydeligt, nemlig Kjolen af en Kjaerris, og ovenpaa samme et tildels fortaeret Benrad af et Menneske, saaledes beliggende, at Hovedet hvilede ved Kjeerrissens Snude; men herved vaktes dog Opmaerksomhe- den paa de oratalte Hulheder, og man erfarede livad de betegnede. Tvende af de andre her vaerende Grave lod jeg senere opkaste, 1 den forste fandtes intet, uden en ganske nbetydelig Benstump, men Jordeii9 Beskaifenhed vid- nede ty deli gen om, at et Lig ogsaa her havde vasret ued- lagt, og det i ganske liden Dybde under Jordskorpen. Her fandtes Jorden at vaere fed og ganske kulsort, medens man ved at grave dybere, strax stodte paa enBlandiug af Sand og Skjael, som her er den almindeligste Jordbund. Nogle fan Stene fandtes ogsaa, der syhtes at have vaeret anvendte red Bfegravelsen, men uden at vaere tilhugne eller med no* gen aynllg Omhn ordnede; det saa hell ere ud, som om de bavde vaeret lagte umiddelbart over Liget. Den anden Grav skjaenktde vel ogsaa ktin et ringe, men dog et lidt storre Udbytte. Omtrent: i lige Dybde, som hmvde vaerei gives
y Google
I OSTFINMARKEN. lltf
den nysomtalte, fandtes her paa et Sted Benene af tvende spaede Bornelig, temmelig fortacrede. Det enes Stilling kuii- de ikke kjendes, men det andet kunde tydelig sees at have ligget med Hovedet mod Oat. Nogle naesten aldeles fortaerede Traestnmper fandtes ogsaa, ligesaa nogle Stene, . men heller ikke her i saadan Orden, at man kunde skjonne no get hestemt Ojemed, hvortil de roaatte hare vaeret an- vcndte. En af dem, mere (lad 05 tynd end de ovrige, kunde dog vaekke Formodning om, at den var tagen efter et omhyggeligere Valg. Ved at grave licit dybere stodte man dernaest paa en Bund af Trap, der dannedes af 3 Fur- rust ok ke, hver af omtrent 1 Alens Laengde og alle liggende ved Siden af hinanden i Retuiiigen mellem Nord og Syd. Skjondt de vare temmelig fortaerede, kunde dog deres Be- skaffenhed, Stilling og Materie tydeligen kjendes. Et Par af de paa "skajanjarg" vaerende Grave lod jeg ogsaa opka- ste, men ogsaa her fandtes intet andet, end den 8am me sorte Muldjord, blandet med nogle Stene og indeholdende naesten ukjendelige Levningcr af Traevaerk.
Allerede de Levninger af Traevaerk, som forekomme i dette Slags Grave, kan synes at tale for deres temmelig sildige Oprindelse. Alligevel er , det ikke paa denne Om- staendighed jeg har grundet miti Mening, naar jeg i det foregaaende har antaget den; thi det er en ajminddig Er- faring, at det fede Fyrretrae temmelig laenge modstaar For- raadnelsen. Til disse Begravelsers yngre Alder slutter jeg ' langt hellere derfra, at de tydelig vise sig at have tilhort Fin- ner, dels ved deres Indhold, dels derved, at de forefindes paa Steder, hvor neppe andre end Fjeldfinner have vaeret foranledigede til at begrave deres Dode, som f. Ex. pa# Hojderne over V8 Mil fra Stranden imellera Komagvfer *g
y Google
UMft BESKR1VELSE OVER OLDTI9SMINDER
Kramvig paa Mordsiden af Varangerfjorden. Dette bestyr- kes end mere ved Amtmaud Hans Liljenskjolds Yttring i bans haandskrevne Speculum boreale eller Finmarkens Be- akrivelse, at paa Sjaaholmen have Finnerne deres Madhuse (hvoraf ogsaa Navnet Sjaaholm), og nedputtede mangen Dod uden videre Ceremoni.
Et andet Slags Begravelser ere de, som man forefin- der indrettede under store Stene eller Klippestykker. Hvor nemlig saadanne kun hvile paa deres Underlay med en rin- ge Del af deres undre Flade, og saaledes roellem den ov- rige Del heraf og den underliggende Jord eller Bjergflade lade et aabent Rum, finder man ofte Lig heiilagte deri, og dette lukket red en Jiden Void af Jord og Sten, der fra den underliggende Flade naar op og si utter til det daek- kende Kljppestykkes Yderkanter. Disse Beg ravel ser ere for- saaridt saare besynderlige, som det Rum, der er beiiyttet til Hvilested for Liget, ofte er meget snaevert, og Adgan- gen saa besvaerlig, at det vistnok maa hare vaeret forbun- det med adskillige Vanskeligheder at benytte dem. Det er heller ikke allevegne, at saadanne af Naturen dannede Gjem- masteder ere at finde, hvorfor deslige Begravelser ogsaa gjerne forekomme paa afsides Steder og tildels meget en- keltvis. Foruden paa den nysnaevnte Sjaaholms Ostende i de demerende Flau (gammelnorsk: flugabjorg) findes de spredte paa mange forskjellige Steder; saaledes bar jeg seet dem ?ed Rapnask (paa Angsnaessetj, ?ed Naesseby, i Klubvig, red Saltjernet, alt Steder omkring Varangerfjor- den. Deres Indhold er nu i Almindeligbed blot enkelte Kun i en af disse Begravelser har jeg fundet noget,
ledede til Kundskab ora den anvendte Begravelsesmaa- 4c I en saadaa, som er iodrettet i de ovenfor Bostedet
y Google
I 0STFINMABKEN. ttl
Rapnask mrcnde Klipper, opdagede jeg nemlig nogle Nae- ▼erstykker, gom j<-g Tel i Begyndelsen antog for at vaere forte derhen ved et Tilfaelde, da den forhen omtalte om- givende Void tildels Tar bortreven. Men Ted naermere Un- dersogelse fandt jeg, at et saadant Stykke Naever ogsaa laa under I loved ska 1 1 en, der syntes at ligge paa det samrae Sted, hvor den oprindelig var lagt, laengst inde under det daekkeude Klippestykke, noget som syutes at med Bestemt- lied hentyde paa, at dette Naeverstykke Tar henlagt der til- ligemed Liget, og vaekke Formodning om, at dette red Be- gravelsen liar vaeret indhyllet i eller henlagt paa Naever.
Et tredje Slags Begravelser ere saadanne, som forefin-
des indretttde i Stendynger; men disse adskille sig igjen
indbyrdes, eftersora disse Stendynger ere natnrlige, men
kun indrettede med liden Moje saaledes, at de kunne af-
benyttes som Gravsteder, eller de fra forst af ere sam-
menkastede af Menneskehaender; og i forste Tilfaelde igjen
eftersora disse Stendynger bestaa af flade Stene, udbredc
sig over en storre Straekning til alle Sider ligesom en t)rd,
eller de vaesentligen bestaa af afrnndede Stene, , og selv
have en ten en rundagtig Form, eller danne saakaldede Rad, —
Nogle saadanne Begravelser forefinder man nemlig i store
Ansamjinger af flade Stene, der have Udseende som en %
Urd, men en fladere Beliggenhed, og som forefindes paa
forskjellige Steder paa Nordsiden af Varangerfjorden, som
f„ Ex. ved Vadso, men isaer ved Mortensnaes l) og Klubben,
strax ostenfor disse tvende Steder. Her bestaa Gravste-
J) Det er disse Reilhau i sin Rejse S. 16 fg, omtaler som en
Art Kjeldere, der under Kussernes lndfald skulle have tjent
lndbyggerne til TilAngtssteder. Jevnf. Lastadius Fortsattn*
af Journ* dfver Missjons-Resor i Lappmarkcn, Stockholm
1833. S. 485 fg.
N«r, 3 B. 4 H, 6
Digitized by VjOOQLC
ltt BESKR1VELSE OVER OLDTlBSMlNDER
1
I
derue tf erdentlige Gravkimre, som robe sig red de 4aA+ ketide Stenes saeregne Leje, omendskjondt disse ikke liaeve »ig son nogen Forhojning over det omgivende Stenlag. Gravkammeret er ganske snaevert, netop saa rummeligt, at Liget der kuitde ned lapses; Vaeggene ere tern melig jaerne, Mint daonede af smaa Hade evenover hinanden liggende Stene; men Taget er dannet af en eller flerc storre flade Stene, der gjerne ligge i selve Overfladen af den hele Sten- dynge, hvori Graven er indrettet. Da disse Graves Dan- nelse ikke bar kostet synderlig Moje, saa er det vel til- dels d erf or, men vel ogaaa paa Grund af en formentlig Tilbojelighed hos Vedkommende til at have faelles Begra- velsessteder, at man paa de ovennaevnte Steder og isaer de sidste finder saadanne Grave * i en forbausende Maengde. Hvad der nu indsluttes i dem, er derimod ikke af Bety- denhed. Foruden nogie Ben finder man dog ofte tillige en Maengde Renhaar, som svnes at baere tydeligt Vidnes- byfd om, at Liget bar vaeret nedlagt i en Klcedning eller med en Bedaekning af Renskind.
Andre saadanne Begravelser forefindes derimod som antydet i storre kegleformige, som det synes af Nataren dannede, Dynger af storre, for en stor Del afrundede, Ste- ne f. Ex. oven for Karlebotten i Bunden af Varangerfjord ; eller i de saakaldte Rad, der ligeledes bestaa af for det meste rundagtige Stene f. Ex. ved Kraravigen. l>e ere kjendelige, dels saaledes som paa forste Sted ved de daek- kende Stenes saeregne Beliggenhed, dels, som paa det sidste og Here Steder* ved en rnndagtig, men i Toppen indsun- ken Forbojliing over selve Radet. Liget bar her haft en taa liden Bedaekning, at de uogue Ben nu i Almindelighed knnne skimtes meliem Stenene, uden at disse berores. |
y Google
I OSTFIKMAIIKEN* . IIS
Uagftet disse Begravelser saavei herved, som i Atmiitdetig*
hed veil den mind re Omhyggelighed, hvormed de ere ind*
rettede, adskille sig fra de naest foran beskrevne: er dog
Forskjellen kun ubetydelig, og kan som antydet deli vaere
foranlediget Ted Terraenets Beskaffenhed, dels vaere ganake
tilfaeldig,
Fra disse ere igjen noget forskjellige de 3 Grave, paa
hvilke man stoderjomtr. 1/Q Mil fra Svartaxelbugtens Strand,-
naar man fra denne tager Vejen overFjeldet til Jarfjorden*
Stien gaar her i 0. S. 0. gjennem et trangt Pas, der dannes
af Fjeldhojden paa den nordre Side, og af en Afgrund, der
forer ned i det uuderliggende Svartaxelvand, paa den sdn^
dre. Af de omtalte Gravhoje ligger en paa den sondre og
de 2 ovrige paa den nordre Side af Stien, omtrent saaledea
-^ — ^--'. De ere alle runde af Form, bestaa blot afSten,
ere indsunkne i Mid ten, og holde ved Grunden omtrent 8
Alen i Diameter. Med nogle Gravsteder af det aidst be-
skrevne Slags have de en via Lighed, de ere nemlig aora
disae ophojede, runde og indsunkne; men de ndnuerke sig
fremfor dem ved deres betydeligere Storrelse, samt derved,
at de slaa isolerede, eller ere saaledes opforte, at de lige
fra Grunden af ere ophojede over deres Oragiveiser, Hvad
de indslutte, er mig ubekjendt, da jeg ikke naennede at
aabne dem. Deres Beliggenhed er forsaavidt maerkdig, som
de vel ligge midt i en naturlig Passage mellem Bogfjorden
og Jarfjorden, men dog temmelig langt fra Soen og i en
Egn, som med sine Omgivelser i lange Tider indtil de aller
aid8te har vaeret saa godt som ubeboet, naar man ikke til
disse Steders Beboere vii henregne de omvankende Fjetd*
finner og de ved Klosterel vena Ud lob bosatte "SkoHer" eller
Ruasefinner; og hertil kommer endnu, at saavidt jeg har
6*
Digitized by VjOOQlC
114 BESKR1VELSE OVER OLBTlDSMlNDEtt
kunnet erfare, ingen lignende Begravelser forekomme i Qoh eguen, eller endogsaa paa noget andet Sted i de forhenre- rcnde Faellesdistricter. Om det er disse Grave Skolteroe raene med deres "Kamenigorod" (of: Stenby eller Stejigaard), hvorom de skulle Jiave adskilligt at fortaelle, eller de der- ved sigte til de Ruiner, som efter adskillige Finncrs Beret- niiig skulle findes her i Naerheden, men som jeg tveode Gange forgjaeves har bestraebt mig for at opspore, derom har jeg ikke kunnet danne mig nogen besternt M fining. Der ,fortaelles nemlig, at der ved Svartaxelvanclet skulde findes Murene af en gammel Faestning fra saa gammel Tid, at tvende Skove vare opvoxede og igjen nedraadnede paa dens Ruiner, saint at der i Naerheden skulde findes 3 Var- der og nogle Grave.
At nogle af de her beskrevne Grave upaatvivleligen ere indrettede af og for Fiuner, er i det foregaaende bemaer- ket; hvilket Folkefaerd deriraod de ovrige Slags tilhore, derom maa fremtidige Undersogelser bidrage til at oplyse. De eneste, som have nogen udvortes Lighed toed dem, som man plejer at fore fi tide iLandets ovrige Egne, ere de sidst beskrevne, hvis man ikke vil laeg£e nogen saeregen Vaegt paa den Omstaendighed, at der ved enkelte andre Grave fin- des oprejste Stene al deles lige de fra Landets sydligere Egue bekjendte Bautastene. Af saadanne Stene har jeg nemlig i Ostfiumarken selv fundet trend e. Den ene staar oprejst omtrent midt tmellem det forhen uaevnte Rapnask og et vestligere liggende Nees kaldet AjbaSumnjarg, terame- lig langt oppe fra Strauden, skjbndt den lierfra og af de forbirejsende meget tydeligen kan sees. Den har ikke vac- ret faestet i Jordeu, men i en Klipperevne, er omtreo* S Tommer tvk og 4 Alen lioj over Grundfladen, men har M
y Google
I OSTFISMAttKSN. i»
en mod Vest ludeode Stilling, medens Fladsiderne, der ere ointrent 9 Tomraer brede, vende mod Nord og Syd, Om- trent 5 eller 6 Skridt naermere Soen eller sondenfor sees en Grav, til hvis Macrke den synes at vaere oprejst, afsam- me SJags som de, der i Maengde forefindes Ted Kluhben og Mortensnjes. Finn erne have om denne den ssedvanlige Fortaelling, at en Stallo der er begraven.
En anden saadan Bautasten findes paa Vadso Kjobstads Grand, strax vestenfor Landhuselven. 1 Naerheden af hvor den mi slaar, efter, som det berettes, at vaere igjen oprejst af Provst Deinboll, har det t7dseende af, at der har vaeret en Grav af Hgnende BeskafFenhed som de 3 forhen beskrev- ne, der findes paa Vejen mellem Jarfjord og Bogfjord, men at denne har vaeret opkastet. Den tredje Bautasten, som staar i Naerheden af Handelsstedet Mortensnaes, og omtales af Keiihah i hans Rejse S. 15 fg., synes derimod ikke at vaere rejst lil Minde om nogen der begraven afdod, i det mindste lade de 13 concentriske Stensaetninger, som om- omgave den, og hvoraf endnu sees Spor, skjondt de i den senere Tid ere temmelig forstyrrede, formode en anden Hensigt med dens Rejsning*
Hvorvidt en lignende Sten, saaledes som mig er beret- let, findes oprejst ved Hvitnaes i Tanafjorden strax ifiden- for Hornet, ved jeg ikke, da det ikke lykkedes mig at faa Sagen undersogt. Udenfor det nuvaerende Norsk Finmar- kens Graendser, men ikke langt fra samme, skal ogsaa efter trovaerdige Beretninger i det mindste paa et Par Steder findes saadaniie oprejste Stene, nemlig 3 paa den ene af Henoerne (Ainak), og en paa en liden 0 paa Nordsiden af Motka, form hvilken det i Beretningen tiirdjedes, at Rns- seme korse sJg, Hviften denne 0 er, kan jeg ikke anghe,
*«
Digitized by VjOOQLC
U» BESKRIVEWW OVHR friOTlfSMlNDER
men det forekommer mig ikke nsfttdsvuHgt, it det er den Home i Naerheden af Natsset "Zlp-Navolok" paa Fiskerden Uggende 0 * Anikiew ," hvor der efler Naturhistorikeren Statsraad K. E. vt Baers Beretning, som paa en Rejse i ^aret 1841 besogte disseEgne, skal fiudes paa en afslebet Klippe en Maengde Iadskrifter, hvoraf vel de fleste erefra en njere Tid, og hid r 6 re dels fra slesvigske Fiskere fra Slutningen af det 16de og Begyndelsen af det 17de Aar- hundrede, deli ogsaa fra russiske Fiskere, men en syntes at Tare af betydelig JQlde og var aflattet i fremmede Ka- rakterer, som ban antog, maaake kunde rare Runer, saa- fremt de ikke, som ogsaa knndevaeremuligt, vare slavoniske Bogstaver anvendte af en uovet Haand til en rnssisk Ind- akrift. I Begyndelsen af Indskriften fandtes Tegnet ± og
i selve Indskriften forekom oftere Karaktererne fiff og ff
Af brad jeg i det foregaaende har berettet ora Under- sogelsen af de aeldre finmarkske Gravsteder, sees at roan i Almindeligbed ikke kan haabe at finde synderligt Uebytte ved deres Opkastning. For dog at i nogen Del fuldataen diggjore disse Meddelelser, og for at man ikke deraf skai slutte, at saadanne Fund af Oldsager i Jorden, som hyppi- gen gjores i de andre Egne af Latidet, aldrig forekorame i Finmarken, til jeg red denne Lejlighed anfore, at efter hvad der af en paaiideiig Mand er mig berettet, skal der for henved 30 Aar siden i Troldfjorden, en ostlig Arm af Tanafjorden, vaere fandet i Jorden en Kobberkjedel, Pile, og et Svaerd, hvis Haefte var besat raed en haard, men akjor Materie, og at der i Aaret 1841 flwdtes paa Top* pen af Iversfjordholmen, ligeledes i Tanafjorden eller dent TestKge Arm Hops fjord en, et Kajr v& braepnU Ler, hvorif
Digitized by VjOOQU
I 08T*IMIAM«N> HI
Brodatykker tilligemed en BeretniHg om Fundet ere indie* verede til Universiietets Samling af norditke Qidsager.
Heller ikke Ruiner eller Levninger af Bygninger fra Oldftden fattea ganske i Ostfinmarken, skjondt de neppe ere mange eller betydelige. Ved de forhen omtalte Faest- ningsruiner ved Svartaxelvandet, hvis Tilvrerelse endogsaa forekommer raig temmelig tvivlsom, yil jeg ikke atter op- holde jnig. Derimod kan jeg ikke andet end oratale Rni- nerne af det saakaldte Kjolnaes Slot Paa Odden Kjolnaes imellem ftandelsstedct Berlevaag og Kengsofjorden i Tanena Sogn ska I nemlig findes Levninger af Mure, og inden disse en Brond, der alt skal have tilhort en der i Oldtiden bo- sat Konges Slot, hvorom der gaar Sagn iblandt Almuen og hvis Historie den endog paastaar at vaere omhandlet i en Kjaempevise 1). Selv fik jeg desvaerre ikke Auledning, saa-
') Saaledes skulde, eftcr brad der en Gang i Flrimarlsen berette- des mig, Visen No* 26 i 4de Part af Peder Syvs Sam ling omhandle Kjolnaeskongen og Siottets Odelaeggelse. Derimod anfdrer Hans Liljenskjold i sit haandshrevne Speculum boreale (2den Del S. 748—752) folgende Kjttmpevise som omhaadlen- de dette Mmne.
1. Kongen haver Datter ene, faver var hun som Sol;
det var Rosten Beudixen, ban haver lovet hende Tro*
End om Dyrene udi Lunden* Ridderne plcje sig
at udride.
2. Kongen haver Datter ene, fager var hun som Sterne; det var Rdsten Beadixeu bun vilde have aaa gjerne*
•
BBSKRIVELSB OVER 0LBTIBSM1NDER
leim som jeg havde onsket .det, til at under* oge dem, jeg kaa derfor ikke gt?e nogen naermere Underretning diaae Roiners Beskaffenhed, Dette er deriraod ikke Tilfiel- de med de omtrent 1/s Mil indenfor Naraseby paa Nerdtt-
3. Det Tar Blinde Molrigseo, skolle til Kh-ken ride;
matte ban Rdsten Bendixen mit paa sarame 8tie.
4. Hor da Rdsten Bendixen, Baa taler jeg til dig:
Da soVer saa laenge i Mosaic^ at det yil koste dit Liy/
5. Det Tar Rdsten Bendixen, saa tog ban op paa :
Jeg skal soTe i Mosalen og da skal sec derpaa.
6* Det Tar Blinde Btolyigsen, axler ban sit Skind. Saa gaar ban ind i boje Sal for Dannekongen ind.
7. Sidder I Danekonge, drikker glad Mjod og Yin. Det er Rdsten Bendixen, sorer bos Datter din.
8* Det Tar Kjolnaeskongen, bleT saa ild yed det Ord; den brune Mjod, den klare Vin adorer Bordet for.
9. Det Tar Danerkongcn, s*a toy ban op paa: Tag ban Rdsten Bendixen, lader ban Hored afslaa.
yGoogk
I OgTPlNMAtKEN* ft*
den tf Vftrangerfjorden forefindeiide Levnfnger af en g«n~ mel Stenbygning. Denne bar yseret firkantet, saa I teles at dens fire Vinkler vende mod Verdena fire Iljorner, og deii
10. Dct Tar Rosten Bendixcn, hau hlegner under Iljelmeii rod. "Forvist IcYcr Bcndix Rostcnscn, han haver (hnevncr?) fult min D5d."
11. Dct stod saa i otte Aar og Tel udi Aarene ni.
Da kom Bud til Engclland, slagcn Tar RSsten i "doe."
12. Saa satte han ud de Snrkker, soil) laengc hardc staact paa Lande; saa seglcr han til Iijolucs,
torn Baaren bryder fra Gruude.
13. Dct yar liden Smaadreng, han sagde dcrifra:
Jeg scr saa mange Skib i HaTet gaa, ja fler end jeg kan ta^Ile.
It. Dct Tar og dc Baadsmaendcr, de raender dcrcs Anker udi Sand; det Tar Bendix Rostensen, han triner forst paa Land.
15. Dct Tar Bendix Rostensen, han kom dcr ridendes i Gaard; det Tar Kjdlnaesfcongen,
han ud mod hannem gaar.
16. Yelkommen Rosten Bendhen •) heden og hjem til mig;
jeg Tiste ikke af Kom men qjn, at* jeg kunde hlande Mjo'd og Yin. •) Ska] nere: Bendix Rdstensen,
y Google
I* BESKRIVELSB OVBR OLDTIPSMINDER
har haft Indgangen paa den aydvestlige Side, Fra 8. O.
Ill N. V. er Laengden indvendig ll/± Alen og fra S. V. Ul M. O. 8l/4 Alen. Ved Opforelsen har man fornemmelig haft for Oje at tilvejebringe et smukt Indre eller glatte Vaegge indvendig, og saaledes har man stedse paaseet at laegge den jaevite Side af Stencn iudad. Paa den ydre Vaegsides for- delagtige Udseende var det derimod saa meget mindre for- nodent at auvende nogen Opmaerksomhed og Omhu som denue da*kkedes ved tilkastet Jord, som det synes, lige ind-
17. Jcjj passer ej om den brune Mjod, jcg agter ej at sidde; jog vr for den Skyld komraen hid jcg vil min Broder "viche" ').
•) Skal formodentlig vaere : "min Fader fitje?"
18 Tolv Tender af det rode Guld "boder"') jeg for mig udi Bod; \ilst dn da mcr for niig have saa faldcr jeg sclv til Fod. •) Skal vel vaere: "bydcr."
19. Tolv Tender af det rode Guld .skal ej yaere din Bod;
du skal lade dit Lit idag, det al Verden stod imod,
20. Kjolnaes Dronning falder paa Rnae, begyiidte saa at sige:
Kjaere Rosten Benedikt fangen tager I mig.
21. Tag da dine bedste Klaeder, de bedste, som da bar;
gak da dig til Sltibene ncd iii Engelland fdlge mig.
y Google
I OSTFINMARKEN* Ill
til Vaeggens ovre Kant*, paa den sydveatlige Side sees dog intet Spor af saadan Tilkastning. Stenene er sammenfojede udeii noget Bindemiddel, og den nedre Del af Vseggene syncs temraelig solid opfort, hvilket derimod ikke er Til- faelde med den ovre Del, hvori man ofte bar aavendt roe- get store Stene rejste paa Kant. Paa den sydvestlige Side, hvor spm bemaerket ingen Jtrdtilkastnjng Andes, men Ind- gangen synes at have vaeret, er Vaeggen mi naps ten aldeles nedstyrtet, og her synes Steue selv i Dybden at vaere an- bragte paa den nys beskrevne Maade. Ogsaa paa de ovrige Sider er meget af Vaeggen indstyrtet, og det fudvehdfige Rum tees derfor opfyldt med nedfaldne Stenblokke. Det er af denne Aarsag vanskejigt at angive ikke aliene Vaeggescs op- rindelige, men ogsaa deres no vaerende Hojde oyer Grim* den; dog kan den i det nordostltge Hjorne, hvor den endnti er betydeligst, anslaaes til omtrent 5 Alen. Saa maerkelig nu end denne Ruin er, som i det indre bevoxen med Vid- jer og Ribsbuske, paa det behageligste overrasker den forbi vandrende, vide dog de omboende intet at fortaelle am Bjrg- nSngens Oprindelse eller Besteutmelse,
Om til deslige Ruiner ogsaa kali henfores de paa V**t- siden af det for omtalte "skajanjarg" paa Sjaaholmen vae- rende Tofter, forekommer mig ovist, om end sandsyiiligt,
22. Tajjcr I Blinde Molvigsen, trader ham ihjcl med Heste; faar dc aadre tyngere D6d, ban skal ej faa den bedate,
23. Saa sattc ban lid paa Kjolnaes, og alt det ndi KjoliMBi Tar.
Saa stod der baade snipt og snout, •aa stawr det ead idag.
y Google
1« BESKR. 0VE1 GLD1WM. I OSTFINM. De have denne Form:
(Den punkterede Linje betrgner den ovre Kant af ct Jord- fald; hvonred pan den vesdigc Side en Del af Tofternc et bortfalden),
og adskillige Omstaendigheder tyde hen paaaat de ere me*
get gatnle. — En deli gen kan jeg ikke lade uomtalt den
drkelronde Stensaetning, som nu vel tildeis er forstyrret,
men indtil den allersidste Tid var at se i dens sandsyn-
ligvit oprindeligc Skikkelse paa Fuglebjerget omtrent %
Mil eatenfor Handelsstedet Mortensnaes. Paa Grnnden, som
her bestaaf af en Samling af uendelig mange mindre og storre
flade Stene, var nenalig af disse lagte oven over hinanden
indrettet en cirkelrund Indhegtiiog, paa hrilken Vaeggens
i nd re Side var jaevn, men den ydre bedaekket af den omgi-
vende Masse Stene, i hvilken Henseende Bygningsmaaden,
em jeg saa maa udtrykke roig, noget iignede den, som ved
den nys omhandlede Stenbygning indenfor Naesseby er be-
skreven. Men Hensigten med denne besynderlige Indret-
ning er saa meget vanskeligere at skjonne, som alle Dimen-
sjoner ere saa smaa, at det hele naesten sy nes at1 ligne Bor-
neverk mere end noget andet.
y Google
x
y Google
y Google
y Google
y Google
UCf 2i ;93G
y Google